børn under et nyt paradigme? - mah · (k3) kultur‐ och ... 2008 børn under et nyt paradigme?...

1

MalmöHögskolaKulturochsamhälle(K3)Kultur‐ochmedieproduktion2008

Børn under et nyt paradigme? Børnekultur som begreb og virkelige greb

AfLouiseLidangKrøyer

Englishtitle:

Kidsunderanewparadigm?–Conceptsandpracticesofchildren’scultureAnexplorativestudyoftheconceptsofchildren’scultureinapracticalaspect

Examensarbetevårtermin2010Hanledare:YlvaEkström

2

Eneksplorerendeundersøgelseafbørnekulturbegrebetiteoriogpraksis

medudgangspunktiBethJunckersteorieriOmprocessenogmedbørnekulturprojektet

somcase

AfLouiseLidangKrøyer

Taktil:BørnogvoksnepåprojektBørnekulturpilot,minvejlederYlvaogAndersogAlva.

3

Abstract

In recent decades there has been a terrific development in the attitude towards children, childhood and children’s culture. Children are no longer seen as inarticulate objects that the grown-ups by right and duty lead out of their childhood and into their adulthood in the paramount framework of pedagogic and developmental methods. Children of today are seen as social actors and as independent players in their own childhood as well as in the society and culture they are a part of.

In the Danish field of cultural communication “culture for, with and by children” has become an all-pervading slogan. But without communicators and scholars in the field having come to an agreement about what the slogan – and especially the concept of “culture by children” – actually covers.

Using an aesthetic approach to children’s own culture Beth Juncker, children’s culture scholar, makes what she calls a “tidying-up” of the concept in her doctoral thesis, Om Processen (About the Process), and she constructs a model for what she sees as the two current paradigms of children’s culture: The normal paradigm asks the overall question: “What does art and culture do for and with children?” The new paradigm asks: “What do children themselves do with culture?”

Basing my thesis on Juncker’s paradigmatic thinking and her new aesthetic approach to children’s culture it is my purpose to investigate how theory and reality go together in children’s culture today. Using the project of “Børnekulturpilot” (a children’s culture project in Copenhagen) as an example of the reality of children’s culture and interviews with the participating children I examine and discuss Juncker’s theories and paradigms and their practicability.

In my future function as a cultural producer I wish to reach a concept of practicability of “culture by children.” With this thesis I hope to participate in the debate about whether “culture by children” serves a purpose in a social and educational structure that sees innovation and creativity as indispensable resources on the future global labour market, but at the same time still focuses on children’s formal knowledge and measurable capabilities instead of on their creative abilities.

4

INDHOLDINDLEDNING......................................................................................................................................................6

MOTIVATION ....................................................................................................................................................6PROBLEMFORMULERING .....................................................................................................................................7FREMGANGSMÅDE.............................................................................................................................................8GESTALTNING ...................................................................................................................................................8FORMÅL...........................................................................................................................................................9

METODEOGMATERIALE.................................................................................................................................10METODISKEREFLEKSIONER ................................................................................................................................10BESKRIVELSEAFMATERIALE,INTERVIEWUNDERSØGELSEOGRESPONDENTER ..............................................................10

Interviewsituation ..................................................................................................................................11Bearbejdelseafinterview .......................................................................................................................12’Detvoksne’materiale............................................................................................................................12Afgrænsninger ........................................................................................................................................13

DELTAGEROBSERVATIONOGDENFÆNOMENOLOGISKKVALITATIVEINTERVIEWMETODE................................................13BØRNEPERSPEKTIV?‐ETISKEOVERVEJELSER .........................................................................................................14

BØRNEKULTURBEGREBET................................................................................................................................16BARNDOM .....................................................................................................................................................16KULTUR .........................................................................................................................................................20BØRNEKULTUR–RETUR .....................................................................................................................................23

BEHOVETFORETNYTBØRNEKULTURBEGREB................................................................................................25DETREK’ER:KULTURFOR,KULTURMEDOGKULTURAFBØRN ................................................................................25DETGAMLEBØRNEKULTURBEGREBIVANSKELIGHEDER ...........................................................................................27PARADIGMESKIFTFRADETNORMALETILDETNYE .................................................................................................31

INTRODUKTIONTILPROJEKTBØRNEKULTURPILOT ........................................................................................36INITIATIVOGKONCEPT......................................................................................................................................36BØRN ............................................................................................................................................................37KULTUR .........................................................................................................................................................37PILOT ............................................................................................................................................................38FORMIDLINGOGOMTALE..................................................................................................................................38PILOTERI’FRITIDSSFÆREN’ ................................................................................................................................39TILKNYTNINGTILPROJEKTET ..............................................................................................................................39

HVILKEBØRN?OGHVISKULTUR?...................................................................................................................40KATEGORISERINGAFKULTURPILOTBØRNENESOMBØRN .........................................................................................40‐OGSOM”URBANESERE” .................................................................................................................................41

5

HVADERKULTURAFBØRNIPROJEKTBØRNEKULTURPILOT?........................................................................42PROJEKTBØRNEKULTURPILOT–MÅLSÆTNINGER,VÆRDIEROGVISIONER ..................................................................42METODER ......................................................................................................................................................43‐OGPROJEKTETIFORHOLDTILDETREK’ER ..........................................................................................................44UNDERVISNINGENSKARAKTER ...........................................................................................................................45PROJEKTMEDARBEJDERNESROLLER.....................................................................................................................46UNDERVISNINGENSRESULTATER–HVADVIRKER? .................................................................................................47PROJEKTETSBØRNEKULTURSYNIFORHOLDTILJUNCKER .........................................................................................49BEGREBEROGVIRKELIGEGREB ...........................................................................................................................51BØRNEKULTURPILOTERNE–PÅVINGERNEMELLEMDETNORMALEOGDETNYEPARADIGME.........................................52BØRNENESPRÆFERENCER .................................................................................................................................52”DERERNOGLEFORDELE…”–OMATVÆREBARN.................................................................................................57OMOPLEVELSEROGLÆRING..............................................................................................................................59BØRNENESEGENOPFATTELSEAFROLLENSOMKULTURFORMIDLERE .........................................................................61PROCESSEROGPRODUKTER–KULTURAFBØRNIPROJEKTBØRNEKULTURPILOT ..........................................................63

AFSLUTNING....................................................................................................................................................65ATVÆRE,ATSKABEOGSÆTTESPOR‐KULTURPILOTBØRNENESOM’BELONGINGS’IDANSKKULTURLIV............................65BØRNSKULTURIBØRNEKULTUREN .....................................................................................................................67ERBØRNSKULTURDETSAMMESOMKULTURAFBØRN…?.......................................................................................68KVALITETENAFPARADIGMETÆNKNINGENOGDETNYEBØRNEKULTURBEGREB‐NYPOLITIK? .........................................69OMMÅL,MANGLEROG’SMITTE’ .......................................................................................................................71BØRNFRAMARGENTILMIDTENOGFORSKNINGIETVIDEREPERSPEKTIV ....................................................................72SLUTSATS .......................................................................................................................................................74

LITTERATUROGREFERENCELISTE ...................................................................................................................76BILAGDVD’er

6

Indledning

Deterenkunstatforeneteoriermedpraksis,begrebermedvirkelighedogvoksenperspektiv

medbørneperspektiv.Detervanskeligtatsættesåuhåndterligeogdynamiskebegrebersom

kultur,barndomogbørnekulturpåbrugbareformler–forhvorskalmantagesitafsæt,nårder

ingenfastgrunderatståpå?

Motivation

Iminfunktionafkommendekulturproducentharjegfundetsvaret;afsættetskaltagesiden

personligeogdenfagligeinteresse.Denindvirkningkunstogkulturharpåbørn–deresliv,

livsverdenogverdenssyn–ogomvendt,harminstoreinteresse,ogmitudgangspunktforen

undersøgelseafnetopdetteemneerdettværfagligeogtværæstetiskeblik,mitfaghargivet

mig.Spørgsmålenehvad,hvordanogikkemindsthvorforiforbindelsemedbørnogkulturer

essentielle,nårjegifremtidenhartænktmigatkaldemigkulturproducentindenforden

børnekulturellesfære.Ogmangeafspørgsmåleneermåskevigtigereatfåstilletogdiskuteret

endbesvaret?

Derforvildenneopgavestillespørgsmåltilogundersøgehvadbørnssåkaldtebarndomog

denkulturdeudleverogoplevererforstørrelser.PågrundlagafbørnekulturforskerBeth

Junckersselvbestaltede’begrebsoprydning’oghendesopstillingaftoforskelligeparadigmer

pådetbørnekulturellefelt,viljegsenærmerepåudviklingeniogdiskussionerneaf

børnekulturbegrebet.Medudgangspunktiminundersøgelseafoginterviewmedbørnenepå

kulturprojektetBørnekulturpilot,viljegudforskehvadteoriernekan,nårdesættesoverfor

denpraksisbørnenemøder,deltageriogskaber.Kanideerneometbørnekulturelt

paradigmeskifteogetnytæstetiskbørnekulturbegrebfindesogbrugesienspecifik

børnekulturelvirkelighed?Ogomvendt,kandennekonkrete,praktiskevirkelighedtilføre

teoriernenoget,somderesgeneraliserbarhedmåskeutydeliggør?

7

”Manskalhuskepå,atbørnikkeharnogenbarndom,deharkunnuet.Ogderforhandlerdetomatkvalificerenuetfordetenkeltebarn.Indlæringogundervisningkankvalificerefremtiden,menkunstkankvalificerenuet.”(BethJuncker,2006c)

Børnekulturbegrebsdiskussionenbunderidiskussionerneomkringbørnogbarndomsliv,som

harværetførtiårhundrederogpåtværsaffaggrænsersompsykologi,pædagogik,sociologi,

filosofi,antropologiogikunst‐oglitteraturvidenskab–menudenatforskernefrade

forskelligefagharværetenigeom,hvaddeterdeundersøger.Forhvaderbørn?Erde

mennesker,ellerblotmuligheder?Deterklart,atsynetpåbørnekulturændresitaktmed

synetpåbørneneogderessåkaldtebarndom.Derforviljegiopgaven,somen

begrebsafklaringafbørnekulturbegrebet,giveetkortridsafbarndommensogkulturens

historieindtilslutningenafdet20.århundrede,hvordensen‐ellerpostmodernevirkelighed

udfordrerdehidtidigeherskendebegreber,forestillingerogkategoriseringer,oghvorideerne

ometparadigmeskiftepådetbørnekulturellefeltopstår.

Kulturfor,kulturmedogkulturafbørnopstodpåbaggrundafovennævnteudviklingsomet

sloganidanskbørnekulturformidlingistartenaf1990erne,hvorfradetharbredtsigtilalle

deleafdetbørnekulturellesystemogtildeandrenordiskelande.Mendervar,ogderer

stadig,breduenighedom,hvaddefinitionerneogsærligtdettredjeK–kulturafbørn–

egentligdækkerover.DeterdettetredjeK,BethJunckerbyggersitnyeparadigmeomkring.

MedprojektBørnekulturpilotsomcaseviljegimiteksamensarbejdefokuserepånetopdet

aspektafbørnekulturbegrebet.Hvadliggerderafbetydningerikulturafbørnoghvordan

tolkesde–iteorienogivirkeligheden?Hvilkekvaliteterogværdiererderikulturafbørn–

kortsagt,hvaderdetgodtfor?Kankunstogkultur,somBethJunckernævneriovenstående

citat,kvalificerenuetforbørnene–oghvadmenerdeselvomdet?Dissespørgsmålmunder

udiminproblemformulering,derlydersomfølger:

Problemformulering

HvordankommerkulturafbørntiludtrykiprojektBørnekulturpilot?

8

Foratbesvareproblemformuleringenharjegopstilletfølgendearbejdsspørgsmål,somerde

overordnedespørgsmåliundersøgelsenafmincase:

‐ HvaderkulturiprojektBørnekulturpilot?‐ HvordanbliverdetreK’eranvendtiprojektet–iskrift,taleogi

praksis?‐ ErBethJunckersnyeparadigmeogbørnekulturbegrebanvendeligt

ienbørnekulturelpraksissomdenne?

Fremgangsmåde

Problemformuleringenogdetilhørendearbejdsspørgsmålsøgesbesvaretgennemen

eksplorerendeundersøgelseafprojektBørnekulturpilotpåbaggrundafdeteoretiske

begreberogovervejelser,derbliverfremlagtiteoriafsnittet.Undersøgelsenudspringerafmin

tidsompraktikantpåprojektetiefteråret2009,somhargivetmigenunikmulighedforat

lærebørneneatkendeogforatobserverebørneneogarbejdsgangenepåprojektetgennem

deltagelse.Detteharskabtgrundlagetforminindsamlingafempiritilnærværendeopgave.

Mitempiriskematerialebestårafenomfattendevideointerviewundersøgelseblandtde

involveredebørnforatundersøgebørneperspektivetpåprojektet.Derudoverbestårdetafen

mængdeskriftligtmaterialeomkringprojektet,somjegbenyttertilatanalyserede

involveredevoksnesperspektivpåprojektet.Detteuddybesidetfølgendeafsnitomden

empiriskeundersøgelseogopgavensmetoder.

Gestaltning

Iforbindelsemedbearbejdningenafmitvideooptagedeinterviewmaterialeharjegfremstillet

etDVDsætpåtreDVD’er.IndholdetpåDVD’ernebestårdelsafalleintervieweneifuld

længde(DVD2og3)ogdelsafenkortredigeretfilm”ProjektBørnekulturpilot”(DVD1),hvor

jegharsammenklippetnogleafbørnenesudtalelser,inddeltitemaerogmedfokuspåpointer

jeganserforrelevantesåvelforlæserenafmitarbejdesomforprojektetselv.Desudenfindes

påDVD1enkort”Gyserlabyrintdokumentar”someteksempelpåbørnenesegenproduktion.

Udoveratdannedetprimæreempiriskegrundlaginærværendeeksamensarbejdehåberjeg,

atdengestaltendedelafmitarbejdekanbrugestilnogetandetogmere,nemligiudviklingen

9

ogvidereformidlingenafprojektBørnekulturpilot,ogderigennemidenløbendediskussionaf

emnetkulturafbørnindenfordetbørnekulturellefelt,projekteterendelaf.

Formål

Mitformålmedopgaveneraltsåatforsøgeatstilleskarptpådetdiffusebegrebbørnekultur,

foratundersøge,hvordanbegrebetopfattesogbrugesidag–iteoriogpraksis.Den

overordnedehensigtmeddettearbejdeerdogatunderstregevigtighedeni,at

børnekulturpilotbørnenesstemmerbliverhørt.Hvadsynesdeerspændende?Hvadsynesde

kulturerogskal?Oghvilkenbetydningharprojektetfordem,heltpersonligt?Kunudfra

børnenespræferencerogrefleksionerideresmødemedkunstogkulturkanvikvalificere

voresbudpå,hvadgodbørnekulturerogskal,oghvordandenkanformidlesbedstmuligt.

Medudgangspunktibørnenesegneudsagnogiengageretarbejdeogforskningpå

børnekulturområdetkanvideltagemedkvalificeretvidenidebattenom,hvadbørnsmøde

medogproduktionafkunstogkulturskalgøregodtfor,iensamfunds‐oguddannelses‐

struktur,hvorfagligefærdighederogkunnenstadigsættesoverkreativekompetencerogdet

atkunneskabe.

10

Metodeogmateriale

Jegvilherkortbeskriveminempiriskeundersøgelseogdemetodiskeogetiskeovervejelser,

jeghargjortmigiforbindelsemedindsamlingenafdetempiriskemateriale.Dennærmere

introduktiontilprojektBørnekulturpilotfindesefterteoriafsnittet,umiddelbartføranalysen.

Metodiskerefleksioner

Jeghariopgavenvalgtatfokusereminundersøgelseafetkonkretbørnekultureltprojekt,på

atfådiskuteretogafprøvetteorierneomkringbørnekulturbegrebetogtankerneomet

børnekultureltparadigmeskifte.Tildetformålereneksplorerendeundersøgelseafprojekt

Børnekulturpilotnødvendig.Derforbestårmineempiriskedata,somnævntiindledningen,

ogsåaffleretyperafmaterialeiforbindelsemedprojektet–ogdermedaffleretyperaf

metoderforindsamlingogbearbejdning.

Sommetodiskredskabforindsamlingenafinformationertilbrugiopgavenharjegderfor

valgtatbenyttemigafsåkaldtmetode‐triangulering.1Mitarbejdebyggerpå

deltagerobservation,videointerview,spørgeskemaerogdokumentanalyse–altsådetmanvil

kunnekaldeetetnografiskforskningsdesign2,ogjegbenyttermigafkvalitativeog

fænomenologiskeforsknings‐oganalysemetoderitilgangentilogbehandlingenafmaterialet.

Beskrivelseafmateriale,interviewundersøgelseogrespondenter

Mitprimæreempiriskematerialebestårafinterviewmed12afbørnenepåprojekt

Børnekulturpilot.Jegharvalgtatbenyttemigafvideointerviewforatfå’satansigter’på

børnene3ogforibehandlingenafinterviewenebedreatkunneanalysereogtolkederessvari

overensstemmelsemeddenfænomenologiskkvalitativemetode,somjegbeskrivernedenfor.

1SombeskrevetafSchrøderetal.2003,74.2SombeskrevetafRaudaskosiiBrinkmann/Tanggaard2010,81.Jegharogsåforsøgtmigmedvideoobservation,menmåttesandeatdetkræverstorøvelseatvære’enfluepåvæggen’–derforindgårdettematerialeikkeiundersøgelsen.3Jegharderforvalgtikkeatintroduceredemindividueltmednavnsnævnelseellerbeskrivedemyderligereheriopgaven,dajegmenervideomaterialettalerforsigselvoglangtmerefyldestgørendepræsentererbørnenepåderesegnepræmisser.

11

Sombaggrundforintervieweneharjegbenyttetmigafdeltagerobservation4ogforetageten

mindrespørgeskemaundersøgelse,hvorigennemjegsøgteatfåetindbliki,hvorreflekterede

børneneeromkringprojektetogderesrollesomkulturpiloter.Skemaeterbesvaretaf11af

børnenepåprojektet5ogjegharvalgtikkeatbehandleoganalysereskemabesvarelserne

kvantitativt.Jegharistedetanalyseretbørnenesudsagniskemaerne,sominspirationtilmin

spørgeguideogsomsupplementtilderesbeskrivelserafatgåtilbørnekulturpilot,ide

kvalitativeinterview.De12videooptagedeinterviewfindesifuldlængdepåvedlagteDVD2

og3.

Interviewsituation

Idenkvalitativeinterviewundersøgelsedeltognipigerogtredrengeafprojektetsialt15

’faste’børn.Børneneiundersøgelsenermellem76og14år.DeboralleiUrbanplanen,hvor

projektBørnekulturpilothørerhjemmeogdeeralleafandenetniskbaggrundenddansk.7Jeg

vartilstedevedenundervisningsgangijanuar2010ogspurgteherbørnene,omdeville

deltageieninterviewundersøgelse.Jegforklarededem,atintervieweneskullevideooptages

ogbrugestilminopgavepåuniversitetet–ogatjegvarinteresseretiatinterviewedem,fordi

deerdeenesteeksperteriatværebørnekulturpiloter,jegkender.De12børn,dermeldtesig

frivilligtsomrespondenter,fikbrevmedhjemomderesdeltagelseiundersøgelsen.

IntervieweneforegikpåSolvangBibliotekiUrbanplanen,omeftermiddagenden2.,3.og4.

marts2010ogvaredemellem13og42minutter.Forudforinterviewenehavdejeg,på

baggrundafmineegneinteressepunkterogbørnenessvarispørgeskemaerne,udfærdigeten

spørgeguide,somfindesibilag2.Jeghariinterviewenefulgtspørgeguidenforholdsvistætfor

atholdeinterviewsamtalerne’påsporet’,menharsamtidigforsøgt,ioverensstemmelsemed

denvalgteinterviewmetode,atfåbørnenetilatuddybeogreflektereoverderessvar.Jeghar

4Deltagerobservationenfandthovedsageligstedunderminpraktikperiodevedundervisningstilfældeiefteråret2009,ogvedenkeltetilfældeiforåret2010.5Sespørgeskemaspørgsmåloghenvisningtildeudfyldteskemaeribilag1.6Målgruppeniprojekteterbørnialderen10‐14,mendaDudipå7år,somerlillebrortiltreandrepiloter,kommedsinesøskendevedhverenesteundervisningsgangogforøvrigtvistesigatværebådeaktivogkoncentreret,harprojektmedarbejderneundtagelsesvisladethamindgåiprojektet.7Beskrivelsenafprojektet,stedetogbørneneuddybesiafsnittet”IntroduktiontilprojektBørnekulturpilot”senereiopgaven.

12

tilførtguidenspørgsmålundervejs,somgennemsamtalernemedbørneneideførste

interviewsvistesigatværerelevante.

Bearbejdelseafinterview

Jeghargennemsetog‐hørtinterviewenemangegange,oghariminbearbejdningredigeretog

inddeltdemiforskelligetemaer.Citaterfratemaerneertransskriberetogvedlagtsombilag3.

Nogleaftemaernegårigeniminanalysesopbygning.NårjegpåDVD’erneharvalgtat

medtagealleinterviewideresfuldelængde,istedetformineredigeredetema‐sammenklip,

erdetfordijegmener,destårforsigselvsomvigtigedokumenteriforbindelsemedopgavens

tilblivelseogskalkunnegranskesforblandtandetatundersøgedeanvendtecitatersvaliditet.

Nårjegianalysencitererfrainterviewene,harjegvalgtatbrugeinitialerneIforinterviewer

ogRforrespondent.Veddetenkeltecitathenviserjegtildetciteredebarnsfornavnien

fodnote.Jegharvalgtdenneformforkildeanvisning,dadetienkvalitativundersøgelseafet

konkret,navngivetprojektsomdetteikkegivermegenmeningatanonymiserekilderne.

Børnenesnavneifodnoternehenviserdesudentilinterviewene,opdeltefternavnpåvedlagte

DVD.Nårjegharvalgtatholdeallerespondentersnavneudeafopgavensbrødtekst,erdetfor

atlettelæsningenogforatfremhævedetsagteisigselv.

’Detvoksne’materiale

Deskriftligedokumenter,somrepræsentererdetvoksneblikpåprojektetiminanalyse

udgøresafdenofficiellefondsansøgningtilNordeaFondenlavetafinitiativgruppen,en

midtvejsevalueringsrapportudarbejdetafevaluatorisamarbejdemedbestyrelsenoget

PowerPoint‐oplægomprojektetlavetafprojektmedarbejderne.Jegeribesiddelseaf

projektmedarbejdernesoprindeligestillingsbetegnelseogafselvevalueringerlavetafde

voksnepåprojektetisamarbejdemedevaluatoriforbindelsemedmidtvejsevalueringen

sommeren2009.Desudenharjegpr.12.05.10fåetindblikiprojektetsudkasttilenny

forankringsstrategi.Derudoverbestårmaterialetafmineegnenoteriforbindelsemed

deltagerobservationvedundervisningstilfælde,afmødereferaterfradiversemøderogaf

noterfrauformellesamtalermeddeinvolveredevoksne.Iopgavenhenviserjegtil

13

projektmedarbejderneRuthLerche8ogFranzBomberg9,somhenholdsvisRogF,og

projektlederNielsBalling10harjeggivetinitialerneNB–andrevilblivehenvisttilfodnoterne.

Afgrænsninger

Jegharbevidstvalgtudelukkendeatanalyseredetvoksnesynpåprojektetfremistedetforat

foretageinterviews.Detharjeggjort,fordijegafdeskriftligedokumenterogafmine

mødenotaternetopkanfremdrageoganalyserepådeformuleringer,derbrugesafdevoksne

ogsomtegnerprojektetudadtil.Nårjegtilgengældvælgeratinterviewebørnene,erdetfordi

jegharønsketatspørgeindtilderespersonligepræferencerogrefleksioneromkring

projektet,ogfordideresstemmerikke,somdevoksnes,kommertiludtrykandresteder.Det

varfrastartenmitønskeogsåatundersøgebørnenesegnearbejderogfortællinger,fx

gennemanalyserafdereslogbøger,filmogandetmaterialedeheltselvharproduceret.Det

hardesværrevistsigatværeforambitiøstfornærværendeprojekt.Someksemplerpånogle

afbørnenesegneideerogproduktionerharjegdogianalyseninddragetensangtekstskrevet

afbørnene,11ogpåDVD1harjegmedtagetenkortdokumentar,somogsånævnesianalysen.

Deltagerobservationogdenfænomenologiskkvalitativeinterviewmetode

Deterikkeletatinterviewebørn,ogsletikkebørn,somquaderes’andenetniske’baggrund

måforventesathaveheltandrereferencerammerendjeg,somvoksen,danskforskerhar.

Derforharminmulighedfordeltagerobservationværetenvæsentligmetodisk

indgangsvinkeltilundersøgelsen,da”denmuliggør,atinterviewerenbliverbekendtmed

oplagteogrelevantesamtaleemnerforrespondenterne(quasineobservationer/samtaler)og

dermedfårmulighedforatjusteresitforskningsprojekt,sådetsvarertildenpraksis,der

8Rutheruddannetskuespillerogfolkeskolelærerogharflereårserfaringmedundervisningafogkulturarbejdemedbådebørnogvoksne.HunhararbejdetmedbørneteaterbådeiDanmark,SriLankaogBangladesh.Rutharbejder30timeromugenpåprojektBørnekulturpilot.9FranzlæsermedievidenskabpåKøbenhavnsUniversitet,harenbachelorifilm‐ogmedievidenskabogjournalistik,ogspecialiserersignuidigitalformidlingtilbørn.HanharerfaringiarbejdetmedbørnogkulturframusikteaterprojekteribådeDanmarkogTanzania.Franzarbejder20timeromugenpåprojektBørnekulturpilot.10NielsBallingkaldersigselvforCultør.HanarbejderblandtandetmedboligsocialtarbejdeiUrbanplanenogermedlemafkulturforeningenLiviSundby,somstårsomofficielafsenderafBørnekulturpilotprojektet.HanharsomprojektledertætkontakttilR,Fogbørnene.11Sesangen”Børnekulturpilot”ibilag4.

14

udspillersig”(Mik‐Meyer2004,184).12Detatkunnejusteremitprojektiforholdtilbørnenes

egenlivsverden,serjegsomsærdelesvigtigtienundersøgelsesomdenne,ognårjegharvalgt

atanvendedenfænomenologiskkvalitativeinterviewmetode13,erdetdaogsåfordimanher

søgeratkommesåtætpårespondentensegneoplevelsersommuligt–blandtandetgennem

analyseafdet,derikkebliverudtaltiinterviewet;”Fænomenologienforsøgeratoverskridede

umiddelbartoplevedebetydningermedhenblikpåatartikuleredetprærefleksiveniveauaf

levedebetydningeroggøredetusynligesynligt”(Kvale2000,62).Fællesfor

deltagerobservationogfænomenologiskinterviewmetodeer,atforskerenskalforsøgeatfå

indblikidetgivneellersagtesåpræcistogfuldstændigtsommuligt,udenatforklareog

analysereundervejs–detderifænomenologienkaldesforfænomenologiskreduktion.Denne

reduktionkanbeskrivessom”etforsøgpåatsættecommonsenseogvidenskabelig

forforståelseomfænomenerneiparentes,foratnåfremtilenfordomsfribeskrivelseaf

fænomenernesvæsen”(Brinkmann/Tanggaard2010,188).Jeganserderformetodensom

andelesanvendeligiforbindelsemedinterviewafbørn,hvormantitfåruventedesvaroghele

tidenmåværeåbenoglydhøroverforderestolkningerafdet,dertalesomiinterviewene.

Deterforskerensopgaveat”lyttetildet,somverdenfortælleros”(Mik‐Meyer2004,180)og

”ikketænke,mense”(Kvale2000,62).Førstianalysefasenkanindholdetmenings‐

kondenseresogabstraheres,ogessensernetrækkesudafinterviewsogobservationer.

Børneperspektiv?‐Etiskeovervejelser

Jegharimininterviewundersøgelseoganalysebestræbtmigpåatfølgeovennævntemetode

foratfåetindblikibørneperspektivetpåprojektBørnekulturpilot.Dethardogisæride

interview,hvorbørneneikkevarsåreflekteredeognuanceredeoggavmegetkortesvar,vist

sigatværevanskeligtatanvendemetoden,hvilketresulteredeiatjegforholdermigmere

’stramt’tilminspørgeguide,endmetodenumiddelbartlæggeroptil.Detteskyldesiligesåhøj

gradmineevnersominterviewer.Detkrævertræningatbliveengodinterviewerogatlære

atdroppeforforståelserne,såselvomjegharerfaringmedatinterviewebørnfratidligere

projekter,kanjegsagtensblivebedre.Somudgangspunktserjeginterviewetsometfælles

12Detervæsentligt,atdericitatetpegespå,atobservationogsåersamtaler,damanidenpostmodernetraditionmener,atalvidenerensocialkonstruktionogat’sandheden’udelukkendekankonstitueresgennemdialog.SteinarKvale2000,233‐235.13SteinarKvale2000,61‐64.

15

produkt,hvorbådeinterviewerogrespondentharenaktivrolleiskabelsenafdenfortælling

interviewetresultereri–ogjegsynes,atjegsammenmedpilotbørneneharfåetskabtnogle

interessantefortællingeromdemogderesrollesombørnekulturpiloter.

Dervilaltidherskeenassymetriiforholdet’voksen‐interviewer‐barn’ogderforharjeg

forsøgtatholdemigdenneassymetriforøje,bådeiforarbejdet,udførelsenogbearbejdningen

afmitempiriskedatamateriale.JanKampmannskriveribogenBørnsominformanter(2000)

omdendobbelthed,derfindesibegrebetombørneperspektivet,fordideter”denvoksne

forskerdergennemrefleksionskalforsøgeatfremstillenoget,deikkeselverendelaf,mens

barneterendelafdetogmidtidet,udenatdetnødvendigvisreflekteresafbarnet”

(Jørgensen/Kampmann2000,25).Børneperspektiveteraltsåeretvoksentforsøgpåatsætte

sigindidetankerogopfattelserbarnetharafsitegetlivogmåderfortilnærmesmedstor

respektogomtanke.Detteforholdgørogsånogetvedovennævnteassymetri;børnenebliver

gennembørneperspektivetnetopeksperter–subjekter,hvisvidenjegsomvoksenforsker

ikkekanlavemitprojektuden.”Dermedændresdetmagtforhold,derellerspræger

relationenbørn/voksne,dadenvoksnemåplaceresigselvienmereydmygrolle,i

afhængighedafbørnenesfrivilligemedvirken”(Jørgensen/Kampmann2000,26).

Jegskalikkelæggeskjulpå,atjegergladforprojektBørnekulturpilotogdemenneskerderer

iogomkringprojektet.Derforerjegikkenødvendigvis’neutral’ellerobjektivimine

betragtninger,menjeganserdetsomvæsentligtatpointere,atjegforholdermigsubjektivt

professionelttilprojektetidenneopgave.Jegbringermedmineundersøgelserprojektetindi

enteoretiskkontekstogbrugerdetsomeksempelforbedreatkunneforståogbearbejde

teorienietsamletforsøgpåat’brede’begreberneudogskabediskussionomkringgrundlaget

forenpraktiskanvendelseafdem.Detteresultereri,atjegbringerprojektetinditeoretiske

sammenhænge,somdetikkenødvendigvisselvforholdersigtil.

Idetfølgendeviljeggennemenudførligbegrebsafklaringogudfoldelsenafdenneopgaves

teoretiskerammesøgeatkommetætterepåudviklingenibørnekulturbegrebetogføre

begrebetoptilidag,indenjegdragerdetindianalysenafprojektBørnekulturpilot.

16

Børnekulturbegrebet

Etsammensatbegrebersjældentlettereatforklareenddebegreberdetersammensataf.

Børnekulturbegrebetindgårpådennemådeidesammedynamiskeudviklingsprocessersom

kulturbegrebetogbegrebetombarndommen.Begreberneerløbendeudsatforændringeri

definitioner,synsvinklerogafgrænsninger.Destyrer,bevidstellerubevidst,voressynog

dermedvoresholdninger,handlingerogmeningerogdebliverisærsynlige,nårvirkeligheden

erunderforandring.BørnekultursombegrebbleviDanmarkførstsynligtistartenaf

1970erne–ikkesomnogetderalleredeeksisterede,mensomnogetdermangledei

forbindelsemedenændretmediesituation,hvorprogrammertilbørnblevefterlystiTVog

radio.14Menførvinårtilbørnekulturbegrebetidag,viljegkortdykkenedideto

hovedbegreberbarnogkultur,foratse,hvornåroghvordanbegrebernemøderhinanden.

Barndom

”Børnekulturenerpåaldermedbarndommen,ligesomdenerjævnaldrendemedpædagogik

somfagområde”,skriverdendanskebørnekulturforskerFlemmingMouritsen(1996,12),og

henvisertilatbarndommenogbørnekulturen,erendelaf”detpædagogiskeprojekt”somfor

alvorudformedesigi1600‐1700‐tallet.AtBarndommenerenmodernekonstruktionerogså

denfranskehistorikerPhilippeAriès’hovedtese.15Ifølgehamerbarndommenethistorisk

fænomenogensocial,pædagogiskogudviklingspsykologiskkonstruktion–konstrueretaf

voksne–baseretpåforskellemellemvoksneogbørn(Juncker1998,45‐50).Førdisse

forskelleblevopridsetvarder,ifølgeAriès,ikkenogetderkunnekaldesbarndom–eller

voksendomfordensagsskyld.Hantagerudgangspunktilivetimiddelalderen,hvor

generationsgrænsernevarudviskedeogbørnogvoksnesameksisteredeienenhedskultur,

udenadskillelsemellembørnsogvoksnesaktivitetsformerog–arenaer.

”Barndommensvarighedvarreducerettildenmestsårbareperiode,mensmenneskebarnetikkevaristandtilatklaresigselv.Barnet[…]blevpådetiderblandetmeddevoksnesåhurtigtsommuligtogdelte

14IfølgeNyeOrdiDanskpånettet1955tilidag:http://www.nyeordidansk.dk/noid/noid.htm.15Sombeskrevetihansværk:L’enfantetlaviefamilialesousl’AncienRégime,fra1973.Danskudgave:Barndommenshistorie,1982.PhilippeAriès(1914‐1984).

17

arbejdeoglegmeddem.[…]Overføringenafværdierogviden,ogmeregenereltbarnetstilpasningtilsamfundet,blevaltsåhverkenvaretagetellerkontrolleretaffamilien[…]ogfølelsermellemforældreogbørnvarhverkennødvendigeforateksistereellerforfamiliensharmoni[…].”16

Barndommensomperiodeogfamiliensometstedmed”nødvendighengivenhed”opstod

ifølgeArièsmedudviklingenfraenmundtligtilenskriftligkulturogmeddeændrede

livsvilkår,derderaffulgte.Forbørneneindebardenneudviklingenadskillelsefradevoksne

ogdennaturligeindlæringdehavdehaftistorfamilieognærmiljø.Barnetblevnu”skiltfrade

voksneogholdtafsondretienkarantæne,førdetblevsluppetløsiverden.Dennekarantæne

varskolen.[…]Denneisoleringafbørnene–ogderesovergivelsetilfornuften–måtolkessom

etafaspekternevedReformationensstoreoprustningafmenneskenesmoral”(Ariès1973,7).

Isoleringenersamtidigetudtrykforenfornyetfamilieform,hvordennærefamilieblevetsted

medkærlighedoghengivenhed–ikkeblotægtefællerimellem,menogsåmellemforældreog

børn.Forældre–fraborgerligemiljøeridenvestligeverdenvelatmærke–begynderi1800‐

1900‐talletforalvoratinteresseresigforderesbørnsudviklingtil(ud)dannedevoksne.

Familienorganiserersigistigendegradomkringbarnet,såledesat:”[…]detkomudafsin

tidligereanonymitet[og]manikkeudenstorelidelserkunnemistedetogerstattedet”(Ariès

1973,8).Arièsbeskriverpådennemådebarnetsudviklingfraentilværelsesomanonymiet

størrefællesskab,tilentilværelsemedidentitetogsærstatusifamilien.Hanviserossamtidig

børnenesomofreforenøgetskolariseringogdikotomiskalderskultur;børneneblevoverladt

tilderesbarndom,mensdevoksnetraksigtilbagetilderesegnearbejds‐ogprivatlivssfærer,

barndommenisoleredesogenmoderneinstitutionaliseringafbørnogbørnskultursåsin

begyndelse.

Dabørni1600‐1700‐talletvarblevetadskiltfravoksnesomegenart,kunneudforskningenaf

denneegenartsomkunstneriskogpædagogiskudfordringtagefart.Tidensbørnesyn–altså

devoksnessynpåbørnene–havdedobbeltoptik:Barnetvarideneneoptikdyrisk

djævleyngel,irrationelt,uberegneligtogmedenegenvilje,somvarfarligogskulleknægtes,

medrevselsesomeneste’pædagogiske’middel.Idenandenoptikvardetværgeløst,

16Ariès1973/1982,5‐7.

18

oprindeligtoguskyldsrent(Juncker1998,50‐60).Detbliver,tilbarnetsheld,denneanden

optikafmodsætningsforholdet,der:

”…bliverdet’officielle’grundlagfordenfilosofisketænkningogdepædagogiskekonstruktionerafbarndom,der,iførsteomgangteoretisk,afskafferrevselsensomopdragelsesmiddel.Barndomivoresmoderneforstandblivertilsomenborgerligideologiskkonstruktion.[…]Dentraditionelleimitationaffærdigelevereglerogetiskeskabelonerafvises.Istedetforsøgermanatskabeenslagsmoralskberedskab,derhentersinstyrkeiintellektuelforståelse.”17(Minekursiveringer).

Idenneoptikerbarnetikkeetgrundlæggendeondt,menetgrundlæggendemangelfuldt

væsen.DenengelskefilosofJohnLocke18brugeri1690metaforentabularasaforatbeskrive

barnetsomnetopmangelfuldtogudenmedfødteforestillinger.IfølgeLockestammeralle

forestillingerfraerfaringen,somdermedervoreserkendelseskilde,ogdetbliverdevoksnes

ansvaratplanlæggebarndommen,”somenbeskyttelseafbarnet,såkundetgodes,detsandes

ogdetskønneslæresætningerindskrivesibarnesindet”(Juncker1998,73).Depædagogiske

tankerderudformesiforlængelseafLockeerbogligeogintellektuelle.Detergennemlæsning

afudvalgtebøger,gennemskrivningogræsonnerenatbarnetskaludviklesigfraintettilalt.

Enandenmetafor,billedetafbarnetsomfrø,ellervildplante,findermansmåhundredeår

senerei1762hosdenfranskefilosofJean‐JacquesRousseau.19Ifrømetaforenliggeralle

barnetsmulighederikimidetselv.Barnetinkarnererdetoprindelige,detautentiske,endnu

ikkespoleredeogdetidealiseres.”Menogsåidennevækstmetafortildelesdevoksneen

væsentligrolle.Demåsikrevækstbetingelserne,sørgeforatukrudtetholdesnede,såfrøet

kanvokseogsætteblomst”(Juncker1998,73).Detometaforerudspringeraltsåafdetsamme

børnesyn,menharvæsensforskelligepædagogisketænkningersomkonsekvens:en

læsestyretintellektuelogenpraktiskoplevelsesstyret.Fællesfordemerdog,atdebegge

tildelerdevoksneenstyrendeogplanlæggendehovedrolleibarnetsindividuelle

erkendelsesproces(Juncker1998,74).Hvisviigenstillerindpåføromtaltedobbeltoptik,

viserdetsigat:

17Juncker1998,60‐61.18JohnLocke(1632‐1704).Fra:Anessayconcerninghumanunderstanding(1690).19Jean‐JacquesRousseau(1712‐1778).Fra:Èmile(1762).

19

”Barnetsomdyrogdjævleyngeldelerbetingelsermeddevoksne.Ogdetdeleroplevelser.Dereringenvæsensforskel,kunenstørrelses‐,styrke‐ogmagtforskel.Dererdermedhelleringenforestillingeromdetvoksnesomstyrende,beskyttendeellermerevidende.Kunsomdominerende”20

Imodsætninghertilerbarnetsomuskyldigt,hvadentendetsessomtomtavleellerfrø,

væsensforskelligtfradevoksne,ogrelationenmellemdetvoksneogdetbarnligesessomen

lære‐,enoplysnings‐ogenbeskyttelsesrelation.Detbliverdevoksnesopgave:

”atskabegrundlagforogrammeromkringdennevæsensforskel.Atsikreogrespektererdevækstfasersomskalgennemgås,førbarndomerafvikletogvoksendomudviklet–dikotomienophævet.Dermedbliverbarndomsomsådanenpædagogiskudfordringogkonstrueretsomvoksenstyretoplysnings‐oglæretid”21(Minekursiveringer)

Ogsådanharvoksen/barnrelationen,hvadentenvierdetbevidstellerej,setudligesiden.

FlemmingMouritsenbeskriverdetbarnesyn,deropstårmellemdobbeltoptikkensengelog

djævel,som:”Etpragmatiskkompromisiformafdetmangelfuldebarn”(1996,26).Når

forståelsenafbarnetsommangelfuldterdetfilter,viserbarnetigennem,bliver’detvoksne’

altingsmålestok.

DerforbliverUdviklingogsåetnøgleordidenpsykologiske,pædagogiskeogsociologiske

teoridannelseomkringbørnogbarndomopgennemdet20.århundrede.Børnbehandlesog

omtalesifaglitteraturen,somBarnetogdertalesomBarnetsudvikling.JamesogProut

beskriverdet,ideresConstructingandReconstructingChildhoodfra1997,således:

”Thesingularityof’thechild’[…]isconstructedaroundthetwinassumptionsofthenaturalnessanduniversalityofchildhood.Childrendonothavetoappear:’thechild’,asthebodilymanifestationofcognitivedevelopmentfrominfancytoadulthoodcanrepresentallchildren.”22

20Juncker1998,74.21Juncker1998,76.22James/Prout1997,11.

20

Navnligdenschweiziskepsykolog,biologogfilosofJeanPiaget23ermedsinstadieteori,

udvikleti1930erne,ombørnsudvikling–hvorudviklingiintelligenssættesligmedudvikling

ierkendelse,ogbørnsudviklingskematiseresifastefaser–medtilatskabeovennævnte

billedeafBarnet.JamesogProutskriver:

”InPiaget’saccount,childdevelopmenthasaparticularstructure,consistingofaseriesofpredeterminedstages,whichleadstowardstheeventualachievementoflogicalcompetence.Thisisthemarkofadultrationality.Withinsuchaconceptualschemechildrenaremarginalizedbeingsawaitingtemporalpassage,throughtheacquisitionofcognitiveskill,intothesocialworldofadults.”24

DenvidenskabeligekonstruktionafBarnetsomirrationelt,naturligtoguniverselt,og

teorierneomfastestadierogfaseribørnsudvikling,blevfradepsykologiskediskurseri

1950ernedirekteoversattilsociologiskeogpædagogiskeopfattelserafbørnogbarndom,og

tilteorieromsocialisationogopdragelse(James/Prout1997,12).Udviklingspsykologiens

opdelingafbarndommenistadierharpådenmådehaftstorbetydningforbørnsliv–oghar

detstadigibørnsinstitutionaliseredehverdag.25Indenvinårfremtildet20.århundredes

slutning,hvorovennævntebarnesynogteorierbegynderatvakle,viljegnusomlovet,kortse

pådetandetledisamlebegrebetbørnekultur,nemligKultur.

Kultur

Iovenståendegennemgangafsynetpåbørnogbarndomliggerimplicitforståelsenaf

børnekultursomnogetderplanlæggesafvoksneforbørn.Deterdevoksnespligt–ogret–at

førebarnetfranaturindikultur.Tankenomkultiveringafnaturenkansammenmeddet

latinskeordculturadaterestilbagetilantikken.Ordetharflerebetydninger,somfxatdyrke,

pleje,forædleogbearbejdenoget–førstogfremmestjordenogtæmmededyrogplanter.Det

kanogsåbetydebeboelse,udsmykningogdekoration,ogientredjebetydning,cultus,atdyrke23JeanPiaget(1886‐1980).Hovedværkerbl.a.:TheMoralJudgementoftheChild(1932),TheOriginsofIntelligenceinChildren(1936).24James&Prout1997,11.25Nutidensinstitutionererfxorganiseretudfraaldershomogenisering,hvorbørnpåsammealderpassessammenoghvordererrimeligtfasterammerforbørnsudvikling.Detbørnkanoggørudover,hvadderdefineresindenfordisserammer,fxidereslege,betragtesentensomhæmmendeellerfremmendeforderesudvikling,oggøreseventuelttilinstrumentfordenne–jævnførden”Leg&Lær”‐cocktail,derharværetflittigtbenyttetipædagogikkendesidste20år(Mouritsen1997,27).

21

guderneelleretmenneske,sommanforguder.HosCicero26findermandenmetafor,somer

afgørendeforordetsvidereudvikling,nemlig”culturaanimi,’åndensdyrkelse’,omsorgenfor

sjælensvækst,bådedenbevidsteselvudviklingsprocesogdenpædagogiskeomsorgfor

andres,isærbørnsogungesåndeligeudvikling”(FinkiHauge/Horstbøll1988,12).Cultura

animiskanforbindestildetromerskehumanitasogdetoldgræskepæideia.Beggetænkninger

omhandlerdedannelsesprocesser,hvor”mennesketsåndskræfterrettersigmodsigselvmed

henblikpåforbedringogudvikling”(FinkiHauge/Horstbøll1988,13),ogliggerdermedtil

grundfordetklassiskehumanistiskedannelsesbegreb.Kultursgrundbetydningomatdyrke

noget,harholdtsigheltoptilidag,menetvældafbibetydningerharændretogudviklet

begrebetgennemtiden.

Irenæssancenskerderenudviklingikulturbegrebetfraprocestilprodukt–manbegynderat

læggevægtpådyrkningensresultaterogdetatværedannetogmoden,somkendesfra

begrebetom’etkultiveretmenneske’.Fradensåkaldteoplysningstidogfremanvendes

kulturbegrebetidenforbindelsetilatsættegrænser;bådeindenforenkeltesamfund,hvorde

dannedesættesoverfordeudannede,ogmellemforskelligesamfund,hvorkulturfolksættes

overfornaturfolk,sombetragtessomoprindelige,primitiveelleridikotomiendyriske/ædle

vilde–bemærkanalogientilsammetidsbarnesyn,sombeskrevetovenfor.Kultur–skriver

KirstenDrotneriartiklenKultur–begreber,analyse,praksis–”blivernusummenafet

samfundssymbolskefrembringelserindenfordeforskelligeformerforkunst–etbegreb,der

tidligerehavdebetegnetmenneskeligeevnerogkunnen,mensomnumereogmerebetyder

resultaterneafdisseevner”(2009,158).Detkunstneriskeudskillesfrahverdagenog

kunstnerneopnårenophøjetstatusisamfundet.Densansemæssigeproduktionogbrug

betegnesæstetik,ogidetkulturbegrebetindsnævrestilatrettesigmodkunstensomet

særligtophøjetfelt,opstårdetæstetiskekulturbegreb(Drotner2009,158).Detæstetiske

kulturbegrebbliverensocialnormioplysningstiden,mednormerfordengode–kontraden

dårlige–smag.Begrebetog’smagsdommeriet’professionaliseresogforfinesidekunstneriske

institutionerogdehumanistiskeæstetiskefagområder,somlitteratur‐,kunst‐og

teatervidenskab,derudviklesi1800‐talletogfrem.Samtidigmeddenneforfinelseafet

normativtæstetiskkulturbegreb,sættesdetsmodsætningirelief.Europaskoloniseringaf

26Romerskpolitiker,juristogskribent.(106f.Kr.‐43f.Kr.)

22

landeiAfrika,AsienogAustralienforstærkerinteressenfordekulturereuropæerneopfatter

somfremmedeogeksotiske,ogopgennem1800‐talletblivermanmereogmereoptagetaf,

hvordanforskelligegrupperogsamfundudviklersigogfungerer.Pådennemådevinderet

meredeskriptivtkulturbegrebfrem,nemligdetantropologiskekulturbegreb(Drotner2009,

159).Antropologienopstårsomfagsammenmedandrekulturvidenskaberislutningenaf

1800‐tallet,ogherdefinereskultursomendimensionitilværelsenogikkeudelukkendesom

etsærligtkunstneriskfelt.Heranseskulturfornoget,manerogikkesomnoget,manhar.

Ellermåskesnarere,somenpositionmansermedellertalerfra–ifølgedendanske

antropologKirstenHastrup(1992,41).IIdeenzurPhilosophiederGeschichtederMenschheit

(1784‐91)hævderJohannGottfriedHerder27atallemenneskererkulturellevæsner,ogatde

kulturelleudtryksamtidigkanværeforskellige.Medsitsynpåkultursometfænomeniflertal

ogpådeenkeltekulturersomhelhederisigselv,ophæverHerdereuropæerneskultursom

målestokforhelemenneskehedenogudfordrerdetæstetiskekulturbegrebsnormativeog

hierarkiskeorden.Dereringenabsolutteværdier,hævderhan,kunlokale.28Ordetkulturfåri

denneudlægningenenormudvidelse–ogkomtilatomfatteallesideraffolksliv,eller”a

wholewayoflife”,somRaymondWilliams29senerebenævnerdet.

Detsmalleæstetiskeogdetbredeantropologiskekulturbegrebharsameksisteretopgennem

det19.og20.århundrede,medbegrebsforvirringerog‐diskussionertilfølge.Isinartikelom

kulturbegrebetkalderprofessorifilosofiHansFinkordetKulturforhyperkomplekst,fordidet

”haretbetydningsunivers,somrummerbetydningskomponenter,derisoleretbetragteteri

indbyrdesmodstridellerpåuforeneligeniveauer,mensomsamtidigharetuudsletteligt

enhedsprægogenuafviseligindresammenhæng”(iHauge/Horstbøll,22).Denladervilige

ståetøjeblik.

IDanskkulturforskninghardenklassiskefilologHartvigFrisch(1893‐1950)haftstor

betydningforopfattelsenafkultursomvaner.Hanbeskrevi1928kultursomvanerog

27Tyskdigter,filosofogteolog–ogenaf’antropologiensfædre’(1744‐1803)28OmHerderoghansudviklingafkulturbegrebetfraDenStoreDanskeEncyklopædi:http://www.denstoredanske.dk/Livsstil,_sport_og_fritid/Filosofi/Menneskets_grundvilkår/kultur?highlight=kultur.Og:Drotner2009,159.29Britiskteaterhistorikerogkulturkritiker(1921‐1988).Udgavi1958CultureandSociety1780‐1950,hvorcitateterfra.

23

traditioner–ogbrudpåtraditionersombrudpåvaner,dersåmedtidenblivertilnyevaner.30

Idenandenendeafårhundredet,i1999,venderlektorJørgenGleerupisinartikel”Den

modernekriseipædagogikken”Frisch’sforestilling180grader.Hanskriver:

”Idagkanman[…]følesigfristettilatvendeHartvigFrisch’sdefinitionafkultursomvanepåhovedetogistedetdefinerekultursombrudpåvaneellerbrudpåtraditioner.[…][Kultur]hægtespåalledeområder,hvorviikkelængereviavaneogtraditionkanforudsige,hvaddersker:børnekultur,ungdomskultur,kvinde‐ogkønskultur,lokalkultur,skolekultur,virksomhedskultur.Ganskebetegnendeanvendervibegrebetkulturpåalledelivsområder,hvorvierblevetusikrepåreaktionsmønstreneellervanerneogderforikkekanforudsige,hvaddersker.”31(Minekursiveringer)

Dethyperkompleksebetegnerislutningenafdet20.århundredeikkebarekulturbegrebet,

menheledetvesteuropæiskesamfund.32Detderistartenafårhundredetblevknyttettildet

kendteblivernuknyttettildetukendte–kulturmedstortKbliverensubkulturblandtandre,

ientidprægetafaftraditionalisering,æstetiseringogkulturalisering.33

Børnekultur–retur

Begrebetbørnekultureraltsåetbarnafdenproces,derermedtilatbetegnedetsenmoderne,

hyperkompleksesamfund.Dervarveddet20.århundredesafslutningforsketibørn,

barndomogikulturforbørn(fxbørnelitteratur),mensamletsetvarbørnekulturendnuet

ubeskrevetblad.Detvarendnuikkesitegetforskningsfeltogforskningpåområdetforegik

spredtogpunktvisindenforforskelligefagområder,mengennemsamme

udviklingsorienteredeoptik,sombeskrevetovenfor.

Børnekulturområdetvoksedehastigtogbørnekulturbegrebetblevbrugt,menikkediskuteret

(Juncker2006,24).Fællesfordeforskelligefaggreneindenforbarndoms‐ogkulturforskning

blevdog,atnogetvarpåfærde:barnesynetvarunderforandring!Børnansåsikkelængerefor

30iværketEuropaskulturhistorie1961,9‐24.31GleerupiBarndommenskulturalisering.Barnkulturforskninginorden.Red.UlfPalmenfelt.1999,36.32Bl.a.beskrevetafLarsQvortrupibogenDethyperkompleksesamfund(1998),påbaggrundafideerhentetfraNiklasLuhmann.33Sombeskrevetbl.a.afAnthonyGiddens,ThomasZieheogFredricJameson.

24

atværeumælendeobjekter,mensomdeltagende,handlendesubjekter.Barnetssingularitet

ogBarndommensuniversalitetvariopløsning:børnvarforskelligeogderfandtesikkebare

énmenflerebarndomme.Ogbørnenevarpludseligselvmedtilatkonstrueredem.34

Børnekulturvarnogetsomhidtilvarskabtafvoksneogformidlettilbørn–medpædagogiske,

socialeogsamfundsorienteredemålforbørnsudvikling.Menforskningenpåområdet

begyndtenuatspørge:erbørnekulturnogetbørnenealleredehar?Harbørneneselvprojekter

medderessåkaldtebarndom?Hvaderbørnekultur?!Detviljegsenærmerepåidetfølgende,

menindendafårJamesogProutlovtilatopsummere:

”Theimmaturityofchildrenisabiologicalfactoflifebutthewaysinwhichthisimmaturityisunderstoodandmademeaningfulisafactofculture.Itisthese’factsofculture’whichmayvaryandwhichcanbesaidtomakeofchildhoodasocialinstitution.Itisinthissense,therefore,thatonecantalkofthesocialconstructionofchildhoodandalso[…]ofitsre‐anddeconstruction.Inthisdoublesense,then,childhoodisbothconstructedandreconstructedbothforchildrenandbychildren”35

34Denneudviklingerbl.a.beskrevetafWiliamA.Corsaro,2002iBarndommensSociologi,afDionSommer,2003iBarndomspsykologiogafJames/Prout,1997iConstructingandreconstructingchildhood.35James/Prout1997,7.

25

Behovetforetnytbørnekulturbegreb

BethJuncker36understregermedsitårelangeforskningsprojektombørnekulturelæstetik–

deri2006blevtilafhandlingenOmprocessenDetæstetiskesbetydningibørnskultur37–at

derframidtenaf1980erneskerendrastiskudviklingpådetbørnekulturellefelt,derfår

betydningfordetsynpåbørnogkultur,somjegharsøgtatskitsereovenfor.Junckeranskuer

feltetmedøjefordetæstetiskesbetydningforbørnidereshverdagogderesegenkultur.Med

detteæstetiskeblikpåbørnekulturenslutterhunsigtilgruppenafforskere,deriløbetaf

1990erneserdeteksisterendepsykologisk‐pædagogiskebørnekultursynsomutilstrækkeligt,

ogiværstefaldhæmmendeforbørnsegenkultur,ogsomviser,dererbrugfordiskussionog

udviklingafforståelsenafbørnekulturbegrebet.MensomJunckerpåpeger,hardeforskellige

forskningsretningerhverderesoptikbådepåbørnekulturogpåbørnekulturbegrebet.Deser

ogtalerderforofteforbihinandenideres,egentligfælles,ønskeomatophæveden

dikotomisketænkningpåområdet–ombørn/voksne,enhedskultur

/multi(medie)kultur,børnekunst/kunst(2006a,139).Detvenderjegtilbagetilsenere,først

etblikpå:

DetreK’er:Kulturfor,kulturmedogkulturafbørn

Påtrodsafdenspredteforskningpåområdetopstårderi1990erneindenfordet

børnekulturellesystem38enformforkonsensus–ellersnarereettilsyneladende

helgarderende’slogan’omhvadbørnekulturer,nemlig:Kulturfor,kulturmedogkulturaf

børn.Sloganetbliverbrugtiforbindelsemedalleslagskulturaktiviteter,derinddragerbørn,i

etforsøgpåatdefinereelleroperationaliseredethidtiluhåndterligebegreb.Kortfortalt

dækkerdetreK’erover:36(1947‐)mag.art.inordisklitteraturogprofessorvedinstitutforKulturogMediervedDanmarksBiblioteksskole,hvorhunforskeribørnogkultur,børnekulturogbørnskultur.Herefter:Juncker.37TitlenpåBethJunckersafhandlingOmprocessenhardobbeltbetydning;bogenerpådenenesideenfortællingomhendesforskningsprocesogerdaogsåbyggetopsomen’forskningsfortælling’.Pådenandensiderefererertitlentildét,dererresultatetafhendesvidenskabeligeundersøgelseromkringbørnogkultur,nemligatdetæstetiskeaspektforbørnikkehandlerometkultureltellerkunstneriskprodukt,menometaspektidesensitiveerkendelsesprocesser,børnskulturerbyggetopomkring.38Detbørnekulturellesystemerenbetegnelsesomdækkerover”dekunstneriskeogkulturelleinstitutioner,derrettersigmodbørn”–ogaltsåogsåalforskningogformidlingindenfordisseinstitutioner.Juncker2006a,250.

26

Kulturforbørn

Produceretafvoksne:‐dannelsesorienteretkvalitetskulturog‐kunst(Thegoodguy)‐markedsorienteretunderholdningskultur(Thebadguy)39

Kulturmedbørn

Børnogvoksnetagersammenkulturteknikkerogdiversemedieribrug:‐fritidsaktiviteterfxsport,musikskoleroglignende,klubberogforeninger,ogprojektersomfxskriveværksteder,medieværksteder,kulturprojekter

Kulturafbørn

Dekulturudtrykbørnselvfrembringerideresegnenetværkogrelationer:‐udtryksformeroggenrer:lege,fortællinger,sange,rim,gåder,vitser‐udtrykknyttettiløjeblikket:rytmisklyd,pjat,plageri,gangarter,lydarter‐måder,hvorpåbørntagermedierogrumibrug:fxtegne,skrive,computer,video–ogdemåder,hvorpådeindoptagerdissemedier,somredskaberforegneudtrykellerorganisererreceptionenafdemsometsærligforumforsamvær

SkitsenheroverbyggerpåmereudførligebeskrivelserintroduceretafFlemmingMouritseni

bogenLegekultur–essaysombørnekultur,legogfortællingfra1996.Mouritsensærindemed

opdelingenafdet,hanselvkalderBørnekulturenstyper,eratpegepåbehovetforenny

kultureloptikpåområdet.Hananlæggerselvenkulturanalytisksynsvinkelpåbørnslegog

udviklerdermeddettredjeKiklassifikationen.40Menidetbørnekulturellesystemophøjesde

treK’ertiletbørnekultureltpraksisbegreb,hvoraltderharmedbørnogkulturatgøre

tilpasses’sloganet’ogderkommerpådenmåde,ifølgeJuncker,rodidefinitionerne.Hun

nøjesmedatadaptereMouritsenskulturelleoptikoghansdefinitionafbørnskultursom

”æstetisksymbolskeudtryksformer”–somhunsersomessentielforudarbejdelsenafetnyt

børnekulturbegreb(Juncker2006a,160).Samtidiggørhunopmærksompåklassifikationens

indreproblematik:denalmeneforståelseafbørnekulturfremtilmidtenaf1990erneomfatter

39Henvisertildestadigediskussionerogmodsætningsforholdmellemstridendeinteresser:Opdragelse,kvalitetogkunstoverforøkonomi,omsætningogunderholdning(Mouritsen1996,13).‐Endiskussionsomsiden1990erneerblevetmerenuanceretogkompliceret,medsammenblandingeraf’goodguy’/’badguy’‐interesserogfremkomstenafdenenormemængdemedieprodukterhenvendttilbørn.40Overordnetafgrænserhankulturbegrebettil:”Kunstneriskeogandresymbolskæstetiskeprodukterogudtryksformersamtdereskontekst”(Mouritsen1996,10).Pådennemådeblanderhandetokulturbegreber,detæstetiskeogdetantropologiske;hanafgrænsersigtiletæstetiskkulturbegreb,dersåkontekstualiserestiletbrederekulturbegreb”foratinddragedekulturellerammer,derernødvendigeforbedreatkunneforståogbeskrivedebørnekulturelleudtryksformer”(Ibid).

27

kundetoførstetyper–kulturforbørnvarvoksenttilrettelagteoplevelsestilbudtilbørn,mens

kulturmedbørn(primært)varvoksenttilrettelagteaktivitetstilbudtilbørn.(Juncker2006a,

71‐73og153)Forestillingerombørnskultursometkultureltfænomenfandtesikke.Juncker

skriver:

”Detoførstekategorierhængersammen.Debyggerpådetgamlebørnekulturbegreb,derdefinererbørnekultursomenenhedskulturogsom–medenudviklingspsykologiskoptik–betragterrelationernemellembørnogkultursomindlærings‐,dannelses‐ogsocialiseringsprocesser.Densidstekategori,kulturafbørnellerbørnskultursprængertilgengældklassifikationenogdenskulturtypegrundlag.Denbyggerpåetandetbørnekulturbegreb,derforudsætter,atbørnerikultur,ogophæverdermedsynetpåbørnekultursomenenhedskulturogforståelsenafrelationernebørnogkulturimellemsompædagogisktilrettelagteindlærings‐,dannelses‐ogsocialiseringsprocesser.”41

DettredjeKeraltså,ifølgeJuncker,væsensforskelligtfradetoandrekategorier.Detoførste

typeromhandlerprodukterskabtafvoksne–litteratur,film,teaterforestillingerogkurser

elleraktiviteterbørnkanmeldesigtil.Identredjetypefindesingenprodukter–kun

processer.Junckerunderstregeridenforbindelseat:”Idenudstrækningdetserud,somom

dererprodukter–tegningerf.eks.ellerborgeisand–stårdekunsomsymbolskudtrykfor,at

enprocesharværetigangognuerslut”(2006a,74).Ogforklarerat:”Detcentraleerikke

efterladenskaberne,mendet,derskete,mensdeblevtil,mensdevaribrug”(2006a,152).

Junckermenerderfor,atdermangleretbegrebombørnekulturhvorderikketænkesi

formellesocialisations‐oglæreprocesser,menhvorbørnsuformelleæstetiskelege‐og

læreprocesserogdet,atdefradebliverfødthandlerogkommunikerersensitivt,somer

blevetundervurderetogusynliggjortafdetbørnekulturellesystemsformidlingsinstanser,kan

medtænkes(2006a,151,159‐160).

Detgamlebørnekulturbegrebivanskeligheder

Junckersforskningsprojektstartedesometlitteratur‐ogkunstprojekt,hvorhunfra

begyndelsenaf1980ernesåanomalieriforholdtildetgamlebørnekulturbegreb,ikraftafnye

kunstformer,derinsisteredepåatværedetdetvar,nemligkunst.Isitforsøgpåatvise,hvilke41Juncker2006a,151

28

problematikkerdenneudviklinggavdetgamlebørnekulturbegrebogforatskabegrundlaget

foretnyt,bredteJunckersitfokustilheledetbørnekulturellesystem,hvorhunfandtde

sammeudviklingstendensersomibørnelitteraturen.Hungriber,efternogentidsfrustration

overikkeatkunneforklaretendenserneindenforfeltetsegnerammer,tilKuhn42oghans

tankeromkringparadigmerogparadigmeskift.Fordeternetopenparadigmatiskudvikling

hunmeneratkunnesporeiheledetbørnekulturellefelt:Detnormalvidenskabelige

paradigmeogdetsgrundlæggendeantagelserombørnogkulturstyrerforskningenog

formidlingen–heletænkningenpåområdet.Mennyetendenserogdiskursermed

uregelmæssigheder,anomalierogparadoksertilfølgetruerparadigmet,somreagererenten

medforsøgpåinkorporering,fxdetreK’erbrugtsompraksisbegreb–ellersomafvisningvia

censurelleradvarsler,hvorkunstneriskeellerkulturelleudtryksessomentenfor’svære’for

’uciviliserede’eller’forfarlige’forbørn.Junckerstankerometparadigmeskiftpådetsamlede

børnekulturellefeltviljeguddybeidetfølgendevedførstatvise,hvilkeproblemerhunseri

forbindelsemeddetgamlebørnekulturbegreb.

Junckerkalderdetgamlebørnekulturbegrebfor:Enudviklingskonstruktionderbyggerpåen

særligpædagogiskudlægningafdetklassiskehumanistiskekulturbegreb–dannelsesbegrebet

(2006b,113).Isinoriginaleversionhævderdettekulturbegreb,sombeskrevetiafsnittet

Kulturovenfor,atvisommenneskerbådeersubjekterogobjekterforvoresegendannelse.

Mendenpædagogiskeudlægningtilføjer,sombeskrevetiafsnittetomBarndom,atdabørn

ikkeansessomsubjekter,erdetdevoksnespligtatformeogdannedem.Voksneer’beings’

mensbørnudelukkendebetragtessom’becomings’.43Relationernemellembørnogkulturog

mellembørnogkunstbliveraltså,somvistiafsnitteneomBarndomogKultur,fraden

såkaldteoplysningstidi1700‐talletogheltoptilslutningenafdet20.århundrede,omfattetaf

sammenhængendepædagogiskekultur‐,kunst‐ogkvalitetsbegreber.Pådenbaggrund

udvikles,ifølgeJuncker,førstdenbørnelitteræreinstitutionogsenereheledet

børnekulturellesystemsometformidlingssystem,derafgrænsersigiforholdtildetæstetiske

–bådeihverdagogikunst.Deternemligindenfordettesystemdekulturelleoplevelsersog42ThomasSamuelKuhn1922‐1996.Amerikanskvidenskabsteoretiker,‐filosofog‐historiker.LancererbegreberneparadigmeogparadigmeskifteisinbogTheStructureofScientificRevolutionsfra1962.43BådeJuncker,Mouritsen,ogenmængdeandreforskereibørn,barndomogbørnekulturbrugerdissebetegnelserideresarbejde.Ingenhenvisertilenoprindeligkilde,mentankerneomkring’humanbeings’og’humanbecomings’kansporeshelttilbagetilPlatonogmetafysikken,sefxhttp://www.jstor.org/pss/20126737oghttp://da.wikipedia.org/wiki/Platon.

29

aktiviteterssocialiserendefunktioneriforholdtilbørnsudvikling,dererifokus.Juncker

skriver:

”Detpædagogiskedannelsesbegrebvaretkulturbegreb,dermedrødderirationalistiskerkendelsesteoriunderstregede,atbørnikkekunneværesubjekterforegendannelse.Detpædagogiskekunstbegrebfastslog,atiforholdtildebørn,derikkevarsubjekterforegendannelse,måtteindholdet–værdier,rollemodellerogbudskaber,altidgåforudforformen.Detpædagogiskekvalitetsbegrebsamlededetoøvrigebegreberisigogpåpegede,atnårkunstneriskeoplevelserogkulturelleaktiviteterforbørnvartilrettelagtiforholdtilaldersgruppensudviklingstrin,interesserogkognitiveforståelsesmuligheder,vardepotentieltafkvalitet.”44

Pådennemådebeskriverhun,hvordanheledettesammenhængendesystemafpædagogiske

begreberafgrænsersigiforholdtildetæstetiskeogudgrænserbørn,bådefradetæstetiskes

erkendelsesmæssigebetydningihverdagenogfradetæstetiskesbetydningikunstog

kunstneriskeudtryk.Menframidtenaf1980erneserJunckerenændring:Denkonsensus,der

havdeprægetdetbørnekulturellesystemblevbrudt–systemetskunstneriskeinstitutioner

varisplidmedsigselv.”Debatterneudløstesafmodernelitteratur,illustrationskunst,filmog

teaterforestillinger,hvisformsprogoverskredgrænserneforformidlernesforestillingerom

børnsmuligeintellektuelleogæstetiskekompetencer”(Juncker2006a,71).IsinbogNår

barndombliverkultur–ombørnekulturelæstetikfra1998,tagerJunckerudgangspunkti

samtidensoffentligedebatteromkringdetbørnekulturellefeltogsammenstillerdemmed

børne‐ogbarndomsforskningsteoriergennemhistorien.Pådenmådeviserhun,atfeltetpå

dennetiderkender,atdetdertidligerehavdeværetenvoksenkontrolleretenvejs‐og

enhedskulturnuudvikledestilenmultimediekultur–medmoral‐ogmediepanikkerog

diskussioneromkontroltabtilfølge.45Debørnekulturellekunstneriskeinstitutionervar,som

sagt,samtidigisplidmedsigselv,fordidetderførblevbetragtetsomgodbørnekunst46nu

pludseligvilleværekunst.Kunstnernevilleikkelængereværeunderlagtdenpædagogisk‐

didaktiskekonsensus.Kunvedatfastholdedenkunstneriskeudfordring–vedatinsisterepå

44Juncker2006b,113.45Sombeskrevetafbl.a.KirstenDrotnerihendesarbejdemedbørn,ungeog(multi)medier,fxi”Modernitetogmediepanikk”iDeichmann‐Sørensen/Frønes:Kulturanalyse.Oslo,1999.46Hvoremne,sprog,fortællestil,handlingogbudskabpassertilforestillingerneomaldersgruppenskognitivestade.Juncker2006a,81.

30

atbrugenyekunstneriskeformsprogogunderstregeværkerogoplevelsersomkomplekseog

fortolkningsåbne–kunnedebidragemeningsfuldttilbørnskulturoplevelser.Kunstnerne

villelavekunstogså’selvom’detvarforbørn(JunckeriTufteetal.2001,27).Systemets

formidlerekunnegodtsedekunstneriskekvaliteteridenyetendenser,menvardetvirkelig

forbørn?!Detpædagogiskekvalitetsbegrebblevangrebetogderblevpådenmådelagtoptil

enheltnybørnekulturelformidlingsdiskurs.47Ændringenafdiskursenmedførerdet

paradoksidetgamlebørnekulturbegreb,somJunckeropbyggersinhypoteseomet

paradigmeskiftomkring,nemlig:

”Nårkunstforbørnbliverkunst,erdetikkelængerekunstforbørn”48

DenførnævnteinddelingafdetreK’erforsøger,medtilføjelsenafdettredjeKtildetoførste,

atfangenogleafdisseanomalieroguregelmæssigheder.Menkategoriseringenøger,ifølge

Juncker,paradokserneistedetforatopløsedem(2006a,83).Meddentredjekategori,der

hævderatbørnerikulturogatbørnselvskaberkultur,brydesdetnormaleparadigmesindre

sammenhæng,logikogargumentationer.Paradigmetsmådeattænkeogargumenterepå,har

primærtfokuseretpåatsynliggørebørnsmanglerogkanderforikkeforklare,hvordanbørn

kanværegrundlæggendebarnligeogdermedlyststyredeogufornuftigeogsamtidig

grundlæggendefornuftige.Hvorforkanbørnbådebegribeogikkebegribekunst?Hvorforer

deudeafstandtilattænkeogvælgeselv,samtidigmedatdealligeveleristandtilbådeat

tænke,vurdereogvælgeselv?Hvorforskaldesomumyndige,alligevelbetragtessom

myndige?(Juncker2006a,80‐84).Hvordiskussionernemeddetgamlekulturbegrebs

konsensusrettedesigmodmarkedet–’Thebadguy’,føresdiskussionernenumellem

systemetsegneformidlereogforskereogsamlesogbrydesomkringudefineredekultur‐,

kunst‐,demokrati‐ogkompetencebegreber,somdetnormaleparadigmeogdetsaktører

blanktafvisersomuvedkommendefordetbørnekulturellesystem.Deerblotetudtrykforen

misforstået’voksengørelse’og,iretorikken,udtrykforetgrundlæggendeomsorgs‐og

beskyttelsessvigt(Juncker2006a,83‐84).Paradigmetslogikudspringersomsagtaf

forestillingenomforskellemellemvoksneogbørn,somkommertiludtrykgennemrækkeraf

47KirstenDrotnerbeskriverogsådenneændringiartiklen”Formidlingenskunst”,2006.Herfremhæverhunbl.a.vigtighedenietskiftfraennormativtilenrefleksivbørnekulturformidling.48Juncker2006a,78.

31

modsætninger,ogdetudviklerderfor,imødetmedbillederafbørnsombådeaktivtskabende,

socialthandlende,aktivtvurderendeogstadigformbare,sårbareogmodtagende,enmængde

indreparadokser.Junckeropstillerendnuetafdisseparadokser,somkommertiludtryki

forbindelsemedFN’sbørnekonventionfra198949:

”Hvisbørnharytringsfrihed,rettiladgangtiloplysning,medier,kunstogkultur,erdeikkelængerebørn”50

Omkringalleparadokser,skriverJuncker,udviklerdemodsatrettedediskursersig–somet

forellerimod,etenten‐eller.Børnsesentensomikkekompetenteellersomkompetente.De

aktive,skabende,handlende,ytrendeogdeltagendebørnafvisesafdetnormaleparadigme,

derbetragterdettesætafkompetencersom’voksne’,ogser’detkompetentebarn’som

udtrykforensamfundsmæssigansvarsforflygtigelse(2006a,85).Deterdisse

samfundsmæssige,kulturelleændringerogdiskussioner,disseparadokserogtankeromet

igangværendeparadigmeskift,JunckeriOmProcessenfårsamletogsatpåoverskuelige

formler.51

Opstillingenafparadigmerneinedenståendeskematydeliggør’enten‐eller’‐skænderierne

ogviserdeheltgrundlæggendeforskelligesynpå(børne)kultur,på(børne)kunstogpå

børn,derherskerindenfordetoparadigmer.

ParadigmeskiftfraDetnormaletilDetnye

KærtbarnharmangenavneogiJunckersarbejdeharisærdetgamleparadigmehaftutallige

benævnelser.DetharheddetSocialiseringsparadigmet,Detpædagogiskeparadigmeog

UdviklingsparadigmetmensdetnyeharheddetKulturparadigmetgennemdetmesteaf

49”Børnekonventioneneretudtrykforenenighedom,atbørnskalrespekteressomindividerogselvstændigepersonermedpolitiske,økonomiske,socialeogkulturellerettigheder”hedderdetpåbørnerådetshjemmeside:http://www.boerneraadet.dk/fn‐konvention50Juncker2006a,84.51Mangeharsomhunpegetpå,atetparadigmeskiftvarundervejs–menaltidindenforlukkedefaglige’rum’(fx:Sommer:psykologi,James&Prout:sociologi,Mouritsen:Børne‐ogungdomsforskning),udenatopstilleklaredefinitionerfordeteneellerdetandetparadigme–ogudenatvisehvilkekonsekvenseretparadigmeskifthar/kanfåpådetsamledefelt.

32

processen.IOmprocessenlanderhunså,medKuhnibaghånden,påbetegnelserneDet

normale(altsådetnormalvidenskabelige)paradigmeogDetnyeparadigme–foratundgåat

overtrædefaggrænserogdermedpåføreparadigmediskussionenunødigekstra

begrebsforvirring(Juncker2006a,79).Ovenforharjegsøgtatklarlægge,hvilkentænkning

oghvilkeindreproblematikkerJunckermenerprægedeDetnormaleparadigme,menhvader

detnyevedDetnyeparadigme?Nedenståendemodelafdetoparadigmerermin

sammenskrivningafJunckersegne,bådemereudførligeogmerekoncentreredeudgaver

(iTufteetal.2001,29ogJuncker2006a,82‐87):

Detnormaleparadigme(ca.19601985) Detnyeparadigme(ca.1985)Spørgeroverordnet:Hvadgørbørnekulturforogmedbørn?

Spørgeroverordnet:Hvadgørbørnselvmedbørnekultur?

Børnekultursessomvoksenttilrettelagtogformidletkunstogkultur

Børnekultursessombørnsegenkultur,legekultur,kammeratskabskultur

Etopdragelsesfeltog(ud)dannelsesfelt–socialt,pædagogisk,psykologiskogdidaktiskbestemt

Etsensitivt,æstetisk‐symbolskfelt–fænomenologiskbestemt,hvorbørnselvomsætterinspirationerogoplevelsertildeformgivendeprocesser,derbærerdet,derermenings‐ogbetydningsfuldtfordem

Institutionsstyretsammenhæng:kunst‐ogkulturoplevelserskalbakkeopombørnsopdragelse,udviklingogundervisningpåtværsafdag‐,fritids‐ogskoleinstitutioner

Fritidsstyretsammenhæng:børnsegenkultur,somviablik,meningerogholdningerbådelevesogudfoldesifamilie,ogiinstitutions‐ogskolesammenhænge

Kunstogkultursomredskaberforalmensocialisationogopdragelse,midlerforuddannelseogalmendannelse

Kunstogkultursområstofogredskabforudforskning,leg,personliginspirationogsocialtsamvær.Kunstsomæstetiskoplevelseogerkendelse

Vægterbørnsformellekompetencer–læse‐,skrive‐,regneevner,faktuelviden,almendannelse.

Vægterbørnsuformellekompetencer–oplevelsenspersonligeværdier,processernesegnebetydningsskabninger

Mål:skaludviklebørnslogisk‐begrebsligekognitivekompetencervedatstyrkedereslæsefærdighederogderesalmenevidenogdannelse

Mål:atbidragetilbørnsegneerkendelsesprocesser,deressensitivekognitionogselvdannelse

33

IførsteomgangtydeliggørDetnyeparadigme,Detgamleparadigmesgrænser.Detpegerpå,

atderernogledimensioneriforholdetbørnogkultur,somharværettilstedeheletiden,men

somikkeerblevetset,vægtetellertillagtbetydningafDetnormaleparadigme.Detnyeserpå,

hvadbørnekulturer,ikkesominstrumenteltsocialisations‐oglæringsfelt,mensomsiteget

kulturelleogæstetiskefelt.Påbaggrundafsinforskningogbeskrivelsenafdetoparadigmer,

laverJunckerenformelfordethunmeneretnytbørnekulturbegrebmåindeholdeforat

kunnebrugesinutidensbørnekulturellearbejdeogforskning52:

Børnekulturbegrebet

(‐børnekulturelegenart)+almenekultur‐ogkunstbegreber

(‐børnsobjektstatus)+børnssubjekt‐ogobjektstatus

(‐rationelleerkendelsesveje)+sensitiveogrationelleerkendelsesveje

(‐udviklingspsykologiskoptik)+kultureloptik

=børnsalmenesensitivepraksisihandlinger,holdninger,meninger,etik

=etæstetiskfunderetbegrebombørnskulturogbørnekultur

Detnyebørnekulturbegreberaltsåetæstetiskfunderetbegrebombørnskulturogbørnekultur.

Detkanopfattes,somomJunckerienpendulbevægelseervendttilbagetiletæstetisk

kulturbegrebogtilenny(postmoderneudgaveaf)idealiseringafbørnene.Menhun

understreger,atæstetikidenneforbindelseikkeskalforståssomstudierideskønnekunster

elleribørnskunstneriskeevner. Enafhendespointerer,atderskalskelnesmellemdet

æstetiskesomkunstneriskformgivningogdetæstetiskesomalmenformgivendepraksisi

hverdagen–”børnskulturogkulturmedbørnharintetmedkunstatgøre”fastslårhun

(2006a,156).Nårdetnyebørnekulturbegrebfunderesiæstetikkenerdetderfori

Baumgartens53tankeromæstetiksomsensitiverkendelseogæstetiskformgivende

erkendelsespraksis.MedBaumgartenophævesmodsætningernemellemrationelogsensitiv

erkendelse,somifølgehamikkeermodstridendeideresforskelligetilgangtilvidenogindsigt

52Juncker2006a,150.53AlexanderGottliebBaumgarten(1714‐1762),tyskfilosof.OphavsmandtilbegrebetÆstetikogvidenskabenomsanseerkendelsen[epistemeAisthetike].

34

–deerkomplementære.Såledesophæves,menerJuncker,deparadoksskabendediskurserog

desætafdikotomier,derharprægetdet20.århundredesbørnekulturellesystem(2006a,

147‐149).Børnersombørnikkerationeltkompetente,mendeergrundlæggendesensitivt

kompetente–endefinitionkompetencediskussionerneoverser,fordiDetnormale

paradigmesrationelt‐logisketankesæt’skygger’forvigtighedenafensådanindsigt.MedDet

nyeparadigmeskulturelleoptik,derbestemmerdetsamledebørnekulturellefeltsom

æstetisk,kanviifølgeJuncker”forklare,hvorforbørnakkuratsomvoksneersubjekterfor

egendannelse,oghvorfordekulturelleudtryksformer,barneåreneudviklerogspecialiserer,

erforudsætningerforetvoksentmeresammensatsensitivtogrationeltsætafkompetencer”

(2006a,159).

MeddennyebørnekulturbegrebmenerJunckerathunophæverdetnormalebørnekulturelle

paradigme,meddetspædagogisk‐psykologiskeudviklingsoptikoginstrumentellekultur‐og

kunstbegreber.Hendesnyeparadigmeredefinererkulturtyperne,ogvisernubørnskultur

somenæstetisk‐formgivendepraksis,kulturforbørn,somkunstnerisk‐æstetiske

udtryksformer,børnspraksiskanhenteinspiration,genrer,mønstreogtolkningsmuligheder

fra,ogkulturmedbørn,somdeæstetiskeprocesser,deripraksiskanbidragetilatudvikle

musisk‐kreativeredskaberogfærdigheder(Juncker2006a,150‐151).Lidtmereuddybende

handlerbørnskulturaltsåom:

”hvordanbørngriberæstetiskemønstre,genrerogdekulturelleudtryksformer,derummer,hvordandeimproviserermeddem,omskaberogvidereudviklerdemogdermedvinderdentavseviden,kroppenarkivererogklassificerer”54

Børnskulturdækkeraltsåoverbørnsmåderatværeioginterageremedverdenpå.Og

Børnekulturhandlerom:

54Juncker2006a,159.Æstetiskemønstreer”heledetbrederegisterafudtryksformer,børntageribrugihverdagenforatskabemeningherognu”(2006a,152),fxengangart,enhoppemåde,lege’titte‐bøh’,ensangellerenhistorie.Tavsviden,beskriverJuncker–medhenvisningtilfænomenologiensMichaelPolanyiogMauriceMerleau‐Ponty–somdenkulturellearvaf”kropslige,rytmiske,metriske,lydlige,billedlige,bevægelsesmæssige,altsåæstetiskeudtryksformer,derkanaktualiseres,nårsomhelstoghvorsomhelst[…]Deterendimensionafvirkeligheden[vis]betydningaflejrersigikropogpsyke[ogvis]meningkommermomentanttilsyneipraksis,knyttettilsituationermenneskerogmenneskerimellem”(2006a,158).

35

”deæstetiskeudtrykogoplevelserikunstogimedier,dermedmønstre,genrerogudtrykkanbidragetilatinspirereogkvalificerebørnsegnekulturelleprocesserogtolkningskompetencerogomdemusisk‐kreativeprocesser,dergiverbørnmulighedforselvatafprøveogkvalificereæstetiskeredskaberogudtryksformer”55

JunckerfårmeddenkulturelleoptikdermeddetreK’ertilathængesammenpåennymåde.

Børnekultursystemetbliverknyttettildealmenekultursystemer,hvorkulturerkultur,kunst

erkunstogkvaliteterkvalitet–tildiskussionselvfølgelig,menudendetpædagogiskepræfiks.

Junckersnyebørnekulturbegreberetkulturbegreb,derfastslåratikkealtibørnsliverkultur.

Optikkenrettersigmoddetæstetiskesbetydningforhelhedenibørnsliv.Begrebetomfatter

derforogsåkundedeleafbørnshverdagsliv,derharmedkulturelleudtryksformer,æstetiske

lege‐læreprocesserogæstetiskeoplevelseratgøre(Juncker2006,160).

Derforbliverdetinteressantatforsøgeatbrugebegrebetogundersøgeteorierneomet

børnekultureltparadigmeskifte,ienundersøgelseafetreeltbørnekulturprojekt.Forkan

teoriernebrugesogfindesipraksis?Detviljegnuudforskeiminundersøgelseafbørnekultur

ogbørnskultur,eksemplificeretimincase:projektBørnekulturpilot.

55Juncker2006a,159.

36

IntroduktiontilprojektBørnekulturpilot

UrbanplanenpåAmagereretboligområde,hvorderboromkring2400børnmedopimod60

forskelligenationaliteter.DetlokalebibliotekiSolvangCentreteropholds‐ogmødestedi

hverdagenformangeafområdetsbørnogunge,somideresfritid’hængerud’,læser,tegner,

leger,spiser,snakkerogsiddervedcomputerneibiblioteketsbehageligeomgivelser.Børnene

hargodkontaktmedbibliotekarerne,somikraftafstedetsnaturharlærtatnavigereikaos.

Derermangearrangementerforbørnpåbiblioteket,ogsidenforåret2009harprojekt

Børnekulturpilotogsåhaftsinbaseher.

Initiativogkoncept

Projekteterinitieretaflokaleinitiativtagere,sompåforskelligvisbeskæftigersigmed(børne‐

ogungdoms)kultur,kunst,pædagogik,socialtarbejdeoglokalpolitik.Initiativgruppen,som

hovedsageligtbestårafmedlemmerafdenlokalekulturforeningLiviSundby56,søgteogmodtog

i20082mio.DKKifondsmidlerafNordeaFonden57tilprojekt”Børnekulturpiloteri

Urbanplanen.”Iansøgningenformuleresprojektetsoverordnedemål,somer:

”AtsikreatbørniUrbanplanenstifterbekendtskabmedlevendekunstogkultur.

Atskabeenbredogspændendeportaltilkunstogkulturforatudbredelystentilatbrugedennehosbørnogungefraca.5‐14år.

Atbelysehvilkenforskeldetgør,nårbørnfårspændendeoganderledeskulturoplevelserenddet,deervanttil”

Detoførstemålsøgesopnåetgennemprojektetstrefokusområder:etundervisningsforløbfor

kommendekulturpiloteriUrbanplanen,enkulturklippekortsordning,hvorbørniområdetkan

fåetklippekortogetklipikortethvergangdehardeltagetietarrangement,ogenrækkestørre

kulturevents,somflestmuligebørnkantagedeliogfåglædeaf.Succeskriterierneeratmindst

1000børnfåroplevelsermedkunstogkulturiogudenforUrbanplanen,atmindst100børnfår

56LIS:www.livisundby.dk.57ForNordeaFondensansøgningskriterierse:http://www.nordeafonden.dk/37811/.

37

ogbrugeretkulturklippekortogatmindst20børngennemgårundervisningsforløbetogbliver

kulturpiloter.58Iansøgningenerdeoverordnederammerogentidsplanfordet2‐årige

børnekulturprojektudstukket,ogtoprojektmedarbejderebleviefteråret2008ansattilat

varetagehvervningogundervisningafpilotbørnogtilatståforklippekortsarrangementerneog

uddelingafklippekort.59Mitfokusvilirestenafopgavenliggepåundervisningsdelenaf

projektet.

Børn

Undervisningenafbørnekulturpiloternekomforalvorpåvingerneiløbetafforåret2009ogsiden

har15børnialderen10‐14tagettitlensombørnekulturpilottilsig.Demødesfasthvertirsdag

eftermiddag–ogitravleperioderoftere–ietlokalepåbiblioteket.Hermodtagerbørnene

undervisning/inspirationsoplægafprojektmedarbejderneellerafenafdemangegæstekunstnere,

indendegårigangmedplanlægningogopbygningafdiverseprojekteriogudenforUrbanplanen.

Andregangetagerdesammenafstedtilkulturinstitutionereller–arrangementer.Børnegruppen

bestårudelukkendeafbørn,derboriUrbanplanen–enbevidstafgrænsningfrabestyrelsensside,

derharbetydet,atderingenetniskdanskebørnerigruppen.Iforholdtilkønogalderdomineres

gruppenafpigeri10‐12‐årsalderen,dadrengeneogdeældrebørnharvistsigatværesværeatfå

tagiogfastholdeiprojektet.Dereriøjeblikket4drengeog11pigeridenfastepilotgruppe.

Projektmedarbejdernebetegnerdedeltagendebørnsom”kreativeogressourcestærke

Urbanplanbørn.”60

Kultur

Projekteterfunderetienbredforståelseafsåvelkulturbegrebetsombørnekulturbegrebet.

Børnenesessombådemodtagereafogmedskabendeaktøreridekulturelleoplevelserprojektet

tilbyder.Projektethardogetkulturformidlendeafsætogetafhovedformålenemed

undervisningeneratbørneneskalopleve,hvaddetindebæreratskabeogformidlekunstogkultur.

Dettesøgerprojektetatlærebørnenepåforskelligvis,bl.a.vedatdefårmulighedforatmødeog58Fraansøgningen.59Fharværettilknyttetsidenprojektetsstart,mensRblevansatiforsommeren2009.60FraprojektmedarbejdernesPowerPoint.

38

samarbejdemedprofessionellekunstnereogaktuellekulturelleaktøreriDanmark.61Deter

bestyrelsensønskeatengruppeafpiloterneefterprojektetsafslutningiefteråret2010vil

fortsætteilokalforeningenLiviSundby,hvordesomkulturmedarbejdereskalinitiereogarrangere

kulturoplevelserforandrebørniområdet.62Detunderstregesfrabestyrelsensside,atprojekteter

tænktsometrentkulturprojekt,ogatdetsomudgangspunktikkeeretsocialt,integrerendeeller

pædagogiskorienteretprojekt.63

Pilot

ProjektBørnekulturpiloterimereendénforstandetpilotprojekt.Derfindesendnuingen

dokumentationfralignendeprojekteriDanmarkogprojektmedarbejdernebetegnersigselvsom

kaospiloterienmegetåbenarbejdsproces.64Deterlearningbydoingforbådebørnogvoksneog

projektledelsenharderforogsåvalgtattilknytteenevaluator,somfungerersomproceskonsulent

ogsammenmedstyregruppenløbendeevaluererprojektetsgang.65Derarbejdesmedlærende

evaluering,hvorevalueringenerenintegreretdelafprojektet.Evalueringenshovedformålerat

væremedtilatbelyseprojektetstredjemålsætning:hvilkenforskeldetgør,nårbørnfår

spændendeoganderledeskulturoplevelser.

Formidlingogomtale

Determeningenatdeerfaringer,derdannesgennemprojektetskalformidlesvidere.Dettevildels

blivegjortgennemevaluatorsrapporter,mendeterogsåmeningenatbørneneselvskallave

formidlingsarbejde,såbørnogkulturarbejdereandrestederkanladesiginspireretilatskabe

lignendeprojekter.66Børnekulturpiloterneharfåetendelomtale,bådelokaltogregionalt,ogderer

enudprægetpositivopmærksomhedomkringprojektet.MangestørrekulturinstanseriDanmark,

61Fraansøgningen.62Fraansøgningen.63Framødereferatvedbestyrelsesmødeden24.september2009.64FrauformelsamtalemedprojektmedarbejderR.65EvaluatorerAnneSofieMadsenfraPlussLeadership.www.pluss.dk.66Fraansøgningen.

39

somfxStatensMuseumforKunst(SMK)67,KØS68,ZeBU69ogAFUK70vilgerne’bruge’børnenei

forskelligeprojekter.Demangegodesamarbejdsaftalereropståetdelsgennembestyrelsensog

medarbejderesstærkenetværk,ogdelsgennemprojektetspositiveomtaleibørnekulturkredse.

Piloteri’fritidssfæren’

Lokalt,påbiblioteket,ibestyrelsen,istyre‐ogarbejdsgruppen–ogisærdeleshedhosbørnene–

herskerenubetingetpositiventusiasmeforprojektet.Trodsdettehardetgennemforløbetværet

vanskeligtforprojektmedarbejderneatholdealleboldeiluftenmedhensyntilundervisningenog

projektetsmålsætninger,ogsamtidigfastholdebørnenesinteresseogfådemtilatforståogtage

ejerskabafdetoverordnedeprojekt.71Envigtigpointeidenforbindelseerprojektetsfritidsog

frivillighedsaspekt.Undervisningenafpiloterneforegåribørnenesfritid,ogprojektetstårogfalder

med,atbørnenegidermødeop.Mangeafdemharskulletlære,atderkrævesnogetafdemogatde

ikkeudelukkendeermodtagere.Derharværetendelstartvanskelighederiforbindelsemeddenne

’forpligtendefrivillighed’,mendennuværendefastekerneafbørnudtrykkerbådeglædeog

stolthedoverat’gåtilbørnekulturpilot’.

Tilknytningtilprojektet

Iefteråret2009deltogjegsompraktikantiprojekteti10uger,hvorjegindgikiarbejdetpåligefod

medprojektmedarbejderne.Udoverdetpraktiskearbejdemedbørnene,møderiarbejdsgruppen,

67Hvorbørnenenetopnuervedatfærdiggøreetprojekt,hvordehar’hjulpet’museetiforbindelsemedetsåkaldt’socialtinklusionsprojekt’.Børneneharfulgtetforløb,hvordeharfåetmulighedforat’gåbagomkunsten’oghareksperimenteretmedkunstneriskeoginnovativeprocesserisamarbejdemedprofessionellekunstnere,bådepåmuseetogiUrbanplanen.Måleteratforsøgeatfåetindblikibørnenespræferencerimuseetsforsøgpåat’væretilgængeligforalle’.Ietdobbeltgrebforsøgesdetaltsåatudvidebådemålgruppensogmuseetsselvforståelse.JegeribesiddelseafprojektbeskrivelsenlavetafprojektlederKitLindvedSværke.68KØSstårforKØgeSkitsesamling–museumforkunstidetoffentligerum,se:www.skitsesamlingen.dk.Børnenesamarbejderiforåret2010medKØSogDanskBilledhuggersamfundomatskabekunstværker,deriførsteomgangskalvisesiKongensHaveiKøbenhavnvedsommerensskulpturbiennale.EfterbiennalenvilbørnenesskulpturerbliveopstilletiUrbanplanen.JegeribesiddelseafprojektbeskrivelsenlavetafKitKjærbye.69ZeBUerdetdanskestatsensamblefor’ZenekunstforBørnogUnge’,sewww.zebu.nu.70AFUKer’AkademietForUtæmmetKreativitet’,sewww.afuk.dk71Framidtvejsevalueringen.

40

styregruppenogmedprojektetsbestyrelse,foretogjegunderpraktikperiodenetmindrefeltstudie

der,sombeskrevetimetodeafsnittet,dannerudgangspunktetformineempiriskeundersøgelser.

Hvilkebørn?Oghviskultur?

Kategoriseringafkulturpilotbørnenesombørn

Somjegharfremlagtiafsnittetombarndomhartankerneomkringbørnogbarndomudvikletsigi

endynamiskprocessiden’barndommensoprindelse’i1600‐1700‐tallet.Barndommener,somvist,

medvekslendeoptikkerblevetsetsomudviklingogafviklingoghar,somlivsperiode,variereti

længdeogindhold.Idagkanbarndommenopfattessomenforholdsviskortperiodeibarnets1.‐9.

leveår,udfradevisen”KidsGrowOlderYounger”(KGOY)ogbetegnelsenafde9‐12‐årigesom

TweensellerBetweenagere.ProfessorBirgitteTufte,derforskeribørn,ungeogderesmedie‐og

forbrugsvaner,beskriver72KGOY,somenbetegnelseforatnutidensbørnmegettidligtorienterer

sigmodungdomstilværelsenogdesymbolerogartefakter,derknyttersigtiltidens’ungelivsstil’73

–modetøj,mærkevarerogmobiltelefoner,hårmode,slangudtrykosv.Børnenei9‐12årsalderen

harfåetbetegnelsenTweens–ibetydningen,atdeer’inbetween’barndomogungdom–af

markedet,someroverordentligtinteresseretidettenyeforbrugersegment(Grube/Østergaard

2008,14).

Børnekulturpiloterne,somjobefindersiginetopdennealdersgruppe,leverfintoptilbetegnelsen

tweens.Deflesteafdemgåropimode,mobiltelefonerogfacebookogdelignerderesældre

søskendetilforveksling.Alligevelvælgerjegatkaldedembørn.Detgørjegaftoårsager:De

betegneralleudenundtagelsesigselvsombørnideinterviewsjegharforetagetmeddem,og

opfatterderesbarnestatussomværdifuldogdedeltagerietbørnekulturprojekt.

Hvordeungehartagetteenage‐betegnelsentilsigforatdistanceresigtilbåde’detbarnlige’og’de

voksne’,kantweensessomenskrivebordsbetegnelse,dernokbetegnerbørneneogdensærlige

faseafbarndommenfra9‐12udmærket,ogsomistigendegradanvendesafmarkedogmedier,

72Iartiklen:”Børn,unge,medierogforbrug”i:Børnekulturiudvikling–Handlingsplanfor2008‐2009/statusrapport2007.BørnekulturensNetværk.2008.73Detteerforøvrigtentendens,derogsågælderforandrealderskulturer–bådeindenforvoksendommenogsågaralderdommenorienterermangesigpådennemådemod’unglivsstil’.

41

såvelsomaktørerfradetbørnekulturellefelt,mensomikkebrugesafbørneneselv

(Grube/Østergaard2008,21).

‐ogsom”urbanesere”

Udoveratsebørnenesombørn,erdetogsåvæsentligtatnævneatjegvælgeratbetragtedemsom

”urbanesere.”Enbetegnelseprojektmedarbejdernevalgteatbrugepåetmødeforinteressenter,for

atforklare,hvordanprojektetforholdersigtilbørnenesom’indvandrerbørn’–enbørnegruppe,

somafmangekulturarbejderesessomvanskeligatarbejdemed.74

Børneneharforskelligeetniskebaggrunde,deresfamilieforholderforskellige,deresforholdtil

religionerforskelligogdereskontroloverdetdanskesprogvarierer.Dereraltsåforskellenok–

bådebørneneimellemogmellemdemogdetomgivendesamfund–meniprojektBørnekulturpilot

tagesderudgangspunktidetenkeltebarnslystogevnerogideligheder,somgørdemtilensamlet

gruppe.Enaflighederneersombeskrevet,atallebørnenekommerfraUrbanplanen–deflesteaf

demerfødther–derafbetegnelsenurbanesere.Betegnelsenpegerdesudenpåprojektets

forankringilokalmiljøetogpåbørnenesstolthedoveratrepræsentereUrbanplanen–enstolthed,

somprojektBørnekulturpilotbådefremkalderogunderstøtter.

Somudefrakommendevarjeg,ligesommedarbejderneogdekunstnere,dertilknyttesprojektet,

nødttilat’integrere’migidenfølelseforatforståbørnene.Pådenmådebliverintegrationi

projektetmereetspørgsmålomengageretinteraktionmellemurbanplanbørnogudefrakommende

voksne,endomindføringafbørnenei’KulturDanmark’.Deterdaogsåenafmålsætningernei

projektet,atkulturen–forståetsomkunstneriskeogkulturelleudtryk–ikkeskaloplevessom

nogetderbliver’påduttet’børneneudefraellernogetmannødvendigvistagertil,menatdetogså

ernogetdergernevilkommetilbørneneognoget,deselvkanskabeideresnærmiljø.75

74Framitreferatafmødet,derfandtsted16.03.10iUrbanplanen.Sebilag5.75Fraansøgningen.JegvilkommenærmereindpådetteianalysenunderprojektetsMetoder.

42

HvaderkulturafbørniprojektBørnekulturpilot?

MinanalyseafprojektBørnekulturpilottagerudgangspunktimitmaterialeogvilværetodelt:

førstviljeg,iforlængelseafovenståendeintroduktiontilprojektet,analyseredeinvolverede

voksnessynpådetvedatudfoldedemålsætninger,visionerogresultatersomfremgåridet

skriftligematerialeomkringprojektet.Gennemanalysenafmaterialetviljegløbendeforholde

projektettilJunckersteorier.Herefterviljegiandendelafanalysenfokuserepåbørnene.Ud

framineinterviewmeddemviljegprøveatfremdragederessynpåprojektetoghvadde

menerderesrollesomkulturpiloterer,ogseomdetteleveroptilprojektetsmålsætninger.

ForatkunnebrugeanalysenienoverordnetdiskussionafJunckersparadigmerog

anvendelighedenafhendesnyebørnekulturbegrebviljegundervejsinddrageandre

teoretiskevinklerpånogleafdetemaerjegtagerop.

ProjektBørnekulturpilot–målsætninger,værdierogvisioner

Ienuddybningafprojektetsoverordnedemålsætninger,somerbeskrevetiintroduktionen

ovenfor,fremstilleskulturpilotuddannelsenogmåletmedundervisningeni

midtvejsevalueringensom:

”etpraktiskuddannelsesforløb,hvorformåleteratgivebørneneenrækkeforskelligartedeoplevelsermedkultur,hvorbørneneselvericentrum–bådesommedskabendeogselvskabendeaktører.”76

Denvision,derliggertilgrundfordennemålsætning,udspringerafdetændredesynpåbørn,

dersombeskrevetiteoriafsnitteterblevetmereogmeredominerendesiden1990erne.

VisionenunderstregesafprojektlederNB,somudtaler:”Projektetkørermegetpå

BØRNEMAGT!Deskalselvfølgeligudfordresoglæreomdanskogeuropæiskkultur.Men

vigtigst:deskallære,hvaddeselvkan–fordekanmereenddetror!”77oghanfortsætter

”hvisvivilændrepåsammensætningenidetdanskekulturliv,såmåvistartemedbørnene!”

Hanslårdermedprojektetsgrundværdifast:Derskaltagesudgangspunktibørneneogden

kontekstdebefindersigiogderlæggesoptilatfokuserepå,hvadbørneneselvkanogvilmed76Framidtvejsevalueringen.77Framitreferatafmødemedinteressenter16.03.10.Seallenoterherfraibilag5.

43

denkulturdepræsenteresfor.NBlæggerpådenmådeafstandtilDetnormaleparadigmes

børne‐,kunst‐ogkultursynogunderstregerbestyrelsensholdningom,atprojektetsom

udgangspunktikkeersocialt,pædagogiskellerintegrerende,menatdethandleromat

”undervisebørniogtilkultur.”78Hvordandeterplanenatopfyldedissevisionerogmål,

beskrivesiherunderiprojektetsmetoder.

Metoder

Iansøgningenhedderdet,atprojektetsoverordnedemetoderblandtandetskalvære:

”Atbringeteater,musik,foredragogbilledkunstindinærområdet,såkulturenkommertilbørneneogikkeomvendt.

Atgivebørnene’udafPlanen–oplevelser’påteatre,museerogandrekulturinstitutioner.

Atanvendekulturtilbudsombørneneellersikkevilleopleve”live”.Atanvendedebedste,sjovesteogmestspændendekulturpersonlighederogtilbudpåmarkedet.

Atblandetypiskdanskeogmultietniskekulturtilbud,derafspejlersammensætningenafbørniområdet.”

Påbaggrundafmineegneerfaringermedprojektetkanjegbevidne,atalleovennævnte

metoderudfoldesiprojektet.Dersøgesfraprojektetssidealtidsamarbejdemed

professionellekunstnere,kulturarbejdereoginstitutioner,ogderlæggesstorvægtpå,atde

udefrakommendeforstårprojektetsmålomatinddragebørnene.Denævntemetoderogdet

højekunstneriskfagligeniveaukanihøjgradladesiggørepåbaggrundaffinansieringenfra

Nordea.Denforholdsvisstorebevillingtilprojektetogdet,atprojektetikkeerunderlagt

resultatkontrakter,kulturaftaler79ellerandreadministrativttungedokumentationskrav,

frigiverressourcerogskabermulighedforeksperimenter,somermedvirkendetildenmeget

dynamiskearbejdsproces–forbørnsåvelsomvoksnepåprojektet.80

78Framitreferatafmødemedinteressenter,derfandtsted16.03.10iUrbanplanen.Seallenoteribilag5.79KulturaftalerindgåsmellemkulturministerietogkommuneriDanmark,foratkommunernekanopnåstøttetilkulturelleprojekter.Derermangekravforbundetmedsådanneaftaler.Læsmerepå:www.kum.dk/sw61651.asp80Påbaggrundafmineegneerfaringerogudsagnfraprojektetsvoksneimidtvejsevalueringen.

44

‐ogprojektetiforholdtildetreK’er

DeimpliceredevoksneskendskabtilJunckeroghendesteorierliggerudenforhvadmit

materialekanvisemig,meniforbindelsemedforklaringenafprojektetsmetoderbenyttesde

føromtaltetreK’eridetskriftligemateriale.IderesPowerPoint‐foredraghar

projektmedarbejdernevalgtatbrugetoafdetreK’erioverskriften:Børnekulturpilot.

Kulturoplevelserforbørn–afbørn,forheltkortatpræsentererprojektetsformål.81I

midtvejsevalueringenfremgårdet,atdeinvolveredevoksneiprojektetermedvidendeom

denudviklingisynetpåbørnogpåformidletkunstogkulturiforbindelsemedbørn,somer

beskrevetiteoriafsnittet.Evaluatorskriversåledes:

”Desenesteårerderkommetstigendeopmærksomhedpåsondringenmellemkunstogkulturfor,medogafbørnogbevidsthedenombørnsomselvstændigekulturskabere.Kategoriernekandefineressomkulturformidling,hvorbørnogungeerhenholdsvis

• Modtagere,publikumogtilskuere• Deltagereogmedskabende• Aktørerogselvskabende

ProjektetBørnekulturpiloteriUrbanplanenarbejdermedalletreaspekter–forbørnnårderertaleombredekulturoplevelserfor1000børn,forogmedbørnnårdetgælderklippekortsarrangementerogmedogafbørnsomdeheltcentralemetoder,nårdetgælderpilotbørnene,hvorderlæggesvægtpåbørnenesegenproduktionog‐formidling.”82

Citatetpegeraltsåpåenmedvidenhediforholdtildenudviklingidetbørnekulturellefelt,

Junckerbyggersineteorierogsitnyekulturbegrebpå.Alligevelerdetdetgamle

kulturbegrebsopfattelseafdetreK’er,derherkommertiludtryk.DetreK’erdefineressomet

samletsætafkategorierforkulturformidlingogkulturafbørnsometmetodiskgreb,der

benyttesiundervisningeniforbindelsemedbørnenesegnekunstneriske,kulturelleog

formidlendefrembringelser–ogaltsåikkesombørnsegenkultur.Dettepeger,formigatse,

påenvigtigpointeiforholdtiltilegnelsenafDetnyeparadigmeogJunckersnyekulturbegreb

idetpraktiskearbejdemedbørnogkultur,somjegvilvendetilbagetilsenereiopgaven.

81FraprojektmedarbejdernesPowerPoint.82Framidtvejsevalueringen.

45

Målsætningerogmetoder,somdeerbeskrevetimaterialetomkringprojektet,kansamletset

betragtessomprojektetsideologiskegrundlagogvision.Menhvadskerder,nårvisionerne

skalføresudilivet?Hvordanfungererundervisningen–ogkandenleveoptildeovennævnte

kriterier?

Undervisningenskarakter

SomnævntiintroduktionentilprojektBørnekulturpilot,erdenoverordnedemetodei

undervisningenlearningbydoing.83Iprojektmedarbejdernesstillingsbetegnelsestårder,at

deskal”skabeetforumforlæring”og”undervisebørneneiatsamarbejde,brainstorme,finde

videnomkulturelleaktiviteter,researche,planlægge,beskrive,lavePR,dokumentereog

formidletilandre.”Derudoverskaldeledsagebørnenetildeforskelligeaktiviteterog

arrangementerdedeltagerioghavekontakttilforældreogandrevoksneomkringbørnene

ogprojektet,fxbibliotekarer,lærere,projektbestyrelse,kontaktpersonerog

gæsteundervisere.84Imidtvejsevalueringenbeskriverprojektmedarbejderneen

arbejdsproces,hvor:

”Åbenhed,spontanitetogengagementharværetkernen.Viharløbetstærktogharidialogmedenmassemenneskerkastetosudpådybtvandforatprøvenogletingaf–foratseomdetvirker”85

Detunderstreges,atdetteiudgangspunkteterengodogspændendeproces,menentidligere

projektmedarbejderskriverisinselvevaluering,atderiprojektetogsåer:

”Formangeopgavertilforfåmennesker[ogat]projekteterafhængigtafildsjæle”86

Denfladeorganisatoriskestrukturinddragerprojektmedarbejderneialle

beslutningsprocesser,hvilketdesersommegetpositivt,mendenmegetåbnetilgangog

83Flereafdeinvolveredevoksne,projektmedarbejdereogbestyrelsesmedlemmerbrugerdennevendingideresselvevalueringer,ogdenbrugesligeledesafevaluatorimidtvejsevalueringen.84Sombeskrevetiintroduktionenerprojektettredelt,ogprojektmedarbejdernestårogsåforopretholdelsenafklippekortordningen.’Oplevelsernefor1000børn’varetagesafkulturforeningenLiviSundby,menogsåherbliverdeprojektansatteogkulturpiloterneinddragetsåvidtdetermuligt.85Framidtvejsevalueringenpåbaggrundafdeansattesselvevalueringer.86Fraentidligereprojektmedarbejdersselvevalueringfrasommeren2009.

46

projektetsretuklarepraktiskerammerharogsåvanskeliggjortprocessenfor

projektmedarbejderne.87Iforbindelsemeddetpraktiskearbejdemedbørnenehardet

undervejsiforløbetvistsigatværeenbådetidskrævendeogvanskeligopgaveatleveoptil

bestyrelsensbeslutningomatværeetudelukkendekultureltogformidlendeprojekt,med

børnenesomselvskabendeaktører.

Dettehartovæsentligeårsager:Fordetførsteserpilotbørneneihøjgradsigselvsom

modtagereafoplevelser–ogdethar,somnævntiintroduktionen,tiltiderværetvanskeligtat

fådemtilattageejerskaboverdenformidlendedelafprojektet.Detteunderstregesafflereaf

børneneiminspørgeskemaundersøgelse,hvormangesvarpåspørgsmål7og8gårpå,atde

gernevilpåflereturesammen–udenatskullepræsenterenogetforandre.88

Enandenårsager,atdenpædagogiskedimensionfylderrigtigmegetiarbejdetmedbørnene.

”Deherbørnuddannervitilatblivekulturformidlere–sådererogsåmegetpædagogisk

arbejdeidet”,sigerR–ogpointererhermedenvigtigpointeiforbindelsemedprojektets

kulturelleudgangspunkt.89Fudbygger:”Vioplevermangekonflikterogharmåttetarbejde

megetpædagogisk.Mennårvifårfokusoverpå,at:nåja–viskaljoogsåvideremeddeteller

detprojekt,såfinderbørneneudaf,atderikkeertidtilfnidder.”90NårFtaleridatidomkring

detatværepædagogisk,erdetnetopfordistartfasenvarforbundetmedlangtflereproblemer

afpædagogiskartendnu,hvorprojektetharfundetsinformogsinfastebørnekerne.Hans

udtalelseunderstregersamtidigdenovennævnteideologiogviser,atprojektmedarbejderne

heletidensøgeratlæggevægtpå,atbørneneselvfinderudaf,hvadderfungerer.Deskalselv

indse,atdetergennemfokuseret(sam)arbejdeatdeopnår’detsjove’.

Projektmedarbejdernesroller

Projektmedarbejdernebevægersigkonstantmellemforskelligerollerisamværetmedogi

undervisningenafbørnene;deerundervisere,opdragere,inspiratorer,igangsættere,87Disseoplysningerbyggerpåmidtvejsevalueringen.88Etafbørneneudtrykkersåledesunderspørgsmål7:Nævn3ting,derkunneværebedre:”Atbørnekulturpiloternekompåensjovturforsjovudenkulturogikkehjælpeandremedtingligesomstatinsmuseum.”Fraspørgeskema,sebilag1.89Dereriprojektetssenestestrategilagtstørrevægtpåatprojektetogsåerpædagogisk,’kulturopdragende’ogintegrerende.Fra”Strategiforfortsættelseafbørnekulturpilotprojektet”udkastfra27.April.2010,PlussLeadership.90Framitreferatafmødet,derfandtsted16.03.10iUrbanplanen.Seallenoteribilag5.

47

problemknusereogpublikumiforbindelsemedbørnenesegneproduktioner.RogFhar

derudoverkarakterafforbillederogrollemodellerforbørnene.91Ietnytudkasttilprojektets

forankringsstrategibeskriveskulturpilotunderviserensrollesådan:

”Dethandlerom,atbørnekulturpiloterneskaludfordresoghavetryghedidetretteforhold.Foratbørnenekanudviklesigoglæreskalkulturpilotunderviserneværeet’støttendestillads’.Underviserenkansågradvistagestilladsetvækitaktmed,atpiloternefølersigtryggeogistandtilatståforogudviklearrangementerne.”92

Dennebeskrivelseunderstregervigtighedeniundervisernesnærerelationtilbørnene,og

billedetafundervisernesometstøttendestilladsvisertydeligt,atgensidigtillidogrespekt

mellemvoksneogbørn,ernødvendigforatprojektetfungerer.

UndervisningentageriprojektBørnekulturpilotformafenslagsmesterlære–hvor’mester’

kanværeprojektmedarbejderne,menogsåengæstekunstnerellerbørneneselv,altefter

hvilketprojektderarbejdesmed.Deterikkeundervisernesrolleatvisebørnene,hvaddeskal

gøre,menhvaddekangøremedforskelligekunstneriske,tekniskeogpædagogiske

virkemidler,hvorefterdeteroptilbørneneselvatbenyttesigafdemellerladevære.Der

arbejdesaltsåiprojektetmedbådepraktiskeogæstetiske,formelleoguformelle

læreprocesser.Devoksnesøgeratstøtteudenatstyre–menderlæggesikkeskjulpå,atdet

samtidigerenproces,hvormegentidgårmedalmenpædagogikogopdragelse.

Undervisningensresultater–hvadvirker?

IforlængelseafdetovenståendeunderstregerFatdebedsteresultater,forståetsomde

tidspunkter,hvorbørnenekoncentrerersig,samarbejderogfårlavetnogetdeergladeforog

stolteaf,opnåsnårprojektmedarbejderneellerengæsteunderviseropstillernogleklare

rammer,indenforhvilkebørnenesegneideerogevnerkanudspillesigfrit,udenformegen

91Dettekonkludererjegudframineegneobservationer.Børneneseroptildevoksne,ogdevoksnekvitterermedrosogægtebegejstring,nårbørneneviserlyst,engagement,samarbejderogfårlavetnoget.Detunderstregesoftefradevoksnesside,atdeerimponeredeogsynesatbørneneerforseje,mendefårogsåatvide,nårdeerdårligekammeraterelleropførersiguacceptabelt.Projektmedarbejderneskaberpådennemådeetnærvær,somergrundlæggendeforbørnenesfællesskabsstemning,gejstogindividuelleejerskabsfølelseforprojektet.92Fraudkasttil”Strategiforfortsættelseafbørnekulturpilotprojektet”,27.04.10,PlussLeadership.

48

voksenstyring.93Projektmedarbejderneudtaler:”Hvisdetikkeerbørnenesidé,såbliverdet

’hernede’[venderhåndfladenogsænkerdenmodjorden].Viharlærtatlyttetilbørnene”og

”hvisviladerværemedatdefineredet,mentagerudgangspunktihvordeer,såfårvifaktisk

detheleforærende”,”‐deresverdenskaludvidesindefra!”for”nårdefølervitagerdem

seriøst,såbliverdehængende.”94Udtalelserneviserdenrespektforbørnenesegne

skaberevneroginteresser,derprægerprojektetsgrundlæggendeidéogsomheletidensøges

virkeliggjortidepraktiskearbejdsgange.Samtidigviserdeat’devoksne’afvisessom

kontrollerende,bestemmendeellerbørneneoverlegne.ProjektlederNBunderstregerat:

”‐hvisdebliverengageredeidet,såvirkerdet!Nårmaninddragerbørnene,såfårdenoglenyeindgangsvinkler.[…]Dereskulturelleverdenerrimeligtbegrænsetquahvorvier,ogderforerdetaltidgrænseoverskridendeatmødedenlevendekunst.Mendetrammerjo–forfaen!Nårdearbejdersammenmedkunstnereforstårdemåskedybden…menviernødttilatnådem,hvordeer”95

Måletmedundervisningeneraltsåtænktsomenudvidelseafbørneneslivsverdengennem

inddragelseogengagement,ogmødetmedkunstensessområstofogredskabforderesegen

kulturproduktion–heltioverensstemmelsemedJunckersnyeparadigme.Samtidigviser

citaterne,atprojektetmegetbevidsttagerudgangspunkti,’hvorbørneneer’.Dettekan

opfattessomennutidig,kultureltorienteretformforstadetænkning,sombyggerpåen

forståelsefor,hvadbørneneefterprojektmedarbejdernesbedømmelseerklartilat’tage

ind’96ogrespektfor,hvaddeselvgåropi.NåretafbørneneforeslårenturtilParkenforatse

X‐factorfinalenogbørneneifællesskabvedtager,atdetvilde,såbliverdetteønske

respekteretunderforudsætningaf,atdeselvfårstabletarrangementetpåbenene–atdeselv

undersøgerpriser,tiderogbusleje,stårforPRosv.Oplevelsenbliverpådenmådebredtud,

gjortstørreoggjorttilnogetbørneneføler,deerendelaf.

93FraenuformelsamtalemedF.94Allecitatererframitmødereferatframødemedinteressenter16.03.10.Seallenoterherfraibilag5.95Citatframødemedinteressenter16.03.10.Seallenoterherfraibilag5.96Detteunderstregesmedbeskrivelsen:”Underviserneskal[kunne]aflæsepilotenszonefornærmesteudvikling.”Fraudkasttil”Strategiforfortsættelseafbørnekulturpilotprojektet”,27.04.10,PlussLeadership.

49

Projektetsøgeraltsåatskabeenbalancemellemdenetablerede,såkaldte’kvalitetskultur’og

denmarkedsorienterede’populærkultur’97ioverensstemmelsemedbørnenesinteresser.

Børnenefårgennemprojektetmulighedforatmøde’Thegoodguy’,menrespekteres

samtidigforderesfascinationaf’Thebadguy’,sominddragesiprojektetpåligefodmed’The

goodguy’.Projektetstillersigaltsåikketildommerover,hvaddererkulturelkvalitetoghvad

derikkeer.Kunvedogsåatopleveoverfladenkanbørnene,somNBbeskrivericitatet

ovenfor,måskeforstå,ellermærke,dybdenidekunstneriskeogkulturelleprocesseroplever

gennemprojektet.

ProjektetsbørnekultursyniforholdtilJuncker

Setgennemdeteoretiskebrillerjegharvalgtfordenneopgave,måprojektBørnekulturpilots

grundlæggendeideologi,målogmetoder,ogaltsådetsvoksnebørne‐,kunst‐ogkultursyn,

sigesatleveoptildeflesteafdefinitionerneiJunckersnyeparadigme.Menpraktiskog

begrebsligterderdognedslagiDetnormaleparadigme–blandtandetikraftafden

overordnedevokseninitiering,organiseringogdepædagogiskegreb,derernødvendigeforat

fåundervisningentilatfungere.

HvismankiggerpåJunckersopstillingafDetnormaleogDetnyeparadigme98kanmansige,

atprojektBørnekulturpilotideologiskharflestlighedermedDetnyeparadigme,mensdeti

praksisalligevelharmangelighedermedDetnormale.Iprojektetspørgesderbådehvad

børnekulturgørforogmedbørnoghvadbørnselvgørmedbørnekultur.Ideologiskkan

projektetpådenmådeplaceresiheleDetnyeskolonne,ogpraktiskiDetnormalesfire

øverste’kasser’.Dertagesbådeiskriftogtale,ideologiogpraksisafstandfradetrenederste

’kasser’iDetnormaleparadigme–hvorkunstogkultursessominstrumentelleredskaberfor

almensocialisation,uddannelseogdannelse,hvorbørnsformelleevnervægtesoghvormålet

eratudviklebørnslogisk‐begrebsligekognitivekompetencer.

97Beskrevetsomhenholdsvis’Thegoodguy’og’Thebadguy’iskemaetoverdetreK’er.Seskemaiteoriafsnittet,Mouritsen1996,10‐11ellerJuncker2006a,72‐73.98SemodelsidstiteoriafsnittetellerJuncker2006a,82‐87.

50

Enafårsagernetilatprojektet,idenneoptik,ikkekanfrigøresigfraDetnormaleparadigme

er,atdetbenyttersigafdetgamlekulturbegrebsbegrebsrammeogafdetsideerom

børnekultur,somnoget,derfinderstedindenfornogleinstitutionellerammer.

Heltoverordnethavnerprojektetmidtidetgamlekulturbegrebsbegrebsrammevedatkalde

sigenuddannelseogtaleomundervisningog’kulturopdragelse’afbørnene.UdfraJunckers

definitionerplanterprojektetpådenmådesigselvietpædagogiskistedetforetkulturelt

børnekulturbegreb,ogharderforsværtvedatleveoptilsitegetkulturelleudgangspunkt.

Eteksempelpå,atprojektetbenytterdetgamlekulturbegrebsbegrebsrammeer,når

undervisningsmetoderneforklares,somen”kombinationaflegoglæring.”99Detersandt–og

udmærketiordenesegentligebetydning–menmedsamlebegrebetLeg&Læring,somdeter

blevetbrugtindenforpædagogikogsocialpolitik,såvelsomvirksomhedsudviklingdesidste

15‐20år,ogmeddekonnotationerderknyttersigtildet100,havnerdeiDetnormale

paradigmeogdetsinstrumentelleblikpåbørnsleg,somenkreativoginnovativkraft,der

udenviderekanspændesfor(ind)læringensvogn.

Imidtvejsevalueringensbeskrivelserafkulturmedogafbørnsommetoderiundervisningen

afbørneneogdetreK’ersometsamletsætformidlingskategorier,somvistovenfor,ligger

sammeproblematik:Beskrivelsernegivergodmening,nårmanskalforklareprojektets

praksis,menformuleringernekommersamtidigtilatdækkeDetnormaleparadigmes

forståelseafbørnekultur,somenvoksenstyretaktivitetmedfokuspåprodukter–godtnok

produceretogformidletafbørn,menikkesomudtrykforbørnenesegenkultur,sådansom

Junckerforeskriverisitnyeparadigme.

MedprojektBørnekulturpilotsomeksempelpåennutidigbørnekulturelpraksis,erdettefor

migatseenvigtigpointeiforholdtilJunckersteoriogdensanvendelighed.IJunckerskultur

afbørn,somhunomdøbertilbørnskultur,findesingenprodukterkunprocesser,meniden

børnekulturellevirkelighedhængerdetotinguløseligtsammen,ogdetatproducereog

fremviseprodukterhar,somjegogsåvilviseiminanalyseafinterviewenemedbørnene,stor

betydningforsåvelbørnenesselvfølelsesomfællesfølelsenigruppen.

99IprojektmedarbejdernesPowerPointomprojektet.100Seteoriafsnittet.Ogfx:http://www.ebst.dk/file/4184/boerns.pdf,foreteksempelpåbrugenafleg&lærings‐cocktailen.

51

Begreberogvirkeligegreb

Sombørnekultureltpraksisprojekterdetaltsåbegrebsligtumuligtat’kommefri’afDet

normaleparadigme.ProjektBørnekulturpilottalerindiskutabeltDetnyeparadigmessag,

menoftemeddetgamlebørnekulturbegrebsretorik.Etnytbørnekulturbegreb,somJunckers,

kræverderforbådestorforståelsefor,hvadordogbegreberindeholderafkonnotationer,

hvordandetidligereerblevetbrugt,oghvordandeskalbrugesifremtiden.Iarbejdetmed

børnogkulturmåprojektersomBørnekulturpilotnødvendigvistytildebegrebersom

eksisterer–mendetbetyderjoikke,atdeikkekanværemedtilatændrebetydningenafdisse

begreberogdepraksisserdedækkerover.

Junckerunderstreger,athendesre‐definitionafbørnekulturbegrebetkunomfatterdedeleaf

børnsliv,”derharmedkulturelleudtryksformer,æstetiskelege‐læreprocesserogæstetiske

oplevelseratgøre”(Juncker2006a,160).Altsådet,børneneoplever,tilegnersigogbrugeri

projektBørnekulturpilot.Menhuntagerikkehensyntildeinstitutionelle,organisatoriskeog

socialerammer,dererheltnødvendigeforatsådanneoplevelseroglæreprocesserfinder

sted.Detnyeparadigmemanglerdeninstitutionelle‐ogafviserheltdenpædagogiske

rammetænkning,somDetnormalebesidder,ogsomernødvendigfordenpraktiske

dimensionialtkulturarbejde,hvorbørnerdeltagendeogmedskabende.Somitilfældetmed

begrebsrammen,kanetprojektsombørnekulturpilotderforogsåpådetinstitutionelleog

organisatoriskeplanværemedtilatdefinere,hvordanetnytbørnekulturbegrebkanudvikles

ogbrugesipraksis.

FørjegdiskutererJunckersteorieryderligereogkommermedmitbudpå,hvadkulturafbørn

eriprojektBørnekulturpilot,viljegidetfølgendeundersøge,hvadkulturvilsigefordemdet

helehandlerom,nemligbørnene.Hvadmenerpilotbørneneselvkulturer,oghvordanserde

deresrollesombørnekulturpiloter?Gennemderesbeskrivelserafoplevelserogpræferenceri

forbindelsemedprojektet,viljegforsøgeatanskueliggøreprojektetsbørneperspektiv.101

101Jegvilheropfordrelæserentilatseden10min.langefilm”ProjektBørnekulturpilot”someratfindepåvedlagteDVD1,forpådenmådeatfåsatansigterpåbørneneoghørederesegnestemmerindenanalysen.

52

Børnekulturpiloterne–påvingernemellemDetnormaleogDetnyeparadigme

”Deternokderformankankaldedetpiloter–fordiviflyverrundtialleslagskulturer.”102Det

foreslårenafpigerneoggiverdermedsitsvarpå,hvadhunsyneskultureriprojektet.Hun

fårmeddenbeskrivelsebådebørnenesforskelligekulturellebaggrundeogdentilgangdefår

tilkunstogkulturgennemprojektet,indipilotbegrebet,sådetfårmening.

Denyngsteafdrengenemener,atkulturmåhavenogetmedattagepåturatgøre–det

hedderjo’kultur’,ogforeslåriøvrigtspørgendeogfnisende,atkulturkanværealtfraat

spisemadtilat’skaffepiger’.103Enandenpigesyneskulturharmedbillederogdet’atmale’at

gøre–altsåkunst,menpåspørgsmåletomkulturkanværeandetendkunstersvaret”ja,det

kandetsagtens[men]deterlidtsværtatforklare.”104Entredjepigemener,atkulturplejerat

værefordevoksne,menatdetmedBørnekulturpilotogsåbliverforbørn.105Enfjerdepige

forklareratkulturernogetmedtræerogbuske,mendadetgåropforhendeatdetnok

snarereernatur,gårhunovertilatbeskrivekultur,som”enmassetingmankanlave”,fxstå

påskøjterogtageiTivoli.106Børnenesforståelserafkulturbegrebeteraltsåretvarierede,

ligesomden’kulturellerygsæk’deharmedhjemmefravariereristørrelseogtyngde.107Meni

ogmedallebørnene’gårtilkultur’iprojektBørnekulturpilotviserinterviewenedogikke

overraskende,atdeflesteafdemharfokuspåkultursomoplevelser.

Børnenespræferencer

Børneneharoplevetmegetgennemprojektetogkanderforfortælleommangtogmegetde

synesharværetsjoveellerspændende,menhvismansamlerpilotbørnenesudsagnom,hvad

detbedsteharværetindtilnu108,bliverbilledetmegetklart:Det,derhargjortstørstindtryk

påflestafbørneneogsomvækkerdetstørsteengagementideresbeskrivelser,erarbejdet

medgyserlabyrinten.Deterdetafmangeårsager,ogmedbørnenesegneordfordi:102FrainterviewmedRokaja.103SeinterviewmedDudi.104FrainterviewmedYasmin.105FrainterviewmedBanin.106FrainterviewmedIman.107Hvoretafbørnenefxbeskriver,hvordanhunoftegårpåmuseummedfamilien,fordihendesfarinteresserersigforkultur,beskriveretandetbarnkulturoplevelsermedfamiliensomrengøringogoprydning.FrainterviewmedYasminogNadia.108Sådansomjeghargjorti”ProjektBørnekulturpilot”påvedlagteDvd1.

53

R:…deterfordiatøhm…Dettogosmegetlangtidatlave…I:mmm?R:…ogvifikmegetudafdet.I:Ja?Hvadsynesdu,dufikudafdet?R:Altsådervarmangemennesker,derkunnelidedet.I:Ja?R:Ogvikomiavisen.Mendetvarsådanlidtligemeget…detvarbare–vifikfemstjerner!I:Ja,detharjegset.Detvarflot!R:Ogdetsynesjeg–altså,jegvarligegladmedavisenogsådannoget,nutænkerjegbare,atdetællermangeting,foreksempeldetællerhverenestefejl,ogsåtænkerjegpå,atdehargivetosfemstjerner,nårdeterosbørn,derharlavetdet!109

R:Fordidetvarrigtigspændendeatlæredet,altsåhvordanmanlaverenlabyrint–fordijegharaldriglavetsådannogetfør.Ogsåkomderandrebørn,ogjegskullevære’detlevendetræ’ogdetvarjegrigtigstoltaf…[sagte]detvarenrigtigstorære.[…]I:Kandubeskrive,hvaddetvardergjordedettilsådanenheltsærligoplevelse?R:Detvaratarbejdesammenmedmangemennesker–fordijegarbejderikkesåmegetmedsådan,såmegetmedmennesker,jegervanttilatværesådanalene–ogatlæredeandre,demdereriUrbanplanen[atkende]ogsådan…Ogogsålavedethermedgyserlabyrinten–laveenlabyrintheltselv[…][…]I:Kandubeskrive,hvordandetføltes,sådanatværemedtilatlave?Hvilkenfølelsegavdetdig?[…]R:mmm…deteretsværtspørgsmål…detføltesdejligt!Detvarmegetsjovt.I:Ja?R:‐ogjegvilkunnehuskedet,sådannårjegbliverstor,atjegharlavetsådannogetder.110

R:Fordiat,detvarjomeget,hvorvibrugteallevoresideerogvoreshårdearbejde,ogsåskullevienddaspilleskuespilogholdemaskenudenatgrine,ifleretimer!Ogsåvardetjobaresådan–skægogballade,kanmansige.Ogdetvarsårigtigsjovt.Ogmanfårenstor

109FrainterviewmedSidrah.AvisenhunhenvisertilerØrestadsavisen,som24.10.2009bragteenbegejstretanmeldelseafgyserlabyrinten.Anmelderen,somhavdeværetforbimedsinsøn,gavoplevelsen5stjernerudaf6.110FrainterviewmedSameera.

54

oplevelseaf,hvordandeteratmanskalarbejdesådan,påenstormåde,hvorderkommerover200børnind–ogvoksne!111

Ibørnenesbeskrivelserafderesoplevelsermedgyserlabyrintenhæfterjegmigvedderes

udtalelseromtidsaspektet,samarbejdsaspektet,detjegvilkaldestolthedsaspektet,ogsåved

nyhedsaspektetioplevelsen,somdebeskriverpåforskelligvis.Forbedreatkunneforstå

udsagneneicitaterneogudfoldedefireaspekter,viljegkortforklareforløbet:

Dettogkulturpiloternefireugeratudvikleogproduceregyserlabyrintenietnedlagt

supermarkediUrbanplanen.Supermarkedetvartidligereindrettetsombasarogbørnene

skabteforskelligeuhyggeligescenarierundertemaet”Rødhættesmareridt”ibasarensgange

ogbåse,isamarbejdemedkunstnerMariaLauKrogh.Børnenevalgtehverenrolle,somde

skullespilleilabyrinten,medkortereellerlængerereplikkerogchockeffekterafforskellig

art.Labyrintenblevåbnetforpublikumendagiefterårsferien2009ogresultatetvar

overvældende–omkring200børnogvoksnefraområdetbesøgtelabyrintenogsåog

oplevedebørnenesarbejde.112Somenmereoverordnetkontekstsbeskrivelsekanjegfortælle,

atdetvardetførstestoreprojekt,derforalvorskullepåbeneneeftersommerferienogefter

enperiodemedhvervningafnyepiloter.Hvervningenskabteendelpostyriden’gamle

kerne’afkulturpiloter,ogdetvaretstortarbejdeforprojektmedarbejdere,praktikanterog

frivilligeatholdesammenpåbørnegruppenogundgåskænderierogkontroverser.Detvaren

vanskeligopgaveatbegyndepåetsåstortprojektmedenbørnegruppe,derikkesåsigselv

somengruppe.Mensomflereafbørnenebeskriver,såopstodfællesskabsfølelsenog

sammenholdetundervejs,samtidigmedatbørnenefandtudaf,atlabyrintenkunudviklede

sig,hvisdearbejdedesammen.Jegtrorderfor,atdeflesteafbørnenerefererertilsamarbejde,

somenvæsentligdelafdengodeoplevelseiforbindelsemedlabyrinten.Tidsaspektethænger

pådenmådesammenmedsamarbejdsaspektet,fornårflereafbørneneunderstregerdet

positivei,atdettoglangtidatlave,viserdettydeligt,atdenkontinuerligesamarbejdsproces

ogdenfællesfordybelsegjordenogetforsammenholdet.Tidsaspektethængerogsåsammen

meddetrumligeaspekt,dertilsammenudgørdet,etafbørnenebeskriversom’atarbejdepå

111FrainterviewmedRokaja.Dissetrecitaterervalgtsomeksempler.Flereafbørneneunderstregerdesammepointer.112Ogdervarflerebørnderbegyndteatgrædeafskræk!–etmegetvæsentligtsucceskriteriumforflereafbørnene.Særligtfordenyngste‐seinterviewmedDudi.

55

enstormåde’.Børnenekunneboltresigpåmangehundredekvadratmeteridetnedlagte

supermarkedogdetatarbejdeidetstørrelsesforholdogmednæstenubegrænsede

mulighederforatudfoldederesideer,gjordestortindtrykpådem.ProjektmedarbejderR

beskriver,hvordandetermegetmotiverendeforbørnene,nåroplevelsernebliver”hængtop

pånogetstørre”113ogerafenviskvalitet.Flereafbørneneunderstregerdetteiinterviewene.

Detbetyderaltsånoget,atbørneneskalsamarbejdemedogvisederesarbejdeforandre–og

såbetyderdetselvfølgeligrigtigmegetforoplevelsen,atdetblevensucces.Børnenes

stolthedsfølelseomkringdetteprojektermegetudtaltoghængerformigatsesammenmed

nyhedsaspektet.”Jegharaldrigprøvetdetherførimitliv–mennuharjeg!”114–sometaf

børnenebegejstretudtrykkerdet.Nyhedsaspektetharfleresider;børneneudtrykkerpå

forskelligvis,atdeiforbindelsemedlabyrintprojektetafprøvedemangenyetingog

teknikker,atdelærtemeget,atdefiknyevennerogatdesletikketroedeatde,sombørn,

kunnestablesåstortetprojektpåbenene.115Formigatsehængeralledeovenstående

aspektersammenietsamletnydelsesaspekt.Detatprøvesigselvafogatopleveoglærenoget

nytgårigenisamtligeinterviews,somdet,dergørBørnekulturpilottiletsjovtogsærligt

projektatværeendelaf,ogsomerforbundetmedstornydelsefordetenkeltebarn.

ProfessoripsykologiMihalyCsikzentmihalyibeskriverisinbogFlowomoptimaloplevelsens

psykologinydelsesomenbevægelsefremadog”enfornemmelseafnogetnyt,afatopnå

noget”(2005,57).116Oghanbeskriver,hvordannydelsesfuldebegivenhederserudtilatgøre

selvetmerekomplekst.Hanforklarersåledes,at:

”Nydelsesfuldebegivenhederoptræder,nåretmenneskeikkeblotharindfrietenforventningellertilfredsstilletetbehovelleretbegær,menyderligereharbevægetsigudover,hvaddeterprogrammerettilatgøre,ogharnåetnogetuventet,noget,somdetmåskesletikkehavdeforestilletsigmuligt”117

113‐somatlavelabyrintfor200menneskeriUrbanplanen,sammenmedenprofessionelkunstnerogat’hjælpe’StatensMuseumforKunst.Rvedmødemedinteressenter.Seallenoterherfraibilag5.114FrainterviewmedSonya.115SefxinterviewmedRokaja,Sameera,Iman,Banin,Sonyamfl.Herskaltilføjesatdetnaturligvisvaretstortarbejdefordevoksnepåprojektetatfådetheletilatfungere.Ioverensstemmelsemedprojektetsideologiskabtevivoksnerammerne,sombørneneskreativitetsåkunneudfoldesigi–endimension,sombørneneietvellykketprojektikkelæggermærketil.116Originaltitel:Flow–ThePsychologyofOptimalExperience,1989.117Csikzentmihalyi2005,57.

56

Dissenydelsesfuldebegivenheder,elleroptimaloplevelser,kaldesogså’Flowoplevelser’.

Flow‐oplevelserindeholder,ifølgeCsikzentmihalyi,etellerflereafialtotteelementer:

1)mulighedenforatgennemføre,2)koncentration,3)klaremål,4)øjeblikkeligfeedback,5)

dybtengagement,6)envisgradafkontrol,7)tabafbevidsthedomselvetog8)ændringi

tidsfornemmelse(2005,60).Flereafdisseelementerbeskriverbørneneiinterviewene,atde

opnårvedatgåtilbørnekulturpilot–bådeiforbindelsemedprojektersomgyserlabyrinten

ogmed’arbejdet’sombørnekulturpilotgenerelt:

I:Kandubeskrivehvordandetføltesatværemedidetprojekt?R:Jegvarheltvæk–I:Vardudet?R:Ja,jegvarheltvækindeidet.118

R:Jegsynes–detertretimer,menjegsynesaltså,detgårbaresomommanharværetderetkvarter!119

Sådanbeskrivertoafpigernederesoplevelseraftabafbevidsthedomselvetogændringaf

tidsfornemmelsen.Beggebeskrivelsererforbundetmedstorpositivitet–ogoverraskelse.120

Deharoplevetogopnåetnogetuventet.Enafdeandrepigerbeskriverpiloternes

arbejdsprocessermeddisseord:

R:Nårdeterbørnekulturpiloter,så–istartenervialtidurolige,visnakkerheletidenogderbliveraltidsagt’tistille’ogsådannoget–menligesåsnartvikommerigangmedatarbejde,såserduikke,at’hey,deterbørndetder’,detserdusletikke.Såserduatvierheltkoncentrerede,viarbejder,ogviprøveratfådetbedsteudafdetbedste.121

Hununderstreger,atdetatkoncentreresigogatarbejdemålrettetforat’fådetbedsteudaf

detbedste’,eretsærligtkendetegnveddetatværebørnekulturpilot–ognogetderadskiller

demfraandrebørn,ellerfra’detbarnlige’.Flereafdeandrebørnudtrykkerdetsamme–en

118FrainterviewmedSidrah.119FrainterviewmedBanin.120SeinterviewsmedSidrahogBanin.121FrainterviewmedRokaja.

57

afdrengeneudtaler:”Deandrebørngårbareudogleger,mensvilaverkulturoglærermere

enddem”122,medbådealvorogstolthedistemmen.Ogenafpigernesigerat:”deterikke

sådanalmindeligebørngør,etalmindeligtbarnarrangererikkebareting.”123Hun

understreger,atdetervigtigtforhendeatRogFerdertilathjælpe.Enerkendelse,derpeger

påatdevoksnesometstøttendestilladseretgodtbilledepå,hvordandevoksnepåprojektet

ermedtilatskabegrundlagetforbørnenesflow‐oplevelser,iogmedatdekanunderstøtte

flereafdeelementerCsikzentmihalyinævner.Dekanhjælpebørnenetilathaveklaremålog

enviskontrol,somanalysenaf’detvoksne’materialeogsåvisererafgørendeforbørnenes

engagement,ligesomdevoksnekanværemedtilatskabemulighedenforatgennemføre.I

forbindelsemedgyserlabyrintenbeskriverflereafbørnene,atdenumiddelbarefeedbackde

fikfradebesøgendeilabyrinten,varmedtilatgivedemet’kick’,124ogmanmærkedetydeligt

eneuforielleret’fællesflow’igruppen,dadethelevarveloverstået.125

Pilotbørnenesbeskrivelserafderesoplevelsermedbørnekulturpilotprojektetpegeraltsåi

retningafCsikzentmihalyisdefinitionafoptimaloplevelsen.Detteserjegsomenvæsentlig

indgangtilatbelyseprojektetstredjeoverordnedemålsætning,hvaddeterbørneneopnår

vedatfåanderledesogspændendeoplevelseriforbindelsemedprojektet–nemligi

beskrivelserneafennydelsesfuldudvidelseafselvet.Selvomprojektetspørger,somDet

normaleparadigme,hvadkulturengørvedbørnene,gårdetpraktiskearbejdeogdets

resultateraltsåudoverparadigmetsmålorienteredetænkningogindiDetnyeparadigmes

fokuspå,hvadbørneneselvfårudafpersonligeoplevelsermedkunstogkultur.

”Derernoglefordele…”–omatværebarn

Pilotbørneneviseriinterviewene,sombeskrevetovenfor,atdetatværebørnekulturpiloti

deresøjnegiversærstatusiforholdtilandrebørn.Deernogetsærligt,ogdeerstolteafat

værepilotbørn.Mendefremhæverogsådetatværebarnialalmindelighedsomnogetsærligt

iforbindelsemeddetatskabekunstogkultur:

122FrainterviewmedHussain.123FrainterviewmedSameera.124SefxinterviewmedSameera,RokajaogDudi.125Framineobservationeriforbindelsemedprojektet,d.14.10.2010.

58

”Viharmereenfantasi.Hvismankunne,såvillemankaldeallebørnkunstnere.Fordialtdetdelaver,erjonokmegetnoget,somenvoksenikkevillekunnehavetænktpå.[…]Sådeternoknoget,mankanværestoltaf,rentfaktisk,atværeetbarnfor–atmankannogetsomdevoksneikkekan.[…]børnhar,kanmansige,enstørrehjerne,menvoksneharsålærtdet,derkanbrugesogdetderikkekanbruges.”126

Sådanbeskriverenafpigernebørnogfremhæverpådenmådebørnssærlige,innovative

kreativitetogfantasi,somdet,derefterhendesmeningadskillerdemfradevoksne.Ibilledet

afbørnsomibesiddelseaf’størrehjerner’enddevoksneliggerder,somjegserdet,en

forestillingomatbørnviaderesfantasihar’højeretilloftet’,ellermerepladstilideerog

kreativitet,enddevoksne–somharfåetbegrænsetdereskreativespillerumgennem

indlæringenafetmålorienteretsynpå,hvadderkanbrugesellerikkebrugesienspecifik

sammenhæng.PigenssynpådevoksnekanaltsåsigesatstemmegodtoverensmedJunckers

beskrivelserafdet’udbytte’manfår,afdenpædagogiskeudgaveafdethumanistiske

dannelsesbegreb,somdeterbeskrevetiteoriafsnittetogiJuncker(2006b,113).

Ovenståendeudtalelsekommeriforbindelsemedpigensforklaringafbørnenessamarbejde

medStatensMuseumforKunst,hvormuseetifølgehende”gerne[vil]vide,hvadvitænkerpå

–hvadvivilhavepåmuseet,sådanatdetbliversjovere.Delaverdetsåsådan,somdetror,at

vitænkerpå.”127Medpigensudtalelsekanmuseetsinteresseibørnenesynesatpegeiretning

afdetgamlebørnekulturbegrebsinstrumentellesynpåbørnekultur,menpigen–ogflereaf

deandrebørn128–understregerbådetilfredshed,stolthedogenvisgradafselvfølgelighed,

overformuseetsønskeomat’bruge’demtilatgøremuseetbedre.Detteskyldes,somjegser

det,toting:1)atbørnenegernevilbruges129og2)atmuseetbrugerbørnenepåenmåde,som

givermeningfordem.Børnenebliverikkebarebrugtsominstrumenterienstørre

udviklingsprocesiforbindelsemedmuseetsønskeomatnåallebefolkningsgrupper,debliver

selv–gennemdeeksperimenterdedeltageriogdetsamarbejdedeharmedfolkenefra

126FrainterviewmedRokaja.127FrainterviewmedRokaja.128SefxinterviewsmedHussainogSidrah.129Forståetpådenmåde,atprojektetigenhængesoppånogetstørre,nemligdet,atde’hjælpermuseettilatblivebedre’.

59

museet–merevirtuosepåhverderesinstrumentindenforkunst‐ogkulturproduktionog‐

formidling.130

Børnenefremhæverandrefordelevedatværebarn:Børnlærerhurtigereenddevoksne,

børnhartidtilatlegeogmoresig,deharmereenergi,erfri,kanværesigselvogbesidder

evnentilatfjolle.Sidstnævnteevnegårigenideflesteafinterviewene131sometheltsærligt

kendetegnvedbørn,forsometafbørnenepointerer:”Vismigdetbarnsomikkeerfjollet–

detkandujoikke!”132Detgodevedatfjolleeratskabemorskaboglatterifællesskab.133

DetteeretpræcisteksempelpådetJunckerisitnyeparadigmekalderbørnsegenkultur.At

fjolletilhørernemligdenkategoriafekspressive,æstetiskemønstre,dergiver’her‐og‐nu’‐

meningibørnenesliv,ogsomdebrugersomendelafdereskulturelle

fortolkningsfællesskaber.Ienhverdagsæstetik,hvordeterbrugsværdienafoplevelsender

tæller,øverbørnenegennemfxfjollerierdereskritiskesansiforbindelsemed

oplevelseskvaliteterogafprøverderesnarrativeogperformativeevner–medJunckersorder

dernemlig”langtmerepåfærdeipjankogpjatendpjankogpjat!”134Ietprojektsom

Børnekulturpilot,somafhængerafbørnenesdeltagelse,erdetderforvigtigtatbørnsegen

kulturfårplads.Dettestemmergodtoverensmedmedarbejdernesoplevelseafat”detskal

væresjovtellerskommerdeikke!”135,fordisjovsammenmedspændendeernogleafbørnenes

vigtigstekvalitetskriterieriforbindelsemedderesoplevelsermedprojektet.136

Omoplevelseroglæring

Sjovogspændingopnåsgennemoplevelser.Deterbørneneikkeitvivlom,ogmangeafdem

beskriverdetatopleve,somnogetandetogmereenddetatlære:130Børnenemøderogprøveretutalafnyeteknikkerogmetoder,bådeiforbindelsemedkunstproduktionogkunstformidling.Dehararbejdetmegetmednyteknik,computereogprogrammersomPhotoshopogiStopMotion,someretanimationsprogramtilMac.Derudoverharbørnenefungeretsominterviewereafmuseetspersonaleogsomkritikereafaktuelleudstillinger.Fraprojektbeskrivelsenogmineegneobservationer.131SefxinterviewmedNadia,Iman,AnnetteogBanin.132FrainterviewmedRokaja.133SeinterviewmedBanin,AnnetteogRokaja.134Juncker2006b,114.Ogseeksemplerpåbørnenes’fjolleri’ogspontaneøvelseinarrativitetogperformativiteti”Gyserlabyrintdokumentar”påvedlagteDVD1.135Fvedmødeforinteressenter.Framitreferatframøde.Seallenoteribilag5.136Deterdissetoudtrykbørneneoftestbruger,nårdeskalbeskrivederespræferencer.Seinterviews.

60

R:Detersjovereatoplevenogetogmanhuskermereafdet,ogsåfårmanogsålovtilatvidehvaddeteristedetforbareathøre,hvaddeter.137R:…istedetforatsidde,sådan,oglærenoget,sådanbaresnakkeomdet,såerdetjosjovereatmansnakkerlidtomdetogsågårhenoglaverdet.138

I:Erderforskelpåatlærenogetogpåatoplevenoget?R:Ja,detsynesjeg,fornårmanlærernogetsåoplevermandetjoikke–såhørermanomdet,mennårmanoplever,såvedmanvirkelig,hvaddeterdersker.139

I:Kanduprøveatbeskrive,hvaddetvilsigeatoplevenoget?R:Oplevenoget…deternårdetskerdirektepåen…trorjeg.140

Børnenebeskriversåledesoplevelser,somkildetilenandenformforvidenenddendefår

vedatlære–nogetdealleforbindermedklassiskskoling,hvorlæringforventesopnåetvedat

siddestilleoglytte,læseeller’baresnakke’omtingene.Modsatlæring,opnårmangennem

oplevelserderskerdirektepåen,vidensommanhuskerbedre.Flereafbørnenenævnerdog

selv,atdenaturligvislærernogetiprojektBørnekulturpilot,menunderstregeratdeherlærer

vedat’gøreogrøre’:

R:…dererjoforskelpåatgøredetfysiskogsåbareiatlæsedetienbog.Foreksempel,nårmanoplevernoget,såerdetdetmanhusker–deterjoikkealtidmankommertilatkunnehuskedet,derstårienbog,menhvismanopleverdet,såvilmanaltidkunnehuskedetogvendetilbagetil’nåja,detvardetvilavedemedgyserlabyrinten’.Såmankansigeatmanlærernogetafoplevelsen.141

Børneneeraltsåopmærksommepåvigtighedenafdenfysiskeogsensitiveerkendelse,der

liggeriatfåspændendeoganderledesoplevelserpåogmedegenkropogindskriversigpå

137FrainterviewmedBanin.138FrainterviewmedYasmin.139FrainterviewmedIman.140FrainterviewmedHussain.141FrainterviewmedRokaja.

61

denmådebådeiDetnyeparadigmesoplevelsesorienteredekulturopfattelseogiprojektets

overordnedemålsætning.Menhvaderdetdesynesdelærer?Hvadlaverenkulturpilot?

Børnenesegenopfattelseafrollensomkulturformidlere

Someteksempelpåatlæregennemoplevelsen,beskriverenafpigernemedenvisstolthedi

stemmen:

R:Jegsynesogså,detvarlidtsvært,atdetlødsværtatarrangereting,også,nårmanfinderudafdet,ik?–nårjegharsiddetoglavetaltdethermedX‐factor–såharjegfaktiskopdaget,atdetermegetlet.142

Påspørgsmåletom,hvadenBørnekulturpilotegentliglaver,svarerenafdrengene:

R:Altså…vilærer,hvordanvikanformeting,ogsåkanviudstillenogleting,ogsåkanvigivefolkgodeideer,sådekanudstillenogletingellerlavenogleting,ogsåkanvilæremereafdet.143

Hanforklarerpådennemådeganskekortprojektetsindhold,målogmetoder–somen

dynamiskprocessombestårafinspiration,idéudvikling,produktion,formidlingoglæring.

Flereafdeandrebørnunderstregerpiloterneskulturformidlenderolle:”Vilaver

arrangementerforandrebørn”,”vihjælpermange”,”viarbejdermedarrangementer[…]og

gørsådansåUrbanplanenbliversjovere”144–sådanlydersvarenepå,hvaddeteren

Børnekulturpilotlaver.Påbaggrundafbørnenesbeskrivelserserprojektetudtilatlevefuldt

optildetsegnemålsætninger.Pilotbørneneharforståetderesrolleogtagetejerskabover

projektet–’stilladset’kanligesåstillerivesned.

Etandetmereekspressivtudtrykforbørnenesstigendeejerskabsfornemmelseogøgede

initiativsomformidlerekanfindesiensangtekst,somtoafpigerneskrevifebruarmåned

142FrainterviewmedBanin,somplanlagdeetklippekortarrangement,hvorbørniUrbanplanenkunnekommemedtilX‐factorfinalen–somtidligerenævntianalysenaf’detvoksne’materiale.143FrainterviewmedAli.144FrainterviewmedYasmin,SidrahogAnnette–inævnterækkefølge.

62

2010.145Sangen”Børnekulturpilot”146erskrevetheltpåegetinitiativoguden

voksenindblanding,somenkendingsmeloditilkulturpiloternesYouTube‐side.147Deter

meningenatsangenskalindspillesietlydstudie–etarrangementbørnenenaturligvisselv

stårfor.Sangtekstengiveretfintbilledeaf,hvadderoptagerbørnene–ogaldersgruppen:

drenge/piger,venskab,modeogteknologi,MGP,sjovogfantasiogdrømmeomfremtiden.

Sangtekstenbeskrivernogleafdearrangementerpilotbørneneharlavetogdeltagetiog

overordnetafspejlerdendetførnævntestolthedsaspekt–vedatværebørnekulturpiloter,ved

atværebørnogvedatværefrabørnfraUrbanplanen(hvilketunderstregesistrofen:”Up

streetdeterhervibliver.”Deter’street’atforkorteUrbanplanenUP).Sangtekstenviser

samtidigbørnenespositioneringiforholdtilDanskkultur:devilgernelæreom’jeres[altså

danskernes]history’ogdekangodtlideSMKs’gamlemaleri’,mendevilogsåfortælleos,hvad

deharatbydepå–atdeerfremtidenogatderikkeernogen,’derersåsejesomdem.’148

Børnenebenyttersigaltsåafen’os‐og‐dem’‐retorik,hvor’de’erdesejeurbanplanbørnog’vi’

erdanskevoksne,børnogkulturinstitutioner.Debruger’os‐og‐dem’‐retorikkenpåenpositiv

oginviterendemåde149–enmåde,somdevoksnepåprojektetogsåfremelskeri

undervisningenvedatudtrykke,atbørneneer’særligtudvalgte’kulturpiloter,menatde

derforogsåharetsærligtansvar.Enafdepiger,derharskrevetsangen,understregerdeti

interviewetsåledes:

R:Jegermereansvarligendetnormaltbarnvillevære–ogdetkanjegkuntakkebørnekulturpiloterne![…]Nårde[andre/voksne?]tænker:’Børnekulturpilot–deterjonoknogetrodet!’–menhvorforserdeikkeansvarligebørn?Fordi…vitagerjoansvarfordetvigør.Ogviskalvide,atderskalværepladstilallesammen,tilandremennesker,ogdetvilaverskaljoikkeværenoget,somfolkkanblivesureover.150

145Jegvartilstedeunderuropførelsenvedenundervisningsgangden2.marts2010.OpførtafforfatterneRokajaogSonya,medbidragfraAli,somikkevilleladeen’turirampelyset’gåsinnæseforbi.Deandrebørn,ogvoksne,komhurtigtmedpåomkvædet.Sangenudløstelarmendebifaldoggavenfantastisksammenholdsstemningigruppendenneeftermiddag.146Sebilag4.147Forsådanenharprojektetnaturligvis,sehttp://www.youtube.com/user/bornekulturpilot148”Dereringender’såsejesomos”–eretcitatfraenrytmisksangleg,børnenelærteiforbindelsemedgyserlabyrinten,ogsomfungerersomenslagspep‐talkistartenellerslutningenafenundervisningsgang.149Den’os‐og‐dem’‐retorik,derisangensåvelsomiintervieweneogisamværetmedbørnenekommertiludtryk,virkersomenlatentogforholdsvisuproblematiskdelafbørnenesomverdens‐ogselvforståelse.150FrainterviewmedRokaja.

63

Sangtekstenogcitatetgiveraltsåetindblikibørnenesegenopfattelseogfortolkningaf,hvem

deersomafsendereogsomkulturpiloter,nemligkreativeogansvarsbevidsteUrbanplanbørn.

Detteekkoerdogsamtidigdevoksnepåprojektetsordogviservanskelighedeniatfå

børnenesheltegnebeskrivelserafprojektetogderesforholdtildetfrem.Sangtekstenviser

desuden,atbørneneselvlæggervægtpåbådedepædagogiske,socialiserendeog

integrerendesiderafprojektet151,hvilketjegsersomeninteressantpointe–iforholdtilden

voksnebestyrelsessynpåprojektetogiforholdtilJunckersparadigmeopdeling.Deternemlig

ettydeligteksempelpå,atbørnenealleredeindgåriDetgamleparadigmesgrundlæggende

pædagogisk‐socialiserendetankesæt,ogatdeogsåsøgerdenneformfortilgangideres

arbejdesomkulturpiloter

Processerogprodukter–kulturafbørniprojektBørnekulturpilot

Sombørnenebeskriveriforbindelsemedderesrollesomkulturformidlere,erdetat

producerenoget–atskabeenellerandenformforprodukt,etgrundlæggendeogmeget

motiverendeelementiprojektBørnekulturpilot.Enafpigerneudtrykker–igeniforbindelse

medgyserlabyrinten–oplevelsenafdetfærdigeproduktsåledes:

R:…menligesåsnartduerfærdig,ogduskaltilatgåigang,sågårduigennemstedetsammenmedbørneneogsåserdubare:’Erdetaltdetviharlavet?Deterdetdaikke?!’–såbliverdetjotilnogetheltandet–ogblivernogetstort.Sådetermeresådanoplevelsenafatsealt,hvadvirentfaktiskkangøre[…]ogsåfårmanlovtilatse,hvordandetkommertilatseud,ogdetgørdettilenstoroplevelse.[…]Jegvarheltbegejstret.152

Følelserneogdenstoreoplevelsehunbeskrivererselvfølgeligforbundetmedheleprocessen

omkringarbejdetmedgyserlabyrinten,mendetatselabyrintensometfærdigtprodukt,som

nogetandetognogetstortisigselv,erenvigtigdelafdenstoreoplevelse.Sammepige

151DeinddragerisangenRuthogFranz,somdevoksne,pædagogiskeelleropdragendestemmer,derbederdemomatarbejdesammenistedetforatkonkurrere.Venskabogsamarbejdebeskrivessomvigtigeingredienseriprojektetogderlæggesvægtpåatalleerlige–uansetommanerstoreellersmå,ellertilhører’os’eller’dem’.152FrainterviewmedRokaja.

64

beskriverdetatskabeogsælgeenjernskulptursom”endrøm,dergikiopfyldelse,”153såfor

hende,somfordeandrebørnpåprojektet–ogdeflesteandremenneskeriøvrigt–hænger

detatkunnefremviseetproduktogfåpositivfeedbackaltsåsammenmedstornydelseog

tilfredshed.

Bådebørnogvoksneunderstreger,atkulturiprojektethandleromatskabenoget–

oplevelser,produkterogproduktioner–somindenforenvoksenstyretrammeoggennem

kreative,æstetiskeogpraktiskelæreprocesserudformesafpilotbørnene,tilinspirationog

glædefordemselvogandrebørn.KulturafbørniprojektBørnekulturpilotkanpåbaggrund

afdenneanalyseogheltioverensstemmelsemedprojektetsegneidealerogmålsætninger

derforoversættestil:Kulturoplevelserforbørn–afbørn.

153FrainterviewmedRokaja.Flereafdeandrebørnudtrykkerpåforskelligvisbegejstringomkringproduktudvikling–sefxAli,NadiaogDudi.

65

Afslutning

Atvære,atskabeogsættespor‐kulturpilotbørnenesom’belongings’idanskkulturliv

Iartiklen”Meningenmedlivet”154omskriverdensvenskekulturforskerSvenNilsson

AbrahamMaslowskendtebehovspyramidetilenpyramideoverdekulturellebehov,derser

såledesud:

Hanforklarer,hvordandekulturelleorganisationeroginstitutioneristartenaf2000erne

begynderatfokuserepåatdækkedissebehovogatønsketomatskabedelagtighedbliver

mereogmereudtalt.Mentrodsiverenforatopfyldedetteønske,udfylderdekulturudtrykvi

tilbydes,ifølgeNilsson,kunetsmaltspektrumafvorekulturellebehov.Selvomderdesidste

10årharværetenkraftigudviklingitiltageneomkringinddragelseogdelagtiggørelsepådet

kulturellefelt,ogselvombegrebernenærmesterblevetkulturpolitiskeslagord,erdetstadig

kundetsmallespektrum,deropfyldesideflesteafdekulturellesammenhængevikanindgå

i.155

154Nilsson2004,27‐35.ArtiklenertidligereoffentliggjortpåsvenskiIkonernr.2,2002.155En’hurtigvejtiltoppen’afpyramidenkanidagmåskesigesatkunneopnåsgennemsocialemedierpånettet.Mendekulturellebehov–deoplevelserogaftrykpyramidenhenvisertil,ersomjegserdetafenmerestofligkarakterogskalsesiforbindelsemeddetudbyttevikanfåimødetmedoginddragelsenikulturelleorganisationersoginstitutionersudstillinger,forestillingerogprojekter.

ATSÆTTESPOR

ATBIDRAGE

ATSKABE

ATLÆRE

ATOPLEVE

ATMØDES

ATVÆRE

66

MedminanalyseafinterviewenemedbørneneiprojektBørnekulturpilot,menerjegathave

vist,atdegennemnetopdetteprojektfårmulighedforatopfyldealledeovennævnte

kulturellebehovogdermedmulighedenforatnåtiltoppenafkulturbehovspyramiden.

Deheltgrundlæggendebehov”Atvære”og”Atmødes”harstorbetydning,nårmanserpået

projektsomBørnekulturpilot,hvorallebørnenetilhørerdetvikalderetniskeminoriteter.For

nårdetiprojektetunderstreges,atdertagesudgangspunktibørnene,følgerdereskontekst

ogspørgsmåleneomidentitet,etnicitetogreligionnaturligvismed.Nogleholderramadan–

andregørikke,nogleafpigernebærertørklæde,andreikke.Drengenetalermegetomatslås

ogspecieltdenældstedrengigruppenharsværtvedatfindeudaf,omhanskalvære’syg

gangster’156eller’godpilot’.Mangeafbørnenekommerfrabørnerigefamilierogdetskerikke

sjældent,atsmåsøskendedukkeroptilundervisningen.Noglefamilierharmereoverskudog

flereressourcerendandre,ogdererofteetbarnellerto,derlængesefterpausen,hvorRogF

diskeropmedrugbrødogbanan.Alledissetingudgørvirkelighedenforbørneneiprojektet

ogkræver,atdertageshensynogatderertidogpladstilatdiskutereemnersomtro,

etnicitet,kønsrollerogøkonomi.DeterderiprojektBørnekulturpilotogdeteretaf

projektetsstoreforcer:Atbørneneherkanmødesogindgåienmeningsfuldsammenhæng,

hvordebliveraccepteretogbekræftetogharmulighedforatopleve,læreogskabei

fællesskab.Projektetanserbørnenesomressourcerogikkeblotsom’beings’og’becomings’–

menogsåsom’belongings’.BørnenefårgennemprojektBørnekulturpilotenunikmulighed

for”atbidrage”og”atsættespor”,defårmulighedforatvise,atdeerstolteaf,hvorde

kommerfraogatdeharnogetatkommemed.Vedbåderetoriskogpraktiskatvisebørnene,

atikkebareUrbanplanen,menogsådanskkulturliv,somfxSMKogKØS,harbrugfordem,

giverprojektetdemettilhørsforholdtildetdanskesamfundogdanskkulturliv,deikkekanfå

andresteder.

156Ønsketomatbliveen”Ornli’syggangster”blevudtryktafantiheltenAli,iensatiriskdukkejulekalenderidansktvi2007.Sidenerudtrykketblevetindlemmetialmindelighverdagsjargon–ogisærdeleshedafungemedandenetniskbaggrundenddansk.

67

Børnskulturibørnekulturen

”Vedatfåmulighedforatbidragetilatvirkeliggørenoget,skabervimeningforosselvogfor

deomgivelserdermedvirkerhertil”,skriverNilssonogfortsætter”attilhøreenkulturerjo

førstogfremmestatindgåisådannemenings‐ogtolkningsfællesskaber”(2004,30).

Udoveratunderstregeovenståendepointeomkringpilotbørnenesmulighedforatfåopfyldt

dereskulturellebehovgennemprojektBørnekulturpilot,stemmerdettegodtoverensmed

Junckersdefinitionafbørnskulturihendesnyebørnekulturbegreb.Vedatudskillebørnsegen

kulturfrasamlebegrebetbørnekultur,understregerhunvigtighedenaf,atbørnfårmulighed

forogpladstilatskabederesegnemeninger,gennemdefortolkningsfællesskabersomopstår

omkringdenfællesopøvelseogafprøvningafforskelligegenrer,mønstreogudtryk,somde

selvfinderinteressante,menings‐ogbetydningsfulde.

IprojektBørnekulturpilotharbørnenesegenkulturstorbetydningforundervisningenpå

flereniveauer.Denindgår,somnævnt,sometintegreretfokuspunktiforbindelsemedde

arbejdsprocesser,dereriprojektet.Menbørnskulturersamtidigheletidentilstede.Nogle

gangemodarbejderdenundervisningen,med(det,somietvoksentperspektivkanbetegnes

som)uro,fnidder,løbenrundt,drillerier,’grimtsprog’oggennemdenlatenteuviljemodat

lave’kedeligeting’,somfxatryddeop.Andregangepåvirkerbørnskulturundervisningen

positivt–efterprojektetshensigter,menogsåtitoverraskende.Børnenekommermed

spørgsmål,ideerogindfald,dervenderdevoksnesplanerellerforforståelserpåhovedet,de

viseruventetopfindsomhedogkommermedkærligeognysgerrigetilkendegivelsertilde

voksneoghinanden,deskaberproduktionerudoverdetdebliverbedtom–ogsomofte

beskriverogbetegnerprojektetogbørnenesforholdtildetpåenmåde,somaldrigvillevære

kommettiludtryk,hvisideenhavdeværetvokseninitieret.157

Iforbindelsemeddenneopdelingafbørnekulturbegrebetibørnskulturogbørnekultur,

kommerenvæsentligpointetilsyneforarbejdetmedbørnekulturipraksis.NårBørnskultur

altidogheletidenertilstedeognårdeoptimaleoplevelseskvaliteterellerværdieribørnenes

egnefortolkningsfællesskaberersjovellerspænding,stillerdethøjekravtilindholdetafet

fritidsprojektsomBørnekulturpilot.Detunderstregesafprojektmedarbejderne,at

157EksemplerherpåerdokumentarenfraGyserlabyrintensomfindespåDVD1ogpilotsangen,sebilag4.

68

undervisningen,hvisdenskalfangebørneneogderesopmærksomhed,skalværesjov,

spændendeogengagerende.Detteerderikkenogetgalti–tværtimod,mendetvidnerom,at

deriprojekter,dervilmereendblottilbydeunderholdningoghvorformåleteratfåbørnene

tilselvatproducereogformidlekultur,erbrugfortid,kvalificeretundervisning,

grænseoverskridendeoplevelser–ogdermedogsåpenge.Detkrævertillidtildevoksne,

gensidigrespekt,tryggerammerogudsigttilsjove’flødeskumsoplevelser’atfåbørnenetil

ogsåatsekvalitetenide’spinatopgaver’,derhørermediproduktionogformidlingafkunst

ogkultur.Bliverderkunserveretspinatkommerdesletikke,menerderudelukkende

flødeskumpåmenuen,bliverundervisningtiloppustetunderholdningogbørnenemister

mulighedenfor’flow‐oplevelser’ogopfyldelseafdereskulturellebehov.

Iundersøgelserafbørnskulturogdermedundersøgelserafbørnsheltegneoplevelseraf

kulturellekvaliteterogværdierliggeraltsåenvigtignøgletilatforstå,hvadbørnekulturskal,

kanogkræverifremtiden–afkulturproducenterindenforfeltet,såvelsomafkulturpolitiske

ogkulturøkonomisketiltag.

Erbørnskulturdetsammesomkulturafbørn…?

OpdelingenafbørnskulturogbørnekulturiJunckersnyekulturbegrebgiveraltsågodmening,

nårmanvilarbejdefokuseretindenfordetsidste,ogudfrahendesdefinitionermåprojekt

Børnekulturpilotopfattessombørnekulturmedbevidstinddragelseafbørnskultur.

Mengennemanalysenafprojektetogibesvarelsenafminproblemformulering,derlyder:

HvordankommerkulturafbørntiludtrykiprojektBørnekulturpilot?

–kommerovennævnteudskillelseafbegrebetombørnskulturfrabørnekulturtilkort.I

sondringenmellemkulturafbørnogbørnskultursøgerJunckeratgiveosmulighedenforat

kommeudenomdenuklarhed,detreK’erefterhendesmeningermedtilatskabemedde

mangetolknings‐oganvendelsesmuligheder,derknyttersigtildem.Menvedheltatomdøbe

dettredjeKtilbørnskulturogdefineredetsombørnsegenkultur,gårderefterminmeningen

dimensiontabt.

69

Kulturafbørnmå,hvismanserpåfokuseretkulturarbejdederinddragerbørn,nødvendigvisstadig

indgåisamlebegrebetbørnekultur,sammenmeddetoandreK’er–blotmedenandenbetydning

endden,somJunckermedMouritsen,læggerfremisinkulturteori.158Udfraenkulturproducents

synsvinkeldækkerkulturafbørnnogetessentieltandetendbørnsegenkultur–blandtandetdet,

somudgørkerneniprojektBørnekulturpilot,nemligoplevelserskabtafbørn.Imodsætningtil

kulturforogkulturmed,somhenvisertilbørnsomhenholdsviskonsumenterogbrugereaf

voksenskabteprodukter,beskriverkulturaf,børnenesomselvstændigekulturelleaktører,

formidlereogproducenter,indenformereellermindrevoksenstyrederammer.

MedprojektBørnekulturpilotsomeksempelkanjegaltsåvise,atkulturafbørnikkedirektekan

oversættestilbørnskultur,nårbegrebernetagesindienkulturproducerendepraksis.Påbaggrund

afmineundersøgelsermenerjegderforatkunnevise,atJunckersdefinitionafbørnekulturiDet

nyeparadigmeeridealtypiskeoggårudover,hvadmankanforventederkanskabes

kulturaktiviteterogkulturformidlingomkring,voksensåvelsombørneinitieret.Ellersagtpåen

andenmåde,paradigmetfavnerikkedereellemuligheder,vanskelighederogkrav,derindgårien

børnekulturelpraksis.

DerforbliverpraksisiprojektBørnekulturpilotogsåensammentænkningafDetnormaleog

DetnyeParadigme,hvorbørnekultursessomkulturoplevelsertilrettelagtogformidletaf

bådebørnogvoksne,medfokuspåbørnenesselvproduktionoginddragelsenafderes

egenkultur.Detbørnekulturellefeltderkommertilsyneiprojektetkanderforsessom:

Etopdagelses‐ogselv(ud)dannelsesfeltmednogleunikkerammer,somgiverbørnene

mulighedforogkvalificeretvoksenhjælptilatomsættedeinspirationerogoplevelserdefår

gennemprojektetogderesliviøvrigttilformgivendeprocesserogprodukter,dergiver

meningfordemselvogandrebørn.

Kvalitetenafparadigmetænkningenogdetnyebørnekulturbegreb‐nypolitik?

Nårjeg–ogstortsetheledennordiskeforskningindenforbørnekulturområdet–alligevel

finderJunckersnyebørnekulturbegrebogopstillingenafparadigmerneanvendelige,erdet

158Juncker2006a,72‐73,152og159.

70

fordihendesteorianskueliggørenikkeinstrumenteltænkning,somervæsentlig,bådei

forholdtilpraktiskkulturarbejdeogikkemindstindenforkulturpolitikpåbørneområdet.

Detnyeparadigmeviser,sombeskrevetiteoriafsnittet,detnormalesgrænser;kunstskali

Detnormaleparadigmeforklarebørneneverden–iDetnyeskaldenlæredemselvattolke

den.Detnormalefokusererpåbørnsformellekompetencerogdermedogsåpå,hvaddeikke

kan–Detnyevægterbørnsuformellekompetencer,deres’forundringsparathed’oglatente

oplevelses‐ogskabertrang.MenDetnormaleparadigmedefinererogsåDetnyeparadigmes

grænser!Grænser,dernødvendigvismåoverskrides,nårmanlaverbørnekulturelleprojekter,

hvorinstitutionelle,organisatoriskeogpædagogiskegreb,somJunckerellershenvisertilDet

normaleparadigme,errelevante.Denskarpeopdelingafnormaltognytkan,somjegharvist,

derfornæppefindesipraksis,mendenunderstregerbehovetfor,atkulturinstitutionerog‐

projekter,såvelsom‐producenter,‐formidlereog‐politikere,forholdersigrefleksivtogikke

normativttilkunstensogkulturensrolle,iogforbørnsliv.Ellersrisikererbørnsuformelle,

kreativeogsensitiveevneratendeunderdesammeinstrumentelleundervisnings‐og

kulturpolitiskstrategiskebestemmelser,somdeformelleharværetunderlagtiårevis.

Ogdenrisikoeralleredevedatblivetilvirkelighed.Idendanskefolkeskoleerderfxligenu

taleom,atbørnskreativitet,selvstændighedogsamarbejdsevnerskaltestesogevalueres

gennemtrinmålforelevernesalsidigeudvikling.159“Nårvivedmereom,hvordanvikan

beskrivekompetencersominnovation,samarbejdeogkreativitet,børdetfremgåafelevernes

afgangsbevis”udtalerNielsEgelund,medlemafformandskabetforSkolerådet.160Atsætte

innovationogkreativitetpåskoleskemaetogfokuseremerepåsamarbejdeiundervisningen,

erderikkenogetgalti.MenmedJunckersnyeparadigmeoghendesæstetiskekulturbegreb

sættesdertydeligespørgsmålstegnvedentænkning,dermener,atmankantolke,testeog

eksaminerekreativitetgennemtrinmål.

159Seartiklen”Måltkultur”fraInformation10.februar2010:http://www.information.dk/224165160Fraskolerådetshjemmeside:http://www.skolestyrelsen.dk/sitecore/content/skoleraadet.aspx

71

Ommål,manglerog’smitte’

Børnerlyststyrede,ikkemålstyrede.Mendentænkning,derprægeruddannelses‐og

kulturpolitikken,erDetnormaleparadigmes,hvorallæringkræveretmål.Udenmål,ingen

udvikling.MedDetnyeparadigmepåpegesdet,atkreativitetogudviklingmåskeoftestopstår

påtrodsafmål,ogførstogfremmestgennembørnsegenkultur,hvordebenyttersigaf

inspirationer,somdeisærdeleshedfårfraderesfritid,frademedierogsammenhængedehar

adgangtilher.Junckerunderstreger161,atdetnetoperidenæstetiseredehverdagskulturs

uformellelæreprocesser,atbørnenehenternormer,værdier,regler,rollerogidentitet–deter

her,udenvoksenstyredepædagogiskeogdidaktiskemål,deprimærtsocialiseres.

Virksomhedsrådgiverogdanskambassadørforkreativitetoginnovation,ClausBuhl,serlige

somJuncker,kritiskpådeherskendekultur‐oguddannelsespolitiskeprioriteringer,hvorder

fokuserespåfaglighedfremforfølelser,fornemmelserogintuition.Sidstnævnteevnermener

han,ilighedmedbeskrivelsenovenfor,er”henvisttilenlilleøifritidslivet.”162Detmener

Buhldermålavesompå.Børnsforskellige,kreativetalenterbørogsåkunneudviklesi

folkeskolen,menikkeviatrinmålogeksaminer–foriensådantænkningherskerDetgamle

paradigmemeddetsudmålingafbørnsmangler:

”Tagkarakterlisten,sombørnenebedømmesudfraidag.Denerenmangelliste.Topkarakteren12skalgivesfordenfremragendepræstation’medingenellerfåuvæsentligemangler’,7skalgivesfordenpræstation,derhar’endelmangler’og4skalgives,hvisderer’adskilligevæsentligemangler.”163

Bedømmelseafkreativitetmåderforfindesidetdirektemodsatteaf,atkiggeeftermangler.

Kreativiteterjonetopatkiggeeftermuligheder.Deterderforenvæsentligpointei

forbindelsemedbørnssocialisation,selvværdogtilegnelseafkulturelogkreativkapital,som

efterspørgesfrapolitiskogerhvervsmæssigthold,atdereskreativeoginnovativeevner

skærpesog’bruges’udenandetformålendatfåbørnenetilselvnysgerrigtatudforskedisse

evnerogkunstenogkulturensmangemuligheder.PådettepunkterprojektBørnekulturpilot

161MedinddragelseafThomasZiehesideerombørnskulturelle,menikkesocialefrisættelse,derharfundetstedsiden1980erne,bl.a.påbaggrundafdenøgedeinstitutionalisering.JunckeriSørensen(red):Dansk,KulturogKommunikation.Kap.7.AkademiskForlag,2009. 162ClausBuhli”Holdfastidenguitar”,artikeliInformation14.05.2010,afAnitaBraskRasmussen.163ClausBuhlpåhansblogomkreativitetogtalent:http://www.buhl.dk/blog/

72

et’skoleeksempel’.Frivillighedogengagementergrundlagetforprojektet,ogdensærlige

utvungneinspiration,derfremkommeridenforbindelse,understøtterdet,Junckerkalderfor

kulturelsmitte:”Skalmansmitteienproces,måmanselvværesmittet”–understregerhuni

artiklenDetmeningsløsesmeningsfuldhed–ogdetuansetomdetskerioplevelses‐og

læringsprocesseriforbindelsemedkunstogkulturelleudtryksformer,elleridanskog

matematik.Børnekulturpolitikkenbøraltsåsørgefor,atallebørn–isåvelskolesomfritid–

haradgangtilsjove,spændendeogmangfoldigeæstetiskeoplevelserogtilkontaktmedandre

’smittede’voksneogbørn,istedetforatfokuserepå–ogbrugesåmangepengepå

undersøgelseraf–ominvesteringerikulturhareneffekt,derkanmålesogvejes.

Børnsogvoksneskulturellelivhandleromatskabedenvitalekombinationaf

selvforglemmelseogmeningsfuldhed,somfxerillustreretianalysenafkulturpilotbørnenes

oplevelsermedgyserlabyrinten.SomJunckerciteresforiindledningen,søgervigennem

kunstogkulturatkvalificerenuet,atberigeøjeblikkene–ogfremtiden,viljegtilføje–somjo

byggerpåalledisseøjeblikkeogpåindlæringgennemoplevelser.Børnekulturpolitikkenkan

såledespassendehenteinspirationfrapraksis–fxidevoksnepåprojektBørnekulturpilots

erfaringerom,atdetilængdenbetalersigatstøtteudenatstyre.164

Børnframargentilmidtenogforskningietvidereperspektiv

Deternaturligvisogsåvæsentligtatbørnekulturpolitikken,ligesombørnekulturensaktører,

tagerudgangspunktibørnenesegetperspektiv,nårderskaludformespolicysogprojekteri

fremtiden.Somsagterbørneperspektivetetforsøgpåsomvoksenatfåetindblikibørnsliv

ogkontekst,sådansomdetenkeltebarnopleverdet.Interessenforatfådisseindblikvidner

om,atændringenafsynetpåbørnenesamtidigharændretsynetpådevoksne.

Voksentilværelsensesikkelængeresomaltingsmål–barndommenharværdiisigselv.

Mineinterviewmedbørnekulturpiloternevidneromstorrefleksionomkringderesegen

barndomogbørnestatus.Deforholdersignøgternttil’projektudvikling’og’afvikling’–ogser

samtidigderesbarndom,sometfristed–forarbejde,alvor,rygproblemerogkedsomhed(og164Manskulleellerstroatdensagvarklar:"Nokstøtte,menikkedirigere"udtalteDanmarksførstekulturministerJuliusBomholtalleredei1963,iforbindelsemeddemokratiseringenafdeydrevilkårforkultureltarbejdeudfradetsåkaldtearmslængdeprincip(Duelund2002,6).Dennedemokratiseringgælder,somJunckerharvist,endnuikkeforbørnekulturen.Hendesteorierkanderforopfattes,sometskridtpåvejenienbørnekultureldemokratiseringsproces.

73

denkommendeafvikling,somdemener,førstfinderstediteenageårene).165Deopfattersig

selvsomdeeksperterdeerideresbarndomogiatværebørnekulturpiloteriUrbanplanen.

Børneneopfatteraltså,idennesammenhæng,ikkesigselvsommarginaliserede,hverkensom

børnellersombørnmedandenetniskbaggrundenddansk.Deharjomedbestemmelse,

mulighedforatstillespørgsmålogblivehørt–ogdeståricentrumforderesegneoplevelser!

Børnsstemmerbliverofterehørt–imedierneogiforbindelsemedundersøgelseromderes

hverdagslivogfremtidsdrømme.166Ofteskerdettegenneminterview‐og

spørgeskemaundersøgelser.Ogdetkanværegodtnok.Mengennembørnekulturarbejde,som

detderfinderstediprojektBørnekulturpilot,forsøgermanatgivebørnenemulighedforat

udtrykkesigpåderesegenkulturspræmisseroggennemdekulturelleudtrykdepræsenteres

for,somdeindoptager,omdanneroggørtilderesegne.Dissekunstneriskeogkulturelle

udtrykogbørnenesrefleksioneromkringdemdanneretvæsentligtgrundlagforforståelsen

afbørneneslivogdrømme,sominterviewere–ogisærdeleshedudenforstående

interviewere,derikkeharsatsigindibørneneogdereskontekst–kanhavesværtvedatfå

indbliki.Derforkrævesderafenfremtidigkulturpolitikforståelseforvigtighedeni

kulturprojektermedbørn,somerbaseretpåfrivillighedogfordybelseogsomnoktiltrækker

ildsjæle,mensomikkeergratis.Tilgengældforinvesteringeripraksisogiforskningpå

områdetkanpolitikernemåskesefremtiletsvarpå”hvorfordekulturelleudtryksformer,

barneåreneudviklerogspecialiserer,erforudsætningerforetvoksentmeresammensat

sensitivtogrationeltsætafkompetencer”(Juncker2006a,159),somdesynesdemangleri

deressøgeneftermålbareeffekter.

Atdererbrugforforskningpåområdetfornetopatfremhævekulturelleoplevelsers

betydningunderstregerdendanskekultursociologPeterDuelundiforbindelsemeddet

kulturpolitiskeudspilKulturforAlle,fradecember2009167:“Nårvisnakkerom

langtidseffektenafenkultureloplevelse,sådiskutererviiblinde.[…]Derlavesenmasse

165Seinterviewmedbørnene,fxBanin,Dudi,Annette,Iman.Ellersecitateribilag3.166ISverigeerderfxlavetomfattendeundersøgelseriforbindelsemedbørnogkultur,initieretafBarnombudsmannen.IDanmarkharSocialforskningsinstituttetogBørnerådetdesenesteårlavetendelundersøgelsermedbørnogungesominformanter.167KulturstrategiskudspilKulturforAlleafdaværendekulturministerCarinaChristensen:http://www.kum.dk/sw90801.asp

74

kvantitativforskningi,hvormegetvigårpåmuseet,menikkeihvadvifårudafdet”udtaler

han.168

Slutsats

Detharværetmitønskemeddenneopgaveatgivemitbidragtilforskningen,gennemen

undersøgelseaf,hvadpilotbørnenefårudafderesoplevelsermedprojektBørnekulturpilot.

Jegvilsamtidigunderstrege,atdeternytteløstatforsøgeatmåleellervejebørnenesudbytte

afoplevelserne–forhvadskaligivetfaldudgøremåleenheden?Medmininddragelseaf

CsikzentmihalyiogNilssonharjegalligevelforsøgtatvise,atderibørnenesoplevelserer

elementerafoptimaloplevelse,personligtogfællesflowogbehovstilfredsstillelse,somjeghar

sværtvedatsedeskullekunneopnåretmangeandresteder,ogsomderfortilførerprojektet

envæsentligværdi.

”Paradigmerergrundlæggendeantagelseromforholdienvirkelighed,”skriverJuncker(i

Tufteetal.2001,28),ogteorierogbegrebererredskaber,derbrugestilatafgrænse,udskille

ogbestemmededeleafenvirkelighed,manviludforske.JegharmedJunckeroghendes

paradigmeteorisøgtatundersøgebørnekulturbegrebetogdenvirkelighedbegrebethenviser

til.Jegerpådenmådekommetfremtil,atopdelingenafDetnormaleogDetnyeparadigmeer

idealtypiskogaltsåikkekanfindesivirkeligheden.Junckersparadigmererikkeenteneller,

menbådeog.Hendesteorierkanbrugesiforbindelsemedvisioner,ideologierogtil

inspiration,menikkeienkulturproducerendepraksis.Junckergiveringenbudpå,hvordan

praksiskanseudunderDetnyeparadigme.Hungiveretvigtigtideologisk‐teoretiskbudpå,

hvordanmankanogmåsebørnsegenkultursomessentielmedspilleribørnekulturidag,

menikkepå,hvordanviipraksiskantageafstandfraDetpædagogisk‐institutionelleblikpå

børnogderesformellekunnen.Deterderforoptilkulturarbejdere–ogallederarbejdermed

børnogkulturattageboldenopogtagedetbedsteafJunckersteoriermedudipraksis.

Mintilgangtilmineundersøgelseridenneopgavevisersigpådennemådeogsåatvære

prægetafDetnormale.Jegervoksetopmeddetpædagogiskehumanistiskedannelsesbegreb

ogmitblikervoksent.Trodsdettehåberjeg,atjeggennemforskningogdeltagelseipraksis168Iartiklen”Derskalværepladstileftertænksomheden”:http://www.information.dk/217380

75

kanstillenye,engageredespørgsmåltil,hvadkulturogbørnkan,medogforhinanden,forpå

denmådeatværemedvirkendetilatbringefremtidensbørnekulturindiennyogmere

praksisorienteretudgaveafDetnyeparadigme.

LouiseLidangKrøyer

(21.022ord)

76

Litteraturogreferenceliste

Bøger:

Ariès,Phillippe:Barndommenshistorie.NytNordiskForlagArnoldBusckA/S.København.1982.Csikszentmihahalyi,Mihaly:Flow–optimaloplevelsenspsykologi.PsykologiskForlagA/S.2005.Frisch,Hartvig:Europaskulturhistoriebd.1:”FradeældstekulturertilHellas”.Gyldendal.2.udg.1961.Grube,K./Østergaard,S.:Betweenagere?Ungdomsanalyse.Nu.Frederiksberg.2008.Hastrup,Kirsten:Detantropologiskeprojektomforbløffelse.NordiskForlag.København.1996.Hauge,H./Horstbøll,H.:Kulturbegrebetskulturhistorie.Aarhusuniversitetsforlag.Viborg.1982.James,A./Prout,A.:Constructingandreconstructingchildhood.FalmerPress.London.1997.Juncker,Beth:Omprocessen–detæstetiskesbetydningibørnskultur.TiderneSkifter.København.2006.Juncker,Beth:Nårbarndombliverkultur–ombørnekulturelæstetik.ForlagetForum.København.1998.Jørgensen,P.S./Kampmann,J.(red.):Børnsominformanter.Børnerådet.København.2000.Kvale,Steinar:InterView–enintroduktiontildetkvalitativeforskningsinterview.HansReitzelsForlag.2000.Mik‐Meyer,Nanna:Dømttilpersonligudvikling.HansReitzelsForlag.København.2004.Mouritsen,Flemming:Legekultur–essaysombørnekulturlegogfortælling.OdenseUniverstitetsforlag.Odense.1996.Tufte,B./Kampmann,J./Juncker,B(red.):Børnekultur–Hvilkebørn?Oghviskultur?AkademiskForlag.2001.Tufte,B./Kampmann,J./Hassel,M.(red.):Børnekultur–etbegrebibevægelse.AkademiskForlag.2003.

77

Schrøder,K./Drotner,K./KlineS./MurrayC.:ResearchingAudiences.HodderArnold.London.2003.Brinkmann,S./Tanggaard,L.(red.):KvalitativeMetoder–engrundbog.HansReitzelsForlag.København.2010.Artikler:

”Kultur–begreber,analyse,praksis”afKirstenDrotneriSørensen,M.(red).:Dansk,KulturogKommunikation.Kap.6.AkademiskForlag,2009.”Denmodernekriseipædagogikken”afJørgenGleerupi:Barndommenskulturalisering.Barnkulturforskninginorden.Red.UlfPalmenfelt,1999.”Børn&kultur–mellemgamlebegreberognyeforestillinger”afBethJunckeriSørensen,M.(red).:Dansk,KulturogKommunikation.Kap.7.AkademiskForlag,2009.”Detmeningsløsesmeningsfuldhed–børnskulturellelæreprocesser”,afBethJunckeri:Ordudenhest–æstetiskeprocesserietomrejsendefabulatorium.TidsskriftforBørne‐ogUngdomskulturnr.49,2006b.”Børn,unge,medierogforbrug”afBirgitteTuftei:Børnekulturiudvikling–Handlingsplanfor20082009/statusrapport2007.BørnekulturensNetværk,2008.“Børnekulturensnødvendighedogoplevelsensbetydning”AfDorteSkot‐Hanseni:BørnekulturikommunenIdéeroginspirationtilkommunalreformen,BørnekulturensNetværk,2006.”MeningenmedLivet”afSvenNilssoni:Kulturforbørn–børnsmødemedprofessionelkunst.TidsskriftforBørne‐&Ungdomskulturnr.47,2004.Internetartiklerogandetwww:

http://www.boernogkultur.dk/om‐boernekulturens‐netvaerk/publikationer/boernekultur‐i‐kommunen/‐BørnekulturensNetværk,inspirations‐ogdebatoplæg:BørnekulturiKommunen,2006.http://www.bibliotekspressen.dk/Bladet/2006/Nr10/12.aspx‐”Børnerfantastiskeæstetikere”InterviewmedBethJuncker.2006c.http://www.youtube.com/user/bornekulturpilot‐BørnekulturpiloternesYouTubeside.http://www.information.dk/224165‐Artikel:”Måltkreativitet”afMette‐LineThorup

78

http://www.skolestyrelsen.dk/sitecore/content/skoleraadet.aspx‐Skolerådetshjemmeside.http://www.kultur.stockholm.se/default.asp?id=30685‐StockholmStadsKulturförvaltning:Kulturiögonhöjd–för,medochavbarnochungaStrategiskplanförbarn‐ochungdomskulturIStockholm2009‐2012.http://www.information.dk/233018‐ClausBuhli”Holdfastidenguitar”.ArtikeliInformation14.05.2010,afAnitaBraskRasmussen.Oghansblog:http://www.buhl.dk/blog/omkreativitetogtalent.http://www.information.dk/217380‐”Derskalværepladstileftertænksomhed”.ArtikeliInformationiforbindelsemedkulturministerensrapportKulturforAlle.AfAnitaBraskRasmussen,2.dec.2009.

Informantmateriale:

12videointerviewmedkulturpilotbørnene,2010(findespåvedlagteDVD)1Gyserlabyrintdokumentar,lavetafSameeraoktober2009(findespåvedlagteDVD)11digitalespørgeskemabesvarelserafkulturpilotbørnene,2010(adgangtilundersøgelsenpåwww.surveymonkey.comkanerhvervesviakontakttilopgaveskriver)Sangteksten”Børnekulturpilot”,skrevetafRokajaogSonyafebruar2010(Sebilag4)Observationsnoterfraundervisningstilfældepåprojektbørnekulturpilot,aug.‐okt.2009(findesiopgaveskriverseje)Projektbørnekulturpilot:officielansøgningtilNordeaFonden,2008(findesiopgaveskriverseje)Projektbørnekulturpilot:Midtvejsevaluering,PlussLeadership,2009(findesiopgaveskriverseje)Projektbørnekulturpilot:PowerPointtilforedragforinteressenter,2010(findesiopgaveskriverseje)Projektbørnekulturpilot:Forankringsstrategi(udkast),PlussLeadership,april2010(findesiopgaveskriverseje)NoterfrauformellesamtalerogmøderiforbindelsemedprojektBørnekulturpilot,efterår2009/forår2010.(findesiopgaveskriverseje)

børn under et nyt paradigme? - mah · (k3) kultur‐ och ... 2008 børn under et nyt paradigme?...

Documents