innovation, creativity, competence & talent

Kompetence,

innovatin,

kreativietet &

talent

“You can train a turkey to climb a tree but you're better off hiring a squirrel”

Niels Henrik Helms

Hvordan skal vi gribe det an?

• Track Record• Hvad er det for en dagsorden• Eksempler• Konklusioner

It, kompetence- og kreativitet & innovation

• Udvikling af kompetencesystemer• Forståelse af kompetence• Samspil mellem organisatorisk læring og kompetenceudvikling

• Metodisk, strukturelt og politisk

Udvikling af dagsordner

• Udvikling af et kvalifikationsparadigme – beskrivelse og efteruddannelse som middel (det vi ikke ved til det vi ved)– Fra 1980’erne

• Udvikling af et kompetenceparadigme (Det vi ikke ved, at vi ved eller kan– Fra 1990’erne)

• Udvikling af et innovationsregime (Det vi ikke ved, at vi ikke ved eller kan)– Fra 00’erne

Visualisering

Passe ind? ”enshed” eller ”anderledeshed” - inklusion vha. eksklusion

- Og lad os så kigge på en helt anden verden?

Nanni Moretti

http://www.imdb.com/name/nm0604335/

- Hvis I vil vide mere om hans film..

Pedro Almodóvar

• Wikipedia: Pedro Almodóvar Caballero (efternavnet udtales med tryk på O og ikke på A) er en spansk filminstruktør, manuskriptforfatter og producer.

• (og det er der jo en pointe i)

- Film

• etc

- Og så

• Ham her..!

Har de nøglen??

• Det er en udbredt tanke, at bruge kunsten til at skabe innovation, at den skabende kunstner må kunne lures af – eller i det mindste kunne virke inspirerende. Hvorvidt det er tilfældet kan selvfølgelig diskuteres: Den kreative proces er naturligvis en del af den innovative proces, men hvis vi bevæger os ind i processen kan det være endog ganske vanskeligt at aflure den.

• - Men kan da prøve – og her med en særlig pointe!!

“Shielding Idiosyncrasy from Isomorphic Pressures: Towards Optimal Distinctiveness in European Filmmaking.

• –hvordan tre instruktører undgår at rette ind i forhold til det isomorfiske pres fra forskellige interesser herunder ikke mindst presset fra finansieringskilder for at ”mainstrame” produktionerne og ”please” publikum - ikke nødvendigvis, fordi de tror det giver større potentielle indtægter, men fordi, der ligger en sådan underliggende dynamik i disse kræfter.

Men:

• –samtidig er det netop denne ”optimale distinktivitet”, som gør den forskel, at netop disse instruktører både kan opretholde en distinkt artistisk produktion og et marked.

For det første

• For det første har har alle tre instruktører både en forståelse for og erfaring med forskellige roller i filmproduktionen (fx manuskriptforfatter, instruktør og producent), det giver dem en forståelse i både bredden og dybden af det at lave film.

• Men det giver dem først og fremmest muligheden for det dobbelt blik

For det andet og det tredje

• så etablerer de alle tre deres eget filmselskab, deres egen organisation (fx Zentropa)

• Så etablerer de makkerskaber med en partner, der både har en forståelse for filmproduktion og en særlig kompetence i forhold til det med at drive forretning. Almodóvar fx med sin bror og i forhold til von Trier selvfølgelig ”Ålen”, direktøren for Zentropa Peter Aalbæk Jensen. – altså en slags organsatorisk dobbelthed

Distinktivitetens distinktivitet

• De definerer alle tre et særligt (kunstnerisk) projekt, som de bruger til at afgrænse netop deres produktion fra andres, det betyder naturligvis ikke som i von Triers tilfælde, at de ikke involverer andre i projektet.

• Tværtimod kan man sige, von Trier med flere bruger dogme95 til ikke alene at skabe kunstnerisk fornyelse, men mobiliserer en række aktører og interesser med henblik på at skabe denne platform, dette rum for at gøre noget andet, som netop er det de vil gøre og som gør, at de kan gøre det-

Holder recepten?

• Lad os prøve med en anden verdens bedste restaurant og partneren og køkkenchefen René Redzepi

Ja og nej

• NOMA og Redzepi bliver også Zentropa et eksempel på, hvordan distinktivitetens distinktivitet skabes ved, at der mellem det kreative og nyskabende, det politiske og det erhvervsmæssige skabes en strukturel kobling, der konstitueres gennem det artikulerede ”kunstneriske program”, - og videre

• den politiske iscenesættelse, den kompetencemæssige kobling mellem den erhvervsmæssige iværksætter/politiske dagsordensætter Claus Meier og den professionelle chef Redzepi.

Vi skal dybere ned!

Von Trier

• ”In my opinion, creativity is completely involved with limitations. For instance, even in our childhood, when we want to draw something, there is a limitation concerning the paper. All sorts of creativity are concerned with the specification of our limitation. Drawing, writing or whatever.. . . Creativity is our limitations.”

10 000 timer

• Den svenske psykolog ANDERS K ERICSSON, har undersøgt de tog estimerer, at det tager 10000 timer at blive ekspert, hvis man altså vel og mærke bruger disse timer til at øve sig og øve sig og øve sig.

• Iterationer - initirationer

Fornemmelse for

• Gentagelsens variation • Grænsekrydsningens dobbelthed• det er komplementære kræfter, at det netop er gentagelsen og skiftene, som skaber det sublime, at kunne være inde og og være udenfor, at det er når denne nærmest Bohrske tilstand optræder, at vi ikke bare er eksperter, men sublime.

Så:

• Så vi skal både være i det ( det refleksionsfrie beskyttelsesrum)

• Og vi skal være udenfor (samspillet med flere forskellige rationaliteter)

• Her samvirker kreativitet og innovation – Her forløses ikke bare det udefrakommende talent, men talent bliver til en el af organisationens fremtidighed – den viden der endnu ikke er sat på form

Og hvad skal vi så gøre

• Vi skal nok forstå, at talent udvikles ved at i rammesætte

• Men for at komme ud af boxen, så skal man først være i den og udforske den

Er det kreativitet

Det er det vel sådan metaforisk

• Altså kunne gå udenfor• At kunne skabe rammer• At kunne holde flere perspektiver• - Og det er vel det, der er jeres opgave

• Alvarez, Jos´e Luis (m.fl.) (2005): Shielding Idiosyncrasy from Isomorphic Pressures: Towards Optimal Distinctiveness in European Filmmaking I Organization Volume 12(6): 863–888 ISSN 1350–5084(London, Thousand Oaks, CA and New Delhi)

• Ingold, Tim. (2010): The textility of making, Cambridge Journal of Economics 2010, 34, 91–102 doi:10.1093/cje/bep042

www.knowledgelab.sdu.dk

nhh@knowledgelab.sdu.dk

• Tak for i dag• Q & A