aarhus maskinmesterskole - campus · web viewabstractthis report is about co 2-reduction and deals...
TRANSCRIPT
![Page 1: Aarhus Maskinmesterskole - Campus · Web viewAbstractThis report is about CO 2-reduction and deals with the subject in relation to the organization Carbon 20.Carbon 20 is a project](https://reader033.vdocument.in/reader033/viewer/2022060318/5f0c8d7c7e708231d435f9bf/html5/thumbnails/1.jpg)
Jan Paakjær M10761Lasse Christensen A09541Aarhus maskinmesterskole
Rapportforfattere:
Jan Paakjær M10761
____________________________________________
Lasse Christensen A09541
____________________________________________
Titel på rapporten: Carbon 20 ved Herning vand A/S
Rapportensart: Bacheloropgave
Placering: 6. semester efterår 2012
Uddannelsessted: Aarhus Maskinmesterskole
Vejleder: Esben Sørensen
Afleveringsdato: 19 december 2012
Antal sider: 68
Antal normalsider á 2400 tegn: 41,8
![Page 2: Aarhus Maskinmesterskole - Campus · Web viewAbstractThis report is about CO 2-reduction and deals with the subject in relation to the organization Carbon 20.Carbon 20 is a project](https://reader033.vdocument.in/reader033/viewer/2022060318/5f0c8d7c7e708231d435f9bf/html5/thumbnails/2.jpg)
Jan Paakjær M10761Lasse Christensen A09541Aarhus maskinmesterskole
![Page 3: Aarhus Maskinmesterskole - Campus · Web viewAbstractThis report is about CO 2-reduction and deals with the subject in relation to the organization Carbon 20.Carbon 20 is a project](https://reader033.vdocument.in/reader033/viewer/2022060318/5f0c8d7c7e708231d435f9bf/html5/thumbnails/3.jpg)
Jan Paakjær M10761Lasse Christensen A09541Aarhus maskinmesterskole
Abstract
This report is about CO2-reduction and deals with the subject in relation to the organization Carbon
20. Carbon 20 is a project developed by the environmental organization Green Cities. Carbon 20 is
trying to reduce CO2-emissions by helping businesses and municipalities with environmentally
friendly solutions. The report is based on the company Herning Vand A/S which is participating in the
project. Furthermore, is the report based on the main question:
Which opportunities are there for Herning Vand to achieve the require-
ments of the Carbon 20 contract and still comply with current legal limits
for wastewater discharges?
In order to answer the main question several methods is used for collecting knowledge. This includes
interviews and quantitative data collection. Throughout the entire report a critical approach to the
data collected and to the people who influenced the report is used.
CO2-reduction in the company is studied from two points of view with different approaches to the
problem. One approach deals with reduction of electricity consumption while the other highlights
opportunities of the production of CO2-neutral power. After the study has ended, it is clear that there
is a reduction potential in the company. Furthermore is the company able to meet the requirements
of the Carbon 20 agreement. However some of the reduction is not a real reduction in emissions, but
simply a change in the way the calculations is done.
![Page 4: Aarhus Maskinmesterskole - Campus · Web viewAbstractThis report is about CO 2-reduction and deals with the subject in relation to the organization Carbon 20.Carbon 20 is a project](https://reader033.vdocument.in/reader033/viewer/2022060318/5f0c8d7c7e708231d435f9bf/html5/thumbnails/4.jpg)
Jan Paakjær M10761Lasse Christensen A09541Aarhus maskinmesterskole
![Page 5: Aarhus Maskinmesterskole - Campus · Web viewAbstractThis report is about CO 2-reduction and deals with the subject in relation to the organization Carbon 20.Carbon 20 is a project](https://reader033.vdocument.in/reader033/viewer/2022060318/5f0c8d7c7e708231d435f9bf/html5/thumbnails/5.jpg)
Jan Paakjær M10761Lasse Christensen A09541Aarhus maskinmesterskole
IndholdsfortegnelseForord.....................................................................................................................................................1
Læsevejledning.......................................................................................................................................1
Indledning..............................................................................................................................................3
Formål................................................................................................................................................5
Projektets baggrundshistorie.............................................................................................................5
Problemstilling....................................................................................................................................5
Problemformulering...........................................................................................................................7
Afgrænsning.......................................................................................................................................8
Metode...................................................................................................................................................9
Valg af undersøgelsesmetode............................................................................................................9
Kvantitativ dataindsamling.................................................................................................................9
Kvalitativ dataindsamling.................................................................................................................10
CO2 og klimaforandringer.....................................................................................................................13
Green Cities og Carbon 20....................................................................................................................14
Metode.............................................................................................................................................14
Green Cities......................................................................................................................................15
Carbon 20.........................................................................................................................................17
Baggrund for indgåelse af Carbon 20 aftalen...................................................................................19
Klimakompasset...................................................................................................................................21
Måling af vandkvalitet..........................................................................................................................23
Anlægsbeskrivelse................................................................................................................................24
Spildevandets vej..............................................................................................................................24
Slammets vej....................................................................................................................................28
Fordeling af elforbrug ved Herning renseanlæg...................................................................................31
Valg af emner.......................................................................................................................................32
Udskiftning af kompressorerne til den biologiske rensning..................................................................33
Metode.............................................................................................................................................33
Hvorfor turbokompressorer.............................................................................................................34
ABS turbokompressor.......................................................................................................................35
Herning Vands behov.......................................................................................................................36
![Page 6: Aarhus Maskinmesterskole - Campus · Web viewAbstractThis report is about CO 2-reduction and deals with the subject in relation to the organization Carbon 20.Carbon 20 is a project](https://reader033.vdocument.in/reader033/viewer/2022060318/5f0c8d7c7e708231d435f9bf/html5/thumbnails/6.jpg)
Jan Paakjær M10761Lasse Christensen A09541Aarhus maskinmesterskole
Parametre for kompressorerne........................................................................................................38
Belastning af anlægget.................................................................................................................38
Proces styring...............................................................................................................................38
Sikkerhed......................................................................................................................................39
Analyse af nuværende luftforbrug....................................................................................................40
Løsningsforslag.................................................................................................................................42
Økonomi...........................................................................................................................................45
LCC beregning...............................................................................................................................45
Opsummering...................................................................................................................................47
Biogas...................................................................................................................................................48
Indledning........................................................................................................................................48
Metode.............................................................................................................................................48
El produktionen på Herning renseanlæg..........................................................................................49
CO2 beregning...................................................................................................................................49
Nettoafregningsloven.......................................................................................................................50
Afgifter.............................................................................................................................................51
Spotpris........................................................................................................................................51
Nettariffer.....................................................................................................................................51
Statsafgift.....................................................................................................................................51
Nettoafregning.............................................................................................................................52
Afregning af biogas.......................................................................................................................52
Økonomi...........................................................................................................................................53
Opsummering...................................................................................................................................57
Kombination af de to metoder.............................................................................................................58
Kildekritik.............................................................................................................................................59
Konklusion............................................................................................................................................61
Perspektivering.....................................................................................................................................64
Litteratur og kilder................................................................................................................................65
Billagsoversigt......................................................................................................................................68
![Page 7: Aarhus Maskinmesterskole - Campus · Web viewAbstractThis report is about CO 2-reduction and deals with the subject in relation to the organization Carbon 20.Carbon 20 is a project](https://reader033.vdocument.in/reader033/viewer/2022060318/5f0c8d7c7e708231d435f9bf/html5/thumbnails/7.jpg)
Jan Paakjær M10761Lasse Christensen A09541Aarhus maskinmesterskole
Forord
Denne rapport er udarbejdet som det afsluttende bachelorprojekt på Aarhus Maskinmesterskole.
Formålet med rapporten er, at klarlægge konsekvenserne ved en indgåelse af en Carbon 20 aftale
mellem Carbon 20 og Herning Vand. Udover klarlæggelse af konsekvenserne, forsøges der med
denne rapport også at komme med løsningsforslag til en reduktion i CO2-udledningen fra Herning
Vand, nærmere bestemt Herning renseanlæg.
Ydermere er valget faldet på netop disse emner, da vi synes at klimaforandringer og nedbringelsen af
CO2 er et spændende, men også ret skræmmende område. For bedre at kunne forholde os til
problematikken valgte vi at arbejde sammen med en virksomhed som deler vores interesse for
miljøet.
Der skal lyde en stor tak til alle, som har været behjælpelige med information og støtte i forbindelse
med projektet.
Der skal lyde en særlig stor tak til:
Esben Sørensen
Lektor, Aarhus Maskinmesterskole – Vejledning.
Ove Fjordman
Salgschef, Sulzer Pumps Wastewater Denmark A/S – Beregninger og data omkring kompressor.
Jan Ravn
Afdelingsleder-produktion, Herning Vand A/S – Data omkring Herning renseanlæg.
Palle S Jensen
Regnskab – rapportering/budget, Herning Vand A/S – Økonomi omkring Herning renseanlæg.
Lone Kelstrup
Projektleder, Carbon 20 – Informationer omkring Carbon 20.
May Lundsgaard
Projektkoordinator, Green Cities – Informationer omkring Green Cities.
Læsevejledning
For at give læseren in forståelse for anvendelsen af henvisninger i denne rapport, er der her en kort
gennemgang af de henvisningsmetoder som bruges igennem rapporten.
Side 1 af 7668
![Page 8: Aarhus Maskinmesterskole - Campus · Web viewAbstractThis report is about CO 2-reduction and deals with the subject in relation to the organization Carbon 20.Carbon 20 is a project](https://reader033.vdocument.in/reader033/viewer/2022060318/5f0c8d7c7e708231d435f9bf/html5/thumbnails/8.jpg)
Jan Paakjær M10761Lasse Christensen A09541Aarhus maskinmesterskole
Henvisninger til lov tekster og bekendtgørelser gøres på følgende måde:
Lovi, denne hævede anvisning betyder at der refereres til lov nr. i i litteratur og kilder.
I de tilfælde hvor der bruges flere dokumenter fra samme udgiver eller kilde anføres dette med et
hævet tal på følgende måde: (Klima-, Energi-, og Byggeministeriet)1. Det hævede tal henviser til
placeringen i litteratur og kilder.
Henvisninger til personer som er brugt gennem rapporten er refereret ved angivelse af efternavn og
årstal eksempelvis (Ravn, 2012). Dette menes som Jan Ravn og informationen er givet i 2012.
Personer som har bidraget med enkeltstående udtalelser er krediteret med navn of titel direkte i
teksten.
Side 2 af 7668
![Page 9: Aarhus Maskinmesterskole - Campus · Web viewAbstractThis report is about CO 2-reduction and deals with the subject in relation to the organization Carbon 20.Carbon 20 is a project](https://reader033.vdocument.in/reader033/viewer/2022060318/5f0c8d7c7e708231d435f9bf/html5/thumbnails/9.jpg)
Jan Paakjær M10761Lasse Christensen A09541Aarhus maskinmesterskole
Indledning
”Udledningen af CO2 i verden er for stor. Og netop nu er stigningen i verdens udledning af CO 2 så stor
at selv forskernes mest ekstreme klimascenarier er reelle fremtidsudsigter.” Udtaler Jens Hesslebjerg
Christensen, forskningsleder ved klimacentreret på DMI. Dette er et problem som flere klimaforskere
mener, der skal tages hånd om. Denne antagelse bakkes op af adskillige rapporter fra Det
Internationale Energiagentur. Nedbringelsen af CO2-udledning, er et vigtigt emne, som uundgåeligt
berører os alle i større eller mindre grad. Nedbringes udledningen ikke vil konsekvenserne ifølge
Professor Nicholas Stern være ”Omfattende folkevandringer og konflikter, det er en risiko enhver ved
sine fulde fem vil gøre alt for at undgå.”(u-landsnyt.dk, 2011).
Problemet med for stor udledning, har stået på i mange år, og er en stadig stigende problematik.
Udledningen af CO2 er angiveligt årsag til klimaforandringer og stigende temperaturer. Problemet er
verdensomspændende, men løsningen til problemet bør findes nationalt, lokalt og i sidste ende hos
os selv. Vi må derfor alle tage vores del af ansvaret for, at morgendagens verden kan bestå (Lunds-
gaard, 2012).
Udledningen af CO2 relaterer sig til mange forskellige områder og typer. Det kan være alt fra røgen fra
kraftværket, til udledning fra brændeovnen i stuen. Derfor kan det være svært for den almene
borger, at forholde sig til konsekvenserne af f.eks. at lade lyset være unødigt tændt, have fjernsynet
tændt uden at se på det eller unødig kørsel i bil.
Vi ønsker i denne rapport, at behandle problematikken med CO2-udledning på et lokalt
virksomhedsniveau for på denne måde at skabe større forståelse omkring problemet. Det kan f.eks.
være forståelse for hvordan, en given virksomhed kan angribe energibesparelser eller optimere det
eksisterende anlæg.
For at kunne håndtere den stigende udledning og skabe mere opmærksomhed omkring
problematikken, er der lanceret flere forskellige kampagner og projekter, der henvender sig til
private såvel som virksomheder. Det kunne f.eks. være kampagnen Go’ energi, som er kendt fra tv
reklamer og henvender sig til private, eller Carbon 20, som henvender sig til kommuner og
virksomheder.
Da denne rapport tager udgangspunkt i en virksomhed, er der valgt at arbejde med Carbon 20 og
bevæggrundlaget for denne.
Side 3 af 7668
![Page 10: Aarhus Maskinmesterskole - Campus · Web viewAbstractThis report is about CO 2-reduction and deals with the subject in relation to the organization Carbon 20.Carbon 20 is a project](https://reader033.vdocument.in/reader033/viewer/2022060318/5f0c8d7c7e708231d435f9bf/html5/thumbnails/10.jpg)
Jan Paakjær M10761Lasse Christensen A09541Aarhus maskinmesterskole
Side 4 af 7668
![Page 11: Aarhus Maskinmesterskole - Campus · Web viewAbstractThis report is about CO 2-reduction and deals with the subject in relation to the organization Carbon 20.Carbon 20 is a project](https://reader033.vdocument.in/reader033/viewer/2022060318/5f0c8d7c7e708231d435f9bf/html5/thumbnails/11.jpg)
Jan Paakjær M10761Lasse Christensen A09541Aarhus maskinmesterskole
Projekter som Carbon 20 har til formål at nedbringe den målbare CO2-udledning, hvilket ofte er
hovedmålet med sådanne projekter. Derudover har denne type af projekter også en effekt, der kan
være vanskelig at måle værdien af, men som ofte er mere værd, når problematikken ses som en
helhed - de spreder den gode historie og det gode budskab. Dette kan medføre, at flere og flere vil
ride med på ‘den grønne bølge’, og på den måde kan projekterne være medvirkende til en større
nedbringelse af CO2-udledningen, end den egentlig målbare reduktion. Dog er faldende udledning
ikke altid et positivt tegn. Hvis reduktionen beror på et faldende salg af de produkter virksomheden
sælger, og det derved medfører en reduktion i CO2-udledningen, er det ikke en hensigtsmæssig
reduktion. Derfor skal udledningen altid ses i forhold til produktionen.
For at kunne forholde sig til noget konkret, er der i rapporten valgt at arbejde med en virksomhed,
som deltager i Carbon 20. Grundet bredden i problematikken, er der valgt en virksomhed, hvor der
både kan ses på energiforbrug og egenproduktion af energi. I forbindelse med egenproduktion af
energi opstod spørgsmålet: ”Kan en virksomhed, ved hjælp af egen CO2-neutral elproduktion,
producere sig til at være en grønnere virksomhed?”
Herning vand er omdrejningspunkt for denne undersøgelse, da de har ovenstående forhold samtidig
med, at virksomheden skal overholde specifikke miljøkrav. Derudover skal de sikre rent drikkevand til
borgerne, samt rense det spildevand, der ledes tilbage til naturen på bedst mulig måde, både energi-
og miljømæssig.
Side 5 af 7668
![Page 12: Aarhus Maskinmesterskole - Campus · Web viewAbstractThis report is about CO 2-reduction and deals with the subject in relation to the organization Carbon 20.Carbon 20 is a project](https://reader033.vdocument.in/reader033/viewer/2022060318/5f0c8d7c7e708231d435f9bf/html5/thumbnails/12.jpg)
Jan Paakjær M10761Lasse Christensen A09541Aarhus maskinmesterskole
Formål
Formålet med denne rapport er at belyse konsekvenserne af, at Herning Vand har underskrevet en
Carbon 20 aftale. Følgelig er hensigten også at klarlægge hvilke muligheder, der er for Herning Vand
for at opnå de krav, de har indvilliget i at indfinde sig under i forbindelse med indgåelse af Carbon 20
aftalen. Rapporten henvender sig til Herning Vand og andre virksomheder, der har indgået en Carbon
20 aftale.
Ydermere ønskes der med denne rapport, at skabe fokus på biogasproduktion og energireduktion på
renseanlæg.
Projektets baggrundshistorie
Herning Vand A/S (herefter Herning Vand) har indgået en Carbon 20 aftale, som omhandler en
nedbringelse af virksomhedens CO2-udligning med 20 %. Nedbringelsen skal ske over en tre årig
periode løbende fra januar 2011 til december 2013. Carbon 20 konceptet er udviklet af Green Cities,
som er et samarbejde mellem seks kommuner, Kommunernes Landsforening, DTU og Aalborg
Universitet. Dette vil blive nærmere beskrevet i afsnittet Green Cities og Carbon 20. Under et møde i
Herning Vands Carbon 20 udvalg opstod der tvivl omkring afregningen af virksomhedens
egenproduktion af CO2-neutral strøm fra biogas set i forhold til Carbon 20. Ud fra denne tvivl og
ønsket om at reducere CO2-udledningen, opstod ideen til dette projekt. Et andet incitament har
været regeringens tiltag til højere afregning af strøm produceret på biogas. Dette tiltag blev vedtaget
af et bredt flertal i forbindelse med regeringens energiforlig fra marts 2012. Energiforliget skal danne
rammerne indtil 2020 og vil være retningsvisende indtil 2050.
ProblemstillingFor at Herning Vand skal kunne imødekomme Carbon 20 aftalen, har de nedsat et udvalg, som skal
varetage interesserne deri. Carbon 20 udvalget er en gruppe på syv medarbejdere. Gruppens arbejde
består i at indfri de krav, der er stillet i forbindelse med indgåelse af aftalen.
I opstartsfasen til denne rapport har der været kontakt med Herning Vand og organisationen Green
Cities, som står bag Carbon 20 projektet. Herning Vand er bevidste om, at indgåelsen af aftalen har
konsekvenser, men de har haft problemer med at overskue størrelsen af disse. Problemerne har
medført spørgsmålene: ”Hvad vil dette betyde for vores virksomhed?” og ”Hvordan overkommer vi
problemet?”
Side 6 af 7668
![Page 13: Aarhus Maskinmesterskole - Campus · Web viewAbstractThis report is about CO 2-reduction and deals with the subject in relation to the organization Carbon 20.Carbon 20 is a project](https://reader033.vdocument.in/reader033/viewer/2022060318/5f0c8d7c7e708231d435f9bf/html5/thumbnails/13.jpg)
Jan Paakjær M10761Lasse Christensen A09541Aarhus maskinmesterskole
En anden problematik for Herning Vand er, at der er opstået uklarhed omkring et aspekt af aftalen.
Denne problematik handler om, at Herning Vand selv producerer el ved hjælp af en gasmotor, som
drives af biogas. Tvivlsspørgsmålet omhandler hvordan elproduktion ved hjælp af biogas udregnes i
forbindelse med CO2-udledning.
Side 7 af 7668
![Page 14: Aarhus Maskinmesterskole - Campus · Web viewAbstractThis report is about CO 2-reduction and deals with the subject in relation to the organization Carbon 20.Carbon 20 is a project](https://reader033.vdocument.in/reader033/viewer/2022060318/5f0c8d7c7e708231d435f9bf/html5/thumbnails/14.jpg)
Jan Paakjær M10761Lasse Christensen A09541Aarhus maskinmesterskole
ProblemformuleringI kraft af overstående vil denne rapport behandle følgende problemstilling:
Hvilke muligheder er der for Herning Vand for at opnå de stillede krav i Carbon 20 aftalen og
stadig overholde de gældende lovmæssige grænseværdier for udledningen af spildevand?
For at kunne udarbejde en bedre undersøgelse af hovedspørgsmålet, vil der yderligere blive
undersøgt følgende:
o Hvilke juridiske og økonomiske konsekvenser har indgåelsen af Carbon 20 aftalen for
Herning Vand?
o Hvordan afregnes CO2-udledningen ved Herning Vand for el produceret på biogas set
i forhold til Carbon 20?
Overstående problemstilling vil i den efterfølgende rapport blive nærmere belyst.
Side 8 af 7668
![Page 15: Aarhus Maskinmesterskole - Campus · Web viewAbstractThis report is about CO 2-reduction and deals with the subject in relation to the organization Carbon 20.Carbon 20 is a project](https://reader033.vdocument.in/reader033/viewer/2022060318/5f0c8d7c7e708231d435f9bf/html5/thumbnails/15.jpg)
Jan Paakjær M10761Lasse Christensen A09541Aarhus maskinmesterskole
Afgrænsning
I denne rapport vil der ikke blive kigget på ændringer i rensningsprocessen af spildevand, da
virkningen af selv små ændringer kan være betydningsfulde og have reaktionstider, der overskrider
tidshorisonten for dette projekt. Derfor er procesoptimering fravalgt i denne rapport.
Der vil i denne rapport ikke blive kigget på reduktion af de kemiske stoffer, som bruges af Herning
Vand, da udledningen fra disse er problematiske at redegøre for, og ikke falder i tråd med
problemformuleringen.
Der vil ikke blive set på forholdene for øget produktion af biogas fra slammet. Dette skyldes, at det
ikke er en teknisk gennemgang af en eventuel forøgelse, men de nuværende afgiftsforhold i forhold
til Carbon 20 der ønskes belyst.
Rapporten tager udgangspunkt i Herning renseanlæg. Derfor er reduktionspotentialet på de 13 andre
renseanlæg, 175 pumpestationer og tre Vandværker ikke behandlet på trods af, at det er en del af
Herning Vand og dermed også Carbon 20.
Der vil ikke blive undersøgt hvorvidt, den nuværende rensning af spildevandet overholder de
fastsatte niveauer bestemt af miljøministeriet.
Der vil ikke blive taget stilling til finansiering i forbindelse med energibesparende tiltag. I rapporten
vil det derfor ikke blive belyst, hvorledes en eventuel finansiering skal finde sted fra virksomhedens
side.
Udledninger tilhørende scope 1 og 3 bliver ikke behandlet i denne rapport, da det ikke er disse
scopes der ønskes belyst.
Side 9 af 7668
![Page 16: Aarhus Maskinmesterskole - Campus · Web viewAbstractThis report is about CO 2-reduction and deals with the subject in relation to the organization Carbon 20.Carbon 20 is a project](https://reader033.vdocument.in/reader033/viewer/2022060318/5f0c8d7c7e708231d435f9bf/html5/thumbnails/16.jpg)
Jan Paakjær M10761Lasse Christensen A09541Aarhus maskinmesterskole
Metode
Dette afsnit har til formål at skabe overblik og indsigt i de metoder, som anvendes i denne rapport.
Udover dette mere generelle afsnit, vil der til hvert af de relevante afsnit blive diskuteret metode.
Undersøgelsestypen i denne rapport er problemløsende undersøgelse (Andersen, 2005). Grunden til
dette er, at formålet med denne rapports problemformulering er at afdække konsekvenserne af at
underskrive en Carbon 20 aftale. For at give et eksempel er der skabt inferens (Andersen, 2005) ved
at udvælge en virksomhed at arbejde videre med. Spørgsmålet er så: ”Er det ikke hensigtsmæssigt at
tage et større antal virksomheder?” Men da tidsfaktoren i projektet hindrer en undersøgelse af alle
Carbon 20 deltagere, er der valgt at gå dybere med én repræsentativ virksomhed. I stedet ønskes der
med denne rapport at give et løsningsforslag til det diagnosticerede problem. Løsningsforslagene vil
blive givet på basis af den etablerede viden, der er genereret i forbindelse med undersøgelserne af
emnet. Problemløsende undersøgelse er altså en undersøgelsestype der anvendes i denne rapport
for at øge validiteten heraf.
Rapporten vil blive opbygget som et multipelt casestudie (Andersen, 2005), idet flere organisationer
vil blive undersøgt heri. Multiple casestudiet vil blive udført både kvantitativt og kvalitativt, idet
begge genrer af undersøgelser vil finde sted. Et eksempel på dette er, at der f.eks. vil blive anvendt
både kvalitative interviews, og kvantitativ data til at analysere problematikkerne.
Valg af undersøgelsesmetode
Da kvaliteten af den færdige rapport er afhængig af de korrekte undersøgelsesmetoder, er
undersøgelsesmetoder et sted der bør gøres overvejelser. Disse overvejelser bør finde sted i den
indledende fase af empiriindsamlingen. Denne rapport vil bestå af to forskellige former for analyse
som fremgår af de næste afsnit. Målet med valget af to primære undersøgelsesmetoder er at højne
validiteten af analysen. Den ene udelukker dog ikke den anden, og derfor kan begge metoder blive
anvendt til indsamling af empiri til én analyse. Den største forskel på de to metoder er, at metoden til
kompressorafsnittet hovedsageligt vil bestå af kvantitativ dataindsamling, mens metoden til
gasafsnittet fortrinsvis vil være kvalitativ. Disse valg til dataindsamling er truffet med henblik på
problemformuleringen og vil blive beskrevet nærmere i det efterfølgende.
Side 10 af 7668
![Page 17: Aarhus Maskinmesterskole - Campus · Web viewAbstractThis report is about CO 2-reduction and deals with the subject in relation to the organization Carbon 20.Carbon 20 is a project](https://reader033.vdocument.in/reader033/viewer/2022060318/5f0c8d7c7e708231d435f9bf/html5/thumbnails/17.jpg)
Jan Paakjær M10761Lasse Christensen A09541Aarhus maskinmesterskole
Kvantitativ dataindsamling
Den kvantitative dataindsamling, som er den primære undersøgelsesmetode i kompressorafsnittet er
valgt, da dette afsnit, og valgene der træffes deri, er baseret på observerbare data, som kan
registreres og efterfølgende tolkes. Ved hjælp af datalogning er der i mindre grad usikkerhed, når
det målte og observerede i det pågældende tilfælde skal kvantificeres (Kvale, 2005). Den kvantitative
dataindsamling egner sig til kompressorafsnittet, da målet her er at vurdere, hvorvidt en eventuel
udskiftning af kompressorerne vil være fordelagtig. Dette kan gøres ud fra en sammenligning af
eventuel et energibesparende løsningsforslag. Blandt andet ud fra disse løsningsforslag vil der være
grundlag for at kunne træffe et valg.
Kvalitativ dataindsamling
Indsamlingen af empiri til de resterende undersøgelsesafsnit i rapporten, vil i højere grad bero på
kvalitativ dataindsamling. Her stod valget mellem to kvalitative dataindsamlingsmetoder:
spørgeskema eller interview. Efter behandling af viden omkring indsamling af kvalitative data, fra
især bogen ’Interview – Introduktion til et håndværk’ af Steiner Kvale og Svend Brinkmann, blev det
bestemt, at interview ville være den mest hensigtsmæssige undersøgelsesform i denne rapport.
Spørgeskemaet var først på tale, men blev fravalgt på grund af den manglende personlighed i denne
form. Derudover søger denne rapport at klarlægge forholdene omkring organisationer, hvor der på
grund af medarbejderantallet, ikke er mulighed for at nå ud til et stort antal adspurgte. Manglen på
adspurgte vil øge usikkerheden ved brugen af spørgeskemametoden. Den afsatte tid til projektet er
også en faktor, som spiller ind på valget af metode. En spørgeskemaundersøgelse kræver, at
respondenten har tilstrækkelig tid til at besvare og tilbagesende skemaet. Derefter skal alle
besvarede skemaer analyseres ved brug af de korrekte metoder, hvilket kan være en tidskrævende
proces, i forhold til den tid, der er afsat til projektet (Andersen, 2005).
Side 11 af 7668
![Page 18: Aarhus Maskinmesterskole - Campus · Web viewAbstractThis report is about CO 2-reduction and deals with the subject in relation to the organization Carbon 20.Carbon 20 is a project](https://reader033.vdocument.in/reader033/viewer/2022060318/5f0c8d7c7e708231d435f9bf/html5/thumbnails/18.jpg)
Jan Paakjær M10761Lasse Christensen A09541Aarhus maskinmesterskole
Figur 1 Interviewmetoden kontra spørgeskemametoden (Andersen, 2005)
Ydermere har dette skema (Figur 1) været et godt værktøj til at fremhæve de positive aspekter af de
to metoder. Specielt punktet ”Større mulighed for at kunne konstatere manglende svar” var et vigtigt
punkt for valget af interviewmetoden. Dette var vigtigt i denne rapport, da der bland andet skulle
afdækkes to organisationers interne forhold.
Ved at anvende interviews opnås en større grad af personlighed og interaktion, som kan mangle ved
anvendelse af spørgeskemaer. Der er dog forskellige måder, hvorpå et interview kan udføres og der
er visse regler, som skal overholdes i den forbindelse. En af disse regler, som har stor betydning, er at
man som interviewer bliver en del af undersøgelsen og derfor er nødsaget til at agere upartisk for at
undgå at præge den interviewede. Af samme grund skal også måden og indholdet i spørgsmålene
overvejes nøje. Set fra interviewerens synspunkt kan dette dog godt drages til dennes fordel, da det
kan fremme kvaliteten af det, der ønskes undersøgt (Brinkmann, 2009).
Der blev inden hvert interview redegjort for fremgangsmåde og form, således at det pågældende
interview falder i tråd med de retningslinjer, der forefindes på området.
Da flere af de interviewede personer til denne rapport geografisk har befundet sig uhensigtsmæssig
langt væk, har telefoninterview flere gange været anvendt. Da telefoninterviews alene er baseret på
mundtlig kommunikation, adskiller denne form sig fra personlige interviews. Et telefoninterview kan
nemt foregå pludseligt for den interviewede, og reaktionen på dette kan være frustration og
fjendtlighed (Andersen, 2005). For at undgå dette er der i denne rapport først taget kontakt til
personen, der ønskes interviewet, for at aftale et passende tidspunkt for interviewet. Herefter er
hovedpunkterne i interviewet sammenfattet i en mail (Bilag 1 – Interviewguide) til personen. På den
Side 12 af 7668
![Page 19: Aarhus Maskinmesterskole - Campus · Web viewAbstractThis report is about CO 2-reduction and deals with the subject in relation to the organization Carbon 20.Carbon 20 is a project](https://reader033.vdocument.in/reader033/viewer/2022060318/5f0c8d7c7e708231d435f9bf/html5/thumbnails/19.jpg)
Jan Paakjær M10761Lasse Christensen A09541Aarhus maskinmesterskole
måde er det forsøgt at mindske frustrationen og forvirringen for den interviewede. Dette har også til
formål at strukturere interviewet og rækkefølgen af spørgsmål og emner for på den måde at sikre at
der indhentes den ønskede information gennem de forskellige interviews.
Telefoninterviewene blev optaget til efterfølgende analyse og bearbejdning. Ved at optage samtalen
undgås det, at der skabes uhensigtsmæssige pauser eller forvirring, mens intervieweren noterer.
Inden de forskellige interview påbegyndes, skal der udarbejdet en interviewguide (Bilag 1 –
Interviewguide).
En del af den indsamlede empiri til denne rapport kommer fra internettet. På grund af den
manglende validitet af informationsformen, har internettet hovedsageligt været brugt på et tidligt
tidspunkt i skriveprocessen til f.eks. systematisk litteratursøgning. Senere i processen har internettet
dog været brugt som et supplement til faglitteraturen omkring det pågældende emne. Dog har
internettet gennem hele processen været brugt til undersøgelse af information produceret af
offentlige instanser. Disse regnes for at være valide da de er publiceret af staten. Dette har f.eks.
været forskellige love og bekendtgørelser i forbindelse med gasafsnittet.
Tekniske specifikationer er også fundet på nettet, men disse er dog læst med visse forbehold, da
udgiverne ikke kan siges at være uvildige. Generelt er alt behandling af informationer blevet
behandlet med en kildekritisk tilgang for at fjerne falsificerende oplysninger og dermed øge
validiteten.
Side 13 af 7668
![Page 20: Aarhus Maskinmesterskole - Campus · Web viewAbstractThis report is about CO 2-reduction and deals with the subject in relation to the organization Carbon 20.Carbon 20 is a project](https://reader033.vdocument.in/reader033/viewer/2022060318/5f0c8d7c7e708231d435f9bf/html5/thumbnails/20.jpg)
Jan Paakjær M10761Lasse Christensen A09541Aarhus maskinmesterskole
CO2 og klimaforandringer Debatten omkring hvor skadeligt CO2 er, er blevet diskuteret af mange med forskellige synspunkter.
Især USA’s tidligere vicepræsident Al Gore og danske Bjørn Lomborg som er forsker og leder af
Copenhagen Consensus Center. Al Gore har med filmen ”An Inconvenient Truth” fra 2006 skabt
mange skræmmekampanger omkring at klimaforandringer er resultatet af verdens højere udledning
af CO2. Al Gores indsats for at skabe fokus på de globale klimaforandringer indbragte ham, og FN’s
Klimapanel Nobels fredspris i 2007. Prisen er med til at højne troværdigheden af filmen og øge
interessen omkring klimaforandringer. Dette øges yderligere ved at vurderingen fra Miljøstyrelsen
under Miljøministeriet, overordnet er enig i ”at det faglige indhold i Al Gores film er troværdigt. Det
bygger på solide, videnskabelige kilder” (Miljøstyrelsen, 2009)
Bjørn Lomborg prøver også at skabe opmærksomhed omkring globalopvarmning ved at
argumenterer for at udfasning af glødepærer og lignende tiltag er udelukkende for vores egen
velbefindende og ikke noget der virker på den lange bane. Dog mener Bjørn Lomborg at Al Gore
overdriver med påstande som at der vil ske flere dødsfald på grund af hedebølger. Dette resulterede i
at Bjørn Lomborg producerede en film over hans bog Cool It fra 2007, som et modsvar til Al Gores
film.
Det er dog værd at bemærke, at de begge er enige om, at de klimaforandringer vi ser i disse år har
forbindelse til den merudledning af CO2, vi som mennesker har skabt og at vi derfor også er nød til at
tage hånd om dette. Bjørn Lomborg mener vejen til dette er massiv forskning og udvikling af ikke
CO2-udledende energikilder og at investeringer i disse CO2-neutrale anlæg skal være attraktive for
forbrugerne og ikke noget der påtvinges (Klimaviden)(Bjørn Lomborg, 2010).
Da denne rapport ikke behandler hvorvidt det er CO2 der er den reelle årsag til klimaforandringer,
bruges disse udsagn fra fremstående og anerkendte personer og virksomheder til at retfærdiggøre
behandlingen af emnet.
Side 14 af 7668
![Page 21: Aarhus Maskinmesterskole - Campus · Web viewAbstractThis report is about CO 2-reduction and deals with the subject in relation to the organization Carbon 20.Carbon 20 is a project](https://reader033.vdocument.in/reader033/viewer/2022060318/5f0c8d7c7e708231d435f9bf/html5/thumbnails/21.jpg)
Jan Paakjær M10761Lasse Christensen A09541Aarhus maskinmesterskole
Green Cities og Carbon 20
Dette kapitel omhandler de to organisationer Green Cities og Carbon 20. Kapitlet har til formål at
skabe den nødvendige baggrundsviden for at kunne give et fyldestgørende svar i henhold til
problemformuleringen. Derudover vil der også blive redegjort for incitamenterne bag opstarten af de
to organisationer.
Metode
For at opnå større klarhed omkring strukturen og oprindelsen af Green Cities og Carbon 20, blev det
valgt at benytte interviews. Dette holder sig også til den valgte primære dataindsamlingsmetode i
metodeafsnittet. Interviewsene var af May Lundsgaard, projektkoordinator i Green Cities, og Lone
Kelstrup, projektleder i Carbon 20. Da disse interviews foregik af enkeltpersoner med indgående
kendskab til hver deres organisation, var der ikke behov for en standardisering af spørgsmålene. En
standardisering af spørgsmålene kunne have ført til manglende variation og for stor prægning fra
intervieweren i besvarelserne. Da interviewene ikke skal bruges kvantitativt eller skal sammenfattes
til en efterfølgende besvarelse, er højt strukturerede interviews ikke optimal for de mål, der søges. Til
interviewsene er der valgt en semistruktureret telefoninterviewform. Denne form er valgt fordi det
ønskes at holde interviewet åbent. Ved at benytte semistruktureret interview, ønskes der desuden at
opnå en samtale, hvori følgespørgsmål kan opstå. Disse følgespørgsmål kan opstå baseret på tidligere
besvarelser og diskussion om emnet med den interviewede (Trost, 1996). Grunden til at der er valgt
telefoninterview er at det rent geografisk er besværligt at udfører et personlig interview. Der er taget
forbehold for at interviewpersonerne, ved telefoninterview, kun har mulighed for verbalt at udtrykke
sig. Personerne kan f.eks. ikke bruge visuelle hjælpemidler eller ansigtsudtryk til at udtrykke sig (An-
dersen, 2005). Det er dog vurderet at telefoninterview er at foretrække da spørgsmålene er af
uddybende karakter og hoversagligt ikke er personens egen mening om et emne.
Side 15 af 7668
![Page 22: Aarhus Maskinmesterskole - Campus · Web viewAbstractThis report is about CO 2-reduction and deals with the subject in relation to the organization Carbon 20.Carbon 20 is a project](https://reader033.vdocument.in/reader033/viewer/2022060318/5f0c8d7c7e708231d435f9bf/html5/thumbnails/22.jpg)
Jan Paakjær M10761Lasse Christensen A09541Aarhus maskinmesterskole
Green Cities
I år 2000 gik tre kommuner (Albertslund, Ballerup og København) sammen om at gøre en indsats for
at forbedre miljøet. Kommunerne dannede en organisation der hed Dogme 2000. Denne
organisation blev i 2010 omdøbt til Green Cities, dog uden ændring af vision og mål. Disse visioner og
mål er alle beskrevet i samarbejdsaftalen som alle de deltagende kommuner er underlagt (Bilag 2 -
Samarbejdsaftale 2012, Green Cities). Siden opstarten af projektet er yderligere tre kommuner
indgået i samarbejdet, hvilket har bragt det samlede antal op på seks kommuner. De seks
deltagende kommuner, er Allerød, Albertslund, Ballerup, Kolding, Herning og København. Udover de
netop nævnte kommuner er Furesø og Aabenraa observatørkommuner. En observatørkommune er
en kommune som ikke deltager aktivt, men dog har interesse i projektet. Observatørkommunerne
har adgang til alle de opnåede resultater. Disse resultater kan kommunerne frit implementere hvis
dette ønskes.
Formålet med samarbejdet er, at kommunerne skal gøre en ekstraordinær indsats på klima- og
miljøområdet. Dette skal gøres på områder lige fra trafik til fødevare dog alle med det fælles mål, at
det skal være miljørigtigt. Derudover ønskes også at udvikle et bæredygtigt samfund, hvor de enkelte
kommuner kan udveksle erfaringer og resultater med hinanden som inspiration til en stærkere
indsats på området. Målet er ikke kun at opnå resultater her og nu, men også langsigtede resultater,
som udover at kunne anvendes i lokalsamfundet også kan anvendes på nationalt plan. For altid at
være opdateret og tilstedeværende, er Green Cities under løbende udvikling og søger altid den
nyeste og mest optimale måde at udføre miljøforbedringer på. Som et resultat af dette er
samarbejdsaftale mellem kommunerne i 2012 blevet fornyet. Green Cities har også til formål at
skabe en politisk debat omkring klimapolitikken i kommunerne. Green Cities ønsker både at støtte
kommunerne, hvis disse skulle møde en mur af regler, såvel som at skærpe de gældende nationale
regler for kommunerne på klimaområdet. Green Cities kan ydermere operere som talerør for
kommunerne hvis der ønskes øget politisk opmærksomhed på specielle miljøproblematikker. Dette
kan f.eks. være hvis en kommune ønsker tilladelse til miljøforbedring (Lundsgaard, 2012).
Ud fra de ovennævnte argumenter, har Green Cities formuleret en fælles vision for organisationen.
Visionen er følgende:
”Vores vision er et bæredygtigt samfund. Vi gør en ekstraordinær indsats for
miljøet gennem forpligtende samarbejde og politisk lederskab.”
Samarbejdsaftalen 2012 Green Cities
Side 16 af 7668
![Page 23: Aarhus Maskinmesterskole - Campus · Web viewAbstractThis report is about CO 2-reduction and deals with the subject in relation to the organization Carbon 20.Carbon 20 is a project](https://reader033.vdocument.in/reader033/viewer/2022060318/5f0c8d7c7e708231d435f9bf/html5/thumbnails/23.jpg)
Jan Paakjær M10761Lasse Christensen A09541Aarhus maskinmesterskole
I samarbejdsaftalen fra 2012 er der i alt 16 mål fordelt på seks hovedområder, som de seks
medlemskommuner forpligtiger sig til at opfylde. Målene skal inden for en treårig periode bevæge sig
i en positiv retning for alle medlemskommunerne. For at opnå den positive retning for kommunerne
er der opstillet et fællesfundament, som kommunerne arbejder ud fra. (Bilag 2 – Samarbejdsaftalen
2012, Green Cities).
Carbon 20, som vil blive behandlet i det efterfølgende, tilhører hovedområdet Klima. Carbon 20
aftalen ophæver dog ikke de mål, som er fastsat i hovedområdet Klima, men det er en tillægsaftale
som kommuner og virksomheder med ønsker om at gøre en ekstraordinær indsats for miljøet kan
vælge at involvere sig i.
Det har for Green Cities ikke været formålet at ekspandere eller få så mange deltagende kommuner
som muligt med. Ifølge May Lundsgaard har organisationen den ønskede størrelse nu. Dette skyldes
at organisationen til stadighed ønsker at være nærværende hos de deltagende kommuner. Derfor
bruges en stor del af energien i dag på at forbedre de projekter og den rådgivning, som
organisationen tilbyder. Ydermere er en væsentlig agenda, at få større politisk indflydelse.
”Kun gennem større politisk indflydelse, kan Green Cities stå endnu stærkere
overfor fremtidens miljøudfordringer.” May Lundsgaard, projektkoordinator,
Green Cities.
Projektet er til dels støttet af EU Life+ midler, mens resten af finansieringen er op til de deltagende
kommuner. Green Cities har gennemført flere projekter siden opstarten i 2000. Et af de nyeste
projekter, som Green Cities har udviklet, er Carbon 20 (Cities, 2012).
Side 17 af 7668
![Page 24: Aarhus Maskinmesterskole - Campus · Web viewAbstractThis report is about CO 2-reduction and deals with the subject in relation to the organization Carbon 20.Carbon 20 is a project](https://reader033.vdocument.in/reader033/viewer/2022060318/5f0c8d7c7e708231d435f9bf/html5/thumbnails/24.jpg)
Jan Paakjær M10761Lasse Christensen A09541Aarhus maskinmesterskole
Carbon 20
Som nævnt herover er Carbon 20 et projekt udviklet af Green Cities. Det er udviklet som et resultat af
arbejdet med hovedområdet Klima (Cities, 2012). Det er et projekt hvor en gruppe partnere har et
fælles klimaforbedrende formål. De deltagende partnere i projektet, er de seks Green Cities
kommuner, Næstved kommune, Kommunernes Landsforening, DTU og Aalborg universitet.
Carbon 20, som blev påbegyndt i 2011, er et ambitiøst projekt der til dels indeholder et
miljøpotentiale, men i visse tilfælde også et potentiale for økonomiske besparelser. Formålet med
Carbon 20 projektet er over en treårig periode at reducere kommuners og virksomheders udledning
af CO2 og i processen forbedre den interaktion, der er mellem kommune og virksomhed ved
miljøforbedringer. Hovedmålet vedrørende CO2-reduktion er at få 100 virksomheder til at reducere
deres CO2-udslip med 20 % over en treårig periode som løber fra primo 2011 til ultimo 2013 (Carbon
20, 2012).
For at skabe et godt grundlag for de deltagende virksomheder, tilbyder Carbon 20 hjælp til
energiscreening af virksomheden. Derudover tilbydes hjælp fra eksterne konsulenter til at forme en
strategi for den pågældende virksomheds vej mod målet på de 20 % reduktion.
Derudover er formålet med projektet også at styrke kommunikationen og samspillet mellem
kommune og virksomhed for på denne måde bedre at kunne håndtere fremtidige problemstillinger i
forbindelse med klima- og miljøprojekter (Kelstrup, 2012).
Målet for Carbon 20 er, at opnå 100 deltagende virksomheder. Dette mål er nået, og interessen for
projektet er stadig at finde hos andre virksomheder. Pr. 5/11 2012 var der i alt 114 virksomheder, der
havde underskrevet aftalen, og 19 der havde vist interesse og stadig arbejdede på en mulig indgåelse
af aftalen. Lone Kelstrup projektleder fra Carbon 20 har dog udtrykt hendes personlige bekymringer
omkring projektet og virksomhedernes vilje til at ville gennemføre aftalen. Hendes bekymring bunder
i, at det er forholdsvis nemt for en virksomhed at indgå aftalen og modtage de fordele, indgåelsen
bringer. Dette skyldes, at den indledende energiscreening og konsulenthjælp er gratis og ikke
bindende for virksomheden. Hendes bekymring omhandler virksomhedernes vilje til at gennemføre
tiltag, som er påpeget efter energiscreeningen, når virksomhederne har ansvaret for at gå fra tanke
til handling. Her er det specielt økonomien, hun er bekymret for, der kan blive et problem.
Side 18 af 7668
![Page 25: Aarhus Maskinmesterskole - Campus · Web viewAbstractThis report is about CO 2-reduction and deals with the subject in relation to the organization Carbon 20.Carbon 20 is a project](https://reader033.vdocument.in/reader033/viewer/2022060318/5f0c8d7c7e708231d435f9bf/html5/thumbnails/25.jpg)
Jan Paakjær M10761Lasse Christensen A09541Aarhus maskinmesterskole
”Det handler rigtig meget for virksomheder om deres bundlinje, det handler
næsten mere for nogle virksomheder om de kan spare nogle penge, end det
handler om deres image.” Lone Kelstrup, projektleder, Carbon 20.
Dog påstås det også, at det ikke har været svært at motivere virksomhederne til at indgå aftalen.
Flere af virksomhederne har ligefrem efterspurgt den service, som Carbon 20 tilbyder.
Virksomhederne har haft lysten, men har manglet den sidst hjælp til at komme i gang med
energibesparende tiltag.
Da det er frivilligt om virksomhederne ønsker at indgå aftalen er det også frivilligt hvorvidt de ønsker
at forblive i samarbejdet. Dette vil sige at de til enhver tid frit kan framelde sig aftalen. Der er ingen
juridiske eller økonomiske konsekvenser af ikke at opfylde aftalen. Dog kan det diskuteres om det
moralsk, er i orden at fratræde aftalen, specielt efter virksomheden har modtaget den indledende
energiscreening og konsulent hjælp (Kelstrup, 2012).
Et af de firmaer, som har indgået en aftale og har haft succes med udførslen heraf, er
overfladebehandlingsfirmaet Stjerne Chrom i Næstved. Virksomheden indgik i forbindelse med en
tilbygning og udvidelse af kapaciteten en aftale med Carbon 20. Stjerne Chrom er dog atypisk i
forhold til andre Carbon 20 virksomheder, idet de var villige til at have en længere
tilbagebetalingstid. Det er Lone Kelstrups erfaring, at de deltagende virksomheder ikke ønsker at
investere i energioptimering, hvis tilbagebetalingstiden overskrider tre år. Her var Stjerne Chrom
villige til at have en tilbagebetalingstid på op til otte år. Denne villighed skyldes, at virksomheden
anså det for en vigtig egenskab at kæmpe for miljøet gennem energibesparelser.
Dette projekt har resulteret i, at Stjerne Chrom nu benytter sig af solvarme i stedet for elektrisk
opvarmning af processen. Ifølge Kenneth Nielsen produktionschef hos Stjerne Chrom har projektet
på trods af den forøgede tilbagebetalingstid været en succes, og indtil videre tyder tallene på en 75 %
besparelse i energi til procesopvarmning (Chrom, 2012).
Det er sådanne eksempler Carbon 20 håber og tror på at der vil komme flere af inden afslutningen af
projektet i 2013.
Side 19 af 7668
![Page 26: Aarhus Maskinmesterskole - Campus · Web viewAbstractThis report is about CO 2-reduction and deals with the subject in relation to the organization Carbon 20.Carbon 20 is a project](https://reader033.vdocument.in/reader033/viewer/2022060318/5f0c8d7c7e708231d435f9bf/html5/thumbnails/26.jpg)
Jan Paakjær M10761Lasse Christensen A09541Aarhus maskinmesterskole
Baggrund for indgåelse af Carbon 20 aftalen
Dette afsnit omhandler, hvorfor Herning Vand har indgået en Carbon 20 aftale. Årsagen til dette vil
blive gennemgået i dette afsnit.
Herning Vand er en virksomhed med kun tre års virke per 1. januar 2013. Virksomheden blev dannet
på grund af ændringer i Vandsektorloven fra 2010. Det skete ved en udskillelse af vandforsyning og
spildevand fra Herning kommune, hvorefter det blev samlet i én virksomhed. I den forbindelse er der
sket ændringer både organisatorisk, men også ved ansættelsen af den nye direktør, Niels Møller
Jensen. I forbindelse med ansættelsen af Niels, er der blevet udformet en ny virksomhedsstrategi for
Herning Vand. Denne nye strategi har udformet en ny vision, mission og strategi for virksomheden.
Det er i disse områder Herning Vands kerne værdier stammer fra og skaber forbindelsen, forståelsen
og grundlaget for indgåelsen af Carbon 20 aftalen. Men indgåelsen af denne aftale ønsker Herning
Vand at skabe et forbedret grønt fodaftryk. En af Herning Vands fire kerneværdier er ansvarlighed,
hvilket udmønter sig i følgende formulering:
Vi har fokus på vores sociale ansvar overfor vores omgivelser, grundvand og miljø.
Samtidig tager vi ansvar for hinanden – såvel kunder som medarbejdere (Herning
Vand, 2012).
Denne kerneværdi danner grundlaget og giver en forståelse for indgåelsen af Carbon 20 aftalen. Ved
indgåelsen af Carbon 20 aftalen tager Herning Vand ansvar for deres omgivelser, grundvand og miljø,
samtidig med at det skaber fokus på området i alle organisationsniveauer i virksomheden. Det kan
være på ledelsesplan i forbindelse med optimering af renseanlæg eller grundudstykninger, hvor nye
anlæg og ledningsnet skal opføres. Også servicemedarbejderne, der servicere anlæggene, bliver
inddraget i beslutningsprocessen, hvis de har forslag til ændringer der kan medfører reduktion af CO 2
udledning. Derfor består Herning Vands Carbon 20 udvalg også af medarbejdere fra alle
virksomhedens afdelinger og organisationsniveauer. På disse møder, som afholdes med 14 dages
mellemrum, bliver nye tiltag til energioptimering og statur på eksisterende drøftet. Herved er der
mulighed for sparring og drøftelse af nye ideer, medarbejderne imellem. Efter endt møde
fremsendes referat til alle i virksomheden, hvorved alle medarbejdere inddrages i projektet. Dette er
nogle af de bevæggrunde Herning Vand har haft til indgåelsen af en Carbon 20 aftale.
Side 20 af 7668
![Page 27: Aarhus Maskinmesterskole - Campus · Web viewAbstractThis report is about CO 2-reduction and deals with the subject in relation to the organization Carbon 20.Carbon 20 is a project](https://reader033.vdocument.in/reader033/viewer/2022060318/5f0c8d7c7e708231d435f9bf/html5/thumbnails/27.jpg)
Jan Paakjær M10761Lasse Christensen A09541Aarhus maskinmesterskole
Som nævnt i Carbon 20 og Green Cities afsnittet tilbydes deltagende virksomheder i Carbon 20
projektet en energiscreening. I Herning Vands tilfælde fravalgte man dette tilbud, da der i oktober
2010 var gennemført en energigennemgang fra firmaet Schneider Electric. Resultatet fra
gennemgangen blev præcenteret i et PowerPoint show, hvor forslag til optimeringer eller ændringer
var opstillet.
I forbindelse med udarbejdelsen af denne rapport blev PowerPoint showet gennemgået, men da
tanker og beregninger bag forslagene ikke fremgik blev det valgt at se bort fra denne gennemgang.
Side 21 af 7668
![Page 28: Aarhus Maskinmesterskole - Campus · Web viewAbstractThis report is about CO 2-reduction and deals with the subject in relation to the organization Carbon 20.Carbon 20 is a project](https://reader033.vdocument.in/reader033/viewer/2022060318/5f0c8d7c7e708231d435f9bf/html5/thumbnails/28.jpg)
Jan Paakjær M10761Lasse Christensen A09541Aarhus maskinmesterskole
Klimakompasset
I dette kapitel vil beregningsmodellen, hvorpå Carbon 20 projektet udregner udledning af CO 2 blive
gennemgået. Da denne rapport belyser muligheder for at opnå reduktion af CO2-udledning, er det
relevant at undersøge, hvilke data denne beregner bruger.
På Carbon 20-projektets hjemmeside anbefales det at bruge Klimakompassets CO2-beregner for at
kortlægge hvor og hvordan virksomhedens udledning finder sted samt hvordan størrelsen af denne
fordeler sig. Klimakompasset er et samarbejde mellem Dansk Industri og Erhvervsstyrelsen under
Økonomi- og Erhvervsministeriet, og blev lanceret i september 2008. De hjælper virksomheder med
udarbejdelse af en klimastrategi. På deres hjemmeside er der råd og vejledninger til at skabe en
miljøstrategi for virksomheden i alle organisationens niveauer. Klimakompasset hjælper også med at
implementere og styrke fokusset på CO2-reduktion.
CO2-beregneren på hjemmesiden er udviklet af den britiske organisation, Carbon Trusts. Deres
beregningsmodel Carbon Footprint Calculator er baseret på standarten Greenhouse Gas Protocol
Corporate Standard (GHG-protokollen). Beregneren er efterfølgende blevet modificeret for at passe
til den danske udgave. Beregneren opdeler virksomheden i tre scopes (Erhvervsstyrelsen, 2012).
Scope 1: Direkte kilder, såsom fossile brændsler, der bruges i produktionen. Det kan f.eks.
være brændstof til transport.
Scope 2: Indirekte kilder til udledning af CO2 som stammer fra brugen af el og varme,
produceret eksternt.
Scope 3: Indirekte udledning fra brugen af virksomhedens produkter. Det kan f.eks. også
være CO2, udledt fra affald.
Scope 1 og 2 er håndgribelige og mere ligetil for virksomhederne at finde og indtaste i
beregningsmodellen. Scope 3 er derimod mere diffus og vil kræve større dataindsamling fra
underleverandører. Disse data skal efterfølgende behandles og en afklaring af validiteten af
oplysningerne kan være tvivlsom. Derfor er det også op til virksomhederne, om de vil medregne
scope 3 i deres udledningsberegning. GHG-protokollen, hvor definitionen af scopene kommer fra,
arbejder på en international standard til behandling af udledningerne i scope 3. I denne rapport
behandles udledningen fra scope 2, da dette område står for over 80 % af Herning Vands totale CO 2-
Side 22 af 7668
![Page 29: Aarhus Maskinmesterskole - Campus · Web viewAbstractThis report is about CO 2-reduction and deals with the subject in relation to the organization Carbon 20.Carbon 20 is a project](https://reader033.vdocument.in/reader033/viewer/2022060318/5f0c8d7c7e708231d435f9bf/html5/thumbnails/29.jpg)
Jan Paakjær M10761Lasse Christensen A09541Aarhus maskinmesterskole
udledning for referenceåret 2010 (bilag 3 - CO2-beregning 2010) Den resterende udledning stammer
fra transport og opvarmning på dieselolie som tilhører scope 1 eller 3 (Erhvervsstyrelsen, 2012).
Da over 80 % af CO2-udledningen sker i scope 2 vil der nu blive redegjort for hvor meget en kWh el
udleder, kaldet emissionsfaktor. Emissionsfaktoren angiver hvor mange gram CO2 en produceret kWh
el udleder, og er beregnet på baggrund af en miljødeklaration udarbejdet af Energinet.dk.
Beregningerne er lavet med udgangspunkt i 125 % allokeringsmetoden. Denne metode beskriver
fordelingen mellem produktionen af el og varme i Danmark. Da størstedelen af den danske
elproduktion sker på anlæg med samproduktion af el og varme, har Energistyrelsen anbefalet
Energinet.dk at bruge denne metode. Ifølge Energinet.dk’s udregninger for 2011 udleder en
produceret kWh i gennemsnit 359 g CO2/kWh i Danmark. Dette er beregnet efter 125 % -metoden
(Energinet.dk, 2012).
Dataene, som Energinet.dk leverer, er også det, der ligger til grund for beregningerne, som udføres i
Klimakompassets CO2-beregner. Derfor vil emissionstallet også kunne bruges til at beregne CO2-
reduktionen for elbesparelser alene. Beregningen af emissionsfaktoren for Energinet.dk er yderligere
understøttet af revisorfirmaet PricewaterhouseCoopers, som har gennemgået beregningerne og
godkendt dem (Bilag 4 – Revisor erklæring for miljødeklaration af el 2011)
Side 23 af 7668
![Page 30: Aarhus Maskinmesterskole - Campus · Web viewAbstractThis report is about CO 2-reduction and deals with the subject in relation to the organization Carbon 20.Carbon 20 is a project](https://reader033.vdocument.in/reader033/viewer/2022060318/5f0c8d7c7e708231d435f9bf/html5/thumbnails/30.jpg)
Jan Paakjær M10761Lasse Christensen A09541Aarhus maskinmesterskole
Måling af vandkvalitet
Dette afsnit behandler, hvorledes denne rapport forholder sig til måling af vandkvaliteten af det
udledte spildevand fra Herning renseanlæg.
Måling af udledningsforhold foregår efter bestemte lovmæssige bestemmelser, som er udspecificeret
i bekendtgørelse om måling af spildevandi. Denne bekendtgørelse uddyber, hvordan måling af
udledningen skal udføres. Derfor skal eventuelle anlægsændringer, hvis ændringerne er i forbindelse
med Carbon 20, valideres ved efterfølgende målinger og prøveudtagninger. Disse målinger og prøver
skal udføres af en uafhængig virksomhed, som har bemyndigelse til at varetage disse opgaver.
Udledningskravene for Herning renseanlæg er angivet i Herning Kommunes Spildevandsplan 2009-
2020 (Ravn, 2012). Denne plan er udarbejdet efter Miljøbeskyttelsesloven § 32 ii. I planen er de
gældende krav og fremtidige planer for håndtering af spildevand i hele Herning Kommune beskrevet.
Spildevandsplanen beskriver, hvor stor reduktionen af skadelige stoffer skal være ud fra typen af
anlæg. Da denne rapport kun omhandler Herning renseanlæg, vil udledningskravene kun være nævnt
for dette. Kravene kan variere efter både størrelsen og typen af anlæg, men også recipienten.
Udledningskravene for Herning renseanlæg er følgende (Herning Vand, 2012):
Total Nitrogen < 8mg/l
Total fosfor < 1mg/l
NH4/NH3 < 3mg/l
BI5 < 10mg/l
COD < 75mg/l
Suspenderet stof < 15mg/l
Figur 2 Tabel over udledningskrav
Det er de ovenstående udledningsgrænseværdier(Figur 2), som Herning renseanlæg skal overholde,
og stadig skal uanset hvilke anlægsændringer, der måtte foretages i forbindelse med Carbon 20. Det
er ud fra denne betragtning, der vil blive konkluderet på, hvorvidt vandkvaliteten overholder
gældende love og regler som nævnt i problemformuleringen.
Side 24 af 7668
![Page 31: Aarhus Maskinmesterskole - Campus · Web viewAbstractThis report is about CO 2-reduction and deals with the subject in relation to the organization Carbon 20.Carbon 20 is a project](https://reader033.vdocument.in/reader033/viewer/2022060318/5f0c8d7c7e708231d435f9bf/html5/thumbnails/31.jpg)
Jan Paakjær M10761Lasse Christensen A09541Aarhus maskinmesterskole
AnlægsbeskrivelseI det næste afsnit vil Herning renseanlæg blive beskrevet for at give læseren en forståelse af
anlæggets opbygning og virkemåde. Beskrivelsen vil også give indblik i, hvilke parametre der gør sig
gældende for at opretholde samme kvalitet af det rensede spildevand, der udledes til recipienten.
Herning renseanlæg har rødder tilbage til 1946, hvor de første jordbundsundersøgelser er fortaget.
Anlægget har været igennem flere forandringer, udbygninger og ændringer siden. Dette skyldes til
dels at kunne håndtere lovændringer og samtidig håndtere den øgede belastning på anlægget.
Herning renseanlæg er det største af de fjorten renseanlæg, Herning Vand driver målt på
personekvivalent (PE). Herning renseanlæg har en kapacitet på 175.000 PE. Personekvivalent er den
mængde, én person forurener pr. døgn. Én person forurener, hvad der svarer til 60 g BI5 og udleder
200 liter spildevand (Mogens Henze, 2010). BI5 er et udtryk for hvor meget ilt, der bruges ved en
biologisk iltning af spildevandet.
Beskrivelsen af anlægget er delt i to for at skabe et bedre overblik. En beskrivelse af spildevandets vej
igennem anlægget og en beskrivelse af slammet. Slammet er en vigtig del af rensningsprocessen,
som uddybes nærmere i afsnittet. Igennem beskrivelsen er der udsnit fra Herning renseanlægs
flowdiagram for visuelt at vise sammenhængende imellem processerne. Hele flowdiagrammet kan
ses på (Bilag 5 – Flowdiagram Herning renseanlæg). Beskrivelsen tjener yderligere det formål at
skabe en forståelse for udvælgelsesprocessen af interessante og potentielle områder for
nedbringelsen af CO2 i forhold til Carbon 20.
Spildevandets vej
Spildevandet, der tilløber Herning renseanlæg, løftes op ved hjælp af tre indløbs snekkepumper
(Figur 3). Den samlede maksimale flowkapacitet på de tre snekkepumper er 2000 l/s. Den mindste
snekke er udstyret med en frekvensomformer for at kunne tilpasse hastigheden med tilløbet af
spildevand. Herved opnås et jævnt flow på tilløbsvandet uafhængigt af belastningen på anlægget.
Snekkepumperne løfter vandet op til tre riste (Figur 3), som frasorterer større partikler såsom plast,
træ, klude, døde dyr m.m. Det frasorterede materiale løftes op via hydrauliske fingrer. De øverste
hydrauliske fingre er højere end vandet, hvorved ristegodset kan afdryppe inden, det ledes til en
container igennem et sneglesystem. Det frasorterede materiale bliver til sidst kørt til forbrænding.
Side 25 af 7668
![Page 32: Aarhus Maskinmesterskole - Campus · Web viewAbstractThis report is about CO 2-reduction and deals with the subject in relation to the organization Carbon 20.Carbon 20 is a project](https://reader033.vdocument.in/reader033/viewer/2022060318/5f0c8d7c7e708231d435f9bf/html5/thumbnails/32.jpg)
Jan Paakjær M10761Lasse Christensen A09541Aarhus maskinmesterskole
Figur 3 Udsnit af flow diagram for Herning renseanlæg (Herning Vand, 2012)
Efter med ristene ledes spildevandet videre til et sand- og fedtfang (Figur 3). I sand- og fedtfanget
tilsættes der jernklorid (FeCl3), som bruges i forbindelse med bundfældningsprocessen. Der bruges
også bundbeluftning i tankene for at forbedre adskillelsen mellem sand, fedt og olie. Luften skaber en
flotation, som løfter fedt og olie op til overfladen, hvorefter det kan skrabes ned i en fedtbrønd. Det
bundfældede sand pumpes op i en sandvasker. Sandet bliver vasket for rester af organisk materiale,
inden det bliver deponeret på kontrollerede lossepladser.
Efter sand- og fedtfanget behandles spildevandet i forklaringstankene (Figur 4). I forklaringstankene
udskilles de stoffer fra spildevandet, der kan bundfældes. De bundfældende stoffer skrabes ned i en
tragt placeret i den ene ende af tanken. De seks forklaringstanke fungerer yderligere som en ekstra
buffer, hvis indløbsmængden er større, end anlægget kan håndtere.
Fra forklaringstanken ledes vandet videre til selektoren (Figur 4). Her bliver spildevandet blandet
med kalk og returslam fra efterklaringen. Opblandingen sker for at holde en tilfredsstillende
bakteriealder og balance i de efterfølgende biologiske tanke. Bakterierne i slammet er med til at
omsætte og fjerne ammoniak og ammonium. Selektoren fungerer også som fordeler mellem de seks
biologiske tanke.
Figur 4 Udsnit af flow diagram for Herning renseanlæg (Herning Vand, 2012)
Side 26 af 7668
![Page 33: Aarhus Maskinmesterskole - Campus · Web viewAbstractThis report is about CO 2-reduction and deals with the subject in relation to the organization Carbon 20.Carbon 20 is a project](https://reader033.vdocument.in/reader033/viewer/2022060318/5f0c8d7c7e708231d435f9bf/html5/thumbnails/33.jpg)
Jan Paakjær M10761Lasse Christensen A09541Aarhus maskinmesterskole
I de biologiske tanke (Figur 4), foregår den kemiske og biologiske rensning af spildevandet. Rensning
sker efter BIO-DENITRO metoden (Bilag 6 - Krüger, BIO-DENITRO). Rensningen sker både aerob og
anareob. Luften til den aerob leveres af tre 200 kW kompressorer, der hver kan levere 10.000 m 3/h. I
denne proces nedbryder de aktive mikroorganismer det organiske stof samtidig med, at det
omsætter kvælstof og fosfor til slam og kuldioxid. En del af det omsatte kvælstof frigives til
atmosfæren, mens mikroorganismerne optager resten af fosfor, kvælstof og organiske stoffer.
Spildevandet holdes konstant omrørt af nedsænkede omrørere. Disse omrørere sikrer, at der ikke
sker en uønsket udfældning i tankene, men er også tilstede for at opnå en tilstrækkelig opblanding
mellem det tilførte slam og spildevand. Tankene er alle udstyret med nedsænkede luftdiffusere til
den aerobe fase.
Det nu opblandede spildevand ledes videre til efterklaringstankene (Figur 5). I efterklaringstankene
sker der en udfældning i spildevandet fra de biologiske tanke. For at opnå en tilstrækkelig udfældning
kan der igen tilsættes fældningskemikalier i form af langkædede polymer eller jernklorid (FeCl3). På
denne måde bindes slamflokke sammen og bundfælles. Det bundfældede slam skrabes ned i krybber
af en bundmonteret skraber. En del af slammet pumpes tilbage til selektoren som returslam og
blandes med spildevand igen, mens resten, kaldet biologisk slam, pumpes videre til afvanding.
Årsagen til genanvendelse af slammet er for at bibeholde en fast mængde af aktive mikroorganismer
i de biologiske tanke. Fordelingen mellem slam til selektoren og biologisk slam afhænger af flowet og
belastningen på hele anlægget.
Efter efterklaringen, løftes spildevandet op af tre snekkepumper for at passere et sandfiltrer (Figur 5).
I sandfilteret renses de sidste partikler og mikroorganismer ud af spildevandet. Herning renseanlæg
har i alt 24 filterceller, som fungerer ved hjælp af gravitationsprincippet, hvor vandet selv ledes
igennem sandet ved hjælp af tyngdekraften. En del af det rensede spildevand tages ud og bruges som
teknisk vand. Det tekniske vand bruges flere steder på anlægget blandt andet til at rense og
regenerere sandfiltrene, opblanding af polymer i efterklaringstankene og andre procesrelaterede
formål.
Side 27 af 7668
![Page 34: Aarhus Maskinmesterskole - Campus · Web viewAbstractThis report is about CO 2-reduction and deals with the subject in relation to the organization Carbon 20.Carbon 20 is a project](https://reader033.vdocument.in/reader033/viewer/2022060318/5f0c8d7c7e708231d435f9bf/html5/thumbnails/34.jpg)
Jan Paakjær M10761Lasse Christensen A09541Aarhus maskinmesterskole
Figur 5 Udsnit af flow diagram for Herning renseanlæg (Herning Vand, 2012)
Efter sandfiltrene løber vandet ud af en ilttrappe (Figur 5), hvor vandet iltes. Ilttrappen består af tre
trin og derved opnås en iltprocent på minimum 60 %, inden, vandet løber ud i recipienten.
Recipienten for Herning renseanlæg er den nærliggende Herningholm Å.
Side 28 af 7668
![Page 35: Aarhus Maskinmesterskole - Campus · Web viewAbstractThis report is about CO 2-reduction and deals with the subject in relation to the organization Carbon 20.Carbon 20 is a project](https://reader033.vdocument.in/reader033/viewer/2022060318/5f0c8d7c7e708231d435f9bf/html5/thumbnails/35.jpg)
Jan Paakjær M10761Lasse Christensen A09541Aarhus maskinmesterskole
Slammets vej
Slammet, som bliver skrapt sammen fra forklaringstankene, kaldes primærslam (Figur 6).
Primærslammet fra forklaringstankene ledes til en bundfældningstank, hvor det bundfældes
yderligere. Herefter pumpes det videre til en af de to blandingstanke, hvor det bliver blandet med
det afvandede, overskydende bioslam fra de biologiske tanke. Bioslammet, der har et mindre
tørstofindhold end primærslammet, afvandes i en forafvandingsdekanter. I forafvandingsdekanteren
afvandes bioslammet fra en tørstofmængde på mellem 9 - 11 g/l til et tørstofmængde på mellem 55
– 60 g/l (Ravn, 2012), inden det pumpes videre til en blandingstank eller direkte på rådnetanken.
Begge blandingstanke er udstyret med en omrører for at sikre, at der ikke sker yderligere
udfældninger af slammet i tankene.
Figur 6 Udsnit af flow diagram for Herning renseanlæg (Herning Vand, 2012)
Fra blandingstankene pumpes slammet på den første af to rådnetanke. De to rådnetanke på Herning
renseanlæg drives ved forskellige temperaturer. Den første er en termofil rådnetank, hvilket vil sige,
at temperaturen ligger mellem 50 til 55 grader celsius. Den anden er en mesofil rådnetank, hvor
temperaturen ligger mellem 34 til 38 grader celsius. Fordelen ved den termofile drift er, at
opholdstiden i rådnetanke formindskes, og derved øges mængden af slam, som kan udrådnes på
anlægget (Ravn, 2012).
Rådnetankene fungerer ved en anaerob tilstand. Formålet er at omdanne slammet til biogas ved en
nedbrydelse af de organiske stoffer. For at opretholde en termofil tilstand ved de 50 til 55 grader
celsius bruges kølevandet fra gasmotoren til at holde slammet opvarmet. Opvarmning sker i en
Side 29 af 7668
![Page 36: Aarhus Maskinmesterskole - Campus · Web viewAbstractThis report is about CO 2-reduction and deals with the subject in relation to the organization Carbon 20.Carbon 20 is a project](https://reader033.vdocument.in/reader033/viewer/2022060318/5f0c8d7c7e708231d435f9bf/html5/thumbnails/36.jpg)
Jan Paakjær M10761Lasse Christensen A09541Aarhus maskinmesterskole
slam/vand- pladeveksler. Når slammet pumpes fra den termofile rådnetank til den mesofile
rådnetank, pumpes det igennem en slam/slam-varmveksler. Dette gøres for at overføre varmen fra
det brugte slam til den nytilførte.
Den producerede biogas afbrændes på en gasmotor, som driver en generator, der producerer strøm
(Figur 7). Strømmen sælges til Energinet.dk. Som tidligere nævnt bruges kølevandet fra gasmotoren
til at opretholde temperaturerne på rådnetankene, men også til at opvarme driftsbygningerne samt
administrationsbygningen. I tilfælde af nedbrud eller service af gasmotoren er der installeret et
gasfyr. Det er vigtigt altid at opretholde en konstant temperatur på rådnetankene. Dette skyldes, at
gasproduktionen falder, hvis de mikroorganismer, som producerer gassen, ikke har de optimale
temperaturer. Det kan i værste fald resultere i, at organismerne dør og produktionen af gas ophører.
Desuden er der installeret et oliefyr som ekstra backup i tilfælde af utætheder eller lignende, der kan
forstyrre en regelmæssig produktion af gas, el eller varme.
Figur 7 Udsnit af flow diagram for Herning renseanlæg (Herning Vand, 2012)
Fra rådnetankene ledes slammet over til slutafvandingen. Denne afvandingen foregår ved brug af
højtryksdekanterer, som på baggrund af centrifugalkraften deler slammet fra vandet (Figur 8). Inden
slammet ledes ind i dekantererne, blandes slammet med polymer. Polymeret skal binde
slamflokkene sammen og hjælpe med at hæve tørstofsprocenten i dekanteren, da en højere
Side 30 af 7668
![Page 37: Aarhus Maskinmesterskole - Campus · Web viewAbstractThis report is about CO 2-reduction and deals with the subject in relation to the organization Carbon 20.Carbon 20 is a project](https://reader033.vdocument.in/reader033/viewer/2022060318/5f0c8d7c7e708231d435f9bf/html5/thumbnails/37.jpg)
Jan Paakjær M10761Lasse Christensen A09541Aarhus maskinmesterskole
tørstofsprocent reducerer mængden af slam, som skal hentes fra anlægget. Tørstofsprocenten på
Herning renseanlæg, efter endt behandling, ligger på
ca. 30 %. Det tilbageværende vand efter dekanteren, kaldes rejecktvand. Rejecktvandet ledes over til
beluftningstankene og indgår i renseprocessen igen. Det afvandede slam bliver derefter opbevaret i
slamsiloer, hvorefter det bliver hentet og kørt ud på landbrugsjord. (Herning Vand, 2012) (Mogens
Henze, 2010)
Figur 8 Udsnit af flow diagram for Herning renseanlæg (Herning Vand, 2012)
Side 31 af 7668
![Page 38: Aarhus Maskinmesterskole - Campus · Web viewAbstractThis report is about CO 2-reduction and deals with the subject in relation to the organization Carbon 20.Carbon 20 is a project](https://reader033.vdocument.in/reader033/viewer/2022060318/5f0c8d7c7e708231d435f9bf/html5/thumbnails/38.jpg)
Jan Paakjær M10761Lasse Christensen A09541Aarhus maskinmesterskole
Fordeling af elforbrug ved Herning renseanlæg Dette afsnit analyserer elforbruget ved Herning renseanlæg. Dette gøres fordi det ofte er ved den
største forbruger det største potentiale for besparelse befinder sig (IDA, 2012).
For at finde den største elforbruger på Herning renseanlæg er der konstrueret et lagkagediagram
(Figur 9) for at visualisere fordelingen af energiforbruget. Som det ses på nedenstående diagram, står
kompressorerne for 39 % af energiforbruget, fordelt på processer. Ud fra dette er det valgt at arbejde
videre med kompressorerne. En anden grund til at fastholde valget på kompressorerne er, at de
eksisterende er 25 år gamle (Ravn, 2012).
Figur 9 Diagram over elforbrug ved Herning renseanlæg. (Herning renseanlæg - SRO)
Side 32 af 7668
![Page 39: Aarhus Maskinmesterskole - Campus · Web viewAbstractThis report is about CO 2-reduction and deals with the subject in relation to the organization Carbon 20.Carbon 20 is a project](https://reader033.vdocument.in/reader033/viewer/2022060318/5f0c8d7c7e708231d435f9bf/html5/thumbnails/39.jpg)
Jan Paakjær M10761Lasse Christensen A09541Aarhus maskinmesterskole
Valg af emner
På baggrund af gennemgangen af Herning renseanlæg og kendskab til Carbon 20 aftalen er der valgt
at arbejde videre med mulighederne for nedbringelsen af CO2 hos virksomheden. Det er valgt at
belyse problematikken fra to forskellige synsvinkler. Ved begge måder er det dog el og CO2 der vil
blive omdrejningspunktet. Den ene tilgang er at se på den største energiforbruger ved Herning Vand.
Den anden tilgang er at belyse mulighederne i forhold til Carbon 20 for at ændre opgørelsen af CO2
ved den største producent af energi hos virksomheden. De forskellige synsvinkler er:
Udskiftning af kompressorerne til den biologiske rensning.
Den eksisterende kompressorinstallation er den største forbruger af el ved Herning
renseanlæg, og af den grund er der valgt at se på, hvorvidt en eventuel udskiftning af
kompressorerne kan reducere energiforbruget.
Biogas i forhold til Carbon 20
Som tidligere beskrevet er der tvivl omkring afregning af virksomhedens CO2-udledning set i
forhold til Carbon 20. Ud fra denne tvivl og ønsket om at klarlægge, hvordan afregning af CO2
finder sted, og om der eventuel er andre afregningsmetoder, bliver dette undersøgt.
Side 33 af 7668
![Page 40: Aarhus Maskinmesterskole - Campus · Web viewAbstractThis report is about CO 2-reduction and deals with the subject in relation to the organization Carbon 20.Carbon 20 is a project](https://reader033.vdocument.in/reader033/viewer/2022060318/5f0c8d7c7e708231d435f9bf/html5/thumbnails/40.jpg)
Jan Paakjær M10761Lasse Christensen A09541Aarhus maskinmesterskole
Udskiftning af kompressorerne til den biologiske rensning Dette afsnit analyserer kompressorinstallationen til den biologiske rensning på Herning renseanlæg.
Afsnittet er medtaget med henblik på at anskueliggøre, hvilke muligheder der er for at reducere
energiforbruget til procesbeluftningen til den biologiske rensning. Ydermere belyses mulighederne
for at opnå en reduktion i udledningen af CO2.
Metode
For at analysere størrelsen af CO2-reduktionspotentialet ved en udskiftning af kompressorerne er det
relevant at indsamle driftsdata fra kompresserne over en periode på et halvt år. Dette er valgt for at
skabe et overblik over gennemsnitsforbruget og for at dække variationer.
For at indsamle viden omkring, hvilke kompressortyper og fabrikanter, der er på markedet, blev
forskellige rådgivningsvirksomheder og leverandører inden for spildevandsområdet kontaktet.
Herved opstod kendskabet til ABS turbokompressor, som havde referencer fra et andet renseanlæg i
Danmark. De har opnået en besparelse ved en udskiftning af kompressorinstallationen (Bilag 7 –
Marselisborg renseanlæg). Ud fra eksisterende reference er der mulighed for en mere valid og
uafhængig bekræftelse af, om en besparelse på elforbruget er mulig. På baggrund af dette, og fordi
rapporten kun ønsker at belyse hvorvidt der forefindes et besparingspotentiale er der valgt ikke at
arbejde videre med andre producenter.
Specifikke data omkring kompressorerne er fremskaffet i samarbejde med Sulzer pumps Wastewater
Denmark A/S (herefter Sulzer), som har forhandlingen af ABS turbokompressorer i Danmark. Der har
været en dialog med Sulzers salgschef Ove Fjordmand. På grund af konkurrence mellem
producenterne af turbokompressorerne er det ikke muligt at få specifikke oplysninger om
energiforbrug, karakteristikker og virkningsgrader. Derfor er beregningerne i dette kapitel udarbejdet
ud fra (Bilag 8 – SRO Data) og i samarbejde med Ove Fjordmand. Der vil i slutningen i rapporten være
en kildekritik i forhold til informationerne givet af Ove Fjordmand. Alle målinger på kompressoren af
tryk, flow og effekt er registreret og logget af SRO-anlægget (Herning renseanlæg - SRO). Tryk- og
flowmålingerne er taget på den manifold, de tre kompressorer er tilkoblet.
Side 34 af 7668
![Page 41: Aarhus Maskinmesterskole - Campus · Web viewAbstractThis report is about CO 2-reduction and deals with the subject in relation to the organization Carbon 20.Carbon 20 is a project](https://reader033.vdocument.in/reader033/viewer/2022060318/5f0c8d7c7e708231d435f9bf/html5/thumbnails/41.jpg)
Jan Paakjær M10761Lasse Christensen A09541Aarhus maskinmesterskole
Hvorfor turbokompressorer
Årsagen til valget af turbokompressorer, frem for eksempelvis kapselblæsere eller
overfladebeluftning, er at iltoptagningsmængden i spildevandet er højere ved brug af
turbokompressorer og bundbeluftning. Dette måles ved hjælp iltoverføringseffektiviteten som
fortæller hvor effektiv metoden er. Dette bekræftes af skemaet herunder.
Figur 10 Skema over virkningsgrader for beluftningsmetoder (Siemens, 2009)
Som det ses ud fra (Figur 10) er bundbeluftning den metode med den højeste virkningsgrad. Dette
underbygges yderligere af forsøg på Egå renseanlæg hvor der er opnået elbesparelse ved overgang
fra overfladebeluftning til bundbeluftning med turbokompressorer(Egå, 2010). Ud fra disse
betragtninger, kombineret med det faktum at Herning renseanlæg i forvejen benytter sig af
bundbeluftning, er der valgt at arbejde videre med bundbeluftning og turbokompressor.
Side 35 af 7668
![Page 42: Aarhus Maskinmesterskole - Campus · Web viewAbstractThis report is about CO 2-reduction and deals with the subject in relation to the organization Carbon 20.Carbon 20 is a project](https://reader033.vdocument.in/reader033/viewer/2022060318/5f0c8d7c7e708231d435f9bf/html5/thumbnails/42.jpg)
Jan Paakjær M10761Lasse Christensen A09541Aarhus maskinmesterskole
ABS turbokompressor
I dette afsnit vil der blive givet en gennemgang af ABS turbokompressorens opbygning og indblik i,
hvorfor denne kan bidrage til et nedsat energiforbrug. ABS turbokompressoren består af tre
hoveddele:
High speed motor og magnetlejer
Elektronik/styrekreds (frekvensomformer og PLC)
Turbinehjul
ABS kompressoren roterer med hastigheder fra 8.000 og op til 39.000 o/min afhængigt af modellen.
Disse hastigheder forgår med svævende rotor og uden brug af lejer eller smøremiddel. Dette skyldes
de kraftige magneter, der er indbygget i statoren. Disse magneter holder rotoren svævende, og ved
hjælp af regulering kan rotoren holdes på plads med en nøjagtighed ned til 2µ.
Rotor og turbinehjul afdrejes og udfræses af én massiv aluminiumsblok. Dette giver større styrke set i
forhold til støbte rotorer, samtidig med at det giver en bedre afbalancering. Til sidst belægges
rotoren med et tyndt lag kobber for at øge ledningsevnen mellem stator og rotor. Det gøres ved
hjælp af en kontrolleret eksplosionssvejsning, hvorved et lag kobber omslutter rotoren.
Denne opbygning og udformning er med til at mindske de tab, der er ved traditionelle
turbokompressorer med oliesmurte lejer. Den magnetiske rotor er desuden med til at øge
reguleringshastigheden og mindske tiden for start/stop. Kompressorerne kan regulere fra fuld last til
minimumslast på under 30 sekunder, for den største model (HST 40) er det et flow fra 16.000 til
3.000 Nm3/h.
Samtidig er der tre sikkerhedsforanstaltninger ved strømsvigt eller nødstop. Disse systemer skal sikre
mod havari.
1. Motoren virker som generator
2. Uninterruptible Power System - UPS
3. Nødlejer
Ved strømudfald eller aktivering af nødstop virker motoren som generator og producerer strøm nok
til, at rotoren kan fastholdes i sit magnetfelt ind til endt rotation. Hvis denne funktion fejler, er der et
UPS anlæg, der kan levere strømen til opretholdelse af magnetfeltet, indtil rotoren ikke er i rotation
Side 36 af 7668
![Page 43: Aarhus Maskinmesterskole - Campus · Web viewAbstractThis report is about CO 2-reduction and deals with the subject in relation to the organization Carbon 20.Carbon 20 is a project](https://reader033.vdocument.in/reader033/viewer/2022060318/5f0c8d7c7e708231d435f9bf/html5/thumbnails/43.jpg)
Jan Paakjær M10761Lasse Christensen A09541Aarhus maskinmesterskole
længere. Hvis de to første fejler, er der tryklejer, der kan klare opbremsningen, selv ved maksimal
omdrejningshastighed.
En anden for del ved ABS kompressoren er serviceomkostningerne. Da der hverken er olie eller
lejere, der skal udskiftes eller serviceres, er vedligeholdelsesudgifterne reduceret i forhold til
traditionelle kompressorer. Der skal kun skiftes luftfilter, som koster mellem 500 til 1500 kr. alt efter
model (Fjordmand, 2012).
Herning Vands behov
I dette afsnit bliver beluftningsbehovet for Herning renseanlæg gennemgået for at danne et overblik
over det aktuelle behov. Samtidigt bliver der givet en kort gennemgang af hvilke parameter og
driftsovervejelser, der har indflydelse på behovet.
Den eksisterende kompressorinstallation består af tre HV turbokompressorer. De tre kompressorer
er ens og kan hver levere 10.000 m3/h ved 0,45 bar (Herning renseanlæg - SRO). For at skabe et
overblik over hvor mange timer, hvilken belastning og hvor stor et luftflow de leverer, er det
nødvendigt at indsamle data herom. På Herning renseanlæg er der et online rapporteringssystem,
hvor det er muligt at generere rapporter ud fra deres SRO system. SRO systemet logger alle dataene,
så det er muligt at sammenligne bestemte perioder eller opdage fejl og uregelmæssigheder.
Som tidligere nævnt er det nødvendig at skabe et datagrundlag for kompressorne, og derfor er der
blevet udtrukket et halv års data. Perioden er fra 1. februar 2012 til 31. juli 2012. Årsagen til dette
valg er at give et tilstrækkeligt datagrundlag. Dataene, som er blevet logget, er trykket i manifolden,
luftstrømmen og den samlede optagne effekt til de tre kompressorer.
Dataene er blevet brugt til at lave en analyse af hvor mange driftstimer, der er ved et bestemt
luftflow. Luftflowet er blevet inddelt med 100 m3/h interval, så 2500 m3/h består af flow intervallet
2450 til 2549 m3/h. Logdataene fra Herning er logget for hvert minut. Derfor er det valgt at summere
minutterne sammen i det pågældende flowinterval og derefter omregnet til timer.
Ud fra dette er følgende kurve (Figur 11) opstillet for at visualisere driftsforholdet på Herning
renseanlæg. Kurven viser forholdet mellem driftstimer og luftflow. En analyse af disse tal benyttes til
valg af nye kompressorer.
Side 37 af 7668
![Page 44: Aarhus Maskinmesterskole - Campus · Web viewAbstractThis report is about CO 2-reduction and deals with the subject in relation to the organization Carbon 20.Carbon 20 is a project](https://reader033.vdocument.in/reader033/viewer/2022060318/5f0c8d7c7e708231d435f9bf/html5/thumbnails/44.jpg)
Jan Paakjær M10761Lasse Christensen A09541Aarhus maskinmesterskole
Figur 11 Antal drifttimer ved et givent flow
Som det ses ud fra kurven(Figur 11), er hovedparten af driftstimerne mellem 3000 og 6500 m3/h. Dog
er der en afvigelse ved 28.000 m3/h. Denne afvigelse er på grund af, at anlægget i en periode har
stået i manuel, og derfor ses der bort fra denne afvigelse.
Ud fra kurven kan det også aflæses, at luftflow over 15.000 m 3/h er begrænset, men stadigvæk
nødvendigt. Det vil dermed sige, at de nye kompressorer skal have deres optimale, totale
virkningsgrad i intervallet mellem 3000 og 6500 m3/h. Ud fra en energimæssig betragtning kan
belastning med fordel deles mellem flere kompressorer, hvorved en kompressor tager grundlasten,
og efterhånden som belastningen stiger, er der flere kompressorer, der kobles ind. Dette princip
kaldes dellast. En anden mulighed kan være en kompressor, der kan regulere inden for området
uden, at totalvirkningsgraden bliver forringet i forhold til drift med to kompressorer. Derved opnås
en hurtigere regulering og unødvendige start/stop af kompressorer.
Side 38 af 7668
![Page 45: Aarhus Maskinmesterskole - Campus · Web viewAbstractThis report is about CO 2-reduction and deals with the subject in relation to the organization Carbon 20.Carbon 20 is a project](https://reader033.vdocument.in/reader033/viewer/2022060318/5f0c8d7c7e708231d435f9bf/html5/thumbnails/45.jpg)
Jan Paakjær M10761Lasse Christensen A09541Aarhus maskinmesterskole
Parametre for kompressorerneInden valget af nye kompressorer kan foretages, skal der opstilles rammer for det
beslutningsgrundlag, der skal danne fundament for indkøb af kompressorer. Efterfølgende er der
givet en kort redegørelse for at give læseren et indblik i den kompleksitet, der ligger til grund for at
vælge nye kompressorer. Da denne opgave kun afdækker energibesparelsespotentialet ved en
udskiftning af kompressorer og derved en CO2-reduktion i forbindelse med Carbon20, vurderes det at
være relevant med redegørelsen.
Belastning af anlæggetFor at vurdere mængden af nødvendigt procesluft til de biologiske procestanke - nu og i fremtiden, er
det vigtigt at få afklaret, hvordan belastningskurven for anlægget ser ud. Er der fremtidsplaner
omkring udvidelse af anlægget, så grundbelastningen ændres? Åbner eller lukker der store
industrivirksomheder der kan have indflydelse på mængden og sammensætningen af spildevandet
der skal behandles? Det kan være svært at forudsige fremtiden, men ved en kontinuerlig dialog
mellem virksomheder og kommune er det muligt at komme med et kvalificeret bud.
Denne dialog er også er et vigtigt punkt i samarbejdet mellem Green Cities og Carbon20, for at der på
den måde kan skabes et bedre grundlag for beslutningerne.
Proces styringEt andet parameter er styringen af luftmængden til tankene. Ilten bruges i den aerobe fase i
beluftningstankene, hvor ammoniak og ammoniummet omdannes til nitrit og efterfølgende nitrat
ved hjælp af ilt. Hvis der ikke er en tilfredsstillende styring, og der derved blæses mere luft igennem
tankene end nødvendigt, er der et unødvendigt højt luftforbrug, hvilket resulterer i et energispild.
Den ekstra ilt er et direkte tab og unødvendigt, da organismerne ikke kan nå at omsætte ilten, inden
den forsvinder igennem overfladen. Omvendt kan en for lav luftstrøm sænke organismernes
hastighed, hvorpå de omsætter ammoniak og ammonium (Drift af renseanlæg, 2010). For bedre at
kunne styre denne proces er der udviklet et måleapparat kaldet en off-gas måler. Off-gas måleren er
en paddehat, som flyder på overfladen over beslutningsområdet i tanken. Herved måler off-gas
måleren indholdet af blandt andet ilt i den luft, som stiger igennem overfladen. På den måde kan
måleren bruges til at styre kompressorne mere nøjagtigt. Hvis ammoniumindholdet i spildevandet
stiger, og der derved kræves mere luft til iltning, kan off-gas måleren registrere dette. Det bruges til
at sikre den optimale lufttilstrømning til tankene.
Side 39 af 7668
![Page 46: Aarhus Maskinmesterskole - Campus · Web viewAbstractThis report is about CO 2-reduction and deals with the subject in relation to the organization Carbon 20.Carbon 20 is a project](https://reader033.vdocument.in/reader033/viewer/2022060318/5f0c8d7c7e708231d435f9bf/html5/thumbnails/46.jpg)
Jan Paakjær M10761Lasse Christensen A09541Aarhus maskinmesterskole
SikkerhedEn vigtig overvejelse for Herning renseanlæg er at sikre driften, hvis der skulle ske havari på en af
kompressorerne. Derfor er den eksisterende installation udstyret med tre kompressorer, selvom drift
med to er tilstrækkelig. Ved at installere tre kompressorer opnås der redundans og større
driftsikkerhed. Derfor ønsker Herning renseanlæg at bibeholde en installation med en stort nok
reservekapacitet ved et eventuelt driftstop.
Side 40 af 7668
![Page 47: Aarhus Maskinmesterskole - Campus · Web viewAbstractThis report is about CO 2-reduction and deals with the subject in relation to the organization Carbon 20.Carbon 20 is a project](https://reader033.vdocument.in/reader033/viewer/2022060318/5f0c8d7c7e708231d435f9bf/html5/thumbnails/47.jpg)
Jan Paakjær M10761Lasse Christensen A09541Aarhus maskinmesterskole
Analyse af nuværende luftforbrug
I forbindelse med udarbejdelse af løsningsforslag er det nødvendigt yderligere at analyseret på
dataene fra Herning renseanlæg. Her er alle trykmålinger analyseret for at kunne sammenligne
energiforbruget mellem HV turbokompressorer og ABS kompressoren. Tryk målingerne fra (Bilag 8 –
SRO Data) er afrundet og summeter sammen. Dette vil f.eks. sige at målingen 0,44 dækker over tryk
fra 0,435 til 0,444. Som det ses i nedenstående diagram (Figur 12), er over 40 % af alle målinger
logget ved 0,44 bar, hvilket vil sige, at sammenligningstrykpunktet for videre beregning af
energiforbrug skal beregnes ved 0,44. Valget på de 0,44 bar bekræftes også af at stort set alle
målinger for tryk i perioden ligger mellem 0,43 og 0,46 bar.
Figur 12 Procentdel af målingerne ved et givent tryk (Herning renseanlæg - SRO)
Side 41 af 7668
![Page 48: Aarhus Maskinmesterskole - Campus · Web viewAbstractThis report is about CO 2-reduction and deals with the subject in relation to the organization Carbon 20.Carbon 20 is a project](https://reader033.vdocument.in/reader033/viewer/2022060318/5f0c8d7c7e708231d435f9bf/html5/thumbnails/48.jpg)
Jan Paakjær M10761Lasse Christensen A09541Aarhus maskinmesterskole
Herefter er den optagende effekt til kompressorerne summeret sammen for hver 100 m 3/h luft og
divideret med antallet af målinger i det pågældende område (Figur 13). Derved fås et gennemsnitligt
energiforbrug ved den pågældende luftstrøm. Efterfølgende divideres antallet af målinger med 60 og
ganges med gennemsnits kW forbruget for at få kWh forbruget over hele perioden. Til sidst kan det
samlede elforbrug på kompressorerne udregnes for hele perioden. Dette er omsat til specifikt
elforbrug pr. kubikmeter luft, hvilket er illustreret i diagrammet herunder (Figur 13). Det samme
regnestykke er udført på HST kompressoren og indsat i diagrammet. Oplysninger om HST
kompressoren stammer fra et specialdesignet beregningsprogram, som Ove Fjordmand har adgang
til.
Figur 13 Tabel over specifik energiforbrug
Som det ses ud af grafen, er det specifikke energiforbrug på HST kompressoren lavere end HV
turbokompressoren. Ud af grafen kan der argumenteres for at vælge forskellige kompressortyper og
ikke tre identiske, som det nuværende setup. Der kan med fordel vælges en HST 2500 til de mindre
flow, da den har et lavere specifikt energiforbrug, men også et begrænset reguleringsområde i
forhold til de større kompressorer modeller.
Side 42 af 7668
![Page 49: Aarhus Maskinmesterskole - Campus · Web viewAbstractThis report is about CO 2-reduction and deals with the subject in relation to the organization Carbon 20.Carbon 20 is a project](https://reader033.vdocument.in/reader033/viewer/2022060318/5f0c8d7c7e708231d435f9bf/html5/thumbnails/49.jpg)
Jan Paakjær M10761Lasse Christensen A09541Aarhus maskinmesterskole
LøsningsforslagI dette afsnit udarbejdes der tre løsningsforslag til problematikken. Løsningsforslagene er udarbejdet
med henblik på Carbon20 aftalen, men ønsker fra Herning Vand er forsøgt tilgodeset. Analysen i det
forgående afsnit ligger til grund for valget af løsningsforslag.
Ønskerne fra Herning Vand er:
Driftsikkerhed: Der skal være mulighed for en kompressor til standby. Dette ved at bevare en af
de gamle HV turbokompressorer, hvis det er muligt.
Life Cycle Cost (herefter LCC): Samlet omkostninger over en 15 årig periode.
I forbindelse med sammensætningen af kompressorer og indsamling af data for HST kompressorer er
Ove Fjordmand igen kontaktet for at bistå med beregnings- og sammensætningsmuligheder. Ved
hjælp af førnævnte beregningsprogram kunne forskellige kompressorsammensætninger indsættes
for at give en samlet, specifik energikurve. Følgende konstellationer er valgt ud fra programmets
data, Ove Fjordmand rådgivning og Herning Vands ønsker.
1. 1. stk. HST 2500 + 1. stk. HST 9500 + 1. stk. HV turbo til spidsbelastningerne og backup
2. 1. stk. HST 2500 + 2. stk. HST 9500
3. 1. stk. HST 2500 + 1. stk. HST 6000 + 1. stk. HST 40.
Forslag 1 er valgt ud fra mindste investering.
Forslag 2 er tre nye kompressorer hvor der er valgt to mellemstørrelse kompressorer til at kører
dellast og en HST 2500 til grund last ved lave belastninger
Forslag 3 er ligeså tre nye kompressorer. I dette forslag dækker én kompressor det område hvor der
er flest driftstimer (Figur 11) til det resterende behov er der to mindre kompressorer.
Side 43 af 7668
![Page 50: Aarhus Maskinmesterskole - Campus · Web viewAbstractThis report is about CO 2-reduction and deals with the subject in relation to the organization Carbon 20.Carbon 20 is a project](https://reader033.vdocument.in/reader033/viewer/2022060318/5f0c8d7c7e708231d435f9bf/html5/thumbnails/50.jpg)
Jan Paakjær M10761Lasse Christensen A09541Aarhus maskinmesterskole
Ud fra ovenstående muligheder og ved hjælp af beregningsprogrammet er der beregnet kurver med
specifikt elforbrug for hvert løsningsforslag.
Figur 14 Tabel over specifik energi forbrug ved løsningsforslag
Beregning af besparelsen er udregnet ud fra antallet af driftstimer i hvert område. Besparelsen er
udregnet for et år ved at multiplicere med to. Herefter er forskellen i gennemsnitligt energiforbrug
multipliceret med antallet af driftstimer for at beregne energibesparelsen. Som det ses af (Figur 14)
kan løsningsforslag 1, i spidsbelastninger, ikke levere tilstrækkelig luftmængde. Dette problem
afhjælpes ved at bibeholde en af de eksisterende HV turbokompressorer. Derfor skal forbruget i
spidsbelastninger medregnes i løsningsforslaget. Ud fra (Bilag 8 – SRO Data) og i samarbejde med
Ove Fjordmand er dette forbrug estimeret til 23.000 kWh.
Side 44 af 7668
![Page 51: Aarhus Maskinmesterskole - Campus · Web viewAbstractThis report is about CO 2-reduction and deals with the subject in relation to the organization Carbon 20.Carbon 20 is a project](https://reader033.vdocument.in/reader033/viewer/2022060318/5f0c8d7c7e708231d435f9bf/html5/thumbnails/51.jpg)
Jan Paakjær M10761Lasse Christensen A09541Aarhus maskinmesterskole
Herunder er de forskellige løsningsforslag opstillet i en tabel hvor den mulige årlige besparelse er
beregnet. Her er både beregnet besparelse i kWh og CO2.
Figur 15 Tabel over energi- og CO2-besparelser
Som det ses i tabellen, variere den procentvise besparelse med 4,4 %, og der er over 52.000 kWh at
spare ved forslag 3 kontra forslag 1.
Ud fra ovenstående energibesparelse er det nu muligt at beregne reduktionen af CO 2-udledning i
forbindelse med udskiftningen af kompressorerne. Ud fra (Figur 15 Tabel over energi- og CO2-
besparelserFigur 15) vises det at besparelsen varierer mellem 404.488 til 455.978 kWh alt afhængigt
af hvilket løsningsforslag, der vælges. Som beskrevet i afsnittet Klimakompasset, udleder en kWh
strøm, produceret i Danmark, 0,359 kg CO2. Det giver en reduktion på mellem 145,2 og 163,7 tons
CO2. I forhold til referenceåret 2010 hvor der blev udledt 3539,69 tons svarer dette til en reduktion
på mellem 4,1 og 4,6 % for hele Herning Vands udledning.
For at sætte besparelsen i relief svarer den største besparelse til at en VW UP! skal kører over
1.700.000 km for at udlede den samme mænge CO2.
Side 45 af 7668
![Page 52: Aarhus Maskinmesterskole - Campus · Web viewAbstractThis report is about CO 2-reduction and deals with the subject in relation to the organization Carbon 20.Carbon 20 is a project](https://reader033.vdocument.in/reader033/viewer/2022060318/5f0c8d7c7e708231d435f9bf/html5/thumbnails/52.jpg)
Jan Paakjær M10761Lasse Christensen A09541Aarhus maskinmesterskole
Økonomi
I dette afsnit vil de økonomiske konsekvenser af en investering i nye kompressorer blive behandlet.
For at beregne LCC-omkostningerne over en 15-årig periode har Ove Fjordmand været behjælpelig
med oplysningerne angående serviceomkostninger, og omkostningerne på de eksisterende HV
turbokompressorer er oplyst af Jan Ravn. Elprisen som bruges i denne rapport er udregnet ud fra
oktober 2012 og er 0,774 kr./kWh (Figur 17 Opgørelse over Herning Vands aktuelle elpris
udspecificering af elprisen følger i afsnittet (Økonomi) i biogas.
Omkostningerne for HV turbokompressorerne og anskaffelses- og serviceomkostninger for de tre
løsningsforslag er beregnet ud fra oplysningerne fra Ove Fjordmand og Jan Ravn. Jævnført
afgrænsningen er der kun tale om en simpel tilbagebetalingsberegning, hvor blandt andet intern
kalkulationsrente, nutidsværdi og lignende ikke er medtaget. Beregningerne er udført for hver
løsningmodel, da energibesparelsen, som nævnt tidligere, er forskellig.
LCC beregning På figuren herunder (Figur 16) er de tre løsningsforslag opstillet med henblik på LCC beregninger. For
bedre at kunne anskueligøre forskellene i løsningsforslagen er de opstillet i det sammen skema. Som
reference er den nuværende løsning også medført i skemaet. Øverst (Input) er anlægsinvesteringen
og de årlige udgifter anført. Nederst (Output) er LCC udgifter både samlet og udspecificeret anført.
Figur 16 LCC beregninger for løsningsforslag
Som det ses af figuren herover er forskelen på LCC værdien mellem løsning 1 og 3 kun 22.683 kr. set
over en 15 årig periode. Den forholdsvis lille forskel skal ses i betragtning af at investeringssummen
Side 46 af 7668
![Page 53: Aarhus Maskinmesterskole - Campus · Web viewAbstractThis report is about CO 2-reduction and deals with the subject in relation to the organization Carbon 20.Carbon 20 is a project](https://reader033.vdocument.in/reader033/viewer/2022060318/5f0c8d7c7e708231d435f9bf/html5/thumbnails/53.jpg)
Jan Paakjær M10761Lasse Christensen A09541Aarhus maskinmesterskole
er 741.260 kr. højere for forslag 3 end for 1. Dette skyldes at løsning 3 er den mest energibesparende
af de tre løsningsforslag og at vedligeholdelsesudgifterne for løsning 1 er seks gang dyrere set over
en 15 årig periode(Figur 16).
Normalt accepterer virksomheder en tilbagebetalingstid på højest to år, i forbindelse med
energioptimerende investeringer (IDA, 2012). Ifølge Lone Kelstrup, er dette også tilfældet for
hovedparten af de virksomheder, der deltager i Carbon 20 projektet. Dette krav skyldes ofte at
fremtiden kan være besværlig at forudsige, og virksomhederne derfor har svært ved at spå om
hvilken situation de befinder sig i, om få år. I følge Palle Jensen, budget ansvarlig ved Herning Vand,
kan Herning Vand dog godt fravige dette krav da virksomheden er en smule atypisk på dette punkt.
Dette begrundes med at Herning Vand er kommunal ejet og ikke på sammen måde, som privat ejede
virksomheder, er påvirket af konjekturændringer (Jensen, 2012). Derfor er det for Herning Vand en
individuel vurderingssag hvorvidt tilbagebetalingstiden er acceptabel, også på trods af at den skulle
overskride to år.
Side 47 af 7668
![Page 54: Aarhus Maskinmesterskole - Campus · Web viewAbstractThis report is about CO 2-reduction and deals with the subject in relation to the organization Carbon 20.Carbon 20 is a project](https://reader033.vdocument.in/reader033/viewer/2022060318/5f0c8d7c7e708231d435f9bf/html5/thumbnails/54.jpg)
Jan Paakjær M10761Lasse Christensen A09541Aarhus maskinmesterskole
Opsummering
I dette afsnit vil der blive opsummeret, hvad der er blevet undersøgt i det forgående kompressor
afsnit.
Ud fra beregningerne kan det ses at den mulige reduktion ved udskiftning af
kompressorinstallationen på Herning renseanlæg ikke giver den nødvendige reduktion i forhold til
Carbon 20 projektet. Dog er det værd at bemærke, at det kan give mellem 4,1 og 4,6 % procent
reduktion i Herning Vands CO2-udledning og alene kan yde et bidrag på 23 % af den samlede
tilsigtede Carbon 20 reduktion
Med hensyn til at overholde grænseværdierne for udledning af spildevand er der ved udskiftningen
ikke ændret på processen. Derfor kan udskiftning af kompressorerne gennemføres uden yderligere
kontrol af vandkvaliteten.
Dog kan den før omtalte off-gas måler have indvirkning på processen, hvis den installeres. Da dette
kun er beskrevet perifært, er det ikke muligt at give en valid konklusion på hvorvidt, dette har en
positiv eller negativ indvirkning rensningen og energiforbruget.
Hvis Herning Vand vælger at gennemfører et af løsningsforslagene vil det have den økonomiske
konsekvens, at virksomheden skal investere mellem 1,2 og 2 millioner afhængig af løsningsmodellen.
Disse udgifter er udelukkende til nye kompressorer, derudover kommer der udgifter til opsætning af
de nye kompressorer og demontering af de eksisterende, hvilket ikke er belyst i denne rapport.
Derfor vil den akutelle tilbagebetalingstid forlænges, men energibesparelsen vil stadig være den
samme. Dog skal besparelsen sættes i forhold til den behandlede mængde spildevand, Herning
renseanlæg behandler. Besparelsen kan være højere, hvis der renses mere end det oprindelige
udgangspunkt i denne rapport, og vice versa. Reduktionens størrelse vil altid kunne diskuteres, men
ikke vides med sikkerhed før en eventuel opsætning.
Side 48 af 7668
![Page 55: Aarhus Maskinmesterskole - Campus · Web viewAbstractThis report is about CO 2-reduction and deals with the subject in relation to the organization Carbon 20.Carbon 20 is a project](https://reader033.vdocument.in/reader033/viewer/2022060318/5f0c8d7c7e708231d435f9bf/html5/thumbnails/55.jpg)
Jan Paakjær M10761Lasse Christensen A09541Aarhus maskinmesterskole
Biogas
IndledningUnder et møde i Herning Vands Carbon 20 gruppe er der opstået tvivl omkring afregning af CO 2 fra
produktionen af strøm. Som det beskrives i et forgående afsnit (Baggrund for indgåelse af Carbon 20
aftalen) ønskes det i forhold til Carbon 20 at afdække mulighederne for et forbedret grønt fodaftryk
hos Herning Vand. Dette undersøges med to forskellige indfaldsvinkler til problematikken. Dette
afsnit behandler den indfaldsvinkel, der omhandler egenproduktion af CO2 neutral strøm. For
Herning Vand bliver den CO2 neutrale strøm produceret på biogas.
Der er i dette afsnit valgt at gå et skridt tilbage, i forhold til det forgående kompressor afsnit. Dette
skal forstås således, at afsnittet omhandler de overordnede regler og anvendte beregningsgrundlag,
som findes på området. Dette ønskes til dels undersøgt for at have den nødvendige baggrundsviden
til at kunne drage konklusioner om emnet, og til dels for at kunne undersøge om en ændret
beregningsmodel kan imødekomme Carbon 20 kravene til virksomheden. Der bliver senere anskuet
på gældende regler vedrørende elproduktion i en kommunal virksomhed.
Metode
I dette afsnit anvendes der forskellige former for metode til indsamling af empiri. Da afsnittet
omhandler generelle love og regler i forbindelse med elproduktion, er en stor del af empirien herom
fundet ved at studere Nettoafregningslovenv og VE-loveniii. Til uddybende- og tvivlsspørgsmål
omkring lovgivningen har Søren Ramsing, fuldmægtig, cand. jur. undergrund og forsyning ved
Energistyrelsen været behjælpelig hertil. Der har ikke været tale om interviews med Søren Ramsing,
da spørgsmålene til ham var af mere uddybende karakter omkring lovgivningen på området. Til den
finansielle del bliver en vejledning fra SKAT (SKAT, 2011), samt beregningseksempler fra
revisorfirmaet PriceWaterhouseCoopers (PriceWaterhouseCoopers, 2012) benyttet. Indsamlingen af
den kvantitative data omkring Herning Vands elforbrug, opnås ved at studere interne dokumenter og
grønt regnskab fra Herning Vand. For at mindske chancen for misforståelser er Palle Jensen med på
råd.
Side 49 af 7668
![Page 56: Aarhus Maskinmesterskole - Campus · Web viewAbstractThis report is about CO 2-reduction and deals with the subject in relation to the organization Carbon 20.Carbon 20 is a project](https://reader033.vdocument.in/reader033/viewer/2022060318/5f0c8d7c7e708231d435f9bf/html5/thumbnails/56.jpg)
Jan Paakjær M10761Lasse Christensen A09541Aarhus maskinmesterskole
El produktionen på Herning renseanlægDette afsnit beskriver hvordan produktionen af el foregår, på Herning renseanlæg. Afsnittet giver
yderligere læseren viden og forståelse for den efterfølgende diskussion, som følger efter denne
gennemgang.
Herning renseanlæg har i år produceret gennemsnitlig 142.715 kWh el om måneden (Figur 18). Set
over et år udgør egenproduktionen ca. 25 % af hele Herning Vands totale elforbrug i 2011 (Bilag 9 –
Grønt regnskab Herning Vand 2011). Produktionen sker kontinuerligt ud fra niveauet i gastanken.
Som tidligere beskrevet leveres strømmen ud på nettet og afregnes til Energinet.dk. Energinet.dk har
aftagerpligt i henhold til Vedvarende Energiloven § 52iii.
CO2 beregningElproduktionen på Herning renseanlægs gasmotor sælges til Energinet.dk. Dette skyldes en aftale,
som blev indgået, da anlægget blev indkøbt. I Herning Vands tilfælde var det forskellen på hvorvidt
investeringen var rentabel eller ej (Jensen, 2012).
Som beskrevet tidligere (Klimakompasset) udregnes CO2-udledningen, for Carbon 20 virksomheder
gennem Klimakompasset. Da denne beregningsmodel ikke indeholder muligheder for at indtaste
oplysninger i klimaberegningsmodellen omkring egenproduktion af el kan dette ikke beregnes. Derfor
er det relevant at undersøge dette nærmere, da det både er et tvivlsspørgsmål fra Herning Vand,
men samtidig også relevant i forbindelse med Klimakompassets beregningsmodel.
Måden, hvorpå udledningen fra egen elproduktion opgøres, udregnes gennem den førnævnte
Miljødeklaration for el (Klimakompasset). Denne miljødeklaration udarbejder Energinet.dk. I denne
model indsamles alle data omkring produktion, brændselsforbrug, varmeproduktion, emissioner til
luften og restprodukter for anlæg med en elkapacitet større end 5 MW og/eller en indfyret effekt
større end 20 MW. Disse data udgør tilsammen over 92 % af den samlede termiske elproduktion
(Klima-, Energi- og Byggeministeriet, 2012)1. På de resterende værker, hvis produktion er mindre,
beregnes udledning ud fra en estimeret udledningsfaktor af Energinet.dk. Da elproduktionen på
Herning renseanlæg er godkendt til en effekt på 300 kW (Herning Vand, 2012), vil udledningen for
elproduktionen være et estimeret bud på lige fod med anlæg under 5 MW, som drives på naturgas
eller andre fossile brændsler. Selvom Herning renseanlægs elproduktion anses som CO2-neutral
produceret el, bliver det pålagt en CO2-udligningsfaktor.
Side 50 af 7668
![Page 57: Aarhus Maskinmesterskole - Campus · Web viewAbstractThis report is about CO 2-reduction and deals with the subject in relation to the organization Carbon 20.Carbon 20 is a project](https://reader033.vdocument.in/reader033/viewer/2022060318/5f0c8d7c7e708231d435f9bf/html5/thumbnails/57.jpg)
Jan Paakjær M10761Lasse Christensen A09541Aarhus maskinmesterskole
På baggrund af dette er elproduktionen fra Herning renseanlæg, medregnet i den samlede
miljødeklaration for el, da det sælges til nettet. Derfor er produktionen med til at nedsætte den
samlede CO2-udledning, men ikke specifikt for Herning renseanlæg. Dette betyder, at det CO2-
neutrale bidrag fra elproduktionen set i forhold til Carbon 20 ikke giver fuldt udbytte for Herning
Vand.
NettoafregningslovenFor at imødekomme Carbon 20 reduktionskravet undersøges det, hvordan beregningen af denne
foregår. Under undersøgelsen blev det klart, at det ikke kun er Herning Vand, men energinet.dk og
deres kunder der drager fordel af den strøm, som Herning Vand producerer CO 2-neutralt. Dette vil
sige, at Herning Vand bidrager til den samlede mængde CO2-neutrale strøm, og derfor ikke selv får
hele udbyttet af produktionen af miljøvenlig strøm. Dette skyldes, at de sælger strømmen til nettet i
stedet for at benytte den selv. I tråd med problemformuleringen er det derfor fundet relevant at
undersøge hvilke forhold, der gør sig gældende, hvis Herning Vand ønsker at forbruge deres
egenproducerede strøm internt. I det tilfælde at Herning Vand vælger ikke at sælge deres
egenproduktion af strøm, vil hele udbyttet for strøm produceret CO2-neutralt tilfalde virksomheden.
Selvom dette ikke giver mindre reelt udledt CO2, vil det unægtelig resultere i en reduktion i
udledningen af CO2 set i forhold til Carbon 20. Dog er der flere aspekter, som spiller ind, som bør
undersøges, f.eks. er det ud fra et virksomhedsmæssigt synspunkt væsentlig at undersøge hvilke
økonomiske konsekvenser, en frakobling medfører, herunder hvilke afgifter og godtgørelser Herning
Vand bliver pålagt. En fra kobling gør, at Herning Vand skal afregne elproduktionen efter
Nettoafregningsloven.
Først undersøges hvilke regler, der gør sig gældende på området. Herning Vand er omfattet af
Elafgiftsloveniv og VE-loveniii. Herefter undersøges det, om det er, tilladt for Herning Vand at bruge
strømmen internt. Som det fremgår af Nettoafregningslovenv § 4 er det tilladt For Herning
renseanlæg at bruge strømmen internt. Endvidere undersøges det, hvilke muligheder der er for
afgiftsfritagelse af den producerede strøm, hvis den bruges internt. Som det fremgår af § 2e stk. 2 i
Elafgiftsloven er Herning Vand ikke afgiftsfritaget, da de har en kontinuerlig produktion af el. Dette vil
sige, at Herning Vand stadig skal betale afgift af den el, som de producerer, selvom den bruges
internt.
Side 51 af 7668
![Page 58: Aarhus Maskinmesterskole - Campus · Web viewAbstractThis report is about CO 2-reduction and deals with the subject in relation to the organization Carbon 20.Carbon 20 is a project](https://reader033.vdocument.in/reader033/viewer/2022060318/5f0c8d7c7e708231d435f9bf/html5/thumbnails/58.jpg)
Jan Paakjær M10761Lasse Christensen A09541Aarhus maskinmesterskole
Afgifter
Udgifter til el, som Herning Vand skal betale er opdelt i tre grupper. Der er her tale om Spotpris,
Nettariffer og Statsafgifter. Disse afgifter samt begreberne Nettoafregning og Afregning af biogas vil
herunder bliver beskrevet. Dette skyldes at det findes relevant for at kunne vurdere hvorvidt en
overgang til Nettoafregningslovenv er hensigtsmæssig.
Spotpris Spotprisen er den reelle pris for en kWh el på energibørsen Nord Pool spot. Her handles og sælges
strøm time for time på samme vilkår som f.eks. aktier. Spotprisen varierer i løbet af døgnet alt efter
udbud og efterspørgsel.
NettarifferNettariffer er betaling for transmissionen af strøm på nettet. Disse tariffer er til dækning af
Energinet.dk's omkostninger ved det danske transmissionsnet (400/150/132 kV), omkostningerne
ved reservekapacitet og systemdrift m.v. Det er også her, PSO afgifterne opkræves. PSO er en
forkortelse for Public Service Obligations. PSO afgiften er en afgift på el produceret fra
kraftvarmeværker og lignende. Afgiften betales af alle, både private- og erhvervs kunder. PSO
afgiften sikrer primært en fast afregningspris for el produceret på en miljøvenlig måde, såsom fra
vindmøller, biogas og solceller. Afgiften dækker forskellen mellem den aktuelle elpris på elbørsen
Nord Pool og den pris, som er fastsat i Vedvarende energiloven. Indtægterne dækker også tilskud til
forskning og udvikling i miljøvenlig energiproduktion og effektiv anvendelse af el. PSO afgiften
opkræves af den pågældende netvirksomhed, som herefter afregner med Energinet.dk. PSO afgiften
for fjerde kvartal 2012 er 16,6 øre/kWh (Energinet.dk, 2012).
StatsafgiftStatsafgifter er afgifter, som afregnes til staten. Som det ses af (Figur 17 Opgørelse over Herning
Vands aktuelle elpris dækker dette flere forskellige afgifter. Energiafgift, energieffektiviseringsbidrag,
eldistributionsbidrag, tillægsafgift og energisparerafgift går alle til staten. Afgifterne er for at
påskynde energirigtig brug af el og for at bidrage til distribution af el.
Side 52 af 7668
![Page 59: Aarhus Maskinmesterskole - Campus · Web viewAbstractThis report is about CO 2-reduction and deals with the subject in relation to the organization Carbon 20.Carbon 20 is a project](https://reader033.vdocument.in/reader033/viewer/2022060318/5f0c8d7c7e708231d435f9bf/html5/thumbnails/59.jpg)
Jan Paakjær M10761Lasse Christensen A09541Aarhus maskinmesterskole
NettoafregningFor at klarlægge hvilke forhold der gør sig gældende ved nettoafregning af strøm, er virksomhederne,
der hører under loven delt op i grupper. Grupperne er til for at inddele virksomhederne efter
størrelsen og type af produktion. Disse grupper er nærmere beskrevet i Nettoafregningslovenv.
Herning Vand tilhører gruppe fem, som har definitionen:
Anlæg i gruppe 5 omfatter egenproducenter, uanset anlæggets størrelse, der af
den ene eller anden grund ikke ønsker at sælge elektricitet på markedet eller til
Energinet.dk. (Klima-, Energi- og Byggeministeriet, 2012)2
Dette betyder, at den producerede strøm skal bruges i virksomheden, og måleren for bruttolevering
tilbage til nettet skal være spærret for tilbageløb. I tilfælde af at Herning Vand producerer mere
strøm end de selv forbruger, vil de derfor ikke få betaling for den overskydende strøm, som sendes
ud på nettet (Klima-, Energi- og Byggeministeriet, 2012)2.
Afregning af biogasFor at belyse de økonomiske forhold omkring el produceret på biogas, bliver der i dette afsnit kigget
på afregningen heraf. Da der som tidligere er nævnt, er indgået et nyt energiforlig, som ændrer
afregning af den el, som bliver produceret på Herning renseanlæg, er det væsentligt at anskueliggøre
disse forhold. Da det nye energiforlig blev indgået, er det vedtaget, at prisen på el produceret på
biogas stiger fra 79,3 øre pr. kWh til 115 øre pr. kWh (Klima-, Energi- og Byggeministeriet, 2012)3. Det
er en stigning på 44,5 %. Stigningen finansieres primært over PSO afgiften og den samlede
afregningspris for el. Disse stigninger er fra to tilskud som gives til alle anvendelser af biogas og
aftrappes efter en fast metode. En del af tilskuddet aftrappes med 2 kr. per år mens det andet
nedreguleres i takt med at naturgasprisen stiger.
I næste afsnit bliver der opstillet regnestykker for at vise forholdene mellem de forskellige afgifter,
der forefindes.
Side 53 af 7668
![Page 60: Aarhus Maskinmesterskole - Campus · Web viewAbstractThis report is about CO 2-reduction and deals with the subject in relation to the organization Carbon 20.Carbon 20 is a project](https://reader033.vdocument.in/reader033/viewer/2022060318/5f0c8d7c7e708231d435f9bf/html5/thumbnails/60.jpg)
Jan Paakjær M10761Lasse Christensen A09541Aarhus maskinmesterskole
Økonomi
For at kunne vurdere hvorvidt det vil være interessant for Herning Vand at omlægge deres
elproduktion fra at sælge den producerede strøm til at anvende den internt, er det af betydning,
hvad de skal betale for el i fremtiden. På trods af, at de har underskrevet Carbon 20 aftalen, og har
forpligtet sig til at arbejde med reduktion af udledning, er det stadig en virksomhed, hvor økonomien
skal sikre fremtidig overlevelse. For at have et fælles referencepunkt for alle udregningerne er elpris
udtaget fra oktober 2012. Herunder (Figur 17) er en opgørelse over, hvordan elprisen er for Herning
Vand i oktober 2012.
Figur 17 Opgørelse over Herning Vands aktuelle elpris
Spotprisen på el er fra Nord Pool og er en gennemsnitspris fra oktober 2012. Prisen svinger fra time
til time, og er afhængig af hvilken aftale, der er indgået mellem virksomheden og netselskabet. Da
Herning Vand ifølge Elafgiftslovens iv § 2 og § 11, er berettiget til godtgørelse for el brugt i proces, er
denne godtgørelse medregnet herover. Efter elprisen er bestemt, er der opstillet en beregning for,
hvor store de månedlige udgifter er til el. For at kunne give et retvisende billede over Herning
renseanlægs elforbrug, er der indsamlet data fra januar 2012 til oktober 2012. Derefter findes
middelværdien for forbrug og produktion af el, som bruges i de kommende beregninger. Grunden til,
at det er Herning renseanlæg som bruges i beregningerne, er at det er her den producerede strøm
skal anvendes.
Side 54 af 7668
![Page 61: Aarhus Maskinmesterskole - Campus · Web viewAbstractThis report is about CO 2-reduction and deals with the subject in relation to the organization Carbon 20.Carbon 20 is a project](https://reader033.vdocument.in/reader033/viewer/2022060318/5f0c8d7c7e708231d435f9bf/html5/thumbnails/61.jpg)
Jan Paakjær M10761Lasse Christensen A09541Aarhus maskinmesterskole
Figur 18 Skema over elforbrug og produktion hos Herning Vand.
Beregningerne herunder (Figur 19) viser, hvordan den aktuelle situation er hos Herning renseanlæg.
Som det fremgår af beregningerne bruges der nu månedlig 103.787 kr. på strøm. Da der ikke er
foretaget nogen forandringer, er der ingen reduktion i udledningen af CO2, i forhold til Carbon 20.
Den månedlige udgift til el, skal ses i forhold til den spotpris, som er fastsat i dette eksempel. For at
give et bedre sammenligningsgrundlag er denne pris låst fast i de kommende eksempler.
Figur 19 Opgørelse over den aktuelle udgift til strøm for Herning Vand
Side 55 af 7668
![Page 62: Aarhus Maskinmesterskole - Campus · Web viewAbstractThis report is about CO 2-reduction and deals with the subject in relation to the organization Carbon 20.Carbon 20 is a project](https://reader033.vdocument.in/reader033/viewer/2022060318/5f0c8d7c7e708231d435f9bf/html5/thumbnails/62.jpg)
Jan Paakjær M10761Lasse Christensen A09541Aarhus maskinmesterskole
Som beskrevet i (Afregning af biogas) stiger afregningsprisen, for el produceret på biogas, fra de
nuværende 0,793 til 1,15 kr./kWh. Dette sker i forbindelse med energiforliget 2012 og vil medføre, at
Herning renseanlæg, som det fremgår herunder (Figur 20), kan nedsætte den månedlige udgift til el.
Det ses, at udgiften til el er faldet fra de førnævnte 103.787 kr. til nu 52.838 kr. Denne besparelse er
udelukkende tilkommet på grund af den forhøjede salgspris på miljørigtig el. Igen i dette eksempel er
der ingen reduktion i CO2, da der heller ikke her er foretaget afregningsændringer
Figur 20 Opgørelse over udgiften til strøm efter energiplan 2012 træder i kraft
Side 56 af 7668
![Page 63: Aarhus Maskinmesterskole - Campus · Web viewAbstractThis report is about CO 2-reduction and deals with the subject in relation to the organization Carbon 20.Carbon 20 is a project](https://reader033.vdocument.in/reader033/viewer/2022060318/5f0c8d7c7e708231d435f9bf/html5/thumbnails/63.jpg)
Jan Paakjær M10761Lasse Christensen A09541Aarhus maskinmesterskole
Det sidste eksempel viser hvor Herning renseanlæg vælger at afregne efter Nettoafregningsloven.
Ved at afregne efter Nettoafregningsloven er det relevant at undersøge hvilke afgifter, der er pr. kWh
produceret af gasmotoren.
Figur 21 Elprisen hvis Herning Vand vælger at bruge den internt
Skemaet herover (Figur 21) viser, at der stadig er afgift på strømmen, selvom den produceres og
bruges internt. Den lavere elpris på 0,104 kr./kWh skyldes, at spotprisen og afgifterne til distribution
ikke skal medregnes.
I tilfælde af en overproduktion af el, vil der ikke være nogen indtægt. Dette skyldes, at Herning Vand
befinder sig i gruppe 5 i Nettoafregningsloven og har derfor ikke mulighed for at sælge overskydende
strøm. Dog skal det nævnes, at Herning renseanlæg ikke på noget tidspunkt i 2012 har produceret
over 61 % af, hvad de forbruger og gennemsnitlig har produceret 50,9 %, set ud fra den månedlige
opgørelse(Figur 18). Som det fremgår af (Figur 22) bliver udgiften til el nu på 121.341 kr. Dette er en
forøgelse på 17.554 Kr. i forhold til den aktuelle situation og en forøgelse på 68.505 kr. i forhold til
når energiforlig 2012 træder i kraft. Set ud fra et økonomisk synspunkt vil det være en
uhensigtsmæssig investering. Ses der derimod på regneskabet i forhold til Carbon 20, ser det mere
positivt ud. Her fremgår det, at Herning renseanlæg har nedsat udledningen af CO2 med 51 %. Det
betyder, at Herning Vand, har nedsat udledningen af CO2 med 17,4 %.
Side 57 af 7668
![Page 64: Aarhus Maskinmesterskole - Campus · Web viewAbstractThis report is about CO 2-reduction and deals with the subject in relation to the organization Carbon 20.Carbon 20 is a project](https://reader033.vdocument.in/reader033/viewer/2022060318/5f0c8d7c7e708231d435f9bf/html5/thumbnails/64.jpg)
Jan Paakjær M10761Lasse Christensen A09541Aarhus maskinmesterskole
Dette vil sige, at Herning Vand, ikke kan opnå de stillede krav i Carbon 20 ved at overgå til
Nettoafregningsloven. Dog er denne besparelse også kun teoretisk at opnå, da den reelle udledning
er uændret.
Figur 22 Opgørelse over udgifter til el og reduktion af CO2 hvis Herning Vand vælger at overgå til Nettoafregningsloven
Opsummering Som det fremgår af dette afsnit, er det ikke muligt for Herning Vand at opnå den reduktion, der er
lagt op til i Carbon 20 aftalen, ved at overgå til Nettoafregningslovenv. Reduktionen kan dog
forholdsvis simpelt opnås, da det ikke kræver anlægs investeringer. Imidlertid kan en betragtelig
reduktion på 17,4 % opnås blot ved denne afregningsændring. Det er dog ikke i tråd med hensigten
af Carbon 20, da der ikke opnås en reel reduktion ved overgang til nettoafregningsloven for Herning
Vand. Desuden er løsningen økonomisk ikke rentabel og dermed vil en eventuel overgang medføre
en årlig merudgift på el for Herning Vand. Dette er specielt gældende, når energiforlig 2012 træder i
kraft, og prisen for den producerede el stiger. Her vil merudgiften beløbe sig til 68.505 kr. årligt. Ud
fra hensigten med Carbon 20, og et økonomisk synspunkt er denne ændring ikke hensigtsmæssig.
Side 58 af 7668
![Page 65: Aarhus Maskinmesterskole - Campus · Web viewAbstractThis report is about CO 2-reduction and deals with the subject in relation to the organization Carbon 20.Carbon 20 is a project](https://reader033.vdocument.in/reader033/viewer/2022060318/5f0c8d7c7e708231d435f9bf/html5/thumbnails/65.jpg)
Jan Paakjær M10761Lasse Christensen A09541Aarhus maskinmesterskole
Kombination af de to metoderSlutteligt forsøges det at sammensætte de to synsvinkler til et samlet løsningsforslag. Dette tjener
formålet at klarlægge hvor stor en CO2-reduktion der teoretisk kan opnås ved at kombinere de to
løsningsforslag. Udover at opfylde kravet for Carbon 20, kan en reduktion større end de fastsatte krav
være med til at sprede det gode budskab for projektet og den miljørigtige tankegang. Hvilket, på
trods af effekten heraf ikke er målbar, også er et mål for Carbon 20. (Kelstrup, 2012)
Da det er Herning Vand der har indgået aftalen illustrere skemaet herunder besparelsen for Herning
Vand samlet.
Figur 23 Skema over en kombination af de to løsningsforslag
Som det fremgår af skemaet (Figur 23) herover vil en kombination resultere i en CO2-reduktion på 22
% hvilket kan opfylde kravene i Carbon 20 aftalen. Dog er der her, som i det forgående afsnit, tale om
en ændret beregningsmodel for at opnå reduktionen.
Herunder (Figur 24) er det visuelt vist i et diagram hvor stort potentiale de forskellige
løsningsmodeller har i forhold til Carbon 20.
Figur 24 Visuel opstilling af besparelser
Side 59 af 7668
![Page 66: Aarhus Maskinmesterskole - Campus · Web viewAbstractThis report is about CO 2-reduction and deals with the subject in relation to the organization Carbon 20.Carbon 20 is a project](https://reader033.vdocument.in/reader033/viewer/2022060318/5f0c8d7c7e708231d435f9bf/html5/thumbnails/66.jpg)
Jan Paakjær M10761Lasse Christensen A09541Aarhus maskinmesterskole
KildekritikDette afsnit vil give en individuel kildekritik af de nøglepersoner, som har leveret data til denne
rapport. Dette gøres for at skabe overblik over om visse personer kan være farvet af interesser, som
sænker validiteten af deres besvarelser.
Ove Fjordmand, salgschef, Sulzer Pumps Wastewater Denmark A/S:
Ove Fjordmand er uddannet maskinmester på Aarhus Maskinmesterskole og er ansat ved Sulzer. Han
har været behjælpeligt med at udlevere data om HST kompressorer og hjulpet med løsningsmodeller
og dertilhørende beregninger. De data, Ove har leveret, vurderes at være brugbare. Dette skyldes
blandt andet at der har været kontakt til Marselisborg renseanlæg, som har opnået den lovede
besparelse ved installation af HST kompressorer. Dog skal der være opmærksomhed på at Ove
Fjordmand er salgschef og formodentlig kun har interesse i at fremvise fordele ved produktet. Han
har formodentlig også salg for øje og kan derfor ikke forventes at fremhæve negative aspekter.
Jan Ravn, Afdelingsleder - produktion, Herning Vand:
Jan Ravn er uddannet spildevandstekniker og er ansat på Herning renseanlæg, hvor har han været i
over 25 år. Han har bidraget med data fra Herning Vands SRO anlæg. De grunddata, der er leveret fra
kompressorinstallationen, anses for at være valide, da Herning Vand validerer deres måleudstyr efter
fabrikanternes anvisning. Samtidig bruger de dataene i deres daglige styring og regulering af
anlægget. Det antages også, at Jan Ravn kun er interesseret i en så retvisende beregning som muligt
og derfor ikke har ændret eller på andre måde udleveret usandfærdige data.
Palle S Jensen, Regnskab – rapportering/budget, Herning Vand A/S
Palle har været behjælpelig med økonomiske og juridiske oplysninger fra Herning Vand. Dette har
været i forbindelse med afregning af strøm. Som ved Jan Ravn formodes det at Palle S Jensen har et
ønske om at levere så retvisende data som muligt for på den måde at få så pålidelige oplysninger
som muligt retur.
May Lundsgaard, Projektkoordinator, Green Cities
May Lundsgaard har været behjælpelig med spørgsmål omkring organisationen Green Cities. Da May
Lundsgaard er ansat i organisationen kunne hendes besvarelse godt være nuanceret heraf. Men da
spørgsmålene hovedsagelige har været af faktuel karakter omkring strukturen i organisationen
vurderes disse at være valide.
Side 60 af 7668
![Page 67: Aarhus Maskinmesterskole - Campus · Web viewAbstractThis report is about CO 2-reduction and deals with the subject in relation to the organization Carbon 20.Carbon 20 is a project](https://reader033.vdocument.in/reader033/viewer/2022060318/5f0c8d7c7e708231d435f9bf/html5/thumbnails/67.jpg)
Jan Paakjær M10761Lasse Christensen A09541Aarhus maskinmesterskole
Lone Kelstrup, Projektleder, Carbon 20
På samme måde som May Lundsgaard har Lone Kelstrup været behjælpelig med informationer
omkring projektet Carbon 20. De oplysninger Lone Kelstrup har leveret er også af faktuel karakter og
vurderes på lige fod med May Lundsgaards at være valide.
Side 61 af 7668
![Page 68: Aarhus Maskinmesterskole - Campus · Web viewAbstractThis report is about CO 2-reduction and deals with the subject in relation to the organization Carbon 20.Carbon 20 is a project](https://reader033.vdocument.in/reader033/viewer/2022060318/5f0c8d7c7e708231d435f9bf/html5/thumbnails/68.jpg)
Jan Paakjær M10761Lasse Christensen A09541Aarhus maskinmesterskole
Konklusion
I denne rapport er det undersøgt hvilke konsekvenser, det har for Herning Vand at indgå en Carbon
20 aftale. Det er herigennem belyst hvilke muligheder, der kunne være for Herning Vand for at
opfylde de krav, som de har forpligtiget sig til gennem aftalen. Dette er fremkommet gennem
rapportens analyse af hovedspørgsmålet.
Hvilke muligheder kan der være for Herning Vand, for at opnå de stillede krav i Carbon 20
aftalen, og stadig overholde de gældende lovmæssige grænseværdier for udledningen af
spildevand?
I den forbindelse har det været fundet relevant at undersøge nogle uddybende underspørgsmål.
Disse spørgsmål blev stillet for at kunne give en mere fyldestgørende analyse af hovedspørgsmålet.
Spørgsmålene er:
o Hvilke juridiske og økonomiske konsekvenser har indgåelsen af Carbon 20 aftalen for
Herning Vand?
o Hvordan afregnes CO2-udledningen ved Herning Vand for el produceret på biogas set
i forhold til Carbon 20?
__________________________________________________________________________________
Hvilke muligheder kan der være for Herning Vand, for at opnå de stillede krav i Carbon 20 aftalen,
og stadig overholde de gældende lovmæssige grænseværdier for udledningen af spildevand?
For bedst muligt at afdække spørgsmålet blev to alternativer med hver deres retning undersøgt.
Mulighederne blev undersøgt hos den største forbruger af el og for producenten af el hos Herning
Vand. En udskiftning af kompressorinstallationen kan reducere Herning Vands udledning af CO2 med
mellem 4,1 og 4,6 % afhængigt af den valgte løsning. En kompressor udskiftning er ikke alene nok til
at opfylde de stillede krav i Carbon 20 aftalen, men yder dog et bidrag på 23 % af den samlede
tilsigtede Carbon 20 reduktion. Da mængden af renset spildevand kan variere fra år til år, er det
vigtigt at pointere at besparelsen kan variere alt efter mængden af spildevand.
I forhold til produktionen af el er det klarlagt at alle el forbrugere drager fordel af den miljøvenlig
strøm som produceres på Herning renseanlæg. Dermed bliver Herning Vand miskrediteret for
produktionen af CO2-neutral strøm. Ved at overgå til Nettoafregningsloven er det muligt for Herning
Side 62 af 7668
![Page 69: Aarhus Maskinmesterskole - Campus · Web viewAbstractThis report is about CO 2-reduction and deals with the subject in relation to the organization Carbon 20.Carbon 20 is a project](https://reader033.vdocument.in/reader033/viewer/2022060318/5f0c8d7c7e708231d435f9bf/html5/thumbnails/69.jpg)
Jan Paakjær M10761Lasse Christensen A09541Aarhus maskinmesterskole
Vand at opnå den fulde fortjeneste. Derved opnår de en beregnet CO 2-reduktion på 17,4 % i forhold
til Carbon 20 projektets udregningsmetode på Klimakompasset. Dette er dog ikke en reel reduktion
og heller ikke i tråd med de gode intentioner, som er forbundet med Carbon 20.
Hvis både løsningerne med kompressorer og elproduktion gennemføres, er det muligt at opfylde
kravene i aftalen. Ved en kombination er det muligt at opnå en besparelse på 22 % set i forhold til
Carbon 20. Dog vil denne løsning ikke udelukkende være en reel reduktion og ikke i tråd med
formålet for Carbon 20.
De pågældende forslag til CO2-reduktioner, ændrer ikke forureningsniveauet på det rensede
spildevand, som udledes til recipienten. Derved ændrer løsningerne ikke Herning Vands
forureningsniveauer i det udledte spildevand. Dette skyldes, at der ikke ændres på parametrene for
den tilførte luft til procestankene.
Hvilke juridiske og økonomiske konsekvenser har indgåelsen af Carbon 20 aftalen for Herning
Vand?
Juridisk er der ingen konsekvenser ved ikke at overholde aftalen med Carbon 20. Dette skyldes at
aftalen er indgået frivilligt, og med henblik på at forbedre og sikre morgendagens miljø.
I forhold til Carbon 20 er der ingen direkte økonomiske konsekvenser, hvis aftalen annulleres. Dog vil
det have konsekvenser hvis Herning Vand vælger at implementer nogle af løsningsforslagene for at
opfylde Carbon 20 aftalen.
Hvis de vælger at overgå til Nettoafregningsloven vil det have negative økonomiske konsekvenser,
uden at give en reel CO2-reduktion som følge heraf. Den økonomiske konsekvens ved overgang til
Nettoafregningsloven beløber sig i denne rapport til 68.505 kr.
Hvis de derimod vælger at implementere en ny kompressorinstallation vil dette medfører en udgift
på mellem 1,2 og 2 millioner. Denne løsningsmodel resulterer dog også i en årlig nedbringelse af
elforbruget hvilket resulterer i en besparelse af udgifterne til el. Derudover vil der også ske en
besparelse i form af nedsatte vedligeholdelsesudgifter.
Hvordan afregnes CO2-udledningen ved Herning Vand for el produceret på biogas set i forhold til
Carbon 20?
Anlæggets produktion medregnes i Energinet.dk’s miljødeklaration da den producerede strøm sælges
til Energinet.dk. Derfor bidrager produktionen til nedbringelse af den samlede emissionsfaktor for el
brugt i Danmark. Det er også dette der frembringer muligheden for en CO2-reduktion i forhold til
Carbon 20 ved overgang til Nettoafregningsloven.
Side 63 af 7668
![Page 70: Aarhus Maskinmesterskole - Campus · Web viewAbstractThis report is about CO 2-reduction and deals with the subject in relation to the organization Carbon 20.Carbon 20 is a project](https://reader033.vdocument.in/reader033/viewer/2022060318/5f0c8d7c7e708231d435f9bf/html5/thumbnails/70.jpg)
Jan Paakjær M10761Lasse Christensen A09541Aarhus maskinmesterskole
For at have øget validiteten af denne rapport kan der argumenteres for at dataindsamlingsperioden
skulle have været længer. Den kunne eksempelvis have været øget til et år for på den måde at
afdække alle variationer i løbet af året. Den maksimale CO2-reduktion ved udskiftning af
kompressorerne kunne eventuelt have været større ved brug af en anden producent. En anden
producent kunne eksempelvis have været Piller GmbH.
Side 64 af 7668
![Page 71: Aarhus Maskinmesterskole - Campus · Web viewAbstractThis report is about CO 2-reduction and deals with the subject in relation to the organization Carbon 20.Carbon 20 is a project](https://reader033.vdocument.in/reader033/viewer/2022060318/5f0c8d7c7e708231d435f9bf/html5/thumbnails/71.jpg)
Jan Paakjær M10761Lasse Christensen A09541Aarhus maskinmesterskole
Perspektivering
Hovedformålet ved indgåelse af en Carbon 20 aftale er at arbejde med at gøre verden grønnere ved
at spare energi (Carbon 20, 2012). Denne rapport viser at der ikke direkte er nogle juridiske
konsekvenser ved ikke at overholde aftalen. Det kunne være interessant at undersøge om indførelse
af juridiske tiltag, ville ændre på antallet af deltagende virksomheder og deres overvejelser inden
indgåelse af kontrakten. Derudover kunne en evaluering af Herning Vand og Carbon 20 projektet som
helhed være interessant at gennemfører efter projektets afslutning i 2013. Her vil det være relevant
at belyse hvorledes Herning Vand klarede sig i forhold til aftalen, og hvor mange virksomheder der
har opnået den ønskede CO2-reduktion. I den forbindelse kunne det også være spændende at give et
bud på hvorvidt indførslen af juridiske og økonomiske konsekvenser ville have ændret udfaldet af det
endelige resultat for Carbon 20.
Havde der været afsat tre måneder mere til dette projekt, kunne det være interessant at
undersøge mulighederne for CO2-reduktion på nogle af Herning Vands andre mindre renseanlæg
og vandværker. Ydermere kunne det belyses hvilke andre muligheder for besparelse der
eventuelt kunne være på Herning renseanlæg. På denne måde kunne der være opnået et mere
fyldestgørende billede af om en CO2-reduktion på 20 % er muligt for Herning Vand.
Havde tiden været til det, ville det også have været interessant at se på konsekvenserne af de
afgiftsændringer som Energiforlig 2012 indfører på bland andet på afregning af CO2-neutral
strøm. Dette må formodes at øge incitamentet for virksomheder for at påbegynde eller optimere
egenproduktion af CO2-neutral strøm. Der kunne i den forbindelse også ses på en eventuel
optimering eller udbygning af biogas anlægget på Herning Vand.
Side 65 af 7668
![Page 72: Aarhus Maskinmesterskole - Campus · Web viewAbstractThis report is about CO 2-reduction and deals with the subject in relation to the organization Carbon 20.Carbon 20 is a project](https://reader033.vdocument.in/reader033/viewer/2022060318/5f0c8d7c7e708231d435f9bf/html5/thumbnails/72.jpg)
Jan Paakjær M10761Lasse Christensen A09541Aarhus maskinmesterskole
Litteratur og kilder
Love og bekendtgørelser
i Måling af udledning
BEK nr. 981 af 18. oktober 2005 – Bekendtgørelse om måling af spildevand m.v.
ii Miljøbeskyttelsesloven
LBK nr. 879 af 26. juni 2010 – Bekendtgørelse af lov om miljøbeskyttelse.
iii Vedvarende energiloven
LBK nr. 1074 af 8. august 2011 - Bekendtgørelse af lov om fremme af vedvarende energi.
iv Elafgiftsloven
LBK nr. 310 af 1. april 2011 - Bekendtgørelse af lov om afgift af elektricitet
v Nettoafregningsloven
BEK nr. 1068 af 16. november 2012 – Bekendtgørelse om nettoafregning for egenproducenter af
elektricitet
Litteratur
Forfatter: Ib Andersen
Titel: Den skinbarlige virkelighed
Udgiver: Forlaget samfundslitteratur
ISBN: 87-593-1140-1
Forfatter: Steinar Kvale
Titel: Interview – En introduktion til det kvalitative forskningsinterview
Udgiver: Hans Reitzels forlag
ISBN: 87-412-2816-2
Forfatter: Steinar Kvale og Svend Brinkmann
Titel: Interview – Introduktion til et håndværk
Udgiver: Hans Reitzels forlag
ISBN: 9788741251981
Side 66 af 7668
![Page 73: Aarhus Maskinmesterskole - Campus · Web viewAbstractThis report is about CO 2-reduction and deals with the subject in relation to the organization Carbon 20.Carbon 20 is a project](https://reader033.vdocument.in/reader033/viewer/2022060318/5f0c8d7c7e708231d435f9bf/html5/thumbnails/73.jpg)
Jan Paakjær M10761Lasse Christensen A09541Aarhus maskinmesterskole
Side 67 af 7668
![Page 74: Aarhus Maskinmesterskole - Campus · Web viewAbstractThis report is about CO 2-reduction and deals with the subject in relation to the organization Carbon 20.Carbon 20 is a project](https://reader033.vdocument.in/reader033/viewer/2022060318/5f0c8d7c7e708231d435f9bf/html5/thumbnails/74.jpg)
Jan Paakjær M10761Lasse Christensen A09541Aarhus maskinmesterskole
Forfatter: Jan Trost
Titel: Kvalitative interview
Udgiver: Hans Reitzels forlag
ISBN: 87-412-2893-6
Forfatter: Mogens Henze, Gert Petersen, Gert Holm Kristensen og Benny Höök
Titel: Drift af renseanlæg - Teknik
Udgiver: Center for Offentlig kompetenceudvikling
ISBN: 978-87-7848-977-7-pdf
Websted
Energiafgifter – ændrede regler for godtgørelsen af energiafgifter fra 2012 SKAT. (25. 11 2011). SKAT. Hentede 16. 12 2012 fra http://www.skat.dk/SKAT.aspx?oId=1965929&vId=0
Beregning af afgiften på el 2012PriceWaterhouseCoopers. (2012). PriceWaterhouseCoopers. Hentede 16. 12 2012 fra http://www.pwc.dk/da/afgifter/el-afgifts-beregning.jhtml
Energibesparelser i private virksomhederIDA, I. (2012). IDA. Hentede 16. 12 2012 fra http://ida.dk/omida/laesesalen/Documents/IDA%20Analyser/Energibesparelser%20i%20private%20virksomheder%20%28IDA%20analyse%292012.pdf
Generelle oplysningerErhvervsstyrelsen. (19. 11 2012). Klimakompasset. Hentede 16. 12 2012 fra http://www.klimakompasset.dk
Dansk klimaforsker: Værst tæmkelige stigning i CO2 er i fuld svingu-landsnyt.dk. (31. maj 2011). Hentede 16. 12 2012 fra http://www.u-landsnyt.dk/nyhed/31-05-11/dansk-klimaforsker-vaerst-taenkelige-stigning-i-co
Generelle oplysninger Herning Vand. (15. 2 2012). Herning Vand A/S. Hentede 16. 12 2012 fra http://www.herningvand.dk/da
Generelle oplysninger Carbon 20. (7. 12 2012). Carbon 20. Hentede 16. 12 2012 frahttp://www.carbon20.dk/
Side 68 af 7668
![Page 75: Aarhus Maskinmesterskole - Campus · Web viewAbstractThis report is about CO 2-reduction and deals with the subject in relation to the organization Carbon 20.Carbon 20 is a project](https://reader033.vdocument.in/reader033/viewer/2022060318/5f0c8d7c7e708231d435f9bf/html5/thumbnails/75.jpg)
Jan Paakjær M10761Lasse Christensen A09541Aarhus maskinmesterskole
Carbon 20Chrom, S. (2012). Stjerne Chrom A/S. Hentede 16. 12 2012 fra http://stjernechrom.dk/miljoe-arbejdsmiljoe/carbon-20/
Ny rensemetode sparer strømEgå renseanlæg (2010) Egå renseanlæg. Hentede 16. 12 2012 fra http://www.aarhusvand.dk/arbejder/storre_projekter/Bundbeluftning-Ega-Renseanlag/
Debatten om Al Gores: En udekvem sandhedMiljøstyrelsen (2009) Miljøstyrelsen. Hentede 16. 12 2012 frahttp://www.mst.dk/Presse/Kommentarer+fra+MST/17130000.htm
Siemens Turbomachinery Equipment A/S Siemens (2009) Siemens. Hentede 16. 12 2012 frahttp://www.aquacircle.org/images/pdfdokumenter/temadag%20energi%20150609/6_Luft_dyr_KHP_Siemens.pdf
Dokumenter fra websted
Klima-, Energi- og Byggeministeriet. (29. 3 2012). energinet.dk. Hentede 16. 12 2012 fra
http://www.energinet.dk/DA
1. Retningslinjer for udarbejdelsen af miljødeklarationen for el
2. Retningslinjer for nettoafregning af egenproducenter
3. Aftale om den danske energipolitik 2012-2020
Cities, G. (2012). Samarbejdsaftale - et forpligtende samarbejde for kommuner. Albertslund: Green Cities. Hentet 16. 12 2012http://greencities.t2w.dk/_files/Dokumenter/samarbejdsaftale/gcsamarbejdsaftale-marts2012.pdf
IDA, I. (2012). Energibesparelser i private virksomheder. Hentede 16. 12 2012 fra http://ida.dk/omida/laesesalen/Documents/IDA%20Analyser/Energibesparelser%20i%20private%20virksomheder%20%28IDA%20analyse%292012.pdf
Øvrige kilder
Herning renseanlæg – SRO. Styrings, regulerings og overvågnings anlægget ved Herning renseanlæg
Side 69 af 7668
![Page 76: Aarhus Maskinmesterskole - Campus · Web viewAbstractThis report is about CO 2-reduction and deals with the subject in relation to the organization Carbon 20.Carbon 20 is a project](https://reader033.vdocument.in/reader033/viewer/2022060318/5f0c8d7c7e708231d435f9bf/html5/thumbnails/76.jpg)
Jan Paakjær M10761Lasse Christensen A09541Aarhus maskinmesterskole
BillagsoversigtBilag 1 – Interviewguide
Bilag 2 – Samarbejdsaftale 2012 Green Cities
Bilag 3 – CO2-beregning 2010
Bilag 4 – Revisor erklæring for miljødeklaration af el
Bilag 5 – Flowdiagram
Bilag 6 – Krüger, BIO-DENITRO
Bilag 7 – Marselisborg renseanlæg
Bilag 8 – SRO Data
Bilag 9 – Grønt regnskab 2011 Herning Vand
Side 70 af 7668