2010-12

Nr.06_december 10_side 1Nr.05_oktober 10_side 1

KOMMUNERNES IT MAGASIN

Nr. 06 december 2010 ISSN 1399-7947 Kit

Udbetaling Danmark: 140.000.000.000 kr.

85 kommuner støtter digital strategi

Nej til fælleskommunalt call-center

Tema: Velfærdsteknologi for 41 mia. kr.

Udbetaling Danmark: 140.000.000.000 kr.

85 kommuner støtter digital strategi

Nej til fælleskommunalt call-center

Tema: Velfærdsteknologi for 41 mia. kr.

Gå den direkte vejKMD OPUS. ET INTEGRERET VIRKSOMHEDSSYSTEM DER BINDER ARBEJDSPROCESSERNE TÆTTERE SAMMENForbered dig på at gå nye veje, når det gælder drift og ledelse af din organisation. KMD Opus er det første integrerede virksomhedssystem til kommuner. Det bygger på erhvervslivets foretrukne it-platform, SAP – hvor skel og siloer brydes ned, og ét sammen-hængende system håndterer alle kritiske forretningsprocesser. Spørg til KMD Opus næste gang, du møder KMD, eller klik ind på kmdopus.kmd.dk

KOMMUNERNES IT MAGASINUdgiver: KIT@– Kommunale It chefer.Formand: Jørgen Kristensen Egedal KommuneFor information om foreningen, medlemskab samt abonnement se www.itchefer.dk

Redaktion: Flemming Kjærsdam, telefon 4630 [email protected]

Redaktionsudvalg:Jørgen Kristensen, Egedal KommuneMichael Voel Jensen, Hørsholm KommuneFlemming KjærsdamLouise Andersen

Annoncekonsulent: Louise Andersen, Koncept, telefon 7515 1155, [email protected]

Layout: www.znildt.dkForsideillustration: Nick Etlar Eriksen, ID4RealTryk: Jørn Thomsen A/S

Oplag: 7.200

Indhold nummer 6 · december 2010

123

456

Kit@

Kommuner bakkerop om digitalisering

Side 8

Udbetaling Danmark:140.000.000.000 kr.

Side 6

Tema: Velfærdsteknologi

til 41 mia. kr. Side 19

KLs top i brechen for FLISSide 12

Udbudsrådet: Privatiseringer en nødvendighedSide 16

Stadsdirektør Niels Højberg, Aarhus: Velfærdsteknologi løfter serviceniveauetSide 18

Gladsaxes ældre får sensorer som alarmsystemSide 20

L a u t r u p b j e r g 9 • 2 7 5 0 B a l l e r u p • T l f . 4 4 8 9 4 4 8 9 • F a x 4 4 8 9 4 3 0 0 • f u j i t s u . d k

Fujitsu har mange års erfaring med udvikling og implementering af effektive, åbne standardsystemer

til den offentlige forvaltning, både herhjemme og i udlandet. Løsningen hedder dPublic og rummer

med Prisme, eDoc, SD Løn og LIS moduler til økonomistyring, sagsstyring, løn og ledelsesinformation.

3bl

onde

s 10

D E T F R I E VA LG

T H E d P U B LI C

SO

LU

T

ION

Grøn it er kommet på dagsordenen i danske kommuner, og

det er et omfattende emne. Fra pc’er i genbrugsmaterialer

over strømforbrug på serverne til papirløse sagsgange,

videokonferencer som erstatning for rejser og meget mere.

Der kan være både kontante fordele og en imagemæssig

gevinst at hente.

Åbne standardløsninger fra Fujitsu tager miljøhensynene med

ind i processerne, i hardwaren, og gør det lettere at ændre

rutiner og tilpasse kommunens it-platform til den grønne

virkelighed. Digitalisering af sagsbehandling og dokumenter er

blot nogle af de områder, hvor vi kæmper for din frihed til at

være miljøvenlig. Kontakt os og hør mere.

Miljø med bits og bytes!Miljøkampen har forlængst sneget sig

ind i it-verdenen. Vi har løsningerne, der

giver kommunal it mere end et grønt drys.

LEDER :

Af Jørgen Kristensen, formand for KIT@

Fra maskinmester til forretningsstrategSom det fremgår af årets sidste nummer af Kit-magasineter hele det offentlige Danmark nu for alvor sat i Digitalise-ringens og det store samarbejdes tegn. Agendaen for effek-tiviseringer og at gøre ting smartere har endelig fundet enværktøjskasse. At bruge de muligheder der er ved at om-lægge og optimere forretningsgange med afsæt i informa-tions- og kommunikationsteknologien. Der er i sjælden gradfokus på at høste gevinster og effekter gennem indførelse afnye administrationsfællesskaber og automatisering af bor-gerbetjeningsrutiner. Vi begynder også at ane bølgen af an-vendt borgernær teknologi på vej ind i kommunernes pleje-og behandlingsområder.

Det er alt i alt en positiv udvikling. De eksempler, vi i te-maet om velfærdsteknologi kan præsentere, vidner om atder både lokalt og centralt kan høstes resultater af at brugeteknologi på nye måder til større gavn for borgere, der harbrug for hjælp til at få hverdagen til at hænge sammen.

Modsat er der ingen tvivl om, at denne bølge af fælles-kommunal vilje til og eksternt pres fra centralt hold om atdigitalisere, automatisere og maskinisere offentlige arbejds-gange og serviceydelser sætter it-afdelingerne under geval-digt krydspres.

De dage, hvor oplevelsen af de kommunale It-chefers ar-bejde fortrinsvis bestod i at have styr på maskinrummet ogpå de administrative medarbejders pc-arbejdspladser er ui-genkaldeligt forbi. Det er vigtigt at have styr på sine leve-rancekontrakter i forhold til it-forsyning, kommunikations-standarder og systemafvikling. Men det er vigtigt at spotteog favne nye muligheder for at teknologiunderstøtte alledele af den mangfoldige og oftest komplekse, kommunalevirksomhed.

Det kræver forretningsindsigt og stor indlevelsesevne i an-dres virkelighed. Det er kompetencer, som ikke blot kan er-hverves ved at tillære sig teknologi eller studere ved dehøjere videnskaber. Den kommunale it-chef skal kommuni-kere og formidle til mange sider, fokusere på at være spar-ringspartner for topledelsen eller være en del af den, og

kunne agere som forretningsstrateg og forandringsagent forresten af organisationen. Rollen skifter fra maskinmester tilforretningsstrateg.

Paradoksalt nok ligger der også en særlig opgave for it-cheferne i at kunne gennemskue og komme med priorite-ringsforslag til digitaliseringsindsatsen, når organisationenbegynder at vise tegn på metaltræthed og forstoppelse,fordi ambitionerne ikke står mål med de faktiske ressourcertil implementeringen. For der er åbenbart ikke grænser for,hvad kommunerne bør kunne konkurrenceudsætte, udlici-tere, sagsomlægge eller automatisere på en og samme tid.Uanset, hvad der er op og ned, har vi i kommunerne ikkeråd til at lamme organisationen eller lukke af for borgerbe-tjening, fordi vi ikke magter at gennemføre de mål, vi ellerandre havde sat med nye forretningsmetoder, ændret tekno-logianvendelse og øget digitalisering.

Hvis vi kigger kritisk på aktørerne bag omkostningsbereg-ningen af den centrale digitaliseringsindsats, er det interes-sant at iagttage, hvordan imaginære ydelser prissættes, oghvordan pengestrømmene i de digitale sagsforløb tagerform og flytter sig rundt både imellem den offentlige sektorog de private virksomheder, der belejligt hjælper det offent-lige med at løse opgaver.

Vi vil i den kommende periode kigge på den stigende kapi-talisering af de transaktionsomkostninger, de nye fællesof-fentlige løsninger genererer. De vil langsomt, men sikkertmedføre et mindre provenu i forhold til det faktiske bespa-relsespotentiale, der kunne have været høstet ved at an-vende elektronisk understøttet borger selv- og medbetjening.

Med de interessante strømninger og kastevinde i det fæl-lesoffentlige farvand er der ingen tvivl om, at de kommunaleit-chefer gør mere gavn på kommandobroen som navigatø-rer og styrmænd end i maskinrummet, hvis vi skal landealle de digitale containere med indholdet intakt i sikker havntil gavn for borgerne.

Nr.06_december 10_side 5


Om ni dage vedtager Folketinget den endelige køreplanfor Udbetaling Danmark, som vil flytte kommunale ud-betalinger på 140 mia. kr. over under ATPs vinger. Deter en køreplan, som regeringsflertallet presser igennemuden EU-udbud.

Mantraet for at flytte udbetalinger fra kommunerneover til ATP hedder ”sikker drift”. Det omfatter udbeta-linger og den centrale sagsbehandling af folkepension,førtidspension, boligstøtte, barselsdagpenge eller børnebi-drag, der senest skal gå i gang efteråret 2012.

Kit-Magasinets research hos Danmarks Statistik viser, atbeløbene, der flyttes fra kommunerne, løber op i 140 mia.kr. årligt som kommunerne i dag håndterer gennem sags-behandling og udbetalinger, når borgere skal have folke-pension, førtidspension, boligstøtte, barselsdagpenge ellerforskudsvist udbetalt børnebidrag (barselspenge red.)

Den 1. november 2012 er den endelige deadline, hvor dettidligere OS, Objektiv Sagsbehandling, som nu er døbt”Udbetaling Danmark” bliver lagt ind under ATPs vinger.

ATP er den ansvarlige virksomhed for Udbetaling Dan-mark, som KL og regeringen udpegede til at tage sig afsagsbehandlingen i fem centre som led i økonomiaftalenfor 2011. Centrene skal ligge i Frederikshavn, Holstebro,Haderslev, Vordingborg og Hillerød.

Der er tale om en enorm personalemæssig, organisato-risk, og teknologisk udfordring:

”Det er det samme som at etablere fem danske mellem-store virksomheder, men vi er glade for opgaven. Fokuser først og fremmest på personale, at finde lokationer,sætte centrene op inklusiv processer, træning og infra-struktur,” understreger underdirektør Ellen Dalsgaard,ATP.

Tiltrækning af medarbejdereAllerede i november gik den første information om mulig-hederne ud til de relevante mulige medarbejdere i kom-munerne. Informationen sker i et samarbejde mellemATP, KL og HK. Det er næppe nogen let opgave at til-trække de rette medarbejdere, men ATP mener at havegode kort på hånden. Hver medarbejder i ATP har fem år-lige kompetencedage til at udvikle sig i, og 90 procent afledelsens tid går på ledelse af medarbejderne.

Betragtelig it-opgaveIt-opgaven er også betragtelig. I første omgang pilles derikke ved fagsystemerne, som kører videre i KMD uden

udbud, fordi regeringen ønskede en løsning så hurtigt, atdet ikke var muligt for nogen anden leverandør at bydeind på opgaven.

Ellen Dalsgaard: ”Mantraet er sikker drift. Vi skal i førsteomgang ikke ændre i systemerne, men på arbejdsdelin-gen mellem kommunerne og Udbetaling Danmark. It-ud-fordringen ligger på to områder, nemlig demonopoliserede fagsystemer med forudsætningssystemerog de generelle it-systemer, som skal konsolideres fra 98forskellige systemer, der forhåbentlig ikke er for forskel-lige.”

Når den sikre drift er etableret, så er det hensigten, atmonopolsystemerne fra KMD skal ud i fri konkurrence.

Ellen Dalsgaard: ”Vi er allerede i gang med at se på mu-lighederne for at udsætte systemerne for konkurrence.”

Pengestrømmen ikke fastlagtDet er ikke muligt at følge pengestrømmen for de 140mia. kr., for lovgivningen er i skrivende stund ikke påplads. En lov ventes vedtaget om ni dage. Endnu et ventetlovforslag til foråret skal fastlægge snitfladerne mellemde involverede institutioner og afregningsmodellen.

Men et er sikkert: ”Som udgangspunkt skal pengeneikke ligge i vores kasse, men vi er ved at afdække proces-sen,” pointerer Ellen Dalsgaard.

Besparelse 300 mio. kr.Det er forudsætningen for centraliseringen af den objek-tive sagsbehandling, at der skal spares 300 mio. kr. omåret, og det skal ske gennem en reduktion af medarbej-derstaben til 1.500 årsværk. På nuværende tidspunkt er2.000 kommunale årsværk beskæftiget med objektivsagsbehandling. Men kun 1.000 årsværk skal kunne løfteopgaven i løbet af to år efter 1. november 2012, mens 500årsværk bliver tilbage i kommunerne for at håndtere desvage borgere, som skal kunne henvende sig i kommu-nernes borgerservice.

Finansministeriet havde dog først foreslået tre centre,men det er blevet til fem centre.

Ellen Dalsgaard: ”Du må spørge regeringen om hvorfordet er blevet til fem centre, det har vi ikke haft indfly-delse på. Men når vi først får kigget rigtig godt på proces-serne, så venter jeg yderligere effektiviseringer. Vi skalikke spørge borgerne om oplysninger, som vi kan trækkefra andre registre.”

Af Niels Torben Volqvartz@nyt

Udbetaling Danmark:

140.000.000.000 kr.

Vil du være med til at sætte dagsordenen for digitaliseringen af Danmark?

Digitaliseringskonferencen er det årlige mødested for alle, der arbejder med offentlig it. Her bliver de nyeste tendenser præsenteret og drøftet i lyset af konkrete erfaringer fra store og små projekter.

Gå ikke glip af to dage med interessante oplæg, engagerende debatter, udbytterig networking og fantastisk stemning.

Årets Digitaliseringskonference skal ses i lyset af både markant forandrede

vilkår for den offentlige sektor og en international åbenhedsbølge, som omfatter et samspil mellem nye teknologier og forventninger til myndighedernes dialog med omverdenen. Krisen har betydet, at omvæltningerne i den offentlige sektor sker lige nu og kræver både politiske, organisatoriske og tekniske svar.

Åbenhedsbølgen tager i stigende grad afsæt i open government med åbne data og involvering af borgerne både i beslutningsprocesser og i skabelse af ydelser. På Digitaliseringskonferencen undersøger vi løsninger og muligheder.

Tilmeld dig allerede nu på www.digitaliser.dk

2011DIGITALISERDANMARK

Musikh

uset A

arhus

6-7

april

Læs mere på digitaliser.dk/group/558578

MusikhusetAarhus6.-7. April

Snitfladen til kommunerneDer arbejdes på højtryk med at afklare en hensigtsmæssigsnitflade, så borgeren ikke skal frem og tilbage mellemUdbetaling Danmark og kommunernes borgerservice. Detventer Ellen Dalsgaard er på plads inden årets udgang. Ogborgerservicecentrene kommer til at trække på de sammesystemer som Udbetaling Danmark, men får taget nogenaf rettighederne fra sig, som de har i dag.

Det er ifølge Ellen Dalsgaard styregruppen for Udbeta-ling Danmark, der har besluttet det markante og politisksynlige navn, Udbetaling Danmark: ”Det handler jo om enaf grundpillerne i det danske velfærdssamfund, som vidanskere skal føle stolthed over, og navnet signalerer, atdet er en offentlig myndighed.”

Så i første omgang pilles der ikke ved fagsystemerne, som kører videre hos KMD uden udbud.”Ellen Dalsgaard, underdirektør, ATP

De fem sagsområder:

Boligydelse til pensionister, inkl. ældreboliger 8,5 mia.kr.

Boligsikring til familier, enlige (ekskl. pensionister) 2,6 mia. kr.

Førtidspension 31.4 mia. kr.

Folkepension 84.5 mia. kr.

Børnebidrag + Barselsdagpenge: 10,6 mia. kr.

I alt: 137,6 mia. kr. (2008)

Research: Kit-Magasinet/Kilde: Danmarks Statistik


Af Flemming Kjærsdam@nyt

Bakker op om digital strategi

Kommunerne bakker op om den fælleskommunale digi-tale indsats. Især inden for de tværgående initiativersom Dokumentboks og Digitale Ambassadører, hvor treud af fire kommuner positive.

Efter at have gennemført en høring hen over sommerenblandt landets kommuner, tegner der sig nu et billede aftotal opbakning til den fælleskommunale digitale indsats.Udover opbakningen til strategien, er der også en rækkekonkrete sags- og serviceområder som de 85 kommuner,der har svaret prioriterer højt. 87 procent af kommunerneprioriterer, at kommunerne digitaliserer byggesagsområ-det. 81 procent mener, det er vigtigt at få standardiseretområdet mellem læger og sygehuse. 96 procent vil gernehave adgang til data og kunne genbruge data på jobcen-trene.

Der er med andre ord fodslag i landets kommuner tilden fælleskommunale indsats. Svarene giver tydeligetegn på, hvor digitaliseringen er på vej hen de kommendefem år.

”Vi ser nogle meget klare, positive svar fra kommu-nerne. Men de skal også tages som udtryk for, at politi-kere og kommunaldirektører godt er klar over, at mangeaf de nuværende ansatte i kommunerne, er gået på pen-sion om fem år. Alene dét udgør et problem, fordi det bli-ver svært at rekruttere nye medarbejdere. Så samtidigmed effektiviseringen kræves der også en moderniseringaf de kommunale arbejdspladser, som fører de nye værk-tøjer ind i arbejdsrummet,” siger chefkonsulent KjeldRomer Larsen, Center for Borgerbetjening og IT-politik iKL.

Digitaliseringen omfatter ifølge Kjeld Romer Larsenbrede kompetencer, der i en del tilfælde ikke har retmeget med it at gøre. Tre ud af fire ønsker ”øget anven-delse af digitale læringsmidler i folkeskolen”. Et tilsva-rende antal mener, at i 2013 kan eleverne koble deres

Kommunerne vil digitalisere forretningen

Kommuner prioriterer digitalisering af de store serviceom-råder højest. Mere end 80 procent af de kommunale topfolkser digitalisering af byggesager som det vigtigste områdeinden for teknik- og miljø. Det fremgår af 85 kommunerssvar til KL om den fælleskommunale digitale indsats. Nårdet kommer til børn og unge, mener tre ud af fire kommu-ner, at der skal flere digitale læringsmidler ind i Folkeskolenog at eleverne i 2013 skal kunne koble deres egen computereller e-reader på skolens net og aflevere opgaver via inter-net.

Der er også fokus på digitalisering af sundhedsområdet,hvor 81 procent mener, at der skal digitale standarder i kom-munikationen mellem læger og sygehuse. Inden for jobcen-

tre mener 96 procent af kommunerne, at det skal værenemmere at få dataadgang og at besværet med flere for-skellige it-systemer skal væk.

Så hus, job, helbred og børnene – ting, der vejer tungt ihverdagen for os alle, vil kommunerne effektivisere med di-gitale løsninger.

Læs artikler om kommunernes høringssvar på de efterfølgende sider.


Kun hver fjerde kommune ønsker etfælleskommunalt it-support center,der kan hjælpe borgere i forbindelsemed selvbetjeningsløsninger. Ifølgechefkonsulent Kjeld Romer Larsenskyldes det, at KL ikke har væretdygtige nok til at ”sælge” it-løsnin-gen til kommunerne.

Der har været bred opbakningblandt landets kommuner til den nyefælleskommunale digitale strategi.Men der er ikke kun roser. Der erogså torne blandt svarene. En afdisse er manglende opbakning til etfælleskommunalt it-support center.

”Vi har ikke lavet en tilstrækkeligkonkret ”business case” for fælles-kommunalt it-support center. Vi harikke foretaget præcise beregningeraf, hvor meget et sådant center villekoste, ej heller hvor mange pengekommunen kan spare ved at inve-stere i det. Det mener jeg er en væ-sentlig årsag til, at langt de flestekommuner vender tommelfingeren

nedad. Derfor går vi i gang med atudforme en konkret business case,”siger chefkonsulent Kjeld Romer Lar-sen.

Når KL er overrasket over den nega-tive respons på dette område, skaldet ses i lyset af mere end tre ud affire kommuner har bakket op om ini-tiativet ”digitale ambassadører”. Deter et kompetenceudviklingsprogramfor ansatte i kommunerne, som kanhjælpe borgerne med at benytte dedigitale løsninger. De digitale ambas-sadører vil hjælpe borgere med atbruge selvbetjeningsløsninger. Nårde først kan det og borgeren bliverselvkørende, er det meningen – ihvert fald hvis man spørger Centerfor Borgerbetjening og IT-politik i KL– at der skal oprettes et landsdæk-kende fælleskommunalt it-supportcenter til at yde service.

”Erfaringer fra internet og e-handelviser, at mange afbrudte transaktio-ner skyldes tekniske problemer. Der-

for er det også vigtigt, når kommu-nerne ønsker en stor del af borgerneskal bruge de digitale kanaler, at viså hjælper de borgere, der går i ståeller får tekniske problemer under-vejs. Der er et klart behov for et fæl-les it-support center og opgaven medat etablere det, må ikke undervurde-res. Derfor giver vi heller ikke op.Men vi er nødt til at blive mere konk-rete,” siger Kjeld Romer Larsen.

- fortsættes næste side

Nej til fælles it-support center

Vi ser nogle meget klare, positive svar fra kommunerne.”

Kjeld Romer Larsen, KLegen computer eller anden e-reader op mod skolens net-værk”.

”It i undervisningen er udtryk for de brede kompetencer,hvor elever kan komme til at aflevere opgaver fra egencomputer. Det vil kunne forandre undervisningen i klas-selokalerne og dermed også ændre rekrutteringsgrundla-get i fremtiden. Og når opgaverne ligger besvaret påinternettet vil lærerne også bruge mindre tid på at rettedem. Det er på undervisnings- og ældreområdet, at digita-liseringen vil kunne have stor nytteværdi og det har ikkeså meget med it at gøre.”

Kommunerne er blevet spurgt om 35 indsatsområderinden for digitalisering. Heraf har 85 kommuner besvaretundersøgelsen, som Kit-Magasinet har fået adgang til. Derer klare tendenser til, at kommunerne gerne samarbejdereller i det mindste prioriterer samarbejde højt i de områ-der, hvor der er store økonomiske og servicemæssige ud-fordringer.



Alle kommuner anvender Dokumentboks (til skriftlig kommunikation) og NemSMS (til påmindelser)

Alle frontmedarbejdere er ”Digitale Ambassadører”

Alle kommuner har politisk vedtaget kanalstrategi (Alle kommuner sætter mål og handlinger for at flytte borgerne over på de digitale kanaler)

Alle kommuner har 5 fuldt digitale services i 2013 (fem services, hvor der ved lov fastsættes obligatorisk brug af digitale selvbetjeningsløsninger for borgerne)

15 ”e2012 parate” selvbetjeningsløsninger

Fælles infrastruktur (etablering af fælleskommunale infra-strukturkomponenter)

Etablering af fælles arkitekturkrav og arkitekturråd (KL og KOMBIT samler kommunale it-arkitekter for at vejlede alle kommuner om udvikling af it-arkitektur.

Alle kommunale selvbetjeningsløsninger er visuelt integreret på Borger.dk og med NemLogin

Udvikling af grundlæggende it-komponenter inden for sags- og dokumentområdet

Dokumentation for løsningers funktionalitet (Alle kommunale selvbetjeningsløsninger benytter inden udgangen af 2010 det fællesoffentlige.

FLIS (udbredelse af Fælleskommunalt LedelsesInformationsSystem til alle kommuner)

Etablering af et servicekatalog (overblik over alle kommunale it-løsninger, til brug for vidensdeling mv.)

Etablering af et landsdækkende supportcenter til borgerne til borgerne om selvbetjeningsløsninger

77%

73%

56%

65%

64%

57%

56%

55%

45%

42%

35%

34%

26%

Dokumentboks og NemSMS scorer højest blandt de kom-munale beslutningstagere med 77 procent. Derefter følgerkompetenceudviklingen med Digitale Ambassadører, derbakkes op af 73 procent. To ud tre kommuner mener at allekommuner skal have en politisk vedtaget ”digital kanalstra-tegi”.

I bunden ligger et landsdækkende supportcenter til borgerneom selvbetjeningsløsninger. Det støtter kun hver fjerdekommune. Etablering af Servicekatalog støttes kun af hvertredje kommune. Og det samme gælder for FLIS – det fæl-leskommunale ledelsesinformations system.

Sådan har 85 kommuner svaret:

Det tværgående område:

I Kommuneinformation leverer vi en lang række elektroniske løsninger til kommunerne. Fælles for dem alle er, at de bidrager til at effektivisere og digitalisere kommunernes sags-behandling.

Hos os oplever du enkle intuitive løsninger, der let kan integreres med andre systemer. Derudover har vi mulighed for at tilpasse vores løsninger, så de passer til lige netop jeres behov.

Lad os om at effektivisere rutinerne, så I kan koncentrere jer om den nære kontakt til bor-gerne. Det gir’ gode resultater på bundlinjen.

www.kommuneinformation.dk

Kommuneinformation – genvejen til effektiv digital sagsbehandling

Har din kommune et konkret sagsbehandlingsflow, som trænger til effektivisering, så kontakt os endelig, vi kan

sandsynligvis udvikle en digital løsning, der kan hjælpe jer.



Det er topledelsen i KL, der nu går i brechen for at fålandets kommuner med i investeringen i det nye Fælles-kommunale Informationssystem (FLIS). 85 kommunerhar netop afleveret deres kommentarer til den nye fæl-leskommunale strategi for digitalisering, og blot hvertredje kommune prioriterer FLIS som ét indsatsområde.Det placerer FLIS tredjesidst.

Formand Jan Trøjborg og næstformand Erik Fabrin harsigneret det brev, der i oktober måned blev sendt ud tilsamtlige borgmestre, kommunaldirektører og it-chefer.Brevet skal ses i forlængelse af den vedtagne fælleskom-munale digitaliseringsstrategi, der blev fremlagt i april2010 og som har været i høring hen over sommeren ogvedtaget i august måned.

85 kommuner har netop afleveret deres høringssvarvedrørende strategien inden for 35 digitale indsatsområ-der. Det fælleskommunale datavarehus prioriteres tredje-sidst af de kommunale ledelser inden for tværgåendeindsatser. Dermed har FLIS ikke opnået en markant syn-lighed hos kommunerne. Det er angiveligt en væsentligårsag til, at KL´s bestyrelse – med formand og næstfor-mand i spidsen - nu sætter sig ved rattet for at få FLISmed i kommunernes fælles digitale strategi.

Hvis eller når FLIS kommer til verden, vil kommunernesledelser med FLIS få digitale beslutningsværktøjer tilderes rådighed.

FLIS er et nyt fælleskommunalt datavarehus, som skalsikre ledelserne i landets kommuner at kunne trække re-levante statistikker fra fagsystemerne og sætte dem sam-men på tværs af forvaltninger. Desuden bliver det ogsåmuligt gennem FLIS at kunne ”benchmarke” den enkeltekommune op mod gennemsnittet af kommuner – bådesom kommune og på de enkelte institutioner.

”Kommunerne bør sætte sig selv i spidsen for udviklingaf redskaber, som skaber gennemsigtighed i den kommu-nale opgaveløsning,” hedder det i brevet fra bestyrelses-

formand Jan Trøjborg og næstformand Erik Fabrin i KLsbestyrelse.

Efter den oprindelige plan skulle FLIS have været iudbud. Men det er blevet forsinket. Kravspecifikationen,som havde en deadline den 30. november – for en ugesiden - er nu skubbet til efter nytår, og i stedet for at sy-stemet som oprindeligt planlagt, skulle være i drift i som-meren 2011, er det nu udskudt til idriftsættelse i 2012.

EffektiviseringerKit-Magasinet har tidligere omtalt den fælleskommunaledigitaliseringsstrategi som vejen til at sikre 1 mia. kr. i ef-fektiviseringer om året frem mod 2015. Kommunerne hareffektive udbetalingssystemer, men mangler tværgåendedigitale beslutnings værktøjer i forretningen. De skal indfor at sikre, at der ledelsesmæssigt kan følges op på de di-gitale indsatser. Derfor ser KL´s top nu FLIS som det fællesledelsesværktøj, som kommunerne skal anvende.

Den type ledelsesværktøjer har været i drift i en år-række i det private erhvervsliv. Men et af kritikpunkternefra de kommunale topledelser går på, at det er for dyrt atfå adgang til egne data. Mange af de it-løsninger, der er idrift i kommunerne, er bundet op på forskellige platformehos it-leverandørerne. Dermed er det blevet et marked isig selv for leverandører at give kommunerne adgang tilderes egne data.

”Med FLIS kan kommunerne sætte langt større kraft bagkravet om adgang til data fra vores egne administrativesystemer. Det får vi bedre mulighed for, når vi udviklertingene sammen i stedet for hver for sig,” skriver JanTrøjborg.

Endelig opfordrer de to topfolk i KL kommunerne til iden ”vedlagte tilslutningsaftale og angive, om kommunenønsker at understøtte det videre fælleskommunale udvik-lingsarbejde og købe FLIS.”

KL’s top i brechen for FLIS

Med FLIS kan kommunerne sætte langt større kraftbag kravet om adgang til data fra vores egne admini-strative systemer. Det får vi bedre mulighed for, nårvi udvikler tingene sammen i stedet for hver for sig”


26 kommuner har været inde i pro-cessen om det nye Fælleskommu-nale Ledelsesinformationssystem(FLIS), som er en investering pålangt over 100 mio. kr. Ifølge pro-jektdirektør Peter Egelund, Kom-bit, er tilslutningsprocessen netopsat i gang.

Kombit har i samarbejde med 26kommuner været med til at definerede fælles nøgletal, der skal skaberammerne for et kommende FLIS.Firkantet sagt er et ledelsesinforma-tionssystem ikke bedre, end de data,der puttes ind i det. Derfor har ud-viklingsarbejdet foreløbigt bestået iat definere de økonomiske og fagsy-stem nøgletal, der er interessantefor ledelserne i kommunerne atstyre efter. At definere nøgletal ifællesskab skal også gøre det nem-

mere at skifte leverandør.Hvis og når FLIS kommer i luften,

skal FLIS kunne stille nøgletal ograpporter til rådighed for ledelsernei de kommuner, som er tilsluttetFLIS.

”Vi har været i dialog med de 26kommuner, der har deltaget i sam-arbejdet, som skal skabe informa-tionsgrundlaget for de fælleskriterier for nøgletal. Vi har lyttetmeget til kommunerne. Det, vi hargjort, svarer til en markedsundersø-gelse. Kommunernes bidrag kom-mer nu til at indgå i denkravspecifikation, som FLIS vil ud-byde til udvikling,” siger projektdi-rektør Peter Egelund, Kombit.

Efter planen går FLIS i udbud i før-ste kvartal 2011.

70 kommuner skal medFLIS er en fælleskommunal investe-ring på over 100 mio. kr., og derformener Kombit, at det kræver ufor-beholden opbakning fra op imod 70kommuner for at finde en udbre-delse i landets kommuner. Dermedlægger det kommunalt ejede datter-selskab det samme snit for opbak-ningen som til Umbrella projektetinden for selvbetjeningsløsninger.Men FLIS er - set fra kommunernesside - en væsentlig større investe-ring.

- fortsættes næste side

Kombit sætter fart på FLIS


Kommunerne bør sætte sig selv i spidsen forudvikling af redskaber, som skaber gennemsig-tighed i den kommunale opgaveløsning.”

Jan Trøjborg


”FLIS er kommunernes løsning, ogopbakningen fra kommunerne tilFLIS er derfor alfa & omega. Derforgår vi i gang med udbuddet i førstekvartal 2011. Kommunen skal førstbetale, når FLIS løsningen er klar. Tilgengæld har vi brug for tilslutnin-gen fra kommunerne for at afklare,om vi skal sætte udviklingen af løs-ningen i gang, da den har en betrag-telig størrelse,” siger Peter Egelund.

Han understreger, at hvis Kombitefter at have gennemført tilslut-ningsprocessen ikke får ”tilstrække-lig tilslutning” fra kommunerne, sågennemføres FLIS ikke.

Hans bedste bud går på, at endansk gennemsnitskommune vilkomme til at betale omkring500.000 kr. årligt for FLIS-løsnin-gen. Det dækker udgifterne til driftog køb af data fra leverandørerne.

”Vi har konstateret gennem voreshidtidige arbejde, at rigtig mangekommuner betaler for meget for atfå adgang til deres egne data. Vikonstaterer også, at priserne svin-ger en del. Derfor mener vi, at derer behov for at samle data fra deforskellige leverandører i et fælles-kommunalt datavarehus, så der delskan trækkes bedre ledelsesinforma-tioner, dels få forhandlet prisen nedfor at købe adgang til egne data.Kombit samler med andre ord ind-købskraften på kommunernesvegne. Så foruden at være projektle-der for det fælleskommunale data-varehus, er vi også en fællesindkøber af data fra de kommunaleit-leverandører,” siger Peter Ege-lund

Kombit sætter fart på FLIS - fortsat fra forrige side

FLIS fase 1:

Fase 1 i FLIS er opbygningen af detfælleskommunale datavarehus,hvor it-leverandører på givne for-retningsområder leverer data ind tilløsningen. KMD leverer økonomi-ske data på striben af fagsyste-mer. Medialogic leverer data påBeskæftigelsesområdet, Tabulexpå skole- og institutionsområdet,Silkeborg Data på løn, FujitsuPrisme mm.

Fase 2 i FLIS i 2013-2014 skalbygge bro mellem kommunernesegne ledelsesinformationssyste-mer og FLIS. Dermed kan kommu-ner, som har investeret i etledelsesinformationssystem fortsatbruge det. Det bliver så datavare-husets opgave at åbne snitfladerneover mod de øvrige ledelsesinfor-mationssystemer. I fase 2 serKombit muligheder for at bringe”klippekortet” fra transitionsaftaleni anvendelse, hvor KMD har for-pligtet sig til at levere op til 20.000konsulenttimer om året uden eks-tra betaling.

Afviser kritik Ved at samle indkøbskraften på kommunernes vegne ved køb af data frait-leverandørerne, mener Kombit, at de skaber mere gennemsigtighed ogkonkurrence på markedet. Forskellige it-leverandører mener, at Kombit erved at ligne ”et mini-KMD” i sin forretningsmodel og skader it-leverandø-rernes indtægter ved salg af data til kommunerne.

”Forskellen på os og it-leverandørerne er, at vi ikke skal leve af at sælgekommunernes egne data til kommunerne. Vi fordeler omkostningerne ef-terfølgende og vi er kommunernes selskab, ikke endnu en leverandør.Kommunerne udtrykker et behov for et fælleskommunalt ledelsesinfor-mationssystem, som skal drives ved at få lukket op til kommunens egnedata. Det skal naturligvis ske på markedsvilkår,” siger Peter Egelund.

Efter planen går FLIS i udbud i første kvartal 2011. ”

De 26 kommuner der har deltaget i FLIS:

Favrskov, Kolding, Stevns, Aalborg, Århus, Egedal, Fredensborg, Frederiks-havn, Halsnæs, Helsingør, København, Middelfart, Nyborg, Randers, Ring-købing-Skjern, Rudersdal, Esbjerg, Gladsaxe, Holstebro, Horsens, HøjeTaastrup, Odense, Silkeborg, Sønderborg, Vejle, Viborg

Skal din kommune med op – og være CO2-neutral?

It-outsourcing – sikkerhed, frihed og nærhed– vi sørger for det kedelige, så kan I lave det sjove

Der er mange fordele ved at outsource jeres it-drift:

Undgå EU-udbud. DIR A/S er godkendt SKI-leverandør på it-driftEgen it-afdeling i ét af landets mest moderne datacentre med særlig fokus på miljø og sikkerhed Sikker opbevaring af data ift. brandslukning, backup, nødprocedurer, antivirus og -spam Hurtig og tilgængelig supportIngen bekymring om licenser og dokumentationBedre styr på it-budgettet

DIR A/S har igennem 10 år leveret it-drift til det offentlige og er udvalgt SKI-leverandør under rammeaftale 02.22 it-drift – kapacitet.

Kontakt os og få nærmere information om, hvad DIR A/S kan gøre for dig og din kommune på 87 32 44 00 eller www.dir.dk

Så overlad driften af jeres it til DIR A/S og brug hele øverste etage på jeres kerneydelser. Vi gør det oven i købet CO2-neutralt

cam

eleo

n.d

k -

2010

300

Udbudsrådets nye formand Jørgen Lindegaard vil sætteantallet af privatiseringer i vejret i Danmark og vil i denforbindelse have ændret fokus i udbudsprocessen.

I tidligere statsminister Poul Nyrup Rasmussens rege-ringsperiode blev der privatiseret offentlige opgaver for36-37 mia. kr. Under den borgerlige regering med AndersFogh Rasmussen i spidsen er den udvikling droslet ned.Men nu er det nødvendigt at sætte fart på privatiserin-gerne igen på grund af krise og forventet mangel på ar-bejdskraft.

”Der er ingen vej udenom. Der må gøres noget ved detmeget høje forbrug i den offentlige sektor. De ideologiskeslagsmål er taget, og enhver regering er tvunget til at ef-fektivisere på grund af økonomi og mangel på arbejds-kraft. Det kan både ske ved at slå offentlige instansersammen og ved at privatisere flere opgaver,” understre-ger formand Jørgen Lindegaard, Udbudsrådet.

En af nordisk erhvervslivs sværvægtere, den tidligerechef for TDC, SAS og ISS med erfaringer fra halvoffentligeog private giganter har sagt ja til formandsposten for Ud-budsrådet.

”Nyrup privatiserede TDC, men Fogh privatiserede ikkeSAS. De borgerlige regeringer har ikke stået forrest, nårder skulle laves om i den offentlige sektor og Anders FoghRasmussens periode var de bedste år for Danmark. Derforvar der ikke så stort behov for outsourcing eller privatise-ring af opgaverne. Det er der nu,” siger Jørgen Lindega-ard. Han tilføjer dog, at der er kommet mere gang iprivatiseringen i de seneste år.

25 procent effektiviseringJørgen Lindegaard: ”Potentialet er åbenlyst. Første-

gangsoutsourcing giver let 25 procent i effektiviseringer,viser erfaringerne fra både den offentlige og private sek-tor.”

Et af de værktøjer, han anbefaler som effektiviserings-middel, er at ændre fokus i udbudsprocessen:

”Vejen til effektivisering er blandt andet funktionsud-bud. Fokus skal ikke være på antallet af sparede medar-bejdere eller kroner”, siger Jørgen Lindegaard. Han giveret enkelt eksempel på funktionsudbud:

”Hold min græsplæne, og den skal se pæn ud. Den hold-ning skaber fleksibilitet og store gevinster hos leverandø-ren og derfor bedre priser til kunden.”

Jørgen Lindegaard påpeger også, at det ikke blot handlerom at lægge rengøringen ud og suboptimere enkeltpro-cesser. De store gevinster kommer gennem udlicitering afhelheder, hvor leverandøren kan arbejde på tværs medflere processer. Med den holdning som udgangspunkt ar-bejder Udbudsrådet med at udvikle nye værktøjer til atskabe de bedste udbud.

Af Niels Torben Volqvartz@nyt

Privatiseringer er en nødvendighed


Min opgave som formand bliver især at formidle erfaringer, muligheder og værktøjer. Jo mere konkret desto bedre, pointerer Jørgen Lindegaard. ”

Jørgen Lindegaard lægger heller ikke skjul på, at privati-seringer kræver kvalifikationer, og at ISS også har trådtved siden af: ”I forbindelse med privatisering af børneha-ver høstede vi nogle dårlige erfaringer, og der kom også entsunami af kritik. Det er godt at lære af.”

Barrierer skal ryddes af vejenReelle og indbildte dårlige erfaringer er barrierer, der skalryddes af vejen for at øge privatiseringen i den offentligesektor.

De store forskelle mellem offentlige og private overens-komster er også et problem. Lavtlønnede tjener forholdsvismere i den offentlige sektor, mens de højest lønnede tjenerforholdsvis mindre. Der er i det hele taget ringe traditionfor samarbejde og udveksling af medarbejdere mellem of-fentligt og privat, hvilket ifølge Jørgen Linde-gaard vanske-liggør processen.

”Der er ikke et reelt marked for privatisering af offentligeydelser og at skabe et reelt marked med gennemskuelig

konkurrence tager tid. Her er vi langt bag ud i forhold tilSverige og England, som vi kan lære meget af. Vi har kørtmeget på traditionerne i Danmark, og det har skabt et ri-gidt og stift system.”

Jørgen Lindegaard peger også på, at det er et problem, atkommuner føler, at de får for lidt for deres penge, og at deter for dyrt og for dårligt at gå i udbud og samarbejde medprivate virksomheder. Udbudsrådet har i den sammen-hæng lavet en pjece om ”best practice” på området.

I 2011 vil Udbudsrådet især lægge vægt på at oplyse omfunktionsudbud, analysere mulighederne for privatiseringog udvikle konkrete værktøjer samt at skabe bedre kon-kurrence på socialområdet.

”Min opgave som formand bliver især at formidle erfarin-ger, muligheder og værktøjer. Jo mere konkret destobedre,” pointerer Jørgen Lindegaard.


Plejeområdet står i de kommendeår med en række store udfordrin-ger, men også med en eneståendechance for at fastholde og udbyggeservicen til de plejekrævende bor-gere gennem begavet brug af vel-færdsteknologi.

Lad os kort se på udfordringerneførst. For det første ved vi, at ar-bejdsmarkedet de kommende år -konjunkturerne til trods – vil opleveen meget markant afgang. I storedele af landet vil der være massiveproblemer med at rekruttere medar-bejdere til pleje- og ældreomsorgen,hvis vi fastholder de løsninger, derkendertegner sektoren i dag. For detandet har finanskrisen og den kraf-tigt skærpede internationale kon-kurrence gjort det synligt, at vi i dekommende år ikke får råd til atbruge flere penge i sektoren, selvom vi vil få betydeligt flere ældre.For det tredje må vi erkende, at dengeneration, der er på vej ind i ældre-generationen har et meget stærktønske om at bevare den personligefrihed og retten til individuelle løs-ninger hele livet og ikke er parat tilat acceptere de standardløsninger,vi mange gange er henvist til atkunne tilbyde.

Investering i velfærdsteknologikan være svaret på en meget stordel af udfordringerne. Beregningerog vurderinger af første erfaringerpå områder understøtter dette kraf-tigt. De mange typer af løsningerinden for velfærdsteknologi spæn-der vidt fra enkle tekniske installa-tioner som lifte og robotstøvsugeretil lidt mere avancerede automatise-rede toiletsystemer til kompleksedigitalt opkoblede overvågnings- ogkommunikationssystemer. Mangeaf disse løsninger bidrager i megethøj grad til at fastholde den pleje-krævendes mulighed for selvbe-stemmelse og selvstændighed i livetog mange af løsningerne kan derud-over give en stor aflastning af dekommunale medarbejdere, så derfortsat kan være fokus på den per-sonlige kontakt.

Vi kan lave mange regneeksemplerog gør det. For eksempel vil installa-tion af en loftlift hos en svært pleje-krævende betyde, at der kun skal énmod tidligere to medarbejdere til atforetage en forflytning. Det siger sigselv, at det er en klart billigere løs-ning og man behøver ikke at gangedisse beløb mange gange, før der ertale om meget betydelige besparel-ser. I Magistratsafdelingen for

Sundhed og Omsorg i Århus Kom-mune, der arbejder intensivt meddisse løsninger, har ledelsen endvi-dere kunnet konstatere, at når derkun er én medarbejder om forflyt-ning, så bliver der talt direkte medpatienten, mens dialogen ved tomedarbejdere på stedet ofte kom-mer til at foregå mellem medarbej-derne og uden om denplejekrævende.

Et andet indlysende tema er natur-ligvis robotstøvsugerens indmarch.Århus Kommune bruger i dag 26mio. kr. alene til støvsugning. Hvisvi forudsætter, at en introduktion afrobotstøvsugere i de fleste hjemkunne reducere dette til halvdelen,er der tale om markante økonomi-ske gevinster samtidig med, at dervil være mulighed for, at der kanske en meget hyppigere støvsug-ning end tidligere.

De kommende år vil stå i velfærd-steknologiens og selvbestemmel-sens tegn. Der er rigtigt godemuligheder og arbejdet med at fålavet de rigtige incitamentsstruktu-rer og finansieringsmodeller er alle-rede blevet en del af denkommunale hverdag.

KRONIK

Af stadsdirektør Niels Højberg, Aarhus Kommune

Velfærdsteknologien løfter serviceniveauet

Vi kan lave mange regne-eksempler og gør det.”



Velfærdseventyret er ved at blive skudt i gang. Der omsættes for 41 mia. kr. i velfærdsteknologi- ogservice i Danmark, fremgår det afrapporten Velfærdsteknologi- og Ser-vice september 2010, som er udgivetaf Region Syddanmark og OdenseKommune.

Med udgangspunkt i databaser fraDanmarks Statistik har Region Syd-danmark gennemgået omsætning ogeksport i mere end 40 brancher og fo-retaget en vægtning af, hvor stor enandel, der hører hjemme under be-grebet velfærdsteknologi- og service.Det omfatter alt fra høreapparater,elektronisk udstyr, computere, scan-nere til forskning på området og gum-mihandsker.

Eksporten vurderes til at udgøre 18,7mia. kr. om året – langt over 40 pro-cent af omsætningen - og derfor bli-ver det allerede nu malet op som etpotentielt nyt vindmølle-eventyr, derdrives frem af offentlig efterspørgsel.

Ifølge rapporten er der 314 syddan-ske virksomheder, der kan knyttemere end 50 procent af deres aktivi-tet til velfærdsteknologi- og service.

Dertil kan lægges flere tusinde virk-somheder med under 50 procent afomsætningen inden for området, ogsom direkte eller afledt er aktiveinden for velfærdsteknologi- og ser-vice.

Den offentlige sektor er fanget i detdilemma, at der er stadig færre hæn-der og hoveder til at passe de ældre,samtidig med at en stadigt størreandel af befolkningen udgøres afældre. Løsningen på dilemmaet hed-der velfærdsteknologi, der som be-greb er en ”dansk opfindelse” og someksportmæssigt rummer et stort po-tentiale, da Danmark ikke er alenemed at have denne udfordring.

”Det er den offentlige efterspørgsel

og informations- og kommunika-tionsteknologien som rummer destørste muligheder for værditilvækst -både i den offentlige sektor og sam-fundsøkonomisk - da teknologien haret stort potentiale for effektiviseringerog eksport til udlandet,” hedder det irapporten fra Odense Kommune ogRegion Syddanmark.

ATPs økonomiske chef og forvalterinden for dette investeringsområdeUlrik Dan Weuder mener imidlertid,at begrebet ”velfærdsteknologi” ikkeer godt nok defineret og at markedetheller ikke er modent nok til, at ATPvil begynde at investere i det. Imenssyder og bobler det med masser afnye projekter i landets kommuner – iflere tilfælde finansieret af ABT-fon-den. Den har senest støttet 13 nyeprojekter med 46,7 mio. kr.

Læs temaet på de følgende sider.

Af Flemming Kjærsdam

TEMA:

41 mia. kr. i velfærdsomsætningi Danmark


Gladsaxe Kommune installerer ibegyndelsen af 2011 et nytalarmsystem, der består af sen-sorer. Alarmsystemet, som pla-ceres hos 50 ældre medborgere,kan registrere, hvis borgeren fal-der i hjemmet. Dermed vil kom-munens hjemmehjælpere kunnespare på antallet af ”tryghedsbe-søg”. Projektet løber op i 1 mio.kr. og er medfinansieret af ABT-Fonden under Finansministeriet.

Som det første sted i Danmarkinstallerer Gladsaxe Kommune ettryghedssystem hos ældre bor-gere. Systemet fungerer ved hjælpaf sensorer, der klæbes fast i rum-mene, og som kan sende en alarmtil hjemmeplejen, hvis borgerener faldet eller ikke er stået ud afsengen om morgenen.

”Hvis en borger falder i hjemmetfungerer teknologien i dag sådan,at borgeren selv skal slå alarm.Borgeren har et armbånd på ellerkan trykke sig ind med en alarm-knap. Så hvis borgeren har glemtat tage det på og falder, og ikkekan nå alarmen, er der en reel ri-siko for, det ikke virker efter hen-sigten. Derfor prøver vi det nyesensorsystem,” siger udviklings-konsulent Adam Permin, Glad-saxe Kommune.

Kommunen bruger et system fraFrankrig, som monteres af Cura-tec. Det er ikke installeret i Dan-mark, men ifølge Adam Perminvirker det i Frankrig, og har med-

ført tryghed hos både ældre oghjemmeplejen ved at have sikker-hed for at kunne slå alarm i 24timer døgnet rundt. Vel og mærkeuden at udstyret er monteret påden ældre. Sensorerne registrererden ældres adfærd, og sender enalarm til hjemmeplejen, hvis deropstår en risikosituation. Det kansom nævnt være forårsaget af etfald eller hvis borgeren ikke erstået op af sengen eller hvis endement person forlader sit hjem.

1 mio. kr. til projektetAlarmen gør, at hjemmeplejenkan tage affære. Gladsaxe Kom-mune har modtaget 700.000 kr. iøkonomisk støtte fra ABT-fonden,Anvendt Borgernær Teknologi fraFinansministeriet, til projektet.Kommunen bruger selv timer, dersvarer til 300.000 kr. Så projektetløber op i 1 mio. kr.

”Den nuværende teknologi erikke 100 procent sikker. Derforaflægger hjemmehjælpere enrække ”tryghedsbesøg” i borger-nes hjem. I det omfang den nyeteknologi virker, vil kommunenkunne effektivisere dette. Frem-over bliver der flere ældre, ogfærre til at tage sig af de ældre.

Derfor forsøger vi teknologisk ateffektivisere hjemmeplejen,” sigerAdam Permin.

Vicekontorchef Anne Skjoldan,Gladsaxe Kommunes Trænings-og Plejeafdeling siger:

”Projektet kan forandre de æl-dres dagligdag og den traditio-nelle måde at drive kommunalhjemmepleje på. Kernen i voresprojekt handler om at gøre deældre til herre i eget hus undertrygge rammer, der giver den en-kelte borger mulighed for at levesit liv, som det passer en selv.”

Projektet omfatter ældre, der fy-sisk evner at klare dagligdagen,men som er visiteret til hjemme-hjælp af trygheds- og sikkerheds-hensyn. Borgerne vil derforopleve en hverdag, hvor hjemme-hjælpen op til flere gange dagligtbanker på døren, for at kontrol-lere om alt er som det skal være.Med det nye sensorsystem gårGladsaxe Kommune ind i en nytidsalder. Projektet starter i be-gyndelsen af 2011 og er planlagttil at køre i 14 måneder.

TEMA:


Gladsaxes ældre får sensorer som alarmsystem

På Curatecs hjemmeside fremgår det, at sensorsystemet ikke er etkamera overvågningssystem, menalene et sensor system, som kunreagerer ved abnorme hændelser.Alarmen sendes til kommunen.

Den nuværende teknologi er ikke 100 procent sikker

annnonce

Lave priser | 200.000 produkter Hurtig levering | 900 varemærker

Virksomheden du kan regne med!Dustin er en af Danmarks og Nordens største it-leveran dører. Hvert år leverer Dustin it-udstyr til tusindvis af offentlige institutioner og virksom-heder – det har vi gjort med omhu og fokus på god kundeservice i mere end 25 år. Dustin lager fører i dag mere end 200.000 it-produkter fordelt på mere end 900 varemærker på vores 20.000 m2 store logistik center i Stockholm. Det er mar kedets stør-ste lagerførte it-sortiment. Kombinationen af vores store lager beholdning, effektive logistik og store indkøbsvolumen er din garanti for konkurrence dygtige priser samt hurtig og sikker levering – hver gang. Dustin tilbyder offentlige kunder adgang til vores særlige offentlige salgsafdeling. Her får du en per-sonlig kontaktperson med stor erfa-ring indenfor IT og de særlige rammer, der er for handel med offentlige kunder. Samtidig får du adgang til alle vores salgsspecia-lister, der kan give dig eksper trådgivning inden for hardware, software m.m.

2010Preferred Partner

GOLD

Dustin er godkendt SKI-leverandør: · 02.02: PC, Servere, Storage & Backup· 02.12: Kopi og Print· 02.06: Standard software

Dustin tilbyder: · Hurtig levering fra Nordens største it-lager· Markedets bedste personlige service før og efter køb

· Lave priser på de mest populære it-produkter· 25 års erfaring som it-leverandør til erhverv

Kontakt Dustins offentlige salgsafdeling i dag på tlf. 8743 9882 eller [email protected],

og hør hvordan vi kan bidrage til at gøre din it-hverdag lettere og mere effektiv. Med venlig hilsenDustin

www.dustin.dk | 8743 9882


Viborg bruger 30 mio. kr. i de kommende år på velfærd-steknologi og investerer i telemedicin, og Randers Kom-mune går samme vej med anvendelse afrobotstøvsugere på en række af kommunens ældrecen-tre. Den offentlige efterspørgsel af velfærdsteknologi-og service er i fuld gang.

Kommunerne er i fuld gang med at løfte serviceniveauetfor ældrepleje i en tid, hvor økonomien er under pres –med flere ældre, der skal passes og færre ansatte til atløse opgaverne.

Viborg Kommune afsætter i årene 2011- 2013 henholds-vis seks, 12 og 12 mio. kr. inden for velfærdsteknologi.Kommunen forventer at satse på telemedicin.

Argumentet fra kommunens socialudvalgsformandMette Nielsen (S) er at kunne give omsorgen et kvalitets-løft ved hjælp af velfærdsteknologi. Hun mener, at der eret stort potentiale i velfærdsteknologi til gavn for bådeborgerne og kommunen.

Hvis en patient har et sår på benet – kan man medhåndholdte enheder tage et foto i patientens hjem ogsende billedet ind til lægefaglig vurdering. Dermed und-går patienten at skulle gøres klar til transport, køres tillæge, undgå ventetid, og køres hjem igen.

Også i Randers Kommune tages der ny teknologi i brug.Kommunen har med finansiel støtte fra ABT-Fonden satet forsøg i gang med 15 robotstøvsugere på tre ældre cen-tre.

R2-D2 landet i RandersStøvsugerrobotten minder om R2-D2 fra StarWars fil-mene. Den suger ikke støvet op som på en almindeligstøvsuger. Der sidder en række små koste under maski-nen, der fejer støvet op i en bakke, der kan tages af ogtømmes i skraldespanden.

Støvsugerrobotterne kan programmeres til at starte au-tomatisk på et bestemt tidspunkt eller den kan styresmed en fjernbetjening. Når robotten kører automatisk,kan den registrere genstande i lokalet, så den ikke kører

ind i møbler eller andet inventar. Og selvom de 15 robot-ter er helt nye, så har ældrecentret Rosenvænget gjortderes erfaringer. Her har en lignende robot kørt rundt i etstykke tid, fortæller centerleder Annette Holck:

"Vi bruger den på fællesarealerne, når de ældre er væktil aktiviteter. Men robotten kan ikke kan erstatte dengode gammeldags støvsuger, idet den kun opsamler 80procent af det snavs en rigtig støvsuger fanger.”

Såvel i Randers som Viborg Kommune mener socialud-valgsformændene Aage Stenz (S) og Mette

Nielsen (S), at det er en nødvendighed at inddrage vel-færdsteknologien over for ældre. Men de mener også detløbende skal evalueres.

”Viborg Kommune er arealmæssigt Danmarks næststør-ste, og derfor betyder de store afstande, at telemedicin vilkunne give et kvalitetsløft. Man kan benytte sig af samta-leskærme på de lokale plejecentre i forbindelse medvideo-konferencer. Det vil kunne give et væsentligt kom-munikationsløft,” siger Mette Nielsen.

Aage Stenz mener, at det ikke kun er robotstøvsugeresom skal inddrages. Han ser gerne robotter anvendtinden for en række andre områder. Men i den henseenderepræsenter han et mindretal i byrådet, om end hanmener det kun er et spørgsmål om tid, før det bliver tilvirkelighed – båret frem af de økonomiske rammebetin-gelser og teknologiens muligheder. Han arbejder for, atder kan komme flere forsøg i Randers Kommune på om-rådet.

I Viborg Kommune forventes antallet af personer over65 år at stige med godt 6.000 frem de kommende 15 år.

TEMA:


Foto

: Je

anno

t H

uyot

, R

ande

rs K

omm

une.

Velfærdsteknologi på gåben

Støvsugerrobotten minder om R2-D2.”


Det japanske firma Panasonichar valgt Århus og Odense somsamarbejdspartnere i satsningomkring velfærdsteknologi.

Et dansk konsortium beståendeaf Århus og Odense kommuner,Region Midtjylland og RegionSyddanmark og Universitetsho-spitalerne i Århus og Odense, Ro-boCluster ved SyddanskUniversitet og Alexandra Institut-tet i Århus har underskrevet ensamarbejdsaftale med japanskePanasonics Robot DevelopmentCenter.

Formålet med samarbejdet er atudvikle og implementere brugenaf velfærdsteknologi i plejesekto-ren og sundhedsvæsenet.

Parterne i aftalen er enige om, atnye velfærdsteknologiske løsnin-ger skal udvikles på en måde, såbrugerne i sidste ende får enbedre sundhed og højere livskva-litet, og medarbejderne sikresgode og moderne arbejdsforhold.Oven i det skal kommuner og ho-spitaler blive mere effektive vedhjælp af teknologierne.

"Vi skal søge nye veje i forhold

til hele pleje- og sundhedssekto-ren. Velfærdsteknologi er et afsvarene. Teknologien skal ikke er-statte de varme hænder – men fri-give kræfter og ressourcer til denpleje, omsorg og behandling, hvorder skal og bør være menneskerbag," siger borgmester i Århus,Nicolai Wammen (S).

De danske samarbejdspartnereskal bistå med test og færdigud-vikling af Panasonic's Robot De-velopment Centers produkter,samt hjælpe med certificering tildet europæiske marked. Valget erfaldet på Danmark, på grund afvores veludbyggede pleje- ogsundhedssektor og velfærdssam-fund, samt den danske udbygningaf flere såkaldte supersygehuse.

"Panasonic anser Danmark somdet mest spændende sted indenfor velfærdsteknologi netop nu,”siger borgmester Anker Boye,Odense Kommune, som anser vel-færdsteknologien for et kæmpevækstområde i hele regionen.

Invest in Denmark under Uden-rigsministeriet har medvirket tiletableringen af samarbejdet.

Århus og Odense kommuner i samarbejde om velfærdsteknologi

Det danske Konsortium:

• Odense Kommune

• Århus Kommune

• Region Syddanmark og Odense Universitets-hospital

• Region Midtjylland og Århus Universitetshospital, Skejby

• RoboCluster/ Syddansk Universitet

• Alexandra Instituttet A/S

Anker Boye

Panasonic anser Danmark som det mestspændende sted inden for velfærdsteknologi”


De fem regioner har stiftet en fælles organisation forsundheds-it, som består af direktører og ledendemedarbejdere i de fem regioner. Opgaven for Regio-nernes Sundheds-it Organisation, RSI, er at lave na-tionale løsninger på sundhedsområdet. I juli 2010etablerede de fem danske regioner RSI, RegionernesSundheds-it Organisation. Målet er at løfte Danmarkvidere i flok.

”RSI er en konsekvens af, at det med al tydelighedhar vist, at det ikke er muligt at skabe løsninger for enenkelt region. Sundhedsløsninger må nødvendigvisvære løsninger for hele Danmark,” siger it-chef NilsLau Frederiksen, Region Syddanmark, som er megetbevidst om, at sporene fra et langstrakt forløb indenfor Elektronisk Patient Journal, EPJ, skræmmer.

StyregruppeRSI ledes af en styregruppe bestående af fem direktø-rer fra regionerne og en direktør fra Danske Regioner.medlemmer fra de fem regioners og Danske Regionersdirektioner. Regionernes it-chefer deltager som bisid-dere på RSIs styregruppemøder for at give styregrup-pen faglig rådgivning. Derudover har it-chefernegenerelt en vigtig rolle i forhold til at koordinere gen-nemførelsen af RSIs projekter.

”RSI styrer og koordinerer arbejdet med sundheds-it,blandt andet store udbud, så det sikres at vi arbejdermed helheder og ikke løsninger, der dækker et lillehjørne af et problem”, siger Niels Lau Frederiksen.

Udfordringer mellem regioner og kommunerNils Lau Frederiksen hilser således det styrkede sam-arbejde mellem regionerne velkomment og kunneønske sig fastere rammer for samarbejdet mellem re-gioner og kommuner.

”I regionerne har vi skabt et forum, hvor vi arbejdermålrettet for at skabe et fælles udgangspunkt. Selvomstrukturreformen har accelereret professionaliserin-gen i både regioner og kommuner, så er der stadig storforskel på modenheden fra kommune til kommune.Dét, der kan lade sig gøre i en region med en kom-mune, kan ikke nødvendigvis lade sig gøre i en andenregion med en anden kommune. Det kan være en ud-fordring, at kommuner og regioner af og til prioritererforskelligt,” siger Nils Lau Frederiksen.

Omfattende forandringerNils Lau Frederiksen kom til Region Syddanmark forto år siden og har siden oplevet den omfattende foran-dringsproces, der har fundet sted i både Region Syd-danmark og andre regioner.

”Vi har arbejdet hårdt på at få overblik og at konsoli-dere systemer. Basalt set havde vi fire af alle typer sy-stemer, så vi stod med 1.500-1.600 systemer, som skalkonsolideres til ca. 200.”

”Hertil kommer, at vi har arbejdet meget med defi-nere arbejdsprocesser og indføre kvalitetsstyring, in-spireret af ITIL og andre Best Practices. Nu er vikommet så langt, at vi forventer at blive ISO9001-cer-tificeret i december,” fortæller Nils Lau Frederiksen.

Regionen har i dag styr på hardware, og hvad derkører på dem, ligesom man har styr på udgifter ogindkøbsprocesser. Men undervejs har det kostet med-arbejdere, hvilket Nils Lau Frederiksen ikke læggerskjul på.

Den dybe tallerkenNils Lau Frederiksen er optimistisk, hvad angår dansksundheds-it. Men han er skeptisk omkring rationalet ivelfærdsteknologiprojekter støttet af ABT-fonden.

”Det er tankevækkende, at KOL-kufferten er en storsucces i Svendborg, men at succesen ikke flytter tilandre kommuner. Min oplevelse er, at de enkelte pro-jekter sagtens kan lykkes, hvor de er igangsat. Menhvis der ikke efterfølgende sættes penge af til at startedet i andre områder, bliver projekternes rationale ikkeindfriet.

Det er ikke nok at opfinde den dybe tallerken – derskal også sættes mål og sættes midler af til at indføreden i praksis,” slutter Nils Lau Frederiksen, it-chef iRegion Syddanmark.

TEMA:

Af Anna Eskelund

Regionerne stifter fælles sundheds-it


RSI - Regionernes Sundheds-it OrganisationI juli 2010 etablerede de fem danske regioner RSI,Regionernes Sundheds-it Organisation.I spidsen for RSI sidder medlemmer fra de fem re-gioners og Danske Regioners direktioner.

Regionernes it-chefer deltager som bisidder på RSIsstyregruppemøder med henblik på at give styregrup-pen faglig rådgivning. Derudover har it-cheferne ge-nerelt en vigtig rolle i forhold til at koordineregennemførelsen af RSIs projekter.

Den stærke kobling mellem RSIs styregruppe og re-gionernes it-chefer er vigtig, fordi der skal være sik-kerhed for, at regionernes it-organisationer kan føreRSIs beslutninger ud i livet.

Det er tankevækkende,at KOL-kufferten er enstor succes i Svend-borg, men at succesenikke flytter til andrekommuner.

”

RSI samarbejdsprojekterRSI har identificeret et antal samarbejdsprojekter på bag-grund af regionernes investeringsplaner på it-områder.Disse samarbejdsprojekter er:

Landsdækkende udbredelse af e-journal: Alle regioner vil i løbet af 2010 åbne for borgernes adgangtil e-journal. Derudover vil alle regioner i løbet af 2010 im-plementere adgang fra sygehusenes it-systemer til e-jour-nal. De praktiserende læger har i forvejen adgang (alleregioner)

Effektiv adgang til kliniske it-systemer: Vidensdeling ogsystematisk afprøvning af forskellige løsninger til hurtigeog effektive log-on procedurer (alle regioner)

Elektroniske tavler på f.eks. akutafdelinger og opera-tionsgange: Vidensdeling omkring implementering og an-vendelse af de elektroniske tavler. Da mange regionerbruger samme leverandør kan samarbejde på sigt også ud-vides til at omfatte videreudvikling og drift (alle regioner)

Digital Signatur: Fælles anskaffelser af produkter somkan understøtte, den digitale signatur tages i brug i syge-husvæsenet - f.eks. signaturservere, straks-udstedelser afdigitale signaturer m.m. (alle regioner)

Det Fælles Medicinkort (FMK): Regionerne skal imple-mentere snitflader i sygehusenes medicinsystemer til FMK(alle regioner)

APOTO: Fællesregionalt udbud på it-løsning til sygehus-apotekerne (alle regioner)

P-VIT: Fællesregionalt udbud på it-løsning til vagtcentra-lerne, herunder fælles ambulancejournal (alle regioner)

Booking: Fællesregionalt udbud på bookingsystem til sy-gehusene (Hovedstaden, Sjælland, Syddanmark og Nord-jylland)

Sundhedsfagligt indhold (SFI): Vidensdeling omkring detsundhedsfaglige indhold i EPJ - f.eks. opbygning af stan-dardplaner og konkrete skemaer (Hovedstaden, Sjælland,Midtjylland og Nordjylland)

LIMS: Fælles udbud på laboratorieområdet (Sjælland ogSyddanmark)

• Disse projekter er allerede igangsat, og de er såledesgode eksempler på fællesregionale samarbejder på sund-heds-it området. RSIs styregruppe har her ud over beslut-tet at igangsætte yderlige to nye projekter:Fællesregionalt billedindeks: Fællesregional løsning somskal muliggøre, at billeder kan udveksles på tværs af syge-huse og regioner. I princippet skal alle typer af billeddiag-nostisk materiale være omfattet af løsningen - dvs.røntgenbilleder, CT-scanninger, EKG m.m. (alle regioner) Analyse af potentialet for samarbejde om it-driftscentre:Analysen skal afdække potentialet for at regionerne delerdriftscentre frem for hver især at opbygge og drive egnecentre til drift af it (alle regioner)

Nils Lau Fredriksen


Nye teknologier skal redde velfærden i Danmark

Danmark står over for den enormeudfordring, at der bliver mangel påarbejdskraft i den danske offentligesektor samtidig med, at der bliverstadig flere ældre, der skal passes.Der er således behov for en rækkenye teknologier, som kan gøre deældre mere selvhjulpne. Velfærd-steknologi er et nyt begreb, som er”opfundet” i Danmark.

Danmark har et udpræget behovfor at satse på udvikling og produk-tion af nye velfærdsteknologier, som

kan bidrage til at redde det økono-miske grundlag for vores velfærd.Men at en stadigt større andel af be-folkningen kan kaldes for ”ældre” erDanmark på ingen måde ene om. Vi-sionen er nu at skabe en lige så storsucces inden for velfærdsteknologisom det kendes fra vindmølleindu-strien.

Der er grøde i området. UgebrevetMandag Morgen har taget et nyt ini-tiativwww.velfærdensinnovatører.dk til

at skabe debat om, hvordan mankan redesigne velfærdssamfundet,så en række grundlæggende udfor-dringer kan løses.

Der er flere formål med dette ini-tiativ. For det første indsamles videnom løsninger, herunder velfærd-steknologier, der kan bidrage til atløse de nævnte udfordringer. Derudgives et såkaldt ”Innovationskata-log” med beskrivelser af løsnings-forslag. For det andet skabes etnetværk af beslutningstagere. På

TEMA:

Af bestyrelsesmedlem Michael Voel Jensen, KIT@


Definition af velfærdsteknologi

Ifølge den danske del af Wikipedia beskrives velfærdsteknologisom brugerorienterede teknologier, der forsyner eller assistererbrugerne med én eller flere offentlige eller private velfærdsydel-ser og produkter. Velfærdsteknologien er især rettet mod ældremennesker, personer med kroniske sygdomme samt borgeremed handicap i forskellige former og grader. Det engelske be-greb ”Welfare Technologi” er en oversættelse af den danske ud-gave.Ifølge hjemmesiden www.velfærdsteknologi.nu beskrives vel-færdsteknologi som udstyr og hjælpemidler, der kan hjælpe tilmed daglige gøremål indenfor social- og sundhedsområdet. Detkan hjælpe borgeren til at være 'herre i eget liv' længere. Vel-færdsteknologi betyder smartere arbejdsgange eller servicekon-cepter, der frigør arbejdsressourcer. Velfærdsteknologi dækkerover robotteknologi, telemedicin, it-løsninger og intelligentehjælpemidler.

hjemmesiden kan man allerede idag se en række konkrete løsnings-forslag. Initiativet bakkes op af enrække organisationer, her i blandten række kommuner, Foreningen afkommunale direktører, professions-højskolen Metropol, HK, FTF, Ud-lændingeservice samt projektetVelfærdsteknologi.nu.

Velfærdsteknologi.nu er et åbentsamarbejde initieret af blandt andetRegion Syddanmark, Odense Kom-mune, Syddansk Universitet og Ser-vicestyrelsen. Formålet medsamarbejdet er et tværgående sam-arbejde, der synliggør og koordine-rer de forskellige initiativer, somgør Syddanmark til et internationaltkraftcenter for velfærdsteknologi.

Hjemmesiden www.velfaerdstek-nologi.nu er en portal over viden omvelfærdsteknologi. Her er beskreveten række konkrete teknologier, såsom spiserobot, elektroniske låse tilældres boliger, telemedicinsk sår-vurdering samt patientkuffert medudstyr til videokommunikation mel-lem borger og sundhedspersonale.

Flere af disse projekter støttes afABT-fonden, som Staten har etable-ret. ABT-fonden – (Anvendt Borger-nær Teknologi - red.) har til formålat støtte nye måder at bruge tekno-logi på i den offentlige sektor. Derer afsat i alt 3 mia. kroner, der skalinvesteres i innovative projekterfrem til og med år 2015. Se mereherom på www.abtfonden.dk.

Som tidligere nævnt er der alle-rede en del projekter i gang med ud-vikling og afprøvning af nyevelfærdsteknologier. Der er også enrække andre projekter i gang – bådei Danmark og EU. Naturligvis er derogså sat en udvikling i gang i USA,Japan og flere andre steder.

Der er fokus på at skabe velfærd-steknologier, som kan gøre de ældremere selvhjulpne og samtidigt skabenye virksomheder i Danmark.Måske burde der også være lige såmeget fokus på at skabe bedresundhed for alle, således vi kanklare os selv hele livet igennem.

5 velfærdsudfordringer

Bro over velfærdskløften Hvordan skaber vi sammenhæng mellem borgernes for-ventninger og den velfærd, der leveres?

Det rummelige samfund Hvordan skaber vi en mere effektiv forebyggelsesindsats pådet sociale område?

Viden og vækst Hvordan udvikler vi en folkeskole, der også i fremtiden mat-cher samfundets og elevernes behov?

Hænder nok Hvordan kan vi få borgere i beskæftigelse, som af en ellerflere grunde står uden for arbejdsmarkedet i dag?

Sunde sammenhænge Hvordan skaber vi sammenhæng på sundhedsområdet ogmellem sundhedsområdet og andre områder, f.eks. ældre-området, så borgeren oplever helstøbte forløb?

Der er fokus på at skabe velfærdsteknologier, som kan gøre de ældre mere selvhjulpne og samtidigtskabe nye virksomheder i Danmark. Måske burde der også være lige så meget fokus på at skabe bedresundhed for alle, således vi kan klare os selv hele livet igennem. ”


Landets største pensionskasse,ATP, afviser at investere i velfærd-steknologien på nuværende tids-punkt. Der er ingen tvivl om, atvelfærdsteknologi i bred forstander et enormt vækstmarked, menden gryende danske branche skalikke vente en hjælpende hånd frapensionskasserne eller ATPs 516mia. kr.Selv om velfærdsteknologien er etkommende vækstmarked, menerATP ikke, tiden er moden til at inve-stere i området med henblik på etafkast. ”På nuværende tidspunkt er vel-

færdteknologi meget diffust. Det ermin vurdering, at kun få projekterbliver til noget, hvorfor afkastet afde få, der bliver til noget, skal væremeget højt. Området er på nuvæ-rende tidspunkt ikke velegnet til di-rekte investeringer for pensions-kasser,” understreger Ulrik DanWeuder. Han er ATPs specialist ogforvalter på området. Men han harheller ikke et klart overblik og påpe-ger, at der ikke findes nogen enty-dig definition på velfærdsteknologi:”Hvis en dansk virksomhed som

Coloplast inkluderes i definitionen,så investerer ATP allerede i teknolo-gien,” siger Ulrik Dan Weuder.

Han er dog ikke i tvivl om, at vel-færdsteknologi som robotter, derkan afløse manglende ”varme hæn-der” i sundhedssektoren, har enfremtid. Robotteknologi har en storfremtid i sundhedssektoren og kanblive fremragende investeringer forpensionsforvaltere som ATP, hvisopgave det er at skabe det bedst mu-lige afkast til danske pensioner.

Danske virksomheder er endnu for småUlrik Dan Weuder: ”De danske virk-somheder, der satser på velfærd-steknologi i snæver forstand, ersimpelthen for små. Men hvis enstor virksomhed som Coloplast sat-ser på det marked, så er vi klar til atgå ind. Vi kan også gå ind i fonde,der investerer i velfærdsteknologi. Iden nuværende udviklingssituationmå danske virksomheder, der viludvikle produkter og services indenfor velfærdsteknologi hente derestidlige kapital hos Vækstfondeneller private venturekapitalvirksom-heder, hvor pensionskasserne kaninvestere gennem eller søge direkteoffentlig støtte.”Det er ikke fordi ATP og andre ikke

tager chancer med sine investerin-ger, men det er i en senere udvik-

lingsfase i forhold til markedssitua-tionen. Ulrik Dan Weuder sammen-ligner med biotekbranchen, hvorinvesteringer bestemt heller ikke eruden risiko.

Velfærdsteknologi for usikkert”Vi går som udgangspunkt først indi en bioteknologisk virksomhed, nårder er fase 2 data. Det vil sige, atden første selektering er sket. Vi harogså investeret i solcelle-udvikling iamerikanske virksomheder. I for-hold til velfærdsteknologi er det pånuværende tidspunkt forholdsvissikre investeringer.”Ulrik Dan Weuder afviser dog ikke

helt at satse på virksomheder medvelfærdsteknologier, som har en lidtbredere anvendelse og som kan bru-ges andre steder i produktionen,hvor markedssituationen medfører,at produkterne kommer hurtigere ianvendelse.”Velfærdsteknologi er på nuvæ-

rende tidspunkt et meget svært om-råde, men der er ingen tvivl om, atder vil være mange penge at tjene,for markedet er enormt. Området erbare ikke klar til investeringer fraen pensionsvirksomhed som ATP,”pointerer Ulrik Dan Weuder.

ATP: Velfærdsteknologi ikke klar til investeringer

TEMA:

Af Niels Torben Volqvartz

Velfærdsteknologi er på nuværende tidspunktet meget svært område, men der er ingen tvivl om, at der vil være mange penge at tjene, for markedet er enormt. ”

KOMBIT er ejet af de danske kommuner. Vores vigtigste opgave er at sikre, at kommunerne skal have bedre og billigere adgang til it-løsninger. Det gør vi ved at samle indkøbskraften og forhandle løsninger og priser på vegne af kommunerne og ved at stå i spidsen for udvikling af it-løsninger.

It der samarbejder

FLIS bliver de danske kommuners nye Fælles LedelsesInformationsSystem. I FLIS-løsningen samles kommunale data og nøgletal i et system, der vil gøre det lettere for kommunerne at sammenligne sig med hinanden. Med løsningen vil kommunerne få mulighed for at benchmarke og prioritere de interne udviklingsprocesser.

Det vil gøre det nemmere at foretage beslutninger på et veldokumenteret grundlag og prioritere ressourcerne, så de udnyttes bedst muligt.

Hvis din kommune vil være med til at udnytte mulig hederne i FLIS, skal I tilmelde jer senest den 5. januar 2011.

Du kan læse mere om FLIS på www.kombit.dk/flis

Fællesskab – om bedre ledelsesinformation

Ulrik Dan Weuder, ATP

Området er bare ikke klar til investeringer”


ABT-fonden, under Finansministeriet, der hidtil harstøttet 69 projekter inden for velfærdsteknologi- og ser-vice, efterlyser flere, nye projekter. Hidtil er der pri-mært givet støtte til sundhed og ældrepleje. Menfonden ønsker også at støtte andre typer projekter – og har over 2,1 mia. kr. til innovation..ABT-fonden, der blev etableret i 2008, har siden 2009

givet støtte til 69 projekter, der skal frigøre mere tid tilborgernær service ved at bruge ny teknologi.

”ABT-fonden har netop uddelt støtte til yderligere 13projekter, så vi har nu samlet set 69 projekter i vores por-tefølje. Især sundheds- og ældreområdet er mål formange projekter. Ud af 67 lokale demonstrationsprojekterstøtter ABT-fonden samlet set 26 projekter inden forsundhedsområdet og 15 projekter inden for ældreområ-det. Og vi vil givetvis komme til at støtte flere projekterinden for disse områder,” siger Thomas Børner, formandfor ABT-fonden.Det har sin helt naturlige forklaring, at det især er projek-ter inden for disse områder, der er givet støtte til. IfølgeThomas Børner bruger kommunerne knapt hver fjerdelønkrone til personale inden for ældre- og handicappede.Ældreplejen er det største kommunale opgaveområdemålt på antal medarbejdere – og udgør samtidig den stør-ste udfordring fremover.

3 mia. kr. til modernisering ABT-fonden blev oprettet i forbindelse med aftalen om fi-nansloven for 2008 som følge af en politisk aftale mellemregeringen, Dansk Folkeparti og Liberal Alliance. Måletfor fonden er at støtte projekter, der afprøver og udbreder

nye teknologier og arbejdsformer, der kan frigøre res-sourcer til borgernær service.

Der er afsat i alt knap 3 mia. kr. til dette. I 2009 og 2010er der uddelt i alt 382 mio. kr. til konkrete projekter samtreserveret godt 260 mio. kr. til projekter, hvor der stadigpågår en afklaring. Fondens levetid er desuden blevet for-længet med et år, så der nu kan ansøges om midler heltfrem til 2016. I 2011 er der således afsat 372 mio. kr., og iperioden 2012-2016 er der afsat hele 2,1 mia. kr.

Men ABT-fonden ser gerne flere projekter og efterlyseransøgninger.

”Indtil nu har der været flest projekter inden for sund-hed og ældrepleje. Men vi ser gerne innovation inden foralle den offentlige sektors arbejdsområder. Inden for detadministrative område, som sluger mange ressourcer.Projektet ”Digitalt Byggesagsarkiv”, er en stor succes,fordi det både reducerer det administrative arbejde ikommunerne og bringer information ud til borgerne,”siger Thomas Børner. I projektet bliver lokalplaner, byggetilladelser og ejen-

domsregistre scannet og digitaliseret, og dokumenternesamles i ét digitalt byggesagsarkiv, der kan tilgås viakommunens hjemmeside. Borgere og virksomheder kanselv forberede byggesager over nettet via et system, derautomatisk reagerer, hvis der mangler oplysninger. Der-med får medarbejdere i kommuner og statens frigjort tidtil at behandle de komplicerede byggesager.

Hos ABT-fonden kan man se, at der efterhånden kom-mer andre projekter end sundhed og ældrepleje, og at denspredning, fonden ønsker, er på vej. ”Fonden har eksisteret i knap to år. Ud over at støtte

TEMA:

Af Anna Eskelund

ABT-fonden efterlyser flere nye projekter i kommunerne


Er du tilpapir ellerWEB? Vi er til begge dele…

Hvad var det nu der stod i artiklen om digitalise-ring i den der kommune i sidste udgave af KIT Magasinet?

På www.itchefer.dk/kit-magasinet kan du finde tidligere artikler - lige klar til at søge i…

Vær sikker på at du er blandt de første der får magasinet når det udkommer.

Send en mail til [email protected] og vi sætterdig på vores elektroniske abonnementsliste.

Så vil du modtage et link til magasinet let og be-kvemt lige på udgivelsesdagen.

Selvfølgeligt helt gratis.

Hvis du har glæde af at læse magasinet har dinekollegaer det måske også.

Få dem med på distributionslisten også…

Vi ses online….

Ønsker du at modtage magasinet i papirudgave så kontakt KIT@ på 7515 1155.

Kit@

konkrete projekter har vi gjort meget for at spredeviden om fondens arbejde og støttemuligheder. Så vihar afholdt flere informationsmøder og holdt oplæg omfonden på mange messer og konferencer. Arbejdet medat sprede viden har bevirket, at vi nu ser flere typerprojekter”, siger Thomas Børner.Meget tyder på, at det handler om at skabe bevidsthed

om rationaliseringsgevinster og at få aktører inden fordet offentlige generelt til at tænke i effektivisering oggevinstrealisering:”Vi har ikke mulighed for at støtte alle de mange gode

projekter, vi får ansøgninger om. Men jeg håber på, atnogle ansøgere alligevel vælger at realisere deres pro-jektidé, også uden vores støtte, måske fordi de har ar-bejdet med at beregne effektiviseringspotentialet og kanse, at ideen kan betale sig”.

Afprøve erfaringer i større skalaIndtil nu har ABT-fonden primært støttet mindre, inno-vative projekter, der kunne give inspiration til at leveremere og bedre velfærd for de samme penge. Og efter-hånden har man et relativt stort erfaringsmateriale.”Det har været vigtigt for os at få erfaringer først. Men

næste skridt er, at vi arbejder mere målrettet med atudbrede de gode, effektive teknologier og arbejdsgange,så vi kan løse opgaverne klogere til gavn for medarbej-dere, borgere og den offentlige økonomi. Derfor er derbl.a. reserveret 33,4 mio. kroner til en samlet telemedi-cinsk indsats, især for kroniske patienter med sygdoms-forløb, der går på tværs af forskellige behandlere isundhedsvæsenet,” siger Thomas Børner.

Fremtidens alderdomFor at reducere antallet af medarbejdere, der er nødven-dige for at holde fremtidens ældrepleje kørende, harABT-fonden støttet en bred vifte af projekter. Blandtdisse er:

• Afprøvning af nye arbejdsgange med telemedicin-ske konsultationer og fælles dokumentationssy-stem i behandling af venøse- og blandingssårMed Aarhus Kommune som projektejer er der pr. 1.januar 2010 igangsat et projekt, som afprøver red-skaber og arbejdsgange, for at kunne behandle bor-gere med komplicerede sår i hjemmet af ensygeplejerske frem for at skulle møde op på hospita-let.

• Patientkuffert til genoptræning i eget hjem Med Odense Kommune som projektejer er der pr. 1.august 2009 etableret et projekt med teleteknologi-ske ’kufferter’, så patienter kan genoptrænes i egethjem.

• Ældre- og handikapvenligt toiletMed Servicestyrelsen som projektejer er der pr. 1. fe-bruar 2010 igangsat et projekt omkring toiletter. Forhjælp til toiletbesøg er en arbejdskrævende ydelse iplejesektoren. Et ældre- og handicapvenligt toiletkan gøre borgerne mere selvhjulpne, så de ikke skalafvente besøg af personalet for at kunne gå på toilet-tet. Læs mere om ABT-fonden og fondens projekterpå www.abtfonden.dk

iteo.dk

Hvordan bruger borgerne jeres trådløse netværk?- Nu kan I give dem adgang med NemID

Opstartspakken omfatter licens, workshop og installation i jeres testmiljø.

Workshoppen bestemmer jeres netværks egnethed til løsningen, og

bestemmer de opgaver der skal løses for at færdiggøre løsningen.

Pris kr. 65.000,-

iljø.

.dkeoit

2010-12

Documents

e t f r

formand for kit

kommuner bakkerop

danske kommuner

offentlige danmark

jrgen kristensen egedal

kitudbetaling danmark

e va lgt