bachelorprojekt- roskildeuniversitet- journalistik-e16- · bachelorprojekt- roskildeuniversitet-...

Bachelorprojekt Roskilde Universitet Journalistik E16

2 af 120

Indholdsfortegnelse ABSTRACT ......................................................................................................................................... 5

KAPITEL 1: INDLEDNING .............................................................................................................. 6 1.1 MOTIVATION ............................................................................................................................................... 6 1.2 PROBLEMFELT ............................................................................................................................................ 7 1.3 PROBLEMFORMULERING ........................................................................................................................... 8 1.4 AFGRÆNSNING ............................................................................................................................................ 8

KAPITEL 2: TEORI ........................................................................................................................ 10 2.0 INDLEDNING ............................................................................................................................................. 10 2.1 DET DANSKE MEDIESYSTEM .................................................................................................................. 11 2.1.1 Pressens historiske udvikling i Danmark ....................................................................... 11 2.1.2 Hallin og Mancinis mediesystemteori .............................................................................. 12 2.1.3 Karakteristik af det danske mediesystem ...................................................................... 14 2.1.4 Forandringer i det danske mediesystem ........................................................................ 15 2.1.4 Opsummering og operationalisering af det danske mediesystem ....................... 16

2.2 PUBLIC SERVICE SOM BEGREB ............................................................................................................... 16 2.2.1 Den historiske udvikling af public service ..................................................................... 18 2.2.2 Henrik Søndergaards public service-‐begreb ................................................................. 19 2.2.3 Mouritsens forskning om public service ......................................................................... 21

2.2.3.1 Mouritsens fem definitioner ..................................................................................................................................... 23 2.2.4 Opsummering og operationalisering af public service-‐begrebet ......................... 23

2.3 OBJEKTIVITET .......................................................................................................................................... 24 2.3.0 Indledning .................................................................................................................................... 24 2.3.1 Objektivitetsnormen ................................................................................................................ 25 2.3.2 Kritikken af objektivitetsnormen ....................................................................................... 27 2.3.3 Opsummering og operationalisering af begrebet om objektivitet ....................... 28

2.4 JOURNALISTROLLER I DANMARK .......................................................................................................... 29 2.4.0 Journalistrollerne ...................................................................................................................... 29 2.4.1 Nyeste forskning om journalistroller ............................................................................... 30 2.4.2 Opsummering og operationalisering af begreberne om journalistroller ......... 32

KAPITEL 3: METODE ................................................................................................................... 34 3.0 INDLEDNING ............................................................................................................................................. 34 3.1 INTRODUKTION: HVAD, HVORDAN OG HVORFOR ............................................................................... 34 3.2 KVANTITATIV METODE ........................................................................................................................... 35 3.2.0 Indledning .................................................................................................................................... 35 3.2.1 Hvorfor vi bruger kvantitativ indholdsanalyse ............................................................ 35

3.2.1.1 Begrebsafklaring .......................................................................................................................................................... 36 3.2.1.2 Indholdsanalysens funktion ..................................................................................................................................... 36 3.2.1.3 Dataudvælgelse ............................................................................................................................................................. 37 3.2.1.4 Omfang, validitet og reliabilitet ............................................................................................................................. 38

3.2.2 Kodeskema og -‐manual ........................................................................................................... 39 3.2.3 Kategorier til kodeskema ....................................................................................................... 40

3.2.3.1 Overordnede kategorier ............................................................................................................................................ 41 3.2.3.2 Specifikke kategorier .................................................................................................................................................. 44

3.2.4 Refleksioner over og fravalg af kodningskategorier .................................................. 45


3 af 120

3.3 KVALITATIV METODE .............................................................................................................................. 48 3.3.0 Indledning .................................................................................................................................... 48 3.3.1 Opbygningen af interviewteknikken ................................................................................ 49 3.3.2 Første fase: Tematisering ...................................................................................................... 49 3.3.4 Anden fase: Design .................................................................................................................... 50 3.3.5 Tredje fase: Interview ............................................................................................................. 50

3.3.5.1 Interviewguide ............................................................................................................................................................... 51 3.3.6 Fjerde fase: Transskription ................................................................................................... 53 3.3.7 Femte fase: Analyse .................................................................................................................. 53 3.3.8 Sjette fase: Verifikation – validitet og reliabilitet ........................................................ 53 3.3.9 Syvende fase: Rapportering .................................................................................................. 55

3.4 ANALYSEMETODE .................................................................................................................................... 55

KAPITEL 4: PRÆSENTATION AF CASES ................................................................................. 57 4.0 INDLEDNING ............................................................................................................................................. 57 4.1 RADIOEN SOM MEDIE .............................................................................................................................. 57 4.1.1 Radioens rolle ............................................................................................................................. 57 4.1.2 P1 og Radio24syvs rolle i det danske radioudbud ..................................................... 58 4.1.3 Relevans for projektet ............................................................................................................. 58

4.2 DR .............................................................................................................................................................. 58 4.2.1 DR’s public service-‐forpligtelser ........................................................................................ 58 4.2.2 P1 (og holdningsbårede værter) ........................................................................................ 61

4.2.2.1 P1 Morgen ....................................................................................................................................................................... 62 4.2.2.2 Radioværterne ............................................................................................................................................................... 62

4.3 RADIO24SYV ............................................................................................................................................ 63 4.3.1 Radio24syv etableres .............................................................................................................. 63 4.3.1 Radio24syvs public service-‐forpligtelser ....................................................................... 63 4.3.2 Programetik ................................................................................................................................. 65 4.3.3 24syv Morgen .............................................................................................................................. 65

4.3.3.1 Radioværten ................................................................................................................................................................... 66 KAPITEL 5: ANALYSE ................................................................................................................... 67 5.0 INDLEDNING ............................................................................................................................................. 67 5.1 TEMA 1: VÆRTSROLLER ........................................................................................................................ 67 5.1.1 Værtsroller og objektivitet .................................................................................................... 67 5.1.1.2 Objektivitets-‐opfattelsen hos P1 Morgens værter .................................................. 68 5.1.1.3 Objektivitet-‐opfattelsen hos 24syv Morgens-‐værter ............................................. 70

5.1.1.4 Sådan inddrager 24syv Morgen og P1 Morgens sig selv ............................................................................. 72 5.1.2 Delkonklusion ............................................................................................................................. 74 5.1.3 Hvilken journalistrolle indtager værterne? ................................................................... 74

5.1.3.1 Roller på P1 Morgen ................................................................................................................................................... 75 5.1.3.2 Rollerne på 24syv Morgen ........................................................................................................................................ 77

5.1.4 Delkonklusion ............................................................................................................................. 78 5.1.5 Temadiskussion ......................................................................................................................... 79

5.2 TEMA 2: KILDETYPER ............................................................................................................................. 81 5.2.1 Hvilke kilder bliver brugt? .................................................................................................... 82 5.2.2 Repræsentation i forhold til kildevalg .............................................................................. 87

5.2.2.1 Køn og kilder .................................................................................................................................................................. 88 5.2.3 Delkonklusion ............................................................................................................................. 90


4 af 120

5.2.4 Lytterinddragelse ...................................................................................................................... 91 5.2.5 Delkonklusion ............................................................................................................................. 95 5.2.6 Temadiskussion ......................................................................................................................... 95

5.3 FORDELINGEN AF INDLAND-‐ OG UDLANDSSTOF ................................................................................ 99 5.3.1 Delkonklusion ........................................................................................................................... 101

KAPITEL 6 DISKUSSION ........................................................................................................... 103 6.0 INDLEDNING ........................................................................................................................................... 103 6.1 P1 MORGEN OG 24SYV MORGEN I ET PUBLIC SERVICE-‐PERSPEKTIV .......................................... 103 6.2 HVAD ER FREMTIDEN FOR DEN DANSKE PUBLIC SERVICE-‐JOURNALISTIK? ................................ 105

KAPITEL 7: KONKLUSION ........................................................................................................ 108

KAPITEL 8: PERSPEKTIVERING ............................................................................................. 110

LITTERATURLISTE ..................................................................................................................... 111 BØGER ............................................................................................................................................................. 111 TIDSSKRIFTER ............................................................................................................................................... 112 INTERNETSIDER: ........................................................................................................................................... 116

BILAG .............................................................................................................................................. 120


5 af 120

Abstract This paper seeks to examine how the journalism and journalists at two of the biggest

public service institutions in Denmark, Danmarks Radio and Radio24syv, distin-

guishes from each other with special focus on their view and use of objectivity, their

journalistic roles and their understanding of public service and how to comply with

demands of this notion. Danmark Radio’s radio program P1 Morgen overall have a

classic and traditionel understanding of public service, whereas Radio 24syv’s radio

program 24syv Morgen consciously want to separate from the public service offer of

the other public service institutions. The paper also examines if and in what way the

difference between the two is a sign of a deviation from the classic understanding of

the objective journalist role. The conclusion is drawn on the basis of theories on the

media system by Daniel C. Hallin and Paolo Mancini, Ida Willig, Mark Blach-Ørsten,

on the objectivity norm by Michael Schudson and Skovsgaard et al. and criticism

hereof by Gaye Tuchman, the public service concept with focus on studies by Henrik

Søndergaard and Per Mouritsen and journalistic roles as described by Erik Albæk et

al. and through a thorough content analysis of a week’s radio features from both radio

stations and qualitative interviews with the hosts at these stations. The paper discusses

the aforementioned differences between the two institutions and the future of Danish

journalism in a public service perspective.


6 af 120

Kapitel 1: Indledning 1.1 Motivation I løbet af sommeren 2016 sendte public service-radiokanalen Radio24syv programmet

Je suis Jalving, der skabte stor røre i den danske andedam. Programmet blev i den of-

fentlige debat mødt af massiv kritik fra flere sider, fordi værten, Mikael Jalving, ikke

lagde skjul på, at han politisk orienterede sig mod den yderste højrefløj. De kritiske

røster argumenterede for, at et public service-medie som Radio24syv ikke måtte sen-

de et program, der mest af alt mindede om et højrepopulistisk propagandaprogram

med en vært, der ingenlunde agerede neutralt. Debatten om Je suis Jalving vakte vores

interesse og medførte spørgsmålet: Kan et radioprogram under public service-

forpligtelser i det hele taget have subjektive og holdningsbårede værter? Selvom Jal-

ving var vært for et debatprogram, var det alligevel påfaldende, at Radio24syv som

public service-medie ingen kvaler havde ved at sende programmet. Hvis Radio24syv

kan finde på at sende et så holdningsbåret debatprogram, hvordan står det så til med

deres aktualitets- og nyhedsprogrammer? Har de også her ansat radioværter med egne

holdninger, eller lever de op til de normer om objektivitet, der eksisterer inden for ny-

hedsjournalistik?

Den tilstræbte objektivitet, som i en moderne forståelse inden for journalistisk kan

dateres tilbage til USA i 1920’erne, opstod i forbindelse med, at journalister i stedet

for at være loyale overfor deres redaktørs og medies værdipolitiske ståsted vendte de-

res loyalitet indad mod dem selv og deres publikum, samfundsborgerne. Dette skyldes

både sociologiske og historiske årsager. Herefter opstod der over tid i stigende grad

flere regler for, hvordan man praktiserede journalistik, og efterhånden blev der etable-

ret normer inden for den journalistiske branche. Journalister fik sit eget moralkodeks,

hvor objektivitet var et væsentligt aspekt; man skulle kunne adskille fakta fra værdier

og reportere fra flere sider af en sag. (Schudson, 2001: 150ff). Dette moralkodeks si-

vede over Atlanterhavet til Europa, hvor det også fik et godt tag i de danske journali-

ster (ibid.: 157). Den dag i dag er der stadig mange af disse normer og idealer, som

gør sig gældende i den journalistiske branche og i journalisters selvforståelse. Med

etableringen af blandt andet public service-mediet Radio24syv, hvor der i det politi-

ske udspil blev lagt stor vægt på, at radiokanalens værter skal have markante holdnin-


7 af 120

ger og værdier, er det relevant at belyse, om public service-journalistikken er ved at

undergå en udvikling, og om de danske nyhedsjournalister ansat på public service-

medier kan siges at arbejde ud fra efter en efterhånden forældet norm om objektivitet?

Erik Albæk, Arjen van Dalen, Signe Pihl-Thingvad, Morgen Skovsgaard og Claes de

Vreese, påpeger i bogen Den danske journalist (2015), at journalistikken i denne tid

netop er under pres, og at det derfor er interessant at undersøge, hvorvidt de journali-

stiske kerneidéer – særligt objektiviteten – stadig er gældende. Eller som Dorthe

Krogsgaard fra P1 Morgen forklarede inden et interview: At man nogle gange skal

smide slipset og være mere personlig.

I vores optik er eventuelle ændringer i den klassiske journalistrolle ikke blot inte-

ressante, men også essentielle for at opnå en forståelse af journalisten og dennes rolle

i vores nuværende samfund. Netop af denne årsag finder vi en indgående undersøgel-

se af den danske public service-radio og -radiojournalist både aktuel og ikke mindst

relevant i konteksten af den igangværende offentlige og politiske debat om public

service.

1.2 Problemfelt Vores undersøgelse af forskelle og forandringer i den danske public service-radio og -

radiojournalist foregår indenfor to ud af fire dimensioner af det danske mediesystem,

som Daniel C. Hallin og Paolo Mancini har opstillet karakteristika for i sin overord-

nede teori om de vestlige mediesystemer fra 2004.

Først og fremmest foregår undersøgelsen indenfor den dimension, som Hallin og

Mancini har beskrevet som “Statens rolle”. Denne dimension berører blandt andet om

mediemarkedet er kommercielt styret eller er public service, og hvor meget statsstøtte

medierne får (Hallin & Mancini, 2004: 16f). For at undersøge den danske public ser-

vice-radio og dens journalister er det nødvendigt at undersøge den eksakte betydning

af public service i Danmark, og hvilke krav og forpligtelser public service-medier er

underlagt.

For det andet foregår vores undersøgelse indenfor dimensionen “Professionalise-

ring”, hvori journalistik generelt, journalistiske roller, journalistiske normer og struk-

turelle forhold kan placeres (ibid.). Med henblik på at belyse en eventuel ændring i

den danske public service-journalistik og -journalistrolle vil vi med en komparativ

analyse af to forskellige public service-radiostationer, den klassiske P1 og den nye


8 af 120

Radio24syv, undersøge, hvilke forskelle der findes på radiostationerne, og hvordan

radioværterne på de forskellige kanaler anskuer public service og objektivitet. Vores

specifikke cases til undersøgelsen er Radio24syvs morgenprogram 24syv Morgen og

P1 Morgen fra Danmarks Radio. I opgaven vil vi fremover omtale Danmarks Radio

som DR. Disse cases er i vores opfattelse repræsentative for henholdsvis den klassiske

objektive journalist, DR, og afvigelsen fra denne, Radio24syv. Årsagen til, at netop

disse radioprogrammer vurderes til at være repræsentative, uddybes i afsnit 1.4. Vi

har valgt at fokusere på, at begge cases skal være en del af den danske public service

og dermed underordne sig krav, der går ud over almindelig journalistisk etik. Udover

at undersøge, hvordan de to adskiller sig fra hinanden, ønsker vi også at diskutere,

hvilken betydning en anderledes journalistik kan have for det generelle journalistiske

billede – hvis nogen overhovedet.

Vi vil belyse rollerne hos journalisterne ansat på de to stationer ved henholdsvis at

foretage kvalitative interviews med ansatte vedrørende deres syn på dem selv og ikke

mindst deres syn på journalistikken på den modsatte radiostation, samt ved en uges

kodning af de to respektive cases.

Derudover vil vi diskutere, hvordan P1 Morgen og 24syv Morgen forstår og for-

holder sig til public service-forpligtelserne. Vi vil desuden kort diskutere, hvordan

fremtidens public service-journalistik i radioen kan komme til at se ud.

Dette leder os frem til følgende problemformulering:

1.3 Problemformulering Hvordan adskiller journalistikken sig på public service-medierne Danmarks Radios

P1’s og Radio24syvs morgenradio, og i hvilken grad er adskillelsen udtryk for en af-

vigelse fra den klassiske, objektive journalistrolle?

1.4 Afgrænsning Der er perspektiver og elementer, vi har afgrænset os fra at inddrage i dette projekt for

at specificere vores fokus. Dette vil blive redegjort for i følgende afsnit.

Selvom vi ønsker at undersøge public service-journalistik og objektivitet hos pub-

lic service-journalister, har vi været nødt til at afgrænse undersøgelsen til kun at om-

handle P1 Morgen og 24syv Morgen. Dette har vi gjort, idet vi mener, at disse to pro-

grammer dels er hvad angår lyttertal er store nok til at være repræsentative for public


9 af 120

service radio, selvom de kun udgør et lille udpluk af public service-tilbuddene på de

to radiostationer: P1 Morgen har i gennemsnit 254.000 lyttere om dagen, og 24syv

Morgen har 72.000 (Bruun-Hansen, 2015). Dels er P1 Morgen kendt for at være den

klassiske morgenradio i og med, at P1 er Danmarks ældste radiokanal, mens 24syv

Morgen repræsenterer den nye moderne public service-radio (ibid.). Derfor er de ek-

sempler på traditionel og moderne morgenradio og lægger således op til at blive ana-

lyseret komparativt. Dette kan også ses i vores interviews med de tre journalister,

hvor der gives udtryk for, at DR er det “klassiske”, der “gåes tilbage til” og 24syv det

mere moderne, der bryder med tidligere måder at praktisere public service-

morgenradio på. Desuden er der lavet stikprøveundersøgelser på netop disse to mor-

genprogrammer før – stikprøver, som vi ønskede at følge op på ved at foretage en

dybdegående undersøgelse.

Vi har interviewet tre radioværter. To fra P1 Morgen og en fra 24syv Morgen. Fle-

re interviews kunne have givet os et bredere billede af, hvad radioværternes egen

holdning er til objektivitet, public service og deres morgenprogram generelt. Omfan-

get af projektet gjorde det dog ikke muligt for os, og derfor har vi valgt at begrænse

os til de tre.

Herudover har vi afgrænset os fra at inddrage borgernes – eller nærmere betegnet

lytternes – perspektiv, hvilket ellers kunne have givet et ekstra element i forhold til

perceptionen af de to morgenprogrammer. Herved ville vi blandt andet have været i

stand til at diskutere betydningen af eksempelvis synlige radioværter eller lytterind-

dragelse fra et empirisk og ikke kun et teoretisk standpunkt.


10 af 120

Kapitel 2: Teori 2.0 Indledning Vores teoretiske grundlag indeholder fire større afsnit: Det danske mediesystem, pub-

lic service-begrebet, objektivitetsbegrebet samt journalistroller. Vi har udvalgt en om-

fattende teoretisk ramme for at forstå public service-institutionerne DR og Ra-

dio24syv’s placering i det danske mediebillede, samt for at have et grundlag for sene-

re at kunne analysere, hvilken journalistisk praksis, der gør sig gældende for public

service-programmerne P1 Morgen og 24syv Morgen.

I første del af vores teori, afsnit 2.1, beskrives de store træk i Danmarks pressehi-

storie og udviklingen fra partipresse til omnibuspresse samt medieforsker Ida Schulz’

(nu Ida Willig) hypotese om den nuværende segmentpresse. Den historiske udvikling

af den danske pressehistorie er nødvendig at have på plads, før vi kan karakterisere

det nuværende danske mediesystem. Karakteristikken af det danske mediesystem vil

tage udgangspunkt i Hallin og Mancinis mediesystemteori fra år 2004. De strukturelle

forandringer i det danske mediesystem siden lanceringen af Hallin og Mancinis me-

diesystemteori beskrives efterfølgende på baggrund af seneste medieforskning af

blandt andet Mark Blach-Ørsten og Ida Willig (2016). Afsnittet afsluttes med en op-

datering og en operationalisering af de væsentligste pointer, hvilket også vil gælde for

de øvrige teoriafsnit.

I anden del af teoriafsnittet, afsnit 2.2, redegøres der for den historiske udvikling af

public service-begrebet i dansk kontekst. Dette er nødvendigt for at beskrive det nu-

værende danske mediesystem. Herefter forsøger vi at udlede en definition af public

service på baggrund af blandt andet medieforskerne Henrik Søndergaard (1995) og

Per Mouritsen (2006) teori om emnet.

I tredje del af vores teori, afsnit 2.3, undersøger vi forståelsen af objektivitetbegre-

bet. Dette gøres på baggrund af Michael Schudson (2001) teori om objektivitetsnor-

men samt de danske medieforskere Morten Skovsgaard, Erik Albæk, Peter Bro og

Claes de Vreese (2012a) og Erik Albæk et al.’s (2015) dybdegående beskrivelse af de

forskellige måder, hvorpå journalister i nyere tid har operationaliseret begrebet i prak-

sis. Herunder vil vi også belyse teori af blandt andet Gaye Tuchman (1972) og Albæk

et al. (2015), der kritiserer objektivitetbegrebet.


11 af 120

I fjerde og afrundende del af vores teori skildrer vi Albæk et al.’s teori om journa-

listroller for at få en forståelse af journalisters selvforståelse. Under dette punkt vil

Laura Ahva, Arjen van Dalen, Jan Fredrik Hovden, Guðbjörg Hildur Kolbeins, Moni-

ca Löfgren Nilsson, Morten Skovsgaard og Jari Väliverronen (2016) bidrage med ny-

este forskning om emnet, der beskriver hvilke selvopfattelser, der er mest udprægede

blandt skandinaviske journalister.

Ud fra et solidt teoretisk fundament af professionaliseringsgraden og den statslige

involvering i danske medier, specifikt public service-medier, kan vi i afsnit 5 analyse-

re den danske public service-radiojournalistik og -radiojournalist hos henholdsvis P1

Morgen og 24syv Morgen på baggrund af vores kvantitative indholdsanalyse og kva-

litative interviews.

2.1 Det danske mediesystem I følgende afsnit vil der blive givet en redegørelse for det danske mediesystem. Her-

under pressens historiske udvikling, Hallin og Mancinis mediesystemteori, en karak-

teristisk af det danske mediesystem samt et fokus på forandringer i samme. Afsnittet

vil blive afsluttet med en opsummering og en operationalisering af mediesystemet.

2.1.1 Pressens historiske udvikling i Danmark

For at karakterisere det nuværende danske mediesystem er det nødvendigt kort at re-

degøre for pressens historiske udvikling i Danmark. I det følgende afsnit vil ”medier”

som begreb benyttes om helt eller delvist kommercielle medier og indbefatter altså

ikke public service-medier, medmindre dette ekspliciteres på anden vis. Begrebet

pressen afdækker såvel kommercielle som public service-medier.

Pressehistoriens udvikling i Danmark er først og fremmest kendetegnet ved skiftet

fra partipressen til omnibuspressen i midten af 1900-tallet. I Danmark er partipressen

et firebladssystem, hvor de fire store partier, Venstre, Socialdemokratiet, Det radikale

Venstre og Højre/Det konservative Folkeparti, har hver deres avis, der fungerer som

partiernes informationsorganer. (Elmelund-Præstekær & Hopmann, 2013: 218f). En

væsentlig årsag til skiftet fra parti- til omnibuspresse er, at de forskellige medier i

1960’erne og 1970’erne i højere grad har profitmaksimering for øje, og med omni-

buspressen inkluderes flere læsere, hvilket selvsagt øger indtjeningen. Udover at være

karakteriseret ved en bred stofudvælgelse er normen for omnibuspressen at have en


12 af 120

tilstræbt objektiv journalistisk praksis. (Schultz, 2007: 20). Medieforsker Ida Schultz

har opstillet en hypotese om en såkaldt segmentpresse, der har erstattet omnibuspres-

sen. I Schultz’ hypotese er det karakteriserende for segmentpressen, at medierne seg-

menterer deres indhold alt efter hvilke målgrupper, de ønsker at ramme. Ifølge

Schultz er medierne nødsaget til at agere som aktører på de skærpede kommercielle

markedsvilkår, da de har mistet økonomisk autonomi og derfor er afhængige af at

handle i annoncørernes interesser. For at maksimere indtjeningen segmenteres ind-

holdet til specifikke læserprofiler, og den karakteriserende brede stofudvælgelse un-

der omnibuspressen kan derfor siges at være blevet kompromitteret i Schultz’ hypote-

se om segmentpressen, hvor mediernes fokus i højere grad er på indholdets salgbar-

hed til målgruppen. Medieforsker Stig Hjarvad har beskrevet det nutidige danske me-

diesystem som et ”delt pressesystem”, hvor kommercielle og public service medier

eksisterer samt konkurrerer side om side på markedet (Hjarvard [1995] i ibid.: 22).

2.1.2 Hallin og Mancinis mediesystemteori

Medieforskerne Daniel C. Hallin og Paolo Mancini har i 2004 konstrueret en teori om

mediesystemer, der fra et institutionelt makroperspektiv skildrer tre forskellige regio-

nale modeller i den vestlige verden, som hver især karakteriseres ud fra en række

strukturelle faktorer. Disse tre regionale modeller kan benyttes som udgangspunkt til

at klassificere individuelle nationale mediesystemer. (Hallin & Mancini, 2004: 11).

Ved at benytte Hallin og Mancinis teori som overordnet struktur er hensigten at gå i

dybden med det danske mediesystem, specifikt hvordan to af Hallin og Mancinis fire

karakteristiske strukturelle dimensioner gør sig gældende i dansk kontekst.

De tre regionale modeller, der udgør Hallin og Mancinis overordnede teoretiske

fundament, er: 1) den polariserede pluralisme model, 2) den demokratisk-korporative

model og 3) den liberale model. Den polariserede pluralisme model er, ifølge Hallin

og Mancinis sociologiske feltstudier, udbredt i de sydeuropæiske lande, den demokra-

tisk-korporative model i Nordeuropa og den sidste model i USA og Storbritannien.

(ibid.). De tre regionale modeller differentierer mediesystemer på baggrund af fire

dimensioner: Udviklingen af mediemarkedet, politisk parallelisme, som er graden af

sammenhængskraften mellem medier og politiske partier, udviklingen af journalistisk

professionalisme samt graden af statslig indblanding i mediesystemet (ibid.: 21). Me-

diesystemet i den polariserede pluralisme model er karakteriseret ved, at medier og


13 af 120

partipolitik er tæt forbundne, der er en svag historisk udvikling af kommercielle me-

dier og slutteligt en stærk statslig indblanding. Det liberale mediesystem er kendeteg-

net ved, at medierne er uafhængige af såvel staten som politiske partier, og at det er

de frie markedsmekanismer, der er dominerende hos de kommercielle medier. Hallin

og Mancini påpeger, at der er forskel på, i hvor høj grad de fire variabler gør sig gæl-

dende hos det enkelte nationale mediesystem alt efter, i hvor høj grad den enkelte na-

tion kan siges at klassificeres inden for de tre regionale modeller. (ibid.: 44f).

Ikke desto mindre fremstår Danmarks mediesystem, ligesom de øvrige skandinavi-

ske lande, som eksemplet på Hallin og Mancinis demokratisk-korporative model.

Denne model er kendetegnet ved en høj statslig indblanding, der er med til at sikre

pressens sociale og demokratiske funktion, som ikke kan blive overladt til det frie

marked alene. (ibid.: 11). På baggrund af deres komparative gennemgang og karakte-

ristik af regionale mediesystemer konkluderer Hallin og Mancini, at udviklingen i sto-

re træk peger mod, at det europæiske mediesystem nærmer sig den liberale model.

Dette skyldes, ifølge Hallin og Mancini, kommercialiseringen af mediesystemet og de

økonomiske forandringer, globaliseringen medfører.

At de europæiske mediesystemer er ved at blive mere og mere identiske som følge

af globaliseringen som Hallin og Mancini konkluderer, er imidlertid afskrevet af nye-

ste medieforskning (Benson et al. [2012]; Syvertsen et al. [2015]; Flew & Waistbrod

[2015] i Blach-Ørsten & Willig, 2016: 15). Siden Hallin og Mancini lancerede deres

teori i 2004, er der imidlertid sket en række forandringer, der har haft indflydelse på

de fire førnævnte dimensioner. Der har derfor inden for medieforskningen været et

behov for at nuancere og opdatere Hallin og Mancinis teori, så den tilpasses de foran-

dringer – ikke mindst den digitale udvikling siden årtusindeskiftet – den oprindelige

teori ikke har taget højde for. (ibid.: 14).

Ikke mindst har lande i det demokratisk-korporative mediesystem, heriblandt

Danmark, som denne opgave beskæftiger sig med, gennemgået en central udvikling

på de fire parametre, Hallin og Mancini opstiller i deres teori. På baggrund af medie-

forskerne Blach-Ørsten og Willigs rapport om det danske mediesystem fra 2016 vil

forandringerne, der har betydning for mediesystemteorien i dansk kontekst, anskue-

liggøres i følgende afsnit. Ifølge Blach-Ørstens og Willigs rapport er det fortsat hen-

sigtsmæssigt at anskue nyhedsmediernes udvikling ud fra strukturelle politiske, tekno-

logiske og økonomiske ændringer indenfor de rammer, der eksisterer i den enkelte

nationale stat. Således er Hallin og Mancinis mediesystemteori- og perspektiv stadig


14 af 120

brugbart til at beskrive det danske mediesystem, når man medtager den nyeste udvik-

ling indenfor dimensionerne, hvilket vil blive belyst i afsnit 2.1.4. (ibid.: 15).

2.1.3 Karakteristik af det danske mediesystem

Det danske mediesystem er i Hallin og Mancinis mediesystemteori placeret i den de-

mokratisk-korporative model. Jesper Strömbäck, Mark Ørsten og Toril Aalberg har på

baggrund af Hallin og Mancinis fire dimensioner analyseret, hvorledes disse dimensi-

oner historisk har udviklet sig i dansk kontekst, hvilket danner en karakteristik af det

danske mediesystem.

Indenfor første dimension, udviklingen af mediemarkedet, har Danmark historisk

haft et højt oplag af aviser samt en tidlig udvikling af trykkepressen (ibid., 2016: 22).

I forhold til anden dimension, den politiske parallelisme, har der traditionelt eksi-

steret en ekstern pluralisme, især i den nationale presse. Historisk set har der været en

stærk partipresse, som er skiftet i retningen af en neutral og kommerciel presse med

intern mangfoldighed, hvor der har været en politisk styring af public service med en

mærkbar autonomi for medierne. (ibid.). Dette stemmer overens med den beskrivelse

af pressens historiske udvikling i Danmark, som vi i store træk har opridset i afsnit

2.1.1, hvor overgangen fra parti- til omnibuspressen markerer et essentielt skifte.

Indenfor Hallin og Mancinis tredje dimension, den journalistiske professionalise-

ring, har der i dansk kontekst været en stærk journalistisk professionalisering samt

tradition for selvregulering af nyhedsmedierne (ibid.). Selvreguleringen kommer til

udtryk ved det uafhængige offentlige pressenævn, samt de vejledende regler for god

presseskik, som Pressenævnet tager udgangspunkt i, når de skal behandle klager over

danske medier (Pressenævnet, u.å. ¶ Hvorfor anmelde sig til Pressenævnet?). Hvad

angår den fjerde dimension, statens rolle i mediesystemet, har Danmark med vel-

færdsstaten en stærk stat med en aktiv mediepolitik, der også har tradition for presse-

frihed. Samtidig har den suppleret økonomisk støtte til nyhedsmedier samt haft en

stærk tradition inden for public service-tv og -radio. (Blach-Ørsten & Willig, 2016:

22). Den historiske udvikling inden for public service-tv og -radio er kort beskrevet i

afsnit 2.1.1, men da dette er en del af denne opgaves problemfelt, vil de nuværende

rammer for public service i Danmark blive udpenslet særskilt i afsnit 2.2. Overordnet

set har statens aktive rolle i forhold til nyhedsmedier, gennem både public service og


15 af 120

mediestøtte, været at sikre en produktion og distribution af publicistisk medieindhold

for at fremme den demokratiske samfundsdebat (ibid.: 24).

2.1.4 Forandringer i det danske mediesystem

Som nævnt er det blandt medieforskere blevet påpeget, at Hallin og Mancinis teori

ikke har taget højde for den rivende digitalisering af nyheder siden årtusindeskiftet,

som har forandret mediemarkedet og brugen og således påvirket det samlede medie-

system (ibid.: 14). Den digitale udvikling kan kategoriseres indenfor den første af

Hallin og Mancinis fire dimensioner og er et generelt kritikpunkt for alle tre regionale

modeller, da digitaliseringen af nyheder ikke er unik for den enkelte region, men der-

imod en udvikling af mediemarkedet på et globalt plan. Dette har dog naturligvis også

haft indflydelse på det danske mediesystem, hvor mediemarkedet under overgangen

fra papir til net er blevet ændret radikalt. Som konsekvens heraf er der siden år 2000

kommet større og mere intens konkurrence, og faktum er, at papirmedierne mister op-

lag, læsere og annoncekroner, som ikke kan opvejes med de nye indtægter fra digitale

abonnenter og annoncesalg (ibid.: 26). Denne tendens understøttes af den nyeste rap-

port fra Kulturstyrelsen om mediernes udvikling i 2016 (Slots- og Kulturstyrelsen,

2016a: 34).

Inden for den anden dimension, politisk parallelisme, er Schultz’ førnævnte hypo-

tese om den nuværende segmentpresse betegnende for den nutidige udvikling i dansk

kontekst, ligesom Hjarvads beretning om det nuværende delte pressesystem påpeger,

at den politiske parallelisme har ændret form i det nuværende danske mediesystem. I

Schultz’ hypotese om segmentpressen angives overgangen fra omnibuspresse- til

segmentpresse til også at have forårsaget en forandring indenfor Hallin og Mancinis

tredje dimension, den journalistiske professionalisering, hvor den tilstræbte objektivi-

tet blandt journalister er erstattet med en vinklet objektivitet, der afhænger af mediets

læserprofil. (Schultz, 2007: 20). En definition af den klassisk tilstræbte objektivitet og

udviklingen af denne journalistiske praksis er særlig interessant i henhold til vores

opgaves problemfelt, hvorfor begrebet i afsnit 2.3 vil belyses nærmere.

Inden for Hallin og Mancinis tredje dimension peger Blach-Ørsten og Willig på, at

den førnævnte selvregulering inden for dansk journalistik også har gennemgået en

udvikling og er forandret siden Hallin og Mancinis teori blev lanceret. Digitaliserin-


16 af 120

gen har medført en offentlig debat om tilstrækkeligheden af Pressenævnet og dens

selvregulerende effekt. (Blach-Ørsten & Willig, 2016: 29).

Den fjerde dimension, statens rolle, udgør fortsat en stor rolle i det danske medie-

system, men har ligesom de andre dimensioner undergået en forandring siden Hallin

og Mancinis teori blev lanceret. Staten udøver stadig en aktiv mediepolitik og næsten

dagligt debatteres public service-udbydernes indhold såvel politisk som offentligt. Det

har imidlertid ikke ført til ændret lovgivning på området endnu. En dugfrisk rapport

om public service-mediernes rolle i fremtiden, konstrueret af et statslig sammensat

public service-udvalg, har imidlertid lagt op til diskussion. (ibid.: 28). Rammerne og

implementeringen af public service i det danske mediesystem er et bærende element i

projektets problemformulering og vil på grundig vis gennemgås i følgende afsnit.

2.1.4 Opsummering og operationalisering af det danske mediesystem

Hallin og Mancinis mediesystemteori danner den teoretiske ramme for, at Danmark

kan beskrives som værende et demokratisk-korporativt mediesystem. På baggrund af

deres fire dimensioner er der blevet opstillet en karakteristik af det nuværende danske

mediesystem, der tager forbehold for den udvikling, som er foregået siden teorien

lanceres i 2004. Den tredje og fjerde dimension, den journalistiske professionalisering

samt statens rolle, er udslagsgivende faktorer for at have en valid teoretisk forståelse

af de strukturelle rammer som projektets analyseobjekter, public service-

radioprogrammerne P1 Morgen og 24syv Morgen, befinder sig under. Endvidere har

en samlet karakteristik af det danske mediesystem fastslået de overordnede rammer,

som samlet udgør det nuværende danske mediesystem. Hermed er det muligt at kon-

tekstualisere vores analyse og diskussion af begreberne objektivitet og journalistroller

i henhold til de førnævnte public service-programmers indhold.

2.2 Public service som begreb I følgende afsnit vil der blive redegjort for public service som begreb, idet begrebet er

essentielt for at kunne besvare vores problemformulering, og så det senere kan blive

anvendt i resten af projektet. Herunder vil den historiske udvikling af public service,

Søndergaards public service-begreb og Mouritsens fire definitioner af public service

alle blive gennemgået, for til sidst at ende ud i en opsummering og operationalisering

af public service-begrebet.


17 af 120

I Danmark kommer den statslige indblanding som sagt særligt til udtryk ved blandt

andet begrebet public service, hvor staten helt eller delvist finansierer medier mod, at

medierne til gengæld forpligter sig til at opfylde specifikke publicistiske krav, der

indgås staten og medierne imellem. Offentligt ejede eller offentligt finansierede pub-

lic service-udbyderes samlede indholdsudgifter var i 2015 næsten 6 milliarder kroner

hos institutionerne DR, TV 2 Danmark, de regionale TV 2-virksomheder, Radio24syv

og Public service-puljen. (Kulturministeriet, 2016: 25).

Udover public service-udbydere modtager privatejede nyhedsmedier millioner i

statsstøtte hvert år, men er i modsætning til public service-udbydere ikke underlagt

specifikke publicistiske krav. Tværtimod er det den førnævnte uafhængig instans

Pressenævnet, der regulerer de kommercielle- og delvist kommercielle medier. Dette

understreger, at nyhedsmedier, der modtager mediestøtte, på den side har formel au-

tonomi fra staten, men på den anden side er økonomiske afhængige af den statslige

finansiering. (Blach-Ørsten & Willig, 2016: 25).

Anders Esmark og Mark Ørsten peger på, at reguleringer inden for tv- og radio i

det danske mediesystem kan anskues ud fra et socialt demokratisk synspunkt med vel-

færdsstaten som centralt element, mens den øvrige kommercielle presse i højere grad

læner sig op ad et ønske om at være uafhængig af statslig indblanding som et liberalt

demokrati foreskriver (Esmark & Ørsten, 2006: 11).

Siden 1960’erne er det gennemgående tema i de lovgivninger og reguleringer, der

er blevet gennemført hos medierne, ifølge Esmark og Ørsten, at statens rolle inden for

radio og tv-transmission har været støt faldende. Nyeste forskning af blandt andet

Anker Brink Lund og Kasper Lindskow (2011) samt Blach-Ørsten og Willig (2016)

peger imidlertid på, at staten i nyere tid har ført en mere aktiv politik, specifikt hvad

angår spørgsmålet om mediernes selvregulering, samt hvordan mediestøtten er blevet

underlagt mere konkrete indholdsmæssige forpligtelser (Blach-Ørsten & Willig, 2016:

29). Ifølge Flensburg (2015) er det blevet mere legitimt for staten at beskæftige sig

med journalistiske spørgsmål, hvor pressen ikke længere er en institution i samfundet,

der skal fremmes eller beskyttes af samfundet, men nu anses som en institution, som

staten har pligt til at involvere sig i (Blach-Ørsten & Willig, 2016: 29).

Den dag i dag er det bestyrelsen hos DR, der er godkendt af regeringen, som står

for at koordinere public service-institutionens forskellige programmers indhold, dog

inden for de overordnede public service-rammer, som staten ved lov har vedtaget. Så-

ledes besidder DR en vis autonomi i måden, hvorpå institutionen lever op til de speci-


18 af 120

fikke krav, regeringen har udpenslet i henhold til public service. Helt nøjagtig afhol-

der staten sig fra at blande sig i implementeringen af disse krav, men ikke desto min-

dre indgås der en kontrakt mellem den givne public service-institution og staten, som

sikrer, at både det såkaldte armslængde-princip mellem staten og institutionen er sik-

ret, og samtidig specificerer det public service-ansvar og de mål, institutionen skal

leve op til. (Esmark & Ørsten, 2006: 11).

Den nyeste forsknings førnævnte beskrivelse af statens mere aktive mediepolitik

reaktualiserer diskussionen om dette såkaldte armslængde-princip, hvor spørgsmålet

om mediernes autonomi igen bliver relevant (Blach-Ørsten & Willig, 2016: 30).

Da vores opgave omhandler to public service-mediers indhold, vil fokusset i det

kommende afsnit være på at udrede public service-begrebet, men dette indebærer, at

det er nødvendigt at forstå rammerne for det samlede mediemarked i Danmark. For at

udpensle koblingen mellem public service-institutioner i Danmark og staten, er det

nødvendigt at klargøre mere nøjagtigt, hvad begrebet public-service dækker over. Be-

grebet public service bliver blandt andet af Søndergaard (1995) og Mouritsen (2006)

beskyldt for at være for at være vanskeligt at definere, selvom det fylder en stor rolle i

samfundet og den offentlige debat (Kulturministeriet, 2016: 52). Vores udredning af

begrebet vil tage udgangspunkt i Søndergaard og Mouritsens teori, hvilket vil danne

grundlag for en operationaliserbar definition til anvendelse i vores analyse af de to

public service-mediers P1 Morgen og 24syv Morgens udformning.

2.2.1 Den historiske udvikling af public service

Sideløbende med pressens historiske udvikling, som er blevet beskrevet i afsnit 2.1.1,

introducerer den danske stat i 1926 et monopolistisk radioudbud, og i 1959 - nogen-

lunde samtidig med, at fjernsynet gør sit indtog - etableres DR som Danmarks natio-

nale public service-udbyder, der er finansieret udelukkende af skattepenge og derfor

er en offentlig ejet institution (Om DR, 2015 ¶ Public Service). Med britiske BBC

som forbillede investeres der i Danmark i public service-fjernsyn, og da datidens tek-

nologi kun muliggør få kanaler, fortsætter DR med at at have monopol tilstand Dan-

marks Radio de monopolistiske tilstande fra radio-etableringen (Elmelund-Præstekær

& Hopmann, 2013: 219).

Trine Syvertsen (1992) beskriver public service-stadiet under den offentlige mo-

nopol som et “offentligt gode” da radio og tv på dette stadie anses som en begrænset


19 af 120

ressource. Forståelsen af public service som offentligt gode udvikler sig til, at tv og

radio bliver “i samfundets eller offentlighedens tjeneste”, hvilket skaber krav om al-

sidighed, uafhængighed og neutralitet. Som følge af denne opfattelse opstår endnu en

forståelse af public service, hvor seernes efterspørgsel som forbrugere inkluderes samt

nødvendigheden at henvende sig så bredt som muligt til hele befolkningen. (Mourit-

sen, 2006: 66).

I 1988 etableres TV 2, der bryder DR’s monopolstatus og bliver en del af public

service-udbuddet (Om TV 2, 2015 ¶ Historiske milepæle). I 2003 erstattes TV 2’s

public service-kontrakt med en public service-tilladelse med henblik på at blive priva-

tiseret. I 2015 udgør institutionerne DR, TV 2 Danmark, de regionale TV 2-

virksomheder, Radio24syv og Public service-puljen statens samlede indholdsudgifter

til public service. (Kulturministeriet, 2016: 25).

2.2.2 Henrik Søndergaards public service-begreb

Medieforsker Henrik Søndergaard peger på, at selv en indgående analyse af begrebet

public service ikke fører til nogen entydig definition (Søndergaard, 1995 ¶ 1.1 Defini-

tionsproblemet). Om Søndergaards teori er det først og fremmest essentielt at påpege,

at den kan dateres til 1995. Derved tager hans forskning udgangspunkt i en samtid,

hvor internettet ikke var allemandseje, og da der er sket en rivende digital udvikling

siden – som uundgåeligt også berører forståelsen af public service-begrebet – er det

vigtigt at have dét in mente, når man behandler Søndergaards teori.

Søndergaard advokerer for, at begrebets flertydighed skyldes, at der er flere for-

hold, der dikterer dets betydning, og at disse forhold ikke er definitive, men omskifte-

lige. Ifølge Søndergaard er de tre vigtigste forhold for public service-begrebets betyd-

ning lovgrundlaget for public service-medierne, mediernes egen programpolitik samt

nogle overordnede samfundsmæssige og kulturelle idealer om, hvordan medierne skal

fungere. Disse har historisk set ændret sig over tid, og Søndergaard foreslår derfor, at

man for at anskue begrebet sondrer mellem på den ene side public service som et spe-

cifikt ansvar, bestemte radio- og tv-stationer har fået pålagt af staten, og på den anden

side forsøger at klargøre, hvorvidt disse institutioner har forvaltet denne opgave.

(ibid.). For at afklare betydningen af begrebet kan vi følge Søndergaards retningslinjer

og først undersøge lovgrundlaget for public service-medierne. I radio- og fjernsynslo-

ven §10 står om public service, at:


20 af 120

"Den samlede public service-virksomhed skal via fjernsyn, radio og internet el. lign.

sikre den danske befolkning et bredt udbud af programmer og tjenester omfattende

nyhedsformidling, oplysning, undervisning, kunst og underholdning. Der skal i ud-

buddet tilstræbes kvalitet, alsidighed og mangfoldighed. Ved programlægningen skal

der lægges afgørende vægt på hensynet til informations- og ytringsfriheden. Ved in-

formationsformidlingen skal der lægges vægt på saglighed og upartiskhed. Program-

virksomheden skal sikre befolkningen adgang til væsentlig samfundsinformation og

debat. Der skal endvidere lægges særlig vægt på dansk sprog og dansk kultur. Pro-

gramvirksomheden skal endvidere afspejle bredden i produktionen af kunst og kultur

og give programtilbud, som reflekterer mangfoldigheden af kulturinteresser i det dan-

ske samfund." (Slots- og Kulturstyrelsen, 2002 ¶ Kapitel 3 – Public service-

virksomhed).

Af denne bestemmelse kan aflæses, at staten ikke dikterer det eksakte indhold af pub-

lic service-institutionen. Tværtimod er der tale om generelle retningslinjer, som det er

op til public service-institutionerne at fortolke og implementere. Dette er i Sønder-

gaards udlægning af begrebet væsentligt at have for øje, da det netop er hensigten

med det forholdsvis løse lovgrundlag. På denne måde får public service-

institutionerne nemlig frie hænder til selv at strikke public service-institutionens ind-

hold sammen, hvilket er vigtigt i en tid, hvor public service-medierne konkurrerer

med de kommercielle medier om seernes og lytternes gunst. Dette er i Søndergaards

optik ensbetydende med, at begrebets definition således også kommer til at afhænge

af de organisatoriske, økonomiske, politiske og kulturelle forhold, den givne public

service-institution arbejder under. Derfor skal public service-begrebet, ifølge Sønder-

gaard, anses som et produkt af disse forhold (Søndergaard, 1995 ¶ 1.3 Public service

som lovgrundlag), hvorfor begrebet nødvendigvis også må differentiere i betydning

alt efter hvilket mediesystem, den givne public service-institution befinder sig i. Som

foregående afsnit har redegjort for, er der i Danmark tale om et demokratisk-

korporativt mediesystem, som siden årtusindeskiftet har gennemgået en udvikling in-

denfor de fire dimensioner, der ud fra Hallin og Mancinis begrebsapparat karakterise-

rer det danske mediesystem.

Søndergaard (1995) har skitseret en række grundprincipper, hvorved formelle pub-

lic service-institutioner i Danmark adskiller sig fra kommercielle kanaler. Pointen ved

disse grundlæggende principper er, at de i lige så høj grad er en følge af lovgrundla-

get, som de er en følge af den måde, hvorpå institutionerne selv har valgt at følge un-


21 af 120

der de bestemte historiske omstændigheder og samfundsnormer, der har eksisteret un-

der implementeringen og udformningen af public service-institutionens rolle. Derfor

kan den historiske udvikling af public service-begrebet anskues ved at se på udviklin-

gen af forholdet mellem de privilegier, public service-institutionen nyder godt af ved

licensopkrævning, selvstændighed og ved monopolistiske tilstande eneret til distribu-

tion af programmer samt de forpligtelserne såsom krav om alsidighed, kvalitet, sag-

lighed, objektivitet, institutionen pålægges gennem loven. (ibid. ¶ 1.4 De grundlæg-

gende principper).

Public service-begrebet afspejler således også den samfundsmæssige forståelse af

mediernes rolle som værende i samfundets tjeneste. Da samfundets forståelse af me-

diernes rolle ikke er konstant, men foranderlig, er public service-begrebet også en

omskiftelig størrelse. (ibid.). Denne sammenhæng kommer i dansk kontekst til udtryk

ved, at staten i nyere tid i stigende grad har indtaget en aktiv rolle indenfor mediepoli-

tikken, som er blevet skitseret i foregående afsnit. Specifikt har staten skærpet de ind-

holdsmæssige forpligtelser, public service-udbyderne skal leve op til. De nuværende

public service-rammer kan først og fremmest læses i førnævnte paragraf 10, men er

endvidere konkretiseret i specifikke public service-kontrakter mellem staten og public

service-institutionen, som i projektet vil forelægges, når vi introducerer DR og Ra-

dio24syv. Den øgede statslige involvering i form af de specifikke public service-

kontrakters udformning rejser dog, som påpeget af Esmark og Ørsten (2006) og

Blach-Ørsten & Willig (2016) i foregående afsnit, diskussionen om det såkaldte arms-

længde-princip.

Det vigtigste er dog, ifølge Søndergaard, at intentionerne bag public service forsø-

ges implementeret på bedste vis, hvor public service-institutionerne tilpasser sig sam-

fundets forandring. I Søndergaards optik er der med andre ord tale om et flygtigt be-

greb, der både kan anvendes normativt som et efterstræbelsesværdigt ideal samt de-

skriptivt ved at beskrive de karakteristiske public service-træk ved institutionens pro-

gramudbud. (Søndergaard, 1995 ¶ 1.5 Public service-begrebets anvendelse).

2.2.3 Mouritsens forskning om public service

Hvor Søndergaard har behandlet public service-begrebets anvendelse på offentlige

medieinstitutioner og principperne for regulering og indholdskrav samt mediers sam-


22 af 120

fundsmæssige funktioner, tager Mouritsen udgangspunkt i public service-begrebets

indhold og funktioner (Mouritsen, 2006: 66).

Mouritsen har analyseret ordet “public service” anvendelse i talehandlinger i cirka

100 tekster, hvor datagrundlaget består af alt fra aviser til lovtekster og folketingsde-

batter. Da public service-begrebets strukturelle kontekst har gennemgået en udvikling

som følge af globaliseringen, hvor det under monopolstatussen har opereret indenfor

en mediemæssig lukket nationalstat til nu at blive debatteret inden for rammerne af

markedsbetingelser, fremhæver Mourtisen, at Søndergaards forståelse af begrebet kan

udbygges. (ibid.: 68).

På baggrund af den, ifølge Mouritsen, observerede slående uenighed om, hvad be-

grebet public service overhovedet afdækker i debatten, har Mouritsen afklaret begre-

bets forskellige semantiske betydninger, som har udmøntet sig i fem forskellige defi-

nitioner, der alle kan karakteriseres på hver sin måde. Mouritsens forskellige definiti-

oner indkapsler et spændingsforhold mellem de forskellige aktører og institutioner,

hvor der eksempelvis i en opfattelse af begrebet tilstræbes at ramme et så bredt publi-

kum som muligt, mens der i en anden forståelse af begrebet ønskes, at public service

skal koncentrere sig om at levere det, markedet ikke kan levere. (ibid.: 82). Hvor dis-

kussionen under monopolet gik på, at DR ikke blev udfordret samt kunne misbruges

politisk, er omdrejningspunktet nu, at licensfinansieringen måske ikke benyttes godt

nok i forhold til markedet – selvom Mouritsen indskyder, at der langtfra er etableret

konsensus om, hvad der egentlig er godt nok (ibid.: 68). Uanset hvad fremstår public

service ifølge Mouritsen som truet, fordi den er “[...] dyr, dansksproget og udtryk for

en prekær, professionel balance i den hårde konkurrence - hvor den tidligere associe-

redes med monopolets selvgodhed og inerti.” (ibid.). Den femte og sidste definition i

Mouritsens rapport behandler TV 2’s operationalisering og italesættelse af begrebet

på en ny-publicistisk vis, der er særskilt TV 2 som public service-institution, og som

Mouritsen konstruerer ud fra TV 2 selvfremstilling (ibid.: 80). Denne definition er

ikke relevant i henhold til projektets overordnede formål, hvorfor den ikke vil blive

nævnt yderligere i redegørelsen af Mouritsens definitioner. Det er dog svært ikke at

drage en parallel fra TV 2’s begrebsreformistiske forståelse af begrebet – der afviger

fra DR’s forståelse – til det nytilkomne public service-medie Radio24syv, som lige-

som TV 2 har en unik public service-kontrakt med staten. Denne kontrakt samt

24syvs indhold faciliterer muligvis en ny forståelse af public service-begrebet, hvilket

vil blive belyst nærmere i vores analyseafsnit. Under alle omstændigheder er Ra-


23 af 120

dio24syv som public service-medie udenfor Mouritsens undersøgelsesområde, da Ra-

dio24syv først etableres efter udgivelsen af hans rapport.

2.2.3.1 Mouritsens fem definitioner

Mouritsen har som nævnt opstillet fem forskellige definitioner af public service-

begrebet, der er baseret på hans analyse af den måde, relevante aktører har italesat

forståelsen af public service. For vores problemformulering er det imidlertid kun den

første definition af public service, specifikt det demokratiunderstøttende element, der

er væsentligt at redegøre for. Dette skyldes, at vores opgave først og fremmest be-

handler nyheds- og aktualitets public service-journalistik og ikke vedrører det kultu-

relle aspekt af public service-begrebet, som Mouritsens anden definition indeholder.

Dernæst har vi ikke til hensigt at undersøge globaliseringens effekt på public service-

markedets udbud, hvorfor tredje definition heller ikke er relevant at skildre. Da også

Mouritsens fjerde definition af public service behandler den økonomiske dimension af

begrebet og markedsvilkårene for public service, vil heller ikke denne forståelse ud-

dybes.

I Mouritsens første definition af public service som demokratiunderstøttende og

uddannende opfattes begrebet ud fra en forståelse af, at borgerne i et velfungerende

demokrati skal oplyses indenfor faktuel viden, nyheder, herunder baggrund og analy-

se, især af samfundsforhold såsom økonomi, politik, internationale forhold, partiernes

synspunkter som forudsætning for en begrundet stillingtagen. I denne forståelse er

pressen endvidere borgernes forlængede arm samt kommunikationskanal i forhold til

politikerne, og medierne agerer forum for den demokratiske debat. Slutteligt skal pub-

lic service udfylde en uddannelsesmæssig og mobiliserende funktion. (ibid.: 69f).

Mouritsen peger på, at denne forståelse af begrebet kan aflæses af §10 i radio- og

fjernsynsloven, og at den især forbindes med klassiske nyheder, aktualitet og debat

med idealerne om politisk upartiskhed eller neutralitet, uafhængighed af partipolitik

og journalistisk saglighed og troværdighed.

2.2.4 Opsummering og operationalisering af public service-begrebet

Da forståelsen af public service-begrebet kan variere, som både Mouritsen og Søn-

dergaard pointerer, er det essentielt at belyse de forskellige opfattelser af begrebet for

netop at kunne undersøge public service-radio og public service-radiojournalister.


24 af 120

Public service-medierne er som førnævnt underlagt visse krav, som kommercielle

medier ikke er. Det er ofte medierne selv, der er med til at fortolke, hvordan public

service i praksis skal implementeres på deres medier, men §10 i radio- og fjernsyns-

loven er et fast holdepunkt, som udpeger de lovmæssige principper, public service-

medierne skal indordne sig under. Da der er tale om, at public service er forankret

som et lovmæssigt krav, men at dette krav består af en række overordnede principper,

vil vi i opgaven henføre til både §10 som et public service-krav og et public service-

princip. I loven lægges vægt på begreberne om alsidighed, upartiskhed, saglighed,

underholdning, mangfoldighed, væsentlig samfundsinformation og debat. Disse be-

greber fæstner vi os ved og benytter konkret i vores analyse af, hvorvidt P1 Morgen

og 24syv Morgen lever op til den lovmæssige bestemmelse af public service-

radioprogrammers indhold og journalistisk praksis. Særligt de førstnævnte begreber

hænger sammen med, at der i journalistikken er en lang tradition for, at man skal til-

stræbe at være objektiv. Netop af denne årsag kan begrebet public service og objekti-

vitet ikke skilles ad, hvorfor næste afsnit vil fremlægge teori om objektivitet, objekti-

vitetsnormen samt den kritik, begrebet har været udsat for af medieforskere.

2.3 Objektivitet

2.3.0 Indledning

I følgende afsnit vil der blive redegjort for begrebet objektivitet, der vil blive inddra-

get i projektets analyser samt diskussioner for til sidst at være med til at besvare vores

overordnede problemstillinger. Udover objektivitetsnormen vil der ligeledes blevet

redegjort for nogle af de problematikker, objektiviteten står overfor. Afsnittet vil til

sidst blive sluttet af med en opsummering og en operationalisering af begrebet.

Objektivitet kaldes den moderne journalistiks definerende norm (Albæk et al.,

2015: 73). Den moderne journalistik forstået som den, der startede i USA for cirka

100 år siden. Af både historiske og sociologiske grunde vendte de amerikanske jour-

nalister deres loyalitet mere og mere mod dem selv, deres felt og deres publikum, i

stedet for at agere propagandaskribenter for deres mediers og redaktørers politiske

ståsteder, som de havde gjort i mange år. Herefter blev flere og flere regler for, hvor-

dan man skulle bedrive journalistik, nedskrevet, og der opstod et moralkodeks, hvor

objektivitet var et af omdrejningspunkterne. (Schudson, 2001: 150ff). Med skiftet fra

partipresse til omnibuspresse i Danmark skete lignende skift i den danske journalist-


25 af 120

branche, som blandt andet blev inspireret af udviklingen i USA. En undersøgelse fo-

retaget af Morten Skovsgaard, Erik Albæk, Peter Bro og Claes de Vreese (2012b) vi-

ser, at objektivitet stadig er hjørnesten i den danske journalistik i dag. Spørges danske

journalister om, hvorvidt objektivitet er en væsentlig faktor i deres journalistiske ar-

bejde, svarer cirka halvdelen, at det er et meget vigtigt ideal at efterleve, og tre ud af

fire svarer, at det at stræbe efter det objektive ideal, gør det journalistiske produkt me-

re troværdigt.

Generelt ved objektivitet forstås et krav om, at det, der kaldes objektivt, er upar-

tisk, sagligt og uafhængigt af subjektive forhold. En antagelse kaldes normalt objek-

tiv, hvis den er uafhængig af tilstand, beskaffenhed, ønsker og bestræbelser hos den,

der hævder den. (Koch, 2016). I en journalistisk sammenhæng er objektivitet ”[…]

den objektivt formidlede gengivelse af virkeligheden til borgerne, som udgør den

journalistiske professions grundlæggende eksistensberettigelse i demokratiet.”. (Al-

bæk et al., 2015: 73). Dog er objektivitet et flertydigt begreb, som bliver defineret på

mange måder og til stadighed fortolkes (ibid.: 75), både hvad angår implementering

og anvendelse i praksis (Skovsgaard et al., 2012a: 2). Inden problematikkerne ved

implementeringen af objektivitetsnormen i det journalistiske arbejde skitseres, vil det

dog først blive beskrevet, hvad objektivitetsnormen er, og hvilke dimensioner den har.

2.3.1 Objektivitetsnormen

Michael Schudson har en klar definition på, hvordan objektivitetsnormen skal bruges

til at guide journalister til at være objektive:

“The objectivity norm guides journalists to separate facts from values and to report

only the facts. Objective reporting is supposed to be cool, rather than emotional, in

tone. Objectivity reporting take pains to represent fairly each leading side in a politi-

cal controversy. According to the objectivity norm, the journalist’s job consists of re-

porting something called ‘news’ without commenting on it, slanting it, or shaping its

formulation in any way.” (Schudson, 2001: 150).

Det er ud fra objektivitetsnormen, at journalister både udvælger, indsamler og præsen-

terer nyheder. For at samfundet og demokratiet fungerer, må borgerne have tillid til,

at journalisterne giver en gyldig beskrivelse af virkeligheden. Her er objektivitet det

instrument, som journalisterne kan bruge til at overbevise borgerne om gyldigheden


26 af 120

af deres virkelighedsgengivelser. Fordi objektivitet er en hjørnesten for journalistik-

ken og demokratiet er der blevet værnet om den, således at normen stadig står stærkt i

den daglige praksis. (Albæk et al., 2015: 73ff).

Objektivitetsnormen er både moralsk ideal og et pragmatisk og/eller praktisk værk-

tøj for journalister. Det moralske ideal handler om, at man som journalist er fuldstæn-

digt løsrevet fra det, man prøver at beskrive objektivt. Som journalist har man ingen

værdier i klemme, når man stræber efter det moralske ideal indenfor objektivitets-

normen. Bruges objektivitet som et journalistisk værktøj, lægger journalisten vægt på

en balanceret tilgang til stof og kildevalg og holder sig til fakta for at fortælle histori-

en. (Skovsgaard et al., 2012a: 4). Når objektivitet er et redskab, sørger journalisten

eksempelvis for at forhøre sig hos de nødvendige parter, der med hver deres syn på

sagen kan bidrage til en nuanceret fortælling, hvor sandheden efterstræbes.

For at komme nærmere ind på, hvilke aspekter der knytter sig til objektivitet, har

Skovsgaard et al. (2012a) med inspiration fra Wolfgang Donsbach og Bettina Klett

(1993) opstillet fire dimensioner af objektivitet: Ingen subjektivitet, balance, faktuali-

tet og stillingtagen. De fire dimensioner udelukker ikke hinanden i praksis, men det er

variationer mellem dimensionerne, der gør forskellen på, hvordan objektivitetsnormen

forstås eksempelvis i forskellige lande. (Skovsgaard et al., 2012a: 4f).

Den første dimension, ingen subjektivitet, er, at nyhedsjournalisten bør være en

løsreven tilskuer. En flue på væggen, der nøgternt rapporterer virkelighedens gang.

Journalistens eget subjekt og mening er fuldstændigt udeblivende, da dette ville kunne

få betydning for den virkelighed, der ellers forsøges beskrevet. (ibid.: 4).

Balance-dimensionen er, som navnet indikerer, at balancere information. Dimensi-

onen fremhæves ofte, når medier anklages for partiskhed. I denne dimension må jour-

nalisten ikke være dommer over, hvilken virkelighed der er mere rigtig end andre.

Ved at lade konfliktende parter i en konkret sag blive hørt lige meget og blive behand-

let på lige kår, må det derefter være op til modtageren at afgøre, hvilken virkelighed

der er det mest rigtige efter deres hoved. (ibid.).

Den tredje dimension handler om faktualitet. I ordet ”objektivitet” ligger der im-

plicit en forestilling om en objektiv virkelighed, der kan defineres og beskrives. Der-

for er faktabasering og præcision også et vigtigt aspekt, når journalisten stræber efter

objektivitet. I dimensionen ligger en tro på, at det er muligt at filtrere kilders forskel-

lige udlægninger af virkeligheden, komme bagom, og finde de egentlig fakta, der be-

skriver de egentlige realiteter. (ibid.: 4f).


27 af 120

Den fjerde og sidste dimension handler om stillingtagen. Stillingtagen-

dimensionen indeholder en kritik af kravet om, at journalister skal forholde sig neu-

tralt til deres stof, som objektivitetsnormen ellers generelt foreskriver. Herved kan

journalistikken nemlig blive ført ind i en problematisk værdirelativisme, hvor journa-

lister passivt beskuer virkeligheden uden at tage stilling. Herudover mener de, der

følger denne objektivitetsdimension, at det under alle omstændigheder er uundgåeligt

for journalister at tage stilling til, hvad der er rigtigt og forkert i en given konflikt - og

det er slet ikke meningen, at de skal prøve at undgå det. Journalistik handler nemlig

blandt andet om at trænge helt ind til kernen af en sag, så det netop bliver muligt at

vurdere, hvad der er rigtigt og forkert. Herved forstås, at man som journalist ikke skal

begrænse sig til at foretage neutrale beskrivelser af verden, men sigte efter at fælde

værdidomme i overensstemmelse med moralske, politiske og sociale standarder. (Al-

bæk et al., 2015: 78f).

De fire dimensioner vægtes meget forskelligt alt efter nationalitet, alder og eventu-

elt politisk holdning (ibid.), men også efter, hvilken rolle den enkelte journalist ser sig

selv varetage, hvilket vil blive yderligere beskrevet i afsnit 2.3.

2.3.2 Kritikken af objektivitetsnormen

Objektivitet er et vigtigt redskab og et ideal, der er værd at stræbe efter for at skabe

troværdige journalistiske produkter og sikre integritet til professionen. Alligevel fin-

des der dog væsentlige problemer ved normen, som også har fået kritik fra flere kan-

ter.

Ifølge Gaye Tuchman (1972) findes der fem strategier, som journalister kan bruge

for at skrive objektive nyheder: Begge sider af en sag skal være (re)præsenteret, ny-

heden skal støttes op af fakta, citationstegn kan bruges for at distancere sig selv fra en

kildes udsagn, nyheden skal struktureres efter nyhedstrekanten med det vigtigste først

og slutteligt skal en artikel tydeligt genrebestemmes, således at en nyhedsanalyse ek-

sempelvis ikke forveksles med en nyhedsartikel. Gennem brug af strategierne kan

journalisten hævde, at han eller hun så vidt som muligt bedriver objektiv journalistik.

Problemet ved strategierne er dog, at de ikke nødvendigvis afføder objektiv journali-

stik. Ved hver af strategierne findes der komplikationer, såsom at fakta, der tages for

givet, ikke nødvendigvis er sand, eller at det ikke er nok at fremstille to sider af en

sag, hvis sagen har mere end to sider. Således bliver objektivitet til en defensiv strate-


28 af 120

gi og et skjold for journalister i stedet for at være en tilstræbelsesværdig norm. Ved at

påkalde sig objektivitet, fordi de på papiret har bedrevet objektiv journalistik, skaber

journalisterne rygdækning for dem selv samt de organisationer, de er ansat i. (Tuch-

man, 1972: 662ff).

Herudover er der bred enighed blandt journalister om, at den rene objektivitet ikke

kan opnås (Skovsgaard et al., 2012a: 162). Denne tanke stammer fra den videnskabs-

filosofiske problematisering af den positivistiske forestilling om, at det er muligt at

beskrive virkeligheden, som den er. Det betyder, at objektivitet egentlig er en illusion,

og at nyheder, eksempelvis, er en konstruktion snarere end en beskrivelse af virke-

ligheden. Ligeledes betyder det, at kendsgerninger og værdier ikke kan skilles ad –

journalister kan ikke adskille deres journalistiske produktioner fra deres egne subjek-

tive værdier. Ej heller fra værdierne i den organisation eller det mediehus, de er ansat

i. Sådan lyder i hvert fald ét af kritikpunkterne mod objektivitetsnormen. (Albæk et

al., 2015: 47f) (ibid.: 76).

I forlængelse af ovenstående følger et andet kritikpunkt, som går på, at objektivi-

tetsnormen kan føre til upartiske og uengagerede journalister, som ikke vil eller tør

tage et moralsk standpunkt i kampen for at forbedre det samfund, de tjener. Objektivi-

tet er i denne optik altså mere eller mindre uønskelig. Idéen om public service bygger

faktisk på, at objektivitetsnormen er utilstrækkelig for det journalistiske arbejde, fordi

den fører til distanceret journalistik uden engagement. Og journalisten bør netop have

masser engagement for at få offentligheden og demokratiet til at fungere bedre, her-

under også at få borgerne til at engagere sig i samfundet. Herved ikke sagt, at objekti-

vitetsnormen skal afvises fuldstændig – den skal refortolkes, og journalisten skal ikke

forstås som en passiv beskrivende observatør på sidelinjen. (ibid.).

2.3.3 Opsummering og operationalisering af begrebet om objektivitet

Som påpeget i foregående afsnit er definitionen af objektivitet i en journalistisk sam-

menhæng svær at fastlægge, og der er også enighed blandt journalister om, at den re-

ne objektivitet ikke kan nås. Alligevel har begrebet dog visse holdepunkter, som ikke

er til at komme udenom i en analyse af, hvorvidt public service-radiojournalister be-

driver objektiv – eller tilstræbt objektiv – journalistik.

For at leve op til normen om objektivitet skal man som journalist være løsrevet fra

stoffet og ikke have værdier i klemme, have en balanceret tilgang til brugen af kilder,


29 af 120

belyse en sag fra flere vinkler, kun fremlægge fakta, som ikke er baseret på værdier

eller holdninger, et cetera. Hertil må det dog indskydes, at der som førnævnt er visse

komplikationer ved blot at antage, at en journalist bedriver objektiv journalistik, hvis

han eller hun følger disse retningslinjer. Tuchman opstiller blandt andet problematik-

ken om, at journalister kan benytte strategierne for at bedrive objektiv journalistik

som et skjold, Albæk et al. peger på, at nogle ville mene, at objektive journalister er

uengagerede journalister, mens der generelt er bred enighed om, at det helt rene ob-

jektivt ikke kan opnås.

Alligevel kan retningslinjerne for objektivitet benyttes som udgangspunkt for en

analyse af, i hvilken grad der bedrives objektiv journalistik på public service-

radioprogrammerne P1 Morgen og 24syv Morgen, som danner cases for denne under-

søgelse. Desuden kan de fire dimensioner, hvori objektivitet kan forstås indenfor –

ingen subjektivitet, balance, faktualitet og stillingtagen – være gavnlige i en analyse

af, hvordan journalisterne på P1 Morgen og 24syv Morgen anskuer objektivitet. De

fire dimensioner vægtes nemlig forskelligt fra journalist til journalist alt efter hvilken

journalistrolle, man ser sig selv i. Af den grund er det helt essentielt i det følgende

afsnit opridse, hvilke journalistroller der findes i Danmark, og hvordan deres syn er på

objektivitet.

2.4 Journalistroller i Danmark

2.4.0 Journalistrollerne

I dette afsnit vil der blive redegjort for de journalistiske roller i Danmark, der vil

komme til at have væsentlig betydning for vores analyse samt vores diskussion af,

hvordan fremtiden for den danske journalist ser ud. I afsnittet vil der blive gennemgå-

et nyeste forskning indenfor dette felt, og det sluttes af med en opsummering samt

operationalisering af begreberne om journalistiske roller.

Public service-journalister får først og fremmest deres legitimitet ved at gøre krav

på at tjene den demokratiske offentlighed – det er nemlig det, der ligger i hele forestil-

lingen om public service. Spørgsmålet om, hvordan journalister bedst muligt tjener

offentligheden, er dog omdiskuteret. Svaret herpå kommer an på, hvilken demokrati-

opfattelse den enkelte journalist har, og hvilken rolle journalisten synes at varetage.

Nogle journalister forstår deres rolle som værende passive registranter og formidlere

af nyheder, mens andre snarere ser sig selv som aktive nyhedskonstruktører, hvor ny-


30 af 120

heder opstår via en indgriben fra journalistens side. Skarpt opdelt findes der fire jour-

nalistroller: Referenten, vagthunden, ordstyreren og mobilisatoren, hvoraf nogle læg-

ger væsentligt større vægt på objektivitet end andre. (ibid.: 36f) (ibid.: 79).

Referenten forstår sig selv som spejlende virkeligheden. Upartisk og balanceret

gengiver referenten den information til borgerne, som de har brug for, for at kunne

deltage i demokratiet. Referenten mener, at det (stort set) er muligt at udelukke sub-

jektivitet og laver i højere grad journalistik inden for ingen subjektivitets-dimensionen

end stillingtagen-dimension. (ibid.: 38) (ibid.: 79f).

Vagthunden mener ikke, at det er tilstrækkeligt, at borgerne kun får et referat af,

hvad der sker i omverdenen. Tværtimod kan det være nødvendigt som journalist at gå

magthaverne kritisk efter i sømmene. Herved bliver vagthunden nødt til at foretage

moralske vurderinger af, hvad der er rigtigt og forkert, og hører derfor mere til i stil-

lingtagen-dimensionen end i ingen subjektivitets-dimensionen. Af den grund formo-

des det, at journalister, der agerer vagthund, bruger objektivitet som et beskyttende

skjold. Denne type journalister lægger desuden stor vægt på balance- og faktualitet-

dimensionen. (ibid.: 39) (ibid.: 80).

Ordstyreren kombinerer den passive journalistiske tilgang med idéen om demokra-

ti som samtale. Her bliver det journalistens job at agerer ordstyrer mellem samtalens

parter og styre samtalen således, at der hele tiden holdes fokus på samtalens substans.

Albæk et al. sammenligner rollen med en sportsdommer: ”Han er engageret i spillet

og tilfører spillet viden og autoritet, men det er ikke meningen, at han skal indvirke på

spillet.” (ibid.: 38). For ordstyreren er tilstræbt objektivitet, herunder særligt princip-

perne om balance og fairness, vægtet højt. (ibid.) (ibid.: 80f).

Mobilisatoren tror på, at han eller hun som journalist skal ”[…] forfølge og fremme

bestemte løsninger på samfundsmæssige problemer og mobilisere opbakning til sine

løsningsforslag.” (ibid.: 81), fordi medierne generelt bør forfølge “det gode”, for at

være i stand til at bidrage til social mobilitet. Denne type journalist anser objektivitet

for at være mindre vigtig, eftersom god journalistik ifølge mobilisatoren, ud fra

kendsgerninger vurderet af journalisten, skal indikere, hvad der er rigtigt og forkert i

en given sag. Mobilisatoren placerer sig derfor mest af alt i stillingtagen- og faktuali-

tet-dimensionen. (ibid.: 39) (ibid.: 81).

2.4.1 Nyeste forskning om journalistroller


31 af 120

Imens denne undersøgelse tog form, udkom der helt ny forskning om journalistroller i

de nordiske lande, hvorfor vi anså det som relevant at inddrage i forlængelse af Albæk

et al.’s definitioner af de fire journalistroller i Danmark. Med udgangspunkt i Hallin

og Mancinis hypotese om mediesystemer har Ahva et al. i rapporten A welfare state of

mind? Nordic journalists’ conception of their role and autonomy in international con-

text (2016) sammenlignet selvforståelsen hos journalister i de nordiske lande og ka-

rakteriseret deres professionelle identitet i forhold til deres rolle som journalist. Præ-

missen for den komparative undersøgelse er, at de fem nordiske lande – Danmark,

Sverige, Norge, Island og Finland – alle opererer inden for Hallins og Mancinis de-

mokratisk-korporative mediesystem samt i en nation, hvor velfærdsstaten er det ideo-

logiske samlingspunkt. Dette mediesystem er i Hallin og Mancinis definition karakte-

riseret ved, at der er en høj statslig indblanding som er med til at sikre pressens socia-

le og demokratiske funktion. Det er således indenfor disse rammer, at Ahva et al. un-

dersøger den nordiske journalists selvforståelse. Ahva et al. opererer med fire forskel-

lige journalistroller, der defineres på følgende måde (Ahva et al., 2016: 5):

• Uafhængig vagthund, der har til formål at udøve magtkritik

• Kritisk forandringsagent, hvis formål er at influere samfundsdebatten og ad-

vokere for sociale ændringer

• Opportunistiske facilitatorer, som har til hensigt at støtte magthaverne

• Populistiske udbredere, som hovedsageligt er interesseret i at nå så stort et

publikum som muligt

Selvom de fire roller ikke direkte kan sammenlignes med de fire danske journalistrol-

ler, er det alligevel værd at bemærke, at i hvert fald to af rollerne minder meget om

hinanden. Her er tale om Avha et al.’s uafhængige vagthund og Albæk et al.’s vagt-

hund samt Avha et al.’s kritiske forandringsagent og Albæk et al.’s mobilisator.

På baggrund af udfyldte spørgeskemaer fra 3246 journalister i de førnævnte nordi-

ske lande har Ahva et al. indsamlet data til at kunne klassificere journalisterne i hvert

enkelt land som tilhørende de fire definerede journalistroller i forskellig grad. I denne

opgave har vi størst interesse i de danske journalisters besvarelse, der er indsamlet i

2015 og består af 1362 respondenter fra Dansk Journalistforbund. I modsætning til de

øvrige nordiske lande, som alle har en responsrate på mellem 36 og 55 procent, er

Danmark suverænt det land med lavest responsrate på bare 19 procent (ibid.: 7). Dette


32 af 120

er man naturligvis nødt til at tage forbehold for med henblik på at benytte dataindsam-

lingen til at udpege almengyldige tendenser for journalisters selvforståelse i Dan-

mark. Når det er påpeget, viser Ahva et al.’s undersøgelse, at de adspurgte journalister

i Danmark først og fremmest anser sig selv som værende vagthund. På en skala fra 1-

5, hvor 5 betegner rollen som værende “ekstrem vigtig” og 1 “ikke vigtig”, har de ad-

spurgte i Danmark i gennemsnit svaret 4.11. Rollen som værende kritisk forandrings-

agent scorer næsthøjest gennemsnit med 2.67, mens den populistiske udbredelsesrolle

tildeles 2.24 og opportunistisk facilitator skraber bunden med bare 1.17 i gennemsnit.

Dette hænger fint sammen med, at det netop er disse to roller, der går igen i definitio-

nerne af de danske journalistroller hos Albæk et al.

At rollen som vagthund er det vigtigste ideal at udfylde for de adspurgte journali-

ster, og at rollen som opportunistisk facilitator mindst vigtig, er udbredt hos alle de

nordiske lande, hvilket ifølge rapporten ikke er overraskende. Tværtimod stemmer det

overens med den strukturelle karakteristik af det mediesystem, de nordiske lande be-

finder sig under, især den store pressefrihed og journalistiske professionalisering.

(ibid.: 9). Sammenlignet med de øvrige lande adskiller Danmark – og Sverige – sig

ved at lægge vægt på journalistikkens demokratiske og politiske funktion, da der i

disse lande både lægges vægt på idealet som vagthund samt den populistiske udbre-

delses-rolle afskrives som tilstræbelsesværdigt. Ifølge Ahva et al. tyder dette på, at

journalister i Danmark og Sverige har en mere klassisk forståelse af journalistrollen

end de øvrige nordiske lande. Slutteligt konkluderer rapporten, at det ikke har indfly-

delse på journalisternes rolleopfattelse, hvis den adspurgte journalist arbejdede for et

offentligt ejet medie. I et bredere perspektiv for de nordiske lande gælder, ifølge Ahva

et al, at den strukturelle udformning af de nordiske velfærdssamfund samt de øvrige

institutionelle rammer er medvirkende til, at den professionelle orientering og rolleop-

fattelse hos den nordiske journalist er tæt forbundet til de normer, der gør sig gælden-

de i det demokratisk-korporative mediesystem.

2.4.2 Opsummering og operationalisering af begreberne om journalistrol-ler

Albæk et al. opstiller fire journalistroller, hvori man kan placere de danske journali-

ster: Referenter, vagthunde, ordstyrerer og mobilisatorer, som hver især vægter visse

journalistiske opgaver højere end andre, og som har forskellige perspektiver på be-

grebet om objektivitet – både som ideal og praktisk værktøj. Vi vil især bruge de fire


33 af 120

roller i vores analyse af de interviewede radioværter fra P1 Morgen og 24syv Morgen,

men også i en mere bred analyse af deres kollegaer ud fra den kvantitative indholds-

analyse af de to morgenprogrammer. I forlængelse til hertil vil vi inddrage den nyeste

forskning på området, som viser, at danske journalister generelt har tendens til at for-

stå sig selv ud fra den klassiske definition af en journalist, hvor aspektet omkring

magtkritik anses som mest væsentligt.


34 af 120

Kapitel 3: Metode 3.0 Indledning Kapitlet forinden har netop beskæftiget sig med det teoretiske fundament for projek-

tet. Dette kapitel vil derimod sætte fokus på, hvordan vi rent metodisk er gået til

værks for at belyse projektets problemformulering. Først i kapitlet vil der være en

forklaring af baggrunden for metodevalget, og derefter en redegørelse og forklaring i

forhold til, hvordan vi har brugt metoderne som værktøjer i projektet. Der er to for-

skellige metoder, vi har anvendt: kvantitativ indholdsanalyse og kvalitativ metode i

form af interviews. Først vil den kvantitative metode blive gennemgået, dernæst de

kvalitative interviews. Desuden vil der indgå metodiske overvejelser i forhold til fejl,

mangler og fravalg ved vores undersøgelser.

3.1 Introduktion: Hvad, hvordan og hvorfor I dette afsnit vil vi kort beskrive, hvordan og hvorfor, vi har anvendt kvantitativ ind-

holdsanalyse og kvalitative interviews.

I dette projekt undersøger vi, hvordan journalistikken og journalisterne adskiller

sig på public service-medierne DR og Radio24syv samt diskuterer, i hvilken grad

denne adskillelse kan være udtryk for en afvigelse fra den klassiske objektive, journa-

listik og journalistrolle. Det gør vi med udgangspunkt i to cases: P1 Morgen og 24syv

Morgen, som senere vil blive præsenteret mere uddybende i henholdsvis afsnit 4.2 og

4.3. Vi har først foretaget en kvantitativ indholdsanalyse af en uges morgenradio fra

de to radiokanaler, hvor vi også har benyttet os af kvalitative værktøjer. Herefter har

vi interviewet tre radioværter, henholdsvis to fra P1 Morgen og én fra 24syv Morgen,

og vi har således også benyttet os af en kvalitativ metode med henblik på bedst muligt

at afdække forskelle mellem værterne på de to radiokanaler.

Steinar Kvale og Svend Brinkmann peger i bogen Interview – Introduktion til et

håndværk (2009) på, at den kvantitative og den kvalitative metode kan komplimentere

hinanden, idet kvantitative metoder vedrører hvor meget af en slags, mens kvalitative

metoder vedrører hvilken slags (Kvale & Brinkmann, 2009: 137f). I denne undersø-

gelse har vi brug for begge metodiske tilgange for at kunne svare fyldestgørende på

problemformuleringen. Vi har efterfølgende lavet en analyse af tre temaer i forbindel-


35 af 120

se med journalistikken på P1 Morgen og 24syv Morgen, som vi fandt aktuelle efter

den kvantitative indholdsanalyse og de kvalitative interviews med radioværterne.

Slutteligt har vi med udgangspunkt i både teori og egen undren og holdninger diskute-

ret, hvilke fordele og ulemper, der kan være ved de to radiokanalers måde at bedrive

journalistik på, hvordan de fortolker public service i deres journalistiske praksis, samt

om der er ved at ske en udvikling og afvigelse fra den klassiske objektive journalistik.

3.2 Kvantitativ metode

3.2.0 Indledning

I følgende afsnit vil der derfor blive redegjort for den kvantitative indholdsanalyse.

Der vil blive redegjort for principperne bag metoden, det anvendte kodeskema, kod-

ningsmanualen samt kategorierne, der er blevet kodet efter. Løbende vil vi også for-

klare, hvordan vi har valgt at anvende metoden og har valgt at foretage undersøgelsen.

Udover at have anvendt den kvantitative metode til at få et indblik i vores to cases,

har empirien fra den kvantitative indholdsanalyse ligeledes lagt op til nogle af de

spørgsmål, der er blevet anvendt i forbindelse med vores kvalitative metode; inter-

views.

3.2.1 Hvorfor vi bruger kvantitativ indholdsanalyse

For at besvare problemformulering, har vi i denne undersøgelse kodet fem forskellige

udsendelser fra henholdsvis P1 Morgen og 24syv Morgen i uge 40 2016 fra mandag

til og med fredag. Selvom det er et begrænset sample, benytter vi os af mange af prin-

cipperne bag større kodninger, hvorfor kodningsteori er relevant at inddrage i forbin-

delse med undersøgelsen.

Den kvantitative indholdsanalyse har været en meget anvendelig metode, da den

har hjulpet os med at systematisere, kortlægge og kvantificere radioprogrammernes

indhold og hvor hyppigt forskellige elementer er forekommet. Sagt på en anden måde

har metoden gjort det muligt at oversætte budskaber og indhold til koder, så vi deref-

ter har kunne lave beregninger på eksempelvis frekvensen af diverse udsagn, eller

hvor ofte “jeg” forekommet i radioprogrammerne. Det har herefter været muligt at

grave tal ud af beregningerne, som efterfølgende er blevet visualiseret i grafer og ind-

draget i analysen af radioprogrammernes indhold.


36 af 120

3.2.1.1 Begrebsafklaring

På engelsk kaldes begrebet content analysis, men Mikkel Fugl Eskjær og Rasmus

Helles vælger at oversætte begrebet til kvantitativ indholdsanalyse, da begrebet ind-

holdsanalyse på dansk kan dække over flere forskellige teoretiske discipliner, der bå-

de kan være kvantitative og kvalitative. Desuden vil mange forveksle begrebet med en

form for kvalitativ tekstanalyse. (Eskjær & Helles, 2015: 11).

Eskjær og Helles værk Kvantitativ Indholdsanalyse har til formål at forklare meto-

den, og derfor er det klart, at misforståelse ikke bør opstå. Men da dette projekt er et

bachelorprojekt i Journalistik, er projektet henvendt til dem, der i forvejen har en inte-

resse og kendskab til medievidenskaberne, og eftersom der netop har været en kort

begrebsafklaring i forhold til anvendte teoretikere, vil vi fremover i projektet blot

skrive indholdsanalyse i stedet for kvantitativ indholdsanalyse for forsimplingens

skyld. Der bør ikke opstå begrebsforvirring, eftersom vi ikke anvender forskellige

former for indholdsanalyser udover den kvalitative content analysis.

3.2.1.2 Indholdsanalysens funktion

”En videnskabelig metode til kodning, kvantificering og systematisk analyse af såvel

manifest som latent indhold i et tekstkorpus med henblik på at drage slutninger om

budskaber, kontekst og kommunikationsprocesser ved hjælp af statistiske metoder.”

(ibid.: 11f).

Sådan formulere Eskjær og Helles en skarp definitionen af indholdsanalyse. Ved ma-

nifest og latent indhold menes der de entydigt identificerbare indholdselementer og de

elementer, der er mellem linjerne (ibid.: 13). I vores kodning er manifest indhold for

eksempel, hvor mange gange en radiovært siger ordet ”jeg”, hvor mange kilder, der

bruges (frekvens), eller et indslags længde (målt i minutter), da det kan tælles og der-

med ikke er op til fortolkning (ibid.). Latent indhold derimod kræver, at man inden

kodningen har en klar definition af, hvad man skal kode for, for at kodningen bliver

entydig. I vores kodning siger radioværterne eksempelvis sjældent eksplicit, om en

kilde er en ekspert-, erfarings- eller partskilde. I de tilfælde er det op til koderne at nå

til enighed om, hvornår man koder for hvilken type kilder. Med andre ord er latent

indhold ikke direkte udsagn, men derimod det, man som koder læser mellem linjerne.

(ibid.). Denne type af indhold er dermed sværere at kode for, da det, man koder for,

egentlig er en form for fortolkning af kommunikationsindholdet. Koder man altså og-


37 af 120

så latent indhold, medføder det den konsekvens, at metoden ikke er helt objektiv, som

metoden ellers er i klassisk forstand. Det kan altså påvirke undersøgelsen reliabilitet,

hvis der kan sås tvivl om resultaterne, og om hvorvidt noget rent faktisk optræder i

kommunikationsindholdet. (ibid.: 14).

Der er forskellige tilgange til, hvorvidt det at kode for latent indhold eller ej er me-

ningsfyldt. Vi lægger os op af den tilgang, hvor det latente indhold kan forsvares ved,

at vi har en udførlig beskrivelse af, hvad de latente kategorier indebærer.

Den sidste del af Eskjær og Helles definition af indholdsanalyse handler om tekst-

korpus, slutninger og statistik. I teorien kan indholdsanalyse godt anvendes på én

tekst (i sin brede forståelse), men i praksis bruges metoden oftest til at undersøge et

større tekstkorpus (ibid.: 16). Det vil sige, at vi i stedet for eksempelvis at undersøge

frekvensen for værternes brug af ordet ”jeg” i én enkel udsendelse undersøgte en stør-

re række udsendelser, hvilket udgør et tekstkorpus. Undersøgte vi kun én udsendelses

kommunikationsindhold, ville vi ikke kunne sige noget om det samlede billede, da det

først er når man undersøger flere udsendelser, at det kan påvises, om det er en tendens

(ibid.).

3.2.1.3 Dataudvælgelse

Det er netop blevet beskrevet, hvilken funktion indholdsanalysen har, samt hvad me-

toden kan. Men før man kan udføre en indholdsanalyse, må man gøre sig nogle over-

vejelser og tage nogle valg om det, man gerne vil kode. I dette afsnit vil vores valg

som kodere blive ridset og de teoretisk set optimale måder at gøre det.

Dataudvælgelse eller sampling er vigtige metodiske overvejelser, man skal gøre

sig, inden kodningsprocessen kan gå i gang. Det indebærer, at man gør sig nogle re-

fleksioner om omfanget af ens tekstkorpus: Hvor lang tid skal undersøgelsen dække,

altså hvornår skal den slutte og starte? Hvor mange elementer har man interesse i at

undersøge? Og hvor mange og hvilke medier, skal indgå i undersøgelsen? (ibid.: 50).

I denne specifikke undersøgelse har vi desuden skulle forholde os til, hvorvidt vi ville

kode en hel udsendelse uden undtagelse, eller om vi kun skulle kode for der, hvor et

indslag starter og slutter, og dermed ikke de mindre mellemindslag, som sommetider

var lagt ind imellem de egentlige indslag.

Det optimale for vores undersøgelse ville være at foretage en totaltælling af alle de

radioprogrammer, der nogensinde er blevet sendt på henholdsvis P1 Morgen og 24syv

Morgen. En sådan kodning ville dog være ekstremt omfattende og indeholde en eks-


38 af 120

tremt stor mængde data (ibid.: 53). Derfor er vi nødsaget til at foretage totaltælling af

en stikprøve.

Vi har udvalgt vores data ud fra et sandsynlighedsbaseret princip. Den sandsynlig-

hedsbaserede dataudvælgelse er repræsentative strikprøver, hvor det er muligt at sige

noget om en større population (ibid.).

Den type af strikprøve, vi foretager, kaldes jævnført Riffe, Aust og Lacy for fortlø-

bende uge (ibid.: 63). Her vælger man en tilfældig uge indenfor en tidsperiode. Deref-

ter undersøges alle relevante radioindslag indenfor denne uge (ibid.: 63f). Vi har ko-

det data fra uge 40, men egentlig ville vi have valgt data fra uge 46, da denne uge of-

test bliver anvendt i forbindelse med kvantitative (og kvalitative) indholdsanalyser af

medier (Willig et al., 2015: 170f). Grundet undersøgelsens deadline var vi nødt til at

vælge en anden uge. Udover at Folketinget åbnede i uge 40, hvilket muligvis kan ha-

ve haft betydning for resultaterne af indholdsanalysen, var ugen en normaluge (ibid.:

170) uden ferier, højtider, større begivenheder eller breaking news. Derfor kan det

antages, at nyhedsproduktionen i denne uge i rimelig grad vil være repræsentativ for

P1 Morgens og 24syv Morgens form.

3.2.1.4 Omfang, validitet og reliabilitet

I det følgende afsnit vil det blive beskrevet, hvordan man ideelt set styrker undersø-

gelsen gyldighed og pålidelighed, og løbende vil vi inkludere egne overvejelser om

vores undersøgelse i praksis og samplingens størrelse.

I forbindelse med vores relativt begrænsede samplingsstørrelse har vi gjort os en

del overvejelser i forhold til at styrke validiteten (Svith & Skovsgaard, 2014: 63) og

reliabiliteten (ibid.: 68).

For at styrke validiteten, altså ”[...] hvor korrekt og troværdig en beskrivelse, en

konklusion, en fortolkning eller en anden form for fremstilling er.” (Maxwell [1996] i

ibid.: 63), har vi for det første brugt vores sunde fornuft og kritiske tankegang, hvilket

– omend det kan lyde banalt – er et af de gode råd, som Flemming Svith og Morten

Skovsgaard opstiller i forbindelse med validiteten. Vi har blandt andet kunne gå kri-

tisk til vores resultater for at finde ud af, om der umiddelbart var observationer, der

stak ud. Herudover har vi gjort brug af triangulering (ibid.: 74), hvilket vil sige, at vi

har også indsamlet andet empiri til at understøtte undersøgelsens resultater ud over

indholdsanalysen. Det har vi blandt andet gjort gennem de kvalitative interviews.

Ydermere har vi så vidt muligt forsøgt at gøre vores undersøgelse gentagelig (ibid.:


39 af 120

75) ved at standardisere vores kodeskema og kodningsmanual, således at alle i prin-

cippet ville kunne have foretaget vores kodning. Før kodningen lavede vi desuden en

prøvekodning af den første af ugens dage for at belyse eventuelle problemer med

kodningskemaet i praksis. Efter prøvekodningen diskuterede vi og tilpassede kod-

ningskategorierne, inden den endelig kodning blev sat i gang. Vi tilføjede blandt an-

det kategorierne om, hvorvidt lytterne blev inddraget via sms eller ej, hvorvidt kønnet

på lytterne blev adresseret eller ej samt hvorvidt radioværten inddrog sig selv eller sin

medvært på en anden måde end ved at ytre en holdning.

Selvom vi så vidt muligt har forsøgt at styrke både validitet og reliabilitet, er vi

opmærksomme på, at fordi vi har været flere om at kode, er der en risiko for, at kod-

ningen til en vis grad er blevet påvirket af vores subjektivitet. På grund af undersøgel-

sens deadline og for at optimere kodningen så meget som muligt, var vi fire kodere,

som to og to henholdsvis stod for kodningen af P1 Morgen og 24syv Morgen. Opti-

malt havde det kun været én person, der havde stået for den endelige kodning for at

minimere risikoen for uensartede resultater. Dog er der den fordel ved at have været

fire personer om kodningen, at det har været muligt at diskutere både kodningskatego-

riernes definition og eksistensberettigelse og samtidig kunne stille kritiske og kon-

struktive spørgsmål til hinandens kodninger.

For at en undersøgelse kan udføres statistisk signifikant, skal datamængden være

stor nok. Ifølge Eskjær og Helles skal der som minimum være 100 samplingsenheder

for en universitetsopgave, og mellem 200-250 enheder er et solidt grundlag. (Eskjær

& Helles, 2015: 62). Vores samplingstørrelse er på 159 enheder kodet for en uges ra-

dio, så datamængden er et sted lige mellem minimum og et solidt grundlag. Det ska-

ber naturligvis en vis usikkerhed i forhold til den eksterne validitet (Svith & Skovs-

gaard, 2014: 65), altså hvorvidt undersøgelsens konklusioner er gyldige i andre sam-

menhænge end den, der er undersøgt, og om resultaterne derfor kan generaliseres. Det

svækker dermed også reliabiliteten en smule, da det ikke er sikkert, vi ville få de helt

samme resultater, hvis vi lavede kodningen igen. Der ville formentlig være nogle

mindre afvigelser. Dog er ressourcer også en faktor, og da det er tidskrævende at kode

for radio, idet det kræver, at man lytter indslagene helt igennem, vurderer vi mængden

af enheder som acceptabel i denne undersøgelse.

3.2.2 Kodeskema og -manual


40 af 120

Dette afsnit og afsnit 3.2.3 vil komme nærmere ind på, hvilke fordele der er ved at

være udførlig i sit forarbejde angående kodningsskema og -manuel inden kodningen,

og hvilke problemer, der eventuelt kan opstå, hvis man laver metodiske fejl. Vores

egne erfaringer, udfordringer og overvejelser vil også løbende fremgå.

For at kunne foretage en indholdsanalyse skal man kode sit datamateriale i forskel-

lige kategorier. For at muliggøre en kodning, skal man lave en udførlig kodningsma-

nual (bilag 7), der forklarer hvordan kodningen er foretaget, og et kodningsskema (bi-

lag 8), hvor selve kodningen foretages, og man tilkendegiver, om hvorvidt en variabel

er til stede eller ej. Deraf kan man kvantificere dataene og frekvensen for de forskelli-

ge elementer. (Eskjær & Helles, 2015: 67).

Især når man – som vi gør – koder for latent indhold, er kodningsmanualen vigtig,

da den beskriver, hvordan man vælger at kode. Kodningsmanualen skal sikre konsi-

stent kodning. Er beskrivelsen mangelfuld i manualen, kan interkoderreliabiliteten

(Willig et al., 2015: 177) – altså hvorvidt der er overensstemmelse mellem forskellige

koders kodning af samme materiale – være lav, da der er en risiko for, at de forskelli-

ge kodere har forstået kategorierne forskelligt og dermed ikke kodet konsistent. Idet

kodningen er blevet foretaget af fire personer, har kodningsmanualen været essentiel,

da det har været ekstremt vigtigt at ensarte kodernes forståelse omkring kodningska-

tegorier og sikre, at eventuelle misforståelser blev løst inden den endelige kodning.

Kodningsmanualen dannede altså en form for retningslinjer for koderne og sikrede

undersøgelsen en vis reliabilitet.

3.2.3 Kategorier til kodeskema

Det følgende afsnit præsenteres de kategorier, vi har kodet radioprogrammerne ud fra,

samt begrundelsen for at tage udgangspunkt i netop disse. Før det overhovedet er mu-

ligt at gå i gang med kodningen og kvantificeringen af kommunikationsindholdet,

skal de kategorier, der skal kodes for, nemlig formuleres og defineres (Eskjær & Hel-

les, 2015: 12). For at kategorierne og indholdsanalysen som helhed ikke bliver for tal-

fikseret og intetsigende – det er jo som tidligere beskrevet ikke tallene i sig selv, der

er interessante, men derimod årsagerne bag – er det vigtigt med en teoretisk ramme

for undersøgelse (ibid.: 43).

Generelt er kodningskategorierne valgt med udgangspunkt i, at de skal kunne tjene

til at hjælpe med at besvare problemformuleringen. For at formulere meningsfulde og


41 af 120

relevante kodningskategorier og vide, hvordan undersøgelsen bidrager med ny viden,

og hvordan den tester allerede eksisterende viden, har vi også begrundet dem med ud-

gangspunkt i vores teoretiske fundament, herunder også diverse public service-

redegørelser og kontrakter, der er udformet i forbindelse med DR og Radio24syv.

Yderligere er de udvalgt med inspiration fra en tidligere komparativ undersøgelse af

P1 Morgen og 24syv Morgen (Bruun-Hansen, 2015).

På baggrund af ovenstående refleksioner og metodiske overvejelser har vi valgt ka-

tegorierne, der beskrives nedenfor i afsnit 3.2.3.1 og 3.2.3.2. De er blevet opdelt i de

overordnede, som er en grundkodning (Willig et al., 2015: 179), der giver mulighed

for at beskrive det samlede univers af radioprogrammet, og i de specifikke, som er en

specialkodning (ibid.), der er designet særligt med henblik på at skulle kunne under-

støtte dette projekts problemformulering, og som vil kunne give et indblik i radiovær-

ternes journalistroller og deres syn på objektivitet.

3.2.3.1 Overordnede kategorier

Basisinfo og om indslaget

Uddybning: Hvad er basisinfo om indslaget, og hvordan er fordelingen mellem soft

news og hard news?

Begrundelse: Der lægges generelt stor vægt på alsidighed, når det kommer til public

service, hvilket både kan læses i Radio24syvs public service-

redegørelse, i DR’s public service-kontrakter og i lovgivningen herom

jævnfør afsnit 2.2. Derfor er det interessant at undersøge, hvad forhol-

det er mellem hard news og soft news, da sidstnævnte også afspejler,

hvor alsidigt nyhedsbilledet på radiokanalerne er. Hard news omhand-

ler de informationer, som borgerne nødvendigvis skal have for at være

oplyste om samfund og verden, og som oftest er nyhederne en ‘præ-

sentation af fakta’ (Tuchman, 1973: 113). Denne type nyheder dækker

oftest over stofområderne politik og økonomi (Levende billeder –

grundbog i mediefag, 2016 ¶ Tv-nyheder). Hvor hard news er “[…] in-

teresting to human beings […]” (Tuchman, 1973: 114), er soft news

snarere “[…] interesting because it deals with the life of human beings

[…]” (ibid.). Soft news omhandler nemlig menneskelige svagheder og

livet som menneske generelt (ibid.). Denne type nyheder dækker oftest

over stofområdet kultur (Levende billeder – grundbog i mediefag,


42 af 120

2016 ¶ Tv-nyheder). Grænsen mellem hard og soft news er dog fly-

dende, og sommetider kan det være op til fortolkning, hvorvidt en ny-

hedshistorie hører til den ene eller anden kategori. Der kan argumente-

res for, at både hard news og soft news bør være en del af indholdet,

når der bedrives public service-journalistik.

Landsdækkende

Uddybning: Bliver alle landsdele repræsenteret i radioprogrammerne, eller holdes

fokus i højere grad på hovedstadsområdet?

Begrundelse: Ifølge DR’s public service-kontrakt skal DR have fokus på nyheder fra

hele landet (Kulturministeriet, u.å.: 7). I Radio24syvs public service-

redegørelse fra 2015 tydeliggøres det landsdækkende aspekt yderlige-

re:

”Radio24syv ’bor’ i København, men har en klar ambition om at sikre et ny-

hedsbillede, der afspejler hele Danmark. Det sker ved at tage lokale og regio-

nale historier op, ved at benytte lokale og regionale kilder og gennem et sam-

arbejde med journalister fra regionale og lokale medier til dækning af regio-

nale historier.” (Radio24syv, 2015: 47).

I public service-begrebet ligger altså, at journalistikken skal være rele-

vant for folk i hele landet. Om P1 Morgen og 24syv Morgen i praksis

lever op til dette er derfor et interessant analysepunkt. Frekvens af udlandsstof kontra indlandsstof

Uddybning: Hvor mange indslag har radioprogrammerne, der beskæftiger sig med

nyheder fra udlandet?

Begrundelse: DR’s public service-kontrakt foreskriver, at mediet skal have fokus på

formidlingen europæiske og internationale perspektiver (Kulturmini-

steriet, u.å.: 7). Det samme gælder Radio24syv, som i deres public ser-

vice-redegørelse fra 2015 skriver, at de ”[…] har en tæt og løbende

dækning af det globale og internationale stof, både i timenyheder og i

de daglige aktualitetsprogrammer.” (Radio24syv, 2015: 7). I program-

beskrivelsen af 24syv Morgen i samme redegørelse står yderligere, at

lytterne opdateres på dagens aktuelle historier fra ind- og udland (ibid.:


43 af 120

10). Så selvom det ikke står specifikt i lovgivningen omkring public

service, at udlandsstof skal inkluderes, har begge radiokanaler valgt, at

det skal være en væsentlig del af deres nyhedsflade. Hertil kommer, at

nyhedsbilledet ville blive alt for snævert i forhold til kravet om alsi-

dighed, hvis der udelukkende blev fokuseret på nyheder fra Danmark.

Antal kilder i alt

Uddybning: Hvor mange kilder bliver brugt i radioprogrammerne?

Begrundelse: Antallet af kilder i radioprogrammer skal dels bruge til at undersøge

omfanget af kildebrug, dels som udgangspunkt for nedenstående kate-

gori om kildetyper.

Kildetyper

Uddybning: Hvilken typer kilder bliver brugt? Er det ekspert-, parts- eller erfa-

ringskilder og, hvilket køn er de?

Begrundelse: Det er relevant at undersøge kildetyperne i P1 Morgen og 24syv Mor-

gen, da de til en vis grad kan afspejle radioprogrammernes (tilstræbte)

objektivitet og alsidighed. Ligeledes er det væsentligt at undersøge,

hvilket køn kilderne har, da radiokanalerne – for at give det mest ba-

lancerede billede af den danske sociodemografi – burde have en no-

genlunde jævn fordeling af mænd og kvinder som kilder. Dog skal til

her tilføjes, at da danske dagblade oftest benytter sig af mandlige kil-

der, hvorfor fordelingen i mediebilledet generelt, herunder radioen,

kunne ligne denne. I de danske dagblade er kilderne mænd i otte ud af

10 tilfælde. (Skovbjerg & Jørgensen, 2006: 21f). I vores undersøgelse

skelner vi mellem ekspertkilden, partskilden og erfaringskilden. Kort

fortalt er ekspertkilden uafhængig og har en grundlæggende og dyb vi-

den om det givne emne, der tages op i en nyhedshistorie. Partskildens

har en part og en særlig interesse i noget, og hans eller hendes udtalel-

ser vil således altid være farvede. Derfor skal partskilden som oftest

stilles overfor en modpart. Slutteligt er erfaringskilden en normal bor-

ger, der kan bidrage til en nyhedshistorie med nærhed gennem sine eg-

ne oplevelser. (Schmidt, 2011: 105ff).


44 af 120

Vi er opmærksomme på, at grænsen mellem kildetyperne er flydende,

og at kilderne kan blive brugt “forkert”, eksempelvis hvis en erfarings-

kilde udtaler sig som ekspert på et område, eller hvis en ekspertkilde

har et skjult motiv. For undersøgelsens skyld har vi været nødsaget til

at opdele kilderne skarpt i de tre kategorier, alt efter i hvilken af dem vi

vurderede, de overordnet hørte til. Vi kodede desuden kilderne efter

deres egentlige kildetype – ikke efter hvordan de blev brugt af værter-

ne. Vi har yderligere valgt at medtage kategorien “Andet” under kilde-

typer til de kilder, der hverken kan kategoriseres som ekspert-, parts-,

eller erfaringskilder, eksempelvis andre værter eller reportere. Denne

kategori er dog kun til de meget få tilfælde, hvor det ikke synes muligt

at placere kilden i en af de tre øvrige kategorier. De større nyhedsme-

dier, især public service-medierne, har en forpligtelse til at nå bredt ud

i det danske samfund. Det betyder, at de kilder, de benytter sig af, skal

repræsentere samfundet. (Skovbjerg & Jørgensen, 2006: 19). Benytter

medierne sig udelukkende af én kildetyper eller bruger eksempelvis

kun mandlige kilder, kan de ikke siges at være alsidige nok. Alsidighed

er netop essentielt i forbindelse med public service, hvilket både frem-

går af loven jævnfør afsnit 2.2.2 samt Radio24syvs public service-

redegørelse (Radio24syv, 2015) og DR’s public service kontrakt (Kul-

turministeriet, u.å.).

3.2.3.2 Specifikke kategorier

Lytterinddragelse

Uddybning: Hvor mange gange bliver der inddraget lyttere i radioprogrammerne,

og hvor mange sekunder eller minutter bliver de inddraget? Hvilket

køn har de inddragede lyttere, og hvor i landet kommer de fra?

Begrundelse: Det antages generelt, at public service-journalistik skal engagere bor-

gerne og lægge op til demokratisk debat. I radioen kan dette blandt an-

det ske gennem lytterinddragelse, hvor normale borgere ringer ind og

bidrager med deres stemme på den ene eller anden vis.

Desuden opfylder lytterinteraktion et behov hos lytterne for personlig

interaktion og en følelse af at have selskab, som er nogle af de ting, de


45 af 120

efterspørger, når de tænder for radioen. De føler sig altså mere involve-

rede, når radioværterne henvender sig specifikt til dem eller opfordrer

til at byde ind med kommentarer. Denne følelse af involvering i sam-

spil med følelsen af, at de mere eller mindre har et personligt forhold

til værten – eller at de i hvert fald kender værten i et vist omfang –

skaber bedre grobund for, at værten og radioudsendelsen generelt kan

influere på lytterens holdninger og adfærd. (Rubin & Step, 2010: 637f)

(ibid.: 641ff). For at sikre et alsidigt og mangfoldigt indhold, bør de

inddragede lyttere være både mænd og kvinder fra forskellige egne af

landet. Radio24syv fokuserer meget på lytterne og deres engagement i

programmerne jævnfør public service-redegørelsens punkt 8 (Ra-

dio24syv, 2015: 51), og i DR’s public service-redegørelse udlægges

lytterinddragelse på en sådan måde, at det må antages, at dette anses

som et positivt element i radioen. Det står nemlig, at “Det øgede antal

direkte sendetimer [som i 2015 blev opjusteret] har desuden mulig-

gjort større lytterinteraktionen i DRs radioprogrammer” (Design DR

Design, 2016a: 9). Værtsroller

Uddybning: Bruger værterne ”jeg”, giver de udtryk for holdninger og vurderinger,

tager de stilling i konkrete sager eller inddrager de egne erfaringer?

Begrundelse: En analyse af værtsrollerne kan give et indblik i, hvilke journalistroller

værterne varetager jævnfør afsnit 2.4, samt hvor tilstræbt objektive de

er. Hos både DR og Radio24syv bliver der gentagne gange i kontrakt

og redegørelse lagt vægt på, at journalistikken skal være upartisk (Kul-

turministeriet, u.å.) (Radio24syv, 2015). Samtidig går en del af kritik-

ken mod objektivitetsnormen – lettere forenklet – på, at objektive jour-

nalister er uengagerede journalister, mens de journalister, der har tør

tage et moralsk standpunkt på et veldokumenteret grundlag, kan få of-

fentligheden og demokratiet til at fungere bedre (Albæk et al., 2015:

76). Værternes rolle som journalister og deres syn på objektivitet kan

give en indikation på, hvorfor de fører journalistik, som de gør.

3.2.4 Refleksioner over og fravalg af kodningskategorier


46 af 120

Efter kodningen var der visse kategorier, der internt i gruppen var blevet opfattet og

kodet forskelligt. Det påvirker både undersøgelsens validitet og reliabilitet, hvorfor vi

har valgt dem fra for videre undersøgelse. Desuden foretog vi fra starten et fravalg af

satireindslag, da sådanne ikke passer ind i en undersøgelse af nyhedsjournalistik.

Begge dele vil blive redegjort for i det følgende afsnit.

Radiokanalernes egen opdeling af indslag

Vi har delt indslagene op efter radiokanalernes egen opdelingen på deres respektive

programsider (P1 Morgen, 2016 ¶ Seneste udsendelser og artikler) (24syv Morgen,

2016 ¶ Podcasts), da vi anså det for mest logisk. I løbet af kodningen opdagede vi

dog, at der fra tid til anden kom korte indslag (max. 2 minutter), der gik ud over, hvad

der var oplistet på programsiderne. Disse har vi valgt ikke at kode, idet det ville have

givet os nogle praktiske udfordringer i forhold til at have overblik over programmet,

tiderne på indslagene, samt hvor de startede og sluttede.

Satireindslag

I P1 Morgen er der hver dag to satireindslag på 10 minutter, hvilke vi har fravalgt i

kodningen. De ikke kan kategoriseres som nyhedsjournalistik, og derfor ville det ikke

have givet mening at medtage dem i en undersøgelse om public service og objektivitet

i nyhedsjournalistik.

Citathistorie eller ej?

Vi var som udgangspunkt interesserede i gennem vores kodning at undersøge, hvor

stor en del af radioindslagene, der kunne kategoriseres som mediernes egne historier.

Det vil sige, hvorvidt medierne selv havde produceret undersøgende, selvstændig

journalistik som udgangspunkt for emnerne og vinklerne i nyhedsindslagene, eller om

de kom udefra. Interessen udsprang af, at Radio24syv ifølge programaftalen skal pro-

ducere originale nyheder; altså nyheder, der baserer sig på egen research og kildenet,

som er selvstændigt formidlet, for eksempel gennem egne interviews og samtaler

(Radio24syv, 2015: 5). Det er ikke eksplicit nedskrevet, at DR har samme forpligtel-

ser, men overordnet skal de:

“For at sikre public service-tilbud til alle [...] følge medieudviklingen og afspejle dan-

skernes mediebrug levere programmer og tjenester af høj kvalitet på relevante kanaler


47 af 120

og platforme, der svarer til forskellige målgruppers behov [...]” (Kulturministeriet,

u.å.: 2).

Desuden udfylder DR “[...] en vigtig rolle som skaber og formidler af dansk kunst og

kultur [...]” (ibid.: 3). Heraf kan det udledes, at DR om ikke andet har en vis forplig-

telse til at producere originalt stof. I første omgang inkorporerede vi derfor kategorien

“citat” i vores kodning, som skulle kunne vise, hvor stor en andel af nyhedsindslagene

der henholdsvis var og ikke var citathistorier fra andre medier.

Efter kodningen blev dog klart for os, at det var svært at definere, hvornår en ny-

hedshistorie var radiokanalens egen. Var historien deres egen, hvis værterne eksplicit

fortalte, at deres medie havde lavet en undersøgelse heraf, eller hvis mediets journali-

ster selv havde opstøvet historien? Var alle historier som udgangspunkt radiokanalens

egne, medmindre der blev sagt noget andet? Og hvor skulle man placere en citathisto-

rie, som journalisterne havde givet en ny vinkel eller kilde? Kategorien blev internt i

projektgruppen opfattet forskelligt gennem kodningen, og hvorvidt indslaget var en

citathistorie blev til en subjektiv vurdering. Interkoderreliabiliteten var derfor eks-

tremt lav, og vi valgte at sløjfe “citat” som decideret kodningskategori. Det skal tilfø-

jes, at kategorien ikke havde udgjort et problem i testkodningen, hvorfor vi ikke op-

dagede udfordringen her. Første tanke var at lave flere og mere specifikke underkate-

gorier til citat-kategorien, som kunne have været en løsning på problemet, men det

ville have krævet en omkodning af alle indslagene, som vi tidsmæssigt ikke havde

ressourcer til. I stedet har vi gjort os nogle overordnede iagttagelser ud fra mange af-

lytninger af P1 Morgen og 24syv Morgen om, i hvilken grad radiokanalerne selv pro-

ducerer nyhedsjournalistik. Vi har herudover adspurgt de interviewede radioværter

om, hvor meget selvstændig journalistik, der produceres til deres radioprogram, og

hvornår de mener, at noget kan kategoriseres som deres medies egen nyhedshistorie.

Værternes svar og egne iagttagelser vil bliver inddraget i projektets analyser.

Hard news og soft news

Vi oplevede ligeledes problemer med kategorien hard news og soft news, der efterlod

os med kodningsresultater, der ville være problematiske at opstille som repræsentati-

ve. Kategorien hard news og soft news viste sig ikke umiddelbart problematisk, da vi

påbegyndte vores kodning. De første prøvekodninger blev foretaget af indslag fra P1

Morgen, og det var her konsekvent meget tydeligt, hvornår der var tale om en hard


48 af 120

news historie, og hvornår der var tale om en soft news. Dette kunne man se både

igennem emnevalg, men også på måden hvorpå der blev gået til historien. Det var

først, da vi efterfølgende analyserede de to programmer overfor hinanden samt stødte

på problemet med reelt at skulle forklare en af værterne, hvordan vi egentlig havde

kodet og forstået hard news og soft news, at det gik op for os, at der var en problema-

tik. Det gjorde os opmærksomme på, at vi internt i gruppen havde haft en delvis for-

skellig forståelse af grænsen mellem hard news og soft news.

Hos 24syv Morgen viste det sig ganske problematisk at kode efter hard news og

soft news. Her stødte vi på dilemmaet med formgreb overfor emnevalg. Hvor værter-

ne hos P1 Morgen gik til en historie med et typisk hard news emne – såsom krig,

økonomi eller politik – med en klassisk, objektiv, hvem-hvad-hvor-vinkel, præsente-

rede 24syv Morgen indslag, hvor eksempelvis hard news emner såsom politik, blevet

gået til med en mere dybdegående, dialogisk, skæv soft news-vinkel.

3.3 Kvalitativ metode

3.3.0 Indledning

I følgende afsnit vil der blive redegjort for den kvalitative metode anvendt i dette pro-

jekt. Vi vil både komme ind på, hvordan man ideelt set bygger et interview op og lø-

bende forklare, hvordan vi selv har anvendt metoden i vores interviews samt arbejde

videre med empirien gennem undersøgelsen.

Vi har gjort brug af semistrukturerede, individuelle interviews for at få et indblik i

journalisternes syn på dem selv, objektivitet, den modsatte radiokanal og på fremtiden

for den danske journalist. Disse svar har både givet os baggrundsviden og empiri til

analysen samt yderligere undren til diskussionen og videre arbejde.

For at besvare vores problemformuleringen så fyldestgørende som muligt har vi

foretaget interviews af et udpluk af journalister fra henholdsvis P1 Morgen og 24syv

Morgen. Ved brug af det kvalitative interview kan vi komme vores problemstillinger i

forbindelse med problemformuleringen nærmere og blandt andet belyse, hvordan de

adspurgte journalister forholder sig til public service og objektivitetsnormen, samt

hvordan de anskuer deres egen rolle som journalist i det danske samfund. Interviewe-

ne indgår sammen med vores indsamlede data fra kodningen af radioprogrammerne i

både analyse og diskussion af radioprogrammerne i de følgende kapitler.


49 af 120

3.3.1 Opbygningen af interviewteknikken

Vi har valgt at opbygge vores interviewteknik efter bogen Interview – Introduktion til

et håndvæk af Kvale og Brinkmann. Heri beskrives samtalen – herunder interviewet –

som en måde, hvorpå man kan lære folk at kende og finde frem til deres holdninger

og livsverden (Kvale & Brinkmann, 2009: 15). Vi har gjort brug af Kvale og Brink-

manns ”Syv faser af en interviewundersøgelser”, der beskrives som et idealiseret for-

løb, som kan fungere som en stor hjælp for den uerfarne interviewforsker (ibid.: 123).

Det er ud fra disse syv faser, at vi har opbygget vores interview, men da en interview-

situation er dynamisk og ikke mulig at planlægge helt, har vi været åbne overfor æn-

dringer undervejs. Faserne har alligevel hjulpet os til at holde styr på interviewets

elementer og vores eget mål hermed.

De syv faser er som følger (ibid.: 122f):

• Første fase: Tematisering

• Anden fase: Design

• Tredje fase: Interview

• Fjerde fase: Transskription

• Femte fase: Analyse

• Sjette fase: Verifikation

• Syvende fase: Rapportering

Både teorien bag faserne og vores egen anvendelse af hver enkel fase vil blive gen-

nemgået enkeltvis nu.

3.3.2 Første fase: Tematisering

I tematisering skal selve formålet med undersøgelsen klargøres før interviewene på-

begyndes. Kvale og Brinkmann beskriver fasen med følgende: ”Undersøgelsens hvor-

for og hvad bør være afklaret, før spørgsmålet om hvordan – metode – stilles.” (ibid.:

122). Tema og formål skal altså fastsættes. Formålet med vores interview er at kom-

me i dybden med første del af vores problemformulering: Hvordan adskiller journali-

stikken sig på public service-medierne DR P1’s og Radio24syvs morgenradio? Her-

under de problemstillinger, vi tidligere har rejst i forbindelse med problemformulerin-

gen. Gennem det kvalitative interview får vi et indblik i journalisternes livsverden og


50 af 120

ikke mindst deres syn på den rolle, de har som journalist, og det er netop formålet

med interviewene. Dette indblik kan indgå i den komparative analyse af journalistik-

ken og begrebet om objektivitet på P1 Morgen og 24syv Morgen.

Kvale og Brinkmann peger på, at der under tematiseringsfasen skal være fokus på

at tilegne sig forhåndsviden om det emne, der skal undersøges (ibid.: 125). Dette for-

søger vi at opnå ved at kode en uges morgenradio fra de to kanaler, inden vi inter-

viewer journalisterne bag, læse om radioprogrammernes public service-forpligtelser

samt sætte os ind i de klassiske journalistroller, der typisk forbindes med den danske

journalist, for dermed at kunne rejse valide spørgsmål til journalisterne, sætte deres

svar i en kontekst og dermed muligvis sætte videre spørgsmålstegn ved deres svar og

fange eventuelle ukorrektheder.

3.3.4 Anden fase: Design

Herunder skal designet af undersøgelsen klargøres med henblik på at opnå den viden,

der blev fastlagt i første fase under tematisering. Om design af interviewundersøgelser

skriver Kvale og Brinkmann: “Design af interviewundersøgelser omfatter planlæg-

ning af undersøgelsens procedurer og teknikker – undersøgelsens “hvordan”” (ibid.:

129). I forbindelse med dette projekt har vi interviewet tre personer fordelt på de to

radiostationer, som vi selv tog kontakt til og opsatte et møde med på de respektive

radiokanaler.

Vi er opmærksomme på, at antallet af interviewpersoner muligvis er i den lave en-

de i forhold til at kunne udlede noget generelt, men det er alligevel vores overbevis-

ning, at vi sammen med dataene fra kodningen af radioprogrammerne samt informati-

on fra diverse medierapporter, redegørelser og interviews med de tre interviewperso-

ner kan se nogle generelle tendenser ved udviklingen indenfor den danske journali-

stik. Et højere antal af interviewpersoner ville have været en praktisk udfordring i for-

hold til vores tid og ressourcer samt projektets omfang.

3.3.5 Tredje fase: Interview

I denne fase udføres de planlagte interviews rent praktisk. Vi valgte at gøre brug af

individuelle interviews, da det efter vores mening passer bedst til det givne projekt,

samt gav os mulighed for at koncentrere os om og gå i dybden med personer, der er

meget vant til at være i en interviewsituation og dermed kan vise sig svære at inter-


51 af 120

viewe. Desuden ønskede vi ikke, at interviewpersonerne skulle kunne influere på hin-

andens svar.

Ved hvert interview var vi to interviewere: En primær interviewer, der sørgede for

at briefe interviewpersonen inden interviewet samt foretog det endelige interview, og

en suppleant interviewer, som eventuelt stillede supplerende spørgsmål, tog noter og

sørgede for at optage interviewet. Herved sikrede vi, at vi fik stillet alle relevante

spørgsmål (som også kunne gå ud over vores interviewguide) samt fik taget gode no-

ter, samtidig med at det ikke virkede overvældende for interviewpersonen, hvilket det

muligvis ville have gjort, hvis vi havde været flere interviewere.

Kvale og Brinkmann skriver, at der er forskellige typer af interviewpersoner, og at

disse typer vil have betydning for måden, hvorpå man skal gå til et interview med dis-

se typer (ibid.: 167). De interviews, som vi foretog, må siges at falde under kategorien

“eliteinterview”. Selvom journalister ikke nødvendigvis er ledere eller eksperter, fal-

der de alligevel ind under beskrivelsen, der bliver givet for eliteinterviews: “Eliteper-

soner er vant til at blive spurgt om deres meninger og tanker [...]” (ibid.). Vi var der-

for forberedt på, at journalisterne er ganske trænede i selve interviewsituationen og

derfor vidste, hvordan de skulle få deres holdninger og meninger igennem på den in-

tenderede måde.

3.3.5.1 Interviewguide

Vi har inddelt vores interviewguide i forskellige dele. Den første del, “Basisinfo”, har

dels til formål at afdække noget generel information om interviewpersonen, men skal

også tjene til at få ham eller hende i gang med at tale om sig selv og sine synspunkter

uden at føle, at han eller hun bliver konfronteret. Anden del, “Om radiostationen og

arbejdsprocessen” har til formål at afdække, hvor mange af indslagene, radioværterne

egentlig laver selv, samt hvad der i deres optik kan kategoriseres som deres medies

egen nyhedshistorie. Den tredje del, “Fra journalistens eget synspunkt”, angår – hvad

navnet også antyder – journalistens eget syn på forskellige aspekter i deres erhverv

som journalister og radioværter. Sidste del, “P1 Morgen versus 24syv Morgen”, skal

tjene til at få journalisternes syn på det andet medie. Basisinfo:

1. Hvad hedder du?

2. Hvor bor du/kommer du fra?


52 af 120

3. Hvor gammel er du?

4. Er du uddannet? Hvis ja, hvor?

5. Hvor har du arbejdet (som journalist) før? Om radiostationen og arbejdsprocessen:

6. Hvornår mener du, at I som radiokanal producerer jeres egen journalistik? +

Hvor ofte producerer I/radiokanalen jeres egen journalistik?

7. Hvordan er processen i forhold til det indhold, I vælger at sende? Altså hvor

meget af indholdet laver I som værter selv, i forhold til hvor meget I får smidt

på skrivebordet? Fra journalistens eget synspunkt:

8. Hvordan forstår du objektivitet?

9. Hvordan forstår du public service?

10. Hvad er din vigtigste opgave som journalist?

Hvor vigtigt er det som journalist at:

11. Referere virkeligheden så objektivt som muligt til borgerne?

12. Agere vagthund og være kritisk overfor magthavere?

13. Være talerør for forskellige parter og sørge for, at der altid er fokus på sagens

kerne?

14. Forsøge at løse/skabe debat om samfundsmæssige problemer?

15. Hvad er en god journalist?

16. Hvilke udfordringer er der ved at være radiojournalist kontra andre typer jour-

nalist?

17. Hvilke tanker gør du dig inden et interview med en kilde? + Hvilke tanker gør

du dig i forhold til valg af kilder?

18. I inddrager nogle gange jer selv i jeres radioudsendelser – hvad tror du, det be-

tyder for udsendelsen?

19. Har det betydning for udsendelsen, hvem du er vært med? P1 Morgen versus 24syv Morgen:

20. Kender du 24syv Morgen/P1 Morgen?

21. Hvordan synes du P1/Radio24syv adskiller sig fra Radio24syv/P1?


53 af 120

22. (Forelægge dem de interessante resultater af vores kodning. Hvad synes du om

X, X og X?)

3.3.6 Fjerde fase: Transskription

Her transskriberes de afholdte interviews, så empirien kan analyseres. Vi har valgt, at

alle foretagede interviews skal transskriberes i deres fulde længde. Dette har vi mu-

lighed for, da mængden af interviews er relativ lille. Det er vores overbevisning, at vi

vil få den bedste analyse ud af at have interviewene i deres fulde længde transskribe-

ret, da det vil gøre det nemmere for os at få et overblik over vores empiri. Desuden

kan det være med til at styrke den interne validitet af undersøgelsen (Svith & Skovs-

gaard, 2014: 64), idet de fulde udskrifter af interviews (inklusive selve transskribe-

ringsprocessen) for det første har gjort det mere tilgængeligt – og herved øget mulig-

heden for – at finde nye pointer og interessante udsagn, end dem vi på forhånd havde

opstillet hypoteser for. Således har vi været mere åbne overfor andre konklusioner.

For det andet gør transskriberingerne undersøgelsen mere gennemsigtig for læserne,

idet de har bedre mulighed for at gennemskue sammenhænge mellem interviews, ana-

lyser og konklusioner.

For at sikre en ensartethed i transskriberingerne har vi valgt, at det kun er én enkelt

person, der transskriberer interviewene.

3.3.7 Femte fase: Analyse

Kvale og Brinkmann peger på, at undersøgelsens analyse afhænger af det fastsatte

formål og emne. Derfor vil det være nødvendigt at vælge analysemetoder alt efter,

hvilke problematikker og problemstillinger, der arbejdes med. Vi analyserer ikke in-

terviewene særskilt, men anvender dem sammen med empirien fra vores kodning

samt yderligere teori og viden fra diverse medierapporter for at skabe en samlet ana-

lyse af problemstillingerne.

For nærmere uddybning omkring den samlede analyse se afsnit 3.4.

3.3.8 Sjette fase: Verifikation – validitet og reliabilitet

Under verifikation handler det om at “Fastslå validiteten, reliabiliteten og generali-

serbarheden af interviewresultaterne.” (Kvale & Brinkmann, 2009: 122). Det betyder

altså, at vi her skal være kritiske overfor vores metode og bedømme, hvorvidt vores


54 af 120

undersøgelser har været hensigtsmæssige, og om vi har undersøgt det, vi havde til

formål.

Vi mener, at vi ved hjælp af den udformede interviewguiden med hertil hørende re-

fleksioner og ændringer undervejs har opnået at undersøge det, som vi ønskede, altså:

Hvilken forståelse radioværterne selv har af begrebet om public service og objektivi-

tet samt deres syn på deres egen rolle som journalist. Det kan dog anskues som et

problem i forhold til validiteten, at der kun var tre værter, der ønskede at stille op til

interview. I vores i forvejen smalle felt af interviewpersoner, var der nemlig én af

journalisterne på 24syv Morgen, der efter flere ugers dialog valgte ikke at stille op.

Dette betød, at vi ikke blot havde endnu færre interviewpersoner, men også pludselig

havde én af vores to cases, der var bedre repræsenteret end den anden. Havde vi haft

mulighed for at lave flere interviews, ville vi have haft et mere fuldstændigt billede af

P1 Morgen-værter versus 24syv Morgen-værter.

Frafaldet af den ene interviewperson betyder, at vi nu i endnu højere grad også kan

sætte spørgsmålstegn ved reliabiliteten. Med hensyn til at skabe så gentagelige inter-

views som muligt har vi dog forsøgt at være meget konsistente i vores tilgang til in-

terviewpersonerne. Vi har formet interviewet på baggrund af den samme interview-

guide, vi er kommet til personerne, så de var i vante omgivelser, og vi har præsenteret

dem for den samme information inden i form af ens præsentationsbeskeder. Der er

dog også uundgåeligt opstået forskelle, da vores interviews dels har været semistruk-

turerede og altså i høj grad er blevet formet efter både interviewer og interviewperson

undervejs, dels da interviewene er blevet foretaget af to forskellige hold med forskel-

lige subjektive interviewere. Som interviewer i kvalitative undersøgelser vil man dog

aldrig kunne undgå at påvirke resultatet på den ene eller anden måde – man kan ikke

være helt objektiv, og det er heller ikke målet. I forlængelse hertil vil det aldrig være

muligt at gøre en kvalitativ undersøgelse fuldstændig gentagelig. Til gengæld skal

man prøve at gøre sin undersøgelse så gennemsigtig som muligt (Svith & Skovsgaard,

2014: 72), og det har vi forsøgt blandt andet gennem hele dette fyldestgørende kapitel

om vores metode.

En sidste problematik, der kan have haft indflydelse på, hvilke svar vi fik fra vær-

terne, er måden hvorpå spørgsmålene blev stillet. Helt konkret hvilke ord, der blev

brugt, og hvordan disse blev opfattet af værten. Eksempelvis opstod der en situation

med 24syv Morgen-værten Claus Cancel, som i stedet for at få stillet spørgsmålet om,

hvad han som journalist mente om at være “ordstyrer”, blev spurgt om, hvor vigtigt


55 af 120

det var at agere “talerør”. De to ord bærer forskellige semantiske betydninger og ska-

ber forskellige associationer, og Cancel har formentlig opfattet det mere negativt at

være talerør end at være ordstyrer, set i lyset af hans syn på, hvad der er en god jour-

nalist. Havde vi været mere konsistente og haft mere fokus på, at vi dels skulle formu-

lere spørgsmålene præcis som de stod i interviewguiden, dels stille præcis de samme

spørgsmål med præcis de samme ord til alle værter, havde vi muligvis fået andre svar,

og vi havde herved lavet en mere gentagelig undersøgelse.

3.3.9 Syvende fase: Rapportering

Den sidste fase omhandler måden, hvorpå vi formidler resultaterne, vi er kommet

frem til. Det er vigtigt, at vores indsamlede information er forståeligt for parter uden

for projektgruppen, og det er i særdeleshed vigtigt, at det formidles på en måde, så

vores pointer kommer tydeligt frem. Vi vil anvende citater fra vores interviews til at

belyse problemstillinger og argumentere for vores hypoteser og konklusioner. I analy-

serne vil vi præsentere mange af citaterne for på den måde at anskueliggøre for læse-

ren, hvordan vi er kommet frem til vores pointer. Således bliver analysen mere gen-

nemsigtigt og lettere for læseren at forstå. Transskriberingerne af interviewene er des-

uden blevet lavet til bilag, hvilket skaber yderligere gennemsigtighed i undersøgelsen.

3.4 Analysemetode På nuværende sted i rapporten er både de generelle principper bag indholdsanalyse og

interviews og vores egne metodiske overvejelser, valg og de problemer, vi er stødt på,

er blevet gennemgået. Efter indsamlingen og forarbejdelsen af empirien, skal empiri-

en fungere som en del af projektets analyse. Vi vil i det følgende afsnit redegøre for,

hvordan og på hvilken baggrund vi har udarbejdet vores analyse. Til at undersøge og

besvare vores analysepunkter for i sidste ende at besvare vores problemformulering

har vi sideløbende arbejdet med resultaterne fra vores kodninger, med svarene på vo-

res interviews, med vores teori samt med vores transskribering af udvalgte indslag fra

de to programmer. I visse afsnit er analysepunktet udformet med særligt fokus på en

udtalelse eller selvforståelse fra værterne, og dernæst er det blevet bygget op med

empiri fra vores kodninger samt perspektiver fra vores teori. I andre afsnit er det rette-

re opbygget med særligt fokus på vores kodninger, og dernæst har vi forsøgt at analy-

sere dybere ved hjælp af værternes svar og analyse af specifikke indslag. Dette har


56 af 120

givet os mulighed for at inddrage både et perspektiv med, hvordan værterne opfatter

dem selv og deres virkelighed, men også en mere “sikker” viden, i form af det vi reelt

kan se i kodninger og analyse af indslag.

Dermed har de forskellige typer empiri på hver deres måde tilladt os at gå i dybden

med analysepunkterne samt at belyse disse punkter fra flere sider: Fra værternes selv-

forståelse, fra hvad vi reelt kan aflæse ud fra kodningerne og fra hvad teorien siger

om netop disse.

Vi har delt vores analyse op i tre temaer med dertilhørende underpunkter, konklu-

sioner og diskussioner, der i vores øjne belyser nogle af de vigtigste problemstillinger

og spørgsmål, der blev rejst ved vores kodning samt vores interviews. Det har vi gjort,

fordi vores kodningsresultater sammenholdt med teorien lægger op til, at der analyse-

res på flere forskellige aspekter, samt for at skabe struktur i analysen og gøre den del

af undersøgelsen mere overskueligt. Det sidste tema afviger dog en smule fra de før-

ste to i både længde og form, da det for det første ikke indeholder lige så mange un-

derpunkter, og for det andet ikke på samme måde som tema 1 og tema 2 har lagt op til

diskussion.

Det første tema omhandler værtsroller, og hvor meget de inddrager sig selv. For at

besvare dette har vi fokus på objektivitetsbegrebet og forståelsen af public service.

Derudover arbejdes der i anden del med journalistroller, altså hvilken selvforståelse

værterne har om de journalistiske roller, de indtager, og hvordan dette kan ses i prak-

sis. I tema 2 er der fokus på kildetyper, herunder hvilke kildetyper der bliver brugt,

repræsentation i forhold til kildevalg, kønnene i kilder samt lytterinddragelse og hvil-

ken betydning det kan have for programmerne og ikke mindst lytterne. Tema 3 berø-

rer P1 Morgen og 24syv Morgens historievalg, hvad angår fordelingen af indlands- og

udlandshistorier. Tema 1 og 2 vil blive afsluttet med en deldiskussion, der i sidste en-

de vil lede op til projektets samlede diskussion. Da temaernes emner vedrører hinan-

den og har indflydelse på den måde, man kan beskrive henholdsvis P1 Morgen 24syv

Morgen som public service-program, vil visse relevante pointer fra øvrige temaer in-

kluderes i de andre analyser. Grænserne mellem temaerne er således ikke trukket

fuldstændig skarpt op.


57 af 120

Kapitel 4: Præsentation af cases 4.0 Indledning I dette afsnit vil undersøgelsens cases, DR’s P1 Morgen og Radio24syvs 24syv Mor-

gen, blive præsenteret, inden de i det følgende kapitel vil blive analyseret. I præsenta-

tionen vil der særligt blive fokuseret på mediernes forpligtelser qua deres positioner

som public service-kanaler samt deres etiske retningslinjer. Desuden vil vores tre in-

terviewpersoner blive introduceret i forbindelse med de respektive medie, de er jour-

nalister for. Før præsentationen af P1 Morgen, 24syv Morgen og journalisterne er det

dog relevant at redegøre for radioen som medie og hvilken betydning denne platform

har i det danske public service-udbud.

4.1 Radioen som medie I følgende afsnit vil vi på baggrund af de nyeste rapporter om radioens betydning i det

nuværende danske public service-udbud danne belæg for, at vi har valgt at undersøge

public service-institutionerne DR og Radio24syvs morgenprogrammer.

4.1.1 Radioens rolle

I Kulturstyrelsens rapport om mediernes udvikling i 2016 Kulturstyrelsens frivillige

udbud om mediernes udvikling i Danmark (Slots- og Kulturstyrelsen, 2016c) beskri-

ves radioen som et medie, der benyttes på tværs af alle aldre. Radioens primære funk-

tion er baggrundsstøj, hvilket har den konsekvens, at lytteren selv kan bestemme, hvor

aktiv vedkommende ønsker at forholde sig under lytningen. Dette afhænger, ifølge

Kulturstyrelsens dybdeinterviews, af om programmernes indhold formår at fange lyt-

terens interesse. Radioens nyhedsprogrammer giver mediebrugerne mulighed for at

blive opdateret selvom de indtager en passiv rolle. (ibid.: 12). Af Slots- og Kultursty-

relsens Rapportering om Mediernes udvikling i Danmark 2016 rapport fremgår det, at

radio som medie stadigvæk formår at tiltrække danskerne. Trods en generel nedgang i

lyttertal på 15 minutter hos den gennemsnitlige dansker i perioden 2008-2014, blev

der i perioden 2014-2015 målt en fremgang med cirka fire minutter. I 2015 lyttede

den gennemsnitlige danske borger således radio i 121 minutter dagligt. (ibid.: 3).


58 af 120

4.1.2 P1 og Radio24syvs rolle i det danske radioudbud

Kigger man på public service-radios del af markedet noteres der også en stigning fra

75,4 procent i 2014 til 76,5 procent i 2015. Denne stigning markerer, at public ser-

vice-stationerne DR og Radio24syv udgør en større del af danskernes radiolytning.

(Slots- og Kulturstyrelsen, 2016b: 4). Her skal det indskydes, at Radio24syv udgør

2,2 procent af public service-radioens markedsandel på 76,5 procent. Siden radioka-

nalens åbning i 2011 er både lytterandelen og antal ugentlige lyttere steget kontinuer-

ligt fra 2012 til 2015, hvor førstnævnte i gennemsnit er steget 0,3 procent, mens der

per år i snit er kommet 80.000 flere lyttere til. I forhold til vores problemformulering

er det interessant, at P1 i denne sammenhæng stadigvæk sidder på en relativ større del

af den samlede markedsandel med 6,3 procent i 2015 selvom andelen i 2014 var på

6,7 procent. Radio24syv er i samme periode steget fra 2,0 procent til de nuværende

2,2 procent.

4.1.3 Relevans for projektet

På baggrund af de nyeste rapporter om radioens rolle i den overordnede danske me-

dieudvikling fremgår det, at radio som medie har en væsentlig betydning i det danske

mediebillede. Den gennemsnitlige danske borger bruger således mere tid på radiolyt-

ning i 2015 end i 2014, og public service-radioens markedsandel er også steget i den

periode. Dette giver anledning til, at vi undersøger de to public service-institutioner

Radio24syv og DR’s udbud inden for public service-radio.

4.2 DR I dette afsnit vil vi introducere vores ene case, P1 Morgen. For at kunne danne en for-

ståelse af, hvad P1 Morgen er for et program, er det nødt til at ses i lyset af den public

service-institution, som det er en del af: DR.

4.2.1 DR’s public service-forpligtelser

DR er en selvstændig, men samtidig offentlig institution og er således Danmarks ene-

ste fuldt licensfinansierede medie. Licensen er fastsat af Folketinget og inddrives hos

alle de borgere, der har et licenspligtigt apparat, hvad enten der er tale om et fjernsyn,

radio, smartphone eller computer. Denne indtægt var i 2015 på 3,7 milliarder kroner.


59 af 120

(Design DR Design, 2016b: 6). Finansieringen af DR består hovedsageligt af li-

censen, men også i form af salg af programmer og andre ydelser (ibid.: 10). I 2015

havde DR programudgifter svarende til 3,2 milliarder kroner, hvoraf 3,0 mia. blev

anvendt til produktion af dansk indhold, mens 174 mio. kroner blev anvendt til køb af

allerede produceret indhold (Kulturministeriet, 2016.: 25).

På DR’s hjemmeside udlægges DR’s egen forståelse af public service-forpligtelsen til

at høre under § 10 i tv- og radioloven. Med egne ord beskriver DR deres opgave som

følger:

“At DR skal arbejde “i folkets tjeneste”, og at DR skal påtage sig en række sam-

fundsmæssige og kulturelle opgaver.” Desuden skal de sikre, “ [...] at danskerne får et

“stort og alsidigt udbud af kvalitetsudsendelser i radio og tv.” (Om DR, 2015 ¶ Public

Service).

Det vil sige, at rammerne for DR som organisation findes i loven for radio- og fjern-

synsvirksomhed og tilhørende bekendtgørelser om vedtægt for DR samt i public ser-

vice-kontrakten mellem DR og Kulturministeren. I forhold til DR som public service-

institution skal DR levere indhold efter principperne i radio- og tv-lovgivningen samt

kravene i public service-kontrakten (Design DR Design, 2016b: 10). For at sikre, at

DR lever op til deres public service-kontrakt, skal DR hvert år udarbejde en public

service-redegørelse til Kulturstyrelsen, der efterfølgende vurderes af Radio- og tv-

nævnet. Denne redegørelse skal skitsere, hvordan kontrakten er opfyldt eller forsøgt

opfyldt (Kulturministeriet, u.å.: 18).

Public service-kontrakten, som DR og Kulturministeren har indgået for perioden

2015-2018 i forlængelse af den mediepolitiske aftale for 2015-2018, tegner et mere

detaljeret billede af de konkrete krav, der stilles til DR som public service-institution.

Kontrakten er konstrueret på baggrund af §5 i lov om radio- og fjernsynsvirksomhed

og påpeger, at det er DR’s bestyrelse, der har ansvaret for, at den overordnede tilrette-

læggelse lever op til rammerne inden for public service (ibid.: 2). Af demokratiske,

kulturelle og sociale årsager skal DR tilbyde public service-indhold på alle relevante

platforme, således at hele befolkningen har mulighed for at være oplyst på et grund-

lag, der er uafhængigt af økonomiske, kommercielle og politiske interesser (ibid.).

Formålet med DR’s public service-institution er opridset i fire punkter:

• At styrke borgernes handlingsevne i et demokratisk samfund


60 af 120

• At samle og spejle Danmark

• At stimulere kultur og sprog

• At fremme viden og forståelse Det understreges herudover, at DR under ingen omstændigheder må tilskynde til had

grundet race, køn, religion, nationalitet eller seksuel observans (ibid.: 3). Konkret til-

skriver kontrakten, at DR skal redegøre på det indholdsmæssige plan for indsatsen

inden for alt fra dækningen af idrætsgrene og handicapidræt til DR’s dialog med be-

folkningen (ibid.: 9) (ibid.: 13). Som oplæg til deres public service-redegørelse har

DR noteret, at kravet i public service-kontrakten slår fast, at DR skal redegøre for føl-

gende: Omfanget af nyhedsudsendelser på tv og radio, DR’s nationale, europæiske og

internationale dækning samt DR’s nyheder på fremmedsprog (Design DR Design,

2016a: 18). DR’s etiske retningslinjer

Det er relevant at have fokus på DR’s etiske retningslinjer, da det må formodes, at

værterne på P1 Morgen og deres selvforståelse påvirkes af disse, og det er derfor et

perspektiv, der må inddrages, for at få en dækkende forståelse for, hvordan de bedri-

ver journalistik. Desuden vidner retningslinjerne om, hvilket syn på objektivitet og

public service DR generelt abonnerer på.

”DRs Etik er baseret på DRs værdier troværdighed, uafhængighed, alsidighed, mang-

foldighed, kvalitet, kreativitet, åbenhed og ansvarlighed. DRs medarbejdere skal altid

først og fremmest lade sig styre af disse værdier.” (DRs etiske retningslinjer,

2016: 8)

Sådan starter DR’s 93 siders lange PDF omkring deres etik og værdier. Ovenstående

uddybes alle i efterfølgende afsnit, der dels bærer præg af Schudsons klassiske forstå-

else af objektivitet: ”Vi er fair over for alle parter, holdninger og synspunkter gennem

en upartisk og kritisk journalistik.” (ibid.) og dels af mere underholdningsprægede

værdier (kvalitet, kreativitet). DR’s etiske retningslinjer læner sig i høj grad op ad de

public service forpligtelser, som er specificeret i public service kontrakten mellem DR

og Kulturstyrelsen samt de lovbestemte public service retningslinjer.


61 af 120

Selvom de 93 udførlige PDF-sider måske kunne vidne om andet, så fastslås der i

introduktionen til DR’s etik, at DR’s etiske retningslinjer ikke er en facitliste, men en

ramme hvori det journalistiske arbejde i DR skal foregå (ibid.: 10).

4.2.2 P1 (og holdningsbårede værter)

Det følgende afsnit præsenterer vores første case, P1 Morgen. Før det forklares, hvil-

ken type program P1 Morgen er, vil der blive redegjort for radiokanalen P1, da P1

Morgen kun kan anskues i lyset af P1 som helhed.

Radiokanalen P1 er en del af Danmarks Radio og hører dermed under den public

service-kontrakt, som DR og Kulturministeriet har indgået. I public service-

kontrakten står specifikt om P1, at radiokanalen skal være: “En kanal med nyheder,

aktuel viden og perspektiv” (Kulturministeriet, u.å.: 4). I forhold til dækningen på ra-

diokanalen P1 skriver DR i deres public service-redegørelse, at radiokanalen i 2015 i

forhold til året forinden har formået at styrke kanalen med henblik på kriteriet aktuali-

tet (ibid.: 9).

I henhold til vores problemformulering finder vi en udtalelse fra ombudsmanden

om holdninger hos DR’s radioværter særdeles relevant. I forbindelse med diskussio-

nen af den såkaldte “Frikadellesag” omtalte benyttede værter på GoMorgen P3 ordene

“idioti” og “latterligt” om Randers byråds vedtægt om, at der på kommunens instituti-

oner ikke må ekskluderes svinekød fra menuen som “idioti og latterligt” (Termansen,

2016: 9f) Ombudsmanden konstaterer, at det principielt set er i orden, at værterne ud-

trykker deres personlige holdninger og meninger, da dette ligger i deres programkon-

cept. Det konstateres ydermere, at der er hjemmel i DR’s etiske regelsæt for, at kana-

len kan have programmer med holdningsbårede værter, sådan som GoMorgen P3 er et

udtryk for. Dog udtrykkes der ligeledes en kritik af værternes kommentarer, da de ik-

ke henholder sig til kriteriet om upartiskhed, der står beskrevet i DR’s etiske regelsæt.

I regelsættet står beskrevet, at DR’s medarbejderes holdninger skal være “[…] gen-

nemtænkte og lægge op til debat med mulighed for andre synspunkter.” (ibid.). Om-

budsmanden tilføjer, at kommentarerne ligeledes er over stregen set ud fra de interne

retningslinjer, redaktionen på P3 har fastslået, da en værts holdning aldrig må stå ale-

ne, hvilket var tilfældet i denne situation.

I et større perspektiv eksemplificerer “Frikadellesagen” ifølge ombudsmanden, at

det er en delikat balancegang for DR og deres medarbejdere at udtrykke en form for


62 af 120

politisk aktivisme gennem holdninger, idet dette ikke tillades ifølge hverken public

service-kontrakten samt DR’s egne etiske retningslinjer. Modsat vil det også være

uhensigtsmæssigt, hvis DR-journalister og værter af frygt for kritik udøver selvcen-

sur. Ombudsmanden opfordrer slutteligt til, at de enkelte redaktionsledere nedfælder,

hvorfor værter skal have holdninger, ligesom GoMorgen P3, samt hvordan værterne

skal agere i de situationer (ibid.: 10).

4.2.2.1 P1 Morgen

P1 morgen sendes alle hverdage fra klokken 6-9 og lørdage klokken 8-10. Program-

met er underlagt såvel DR’s public service-kontrakt som DR’s egne etiske retningslin-

jer. Om programmet skriver DR selv, at:

“[...] perspektiv, debat og et stærkt journalistik fokus er kernen i P1 Morgen. Her bli-

ver du klædt på til fra morgenstunden med nyheder fra indland, udland, erhverv og

kultur. Og du får masser af baggrund, analyse og aktuel samfundsdebat med på ve-

jen.” (P1 Morgen, u.å. ¶ Om P1 Morgen).

4.2.2.2 Radioværterne

Vi har interviewet to af radioværterne på P1 Morgen. De interviewede værter er: Dorthe Krogsgaard, 56 år, fast vært på P1 Morgen

Dorthe Krogsgaard har været vært på P1 Morgen siden januar 2007. Hun er uddannet

på Danmarks Journalisthøjskole og har et bifag i filmvidenskab fra Københavns Uni-

versitet. Hun har tidligere arbejdet på P3, på Københavns Radio og på DR2s Deadline

22.30 som reporter, vært og redaktionssekretær - med afstikkere til TV-Avisen og DR

Nyheders Penge-redaktion. (DR P1, 2013a ¶ Dorthe Krogsgaard).

Vi har valgt Krogsgaard som interviewperson, da hun er fast vært på P1 Morgen,

har været på programmet længe, samt var vært på de fleste af de udsendelser, der ind-

gik i vores kodning.

Jan Falkentoft, 46 år, fast vært på P1 Morgen

Jan Falkentoft har været vært på P1 Morgen siden 2008. Siden han blev færdiguddan-

net som journalist i 1998, har han været hos DR. Han har lavet radio for DR i Aal-

borg, Radioavisen, P3, P3 Nyheder, P1 Eftermiddag, P1 Debat, Søndagsfrokosten,


63 af 120

Orientering, Orientering Weekend, inden han kom til P1 Morgen. (DR P1, 2013b ¶

Jan Falkentoft).

Vi har valgt Falkentoft som interviewperson af samme årsager, som vi har valgt

Krogsgaard: Han er fast vært, har været længe på programmet, og optrådte i de fleste

af de kodede udsendelser. Derudover ønskede vi både et kvindeligt og et mandligt

perspektiv.

4.3 Radio24syv Vi vil i det følgende afsnit introducere vores anden case, 24syv Morgen. Som det var

tilfældet med vores første case, P1 Morgen, kan man heller ikke danne sig et begreb

om 24syv Morgen, uden at se det i lyset af den overordnede radiostation: Radio24syv.

4.3.1 Radio24syv etableres

Grundlaget for Radio24syv blev lagt i maj 2010, da den daværende regering og sam-

arbejdspartnere indgik et medieforlig for perioden 2011-2014 (Slots- og Kulturstyrel-

sen, 2010 ¶ Fokus på kvalitet og mangfoldighed). Medieaftalen indeholdt beslutnin-

gen om, at FM4 (tidligere P2) skulle sendes i udbud som en licensfinansieret kultur-

og nyhedsorienteret public service-kanal, så der kunne skabes reel konkurrence om

public service på radioområdet, og så DR’s monopol på taleradio kunne brydes. Ber-

lingske Media A/S vandt sammen med People Group A/S tilladelse til at sende på

FM4, som herefter kom til at hedde Radio24syv, fra 1. november 2011 til 31. oktober

2019. (Radio24syv, u.å. ¶ Historie) (Berlingske Media, 2016 ¶ Vores historie).

4.3.1 Radio24syvs public service-forpligtelser

Med sendetilladelsen fulgte public service-forpligtelser. I forbindelse hermed skriver

Radio24syv på deres hjemmeside: ”Vi står til regnskab” (Public Service, u.å: ¶ Vi står

til regnskab). Fortsat står, at: ”En sendetilladelse til landsdækkende, licensfinansieret

radio er et privilegium og et stort ansvar. Sendetilladelsen stiller krav om public ser-

vice-indhold og yderligere ret specifikke kvantitative krav til det, vi sender.” (ibid.).

De krav, der her omtales, står yderligere beskrevet i radioens public service-

redegørelse fra 2015: En redegørelse i 14 punkter, der beskriver Radio24syvs forplig-

telser som public service-medie samt deres begrundelse for, hvorfor de mener at

overholde public service-kravene. Vi vil i det følgende afsnit fremhæve de tekststyk-


64 af 120

ker, der er interessante i forhold til at kunne belyse vores problemstilling med fokus

på objektivitet og journalistens rolle.

I punkt 1, ”Overordnet redegørelse for public service-virksomheden”, står blandt

andet, at en af Radio24syvs målsætninger er, at ”[...] udgøre et markant alternativ til

den etablerede taleradio [...]”, at “[...] satse på lytterne og deres engagement i pro-

grammerne [...]” samt at ”[...] fungere som talentfabrik, eksperimentere og tage risici

[...]”. Herudover har radiokanalen ifølge redegørelsen “[...] et globalt udsyn [...]”.

(Radio24syv, 2015: 3).

Under punkt 2.1, Nyheder, redegøres for Radio24syvs ambition med deres ny-

hedsdækning, hvoraf det blandt andet fremgår, at radiokanalen i 2015 har intensiveret

arbejdet med opdyrke egne nyhedshistorier (ibid.: 4ff)

Ifølge punkt 4, Selvstændig nyheds- og aktualitetsredaktion, arbejder Radio24syvs

nyheds- og aktualitetsredaktion – den redaktion, der som navnet angiver har ansvaret

for nyhedsudsendelser og aktualitetsprogrammer – ud fra principperne om væsentlig-

hed, saglighed og alsidighed, og radioudsendelserne skal desuden være upartiske. Un-

der samme punkt sammenligner Radio24syv sig med DR’s P1, netop som vi også gør,

her dog med fokus på, at Radio24syv ifølge en undersøgelse fra Gallup har en mere

landsdækkende profil end DR’s P1, både hvad angår lytternes fordeling i landet og

den lyttetid, de tilbringer på kanalerne. Generelt har Radio24syv fokus på ”[…] at

sikre et nyhedsbillede, der afspejler hele Danmark.”. (ibid.: 46f).

Under punkt 5, Holdninger og værdier, står som det første, at der hver dag i pro-

gramfladen mellem klokken 6.00 og 18.00 skal præsenteres værter med markante

holdninger og værdier. Yderligere står, at værterne netop er ansat, fordi de har sådan-

ne markante holdninger og værdier – det gælder dog særligt for radioens debatpro-

grammer. Værterne repræsenterer ifølge redegørelsen imidlertid ikke politiske partier

eller organisationer og er desuden rekrutteret bredt i det værdipolitiske spektrum, og

derfor hævder Radio24syv, at de trods alt fastholder sin mangfoldighed og samlede

upartiskhed i sendefladen. (ibid.: 48ff).

I redegørelsens punkt 8, Interaktion med lyttere og lytterinvolvering, er det tyde-

ligt, at lytterinddragelse er en væsentlig del af Radio24syvs koncept. Her står sort på

hvidt, at “[…] en del af Radio24syvs strategiske målsætning [er] at engagere og in-

volvere lytterne. Derfor har de fleste programmer som en del af konceptet at inddrage

lytterne.” (Radio24syv, 2015: 51f).


65 af 120

4.3.2 Programetik

Det er ikke kun i forbindelse med Radio24syvs public service-forpligtelser, at objek-

tivitet er berørt. I radiostationens programetiske retningslinjer bliver det yderligere

påpeget, at deres journalister skal tilstræbe objektivitet, men det fremgår også, at der

er undtagelser. Derfor er de retningslinjer interessante i forbindelse med en analyse af

24syv Morgen.

I de programetiske retningslinjer fremhæver Radio24syv, at deres journalistik skal

være “[...] kritisk, fordomsfri og fair [...]” (Programetik, u.å.b ¶ Journalistik på Ra-

dio24syv), og i forlængelse heraf: “Medarbejdernes egne holdninger må ikke have

indflydelse på, hvordan vi researcher og fremlægger en sag [...]” (ibid.).

Alligevel er dette ikke gældende i alle tilfælde. For selvom deres nyheds- og aktua-

litetsprogrammer er “[...] seriøse, upartiske og redigeret efter væsentlighed [...]”

(Programetik, u.å.a ¶ Herunder kan du læse Radio24syvs programetiske retningslin-

jer), gælder der alligevel “[...] særlige regler og standarder om upartiskhed, for de

programmer på Radio24syv, hvor værterne netop er ansat med markante holdninger

og værdier.” (ibid.). Udover et enkelt sted at skrive, at dette primært angår program-

mer i debatgenren, er det ikke yderligere specificeret, hvilke programmer eller særlige

regler og standarder, der er tale om. Hvilke præcise etiske retningslinjer der gælder

for værter på nyheds- og aktualitetsprogrammer er altså ikke eksplicit nedskrevet (for

offentligheden).

4.3.3 24syv Morgen

24syv Morgen, som er vores anden case udover P1 Morgen, er Radio24syvs dagsak-

tuelle morgenprogram, der sendes hverdage mellem klokken 6-9. Om programmet

skriver Radio24syv selv, at det “[...] opdaterer lytterne på dagens aktuelle historier

fra ind- og udland og har i løbet af morgenen besøg af en række aktuelle gæster.”

(Radio24syv, 2015: 10). Hele programmet er bygget op omkring en række faste pro-

gramelementer og indslag, hvor indholdet selvfølgelig varierer afhængigt af dagens

nyheds-flow. Eksempelvis er lytterinteraktion er vigtigt og gennemgående element i

programmet. Programmet bliver redigeret ud fra “[...] traditionelle væsentlighedskri-

terier og formidles i en uformel henvendelsesform med appel til radioens hovedmål-

gruppe [...]” (ibid.), som Radio24syv selv formulerer det. Hovedmålgruppen er de

35-50 årige. Programmet har to skiftende værtspar, henholdsvis Fadime Turan og


66 af 120

Claus Cancel og Kaare Svejstrup og Kristoffer Eriksen, men det produceres af radio-

ens nyhedsredaktion med hjælp fra Berlingskes udenrigskorrespondenter og en række

freelance-journalister. Ambitionen med 24syv Morgen er at give lytterne viden om,

indsigt i og mulighed for at diskutere dagens vigtigste historier om ind- og udland.

(ibid.).

4.3.3.1 Radioværten

Vi interviewede én radiovært fra 24syv Morgen. Den interviewede vært er: Claus Cancel, 47 år,

Claus Cancel har været vært på 24syv Morgen på Radio24syv siden 2011, hvor han

var med til opstarten af kanalen. Han har tidligere arbejdet som chefredaktør på ma-

gasinet Aktiv Træning samt som journalist på Politiken, hvor han arbejdede med stof-

områderne økonomi, IT og forbrug. Før dette arbejdede han på DR, hvor han blandt

andet var på P3. (bilag 3).

Vi har valgt Cancel som interviewperson grundet hans stilling – som stort set –

fast morgenvært og grundet det faktum, at han er med i fleste indslag, vi kodede. Der-

udover blev det tydeligt igennem kodningen af 24syv Morgens indslag, at Cancel har

stor tilbøjelighed til at inddrage sig selv i journalistikken, og han kan dermed virke

som en god repræsentant for den mere subjektive morgenradio.


67 af 120

Kapitel 5: Analyse 5.0 Indledning Dette kapitel udgør projektets analysedel. Med udgangspunkt i tre forskellige temaer

vil vi analysere og kortlægge de journalistiske ligheder og forskelle på P1 Morgen og

24syv Morgen. Det første tema omhandler P1 Morgen- og 24syv Morgen-

radioværternes rolle, det næste tema angår de to radioprogrammers kilder og det sid-

ste tema, som i sin struktur afviger lidt fra de to første, hvilket er blevet uddybet yder-

ligere i afsnit 3.4, handler om indholdet i programmerne. Temaerne – og de fleste af

afsnittene indenfor temaer – starter med en redegørelse af de kodningsresultater, der

er relevante i forbindelse med det efterfølgende analyseafsnit.

5.1 Tema 1: Værtsroller

I følgende tema vil vi analysere P1 Morgen og 24syv Morgens værtsroller i forhold til

deres opfattelse af objektivitet samt værternes selvforståelse af deres rolle som journa-

list. Dette gør vi for at belyse forskellen mellem værterne på de to programmer, og

hvordan de i praksis forholder sig til objektivitetsbegrebet. Den samlede analyse in-

denfor dette tema vil danne belæg for, at vi kan diskutere værternes ageren indenfor

rammerne af public service.

5.1.1 Værtsroller og objektivitet

For blandt andet at undersøge, hvordan værterne på P1 Morgen og 24syv Morgen in-

kluderer sig selv i rollen som vært samt tilkendegiver deres personlige holdning under

programmerne, har vi foretaget en kodning af de to programmers indslag i uge 40.

Kodningen er foretaget på baggrund af de definitioner af de tre kategorier (”jeg”,

”holdning”, ”subjekt”), vi har specificeret i kodningsmanualen (bilag 7). Sammenlagt

har vi valgt at kalde kodningen for dette område ”værternes subjektivitet”, da vores

hensigt med de tre førnævnte kategorier har været at blive i stand til at dokumentere,

hvordan de to radiokanalers værter adskiller sig fra hinanden i forhold til anvendelsen

af begrebet objektivitet.


68 af 120

5.1.1.1 Værternes subjektivitet på P1 Morgen og 24syv Morgen

Figur 1: Værternes subjektivitet på P1 Morgen og 24syv Morgen

Resultaterne af vores kodning kan aflæses i Figur 1, hvor det er tydeligt, at der er

en klar forskel mellem 24syv Morgen og P1 Morgen. 115 gange har værterne på

24syv Morgen henvist til sig selv ved at benytte stedordet ”jeg”, mens det på P1 Mor-

gen er meget mindre udpræget, da værterne på kanalen kun inddrager ordet ”jeg” 42

gange. Det vil altså sige, at af de antal “jeg'er”, vi registrerede, udgør 24syv Morgen

73 procent af det samlede antal. Samme tendens aflæses i ”antal subjekt”, hvor 24syv

Morgens værter har inddraget sig selv som person 48 gange, hvorimod P1 Morgens

værter blot har gjort det i 17 tilfælde. Hvad angår værternes tilkendegivelse af deres

egne holdninger, viser vores kodningsresultater, at 24syv Morgen også her – dog i

mindre grad end de to øvrige kodningskategorier – overgår P1 Morgen. 44 gange ud-

trykker værterne på 24syv Morgen, hvilken holdning de selv som person har til et gi-

vent emne, hvorimod P1 Morgens værter er mere neutrale og ytrer deres holdning 26

gange i de indslag, vi har kodet. Samlet set peger vores kodning på, at 24syv Morgen

både i langt højere grad end P1 inddrager sig selv som person under udsendelserne,

men også er mere tilbøjelige til at ytre personlige holdninger i værtsrollen end P1

Morgen. Dette indikerer, at værterne på 24syv Morgen har en anden forståelse af ob-

jektivitetsbegrebet end værterne på P1 Morgen, hvor de tilsyneladende stræber efter

ikke at inddrage sig selv som person samt tilkendegive personlige holdninger som

værter.

5.1.1.2 Objektivitets-opfattelsen hos P1 Morgens værter

Jeg Holdning Antal subjekt 24syv Morgen 115 44 48 P1 Morgen 42 26 17

0 20 40 60 80 100 120 140 160 180

Antal gange


69 af 120

P1 Morgen-værterne inkluderede henholdsvis “jeg” og deres subjekt i 42 og 17 tilfæl-

de, hvilket er færre end hos 24syv Morgen. Ikke desto mindre kan dette efter vores

opfattelse fortolkes som en afvigelse fra målsætningen om at optræde neutralt, upar-

tisk og ikke inddrage sig selv. Dette bliver i hvert fald klart i interviewet med Falken-

toft, der beskriver objektivitet på følgende måde:

”Jamen objektivitet er jo ikke at fremstå forudindtaget eller partisk, og forsøge at væ-

re balanceret. Man skal jo som journalist selvfølgelig også stille de kritiske spørgs-

mål.” (bilag 2: 3).

Falkentofts beskrivelse af objektivitet sammen med vores kodningsresultater peger i

retning af, at P1 Morgen har en forståelse af objektivitet, der ligner Schudsons beskri-

velse af objektivitetsnormen. Schudson peger på, at en journalist ifølge objektivitets-

normen skal rapportere nyheder uden at kommentere på dem, skævvride dem eller

have indvirkning på deres udformning og tilblivelse jævnfør afsnit 2.3.1. P1 Morgen

har som vores kodningsresultater viser til hensigt at operere objektivitet som en ker-

neværdi i den journalistiske praksis. Helt så enkelt er det imidlertid ikke at praktisere

fuldstændig objektiv journalistik ud fra det moralske ideal som Skovsgaard et al.

(2012a) har skitseret. For selvom man som journalist tilstræber objektivitet, er det

ifølge Krogsgaard svært i praksis at have ingen subjektivitet overhovedet.

”Det er jo et svært spørgsmål, for ren objektivitet findes ikke. Vi har jo alle sammen

os selv med hele tiden. Selvfølgelig forsøger vi, måske ikke at kalde det objektivitet,

men vi forsøger at dække noget fair. Og vi flager ikke vores egne politiske holdnin-

ger.” (bilag 1: 3).

Af Krogsgaard udtalelse kan man udlede to væsentlige ting, der omhandler hendes

opfattelse af objektivitet. Først og fremmest forklarer Krogsgaard, at det i hendes op-

tik er vigtigt at være fair i den journalistiske praksis. Samtidig er det essentielt, at vær-

terne på P1 Morgen ikke fremstiller dem selv som politisk engagerede i det indhold,

de formidler. Igen stemmer det overens med Schudsons teoretiske beskrivelse af ob-

jektivitetsnormen. Opfattelsen hos begge P1 Morgen-værter kan altså siges at lade sig

definere inden for den klassiske forståelse af objektivitetsbegrebet, som Schudson ud-

dyber i sin teori. Endvidere giver Falkentoft og Krogsgaards udtalelser anledning til,

at vi kan tolke P1 Morgens målsætning som at stræbe efter at praktisere journalistik


70 af 120

inden for Skovgaards et al.’s ingen subjektivitet-dimension. Dette er dog, som både

Skovgaard et al. i teorien forklarer og som Krogsgaard pointerer i anden del af citatet,

en uopnåelig målsætning, da objektivitet i sin reneste form ikke eksisterer. Dette er

også et af de kritikpunkter, begrebet har været udsat for, og som såvel Skovsgaard et

al. (2012a) som Albæk et al. forklarer hænger sammen med den videnskabsfilosofiske

opfattelse udredning af begrebet objektivitet. I denne optik kan man som journalist

ikke fralægge sig sine egne værdier fuldstændigt og vil dermed aldrig opnå hundrede-

procent objektivitet.

Samlet set er det ud fra vores kodningsresultater og Falkentoft og Krogsgaards ud-

talelser muligt at klassificere P1 Morgen-værterne som tilhørende den klassiske for-

ståelse af objektivitet som beskrevet af Schudson (2001). I den journalistiske praksis

er det vigtigt for P1 Morgen-værterne at forsøge at være upartiske, fair og balancerede

i deres tilgang til journalistikken. Vores kodningsresultater viser, at deres målsætning

ikke er lykkedes fuldstændigt, men for værterne på P1 Morgen handler det i deres ud-

sendelser om at formidle virkeligheden neutralt og upartisk uden, at de i rollen som

formidler eksplicit indgår i en stillingtagen.

5.1.1.3 Objektivitet-opfattelsen hos 24syv Morgens-værter

Som nævnt viser vores kodningsresultater, at 24syv Morgens værter adskiller sig

markant fra P1 Morgens værter, hvad angår subjektivitet. Hos 24syv Morgen benyttes

eksempelvis ordet ”jeg” i hvert 1,21ende indslag, hvorimod det blot indtræder hos P1

Morgen i hvert 0,44ende indslag. Sammenholdt med det faktum, at 24syv Morgen i

langt højere grad end P1 Morgen inddrager sig selv som subjekt samt tilkendegiver

holdninger og meninger mere end P1 Morgen-værterne, tyder det ud fra vores kod-

ningsresultater på, at 24syv Morgen-værterne har en anden opfattelse af objektivitet

end P1 Morgen-værterne. Dette understreges da også af Cancel, da han bliver bedt om

beskrive sin opfattelse af objektivitet.

”Altså, jeg forstår det jo ikke i den gammeldags forstand, med at man som journalist

skal være objektiv. Sådan forstår jeg det ikke. Men jeg forstår det på den måde, at jeg

skylder, at når vi behandler et emne, så skal jeg sørge for at vælge kilderne, så de og-

så repræsentere det synspunkt, der måske ikke falder mig først ind […]” (bilag 3: 5).


71 af 120

Vi kan ikke med sikkerhed sige, hvilken gammeldags forstand Cancel henviser til,

men med vores kodningsresultater in mente har vi belæg for at analysere hans udsagn

som, at han ikke tilslutter sig den teoretiske forståelse af objektivitet ud fra Schudsons

førnævnte objektivitetsnorm. Cancel forklarer dog i forlængelse heraf, at han i sin kil-

deudvælgelse som vært sørger for, at begge parter i en sag får taletid. Dette kan kate-

goriseres som værende en del af Skovgaards et al.’s balance-dimension og er også

indbefattet af Schudsons objektivitetsnorm, så i denne henseende benyttes objektivitet

som redskab hos 24syv Morgen. Men idet Cancel tit erklærer sig enig eller uenig med

de forskellige parter i en given sag og endda sommetider selv agerer part i sagen, af-

viger han også i høj grad fra dimensionen. Objektivitet i forhold til kildeudvælgelsen

vil vi dog belyse yderligere i analyseafsnittet om kilder.

Der hvor at Cancel differentierer sig fra ingen stillingtagen-dimensionen, som P1

Morgen-værterne stræber efter at udfylde, er når han som vært tilkendegiver sine egen

holdning eller mening til en givent emne. Dette er ikke en del af objektivitetsnormen

og læner sig i højere grad op af Albæk et al.’s fjerde dimension af objektivitet stilling-

tagen-dimensionen. Denne dimension er en kritik af objektivitetsnormen og argumen-

terer for, at journalister ikke skal forholde sig neutralt til deres stof, og at de ved at

inddrage deres egne overbevisninger kan stræbe efter at fælde værdidomme, der er i

overensstemmelse med moralske, politiske og sociale standarder.

”Der er jo ikke noget problem fra Radio24syv, at jeg går ind og siger: ”Jeg synes, at

det er for dårligt, at der er så få kvinder i regeringen” et eller andet, det synspunkt må

jeg jo godt tage på mig, det er der ikke nogen, der siger noget til, men jeg kan jo ikke

lave en morgen, hvor jeg så kun har kilder inde, der bekræfter mig i det. Så der ligger

en eller anden form for objektivitet i udvælgelsen af argumenter.” (ibid.: 5f).

Her tilkendegiver Cancel, at det rent faktisk er et bevidst valg, at værterne hos 24syv

Morgen inddrager sig selv i udsendelserne. Dette bekræfter blot vores kodningsresul-

tater, hvilket sammenlagt indikerer, at 24syv Morgen både forsøger at adskille sig fra

P1 Morgen – og også lykkedes med dette – i deres journalistiske praksis. Dette lægger

imidlertid også op til, at 24syv Morgens værter går på kompromis med objektivitets-

normen, hvor de ved at inddrage sig selv som subjekt samt praktiserer journalistik

med holdninger og meninger ikke tilstræber objektivitet i den klassiske forståelse af

normen, som Schudson har forklaret. På den anden side har objektivitetsnormen mod-

taget kritik for at lede til upartiske og uengagerede journalister, hvor der indenfor fa-


72 af 120

get et opstået et latent behov refortolke den klassiske tilstræben, som beskrevet i af-

snit 2.3.2.

5.1.1.4 Sådan inddrager 24syv Morgen og P1 Morgens sig selv

For at eksemplificere, hvordan værterne på P1 Morgen og 24syv Morgen konkret ind-

drager sig selv i værtsrollen, har vi transskriberet et indslag fra hvert program (bilag

4) (bilag 5).

I 24syv Morgens indslag “Alternativt: Oplysning om gerningsmændenes etnicitet

tangerer diskrimination” (ibid.) henvender Cancel sig direkte til sin medvært Fadime

Turan efter at have interviewet folketingskandidat for Dansk Folkeparti Erik Høgh

Sørensen for at få hendes syn på det det specifikke emne. Til det spørgsmål udtaler

Fadime Turan følgende:

“Jeg er meget, meget delt – splittet – på det, fordi jeg har jo i mange år gået og været

ked af, at der altid blev – fordi før i tiden har man da haft praksis for at oplyse om et-

nicitet, jeg kan da huske rigtig mange overskrifter med “unge med anden etnisk bag-

grund”, og det var hårdt for mig som ung med anden etnisk baggrund, at man hele ti-

den ligesom fik nævnt etniciteten. Jeg synes jo ikke, at det var relevant i forhold til

den kriminalitet, der var begået [...]” (ibid.: 3).

Cancel følger op på Fadime Turans udtalelse med at tilkendegive sin egen personlige

holdning til sagen:

“Jeg synes jo et eller andet sted, at det kan være relevant at nævne etniciteten, men så

længe at der er tale om formodede gerningsmænd, så skal man altså passe på, fordi vi

ved jo ikke, om der bliver rejst tiltale mod de her overhovedet, vi ved ikke om de bli-

ver sluppet løs igen, altså så kan man jo komme til at stemple nogle, som måske slet

ikke havde noget at gøre med den her sag.” (ibid.: 3f).

Meningsudvekslingen mellem 24syv Morgens værter tager tydeligvis udgangspunkt i

værternes eget personlige forhold til indslagets problemstilling. Her inddrager værter-

ne sig selv som personer i formidlingen, som tager udgangspunkt i deres egne værdier

og forståelse af problemstillingen. Der er således tale om en subjektiv formidling,

hvor værterne i højere grad holder sig inden for Albæk et al.’s stillingtagen-dimension

og på baggrund af deres egne overbevisninger stræber efter at belyse emnet ved at


73 af 120

tilkendegive deres personlige holdning. Dette er faktisk et brud med Radio24syvs eg-

ne etiske retningslinjer, som påpeger, at medarbejdernes egne holdninger ikke må ha-

ve indflydelse på, hvordan en given sag formidles. Selve de etiske retningslinjer frem-

står dog unægteligt paradoksale i forhold til, at Radio24syv i deres public service-

redegørelse tilkendegiver, at deres værter skal bidrage med holdninger og meninger. I

dette eksempel kan værternes politiske holdning endvidere unægteligt læses mellem

linjerne, hvilket ikke anses som værende indenfor den traditionelle opfattelse af ob-

jektivitet, hvor det at være neutral og upartisk som journalist er den tilstræbelsesvær-

dige norm.

I indslaget “Mange sparer ekstra op til pensionen – af frygt for at folkepensionen

ikke slår til” (bilag 4) ses et eksempel på den måde, hvorpå P1 Morgens værter ind-

drager sig selv som case i forhold til det konkrete emne. Som anslag til Krogsgaards

interview med Jens Hauch, cheføkonom i tænketanken Kraka, henvender hun sig til

sin medvært Falkentoft: “Inden det kommer så vidt, at du og jeg, Jan, har brug for

SOSU’er, der kommer og hjælper os med vores alderdom.” (ibid.: 1). Dertil svarer

Falkentoft på en forholdsvis neutral facon, at: “Ja, der må gerne gå nogle år endnu,

tænker jeg.” (ibid.). Krogsgaard afrunder værternes inddragelse af sig selv og anven-

der det som overgang til interviewet med Jens Hauch:

“Så bruger vi jo de indledende år på at spare op til pension. Nogle gør det for eksem-

pel via deres arbejde – af arbejdsmarkedspensioner, andre sætter ekstra penge af til

deres pension for en sikkerheds skyld, fordi de er bange for, at folkepensionen bliver

beskåret, eller også vil de måske bare tidligere på pension, end det regeringen siger til

os. En undersøgelse foretaget af Nordea for pengemagasinet på DR 1 viser [...] Hvad

har de gjort, politikerne, for at sikre, at der er folkepension nok til, når vi bliver gam-

le?” (bilag 4: 1).

I dette eksempel står det klart, at P1 Morgen-værternes anvendelse af “jeg” afviger

væsentligt fra den måde, 24syv Morgen-værterne inddrager sig selv som værter. P1

Morgen-værterne benytter sig selv som et generelt eksempel på de mennesker, der

nærmer sig pensionsalderen, og som det specifikke emne derfor helt konkret vedrører.

Værterne afholder sig fra at tilkendegive deres egen holdning til den konkrete sag og

agerer i stedet talerør for de mennesker, som har behov for og interesse i at vide,

hvordan folkepensionen i fremtiden udformer sig. Derved bevæger værterne på P1

Morgen sig indenfor dimensionen ingen stillingtagen og forsøger at operere efter


74 af 120

Schudsons objektivitetsnorm ved at rapportere nyheden neutralt uden at kommentere

dem.

5.1.2 Delkonklusion

Opsummeret viser vores analyse af P1 Morgen og 24syv Morgen-værternes opfattelse

af objektivitet på baggrund af vores kodningsresultater og deres udtalelser, at værter-

ne på de to public service-programmer har en forskellig holdning til det at være ob-

jektiv i både teori og praksis. Hvor værterne på P1 Morgen anvender objektivitet ud

fra Schudsons klassiske objektivitetsnorm og principperne om at være upartisk, neu-

tral og fair og en stræben efter at afholde sig fra at inddrage sig selv som personer i

værtsrollen, indtager 24syv Morgen en anden position. Det kunne tyde på, at værterne

på dette public service-program ikke anser det for væsentligt at agere objektive som

værter ud fra en traditionel opfattelse af begrebet og inddrager gerne sig selv og deres

personlige holdninger, når de agerer værter i praksis. Vores analyse indikerer, at det

er en reel målsætning fra 24syv Morgen-værternes side at bidrage med en nyfortol-

kende opfattelse af objektivitet, hvor værterne gerne må tage parti samt ytre deres

holdninger til de emner, der er på dagsordenen. I forlængelse heraf er der lagt op til en

diskussion af, hvorvidt de to forskellige måder at anskue og praktisere public service-

journalistik er forenelige med det public service-princip, der er udspecificeret i §10 i

radio- og tv-loven.

5.1.3 Hvilken journalistrolle indtager værterne?

I foregående afsnit har vi analyseret og diskuteret værterne på P1 Morgen og 24syv

Morgen i forhold til hvordan de forstår objektivitetsnormen og hvordan de forholder

sig til det i praksis. Følgende afsnit vil give en yderligere nuance i forhold til værter-

nes roller med udgangspunkt i vores teori om journalistroller.

Før vi begyndte arbejdet med denne analyse, havde gruppen visse overvejelser. For

er det overhovedet er muligt at pege på, hvilken rolle førnævnte værter i praksis ind-

tager? Når vi ikke har kodet programmerne med henblik på værternes roller eller har

analyseret alle indslagene med selvsamme fokus, kan vi så sige noget om deres egent-

lige rolle?

Og kan man overhovedet opstille det så sort/hvidt, at man kan lytte efter en journa-

listisk rolle?


75 af 120

Det blev klart for gruppen, at det højest sandsynligt er umuligt for os at komme

med en konklusion på værternes egentlige roller, men det er til gengæld muligt for os

at belyse og analysere ud fra værternes selvforståelse og idéer om, hvad der gør en

god journalist. På denne måde bliver det muligt for os at belyse ideologierne på de to

kanaler og ikke mindst, hvordan de to adskiller sig fra hinanden. Dette kan ligeledes

være med til at pege på, hvordan de to radiokanaler egentlig bedriver journalistik, og

hvor objektive de er.

5.1.3.1 Roller på P1 Morgen

Igennem svarene fra de tre journalister på spørgsmålene om, hvad de anser som den

vigtigste rolle som journalist, bliver det klart, at der er store forskelle mellem forståel-

sen hos henholdsvis 24syv Morgen og P1 Morgen. Hos P1 Morgen svarer Falkentoft

eksempelvis følgende:

“Jeg kan jo kun tale ud fra det, jeg laver, og det program, vi har. Der vil jeg sige, at

det er at forsøge at give lytterne et retvisende billede af det vigtigste, der foregår i vo-

res samfund lige nu og i verden som helhed.” (bilag 2: 4).

Hans medvært Krogsgaard stemmer i og udtaler:

“I det job, jeg har nu, er det jo at formidle til folk, hvad det er, der sker i samfundet,

så de – lytterne – selv kan deltage aktivt i vores samfund og i vores demokrati. Og

klæde dem på til at vide, hvad der foregår. Det vil jeg sige, er det, det handler om i

P1.” (bilag 1: 4f).

Det kunne altså ud fra P1 Morgen-værternes svar tyde på, at de – eller i hvert fald i

deres selvforståelse – indtager rollen som Albæk et al. beskriver som referenten. De

anser det som værende deres vigtigste rolle som journalister at videreformidle infor-

mation omkring verden og vores samfund til borgeren, så denne selv kan tage stilling

og deltage aktivt (Albæk et al., 2015: 38) Som tidligere beskrevet i afsnit 2.6, indike-

rer en rolle som referent et stort fokus på objektivitet og ingen stillingtagen – herun-

der upartiskhed og balance. P1 Morgen-værternes syn på deres egen vigtigste rolle

som journalist, kan altså sige at stemme overens med resultaterne fra kodningen, vi

har foretaget. Jævnfør tidligere afsnit kan det altså ses, at hos P1 Morgen er anvendel-

sen af “jeg” og fokus på subjektivitet næsten ikke eksisterende (Figur 1), og er både


76 af 120

anvendt meget mindre end hos 24syv Morgen samt på en ganske anden måde, som

berørt i førnævnte afsnit. Det er dermed muligt at se, at værternes rolle som referent –

i hvert fald i forbindelse med en placering i Albæk et al.’s ingen subjektivitets-

dimensionen – opfyldes i deres indslag.

Det er dog her vigtigt at dvæle ved P1 Morgen-værternes egen modvillighed til at

placere sig selv i en rolle eller pege på én specifik ting, der var meget vigtigere end de

andre. Krogsgaard siger blandt andet på, at hun anser aspekter fra både rollen som

referent, vagthund, mobilisator og ordstyrer som vigtige, og samtidig mener hun, at de

skal anskues mere som “formmæssige greb” end en egentlig opdeling (bilag 1: 5).

Dette kunne altså tyde på, at hun ikke nødvendigvis anskuer sig selv som udelukken-

de referent, men igennem hendes udtalelser om, hvad hun synes, der er det vigtigste

som journalist samt ved kodningen af indslagene, kan der argumenteres for, at dette

rent faktisk er den rolle, hun indtager.

Hos Falkentoft møder vi ligeledes et syn på sin egen rolle, der er mere nuanceret

end den skarpe opdelingen, Albæk et al. præsenterer med de fire roller. Han fortæller,

at hans rolle som journalist ændrer sig fra morgen til morgen, fra historie til historie

og alt efter, hvilken kilde han har i studiet (bilag 2: 5f). Hans roller ændrer sig altså –

ifølge ham selv – alt efter hvilken historie, han skal formidle. Det er vigtigt at pointe-

re, er dette er et perspektiv, der formentlig er gældende for journalister i praksis, som

vil skifte rolle alt efter, hvilken situation, kilde eller historie de arbejder med. Altså er

det ikke muligt at dømme, at værterne indtager én og kun én rolle. Begge værter pe-

gede i første omgang på, at videreformidling af retvisende information til borgeren, så

denne kan deltage aktivt i demokratiet, er væsentligt. Derfor kan der argumenteres

for, at de har en form for overliggende selvforståelse, der passer ind i referentkatego-

rien. Det betyder dog ikke, at de ikke i en specifik situation vil agere mere vagthund.

Det betyder blot, at deres overordnede selvforståelse bærer præg af at falde indenfor

referentrollen, og der kan derfor argumenteres for, at denne overordnede selvforståel-

se vil have betydning for alle de andre roller, der skiftevis indtages som vært.

Det er dog her vigtigt at påpege, at selvom P1 Morgen-værterne rent faktisk kan

placeres i referentrollen og har et overordnet fokus på retvisende videreformidling og

objektivitet, så kodede vi alligevel, at værterne anvendte “jeg” i hvert 0,44ende ind-

slag samt anvendte inddragelse af dem selv. Det er derfor tydeligt, at rollerne ingen-

lunde er så skarpt opstillede.


77 af 120

5.1.3.2 Rollerne på 24syv Morgen

For Cancel fra Radio24syv er det ikke attraktivt at blive beskrevet som en referent.

Han siger blandt andet: “Umiddelbart synes jeg, at det der med at referere virkelighe-

den, det, synes jeg, lyder dødsygt. Så vil jeg da hellere være vagthund og give folk no-

get at tænke over.” (bilag 3: 10f).

Cancel udtaler sig ligeledes om funktionen “talerør”, som han beskriver som væ-

rende ukritisk og henviser i denne sammenhæng til P1 Morgen, der ifølge ham er ke-

delige, fordi de netop agerer talerør (ibid.: 10). Han nævner flere gange, at han hellere

vil være vagthund, samt anser en god journalist som én, der blandt andet er både kri-

tisk og nysgerrig. Dette kunne altså tyde på, at hans selvforståelse af rollen, han ind-

træder i som vært, bevæger sig mod vagthund og dermed ligeledes stillingtagen-

dimensionen i stedet for ingen subjektivitets-dimensionen, som værterne fra P1 Mor-

gen indgår i.

24syv Morgen-værtens placering af rollen som vagthund øverst i hierarkiet stem-

mer udmærket overens med rapporten af Ahva et al. og deres undersøgelse af nordi-

ske journalisters selvforståelse. Her pegede en stor del af de danske journalister lige-

ledes på, at rollen som vagthund er den vigtigste. Der var ingen af P1 Morgen-

værterne, der i første omgang pegede på, at deres vigtigste rolle som journalister er at

gå kritisk til magthaverne. Med andre ord: At agere vagthund. Det var først, da vi

spurgte dybere ind til netop dette, at Falkentoft pegede på, at det at agere vagthund

selvfølgelig er relevant, når man har eksempelvis en politiker som kilde. Hvad angår

24syv Morgen-værternes selvforståelse i forhold til rollen som journalist, peger dette

på, at de ikke afviger så meget fra den gængse opfattelse af journalistrollen blandt

danske journalister.

Cancels selvforståelse og indtrædelse i rollen som vagthund og med den medføl-

gende placering i stillingtagen-dimensionen kan siges også at spores i vores kodninger

af 24syvs Morgens radioindslag. Det viste sig nemlig i kodningen, at 24syv Morgen-

værterne i langt højere grad anvender sig selv og ordet “jeg” i deres indslag som tidli-

gere beskrevet i afsnit 5.1.1. Det kunne dermed tyde på, at Cancels forståelse af, hvad

der er en god journalist, og hvilken rolle han selv indtager, har stor betydning for ob-

jektiviteten – eller manglen på samme – i indslagene fra 24syv Morgen. Eftersom

vagthunden ifølge Albæk et al. i højere grad vil indtage en position i stillingtagen-

dimensionen, må det unægteligt medføre en højere mængde subjektivitet, fordi der


78 af 120

altid vil foregå en vurdering af, hvornår og på hvilken måde, man skal være kritisk –

en subjektivitet, der altså også ses i kodningsresultaterne. Ved analysen af indslagene

fra 24syv Morgen, hvor Cancel blandt andet er medvært, eksempelvis indslaget “Al-

ternativet: Oplysning om gerningsmænds etnicitet tangerer diskrimination” sendt den

4. oktober (bilag 5), bliver det tydeligt, at Cancel agerer vagthund overfor de to politi-

kere, der er i studiet:

“Er det ikke meget tidligt tidspunkt, at du vil have etnicitet oplyst på? Altså vi har

hørt, at der er blevet foretaget en anholdelse, og så skal der vel ske noget efterforsk-

ning, der er vel ingen grund til at gå ud og tale etnicitet på det her tidspunkt?” (ibid.:

2).

Han stiller sig kritisk overfor både Erik Høgh Sørensen fra Dansk Folkeparti, som det

er vist herover, og samtidig overfor den modsatte kilde Carolina Magdalene Maier fra

Alternativet og opfylder dermed vagthundens opgave om at gå kritisk til magthaver-

ne, i denne sammenhæng de to politiske kilder.

Igennem interview med Cancel bliver det tydeligt, at han ikke selv ser en modsæt-

ning eller problematik mellem det at referere virkeligheden og samtidig være subjek-

tiv: “Det skal ikke være så objektivt, at det er kedeligt. Man kan vel egentlig godt re-

ferere virkeligheden objektivt samtidig med, at du giver udtryk for en holdning?” (bi-

lag 3: 9). Dette svar fra Cancel leder op til spørgsmålet om, hvilken betydning værter-

nes selvforståelse har for deres objektivitet. Som belyst i afsnit 5.1.1 gør værterne på

P1 Morgen brug af “jeg”, holdninger og generel subjektivitet i langt mindre grad end

værterne på 24syv Morgen. Hos 24syv Morgen er der samtidig er en selvforståelse af

at være vagthund, der tager stilling og er kritisk. Det kunne altså tyde på, at en selv-

forståelse som referent – herunder en vagthund med en forståelse af, at den vigtigste

opgave som journalist “[...] er at forsøge at give lytterne et retvisende billede af det

vigtigste, der foregår i vores samfund lige nu og i verden som helhed.” (bilag 2: 4),

resulterer i mindre subjektivitet, hvilket teorien også foreskriver.

5.1.4 Delkonklusion

Det er tydeligt, at der er en stor forskel i selvforståelsen hos værterne på tværs af P1

Morgen og 24syv Morgen. Hos P1 Morgen indtager værterne rollen som referent, det-

te kan vi både se i interviewet med dem samt i vores kodning af resultaterne, hvor det


79 af 120

ses, at P1 Morgen i meget lav grad anvender sig selv. Hos 24syv Morgen er værten

Cancel dog ikke interesseret i at påtage sig denne rolle. Han finder det rettere langt

vigtigere at agere vagthund, og han mener, at objektivitet stadig kan opnås, selvom

man giver udtryk for sin holdning. Vi ser denne rolle skinne igennem både vores kod-

ningsresultater, hvor vi ser en stor anvendelse af “jeg” og holdninger anvendt, som

kan siges – til dels – at stemme overens med vagthundens placering i stillingtagen-

dimensionen. Det bliver ligeledes tydeligt ved nærmere analyse af et indslag fra 24syv

Morgen, at Cancel rent faktisk går kritisk til begge de “magthavere”, der er inviteret i

programmet. Det bliver ligeledes tydeligt, at Cancel gør stor brug af sin egen holdning

og nærmest bygger historien op rundt om dette.

5.1.5 Temadiskussion

Vores analyse af 24syv Morgen- og P1 Morgen-værterne viser imidlertid, at værterne

både har en forskellig opfattelse af objektivitet samt deres rolle som journalister. I

følgende diskussion vil vi koble analysen af værterne på de to public service-

programmers opfattelse og praktiske ageren ud fra objektivitetsbegrebet sammen med

analysen af journalistrollerne hos 24syv Morgen og P1 Morgen. På baggrund af en

samlet vurdering af værternes betydning for programmernes journalistik vil vi disku-

tere programmernes forskellige syn på journalistik, og hvordan disse opfattelser pas-

ser ind i en public service-sammenhæng. Da begge programmer er underlagt public

service-kravene beskrevet i §10 i radio- og fjernsynsloven, er det i realiteten de sam-

me principper om alsidighed, upartiskhed, saglighed, underholdning, mangfoldighed

og væsentlig samfundsinformation og debat, værterne på de to programmer skal for-

holde sig til. Er begge opfattelser i det hele taget forenelige med disse lovmæssige

public service-krav? Er det i det hele taget muligt at bedrive public service-

journalistik efter disse krav, når man inddrager sig selv og sine holdninger så markant,

som det er tilfældet hos 24syv Morgen?

Hos P1 Morgen agerer værterne efter objektivitetsnormen ud fra en traditionel for-

ståelse af, at det i praksis er umuligt at være fuldstændigt objektive, hvilket understøt-

tes af vores kodningsresultater. Værterne hos P1 Morgen er dog stadig af den opfat-

telse, at man som journalist skal stræbe efter at implementere objektivitet ved at for-

holde sig neutral, upartisk, fair og balanceret i sin tilgang til journalistikken. Dette

kommer også til udtryk i deres selvforståelse af, at de som public service-journalister


80 af 120

skal forsøge at optræde i referentrollen uden selv at tage stilling til det indhold, de

formidler.

24syv Morgen-værterne tilslutter sig samlet set en markant anderledes forståelse af

såvel objektivitet og implementeringen af dette begreb i rollen som vært, samt hvilken

rolle man som vært på et public service-program indtager. Vores analyse indenfor det-

te tema viser, at de ikke ligesom P1 Morgen tilslutter sig en traditionel forståelse af

public service-begrebet, men tværtimod forsøger at efterleve public service-kravene

ud fra en overbevisning om, at det er muligt både at inddrage sig selv i værtsrollen og

ytre personlige holdninger og meninger samt at efterleve public service-kravene.

I de public service-kontrakter, de to institutioner har indgået med Kulturstyrelsen,

fremgår de specifikke punkter, som institutionerne af staten er blevet pålagt at følge,

og i de to institutioners public service-redegørelser kan man læse, hvordan disse

punkter konkret implementeres i DR og Radio24syvs samlede programudbud. Heri

fremgår det også tydeligt, at vores analyse af værternes forståelse af public service på

henholdsvis P1 Morgen og 24syv Morgen er i tråd med de konkrete krav, de to public

service-institutioner samlet set er blevet bedt om at implementere i deres programmer.

Dermed forstås det implicit, at staten har accepteret, at 24syv Morgen adskiller sig fra

den traditionelle forståelse af værtsrollen og således vurderer, at det er muligt at efter-

leve §10 i loven, selvom værterne på 24syv Morgen ytre holdninger og inddrager sig

selv i værtsrollen.

Konkret fremgår det af punkt 4 i Radio24syvs public service-redegørelse, at ny-

heds- og aktualitetsredaktionen arbejder ud fra principperne om ”[…] væsentlighed,

saglighed og alsidighed, og radioudsendelser skal desuden være upartiske […]”. I

punkt 5 står der til gengæld, at Radio24syvs værter indtager holdninger, hvilket uom-

tvisteligt er paradoksalt, hvis man skal fremstå upartisk. Radio24syv argumenterer

med, at deres værter er rekrutteret bredt i det værdipolitiske spektrum og derfor fast-

holder en samlet upartiskhed i sendefladen. Dette er meget muligt, men derfor er det

stadig problematisk ud fra §10 i loven, hvor der helt præcist står, at ”[...] informati-

onsformidlingen skal lægge vægt på saglighed og upartiskhed [...]” (Slots- og Kultur-

styrelsen, 2002 ¶ Kapitel 3 – Public Service-virksomhed ), at programmet 24syv

Morgens værter afholder sig så langt fra den traditionelle forståelse af, hvad det vil

sige at være objektiv. Dette skyldes, at denne norm netop er opstået og stadig indtager

en stor rolle i journalistikken for netop at efterleve upartiskhed, hvilket unægtelig er

problematisk, når man samtidig inddrager sine egne holdninger. Modsat står P1 Mor-


81 af 120

gens værter som fortalere for en direkte efterlevelse af public service-kravet i §10,

hvor de i værtsrollen fralægger sig egne overbevisninger, meninger og holdninger og

derved stræber efter at agere fuldstændigt efter kravene i §10. At der opstår et generelt

problem i forhold til at bedrive public service-journalistik, når man i værtsrollen giver

udtryk for ikke at være upartisk, vidner en række aktuelle sager om.

Blandt andet udtrykte ombudsmanden kritik af værterne på DR’s morgenprogram

P3, da de ikke forholdte sig upartiske i den såkaldte ”Frikadellesag”, hvor han kon-

kluderede, at DR’s værter ikke må tilkendegive deres eget politiske ståsted, når de

samtidig skal efterleve public service-kravet. DR har også korrigeret sig selv og be-

klaget, at værten på P1 kom til at indtage en ikke-neutral rolle og tilkendegav sin poli-

tiske holdninger under en reportage af teltindkvartering af flygtninge på Thy (Jørgen-

sen, 2016). Dette understøtter blot, at DR har en forståelse af, at de skal agere neutrale

i rollen som vært. I denne sammenhæng kan det virke påfaldende, at hele Ra-

dio24syvs fundament er bygget på, at deres værter ikke skal forholde sig neutrale og

upartiske, men at de ikke modtager samme kritik for deres måde at bedrive public

service-journalistik, da det som sådan ikke indordner sig efter de krav, der er lovmæs-

sigt forankret i §10. Dette kan skyldes, at Radio24syv fra politisk side er etableret

netop med henblik på at differentiere sig fra DR og fungere som supplement til det

traditionelle public service-udbud. Når det samtidig er en del af institutionens selvfor-

ståelse samt accepteret af staten igennem public service-kontrakten, kan man derfor

ikke kritisere 24syv Morgens værter for at agere, som de gør. Til gengæld kan man

stille spørgsmålstegn ved om den måde, de forholder sig subjektivt til de emner, der

er på dagsordenen, overhovedet er forenelige med de lovmæssige public service-krav.

5.2 Tema 2: Kildetyper Følgende del af analysen handler om kilderne på P1 Morgen og 24syv Morgen. Den

omhandler både hvilke kildetyper, de to radioprogrammer har gjort brug af i den ko-

dede uge 40, hvordan fordelingen af kilder er på køn, og hvordan lytternes benyttes

som kilder (lytterinddragelse). Analysen er delt op i to afsnit: Kildetyper og lytterind-

dragelse. I analysen vil vi gennemgå resultaterne fra vores kodning i forhold til pro-

grammernes kilder og dels sammenholde det med, hvordan henholdsvis Krogsgaard

og Falkentoft fra P1 Morgen samt Cancel fra 24syv Morgen forholder sig til anven-

delse af kilder, og dels med projektets teoretiske grundlag.


82 af 120

5.2.1 Hvilke kilder bliver brugt?

Figur 2: Fordelingen af kildetyper på P1 Morgen

Som det fremgår af Figur 2, registrerede vi på P1 Morgen, at der i løbet af uge 40

blev anvendt ekspertkilder i 64 tilfælde, erfaringskilder i 29 tilfælde og partskilder i

67 tilfælde. I alt registrerede vi altså 164 kilder. Det var kun i fire tilfælde, at kilden

ikke passede ind i de øvrige kategorier. Det er så få, at det ikke danner belæg for yder-

ligere kommentarer. Ekspert- og partskilder bliver altså brugt næsten lige meget, dog

fylder partskilder marginalt mere end ekspertkilderne. Erfaringskilderne, der typisk

anvendes for at få en mere personlig vinkel på et emne, udgør kun 18 procent af det

samlede antal kilder.

De interviewede værter fra P1 bruger begge forskeren som eksempel, når de bliver

spurgt ind til deres tanker om kilder. Krogsgaard fremhæver, at de finder det fordelag-

tigt at bruge ekspertkilder:

”Der er jo forskellige kategorier af kilder. Der er den gode ekspert, som er velformu-

leret og klar og letforståelig og meget pædagogisk i sin måde at forklare på. Det kan

vi jo selvfølgelig godt lide.” (bilag 1: 7).

Falkentoft nævner også først forskeren som eksempel ved spørgsmålet, hvordan han

forholder sig til sin rolle som journalist (bilag 2: 6-7). Så på trods af, at partskilder

anvendes en smule mere end ekspertkilder, indikerer udtalelserne, at de finder ek-

spertkilden meget væsentlig og relevant for den type journalistik, de laver på P1 Mor-

gen.

64; 39%

29; 18%

67; 41%

4; 2%

Ekspertkilde

Erfaringskilde

Partskilde

Andet


83 af 120

Erfaringskilderne er som skrevet repræsenteret færrest i kildeuniverset. Dette kan

skyldes mange ting. Det kan skyldes den målgruppe, som P1 prøver at gøre tilfredse:

”Det er folk, der er meget, meget nyhedsinteresserede. Det er folk, der er meget sub-

stansorienterede. Det er folk, der er meget, meget samfundsinteresserede. Så der er

meget no bullshit over det.” (bilag 1: 9).

Krogsgaards påstår, at deres lyttere er meget interesserede i sagens kerne, og at emnet

meget gerne må have en aktuel vinkel med samfundsmæssig substans. Krogsgaard

siger senere i interviewet, at målgruppen ikke er interesseret i ”hygge-nygge-snak”

(ibid.: 8). Sammenlagt tyder de to citater på, at deres målgruppe mest af alt er interes-

seret i det, en ekspert- eller partskilde kan videreformidle af fakta eller holdninger,

fremfor dét erfaringskilden bidrager med, da denne udelukkende kan udtale sig på sit

eget individs vegne, og altså ikke har legitimitet til at udtale sig om generelle sam-

fundsmæssige tendenser. Desuden tyder det på, at erfaringskilden sjældent er første-

valget, men derimod optræder som en form for supplerende kilde:

”Lad os tage igen eksemplet med en forskningshistorie, der ville det jo være mest na-

turligt at gå til den forsker, der ligesom er fremkommet med ny viden. Sekundært

kunne det være dem, der bliver berørt af denne her nye viden.” (bilag 2: 7).

Altså vil første valg af kilde være det fakta-orienterede valg, hvorefter erfarings-

kilden kan benyttes til at belyse konsekvenserne af den nye viden. Hvis indslaget for

eksempel kun har én kilde, vil det få den naturlige konsekvens, at erfaringskilden ikke

bliver hørt i sådan et tilfælde.

Det kan dog sagtens have andre årsager. Det kan blandt andet have med noget så

banalt at gøre, at det blot er sværere at finde frem til erfaringskilder, da det typisk vil

være privatpersoner, der oplever konsekvensen af det givne emne.

Forholdet mellem både at få fakta og holdninger på bordet er meget i balance på

P1 Morgen, og det vidner om, at public service-elementerne om at være oplysende og

debatskabende er udfyldt fyldestgørende.

Anvendelsen af kilder på Radio24syvs morgenprogram ser anderledes ud i forhold

P1 Morgen.


84 af 120

Figur 3: Fordelingen af kildetyper på 24syv Morgen

Af Figur 3 fremgår det, at vi i løbet af uge 40 på 24syv Morgen registrerede, at ek-

spertkilder blev anvendt i 23 tilfælde, erfaringskilder i 18 tilfælde og partskilder i 76

tilfælde. I alt registrerede vi 117 kilder. Modsat P1 er det ikke ekspert- og partskilder,

der næsten er ligeligt repræsenteret, her er det derimod ekspert- og erfaringskilder, der

benyttes nogenlunde ligeligt. Til gengæld er der en klar overvægt af partskilder, der

udgør 65 procent af det samlede antal kilder. Så modsat P1 Morgen er der tale om en

overrepræsentation af én bestemt type af kilder.

Det er for det første påfaldende, at 24syv Morgen har så få erfaringskilder. I inter-

viewet lægger Cancel vægt på - dog i forbindelse med, at 24syv Morgen ikke har så

mange udlandsnyheder - at de på 24syv Morgen “[...] godt [kan] lide at snakke med

de folk, det handler om […]” (bilag 3: 15). I Journalistens undersøgelse (Bruun-

Hansen, 2015), som vi er blevet inspirerede af i vores egen undersøgelse, peger 24syv

Morgen-værten Kaare Svejstrup også på, at 24syv Morgen vil bringe historier, som er

nærværende for lytterne (ibid.).

Ifølge teorien kommer denne nærværenhed blandt andet fra erfaringskilder jævn-

før afsnit 3.2.3.1. Kaare Svejstrup forklarer yderligere, at “[...] hvis vi skulle have ek-

spertkilder på alle de historier, vi bringer i løbet af en morgen, så ville der ikke være

plads til de mennesker, som det hele egentlig handler om [...]” (ibid.), underforstået

erfaringskilder (og eventuelt partskilder). Alt i alt kolliderer dette med, at kun 15 pro-

cent af kilderne i uge 40 var erfaringskilder.

Cancel har den samme holdning til ekspertkilder, som Kaare Svejstrup har i Jour-

nalistens undersøgelse: At de ikke skal prioriteres særlig højt:

23; 20%

18; 15% 76; 65%

0; 0%

Ekspertkilde

Erfaringskilde

Partskilde

Andet


85 af 120

”De dårligste journalistpraktikanter er dem, der ligesom kun kan tænke på at ringe til

en ekspert. Der er nogle, der kommer med den indstilling, og de har det ikke sjovt her

på Radio24syv, for det gider vi ikke.” (bilag 3: 11).

Cancels udtalelse indikerer, at ekspertkilder er det mindst kreative valg, og at man på

Radio24syv ikke kun vil bruge ekspertkilder som hovedkilder. Er eksperten den første

kilde, man kan forestille sig at ringe til, passer man ikke ind på Radio24syv.

Generelt i interviewet italesætter Cancel ofte vigtigheden af at lave radio, der bety-

der noget, og som giver folk noget at tænke over, og på redaktionsmøderne taler de tit

om: ”[...] at vi skal lave historier, der får hovederne til at eksplodere på vores lytte-

re.” (ibid.: 9). Det kan være en del af forklaringen på, at partskilder fylder så meget på

24syv Morgen sammenlignet med P1 Morgen. Partskilder – meningsdannere, politi-

kere og Ngo’er – kan være med til at udfordre lytternes holdning, hvilket virker til at

være et afgørende succeskriterium på 24syv Morgen. Cancel fremhæver eksempelvis,

at han synes, det er positivt, når lytternes holdninger, der kommer ind via sms, ændrer

sig i takt med de kilder og holdninger, der præsenteres i løbet af en dag (ibid.). Cancel

er selv opmærksom på, at de er forskellige fra P1 Morgen, hvad angår anvendelsen af

ekspertkilder:

”[...] men de [P1 Morgen] har jo mange interviews, hvor det en person, der forklarer

om, hvordan verden ser ud, og de bliver automatisk lidt kedeligere, fordi de som per-

son skal jo ikke udfordres. Det er netop et talerør. Det er enormt kedeligt at lave som

vært også, de der ”Nå, men hvad så?” og ”Hvem er ham den nye franske præsident-

kandidat?” (ibid.: 10).

Netop det, at noget er kedeligt – andre ville sige faktuelt – er noget, der ikke driver

værket inde på 24syv Morgen. Deres historier – og dermed de afledte kilder – vælges

typisk ud fra, hvad værterne selv tænder på at lave og finder relevante for deres lyttere

(ibid.: 7). Man kan argumentere for, at når 24syv Morgen så bevidst fravælger de hi-

storier og vinkler, de finder kedelige og ukritiske, kan det skabe konflikt med public

service-kravene og objektivitets-normen, da det kan have afgørende betydning for,

hvordan 24syv Morgen fremstiller virkeligheden overfor lytterne. Cancel mener ikke

umiddelbart, at dette er problematisk, da han mener, at man godt kan referere virke-

ligheden på en holdningsbåret facon:


86 af 120

”Det [at referere virkeligheden så objektivt som muligt], synes jeg, jo er vigtigt. Det

synes jeg da, det er. Men det skal jo heller ikke være kedeligt. Det skal ikke være så

objektivt, at det er kedeligt. Man kan vel egentlig godt referere virkeligheden objek-

tivt samtidig med, at du giver udtryk for en holdning?” (ibid.: 9).

Her svarer Cancel på, hvor vigtigt han synes, det er at agere talerør for de forskellige

parter i en sag. Cancel mener, at man sagtens kan belyse en sag sagligt og substantielt

baseret på holdninger. Det både kritiseres og bakkes op ud fra et teoretisk synspunkt,

hvilket uddybes herunder. Han siger:

”Altså, jeg forstår det jo ikke i den gammeldags forstand, med at man som journalist

skal være objektiv. Sådan forstår jeg det ikke. Men jeg forstår det på den måde, at jeg

skylder, at når vi behandler et emne, så skal jeg sørge for at vælge kilderne, så de og-

så repræsentere det synspunkt, der måske ikke falder mig først ind.” (ibid.: 5).

Her påpeger han, at han ikke opfatter sig selv som objektiv i ”gammeldags forstand”,

og at han mener, at man godt kan belyse et emne sagligt, så længe de kilder, man in-

terviewer, repræsenterer flere forskellige synspunkter. Egentlig er denne måde at se

sig selv i forhold til objektivitet meget realistisk. Jævnfør teorien om objektivitet er

der i forvejen bred enighed om, at journalistisk objektivitet i praksis ikke er muligt, da

journalistikkens eget subjekt aldrig helt kan fjernes helt i forhold til de journalistiske

produktioner. Desuden kritiserer flere det at sigte efter at bedrive objektiv journalistik

efter normen som værende uengagerende for journalisten. Så ved at anerkende, at der

er emner, han som vært og journalist finder mere interessant at arbejde med end an-

det, er han bevidst om sit eget subjekt i forhold til historieudvælgelse. At han samtidig

anerkender, at han selv har en holdning til det udvalgte stof, gør han dermed også en

dyd ud af at lade personer med den modsatte holdning komme til orde, og at man lige-

frem ”skylder” emnet, at man sørger for at forskellige synspunkter bliver repræsente-

ret.

Når 24syv Morgens programmer er så kraftigt båret af partskilder og holdninger, at

det potentielt går på kompromis med public service-kravet om, at informationsformid-

lingen skal være saglig og upartisk, opstår der imidlertid et problem. Den lave repræ-

sentation af ekspertkilder gør netop, at emner sjældent bliver belyst eller forklaret fra

kilder, der ikke har interesse i at fremhæver specifikke dele af et emne for at fremme

sin egen agenda. Man kan formode, at lytteren typisk vil danne sin holdning på bag-


87 af 120

grund af den partskilde med de mest overbevisende argumenter og retorik, fremfor

hvad fakta egentlig viser. Et af kriterierne for, hvad en public service-institution netop

skal indeholde, er at holde sig til fakta, når en historie skal fortælles. Det vil ikke være

fair at konkludere, at 24syv Morgen afviger fra dette krav, da vi ikke ud fra vores

kodning kan udlede, i hvilken grad de selv præsenterer fakta, inden de forhører sig

hos eksempelvis diverse partskilder. Det tyder dog på, at de gennem deres kildevalg

ikke nødvendigvis lever op til dette public service-krav.

5.2.2 Repræsentation i forhold til kildevalg

I dette afsnit præsenteres og analyseres P1 Morgens og 24syv Morgens repræsentation

i forhold til kildevalg, nærmere betegnet antallet af kilder pr. indslag. Dette er interes-

sant, da det må formodes, at der kun kan fremstilles flere sider af en sag - et krav, som

både objektivitetsnormen og public service fordrer – hvis indslag har mere end én en-

kelt kilde.

Værterne fra begge kanaler fremhæver, at det er vigtigt at lade flere synspunkter på

et givent emne komme til orde. Spørgsmålet er så: Hvilket program er mest nuance-

ret? Vi har ikke kodet, om eksempelvis flere politiske holdninger præsenteres for lyt-

terne, men vi har til gengæld kunnet se, hvor mange kilder, morgenprogrammer i

gennemsnit interviewer pr. indslag, hvilket kan indikere, hvor ofte flere forskellige

synspunkter præsenteres.

Figur 4: Gennemsnit antal kilder pr. program på henholdsvis P1 Morgen og 24syv Morgen

På Figur 4 ses det, at i gennemsnit giver P1 Morgen 1,73 kilder taletid pr. indslag,

og 24syv Morgen giver 1,92 kilder taletid pr. indslag. Tallene er meget tæt på hinan-

Gennemsnit antal kilder pr. program P1 1,73 24syv 1,92

1,60

1,65

1,70

1,75

1,80

1,85

1,90

1,95


88 af 120

den, men 24syv er en smule bedre end P1 Morgen til at lade flere forskellige kilder

komme til orde.

Det er værd at bemærke, at selvom tallet for på P1 Morgen og 24syv Morgen er

tættere på 2 end 1, er tallet stadig mindre end 2. Det vil sige, at begge programmer har

indslag, hvor kun én kilde kommer til ordre – sandsynligvis flere, da vi har kodet ind-

slag, hvor der er blevet brugt helt op imod 9 kilder, der må trække gennemsnittet op.

Man kan argumentere for, at det ikke er særligt alsidigt og nuanceret kun at bruge én

kilde, hvilket public service bør være.

5.2.2.1 Køn og kilder

Public service-udbuddet skal være mangfoldigt for at afspejle den danske sociodemo-

grafi. Da den danske befolkning består af cirka lige mange mænd og kvinder, bør me-

dieindholdet på P1 Morgen og 24syv Morgen repræsentere kønnene ligeligt i forhold

til at repræsentere befolkningen bedst muligt. Derfor er følgende afsnit en kort rede-

gørelse og analyse af den kønsmæssige fordeling af kilder på de to radioprogrammer.

I de danske dagblade har fordelingen af kilder på køn længe været et problem (Skov-

bjerg & Jørgensen, 2006: 23). Den skæve fordeling gør sig også gældende for P1

Morgen og 24syv Morgen.

Figur 5: Kildernes kønsfordeling på henholdsvis P1 Morgen og 24syv Morgen

Figur 5 visualiserer kildernes kønsfordeling i de to morgenprogrammer. På P1

Morgen blev 106 mænd og 58 kvinder interviewet i løbet af uge 40, og på 24syv

Morgen var der tale om 82 mænd og 33 kvinder. Som det fremgår af cirkeldiagram-

met i Figur 5 er det tydeligt at se, at begge radioprogrammer er langt fra at repræsen-

P1, 65%

P1, 35%

24syv, 71%

24syv, 29% Procent Mænd

Procent Kvinder


89 af 120

tere kønnene ligeligt, dog står det værst til på 24syv Morgen, hvor mænd udgør hele

71 procent af kildeuniversitet. Det er altså under hver tredje kilde, der er en kvinde på

24syv Morgen. Dog går det ikke væsentlig bedre på P1 Morgen, hvor lidt mere end

hver tredje kilde er en kvinde. Det er dog værd at bemærke, at begge programmer er

bedre til at repræsentere de kvindelige kilder, end de danske dagblade generelt er det

jævnfør afsnit 3.2.3.1.

Hverken Krogsgaard eller Falkentoft forholder sig til køn, når vi spørger ind til de-

res tanker om at udvælge kilder. De forholder sig til gengæld til, hvilken type kilde de

finder det mest relevant at tale med. På P1 Morgen er tanken, at de ikke skal genbruge

kilder, men i praksis kan lytterne godt opleve, at det er de samme kilder, P1 Morgen

ofte ringer til:

”Vi kan også godt lide, at det ikke er den samme hver gang, selvom nogle måske vil

sige, at ”det er sateme ikke til at høre, for I bruger jo de samme hele tiden”. Og det

kan godt være, men vi har en bevidsthed om, at vi bør prøve at finde nogle nye navne

indimellem.” (bilag 1: 7).

Så på trods af, at P1 Morgen forsøger at inddrage nye navne, er der også mange

gengangere. Det kan være med til at forklare, at der ikke er flere kvinder, da mænd

traditionelt set har været mere frembrusende på arbejdsmarkedet, og derfor har der

traditionelt set været flere mandlige eksperter og parter.

Cancel forholder sig lidt mere konkret til køn og kilder end P1 Morgen-værterne,

men han bliver også spurgt direkte ind til det. På 24syv Morgen tænker man ikke over

kildernes køn, medmindre det kun er mænd, der er blevet interviewet i løbet af en hel

dag, men ellers oplever han, at de er meget gode til repræsentere begge køn i deres

programmer (bilag 3: 14). Det er ikke muligt for os at skyde denne påstand helt i jor-

den, da vi kun har kodet uge 40, men vores kodning tyder på, at 24syv Morgen ikke er

særlig gode til at give ordet til mænd og kvinder ligeligt, selvom Cancel er af en an-

den opfattelse. Han anerkender dog også, at de har flere mænd end kvinder i radioen:

”Men jeg vil også sige, at jeg også synes, at den er rigtig nok, den der. Jeg synes, og-

så det er nemmere at få mænd til at stille op, end der er at få kvinder til at stille op.

Det synes jeg faktisk, at det er.” (ibid.: 14).


90 af 120

Om det er rigtigt, at kvinder er mindre tilbøjelige til at deltage i radioprogrammer, kan

vi indenfor dette projekts undersøgelse ikke udtale os om. Cancels udtalelse tyder dog

på, at han mener, at årsagen til den større repræsentation af mandlige kilder er, at

kvinderne selv er uvillige til at stille op. Derved fralægger han sig til en vis grad an-

svaret for, at kønsfordelingen er skæv.

5.2.3 Delkonklusion

I første del af analysen af kildetyper har vi analyseret P1 Morgen og 24syv Mor-

gens kildevalg. Kildevalget er interessant, idet det til en vis grad afspejler program-

mernes alsidighed og mangfoldighed – aspekter, som er essentielle i public service-

journalistikken. Hos P1 Morgen var parts- og ekspertkilderne i stort overtal i uge 40

med henholdsvis 41 og 29 procent, og de interviewede P1 Morgen-værter bruger beg-

ge en ekspertkilde som eksempel, når de skal forklare deres kildevalg. Det tyder på, at

i hvert fald ekspertkilden er et bevidst foretrukket valg, som endvidere virker til at

have en særlig status hos P1 Morgen. Ud fra værternes udtalelser kan det ligeledes

tyde på, at det er bevidst, at erfaringskilderne er underrepræsenterede: Det handler

om, hvad lytterne vil have. I 24syv morgen udgjorde ekspertkilderne kun 20 procent,

mens partskilderne var den mest anvendte kildetype med hele 65 procent. Erfarings-

kilder udgjorde kun 15 procent. Ubalancen i kildetyperne er påfaldende og kunne tyde

på, at holdninger og meninger er særligt fremtrædende i 24syv Morgen, hvilket dels

hænger godt sammen med Radio24syvs overordnede koncept, dels passer til 24syv

Morgen-værten Cancels syn på, at ekspertkilder er et kedeligt og ikke særlig kreativt

valg. Ligeledes går det i spænd med værtens generelle syn på objektivitet, som blev

analyseret i foregående afsnit. Problemet med overrepræsentationen af partskilder i

24syv Morgen kan dog være, at det muligvis går ud over public service-kravet om

saglig og upartisk informationsformidling, når en sag mestendels bliver belyst gen-

nem kilder, der har en part heri. Desuden er det påfaldende, at der kun er så få erfa-

ringskilder med, når flere 24syv Morgen-værter peger på vigtigheden af at have dem

med.

Begge radioprogrammer har lidt færre end to kilder med pr. indslag og herved flere

indslag, hvor der kun er blevet brugt en enkelt kilde, hvilket ikke ligefrem vidner om

nuance og alsidighed, som public service ellers fordrer. Desuden er kvinder væsentligt

mindre repræsenterede end mænd, men det er et generelt problem i de danske medier


91 af 120

(om ikke andet i de danske dagblade), hvorfor P1 Morgen og 24syv Morgen forment-

lig ubevidst blot følger denne tendens. Hvorvidt ansvaret for den skæve kønsfordeling

ligger hos netop disse to radioprogrammer eller hos de danske medier generelt er altså

svært at specificere.

5.2.4 Lytterinddragelse

Efter kodningen af morgenprogrammerne i uge 40 på Radio24syv og P1 stod det

klart, at inddragelse af lytterne var en af de store forskelle mellem de to. Blandt andet

derfor har vi valgt dette som et specifikt analysepunkt. I det følgende afsnit vil der

blive redegjort for vores resultater fra kodningen i forhold til lytterinddragelse og ef-

terfølgende analyseret herpå.

Hvor de i 24syv Morgen i alt inddrog lytterne 19 gange – 18 gange via SMS, én

gang via telefon – i hvad der svarer til 19 minutter og 48 sekunder, gjorde de hos P1

Morgen ikke brug af lytterne en eneste gang.

I forhold til Radio24syv går resultaterne fra kodningen godt i spænd med, at lytter-

inddragelse udlægges som en væsentlig del af både radiokanalens overordnede kon-

cept og som et vigtigt element i 24syv Morgen jævnfør afsnit 2.1.4 og 2.4.3. Det må

siges, at programmet på dette punkt lever op til konceptet.

Det er ikke på samme måde muligt at vurdere, hvorvidt P1 Morgen lever op til

kravet om lytterinddragelse, i og med at der ikke er nedskrevet et eksplicit krav herom

i DR’s public service-redegørelse eller kontrakt. Da der heller ikke er lavet en specifik

beskrivelse af, hvad P1 Morgen skal indeholde, eller hvad konceptet med programmet

er – bortset fra, at kernen er “Perspektiv, debat og stærk journalistik fokus […]” (P1

Morgen, u.å. ¶ Om P1 Morgen) – er det ikke muligt at vurdere på baggrund af en så-

dan. Generelt er det påfaldende, at DR ikke har særskilte beskrivelser af deres radio-

programmer, som Radio24syv har det. Herved har de selvfølgelig mere frihed til at

bygge programmet op, som de vil, men det kan komme til at virke som et smuthul,

eksempelvis i forhold til at undgå at inddrage lytterne. De kan nemlig ikke kritiseres

for ikke at leve op til programkonceptet, når der ikke findes noget programkoncept.

Det, som lytterinddragelse på P1 Morgen alligevel kan vurderes ud fra, er, at DR

skaber mere plads til det og generelt virker positivt stemt jævnfør afsnit 3.2.3.2. Der-

for kan det også virke besynderligt, at det på ingen måde indgår i P1 Morgen.


92 af 120

Hvis lytterinteraktion opfylder et behov hos lytterne for selskab, personlig interak-

tion og involvering (Rubin & Step, 2010 637f) (ibid.: 641ff) får lytterne i højere grad

opfyldt disse behov ved at høre 24syv Morgen end ved at høre P1 Morgen. Spørgsmå-

let er dog, om det er alle lyttere, der efterspørger disse aspekter, når de tænder for ra-

dioen, eller om det er en særlig målgruppe – 24syv Morgens målgruppe.

Krogsgaard fra P1 Morgen hævder i den forbindelse, at det det er et spørgsmål om

at tilbyde radio til forskellige mennesker, og at målgruppen hos P1 Morgen ikke øn-

sker lytterinddragelse. I vores interview med hende siger hun, at:

”Det er et spørgsmål om at lave forskellige slags produkter til forskellige slags men-

nesker. Der er nogle, der ikke gider at tænde for deres radio og høre, hvad hr. og fru

Hansen mener om noget som helst, og der er andre, der synes, at det er skønt. Og der-

for skal der være forskellige tilbud.” (bilag 1: 5).

Den påstand bakker Falkentoft op. I interviewet påstår han, at “[...] vores [P1 Mor-

gens] kernelytter vil mene, at det er irrelevant at inddrage lytterne. For hvad skal de

bruge lytternes mening til?” (bilag 2: 9). Dog forklarer han, at de alligevel enkelte

gange inddrager lyttere, der har skrevet på P1 Morgens facebookside eller sendt en

mail til programmet. Det gør de dog kun, hvis de føler, det ”[… ] giver mening […]”

(ibid.) eller hvis det ”[…] tilfører noget […]” (ibid.) til programmet.

At P1 Morgen og 24syv Morgen appellerer til forskellige målgrupper bakkes op af

Gallups lyttertal. Selvom P1 Morgen har væsentlig flere lyttere end 24syv Morgen,

har sidstnævnte bedre fat i den yngre målgruppe. I Journalistens undersøgelse foreslår

Blach-Ørsten netop, at lytterinddragelse i højere grad fanger de unge lyttere. (Bruun-

Hansen, 2015).

Det er ikke kun på P1 Morgen, at de tager højde for deres lytteres behov. Hos

24syv Morgen lytter de også til lytterne, men på en måde, der er mere lige til, og i

meget højere grad. Eksempelvis kan det udledes ud fra vores interview med 24syv

Morgen-værten Cancel, at nyhedshistoriers popularitet ofte bliver målt ud fra, hvor

mange lyttere, der responderer på dem via SMS. Det er blandt andet derfor, at 24syv

Morgen har mindre udlandsstof end andre kanaler:

”Det er sjældent, at de der udlandshistorier driver særlig meget på SMS’en, det er vel

et meget godt parameter for, at det heller ikke er noget, der tænder folk vildt meget.”

(bilag 3: 15).


93 af 120

Til en vis grad er det altså lytterne, der aktivt bestemmer, hvilke nyhedshistorier der

skal indgå i 24syv Morgen. Faktisk bliver mange af 24syv Morgens indslag til ud fra

lytternes SMS-spørgsmål. Ifølge Cancel er det en måde at debattere med lytterne på

(ibid.: 5), og det er netop et af aspekterne ved lytterinddragelse. Det kan anses som en

måde at skabe debat blandt borgerne i samfundet – og det er noget af det, som public

service-journalistik qua lovgivningen herom blandt andet skal være med til. Ud fra

denne tese må 24syv Morgen i højere grad være med til at skabe debat end P1 Mor-

gen. Denne tese forklarer dog ikke noget, som vi på baggrund af vores kodning samt

teori klart kan be- eller afkræfte, da det må være op til fortolkning, hvorvidt radioen

kun skal lægge op til debat, eller om debatten også skal foregå i radioen. Eksempelvis

mener Krogsgaard ikke, at lytterinddragelse er lig med at skabe debat i samfundet:

“Man kan jo sagtens formidle viden uden at inddrage. Der er mange forskellige må-

der at gøre det på, og vi har valgt en anden måde at gøre det på end de eksempelvis

har på 24syv, hvor de har meget lytterinddragelse [...]. De [lytterne] kan gå ud i ver-

den, på deres arbejde, i deres by og hvor de bor, og deltage aktivt i samfundet.” (bi-

lag 1: 5).

Det, der altså kan konkluderes ud fra vores kodning, interviews og analyse er, at

24syv Morgen og P1 Morgen har helt forskellige måder at anskue og inddrage – eller

ikke inddrage – lytterne på. Synet på lytterne afspejler formentlig den rolle, som man

mener at indtage som journalist: Er man blot referent, der skal formidle væsentlig in-

formation til lytterne, således at de bliver i stand til at deltage i demokratiet, eller for-

søger man snarere at skabe en debat samt forum for debatten på én gang? I sidstnævn-

te er borgeren – i dette tilfælde lytteren – en væsentlig del af medieindholdet og ud-

formningen heraf. De forskellige syn på lyttere sammenholdt med de forskellige rol-

ler, radioværterne indtager jævnfør afsnit 4.1.2, hænger altså godt sammen.

Et tredje aspekt i forhold til lytterinddragelse er, om det reelt kompromitterer det at

bedrive objektiv journalistik. Hvis lytterne føler sig involverede samtidig med, at de

føler, at de har et godt kendskab – eller næsten et personligt forhold – til værten, har

værten langt nemmere ved at influere lytternes holdninger og adfærd beskrevet i af-

snit 3.2.3.2. Ud fra denne teori må 24syv Morgen-værterne have lettere ved at påvir-

ke, hvad lytterne mener og gør, end P1 Morgen-værterne, idet de både inddrager sig

selv i væsentlig større grad jævnfør afsnit 5.1.1.1 samt bruger lytterne aktivt. Hvis

man har lettere ved at influere lytterne, må det være så meget vigtigere, at den til-


94 af 120

stræbte objektivitet er i centrum. Det er muligt, at Cancel har et andet syn på objekti-

vitet, end P1 Morgen-værterne har, men selvom han ”[…] sørger for at have alle par-

ter med [...]” (bilag 3: 9) og ofte vælger kilder med synspunkter, der er forskellige fra

sine egne (ibid.: 5f), ser han ikke noget problem i også at udtrykke holdninger (ibid.:

9) – og det er netop disse holdninger, han vil have lettere ved at pådutte lytterne, fordi

de føler, at de har et mere nært forhold til ham, end lytterne på P1 Morgen føler, de

har til P1 Morgen-værterne. Selvom Cancel ikke bevidst forsøger at påvirke lytterne,

er der altså vis risiko for, at det sker.

Et punkt, der yderligere springer i øjnene i forbindelse med vores kodning af lytter-

inddragelse, er, at det stort set kun er mænd, der ringer og skriver ind til 24syv Mor-

gen.

Figur 6: Lytternes kønsfordeling på 24syv Morgen

Af Figur 6 fremgår det, at 58 procent af dem, der på den ene eller anden måde del-

tog i udsendelserne i uge 40, var mænd. De resterende 42 procent var ikke angivet ved

køn. Der er altså en mulighed for, at ikke en eneste af de inddragede lyttere var kvin-

der. Det er dog ikke sikkert, at dette er 24syv Morgens skyld eller som sådan har no-

get med radioprogrammet at gøre. Det kan være, at det at deltage aktivt og live gen-

nem radioen som medie appellerer mere til mænd, end det gør til kvinder. Der findes

dog ikke noget teori herpå, og derfor er det svært at konkludere. Cancel er af dén op-

fattelse og siger, som tidligere nævnt, at han synes, det er nemmere at få mænd end

kvinder til at stille op i radioen (ibid.: 14). Han har selvfølgelig også noget at skulle

forsvare, i og med at der ikke var en eneste (kønsangivet) kvindelig lytter med i pro-

grammerne i den kodede uge. Alligevel kunne det dog tyde på, at det faktisk er svære-

11; 58% 0; 0% 8; 42%

Mand

Kvinde

Ikke angivet


95 af 120

re, men det er op til diskussion – en diskussion, vi i det følgende diskussionsafsnit vil

berøre.

5.2.5 Delkonklusion

I anden del af analysen af kildetyper har vi analyseret P1 Morgen og 24syv Morgens

syn på og brug af lytterne. Analysen af lytterinddragelse er en del af analysen af kil-

detyper, idet de inddragede lyttere kan anskues som en form for kilder. Lytterinddra-

gelsen er interessant, idet den – ligesom det generelle kildevalg – kan fortælle noget

om programmernes alsidighed og mangfoldighed, men også hænger stærkt sammen

med radioprogrammernes koncepter. Som element har lytterinddragelse både positive

og negative konsekvenser.

Hvor inddragelse af lyttere er et væsentlig element i 24syv Morgen – hvilket både

fremgår af konceptbeskrivelse og public service-redegørelse samt vores egen kodning

– bruger P1 Morgen overhovedet ikke lytterinddragelse. Det er bemærkelsesværdigt, i

og med at DR som helhed vil satse mere på dette, men en af grundene kan være, at de

ikke mener, at deres lidt ældre målgruppe vil finde det interessant. 24syv Morgen

bruger derimod både lytterne, når historierne skal findes, og når de senere skal debat-

teres i programmet. Yderligere bliver lytternes feedback et parameter for, hvilke hi-

storier der fremover skal fokuseres på. Alt i alt kan det konkluderes, at P1 Morgen og

24syv Morgen har vidt forskellige måder både at forstå og benytte lytterne på – en

forståelse, der hænger sammen med de roller, de selv mener at indtage som journali-

ster jævnfør tidligere analyseafsnit. Et interessant aspekt i forhold til lytterinddragelse

er, at det både kan have positive effekter i form af, at lytterne føler sig involverede og

hørt, men at der også kan være den negative konsekvens, at radioværten får alt for stor

mulighed for at påvirke lytternes holdninger. Om dette sker på 24syv Morgen er ikke

muligt at bedømme i dette projekt, men der er uden tvivl en risiko herfor.

5.2.6 Temadiskussion

I dette afsnit vil vi diskutere spørgsmål, der er dukket op i forbindelse med analy-

sen af kildetyper og lytterinddragelse på P1 Morgen og 24syv Morgen, og som er re-

levante i forhold til at nærme os en besvarelse af vores problemformulering. Først vil

vi diskutere, hvorvidt det at deltage aktivt igennem radioen appellerer mere til mand-

lige end kvindelige lyttere og i forlængelse heraf, hvorvidt lytterinddragelse overho-


96 af 120

vedet kan siges at harmonere med public service. Under dette vil vi diskutere, hvor-

vidt radioen skal agere platform for debat, eller om den blot skal lægge op til debat.

Herefter vil vi vende, om fordelingen af kildetyper i de to radioprogrammer kan siges

at være forenelig med public service-principperne og objektivitetsbegrebet. Slutteligt

vil vi kort diskutere, om public service i Danmark kan anskues som én samlet institu-

tion, eller om hvert enkelt medie og kanal herunder, for eksempel P1 Morgen og

24syv Morgen, er sine egne public service-institutioner.

24syv Morgen og P1 Morgen er mandsdominerede. I hvert fald når det kommer til

kilder, og i 24syv Morgen også hvad angår lyttere, der inddrages og konverteres til

kilder. Selvom det på sin vis kan siges at afspejle det generelle mediebillede, hvor der

er en klar overrepræsentation af mandlige kilder, kan det først og fremmest ikke

sammenlignes fuldstændigt, da man ikke bare kan sætte lighedstegn mellem kilder og

inddragede lyttere.

For det andet er 24syv Morgen underlagt visse public service-krav, som i højere

grad fordrer en ligelig repræsentation af mænd og kvinder i medieindholdet.

Spørgsmålet er om ansvaret for, at der kun bruges mandlige lyttere, helt og holdent

kan tillægges 24syv Morgen, eller om det er radioen som medie og den måde, der lyt-

terinddrages på, der bare appellerer mere til mænd end kvinder. Mænd hører generelt

lidt mere radio end kvinder, og det er også ofte i mandsdominerede jobs, at det er mu-

ligt både at høre radio og bruge tid på at ringe eller skrive ind (Slots- og Kulturstyrel-

sen, 2014 ¶ Mediernes udvikling i Danmark – Radio) (Dorhmann, 2010). Det gælder

eksempelvis håndværksfagene. Alligevel bør det ikke have så stor en indflydelse, at

det kan retfærdiggøre, at det kun er mænd, der bliver inddraget. Dertil er forskellen

på, hvor meget radio henholdsvis mænd og kvinder hører, ikke stor nok. Til gengæld

kan det diskuteres, om mænd generelt har et større behov for at ytre deres mening i en

debatsammenhæng. Uden en yderligere undersøgelse er det dog ikke muligt at svare

klart på, hvad grundene til det uforholdsmæssige store antal mandlige inddragede lyt-

tere er.

I forlængelse af diskussionen af kønnet på de inddragede lyttere opstår et spørgs-

mål om, hvorvidt lytterinddragelse overhovedet hører til på en public service-

radiokanal. Ud fra et perspektiv om, at public service-journalistik skal lægge op til

debat, vil folkene på 24syv Morgen nok mene, at lytterinddragelse er en væsentlig del

af public service, eftersom 24syv Morgen laver programmer, der tænder noget i folk

eller får deres hoveder til at eksplodere, som Cancel formulerer det. Gennem lytter-


97 af 120

inddragelse vil 24syv Morgens tilhængere formentlig være af den overbevisning, at

lytterne får en god mulighed for at debattere – både med radioværterne og med hinan-

den. Spørgsmålet er, om dette overhovedet er sandt, da det stadig er Cancel og hans

kollegaer, der udvælger, hvilke lyttere, der skal have lov til at komme igennem med

deres holdninger, og som Cancel selv siger, udvælger han ofte de argumenter, der går

imod hans. Der foregår altså en form for vurdering af lytternes svar, og radioværtens

subjekt kommer i fokus, hvilket i nogen grad strider imod den del af public service,

der fordrer upartiskhed og saglighed. Ved desuden at inddrage lytterne på denne må-

de, lægger 24syv Morgen måske nærmere op til, at de, der er uenige, kan skrive ind

og så få lov til at udfordre radioværtens synspunkt, i stedet for at lægge op til åben,

demokratisk debat. Og hører dette egentlig ikke snarere til i et debatprogram end i en

nyheds- og aktualitetsudsendelse? I forlængelse heraf kan det diskuteres, om et aktua-

litets- og nyhedsprogram overhovedet bør agere platform for debat for almindelige

borgere, frem for blot at klæde dem på til at kunne debattere andre steder. Der er net-

op risiko for, at sagligheden forsvinder, når almindelige menneskers vurderinger bli-

ver en del af et aktualitets- og nyhedsprogram. Spørgsmålet er også, om disse vurde-

ringer overhovedet har nogen som helst berettigelse heri.

Der står intet i lovgivningen om, at public service-radio skal inddrage lytterne eller

deres vurderinger, så dét argument kan dermed ikke bruges i denne sammenhæng.

Alligevel er det interessant, at Radio24syv, som netop ser lytterinddragelse som et

væsentligt element og benytter det i mange af deres programmer, er blevet så popu-

lært. Vidner det om, at det er dét, mange mennesker efterspørger, selvom det ikke ek-

splicit er en del af public service? Som vi tidligere har nævnt er det i hvert fald dét,

som mange yngre lyttere er glade for. Så spørgsmålet er, om lytterinddragelse – eller i

hvert fald en eller anden form for brug af lytterne – bør blive en del af et opdateret

public service-begreb. Hvis det er dét, der tiltrækker de unge lyttere, så må det vel

være det, der er fremtiden? At lytterne så skal inddrages på en sådan måde, at der ikke

gås på kompromis med de andre public service-krav, bliver nok den største udfor-

dring.

Sammenholdes inddragelsen af lytterne med 24syv Morgens brug af kilder, opstår

et spørgsmål om, hvorvidt man med en så stor overrepræsentation af partskilder (65

procent jævnfør afsnit 5.2.1) og lytterne som kilder kan give et retvisende billede af

virkeligheden. Har P1 Morgen en bedre balance mellem fakta og holdninger, fordi

deres fordeling mellem ekspert- og partskilder er mere ligelig, og gør overrepræsenta-


98 af 120

tionen af partskilder og lytterinddragelsen på 24syv Morgen, at fakta gemmes eller

helt forsvinder blandt parternes og lytternes holdninger og meninger? Ud fra et kil-

demæssigt perspektiv må ekspertkilder siges at være dem, der kan redegøre for fakta,

mens partskilder mest af alt kan bidrage med holdninger eller vinkler på en given sag.

Det er muligt, at Cancel anser ekspertkilder og den faktuelle fremstilling som “dræ-

bende kedelig” (bilag 3: 15), men ud fra teorien skal objektiv journalistik blandt andet

baseres på fakta, som også skal præsenteres. Herudfra kan det altså diskuteres, om

ikke P1 Morgens kildefordeling harmonerer bedre med objektivitetskravene, fordi de

igennem deres ekspertkilder har vægt på at præsentere fakta og i forlængelse heraf,

om de derved ikke også kan give et mere retvisende billede af virkeligheden. Dog er

spørgsmålet, om 24syv Morgen ikke blot leverer, hvad de er skabt til: At skabe reel

konkurrence om public service på radioområdet, og yderligere om den meningsbårede

journalistik – herunder ikke kun, at værterne har markante holdninger og meninger,

men også at partskilder bliver mere fremtrædende – er fremtiden. Om måden, som

24syv Morgen så forsøger at skabe konkurrence og være anderledes på, er optimal i

forhold til public service-journalistikkens nuværende principper, er diskutabelt.

Cancel prøver at forklare hele Radio24syvs og 24syv Morgens koncept med værter

med holdninger og værdier ud fra et synspunkt om, at der er andre dele af den danske

public service, der laver journalistik på en anden måde end dem, hvorfor de kan anses

som et supplement. Det samme gør værterne på P1 Morgen. Hvis 24syv Morgen fo-

kuserer på nogle dele af public service, P1 Morgen på andre dele og et tredje, et fjerde

og et femte program fokuserer på helt andre dele igen, så skaber det balance. Tilsam-

men vil de således udgøre public service og leve op til alle kravene. Det er en tanke-

gang, som Søndergaard også abonnerer på. Selvom den individuelle public service-

kanal skal leve op til principperne om public service, kan man også anskue alle public

service-medier som én samlet helhed:

"[...] systemet [public service-mediesystemet] som helhed skal være underlagt en of-

fentlig regulering, som sigter mod, at det samlede udbud af programmer, udsendt

over samtlige tilgængelige kanaler i systemet, opfylder programpolitiske krav om al-

sidighed, mangfoldighed og kvalitet. Det er således ikke nødvendigt, at hver enkelt

kanal tilbyder et programudbud af public service-typen, når blot systemet som helhed

lever op til dette krav." (Søndergaard, 1995 ¶ 1.5 Public service-begrebets anvendel-

se).


99 af 120

Det kan imidlertid diskuteres, om det ikke bare er en effektiv måde at prøve at omgå

netop at leve op til disse public service-krav. Det er en måde at afskrive sig et ansvar

på: Vi behøver ikke gøre det, fordi nogle andre gør det. Alligevel fremgår det ret tyde-

ligt i lovgivningen, at det er den samlede public service-institution, der tilsammen er

omfattet af alle public service-kravene. Og i større institutioner som for eksempel DR

er det vel i orden, at der findes forskellige kanaler og programmer til forskellige mål-

grupper. Så længe de sørger for, at programtilbuddet er af en vis kvalitet, alsidigt,

mangfoldigt, upartisk og sagligt. Selvom argumentet, at 24syv Morgen og P1 Morgen

ikke nødvendigvis skal leve op til alle public service-kravene, altså kan virke som en

smuthul, vil det nok alligevel holde i retten.

5.3 Fordelingen af indland- og udlandsstof Det følgende afsnit omhandler frekvensen af indlands- og udlandshistorier på P1

Morgen og 24syv Morgen. Oprindeligt ville vi have analyseret brugen af hard news

og soft news samt citathistorier versus egne historier, men har af metodiske årsager

fravalgt dette. For yderligere uddybning henvises til afsnit 3.2.4. Vi har stadig fundet

frekvensen af indlands- og udlandshistorier relevant, da de kan fortælle noget om ra-

dioprogrammernes alsidighed. Desuden skal programmerne ifølge public service-

redegørelserne og -kontrakten have et vist internationalt udsyn.

Der er væsentligt flere udlandsnyheder på P1 Morgen end på 24syv Morgen. Kon-

kret handlede lidt over en tredjedel af historierne, 36 procent, om udlandet i P1 Mor-

gen, mens det kun gjaldt for under en femtedel af historierne, 18 procent, i 24syv

Morgen.


100 af 120

Figur 7: Fordelingen af indlands-‐ og udlandsstof på henholdsvis P1 Morgen og 24syv Morgen

Der er altså ingen tvivl om, at begge kanaler lever op til deres egne redegørelser

for, at der skal være en vis dækning af europæisk og internationalt stof. Herved ska-

bes også en alsidighed, som public service fordrer. Om 24syv Morgen med deres 18

procents udlandsstof kan siges at være “[...] en tæt og løbende dækning af det globale

og internationale stof [...]” (Radio24syv, 2015: 7) er vel op til fortolkning. Umiddel-

bart kan det synes at ligge i den lave ende i forhold til, hvor meget der bliver lagt vægt

på det i deres public service-redegørelse. Det betyder, at det måske ikke er så alsidigt,

som det kunne have været.

En af grundene til, at der er forskel på P1 Morgen og 24syv Morgen, hvad angår

frekvensen af udlandsnyheder, kan være, at radiokanalerne har forskellige målgrup-

per. Om ikke andet er dette svaret hos de interviewede værter.

Falkentoft mener, at P1 Morgen-lytterne gerne vil føres rundt i verden, og at pro-

grammet derfor er nødt til at have et væsentlig fokus på udlandsstof:

“[...] jeg synes også, vi i vores program er forpligtet til at komme ud i nogle kroge,

som andre programmer ikke afsøger i samme grad. Vi har nok mere Afrika-stof end

de fleste andre programmer ville have det. Vi kommer mere rundt i verden generelt.

Og ikke kun når det er krig og katastrofe, der er vi selvfølgelig også meget, men også

når det måske omhandler økonomi og tendenser. [...] Det tror jeg, at vi gør, fordi vo-

res lyttere efterspørger det. Og fordi der nok ikke er så mange andre, der gør det.” (bi-

lag 2: 5).

P1 Morgen; 64%

P1 Morgen; 36%

24syv Morgen; 82%

24syv Morgen; 18%

Indland

Udland


101 af 120

I forlængelse hertil beskriver den anden P1 Morgen-vært, Krogsgaard, at målgruppen

til P1 Morgen er “meget, meget nyhedsinteresserede” (bilag 1: 9), “meget substansori-

tenterede“ (bilag 1: 9) og “meget, meget samfundsinteresserede” (ibid.). Heraf kan det

udledes, at målgruppen formentlig også er interesseret i nyheder, der går ud over lan-

dets grænser. På P1 Morgen virker det altså som om, at det i høj grad er målgruppens

efterspørgsel – eller snarere den forestillede målgruppes efterspørgsel – der styrer fre-

kvensen af udlandsnyheder.

I 24syv Morgen er det ifølge værten Cancel også lytterne, der er med til at afgøre,

hvor stor en del af indslagene, der skal have et internationalt perspektiv. I dette tilfæl-

de handler det dog om, at de i 24syv Morgen er vilde med at tale med de mennesker,

der på en eller anden måde er involveret i eller bliver påvirket af nyheden, og det kan

være svært med udlandsstof. Der er selvfølgelig den mulighed at ringe til en uden-

rigskorrespondent, men medmindre det er en livereportage fra et terrorangreb, kan det

være “dræbende kedeligt” (bilag 3: 15), som Cancel forklarer i vores interview. Des-

uden har 24syv Morgen ifølge værten deres helt egen måde at vurdere, hvorvidt lyt-

terne vil have udlandsstof, som det kommer til udtryk i tidligere anvendte citat:

“Det er sjældent, at de der udlandshistorier driver særlig meget på sms’en, det er vel

et meget godt parameter for, at det heller ikke er noget, der tænder folk vildt meget.”

(ibid.).

Det kan således synes som, at lytterne til 24syv Morgen har en væsentlig del at an-

svaret for, at programmet har så få udlandsnyheder. Alligevel virker det ikke fair at

lægge alt ansvaret over på lytterne, når det i virkeligheden bør være radiokanalen selv,

der sørger for – blandt andet ved at have en vis andel udlandsstof – at deres radiopro-

grammer lever op til public service-kravet om alsidighed.

5.3.1 Delkonklusion

Både P1 Morgen og 24syv Morgen lever op til deres egne public service-redegørelser,

hvad angår deres inkludering af udlandsstof i programfladen. Det fremgår dog, at vig-

tigheden af at bringe udlandshistorier vægtes forskelligt på de to radioprogrammer. P1

Morgen har flere udlandshistorier sammenlignet med 24syv Morgen, og det kan udle-

des af interviewene, at de føler sig forpligtet til at dække andre sager end blot det, der

foregår indenfor landets grænser for at tilfredsstille lytternes interesser. På 24syv


102 af 120

Morgen vurderer man derimod, at lytterne ikke reagerer på udlandshistorierne i sam-

me grad, som når det handler om Danmark, og derfor nedprioriteres udlandshistorier

sammenlignet med P1 Morgen.


103 af 120

Kapitel 6 Diskussion 6.0 Indledning På nuværende sted i rapporten er projektets metodiske grundlag blevet fremlagt, de

metodiske overvejelser er blevet beskrevet, og vi har analyseret og diskuteret dele af

vores empiri. Det vil nu munde ud i en samlet diskussion, der både sammenfatter teori

og de løbende diskussioner, der har været i analysekapitlerne. Denne diskussion er

delt op i to mindre afsnit: (1) P1 Morgen og 24syv Morgen i et public service-

perspektiv, som er en sammenfatning af deldiskussionerne, men som yderligere inde-

holder et bud på den overordnede adskillelse i forståelsen af public service hos de to

radioprogrammer. Del ét lægger herefter op til del to: (2) Hvad er fremtiden for den

danske public service-journalistik?

6.1 P1 Morgen og 24syv Morgen i et public service-perspektiv Gennem analyser af kodningen af P1 Morgens og 24syv Morgens radioprogrammer

sammenholdt med de kvalitative interviews med Krogsgaard og Falkentoft fra P1

Morgen samt Cancel fra 24syv Morgen fremgår det, at P1 Morgen og 24syv Morgen

adskiller sig fra hinanden på adskillige punkter i forhold til objektivitet og fortolknin-

gen af public service, selvom begge radioprogrammer er underlagt public service-

lovgivningen og de krav, der hører til.

På baggrund af vores analyse og temadiskussioner kan vi karakterisere forskellene

mellem P1 Morgen og 24syv Morgen. P1 Morgen og 24syv Morgen har forskellige

tilgange og fortolkninger af objektivitet, public service-kravene, og hvordan man bør

agere som journalist i forhold til kilder og lyttere. De mest påfaldende forskelle, vi har

analyseret os frem til gennem de tre temaer, er groft skitseret i Tabel 1.

Tabel 1 P1 Morgen 24syv Morgen

Objektivitet Forholdsvis mange ekspertkilder Stillingtagen

Journalistrolle Referent Vagthund

Kildetyper Ingen subjektivitet Forholdsvis mange partskilder

Lytterinddragelse Lytterinddragelse prioriteres ikke Lytterinddragelse prioriteres højt

Emnevalg Udlandshistorier prioriteres Udlandshistorier nedprioriteres


104 af 120

Tabel 1: Karakteristik af P1 Morgen og 24syv Morgen

De forskellige parametre, hvor programmerne adskiller hinanden, skal ikke ses iso-

leret, da de hænger sammen. Det giver således mening, at P1 Morgen-værterne udela-

der deres eget subjekt, bruger mange ekspertkilder, ikke inkluderer privatpersoners

holdning og prioriterer udlandshistorier, når værterne stræber efter at optræde i rollen

som referent. Det omvendte gør sig gældende på 24syv Morgen, hvor det er en logisk

konsekvens, at så længe værterne agerer vagthunde og tilkender personlige holdnin-

ger, må de tage stilling til, hvad der er rigtigt og forkert. På samme vis er kilder med

markante holdninger og lytterinddragelse en del af konceptet, og udlandshistorier

nedprioriteres, da det ikke er nærværende emner og dermed sværere for lytterne at

tage stilling til.

Samlet set bekræfter forskellen på programmerne hos P1 Morgen og 24syv Mor-

gen, at de to public service-institutioner har en fundamental forskellig opfattelse af

public service-begrebet indenfor nyheds- og aktualitetsjournalistik, som også kommer

til udtryk i deres public service-kontrakter. P1 Morgen har på tydeligvis operationali-

seret DR’s traditionelle forståelse af begrebet af public service, som Mouritsen be-

skriver som værende forbundet med idealerne om “[...] politisk upartiskhed eller neu-

tralitet, uafhængighed af partipolitik, og journalistisk saglighed og troværdighed [...]”

(Mouritsen, 2006: 69). Denne forståelse lægger sig tæt op ad lovens §10 og beskrives

af Mouritsen som demokratiunderstøttende, da public service-formidling ud fra disse

idealer tilskynder, at borgeren kan foretage en begrundet stillingtagen og deltage i et

demokratisk samfund.

24syv Morgen kan på baggrund af vores analyse ikke umiddelbart siges at forstå

public service-begrebet udelukkende ud fra de definitioner, Mouritsen har skitseret i

sin teori. Tværtimod tyder det på baggrund af vores analyse på, at programmet ek-

semplificerer Radio24syvs overordnede forståelse af public service, hvor institutionen

lægger vægt på, at de skal adskille sig fra det traditionelle public service-udbud.

Mouritsen har i sin teori opstillet en definition, det ny-populistiske public service-

begreb hos TV 2, der kun gør sig gældende for public service-institutionen TV 2, og

som har været nødvendigt at indføre, efter at TV 2 i 1989 blev etableret, da institutio-

nen som forklaret af Mouritsen har refortolket de i forvejen etablerede forståelser af

public service. På samme vis kan Radio24syv siges at have refortolket begrebet, hvil-

ket understøttes i den samlede karakteristik af 24syv Morgen. Her strider deres ud-

formning af programmet inden for værtsrollen, kildebrug og lytterinddragelse i hvert


105 af 120

fald med de definitioner af public service, der advokerer for, at det er essentielt, at

man som public service-program skal skabe en neutral nyhedsformidling, der mulig-

gør, at borgeren i et demokrati har et faktabaseret udgangspunkt for demokratisk del-

tagelse.

Hos Radio24syv bliver der lagt vægt på alsidighed, mangfoldighed og væsentlig

samfundsinformation og debat i forbindelse med public service-begrebet, og særligt

det at skabe debat prioriteres tydeligvis i forhold til begreberne om upartiskhed og

saglighed, som dog også er en del af lovgrundlaget for public service. Det kan tyde

på, at Radio24syv har implementeret en succesfuld fortolkning af public service i

24syv Morgen, hvis man kigger på lyttertallene overfor P1 Morgen. Det presserende

spørgsmål er dog, om Radio24syv i for høj grad former deres journalistik efter bru-

gernes præferencer og dermed kompromitterer den demokratiske borgers oplysnings-

grundlag.

Det viser sig, at ikke nok med, at radioprogrammerne forstår objektivitet forskel-

ligt, så formidler de også forskelligt. Som skrevet peger vores analyser sammenholdt

med teorien umiddelbart på, at det kan give visse problemer i forhold til at opfylde

public service-lovgivningen, hvis holdninger fra både værter, kilder og lyttere fylder

for meget i den samlede formidling, da det dermed kan være besværligt for en lytter at

sortere i, hvad der er en holdning, og hvad der er et faktum. Det er i hvert fald et pro-

blem, der kan opstå, når man forholder sig til public service, som det står i lovgivnin-

gen. Det kan så yderligere diskuteres, om denne forståelse af hvad et public service-

medie skal tilbyde er forældet, og ikke nødvendigvis altid vil passe til de behov, bor-

gerne i et demokrati har for at blive oplyst gennem nyheder. Det vil vi komme nær-

mere ind på i det følgende afsnit af den samlede diskussion.

6.2 Hvad er fremtiden for den danske public service-journalistik?

“[...] går du 20 eller 30 år tilbage og lytter til nogle P1-programmer, så vil du nærmest

have en følelse af, at du skal tage pænt tøj på for at få lov til at sidde og lytte til din

radio. Der er vi jo et helt andet sted i dag. Så det er ikke umuligt. Jeg tror, at værtsrol-

lerne hele tiden vil ændre sig, det skal de også. Udtrykket skal hele tiden ændre sig.

Det kommer helt, helt af sig selv [...]” (bilag 2: 10).


106 af 120

Sådan svarer Falkentoft til spørgsmålet om, hvorvidt fremtiden for public service-

journalistikken indebærer en mere subjektiv og fremtræden journalist. Det mener han

bestemt. Det kan altså tyde på, at selv på P1 Morgen - programmet vi har markeret

som arketypen for den klassiske, objektive journalistik - er der gisninger om en foran-

dring i fremtiden. En ændring, der eventuelt kan betyde mindre slips, mere person-

lighed. Måske endda en fremtid, der eventuelt kan ligne 24syv Morgens program me-

re? Med Radio24syvs stigende popularitet og deres holdningsbårede journalistik og

forståelse, der på mange måder adskiller sig fra en klassisk forståelse af journalistik,

objektivitet og public service, er det umuligt at lukke øjnene for en eventuel ny bølge

i måden, hvorpå der drives journalistik. Er den journalistiske fremtid subjektiv? Er

den journalistiske fremtid værts- og holdningsbåret? Ifølge Falkentoft og i særdeles-

hed Cancel er der stor sandsynlighed for dette. Men selvom Radio24syvs popularitet

er stor, er det stadig vigtigt at holde for øje, at P1 Morgen stadig har mange flere lytte-

re end 24syv Morgen. Skyldes dette, at P1 Morgen er ældre og del af en større og me-

re velkendt institution? Eller vidner deres placering som det største public service-

morgenprogram om en endnu eksisterende forkærlighed for den klassiske journali-

stik?

Igennem vores analyse og i ovenstående diskussionspunkt er det tydeligt, at der er

en helt klar forskel i forståelse hos de to programmer. Både i forståelsen af objektivi-

tet og public service, men også i deres selvforståelse og deres idé om, hvad god jour-

nalistik – og herunder hvad en god journalist – er. Det er muligt at argumentere for, at

de forskellige forståelser hos værterne er repræsentative for det meget større spørgs-

mål om, hvor den danske journalistik er på vej hen. Objektiv og klassisk som P1

Morgen eller subjektiv og fremtræden som 24syv Morgen? Er deres uenigheder indi-

katorer på, at der en generel bølge af forandring, det danske mediebillede står over-

for?

Spørgsmålet er, om fremtiden for den danske journalistik egentlig står overfor et

valg om objektiv versus subjektiv. Det er muligt, at hierarkiet med objektivitet place-

ret på toppen som det vigtigste journalistiske element stadig er gældende – blot med

et andet tvist. Krogsgaard pegede i sit interview ofte på, at de forskellige tilgange til

journalistikken blot var formgreb, med hvilke man kunne gå forskelligt til journali-

stikken. Og måske er det i forlængelse af netop dette svar, at vi skal finde et af de

bedste bud på, hvor fremtiden for journalistikken er på vej hen. For måske står kam-

pen ikke imellem objektivitet i det ene hjørne – vejende ind på en imponerende


107 af 120

kampvægt af det klassiske journalistiske ideal – mod subjektivitet i det andet – med

en lavere, men mere interessant og ny kampvægt af underholdning og bedre tilpasset

til det senmoderne mediebillede. Måske er subjektivitet blot det formgreb, der skal

være med til at pakke den klassiske, objektive journalistik ind i en mere spændende

indpakning?

Hvis man spørger Cancel kan dette være et ganske godt bud: “Man kan vel egentlig

godt referere virkeligheden objektivt samtidig med, at du giver udtryk for en hold-

ning?” (bilag 3: 9).

Objektivitet præsenteret på en subjektiv måde; muligvis fremtiden, men er det et

brud med den “gammeldags” forståelse af objektivitet, eller er det et rent og skært

brud med god journalistik?

“Generelt ved objektivitet forstås et krav om, at det, der kaldes objektivt, er upar-

tisk, sagligt og uafhængigt af subjektive forhold.” (afsnit 2.3) Sådan skriver vi om ob-

jektivitet i afsnit 2.3 om netop dette. Kan man kalde det upartisk og uafhængigt af

subjektive forhold at inddrage sig selv? At udvælge kilder ud fra, at de skal være

uenige med det, man selv mener? At man giver udtryk for sin egen holdning til et em-

ne? Måske. Måske er det som Cancel mener blot et brud med den gammeldags forstå-

else af objektivitet – som han alligevel ikke tror på (ibid.: 5). Eller måske er det gan-

ske enkelt et brud med de journalistiske idealer, der igennem mange år er blevet op-

bygget og fastholdt.

Public service-perspektivet lader os yderligere sætte spørgsmålstegn ved, om ideen

om objektivitet pakket i subjektivitet kan holde i retten. For kan man overholde kra-

vene om upartiskhed og alsidighed, hvis man lader sig selv blive så stor en del af ny-

hederne, at man udformer kildevalg og vinkler efter, hvad man selv synes? Også selv-

om det er med fokus på at skabe alsidighed ved at vælge kilder, der er uenige med det,

værten mener.

Det er ikke muligt med sikkerhed at pege på, hvad fremtiden for den danske jour-

nalistik byder på. Om det er den nye dreng i klassen med mere subjektivitet og større

personligheder, eller om det er en fastholdelse af den gamle kending med objektivitet

vides ikke med sikkerhed. Det er dog klart, at der er lagt op til en fremtidig ændring af

public service–begrebet, hvilket den igangværende og konstante offentlige debat og

public service-udvalgets rapport lægger op til. Dette vil der blive skrevet mere om i

vores afsnit om perspektivering.


108 af 120

Kapitel 7: Konklusion I dette projekt har vi undersøgt, hvordan journalistikken adskiller sig på public ser-

vice-medierne Danmarks Radios P1’s og Radio24syvs morgenradio, og i hvilken grad

denne eventuelle adskille er et udtryk for en afvigelse fra den klassiske, objektive

journalistrolle. Det har vi gjort dels gennem en indholdsanalyse af to cases, P1 Mor-

gen og 24syv Morgen, hvor vi har kodet alle programmernes udsendelser i uge 40

2016, dels gennem interviews med radioværter fra begge programmerne. Med ud-

gangspunkt i teori om det danske mediesystem, public service, objektivitet og journa-

listroller har vi analyseret vores kodningsresultater og interviews.

Gennem analyserne kan vi konkludere, at journalistikken på P1 Morgen og 24syv

Morgen har nogle ligheder, men mange flere forskelligheder. For det første er P1

Morgen- og 24syv Morgen-radioværternes opfattelse af objektivitet både i teorien og i

praksis forskellig. Hvor værterne på P1 Morgen anvender objektivitet ud fra den tradi-

tionelle norm om objektivitet i journalistikken med principperne om upartiskhed, neu-

tralitet, fairness og en afholdenhed fra at inddrage sit eget subjekt i værtsrollen, anser

værterne på 24syv Morgen det ikke som væsentligt i samme grad at leve op til den

klassiske objektivitetsnorm. De inddrager gerne både sig selv og egne personlige

holdninger, når de bedriver nyhedsjournalistik. Vores analyse indikerer desuden, at

det kan være en reel målsætning for 24syv Morgen-værterne, at 24syv Morgen og

Radio24syv generelt skal være nyfortolkende i forhold til objektivitet.

For det andet er der stor forskel i, hvilken rolle radioværterne på de to morgenpro-

grammer mener at indtage. Selvom værterne ikke kun kan placeres i én enkelt journa-

listrolle, tyder det på, at P1 Morgen-værterne mest af alt anser sig selv som referenter,

der stræber efter at referere virkeligheden så objektivt som muligt, mens 24syv Mor-

gen-værten snarere forsøger at indtage rollen som vagthund, hvor stillingtagen er en

del rollen.

For det tredje er der forskel i P1 Morgens og 24syv Morgens kildevalg. I P1 Mor-

gen er parts- og ekspertkilderne i overtal, og særligt ekspertkilden får en særlig status.

I 24syv Morgen er partskilder overrepræsenterede, hvilket kan tyde på, at holdninger

og meninger i programmet er fremtrædende. Det vidner programmets lytterinddragel-

se også om – et element, som P1 Morgen ikke gør brug af. Udover, at det er påfalden-

de, at 24syv Morgen kun benytter sig af få erfaringskilder, hænger de to morgenpro-


109 af 120

grammers kildevalg alt i alt godt sammen med programmernes overordnede koncepter

samt radioværternes forskellige forståelse af objektivitet og hvilke journalistroller, de

mener at indtage.

For det fjerde er der store forskelle i fordelingen af udlands- og indlandshistorier.

Hvert tredje indslag på P1 Morgen er en udlandshistorie, mens det kun gør sig gæl-

dende for hver femte indslag på 24syv Morgen. Ifølge værterne handler det om, at

lytterne på de to kanaler efterspørger forskellige ting. I dette projekt har vi ikke haft

fokus på receptionen af radioprogrammerne, hvorfor vi ikke har kunnet udlede et klart

svar om dette.

Ud fra delkonklusionerne på vores analyser har vi diskuteret, hvorvidt P1 Morgens

og 24syv Morgens måde at anskue og praktisere public service-radiojournalistik har-

monerer med de begreber om objektivitet og public service, der er gældende i dag.

Det kan tyde på, at man hos P1 Morgen har en overordnet forståelse af public service

i en traditionel og klassisk forstand i tråd med Mouritsens første dimension, mens

man hos 24syv Morgen lægger vægt på, at deres public service-udbud skal adskille

sig fra de øvrige public service-institutioners udbud.

Herved har vi lagt op til en yderligere diskussion af, hvordan fremtidens public

service-(radio)journalistik eventuelt vil se ud, hvor det diskuteres, at der måske bliver

plads til en mere subjektiv journalistik. Det må tiden vise.


110 af 120

Kapitel 8: Perspektivering I snart 100 år har public service haft stor betydning for mediernes rolle inden for

rammerne af den danske velfærdsstat. I den nuværende samfundsdebat modtager pub-

lic service-modellen imidlertid konstant kritik fra flere forskellige sider, og noget ty-

der derfor på, at de nuværende rammer for public service fremover vil blive radikalt

anderledes. Tidligere kulturminister Marianne Jelved nedsatte i slutningen af 2014 et

sagkyndigt public service-udvalg, der netop er udkommet med den længe ventede

rapport Public service de næste 10 år (Kulturministeriet, 2016).

Rapporten opstiller fem scenarier for fremtidens public service som forholder sig

til de ændringer, især globaliseringen og digitaliseringen har medført. Set i lyset af

denne opgaves konklusioner er det særligt interessant, at det tredje scenarie opstiller

fordelene ved, at Radio24syv lukkes. To af de øvrige scenarier tildeler DR en endnu

større rolle som public service-institution i det danske mediesystem end den nuværen-

de, hvilket går stik imod den kritik, DR ofte må lægge ryg til i den offentlige debat.

Et andet scenarie advokerer for fordelene ved, at public service helt underlægges

de frie markedsvilkår. Rapporten lægger med andre ord op til, at det nuværende pub-

lic service-system i den nære fremtid skal indordnes anderledes. Her kan man ved at

undersøge de forskellige scenariers implikationer for public service-journalisternes

rolle i samfundet bygge endnu et lag på denne opgave, der i stedet for udelukkende at

gisne og diskutere fremtidens public service, kan opstille detaljerede hypoteser om

konsekvenserne af at forandre det nuværende system.


111 af 120

Litteraturliste Bøger Albæk, Erik; van Dalen, Arjen; Pihl-Thingvad, Signe; Skovsgaard, Morten

& de Vreese, Claes (2015): Den danske journalist - Værdier, produkti-

on, indhold. Odense: Syddansk Universitetsforlag.

ISBN: 978-87-7674-881-4

Blach-Ørsten, Mark & Willig, Ida (2016): ”Det danske mediesystem” i

Thomas Olesen (2016): Medier, Politik og Samfund. Hans Reitzels For-

lag, 1. udgave, 1. oplag.

ISBN: 978-87-412-6325-0

Elmelund-Præstekær, Christian & Hopmann, David Nicolas (2013): ”Me-

dierne” i Jørgen Grønnegaard Christensen & Jørgen Elklit (2013): Det

demokratiske system. Hans Reitzels Forlag, 3. udgave, 2. Oplag.

ISBN: 978-87-412-5662-7

Eskjær, Mikkel Fugl & Helles, Rasmus (2015): Kvantitativ indholdsanaly-

se. Frederiksberg: Forlaget Samfundslitteratur, 1. udgave.

ISBN: 978-87-593-1749-5

Hallin, Daniel D. & Mancini, Paolo (2004): Comparing Media Systems –

Three Models of Media and Politics. Cambridge: Cambridge University

Press.

ISBN: 978-0-511-21075-4

Kvale, Steinar & Brinkmann, Svend (2009): InterView - Introduktion til et

håndværk. København: Hans Reitzels Forlag, 2. udgave, 5. oplag.

ISBN 978-87-412-5198-1


112 af 120

Schmidt, Solveig (2011): ”Kilder” i Solveig Schmidt (2011): Journalistik-

kens grundtrin II. Roller. Krav. Metoder. Aarhus: Forlaget Ajour, 1.

udgave, 1. oplag.

ISBN 978-87-92241-83-2

Skovsgaard, Morten; Aalbæk, Erik; Bro, Peter og de Vreese, Clares

(2012b): “Media professionals or organizational marionettes? Professi-

onal Values and Constrains of Danish Journalists” in David H. Weaver

& Lars Willnat (2012): The Global Journalist in the 21st Century. New

York: Routledge.

ISBN: 978-0-415-88576-8

Svith, Flemming & Skovsgaard, Morten (2014). ”Kapitel 4: Validitet og

reliabilitet.” I: Forskningsmetoder” i David Nicolas Hopmann & Morten

Skovsgaard (2014): Forskningsmetoder i journalistik og politisk kom-

munikation. København: Hans Reitzels Forlag.

ISBN 978-87-412-5838-6

Willig, Ida; Lund, Anker Brink; Black-Ørsten, Mark; Hartley, Jannie Møl-

ler & Burkal (2015). ”Nyhedsugen: Et sample” i Nikolai Jørgensgaard

Graakjær & Iben Bredahl Jesse (2015): Selektion – Om udvælgelse af

medietekster til. Aarhus: Systime, 1. udgave, 1. oplag.

ISBN: 8978-87-616-6610-9 (Nr. 04)

Tidsskrifter Ahva, Laura; van Dalen, Arjen; Hovden, Jan Fredrik; Hildur Kolbeins

Guðbjörg; Nilsson, Monica Löfgren; Skovsgaard, Morten & Morten

Skovsgaard & Väliverronen, Jari (2016): A Welfare State of Mind?:

Nordic journalists’ conception of their role and autonomy in internati-

onal context. Journalism Studies.

Tilgængelig den 18/12 2016 på:

http://www.tandfonline.com/doi/pdf/10.1080/1461670X.2016.1249005?

needAccess=true.


113 af 120

Esmark, Anders & Ørsten, Mark (2011): Et komparativt blik på den politi-

ske kommunikationskultur i Danmark. Økonomi og Politik vol. 84, no.

1, pp. 3-18.

Mouritsen, Per (2006): I folkets tjeneste: Public service som omstridt be-

greb. Journalistica nr. 3 vol. 1, no. 3, pp. 65-85.

Rubin, Alan M. & Step, Mary M. (2010): Impact of Motivation, Attraction,

and Parasocial Interaction on Talk Radio listening. Journal of Broadca-

sting & Electronic Media vol. 44, no. 4, pp. 635-654.

Schudson, Michael (2001): The objectivity norm in American journalism.

Journalism vol. 2, no. 2, pp. 149-170.

Schultz, Ida (2007): Fra Partipresse over Omnibuspresse til Segmentpres-

se. Journalistica vol. 2, no. 5, pp 5-26.

Skovsgaard, Morten; Aalbæk, Erik; Bro, Peter og de Vreese, Claes

(2012a): A reality check: How journalists’ role perceptions impact their

implementation of the objectivity norm. Journalism vol. 14, no. 1, pp.

22-42.

Tuchman, Gaye (1972): Objectivity as Strategic Ritual: An Examination

of Newsmen’s Notions of Objectivity. The American Journal of Socio-

logy vol. 77, no. 4, pp. 660-679.

Tuchman, Gaye. (1973): Making News by Doing Work: Routinizing the

Unexpected. The American Journal of Sociology vol. 79, no. 1, pp. 110-

132.

Rapporter og lignende dokumenter

Kulturministeriet (2016): PUBLIC SERVICE – DE NÆSTE 10 ÅR RAP-

PORT FRA PUBLIC SERVICE-UDVALGET. København: Rosendahls,

1. udgave.



114 af 120

http://kum.dk/fileadmin/KUM/Documents/Publikationer/2016/Rapport_

Public_service-udvalget.pdf

Design DR Design (2016a): DRs public service-redegørelse 2015. Tryk

Rosendahl Schultz.


http://www.dr.dk/static/documents/2016/04/29/drs_public_service-

redegoerelse_2015_7dca14bf.pdf.

Design DR Design (2016b): DRs årsrapport 2015. Tryk Rosendahl

Schultz.


https://www.dr.dk/static/documents/2016/04/29/drs_aarsrapport_2015_

176203ba.pdf

DRs etiske retningslinjer (2016): DRS ETIK.


http://www.dr.dk/static/documents/2016/11/09/drs_etik_08_11_2016_2

6aeaf9b.pdf

Kulturministeriet (u.å.): DRs PUBLIC SERVICE-KONTRAKT FOR 2015-

2018. Udgivet af Kulturministeriet.


http://kum.dk/fileadmin/KUM/Documents/Kulturpolitik/medier/DR/Pub

lic_Serviceaftale_2015-18/DR_public_service-kontrakt_for_2015-

2018.pdf

Skovbjerg, Annegrete & Jørgensen, Søren Schultz (2006): Dagspressens

kilder – Danske aviskilders syn på journalisters arbejde. Aarhus: CFJE.


http://notessrv01.update.dk/cfje/kildebase.nsf/60a3310e7d8e0718c1256

a9b00479430/bffbc3e87091ffc2c125722d0079107b/$FILE/dagspressens

%20kilder_low.pdf


115 af 120

Slots- og Kulturstyrelsen (2002): ”Kapitel 3 – Public Service-virksomhed”

i Slots- og Kulturstyrelsen (2002): Lov om radio- og fjernsynsvirksom-

hed.


http://slks.dk/fileadmin/user_upload/dokumenter/medier/medieprojekter

/arkiv/FM5_og_-6_auktion_2003/bilag10.pdf

Slots- og Kulturstyrelsen (2010): Fokus på kvalitet og mangfoldighed.

Udgivet af Slots- og Kulturstyrelsen.


http://slks.dk/fileadmin/user_upload/dokumenter/medier/radio_og_tv/Af

taletekst_Medieaftale_2011-2014.pdf

Slots- og Kulturstyrelsen (2016a): Kulturstyrelsens frivillige udbud om

mediernes udvikling i Danmark - Borgernes kilder til viden og nyheder

samt sammensætning af medierepertoire. København K: Mindshare.


http://slks.dk/fileadmin/user_upload/dokumenter/medier/Mediernes_udv

ik-

ling/2016/Specialrapporter/Mindshare/Borgernes_kilder_til_viden_og_n

yheder.pdf

Slots- og Kulturstyrelsen (2016b): Mediernes udvikling i Danmark - Ra-

dio. Udgivet af Slots- og Kulturstyrelsen.


http://slks.dk/fileadmin/user_upload/dokumenter/medier/Mediernes_ud

vikling/2016/Radio/Radio_2016_-_FINAL_TIL_UPLOAD.pdf

Termansen, Jesper (2016): Halvårsrapport 1. halvdel af 2016. Udgivet af

DR.


https://www.google.dk/url?sa=t&rct=j&q=&esrc=s&source=web&cd=6

&cad=rja&uact=8&ved=0ahUKEwiEmNSFp_vQAhVK1iwKHYREAJ4Q

FghIMAU&url=http%3A%2F%2Fwww.dr.dk%2Fstatic%2Fdocuments%

2F2016%2F10%2F28%2Fhalvaarsrapport_1._halvaar_2016_ab59339a.p


116 af 120

df&usg=AFQjCNF21UqxhqnIlPbxf0vF1qF0U5iwxQ&sig2=iTdSYpQA

Od6iGbCyqB0HJQ

Internetsider: Berlingske Media (2016): Vores historie. Udgivet af Berlingske Media.

Internetadresse: https://www.berlingskemedia.dk/vores-historie/

Besøgt: 30/11 2016

Bruun-Hansen, Kerstin (2015): Hvem vinder din morgen? Udgivet af Jour-

nalisten.

Internetadresse: http://journalisten.dk/hvem-vinder-din-morgen

Besøgt: 2/12 2016

Dorhmann, Jan (2010): Mænd hører mere radio end kvinder. Udgivet af

dr.dk.

Internetadresse: https://www.dr.dk/presse/maend-hoerer-mere-radio-

end-kvinder

Besøgt: 15/12 2016

DR P1 (2013a): Dorthe Krogsgaard. Udgivet af dr.dk.

Internetadresse: http://www.dr.dk/p1/vaert/20131001121405.htm

Besøgt: 2/12 2016

DR P1 (2013b). Jan Falkentoft. Udgivet af dr.dk.

Internetadresse: http://www.dr.dk/p1/vaert/20131001132216.htm

Besøgt: 2/12 2016

Jørgensen, Dorte Palle (2016): Værtens speak kunne opfattes som politisk

ladet. Udgivet af dr.dk.

Internetadresse: http://www.dr.dk/etik-og-rettelser/fejl-og-

fakta/vaertens-speak-kunne-opfattes-som-politisk-ladet

Besøgt: 18/12 2016


117 af 120

Koch, Carl Henrik (2016): Objektivitet. Udgivet af Den Store Danske,

Gyldendal.

Internetadresse:

http://denstoredanske.dk/Sprog,_religion_og_filosofi/Filosofi/Filosofisk

e_begreber_og_fagudtryk/objektivitet

Besøgt: 12/10 2016

Levende billeder - grundbog i mediefag (2016): Tv-nyheder. Udgivet af

Systime.

Internetadresse: https://lb.systime.dk/index.php?id=182#c531

Besøgt: 17/12 2016

Om DR (2015): Public Service. Udgivet af dr.dk.

Internetadresse: http://www.dr.dk/om-dr/fakta-om-dr/public-service

Besøgt: 15/12 2016

Om TV 2 (2015) Historiske milepæle. Udgivet af TV2.

Internetadresse: http://omtv2.tv2.dk/fakta/historie/historiske-milepaele/

Besøgt: 17/12 2016

P1 Morgen (2016): Seneste udsendelser og artikler. Udgivet af dr.dk.

Internetadresse: http://www.dr.dk/p1/p1-morgen/

Besøgt: 18/12 2016

P1 Morgen (u.å.): Om P1 Morgen. Udgivet af dr.dk.

Internetadresse: http://www.dr.dk/p1/p1-morgen/

Besøgt: 14/11 2016

Pressenævnet (u.å.) Hvorfor anmelde sig til Pressenævnet? Udgivet af

Pressenævnet.

Internetadresse: http://www.pressenaevnet.dk/medier/

Besøgt: 18/12 2016


118 af 120

Programetik (u.å.a): Herunder kan du læse Radio24syvs programetiske

retningslinjer. Udgivet af Radio24syv.

Internetadresse: http://www.radio24syv.dk/om-radio24syv/programetik/

Besøgt: 14/10 2015

Programetik (u.å.b): Journalistik på Radio24syv. Udgivet af Radio24Syv.

Internetadresse: http://www.radio24syv.dk/om-radio24syv/programetik/

Besøgt: 14/10 2015

Public Service (u.å.): Vi står til regnskab. Udgivet af Radio24Syv.

Internetadresse: http://www.radio24syv.dk/om-radio24syv/public-

service/

Besøgt: 17/12 2016

Radio24syv (2015): Public service-redegørelse 2015. Udgivet af Ra-

dio24syv.

Internetadresse:

http://data.radio24syv.dk/buckets/publicservice/Public_service-

redegoerelse_2015.pdf

Besøgt: 14/10 2016

Radio24syv (u.å.): Historie. Udgivet af Radio24syv.

Internetadresse: http://www.radio24syv.dk/om-radio24syv/historie/

Besøgt 30/11 2016

Radio24syv Morgen (2016): Podcasts. Udgivet af Radio24syv.

Internetadresse: http://www.radio24syv.dk/programmer/24syv-morgen/

Besøgt: 14/11 2016

Slots- og Kulturstyrelsen (2014). Mediernes udvikling i Danmark – Radio.

Internetadresse: http://slks.dk/mediernes-udvikling-2014/radio/

Besøgt: 15/12 2016


119 af 120

Slots- og Kulturstyrelsen (2016c): NYHEDER / MEDIERNES UDVIKLING

I DANMARK. Udgivet af Slots- og Kulturstyrelse.

Internetadresse: http://slks.dk/mediernes-udvikling-

2016/nyheder/single-

news/artikel/medierapport_stiller_skarpt_paa_forskellene_i_de_unge_o

g_aeldres_medieforbrug/

Besøgt: 17/12 2016

Søndergaard, Henrik (1995): Public service i dansk fjernsyn- Begreber,

status og scenarier. Udgivet af Medieudvalget.

Internetadresse:

http://smu.imv.au.dk/soendergaard/soendergaard_idx.html

Besøgt: 18/12 2016


120 af 120

Bilag Bilag 1: Transkribering: Interview med Dorthe Krogsgaard fra DR’s P1

Bilag 2: Transkribering: Interview med Jan Falkentoft fra DR’s P1

Bilag 3: Transkribering: Interview med Claus Cancel fra 24syv Morgen

Bilag 4: Transkribering: Indslag på P1 Morgen: ”Mange sparer ekstra op til

pensionen – af frygt for at folkepensionen ikke slår til”

Bilag 5: Transkribering: Indslag på 24syv Morgen: ”Alternativet: Oplysning

om gerningsmænds etnicitet tangerer diskrimination”

Bilag: 6: Transkribering: Indslag på 24syv Morgen: ”Skal spæregrænsen sættes

op? Vi spørger politikerne på Christiansborg”

Bilag 7: Kodningsmanual

Bilag 8: Kodningsskema