CKU magasin 2011

Center for Kultur og UdviklingCKU magasin 2011

RedaktørAnnette Max Hansen

SkribenterDea Andersen, Paul Brickhill, Gitte Broeng, Ralf Christensen, Annette Max Hansen, Stine Bork Kristensen, Niels Jørgen Langkilde, Louise Friis Pedersen, Jens K. Rasmussen

OversættelseMark Herron

FotograferThomas Burkhalter, Jacob Crawford, Michael Tillegreen Dagø, Annette Max Hansen, George Osodi, OnOff Picture, Steen Wreem

KorrekturAnnette Max Hansen, Stine Bork Kristensen

Design og layoutSupergreen.dk / Jens Burau

TrykJohansen Grafisk

Udgivet af Center for Kultur og UdviklingNytorv 17,1DK – 1450 København KTel: + 45 33 17 97 00Fax: + 45 3317 97 01Mail: info@dccd.dkwww.dccd.dk

Holdninger udtrykt i magasinet deles ikke nødvendigvis af CKU. Artik-ler og fotos må ikke genoptrykkes uden skriftlig tilladelse fra CKU.

CKU er en selvejende institution under Udenrigsministeriet. Det er centrets formål at fremme det kulturelle samarbejde mellem Danmark og udviklingslandene, at styrke den kulturelle dimension i bistandsarbejdet gennem støtte til kulturelle aktiviteter i udvik-lingslandene og at præsentere udviklingslandenes kunst og kultur i Danmark blandt andet gennem IMAGES-festivalerne.

Forside: My World IMAGES film Son of God af Khavn de la Cruz og Michael Noer

Danish Center for Culture and DevelopmentCKU magazine 2011

EditorAnnette Max Hansen

WritersDea Andersen, Paul Brickhill, Gitte Broeng, Ralf Christensen, Annette Max Hansen, Stine Bork Kristensen, Niels Jørgen Langkilde, Louise Friis Pedersen, Jens K. Rasmussen

TranslationMark Herron

Photographers Thomas Burkhalter, Jacob Crawford, Michael Tillegreen Dagø, Annette Max Hansen, George Osodi, OnOff Picture, Steen Wreem

Proof readingAnnette Max Hansen, Stine Bork Kristensen

Design and layoutSupergreen.dk / Jens Burau

PrintJohansen Grafisk

Published by Danish Center for Culture and DevelopmentNytorv 17,1DK – 1450 København KTel: + 45 33 17 97 00Fax: + 45 3317 97 01Mail: info@dccd.dkwww.dccd.dk

Opinions expressed in the magazine does not necessarily reflect those of DCCD. Articles and photos may not be reprinted without permission in writing from DCCD.

DCCD is a self-governing institution under the Foreign Ministry. It is the Center’s mission to promote cultural collaboration between Denmark and the developing countries, to strengthen the cultural dimension in the Danish aid programs through cultural and artistic activities and projects in the developing countries and to present a Danish audience with art and culture from developing countries via the IMAGES festivals.

Frontpage: My World IMAGES movie Son of God by Khavn de la Cruz og Michael Noer

side fünfzehn

side 4

06 Hvad kan kunsten?

Af Jens Kåre Rasmussen

07 What can art do?

By Jens Kåre Rasmussen

08 Et år er gået

Af Niels Jørgen Langkilde

09 A year has passed

By Niels Jørgen Langkilde

10 MyWorldIMAGEStema

MyWorldIMAGEStheme

10 Nye spor

Af Annette Max Hansen

13 New directions

By Annette Max Hansen

14 Pionerer

Interview med Tine Fischer af Stine Bork Kristensen

18 Pioneers

Interview with Tine Fischer by Stine Bork Kristensen

20 Det er ikke et spørgsmål om magt

Interview med Michael Noer af Stine Bork Kristensen

22 It is not a question of power

Interview with Michael Noer by Stine Bork Kristensen

23 To hjerner er bedre end ingen

Interview med Khavn de la Cruz af Stine Bork Kristensen

24 Two brains work better than none

Interview with Khavn de la Cruz by Stine Bork Kristensen

26 Blinde punkter – rene linier

Interview med George Osodi af Stine Bork Kristensen

34 Blind spots – straight lines

Interview with George Osodi by Stine Bork Kristensen

38 Vi krydsbestøver hinanden

Interview med Thomas Burø af Stine Bork Kristensen

43 We cross pollinate each other

Interview with Thomas Burø by Stine Bork Kristensen

45 Danmark er en del af mit kulturelle landskab

Interview med James Webb af Stine Bork Kristensen

47 Denmark is now part of my cultural landscape

Interview with James Webb by Stine Bork Kristensen

48 Lyden og verden

Interview med Maiken Vibe Bauer af Stine Bork Kristensen

51 The sound and the world

Interview with Maiken Vibe Bauer by Stine Bork Kristensen

53 Der er en verden udenfor supermarkedet

Interview med Gavin Clarke af Stine Bork Kristensen

56 There is a world outside of the supermarket

Interview with Gavin Clarke by Stine Bork Kristensen

58 Fotoreport

58 Photoreport

69 Vaneforestillinger om den 3. verdens musik

sendt til storvask

Af Ralf Christensen

70 Common conceptions of Third World music is

sent to the dry cleaners

By Ralf Christensen

71 Pæredansk verdensborger

Interview med Mikkel Harder Munck–Hansen af Stine Bork

Kristensen

72 A world citizen and a Dane through and through

Interview with Mikkel Harder Munck–Hansen by Stine Bork

Kristensen

73 Pressedækning

Press coverage

side fünfzehn

side 5

77 KulturogBistand

CultureandDevelopment

77 Seks, stædig og still going strong – trods alt

Af Louise Friis Pedersen

78 Six, stubborn and still going strong – in spite of it all

By Louise Friis Pedersen

79 African Music Festival Network

Af Paul Brickhill

80 African Music Festival Network

By Paul Brickhill

81 Hvem sagde at kunst ikke er en god forretning?

Af Annette Max Hansen

85 Who said art is not a profitable business?!

By Annette Max Hansen

86 Jeg kan se det for mig når jeg lukker mine øjne

Af Annette Max Hansen

89 I can see it before me when I close my eyes

By Annette Max Hansen

91 Kvindelige hip hoppere i Mellemøsten

Af Gitte Broeng

94 Female hiphoppers in the Middle East

By Gitte Broeng

96 Projektstøtteordning

Projectsupport

96 Grafisk oversigt

Graphic overview

98 Strømmen under mine fødder

Interview med Michael Tillegreen Dagø

af Stine Bork Kristensen

104 Where the water flows

Interview with Michael Tillegreen Dagø

by Stine Bork Kristensen

107 Bokserens venstre hånd

Interview med Mathilde Fruergaard og Lærke Skærlund

af Stine Bork Kristensen

110 The boxer’s left hand

Interview with Mathilde Fruergaard and Lærke Skærlund

by Stine Bork Kristensen

112 Medieaktivister maskerer politiske budskaber i Burma

Af Dea Andersen

114 Media Activists mask their political messages in Burma

By Dea Andersen

side 6

AfJensKåreRasmussen,Centerleder

Med afholdelsen af My World IMAGES var 2010 et ganske særligt år for Center for Kultur og Udvikling. Aktiviteter i varierende omfang i 14 kommuner ud over det danske land, 210 deltagende kunstnere fra udviklingslande og anslået 65.000 publikummer, siger noget om den

kæmpe indsats, der blev lagt for dagen af danske partnere, ansatte og kunstnerne. Tak for indsatsen og de mange gennemførte aktiviteter, som vi er stolte af.

Vores overordnede mål med festivalen er reflekteret i vores strategiske målsætning om at øge danskernes viden om og forstå-else for kunst og kultur fra udviklingslandene og derigennem også danskernes viden og respekt for disse lande og deres befolkninger. Vi

vil gerne bidrage til mere nuancerede billeder af mennesker og lande i forandring, der ikke er uden problemer, men heller ikke er stereotype ofre.

Kunsten kan overraske og fortælle historier. Og når god kunst overrumpler os med nye ind-tryk, er der en chance for at vække nysgerrig-heden og trænge igennem vores fordomme, som måske slet ikke svarer til virkeligheden. Jeg og andre oplevede en række eksempler på dette under My World IMAGES festivalen. At kunsten kunne overraske og fortælle historie jeg ikke kendte, ligesom Ralf Christensen fra dagbladet Information her udtrykker det: ”Jeg frydede mig alligevel over i flere omgange at få bekræftet ideerne om, at Den Tredje Verdens musik kan være lige så støjende, elektronisk, flermedial, rasende og moderne, som de traditionelle forestillinger - og præsentationer - af den kan være forældede, museale, hvis ikke decideret patroniserende.”

Der er kunst som er mere umiddelbar til-gængelig end andet. Der er kunst, der åbner sig og inddrager publikum, men der er også kunst, der er mere lukket. Det er vi meget opmærk-somme på. At nå folk dér hvor de er. At skabe en dialog samtidig med at overraske publikum. Det sværeste er dog ikke altid at nå publikum, men at få dem til at tænke videre. Det er langt sværere at måle. Men selvom vi ikke rigtig kan måle på det, bør vi reflektere over det.

Det håber, jeg også du gør, kære læser, af dette magasin med fokus på My World IMAGES.

2010 blev også året, hvor Per Stig Møller tog Centret med, da han i forbindelse med minister-rokaden flyttede fra udenrigsministerposten til kulturministerposten. Efter valget i 2010 er vi nu tilbage i Udenrigsministeriet, og det illustrerer nok at vi har en fod med begge steder. Og vi ser i hvert fald os selv som en brobygger, hvor vi gerne medvirker til at danske kulturinstitutioner inddrages i udviklingssamarbejdet og at kunst fra udviklingslandene forankres i det danske kulturlandskab og er med til at berige og inspirere dansk kulturliv og dermed danskerne. For det kan kunsten.

Det anser jeg for et godt udgangspunkt for vores arbejde også i de kommende år.

side fünfzehn

side 7

What can art do?

ByJensKåreRasmussen,Director

2010 was a very special year for the Danish Center for Culture and Development due to our major initiative My World IMAGES. Different activities in 14 municipalities spread out across Denmark, 220 par-ticipating artists from developing countries and an estimated 65,000 spectators, all say something about the huge effort Danish partners, employees and artists put into the festival. Thanks for the efforts and the many activities that were carried out, which we are very proud of.

Our main goal with the festival is reflected in our strategic objec-tive of increasing the Danish popula-tion’s knowledge and under-standing of art and culture from developing countries and through this the Danish population’s knowledge and respect for these countries and their populations. We would like to contribute to more nuanced images of countries and people that are rapidly changing, who are not without problems, but neither are stereotypical victims.

Art can surprise and tell us stories. And when good art catch us off guard with new impressions, there is a chance to foster curios-ity and break through our prejudices, which may not correspond to reality at all. Myself and others experienced a number of examples of this during the My World IMAGES festival. That art can surprise and tell unknown stories just as Ralf Christensen from the daily newspaper Information puts it: “I was still delighted to be confirmed several times of the idea that Third World music can be just as noisy, electronic, multi-media based, furious and modern, as the traditional conceptions – and presentations – of it can be outdated, museum-like, if not outright patronizing.”

There is some art that is more readily approachable than other kinds of art. There is art that opens up and involves the audience, but there is also art that is more closed off. We are very aware of this. To reach the audiences where they are. To reach people, create dialogue at the same with surprising them.

It is relatively easy to reach an audience, but have we managed to get them to think beyond the experience at the festival? That is much harder to measure, but even though we cannot really measure it, we should reflect upon it.

I hope you will do the same, dear reader, of this magazine with a focus on My World IMAGES.

2010 was also the year where Per Stig Møller brought the Center with him, as he in connection with the ministerial reshuffle moved from the Foreign Minister to the post as Minister of Culture. After elections in 2010 we are now back in the Ministry of Foreign Affairs. And this might very well reflect the fact that we have a foot in each camp. We at least see ourselves as bridge makers, where we would like to help involve Danish cultural institutions in the development projects and have art from developing countries anchored in the Danish cultural institutions to enrich and inspire Danish culture and thereby the Danish population. Because that is what art can do.

I consider this a good starting point for our work now and in the coming years.

side 8

Et år Er gåEt, og Et nyt står og trippErAfNielsJørgenLangkilde,Bestyrelsesformand(2011)

Den seneste år har bragt arabisk forår, og stor økonomisk fremgang i en række tidligere svage økonomier, men det har også bragt en forstærket økonomisk krise til en lang række europæiske økonomier og nye miljømæssige udfordringer. Spændende kul-turelle nyskabelser i nye demokratier mødes med radikale religiøse bevægelser med en helt anden dagsorden.

Vi er blevet 7 mia. mennesker på vor Jord. Der er plads til alle, selv om vi nu bor lidt tæt-tere og er bundet mere sammen med nye in-ternationale kommunikationsformer. Visionen om den globale landsby er ikke helt tosset.

At få mange nye naboer giver en lang række spændende udfordringer. Man kan vælge at tage det som noget positivt, åbne op, lytte, snakke og opleve verden sammen i gensidig hjælp, forretning og forståelse. Man kan også lukke sig inde og dyrke det, man holder mest af og sætter mest pris på. I CKU kender vi begge synspunkter, og der skal være plads til begge, men vi ser det som en væsentlig opgave at øge forståelsen, samarbejdet og respekten mellem kulturer. Et møde mellem kulturer på basis af åben-hed og vilje til dialog. Vi kan alle møde noget, vi må sige nej til, men næppe nogen møder kun noget negativt. Der er meget at sige ja til i den globale landsby.

I de kommende år står vi overfor store miljø- og klimaudfordringer. Disse udfor-dringer kræver, at vi alle får nye og bedre vaner, der tager mere hensyn til vort fælles miljø- og klima. Vi er dømt til at arbejde sammen over landegrænser og mentale grænser, hvis vi skal give verden videre til de kommende generationer i en bedre stand, end vi har fået den. Arbejdet med kulturen i bredeste forstand er rigtig godt, når vi skal ændre vaner. Tænk på vort eget skift i holdninger til kønnenes ligeværd. En norsk dramatiker, Henrik Ibsen, skrev et skuespil på dansk: ”Et Dukkehjem”. Det satte ild i debatten og viste ganske mange, at der var behov for ændrede kønsroller. Også vor tid skaber mange kulturelle værker, som er med til at ændre vor kultur til det bedre.

Vi skal i CKU være med til at etablere de nye kulturmøder og på den måde bidrage til at udvikle vor egnen og en række andre landes kultur. Vi ved, at vi har en økonomisk krise hængende over hovedet, og derfor vil være ekstra kreative. Vi skal have øget fokus på at få flere danskere til at få del i de spændende kulturelle tilbud, som CKU bidrager til at skaffe til Danmark. Vi skal have øget brug af de nye elektroniske møde-steder og udvikle de kulturelle møder på og

ved Internettets hjælp. Disse møder kan dog sjældent stå alene – det personlige møde og nærvær vil også være fremtidens motor, når der skal skabes sammenhængskraft og kulturel energi, men elektronisk kan vi styrke båndene der er bundet. Havde nogen fortalt Henrik Ibsen, at ”Et Dukke-hjem” kunne komme meget langt omkring på tv, så havde han nok rystet ikke så lidt på hovedet. Vi skal hverken ryste på hovedet eller på hånden, vi skal tage godt fat i udfor-dringerne.

Det tager tre generationer at skabe en gentleman, hævder englænderne. Vi har dårligt tid til at vente tre generationer til at opbygge internationale relationer, der ville klæde en engelsk gentleman. CKU vil gerne hjælpe til at skyde genvej, og vi kan leve med at der er lidt mere spræl i kulturmøderne i koncertsalen, maleriet og filmen.

Vor største danske kulturpersonlighed, H. C. Andersen, fik ikke kun sine ideer fra den

hjemlige andegård. På sine 29 udenlandsrej-ser, som tilsammen varede 10 år, hentede han en stor del af det guld hjem, som verden siden har nydt godt af i digte, skuespil, even-tyr og romaner. ”At reise er at leve” lyder det igen og igen fra H. C. Andersen. Kulturmø-derne i det ganske meget fremmede, som Andersen beskriver overdådigt i rejsebogen ”En digters Bazar”, kan vi stadigt lære af. De blev mulige i kraft af tilskud. Skulle der komme en enkelt lille Andersen ud af kul-turmøderne med CKU-tilskuddene, så ville det ikke være så dårligt.

Tak til samarbejdspartnere blandt NGO’ere og etablerede institutioner og ikke mindst alle de mange kunstnere og ildsjæle, som har været med til gensidig berigelse. Tak også for en stor indsats fra alle medar-bejdere og bestyrelse. En særlig tak til den afgåede formand Grethe Rostbøll, som gen-nem mange år har lagt et usædvanligt stort arbejder i CKU.

side fünfzehn

side 9side 9

Et år Er gåEt, og Et nyt står og trippEr

a yEar has passEd, and a nEW onE is Waiting anx-iously to bE-ginByNielsJørgenLangkilde,Chairmanoftheboard(2011)

This past year has brought the Arabian spring, and great economic prosperity to a number of previously weak economies, but it has also brought a strengthened economic crisis to a long line of European economies and new environmental challenges. Exciting new cultural initiatives in new democracies will meet with radical, religious movements with a completely different agenda.

We have become 7 billion people on Earth. There is room for everyone, even though we now live a little closer and are connected more closely to each other through new international communication media. The vision of the Global Village is not completely far stretched.

Having many new neighbors presents a number of exciting challenges. You can choose to look at it in a positive way, open up, listen, talk and experience the world together in mutual helpfulness, trade and understanding. You can also shut yourself away and focus on what you like and value the most. In DCCD we are aware of both views, and there has to be room for both of them, but we see it as an important task to enhance the understanding, cooperation and respect between cultures – a meeting between cultures based on openness and a willingness to be part of a dialogue. We can all encounter something we feel the need to say no to, but hardly anyone meets only with negative things. There is a lot to say yes to in the global village.

In the coming years, we face signifi-cant environmental and climate challen-ges. These challenges require that we all obtain new and better habits that are more considerate of our shared environment and climate. We are forced to work together across borders and mental boundaries if we are to pass on the world to future generati-

ons in a better condition than we received it. Working with culture in its broadest sense is truly beneficial when we need to change habits. Think of our own shift in attitudes toward gender equality. A Norwegian play-wright, Henrik Ibsen, wrote a play in Danish: “A Doll’s House”. It ignited the debate and showed quite a few that there was a need for a changed perspective on gender roles. Many cultural works are also created in our own time, which help change our culture for the better.

In DCCD we must help to establish new cultural encounters and in that way contribute to develop our own and several other countries’ culture. We know we have an economic crisis hanging over our heads, and therefore we will be extra creative. We need more focus on getting more Danes to partake in the exciting cultural events that DCCD helps bring to Denmark. Another agenda is the need to increase the use of the new online meeting places and develop the cultural encounters on and via the Internet. These meetings can rarely stand on their own – the personal meeting and presence will also be the engine in the future, when the goal is to create cohesiveness and cul-tural energy. But online we can strengthen the ties that have been made. Had someone told Henrik Ibsen that “A Doll’s House” could have gotten a very large audience through TV, he would have probably shaken his head in disbelief. We will neither shake our heads nor hands; instead we will firmly take care of the challenges.

The English claim that it takes three ge-nerations to create a gentleman. We barely have time to wait three generations to build international relationships that would be ap-proved by an English gentleman. The DCCD would like to help make a short cut, and we are alright with a little more friskiness in the cultural meetings in the concert hall, the painting and the film.

Our most well-known Danish cultural celebrity, Hans Christian Andersen, did not only get his ideas from the domestic duck-yard. On his 29 trips abroad that together lasted 10 years, he obtained a large part of the gold, which the world has since enjoyed in his poems, plays, fairy tales and novels. “To travel is to live” Hans Christian Ander-sen says again and again. We can still learn from these cultural meetings in very strange places, as Andersen describes it lavishly in his travel book “A Poet’s Bazaar”. The travels were made possible through grants. Should the result of the DCCD-subsidized cultural meetings be one single little Andersen it would not be so bad.

Thanks to partners including the NGOs and established institutions and not least the many artists and activists who have been involved in a mutual enrichment. Also thanks to the staff and the board for a great effort. A special thanks goes to the former chairman Grethe Rostbøll, who over many years has contributed an exceptionally amount of time and effort to the DCCD.

side 10

nyE spor2010 blev året hvor en ny type IMAGES festival så dagens lys. Hvor kunstnermøde, samarbejde og dialog blev centrale koncepter for tilrettelæggelsen af festivalens program. Ambitionen var som altid at præsentere kunst fra udviklingslandene og åbne for nye indtryk og anderledes billeder, men det nye var præmissen og processen.

side fünfzehn

AfAnnetteMaxHansen,Kommunikationsleder

My World ønskede at lade kunstnerne være ikke bare afsendere på værkerne, men også medplanlæggere af festivalen. Konceptet tog udgangspunkt i to nye tiltag. Dels at ind-drage kunstnere og kulturplanlæggere fra udviklingslandene i programplanlægningen, dels at skabe samproduktioner, dvs. værker særlig skabt til festivalen i samarbejde mellem danske kunstnere og kunstnere fra udviklingslandene.

Målet var at give stemme til de kulturer og den kunst som festivalen drejer sig om på deres og dens egne præmisser og insistere på at udvælgelsen ikke blev begrænset til en vestlig opfattelse af, hvad der rør sig i ud-viklingslandene, men sikre, at udvælgelsen

faktisk repræsenterede nye strømninger og tendenser. Derfor titlen; My World IMA-GES, som dækkede både over afsættet for værkproduktionen, hvor kunstnerne skabte værker der afspejlede deres opfattelse af verden og samtidig tog udgangspunkt i deres egen aktuelle kunstscene i forhold til valg af kunstnere.

Ønsket var også at skabe en festival, der udover at præsentere kunst for den danske befolkning gennem tre uger over hele landet, kunne leve videre gennem de netværk og de samarbejder som tilrettelæggelsen med-førte og skabte.

Samarbejdet er kernen i CKU’s arbejde, når der etableres kulturprogrammer, når der gives penge fra projektstøtteordningen og når der forberedes undervisningspro-gram. Partnerskabet er der, hvor dialogen

side 11Udstillingen Face â Face på Odd Fellow Palæet var kurateret af Michelle Eistrup fra Danmark og Ousseynou Wade fra DAK’ART i Senegal.

og udvekslingen begynder. Og med My World IMAGES har festivalen taget samarbejdet til sig som en hjørnesten i festivalen.

Det er en lang og ressourcekrævende og udfordrende proces. Men det er også det der gør festivalen til andet end præsentation, giver længerevarende resultater og skaber en autencitet i forhold til at formidle billeder. Hvis vi vil ud over at insistere på vores egene billeder, må vi lytte og give slip, lade stem-merne få plads og rum til at folde sig ud på deres eget sprog.

Lykkedes det? Som med alle pilotprojek-ter lykkes alting ikke første gang. Når man afprøver nye opskrifter, skal de smages til og justeres over tid. Udvikles og perfek-tioneres. Men udgangspunktet er vi ikke i

tvivl om er rigtigt og rummer et enestående potentiale. I konceptets ånd, lader vi på de kommende sider, de medvirkende kunstne-re, både fra Danmark og udviklingslandene, fortælle og om deres oplevelser før og under festivalen og deres betragtninger om My World IMAGES.

side 12

side fünfzehn

nEW dirEctions2010 shone its light on a new kind of IMAGES festival. Artist-meetings, cooperation and dialogue became central concepts for the planning of the festival pro-gram. As always, the ambition was to present art from developing countries in ways that created new impressions and different images, but with a new premise and process.

ByAnnetteMaxHansen,HeadofCommunications

For My World IMAGES, the artists were not only to be the creators of the work, but also co-planners of the festival itself. The concept for the festival had two completely new points of departure: to involve artists and arts administrators from developing countries in the program development of the festival and to create co-productive works, i.e. to create specific works of art directly for the festival in co-operation between Danish artists and artists from developing countries.

Our aim was to give a voice to the cultu-res and the arts which lie at the heart of the festival on their own premise and insist that the selection for the festival not be limited to a Western conception of what was relevant in developing countries, but was actually representative of new currents and tenden-cies. The festival theme, My World IMAGES, referred not only to the point of departure for the produced work, where the artists created pieces that reflected their personal concep-tions of the world, but also to current art scenes in the developing countries in regard to selection of participating artists.

Apart from presenting current and authentic art to the Danish population over a three week period across the length and the breath of the country, we wanted to build a festival that would live on long afterwards through the networks and partnerships that the preparation and planning had encoura-ged and created.

Cooperation is the central element in DCCD’s work when cultural programs are being planned in developing countries, when grants are issued to artists from the DCCD Arts Fund and when the Youth Education Program is being prepared. Dialogue and exchange are initiated through partnerships. With My World IMAGES, the idea of coopera-

tion has now also become a cornerstone for the festival.

It is a long, demanding and challenging process. But also a process that lifts the fe-stival to being more than just a presentation of arts by focusing on long-term results and effects and creating a sense of authenticity in the images that are presented to Danish audiences. If we want to go beyond just presenting our own images we must learn to listen and to let go, and give new voices the space and chance to express themsel-ves on their own premise and in their own language.

Did we succeed? As with all pilot projects some elements were more successful than others. New recipes need to be tested and adjusted over time. Developed and per-fected through a process of trial and error. However, we do not doubt for a moment that we are on the right path and that we are faced with a unique opportunity which has a lot of potential. In the spirit of this challenge we allow the artists themselves, both from Denmark and from developing countries, to tell us about their experiences both before and during the festival in the coming pages, where they can share with us their reflec-tions on My World IMAGES.

side 13

side 14side 14

pionErErCKU arrangerede i 2009 en 3-dages workshop, Images in the Making, med kunstnere og samarbejdspartnere fra Danmark og en række udviklingslande, som optakt til My World IMAGES. Ud af workshoppens mange dialoger opstod DOX:LAB, hvis målsætning var at producere film med og i udviklingslande på en ny måde. DOX:LAB ville ikke nøjes med rollen som produktionsstøtte, man ville have mere og andet end penge på spil. My World IMAGES blev ramme for premieren på de første 11 DOX:LAB film. Siden er det blevet til i alt 20 frugtbare og ligeværdige co-produktioner mellem nordiske instruktører og instruktører fra udviklingslandene. Tine Fischer, direktør for CPH:DOX, er ikke i tvivl om, at CPH:DOX og CKU med de nu permanente DOX:LAB produktioner, hvoraf flere er internationale prisvindere, har skabt et pionerarbejde i filmbranchen.

side fünfzehn

side 15

pionErEr

videre forløb, at de får noget her som ingen af dem har kunnet få i andre sammenhænge. Til gengæld er der også rigtigt mange af dem, der siger, at det er sidste gang de co – instruerer. Når man laver film, laver man det oftest ud fra sig selv, men her skal alt igennem en intens dialog. Instruktørerne kommer ingen vegne uden først at måtte argumentere. Den ligeværdige dialog er klart den største udfordring for alle, men samtidigt også det, der gør, at der kommer nogle rigtigt gode og meget anderledes film ud af processen.

Såinstruktørerneendermedikkebareatoverraskepublikum,menogsåsigselv?Helt klart. Det sværeste er samtidigt det al-lermest interessante for instruktørerne. Det

side 16

AfStineBorkKristensen

”Det vi talte om under workshoppen”, fortæller Tine Fischer, ”var bl.a., hvordan man laver samarbejdsprojekter mellem lande. Der er modellen, som man kan kalde en klassisk kultur –eksport og import model - man producerer en film fra København, tager ud med sit mastercard og så hjem igen. Og der er modellen, hvor man prøver at bygge noget mere varigt op via nogle mere længerevarende samarbejder. Dette er altid rigtigt svært og forholdsvist bekosteligt, og derfor bliver film sædvanligvis produceret nationalt. Ideen var en tredje model, hvor man virkelig gik i dialog og hvis man virkelig ville det, ja så måtte man simpelthen lave filmene sammen, co-skabe.”

OghvordanerdetsågåetinstruktørerneogfilmenefraDOX:LAB?Efter tre år er der kun ét hold, hvor det ikke er lykkedes, hvilket må siges at være en ret høj succesrate. Filmene klarer sig helt vildt godt internationalt. Der var en, der vandt i Venedig i år, Glorious Accidents (ACCI-DENTES GLORIOSOS Argentina / Sverige/Danmark, 2011 af Marcus Lindeen og Mauro Andrizzi). Selv om filmene laves under helt vildt restriktive rammer, og instruktørerne kun har otte måneder fra første møde og workshops til filmen skal være færdig og har et meget, meget lille budget, ja så lykkedes det til fulde. Der er virkelig mange faktorer i spil som besværliggør processen, men der kommer hver gang fantastiske film ud af disse kunstneriske dialoger.

Deterheltdogmeagtigt?Det er meget dogmeagtigt, dog nogle helt andre dogmer, end de danske dogmebrød-res. Men tit er det altså bare de her ram-meprojekter, hvor rammerne er defineret og ikke ligger til forhandling, der får ting til at lykkes på nye måder.

Hvadharværetdenstørsteudfordring,densværesteramme?Mange af instruktørerne har efterfølgende sagt, at DOX:LAB har været en fuldstændig væsentlig erfaring at tage med sig i deres

Mangeafinstruktørerneharefterfølgendesagt,atDOX:LABharværetenfuldstændigvæsentligerfaringattagemedsigideresvidereforløb,atdefårnogethersomingenafdemharkunnetfåiandresammenhænge

side fünfzehn

DOX: LAB 2011-

2012 er skudt i

gang. Instruktører-

ne kommer denne

gang fra Danmark,

Norge, Sverige,

Finland, Japan,

Libanon, Brassilien,

Argentina, Indo-

nesien, Slovakiet,

Hong Kong, Ugan-

da, Polen, Mexico,

Thailand, Kroatien,

Rumænien.

side 17

Derervirkeligmangefaktorerispilsombesværliggørprocessen,menderkommerhvergangfantastiskefilmudafdissekunstneriskedialoger

Nårdusiger’kæmpetsåhårdtfordet’,hvaderdetså,dusigterpå?Det er rigtig, rigtigt svært at sætte så mange produktioner i gang, samtidigt med at vi har vores egen festival. Hvert år giver vi elleve film hver sit produktionsbudget og work-shops. Det er ligesom at have lavet et mini produktionsselskab midt inde i en festival. Det er et kæmpestort projekt, som vi har påtaget os et meget stort ansvar for at få videreført - i forhold til at vi ikke ønsker kun at producere filmene, vi vil også have dem videre i kæden og ud i verden. Vi er rigtigt glade for, at vi gør det, det er bare et rigtigt stort projekt. Men vi får som sagt også utro-lig meget ros og anerkendelse for det.

Havdedutroetdetvillevoksesigsåstortforjerdadetbegyndte?Nej det var jo 100% CKU, der var partner med os det første år og så lykkedes det og så lige pludselig fik vi også andre partnere på.

Hvaderdetderessentieltset,gørdetherværdatkæmpefor?Det væsentlige ved det her, for os og for mange af deltagerne, og som samtidigt er det, vi får så stor anerkendelse for, er at der her er tale om en reel dialog mellem ligeværdige partnere. Det er ikke et klassisk produktionsforhold, hvor det rige produk-tionsland lige er ude at hjælpe det fattige, tværtimod. Fra starten af skaber man et styrkeforhold, hvor det er de bedste talenter, uanset hvor de kommer fra, der mødes. Og man bruger den udenlandske instruktørs netværk, som den danske instruktør må arbejde sammen med. Alle instruktører får, grundet det her styrkeforhold med en anden lige så talentfuld instruktør, en ny tilgang til det at lave film. Og i en talentudviklingspro-ces er det jo super interessant. Der opstår videre set en international dialog i filmver-denen, en dialog der allerede i meget højere grad findes i den danske musikverden og i billedkunsten, hvor mange jo rejser ud. I filmverdenen bliver man generelt set meget i sit eget land. Man producerer nationalt. Am-bitionen har været et internationalt program, hvor man kommer i dialog med verden, ikke bare andedammen.

Filmersåmegetetholdarbejde,atmanhurtigtfårsinfasteklipper,sinfastefotograf?Når man laver film udvikler man sig i høj grad sammen med en gruppe, der normalt kommer fra det samme miljø som instruk-tøren. Ideen er her at skabe et internationalt netværk, så dialogen ikke kun går ind ad, men også udad. Film er i allerhøjeste grad en national branche, hvor kun enkelte navne producerer internationalt. Ambitionen er også at flytte på det.

er i det kunstneriske samarbejde og i dialo-gen, at de får sat deres egen metode i spil.

HardetpåvirketCPH:DOXatIgikindidether?Internationalt set har det givet genlyd i hele verden. Det er så unikt. Der er ikke nogen, der har gjort det her før. Der er på alle planer noget grundlæggende interessant ved projektet. Næsten alle man spørger siger ja med det samme, også instruktører, der har en lang erfaring bag sig, og på samme måde bliver det modtaget af alle, festivaler og film-folk og hele produktionsverdenen, som et superinteressant projekt. Som festival har vi internationalt set fået meget ros for at gå ind og kæmpe så hårdt for at sætte ligeværdige produktionsrelationer op i udviklingslande.

ByStineBorkKristensen

”What we talked about during the work-shop”, ’says Tine Fischer, ”was among other things, how to establish collaborating pro-jects between countries. There is the model which might be called a classic cultural export and import model – one produces a film from Copenhagen, going out with a mas-ter card and then coming home again. And there is the model, where one tries to build something more permanent through more long-term cooperation. This is always really difficult and fairly expensive, and therefore films are usually produced nationally. The idea was a third model where we really initiated a dialogue, and if you really wanted it, then you simply had to make the films together, co-create.”

AndwhathashappenedwiththedirectorsandfilmsfromDOX:LAB?After three years, there is only one team that has not succeeded, which is a fairly high success rate. The films are doing really well internationally. One film for instance won in Venice this year, Glorious Accidents (AC-CIDENTES GLORIOSOS Argentina / Sweden / Denmark, 2011 by Marcus Lindeen and Mauro Andrizzi.) and this is in spite of the

very restrictive conditions the films are made under. The directors only have eight months from the first meeting and workshops to the film has to be finished, and they have a very, very small budget, but the projects are still complete successes. There are so many factors in play which complicate the process, but every time these amazing films emerge from the artistic dialogues.

Itisalmostdogma-like?It is very much like dogma, except that it is very different dogmas than the ones used by the Danish Dogma brothers. But often it is these framed projects where the conditions are defined and nonnegotiable, that makes things happen in new ways.

Whathasbeenthebiggestchallenge,thehardestcondition?Many of the directors have subsequently said that DOX:LAB has been a very significant experience for them to use in their future projects, that they have gotten something here that none of them would have gotten elsewhere. On the other hand, there are also many of the directors who say that that was the last time they would co-direct. When you make a film, one often makes it from a place within oneself, but here everything had to go

through an intense dialogue. The directors do not get anywhere without first having to discuss the issues at hand. The equality-minded dialogue is clearly the biggest chal-lenge for everyone, but at the same time it is also this dialogue that is the reason for the great and very alternative films that come out of the process.

Sothedirectorsdonotjustendupsurpris-ingtheaudience,butalsothemselves?Definitely. The hardest part is at the same time the most interesting part for the direc-tors. It is in the artistic collaboration and dialogue that their own methods come into play.

HasithadanyeffectonCPH:DOXthatyouwentintothisproject?Internationally, it has really resonated all over the world. It is so unique. There is not anyone who has done this before. There is at all levels something fundamentally inter-esting about the project, almost everyone you ask says yes right away, even directors who have a lot of experience. It has been received by all the festivals, filmmakers and the production industry in the same way - as a very interesting project. As a festival, we have gained much praise internationally for

pionEErsDCCD organized in 2009 a 3-day workshop; Images in the Making with artists and collaborators from Denmark and developing countries to start of the prepara-tions for My World IMAGES. Out of the workshop’s many conversations came DOX: LAB. Its goal was to produce films with and in developing countries in a new way. DOX:LAB would not settle for the role of financial backer. There had to be more than just money at stake. My World IMAGES became the platform for the premiere of the first 11 DOX:LAB films. Since then a total of 20 productive and equality-minded co-productions between Nordic directors and directors from developing countries have been made. Tine Fischer, director of CPH:DOX has no doubt that CPH:DOX and DCCD with the now permanent DOX:LAB productions, of which several are international prize winners, have done a pioneering job within the film industry.

side 18

side fünfzehn

fighting so hard to establish equality-minded relations in the production in developing countries.

Whenyousay’foughtsohardforit’,whatareyouthinkingof?It is really, really hard to place so many projects in production, while at the same time we have our own festival. Every year we give eleven films their own production budget and workshops. It is like having a small production company within the festival. It is a huge project that we have accepted an enormous responsi-bility for to make sure it continues – consider-ing that we not only want to produce films, we also want them further along the food chain

and out into the world. We are really happy that we are doing it. It is just a really big project. But as I said we also get so much praise and recognition for it.

Hadyouthoughtitwouldgrowtothissizewhenitbegan?No, DCCD was our sole partner the first year and then it worked out and all of a sudden we also had other partners on the project.

Whatisitessentially,thatmakesthisworthfightingfor?The essence of this for us and for many of the participants and which at the same time is what we get so much recognition for is that this is a real dialogue between equal partners. It is not a classic production relationship, where the rich country is out on a trip to help the poor country. On the contrary. From the beginning we create a relationship where it is the best talent, wherever they come from, who meet. And you use the foreign director’s network, which the Danish director must work with. Because of this relationship with another equally talented director, all directors get a new approach to filmmaking. And in a process focused on talent development, it is super interesting. There arises along the way an international dialogue in the film industry,

a dialogue which can already be found in the Danish music industry and in the visual arts, where many people go abroad to find inspira-tion. In the film industry you generally stay in your own country, you produce nationally. The ambition has been an international program where you enter into a dialogue with the world, not just the local duck pond.

Filmissomuchacollaborativeeffortthatyouquicklyfindastrongshouldertoleanon,likearegularcinematographer?When you make films you evolve together in a group that usually comes from the same environment as the director. The idea here is to create an international network, so that the dialogue not only goes one way, but also the other. Film is very much a national industry where only a few names produce internation-ally. The ambition is to change this as well.

DOX:LAB 2011-2012

has begun. The

directors this time

come from Denmark,

Norway, Sweden, Fin-

land, Japan, Lebanon,

Brazil, Argentina,

Indonesia, Slovakia,

Hong Kong, Uganda,

Poland, Mexico,

Thailand, Croatia,

Romania.

Therearesomanyfactorsinplaywhichcomplicatetheprocess,buteverytimeamazingfilmsemergefromtheseartisticdialogues

ManyofthedirectorshavesubsequentlysaidthatDOX:LABhasbeenaverysignificantexperienceforthemtouseintheirfutureprojects,thattheyhavegottensomethingherethatnoneofthemwouldhavegottenelsewhere

side 19

side 20

Filminstruktøren Michael Noer sagde under DOX:LAB/My World IMAGES 2010 farvel til sit vante filmhold, for sammen med den filippinske instruktør, artfilm-festivaldirektør, musiker og digter Khavn de la Cruz at rejse til Manila og lave den senere meget roste doku-fiktion Son of God. Filmen følger i hælene på en jetlags-plaget Michael Noer, der følger i hælene på dværgen Ali Doran, selverklæret reinkarna-tion af Jesus. Hvad syntes Mi-chael Noer om at dele kameraet?

Ali Doran, hovedfi-guren i Son Of God, som han viser sig for sine disciple i Manila, stilfoto fra Son Of God, Khavn de la Cruz & Noer.

side fünfzehn

AfStineBorkKristensen

HvorforsagdedujatilatdeltageiDOX:LAB?På det tidspunkt havde jeg lige afsluttet et samarbejde med en anden instruktør, Tobias Lindholm med filmen R og havde en god erfaring med at være to om at lave en film. Jeg havde også set film af Khavn, bl.a. en der hedder Sqautter Punks, om en bande fra den filippinske slum, der lever af at samle plastik. Det var en stumfilm, hvor Khavn akkompagnerede filmen med at spille live klaver, det var virkeligt fint - både en sinds-syg moderne og en sindssyg gammeldags måde at gå til en filmoplevelse på. Utroligt inspirerende. Khavn arbejder desuden altid low-budget, hvilket også er inspirerende, ja i det hele taget sagde jeg ja, for at få mulig-hed for at lade mig påvirke af en ny verden.

HvordanvardetsåatdelesommagtenmedKhavnDeLaCruz?Jeg føler ikke, at vi delte noget, som man kan kalde magt. Jeg synes, vi supplerede hinanden i forhold til at nå frem til at lave en god film, et stærkt værk. For os var det aldrig en diskussion om, hvem der havde magten eller om at dele magten. Jeg sav-nede naturligvis mit danske hold, men det var jo en del af konceptet, at jeg havde sagt ja til at arbejde under ’fremmede himmel-strøg’. Men altså, det er ikke et spørgsmål om magt. Film minder enormt meget om at være i et rockband, det er noget man gør sammen, det er ikke noget man kan trække i land alene.

HvadhavdeItilfælles?Vi har begge to et meget stort arbejdsdrive. Vi kan rigtigt godt lide at lave det vi gør og vil derfor gerne gøre det rigtig meget… Vi har rigtigt meget til fælles, og det var også en af grundene til, at jeg sagde ja. Jeg sagde hovedsageligt ja, fordi det var ham. Vi har begge en interesse i at arbejde i krydsfeltet mel- lem fiktion og virkelighed

og en interesse i det man kan kalde

outsidere i samfun-det, hvilket man jo

virkeligt kan sige var tilfældet med den her

lille mand.

HvordanvarIforskellige?På Filippinerne tager de

det meget nær, altså ikke Khavn, men filmfolkene, hvis man mister sit temperament. Og jeg erindrer situationer,

hvor jeg har talt lidt hårdt til folk på holdet. I Danmark kan vi

godt have en lidt hård jagon, når vi arbejder, men så får vi os lige

en fyraftensbajer og taler om det, og så er det

det. Her havde jeg fornemmelsen

af, at man mere holdt

lidt inde

med kritikken, gik og gemte på den. Det var en interessant kulturforskel, hvor min opfat-telse af Asien blev bekræftet: At man her skal og bør tale pænt til hinanden, hele tiden. Det var faktisk en fin påmin-delse om og anledning til at tænke over, at vi her i Danmark ikke altid taler lige pænt til hinanden.

ISonofGoderderenscene,hvorduflipperudogbarevilhjem,væk,udafdet,erdetfiktionellerdokumentar?En blanding vil jeg sige. Jeg havde forfær-delig jetlag, jeg har aldrig oplevet noget lig-nende, kunne ikke sove, hverken om dagen eller om natten. Der er en form for momen-tal galskab, som man kan få, når man er på Filippinerne, og især i Manila, som er meget langt fra at være på badeferie. Man kan slet ikke bade i nærheden af Manila, så forurenet er der. Man kan blive lidt småskør, og jeg var vist en rimelig god repræsentant for det. Jeg blev skør og syg både foran og bag kame-raet, men det tog Khavn meget pænt.

HvadvarIuenigeom?Jeg synes ikke rigtigt, at vi var uenige om noget, og det er ikke, fordi jeg ikke kan lide konflikter. Det har heller ikke noget at gøre med den måde, man ligesom taler til hin-anden på der. Vi var sgu bare ret enige om, hvordan det skulle laves. For mig personligt, var det vigtigt, ikke at lave en film, der på nogen måde var ligesom ’nu kommer den kloge hvide mand og fortæller verden’. Sjovt nok endte vi med at lave en pastiche over det set up. Der er enormt mange dokumentar-film, der tenderer at spille klog på emner, de sådan set selv er fremmede over for. Det var det, vi ville ud over. Son of God er en pastiche på, hvordan jeg synes dokumentar film er, når de er værst.

HvadsynesdusådanoverordnetomatværemediDOX:LAB?DOX:LAB er en hel unik kulturudveksling og enorm fed. Det fører også problemer med sig, jeg mener, det her med at være den rige gæst i det fremmede land. Ind imellem træ-der det frem, andre gange udviskes det, men man er opmærksom på det. Jeg tror så, at ligesom tilfældet er, når man blander to væ-sker; de flyder sammen og skaber balance… så vil alt ubalance gå i balance over tid. Den økonomi, der kommer, når det så sket, bliver så nok ikke i vores favør. Jeg ved faktisk ikke, om jeg skal bruge ordet ’desværre’, men jeg tror ikke, at der er nogen tvivl om, at det kommer til at gå i balance…Hvis jeg skulle lave det igen, skulle vi begge to være på fremmed jord. Det kunne have været ret interessant at have mødtes et sted, hvor vi begge to var på udebane. Der er et skisme i at sætte den der kommer fra en baggrund som økonomisk bidragsyder sammen med værten, hvis baggrund er at han er på hjem-mebane. Den form ville det være positivt, hvis man jævnede mere ud.

Hvadsynesdujeresfilmgavfestivalen?Son of God er lavet for en procentdel af, hvad det normalt koster at lave film, så den er et bud på, hvordan man kan lave gode film helt

vildt billigt. Og den er et bud på, hvad der kan komme ud af at udveksle erfaring med andre og andre kulturer - på lige fod. Og så var hensigten også at lave grin med nogle tabuer, som bl.a. den om den kloge, hvide mand, der rejser ud.

HvadsketedermedmennesketbagSonofGod?Ali Doran, ja han er ved at skabe et samfund kun for dværge i Manila, Dværgebyen. Jeg tror vores film hjalp Ali til at føle sig som en stor mand. Jeg ved i hvert tilfælde, at han var meget glad for at være med, og det betyder meget for mig, når jeg laver film, at de folk, som jeg bruger i filmen er glade for at have været med. Ali Doran syntes, det var sjovt at rende rundt med lang paryk og tryllestav.

ErdustadigikontaktmedKhavndelaCruz?Det er selvfølgelig svært, når man bor på hver sin side af jordkloden, men ja, vi er i mailkontakt. Jeg vil helt sikkert gerne ar-bejde sammen med ham igen, men så synes jeg han skulle være gæst her.

Michael Noer introducerer Verdenspremieren på Son of God til åbningen af My World IMAGES i Skørping 29. august 2010.

Viharmegettilfællesogdetvarogsåenafgrundenetilatjegsagdeja

side 21

ByStineBorkKristensen

WhydidyouagreetoparticipateinDOX:LAB?At that time I had just finished collaborating with another director, Tobias Lindholm with the film “R”, and it had been a good experi-ence to be two directors on the film. I had also seen films made by Khavn, including one called Sqautter Punks, about a gang from the Philippine slums that lives off collecting plastic. It was a silent film where Khavn accompanied the film playing live on piano. It was really nice - both an insanely modern and insanely old-fashioned way of approaching a movie experience. It was incredibly inspiring. Besides, Khavn always works low-budget, which is also inspiring. All in all I said yes to get the opportunity to let myself be influenced by a new world.

WhatwasitliketosharethepowerwithKhavnDeLaCruz?I do not feel that we shared something that you could call power. I think we comple-mented each other in terms of reaching the goal of making a good film, a strong piece of work. For us it was never a question about who had the power or sharing power. Of course I missed my Danish team but that was part of the concept that I had agreed to work in a foreign location. But it really is not a question of power; filmmaking is enor-mously similar to being in a rock band, it is something you do together, it is not some-thing you can pull off on your own.

Whatdidyouhaveincommon?We both have a very strong work ethic and we really like doing what we do and would therefore like to do it a lot ... We have a lot in common, and that was also one of the reasons why I said yes. I said yes mainly because it was him. We both have an interest in working in the intersection between fiction and reality and an interest in what might be called outsiders in society, which can cer-tainly be said about this little man.

Howwerethetwoofyoudifferent?In the Philippines they are very sensitive, well not Khavn, but the film crew is, if you lose your temper. And I remember situations where I have spoken a bit roughly to people on the team. In Denmark, we can have a bit of a tough jargon when we work, but then

we just get an afterhours beer and talk about it, if that is what it takes, and then that is it. Here I had the feeling that one had a tendency to keep the criticism inside, hiding it. It was an interesting cultural difference where my perception of Asia was confirmed; that here one has to and should speak nicely to one another all the time. It was actually a nice reminder and occasion to consider that we do not always speak very nicely to each other here in Denmark.

InSonofGodthereisascenewhereyoufreakoutandjustwanttogohome,getaway,isthatfictionorfact?It was a mix I would say. I had horrible jetlag. I have never experienced anything like it. I could not sleep neither during the day or night. There is a kind of momentary madness which you can get when you are in the Philip-pines, particularly in Manila, which is very far from being a beach holiday, you cannot even swim near Manila, it is so polluted there. You can get a little crazy and I think I was a fairly good example of this. I became crazy and sick in front of and behind the camera, but Khavn took it very nicely.

Whatdidyoudisagreeabout?I do not really think that we disagreed on anything and it is not because I do not like conflicts. It does not have anything to do with the way you talk to each other there either. We were just damn agreed on how it should be done. For me personally, it was important not to make a film that in any way sounded like ’here comes the wise, white man and in-forms the world’. Funnily enough, we ended up doing a pastiche over that set-up. There is a great amount of documentary films that tend to be clever about subjects, that they are actually themselves strangers to. That was what we wanted to get past. Son of God is a pastiche over what I consider documen-taries to be when at their worst.

Overall,whatdoyouthinkofbeinginvolvedinDOX:LAB?DOX:LAB is a truly unique cultural exchange and a very cool one. It also brings problems. I mean this thing about being the rich guest in a foreign country. Sometimes it comes up, other times it is not relevant, but one is conscious of it. I think, just as when you mix two liquids, they flow together and create a balance ... the imbalances will balance out

over time. The economy that will evolve from this balancing out will probably not be in our favor. Though actually I do not know whether I should use the word ’unfortunately’, but I do not think there is any doubt that it is going to balance out ... If I were to do it again, we should both be on foreign territory. It could have been quite interesting to have met in a place where we were both away from our usual surroundings. There is a schism in putting the person that comes from a back-ground as a financial contributor together with the host, whose background is that he is within his familiar surroundings. It would be interesting if you flattened out that structure more.

Whatdoyouthinkyourfilmbroughttothefestival?Son of God is made for only a percentage of what it usually costs to make films and it is an example of how to make good films in-credibly cheap. And it is an example of what might come out of sharing experiences with others and other cultures – on equal terms. And then the intention was also to make fun of some taboos, such as the one about the wise white man traveling out into the world.

WhathappenedtothelittlemaninSonofGod?Ali Doran, well he is creating a society only for dwarves in Manila, Dwarf city. I think our film helped Ali to feel like a big man. At least I know that he was very happy to participate in the project, and that means a lot to me when I make films - that the people I use in the film are happy to be part of it. Ali Doran thought it was fun to run around with a long wig and magic stick.

AreyoustillincontactwithKhavndelaCruz?It is obviously difficult when you live on opposite sides of the globe, but yes, we are in contact over email. I would definitely like to work with him again, but then I think he should be a guest here.

side 22

it is not a QuEstion oF poWErDuring DOX:LAB/My World IMAGES 2010 Film director Michael Noer said goodbye to his usual film crew in order to travel with the Philippine director, art film festival leader, musician and poet Khavn de la Cruz to Manila and make the highly ac-claimed docu-drama Son of God. The film follows the jetlagged Michael Noer, who in turn follows the dwarf Ali Doran, the self-proclaimed reincarnation of Jesus. What does Michael Noer think about sharing the camera?

side fünfzehn

side 23

to hJErnEr Er bEdrE End ingEnDen filippinske filminstruktør, artfilm-festivaldirektør, musiker og digter Khavn de la Cruz slog under DOX:LAB sine vilde visioner sammen med den danske instruktør Michael Noers ditto. Barnet blev den roste doku-mentar Son of God. Hvad synes han om at dele magten om kameraet?

EmailinterviewafStineBorkKristensen

HvadsynesduomditpartnerskabmedMi-chaelNoor?Lærteellererfarededunogetværdifuldt?Intet sker af tilfældighed. Gud er god. Altid. Amen. Insha’Allah.

Hvordanvardetatværetoinstruktørerogskulledelemagten?Som at dele et sæde, vinde en ven. Enevæl-dig magt korrumperer. To hjerner er bedre end ingen.

HvadhavdeIsomfællesarbejdsmetoder?Jeg vil mene et øje for detaljen. Gud er i detaljen. Gud er i fluen og i luderen. Vi kan begge to godt lide at arbejde uden en me-tode. Vi forsøger alting mindst én gang.

HvaddelteIikke?Mad. Penge. Tandbørste. Kvinder. Seng. I nævnte rækkefølge.

HvordanvarIforskelligefrahinanden?Han bruger briller, det gør jeg ikke. Jeg ser bedre ud.

HvordanlignedeIhinanden?Vi taler begge engelsk. Vi elsker extreme cinema. Vi tror på guerilla versus gorilla teknikker.

HvadvarIuenigeomomkringfilmen?Til slut – ingenting. Alle vores begynder-uenigheder manifesterer sig som et fletværk af film. Son of God er kun en af vore mange projekter. Son of God er det unikke produkt af vores unikke alkymi.

Hvadfungererbedstfordig-atarbejdesammenmedenpartnerelleratværeeneomdenkunstneriskeproces?Jeg foretrækker at arbejde alene. Men enhver kunstner skulle tage og gøre sig den erfaring at arbejde med en partner (co-instruktør) i det mindste en gang i deres karriere. Det er godt for egoet at få sig nogle sunde tæsk nu og da. Og det skader aldrig at se hvordan andre skaber. Man kan måske

ligefrem finde sig en ting eller to af særlig værdi undervejs.

VilIlavefilmsammenigen?Hvorfor ikke? Vil I producere den?

HvadsketedermeddigefterSonOfGod?Jeg blev velsignet. Sådan er det. Du høster, hvad du sår - og ud af en dansk so, får du sej burgergris.

HvadsketedermedfilmenSonofGod?Den blev vist på en række festivaler. En filip-pinsk kunstner mente oven i købet, at Son of God var et sandt mesterværk.

Hvadsketedermedditvenskab/partner-skabmedMichaelNoer?Vi ser hinanden hver dag på Facebook.

HvadsynesduSonOfGodgavtilMyWorldIMAGES2010?En høj grad af spiritualitet.

Hvadarbejderdupånu?Jeg har hænderne fulde nu: en bunke film, bogprojekter, musikalbum. Det er bare endnu en dag i republikken, og livet går sin vante gang ad lange, lige pilgrimsruter.

Denblevvistpåenrækkefestivaler.Enfilippinskkunstnermenteovenikøbet,atSonofGodvaretsandtmesterværk

side 24

tWo brains arE bEttEr than nonEDuring DOX:LAB/My World IMAGES 2010 the Philippine filmmaker, festival direc-tor, musician and poet Khavn de la Cruz shared his wild visions with the Danish filmmaker Michael Noer’ws ditto. Their child was the acclaimed documentary Son of God. What did he think about sharing the power over the camera?

Itgotscreenedinanumberoffestivals.APhilippineartistthoughtitwasantruemasterpiece

EmailinterviewbyStineBorkKristensen

WhatdidyouthinkaboutyourpartnershipwithMichaelNoer?Didyoulearn/experi-enceanythingvaluable?Nothing happens by accident. God is good. All the time. Amen. Insha’Allah.

Howwasittobetwodirectorsandsharethepower?Like sharing a seat, winning a friend. Abso-lute power corrupts. Two brains are always better than none.

Whatdidyouhaveincommoninyourworkmethods?I’d say it’s the eye for detail. God is in the details. God is in the fly and the whore. We both like to work without a method. We try everything at least once.

Whatdidyounotshare?Food. Money. Toothbrush. Women. Bed. In that order.

Howwereyoudifferentfromeachother?He wears glasses. I’m better-looking.

Howwereyousimilar?We speak English. We love extreme cinema. We believe in guerilla vs gorilla techniques.

Whatdidyoudisagreeaboutwiththemovie?In the end - nothing. All initial disagree-ments manifest as multiple films. ”Son of God” is just one of our many projects. It is the unique product of our unique alchemy.

Isitbetterforyoutohaveapartnerintheartisticprocessthantoworkalone?I prefer to work alone. But everyone should try to work with a partner (co-director) at least once in their career. It’s good for the ego to get a healthy beating every now and then. Plus, it never hurts to see how others create; you might even pick up a useful thing or two while at it.

Willyouworktogetheragain?Why not? Will you produce it?

Whathappenedwithyouaftersonofgod?I was blessed. After all, you reap what you sow. A sow makes a good Danish porkchop burger.

WhathappenedwiththemovieSonofGod?It got screened in a number of fests. A Philippine national artist thought it was an authentic masterpiece.

Whathappenedwithyourfriendship/part-nershipwithMichaelNoor?We see each other every day on Facebook.

WhatdoyouthinkyouandyourfilmgavetothefestivalMYWORLDIMAGES2010withSonofGod?A high level of spirituality.

Whatareyouworkingonnow?I’ve quite a handful on my plate right now: loads of films, book projects, music albums. It’s just another day in the republic, and life goes on as as usual in the long and non-winding road of Pilgrimage.

”Son of God is the unique product of our unique alchemy.”

side fünfzehn

side 25

Son of God er filmet og produceret på Philippinerne. Filmen er siden blevet vist på en lang række filmfestivaler verden over.

side fünfzehn

side 27

Kunst er også in-formationer, siger den nigerianske fotograf og aktivist George Osodi, der deltog i My World IMAGES på udstill-ingen Make Your-self at Home på Kunsthal Charlot-tenborg. Med sine intense fotoessays fylder han Afrikas blinde punkter med faktuelle historier. Engang var han bankmand.

AfStineBorkKristensenFotos:GeorgeOsodi

blindE punktEr - rEnE linJEr

Til kunstudstillingen Make Your Self at Home, MY World IMAGES 2010, bi-drog Osodi med et fotografisk indblik i de tre hjem som han valgte at lade sig huse af under festivalen.

side 28

Jegvoksedeopienfamilie,hvorjegføltemigalene-sådanerdetmåskeimangefamilier

“Jeg kan godt lide dine støvler,” siger George Osodi. “De er enkle.” Jeg har lige sat mig over for ham med en kop kaffe, og det er det første han siger til mig efter vores obligato-riske goddag. Enkelthed, forstår jeg gennem vores samtale, betyder meget for fotografen. Han smiler til mig, da jeg tænder diktafonen og udstråler i det hele taget imødekom-menhed. Men også alvor og en indre sik-kerhed, der virker urokkelig. Måske er det netop den udstråling, der har givet Osodi adgang til steder i Afrika, hvor kameraer ellers er uønskede? George Osodi doku-menterer og fortolker komplekse problem-stillinger på det afrikanske kontinent, fra overtro og bilulykker til olieforurering og illegal minedrift, og derfor må billederne ifølge Osodi være enkle. “Jeg videregiver en masse informationer, men i en meget enkel ramme. Rammen – æstetikken skal gøre folk så nysgerrige, at de ’samler bil-ledet op,’ ser på det og får lyst til at tale med hinanden om det de ser”, forklarer Osodi. “Mine billeder er udgangspunktet for en diskussion, en italesættelse. Alle skal kunne forstå, hvad billedet ’siger’. Jeg hader blinde punkter - det vi ikke taler om.” Ammunitionslageret i George Osodis hjemby Lagos, Nigerias største by, var en af de ting, man ikke talte om. Man vænnede sig til dette blinde, gale punkt – at børn løb og legede ved siden af brændbar ammuniti-on, at mænd og kvinder gik forbi dagen lang med varer i favnen og en smøg i kæften. “Vi har en regering og et militær, der placerer et ammunitionslager midt i en by i et tropisk landskab, og ingen siger noget, indtil du pludselig har konsekvensen - en eksplosion som ingen kan kontrollere.” Osodi er vred. Det er mange år siden nu, men han vil aldrig

glemme den 27. januar 2002. Klokken 17:00 begyndte det at brage og lyne over Lagos. Folk troede, der var uvejr på vej, men det var lyden af og lyset fra ammunition, der går af. Mareridtet fortsatte indtil den tidlige mor-gen. Da var mere en 1.100 mennesker døde, mange af dem børn, og tusinder sårede og gjort hjemløse i en eksplosion, som kunne

ses, høres og mærkes også i de omkring-liggende byer. Denne tragedie blev Osodis første store opgave, inden han senere kom til at dække billedsider i aviser verden over. “Da jeg hørte larmen, vidste jeg, at dette var dommedag. Jeg var umoden og uprøvet.”, siger han. “Men jeg havde følelsen af et formål. Jeg ville sørge for, at ingen nogen-sinde glemte.” Så, hvor alle andre flygtede fra ulykkesstedet greb Osodi sit kamera og løb ind mod det. I 14 dage fotograferede han den ødelagte midte. Hans stemme får en mørkere tone, når han siger “Og alt det andet.” Døden, når den viser sit mest brutale ansigt.

Manden der gemmer sig bag hjemløsebladet Hus Forbi er fotografen selv, George Osodi.

side fünfzehn

side 29

side 30

side fünfzehn

side 31

BlamegamesHvorfor løb Osodi mod kaos? En del af svaret ligger i hans respekt for de såkaldt almindelige mennesker i Afrika. “Jeg kommer fra Afrika, og der er en masse gode vibrationer, en masse energi, en kamp for håb. Jeg elsker Afrika. Alt er ikke som det skal være, men det kunne være det. Der er så meget, der mangler at blive gjort. I Europa ser alt ud til at fungere, i Afrika kunne det komme til at fungere, men det gør det ikke. Mit hjem er et sted, hvor der er lys for enden af tunnelen. Jeg ser mig selv som del af en bevægelse, der begynder at arbejde for at få tingene til at fungere.” Den bevægelse, som Osodi taler om, er ikke en centralt styret bevægelse med logo og navn og kontor-lokaler, men en decentral, navnløs, flydende folkelig bevægelse af individer, der tager ansvar ved at leve efter høje moralske standarder. En bevægelse der, ifølge Osodi, må se fremad for at overleve. “Jeg kommer fra en kultur, hvor vi spiller en masse blamegames; det er regeringens skyld, korruptionens, vores historie - slaveriets. Jeg ønsker at holde mig ude af disse blamegames og ganske enkelt bi-drage med det jeg kan i en bevægelse, der arbejder for forandring og ligeledes holder sig fri fra at spille blamegames. En bevægelse, hvor hver især giver fra sin egen kilde, bidrager med sin bestemte erfaring og viden. Så de, der kommer efter dig vil respektere dig, se op til dig som frontløber for en ny begyndelse. Vi er her nu, og hvis alle virkelig bidrager, så kunne tingene forandre sig. Uanset, hvad dit fag er, om du er mekaniker, lærer, ingeniør, så gør det du gør, så godt du kan. Sæt et aftryk du kan være stolt af, påvirk dine omgivelser, menne-skene omkring dig, gennem den måde du arbejder på. Hold op med at spille blamegames. Eller i bedste fald - spil mindre af det.” Det er ikke for at friholde politikere og regeringer fra deres ansvar, at Osodi sætter sin lid til det enkelte menneske, men han vil ikke spilde sit liv med at vente på, at forandringen kommer oppefra. “Jeg er bare et menneske, jeg kan ikke skabe Den Store Forandring. Men jeg kan forsøge at drage verdens opmærksomhed frem til steder, hvor for-andring er livsnødvendigt - i håb om at påvirke bare en eneste sjæl. Og hvis det lykkes, så betyder det noget, for med tiden vil det vokse.” Osodi lægger samtidigt ikke skjul på, at det er en udfordring at skulle acceptere Tiden som grundvilkåret for forandring. Tiden, for hvem hundrede år er at ligne med en tændstik, der stryges.

Alletroede,jegvargal“Jeg voksede op i en familie, hvor jeg følte mig alene - sådan er det måske i mange familier. Alt var så råt omkring mig. På overfladen fungerede tingene, men det gjorde de jo i virkeligheden ikke. Jeg ønskede at engagere mig. Jeg havde samtidigt et stort behov for at udtrykke mig kreativt. Jeg har altid haft behov for at udtrykke mig foran et publikum.” De to ting hænger uløseligt sammen for Osodi - behovet for forandring og behovet for at udtrykke sig kreativt. Det er koblingen af kunst og samfundsengagement, som fotografiet mulig-gør for ham. Men det tog sin tid at finde det rette medie. “Jeg var ikke god til at synge, og at male – jeg forsøgte at lede mit hjerte frem til maleriet, men det var ikke mig. Jeg blev voksen, imens jeg søgte efter det rette kreative medie. Det var svært. Jeg havde mange forskel-lige jobs. Til sidst endte jeg som bankmand. Men da jeg indså, at fotografiet var mit udtryk, tøvede jeg ikke med at droppe alt andet. Og

Jegkommerfraenkultur,hvorvispillerenmasseblamegames

side 32

så brød helvedet løs. Hvor jeg kommer fra er fotografi ikke et anset medie. Ingen tager dig seriøst, hvis du siger du vil være fotograf. Alle omkring mig troede, jeg var blevet gal. ’Hvordan kan du droppe et job som bankmand. Det er et godt job og for hvad? For ingenting?’ Jeg var sikret, vellønnet, havde en toværelses lejlighed - jeg havde endda to biler. Men bag det var jeg usikker, inden i var jeg ikke ’sikret.’ Den generelle opfattelse af tingene var ’Alt er ok!,’ men hvordan kan alt være ok, bare fordi jeg får to måltider om dagen, når andre knap kan skrabe rester sammen til et? Jeg sov elendigt som bankmand.” Det var et spørgsmål om sikkerhed, det var det alle var bange for, da Osodi tog beslutningen om at forlade en karriere som søvnløs bank-mand til fordel for en uvis skæbne som autodidakt fotograf.

“Min chef, der havde hjulpet mig meget, følte jeg svigtede hende. ’Min far… min far synes, jeg var vanvittig... han truede med at slå hånden af mig. Og min forlovede forlod mig.” Osodi griner, lidt sorg-munter; som man griner, når der ikke er andet at gøre. “Jeg siger det bare for, at du skal vide, hvor svært det var,” fortsætter han. “Men jeg gjorde det alligevel, for jeg havde fundet det medium, der skulle udtrykke min sjæl. Et instrument, der kunne fremvise alt det der ikke fungerer. Og glæden er nu, at det, som jeg ville gøre på min egen måde, er ved at lykkes. Jeg er på vej.” Osodi er vant til outsiderrol-len. Han siger, hvad han mener. Stille og vedholdende. Også, når alle andre mener noget andet. “Jeg elsker udfordringer!,” siger han og trækker på skuldrene, så jeg forstår, at han har valgt at leve højt på sin ensomhed, frem for at bære den som et åg.

ForandringkosterlivGeorge Osodis billeder af eksplosionen i Lagos blev i 2003 udstillet på et galleri under titlen Lagos Bomb Blast, og billederne fik, som ønsket, folk til at tale. De var i sidste ende medvirkende til, at man flyttede lageret ud af byen. “Det var en galleriudstilling, men blev hurtigt til et sted, hvor folk kunne komme og tale om det, der var sket - ’Hvordan fanden kunne vi leve i en by med et ammunitionslager i sin midte.’” Osodi var lykkelig. Folk kunne bruge det han lavede til at ita-lesætte et traume og som afsæt for en diskussion. Det gav ham blod på tanden og han kastede sig over et andet ’giftigt’ emne. Nigerias olieproduktion. Hvorfor ikke skildre den fejlagtige brug og udnyttelse

af landets naturressource i et fotoessay? Det verdens-omspændende oliefirma Shell har igennem de seneste 50 år været den største producent af olie i Niger Deltaet. Firmaet har tjent milliarder til sig selv og den nigerianske regering, imens det har forurenet økosy-stemerne og er fortsat med at afbrænde gas, selv om det har været ulovligt i Nigeria siden 1984. Gasafbræn-ding forurener luften, medfører syreregn og et mas-sivt olieudslip, som ødelægger vandveje og dræber mangroveskovene. Millioner af mennesker lider under at leve i skyggen af disse giftige flammer, hvoraf nogle har brændt i mere end 40 år. Forureningen dræber desuden fiskebestanden, som folk er afhængige af til føde og indkomst. Osodi dokumenterer kompleksite-ten i sin serie Oil Rich Niger Delta 2003-07. “Med mit Delta projekt løb jeg en risiko,” fortæller Osodi. “Alle ønsker at stoppe dig, regeringen, de lokale. Alle! - for sagen er, at alle har noget i klemme. Lad os få det frem i lyset! Og så tale om, hvordan vi kan få det til at fungere på en ordentlig måde.”

Da jeg spørger Osodi, om hans arbejdsmetode, nysgerrig som jeg er efter at få at vide, hvordan man helt konkret bærer sig ad med at fotografere en højpolitisk cocktail, er det korte svar “Jeg taler mig ind til accepten af mit kamera. Så jeg kan gøre, hvad jeg vil.” Men helt så enkelt er det nu alligevel ikke. Osodi skriver på sin hjemmeside, at han ikke ønsker at fornærme eller støde nogen med sine billeder. Hvordan hænger den reservation sam-men med, at han samtidigt vil have alt bragt ud i lyset? “Hvis noget er galt her i Europa kan I bare tale ud af posen og regeringen vil tage det I mener til indtægt. Jeg kommer fra en anden kultur. Jeg

bliver nødt til først at få folk til at forstå, at jeg ikke er kommet for at støde nogen, at jeg ikke er arrogant, at jeg bare ønsker at være mig selv og tale om tingene. Ord har en anden betydning i min kontekst. Alt i Niger Deltaet er forkert. Og alle prøver at overse det, fordi alle har del i stafetten. Jeg kan derfor let støde og ’angribe’ folk på hele deres identitet, og hvis jeg ikke passer på, miste livet. Forandring koster liv. Havde det her været for ti år siden, kunne jeg ikke gøre det, jeg gør.” Og når ord ikke rækker, når en bevæbnet vagt river kameraet ud af hænderne på fotografen, fordi han hverken kan eller vil forstå, bakker Osodi stille ud. Fordi han ved, at styrke til forandring ikke lig-ger i korporlig konfrontation, men i det lange stædige træk, hvorfor fotografen vender tilbage med et andet kamera og endnu et, indtil han har de billeder, han skal bruge for at fylde det blinde punkt med dets faktuelle historie. “Jeg mistede tre kameraer på Delta-projektet,” siger Osodi “til sikkerhedsvagter, kriminelle. Folk kan dø… folk er døde af at gøre det jeg gør. Jeg sætter folks liv på spil, når de arbejder med mig. Jeg føler mig derfor bedst tilpas alene. Når jeg er alene, ved jeg, at jeg kan tale mig ind til folks accept af mig og mit udstyr. Alene ved jeg, hvordan jeg skal manøvrere, men med et hold af assisten-ter… jeg kan ikke længere kontrollere det.” Osodis fotoessays er som sådan uafsluttede; de bliver løbende tilføjet flere billeder. “Jeg vender altid tilbage”, siger Osodi. “Jeg slipper ikke mine projekter. Der sker forfærdelige ting i Deltaet lige nu. Det er ikke sådan, at jeg bare sprin-ger ind, tager mine billeder, og så forsvinder ud af historien igen. Jeg tager til deltaet igen i næste måned. Jeg var der sidste år, men kunne ikke komme til at arbejde, fordi tingene var for anspændte, men så tager jeg tilbage nu.”

Jegsovermedbillederne“Det første år som fotograf gik jeg hver dag ud og tog en masse bille-der, lavede fejl, som jeg så bagefter kunne sidde og betragte. ’Det er forkert, og det er forkert. ’Og så pludselig inde imellem fejlskuddene, var der de her billeder, hvor alt faldt på plads. Hvor jeg kunne se, at her gjorde jeg det hele rigtigt. Dét gjorde mig så lykkelig.” Osodi smi-ler. “Jeg forlod alt, mit job, min lejlighed måtte jeg sælge, mine biler, så jeg kunne ’fodre’ kameraet. Jeg lejede et værelse, havde til sidst kun det tøj jeg stod og gik i, men jeg har aldrig i mit liv været så sikker indeni. Så overlykkelig. Jeg sov bedre end nogensinde - uden sovepil-ler. I Afrika er vi meget religiøse. Jeg er ikke selv religiøs som sådan, men jeg tror på troens kraft. Om det er Guds eller naturens, det ved jeg ikke. Jeg har ikke set Gud, men der er en stor kraft et sted, der kontrollerer universet og får ting til at ske.”, Osodi er en mand, der, siden han forlod sit bankjob, gør præcis, hvad han mener, han er skabt til at gøre. Han sover stadig uden sovepiller - dog aldrig en hel nat uden billeder på nethinden af de mennesker, som han har mødt og foreviget. “Jeg kan ikke skrabe billederne af mit sind. Jeg sover med billederne. Men det er jo det, jeg ønsker skal ske med besku-eren. Jeg vil klæbe billederne fast til så mange menneskers tankesæt som muligt. Især den unge generations. Så vi kan få den forandring, vi så inderligt behøver. Folk udtrykker sig på så mange måder nu. Vi plejede at være en kultur, hvor information var lig nul, men sådan er det ikke mere. Hvad ét menneske vil udtrykke kan fra det ene øjeblik til det næste deles af hundreder. Jeg er glad for at være her nu og være vidne til en informationsrevolution. Ting ændrer sig. Og kunst er også informationer.” Men fortæller Osodis billeder altid sandheden? Kommer æstetikken aldrig i vejen for de informationer han ønsker at videregive?

“Jeg elsker farver, men jeg holder det enkelt og lader ikke min kærlighed til farver overtage. Jeg går efter emnet som er formålet med mine billeder. Folk skal aldrig kunne sige, at mine billeder har fået make-up på. Jeg overdriver ikke. Manipulerer ikke. Mit kamera skal korrespondere med virkeligheden. Jeg fotograferer voldsomme ting og jeg bruger æstetikken til at få folk tættere på billedet; gru-somhederne er der, lige under overfladen. Men jeg kaster dem ikke i hovedet på folk, for så vender de sig bare bort. Det kan se meget smukt ud, men der foregår noget dybere under skønheden. Gruen.” Når nyhedsværten advarer om ’stærke’ billeder ser jeg bort eller går ud og sætter kaffe over. George Osodi ser ikke bort, men insisterer på at fastholde beskuerens blik ved selv at se mere end ’nyhedens interesse’ - sensationen, som ofte støder mig fra sig, fordi alle ulyk-

George Osodi deltog

i udstillingen Make

Yourself at Home på

Kunsthal Charlotten-

borg. Udstillingen var

kurateret af danske

Charlotte Bagger Brandt og camerounske

Koyo Kouoh som en del

af My World IMAGES.

George Osodi er født

1974 i Lagos, Nigeria

og arbejder ved siden

af sine kunstneriske

projekter som free-

lance fotograf med

base både i Lagos og

London. Han studerede

Business administra-

tion, før han begyndte

som fotograf. Fra 2002

-08 arbejde han for As-

sociated Press. Han har

ved siden af sine egne

fotoessays dækket op-

gaver for både lokale og

internationale medier

som f.eks. Der Spiegel,

New York Times, Time

og The Guardian.

side fünfzehn

side 33

ker presses ned i det samme resignerede billede på fjern elendighed. Osodi differentierer og fordyber sig, nuancerer situationer, så billedet samles op og skifter hænder. Manden over for mig har det her stille, alvorlige smil. Er det mon en af konsekvenserne ved altid at sove på en baggrund af billeder, der viser ’alt det, der mangler at blive korrigeret’? Og er han lykkelig, spørger jeg, som dengang han første gang valgte fotografiet? ”Mit hjem kan gøre mig lykkelig, svarer han. ’Afrika! Jeg er meget lidenskabelig omkring der, hvor jeg kommer fra. Afrika er sådan et vidunderligt kontinent, jeg elsker det! Det må vågne op til sine forpligtelser. Det er et hjem, vi må kunne få det til at fungere.”

EfterspilSiden jeg talte med Osodi, har hans projekt De Money 2009, det foto-dokument af en illegal guldmine i Ghana, som vi viser billeder fra her, fået international berømmelse. De Money bliv nomineret til den store foto pris Sony Award, Cannes 2010. Titlen er taget fra de lokales ord for minedrift - The Money. Flere af billederne bringer tankerne hen på illustrationer af Dantes Inferno, bortset fra, at der ikke er nogen børn i Dantes helvede. Men i de illegale guldminer i Ghana er børn en del af arbejdsstyrken og sammen med kvinder og mænd morgen og aften omgivet af risikoen for at blive ofre for en af de sammenstyrt-

ninger, som er resultatet af dårlige arbejdsforhold og usikret, ofte stjålet udstyr. Minedrift er uundværlig for den nationale økonomi og Ghana er, næstefter Sydafrika, den største producent af guld i Afrika, men der mangler organiseret styring og fordeling af ressourcerne, da størstedelen af Ghanas guld udvindes i illegale miner, der forurener jord og drikkevand og er skyld i erosion og skovrydning. De illegale miner ledes enten af mellemmænd, der smugler guldet ud af landet for at undgå skatter eller af mænd, der selv har mistet deres job til fordel for maskiner i de legale miner. De forvarer sig med, at de ikke har andre muligheder for at forsørge deres familier. Presset på guldudvindingen er intensiveret, da guldets værdi er gået op efter den finansielle nedsmeltning af dollaren.

“De Money” er de lokale ghaneseres ord for illegal minedrift. Foto fra George Osodis prisbebelønnede serie ”De Money“.

side 34

ByStineBorkKristensenPhotosbyGeorgeOsodi

“I like your boots,” says George Osodi. ”They are simple.” I have just sat down across from him with a cup of coffee, and it is the first thing he says to me after our obligatory hello. Simplicity, I understand through our conversation, means a lot to the photographer. He smiles at me as I turn on the recorder and he exudes openness. But also seriousness and an inner confidence that seems unshakable. Perhaps it is this aura that has given Osodi access to places in Africa where cameras are otherwise undesirable? George Osodi documents and interprets complex problems on the African continent, from superstition and car crashes to oil pollution and illegal mining, and there-fore the images have to be simple according to Osodi. ”I pass on a lot of information but within a very simple framework. The frame - the aesthetics has to make people so curious that they ’pick up the picture’, look at it and get the urge to talk to each other about what they see,” explains Osodi. ”My pictures are the starting point for a discussion, a way to address a problem. Everyone has to be able to understand what the image ’says’. I hate blind spots - that which we do not talk about.”

The munitions warehouse in George Osodi’s hometown of Lagos, Nigeria’s largest city was one of the things one did not talk about. You got used to this blind, mad point - that children were running and playing next to flammable munitions that men and women walked by all day long with goods in their arms and a cigarette in the mouth. ”We have a government and a military that places a munitions warehouse in the middle of a city in a tropical landscape, and no one says anything until you suddenly experience the consequence - an explosion that nobody can control.” Osodi is angry. It is many years ago now, but he will never forget the 27th of January, 2002. At 5 PM it began to rumble and crack above Lagos. People thought that a storm was coming, but it was the sound and light from the ammunition going off. The nightmare continued until the early morning. By then more than 1,100 people had died, many of them children, and thousands were injured and made homeless by an explosion that was seen, heard and felt in the surrounding cities as well. This tragedy was Osodi’s first

major assignment before his pictures later on would cover the pages of newspapers worldwide. ”When I heard the noise, I knew that it was Armageddon. I was immature and untested” he says. ”But I had a sense of purpose. I wanted to make sure that no one would ever forget.” So, while everyone else fled from the scene Osodi grabbed his camera and ran towards the destruction. For 14 days he photographed the ruined city center. His voice becomes dark when he says ”And everything else.” Death, when it shows its harshest face.

BlamegamesWhy did Osodi run toward the chaos? Part of the answer lies in his respect for the so-called ordinary people of Africa. ”I come from Africa, and there are a lot of good vibrations, a lot of energy, a fight for hope. I love Africa. Everything is not as it should be, but it could be. There is so much that still needs to be done. In Europe, everything seems to work, in Africa it could work, but it does not. My home is a place where there is light at the end of the tunnel. I see myself as part of a movement that is beginning to work towards a way for things to function.” The movement that Osodi is talking about is not a centralized and controlled movement with a logo and a name and office spaces, but a decentralized, nameless, free flowing popular movement of individuals who take responsibility by living according to high mo-

ral standards - a movement which according to Osodi must look ahead to survive. ”I come from a culture where we play a lot of blame games; it is the government’s fault, cor-ruption’s fault, our history – slavery’s fault. I want to keep

myself out of these blame games and simply contribute with what I can in a movement that works for change and also keeps itself free of playing the blame games. It is a movement in which each person gives from his or her own personal source, from which one contributes with one’s own specific experience and knowledge. So those who

come after you will respect you, look up to you as a frontrunner for a new beginning. We are here now, and if everyone really helped out, then things could change. Regardless of what your profession is, whether you are a mechanic, teacher, engineer, then do what you do as best you can. Make a lasting impression you can be proud of, influence your surroundings, the people around you, through the way you work. Stop playing blame games. Or at least - play it a little less.” It is not to set certain politicians and governments free from their responsibility that Osodi places his trust in the individual human being, but he does not want to waste his life waiting for the change to come from above. ”I am just a man. I cannot create The Great Change. But I can try to bring the world’s attention to the places where change is necessary for human existence – with the hope of influencing just one soul. And if that succeeds, it means something, because eventually it will grow.” At the same time Osodi does not hide the fact that it is a challenge for him to accept ‘Time’ as a basic requirement for change. ‘Time’ for who a hundred years is like a match struck quickly.

EveryonethoughtIwascrazy”I grew up in a family where I felt lonely - perhaps it is like that in many families. Eve-rything was so raw around me. On the sur-face, things worked, but in reality they didn’t. I wanted to commit myself to something. At the same time I had a great need to express myself creatively. I have always had the need to express myself in front of an audience.” The two things are inextricably linked for Osodi - the need for change and the need to express himself creatively. It is the con-nection between art and civic engagement, which the photograph creates for him. But it took a while to find the right medium. ”I was not good at singing or painting - I tried to steer my heart towards painting, but it was not for me. I became an adult, while I sear-ched for the right creative medium. It was hard. I had a lot of different jobs. Eventually I ended up as a banker. But when I realized that photography was my way of expression, I did not hesitate to drop everything else. And then all hell broke loose. Where I come from photography is not a prestigious media. Nobody takes you seriously if you say you want to be a photographer. Everyone around me thought I had gone mad. ’How can you quit a job as a banker? It is a good job and for what? For nothing?’ I was safe, well paid, had an apartment with two rooms - I even had

Osodimadethedecisiontoleaveacareerasasleeplessbankerinfavorofanuncertainfateasaself-taughtphotographer

blind spots – straight linEsArt is also information, says the Nigerian photographer and activist George Osodi, who particpated in the exhibition Make Yourself at Home at Kunsthal Charlot-tenborg during My World IMAGES. With his intense photo essays he fills the blind spots of Africa with factual stories. Once he was a banker.

side fünfzehn

side 35

two cars. But behind all that, I was insecure and inside I was not ’safe’. The general view of things was ’Everything is Okay!’ But how can everything be ok, just because I get two meals a day when others can barely scrape leftovers together for one meal? As a banker I slept badly.” It was a question of safety that worried everyone, when Osodi made the decision to abandon a career as a banker

Sleepless banker in favor of an uncertain fate as a self-taught photographer

“My boss, who had helped me a lot, felt like I betrayed her. My father ... my father thought I was crazy ... He threatened to turn his back on me. And my fiancé left me.” Osodi laughs, a little bittersweet, the way you laugh when there is nothing else to do. ”I am just saying this, so you know how hard it was”, he continues. ”But I did it anyway, because I had found the medium that would express my soul. An instru-ment that was able to portray everything that is not working. And the joy now is that what I wanted to do in my own way, is actually about to succeed. I am on my way.” Osodi is used to the role as outsider. He says what he means - quiet and persistently - even when everyone else thinks differently. ”I love challenges!,” He says and shrugs, so that I understand that he has cho-sen to live fully off of his loneliness, rather than wearing it as a yoke.

ChangecostslivesGeorge Osodi’s pictures of the explosion in Lagos in 2003 were exhibited in a gallery under the title “Lagos Bomb Blast”, and the pictures got, as desired, people talking. They were part of the reasons that contributed to the warehouse being moved out of town. ”It was a gallery exhibition, but quickly it became a place where people could come and talk about what had happened - ’How the hell could we live in a city with a muni-tions warehouse in the center.’ ” Osodi was overjoyed. People could use what he was doing, to articulate a trauma and as a start-ing point for a discussion. It gave him a taste for more and he threw himself over another ’toxic’ issue - Nigeria’s oil production. Why not portray the erroneous use and exploita-tion of the country’s natural resources in a photo essay? The global oil company Shell has through the past 50 years been the largest producer of oil in the Niger Delta. The company has earned billions for itself and the Nigerian government, while it has polluted ecosystems and has continued to burn gas, even though it has been illegal in Nigeria since 1984. Burning gas pollutes the air, causes acid rain and a massive oil spill that destroys waterways and kills mangrove forests. Millions of people suffer from living in the shadow of these toxic flames, some of which have burned for more than 40 years. The pollution also kills the local fish popula-tion, which people depend on for food and income. Osodi documents the complexity

of the subject in his series “Oil Rich Niger Delta 2003-07”. ”With my Delta project, I ran a risk,” says Osodi. ”Everyone wants to stop you, the government, the locals, everybody! - The reason for this is that everyone has something to lose. Let’s get it out into the light! And then talk about how we can make it work in the right way.” When I ask Osodi about his work method, curious as I am to learn how one goes about photographing a highly charged political subject, the short answer is ”I talk my way into the acceptance of my camera. So I can do whatever I want.” But it is not quite that simple. Osodi writes on his website that he does not want to insult or offend anyone with his pictures. How

does that intention fit with him simultaneously wanting everything brought into the light? “If something is wrong here in Europe you can just talk openly about the problem and the government will con-sider your opinion seriously. I come from a different culture. I first have to get people to understand that I have not come to offend anyone, that I

am not arrogant, that I just want to be myself and talk about things. Words have a different meaning in my context. Everything in the Niger Delta is wrong. And everyone is trying to ignore it because everyone is holding the baton. I can easily offend and ’attack’ people through their identity, and if I am not careful, lose my life. Change costs lives. Had this been ten years ago, I could not do what I do.” And when words are not enough when an armed guard rips the camera out of the hands of the photographer, because he neither can nor wants to understand, Osodi quietly backs out. Because he knows that the power of change lies not in physical confrontation, but in the long stubborn haul, which is why the photographer returns with another camera and yet another, until he has the pictures he needs to fill the blind spot with its factual history. ”I lost three cam-eras with the Delta project,” says Osodi ”to security guards, criminals. People can die ... people have died from doing what I do. I put people’s lives at risk when they work with me. I therefore feel most comfortable when I am alone. When I am alone, I know that I can convince people to accept me and my equipment. Alone, I know how to maneuver, but with a team of assistants ... I can no longer control it.” Osodi’s photo essays are as such unfinished, because more pictures are continually added. ”I always return,” says Osodi, ”I cannot let go of get my projects. There are terrible things happening in the Delta right now. It is not as if I just jump in, take my pictures, and then disappear from the story again. I am going to the Delta again next month. I was there last year but could not get to work, because things were too tense, but then I go back now.”

Isleepwiththepictures “The first year as a photographer, I went out

every day and took lots of pictures, made mistakes, which I afterward could sit and look at and say ’This is wrong and this is wrong.’ And then suddenly, amidst all the mistakes, there were these pictures, where everything fell into place. Where I could see that here, I was doing everything right. That made me so happy.” Osodi smiles. ”I left eve-rything, my job, my apartment which I had to sell, my cars, so I could ‘feed’ the camera. I rented a room, finally I only had the clothes I stood and walked in, but I have never in my life been so sure inside - so overjoyed. I slept better than ever - without sleeping pills. In Africa, we are very religious. I am not religious as such but I believe in the power of faith. Whether it is God or Nature, I do not know. I have not seen God, but there is a great force in a place that controls the universe and makes things happen.” Osodi is a man who, since he left his bank job, is doing exactly what he thinks he was created to do. He still sleeps without sleeping pills - but never a whole night without the images of the people he has met and immortalized with his pictures flashing by on his retina: ”I cannot pull the images away from my mind. I sleep with the images. But that is what I want to happen for the viewer. I want to stick the pictures onto as many people’s thoughts as possible - especially the younger generation. So we can get the change we so desperately need. People express them-selves in so many ways now. We used to be a culture where informa-tion was not avail-able, but this is not the case anymore. What one person wants to express can from one moment to the next be shared by hundreds. I am happy to be here now and be a witness to an information revolution. Things change. And art is also information. ”But do Osodi’s pictures always tell the truth? Does aesthet-ics never get in the way of the information he wants to pass on?

“I love colors, but I keep it simple and do not let my love for colors take over. I focus on the subject, which is the purpose of my pictures. People should never be able to say that my pictures look like they have had makeup put on them. I am not exag-gerating – not manipulating. My camera has to correspond with reality. I photograph extreme things and I use aesthetics to get people closer to the image; the atrocities are there, right below the surface, but I do not throw them in the faces of people, because then they will just turn away. It can look

Icomefromaculturewhereweplayalotofblamegames

George Osodi partici-pated in the exhibition Make Yourself at Home at Kunsthal Charlottenborg during My World IMA-GES curated by Danish Charlotte Bagger Brandt and Cameroonian Koyo Kouoh. George Osodi was born in 1974 in Lagos, Nigeria and besides his artistic projects he works as a freelance photogra-pher based in both Lagos and London. He studied Business Administration before he became a photo-grapher. From 2002 - 2008 he worked for Associated Press. He has besides his own photo essays done assignments for both local and international media such as Der Spiegel, New York Times, Time Maga-zine and The Guardian.

side 36

very beautiful, but there is something deeper going on beneath the beauty - the horror.”

When the anchor man on the news warns of ’strong’ images, I look away or go out and put some coffee on. George Osodi does not look away, but insists on keeping the viewer’s gaze by himself seeing more than the ’nov-elty of news’ – the sensa-tional aspect which often pushes me away, because all accidents are forced into the same resigned image of misery at a faraway distance. Osodi differentiates and

immerses himself; creates nuances of the situations, so the image is picked up and changes hands. The man across from me has this quiet, serious smile. Is it one of the consequences of always sleeping with the thought of images that show ’everything that needs to be corrected’? Is he happy, I ask him, the way he was when he first decided to be a photographer? “My home can make me happy”, he replies. “Africa! I am very passionate about where I come from. Africa is such a wonderful continent, I love it! It should wake up to its commitments. It is a home. We must be able to make it work.”

EpilogueSince I spoke with Osodi, his project De Mon-ey 2009, the photographic document of an illegal gold mine in Ghana, which we show images from here, has gained international fame. De Money was nominated for the big photography prize Sony Award, Cannes 2010. The title is taken from the locals’ word for mining - The Money. Several of the im-ages bring to mind illustrations of Dante’s Inferno, except that there are no children in Dante’s hell. But in the illegal gold mines in Ghana, children are part of the workforce and together with women and men they are cpotential victims of collapses, which is the result of poor working conditions and unsafe, often stolen equipment. Mining is an essential part of the national economy and Ghana is second only to South Africa, the largest producer of gold in Africa, but there is no organized management and distribu-tion of the resources, as most of Ghana’s gold is mined in illegal mines that contami-nate the soil and drinking water and is the cause of erosion and deforestation. The ille-gal mining is managed either by middlemen who smuggle the gold out of the country to avoid taxes or by men who themselves have lost their jobs in favor of the machinery in the legal mines. They defend themselves by saying that they have no other way to provide for their families. The pressure on gold mining has intensified since gold’s value has gone up after the financial meltdown of the dollar.

IgrewupinafamilywhereIfeltlonely-perhapsitislikethatinmanyfamilies

side fünfzehn

side 37

The pressure on gold mining in Ghana is intensified since the value of gold has gone up after the financial meltdown of the dollar.

side 38

Musikken på My World IMAGES 2010 var ind-delt i fire programmer, hvis genrer, Urban, Ny Lyd, Morgendagens Stjerner og Punkrock vidner om at samtidighed var i højsædet. ”Den pole-rede udgave af udviklingslandenes musik solgt til vesterlændinge som billeder på autenticitet, den rager mig en høstblomst”, siger festivalens musikansvarlige Thomas Burø i dette interview, hvor vi også taler om, hvordan en festival som IMAGES kan gøres mere bæredygtig både i en social og i en kulturel kontekst.

AfStineBorkKristensen

”Jeg kom først og fremmest ind som artistic lead, hvor opgaven var at udvælge de perso-ner, der skulle løfte den kunstneriske ska-belse på festivalen.”, svarer Thomas Burø, da jeg spørger til hans rolle under festivalen: ”Det er vigtigt for mig at understrege, at jeg ikke vil have æren for noget af det der skete på festivalen rent kunstnerisk set, det skal de fire programmers projektledere, Maiken Vibe Bauer på Ny Lyd, Andreas Lykke Jensen på Punk/Rock, Global på Morgendagens Stjerner og Rasmus Schack på Urban,. Jeg skulle have tingene på plads for de fire programmer logistisk og kunstnerisk over-ordnet set. Fire programmer, der var meget forskellige og havde meget forskellige behov. Der var masser af kommunikation og af-stemning undervejs, min rolle var understøt-tende, rammestyrende og feedbackagtig.”

Hvadvardinevisionerformusikprogram-met,indendupåtogdigopgavenogvalgtedinefolk?Det var vigtigt for mig at forsøge at fremhæ-ve kunstnere eller kunstneriske bevægelser i landene under CKUs paraply, som stod i en tættere dialog med kunstneriske processer i det vi typisk vil kalde for vesten. Hip hop er et fremragende eksempel på noget vi umiddelbart har en tendens til at fremhæve som en genre fra USA, men som i virkelig-heden er en global bevægelse, der mange andre steder kan spore sin start tilbage til 90erne. Jeg var interesseret i at præsentere kunstneriske bevægelser som er up to date

KonoKone åbnede den københavnske del af My World IMAGES med et brag af en koncert i Kunsthal Charlotten-borgs gård.

side fünfzehn

side 39

Jegvarinteresseretiatpræsenterekunstneriskebevægelsersomeruptodatekunstneriskset

kunstnerisk set. Ikke på bekostning af, hvad vi typisk og nok også lidt nedladende, ville kalde traditionelle musiske udtryk, disse udtryk synes jeg også har gyldighed; jeg var bare ikke specielt interesseret i at få den po-lerede udgave af tredjeverdens musik, som bliver solgt til vesterlændinge som billeder af autenticitet, for den udgave rager mig en høstblomst.

Risikerededusåikkeat’vestliggøre’festivalen?Jeg synes ikke, at det handler om at vestlig-gøre eller ikke at vestliggøre. Det handler om, at man i stedet for at se dem, de andre,

som efterlignere af vestlige musikalske ud-tryk, ser vesten tabe autoritet over retten til at bestemme over, hvad de her udtryk er for nogen. For det er bare musikalske udtryk og musikalske udtryk kender ikke nogen græn-ser. Men fastholder vi historien om, at det er vesten, der har opfundet disse udtryk, at det er vesten, der kender deres sandhed, så har vi i samme ombæring italesat de som laver eksempelvis traditionel arabisk musik, som værende de eneste, der kender den musiks sandhed. Det billede er jeg bare ikke enig i. Tingene bevæger sig på kryds og tværs, der findes sgu ikke nogen rene musikstile, der findes ikke nogen rene musikalske udtryk.

Musikalske udtryk låner på kryds og tværs - stjæler med arme og ben. Rigtigt mange musikstile kommer i sidste ende fra Afrika. Rythm and Blues er et fremragende eksem-pel på en musikstil, der, via slavehandelen, kan trækkes hele vejen tilbage til Afrika. De såkaldt vestlige musikstile har allerede stjålet med arme og ben fra andre verdens-deles musikstile, så fortællingen om vesten som udspring for såkaldt ’vestlige’ mu-sikstile, som alle andre går og efterligner, holder ikke. Vores grundtanke var at forsøge at præsentere noget nutidigt i stedet for at holde fast ved ideen om en evig uforander-lig musikstil, hvor vi møder giraffen fra de varme lande.

Såvestenskulturellerepræsentationerfastholderofteudviklingslandeneiforti-den?Ja. Jeg ville ikke tage en vestlig/dansk forestilling om, hvad folk foretager sig ude i verden og så præsentere den forestilling for mig selv. Det kan godt blive interessant, hvis man indrammer sine forestillinger, og det er jo også det, man på en måde gør indenfor den ramme, der hedder IMAGES, hvor vi beskæftiger os med billeder og repræsenta-tioner. Man er interesseret i at se sine egne forestillinger om verden præsenteret for en selv. Det var så bare alligevel ikke det, vi gjorde, og der syntes jeg vi var enige om en fælles ånd alle sammen på festivalen. Vi var meget interesseret i at se og tale om - og med - de virkeligheder, der foregår derude; hvad er det folk laver, og hvad sker der, når man hiver dem til Danmark.

Oghvaderdetsåforvirkeligheder?De processer, der er i gang nu og som har været i gang de sidste 15- 20 år, er meget klart fænomener bundet op på ungdom. De udtryk der lånes fra eller de bevægelser, der overordnet set er i spil, er hip hop, rock, punk, rock og metal og elektronisk musik. Og så er der alt det ind imellem, hvor musikerne tager en lokalgenre og spicer den op med træk fra andre stilarter, nogle af de columbianske bands er et godt eksempel. Man blander det hele sammen, nogle er lidt mere subtile og nogle er så igen meget tydeligt traditionelle med en fin balance i forhold til, hvor tingene befinder sig. Vi ville ikke producere turistbro-

Scenen på Blågaards Plads dannede rammen om de københavnske udendørskoncerter.

side 40

churer, vi ville fokusere på, hvad folk foretager sig lige nu og her i kunstneriske processer som så uværgeligt hænger sammen med lo-kalkultur og refleksioner over, hvad det er for en kultur, man lever i, en kultur som også hele tiden forandrer sig, sådan som alle kulturer gør. Som jeg fortolker processen, så var det vi gjorde, og der mener jeg indenfor alle kunst-arterne, at præsentere og ikke repræsentere den samtidskunst, der foregår lige nu og her. Og helst ud fra en vision om også at skabe nye ting til festivalen.

Tænkerdupåsamarbejdsprojekterne?Netop. Mahmoud Refat, der skabte lydværker til Blågårdsplads og spillede en koncert med danske musikere på Mayhem som et eksem-

pel på de her kunstneriske møder, der blev til inden for festivalens rammer. Det skaber netværk, der går begge veje, pludselig er der nogle danske kunstnere der orienterer sig mod Palæstina, Sydafrika. Det er en kæmpegevinst for kunstneriske netværk og i sidste ende for hele festivalen at insistere på, at festivalen skal være samarbejdsbåret. Samarbejdspro-jekterne er en stor gave til alle. Ikke ud fra ideen om, at vi kommer hinanden nærmere mht. forståelse og tolerance osv. osv., det er fint nok, men her er det ud fra kunstneriske bevægelser: Hvad sker der, når kunstnere mødes og arbejder sammen, hvordan krydsbe-støver kunstnerne hinanden? Det var enormt spændende og lå som en fortsættelse af vores fælles grundtanke om, at kunstneriske udtryk

er i evig forandring. I en samarbejdsbåret festival, i netværkene, lavede vi selv en ny platform, hvor vi var med til at få en forandring til at ske. Nina Larissa Bassett ( Nina L. B.var ansvarlig for scenekunstprogrammet. Red.) havde en rigtig god måde at udtrykke det på: ’Man kan opfatte en festival som en showcase eller som en begivenhed der faciliterer møder mellem kunstnerne og mellem kunstnerne og publikum.’ Jeg synes klart, at festivaler er mest interessante, når de gør sidstnævnte, og det var det, jeg synes jeg var vidne til og selv oplevede.

Varderting,dusynesvarproblematiske?Det store problem for en festival som denne er, som i mange andre kreative økonomier,

side fünfzehn

Musikalskeudtryklånerpåkrydsogtværs-stjælermedarmeogben.RigtigtmangemusikstilekommerisidsteendefraAfrika

Maroccan Funky Noise på Blågårdsplads.

Afterparty på Jolenes i Kødbyen.

Mahmoud Refat er et godt eksempel på de musikalske møder, der udsprang af My World IMAGES. Refat skabte lydværker til Blågaards Plads og spillede sammen med danske muskere på Mayhem.

side 42side 42

at der er et stort bæredygtighedsproblem. Man tænker kortsigtet, man projektansætter folk, man sørger ikke for at der er kontinuitet i arbejdsforløb eller i den måde, man udvik-ler eller udformer på. Når der så lukkes ned spredes al erfaring og viden dør, erfaringer dør, netværk dør; man kan ikke lære af sine fejl, man kan ikke gøre tingene bedre, man kan ikke investere i ting som fungerer lang-sigtet, man vælger dyre løsninger, der miljø-mæssigt, socialt, økonomisk, netværksagtigt ikke er særligt gode. Man overvejer heller ikke, hvordan en given begivenhed påvirker fremtiden eller kigger på dens eventuelle informationer om fremtiden.

Kandugiveeteksempelpåbæredygtigkulturproduktion?Et eksempel på bæredygtighed var ek-sempelvis Rai Ko Ris, der kom her op, men derudover også kom på en europæisk turne. Men det handler jo ikke kun om fly eller kon-certbookninger, men også om kunne følge op på de sociale processer som skabelsen af kunst sætter i gang: Hvem går i biografen og ser film? Hvem går ikke i biografen? Hem bliver udelukket fra at se film? Hvem invite-rer vi ind? Hvem har ret til at kulturforbru-ge? Hvem har ikke ret? Hvilke usynlige bar-rierer opererer vi med? Disse spørgsmål og svarene på dem, er også en bæredygtigheds-problematik, man må arbejde med. I alle forhold handler det om, at man reflekterer bæredygtigheden ind i sit projekt fra starten af. Vi organiserer os voldsomt ubæredygtigt, socialt, økonomisk, kulturelt, miljømæssigt Alt hvad der har karakter af hovsa løsninger er bare ikke bæredygtigt. Og jeg er ikke ude

på at baske alle andre i hovedet, jeg er selv en del af problemet, det eneste jeg fik gjort var at identificere problemet og derfor er der også en lektie for mig her: Hvordan knækker man den nød.

Ja,hvordan?Jeg tror, det handler om organisationsstruk-turer og vaner for, hvordan man organiserer sig i kulturproduktioner. Det er interessant at tegne nye linjer med nye folk, det er ikke det, det er fedt med kunstnerisk, friske øjne, men der er al den her viden, der går tabt, hvis man ikke også arbejder langsigtet. En ting vi kunne have gjort, var at insistere på en grundig evaluering på alle planer - øko-nomisk, kunstnerisk, logistisk - lige efter fe-stivalen. Som medarbejder og som kunstner savner jeg, at vi dykkede ned i begivenheden, spurgte til dens identitet. Vi, og jeg mener i høj grad også mig selv, skulle have været bedre til at skrive slutningen på historien, runde af og lukke ned på en god måde. Iensamarbejdsbåret

festival,inetværkene,lavedeviselvennyplatform,hvorvivarmedtilatfåenforandringtilatske

Konokone - dansk/malisisk samar-bejde mellem kvindelige musikere, Bandnavnet er sammensat af Kono, der betyder sangfugl på malisk og det danske ord Kone.

side fünfzehn

side 43

terms mean. Because it is basically musical expressions and musical expressions know no boundaries. But if we maintain the story that it is the West that has invented these terms, that it is the West who knows their truth. Then we also say that the people, who for instance create traditional Arabic music, are the only ones who know the truth of that particular music. That is a picture I simply do not agree with. Things are moving in all directions, there are no pure music styles. Musical expressions borrow from many sources, and steal with arms and legs. A lot of musical styles in the end come from Africa. Rhythm and Blues is an excellent example of a music style which, via the slave trade can be traced all the way back to Africa. The so-called western music styles have already stolen with arms and legs from the other parts of the world’s music styles. So the story about the West as a source for so-called ‘western’ music styles, which everyone else imitate is simply not true. Our main idea was to try to present something contemporary rather than holding on to the idea of an eternal and unchanging style of music, where we meet the exotic acts from the foreign countries.

SoWesternculturalrepresentationsoftensuspenddevelopingcountriesinthepast?Yes. I did not want to take a Western/Danish idea of what people are doing around the world and then present that idea to myself. It could become interesting if you framed your ideas, and in some ways this is also what we do within the frame called IMAGES, where we work with images and representa-tions. People are interested in seeing your own ideas of the world presented to oneself. It was just not really what we did, and this is where I felt that everyone agreed on a common spirit at the festival. We were very interested in seeing and talking about – and with – the realities that are out there, what is it that people are doing and what happens when you bring them to Denmark.

Andwhataretheserealities?The processes that are currently going on and have been going on for the past 15 to 20 years, are very clearly tied to youth. The expressions that are borrowed from or the movements that are used are hip hop, rock, punk, rock and metal, and electronic music.

And then there are all the things in between, where the musicians take a local genre and spice it up with elements from other styles. Some of the Columbian bands are good examples of this, you mix it all together. Some are a little more subtle and then again some are clearly very traditional with a nice balance in terms of where things are. We did not want to produce tourist bro-chures, we wanted to focus on what people are doing right now in terms of artistic pro-cesses, which then invariably are tied to local culture and reflections on what kind of culture one lives in, a culture which constantly changes, as all cultures do. As I understood the process, this was what we did, and here I mean within all the art forms, to present and not represent contemporary art as it is happening here and now, and preferably with a vision of also creating new things for the festival.

Doyoumeanthecollaborativeprojects?Exactly. Mahmoud Refat, who created works of sound to Blågårdsplads and played a concert with Danish musicians at Mayhem is an example of the artistic meetings that came about within the frame of the festival. This creates a network that extends both ways. Suddenly some Danish artists orien-tate themselves towards Palestine or South Africa. It is a huge benefit for artistic net-works and ultimately for the entire festival to insist on that the festival should be based on collaborative efforts. The collaborative projects are a great gift to everyone. They are not based on the idea that we get closer to each other in terms of understanding and tolerance etc. That is fine but here it is based on artistic movements: What happens when artists get together and work together, how do artists cross-pollinate each other? It was very exciting and was a continuation of our main idea that artistic expression is perpetu-ally changing. In a festival based on col-laborative efforts, we ourselves made a new platform in the networks where we helped facilitate a change. Nina Larissa Bassett (Nina L.B. was responsible for the perform-ing arts program. Ed.) had a really good way

Iwasinterestedinhavingartisticmovementsthatwereuptodate

ByStineBorkKristensen

“My main job was as artistic lead, where the

task was to select the people who were going

to lift the artistic processes at the festival”,

Thomas Burø tells me when I ask him about

his role during the festival: “It is important

for me to emphasize that I do not want credit

for any of the things that happened at the

festival artistically. That credit belongs to the

four programs’ project managers, Maiken

Vibe Bauer on New Sounds, Andreas Lykke

Jensen on Punk / Rock, Global on Stars of

Tomorrow and Rasmus Schack on Urban.

It was my job to make sure things were in

place for the four programs, logistically and

artistically, four programs that were very

different and had very different needs. There

was a lot of communication and voting along

the way, my role was supportive, framing and

giving feedback.”

Whatwereyourvisionsforthemusicpro-

grambeforeyouacceptedthejobandchose

yourpeople?It was important for me to try to highlight

artists or artistic movements in countries

that are under the DCCD umbrella. Another

criterion was that the artists were in a close

dialogue with the artistic processes of what

we typically call the West. Hip hop is an

excellent example of something we tend to

emphasize as a genre from the USA, when

in reality it is a global movement that many

other places can trace its beginning back

to the 90s. I was interested in presenting

artistic movements that were up to date,

but not at the expense of what we typically,

as well as a bit condescendingly, would call

traditional musical expressions. I also think

that these expressions are valid. I was just

not particularly interested in the polished

version of the third world music which is

sold to Westerners as images of authenticity.

I could not care less for that version.

Areyounotriskinga‘westernization’

ofthefestival?I do not think it is about westernization or

non-westernization. Instead of regarding

them, the others, as imitators of Western

musical expressions, it is about seeing the

West lose the authority to decide what these

WE cross-pollinatE Each othErThe music at My World IMAGES 2010 was divided into four genres named Urban, New Sound, Stars of Tomorrow, and Punk/Rock, making it quite clear that the emphasis was on contemporary music. “I could not care less about the polished version of music from developing countries sold to Westerners as images of au-thenticity,” says the festival’s music coordinator Thomas Burø in this interview, where we also discuss how a festival like IMAGES could be made more socially and culturally sustainable.

side 44

of putting it: ‘One can perceive a festival as a showcase or an event that facilitates meet-ings between artists and between artists and the audience.’ I clearly feel that festivals are most interesting when they do the latter, and that is what I think I witnessed and even experienced.

Weretherethingsyouthoughtwereprob-lematic?The big problem for a festival like this, as in many other creative economies, is that there

is a major sustain-ability issue. The focus is often on the short term, you hire people for projects, not taking care of the continuity of the work flow or in the way you develop or design. When the project is shut down, all the ex-perience is spread to the winds and knowledge dies, experiences die, networks die. You cannot learn from your mistakes, you cannot do things better, you cannot invest in things that work long term. You

choose expensive solutions that are not very good environmentally, socially, economically, and network-wise. You do not consider how a particular event affects the future or look at its possible information about the future.

Canyougiveanexampleofsustainableculturalproduction?An example of sustainability was for instance Rai Ko Ris, who came up here to Denmark, but in addition also went on a European tour. But it is not just about flights or concert bookings. It is also about the ability to fol-low up on the social processes which the creation of art sets in motion: Who goes to the movies and watch movies? Who does not go to the movies? Who are banned from watching movies? Who do we invite in? Who has the right to consume culture? Who does not have right? What are the invisible barriers we operate with? These questions and the answers to them are also an issue of sustainability one has to work with. In all relationships it is about reflecting sustain-ability in one’s project from the beginning. We organize ourselves in a tremendously unsustainable way, socially, economically, culturally, and environmentally. Anything in the nature of quick-fix solutions are just not sustainable. And I am not trying to bash everyone else over the head. I am part of the problem myself. The only thing I did was to identify the problem and therefore there is also a lesson for me here: How do you solve that problem.

Yes,how?I think it is about organizational structures and habits for how one organizes one-self in cultural productions. It is interesting to create new ideas with new people. That is not the problem. It is great with artistic and fresh eyes, but there is all this knowledge that is lost if one does not work with a long term perspective as well. One thing we could have done was to insist on a thorough evaluation at all levels just after the festival – economically, artistically, and logistically. As an employee and as an artist, I feel that we did not dive into the event, and asked ourselves about its identity. We – and I am very much including myself here – should have been better at writing the end of the story, tie up the loose ends and shut it down in a good way.

Musicalexpressionsborrowfrommanysources,andstealwitharmsandlegs.AlotofmusicalstylesintheendcomefromAfrica

Inafestivalbasedoncollaborations,weourselvesmadeanewplatforminthenetworkswherewehelpedfacilitateachange

Formighandlerkreativitetomatløseproblemer,ogalproblemløsningbegyndermanpåvedatskaberelationer

side fünfzehn

side 45

My World IMAGES 2010 fik besøg af den sydafrikanske lydkunstner James Webb, der har lavet internationalt anerkendte værker af lyde fra så forskellige universer som offentlige toiletter, togstationer og rumforsk-ningcentre. Specielt til My World IMAGES skabte han lydinstallationen Prayer, som blev optaget og pro-duceret i København. Fra 12 højttalere strømmede bønner fra hele verdens trosretninger ud over Kø-benhavn, der blev scene for et på én gang fremmed og dog umærkeligt familiært omkvæd fra civilisationer-nes begyndelse. Hvad hu-sker han My World IMAGES for?

EmailinterviewafStineBorkKristensen

Hvorforharvibrugforenfestival,derviserdanskernekunstfralandeudenforEuropa?For at åbne Danmark op og ud mod resten af verden. Og vice versa. Alle lande burde i virkeligheden gøre dette.

HvadsynesduomditsamarbejdemeddedanskekunstnereunderMyWorldIMAGES?Da rigtigt meget af mit arbejde er relationelt, det involverer samarbejde med andre, var det virkeligt vigtigt for mig at blive i stand til at samarbejde med lokale kunstnere i København for hurtigt at få en dybere forstå-else af dynamikken i byen og en forståelse for regionens kulturelle kontekst. For mig

handler kreativitet om at løse problemer, og al problemløsning begynder man på ved at skabe relationer.

VarMyWorldIMAGESengodellerendårligoplevelse?En vidunderlig oplevelse, men, hvis disse al-liancer virkeligt skal opdyrkes, bør det være en oplevelse, der gentages. Næste trin skal bygge på det vi skabte i 2010, for hvis ikke vi får fulgt op på det, bliver vores arbejde et stykke glemt underholdning i stedet for en fortløbende kulturel diskurs.

Hardufåetnogetmeddighjem:enerfa-ring,somharændretellerpåvirketdinmådeatlavekunstpå?Jeg beundrede den praktiske tilgang til kunsten hos de mennesker, jeg mødte i Kø-benhavn. Thomas Büro, Maiken Vibe Bauer

og Tobias Kirstein var fantastiske at arbejde sammen med. Danmark er nu blevet en del af mit kulturelle landkort, og dette er vigtigt for mig: jeg relaterer til Danmark og lader det informere mig nu. Der er flere samtaler her, som venter på en fortsættelse.

Hvadarbejderdupåligenu?Jeg er blevet tilbudt en retrospektiv udstil-ling på Johannesburg Art Gallery, en af de største offentlige museer i Sydafrika, hvor mine projekter skal udstilles i samspil med museets øvrige samling. Jeg arbejder også på helt nye værker med temaerne antropo-morfisme og tro sat i forhold til det moderne samfund. Oven i dette er alle mine tidligere projekter jo hele tiden i vigør - mit arbejde er et arbejde, der altid sker.

James Webb og projektleder på Ny Lyd Maiken Vibe Bauer under uropførslen af Beautiful Burning World og Webbs fæl-lesværk Concert for Tape Recorders and City, Nørrebro.side 46

side fünfzehn

side 47

EmailinterviewbyStineBorkKristensen

WhydoweneedafestivalshowingtheDanesartsfromoutsideofEurope?To open Denmark to the rest of the world. And vice versa. All countries should do this.

WhatdoyouthinkaboutyourcooperationwiththeDanishartiststhatyouwerework-ingwith?As so much of my work is relational and involves collaborating with others, it was really important to be able to co-operate with local artists in order to get a quicker and deeper understanding of the dynamics of the city and the broader cultural context of the region. I believe that creativity is about sol-ving problems, and that begins with creating relationships. Wasitagoodorabadexperience?A really wonderful experience, but it should be repeated to properly grow these alli-ances. The next step needs to be building on what we did in 2010. Otherwise, our work becomes forgotten entertainment and not an on-going cultural discourse.

Didyoutakesomethingwithyoubackhome:agreat/bad/experiencethatchangedorinfluencedyourwayofmakingartnow?I admired the practical attitude of the people I met in København. Thomas Burø, Maiken Vibe Bauer and Tobias Kirstein were amazing to work with. Denmark is now part of my cultural map and this is important for me. I relate to it now, and it informs me. There is still more conversation to be had though.

Whatareyouworkingonrightnow?I have been offered a survey show (kind of like a retrospective) at the Johannesburg Art Gallery, one of the largest public museums in South Africa. I will be presenting many of my projects there displayed in relation to the museum collection. I am also working on an entire new body of work relating to themes of anthropomorphism and belief in relation to our contemporary society. Plus all my previous projects are on going so work is always happening.

Ibelievethatcreativityisaboutsolvingproblems,andthatbeginswithcreatingrelationships

dEnMark is noW part oF My cultural landscapEDuring My World IMAGES 2010 soundartist James Webb visited Denmark from South Africa. James Webb has made works of sounds from such different univers-es as public toilets, train stations and space research centers. Especially for My World IMAGES he made the work Prayer, recorded and produced in Copenhagen. From 12 loudspeakers different prayers from religions all over the world was flow-ing into each other becoming a strange yet familiar refrain from the beginning of civilization. For what does he remember My World IMAGES?

side 48

lydEn og VErdEnMy World IMAGES’ musikprogram var meget ambitiøst og fyldigt og således opdelt i ikke mindre end fire genrer, Urban, Morgendagens Stjerner, Punk/Rock og Ny Lyd. Maiken Vibe Bauer, der selv er lydkunstner, bl.a sammen med Thomas Burø i duoen Beautiful Burning World, var projektleder for Ny Lyd, der favnede kompositionsmusik, noise, mashup, samt lyd- og videokunst stilarter fra musikkens store, og globale, undergrund. Maiken Vibe Bauer formulerede genrens profil, satte rammen for projektet og etablerede de mange samarbe-jder som programmet bestod af; både dem kunstnere og kunstnere imellem, kunstnere og kuratorer imellem, og dem mellem lokale samarbejdspartnere og aktører. Hvilke visioner havde hun for Ny Lyd? Og hvordan forløb det kunstneriske samarbejde som hun selv tog del i med den sydafrikanske lydkunstner og medkurator, James Webb?

Publikum vendt mod himlen under uropførslen af Beautiful Burning World/Thomas Burø & Maiken Vibe Bauer og James Webbs fællesværk Concert for Tape Recorders and City, tagterasse på Nørrebro.

side fünfzehn

side 49side 49

AfStineBorkKristensen

”My World IMAGES 2010s fokus var den en-kelte kunstner som repræsentant for sig selv og sin kunst. Kunstnerne skulle præsenteres på deres egne præmisser, og derigennem fremme en bevidstgørelse om bestemte kulturelle problematikker, stereotyper og fordomme, som kan være styrende for et traditionelt “vestligt blik” på udviklingslan-dene. For at problematisere og udfordre den traditionelle udstillings- og oplevelsesøko-nomiske kontekst, ville de præsenterede kunstnere indgå i samarbejder med herbo-ende kunstnere, organisationer og institu-tioner, for således at fusionere den enkelte kunstners unikke udtryk med en matchende

lokal forankring.” , siger Maiken Vibe Bauer om sit udgangspunkt som projektleder for Ny Lyd: ”Ny lyd ville altså ikke forsøge at præsentere et vue ind i en eksotisk og frem-med verden, men derimod udfordre og over-raske publikum igennem en præsentation af selvstændige og bevidste kunstnere fra udviklingslandene. Vi arbejdede ud fra ideen om, at der i dag er en masse kunstnere som arbejder med lyd på nye, anderledes måder, der hverken lader sig klassificere eller hører til i et bestemt defineret rum, som eksempelvis en koncertsal. Vores ambition var at arbejde med nye måder at bringe lyd ud i offentlige rum og skabe situationer, som tillod publikum at tænke og opleve lyd udenfor dens normale klassificering som underholdning. James (James Webb red.) og jeg diskuterede en del, hvordan vi egentligt bruger lyd - Vi bruger jo alle lyde, ikke kun til underholdning, men også til kommunika-tion, til opretholdelse af vores identiteter og territorier. Mange af kunsterne på program-met arbejder med disse emner og tanker. Vi forsøgte at inkorporere det i festivalen, hvorfor vi efterstræbte at værkerne på Ny Lyd ikke skulle begrænses til kunstgallerier eller etablerede koncertrum, hvor folk på forhånd forventer at mærkværdige ting vil finde sted.”

HvordankomJamesWebbindibilledet?Thomas Burø, den kunstneriske leder på musikprogrammet, introducerede mig i 2009 til James Webbs kunst. Efter en hurtig research, blev jeg meget begejstret for hans måde at arbejde med lyd på og hele hans virke som konceptuel kunstner. Derfor inviterede jeg ham oprindeligt til festivalen som kunstner, hvor vi planlagde, at han bl.a. skulle præsentere sit værk Prayer og lave interventioner i det københavnske byrum. Allerede i de tidlige mailkorrespondancer og skypemøder havde vi en god kommunikation. Vi diskuterede meget IMAGES - festivalens profil, der jo skifter lidt med årene, og de tanker jeg som udgangspunkt havde gjort mig omkring Ny Lyd programmets profil. James var meget interesseret i det fokus Ny Lyd programmet havde og vi sparede godt omkring det, så jeg endte med også at invi-tere ham som med-kurator på Ny Lyd.

HvaderdetJamesWebbkan,derersåsærligt?James Webb er en pioner inden for lydkunst i Sydafrika og har en meget alsidig karriere som bl.a. lyddesigner, kurator, museums-inspektør og lærer. James har en meget kunstfærdig forståelse af, hvordan lyd gen-nemsyrer vores mentale og fysiske verden. Hans måde at tænke lyd på er meget inspire-rende. Hans arbejde drejer sig aldrig kun om afspilning af lyd, der er altid en omhyggelig integration af kropslighed, kontekst og me-dier at finde i hans værker. Nogle gange er

det med direkte indgreb, som at bruge store højttalere i det offentlige rum, som tilfældet er med eksempelvis Prayer, andre gange er det næsten usynligt. Et gennemgående træk ved James arbejder er hans fokus på proces-sen, hvilket blev helt tydeligt for mig, da jeg fik mulighed for at komme i ’felten’ med ham som hans assistent under tilblivelsen af Prayer.

FortællidtmereomPrayer?Prayer er en lydinstallation som James tidli-gere har præsenteret i Cape Town, Sydafrika og Huddersfield, England. Installationen består af optagelser af bønnesang fra alle de religioner, der er repræsenteret i den pågældende by. Resultatet er et slags sonisk portræt af byen. Jeg fik mulighed for at møde en masse af de forskellige religioner, der er repræsenteret i København sammen med James - jeg fik adgang til mennesker og rum jeg nok ellers aldrig ville være stødt på. Det blev til en masse spændende snakke og tanker omkring religion og eksistens ude i byen.

Hvordanforløbjeressamarbejdeellers?James Webb er en af de mest velstruktu-rerede, professionelle kunstnere jeg har haft fornøjelsen af at arbejde sammen med. Det var en stor glæde at have James på programmet både som sparringspartner og som kunstner. Og det at få mulighed for også at arbejde sammen med ham var absolut en ekstra appelsin i min turban. Det var inspirerende at arbejde sammen med en person, der kender sit materiale og sin ar-bejdsgang så godt og som i meget pressede situationer stadig bevarer fokus og roen. Det er kvaliteter man sætter meget stor pris på hos kunstnere, når man står som af afvikler og ansvarlig for et meget stort program i en presset situation.

Hvadlykkedesoghvadlykkedesikkeidetisamarbejdedeomkring?James og mine fælles ideer tog primært afsæt i diverse former for interventioner i byrummet. Vi endte dog med ikke at gen-nemføre dem alle, da det af flere årsager ikke kunne lade sig gøre at få iværksat. Alle kunstnerne havde i forvejen så mange for-skellige koncerter, installationer, artist talks etc. på deres respektive programmer, og rent logistisk og ressourcemæssigt kunne vi simpelthen ikke have dem placeret i byrum-met. Vi endte ud med at lave et installati-onsrum i Hotel og Restaurantskolens gamle lokaler i Kødbyen og installationerne blev alle placeret i atypiske rum, så som kølerum og gamle kontorer. På den front synes jeg vi formåede stadig at flytte lydene væk fra de klassiske galleri-settings.

Sammen med et stort antal fantastisk arbejdsomme frivillige fik min medarran-gør Tobias Kirstein og jeg gennemført den

spanske lydkunstner Fransisco Lopez og James Webbs fælles, og meget omfattende og organisatorisk set krævende, værk Sep-tember 4th. Den koncert blev en stor succes for os. Det var en stor tilfredsstillelse at give publikum muligheden for at blive introduce-ret til de to kunstnere. Det spændende ved projektet var at publikum ikke vidste hvad de blev eksponeret for, de blev kidnappet i busser fra forskellige steder i byen, og havde bind for øjnene gennem hele forløbet. Efterfølgende blev de sat af ved søerne hvor øjenbindet blev fjernet, uden nogen forkla-ring af hvad de lige havde oplevet. På den måde kom oplevelsen til at stå helt alene, hvilket jo er sjovt idet de lige havde siddet til en koncert med en verdensberømt lydkunst-ner uden at ane det. Beautiful Burning World og James Webb spillede også en koncert sammen på festivalen, ‘Concert for 8 tape recorders and city’. Vi havde siddet en sen aften og nat på en tagterrasse på Blågårds-plads og optaget lyden af byen. ‘Concert for 8 tape recorders and city’ var lyden af byen spillet tilbage til byen fra vores båndoptage-re, mens publikum, vendt væk fra os, kunne betragte den på samme tagtereasee og ser solen gå ned ud over byen. Det var en rigtig smuk aften og oplevelse, og nogle meget fine omgivelser at placere vores publikum, båndoptagere og by i.

SkalduogJamesWebbarbejdesammenigen?Det var virkelig en fornøjelse og meget inspirerende at arbejde og lege sammen med James og jeg anser ham for en meget speciel ven. De samarbejder Thomas Burø, James og jeg fik sat i værk har en fortsæt-telse – ideer og tanker udsprunget af vores mange sessioner med hjernestorme frem og tilbage, venter på at blive realiseret. Thomas Burø og jeg arbejder på at få et kunstnerop-hold i stand til James Webb her i København, så vi tre sammen forhåbentlig kan få realise-ret flere af vores fælles ideer.

thE sound and thE World

The music program of My World IMAGES 2010 was very ambitious and comprehensive and was thus di-vided into no fewer than four genres, Urban, Stars of Tomorrow, Punk/Rock and New Sound. Maiken Vibe Bauer who is a sound artist and works with among others Thomas Burø in the duo Beautiful Burning World was project manager for New Sounds, which embraced composed music, noise, mash-up, and audio and video art - styles from the large and global musical underground. Maiken Vibe Bauer formu-lated the profile of the genre, set the framework for the project and established the many collabora-tions which the program consisted of, both the ones between artists, between artists and curators, and between local partners and participants. What vi-sions did she have for New Sound? And how did the process of artistic collaboration go between herself and the South African sound artist and co-curator James Webb?

side 50

side fünfzehn

thE sound and thE World to work with new ways of bringing sound to public spaces and create situations that allowed the audience to think and experience sound outside of its normal classification as entertainment. James (James Webb, Ed.) and I discussed quite a lot how we actually use sound – we use all sounds, not just for entertainment but also for communication, to maintain our identities and territories. Many of the artists in the program work with these topics and ideas. We tried to incorpo-rate it into the festival, so we strove to not have the works within New Sound be limited to art galleries or established concert spaces where people in advance expect strange things to take place.”

HowdidJamesWebbenterthepicture?Thomas Burø, the artistic director of the mu-sic program, introduced me to James Webb’s art in 2009. After doing some quick research, I was very excited about Webb’s way of work-ing with sound and all his work as a concep-tual artist. Therefore I initially invited him to the festival as an artist, where we agreed that he among other things should present his work Prayer and make interventions in

the public spaces of Copenhagen. Already in the early mail correspondences and Skype meetings, we had a good rapport. We discussed in detail the profile of the IMAGES festival which of course changes slightly with each passing year, and the thoughts I had made initially about the profile of the program for New Sound. James was very interested in the focus of the New Sound program and we had some good discussions about it, so I ended up also inviting him to be co-curator on New Sound.

WhatisitthatJamesWebbisabletodothatissospecial?James Webb is a pioneer of sound art in South Africa and has a very versatile career as a sound designer, curator, museum manager and teacher among other things. James has a very artistic understanding of

ByStineBorkKristensen

“The focus of My World IMAGES 2010 was on the individual artist as a representative of himself and his art. The artists had to be presented on their own terms and thereby promote an awareness of specific cultural issues, stereotypes and prejudices that can be dominant in a traditional “Western gaze” on developing countries. To problematize and challenge the traditional exhibition and experience economic environment, the presented artists would form collabora-tions with resident artists, organizations and institutions in order to merge the individual artist’s unique expression with a similar local rooting.” Maiken Vibe Bauer explains when describing her starting point as project manager for New Sound: “New Sound would therefore not attempt to present a look into an exotic and strange world, but instead challenge and surprise the audience through a presentation of independent and conscious artists from the developing countries. We worked from the idea that today there are a lot of artists working with sound in new and different ways that can neither be classi-fied nor belong to a certain defined space, such as a concert hall. Our ambition was

side 51side 51

side 52

how sound permeates our mental and physi-cal world. His way of conceptualizing sound is very inspiring. His work is never just about the playing of sound, there is always a careful integration of physicality, context and media present in his works. Sometimes it is with direct influences, such as using large loudspeakers in public spaces, as is the case with Prayer, other times it is almost invisible. A recurring feature of James’ work is his focus on the process, which became quite obvious to me when I had the oppor-tunity to go into the ‘field’ with him as his assistant during the making of Prayer.

TellusalittlemoreaboutPrayer?Prayer is a sound installation which James has previously presented in Cape Town, South Africa and Huddersfield, England. The installation consists of recordings of prayer songs from all the religions represented in the city in question. The result is a kind of sonic portrait of the city. I got the chance to meet a lot of the different religions that are represented in Copenhagen together with James - I got access to people and spaces, I probably would have never otherwise encountered. We ended up having a lot of interesting talks and thoughts about religion and existence itself in the city.

Howdidtherestofyourcollaborativeeffortsgo?James Webb is one of the most structured, professional artists I have had the pleasure to work with. It was a great pleasure to have James on the program both as a sparring partner and as an artist. And for me to be given the chance to work with him as well was a very fortunate circumstance. It was inspiring to work with someone who knows his material and his method so well and who in very stressful situations still remains focused and calm. These are qualities you appreciate very much in artists when you are dealing with and responsible for a very large program in a stressful situation.

Whatsucceededandwhatfailedintheprojectsyouworkedtogetheron?The common ideas James and I had were primarily based on various types of inter-ventions in the urban space. We ended up not going through with all of them, since it was not possible for several reasons. All the artists already had so many different concerts, installations, artist talks, etc. on their respective programs, and logistically and in terms of resources, we simply could not have them located in the urban space. We ended up making an installation space in the Hotel and Restaurant School’s old rooms in the meatpacking district and the installa-tions were all placed in atypical spaces, such as cold storage rooms and old offices. In that regard I think we still managed to move the sounds away from the traditional gallery settings.

Together with a large number of fan-tastically hard-working volunteers, my

co-organizer Tobias Kirstein and I pulled off the collaborative, very extensive and organizationally demanding work September 4th by Spanish sound artist Francisco Lopez and James Webb. That concert was a great success for us. It was a great satisfaction to give the audience the opportunity to be intro-duced to the two artists. The exciting thing about the project was that the audience did not know what they were experiencing. They were kidnapped in buses from various places in the city and were blindfolded through-out the whole experience. Subsequently, they were dropped off at the Copenhagen lakes where the blindfolds were removed without any explanation of what they had just experienced. In this way, the experience stood entirely by itself, which of course is fun since the audience had just been to a concert with a world renowned sound artist without knowing it. Beautiful Burning World and James Webb also played a concert together at the festival, ‘Concert for 8 tape recorders and city’. Late one evening and night on a rooftop near the square known as Blågårds plads we had sat and recorded the sounds of the city. ‘Concert for 8 tape recorders and city’ was the sound of the city being played back to the city from our tape recorders, while the audience with their backs to us could watch the city from the same rooftop terrace and watch the sun set over the city. It was a really beautiful evening and experi-ence, and a very fine setting to place our audience, tape recorders and city in.

AreyouandJamesWebbplanningonworkingtogetheragain?It was really a pleasure and very inspiring to work and play together with James and I consider him a very special friend. The collaborations Thomas Burø, James and I created can continue. Ideas and thoughts that emerged from our many sessions with brain storms and discussions back and forth are waiting to be realized. Thomas Burø and I are working on getting funding for James Webb to stay here as an artist in Copenha-gen, so the three of us together can hope-fully realize more of our common ideas.

Den sydafrikanske spoken word performer Lazarus under åbningen af My World IMAGES i Skørping.

side fünfzehn

side 53

dEr Er En VErdEn udEnFor supErMarkEdEtCenter for Kultur og Udviklings nyeste tiltag er Verdensbilleder i Bevægelse – et ungdoms- og undervisningsprogram, der blev lanceret under My World IMAGES. Programmet består af workshops med unge kunstnere fra udviklingslandene på dan-ske uddannelsesinstitutioner og et undervisningsmateriale med udgangspunkt i kunstnerne og deres workshops. “Det er vigtigt, at danske unge forstår, hvad det i grunden betyder, når vi taler om kulturudvikling med udviklings-lande”, siger programmets ophavsmand og koordinator, Gavin Clarke, der i sit arbejde for de unge skelner klart mellem infor-mation og forståelse. “De unge får tonsvis af informationer, men det fører ikke nødvendigvis til for-ståelse.”

side 54

Gennemkunstenermanaktiv,manervækfratavlenogpowerpointen

AfStineBorkKristensen

Jegvedduermegetgladforprogram-metsworkshops,hvorfor?”Der hvor de unge skal skabe noget sammen med kunstnerne, opstår der en personlig

kontakt” siger Gavin Clarke, der netop nu i samar-bejde med Annette Max Hansen er i gang med at plan-lægge tredje om-gang af ’Verdensbil-leder i Bevægelse 2012’. ”De unge er ikke længere bare et publikum. Det de kun har set på fjernsyn, på nettet, på gaden, det skal de nu kaste sig

ud i. Vi ser ikke det her som et decideret udviklingsprogram. Det er ikke som sådan informationer om bistand, eller informatio-ner om udviklingslande, nej - det vi formidler er møder mellem unge kunstnere fra ud-viklingslandene og danske unge. Og det de mødes om er førstnævntes kunst.”

Hvaderdetsærligevedkunstiforholdtillæring?Der findes en masse information om

stort set hvad som helst, men informa-tion fører ikke nødvendigvis til forstå-else. Informationer er som at gå ind i et stort supermarked. Du skal have en dåse tomater og bliver næsten løbet over ende af udvalget, og ender med simpelthen bare at tage den første og den bedste dåse og gå videre. Fremover bliver det den slags tomater du vælger. På samme måde med informationer, du vælger en kilde og holder dig til den, så de billeder du får på nethinden, de kommer ikke rigtigt til at ændre på, hvad du allerede har på nethinden osv. osv. - du får ikke nødvendigvis en forståelse ud af dit valg. Der er ikke nogen fortolkning i nyheder. Information kan være rigtig eller forkert, set fra det ene eller det andet perspek-tiv, men der mangler fortolkning og en mulighed for at få det hele fordøjet. De unge står tilbage med en masse indtryk, der ikke rigtigt kan videreformidles som andet end noget fladt og fastlagt. Med andre ord, informationer er ikke billeder der bevæger sig. Kunst derimod er et medie, hvor man arbejder med forstå-else, afspejlinger, repræsentationer af mennesker, kulturer. Gennem kunsten, kommer de danske unge til at arbejde med deres egne billeder af udviklings-landene og får en mulighed for at forstå, hvad det er for kulturer de møder, og hvem de mennesker de møder er, bagom

de billeder af verden, som de unge havde i forvejen. Det er en meget vigtig del af vores identitetsdannelse som unge, at vi gives mulighed for hele tiden at arbejde med vores billeder af verden. Og at arbejde med billeder af verden og men-neskene i den er præcis, hvad kunst gør. Når de unge møder Comrade Fatso eller Outspoken fra Zimbabwe, Sir Black fra Ghana, så får de et personligt forhold til et menneske og dermed en personlig er-faret oplevelse af en kultur og et land. Og kulturforståelse er ikke blot en gevinst for nogle få – det er en nødvendighed i en globaliseret verden, der i stigende grad stiller krav til at vi kan finde ud af at tale sammen og færdes i verden. En stor del af eleverne fra de første workshops un-der My World IMAGES har i øvrigt stadig kontakt med kunstnerne over Facebook - relationerne lever videre.

Ogdeungekommerudafbuskeniworkshoppene?Ja, i den grad. Det skyldes processen i workshoppen. Først møder man kunst-neren, taler med ham eller hende, stiller spørgsmål, en stor del af tiden bruges fak-tisk på at opbygge en fortrolighed, der går begge veje. Gennem kunstnerens person-lige historie, får de unge noget at vide om det pågældende udviklingsland. Gennem en analyse af kunstnerens kunst i samspil

side fünfzehn

side 55

Deterenmegetvigtigdelafvoresidentitetsdannelsesomunge,atvigivesmulighedforheletidenatarbejdemedvoresbillederafverden

med kunstneren, får de noget at vide om hans eller hendes kultur. Fortroligheden frigør. Efter dette møde, som er workshop-pens første del, er de unge parate - de har fået mod på selv at skabe og fortælle historier fra deres eget liv sammen med kunstnerne, så de til sidst kan optræde sammen med dem over for resten af skolen. Men det er vigtigt at pointere at målet ikke er at gøre de unge til kunstnere. Kunsten er bare et medium, der skaber den personlige kontakt og får hul ind til en personlig historie hos kunstnerne, og hos de unge selv. Gennem kunsten er man aktiv, man er væk fra tavlen og powerpoin-ten. Skolerne kan lære eleverne, hvor på kortet Ghana ligger. Vi vil ud over fakta. Det som er interessant for os er menneskene bag fakta – bag historierne. Hvorfor bliver de kunstnere? Hvad vil de med deres kunst? Hvordan relaterer kunsten til det samfund kunstneren er opvokset i? Det vi skriver med stort er, at vi ønsker at formidle den ressour-ce som udviklingslande gennem deres kunst og kultur også har og er. Vi benægter ikke, at der er sult og fattigdom, vi vil bare gerne vise, at trods sult, krig, fattigdom er der nogle mennesker, som kan lære os noget. Nogle mennesker med beundringsværdige ressourcer. Vi vil ud over det ensformige bil-lede medierne ofte giver af udviklingslande. Vi viser at tingene ikke altid er, som man tror, man ved, de er.

Hvadforventerduafdeudenlandskekunstnere?Mankanjogodtværeenblændendekunstnerogenelendigpædagog?Kunstnerne skal gennem deres kunst have en indfaldsvinkel, som vi finder relevant og nutidig. De skal være karismatiske, for de får brug for at kunne skabe kontakt til de unge hurtigt og uden problemer. Vi arbejder med nutidige, dynamiske kunstnere, kunstnere som de unge kan identificere sig med, og vælger eks-

perimenterende genrer, som skaber interesse hos unge. Det kan være spoken word, lommefilm, hip hop, street art. Genrer som unge er interesserede i, men ikke nødvendigvis møder i deres eget ud-dannelsessystem.

Hvadfårkunstnernefraudviklingslandeneudafdet?Vi gør alt, hvad vi kan for at skabe netværk mellem de udenlandske kunstnere, og

etablerer kontakter til de danske kunst-nere og danske kulturinstitutioner. Vi gør hvad vi kan for at skabe muligheder for dem.

Hvadblivertemaetfordetnæstepro-gram?REVOLUTION, med fokus selvfølgelig på de nye revolutioner i det arabiske forår, men også på lande, hvis befolkninger allerede har gennemgået tiden efter revolutioner.

ByStineBorkKristensen

Iknowyouareveryhappywiththeprogram’sworkshops,why?A personal connection is created in the situations where the young people have to create something together with the artists“, says Gavin Clarke, who is currently collaborating with Annette Max Hansen on planning the third round of World Images in Motion. “The young

people are no longer just an audience. What they have only seen on television, online and in the street, they now have to engage in. We do not regard this as an actual development program, it is not information about aid or information about developing countries, no – what we facilitate are meetings between young artists from developing countries and young, Danish people – and the grounds for their meetings is the former’s art.

Whatissospecialaboutartinrelationtolearning?There is a lot of information about basically anything, but information does not necessarily lead to under-standing. Information is like walking into a large

supermarket. You need a can of tomatoes and you are overwhelmed by the many choices in front of you. You end up with simply taking the first and the best can and move on. On subsequent visits it will be the same kind of tomatoes you choose. It works in the same way with information. You choose a source and stick to it, so the images you get on the retina, they will not really change what you already have on the retina, etc. etc. - you will not necessarily gain an understanding from your choice. There is no interpretation in news. Information can be right or wrong, seen from one perspective or another, but it lacks

interpretation and an opportunity to get it all digested. The young peo-ple are left with a lot of impressions that cannot really be disseminat-ed further as anything but something flat and pre-determined. In other words, information is not images that move or change. Art on the other hand is a medium where you work with understand-ing, reflections, representations of people, cultures. Through art the Danish youth get to work with their own images of devel-oping countries and get a chance to understand what kind of cultures they encounter, and who the people they encounter are beyond the images of the world that the young people had to be-gin with. It is a very important part of the shaping of our identity as young people that we are given the opportunity to continually work with our ideas of the world. And working with images of the world and the people in it is exactly what art does. When the young people meet Comrade Fatso or Outspoken from Zimba-bwe, or Sir Black from Ghana, then they get a personal relation-ship with a human being and thereby a personal experience of a culture and a country. And cultural understanding is not just a benefit for the few - it is a necessity in a globalized world that increasingly requires us to know how to talk and move about in the world. A large part of the students from the first workshops under My World IMAGES are actually still in contact with the art-ists through Facebook - the relationships live on.

Andtheyoungpeopleopenupintheworkshops?Yes, definitely. This is because of the process in the workshop. First you meet the artist, talk to him or her and ask questions. A lot of the time is actually used to build up a sense of trust that goes both ways. Through the artist’s personal history, the young people learn about a specific developing country. Through a collaborative analysis of the artist’s art with the artist, they learn something about his or her culture. The bond of trust has a liberating effect. After this meeting, which is the first part of the workshop, the young people are ready – they have gained the courage to create and tell stories from their own life together with the artists, so they eventually can perform together with them in front of the rest of the school. But it is important to em-phasize that the goal is not to turn the young people into artists. Art is just a medium that creates the personal connection and opening into a personal story of the artists, and for the young people them-selves. Art activates the student. You are away from the blackboard and the power point presentations. Schools can teach the students where Ghana is on the map. We want to go beyond the facts: What we find interesting are the people behind the facts - behind the stories. Why do they become artists? What do they want to do with their art? How does the art relate to the community the artist grew up in? What we want to emphasize is that the developing countries

thErE is a World outsidE thE supErMarkEt

The Danish Center for Culture and Development’s latest initiative is World Images in Motion - a youth program, which was first introduced during My World IMAGES. The program consists partly of workshops at Danish educational institutions with young artists from developing countries and partly of webbased materials related to the artists and their workshops. “It is important that young, Danish people un-derstand what it really means when we talk about cultural exchange with develop-ing countries”, says the program’s initiator and coordinator, Gavin Clark, who in his work for the young people makes a clear distinction between information and understanding. “Young people get tons of information, but that doesn’t nessesarily lead to understanding.”

Informationdoesnotnecessarilyleadtounderstanding

side 56

side fünfzehn

are full of cultural and artistic ressources. We do not deny that there is hunger and poverty. We just want to show that in spite of famine, war, poverty, there are some people who can teach us something – people with admirable skills and strenghts. We want to go beyond the repetitive image the media often provides of the developing countries. We show that things are not always the way you think you know they are.

Whatdoyouexpectoftheforeignartists?Itispossibletobeabrilliantartistandalousyteacheratthesametime.

The artists, through their art should have an approach which we consider relevant and contemporary. They have to be charismatic, be-cause they need to establish a connection with the young people quickly and without problems. We work with contemporary, dynamic art-ists, artists whom the young people can identify with, and we choose experimental genres, which create inter-est among young people, it can be spoken word, film shot with mobile phones, hip

hop, street art – genres which young people are interested in, but not necessarily encounter in their own educational system.

Whatdotheartistsfromthedevelopingcountriesgetoutofit?We are doing everything we can to create networks between the for-eign artists, but also between them and the Danish artists associated with the program, and we make contact with various cultural institu-tions. We do what we can to create opportunities for them.

Whatwillbethethemeforthenextprogram?REVOLUTION. It will of course focus on the new revolutions of the Arab spring, but also on countries whose populations have already undergone a post-revolutionary period.

Itisaveryimportantpartoftheshapingofouridentityasyoungpeoplethatwearegiventheopportunitytocontinuallyworkwithourideasoftheworld

side 57

side 58

side fünfzehn

side 59

side 60

side fünfzehn

side 61

side fünfzehn

side fünfzehn

side fünfzehn

side 68

side fünfzehn

side 69

VanEForEstillingEr oM dEn trEdJE VErdEns Musik sEndt til storVaskMy World IMAGES - en festival om og for Den Tredje Verden og vores syn på den - gav os nye verdensbilleder med både et flermedialt Mellemøsten, støjfrådende kinesere og laptops i stride strømme.

AfRalfChristensen

Underbevidsthedsbehandling. Forestil-lingsvask. Der var flere tidspunkter under den nu overståede My World IMAGES-festival, hvor man blev gjort opmærksom på, hvad musikken kan uden for de sociale og æstetiske rammer, nede i den psykiske dej, som går og hæver på uhensigtsmæs-sige måder i os alle.

Jeg render ellers rundt og anser mig selv for at være et nogenlunde oplyst og frisindet menneske, men jeg frydede mig alligevel over i flere omgange at få bekræftet ideerne om, at Den Tredje Verdens musik kan være lige så støjende, elektronisk, flermedial, rasende og moderne, som de traditionelle forestillinger - og præsentationer - af den kan være forældede, museale, hvis ikke decideret patroniserende.

Den Tredje Verden er overrepræsente-ret af danseglade bands og instrumenter bygget af træ og tørrede grøntsager. Og det ligner mere og mere en post-kolonialistisk skævvridning.

De nye vinkler så jeg første gang under festivalen med bind for øjnene. I turistbus-ser blev vi deporteret fra - sørgeligt ironisk nok - Brorsons Kirke til en ukendt lokalitet. Herfra i gåsegang gelejdet op ad trapper og ind i et - at dømme efter akustikken - tomt, større rum, hvor vi blev udsat ikke for lyd som tortur, men for konkretmusik som en voldsom, dramatisk, støjende superleder af billeder og fysisk overvældelse.

FangetindmedrebEn halv time senere blev vi gelejdet ud i virkeligheden et andet sted i hovedstaden. Lydene omkring os var bløde og diffuse efter bussens monotone summen og musikkens magtfuldkomne vælde. Men den sidste blindegang var ikke desto mindre også en intimiderende magtudøvelse. Vi havde ingen idé om, hvor vi var, hvornår vi stoppede, hvem det var, der grinede omkring os.

Da vi kunne tage bindene af, mødte vi den spejlede solnedgang, der bragede fra vindu-espartierne på den anden side af søerne. En halvanden time under sydafrikanske James Webbs konceptuelle og spanske Fransisco

Lopez’ musikalske såvel som konceptuelle manipulation var forbi.

Næste gang nye forestillinger blev mani-festeret, endte det med mærker efter reb om armene. Da den kinesiske duo Torturing Nurse gik stærkt emotionelt og fysisk til værks.

Først musikalsk, hvor de angreb deres diminutive maskineri med en passioneret henført psykoseksuel energi, på én gang overgivelse og angreb. Guitarpedaler og trådløse dingenoter ordnet på et bord, snart skubbet rundt af Junjun Cao i voldsom vigør, af og til i imaginær brydekamp med små lydmoduler. Og så Xu Cheng som en form for solist i rampelyset, med en hjemmebygget lille boks mast mod sin mave - betjent som om det var en Fender Stratocaster eller en klitoris med drejeknapper. I hvert fald sitrede han henført, hvis ikke krampende; stræk-kende sig i positurer, der både perverterede, ironiserede og sejrede over svundne guitar-heltes soli-positurer.

Dertil et lydniveau i en buldrende og bragende og skrigende angrebsformation af nådesløse proportioner, langt hinsides vers-omkvæd-syng med, men i vildt changerende, infernalske skybrud, stenskred, styrtblødnin-ger, jordskælv af støj. Tæskende mod krop-pen, rumlende i marven og nervesystemet og det kollektive. Rumsterende dybt i registeret, men også med hvidt hvinende sprøjt, savtak-ker og kuglelyn højt oppe i frekvensernes tyndeste luftlag.

Og så den korporlige afstraffelse/om-favnelse af publikum: Efter ca. 20 minutters sublim støj kastede de to herrer et spraglet reb imellem sig og løb i hver deres retning rundt om den forreste klump publikummer. Fanget. De strammede godt til, vi sled igen. Det var sjovt og voldsomt.

Ikke just den slags kultureksport, som Kina spytter flest penge i. Men det gjorde ikke Torturing Nurse mindre relevant: Et lammende smukt følelsesudbrud, en monolit af kunstspasmer og -spark, langt fra strube-sang og kineserier, men helt umiskendeligt autentisk inden for sit eget udmejslede territorium, vokabularium - lokalt forank-ret i Xu Cheng og Junjun Caos kroppe og koncentration.

MellemøstligtoprørInden dette højdepunkt i fredags havde egyptiske Mahmoud Refat uddelt ørefigner til publikum. Ikke i musikalsk, men verbal

forstand. Hans ambiente udforskninger af reallyd og syntetisk klang gik godt i clinch med et storsludrende publikum i bunden af salen, da musikken havde en mere pludrende, sammensat karakter. Det var ambient i sin yderste, mest inkluderende konsekvens. Men da han sluttede sin koncert i smukke tyste, langsomt pulserende flader blev det noget mere umage.Så Refat valgte at afslutte med at ønske for det sludrende publikum, at deres samtaler havde været de vigtigste i deres liv. For samtale- og musik-kultursammenstødet ødelagde hans koncert. I hvert fald i hans ører, mens vi andre blot spidsede yderligere ditto - og nød hans udforskninger af omverdenslyd ombygget til nye kosmosser.

Søndag gik den palæstinensiske trio Tashweesh til vaflerne eller måske rettere falaflerne i et flermedialt show, hvis eneste svaghed var, at det med sine ca. 25 minutter var for kort. Ellers var det en åbning ud til nye muligheder at høre og se deres kom-bination af store dubbede, real-klingende lydrum og så fornemt bearbejdet, voldsom eller i hvert fald voldsomt atmosfæremættet billedside. Russisk revolution, mellemøstligt oprør, mavedansere, nedbrudte byland-skaber, arkiv- og nyhedsklip, kunstfilm i farvebevidste overblændinger og abrupt rytmiske spektakler. Montage for ører, øjne og sprængfarlig politisk bevidsthed.

Scener fra en infernalsk virkelighed, som både var genkendelig og trioens helt egen. Den ene sans gik i clinch med den anden, begge blev skærpet under påvirkning af Ramallah-gruppens laptops og synth, der blev betjent med noget så gammeldags som nerve.

Så der rendte vi så rundt, under påvirk-ning af en festival, som jeg kun har rap-porteret fra en brøkdel af. Vi legede ganske vist blindebuk i etniske territorier, men skæl faldt også fra vores øjne, nye syn og vinkler materialiserede sig ud af efterårsluft.

Politisk korrekt? Måske. Men hvis ikke den vestlige kultur går til storvask med vores forestillinger og begynder at forstå at Den Tredje Verden i høj grad lever i og udtrykker sig elektronisk udbygget, støjende betændt, konceptuelt begavet, flermedialt sofistikeret. Ja, så er vi skyldige i endnu flere fastholdelser af gamle verdensbilleder og dermed kulturelle undertrykkelser. Og det er forhåbentlig ikke meningen.

side 70

ByRalfChristensen

My World IMAGES - a festival about and for the Third World and our view of it - gave us new images of the world with both a multi-media Middle East, noise churning Chinese and laptops as far as the eye could see.

Treatment of the subconscious and conception wash. There were several times during the now finished My World IMAGES Festival, where one was made aware of what music is capable of outside of the social and aesthetic environments, deep down in the psychic dough that is baking in unfitting ways in all of us.

I consider myself a fairly enlightened and liberal minded person, but I was still de-lighted to be confirmed several times of the idea that Third World music can be just as noisy, electronic, multi-media based, furious and modern, as the traditional conceptions - and presentations – of it can be outdated, museum-like, if not outright patronizing.

The Third World is overrepresented by dance-happy bands and instruments con-structed of wood and dried vegetables. And it resembles more and more a post-colonial bias.

I saw these new perspectives for the first time during the festival wearing a blindfold. In tourist busses we were deported from - sadly ironic – the Brorson’s Church to an unknown location. From here, we were led in single file up stairs and into a - judging by the acoustics - empty, larger room where we were exposed to sound that could not be described as torture, but to concrete music as an extreme, dramatic, noisy superconduc-tor of photos and a physical overwhelming sensation.

CaughtwithRopeHalf-an-hour later we were led out into the real world somewhere else in the capital. The sounds around us were soft and diffuse after the bus’ monotone buzzing and the music’s utter domination of our senses. But the last walk with the blindfolds still on was nevertheless also an intimidating exercise in power. We had no idea where we were when we stopped, or who it was who was laughed around us.

When we could remove the blindfolds, we saw the mirrored sunset, which burst from the windows on the other side of the Copenhagen lakes. An hour and a half with South African James Webb’s conceptual and Spanish Francisco Lopez’ musical as well as conceptual manipulation was over.

The next time new perspectives were manifested, it ended with rope marks on the arms, when the Chinese duo Torturing Nurse applied a strong emotional and physical approach.

First musically - as they attacked their diminutive machinery with a passionate, delighted psychosexual energy, at once surrender and attack. Guitar Pedals and wireless gadgets arranged on a table were soon pushed around by Junjun Cao in a violent vigor, sometimes in imaginary wrest-ling matches with small sound modules. And then Xu Cheng as a kind of soloist in the limelight with a home-made little box crushed against his belly - used as if it was a Fender Stratocaster or a clitoris with knobs. At least he trembled with delight, if not cramped, stretching into postures that both perverted, satirized, and triumphed over bygone guitar heroes’ solo-postures.

Add to this a level of sound in a rumbling, roaring, and screaming attack formation of merciless proportions, far beyond the verse-chorus-sing-along, but instead in wildly shimmering, infernal cloudbursts, rock slides, perfuse bleeding, earthquakes of noise. Beating against the body, rumbling in the marrow and the nervous system and the collective. Rummaging deep in the registry, but also with white squealed sprays, saw teeth and ball lightning high in the thinnest layers of frequency.

And then the corporal punishment / embrace of the audience: After approxi-mately 20 minutes of sublime noise the two gentlemen threw a gaudy rope between them and ran in opposite directions around the front group of the audience. Caught. They tightened the rope, we fought back. It was fun and intense.

Not exactly the kind of cultural exports, which China throws a lot of money after. But it did not make Torturing Nurse less rel-evant: A paralyzing beautiful emotional erup-tion, a monolith of art spasms and kicks, far from throat singing and Chinese clichés, but quite unmistakably authentic within its own chiseled out territory, vocabulary - locally based in Xu Cheng’ and Junjun Caos’ bodies and concentration.

MiddleEastuprisingBefore this high point on Friday Egyptian Mahmoud Refat had dealt out slaps to the faces of the audience. Not musically, but in the verbal sense. His ambient explorations of real sounds and synthetic sounds went well with a garrulous crowd at the end of the hall, since the music had a more chatty and complex character. It was ambient in its extreme, most inclusive sense. But when he

ended his concert in beautiful quiet, slowly pulsating surfaces, it became somewhat of a mismatch. So Refat chose to end the perfor-mance by wishing the chatty crowd that their conversations had been the most important ones in their lives, because the conversa-tions and music culture clash destroyed his concert. At least to his ears while the rest of us merely pursed our ears even more - and enjoyed his explorations of ambient sounds rebuilt for new cosmos.

Sunday the Palestinian trio Tashweesh presented a multimedia show, whose only weakness was that it with its approximately 25 minutes was too short. Otherwise it was an opening towards new possibilities to hear and see their combination of well dubbed, real-sounding sound spaces and exquisitely edited, intense, or at least intensely atmos-phere saturated visuals. Russian Revolution, Middle Eastern revolt, belly dancers, broken down cityscapes, archival and news clips, art films in color conscious montages and abrupt rhythmical spectacles - montage for the ears, eyes and the explosive political consciousness.

There were scenes from a hellish reality that were both recognizable and the trio’s very own. One sense clinched with another, both were heightened by the influence of the Ramallah group’s laptops and synth, which were handled with something as old fashioned as a sense of nerve.

So there we were under the influence of a festival that I have only reported a fraction of. We were playing the blind man in ethnic ter-ritories, but shields also fell from our eyes, new visions and approaches materialized out of the autumn air.

Politically correct? Perhaps. But if we with our western culture do not take our conceptions to the dry cleaners and begin to understand that the Third World to a great degree lives and expresses themselves electronically enhanced, noisily inflamed, conceptually gifted, and with multimedia sophistication, well then we are guilty of retaining even more ancient worldviews and thereby cultural oppressions. And hopefully this is not the intention.

coMMon concEptions oF third World Music is sEnt to thE dry clEanErs

side fünfzehn

side 71

pÆrEdansk VErdEnsborgErHvad skal vi med verden og hvad skal verden med os? IMAGES festivalens nye leder har mangeårig erfaring med både den kunstneriske skabelsesproces og organiseringen af den. Vi har stillet et par relevante spørgsmål til vores nye medarbejder, Mikkel Harder Munck-Hansen.

AfStineBorkKristensen

HvorforskalvihaveenIMAGESfestival?Et enkelt gæstespil fra Pakistan og tre poeter fra Uganda, kan være meget svære at markedsføre og sælge for sig selv. Men hvis de indgår i et veltilrettelagt program, kan man få et langt større og bredere publikums opmærksomhed. Så derfor er festivalformen et optimalt koncept, når det handler om kunst fra fjerne lande, som folk ikke ved noget om i forvejen. Formålet med IMAGES er netop at åbne publikums øjne for den kunstneriske rig-dom der findes i udviklingslandene. Det giver os et langt mere nuanceret verdensbillede og kan være utroligt inspirerende.

Hvorforskaldulededen?Jeg har en lang erfaring med at lede kunst-nere og tilrettelægge rammer for kunst-neriske begivenheder. Jeg har et insider-kendskab til store dele af det danske kunst og kulturliv og en stor nysgerrighed efter at lære mere om andre kulturers måde at arbejde med kunst på.

HvorforskalviinteressereosforkunstogkulturudenforEuropa?Det skal vi, fordi vi har for vane at eksportere vores tankegang til resten af verden, i den tro, at vi ved bedst om alt og at vi har den mest raffinerede og gennemtænkte model for alle aspekter af tilværelsen. Vi har for vane at opfatte den vestlige verdens kunsthi-storie som hele verdens kunsthistorie, og det er en meget større begrænsning end vi er klar over. Vi skal udvide horisonten og lade os inspirere og udvikle i lige så høj grad som vi selv inspirerer og udvikler andre kulturer.

Interessererverdensigforos?Ja, måske ikke altid på den måde, som vi går og regner med. Og verden opfatter os givet anderledes end vi forestiller os. Men vi er in-teressante for de fleste andre kulturer, fordi vi er så få og har så stor rigdom, selvtillid og muligheder for at gøre, hvad vi vil. Danmark er for mange en utopi, - selvom vi går og har ondt af os selv og synes alting burde være meget bedre.

Som uddannet skuespiller fra

The London Academy of Music

and Dramatic Art, startede Mikkel

Harder Munck-Hansen i 1994

med Martin Tulinius og Peter

Buch Jensen teatret Kaleido-

skop på Nørrebro i København.

Sideløbende med iscenesættelser

for både store og små køben-

havnske scener, Det Kongelige

Teater, Teater Grob, Kaleidoskop,

Radio Drama, Kanonhallen,

var han chef for Radio Drama

2000-2003 og skuespilchef ved

Det Kongelige Teater fra 2004-

2008. Fra 2008 til sin nuværende

ansættelse hos CKU var Mikkel

Harder Munck-Hansen freelance

teaterinstruktør, CEO for Copen-

hagen Film Festivals (CPH:DOX,

BUSTER, CPH:PIX), medlem af

Statens Kunstråd og formand for

scenekunstudvalget 2007 – 2011.

Kultur

6

Kristeligt Dagblad Torsdag 11. november 2010

Denne side er redigeret af Michael Sørensen

KKKK Vi har fået ny abonnementsservice på vores hjemmeside, det er nemt og enkelt for dig.

På www.k.dk/abonnement kan du feriefl ytte din avis, reklamere, hvis avisen er udeblevet, og meget

mere – det eneste, du behøver, er dit telefonnummer og postnummer. Prøv selv på k.dk, så er du på!

www.k.dk/abonnement

Ny abonnementsservice på www.k.dkMere om bøgerMere om kulturMere om seniorlivMere om tro og etikMere om mennesker

Reklamation

Er din avis udeblevet?Avisen med på ferie?

Skal du � ytte permanent? Tilmeld dit abonnementHar du fået nyt nummer? Få adgang til net-artikler

Midlertidig � ytningPermanent � ytning

BetalingsserviceNyt telefonnummer

Net-abonnement

Af BenjAmin KrAsniKPå søndag slutter 10 dages intensiv filmfestival i doku-mentarens navn. CPH:DOX afvikles for ottende gang i hovedstadens biografer og har efterhånden manifeste-ret sin rolle som en af Euro-pas største dokumentarfilm-festivaler. Festivalen tiltræk-ker en række anerkendte in-struktører fra hele verden som for eksempel den ame-rikanske filmskaber Steven Soderbergh, der er kendt for blockbustere som ”Traffic” og ”Ocean’s Eleven”. I år har det især været Jørgen Leth, der er løbet med opmærk-somheden med sin kontro-versielle film ”Det erotiske menneske”.Men bag en stor del af fe-

stivalens 200 dokumentar-film står en underskov af ukendte og ofte unge in-struktører, der får mulighe-den for at vise deres film for et større publikum. CPH:DOX lægger vægt på at præ-sentere det nyeste og mest interessante på den doku-mentariske scene, og sidste år lancerede festivalen et nyt talentudviklingsprogram, DOX:LAB, for unge instruk-tører fra hele verden.En af dem er danske Ca-

milla Magid på 31 år, der sid-ste år deltog i doku-laborato-rium. Det gik ud på at parre en dansk instruktør med en udenlandsk, i hendes tilfæl-de palæstinensiske Mahasen Nasser El-Din. I foråret be-fandt hun sig på Vestbredden for at optage ”From Palesti-ne with love”, der er blevet vist på årets festival, og som Danmarks Radio sender på DR K i næste uge. Filmen er samtidig Camilla Magids af-

gangsfilm fra den alternative filmskole Super16.

Under optagelserne i Ramal-lah måtte filmholdet holde lav profil på grund af Israels restriktive arbejdsbetingelser i de besatte områder på Vest-bredden. Den klaustrofobi-ske tilstand afspejler sig og-så i resultatet, der er en 25 minutters rørende og indi- mellem frustrerende kærlig-hedshistorie om den 22-åri-ge danser Mays Rajjaj fra Vestbredden, som forsøger at blive forenet med sin sven-ske kæreste Caspar i Stock-holm.

Frustrationen og klaustro-fobien er tydelig. Når Mays i en sekvens spejder ud over den enorme og triste israel-ske ”sikkerhedsmur”. Hun føler sig spærret inde som i

papkassen, hun bruger i sin alternative dans. Der er langt til Stockholm, når vigtige an-søgningspapirer er en må-ned om at nå frem, fordi is-raelerne lige skal kigge med i posten, og når Mays ikke kan finde sin nationalitet i regi-streringsskemaet på et euro-pæisk universitets hjemme-side.

”From Palestine with Lo-ve” skulle ikke være en poli-tisk film, fastslår Camilla Magid. Men når det har med det område at gøre, er det strengt taget umuligt ikke at være politisk, mener hun:

”Det er sådan set en simpel menneskelig historie om ung kærlighed. Men der er bare mere på spil, når det har med palæstinensere at gøre. Der var en især mental usik-kerhed ved at filme der. Og vi

ville gerne skildre den klau-strofobi. Der er man ikke fri, kun til en vis grad. Jeg forstår nu, hvor frustrerende det må være at være ung palæstinen-ser med drømme, som ikke kan føres ud i livet,” siger Camilla Magid, der har stu-deret arabisk sprog og kultur og lavede sin debutfilm i Sy-rien.

Selvom filmen er fuld af smerte og savn, viser den og-så en side af det palæstinen-siske liv, som man sjældent får indblik i, understreger hun. Det har især overrasket hende, hvordan mennesker trods den israelske besættel-se lever et normaliseret liv.

”Mays minder jo om et ungt menneske alle andre steder. Hun har samtaler om ægteskab og livets udvikling

med sin familie som alle an-dre rundt om i verden. Det kunne være dig eller mig,” påpeger Camilla Magid, som nu er på vej til Tanzania for at lave en film om albinobørn, der bliver forfulgt og spærret

inde på en skole for at undgå forfølgelser.

krasnik@k.dk”From Palestine with Love” bliver vist på DR K den 16., 21. og 23. november.

Palæstinensisk frustration på lærredet2 Dokumentarfilmfestivalen CPH:DOX er i fuld gang med en lang række kendte instruktørnavne. Men festiva-

len vil gerne hjælpe unge talenter frem, som for eksempel Camilla Magid, der

er aktuel med ”From Palestine with Love”, en kær-lighedshistorie om Mays, en ung palæstinensisk danser, som søger kærligheden uden for muren, der omkranser det besatte Vestbredden. – Foto fra filmen.

Forfattere, forlæggere og boghandlere glæder sig i denne tid. For ifølge Bog-handlerforeningen vil dan-ske hustande købe 14 pro-cent flere bøger i dette efter-år, og salget af bøger stiger mere end salget af andre for-brugsgoder. Dermed ser det ud til, at bogbranchen har kæmpet sig igennem fi-nanskrisen. Det skriver DR

Kultur. Analysebureauet Voxmeter har lavet en under-søgelse af, hvad danske hus-stande planlægger at bruge penge på, og den viser, at der vil blive læst flittigt i dette ef-terår.

”Vi kan se, at bogbranchen klarer sig rigtig godt, og det

betyder, at vi vinder ind på det, som vi har tabt i 2009,” siger direktør i Boghandler-foreningen Olaf Winsløv.Hvis prognosen holder

stik, vil det betyde, at bog-handlerne vil omsætte for 80 millioner kroner mere i for-hold til samme periode sid-ste år. I øjeblikket diskuterer forfattere ivrigt, hvordan sta-tens støttekroner skal forde-les, og udsigten til flere pen-ge fra kommerciel side væk-ker stor glæde.”Det er da fantastisk, hvis

Voxmeter får ret. Vi har været nede i en bølgedal af de helt store,” siger Forfatterfor-eningens formand, Lotte Garbers. /ritzau/

Danskerne køber flere bøger

Midt i en sparetid med lukninger plan-lægger Københavns Museum at åbne et moderne museum i Christian IV’s Bryg-hus. En drøm til et trecifret millionbeløbAf BenjAmin KrAsniKStore og små museer landet

over døjer med røde tal på bundlinjen og må spare og afskedige medarbejdere på grund af dalende offentlige støttemidler. Museumsver-denen holder igen med store forandringer, mens der med spænding ventes på en større udredning fra Kulturmini-steriet, der skal kaste lys over fremtidens museumsland-skab. Tanken om et helt nyt museum forekommer uto-pisk i disse dage. Men tilsy-neladende ikke for Køben-havns Museum.Direktøren for museet går

rundt med en ambitiøs drøm om at åbne et nyt og moder-ne museum i Christian IV’s Bryghus på Slotsholmen, hvor også Det Kongelige Bibliotek, Thorvaldsens Mu-seum og Tøjhusmuseet har til huse i dag.”Bygningen har en helt

fantastisk beliggenhed. Kø-benhavn fortjener et langt bedre museum end det, vi har i dag på Vesterbro,” siger Københavns Museums di-rektør, Jette Sandahl, som understreger, at der er tale

om et meget tidligt stadium i processen.Huset på Christians Bryg-

ge fra 1608 har været en del af byens forsvar og senere kongens bryggeri og trænger til en større omgang renove-ring. Bygningen har stået tom siden 1998 og er plaget af fugt. Museet har allerede modtaget en bevilling på omkring 200.000 kroner til en analyse af en dansk og en britisk tegnestue, der skal klargøre muligheden for at indrette et museum i den gamle bygning. Ifølge de første tegninger er idéen rea-liserbar, og Slots- og Ejen-domsstyrelsen, der admini-strerer den fredede bygning, bakker også op om idéen. Jette Sandahl tør godt love, at et nyt museum vil betyde helt nye og opdaterede udstillin-ger i tråd med tiden, men med respekt for den gamle bygning. Men ifølge muse-umsdirektøren er der lang vej til, at drømmen også ind-finder sig i det politiske sy-stem, som skal finde op mod et trecifret millionbeløb frem, hvis København skal have et nyt museum.Københavns Kommune,

der bidrager med det største tilskud til museet, er ikke af-visende over for idéen. Selv-om sagen endnu ikke be-handles på politisk niveau, kalder kulturborgmester Pia Allerslev (V) projektet for ”spændende” og realiserbart i et samarbejde med forskel-lige fonde og private investo-rer.

krasnik@k.dk

København fortjener et nyt museum

Af PAlle schAntz lAuridsenDet sker meget sjældent. Men denne gang var jeg lige ved at rejse mig og gå under filmforestillingen. Men det er selvfølgelig uprofessio-nelt, så jeg blev til den bitre ende. Som selvfølgelig ikke var bitter, men lykkelig. Hvil-ket blot gjorde ondt værre.

Filmen, der har Julia Ro-berts i hovedrollen, har den lidt kryptiske titel ”Spis, bed, elsk” og dermed præsenteres de tre kapitler, filmen falder i. Hovedpersonen er rejse-journalisten Liz Gilbert. Hun har base i Philadelphia i USA, er nogenlunde lykke-

ligt gift og er materielt godt ved muffen. Men der er no-get, der nager; hun er gået i stå som menneske, har glemt sine drømme, glemt sig selv.

Filmen skildrer da hendes rejse væk fra det kendte liv og mod det ukendte og ind i sig selv. Fra ægteskabet over et mindre forpligtende forhold, til hun tiltræder en lang rej-se, der først fører hende til Rom, dernæst til en ashram i Indien og sidst til en hygge-lig medicinmand og en læk-ker brasiliansk mand på Bali. Fra start ved man, hvad rejse-planen er, og derfor ved man også, at det bliver en hård tur i biografen, når man allerede begynder at krumme tæer i begyndelsen af det ubærligt romantiserende Rom-afsnit,

der ligesom filmen i øvrigt er præget af overfladisk dyb-sind og dybsindige plathe-der. Hvor dybt er det for ek-sempel at skildre Liz’ ople-velse af en sublim pasta ved samtidig at lade os i biogra-

fen høre Nattens Dronnings arie fra ”Tryllefløjten”?I en enerverende blanding

af selvhjælpsbog og ameri-kansk rejseromantik fortæl-ler ”Spis, bed, elsk” en banal udviklingshistorie. Liz bliver

spillet af Julia Roberts, der som altid er vældig fotogen, også i modlys, når en nedgå-ende sol spiller i hendes hår. Og den slags billeder er der så mange af, at Hollywood må have opbrugt hele 2010-kvoten.

Hvis filmen overhovedet har nogen berettigelse, er det

ikke som kunst eller under-holdning, men som symp-tom på, at den moderne ver-den ikke umiddelbart til-fredsstiller menneskets ån-delige behov. Så måske man kunne foreslå den til DR 2’s dokumentar-flade? Men lige-frem at anbefale den til et biografpublikum – det kan jeg altså ikke. Og hvad den laver blandt de få, udvalgte film i Biografklub Danmark, går over min forstand.

kultur@k.dk

4 Spis, bed, elsk. USA 2010. Instruktion: Ryan Murphy. 138 minutter. Premiere i 76 biografer.

Julia Roberts på rejse ind i sig selv2 ”I ”Spis, bed, elsk” rejser Liz Gilbert væk fra det kendte liv for at finde sin spirituelle side i Indien. Julia Roberts (billedet), der spiller Liz, tog også selv springet ind i hin-duistisk spiritualitet under optagelserne i Indien. – Foto: Walt Disney Studios.

tÅKrummende I en enerverende blanding af selvhjælpsbog og amerikansk rejseromantik fortæller ”Spis, bed, elsk” en banal – men

symptomatisk – udviklingshistorie

888888

cAmillA mAgidFødt i København 1979. Har studeret film- og medieviden-

skab på Københavns Universitet. Har specialiseret sig i ara-

bisk sprog og kultur. Blev i 2007 optaget som medlem af

Super16. Har instrueret fem film, herunder ”Den sidste

badeanstalt” fra 2009. cPh:dOXBlev grundlagt i 2003 af Natfilm Festivalen og er i dag

Nordens største dokumentarfilmfestival. Filmene fordeler

sig på syv faste konkurrenceprogrammer med internationa-

le juryer og en række tematiske serier, der sætter fokus på

aktuelle politiske og æstetiske problemstillinger. CPH:DOX

afvikles i år for 8. gang mellem den 4. og den 14. novem-

ber.

4

4

dOKu-deBut Nordens største dokumentarfilmfestival, CPH:DOX, er i fuld gang med store instruktører på

plakaten. Festivalen er samtidig et springbræt for unge instruktører som Camilla Magid, der er aktuel med sin

lille kærlighedsfilm fra Vestbredden, ”From Palestine with love”

0 Københavns Museum drømmer om nye rammer i

Christian IV’s Bryghus fra 1608 på Slotsholmen (til venstre i

billedet). – Foto: Torben Christensen/Scanpix.

side 72

Hvadergod/betydningsfuld/sand/vedkom-mendekunstfordig?Det er kunst, hvor afsenderen gennem et livslangt forhold til sin kunst har opnået en utrolig præcision og forstået at udnytte sit talent til at skabe noget unikt. Et værk eller en form, hvor jeg kan mærke, at kunstneren har investeret noget af sin kerne i udtrykket, altså et udtryk hvor der er noget på spil for den enkelte og hvor der ligger en henven-delse i værket til opleveren, mig og andre. Et livslangt forhold betyder ikke, at kunstneren er gammel, men at kunstneren gennem sin kunst forsøger at udtrykke essensen af sin viden, oplevelser, sansninger, for at ændre opleverens tilstand, opfattelse, sanselighed.

Herframinverdengår...Hvorfragårdinverden?Min verden er meget der, hvor jeg er. Jeg trives næsten alle steder og længes sjældent efter at være et andet sted. Jeg føler mig privilegeret, når jeg oplever og møder store personligheder og ser kunstnere åbne sig. Og jeg vil gerne være der, hvor der er noget på spil. Jeg er samtidig meget bevidst om, at jeg er dansk og bor i et meget velordnet samfund, som giver, og har givet mig, en overflod af muligheder for at realisere mine drømme. Det synes jeg også forpligter til at give noget igen.

Hvoriverdenfølerdudigmest‘forbundet’tilnogetellernogen?

Det gør jeg i Danmark, selvom jeg i et romantisk øjeblik godt kan kalde mig ver-densborger. Jeg er pære dansk og vil altid være det, selvom det ikke er alt dansk, jeg identificerer mig med eller er stolt af. Men uanset hvor godt jeg end føler mig hjemme andre steder i verden, så er jeg så præget af min danske opvækst, min familie, venner og kolleger, at jeg i en helt anden grad er en del af en sammenhæng her, som jeg ikke er andre steder i verden.

As a trained actor from

The London Academy of

Music and Dramatic Art,

Mikkel Harder Munck-

Hansen founded the play

house Kaleidoskop on

Nørrebro in Copenhagen in

1994 together with Martin

Tulinius and Peter Buch

Jensen. While staging

dramas for both large and

small Copenhagen scenes,

the Danish Royal Theatre,

Theatre Grob, Kaleidoskop,

Radio Drama, Kanonhal-

len, he was Head of Radio

Drama from 2000-2003 and

Head of Drama at the Royal

Theatre from 2004 - 2008.

From 2008 to his current

employment with DCCD,

Mikkel Harder Munck-

Hansen was a freelance

theater director, CEO of

Copenhagen Film Festi-

vals (CPH:DOX, BUSTER,

CPH:PIX), a member of the

Danish Arts Council and

chairman of the perfor-

ming arts committee 2007

– 2011.

ByStineBorkKristensen

WhydoweneedanIMAGESfestival?On their own a single guest performance from Pakistan and three poets from Uganda can be very difficult to market and sell. But if they are part of a well-designed program,

you can reach a much larger and broader audi-ence. That is why the festival format is the best approach when it comes to art from fara-way places that people have no knowledge about in advance. The intention of IMAGES is precisely to make the audience aware of the artistic richness which can be found in developing countries. It gives us a far more nuanced worldview and can be incredibly inspiring.

Whyshouldyouleadthefestival?I have extensive experience with managing artists and planning artistic events. I have an insider’s knowledge of large parts of the Danish art and cultural scene and a great curiosity to

learn more about how other cultures work with and use the arts.

WhyshouldweconcernourselveswithartandculturefromoutsideofEurope?We have to do that, because we have the habit of exporting our own ideas to the rest of the world, in the belief that we know best about everything and that we have the most refined and advanced model for all aspects of life. We have the habit of perceiving the Western World’s art history as the entire world’s art history, and that is a much larger constraint than we realize. We must broaden the horizon and let ourselves be inspired and develop in the same way as we inspire and develop other cultures.

Doestheworldhaveanyinterestinus?Yes, maybe not always in the way we think it does. And the world most likely sees us in a different way than we can imagine. But we are interesting to most other cultures be-cause there are so few of us and we have so much wealth, confidence and opportunities to do what we want. For many Denmark is an utopia - even if we feel sorry for ourselves and think that everything should be much better.

Whatisgood/meaningful/true/relevantartforyou?It is art in which the artist through a lifelong relationship with his art has achieved an incredible precision and understood how to exploit his talent to create something unique. A work of art or a form where I can feel that the artist has invested some of his essence in the expression, so it has to be an expression

where there is something at stake for the individual and where there is an outstretched hand in the work towards the viewer, myself and others. A lifelong relationship does not mean that the artist is old, but that the artist through his art tries to express the essence of his knowledge, experiences, and sensations to change the viewer’s condition, perception, and senses.

Fromheremyworldgoes...Fromwheredoesyourworldgo?My world is very much where I am. I thrive almost anywhere and I rarely long to be somewhere else. I feel privileged when I experience and meet great personalities and see artists open up. And I would like to be where something is at stake. At the same time I am also very conscious of the fact that I am Danish and live in a very orderly society that gives and has given me an abundance of opportunities to realize my dreams. I think that that creates a responsibility to give something back.

Whereintheworlddoyoufeelmost‘con-nected’(tosomethingorsomeone)?That is in Denmark, although in a romantic moment I could call myself a world citizen. I am a Dane through and through and always will be, although it is not everything Danish that I identify myself with or am proud of. But no matter how much I feel at home anywhere else in the world, I am so influenced by my Danish upbringing, my family, friends and colleagues that I am part of a network here in a completely different degree, than I am anywhere elsewhere in the world.

a World citiZEn and a danE through and throughWhat are we to do with the world and what should the world do with us? The new director of the IMAGES festival has many years of experience with both the artistic, creative process and the organization of it. We have posed a few relevant questions to our new colleague, Mikkel Harder Munck-Hansen.

side fünfzehn

Kultur

6

Kristeligt Dagblad Torsdag 11. november 2010

Denne side er redigeret af Michael Sørensen

KKKK Vi har fået ny abonnementsservice på vores hjemmeside, det er nemt og enkelt for dig.

På www.k.dk/abonnement kan du feriefl ytte din avis, reklamere, hvis avisen er udeblevet, og meget

mere – det eneste, du behøver, er dit telefonnummer og postnummer. Prøv selv på k.dk, så er du på!

www.k.dk/abonnement

Ny abonnementsservice på www.k.dkMere om bøgerMere om kulturMere om seniorlivMere om tro og etikMere om mennesker

Reklamation

Er din avis udeblevet?Avisen med på ferie?

Skal du � ytte permanent? Tilmeld dit abonnementHar du fået nyt nummer? Få adgang til net-artikler

Midlertidig � ytningPermanent � ytning

BetalingsserviceNyt telefonnummer

Net-abonnement

Af BenjAmin KrAsniKPå søndag slutter 10 dages intensiv filmfestival i doku-mentarens navn. CPH:DOX afvikles for ottende gang i hovedstadens biografer og har efterhånden manifeste-ret sin rolle som en af Euro-pas største dokumentarfilm-festivaler. Festivalen tiltræk-ker en række anerkendte in-struktører fra hele verden som for eksempel den ame-rikanske filmskaber Steven Soderbergh, der er kendt for blockbustere som ”Traffic” og ”Ocean’s Eleven”. I år har det især været Jørgen Leth, der er løbet med opmærk-somheden med sin kontro-versielle film ”Det erotiske menneske”.Men bag en stor del af fe-

stivalens 200 dokumentar-film står en underskov af ukendte og ofte unge in-struktører, der får mulighe-den for at vise deres film for et større publikum. CPH:DOX lægger vægt på at præ-sentere det nyeste og mest interessante på den doku-mentariske scene, og sidste år lancerede festivalen et nyt talentudviklingsprogram, DOX:LAB, for unge instruk-tører fra hele verden.En af dem er danske Ca-

milla Magid på 31 år, der sid-ste år deltog i doku-laborato-rium. Det gik ud på at parre en dansk instruktør med en udenlandsk, i hendes tilfæl-de palæstinensiske Mahasen Nasser El-Din. I foråret be-fandt hun sig på Vestbredden for at optage ”From Palesti-ne with love”, der er blevet vist på årets festival, og som Danmarks Radio sender på DR K i næste uge. Filmen er samtidig Camilla Magids af-

gangsfilm fra den alternative filmskole Super16.

Under optagelserne i Ramal-lah måtte filmholdet holde lav profil på grund af Israels restriktive arbejdsbetingelser i de besatte områder på Vest-bredden. Den klaustrofobi-ske tilstand afspejler sig og-så i resultatet, der er en 25 minutters rørende og indi- mellem frustrerende kærlig-hedshistorie om den 22-åri-ge danser Mays Rajjaj fra Vestbredden, som forsøger at blive forenet med sin sven-ske kæreste Caspar i Stock-holm.

Frustrationen og klaustro-fobien er tydelig. Når Mays i en sekvens spejder ud over den enorme og triste israel-ske ”sikkerhedsmur”. Hun føler sig spærret inde som i

papkassen, hun bruger i sin alternative dans. Der er langt til Stockholm, når vigtige an-søgningspapirer er en må-ned om at nå frem, fordi is-raelerne lige skal kigge med i posten, og når Mays ikke kan finde sin nationalitet i regi-streringsskemaet på et euro-pæisk universitets hjemme-side.

”From Palestine with Lo-ve” skulle ikke være en poli-tisk film, fastslår Camilla Magid. Men når det har med det område at gøre, er det strengt taget umuligt ikke at være politisk, mener hun:

”Det er sådan set en simpel menneskelig historie om ung kærlighed. Men der er bare mere på spil, når det har med palæstinensere at gøre. Der var en især mental usik-kerhed ved at filme der. Og vi

ville gerne skildre den klau-strofobi. Der er man ikke fri, kun til en vis grad. Jeg forstår nu, hvor frustrerende det må være at være ung palæstinen-ser med drømme, som ikke kan føres ud i livet,” siger Camilla Magid, der har stu-deret arabisk sprog og kultur og lavede sin debutfilm i Sy-rien.

Selvom filmen er fuld af smerte og savn, viser den og-så en side af det palæstinen-siske liv, som man sjældent får indblik i, understreger hun. Det har især overrasket hende, hvordan mennesker trods den israelske besættel-se lever et normaliseret liv.

”Mays minder jo om et ungt menneske alle andre steder. Hun har samtaler om ægteskab og livets udvikling

med sin familie som alle an-dre rundt om i verden. Det kunne være dig eller mig,” påpeger Camilla Magid, som nu er på vej til Tanzania for at lave en film om albinobørn, der bliver forfulgt og spærret

inde på en skole for at undgå forfølgelser.

krasnik@k.dk”From Palestine with Love” bliver vist på DR K den 16., 21. og 23. november.

Palæstinensisk frustration på lærredet2 Dokumentarfilmfestivalen CPH:DOX er i fuld gang med en lang række kendte instruktørnavne. Men festiva-

len vil gerne hjælpe unge talenter frem, som for eksempel Camilla Magid, der

er aktuel med ”From Palestine with Love”, en kær-lighedshistorie om Mays, en ung palæstinensisk danser, som søger kærligheden uden for muren, der omkranser det besatte Vestbredden. – Foto fra filmen.

Forfattere, forlæggere og boghandlere glæder sig i denne tid. For ifølge Bog-handlerforeningen vil dan-ske hustande købe 14 pro-cent flere bøger i dette efter-år, og salget af bøger stiger mere end salget af andre for-brugsgoder. Dermed ser det ud til, at bogbranchen har kæmpet sig igennem fi-nanskrisen. Det skriver DR

Kultur. Analysebureauet Voxmeter har lavet en under-søgelse af, hvad danske hus-stande planlægger at bruge penge på, og den viser, at der vil blive læst flittigt i dette ef-terår.

”Vi kan se, at bogbranchen klarer sig rigtig godt, og det

betyder, at vi vinder ind på det, som vi har tabt i 2009,” siger direktør i Boghandler-foreningen Olaf Winsløv.Hvis prognosen holder

stik, vil det betyde, at bog-handlerne vil omsætte for 80 millioner kroner mere i for-hold til samme periode sid-ste år. I øjeblikket diskuterer forfattere ivrigt, hvordan sta-tens støttekroner skal forde-les, og udsigten til flere pen-ge fra kommerciel side væk-ker stor glæde.”Det er da fantastisk, hvis

Voxmeter får ret. Vi har været nede i en bølgedal af de helt store,” siger Forfatterfor-eningens formand, Lotte Garbers. /ritzau/

Danskerne køber flere bøger

Midt i en sparetid med lukninger plan-lægger Københavns Museum at åbne et moderne museum i Christian IV’s Bryg-hus. En drøm til et trecifret millionbeløbAf BenjAmin KrAsniKStore og små museer landet

over døjer med røde tal på bundlinjen og må spare og afskedige medarbejdere på grund af dalende offentlige støttemidler. Museumsver-denen holder igen med store forandringer, mens der med spænding ventes på en større udredning fra Kulturmini-steriet, der skal kaste lys over fremtidens museumsland-skab. Tanken om et helt nyt museum forekommer uto-pisk i disse dage. Men tilsy-neladende ikke for Køben-havns Museum.Direktøren for museet går

rundt med en ambitiøs drøm om at åbne et nyt og moder-ne museum i Christian IV’s Bryghus på Slotsholmen, hvor også Det Kongelige Bibliotek, Thorvaldsens Mu-seum og Tøjhusmuseet har til huse i dag.”Bygningen har en helt

fantastisk beliggenhed. Kø-benhavn fortjener et langt bedre museum end det, vi har i dag på Vesterbro,” siger Københavns Museums di-rektør, Jette Sandahl, som understreger, at der er tale

om et meget tidligt stadium i processen.Huset på Christians Bryg-

ge fra 1608 har været en del af byens forsvar og senere kongens bryggeri og trænger til en større omgang renove-ring. Bygningen har stået tom siden 1998 og er plaget af fugt. Museet har allerede modtaget en bevilling på omkring 200.000 kroner til en analyse af en dansk og en britisk tegnestue, der skal klargøre muligheden for at indrette et museum i den gamle bygning. Ifølge de første tegninger er idéen rea-liserbar, og Slots- og Ejen-domsstyrelsen, der admini-strerer den fredede bygning, bakker også op om idéen. Jette Sandahl tør godt love, at et nyt museum vil betyde helt nye og opdaterede udstillin-ger i tråd med tiden, men med respekt for den gamle bygning. Men ifølge muse-umsdirektøren er der lang vej til, at drømmen også ind-finder sig i det politiske sy-stem, som skal finde op mod et trecifret millionbeløb frem, hvis København skal have et nyt museum.Københavns Kommune,

der bidrager med det største tilskud til museet, er ikke af-visende over for idéen. Selv-om sagen endnu ikke be-handles på politisk niveau, kalder kulturborgmester Pia Allerslev (V) projektet for ”spændende” og realiserbart i et samarbejde med forskel-lige fonde og private investo-rer.

krasnik@k.dk

København fortjener et nyt museum

Af PAlle schAntz lAuridsenDet sker meget sjældent. Men denne gang var jeg lige ved at rejse mig og gå under filmforestillingen. Men det er selvfølgelig uprofessio-nelt, så jeg blev til den bitre ende. Som selvfølgelig ikke var bitter, men lykkelig. Hvil-ket blot gjorde ondt værre.

Filmen, der har Julia Ro-berts i hovedrollen, har den lidt kryptiske titel ”Spis, bed, elsk” og dermed præsenteres de tre kapitler, filmen falder i. Hovedpersonen er rejse-journalisten Liz Gilbert. Hun har base i Philadelphia i USA, er nogenlunde lykke-

ligt gift og er materielt godt ved muffen. Men der er no-get, der nager; hun er gået i stå som menneske, har glemt sine drømme, glemt sig selv.

Filmen skildrer da hendes rejse væk fra det kendte liv og mod det ukendte og ind i sig selv. Fra ægteskabet over et mindre forpligtende forhold, til hun tiltræder en lang rej-se, der først fører hende til Rom, dernæst til en ashram i Indien og sidst til en hygge-lig medicinmand og en læk-ker brasiliansk mand på Bali. Fra start ved man, hvad rejse-planen er, og derfor ved man også, at det bliver en hård tur i biografen, når man allerede begynder at krumme tæer i begyndelsen af det ubærligt romantiserende Rom-afsnit,

der ligesom filmen i øvrigt er præget af overfladisk dyb-sind og dybsindige plathe-der. Hvor dybt er det for ek-sempel at skildre Liz’ ople-velse af en sublim pasta ved samtidig at lade os i biogra-

fen høre Nattens Dronnings arie fra ”Tryllefløjten”?I en enerverende blanding

af selvhjælpsbog og ameri-kansk rejseromantik fortæl-ler ”Spis, bed, elsk” en banal udviklingshistorie. Liz bliver

spillet af Julia Roberts, der som altid er vældig fotogen, også i modlys, når en nedgå-ende sol spiller i hendes hår. Og den slags billeder er der så mange af, at Hollywood må have opbrugt hele 2010-kvoten.

Hvis filmen overhovedet har nogen berettigelse, er det

ikke som kunst eller under-holdning, men som symp-tom på, at den moderne ver-den ikke umiddelbart til-fredsstiller menneskets ån-delige behov. Så måske man kunne foreslå den til DR 2’s dokumentar-flade? Men lige-frem at anbefale den til et biografpublikum – det kan jeg altså ikke. Og hvad den laver blandt de få, udvalgte film i Biografklub Danmark, går over min forstand.

kultur@k.dk

4 Spis, bed, elsk. USA 2010. Instruktion: Ryan Murphy. 138 minutter. Premiere i 76 biografer.

Julia Roberts på rejse ind i sig selv2 ”I ”Spis, bed, elsk” rejser Liz Gilbert væk fra det kendte liv for at finde sin spirituelle side i Indien. Julia Roberts (billedet), der spiller Liz, tog også selv springet ind i hin-duistisk spiritualitet under optagelserne i Indien. – Foto: Walt Disney Studios.

tÅKrummende I en enerverende blanding af selvhjælpsbog og amerikansk rejseromantik fortæller ”Spis, bed, elsk” en banal – men

symptomatisk – udviklingshistorie

888888

cAmillA mAgidFødt i København 1979. Har studeret film- og medieviden-

skab på Københavns Universitet. Har specialiseret sig i ara-

bisk sprog og kultur. Blev i 2007 optaget som medlem af

Super16. Har instrueret fem film, herunder ”Den sidste

badeanstalt” fra 2009. cPh:dOXBlev grundlagt i 2003 af Natfilm Festivalen og er i dag

Nordens største dokumentarfilmfestival. Filmene fordeler

sig på syv faste konkurrenceprogrammer med internationa-

le juryer og en række tematiske serier, der sætter fokus på

aktuelle politiske og æstetiske problemstillinger. CPH:DOX

afvikles i år for 8. gang mellem den 4. og den 14. novem-

ber.

4

4

dOKu-deBut Nordens største dokumentarfilmfestival, CPH:DOX, er i fuld gang med store instruktører på

plakaten. Festivalen er samtidig et springbræt for unge instruktører som Camilla Magid, der er aktuel med sin

lille kærlighedsfilm fra Vestbredden, ”From Palestine with love”

0 Københavns Museum drømmer om nye rammer i

Christian IV’s Bryghus fra 1608 på Slotsholmen (til venstre i

billedet). – Foto: Torben Christensen/Scanpix.

ANBEFALET AF ASTRID LA COUR

MAKE YOURSELF AT HOME

Det er den helt store samtidskunst-weekend, der venter forude. Kopen-hagen Contemporary er navnet på tre dage, hvor Wonderfull Copenhagen og Kopenhagen Publishing sætter fo-kus på alle de steder i hovedstaden, hvor man kan opleve samtidskunst. Weekenden byder på et væld af åbnin-ger, performances, debatter og tour de chambre på gallerierne. Blandt de gal-lerier der åbner denne weekend er der virkelig nogle gode navne i blandt. På Carlsberggrunden er der eksempelvis tre på stribe med Olaf Breuning hos Nils Stærk, Ferdinand Ahm Krag på IMO og Alexander Tovborg hos Nicolai Wallner.

Også nogle af kunsthallerne har valgt at lægge åbninger i denne week-

end. Kunsthal Charlottenborg åbner en stor gruppeudstilling, hvor europæi-ske og afrikanske kunstnere gennem temaer såsom folkevandring, kolonial arv og internationale konflikter - tager begrebet æstfrihed under behandling. Emnet behandles også på en række særarrangementer, bl.a. filmforevis-ninger og performances, som foregår sideløbende med My World IMAGES-festivalen.

I Kunsthallen Nikolaj angribes store eksistentielle tanker om døden og de evige jagtmarker fra en skæv humori-stisk vinkel af Svend-Allan Sørensen, der også er udstillingsaktuel på galleri Specta. I hans vedholdende arbejde med forholdet natur og kultur har han formuleret følgende filosofi: »for at kunne tænke på naturen er man nødt til at være inden døre og for at kunne

møde sin egen ensomhed, er man nødt til at være social.« Udstillingen er en kombination af video, installation og grafik og er akkompagneret af vel-kendte navne der giver et musikalsk og litterært blik på naturens cyklus set gennem en jægers øjne.

Hvad: Make yourself at homeHvor: Kunsthal Charlottenborg, Nyhavn 2, Kbh. KHvornår: Tir.-fre. kl. 12-20, lør.-søn. kl. 12-17. Til 21. nov.Hvordan: Kunsthalcharlottenborg.dk. Læs hele programmet på Kopenhagencontem-porary.com

Hvad: Svend-Allan Sørensen - We’ll meet againHvor: Kunsthallen Nikolaj. Nikolaj Plads 10. Kbh. KHvornår: Tir.- søn. kl. 12–17, tor. kl. 12–21. Til 7. nov.Hvordan: Kunsthallennikolaj.dk

BILLEDSTORM

Maleriet var vildt dengang i 80 erne. Det hele startede med en gruppe aka-demielever fra Hein Heinsens skole på Akademiet. Sammen lavede de udstil-lingen Kniven på hovedet på Tranegår-den i 1982. Efter den foregående pe-riodes minimalistiske og konceptuelle forvisning af maleriet bragede De unge vilde, som de blev kaldt, frem. Der var ikke tale om en ny stil elle isme, i ste-det forsøgte kunstnerne at springe alle konventioner. Nogle malerier er figurative andre abstrakte. Malemå-den grov, og citater og symboler svæ-ver meningstomme rundt i et virvar af ekspressivitet.

Kunstnerisk set var perioden præ-get af udveksling mellem de forskellige kunstarter – musik, digtoplæsning og performance. Fotografier, film og lyd danner derfor klangbund for kunst-nernes malerier på Arkens udstilling og medvirker til at tegne et stemnings-billede af 80’erne.

Hvad: De vilde 80’ereHvor: ARKEN - Museum for moderne kunst. Skovvej 100, IshøjHvornår: Tir.-Søn. kl. 10-17. Ons. kl. 10-21. Til 30. jan.Hvordan: Arken.dk

redaktionen@aok.dk

KUNSTKUKUUNUBerit Heggenhougen

-Jensens »Succubus jagter ilden II« fra 1982. Foto: Ole

Hein Pedersen

AOK BERLINGSKE TIDENDE FREDAG 03. SEPTEMBER 2010 20

Udstilling om udviklingen

af dansk design fra 1945 - 2010

Dansk Design Center

HC Andersens Boulevard 27

1553 København V

Mandag-Fredag 10-17

Onsdag 10-21

Weekend 11-16

12.05.2010 – 12.05.2013

DENMARK BY

WWW.NIVAAGAARD.DK

NINA STEN-KNUDSENLOVE AND FEAR

29.08 – 28.11. 2010NIVAAGAARDSMALERISAMLING

My World IMAGES blev omtalt ca 575 gange i de trykte me-dier.

prEssEdÆkningprEss coVEragE

Kristeligt Dagblad

i fuld gang med store instruktører på

springbræt for unge instruktører som Camilla Magid

My World IMAGES blev omtalt ca 575 gange i de trykte medier.

På søndag slutter 10 dages

Palæstinensisk frustration på lærredet

But Nordens største dokumentar

plakaten. Festivalen er samtidig et lille kærlighedsfilm

Palæstinensisk frustration på lærredet

i fuld gang med store instruktører på

springbræt for unge instruktører som Camilla MagidPalæstinensisk frustration på lærredet

springbræt for unge instruktører som Camilla Magid

Er et internationalt kunstprojekt, der

især præsenterer kunst og kultur fra ud-

viklingslandene. 13 byer i Danmark har

haft eller får besøg af dele af My World

Images, der involverer 170 kunstnere fra

40 forskellige lande. Frem til 12. septem-

ber kulminerer festivalen i København,

hvor man blandt mange andre kan opleve:

KonoKone

Kono betyder sangfugl i Mali, og kone bety-

der hustru i Danmark. Med Solveig Sand-

ness i spidsen optræder en lang række

musikere fra Mali sammen med kvindelige

danske kolleger. Blandt andre Maria Lau-

rette Friis, Jomi Massage, Maria Kønhke,

Lise Westzynthius og Valby Vokalgruppe

på Kunsthallen Charlottenborg, 3. sep.

kl. 22. Gratis entré.

Omar Souleyman

Den syriske popsanger Souleyman har

500 udgivelser bag sig. Han er god for et

nummer inden for enhver genre i arabisk

gademusik. Blågårdskirken, Blågårds

Plads, 4. sep. kl. 21. Entré 70 kr.

Boda Boda

En danse- og musikforestilling, som er en

fusion af ugandisk folk- og verdensmusik og

moderne afrikansk og europæisk dans. Et

mix af sang, politik, improvisation og spoken

word. Blågårds Plads 11,12. sep. Kl. 17.30-

18.30. Gratis entré.

Se resten af programmet på

WWW images.dk

MY WORLD IMAGES

PUNKS. Det anarkistiske punkband Rai Ko Ris fra Nepal spiller i Danmark i forbindelse med My World Images-festivalen.

Foto: Astrid Dalum

...

ibyen 15

POLITIKEN FREDAG 3. SEPTEMBER 2010

KLUB

Fredag 3. september

BAKKEN: Ludovico Technique: Lou Van. Elektronisk,

rock mm. Kl. 22-04. Fri entré. Flæsketorvet 17-19, Kbh.

V.DRONE: DJ Eraserhead. Rock’n roll, dance m.m. Kl.

21-05. Fri entré. Nørrebrogade 184 Kbh. N.

CULTURE BOX: Box 1: Tim Andresen, Søren Buch, As-

hibah. Dance, house, elektronisk m.m.. Kl. 24-06. En-

tré 70 kr. Kronprinsessegade 54, Kbh. K.

DUNKEL: Jonas Kopp, Formphases, Undr P, Soran &

PetterPistol. House, techno mm. Kl. 23. Entré 40 kr.

Vester Voldgade 10, Kbh. V.

FAUST: Indie Night: DJ Caine. Rock m.m. Kl. 21-05.

Entré: 40 kr. Skindergade 20, Kbh. K.

IDEAL BAR: Klub Mahala: DJ Belaj Kru. Balkan, sigøj-

nermusik, horn m.m. Kl. 23-05. Fri entré. Vega, Eng-

havevej 40, Kbh. V.

NINA BANG - FOLKETS KLUB: DJ Gul, Djuna Barnes.

Rock’n roll, disco, soul m.m. Kl. 23-05. Fri entré. Vega,

Enghavevej 40, Kbh. V.

RUST: Mainfloor: Highbloo, Copyflex, Weareskitzo.

Bassment: Seven Heart Clubs. Elektronisk, house

m.m. Kl. 23. Entré 60 kr. Guldbergsgade 8, Kbh. N.

Lørdag 4. september

BAKKEN: Une Selection D’or – Singles Night, Deuxiè-

me Partie. Elektronisk, rock m.m. Kl. 21-04. Fri entré.

Flæsketorvet 17-19, Kbh. V.

CULTURE BOX: Box 1: Kontaktbar pres. Soniculture

night: Billy Dalessandro, Expander, Undr p. Dance,

house mm. Box 2: Muld: Llopsis, Phono & Kemi, Ida

Daugaard. Kl. 24-06. Entré 70 kr. Kronprinsessegade

54, Kbh. K.

DRONE: DJ Junkie Jesus. Rock’n roll m.m. Kl. 21-05. Fri

entré. Nørrebrogade 184 Kbh. N.

DUNKEL: Tim Driver, B2B, DJ Helmet. House, techno

m.m. Kl. 23. Entré 40 kr. Vester Voldgade 10, Kbh. V.

FAUST: Let’s go kinky: Nasty Vibes, Sexy Beat, Kings

of Dark Disco (live), Pink Marines (live). Rock, disco

m.m. Kl. 22-05. Entré: 50 kr. Skindergade 20, Kbh. K.

IDEAL BAR: Svedhytten: David Garset, Lou Van, Nam

Nam. Rock, disco, indie. Kl. 23-05. Fri entré. Vega, Eng-

havevej 40, Kbh. V.

KONCERTHUSET: Venetiansk Maskebal: Ibrahim

Electric, Djuna Barnes, Josephine Phillips m.m. Kl.

20. Entré 120 kr. Emil Holms Kanal 20, Kbh. S.

NINA BANG - FOLKETS KLUB: Senior Storm, Andre-

as Halberg. Soul, funk, indie m.m. Kl. 23-05. Fri entré.

Vega, Enghavevej 40, Kbh. V.

Onsdag 8. september

RUST: Why Not: Frank Nitty, DJ Graded, Lou Van, AK

47. Hip hop, elektronisk m.m. Techno, house m.m.

Kl. 23. Entré 40 kr. Guldbergsgade 8, Kbh.

Torsdag 9. september

DRONE: DJ Hung Kung, Terrible Eagle. Noise, trance,

psykedelisk m.m. Kl. 21-03. Fri entré. Nørrebrogade

184 Kbh. N.

GEFÄHRLICH: Bonus Pater, Trovatten, De Souza, Gri-

gel og Dahl. Kl. 22-03. Fri entré. Fælledvej 7, Kbh. N.

ibyen@pol.dk

WWW Flere arrangementer på ibyen.dk.

Mail dit klubarrangement til ibyen@pol.dk.

Husk program for dj’s, musikgenre, åbnings- og lukketid

samt entré.

1700. Dans menuet til strygerdisco og musik

leveret af DJ Djuna Barnes, når der er venetiansk

maskebal i Koncerthuset lørdag 4. september.

Foto: Thomas Borberg

ville gerne skildre den klaustrofobi. Der er man ikke fri, kun til en vis grad. Jeg forstår nu, hvor frustrerende det må være at være ung palæstinenser med drømme, som ikke kan føres ud i livet,” siger Camilla Magid, der har stu-deret arabisk sprog og kultur

lavede sin debutfilm i Sy-

er fuld af smerte og savn, viser den og-så en side af det palæstinen-siske liv, som man sjældent får indblik i, understreger Det har især overrasket

hende, hvordan mennesker den israelske besættel-lev grundlagt i 2003 af Natfilm Festivalen og er

Nordens største dokumentarfilmfestival. Filmene fordeler

sig på syv faste konkurrenceprogrammer med internationa

Palæstinensisk frustration på lærredet

Palæstinensisk frustration på lærredet

Har instrueret fem film, herunder ”OX

Blev grundlagt i 2003 af Natfilm Festivalen og er

Nordens

4

Har instrueret fem film, herunder ”h:dOXBlev grundlagt i 2003 af Natfilm Festivalen og er

4

12  Thy-Hannæs 

Thisted Dagblad  Tirsdag 31. august 2010

DEN PALÆSTINENSISKE rapgruppe DAM er hovedpersonerne i musikfilmen ”Slingshot Hip Hop”, der vises på Store Torv torsdag aften.

Af Ida Smithida.smith@nordjyske.dk

THY: Store Torv i Thisted bli-

ver i morgen aften, onsdag,

og igen torsdag aften om-

dannet til en udendørs bio-

graf, når den landsdækken-

de festival My Voice rammer

Thy med musikfilm, koncer-

ter og hiphop fra hele ver-

den.Det er Thisted Rytmiske

Musikforening, der er lokal

arrangør. De har allieret sig

med Skørping Rejsebio, der

kommer og stiller en skærm

op på Store Torv til de to

filmforevisninger.

- Vi vil prøve at bruge det

nyrenoverede Store Torv

som biografscene. Folk kan

selv tage klapstole med, og

så sætter vi måske nogle

gamle sofaer op, man kan

slænge sig i, fortæller Chris

Poulsen, formand for Thi-

sted Rytmiske Musikfor-

ening.Onsdag aften vises tre små

film under den fælles over-

skrift ”It began in Africa”.

Tilsammen fortæller de, iføl-

ge programmet, skarpe og

vittige historier om den ryt-

miske musiks opståen, og

hvad popkultur betyder i

dag.Torsdag aftens film har tit-

len ”Slingshot Hip Hop”. Fil-

men handler om den unge

palæstinensiske rapgruppe

DAM, der bruger mikrofo-

nen som ”våben” i kampen

for fred og frihed på Vest-

bredden, i Gaza og inde i Is-

rael.Der er gratis adgang til

begge biografforestillinger.

Reggae i Plantagehuset

Torsdag aften kan man ind-

lede aftenen med at gå til

koncert i Plantagehuset,

hvor den columbianske

gruppe Profetas optræder

med deres personlige blan-

ding af reggae, rock og hip-

hop.Fredag aften lægger Plan-

tagehuset lokaler til en kon-

cert med Bako Dagnon, der

kommer fra det vestafrikan-

ske land Mali. Hun optræder

med fortællende sange, som

er en gammel tradition i Ma-

li.- Det er spændende, om

der er publikum til sådan

nogle koncerter. Men en-

gang imellem skal man også

prøve noget fra andre kultu-

rer, som man aldrig har hørt

før, siger Chris Poulsen.

Hiphop i Vilsund

Thisted Rytmiske Musikfor-

ening har allieret sig med

multikulturfestivalen Broen

omkring de sidste to arran-

gementer i ”pakken”, nemlig

to hiphopkoncerter. De ind-

går i programmet for Broen,

der løber af stabelen på beg-

ge sider af Vilsund på lørdag

4. september. Her kan man

dels Teba fra Sydafrika, der

optræder med skarpe tek-

ster om den aktuelle politi-

ske situation, og gruppen

Sylvester & Abramz fra

Uganda. Sidstnævnte bak-

kes op af den energiske dan-

segruppe Breakdance Pro-

ject, ligeledes fra Uganda.

Rejsebio på Store TorvKULTUR: My Voice festival byder både på film, koncerter og breakdance

Af Poul Erik Skov Sørensen

Helshagevej 18, 7730 Hanstholm

BESPARELSER: Åbent spørgs-

mål til Venstregruppen i

Thisted Byråd.I Thisted Dagblad 28.

august bekræfter Per Skov-

mose, at der ligger 50 millio-

ner kroner som en mulig be-

sparelse ved at skære i de of-

fentlige ansattes middags-

pause.Det kræver ganske enkelt

et svar fra både borgmester

Lene Kjelgaard og fra Ven-

stres gruppeformand.

Svaret må som minimum

være en be- eller afkræftelse

af Per Skovmoses ”påstand”.

Lene Kjelgaard har givet

udtryk for, at hun ikke er

enig med Per Skovmose i

hans beregninger. Men står

hun ene med denne hold-

ning i Venstres gruppe?

Er gruppen enige med Le-

ne eller med Per? Eller er

gruppen splittet på dette

punkt?Såfremt Per Skovmose har

ret i at der ligger 50 millio-

ner potentielle sparekroner

ved reduktion af spisepau-

serne, så har ikke kun de så-

kaldt ”gamle” politiker et

problem, nej, så har em-

bedsstanden, og her tænker

jeg på direktionen, et kæm-

peproblem. Så har de sim-

pelthen ført tidligere byråd

bag lyset og ladet hånt om at

der gemte sig et beløb i om-

egnen af 65 mio. kr. som

burde have været medtaget

som en del af besparelses-

forslagene i forbindelse med

tidligere budgetforhandlin-

ger.Jeg er i min tid som kom-

munalpolitiker aldrig blevet

gjort opmærksom på denne

besparelsesmulighed. 50

mio. kr. er vel også en slags

penge.Er Per Skovmoses bereg-

ning anvendelig og dermed

kan indgå som et realistisk

spareforslag, bør hele dis-

kussionen og strukturdebat-

ten ændre karakter til en de-

bat om kvalitet og visioner

og ikke kun dreje sig om be-

sparelser, som indtil nu har

medført utryghed for mange

borgere. Ja! Vel op til mindst

en fjerdedel af kommunens

borgere.Jeg er i forbindelse med

spørgetiden efter byrådsmø-

det 24. august i Thy-Hallen i

Thisted blevet tituleret som

formand for Hanstholm Na-

turskole.Til orientering kan jeg op-

lyse, at jeg aldrig har været

formand for Hanstholm Na-

turskole. Mig bekendt er der

ikke nogen selvstændig be-

styrelse for denne kommu-

nale institution.

Er Venstrefolk enige i Skovmoses tal?

Af Inge og Bent Windfeld

Klosterengen 38, Sennels

SKOLER: Vi har i over 30 år via

vores børn og børnebørn

haft en tæt tilknytning til

Sennels Skole. Vi har ople-

vet en meget fin kontakt

mellem skolen og familier-

ne. F. eks. oplever vi som

bedsteforældre, at vi en til to

gange om måneden er på

skolen til morgensang med

små orkestre, hvor børnene i

de forskellige klasser optræ-

der på skift. Desuden er der

skolefest med skolekome-

die, loppemarked og arran-

gementer, hvor børnene

præsenterer noget af deres

arbejde for forældre og bed-

steforældre, hvilket vi aldrig

oplevede i vores egen skole-

tid.Det er netop et sådant mil-

jø, som unge familier efter-

spørger, og derfor undrer

det os ikke, at mange unge

familier kommer til Sennels,

både for at nyde den smukke

natur tæt ved fjorden og i

høj grad også for, at deres

børn skal gå i en velfunge-

rende mindre skole med god

kontakt til familierne. Sen-

nels Skole, som både har

dygtige lærere og engagere-

de forældre, giver børnene

en tryg og rolig start i skolen

i et sogn som er præget af et

stærkt sammenhold.

Man kan sige sig selv, at en

sådan start i livet har stor

betydning for børnenes

fremtidige udvikling. Som

det fremgik af et billede i

avisen med spædbørn og

gravide mødre, ser det ud

til, at Sennels Skole kan glæ-

de sig over mange elever i

fremtiden, og derfor vil det

være helt uforståeligt og for-

kert at nedlægge skolen.

Uforståeligt at lukke Sennels Skole

Af Bo HoveTilstedvej 43, 7700 Thisted

BESPARELSER: Inden vi foreta-

ger drastiske og uoprettelige

ændringer på skolestruktu-

ren, vil jeg tillade mig at

spørge om politikerne har

plukket de lavt hængende

frugter først? Hvad med at

kigge på den kommunale

administration, det kunne jo

godt være, at den almindeli-

ge borger hellere vil accep-

tere 10 procent længere

svartider, end at den lokale

skole lukkes.Den kommunale admini-

stration er på ca. 400 med-

arbejdere, og da en medar-

bejder her i gennemsnit ko-

ster 350.000 om året, giver

det 140 mio. kr. Tager man

10 pct. heraf, giver det 14

mio. kr. svarende til, hvad

prisen er for at slagte en vel-

fungerende decentral skole-

struktur.Det er ikke sådan, at den

enkelte medarbejder, så skal

til at løbe 10 pct. hurtigere,

men at vore politikere, di-

rektionen og de enkelte

medarbejdere i fællesskab

kigger på samtlige arbejds-

gange og tilhørende opgaver

og spørger: ”Hvem er det til

gavn for?” Og er svaret ikke

åbenbart og til gavn for bor-

gere eller medarbejdere, så

fjernes eller reduceres opga-

ven.Er effekten af kommune-

sammenlægningen slået

igennem? Medarbejdere og

ledere skal behandles or-

dentligt, men efter snart fire

år er det på tide, at politiker-

ne og direktionen tager ske-

en i den anden hånd og kig-

ger på ”til lejligheden” op-

rettede stillinger, og om an-

tallet af chefer og ledere kan

reduceres. Det kan vel ikke

være rigtigt, at det indenfor

murene er acceptabelt, at

der er afdelingschefer, som

kun har 10 eller færre med-

arbejdere og sektionsledere

med kun to medarbejdere,

når der kraftigt argumente-

res for at lukke mange vel-

fungerende skoler? Jeg er

overbevist om, at hvis kom-

munen går sin egen organi-

sationsplan efter i sømme-

ne, så kan der spares mange

penge ved at effektivisere le-

delsesstrukturen.

Jeg har ikke noget udestå-

ende med den enkelte med-

arbejder, men i nedgangsti-

der er det nødvendigt at ac-

ceptere, at der skal ske re-

duktioner i medarbejdersta-

ben. Den første reduktion

skal ske på det administrati-

ve niveau, og hvis det ikke er

nok, kan det komme på tale

at tage fat i ”produktionen”,

hvor der er ca. 4.000 medar-

bejdere. Jeg vil skønne at

prisen for disse er ca.

250.000 pr. medarbejder,

hvilket giver i alt ca. en milli-

ard kroner. kr. Så mon ikke

der kan findes to pct. pr. år?

Det er 80 stillinger eller ca.

20 mio. kr./år.

Hvem er det til gavn for?

lokAldEBAt

hvor man kan opleve samtidskunst. ninger og performances, som foregår

møde sin egen ensomhed, er man nødt til at være social.« Udstillingen er en kombination af video, installation og grafik og er akkompagneret af vel-kendte navne der giver et musikalsk og litterært blik på naturens cyklus set gennem en jægers øjne.

Make yourself at home Kunsthal Charlottenborg, Nyhavn 2,

Tir.-fre. kl. 12-20, lør.-søn. kl. 12-17.

Kunsthalcharlottenborg.dk. Læs hele programmet på Kopenhagencontem-

Svend-Allan Sørensen - We’ll meet

Kunsthallen Nikolaj. Nikolaj Plads 10.

Tir.- søn. kl. 12–17, tor. kl. 12–21. Til

Kunsthallennikolaj.dk

Maleriet var vildt dengang i 80 erne. Det hele startede med en gruppe aka-demielever fra Hein Heinsens skole på Akademiet. Sammen lavede de udstil-lingen Kniven på hovedet på Tranegår-den i 1982. Efter den foregående pe-riodes minimalistiske og konceptuelle forvisning af maleriet bragede De unge vilde, som de blev kaldt, frem. Der var ikke tale om en ny stil elle isme, i ste-det forsøgte kunstnerne at springe alle konventioner. Nogle malerier er figurative andre abstrakte. Malemå-den grov, og citater og symboler svæ-ver meningstomme rundt i et virvar af

Kunstnerisk set var perioden præ-get af udveksling mellem de forskellige kunstarter – musik, digtoplæsning og performance. Fotografier, film og lyd danner derfor klangbund for kunst-nernes malerier på Arkens udstilling og medvirker til at tegne et stemnings-

KUNSTKUNSTBerit Heggenhougen

-Jensens »Succubus jagter ilden II« fra 1982. Foto: Ole

Hein Pedersen2010

rapgruppe DAM er hovedpersonerne i musikfilmen ”Slingshot Hip Hop”, der vises på Store Torv torsdag aften.

rer, som man aldrig har hørt

før, siger Chris Poulsen.

Thisted Rytmiske Musikfor-Thisted Rytmiske Musikfor-Thisted Rytmiske Musikfor

ening har allieret sig med

multikulturfestivalen Broen

omkring de sidste to arran-

gementer i ”pakken”, nemlig

to hiphopkoncerter. De ind-

går i programmet for Broen,

der løber af stabelen på beg-

ge sider af Vilsund på lørdag

4. september. Her kan man

dels Teba fra Sydafrika, der

optræder med skarpe tek-optræder med skarpe tek-optræder med skarpe tek

ster om den aktuelle politi-

ske situation, og gruppen

Sylvester & Abramz fra

Uganda. Sidstnævnte bak-Uganda. Sidstnævnte bak-Uganda. Sidstnævnte bak

kes op af den energiske dan-

segruppe Breakdance Pro-

ject, ligeledes fra Uganda.

Rejsebio på Store Torvbreakdance

dage, hvor Wonderfull Copenhagen og Kopenhagen Publishing sætter fo-kus på alle de steder i hovedstaden, hvor man kan opleve samtidskunst.

arv og internationale konflikter - tager begrebet æstfrihed under behandling. Emnet behandles også på en række særarrangementer, bl.a. filmforevis-ninger og performances, som foregår

ver meningstomme rundt i et virvar af

Kunstnerisk set var perioden præ-get af udveksling mellem de forskellige kunstarter – musik, digtoplæsning og performance. Fotografier, film og lyd danner derfor klangbund for kunst-nernes malerier på Arkens udstilling og medvirker til at tegne et stemnings-

temaer såsom folkevandring, kolonial arv og internationale konflikter - tager

get af udveksling mellem de forskellige kunstarter – musik, digtoplæsning og

dage, hvor Wonderfull Copenhagen og Kopenhagen Publishing sætter fo-

Mandag 16. august 2010 NORDJYSKE Stiftstidende

Kultur 17

...............................

SØLVrabat 25,-

Forbeholdt øvrige abonnenter

GULDrabat 125,-

Forbeholdt fuldt betalende

7-dages abonnenter

Rabatten pr. fuldt betalende voksen, fratrækkes på en efterfølgende

abonnementsregning, efter turens afslutning. Rabatten forudsætter

abonnentens eller dennes husstands deltagelse på turen.

KLUBpris

pr. person i dobbeltværelse

1.645,-

Lad jer forkæle med en dejlig gourmet-

weekend på byens 4-stjernede hotel og

nyd sensommeren eller efteråret i hygge-

lige Skagen.

Udsøgt, lækker 5-retters gourmetmiddag,

vinsmagning og stemning med hygge-

pianist er alt sammen ingredienser til en

skøn weekend sammen med den du hol-

der af.

FredagAnkomst og en god 2-retters middag.

LørdagStor morgenbuffet, vinsmagning om

eftermiddagen, om aftenen velkomst-

drink, 5-retters gourmetmenu og kaffe.

SøndagStor morgenbuffet.

...............................

Se alle KLUB NORDJYSKEs aktuelle tilbud på www.klubnordjyske.dk

Navn:

Adresse:

Postnr.: By: Abonnementsnr.:

Tlf.:

Antal personer: Ankomstdato:

E-mail:

Må vi fremover sende dig en e-mail, når vi tilbyder nye spændende

arrangementer eller rejser? Sæt kryds.

{ Ja tak, NORDJYSKE Medier må gerne løbende kontakte mig via e-mail og sms med

tilbud på billetter til arrangementer, rejser, sport-og fritidstøj, lettere boliginteriør, bøger,

vin og mobiltelefoni fra NORDJYSKE Medier og vores samarbejdspartnere samt konkur-

rencer, nyheder og/eller evalueringer.

Servicen er gratis og kan til enhver tid afmeldes. Husk at dine forældre skal give tilladelse

til din tilmelding, hvis du er under 18 år. Vi videregiver ikke dine informationer til andre.

Kuponen sendes til: Color Hotel Skagen, Gl. Landevej 39, 9990 Skagen, tlf. 98 44 22 33

Mærk kuverten: KLUB NORDJYSKE/Gourmetweekend.

Bestillingskupon KLUB

Gourmetweekend på Color Hotel Skagen

...............................KLUB

Kør-selv

(Udfyldes med blokbogstaver)

Tilbuddet er gældende

i perioden

16.8. - 19.12. 2010

OPERAULYKKE: Den britiske tenor David Rendall lægger sag an

mod Det Kongelige Teater, fordi han har været nødt til at ind-

stille karrieren efter en ulykke på Operaen i København.

Han kræver en erstatning på godt to millioner kroner. Han

siger, at ulykken har ødelangt hans karriere. I april 2005

faldt en del af kulissen ned over sangeren og han har siden

fået nye knæ og hofter. Operaen afviser kravet, der nu skal

prøves ved en dansk domstol.

Tenor sagsøger Det kgl. Teater

Af Lars Borberg

lars.borberg@nordjyske.dk

Kunst, musik og teater fra

den del af verden, vi nor-

malt betegner som udvik-

lingslande, vil fra sidst i

august fylde den nordjyske

landsdel som et led i den

landsdækkende My World

Images festival.

- My Voice er titlen på den

nordjyske del, der begynder

26. august på Kulturstatio-

nen i Skørping og slutter 7.

september på Huset i Aal-

borg med koncert med paki-

stansk qawwali-musik. Men

så har festivalen også været

omkring Studenterhuset,

1000Fryd, Det musiske Hus

i Frederikshavn, åbne plad-

ser og Plantagehuset i Thi-

sted og Broen Festival ved

Vildsund, fortæller kultur-

formdiler Karsten Højen fra

den nordjyske region. Han

var ankermand på Go Glo-

bal verdensmusikfestivalen

for et par år siden, og det er

erfaringerne herfra, der har

ført til hans engagement i

My Voice.Den mobile scene My Wor-

ld is Moving bevæger sig i lø-

bet af sommeren rundt i lan-

det og fungerer blandt andet

som kreativt værksted for

såvel kunstnere som interes-

serede publikummer. My

Voice er en international

musik- og filmfestival i

Nordjylland, specielt i de fi-

re kommuner Thisted, Re-

bild, Frederikshavn og Aal-

borg.- Det er en contemporary

art festival, med kunst og

udtryk der ofte har et stærkt

politisk og samfundsmæs-

sigt bid og er en kommentar

til den virkelighed kunstner-

ne kommer fra, siger Kar-

sten Højen.My Voice præsenterer

koncerter og film fra Nepal,

Pakistan, Mali, Sydafrika,

Uganda, Palæstina, Colom-

bia, Indien, Ghana, Mozam-

bique, Angola, Senegal, In-

donesien, Kenya, Zambia og

Danmark.Den landsdækkende My

World IMAGES ”ryster po-

sen, udligner afstanden og

lader kunstnerne fortælle”.

170 individer, 170 verdener,

170 fortællinger af 170

kunstnere, lyder et af festi-

valens slogans.Er andet af festivalens

lands-tiltag er kunstlastbi-

len ”My World is Moving”, i

sig selv et kunstprojekt i lø-

bende udvikling. De danske

kunstnere Christian Finne,

Jakob Tolstrup, Stine Trane-

kjær og Mette Geisler Drage-

lykke har indtil videre sat

deres særpræg på lastbilen.

Under festivalen vil de man-

ge kunstnere, der gæster

Danmark, blive opfordret til

at fortsætte udsmykningen,

så lastbilen til sidst kan stå

som det ultimative kunst-

samarbejde på tværs af kul-

turer og på tværs af kunst-

former. Den vil også fungere

som en åben scene, og den

skal være en overraskelse i

sommerlandet, så der er in-

gen tidsplan for dens rejse.

Læs mere på www.images.

dk og www.myvoicenord.dk

Kulturfestival rundt i

NordjyllandMY VOICE: To nordjyske uger med musik

og kunst fra den tredje verden

PROfEtAs ER en musikgruppe

fra Colombia.

BAKO DAgnOn giver koncert på Kulturstationen i Skørping, Studenterhuset i Aalborg, Det musiske

Hus i Frederikshavn og Plantagehuset i Thisted.

Kulturfestival rundt i

Palæstinensisk frustration på lærredet

Palæstinensisk frustration på lærredet

begrebet æstfrihed under behandling. Emnet behandles også på en række

arv og internationale konflikter - tager begrebet æstfrihed under behandling.

giver koncert på Kulturstationen i Skørping, Studenterhuset i Aalborg, Det musiske

Hus i Frederikshavn og Plantagehuset i Thisted. side 73

90 | LOKALAVISEN NORDSJÆLLAND · 5./6. OKTOBER 2010

Rengøring

vinduespo

lering

seniorserv

ice

havearbe

jde

Mary og Carl Otto Andersens

støttefond

Et antal legatportioner er til uddeling i december 2010.

Fondens formål er at støtte personer og/eller sociale

institutioner/foreninger, hvor et socialt behov ikke eller

ikke tilstrækkeligt dækkes af offentlige midler eller

tilskud.

Personer, der ved sygdom eller på anden uforskyldt

måde er kommet i trang, har fortrin

sret til støtte.

Kun personer med fast bopæl i og institutioner/for-

eninger hjemmehørende i Hellebæk og Hornbæk

sogne kan komme i betragtning. Herfra kan der

ikke dispenseres.

For såvel personer som institutioner/foreninger skal

ansøgning ske på et skema, som kan rekvireres på

Kordegnekontoret, Ved Kirken 4, Ålsgårde, tirsdag -

fredag 9-12 (tlf. 49 70 84 61) fra

13. oktober 2010.

Ansøgninger må være Fondsbestyrelsen i hænde

senest den 3. november 2010.

Ansøgere, der ikke har modtaget svar inden den 5.

januar 2011, er ikke kommet i betragtning.

EJENDOMSSERVICE

Hus & have • Ejerforeninger

• Til-/opsyn, ejendomsvedligeholdelse

tilbydes til ejerforeninger, erhverv, som-

merhus-/villa ejere. Ring om dit behov.

• Græsslåning, beskæring, pleje og

pasning af udendørsarealer, bortkørsel

af affald m.v.

• Fjernelse af indbo, oprydning, nedrivn-

ing af bygninger, kørsel/fragt eller brug

for hjælp til andet praktisk, så ring.

Også små opgaver.

• Rimelig priser. 15% pensionistrabat.

Tj Ejd. ApS-Service

tlf. 28 40 61 00

HENNINGS

HÅNDVÆRK

Tlf 4141 2155

Malerarbejde udføres

Murerarbejde

Belægning af havefliser

Smedearbejde

Helsingør Fællesbageri’s

Medarbejderfond af 20. januar 1982

Ved den forestående uddeling af støtte indkaldes ansøg-

ninger. Støtte kan efter nærmere berstemmelse tildeles

personer, de falder inden for en eller flere af følgende

grupper.

1. Tidligere medarbejdere i A/S Helsingør Fællesbageri

2. Tidligere medarbejdere i Dansk Biscuit Compagni A/S’s

Helsingør afddeling

3. Ægtefæller til afdøde medarbejdere i ovennævnte.

Ansøgningsblanket kan rekvireres hos:

Niels-Erik Nielsen

Fonden Lo-Skolen

Gl. Hellebækvej 70, 3000 Helsingør

Telefon 49 28 09 15

E-mail: nem@loskolen.dk

Ansøgningsblanketten skal behørigt udfyldt være fondet

i hænde på ovennævnte adresse senest den 1. november

2010.På bestyrelsens vegne

Jan Algreen-Ussing

Senior Erhverv Nordsjælland

Du er over 50

og jobsøgende...

Senior Erhverv er et landsdækkende netværk af foreninger,

hvor ledige og jobsøgende seniorer over 50 på frivillig basis

hjælper hinanden med at finde job.

Vi vil

gerne have

dig med!

Senior Erhverv Nordsjælland

holder åbent Hus

torsdag d. 7. oktober kl. 10.30 – 15

Hejreskovvej 18 B - 3490 Kvistgård

Telf.: 49 17 77 50

www.senior-nsj.dk

Klip ud og gem ✂

Pensionist

med næverne skruet rigtigt

på, tilbyder hjælp til: I

nden-

og udendørs maleropgaver.

Jeg klarer de opgaver, som

Deres vanlige maler ikke

har tid til.Henv.: Tlf.

49 13 00 01, bedst ml. 17-20.

STEEN LARSEN

Anlægsgartner / Brolægger

• Alt i sten, flise

r og granitarbejde • Ny terrasse

• Indkørsel eller omlægning • Træfældning og beskæring

• Nyanlæg og vedligeholdelse • Græssåning og -slåning

• Udførelse af naturlegepladser.

Stort og småt - Alt bliver godt!

Oldenvej 8 C · Kvistgård · Tlf

. 4975 9121

Mobil 4026 3526 · www.brolaeggersteen.dk

Medlem af

danske

anlægs-

gartnere

og tilknyttet

ankenævn

oggarantifond

Man-fre

8-16

Ringstedvej 48 • 4180 Sorø • www.tmspaaner.dk • tlf: 57806051

Heste Spåner

10 Paller Goldspan 150 stk. a’ ca. 26 kg

10 Paller Vida 180 stk. a’ ca. 25 kg.

Pris per balle 67 kr. incl. m

oms og levering

Pris per balle afhentet 60 kr. min. 1 palle

Kan også afhentes:

Gribskov Landhandel,

Fredensborgvej 69,

3400 Hillerød,

Tlf. 48 26 34 21

Flemming Larsen,

Holtvej 16B,

3230 Græsted

Tlf. 48 39 23 22

NYT

EJENDOMSSERVICE

♦ Vicevært service

♦ Sommerhus service

♦ Rydning af døds-/konkursboer

♦ Klipning af hæk/græs

♦ Træfældning/beskæring

♦ Ad hoc opgaver

Ring for et uforpligtende tilbud

4916 1848

Se: www.norup.as

Kontakt Lone Larsen, 49 28 22 02

Ansøgningsfrist den 22. oktober 2010

Kontakt Helle Jespersen

, 49 28 11 45, hej38@helsingor.dk

Ansøgningsfrist den 20. oktober 2010

Anlægsga

rtnere

Bekendtg

ørelser

Blandede

Stillinge

r

BLIXEN: I efteråret 2010

udvider Karen Blixen Museet

på Strandvejen i Rungdsted

sine horisonter hinsides Blixen

selv for at udforske identitet,

grænser, den postkoloniale arv

og forholdet mellem Europa

og Afrika gennem billedkunst,

oplyser museet.

Udstillingen NotAbout-

KarenBlixen er blevet skabt

i forbindelse med My World

Images Festival og er et samar-

bejdsprojekt mellem tre d

an-

ske og tre kenyanske kunstnere

samt en tysk kunstner.

Siden februar 2010 har

kunstnerne arbejdet sammen

i duoer med inspirerende og

arbejdsomme ophold i Dan-

mark og Kenya. I juli 2010

blev dele af udstillingen vist

på RaMoma Kunstmuseum

i Nairobi, og nu er turen så

kommet til Karen Blixen

Museet i Rungsted. Titlen

NotAboutKarenBlixen signa-

lerer, at udstillingsprojektet

ikke på et direkte plan handler

om Karen Blixen. Hendes rolle

understreges og bortkastes p

å

samme tid. Det er ikke om

Blixen, men hun er til stede

som inspiration til at refl ektere

over en række postkoloniale

spørgsmål om nuværende og

fremtidige forhold mellem

Europa og Afrika.

Kunstnerne er for noghens

vedkommende kendt fra den

internationale kunstscene,

hvor de har haft udstillings-

aktiviteter i Europa, USA,

Afrika og Østen. Kunstnerne

er Michelle Eistrup (DK) i

samarbejde med James Muru-

iki (Kenya), Gillion Grantsaan

(DK) i samarbejde med Ato

Malinda (Kenya) samt Søren

Assenholt (DK) i sa

marbejde

med Miriam Syowia Kyambi

(Kenya). Stefan Saff er (Tysk-

land) deltager solo, mens

Lesley Ann Brown (DK) er

tilknyttet som performance-

forfatter.

Det synes oplagt at placere

udstillingen ”NotAboutKa-

renBlixen” på Karen Blixen

Museet på Rungstedlund.

Netop i år fejrer museet 1

25-

året for Karen Blixens fødsel

ved at sætte fokus på Afrika,

som i den grad var en del af

Karen Blixens liv og værk.

Udstillingen er åb

en til den 30.

oktober i museets

åbningstid,

oplyser Anne Sofi e Tiedemann

Dal, der er museumsinspek-

tør.

Karen Blixen Museet på Rungsted Strandvej 111 har den kom-

mende tid en ny spændende Karen Blixen-relateret udstilling at

vise frem. Udstillingen udforsker Mit Afrika anno 2010.

Mit Afrika anno 2010

Are you interested

in dietary supplements?

Wish to be front line distributor at a successful

multi level marketing company?

If you are successful in sales,

call +36709674663 (in English)

or mail us at

sales@flavongroup.com

Stillinge

r

side 74

DAGBLADET TORSDAG 9. SEPTEMBER 2010

8 SEK TION 1 GOD FORNØJELSEWeekendog den kommende ugeFredag

Lørdag

» PREMIERE FILM

Salt Høje-Taastrup, BioCity, City2. Torsdag-onsdag: 12.10,

14.30, 16.50, 19.00, 21.20, lørdag og søndag også 10.00.

Roskilde, Kino Ro’s Torv: Torsdag-onsdag: 16.30, 18.45

og 21.00.Eksperimentet Roskilde, Kino Ro’s Torv: Torsdag-onsdag: 18.15.

15.00: Kim Thygesen, manden der opfandt Soldater-

nes Flagdag, fortæller om livet som soldat i Afghani-

stan. Stalden, Osted Præstegård, Byvejen, Osted.

18.00: Ishøj Revyen 2010. Ishøj Kultur Café, Ishøj.

18.30: 60’er-bal med The Worthy Beats. Fritidscen-

tret Hedehuset, Hedehusene.

18.30-20.30: Foredrag om Gjordslev slot. Taastrup

Medborgerhus, Taastrup.20.00: Images-festival. Filipinsk punk med TSA,

Musicon, Roskilde.20.30: Ester Brohus Trio, Ramsømagle Forsamlings-

hus.

10.00: Danmarks Dance Event 2010, Roskilde Kon-

gres og Idrætscenter.10.00-16.00: Motorhistorisk dag i Lyndby, 150 ma-

skiner og køretøjer ved Lejre Vig.

10.00-14.00: Farmers Market, Domhustorvet, Taa-

strup.10.00-18.00: Fitness Event 2010. Ringsted Kongres-

center, Nørretorv, Ringsted.

11.00-17.00: Sagnlandet Lejre og Fanatic med rolle-

spillet Legendernes Verden, denne gang om sagnhel-

ten Sigurd Fafnersbane (250 rollespillere i Sagnlan-

det).11.00-16.00: Blå Blink fra gamle udrykningskøretø-

jer. Sporvejsmuseet Skjoldenæsholm, Skjoldenæsvej

107, Ringsted.13.00-15.00: Fernisering på udstillingen La Dolce

Vita. Ringsted Galleriet, Bøllingsvej 15, Ringsted.

13.00: Indvielse af stort aktivitetshus på Tomcamp

Feddet, Faxe Ladeplads. 13.30: Færøsk Forening afholder regatta, Sorø Sø.

21.00: Images-festival. Koncert med Jagwa Music,

Gimle, Roskilde.

Søndag9:00: Cykelløbet Vallø Rundt - afgang fra Himlingøje

Forsamlingshus, Himlingøje Bygade 16. Kl. 9.00: 80

km, kl. 9.30: 60 km, kl. 10.00: 40 km, kl. 10.30: 25

km.9.30-16.00: Drivers Event, FDM Sjællandsringen,

Roskilde.11.00-17.00 Sagnlandet Lejre og Fanatic med rolle-

spillet Legendernes Verden, denne gang om sagnhel-

ten Sigurd Fafnersbane (250 rollespillere i Sagnlan-

det).12.00: Sjællandsmesterskaber i BMX, Rishøj Idræts-

center, Skolevej 7, Ølsemagle.

13.00: Papa Bue. Ishøj Kultur Café, Ishøj.

13.00-17.00: Vandretur på Gudernes Stræde. Møde-

sted: P-pladsen (Firemileskoven) ved Tåstrupvejen,

400 meter syd for Korporalskroen i Solrød.

14.00: Besøg KØS museums magasin. Mødested: Gl.

Lellingegaard, Bakkeledet 9, Lellinge. Tilmelding

til FOF, tlf. 5665 5322.14.00: Omvisning i udstillingen »I krigens skygge«.

Greve Museum, Greve.15.00: Michala Petri og Lars Hannibal. Ansgarkir-

ken, Hedehusene.15.00: Den græske fi lm »En smag af livet«, matiné,

repræsentanter til stede fra den græske ambassade.

Hvalsø Bio, Hvalsø. 15.30: Gospelkoncert med The Alex Mukulu Ensem-

ble. Sct. Bendts Kirke, Ringsted. Mandag

Onsdag

Torsdag

16.30: Poul Rosenbaum. Ishøj Kulturskole, Ishøj.

19.00-21.00: Forfatteraften med Martin Hall. Høje-

Taastrup Rådhus, Høje-Taastrup.

19.30: Kielland Trioen. Taastrup Kulturcenter, Taa-

strup.20.00: The Alex Mukula Ensemble med musicalen

»Drums of Joy«. Ringsted Kongrescenter. 19.00: Foredrag med Ole Engholm, der fortæller om

sin far Kaj Engholm, og om tegneserien Far til Fire,

som hans far lavede. Kulturhuset Hvalsø.

19.30: Koncert med Concerto Copenhagen, Roskilde

Kongres og Idrætscenter.

20.00: Koncert med Gryr og Dreamers’ Circus, Gim-

le, Roskilde.

Søndag er Natu-rens Dag. I år med særligt fokus på at åbne børns og deres forældres øjne for de oplevelser, natu-

ren disker op med.

Af Per VagnsøNaturen er så venlig at hol-

de åbent på søndag. Det gør

den jo sådan set hver dag

året rundt, men 12. sep-

tember er udnævnt til Na-

turens Dag, hvor Frilufts-

rådet og Danmarks Natur-

fredningsforening gerne vil

have så mange som muligt

ud at opleve alt det, natu-

ren har at byde på. Det gælder ikke mindst

børnene, som ifølge en Gal-

lup-undersøgelse i dag kun

opholder sig halvt så meget

i naturen, som deres for-

ældre og bedsteforældre

gjorde.Ifølge undersøgelsen er

andelen af børn, der er ude

i naturen hver dag, faldet

fra 59 til 26 procent fra

bedsteforældrenes barn-

dom til i dag. Både forældre

og bedsteforældre mener,

at naturen er vigtig for bør-

nene. De giver computere,

elektroniske spil og fjern-

syn en stor del af skylden

for, at børn færdes mindre i

naturen end tidligere. For-

ældrene mener desuden,

de har for lidt tid til at tage

børnene med på ture, mens

bedsteforældrene angiver,

at de kunne bruge naturen

mere sammen med børne-

børnene, hvis de boede tæt-

tere på.På søndag er der under

alle omstændigheder mu-

lighed for at rette op på no-

get af det forsømte.Tarzan og vennerPå www.naturensdag.dk

kan man både hente inspi-

ration til selv at planlægge

ture i det fri og orientere

sig om de oplevelser, som

andre har planlagt. Der er naturaktiviteter

over alt på Sjælland for

både børn og voksne - fra

fl agermusetur på Vallø Slot

til sus i træerne og deraf

følgende sus i maven på

Kragerup Gods ved Ruds

Vedby, hvor Tarzan og hans

ligesindede kan boltre sig

med blandt andet svæve-

bane og lodret klatrevæg.Hvis det skal være lidt

mere fredsommeligt, er der

også masser af vandreture

med guide at vælge imel-

lem, plantejagt i Sagnlan-

det Lejre og mulighed for at

være viking for en weekend

i Ishøj.

Naturen holder åbent Kragerup Gods ved Ruds vedby

er et af de steder, hvor naturen er peppet op, så den næsten er

lige så spændende som et com-puterspil. Foto: Jens Wollesen

Af Rita VestergårdSå er der igen rollespil i

Sagnlandet Lejre.Sagnlandet omdannes i

den kommende weekend til

Legendernes Verden med

sagn-helten Sigurd Faf-

nersbane i centrum, og der-

med videreføres forårets

store rollespil-succes. I Legendernes Verden har

et voldsomt uvejr hærget,

som tolkes som advarsel af

shamaner og vise mænd.

På toppen af den magiske

bakke afslører regnen et

skelet af en drage og lidt af

et sværd med ordet GRAM

smedet i klingen, og alle ta-

ler nu om sværdet. Om det

er en gave eller en forban-

delse er nu op til 250 rolle-

spillere at fi nde ud af.Publikum kan komme på

missioner ind i rollespillet

efter træning i bueskyd-

ning, øksekast, sværd og

skjold og sminkning hos

professionelle sminkører.Sidst på dagen fortæl-

ler Anne-Marie Krarup og

Lars Bjørn Jensen sagnet

om Sigurd Fafnersbane - et

sagn, der blev nedskrevet

for 1300 år siden. Nogle

rollespillere vil desuden gå

catwalk og fortælle om de-

res historiske dragter med

udstyr, mens en arkæolog

beretter om det historiske.

Legendernes Verden er

et samarbejde mellem rol-

lespils-butikken Fanatic og

Sagnlandet Lejre.

Sagnlandet Lejre har igen rollespil-weekend om Legendernes Ver-

den.

Sagnlandet byder atter på rollespil

Lørdag og søndag har jagt-

interesserede alle mulig-

heder for at lade op til den

kommende sæson, når der

er jagtmesse i Bella Center

ved København.Arrangøren, Expo-Group

I/S, lægger vægt på, at der

både er tale om en branche-

og publikumsorienteret

udstilling, og at den er for

såvel garvede som nyud-

klækkede og aspirerende

jægere.Blandt de godt 40 udstil-

lere er producenter af jagt-

udstyr - ikke mindst våben

- importører, forhandlere af

blandt andet tøj til jagten,

forsikringsselskaber, jagt-

udlejere, godser, klubber,

undervisere og foreninger.Lerduer og trofæerKøbenhavns Flugtskytte

Klub sørger for, at gæster-

ne ud over at kigge på alle

varerne også kan prøve at

skyde lerduer, og nogle af de

våben, der sælges på mes-

sen, kan også prøveskydes.

I modsætning til ved lerdu-

erne kræver det jagttegn.Publikum kan også se

trofæer samt en udstilling

med jagt-fotografi er, og så

er der undervejs foredrag

om alt fra vildtpleje til brug

af våben.Messen er åben klokken

09.00-17.00 begge dage,

og den åbnes af godsejer

og politiker Christan We-

dell-Neergaard, Svenstrup

Gods ved Borup, under

overskriften »Det er fedt at

gå på jagt med vennerne«.pev

Jagten går ind i Bella Center

LifeClub inviterer til en Zumba fit-ness-event i Ring-sted Kongrescenter

lørdag fra kl. 10.Lørdag står den på Zumba

og fi tness i Ringsted Kon-

grescenter. Det bliver en

dag præget af energi, højt

humør, skøn musik og fan-

tastiske moves. Der er lagt

op til en begivenhedsrig

dag, hvor alle kan deltage

- alle kan være med til at

opleve glæden ved den hu-

mørspredende musik til

både Zumba, fi tness og Bo-

dyCombat.Dagen begynder med to

timers Zumba fra klokken

10 til 12, hvor fi re friske

instruktører er klar til at

byde op til fest. Herefter

følger to timers BodyCom-

bat med tre Combat-in-

struktører og afslutnings-

vis endnu to timers Zumba.

Der bliver rig mulighed for

at få rørt kroppen og få det

store smil frem. Du kan

vælge at deltage på dele af

dagen eller hele dagen. Se

programmet på www.zum-

bafi tnessevent.dk, hvor

man også kan melde sig til.

Køber du billetten i forsalg,

sparer du 25 kroner, men

det er også muligt at tilmel-

de sig på selve dagen - bare

mød op til den aktivitet, du

ønsker at deltage på. Man

kan tjekke ind fra klokken

ni.Arrangementet byder

desuden på en modeopvis-

ning fra tøjbutikken Issue,

og der vil hele dagen være

stande med salg af både

zumbatøj, modetøj og træ-

ningstøj generelt.LifeClub har allieret sig

med køkkenet på Hotel

Scandic, der vil fremtrylle

en lækker Zumba-buffet,

som alle deltagere på dagen

kan nyde for 100 kroner.

Er man mere til velstegte

bøffer, kan man også den-

ne dag få rabat på i Ferdi-

nands Bøfhus, når man

deltager i arrangementet.

Kom tilZumba-event

Det bliver for alvor ekso-

tisk, når kulturfestivalen

My World Images 2010

kommer til Roskilde i da-

gene 9.- 12. september. Festivalen præsenterer

nye og talentfulde kunst-

nere fra udviklingslandene

fra hele verden i samspil

med danske aktører.Det offi cielle startskud

affyres i aften, hvor der er

stor open air-fest i Palæ-

gården med fernisering på

kunstudstillingen »Loca-

lities,« afrikansk spoken

word, fi lmvisning og dj-fest

med DJ JayCruz fra Co-

lombia.Derudover kan man

komme til koncerter med

blandt andre Jagwa Music

fra Tanzania, den fi lipin-

ske punkgruppe T.S.A. og

den kvindelige tyrkiske DJ

IPEK, stifte bekendtskab

med Dakars hip hop-scene

og opleve danse- og musik-

forestillingen »Boda Boda.«

My World Images arran-

geres overordnet af Center

for Kultur og Udvikling un-

der Udenrigsministeriet.

Roskilde er sammen med

Århus og København ho-

vedbyer, og der er desuden

festivalaktiviteter i fl ere

byer på Sjælland og i Nord-

jylland.Det fulde program kan

ses på www.images.dk

Eksotiske dage i Roskilde

Chr. Wedell-Neergaard, Svenstrup Gods ved Borup, åbner jagtmessen i Bella Center i weekenden. At We-

dell-Neergaard nærer en stor passion for jagt ses af dette billede fra privaten. Foto: Kim Rasmussen» VI ANBEFALER

» VI ANBEFALER

» VI ANBEFALER

Jagwa Music fra Dar Es Salaam i Tanzania

giver koncert på Gim-le lørdag aften.

» VI ANBEFALER

Den Kongelige Ballet har i år fået tilgang af et rekordstort

antal aspiranter. 2010 har vist sig at være en regulær

guldårgang, lyder det fra balletten.

Normalt sender Den Kongelige Balletskole et par dan-

sere videre til kompagniet, men i år drejer det sig for første

gang om hele ni unge dansere, som nu har to år til at be-

vise, at de som 18-årige skal optages i korpset.

Den Kongelige Ballet øver lige nu på klassikeren »Svane-

søen«, der vises i Operaen fra 15. september til 6. novem-

ber, men prøverne er også i gang på »Napoli«, der danses

fra 25. september, og så småt på årets familieforestilling

»Tornerose«, der begynder 26. november.

Guldårgang hos balletten

My World belongs to hip-hop heads and hedonistsBy Hodman Murad

Nicole was doing her part to represent the multi-national festival at one of

the many information booths across the city for the festival by showing off

some My World Images swag

Casper Christopher and Felix Lutakome showed some good sportsmanship

after their Danish-Ugandan dance off – which Casper clearly won in my

opinion

Amila Zekovic and Tor Kralg were sharing ideas about how to get more

exposure for the festival over the coming years, something that it has not

received a lot of in Copenhagen so far

Ambramz Tekya, the founder and director of Breakdance Project Uganda, was

happy to see all the organisers of My World Images working so hard to create

a festival that bridged the gap between different cultures in Copenhagen

This dance crew that I caught on stage after a performance are a breakdancing group that came all the way from Uganda to perform at this year’s festival.

Breakdance Project Uganda uses elements of hip-hop to promote positive social change in their nation by offering free classes to keep youths off the streets

At one point the MC, Shack - who coordinated the urban part of the festival - got the crowd so excited that a group

of kids ran on stage and danced with the performers. Something that was unwelcomed by festival promoters as

they removed every one of the children from the stage immediately

Ditte (L) and Rikke were just two of many hip-hop fans that came to check

out the music and breakdancing performances that took place at Blågårds

Plads over the duration of the festival

Dorte, the production manager of the festival, and Jakob, a sound engineer, were on site to make sure that

everything went according to plan for the day’s performances

As head of communications for My World Images, Annette Max Hansen

with others was responsible for the makeover of this year’s festival. The

past years featured third world countries from an economic viewpoint

whereas the 2010 festival focused on the creativity that is usually ignored

in these countries

Århus og København ho-

vedbyer, og der er desuden

GE Money BankEfteråret er fyldt med elektronik.

Trænger dutil nyt?Ny lavrente fra6,20%

Nu har du muligheden.Lån fra 5.000 – 200.000 kr. på gemoneybank.dk

Ved lån på 40.000 kr. over 5 år: Nom. rente fra

6,20% - 19,77%. ÅOP fra 8,36% - 22,26%.

GE Money Bank

Nu har du muligheden.Lån på gemoneybank.dk

Trænger du til ny elektronik?

Ny lavrente fra6,20%

Tilmeld dig på ClubmetroXpress.dk

JOIN THE CLUB!

41

www.metroXpress.dkFredag 3. september 2010

Weekenden byder blandt andet på venetiansk maskebal i DR’s koncertsal.

pr-foto/Claes BeCh-poulsen

Gå til maskebal som Marie

Antoinette eller følg i detek-

tiven Martin Becks fodspor

gennem København. Det er

bare to af mange mulighe-

der, når der denne weekend

skydes en håndfuld små fe-

stivaler i gang i hovedsta-

den. Heriblandt den tilbage-

vendende festival Golden

Days, der i år sætter fokus

på 1700-tallet og portrætte-

rer både århundredets forfi-

nethed og forfald. Gennem

byvandringer, udstillinger

og foredrag kan man høre

om slavernes liv, om damer-

nes te-selskaber og om spio-

nage a la 1700-hvidkål. Og

som weekendens store fest

er der venetiansk maskebal

i DR’s koncertsal.Er man mere til Sjöwall

og Wahlöö end til pudrede

parykker, så giver kunstpro-

jektet ‘Polis polis potatis-

mos’ mulighed for at trave

rundt i en interaktiv udgave

af de to kendte forfatteres

krimiunivers – vel at mær-

ke spredt ud over Køben-

havn. Projektet er en del af

kunstfestivalen Kopenha-

gen Comtemporary, der

blandt mange andre steder

også indtager VM-bjerget i

Ørestaden i weekenden.Flere fortællinger i kun-

stens navn finder manrundt om Blågårds Plads på

Nørrebro, hvor My World

Images holder til hele week-

enden. Til ørerne er der alt

fra gadepop og punk til lyd-

kunst, mens der for øjnene

er både billedkunst og per-

formance art. Blandt andet

er den såkaldte ‘Dancing Je-

sus’ kommet stepdansende

helt fra Sydafrika for at give

sin kommentar til religions-

debatten.Foretrækker man åbne

vidder frem for små urbane

pladser, så byder Ørestad

Kulturdage på både drage-

flyvning og vandreture i

den luftige Ørestad. Har du

hjulene skruet ordentligt på

fødderne, så er der også bå-

de arrangementer med ska-

ting, rollerskating og sågar

roller-disco i løbet af kultur-

dagene. For de små er der

også masser af aktiviteter

heriblandt børnejazz og en

workshop, hvor de kan vise

deres kæledyr frem.

København bliverindhyllet i kultur

Denne weekend summer hovedstaden af små kunstfe-

stivaler og kulturdage Hele �re fester går i gang i dag

Fri fredagsfest i KødbyenTRE BARER. Tre af barerne i

Københavns Kødby er gået

sammen om holde et brag

af en fest denne fredag af-

ten. Allerede fra klokken 16

bliver der langet Tiger-øl til

kioskpriser over disken hos

Jolene, Karriere Bar og Bak-

ken. De første mange timer

foregår festen udendørs,

hvor barernes faste dj’s også

vil spille under åben him-

mel. Senere på aftenen ryk-

ker festen dog indenfor i de

tre barer. METROXPRESS/KA

Fire kulturfester

Golden Days fra 3.-26. sep-

tember. Foregår over hele

Storkøbehavn samt i Helsin -

gør og Hillerød. Se program-

met og tilmeld dig maske-

ballet på Festival.golden-

days.dk.Kopenhagen Comtemporary

fra 3.- 5. september. Foregår

i København og Malmø. Se

mere på Kopenhagencon-

temporary.com.My World Images fra 3.-12.

september. Foregår i Køben-

havn. Se programmet på Im-

ages.dk.Ørestad Kulturdage fra 3.-5.

september i Ørestaden. Se

programmet på Oex.dk.

KATINKAAGGERkatinka.agger@metroxpress.dk

pr-foto/layout: kontrapunkt

Nyt album ude 13. september

www.grinderman.com | www.myspace.com/grinderman

KØBENHAVN23/10-2010Falconer salenBilletlugen.dk | 70 263 267 | Fona

RANDERS24/10-2010VærketRandersbilletten.dk | 89 13 51 10

a Live Nation presentation by arrangement with X-ray

My World belongs to hip-hop heads and hedonists

g group that came all the way from Uganda to perform at this year’s festival.

heir nation by offering free classes to keep youths off the streets

Casper Christopher and Felix Lutakome showed some good sportsmanship

after their Danish-Ugandan dance off – which Casper clearly won in my

My World belongs to hip-hop heads and hedonists

Nicole was doing her part to represent the multi-national festival at one of

the many information booths across the city for the festival by showi

some My World Images swag

Ambramz Tekya, the founder and director of Breakdance Project Uganda, was

happy to see all the organisers of My World Images working so hard to create

a festival that bridged the gap between different cultures in Copenhagen

As head of communications for My World Images, Annette Max Hansen

with others was responsible for the makeover of this year’s festiv

past years featured third world countries from an economic viewpoint

whereas the 2010 festival focused on the creativity that is usually ignored

in these countries

Jagwa Music fra Dar

Giv en hånd til Sydafrika

GÆSTESPILTeater Republique, Lille Scene: ’House of the

Holy Afro’ af Brett Bailey som en del af My

World Images. Til 13. september.

������

Begyndelsen er næsten det bedste.

Den smukkeste sang rejser sig fra

scenen – for ikke at sige: manes

frem fra et fjernt og åndeligt sted. Kvin-

derne siddende, så man tænker på tem-

pelskulpturer, mændene statuarisk stå-

ende bagved.

For den udenforstående, eller slet og

ret den fordomsfulde, lyder det som selve

Afrikas sjæl.

Fem minutter efter er scenen forvand-

let til en dunkende gang house med store

solbriller og lidt for højt afrohår, og hvor

en dramaqueen i hvid stram latex senere

gør sig særligt godt bemærket; hun kan

nemlig ryste røv – lige ud i hovedet på pu-

blikum.

JUNGLETROMMERNE har længe lydt: Syd-

afrikas slemme dreng, Brett Bailey, ville

komme til København for at gøre op med

Vestens fordomme om, hvad Afrika – og

afrikansk teater – er.

Fordommene handler ifølge ham dels

om vores billede af Afrika som »den skin-

nende, høflige turistversion«, dels om det

mediebillede, der fastholder kontinentet

i »krig, fattigdom og aids«.

Brett Bailey vil med sit teater vise os et

andet – eller rettere tredje – billede. ’Hou-

se of the Holy Afro’ på Teater Republique

er en del af festivalen ’My World Images’.

Gør han så det?

Er det overhovedet en teaterforestil-

ling? Er det et show? Teater Republique

kalder det både ’late-night show’ og ’tea-

terclubbing’, hvor publikum står op i

halvanden time til tonerne af pop, gospel,

techno, house.

For at sige det ligeud: Teateranmelde-

ren fik forleden aften kam til det afrohår,

han ikke har.

DER ER EN FANTASTISK energi over fore-

stillingen, som snarere er en koncert. Og

holy Afrika, hvor kan de synge! For ikke at

tale om de to trimmede fyre, der kan

banke til et par congas, så man bliver helt

blå – og delvis sort – indeni.

Men jeg savner provokationen. At Afri-

ka er hærget af og til dels vokset sammen

med vesterlandsk kultur, hvad der så igen

betyder, afrikansk kultur er godt i gang

med mutere til andre udtryk, ja, det er ra-

sende interessant, bare ikke her.

Showet er satirisk og kitschet selvbe-

vidst, men ikke selv fri for at være et bil-

lede på »den turistversion«, som det har

så travlt med at tage afstand fra. Hånende

mere end høflig, men lige så poppet og

overfladisk.

Så meget stærkere står nogle af de øje-

blikke, hvor der synges på afrikansk, og

hvor brydningen mellem det gamle og

moderne kontinent høres – og netop fø-

les. Ellers brøles der flittigt fra scenen: »Can

you feel it?« – nej, ikke helt! – og hvor der

opfordres til at danse og klappe.

Det gør vi så – giver en hånd til Sydafri-

ka! Især det unge publikum svinger med

armene, stamper og skriger. Det ligner et

helt raveparty.

Eller som det hed i gamle dage: stam-

medans.

PER THEIL

per.theil@pol.dk

Holy Afrika, hvor kan

de synge! Det kniber

mere med at provokere.

’House of the Holy Afro’

gæstespiller hele denne

uge på Teater Republique.

AFRIKA-CLUBBING. Publikum står

op under showet, hvad der giver mulig-

hed for en gang – dansk – stammedans.

Foto: Teater Republique

6

ONSDAG 8. SEPTEMBER 2010 POLITIKEN

Her er dit liv – vælg selv

TEATERHelloEarth, Kødbyen, HelloEarth, 1+1=1.

Koncept: Vera Maeder og Jacob Langaa-

Sennek. Til 8. september.

������

Cantabile 2, Blågårds Plads, Seek to Seek.

Koncept: Nullo Facchini og Ole Fogh Kirkeby.

Til 11. september.

������

Kan publikum nu også følge med,

når teatret går ud ad en ny tan-

gent? Det slog mig unægtelig, da

jeg forleden under en forestilling sam-

men med seks andre tilskuere befandt

mig gående ned ad Sønder Boulevard

iført kaninkostume og svingende med et

stort farvestrålende flag.

Det er ikke ligefrem det, folk forbinder

med at gå i teatret: selv at vandre rundt

som hovedaktører, sendt

ud som en flok kaniner

fra det ydre rum for at gå

på opdagerfærd i byen.

Imidlertid er der de sene-

re år dukket flere og flere

af den slags interaktive

vandreforestillinger op.

Hvad enten det foregår i byrummet eller

indendørs, så handler det om at se på vir-

keligheden og os selv som et stykke teater,

samt om at publikum bliver sat i anderle-

des udsatte situationer.

Det skal jeg love for. Faktisk var det ret

cool at gå rundt som kanin, man bliver

lidt usårlig, her i flok og under dække af

kostumet. Der blev gloet, da vores lille

flok krydsede Halmtorvet. »How cute«,

lød det fra en af de prostituerede, mens

en småhærget fyr spurgte, om vi havde få-

et noget dårligt crack?

Den danske gruppe HelloEarth har

med deres pionerforestillinger herhjem-

me været garant for, at publikum får sig et

godt trip. Og så har de noget med kaniner.

Tidligere har jeg oplevet at spadsere

rundt med en i hånden på Vesterbrogade

eller blive fragtet rundt i byen med bind

for øjnene af en pink fætter på cykel. Dy-

ret anslår det fremmedsyn, vi skal rette

mod de vante omgivelser. Her kom vi

f.eks. på nært hold af et stykke hverdagsliv

i en privat lejlighed (uden beboere), hvor

vi kunne skrælle kartofler og glo løs, alt

det vi ville.

Men kartoffelskrælning har jeg nok af

derhjemme. Den lovende kanin-invasion

fladede ud om en hvilken som helst an-

den byvandring, uden noget blik from ou-

ter space. Netop når tilskuerne er på egen

hånd, kræves der en stærk struktur og

ide. Det kan være skægt nok for folk, der

ikke før har oplevet det, men det er vigtigt

at videreudvikle formen. Ellers bliver det

en performancekanin, man bare hiver op

af hatten.

HELT ANDERLEDES fortættet koncentra-

tion og koncept er der over ’Seek to Seek’

af Cantabile 2, der nu også på mere over-

skuelig vis udfolder sig inden for den

samme bygning. Her på et tidligere pleje-

hjem sørger lyseblåt plejepersonale for,

at vi bliver guidet rundt i en performance,

som viser sig at være noget af en livsvan-

dring. Det er ikke den rene forlystelsestur, og

tak for det. Alt efter hvilket af de til start

udstillede spørgsmål man vælger, kom-

mer man, helt alene, ind i 3 rum ud af 24

mulige.Mit valg falder på: »Er det de andre, der

bestemmer, hvad vi skal opleve?« – ret re-

levant for mit kritikerjeg, men så let slip-

per jeg ikke. På nærgående vis konfronte-

res man af den ene smilende performer

efter den anden som en slags eksistentiel

speeddating: »Hvad er din største angst?«,

»Hvilke sider af dig ser omverdenen ikke?

Så er det lige før, man haler en Kleenex el-

ler alle forsvarsbarrikaderne frem. Men

det forførende ved denne forestilling er,

så direkte og nær-

mest troskyldigt

performere fra alle

egne af verden stik-

ker hovedet helt

hen til én, intimt

hviskende om de

store ting.

Det er lige på og

... uendelig blødt,

der er omtanke og

omsorg i luften,

hånd i hånd med

en overskridelse af

de vante grænser

for kontakt. En smilende ung kvinde ræk-

ker mig et jordbær, for så selv at spise det

lige for næsen af mig: »Jeg har, lige siden

jeg var lille, altid været så grådig ... på

grund af det hul jeg føler indeni«. Jo tak,

gradvis må jeg sande, at forestillingen

med alle sine rum, hvor der danses, syn-

ges, hviskes ... er et stort spejl. Hvorfor er

det lige, jeg bliver ført hen til rum, hvor

det drejer sig om grådighed og afmagt og

huller indeni? Av for den.

Typisk nok får jeg bagefter lyst til at prø-

ve en tur til – ligesom andre af tilskuerne.

Grådighed er ikke kun mit problem: Giv

mit et andet liv!

Det er til at mærke, at Cantabile-in-

struktøren Nullo Facchini, som før med

succes har arbejdet med interaktive fore-

stillinger, denne gang har været i ledtog

med CBS-filosoffen Ole Fogh Kirkeby. Ind-

imellem mere terapisession end teater.

Men der er højt til loftet, og en ræv bag

øret. Det er som at tage del i en samtale,

man længe har skullet have haft med sine

nærmeste. Her kommer teatret i en kon-

fronterende, interaktiv form ind og fylder

et hul. Måske også hullet indeni.

Her følger man gerne med, ud ad en ny

tangent.

MONNA DITHMER

monna.dithmer@pol.dk

Gå i byen som kanin, eller

mød dig selv i en labyrint

af konfrontationer.

My World Images

byder på to danske

vandreforestillinger.

SPEJLKABINET. Der er identiteter og

livsbaner i spil, når Cantabile 2 inviterer

til performance på tomandshånd (her

Kamel Najmeh). Foto: Nullo Facchini

Faktisk var det

ret cool at gårundt som kanin, man bliver lidt usårlig, her i flok og underdække afkostumet

MONNA DITHMERTEATER-REDAKTØR

Kritikredaktør

Peter Christensen

Jourhavende Søren Hansen

Telefon 33 47 17 93

E-mail kritik@pol.dk

Kulturredaktør

Anita Bay Bundegaard

.

kritik Smukke og grimmetabere

KRIMIJohn le Carré: Dimas drøm. Oversat af

Jan Hansen fra ‘Our Kind of Traitor’, Forum,

336 sider, 299,95 kroner. Udkommer i dag.

Har du Pluskort, kan bogen købes med

20 pct. rabat i Politikens Boghal eller via

politiken.dk/plus.

������

De er smukke, de er unge, og de er

sådan set også forholdsvis rige.

Han er en adræt og vellidt littera-

turlærer i Oxford, hun en opstigende

stjerneadvokat i London. Yuppieparret

Perry og Gail, hvis kæresteri nærmer sig

en beslutning om ægteskab og børn. En

svær beslutning. Derfor smutter de lige

på en slags førægteskabelig bryllupsrejse.

Væk fra det kolde og kriseramte Storbri-

tannien til et lækkert luksushotel ude i

Vestindien.

Der kontaktes de af en stenrig og dæ-

monisk russer ved navn Dima, som gerne

vil spille tennis med dem. Men mere i en

bestemt hensigt. Han er nemlig tidligere

straffefange og nu storgangster, simpelt-

hen verdens førende renvasker af sorte

penge. Men noget tyder på, at hans dage er tal-

te i hans egen mafia, hvor selv en lang for-

bryderkarriere har en kort udløbsdato. Så

nu vil Dima sørge for sig selv og sin fami-

lie. Det engelske kærestepar skal hjælpe

ham og hans menageri med at slå sig ned

i hans drømmes idylliske England med

de grønne plæner, dybe skove med noble

huse med fairplay mellem ligemænd, og

gentlemen og ædle møer går omkring og

taler om Michelangelo.

Men hvis man kender sin John le Carré

og hans syn på den sag, de britiske illusio-

ner og romantiske forestillinger, så ved

man også, at ’Dimas drøm’ sandsynligvis

viser sig at være et mareridt, hvor rigtig

meget, der kan gå galt, går galt.

JOHN LE CARRÉ er blevet kaldt for sin gen-

res Thomas Mann med sin meget lange

episke elan, den

meget gode tid til

at designe intrigen

og sporadisk blot-

lægge sit plot.

En omstændelig

historie spækket

med uendelige be-

skrivelser af men-

nesker og steder

tilsat snoede og

dobbelttydige kon-

versationer, igen

krydret med un-

derdrejede digres-

sioner, ofte i datid

og tilsat en ildevar-

slende bagklog-

skab. Du skal holde

ørerne stive og hjernen kølig for få alle de-

taljerne, så du kan overskue historiens ka-

lejdoskop. Således går det først på side 150

op for læseren pø om pø, hvad denne la-

byrintiske sag reelt går ud på.

Efter den noget svage og patetiske ’Ma-

rionetten’ er John le Carré stærkt tilbage

med en senmoderne spændende spion-

roman, som ikke slipper sin krog i læse-

ren, når denne først har slugt missionens

plotmæssige madding.

Den russiske mafia har afløst KGB. Briti-

ske dobbeltagenter og muldvarpe er nu

kyniske børsspekulanter og politiske op-

portunister, som via gustne banker for-

vandler kriminelle formuer til pæne inve-

steringer.

Alt sammen beskrevet suverænt i for-

fatterens skødesløse stil, hvor rappe re-

plikker med accent af det satirisk elegan-

te afløses af den nøgterne kolde konstate-

ring af, at skæbnen er en skælm, døden

lige om hjørnet. ’Dimas drøm’ er sålunde

John le Carré i meget fin form.

Just som man kender ham fra dengang,

hans spioner i den kolde krig gik deres eg-

ne veje og bittert betalte prisen for at del-

tage i et beskidt spil på begge sider af det

politiske spejl.

BO TAO MICHAËLIS

bo.tao.michaelis@pol.dk

John le Carré er tilbage

i fin form med en

fremragende, senmoderne

og helt kalejdoskopisk

spionroman om russiske

gangstere og britiske

rænker.

Efter den noget

svage og patetiske ’Marionetten’ er John le Carré

stærkt tilbagemed ensenmodernespændendespionroman,som ikke slipper sin krog i læseren

det menerdeandreomTeater

TEATER REPUBLIQUE:

HOUSE OF THE HOLY AFRO

Skønt ville det have været med en større blanding af show og seriøsitet som

f.eks. den sydafrikanske rebel Robyn Orlin behersker. Men showet gik rent ind

hos den yngste del af det aldersmæssigt meget blandede publikum.

Vibeke Wern, Berlingske Tidende, 3 ud af 6 stjerner

My World belongs to hip-hop heads and hedonistsKritikredaktør

Peter Christensen

Jourhavende Søren Hansen

se of the Holy Afro’ på Teater Republique

er en del af festivalen ’My World Images’.

Er det overhovedet en teaterforestil-

ling? Er det et show? Teater Republique

Det gør vi så – giver en hånd til Sydafri-

ka! Især det unge publikum svinger med

armene, stamper og skriger. Det ligner et

helt raveparty.

Eller som det hed i gamle dage: stam-

medans.

PER THEIL

per.theil@pol.dk

tirsdag

Uge 35 | Tirsdag 31. august 2010 | 45

I BYEN

UdsolgtNÆSTVED Grundtvigs fødselsdag

den 8. september fejres på Rønne-

bæksholm med udsolgt hus til Erik

Grips koncert i den ny-restaurerede

Herskabsstald. En fin start på efte-

årets og vinterens række af kon-

certer på Rønnebæksholm, hvor

Herskabsstalden udover musikken

fremover også vil lægge rum til

møder og foredrag.

Det kommer ikke som den helt

store overraskelse, at billetterne til

koncerten med populære Erik Grip

er udsolgt flere uger før fødsels-

dagskoncerten. Erik Grip har om

nogen holdt liv i den danske sang-

skat og visetradition. Og ikke

mindst Grundtvigs sange og sal-

mer har han sat musik til. En klas-

siker er Grips musik til ”Velkom-

men i den grønne lund”.

Grundtvig boede omkring mid-

ten af 1800-tallet på Rønnebæks-

holm, hvor han havde et lykkeligt,

men kortvarigt ægteskab med her-

regårdens ejer Marie Toft. Hun, der

selv var blevet enke nogle år

forinden, blev syg og døde efter

kun få års ægteskab med Grund-

tvig. Hun nåede at få opført en dig-

ter-pavillon til ham i haven. ”Ven-

ligheden”, som Grundtvig døbte

pavillonen, fremstår i dag gennem-

restaureret og genetableret i den

høje arkitektoniske kvalitet, den i

sin tid blev bygget i. Erik Grip fejrer Grundtvig

Barrage aflystNÆSTVED Grønnegades Kaser-

ne, Kulturcenter og den canadiske

gruppe Barrage er blevet enige om

at aflyse koncerten torsdag den 9.

september klokken 20. Gruppen

skulle som det eneste sted i Dan-

mark i denne omgang have

optrådt i Ny Ridehus med deres

høj-oktan violinfest. Men pga.

travlhed med TV-optagelser i Bul-

garien var det et for presset trans-

portprogram, Barrage kunne se

frem til for kun en koncert. Barrage

vender tilbage ved en senere lej-

lighed. På nuværende tidspunkt

vides det ikke, hvornår turen igen

går til Europa. Købte billetter

refunderes, hvor de er købt.

Hiphop, punk og rap i Gl. RidehusDer er gratis adgang til helt

usædvanlige oplevelser for

unge og andre interesserede,

når Næstved fra den tirsdag

den 7. september til torsdag

den 9. september invaderes

af punkere, hiphoppere og

rappere fra Sydamerika, Afri-

ka, Mellemøsten og Asien.

NÆSTVED Om dagen er flere af kunstner-

ne rundt på skoler og lave workshops for de

ældste elever. Og både om dagen og om

aftenen kan de opleves på scenen i Gl. Ride-

hus.Alle aktiviteter er led i My World Images,

der de kommende uger ruller hen over lan-

det.

170 kunstnere fra hele verdenImages festivalerne har siden 1991 skabt

begejstring over hele Danmark. Festivalerne

har overrasket publikum, fordi de mange

forestillinger med musik, teater, dans og film

har vist et helt andet billede af den tredje

verden, end det, vi normalt har i hovederne.

Dette års Images festival, My World Ima-

ges, har medvirken af 170 kunstnere fra Syd-

amerika, Afrika, Mellemøsten og Asien. I et

samarbejde mellem Næstved kommune og

Center for Kultur og Udvikling, der hører

under Udenrigsministeriet, er der lagt et pro-

gram, hvor et udpluk af kunstnerne over tre

dage dels laver workshops på skoler i Glum-

sø, Herlufmagle og Næstved, dels optræder i

Gl. Ridehus. Programmet for arrangementerne

i Gl. Ridehus ser således ud:

Lyd, musik, billeder og tekst

tirsdagTirsdag den 7. september kl. 13.30-15.00

optræder palæstinensiske Tashweesh, der er

en audio-visuel gruppe bestående af to

installationskunstnere og en musiker. I deres

samarbejde kombinerer de forskellige kund-

skaber i én samlet optræden, hvor de bru-

ger lyd, musik, billeder og tekst. Navnet Tash-

weesh, der betyder “indblanding” på ara-

bisk, opsummerer kunsternes rolle i deres

hjemland Palæstina, hvor de gennem kun-

sten blander sig i landets politiske dagsor-

den.

Dans og rap onsdag

Onsdag den 8. september kl. 13.30-15.00 er

der danse- og musikforestilling med ugan-

diske BODA BODA. Forestillingen er en

fusion af ugandisk folk- og verdensmusik og

moderne afrikansk og europæisk dans.

BODA BODA er et miks af sang, politik,

improvisation og spoken word, der konfron-

terer, engagerer og informerer publikum.Tit-

len kommer fra de motorcykeltaxier, som

transporterede flygtninge over grænserne i

det krigshærgede Centralafrika. BODA-

BODA lyder råbet fra motorcykelføreren og

ansporer til at hoppe op - og med livet som

indsats blive bragt til et andet sted.

Onsdag den 8. september kl. 19.30 hand-

ler det om rap og hiphop, når Dancehall-iko-

net Xuman fra Senegal sammen med Mata-

dor og Fatim rapper på lokalsproget wolof.

Hans tekster om hverdagen for Senegals

unge når ud i hver en krog af samfundet.

”Wohaa Its Dakar” hedder forestilling, der

præsenterer et udpluk af den absolutte front

i Dakars enorme hiphop-miljø. Matador er

flere gange valgt til årets kunstner i Sene-

gal, og den kvindelige MC Fatim har gjort

sig internationalt bemærket. (FOTO sendes

med pr- meddelelse)

Punkkoncert torsdag

Torsdag den 9. september kl. 19.30 går

punkgruppen T.S.A. fra Filippinerne på sce-

nen i Gl. Ridehus.Aftenens punkkoncert ind-

ledes med punkbandet ”Uoplagt” fra Næst-

ved, ligesom det danske punkband ”Hjerte-

stop” også kommer på scenen. Punkens

undergrundsnetværk har i dag spredt sig til

det meste af verden, og Sydamerika og Asi-

en har store, levende punkscener. Det er

sjældent, at bandsene kommer til Europa,

men det råder My World Images bod på nu.

T.S.A. opstod i 1996 ud af en næsten deka-

dent form for kedsomhed, druk og lidenskab

for musik. Den beskrives som knusende-

hård-høj-hurtig og aggressiv old-schoolpunk.

(FOTO sendes med pr-meddelelse)

Indonesisk film om punk

I forbindelse med T.S.A.’s koncert vises den

indonesiske instruktør Mbak Mash’s film

”Pang na det!” - på engelsk: ”Punk’s Not

Dead”. Punken er nemlig ikke død, den er

bare flyttet til Indonesien - og i kollektiv.

Taring Babi hedder kollektivet, og her deles

en gruppe unge rebeller om pladsen, imens

de indspiller plader, trykker t-shirts og lærer

kvarterets børn at tegne. Og så deler de en

særlig filosofi om det at stå udenfor.

T.S.A. punkband

Grip og Grundtvig har solgt ud

BILLETTER:www.sj-billetten.dk

- eller på kulturcentrets

kontor i åbningstiden

✱ Grønnegades Kaserne

Kulturcenter

• Næstved Teaterforening

O Vershuset

+ Næstved Jazzklub

▲ NIF

▼ Musikfabrikken Phønix

Musik- og Kulturskolen

Aftenskolen GOK

3-5/9Suså Festival

www.susaafestival.dk

7/9 kl. 13.30 ✱

My World Images

TashweeshGratis adgang - Gl. Ridehus

8/9 kl. 13.30 ✱

My World Images

Boda Boda (Uganda)

Gratis adgang - Gl. Ridehus

8/9 kl. 19.30 ✱

My World Images

Woohaa - it’s Dakar

Gratis adgang - Gl. Ridehus

9/9 kl. 19.30 ✱

My World Images

PunkGratis adgang - Gl. Ridehus

9/9 kl. 20.00 ✱

Barrage (CAN)

30/9 kl. 20.00 ✱

Lisa Nilsson Trio (S)

1/10 kl. 20.00 ✱

Omar Marzouk ”Omskåret”

10/10 kl. 20.00 ✱

McCalmans (SCO)

3/11 kl. 19.00 ✱

Rune Klan ”Det blå show”

5/11 kl. 20.00 ✱

Michael Learns To Rock –

aukustisk, Caféopstilling

19/11 kl. 20.00 ✱

Pink Floyd Project

26/11 kl. 20.00 ✱

Sgt. Major, Caféopstilling

2/12 kl. 20.00 ✱

Esben Just solo,

Caféopstilling

4/12 kl. 20.00 ✱

baSix julekoncert,

Café-opstilling

UDSNIT AFARRANGEMENTER

Grønnegade 10, 4700 Næstved, 55 88 39 50 - Kontoret er åbent mandag - fredag kl. 10-15, torsdag kl. 10-17 - www.gkkultur.dk

BILLET TELEFON: 55 88 39 50

MediesponsorNæstved-Bladet

Læs mere om arrangementerne

www.gkkultur.dk

▼

AFLYST

København bliverindhyllet i kultur

København bliverindhyllet i kultur

FREDAG 15. OK TOBER 2010

6

TID OG STED HØRSHOLM

HØRSHOLM SEK TION 2

Hovedgaden 37 B, 2970 Hørsholm

Tlf. 45 86 31 00 - Telefax: 45 76 91 15

Email: hoersholm@sj-medier.dk

Hjemmeside: www.sn.dk/hoersholm

Redaktør Lars Ramlow (RAM) - Mobil: 40 81 85 89

Journalist Julie Grothen (grothen) - Direkte: 45 86 37 54

Journalist Katrine Wied (WIED) - Telefon: 45 86 31 63

Salg og abonnement: hilleroed.salg.adm@sj-medier.dk

Fredag10.00: Ridebanen: Ældre Sagen: Stavgang, jævnt tempo.

Hver fredag.15.00: Hørsholm Bibliotek: Den sultne larve Aldrigmæt.

Børneteater for 1½-4årige.

16.30: Hørsholm Bibliotek: Den sultne larve Aldrigmæt.

Børneteater for 1½-4årige.

19.00: Lastrummet, Rungsted Havn: Elvis show og buf-

fet.

Seværdigheder07.30 til solnedgang: Arboretet i Hørsholm, Kirkegårds-

vej 3A: Besøg på egen hånd

13.00-16.00: Hørsholm Egns Museum, Sdr. Jagtvej 2.

10.00-16.00: Dansk Jagt- og Skovbrugsmuseum, Foleha-

vevej 15-17. 13.00-16.00: Karen Blixen Museet, Rungstedlund.

UdstillingerBreelteparken: Mette Nyborg. Arr.: Aktiv Kunst.

Galleri X, Pennehave 18: Gunleif Grube.

Hørsholm Bibliotek: Socialpsykiatrisk center Åstedet ud-

stiller. Til den 30. oktober.

Hørsholm Bibliotek, børneudlånet: Galleriværkstedet på

Rungsted Skole udstiller. Til den 23. oktober.

Hørsholm Hospital: Marianne Høyland og Peter Kams-

berg udstiller. Til den 29. oktober.

Karen Blixen Museet, Rungsted Strandvej 111: NotA-

boutKarenBlixen. International kunstudstilling. Til den

31. oktober.

HØRSHOLM: Fuglsanghus

i Hørsholm er igen fyldt med

farverige kunstværker, et

mix af oliemalerier, akvarel-

ler, litografi er, serigrafi er,

linoleumstryk, stentryk,

tegninger samt emalje på

kobber.Drakabygget er både en

bebyggelse og en destination

i Sverige samt betegnelsen

for et tidligere kendt kunst-

nerkollektiv. Et historisk

og anarkistisk arnested for

happenings, udført af især

de velkendte kunstnere Jør-

gen Nash og Jens Jørgen

Thorsen. Men det var også

- og er fortsat - et hjem, skabt

først og fremmest af de to

brødre Asger Jorn og Jørgen

Nash, som inviterede mange

ligesindede til at komme og

skabe udfarende kunst, litte-

ratur, lyst og løjer i en større

sags tjeneste.

Otte kunstnere

De udstillende kunstnere

- kendte og mindre kendte

- har meget forskellig bag-

grund og uddannelse. De har

alle frekventeret en eller an-

den form for kunstskole, og

størstedelen af dem har vide-

reuddannet sig så forskellige

steder som på kunstakade-

mierne i København, Århus,

Stockholm og Istanbul.

Fælles for alle de udstillen-

de kunstnere er, at de - tillige

med mange andre kunst-

nere - i kortere eller længere

tid har haft tilknytning til og

været en del af kunstnerkol-

lektivet Drakabygget, hvor-

fra de har hentet inspiration,

lært nye teknikker m.v. in-

den for den bildende kunst,

samtidig med at de har in-

spireret hinanden og ikke

mindst modtaget impulser

for deres videre udvikling.

Den aktuelle udstilling

rummer 66 større og min-

dre værker af følgende otte

kunstnere: Jørgen Nash, Lis

Zwick, Carsten Nash, Rama

King Nash, Mette Aarre,

Henrik Pryds Beck, Gerda

Hansberg og Tom Krøjer. -

Udstillingen er samlet af Mo-

gens Christiansen, Holbæk,

bl.a. kendt som formidler af

kunst og kultur, forfatter,

foredragsholder samt man-

geårig samarbejdspartner

med Jørgen Nash og hans

hustru, Lis Zwick.

Skiftende udstillinger også

med betegnelsen Drakabyg-

get - Frihedens værksted,

eller lignende, har gennem

årene været vist mange ste-

der såvel herhjemme som i

Sverige, men med skiftende

indhold af værker af for-

skellige kunstnere. Tryk af

nogle værker har været med

i mange år, medens andre

værker er kommet til eller

forsvundet igen. Den aktu-

elle udstilling i Fuglsanghus

har næsten i sin helhed tidli-

gere været vist andre steder,

bl.a. i Æglageret i Holbæk

Kunstforening i foråret 2010

og senest i Kilden i Brøndby

Kunstforening i september

2010.Der er fernisering i Fugl-

sanghus i morgen klokken

14-17. Udstillingen er heref-

ter åben fredage, lørdage og

søndage klokken 12 - 17 til og

med søndag den 14. novem-

ber 2010. - Der er gratis ad-

gang til udstillingen.

Kunstnerkollektiv

i Fuglsanghus

Jørgen Nash’s barnebarn Rama King Nash deltager også i udstillin-

gen. Her værket Karneval.

HØRSHOLM: Deltag i årets fotokonkurrence på Hørs-

holm Bibliotek og vind en af de mange fede præmier,

sponsoreret af Hørsholm Foto. Førstepræmien er et Nikon

Coolpix L22. Sådan lyder opfordringen fra biblioteket til

alle børn og unge i alderen 8-15 år.

Tag et fl ot billede, skriv en god historie ud fra billedet og

send det til fotohorsbib@horsholm.dk senest den 31. okto-

ber. Fernisering og præmiering fi nder sted lørdag den 6.

november klokken 11.

Skyd - skriv og vind

Fondsløsningen for

havnen led drukne-

døden i økonomiud-

valget. Viceborgme-

ster Henrik Klit-

gaard (R) stiller

forslag om at gøre

Rungsted Havn

kommunal.

RUNGSTED: Der er stadig

politisk splid omkring Rung-

sted Havn.Med stemmerne 4-3 blev

forslaget til en fondsløsning

for havnen nedstemt.

Viceborgmester Henrik

Klitgaard (R), Lars Iversen

(SF), Pernille Schnoor (S) og

Gitte Burchard (DF) sagde

nej.Anne Ehrenreich (V), Bir-

ger Bøgeblad (V) og Thor-

kild Gruelund (K) stemte for

fondsløsningen.Borgerlistens Peter An-

tonsen, der har været med

til at udarbejde fondsløsnin-

gen, var sat uden for døren,

fordi han er medlem af hav-

nens bestyrelse. Borgmester

Morten Slotved (K), der har

erklæret sig som fortaler for

en kommunalisering af hav-

nen, deltog ikke i mødet.

Kommunal havn

Nu vil fl ertallet med Henrik

Klitgaard i spidsen arbejde

videre for at kommunalisere

havnen.- Jeg har udarbejdet et

forslag til kommunalbesty-

relsen om at opløse aktiesel-

skabet og gøre havnen til en

kommunal institution, siger

Henrik Klitgaard, som i øko-

nomiudvalget fi k opbakning

fra Dansk Folkeparti, SF og

Socialdemokraterne.

- Jeg forholder mig til det

principielle. Vi skal ikke op-

give vores ansvar ved at fra-

skrive os den bestemmende

indfl ydelse. Vi skal sikre fri

adgang til havnen i almen-

vellets interesse og hjemtage

den på linje med andre kom-

munale institutioner, lige-

som man har gjort i Nivå og

i Helsingør, siger SF’s Lars

Iversen.

Usikkert udfald

Hvordan sagen vil falde ud

i kommunalbestyrelsen vil

stemme er endnu ikke sik-

kert.Lige netop havnesagen

har tidligere skabt splittelse

internt i partierne, og med

mange nye medlemmer er

intet givet.Men hvis de konservative,

ud over Thorkild Gruelund,

følger borgmesteren, så ser

det ud til, at arbejdet for en

kommunal havn kan gå i

gang.Men i Borgerlisten og Ven-

stre er linjen klar. Her mod-

tager man ikke idéen om en

kommunalisering positivt.

- Det er skidt, fordi en kom-

munalisering ikke sikrer

havnen stabilitet i en udvik-

ling. Den vil være objekt for

fremtidige kommunalbesty-

relser, som kan sælge hav-

nen til privatmand for 200

millioner kroner. Den mu-

lighed vil der være, hvis det

er kommunens havn. Vi har

før set kommunen realisere

mange værdier, når kassen

er slunken, siger Borgerli-

stens Peter Antonsen.

Odysseus

Lars Iversen afviser scenari-

et, hvor en kommunal havn

vil være i fare for at blive sat

til salg.

- Det svarer til Odysseus,

der skal bindes fast til ma-

sten, mens skibet sejler forbi

sirenerne. Det er underligt,

at vi skal fraskrive vores

indfl ydelse, fordi man er

bange for, at vi misbruger

den, siger han.Venstre og Borgerlisten

fastholder, at kommunali-

seringen er et fejlskud. Og

partierne fremhæver, at det

nye forslag endnu engang vil

forlænge hele havnesagen.

- En kommunalisering

vil blive en lang proces, der

strækker sig ud over denne

valgperiode. Der vil være

så meget modstand, og der

vil komme retssager. Denne

proces har stået på i over 10

år og har kostet i omegnen

af fem millioner i direkte

omkostninger til de tre § 17

udvalg advokater med mere.

Der er vel ingen grund til at

tro denne proces skulle for-

løbe lettere, siger Peter An-

tonsen.

grothen

Kommunal havn i sigteFAKTA

Torsdag morgen skulle

økonomiudvalget tage

stilling til den fondsløs-

ning for havnen, som

den tidligere kommu-

nalbestyrelse vedtog i

2009. Dengang blev det også

besluttet at sætte sagen

i bero, indtil en retssag

mellem kommunen og

mindretalsaktionær

Axel Juhl-Jørgensen

var afgjort.

Tidligere på året af-

gjorde byretten i Hel-

singør, at Hørsholm

Kommune er retmæssig

ejer af den overvæl-

dende aktiemajoritet

i havnen, og dermed

kunne processen med

at lave havnen om til en

fond afsluttes. Flertallet i økonomi-

udvalget valgte i går at

stemme imod fondsløs-

ningen.

Besparelserne på

20 millioner kroner

på børne- og unge-

området er nødven-

dige, lyder det fra

borgmester Morten

Slotved (K).

HØRSHOLM: »Ja, besparel-

serne gør ondt - ikke mindst

på området for børn og unge«

Under den overskrift har

borgmester Morten Slotved

udsendt et svar til de mange

borgere, der har reageret på

besparelserne, der betyder

kortere åbningstider, færre

hænder og ferielukning på

børne- og ungeområdet.

Der skal spares 20 millio-

ner kroner om året i de kom-

mende år, og det vil ramme

hårdt.- Det er bestemt ikke no-

get, jeg fi nder optimalt, men

det er nødvendigt for at få

kommunens økonomi til at

hænge sammen - både i 2011

og årene fremover, skriver

borgmesteren i sit svar.

Han afviser, at skattestig-

ninger er vejen til balance i

kommunens økonomi.

- Hvis vi sætter skatten

op med 100 kroner, skal vi

afl evere de 92 kroner til an-

dre kommuner i forbindelse

med udligningsordningen.

Så selv om en skattestig-

ning kunne ud som en oplagt

løsning til at skaffe sig fl ere

indtægter, bliver vi nødt til

at gå den anden vej - at sætte

udgiftsniveauet ned, skriver

Morten Slotved.

Ingen lukninger

Borgmesteren fastholder

også, at det er den rigtige

løsning ikke at nedlægge en

institution for at fi nde pen-

gene.- Vi har fl ere erfaringer for,

at lukning af en institution

kun kortvarigt afhjælper

situationen. Vi har brug for

besparelser, der årligt re-

ducerer driftsbudgettet - og

ikke kun det første år. For at

skabe mere økonomisk bæ-

redygtige enheder er det der-

for besluttet at etablere om-

rådeledelse på det selvejende

område, og forhandlinger

herom er aktuelt i gang, skri-

ver han.Ifølge kommunens progno-

ser vil børnetallet falde frem

til 2016. Der vil være en sti-

gende tendens for vuggestue-

børn allerede fra 2012, men

først i 2016 vil børnetallet

ligge på samme niveau som

2009. For børnehavebørnene

forventes børnetallet først i

2019 at ligge på samme ni-

veau som nu.

- Vi skal sikre en økono-

misk bæredygtighed, når

økonomien er stram og bør-

netallet dalende. Samtidig

skal vi sørge for, at vores

børnefamilier fortsat har

en vifte af pasningstilbud i

mangfoldighed og størrelse.

Ved at bevare alle vores dag-

tilbud kan vi - når økonomi

og børnetallet vender - opju-

stere kapaciteten i de eksi-

sterende dagtilbud i stedet

for at skulle etablere en ny

daginstitution, skriver Mor-

ten Slotved.Børne- og Skoleudvalget

har netop behandlet et for-

slag fra administrationen

om at nedjustere kapacite-

ten fra 1. januar 2011 med

116 enheder (et vuggestue-

barn svarer til to enheder, et

børnehavebarn til en enhed).

Forslaget indebærer, at det

primært er de større dagtil-

bud, der får færre normerede

enheder. - Området for børn og unge

er hårdt ramt af besparelser-

ne. Hvis der inden for de næ-

ste fi re budgetår opstår øko-

nomisk mulighed at forbedre

vilkårene, vil vi gøre det. Jeg

er bestemt ikke glad for skul-

le skære så hårdt og så bredt,

men det har som sagt været

nødvendigt. Og det har den

samlede kommunalbesty-

relse været enige om, slutter

borgmesteren. grothen

Der skal spares i skoler og daginstitutioner de kommende år. Foto: Allan Nørregaard.

Slotved svarer igen på sparekritik

HØRSHOLM: Alle auditi-

ondeltagere til Trommens

kommende musical kan

glæde sig til fremover at

skulle bruge rigtig meget

tid i Trommen. - Der er dem, som er eks-

tremt dygtige til at synge,

nogle som danser som en

drøm, andre der har en

ægte skuespiller gemt i sig,

og endelig er der dem, der

kan alle tre ting, fortæller

musikchef Bina Hjorth,

som endnu engang står for

produktionen af musical i

Trommen. - Nu skal det sidste pusle-

spil nu lægges, så rollerne

kan fordeles rigtigt, siger

hun.Gruppen på omkring 40

kommende musicalstjer-

ner består en god blanding

af nye ansigter og tidligere

medvirkende i Trommens

musicals. Og så er der i år

også rigtig god spredning

aldersmæssigt med den

største gruppe på 14-15 år

og en lidt mindre i alderen

18-22 år. Trommens musi-

cal »Det Magiske Øje« spil-

ler i Trommen i maj 2011.

Jubel hos auditiondeltagerne,

der alle spiller med i »Det

Magiske Øje«. Foto: Trommen.

Plads til alle i ny Tromme-musical

HØRSHOLM: Fire 7. klasser fra Rungsted Skole og Hørs-

holm Skole har deltaget i den landsdækkende konkurren-

ce Smart-Parat-Svar på Hørsholm Bibliotek. Vinderne af

quizzen blev »The Einsteins« fra 7. b. på Hørsholm Skole:

Rasmus Tuxen, Ole Vibe Lentz, Mads jørgensen, Caroline

Sodemann og Emilie Weis-Fogh Olsen

DE kloge elever skal videre til regionalkonkurrencen i Al-

lerød den 27. oktober. Vinder de også her, går turen videre

til landsfi nalen den 25. november. Hovedpræmien er et

weekendophold for hele klassen med diverse underhold-

ning på et foreløbigt hemmeligt sted.

Kloge quiz-hoveder

Administrerende direktør for VKR Leif Jensen tog i mod otte små

kunstnere og leder af Lions Børnehuse, Ann-Chéri Bjerregaard.

HØRSHOLM: Eventyrsko-

ven. Det er titlen på det kli-

makunstværk, børnene fra

Løvehuset og Breeltegården

har malet til VKR Holding

som tak for det tætte sam-

arbejde om deres nye klima-

venlige institution, Solhuset,

som de fl ytter ind i til januar

næste år.Det var otte stolte og glade

børn fra børneinstitutio-

nerne Løvehuset og Breel-

tegården, der besøgte VKR

Holding for at overrække

kunstværket. Maleriet, der

er blevet til i samarbejde med

maleren John Nordman, er

en del af institutionernes ar-

bejde med klimapædagogik.

- Med denne gave fra bør-

nene og personale ønsker vi

at anerkende VKR’s store

interesse for os som brugere

af Solhuset. I hele byggepro-

cessen har vi oplevet en ægte

interesse og anerkendelse

for børn og medarbejderes

trivsel og sundhed i forhold

til husets rammer. Vi glæder

os over, at I er tæt på vores

dagligdag og ikke mindst

den store viden, I allerede

har beriget os med i forhold

til klima, energi og miljø,

sagde Ann-Chéri E. Bjerre-

gaard, leder af Lions Børne-

huse, i forbindelse med over-

rækkelsen.Adm. direktør for VKR Hol-

ding, Leif Jensen takkede

både børn og medarbejdere

for deres kreative arbejde.

- Vores ambition med Sol-

huset har været at skabe

en bygning, der giver mere,

end den tager, og hvor solen

og dagslyset kommer til at

spille en helt central rolle i je-

res hverdag. Vi ser især frem

til at følge jeres arbejde med

at udvikle en ny helt speciel

klimapædagogik, hvor bør-

nene i Solhuset gennem leg

vil lære at udvise omtanke

for miljøet og spare på ener-

gien som en helt naturlig del

af jeres dagligdag, sagde Leif

Jensen.Børneinstitutionen Sol-

huset er udviklet i et part-

nerskab mellem Hørsholm

Kommune, VKR Holding A/

S og Lions Børnehuse. Visio-

nen for Solhuset er at bygge

en CO2-venlig børneinstitu-

tion med et sundt indeklima

og masser af dagslys og frisk

luft, hvor børn fra en tidlig

alder lærer at udfolde sig

med omtanke for naturens

ressourcer uden at belaste

miljøet.

Børnekunst til VKR

RUNGSTED: Performance,

installation og arbejdende

værksted.Sådan kan man beskrive

det værk, som de kenyanske

kunstnere Ato Malinda og

Gillion Gratnsaan løbende

udfører ved Karen Blixen

Museet, Rungstedlund.

Ato Malinda og Gillion

Grantsaan udforsker for-

holdet mellem at opbygge

en fortælling og at skrive.

Samtidig sætter Malinda og

Grantsaan fokus på koloniti-

den i Afrika og immigration

i Danmark. Det kan man

opleve lørdag den 16. okto-

ber klokken 13-14 på Karen

Blixen Museet. Arrange-

mentet foregår i en simpel

hytte med bølgepaptag på

gårdspladsen foran museet.

Denne performance er en

del af udstillingen NotA-

boutKarenBlixen, som kan

opleves indenfor på Karen

Blixen Museet, og som var

en del af My World Images

Festivalen.Forestillingen den 16. ok-

tober er afslutningen på det

kunstværk, som startede

med selve opbygningen af

hytten.- Vi ønsker bogstaveligt talt

at genopbygge, huske og gen-

bruge. Når folk ser to afrika-

nere, som er klædt ud i mær-

keligt tøj, og som går rundt

og bygger en hytte i Dan-

mark, så tror de nok, at man

vil sætte fokus på kolonialis-

men og historien. Men det,

vi egentlig vil vise ved selv

at være en del af kunsten,

er, at det er processen, det

handler om. Vi vil gøre folk

bevidste om, at den måde, vi

lever på i dag, hænger sam-

men med kolonitiden, og at

kolonitiden også hænger

sammen med indvandrere

i Danmarks historier, siger

Gillion Grantsaan.

For at få publikum til at

mærke de historiske bånd

har Malinda og Grantsaan

bedt folk om at træde ind i

hytten og skrive deres hi-

storier. Grantsaan fortæller

bl.a., at han har inviteret en

skoleklasse fra en interna-

tional skole ind i hytten. Det

var børn fra alle mulige ste-

der i verden. De skrev deres

egne historier, og jeg forsøgte

at gøre dem bevidste om, at

deres historier også er en del

af en større historie, der både

hænger sammen med kolo-

nitiden og indvandringen i

Danmark. Den 16. oktober

tilføjer Grantsaan et audio-

show, som blandt andet er

sat sammen af de tekster,

som børnene har produceret.

Udstillingen NotAboutKa-

renBlixen kan opleves frem

til den 31. oktober i museets

åbningstid. Det er gratis at

overvære forestillingen den

16. oktober, men det koster

almindelig museumsentré

(60 kr.) at opleve museet og

resten af særudstillingen

med værker af James Mu-

riuki, Ato Malinda, Miriam

Syowia Kyambi, Michelle

Eistrup, Gillion Grantsaan,

Søren Assenholt og Stefan

Saffer.Forestilling på Karen Blix-

en Museet lørdag den 16. ok-

tober kl. 13-14.

Performance på Rungstedlund

Performance på Rungstedlund i morgen. Foto: Kurt Rodahl Hoppe

Eksotiske dage i Roskilde

Eksotiske dage i Roskilde

Eksotiske dage i Roskilde

Eksotiske dage i Roskilde

Eksotiske dage i Roskilde

DAGBLADET TORSDAG 9. SEPTEMBER 2010

8 SEK TION 1 GOD FORNØJELSE

Weekendog den kommende uge

Fredag

Lørdag

» PREMIERE FILM

Salt Høje-Taastrup, BioCity, City2. Torsdag-onsdag: 12.10,

14.30, 16.50, 19.00, 21.20, lørdag og søndag også 10.00.

Roskilde, Kino Ro’s Torv: Torsdag-onsdag: 16.30, 18.45

og 21.00.

Eksperimentet Roskilde, Kino Ro’s Torv: Torsdag-onsdag: 18.15.

15.00: Kim Thygesen, manden der opfandt Soldater-

nes Flagdag, fortæller om livet som soldat i Afghani-

stan. Stalden, Osted Præstegård, Byvejen, Osted.

18.00: Ishøj Revyen 2010. Ishøj Kultur Café, Ishøj.

18.30: 60’er-bal med The Worthy Beats. Fritidscen-

tret Hedehuset, Hedehusene.

18.30-20.30: Foredrag om Gjordslev slot. Taastrup

Medborgerhus, Taastrup.

20.00: Images-festival. Filipinsk punk med TSA,

Musicon, Roskilde.

20.30: Ester Brohus Trio, Ramsømagle Forsamlings-

hus.

10.00: Danmarks Dance Event 2010, Roskilde Kon-

gres og Idrætscenter.

10.00-16.00: Motorhistorisk dag i Lyndby, 150 ma-

skiner og køretøjer ved Lejre Vig.

10.00-14.00: Farmers Market, Domhustorvet, Taa-

strup.10.00-18.00: Fitness Event 2010. Ringsted Kongres-

center, Nørretorv, Ringsted.

11.00-17.00: Sagnlandet Lejre og Fanatic med rolle-

spillet Legendernes Verden, denne gang om sagnhel-

ten Sigurd Fafnersbane (250 rollespillere i Sagnlan-

det).11.00-16.00: Blå Blink fra gamle udrykningskøretø-

jer. Sporvejsmuseet Skjoldenæsholm, Skjoldenæsvej

107, Ringsted.13.00-15.00: Fernisering på udstillingen La Dolce

Vita. Ringsted Galleriet, Bøllingsvej 15, Ringsted.

13.00: Indvielse af stort aktivitetshus på Tomcamp

Feddet, Faxe Ladeplads.

13.30: Færøsk Forening afholder regatta, Sorø Sø.

21.00: Images-festival. Koncert med Jagwa Music,

Gimle, Roskilde.

Søndag

9:00: Cykelløbet Vallø Rundt - afgang fra Himlingøje

Forsamlingshus, Himlingøje Bygade 16. Kl. 9.00: 80

km, kl. 9.30: 60 km, kl. 10.00: 40 km, kl. 10.30: 25

km.9.30-16.00: Drivers Event, FDM Sjællandsringen,

Roskilde.11.00-17.00 Sagnlandet Lejre og Fanatic med rolle-

spillet Legendernes Verden, denne gang om sagnhel-

ten Sigurd Fafnersbane (250 rollespillere i Sagnlan-

det).12.00: Sjællandsmesterskaber i BMX, Rishøj Idræts-

center, Skolevej 7, Ølsemagle.

13.00: Papa Bue. Ishøj Kultur Café, Ishøj.

13.00-17.00: Vandretur på Gudernes Stræde. Møde-

sted: P-pladsen (Firemileskoven) ved Tåstrupvejen,

400 meter syd for Korporalskroen i Solrød.

14.00: Besøg KØS museums magasin. Mødested: Gl.

Lellingegaard, Bakkeledet 9, Lellinge. Tilmelding

til FOF, tlf. 5665 5322.

14.00: Omvisning i udstillingen »I krigens skygge«.

Greve Museum, Greve.

15.00: Michala Petri og Lars Hannibal. Ansgarkir-

ken, Hedehusene.

15.00: Den græske fi lm »En smag af livet«, matiné,

repræsentanter til stede fra den græske ambassade.

Hvalsø Bio, Hvalsø.

15.30: Gospelkoncert med The Alex Mukulu Ensem-

ble. Sct. Bendts Kirke, Ringsted.

Mandag

Onsdag

Torsdag

16.30: Poul Rosenbaum. Ishøj Kulturskole, Ishøj.

19.00-21.00: Forfatteraften med Martin Hall. Høje-

Taastrup Rådhus, Høje-Taastrup.

19.30: Kielland Trioen. Taastrup Kulturcenter, Taa-

strup.20.00: The Alex Mukula Ensemble med musicalen

»Drums of Joy«. Ringsted Kongrescenter.

19.00: Foredrag med Ole Engholm, der fortæller om

sin far Kaj Engholm, og om tegneserien Far til Fire,

som hans far lavede. Kulturhuset Hvalsø.

19.30: Koncert med Concerto Copenhagen, Roskilde

Kongres og Idrætscenter.

20.00: Koncert med Gryr og Dreamers’ Circus, Gim-

le, Roskilde.

Søndag er Natu-

rens Dag. I år med

særligt fokus på at

åbne børns og deres

forældres øjne for

de oplevelser, natu-

ren disker op med.

Af Per Vagnsø

Naturen er så venlig at hol-

de åbent på søndag. Det gør

den jo sådan set hver dag

året rundt, men 12. sep-

tember er udnævnt til Na-

turens Dag, hvor Frilufts-

rådet og Danmarks Natur-

fredningsforening gerne vil

have så mange som muligt

ud at opleve alt det, natu-

ren har at byde på.

Det gælder ikke mindst

børnene, som ifølge en Gal-

lup-undersøgelse i dag kun

opholder sig halvt så meget

i naturen, som deres for-

ældre og bedsteforældre

gjorde.Ifølge undersøgelsen er

andelen af børn, der er ude

i naturen hver dag, faldet

fra 59 til 26 procent fra

bedsteforældrenes barn-

dom til i dag. Både forældre

og bedsteforældre mener,

at naturen er vigtig for bør-

nene. De giver computere,

elektroniske spil og fjern-

syn en stor del af skylden

for, at børn færdes mindre i

naturen end tidligere. For-

ældrene mener desuden,

de har for lidt tid til at tage

børnene med på ture, mens

bedsteforældrene angiver,

at de kunne bruge naturen

mere sammen med børne-

børnene, hvis de boede tæt-

tere på.På søndag er der under

alle omstændigheder mu-

lighed for at rette op på no-

get af det forsømte.

Tarzan og venner

På www.naturensdag.dk

kan man både hente inspi-

ration til selv at planlægge

ture i det fri og orientere

sig om de oplevelser, som

andre har planlagt.

Der er naturaktiviteter

over alt på Sjælland for

både børn og voksne - fra

fl agermusetur på Vallø Slot

til sus i træerne og deraf

følgende sus i maven på

Kragerup Gods ved Ruds

Vedby, hvor Tarzan og hans

ligesindede kan boltre sig

med blandt andet svæve-

bane og lodret klatrevæg.

Hvis det skal være lidt

mere fredsommeligt, er der

også masser af vandreture

med guide at vælge imel-

lem, plantejagt i Sagnlan-

det Lejre og mulighed for at

være viking for en weekend

i Ishøj.

Naturen holder åbent Kragerup Gods ved Ruds vedby

er et af de steder, hvor naturen

er peppet op, så den næsten er

lige så spændende som et com-

puterspil. Foto: Jens Wollesen

Af Rita Vestergård

Så er der igen rollespil i

Sagnlandet Lejre.

Sagnlandet omdannes i

den kommende weekend til

Legendernes Verden med

sagn-helten Sigurd Faf-

nersbane i centrum, og der-

med videreføres forårets

store rollespil-succes.

I Legendernes Verden har

et voldsomt uvejr hærget,

som tolkes som advarsel af

shamaner og vise mænd.

På toppen af den magiske

bakke afslører regnen et

skelet af en drage og lidt af

et sværd med ordet GRAM

smedet i klingen, og alle ta-

ler nu om sværdet. Om det

er en gave eller en forban-

delse er nu op til 250 rolle-

spillere at fi nde ud af.

Publikum kan komme på

missioner ind i rollespillet

efter træning i bueskyd-

ning, øksekast, sværd og

skjold og sminkning hos

professionelle sminkører.

Sidst på dagen fortæl-

ler Anne-Marie Krarup og

Lars Bjørn Jensen sagnet

om Sigurd Fafnersbane - et

sagn, der blev nedskrevet

for 1300 år siden. Nogle

rollespillere vil desuden gå

catwalk og fortælle om de-

res historiske dragter med

udstyr, mens en arkæolog

beretter om det historiske.

Legendernes Verden er

et samarbejde mellem rol-

lespils-butikken Fanatic og

Sagnlandet Lejre.

Sagnlandet Lejre har igen rollespil-weekend om Legendernes Ver-

den.

Sagnlandet byder

atter på rollespil

Lørdag og søndag har jagt-

interesserede alle mulig-

heder for at lade op til den

kommende sæson, når der

er jagtmesse i Bella Center

ved København.Arrangøren, Expo-Group

I/S, lægger vægt på, at der

både er tale om en branche-

og publikumsorienteret

udstilling, og at den er for

såvel garvede som nyud-

klækkede og aspirerende

jægere.Blandt de godt 40 udstil-

lere er producenter af jagt-

udstyr - ikke mindst våben

- importører, forhandlere af

blandt andet tøj til jagten,

forsikringsselskaber, jagt-

udlejere, godser, klubber,

undervisere og foreninger.

Lerduer og trofæer

Københavns Flugtskytte

Klub sørger for, at gæster-

ne ud over at kigge på alle

varerne også kan prøve at

skyde lerduer, og nogle af de

våben, der sælges på mes-

sen, kan også prøveskydes.

I modsætning til ved lerdu-

erne kræver det jagttegn.

Publikum kan også se

trofæer samt en udstilling

med jagt-fotografi er, og så

er der undervejs foredrag

om alt fra vildtpleje til brug

af våben.Messen er åben klokken

09.00-17.00 begge dage,

og den åbnes af godsejer

og politiker Christan We-

dell-Neergaard, Svenstrup

Gods ved Borup, under

overskriften »Det er fedt at

gå på jagt med vennerne«.pev

Jagten går ind i Bella Center

LifeClub inviterer

til en Zumba fit-

ness-event i Ring-

sted Kongrescenter

lørdag fra kl. 10.

Lørdag står den på Zumba

og fi tness i Ringsted Kon-

grescenter. Det bliver en

dag præget af energi, højt

humør, skøn musik og fan-

tastiske moves. Der er lagt

op til en begivenhedsrig

dag, hvor alle kan deltage

- alle kan være med til at

opleve glæden ved den hu-

mørspredende musik til

både Zumba, fi tness og Bo-

dyCombat.Dagen begynder med to

timers Zumba fra klokken

10 til 12, hvor fi re friske

instruktører er klar til at

byde op til fest. Herefter

følger to timers BodyCom-

bat med tre Combat-in-

struktører og afslutnings-

vis endnu to timers Zumba.

Der bliver rig mulighed for

at få rørt kroppen og få det

store smil frem. Du kan

vælge at deltage på dele af

dagen eller hele dagen. Se

programmet på www.zum-

bafi tnessevent.dk, hvor

man også kan melde sig til.

Køber du billetten i forsalg,

sparer du 25 kroner, men

det er også muligt at tilmel-

de sig på selve dagen - bare

mød op til den aktivitet, du

ønsker at deltage på. Man

kan tjekke ind fra klokken

ni.Arrangementet byder

desuden på en modeopvis-

ning fra tøjbutikken Issue,

og der vil hele dagen være

stande med salg af både

zumbatøj, modetøj og træ-

ningstøj generelt.LifeClub har allieret sig

med køkkenet på Hotel

Scandic, der vil fremtrylle

en lækker Zumba-buffet,

som alle deltagere på dagen

kan nyde for 100 kroner.

Er man mere til velstegte

bøffer, kan man også den-

ne dag få rabat på i Ferdi-

nands Bøfhus, når man

deltager i arrangementet.

Kom tilZumba-event

Det bliver for alvor ekso-

tisk, når kulturfestivalen

My World Images 2010

kommer til Roskilde i da-

gene 9.- 12. september.

Festivalen præsenterer

nye og talentfulde kunst-

nere fra udviklingslandene

fra hele verden i samspil

med danske aktører.

Det offi cielle startskud

affyres i aften, hvor der er

stor open air-fest i Palæ-

gården med fernisering på

kunstudstillingen »Loca-

lities,« afrikansk spoken

word, fi lmvisning og dj-fest

med DJ JayCruz fra Co-

lombia.Derudover kan man

komme til koncerter med

blandt andre Jagwa Music

fra Tanzania, den fi lipin-

ske punkgruppe T.S.A. og

den kvindelige tyrkiske DJ

IPEK, stifte bekendtskab

med Dakars hip hop-scene

og opleve danse- og musik-

forestillingen »Boda Boda.«

My World Images arran-

geres overordnet af Center

for Kultur og Udvikling un-

der Udenrigsministeriet.

Roskilde er sammen med

Århus og København ho-

vedbyer, og der er desuden

festivalaktiviteter i fl ere

byer på Sjælland og i Nord-

jylland.Det fulde program kan

ses på www.images.dk

Eksotiske dage i Roskilde

Chr. Wedell-Neergaard, Svenstrup Gods ved Borup, åbner jagtmessen i Bella Center i weekenden. At We-

dell-Neergaard nærer en stor passion for jagt ses af dette billede fra privaten. Foto: Kim Rasmussen

» VI ANBEFALER

» VI ANBEFALER

» VI ANBEFALER

Jagwa Music fra Dar

Es Salaam i Tanzania

giver koncert på Gim-

le lørdag aften.

» VI ANBEFALER

Den Kongelige Ballet har i år fået tilgang af et rekordstort

antal aspiranter. 2010 har vist sig at være en regulær

guldårgang, lyder det fra balletten.

Normalt sender Den Kongelige Balletskole et par dan-

sere videre til kompagniet, men i år drejer det sig for første

gang om hele ni unge dansere, som nu har to år til at be-

vise, at de som 18-årige skal optages i korpset.

Den Kongelige Ballet øver lige nu på klassikeren »Svane-

søen«, der vises i Operaen fra 15. september til 6. novem-

ber, men prøverne er også i gang på »Napoli«, der danses

fra 25. september, og så småt på årets familieforestilling

»Tornerose«, der begynder 26. november.

Guldårgang hos balletten

Antoinette eller følg i detek-

tiven Martin Becks fodspor

gennem København. Det er

bare to af mange mulighe-

der, når der denne weekend

og Wahlöö end til pudrede

parykker, så giver kunstpro-

jektet ‘Polis polis potatis-

mos’ mulighed for at trave

fra gadepop og punk til lyd-

kunst, mens der for øjnene

er både billedkunst og per-

formance art. Blandt andet

er den såkaldte ‘Dancing Je-

indhyllet i kulturDenne weekend summer hovedstaden af små kunstfe-

stivaler og kulturdage Hele �re fester går i gang i dag

Jagwa Music fra Dar Es Salaam i Tanzania

giver koncert på Gim-

indhyllet i kulturDenne weekend summer hovedstaden af små kunstfe-

stivaler og kulturdage Hele �re fester går i gang i dag

Jagwa Music fra Dar Es Salaam i Tanzania

stivaler og kulturdage Hele �re fester går i gang i dag

Jagwa Music fra Dar Es Salaam i Tanzania

Gå til maskebal som Marie

Antoinette eller følg i detek-

tiven Martin Becks fodspor

gennem København. Det er

bare to af mange mulighe-

som weekendens store fest

er der venetiansk maskebal

i DR’s koncertsal.Er man mere til Sjöwall

og Wahlöö end til pudrede

parykker, så giver kunstpro-

jektet ‘Polis polis potatis-

fra gadepop og punk til lyd-

kunst, mens der for øjnene

er både billedkunst og per-

formance art. Blandt andet

stivaler og kulturdage Hele �re fester går i gang i dag

som weekendens store festfra gadepop og punk til lyd-

stivaler og kulturdage Hele �re fester går i gang i dagGå til maskebal som Marie

Antoinette eller følg i detek-

tiven Martin Becks fodspor

er der venetiansk maskebal

i DR’s koncertsal.Er man mere til Sjöwall

Tlf.: 99353535 Fax: 99353375

kultur@nordjyske.dk

Lang ager vej 1, 9220 Aal borg Ø

Kultur28  Kultur 

NORDJYSKE Stiftstidende  Torsdag 26. august 2010

MY WORLD: I weekenden kan du på Studenterhuset opleve en

bid af My World Images Festival. Fredag 27. august er der

favela funk og reggae fra columbianske Profetas (fot), lør-

dag hip hop og breakdance fra Uganda og Sydafrika, og

mandag 30. august kan du opleve en af Afrikas få kvindelige

griot sangere – Bako Dagnon. Og så er der gratis film uden-

for på Gammel Torv - fredag med dokumentaren ”Slingshot

Hip Hop” og lørdag er der to film om afrikansk musik.

Reggae, hip hop og griotsanger

Jessie Og Buzz Lightyear har længe haft et godt øje til hinanden. I den nye film bliver der pillet lidt ved indmaden i Buzz, og pludselig bliver han spansk og særdeles latinsk i sin tilnærmelse til Jessie. Det kan

hun slet ikke stå for. Woody er noget mere forbeholden over for alt det spanske.

film”Toy Story 3”

# # # # # ¤

Da den første Toy Story-film havde

premiere i 1995 var den på mere

end én måde skelsættende. Det var

den første fuldstændigt compu-

teranimerede tegnefilm i histori-

en. Men tillige var - og er - den må-

ske den hidtil mest vellykkede ani-

mationsfilm nogen sinde. Her var

en historie som var både rørende

og vigtig. En historie som på en

uskyldig og aldeles overbevisende

måde fik forklaret, at det vigtigste

af alt er kærligheden og solidarite-

ten. Og så var filmen tillige tuden-

de morsom.Aldrig har jeg grint så meget af

en film.Og jeg griner stadig...

Fire år senere kom der en 2’er.

Den hidtil mest vellykkede 2’er-

film jeg nogen sinde har set.

15 år efter kommer så 3’eren. Og

den er værd at vente på.

Men hvem er målgruppen? Er

det dagens børn. Jovist - lad dem

bare se den. De kender sikkert og-

så de to andre film fra dvd-hylden.

Men den rigtige målgruppe er jo

unge mennesker mellem 13 og 25.

Folk der jublede over filmene den-

gang de var nye. Og folk der - lige

som undertegnede - har knusel-

sket filmene lige siden og glædet

sig til dette gensyn.

For god ordens skyld: Med den-

ne film er eventyret om Toy Story

også slut. Der er lavet en superflot,

loyal og troværdig afslutning, som

i den grad råber på, at der IKKE

skal laves en 4’rer. Det er også

smukt, at der ikke lige er tænkt en

smutvej ind til hurtige penge. For

der er penge i Toy Story. 3’eren har

hidtil omsat for næsten seks milli-

arder kroner. Ingen anden anima-

tionsfilm slår det tal.

Filmen findes på både dansk og i

original version. Den findes i 3D

og som fladfilm. Altså i alt fire ud-

gaver. Linje 3 (Birchow, Kristensen

og Eje) har igen lavet det danske

stemmearbejde, men de er ikke på

niveau med de første to film. Der

mangler den gejst og begejstring i

stemmerne, som var med til at gø-

re fordanskningen af de første film

genial. Men det er bestemt en hæ-

derlig fordanskning. Men jeg tror

også, at flertallet af tilskuere til

denne film er så gamle, at de tager

udgaven med Tom Hanks og Tim

Allen i rollerne som Woody og

Buzz Lightyear. Deres stemmer

klæder filmen.Og så findes filmen jo også i 3D.

Der er ikke tale om effekt-jagende

3D. På intet tidspunkt pladrer gen-

standene ud i hovederne på os til-

skuere. 3D-efekterne er lagt med

dybde fra lærredkanten og tilbage.

Det gør, at man i store perioder

næsten ikke lægger mærke til, at

det er 3D. Det fungerer bare natur-

ligt. Det er ganske rart, men jeg

kunne godt savne, at der bare en

gang imellem blev kastet lidt skidt

i hovedet på os tilskuere.

Det kan jo læses af ovenstående,

at jeg er inkarneret Toy Story-fan.

Så hvorfor kun fem stjerner?

Det skyldes, at der er skruet ned

for humoren. Den har været ba-

stant i de to andre film. Denne er

knap så sjov. Der mangler mange

af de one-liners - hurtige sjove re-

plik-skifter - som de to første film

var ved svømme over af.

Det meste af filmens humor lig-

ger på billedsiden. Ikke i replikker-

ne. Overalt bobler det af fryd, når

man ser, hvad der er smidt ind i bil-

ledet. Ikke af effekter, men af de-

taljer. Den er spækket til randen.

Der er ikke ét tilfældigt billede i

den film!Så jo: Det var værd at vente på at

få afsluttet denne saga. Og Toy

Story er for mig filmhistoriens

bedste, animerede saga. Det er de

flotteste billeder og de bedste hi-

storier. Det var værd at vente 15 år på at

få afslutningen med.

Og nu spørger du måske, hvad

filmen handler om. Men det vil jeg

ikke spilde spalteplads på. Enten

hører du det ad omveje, eller også

skal du jo alligevel ind og se fil-

men. Skal vi ikke bare springe det

over?

max melgaard

max.melgaard@nordjyske.dk

”Toy story 3”

Instr: Lee Unkrich

1 time og 43 minutter

Tilladt for alle

Danmarkspremiere

PS: Som i alle Pixars tegnefilm er der

naturligvis en forfilm. Den hedder ”Nat og

dag”. Og den er - naturligvis - også

fantastisk

Værd at vente på

HeR i 3’eren er Anders blevet 17 år og skal på college. Derfor sendes legetøjet til en børnehave. På overfladen er det ren

idyl. Men om natten er det nazi-metoder, der hersker blandt legetøjet.

geres overordnet af Center

for Kultur og Udvikling un-

der Udenrigsministeriet.

Roskilde er sammen med

Århus og København ho-

vedbyer, og der er desuden

Roskilde er sammen med

Århus og København ho-

gennem København. Det erder, når der denne weekend

mos’ mulighed for at trave

rundt i en interaktiv udgave

af de to kendte forfatteres

krimiunivers – vel at mær-

ke spredt ud over Køben-

havn. Projektet er en del af

kunstfestivalen Kopenha-

gen Comtemporary, der

blandt mange andre steder

også indtager VM-bjerget i

Ørestaden i weekenden.Flere fortællinger i kun-

stens navn finder manrundt om Blågårds Plads på

Nørrebro, hvor My World

Images holder til hele week-

enden. Til ørerne er der alt

Fire kulturfester

gennem København. Det er

bare to af mange mulighe-

der, når der denne weekend

skydes en håndfuld små fe-

Roskilde er sammen med

Århus og København ho-

der Udenrigsministeriet.

Roskilde er sammen med

Århus og København ho-

Nørrebro, hvor My World

Images holder til hele week-

enden. Til ørerne er der alt

Fire kulturfester

Roskilde er sammen med

Århus og København ho-

for Kultur og Udvikling un-

der Udenrigsministeriet.

Roskilde er sammen med

Århus og København ho-

nage a la 1700-hvidkål. Og Images holder til hele week-

enden. Til ørerne er der alt

Fire kulturfester

TIRSDAG 31. AUGUST 2010 / LOKALAVISEN TAASTRUP / 55

VESTEGNEN: Martin Hall er en

af 13 skribenter, som i efter-

året kan opleves på Vesteg-

nen. Bibliotekerne i Høje-Ta-

astrup, Hvidovre, Rødovre,

Brøndby, Vallensbæk, Ishøj,

Glostrup og Albertslund kom-

muner har skabt et stærkt og

alsidigt forfatterprogram un-

der titlen »Forfatteraftner på

Vestegnen.« Bibliotekerne vil

med forfatteraftnerne for alvor

slå deres status fast som et se-

riøst litteraturmødested. Og i

perioden fra september til de-

cember vil der være store op-

levelser i vente for publikum,

der i selskab med nogle af ti-

dens bedste forfattere både vil

få noget at reflektere over og

begejstres over.

Sværvægtere og talenter

Vinder af De Gyldne Laur-

bær, Jette A. Kaarsbøl, ind-

leder forfatteraftnerne i Ishøj

Kultur Café onsdag 8. septem-

ber, hvor hun fortæller om sin

seneste roman Din næstes hus.

I løbet af efteråret kan betyd-

ningsfulde skønlitterære svær-

vægtere som Klaus Rifbjerg og

Leif Davidsen samt de unge ta-

lenter Lone Aburas og Birgithe

Kosovic opleves. At krimigen-

ren har et godt tag i danske læ-

sere er ikke til at komme uden-

om. Derfor er det naturligt, at

Forfatteraftner på Vestegnen

også præsenterer krimiforfat-

tere som Lene Rikke Bresson

og søskendeparret bag ’Svine-

hunde’, Lotte og Søren Ham-

mer. Krimiforfatter og bogaktu-

elle Anna Grue, der netop har

udsendt fjerde bog i serien om

reklamemanden Dan Sommer-

dahl, nyder at komme ud til si-

ne læsere og gør det så ofte som

muligt. Ofte bliver hun så in-

spireret, at hun på vej hjem fra

sine foredrag sidder i bilen og

taler nye ideer ind på en dikta-

fon. Men når hun holder fore-

drag, er det vigtigste, at hen-

des egen begejstring for den

klassiske krimi skinner stærkt

igennem. Og om sit kommende

foredrag på Rødovre Bibliotek

fortæller hun:

»Mit hovedbudskab vil være

at forklare, hvad man kan bru-

ge krimiserier til på det mere

litterære plan; hvordan man

ved at bruge de enkelte plot

som motor kan fortælle en me-

get større historie, der stræk-

ker sig over flere bind.«

Den personlige beretning

Stærke personlige beretnin-

ger og samfundsreflekterende

skildringer er også på program-

met i Forfatteraftner på Vesteg-

nen. Folketingspolitikeren Öz-

lem Cekic, bestsellerforfatte-

ren Kim Leine og journalist

og studievært Eva Jørgensen

fortæller medrivende person-

lige beretninger om identitet,

svigt og sorg. Forfatteraftner på

Vestegnen er arrangeret af bib-

liotekerne i Hvidovre, Rødov-

re, Brøndby, Vallensbæk, Ishøj,

Glostrup, Albertslund og Høje-

Taastrup kommuner. Informa-

tion om program og billetsalg

på www.glostrupbib.dk.pro@b-l.dk

Forfatteraftner på VestegnenLITTERATUR. Biblioteker, forfattere og læsere samles om litteraturen, når et stærkt

litterært program præsenteres i »Forfatteraftner på Vestegnen«.

TORSDAG: Tirsdag den 7. sep-

tember kl. 13.30-15.00 kommer

det nepalesiske punkband RAI

KO RIS og spiller på Taastrup

Teater. Der er tale om en ander-

ledes og spændende koncertop-

levelse, som henvender sig til

elever på gymnasiet og 7.-10.

kl. på folkeskolerne.

RAI KO RIS spiller en kom-

bination af amerikansk hard-

core og britisk anarcho-punk

krydret med deres eget særlige

kunstneriske udtryk. Tekster-

ne handler om uretfærdighed

og undertrykkelse, om frihed

og om håb om en bedre verden

både lokalt og globalt. Læs evt.

mere på http://www.myspace.

com/raikoris

Dramaturg på Taastrup

Teater, Erling Weise, fortæl-

ler at koncerten med RAI KO

RIS har en særlig høj prioritet

for teatret, fordi det er et in-

terkulturelt, internationalt og

netværksbaseret. ’Der er tale

om et arrangement, hvor vo-

res teateruddannede personale

og deres faglighed kan gøre en

positiv forskel’, fortæller han,

og tilføjer: ’Samtidig lægger vi

vægt på at det henvender sig

til en af vore prioriterede mål-

grupper, nemlig børn og unge;

og på at det foregår i et samar-

bejde med kommunen.’

Koncerten er et af flere kul-

turelle tilbud, som kan opleves

i forbindelse med MY World

Ungdomsprogram og My Wor-

ld IMAGES Festival som fore-

går i 1. til 10. september 2010.

Det er en landsdækkende, in-

ternationale kunstfestival,

som bryder med stereotyper

og klicheer og udfordrer med

aktuel og nytænkende billed-

kunst, film, musik, litteratur

og scenekunst.

Der er kun et begrænset an-

tal ledige pladser til koncerten

og disse kan fåes ved at kon-

takte rådhuset.

Nepalesisk punk på Taastrup Teater

Martin Hall er aktuel med

romanen Kinoplex, og er en af

de skribenter, der kan opleves.

Lone Aburas, hvis roman

’Føtexsøen’ dramatiseres på

Taastrup Teater, vil deltage

i forfatteraftenerne.

www.dinby.dk/Taastrup

Annoncer online på

www.dinby.dk/Taastrup•Taastrup

Følg med i dit lokalområde

dinby dkLokalavisen

Tlf. 4377 2630

Eksotiske dage i Roskilde

Eksotiske dage i Roskilde

Eksotiske dage i Roskilde

Eksotiske dage i Roskilde

stor open air-fest i Palæ-

gården med fernisering på

kunstudstillingen »Loca-

lities,« afrikansk spoken

lmvisning og dj-fest og opleve danse- og musik-

forestillingen »Boda Boda.«

Kulturer der venetiansk maskebalEr man mere til Sjöwall

er der venetiansk maskebal

Nepalesisk punk på

nere, som er klædt ud i mær-

Performance på

side fünfzehn

90 | LOKALAVISEN NORDSJÆLLAND · 5./6. OKTOBER 2010

Rengøring

vinduespo

lering

seniorserv

ice

havearbe

jde

Mary og Carl Otto Andersens

støttefond

Et antal legatportioner er til uddeling i december 2010.

Fondens formål er at støtte personer og/eller sociale

institutioner/foreninger, hvor et socialt behov ikke eller

ikke tilstrækkeligt dækkes af offentlige midler eller

tilskud.

Personer, der ved sygdom eller på anden uforskyldt

måde er kommet i trang, har fortrin

sret til støtte.

Kun personer med fast bopæl i og institutioner/for-

eninger hjemmehørende i Hellebæk og Hornbæk

sogne kan komme i betragtning. Herfra kan der

ikke dispenseres.

For såvel personer som institutioner/foreninger skal

ansøgning ske på et skema, som kan rekvireres på

Kordegnekontoret, Ved Kirken 4, Ålsgårde, tirsdag -

fredag 9-12 (tlf. 49 70 84 61) fra

13. oktober 2010.

Ansøgninger må være Fondsbestyrelsen i hænde

senest den 3. november 2010.

Ansøgere, der ikke har modtaget svar inden den 5.

januar 2011, er ikke kommet i betragtning.

EJENDOMSSERVICE

Hus & have • Ejerforeninger

• Til-/opsyn, ejendomsvedligeholdelse

tilbydes til ejerforeninger, erhverv, som-

merhus-/villa ejere. Ring om dit behov.

• Græsslåning, beskæring, pleje og

pasning af udendørsarealer, bortkørsel

af affald m.v.

• Fjernelse af indbo, oprydning, nedrivn-

ing af bygninger, kørsel/fragt eller brug

for hjælp til andet praktisk, så ring.

Også små opgaver.

• Rimelig priser. 15% pensionistrabat.

Tj Ejd. ApS-Service

tlf. 28 40 61 00

HENNINGS

HÅNDVÆRK

Tlf 4141 2155

Malerarbejde udføres

Murerarbejde

Belægning af havefliser

Smedearbejde

Helsingør Fællesbageri’s

Medarbejderfond af 20. januar 1982

Ved den forestående uddeling af støtte indkaldes ansøg-

ninger. Støtte kan efter nærmere berstemmelse tildeles

personer, de falder inden for en eller flere af følgende

grupper.

1. Tidligere medarbejdere i A/S Helsingør Fællesbageri

2. Tidligere medarbejdere i Dansk Biscuit Compagni A/S’s

Helsingør afddeling

3. Ægtefæller til afdøde medarbejdere i ovennævnte.

Ansøgningsblanket kan rekvireres hos:

Niels-Erik Nielsen

Fonden Lo-Skolen

Gl. Hellebækvej 70, 3000 Helsingør

Telefon 49 28 09 15

E-mail: nem@loskolen.dk

Ansøgningsblanketten skal behørigt udfyldt være fondet

i hænde på ovennævnte adresse senest den 1. november

2010.På bestyrelsens vegne

Jan Algreen-Ussing

Senior Erhverv Nordsjælland

Du er over 50

og jobsøgende...

Senior Erhverv er et landsdækkende netværk af foreninger,

hvor ledige og jobsøgende seniorer over 50 på frivillig basis

hjælper hinanden med at finde job.

Vi vil

gerne have

dig med!

Senior Erhverv Nordsjælland

holder åbent Hus

torsdag d. 7. oktober kl. 10.30 – 15

Hejreskovvej 18 B - 3490 Kvistgård

Telf.: 49 17 77 50

www.senior-nsj.dk

Klip ud og gem ✂

Pensionist

med næverne skruet rigtigt

på, tilbyder hjælp til: I

nden-

og udendørs maleropgaver.

Jeg klarer de opgaver, som

Deres vanlige maler ikke

har tid til.Henv.: Tlf.

49 13 00 01, bedst ml. 17-20.

STEEN LARSEN

Anlægsgartner / Brolægger

• Alt i sten, flise

r og granitarbejde • Ny terrasse

• Indkørsel eller omlægning • Træfældning og beskæring

• Nyanlæg og vedligeholdelse • Græssåning og -slåning

• Udførelse af naturlegepladser.

Stort og småt - Alt bliver godt!

Oldenvej 8 C · Kvistgård · Tlf

. 4975 9121

Mobil 4026 3526 · www.brolaeggersteen.dk

Medlem af

danske

anlægs-

gartnere

og tilknyttet

ankenævn

oggarantifond

Man-fre

8-16

Ringstedvej 48 • 4180 Sorø • www.tmspaaner.dk • tlf: 57806051

Heste Spåner

10 Paller Goldspan 150 stk. a’ ca. 26 kg

10 Paller Vida 180 stk. a’ ca. 25 kg.

Pris per balle 67 kr. incl. m

oms og levering

Pris per balle afhentet 60 kr. min. 1 palle

Kan også afhentes:

Gribskov Landhandel,

Fredensborgvej 69,

3400 Hillerød,

Tlf. 48 26 34 21

Flemming Larsen,

Holtvej 16B,

3230 Græsted

Tlf. 48 39 23 22

NYT

EJENDOMSSERVICE

♦ Vicevært service

♦ Sommerhus service

♦ Rydning af døds-/konkursboer

♦ Klipning af hæk/græs

♦ Træfældning/beskæring

♦ Ad hoc opgaver

Ring for et uforpligtende tilbud

4916 1848

Se: www.norup.as

Kontakt Lone Larsen, 49 28 22 02

Ansøgningsfrist den 22. oktober 2010

Kontakt Helle Jespersen

, 49 28 11 45, hej38@helsingor.dk

Ansøgningsfrist den 20. oktober 2010

Anlægsga

rtnere

Bekendtg

ørelser

Blandede

Stillinge

r

BLIXEN: I efteråret 2010

udvider Karen Blixen Museet

på Strandvejen i Rungdsted

sine horisonter hinsides Blixen

selv for at udforske identitet,

grænser, den postkoloniale arv

og forholdet mellem Europa

og Afrika gennem billedkunst,

oplyser museet.

Udstillingen NotAbout-

KarenBlixen er blevet skabt

i forbindelse med My World

Images Festival og er et samar-

bejdsprojekt mellem tre d

an-

ske og tre kenyanske kunstnere

samt en tysk kunstner.

Siden februar 2010 har

kunstnerne arbejdet sammen

i duoer med inspirerende og

arbejdsomme ophold i Dan-

mark og Kenya. I juli 2010

blev dele af udstillingen vist

på RaMoma Kunstmuseum

i Nairobi, og nu er turen så

kommet til Karen Blixen

Museet i Rungsted. Titlen

NotAboutKarenBlixen signa-

lerer, at udstillingsprojektet

ikke på et direkte plan handler

om Karen Blixen. Hendes rolle

understreges og bortkastes p

å

samme tid. Det er ikke om

Blixen, men hun er til stede

som inspiration til at refl ektere

over en række postkoloniale

spørgsmål om nuværende og

fremtidige forhold mellem

Europa og Afrika.

Kunstnerne er for noghens

vedkommende kendt fra den

internationale kunstscene,

hvor de har haft udstillings-

aktiviteter i Europa, USA,

Afrika og Østen. Kunstnerne

er Michelle Eistrup (DK) i

samarbejde med James Muru-

iki (Kenya), Gillion Grantsaan

(DK) i samarbejde med Ato

Malinda (Kenya) samt Søren

Assenholt (DK) i sa

marbejde

med Miriam Syowia Kyambi

(Kenya). Stefan Saff er (Tysk-

land) deltager solo, mens

Lesley Ann Brown (DK) er

tilknyttet som performance-

forfatter.

Det synes oplagt at placere

udstillingen ”NotAboutKa-

renBlixen” på Karen Blixen

Museet på Rungstedlund.

Netop i år fejrer museet 1

25-

året for Karen Blixens fødsel

ved at sætte fokus på Afrika,

som i den grad var en del af

Karen Blixens liv og værk.

Udstillingen er åb

en til den 30.

oktober i museets

åbningstid,

oplyser Anne Sofi e Tiedemann

Dal, der er museumsinspek-

tør.

Karen Blixen Museet på Rungsted Strandvej 111 har den kom-

mende tid en ny spændende Karen Blixen-relateret udstilling at

vise frem. Udstillingen udforsker Mit Afrika anno 2010.

Mit Afrika anno 2010

Are you interested

in dietary supplements?

Wish to be front line distributor at a successful

multi level marketing company?

If you are successful in sales,

call +36709674663 (in English)

or mail us at

sales@flavongroup.com

Stillinge

r

side 75

Børnedrab, narkoopgør ogvoldtægt er hverdagskost iBrasiliens favelas og Kenyasslumbyer, og her er kvindernehverdagens helte ifølge denfranske fotograf og street art-kunstner JR, hvis dokumen-tarfilm ’Women are Heroes’har premiere på CPH:DOX.

D en franske fotograf og street art-kunstner JR har rejst i nogle af ver-dens hårdeste slumområder for atfotografere hverdagens helte – kvinderne. Med en 28 mm-linse går han helt tæt på

kvinderne og deres barske hverdag, derbyder på børnedrab, voldtægt, kidnappe-de mænd og usle boliger. Billederne blæ-ser JR op i kæmpeformat, hvorefter hanpå guerilla-maner klistrer dem op på hus-

facader, trappesten eller togvogne. Fore-stil dig 5 x 10 meter store billeder af fattigekvinders ansigter på facaderne af hund-redvis af favelaens skramlede huse, der erbygget med centimeters mellemrum opad Rio de Janeiros bjergsider. Slummensøjne kigger ud over resten af byen.Tidligere har JR lavet et guerillaprojekt i

Israel, hvor han satte enorme close-ups afisraelere og palæstinensere op side om si-de på muren, der adskiller de to folk, og i2005 tog han nuancerede portrætter af’ballademagerne’ under oprøret i Paris’forstæder og transformerede forstadensgrå betonblokke til et kæmpemæssigt fo-togalleri. Denne gang nøjes JR ikke med atomdanne byrummet til et arkitektoniskfotolandskab af mennesker, men fortæl-ler med sin dokumentarfilm ’Women areHeroes’ historierne, der befinder sig mel-lem kameraet og billederne til et flot lyd-spor af Massive Attack. Men hvorfor dette skift fra fotokunst til

film, spørger jeg JR, da jeg fangede ham ien kort pause fra hans seneste fotoprojekt’Wrinkles of the City’ i Shanghai, hvor hanportrætterer Kinas ældste vidner til lan-

dets historie»Normalt ser man kun billederne, men

med ’Women are Heroes’ synes jeg, detvar vigtigt at få mere med, så jeg lavede enfilm. Filmmediet har plads til at få kvin-

dernes historier med og få dem til at van-dre hele verden rundt«.

Billederne er ikke stjålneJR indledte sin karriere, da han for snart tiår siden fandt et glemt kamera på en me-

trostation i Paris. I starten brugte han ka-meraet til at dokumentere den graffiti,han lavede ulovligt på de parisiske bymu-re. Dengang var signaturen JR til for at be-vare anonymiteten, men han holder stæ-digt fast i sit akronym, da han ikke mener,hans rigtige navn bidrager til kunsten.Spraydåsen er siden blevet lagt helt påhylden til fordel for kameraet, men det er

stadig gaden, der er hans foretrukne ud-stillingsrum.

»Efter at jeg lavede projektet ’Face to Fa-ce’, hvor jeg portrætterede israelere ogpalæstinensere, fandt jeg ud af, hvor vig-tigt det er at få kunsten derhen, hvor derikke findes museer. De samfund, der ikkeer tilstrækkeligt veludviklede eller stabiletil at oprette museer, har brug for at se tin-

INTERVIEWANN-LISBETH HOLM

FAVELA-FOTO.Slummens øjnespejder ud over derige i Rio de Janei-ro. JR har taget fotografier af kvin-der i favelaen og klistret dem op på facaderne. Foto: AP

JR giver slummen et

...

4 CPH DOX

TORSDAG 4. NOVEMBER 2010 POLITIKEN

Michael Noer (’Vesterbro’, ’De VildeHjerter’, ’R’) deltager i hoved-konkurrencen med ’Son of God’,der er blevet til i festivalensDox:Lab, hvor danske instruktørersamarbejde med en udenlandsk,her filippinske Khavn de la Cruz.’Son of God’ handler om tro ogovertro, fakta og fiktion – altsammen i mødet med en dværgi Manila, der måske er Guds søn. ’Son of God’ vises 4., 7., og 11. nov.

The Promise – The Making of Darkness on the Edge of Town Instr.: Thom Zimny»I folkeskolen blev jeg drillendekaldt Michael Nul-røv fordi detlød som mit efternavn, og jeg ikkehavde nogen røv. Bruce Spring-steen har sådan en struttende røv, som jeg gerne ville have hafti et par cowboybukser. Det varsådan, min interesse for Brucestartede, og nu glæder jeg mig til et gensyn. Han er sådan en fyr,man har lyst til at få en øl og ensnak med«.

The People vs. George Lucas Instr.: Alexandre O. Phillipe»Jeg elsker ’Star Wars’. Jeg har stillet alle mine ’Star Wars’-figurerop på mit kontor. De andre drenge griner lidt ad mig, isærnår jeg siger, at ’Star Wars’ hand-ler om faderkomplekser i det ydrerum, men jeg ved, jeg har ret, forjeg er nemlig FAN! Så glæder migtil at se, hvad fansene er kommetop med, og jeg håber, det er etmodsvar til de tre nyeste ’StarWars’-film, hvor kun den sidste i rækken var mindeværdig«.

Det erotiske menneske Instr.: Jørgen Leth»Da jeg gik på Filmskolen, havdeJørgen Leth et kontor på voresdokumentarafdeling. Det varligesom et helligt rum fyldt medMoleskin-notesbøger og dervedogså Jørgens tanker. På Filmskolensugede jeg så meget af Jørgenslivskraft i mig som muligt, og jegglæder mig til at træde ind blandtnotesbøgerne og dufte til sidernesvisdom endnu en gang«.(Hegnsvad)

Michael Noer

Foto

: CP

H:D

OX

TRE FILM JEG SKAL SE

BLIXEN: I efteråret 2010

udvider Karen Blixen Museet

på Strandvejen i Rungdsted

sine horisonter hinsides Blixen

selv for at udforske identitet,

grænser, den postkoloniale arv

GE Money BankEfteråret er fyldt med elektronik.

Trænger dutil nyt?Ny lavrente fra6,20%

Nu har du muligheden.Lån fra 5.000 – 200.000 kr. på gemoneybank.dk

Ved lån på 40.000 kr. over 5 år: Nom. rente fra

6,20% - 19,77%. ÅOP fra 8,36% - 22,26%.

GE Money Bank

Nu har du muligheden.Lån på gemoneybank.dk

Trænger du til ny elektronik?

Ny lavrente fra6,20%

Tilmeld dig på ClubmetroXpress.dk

JOIN THE CLUB!

41

www.metroXpress.dkFredag 3. september 2010

Weekenden byder blandt andet på venetiansk maskebal i DR’s koncertsal.

pr-foto/Claes BeCh-poulsen

Gå til maskebal som Marie

Antoinette eller følg i detek-

tiven Martin Becks fodspor

gennem København. Det er

bare to af mange mulighe-

der, når der denne weekend

skydes en håndfuld små fe-

stivaler i gang i hovedsta-

den. Heriblandt den tilbage-

vendende festival Golden

Days, der i år sætter fokus

på 1700-tallet og portrætte-

rer både århundredets forfi-

nethed og forfald. Gennem

byvandringer, udstillinger

og foredrag kan man høre

om slavernes liv, om damer-

nes te-selskaber og om spio-

nage a la 1700-hvidkål. Og

som weekendens store fest

er der venetiansk maskebal

i DR’s koncertsal.Er man mere til Sjöwall

og Wahlöö end til pudrede

parykker, så giver kunstpro-

jektet ‘Polis polis potatis-

mos’ mulighed for at trave

rundt i en interaktiv udgave

af de to kendte forfatteres

krimiunivers – vel at mær-

ke spredt ud over Køben-

havn. Projektet er en del af

kunstfestivalen Kopenha-

gen Comtemporary, der

blandt mange andre steder

også indtager VM-bjerget i

Ørestaden i weekenden.Flere fortællinger i kun-

stens navn finder manrundt om Blågårds Plads på

Nørrebro, hvor My World

Images holder til hele week-

enden. Til ørerne er der alt

fra gadepop og punk til lyd-

kunst, mens der for øjnene

er både billedkunst og per-

formance art. Blandt andet

er den såkaldte ‘Dancing Je-

sus’ kommet stepdansende

helt fra Sydafrika for at give

sin kommentar til religions-

debatten.Foretrækker man åbne

vidder frem for små urbane

pladser, så byder Ørestad

Kulturdage på både drage-

flyvning og vandreture i

den luftige Ørestad. Har du

hjulene skruet ordentligt på

fødderne, så er der også bå-

de arrangementer med ska-

ting, rollerskating og sågar

roller-disco i løbet af kultur-

dagene. For de små er der

også masser af aktiviteter

heriblandt børnejazz og en

workshop, hvor de kan vise

deres kæledyr frem.

København bliverindhyllet i kultur

Denne weekend summer hovedstaden af små kunstfe-

stivaler og kulturdage Hele �re fester går i gang i dag

Fri fredagsfest i KødbyenTRE BARER. Tre af barerne i

Københavns Kødby er gået

sammen om holde et brag

af en fest denne fredag af-

ten. Allerede fra klokken 16

bliver der langet Tiger-øl til

kioskpriser over disken hos

Jolene, Karriere Bar og Bak-

ken. De første mange timer

foregår festen udendørs,

hvor barernes faste dj’s også

vil spille under åben him-

mel. Senere på aftenen ryk-

ker festen dog indenfor i de

tre barer. METROXPRESS/KA

Fire kulturfester

Golden Days fra 3.-26. sep-

tember. Foregår over hele

Storkøbehavn samt i Helsin -

gør og Hillerød. Se program-

met og tilmeld dig maske-

ballet på Festival.golden-

days.dk.Kopenhagen Comtemporary

fra 3.- 5. september. Foregår

i København og Malmø. Se

mere på Kopenhagencon-

temporary.com.My World Images fra 3.-12.

september. Foregår i Køben-

havn. Se programmet på Im-

ages.dk.Ørestad Kulturdage fra 3.-5.

september i Ørestaden. Se

programmet på Oex.dk.

KATINKAAGGERkatinka.agger@metroxpress.dk

pr-foto/layout: kontrapunkt

Nyt album ude 13. september

www.grinderman.com | www.myspace.com/grinderman

KØBENHAVN23/10-2010Falconer salenBilletlugen.dk | 70 263 267 | Fona

RANDERS24/10-2010VærketRandersbilletten.dk | 89 13 51 10

a Live Nation presentation by arrangement with X-ray

fra gadepop og punk til lyd-

kunst, mens der for øjnene

er både billedkunst og per-

formance art. Blandt andet

indhyllet i kulturDenne weekend summer hovedstaden af små kunstfe-

stivaler og kulturdage Hele �re fester går i gang i dag

Tlf.: 99353535 Fax: 99353375

kultur@nordjyske.dk

Lang ager vej 1, 9220 Aal borg Ø

Kultur28  Kultur 

NORDJYSKE Stiftstidende  Torsdag 26. august 2010

MY WORLD: I weekenden kan du på Studenterhuset opleve en

bid af My World Images Festival. Fredag 27. august er der

favela funk og reggae fra columbianske Profetas (fot), lør-

dag hip hop og breakdance fra Uganda og Sydafrika, og

mandag 30. august kan du opleve en af Afrikas få kvindelige

griot sangere – Bako Dagnon. Og så er der gratis film uden-

for på Gammel Torv - fredag med dokumentaren ”Slingshot

Hip Hop” og lørdag er der to film om afrikansk musik.

Reggae, hip hop og griotsanger

Jessie Og Buzz Lightyear har længe haft et godt øje til hinanden. I den nye film bliver der pillet lidt ved indmaden i Buzz, og pludselig bliver han spansk og særdeles latinsk i sin tilnærmelse til Jessie. Det kan

hun slet ikke stå for. Woody er noget mere forbeholden over for alt det spanske.

film”Toy Story 3”

# # # # # ¤

Da den første Toy Story-film havde

premiere i 1995 var den på mere

end én måde skelsættende. Det var

den første fuldstændigt compu-

teranimerede tegnefilm i histori-

en. Men tillige var - og er - den må-

ske den hidtil mest vellykkede ani-

mationsfilm nogen sinde. Her var

en historie som var både rørende

og vigtig. En historie som på en

uskyldig og aldeles overbevisende

måde fik forklaret, at det vigtigste

af alt er kærligheden og solidarite-

ten. Og så var filmen tillige tuden-

de morsom.Aldrig har jeg grint så meget af

en film.Og jeg griner stadig...

Fire år senere kom der en 2’er.

Den hidtil mest vellykkede 2’er-

film jeg nogen sinde har set.

15 år efter kommer så 3’eren. Og

den er værd at vente på.

Men hvem er målgruppen? Er

det dagens børn. Jovist - lad dem

bare se den. De kender sikkert og-

så de to andre film fra dvd-hylden.

Men den rigtige målgruppe er jo

unge mennesker mellem 13 og 25.

Folk der jublede over filmene den-

gang de var nye. Og folk der - lige

som undertegnede - har knusel-

sket filmene lige siden og glædet

sig til dette gensyn.

For god ordens skyld: Med den-

ne film er eventyret om Toy Story

også slut. Der er lavet en superflot,

loyal og troværdig afslutning, som

i den grad råber på, at der IKKE

skal laves en 4’rer. Det er også

smukt, at der ikke lige er tænkt en

smutvej ind til hurtige penge. For

der er penge i Toy Story. 3’eren har

hidtil omsat for næsten seks milli-

arder kroner. Ingen anden anima-

tionsfilm slår det tal.

Filmen findes på både dansk og i

original version. Den findes i 3D

og som fladfilm. Altså i alt fire ud-

gaver. Linje 3 (Birchow, Kristensen

og Eje) har igen lavet det danske

stemmearbejde, men de er ikke på

niveau med de første to film. Der

mangler den gejst og begejstring i

stemmerne, som var med til at gø-

re fordanskningen af de første film

genial. Men det er bestemt en hæ-

derlig fordanskning. Men jeg tror

også, at flertallet af tilskuere til

denne film er så gamle, at de tager

udgaven med Tom Hanks og Tim

Allen i rollerne som Woody og

Buzz Lightyear. Deres stemmer

klæder filmen.Og så findes filmen jo også i 3D.

Der er ikke tale om effekt-jagende

3D. På intet tidspunkt pladrer gen-

standene ud i hovederne på os til-

skuere. 3D-efekterne er lagt med

dybde fra lærredkanten og tilbage.

Det gør, at man i store perioder

næsten ikke lægger mærke til, at

det er 3D. Det fungerer bare natur-

ligt. Det er ganske rart, men jeg

kunne godt savne, at der bare en

gang imellem blev kastet lidt skidt

i hovedet på os tilskuere.

Det kan jo læses af ovenstående,

at jeg er inkarneret Toy Story-fan.

Så hvorfor kun fem stjerner?

Det skyldes, at der er skruet ned

for humoren. Den har været ba-

stant i de to andre film. Denne er

knap så sjov. Der mangler mange

af de one-liners - hurtige sjove re-

plik-skifter - som de to første film

var ved svømme over af.

Det meste af filmens humor lig-

ger på billedsiden. Ikke i replikker-

ne. Overalt bobler det af fryd, når

man ser, hvad der er smidt ind i bil-

ledet. Ikke af effekter, men af de-

taljer. Den er spækket til randen.

Der er ikke ét tilfældigt billede i

den film!Så jo: Det var værd at vente på at

få afsluttet denne saga. Og Toy

Story er for mig filmhistoriens

bedste, animerede saga. Det er de

flotteste billeder og de bedste hi-

storier. Det var værd at vente 15 år på at

få afslutningen med.

Og nu spørger du måske, hvad

filmen handler om. Men det vil jeg

ikke spilde spalteplads på. Enten

hører du det ad omveje, eller også

skal du jo alligevel ind og se fil-

men. Skal vi ikke bare springe det

over?

max melgaard

max.melgaard@nordjyske.dk

”Toy story 3”

Instr: Lee Unkrich

1 time og 43 minutter

Tilladt for alle

Danmarkspremiere

PS: Som i alle Pixars tegnefilm er der

naturligvis en forfilm. Den hedder ”Nat og

dag”. Og den er - naturligvis - også

fantastisk

Værd at vente på

HeR i 3’eren er Anders blevet 17 år og skal på college. Derfor sendes legetøjet til en børnehave. På overfladen er det ren

idyl. Men om natten er det nazi-metoder, der hersker blandt legetøjet.

Are you interested

in dietary supplements?

Wish to be front line distributor at a successful

multi level marketing company?

If you are successful in sales,

call +36709674663 (in English)

or mail us at

sales@flavongroup.com

dernes historier med og få dem til at van-

JR indledte sin karriere, da han for snart tiår siden fandt et glemt kamera på en me-

call +36709674663 (in English)

or mail us at

sales@flavongroup.com

call +36709674663 (in English)

NAVNE

38 / NØRREBRO/NORDVEST BLADET / ONSDAG 1. SEPTEMBER 2010

dinby dky dyyy dkyby kby k

TALER: Grundtvig er i centrum, når der på søndag den 5. sep-

tember er høstfest i Grundtvigs Kirke. Festen begynder med

gudstjeneste kl. 10 ved dr. theol. Ole Jensen. Herefter er der

frokost og kaffe i krypten, hvor Ole Jensen vil give sit bud på,

hvorfor Grundtvig stadig har en betydning i dag.

Det er gratis at deltage i hele arrangementet. heso

Kom til høstfest på bakken

SVENDEPRØVE: Der har på

TEC, Teknisk Erhvervsskole

Center, Stamholmen 215, Hvid-

ovre, været holdt svendeprø-

ve inden for smedefaget, og

mellem de 16 lærlinge, der af-

sluttede prøven med speciale

som karrosserismed, er Pascal

Bouvrot Fog, Baldersgade her

på Nørrebro, der har fået sin

uddannelse hos Virum Auto

A/S, Værkstedet, Virumgårds-

vej 6, Virum. lk

Færdig som smed

KONCERT: Firestemmigt garagapop kalder Vomit Supreme selv

deres musik, og nu har du mulighed for at høre det ganske gra-

tis, når Stereo Studio på Nørrebrogade byder til koncert med

den forholdsvist nye konstellation.

Bandet tæller blandt andet Frederik Valentin fra Rock Hard

Power Spray og Karsten Dines Johansen fra Strawberry Slau-

ghterhouse, Horrorpops samt det nye The New Heartaches.

Koncerten finder sted lørdag den 4. september kl. 14 på Nør-

rebrogade 45. heso

Vomit Supreme på lokalt besøg

FILM: Fra på søndag starter en ny børnebioklub i Empire Bio.

Børnefilmklubben hedder Hodja og vil den første søndag i

måneden (foruden januar, hvor det er søndag 9.) vise en bør-

nefilm til klubbens medlemmer.

Søndag 7. november bliver der blandt andet vist den fransk-

guineanske ’Guldbolden’ om den fattige Bandian fra Guinea,

der drømmer om at blive professionel fodboldspiller. Og søndag

9. januar kan du opleve ’Ulvepigen Tinke’ efter Cecil Bødkers

roman ’Hungerbarnet’.

Det koster 100 kr. at timelde sig filmklubben. Man kan læse

mere om tilmelding på www.hodjabio.dk. mia

Ny børnebio i Empire

ARBEJDE: Et spændende samarbejde har fundet sted sommeren

over på Københavns Tekniske Skole med workshoppen Skud på

Stammen har forsøgt at give nogle af eleverne mulighed for at

arbejde med rigtige designere. Nogle af Danmarks mest aner-

kendte møbel- og smykkedesignere har tegnet produkter, som

skolens elever skulle udføre på fire uger.

Blandt eleverne var også Mathias Katz, der var med til at

udforme designeren Susan Stegeagers smykke ’Bedste’.

Alle møbler og smykker var med, da der i sidste uge var de-

signmesse i Bella Center. heso

Sammen om smykkerPR-foto

AF MIKKEL ANKJÆRGAARD-

ESKILDSENmia@b-l.dk

FESTIVAL: My World Images er

ankommet til hovedstaden.

Gør dig klar til 10 dage med

uforglemmelige oplevelser.

Udstillingsbygninger, kon-

certsteder, kulturhuse, pladser,

broer og kirker gæstes af mere

end 170 kunstnere fra 40 lande.

Klassisk for mangfoldige Nør-

rebro vil festivalens centrale

udendørsscene være Blågårds

Plads, der i 10 dage omdannes

til et opsigtvækkende og deli-

kat tagselvbord af kulturelle

oplevelser.My World Images’ stærke

musikprogram vil føre tilsku-

eren på en rejse fra nepalesisk

punk over Colombias club-sce-

ne til en auditiv rejse gennem

Kairos undergrund.

Ydermere kan man høre

dancehall-ikonet Xuman fra

Senegal og ikke mindst den sy-

riske partymusik-mester Om-

ar Soleyman, der vil optræde

med sit bagklatalog på mere

end 500 plader fra den syriske

undergrund.Tashweesh byder også på et

intenst show den 11. septem-

ber. Han vil fusionere hip-hop

med trip-hop og traditionel

arabisk musik, der medfølges

af levende billeder og lydop-

tagelser.

Hele ugen blændes der og-

så op for en række musikfilm.

Her kan du i filmen ’Luanda:

A factory of music’ besøge

Angolas hovedstad med der-

til hørende forstadsghettoer.

Eller komme bagom Ghanas

mest populære musikscene

med genrens konger i filmen

’Hiplife’.Performance er også en stor

del af festivalen. Forestillingen

’Dancing Jesus’ kan opleves fra

9.-11. september. Oplev en step-

dansende sydafrikaner komme

med sin anarkistiske pop-art-

kommentar til religion.

Du kan også tage på en per-

formance-rejse med instruktø-

ren Sarah Chews, der i sin kon-

troversielle forestilling ’Eat

Me’ fokuserer på forbrugsfor-

holdet mellem Afrika og Euro-

pa. Den udfordrende rejse går

fra 6.-12. september kl. 20.

Sidst, men ikke mindst, in-

viterer My World Images til

en gratis gallamiddag lørdag

11. september kl. 19. Her vil

publikum, festivalarrangører

og kunstnere møde op i deres

flotteste skrud og fejre festi-

valen.MY WORLD IMAGES. Blågårds

Plads. .-. september. Gratis

adgang. www.images.dk.

Blågårds Plads hjerte

for multikulturel festI ØST OG VEST. My World Images indtager København. Blågårds Plads vil

være centrum for festivalen, der byder på alt fra syrisk streetpop til sydafrikansk

stepdans.

’Dancing Jesus’ stepdanser på Blågårds Plads fra .-. september.

Torsdag og fredag kl. . og lørdag kl. .. PR-foto.

Omar Soleyman optræder lørdag . september på

Blågårds Plads. Han er en overlegen leverandør af

partymusik tilsat syrisk gadeplanspop. PR-foto.

VÆRKSTED: Lørdag åbner familieværkstedet på biblioteket på

Lærkevej igen, og det er med insekter som det gennemgående

tema. Alle børn er velkomne til at kigge forbi sammen med en

voksen og lave edderkopper, læse om biller eller se en insektfilm

i børnebiffen. Familieværkstedet er som altid fra kl. 10 til kl. 13

og vil vende tilbage hver den første lørdag i måneden. heso

Lav dine egne biller

MARKED: Traditionen tro er der i weekenden Kulturelle Mar-

kedsdage i Nørrebroparken. I år er der gjort endnu mere ud

af de mange boder og aktiviteter, da festivalen kan fejre ti års

fødselsdag. Dagene er indstiftet for at gøre opmærksom på lo-

kalsamfundets mange foreninger og aktiviteter og har udviklet

sig til en hyggelig dag for hele familien.

Markedsdagene bliver åbnet lørdag kl. 12, og der vil udover

boder og loppemarked være underholdning ved blandt andet

Rap Kings, gasoline og De glade sømænd. heso

Musik og kultur i Nørrebroparken

Kyndig assistance ved

bisættelser og begravelser

Træffes personligt døgnet rundt på 3586 8686

BISPEBJERG

BEGRAVELSESFORRETNING

www.begravelse-bisp.dk

Tagensvej 175 · Kbh NV

Aftaler træffes gerne i Deres hjem

Bisættelse og begravelse

Begravelse og ligbrænding

arrangeres smukt

personligt - stilfuldt

og økonomisk

ØSTERBROGADE 91

35 26 91 00

NDR. FRIHAVNSGADE 14

35 38 05 67

BLEGDAMSVEJ 78

35 39 95 12

Overfor Rigshospitalet og

Retsmedicinsk Institut

Aften, Søn- og Helligdage

35 26 91 00

Aftaler træffes gerne i hjemmet

www.kimsmedegaard.dk

e-mail info@kimsmedegaard.dk

SMEDEGAARD

Falkoner Allé 16, 2000 Frederiksberg.Tlf. 33 21 75 40

Henning GreveBedemand

En personlig og

mindeværdig afsked

Vi træffes døgnet rundt og aftaler gerne et møde i hjemmet.

www.begravelsedanmark.dk

Bedemand John Roed

Bedemand

Merete Nielsen

Tlf. 35 39 33 25

med næverne skruet rigtigt

STEEN LARSEN

Anlægsgartner / Brolægger

• Alt i sten, flise

r og granitarbejde • Ny terrasse

• Indkørsel eller omlægning • Træfældning og beskæring

• Alt i sten, flise

r og granitarbejde • Ny terrasse

• Indkørsel eller omlægning • Træfældning og beskæring

• Alt i sten, flise

r og granitarbejde • Ny terrasse

• Nyanlæg og vedligeholdelse • Græssåning og -slåning

• Indkørsel eller omlægning • Træfældning og beskæring

• Nyanlæg og vedligeholdelse • Græssåning og -slåning

• Indkørsel eller omlægning • Træfældning og beskæring

• Udførelse af naturlegepladser.

• Nyanlæg og vedligeholdelse • Græssåning og -slåning

• Udførelse af naturlegepladser.

• Nyanlæg og vedligeholdelse • Græssåning og -slåning

Stort og småt - Alt bliver godt!

Oldenvej 8 C · Kvistgård · Tlf

. 4975 9121

Stort og småt - Alt bliver godt!

Oldenvej 8 C · Kvistgård · Tlf

. 4975 9121

Stort og småt - Alt bliver godt!

Mobil 4026 3526 · www.brolaeggersteen.dk

Oldenvej 8 C · Kvistgård · Tlf

. 4975 9121

Mobil 4026 3526 · www.brolaeggersteen.dk

Oldenvej 8 C · Kvistgård · Tlf

. 4975 9121

Anlægsga

rtnere

Anlægsga

rtnere

Anlægsga

rtnere

Anlægsga

rtnere

Anlægsga

rtnere

Anlægsga

rtnere

(DK) i samarbejde med Ato

Malinda (Kenya) samt Søren oktober i museets

åbningstid,

oplyser Anne Sofi

Dal, der er museumsinspek-

sales@flavongroup.com

kommet til Karen Blixen

Museet i Rungsted. Titlen

NotAboutKarenBlixen signa-

vedkommende kendt fra den

er Michelle Eistrup (DK) i

samarbejde med James Muru-

iki (Kenya), Gillion Grantsaan

(DK) i samarbejde med Ato

iki (Kenya), Gillion Grantsaan

(DK) i samarbejde med Ato

Malinda (Kenya) samt Søren

Karen Blixens liv og værk.

Udstillingen er åb

en til den 30.

oktober i museets

åbningstid,

oplyser Anne Sofi e Tiedemann

oplyser Anne Sofi e Tiedemann

oplyser Anne Sofi

Dal, der er museumsinspek-

Museet i Rungsted. Titlen Afrika og Østen. Kunstnerne

er Michelle Eistrup (DK) i

samarbejde med James Muru-

iki (Kenya), Gillion Grantsaan

samarbejde med James Muru-

iki (Kenya), Gillion Grantsaan Karen Blixens liv og værk.

Udstillingen er åb

en til den 30.

oktober i museets

åbningstid,

e Tiedemann

Dal, der er museumsinspek-Afrika og Østen. Kunstnerne

er Michelle Eistrup (DK) i

samarbejde med James Muru-

sales@flavongroup.com

call +36709674663 (in English)

or mail us at

sales@flavongroup.comIf you are successful in sales,

call +36709674663 (in English) MY WORLD IMAGES. Blågårds

Plads. .-. september. Gratis

adgang. www.images.dk.

med sit bagklatalog på mere

end 500 plader fra den syriske

undergrund.

Kultur6

Kristeligt Dagblad Torsdag 11. november 2010

Denne side er redigeret af Michael Sørensen

KKKK Vi har fået ny abonnementsservice på vores hjemmeside, det er nemt og enkelt for dig.

På www.k.dk/abonnement kan du feriefl ytte din avis, reklamere, hvis avisen er udeblevet, og meget

mere – det eneste, du behøver, er dit telefonnummer og postnummer. Prøv selv på k.dk, så er du på!

www.k.dk/abonnement

Ny abonnementsservice på www.k.dk

Mere om bøger

Mere om kultur

Mere om seniorliv

Mere om tro og etik

Mere om mennesker

Reklamation

Er din avis udeblevet? Avisen med på ferie? Skal du � ytte permanent? Tilmeld dit abonnement Har du fået nyt nummer? Få adgang til net-artikler

Midlertidig � ytning Permanent � ytning Betalingsservice Nyt telefonnummer Net-abonnement

Af BenjAmin KrAsniK

På søndag slutter 10 dages

intensiv filmfestival i doku-

mentarens navn. CPH:DOX

afvikles for ottende gang i

hovedstadens biografer og

har efterhånden manifeste-

ret sin rolle som en af Euro-

pas største dokumentarfilm-

festivaler. Festivalen tiltræk-

ker en række anerkendte in-

struktører fra hele verden

som for eksempel den ame-

rikanske filmskaber Steven

Soderbergh, der er kendt for

blockbustere som ”Traffic”

og ”Ocean’s Eleven”. I år har

det især været Jørgen Leth,

der er løbet med opmærk-

somheden med sin kontro-

versielle film ”Det erotiske

menneske”.Men bag en stor del af fe-

stivalens 200 dokumentar-

film står en underskov af

ukendte og ofte unge in-

struktører, der får mulighe-

den for at vise deres film for

et større publikum. CPH:

DOX lægger vægt på at præ-

sentere det nyeste og mest

interessante på den doku-

mentariske scene, og sidste

år lancerede festivalen et nyt

talentudviklingsprogram,

DOX:LAB, for unge instruk-

tører fra hele verden.

En af dem er danske Ca-

milla Magid på 31 år, der sid-

ste år deltog i doku-laborato-

rium. Det gik ud på at parre

en dansk instruktør med en

udenlandsk, i hendes tilfæl-

de palæstinensiske Mahasen

Nasser El-Din. I foråret be-

fandt hun sig på Vestbredden

for at optage ”From Palesti-

ne with love”, der er blevet

vist på årets festival, og som

Danmarks Radio sender på

DR K i næste uge. Filmen er

samtidig Camilla Magids af-

gangsfilm fra den alternative

filmskole Super16.

Under optagelserne i Ramal-

lah måtte filmholdet holde

lav profil på grund af Israels

restriktive arbejdsbetingelser

i de besatte områder på Vest-

bredden. Den klaustrofobi-

ske tilstand afspejler sig og-

så i resultatet, der er en 25

minutters rørende og indi-

mellem frustrerende kærlig-

hedshistorie om den 22-åri-

ge danser Mays Rajjaj fra

Vestbredden, som forsøger

at blive forenet med sin sven-

ske kæreste Caspar i Stock-

holm. Frustrationen og klaustro-

fobien er tydelig. Når Mays i

en sekvens spejder ud over

den enorme og triste israel-

ske ”sikkerhedsmur”. Hun

føler sig spærret inde som i

papkassen, hun bruger i sin

alternative dans. Der er langt

til Stockholm, når vigtige an-

søgningspapirer er en må-

ned om at nå frem, fordi is-

raelerne lige skal kigge med i

posten, og når Mays ikke kan

finde sin nationalitet i regi-

streringsskemaet på et euro-

pæisk universitets hjemme-

side.”From Palestine with Lo-

ve” skulle ikke være en poli-

tisk film, fastslår Camilla

Magid. Men når det har med

det område at gøre, er det

strengt taget umuligt ikke at

være politisk, mener hun:

”Det er sådan set en simpel

menneskelig historie om

ung kærlighed. Men der er

bare mere på spil, når det har

med palæstinensere at gøre.

Der var en især mental usik-

kerhed ved at filme der. Og vi

ville gerne skildre den klau-

strofobi. Der er man ikke fri,

kun til en vis grad. Jeg forstår

nu, hvor frustrerende det må

være at være ung palæstinen-

ser med drømme, som ikke

kan føres ud i livet,” siger

Camilla Magid, der har stu-

deret arabisk sprog og kultur

og lavede sin debutfilm i Sy-

rien.

Selvom filmen er fuld af

smerte og savn, viser den og-

så en side af det palæstinen-

siske liv, som man sjældent

får indblik i, understreger

hun. Det har især overrasket

hende, hvordan mennesker

trods den israelske besættel-

se lever et normaliseret liv.

”Mays minder jo om et

ungt menneske alle andre

steder. Hun har samtaler om

ægteskab og livets udvikling

med sin familie som alle an-

dre rundt om i verden. Det

kunne være dig eller mig,”

påpeger Camilla Magid, som

nu er på vej til Tanzania for at

lave en film om albinobørn,

der bliver forfulgt og spærret

inde på en skole for at undgå

forfølgelser.krasnik@k.dk

”From Palestine with Love” bliver

vist på DR K den 16., 21. og 23.

november.

Palæstinensisk frustration på lærredet2 Dokumentarfilmfestivalen

CPH:DOX er i fuld gang med

en lang række kendte

instruktørnavne. Men festiva-

len vil gerne hjælpe unge

talenter frem, som for

eksempel Camilla Magid, der

er aktuel med ”From

Palestine with Love”, en kær-

lighedshistorie om Mays, en

ung palæstinensisk danser,

som søger kærligheden uden

for muren, der omkranser

det besatte Vestbredden.

– Foto fra filmen.

Forfattere, forlæggere og

boghandlere glæder sig i

denne tid. For ifølge Bog-

handlerforeningen vil dan-

ske hustande købe 14 pro-

cent flere bøger i dette efter-

år, og salget af bøger stiger

mere end salget af andre for-

brugsgoder. Dermed ser det

ud til, at bogbranchen har

kæmpet sig igennem fi-

nanskrisen. Det skriver DR

Kultur. Analysebureauet

Voxmeter har lavet en under-

søgelse af, hvad danske hus-

stande planlægger at bruge

penge på, og den viser, at der

vil blive læst flittigt i dette ef-

terår.”Vi kan se, at bogbranchen

klarer sig rigtig godt, og det

betyder, at vi vinder ind på

det, som vi har tabt i 2009,”

siger direktør i Boghandler-

foreningen Olaf Winsløv.

Hvis prognosen holder

stik, vil det betyde, at bog-

handlerne vil omsætte for 80

millioner kroner mere i for-

hold til samme periode sid-

ste år. I øjeblikket diskuterer

forfattere ivrigt, hvordan sta-

tens støttekroner skal forde-

les, og udsigten til flere pen-

ge fra kommerciel side væk-

ker stor glæde.

”Det er da fantastisk, hvis

Voxmeter får ret. Vi har været

nede i en bølgedal af de helt

store,” siger Forfatterfor-

eningens formand, Lotte

Garbers. /ritzau/

Danskerne køber flere bøger

Midt i en sparetid

med lukninger plan-

lægger Københavns

Museum at åbne et

moderne museum i

Christian IV’s Bryg-

hus. En drøm til et

trecifret millionbeløb

Af BenjAmin KrAsniK

Store og små museer landet

over døjer med røde tal på

bundlinjen og må spare og

afskedige medarbejdere på

grund af dalende offentlige

støttemidler. Museumsver-

denen holder igen med store

forandringer, mens der med

spænding ventes på en større

udredning fra Kulturmini-

steriet, der skal kaste lys over

fremtidens museumsland-

skab. Tanken om et helt nyt

museum forekommer uto-

pisk i disse dage. Men tilsy-

neladende ikke for Køben-

havns Museum.

Direktøren for museet går

rundt med en ambitiøs drøm

om at åbne et nyt og moder-

ne museum i Christian IV’s

Bryghus på Slotsholmen,

hvor også Det Kongelige

Bibliotek, Thorvaldsens Mu-

seum og Tøjhusmuseet har

til huse i dag.

”Bygningen har en helt

fantastisk beliggenhed. Kø-

benhavn fortjener et langt

bedre museum end det, vi

har i dag på Vesterbro,” siger

Københavns Museums di-

rektør, Jette Sandahl, som

understreger, at der er tale

om et meget tidligt stadium i

processen.Huset på Christians Bryg-

ge fra 1608 har været en del

af byens forsvar og senere

kongens bryggeri og trænger

til en større omgang renove-

ring. Bygningen har stået

tom siden 1998 og er plaget

af fugt. Museet har allerede

modtaget en bevilling på

omkring 200.000 kroner til

en analyse af en dansk og en

britisk tegnestue, der skal

klargøre muligheden for at

indrette et museum i den

gamle bygning. Ifølge de

første tegninger er idéen rea-

liserbar, og Slots- og Ejen-

domsstyrelsen, der admini-

strerer den fredede bygning,

bakker også op om idéen.

Jette Sandahl tør godt love, at

et nyt museum vil betyde helt

nye og opdaterede udstillin-

ger i tråd med tiden, men

med respekt for den gamle

bygning. Men ifølge muse-

umsdirektøren er der lang

vej til, at drømmen også ind-

finder sig i det politiske sy-

stem, som skal finde op mod

et trecifret millionbeløb

frem, hvis København skal

have et nyt museum.

Københavns Kommune,

der bidrager med det største

tilskud til museet, er ikke af-

visende over for idéen. Selv-

om sagen endnu ikke be-

handles på politisk niveau,

kalder kulturborgmester Pia

Allerslev (V) projektet for

”spændende” og realiserbart

i et samarbejde med forskel-

lige fonde og private investo-

rer.krasnik@k.dk

København fortjener et nyt museum

Af PAlle schAntz

lAuridsen

Det sker meget sjældent.

Men denne gang var jeg lige

ved at rejse mig og gå under

filmforestillingen. Men det

er selvfølgelig uprofessio-

nelt, så jeg blev til den bitre

ende. Som selvfølgelig ikke

var bitter, men lykkelig. Hvil-

ket blot gjorde ondt værre.

Filmen, der har Julia Ro-

berts i hovedrollen, har den

lidt kryptiske titel ”Spis, bed,

elsk” og dermed præsenteres

de tre kapitler, filmen falder

i. Hovedpersonen er rejse-

journalisten Liz Gilbert. Hun

har base i Philadelphia i

USA, er nogenlunde lykke-

ligt gift og er materielt godt

ved muffen. Men der er no-

get, der nager; hun er gået i

stå som menneske, har

glemt sine drømme, glemt

sig selv.Filmen skildrer da hendes

rejse væk fra det kendte liv og

mod det ukendte og ind i sig

selv. Fra ægteskabet over et

mindre forpligtende forhold,

til hun tiltræder en lang rej-

se, der først fører hende til

Rom, dernæst til en ashram i

Indien og sidst til en hygge-

lig medicinmand og en læk-

ker brasiliansk mand på Bali.

Fra start ved man, hvad rejse-

planen er, og derfor ved man

også, at det bliver en hård tur

i biografen, når man allerede

begynder at krumme tæer i

begyndelsen af det ubærligt

romantiserende Rom-afsnit,

der ligesom filmen i øvrigt er

præget af overfladisk dyb-

sind og dybsindige plathe-

der. Hvor dybt er det for ek-

sempel at skildre Liz’ ople-

velse af en sublim pasta ved

samtidig at lade os i biogra-

fen høre Nattens Dronnings

arie fra ”Tryllefløjten”?

I en enerverende blanding

af selvhjælpsbog og ameri-

kansk rejseromantik fortæl-

ler ”Spis, bed, elsk” en banal

udviklingshistorie. Liz bliver

spillet af Julia Roberts, der

som altid er vældig fotogen,

også i modlys, når en nedgå-

ende sol spiller i hendes hår.

Og den slags billeder er der

så mange af, at Hollywood

må have opbrugt hele 2010-

kvoten.Hvis filmen overhovedet

har nogen berettigelse, er det

ikke som kunst eller under-

holdning, men som symp-

tom på, at den moderne ver-

den ikke umiddelbart til-

fredsstiller menneskets ån-

delige behov. Så måske man

kunne foreslå den til DR 2’s

dokumentar-flade? Men lige-

frem at anbefale den til et

biografpublikum – det kan

jeg altså ikke. Og hvad den

laver blandt de få, udvalgte

film i Biografklub Danmark,

går over min forstand.kultur@k.dk

4 Spis, bed, elsk. USA 2010. Instruktion: Ryan Murphy. 138 minutter. Premiere i 76 biografer.

Julia Roberts på rejse ind i sig selv2 ”I ”Spis, bed, elsk” rejser

Liz Gilbert væk fra det kendte

liv for at finde sin spirituelle

side i Indien. Julia Roberts

(billedet), der spiller Liz, tog

også selv springet ind i hin-

duistisk spiritualitet under

optagelserne i Indien.

– Foto: Walt Disney Studios.

tÅKrummende I en enerverende blanding af selvhjælpsbog og amerikansk rejseromantik fortæller ”Spis, bed, elsk” en banal – men

symptomatisk – udviklingshistorie

888888

cAmillA mAgid

Født i København 1979. Har studeret film- og medieviden-

skab på Københavns Universitet. Har specialiseret sig i ara-

bisk sprog og kultur. Blev i 2007 optaget som medlem af

Super16. Har instrueret fem film, herunder ”Den sidste

badeanstalt” fra 2009.

cPh:dOX

Blev grundlagt i 2003 af Natfilm Festivalen og er i dag

Nordens største dokumentarfilmfestival. Filmene fordeler

sig på syv faste konkurrenceprogrammer med internationa-

le juryer og en række tematiske serier, der sætter fokus på

aktuelle politiske og æstetiske problemstillinger. CPH:DOX

afvikles i år for 8. gang mellem den 4. og den 14. novem-

ber.

4

4

dOKu-deBut Nordens største dokumentarfilmfestival, CPH:DOX, er i fuld gang med store instruktører på

plakaten. Festivalen er samtidig et springbræt for unge instruktører som Camilla Magid, der er aktuel med sin

lille kærlighedsfilm fra Vestbredden, ”From Palestine with love”

0 Københavns Museum drømmer om nye rammer i

Christian IV’s Bryghus fra 1608 på Slotsholmen (til venstre i

billedet). – Foto: Torben Christensen/Scanpix.

Karen Blixen Museet på Rungsted Strandvej 111 har den kom-

mende tid en ny spændende Karen Blixen-relateret udstilling at

vise frem. Udstillingen udforsker Mit Afrika anno 2010.

I efteråret 2010

udvider Karen Blixen Museet

på Strandvejen i Rungdsted mark og Kenya. I juli 2010

blev dele af udstillingen vist

på RaMoma Kunstmuseum

i Nairobi, og nu er turen så

kommet til Karen Blixen

BLIXEN: I efteråret 2010

fra gadepop og punk til lyd-

kunst, mens der for øjnene

er både billedkunst og per-

formance art. Blandt andet

er den såkaldte ‘Dancing Je-

sus’ kommet stepdansende

helt fra Sydafrika for at give

sin kommentar til religions-Foretrækker man åbne

vidder frem for små urbane

pladser, så byder Ørestad

Kulturdage på både drage-den luftige Ørestad. Har du

hjulene skruet ordentligt på

København bliverindhyllet i kultur

Denne weekend summer hovedstaden af små kunstfe-

stivaler og kulturdage Hele �re fester går i gang i dag

I efteråret 2010

udvider Karen Blixen Museet

på Strandvejen i Rungdsted arbejdsomme ophold i Dan-

mark og Kenya. I juli 2010

blev dele af udstillingen vist

på RaMoma Kunstmuseum

i Nairobi, og nu er turen så

kommet til Karen Blixen I efteråret 2010

mark og Kenya. I juli 2010

blev dele af udstillingen vist

på RaMoma Kunstmuseum

I efteråret 2010 arbejdsomme ophold i Dan-

Mit Afrika anno 2010

ne til en auditiv rejse gennem

Kairos undergrund.

Ydermere kan man høre

dancehall-ikonet Xuman fra

Senegal og ikke mindst den sy-

riske partymusik-mester Om-

ar Soleyman, der vil optræde

med sit bagklatalog på mere

blev dele af udstillingen vist

på RaMoma Kunstmuseum

i Nairobi, og nu er turen så

kommet til Karen Blixen

fremtidige forhold mellem

Europa og Afrika.

vedkommende kendt fra den

Karen Blixen Museet på Rungsted Strandvej 111 har den kom-

mende tid en ny spændende Karen Blixen-relateret udstilling at

vise frem. Udstillingen udforsker Mit Afrika anno 2010.

blev dele af udstillingen vist

på RaMoma Kunstmuseum

i Nairobi, og nu er turen så

kommet til Karen Blixen

på RaMoma Kunstmuseum

med sit bagklatalog på mere

end 500 plader fra den syriske

undergrund.

Af Benj

På søndag slutter 10 dages

intensiv filmfestival i doku

mentarens navn. CPH:DOX

afvikles for

hovedstadens biografer og

har efterhånden manifeste

ret sin rolle som en af Euro

pas største dokumentarfilm

festivalerker en række

struktører

som for eksempel den ame

rikanske filmskaber Steven

Soderbergh

blockbustere som ”Traffic”

og ”Ocean’s Eleven”

det især været

der er løbet med opmærk

somheden

versielle film ”Det erotiske

menneske”.

stivalens film ukendte og ofte unge in

struktører, der får mulighe

det større publikum. CPH:

DOX lægger vægt på at præ

sentere det nyeste og mest

Palæstinensisk frustration på lærredetdOKplakaten. Festivalen er samtidig et

lille kærlighedsfilm

Det nepalesiske punkband Rai Ko Ris undgår normalt

etablerede medier som Politiken, musikindustrien, staten

og internettet. De vil bare gerne kende deres publikum

personligt og få dem med i kampen mod kapitalen.

For de er bare helt almindelige, praktiske anarkister, og

der er nok at være vred over i dagens Nepal, fortæller de

– undtagelsesvist – til IBYEN inden koncerten i København.

Helt almindelige anarkopunks fra Nepal

Der er lige et par ting, der først skal

handles af off the record, når man vil

interviewe et anarkistisk punk-

band fra Kathmandu. Rai Ko Ris har eksi-

steret siden 2001 i et Nepal, der i samme

periode har gennemgået voldsomme po-

litiske forandringer, uroligheder og skif-

tende politiske regimer. Selv om det fatti-

ge asiatiske land i dag formelt set er et de-

mokrati, er det stadig en nation, hvor den

politiske kamp føres med mange andre

midler end argumenter og stemmesed-

ler. Afpresning, korruption og vold hører

til dagens uorden i Kathmandu, en by

hvor kritiske røster af og til forstummer

pludseligt. Simpelthen fordi menneske-

ne bag dem forsvinder ud i det blå. På de-

res foreløbigt fem album har Rai Ko Ris

bestået af tre medlemmer. For tiden er de

bare to, parret Seerena og Oliver – det er

en del af vores aftale, at vi nøjes med for-

navnene.

»I Nepal ville vi aldrig lave et interview

med et etableret medie, som dét du kom-

mer fra. Vi siger til dem: ’I kan skrive om

os, men vi gider ikke snakke med jer. Vi

har ikke samme interesser som jer’. Vi ta-

ler normalt kun med undergrundsmaga-

siner og anarkistiske tidsskrifter. Vi taler

med dig nu, bare for at være høflige over

for dem, der har inviteret os her til My

World Images-festivalen i Danmark. Vi

har ikke behov for at eksponere os selv

over for mainstreamkulturen. Vi har det

fint i den lille undergrundsverden, vi le-

ver i«, siger Oliver, der er trommeslager,

og på trods af sin indledende forsigtighed

gang på gang ruller sig ud i større politi-

ske udredninger under interviewet.

»Men vi er jo heller ikke kyllinger. Vi tør

selvfølgelig godt forklare, hvad vi står

for«, siger han.

Rai Ko Ris – navnet betyder noget i ret-

ning af »Bjergfolkets stemme« – har før

turneret i Europa. Turneerne er skabt gen-

nem personlige kontakter i alternative

miljøer. Det er første gang, de spiller i ud-

landet gennem managere, organisati-

oner og den slags, fortæller sanger og gui-

tarist Sareena med en foragtelig vrængen

i stemmen, da hun udtaler ordet manage-

re. I hjembyen er de vant til at klare sig

selv:»Folk kender os i Kathmandu. Vi har

spillet i mere end ti år nu. På den måde er

det ikke så mærkeligt, at danskerne fik øje

på os i Nepal«.

»Der er nogle barer, vi spiller på. Man

kan ikke rigtig sige, at vi spiller der fast,

for situationen ændrer sig hele tiden. For

nylig fik byen ny politimester. Han forbød

livemusik i den indre by, så lige nu er vi af-

hængige af folk, som inviterer os i mere

private rammer eller til andre lande«, for-

tæller Seerena, der taler et forbløffende

flot britisk-engelsk.

»De har forbudt livemusik, fordi de si-

ger, at der er for meget prostitution og

larm i byen. Kathmandu er blevet center

for børneprostitution, og mange vester-

lændinge kommer alene af den grund.

Politimesteren kædede så den elektrisk

forstærkede musik i byen sammen med

det og forbød alt på en gang«, siger Oliver

og ruller med øjnene.

Backpackeren og kostskolepigen

De to musikere har levet sammen, længe-

re end de har spillet sammen. Oliver, der

er et sted i 40’erne, kommer oprindeligt

fra Paris. Her spillede han jazz og blues,

men for tyve år siden tog han på sin første

udlandsrejse: En rygsæktur til Nepal. Og

han har ikke set sig tilbage siden.

»I Kathmandu mødte jeg så mange sø-

de, dejlige mennesker. Jeg har det bedre

der, end jeg nogensinde har haft det i

Frankrig. Der var pludselig ingen grund

til at rejse tilbage, bare fordi jeg havde et

pas fra Frankrig«, siger trommeslageren.

Seerenas historie er lige så broget: Hen-

des far var lejesoldat for den britiske rege-

ring i 1960’erne og 70’erne. Som beløn-

ning for hans indsats fik hans to døtre

gratis uddannelse i England. Derfor til-

bragte Seerena årene fra hun var otte, til

hun blev 16 år på en engelsk pigekostsko-

le i Buckinghamshire County. Hun taler

og skriver derfor i dag et lydefrit britisk-

engelsk. Men resten af den sprudlende

anarkistiske punkmusiker er vist langt

fra, hvad Det Kongelige Britiske Impe-

rium opfatter som en mønsterborger.

»Otte år på kostskole, og så blev jeg,

som du ser, helt forkert«, griner den lille,

kønne kvinde med det sortglitrede hår og

blotter en perlerække af hvide tænder.

»Jeg prøver af og til at lade være med at

tale engelsk, som jeg har lært det og tager

sådan en indisk accent, for mit sprog er

brandet af den engelske dronning – og jeg

er anarkist«, griner Seerena igen med en

befriende, uhøjtidelig selvironi. Der ellers

ikke ligefrem er almindelig blandt politi-

ske rockmusikere. Men så bliver hun af-

brudt af Oliver, der vil fortælle mere om

Rai Ko Ris’ daglige praksis:

»Vi laver alt selv. Vi indspiller selv, tryk-

ker selv cd’erne, laver omslag, sælger eller

giver dem væk. Vi håndhæver ikke vores

copyright, og vi laver ikke videoer. Vi ved

ikke, hvor mange der hører vores musik.

Nu er der jo også internettet og alt mu-

ligt. Vi bruger det ikke. Vi laver nogle pla-

kater og hænger dem op i byen, når vi har

en koncert. Der er et par millioner eller

tre i Kathmandu. Større er byen jo ikke. I

begyndelsen var der måske 40 til vores

koncerter. Nu er der et par hundrede,

hver gang vi spiller«, siger han.

»Men vi vil ikke have et publikum, som

vi ikke ved noget om. Når det bliver stort

er der jo altid nogle der opfatter tingene

forkert. Idéen er at lave god, politisk mu-

sik og samtidig have styr på, hvad der sker

omkring os«.

Parret tjener så til gengæld ikke så me-

get på at spille. I stedet underviser de i

musik og oversætter bøger og tidsskrifter

for forskellige organisationer. Hjemme i

Kathmandu er Rai Ko Ris i gang med at

etablere en lille bogcafé. Sådan én har de

haft tidligere, men den lukkede for nogle

år siden. Fra bogcaféen vil de forhandle

anarkistlitteratur på engelsk. Den slags

findes nemlig ikke i Nepal, og de er selv i

gang med at oversætte forskellige pam-

fletter.»Det er er nemt at være en stor fisk i en

lille dam. I Kathmandu betaler rockbands

for at komme på tv og radio. Men det er

stadig en lille scene, så du kan blive be-

rømt i Nepal fra den ene dag til den an-

den. Men du kan ikke leve af det, landet er

for lille. Vi kan heller ikke leve af at spille«,

siger Oliver.

Bjergfolkenes stemmer

Rai Ko Ris laver musik om det, der gør

dem vrede eller bekymrer dem. Og det er

der nok af i Nepal. Og som Oliver siger:

»Musikken er vores måde at sige til andre:

’Hey, du har ret til at være vred’. For denne

verden er uretfærdig. Hvis du har et godt

job, et hus og penge nok, kan du vælge at

lukke øjnene. Men pengesystemet er i

gang med at æde verden. Vi har lige været

gennem 15 års konflikter i Nepal, og atmo-

sfæren er stadig meget aggressiv. Almin-

delige mennesker, der arbejder med de-

res hænder, bliver behandlet dårligt,

kvinders rettigheder bliver undertrykt,

og intellektualismen og pengene er ved

at overtage alt«.

»I det oprindelige Nepal, som stadig fin-

des oppe i bjergene, kan du komme med

en million i lommen. Det vil ikke hjælpe

dig, for du kan ikke købe et æg eller en to-

mat for de stykker papirer. Til gengæld vil

bjergfolket give dig alt det, du kan spise.

Men den livsform er ved at blive kolonise-

ret af pengesystemet, som jo har brug for

nye markeder hele tiden«.

Seerena fortæller, at de tager udgangs-

punkt i den konkrete uretfærdighed, de

oplever til daglig. For eksempel har de

skrevet en sang om en handikappet

mand, der boede på gaden i Kathmandu

og var ved at dø af sult. Og om en pige, der

mistede sit barn, fordi hun ikke turde for-

tælle nogen, at hun var gravid.

»Vi tror ikke på intellektuelle koncep-

ter, som for eksempel revolutionen. Det

bliver bare teori og filosofi og politik«, ud-

bryder Oliver så.

»Vi er meget praktiske. Vi prøver bare at

holde os på afstand af staten og pengesy-

stemet i vores hverdag, og så laver vi vores

egne ting«, siger han.

Efter koncerterne i Danmark fortsætter

den lille anarkistiske duo turneen i Tysk-

land, Frankrig og andre steder. Lige nøjag-

tig hvor, synes Seerena og Oliver ikke, vi

skal tale så meget om. For som de siger, så

de ved jo ikke, hvad politiet her i Europa

interesserer sig for.

henrik.vesterberg@pol.dk

Rai Ko Ris spiller på Bispetorvet i Århus

3. sep. kl. 17 samt 4. sep. kl. 22 på Støberiet

på Blågårds Plads.

HENRIK VESTERBERG

Jeg prøver af og til at lade være med at taleengelsk, somjeg har lærtdet og tagersådan enindisk accentpå, for mitsprog erbrandet af den engelskedronning – og jeg eranarkist

...

14 ibyen

FREDAG 3. SEPTEMBER 2010 POLITIKEN

This song is about our king shows us a

future from inside the television screen

which is only limited to the confines of

his palace-never reality

DEATH TO HIS FUCKIN’ FUTURE!

Why do you lie? Why do you hide?

Punks vs monarchy!

Death to the future you hold, so

precious in your

Arms and untouched by all. What is

this treachery?

As we hunger, as we seethe.

All in front of you to see, laughing on

our misery.

Raped by whom I helped and fed,

you’re not living,

You are dead!

Fra pladen ’New Antinational Anthem’

Punks vs. Monarchy

med ’Women are Heroes’ synes jeg, detvar vigtigt at få mere med, så jeg lavede enfilm. Filmmediet har plads til at få kvin-

dernes historier med og få dem til at van-dre hele verden rundt«.

Billederne er ikke stjålneJR indledte sin karriere, da han for snart tiår siden fandt et glemt kamera på en me-

JR giver slummen et JR giver slummen et

med ’Women are Heroes’ synes jeg, detvar vigtigt at få mere med, så jeg lavede enfilm. Filmmediet har plads til at få kvin-

dernes historier med og få dem til at van-

Billederne er ikke stjålneJR indledte sin karriere, da han for snart tiår siden fandt et glemt kamera på en me-

38 / NØRREBRO/NORDVEST BLADET / ONSDAG 1. SEPTEMBER 2010

38 / NØRREBRO/NORDVEST BLADET / ONSDAG 1. SEPTEMBER 2010

AF MIKKEL ANKJÆRGAARD-

Blågårds Plads hjerte

for multikulturel festBlågårds Plads hjerte

for multikulturel festBlågårds Plads hjerte

I ØST OG VEST.

være centrum for festivalen, der byder på alt fra syrisk streetpop til sydafrikansk

stepdans.

FREDAG 3. SEPTEMBER 2010 POLITIKEN

Børnedrab, narkoopgør og

Af Astrid la Cour

Jeg tror, tiøren faldt hos mig,

da jeg for en seks-syv år siden

var til borgermøde i Ama-

ger Bio om områdefornyelse.

Ikke ret langt inde i mødet,

der handlede om, hvordan

bydelen skulle gøres mere

attraktiv på den grønne gen-

nemgribende og helhedstæn-

kende måde, rejste to mænd

sig op og råbte, »Hvor fanden

skal vi så være?«.

Mændene, som jeg kunne

kende fra parkbænkene med

en øl i hånden i al slags vejr,

blev eskorteret ud under mo-

derat råb og tumult. Mødet

fortsatte om nye byrum, men

spørgsmålet »for hvem?«

hang i luften.Dette er bare et af de

spørgsmål, der behandles

på Charlottenborgs gruppe-

udstilling, »Make Yourself at

Home«, hvor europæiske og

afrikanske kunstnere tager

begreberne hjem og gæstfri-

hed under behandling.

Det udsagn, der først mø-

der én ved indgangen til ud-

stillingen, er: Mig, mig, en

lille smule dig og så ellers

mig, mig, mig i den schweizi-

ske kunstner Olaf Breunings

trækonstruktion af et hoved,

som kan opfordre beskueren

til at se ud over sig selv på

tværs af nationale, sociale og

kulturelle grænser.

Mere stilfærdig er den bel-

giske kunstner Philip Aguirre

y Oteguis tre mandeskulptu-

rer, der bærer på henholds-

vis en madras, vandkander

og tallerkener, for derved at

referere til menneskets ba-

sale behov for at sove, spise

og drikke – behov som hvis

de ikke kan dækkes – driver

mennesker på flugt.

Åbne armeUdstillingens værker stikker i

mange retninger og bevæger

sig på mange niveauer, en del

af dem abstrakte grænsende

til det distancerede. Andre af

udstillingens værker går mere

konkret til værks og sætter

dialogen og mødet mellem

mennesker i centrum.

Et af dem er »New Life Co-

penhagen«, der er udsprun-

get af, hvad de selv benævner

en gæstfrihedsaktion under

klimatopmødet, hvor kunst-

nerkollektivet Wooloo var

involveret i at skaffe overnat-

ningsmuligheder til NGOer.

På udstillingen kan man

opleve projektets videreførel-

se, nu indsat i kunstinstitu-

tion. På væggene er ophængt

skemaer udfyldt af folk, der

gerne giver logi til interna-

tionale gæster – og udstillin-

gens gæster kan selv tilbyde

husly. I det andet rum ses en

lysbilledinstallation fra tre

familier, der i den forbindelse

gav den nigerianske fotograf

George Osodi husly.

At mellemmenneskelig

dialog står som en af hoved-

vejene til konfliktløsning på

alle niveauer, er en grund-

præmis, som man ikke kan

tage fra projektet. Men ud

over lysbilledinstallationen

fremgår det ikke klart, hvor-

for dette projekt har valgt at

bevæge sig ud af det netba-

serede NGO-forum og ind i

kunstrummet. De udfyldte

skemaer skal selvfølgelig be-

tragtes som symbolske hand-

linger i kunstrummet, men

det er svært at se, hvordan

projektet via denne udvikling

kommer til at indeholde et

større, refleksivt potentiale.

Det modsatte er lige ved at

gøre sig gældende, idet insti-

tutionen skyder sig ind i det

mellemmenneskelige møde

og skaber distance.

Hundelufterparken

Anderledes vedkommende er

Kenneth Balfelts projekt. På

udstillingen kan man få ind-

blik i workshops, som Balfelt

har afholdt med de socialt

udsatte på Vesterbro i forbin-

delse med metrobyggeriet.

Projektet handler om noget

så jordnært som at gøre den

såkaldte hundelufterpark ved

Enghavevej til nyt udendørs

areal for både friluftsdrikker-

ne, børnefamilierne og hun-

deluftere. Målet har været, i

samarbejde med lokale orga-

nisationer, at udvikle facilite-

ter, herunder bænke, til dem

der trofast sidder på pladsen

dag ud og dag ind.

Selv kalder Balfelt det for

funktionel kunst. Han er en

af de kunstnere, der i mange

år har arbejdet med forskel-

lige typer projekter, hvor so-

cial udvikling står som mål

– og inddragelse som middel.

Det særlige er, at han ar-

bejder inden for de rammer,

som systemet giver. I dette

tilfælde det kommunale.

Han arbejder i felten, i øjen-

højde med en åben, ærlig og

respektfuld tilgang til socialt

marginaliserede grupper,

som hjemløse og misbrugere.

Han giver stemme til dem,

der ellers ville være blevet

eskorteret ud og dermed kas-

seret som seriøse medspillere

i byudviklingen.

MAKE YOURSELF AT HOME,

Charlottenborg, Nyhavn 2, Kø-

benhavn. Åben: Tirsdag-fredag

12-20, lørdag-søndag 12-17. Til

21. november.

kultur@berlingske.dk

SE MERELæs mere om udstillingen..

kunsthalcharlottenborg.dkFøl dig hjemmeKUNST ★★★★ ★★

Begrebet gæstfri-

hed tages under

kunstnerisk be-

handling på Char-

lottenborg.

Den schweiziske kunstner Olaf Breunings hoved med mig, mig, en lille smule dig og så ellers mig, mig, mig er det, der møder gæsterne ved indgangen til »Make Yourself at Home«. Til højre en af den belgiske

kunstner Philip Aguirre y Oteguis’ tre mandeskulpturer, der bærer på henholdsvis en madras, vandkander og tallerkener. Foto: Charlottenborg

KUNSTLæs anmeldelser af nye kunstudstillinger på... www.berlingske.dk/kunst

TIRSDAG D. 05. OKTOBER 2010 / BERLINGSKE TIDENDE / 05

KULTUR

Programoversigt

I oktober uddeles Nordisk Råds Filmpris for syvende gang. Dansk film er repræsenteret af Thomas

Vinterbergs kontroversielle film ‘Submarino’ i hård konkurrence med fire andre af Nordens absolut

bedste film fra hhv. Finland, Island, Norge og Sverige.

Læs mere om filmene og bestil billetter på www.grandteatret.dk

METROPIA (S)

Tirsdag d. 5. oktober kl. 17:00

Onsdag d. 6. oktober kl. 17:00

Torsdag d. 7. oktober kl. 17:00

Fredag d. 8. oktober kl. 17:00

THE GOOD HEART (IS)

UPPERDOG (NO)

MIESTEN VUOROR (STEAM OF LIFE) (FI)

Grand Teatret3. - 8. oktober

NordiskRådsFilmpris2010

også i konkurrence: SUBMARINO (DK)

arbejdsomme ophold i Dan-

mark og Kenya. I juli 2010

blev dele af udstillingen vist

arbejdsomme ophold i Dan-

mark og Kenya. I juli 2010

www.berlingske.dk/kunst

Blågårds Plads hjerte

ud over israel-

ske ”sikkerhedsmur”. Hun som i

med palæstinensere at gøre.

Der var en især mental usik

kerhed ved at filme der. Og vi

(DK) i samarbejde med Ato

iki (Kenya), Gillion Grantsaan

(DK) i samarbejde med Ato

iki (Kenya), Gillion Grantsaan

samarbejde med James Muru-

iki (Kenya), Gillion Grantsaan

(DK) i samarbejde med Ato

samarbejde med James Muru-

iki (Kenya), Gillion Grantsaan

fra 6.-12. september kl. 20.

Sidst, men ikke mindst, in-

viterer My World Images til

en gratis gallamiddag lørdag

11. september kl. 19. Her vil

publikum, festivalarrangører

og kunstnere møde op i deres

2

LØRDAG 4. SEPTEMBER 2010 POLITIKEN

.

kultur

politiken.dk/kultur

Mest læste i går:

1. Verdens grummeste film er fra Serbien

2. Jazzsangers datter er nyt medlem i Sukkerchok

3. Sidney Lee dukker op hos Anders And

4. Den mystiske ’The Stig’ trænede britiske

elitesoldater

5. Jesper Langballe er en verdensfjern bogorm

i dag på ibyen.dkTEATER:

OMSKÅRET I

Omar Marzouk sætter

fimsede mænd i fokus

i sit nye show, som viser,

at man sagtens kan lave

stand-up med mening i.

Henrik Palle

������

Kultursouschef

Kasper Steenbach

Kritikredaktør

Peter Christensen

Jourhavende Søren Hansen

Telefon 33 47 17 93

E-mail kultur@pol.dk

Kulturredaktør

Anita Bay Bundegaard

KONCERT:

OH NO ONO

I aften gæster de legesyge

rockdrenge Ofelia Beach,

som fløjter strand-

sæsonen af med en

række gratis koncerter.

Sankt Annæ Plads 36,

Kbh. Ø. Fra kl. 19

RESTAURANT:

ENOMANIA

Anmelderen jubler over

restauranten ved Valby

Bakke, som serverer det

ypperste inden for rustik,

enkel italiensk gastronomi.

Helle Brønnum Carlsen

Kritik af Rigmor

Zobel-interview

Medier. Det var i strid med god

presseetik, da Rigmor Zobel i

et interview med Reimer Bo

på DR 21. februar i år kritisere-

de en navngiven betjent, me-

ner Pressenævnet. Det var i ny-

hedsudsendelsen ’21 Søndag’ i

et interview med program-

mets daværende vært, Reimer

Bo Christensen. I interviewet

nævnte hun flere gange nav-

net på en betjent, som hun

mener har behandlet hende

voldsomt under afhøringerne

på politigården. Nu har Pres-

senævnet givet politiet ret i, at

betjentens identitet burde ha-

ve været sløret. Det har DR tid-

ligere erkendt og offentligt

beklaget hændelsen. Et flertal

i nævnet finder også, at DR

burde have undersøgt Zobels

påstand om, at hun havde kla-

get over politiets opførsel.

»Nævnet har peget på, at vi

burde have undersøgt, om Zo-

bel talte sandt, da hun udtal-

te, at hun havde klaget over

politiets behandling. Den af-

gørelse tager vi naturligvis til

efterretning«, siger DR’s ny-

hedsdirektør, Ulrik Haage-

rup, til Ritzau. (Lo-Tho)

Flasker rammer

Guns N’ Roses

Musik. En turne i Storbritan-

nien har udviklet sig til et

sandt skandaleridt for det

amerikansk rockband Guns

N’ Roses. Senest flygtede for-

sanger Axl Rose og resten af

gruppen ud af scenen i den

irske hovedstad, Dublin, ef-

ter blot 20 minutters kon-

cert, fordi flaskerne føg om

ørerne på dem. Efter en ti-

mes surmuleri kom bandet

dog tilbage og spillede halv-

anden time, skriver BBC. De

flyvende flasker skyldtes pu-

blikums utilfredshed med,

at Guns N’ Roses gik på sce-

nen en time for sent. Og i det

hele taget er den igangvæ-

rende turne på De Britiske

Øer forfulgt at konflikter,

skandaler og dårlige anmel-

delser. (wind)

Projekt Pumpehu-

set i næste fase

Spillesteder. Lidt flere end 20

forslag til et nyt Pumpehus

endte med at lande på Kø-

benhavns Kommunes bord.

Forslag, der er udtænkt og

forfattet efter opfordring fra

kommunen, der ønskede in-

spiration i sagen om det luk-

kede spillested i Studiestræde.

Borgerne blev opfordret til at

tænke i nye baner og komme

med ideer til alverdens kul-

turaktiviteter i den gamle

pumpestation. De indsendte

forslag omhandler »stort og

småt«, konstaterer Sine Midt-

gaard Hansen, specialkonsu-

lent på musikområdet i Kul-

tur- og Fritidsforvaltningen.

Derudover overlader hun det

til politikerne at kommentere

de konkrete ideer til husets

fremtid. Før politikerne tager

stilling til forslagene, skal ide-

erne først igennem kommu-

nens musikudvalg, hvor re-

præsentanter for musikbran-

chen sidder med ved bordet.

Planen er at finde en ’vinder’ i

løbet af efteråret, så Pumpe-

huset kan genopstå i ny form i

2011. (wind)

Sidney Lee i

AndebyTegneserier. De danske op-

lagstal for Anders And & Co

rasler ned. Måske derfor er

bladet taget på charmeoffen-

siv i netop Danmark. I det nye

nummer, der udkommer 16.

september, besøger Anders og

ungerne landet for at skaffe

en gammel indianerhalskæde

til Onkel Joakim. Under et be-

søg i Nyhavn støder ænderne

ind i en ordentlig portion

pressefolk, der flokkes om me-

diestjernen Slibri Lee, der op-

træder i bandana og hvide

sko. Da Anders spørger tjene-

ren, hvad Slibri Lee er så kendt

for, lyder svaret: »For hele ti-

den at være i fjernsynet«, med

slet skjult henvisning til virke-

lighedens Sidney Lee. Under

den danske visit møder æn-

derne desuden dronningen

og statsministeren. Det dan-

ske prisniveau kommer også

noget bag på ænderne, der

må betale 329,50 for fire glas

limonade og et stykke wiener-

brød i Nyhavn. (Lo-Tho)

Iranske Panahi kom

ikke til Venedig

Film. Først tog de iranske

myndigheder Jafar Panahis

pas. Så smed de ham trods in-

ternationale protester i fæng-

sel i tre måneder. Det skete,

mens den prisbelønnede iran-

ske instruktør sammen med

kollegaen Mohammad Rasou-

lof var ved at indspille en film

om begivenhederne i kølvan-

det på demonstrationerne i

forbindelse med det iranske

valg. Panahi er på fri fod igen,

men det betyder ikke, at de

iranske myndigheder er fær-

dige med at chikanere ham.

Festivalchef Marco Müller har

ellers gjort, hvad han kunne,

for at få Panahi til Venedig,

hvor han i 2000 vandt Guldlø-

ven med ’Cirklen’. Det var hå-

bet, at Panahi selv kunne kom-

me til Venedig til visningen af

hans kortfilm ’Harmonikaen’.

Men instruktøren har ikke få-

et udrejsetilladelse. »Det er

meget vigtigt for mig at kom-

me til denne festival og kom-

me tilbage igen bagefter, men

myndighederne har ikke lyt-

tet til mig«, siger Panahi til

bladet Variety. Panahi har fået

officielt forbud mod at lave

film. En tilstand, han beskri-

ver som at være »fængslet

mentalt«. Han afventer begyn-

delsen på sin retssag, hvor

han vil stå over for endnu ikke

formulerede anklager. (sko)

Dylan besøger

dansk museum

Kunst. Den amerikanske san-

ger og sangskriver Bob Dylan

vil personligt aflægge Statens

Museum for Kunst et besøg,

når 40 af hans egne malerier

bliver udstillet, oplyser muse-

et. Malerierne i udstillingen

’The Brazil Series’, som åbner i

dag, har alle hentet deres mo-

tiver i Brasilien, men er blevet

til i kunstnerens atelier nær

Los Angeles. Dylan har tidlige-

re besøgt det københavnske

museum under forberedelser-

ne til udstillingen, som er san-

gerens anden kunstudstilling

og første gang, han udstiller

andet end akvareller, som tid-

ligere var hans foretrukne ud-

tryksform på lærred. Hvornår

Dylan kommer forbi Køben-

havn er dog uvist, og der vil

blive tale om et anonymt be-

søg. (NiTho)SLIBRI LEE. I Anders And & Co nr. 37, der udkommer 16.

september, er ænderne taget til Danmark, hvor de blandt andet

møder denne kendis. Illustration: Egmont Serieforlaget

Et Øjeblik

GÆSTFRIHED. ’Make Yourself at Home’. Sådan lyder titlen på en ny udstilling på Kunsthal

Charlottenborg i København. Udstillingen åbner i dag. Her viser ti kunstnere og kunstnergrupper

fra hele verden værker, der beskæftiger sig med begreberne hjem og gæstfrihed. Den nigerianske

fotograf George Osodi boede i foråret hos tre forskellige familier i Danmark, og under sit ophold

lavede han et dokumentarisk fotoessay om livet i de tre familier udført som lysbilledinstallationer.

Det er endnu uafklaret, om kunstneren selv vil få lov til at rejse ind i landet igen for at installere

sit værk i Kunsthal Charlottenborg grundet de nye stramme visumregler, der rammer alle med

afrikansk baggrund. Eller som Charlottenborg skriver i pressematerialet til udstillingen: »Dan-

mark har altid brystet sig af sit hyggeideal, men også herhjemme har ændringerne i internationalt

samkvem i tiden efter 9/11 givet sig udslag. Terrorhandlingen har udhulet opfattelsen af hjemmet

som et udtryk for tryghed og gjort landene mindre tilbøjelige til at åbne sig for udenlandske

gæster«. Udstillingen kan ses frem til 21. november. (Lo-Tho) Foto/illustration: George Osodi

Skønne skrøner

Historieundervisningen var det i min skoletid så som

så med. Dels fordi moden dengang gik på måned-

lang fordybelse i udvalgte perioder og emner – såle-

des at man gennem det meste af 12 år heldigt kunne undgå

Danmark, nyere tid og i særdeleshed Anden Verdenskrig og i

stedet beskæftige sig grundigt med europæ-

isk husflid og bondekultur i 1300-tallet.

Og dels fordi vores glimrende historielæ-

rer i gymnasiet, professor Winding, med ti-

den var blevet for berømt til at undervise. En

gang om måneden dukkede han op og for-

hørte sig i forbifarten om partiet Venstres de-

linger, og det var så det. Det passede mig også udmærket, for-

di jeg ikke kan huske en pind, navnlig ikke en gammel pind,

og derfor bliver jeg heller aldrig historiefortæller.

Men det er der andre, der er, for tiden DR 2. ’The Tudors’

hedder serien, som har løbet siden maj.

Danskerne er vilde med historie, har jeg opdaget. Der er al-

le mulige mumlegrupper på nettet om ’The Tudors’. Måske

betyder det, at vi ser fortidens helte levende for os i masker og

kostumer, og at vi mener at vide, at de menneskelige egenska-

ber er og bliver de samme fra oldtid til nutid. Vi begynder at

kunne sætte århundrede på noget af det, der er sket.

Der er også en eskapisme forbundet med fortiden – vi har

foran os på skærmen intrigernes løsning, skikkelsernes psy-

kologi og karakter og beklædninger parat, vi kan læne os til-

bage og nyde det – de døde er jo for længst døde, det er derfor

ikke så farligt, hvis de henrettes, det hele er jo kun et drøm-

meskafot fra fantasiens verden. Men altså rigtigt nok, sådan

set.

PROFESSOR ERLING Bjøl beskæftiger sig i Politikens Verdens-

historie bind 21 med fortidens magt over sindet – og histori-

kernes fejlmuligheder. Her er et par af dem:

Hvis man hælder til en bestemt anskuelse, er man 1) »tilbøj-

elig til at acceptere alle oplysninger, som synes at underbyg-

ge anskuelsen«. Det er også muligt, at man 2) »har overdreven

tillid til sine kilder«. Omvendt kan man direkte 3) »misforstå

kilderne«. Eller man anbringer 4) »ikke sine iagttagelser i den

rigtige sammenhæng«. Man ønsker at please sit publikum, at

5) »vinde deres gunst«. Og man anvender 6) »overdrivelser og

måske overtro«.

Der er rigeligt med overtro i vores egen tid, men disse ad-

varsler til historikerne blev dog formuleret af en vis Abd-ar-

Rahman-ibn-Khaldun, som døde i 1420. Men jeg er glad for at

kunne meddele, at de alle er relevante over for ’The Tudors’.

Serien handler om kong Henrik VIII, den store tyrankonge,

som fik seks hustruer og henrettede et par stykker af dem,

mens andre døde i barselsseng eller blev skilt fra ham. Han

løsgjorde sig fra paven i Rom og lod det engelske parlament

legalisere hans skilsmisser. Teologisk var han tvetydig, mener

jeg så at forstå, personligt mod Luther og dog national, kirke-

ligt katolsk protestant. Eller hvad? Han lod flere af sine gamle

forbundsfæller henrette, deriblandt Thomas Moore og Tho-

mas Cromwell. Det gjorde han, bare

fordi det var det sikreste. Hvad havde

de så egentlig gjort?

Han er ’ung’, han er ’sexet’, hans tid

er præget af ’morderisk magtpolitik’,

forstår jeg på DR 2. Jeg er enig – Jona-

than Rhys Meyers er en lille irsk skue-

spiller, som efterhånden får ondt i ben-

såret, men som aldrig nogen sinde bli-

ver hverken større eller ældre. Vi

forstår efterhånden, at henrettelserne, halshugning og bål,

er seriens vigtigste højdepunkter. Og sexscener med seks for-

skellige kvinder, eller med fem, fordi han ikke fuldbyrder æg-

teskabet med Anne af Kleve. Han er mere optaget af sine kvin-

der end af sin regering. Det er saftigt og beregnet på at dupe-

re og imponere vores egen tid. Derfor foregår historien aldrig

i London, aldrig på Themsen, aldrig i underklassen, helst ikke

andre steder end på det stearinlysoplyste hof, hvor folk er

mægtige og adelige og dog skal dø så dramatisk.

SÅDAN FABRIKERES der en meget lang historie, og ikke siden

Salmonsens Leksikon fra 1920’erne er der kommet nye oplys-

ninger til om Henrik VIII. Englænderne er vilde med kongehi-

storie, og denne er fabrikeret af den samme Michael Hirst,

som lavede to film med Cate Blanchett som dronning Eliza-

beth. Kan det blive finere?

Englænderne er fornemme historikere, intet andet folk

har skabt så fremragende historiske skildringer, slet ikke vi

selv, som hverken kan mønstre store skuespillere eller over-

komme vores skepsis over for fiktiv historie. Det har jeg læn-

ge anset for at være en kedelig fejl og mangel. Men efterhån-

den, desto mere historie jeg indtager på skærmen, jo mere i

tvivl kommer jeg.

bettina.heltberg@pol.dk

BETTINA HELTBERG

Der er allemuligemumlegrupper

på nettet om

’The Tudors’

uden filter

HOTEL.CABINN.COM

BOGUDSALGPÅ STRØGETKØBENHAVN - AARHUS - AALBORG - ODENSE - ESBJERGALTID GODE PRISER - BEDSTE BELIGGENHED

BES

T RATES IN TO

W

N

VoiceSEn moderne passion

Et bombeattentat af musik!

La Vanguardia (Spanien)

Det er hardcore, stærkt og

fascinerende! Dagbladet (Norge)

Tekst/musik J.S. BACH, NICK CAVE, PRIMO LEVI, TOM KRISTENSEN,

FRITZ ZORN, ANDERSON & ULVAEUS, GABRIEL FAURÉ, PJ HARVEY m.fl.

Instruktion CALIXTO BIEITO

Med FLEMMING ENEVOLD, TAMMI ØST, KAYA BRÜEL, BLÆS BUKKI,

MORTEN EISNER, ANE TROLLE + stort børnekor

24. SEPTEMBER - 6. NOVEMBER

BETTYNANSEN.DK • TLF. 33 21 14 90 • BILLETBILLET.DK • TLF. 70 272 272

han vil stå over for endnu ikke

formulerede anklager. (sko)

Den amerikanske san-

ger og sangskriver Bob Dylan

vil personligt aflægge Statens

Museum for Kunst et besøg,

når 40 af hans egne malerier

bliver udstillet, oplyser muse-

et. Malerierne i udstillingen

Los Angeles. Dylan har tidlige-

re besøgt det københavnske

museum under forberedelser-

dag, har alle hentet deres mo-

tiver i Brasilien, men er blevet

til i kunstnerens atelier nær

Los Angeles. Dylan har tidlige-

guidetorsdag 02. september 2010

urban24

Ready Set

PR FOTO

PR FOTO

PR FOTO

AF MICHAEL HOLBEK JENSEN

Måske burde House of the Holy Afro

have stået for åbningsceremonien ved

sommerens Fodbold-VM i Sydafrika.

Så ville mange af de indebrændte og ke-

deligt kalkulerede hold have set, at man

godt kan fyre den af og feste igennem

uden at tabe ansigt. Showet House of the

Holy Afro er skabt af Sydafkrikas ’slem-

me dreng’, den politisk ukorrekte BRETT

BAILEY.

’Afro Kitsch’

Han har lagt publikum ned overalt –

Edinburgh, Berlin, Wien, Sydney – med

sit adrenalin-ruskende og house- pum-

pende syre-show. I et interview bliver han

spurgt: Hvad er en ’hellig afro’?

»En afro er en frisure, som især var po-

pulær blandt sorte mennesker i 70’erne

– sort hår. Der findes ikke nogen hellig

afro – der er intet dybere i showets titel.

Det er bare pop.«

Men når showet kaldes ’afro kitsch’, hvad

er det så?

»Overflod. Ekstravagance. Camp.

Langt ude. Overdrevet. Jeg formoder, at

’afro kitsch’ betyder alt dét på afrikansk

manér,« siger Brett Bailey og understre-

ger, at det her er den ægte vare – langt

fra den renskurede, trygge turistversion

af det sorte Afrika.

House of the Holy Afro er en del af My

World Images – en kulturfestival, der

varer indtil 12. september – se mere på

www.images.dk.

’House of the Holy Afro’

Instruktør: Brett Bailey

Republique

3. september - 11. november

■

Svedigt! Dunkende! Funky! Grine-

ren! Jublen vil ingen ende tage,

når House of the Holy Afro mixer

shamanisme, kitsch, poetry og

bankende rytmer. Republique by-

der på teaterclubbing med sydafri-

kansk monstershow.

»DER FINDES IKKE

NOGEN ’HELLIG

AFRO’ – DER ER INTET

DYBERE I SHOWETS TI-

TEL. DET ER BARE POP.

BRETT BAILEY, INSTRUKTØR

GOAf uransagelige årsager er nordmændene helt vilde med at sidde foran de-

res fjernsyn og se på landskabet mellem Bergen og Olso – set fra førerhuset

af et tog. Den 7 timer og 20 minutter lange togtur – eller dele af den - er set af

hele 1,2 millioner nordmænd på norsk tv, og nu får danskerne også chancen.

DR2 fløjter til afgang på søndag klokken 7.40 om morgenen. ems

■

DR2 SENDER SYV

TIMER LANG

NORSK TOGTUR

side 76

De danske op-De danske op-

Ready Set

LØRDAG 4. SEPTEMBER 2010 7 SEK TION 2

TID OG STED

HØRSHOLM

Hovedgaden 37 B, 2970 HørsholmTlf. 45 86 31 00 - Telefax: 45 76 91 15Email: hoersholm@sj-medier.dkHjemmeside: www.sn.dk/hoersholmRedaktør Lars Ramlow (RAM) - Mobil: 40 81 85 89Journalist Julie Grothen (grothen) - Direkte: 45 86 37 54Journalist Katrine Wied (WIED) - Telefon: 45 86 31 63Salg og abonnement: hilleroed.salg.adm@sj-medier.dk

Lørdag10.00: Hørsholm Bibliotek, Bogudsalg (sidste dag).10.00-15.00: Kokkedal Kirke: Kirkemarked.10.00-16.00: Dansk Jagt- og Skovbrugsmuseum, Værk-stedsdage 2010.11.00: Hørsholm Bibliotek, Ballonværksted med Ballon Kaj.11.00: Trommen, børneteatersalen: Trommens dukketea-ter: Snehvide og de syv små dværge.11.27: Rungsted Kyst Station, Historisk Intercitytog Kø-benhavn-Korsør. Arr: MY Veterantog.

Søndag10.00-16.00: Dansk Jagt- og Skovbrugsmuseum, Værk-stedsdage 2010.

Seværdigheder07.30 til solnedgang: Arboretet i Hørsholm, Kirkegårdsvej 3A: Besøg på egen hånd.10.00-13.00: Hørsholm Mølle og Håndværktøjssamling, Ved Møllen 8.10.00-16.00: Dansk Jagt- og Skovbrugsmuseum, Foleha-vevej 15-10.00-17.00: Karen Blixen Museet.10.00-16.00: Hørsholm Egns Museum.

Lokalhistorisk arkivLukket.

Udstillinger12.00-17.00: Fuglsanghus, Gl. Hovedgade 2: Hørsholm Kunstforening: Jubilæumsudstilling - Nynne Savery. (lør-dag fra klokken 14)Galleri X, Pennehave 18: Skulpturen i centrum.Karen Blixen Museet: Udstilling. NotAboutKarenBlixen. Til den 31. oktober.

HØRSHOLM: Fra den 8. september til den 3. no-vember kan borgere ind-sende skriftlige bemærk-ninger og ændringsforslag til nyt lokalplanforslag for Ådalsparken.

Forslaget omfatter etage-boliger, offentlige formål, centerområde og et grønt område. Lokalplansfor-slaget muliggør bl.a. også etablering af en ny tageta-ge med ældreegnede fami-lieboliger i blok 1.

- Jeg er oprigtigt glad for, at Kommunalbestyrelsen kan medvirke til at skabe plads til cirka 40 nye vel-beliggende tagboliger i Ådalsparken. Disse boliger er i god overensstemmelse med kommunens boligpoli-tik, siger formand for miljø- og planlægningsudvalget Peter Antonsen (Borgerli-sten).

Lokalplanforslaget fast-lægger områdets anven-delse til offentlige formål, centerformål, offentlige kontorer og institutioner og til boligformål i form af etageboliger. Samtidig sikrer lokalplanforslaget, at der kan etableres en ny tagetage med op til 42 æl-dreegnede boliger som en 9. etage på den høje boligblok i området. Den nye tageta-ges facader vil fremstå i en kombination af glas og alu-minium med samt altan-brystninger i fi berbetonele-

menter som boligblokkens øvrige facader.

Lokalplanforslaget fast-lægger herudover en mak-simal størrelse for cente-ret på 5000 kvadratmeter bruttoetageareal til bu-tiksformål og en maksi-mal ramme for nybyggeri og omdannelse til butiks-formål på 1500 kvadrat-meter bruttoetageareal. Adgangsvejene til bebyg-gelsen ved Ådalsparken vil forsat være Højmosen og Ådalsparkvej. Lokalplan-forslaget muliggør desuden anlæg af ramper til en ny stitunnel under Kystbanen med forbindelse til bl.a. skolen og idrætsparken øst for banen. I lokalplan-forslaget foreslås udlæg til 214 nye p-pladser. Bebyg-gelsens friarealer foreslås fastholdt grønne, og parke-ringsarealerne foreslås an-lagt i park- og havekarak-ter med spredte grupper af træer.

Man kan se lokalplanfor-slaget på www.horsholm.dk, Hørsholm Bibliotek og på Hørsholm Rådhus fra den 8. september. Kom-mentarer til lokalplanfor-slaget skal være kommu-nen i hænde senest den 3. november. De skal indsen-des til Hørsholm Kommu-ne, Ådalsparkvej 2, 2970 Hørsholm, e-mail: tm-post-orsholm.dk.

Ådalsparkeni høring

HØRSHOLM: Hørsholm Kommune har i denne uge fået ny hjemmeside med øget fokus på selvbetje-ning.

Det skal være så let som muligt for de travle famili-er i Hørsholm at klare kon-takten til kommunen via deres computere.

Derfor har den nye hjem-meside fået et gennemgri-bende nyt design og en ny struktur, hvor der er tages udgangspunkt i de situatio-ner, som borgerne er i, når de henvender sig til kom-munen.

Den nye hjemmeside er desuden koblet tættere sammen med kommunens

selvbetjeningsportal Mit Hørsholm, som blev lance-ret sidste år.

- Hørsholm Kommune er i dag en af de mest effektive i landet, og det ønsker vi fortsat at være. Her skal vi huske, at en digital henven-delse koster 5 kroner, mens et personligt fremmøde ko-ster 100 kroner. Så mit bud-skab til borgerne er: Husk nu at betjene jer selv på nettet, så vi kan bruge res-sourcerne på børn, ældre og kultur i stedet for admini-stration, siger borgmester Morten Slotved (K).

Adressen på hjemmesiden er www.horsholm.dk.

Ny hjemmeside

HØRSHOLM: Engelskholdet på Sophielund begynder snart en ny sæson.

Den 22. september går lærer Jette Prip og hendes fl ittige elever atter i gang med at blive bedre til engelsk konversa-tion. Men holdet kan godt bruge fl ere deltagere.

- Man skal kunne deltage i og forstå en samtale. Vi er cir-ka på et niveau, der svarer til 7. klasse, siger Jette Prip.

Hun tager gerne imod tilmeldinger på telefon 4576 1220, eller man kan kontakte Sophielund på telefon 4849 4320.

Engelskelever søges

HØRSHOLM: I morgen er der fl agdag for at minde og hyl-de de mange danskere, der har været eller er udsendt på vegne af det offi cielle Danmark.

I forbindelse med stormvejret den 25. august knækkede fl agstangen på Det gamle rådhus, Rungstedvej 1. Den gamle fl agstang kan ikke anvendes længere, og der kan derfor ikke fl ages, oplyser kommunen. Kommunen er i gang med at bestille en ny fl agstang, som vil blive opsat snarest.

Intet fl ag på gamle rådhus

Den 22-årige 7ele-ven-røver er også tiltalt for trusler og vold mod bus-kontrollører, en sagsbehandler, to sikkerhedsvagter og en vagtlæge.

HØRSHOLM: Den 10. og 12. august 2009 begik en 22-årig mand sammen med to kammerater væb-net røveri mod 7eleven på Rungsted Station og Netto på Alsvej.

Kun to måneder før var

han blevet idømt en ambu-lant behandlingsdom.

Sagen mod den 22-årige begyndte ved retten i Hel-singør i går, hvor den 22-årige også var tiltalt for en række andre forhold, blandt andet fl ere tilfælde af trusler om vold og vold mod embedsmænd i funk-tion.

Det var bare ordI går hørte de tre dommere og nævningetinget forkla-ringer fra syv vidner, der kunne fortælle om den til-taltes voldelige og truende adfærd. Selv kunne han ikke huske meget.

- Det er bare ord, der kom-mer ud af min mund, for-klarede han om en episode, hvor han ifølge en sagsbe-handler i Hørsholm Kom-mune over telefonen sagde »jeg kommer og smadrer dig«.

Sagsbehandleren vidnede også i retten. Hun kunne tydeligt huske, da hun tog telefonen på kommunens jobcenter, og den tiltalte ringede. Han var utilfreds med, at kommunen ikke havde fundet noget job til ham.

- Han sagde, at han ikke ville fi nde sig i, at vi ikke ville hjælpe ham. »Jeg kom-mer i morgen og smadrer

dig«, sagde han, forklarede kvinden i retten.

Hun fortalte, at manden i forvejen var berygtet på jobcenteret, hvor ingen øn-skede at være alene med ham. Sagsbehandleren, der havde sin mand med i ret-ten, har efter telefonsam-talen fået krisebehandling på Rigshospitalet.

- Det har givet mig et større chok end jeg havde forventet, sagde hun.

Flere af episoderne fandt allerede sted i 2007. En periode hvor den tiltalte ef-ter eget udsagn »havde det dårligt«.

- Jeg havde brug for be-handling. Jeg var ikke mig

selv. Jeg havde det rigtig skidt. Jeg troede jeg var profeten, forklarede han i går i retten.

Påstand om udvisningDen 22-årige erkendte alle-rede ved grundlovsforhøret den 13. august sidste år, at han havde stået vagt ved de to røverier mod 7eleven og Netto, hvor det samlede ud-bytte blev lidt over 10.000 kroner.

Hans to medgernings-mænd modtog begge dom i sagen i oktober 2009.

Men sagen er trukket ud

for den 22-årige, som frem til 9. februar i år har været indlagt på den psykiatriske afdeling i Hillerød, vare-tægtsfængslet i surrogat.

Anklagemyndigheden har i den tid ventet på ud-talelser om mandens men-tale tilstand. Retslægerå-det anbefaler, at manden får en anbringelsesdom, fordi han vurderes at være mentalt retarderet i min-dre grad.

Statsadvokatens ankla-ger ønsker ham desuden udvist af landet, da han er irakisk statsborger.

grothen

Tredje 7eleven-røver for retten

Noget er anderle-des i Karen Blix-ens gamle hus på Strandvejen. Syv internationale kunstnere har ind-taget Rungsted-lund.

Af Julie Grothen

RUNGSTED: Udstillingen NotAboutKarenBlixen vi-ser værker af de syv unge kunstnere. Tre fra Kenya, tre fra Danmark og en en-kelt fra Tyskland. Kunst-nerne begyndte deres ar-bejde i januar.

De har researchet i Rung-sted, været i workshops og på inspirationstur til Ken-

ya, hvor de også allerede har udstillet en del af deres værker.

Nu har de indtaget Karen Blixen Museet, som en del af kunstfestivalen My Wor-ld Images.

En af udstillerne, Michel-le Eistrup, er også kurator på projektet. For nogle år siden henvendte hun sig til Catherine Lefebvre, som den dengang var ansat i Kunstrådet.

Det ultimative sted at vise udstillingen, ville være Ka-ren Blixen Museet, sagde Michelle Eistrup dengang. Sidste år blev Catherine Lefebvre direktør på muse-et, og i dag åbner udstillin-gen NotAboutKarenBlixen for offentligheden i baro-nessens gamle hus.

- Det handler IKKE om Karen Blixen. Der er selv-følgelig links, men det er mere på et poetisk plan.

Det er en ny vinkel. Hvis to kulturer skal have dialog, må du acceptere at leve og se på det fra andres per-spektiver, erfaringer og med andre stemmer, siger Michelle Eistrup.

Det er en begejstret mu-seumsdirektør, som viser Frederiksborg Amts Avis rundt, mens udstillingen stadig er undervejs.

- Der har været stor op-bakning, og det har været udviklet over fl ere år, si-ger Catherine Lefebvre om projektet, som ligger noget uden for museets normale tilbud, og det er både en glæde og en udfordring for museet, der forbindes med seriøs litteratur og er hjem-sted for Det Danske Aka-demi.

- Netop fordi vi elsker dette sted, skylder vi at få sat det i spil. Det er en gave med disse kompetente folk,

der får huset til at leve, si-ger Catherine Lefebvre

De af Karen Blixens gamle stuer, der står med det oprindelige inventar er ikke rørt, men andre steder på museet er der sket store forandringer.

Den kenyanske kunstner Miriam Syowia Kyambi har fået et rum til sin in-stallation, hvor små terra-cottaskulpturer og fl ettet sisal hænger ned fra loftet. Det handler om tid og hi-storie, forklarer kunstne-ren, som ligesom fl ere af de andre udstillere har sam-let research og materialer i Kenya.

- Vi kan vælge at se forti-den, men ofte er vi ikke op-mærksomme på, hvordan den rykker os fysisk, siger hun om nogle af de oplevel-ser og indtryk, der har fået hende til at skabe værket.

I det tilstødende rum er den danske kunstner Sø-ren Assenholt i gang med at slibe gulvet til. Det op-rindelige gulv ligger godt gemt neden under et nyt plankegulv, som SørenAs-senholt bearbejder for at give det et præg, som havde mennesker gået igennem værelset og sat deres fysi-ske aftryk gennem tid.

Den tyske kunstner Ste-fan Saffers værk er ikke blevet helt, hvad han havde tænkt sig oprindeligt. På første sal med udsigt til havnen og Øresund kan man se en model af hans værk. En afrikansk grus-vej anlagt på Strandvejen langs Rungstedlund.

- Jeg synes stadig det ville være en god idé at lave Strandvejen om til en afrikansk grusvej. Det er en simpel idé, og jeg ville gerne tro, at det er muligt, siger han.

Gruset i modellen er ægte

kenyansk grus, men stør-relsesforholdet er langt fra virkeligheden. Det har ikke været muligt at reali-sere projektet. Det er lege-tøjsbiler, der kører på den tyske kunstners vej, og i vejkanten står små menne-skefi gurer.

Med grusvejen tager Ste-fan Saffer et stykke Afrika til Nordsjælland. Værket handler også om tid. For en grusvej er et vilkår, der gør rejsen mere usikker, og bilerne må sætte farten ned. Sådan er hverdagen i Kenya.

- Noget af det første ud-lændinge oplever, når de kommer til Afrika, er at tiden er anderledes, siger Stefan Saffer.

Han er hverken ekspert i Karen Blixen eller Afrika,

men det ser han ikke som en hindring for hans værk.

- Jeg håber altid at åbne folks sind og at fi nde ind til et legesygt sted, siger den tyske kunstner, der vil lægge sin opfordring til at omlægge et lille stykke strandvej til grusvej på facebook i håbet om at op-bakning på netmediet kan gøre idéen til virkelighed.

- Måske med en demo-kratisk proces kan vi få en bevægelse i gang, siger Ste-fan Saffer.

Udstillingen kan ses på Karen Blixen Museet frem til den 31. oktober. Kunst-nerne er: Ato Malinda, Gillion Grantsaan, James Muriuki, Michelle Eistrup, Miriam Syowia Kyambi, Søren Assenholt og Stefan

Internationale kunstnere i Blixens stuer

Kurator og kunstner Michelle Eistrup er født i Danmark og er vokset op i Paris, New York og Jamaica. Foto: Allan Nørregaard

Danske Søren Assenholt er uddannet fra Det Kongelige Danske Kunstakademi. Foto: Allan Nørregaard

Den tyske kunstner Stefan Saff er med sin afrikanske grusvej. Foto: Allan Nørregaard

NIKOLAJ KOPPELDET MAGISKE ØJE

Informationsmøde om Trommens nye musicalOnsdag den 8. september kl. 18-22

Informationsmøde og auditions foregår i Trommen. Vi søger sangere, dansere og skuespillere i aldersgruppen omkring 14-25 år. Du kan tilmelde dig auditions på informationsmødet. Vær opmærksom på at det ikke er muligt at gå til audition uden forudgående tillmelding. Nøjagtige auditiontider for den enkelte tildeles efter tilmelding. Har du spørgsmål så kontakt Trommens administration på telefon 4849 5350 eller se på

www.trommen.dk

AUDITIONDATOER:SANG: Lørdag den 18/9 kl. 10-18DANS: Søndag den 19/9 kl. 10-18

DIALOG: Søndag den 26/9 kl. 10-19

Miriam Syowia Kyambi har boet i USA, men er født og bor i dag i Kenya. Foto: Allan Nørregaard

32 Annoncetillæg til B.T. oktober 2010

RUMMELIGHEDUdstillingen ”Make Yourself at Home” på Kunsthal Charlottenborg præsen-terer ti kunstnere og kunstnergrupper fra hele verden, der alle medvirker med værker, som beskæftiger sig med begrebet gæstfrihed. ”Make Yourself at Home” ser på, hvordan kunstnere for-tolker begreberne hjem og gæstfrihed i en globaliseret verden, og viser værker - mange skabt netop til denne udstilling - som udforsker forskellige aspekter af gæstfrihed på individuelt, institutionelt og nationalt niveau, og som berører temaer såsom fl ygtninge, kolonial arv og internationale konfl ikter. www.kunsthalcharlottenborg.dk

KIEFERS VERDENStorslået, tankevækkende, gribende. Louisiana præsenterer næsten 90 værker fra fi re årtier af en af efterkrigstidens vigtigste tyske kunstnere. Udstillingen er inddelt i fem centrale temaer, der fl yder sammen og danner et stærkt og sammensat billede af en af de helt store nulevende klassiske kunstnere. Anselm Kiefer kan med god ret kaldes “en levende klassiker”. Han er en i høj grad aktiv og meget produktiv kunstner, der allerede i mange år har indtaget en helt central plads i Louisianas samling og for museets gæster, bl.a. med skulpturen Jason, det store bombefl y, lavet af bly. Derfor har Louisiana længe ønsket at vise “det store billede” af denne kunstner. Udstillingen vises frem til den 9. januar 2011. www.louisiana.dk

ROMANTISKENABOERMånelandskaber og middelalder-ruiner ved Østersøkysten, Alpernes sneklædte tinder og Vesuv i udbrud – den tyske romantiks billedverden udstilles på Thorvaldsens Museums omfattende udstilling med nogle af de store tyske kunstnere om-kring år 1800, bl.a. Caspar David Friedrich, Carl Gustav Carus og Johan Georg von Dillis. Udstillingens værker er udlånt af en af Tysklands fornemste samlinger af tegning og grafi k, Kunstsammlungen der Veste Coburg.”Wunderland. Tysk roman-tik – og tegnerne” vises på Thor-valdsens Museum frem til den 12. december 2010. www.thorvaldsensmuseum.dk

IT’S JUNGLE OUT THERE ... Kunstmuseet Arken viser en stor udstilling med den berømte danske forfat-ter og maler Hans Scherfi g (1905-1979). Som forfatter kritiserede Scherfi g sin tids skolesystem, det borgerlige samfund, nazismen og kapitalismen. Som autodidakt maler skildrede han junglen i mere end én forstand. Udstillingen viser både Scherfi gs populære skildringer af den tropiske jungle, hvor vilddyrene lever fredeligt side om side, og hans mindre kendte kritiske billeder af kapitalis-mens storbysamfund, hvor jungleloven hersker. Scherfi gs urskovsmalerier med elefanter, tapirer, okapier og aber er en del af vores fælles visuelle kulturarv. Scherfi g var kommunist og barn af sin tid. Junglebillederne fremviser utopiske idealsamfund, hvor der er plads til alle. De udtrykker kunstnerens længsel efter en bedre verden. www.arken.dk

FORTÆLLINGER FRA LABYRINTENKunstneren Pablo Picasso favnede om nogen den ubønhørlige strøm af opbrud og nybrud, der prægede den vestlige kunst i det 20. århundrede. Den nye udstiling i Kobberstiksamlingen stiller skarpt på sjældent sete tyngdepunkter i Picassos grafi ske produktion tilføjet et kræsent udvalg af originaltegninger. De godt 80 værker leverer nedslag i Picassos univers, fra hans tidlige produktion med sociale og symbolistiske undertoner omkring 1900, over den kubistiske periode omkring 1910 frem mod hans løse tilknytning til den surrealistiske bevægelse i 20’erne og gryende politiske engagement i 30’erne. Udstillingen åbner den 16. oktober. www.smk.dk

kunst og kultur

© Kunstsammlungen der Veste Coburg.

Foto: Poul Buchard /Brøndum & Co

Credit: Louisiana Museum of Modern Art, Humlebæk, DK

Foto: Anders Sune Berg ������

������

2 Kultur Lørdag den 21. august 2010

Forfatteren Kim Fupz Aakeson, der sammen medillustrator Rasmus Bregnhøi er aktuel med billedbo-gen ”Lillebror”, har en mindre børnevenlig anbefalingtil læserne.»Jeg vil gerne anbefale tv-serien ”The Wire”, somjeg for nylig har set frem til anden sæson på dvd.Det er en ret kuldslået serie, hvor man følger bådepolitiet og gangsterne. Man følger altså både forbry-delser og opklaringer.«

Han forklarer, at serien er anderledes, fordi den gi-ver en fornemmelse af autenticitet.»Man føler, at det er nogle gutter, som kender tilmiljøet, der har skrevet det. Det giver en god bund afvirkelighed. Desuden er det en amerikansk serie med88 skuespillere, som man aldrig har set før. Det fun-gerer godt.«

Arkivfoto: M

iriam D

alsgaard/Polfoto

ANBEFALING

En fornemmelseaf autenticitet

Dansk souvenirskaber hysterii KinaH.C. Andersen-nål: H.C. An-dersen er ikke kun popu-lær i eventyrform. I de se-neste uger har OdenseKommune oplevet etsandt stormløb på byensstand på verdensudstillin-gen i Shanghai i Kina.Kommunen har fremstilleten lille knaphulsnål – ensåkaldt pin – med et papir-klip af eventyrforfatteren.Nålen har motiv med etsolansigt, som Andersensfødeby også bruger i sinøvrige markedsføring afbyen. Men hvad der vartænkt som en sød lille ga-ve til særligt interesseredegæster fra den danskestand er endt med at bliveen eftertragtet souvenir iKina. Faktisk er de småpins i så høj kurs, at de erblevet solgt for 599 kr. påinternettet. Flere kinesiskemedier har dækket histo-rien og lavet interviewmed både pin-spekulanterog pavillonens guider.Som et modtræk mod pin-spekulanterne valgte pavil-lonens guider at lave ensærlig event, hvor der blevuddelt 10.000 stk. gratispins. Til stor begejstringfor de kinesiske besøgen-de, som flokkedes om

Odense Pavillonen framorgen til aften. Faktiskblev pavillonens besøgstaltredoblet netop den dag,fortæller Odense Kommu-ne. Odense deltager somen af 55 andre byer fra he-le verden på verdensudstil-lingen i Shanghai. /ritzau/

Dansk roman er blevet et hiti TysklandAmazon: En 10 år gammeldansk ungdomsroman er iløbet af tre uger blevet enbestseller i Tyskland, skri-ver Politiken. Janne Tellersprisbelønnede roman ”In-tet” har siden udgivelsenpå tysk rundet et oplag på35.000, og lige nu er bo-gen den mest solgte børne-og ungdomsroman hos ty-

båret frugt. 12 nordiske in-struktører blev ”parret”med 12 instruktører fraudviklingslande (Kina,Uganda, Filippinernem.fl.). I par havde de efter-følgende et lille års tid tilat lave en film i fællesskab,og de er nu færdige. De harpremiere ved den lands-dækkende, internationalekunstfestival ”My WorldImages” (26. august-12.september), hvor filmenevil blive vist både i Køben-havn og Århus. Pengenevar små og reglerne sim-ple: Lav en film, som eroptaget i ”gæsteinstruktø-rens” hjemland. Hvad denskal handle om, bestem-mer I selv! Filmene skildrerhver især kulturer, somdanskerne sjældent fårindblik i. JP

Dansk roman filmatiseres i EnglandKontroversiel: Der er nuindgået aftale med detengelske produktionssel-skab AMC Pictures om atomsætte romanen ”Enkvinde tre mænd” til film.Selskabet har tidligere pro-duceret filmen ”Arn” base-ret på Jan Guillous bogsamt en række andre spil-lefilm. Fra første færd harden danske roman ”Enkvinde tre mænd” af Pou-line Middleton vakt op-sigt. I bogen, som udkomtidligere i år, følger manden 42-årige hovedpersonElizabeth Trapgaard, somsøger efter tre mænd – entil snak, en til sex og en tilpraktisk arbejde. Ud overdet kontroversielle emnebrød bogen med alle nor-male udgivelsesprincipperog lod læserne følge ho-vedpersonens oplevelserkapitel for kapitel via etblogunivers på dansk ogengelsk frem til udgivelsenpå tryk den 25. juni. Detskabte stor opmærksom-hed både herhjemme og iudlandet og har ført til, atbogen nu skal filmatiseresi England. JP

Henry Heeruppå frimærkeSerie: Den danske kunstnerHenry Heerup (1907-93)udkommer den 25. augustpå frimærke i Post Dan-marks serie ”Store Danske-re”, der er titlen på en fri-mærkeserie, som Post Dan-mark introducerede i

2007. Alle personer, derudvælges til serien, har satsig markante spor i efterti-den, og deres indsats væk-ker stadig til eftertanke.Samtidig er de alle husketaf den brede befolkning.Det er i denne række afkendte danskere Heerupindtræder i år sammenmed Tove Ditlevsen, DeaTrier Mørch og Dan Turèll.larso.

ske Amazon. Romanen eren barsk fortælling om engruppe teenageres forsøgpå at modbevise, at tilvæ-relsen er meningsløs. Sa-skia Heintz har været re-daktør på bogen hos detanerkendte tyske forlagHanser, og hendes forkla-ring på den tyske succes erdels, at den rammer ned ien tysk debat om vold,dels at den er et modbil-lede til alt det, vi forbindermed den moderne, over-fladiske verden af i dag.Bogen har dog også mødtmodstand i Tyskland. Sa-skia Heintz ville gerne ha-ve udgivet bogen for flereår siden, men de førstekonsulentudtalelser lødpå, at bogen var for vold-som. I dag er hun sikkerpå, at ”Intet” bliver enklassiker. JP

Kunstudstillinglukket efter entimeEngland: En udstilling af 22malerier af nøgne kvinde-kroppe lavet af den briti-ske maler John Vesty fikkun en sølle times levetidpå North Norfolk DistrictCouncils kontorer i denengelske by Cromer. Kon-torledelsen og byrådetmodtog klager over bille-derne og fandt åbenbartselv billederne så støden-de, at de blev pillet ned fravæggen og udstillingenlukket. Den 57-årige

kunstner og tidligere skue-spiller John Vesty er cho-keret og siger blandt andettil den britiske avis The Te-legraph: »Alle billederne erblot studier af kroppen –og det har kunstnere arbej-det med i hundredvis af år.Der er ingen direkte og af-slørende billeder eller no-get i den retning.« Han af-viser blankt, at hans bil-leder er erotiske eller por-nografiske. JP

Instruktører i samarbejdeFilmfestival: DOX:LAB er etprojekt, som blev sat i ver-den sidste år til CPH:DOX-festivalen, og nu har det

Jane Tellers roman ”Intet” sælger hos de unge i Tyskland. Foto: Per Folkver

KulturRedaktion: Jakob Lambertsen, Finn Smed Salholdt Kulturredaktør: Flemming Rose Layout: Christine Juul Petersen

Kontakt: e-mail: kultur@jp.dk – telefon 8738 3838

Kunst&kultur

Harper Simon har vist sitværd på plade. Amerikane-ren, der er søn af sangskriver-legenden Paul Simon, udgavi foråret sit femstjernede de-butalbum. Det viste, at den 37-årigeSimon-søn var mere end enkopi for nostalgikere. Kunststykket var, at musik-ken lød gammeldags på entroværdig moderne måde.På pladen var Harper Si-mon i gode hænder. Flerenumre var produceret af BobJohnston, der tidligere harsamarbejdet med både BobDylan og Simon & Garfun-

kel. Musikerne omkring ho-vedpersonen var f.eks. SeanLennon, prominente back-ingmusikere som Jeff Hill ogSteve Gadd og – nå ja – PaulSimon.Nu skal Harper Simon vise,at han kan stå distancen påen scene. Han er et musikalskblikfang ved den såkaldteuofficielle åbning af ÅrhusFestuge på torsdag, hvor mandog ikke kan udelukke, atduoen De Eneste To vil stjæleen stor del af billedet. Det ernemlig solisten Peter Som-mer og Simon Kvamm fraNephew, der stiller op medsange fra et album, der kom-mer senere på året.

Sommer og Kvamm gavtidligere i år et par koncerter,en i København og en på spil-lestedet Vestergade 58 i År-hus, som Morgenavisen Jyl-lands-Postens anmelder gavfire stjerner med konklusio-nen: »Simon Kvamm og PeterSommer holder sammen-skudsgilde under navnet DeEneste To og lykkes med detmeste.«

GengangereProgrammet for den rytmi-ske musik byder på andre in-

teressante ting. Men mankan – som sædvanlig – spør-ge, hvorfor Århus ikke kanpræstere en kaliber af navnesom U2 i Horsens, Lady Gagai Herning eller Guns N’ Rosesi Aalborg. Et oplagt svar kun-ne være, at der ikke er pengepå kontoen til den slagsmonsternavne, der i øvrigtville stjæle medieopmærk-somheden fra alt det andet.At en af USA’s store kvin-delige sangskrivere, ameri-kanske Rickie Lee Jones, stil-ler op på Aarhus Teater den29. august, er afgjort interes-sant. Men man må tilføje, athun så sent som i marts gæ-stede Danmarks næststørsteby.Den mørke amerikanskestemme Mark Lanegan er etandet godt navn. Men dahan også er blevet flittig gæstherhjemme i forskellige kon-certsammenhænge, kanman heller ikke gøre ham tilet regulært scoop.

Også gratis glæderMark Lanegan optræder den31. august sammen med detmusikalske kollektiv The De-soto Caucus, der også skalagere medspiller for ameri-kanske John Doe. Han varmed til at grundlægge det al-ternative rockband X. I man-ge år har han spillet countryog folkrock i The Knitters,optrådt som solist og medvir-ket i film.Mens man skal betale for atfå adgang til alle de hidtilnævnte koncerter, er det gra-tis at tage ophold på Bispe-torvet. Her optræder både Ti-na Dickow, Julie Maria, MikeTramp, Fallulah, PrettyMaids og den unge danskefunkfætter Vinnie Who, der iforåret leverede en storartetcharmeoffensiv på Spot Fe-stival i Århus.

Læs mere om det rytmiske musikprogram og År-hus Festuge på www.aarhusfestuge.dk

UGEN DER KOMMER

Kan Harper Simon løfte arven?N Den 37-årige amerikaner er et af de få navne, somspringer i øjnene i ÅrhusFestuges program for denrytmiske musik. N De Eneste To, Rickie LeeJones, Mark Lanegan og TinaDickow går også på scenen iÅrhus.

Harper Simon udgav i foråret sitdebutalbum, der fik fem stjerneraf Morgenavisen Jyllands-Posten.Foto: VME

PETER SCHOLLERTmusikredaktør

peter.schollert@jp.dk

2 Kultur Lørdag den 21. august 2010

Forfatteren Kim Fupz Aakeson, der sammen medillustrator Rasmus Bregnhøi er aktuel med billedbo-gen ”Lillebror”, har en mindre børnevenlig anbefalingtil læserne.»Jeg vil gerne anbefale tv-serien ”The Wire”, somjeg for nylig har set frem til anden sæson på dvd.Det er en ret kuldslået serie, hvor man følger bådepolitiet og gangsterne. Man følger altså både forbry-delser og opklaringer.«

Han forklarer, at serien er anderledes, fordi den gi-ver en fornemmelse af autenticitet.»Man føler, at det er nogle gutter, som kender tilmiljøet, der har skrevet det. Det giver en god bund afvirkelighed. Desuden er det en amerikansk serie med88 skuespillere, som man aldrig har set før. Det fun-gerer godt.«

Arkivfoto: M

iriam D

alsgaard/Polfoto

ANBEFALING

En fornemmelseaf autenticitet

Dansk souvenirskaber hysterii KinaH.C. Andersen-nål: H.C. An-dersen er ikke kun popu-lær i eventyrform. I de se-neste uger har OdenseKommune oplevet etsandt stormløb på byensstand på verdensudstillin-gen i Shanghai i Kina.Kommunen har fremstilleten lille knaphulsnål – ensåkaldt pin – med et papir-klip af eventyrforfatteren.Nålen har motiv med etsolansigt, som Andersensfødeby også bruger i sinøvrige markedsføring afbyen. Men hvad der vartænkt som en sød lille ga-ve til særligt interesseredegæster fra den danskestand er endt med at bliveen eftertragtet souvenir iKina. Faktisk er de småpins i så høj kurs, at de erblevet solgt for 599 kr. påinternettet. Flere kinesiskemedier har dækket histo-rien og lavet interviewmed både pin-spekulanterog pavillonens guider.Som et modtræk mod pin-spekulanterne valgte pavil-lonens guider at lave ensærlig event, hvor der blevuddelt 10.000 stk. gratispins. Til stor begejstringfor de kinesiske besøgen-de, som flokkedes om

Odense Pavillonen framorgen til aften. Faktiskblev pavillonens besøgstaltredoblet netop den dag,fortæller Odense Kommu-ne. Odense deltager somen af 55 andre byer fra he-le verden på verdensudstil-lingen i Shanghai. /ritzau/

Dansk roman er blevet et hiti TysklandAmazon: En 10 år gammeldansk ungdomsroman er iløbet af tre uger blevet enbestseller i Tyskland, skri-ver Politiken. Janne Tellersprisbelønnede roman ”In-tet” har siden udgivelsenpå tysk rundet et oplag på35.000, og lige nu er bo-gen den mest solgte børne-og ungdomsroman hos ty-

båret frugt. 12 nordiske in-struktører blev ”parret”med 12 instruktører fraudviklingslande (Kina,Uganda, Filippinernem.fl.). I par havde de efter-følgende et lille års tid tilat lave en film i fællesskab,og de er nu færdige. De harpremiere ved den lands-dækkende, internationalekunstfestival ”My WorldImages” (26. august-12.september), hvor filmenevil blive vist både i Køben-havn og Århus. Pengenevar små og reglerne sim-ple: Lav en film, som eroptaget i ”gæsteinstruktø-rens” hjemland. Hvad denskal handle om, bestem-mer I selv! Filmene skildrerhver især kulturer, somdanskerne sjældent fårindblik i. JP

Dansk roman filmatiseres i EnglandKontroversiel: Der er nuindgået aftale med detengelske produktionssel-skab AMC Pictures om atomsætte romanen ”Enkvinde tre mænd” til film.Selskabet har tidligere pro-duceret filmen ”Arn” base-ret på Jan Guillous bogsamt en række andre spil-lefilm. Fra første færd harden danske roman ”Enkvinde tre mænd” af Pou-line Middleton vakt op-sigt. I bogen, som udkomtidligere i år, følger manden 42-årige hovedpersonElizabeth Trapgaard, somsøger efter tre mænd – entil snak, en til sex og en tilpraktisk arbejde. Ud overdet kontroversielle emnebrød bogen med alle nor-male udgivelsesprincipperog lod læserne følge ho-vedpersonens oplevelserkapitel for kapitel via etblogunivers på dansk ogengelsk frem til udgivelsenpå tryk den 25. juni. Detskabte stor opmærksom-hed både herhjemme og iudlandet og har ført til, atbogen nu skal filmatiseresi England. JP

Henry Heeruppå frimærkeSerie: Den danske kunstnerHenry Heerup (1907-93)udkommer den 25. augustpå frimærke i Post Dan-marks serie ”Store Danske-re”, der er titlen på en fri-mærkeserie, som Post Dan-mark introducerede i

2007. Alle personer, derudvælges til serien, har satsig markante spor i efterti-den, og deres indsats væk-ker stadig til eftertanke.Samtidig er de alle husketaf den brede befolkning.Det er i denne række afkendte danskere Heerupindtræder i år sammenmed Tove Ditlevsen, DeaTrier Mørch og Dan Turèll.larso.

ske Amazon. Romanen eren barsk fortælling om engruppe teenageres forsøgpå at modbevise, at tilvæ-relsen er meningsløs. Sa-skia Heintz har været re-daktør på bogen hos detanerkendte tyske forlagHanser, og hendes forkla-ring på den tyske succes erdels, at den rammer ned ien tysk debat om vold,dels at den er et modbil-lede til alt det, vi forbindermed den moderne, over-fladiske verden af i dag.Bogen har dog også mødtmodstand i Tyskland. Sa-skia Heintz ville gerne ha-ve udgivet bogen for flereår siden, men de førstekonsulentudtalelser lødpå, at bogen var for vold-som. I dag er hun sikkerpå, at ”Intet” bliver enklassiker. JP

Kunstudstillinglukket efter entimeEngland: En udstilling af 22malerier af nøgne kvinde-kroppe lavet af den briti-ske maler John Vesty fikkun en sølle times levetidpå North Norfolk DistrictCouncils kontorer i denengelske by Cromer. Kon-torledelsen og byrådetmodtog klager over bille-derne og fandt åbenbartselv billederne så støden-de, at de blev pillet ned fravæggen og udstillingenlukket. Den 57-årige

kunstner og tidligere skue-spiller John Vesty er cho-keret og siger blandt andettil den britiske avis The Te-legraph: »Alle billederne erblot studier af kroppen –og det har kunstnere arbej-det med i hundredvis af år.Der er ingen direkte og af-slørende billeder eller no-get i den retning.« Han af-viser blankt, at hans bil-leder er erotiske eller por-nografiske. JP

Instruktører i samarbejdeFilmfestival: DOX:LAB er etprojekt, som blev sat i ver-den sidste år til CPH:DOX-festivalen, og nu har det

Jane Tellers roman ”Intet” sælger hos de unge i Tyskland. Foto: Per Folkver

KulturRedaktion: Jakob Lambertsen, Finn Smed Salholdt Kulturredaktør: Flemming Rose Layout: Christine Juul Petersen

Kontakt: e-mail: kultur@jp.dk – telefon 8738 3838

Kunst&kultur

Harper Simon har vist sitværd på plade. Amerikane-ren, der er søn af sangskriver-legenden Paul Simon, udgavi foråret sit femstjernede de-butalbum. Det viste, at den 37-årigeSimon-søn var mere end enkopi for nostalgikere. Kunststykket var, at musik-ken lød gammeldags på entroværdig moderne måde.På pladen var Harper Si-mon i gode hænder. Flerenumre var produceret af BobJohnston, der tidligere harsamarbejdet med både BobDylan og Simon & Garfun-

kel. Musikerne omkring ho-vedpersonen var f.eks. SeanLennon, prominente back-ingmusikere som Jeff Hill ogSteve Gadd og – nå ja – PaulSimon.Nu skal Harper Simon vise,at han kan stå distancen påen scene. Han er et musikalskblikfang ved den såkaldteuofficielle åbning af ÅrhusFestuge på torsdag, hvor mandog ikke kan udelukke, atduoen De Eneste To vil stjæleen stor del af billedet. Det ernemlig solisten Peter Som-mer og Simon Kvamm fraNephew, der stiller op medsange fra et album, der kom-mer senere på året.

Sommer og Kvamm gavtidligere i år et par koncerter,en i København og en på spil-lestedet Vestergade 58 i År-hus, som Morgenavisen Jyl-lands-Postens anmelder gavfire stjerner med konklusio-nen: »Simon Kvamm og PeterSommer holder sammen-skudsgilde under navnet DeEneste To og lykkes med detmeste.«

GengangereProgrammet for den rytmi-ske musik byder på andre in-

teressante ting. Men mankan – som sædvanlig – spør-ge, hvorfor Århus ikke kanpræstere en kaliber af navnesom U2 i Horsens, Lady Gagai Herning eller Guns N’ Rosesi Aalborg. Et oplagt svar kun-ne være, at der ikke er pengepå kontoen til den slagsmonsternavne, der i øvrigtville stjæle medieopmærk-somheden fra alt det andet.At en af USA’s store kvin-delige sangskrivere, ameri-kanske Rickie Lee Jones, stil-ler op på Aarhus Teater den29. august, er afgjort interes-sant. Men man må tilføje, athun så sent som i marts gæ-stede Danmarks næststørsteby.Den mørke amerikanskestemme Mark Lanegan er etandet godt navn. Men dahan også er blevet flittig gæstherhjemme i forskellige kon-certsammenhænge, kanman heller ikke gøre ham tilet regulært scoop.

Også gratis glæderMark Lanegan optræder den31. august sammen med detmusikalske kollektiv The De-soto Caucus, der også skalagere medspiller for ameri-kanske John Doe. Han varmed til at grundlægge det al-ternative rockband X. I man-ge år har han spillet countryog folkrock i The Knitters,optrådt som solist og medvir-ket i film.Mens man skal betale for atfå adgang til alle de hidtilnævnte koncerter, er det gra-tis at tage ophold på Bispe-torvet. Her optræder både Ti-na Dickow, Julie Maria, MikeTramp, Fallulah, PrettyMaids og den unge danskefunkfætter Vinnie Who, der iforåret leverede en storartetcharmeoffensiv på Spot Fe-stival i Århus.

Læs mere om det rytmiske musikprogram og År-hus Festuge på www.aarhusfestuge.dk

UGEN DER KOMMER

Kan Harper Simon løfte arven?N Den 37-årige amerikaner er et af de få navne, somspringer i øjnene i ÅrhusFestuges program for denrytmiske musik. N De Eneste To, Rickie LeeJones, Mark Lanegan og TinaDickow går også på scenen iÅrhus.

Harper Simon udgav i foråret sitdebutalbum, der fik fem stjerneraf Morgenavisen Jyllands-Posten.Foto: VME

PETER SCHOLLERTmusikredaktør

peter.schollert@jp.dk

kultur

Et Øjeblik

HEDEHUSENETIRSDAG 14. SEPTEMBER 2010 / LOKALAVISEN TAASTRUP / 47

AF SUSANNE BUNDGAARD

nto@b-l.dk

HEDEHUSENE: 8. B på Hedehu-

sene skole havde i sidste uge

besøg Sereena og Oliver, som

udgør det anarkistiske punk-

band Rai Ko Ris fra Katman-

du i Nepal. De to gæster for-

talte klassen om livet i Nepal,

og hvorfor de bruger punkmu-

sikken til at få deres politiske

budskaber ud.

Besøget var en del af My

World Images-festivalen, som

er en landsdækkende kultur-

festival, der især præsenterer

samtidskunst og -kultur fra

udviklingslandene. 13 byer i

Danmark fik i sidste uge besøg

af dele af My World Images,

som involverer 170 kunstnere

fra 40 forskellige lande. I Høje-

Taastrup Gymnasium.

Og Hedehusene Skole fik be-

søg af nogle af disse kunstne-

re.Det var Rai Ko Ris, som er

et anarkistisk punkband fra

Katmandu, som har eksisteret

siden 2001. Bandet er stærkt

kritisk overfor de nepalesiske

magthavere - selv nu, hvor kon-

gedømmet er afskaffet og Ne-

pal er en republik. Det er især

de fattige bønders stemme,

bandet repræsenterer.

De to musikere, Sereena og

Oliver, som udgør bandet, for-

talte på engelsk klassen om li-

vet i Nepal, bl.a. om borgerkri-

gen, som endte med kongedøm-

mets fald og dannelsen af en

republik i 2007, det stadig me-

get opdelte samfund, hvor de-

mokratiet fungerer meget an-

derledes end her. De forklarede

også, hvorfor de valgte punk-

musikken til at udtrykke deres

politiske budskab.

Efter foredraget var der

workshop, hvor eleverne gik

i gang med at designe egne

t-shirts og badges sammen

med ”My World Is Moving” -

en kulturkaravane med krea-

værksted tilknyttet My World

Images-festivalen.

Her kunne eleverne kunne

finde deres indre punker frem

og udtrykke det i ord og bil-

leder.Klassen afsluttede dagen

med at tage til Taastrup Tea-

ter - iført egne punk-designs -

og høre Rai Ko Ris spille anar-

ko-punk.En spændende og anderle-

des dag!

En spændende og

anderledes dagKULTURBESØG. Tirsdagen stod i punkens tegn

for 8. B på Hedehusene skole, som havde besøg

af et punkband fra Katmandu i Nepal

. B designede deres egne punkede T-shirts

inden koncerten i Taastrup Teater.

AF KENN B. PEDERSENkb@lokalavisen.info

HEDEHUSENE: Midt blandt fri-

ske fisk, lokal honning, økolo-

gisk syltetøj, blomster, kvali-

tetsbagerbrød, smykker, værk-

stedsophæng og kvalitetsem-

ballage og ikke mindst med

Sundhedsbussen på sidelinjen

på Hedemarkedet på torsdag

(16. september mellem 14 og 18)

kan de besøgende nu opleve en

helt ny spændende stand, som

ikke ligner de andre.

»Det nye tiltag en stand,

hvor man kan være med til

at - bygge stande til brug på

blandt andet Hedemarkedet,«

lyder det fra Knud Anker Iver-

sen fra Miljø- og EnergiCentret

på Høje Taastrup Boulevard 41,

der er blandt initiativtagerne

til det lokale marked.

På standen vil der være

brædder, skruer og værktøj,

og alle interesserede får mu-

lighed for at komme med ideer

til et en stadeplads og derefter

være med til at bygge den. Det

er ikke bare »gør det selv«. Det

er »gør det sammen«.

Bag dette spændende initi-

ativ står arrangørerne af He-

demarkedet i samarbejde med

netværket »Supertanker«, som

er kendt i lokalområdet for de-

res arbejde i Det Bedste i Char-

lottekvarteret.

Ønsker man at nyde efter-

årssolen kan det lade sig gøre

samtidig med at man nyder en

drink eller grillmenú leveret

direkte fra den store grill af

Bollinis Familierestaurant.

Er ønsket at hilse på arran-

gørerne og give samtidig give

dem input til nye arrangemen-

ter vil de også være til stede.

Der vil for eksempel være mu-

lighed for at tale om Hedens

dag og så vil man kunne af-

levere sit forslag til den loka-

le konkurrence »Hedehusene

2020«.

Hedemarkedet er der igenHANDEL. På torsdag er der igen mulighed for at

gøre en god handel på byens eget marked.

Musikalsk underholdning byder Hedemarkedet også på

Laila Engelbrecht, som blandt andet er kendt fra Farmers

Market og Callisto, kommer og synger på torsdag.

KøbmandHans Jørgen Poulsen

Gælder Hedevej 1 - Fløng

ÅBNINGSTIDER:

Mandag-fredag 9-20. Lørdag 8-18. 1. søndag i mdr. 10-17

Tilbuddene gælder til og med den 18. september 2010

MEGET MERE DISCOUNT

4 SKARPE

KOHBERG BRØDHAPSERmed gulerod eller

Brødbidder med fuldkorn

300-360 G13.89-16.67 pr. kg.

5,-GULERØDDERkl. 1Danske2 KG.2.50 pr. kg.

5,-SCHULSTADSødmælksbrød, Kondi Karl

eller Skovmandsbrød

600-1000 G10.00-16.67 pr. kg.

10,-LUKSUS KØKKENRULLE3 lags hvid med prægning

stærktsugende

3 RL. 546 G 18.31 pr. kg.

TOILETPAPIR3 lags ekstra blødt med prægning

6 RL. 606 G 16.50 pr. kg.

10,-FRIT VALG

Ved køb

af mere end 6

pakker er prisen

13.00 pr. pk

RUMMELIGHEDUdstillingen ”Make Yourself at Home” på Kunsthal Charlottenborg præsen-terer ti kunstnere og kunstnergrupper fra hele verden, der alle medvirker med værker, som beskæftiger sig med begrebet gæstfrihed. ”Make Yourself at Home” ser på, hvordan kunstnere for-tolker begreberne hjem og gæstfrihed i en globaliseret verden, og viser værker - mange skabt netop til denne udstilling - som udforsker forskellige aspekter af gæstfrihed på individuelt, institutionelt og nationalt niveau, og som berører temaer såsom flog internationale konflwww.kunsthalcharlottenborg.dk

LØRDAG 21. AUGUST 2010

2. sektion

Send redaktionen et tip:

4

roskilde.red@sj-medier.dk

ROSKILDE

Folkeparken har fået et bogbyttetræ. Her kan man bytte sig til en

bog. Skal dne nye bok ikke med hjem kan man låne et tæppe og slå

sig ned og læse bogen i Fokeparken.

ROSKILDE: Roskilde

Kommune har netop ud-

skrevet en konkurrence om

årets træ i Roskilde kom-

munen. Træet må stå i Fol-

keparken, for her har kom-

munen netop indviet hvad

der må være årets mest

mærkelig træ. Et såkaldt

bogbytte-træ.Træet står i parken og er

lavet af den lokale hånd-

værker Uffe Kurtzweil, der

har erfaring med at bygge

legepladser. Ud af en gam-

mel træstamme har han

udskåret et fantasifuldt

bogbyttetræ med en vide-

begærlig ugle på toppen.

Her kan man stille gamle

bøger og bytte til nye, man

endnu ikke har læst. Ved

siden af bogtræet er place-

ret en kasse med tæpper, så

man kan lægge sig under

trækronerne og læse.

Bogbytte-træet er en

del af projektet »Kom ud

og leg«, hvis formål er at

få Roskildes borgere til at

opholde sig og bruge Folke-

parken mere.

Et andet af tilbuddene,

som skal lokke folk i par-

ken er historiesafari. Man

starter med at låne en MP3

afspiller på Roskilde Bibli-

otek og få et skattekort - og

så er det ellers bare at gå

på jagt efter de gode histo-

rier rundt omkring i par-

ken. Den lokale fortæller og

skuepiller Peter Hartmann

har skrevet og indspillet

en række historier, som er

knyttet til forskellige »po-

ster« i parken. Den guidede

tur er egnet for alle over 8

år og vil med sine muntre

anekdoter kunne få de fl e-

ste til at trække på smile-

båndet.Endelig kan man også slå

vejen forbi en anden fysisk

installation, der opfordrer

til leg og hygge. Det drejer

sig om en farverig lege-

siddemøbel, som også blev

brugt på dette års Roskilde

Festival. Den vil de næste

måneder lyse op i parken

og indbyde til leg, klatring

eller ren og skær hygge.

Det må være årets træ

Sonuskoret er ved at være klar til en ny sæson og søger i den anled-

ning nye medlemmer.

ROSKILDE: Efter at have

nydt en fi n sommer er So-

nuskoret parat til en ny sæ-

son, korets 32. i øvrigt. Som

altid er der nye, spændende

korsatser på programmet.

Det bliver helt sikkert en

herlig sæson med et bredt

og inspirerende repertoire

indenfor den rytmiske gen-

re - rock, pop, jazz og gospel

- dejlige udfordringer for

det fl erstemmige kor, som

har cirka 35 medlemmer af

begge køn.INDTIL videre er planlagt

to koncerter for koret. Det

er julekoncert den. 9. de-

cember og forårskoncert

den. 26. maj 2011, begge i

Jyllinge. Herudover har

koret de sidste par år med-

virket i Tivoli på »korenes

dag« med optræden på plæ-

nen.KORDIRIGENT er Berit

Lienhøft Larsen.

DEN nye sæson starter

torsdag den 2. september

klokken 19.15-22.00 i Væ-

restedet, Kirkebjergvej 8 i

Jyllinge.DER er åbne korprøver de

første 3 torsdage i septem-

ber. Man kan bare møde

op, få et indtryk af rytmisk

korsang og fi nde ud af, om

det er noget, man har lyst

til at bruge sin fritid på.

Sonuskoret gør klar til ny sæson

Flere kunstnere fra kulturfestivalen My World Images gæster Roskilde

i den kommende tid.

ROSKILDE: Fem skoler

i roskilde deltager i »My

World Images« festivalen.

Og i den kommende tid

vil skoelerne, Himmelev

Skole, Gadstrup Skole, Jyl-

linge Skole, Hedegårdenes

Skole og Roskilde Gym-

nasium få besøg af fl ere af

kunstnerne, som deltager

i festivalen. Gruppen »C:

ontact« kommer bl.a. til

Hedegårdenes skole, hvor

de udover at give skolefore-

stillinger for kommunens

ældste klasser også skal

lave workshop med en af

skolens klasser.Allerede nu er de i gang

med det webbaseret under-

visningsmateriale, som er

udarbejdet af skoletjene-

sten specielt til festivalen.

I september får klasserne

workshops og skolekoncer-

ter.Udover C:ntact kom-

mer klasserne til at opleve

danseforestillingen BODA

BODA på Gimle og Woohaa

its Dakar i smedjen på Mu-

sicon.My World Images 2010 er

en landsdækkende kultur-

festival med kunst, teater,

musik, fortællinger og fi lm

fra udviklingslandene.

Den arrangeres overordnet

af Center for Kultur og Ud-

vikling under Udenrigsmi-

nisteriet. Roskilde er sam-

men med Århus og Køben-

havn hovedbyer, og der vil

desuden være festivalakti-

viteter i fl ere byer på Sjæl-

land og i Nordjylland.

Lokale skoleklasser med

i »My World Images«

Klassisk

ROSKILDE: I disse dage,

hvor den ene festival

knapt er afsluttet, før den

næste er skudt i gang, kan

det være svært at beslutte

sig for, hvor man vil lægge

sit lod. I aftes fandt den 3. Kon-

cert i Schubertiaden sted

i Hellig Kors Kirke i Jyl-

linge, hvor man kunne

høre et interessant pro-

gram med Oslo Stryge-

kvartet, og Den Kongelige

Livgardes Musikkorps

underholdt i Sorte Brødre

Klostrets have, hvor De-

res udsendte i forbifarten

nåede at høre en særde-

les veloplagt udgave af

Tjajkovskijs Capriccio

Italien. Det smukke vejr

havde tiltrukket mange

tilskuere, der udover mu-

sikken kunne nyde synet

af de solbeskinnede byg-

ninger. Målet for vandringen var

dog Domkirken, hvor årets

sidste koncert i serien med

sommerkoncerter skulle

afvikles med Simon Rei-

chert ved orglet; han har i

en periode været organist

ved den tyske Sankt Petri

Kirke i København, hvor

han blev kendt som en me-

get dygtig musiker. Dette

blev bekræftet ved kon-

certen, hvis program var

helliget den musik, som

orglet formår at forløse al-

lerbedst. Vi blev ført gennem ita-

liensk og sydtysk renæs-

sance og tidlig barok for

at ende i det nordtyske.

Koncerten var ikke bygget

kronologisk op, som man

ofte oplever det; snarere

var det kontraster, der

syntes at have bestemt

rækkefølgen. De to indle-

dende stykker af Andrea

Gabrieli var således et

glimrende udtryk for de to

satstyper, der siden skulle

dominere orgelmusikken:

toccataen og fugaen. Og

så lige den tredje: variati-

onsformen, her eksempli-

fi ceret med en passacaglia

af den sjældent spillede

Johann Kaspar Kerll, der

repræsenterer den etable-

rede barok-stil. Musik fra før 1500-tallet

opføres ret sjældent, men

ved koncerten her hørtes

værker af Arnolt Schlick

og Paul Hofhaimer, der

begge er født i midten af

det 15. årh. Som kompo-

nister i en brydningstid er

der et vist middelalderligt

præg hos dem begge, men

Hofhaimer synes i særlig

grad at foregribe det nye,

der skulle komme; ved

koncerten her vist med

Sweelincks Hexachord-

fantasi, komponeret 100

år efter Schlick’s Salve

Regina. Endnu et skridt frem i

udviklingen førtes vi med

to stykker af Freskobaldi

(tre generationer efter

Gabrieli), her med en an-

den form for kontrast: den

meditative Toccata per

le levatione (skulle spil-

les under forvandlingen

ved messen) overfor den

sprælsk folkelige Capric-

cio sopra la bassa fi amen-

ga. Indtil nu havde vi ikke

hørt orglets smældende

tungestemmer; derimod

havde fl øjter, principaler

og mixturer været hørt i

alle mulige afskygninger,

så man havde slet ikke

savnet klanglig variation.

Ved at gemme den store

udladning til Matthias

Weckmans koralvaria-

tioner over Es ist das Heil

gekommen her (»Guds Søn

kom ned fra Himmerig«)

kom dennes format til

at fremstå med overvæl-

dende styrke. Weckmann,

født 1618, var i Køben-

havn 1642 hos Christrian

d, 4 og nogle år hoforga-

nist hos prins Christian i

Nykøbing. Vi fi k her belæg

for, at han var en af 1600-

tallets største musikere.

Hans koralvariationer,

der hver især er usædvan-

lig lange, er formet med en

mesterlig beherskelse af

alle musikkens elementer:

udspundne kontrapunk-

tiske linjer i kanoniske

mønstre snor sig om koral-

melodien, der ligeledes fø-

res i diverse kanonformer,

samtidig med, at de opstå-

ede harmonier underbyg-

ger satsernes struktur. Vi

skal helt frem til J.S. Bach

for at fi nde noget tilsva-

rende. Med dette storladne

stykke musik var der sat

punktum for en eksem-

plarisk koncert, udført

med teknisk og musikalsk

overskud af den velop-

lagte Simon Reichert, der

samtidig afsluttede som-

merens orgelkoncerter.

Koncerten d. 26. august

er i Schubertselskabets

regi. Her opfører Odense

Symfoniorkester med

Christian Cluxen som di-

rigent Rheinbergers 1. Or-

gelkoncert og Schuberts

ufuldendte symfoni; Ulrik

Spang Hanssen er solist

ved orgelkonceten. Knud-Erik Kengen

Fin afslutning på sommerkoncerter

Enemærke & Petersen skal byg-

ge plejehjemmet i

Trekroner.

TREKRONER: Der er end-

nu et par år til, at de før-

ste beboere kan fl ytte ind

i et nybygget plejecenter i

Trekroner, men nu er der

sat navn på, hvem der skal

sørge for at få det bygget.

Ældre- og omsorgsudval-

get har nikket til resulta-

tet af licitationen, som blev

vundet af Ringsted-fi rmaet

Enemærke & Petersen a/s.

Opgaven har en værdi af

173 millioner kroner.

- Tilbuddet holder sig in-

den for, hvad vi havde reg-

net med, så det ser ud til,

at vi får det plejehjem, vi

gerne vil have, til en pris,

der gør, at det ikke bliver

nødvendigt at lægge noget

på huslejen, siger Claus

Larsen (S), formand for æl-

dre- og omsorgsudvalget.

I forbindelse med pleje-

centret skal der også byg-

ges 20 handicapvenlige

boliger, som ligger i umid-

delbar tilknytning til ple-

jeboligerne. Entreprisen

omfatter begge dele, og for

byggeriet som helhed bli-

ver der tale om passivhuse,

som blandt andet udnytter

den passive solenergi mak-

simalt.Sidst der blev bygget ple-

jehjem i Roskilde, var det i

Kristiansminde. Dengang

var det NCC, der stod for

byggeriet. Nu bliver det

Enemærke & Petersen,

som også stod for opførel-

sen af Trekroner Børnehus

på Stormandshøjen, og fi r-

maets medarbejdere får et

godt kendskab til Roskilde,

for det er nemlig samme

fi rma, der vandt licitatio-

nen for University College

Sjællands kommende Cam-

pus Roskilde - en opgave af

tilsvarende størrelse som

plejehjemsbyggeriet.øst

Byggeri af plejehjem

lagt i Ringsted-hænder

Helle Thun, som behersker den særlige sætersang kylning, kan op-

leves i Jakobskirken sammen med den mesterlige bassist Mads Vin-

ding.

Hedegårdenes

Skole har igen fået

det grønne flag som

tegn på, at skolen

har udmærket sig

i et internationalt

miljøprojekt.

ROSKILDE: - En, to, tre og

hejs! siger formand for tek-

nik- og miljøudvalget, Tor-

ben Jørgensen (S), imens

Hedegårdenes Skoles ele-

ver jubler over det grønne

fl ag, som fi re af skolens ele-

ver hejser til vejrs.

Det er det synlige bevis

på, at skolen på Køben-

havnsvej har udmærket

sig i det internationale mil-

jøundervisningsprogram

»Grønt fl ag, grøn skole«.

Det er syvende gang, at He-

degårdenes Skole kan hejse

det grønne fl ag.- På rådhuset er vi stolte

over endnu engang at kun-

ne hejse det grønne fl ag på

Hedegårdenes Skole, siger

Torben Jørgensen.

Siden 2008 har den kom-

munale skole på Køben-

havnsvej arbejdet med te-

maet klimaforandringer.

Blandt andet har skoens

elever været på visit på Ka-

ras forbrændingsanlæg,

arbejdet med at fi nde ener-

gibesparende løsninger og

fået undervisning i miljø og

energibesparelse.

Spærrede p-plads af

I Danmark deltager over

240 skoler i projektet. Af

dem får kun 60 det grønne

fl ag som tegn på en særlig

indsats. På Hedegårdenes

Skole bestod den bl.a. i at

spærre skolens p-plads af.

- Vi lavede en happening

på skolens parkeringsplads

for at markere, at det er

mere miljøvenligt at tage

cyklen i stedet for bilen, si-

ger Povl Gudiksen, som er

lærer i 6. klasse.Det er hans opfattelse,

at eleverne er vilde med de

grønne projekter, som de

bliver kastet ud i i otte ti-

mer hver uge.Siden 2008 har Hedegår-

denes Skoles elever blandt

andet lavet nogle solceller,

som biddrager til skolens

strøm. Også små biler, der

er drevet af solceller, har

eleverne fabrikeret.

- Da vi ikke kunne sætte

vindmøller op på skolens

parkeringsplads, valgte

vi at placere solceller på

skolens tag, siger 12-årige

Hjørdis, som sammen med

klassekammeraterne To-

bias, Adam og Oscar fi k lov

at hejse fl aget. De er alle

med i skolens miljøråd og

vil gerne fortsætte.

- Vi håber alle sammen

at komme med i rådet til

næste år, men først skal

der stemmes om det i klas-

serne, siger Adam, der også

har holdt tale på skolens

samtaleanlæg om miljø og

energibesparelse.nhh

Syvende grønne fl ag til

Hedegårdenes Skole

Adam og Tobias på 12 år får lov til at hejse det grønne fl ag mens formand for miljø- og teknikudvalget, Torben Jørgensen kigger på.

Foto: Thomas Olsen

Det er syvende gang, Hedegårdenes Skole modtager det grønne

fl ag. Foto: Thomas Olsen

Kommunen søger

støtte til at udvikle

bæredygtig trafik

på Musicon.

ROSKILDE: Det er meget

oppe i tiden at spare, og nu

søger Roskilde Kommune

hjælp til at spare - ikke på

kroner, men på antallet af

klometer, biler kommer til

at køre i forbindelse med

det store Musicon-projekt.

Kommunen søger nemlig

Center for Grøn Transport

om tilskud til projektet

»Musicon som eksperimen-

tarium for bæredygtig tra-

fi k«. Blandt andet skal kom-

munen arbejde med forbed-

ring af cykel- og gwangfor-

bindelsen mellem Musicon

og stationen, midlertidig

trafi kregulering og vejled-

ning om brug af bæredygtig

transport til virksomheder,

beboere og besøgende på

Musicon. Set i forhold til en tradi-

tionel planlægning af tra-

fi kken vurderer Roskilde

Kommune, at en bæredyg-

tig trafi kplanlægning på

Musicon allerede ved af-

slutningen af forsøgspro-

jektet i 2013 har potentiale

for årligt at reducere kørs-

len i privatbiler med cirka

7,9 millioner kilometer.

I et 30-årigt perspektiv

ved en forventet fuld ud-

bygning af Musicon vurde-

res den årlige reduktion at

være på 23,7 millioner ki-

lometer. Det er kommunens tek-

nik- og miljøudvalg, der har

besluttet at sende ansøg-

ningen. Der kommer svar

inden for de næste måne-

der.

Musicon kan spare millioner af kilometer

ROSKILDE: Den nordiske

urtone møder jazzen i Ja-

kobskirken den 26. august

kl. 19.Det sker med en koncert

med Nordic Voice, som er

en duo bestående af mez-

zosopranen Helle Thun og

bassisten Mads Vinding.

Sidstnævnte er interna-

tionalt kendt op anerkendt

som kontrabassist med et

fænomenalt udtryk. Og

han ser i selskab med Helle

Thun, som behersker den

særprægede sætersang,

kylning, som er en sang-

tradition gennem mere end

tusind år. Samlet er kon-

certen en poetisk hyldest

til den nordiske musik.

Aftenen indledes med en

kort andagt, og efter kon-

certen, som varer en times

tid, venter en lille kulina-

risk oplevelse, som er inspi-

reret af koncertens tema.

Koncerten er gratis, mens

traktementet koster 40

kroner.

Toner fra sæter og fjeld

nien har udviklet sig til et

sandt skandaleridt for det

kede spillested i Studiestræde.

Borgerne blev opfordret til at

tænke i nye baner og komme

med ideer til alverdens kul-

turaktiviteter i den gamle

pumpestation. De indsendte

forslag omhandler »stort og

småt«, konstaterer Sine Midt-

gaard Hansen, specialkonsu-

lent på musikområdet i Kul-

tur- og Fritidsforvaltningen.

’Make Yourself at Home’. Sådan lyder titlen på en ny udstilling på Kunsthal

Charlottenborg i København. Udstillingen åbner i dag. Her viser ti kunstnere og kunstnergrupper

fra hele verden værker, der beskæftiger sig med begreberne hjem og gæstfrihed. Den nigerianske

fotograf George Osodi boede i foråret hos tre forskellige familier i Danmark, og under sit ophold

lavede han et dokumentarisk fotoessay om livet i de tre familier udført som lysbilledinstallationer.

Det er endnu uafklaret, om kunstneren selv vil få lov til at rejse ind i landet igen for at installere

En turne i Storbritan-

nien har udviklet sig til et

småt«, konstaterer Sine Midt-

gaard Hansen, specialkonsu-

lent på musikområdet i Kul-En turne i Storbritan- småt«, konstaterer Sine Midt-

Kritik af Rigmor

Zobel-interview

Medier. Det var i strid med god

presseetik, da Rigmor Zobel i

et interview med Reimer Bo

på DR 21. februar i år kritisere-

de en navngiven betjent, me-

ner Pressenævnet. Det var i ny- nien har udviklet sig til et

GÆSTFRIHED.

Charlottenborg i København. Udstillingen åbner i dag. Her viser ti kunstnere og kunstnergrupper

fra hele verden værker, der beskæftiger sig med begreberne hjem og gæstfrihed. Den nigerianske

fotograf George Osodi boede i foråret hos tre forskellige familier i Danmark, og under sit ophold

lavede han et dokumentarisk fotoessay om livet i de tre familier udført som lysbilledinstallationer.

Det er endnu uafklaret, om kunstneren selv vil få lov til at rejse ind i landet igen for at installere

på DR 21. februar i år kritisere-

de en navngiven betjent, me-

ner Pressenævnet. Det var i ny-Musik. En turne i Storbritan-

nien har udviklet sig til etpå DR 21. februar i år kritisere-

de en navngiven betjent, me-

6  Himmerland 

NORDJYSKE Stiftstidende  Onsdag 1. september 2010

Tlf.: 98527000

rebild@nordjyske.dk

Adelgade 56, 9500 Hobro

Rebild STØVRING: Natten til tirsdag blev der begået indbrud hos

Superbest i Citycentret i Støvring. Tyvene tvang de to

skydedøre fra hinanden og gik ind i forretningen, hvor de

tilsyneladende, ifølge Nordjyllands Politi, kun stjal kød

fra forretningens køledisk.

Stjal kød fra Superbest

FæTTeR ORla Plus Four er hyret til at spille sommeren ud i et

telt i Nørlunds slotshave. Arkivfoto

Af Ole Jensen

ole.jensen@nordjyske.dk

NØRlUND: For at markere et

farvel til en efter eget ud-

sagn forrygende sommer-

sæson arrangerer Martin

Knudsen som indehaver af

Nørlunds Gæstebud en

eksklusiv sommermenu

med tilhørende svingende

jazzmusik.Det kommer til at foregå

fredag 17. september

Det er det velkendte,

nordjyske band Fætter Orla

Plus Four, der er hyret til at

”spille sommeren ud” i det

atmosfærefyldte fest- og

bryllupstelt i Nørlunds

smukke slotshave.

- Lige nu er der saft og

kraft i råvarerne, og vi

sammensætter denne af-

ten en eksklusiv 5-retters

sensommermenu med ud-

valgte vine samt efterføl-

gende kaffe, avec og petit

four, forklarer Martin

Knudsen.Teltet i slotshaven vil ef-

terfølgende blive pakket

sammen for vinteren,

mens der i løbet af efter-

året vil blive arrangeret an-

dre spændende arrange-

menter i selve restauran-

ten, blandt andet vildtafte-

ner. Prisen for arrangementet

17. september er 845 kr.

per kuvert. Det indledes

klokken 19, og bordbestil-

ling er nødvendig.

Sensommerjazz i

telt i slotshave

ReBIlD: Søndag 5. september byder Skov og Naturstyrel-

sen på en naturvandring i Rold Skov med start fra Lege-

pladsen Røverknolden ved p-pladsen øst for Rebild. Har

man ikke selv en gps med ruten, kan man låne en, lover

naturvejleder Lars Wachmann, også går det ellers afsted

ad små og mindre kendte stier. Første hold sendes afsted

klokken ti og sidste hold ventes tilbage ved start tre timer

senere.

I skoven med gps

BjeRGeSkOVeN ByDeR på mange oplevelser og er med på ru-

ten 5. september. Privatfoto

Af Jakob Lage

jakob.lage@nordjyske.dk

ReBIlD: 495 kroner kommer

frokosten til at koste i de

daginstitutioner, hvor foræl-

drene beslutter sig for en så-

dan ordning. Sidste år blev projektet

stillet i bero, da der over hele

landet kom kraftige prote-

ster mod en obligatorisk

ordning. Nu kan forældrene

vælge ordningen fra eller de

kan vælge at lave deres egen

ordning. Taksten er den

samme.I byrådet fandt René

Aubertin (UP) det helt van-

vittigt at tro nogen ville be-

tale fem hundrede kroner

om måneden for deres barn

frokost, men borgmester

Anny Winther (V) fandt det

godt, at børnene kan få et

sundt måltid om dagen.

Ny runde

Med beslutningen i byrådet

er der også sat gang i renove-

ringen af køkkenerne rundt

omkring og tømrerafdelin-

gen tager en ny rundt til in-

stitutionerne, da der kan

være sket ændringer siden

arbejdet blev sat i stå i april.

Kommunen bliver kom-

penseret i sit bloktilskud fra

staten med et par millioner

kroner. Forældre med fri-

plads slipper således for den

ekstra udgift til frokosten.

Til november

- Der bliver sendt informati-

Frokost for børn på dagsordenDaGINSTITUTIONeR: Forældrene må selv bestemme, 

om de vil have deres egen frokostordning, en kommunal 

eller slet ingen. Beslutningen skal tages i november  

og gælder for to år

DeT Sker

Af Asbjørn With

asbjoern.with@nordjyske.dk

SkØRPING: Mogens Yde går

tirsdag formiddag rundt og

fløjter lidt på Skørping Bibli-

otek, hvor han arbejder, når

han ikke knokler for forenin-

gen musikstationen.

Mandag aften var 350 un-

ge med til at fylde KulturSta-

tionens store sal ovenpå bib-

lioteket til det sidste My

World Images-festival arran-

gement i Skørping.

- Det var sydafrikansk/

ugandisk hiphop, der virke-

lig tændte op under de unge,

så det var en sand fryd, for-

tæller Mogens Yde, som ikke

tøver med at kalde de sene-

ste fem dages festivalpro-

gram for en fantastisk ople-

velse.

1200 til musik og film

Siden den store officielle åb-

ning af My World Images-fe-

stivalen på KulturStationen

torsdag aften vurderer Mo-

gens Yde, at omkring 1200

mennesker har besøgt huset

for at få en oplevelse med

musik eller film.

- Der er ingen tvivl om, at

musikken er mit hjertebarn,

og jeg må sige, at det har væ-

ret helt vildt godt, fortæller

Mogens Yde, mens han fin-

der en stige frem.

Den sidste opgave i forbin-

delse med festivalen er at

pille det store banner ned fra

facaden.

Helt fra Mali i et hug

Blandt de mange store musi-

kalske oplevelse hæfter Mo-

gens Yde sig specielt ved mø-

det med Bako Dagnon fra

Mali.- De var rejst fra Mali klok-

ken fire søndag morgen og

stod til lydprøver her i Skør-

ping klokken 18. De havde

nærmest ikke fået hverken

vådt eller tørt på rejsen, så

de måtte lige sunde sig lidt

inden koncerten klokken 20,

fortæller Mogens Yde, der

også bed mærke i selve kon-

certen.- Det var helt anderledes

og lavmælt musik i forhold

til meget af det andet, vi har

hørt de seneste dage. Meget,

meget smuk musik, siger

Mogens Yde.Han glæder sig over Skør-

pings andel i My World Ima-

ges var en stor succes.

- Det lægger vi meget ger-

ne hus til en anden gang og-

så, siger Mogens Yde, som

roser de godt 40 frivillige fra

Kulturstationen og Musik-

stationen for igen at løfte et

stort arrangement.

- De frivillige har virkelig

knoklet på og klaret opgaven

rigtig godt. Jeg tror faktisk

at københavnerne var lidt

benovet over os her i Skør-

ping, siger Mogens Yde.

Farvel tilfantastisk festivallUkkeR: Fem dages festival har været 

en fantastisk oplevelse for Mogens Yde

» De frivillige har virkelig knoklet på og klaret

opgaven rigtig godt. Jeg tror faktisk at kø-

benhavnerne var lidt benovet over os her i Skør-

ping.MOgeNS YDe, Musikstationen i Skørping

et udrejsetilladelse. »Det er

meget vigtigt for mig at kom-

me til denne festival og kom-

me tilbage igen bagefter, men

myndighederne har ikke lyt-

tet til mig«, siger Panahi til

bladet Variety. Panahi har fået

officielt forbud mod at lave

film. En tilstand, han beskri-

ver som at være »fængslet

mentalt«. Han afventer begyn-

delsen på sin retssag, hvor

han vil stå over for endnu ikke

sit værk i Kunsthal Charlottenborg grundet de nye stramme visumregler, der rammer alle med

afrikansk baggrund. Eller som Charlottenborg skriver i pressematerialet til udstillingen: »Dan-

mark har altid brystet sig af sit hyggeideal, men også herhjemme har ændringerne i internationalt

samkvem i tiden efter 9/11 givet sig udslag. Terrorhandlingen har udhulet opfattelsen af hjemmet

som et udtryk for tryghed og gjort landene mindre tilbøjelige til at åbne sig for udenlandske

Foto/illustration: George Osodi

han vil stå over for endnu ikke

formulerede anklager. (sko)

dansk museumDen amerikanske san-

Ready Set GOGOGOGOGOGOGOGONORSK TOGTURNORSK TOGTUR

kede spillested i Studiestræde.

Borgerne blev opfordret til at

tænke i nye baner og komme

med ideer til alverdens kul-

turaktiviteter i den gamle

pumpestation. De indsendte

forslag omhandler »stort og

småt«, konstaterer Sine Midt-

gaard Hansen, specialkonsu-

lent på musikområdet i Kul-

tur- og Fritidsforvaltningen.

’Make Yourself at Home’. Sådan lyder titlen på en ny udstilling på Kunsthal

Charlottenborg i København. Udstillingen åbner i dag. Her viser ti kunstnere og kunstnergrupper

fra hele verden værker, der beskæftiger sig med begreberne hjem og gæstfrihed. Den nigerianske

fotograf George Osodi boede i foråret hos tre forskellige familier i Danmark, og under sit ophold

lavede han et dokumentarisk fotoessay om livet i de tre familier udført som lysbilledinstallationer.

Det er endnu uafklaret, om kunstneren selv vil få lov til at rejse ind i landet igen for at installere

men det ser han ikke som en hindring for hans værk.

- Jeg håber altid at åbne folks sind og at fifolks sind og at fi nde ind folks sind og at fitil et legesygt sted, siger den tyske kunstner, der vil lægge sin opfordring til at omlægge et lille stykke strandvej til grusvej på facebook i håbet om at op-bakning på netmediet kan gøre idéen til virkelighed.

- Måske med en demo-kratisk proces kan vi få en

Internationale kunstnere i Blixens stuer

Ready Set GOGOGOGOGOGOGOGOTIMER LANG

NORSK TOGTURTIMER LANG

NORSK TOGTURgøre idéen til virkelighed.- Måske med en demo- GOGOGOGOGOGO

TIMER LANG

NORSK TOGTURDR2 SENDER SYV

TIMER LANG gøre idéen til virkelighed.

kede spillested i Studiestræde.

Borgerne blev opfordret til at

tænke i nye baner og komme

med ideer til alverdens kul-

turaktiviteter i den gamle

pumpestation. De indsendte

forslag omhandler »stort og

småt«, konstaterer Sine Midt-

gaard Hansen, specialkonsu-

lent på musikområdet i Kul-

tur- og Fritidsforvaltningen.

’Make Yourself at Home’. Sådan lyder titlen på en ny udstilling på Kunsthal

Charlottenborg i København. Udstillingen åbner i dag. Her viser ti kunstnere og kunstnergrupper

fra hele verden værker, der beskæftiger sig med begreberne hjem og gæstfrihed. Den nigerianske

fotograf George Osodi boede i foråret hos tre forskellige familier i Danmark, og under sit ophold

lavede han et dokumentarisk fotoessay om livet i de tre familier udført som lysbilledinstallationer.

Det er endnu uafklaret, om kunstneren selv vil få lov til at rejse ind i landet igen for at installere

gøre idéen til virkelighed. TIMER LANG DR2 SENDER SYV

TIMER LANG gøre idéen til virkelighed.

2DAGBLADET ROSKILDE

MANDAG 13. SEPTEMBER 2010 Roskilde SEKTION

ROSKILDE: Der var både

guld og bronze til Oriente-

ringsklubben Roskilde ved

DM Lang, der blev holdt i

Gribskov i går.Inge Jørgensen vandt sin

tredje guldmedalje i år ved

at gennemføre sin bane på

3,9 kilometer i D65 og fi nde

13 poster i tiden 37:51. Hun

har i år vundet guld i DM

Mellem og DM Nat samt

sølv i DM Ultralang.

Andreas Hougaard Boe-

sen vandt bronze i H20.

Hans bane var på 12,6 ki-

lometer, hvor han skulle

fi nde 26 poster, og den blev

gennemført i tiden 1:09:12.

Det var Andreas Hougaard

Boesens fjerde medalje i år.

Ud over søndagens er det

blevet til guld til DM Nat,

sølv til DM Sprint og bron-

ze til DM Mellem.

Ved dagens præmieover-

rækkelse blev Andreas

Hougaard Boesen også be-

lønnet for sin førsteplads i

DM i Banelægning. I ori-

enteringsløb er banerne

aldrig de samme. Ved hvert

løb skal der lægges baner

til alle aldersklasser i det

aktuelle terræn. For at opfordre fl ere ori-

enteringsløbere til at blive

erfarne med at udtænke

udfordrende og spændende

baner for o-løberne holdes

hvert år DM i Banelægning

under Dansk Orienterings-

Forbund. Andreas Hou-

gaard Boesen er den yngste

vinder nogensinde i denne

konkurrence.Ved DM Stafet lørdag

i Ganløse Ore vandt OK

Roskilde en sølv-medalje i

H60. Holdet bestod af John

Tripax, Bjarne Pedersen og

Janne Brunstedt.

To DM-medaljer på

den lange distance

Inge Jørgensen og Andreas Hougaard Boesen fra Orienteringsklub-

ben Roskilde løb sig til henholdsvis guld og bronze ved DM Lang.

ROSKILDE: Taekwondo-

kæmperen Tobias Hyttel

fra Roskilde mødte op til

weekendens internationale

nordtyske mesterskab som

forsvarende mester, og det

er han fortsat.I fi nalen mødte den otte-

årige dansker en tysk

kæmper, som efter cirka

halvandet minut blev

knock out’et med et bag-

læns cirkelspark.Tobias Hyttel vandt der-

med kampen 9-0. Han hav-

de lige fra kampens start

styr på sin modstander og

fi k sat nogle rigtig fl otte

spark ind. Dermed fi k han

også set, at de mange timer,

han har brugt i træningslo-

kalet, gav udbytte.

Taekwondo-kæmper

forsvarede sin titel

Taekwondo-kæmperen Tobias Hyttel havde en titel at forsvare ved

weekendens internationale mesterskab i Nordtyskland, og han kvit-

terede ved at vinde fi nalen.

ROSKILDE: Musikafteskolen Lirum Larum har de sid-

ste tre onsdage i denne måned et hold, hvor børn og voksne

kan danse danske og nordiske folkedanse sammen. Før-

ste gang er onsdag den 15. september, og undervisningen

foregår op Kildegården fra klokken 17.40 til 19.30. Der

danses pardanse og danse, hvor alle er med, og der fi ndes

også på egne danse. Holdet er for børn i alle aldre sam-

men med »deres voksne.« Underviser er Karen Brodersen,

mens Morten Nygård på harmonika sørger for musikken.

Prisen er 150 kroner for et barn og en voksen. Tilmelding

kan ske til Musikafteskolen Lirum Larum på tlf. 46 36 91

00.

Folkedans for børn og voksne

ROSKILDE: Birkum sid-

der atter bag tangenterne,

når der onsdag den 15.

september klokken 14 er

ældredans på restaurant

Håndværkeren i Herse-

gade. Det er samtidig 21 år si-

den, at Tom og Poul Bir-

kum startede ældredans

i Danmark efter svensk

forbillede, og nu danses

der regelmæssigt i 21 byer

og lokaliteter i det østlige

Danmark for unge, der er

blevet lidt ældre.Restauratør Hannibal

Thomsen sørger for kage,

kaffe og andre drikkevarer

eftermiddagen igennem.

Under pauserne i dansen er

der hver gang mulighed for

at vinde vin og andet godt

med hjem.Der er billetsalg ved ind-

gangen fra klokken 13.30

Mere ældredans på

Håndværkeren

Undervisningsmi-

nisteriet påpeger

adskillige proble-

mer i Slagteri-skolens måder at

afholde kurser på

og konkluderer, at

loven er overtrådt

flere gange.

ROSKILDE: Den er gal

med lærerne, med kur-

susprisen, med beviserne

og med forklaringerne.

Slagteriskolen i Roskilde

møder massiv kritik i Un-

dervisningsministeriets

undersøgelse af kurserne

på skolen. I juli og august afl everede

Slagteriskolen to redegø-

relser af de AMU-kursus-

forløb, som den står for at

holde på blandt andet Da-

nish Crown slagteriet i Es-

bjerg. Årsagen var, at tidli-

gere ansatte på slagteriet

stod frem og fortalte, at de

havde fået kursusbeviser

fra Slagteriskolen, selv om

de aldrig havde været på

kursus. Men det er ikke det ene-

ste, der er galt med skolens

kurser. Undervisningsmi-

nisteriet har fundet fl ere

forhold, der ikke er kørt

efter bogen. Slagterisko-

len har blandt andet brugt

nogle af Danish Crowns

ansatte til at undervise de-

res egne kolleger, selv om

det er i strid med reglerne

for AMU-kurser. Derud-

over har fl ere af lærerne

slet ikke kompetence til at

undervise i de fag, de har

stået for.

Forklaringer

Undervisningsministeriet

kritiserer også, at Slagteri-

skolen har afkortet kurser

og sænket deltagerbetalin-

gen, selv om det heller ikke

er lovligt. Skolen har også

betalt lærerne mere, end de

efter statens takster skulle

have. I Undervisningsministe-

riets undersøgelse kom-

mer det også frem, at der

er forskel på forklaringer

i Slagteriskolens redegø-

relse og det, der er blevet

oplyst til politiet, som også

efterforsker sagen. For ek-

sempel har skolen afl everet

lærererklæringer på, at de

interne undervisere har

gennemført undervisning,

mens lærerne til politiet

udtaler, at der ikke var tale

om reel undervisning. Der

er også eksempler på, at

skolen kun har beskrevet

to dage af et kursusforløb,

mens de resterende 23 dage

har været praktik, selv om

undervisningen ifølge reg-

lerne ikke må indeholde

praktikperioder.

Undersøgelse

Senest den 17. septem-

ber skal Slagteriskolen

afl evere en grundig revi-

sorundersøgelse af kurser

i 2008 og 2009, fordi nogle

af kursisternes navne også

optræder på deltagerlister

der. Redegørelsen skal doku-

mentere, at undervisnin-

gen er kørt efter reglerne,

og at kursisterne ikke har

udført deres almindelige

arbejde uden at deltage

i AMU-undervisningen.

Slagteriskolen risikerer at

miste retten til at afholde

kurser, ligesom den risike-

rer at skulle betale millio-

ner af kroner tilbage, som

Danish Crown har fået i

VEU-godtgørelse for at

undvære deres medarbej-

dere i kursusperioden.

Det har ikke været mu-

ligt hverken at få en kom-

mentar fra Slagteriskolens

direktør Else Erikstrup el-

ler skolens bestyrelsesfor-

mand, Evan Lynnerup før

redaktionens deadline.hee

Massivt snyd med kurser

Over 2500 nåede

at være i berøring

med kulturfesti-

valen My World

Images i de fire

dage, den varede i

Roskilde.

ROSKILDE: Vejret drille-

de arrangørerne af kultur-

festivalen My World Ima-

ges en del i de fi re dage, den

var i Roskilde, men allige-

vel vurderes, at over 2500

mennesker nåede at stifte

bekendtskab med den.

I Palægården sad om-

kring 100 mennesker tors-

dag aften i en blid regn for

at høre Spoken Word med

blandt andre Lasaruz fra

Sydafrika, og rigtig mange

blev til fi lmen »It Began in

Afrika,« selvom regnen tog

til.Så var der mere tørt og

varmt i Smedjen på Musi-

con, hvor svedig hip hop

fra Dakar med rapperne

Xuman, DJ GeeBayss, Ma-

tador og MC Fatim satte

temperaturen i vejret hos

de cirka 130 elever, som

samme dag oplevede kon-

certen »Woohaaa - here

comes Dakar.«En cubansk børneteater-

gruppe underholdt over 300

indskolingsbørn fra for-

skellige skoler i Roskilde,

og sluttede dagen af med at

indlede den store skolefest

på Hedegårdenes Skole.

Den måtte desværre fl yttes

fra skolegården grundet

regn, men den nye hal var

en super ramme for en dej-

lig eftermiddag for skolens

elever og familier til dem.

På Stændertorvet tillod

vejret heldigvis, at der blev

stillet op til den interaktive

performance »Paradise - a

pinoy café,« hvor unge fi lip-

pinske kvinder drog om-

sorg for de kaffedrikkende

besøgende på Café Vivaldi.

Som afslutning gav tan-

zanianske Jagwa Music

koncert på Gimle.

Festlig fi nale på festivalJagwa Music fra Tanzania gav lørdag aften koncert på Gimle som afslutning på kulturfestivalen My World Images.

24-årige havde

ikke kun stoffer,

men også salgspo-

ser på sig.

ROSKILDE: En 24-årig

mand fra Roskilde var i ge-

valdigt festhumør, og det

fejrede han natten til lør-

dag med at have taget både

18 styk ecstasypiller samt

salgsposer med på sin byr-

tur. Den endte dog på værts-

huset Louis i St. Gråbrød-

resstræde, hvor politiet var

på værtshuskontrol. Da

den 24-årige er kendt af

politiet, blev han også kon-

trolleret, og der var tilsy-

neladende mere at komme

efter på ham end på værts-

huset.

Tog ecstasy med på værtshus

For meget alkohol

fik forstanden til at

gå ud hos to mænd.

ROSKILDE: Alkohol og

stort temperament var i to

tilfælde årsagen til, at unge

mænd måtte tilbringe nat-

ten til lørdag i detentionen.

Klokken 23.25 måtte poli-

tiet hente en 23-årig mand

fra Roskilde i Jernbanega-

de. Han var aggressiv over

for forbipasserende. Han

sov ifølge politiets oplys-

ninger godt i detentionen,

inden han fi k en bøde.

En 24-årig mand, lige-

ledes fra Roskilde, havde

en anderledes måde at

fortolke en god bytur på. I

Støden forsøgte han kort

før klokken tre at komme i

slagsmål med fl ere perso-

ner. Også han fi k sig en god

lur i detentionen.

Aggressive unge mænd

ROSKILDE: En 30-årig mand brugte de forhåndenvæ-

rende våben, da han ragede uklar med en anden mand

uden for Fakta i Rørmosen tidligt lørdag aften.

Uvist af hvilke årsager begyndte han at overfuse den

anden, slog ud efter ham og endte med at gribe i sin ind-

købspose og kaste nyindkøbte og meget rå æg efter den

pågældende.Senere blev den 30-årige anholdt, og han er nu sigtet for

overtrædelse af ordensbekendtgørelsen.

Utilfreds kastede med æg

Mand gik rundt på

gaden med økse og

kniv.

ROSKILDE: Bevæbnet

med en økse i den ene hånd

og en kniv i den anden

spredte en 36-årig mand

iført rød skovmandsskjorte

og cowboybukser ikke just

tryghed omkring sig, da

han klokken tre natten til

søndag til fods var på vej

gennem Roskilde.

Politiet fi k kendskab til

manden, da han befandt

sig på Fælledvej, og i løbet

af et kvarter lykkedes det

at fi nde frem til ham. Da

var han nået til Køben-

havnsvej, stadig med øksen

og kniven i hænderne.

Manden, der viste sig at

være fra Hedehusene, blev

anholdt og afvæbnet. Efter

at være blevet afhørt blev

han løsladt søndag formid-

dag. øst

Øksemand gik med kniv

ROSKILDE: En noget op-

rørt person ringende til

politiet i Roskilde lørdag

aften og fortalte, at en

gruppe unge mennesker

netop havde tvunget to per-

soner ned i et bagagerum

på en bil. Da en patrulje kom til ste-

det, viste det sig imidlertid,

at episoden hverken havde

med mafi a eller menne-

skesmugling at gøre. Det

var imidlertid en spøg, som

man nok skulle være blandt

gruppen af 18-20-årige for

at forstå.- Man kan godt forstå, at

vidnet opfatter det alvor-

ligt, og da vores folk fi k talt

lidt med de unge, så kunne

de også godt selv forstå det

bagefter, siger Jan Laurit-

zen fra Midt- og Vestsjæl-

lands Politi. øst

Mafi ametoder var en spøg

ROSKILDE: En godhjertet kvinde forærede lørdag efter-

middag 100 kroner til to udenlandske mænd, som sad i

Algade og tiggede. De havde lavet et papskilt, hvorpå der

stod, at de var døvstumme.

Lidt senere fi k kvinden imidlertid mistanke om, at de to

måske ikke var helt så handikappede, som de udgav sig

for at være. Der var nok snarere tale om et par svindlere,

og det ringede hun til politiet og fortalte.

En patrulje blev sendt gennem byen, men de to »handi-

kappede« var ikke at se nogen steder. Den ene beskrives

som 20-25 år gammel, 160-165 centimeter høj og iført sort

tøj. Den anden var 50-55 år, lidt højere og iført jakkesæt

med lys skjorte. Den ældre af de to bærer briller.

»Døvstumme« fi k en hund

SVOGERSLEV: To indbrudstyve fi k pludselig meget

travlt, da de var på arbejde« i Enghaven natten til søndag.

De var brudt ind i et hus, hvis beboere kom hjem og over-

raskede duoen, som nok havde regnet med at have ar-

bejdsro til den lyse morgen.

Det lykkedes dog ikke at få fat i de to tyve, og dermed

havde de en smule mere held med sig en den 37-årige

mand fra Roskilde, der tidligere lørdag aften blev anholdt

midt under sit forsøg på at stjæle en bil, der var parkeret

på sygehusets p-plads. Et vidne havde bemærket, at han

prøvede at bryde ind i en bil, og kontaktede politiet tids-

nok til, at biltyven kunne anholdes på fersk gerning. Han

blev anholdt og afhørt og vil senere komme for retten.

Kiksede kriminelle

ROSKILDE: To kvinder anmeldte en vindueskigger klok-

ken 14.50 søndag, som de havde set stå ved deres hus på

Astersvej i Roskilde ved halv-et-tiden søndag nat. Manden

stak af, da han blev spottet. Han beskrives som mellem 20

til 25 år, kort mørkt hår, iført sorte sko, grå hættetrøje og

bærende en grå jakke med hvide striber. Vidner, som gen-

kender den unge mand, kan ringe til Roskilde Lokalpoliti

på nummer 114.

Vindueskigger stak af

TREKRONER: Nogen på munden. Det kan hun vel forstå.

En 23-årig mand fra Tåstrup gjorde i hvert tilfælde hvad

han kunne for at lukke munden på en 23-årig kvinde fra

Frederiksberg. Til en kollegiefest på Universitetsvej slog

han kvinden i hovedet efter at de to tydeligvis var blevet

uenige om et eller andet. Den 23-årige mand er nu sigtet

for vold.

Kollegiefest endte med vold

ROSKILDE:EN 33-årig mand blev søndag eftermiddag

klokken 16.30 set foran Shell på Københavnsvej råbende

og skrigende efter tilfældige forbipasserende. Politiet blev

efterfølgende tilkaldt, hvorefter han blev taget med på

stationen. Han blev sigtet efter ordensbekendtgørelsen og

fi k en bøde med på vejen.

Aggressiv mand foran Shell

ROSKILDE: En 19-årig mand fra Roskilde holdt ikke for

rødt lys, da han fredag middag cyklede på Østre Ringvej

ved Industrivej. Den 19-årige kørte ud i krydset, og her

blev han så ramt af en 42-årig kvindelig billist fra Ros-

kilde. Den 19-årige måtte på skadestuen til behandling

for knubs.

Cyklist blev ramt af bil

ROSKILDE: En 25-årig mand blev søndag eftermiddag

ved halv-fi re-tiden anholdt for overtrædelse af våbenlo-

ven. Han havde to baseballbat i bilen, som han ville bruge

til selvforsvar. En patrulje, som kørte ad Københavnsvej,

havde fattet mistanke til manden, fordi de forbandt ham

med en hændelse kort forinden. Han blev efterfølgende

sigtet efter våbenloven og fi k en bøde på på omkring 5000

kroner.

Havde baseballbat i bilen

GADSTRUP: En 46-årig kvinde fra Tune kørte ved tre-ti-

den søndag eftermiddag ad Salløvej mod øst. Da hun kom

til krydset ved Køgevej overså hun et rødt lys og havnede

midt ude i krydset. Der blev hun påkørt af en personbil,

som blev kørt af en 22-årig mand fra Ringsted. Han kørte

ad Køgevej mod syd. En passager i den 46-årige kvindes

bil kom lettere til skade, men kunne kort efter ankomsten

til sygehuset forlade det uden varige mén.

Kørte over for rødt lys

ROSKILDE: To computere og et endnu ukendt antal

smykker blev fredag nat ved 11-tiden stjålet fra en privat

beboelse på Helligkorsvej i Roskilde. Tyvene var sluppet

ind igennem et kældervindue og forlod stedet igen via køk-

kendøren.

Stjal computere og smykker

magthavere - selv nu, hvor kon-

gedømmet er afskaffet og Ne-

pal er en republik. Det er især

de fattige bønders stemme,

bandet repræsenterer.

i gang med at designe egne

t-shirts og badges sammen

nien har udviklet sig til et

sandt skandaleridt for detnien har udviklet sig til etEn turne i Storbritan-

nien har udviklet sig til et

ping klokken 18. De havde

nærmest ikke fået hverken

vådt eller tørt på rejsen, så

de måtte lige sunde sig lidt

Han glæder sig over Skør

pings andel i My World Ima

ges var en stor succes.

men med Århus og Køben-

havn hovedbyer, og der vil

desuden være festivalakti-

ere byer på Sjæl-

Så var der mere tørt og

varmt i Smedjen på Musi-

con, hvor svedig hip hop

bogen nu skal filmatiseresi England.

side fünfzehn

2

LØRDAG 4. SEPTEMBER 2010 POLITIKEN

.

kultur

politiken.dk/kultur

Mest læste i går:

1. Verdens grummeste film er fra Serbien

2. Jazzsangers datter er nyt medlem i Sukkerchok

3. Sidney Lee dukker op hos Anders And

4. Den mystiske ’The Stig’ trænede britiske

elitesoldater

5. Jesper Langballe er en verdensfjern bogorm

i dag på ibyen.dkTEATER:

OMSKÅRET I

Omar Marzouk sætter

fimsede mænd i fokus

i sit nye show, som viser,

at man sagtens kan lave

stand-up med mening i.

Henrik Palle

������

Kultursouschef

Kasper Steenbach

Kritikredaktør

Peter Christensen

Jourhavende Søren Hansen

Telefon 33 47 17 93

E-mail kultur@pol.dk

Kulturredaktør

Anita Bay Bundegaard

KONCERT:

OH NO ONO

I aften gæster de legesyge

rockdrenge Ofelia Beach,

som fløjter strand-

sæsonen af med en

række gratis koncerter.

Sankt Annæ Plads 36,

Kbh. Ø. Fra kl. 19

RESTAURANT:

ENOMANIA

Anmelderen jubler over

restauranten ved Valby

Bakke, som serverer det

ypperste inden for rustik,

enkel italiensk gastronomi.

Helle Brønnum Carlsen

Kritik af Rigmor

Zobel-interview

Medier. Det var i strid med god

presseetik, da Rigmor Zobel i

et interview med Reimer Bo

på DR 21. februar i år kritisere-

de en navngiven betjent, me-

ner Pressenævnet. Det var i ny-

hedsudsendelsen ’21 Søndag’ i

et interview med program-

mets daværende vært, Reimer

Bo Christensen. I interviewet

nævnte hun flere gange nav-

net på en betjent, som hun

mener har behandlet hende

voldsomt under afhøringerne

på politigården. Nu har Pres-

senævnet givet politiet ret i, at

betjentens identitet burde ha-

ve været sløret. Det har DR tid-

ligere erkendt og offentligt

beklaget hændelsen. Et flertal

i nævnet finder også, at DR

burde have undersøgt Zobels

påstand om, at hun havde kla-

get over politiets opførsel.

»Nævnet har peget på, at vi

burde have undersøgt, om Zo-

bel talte sandt, da hun udtal-

te, at hun havde klaget over

politiets behandling. Den af-

gørelse tager vi naturligvis til

efterretning«, siger DR’s ny-

hedsdirektør, Ulrik Haage-

rup, til Ritzau. (Lo-Tho)

Flasker rammer

Guns N’ Roses

Musik. En turne i Storbritan-

nien har udviklet sig til et

sandt skandaleridt for det

amerikansk rockband Guns

N’ Roses. Senest flygtede for-

sanger Axl Rose og resten af

gruppen ud af scenen i den

irske hovedstad, Dublin, ef-

ter blot 20 minutters kon-

cert, fordi flaskerne føg om

ørerne på dem. Efter en ti-

mes surmuleri kom bandet

dog tilbage og spillede halv-

anden time, skriver BBC. De

flyvende flasker skyldtes pu-

blikums utilfredshed med,

at Guns N’ Roses gik på sce-

nen en time for sent. Og i det

hele taget er den igangvæ-

rende turne på De Britiske

Øer forfulgt at konflikter,

skandaler og dårlige anmel-

delser. (wind)

Projekt Pumpehu-

set i næste fase

Spillesteder. Lidt flere end 20

forslag til et nyt Pumpehus

endte med at lande på Kø-

benhavns Kommunes bord.

Forslag, der er udtænkt og

forfattet efter opfordring fra

kommunen, der ønskede in-

spiration i sagen om det luk-

kede spillested i Studiestræde.

Borgerne blev opfordret til at

tænke i nye baner og komme

med ideer til alverdens kul-

turaktiviteter i den gamle

pumpestation. De indsendte

forslag omhandler »stort og

småt«, konstaterer Sine Midt-

gaard Hansen, specialkonsu-

lent på musikområdet i Kul-

tur- og Fritidsforvaltningen.

Derudover overlader hun det

til politikerne at kommentere

de konkrete ideer til husets

fremtid. Før politikerne tager

stilling til forslagene, skal ide-

erne først igennem kommu-

nens musikudvalg, hvor re-

præsentanter for musikbran-

chen sidder med ved bordet.

Planen er at finde en ’vinder’ i

løbet af efteråret, så Pumpe-

huset kan genopstå i ny form i

2011. (wind)

Sidney Lee i

AndebyTegneserier. De danske op-

lagstal for Anders And & Co

rasler ned. Måske derfor er

bladet taget på charmeoffen-

siv i netop Danmark. I det nye

nummer, der udkommer 16.

september, besøger Anders og

ungerne landet for at skaffe

en gammel indianerhalskæde

til Onkel Joakim. Under et be-

søg i Nyhavn støder ænderne

ind i en ordentlig portion

pressefolk, der flokkes om me-

diestjernen Slibri Lee, der op-

træder i bandana og hvide

sko. Da Anders spørger tjene-

ren, hvad Slibri Lee er så kendt

for, lyder svaret: »For hele ti-

den at være i fjernsynet«, med

slet skjult henvisning til virke-

lighedens Sidney Lee. Under

den danske visit møder æn-

derne desuden dronningen

og statsministeren. Det dan-

ske prisniveau kommer også

noget bag på ænderne, der

må betale 329,50 for fire glas

limonade og et stykke wiener-

brød i Nyhavn. (Lo-Tho)

Iranske Panahi kom

ikke til Venedig

Film. Først tog de iranske

myndigheder Jafar Panahis

pas. Så smed de ham trods in-

ternationale protester i fæng-

sel i tre måneder. Det skete,

mens den prisbelønnede iran-

ske instruktør sammen med

kollegaen Mohammad Rasou-

lof var ved at indspille en film

om begivenhederne i kølvan-

det på demonstrationerne i

forbindelse med det iranske

valg. Panahi er på fri fod igen,

men det betyder ikke, at de

iranske myndigheder er fær-

dige med at chikanere ham.

Festivalchef Marco Müller har

ellers gjort, hvad han kunne,

for at få Panahi til Venedig,

hvor han i 2000 vandt Guldlø-

ven med ’Cirklen’. Det var hå-

bet, at Panahi selv kunne kom-

me til Venedig til visningen af

hans kortfilm ’Harmonikaen’.

Men instruktøren har ikke få-

et udrejsetilladelse. »Det er

meget vigtigt for mig at kom-

me til denne festival og kom-

me tilbage igen bagefter, men

myndighederne har ikke lyt-

tet til mig«, siger Panahi til

bladet Variety. Panahi har fået

officielt forbud mod at lave

film. En tilstand, han beskri-

ver som at være »fængslet

mentalt«. Han afventer begyn-

delsen på sin retssag, hvor

han vil stå over for endnu ikke

formulerede anklager. (sko)

Dylan besøger

dansk museum

Kunst. Den amerikanske san-

ger og sangskriver Bob Dylan

vil personligt aflægge Statens

Museum for Kunst et besøg,

når 40 af hans egne malerier

bliver udstillet, oplyser muse-

et. Malerierne i udstillingen

’The Brazil Series’, som åbner i

dag, har alle hentet deres mo-

tiver i Brasilien, men er blevet

til i kunstnerens atelier nær

Los Angeles. Dylan har tidlige-

re besøgt det københavnske

museum under forberedelser-

ne til udstillingen, som er san-

gerens anden kunstudstilling

og første gang, han udstiller

andet end akvareller, som tid-

ligere var hans foretrukne ud-

tryksform på lærred. Hvornår

Dylan kommer forbi Køben-

havn er dog uvist, og der vil

blive tale om et anonymt be-

søg. (NiTho)SLIBRI LEE. I Anders And & Co nr. 37, der udkommer 16.

september, er ænderne taget til Danmark, hvor de blandt andet

møder denne kendis. Illustration: Egmont Serieforlaget

Et Øjeblik

GÆSTFRIHED. ’Make Yourself at Home’. Sådan lyder titlen på en ny udstilling på Kunsthal

Charlottenborg i København. Udstillingen åbner i dag. Her viser ti kunstnere og kunstnergrupper

fra hele verden værker, der beskæftiger sig med begreberne hjem og gæstfrihed. Den nigerianske

fotograf George Osodi boede i foråret hos tre forskellige familier i Danmark, og under sit ophold

lavede han et dokumentarisk fotoessay om livet i de tre familier udført som lysbilledinstallationer.

Det er endnu uafklaret, om kunstneren selv vil få lov til at rejse ind i landet igen for at installere

sit værk i Kunsthal Charlottenborg grundet de nye stramme visumregler, der rammer alle med

afrikansk baggrund. Eller som Charlottenborg skriver i pressematerialet til udstillingen: »Dan-

mark har altid brystet sig af sit hyggeideal, men også herhjemme har ændringerne i internationalt

samkvem i tiden efter 9/11 givet sig udslag. Terrorhandlingen har udhulet opfattelsen af hjemmet

som et udtryk for tryghed og gjort landene mindre tilbøjelige til at åbne sig for udenlandske

gæster«. Udstillingen kan ses frem til 21. november. (Lo-Tho) Foto/illustration: George Osodi

Skønne skrøner

Historieundervisningen var det i min skoletid så som

så med. Dels fordi moden dengang gik på måned-

lang fordybelse i udvalgte perioder og emner – såle-

des at man gennem det meste af 12 år heldigt kunne undgå

Danmark, nyere tid og i særdeleshed Anden Verdenskrig og i

stedet beskæftige sig grundigt med europæ-

isk husflid og bondekultur i 1300-tallet.

Og dels fordi vores glimrende historielæ-

rer i gymnasiet, professor Winding, med ti-

den var blevet for berømt til at undervise. En

gang om måneden dukkede han op og for-

hørte sig i forbifarten om partiet Venstres de-

linger, og det var så det. Det passede mig også udmærket, for-

di jeg ikke kan huske en pind, navnlig ikke en gammel pind,

og derfor bliver jeg heller aldrig historiefortæller.

Men det er der andre, der er, for tiden DR 2. ’The Tudors’

hedder serien, som har løbet siden maj.

Danskerne er vilde med historie, har jeg opdaget. Der er al-

le mulige mumlegrupper på nettet om ’The Tudors’. Måske

betyder det, at vi ser fortidens helte levende for os i masker og

kostumer, og at vi mener at vide, at de menneskelige egenska-

ber er og bliver de samme fra oldtid til nutid. Vi begynder at

kunne sætte århundrede på noget af det, der er sket.

Der er også en eskapisme forbundet med fortiden – vi har

foran os på skærmen intrigernes løsning, skikkelsernes psy-

kologi og karakter og beklædninger parat, vi kan læne os til-

bage og nyde det – de døde er jo for længst døde, det er derfor

ikke så farligt, hvis de henrettes, det hele er jo kun et drøm-

meskafot fra fantasiens verden. Men altså rigtigt nok, sådan

set.

PROFESSOR ERLING Bjøl beskæftiger sig i Politikens Verdens-

historie bind 21 med fortidens magt over sindet – og histori-

kernes fejlmuligheder. Her er et par af dem:

Hvis man hælder til en bestemt anskuelse, er man 1) »tilbøj-

elig til at acceptere alle oplysninger, som synes at underbyg-

ge anskuelsen«. Det er også muligt, at man 2) »har overdreven

tillid til sine kilder«. Omvendt kan man direkte 3) »misforstå

kilderne«. Eller man anbringer 4) »ikke sine iagttagelser i den

rigtige sammenhæng«. Man ønsker at please sit publikum, at

5) »vinde deres gunst«. Og man anvender 6) »overdrivelser og

måske overtro«.

Der er rigeligt med overtro i vores egen tid, men disse ad-

varsler til historikerne blev dog formuleret af en vis Abd-ar-

Rahman-ibn-Khaldun, som døde i 1420. Men jeg er glad for at

kunne meddele, at de alle er relevante over for ’The Tudors’.

Serien handler om kong Henrik VIII, den store tyrankonge,

som fik seks hustruer og henrettede et par stykker af dem,

mens andre døde i barselsseng eller blev skilt fra ham. Han

løsgjorde sig fra paven i Rom og lod det engelske parlament

legalisere hans skilsmisser. Teologisk var han tvetydig, mener

jeg så at forstå, personligt mod Luther og dog national, kirke-

ligt katolsk protestant. Eller hvad? Han lod flere af sine gamle

forbundsfæller henrette, deriblandt Thomas Moore og Tho-

mas Cromwell. Det gjorde han, bare

fordi det var det sikreste. Hvad havde

de så egentlig gjort?

Han er ’ung’, han er ’sexet’, hans tid

er præget af ’morderisk magtpolitik’,

forstår jeg på DR 2. Jeg er enig – Jona-

than Rhys Meyers er en lille irsk skue-

spiller, som efterhånden får ondt i ben-

såret, men som aldrig nogen sinde bli-

ver hverken større eller ældre. Vi

forstår efterhånden, at henrettelserne, halshugning og bål,

er seriens vigtigste højdepunkter. Og sexscener med seks for-

skellige kvinder, eller med fem, fordi han ikke fuldbyrder æg-

teskabet med Anne af Kleve. Han er mere optaget af sine kvin-

der end af sin regering. Det er saftigt og beregnet på at dupe-

re og imponere vores egen tid. Derfor foregår historien aldrig

i London, aldrig på Themsen, aldrig i underklassen, helst ikke

andre steder end på det stearinlysoplyste hof, hvor folk er

mægtige og adelige og dog skal dø så dramatisk.

SÅDAN FABRIKERES der en meget lang historie, og ikke siden

Salmonsens Leksikon fra 1920’erne er der kommet nye oplys-

ninger til om Henrik VIII. Englænderne er vilde med kongehi-

storie, og denne er fabrikeret af den samme Michael Hirst,

som lavede to film med Cate Blanchett som dronning Eliza-

beth. Kan det blive finere?

Englænderne er fornemme historikere, intet andet folk

har skabt så fremragende historiske skildringer, slet ikke vi

selv, som hverken kan mønstre store skuespillere eller over-

komme vores skepsis over for fiktiv historie. Det har jeg læn-

ge anset for at være en kedelig fejl og mangel. Men efterhån-

den, desto mere historie jeg indtager på skærmen, jo mere i

tvivl kommer jeg.

bettina.heltberg@pol.dk

BETTINA HELTBERG

Der er allemuligemumlegrupper

på nettet om

’The Tudors’

uden filter

HOTEL.CABINN.COM

BOGUDSALGPÅ STRØGETKØBENHAVN - AARHUS - AALBORG - ODENSE - ESBJERGALTID GODE PRISER - BEDSTE BELIGGENHED

BES

T RATES IN TO

W

N

VoiceSEn moderne passion

Et bombeattentat af musik!

La Vanguardia (Spanien)

Det er hardcore, stærkt og

fascinerende! Dagbladet (Norge)

Tekst/musik J.S. BACH, NICK CAVE, PRIMO LEVI, TOM KRISTENSEN,

FRITZ ZORN, ANDERSON & ULVAEUS, GABRIEL FAURÉ, PJ HARVEY m.fl.

Instruktion CALIXTO BIEITO

Med FLEMMING ENEVOLD, TAMMI ØST, KAYA BRÜEL, BLÆS BUKKI,

MORTEN EISNER, ANE TROLLE + stort børnekor

24. SEPTEMBER - 6. NOVEMBER

BETTYNANSEN.DK • TLF. 33 21 14 90 • BILLETBILLET.DK • TLF. 70 272 272

guidetorsdag 02. september 2010

urban24

Ready Set

PR FOTO

PR FOTO

PR FOTO

AF MICHAEL HOLBEK JENSEN

Måske burde House of the Holy Afro

have stået for åbningsceremonien ved

sommerens Fodbold-VM i Sydafrika.

Så ville mange af de indebrændte og ke-

deligt kalkulerede hold have set, at man

godt kan fyre den af og feste igennem

uden at tabe ansigt. Showet House of the

Holy Afro er skabt af Sydafkrikas ’slem-

me dreng’, den politisk ukorrekte BRETT

BAILEY.

’Afro Kitsch’

Han har lagt publikum ned overalt –

Edinburgh, Berlin, Wien, Sydney – med

sit adrenalin-ruskende og house- pum-

pende syre-show. I et interview bliver han

spurgt: Hvad er en ’hellig afro’?

»En afro er en frisure, som især var po-

pulær blandt sorte mennesker i 70’erne

– sort hår. Der findes ikke nogen hellig

afro – der er intet dybere i showets titel.

Det er bare pop.«

Men når showet kaldes ’afro kitsch’, hvad

er det så?

»Overflod. Ekstravagance. Camp.

Langt ude. Overdrevet. Jeg formoder, at

’afro kitsch’ betyder alt dét på afrikansk

manér,« siger Brett Bailey og understre-

ger, at det her er den ægte vare – langt

fra den renskurede, trygge turistversion

af det sorte Afrika.

House of the Holy Afro er en del af My

World Images – en kulturfestival, der

varer indtil 12. september – se mere på

www.images.dk.

’House of the Holy Afro’

Instruktør: Brett Bailey

Republique

3. september - 11. november

■

Svedigt! Dunkende! Funky! Grine-

ren! Jublen vil ingen ende tage,

når House of the Holy Afro mixer

shamanisme, kitsch, poetry og

bankende rytmer. Republique by-

der på teaterclubbing med sydafri-

kansk monstershow.

»DER FINDES IKKE

NOGEN ’HELLIG

AFRO’ – DER ER INTET

DYBERE I SHOWETS TI-

TEL. DET ER BARE POP.

BRETT BAILEY, INSTRUKTØR

GOAf uransagelige årsager er nordmændene helt vilde med at sidde foran de-

res fjernsyn og se på landskabet mellem Bergen og Olso – set fra førerhuset

af et tog. Den 7 timer og 20 minutter lange togtur – eller dele af den - er set af

hele 1,2 millioner nordmænd på norsk tv, og nu får danskerne også chancen.

DR2 fløjter til afgang på søndag klokken 7.40 om morgenen. ems

■

DR2 SENDER SYV

TIMER LANG

NORSK TOGTUR

side 77

sEks, stÆdig og still going strong – trods alt

AfLouiseFriisPedersenSiden det første samarbejde blev etableret med den danske ambassade i Vietnam i 2005, er portefolien af kulturprogrammer blevet kraftigt udvidet og kom i 2011 op på 11 bilaterale kultur og udviklingsprogrammer samt to regionale programmer i Afrika og Mellemøsten.

Der er desuden foretaget formulerings-missioner for 2. fase af kulturprogrammerne i Mali, Vietnam og Afghanistan, det første kulturprogram for Uganda blev formuleret og 2. fase af kulturprogrammerne i Nepal, Ghana og Palæstina blev sat i gang.

Fortsættelsen med en 2. fase af mange af programmerne er en positiv tendens for CKU. Ikke alene peger det på, at Kultur og Bistand har formået at finde plads i dansk udviklingsbistand. Det giver også en mulig-hed for at bygge videre på det omfattende arbejde det er at starte et program i et nyt land og omsætte de erfaringer, der er blevet opsamlet. Fortsættelsen er samtidig en nødvendighed, hvis CKU fortsat skal kunne udvikle aktiviteterne og fintune dem i forhold til den lokale kontekst.

Med tallene i mente, kan man godt kon-kludere, at Kultur & Bistand på sjette år er blevet godt konsolideret som en af CKUs ho-vedarbejdsområder. Rent økonomisk fylder området også godt i CKU-landskabet: Kultur og Bistand forvaltede i 2010 aktive bevil-linger for over 47 millioner kroner. Bevillin-

gerne strækker sig gennemsnitligt over en treårig periode, ligesom CKUs rammeaftale, der til sammenligning er på 42 millioner.

Interessen fra de danske ambassader og repræsentationer for at indgå i et samarbej-de med CKU viser, at man har set værdien i at arbejde med kultur som en del af udvik-lingsbistanden. Det til trods står CKU over for en række udfordringer i samarbejdet og det er med tiden blevet markant sværere at få kulturprogrammerne fornuftigt sammen-sat inden for rammerne af gældende regler og procedurer. Så mens kulturprogrammer-nes form og indhold udvikles og afpudses løbende i takt med, at der opsamles mere erfaring, er tendensen også, at program-merne bliver mere og mere bureaukratiske og krævende at administrere. Det er med andre ord blevet mere kompliceret for CKU i praksis at udfylde det mandat, centeret blev tildelt.

Hertil kommer at Kultur og Bistand, der i dag tæller tre fuldtidsmedarbejdere, er presset på ressourcerne. Jo mere tid der går med tidskrævende programadministration og bureaukrati, des mindre tid er der til at udvikle programmerne og jo mindre over-skud er der til at udnytte alle de spændende muligheder, der opstår i kraft af det øgede aktivitetsniveau. Og det er jo det som det hele handler om.

Heldigvis giver CKU ikke så nemt op. Vi har indtil videre fundet løsninger på proble-

merne og det vil vi ihærdigt fortsætte med samtidig med at vi løbende overvejer hvor-dan vi kan forenkle procedurene og effektivi-sere arbejdet. Imens gør vi vores bedste for at dedikere vores engagement til udviklingen og indholdet af kulturprogrammerne, så vi kan fortsætte med at sikre kulturens plads i dansk udviklingsbistand fremover og fejre 10-års jubilæum i 2015.

I 2011 var det seks år siden, at det første kultur- og bistandspro-gram hos CKU blev skudt i gang. Opstarten af området var et resul-tat af en udvidelse af CKUs mandat, der fra 2004 kom til at inklu-dere arbejdet med at føre Danidas strategi for kultur og udvikling (2002) ud i praksis. Som følge heraf skulle CKU’s arbejde systema-tisk integrere kunsten og kulturen som et indsatområde i dansk udviklingsbistand. I praksis blev indsatsen sat i værk i samarbejde med de danske ambassader og repræsentationer i Danidas pro-gram-samarbejdslande.

side 77

KU

LTUR

OG

BISTAND2

DAGBLADET ROSKILDE

MANDAG 13. SEPTEMBER 2010 Roskilde SEKTION

ROSKILDE: Der var både

guld og bronze til Oriente-

ringsklubben Roskilde ved

DM Lang, der blev holdt i

Gribskov i går.Inge Jørgensen vandt sin

tredje guldmedalje i år ved

at gennemføre sin bane på

3,9 kilometer i D65 og fi nde

13 poster i tiden 37:51. Hun

har i år vundet guld i DM

Mellem og DM Nat samt

sølv i DM Ultralang.

Andreas Hougaard Boe-

sen vandt bronze i H20.

Hans bane var på 12,6 ki-

lometer, hvor han skulle

fi nde 26 poster, og den blev

gennemført i tiden 1:09:12.

Det var Andreas Hougaard

Boesens fjerde medalje i år.

Ud over søndagens er det

blevet til guld til DM Nat,

sølv til DM Sprint og bron-

ze til DM Mellem.

Ved dagens præmieover-

rækkelse blev Andreas

Hougaard Boesen også be-

lønnet for sin førsteplads i

DM i Banelægning. I ori-

enteringsløb er banerne

aldrig de samme. Ved hvert

løb skal der lægges baner

til alle aldersklasser i det

aktuelle terræn. For at opfordre fl ere ori-

enteringsløbere til at blive

erfarne med at udtænke

udfordrende og spændende

baner for o-løberne holdes

hvert år DM i Banelægning

under Dansk Orienterings-

Forbund. Andreas Hou-

gaard Boesen er den yngste

vinder nogensinde i denne

konkurrence.Ved DM Stafet lørdag

i Ganløse Ore vandt OK

Roskilde en sølv-medalje i

H60. Holdet bestod af John

Tripax, Bjarne Pedersen og

Janne Brunstedt.

To DM-medaljer på

den lange distance

Inge Jørgensen og Andreas Hougaard Boesen fra Orienteringsklub-

ben Roskilde løb sig til henholdsvis guld og bronze ved DM Lang.

ROSKILDE: Taekwondo-

kæmperen Tobias Hyttel

fra Roskilde mødte op til

weekendens internationale

nordtyske mesterskab som

forsvarende mester, og det

er han fortsat.I fi nalen mødte den otte-

årige dansker en tysk

kæmper, som efter cirka

halvandet minut blev

knock out’et med et bag-

læns cirkelspark.Tobias Hyttel vandt der-

med kampen 9-0. Han hav-

de lige fra kampens start

styr på sin modstander og

fi k sat nogle rigtig fl otte

spark ind. Dermed fi k han

også set, at de mange timer,

han har brugt i træningslo-

kalet, gav udbytte.

Taekwondo-kæmper

forsvarede sin titel

Taekwondo-kæmperen Tobias Hyttel havde en titel at forsvare ved

weekendens internationale mesterskab i Nordtyskland, og han kvit-

terede ved at vinde fi nalen.

ROSKILDE: Musikafteskolen Lirum Larum har de sid-

ste tre onsdage i denne måned et hold, hvor børn og voksne

kan danse danske og nordiske folkedanse sammen. Før-

ste gang er onsdag den 15. september, og undervisningen

foregår op Kildegården fra klokken 17.40 til 19.30. Der

danses pardanse og danse, hvor alle er med, og der fi ndes

også på egne danse. Holdet er for børn i alle aldre sam-

men med »deres voksne.« Underviser er Karen Brodersen,

mens Morten Nygård på harmonika sørger for musikken.

Prisen er 150 kroner for et barn og en voksen. Tilmelding

kan ske til Musikafteskolen Lirum Larum på tlf. 46 36 91

00.

Folkedans for børn og voksne

ROSKILDE: Birkum sid-

der atter bag tangenterne,

når der onsdag den 15.

september klokken 14 er

ældredans på restaurant

Håndværkeren i Herse-

gade. Det er samtidig 21 år si-

den, at Tom og Poul Bir-

kum startede ældredans

i Danmark efter svensk

forbillede, og nu danses

der regelmæssigt i 21 byer

og lokaliteter i det østlige

Danmark for unge, der er

blevet lidt ældre.Restauratør Hannibal

Thomsen sørger for kage,

kaffe og andre drikkevarer

eftermiddagen igennem.

Under pauserne i dansen er

der hver gang mulighed for

at vinde vin og andet godt

med hjem.Der er billetsalg ved ind-

gangen fra klokken 13.30

Mere ældredans på

Håndværkeren

Undervisningsmi-

nisteriet påpeger

adskillige proble-

mer i Slagteri-skolens måder at

afholde kurser på

og konkluderer, at

loven er overtrådt

flere gange.

ROSKILDE: Den er gal

med lærerne, med kur-

susprisen, med beviserne

og med forklaringerne.

Slagteriskolen i Roskilde

møder massiv kritik i Un-

dervisningsministeriets

undersøgelse af kurserne

på skolen. I juli og august afl everede

Slagteriskolen to redegø-

relser af de AMU-kursus-

forløb, som den står for at

holde på blandt andet Da-

nish Crown slagteriet i Es-

bjerg. Årsagen var, at tidli-

gere ansatte på slagteriet

stod frem og fortalte, at de

havde fået kursusbeviser

fra Slagteriskolen, selv om

de aldrig havde været på

kursus. Men det er ikke det ene-

ste, der er galt med skolens

kurser. Undervisningsmi-

nisteriet har fundet fl ere

forhold, der ikke er kørt

efter bogen. Slagterisko-

len har blandt andet brugt

nogle af Danish Crowns

ansatte til at undervise de-

res egne kolleger, selv om

det er i strid med reglerne

for AMU-kurser. Derud-

over har fl ere af lærerne

slet ikke kompetence til at

undervise i de fag, de har

stået for.

Forklaringer

Undervisningsministeriet

kritiserer også, at Slagteri-

skolen har afkortet kurser

og sænket deltagerbetalin-

gen, selv om det heller ikke

er lovligt. Skolen har også

betalt lærerne mere, end de

efter statens takster skulle

have. I Undervisningsministe-

riets undersøgelse kom-

mer det også frem, at der

er forskel på forklaringer

i Slagteriskolens redegø-

relse og det, der er blevet

oplyst til politiet, som også

efterforsker sagen. For ek-

sempel har skolen afl everet

lærererklæringer på, at de

interne undervisere har

gennemført undervisning,

mens lærerne til politiet

udtaler, at der ikke var tale

om reel undervisning. Der

er også eksempler på, at

skolen kun har beskrevet

to dage af et kursusforløb,

mens de resterende 23 dage

har været praktik, selv om

undervisningen ifølge reg-

lerne ikke må indeholde

praktikperioder.

Undersøgelse

Senest den 17. septem-

ber skal Slagteriskolen

afl evere en grundig revi-

sorundersøgelse af kurser

i 2008 og 2009, fordi nogle

af kursisternes navne også

optræder på deltagerlister

der. Redegørelsen skal doku-

mentere, at undervisnin-

gen er kørt efter reglerne,

og at kursisterne ikke har

udført deres almindelige

arbejde uden at deltage

i AMU-undervisningen.

Slagteriskolen risikerer at

miste retten til at afholde

kurser, ligesom den risike-

rer at skulle betale millio-

ner af kroner tilbage, som

Danish Crown har fået i

VEU-godtgørelse for at

undvære deres medarbej-

dere i kursusperioden.

Det har ikke været mu-

ligt hverken at få en kom-

mentar fra Slagteriskolens

direktør Else Erikstrup el-

ler skolens bestyrelsesfor-

mand, Evan Lynnerup før

redaktionens deadline.hee

Massivt snyd med kurser

Over 2500 nåede

at være i berøring

med kulturfesti-

valen My World

Images i de fire

dage, den varede i

Roskilde.

ROSKILDE: Vejret drille-

de arrangørerne af kultur-

festivalen My World Ima-

ges en del i de fi re dage, den

var i Roskilde, men allige-

vel vurderes, at over 2500

mennesker nåede at stifte

bekendtskab med den.

I Palægården sad om-

kring 100 mennesker tors-

dag aften i en blid regn for

at høre Spoken Word med

blandt andre Lasaruz fra

Sydafrika, og rigtig mange

blev til fi lmen »It Began in

Afrika,« selvom regnen tog

til.Så var der mere tørt og

varmt i Smedjen på Musi-

con, hvor svedig hip hop

fra Dakar med rapperne

Xuman, DJ GeeBayss, Ma-

tador og MC Fatim satte

temperaturen i vejret hos

de cirka 130 elever, som

samme dag oplevede kon-

certen »Woohaaa - here

comes Dakar.«En cubansk børneteater-

gruppe underholdt over 300

indskolingsbørn fra for-

skellige skoler i Roskilde,

og sluttede dagen af med at

indlede den store skolefest

på Hedegårdenes Skole.

Den måtte desværre fl yttes

fra skolegården grundet

regn, men den nye hal var

en super ramme for en dej-

lig eftermiddag for skolens

elever og familier til dem.

På Stændertorvet tillod

vejret heldigvis, at der blev

stillet op til den interaktive

performance »Paradise - a

pinoy café,« hvor unge fi lip-

pinske kvinder drog om-

sorg for de kaffedrikkende

besøgende på Café Vivaldi.

Som afslutning gav tan-

zanianske Jagwa Music

koncert på Gimle.

Festlig fi nale på festivalJagwa Music fra Tanzania gav lørdag aften koncert på Gimle som afslutning på kulturfestivalen My World Images.

24-årige havde

ikke kun stoffer,

men også salgspo-

ser på sig.

ROSKILDE: En 24-årig

mand fra Roskilde var i ge-

valdigt festhumør, og det

fejrede han natten til lør-

dag med at have taget både

18 styk ecstasypiller samt

salgsposer med på sin byr-

tur. Den endte dog på værts-

huset Louis i St. Gråbrød-

resstræde, hvor politiet var

på værtshuskontrol. Da

den 24-årige er kendt af

politiet, blev han også kon-

trolleret, og der var tilsy-

neladende mere at komme

efter på ham end på værts-

huset.

Tog ecstasy med på værtshus

For meget alkohol

fik forstanden til at

gå ud hos to mænd.

ROSKILDE: Alkohol og

stort temperament var i to

tilfælde årsagen til, at unge

mænd måtte tilbringe nat-

ten til lørdag i detentionen.

Klokken 23.25 måtte poli-

tiet hente en 23-årig mand

fra Roskilde i Jernbanega-

de. Han var aggressiv over

for forbipasserende. Han

sov ifølge politiets oplys-

ninger godt i detentionen,

inden han fi k en bøde.

En 24-årig mand, lige-

ledes fra Roskilde, havde

en anderledes måde at

fortolke en god bytur på. I

Støden forsøgte han kort

før klokken tre at komme i

slagsmål med fl ere perso-

ner. Også han fi k sig en god

lur i detentionen.

Aggressive unge mænd

ROSKILDE: En 30-årig mand brugte de forhåndenvæ-

rende våben, da han ragede uklar med en anden mand

uden for Fakta i Rørmosen tidligt lørdag aften.

Uvist af hvilke årsager begyndte han at overfuse den

anden, slog ud efter ham og endte med at gribe i sin ind-

købspose og kaste nyindkøbte og meget rå æg efter den

pågældende.Senere blev den 30-årige anholdt, og han er nu sigtet for

overtrædelse af ordensbekendtgørelsen.

Utilfreds kastede med æg

Mand gik rundt på

gaden med økse og

kniv.

ROSKILDE: Bevæbnet

med en økse i den ene hånd

og en kniv i den anden

spredte en 36-årig mand

iført rød skovmandsskjorte

og cowboybukser ikke just

tryghed omkring sig, da

han klokken tre natten til

søndag til fods var på vej

gennem Roskilde.

Politiet fi k kendskab til

manden, da han befandt

sig på Fælledvej, og i løbet

af et kvarter lykkedes det

at fi nde frem til ham. Da

var han nået til Køben-

havnsvej, stadig med øksen

og kniven i hænderne.

Manden, der viste sig at

være fra Hedehusene, blev

anholdt og afvæbnet. Efter

at være blevet afhørt blev

han løsladt søndag formid-

dag. øst

Øksemand gik med kniv

ROSKILDE: En noget op-

rørt person ringende til

politiet i Roskilde lørdag

aften og fortalte, at en

gruppe unge mennesker

netop havde tvunget to per-

soner ned i et bagagerum

på en bil. Da en patrulje kom til ste-

det, viste det sig imidlertid,

at episoden hverken havde

med mafi a eller menne-

skesmugling at gøre. Det

var imidlertid en spøg, som

man nok skulle være blandt

gruppen af 18-20-årige for

at forstå.- Man kan godt forstå, at

vidnet opfatter det alvor-

ligt, og da vores folk fi k talt

lidt med de unge, så kunne

de også godt selv forstå det

bagefter, siger Jan Laurit-

zen fra Midt- og Vestsjæl-

lands Politi. øst

Mafi ametoder var en spøg

ROSKILDE: En godhjertet kvinde forærede lørdag efter-

middag 100 kroner til to udenlandske mænd, som sad i

Algade og tiggede. De havde lavet et papskilt, hvorpå der

stod, at de var døvstumme.

Lidt senere fi k kvinden imidlertid mistanke om, at de to

måske ikke var helt så handikappede, som de udgav sig

for at være. Der var nok snarere tale om et par svindlere,

og det ringede hun til politiet og fortalte.

En patrulje blev sendt gennem byen, men de to »handi-

kappede« var ikke at se nogen steder. Den ene beskrives

som 20-25 år gammel, 160-165 centimeter høj og iført sort

tøj. Den anden var 50-55 år, lidt højere og iført jakkesæt

med lys skjorte. Den ældre af de to bærer briller.

»Døvstumme« fi k en hund

SVOGERSLEV: To indbrudstyve fi k pludselig meget

travlt, da de var på arbejde« i Enghaven natten til søndag.

De var brudt ind i et hus, hvis beboere kom hjem og over-

raskede duoen, som nok havde regnet med at have ar-

bejdsro til den lyse morgen.

Det lykkedes dog ikke at få fat i de to tyve, og dermed

havde de en smule mere held med sig en den 37-årige

mand fra Roskilde, der tidligere lørdag aften blev anholdt

midt under sit forsøg på at stjæle en bil, der var parkeret

på sygehusets p-plads. Et vidne havde bemærket, at han

prøvede at bryde ind i en bil, og kontaktede politiet tids-

nok til, at biltyven kunne anholdes på fersk gerning. Han

blev anholdt og afhørt og vil senere komme for retten.

Kiksede kriminelle

ROSKILDE: To kvinder anmeldte en vindueskigger klok-

ken 14.50 søndag, som de havde set stå ved deres hus på

Astersvej i Roskilde ved halv-et-tiden søndag nat. Manden

stak af, da han blev spottet. Han beskrives som mellem 20

til 25 år, kort mørkt hår, iført sorte sko, grå hættetrøje og

bærende en grå jakke med hvide striber. Vidner, som gen-

kender den unge mand, kan ringe til Roskilde Lokalpoliti

på nummer 114.

Vindueskigger stak af

TREKRONER: Nogen på munden. Det kan hun vel forstå.

En 23-årig mand fra Tåstrup gjorde i hvert tilfælde hvad

han kunne for at lukke munden på en 23-årig kvinde fra

Frederiksberg. Til en kollegiefest på Universitetsvej slog

han kvinden i hovedet efter at de to tydeligvis var blevet

uenige om et eller andet. Den 23-årige mand er nu sigtet

for vold.

Kollegiefest endte med vold

ROSKILDE:EN 33-årig mand blev søndag eftermiddag

klokken 16.30 set foran Shell på Københavnsvej råbende

og skrigende efter tilfældige forbipasserende. Politiet blev

efterfølgende tilkaldt, hvorefter han blev taget med på

stationen. Han blev sigtet efter ordensbekendtgørelsen og

fi k en bøde med på vejen.

Aggressiv mand foran Shell

ROSKILDE: En 19-årig mand fra Roskilde holdt ikke for

rødt lys, da han fredag middag cyklede på Østre Ringvej

ved Industrivej. Den 19-årige kørte ud i krydset, og her

blev han så ramt af en 42-årig kvindelig billist fra Ros-

kilde. Den 19-årige måtte på skadestuen til behandling

for knubs.

Cyklist blev ramt af bil

ROSKILDE: En 25-årig mand blev søndag eftermiddag

ved halv-fi re-tiden anholdt for overtrædelse af våbenlo-

ven. Han havde to baseballbat i bilen, som han ville bruge

til selvforsvar. En patrulje, som kørte ad Københavnsvej,

havde fattet mistanke til manden, fordi de forbandt ham

med en hændelse kort forinden. Han blev efterfølgende

sigtet efter våbenloven og fi k en bøde på på omkring 5000

kroner.

Havde baseballbat i bilen

GADSTRUP: En 46-årig kvinde fra Tune kørte ved tre-ti-

den søndag eftermiddag ad Salløvej mod øst. Da hun kom

til krydset ved Køgevej overså hun et rødt lys og havnede

midt ude i krydset. Der blev hun påkørt af en personbil,

som blev kørt af en 22-årig mand fra Ringsted. Han kørte

ad Køgevej mod syd. En passager i den 46-årige kvindes

bil kom lettere til skade, men kunne kort efter ankomsten

til sygehuset forlade det uden varige mén.

Kørte over for rødt lys

ROSKILDE: To computere og et endnu ukendt antal

smykker blev fredag nat ved 11-tiden stjålet fra en privat

beboelse på Helligkorsvej i Roskilde. Tyvene var sluppet

ind igennem et kældervindue og forlod stedet igen via køk-

kendøren.

Stjal computere og smykker

side 78

ByLouiseFriisPedersen

Since the first collaboration was established with the Danish Embassy in Vietnam in 2005, the portfolio of cultural programs has been greatly expanded, and in 2011 11 bilateral cultural and developmental programs had been established as well as two regional programs in Africa and the Middle East.

There has also been made formula-tion missions for second phase cultural programs in Mali, Vietnam and Afghanistan, the first cultural program for Uganda was formulated and second phase cultural pro-grams in Nepal, Ghana and Palestine were launched.

Continuing many of the programs with a second phase is a positive trend for DCCD. Not only does this suggest that Culture and Development has managed to find a place within the Danish Foreign Aid. It also pro-vides an opportunity to build on the extensive work it takes to start up a program in a new country and transform the experiences that have been accumulated. The continuation is at the same time a necessity if DCCD is to continue to develop activities and fine tune them in relation to the local context.

With the figures in mind, one can con-clude that Culture and Development after six years has become well consolidated as one of DCCD’s main workingfields. In eco-nomic terms the overall program also has a prominent place in the DCCD-landscape, and in 2010 Culture and Development managed active grants for more than 47 million kr. The funding on average extends across a three year period, similar to DCCD’s own agree-ment with a budget of 42 million kr.

The interest from the Danish Embassies and representations to cooperate with DCCD shows that working with culture as part of the Foreign Aid has been greatly valued. De-spite this DCCD is facing sev-eral challenges in the process and it has grown significantly harder to get the cultural programs struc-tured in a sensible way within the guidelines, rules and procedures. So while the cultural

programs’ form and content is developed and refined continuously in accordance with the experience gathered, the trend is also that the programs become more and more demanding to run, administratively speak-ing. In other words, it has become more complicated for DCCD in practice to uphold the mandate, the center was awarded.

In addition Culture and Development, which today consists of three full-time employees, is pressed for resources. The more time that is spent on time-consuming administration of the programs, the less time there is to develop the programs and

the less profit there is to utilize all the excit-ing opportunities that arise because of the increased activity. And that is really what all this is about.

Fortunately, DCCD does not give up that easily. We have so far managed to find solu-tions to the problems and with due diligence we will continue the fight with the demands of the procedures while we try to focus our commitment to the development and content of the cultural programs, so we can continue to ensure the role of culture in Danish Foreign Aid in the future and look forward to celebrating the 10-year anniversary in 2015.

six, stubborn and still going strong – in spitE oF it all In 2011 it was six years ago that the first cultural and development program at DCCD was launched. The start of this program was a result of an increase of DC-CD’s mandate, which from 2004 and onwards included carrying out Danida’s strat-egy for Culture and Development (2002) in practice. As a result, DCCD had to work systematically to integrate arts and culture as a key program in Danish Foreign Aid. In practice, efforts were initiated in collaboration with the Danish embassies and representations in Danida’s program of collaborating countries.

side fünfzehn

side 79

aFrican Music FEstiVal nEtWork

AfPaulBrickhill

I april 2011, under Harare International Festival of the Arts i Zimbabwe, begav musikfestivaler på tværs af Afrika sig ud på en innovativ ny kurs inden for udviklings strategi. Hver af de enkelte festivaler er opstået i løbet af det sidste årti, hoved-sageligt på basis af den såkaldt vertikale forbindelse med funding fra Europa og med dertil indbyggede risikoer som den slags funding indebærer.

Festivalerne begyndte at overveje det økonomiske potentiale de havde skabt, fx sammenlagt over 400.000 publikummer – og således muligheden for at profitere af en forbindelse der gik vertikalt og forbandt hinanden.

The African Music Festival Network (AMFN) er ungt, formelt set ikke mere end syv måneder, så vi befinder os stadig på et begynder stadie, men der er uden tvivl tale om et modigt koncept. Netværket består af 15 formelle medlemmer fra 14 lande; Senegal, Mali, Burkina Faso, Benin, Togo, Mauritanien, Niger, Zimbabwe, Swaziland, Malawi, Uganda, Tanzania, Kenya, Mozam-bique og med Etiopien på vej.

Fundamentet er enkelt: AMFNs mål er at forøge de afrikanske festivalers kapacitet gennem festival – til- festival kobling.

Ideen er at hver enkelt af festivalerne, hvad enten de er etablerede eller nybegyn-dere – har grundlæggende kernekompe-tencer og egenskaber. På baggrund af dette bliver AMFN tre ting: ❚ En projektmekanisme som motiverer

koblinger mellem festivaler ❚ En funding mekanisme som finansierer

specifikke projekter baseret på samar-bejde mellem festivaler med store bidrag fra festivalerne selv

❚ En rådgivnings, research, motivations, fundraising og kommunikations platform/enhed

Fra den første call for proposals i juli 2011 har AMFN modtaget syv ansøgninger og konceptpapirer, hver repræsenterende to el-ler flere festivaler, i nogle tilfælde op til otte involverede festivaler.

Kriteriet er at disse ansøgningsfor-slag udvikler en slags festival-til-festival udveksling med konkrete resultater. Alle projektkoncepter skal tydeligt indikere hvad festivalerne hver især selv bidrager med til processen.

Hvad der er vokset ud af disse forslag og ideer, udviklet festivaler imellem – et resultat i sig selv – er tre hovedsamarbejds-områder: ❚ Uddanelse af færdigheder (scene og

lydtekniske færdigheder er en prioritet) og management uddannelse

❚ Udveksling af kunstnere og forskellige former for turnering for at spare udgifter

❚ Samle festivalernes økonomiske købe-kraft og indkøbe lydudstyr til favorable priser

I forlængelse heraf vil festivalerne gentage the Economic Impact Study som AMFN oprinde-ligt udviklede og gennemførte med Bushfire Festival i Swaziland som eksempel. (Læs mere om Bushfire rapporten på de næste sider.) Fundamentet er lagt for en række banebrydende festivaludvekslingsprogrammer i 2012.

www.africanmusicfestivalnetwork.com

Netværket er opstået på initiativ fra

Center for Kultur og Udvikling i partner-

skab med Pamberi Trust og er en del af

Centrets regionale program i Afrika.

KU

LTUR

OG

BISTAND

side 80side 80side 80

ByPaulBrickhill

In April this year, during the Harare In-ternational Festival of Arts (HIFA), music festivals across Africa charted an innovative new course in development strategy. Each had emerged in the last decade, mainly on the basis of “vertical linkage” with fund-ing entities from Europe – and with in-built dependency risks entailed. The festivals began to consider the economic potential they had created (for example, cumulatively over 400,000 audience) and therefore the possibilities of mutually beneficial “horizon-tal linkage” amongst themselves.

The African Music Festivals Network AMFN is young (seven months as a “for-mal” entity), so still at formative stage, but represents a bold concept. There are 15 formal members from 14 countries; Senegal, Mali, Burkina Faso, Benin, Togo, Maurita-nia, Niger, Zimbabwe, Swaziland, Malawi, Uganda, Tanzania, Kenya and Mozambique with Ethiopia still to come in.

The foundation is simple: AMFN intends to grow the capacity of music festivals in Af-rica by means of “festival-to-festival” linkage within Africa.

The idea is that each of the festivals, advanced and emerging, has core proficien-cies, skills and attributes. With this in mind, AMFN becomes three things:

❚ A project mechanism to encourage and motivate linkages and cooperation be-tween festivals

❚ A funding mechanism to fund specific projects, based on cooperation between festivals, but with major contribution from the festivals

❚ A means of advocacy, research, motiva-tion, fund-raising, ideas and communica-tions

From the first call for proposals July 2011 AMFN has received seven proposals and concept papers, each representing two or more festivals working together, in some cases as many as eight. The basic criteria is that the proposals develop forms of festival-to-festival exchange with concrete results/outcomes. All project concepts clearly indicate what the festivals themselves are contributing to the process, whether tangible or intangible.

What has emerged in proposals and ideas developed extensively between festivals, itself an immense achievement, are three areas of cooperation: ❚ Skills training amongst festivals, stage

and sound is a priority, and attachment between festivals as a means of ‘on-the-job’ management training

❚ Artist exchange and various forms of ‘tour circuit’ building to share costs of artists,

travel being a major cost ❚ Using the combined purchasing power

of festivals to purchase and use sound equipment at discount

In addition, festivals want to replicate the Economic Impact Study that AMFN initially developed and conducted at Bushfire Festival in Swaziland. (Read more about the Bushfire report on the following pages.) The basis has been laid for delivery in 2012 of a number of ground-breaking festival exchange projects in Africa.

www.africanmusicfestivalnetwork.com

The network is initiated by Danish

Center for Culture and Development in

partnership with Pamberi Trust and is

part of the Center’s regional program

in Africa.

aFrican Music FEstiVal nEtWork

side fünfzehn

side 81side 81side 81

hVEM sagdE, kunst ikkE Er En god ForrEtning?!

Kreative industrier er i vækst og en afrikansk kunstfestival viser vejen. Bushfire skaber mere end 500% profit. Oveni dette doneres hele overskuddet til velgørenhedsorganisationen Young He-roes. Læs hvordan i rapporten om den succesfulde festival, som blev bestilt af Center for Kultur og Udvikling.

KU

LTUR

OG

BISTAND

side 82

AfAnnetteMaxHansen

I 2009 bestilte CKU en rapport for at finde ud af i hvilket omfang Bushfire festivalen i Swaziland bidrog til Swazilands økonomi. Der var ingen tvivl om at festivalen var en succes set fra et kulturelt perspektiv og der var ingen tvivl om at det gav samfundet værdifulde inputs, oplevel-ser og så videre - men - var festivalen også en succes, hvis den blev set som en økonomisk investering, og når den blev undersøgt udfra en økonomisk kontekst? Undersøgelsen blev udført af African Synergy Trust, Johannesburg, Sydafrika i samarbejde med Bushfire Festiva-lens ledelse.

BaggrundomSwazilandSwaziland er et lille, bjergrigt indlandskon-gedømme i det sydlige Afrika, der grænser op til Sydafrika og Mozambique, og har en befolkning på 1,2 millioner. Det er et af de kun tre regerende monarkier der er tilbage i Afrika, og er i sagens natur et konservativt samfund.

SwazilandFestivalerUnikt for det sydlige Afrika, er traditionelle

Swazi-ceremonier, på trods af modernise-ring, stadig en integreret del af Swazi-tilvæ-relsen, og titusinder af mennesker deltager i fejringen af dem. Den vigtigste af disse er den hellige Ncwala eller De første Frugters Festival i december eller januar. En anden stor ceremoni er Umhlanga eller Rørdansen i august eller september. Det er på denne interessante baggrund, at Bushfire kunstfe-stivalen, en helt igennem moderne afrikansk kunstfestival, der hovedsageligt hylder moderne kunstarter som musik, teater, dans, og kunst har slået rod i Swaziland over de sidste fire år.

SwazilandsøkonomiØkonomien er baseret på et frit marked, og er relativt alsidig med landbrug, skovbrug og minedrift der tegner sig for omkring 13 procent af BNP, produktion; tekstiler og sukker-relateret behandling der repræsen-terer 37 procent af BNP og tjenesteydelser - med offentlige tjenester i spidsen – der udgør 50 procent af GDP. Turisme er et stort vækstområde på grund af det smukke bjerg-landskab, også kendt som Afrikas Schweiz. Festivaler som for eksempel den årlige

Rørdans og Bushfire festival hjælper til med at ‘brande’ landet som et turistmål.

OmBushfirekunstfestivalenBushfire festivalen, som er en tre dage lang begivenhed med musik, teater, kunst, film og multi-kulturelle oplevelser, er vokset støt siden begyndelsen i 2007. Tilgængelige stati-stikker viser en mere end tredobling i vækst i forhold til antal besøgende i løbet af de sidste 4 år:

❚ 2007 5500 besøgende ❚ 2008 8500 besøgende ❚ 2009 12500 besøgende ❚ 2010 19000 besøgende

Bushfire finder sted i en moderne, veludviklet og bynær beboelse, oprindeligt en gård der hedder House-on-Fire, som er blevet til et fremtræden-de mødested for musik og kunst i regionen. Arki-tekturen og stemningen er særpræget og finurlig og dannet af pop-kunst statuer og fedtstens reliefer midt i nogle sukkerrørsmarker. Stedet er blevet et center for kunst og mini-turisme der omfatter studier, skulpturer, kunstgallerier, bu-tikker, internetcafé, amfiteater med plads til 200,

side fünfzehn

side 83

en stor udendørsscene med plads til 10.000 eller mere med Bed and Breakfast, restaurant og bar.

FormåletmedundersøgelsenFormålet med denne undersøgelse er at vur-dere værdien af Bushfire festivalen for den kreative sektor i Swaziland samt den bredere økonomiske virkning festivalen har på den lokale økonomi. For at vurdere dette var information og analyse nødvendigt i følgende kategorier:

❚ Kulturel indvirkning af festivalen på Swa-zilands spirende kreative sektor

❚ Bidrag fra festivalen til den kreative industri i Swaziland

❚ Direkte og indirekte bidrag til økonomien i Swaziland

Umiddelbarersultater:

❚ Bevillingsstøtte stimuleret af festivalen R860.000 (USD 123 000)

❚ Festivalomsætning R2.300.000 (USD329 000) ❚ Festivaludgifter R3 millioner investeret

eller brugt direkte af festivalen (USD400 000)

❚ Gennemsnitlige omkostninger per person var R750 (USD 107)

❚ Brutto brugt som kan tilskrives festivalen af R17.2m( USD 2.46m)

❚ Målbar Effekt (omsætning) af samlet Netto skabt af R16,3m (USD2,32m)

❚ Forholdet mellem investeringer og en direkte målbar effekt er 1:5.4

❚ 772 arbejdspladser skabt direkte af festivalen med et minimumsgennemsnit på ti dage

❚ Omkring 1000 arbejdspladser blev skabt ❚ Antal besøgende 19.000 ❚ 7.400 besøgende til Swaziland ❚ Turisters forbrug R7.6m (R3m brugt

direkte på hoteller og mindre beværtnin-ger)

❚ Kunstnere ansat eller på kontrakt: 593 (483 Swazi, 110 ikke-Swazi, primært regionale)

❚ Honorar til kunstnere betalt af festivalen: R740.000

❚ Omfang af indirekte investeringer og udviklingsmidler anvendt udenfor festivalens konti: ukendt, men minimum R500.000

❚ Værdi i naturalier investeret R480.000

❚ 100% af festivalens overskud blev doneret til velgørenhed. USD 68.000 doneret til dato af festivalen

❚ Direkte CSR donation som følge af festi-valens overskud på R140.000 i 2010 (USD 20.000)

❚ Omkring 500.000 læsere af online og trykte medier, som er med til at skabe genkommende turisme

www.busch-fire.com

KU

LTUR

OG

BISTAND

KU

LTUR

OG

BISTAND

KU

LTUR

OG

BISTAND

side 84

side fünfzehn

side 85

Who said art is not a proFitablE businEss?!

Creative industries are on the rise and an African Arts Festival is showing the way. Bushfire makes more than 500% profit. And on top – donates all to the char-ity Young Heroes. Get the fact from the economic Impact Study Report which was commissioned by the Danish Center for Culture and Development.

ByAnnetteMaxHansen

In 2009 DCCD commissioned an economic impact report in order to figure out to what extent the Bushfire festival in Swaziland contributed to the Swaziland economy. No doubt the festival was successful from a cultural perspective and no doubt it provided the community with valuable inputs, experi-ences and so forth – but – was it also a success if viewed as an economic investment and when considered with financial terms. The study was carried out by African Synergy Trust, Johannesburg, South Africa with the full co-operation of the Bushfire Festival management by

BackgroundtoSwazilandSwaziland is a small, landlocked mountain kingdom in Southern Africa, bordering South Africa and Mozambique, with a population of 1.2 million. It is one of only three ruling monarchies left in Africa, and is inherently a conservative society.

SwazilandFestivalsUniquely in Southern Africa, traditional Swazi ceremonies remain an integral part of Swazi life, despite modernization, and are celebrated and attended by many tens of thousands. The most important of these is the sacred Ncwala or Festival of the First Fruits in December or January. Another major ceremony is Um-hlanga or Reed Dance i August or September. It is against this interesting background that Bushfire Festival of the Arts, a thoroughly contemporary African arts festival, celebrat-ing mainly modern art forms within music, theatre, dance, fine arts that has taken root in Swaziland over four years.

SwazilandEconomyThe economy is a free-market system and is fairly diversified, with agriculture, forestry and mining accounting for about 13 percent of GDP, manufacturing (textiles and sugar-related processing) representing 37 percent of GDP and services – with government ser-vices in the lead – constituting 50 percent of GDP.Tourism is a major growth area due to the beautiful mountain scenery (sometimes called the ‘Switzerland of Africa’). Festivals like the annual reed dance and Bushfire festival help ‘brand’ the country as a tourist destination.

AboutBushfireFestivaloftheArtsThe Bushfire Festival of the Arts, which is a

three-day music, theatre, fine art, film and multi-cultural event, has grown steadily from inception in 2007. Statistics available show over threefold growth in attendance over the last 4 years:

❚ 2007 5 500 visitors ❚ 2008 8 500 visitors ❚ 2009 12 500 visitors ❚ 2010 19 000 visitors

Bushfire is staged in a modern, well-de-veloped peri-urban settlement, originally a farm called House-on-Fire which has emerged as a prominent music and arts venue in the region. It has a highly distinc-tive, quirky architecture and atmosphere formed by pop-art statues and soapstone relief, set amidst sugar cane fields. The venue has grown into an arts and mini-tourism complex encompassing studio, sculpture and arts gallery, shops, internet café, performance amphitheatre, capacity 200, large outside stage, capacity 10,000-plus, with bed and breakfast, restaurant and bar.

AimoftheStudyThe aim of this study is to estimate the value of Bushfire festival to the creative sector in Swaziland as well as the broader economic impact of the festival to the local economy. In order to achieve this data and analysis was needed in the following categories:

❚ Cultural impact of the festival to the nascent Swazi creative sector

❚ Contribution of the festival to the creative economy in Swaziland

❚ Direct and indirect contribution to the economy of Swaziland

BriefFindings:

❚ Grant funding stimulated by festival R860,000(USD 123 000)

❚ Festival Turnover R2,300,000 (USD329 000)

❚ Festival Expenditure R3m invested or spent directly by festival(USD400 000)

❚ Average spent per person was R750 (USD 107)

❚ Gross spent attributable to the festival of R17.2m( USD 2.46m)

❚ Net Total Measurable Impact (turnover) arising R16,3m (USD2,32m)

❚ Ratio of investment to direct measurable impact is 1:5.4

❚ 772 jobs directly created for minimum mean average 10 days

❚ About 1000 jobs created in total ❚ Audience 19,000 ❚ 7,400 visitors into Swaziland ❚ Tourism spending R7,6m (R3m directly

into hotels, lodges) ❚ Artists employed/contracted: 593 (483

Swazi, 110 non-Swazi, mainly regional) ❚ Fees paid to artists by festival: R740,000 ❚ Amount of indirect investment and devel-

opment funds applied outside festival ac-counts: unknown, but minimum R500,000

❚ Value in-kind investment R480,000 ❚ 100% of festival profits donated to Charity.

USD 68 000 donated to date by the festival ❚ Direct CSR donation arising from festival

profits R140,000 in 2010( USD 20 000) ❚ About 500,000 online and print media

readers, stimulating repeat tourism

www.busch-fire.com

KU

LTUR

OG

BISTAND

side 86side 86

JEg kan sE dEt For Mig når JEg lukkEr MinE øJnEDen internationale afdeling af Betty Nansens C:NTACT initiativ, MS Action-aid og Center for Kultur og Udvikling har samarbejdet om at give unge irak-iske flygtninge en stemme og sætte ord og billeder på deres virkelighed.

AfAnnetteMaxHansen

”Det vigtigste er ikke kun at forstå med hovedet, nogen gange skal man også forstå med hjertet.” Ordene er Henrik Hartmanns, Direktør for Betty Nansen Teatret. Han taler fra scenen i King Abdullah Cultural Centre i Zarqa, en flygtningelejr nordøst for Am-man. Det er december 2010 og salen er fuld. Publikum er kommet lang vejs fra, og mange er mødt forventningsfulde op allerede timer før forestillingens begyndelse. Hartmann

takker alle de medvirkende i forestillingen ”Sorah”, på dansk ”Billeder”, som netop har haft premiere for et begejstret publikum, der råber og klapper og pifter op mod scenen, mens de medvirkende bukker og modtager en velfortjent hyldest. De to instruktører, jordanske Mousa Satari og danske Runi Lewerissa kæmper sig vej op til scenen og hen forbi det prominente 1. parket, der bl.a. tæller gæster som den jordanske princesse Haya Bint Al Hussein og hendes entourage. Kamerablitzene lyner.

Bag Hartmann står 29 irakiske flygt-ninge, som den seneste time har fortalt os om deres oplevelser med overgreb, bomber og kidnapninger. Om livet som ofre for en brutal krig der har fordrevet dem fra deres hjemland, som de endnu ikke kan vende tilbage til. De er her på ubestemt tid og befinder sig som rejsende på et tog, der er stoppet mellem to perroner, og ingen ved hvornår kan køre videre. Nogle flygtede for mange år siden med planer om at komme videre til Egypten. ”Den egyptiske ambas-

side fünfzehn

side 87

sade fortalte os, at opholdet i Jordan kun var midlertidigt – men midlertidigt er blevet til 13 år, og den egyptiske regering har afvist os indtil nu”, fortæller 23-årige Dua’a fra Bagdad, som er med i forestillingen. Hendes far tog i 2003 tilbage til Irak for at undersøge muligheden for at familien kunne vende hjem. Det var samme år som invasionen, med USA som fortrop, startede. Hun har ikke set ham siden, og ved ikke hvad der er blevet af ham. Hun er en ud af mange hundrede tusinde. Omkring 4,3 millioner er flygtet fra

deres hjem i Irak til omkringliggende lande, siden krigen startede for knapt otte år siden. 2,2 millioner af dem menes at befinde sig i Jordan.

Som flygtninge har de begrænsede civile rettigheder. ”Da jeg gik hen til skolen, bad læreren mig om at se min tilladelse, og da jeg forklarede hende, at jeg ikke havde nogen, bad hun mig om at forlade klassen”, fortæller Dua’a. Så udover at mange flygt-ninge har lidt tab, lider af traumer, fysiske lidelser, ingen penge har og oplever en

smuldrende identitetsfølelse, så er det svært at etablere en hverdag og bygge noget op, indtil Irak atter kan blive et hjem. Og tabet af hverdag er tabet af tryghed. Faste rammer og referencer der kan fungere som holde-punkter i en tilværelse der er sat på stand by. De unge har mistet tilliden til samfundet, til deres omgivelser, til fremtiden. ” Jeg stoler ikke på mennesker, Jeg stoler ikke engang på mig selv. Jeg er blevet skeptisk overfor alt “, siger Dua’a, som bor med sin mor i Zarqa lejren.

Forestillingen ”Sorah”, på dansk ”Billeder”, skabt af C:ntact i samarbejde med Center for Kul-tur og Udvikling og MS Actionaid, lader unge irakere fortælle om livet som flygtning efter Saddam Hussein. De 29 medvirkende beskriver en hverdag præget af daglige overgreb, bomber og kidnapninger. De unge er alle flygtet til Jordan, hvor de nu bor i permanente flygtningelejre. Si-den juni måned 2010 har C:ntact arbejdet i den store flygtninge-lejr Zarqa Camp udenfor Am-man. Det oprindelige formål var at lave forestillingen ’Min Ver-den’, hvori unge palæstinensere fortalte deres historie. Den blev vist i Jordan og i Danmark under My World IMAGES. “Irakerne henvendte sig selv til os. De havde set den forestilling, som vi lavede med jordanske palæsti-nensere og ville også italesætte deres tilværelse i Jordan og den krig, de oplevede i Irak,” siger leder af C:ntact International, Najat El Ouargui.

KU

LTUR

OG

BISTAND

Engenerationafanalfabeter?C:ontacts project er blevet udviklet i sam-arbejde med Center for Kultur og Udvikling og MS Action og den jordanske partner CDC med det formål at skabe muligheder for unge, der befinder sig i en dyb social krise. Til at genskabe et tabt selvværd, give en tro på en fremtid og identificere talent og skabe muligheder. Meget banalt handler det om at bygge mennesker op, der føler sig kasse-rede, uønskede og i mange tilfælde også er det. Og ikke mindst for at forhindre en barsk virkelighed fuld af vold og undertrykkelse. De unge dropper typisk ud af skolen og 90% af børnene finder arbejde udenfor det officielle arbejdsmarked, som de ikke har adgang til pga. af deres flygtningestatus. De gør det primært for at tjene penge, så de kan

forsørge deres familie. Mange piger ender som prostituerede.

”I Syrien og Jordan er der i alt 625.000 irakiske børn i den skolepligtige alder. Kun omkring en tiendedel af dem er indskrevet i det offentlige skolesystem. Det skyldes først og fremmest, at børnene skal forsørge deres familier”, forklarer Jawad Al-Gousous, chef for uddannelsesprogram-met Questscope i Jordan. Questscope forsøger at

få irakiske børn ind i skolesystemet og stod i 2009 bag en undersøgelse, der kortlagde årsagerne til, at irakerne ikke sender deres børn i skole. Undersøgelsen pegede på stigende fattigdom som den primære årsag. ” Og det vil give genlyd langt ud i fremtiden”, mener Jason Erb, vicegeneralsekretær for Red Barnet i Jordan. Han fortsætter: ”Den næste generation af irakere vil have mange funktionelle analfabeter, der hverken kan læse eller skrive. Det vil holde Iraks fremtid i skak, fordi uddannelsesniveauet er en nøgle-faktor for et lands evne til at udvikle sig.”

Ofreneshistorieskriving”Det vigtigste I har er jeres historier”, fortsætter Hartmann oppe fra scenen, mens han med hånden på hjertet vender sig om og bukker ærbødigt overfor de medvir-kende, berørt af stemningen. Og historierne, historiefortællingen er fundamentet i dette projekt, hvis idé blev fostret for mange år siden hjemme på teatret på Frederiksberg, som del af Betty Nansen Teatrets integra-tionsinitiativ der skulle give indvandrere og flygtninge-unge i Danmark en platform at fortælle deres historier fra. Her i Jordan får historierne, fortællingerne pludselig en ekstra dimension. Her bliver de irakiske flygtninge historieskriverne på afstand af de officielle beretninger og magtens kurerer. ”I starten kom vi her bare for at have det sjovt. Men så startede vi på prøverne og pludse-lig gik det op for os, at vi var i færd med at fortælle Iraks historie, og vi begyndte at tage

det meget seriøst”, fortæller Dania, en 11-årig pige der er med i forestillingen.

Projektet er med til at ruste de unge. Uden at skulle forklejne den omfattende indsats, som er nødvendig for at sikre et værdigt liv for disse unge, og som på ingen måde er gjort med et teaterprojekt, så virker C:ontacts metode. Projektet er ikke med til at skabe en fremtid – men den er med til at skabe troen på en fremtid.

De unge har siden juni modtaget un-dervisning fra trænere oplært af C:ontact i forskellige genrer såsom dans, sang, film, radio etc. De har selv skrevet teksterne til forestillingen, som alle bygger på virke-lige begivenheder, og alle har afsæt i de medvirkendes personlige oplevelser. Intet er opfundet til lejligheden. ”Jeg har været med i andre forestillinger, men denne her er den første der handler om Irak, mit land. Jeg ser det for mig, når jeg lukker mine øjne. Det er tæt på mit hjerte, og det er virkeligt“, fortæller 11-årige Jawad i et interview til en jordansk avis.

Forestillingen er bygget op af scener. Der er historier om de unges drømme, om deres hverdag før og efter krigen. Om deres fami-lier, og familiemedlemmer der er blevet ofre for krigen. ” Jeg hedder Abbas”, fortæller en af de medvirkende under en af scenerne der med al tydelighed afspejler de unges beskedne ønske om en tålelig tilværelse. ”Jeg vil gerne emigrere.” ”Hvorhen spørger veninden. ”Hvor som helst der ikke er krig”, svarer Abbas. Og mens denne virkelighed

Denegyptiskeambassadefortalteos,atopholdetiJordankunvarmidlertidigt–menmidlertidigterblevettil13år

side 88

side fünfzehn

er svær at forholde sig til, endsige identi-ficere sig med som dansk statsborger, så har størstedelen af publikum en anderledes direkte og akut relation til skildringerne på scenen. ”Filmen som indledte forestil-lingen foregik i ørkenen, og jeg genkendte den, Vi tilbragte to år ved grænsen ligesom dem vi så på filmen.” Tårerne løber ned af kinderne på kvinden mens hun taler. Hun er mor til en af de medvirkende i forestillingen. Mange familier er ikke mødt op, fordi teater ikke betragtes som lødigt. Andre er mødt op med skepsis, endnu andre er mødt op fordi de er nysgerrige. Men alle der oplever forestillingen er ikke længere i tvivl. ”Det var svært for min familie i begyndelsen. Men da de så showet blev de berørt og sagde, at teater ikke er spild af tid”, fortæller en af de medvirkende. ”De oplevede at det er godt at fortælle vores historie.”

MasserafpotentialeFor mange af de unge handler det om at be-arbejde deres oplevelser. I sjældne tilfælde måske oven i købet udvikle et talent, pege på en karriere og give de unge redskaber til at forandre. “Det gav os mere selvtillid og det gav os evnen til at deale med vores smerte. Projektet har hjulpet os til at gøre fantastiske ting, som jeg tror på kan have indflydelse på verden. Efter det her projekt er det min drøm at skrive historier for at fortælle verden, hvad der virkelig foregår i Irak. Jeg har skrevet de fleste af forestillin-gens tekster og nu er jeg i stand til at skrive

et helt manuskript fra a til z. Om børn, krig, lykke og ulykke”, fortæller Ala’a. Ala’a er 30 år, sidder i rullestol og spiller en central rolle i forestillingen. Han optræder som en slags kommentator eller som narren i det klassiske vestlige teater og slår med mel-lemrum en skraldlatter op, der forplanter sig til publikum og virker forløsende midt i al tragedien. Man får som publikum lov til at trække vejret og opleve absurditeten i dette meningsløse univers. Han skaber et rum der gør det muligt at kapere disse voldsomme historier, der som piskeslag rammer én lige i ansigtet.

Ala’a er med sin drøm om at fortsætte med at forfatte tekster et eksempel på, at selvom omstændighederne er umenneske-lige, så slumrer der et håb, og et uudnyttet potentiale, som skriger på at blive realiseret. Og tager man det alvorligt, så er der håb. For viljen er der blandt disse unge. Det gælder om at få øje på den, samle disse unge op og give dem en stemme. Det er hovedingredi-ensen i C:ontacts projekt og redskabet til at bringe dem videre. Det starter med at for-tælle sin historie og herigennem genetablere sin identitet, sit selvværd og troen på sig selv og sin omverden – generobre kontrollen over sit liv – gennem en ganske simpel ting – at blive hørt og forstået. Det handler om at opleve menneskelighed, der hvor alt ellers peger på dens fravær. Der er lang vej endnu – men som en viis mand engang sagde. Den lange rejse, starter med det første skridt.

Dajeggikhentilskolen,badlærerenmigomatsemintilladelse,ogdajegforklaredehende,atjegikkehavdenogen,badhunmigomatforladeklassen

ByAnnetteMaxHansen

”The key is to not only understand with one’s head, sometimes you also have to under-stand with the heart.” The words are Henrik Hartmann’s, director of the Betty Nansen Theater. He is speaking from the stage in the King Abdullah Cultural Centre in Zarqa, a refugee camp Northeast of Amman. It is December 2010 and the room is packed. The members of the audience have come from faraway places, and many have turned up full of excitement several hours before the performance’s is scheduled to open. Hartmann thanks all the performers in the play “Sorah”, in Danish known as “Images”, which has just had its premiere in front of an enthusiastic audience who shouts and claps and whistles in front of the stage while the performers bow and receive a well-deserved ovation. The two directors, Jordanian Mousa Satari and Danish Runi Lewerissa make their way up to the stage past the prominent

front row, which includes guests such as the Jordanian Princess Haya Bint Al Hussein and her entourage. The cameras are flashing.

Behind Hartmann stand 29 Iraqi refugees, who during the last hour have told us about their experiences with violence, bombings and kidnappings. About life as victims of a brutal war that has driven them from their homeland, which they cannot yet return to. They are here indefinitely, and find them-selves as travelers on a train halted between two stations, and nobody knows when the train will continue. Some fled many years ago with plans to move to Egypt. “The Egyptian Embassy told us that the stay in Jordan was only temporary - but temporary has become 13 years, and the Egyptian government has so far refused us,” says 23-year-old Dua’a from Baghdad, who is part of the performance. Her father returned to Iraq in 2003 to investigate the possibility of the family’s return home. It was the same year as the invasion began with the U.S. as a

spearhead for the military forces. Dua’a has not seen her father since, and she does not know what has become of him. She is one of many hundred thousands. Approximately 4.3 million people have fled their homes in Iraq to neighboring countries since the war began nearly eight years ago. 2.2 million of them are believed to be in Jordan.

As refugees, they have limited civil rights. “When I went to school, the teacher asked me to see my license and when I explained to her that I did not have one, she asked me to leave the class,” says Dua’a. So, in addition to many refugees having suffered losses, suffer from traumas, physical ail-ments, having no money and experience, and a crumbling sense of self, it is also hard to establish a life and build something until Iraq can once again become a home. And the loss of everyday routines means the loss of security. Specific frames and references that can function as anchor points in a life put on standby. The young people have lost

side 89

i can sEE it WhEn i closE My EyEsThe international section of the Betty Nansen, C:NTACT initiative, MS Actionaid and Danish Center for Culture and Development have worked together to give young Iraqi refugees a voice and put words and pictures on their reality.

KU

LTUR

OG

BISTAND

side 90

confidence in society, in their surroundings, in the future. “I do not trust people. I do not even trust myself. I have become skeptical of everything, “says Dua’a, who lives with her mother in the Zarqa camp.

Agenerationofilliterates?C:ontact’s project has been developed in collaboration with the Danish Center for Culture and Development and MSAction and the Jordanian partner CDC with the purpose of creating opportunities for young people who find themselves in a deep social crisis. The goal of the project is to restore lost self-esteem, provide confidence in the future and identify talent and create opportunities. Put simply it is about building people up who feel rejected, unwanted, and in many cases are

exactly that. It is also to a great degree about preventing a harsh reality full of violence and oppression. The young people typically drop out of school and 90% of the children find work outside the official labor market, which they do not have access to because of their refugee status. They do the work primar-ily to earn money so they can support their families. Many girls end up as pros-titutes.

“In Syria and Jordan there are a total of 625,000 Iraqi children of school age. Only about a tenth of them are enrolled in the pub-lic school system. This is primarily due to the fact that the children have to support their families, “explains Jawad Al-Gousous, head of the edu-cational program Questscope in Jordan. Questscope tries to get Iraqi children into the

school system and in 2009 they organized a study that mapped the reasons for why Iraqis do not send their children to school. The study pointed towards rising poverty as the primary cause. “And it will reverberate far into the future”, says Jason Erb, Deputy Secretary General of Save the Children in Jordan. He continues: “The next generation of Iraqis will have many functional illiterates who can neither read nor write. That will keep the future of Iraq in check, because the level of education is a key factor for a

country’s development.”

HistoryWrittenbytheVictims“The most im-portant thing you have is your stories,” continues Hartmann from the stage while he with his hand on his heart turns around and bows rev-erently to the performers, touched by the atmos-phere. And the stories, storytelling, is the foundation of this project.

The idea behind it was fostered many years ago back at the Danish theater on Frederiks-berg, as part of the Betty Nansen Theatre’s integration initiative that would give im-migrants and refugee youths in Denmark a place to tell their stories. Here in Jordan the stories suddenly gain an extra dimension. Here, the Iraqi refugees become the writers of history away from the official reports and the couriers of power. “In the beginning we came here just to have fun. But then we began rehearsing and suddenly it dawned on us that we were in the midst of telling the history of Iraq, and we began to take it very seriously,” says Dania, an 11-year-old girl participating in the performance.

The project helps prepare young people. Without belittling the substantial efforts which are needed to ensure a dignified life for these young people, and which is in no way accomplished with a theater project, C:ontact’s methods works. The project is not part of creating a future - but it helps to cre-ate the belief in a future.

Since June the young people have been taught by coaches trained by C:ontact in different genres such as dance, song, film, radio, etc. On their own they have written the texts for the performance, each based on real events, and all of them taking their starting point in the performers’ personal experiences. Nothing is invented for the oc-casion. “I have been in other plays, but this is the first one that is about Iraq, my country. I can see it when I close my eyes. It is close to my heart, and it is real,” says 11-year-old Jawad in an interview for a Jordanian newspaper.

The play consists of a number of scenes. There are stories about the young people’s dreams, about their lives before and after the war. About their families, and family members who have become victims of the war. “My name is Abbas,” says one of the performers during one of the scenes which clearly reflect the young people’s modest de-sire for a tolerable life. “I want to emigrate.”

“Where to?” Asks a friend “Wherever there is not a war,” replies Abbas. And while this reality is hard to relate to, let alone identify with as a Danish citizen, the majority of the audience has a direct and acute relationship with what is depicted on stage. “The film which opened the performance took place in the desert, and I recognized it. We spent two years at the border, like the people we saw in the film.” Tears run down the cheeks of the woman while she speaks. She is the mother of one of the participants in the performance. Many families have not turned up because theater is not considered a seri-ous activity. Others are skeptics - still others have turned up because they are curious. But all who experience the performance are no longer in doubt. “It was hard for my family in the beginning. But when they saw the performance they were touched and said that theater was not a waste of time “, says one of the performers. “They saw that it is a good thing to tell our stories.”

LotsofPotentialFor many of the young people it is about processing their experiences. In rare cases, maybe even developing a talent, point to a career and give the young people the tools for change. “It gave us more confidence and it gave us the ability to deal with our pain. The project has helped us do amazing things which I believe can have an influence on the world. After this project it is my dream to write stories to tell the world what is really going on in Iraq. I have written most of the texts for the perfor-mance and now I am able to write an entire script from A to Z. About children, war, happi-ness and unhappiness, “says Ala’a. Ala’a is 30 years old, sits in a wheelchair and performs a central role in the performance. He appears as a kind of commentator or as the fool in the classic Western theater and at intervals lets out a guffaw that spreads to the audience and works as a relief in the midst of all the trage dy, while the audience is allowed to breathe in and see the absurdity of this meaningless universe. He creates a space that makes it possible to cope with these extreme stories which hits you in the face like lashes from a whip.

Ala’a’s dream of continuing to author texts is an example of how even though the circumstances are inhuman, there is a slumbering hope and an untapped potential that cries out to be realized. And if you take it seriously, then there is hope. Because the determination is there among these young people. It is important to spot it, help these young people and give them a voice. It is the main ingredient in C:ontact’s project and the tool to bring the young people forward. It begins with telling one’s story and thereby reestablishing one’s identity, one’s self-esteem and belief in one’s self and one’s surroundings - regain control of one’s life - through a very simple thing – being heard and understood. It is about experiencing humanity in a place where everything else points to its absence. There is a long way to go yet - but as a wise man once said. A long journey starts with the first step.

TheEgyptianEmbassytoldusthatthestayinJordanwasonlytemporary-buttemporaryhasbecome13years

The play ”Sorah” known in

Danish as ”Images”, created

by C:ntact in collaboration with the Danish Center for

Culture and Development and MAActionAid, lets young Iraqis tell about life as a refuge after Saddam Hussein. The 29 performers

describe a daily life marked

by assaults, bombings and

kidnappings. The young people have all fled to Jor-dan, where they now live in

permanent refugee camps.

Since June, C:ntact has worked in the large refugee

camp Zarqa outside of Am-man. The original purpose

was to stage the play ”My World” wherein young Pa-lestinians told their stories.

It was shown in Jordan and

came to Denmark during the

My World IMAGES Festival in early September. ”The Iraqis contacted us by their

own initiative. They had seen

the play, which we did with

Jordanian Palestinians and

the Iraqis also wanted to ar-

ticulate their lives in Jordan

and the war they experien-ced in Iraq, ”says the head of

C:ntact International, Najat

El Ouargui.

side fünfzehn

side 91

kVindElig hip hop i MEllEMøstEnKvinder er et sjældent syn i mellemøstlig hip hop. Safaa Hathut og Chantal Harmouche rapper om livet set med kvindeøjne – og de har tænkt sig at blive ved.

AfGitteBroeng

Who is it? spørger Safaa Hathut vagtsomt, før hun åbner døren til sit hotelværelse, selv-om hendes far viser sig at være på værelset sammen med hende. Hun er araber, født og opvokset i byen Akka, der ligger i Israel og hedder Akko på hebraisk. Selv omtaler Safaa sit hjemland som det okkuperede Palæstina. Den 25-årige rapper får ikke lov at rejse alene til udlandet. Derfor er en af hendes forældre altid med, når hun optræder uden-for landets grænser.

Safaa virker sej i sit streetwear med det lange hår udslået. Chantal Harmouche, der er 22 år og fra Beirut, bor et par værelser længere nede ad gangen. Hun er stilmæs-sigt på samme frekvens. De udstråler begge ‘female power’. Pigerne mødte hinanden for en uge siden i Danmark, men har allerede planer om fremtidige samarbejder. Udveks-lingen kompliceres dog af, at grænsen mel-lem Libanon og Israel er lukket, ligesom det er umuligt at telefonere mellem landene. Via internet kan de heldigvis kommunikere frit.

Safaa og Chantal er inviteret herop af

KU

LTUR

OG

BISTAND

side 92

Center for Kultur og Udvikling for at lave workshops og koncerter rundt omkring i Danmark. Blandt andet sammen med den kvindelige danske dj/mc-duo Ladybox, som Chantal tidligere har samarbejdet med i Libanon.

Rapperomdenmenneskeligehistorie“I en af de sange vi fremfører, fortæller jeg om, at jeg ikke kan tage til Palæstina, og at Safaa ikke kan komme til Libanon. Vi kan ikke engang ringe til hinanden. Det er et stort politisk spørgsmål mellem Libanon og Israel. Men vi bruger os selv som eksempel: to mennesker, i stedet for to lande, der er forhindret i at besøge hinanden. Sådan gør jeg altid i min musik, prøver at finde den menneskelige historie bag en større politisk problemstilling,” forklarer Chantal.

Safaa nikker og fortsætter: “Hvad angår politik er jeg magtesløs, men jeg forestiller mig, jeg kan ændre noget socialt. I mine san-ge taler jeg derfor om at være arabisk kvinde i vores samfund, hvordan det føles, og at vi ingen frihed har. Der er stadig døtre, som slås ihjel på grund af æresdrab. Og mange i lokalsamfundet accepterer heller ikke, vi er arabiske kvinder, der rapper, men vi bliver flere og flere. Piger kommer hen til mig og siger, at jeg har inspireret dem. Jeg føler, jeg ændrer noget.”

“Ligesom Safaa lider jeg under det fak-tum, at jeg er kvinde, arabisk, og forsøger at udtrykke mig via rap. I Libanon er der kun én anden pige, der gør det her, og hendes navn er Malikah. Vi får en del opmærksomhed nu, men da jeg begyndte, var det ret hårdt,” fortæller Chantal.

JegtrorbørnenegennemTurntablesintheCampsfikenfølelseaf,atdekunneforandreting,hvisdehavdemålherilivet

side fünfzehn

jeg vil rette nogle passager for dem. Her i Danmark er meningen med vores workshop at fortælle, hvordan mennesker lever i Mel-lemøsten og selvfølgelig at undervise i rap.”

Hun har selv rappet siden, hun var 14. Safaa begyndte som 15-årig.

“Der er en stor hip hop scene i Akka. Børn helt ned til 10 år rapper. Rap fungerer som en slags ‘gadeundervisning’, for i sko-lerne lærer vi kun om jødisk historie. Det er israelerne, som bestemmer, hvad der skal undervises i, men gennem musikken kom-mer de palæstinensiske børn til at kende deres egen historie,” forklarer Safaa.

Besøget i Danmark er hendes første erfaring med at stå foran en klasse. Hun fortæller særlig begejstret om workshoppen på Forsvarets Sprogofficersskole.

“De skrev tekster på arabisk, rimede på arabisk, og det var rigtig fint at se dem rappe. Officerseleverne var optaget af vores historier om livet i Mellemøsten og havde millioner af spørgsmål. Vores forbindelse med dem var virkelig god.”

TagerhvadvikanbrugeframændeneGlobalt set er kvinder i undertal indenfor hip hop. Det gælder også USA, hvor musik-ken opstod i 1970’ernes Bronx. Selv om der findes store navne som Missy Elliott, Lauryn Hill og Rah Digga, dominerer mændene klart. Eminem var en af Chantals første inspirationer. Han er berygtet for sine kvin-defjendske tekster. Alligevel blev superstjer-nen fra Detroit en slags rollemodel for den kvindelige rapper fra Beirut, der udfordrer det traditionelle kvindebillede.

“Han er ligeglad med, hvad folk tænker. Eminem fortæller ting om sit liv, ingen andre ville turde sige, og det var derfor, jeg blev fascineret af hans musik – udover det faktum, at han er teknisk imponerende. Min mor var ikke ond mod mig, da jeg var barn, og min far forlod mig ikke, men når jeg lytter til Eminems musik tænker jeg, okay, hvis han kan udtrykke sig sådan, kan jeg også sige, hvad jeg har på hjerte. Og han var til at begynde med en ‘underdog’ og en ‘nobody’, men lykkedes,” siger Chantal.

“Hvis man lytter efter, rapper de fleste mænd i vestlig hip hop nedsættende om kvinder, men vi tager, hvad vi kan bruge: flowet og rytmerne, alle de gode ting. Jeg kender ingen rappere i Mellemøsten, der synger om kvinder på samme respektløse måde. Men som kvindelig rapper står man alene med sit perspektiv på livet. Mændene føler ikke, hvad vi føler, de ser ikke, hvad vi ser,” konstaterer Safaa.

Måskebørn–ihvertfaldmusikDet er op ad formiddagen. Snart skal Chan-tal og Safaa afsted med ‘tourbussen’, ud at møde endnu en skoleklasse et nyt sted i Danmark som led i CKUs undervisningspro-gram Verdensbilleder i Bevægelse. Der er dog tid til et sidste spørgsmål: Hvor ser de sig selv om 5-10 år?

“Det bliver jeg altid spurgt om i inter-views”, siger Safaa og griner. Jeg fortæller

Mensomkvindeligrapperstårmanalenemedsitperspektivpålivet.Mændenefølerikke,hvadviføler,deserikke,hvadviser

MC-træningiLibanonogDanmarkChantal har tidligere været involveret i projektet Turntables in the Camps, som det danske dj-kollektiv Den Sorte Skole står bag. Projektet er støttet af CKU og tilbyder dj- og mc-træning for børn og unge i palæsti-nensiske flygtningelejre i Libanon. Målet er at styrke børnenes ressourcer gennem kreativitet. Hip hop er en global ungdoms-kultur åben for alle, og det er muligt at blive dj eller mc, uanset hvor man er fra. Sammen med Ladybox lavede Chantal workshops for flygtningepigerne.

“Jeg tror børnene gennem Turntables in the Camps fik en følelse af, at de kunne forandre ting, hvis de havde mål her i livet, og at rap måske kan være vejen til et andet liv, et liv udenfor lejrene. Mange af dem sender mig stadig deres vers og spørger, om

Hvismanlytterefter,rapperdeflestemændivestlighiphopnedsættendeomkvinder

altid, at jeg forestiller mig, at jeg stadig rap-per, og at mit album er færdigt.”

“Come on!” protesterer Chantal. “Du har da mere end et album ude om 5-10 år? To, tre, fire albums mindst!”

“Næsten ingen køber albums længere. Folk vil bare downloade musikken, men jeg håber, at få flere koncerter gennem en udgi-velse – også udenfor Palæstina. Det vil gøre min musik mere kendt. Måske er jeg gift og har et barn. Bare et. Det er nok for mig, og jeg laver selvfølgelig stadig musik, ingen tvivl om det”, slår Safaa fast.

“Jeg har svært ved at se mig selv gift, jo okay, måske hvis han var rapper eller pro-ducer ... Om 10 år har jeg forhåbentlig mit eget pladeselskab. Indrømmet, jeg har høje ambitioner”, siger Chantal.

side 93

KU

LTUR

OG

BISTAND

side 94

ByGitteBroeng

Who is it? Safaa Hathut asks carefully before she opens the door to her hotel room, even though her father turns out to be in the room with her. She is an Arab, born and raised in the city of Akka, located in Israel and called Akko in Hebrew. Safaa herself describes her country as the occupied State of Palestine. The 25-year-old rapper is not allowed to travel abroad alone. Therefore, one of her parents is always with her when she performs outside the country’s borders.

Safaa seems cool in her street wear, with her long hair hanging loose. Chantal Har-mouche who is 22 years old and from Beirut, lives a few rooms down the hall. She is tuned in to the same stylistic frequency. They both exude ‘female power’. The girls met each other a week ago in Denmark, but they already have plans for future collaborations. The coopera-tion, however, is complicated by the fact that

the border between Lebanon and Israel is closed, and it is impos-sible to make telephone calls between the countries. Luckily they can communicate freely via the internet.

Safaa and Chantal were in-vited to Denmark by the Danish Center for Culture and Develop-ment to create workshops and concerts all-across Denmark. This includes collaboration with the Danish female dj /mc duo Ladybox whom Chantal has previously collaborated with in Lebanon.

Thehumansideofhistory“In one of the songs we per-form I describe how I cannot

go to Palestine and that Safaa cannot come to Lebanon. We cannot even call each other. This is a major political issue between Lebanon and Israel. But we use ourselves as an example: two people instead of two countries that are unable to visit each other. That is what I always do with my music, try to find the human story behind a major political issue“, says Chantal.

Safaa nods and continues: “As for politics, I am powerless, but I imagine I can change something socially. In my songs I therefore talk about being an Arab woman in our soci-ety, how it feels, and that we do not have any freedom. There are still daughters who are killed because of honor killings. And many in the local communities do not accept that we are Arab women who rap, but our numbers are increasing more and more. Girls come

up to me and say that I have inspired them. I feel I change something.”

“Like Safaa I suffer under the fact that I am female, Arabic, and trying to express myself through rap. In Lebanon, there is only one other girl who does this, and her name is Malikah. We get a lot of attention now, but when I started, it was pretty tough”, explains Chantal.

MCtraininginLebanonandDenmarkChantal has previously been involved in the Turntables in the Camps project, which the Danish DJ collective Den Sorte Skole (The Black School) has created. The project is supported by CKU and offers DJ and MC-training for children and adolescents in Palestinian refugee camps in Lebanon. The goal is to strengthen the children’s resourc-es through creativity. Hip hop is a global youth culture open to all, and it is possible to become a DJ or MC, no matter where you are from. Together with Ladybox Chantal organ-ized workshops for refugee girls.

“I think the kids through Turntables in the Camps had a feeling that they could change things if they set goals in life and that rap music might be a way to another life, a life outside the camps. Many of them still send me their verses and ask if I could correct some of the passages for them. Here in Denmark the purpose of our workshop is to describe how people live in the Middle East and of course to teach rap.”

She has been doing rap since she was 14. Safaa began as a 15-year-old.

“There is a big hip hop scene in Akka. Children as young as 10 years rap. Rap func-tions as a kind of ‘street education’, since we only learn Jewish history in the schools. It is the Israelis, who determine what is taught, but through the music the Palestinian children get to know their own history”, says Safaa.

The visit to Denmark is her first expe-rience with standing in front of a class. She tells very enthusiastically about the workshop at the The Royal Danish Defence College.

“They wrote texts in Arabic, rhymed in Ar-abic, and it was really nice to see them rap. The officers in training were very interested in our stories about life in the Middle East and had a million questions. Our connection with them was really good.”

WetakewhatwecanusefromthemenGlobally, women are a minority group within hip hop. This also applies to the United States, where rap music originated in the

1970s Bronx. Although there are big names such as Missy Elliott, Lauryn Hill, and Rah Digga the men clearly dominate. Eminem was one of Chantal’s first sources of inspira-tion. He is notorious for his misogynistic texts. In spite of this the superstar from Detroit became a kind of role model for the female rapper from Beirut, who challenges the traditional image of women.

Asforpolitics,Iampowerless,butIimagineIcanchangesomethingsocially

FEMalE hip hop in thE MiddlE EastWomen are a rare sight in Middle Eastern hip hop. Safaa Hathut and Chantal Har-mouche rap about life seen from the women’s perspective – and they intend to keep on doing so.

side fünfzehn

side 95

Butasafemalerapperoneisalonewithone’sperspectiveonlife.Themendonotfeelwhatwefeel-theydonotseewhatwesee

“He does not care what people think. Eminem tells things about his life, which nobody else would dare say, and that was why I was fascinated by his music - besides the fact that he has a very skillful technique. My mother was not cruel to me when I was a kid and my father did not leave me, but when I listen to Eminem’s music, I think, okay, if he can express himself in that way, then I can also state what is on my mind. And he started out as an ‘underdog’ and a ‘nobody’, but succeeded”, says Chantal.

“If you pay attention, most men in west-ern hip hop rap in a derogatory way about women, but we take what we can use: the flow and rhythms, all the good stuff. I do not know any rappers in the Middle East, who sings about women in the same disrespect-ful manner. But as a female rapper one is

alone with one’s perspective on life. The men do not feel what we feel - they do not see what we see“,says Safaa.

Perhapschildren–definitelymusicIt is late in the morning. Soon, Chantal and Safaa will be on their way with the ‘tour bus’ out to meet another school class in a new place in Denmark as part of CKUs youth pro-gram Images of the World in Motion. There is time for one last question: Where do they see themselves in 5-10 years?

“I am always asked that in interviews,” says Safaa and laughs. “I always say that I imagine that I am still doing rap, and that my album is done. “

“Come on!” Chantal protests. “You are going to have more than one album out

in 5-10 years? Two, three, four albums at least!”

“Hardly anybody buys albums anymore. People just want to download the music, but I hope to get more concerts through a release - also outside of Palestine. That will make my music better known. Maybe I am married with a child - just one. That is enough for me, and I am still making music, no doubt about that”, Safaa says determined.

“I find it hard to see myself married, well okay, maybe if he was a rapper or a producer ... In 10 years I will hopefully have my own record label. Sure, I have high ambitions”, says Chantal.

KU

LTUR

OG

BISTAND

side 96

Billedkunst

Bog om kunst of udvikling - (bogtittel: “Wish you were here”) 30.000 Nepal, Mellemøsten

Deltagelse i 9th Dak´Art Biennal of Contemporary African Art 9.500 Senegal

Ghanesisk kunstner til Nationalmuseets Ghana-måned 27.000 Ghana

Ground Floor America 66.000 Kroatien, Uzbekistan, Ukraine, Tyrkiet, Syrien

Happy Xmas Trees Copenhagen 2010 50.000 Mali

Make yourself at Home på Sølyst 60.000 Nigeria, Cameroun, Algeriet

Picture Wallah 36.450 Indien

Ud til Folket 27.000 Nigeria, Senegal, Tanzania, Kenya, Uganda

Ugandisk kunst i forbindelse med opførelsen af musicalen “Drums of Joy” 45.000 Uganda

Yudi Noor på Pastiche - When A Tree Falls... 27.000 Indonesien

“L’art du Burkina 2010” 80.000 Burkina Faso

Multicultural-Integration-Celebration-Paint-Party 50.000 Gambia

Dans

* Takween Collective 37.500 Jordan, Syrien, Libanon

Floor Wars 2011 83.000 Uganda, Filippinerne

Film

CPH:DOX 2010 - filmiske udviklingsrefleksioner 90.000 Zambia, Uganda, Somalia, Niger, Paraguay, Liberia

DOX:LAB 2010 - Bhutan 25.000 Bhutan

DOX:LAB 2010 - Palæstina 22.420 Palæstina

Et andet Afghanistan 43.250 Afghanistan

Film og deres instruktører til BUSTER - Copenhagen International Film Festival for

Children and

30.000 Asien

Indonesisk filmfestival oktober 2010 45.000 Indonesien

MIN BROR 40.000 Afrika

Nollywood i Cinemateket 55.000 Nigeria

Salaam Filmfestival 200.000 Afrika, Asien, Australien og Oceanien, Latinamerika

AARHUS FILMFESTIVAL 10 42.500 Cambodia

Foto

* Build-a-camera, The Middle East Expedition 12.000 Mellemøsten

Kunsthåndværk / Design

Husflid i Bukoba, Tanzania 25.000 Tanzania

Litteratur

* Stemmer fra Mellemøsten 60.060 Mellemøsten

Medier

* 3 minutter i Gellerup - internationalt spor til digital ugekalender 89.000 Libanon

* Female Blogger-network 250.000 Palæstina, Saudi Arabien, Libanon, Marokko, Jordan

Lapiro de Mbanga - en sanger i fængsel 27.000 Cameroun

Musik

Burkina Electric 95.000 Burkina Faso

Contemporary Music of Burkina Faso : Bil Aka Kora 65.000 Burkina Faso

Displaced Expressions 50.000 Afrika, Asien, Europa, Latinamerika og Caribien

DktoDK Tour 156.150 Senegal, Guinea, Mauritania

EthnoDenmark 2010 57.400 Afrika, Europa, Mellemøsten, Norden

Gonga Sain & Mithu Sain - dhol masters of Pakistan 40.000 Pakistan

Javansk musik til Danmark 98.000 Indonesien

Makadem + Al Agami on tour 73.300 Kenya

Mali Musik på Danske Skoler 45.000 Mali

Mbalax i VerdensKulturCentret 48.500 Senegal

* Missing Voices - A journey in cultural support and exchange 30.000 Marokko

Musikalsk snapshot af Afrikas unge 7.150 Mali

Philippine contemporary and traditional music journey 98.500 Filippinerne

Tanzania2Denmark 50.000 Tanzania

* The East-West Jam 48.880 Jordan

* Turntables in the Camps 2 255.281 Libanon

side fünfzehn

Teater

‘Men de startede’ Dobbelt tværkulturel dukketeaterproduktion

mellem Libanon og Danmark 2011

70.000 Libanon

Besøg fra CHIPAWO, Zimbabwe 45.000 Zimbabwe

* Dansk/Syrisk teaterprojekt 19.574 Syrien

* Expedition to unknown points 90.000 Jordan

Gæster (Afghanistan/Pakistan) ved Festival 2010 - teater for børn og unge 65.000 Pakistan, Afghanistan

* Gæster (Libanon) ved Festival 2010 - teater for børn og unge 27.200 Libanon

Gæstespil fra Burkina Faso samt produktionsmøder for fremtidigt fællesprojekt 2012 46.000 Burkina Faso

Mulvarpen og huset der kom og gik 54.180 Pakistan

* Reading Festival på Husets Teater 13.100 Syrien

Tværgående

* 11 COUSINS 23.000 Egypten

* 1st International Circus Festival in Cairo 58.336 Egypten

Africa Rocks 87.495 Uganda, Zimbabwe

Art on the Run 80.000 Kenya

Baobab for børn og unge 50.000 Ghana

Barndom i Bhutan, Etnografisk Børnekulturprojekt. 95.000 Bhutan

* Damascus Circus School 110.000 Syrien

* Digtoplæsning Niels Lyngsøe i Beirut 7.270 Libanon

Dramatiske fortællinger i et kenyansk-dansk kulturmøde 67.295 Kenya

Festival for kunst, workshop,mode, danseshow og turisme. 30.000 Ghana

* Gennem palæstinensiske børns øjne ,Creativity, Learning & Care 35.527 Libanon

Groove på Grænsen: burmesisk hiphop møder dansk electro-rock 120.000 Myanmar

Jeg er medborger 19.000 Indien

Mennesker i Mali før og nu - en fotografisk vandreudstilling 50.000 Mali

Research-tur Cambodja-Danmark 2010 68.500 Cambodia

The Esthetiques of resistance - Future possibility`s for young Africa 51.000 Zimbabwe, Swaziland

* Tilbage til Beirut 54.500 Libanon

* When past becomes present - New views on a common past 30.000 Ghana

“Break n’ tales” 75.000 Burkina Faso

“Where the water flows” - når vandet er dit hjem 37.950 Cambodia

4.482.768

* Projektet er finansieret af

”The Middle East Cultural Fund for Development and Exchange”

side 97

2010

PRO

JEKTSTØ

TTEOR

DN

ING

strøMMEn undEr MinE FøddEr Vi ved det godt, men de fleste af os undlader at tænke alt for meget over det; at det bliver varmere, at havene stiger, at verden forandres, og at vi muligvis ikke kan nå at forandre os i samme tempo, så vi og klimaet kan blive ved med at passe sammen derude i en måske allerede stjålet fremtid. Fotograf og arkitekt Michael Tillegreen Dagø tager i udstillingen Where the Water Flows sin beskuer med til tre særegne byer omkring den store cambodianske sø Tonle Sap, et af de steder på kloden, hvor befolkningen kun overlever, fordi de hver eneste dag forholder sig konstruktivt til et miljø under forandring. Hvordan indretter mennesker sig, når de ved, at jorden under deres fødder halvdelen af året vil være dækket af ni meter vand?

side fünfzehn

side 99

PRO

JEKTSTØ

TTEOR

DN

ING

AfStineBorkKristensenFoto:MichaelTillegreenDagø

Jeg cykler ud mod Holmen en blæsende sen-sommerdag. Over Knippelsbro, forbi Christia-nia, kvinder og mænd med barnevogne og god tid, teenagere med pizzaslices i hænderne og

en mand, der stikker enden ud af døren til en bodega, så han selv og to kvinder kan beundre hans seneste tatovering, et firkløver på den ene balde. Der er liv i København. Sommerens oversvømmede kældre og ødelagte inventar er vist atter glemt hos køben-havnerne. Jeg skal ud på arkitektskolen, hvor Michael, i udstillingen, Where the Water Flows, forener sine to arbejdsområder, fotografiet og arkitekturen i fortællin-gen om, hvordan de tre byer,

Angkor, Kampong Phluk og Chong Kneas, på forskellig vis har forstået –eller ikke forstået – at tilpasse sig livet omkring den lunefulde sø Tonle Sap i Cambodia.

Cambodia har betydet meget for Michael, siden han for første gang i 1995 sammen med en kammerat rejste dertil på praktikop-hold. Opholdet var foranlediget af en profes-sor på Århus Arkitektskole, der arbejdede for Danida i Cambodia og ”skulle bruge et par prøvefugle”, som Michael Tillegreen Dagø udtrykker det. Han faldt pladask for landet. ”Der var stadig rygende borgerkrig dernede. Det var et super spændende halvt år og ja, jeg tabte mit hjerte.”

Afgangsprojektet på Arkitektskolen, et rehabiliteringscenter for ofre for landminer, var så vellykket, at det blev afsættet til at føre virkelige projekter ud i livet i Cambodia. Michael Tillegreen Dagø har bl.a. tegnet et børnehjem, nu opført ved grænsen til Thailand. Udstillingen, som jeg skal se, blev til under Michael Tillegreen Dagøs sjette op-hold i landet og er et af de mange projekter, som CKU har støttet gennem Projektstøtte-ordningen i 2010.

MINBÅDERMINBYPå arkitektskolen viser store, smukke fotos mig menneskene, arkitekturen og landska-bet omkring Tonle Sap, mens omfattende plancher beretter om samme. Tonle Sap

betyder store ferskvandssø, i folkemunde bare store sø. Og Tonle Sap er i sandhed en stor sø, den største i hele Sydøstasien og er og har altid været af allerstørste betydning for Cambodia. Alene med hensyn til fiskeri fanger cambodianerne 75 % af deres fisk her. Men Tonle Sap er ikke bare en sø, den er et system af en stor sø og flere floder, der løber fra søen og ned i Mekong floden ved hovedstaden Phnom Penh. Fra november til maj, Cambodias tørre sæson, løber vandet fra Tonle Sap tilbage ind i Mekong floden. Den del af året er søen forholdsvis lille, om-kring en meter dyb og 2.700 kvadratkilome-ter. I løbet af monsunsæsonen vil Tonle Sap søen og dens floder vende deres strømret-ninger så vandet skubbes fra Mekkongfloden og op i søen, som dermed øger sit areal til over 16.000 kvadratkilometer og får en dybde på ni meter. Store områder med marker og skove oversvømmes. At leve i dette område er selvsagt en udfordring. KAMPONGPHLUKKampong Phluk er placeret i yderkanten af en mangroveskov tæt ved bredden af Tonle Sap. Når monsuntiden vender strømret-ningen i Tonle Sap oversvømmes Kampong

Menneskenevedsøenmågradvisomstillesigtilatbliveentenbønderistedetforfiskereellerleveafturismen

side 100

side fünfzehn

Phluk og mangroveskoven, så befolkningen med ét bor otte kilometer fra kystlinjen. Alle huse, et tempel og en skole, er af samme grund bygget på op til ni meter høje pæle. I den periode foregår al færdsel mellem indbyggerne i mindre både. Kampong Phluk huser 8000 mennesker, hvis historiske odds for at overleve er stærke. Byen har eksisteret siden det 12. århundrede og har kun været midlertidig forladt, når der var krig. Befolk-ningen er altid vendt tilbage til livet omkring og på deres omskiftelige sø. CHONGKNEASChong Kneas er et flydende bysamfund etab-leret gradvist op gennem det 20. århundrede. Byen ligger nord for Kampong Phluk og er udelukkende opbygget af mindre husbåde og pramme. Man har fælleshuse, skoler og sågar en lille fodboldbane på pramme der, når vandstanden falder, kan flyttes længere ud på vandet. Befolkningen er i dag på 4000. Når vandstanden er høj ligger bådene til i et floddelta tættere på land, når vandstanden falder samler samfundet sig længere ude på Tonle Sap. Ligesom Kampong Phluk lever befolkningen i Chong Kneas af fiskeri.

Om tyve år vil Tonle Sap have betydeligt

mindre vand bl.a. på grund af store dæm-ningsbyggerier i Kina og Laos, der dræner Mekkong floden, så mængden af det tilba-geførte vand falder. Menneskene ved søen må derfor gradvis omstille sig til at blive enten bønder i stedet for fiskere eller leve af turismen.

Måske er befolkningen i Kampong Phluk de heldigste i fremtiden. Allerede nu har fle-re og flere omstillet sig til i den tørre periode at bruge det fastland, de så lever på, som landbrugsjord. Og som Chong Kneas har Kampong Phluk længe tjent lidt håndører på en turisme, der er overvældende. ”Jeg tog mine billeder klokken fem om morgenen. Ellers var der turister over alt”, fortæller Mi-chael Tillegreen Dagø mig senere. Men hvad skal befolkningerne sælge, hvis de mister netop det, som interesserer turisterne - en særegen historie med et liv på vandet? DRAGEOGPLÆNEKLIPPERDet der fænger mig mest ved udstillingen er Michaels luftfotos af området omkring ruinbyen Angkor. Disse fotos af Angkor og dets forgange vandforsyningssystem er taget oppe i en såkaldt ultralet flyver: ”Forestil dig en drage med en plæneklipper sat på, hvor

jeg sidder bag piloten og fotograferer ned”, er svaret da jeg senere spørger arkitekten, hvordan sådan én mon ser ud. Trods sin højdeskræk gjorde Michael Tillegreen Dagø gerne den ballonfærd igen: ”Det var fascine-rende at hænge deroppe i flyveren og selv se de mange spor fra vandforsyningssystemet. Jeg vidste jo godt, at de var der, men jeg var klar over, at skulle jeg fortælle historien rigtigt, så skulle jeg derop og have mine billeder.” At de fleste billeder af ruinbyen Angkor og sporene fra vandforsyningssyste-met er sort/hvide er ligeledes et helt bevidst valg. ”Det sort/hvi de billede fortæller bedst historien om sporene i landskabet. Det får

Denneforgangnecivilisationhartroetsigpræcisligesåudvalgtogsærligtbeskyttet,sommenneskehedengørdetidag

side 101

PRO

JEKTSTØ

TTEOR

DN

ING

side 102

noget tidløst over sig, man kan næsten ikke se forskel, et sort/hvidt foto kan lige så vel være fra 2010 som fra 1810.”

Angkor er en legandarisk by. Fra 800 tal-let og frem til 1400 tallet var den den blæn-dende hovedstad i et rige, der strakte sig ud over store dele af det nuværende Sydøstasi-en. Under dens storhedstid boede der mere end 750.000 mennesker i byen, hvilket gør den til den største præindustrielle bystruktur i verden. Angkor ligger 10 km nord for Tonle Sap, og da byen var på sit højeste forstod man at leve med og af søen. Da Khmerstyret opførte et omfattende vandforsyningssy-stem, fik man kontrol med vandtilførslen eller manglen på samme og kunne føre

befolkningen trygt gennem skiftende monsunsæsoner. Lange kanaler ledte opsamlet vand fra Kulen bjergene ned i søen og videre ud i store reservoirer, der gjorde at man selv i dårlige mon-suntider havde vand nok. Men afskov-ning uden hensyn til nybeplantning, erosion, og en tiltagende mislig-

holdelse af vandforsyningssystemet, grundet indre stridigheder, gjorde Angkor sårbar. Da store klimaforandringer indtrådte i det 13. og 14. århundrede, også kaldet ’den lille istid’, kollapsede byen, hovedstaden blev forladt og riget gik under.

Paralleller til i dag springer lige i øjnene, når man går rundt mellem de store smukke sort/hvide luftfotos. Højt over ruinerne af byen og dens mange templer pløjer lange, lige spor af fortidens kanaler sig nemlig gen-nem landskabet. En imponerende og meget ordnet skyggeverden. Man overvældes af disse

håndgribelige sort/hvide beviser på en magelig civilisations kollaps. En civilisation, der gik fra at lære sig selv at bruge naturen, så den var en livgivende faktor for hele befolkningen, til at slippe sit greb og overlade det til naturens vilde kræfter at bestemme over liv og død.

Denne forgangne civilisation har troet sig præcis lige så udvalgt og særligt beskyttet, som menneskeheden gør det i dag. Og det eneste vi har at bygge følelsen af at være en undtagelse fra historien på er, at vi holder nuet og dermed fremtiden i vores hænder. Når man ser Michaels luftfotos af skygger og spor forstår man (indtil man bekvemt glem-mer det igen) at nuet ikke er i nærheden af at være et våben, det er bare tidens fakkel, der hele tiden må skifte hænder, fra mor til barn, fra slægt til slægt, fra en civilisation til den næste.

Jeg betragter spøgelsessporene i land-skabet og tænker på hvor uhyggeligt det er, at f.eks. COP 15 var så svært et møde at afholde. KØBENHAVNPÅPÆLE”Jeg har ønsket at lave en udstilling, hvor folk selv skulle tænke sig frem til den der løftede pegefinger. Jeg har en æstetisk tilgang, det er billedet, jeg går op i. Det er ikke nødvendigvis billeder af død og ødelæggelse eller rygerlunger, der får folk til at ændre bevidsthed”, siger Michael, da vi mødes. ”Tonle Sap er et meget specifikt sted, der siger noget meget generelt om verdens fremtid ”, fortsætter han. ”Stedet er essensen af en global problemstilling. Tre millioner mennesker er direkte afhængig af proteintilskuddet fra de fisk der fanges i Tonle Sap, men to milliarder er afhæn-gige af ferskvandet fra Himalaya, og hvis Himalaya afsmelter, hvad fanden gør man så? Ja, så er der ikke vand nok. Et sted ude i fremtiden, kommer der krige om vandet.” Det har været meget væsentligt for Michael, at Where the Water Flows kom

ud på arkitektskolen: ”Det er bl.a. også fremtidens arkitekter, jeg henvender mig til. Det er jo i særdeleshed mit fag, der skal have klimaet i baghovedet.”

Michael Tillegreen Dagø arbejder til dagligt som planlægger for Københavns Universitet med ansvar for et kommende universitetstorv, et kollegium forskerboliger og daginstitutioner ude på det nye sønder campus. Jeg spørger om, han selv er blevet inspireret af rejsen til Tonle Sap i sit arbejde: ”Klimatisk er der jo meget store forskelle”, svarer han, ”men alligevel er det jo så ved-kommende. Vi har lige haft 2. juli skybrud-det, som jo også er et tegn på, at der sker noget med vejret. På sønder campus har vi lige nu massive vandskader, så klimaet er vi nødt til at tage højde for. Mht. det kommende universitetstorv derude, som bliver dob-belt så stor som Rådhuspladsen, har vi sat forskellige eksperter på spørgsmålet om, hvordan pladsen afvandes, hvis der kommer nye skybrud, hvad der jo helt sikkert gør. Det er ikke sådan, at vi sætter det nye universitet på pæle, men vi er helt sikkert opmærk-somme på klimaet.”

Jeg fortæller hvor skræmt jeg egentlig blev af at se de sikre spor af en forgangen civilisation som Angkor. Det glæder udstil-leren, at det på hans egen stille, æstetiske facon, er lykkedes ham at ryste beskueren. ”Det værste er jo, at grækerne er ved at gå på røven, som det meste af Vesteuropa, der bare har kørt derudaf i 2-300 år. Jeg siger ikke, at vi er ved at uddø, men vores stor-hedstid er ved at rinde ud, fordi vi har levet over evne, blevet dekadente som så mange tidligere store civilisationer. Bare vent. Om 30 år så ser vi selv konsekvensen. Ingen civilisation, hverken Romerriget , Inkaernes, eller Angkors har troet, at de bare skulle ende som spor i landskabet.”

Måske skulle vi alle sammen få lavet en firkløver? Man kunne godt få brug for lidt held derude i fremtiden.

Deterikkenødvendigvisbillederafdødogødelæggelseellerrygerlunger,derfårfolktilatændrebevidsthed

Spor i landskabet fra fortidens omfattende kanalsystem i Anghor.

side fünfzehn

side 103

PRO

JEKTSTØ

TTEOR

DN

ING

side 104

ByStineBorkKristensenPhotos:MichaelTillegreenDagø

On a windy day in late Summer I ride on my bike out towards Holmen, across the Knippelsbro bridge, past Christiania, men and women with prams and time to spend, teenagers with slices of pizza in their hands, and a man whose behind sticks out of a door of a bodega, so he and two women can admire his latest tattoo, a four-leaf clover on one butt cheek. Copenhagen is teeming with life. The flooded basements and damaged furniture of the summer are apparently forgotten by the Copenhagen residents. I’m going to the School of Architecture, where Michael Tillegreen Dagø, in the exhibition, Where the Water Flows, combines his two workspaces, photography and architecture in the story of how the three cities, Angkor, Kampong Phluk and Chong Kneas, in differ-ent ways have understood or not understood - to adapt to life around the capricious lake Tonle Sap in Cambodia.

Cambodia has meant a lot to Michael Tillegreen Dagø since he traveled there for the first time in 1995 with a friend on an internship. The stay was organized by a pro-fessor at the Aarhus School of Architecture, who worked for Danida in Cambodia and

“needed a couple of guinea pigs”, as Michael Tillegreen Dagø describes it. He im-mediately fell in love with the country: “There was still an ongoing civil war down there. It was a very exciting six months and yes, I lost my heart.”

The graduation project at the School of Architecture, a rehabilitation center for victims of landmines, was so successful that it was a stepping stone to managing real projects in Cambodia. Michael Tillegreen Dagø has among other things de-

signed an orphanage built on the border with Thailand. The exhibition, which I am going to see, was created during Michael Tillegreen Dagø’s sixth stay in the country and is one of the many projects that DCCD has supported through the Art Fund in 2010 MYBOATISMYCITYAt the School of Architecture large, beautiful photos show me the people, architecture and landscape surrounding the Tonle Sap, while large posters describe the same place. Tonle Sap means Large Freshwater Lake, among the local population simply known as the Great Lake. And the Tonle Sap is truly a great lake, the largest in all of Southeast Asia and is and has always been of utmost impor-tance to Cambodia. Just in terms of fishing the Cambodians catch 75% of their fish here. But Tonle Sap is not just a lake, it is a system consisting of a large lake and several rivers flowing from the lake and down into the Mekong River at the capitol city Phnom Penh. From November to May, Cambodia’s dry season, the water flows from Tonle Sap and back into the Mekong River. That part of the year the lake is relatively small, about a meter deep and 2,700 square kilometers. During the monsoon season, the Tonle Sap lake and its rivers reverse the direction of the current so that the water is pushed from the Mekong River and up into the lake, which thereby increases its size to over 16,000 square kilometers and has a depth of nine meters. Large areas of fields and forests are flooded. To live in this area is obviously a challenge. KAMPONGPHLUKKampong Phluk is located at the outer edge of a mangrove forest near the banks of Tonle Sap. When the monsoon season turns the direction of the current in the Tonle Sap lake Kampong Phluk and the mangrove forest are flooded, so that the population all of a sudden lives eight kilometers from the shoreline. All the houses, a temple and a school are for this reason, built on nine

meter high poles. During this period all traffic between the inhabitants are made in small boats. Kampong Phluk is the home to 8000 people whose historic odds of survival are strong. The town has existed since the 12th century and has only been temporarily abandoned when war was raging. The people have always returned to life around and on their ever changing lake. CHONGKNEASChong Kneas is a floating urban society established gradually up through the 20th century. The town lays North of Kampong Phluk and is entirely made up of smaller houseboats and barges. They have com-munity centers, schools and even a small football field on the barges. The barges can be moved further out onto the water when the water levels fall. The population is now at 4000. When water levels are high the boats anchor up at a river delta closer to shore, when the water level falls the small community comes together farther out on the Tonle Sap. Like Kampong Phluk the population of Chong Kneas lives off fishing.

In twenty years Tonle Sap will have sig-nificantly less water because among other things large dam construction projects in China and Laos, which drain the Mekong river and cause the amount of the returning water to drop. The people at the lake must therefore gradually adapt themselves to be either farmers instead of fishermen or live off the tourism.

Perhaps the people of Kampong Phluk will be the luckiest people in the future. Already, more and more of them have begun in the dry period to use the mainland they live on, for farming. And, like Chong Kneas, Kampong Phluk has long earned a few pennies off of tourists whose interest in the area is overwhelming. “I took my pictures at five o’clock in the morning. Otherwise, there would be tourists everywhere.” Michael Tillegreen Dagø tells me later. But what will the local population sell if they lose the very

Thepeopleatthelakemustthereforegraduallyadaptthemselvestobeeitherfarmersinsteadoffishermenorliveoffthetourism

thE currEnt undEr My FEEt -WhErE thE WatEr FloWsWe know it, but most of us avoid thinking too much about it, that it is getting warmer, the seas are rising, that the world is changing and that we may not be able to change at the same pace, so we and the climate can continue to fit together out there in a per-haps already lost future. In the exhibition Where the Water Flows, photographer and architect Michael Tillegreen Dagø brings the viewer along to three unique cities around the large Cambodian lake Tonle Sap. One of the places on the planet where the popu-lation only survives because they every single day relate constructively to a changing environment. How do people situate themselves when they know that the ground be-neath their feet will be covered with nine meters of water half of the year?

side fünfzehn

thing that interests tourists - a unique story of their life on the water?

KITEANDLAWNMOWERSWhat captivates me most about the exhibi-tion is Michael Tillegreen Dagø’s aerial photographs of the area around the ruined city of Angkor. These photos of Angkor and its bygone water supply system were taken from a so-called ultra-light plane. “Imagine a kite with a lawnmower attached to it where I sit behind the pilot and photograph the landscape below.” This is the answer I get when I later ask the architect what such a plane looks like. Despite his fear of heights Michael Tillegreen Dagø would gladly go up again. “It was fascinating to glide around up there in the plane and see for oneself the many traces of the water supply system. I knew they were there, but I knew that if I was to tell the story correctly, I had to get up there and take my pictures.” That most of the pictures of the ruined city of Angkor and the traces of the water supply system are black and white is also a deliberate choice: “The black and white photograph tells the best story of the traces in the landscape. It creates a timeless aspect to the pictures, you can hardly tell the difference. A black and white photograph might as well be from 2010 as from 1810.“

Angkor is a legendary city. From the 9th century to the 15th century it was the daz-

zling capital of a kingdom that stretched over large parts of current Southeast Asia. During its heyday more than 750,000 people lived in the city, which makes it the largest pre-in-dustrial urban structure in the world. Angkor is located 10 km North of Tonle Sap, and when the city was at its peak the population understood how to live with and by the lake. When the Khmer regime built a compre-hensive water supply system, control of the water supply or the lack of same was dealt with, and population could be lead safely through the shifting monsoon seasons. Long channels led the collected water from the Kulen Mountains down into the lake and into large reservoirs that ensured enough water even during poor monsoon seasons. But deforestation without regard to replant-ing, erosion, and an increasing failure to maintain the water supply system, due to internal strife, made Angkor vulnerable. As major climate changes occurred in the 13th and 14th century, also known as ‘the Little Ice Age’, the city collapsed, and the capital was abandoned and the kingdom fell apart.

Parallels to today jump right out at you when you walk between the large, beautiful black and white aerial photographs. High above the ruins of the city and its many temples long, straight traces of the ancient canals plow through the countryside - an im-pressive and very orderly shadow world. One

is overwhelmed by these tangible black and white proofs of a leisurely civilization’s collapse. It was a civilization that went from teaching itself to use nature, so that it was a life-giving factor for the whole population, to loosening the grip and leave it to nature’s wild forces to decide over life and death.

This past civilization believed itself just as chosen and specially protected, as humanity does today. And the only thing we have to build the feeling of being an exception to history on is that we hold the present and thereby the future in our hands. When you see Michael Tillegreen Dagø’s aerial photographs of shadows and traces one understands (until one conveniently for-gets it again) that the present is no way near being a weapon. It is simply the torch of time that continuously must change hands, from mother to child, from generation to genera-tion, from one civilization to the next.

I look at the ghost tracks in the landscape and consider how frightening it is that for ex-ample the COP 15 in Copenhagen was such a difficult meeting to hold.

Thispastcivilizationbelieveditselfjustaschosenandspeciallyprotected,ashumanitydoestoday

side 105

PRO

JEKTSTØ

TTEOR

DN

ING

COPENHAGENONPOLES“I wanted to do an exhibition where people had to make it to the warning sign on their own. I have an aesthetic approach. It is the image that concerns me. It is not neces-sarily images of death and destruction, or emphysema, which causes people to change their view on issues,” says Michael Tille-green Dagø when we meet. “Tonle Sap is a very specific place that says something very general about the world’s future”, he con-tinues. “The place is the essence of a global problem. Three million people are directly dependent on the protein from fish caught

in the Tonle Sap, but two billion people are dependent of the fresh water from the Himalayas, and if the snows of the Himalayas melt, what the hell do you do then? Well, then there’s not enough water. At some point in the future, there will be wars over water. “It has been very important for Michael Tillegreen Dagø that Where the Water Flows was presented at the

School of Architecture: “I am among others addressing the architects of the future. It is especially my profession who needs to consider the climate.”

Michael Tillegreen Dagø’s day job is as a project manager for Copenhagen University, with responsibility for an upcoming univer-sity square, housing for researchers and day care centers at the new Southern Campus of the University. I ask if he himself has been inspired by the trip to Tonle Sap in his work:

“Climate-wise there are huge differences,” he replies, “but it is still very prescient. We just had the July 2nd cloudburst, which is also a sign that something is happening with the weather. On the Southern Campus we have had massive water damage, so the climate is something we need to consider. Regarding the upcoming university square out there, which will be twice the size of the City Hall Square, we have asked different experts to look at how the square can be drained, if new cloudbursts should occur, which certainly will happen. It is not like we will put the new university on poles, but we are certainly aware of the climate. “

I describe how frightened I actually was by seeing the tangible traces of a bygone civilization such as Angkor. This pleases the exhibitor, that through his own quiet, aesthetic style, he has managed to affect the viewer: “The worst thing is that the Greeks are about to go on their financial ass,

like most of Western Europe they have just pushed ahead for the last 200 - 300 years. I am not saying that we are dying out, but our time of glory is running out, because we have lived beyond our means we have become decadent like so many past great civiliza-tions. Just wait, in about 30 years we will see the consequence ourselves. No civilization - Neither the Roman Empire, the Incas, nor Angkor believed that they would just end up as traces in the landscape.”

Perhaps we should all get a four-leaf clover tattoo made? One might need a little bit of luck in the future.

side 106

Itisnotnecessarilyimagesofdeathanddestruction,oremphysema,whichcausespeopletochangetheirviewonissues

side fünfzehn

side 107

boksErEns VEnstrE hånd – grooVE på grÆnsEn

Da Operation Dagsværk i 2010 søsatte årets kampagne Democrazy til fordel for burmesiske skoler blev kampagnesang og musikvideo skabt af danske WhoMadeWho og rappere fra den burmesiske pro-testbevægelse Generation Wave. CKU støttede dette kulturmøde og den opfølgende rejse til Danmark for fire aktivister fra Genera-tion Wave, så disse kunne komme ud på danske gymnasier og tale med de studerende. Mathilde Fruergaard, 22 og Lærke Skærlund, 20, frivillige i Operation Dagsværk, fortæller her om, hvordan dansk formbevidsthed og burmesisk kamp for frihed gik op i en højere enhed i et ramponeret lydstudie i Nordthailand, om hvordan de bur-mesiske frihedskæmpere tog stikket hjem på danske gymnasier og om, hvordan de selv holder kontakten ved lige med nye venner, der altid skriver under synonym og for alt i verden ikke må tagges på Fa-cebook uden en kold, hvid maske for ansigtet.

De unge medieaktivister fra den burmesiske frihedsbevægelse Generation Wave viser sig aldrig offfentligt uden maske.

PRO

JEKTSTØ

TTEOR

DN

ING

side 108

AfStineBorkKristensen

Mathilde og det danske band WhoMadeWho vil aldrig få at vide helt præcist, hvor de var, da de i foråret 2010 mødte Generation Wave i deres Safe House, udover at opholdsstedet ligger på den thailandske side af grænsen til Burma. Den uge Mathilde og WhoMadeWho blandt andre var i Nordthailand blev de hver dag hentet i den lille by Mae Sot af Generation Wave i en stor gammel truck, kørt rundt et stykke tid og da de så endelig stod ud foran en gammel bygning, havde de mistet orienteringen.

Sammen med Generation Wave skulle der indspilles en sang til årets Dagsværk- projekt og der skulle forenes nogle mennesker. Det sidste var ikke så svært, for fra det øjeblik Mathilde og WhoMadeWho mødte med-lemmer af Generation Wave i deres hemmelige hus var danskerne ved at falde bagover af respekt: ”Hold kæft, hvor var de seje” , siger Mathilde, ”De kæmper ikke bare på almindelig vis for demokrati, de gør det med livet som indsats. De ved, at hvis ikke de går hen og dør af det, kan det komme til at betyde lange fængselsstraffe. Det at sidde der i deres safe house og vide, at de mødes her fuldstændigt skjult og at de lever skjult...Generation Wave fortæller ikke, som om de er helte, der sidder og klap-per sig selv på skuldrene, de fortæller om deres kamp, som om de bare gør det eneste, der er at gøre.”

Ikke desto mindre var det til at begynde med noget af en udfor-dring for de musiske feinsmeckere i WhoMadeWho at lave en sang med vrede rappere i et ramponeret pladestudie: ”Generation Wave kunne overhovedet ikke synge”, griner Mathilde. SKRÅLKLAPPIFTLARMSå hvordan får man WhoMadeWhos danske discofunk- etikkete til at

gå op i en højere enhed med den helt tunge indholdsside fra selvbe-staltede rappere i Generation Wave? Hvad gør man, når kampen for frihed besynges uden tanke for, om det i grunden lyder godt? Eller med andre ord: Hvad er formen værd, når budskabet er både livsfar-ligt og livsnødvendigt?

Generation Wave blev dannet 9.oktober 2007 i kølvandet på Safran-revolutionen. For første gang rejste også de burmesiske munke sig imod diktaturet og gik i protesttog side om side med de studerende. Billeder af gennemtævede munke gik verden rundt og fik sat Burma på bevidsthedens verdenskort igen.

Generation Wave er organiseret, som man kender det fra eksem-pelvis den danske modstandsbevægelse, i mindre grupper, der kun kender den sande identitet på egne gruppemedlemmer. Kontakten til de andre grupper i bevægelsen går fra gruppeleder til gruppeleder ved brug af synonymer. Sådan sikrer man sit bagland, hvis nogen skulle blive taget af militærret, hvilket desværre jævnligt sker. I Gene-ration Waves safe house var noget af det, der gjorde størst indtryk på danskerne, en stor tavle med en liste over fængslede medlemmer og deres strafudmåling. X fem år. Z fire år.

Generation Wave er autodidakte medieaktivister, som kommunike-rer deres politiske musik og budskaber ud til verden på interimistiske plakater, flyers eller videoer lagt ud på nettet. Deres midler er altid antivoldelige; de gør nar af regeringens mange løgne ved brug af tryksager, forvekslinger, humor, musik og rap. Bevægelsens med-lemmer bærer altid sorte eller hvide masker for ansigtet på deres tags og videoer. Først og fremmest grundet den store fare knyttet til politisk aktivisme i Burma, men måske også for at understrege troen på, at hvis forandring skal nå Burma, er det ikke nok, for enkelte politiske ansigter at udvise mod: ”Generation Waves motto lyder Vi

FradetøjeblikMathildeogWhoMadeWhomødtemedlemmerafGenerationWaveidereshemmeligehusvardanskernevedatfaldebagoverafrespekt

side fünfzehn

er bokserens venstre hånd”, fortæl-ler Mathilde ”- nok kan de skubbe til regeringen, men skal regeringen knockoutes, må hele befolkningen rejse sig til modstand.” SEKSXYLOFONEROGENFRIVILLIGHvad de burmesiske rappere ikke havde i skalaer, havde de således til fulde i den gejst og nerve, der kommer af at tænke højt og larmende i et styre der afkræver stille lydighed. Genera-tion Wave tror på det de siger, lever derefter og havde alt at byde ind med, da det kom til tekstunivers: ”Der var virkelig dybde i deres ord”, siger Ma-thilde. Generation Wave kom således til at stå for rigtig meget af tekstsiden og WhoMadeWho for arrangement og melodi. Indtil Generation Wave over-raskede danskerne ved at gøre brug af kontakter til lokale musikere.

Med et var det, der startede som en følelse af underskud på arran-gementssiden, blevet til et temmeligt stort og letttere uoverskueligt overskud. Det slidte studie i Nordthailand summede med burmesisk folkemusik, seks mand på xylofoner og rasletøj, vred rap og dansk formbevidsthed.

En enkel gang blev hele molevitten for meget for WhoMadeWhos producer Thomas Barfod, der tog flugten, så Mathilde måtte overtage styringen af burmesiske folkemusikere og rappere. Men det mu-sikalske kulturmøde lykkedes. Sammen skabte WhoMadeWho og Generation Wave en fantastisk sang og dertilhørende musikvideo, hvor maskeklædte Generation Wave bl.a. ”kidnapper”, WhoMadeWho. ‘ Left hand of the boxer’var den indlysende titel. Se og lyt her: http://www.youtube.com/watch?v=73l18fXjpi8&feature=related

Musikvideoen cirkulerede på de danske gymnasier under hele Operation Dagsværk 2010, hvor også fire medlemmer af Generation Wave kom til Danmark med historier fra den politiske kamp og deres opvækst og liv i Burma. At se giraffen åbnede for alvor danske unges øjne for unge burmeseres stædige kamp for demokrati.

REALITETSTJEK”De her mennesker, de sætter virkeligt deres liv på spil. De kan dø af det, de gør, og de gør det, som om det er noget selvfølgeligt: ”Yeah! Yeah! we make revolution everyday!”, fortæller Lærke, der var en af de frivillige, som stod for Generation Waves tre uger lange ophold i Danmark. De fire burmesiske frihedskæmpere var for første gang i deres liv uden for Burma og Nordthailand og ifølge Lærke ”vildt begejstrede for, at danske gymnasielever kendte til deres kamp og var interesseret i den.”

Efter en uge i Operation Dagsværks tourbus, der fragtede de frivillige og Generation Wave rundt på gymnasier i hele landet, måtte Operation Dagsværks frivillige indse, at nok havde de læringsspil og forberedte talks med ud til gymnasieeleverne, men det at møde virkelige burmesiske frihedskæmpere, tog stikket hjem: ” Vi kan sag-tens stå og fortælle en masse, lave læringsspil og forberede oplæg, men når der står to aktivister fra Burma og fortæller om, hvordan de har måttet flygte, om det at miste en far, så fanger eleverne den for alvor. Der var en elev, der spurgte, om ikke han kunne få lov at tage et billede af dem. Generation Wave sagde nej og eleven var sådan ”Aj, Come on!”, men da svaret til ham var et: ”Jeg risikerer altså at komme i fængsel eller at blive slået ihjel for det billede, du gerne vil have”, ja så fattede han det. Selv de der meget hardcore gymnasieele-ver fangede den. Generation Wave gjorde det hele rigtigt virkeligt for eleverne. ”, siger Lærke. ATLÆREENLØGN–OGGLEMMEDENIGEN”Vi boede sammen med Generation Wave en uge i bussen. Vi havde det så sjovt og hang ud sammen med dem, de var vildt sjove, rigtig god humor.” For Lærke satte det Operation Dagsværks foregående

researchtur til Burma, Karenstaten og Nordthailand i perspektiv at komme så tæt på de unge burmesere: ”Vi havde jo mødt så mange unge, da vi var ude for at finde de skoler Operation Dagsværk skulle arbejde for, men i Burma mærkes frygten overalt. Den sidder i huden på dem. De unge løsner aldrig helt op. Det at møde Generation Wave her i Danmark, gjorde at man ligesom fik et andet blik på, hvordan de burmesiske unge ville være uden den forsigtighed og angst der præger deres hverdag.”

Democrazy støttede 132 skoler for burmesiske flygtninge i græn-seområdet mellem Burma og Thailand. Skoler beliggende på den thailandske side af grænsen og skoler skjult i den burmesiske jungle, der kredser op mod Thailand og også kaldes Karenstaten. For disse burmesere, flygtet fra deres hjem på grund af fattigdom, væbnet konflikt og overgreb fra militærdiktaturet er skolegang kun for de yderst få. Og for disse få er skolegangen oftest envejskommunikation og masseundervisning.

”Hele vores projekt gik ud på at være med til at lære unge burme-sere at tænke selv ved at støtte lærere og skoler, der underviser efter andre metoder end envejskommunikation og udenadslæring.” Tovejs-kommunikation og dialog mellem lærer og elev er de fleste steder uhørt, hvilket gør selv spæde forsøg på kritisk tænkning svære: ”Vi var på en klosterskole, hvor forældreløse blev undervist i en kæmpe hal med en lærer for enden, der råber ”Hello my name is Joe”, hvorefter hele hallen gentager. Ingen mulighed for at stille spørgsmål overhovedet, ” siger Lærke og fortsætter: ”De flestes uddannelse be-står af at repetere en ”viden”, som de ofte ikke kan stole på”. Lærke påpeger at Operation Dagsværk kun mødte unge, der allerede havde politisk bevidsthed, unge fra British Council og Generation Wave: ”Mange andre unge ved jo slet ikke, at det de lærer i skolen ofte er løgn. Mange børn og unge tør end ikke tænke tanken: ”Kunne det her gøres anderledes?””Måske er militærdiktaturets had til det karenske mindretal i Burma ekstra stort, fordi især karenerne værner om deres egne lærere. Ofte støtter en hel landsby op om en lærer og samler sammen til hans eller hendes løn. ”Karenske børn” siger Lærke ” fortalte, hvordan de altid gemmer deres skolesager i buskadser uden for landsbyen, for bliver deres hjem brændt ned, har de jo stadig deres skolesager”.

HOTDOGSOGFLEREHISTORIERFRAVIRKELIGHEDENGeneration Wave udviklede noget nær en afhængighed af danske hotdogs og de frivillige i Operation Dagsværk holdt derfor en stor hotdogfest inden de unge burmeseres afrejse.

Mathilde og Lærke er stadig i kontakt med de fire fra Generation Wave over Facebook og andre medier og begge er sikre på, at de skal se deres nye venner og Burma igen. Mødet har sat sig dybe spor i Operation Dagsværks frivillige: ”Det sidder sindssygt dybt i mig, at have mødt nogen, der er så proaktive.” siger Mathilde ”ens eget poli-tiske arbejde blegner lidt over for Generation Wave, der kæmper med livet som indsats, for at få nogle helt basale rettigheder. Det er sinds-syge og komplekse love, de har i Burma - unge må ikke gå på netcafe, piger må ikke gå i korte bukser. Der er så mange absurde love kun for at spænde ben for befolkningen.”

” De tog det som en selvfølge at gøre oprør; selvfølgelig skulle de ikke bare finde sig i at diktaturet behandler deres folk, som det gør ”, siger Lærke, ”de sætter livet på spil ved at tage til Danmark og ved at lave deres videoer og musik og flyers. Det er vildt respektindgydende. Jeg tror på det, de gør, fordi de i den grad selv tror på det.”

”Vi frivillige talte meget med hinanden om, hvor langt vi selv ville kunne gå, hvis vi skulle kæmpe for os selv og vores egne rettighe-der. Jeg har ikke rigtig fundet svaret...Jeg gad da godt, at jeg kunne sidde her og sige, at ja det ville jeg gøre! - altså dø for tingene, men sandheden er jo, at det ved jeg jo ikke; det er sværere end som så”, slutter Mathilde.

side 109

Vifrivilligetaltemegetmedhinandenom,hvorlangtviselvvillekunnegå,hvisviskullekæmpeforosselvogvoresegnerettigheder.Jegharikkerigtigfundetsvaret

PRO

JEKTSTØ

TTEOR

DN

ING

side 110

ByStineBorkKristensen

Mathilde and the Danish band WhoMadeWho will never know exactly where they were when they in the spring of 2010 met with Generation Wave in the protest movement’s Safe House, only that the place was located on the Thai side of the border with Burma. Every day while Mathilde, WhoMadeWho and others were in Northern Thailand, they were picked up in the small town of Mae Sot by Generation Wave in a big old truck. The Danes were then driven around for a while and when they finally got out in front of an old building, they had com-pletely lost their orientation.

Together with Generation Wave they had to record a song for this year’s Operation a Day’s Work Project and people had to be intro-

duced and brought together. The latter was not very difficult, since from the moment Mathilde and WhoMadeWho met the members of Generation Wave in their safe house, the Danes were awestruck. “Man, they were cool,” said Mathilde, “They are not just fighting for democracy in the usual way - they do it with their lives at stake. They know that if they do not die from what they do, it could instead mean long prison sentences. Just sitting in their safe house and knowing that they meet here completely in hiding and that they live a life in hiding ... Generation Wave do not tell their stories as though they are heroes sitting around patting themselves on the shoulder, they talk about their struggle as if they are doing the only thing there is to be done. “

Nevertheless, it was to begin with somewhat of a challenge for the feinsmecker artists in WhoMade-Who to make a song with angry rappers in a rundown recording studio: “Generation Wave could not even sing,” laughs Mathilde.

YELLINGCLAPPINGWHISTLINGNOISESo how do you make WhoMadeWho’s Danish disco funk-brand coalesce with the serious content of the self-proclaimed rappers in Generation Wave? What

do you do when the fight for freedom is sung without regard to wheth-er it actually sounds good? Or in other words: What is the formalistic focus worth when the message is both dangerous and vital?

Generation Wave was formed on the 9th of October, 2007 in the aftermath of the Saffron Revolution. For the first time the Burmese monks also rose against the dictatorship and marched in protest

alongside the students. Pictures of severely beaten monks went around the world and placed Burma briefly on the world map of con-sciousness again.

Generation Wave is organized, in the same way as for instance the Danish resistance movement was, in smaller groups who only know the true identity of the members of their own group. The contact with other groups in the movement goes through the group leaders through the use of synonyms. This protects the groups, if someone should be taken by the military, which unfortunately frequently happens. One of the things that made the greatest impression on the Danes in Generation Wave’s safe house was a large blackboard with a list of imprisoned members and their sentencing. X five years. Z four years.

Generation Wave consists of self-taught media activists who com-municate their political music and messages to the world on make-shift posters, flyers or videos posted on the web. Their means are al-ways anti-violent. They make fun of the government’s many lies by the use of print, deception, humor, music and rap. The members of the movement always wear black or white face masks over their faces on their tags and videos. They do this first and foremost because of the high risk associated with political activism in Burma, but perhaps also to underscore the belief that if change is to occur in Burma, it is not enough for a few political faces to show courage, “Generation Wave’s motto is We are the boxer’s left hand, “says Mathilde “ - they may be able to push at the government, but the whole population has to rise in resistance to deliver a knockout to the government.”

SIXXYLOPHONESANDONEVOLUNTEERWhat the Burmese rappers did not have in musical scales, they made up for with the spirit and excitement that comes from thinking out loud and noisily under a regime that demands quiet obedience. Generation Wave believes in what they say, they live by it and they had a lot to offer, when it came to creating the text: “There was a real depth in their words,” said Mathilde. Because of this Generation Wave created a lot of the text material while WhoMadeWho created the ar-rangement and melody. That is, until Generation Wave surprised the Danes by making use of their contacts to local musicians. Suddenly what had seemed as a lacking ability on the arrangement front be-came a quite larger and rather unmanageable surplus. The rundown studio in Northern Thailand buzzed with Burmese folk music, six men on xylophones and percussion, angry rap and Danish consciousness of form.

At one time, the whole setup became too much for WhoMadeWho’s producer Thomas Barfod, who fled the scene so Mathilde had to take control of the Burmese folk musicians and rappers. But the musical,

FromthemomentMathildeandWhoMadeWhometthemembersofGenerationWaveintheirsafehouse,theDaneswereawestruck

thE boxEr’s lEFt hand – grooVE on thE bordEr linEWhen Operation a Day’s Work in 2010 launched the campaign Democrazy to benefit Burmese schools, the campaign’s song and music video was created by Danish band WhoMadeWho and rappers from the Burmese protest movement Generation Wave. CKU supported this cultural meeting and the follow-up trip to Denmark for four activ-ists from Generation Wave, so they could visit Danish High Schools and talk to the stu-dents. Mathilde Fruergaard, 22 and Lærke Skærlund, 20, volunteers in Operation a Day’s Work, describes how the Danish sense of musical form and the Burmese struggle for liberty merged at a rundown sound studio in Northern Thailand, how the Burmese free-dom fighters achieved success in the meetings with Danish High School students and how Mathilde and Lærke themselves keep in touch with new friends who always write under synonyms and cannot be tagged on Facebook without a cold, white mask over their faces.

side fünfzehn

side 111

cultural meeting succeeded. To-gether WhoMadeWho and Generation Wave created a fantastic song and an accompanying music video where masked members of Generation Wave among other things ‘kidnap’ WhoMadeWho. ‘Left Hand of the boxer’ was the obvious title. Watch and listen here: www.youtube.com/watch?v=73l18fXjpi8&feature=related

The music video circulated on Danish High Schools throughout Operation a Day’s Work 2010, where four members of Generation Wave also came to Denmark with stories from the political struggle and their upbringing and daily life in Burma. Meeting the Burmese truly opened the young Danish eyes for the young Burmese stubborn struggle for democracy. REALITYCHECK“These people, they really risk their lives. They can die because of what they do and they do it as if it’s nothing: “Yeah! Yeah! We make revolution every day!” says Lærke, who was one of the volunteers who organized Generation Wave’s three-week stay in Denmark. For the first time in their lives the four Burmese freedom fighters were outside of Burma and Northern Thailand, and according to Lærke they were “very happy that Danish High School students knew about their struggle and were interested in it.”

After a week in Operation a Day’s Work tour bus, which carried the volunteers and Generation Wave around to High Schools across the country, Operation a Day’s Work volunteers realize that they may have had educational games and prepared talks for the High School students, but meeting real Burmese freedom fighters was always what made the events a true success: “It is easy to stand and lecture, organize educational games and prepare presentations, but when two activists from Burma step forward and talk about how they had to flee, about losing a father, the students really get the point. There was one student who asked if he could get permission to take a picture of them. Generation Wave said no and the pupil responded “Really, come on!” But when the answer to him was: “I might actually go to jail or get killed for the picture you want”, then the student got it. Even the very hardcore High School students grasped the reality of the situ-ation. Generation Wave made it all very real for the students,” says Lærke. TOLEARNALIE–ANDFORGETITAGAIN“We lived together with Generation Wave for one week on the bus. We had so much fun and hung out with them. They were hilarious and had a really good sense of humor. “For Lærke getting so close to the young Burmese put the previous Operation a Day’s Work research trip to Burma, the Kayin state and Northern Thailand in perspective: “We had met so many young people, when we were out finding the schools Operation a Day’s Work would collaborate with, but in Burma you can feel the fear everywhere. It sticks to their skin. The young people never loosen up completely. Meeting Generation Wave here in Denmark gave another view of how the young people of Burma would be like without the caution and fear that characterizes their everyday lives.”

Democrazy supported 132 schools for Burmese refugees in the border area between Burma and Thailand. Schools located on the Thai side of the border and schools hidden in the Burmese jungle, close to Thailand and also known as the Kayin state. For these Bur-mese who have fled their homes due to poverty, armed conflict and attacks from the military dictatorship an education is only for the very few. And for these few, schooling mostly consists of one-way com-munication and mass education.

“Our entire project was to help teach young Burmese to think for themselves by helping teachers and schools who teach by other

methods than one-way communication and memorization.” Two-way communication and dialogue between teacher and student is in most places unheard of, which makes even tentative attempts at critical thinking difficult: “We were at a convent school where orphans were taught in a huge hall with a teacher at the end, shouting” Hello My Name Is Joe “, where after the entire hall repeats. No opportunity to ask questions at all, “says Lærke and adds:” Most of the classes consist of repeating “knowledge” that they often cannot trust.” Lærke notes that Operation a Day’s Work only met young people who had already become politically conscious - young people from the British Council and Generation Wave: “Many other young people do not know at all that what they learn in school is often a lie. Many children and young people dare not even think the thought: “Could this be done differently?”

Perhaps the military dictatorship’s hatred of the Kayin minority in Burma is extra strong, because especially the Kayin protect their own teachers. Often an entire village supports a teacher by organ-izing collections to pay his or her salary. “Kayin children,” says Lærke “describe how they always hide their school material in the bushes outside the village, because if their homes are burned down, they still have their school material.”

HOTDOGSANDMORESTORIESFROMTHEREALWORLDGeneration Wave developed something of an addiction for Danish hot dogs and the volunteers of Operation a Day’s Work therefore held a great hot dog feast before the young Burmese’ departure.

Mathilde and Lærke are still in contact with the four members of Generation Wave via Facebook and other media, and both are confident that they will see their new friends and Burma again. The meeting has had a great impact on the Operation a Day’s Work vol-unteers: “It has affected me very deeply, to have met people that are so proactive,” says Mathilde. “One’s own political work pales slightly compared to Generation Wave, who are fighting with their life on the line to achieve really basic rights. They have some insane and com-plex laws in Burma - young people are not allowed in internet cafes, girls are not allowed to wear shorts. There are so many absurd laws set up only to make life more difficult for the population.”

“They took it for granted, that they had to rebel, of course they would not just put up with how the dictatorship treats its people, “says Lærke,” they risk their lives by going to Denmark and by making their videos and music and flyers. It is very awe inspiring. I believe in what they do because they believe in it so much. “

“We volunteers talked to each other about how far we would go if we had to fight for ourselves and our own rights. I have not really found an answer ... I would like to be able to sit here and say that yes of course I would do the same! That is - to die for what I believed in, but the truth is that I just do not know, it is not an easy question to answer“, says Mathilde.

Wevolunteerstalkedtoeachotherabouthowfarwewouldgoifwehadtofightforourselvesandourownrights.Ihavenotreallyfoundananswer

MEdiEaktiVistEr MaskErEr politiskE budskabEr i burMaRegeringskritik er farligt i Burma. Så farligt at aktivisterne i protestgruppen Gen-eration Wave ifører sig masker og dæknavne, når de med musik, kunst og graffiti forsøger at puste ild i demokratibevægelsen. Operation Dagsværk var med, da de burmesiske musikere mødtes med danske WhoMadeWho for at lave kampagne-sang til Operation Dagsværk i juli 2010.

AfDeaAndersen

Isterningerne driver langsomt rundt i colaen og opløses af tropevarmen. Bassist og for-sanger Tomas Høffding skal til at tage en tår. På den anden side af bordet sidder tromme-slageren, Tomas Barfod. WhoMadeWho er i Thailand. Pludselig kommer fire maskerede mænd brasende ind på hotellet. De har sorte hætter på. På nær én. Hans intense øjne er det eneste, der ses gennem en hvid maske formet efter et udtryksløst ansigt. Glasset glider ud af hånden og splintres mod gulvets hårde overflade. Danskerne rejser sig panisk fra bordet og sætter i løb, mens colaen farver de mønstrede klinker. Første scene til musikvideoen er i hus.

EtinternationaltbudskabWhoMadeWho er taget til Thailand for at mødes med tre musikere fra den burmesiske protestgruppe Generation Wave. Det burme-siske militærstyre bryder sig ikke om Generation Waves politiske budskaber, så for dem er det sikrest at indspille musikvideoen i Thailand.

»Alle vores aktiviteter er ikke-voldelige. Vores mål-gruppe er unge mennesker i Burma, og vi har fundet ud af, at medieaktivisme er rigtig kraftfuld, når man vil have et budskab ud. Vi er faktisk ret kendte. Folk kender os som musikere, men vi laver også

andet end musik,« fortæller den 27-årige ’YG’, der er leder af en af de otte uafhængige lokalgrupper i Burma. Ved siden af ham sid-der den 23-årige sanger, ’ZA’. »Det er meget farligt at udføre politisk arbejde i Burma. Derfor bruger vi altid masker i vores mu-sikvideoer og på covers. I musikvideoen til kampagnesangen bruger vi maskerne aktivt. Vi bortfører WhoMadeWho til et lydstudie.«

Smilet breder sig på den jævnaldrende rapper, ’MK’s ansigt. »Vi sagde ja til at lave kampagnesang sammen med WhoMadeWho, fordi det er en stor chance for os at sam-arbejde med et internationalt band. På den måde kan vi få budskabet endnu længere ud«, siger han.

Change:NewgovernmentEn måned efter de omfattende demon-strationer mod militærstyret i 2007 blev protestgruppen Generation Wave dannet. »Safranrevolutionen var en stor gnist. Det var lige før den ændrede det hele,« fortæl-ler ’YG’: »Men indtil der kommer sådan en gnist igen, kan vi stadig gøre noget.«

De mange aktive i Generation Wave kender kun deres egen gruppe. På den måde er de andre grupper sikret, hvis en gruppe skulle blive afsløret. Hvis en gruppe får en idé til aktiviteter, melder de tilbage til le-derne. Det er farligt at være i direkte kontakt med dem, der er inde i Burma.

»Jeg viderestiller altid mine opkald, hvis jeg skal kommunikere med min gruppe,« siger ’YG’. I 2005 annoncerede militærstyret en treårs-plan, som skulle udskifte den dag-lige import af fyrretusinde tønder olie med hjemmedyrket biodiesel fra jatrophaplanten. Syv millioner hektar landbrugsjord blev tvangsomdannet til jatrophaplantager i 2008. Bønderne blev tvunget til at stoppe deres risproduktion.

Fødevaremangel og omfattende stig-ninger i leveomkostningerne var resulta-tet. Ændringen blev annonceret på store plakater overalt i landet med ordene Change: New fuel. »Vi lavede vores egne

DetermegetfarligtatudførepolitiskarbejdeiBurma.Derforbrugervialtidmaskerivoresmusikvideoerogpåcovers

side 112

side fünfzehn

MEdiEaktiVistEr MaskErEr politiskE budskabEr i burMa

Blå bog – Generation Wave ›› Dannet den. 9. oktober 2007 af Kyaw Kyaw, Nyein Nwae, Moe Thway og Min Yan Naing. ›› Benytter sig af medie-aktivisme for at engagere unge burmesere i kampen for demokrati. ›› Var de første til at lave politisk hip hop i Burma, og blev kendt af mange unge i de store byer. ›› Flere af grundlægger-ne sidder nu fængslet.

Blå bog – WhoMadeWho ›› WhoMadeWhos kar-riere startede i 2006 med albummet WhoMadeWho. ›› Bandet består af for-sanger og bassist Tomas Høffding, trommeslager Tomas Barfod og guitarist Jeppe Kjellberg. ›› Musikkens genre kan bedst beskrives som diskofunk.

Omkvæd ›› Learning to cover your tracks ›› It’s a matter of survival ›› We’re the left hand of the boxer ›› But the people do the knockout Kampagnesang og musik-video kan ses og downloa-des gratis fra od.dk

Jegviderestilleraltidmineopkald,hvisjegskalkommunikeremedmingruppe

plakater og klistrede dem ovenpå. De var fuldstændig identiske med regeringens. På vores stod der blot Change: New govern-ment« griner ’YG’, der er meget stolt over aktionen, fordi det lykkedes dem at gøre grin med regeringen.

BokserensvenstrehåndWhoMadeWho og de burmesiske musikere sidder samlet omkring et bord i gårdhaven på det sikre opholdssted i Thailand. Blå plastic-presenninger dækker hullerne i det hvide murværk og skærmer for nysgerrige blikke. Væggene er dækket af graffiti. »Hvad siger I til at bruge noget fra jeres manifest til omkvæ-

det?« spørger Tomas Høffding. Rapperen ’MK’ fortæller, at de ser sig selv som bokserens venstre hånd, mens han sender en lige venstre ud i luften og illustrerer, hvilken effekt grup-pens aktiviteter har på militærstyret.

»Det er et defensivt træk, men det kan også indlede en serie af slag. Det er den mest direkte vej til modstanderen. Vi kan ikke fjerne regeringen alene. Vi kan puste ild til en bevægelse. Men det er folket der skal give militærstyret knockoutet « siger han.

Af sikkerhedsmæssige årsager kan det ikke oplyses, hvor det sikre opholdssted er. MK,YG og ZA er dæknavne. Deres rigtige identitet er kendt af redaktionen.

side 113

PRO

JEKTSTØ

TTEOR

DN

ING

ByDeaAndersen

The ice cubes slowly drift around in the coca cola and dissolve in the tropical heat. Bass player and lead singer Tomas Høffding is about to take a sip. On the other side of the table sits drummer Tomas Barfod. Who-MadeWho are in Thailand. Suddenly, four masked men come barging into the hotel. They all wear black masks - with one excep-tion. His intense eyes are the only visible thing through a white mask shaped as an expressionless face. The glass slips out of the hand and shatters on the floor’s hard surface. The Danes get up in panic from the table and start running, while the coca cola colors the patterned tiles. The first scene of the music video is in the bag.

AninternationalmessageWhoMadeWho has gone to Thailand to meet with three musicians from the Burmese pro-test group Generation Wave. The Burmese military government does not condone of Generation Wave’s political messages, so for the protest group it is safest to film the mu-sic video in Thailand. “All our activities are non-violent. Our target group is young people

in Burma, and we have found out that media activism is really a powerful tool when you want a message to get through. We are actually quite well known. People know us as musicians, but we also do other things than music, “says the 27-year-old ‘YG’, who is the leader of one of the eight independent local groups in Burma. Next to him sits the 23-year-old singer, ‘ZA’. “It is very dangerous to carry out political activities in Burma. Therefore we always use masks in our music vid-eos and on the album covers. In the music video for the campaign song we use the masks in a very direct way. We kidnap WhoMadeWho to a recording studio. “A smile appears on the face of their peer ‘MK’’s face. “We agreed

to make the campaign song together with WhoMadeWho because it is a great oppor-tunity for us to collaborate with an interna-

tional band. In this way we can spread our message even further,” he says.

Change:NewgovernmentA month after the massive demonstrations against the military regime in 2007, the protest group Generation Wave was formed. “The Saffron Revolution was a great spark. It almost changed everything, “ explains ‘YG’: “But until such a spark occurs again, we can still do something.” The many active mem-bers in Generation Wave only know their own group’s identity. In this way the other groups are safe if one group is exposed. If a group has an idea for activities they report back to the leaders. It is dangerous to be in direct contact with those inside Burma. “I always transfer my calls if I need to com-municate with my group,” says ‘YG’. In 2005 the military regime announced a three year plan that would replace the daily import of forty thousand barrels of oil with homegrown biodiesel from the jatropha plant. Seven million hectares of farmland were force-fully appropriated for jatropha plantations in 2008. The peasants were forced to stop their production of rice. Food shortages and significant increases in living expenses was the result. The change was announced on big posters everywhere in the country with the words Change: New fuel. “We made our own posters and plastered them on top of the government posters. They were completely identical with the government’s posters. Except on ours it said Change: New govern-ment,” ‘laughs’ YG’, who is very proud of the action, because they managed to ridicule the government. TheBoxer’slefthandWhoMadeWho and the Burmese musicians sit together around a table in the courtyard at the secure location in Thailand. Blue plastic tarpaulins cover the holes in the white brick walls and shield the group from curious onlookers. The walls are covered with graffiti. “What do you think about using something from your manifesto for the cho-rus?” asks Tomas Høffding. The rapper ‘MK’ says that they see themselves as the boxer’s left hand, while he jabs the air with his own left hand to illustrate the impact the group’s activities have on the military regime. “It is a defensive move, but it can also initiate a series of punches. It is the most direct path to the opponent. We cannot eliminate

the government on our own. We can ignite a movement. But it is the people who must knockout the military regime,” he says.

For security reasons, it cannot be de-scribed where the safe house is located. MK, YG and ZA are aliases. Their real identity is known by the editors.

ItisverydangeroustocarryoutpoliticalactivitiesinBurma.Thereforewealwaysusemasksinourmusicvideosandonthealbumcovers

Blue book - Generation Wave

›› Formed on the 9th of

October, 2007 by Kyaw Kyaw,

Nyein Nwae, Moe Thway and

Min Yan Naing. ›› Makes use of media

activism to inspire the young

Burmese in the struggle for

democracy. ›› Was the first group to

make political hip hop in

Burma, and became known

by many young people in the

big cities. ›› Several of the founders

are now imprisoned.

Blue book - WhoMadeWho ›› WhoMadeWho’s career

began in 2006 with the al-

bum WhoMadeWho.

›› The band consists of

lead singer and bass player

Tomas Høffding, drummer

Tomas Barfod and guitarist

Jeppe Kjellberg. ›› The genre for their music

can best be described as

disco funk.

Chorus ›› Learning to cover your

tracks ›› It’s a matter of survival

›› We’re the left hand of the

boxer ›› But the people do the

knockout The campaign song and

music video can be viewed

and downloaded for free

from od.dk

MEdia actiVists Mask thEir political MEs-sagEs in burMaCritique of the government is dangerous in Burma. It is so dangerous that activists from the protest group Generation Wave don masks and aliases as they use music, art and graffiti to try and ignite the movement for democracy in the country. Operation a Day’s Work was there when the Burmese musicians met with Danish band WhoMade-Who to make the campaign song for Operation a Day’s Work in July 2010.

side 114

side fünfzehn

side 115

DanishCenterforCultureandDevelopmentsecretariatwww.dccd.dk

DirectorJens Kåre Rasmussen

Projectco-ordinator,ArtsFundEva Fock

HeadofCultureandDevelopmentProjectsVibeke Munk Petersen

HeadofCultureandDevelopmentProjectsMorten Gøbel Poulsen

HeadofCultureandDevelopmentProjectsLouise Friis Pedersen

HeadofCommunications/EditorofYouthProgramAnnette Max Hansen

DevelopmentAssistant,YouthProgramThomas Christoffersen

Writer,YouthProgramandCommunicationsStine Bork Kristensen

HeadofYouthProgramGavin Clarke

Director,IMAGESFestivalMikkel Harder Munck-Hansen

ProjectManager,IMAGESFestivalJakob Myschetzky

ProjectManager,IMAGESFestivalMaiken Enggaard

ProjectManager,IMAGESFestivalMette Langeberg Lund

HeadofITandWebJoachim Svane

HeadofAccountingPalle Herbst

AccountantPeggy Lund-Sørensen

AccountantHanne Ludvigsen

EditoroftheNewsletterforTheArabicInitiativeCamilla Wass

ReceptionistIgor Merdovic

www.dccd.dk