2?er1.

P.

v › V I 7 u H H WWW W T mv w7

r;›

v \'

'

''

- 7""1 "" -

-z ;-4 “r ,"r

“7:7 5", 6A, 7

(r . ; v: v; ›, v.

9 I 7 '

”Flrw'“Tyv”-

""

\'*-3??<$⁄:""?“.*«'“u ,› F7. n. YFM w Mr', ,1

_,,

-

".

, .,

y›

,'1 m, «

,1 ,mig 4

'T'W?

Septemberforligx Kilder til belysning af

storkonflikten 1899

SELSKABET TIL FORSKNING I

ARBEJDERBEVÆGELSENS HISTORIE

FREMAD

Storlockout og SeptemberforligKilder til belysning af storkonflikten 1899

© Indledning og tekstudgave: Dorrit Andersen/Fremad, København 1974'

1Udgivet i samarbejde med

>I“

Selskabet til forskning i arbejderbevægelsenshistorie'

under redaktion af Sven Sødring Jensen, Claus Larsen,

Leif Larsen, Vagn Oluf Nielsen og Johan Klinge Sørensen .å

Omslag: Michael Clante'

,i7 Bogen er sat med Times og trykt hos i

L7'Th. Laursens Bogtrykkeri A/S

;I Printed in Denmark 1974›

L'

ISBN 87 557 0523 5

:\, SELSKABET TIL FORSKNING I

j” ARBEJDERBEVÆGELSENS HISTORIE›

f',_,

'

Arbejderbevægelsens bibliotek og arkiv ›

" * '

Folkets Has›

Rejsbygade l

1759 København V

._,

I serien foreligger:Gerd Callesen

SOCIALDEMOKRATIET OG INTERNATIONALISMEN

Kilder til belysning af det danske socialdemokratis

syn på det Slesvigske spørgsmål

Mogens Nielsen

ENHED I ARBEJDERBEVÆGELSEN :Kilder til belysning af forhandlingerne mellem ›

Danmarks kommunistiske Parti og Socialdemokratiet 1945'

Vagn Oluf Nielsen

DANMARKS FØRSTE ARBEJDERFLERTAL i 1:*

Kilder til belysning af det parlamentariskesamarbejde mellem Socialdemokratiet og

Ål''

,

Socialistisk Folkeparti 1966-1967

Jørgen Olsen og Bjarne Schoubye

i, I

REFORMPOLITIK ELLER REVOLUTION ; V

i'. Kilder til belysning af brydninger i

›

“

idansk arbejderbevægelse 1908-22

Forord . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 6

INDLEDNING: LOCKOUTENS FORUDSÆTNINGER OG FORLØB

Organiseringen af arbejdsmarkedets parter . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 7

Oversigt over lockoutens forløb . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 8

Organisationemes arbejde under lockouten . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 9

SNEDKERKONFLIKTEN›

Reaktionen i Arbejdsgiverforeningen . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 10

DSF og Snedkerforbundet . . -. . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . ll

Reaktioner i to lokalforeninger . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 14

Et angreb påxarbejderledeme . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 16

GENERALLOCKOUTEN: ÅRSAG OG FORMÅL

Lockoutens årsager . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 19

centralisme - decentralisme . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 22

ARBEJDERNES TAKTIK UNDER LOCKOUTEN

Fra lockoutudbruddet til Enighedskamrets opløsning . . . . . . . . . . . . . . 24

Ved Enighedskamrets opløsning . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 31

Reaktioner på det Bing-Heide-Trierske forligsforslag i tre lokalforeninger . . . 32

Arbejdermøde i Århus d. 9. august 1899 . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 33

Omkring forligets sprængning . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 34

Tre anonyme breve . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 36

Taktikdiskussion eñer lockoutudvidelsen . . . . ., . . . . . . .' . . . . . . . . . 37

ARBEJDSGIVERREAKTIONER UNDER LOCKOUTEN

En vrangvillig arbejdsgiver . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 39

Kritik af Arbejdsgiverforeningens politik . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 40

INTERNATIONALT SAMARBEJDE . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 44

SEPTEMBERFORLIGET

Septemberforligets tilblivelse . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 47

Hovedorganisationemeog forliget . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 52

Lokale reaktioner på forliget _

. . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . .' . 531 Et arbejdetmøde i Århus . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 54

En arbejdets kommentar til Septemberforliget . . . . . . . . . . . . . . . . . . 55

Senere vurderinger af forliget . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 56

Kilder og litteratur . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 58

Personregister . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 58

Hensigten med denne kildesamling er især

at belyse centrale, tildels stadig aktuelle

principspørgsmál under en arbejdskon-flikt, ikke at give et dækkende indtryk af

_

alle de specifikke forhold under lockou-

ten 1899 eller at følge detaljerne i for-

handlingerne under lockouten. Samtidiger kildeudvalget forsøgt sammensat på en

måde, der skulle give mulighed for at vur-

dere og sammenligne forskellige kildety-

per: fremstillinger, avisstof, internt mate-

riale fra organisationerne mv.

I kildesamlingen følges overvejelserne

på 'det organisatoriske topplan, men ud-

dybet med reaktioneme på lokalt plan,især ved eksempler fra Århus. Det skal

fremhæves, at kildesamlingen er »åben«

på den måde, at den enkelte lærer har mu-

lighed for at supplere den med yderligere,lokalt materiale, hvis samlingen anvendes

i en forbindelse, hvor der er tid til det og in-

teresse for det. Netop ved en kildesam-

ling, der dækker en tidsmæssigt så be-

grænset periode, kan man ret hurtigt ind-

drage i hvert fald lokalt avisstof og derved

give eleverne et indtryk af, hvordan stor-

lockouten forløb i deres egen by.

Iøvrigt er kildehæftet udarbejdet efter

det princip, at det skal være muligt at an-

vende det uden brug af supplerende mate-

riale. Men naturligvis er det en umulig op-

gave for en udgiver at dække alle de as-

pekter og undervisningssammenhænge,som kildesamlingen kan tænkes anvendt i.

Ved kildeudvalget og indledningen hertil

er hovedvægten lagt på de organisatori-ske forhold. Derimod vil det i høj gradvære op til den enkelte bruger selv at ind-

drage bredere samfundsmæssige per-

spektiver. Indledningen tager i hovedsa-

gen sigte på at give den nødvendigste

orientering om organiseringen af arbejds-markedets parter før lockouten og at giveet rids af lockoutens forløb, så vidt muliguden at foregribe de slutninger, der skal

forsøges draget af selve kildeudvalget. Af

hensyn til overskueligheden er bag-

grundsstoffet i stort omfang samlet i ind-

ledningen, og kildeudvalgets afsnit er der-

for kun forsynet med korte introduktio-

ner.

For at lette brugen er de enkelte kilder

forsynet med en række forslag til spørgs-

mål, som dog ikke nødvendigvisudtøm-

mer alle materialets muligheder, og som

man derfor ikke skal føle big alt for stærkt

bundet af. Hver kilde er forsynet med et

nummer for at lette muligheden for kryds-henvisninger. Stoffet er opdelt systema-

tisk, dog svarer første og sidste afsnit og-'

så til begyndelsen og afslutningen af lock-

outen; men det vil muligvis lette forståel-

sen af de foregående afsnit, hvis man be-

gynder gennemgangen med kilderne om

Septemberforliget.Jeg vil gerne takke de institutioner, der

har hjulpet med fremskaffelsen af mate-

riale, især Arbejderbevægelsens Biblio-

tek og Arkiv, Erhvervsarkivetog Det kgl.Bibliotek. En særlig tak skal rettes til LO,der har stillet Dst forhandlingsproto-koller fra 1899 til rådighed for udgivel-

sen, og til Dansk Arbejdsgiverforening,der har givet adgang til de sager, der fin-

des i foreningens arkiv Wedr. lockouten.

Åbenrå juni 1974

Dorrit Andersen. ›

:beamf

INDLEDNING: LOCKOUTENS

FORUDSÆTNINGER OG FORLØB

Organiseringen af arbejdsmarkedets parterOrganiseringenaf arbejdsmarkedets par-

ter i Danmark var begyndt alleredei 1870,-

eme; men først i 1898 var organisations-dannelsen så vidt fremskredet, at arbejde-re og arbejdsgivere samlede deres kræfter i

to landsomfattende organisationer: De

samvirkende Fagforbund (DSF) og

Dansk Arbejdsgiver og Mesterforening.Arbejdernes organisering havde særlig

taget fart i 1890,eme, hvor industrialise-

ringsprocessen for alvor begyndte at slå

igennem i dansk erhvervsliv. Der danne-

des i dette tiâr årligt mellem 50 og 100 fag-foreninger. Fagforeningerne samlede sig i

høj grad i fagforbund, d.v.s. landsomfat-

tende forbund af lokalforeninger inden for

samme fag. I 1898 fandtes 39 sådanne for-

bund. Også på lokalt plan skete en vis cen-

“

tralisering ved Oprettelsen af de såkaldte

fællesorganisationer,organer for samar-

bejde mellem de forskellige fagforeninger i

én by. Fagbevægelsen arbejdede i nær

forbindelse med den politiske arbejderbe-vægelse, der virkede gennem det socialde-

mokratiske parti; men organisatorisk var

de to sider af bevægelsenadskilt. Fagbe-vægelsen virkede især for højere løn, kor-

tere arbejdstid og ændringer i arbejdsfor-holdene i det hele taget.Det mere langsig-tede arbejde for politiske og økonomiske

'ændringer i samfundet opfattedes i prak-sis som partiets opgave, der skulle løses in-

den for det eksisterende parlamentariskesystems rammer.

Med den stærke udvikling af de fagligeorganisationer i'1890,erne voksede beho-

vet for et koordinerende, overordnet or-

gan bl.a. til at varetage den omfattende ad-

ministration af den gensidige understøt-telse under arbejdskonflikter og i det hele

taget til at samordnearbejdernes fagligebestræbelser.Denne sammenslutningske-

te omsider i begyndelsen af 1898 med op-

rettelSen af DsF.

Ved stiftelsen udtalte DsF,s formand,maler J. Jensen, sig om sammenslutnin-

gens formål: »Den armé, vi skaber, må

være stærk .og fast, thi den skal erobre en

verden; men den må være demokratisk

ordnet, thi vi skal udvikle menneskem.›

Med disse ord var et karakteristisk træk

ved DsF,s fremtidige historie foregrebet,

nemlig brydningen mellem ønsket om den

størst mulige selvstændighed for de en-

kelte tilsluttede organisationer og hensy-net til helhedens interesser.

I

DsF byggede organisatorisk på fag-forbundene, ikke på fællesorganisatio-nerne. Enkeltforeninger kunne kun opta-

ges, hvis der ikke eksisterede fagforbund i

de pågældende fag. Organisationens øver-

ste myndighed var delegeretrnødet,der af-

holdtes hvert tredje år af repræsentanter

for de tilsluttede forbund og foreninger.

Delegeretmødet valgte et repræsentant-

skab, d.v.s. en bestyrelse, på 23 medlem-

mer, hvoraf 5 fungerede som forretnings-udvalg. De to af repræsentantskabetsmedlemmer repræsenterede det socialde-

mokratiske parti. Repræsentantskabet og

forretningsudvalget styrede ikke organi-sationen enevældigt i valgperioden, for

»ved alle større spørgsmål, hvor repræ-

sentantskabet er i tvivl, skal det forelægge

sagen på et møde, bestående af de inden

for centralisationen stående fagforbunds-hovedbestyrelser og én repræsentant for

hver af de fagforeninger, som ikke tilhø-

rer noget forbund«. (Lovenes § 20). Dette

skete således ofte under lockouten 1899.

DSF-ledelsens myndighed over for for-

bundene grundede sig især på den centra-

le bestemmelse om, at kun strejker, der

var godkendt af forretningsudvalget el-

ler, i tilfælde af uenighed mellem forret-

ningsudvalget og organisationen, af re-

præsentantskabet, kunne nyde godt af for-

bundenes gensidige økonomiske støtte.

Herved frk DsF en slags vetoret over for

strejkeerklæringer og fortsættelse af kon-

flikter. Men alligevel havde forbundene et

ganske stort spillerum i forholdet til DsF-

ledelsen under konflikters førelse. Under

arbejdsstandsninger havde de implicere-de forbund sáledes kun pligt til at rådføre

sig med DsF vedrørende forhandlinger. med arbejdsgiverne og henvendelser til of-

fentligheden. DsF havde efter 1898-love-

ne ingen ret til at tvinge et forbund til at gåind på et forlig, det ikke brød sig om.

Arbejdsgivemes politik gik imidlertid

ud på at få lønfastsættelsen centraliseret

så meget som muligt, for at fordele, som et

fagforbund havde tilkæmpet sig, ikke

skulle tjene som murbrækker for gen-

nemførelsen af lignende krav i andre fag.

Arbejdsgiverforeningen anvendte derforsnart den taktik at sammenkoble de for-

skellige fags overenskomstsituationer, så-

ledes at fagforbundene blev tvunget til en

tilsvarende ensartet optræden. Dette måt-

te kollidere med de enkelte forbunds øn-

'

ske om suverænitet.

Den faglige organisering på arbejdsgi-versiden havde fra begyndelsen i høj gradhaft præg af at være en reaktion på arbej-dernes organisering. Oprettelsen af Ar-

bejdsgiverforeningen skete i november

1898, efter at DsF var dannet. I den nye

forening forenedes efter flere forudgåen-de sarnlingsforsøg arbejdsgivere fra hånd-

værk og industri i hele landet. Før lock-

outudbruddet var 38 foreninger tilsluttet

Arbejdsgiverforeningen, svarende til ca.

1⁄6 af arbejdsgiverne i landet, men omfat-

tende de fleste, der beskæftigede et bety-

deligt,arbejderantal.I Arbejdsgiverforeningen fik 'ledelsen

større indflydelse på medlemsorganisa-tionerne, end det var tilfældet i DsF. F ore-

ningens øverste myndighed var general-

forsamlingen, der var sammensat af be-

styrelsesrepræsentanter fra samtlige med-

lemsforeninger. Generalforsamlingen

valgte en bestyrelse, der som første for-

mand havde entreprenør Niels Andersen.

Generalforsamlingen havde myndighed til

at erklære lockout med % majoritet, og de

underordnede organisationer havde pligt;til at følge trop. Men Arbejdsgiverfore-ningens formålsparagraf sagde i øvrigt,at

foreningen havde »til formål at danne en

A centralorganisation, der ved fælles op-

træden kan varetage arbejdsgiverforenin-

gernes fælles interesser og danne et værn

mod overgreb fra arbejderorganisationer-nes side, samt at bidrage til, at alle tvistig-heder imellem arbejdsgivere og arbejdereafgøres på en upartisk og fredelig måde

uden arbejdsstandsninger«. Med den

8 Oversigt over lockoutens forløb

upartiske måde hentydes til brugen af

voldgift ved bilæggelseaf konflikter. Her-

ved ønskedes de langvarige økonomiskbelastende strejker undgået, og man har

formentlig også følt sig så meget i defen-

siven over for fagforeningerne, at man reg-

nede med bedre resultater for arbejdsgi-verne ved voldgiftsafgørelser.

1890'erne havde nemlig været prægetaf en højkonjunkturmed den deraf føl-

gende mangel på arbejdskraft. Under så-

danne forhold var det altid lettere for ar-

bejderne at tvinge deres krav igennem, og

tiáret var da også præget af talrige ar-

bejdsstandsninger. På denne baggrundkom det ikke overraskende, at Arbejdsgi-verforeningen i 1899 lod en mindre kon-

flikt udvikle sig til en afgørende styrke-prøve med DsF, en kamp, der i høj gradopfattedes som vendt også mod den poli-

Oversigt over lockoutens forløb

Fra 1. april 1899 strejkede ca. 370 sned-

kere i de 7 jyske byer Hjørring, Thisted,

Ålborg,Silkeborg, Horsens, Kolding og

Fredericia med det formål at opnå sam-

me løn som 'snedkersvendene på øerne.

Den 15. april vedtog Snedkerforbundet

og Snedkermestrenes Centralforening en

overenskomst, som så ifølge forbundets

love skulle vedtages af de implicerede lo-

kalforeninger. Overenskomsten vedtogesaf mestrene, men forkastedes af svende-

ne, der ikke fandt deres krav imødekom-

met i tilstrækkelig høj grad. Snedkerfor-

bundet lod imidlertid efter forhandlingmed DsF foretage en ny afstemning 28.

april; men påny forkastedes overenskom-

sten. Herefter erklærede Arbejdsgiver-

foreningen lockout for alle Dansk Sned-

kerforbunds medlemmer i Jylland fra 29.

april, i resten af landet fra 2. maj. Den 10.

maj vedtoges overenskomsten ved en

landsomfattende afstemning. En sådan

havde ikke kunnet foretages, før alle for-

bundets medlemmer var irnpliceret i kon-

flikten. \

Forinden vedtagelsen havde bygnings-snedkeme i København meldt sig ud af

forbundet i forståelse med dettes ledelse

og deltog derfor ikke i afstemningen. Der-

ved kunne lockouten ikke afsluttes for det-

, te fags vedkommende uden efter fornyetforhandling,og hele godkendelsen af over-

enskomsten fik derfor en pro forma ka-

rakter. Arbejdsgiverforeningen fandt der-

for anledning til at rejse nye stridspunkter

og valgte at betragte overenskomsten som

bortfaldet med henvisning til de to forka-

stelser.' Den 15. maj fremsatte Arbejdsgiver-

foreningen en række principkrav over for

DsF, de såkaldte 8 punkter (nr. 5 1). Da de

afvistes helt af DsF erklæredes så fra 24.

maj generallockouti samtlige byggefag og

jernindustrien, i alt af ca. 30.000 arbejde-re. I løbet af hele lockouten impliceredesca. 40.000 arbejdere og ca. 4.500 ar-

bejdsgivere.

DsF appellerede nu stærkt til den gen-

sidige solidaritet i arbejderbevægelsen og

til støtte fra sympatisører i andre befolk-

ningslag og forsøgte til det yderste at ud-

nytte de muligheder, der lå i, at DsF var

den angrebne part. I forholdet til Arbejds-giverforeningen valgtes en afventende, de-

fensiv kurs. Det første modtræk lå på det

juridiske plan og bestod i en klage til Fæl-

lesudvalget til afgørelse af Arbejdsstri-digheder. Dette udvalg var nedsat i april1898 af DsF og Arbejdsgiverforeningenaf 1896 (den forening, der i 1898 sam-

lede arbejdsgiverne i Dansk Arbejds-giver og Mesterforening). Udvalgets op-

gave var at afgøre, hvorvidt der ved op-

ståede stridigheder mellem foreninger un-

der de to organisationer var begået brud

på bestående overenskomster. Det be-

stod af 7 medlemmer, 3 valgt af hver ho-

vedorganisation og én formand, valgt af

de 6 i forening, nemlig venstremanden,den juridiske professor J.H. Deuntzer.

Indankningenfor Fællesudvalget var

fra DsF's side et forsøg på at bremse Ar-

bejdsgiverforeningens bestræbelser for at

betragte alle foreninger under DsF under

ét. Det skulle ved indankningen fremhæ-

ves, at arbejdsstandsningen omfattede

fag, hvor der ikke havde foreligget aktuel-

le stridsspørgsmål, og hvor eksisterende

aftaler om erklæring og bilæggelse af kon-

flikter ikke var fulgt ved iværksættelsen af

storlockouten. Lockouten som helhed

havde udvalget ikke kompetence til at

tage stilling til.

Den 24. juni afsagdes følgende kendel-

se for syv af de indankede formentligeoverenskomstbrud: »Den stedfmdende

lockout skønnes “ikke at indeholde rets-

brud, som kan medføre erstatning eller bø-

de, men derimod for så vidt at være i mod-

strid med de mellem parterne sluttede

overenskomster som lockouten skønnes

at være i uoverensstemmelse med de for-

udsætninger, som klagerne kunne have

haft føje til at gå ud fra ved overenskom-

i

tiske arbejderbevægelse.Mendenne even-

tuelle hensigt proklameretåspå ingen må-de otfentligt. Arbejdsgivetforeningensle-

delse begrundede lockouten ganske snæ-

vert med helt konkrete organisatoriskeforhold og arbejdspladsproblemer. Fra

arbejderside blev klassekampsaspekter-ne derimod stærkt fremhævet. lige fra be-

gyndelsen.

sternes oprettelse«. Kendelsen fik ingenindflydelse på lockoutens videre forløb,om end den udnyttedes agitatorisk af beg-ge parter.

Imidlertid havde Fælleeudvalget frem-

sat tilbud om videre mægling. Man må

nemlig huske på, at forligsmandsinstitu-tion mv, som vi kender i dag i forbindelse

med bilæggelse af arbejdskonflikter, ikke

fandtes i 1899, hvor formaliserede reglerfor forhandlinger mellem hovedorganisa-tioneme endnu ikke var blevet til. - Den 1.

juli konstituerede udvalget sig som Enig-hedskamret, udvidet med 4 nye medlem-

mer, valgt af hver af parterne. ,

Arbejdsgiverne føjede nu 11 punktermere til de 8 punkter fra maj (nr. 51). DsF

formulerede nu også noglemodkrav. Men

mæglingsforsøget forblev resultatløst, og

den 15. juli opløstes Enighedskamret.Den 24. juli fremsatte Arbejdsgiver-

foreningen et forligstilbud, der 27. juli af-

vistes af DsF. Men nu greb udenforståen-de ind, bl.a. fordi der i fmanskredse synes

at have hersket frygt forien økonomisk

krise som følge af lockouten. Under for-

handling med parterne udarbejdedes så et

forligsforslag af vekselerer Laurids Bing,den københavnske borgerrepræsenta-tions formand Herman Trier, begge ven-

stremænd, samt den liberale højremand,bankdirektør Axel Heide. Den 31. juli var

mæglingsforslaget klar (nr. 54), og det

vedtoges af Arbejdsgiverforeningen 3. og4. august. DsF opgav at gennemføre nog-

le ændringsforslag og vedtog forliget den

8. august med et forbehold. Forinden hav-

de DsF nemlig på uopklaret vis fået fat i et

udkast til værkstedsreglementer (nr. 32)for virksomheder under Arbejdsgiver-foreningen og for anmeldelseskontorer

(nr. 33), der evt. kunne bruges til at orga-

nisere boykotning af bestemte arbejdere.Disse forslag skulle diskuteres i Arbejds-giverforeningen, og derfor knyttede DsF

den betingelse til vedtagelsen, at der ikke -

på noget værksted eller pånogen arbejds-

plads'mâtteindføresnoget nyt reglement, ,

som ikke var fremgáet af forhandlinger\

med hovedorganisationerne.Arbejdsgi-verforeningen krævede dette forbehold

trukket tilbage, og da DsF ikke ville det,var forliget bortfaldet.

Organisationemes arbejde under lockouten 9

Den 12. august vedtoges en udvidelse

af lockouten. Den omfattede især tegl-

værksarbejdere, cementfabrikkernes ar-

bejdere, skræddere og tekstilarbejdere.Men mæglingsforsøgene fortsattes bl.a. af

Bing, Heide og Trier. Til sidst forhandle-

des for førstegang under konflikten di-

rekte mellem de to hovedorganisationer,

og det endelige forlig, Septemberforliget,vedtoges den 5. september (nr. 55).

Organisationernes arbejde under lockouten

Af organisationernesarbejde under lock-

outen skal fremhævesfølgende træk. DsF

fik indsamlet betydelige beløb, over 2 mill.

kr. fra Danmark, især ved pâlignede og

frivillige bidrag fra de ikke-lockoutede

arbejdere. Fra iudlandet kom næsten

680.000 kr. Samtidig gjordes en stor ind-

sats for at skaffe de udelukkede arbejdehos uorganiserede mestre og i udlandet.

Endelig oprettede arbejderne flere koope-rative selskaber til at føre arbejdet videre,

og i det hele taget styrkede lockouten in-

teressen i arbejderbevægelsen for den ko-

operative tanke.

Pâ arbejdsgiverside kan man særlig be-

mærke det hidtil ukendte omfang af den

økonomiske krigsførelse, der iværksattes

dels mod uorganiserede mestre, dels mod

de udelukkede. Med ret stort held fik man

materialeleverandørerne til at love kun at

levere materialer til Arbejdsgiverforenin-gens medlemmer-0g sympatisører. Orga-nisatorisk bragte lockouten en fornyelse,idet der rundt omkring i byerne oprette-des tværfaglige arbejdsgiverudvalgtil at

organisere bestræbelserne for at gøre

lockouten effektiv og for at få uorganise-rede arbejdsgivere til at træde ind i for-

eningerne. Disse udvalg blev senere ofte›

udgangspunkt for oprettelsen af egentligelokale arbejdsgiverforeninger, idet ar-

bejdsgiverne ikke før havde haft organer

svarende til arbejdernes fællesorganisa-tioner.

Til slut skal nævnes den storstilede agi-

tation, soln begge parter iværksatte i pres-

sen, i flyveskrifter og ved afholdelse af mø-

der, et vidnesbyrd om den store princi-pielle betydning, man tillagde denne kon-

flikt.

* "

:".xn›

«

Forløbet af snedkerkonflikten er blevet meget diskuteret, fordi det blev den, der førte ud i storlockouten. Under denne konflikt og i den sam-

tidige debat aktualiseredes centralisme/decentralisme problematikken i DsF, og den er hovedemnet i dette afsnit. Hovedspørgsmâlenetilhele afsnittet er:

Hvilken indstilling havde DsF's og Snedkerforbundets ledelser til konflikten? Hvordan forsøgte DsF at få sine synspunkter accepteret iSnedkerforbundet?

Reaktionen i Arbejdsgiverforeningen1. Uddrag af Dansk Arbejdsgiverforeningsforhandlingsprotokol.

Forretningsudvalgsmøde 12. april 1899

Med'hensyn til snedkerstrejken i Jyllandoplyste hr. Haslund, at denne omfattede 7

byer og 3 á 400 snedkersvende. Det oply-stes tillige, at Snedkerforbundet over for

den jyske mesterorganisation var optrådtmed en hidtil ukendt overlegenhed, idet

forbundet gentagende havde vægret sigved at lade mestrene deltage i udarbejdel-sen af den nye priskurant og overhovedet

nægtet at gøre dem bekendt med samme,

forinden mestrene forud havde godkendtsvendenes fordring om forhøjet timebeta-

ling. Forbundet var i det hele optrådt på en

så udfordrende måde, at enhver forhand-

ling havde været umulig, hvorfor man så

sig nødsaget til at påkalde Arbejdsgiver-

foreningensassistance.

Forretningsudvalgsmøde 13. april 1899

Formanden indledede mødet med en ud-

førlig og ret skarp kritik over Snedkerfor-

bundets fremgangsmåde over for Cen-

OPGAVER:

tralforeningen af jyske Snedkermestre i

henhold til den redegørelse, som hr. Has-lund havde fremsat i gårsmødet. Forman-

den pointerede navnlig, at Arbejdsgiver-foreningen ville svigte sin opgave, hvis den

ikke med de midler, der stod til dens rå-

dighed, søgte at værge sine medlemmer

mod overgreb, ikke alene når sådanne ud-

øves mod et helt fags arbejdsgivere sam-

let, men at man lige så fuldt måtte være re-

de til at værge medlemmernes interesse,når kun en del af disse inden for samme fagvar udsat for sådanne angreb. Arbejdsgi-verforeningen måtte derfor bestemt hæv-

de, at den forhåndenværende konflikt in-

den for snedkerfaget i Jylland måtte ord-

nes i forbindelse med og samtidigt med

den endelige godkendelse af overenskom-

sten mellem organisationerne i møbel-

snedkerfaget i København.

Hovedbestyrelsesmøde 28. april 1899

Den første sag på dagsordenen angikspørgsmålet om hovedbestyrelsens stil-

ling til snedkerstrejken i Jylland. For-

manden refererede udførligt,hvad der var

passeret i sagen, og oplæste den mellem

forretningsudvalget og De samvirkende

\

Fagforbunds forretningsudvalg førte kor-

respondance om konflikten, hvis kerne-

punkt er, at de strejkende snedkersvendei

Jylland har nægtet at efterkomme den

mellem hovedorganisationerne afsluttede

overenskomst om arbejdets genoptagel-se. Formanden sluttede med at indstille på

forretningsudvalgets vegne til hovedbe-

styrelsen at møde denne optræden fra

Snedkerforbundets side med de skarpestemidler, der overhovedet står til Arbejds-giverforeningens rådighed,nemlig med en

udelukkelse af samtlige under Snedker-

forbundet stående svende over hele lan-

det fra tirsdag morgen den 2. maj d.å., og

foreslog i den anledning, at hovedbesty-relsen uanset at en formelig generalfor-samling ikke kan sammenkaldes, fordi der

ikke endnu er valgt repræsentantskaber i

provinsafdelingerne, at erklære sig kom-

petente til at påbyde lockout i snedkerfa-

get over hele landet, fordi det måtte anses

for aldeles nødvendigt af hensyn til Ar-

bejdsgiverforeningens prestige og af hen-

syn til konsekvenserne at handle resolut

og uden udsættelse over for det uhørte

overgreb fra Snedkerforbundets side.

Denne betragtning vandt udelt tilslut*-

ning i hovedbestyrelsen. . .

'

Hvilken stilling indtager Arbejdsgiverforeningen ved konfliktens begyndelse? Med hvilke synspunkter begrundes den stilling?

2. Uddrag af DsF's forhandlingsprotokol.

Forretningsudvalgsmøde 21. april 1899.

Formanden oplæste den, vedrørende mø-

belsnedkerne i København og snedkerne i

Jylland]mellem forretningsudvalgene for

Dansk Arbejdsgiverforening og De sam-

virkende Fagforbund og repræsentanter

for Snedkerforbundet og Snedkermestre-

ne trufne overenskomst, som dog skulle

godkendes af de respektive organisatio-ner.

'

Formanden meddelte videre, at over-

enskomsten var forkastet af de strejkende'

snedkere i Jylland, til hvis afgørelse Sned-

kerforbundets forretningsudvalg havde

henvist sagen. I anledning heraf havde Ar-

bejdsgiverforeningens formand N. An-

dersen, først mundtligt på kontoret og se-

nere ved brev forlangt, at overenskom-

sten blev efterkommet. Formanden oplæ-ste brevet og et i aftes afsendt svar derpå.

Tre repræsentanter for Snedkerfor-

bundet havde givet møde. Forretningsfø-reren for Snedkerforbundet, Christian-i

sen, hævdede, at han ved overenskom-

stens affattelse om lørdagen den 15. aprilhar udtalt, at Snedkerforbundets forret-

ningsudvalg ikke ville påbyde de strejken-de at gå i arbejde, men at det ville lade de

strejkende selv afgøre spørgsmålet med

hensyn til strejkens afslutning.Imod denne opfattelse af overenskom-

sten hævdede formanden med tilslutningaf forretningsudvalget, at de repræsen-

tanter for Snedkerforbundet - Christian-

sen, Friis og Carl Petersen (møbelsned-

ker) - der havde været nærværende ved

mødet den 13. april, havde tiltrådt over-

enskomsten, samt erklæret, at de også vil-

le anbefaleden.Christiansen oplyste, at Snedkerfor-

bundets forretningsudvalg på et møde i

gårhavde tilsendt Snedkermestrenes Cen-

tralforening inlland forslag om en ny for-

handling med oldermanden for Snedker-

lavet i København. Kaspar Rostrup, som

leder af forhandlingerne. Eñer et Ritzau-

telegram havde Centralforeningen forka-

stet forslaget og overdraget sagen til Ar-

bejdsgiverforeningen.Carl Petersen (bygningssnedker) ud-

Niels Andersen, formand for Dansk Ar-

bejdsgiverforening 1898-1 907.

talte, at Snedkerforbundets forretnings-udvalg på sit møde den 14. april havde

vedtaget, at det under ingen omstændig-heder ville gå med til den i overenskom-

sten foreslåede foreløbige løn, og det var

blevet pålagt forretningsførerenat rejse til

Jylland og, hvis han blev spurgt om for-

retningsudvalgets stilling, da at sige dette.

Eñer at snedkernes repræsentanter

havde forladt mødet, indløb der en ny skri-

velse fra Arbejdsgiverforeningen, atter

gående ud på, at forretningsudvalget bør

forlange overenskomsten gennemført, så-

ledes at arbejdet genoptages på mandag.Der vedtoges følgende: Forretnings-

udvalget opfordrer Snedkerforbundets

forretningsudvalg til at foranledige arbej-dets genoptagelse mandag den 24. d.m. på

grundlag af den d. 15. d.m. afsluttede

overenskomst; bliver arbejdet ikke opta-

get, sammenkaldes repræsentantskabetstraks for at tage stilling til sagen.

Repræsentantskabsmødeden 25. april v

1899.

Formanden oplæste den mellem Arbejds-

giverforeningen og De samvirkende Fag-forbund og mellem De samvirkende Fag-forbund og Snedkerforbundet angående

_snedkernes lønbevægelse i år førte korre-

spondance.Efter oplæsning forelagde formanden i

en længere udtalelse sit syn på den forelig-

gende situation. Der førtes derefter en lang

diskussion, hvori de fleste af repræsen-

tanterne deltog. Følgende resolution ved-

Jens Jensen, formand for De samvirken-

de Fagbrbund 1898-1903.

toges, hvorefter Snedkerforbundets for-

retningsudvalg atter tilkaldtes til mødet:

»Da overenskomsten af 15. april med

Arbejdsgiverforeningen pålægger Sned-

kerforbundet og os den forpligtelse at sø-

ge den gennemført, og da Snedkerforbun-

dets underskrift ikke er sket efter noget

pres fra De samvirkende Fagforbundsside, og da man ikke kan erkende, at sned-

kerne har gjort noget forsøg på at føre

overenskomsten igennem, vedtages det at

pålægge Snedkerforbundet at gøre et så-

dant forsøg. og repræsentantskabet til-

siger sin medvirkning til at bevæge Sned-

kerforbundets vedkommende afdelingertil at tage imod overenskomsten. Skulle

Snedkerforbundet nægte at slutte sig til

denne udgang af sagen, vedtager repræ-sentantskabet at nægte Snedkerforbun-

det fortsat understøttelse til denne kon-

Hikt«.

Efter at formanden som ordfører hav-

de henstillet til Snedkerforbundets forret-

ningsudvalg at gå med til forslaget, trak

snedkerne sig tilbage for at drøfte det.

Chr. Christiansen meddelte nu, at for-

retningsudvalget havde vedtaget at fore-

lægge overenskomsten til fornyet afstem-

ning på samme tid i de 7 jyske byer, hvor

der var strejke; men man mente at burde

give afkald på medvirkning fra repræsen-

tantskabets side. Man ville forelægge

sagen ganske objektivt.Flere af snedkernes repræsentanter ud-

talte sig om deres stilling til sagen. Efter de

faldne udtalelser vedtoges det at afvente

12 DsF 0g Snedkerforbundet

afstemningen. Det vedtoges at sende

Snedkerforbundet en mangfoldiggjortskrivelse, som forelægges i de strejkendeafdelinger. Endvidere må det forlanges, at

stemmerne for samtlige 7 byer sammen-

tælles, og at majoriteten afgør sagen.

Forretningsudvalgsmødeden 29. april1899.

Formanden meddelte, at snedkeme i de 7

jyske byer, hvor der er strejke, atter hav-

de forkastet den mellem forretningsud-valgene for Arbejdsgiverforeningen og De

samvirkende Fagforbund med tilslutningfra repræsentanter for Snedkerforbundet

og snedkermestrenes organisationer ved-

tagne overenskomst. Der var afgivet 201

stemmer imod overenskomsten og 89

stemmer for at vedtage den og gå i arbej-de; 15 stemmesedler var blanke.

Christiansen og Carl Petersen (byg-ningssnedker) erklærede, at de 7 med-

lemmer af forretningsudvalget, som hav-

de forelagt sagen i de 7 afdelinger havde

gjort deres pligt og tilrådet medlemmerne

at indgå pá overenskomsten.

Efter en længere diskussion opfordre-de forretningsudvalget de mødte repræ-

sentanter for Snedkerforbundet til at for-

anledige, at forbundet anvender sin auto-

ritet over for de 7 afdelinger og får dem til

at optage arbejdet i henhold til overens-

komsten. I følge et telegram fra Ritzaus

Bureau har arbejdsgivernes hovedbesty-relse på et møde igår vedtaget almindeliglockout i snedkerfaget fra tirsdag den 2.

maj. Det meddeltes de mødte repræsen-tanter for Snedkerforbundet, at De sam-

virkende Fagforbund ikke vil støtte en

fortsat strejke og deraf opstående lock-

out, og at understøttelsen fra De samvir-

kende Fagforbund ophører med indevæ-

rende uge.

3. Chr. Christiansens redegørelse for snedker-

lockouten i Socialdemokraten 2. maj 1899.

Forinden strejken udbrød, afholdtes der et

møde i Århus den 22. marts mellem med-

lemmer af de jyske snedkermestres cen-

tralforening og repræsentanterfor Sned-

kerforbundet i Danmark for at forhandle

om de krav, som svendene havde stillet i de

syv byer.De jyske snedkermestres formand har

imidlertid en egen måde at forhandle på,som heldigvis ikke kendes mange steder. I

stedet for at beskæftige sig med sagens

kæme, begyndte den ærede formand, hr.

Haslund, som er medlem af Arbejdsgi-verforeningens forretningsudvalg,med påen mindre høflig måde at stemple Sned-

kerforbundets repræsentanter som mænd,der ingen kendskab havde til de forhold,hvorunder jyske snedkere arbejdede, og

lignende. Men trods dette lykkedes det os

dog lidt efter lidt at få en forhandling i

gang om sagen, og vi stillede sluttelig for-

slag om en overenskomst, gældende på 3

år, således at timelønnen blev 33 og 38 øre

henholdsvis for møbel- og bygningsarbej-de fra april 99 til april 1900 og stigendemed 1 øre hvert år, indtil den i april 1901

nåede den af svendene forlangte højde af

35 øre for møbelarbejdeog 40 øre for byg-ningsarbejde. For Thisteds vedkommen-

de var lønnen sat 1 øre lavere for møbel-

arbejde og 2 øre lavere for bygningsarbej-de.

Forslaget blev'imidlertid afvist af me-

strene, og et fra deres side stillet tilbud,som var noget lavere end de i overens-

komsten af 15. april nævnte timelønnin-

ger, kunne svendene ikke gå med til.

Så udbrød strejken den 1. april, og hr.

Haslund f1k da Arbejdsgiverforeningen til

at tage affære for at tvinge de jyske sned-

kersvende, som han i følge Vendsyssel Ti-

dende gerne vil stå på god fod med, i ar-

bejde igen. Om de forhandlinger, der er

ført mellem Arbejdsgiverforeningen og

De samvirkende Fagforbunds forret-

ningsudvalg, og den ved disse forhandlin-

ger tilvejebragte overenskomst har of-

fentligheden allerede fået besked i bladets

søndagsnummer. .

Snedkerforbundets forretningsudvalgtiltrådte og anbefalede overenskomsten til

vedtagelse blandt snedkerne, ikke fordi vi

fandt tilbudene tilfredsstillende, eftersom

lønnen, der bødes, var langt mindre end

den, det kort i forvejen var lykkedes os ved

fredelig forhandling at opnå i flere mindre

sjællandske byer; men vi betragtede det

som vor opgave, såfremt det på nogen må-

de var muligt, at undgå så voldsomme for-

styrrelser i erhvervslivet som dem, hr.

Haslund nu har bevæget Arbejdsgiver-foreningen til at påføre landet. At vore jy-ske kolleger ikke har set på sagen med

samme øjne som deres hovedbestyrelse,forstår vi så godt. Dels hjemlede den af-

sluttede overenskomst dem en absolut ret

til at forkaste den, og dels har der i jyder-nes sind ophobet sig en måske ikke gan-

ske uberettiget bitterhed mod hr. Haslund

og Centralforeningen på grund af den stil-

ling, centralforeningen år efter år har ind-

taget over for svendenes beskedne krav.

Trods de opadgåendekonjunkturer har

lønnen i de jyske byer ikke fulgt trit med

den løn, snedkeme har opnået andre ste-

der, og de jyske mestre hårheller ikke alle

opfyldt de tidligere indgåedeforpligtelserloyalt. Allerede i januar søgte mestre i

Nordjylland værkførerea som ikke måtte

være fagforeningsmedlemmer, og man

undlod ikke at fortælle sine bysbøm, at der

i år skulle slås et hovedslag mod snedker-

svendenes organisation.Vi har ikke ønsket kampen, vi har kun

søgt at opnå en forbedring af vore kår, ogdet er vel kun vor gode ret, når vi hævder,at vi vil være medbestemmende om den

løn, hvorfor vi skal sælge vor arbejds-kraft.

På Snedkerforbundets vegne

.Chr. Christiansen.

4. Uddrag af DSF ,s forhandlinwprotokol.

Møde for forbundenes hovedbestyrelserog repræsentanter for de enkeltvis

[udmeldte foreninger den 6. maj 1899.

Efter formanden havde 'Snedkerforbun-

dets forretningsfører Chr. Christiansen

ordet for at fremstille sagen fra Snedker-

forbundets synspunkt, og han hævdede

derunder de 7 afdelingers ret til at forka-

ste overenskomsten.

Efter at en meget lang række talere hav-

de haft ordet, vedtages det at suspenderemødet, for at repræsentantskabet kunne

få lejlighed til at udarbejde et forslag til be-

slutning.

Repræsentantskabsmøde'.C. From-Petersen dirigerede.

Formanden indledte repræsentantska-bets møde og oplæste et forslag til beslut-

ning. Efter en diskussion vedtages det at

forelæggemødet følgende resolution:

»De forsamlede repræsentanterfor de

under De samvirkende Fagforbundhørende organisationer godkender fuldt

ud den stilling, forretningsudvalget og re-

præsentantskabet har indtaget over for

snedkerstrejkeme i Jylland.Det må i høj grad dadles, at Snedker-

forbundets afdelinger i de 7 jyske byer har

forkastet den under 13. april imellem Ar-

bejdsgiverforeningen og De samvirkende

Fagforbund indgåedeoverenskomst, end-

og efter at de i skrivelse af 25. april var

gjort bekendt med, at repræsentantska-bet for De samvirkende Fagforbund hav-

de erklæret, at overenskomsten burde ved-

tages, og at det var umuligt at føre kam-v

pen videre på det foreliggende grundlag.Da det er en absolut betingelse for et

fremtidigt samarbejde inden for De sam-

virkende Fagforbund, at de enkelte afde-

linger bøjer sig for hovedledelsen, erklæ-

a.

-y-nmmvw'i

_

_,

A

væv..v

'04 1

f1

rw:

rer mødet, at der ikke fra organisationer-ne under De samvirkende Fagforbundkan ydes understøttelse til snedkerne i de 7

jyske byer.På den anden side kan mødet ikke er-

kende, at forkastelsen af overenskomsten

.berettiger Arbejdsgiverforeningen til at

foretage lockout og derved bryde be-

stående overenskomster med andre afde-

linger inden for Snedkerforbundet, og sær-

lig mâ det protestere imod, at Arbejdsgi-

verforeningen er gået til dette skridt uden

forudgående forhandling med De samvir-

kende Fagforbund, ja, at der end ikke er

tilgåetdettes forretningsudvalg meddelel-

se om, på hvilket grundlag lockouten er

dikteret.

De samvirkende Fagforbund er sig be-

vidst at have gjort, hvad der stod i dets

magt, for at få overenskomsten god-kendt, og havde derfor billigt krav på, ef-

ter at dets bestræbelser var bristede, at ha-

ve fået adgang til yderligere forhandlingmed Arbejdsgiverforeningen, førinden

denne iværksatte lockout."

De forsamlede bestyrelser erklærer, at

det er deres bestemte ønske, at den ståen-

de konflikt kan blive afsluttet så hurtigtsom muligt, ikke mindst fordi den i sit vi-

dere forløb rummer en stor fare for vort

økonomiske livs rolige udvikling. Mødet

pålægger derfor forretningsudvalget end-

nu engang at gøre forsøg på at få striden

sluttet i henhold til overenskomsten. Hvis

dette støder på modstand fra Arbejdsgi-verforeningens side, tilsiger mødet de ude-

lukkede snedkere organisationens støtte.

Såfremt Snedkerforbundets medlemmer

nægter at genoptage arbejdet på de vil-

kår, der er fastsat i overenskomsten af 13.

april, kan De samvirkende Fagforbundikke yde dem understøttelse.

I øvrigt udtaler mødet fuld tillid til or-

ganisationens forretningsudvalg og re-

præsentantskab og nærer den sikre over-

bevisning, at samtlige led i vor centralisa-

tion i fremtiden vil forstå, at tyngdepunk-tet i denne må ligge hos den ansvarlige le-

delse, og at ledelsen handler under ansvar

for De samvirkende Fagforbunds kon-

gres«.

Denne beslutning foreslås det at of-

fentliggøre. Endvidere foreslås følgende

udtalelse, som dog ikke offentliggøres:»Mødet finder anledning til at udtale sin

misbilligelse af det af Snedkerforbundets

hovedbestyrelse indtagne standpunkt, da

det formenes, at denne i det foreliggendetilfælde burde have pålagt afdelingerne i

de 7 jyske byer at modtage den på Sned-

kerforbundets vegne af dettes forret-

ningsfører underskrevne overenskomst,

og eventuelt frataget de 7 afdelinger Sned-

DsF og Snedkerforbundet 13

Siddende fra venstre: Martin Olsen, J. Jensen, Sigvald Olsen. Stående fra venstre:

P. Knudsen, M. C. Lyngsie, Henrik Rasmussen, J. J. Møller. DsF's forretningsud-valg 1899.

kerforbundets støtte«.

Repræsentantskabets møde hævet.

Fortsættelse af mødet for hovedbesty-relserne m.m.

Formanden oplæste de af repræsen-

tantskabet stillede forslag til beslutningerog motiverede dem. Snedkerforbundets

forretningsfører Chr. Christiansen stille-

de følgende forslag:»De samlede hovedbestyrelser for fag-

forbundene godkender udvalgets og re-

præsentantskabets stilling til konflikten i

snedkerfaget. Det vedtages dog for at und-

gå splittelse af De samvirkende Fagfor-bund at understøtte de udelukkede sned-

kere, men derimod ikke de strejkende i J yl-land i henhold til lovenes § 10«.

Efter en diskussion vedtoges den af re-

præsentantskabet foreslåede beslutning.For Christiansens forslag stemte 12 a 14

repræsentanter. Mødet talte ca. 300 del-

tagere.

5. BrevfraC.M.OlsentilJ.Jensen9.maj1899'. Dst arkiv.

Gode ven.

Vil du være så god at underskrive de to

vedlagte anvisninger, for at Svendsen kan

hæve 2000 kr. i banken.

Snedkerne har i aftes vedtaget at lade'foretage afstemning over overenskom-

sten, og på mine forestillinger til dem om

det fortvivlede i den situation, der ville op-

stå, hvis overenskomsten forkastedes af

svendene, har de afholdt forretningsud-valgsmøde i eftermiddag. Her har de dogvedtaget, at afstemningen skal foretages,og de nærer den sikre forvisning, at over-

enskomsten vil blive vedtaget af den tvin-

gende grund, at provinssnedkerne ingenpenge har. Hvad bygningssnedkerne an-

går bliver stillingen vistnok den, at de ud-

melder sig af Snedkerforbundet; hvorle-

des denne manøvre vil virke, er jo ikke

godt at forudsige. Men den vil sikkert bi-

drage til at gøre en endelig ordning endnu

vanskeligere end før, thi Arbejdsgiver-foreningen vil næppe godkende udmel-

delsen under de foreliggende forhold.

Men nu skal du iøvrigt ikke plage digmed snedkerhistorien. Vi kommer vel nok

igennem den også.God fornøjelse dernede i den gamle kej-

serby.

Med venlig hilsen fra os alle

C.M. Olsen

* J . Jensen var på rejse til en fagforeningskongresi Frankfurt a. M.

\

14 Reaktioner i to lokal/meninger

6. Uddrag af DsF”s forhandlingsprotokol.

Forretningsudvalgsmøde den 13. mai1899. A

Den på mødet den 9. maj bebudede af-

stemning i Snedkerforbundet var foreta-get i onsdags aftes i samtlige afdelingermed det resultat, at overenskomsten af 13.

april var blevet godkendt. Bygningssned-kernes Fagforening i København havde,

udmeldt sig af Snedkerforbundet, og de

udelukkedes antal beløb sig derefter iføl-

OPGAVER:

ge en fra Snedkerforbundet indgået skri-

velse til knap 1600.

Forretningsføreren for Snedkerfor-

bundet Chr. Christiansen havde givet mø-de. Han udtalte som sin opfattelse, at de

udelukkede efter den foretagne afstem-

ning måtte være berettiget til understøt-

telse for den forløbne uge, da lockouten nu

har varet i 14 dage.

Forretningsudvalget kunne ikke være

enig heri, men måtte forstå den på mødet

den 6. maj vedtagne resolution derhen, at

E,

'ëU%

Arbejdsgiverforeningen førstmåtte have

forkastet overenskomstenaf 13. april, for-

inden ydepligten for De shmvirkende Fag-forbund indtræder. Dqg mente forret-

ningsudvalget, at snedlnerne burde støt-

tes, hvis Arbejdsgiverforeningen af hen-

syn til bygningssnedkernes udmeldelse

skulle nægte at lade arbejdet genoptage på

grundlag af overenskomsten af 13. april.Christiansen anmodede da om et lån på

5000 kr. for at klare understøttelsenfor

denne uge. Anmodningen bevilgedes med|

4 stemmer mod 1....

Gør rede for DsF's, Snedkerforbundets og de to lokalfOreningers syn på, hvem ifagbevægelsen der skal have det afgørende ord ved over-

enskomsters vedtagelse.Hvilke midler anvendte DsF for at få sine synspunkter gennemført?Overvej fordele og ulemper ved en centraliseret og decentraliseret organisation.

Reaktioner i to lokalforeninger7. Resolution fra Snedkernes og StolemagemesFagforening i Kolding den 25. juli 1899.

DsF's arkiv.

Begrundet på følgende udtalelse af etats-

råd N. Andersen, som fremkom under ar-

bejdsgivernes møde i København d. 19.

ds.: »Først efter at snedkerlockouten var

erklæret, lod arbejdernes ledere overens-

komsten af d. 13. april vedtage«, finder

Snedkernes Fagforening i Kolding sig for-

anlediget til følgende erklæring:

»Årsagentil, at nævnte overenskomst

blev forkastet to gange her i Kolding, var

alene overenskomstens indhold. Sam-

menlignet med de resultater, der var op-

nået ide små sjællandske købstæder, kun-

ne nævnte overenskomst kun vække med-

lemmernes 'dybeste indignation, og dens

vedtagelse kunne altså kun gennemføresved et meget alvorligt pres fra De samvir-

kende F agforbunds side. Når overens-

komsten ikke også blev forkastet for tred-

je gang her i Kolding, skyldes det alene

den omstændighed, at vi ville lade vore

udelukkede kollegaer landet rundt be-

stemme, om vi skulle genoptage arbejdetpå de lurvede betingelser, Hr. Haslund

havde budt os. Afstemningens resultat

blev da følgende: 48 stemte blank, 3 stem-

te imod og 4 for overenskomsten.

Som en følge heraf nedlægger forenin-

gen en bestemt protest mod den af N. An-

dersen mod os og vore tillidsmænd ud-

slyngede insinuation: »at vore tillids-

mænd skulle have ladet os vedtage eller

forkaste overenskomsten«. Etatsråden

burde kende de danske arbejdere for godttil at mene om dem, at de stemmer efter et

allemádigst vink fra »højere vedkom-

mende«. Samtidig undlader vi ikke at ud-

tale vor fulde tilslutning til den holdning og

den taktik vore repræsentanter har indta-

get i Enighedskamret, og forventer vi, at

de fremdeles ville hævde vore organisa-tioners ære«.

8. Uddrag af forhandlingsprotokollen forSnedkernes Fagforening i Århus.

Lørdagen den 29. april samledes ca. 150

medlemmer i lokalet 5-7 i anledning af, at

samtlige snedkermestre her i byen havde

erklæret lockout for samtlige medlemmer

af Dansk Snedkerforbund. Formanden

gav nogle oplysninger om lockoutens

fremkomst. Der herskede en uoverens-

stemmelse mellem repræsentantskabet af

Samvirkende Fagforbund og Snedkerfor-

bundets hovedbestyrelse. Det vedtoges at

afholde møde hver formiddag kl. 10 så-

længe lockouten varede.

Dirigenten F. Jørgensen motiverede et

leve for, at Snedkerforbundet måtte vinde

sejr i den kamp, som nu var forestående,

som besvaredes med et rungende hurra

med et leve for forretningsfører Chri-

stiansen.

Møde afholdtes 4. maj.Med følgende dagsorden.

Arbejderpressens stilling til lockouten.

Redaktør Harald Jensen var anmodet

om at komme til stede. Formanden kriti-

serede Demokratens stilling til lockouten

og forklarede dens fremkomst. Harald

Jensen forklarede bladets stilling. Bladet

havde ikke skrevet noget, thi dets redak-

tion vidste ingenting, men stillede bladets

spalter til foreningens rådighed. Det ved-

toges, at bestyrelsen skulle fremkomme

med en redegørelse, somkulle optages i

Demokraten, thi det er jo klart, at mestre-

ne havde brudt overenskomsten af 1. april1898.

2. v Thorsens' værksted. Formanden

meddelte, at samtlige snedkere havde for-

ladt arbejdet såvel fagforeningens med-

lemmer som dem, der stod uden for fag-foreningen.3. Eventuelt. Intet af betydning.4. Kontrollen. De udelukkedes antal er

204.

Ordinært møde afholdtes 5. maj 1899.

Med følgende dagsorden.

Forhandlingsbogen oplæstes. SophusChristensen ankede over en vedtagelse,som ikke var tilført forhandlingsbogen.Sekretæren lovede at berigtigeden. For-

handlingsbogen godkendtes med følgen-de ændring: På et møde amoldt den 1. maj1899 vedtages følgende:'Da snedkerme-

strene har brudt den mellem dem og Sned-

kernes Fagforening bestående overens-

komst, der jo var bindende for begge par-ter' til april 1901, vedtog fagforeningenikke at påbegynde arbejdet, førend der var

truffet en anden ordning.

'T-6'...

.

›

Møde afholdtes maj 1899.

1. En skrivelse fra hovedbestyrelsen.»Som meddeltlivor skrivelseaf den 4.

ds. skulle der i lørdags finde et møde sted

af de under De samvirkende Fagforbundhørende hovedbestyrelser. Resultatet af

mødet blev efter en lang forhandling ne-

denstående udtalelse, som allerede har

\

været bekendtgjort i de fleste dagblade.. . . (se nr. 4).

Det vil heraf fremgå, at Fagforbunde-nes bestyrelse ikke alene har nægtet un-

derstøttelsen til de strejkende, men tilligehar gjort understøttelsen til de udeluk-

kede afhængig af, at hele forbundet sø-

ger at påvirkekollegerne i de syv byer til at

vedtage den i vor tidligere meddelelse af-

trykte overenskomst._

Snedkerforbundets forretningsudvalg

har i henhold til lovenes pg. l l i et møde d.

30. april forhandlet med repræsentanter

for de byer, i hvilke der er strejke, uden at

opnå enighed med de nævnte repræsen-

_

tanter om strejkens ophør.Da konflikten nu imidlertid ikke læn-

gere angår de 7 byer alene, men omfatter

samtlige forbundsafdelinger, har hoved-

bestyrelsen i'et møde d. 8. maj besluttet at

lade samtlige forbundsafdelinger afholde

\ generalforsamling onsdag aften d. 10. majog der i henhold til lovenes pg. 7 træffe be-

stemmelser om, hvorvidt de 7 afdelingerskal være pligtig til at optage arbejdet påde i overenskomsten fastsatte foreløbige

betingelser. Resultatet af afstemningenmå tilstilles forretningsføreren telegrafisktorsdag morgen d. 11. maj.

Der stemmes skriftligt, således at de,der stemmer for at overenskomsten bør

tages til følge, skriver ja, og de øvrige nej.Det samlede. stemmetal, for eller imod, bli-

ver det afgørende. Såfremt Arbejdsgiver-foreningen som følge af fagforbundenesbeslutning og som følge af, at et flertal af

OPGAVER:

Snedkerforbundets medlemmer' vedta-'

ger, at overenskomsten skal træde i kraft,

beslutter at hæve lockouten, log det'

desuagtet viser sig, at enkelte afdelingerikke vil bøje sig for flertallets beslutning,kan disse afdelinger ikke længere tilhøre

Snedkerforbundet«.

I.Chr. Petersen anbefalede på hoved-

bestyrelsens vegne denne resolution. Ef-

ter en meget livlig debat forkastedes reso-

lutionen med 88 nej mod 48 ja. 8 stemme-

sedler var blanke.

Møde afholdtes den 14. maj 1899.

Punkt 1. En skrivelse fra hovedbestyrel-sen.

Sidste stykke var følgende:»Så snart at overenskomsten var ved-

taget i afdelingerne, blev dette meddelt De

samvirkende Fagforbund. Dettes for-

retningsudvalg har imidlertid i går udtalt,

at de i henhold til beslutningen på for-

, bundsbestyrelsens møde først anser sig

forpligtet til at understøtte de udelukkede

fra den dag, altså mandag d. 15. maj, da

Arbejdsgiverforeningen nægtede at re-

spektere overenskomsten. Da man ligele-des fra udvalgets side påstår, at der endnu

ikke blandt de organiserede arbejdere har

været nogen sympati for den kamp sned-

kerne førte,har man ikke anset det for mu-

ligt for indeværende uge at skaffe de nød-

vendige midler tilveje.Den egentlige understøttelse fra De

samvirkende Fagforbunds side vil heref-

ter først blive os udbetalt lørdagen den 27.

maj; men vil man dog, såfremt det er

muligt, yde os nogen understøttelse først-

kommende lørdag.'

Da vi imidlertid må befrygte, at lock-

outens omfang i næste uge vil have anta-

get en sådan størrelse, at det vil blive umu-

ligt at skaffe ret mange penge tilveje, må vi

[Reaktioneri to lokalforeninge'r 15

indtrængendeopfordre vore kolleger til at

, gøre alt, hvad der står i deres magt for hos ›

de øvrige organisationer i byerne at skaf-

fe midler tilveje.Forbundets beholdning er opbrugt, og

klarede vi jo endda kun sidste uges tarve-

lige understøttelse ved hjælp af lån. Der vil

altså for indeværende uge kun blive tilstil-

let afdelingerne det beløb, som det lykkes

os at erholde hos De samvirkende Fag-

forbund«.

Efter denne skrivelses oplæsning ud-

spandt der sig en livlig diskussion. Alle ta-

lerne var enige om, at de udelukkede var

forurettet, og der herskede på mødet en

stærk misstemning mod De samvirkende

Fagforbund. Det overlodes til bestyrelsenaf affatte en resolution, der tilkendegavden stedlige afdelings misfornøjelse med

DSF.

Møde afholdtes den 19. maj.

Punkt 2. Følgende resolution vedtoges:

»Generalforsamlingen misbilliger den

fremgangsmåde, som De samvirkende

Fagforbund har brugt over for Snedker-

forbundet og specielt over for de afdelin-

ger, som uden egen skyld er udelukkede,

og må vi bestemt hævde, at de udeluk- ,'

kede i henhold til DsF's love er berettigettil understøttelse at regne fra en uge efter

den dag, udelukkelsen er sket. For den

herværende afdelings vedkommende må

det ligeledes udtales, at da lønordningenher i følge regulativet er gyldigt til 1. april

1901, mener herværende afdeling at være i

særlig grad forurettet ved lockouten, og at

derfor afdelingen må beklage den stilling,som De samvirkende Fagforbund har ind-

taget over for den.«

Denne resolution vedtoges enstem-

migt.

Hvordan er reaktionen på DsF's politik under snedkerkonflikten? Hvilken mening har de to lokalforeningerom, hvilken instans i fagbe-vægelsen, der skal have det afgørende ord ved overenskomstersvedtagelse?

9. Møde i Arbejdernes Fællesorganisationi Århu20. maj 1899. ›

Referat i forhandlingsprotokollen for Snedkernes

Fagforening.

Dette møde var sammenkaldt efter Sned-

kernes Fagforenings ønske. Denne fore-

ning ønskede at klargøre dens stilling un- ⁄

der lockouten. Dagsordenen var lock-

outen.

Formanden aflagde en vidtløftig beret-

ning fra De samvirkende Fagforbunds re-

præsentantmøde, kritiserede specielt for-

retningsfører Christiansens optræden. I.

Chr. Petersen forklarede snedkernes stil-

ling, specielt den stedlige afdelings, og ret-

tede et stærkt angreb mod DsF og mod

fællesbestyrelsens formand Jakob Jen-

sen. Der udspandt sig en ret skarp diskus-

sion mellem Jakob Jensen og I. Chr. Peter-

sen. Stemningen var overvejende for sned-

kerne. F. Jørgensen rettede et hårdt an-

greb mod maler Jensen, specielt for hans

tale den 1. maj på Fælleden i København',

idet taleren hævdede, at snedkernes or-

ganisation var en af de bedste'i Danmark

' J. Jensen havde i sin 1. maj-tale manet

fagbevægelsen til mådehold i generelle ven-

dinger. Organisationen skulle ikke bruges til

at hugge med i blinde. Han havde ikke direkte

nævnt snedkerkonflikten.

16 Et angreb på arbejderlederne

og havde fortjent en bedre behandling end

den, den nu var tildelt af DsF. Snedkerne

havde sikkert fået en vægtig støtte fra de

stedlige organisationer, hvis ikke Ar-

bejdsgiverforeningen havde erklæret lock-

out for næsten alle fag henhørende under

De samvirkende Fagforbund. Denne

lockout skulle træde i kraft onsdagen den

24. maj. Derfor skubbedes snedkernes sagtil side, og de øvrige talere drejede sig nær-mest om generallockouten.

. Redaktør Harald Jensen foreslog en re-

solution -som tilsagde DsF støtte i den

kommende strid og i fremtiden. Denne re-

solution vedtoges næsten enstemmigt.Snedkernes Fagforenings bestyrelse stem-

te ikke.

10. Demokratens referat 23. maj.

UdsmidningenEt tillidsvotum til ledelsen for De samvir-

kende FagforbundI lørdags aftes afholdt Arbejderorganisa-tionernes Fællesbestyrelse i Århus møde.

Mødet var oprindelig sammenkaldt'i an-

ledning af snedkerlockouten. Men med

den vending, sagerne i de sidste dage hav-

de taget, kom forhandlingen ganske na-

turligt til mere at dreje sig om den fare-

truende generallockout.Formanden for Snedkernes Fagfore-

ning i Århus,Petersen, gav en redegørelsefor snedkerlockouten, hvori han pointe-

OPGAVER:

rede, at mestrene havde brudt den trufne

overenskomst ved at erklære lockout.

Formanden for De samvirkende Fag-foreninger, Jakob Jensen, betonede, at Ar-

bejdsgiverforeningen i de sidste to år si-

den sidste forlig stadig havde pønset på en

generallockout for at knuse arbejdernesorganisationer. Da de ikke havde kunnet

finde anden lejlighed, benyttede de den

jyske snedkerstrejke til at etablere gene-

rallockout. Hensigten er bl.a. den at få op-rettet en »voldgiftsdomstol«,der fratagerarbejderforeningerne al indflydelse på ar-

bejdsforholdenes ordning og binder dem

på alle ender og kanter. Da man ikke har

kunnet opnå dette hidtil, vil man søge at nå

en sådan »voldgiñsdomstol« ved hjælp af

generallockouter.Harald Jensen fremsatte under stærk

tilslutning en opfordring til at følge De

samvirkende Fagforbunds hovedledelse;den ville sikkert være i stand til at føre ar-

bejderorganisationerne ubeskadigede ud

af lockouten. De to sidste beslutninger af

De samvirkende Fagforbund rummer et

fuldt ud værdigt svar til arbejdsgiverne ogi

er et godt udtryk for de organiserede ar-

bejderes tanker.

Murer A.P. Jensen udtalte ligeledes sin

tilslutning og tak til ledelsen for De sam-

virkende Fagforbund. Vi skal nok ride

stormen af.

SadelrnagerChristensen: Det må ikke

lykkes arbejdskøberne at drive selv den

mindste kile ind i organ'isationeme, så vil

mange års arbejde være spildt.Jakob Jensen: Vi må gøre bygmestre-

ne klart, at de ved lockoiitenmedvirker til

deres egen ruin. Hvad kandet nytte, at de

bygger huse, når de samtidigbidrager til at

forarme arbejderne, så ikke kan betale

en ordentlig husleje. Arbejdernemå ikke

gå fra nogen plads, før bliver jaget ud,og når viførst er kommenud, skal de kom-me til at købe os ind. Nu'har vi længenok

ladet os gøre nar ad. Vi er gået ind på over-

enskomster, ofte for Heri;år; men mestre-

ne har brudt dem gang efter gang, brudt

deres ord, så ofte de en grille.Red. Sabroe: Indignationenblandt ar-

bejderne er meget stor, og det er naturligt.Arbejdsgiverforeningen ,begynder deres

redegørelse med en usnndhed, og hele

dens færd er uærlig,Arbejdsgiverforenin-gen forlanger selvstyret afskaffet i vore or-

ganisationer. Det kan arbejderne aldriggodkende; vi vil beholde vort selvstyre i

vore egne anliggender.'

En række talere havde for øvrigt ordet.

Følgende af Harald Jensen fremsatte

resolution vedtoges enstemmigt: »De for- .

samlede bestyrelser for :Århus arbejder-organisationer udtaler sin tillid til De sam-

virkende Fagforbunds repræsentantskabog lover af al evne at støtte dette i dets

kamp for det store heles vel.'

Arbejdsgiverne har ønsket kamp og på-

tvunget arbejderorganisationerne denne.

Århus arbejderorganisationers tillids-

mænd udtaler, at de er beredt til at modta-

ge kampen og er forvisset om, at arbej-derne ikke vil sky noget offer for at værge

deres organisationer og: medbestemmel-

sesret over arbejdsvilkårene«.

Hvilke forskelle er der på de to referater af det samme møde? Overvej grundene hertil! Hvilke momenter betones særligi Demokratens

referat og hvorfor?

Et angreb på arbejderlederne

1 1. Aarhuus Stiftstidende 4. juni 1899.

Vi anklager - hvor er de skyldige?Beviser for forræderiet.

I alle samfundskredse følges den store ar-

bejdsstandsm'ng med bekymret interesse,

og om der end i de forSkelligepartier er en

forskellig opfattelse af den nødvendighed,.

der har fremkaldt lockouten, så er der hos

alle, sikkert også blandt arbejdsgivere og

arbejdere, en fælles følelse af, at den krig,

der nu råder i landet, er en ulykke for det

hele folk.

Men netop derfor vokser også dagligtdet store publikums krav om at komme til

bunds i denne sag, at få rede på, hos hvem

skylden ligger. Det går vel her, som altid

ved en konflikt, at der er skyld på begge si-

der; men offentligheden forlanger med ret-

te klar oplysning om dels, hvem af parter-

ne, der er den mest skyldige, og dels hvem

der har forårsaget det afgørende skridt,som har bragt krigsluen til at slå ud.

Hvad nu det første spørgsmål angâr,

synes der efter de offentligheden forelagte

dokumenter ingen tvivl at være om, at der

ved fagforeningernes voksende overmod i

de senere år virkelig er bl'Bvet ganske utå-

lelige forhold på værkstederne og at-

bejdspladserne mellem svendeog mestre.

Hvem har foranlediget krigen?Dette spørgsmålmá publikum have kla-ret tydeligt og bestemt uden udenoms-

snak. Her kræves fuldt lys, og enhver,der

kan, má bidrage til at fâ dbtte punkt stillet

frem i fuld sandhed. '

Som man ved, har lockputen sin oprin-delse fra konflikteni snedkerfageti de 7 jy- .

› 1 1

ske byer. Efterat der længe var forhand-

let frem og tilbage mellem mestre og sven-

de, enedes Arbejdsgiverforeningen og De

samvirkende F agforbunds bestyrelse om-

sider om en overenskomst, hvorved stri-

den i de 7 jyske byer skulle hæves, og der-

med måtte arbejdsgivernealtså antage, at

denne konfliktvar endt. Snedkerforbun-

dets forretningsfører,Christiansen, send-

tes nu ud til de 7 byer for at få overens-

komsten accepteret af svendene. Men her

skete« det mærkelige, at snedkersvendene i

7 jyske byer trOdsede deres egen for-

bundsbestyrelse, ja alle danske fagfore-ningers overbestyrelse og forkastede over-

enskomsten! Det så jo allerede meget be-

synderligt ud.De samvirkende Fagforbunds be-

styrelse ville daforsøge endnu engang og

sendte igen overenskomsten ud til afstem-

ning; men atter forkastedes den! Og da

overenskomsten således to gange var for-

kastet, havde Arbejdsgiverforeningen ikke

andet at gøre end at erklære lockout. Først' efter at denne var trådt i kraft, blev over-

enskomsten ved en tredje afstemning i de

syv jyske byer vedtaget; men da var det

for sent og desuden meldte så samtidigtKøbenhavns bygningssnedkere sig ud af

De samvirkende'Fagforbund,således at

disses bestyrelse ikke kunne slutte fred påalles vegne.

'

Hele denne historie ser allerede i sine

hovedtrækhøjst mystisk ud. Det ville

nemlig være mere end mærkeligt, om vir-

kelig en 2-300 snedkersvende i syv jyskebyer skulle handle stik imod deres organi-sation og overorganisationsønsker og

vedtagelser, og ganske ubegribelig blev

disse svendes stilling, idet de anden gang

gik imod deres førere. Det var jo et kom-

plet oprør, som måtte vække den største

opmærksomhed.Det varede imidlertid ikke længe, inden

der begyndte at opstå rygter, som gav en

helt anden forklaring, og som gik ud på, at

snedkersvendene i de 7 jyske byer havde

forkastet overenskomsten efter opfor-dring fra forretningsfører Christiansen.

Ja, forholdt det sig således, var snedker- ›

svendenes adfærd ganske vist forklarlig;men så var der jo fra førernes side begåetet skammeligt forræderi, som man næppe

heller kunne anse for muligt.

Rygterneheromfandt doghurtigtvejtil

offentligheden, men fremkaldte intet be-

stemt dementi, hverken fra forretnings-

I

fører Christiansen eller fra De samvir-4

kende F agforbunds formand, folketings-mand J. Jensen. Dog fandt hr. Jensen sigforanlediget til den 25. maj iet interview til

Dannebrog at erklære, at »Fagforbunde-ne loyalt havde gjort alt, hvad de kunne,

: - 'y›

-J-inj,

for at få snedkeroverenskomsten respek-

teret, samt at forretningsfører Christian-

sen til ham havde udtalt, at han så varmt,

som han kunne, havde anbefalet de jyskesvende at vedtage overenskomsten«.

Dagen efter erklærede rigtignok forret-;

ningsfører Christiansen til Politiken, »at

han ikke direkte havde anbefalet svende-

ne denne vedtagelse«.I tirsdags var socialistredaktør Brese-

- mann fra Ålborg- en af de 7 jyske byer -i

Helsingør, hvor han ved et offentligt mø-

de udtalte, »at Snedkerforbundets forret-

ningsfører ikke havde foretaget noget, der

kunne influere på svendenes afstemning,forinden denne havde fundet sted. Først

da overenskomsten var forkastet, sagdehan, at man ikke ville være utilfreds med

forkastelsen, idet svendene, i fald den var

vedtaget, ville have fået en lønnedsættel-

se«.

_

Allerede ved disse udtalelser vækkes

der absolut en formodning om, at både hr.

maler J. Jensen og forretningsfører Chri-

stiansen har haft en finger med i spillet ved

forkastelsen af overenskomsten i de 7

jyske byer. Men man behøver ikke at bli-

ve stående ved formodningen alene, thi

der foreligger beviser for denne brøde. Vi

skal nævnevdem:

I. Har redaktør Reventlow i Nordjyl-land offentliggjort et brev fra en snedker-

svend, der var til stede ved de møder i Ål-

borg, hvor snedkersvendene forkastede

overenskomsten. Denne svend skriver:

ȁlborgden 22-5-99.

Dersom det kan have interesse for

Dem, så meddeles herved, at den repræ-

sentant, som var sendt fra København

herover til fagforeningen for at få den til at

bøje sig for forliget af 15-4-99, udtalte, at

forbundet og mesterforeningen var kom-

met til en overenskomst; men forbundetønskede helst, at afdelingen forkastededen. Spørg vedkommende derom, og De

skal se, han tør ikke benægte det«.

II. Den 24. maj skrev arkitekt F.A.

Thomsen i Slagelseposten: »Den 14. aprilvedtog Snedkerforbundets bestyrelse at

søge den mellem De samvirkende F agfor-bund og Arbejdsgiverforeningens for-

retningsudvalgunder medvirkning af sel-

ve Snedkerforbundets bestyrelse trufne

overenskomst angående snedkerkonflik-

ten kuldkastet. Desuagtet mødte Sned-

kerforbundets forretningsfører hr. Chri-

stiansen dagen efter - den 15. april -

og un-

derskrev denne overenskomst uden at

meddelenoget om forbundets bestyrelsesbeslutning om dens forkastelse. Rimeligvisfordi bestyrelsen manglede mod til selv at

træde frem, rejste så hr. Christiansen til

Jylland ogforanledigede, at svendene i de

Et angreb på arbejderlederne›

[7

7 jyske byer forkastede overenskomstenn.Til disse fuldgyldige beviser fra mænd,

der er rede til med deres ed, at bevidne

deres udsagn, skulle vi idag føje følgende,som vi selv har indhentet fra 2 af de 7 jy-ske byer:

Her er et ligeledes under eds tilbud af-

givet referat fra en mand, der har talt med

4 snedkersvende, som' har overværetde

møder, hvor overenskomsten blev forka-

stet.

III. Samtale med en snedkersvend.

Spørgsmål: Hvorledes turde svendene

stemme mod den af Fagforbundene ved-

tagne overenskomst? Svar: Vi blev jo

opfordret dertil.

IV. Samtale med en anden snedker-

svend.

Spørgsmål: Opfordrede Christiansen

svendene til at vedtage overenskomsten?

Svar: Nej!

Spørgsmål: Opfordrede han da sven-

dene til at forkaste den? Svar: Nej.

Spørgsmål: Plejer svendene således at

forkaste, hvad deres bestyrelse vedtager?Svar: Vi fik jo ikke indtrykket af, at vi

skulle vedtage overenskomsten; men var

Martin Olsen kommet i stedet for Chri-

stiansen, så havde vi vedtaget den.'

V. Samtale med en tredje snedker-

svend.

Spørgsmål: Opfordrede Christiansensvendene til at vedtage overenskomsten?

Svar: Nej.Spørgsmål: Opfordrede han da til for-

kastelse? Svar: Ikke sådan rent ud. Jeg hu-

sker jo ikke ordene bestemt; men han sag-

de, at svendene i de andre byer havde for-

kastet overenskomsten, så vi måtte vel

helst gøre det samme.

VI. Samtale med en fjerde snedker-

svend. '

Spørgsmål: Maler Jensen har hævdet

over for Dannebrog, at der fra fagfor-bundsbestyrelsens side blev gjort, hvad

der kunne gøres for at få overenskomsten

vedtaget, og at Christiansen over for ham

har påstået at have anbefalet overens-

komsten så varmt, han kunne. Passer det?

Svar: Dannebrog må have misforstået

maler Jensen. Han kan ikke have sagt så-

ledes, nâr sandheden skulle følges.Vi ville nu henstille til enhver, der har

gjort sig bekendt med disse beviser, om de

ikke er tilstrækkeligoplysende, og vi ville

særlig bede arbejderne at gennemlæse

dem, for at de deraf kunne skønne, hvor-

ledes deres førere handler med dem,

fører dem bag lyset og misbruger dem i

egen interesse. For ingen kan der være

tvivl om, at her er der begået et forræderi,

og med de oplysninger, vi nu har for os, er

vi forvisset om, at de nuværende samvir-

.F'H'n

.1.-le5-

nu”

18 Et angreb på arbejderlederne

kende Fagforbunds formand,hr. folke-

tingsmand J. Jensen og Snedkerforbun-

dets forretningsfører Christiansen har

løjet over for arbejderne og ojfentlighe-den og over for Arbejdsgiverforeningenhar bedrevet et frækt og skandaløstfbr-ræderi. l

Det er med velberåd hu, at vi har valgtdisse stærke udtryk, thi hensigten er at

tvinge de to mænd til at anlægge sag imod

os, for at vi under denne kunne blive sat i

stand til at føre vidner for rigtigheden af de

beviser, vi har fremsat imod dem. Det

forekommer os at være af største vigtig-hed for alle, for arbejderne ikke mindre

end for arbejdsgiverneog allermest for det

store publikum, at dette punkt i striden,det, hvorfra hele den store lockout har ud-

viklet sig, bliver fuldt oplyst.Vi trøster os til for retten at føre beviset

for det begåedeforræd :ogdermed for,at det er fagforeninger ,

ledere, der har

villet krigen, og lige som bumch i sin tid

forfalskede Emserdepee for at få den

fransk-tyske krig i gang, ;sâledeshar disse

ledere begået et dobbeltåfalsumi den be-

stemte hensigt at fremkaldekonfliktenÅViventer nu bestemt at høre fra d'hrr. Jen-sen og Christiansen.

'

OPGAVER:

Hvad er formålet med denne artikel?

Hvad bygger dens argumentation på?Vurder på baggrund af kildeuddragene i hele afsnittet artiklens synspunkter og værdien af dens argumentation med henblik på J.

Jensens, DsF-ledelsens og Chr. Christiansens roller. i

rv-,.

aqua.:

GENERALLOCKOUTEN:ÅRSAG OG FORMÅL

Både under og efter lockouten diskuteredes de formodede »dybereliggende«årsager til konflikten og det dermed sammenhængendeN

spørgsmål: hvad tville Arbejdsgiverforeningen opnå med lockouten? I det følgende gives forskellige opfattelser af disse spørgsmål,her-

under af nogle af arbejdsgivernes centrale krav. Også nogle af kildeuddragene i andre afsnit kan være af interesse her.

Lookoutens årsager

12. E. Wünblad og Alsing Andersen: Det danske

socialdemokratis historie fra 1871 til 1921, II, 1921.

Den (lockouten) var overklassens sidste

forsøg på at knuse arbejdernes fagorgani-satoriske magt, at standse det arbejde,som - det så man -ikke blot for stedse ville

afskaffe arbejdsgivernes enevælde påværksted og fabrik, men også ville stille ar-

bejderklassen sideordnet med de øvrigeerhverv, ja, måske endog - i kraft af arbej-derklassens talmæssige størrelse og sam-

fundsmæssige betydning - give netopdenne klasse en dominerende stilling.Dette ville man forhindre, mens tid endnu

var. Derfor etableredes lockouten . . .

13. Uddrag af Arbejdsgiverforeningens redegørelsefor årsagerne til lockouten, offentliggjort 29. maj1899. Efter Arbejdsgiverforeningen gennem 25 år

1896-1921.

En forsamling som Arbejdsgiverforenin-»gens generalforsamling, en forsamlingaltså af repræsentanter, som med fuldt an-

svar for samtlige de både små og større

fagfæller, der har valgt dem, tager en

sådan beslutning, gør naturligvis ikke det-

te letsindigt af lyst til krig. Den er sig be-,

vidst, at det er et såre alvorligt skridt, der' volder store tab og ulemper lige såvel in-

den for arbejdsgivernes som inden for ar-

bejdernes kreds. Når generalforsamlingenaltså enstemmigt er gået med til at erklære

den store lockout, er det, fordi Arbejdsgi-

verforeningenvar tvunget dertil, fordi alle

forhandlingsmuligheder var udtømt ved

de jyske svendes gentagne forkastelse, ved

bygningssnedkernes udtræden og ved De

samvirkende Fagforbundsafvisning af de

stillede betingelser. Og generalforsamlin-gen tog, da kampen først var blevet nød-

vendig, ansvaret på sig, fordi den vidste sigi overensstemmelse med landets arbejds-

givere, der alle i en række af år har følt

trykket af ikke længere at have den nød-

vendige indflydelse på ledelsen af deres

egne forretninger; thi forholdene har ef-

terhânden udviklet sig således, atårbejde-ren fordrer som sin ret at komme og gåsom han vil; arbejdsgiverens kritik af ud-

ført arbejde mødes med trussel om at gå

og tage kammeraterne med, ja, i enkelte

fag findes en særlig opmuntring til at gå,thi arbejderen har da ret til understøttelse

som »arbejdsløs«. Arbejderen bestem-

mer fordelingen af arbejdet, hvor mange

arbejdere, der skal anvendes osv.; hvis ar-

bejdsgiverens dispositioner ikke fuldt ud

vinder arbejdernes bifald, får han ingenfolk, og det ses let, at arbejdsgiveren der-

ved hindres i, gennem hensigtsmæssig ar-

bejdsfordeling, at træffe sine dispositio-ner til arbejdets færdiggørelse i rette tid.

Arbejdsgiverens indflydelse på arbejds-

prisen er næsten ganske forsvundet; op-nås der ikke enighed, bliver arbejdet ikke

udført, og opnås der enighed mellem or-

ganisationerne, træffer arbejderne dog of-

te ensidig bestemmelse om højere priser.Når dertil kommer, at arbejderne i mange

tilfælde selv sætter grænsen for, hvor me-

get en arbejder må bestille og fortjene og

derved fremkalder et systematisk driveri,vil enhver af disse eksempler, der let kan

forøges, indse, at man er ude i forhold, der

i længden virker fuldstændig ødelæggen-de.

Derfor er denne kamp et rent nødvær-

ge, det er en kamp for arbejdsgivernes ek-

sistens og derigennem for landets hånd-

værk og industri, thi intet håndværk og in-

gen industri vil kunne bestå, når ikke ar-

bejdsgiveren, der over for publikum har

pligterne og ansvaret, og som skal kæmpemed indlandets og udlandets konkurren-

ce, har den fornødne bestemmelse ved ar-

bejdets hele ordning. _

1 14. Nordjylland 18. juli 1899.

Etatsrád Andersen taler

På et politisk møde i Hurup i forgårs ret-

tede lærer Fabricius en forespørgsel an-

gående lockouten til etatsråd N. Ander-

sen, der iflg. Thisted Amtsavis svarede

hertil:

Hvorledes min stilling til spørgsmåletom lockouten er, vil jo være givet derved,at jeg som formand for Arbejdsgiverfore-ningen står i spidsen for en af de stridende

parter; men samtidig vil jeg sige, at den

tanke hos arbejdsgiverne at samle sig til

fælles modstand mod de aldeles over-

drevne og urimelige krav, der stilles fra ar-

bejdernes side, ingenlunde er ny. I de sid-

ste 3-4 år har der ikke været nogen strid,uden at man har tænkt sig muligheden af

en lockout; men jeg har hver gang været

betænkelig. Men nu var lockouten blevet

en nødvendighed.Jeg er ikke nogen års-

unge; men det ansvar, som jeg nu har ta-

get på mig ved denne krigserklæring, øn-

sker jeg end ikke min værste fjende. Men

forholdene var blevet så kritiske, at der var

intet andet for.i

Min mening om lockouten er denne:

Denne krig måtte og må afsluttes, så snart

ske kan, men uden at resultaterne forspil-des af de store økonomiske ofre, som den

har kostet. Det resultat, der må nås, er, at

man overbeviser arbejderne om, at der er

fare ved at stille alt for overdrevne og uri-

melige krav, og det er en nødvendighed,at

de bibringes denne overbevisning, fordi

deres ledere nu i årevis har indprentet dem,at når de blot var enige, kunne ingen mod-

stå dem, og at en fast sammenslutning af

arbejdsgiverne var en umulighed. Men til-

gangen til Arbejdsgiverforeningen, der er

20 Lockoutensårsager

fortSat til de allerseneste dage, er det badi

ste tegn for nødvendighedenaf lockou-

ten. . . . Lockouten har været en nødven-

dighed, dersom man endnu ville oprethol-de håndværk og industri som brugeligenæringsveje her i landet, og for at sætte en

stopper for de urimelige krav, der er rejstfra arbejdernes side, og den kan ikke slut-

tes, førend man når et resultat i den hense-

ende, der står i forhold til de økonomiske

ofre, der har måttet bringes.

15. Opråb fra arbejdsgiverne i Nakskov 8. juni 1899.

Trykt i C. From-Petersen: Festskrift i anledning af

Dansk Tømrer-Forbunds 25-års jubilæum 1890 -

18. maj- 1915.1915, s. 213.'

Til publikumUndertegnede arbejdsgivere i Nakskov,der er medlemmer af Dansk Mester- og

Arbejdsgiverforening, tillader sig at hen-

vende sig til publikum i by og på land om

støtte i den kamp, vi har set os nødsaget til

at tage på os for at få indført nogenlunde

tålelige tilstande i vore værksteder og påvore arbejdspladser.

En arbejder er sin løn værd, og vi tør

hævde, at man ikke fra arbejdsgivernes si-'

de noget øjeblik har tænkt på at gå arbej-'

derne for nær eller at angribe deres ret til at

OPGAVER:

organisere sig til fremme af deres beretti-

gede interesser. Men vi har også vore in-

teresser at hævde, og forhold som de, der

havde udviklet sig ved de socialistiske fag-lige organisationers, indblanding på alle

områder, truede med at 'lægge al magtenind under disse organisationer, og at sæt-

te os som arbejdsgivere ganske ud af le-

delsen af vore forskellige virksomheder og

at træde hindrende i vejen for, at vi kunne

træffe de for disse virksomheder hensigts-mæssige foranstaltninger.

I første række står kampen mod os;

-men vi har den tillid til publikums sunde

sans, at man vil forstå, at det i virkelighe-den er hele det arbejdsgivende, købende

og forbrugende publikums interesser, det

gælder. Skal de socialdemokratiske orga-

nisationer nemlig få held til at indføre helt

naturstridige forhold mellem arbejder og

arbejdsgiver i håndværk og' industri, er

dermed vejen banet for det næste skridt,der vil blive rettet direkte med alle andre

arbejdsgivere, også mod landbrugets ar-I

bejdsgivere. Hertil kommer, at hvis et-t

hvert i en hvilken som helst retning gåen-de krav fra arbejderorganisationerne og

ved disses magt skal kunne føres igennemuden synderlig modstand, vil disse krav

Gør rede for de årsager til lockoutens udbrud som kommer til udtryk i kilderne.

Undersøg ophavsmandens politiske baggrund.Vurder argumentationen i den enkelte kilde med henblik på at formulere din egen stillingtagen.

16. Uddrag af redaktør Chr. Reventlows pjece:Den store arbejdsstandsning og dennes dybeste

årsag: En dokumentation. (Dateret 30. juni 1899).

Den store arbejdsstandsning kom næppe

uventet for nogen af dem, som i de senere

år på nært hold og med nogen opmærk-somhed har fulgt udviklingen inden for ar-

bejdsforholdene og arbejderorganisatio-nerne. Der kunne være spørgsmål om,

hvorvidt den ville indtræde i år eller om et

år eller to; men sikkert var det, at den

måtte komme som en uafvendelig konse-

kvens af alt, hvad der foregik.

Arbejdernes organisationer er en na-

turlig, for ikke at sige nødvendig ting. . . .

Jeg skal ikke her komme ind på at skildre

de faglige organisationers historie, men

kun hævde deres absolutte berettigelse.

Anvendt på rette måde kunne de fagli-

ge sammenslutninger afføde meget godt.Det har derfor næppe været, til gavn, når

dei Danmark fra mange sider er blevet be-

tragtet med manglende forståelse og ofte

\

bekæmpet på en mindre heldig måde, om

end dette noget kan undskyldes derved, at

fagforeningerne straks ved deres frem-

komst her i landet havde til hovedopgaveat være banebrydere for socialismen, og at

de stadig siden den tid har dannet grund-

laget for vort hjemlige socialistiske parti

og været hovedarnestedet for dettes agi-tation. . . . Det er da her, den dybeste år-

sag ligger til den udvikling, der har affødt

den store arbejdsstandsning.Man skelner nok i de almindelige be-

tragtninger, der i denne tid fremsættes, på

en meget skarp måde mellem arbejderne

0g arbejdsgiverne. Man udvikler med stor

dybsindighed, hvorledes der mellem disse

to faktorer i produktionen må være en for-

skel, som de første har overskredet på en

sådan måde, at der efterhånden*er frem-

kommet tilstande af den art, at de sidste

som nødværge har måttet gribe til den sto-

re lockout for atter at få tilvejebragt ro og

fred i arbejdsforholdet 0g fornødne betin-

gelser for en ordnet produktion.Men for den, der kender noget til den

i

hurtigt antage sådanne 4' ensioner, at

udførelsen af al slags ar 'I''de vil blive så

bekosteligt, at det vil blii'realvorligt føle-

ligt for publikum og ikkeêvilkomme til at

stå i noget rimeligt forhåndtil vort lands

økonomiske tilstand overhovedet.Med dette for øje er vi tillader os at

anmode om publikums bistand i kampen,en bistand, som kan ydesos dels ved, at

man opsætter med alle stbrrearbejder og i

det hele af alle sådanne anbejderi vore for-

skellige fag, hvis udførelse på nogen mu-

lig måde kan opsættes, dg at man undla-

der at antage arbejdere, derer under lock-

outen, til udførelsen af nbgetslags arbej-de. Ved at antage sådanne arbejdere for-_hales kun afslutningen på lockouten til

skade for publikum og for os og i virkelig-heden også til skade for;arbejderne selv,der heller ikke kan have gavnaf en forha-

ling af stridens afslutning.Det er en selvfølge, at vi bestemt går ud

fra, at ingen af vore kolleger blandt hånd-

værksmestrene i byerne ogpå landet, som

ikke er under arbejdsgiverorganisationer-ne, vil vise en sådan mangelpå hensyn til

deres egne interesser, at de antager sven-

de, som er under lockouten.

(navnene)

danske arbejder, er denne forklaring ikke

udtømmende.Man kender vel ikke fra

hans side til den anspæudtearbejdsydel-se, som præsteres af arbeiidemei udlandet

i tilsvarende fag. Men han er dog af natur

solid og påpasselig,trofasti sine sympati-er, et bravt menneske, en god kammerat

og tilstrækkelig intelligentog forudseen-de til ikke uden megen stærk påvirkningat

lade sig ophidse til at begå dårskaber.

Ikke heller er en henvisningtil fagfore-

ningernes eksistens tilstrækkelig til at

godtgøre, at forholdene inåtte udvikle sig

på den måde, at det store sammenstød

blev uundgåeligt. Det nemlig hverken

arbejderen som arbejderQler hans brug af

de organisationer, der kim er en naturligkonsekvens af hele udviklingen,der er

skyld i disse forhold.

Nej, grunden til miserenligger 'et helt

andet sted. Den ligger i indførelse af socia-

lismert ifagforeningerne.

Hvad er socialisme?iltusinder af til-

fælde vil man fra højrismænd,venstre-

mænd og socialiSterfå det svar, at socia-

lisme er bestræbelsefor at forbedre kåre-

ne for de små i samfundet, at det er arbej-det for en højere løn, mindre arbejdstid,humane reformer og i det hele for at hæve

de fortryktes stilling. Og når nogle, for at

opnå dette, giver sig til at strejke, er de i

særlig grad socialister.Denne opfattelse er selvfølgelig i høje-

ste grad forkert.

Socialismen er en særlig lære, hvis ind-

hold også finder fuldt udtryk i folketings-mand K.M. Klausens grundlovstale i

1895, da han ifølge Social-Demokraten

»påvistedet håbløse i at ville bygge noget

nyt på det gamle samfund« og udtalte:

»Lad os ikke stirre os blinde, hverken på\

den ene elle'r den anden reform, men lad os

stræbe mod det endelige mål, den sociali-

stiske stat«.

Socialismen må . . . bygge på en stadigog stærk utilfredshed med de herskende

tilstande. Jo mere tilfredshed, der kan op-

nås, jo mindre jordbund vil der være for

den socialistiske agitation. Folk ville selv-

følgelig ikke sætte noget ind på at lave et

nyt samfund, når de så, der kunne opnås

virkelige goder' under det nuværende.

Men for socialismens eksistens er det

nødvendigt,at utilfredsheden holdes ved-

lige. Og resultatet er blevet den hidsende

agitation,som proklameres i det sociali-

stiske program.

På grundlag af denne bundfalske lærehar den socialistiske agitation da opført en

sand heksedans med arbejderne. Disse er

blevet fyldt med had og mistænkelig-

gørelse mod »det rådne samfund« og mod

»de kapitalistiske udbyttere«,samtidig med

at fagforeningsbevægelsen blev en trap-

pestige, op ad hvilken Socialdemokratiets

politiske ærgerrighederkravlede til ære og

værdighed. Disse elementer har forstået,\ at indpodningen af den socialistiske bak-

terie i de faglige foreninger skabte den bøl-

ge, der kunne føre dem til snart en hvilken

som helst tillidspost eller bestilling, idet

den samtidig holdt den utilfredshed ved-

lige, som skulle bære dem op.

'De socialistiske interesser kræver, at

mestrene og arbejdsgivernebetragtes som

dødstjender,at arbejdet føles som et sla-

veåg, og at hele samfundet kun synes at

være et hjemsted for den blodigste uret-

færdighed og tyranni. Og uden stands-

ning fortsættes bestræbelserne for gen-

nem uafladelige kampe at tilintetgørede

resultater, som gennem organisationerneog tidens udvikling kunne indvindes for

arbejderne. Ved kravene om løn og ar-

bejdstid tages det mindst mulige hensyntil konjunktureme eller til udlandets kon-

kurrence; Og kunne de økonomiske re-

sultater, arbejdernes fremskridt i rent ma-

terielt velvære, ikke helt ødelægges gen-

nem disse kampe, så neutraliseres de gen-

nem en sådan demoralisation af selve ar-

bejdsforholdene som den, dernu endelighar tvunget os ud i den store lockout.

17. Gustav Bang: Herre i eget hus.

Social-Demokraten 17. aug. 1899.

De lockoutende arbejdskøbere vil have ret

til på egen hånd at fastsætte Værksteds-

regler, som husfaderen i gamle dage fast-

satte husordenen. Hele lockouten er af ar-

bejdskøbernes presse skildret som en

kamp for at blive herre i eget hus.

»Herre i eget hus«, hvor lyder ikke dette

krav naturligt og berettiget! Og hvor kom-

mer ikke arbejderne, der hårdnakket væg-

rer sig ved at gå ind på denne fordring, til

at stå i et ilde lys, som urostiftere og or-

densforstyrrere, der vil gøre ufred i anden

mands hus, som mennesker, for hvem in-

tet er ukrænkeligt,ikke engangsætningenom, at »mit hus er min borg«, og der er

kun jeg selv herre.

Og dog er denne fordring måske den

brutaleste og reaktionæreste af alle dem,

arbejdskøberne har fremsat -

og det vil

ikke sige lidt. Og de blade, der fremstiller

den som retmæssig og i sin gode orden og

sværterarbejderne, der nægter at aner-

kende den, spekulerer kun i deres læseres

dumhed og uvidenhed.

Sagen er den, at når arbejdskøberneskrav om eneherredømme på arbejdsplad-serne fremstilles som ensbetydende med

kravet om ret til at være herre i eget hus, så

er dette falsk. De to begreber har intet med

hinanden at gøre. Lige så fuldt socialde-

mokratiet anerkender enhvers ret til at

indrette sig i sit private liv, som han selv ly-ster, lige så energisk må det i arbejder-standens, i fremskridtets, i kulturens in-

teresse modsætte sig arbejdskøbernes for-

dring om selv at være de enerådende på ar-

bejdspladserne. Kunne denne fordringgennemføres, og blev den ført ud i sine

yderste konsekvenser, ville den betyde et

tilbageskridt i kultur, en etablering af træl-

leagtige tilstande. Men de 'danske arbej-dere lader sig ikke gøre til slaver.

. . . (Herefter følger en redegørelse for for-

holdet mester/ svend i lavstiden).Men nu skriver vi 1899 og ikke 1799,

og i de 100 år er industrien her som over-

alt i verden undergået en revolution. Nu

har vi ikke længere 1 svend i gennemsnitfor hvert københavnsk værksted, men

Lockoutens årsager 21

mellem 6 og 7 arbejdere, og når vi ser bort

fra disse småbitte værksteder, hvor me-

steren arbejder alene uden nogen frem-

med medhjælp, finder vi endog 10 arbej-dere for hver 1 selvstændig producent. Af

den københavnske arbejderstand er kun15 % sysselsat i småbedrifter, hvor det

højeste arbejdertal er 5; 22 % er sysselsatimellemstore bedrifter med mellem 6 og 20

arbejdere; og 63 %, altså næsten to tred-

jedele, i storbedrifter med mindst 21 ar-

bejdere i hver. Således viste forholdet sig'

at være ved en industritælling, som blev

foretaget for to år siden; nu er udviklin-

gen sikkert skredet et godt stykke videre

frem ad samme bane. Det er storindustri-

en, som har holdt sit indtog, og som er,godt på vej til at fortrænge den gammel-dags håndværksmæssige småbedrift, hvor

der var plads for et patriarkalsk forholdmellem mester og svend.

Lønarbejdernes stilling er blevet en an-

den. Den arbejder, som er sysselsat i en

storbedrift, står uden noget håb om no-

gensinde selv at blive selvstændig produ-cent; han er og bliver lønarbejder hele sit

liv igennem, og al hans bestræbelse må

være rettet på at bedre sine vilkår under

den tilstand, hvori han nu engang er sat.

Arbejdskøberen føler sig heller ikke læn-

gere som den erfarne, læreren, i forhold til

sine arbejdere: det eneste punkt, hvori han

er dem overlegen, er hans kapitalbesid-delse; hans eneste formål i forhold til dem

er at suge så stor profit som muligt ud af

deres arbejdsevne. Den harmoni, der i

gamle dage var til stede mellem mester og

svend, brister; det patriarkalske, venska-

belige forhold afløses af det kolde penge-

forhold; der indtræder en stadig voksen-

de spænding mellem de to parter; som et

udslag af denne spænding er det, at ar-

bejdskøberne har foretaget deres forbry-deriske overfald på de danske arbejdere.

Den ydre forbindelse mellem hjem og

arbejdsplads brister. Havde det i gamledage været reglen, at hjem og værksted

var i samme hus, så bliver dette nu mere og

mere en undtagelse. Den store hånd-

værksmester eller fabrikant vælger sig bo-

lig et sted i byen og forretningslokale et an-

det; larmen fra værkstedet forstyrrer ikke

hans familie, når den sidder i den elegantedagligstue. Når mesteren har lukket dø-

ren til sin dagligstue bag sig, da er han ene

privatmand; befinder han sig derimod påsit værksted, da er han arbejdskøberen,der står over for de arbejdere, ved hvis slid

han lever.I

Men det er en selvfølge, at når hele ar-

bejdsforholdet er ændret sâledes, da må

der også finde omdannelser sted i det juri-diske forhold mellem arbejdskøber og ar-

22 Centralisme - decentralisme

bejder, om ikke den første skal etablere sigsom ren slavefoged. Det gammeldags hyg-gelige, patriarkalske forhold eksisterer

ikke mere; men det er ikke arbejderne, det

er selve den kapitalistiske udvikling, der

har udryddet det. I stedet for det afhæn-

gighedsforhold, der var naturligt under de

gamle tilstande og ikke føltes som ydmy-gende, fordi det kun betegnede et over-

gangsled, er nu trådt forholdet mellem frie

kontrahenter: Arbejderen sælger sin ar-

bejdskraft til arbejdskøberen for en vis

sum pr. time eller pr. stykke arbejde, han

.skal udføre. Men, når et sådant kontrakt-

forhold er til stede, da kan den ene af par-

terne ikke være enebestemmende over de

vilkår, hvorunder den anden part skal ar-

bejde; da må der træffes forholdsregler,som garanterer arbejderen, at de krav, der

på arbejdspladsen stilles til hans arbejds-

evne, og de vilkår, der overhovedet bydesham, svarer til de forudsætninger, hvor-

under han solgte sin arbejdskraft. Der-

med falder arbejdsgivernes fordring om at

være enebestemmende til jorden, som uri-

melig under de nye forhold.

Nødvendigheden af at indskrænke ar-

bejdskøbernes enevældige herredømme

over arbejdspladsen bliver så meget mere

indlysende, som man allerede har set ek-

sempler nok på, hvad et sådant enevælde

har medført. Et helvede for arbejderbe-

folkningen, en ødelæggelse af dens fy-siske sundhed, en tilbagegang i dens ån-

delige udvikling, en sum af ulykke og elen-

OPGAVER:

dighed har været følgen af udbytternes

ubegrænsede ret 'til at udbytte. En kampfor at indskrænke denne ret bliver derfor

en kamp for kulturen, en kamp for den

menneskelige lykke.

Så længe arbejderne står uorganisere-de, er arbejdskøberen i stand til ved magt-

sprog at tvinge sin vilje igennem. Står de

derimod fast sammen i en fagorganisa-tion, fremtræder de som en magt over for

arbejdskøberen, en jævnbyrdigmagt, med

hvem han tvinges til at forhandle om ar-

bejdsvilkårene. Det er retten til medbe-

stemmelse, som arbejderne ad den fagligeorganisations vej har tilkæmpet sig. Det er

den konstitutionelle forfatning overført pådet sociale forhold, en overgangsform fra

den tilstand, hvor arbejdskøberenvar ene-

bestemmende, til den tilstand, da arbej-derne selv tager produktionen i deres hæn-

der og skyder arbejdskøberen ud som en

overlevet rest fra svundne tider.

Men her er det modstanden fra ar-

bejdskøbernesside er sejgest og mest

fanatisk; de kan til nød finde sig i, at staten

griber ind for at begrænse arbejderudsug-

ningen i dens blodigste skikkelse; men at

arbejderne selv vil have et ord at sige, for-

arger og ophidser dem. De er stadig hilde-

dei den forestilling, at arbejderne er til for

deres skyld, og at når de blot får så stor en

løn, at de ikke sulter ihjel, har de intet mere

at kræve. Det er ikke gået op for dem, ati

det øjeblikde selv vanrøgter deres egen so-

ciale opgave, at lede det isamfundsnyttige'

arbejde på samfundsnyttigvis, så har de

forspildt den sidste rest af eksistensberet-

tigelse.'

Der er to tankegange, der krydser hin-

anden i disse menneskers hjerne. Det er

storkapitalistens brutale herskelystog den

oldingeagügespidsborgerl'ghed. Den skarp-ladte revolver, som den moderne fabri-

kant bærer i lommen, når han går gennemfabrikken, og nathuen trukket dybt ned

over den gammeldags mesters øren, kun-

ne i lige grad gøres til symboler for ar-

bejdskøberpartiet.Der er en ting, som er

betegnende, det er, at den mand, der har

stået som kapitalistemes leder i kampenfor at vinde retten til »selv at lede og for-

dele arbejdet«, er en ligkistesnedker*, der

aldrig har snedkret en ligkiste og næppe

har så meget kundskab til faget som den

yngste lærling på hans værksted. Og

samtidig har de mænd, der har været iv-

rigst i kampen for at blive herrer i deres

»eget« hus, været aktieselskabsdirektører,

mænd, som netop slet ingen ejendomsrethar over det hus, hvori de vil være herrer,men kan afskediges den dag, da det beha-

ger aktieselskabet.

Arbejdskøbernes kamp for at sætte

kravet om eneherredømme på arbejds-pladserne igennem er mørkets kamp mod

lyset, en reaktionens kamp mod frem-

skridtet, en barbariets *kampmod kul-

turen. Men en sådan kamp kan aldrig vin-

des.

'Kaspar Rostrup (se personregister).

Hvad opfatter forfatteren til 16 som den »dybeste årsag« til den udvikling i arbejdsforholdene, der var Arbejdsgiverforeningens begrun-

delse for lockouten?

Hvordan opfattes den samme udvikling i 17? Hvad er forskellen?

Vurder argumentationen i 12-17 med henblik på at formulere din egen stillingtagen.

Centralisme - decentralisme

18. Social-Demokraten 26.juli 1899.

Hvorom kæmpes der?

Despotisme - Demokrati

Den store lockout har været den store af-

slører. Generallockouten har vist de hidtil

tankeløse tingene i deres sande skikkelse.

Der er faldet de hidtil ligegyldige og blin-

de som skæl fra øjnene.I mange år lød lektien fra Højres side på

»fagforenings-tyranniet«.Det var »fører-

ne«, der tyranniserede »de menige«, hed

det. Bare »arbejderne kunne blive fri for

»socialistførernes«s formynderskab, så

skulle de nok komme overens med ar-

bejdsgiveme.Men den store lockout begyndte med,

at arbejdsgiverne bebrejdede de jyskesnedkersvende, at de ikke straks lystredederes »førere« i København, skønt over-

enskomsten udtrykkelig hjemlede dem ret

til afstemningi de lokale foreninger'. Og de

»8 punkter«skvintessens er arbejdsgiver-nes krav om, at arbejderne skal omdanne

.

deres organisation i despotisk retning.

Fagorganisationen er vokset op gen-

nem en menneskealder frit og naturligt og

har formet sig rent demokratisk. De sam-

virkende Fagforbunds forfatning er, som

det ligger i selve navnet, en demokratisk,

føderativ forfatning, omtrent som den po-

litiske i Svejts. Hver lokal forening har en

vis selvstændighed, og de enkelte fagfor-bund styrer sig selv på deres område. Alt

går nedefra opefter. En strejke dekreteres

aldrig fra oven. Den udbryder,når arbej-derne i det enkelte fag finder den nødven-

dig og har vedtaget den efter en grundigdrøftelse og på basis af almindelig valg-ret, og når den eventuelt er godkendt af

fagforbundet og De samvirkende Fagfor-

Tyra-rr'is,"

rdÅ

bund. Arbejdernes»ledere« er derfor sim-

pelthen deres organer, deres talerør.

Arbejdsgiverforeningens struktur er

den stik modsatte. 'Her dekreteres lock-

out fra oven 0g nedefter, uden diskussion

og uden afstemning i de enkelte afdelingereller lokale foreninger. Ja, end ikke »dele-

geretmøderne« udgår af den almindelige

valgret. Nej, de delegerede udpeges af

ledelsen i København!

.

. . . Arbejdsgiverforeningen har . . . sat sigtil opgave at generalisere konflikterne;den vil hævde sin ret til at diktere endogså

generallockout.

19. Fra Fællesudvalgets forhandlinger.Trykt i Arbejdsstandsningen af 24. maj 1899.

J. Jensen 12. juni 1899:

Og endvidere vil jeg sige, at hvis en ken-

delse her førte til det resultat, at arbejdsgi-verne havde uret, føler jeg mig ganskeoverbevist om, at så ville arbejdsgiverneøjeblikkelig gøre et skridt til at få denne

lockout, som de har iværksat, standset.

Thi hvis de ikkegjorde det, hvis forudsæt-

ningerne for fremtidige overenskomster

falder bort, hvis forholdet bliver det, at det

nytter ikke at træffe overenskomster med

en part, da denne part ikke efterkommer -

dem, så vil alt, hvad der har været talt om i

den senere tid, være ganske ørkesløst, det

vil være ganske ørkesløst at forhandle om

disse spørgsmål,fordi arbejderne med stor

ret ville sige: hvad nytter det at træffe

overenskomster med arbejdsgiverne, de

ville dog ikke respektere dem. Vi ville da

være ganske ude af stand til at træffe

›

nogen som helst overenskomst, vi ville væ-

re ude i det rene anarki, hvor enhver ville

handle således,som det passer ham bedst.

Kaspar Rostrup s.d.:

OPGAVER:

Det er gået Arbejdsgiverforeningen såle-

des, at den er blevet overvættes forbavset

ved overhovedet at høre denne klage fra de

forskellige organisationers side over, at

der er sket brud på de indgåede overens-

komster. Vi kunne for vort vedkommen-

de ikke se, at der er sket noget brud, vi kun-

ne ikke se, at det, der i disse overenskom-

ster tales om, overhovedet er af den art, at

et sådant brud, som der tales om, forelig-I

ger i dette tilfælde. . . . Der er en strid mel-

lem De samvirkende 'Fagforbund og de

under dem stående organisationer og Ar-

bejdsgiverforeningen og de under den

stående organisationer, fremkaldt ved sa-

genshistorie, som jeg ikke antager, at det

her er nødvendigt at komme ind på.samme 15. juni:Vi skulle, forinden vi går nærmere ind påde enkelte klager og de i disse påberåbte

overenskomster, tillade os at fremsætte

nogle betragtninger, som kunne siges at

gælde for dem alle, og som efter vor for-

mening må føre til, at der intet er at be-

brejde de pågældende arbejdsgiverorga-nisationer:

Som ovenfor påvist, skyldes lockouten

i alle de påklagede fag et påbud fra Ar-

bejdsgiverforeningens generalforsam-

ling, d.v.s. fra de under Arbejdsgiverfore-ningen hørende organisationers øverste

fælles organ.

Det skulle imidlertid synes at være en

selvfølge,at over for et påbud fra det øver-

ste organ har de underordnede organisa-tioner intet andet at gøre end simpelthen at

adlyde; ellers var det jo meningsløst at ha-

ve et sådant øverste fælles organ. . . .

Der har ofte været rygter fremme om en

generalstrejke; var en sådan blevet på-budt af De samvirkende Fagforbund, kun-

ne det ikke falde Arbejdsgiverforeningenind at dolere over, at der ikke var gået frem

Centralisme - decentralisme 23

efter de for de enkelte fag bestående over-

enskomster. . . . Men dernæst forudsæt-

ter alle de påberábte overenskomster, at

der inden for det pågældendefag er et

stridsspørgsma'l,en uenighed mellem me-

ster og svend. Det er netop for at søge

sådanne stridsspørgsmålordnet, at over-

enskomsterne er blevet til, og kun på så-

danne tager de derfor sigte.

J. Jensen s.d.:'

En hovedbetragtning fra hr. Rostrups si-

de var denne, at disse overenskomster, der

her er sluttet, ikke kunne gælde i sådanne

tilfælde, hvor man fra hovedorganisatio-nemes side griber ind. . . .Jeg har allerede

både sidste gang og i dag gjort opmærk-som på, at en sådan myndighed har De

samvirkende Fagforbund ikke. . . . Men

det ser jo ud til, at man fra mestrenes side

vil hævde retten til at træffe beslutninger

og iværksætte arbejdsstandsninger i alle

fag, hvor det passer, uden hensyn til, om

der i virkeligheden er noget at strides om

eller ej i vedkommende fag.

Forholdet er dette, at de forskellige for-

bund har deres særlige love, som er lavet

på et tidligere tidspunkt, mange af dem før

foreningerne er kommet ind i De samvir-

kende Fagforbund, og Snedkerforbundet'

har den bestemmelse i deres love, at afde-

lingen skal have afgørende indflydelse på,om den vil gå ind på visse bestemte ar-

bejdsvilkår; forbundets hovedbestyrelsehar kun den myndighed, at den skal lade

foretage afstemningen i de afdelinger,hvor der er strid. Da overenskomsten før-

ste gang forelå til godkendelse, gik man ud

med den til afdelingerne. Man har spurgt,hvorfor jeg ikke rejste derud? Jeg har ikke

nogen som helst rettighed til at komme i

Snedkerforbundet.

Hvilke opfattelser fremføres fra central side hos 'deto parter om hovedorganisationernes kompetence over for underordnede organisatio-ner og om ønskeligheden af at fastslå en sådan kompetence?Hvilke motiver kan der ligge bag de forskellige opfattelser?

ARBEJDERNES TAKTIK UNDERLOCKO

Hovedemnet i dette afsnit er holdningen i arbejderorganisationerne til spørgsmålet om, hvordan man skulle forholde sigE;er for arbejds-giveme. Skulle man svare igen med en aggressiv politik, herunder en generalstrej ke? Kildeuddragene belyser meningsbr

'

mentation på topplan, på lokalt plan og tilkendegivelser fra enkeltpersoner.

Fra lockoutudbruddet til Enighedskamrets opløsning20. Et arbejdermøde i Århus 24. maj 1899

Ved lockoutens begyndelse arrange-

rede arbejderorganisationeme protest-

møder landet over. I det følgendegengives

vurderinger og referater af mødet i Venne-'

lystparken i Århus fra tre aviser' med for-

skelligt politisk tilhørsforhold. For at lette

sammenligningen er avisartiklerne tryktsideløbende, opdelt i de forskellige hoved-

afsnit. De grå felter angiver ikke udeladel-

ser, men betyder, at der ikke står mere

om de pågældende punkter i de forskel-

lige avisartikler.

i

Demokraten

Mødet i aftes om generallockouten. .

Selvfølgeligblev det et meget stort møde.

Hoved ved hoved stod arbejderne tæt pak-ket sammen og lyttede med alvor til orde-

ne, der faldt. Hvor mange deltagere, mø-det talte, er vanskeligt at sige, vi antagermindst 5-7000.

Vejret var gråt. Regnen hang over hove-

det, og råkoldt var det. Men de folk, som

mødte frem der, er ikke forkælede, og har-

men over kapitalisternes fremfærd holdt

blodet varmt. Der var begejstring i hurra-

råbene, der var vilje og kraft i de bifalds-

råb, som tilkastedes talerne. Man flk fø-

lelsen af, at arbejderne er vokset op til selv-

bevidste mænd, der vil vide at hævde deres

ret.

Formanden for de samvirkende fag-

foreninger Jakob Jensen bød velkommen.

Det var et af de alvorligste møder, vi 110-

gensinde har været til. Vi er vant til kamp;

Aarhuus Stiñstidende

De »rolige, besindige mænd«. Et socia-

listmøde om lockouten.›

Allerede i aftes på lockoutens første dag'havde vore århusianske soeialistførere

indkaldt arbejderne til et møde i »Venne-

lyst«, hvor d*hrr. Har. Jensen og Sabroe

gjorde deres bedste for at ophidse stem-

ningen. Begge de herrer tillod sig som så

ofte før at sigte højrepressenog den mode-

rate venstrepresse med for at være betalte

for at forsvare mestrenes sag. Men lige-som det er en kendsgerning, at højre-og

. venstrepressen står ganske uafhængig til

alle sider, således er det just et faktum, at

netop d'hrr. Har. Jensen og Sabroe beta-

les af de menige socialister, have fast løn

fra dem for at tale og forsvare deres sag

under alle forhold, uden hensyn til om de

have retten og sandheden' på deres side.

Og ved mødet i aftes gjorde d,hrr. Jensen

og Sabroe deres bedste for at fortjene de

penge, de oppebærer som gage for at skæl-

de arbejdsgiverne og i øvrigt alle dem ud,

som ikke hører socialisterne til.

Hr, Jensen gjorde ganske vist en aller-

kæreste bemærkning om, at folk kendte

ham som »en rolig og besindig mand« rig-

tig en pæn mand, der gerne vil respekteressom sådan, når han færdes mellem sine

modstandere, men hans mund modsagdei\

sørgelig grad disse'lovord, hvormed han

smykkede sig selv. Og hr. Sabroe var som

sædvanlig helt ovenud.

Borgerne ville have interesse af at mær-

ke sig de ord, hvormed disse to »roligeog

besindige mænd« talte til arbejderne i

Århus.

Forretningsfører Jakob Jensen bød for-

samlingen velkommen. Det var den al-

vorligste kamp, vi endnu havde haft, der

her har 'samlet os til dette møde. Den nu-

'

ger og argu-

_

,

...amin/.wow

Aarhus Amtstidende

Arbejderne holder møde

Hvad vil det videre ske?

Generalstrejke?Af de 30.000 arbejder

'i

som i går mor-

ges blev kastet pâgadenjzørerefter fore-

løbig opgørelse de 1.639 lijemmei Århus.Hele denne styrke og så mange til,

samledes i aftes til mødé'i»Vennelyst«,hvor der blev holdt taler afDe samvirken-de Fagforeningers formandJakob Jensen

samt Demokratens redåktørerHarald

Jensen og Sabroe. i'

Demokraten skrev i aftes med fede ty-

-perz »Løgnel Løgne! Logind«Alle med-

délelser i den forenede sporborgerpresseom, at arbejderne vil gøregeneralstrejkeer grebet ud af luften!«

Noget lignende sagde bideHarald Jen-

sen og Sabroe på mødetåi»Vennelyst«;men begge endte dog respektiveforedrag med bemærknirprom, at selv

om biodet ruller langsomtiog roligt i Nor-

dens arbejderes årer, kanen kampsomden her begyndte ende trådei general-strejke og

- revolution.

Rygterne om, at der fráarbejdemessi-

de forberedes repressalierj, bliver da ogsåved at holde sig. En af vbtehovedstads-

korrespondenter skriver ';61 os i aftes:

»Renovationsfolkene i havn siges v

at ville nedlægge arbejdñkfrai nat«.

Mødet i »Vennelyst«frirløbi øvrigt un-

der mønsterværdig ro. Ddtalemevar for-

bi, sang forsamlingen Sdu'alistmarchen,og derefter gik de 3-4.000 mennesker stille

hjem. %,.

Formanden for de Samvirkendefag-foreninger Jakob Jensen " velkommen

og udbragte et leve for derocialdemokra-tiske organisationer. ,;4

i

“›l '- i

,i

i

“

i

1

i 4

,.

1,

lhele,vort liv er enkamp for tilværelsen,'

men dette er deri alvorligste udsmidning,

der nogensiridb fundet sted, og den er

iværksat uden spor af grund. Men den

kommer ikke overraskende. (Hør!) Niels

Andersen har pønset derpå i de sidste 2 år,

i hvilken tid, der er gjort flere forgæves for-

søg pá lockout. Han og Haslund udvalgtesnedkerne til påskud,uden at disse gav

gyldig grund dertil. Arbejdsgiverne vil nu

tilintetgøre20 års møjsommeligt arbejde.Det må afværge's. _

Arbejdsgiverne har intet at vinde i den-'

ne kamp. Den største del af dem tåler ligeså lidt at ligge' stille som vi. Den dag Niels

Andersens hensigt nås, at arbejdernes for-

tjeneste formindskes, da vil de mindre ar-

bejdsgivere og borgere lide store tab. Men

hvorfor sender de så ikke Niels Andersen

og konsorter bort? (Hør!) Det er nogle en-

kelte jernfabrikanter og storkapitalister,der har sat denne kamp i scene. Men vi må

vinde kampen,ellers taber vi alt. (Hør!)

Og dertil skal vore organisationer hjælpe

_

os. Organisationenleve. (J akobs Jensen

› leve! Hurral).

Snedker P. Andersen: I mange år har

arbejdskøbernerâbt efter os og beskyldtos for at øve tyranni. Men vi har kun lét

deraf, thi vi vidste, at det var løgn. (Hør !)Ser vi derimodtil arbejdskøberne, så har

de i disse dage øvet et tyranni, som man

endnu ikke har' set mage til. (Hør!) De

tvinge mestrene. der er mod lockout, til at

sende deres* folk på gaden ved at nægte

Adem materialer. ,I mindre civiliserede lan-

med voldsom modstand, men i Danmark

gør Vi ikke det, vi kender bedre midler, og

vi skal vide, at knuse barbariet og tyran-niet og føre sejren hjem. (Hør!)de ville arbejderne besvare et sligt tyranni

Det er bekendt nok, at storkapitalister-ne tilsigter dels 'at hindre fremtidige løn-

krav ved at knuse arbejderne, og dels vil de

knuse de mindre mestre, som tager en del

af udbyttet, og det ville de store herrer ger-

ne være ene om; Der er ingen, der tror på,

at den ubetydelighed med snedkerne skul-

le være den sande årsag til lockouten.

(Hør!)Vi måbringe alle de nødvendige of-

re, og gør vi det, skal også denne kampnok bidragetil at styrke vore organisatio-ner. (Hør!),

'

Generallockouten vil skaffe mange

medlemmer til vore organisationer. Lad

os hábe,\atdenne store kamp vil føre til

held og lykkei fremtiden. Et hurra for, at

arbejderne ,má sejre over kapitalisterne.* (Hurra!) P. Andersen leve. (Hurral)

Fra lockoutudbruddet til Enighedskamrets opløsning 25

værende lockout kommer os ikke uven-

tet. Den store konge Niels Andersen har

truet med den før; men da måtte han

stoppe op. Nu har han grebet denne an-

ledning, snedkerkonflikten, til at sætte

lockouten i værk, men det er aldeles ikke

den virkelige grund. Sagen er kun, at fa-brikanterne vil knuse arbejderbevægel-sen. Men vi vil ikke lade det ske. (Hør!)_

Et leve for sammenholdet mellem vore

organisationer, at de mågå sejrrige ud af

kampen. (Hurral)

Snedker P. Andersen:

Det er ikke arbejderne, som tvinger folk

ind i organisationen, men derimod me-

strene. (Hør!) Hvis arbejderne gjorde,hvad de burde, tog de hver en jernstang i

hånden og væltede disse kapitalister.(Hør!) Vi går dog ikke denne vej her i lan-

det. Vi bruger fredelige midler. Nu skal

vore organisationer knuses, men det skal

ej ske. (Hør!)Muligvis er det også storka-

pitalisternes mening, samtidig med, at de

knuser os, at knuse en hel del småmestre,

som er generende konkurrenter for dem.

Når denne kamp er ført til ende, vil vor 0r-

ganisation være stærkere end før. (Hør) Et

leve derfor. (Hurral)

Jakob Jensen, formand for ArbejdernesFællesorganisation i Århus 1897-1901;

Derefter talte Snedker P. Andersen,

som hævdede, at arbejdernes organisa-tioner ikke tyrannjserer de enkelte med-

lemmer, hvorimod arbejdsgiverne over for

dem, der ikke vil makke ret, gennem deres

organisationer udøver et tyranni, som

man må undres ved at se udøvet i et cilili-

seret samfund. Storfabrikanteme og stor-

kapitalisterne har et dobbelt formål: de vil

knuse arbejdernes organisationer, og de'

vil ødelægge de mange småmestre, hvis

konkurrence generer dem. - Et hurra for

arbejdernes sejr i den nu begyndte kampimod kapitalisterne.

26 Fra Iockoutudbruddet til Enighedskamrets opløsning

Folketingsmand Harald Jensen (HaraldJensen leve! Hurra!):

Da jeg så »Aarhuus Stiftstidende« i af-

ten, kom jeg til at tænke på drengen, der så

i sin hue. Når Funch Thomsen lukker sin

avis op, vil han have grund til at sige: der er

mange, og store er de alle. (Hør!)

Højrebladene forstår nemlig at vende

og dreje sandheden til deres egen fordel ogsværte os andre, så det er en lyst. (Hør!)

Stiftstidende skriver efter »Natt«, at kam-

pen drejer sig om, hvorvidt arbejdskøber-ne skal have ret til at lede arbejdet. Har vi

nogensinde bestridt mestrenes ret i så hen-

seende? Nej. Vi har kun forlangt medbe-

stemmelsesret om de forhold, vi selv skal

arbejde under. (Hør!) Dernæst sigerStiftstidende, at kampen gælder, hvorvidt

der fremtidig skal skabes ro i arbejdsfor-holdene. Og det siges i samme øjeblik,som

kapitalisterne kaster 30.000 arbejdere pågaden. Hvilken selvmodsigelse (Hør !)Den sæd, der er udsået af Højre og kapi-

1

talisterne, vil bære beske frugter for dem

selv. (Hør!) Stiftstidende siger, at kampengælder, om der nu skal sættes en stopperfor fremtidige lønkrav og arbejdstidensforkortelse. Det er altså det, kampen dre-

jer sig om. Men skal arbejderne, der må

slæbe hele kapitalisternes udbytte sam-

men, lade sig nøje med, hvad de har? Nej.(Hør!) Lønnen er ofte ikke over 16-17 kr.

og arbejdstiden langt over 10 timer, un-

dertiden natten med. Jeg stoler på, at dan-

ske arbejdere ikke vil lade sig hindre i at

komme frem til bedre kår. (Hørl Hør!)Jeghar altid været imod generalstrejke, fordi

det kunne betyde revolution. (Hør!) Men

hvad er da generallockout? Det er også re-

volution. Magthaverne stoler måske påden danske arbejders godmodighed. Men

hvis vi sagde: Skal 30.000 mand på ga-

den, lad så resten gå med - hvor skulle vi så

ende? (Hørl Hør!) Den nuværende lock-

out er begyndelsen til revolution, og det eri

en lille klat arbejdskøbere, der bærer an-

svaret. (Hør!)Dihrr. burde betænke sigpåat sætte arbejdernes blod i kog. (Hør!) De

kunne let komme til at sidde ligesom bar-

net, når det har slået noget i stykker, sidde

og passe det sammen og sige: sådan har

det siddet. (Munterhed) Og de vil ikke selv

være i stand til selv at oprette det tabte.

Det kommer blot an på den offervillighed,der udvises, om vi skal sejre. Og jeg tror,

der er en sådan forståelse af situationen, at

vi kan gå sejrrige ud af den største kamp,vi nogensinde har set. (Hør!) Et hurra for,at kapitalisterne må få et føleligtnederlag,således at de ikke får lyst til at komme så

snart. (Hurral Harald Jensen leve! Hur-

ra!)

Folketingsmand Harald Jensen fik der-

næst ordet. Taleren havde aldrig set så

sjælden en buket af løgne som i aften i

»Aarhuus Stiftstidende«. De er dygtigefolk på den side til at lægge al skyld påderes modstandere og al uskyldigheden påsig selv. '

Men de bliver da også betalt derfor.

(Hør!)Det første punkt i »Stiñstidende«s

artikel om lockouten er, at arbejdsgiverneskal have overledelsen over arbejdet. Har

de ikke det? (Jo). Vil vi fratage dem den- ret? (Nej). Vi fordrer kun at være medbe-

stemmende angående arbejdsvilkårene.

(Hør!) Og denne fordring stiller »Stiftsti-

dende« til arbejdernei samme øjeblik, som

arbejdsgiverne kaster 30.000 mand på ga-

den. (Fy).Arbejdsgiverne kunne ikke have sået en

sæd, der vil bære mere beske frugter for

dem selv end det, der er sket her. (Hør).Den måde skaber de ikke arbejder på.(Hør). De viser os kun, at den vej, vi hidtil

har været inde pa', er den rette. (Hør). Ogpå den vil vi vandre videre. (Hør).

Det ømme punkt ligger i den tredje for-

dring, at arbejdsgiverne vil have sat en

stopper for lønstigningen og kravet om

kortere arbejdstid. De siger: Nu har ar-

bejderne nået alt, hvad de kan opnå. Nu

skal det være slut, ellers står industrien i

fare. Men det vil vi aldrig gå ind på. Vi vil

blive ved at gå frem ad den vej, vi er inde

på. (Hør). Der er endnu mange steder,hvor lønnen er nede på 16-18 kr., og det er

for lidt. (Hør). I mange fag er arbejdstidenendnu også alt for lang. (Hør). Vi vil blive

ved, indtil vi har løftet vore kår sâledes op,

at arbejderne kunne leve som ordentligemennesker. (Hør). Vi vil vise dem. at ar- 1'bejderne til slut vil sætte dem stolen for dø-

ren, hvis de går videre ad denne vej, de nu

er slået ind på. De tilstedeværende kender

mig som en rolig, besindig mand! (Hør).

Jeg har altid været imod generalstrejke,fordi en sådan er ensbetydende med revo-

lution.

Men det er netop revolution, arbejdsgi-verne har gjort ved dette. (Hør). Og hvis vi

nu sagde: Har I nu kastet 30.000 arbejde-re på gaden, lad så resten gå med, ja, så

havde vi revolutionen. (Hør). Og så ville

de herrer dog måske komme til at fortry-de, hvad de nu har gjort. (Hør). Nu søger

den lille kapitalistklat gennem deres bla-

de at ophidse arbejderne. Og sandt nok, vi

har ikke stort at tabe, men meget at vinde.

Vi kan atter bygge op med vore hænder,hvad der nu går i skuddermudder, men det

kan arbejdsgiverne ikke. Vort blod er ikke

så let at få i kog; men det kunne dog ske. Så

de herrer skal vare sig.

Folketingsmnd HaraI ,Jensen (mod-

toges med bifaldsråb): _L.jegi aften læste'

»Aarhuus Stiñstidended kom jeg til at

tænke på drengen, der så'i sin hue. Og jegkommer til at tænke: M611Funch Thom-

sen ikke, da han i aaenlhjemme hos sigselv åbnede det færdigegblad,sagde som

drengen: ;

»Der er mange, og Me er de alle«.

(Munterhed). Det er en Mel i »Natio-

naltidende«, hvis ord smstidende gør til

sine. Taleren imødegikaitiklensforskelli-

ge punkter og udtalte herunder: De ken-

der mig her i Århus som en rolig og besin-

dig mand (Hørl Hør!)Jeghar altid strittet

imod, når der var tale om generalstrejke;thi jeg regner generalstréjkefor det sam-

me som revolution. Meiier generallock-out ikke begyndelsen en revolution?

(10! Hør!)Thi vel ruller blodet tungti Nor-'

dens arbejderes årer, men den dag kan

komme, da der alligevelëjgârmere i styk-ker, end dihrr. fabrikant* og kapitalisterselv evner at sætte sammen igen.

Det er et varsko, jeg her tilråber sam-

fundsspidserne. Men jeg Eved,at arbejder-nes holdning vil være rolig, værdig og be-

sindig. De vil ikke gå til angreb, før den

yderste nød tvinger dem (I-Iør!Hør!) Et

leve for, at de folk, som har rejst kampen,må få nederlaget at føle!

Harald Jensen, redaktørjquemokraten.(Tegning af' Jens Ravnhálrn1905).

,

,

v

1

.

.--wumhmq

Peter Sabroe _

(Sabroe leve! Hurra!): Før kæmpeud-

smidningen fandt sted spurgte vi: Er det

muligt? Vi har nu set, det var muligt, men

det skal blive umuligt at sulte os til frafald.

Som de jyske soldaterpå Lerbæk Mark

svarede Frederik 3denSyvende: Det skal ejske! sværgervi ved vor kærlighed til orga-

,

nisationen: Det skal ej ske! (Stærkt og

_ langvarigt bifald). Vi må være beredte til

alt uden dumheder. De unge og ugifte må

rejse, de ældre må, såvidt de kan, tage ar-

bejde på landet; men alle må vi være klar

over ansvaret.”De 56 mestre, der vedtog at

smide 30.000 arbejdere på gaden, gik ef-

ter denne helt'ebedrift i Tivoli og dinerede

ved et gilde med 7 retter og 11 slags spiri-tuosa. Oven på den svir rejste formanden

på en 5 ugersbaderejse til Ems. (Fyl Fyl) I

4

modsætning hertil vil vi ved en værdigop-

trædentvinge vore modstandere til re-

spekt. Intet fylderi i de kommende dage.(Hør!Bravol) Vi, der har følt med de små

og svage, kan Ogsåhade, og alle de af mid-

delklassen, der offentlig eller i stilhed øn-

sker udsmidningen og på forhånd glæder

sig til arbejdernes underkastelse, skal få

vort had at mærke. (Hør!Hørl) Når kam-

pen er ovre, kender vi dem ikke og køber

ikke hos dem; (Hør!) Men de af middel-

standen, som støtter arbejderne, om ikke

med store midler, thi der vil ikke blive stort

at give af, men de, som forstår,i

at vor

kamp er dereskamp, bør vi ikke glemme.(Stærkt bifald). Man siger fra de andres si-

de, at arbejderne er sådan og sådan, og alle

de fejl og møder', der klæber ved os, læg-

ges organisationentil last; men man glem-mer, at arbejderne før organisationens da-

ge var den pøbel,datidens storborgere ved

*

løfte om brændevin kunne få ud til de me-

ningsløseste ;gadetumulten(Bravo!) Ar-

bejderne er vel ikke alle fri for et vist over-

mod; men I ved også, at Eders tillids-

mænd aldrig har sagt, at arbejderne var

engle. Tværtimod er der brøst, og det ved

og erkendes :af den store flerhed af arbej-derne; men det er dog langt bedre, at selv-

bevidstheden er udpræget, end om dan-

ske arbejdere stod på samme lave kultu-

relle standpunkt som polakker, russere og

laplændere.(Hør!)Harald Jensen har for-

\

Fra lockoutudbruddettil Enighedskamretsopløsning 27

Dog vil vi ikke foretage et skridt, som

ikke er vel overvejet. Lad os støtte alle de

udelukkede. Vi vil stramme hver sene for

at vinde denne konflikt.

Et leve for, at de herrer, som har kastet

arbejderne den handske i ansigtet, må fånederlagets smerte at føle. (Hurra!)Harald Jensen leve! (Hurral)

'

Så kom redaktør Sabroe frem. I denne

kamp vil der ikke kunne ydes så store bi-

drag som ellers under strejke. Alle I unge,

som er kommet i besiddelse af alle de nu-

værende goder i jeres fag uden strid, må nu

tage mod sulten og nøden med anstand.

Gå ud på landet og søg arbejde eller rejs til

udlandet. I denne kamp, der nu forestår,

vil vi ikke tåle, at der finder noget som

helst drikkeri eller fylderi sted. Vi må al-\ tid holde hjernerne klare. (Hør!) Vi skal

holde kærligheden varm ivore hjerter for

dem, der vil støtte os i kampen, og vi vil

holde hadet til kapitalisterne og vore un-

dertrykkere varmt. Hadet er helligt som

kærligheden.Før socialismen kom, var ar-

bejderne en pøbelhob, som Højres lejedepenneførere kunne lokke til at drikke sigfulde og kaste snavs på den ædleste kvin-

de, der nogensinde har stået ved en kon-

ges side her i landetl. (Hør!) Det kunne

ikke lade sig gøre nu. De løgne,vi hidtil har

læst i højrebladene, er store, men de er in-

tet mod de løgne,der vil komme frem i de

nærmeste dage. Fra de mest stinkende

kloakker vil disse blade hente deres løgne.I »Stiftstidende« fortællesi aften, at der

har fundet en afstemning sted i landets

byer om en generalstrejke,men det er

løgn!(Hør!) Danske arbejdere vil ikke gri-be til den slags våben, hvis vi ikke tvingesdertil. Men gør vi det, da går alle arbejde-re med til det. (Hør!) Ikke en lille klat. Vor

industri kan godt konkurrere med udlan-

dets, selv om arbejdslønnen her er nogetstørre end enkelte steder i udlandet.

Jo højere løn. jo bedre arbejde. (Hør!)Det ser vi i England. Og hvis det er en fa-

re, at en arbejder kan tjene en god dagløn,er det da ikke lige så stor en fare, at Niels

Andersen iløbet af få år har lagt sig 3 mill.

kr. op! Når vi fordrer større dagløn,ydervi gengæld derfor. (Hør.) Men gør speku-lanteme det? (Nej .) Hvem er det, der i dis-

se dage hidser arbejdsgiverne mod arbej-

l. d.v.s. grevinde Danner. Diskussionen om hende

var blusset op i foråret 1899, da general Holtens

indiskrete memoirer udkom med en lidet flatte-

rende skildring af hende og Frederik d. VII. So-

cialdemokraterne satte grevinde Danner højt på

grund af hendes lave herkomst, godgørenhedmod

de fattige og formodede gavnlig indflydelse på

kongen, da han gav Junigrundloven i 1849.

Redaktør P. Sabroe (jublende hurraråb):

»Ligesom de jyske soldater sagde til Fre-

derik den 7. på Lerbæk Mark: »Det skal ejske!« (Det var som bekendt Fr. 7. og ikke

soldaterne, der sagde de berømte ord.

Red.), således tilråber arbejderne den

håndfuld kapitalister, der har smidt os på

gaden, og vil knuse vore organisationer:»Det skal ej skel« Når kapitalisterne, ef-

ter at de havde smidt 30.000 arbejdere på

gaden, kunne gå ind i Tivoli og spise 9 ret-

ter mad og drikke 11 slags vin, da skal vi

vise, at vi kan holde hovederne klare og el-

ske alt, hvad der støtter og, og hade,hadetdet er helligt! alt, hvad der står imod vor

ret (Hør!) Nu står deri »Aarhuus Stiftsti-

dende«, at arbejderne både her, i Randers

og andre steder stemmer om generalstrej-ke. Det er løgn!(Det er hørt). Det er den

gemeneste beskyldning, der kan udslyn-

ges imod nogen, at de skulle sysle med tan-

ken om at standse hele samfundets liv.

Hvad er det for journalister, der i disse

dage skriver de gemene løgne imod arbej-derne? Det er nogle sølle fyre, som er hen-

rykte, når der kommer konger og kejserepå besøg hos os, og når de ved en sådan

lejlighed kan få lov til at slikke den taller-

ken, som czarens hund har ædt af. (Det er

hørt! En stemme: »Den var sgu god, og

den var vist helt ny!«)

Arbejdsgiverne kalder arbejderne»landsmænd«, men vi er ikke deres lands-

mænd, vi vil ikke være det. Vi er delt i klas-

ser, og vi vil kæmpe som klassemedlem-

mer. Det er ikke arbejderne, men de an-

dre, der har skabt klassehadet. Jeg behø-

ver blot at nævne de hårde domme over ar-

bejderne og ringe straffe, der tildeles dem,som skamslår arbejdernes døtrez.(Hør!) -

Et leve for, at vi må sejre!

2. En tjenestepige var kort tid forinden blevet over-

faldet og slået af to mænd af fm familie. Efter

Demokratens mening gjorde politiet ikke nok ved

sagen.

28 Fra lockoutudbruddet til Enighedskamretsopløsning.

talt Dem om Stiftens løgnei aften. (Main-terhed). De er slemme, men de vil, blive

endnu værre.,

Selv om lakajjournalisteme skal samledem op af kloakkerne, vil de gøre det.

(Hør! Hørl) Kapitalisternes journalistersiger, at arbejdslønnen er for høj. Vi kan

ikke konkurrere, hedder det. Mantalerikke om kapitalisternes profit. Man glem-mer, at entreprenør Andersen ved udbyt-ning af arbejderne nu er en mand på 3 mill.kr. Man glemmer, hvorledes der er ågretog tjent vældige summer på grunde og

ibygninger, der er blevet værdifulde ved

,Eders slid (Stærkt bifald). Se til Amtsti-

drendeog Stiftstidende; de to kapitalistor-ganer har fundet hinanden i et fælles had til

arbejdernes organisationer, og de, som bi-falder denne presses arbejderpolitik, skul-l'e være vore landsmænd! Nej, de er vore

fjender, og de tyske børsbaroners og ka-

nonhertugers efterabere og venner. Om fådage afsløres et krigsmonument ved

Århus3.Det er ikke tiden at 'kalde den

gamle hugafånd op af graven.›.Nu slås vi

ikke med tyskerne, men med danske kapi-talister, der ikke under os menneskeret, ogi den kamp vil alverdens civiliserede ar-

bejdere stâ os bi. (Bifald). Vi lever i klasse-

skellets tid. Vi er klar over magtens uligefordeling. De andre stoler på, at de har

politiet til at dømme os, militæret til at slå

os ned og præsterne til at nedbede Her-rens velsignelse over sulteregimentet. Vi

har kun retten, men det skal blive den sej-rende magt. Det råber Vi et leve for. (Stor-mende hurra. Sabroe leve! Hurral)

Forretningsfører Jakob Jensen opde-drede dem, der mulig havde en anden

of-fattelse end den udtalte, til at tage ord t,

særlig mestre. Det kunne være interes-sant at høre, hvad mestrene havde at sigetil deres forsvar for udsmidningen. (Hørll)

Ingen meldte sig.Jakob Jensen fortsatte med at anmode

arbejderne holde alle planer for sig selv ogintet foretage sig uden gennem ledelserneaf organisationerne. (Hør!) De mænd, derstår i spidsen for De samvirkende Fagfor-bund, vil nok vide at føre vor sag igennemmed sejr. (Hør!) 1

Forsamlingen afsang derefter Sociali-

sternes March med en begejstring dg

kraft, som ingensinde tidligere.i

Mødet sluttede med ét leve for det dah-ske socialdemokrati, der besvaredes medkraftige hurraråb. 1

3. Hentydningtil en indsamling til en mindestbn,som Våbenbrødreforeningen i Århus rejsteitilminde om kavallerifægtningen på Århus Mårk31. maj 1349. i

derne? Der er disse lakajjournalister, der

. sætter en ære i at slikke den tallerken, kej-seren af Ruslands hund har ædt af. En del

af arbejdsgiverne er lokket' med i den

kamp, og lad os håbe, at de har vel over-

vejet dette skridt, de har foretaget. Thi

skulle den dag komme, at de er ruineret pågrund af denne strid, og måske kommer til

arbejderne og trygler om nåde, da vil vi

sige:Da I havde magten, sparkede I til os.

Nu sparker vi til Eder! (Hør.) I mange

butikker og særlig manufakturbutikkersidder der folk og håber, at arbejderne nu

mátknækkes,men vi vil huske de herrer,nâr denne kamp er forbi. (Hør.)Lær af denne'kamp, hvem der er Eders

fjender. »Stiftstidende« og »Amtstiden-

de« går i aften arm i arm mod arbejderne.Det er godt, at ideen om en fælles grund-lovsfest ikke blev til virkelighed. Det ville

være blevet en hykleriets fest. Der taltes

,den gang om, at vi var jo alle landsmænd.

Men det er vi ikke. Disse folk er ikke vore

landsmænd. De er de tyske kanonkon-

gers landsmænd, ikke vore. Vore lands-

mænd er de tyske arbejdere. der nu vil

støtte os i vor kamp. (Hør.)Efter endnu en appel til arbejderne om

at kæmpe og sejre sluttede hr. Sabroe un-

der stærke leverâb, hvorefter mødet slut-

tedes kl. 81⁄2.

Redaktør Peter Sabroe, formand for S0-

cialdemokratisk Forbund i Århus 1899.

Forretningsfører Jakob Jensen, som lede-

de mødet, sluttede nu dettiemed at udtale:

Giv nøje agt på vor hovejdledelse.Og fárén her en idé, kast den daiikkeud til frem-

mede, men lad den gå déneneste rigtigevej igennem ledelsen hen'Ti byen til over-

ledeISen.

Derpå afsang forsamlingen Socialister-

nes March, råbte et hurralforsocialismen,

og den store forsamling forlodhaven.

'

il

1

l

i

åäi;.vi

i,

Om _detre aviser?skal gives følgende op-

lysninger:"

4

Demokraten var den socialdemokra-'

tiske avis, derfra; 1884 var blevet udsendt

som dagblad med Harald Jensen somredaktør.

OPGAVER:

⁄ Fra lockoutudbruddet til Enighedskantretsopløsning 29›

.Aarhuus Stiftstidende var højrebladetmed Funch Thomsen som redaktør.

AarhusAmtstidende var et venstreblad.

I 1894 var Venstre blevet sprængt, da den

fløj, der kaldtes det moderate venstre slut-

tede et 'forlig med højreregeringenog der-

med indledte et samarbejde med Højre.

Hvordan var de tre avisers holdning til arbejdernes sag?Hvilke ting findes i Demokratens referat og ikke i Stiftstidendes? Hvilket indtryk vil Stiftstidende og Demokraten give af mødet?

Hvordan er venstreavisens holdning til arbejdertalerne?Hvilket/hvilke referater kan evt. lægges til grund for en vurdering af, hvad de enkelte talere egentlig sagde ved mødet?

Hvad var arbejderledernes formål med mødet indadtil og udadtil? Hvad mener lederne om generalstrejkespørgsmålet?Overvej årsagen til

deres holdning.

21. En resolution om Dst taktik'.\

,' DsF,s arkiv. Forhandlingsprotokol for »Udvalgetangående aggressive skridts foretagelse«.

22. To breve fra HP. Hansen, Svendborg, til J.

Jensen. ,

DsF's arkiv.

»Udvalget er enigt om at udtale, at det i

øjeblikket ville være taktisk uklogt, at

foreslå de endnu ikke udelukkede fag, at

gå angrebsvis til værks. Dette vedtagesmed særlig henka på de i lockouten im-

plicerede fag, der have gensidig overens-

komst om opsigelsesfrist for indgåede

overenskomster, idet man anser det for

heldigst, forinden aggressive skridt foreta-

ges, at lade de ved lockouten skete kon-

traktbrud bedømme af det bestående fæl-

lesudvalg til afgørelse af arbejdsstridighe-der«.

_

Det vedtages straks at tilstille forret-

ningsudvalgetfor De samvirkende Fag-forbund den vedtagne resolution.

Det vedtoges endvidere hos Dansk

*Transportarbejderforbundat søge oplys-ninger om forskellige forhold, særlig om

dette forbund har overenskomster med

gensidig opSigelsesfrist,samt ang. sø-

mænds og søfyrbøderes personlige op-

sigelsesfrist.Samtidig vedtoges det hos de

forskellige udelukkede fag at forespørge,om der har fundet delvise udsmidningersted, og om det, hvor sådanne er sket, vil få

nogen betydning at borttage den resteren-

de arbejdskraft.'

Endvidere besluttedes det hos Dansk

Arbejdsmandsforbund at forespørge,hvorvidt belysningsarbejderneog reno-

vationsarbejderne vil og kan gøre fælles

sag med de øvrige fag i tilfælde af general-

strejke.

" Ved lockoutens begyndelse nedsatte DsF et ud-

valg »angåendeaggressive skridts foretagelse«,der nærmere skulle diskutere den taktik, der

burde følges. Udvalget iik Sigvald Olsen til for-*

mand.

Svendborg den 25. maj 1899.

Gode ven!

Jeg vil med et par ord meddele dig,hvordan stemningen og stillingen er her-

ovre.

Blandt de faglærte arbejdere tager man

det, at de er smidt ud, med temmelig stor

ro. De allerfleste vil kunne holde striden

gående i meget lang tid med kun en ringe

understøttelse.Ja, jeg mener endogså, at

smede, murere, tømrere vil kunne klare sigalene med den hjælp, de kan få fra deres

forbund. Arbejdsmændene er naturligvisdårligst stillet.

Jeg opfatter situationen således, at for-

retningsudvalget nu vil æske voldgiftsud-valgets mening om arbejdskøbernes kon-

traktbrud, inden der fra vor side gøres no-

get yderligere skridt på den revolutionære

bane, arbejdskøbeme er slået ind på. Men

at man, så snart et svar fra voldgiftsud-valget foreligger, hurtigst muligt vil få

iværksat en strejke i de fag og produk-tionsgrene, hvor vi kan ramme samfundet

hårdest.

Jeg vil gøre dig bekendt med, at alle ar-

bejdere herude venter på, at der fra vor si-

de foretages alvorlige aggressive skridt,

og at vi løber den største fare ved i denne

kamp ikke at gøre det. Jeg er sikker på at

være på den rigtige side, når jeg siger, at

stemningen er den, at alle arbejdere i den-

ne kamp kan og vil pålægge sig de forfær-

deligste ofre og følge deres ledere til det

yderste, når disse ikke bøjer ryg, men at de'

på den anden side opsiger Eder huldskab

\og troskab, hvis der her vises en utidig ef-

tergivenhed. Jeg ved godt, hvad I, de så-

/

Forligsmodstandeme i Venstre sluttede

sig 1895 sammen i Venstrereformpartiet,der på mange punkter samarbejdede med

Socialdemokratiet. - Amtstidende var

snævert knyttet til tilhængerne af forhand-

lingspolitikken med Højre, uden dog at

være ukritisk over for det moderate ven-

stre. Et andet blad, Aarhus Amts Folke-

blad, fulgte Venstrereformpartiet.

l

kaldt besindige, vil sige, nemlig at hen-

synet til følgerne både for arbejderne og

erhvervslivet må mane til en vis forsigtig-hed, og til en vis grad deler jeg disse an-

skuelser; men på den anden side må vi

først og fremmest slå hårdt.

Din udtalelse til Politiken, der nu løber

landet rundt, at vi ikke, i al fald ikke fore-

løbig, tænker på generalstrejke, sætter me-

get ondt blod mellem arbejderne. Jeg har

opfattet din udtalelse som beregnet på at

vinde tid, til alle forberedelser kan være

gjort, og uden at svare noget bestemt si-

ger jeg til alle arbejdere, der spørger mig,at de kan være ganske rolige, der sker

nok, hvad der skal ske.'

Jeg ser i Demokraten, at Sabroe er påde skæve støvler. Hvis min opfattelse af

din udtalelse er rigtig, er det vist bedst, du

lægger en bremse på hans lyst til at tale

med.

Send mig et par ord, hvis du kan få tid.

Du kan til at holde offentlige møder i pro-

vinserne fuldstændig disponere over mig.Ved telefonen kan du træffe mig hver dagmellem 9-1 bestemt.

Din H.P. HanSen.

Svendborg den 3. juli 1899.

Gode ven!

I Social-Demokraten for i lørdags fm-

des en artikel, hvori som svar til Vort Land

forekommer den oplysning, at der på sme-

denes sidste kongres ganske vist fremsat-tes forslag fra et enkelt medlem om gene-

ralstrejke, men at forslaget ansås for så

vildt, at det blev afvist.

Jeg skal i den anledninggøre opmærk-som på, at forslaget ikke kom fra et enkelt

medlem, men fra en afdeling af forbundet,

30 Fra lockoutudbruddet til Enighedskamrets opløsning

nemlig Svendborg afd., endvidere at for-

slaget ikke blev anset for vildt, men der-imod enstemmig vedtaget, og at dette me-

get korrekt er refereret i Smedenes Fag-blad for april'. Soeial-Demokraten skal

derfor være forsigtig med at råbe løgn, da

fabrikanterne har fagbladet, og med at er-

klære et forslag for vildt, thi hverken du

eller Social-Demokraten har eneret på at

bestemme, hvad der er vildt og hvad klogt,' dertil har Eders kortsynethed i for mange

tilfælde gjort Eder inkompetente. Endeligskal jeg oplyse, at jeg er færdig med at la-

OPGAVER:

de mine udtalelser og mine forslag desa-

vouere af dig, Wiinblad eller Knudsen, ogat jeg i nærværende tilfælde overalt vil

åbent stå ved, hvad der er vedtaget om ge-

neralstrejke.Jeg er nærmest tilbøjeligtil at tro, at du

intet har haft med den artikel at gøre, og

hvis dette bekræftes af dig, gør jeg en und-

skyldning for mine stærke ord her.

Du kunne i så fald lade Wiinblad vide,at fagforbundenes hovedbestyrelser, der

gentagne gange nu har udtalt sigfor gene-

ralstrejke, ikke er en sådan samling af

tomhovede individer, man ide senere

dage gentagne gange har ladet forstå i

Social-Demokraten.;

Ak ja, der er meget, der i denne tid fal-

der ned af piedestaleme.:Venligst H.P. Hansen

'

Forbundskongressen i smede og maskinarbejder-forbundet 30. marts 1899 havde på H.P. Hansens

forslag vedtaget følgende repolution: »Hovedbe-

styrelsen i forbindelse medgrepræsentantskabetbemyndiges til på forbundm vegne i givet til-

fælde, dog kun til forsvar, at tiltrædebeslutning omen generalstrejke«,

Hvad mener H.P. Hansen om taktikspørgsmâlet og hvorfor? og om forholdet mellem DsF og forbundene?

23. ArbejdermødeiÅrhus11.ju1i 1899.

Demokraten 12. juli 1899.

De udelukkede protesterermod de 19 punkterTo møder i Århus og to resolutioner -

De udelukkede udtaler fuld tilslutning til

deres repræsentanter.

I går aftes afholdt arbejderorganisatio-nernes fællesbestyrelse i Århus møde om

lockouten. Samtlige fagforeninger var re-

præsenteret. Forhandlingerne drejede sigsærlig om de 19 punkter, Arbejdsgiver-

foreningen har opstillet som forligsgrund-lag, til dels som alternativ.

Folketingsmand Harald Jensen var til

stede og gjorde rede for sit syn på punk-terne og det standpunkt, arbejderrepræ-sentanterne i Enighedskamret står på.Det

viste sig, at arbejdernes repræsentantervar i den nøjeste overensstemmelse med

organisationernes tillidsmænd.,

Fagforeningsbestyrelserne præcisere-de deres standpunkt i nedenstående reso-

lution, som vedtoges enstemmig. Arbej-derne ønsker ikke den ødelæggendekamp,som godt et halvt hundrede fanatiske ar-

bejdsgivere har kastet landet ud i, forlæn-

get; men på den anden side vil de aldrig la-

de sig gøre umyndige af Arbejdsgiver-foreningens ledere og opgive de rettighe-der og fordele,som er erhvervet gennem

20 års møjsommeligt arbejde og ved store

ofre. Og alle anså det for umuligt, at Ar-

bejdsgiverforeningen kunne tvinge arbej-derne dertil.

Formanden for Fællesorganisationen,

forretningsfører Jakob Jensen, indledte di-

skussionen om de 19 punkter, Arbejds-giverforeningen har opstillet som betin-

gelse for lockoutens afslutning.Under almindelig tilslutning kritisere-

de taleren disse punkter. De måtte i det

store hele karakteriseres som umulige og

uantagelige. Han nævnede beviser på, at

Arbejdsgiverforeningens forretningsud-valg kun på skrømt var gået med til mæg-

lingsforsøg for at trække lockouten i lang-drag.

Folketingsmand Harald Jensen frem-

hævede, hvorledes arbejdsgiverne havde

søgt at lægge sig i vejen for, at Enigheds-kamret kom til at træffe en afgørelse.'Først søgte man at hindre, at der blev

“

holdt mere end ét møde pr. uge. Da det

ikke lykkedes opstillede arbejdsgiverne 1 1

nye punkter, skønt det tidligere var sagt, at

man kun med lockouten havde til hensigtat få de 8 punkter gennemført.Taleren gav

. en oversigt over arbejderrepræsentanter-nes standpunkt i Enighedskamret. De 11

punkter kan vi ikke have noget som helst

at gøre med (Hørl Hørl). Vi vil ikke lade

os fratage den almindelige valgret i vore

organisationer, vi vil ingen almægtige

spidser have (Hørl Hørl). Det vil arbejds-

giverne påtvinge os. Vi fastholder derfor,at de 1 1 punkter skal falde bort, før vi kan

forhandle med arbejdskøbeme, hvilket j eg

håber, De billiger. De 8 punkter var vi

derimod villige til at tale om og forhandle

om med en 9 timers arbejdsdag som kon-

traforhandlingspunkt, men også kun påden betingelse. Det er mit standpunkt, og

jeg håber, at jeg er i overensstemmelse

med Dem herom (Stærke Hørl). Jeg tror

ikke, Enighedskamret fører til noget. I øje-

blikket vil Arbejdsgiverforeningens lede-

re intet, men inden enden tager,skal de nok

lære at finde De samvirkende Fagfor-bunds kontor (Hørl).

Le Fevre udtalte sin tak til Harald Jen-

sen.

Murer A.P. Jensen: Alle de 19 punk-ter, også de 8, er umulige og uantagelige.

Maskinarbejder Larsen med flere

havde endnu ordet for udtalelser i samme

retning.Jakob Jensen foreslogi henhold til den

stemning, som var kommet til orde, føl-

gende resolution, der enstemmigt og un- -

der stærkt bifald vedtoges:»De forsamlede repræsentanterpå at-

bejderorganisationernes 'fællesbestyrel-sesmøde i Århus udtaler, at vel ønsker vi

den nuværende lockout afsluttet snarest

muligt, men dog ikke på det af Arbejdsgi-verforeningen opstillede grundlag, idet de

19 punkter ikke alene griber ind i vor per-

sonlige frihed, men tillige sætter bestemte

regler for vore organisationers form, sâle-des at det fremtidig vil være os umuligtigennem organisationen at skaffe arbej-derne bedre vilkår, end de allerede har, og

erklærer vi derfor, at vi foretrækker at

fortsætte kampen, selv om vi, hvad vi ikke

har nogen grund til at antage, skal liggeunder i den, fremfor at indgåpå de opstil-lede betingelser«.

1

I formiddags kl. 10 afholdtes et møde

for samtlige udelukkede arbejdere i Århus

på Studsgade 5-7; ca. 1100 var mødt.

Dagsordenen var lockouten og de 19

punkter. Forretningsfører Jakob Jensen

indledede mødet og kritiserede under

meget stærk og almindelig tilslutning de

19 forligspunkter, samt den fremgangs-måde Arbejdsgiverforeningen og deres

presse anvender over for de udelukkede.

Snedker I.Chr. Petersen valgtes til

gent. Mange af de udelukkede havde or-

det."

Det var mange og rammende ord, der

faldt mod Arbejdsgiverftxeningen og dens

ledere. At arbejderne opfyldesmed bitter-

hed, når de ser, hvorledes kapitalistpres-sen dag ud og dag ind bagvasker dem og

overdænger dem, de sagesløse, med

usandfærdigegrovheder er let forståeligt.Den ene dag siger Aarhuus Stiftstiden-

de og de øvrigekapitalistblade, at det er de

»socialistiske førere«, der ikke vil have

lockouten sluttet; hvis arbejderne kunne

frigøresig for dem, skulle det nok gå. Sam-

tidig forlanger arbejdsgiverne iet af de be-

rygtede 19 punkter, at arbejderne skal

lægge al myndighed i føremes hænder, så

de ikke selv får noget at sige. Dette er kun

et bevis på, hvor sindssvagt højrepressenraser i disse dage.

Hvor uvederhæftige Stiftstidendes og

den øvrige kapitalistpresses historier er,

OPGAVER:

fremgår med al ønsket tydelighed af ne-

denstående resolution, som de ca. 1100

udelukkede arbejdere aldeles enstemmigt

vedtog:ȁrhus' udelukkede arbejdere, for-

samlede til møde,udtaler sin tilslutning til

arbejdernes repræsentanters holdning i

Enighedskamret og forventer, at de frem-

deles ikke indgår på forlig, når de 19 punk-

ter, således som de er fremsat af arbejds-

giverne, skal danne grundlaget, da vi be-

tragter disse regler som indgreb i vor or-

ganisationsret og i vor personlige frihed.

Vi vil samtidig bringe vore tillidsmænd

Ved Enighedskamrets opløsning 31

og vor presse en tak for det arbejde, de har

lagt for vor sag, og lige som hidtil er vi

fremdeles beredt på at bringe ofre for at til-

bagevise ethvert indgreb i vor organisa-tionsret og for at bevare den medbestem-

melsesret over arbejdsvilkårene,der na.-

turligt tilkommer arbejderne«.

Således står de udelukkede arbejdereover for Aarhuus Stiftstidendes og Jy1-.

landspostens røverhistorier om arbejder-nes lyst til at gå ind på arbejdsgivernes for-

ligsbetingelser, når de blot turde for »fø-

rerne«, om arbejdernes penge og alle de

andre gemenheder!

Hvad kan der på grundlag af dette referat siges om stemningen blandt de udelukkede i Århus? Hvad er meningen om de 8+ 1 l punkter (nr.

5 l) hos de forskellige talere? Hvad er arbejderledernes formål med mødet?

Ved Enighedskamrets opløsning

as.,

Fra København under lockouten.Arbejds

24. Uddrag astF's forhandlingsprotokol.

Forretningsudvalgsmøde den 18. juli1899.

Formanden oplyste, at der var modta-

get skrivelse fra formanden for Enigheds-kamret om kamrets opløsning For-

manden omtalte dernæst stillingen og for-

mente, at vi på det nuværende tidspunktikke påny skulle stille noget forslag til ny

forhandling. Vi kunne dog ikketilbagevi-se forhandling såfremt en sådan blev til-

budt fra Arbejdsgiverforeningen. Mæg-

ling fra udenforstående personer formen-

te formanden ikke, at vi burde modtage.

ændenes Forbunds skovtur til Ulvedalenemandag d. 1 7. juli 1899.

Formanden anså det for muligt, at vi kun-

ne komme til at forberede os på at brugeaggressive midler for at få konflikten af-

sluttet.

Lyngsie og Rasmussen anbefalede at

indstille til repræsentantskabet, at vi ikke

tilbyder forhandling, ikke modtog mæg-

ling af udenforstående, men rolig ventede

til Arbejdsgiverforeningen tilbød for-

handling på et antageligt grundlag. Dette

billigedes af de øvrige medlemmer.

Repræsentantskabsmøde den -18. juli1899.

Formanden aflagde beretning om,

hvad der væsentligst var foretaget siden

M. C. Lyngsie, formand for Dansk Ar-

bejdsmandsforbund 1897-1931. Under

lockouten 1 899 formand for DsF's »ind-

og udbetalingsudvalgvr.

;41.,,

,

i32 Reaktioner på detBing-Heide-Triierskeforliggbrslagi tre lokalforem'nger

sidste repræsentantskabsmøde. Han op-lyste, at antallet af de udelukkede viste sigat være betydelig mindre end påregnet.Det blev som følge heraf muligt at skaffeen noget større understøttelse, end der varventet. Vi undgik derved at gribe til ag-

gressive skridt.i '

Formanden gav dernæst en oversigt overvor pekuniære status, hvorefter der er ud- '

sigt til at føre kampen en rum tid endnu, ogda dette var den kampmåde, der ville væ-

re den ubehageligste for modparten, ville

OPGAVER:

det i øjeblikket være den stærkeste måde

at føre kampen på,uden at det derfor var

udelukket, at vi til slut kunne blive tvun-'

get til at forandre taktik.

J ønson forespurgte, om vi vedblivende

skulle holde os til defensiven, hvilket han

ikke anså for heldigt. Jacobsen, Odense,frarådede at udvide antallet af de under-

støttelsesberettigedeved selv. at kaste fle-

re ud.

Bresemann, Ålborg,var ikke rigtig til-

freds med, at der ikke på et tidligere sta-

Hvilke taktiske muligheder foreligger for DsF's ledelse d. 18. juli 1899?

Hvilken taktik vælges -

og hvorfor?

dium var gjort alvor afa 'foretageaggres-

sive skridt, bl.a. nægte_

betale husleje,hvilket han traedeville haivehaftnogen be-

tydning. Imidlertid skulle'dette ikke være

nogen bebrejdelsetil forråetningsudvalget,da han fuldt ud erkendte Hettes vanskeligestilling. . . .

iI

H.P. Hansen ville ventetil lockouten

var sluttet, før han ville Lidtalenogen dom

over eller anerkendelse forretningsud-valgets ledelse af dennej. . .

›

Reaktioner på det Bing-Heide-Trierskeforligsforslag'i tre

lokalforeninger :

25. Ekstraordinær generalforsamling i SnedkernesFagforening i Århus den 6. august 1899.

1

Forhandlingsprotokol for Snedkernes Fagforening.

2. Et forligsforslag.Bankdirektør Heide, vekselerer Bing og

folketingsmand Herman Trier havde af-

fattet et mæglingsforslag*.Formanden

gennemgik kritisk dette forslag og fandt,at det i flere retninger ville skade organi-sationerne. Flere talere udtalte sig itilslut-ning til formanden og beklagede mulighe-

I

den af at bøje sig for dette forlig. Følgenjderesolution vedtoges: »Snedkerforbundetshovedbestyrelse opfordres herved til ;så

kraftigt som muligt at virke hen til, at de

for arbejderne mindre heldige bestemmel-ser i det heideskekforligsforslagbliver gjortså vidt muligt,magtesløse. Af bestemmel-ser af den art skal opmærksomhedenhen-

ledes på følgende: 1

l. Bestemmelsen i 2. stykke som syste-matisk affolkning af værksteder, som vil

kunne bruges imod arbejderne.2. 3. stykke. Overenskomster, der måt-

te blive afsluttet imellem de to hovedorga-nisationer, skal respekteres og efterkom-mes af alle under den hørende organisa-tioner under hovedorganisationens an-

svar. - Dette stykke tager efter generalfbr-

samlingens mening al magten fra forbun-

OPGAVER:

det og lægger den over på De'samvirken-

de Fagforbund.3. 7. stykke. Efter konfliktens afslut-

ning må der ikke på nogen af siderne finde

nogen art af boykotning sted, hverken

over for arbejdere eller arbejdsgivere. -

Efter denne bestemmelse vil arbejderne i'

fremtiden stå magtesløse over for skrue-

brækkere.4. 13. stykke-De under de to hovedor-

ganis ationer hørende foreninger eller virk-

somheder skulle ikkeived før eller efter

overenskomstens afslutning at træde ud af

hovedorganisationen kunne løse sig fra de

forpligtelser, disse ved nærværende over-

enskomst er gået ind på. De vedbliver at

stå ved magt indtil overenskomsten for

disses vedkommende opsiges af nogen af

hovedorganisationerne. - Efter dette styk-ke kan man nok melde sig ud af De sam-

virkende Fagforbund; men det er umuligtat få forpligtelserne hævet, før de samvir-

kende vil. Når dette mulig sker, ved in-

gen«.“

* Se nr. 54.

26. Generalforsamling i Tømrernes Fagforening i

Århus den 7. aug. ,1899. .

'

Forhandlingsprotokol for Tømrernes Fagforening.

Forliget. Der ankedes over det forlig, som

forelå, da det fratager os en del af vor for-

Hvad er holdningen til forliget i de tre:foreninger, og hvordan begrundes den?

eningsret og for fremtidenforhindrer os i

at holde skruebrækkere bg slige individer

ude fra arbejdspladserne; Der var affattet

en protest, som oplæstefsog tænktes af-

sendt med det'samme. g

Resolution :. »Fra generalforsamlingen i

Århus Tømrerforening den 7. aug. 1899.

Samtlige tømrersvende i Århus tilkende- ›

giver herved vores mishågmed et forlig,som ikke erstatter os noget for 11 ugers

uforskyldt tab, men tværtimod skaffer os

meget strammere bånd, ogbilliger ikke af-slutningen af kampen på det nu forelig-gende grundlag«. Dette vedtoges enStem-

migt.'

27. Resolution fra Hustømretnesfaglige Afdelingi København til DSF.

DsF's arkiv.

København den 8. august1899.

Ved nærværende skal jegtjenstlig med-i

dele, at Hustømrerforeningensfaglige af-

deling på en i dag afholdt fuldtallig gene-

ralforsamling enstemmigthar vedtaget

følgende resolution:

»Forsamlingen vedtager ikke at gå i ar-

bejde igen på grundlag af det foreliggende

forligsforslag«.V

På foreningens vegneI

-

F. Hansen1

p.t. formand

-gvmmrvvu›«

«

-

v

Arbejdermøde i Århu

28. Demokraten l'O. aug. 1899.

Et partimødeunder åben

himmel

Rå, uvome højremænd forstyrrer mødet.

Et bevis for den harme og forbavselse,som arbejdsgivernesbestyrelses spræng-ning af forliget vakte i alle kredse, afgavden tilstrømning,«der fandt sted til det i af-

tes indvarslede partimøde i Studsgade 5-7.

Mødet måtte på grund af tilstrømningenholdes i haven, der allerede ved 8-tiden var

overfyldt. Stemningen var afgjort og

stærk mod lockouten. Bifaldet til talerne

vidnede om den fælles inderlige forståel-

se, der var mellem dem og forsamlingen.I den ved, siden af mødepladsen belig-

gende Høegh-Guldbergske have og den

op til Håndværkerforeningentilstødende

plads havde der samlet sig en del højre-mænd og blandt disse en del rå personer,

som gentagende kom med rå afbrydelser.Sabroe gav dem til slut en omgang, der fik

dem til'at tie - de skammede sig vel over de-

res opførsel,mâ man tro. Der sagdes, at

Funch Thomsen, vinhandler Riis og reb-

slager Tillegren var blandt tilhørerne påden anden side plankeværket. Folketings-mand Høegh-Guldberg vil vi ikke tiltro de

gadedrengestreger, som øvedesmod mø-

det og dets deltagere.Formanden for De samvirkende Fag-

foreninger i Århus,Jakob Jensen, åbnedemødet. SkomagerOlesen valgtes til diri-

gent. Derefter gav Jakob Jensen en rede-

gørelse for forligsforhandlingerne, og da

han som medlem af repræsentantskabetfor De samvirkende Fagforbund havde

været med'til nogle af disse forhandlinger,

OPGAVER:

hævdede han med vægt, at det var ar-

bejdsgiverne, der bar ansvaret for forli-

gets sprængning. Partimødet var egentlig

oprindelig sammenkaldt for at belyse for-

liget og den situation, som derved var

skabt. Det ville nu, efter at arbejdsgivernehavde sprængt forliget, være overflødigtat tale om dette emne. Nu måtte man fæ-

ste opmærksomheden ved fremtiden og

forberede os til fortsat kamp. De, der stod

uden for lockouten, måtte forhøje deres bi-

drag, de unge måtte rejse ud af landet, for

at lette byrden i kampen, de udelukkede

måtte tage arbejde på landet nu til høsten

eller hvorsomhelst, de kunne få arbejdeudenfor lockoutpladserne (Hørl Hør!).Når det gælder en kamp om at leve som

mennesker eller halvvejs slaver, skal vi vi-

se, at vor modstandskratt endnu ikke så

nær er brudt, og jeg håber, at vi, om galtskal være, kan holde ud både 2 og 3 må-

neder endnu. (Stærke hørl) Vi må an-

strenge os til det yderste, thi kan arbejds-giverne selv lave værkstedsregler og sligtuden at forhandle med arbejderne, så vil

det være ude'med vor selvstændighed.Vi

har vidst, at de tilsigtede en sådan enevæl-

de; men det skulle være umuliggjort ved.'

det heideske forligs vedtagelse. Jeg har

stemt for dette forlig; men når fabrikan-

terne desuagtet fremturer i deres enevæl-

de, så er forliget sprængt, og alle vil kunne

se hvem, der har sprængt det,og hvem der

har ansvaret. (Hørl) Arbejderne har

strakt sig meget vidt ved at vedtage dette

forlig, og når arbejdsgiverne nu omstyr-ter det, kan vi sikkert vente, at alle de bor-

gere, der virkelig ønsker fred i landet, vil

støtte os endnu mere end hidtil både øko-

nomisk og pekuniært, indtil arbejdsgiver-ne lærer at respektere trufneoverenskom-ster. Udsigten er i øjeblikket lockoutens

fortsættelse, fortsat kamp, det må vi for-

berede os på, dog kan måske knuden lø-

Reaktioner på det Bing-Heide-Trierske forligsforslag i tre lokalforeningér33

s d. 9. august 1899ses, før nogen endnu aner. Et leve for et

godt udfald af kampen!

(Hurrai J. Jensen leve! Hurral)Efter nogle korte udtalelser af arbejds-

mand R. Christensen fik redaktør P. Sa-

broe ordet og holdt under levende og sta-

dig stigende bifald et foredrag om lockou-

ten. Han ytrede bl.a.: »Nu må vi vel ende-

lig være fri for talen om socialistførernes

tyranni. Det ligger klart for almenheden,at arbejderpartiets ledende mænd har sat

hele deres prestige på spil for at formå ar-Å

bejderne til at vedtage et forlig, som ikke

omfattedes med særlig begejstring af ar-

bejderne.Situationen har jo nu formet sig såle-

des, at forliget ikke mere tør betragtes som

en realitet at regne med. Fabrikanterne vil

føre krigen videre på værkstedsreglerne og

de sorte kamre. Den kamp vil vi udkæm-

pe under samme ro og med samme selv-

beherskelse, som vi hidtil har udvist. Vi la-

der os ikke henrive til voldsomheder eller

overmod. Som hidtil kræver vi, at en vold-

gjftsdomstol skal dømme parterne imel-

lem. Vel vidende om vore rettighedersværd, glemmer vi intet øjeblik at kræve af

vore medlemmer, at samvittighedsfuld-hed fra arbejdsgivernes side bør mødes

med samvittighedsfuldhed fra arbejder-ne. Slaveregler vil ingen ærekær arbejdertåle. Tillid forlanger vi, og tillid vil vi vise.

Det må være så, at den enkelte arbejder'

over for den arbejdsgiver, der respektererhans borgerret, må udføre arbejdet som

var det hans eget. Vi vil ikke krænke

nogens ret, men lige så lidt tåler vi, at

nogen krænker vor. For en snarlig og lyk-

kelig udgang af kampen et leve. (Jublendehurra. Sabroe leve! Hurral).

Derefter havde snedker Christensen,smed Larsen og H. Søjberg ordet i tilslut-

ning til talerne, hvorefter partimødet,der

vel talte ca. 2000 deltagere, sluttedes.

Hvad mener Jakob Jensen og Sabroe om forligsforslaget? Hvilken taktik mener de bør følges efter forhandlingernes sammenbrud? Har de

skiftet mening siden mødet den 24. maj (nr. 20)?

29. Aarhuus Stiftstidende 10. august 1899.

Socialistførerne afviser

forligetI god overensstemmelse med beretningerfra København har socialistførerne i

Århus nu også afvist forliget og derved på-

taget sig ansvaret for kampens fortsættel-

se - stik imod hele den offentlige mening,der sikkert havde ventet en afslutning af

lockouten på basis af det heideske forligs-forslag. Meddelelsen om de århusianske

socialisters beslutning er udsendt af

Demokraten gennem Ritzaus Bureau og

lyder således.»I aftes afholdt socialdemokraterne i

Århus et af ca. 2000 medlemmer besøgt

partimøde,hvor lockouten drøftedes. For-

retningsfører Jakob Jensen og redaktør P.

Sabroe udtalte, at nu måtte voldgift eller

overenskomster med de enkelte mestre

løse striden. Forsamlingen sluttede sig en-

stemmigt til disse udtalelser«.

Vore socialistførere har altså fået deres

menige tropper til at gå med til en fortsæt-

34' Omkring forligets sprængning' *

telse af kampen, for at de fremdeles kan'1 r

“

w udnytte denne som agitationsnummer.'

Men lige så enstemmigt vil den offentlige

fordømmelse ramme de krigslystne socia-

listførere,der sprængte det forlig, som til-

bødes dem på de hæderligstebetingelser,

og som fra alle sider betårledessom fuldt

antageligt for arbejderndsâvelsom for år-

bejdsgiverne.i'

OPGAVER:

Hvad mener Stiftstidende om forholdet mellem de menige arbejdere og deres ledere? Sammenlign med afsnittets andre kilderfor at fastslåstemningen blandt de menige arbejdere og deres ledere over for forliget. Hvor var modstanden mod forliget evt. størst?Hvad er Stiftstidendes hensigt med sin tolkning af begivenhederne?

Omkring forligets sprængning30. Uddrag af DsF”s forhandlingsprotokol.

Forretningsudvalgsmøde 4. aug. 1899.

Formanden meddelte, at forhandlingernemed arbejdsgivernes repræsentanter ikke

havde ført til noget resultat, idet disse ikkeville gå ind på de stillede ændringer. För-

retningsudvalget måtte nu tage stilling til

forslaget, som det forelå og enten modta-ge dette eller også tage mod en udvidelse 3aflockouten.

“

Formanden anså stillingen således, at

vi med al kraft måtte søge at få forslagetvedtaget. Efter en længerediskussion ved-

toges det (på grund af situationen) en-

stemmigt at anbefale forslaget til vedta-

gelse.Det vedtoges at offentliggøre forslageti

morgen (lørdag) og belyse det med fakti-ske bemærkningeruden dog at komme ind

på væsentlige kommentarer før søndag.

Repræsentantskabsmøde 7. aug. 1899.,

Formanden gav en oversigt over for-

handlingerne med arbejdsgivernes dele-

gerede om de stillede ændringer. For-

handlingerne førte ikke til noget resultat,da arbejdsgivernes delegerede ikke ville gåmed til disse. Formanden meddelte der-næst, at forslagetfra d*hrr. Bing, Heide ogTrier var vedtaget såvel ved Arbejdsgi-verforeningens bestyrelsesmøde som

OPGAVER:

generalforsamling. Toges til efterretning.

Formanden meddelte, at der var noget i

gære, der tydede på, at der arbejdedes påværksteds- og ordensregler og han ville

derfor foreslå følgende indstilling til

hovedbestyrelsesmedlemmernes møde i

aften:

»Hovedbestyrelsemeog repræsentan-

teme for de under De samvirkende Fag-forbund hørende organisationer vedtagerat godkende det foreliggende af d'hrr. L.

Bing, A. Heide og H. Trier fremsatte for-

slag til overenskomst under forudsætning

af, at der opnås overenskomst om strids-

punkterne i snedkerfaget i den ånd, hvori

forligsforslaget er fremsat, og undet det

udtrykkelige forbehold, at der ikke på no-

get værksted eller arbejdsplads indføresnoget nyt reglement vedrørende arbejder-nes forhold, som ikke er fremgáet af en

'forhandling mellem de respektive organi-sationer, i henhold til forligsforslagetsforudsætninger.

Det pålægges forretningsudvalget i for-

bindelse med repræsentantskabet at ud-

arbejde et regulativ til forståelse af det af-

sluttede forlig og at tilsende de respektiveforbund og enkelte foreninger et tilstræk-

keligt antal eksemplarer. Det pålæggesderhos de enkelte organisationer meget

nøje at overholde dette regulativ og at gi-ve indberetning til deres hovedorganisa-

tion, så snart der fra arbejdsgivernes side

gøres forsøg på at træffe dispensationereller indføre nye arbejdsregler, som er stri-

dende mod forligsforslageteller det til dets

forståelse vedlagte regulativ«.'

Denne resolution vedtpges.

Hovedbestyrelsesmøde 7. aug. 1899.

Derefter førtes en lang diskussion, hvor-

under C. From-Petersen ,stillede følgenderesolution: »Under hensyn til, at Arbejds-giver- og Mesterforenirgens fælles or-

densregler af 1-8 må anses som værende i

absolut modstrid med det forslag til over-

enskomst af d*hrr. Bing, Heide og Trier

som samme forening selvtharvedtaget, og

som et forræderi mod de med vore tillids-

mænd trufne aftaler, vedtager»De sam-

virkende Fagforbunds bestyrelser at for-

kaste det foreliggende forslag til afslut-

ning af lockouten og tilligeat fastholde det

forslag til overenskomst, som af 'From-

Petersen er forelagt Enighedskamret til"

overenskomst, og eventuelt forlange ar-

bejdet genoptaget uden' betingelser og

stridsspørgsmâlene afgjort ved voldgift'

efter professor Deuntzers forslag«.Ved den foretagne skriitlige afstemning

vedtoges repræsentantåabets forslagmed 129 stemmer. From-Petersens for-

slag flk 98 stemmer.\

Hvad synes DsF -ledelsen om forligsforslaget? Hvad er begrundelsen for vedtagelsen? Hvad er det både forligstilhængereog modstande-

re er bange for?

3l. Brev fra Niels Andersen til Bing, Heide og

Trier 9. aug. 1899.

Dansk Arbejdsgiverforenings arkiv. Kopibog 189i).

Som svar på de herrers forespørgsel om

sammenhængen med de ordensregler

mm., som i aftryk blev forelagt for De

samvirkende Fagforbunds hovedbesty-"

relsesmøde den 7. ds., meddeles at forret-

ningsudvalget lige siden lockoutens be-

gyndelse har været betænkt på at foreslå

Arbejdsgiverforeningens generalforsam-

ling vedtagelse af ordensregler og andre

fællesregler for alle under Arbejdsgiver-foreningen hørende fag og virksomheder,hvilket allerede blev meddelt De samvir-kende F agforbunds delegerede og Enig-hedskamret i dettes møder den 30. juni og

1. juli d.å. Idenne anledning har forret-

ningsudvalget samlet alle de ønsker om så-

danne regler, der er fremkommet fra Ar-

bejdsgiverforeningensforskellige organi-sationer og enkelte medlemmer for deref-

ter at forelægge dem for hovedbestyrel-sen; denne er på mødet den 4. ds. gjort be-

kendt med denne samling af ønsker om

regler, der imidlertid ikke blev behandlet,end mindre vedtaget på dette møde, og

derfor ej heller forelagt nogen generalfor-

samling. At der på en eller anden måde er

kommet arbejderne et eksemplar af dette

udkast i hænde, og at de på basis af det påderes hovedbestyrelsesmødehar vedta-

get en resolution, synes lidet korrekt.

Hvorvidt der af Arbejdsgiverforeningenvil blive vedtaget fælles ordensregler eller

ej, og hvorledes de eventuelt vil blive, er

det umuligt* for forretningsudvalget for

øjeblikketat udtale sig om; men det må al-

deles bestemt hævde arbejdsgiveres be-

rettigelse til at fastsætte regler for orden påderes værksteder og arbejdspladser.

32. Fællesregler for alle de under Arbejdsgiver-foreningen hørende fag og virksomheder.

DsF's arkiv.

Det pålægges medlemmerne at drage om-

sorg for: .

1. At den i faget vedtagne arbejdstid,såvel véd arbejdstidens begyndelse og

slutning, som ved måltiderne nøjeoverholdes.

2. At udeblivelse fra arbejdet uden an-

meldt gyldig grund ikke finder sted.

3. At der ikke indføres spise- eller drik-

kevarer på arbejdsstedet til anden tid

end den, arbejdsgiveren bestemmer,og at arbejderne ikke i arbejdstidensamles for at nyde spise- og drikke-

varer.

4. At der ikke finder besøg sted af uved-

kommende på arbejdsstedet.

5. At tobaksrygning på arbejdspladserog værksteder kun må tilstedes på de

tider og steder, som fastsættes'af be-

styrelsen for de forskellige fag og

virksomheder inden for Arbejds-

giverforeningen.

6. At nødtørtt kun forrette på de dertil

indrettede steder.

7. At den skade en arbejder ved grov

uagtsomhed, ligegyldighed, uduelig-hed eller med forsæt forvolder påværktøj eller materialer, der tilhører

Karikatur af Arbejdsgiverforeningens næstformand Kaspar Rostrup, der var inde-

haver af et ligkistefirma. (»Ravnen« d. 2. juli 1899).

10.

11.

arbejdsgiveren eller hans kunder, er-

stattes arbejdsgiveren af arbejderen,hvis ikke omstændighederne i det en-

kelte tilfælde taler for det modsatte.

. At lærlingene opfører sig vel og bli-

ver vejledede således, at de bliver flit-

tige og dygtige i faget.

. At enhver arbejder udfører så meget

og så godt arbejde, som hans evner og

uddannelse tillader ham, og at navn-

lig systematisk undladelse heraf an-

meldes til fagets bestyrelse.

At antagelse af arbejdere som regelkun finder sted ved arbejdsgiverenselv eller hans fastlønnede arbejdsle-dere.

At de i faget til enhver tid aftalte time-

løns-, dagløns- og akkordbetalinger

12.

13.

14.

15.

nøje overholdes, såvel for normalar-

bejde, som for overarbejde.

At alle akkorder med arbejderne om

arbejde, for hvilket ikke haves pris-kuranter, afsluttes skriftligt for at

undgå misforståelser.

At ingen fastlønnet formand eller ar-

bejdsleder er medlem af en arbejder-

organisation.

At der ikke ved antagelsen af arbej-dere gøres nogen som helst forskel på,om de er medlemmer af en fagfore-

ning eller ikke.

At der ved indgivelse af tilbud og i alle

kontrakter skal tages forbehold med

hensyn til strejker og lockout'i over-

ensstemmelse med den af Arbejds-

giverforeningen vedtagne ordlyd.

36 Tre anonyme breve

16. At de for organisationerne oprettedeanmeldelseskontorer (anvisnings-kontorer) benyttes på den måde, dernærmere fastsættes af Arbejdsgiver-foreningen.

3

Anmærkm'ng. Det bemærkes endvi-

dere, at det er i overensstemmelse

med Arbejdsgiverforeningens for-

mål og skal betragtes som pligt for et-

hvert medlem at give medlemmer af

Arbejdsgiverforeningen og andre kol-

legiale forretninger fortrinet ved sam-arbejde, samt ved udførelse af arbej-de og levering af materialier, og skal

det betragtes som en æressag at hol-

de sig dette efterretteligt.

Dansk Arbejdsgiver- og Mesterfore-

ning.

OPGAVER:

33. Regler for anmeldelseskontorer.

DsF's arkiv.

Anmeldelseskontoret

For hver større fagorganisation oprettes

anmeldelseskontor, der skal arbejde un-

der fagorganisationens bestyrelses ledel-se og tilsyn.1. Til dette kontor er ethvert medlem af

den pågældende fagorganisation pligtig til

samme dag, som en arbejder fratræder ar-

bejdet, at give meddelelse derom, ligegyl-dig af hvad grund fratrædelsen sker. I

meddelelsen angives arbejderens fulde

navn, adresse og om muligt den løn, han

har haft på arbejdsstedet. Såfremt arbej-deren har forladt arbejdet på grund af

uenighed med arbejdsgiveren om fastsæt-

telse af arbejdspriser, om forståelse af ar-

bejdets rette udførelse eller overhovedet

om forhold, om hvilke parterne ifølgeden

mellem organisationerne bestående over-

enskomst skulle have søgtforlig eller vold-

gift, skal der imeddelelsårfindes en angi-velse af, om arbejdsgivej'enformener, at

den pågældende arbede ved sin bort-

gang fra arbejdet har gjort sig skyldig i

brud på bestående overenskomster,og at

sagen ønskes behandlef 'af organisatio-nens bestyrelse, der da skal drage omsorg

for, at dette sker.

2. Endvidere er ethvert medlempligtig til,når en arbejder tages i arbejde,at kræve

oplysning af ham om hans fulde navn,

adresse og sidste arbejdsstedog dereftersamme dag anmelde antagelsenpå kon-

toret. Hvis der dereñer indløber med-

delelse fra anmeldelsesko'ntoret om, at ar-

bejderens angivelse er urigtig, og at han

har forladt arbejdet på ulovligmåde, er ar-'

bejdsgiveren pligtig til, når sagen derefter

har været behandlet af den pågældendeorganisation, og denne forlanger det, at af-

skedige arbejderen.Dansk Arbejdsgiver- og 'Mesterforening

Vurder forslagene nr. 32 og 33. Hvad vil arbejdsgiverne opnå hermed? Hvilken holdning til arbejderne kommer til udtryk heri? Har

Arbejdsgiverforeningen haft til hensigtgat sætte sådanne regler i kraft?

Tre anonyme breve

34. Anonymt brev tilJ. Jensen, dateret København

20. juni [899.

Dst arkiv.

Hr. folketingsmand J. Jensen med samt-

lige førere for De samvirkende Fagfor-bund.

Vi har i de rolige tider valgt Eder somvore tillidsmændmed den faste tro, at I

nok skulle vide og værne os i de urolige ti-

der, hvad vi håber, vi heller ikke skal blive

skuffet i. Men vi spørger: Er det Eders me-

ning, at I selv vil være med til at bringe sult

og elendighed? Er I så forblindede at tro

på, at I kan blive ved at køre os i de sam-

me tøjler som hidtil uden nogen slags for-søg? Skal vi, nu snart ulykkelige arbej-dere, dog gøre Eder opmærksom på, hvad

kapitalistens mening er? Tror I, at for de

arbejdende fags vedkommende vi med

glæde bliver ved med at betale det »fri-

'villige« selvbeskatningsbidrag. Nej!

Nej, ærede førere. Vi vil på det bestem-teste fordre, at I nu snart viser at gøre

vor af Eders egne ord: »Nu har vi kun éttilbage: slå væk i blinde uden hensyn, hvorvi rammer«. Når den parole lyder, da kan

I sige, I har gjort Eders pligt, og ved en al-

mindelig nedlæggelse i alle organiseredefag, vil I have gjort, hvad I kunne for selv

at få ende på disse tilstande.

Det er ikke enkeltmands røst, der lyderher. Det er et ramaskrig, som snart vil lydefor Eder i al sin hæslighed.Nu har vi håbet

og håbet, og hver gang den mindste lys-stråle har skinnet, har vi håbet og hver

gang blevet skuffet. Men nu har vi kun til-

bage at håbe, at I ikke skuffer os, at vi ikke

skal blive nødt til at sige, at hver krone, vi

giver, er kun at forlænge pinen med. Vær

forvisset om, pinen er hård nok, som den

er, både for de lockoutede og de arbej den-

de, eftersom fortjenesten for hver dag bli-

ver mindre.

Denne skrivelse er sammensat ai"en

masse forskellige fagmedlemmer, og I kan

være forvisset om, at om der ikke snart

høres nyt fra vort eget parti, vil der snart

være oppositioni mange fag.

I håb om at blive hørt

tegner med megen agtelse

mange fagforeningsmedlemmerEuropa

35. Anonymt brev til De samvirkende Fagforbund,afsendt 21. aug. 1899.

“

DsF”s arkiv.

Mine ærede herrer bestyrere.Må jeg spørge Dem engang: hvorfor

skynder De Dem ikke nied den general-

strejke? Kan De ikke se; hvor arbejdsgi-verne i bladene gør nar af åDem,at De ikke

tør? Vis dem nu, at De tør,og vær ikke

bange. De behøver da ikke, at være bangefor Deres egen skyld. Men hvis De ikke

snart gør noget, så kan det jo være, at alle

arbejderne går hver til sit,:og det var jo rig-tig steg for de herrer arbejdsgivere.Der-

for lad det nu blive til nogetmed general-strejke.Med agtelse .

fra flere arbejderhustruq

'36. Anonymt brev tiIJJensendDsF's arkiv.

Randers den 24. aug.

Hr. maler Jensen, København.Da De står som den danske arbejder-

stands leder; henvender jeg mig til Dem

høfligst med følgende spørgsmål;men jegvil dog først indrømme,at det ikke er nemt

at gøre alle arbejdere til måde. Hvor læn-

ge vil De se på, at arbejdsgiverne lukker

ud, uden selvat lukke for resten? Dersom

det gik af ved afstemning, vil der stemme

4/5 af den danske arbejderstand på, at re-

sten blev lukket ud. Jeg for min person kan

umuligt forstå det, for på den her måde er

det jo indlysende, at arbejderne må ligge

OPGAVER:

Taktikdiskussionen e/ier Iockoutudvidelsen 37

helt under, og de arbejdere, der synes, det

er rigtigt, at der ikke bliver lukket for det

hele, lad dem bare ligge under.

Hr. Jensen, luk resten ud, De kan gøre

det, hvis De vil. Der er ikke noget at risike-

re. Hellere må vi undvære understøttelse

14 dage end at gå på sultekur i måneder.

Hvorfor tør De ikke? Er De bange for at

gå i ilden for arbejderne, så er De ikke vær-

dig til pladsen, De har.

Ja, De synes måske, det er det pure

vrøvl, men lad gå. Luk resten ud og for-man arbejderne igennem de lokale for-mænd om at forholde sig roligt under

hvad som helst, der måtte komme.

De utroligste rygter er i omløb, hvorfor

De ikke tør lukke. Endnu engang: Luk ud

og vis, at De er ikke bange for at ga' i ilden

for de danske arbejdere.Med agtelseDeres ærbødigeL.J.S. fra Randers

Hvilken stemning kommer til udtryk i disse breve? Hvilken betydning kan man tillægge brevene som vidnesbyrdom stemningen

blandt arbejderne, sammenholdt med de andre kildeuddrag i afsnittet?

Taktikdiskussionen efter lockoutudvidelsen

-37. Uddrag af DsF's forhandlingsprotokol.

Forretningsudvalgsmøde den 18. august1899.

Formanden fremlagdeen resolution, der

var vedtaget på et møde af bestyrelsernefor nogle af de udelukkede fag den 15/ 8.

På mødet var der ca. 100 bestyrelsesmed-lemmer til stede. Resolutionen, der var

vedtaget med 29 stemmer mod 22 stem-

mer er sâlydende: »Forsamlingen vedta-

ger at henstille til forretningsudvalget for

De samvirkende Fagforbund, at det frem-

tidigt afholder sig fra forhandling med Ar-

bejdsgiverforeningen, og at al forhand-

ling lockouten angående føres mellem fag-

foreningerne og arbejdsgiverne hver i sit

fag«.Det vedtages at afvente en begrundelse

af resolutionen på mødet for de udelukke-

de fags bestyrelser i dag.

OPGAVER:

Møde for hovedledelseme for de udeluk-

kede fag den 18. august 1899.

Formanden indledede mødet og oplyste,at anledningen til dets sammenkaldelse

var denne, at der til forretningsudvalgetvar indleveret en af bestyrelser for de ude-

lukkede fag vedtaget resolution, hvori det

henstilles, at De samvirkende Fagforbundikke mere deltager i forhandlinger med

Arbejdsgiverforeningen, men at disse i

fremtiden skal føres mellem de enkelte fag-

foreninger og de tilsvarende mesterfore-

ninger. Der var ikke medgivet resolu-

tionen nogen begrundelse. Hvis det var

tanken dermed at hidføre en afslutning, og

der var håb om at få Arbejdsgiverforenin-gen med hertil, mâtte spørgsmålet opta-

ges til drøftelse.

Carl Petersen, formand for Bygnings-snedkernes Fagforening, havde stemt for

resolutionen på mødet den 15. august i

Tømrerkroen, og han antog, at det var re-

solutionens mening, at da arbejdsgivernehelst ville have os samlet i én organisationfor bedre at kunne tvinge arbejderne, måt-

te vi ikke føje dem heri, men forlange, at

der forhandledes mellem arbejdsgivernesog arbejdernes organisationer i de enkelte

fag. Forretningsudvalget for De samvir-

kende Fagforbund ville da være befriet for

det store ansvar, hvorpå det hidtil har måt-

tet bære.

En lang række talere havde ordet dels

for at støtte resolutionen, dels for at tale

imod. Ved en foretagen afstemning stem-

te 15 for. Resten af forsamlingen stemte

imod. Der var ca. 120 bestyrelsesmed-lemmer til stede.

Hvad vil forslagsstillerne opnå med dere resolution? Hvad er deres opfattelse af Arbejdsgiverforeningens hensigter og af centralisme/de-

centralisme. spørgsmålet?

38. Uddrag af DsF”s forhandlingsprotokol.

Repræsentantskabsmøde den 22. aug.

1899.

Formanden indledede spørgsmålet om

den stilling, der efter hans mening burde

indtages fra vor side. Formentlig måtte vi.

standse transporten til lands og til vands.

Spørgsmåleter, om vi kan blive ved at kla-

re understøttelsen, og da dette måtte be-

svares benægtende, måtte der tilvejebrin-

ges en ny situation, det hurtigere kunne

medføre en afslutning. Vi må vedtage at

forlange, at lockouten skal være sluttet in-

den en vis tid. I modsat fald må vi med-

dele, at vi udvider lockouten.

Der udspandt sig på grundlag af for-

mandens udtalelser en meget lang diskus-1

sion, hvori så godt som alle repræsentan-

terne deltog. Stemningen var omtrent lige-

lig fordelt for og imod det af formanden

fremsatte standpunkt.Det vedtoges at foretage afstemning

om princippet aggressive skridt for tiden

eller ikke ved håndsoprækning. Ved den

derefter foretagne afstemning forkaste-

des forslaget om for tiden at foretage ar-

bejdsstandsning i andre fag med 12 stem-

mer mod 9 stemmer. Et detaljeret forslagtil beslutning af J . Jensen og et ditto fra Fr.

38 Taktikdiskussionen ejier lockouticdvidelsen1

Hansen, Slagelse, kom således ikke underafstemning.

Hovedbestyrelsesmøde den 24. ulig.1899.

i

Næstformanden indledede i henhold til det

af forretningsudvalgeti aften vedtagne Ogforeslog, at debatten om foretagelse iafaggressive skridt udsattes indtil forsøgenepå at hidføre en afslutning havde vist sigresultatløse. Forskellige havde ordet tilforretningsordenen dels for, dels imod htder i aften fandt en diskussion sted, om der

skulle foretages aggressive skridt. Ved en

foretagen afstemning vedtoges det atstandse forhandlingerne for i aften. 1

39. Møde i Arbejdernes Fællesorganisation i Århus*23. aug. 1899.

._ 1

Referat i Fællesorganisationens forhandlingsprotp-kol.

'

3. Lockouten. Jakob Jensen indledte

skussionen og oplyste, at der er en del afarbejdernes repræsentanter, der ønsker at

gå kampvis til værks ved at erklære gene-

OPGAVER:

ralstrejke. Han ville dog anbefale at gåfrem ad den vej som hidtilved at øge den

passive' modstand og særligøge denne ved

at bevæge så mange som muligt til at rejseudenlands, og han ønskede at fâ fællesbe-

styrelsens sanktion til hans standpunkt.Sadelmager Fabian ville ligeledes anbe-fale den fremgangsmådesom hidtil. Her-

til sluttede skrædder Andersen og sned-

ker Petersen sig. Den sidste oplyste, at der

fra en af deres medlemmer, som er rejstsammen med flere kollegaer til Berlin, var

kommet så gode efterretninger, og der op-fordredes til at bevilge så mange snedkeretil at rejse, da der var arbejde nok -at få.

L.J. Sørensen, Samuelsen og Sabroe slut-

tede sig ligeledes til de foregående.Sabroe

ville fremsætte den tanke, at dersom der

skal blive et flertal for vedtagelse af gene-

ralstrejke, da skal der foretages afstem-

ning i provinserne derfor.

Forretningsudvalget foreslog følgenderesolution: »Arbejderorganisationernes

fællesbestyrelsei Århus udtaler sin tilslut-

ning til de beslutninger, som De samvir›

kende Fagforbunds repr ntantskabog

hovedbestyrelse hidtilI!

vedtaget og

bragt til udførelse og tilsi fremdeles sin

støtte til fortsættelse af på det

samme grundlag, som deritildato er ført«.

M__:L_______40. Resolution til DsF fra vasmedenes Fagforlen'ingi København den 24. august1899.DsF's arkiv. i

li.

.___ç__

På en af Grovsmedenes Fagforeningden

24. ds. afholdt generalforsamling ved-

toges enstemmigt at hendtilletil De sam-

virkende Fagforbund og repræsentant-skabet at standse alt arbejdei faget, even:

tuelt i så stor udstrækningsom det ærede

Fagforbunds forretningsudvalg formener,det lader sig gøre. Man foimenerigennemdenne vor henstilling, at kampenvil blivekortere og mindre følelig'end den lang-somme udsultning, vore modstanderehid-

til har iværksat.\

Med megen agtelsefor Grovsmedenes FagforeningA.P. Braarup, formand.

.

Har indstillingen hos DsF-ledelsen (ivf. nr. 38) til generalstrejke ændret sig i konfliktens løb?

Hvorledes stiller den århusianske fælleSorganisation sig, og hvordan begrunder grovsmedene deres standpunkt?

is

...1,.

nu,

r

.vw

_.

,

.U

.nv-'y

ARBëEJDSGIVERREAKTIONERUNDER

LOCSKOUTEN

For Arbejdsgiverforeningenvar det store problem i forholdet til de enkelte arbejdsgivere at få dem til at erkende organisationens nødven-

dighed og få dem til at gå ind for lockouten og den politik, ledelsen fulgte over for DsF. I det følgende bringes nogle reaktioner fra

arbejdsgivere, der skal illustrere, hvordan Arbejdsgiverforeningens politik kunne opfattes internt.

\

En vrangv'illig arbejdsgiver

4l. Aarhuus Stiftstidende 10. maj 1899.

Den store lockout

Vi har modtaget følgende:

Vistnok har ingen strid mellem arbejdereog arbejdsgivere haft større interesse, og

næppe nogensinde har der vist sig størresammenhold blandt fagfæller end under

den for tiden herskende snedkerkontlikt,og da vi overalt har mødt den største sym-

pati og vore kunders overbærenhed, an-

tager vi, at publikum kan forstå, hvilken

forundring det vakte blandt medlemmer-

ne og andre steder, at et enkelt medlem, hr.

snedker Fr. Rasmussen, Østergade nr. 36,nægtede at efterkomme den givne ordre

med hensyn til lockouten.'

Da undertegnede bestyrelse henvendte

sig til Fr. Rasmussen om årsagen, smøge:de han meget flot sine forpligtelser af sigved at fortælle, at det var hans faders, hr.

LA. Rasmussens forretning.Da hr. Fr. Rasmussen har indmeldt sig

og underskrevet sit navn i vor medlems-

protokol, var vi berettigede til at betragteham som ejer af forretningen, idet jo selv-

følgelig en snedkersvend ikke kan være

OPGAVER:

medlem af en mesterforening.' Ved henvendelse til faderen, hr. I.A.

Rasmussen (bopæl Frimurerlogen)'medanmodning om, at overtage de af sønnen

over for 0s indgåede forpligtelser, viste det

sig, at han i den grad var uimodtagelig for

noget som helst samarbejde med sine kol-

leger, at han tværtimod holdt på den gam-

le tradition, at mestre og svende på hvert

værksted helst måtte ordne sig med hver-

andre.

At denne teori kan være meget god,men desværre ikke mere lader sig udføre i

praksis, lykkedes det os ikke at overbevi-

se hr. Rasmussen om.

Vi håber, at publikum forstår at vurde-

re en sådan kollegas optræden.Bestyrelsen for Aarhus Snedkermester-

forening.

42. AarhUUS Stiftstidende 12.maj 1899.

Snedkerlockouten

Hr. redaktør! I sandhedens interesse

bedes De optage følgende til bestyrelsen af

Aarhus Snedkermesterforening, som svar

på dens overfald på mig i Deres ærede

. Hvordan opfatter Fr. Rasmussen sit forhold til mesterorganisationen?Hvad er forskellen på hans og mesterforeningens opfattelse af organisationensbetydning?

blad for i onsdags.Da det ser ud, som jeg under falsk an-

givelse har tvunget mig ind i Aarhus Sned-

kermesterforening, tjener herved til un-

derretning: For ca. 11⁄2år siden henvend- '

te to af byens snedkermestre sig til mig om

at indtræde i deres forening, hvilket jeg be-

svarede med, at jeg kun bestyrede min fa-

ders forretning og ikke havde borgerskabsom snedkermester og derfor ikke ville

indtræde i foreningen. Ca. l⁄2 år senere

havde jeg besøg af d'hrr. snedkermestre

P.K. Petersen, J ørg. Madsen og Joh. Niel-

sen (A. Christiansen Eftflg.), Mejlgade 20,der fremkom med samme opfordring og

sagde, at nu kunne jeg ikke blive fri læn-

gere; men jeg gav samme svar som ved '

første henvendelse til mig, hvilket d'hrr.

besvarede med, at det havde ingen betyd-ning for optagelsen, hvorfor jeg henstiller

til publikum at bedømme, hvem der har

handlet mest hensynsfuldt, da jeg aldrighar været til noget møde i foreningen og

“

som følge deraf heller ikke er indgået på

nogle forpligtelser, som jeg har smøget af

mig.

Århus d. 11. maj 1899.

Fr. Rasmussen.

Kritik af Arbejdsgiverforeningens politikHer bringes først to korte aktstykker medkritik af Arbejdsgiverforeningens politikunder lockouten, efterfulgt af kilder til be-

lysning af de århusianske murer- og tøm-rermestres indstilling til lockouten.

'

43. Resolution til forretningsudvalget for Dansk

Arbejdsgiverforening.Dansk Arbejdsgiverforenings arkiv, Foreninger,pk. 157. i

Ved et møde idag i Fredericia af murer- og

tømrermestre fra Ribe, Esbjerg, Kolding,Vejle, Horsens, Middelfart og Fredericia

vedtoges det at henvende sig til Arbejds-

giverforeningens forretningsudvalg om attræde kraftigere op med hensyn til lock-

out, så at denne udvides til at omfatte flere

og større fag. l

OPGAVER: .

Fredericia den 11. juni 1899

på nævnte foreningers vegne

P. Andersen Schou.

44. Brev af 27. juni 1899 til formanden for pro-vinsens savværker og høvlerier.Dansk Arbejdsgiverforenings arkiv. Foreninger,pk. 220.

Hr. Adolf Gegner.

Jeg kan ikke nægte, at måden hvorpå lock-

outen er iværksat forekommer mig nu

snart at blive vel triviel. Det forekommer

ulig, at de mestre og fabrikker, som er

kommet med fra begyndelsen, hvori-

blandt jeg er med trævarefabrikken Thor,lider alt for hårdt under den lange' stands-

ning, uden at man i grunden kan øjne, at

det kan føre til noget, så længe det bliver

derved. Jeg antager, at det går hele landet

over, som efter, hvad jegikandømme gårher i byen, nemlig at mindst halvdelen af

de udelukkede har arbejde,særligpå lan-

det, og derved altså kan yde snarere end at

nyde af strejkekassen. ligger selvføl-

gelig i enhver arbejdsgivers interesse at gåaf med sejren, og ingen kanvære mere be-

redvillig end mig til at oil-esig; men man

må jo også se at komme tilet resultat. - Re-

sultatet kan umuligt konimemed et gun-

stigt resultat for arbejdsgiverne, sålængeat ikke lockouten er påbudti en 'større ud-

strækning end hidtil, og 1lieter hensigtenmed disse linjer, hvis De har indflydelsenat medvirke dertil.

Med højagtelseJohan Christiansen.

Hvorfor er der utilfredshed med Arbejdsgiverforeningeni nr. 43-44? Hvilken ændring ønskes?

Omkring de århusianske murer- og 1

tømrermestres resolution af 5. juli 1899.

45. Arbejdsgiverforeningen gennem 25 år.

Og den presse, der ihærdigt bekæmpede

arbejdsgiverne var fuldstændig på vild-

spor, når den ihærdigtskrev om splittelseideres lejr. Ganske vist vedtog de Århus

murer- og tømrermestre den 6. juli med 517stemmer mod 7 en opfordring til deres

centralforening om »energisk at arbejdefor, at der snarest kan blive tilvejebragt et

acceptabelt forlig, således at lockouten

kan standses«.Men dels var opfordrin-gen i virkeligheden ikke rettet mod Ai'-

bejdsgiverforeningen, dels faldt den helt

ved siden af den almindelige stemning, derfik udtryk på en række møder i så godtsom alle landets byer.

'

46. Uddrag af murer- og tømermesterforeninger-nes forhandlingsprotokoller. l

1899 d. 24. maj afholdtes en fælles gene-

ralforsamling med murermestrene, oghvor følgende sager behandledes:

1. Udtalelserne af de første talere dre-jede sig særlig om, hvorvidt Arbejdsgi-verforeningen havde gjort et overilet

skridt ved at foranledige den indtrådtelockout, og der fremdroges tvivl om, hvort-vidt vi overhovedet var i Arbejdsgiver-

foreningen.1

2. Der rettedes et spørgsmål til de lei-

kale bestyrelser om at sætte sig i forbin-

delse med centralforeningen, med besty-. relsen, for at forespørge,om der gjordes

noget i retning af forlig. Vandt ikke tilslut-

ning.

4. Der udspandt sig en diskussion om,

hvorvidt der skulle arbejdes hen til, at

lockouten kom til at omfatte andre fag,f.eks. vognmændene og teglværksejerne.

5. Idet forsamlingen udtaler sin til-

fredshed med resultatet af de faldne ud-

talelser, går man over til næste sag på

dagsordenen. Dette vedtoges.

1899 d. 15. juni afholdtes med murermes-

trene et fællesmøde, hvor følgende for-

handledes:

1. Det var først spørgsmålet om Vejle-mødet d. 31. maj.

2. Murermesterforeningens formand

M. Nielsen oplæste resultatet af Vejlemø-

det, og der udspandt sig en diskussion om,

hvorvidt vedtagelsen af denne var beretti-

get og fonnålstjenlig*.Derefter forespurg-

tes, om centralforeningens love var blevet

annulleret ved vedtagelsen af Arbejdsgi-

verforeningens love, hvilket naturligvis

benægtedes.Der drøftedes og diskutere-

des en hel del om lockoutens berettigelse,hvad der ikke førte til noget resultat.

4. Der afgaves løfte af M. Nielsen om,

at bestyrelsen ülstræbte, at der gennem re-

geringen blev oprettet en voldgift til af-

slutning af stridighederne.

5. Murer N. Nielsen foreslog afstem-

ning over en resolution ang. en opfor-dring til Arbejdsgiverforeningen om at

lægge pres på for at få en ende på striden.

Det tilrådedes at afvente resultatet af Fæl-

lesudvalgets møde. Dette;bifaldtes.

Murermesterforeningens forhandlingsprotokol:

Mandag den 3. juli 1899'afholdt Murer-

mesterforeningen ekstra ;generalforsam-ling. Til forhandling forelå vor stilling til

lockouten.

1. Efter at Laursen havde givet en for-

klaring af, hvad der var foregåetpå gene-

ralforsamlingen i København, udviklede

der sig en indgående diskussion, om der›

eventuelt skulle afsendes en resolution.

2. Generalforsamlingen vedtog at ned-

sætte et tremandsudvalgltil nærmere at

formulere en resolution til åvedtagelsepå et

fællesmøde med tømrerne. Ligeledes ud-

sattes det at behandle på samme møde, om

vi skulle søge afholdt en centralforenings-generalforsamling eller på anden måde

agitere for vor resolution,

Onsdag den 5. juli 1899 afholdtes et fæl-

lesmøde af murer- og tømrermestre i

Århus. i

l. Forsamlingen vedtog med 53 stem-

mer mod 9 at indsende til bestyrelsen for

Dansk Mester- og Arbejdsgiverforeningen resolution gående ud på at søge lock-

outen hævet på en passenlde måde for de

interesserede parter hurtigst muligt.

2. Forsamlingen vedtog at nedsætte et

udvalg til at sætte sig skriftligt i forbindelse

med de øvrige lokalforeninger for eventu-

elt at høre deres stilling til lockouten og

få indkaldt til en centralforenirigsgeneral-forsarnling.

Murer- og tømrermestrenes resolution af 5. juli 1899.

På en den 5. juli af murer- og tømrer-

mestrenes foreninger i Århus afholdt fæl-les generalforsamling vedtoges følgenderesolution:

'

Generalforsamlingen vedtager at op-

fordre bestyrelsen for Dansk Mester- og

Arbejdsgiverforening til at lægge et alvor-

ligt arbejde ind på at få den nuværende

lockout - som en for samfundet ødelæg-

gende strid - bragt til snarlig afslutning,dog således at henholdsvis arbejdsgiver-nes og arbejdernes gensidige rettighederog forpligtelser hævdes.

Og idet vi formener. at lockouten på in-

deværende tidspunkt har varet længe nok

'til at konstatere over for arbejderne, at ar-

bejdsgiverne er en magt, som der til en-

hver tid må regnes med - hvilket måske

turde være det mest reelle udbytte af lock-

outen - opfordrer vi bestyrelsen eller fore-

ningens repræsentanter inden for Enig-hedskamret til ikke at indanke mindre væ-

sentlige punkter til kamrets afgørelse for

ikke derved at forsinke den endelige af-

slutning.Endvidere formener generalforsamlin-

gen, at den bedste form for afslutning af

striden vil være denne: oprettelse af en

voldgiftsret, hvis endelige dom begge par-

ter må underkaste sig. Myndigheden som

voldgiftsret kan måske i så tilfælde tilde-

les det nuværende Enighedskammer, og

lockouten bør da hæves den dag denne be-

myndigelse gives.

Tømrermesterforeningens forhandlingsprotokol:

1899 d. 19. juli afholdtes et fællesmøde

med murermestrene, hvor murer Clem-

mensen oplæste en del misbilligende skri-

velser fra forskellige foreninger angåendeden mislykkede resolution. Den øvrige del

af mødet var dels interesseløs og havde

ikke noget positivtformål. Intetvedtoges.

Murermesterforeningens forhandlingsprotokol:

Torsdag den 25. juli afholdt murer- og

tømrermestrene et ,fællesmødei Hånd-

værkerforeningens lokaler.

1. Det af fællesmødet den 5. juli ned-

satte udvalg gav en redegørelse af det

.fremkomme resultat ved at afsende skri-

velser til de forskellige lokalforeninger lan-

det over. Endvidere udviklede der sig en

lang diskussion om arbejdsgivernes stil-

ling til lockouten. Resultatet af mødet

blev, at der ikke skal foretages noget før-

end pá næste møde, hvor der så menes at

foreligge et resultat fra Arbejdsgiverfore-

ningens bestyrelse.\

2. Fællesmødet vedtog, at foreninger-nes medlemmer ikke må antage arbejdereuden for fagorganisationeme til at fort-

sætte arbejder, hvor der alt tidligere har

arbejdet organiserede arbejdere, og ej hel-

ler selvfølgelig antage til nyt arbejde, ligesom, dersom der er antaget nogle arbej-dere, må de øjeblikkelig afskediges.

Tømrermesterforeningens forhandlingsprotokol:

1899 d. 30. juli afholdtes et bestyrelses-møde, hvor følgende foresloges til det på-

følgende foreningsmøde:

2. Spørgsmål, om nogen af forenin-

gens medlemmer var medlem af tømrer-.

svendeforeningen. - Ferdinand Petersen

indrømmede, at han var medlem, men vil-

le udmelde sig. J. Petersen oplyste, at han

også var medlem og »skal så gerne ud-

melde sig«. Endvidere oplystes det, at dervar flere, men hvem oplystes ikke.

3. Skal vi fremdeles under de nuværen-

'de forhold holde møde sammen med mu-

rermestrene? - Det vedtoges, at fremti-

dige fællesmøder skal omfatte samtligeforeninger, som er interesserede i lockou-

ten.

S.d. afholdtes efter foregået indbydelseet møde med murermestrene.

Mortensen valgtes til dirigent. Han

mente, at vi ifølge udtalelser på sidste

møde skulle have et nyt møde, så snart

man havde erfaret resultaterne af de på

dagsordenen stående forhandlinger i Kø-

benhavn og særlig nu, da der var udsigt til

en udvidelse af lockouten.

Krantz fremkom med en »privat« ud-

talelse om, at når forbundet ville give af-

kald på fordringen om de 9 punkter, me-

strene da skulle gå ind på en voldgift om de

8 punkter; men 9 timers spørgsmåletskulle absolut bortfalde. Han skulle gerne

tage hans forslag tilbage.Clemmensen sympatiserede ikke med

Krantz' udtalelser, især da det ikke var i

overensstemmelse med vor tidligere re-

solution og så helst, at diskussionen

derom bortfaldt.

I.P.A. Sørensen meddelte først, at tøm-

rermestrene havde vedtaget ovenstående

Kritik qurbejdsgiverforeningens politik 41

bestemmelse (hvad der øjensynligikke be-

hagede murerne). Han tilføjede, at han

troede, at når forbundet ville lade 9-ti-

mers spørgsmålet bortfalde, ville der vist

ikke være noget i vejen for en voldgift.

Thorbrögger sympatiserede for Krantz'

forslag.

Bjerregaard Jensen bebrejdede Krantz

for, at han tog sit forslag tilbage og ikke

fremsatte det som et bestemt forslag. Han

var i det hele stemt for forslaget; men nyt-ter det at rette en opfordring til forbun-

det?

Clemmensen ville absolut ikke have fle-

re resolutioner! Han samstemmede med

tømrerne i, at vi fremtidig ved fællesmø-

der tog alle med, som var impliceret under

lockouten.

Jens Mikkelsen var i tvivl om, hvorvidt

Krantz” forslag var heldigt til videre frem-

me. Murer Christensen sluttede sig til

Mikkelsen.'

Krantz fastholdt, at hans mening»kunne slå kegler«,hvis den blev ført frem

på rette sted. Han troede, at Arbejdsgi-

verforeningen har for lidt »rygrad« (menmente vist rygstød). Han ville tillade sig at

fremsætte hans mening til næste møde.

I.P.A. Sørensen kunne slutte sig til

Krantz, men alle skal være med, som var

under lockouten.

1899 d. 21. august var af Murermester-

foreningen indvarslet til et møde sammen

med Tømrer- Snedker- og Malermester-

foreningen. Arkitekt Thomsen kom til

stede, og efter at flere til dels utålmodigehavde haft ordet, holdt Thomsen et langtforedrag om udvikling af gangen i forligs-forsøgene og sluttede med at advare mod,at forsamlingen vedtog nogensomhelst re-

solution til Arbejdsgiverforeningen.Eñer at Thomsen havde forladt mødet,

blev et forslag til resolution, indeholdende

snarlig ophævelse af lockouten, eventuelt

nedsættelse af en voldgift, desuagtet sat

under afstemning, men faldt med stor

majoritet.I øvrigt drejede diskussionen sig mest

om der var brug for værkstedsregler eller

ej. Særlig gik de utålmodige ud fra, at

fremkomsten af forslaget til samme hav-

de bevirket, at det sidste forligsforslagstandsede.

1899 d. 29. august afholdtes efter opfor-dring af 10 medlemmer en ekstra general-

forsamling, hvor følgende forhandledes:

Det vedtoges, at skønt der d. 30 juli var

vedtaget ikke at holde møde sammen med

murerne, alligevel at afholde møde i fæl-

lesskab.

42 Kritik af Arbejdsgiverforeningensipolitik

S.d. afholdtes derefter et møde med mii-

rermestrene,hvor følgendeforhandledes:

Formanden I.P.A. Sørensen oplæste et

telegram fra København sålydende: »kl29-8-99. I morgen mødes begge forret-

ningsudvalgene til forhandling. Om ud-

sigterne til forlig kan intetrbestemt siges i

dag; muligen i morgen. Forretningsud-valget«.

Formanden pointerede skarpt, at derikke til bladene går nogensomhelst referat

af mødet, og i modsat tilfælde vil vedkom-

mende blive draget til ansvar. Murermie-ster A. Thomsen foreslog at sende delege-rede til fællesudvalgetfor at udtale vor me-

ning til sagen. Thomsens forslag støttedesaf flere. Det pointeredes af flere, at de dele-OPGAVER:

3

gerede ikke skulle have noget bindende

mandat. Krantz betvivlede, at de delege-redes arbejde ville føre til noget resultat,

og at' der vil blive taget hensyn dertil.

Det vedtoges, at der skal sendes dele-

gerede til København, og at der skal sen-

des 2 af hvert fag. Det vedtoges, at de ikke

rejser med bunden' mandat, og at det er på

foreningens bekostning. Af murerne valg-tes A. Thomsen og Niels Nielsen, og af

tømrerne valgtes Bjerregaard Jensen og

A.K. Sørensen.

1899 d.6. september afholdtes en ekstra

generalforsamling.

På opfordring gav Bjerregaard Jensen

Hvordan er reaktioneme på lockouterklæringen?Hvordan er indstillingen til lockoutens videre forløb?

Er 5. juli-resolutionen vendt mod Arbejdsgiverforeningen?.

Hvordan reagerer foreningerne på de ihdløbneprotester mod resolutionen?

(Det skal oplyses, at nogle ejendommeligheder i referaterne i Tømrermesterforeningens protokol formentlig skyldes, at nferenten J. Jen-sen Vroue var modstander af resolutionen).

.._.l_

47. Arbejdsgivermøde i Håndværkerforeningerii

Århus 4. juli 1899.

Aarhuus Stiftstidende 5. juli 1899.

Håndværkerforeningens formand, kunst-smed Larsen, åbnede mødet. Han op-

lyste, at dettes hensigt var at give byens ar-

bejdsgivere lejlighed til at udtale deres til-

slutning til Arbejdsgiverforeningen påsamme måde som sket i andre byer. Desu-

den var der af mange arbejdsgivere og af

folk, der stod udenfor, udtalt ønske om at

yde de kæmpende arbejdsgivere peku-niær hjælp i kampen, og man ville derfor

organisere adgang hertil. Han foreslogderfor på indbydernes vegne følgende re-

solution:1

»Forsamlingen udtaler: Man erken-der, at den kamp, der er rejst under anfør-

sel af Dansk Arbejdsgiver- og Mester-

forening, er rent nødværge og intet an-

greb. iMan erkender, at denne ikke er rettet

mod arbejdernes forsamlings- og fore-

ningsret, men kun er et forsvar for egne

rettigheder'. i-

Vi ønsker forlig, når det kan ske på einfor arbejdsgiverne antagelig måde; men vi

erkender, at dersom Dansk Arbejdsgi-ver- og Mesterforening ligger under; i

denne kamp, vil den uundgåelige følgeblive båndlæggelsen af al fri og selvstæn-

dig virksomhed på alle områder,såvel i

landbrug som i handel, industri og hånd-

* OPGAVER:

værk.

Man erkender, at de af Dansk Ar-

bejdsgiver- og Mesterforening opstillede 8

punkter må hævdes, for at der her i landet

kan genoprettes og bevares sunde og ro-

lige arbejdsforhold.Til opnåelse heraf tilsiger forsamlingen

Dansk Arbejdsgiver- og Mesterforeningsin virksomme støtte ved alle detil dens rå-

dighed stående midler«.På indbydernes vegne foreslog hr. Lar-

sen endvidere, at Arbejdsgivernes forret-

ningsudvalg i Århus, bestående af d,hrr.

skræddermester J .C. Christensen, sned-

kermester Joh. Nielsen, murermester Joh.

Jensen samt fabrikant Chr. Krogh, be-

myndiges til at modtage og kvittere for

modtagne beløb, hvorefter den samlede

komité senere vil kunne bestemme, hvor-

ledes midlerne skal anvendes.

Skræddermester N. Christensen, med-

lem af Arbejdsgiverforeningens 'forret-

ningsudvalg, gav dernæst en redegørelse

for konfliktens udvikling og sluttede med

under stærkt bifald at betone, at som for-

holdene havde udviklet sig, havde Ar-

bejdsgiverforeningen ikke kunnet handle

anderledes end sket.

MurermestertA. Thomsen fremhæve-

de, at det selvfølgelig aldeles ikke var ar-

bejdsgivernes hensigt at søgeat knuse ar-

bejdernes organisationer, og at arbejdsgi-veme derfor var villige til snarest at slutte

fred, når det kunne ske på en for begge par-

et referat af' ovennævntb4 delegeredesmission i København. Deihavdeen konfe-

rence med arbejdsgivernesforretnings-udvalg, hvoraf de sluttede, at et forlig var

meget nær forestående udenderfor at tur-

de påstå, at de har kunnet gøre deres at-

tråede indflydelse gældende,men anbe-falede det Heide-Bing-Trierske forslag til

forlig til hurtig fremme._

"Vejlemødet afholdtes 31. maj 1899 af bestyrel-serne for Arbejdsgiverforeninng afdelinger for

Østifterne og for Jylland. Det skulle herefter ned-

sættes arbejdsgiverudvalg i landets byer til at

virke for at gøre lockouten effektivm.v.

ter tilfredsstillende måde. Hr. Thomsen

oplæste endvidere en resolution, hvori det

udtaltes, at man fra arbejdsgivernesstandpunkt billigede alt, hvad Arbejds- ›

giverforeningen hidtil havde foretaget sig,men at man nu ønskede en for begge par-

ter hæderfuld afslutning på striden ved

Enighedskamrets mægling.Tømrermester A.K. Sørensen støttede

Thomsens forslag.'

Skræddermester N. Christensen ud-

talte, at en resolution som Thomsens selv-

følgelig ikke kunne vedtages, uden at det

udtrykkelig betonedes, alt'man krævede

garantier for fremtiden.

Dr. med. Vogelius sluttede sig ganske til

Thomsens udtalelser om det ønskelige i et

forlig; men Thomsen burde tage sin reso-

lution tilbage, fordi den ikke sagde det, der

burde siges, og fordi den kunne blive mis-

forstået og udnyttet til skade for Arbejds-

giverforeningen. Dr. Vogelius, udtalelser

_

hilstes med levende bifald.

Thomsen erklærede, at han ikke kunne

tage sin resolutiontilbage.Murermester N. Nielsen anbefalede

indbydernes resolution med den tilføjelse,at man ønskede lockouten afsluttet, så

snart et for arbejdsgiverne antageligt re-

sultat kunne opnås.

Indbydernes således ændrede resolu-

tion blev derefter vedtaga med en over-

vældende majoritet, mens hr, Thomsens

forkastedes.

Hvilken stemning kom til udtryk på mødet over for Arbejdsgiverforeningen? Hvorved adskiller murermester Thomsens resolutionsfor-

slag sig fra det forslag, der fik flertal? Hvad opfatter flertallet som lockoutens formål?

wg4M'MW,av

..

*v

Mu:1%i

i"ni

1

l'

l›

l

-l ll

v

48. Brev fra NielsChristensen til Kaspar Rostrup1899. i

'

'Dansk Arbejdsgiverforeningarkiv. Foreninger.pk. 191.

'

Eñer den sarhtale,jeg havde med Dem i ef-

termiddag, jeg kalde på de herværen-

de förmændifor murer- og tømrermestre,'

og den forhandling, jeg fik af dem, førte til,at jeg opsøgteQuist i Horsens, om han

kendte noget dertil, hvad han benægtede.Imidlertid ringede jeg på murernes repræ-

sentant og bad ham i forening med en af

tømrerne om en samtale. Resultatet var, at

jeg sporede, at der iblandt de mindre og

yngre murermestre - disse som for nylig

OPGAVER:

_

Kritik af Arbejdsgiverforeningen politik 43

var blevet mestre - var længselefter arbej-dets optagelse (jeg tilføjer, at de fleste er

yderlig Venstre eller socialdemokrater*).

Ved et møde, de havde den 5. juli, vedtogde trods vore repræsentanters protest (deherrer I.P.A. Sørensen og murermester

Laursen) hoslagte skrivelse, som jeg er

kommet i'besiddelse af, og som bedst illu-

strerer den umådelige visdom for ophæ-› velse af striden. Jeg havde en lang samtale

med de to herrer i aften, foreholdt dem det

meningsløse i Deres færd og sagde, det

kun kunne skade mestrene under det nu-

værende forhold. Hvad Quist vil foretagemed deres resolution, ved jeg ikke. Jeg sen-

der Dem den privat, nogen betydning har

/

den ikke, så meget mere som det møde,rder'

afholdtes i Hándværkerforeningen sam-

me dag, var en aldeles afgjort sejr for Ar-

bejdsgiverforeningen og et afgjortneder-4

lag for mestersocialister.

...

' Om der var socialdemokrater mellem de mestre,

der vedtog resolutionen, kan ikke fastslås. Deri-

mod var de to ledende bag resolutionen venstre-

folk. Murermester A. Thomsen var medlem af

Venstrereformpartiet og indvalgtes i byrådet i ja-

nuar 1900 på en fællesliste med socialdemokra-

terne. Tømrermester A.K. Sørensen var i 1899

formand for Venstrereformpartiet i Århus. Blandt

de mest fremtrædende modstandere af resolutio-

nen var tømrermester I.P.A. Sørensen, der tilhør-

te det moderate Venstre, og murermester A. Laur-

sen, der var højremand.

Bekræñer kildeuddragenevurderingen i Arbejdsgiverforeningens jubilæumsskriñ (nr. 45)? Hvad bygger vurderingen heri på?Hvor repræsentativ var murer- og tømrermestrenes resolution for stemningen blandt Århus' arbejdsgivere?Overvej de muligeårsager til holdningen i murer- og tømrermesterforeningerne.

.

INTERNATIONALT SAMARBEJDE

å.i

2

i

er,

Under lockouten forsøgte DsF i et hidtil ilsetomfang at appellere til den internationale arbejderbevægelsessolidaritet. Det-;gavsærlig resul-

tater i form af udenlandske indsamlingdrtil fordel for de lockoutede arbejdere og i mindre omfang bistand til at finde arbejde til de ude-

lukkede danskere i udlandet. Også arbejdsgiverne forsøgte sig med appeller til udenlandske broderorganisationer om ikkeat give lock-

outede danskere arbejde. Så vidt det Idankonstateres, lykkedes dette ikke i større omfang.I det følgendegengives en appel fra DanskArbejdsgiverforening og en fra DsF til kolleger i udlandet. Hovedspørgsnialeti forbindelse

hermed er: Kan man parallelisere DSF'sog Arbejdsgiverforeningens bestræbelser på dette punkt, eller kan man sige, at de har en funda-

mentalt forskellig baggrund? Tag sting og begrund.

49. Social-Demokraten 9. juni 1899. i

Rostrups brev til tyskerneDer indforskrives fremmed arbejdskraft.Det tyske socialdemokratis hovedorganVorwärts for i går morges offentliggjarfølgende brev, dateret København den29. maj:

Til forretningsudvalget for det tyske ar-

bejdsgiverforbund i bygningsfagene. I ab-ledning af den store konflikt, der er uli-brudt her i Danmark mellem arbejds-giverne og arbejderne, tillader vi os her-ved at påkalde det ærede forbunds inter-esSe, og anmoder vi om Deres værdifuldekollegiale hjælp derved, at Deres frir-bundsmedlemmer i følgende fag: ll.murere, 2. tømrere, 3. snedkere, 4. mia-skinsnedkere, 5. savværksejere, 6. mia-skinarbejde, smede og mekanikere, j7.stukkatører og 8. blikkenslagere, ikke da-ger nogen fra Danmark kommende svendi arbejde. Den her udbrudte strid drejer sigingenlunde om et lønspørgsmål,men kunom mesterens medbestemmelsesret til jatfastsætte arbejdets ordning og fordelirrlg,arbejdstiden og deslige. Vore arbejderehar i de sidste år på grund af stor eftdr-spørgsel og deraf udsprungen høj

bejdsløn vist en så overrnodig adfælrdoverfor deres arbejdsgivere, at den nu eta-blerede lockout er blevet en nødvendigføl-ge.

- For arbejdets genoptagelse har

bejdsgiverne opstillet følgende betingel-ser:

1) En mellem hovedorganisationerheafsluttet overenskomst må for fremtidenikke sættes under afstemning i de enkelteorganisationer.

1

2) Arbejdsgivernes ret til at lede sit

bejde og fordele det blandt arbejderne skalanerkendes af arbejderne. 1

3) Fastlønnede formænd, værkførereog lignende fastansatte funktionærer må

for fremtiden ikke være medlemmer af

svendenes fagforeninger.'

Kaspar Ro

af dean Daa-ts) Florian'.-

kunne. Fm!

Restrup og von Köller rækker hinanden broderhánd. (»Ravnen« d. 25. juni 1899).

Andre bestemmelser har kun lokal be-

tydning, og vi skal ikke trætte Dem der-

med.

Vi tillader os at sende denne skrivelse i

3, Nu., immer zum Iiegendienstrigeiigt

flere eksemplarer med bøn om at fordele

dem i de interesserede arbejdsgiverkred-'

se, og vi slutter med det håb, at De vil

imødekomme vor anmodning om, så læn-

ge denne lockoutvarer, ikke at tage no-

gen dansk svend i arbejde. Altid rede til

gentjeneste sender vi forbindtligst vor kol-

legiale hilsen.

Forretningsudvalget for

_

Dansk Arbejdsgiver- og mesterforeningKaspar Rostrup,

næstformand.

Dermed er det' altså dokumenteret, at de

danske patrioter, etatsråder og riddere af

Dannebrog har anmodet deres »kolle-

ger«, de tyske fabrikanter (dem, der billi-

gede udsmidningen af de danske sønder-

, jyder!)*, om at yde deres bistand ved ud-

OPGAVER:

sultningen af de danske arbejdere. Hr.

Rostrups skrivelse har for øvrigt den in-

teresse, at den jyske snedkerkonflikt slet

ikke nævnes. Dermed er det officielt fast-

slået, at den kun har tjent som påskud, og

at generallockouten længe har været på-tænkt.

Brevet indeholder den usandhed, at me-

strene kæmper for deres medbestemmel-

sesret; her hjemme hedder det stadig:herreret. Og det indeholder den tilståelse,

at det for Arbejdsgiverforeningen ogsådrejer sig om arbejdstiden. Endelig er bre-

vets omtale af de betingelser, der er stillet

arbejderne, ganske misvisende.

Hvordan bruger Social-Demokraten Rostrups brev?

Hvad mener du selv? Begrund.

50. Opråb, udsendt af DSF juli 1899 til arbejder-organisationer i udlandet.

DsF's arkiv.

Til vore brødre, arbejderne i

alle lande!

Den 19. maj dekreterede bestyrelsen forde centraliserede arbejdsgiverforeninger i

Danmark almindelig lockout i samtligebygningsfag i hele jernindustrien, samt i

, alle træarbejderfag over hele landet, efter

at de tre uger forud havde kastet 3500

snedkere på gaden. Den 24. maj iværk-sattes denne for'vort land kæmpemæssi-

ge lockout, der straks kom til at omfatte

ca. 40.000, hvilket udgør halvdelen afsamtlige ved vort lands industri beskæfti-

gede arbejdere.Hensigten med at påføre os denne lock-

out er at tilintetgørede arbejderorganisa-tioner, som vi ved ihærdigt arbejde i en

række år har bygget op, at berøve os de

fordele, som vi ved vore organisationers'

hjælp har tilkæmpetos og påny gøre os til

viljeløse slaver. under arbejdsgiverneskommando.

I 7 til 10 uger har vi altså kæmpet for at

forsvare vore rettigheder, og der er endnu

ingen udsigt til en snarlig afslutnng Det

konstateres derimod mere og mere, at ar-

bejdsgiverne for lang tid siden har forbe-

redt denne lockout, og at det er deres vilje,at den ikke skal sluttes, førend sult og nød

tvinger arbejderne til at bøje nakken un-

der åget.Både i Tyskland, Norge og Sverige og

så vidt vore arbejdskøberekan række, bli-

ver de udelukkede nægtet arbejde, og hvis

de allerede har været så heldige at slippe i

arbejde, bliver de atter jaget ud som hun-

de. Lockouten er derved blevet internatio-

nal. Når det gælder forfølgelser mod ar-

bejderne, er kapitalisternes patriotismesom blæst bort; de nationale fraser læg-

ges på hylden for en tid.

Trods kampens langvarighed og bit-

terhed er de udelukkede fast besluttet på at

holde ud til det sidste. Vore rækker er ligeså tæt sammensl'uttede, og de udelukkedes

mod og kamplyst lige så brændende som

den dag, lockouten begyndte. Vi har in-

gen frafaldne, men alle er besjælet af hå-

bet og forvisningen om, at udholdenhe-

den skal bringe os sejr.En lockout af et sådant omfang er i og

for sig en brutal og hensynsløs handling.Men ved siden heraf har det her i landet i

sin tid mellem arbejdsgivernes og arbej-dernes centralorganisationer oprettedefællesudvalg afsagt en kendelse, der gårud på, at lockouten tillige er et eklatant og

svigagtigt brud på de overenskomster om

løn- og arbejdsforholdene, som arbejds-giverne er indgåetpå overfor arbejderne.Trods dette fortsætter arbejdsgiverne med

ægte kapitalisthovmod deres brutale over-

fald.

Vi har, så vidt det har stået i vor magt

søgt at få lockouten hævet på en for arbej-derne hæderligmåde, idet vi har tilbudt at

optage arbejdet på de gamle før lockou-

ten gældende betingelser, og da Arbejds-

giverforeningennægtede at gå ind herpå,har vi erklæret os villige til at forhandle

med dem i et Enighedskammer for der at

få tilvejebragt en overenskomst om vilkå-

rene for arbejdets genoptagelse. En for-

handling er også blevet forsøgt; men den

_

er strandet på arbejdsgivernes hovmod og

de slavemæssige og ydmygende betingel-ser, de har stillet.

Internationalt samarbejde 45

Med dette brev har hr. Rostrup gjortdet umuligt for Højre nogensinde oftere at

stille sig op som det fædrelandskærlige

parti i modsætning til Socialdemokratiet.

* Hermed hentydes til virkningerne af den såkaldte

Köller-politik i Nordslesvig. I 1898 havde

overpræsidenten for Slesvig-Holsten, von Köl-

ler, indledt den meget skarpe kurs over for de

dansksindede Sønderjyder,en kurs, som både det

danske og det tyske socialdemokrati angreb. En

følge af Këllerpolitikken var udvisninger på den

mindste foranledning dels af de fastboende dan-

ske statsborgere (optanterne) og af danske tjene-stefolk. Denne politik havde vakt stor harme i vide

kredse i Danmark. Da Rastrups brev blev kendt,blev det derfor måske lockoutens mest debattere-

de aktstykke.

Arbejdsgiverne har krævet:

at visse fundamentale bestemmelser i fag-

foreningernes love skal affattes efter ar-

bejdsgiverens ønske;at fagforeningerne skal garantere over-

holdelsen og gennemførelsen af de be-

stemmelser, arbejdsgiverne ønsker gen-

nemført, ikke alene for vore medlemmer,men også for ikke-medlemmer;at fagforeningerne på fundamentale om-

råder skal tjene arbejdsgivernes og ikke

arbejdernes interesser, altså gøre politi-konstabeltjeneste for arbejdsgiverne mod

arbejderne:at omtrent halvdelen af arbejderne ikke

må have stemmeret i deres egne forenin-

ger, idet de fordrer at vore medlemmer

skal være mindst 30 år for at kunne stem-

me i foreningerne*;at alle priskuranter og overenskomster om

arbejdsløn og arbejdstid skal udløbe midti

vinterens hjerte, altså på den tid af året, da

der er størst udsigt til, at arbejdsløshed og

nød vil tvinge arbejderne til at bøje sig un-

der arbejdsgivernes despoti;at vi skal stille et depositum af en kvart

million kroner som sikkerhed for, at fag-foreningerne vil overholde alle de af ar-

bejdsgiverne stillede betingelser;at fagforeningerne skal anerkende ar-

bejdsgivernes ret til, når som helst at de-

kretere generallockout som middel til at

tvinge arbejderne til underkastelse;Dette er de væsentligste af arbejds-

givernes fordringer, men i øvrigt har de af-

fattet deres krav i ikke mindre end 19

punkter, der så godt som alle har samme

formål som ovennævnte.

" Det er ikke klart, hvad der hermed hentydes til.

46 Internationalt samarbejde lVi har selvfølgeligmed foragt afvist

se uforskammede fordringer. Kun denhårdeste nød, kun vore hustruers og børnssult kan tvinge os til at underkaste os sligenedværdigende og for vore organisatib-ner ødelæggende betingelser.

l

Kammerater!,

Den kamp, der for tiden raser i Dalu-mark, er en klassekamp, som endnu intletland har set mage til. lPå den ene side står så godt som sanit-

lige industriellearbejdere, der i et antal lafca. 80.000 er organiseret i frie organisa-tioner, hvor hver enkelt arbejder har ret ltilved sin afstemning og sine argumenter fatøve indflydelse på arbejdsforholdene i sitfag. lPå den anden side står så godt solm

samtlige industrielle arbejdsgivere, orgia-niseret i en landsorg'anisation, hvor et lillemindretal af kapitalister fører et absolutdespotisk herredømme og ved økonb-misk boykotting tvinger de mindre ar-bejdsgivere og handlende til blind'lydilg-hed. i

Mellem disse to magter står kampen, og

dens udfald vil for lange tider være

gørende for, om arbejderne i Danmarkfremdeles skal være frie borgere, eller 03mde skal være arbejdsgivernes viljeløsesla-ver.

Ved vor hidtidige virksomhed har lvibragt vort lands industri til at blomstre i enhidtil ukendt grad. Vi har højnet den stdrebefolknings købeevne med millioner afkroner årlig og har derved i overordentliggrad bidraget til landets almindelige vlel-stand. Kapitalisterne arbejder derimclekun på deres egen berigelse, men på dlenstore befolknings forarmelse.

Virkningerne af lockouten føles alleie-de nu. I alle de fag, der ikke direkte er

pliceret i lockouten, har denne fremkaldten stadig mere om sig gribende arbejrls-løshed og forretningsløshed, til trods for,at det nu er årets bedste tid. De handlcln-des daglige omsætning er formindsketmed 50 til 70 % og foruden de direkte ude-lukkede går allerede nu tusinder af arbej-dere ledige i andre fag. 1

Det lille Danmark er for tiden den -

ternationale kapitalismes prøveklud. Deca. 40.000 udsmidte arbejdere i

mark svarer i forhold til landets størrelsetil henimod en million arbejdere i Tysk-land eller England, hvis lockouten var ble-OPGAVER: lHvad er formålet med denne skrivelsel?Hvorledes opfatter DsF loekoutens formål?

-v

.ll

Kitt, 4 “

Udvalget for Indsamling og Uddeling. S iddende fra venstre: M. C. L yngsie (formand), og

Henrik Rasmussen. Stående fra venstre: P. C. Olsen, P. F. Hansen, I. A. Hansen.

vet etableret i et af disse lande. Lykkes det

nu kapitalisterne i Danmark at underkue

arbejderne ved hjælp af masselockouten,da vil eksemplet blive taget til følge i an-

dre lande og en almindelig underkuelse af

arbejderne vil finde sted også der.

Skal vi arbejdere i det lille Danmark da

bøje nakken under kapitalismens slave-

pisk?Svaret herpå er let at afgøre, når blot

vore udenlandske brødre vil hælpe os. Det

lyder da på: Vi behøver ikke og bør ikke

underkaste os! Og vi tvivler ikke om, at I

vil, at svaret må blive således.

I forhold til den øvrige verden er Dan-

mark kun en ubetydelighed, og med kun et

ringe offer fra hver af vore udenlandske

brødre vil vi være i stand til at føre vor

kamp, indtil vi sejrer. Vi har i den forløb-

ne tid vist, at vi ikke frygter kampen. Vi er

også beredt til fremdeles at føre den.

Arbejdernes broderskab over hele jor-

Hvordan fremstilles Fællesudvalgets k ndelse (gengivet i indledningen)?

Sammenlign opråbets fremstilling af rbejdsgiverforeningens krav med de 8 punkter (nr. 51). Er gengivelsen korrekt?

Forsøg at skønne om opråbets agitat riske værdi. Hvilke træk forekommer mest virkningsfulde?

den har fået sit udtryk ved vore intema-

tionale kongresser, ved vore majfester og

ved demonstrationer for verdensfreden.

Kapitalisterne har, ved at forfølge de

. danske arbejdere ud over landets græn-

ser, gjort lockouten international, og de

støttes broderligt heri af udlandets kapi-talister.

Kom os da til hjælp,udenlandske brød-

re. Vor kamp mod udbytterne er ogsåEders kamp, og lige som vi tidligere aldrighar svigtet, således vil vi heller ikke svigteifremtiden, når I kæmper mod kapital-magten for proletariatetsbefrielse.

Send os da hurtigt Eders bidrag og send

dem under adresse: E. Svendsen, Rømers-

gade 22, København K.

Med broderlig hilsenFor De samvirkende

Fagforbund i Danmark

J. Jensen.

* Det er ikke klart, hvad der hermed hentydes til.

«.SEPTEMBERFORLIGET

Idet følgende gengives først arbejdsgiver-nes krav til DsF, der samledes i de 19*

punkter. De væsentligste er her de 8 punk-ter fra maj måned, som Arbejdsgiverfore-ningen stod. meget stejlt på at få gennem-

(51. Arbejdsgivernes 19 krav.,

De otte punkter.1. At fremtidige overenskomster, der

måtteblive afsluttet mellem de over-

ordnede organisationer, ikke heref-

ter má gøres afhængige af underord-

nede eller lokale organisationers af-

stemning, men at vedkommende

hovedorganisation fremtidig skal

være ansvarlig for, at indgåede over-

enskomster respekteres og ubrødeligefterkommes af de lokale organisa-tioner.

. At arbejdsgivernes ret til selv at lede

og fordele arbejdet samt til at anven-

de den efter deres skøn til enhver tid

passende arbejdskraft fuldt ud aner-

kendes og garanteres af arbejdernes

hovedorganisation.

. At fastlønnede formænd og arbejds-ledere ikke, så længe de beklæder så-

dan stilling,má være medlemmer af

arbejderorganisationen.

. At opsigelsestiden for overenskom-

ster angående priskuranter og øvrige

arbejdsforhold herefter fastsættes til

1. januar med 3 måneders forud-

gående opsigelse.

. At samtlige nu eksisterende konflikt-

punkter inden for snedkerfaget (her-under indbefattet den ved skrivelse af

10. f.m. fra Snedkerlavets afdeling for

bygningssnedkere i København frem-

satte og på fællesmødet af 13. f.m.

refererede, men ikke behandlede kla-

ge over snedkersvendenes egenmæg-

ført. De 11 punkter fremsattes iEnig-, hedskamret i juli, og dem var foreningen

mere tilbøjelig til at gå i forhandling om.

I Derefter følger DsF*s kritik af de 8 punk-ter og det forligsforslag, DsF fremsatte

Septemberforligets tilblivelse

tige adfærd i dette fag) behandles og

afgøres, forinden konflikten kan af-

sluttes. ›

. At der efter konfliktens afslutningikke på nogen af siderne må fmde

nogen art af boykotning sted hverken

,over for arbejdsgivere eller arbejde-re.

. At samtlige arbejdere ved konflik-

tens ophør gâr i arbejde på de samme"

arbejdssteder, hvor de var beskæf-'

tiget ved konfliktens begyndelse.

. At en eventuel forhandling skal om-

fatte samtlige under konflikten høren-

de arbejderorganisationer, uanset om

disse henhøre under arbejderneshovedorganisation eller ej.

De elleve punkter.

9.

10.

11.

At der sker en tilføjelse til de hidtil og

fremtidig gældende overenskomster

og voldgiftsregler om, at disse ikke er

til hinder for, at aibejdsgivereog ar-

bejdere kunne deltage i henholdsvis

en af Arbejdsgiverforeningen dekre-

teret eller godkendt lockout og en af

De samvirkende fagforbund dekrete-

ret eller godkendt strejke.

At underordnede organisationer ikke

kunne udmelde sig af Arbejdsgiver-foreningen'og De samvirkende Fag-forbund med kortere varsel end 6 må-

neder.

At den indenfor det respektive faghidtil gældende arbejdstid vedbliver

uforandret til udgangen af året 1900.

i Enighedskamret som et udspil over for

arbejdsgiverne. Til sidst kommer det

Bing-Heide-Trier”ske forligsforslag og

selve Septemberforliget, der ønskes vur-

deret på baggrund af nr. 63-66,

12.

13.

14.

15.

16.

17.

18.

At der ydes garantier for overens-

komstens overholdelse i form af de-

posita, forandring i fagforeningerneslove ran.

At der oprettes en overenskomst

gående ud på, at den imellem de sted-

lige organisationer vedtagne arbejds-

tid, timeløn og akkordpriser er gæl-

dende for alt arbejde, der udføres af

arbejdere, antaget der på stedet uden

hensyn til mesterens domicil.

At der søges oprettet en gensidig op-

sigelsesfrist mellem arbejdsgivere og

arbejdere om arbejdets ophør under

normale forhold.

At der træffes bestemmelse angåen-de arbejdstidens overholdelse, an-

gående midler til bekæmpelse af drik-

keri, driveri 0g tobaksrygning i ar-

bejdstiden og bøder for overtrædelse

af disse bestemmelser.

At overarbejdstimer først regnes som

sådanne, når arbejderen har arbejdetdet stipulerede fulde timetal i den på-

gældende uge, hvori overarbejdet er

udført.

At enhver arbejder så vidt muligt skal

være medlem af en anerkendt syge-

kasse.

At når lærlinge deltage i akkordersammen med svendene, opgøres

akkordoverskudet for lærlingen i for-

hold til dennes udbetalte løn, og over-

skuddet er svendene uvedkommen-

de. ,

48 Septemberforligetstilblivelse

19. At der i alle fag under Arbejdsgiver-

foreningen, der ikke har voldgiftsreg-ler, oprettes sådanne med arbejder-ne, gående ud på, at alle uoverenis-stemmelser angående anvendelsen af

bestående overenskomster afgøresved mægling eller voldgift. Endvidere

. redigeres alle bestående voldgiftsreg-ler således, at de mulig bliver ens-lydende.

til Dansk Arbejdsgiverforening 18. maj 1899.

l

1

i

l52. DsF's kritik af de 8 punkter. Uddrag af brjzv

llll

De ovenfor refererede nye stridspunkt 1r

kan kun være dikteret af ønsket om en

fortsættelse af den opståede strid; en k'

for krigens skyld. , V

Hidtil har det været anset for naturligt,at en strid ophørte,når dens genstand v

1

fjernet; nu har snedkerne i de 7 jyske by:-erklæret sig villige til at gå i arbejde dåoverenskomsten af 15. april; men i stedetfor at tilbyde lockoutens afslutning, op-stiller Arbejdsgiverforeningen en hel ræk-ke af fordringer, som det er umuligt at gen-nemføre og at opretholde I

Skønt det, som sagen foreligger, næppevil have nogen betydning at gå nærmereind på de nævnte ny stridsspørgsmål, skålman dog bemærke, at det vil være ganskeumuligt både for

Arbejdsgiverforening??og for De samvirkende Fagforbund u -

der alle forhold at binde sig til en ordningsom den under post 1 nævnte. Lige så lidt

kan DsFis hovedledelse gå ind på post 2 i

den ubestemmelige almindelighed, hvoiiden er affattet, idet arbejdsgivernes ret her

må være begrænset af den ret, arbejdernenaturlig har til også at øve indflydelse påde vilkår, hvorunder de skal arbejde.

Post 3 er en indskrænkning i den per-

sonlige frihed, som vor organisation ikke

kan række hånd til, og post 4 er et forsøg

på at anlægge en skabelon for forhold -

I

nes udvikling, som er uforenelig med livetspraktiske krav, på samme tid som der

'

-

sigtes at berøve arbejderne deres ligeså-ling ved fastsættelse af arbejdsvilkårenia.

Med hensyn til post 5 ville der ikke være

væsentlige indvendingerne at gøre, hvisden ikke var givet den udstrækning også åt

omfatte arbejdere, der står uden for vore

organisationer. Vi forstår heller ikke,hvorledes det ville være Arbejdsgiver-

'

foreningen muligt at afgøre sager for4

standsfæller, der ikke tilhører deres orga-

nisation.

Hvad endelig angår post 6, ville den før-

ste del ikke frembyde vanskeligheder fra

arbejdernes side, hvorimod den sidste del

er umulig at efterkomme, dels fordi man-

ge af de udelukkede arbejdere er bort-

rejst, dels fordi nogle har taget andet ar-

bejde, som de ikke ønsker at forlade.

De opstillede, i det foregåendenævnteI

fordringer, som det er indlysende for en-

hver, at ingenorganisation kan gå ind på,må vi derfor tage bestemt afstand fra.

53. DsF's forligsforslag, fremsat i Enighedskamretden 13. juli.

Alle bestående overenskomster herun-

der indbefattet overenskomster for sned-

kere af 13. april d.å. - vedbliver at være i

kraft. Ingen lockout eller strejke af hvil-

ken som helst omfang eller grund må de-

kreteres af nogen af parterne, medmindre

der forinden er sket henvendelse til Fæl-

lesudvalget og fra dette erhvervet attest

for, at der er forløbet 3 uger, siden Fælles-

udvalget modtog henvendelse. Ligeledeslover enhver af parterne ikke at ville un-

derstøtte eller billige nogen anden strejkeeller lockout, såfremt den er erklæret i

strid med bestående overenskomster om

mægling eller voldgift.'Enhver af parterne tilsiger herved, at

den ved ethvert lovligt og loyalt middel vil

virke for tilvejebringelsen og opretholdel-sen af et godt forhold mellem arbejdsgive-re og arbejdere og særlig af yderste evne

bestræbe sig for, at indgåede overens-

komster mellem arbejdsgivere og arbej-dere på det nøjagtigste overholdes. Ligesom De samvirkende Fagforbund aner-

kender arbejdsgivernes ret til at lede ar-

bejdet samt til at anvende arbejdskraft,som de måtte kunne forskaffe sig, samt

anerkender, at fastlønnede formænd og

fastlønnede arbejdsledere, der ikke selv

deltager i arbejdet, men er arbejdsgiver-nes repræsentanter, f .eks. konduktører og

værkførere, ikke er medlemmer af ar-

bejderorganisationer, således anerkender

Arbejdsgiverforeningen, at arbejdets 0rd-

ning og fordeling bør finde sted med et-

hvert muligt hensyn til arbejderens ret,

navnlig må der ikke, uden forudgående

forhandling mellem arbejdsgivernes og

arbejdernes organisationer, indføres no-

gen ny arbejdsordning, som er egnet til at

forringe vilkårene for arbejderne.Efter lockoutens ophør må der ikke fra

nogen af siderne finde nogen art af boy-

cotting sted, hverken over for arbejds-

givere eller arbejdere, og samtlige arbej-dere skulle, såvidt forholdene tilsteder det,

gå i arbejde på de samme steder, hvor de

var beskæftiget før lockouten.

Fra den 1. april 1900 indføres en ar-

bejdstid af 9 timer daglig, lige som time-

«-

mTw-ngg.

lønnen fra samme tidspujiktforhøjes såmeget, at arbejdernes dagligeindtægtfor-

bliver uforandret. 1

Dette gælder for alle i lbckouten delta-

gende fag. i

Lockouten sluttes, så snart ovenståen-de er vedtaget, og der optages forhandlin-

ger mellem organisationei'nei de enkelte

fag om mulige stridsspøngsmål.Såfremtder ikke her opnås enighed, afgøres disse

af bestyrelsen for Arbejdsgiverforenin-gen og bestyrelsen for De samvirkendeFagforbund i fællesskab.,

54. Det Bing-Heide-Trier”ske forligsforslag af 31.

juli 1899. 1

1. Alle overenskomster vedrørende ar-

bejdstid, lønforhold, priskuranter,voldgiñsregler mm., som var gæl-dende ved arbejdsstandsningens be-

gyndelse, vedbliver fremdeles at være

i kraft, dog med de modifikationer,der resulterer af efterfølgende be-

stemmelse.

2. Dansk Arbejdsgiver- og Mesterfore-

ning og De samvirkende Fagforbunderkender herved hinandens beretti-

gelse til henholdsvis at dekretere eller

godkende arbejdsstandsning; dog må

ingen lockout eller strejke af hvilken

som helst grund eller omfang dekre-

teres eller godkendes af nogen af par-

terne, forinden den er vedtaget med

mindst % af de afgivnestemmer af en

efter vedkommende. organisationslove dertil kompetent forsamling. At

man agter at forelæggeen sådan for-

samling forslag om arbejdsstands-

ning, skal tilkendegives den anden

hovedorganisations forretningsud-

valg ved særlig og anbefaletskrivelse

mindst 14 dage, før arbejdsstands-

ningen efter forslaget agtes iværksat,

og der skal på samme måde gives den

anden part meddelelse om forsamlin-

gens beslutning mindst 7 dage, forin-

den arbejdsstandsningen iværksæt-

tes. Enhver af parterne forpligter sigtil ikke at godkende eller understøtte

nogen strejke eller lockout, såfremtden er etableret i strid med oven-

stående bestemmelser. Som strejkeeller lockout betragtes det, hvis værk-

steder eller arbejdspladser systema-tisk affoikes eller efta'hånden lukkes

under hovedorganisationens eller

nogen under den hørende organisa-tions medvirkning eller med dens ud-

talte eller stiltiende godkendelse,ef-

ter at den fra modpartens side er gjortbekendt dermed. Det vedtages der-

_ hos, at detskal betragtes som brud på'

denne overenskomst, hvis arbejder-eller arbejdsgiverorganisationer,der

. står uden for de to nævnte hovedor-

ganisationer eller har udmeldt Sigaf

dem under strid med nogen af disse

eller af de under dem hørende organi-sationer understøttes af nogen ved

nærværende overenskomst forplig-tet part.

. Overenskomster,der måtte blive af-1

sluttet imellem de to hovedorganisa-tioner, skulle respekteres og efter-

kommes af alle under dem hørende

organisationer under vedkommende

hovedorganisations ansvar.

. Arbejdsgivernes ret til at lede og for-

dele arbejdet samt til at anvende den

efter deres skøn til enhver tid passen-

de arbejdskraft anerkendes, even-

tuelt støttes, af arbejdernes hovedor-

ganisation. Over for arbejdere, en

eller flere, hvem et bestemt arbejdemod aftalt vederlag (akkord), uden

noget forbehold er overdraget, og

som gør deres skyldighed, er arbejds-giverne dog ikke berettiget til at for-

andre de forhold, under hvilke sådant

arbejde udføres, til tab for arbejder-ne, uden samtidig at godtgøre dem det

derved lidte økonomiske tab. Er der

uenighed i så henseende, afgøres den

ved faglig mægling, eventuelt vold-

gift, som også afgør klager fra ar-

bejdsgivere eller arbejdere over brud

på hovedreglen eller misbrug af den.

. Fastlønnede formænd eller arbejds-ledere skulle, så længe de beklæder

sådan stilling, have fuld frihed til ikke

at være medlemmer af' arbejderorga-nisationer. Ved fastlønnede for-

imænd og arbejdsledere forstås

sådanne, der i forholdet over for ar-

bejderne er arbejdsgivernes tillids-

mænd, ikke deltager i akkorder ogikke er interesseret i akkordover-

skud.

. Opsigelsesfristen for overenskom-

ster angåendepriskuranter og øvrigearbejdsforhold fastsættes herefter til

mindst 3 måneder, mens opsigelses-terminen vil være at fastsætte i hvert

enkelt tilfælde i den pågældendeover-

enskomst. Bestående overenskom-

ster forbliver uberørte af denne be-

stemmelse indtil deres udløb efter

vedtagen opsigelse.

7.

10.

Efter konfliktens afslutning må der

ikke på nogen af siderne finde nogen

art af boykotting sted, hverken over

for arbejdsgivere eller arbejdere.

Ved konfliktens ophør går samtligearbejdere i arbejde på de samme ar-

bejdssteder, hvor de var beskæftigetved konfliktens begyndelse. Lige som

det er en selvfølge, at samtlige ar-

bejdssteder åbnes samtidig og så vidt

mulig i samme omfang som ved ar-

bejdets ophør, sáledes skulle samt-

lige arbejdere også, så vidt forholde-

ne tilsteder det, gå i arbejde på de

samme steder, hvor de var beskæf-

tiget før lockouten.

I øvrigt forudsættes det som selvføl-

geligt, at De samvirkende Fagfor-bund vil være villig til af al magt sam-

men med Arbejdsgiverforeningen at

virke for rolige, stabile og gode ar-

bejdsforhold, først og fremmest der-

ved, at der ikke under nogen om-

stændighed fra nogen som helst or-

ganisations side lægges hindringer i

vejen for nogen som helst arbejder for

at benytte sin naturlige ret til at ud-

føre sâ meget og så godt arbejde, som

hans evner og uddannelse tillader

ham, lige som det også må betragtessom særlig vigtigt, at hovedorganisa-tionerne samvirker til at hæmme

overdreven nydelse af spirituøsedrik-

ke, hvor sådan muligt måtte finde

sted. En opsigelsesfrist mellem ar-

bejdsgivere og arbejdere erkendes til-

lige i adskillige fag for at være i beggeparters interesse. Det samme gældermed hensyn til ordningen af betalin-

gen for overarbejde, ordningen af lær-

lingenes lønningsforhold under ak-

kordarbejde og oprettelse af nogen-

lunde ensartede voldgiftsregler i alle

fag for afgørelser af faglig strid.

Hovedorganisationerne er derforenige om, at samvirke til en for beggeparter tilfredsstillende løsning af dis-

se forhold.

I tilfælde af, at nogen underordnet or-

ganisation eller nogen enkelt arbej-der 'eller arbejdsgiver formenes at

have gjort brud på nærværende over-

enskomst, skal spørgsmålet - hvis der,

ikke i de bestående overenskomster

eller i nærværende overenskomst fm-

des andre regler, eller hvis anvendel-

sen af disse regler ikke har ført til

nogen ordning - først gøres til gen-

stand for behandling af hovedorgani-

11.

12.

13.

Septemberforligets tilblivelse 49

sationernes forretningsudvalg. Op-nås ikke derved en tilfredsstillende

ordning, kan enhver af hovedorgani-sationerne gennem forretningsudval-

get bringe spørgsmålet ind for

Københavns Landsover- samt Hof-

og Stadsret som vedtaget værnetingved Søgsmål mod den anden hoved-

organisation på dens vegne, som for-

menes at have gjort brud på over-

enskomsten.

Såfremt en af hovedorganisationer-ne formenes at have gjort brud på

overenskomsten, kan spørgsmåletherom af den anden hovedorganisa-tions forretningsudvalg ligeledes ind-

bringes for den nævnte ret.

Foranstående overenskomst under-

skrives af forretningsudvalget for De

samvirkende Fagforbund på samt-

lige derunder hørende organisatio-lners vegne og eventuelt de enkelte

uden for dette stående arbejderorga-nisationer på den ene side, med bin-

dende virkning for samtlige nævnte

organisationer, og af forretningsud-valget for Dansk Arbejdsgiver- og

Mesterforening på samtlige underdenne hørende foreningers og virk-

somheders vegne på den anden side,med bindende virkning for samtligedisse foreninger og virksomheder.

De under de to hovedorganisationerhørende foreninger og virksomheder

skulle ikke ved - før eller efter over-

enskomstens afslutning - at træde ud

af hovedorganisationerne kunne løse

sig fra de forpligtelser, disse ved nær-

værende overenskomst er gået ind på.De vedbliver at stå ved magt, indtil .

overenskomsten for disses vedkom-

mende opsiges af nogen af hovedor-

ganisationerne.

Midlertidige bestemmelser.

1 . Samtlige nu eksisterende konflikt-

punkter inden for snedkerfaget (her- v

'

under indbefattet den ved skrivelse af

10. april del. fra Snedkerlavets afde-

ling for bygningssnedkere i Køben-

havn fremsatte og på fællesmødet den

13. s.m. refererede, men ikke be-

handlede klage) behandles og af-

gøres af et udvalg, hvortil de to hoved-

organisationers forretningsudvalghver udnævner 4 delegerede, under

ledelse af en af de delegerede i fælles-

skab valgt sagkyndig mand.

Bing. Heide. Trier.

50 Septemberforligets tilblivelse'

2. Eventuel forhandlingskal omfatte

samtlige under konflikten hørende arLbejderorganisationer, uanset om disise henhøre under arbejdernes hovediorganisation eller ej. 1

. Lockouten hæves senest tre dage, efv

ter at overenskomsten, derunder og-

så om den inden for snedkerfaget ek\-sisterende konflikt, er tilvejebragt. i

55. Septemberforliget.

1. Alle overenskomster vedrørende ar-

bejdstid, lønforhold, priskuranter,voldgiftsregler mm., som var gæ-

dende ved arbejdsstandsningens b 1-

gyndelse, vedbliver fremdeles at værei kraft, dog med de modifikationer,som resulterer af efterfølgende be-

stemmelser.

ning og De samvirkende Fagforbunerkender herved hinandens beretti-

gelse til henholdsvis at dekretere eller

godkende arbejdsstandsning; dog må

ingen lockout eller strejke af hvilken

som helst grund eller omfang dekre-

teres eller godkendes af nogen af pari-teme, forinden den ervedtaget medmindst % af de afgivne stemmer af enefter vedkommende organisationslove dertil kompetent forsamling. At

man agter at forelæggeen sådan for-

samling forslag om arbejdsstands-ningen skal tilkendegives den andel

hovedorganisations forretningsu -

valg ved særlig og anbefalet skrivels

mindst 14 dage, før arbejdsstands-ningen efter forslaget agtes iværksat,

og der skal på samme måde gives den

anden part meddelelse om forsamlin-

gens beslutning mindst 7 dage, forin-den arbedestandsningen iværksæ -

tes. Enhver af parterne forpligter si

til ikke at godkende eller understøtte

nogen strejke eller lockout, såfremt

den er etableret i strid med oven-

stående bestemmelser. Som strejkeeller lockout betragtes det, hvis værlç-steder eller arbejdspladser

system;

. Dansk Arbejdsgiver- og

Mesterfori

tisk affolkes eller lukkes under h

vedorganisationens eller nogle underden hørende organisations medvirk-

ning eller med 'dens udtalte eller stil-

tiende godkendelse, efter at den fra

modpartens side er gjort bekendt den-med. Det vedtages derhos, at det sk

1

betragtes som brud på denne ove -

enskomst, hvis arbejder- eller

bejdsgiverorganisationer, der står

uden for de to nævnte hovedorgani-sationer eller har udmeldt sig af dem,

under strid med nogen af disse eller af

de under dem hørende organisatio-ner understøttes af nogen ved nær-

værende overenskomst forpligtetpart.

. Overenskomster, der måtte blive af-

sluttet imellem de to hovedorganisa-tioner, skulle respekteres og efter-

kommes af alle under dem hørende

organisationer under vedkommende

hovedorganisations ansvar.

. Arbejdsgivemes ret til at lede og for-

delearbejdet samt til at anvende den

efter deres skøn til enhver tid passen-

de arbejdskraft anerkendes, even-

tuelt støttes, af arbejdernes hovedor-

ganisation. Over for arbejdere, en

eller flere, hvem et bestemt arbejdemod aftalt vederlag (akkord) uden

noget forbehold er overdraget, og

som gøre deres skyldighed, er ar-

bejdsgiverne dog ikke berettigede til

at forandre de forhold, under hvilke

sådant arbejde udføres, til tab for ar-

bejderne, uden samtidig at godtgøredem det derved lidte økonomiske tab.

Er der uenighed i så henseende, af-

gøres den ved faglig mægling, even-

tuelt voldgift, som også afgørklagerfra arbejdsgiverne eller arbejdereover brud på hovedreglen eller mis-

brug af den.

. Fastlønnede formænd eller arbejds-ledere skulle, så længe de beklæde en

sådan stilling, have fuldfrihed til ikke

J. Jensen, Heide og Niels Andersen. Alfred Schmidts »Mtndeblad« i anledningqffor-ligsvedtagelsen 31. juli. (»Klods Hans« 1899). l

at være medlemmer af arbejderorga-nisationerne. Ved fastlønnede for-

mænd og arbejdsledere forstås

sådanne, der i forholdetover for ar-

bejderne er arbejdsgivernes tillids-

mænd, ikke deltage i akkorderog ikke

er interesserede i aklmrdoverskud.

. Opsigelsesfristen for overenskom-

ster angående priskunanter og øvrige

arbejdsforhold fastsættes herefter til

mindst tre måneder,:›mensopsigel-sesterminen vil være at fastsætte i

hvert enkelt tilfælde i, den pågælden-de overenskomst. Bbstående over-

enskomster forbliver uberørt af denne

bestemmelse indtil deres udløb efter

vedtagenopsigelse.'

. Efter konfliktens afslutning må der

ikke på nogen af siderne finde nogen

art af boykotting sted hverken over

for arbejdsgivere eller arbejdere.

. Ved konfliktens cph? går samtligearbejdere i arbejde de samme ar-

bejdssteder, hvor de beskæftigetved konfliktens begyndelse. Ligesomdet er en selvfølge, at samtlige ar-

bejdssteder åbnes samtidigt og så vidt

muligt i samme omfang som ved ar-

bejdets ophør, såledesskulle samt-

lige arbejdere også, vidt forholde-

ne tilstede det, gå i arbejdepå de sam-

me steder, hvor de vantbeskæftigetførlockouten.

i

. I øvrigt forudsættes som selvføl-

geligt, at De samvirkendeFagfor-bund vil være villig tilåafal magt sam-

men med Arbejdsgivh'foreningenat 1

V

51.......WWT4

.

ig':i.1.

;

i,1

I«

,.

LAI

virke for rolige,stabile og gode ar-

bejdsforhold,først og fremmest der-

ved, at der ikke under nogen om-

stændighedfra nogensomhelst orga-

nisations side lægges hindringer i

vejen fer nogensomhelst arbejder for

at benytte Sin naturlige ret til at ud-

føre så meget og så godt arbejde, som

.hans evner) og uddannelse tillader

ham, lige som det ogsåmå betragtessom noget særligvigtigt, at hovedor-

ganisationerne samvirker til at

hæmme overdreven nydelse af spiri-tuøse drikke, hvor sådant muligt måt-te fmde sted. En opsigelsesfrist mel-

lem arbejdsgivere og arbejdere er-

kendes tillige i adskillige fag for at

være i begge parters interesse. Det

samme gælder med hensyn til ord-

ningen af betalingen for overarbejde,ordningen af lærlingenes lønnings-forhold under akkordarbejde og op-

rettelse af nogenlunde ensartede vold-

giftsregler i alle fag for afgørelse af

faglig strid. Hovedorganisationerneer derfor enige om at samvirke til en

for begge parter tilfredsstillende løs-

ning af disse forhold.

10. I tilfælde af, at nogen underordnet or-

ganisation eller nogen enkelt ar-

bejdsgiver formenes at have gjortbrud pâ'nærværendeoverenskomst,skal spørgsmålet - hvis der ikke i de

bestående overenskomster findes an-

dre regler, eller hvis anvendelsen af

disse regler ikke har ført til nogen ord-

ning - først gøres til genstand for be-

handling af hovedorganisationernes

forretningsudvalg. Opnås ikke der-

ved en tilfredsstillende ordning, kan

enhver

gennem forretningsudvalget bringespørgsmålet ind for Københavns

Landsover- samt Hof- og Stadsret

som vedtaget værneting ved Søgsmålmod den anden hovedorganisation på

dens vegne, somsformenes at have

gjort brud på overenskomsten.

öPGAVEsz

af hovedorganisationerne'

11. Såfremt en af hovedorganisationer-ne formenes at have gjort brud på

overenskomsten, kan spørgsmåletherom af den anden hovedorganisa-tions forretningsudvalg ligeledes ind-

bringes for den nævnte ret.

12. Foranstående overenskomst under-

skrives af forretningsudvalget for De

samvirkende Fagforbund på samt-

lige derunder hørende organisa-tioners vegne og eventuelt de enkelte

uden for dette stående arbejderorga-nisationers på den ene side med bin-

dende virkning for samtlige nævnte

organisationer, og af forretningsud-valget for Dansk Arbejdsgiver- og

Mesterforening på samtlige underdenne hørende foreningers og virk-

somheders vegne på den anden side,med bindende virkning for samtligedisse foreninger og virksomheder.

13. De under de to hovedorganisationerhørende foreninger eller virksomhe-

der skulle ikke ved - før eller efter

overenskomstens afslutning - at

træde ud af hovedorganisationernekunne løse sig fra de forpligtelser,disse ved nærværende overenskomst

er gået ind på. De vedbliver at stå ved

magt, indtil overenskomsten for

disses vedkommende opsiges af

nogen af hovedorganisationerne.

Midlertidige bestemmelser.

1. Samtlige nu eksisterende konflikt-

punkter .inden for snedkerfaget (her-under indbefattet den ved skrivelse

af 10. april d.å. fra Snedkerlavets af-

deling for Bygningssnedkere i Kø-

benhavn fremsatte og på fælles-

mødet den 13. s.m. refererede, men

ikke behandlede klage) behandles og

afgøres af et udvalg, hvortil de to

hovedorganisationers forretningsud-valg hver udnævner 4 delegerede,under ledelse af en af de delegerede i

i

fællesskab valgt sagkyndig mand.

Hvad var formålet med de 8 punkter? Var de vendt imod organisationsretten?Hvor meget iik Arbejdsgiverforeningen med idet endelige forlig af de 8 punkter? I hvor stort omfang fik DsF sin kritik respekteret?Hvor

meget prægede DsF*s forligsforslag Septemberforliget?Hvad er forskellen på det Bing-Heide-Trierske forligsforslag og Septemberforliget?Hvem synes du vandt kampen, når vurderingsgrundlaget indskrænkes til 51-55?

Septemberforligets tilblivelse V 51

2. Eventuel forhandlingskal omfatte

samtlige under konflikten hørende ar-

bejderorganisationer, uanset om dis-

se henhører under arbejdernes hoved-'

organisation eller ej.

3. Lockouten hæves senest tre dage, ef-

ter at overenskomsten, herunder og-

så om den inden for snedkerfaget ek-

sisterende konflikt, er tilvejebragt.

I tilslutning til ovenstående under d.d.

underskrevne overenskomst har forret-

ningsudvalget for henholdsvis Dansk Ar-

bejdsgiver- og Mesterforening og De sam-

virkende Fagforbund endvidere vedtagetmed bindende virkning for de nævnte

hovedorganisationer:1) At der ved ordning af praktiske ar-

bejdsforhold ikke fra nogen af hovedor-

ganisationernes side må fastsættes eller

godkendes nogen bestemmelse, der ståri

modstrid med bestemmelserne i oven-

stående overenskomst.4

2) Såfremt nogen af hovedorganisa-tionerne formener, at der er gjort brud pådenne regel, kan den indbringe spørgs-målet for Hof- og Stadsretten i Køben-

havn, indtil den kan henvises til en perma-

nent voldgiftsdomstol, overfor hvilken der

ved lov er fastsat samme vidnepligt som

over for landets almindelige domstole.

Denne voldgiftsdomstol skal bestå af '7

medlemmer, af hvilke parterne vælger 3

uden for vedkommende orgahisations be-

styrelse, og formanden vælges af disse 6 i

forening blandt'landets jurister. Så snart

denne voldgiftsdomstol er oprettet, træ-

der den straks i stedet for Hof- og Stads-retten i alle forhold vedrørende oven-

stående overenskomst (jvf. 10. og 11.

stykke).'

3) Nu bestående skriftlige overens-

komster mellem arbejdsgivere og arbej-dere vedrørende arbejdsordningen i de re-

spektive fag forbliver uberørte af bestem-

melserne i ovenstående overenskomst, 4.

stykke, og kunne kun bortfalde ved lovligopsigelse.København den 5. september 1899.

56. Uddrag af DsF*s forhandlingsprotokol. 1

Møde for forbundenes hovedbestyrels r

og én repræsentant for hver af de enkel -

vis indmeldte foreninger den 4. sept. 1891

.

Formanden indledede dagsordenenmed en oversigt over forhandlingerne om

en tilføjelsetil Bings, Heides og Triers for-

ligsforslag. Han så ikke stor forskel på de

sidstnævnte forslag og den tilføjelse,dethavde fået; thi heller ikke efter det første

forslag havde arbejdsgiverne opnået at fåderes ønsker opfyldt. Organisationer e

burde nu vedtage forslaget, helst ud 11

lang diskussion, og alle bør rette sig eft r

vedtagelsen, thi deri skal vor styrke bestå,at vi holder sammen. Når vi da er kloge,skal vi inden ret længe fremsætte fordrin-

gen om kortere arbejdstid; thi Arbejds-giverforeningen kan ikke i hast foretage en

lockout som den nuværende.1

Der førtes derefter en diskussion, hvo* -

under en del af talerne udtalte utilfred -

hed med det foreliggende forslag, men -

rådede dog at vedtage det.1

Ved den efter diskussionen foretagne'

afstemning ved håndsoprækningvedtogesforslaget med alle stemmer mod 11. Der

var ca. 350 bestyrelsesmedlemmer til ste-

de.

Dirigenten afsluttede med et af delta-

gerne besvaret leve for vor organisation.Fra forsamlingen udbragtes der leve f r

formanden og for repræsentantskabetT1

..__.___._____T-57. J. Jensen om forliget. Referat af tale ved et år-bejdermøde i København 4. sept. 1899.

Social-Demokraten 5. sept. 1899.

Lockouten er altså afsluttet, og jeg føler

OPGAVER: j

'Hovedorganisationerneog forligetmig overbevist om, at dens afslutning vil

blive godkendt af arbejdernes organisa-tioner. Vi har nået kampen til ende ved

vort sammenhold, og vi bør bevare dette

vort sammenhold, hvorledes man end fra

forskelligthold vil se på resultaterne. Det

er sikkert, at har der nogen sinde været

tvivl om, hvad det produktive arbejde er

værd, er tvivlen løst i denne sommer.

Hvorfor fik vi denne lammen af vort øko-

nomiske liv? Fordi mestrene ville prøve

deres organisation. Ved den ville de tilba-

geerobre eneherredømmet i produktio-nen. Man har nu ført denne kamp på fire

måneder, og udgangen er et langt forlig,hvis indhold vi sikkert kunne være blevet

enige om for længe siden, om der havde

været god vilje hos abejdskøberne. For-

liget er pæredansk. Der er brugt mange

ord for at udtrykke mestrenes ret til at le-

de og fordele arbejdet, hvilken ret ingenhar bestridt. Det kunne være nået uden

kamp. Nu har mestrene prøvet knaldepi-sken, og de har fået virkningen at føle. Vi

kunne have holdt længere ud; men vi har

ikke haft lov til at udsætte vore folk for

kampens lidelser. - Vi har ført en ene-

stående smuk kamp, uden at der har væ-

ret uroligheder, og uden at der har meldt

sig skruebrækkere. Og midlerne er væ-

sentligst kommet til veje fra de udelukke-

des egne kammerater. Om få dage begyn-der arbejdet igen, og da vil snart mange af

mestrene se, at kampen ikke har været de

ofre værd, man fra deres side har ydet. Vi

har videre lært, at den socialøkonomiske

kamp ikke er endt med denne lockout. En

gammel konservativ havde over for tale-

ren kaldt denne kamp for en forpostfægt-

ning, og det er ikke med blide følelser, vi

tænker på arbejdsgiverorganisationerne.

Vi vil i den kommende tid søge i vore hjemog organisationer at bøde påden lidte ska-

de og øge vor finansielle for at kunne

møde det næste slag, rettes mod os.

Lige rustede vil vi da stå, *nenmåske ikke

lige så tålmodige.Tak fort;den gode disci-

plin og leve for De samvifkendeFagfor-bund!

“

58. Niels Andersen om Septemlierforliget.Uddrag af referat af tale, holdt,"1i Højres Arbejder-og Vælgerforening i København]17. nov. 1899.

Vort Land 18. nov. 1899.*

Men nu kan man spørgeêhvad nu?

Ja, et skrevet stykke forandrer joikke et menneskes karakter.

Men det skal fremhæves,at det er før-

ste gang i hele arbejdskortñikterneshisto-

rie herhjemme, at en overenskomst ikke

har indeholdt en tøddel tilførdelfor arbej-derne, men alt kun til forëdelfor arbejds-

giverne.'

1

Vi har lært - begge parter - at respekte-re hinandens styrke. Menëdet,der nu skal

til, det er, at arbejdsgiverne forstår at for-

dre overenskomsten respekteret i alle

punkter, forlanger overholdt,hvad arbej-derførerne har underskrevet. Så har kam-

pen været alle de penge værd, den har ko-

stet. '

Men da vi erklærede lockout, da var vi

alle enige om, at en efterknr måske kunne

blive nødvendig. Thi at :arbejderne ville

lade nederlaget være uden forsøg på at

genvinde det tabte, havde jo ingen troet.

Thi det var et nederlag ;for arbejderne,hvor meget Social-Demokraten så siger,det 'var en sejr.

Hvad mener DsF-ledelsen om forliget Hvilke momenter fremhæver 1. Jensen i sin vurdering? Og Niels Andersen!

l

le

gå*ii;

59. Resolution til DsF fra et arbejdermøde i Holeby17. sept. 1899.'

DsF's arkiv.

300 organiserede arbejdere fra Maribo,der 'som gæster overværet indvielsen af

Arbejdsmændenes Fagforenings fane i

Holeby den 17. sept. 1899, sender forret-

ningsudvalget for De samvirkende Fag-forbund sarnt redaktionerne for socialde-

mokratiets presse sin hilsen og tak for den

dygtige ledelse af forsvaret mod Arbejds-

giverforeningens uhyggelige og skæbne-

svangre fremfærd i denne sommer, en le-

delse, vi idet væsentligste har at takke for,at det ondsindede anslag mod vore orga-

nisationers naturlige medbestemmelses-

ret om løn- og arbejdsforhold blev så grun-

digt tilbageslået.Leve Socialdemokratiet!

'

J .F. Løfgren.

60. Brev til J. Jensen fra J. F. Løfgren, Maribo, 18.

sept. 1899.

Højtærede partifælle.Må jeg personligfor Dem frembære min

tak for Deres fortrinlige ledelse af vore

dyrebare interesser i denne sommers fryg-

telige kamp. Deres fmt diplomatisk lagteforsvarsplan har hævet det danske arbej-derparti til berømmelsens tinde og vil bi-

drage til, at hele vor bevægelse får et mæg-

tigt stød fremad. Gid vi i mange år må se

Dem blandt os som vor fører.

Med socialistisk hilsen

J.F. Løfgren.

61. Resolution fra Korsetsyernes Fagforening i

København til DsF.

DsF's arkiv.

Ved Korsetsyernes Fagforenings møde

vedtages det enstemmigt at sende forret-

ningsudvalget for De samvirkende Fag-

OPGAVER:'

Hvordan var de lokale reaktioner på forliget?

;f1*Lokalereaktioner på forligetforbund en hjertelig tak og lykønskning til

sejren og for det store og ihærdige arbej-

de, de herrer har udført. Ligeledes takker

vi hele den frisindede presse og særlig

Social-Demokraten, hvis mægtige agita-tion man aldrig har set mage til.

København den 10. sept. 1899.

Anna Larsen

formandinde.

62. Resolution vedtaget af Hustømrerforeningens

faglige Afdeling i København 7. sept. 1899 med 713

stemmer mod 260.

Generalforsamlingen vedtager en skarpfordømmelse af forligets ordlyd og be-

myndiger bestyrelsen til ved alle lovligemidler at fremtvinge 9-timersdagens ind-

førelse senest den 1. april 1900.

63. Møde i Arbejdernes Fællesorganisationi Århus,5. sept. 1899.

Fællesorganisationens forhandlingsprotokol.

Formanden redegjorde for de forhandlin-

ger, som er ført mellem arbejdsgiverne og

fagforbundenes repræsentanter og påvi-ste derved, at afslutningen må betragtessom en sejr for arbejderne, og han slutte-

de med at påvise, at De samvirkende Fag-forbund har bestået en prøve, som er det

værdig, og udtalte til slutning, at det næste

skridt, der bør gøres inden for organisa-tionerne bør være internationale strejke-

forpligtelser mellem de forskellige lande.

Harald Jensen ville anmode de forskel-

lige organisationer om at ruste sig til den

næste kamp, som kunne komme, og an-

befalede de forskellige foreninger at yde et

, klækkeligt kontingent, hvilket han ville

henstille til de forskellige bestyrelser at ta-

ge under overvejelse.

Der foresloges følgende skrivelse afsendt

til De samvirkende Fagforbunds forret-

Hvilken stemning var fremherskende, og hvad begrundedes den med?

ningsudvalg: »De forsamlede bestyrelserfor arbejderorganisationerne i Århus ud-

taler sin tak til De samvirkende Fagfor-bunds forretningsudvalg og særlig dets

formand, hr. folketingsmand J. Jensen, for

den dygtighed og omsigt, hvormed det har

ledet den nu afsluttede kamp, og udtaler sin

tilfredshed med det opnåede resultat, der

hævder den stilling og indflydelse, arbej-derne gennem árelangt organisationsar-

bejde har vundet«.

Resolutionen vedtoges enstemmigt.

64. Generalforsamling i Murerarbejdsmændenes

Fagforening i Århus 7. sept. 1899.

Forhandlingsprotokol for Murerarbejdsmændenes _

fagforening i Århus.

Pkt. 2. Afslutning af lockouten. Dertil

havde formanden ordet, som gjorde en re-

degørelse fra den 24. maj og til den 5. sep-

tember, som blev lockoutens afslutnings-

dag. Disse to dage de vil blive mindedageiblandt vore organisationer en række af år.

Formanden betonede, at efter 15 ugers

kamp, da måtte vi altså betragte denne

kamp som en sejr for arbejderne, fordi at

arbejdsgiverne og kapitalisterne havde til

hensigt at knuse organisationer, som vi i en

række af år havde samlet og opofret meget

arbejde på.Men dette lykkedes ikke denne

gang, og vi kan være rolige for, at arbejds-

giverne vil betænke dem på at prøve en lig-nende lockout foreløbig.Dirigenten men-

te ikke, der var noget at indskyde til for-

liget og gik dernæst over til

Pkt. 3. Fotograferingen. Dertil havde

formanden ordet, som oplyste, at dem, der

ønskede at være med til fotograferingen,de skulle komme i Studsgade på søndag

eftermiddag kl. 2. Da ville Hermansen

være til stede og tage et billede af udeluk-

kede murerarbejdsmænd, og dem der så

ønskede at få, kunne bestille dem, når vi

havde set et prøvebillede,prisen ville blive

1 kr. 10 øre, selv om vi så tog 500.

1

Et arbejdermødei Århus

Sejren!Lock-out'en sluttet.

Stor Fest i Aften Kl. 9;i Forsamlingsbygningenpaa Jagtveje

Talere fra København og Provindse e

kommer til Stede.

FolkethingsmandBorgbjerg indleder.”

Gratis Adgangfor Alle.

1

Tusinder møder.Løbeseddel i anledning af lockoutens ty'-slutning.

'

65. Demokraten 9. sept. 1899.

Arbejdermødet i morgen

Det bør blive et triumftog.I

Når arbejderne fra by og land samle i

morgen kl. 31⁄2på Frederiksallé i Årh s,

må alle mand møde op i rækkerne. Arbej-dermødet i morgen er en sejrsfest, proces-

sionen gennem byen til Vennelyst må være

et triumftog. . . .

65. Demokraten 9. sept. 1899.

En stolt dag.7000 i processionen gennem Århus gad r

4

- 10.000 i Vennelyst - Den lyse og frejdigestemning.Så blev da søndagens store alvorsfest

de århusianske arbejdere værdig.Med den

samme ro, som har karakteriseret arbej-dernes holdning under lockouten, forløbdagen i går. Der var tindrende glæ'eblandt de tusinder, som tavst drog ge

-

nem de af opmærksomme tilskuere ov r-

fyldte gader, og bevægelsen fra den st t-

te, sejrende hær forplantede sig til -

skuerne. At denne hær havde fremtiden

for sig, føltes instinktmæssigt.'

Smukt og imponerende tog vort tog sigudfra banken på Lille Torv, Det var som

en sort, ustandselig bølge af mennesker,

deriskyllede ned gennem Frederiksgadeog Immervad. Der var i går ikke alene en

glasfane i toget, men også en træfane.Ber-

thin Sørensens svende havde af brede

høvlspåner forfærdigetet nydeligt banner- kvinderne bar et hvidt banner, hvorpå læ-stes en tak til alle, der havde trodset ud-

smidernes skændige opfordringer til ud-

sultning af de danske arbejdere. Det

varede ca. 25 minutter for processionen at

marchere forbi et bestemt punkt i Nørre

Allé, og alle var med os enige om, at det

var det stolteste tog, som var set i Århus.

I Vennelyst var trængslen foran tribu-

nerne uhyre, og det var med nød og

næppe, at talerne kunne høres til de yder-ste grænser i forsamlingerne. Folk var lyd-høre i går. I tusindvis stod mænd og kvin-

der trængt sammen for at høre et borger-

ligt ord.

Fra tribune nr. 1 talte K.M. Klausen

fyndigt og djærvt om den sidste tids begi-venheder. - M. Simonsen slog fast, at lock-

outen ikke havde fremmet Højres, men

socialismens sag. Der var appel i hurra-

råbene, da talerne sluttede.

Fra den anden tribune talte først

Harald Jensen, der i indtrængende ord

maner alle til værn om de organisationer

og principper, som stod deres prøve i den .

forfærdeligste kamp, verden har kendt. P.

Sabroe gav i knappe sætninger et billede af

den sunde og sande kampmåde,der«nu og

fremtidig som tilforn skal føre vor sag til

sejr. Begejstrede hurraråb, der næsten in-

gen ende syntes at ville få,lød efter de to

talere. I det jublende leveråb, som hilste

Jakob Jensen, fornam man en varm følel-

se af tro til de mænd, som under kampenstod forrest i de faglige arbejderes kæm-

pende rækker. Ikke mindst de mange støt-

te landboere, som var mødti går, vil beva-

re et uforglemmeligt indtryk af den stor-

ladne fest.

Den varslede om sejr i Nordre og- ved

de kommende byrådsvalg.

»Snart dages det brødre« blev nu af-

sunget, hvorefter Jakob, Jensen afslutter

med en tak til talerne. Han lægger til-

hørerne på sinde at sætte frisindede mænd

. ind i byrådet ved det forestående valg..

Spørgsmålet om 9-timers arbejdsdagenblev ikke ved denne kamp løst; men det vil

atter bliver rejst. (Hørl) Et leve for, at 9-

timers arbejdsdagen i omgang må

blive gennemført. (Hurral) Jakob Jensen

leve. (Hurrai).'i

Det er blevet koldt, og det truer med

regn, netop som talerne slutter,og en time

efter øsregner det til sorg. for værten, der

ser det ene tusinde efter det andet flygte ad

hjemmene til. Der bliver iselvfølgelighur-

tigt fuldt i lokalerne, og da dansen skal be-

gynde i koncertsalen, kniberdet med at få

salen rømmet. Folk er ret inaturligtkede afi

at skulle ud i regnen; menimusikkener be-

stilt, og de unge ønsker en svingom, og heri

kan man ikke fortænke-dem, thi under

lockouten har den ikke stået på dans.

Til den smukke og vellykkede fest ind-

løb en mængde telegrammer bl.a. fra P.

Knudsen, E. Marrott og L. Rasmussen,

Horsens, mil., - et vidnesbyrdom den op-

mærksomhed, hvormed man under den

store lockout har fulgt situationen i den

by, der til dels ved skæbnens tilskikkelse

lagde et stort og vægtigt lod ivægtskålen

og fik barometret til at stå på fred.

Alle der i går bidrog til at gøre' vor fest

stor og vellykket siger vi hjertelig tak!

66. Aarhuus Stiftstidende 1 l. 1899.

»Sejrsfesten« i

Der var ikke megen sejrsjubel at spore i

det tog af pæne, søndagsklædte arbejde-re, der med koner og børn og mange røde

foreningsfaner i går drog gennem Århus

gader. Demokratens spådomom den væl-

dige »sejrsfest«, det skulleblive, slog der-

for ikke til for den første del af festens ved-

kommende. Påfaldende var det at se,

hvorledes ungdommen dominerede i to-

get; det var overvejendeåungesvende og

lærlinge, der fyldte op i rækkerne, og kun

smedene og maskinarbejderne havde fået

de fleste af, deres ældre folk med. En del

landarbejderforeninger fra omegnen, jahelt ovre fra Grenåkanten var hidkaldt for

at deltage i festen.

Toget drog til Vennelyst, hvor der sam-

ledes adskillige tusind mámesker.Mangehørte dog slet ikke på talerne eller viste på-faldendeligegyldighedover for disse. Enældre arbejder udtalte bl.a.til os: »Vi har

såmænd ikke noget at holdefest for. Sna-

rere burde vi sørge over Vore føreres ufor-

stand, thi de kunne jo have sparet osfor

denne ulykkelige sommer' ved at gå ind på

väv-.-.

at anerkende arbejdsgivernes naturlige-- rettigheder. Det måtte de jo alligevel, da

det kom til stykket, men hvad arbejdernehar opnået ved at gå ledige lige til nu, har

OPGAVER:1

Hvordan vurderer de to aviser arbejdermødet og hvorfor?

.n 5 xi

Arbejderne fra L. Andersens klokk estøberi i

hidtil ingen kunnet forklare mig«.

Der er sikkert mange, der i går tænkte

som denne mand. . . .

k" o' r

storiske betydning, man allerede i samtiden tillagde lockouten og Septemberforliget.

r \

'1

Et arbejdermødei Århus 55

Ud på aftenen blev det yderligere trist

festvejr, idet det uafbrudt øsregnede,,og

denne del af festen blev derfor helt mis-

lykket.

Mejlgade, Århus, lod sig fotografere efter arbejdets genoptagelseet vidnesbyrdom den hi-

En arbejders kommentar til Septemberforliget67. Indlæg i Fagblad for Smede- og Maskinarbej-dere oktober 1899.

Efter over 3 måneders kamp er altså nu

lockouten sluttet. Kampen var hård, fra

arbejdernes side er udvist en offervillig-hed og en udholdenhed, som man næsten

skulle anse for at være umulig, en udhol-

denhed, som ikke engang smedene ret kan

vurdere, fordi vi takket være vor gode

ledelse, har været det fag, som i økono-

misk henseende har været bedst situeret.

Nu efter kampens ,afslutning kunne det da

være på sin plads at spørge: Har da lock-

outen bragt os et resultat, som kunne giveos blot en lille smule erstatning for de tab,som fabrikanterne har tilføjet os? Eller

man kan ret og slet spørge: Med hvilke

fordele går vi ind på de fabrikker, som vi

for 3 l⁄2måned siden forlod? Ja, svaret her-

på må jo destoværre blive, at for vort ved-

kommende er resultatet blevet mindre end

nul. Et par dage efter afslutningen skrev

Politiken, at ved et af forligsmøderne kom

hr. Heide og lukkede op i har skjorte, og

efter min mening er forliget også blevet

lige så sløjt som hr. Heides påklædning.

Gangen i lockouten har jo været den, at

arbejdsgiverne til en begyndelse opstille-' de 8 punkter, som en betingelse for arbej-

dets optagelse. Senere fremsatte arbej-derne kravet om' arbejdstidens forkortel-

se til 9 timer; men dette krav blev snart fra-

faldet, fordi hr. Niels Andersen ganske

privat havde forsikret hr. J. Jensen om, at

om nogle år, hvis konjunkturerne og dit og

dat holdt sig, og han til den tid havde no-

get at sige i Arbejdsgiverforeningen, så

skulle han »ikke være uvillig til at begyn-de og forhandle om en halv times forkor-

telse i arbejdstiden«.Denne forsikring tror

jeg nu ikke, der er mange, som tager al-

vorligt, og ret betegnende er det jo også, at

arbejdsgiverne ville have deres fordringer

undertegnet på papiret, de ville ikke nøjes

med forsikringer. Nu har arbejdsgiverne

56 Senere vurderinger af forliget

ved forliget efter min mening fået det væ-

sentligste af de 8 punkter, og i stedet for en

9 timers arbejdsdag har vi fået en erklæ-

ring fra hr. N. Andersen, som er det m st

indviklede og grinagtigste aktstykke, lo k-

outen har set. Ville det da nu ikke være na-

turligt, om vi spurgte os selv: Har nu 0 så

kampen været ført på en sådan måde,simdet foreliggende tilfælde fordrede? Har vi

arbejdere vundet noget ved at lade os smi-

de ud sådan efterhånden,som vi på de for-

skellige fabrikker bedst kunne undværes,

sådan at når d”hrr. arbejdsgivere havde

fået det arbejde færdigt, som i øjeblikketvar nødvendigt for dem, så kunne vi

skrubbe af? J a, vi har vundet offentlighe-dens sympati, vil der blive svaret; men

sympatien fylder så lidt i lommen, den

kommer vi ikke langt med: Når man har

fået en lussing, og man straks vender d n

anden side af hovedet til, 'så kan dette jovære meget smukt; men man opnår ik e

ret meget derved uden at blive til grin. g1

OPGAVER:'

hvad var vel Enighedskammerets for-

handlinger uden et eneste komediespilmed arbejdernes repræsentanter? Kort og

godt: Da domsudvalgets kendelse, som er-

klærede lockouten i strid med vore over-enskomster, faldt, og arbejdsgiverne dogikke ville hæve arbejdsstandsningen, såburde der have været sagt stop over det

hele. Havde vi den gang etableret en al-

mindelig generalstrejke, var vi sikkert

kommet til en afslutning i løbet af kort tid,en afslutning med lige så godt resultat som

det foreliggende og måske også bedre. E1

tror jeg også vi kan være klar over, nemligdet, at en generalstrejke slipper vi ikke for

alligevel. .Endskøntmange kun vil gøreden til et ækelt spøgelse, så tror jeg dog, at

dette spøgelse enten lidt før eller senere vil

blive iført både kød og blod og stå som en

'

lyslevende virkelighed. Imidlertid: gjortgerning står ikke til at ændre.

Nu er lockouten sluttet, og vi skal til at

lægge planerne for fremtiden. . . .

Hvordan argumenterer forfatteren for sin opfattelse? Er du enig eller uenig? Begrund.

Senere vurderinger af forliget

68. F. Skrubbeltrang: Septemberforliget1899.

(i Povl Engelstoft og Hans Jensen (red.): Sociale

studier i dansk historie efter 1857, 1930).

For en umiddelbar betragtning ville det

ligge nær at tilskrive arbejdsgiverne sej-ren. Deres 8 punkter var ganske vist ikke

»ubeskadigede«,men de havde dog vun-

det en del. Anerkendt ret til at lede og for-

dele arbejdet havde de dog kun fået mod

visse indrømmelser, der kunne hindre s-

brug. Affæren med værkstedsreglen'iiek-tet var ikke uden indflydelse på enderes

tatet. Det var lykkedes AG at stille større

krav til DsF om orden og disciplin i ræk-

kerne. Var end garantierne udeblevet, sel-

ve kravet var blevet stående, om end det

endelige forlig næsten overalt var isprængt

gensidigheds- og fordragelighedsfore-skrifter, som lå temmelig fjernt fra den,

brøsige tone i de 8 + 11 punkter.Den omstændighed, at arbejdsgiverne

efter 2 måneders lockout havde fastholdt

deres punkter og med dyre ord havde svo-

ret at holde fanen ren, måtte bevirke, at

indtrykket ikke blev en AG-sejr, men at

,tværtimod arbejderne kunne tale om en re-

lativ sejr under lockoutens sidste faser.

Den »onde« opsigelsestid (1. jan.) for-

svandt, en række af de andre krav blev

læmpede, og i kampen mod Værksteds-

reglementernes misbrug følte man sig sejr-rig. Endelig var arbejderne jo på et tidlige-re tidspunkt end arbejdsgiverne stemt for

voldgift, heller ikke denne bestemmelse

kunne virke smerteligt.Men der var forhold, som betød mere

end de fortærskede paragraffer. På beggesider kunne man mærke sig sammenhol-

dets værdi, der så beundringsværdigt var

kommet til sin ret, ikke blot for landets,men for hele verdens øjne.Den unge stær-

ke arbejdsgiverorganisation havde med

stor iver og udholdenhed hvervet nye trop-

per under selve slaget, og der havde været

godt fodslag i rækkerne.

69. Arbejdsgiverforeningengennem 25 år.

Den store kamp var endt, og den var endt

med en hæderlig fred .. Det er ikke de dår-

ligste fredsslutninger, der giver begge de

krigsførende parter mulighed for at tale

om en sejr. 0g Arbejdsgiverforeningen,der sad med Septemberforligets garan- ,

tier, som ubestridelig vinding, kunne uden

større sindsbevægelse læse i Socialdemo-

kraten, at sejren var tilfaldet »Arbejder-

ëf"ii'.-i?i, v'

(Her-eñer følger et foriaia'gom oprettel-se af en kooperativ maåkinfabrikog om

højere understøttelse ugifte medlem-

mer under konflikter). i'

Lad os derfor ikke dysse i søvn, selv om

vi også læser i vor afris om sejren, vi har

vundet, thi ingen kan bevise,hvori den be-1

står; men lad os befæste 'grorstilling endnu

bedre, gøre os endnu stærkere til de kam-

pe, som forestår. Vi har langt tilbage,førend vi har fået, hvad med rette til-kommer os; men lad os tillige huske at

gøre vore pligter i samme grad, som vi stil-

ler fordringer til andre. J eg tror, vi skyldervor hovedbestyrelse og repræsentant-skab en tak for, hvad har udrettet i

sommer, en tak, som jeg hermed yder den,og så alle mand fremad på ny.

Leve Dansk Smede- og MaskinarbejderForbund!

N. Jensen. Medlem nr. 8360

standens heltemodige mænd og kvinder«,samt at »udsmidernes« resultat var et nul.

70. Oversigt over fagforeningabevægelseni Dan-mark i tiden fra 1871 til 1900. Udgivet af forret-

ningsudvalget for De samvirkende Fagforbund i

Danmark ved J. Jensen og C.:M. Olsen 1901.

Vi skal ikke her komme ind på en vurde-

ring af forliget, dertil har det virket for

kort, men blot fremhæve, 'hvad enhver kan

se ved at sammenholde? ordlyden i Ar-

bejdsgiverforeningens ultimatum med det

vedtagne forlig og med forretningsudval-gets kritik af de berømte 8 punkter i sin

skrivelse til Arbejdsgiverforeningenaf 15.

maj, at der på alle afgørendepunkter er ta-

get hensyn til denne kritik, således at ar-

bejdskøberne intet har vundet ved den 4

måneder lange kamp.i

Hertil kan siges, at arbejderne heller in-

tet har vundet i kampen, for så vidt som

det ikke lykkedes at gennemførekravet

om en 9 timers arbejdsdag.Dette sidsteer

rigtigt; men arbejderne har den store ge-

vinst, at de udholdt en kamp, der hidtil er

ganske enestående, uden 'at bortgive nogetaf deres naturlige rettigheder og uden at

svækkes i tilliden til deres organisationer,

i

“si.

*7

og dette er et moment af uvurderlig betyd-ning både nu' og i fremtiden.

'

71. De samvirkende Fagforbund i Danmark 1898- 3. januar - 1923. Et kortfattet tilbageblik over fag-

bevægelsen 1922.

Om dette forlig har der været ført mange'

diskussioner, og det har spillet en frem-

trædende rolle i den separatistiske agita-tion. . . . En gentagelse hører ikke hjemmeher; men selve skildringen af den store

lockouts forhistorie, dens tilblivelse og

forløb er nok til at vise, at arbejderne gen-

nem den store karnperhvervede stig større

ret, større sikkerhed og bedre vilkår for

den ordnede fremmarch. Dermed være in-

tet sagt om de ændringer, som et kvart år-

hundredes udvikling kan have gjort øn-

skelige.\ Den store kamp var denførste ildprø-

ve for landsorganisationen. Dens første

virkning varikke den af arbejdsgiverne til-

sigtede, men tværtimod en vældig frem-

gang for organisationerne, hvis medlems-

tal forøgedes med 10.000, en skærpelse af

klassebevidstheden, 'en højnelse af mo-

ralen, et udsyn, som skabtes gennem den

sympati og støtte, der fra udlandets arbej-dere strømmede os i møde, og en tillid til

egne kræfter, der rankede arbej derens ryg

og lod ham gå den kommende tid målbe-

vidst i møde. Derfor står kampeni 1899 så

klar og lys i mindet. Dens saga står uvis-

nelig på et af de gyldne blade i vor be-

vægelseshistorie.

7_2.Ib Koch-Olsen (red.): Kampens Gang; LO gen-1nem 75 år 1898-1973, 1973.

Begge parter hævdede hver for sig over for

OPGAVER: (til hele kapitlet):

At vort kære Barn liock-outen i Man-

dags efter et Par Mnaneders haardo Lidelser'

indgik til den evige Hvile bekendtgøresherved sorgeligst.

Kaspar Restrup,født lupumrial

Niels Andersen,Entreprenør.

»Dødsannonce« fra »Ravnen« 10. sep-

tember 1899.

de respektive medlemmer, at-netop deres

part havde sejret. Dette hang sikkert sam-

men med den sandhed, at enhver af dem

havde måttet give indrømmelser til den an-

den part, hvorved forholdet i virkelighe-den blev en art lovmæssig balance

Ikke desto mindre blev der i tidens løb sat

en hård kritik ind (navnlig fra syndika-listerne). . . Kritikken hævdede, at denne

'hovedoverenskomst hindrede arbejder-nes fremskridt, den var en lænke, der i vir-

keligheden bandt arbejderne og holdt dem

nede i afhængighed og passivitet.Under alle omstændigheder var Sep-

temberforliget -

og måtte være- et udtryk

for den eksisterende magtbalance i sam-

fundet. Men denne balance var netop

bragt i stand af arbejderne./

73. C. E. Jensen og F. J. Borgbjerg: Socialdemo-

kratiets århundrede, II, 1901.

Resultatet var kort og godt status quo, op-

retholdelsen i alt væsentligt af de tidligeretilstande. I stedet for Fællesudvalget af

1898 sattes den permanente voldgiftsret;

Hvordan opfattede arbejderne i samtiden forliget?Prøv på basis afkildeuddragene 5 1-75 at vurdere, hvem der vandt? Hvilke momenter bør tages i betragtning ved en sådan vurdering? Kan

en sådan vurdering formuleres på basis af dette kildeheñe? Hvorfor/Hvorfor ikke? Begrund.Hvilke opfattelser af arbejderbevægelsenssamfundsmæssigefunktion bestemmer de forskellige vurderinger nr. 68-75?

SPØRGSMÅL til hele heftet:

Senere vurderinger af forliget 57

Hørring holdt ord og gennemførtei løbet

af vinteren en lov om vidneførsel for denne

domstol, hvorved selve statsmagten aner-

kendte De samvirkende Fagforbund som

den danske arbejderklasses enegyldige or-

gan i faglige spørgsmål.

74. Ib Nørlund: Det knager i samfundets fuger og

bånd. Rids af dansk arbejderbevægelsesudvikling.Udgivetaf Skolingsudvalget, Danmarks kommuni-

stiske Parti, 1966.

Men arbejderbevægelsens ledelse var ikke

situationen voksen. Den gik kun nød-

tvunget ind på kampens vej, og Jens Jen-

sen spekulerede kun på at komme bort fra

den. . . . Ud fra denne indstilling førte

lederne arbejderne til et nederlag, som va-

rigt svækkede fagforeningerne som kamp-

organisationer og underordnede dem un-

der kapitalismens samfund gennem et sta-

digt mere vidtspundet fagligt juristeri.

»v

75. WilfriedLauritzen og Hans Erik Rasmussen:

Derfor svigter LO.

Udgivet af foreningen Sorte Fane 1970.

Nu blev fagbevægelsen »institutionalise-

ret« - den blev en bureaukratisk del af det

kapitalistiske samfunds institutioner.

Septemberforliget blev grundvolden for

arbejdsforholdenes ordning i Danmark

gennem et halvt århundrede. På løbesed-

ler med overskriften »Sejren!«kaldte fag-

bevægelsen folk til møde og fest. Men Sep-

temberforliget var en sejr for arbejdskø-berne. . . . Med dette »forlig« begyndteden socialdemokratiske fagbevægelse at

grave lønarbejdernes grav.

Hvordan opfatter arbejdsgivere og arbejdere deres organisationers formål og deres funktion i samfundet?

Hvilke emner har du savnet behandling af i dette hefte?

Hvordan vil du finde materiale herom? Prøv.

Hvilke forskelle og ligheder er der mellem forholdene på arbejdsmarkedeti 1899 og idag? Hvilke forskelle og ligheder er der i debatten mel-

lem arbejdsmarkedets parter i 1899 og idag?

UTRYKTE KILDER

ArbejderbevægelsensBibliotek og Arkiv

København:

De samvirkende Fagforbunds arkiv.

Sager vedr. lockouten i 1899.

LO,s arkiv,København:Forhandlingsprotokoller for DsF 1899.

Erhvervsarkivet, Århus:Dansk Arbejdsgiverforenings arkiv.

Eorhandlingsprotokoller for diverse år-

husianske fagforeninger og arbejdsgiver- ›

foreninger, samt for arbejdernes fællesor-

ganisation i Århus.

LITTERATUR OG TRYKTE KILDER

(i udvalg)

SøphusAgerholm og Anders Vigen: Ar-

bejdsgiverforeningen gennem25 år 1896-

1921, 1921. - Indeholder en udføng

fremstilling af lockoutens forløb.

Dorrit Andersen: Århus under storlock-

outen. Arbejder og arbejdsgiver 1899,1970. - Indeholder en oversigt over lock-

outens baggrund og forløb i almindelig-hed, efterfulgt af en redegørelse for orga-

nisationsdannelsen i Århus og lockou-

tens forløb på det lokale plan medllgevægt på arbejdernes og arbejdsgivernes

organisationer. Desuden behandles par-

ternes propagandavirksomhed, de uden-l

PersonregisterNiels Andersen. Entreprenør. MF (Højre)

1886-1909, formand for Højres folketings-

gruppe 1900-09. Formand for Arbejdsgiver-

foreningen 1896-1907.

Gustav Bang. Historiker. Socialdemokratiets

mest fremtrædende teoretiker.

Laurids Bing. Vekselerer. I 1899 blandt mæg-

leme under storlockouten.

Sophus Bresemann. Bødker, Formand for

Bødkerforbundet 1890-97, redaktør af Nord-

jyllands Arbejderblad i Ålborg 1897-1900.

Niels Christensen. Skræddermester, Århus. I

forretningsudvalget for Arbejdsgiverforenin-

forståendes stilling til lockouten samt Sep-temberforligets modtagelse.

ArbejderbevægelsensHvem-Hvad-Hvor,1974. *'

Arbejdsstandsningen af 24. maj 1899,1899. - Indeholder de stenograflske refe-

rater af Fællesudvalgetsog Enigheds-kamrets møder samt en del af korrespon-dancen mellem Arbejdsgiverforeningen

-

og DSF m.v.

Povl Engelstoft og Hans Jensen (red.):Sociale studier i dansk historie efter 1857,1930. Heri: F. Skrubbeltrang: Septem-

berforliget 1899. - Især en fremstilling af

de forskellige forhandlinger, der førte frem

til forliget.›

C.E. Jensen og FJ . Borgbjerg: Socialde-

mokratiets århundrede bd. 2, 1901.

J. Jensen og C.M. Olsen: Oversigt over

fagforeningsbevægelseni Danmark i tiden

fra 1871 til 1900, 1901. - Med en fyldigfremstilling af DsF”s virksomhed under

lockouten.

Ib Koch-Olsen (red.): Kampens gang. LO

gennem 75 år, 1973. - Den nyeste frem-

gens jyske afdeling 1899-1902, medlem af Ar-

bejdsgiverforeningens hovedbestyrelse 1898-

19 1 1 .

Chr. Christiansen. Snedker. Formand for

Dansk Snedkerforbund 1898-1901, i landstin-

get 1906-18.

JH. Deuntzer. Professor i jura, venstremand,

fra 1914 radikal. Konseilspræsidentidet første

venstreministerium 190105. - Formand for

Fællesudvalgettil afgørelseaf Arbejdsstridig-heder 1898-99 og for Enighedskamret 1899.

C. From-Petersen. Tømrer. Forretningsførerfor Tømrerforbundet 1890-1927, medlem af

DsPs repræsentantskab 1898-1902 og 1899

af Enighedskamret.

15,.:i;i.

i

i?'1,

stilling fagbevægelsens'historie med en'

omfattende redegørelsefforlockouten og

Septemberforliget.›

Georg Nørregård: Arbejdsforholdinden

for dansk håndværk og industri1857-99;1943 .

7'

Herman :Trier: Fra den storelockout, Til-*

skueren januar 1910. - ,Belyser forhand-_

'

lingerne mellem hovedbrganisationerne,baseret på dagbogsmateriale.

Under samvirkets flag. fUdgivet i anled-

ning af De samvirkerideFagfqrbundshalvtredsårs jubilæum. den 3. januar1898-1948, 1948.

E. Wiinblad og Alsing Andersen:Det dan-

ske socialdemokratis historie fra 1871 til

192 1, l 92 1 .

Der skal gøres opmærksom på, at der her-

udover findes en lang række jubilæums-skrifter fra fagorganisationerne både pålokalt plan og på forbundsplanaf stærkt

svingende værdi. Desuden kan findes en .

del oplysninger i de forskelligeforbunds

fagblade. En hjælp ved benyttelsen af avis-

stoffet er den udklipssamling, der findes

på ArbejderbevægelsensBibliotek og Ar-V

kiv om lockouten 1899.;

HP. Hansen. Smed. Formand for Dansk

Smede- og Maskinarbejderforbund 1892-98,i1899 i forretningsudvalget' herfor. Medlem af .

DsF*s forretningsudvalg 1898. I 1899 redak-

tør ved Fyns Social-Demokrats Svendborgre-daktion. MF 1913-23.

Laurits Haslund. Snedkermester, Hjørring. I

1899 formand for snedkermestrenes jyske cen-

tralorganisation. Medlem af Arbejdsgiver-foreningens hovedbestyrelse 1898-1903.

Axel Heide. Direktør i Privatbanken 1897-

1915. - I 1899 blandt mæglerne under stor-

lockouten.

Carl Jacobsen. Stolemager.. Medlemaf Dst

rerpæsentantskab 1898-1900.

›

HaraldJenseri.,TypOgraf.Den betydeligste or-

! ganisator»afdenårhusianske arbejderbevæ-gelse.;Redaktøraf Demokraten 1884-1918.

I'. MF 1890-92, 1895-1906, derefteri Landstin-

get.- I 1899 medlem af Enighedskamret.

-,« J. Jensen. Maler. Formand for Arbejdernes

Ah;at.

“Manna”

Fællesorganisationi København 1886-1903.

Formand for DsF 1898-1903. Derefter især

virksom i københavnsk kommunalpolitik.

Jakob Jensen. Murer. Formand for Arbejder-nes Fællesorganisation i Århus 1897-1901,

medlem 'af 1181798*repræsentantskab 1898-

1900. Borgmester i Århus 1919-32.

J,P. Jønson.Tapetserer.Medlem af DSI-”s re-

præsentantskab'1898- 1901, af forretningsud-

valget 1900-01 og flere gange senere.

K.M. Klausen. Lærer.MF (S) 1895-24.

P. Knudsen. Handskemager. Forretnings-fører (formand) for Socialdemokratiet 1882-

1910, næstformand for DsF 1898-1909. MF;

1898-1902, 190309.

M.C. Lyngsie. Arbejdsmand. Formand for

Dansk Arbejdsmandsforbund 1897-1931,medlem' af DsF*s forretningsudvalg 1898-

1925, 1929-31: MF 1898-1906. - Under lock-

outen 1899 formand for DsF's »ind- og udbe-talingsudvalg«.

Emil Marott. Typograf.Redaktør bl.a. af Fyns

Social-Demokrat 1896- 1920.

Martin (C.M.) Olsen. Snedker. Forretnings-

fører for Snedkerforbundet 1892-98, :DsF's1 sekretær 1898-1903, formand 1903-09.

Sigvald Olsen. Cigarmager. Formand for

Tobaksarbejderforbundet 1887-99. medlem af

DsF”s forretningsudvalg 1898-1903. Næst-

formand for Socialdemokratiet 1898-1919,MF 1895-1919.

J.P. Quist. Murermester, Horsens. 1898-1902

medlem af Arbejdsgiverforeningens hovedbe-4

styrelse. - I 1899 formand for murermestrenes

centralforening i Jylland.

Chr. Reventlow. Redaktør af højrebladet

Nordjylland i Ålborg 1897-1901. -

Kaspar Rostrup. Cand. jur., snedkermester

1886. Medlem af Arbejdsgiverforeningens

hovedbestyrelse 1898-1911, næstforde

1898- 1907, formand 1907-11.

Peter Sabroe. Journalist ved Demokraten

1888-1906, MF 1901-13. Særlig kendt for sin

Personregister 59' e

'

'

kraftige agitation til fordelfor sociale tabere. -'Ii

1899 formand for Socialdemokratisk For-'

bund i Århus.“

Marius Simonsen. Journalist ved Demokra-

v ten fra 1894.

Emanuel Svendsen. Bødker. I ledelsen af Bød-

kerforbundet 1891-1925. DsF”s kasserer

1898-1922.

I.P.A. Sørensen.Tømrermester, Århus. For-

mand for Tømrermesterforeningen 1886-92,

1893-1909. 1 Arbejdsgiverforeningens hoved-

bestyrelse 1898-1909.

F.A. Thomsen. Arkitekt, Slagelse. Medlem af

Arbejdsgiverforeningens hovedbestyrelse og

forretningsudvalg 1898-1906. \

'

Theodor Julius Funch Thomsen. Redaktør af

I

Aarhus Stiftstidende 1889-1920.

Herman Trier. Pædagog og politiker

(Venstre). Formand for Københavns borger-

repræsentation 1898-1907, MF 1884-87,

1890-1909, i landstinget 1910-25. - I 1899

blandt mæglerne under storlockouten.

Emil Wiinblad. Social-Demokratensredaktør188 l- l 9 1 1 .