den internationale dimension · der ideelt set er tænkt som ibsme orienterede forløb. der tages...

28
NOVEMBER 2010 | 1 MMMMMMM DIMENSION den internationale DIMENSION Undervisningen i folkeskolen skal have et globalt perspektiv. Skolen skal give eleverne forståelse for andre lande og kulturer. Alle børn skal i deres skoletid deltage i mindst et internationalt projekt. magasin for undervisere i grundskolen magasin for undervisere i grundskolen Nr. 4 | november 2010 | CFU Sjælland Nr. 4 | november 2010 | CFU Sjælland

Upload: others

Post on 04-Aug-2020

0 views

Category:

Documents


0 download

TRANSCRIPT

Page 1: den internationale dimension · der ideelt set er tænkt som IBSME orienterede forløb. Der tages udgangspunkt i et begrænset antal deltagere, men IBSME-tænkningen spredes fra projekt

november 2010 | 1

mmmmmmm

dimensionden internationale

dimensionUndervisningen i folkeskolen skal

have et globalt perspektiv.

Skolen skal give eleverne forståelse

for andre lande og kulturer.

Alle børn skal i deres skoletid deltage

i mindst et internationalt projekt.

magasin for undervisere i grundskolenmagasin for undervisere i grundskolen

nr.

4 |

nov

embe

r 20

10 |

CFU

sjæ

lland

n

r. 4

| n

ovem

ber

2010

| C

FU s

jælla

nd

Page 2: den internationale dimension · der ideelt set er tænkt som IBSME orienterede forløb. Der tages udgangspunkt i et begrænset antal deltagere, men IBSME-tænkningen spredes fra projekt

2 | November 2010

Indhold

RedaktionLasse Pedersen (ansv.) [email protected] Skovlund Jensen (ansv.)[email protected] Thomsen (redaktør af temaet)[email protected]

LayoutDan Schier

PRoduktion CFU Grafisk | tlf. 7248 2493

oPLag 15.000

ISSn 1904-3589

univeRsity CoLLege sjæLLandCenter for Undervisningsmidler Sjællandwww.cfu-sj.dk

RoskiLde Elisagårdsvej 54000 RoskildeTlf. | (+45) 4633 7400Fax | (+45) 4633 7404E-mail | [email protected]

sLageLseStenstuegade 14200 SlagelseTlf. | (+45) 5852 5503 Fax | (+45) 5850 2618E-mail | [email protected]

voRdingboRgKuskevej 1 B4760 VordingborgTlf. | (+45) 7248 2400Fax | (+45) 7248 2405E-mail | [email protected]

Tilmeld dig CFU Sjællands elektroniske nyhedsbrev på www.cfu-sj.dk

Nr. 4 | November 2010

cfu film og tv | SIde 4

fremtidens naturfag | SIde 5

tema | den internationale dimension

jagten på den internationale dimension | SIde 6

det er nedslående læsning | SIde 10

en saltvandsindsprøjtning | SIde 11

hvordan er det at være ung i polen og i danmark | SIde 12

sæt norden og baltikum på skemaet | SIde 14

spil eleverne ud, hvor dilemmaerne gror | SIde 15

rumænsk 9. kl. på genbesøg i kalundborg | SIde 16

global success | SIde 18

den internationale dimension på pedersborg skole | SIde 19

etwinning | SIde 20

alle de eu publikationer, du står og mangler | SIde 20

verdensbilledlegat | SIde 21

fibonacci-projekt.. | SIde 22

3 konferencer | SIde 23

aktuelle kurser | SIde 24

22 | November 2010 November 2010 | 23

det der rør SIgdet der rør SIg

1-1-2-3-5-8-13-21-34-55-89-144-233-377-610-987-1597-2584-4181-6765-10946-17711-28657-46368-75025-121393-196418-317811-514229-832040-1346269-2178309-3524578-5702887-9227465-14930352-24157817-39088169-63245986-102334155-165580141-267914296-433494437-701408733-11

3490317

0-18

3631

1903

-297

1215

073-

4807

5269

76-7

778742049-12586269025-20365011074-329

51280099-53136291173-

8626

7571272

3103

m4t

3m4t

1k20

11 1

m4r

t5m

atem

atIk

net

vær

k S

Jæll

an

d:

mat

em

atik

LæR

eR

FoR

en

ing

eR

ne

• i R

eg

ion

en

LæR

eR

ud

da

nn

eLs

en

i u

Cs

j •

CFu

sjæ

LLa

nd

akt-konferenCen 2011onsdag d. 23 marts 2011ankerhusSlagelsevej 70-74 4180 Sorø

torsdag d. 31 marts 2011ankerhusSlagelsevej 70-74 4180 Sorø

FibonaCi-PRojektet er et EU understøttet projekt vedrørende Inguiry Bases Science and Math Education - IBSME. (Undersøgende og eksperimenterende naturfags- og matematikundervisning)

http://fi bonacci.uni-bayreuth.de/

9. og 10. marts 2011 får du igen mulighed for at få indblik i de nyeste undervisningsmidler, høre kendte forfattere tale om deres forfatterskab og komme til foredrag om materialer, metoder og di-daktiske overvejelser. Roskilde Kongres- & Idrætscenter er rammen for 1000 m2 udstilling og 50 forskellige oplæg rettet mod undervise-re i grundskole og ungdomsuddannelse. Messeavisen, med detaljeret program, bliver sendt ud til alle undervisere i januar.

1 2 3 4 5 6 7 8 99

0

1 2 3 4 5 6 7 8 9 0

1 2 3 4 5 6 7 8 9 00

1 2 3 4 5 6 7 8 9 01 2 34 5 6 7 8

9 0

1 2 3 4 5 6 7 8 9 0

1 2 3 4 5 6 7 8 9 0

1 2 3 4 5 6 7 8 9 0

1 2 3 4 5 6 7 8 9 0

1 2 34 5 6 7 8

9

0

1 2 3 4 5 6 7 8 9 01

2 3 4 5 6

7 8

9 0

1 2 3 4 5 6 7 8 9 0

1 2 3 45 6 7 8 9 0

1 2 3 4 5 6 7 8 90

12345 63 4 5

2

3 4 5

34

67 89 0

1 45

6

7 89 01 2345 6 7 89 01 2341 2 31 2 32 3 4234 0 1 2 3

1 2

01 2

1 20 1 2 30 1 234

3 4 5 63 4 5 6

3 4 5 645 6 70 1 2 30

1 2

1 2 31 2345 6 7 0 15 60

4 5 6

0

0

1

16 701 21 21 21 22 3236 70 1

5 60

4 5 6

00

1

16 701 21 21 21 22 3236 75 6 7

41451 24 5 6

4 5 6

4 5 65 6 75 1 1

24 4524524556 7 8

0 1 26 7

1 2

6 7

1 2 3

1 2 36 7 81 231 231 2 31 2 32 3 4234 007

54

0

0026

281

71

2

27223348

2 3

2 3

2

2

2 38343400

00 189 01 5 6 7 8 9 05 6 7 8 9

5 6 7 8 9 0 116 7 89 08 9

8 919 0 1 219 0

1193 4 545 60 10

1

1 21 211 292 32

3 4

2 3

345556234 2 3 4 5 6 7 86345 6 7 890 10 1 212212 36237 86 7 8

37 8906616 71 21 21 2

70

61611 1

72 727223 4 545 601363

45 6

424

5 6

5 6

4 55 66 79301

92 3 41 2 3 4

3 4 5

2 3 4 5

345 654 5623455 6 7

424

5 6

4 5 6

4 5 65 6 76 793 44500 1111 2

92 32

3 4

2 3

3455562345 6

424

5 6

5 6

4 55 66 79301

901 2 34567 890

02 3283408 58 918912 31 2

2 354 5623442

5 64 55 61225562342

54

55

3 4 5 66 7 85 6 7

6 7 816 7 898 919 0

134560

2 328340865 6

6 7

6723

23 3

49 0

34

6 7

8 9

1

93

4

5

8

4 5 62 3 84 5 6

1 2 3

4 5 6 7

4 90

5 6 71 2 3

1 2

1 2

1 21 2 3234166

1

172222337 9 0

3 465 6

66 78 919345

2 3 4 52 3 4 5345 60 1 10 1 21 223 35

2 328349 01 29 0 1 2251

9912 3

2354

006

6

7 86 7 890 10 24 912 63408 09 0

00 1235 6 712524551 2 32334002681 22

4 55 61 21

1 22312337 9838

0 1 26 7

01 2

5 6 72

1 2 36 7 861 231 2 31 2 32 3 4234 006 7

540026

225 83

330050026889121225 62 3 85 6

2 3901 21 22 32342 9 03 465 6

66 73452 32834 0482472230806734

6 790 3 43455 624 5 66 7934011

933452 56567 88220734089 0

1 2 34 5 6 79 0

1 24 5 6 70 1 2 3 45 6 7 8 00 1 2341 2 31 2 32 3 4 1 21

05 7 05 60

4 5 60 16 70 1 21 21 22 36 7

2524 81 27 72 37 82332 33 40

540068 962838

9 09 00 2525234051223

2 3 81 2 34 901 21 2

661

1

13 43451 21451 250223041

72223 9 066 72 383408

56 7 8 9

8

9 06 7 8 9

3 8

97 8 9

9 0234 2 32

2 38343400 180 20 2

44122

4 5 66 7 86 7

6 7 816 7 8991456

03283

7 8 9

8 9 0189 012 3 41 2 3 4

2 3 4 554 56 234542

5 64 5 65 6 76 7 1111 22 32

2 355623442

5 64 55 61

5

8004 6936

8 9 0189 012 3 42 3 4

23 4 5556345 5 65 66 7 111 2

2 3556 2344 5 64 55 6156 83

3 349

40 50

6 76

6 76 737 8 6 7 8

05 6

0

4 50

01

1601 11 21

2236 7

45 02 3634 26 760026 7316 2

2 3 4634512 362311 21 244 1 16616 71 221 2

3 43

45

5

6

5

6

6 7 1

1

2

3

55

6

2

34

4 5 64 55 16 76

6 7

00

0 1

26 7

21

2

1

2

4

4

6

6

1

6121 2

2 37 8 01451 27

8

61 1 34

45 363 04 2686611 22 2

61224 54 513

6377

FIBONACCI-PROJEKT

Den årlige AKT konference fi nder sted d. 23. marts 2011 på Ankerhus. Konferencen har til formål at bibringe deltagerne den sidste nye forskning på området og eksempler fra praksis. Oplægsholdere er bl.a. Jørn Nielsen, Jens Møller Andersen, Jacob Folke og Allan Simonsen.

Denne talfølge kaldes Fibonaccital-lene og beskrives første gang af Leonardo Fibonacci (1170-1250) i 1202. Fibonacci var en italiensk ma-tematiker, der af mange betragtes som den mest talentfulde mate-matiker i middelalderen. Hvert tal i Fibonaccitalfølgen er summen af de to foregående tal.

Fibonacci talfølgen bruges som metafor for Fibonacciprojektet, der ideelt set er tænkt som IBSME orienterede forløb. Der tages udgangspunkt i et begrænset antal deltagere, men IBSME-tænkningen spredes fra projekt til projekt, så antallet af IBSME- praktikere vok-ser på samme måde som talfølgen.

hvad er IBSme?IBSME kan grundlæggende betrag-tes som en vision om god natur-fags- og matematikundervisning og er egentlig forholdsvis løst defi ne-ret. IBSME er ofte karakteriseret med praksiseksempler.

Se eksempler her: www.learner.org/resources/series129.html

Grundlæggende handler IBSME om en tilgang til læring, hvor ele-

et forum for din undervisning

SkoleBogmeSSen 2011

Indsatser på naturfagsområdet i Cfu-regi på landsplan med

vernes forforståelse udfordres med henblik på opbygning af ny og dybere naturvidenskabelig eller matematisk forståelse gennem undersøgelser.

I IBSME indgår praktisk/ekspe-rimentelle procedurer som led i elevernes undersøgelser og læring, og fokus placeres på den lærendes ideer, spørgsmål og forståelse. Vi har i Danmark en lang tradition for at arbejde med eksperimenter, men vi kan spørge os selv, om eleverne reelt arbejder undersøgende. Det er bl.a. det, de danske IBSME-forløb skal være med til at optimere.

Det er læreren, der sætter ram-merne for forløbene, så eleverne kommer til at arbejde ud fra de IBSME baserede principper, der indebærer megen kommunikation og samarbejde om læring.

Rammerne skal bl.a. understøtte, at eleverne engageres i selv at ind-samle evidens - fx gennem ekspe-rimenter, undersøgelser, litteratur. I det videre forløb fremføres idéer og der kommunikeres indbyrdes

med deling af den viden, de hver især har i forvejen. Læreren skal være ’ekspert’ i at stille spørgsmål, der leder processen videre i en na-turvidenskabelig arbejdsmetode og ikke udelukkende kan besvares med faktuelle svar.

IBSme I danmarkProjektet er i Danmark bl.a. for-ankret i CFU’erne på landsplan. Her agerer CFU’erne som det, der i projektet angives som Referen-cecenter og en række klasser rundt omkring i landet er involveret med at afprøve forløb, der læner sig op ad den tænkning, der ligger bag. Samtidig er der en række europæiske deltagere som Twinning Centres. De vil komme til at trække på erfaringerne fra Danmark og udbrede tænkningen og arbejds-formen i deres lande.

Skulle du være interesseret i at deltage i projektet i 2. runde (2011/2012), er du velkommen til at kontakte Mari-Ann Skovlund, [email protected] for yderligere informationer.

Se mere om principper i IBSME tænkningen her: http://faculty.mwsu.edu/west/maryann.coe/coe/inquire/inquiry.htm. Prøv evt. at google Inqury Based learning.

tekst | marI-ann Skovlund JenSen, pædagogISk konSulent, Cfu SJælland

November 2010 | 1312 | November 2010

tema | den InternatIonale dImenSIontema | den InternatIonale dImenSIon

Dette spørgsmål forsøgte 8. C på Tune skole i samarbejde med jævnaldrende polske elever at sætte fokus på.

Inden for rammerne af et 2-årigt Comenius-projekt arbejdede eleverne i de to lande med at beskrive deres egen dagligdag. Ved hjælp af f.eks. Power Point og video dokumenterede og præsenterede de emner som: fritidsbeskæftigelse, nærområdet og ungdomsgrup-per. Da samarbejdssproget var tysk, foregik dette arbejde hovedsagelig i tysk- og danskundervisningen. På en fælles hjemmeside kunne man dele præsentatio-nerne med hinanden, ligesom eleverne også kommuni-kerede via e-mail og Facebook.

Comenius-samarbejdet - et såkaldt bilateralt skole-partnerskab - indbefattede også gensidig elevudveks-ling mellem partnerklasserne i løbet af projektperioden.

mål for arBeJdetI foråret 2009 drog 8. C og to af deres lærere således af sted for at besøge den polske samarbejdsskole – Gymnasium Namens K.K. Baczynski – i byen Poczesna, der ligger i det sydvestlige hjørne af Polen.

Her fi k elever og lærere lejlighed til at mødes og lære hinanden nærmere at kende. I et veltilrettelagt program, der bl.a. indeholdt arbejdende værksteder på skolen, besøg hos de polske værtsfamilier og på polske kultursteder, fælles fritidsaktiviteter og ikke mindst en fælles internattur til bl.a. Auschwitz, Zakopane og Krakow, fi k de danske elever og lærere et godt indblik i

polsk dagligdag og kultur. Efter ti spændende og ople-velsesrige dage vendte 8. C og deres lærere, mættede af indtryk og oplevelser og med nye Facebook-venner i bagagen, tilbage til Tune, hvor samarbejdet fortsatte frem mod de polske venners genvisit i Tune i foråret 2010.

Det blev et travlt år, hvor eleverne på 9. årgang ved siden af den normale undervisning arbejdede fl ittigt med planlægning af besøget fra Polen. Også fra foræl-dreside var der stor interesse og opbakning omkring projektet, og mange bød ind som værtsfamilier og hjælpere.

Besøget blev lagt i en af skolens såkaldte A-uger (hvor det normale skema er sat ud af kraft) for at muliggøre fælles aktiviteter på tværs af 9. klasserne. Programmet bød bl.a. på:

Velkomstsarrangement i skolens gymnastiksal med •underholdning af indskolingen (Tunesangen), 3.kl. (PPT og sang af Shubidua), 4.kl. (tromme-stamp) og 9. klasserne (PPT, quiz og polsk popsang)fælles idræt med bl.a. gymnastik på airtrack•fælles tyskundervisning, hvor blandede elevgrupper •ved hjælp af programmet Photo Story i billede og tekst beskrev fælles oplevelserbesøg på rideskole•besøg i Roskilde Domkirke, på Amalienborg i Køben-•havn, på Bakken samt på Kronborg og i Danmarks Akvariumafslutningsfest, hvor eleverne først skulle tilbe-•rede den fælles mad i skolekøkkenet efter danske opskrifter.

Efter 10 forrygende dage, hvor alle involverede parter havde ydet en meget stor arbejdsindsats, var det en fl ok trætte og sørgmuntre – men også glade og beri-gede - unge mennesker, der med tårer i øjenkrogene sagde farvel til hinanden.

Disse unge mennesker har uden tvivl fået en oplevel-se for livet, som har prentet sig ind i deres bevidsthed og fl yttet en del grænser for den enkelte.

Det er vores håb, at projektet ligeledes har rykket ved deres syn på fremmede kulturer og rustet dem til at møde verden uden for Danmark med åbent sind.

tekst & foto | marIanne kaStBerg huBert, lærer, tune Skole

institutioneR FRa før-skole til og med ungdomsuddannelse kan søge tilskud til at deltage i et 2-årigt skolepartnerskab med et selvvalgt tema. Der fi ndes to typer skolepart-nerskaber i Comenius-programmet:

Den ene type partnerskab skal •omfatte mindst tre institutio-ner. Samarbejdsmulighederne er mangfoldige. Det kan være elev-orienterede samarbejder, hvor partnerskolerne underviser i fæl-les temaer og eleverne udveksler produkter, eller mere udvik-lingsorienterede projekter, hvor lærere og ledere udvikler fælles pædagogiske værktøjer, skolepo-litikker osv.Den anden type partnerskab •(som i artiklen her) omfatter maksimalt to skoler. Samar-bejdets fokus skal bl.a. være elevernes sprogindlæring, og der skal ske gensidig udveksling af klasser mellem partnerskolerne. Udvekslingerne skal vare minimum 10 dage eksklusiv rejsetid.

http://www.iu.dk/programmer-og-tilskud/europa/livslang-laering/comenius/skolepartnerskab

Styrkelse af fremmedsprogsind-•læringen.Arbejde med fremmedsproget i •en autentisk kontekst.Optimere arbejdet med IT og •medier.Arbejde med den interkulturelle •dimension.Klæde eleverne på til at agere i •en globaliseret hverdag.Kulturmøde: Bygge bro mellem •unge i Danmark og Polen.

afslutningsfest i danmark forberedes i skolekøkkenet

Fælles under-visning i den polske skole

iu.dkStyrelsen for International Ud-dannelse – Mulighed for tilskud til samarbejdsprojekter, kurser i ud-landet og studieture. Organiserer kurser, seminarer og konferencer om internationale uddannelser.

euRoPa.eu/teaCheRs-CoRneRIdeer til EU-undervisningsforløb og materialer.

etWinning.netEn europæisk samarbejdsportal med inspiration til undervisnings-forløb og mere end 94.000 skoler registreret. Kontakt til andre skoler via PartnerFindingForum’et. Egner sig fi nt til kortere samar-bejdsforløb.

nyttige hjemmsider

comenius skole partnerskaber

mål for samarbejdetHVORDAN ER DET AT VÆ RE UNG

I POLEN OG I DANMARK?HVORDAN ER DET AT VÆ RE UNG

I POLEN OG I DANMARK?

ªEfter ti spÊndende dage vendte 8. C hjem - mÊttede af indtryk og med nye Facebook-venner i bagagen´

Page 3: den internationale dimension · der ideelt set er tænkt som IBSME orienterede forløb. Der tages udgangspunkt i et begrænset antal deltagere, men IBSME-tænkningen spredes fra projekt

November 2010 | 3

leder

den InternatIonale dImenSIon I Skolen

CFu sjæLLand udsendeR hermed den fjerde udgave af vores magasin ’det’. Vi har denne gang valgt at sætte fokus på et område, som det ind imel-lem har været vanskeligt at gøre til en naturlig del af skolens undervisning.

I formål for folkeskolen §1 står der bl.a., at folkeskolen i samarbejde med forældrene skal give eleverne kundskaber og færdigheder, der giver dem forståelse for andre lande og kulturer samt fremmer den enkelte elevs alsidige udvikling.

”den inteRnationaLe dimension” er i flere omgange blevet omtalt som et vigtigt element i skolen uden rigtigt at have fundet sin form. Til-bage i 1996 blev ”Den internationale dimension” således berørt i en debat i Folketinget. Det efterfølgende år udsendtes ”Strategier for udvikling af den internationale dimension i uddannelserne”, hvor der for folkesko-len blev peget på undervisningen i fremmedsprog, geografi, historie og samfundsfag, samt brug af informations- og kommunikationsteknologi og samarbejdsprojekter med udlandet. Efterfølgende er der g jort mange tiltag med at sætte arbejdet med det internationale ind i faglige sammen-hæng.

Med regeringens globaliseringsstrategi fra 2006 blev vigtigheden af ar-bejdet med den internationale dimension i skolen endnu engang slået fast:

”Undervisningen i folkeskolen skal have et globalt perspektiv. Skolen skal give eleverne forståelse for andre lande og kulturer. Alle børn skal i deres skoletid deltage i mindst ét internationalt projekt.”

”den inteRnationaLe dimension” er kommet med i Fælles Mål 2009 og indgår i alle fag som en af de fire tværgående dimensioner. I forsommeren 2010 udgav Rådet for Internationalisering publikationen, ”Internationalise-ringen der blev væk”, som indeholder flere konkrete forslag til styrkelse af grundskolens internationalisering. Om ”Den internationale dimension” står følgende:

”Den internationale dimension er et rummeligt pædagogisk begreb, der dels omfatter en tilrettelæggelse af undervisningen, så den fremmer elevernes udvikling af interkulturelle kompetencer eksempelvis gennem projektsamarbejde og udvekslinger. Dels omfatter begrebet viden om andre lande og kulturer samt forståelse for globale forhold og sammenhænge.”

’det’, indehoLdeR denne gang en række spændende indlæg om arbejdet med ”Den internationale dimension i skolen”, der forhåbentligt kan være med til at inspirere til, hvordan der kan arbejdes – videre - med området.

Keld Rossau, CFU leder

tIne longforS laurItSenområde: Dansk 0.-6. Kl.

og special-undervisning

tlf: 7248 2457 email: [email protected]: Vordingborg

anne herSkIndområde: IT og mediertlf: 7248 1462 email: [email protected]: Roskilde

andreaS BInggelIområde: IT og mediertlf: 7248 1965 email: [email protected]: Slagelse

Nye KoNsuleNter i CFu sjællaNd

Page 4: den internationale dimension · der ideelt set er tænkt som IBSME orienterede forløb. Der tages udgangspunkt i et begrænset antal deltagere, men IBSME-tænkningen spredes fra projekt

4 | November 2010

den åBne dør

- Ja, hvorfor ikke? I al fald er det oplagt at bruge tv-udsendelser og spillefilm i undervisningen - og hos CFU kan du let få fingre og øjne i både tv-udsendelser og film af stor kvalitet.

Stor SamlIng levende BIllederVi har gennem mange år opbygget en stor samling tv-udsendelser fra DR1, DR2 og TV2, som vurderes egnede til undervisning. Samlingen udvides løbende med daglige opta-

gelser af undervisningsrelevante udsendelser. Ud over DR1, DR2 og TV2 optages der TV-udsendelser fra udenlandske kanaler, blandt andre ARD, ZDF, NKR, SVT, Animal Planet, Discovery, National Geogra-phic.

tv er da lektIer…..

Du søger og bestiller alle udsen-delser og film som øvrige materia-ler via vores on-line bibliotekssy-stem på www.cfu-sj.dk. De levende billeder leveres til skolerne på dvd i en teknisk høj kvalitet.

Cfu-aBonnementMed et samlet CFU-abonnement kan både tv-udsendelser og film anvendes ubegrænset. Abonne-mentet koster 1600 kr. årligt pr. skole.

Spillefilmene kan lånes gratis i to uger, hvorimod tv-udsendelserne koster 10 kr. pr. dvd og derefter er skolens ejendom.

Adgangen til både tv-udsendelser og spillefilm forudsætter, at skolen udover CFU-abonnementet har indgået aftale med Copydan, AVU-kopier.

kopIerIng af dIne vhS-BåndPå CFU i Vordingborg tilbydes der kopiering af egne VHS-bånd til DVD. Du kan kontakte os og få en aftale om afspilning. Det koster 50 kr. pr. bånd.

tekst | Jytte loCkenwItz & mona nyvang raSmuSSen foto | dan SChIer

»Film kan lånes i to uger, tv-udsendelserne er skolens ejendom«

Page 5: den internationale dimension · der ideelt set er tænkt som IBSME orienterede forløb. Der tages udgangspunkt i et begrænset antal deltagere, men IBSME-tænkningen spredes fra projekt

November 2010 | 5

den åBne dør

Fremtidens Naturfag er en årligt tilbageven-dende begivenhed i det samlede CFU regi, der i september 2010 blev afviklet for sjette gang. Konferencerne har altid et aktuelt tema og tilret-telægges i et samarbejde med DI - Organisation for erhvervslivet. Fra 2010 er De nationale centre for undervisning i natur, teknik og sundhed (NTS – centrene) desuden blevet samarbejdspartnere. Konferencedagene foregår tre steder i landet i uge 37. Temaet for årets konference var kommuni-kation og engagement i naturfagsundervisningen. Der vil altid være såvel hovedoplæg for alle samt temagrupper med forskellige oplægsholdere, man kan vælge sig ind på. Der er således en vekslen mellem teoretiske og mere praksisnære oplæg i løbet af dagen.

Næste års konferencer vil foregå 12.-14. septem-ber 2011. Se med på www.fremtidensnaturfag.dk

Her kan desuden findes materiale fra konferen-cerne også fra de tidligere år.

Page 6: den internationale dimension · der ideelt set er tænkt som IBSME orienterede forløb. Der tages udgangspunkt i et begrænset antal deltagere, men IBSME-tænkningen spredes fra projekt

6 | November 2010

tema | den InternatIonale dImenSIon

dImenSIonden internationale

dImenSIon

hanne thomSentlf: 7248 1457email: [email protected]: Roskilde

ulla krogSgaardtlf: 7248 1959email: [email protected]: Slagelse

anne-lISe peterSentlf: 7248 2460email: [email protected]: Vordingborg

CFU’s internationale konsulenter

Page 7: den internationale dimension · der ideelt set er tænkt som IBSME orienterede forløb. Der tages udgangspunkt i et begrænset antal deltagere, men IBSME-tænkningen spredes fra projekt

November 2010 | 7

Allerførst et tankeeksperiment: Tænk på dine klas-ser og forestil dig, hvor de enkelte elever vil være om 30-40 år…..!

Vores elever i dag bliver fremtidens politikere, ledere, lærere, forældre og borgere i en forhåbentlig mere demokratisk og fredelig verden, og mange af dem vil leve langt ind i dette århundrede. I skolen i dag har vi den opgave at forsøge at finde frem til, hvilke kompe-tencer de elever har brug for – og det er en kæmpe udfordring!

Vi lever i en verden, hvor vi alle bombarderes med indtryk fra selv den yderste lille del af kloden. TV og andre medier bringer dagligt verden ind i vores stuer med historier, som mange af os har svært ved at forstå, og sammenhængen med vores hverdag er der, selvom den ikke altid er tydelig.

Derfor er det væsentligt at hente verden ind i klas-seværelset, at give eleverne internationale kompe-tencer, så de får en viden om andre lande, så de får udvidet deres sprogfærdigheder og international kultur- og samfundsforståelse, og forberede dem til at leve i en verden med meget stor afhængighed og øget samvær på tværs af grænser. Vi skal også give elever-ne mod til at bruge disse kompetencer i samværet og samarbejdet med andre mennesker, så de kan rejse ud for at studere, arbejde eller bo i udlandet.

Den fjerde tværgående dimen-sion, den internationale, er kommet med i Fælles Mål fra august 2009, den skal med i alle fag – og den er kommet for at blive!

I det følgende vil jeg forsøge at give konkrete ideer og inspiration til denne dimension, jeg vil give eksempler på enkle aktiviteter, som kan åbne verden, både for eleverne, men også for de kolleger, som mener, at internationa-lisering er en stor, uhåndterlig masse, som bliver lagt oven i alt det, der i forvejen er på lærerens skuldre.

et forSlag tIl en 4-trInS-raket: gør verden SynlIg på SkolenVerden kan komme tæt på, hvis man møder den hver dag på skolebiblioteket, på gange og i klassen. Mange skoler har rigtig meget plads, og ofte er der hjørner, hvor kort, billeder og plakater, postkort-collager eller sjove og finurlige ting fra udlandet kan hænge side om side med verdenskunst, stjernehimlen eller produkter fra temauger. Der kan være montrer med skiftende udstillinger eller anbefalinger til gode bøger.

Meget kan fås for næsten ingen penge, og f.eks. i Ungdomsbyen kan man købe en stor billedserie, som kan bruges både til udstilling og som også er oplagt til mange forskellige undervisningsforløb.

Et kæmpe verdenskort på gangen eller i skolegården kan inspirere mange elever til at få verdens lande sat på plads. Det kan bruges til at besvare ’Hvor bor min familie?’, ’Hvor vil jeg gerne hen?’ eller ’Hvor var det nu, det skete?’ - Jordskælvet, oversvømmelsen, krigen, brylluppet eller en anden af dagens utallige, globale nyheder.

Mange lærere rejser ofte – og det er ikke svært at hente ting hjem til udstillinger eller til ’landekasser’ el-ler små kufferter på skolebiblioteket, f.eks. bøger eller skolebøger, aviser, Turen går til…., cd’er, legetøj, film, tegneserier, ordbøger, tøj mm. Kasserne kan bruges i klasserne og videreudvikles med elevopgaver, quiz eller oplæg til eller fra samarbejdsprojekter. Forældre kan inddrages og opfordres til at finde mere materiale, og der kan ligge gode ideer og turistbrochurer til en ferie- eller studietur.

Det er meget lettere at lære sprog, når man er ung – og sprog åbner døre. Derfor kan et sproghjørne være en inspiration for mange elever. Store ordbøger

på væggen med forskellige sprog, f.eks. tal, høflig-hedsfraser, farver og ugedage på f.eks. svensk, spansk, italiensk, græsk, arabisk, tyrkisk og farsi – i hvert fald alle de sprog, som er repræsenteret på skolen. På skolebiblioteket kunne der være en sprogcafé med udenlandske bøger, blade og aviser, f.eks. sports- og ungdomsmagasiner, som kan købes i mange stations-kiosker.

en InternatIonal koordInator, målSætnIng og læSeplan på Skolen - og allerhelSt I kommunenIldsjæle og sproglærere er ofte dem, der først tager fat på det globale på skolen – og mange gange sidder de inde med en kolossal viden, som det kan være svært at give videre, fordi der ikke altid er den store inter-esse blandt kollegerne.

Hvis skolen ikke allerede har en international koor-dinator, ville det være en oplagt ide at finde en eller et par stykker, der kan samle ideer og videregive dem

tekst & foto | lone kaplan, gogloBal.nu

tema | den InternatIonale dImenSIon

Page 8: den internationale dimension · der ideelt set er tænkt som IBSME orienterede forløb. Der tages udgangspunkt i et begrænset antal deltagere, men IBSME-tænkningen spredes fra projekt

8 | November 2010

til kolleger. Endnu bedre vil det selvfølgelig være med et internationalt udvalg, en lærer fra hver afdeling, en ledelsesrepræsentant, et par elever og en fra skolens bibliotek.

Målet må være i fællesskab at jagte den interna-tionale dimension, at finde frem til en målsætning for skolen og en række mål for hver afdeling, som kan lede videre til en læseplan, der måske kan bindes sammen med et idekatalog. Mange undervisningsforløb med globalt perspektiv, som kunne inspirere mange, bliver gemt væk efter brug i stedet for at ende i et idekata-log på skolens intranet. Den internationale dimension bliver meget mere overskuelig, når den konkretiseres – og der er masser af gode eksempler på de fleste skoler. Udfordringen er at få ideerne samlet.

Brøndby Kommune har brugt en model, der kan bruges alle vegne. For tre år siden gik man i gang med internationale udvalg på alle skoler og to internationale koordinatorer, som deltog i et lokalt kursus over to år om den internationale dimension i undervisningen.

Resten af udvalgene deltog i en del af kurset, som afsluttedes med et forslag til kommunal målsætning, en læseplan og et idekatalog, der er lagt ud på kom-munens fællesnet.

En studietur til Bruxelles, ’Sæt EU på skemaet’ og deltagelse i en netværkskonference med 100 europæi-ske lærere, fra fortrinsvis Irland og Nordirland blev en del af forløbet for at få inspiration til elevsamarbejde på tværs af grænser. Også brug af kommunens ven-skabsbyer og tilskud til udvekslinger skulle sætte gang i internationaliseringen. En plan til opfølgning lå klar, så lærere fra skolerne kan mødes i et netværk, der inspirerer hinanden, og hvor det er tilladt – ja, faktisk meningen at hugge ideer fra hinanden.

Brøndby Kommune har taget et stort skridt, og andre kommuner kan få inspiration f.eks. i Styrelsen for International Uddannelse i publikationen ’Internationa-

tema | den InternatIonale dImenSIon

afsløring af 4. klassernes eget verdenskort ved fællessamling på skolen.

emu.dkUtrolig samling ideer til undervis-ningen på stort set alle niveauer inkl. læreruddannelsen, f.eks. emu/internationalt, emu/udviklingslan-dene, eu.emu.dk

skoLeniveRden.dkHjemmeside med ideer og inspira-tion til grundskoler, gymnasier og kommuner om internationalisering.

gLobaLskoLe.dkIdeer til undervisning med ulands-perspektiv. Indeholder mange nyt-tige links til danske og udenlandske undervisnings-sitesange

nyttige hjemmsider

Page 9: den internationale dimension · der ideelt set er tænkt som IBSME orienterede forløb. Der tages udgangspunkt i et begrænset antal deltagere, men IBSME-tænkningen spredes fra projekt

November 2010 | 9

liseringen der blev væk’, hvor der er forslag til styrkelse af grundskolens internationalisering. Det er ikke en opmuntrende titel; men der er meget godt at hente.

undervISnIng med gloBalt perSpektIvHverdagen kan være hektisk, og derfor er en ny dimen-sion ikke altid velkommen. Kravet om at gøre det glo-bale perspektiv til en del af den daglige undervisning, og ikke blot til en uges oplevelse kan være en udfor-dring; men der findes så mange grydeklare ideer rundt omkring, som allerede er tilpasset trinmålene. Ofte er der en grundig lærervejledning, og en del materialer er gratis eller meget billige, og de kan lette den daglige, faglige og tværfaglige undervisning. Jeg vil blot nævne nogle få eksempler på materialer og ellers henvise til faktaboksene med nyttige links.

EMU.dk rummer mængder af ideer – og en særlig del sætter fokus på 3. verden, som ellers kunne blive glemt, selv når vi snakker internationalisering. Allerede til indskolingen er der flere ideer til at inddrage ulande i tværfaglige forløb, f.eks. med ulandskalenderen el-ler en Røde Kors udgivelse, ’Plask – om børn og vand i Malawi’. Sættet består af en storbog med mange fan-tastiske billeder, elevlæsebøger og en lærervejledning med ideer til flere fag og med kopiark og faktasider om Malawi. Et klassesæt fås til næsten ingen penge.

Deltagelse i Ibis’ læseraket, ’Hele verden i skole’, kan give både læsebog og lærervejledning til mellemtrin-net, men også mulighed for at få en gæsteforelæser til skolen. I 2010 var temaet inspireret af VM, fodbold og Afrika, mere præcist Angola – men også af 2015-målet, ’Alle børn i skole’. Mange skoler er tilmeldt år efter år; men forhåbentlig kommer endnu flere til.

’Turen går til de varme lande’ – eller ’Turen går til en mindre skæv verden’ egner sig bedst til de store ele-ver. Begge bøger ligner Politikens serie, men de handler om klimaændringer og FNs otte 2015-mål. Der er stof til mange forløb og temaer i overbygningen. Andre ste-der kan man hente materialer om EU’s og NATOs rolle i verden – og mulighederne for at inddrage film er der i Filmkaravanen, salaam.dk.

InternatIonalt SamarBeJde ’Alle elever skal deltage i et internationalt projekt i deres skoletid’.

Der er ingen tvivl om, at det, der virkelig kan flytte bjerge, er samarbejde med andre elever og lærere.

Det rykker at deltage i længere samarbejdsforløb med klasser i udlandet, f.eks. mailprojekter, udvekslinger af klasser eller enkeltelever eller læreres efteruddan-nelse, studiebesøg eller deltagelse i internationale netværk. Venskabsskoler og skolepartnerskaber både i og uden for EU kan bidrage til andre vinkler og nyt syn på temaer, som i forvejen er med i elevernes årsplaner i alle fag. Nogle fag er oplagte, f.eks. sprog, historie og geografi; men der er ikke ét fag uden globalt perspektiv.

Samarbejdet kan sagtens starte i indskolingen. Et projekt som 'Travelling Buddy' er genialt til mindre ele-ver. Bamsen rejser rundt med en lille kuffert til klasser i udlandet. Den sender historier og billeder hjem, f.eks. om en dag i skolen, en weekend hjemme hos en familie, seværdigheder og sjove mennesker. Sprogligt kan der være meget inspiration at hente – og større elever kan hjælpe med oversættelser.

’KISS - Keep it small and simple!’ er et godt motto for elevsamarbejde. Efter få projekter med mail-korrespondance, f.eks. med Image-portalen eller eTwinning, kan det være, at alle er klar til større og længerevarende skolepartnerskaber som f.eks. Globale skolepartnerskaber, Comenius eller Nordplus Junior, som også kan give muligheder for tilskud til planlæg-ningsbesøg og udvekslinger.

hug og StJæl med arme og Ben!Mange, der arbejder med den internationale dimension i grundskolen, kunne ønske, at endnu flere lærere og også lærerstuderende ville tage fat på området og indarbejde den internationale dimension i de enkelte fag. Det er ikke nødvendigt at opfinde den dybe tal-lerken igen og igen – der er så mange ideer at hente med få klik!

Jeg vil slutte med et gammelt indiansk ordsprog:

‘There are two values, which you can give your child as a present for life:First of all: Roots – and then wings’

Evne til at kommunikere•Evne til at anvende teknologi •interaktivtEvne til at sætte sig i andres •stedEvne til at indgå i nye grupper og •at arbejde sammen med nogen med en anden baggrundEvne til at handle selvstændigt •og refleksivt i komplekse, ufor-udsigelige situationer

www.skoleniverden.dk

tema | den InternatIonale dImenSIon

interkulturelle kompetencer

Page 10: den internationale dimension · der ideelt set er tænkt som IBSME orienterede forløb. Der tages udgangspunkt i et begrænset antal deltagere, men IBSME-tænkningen spredes fra projekt

10 | November 2010

I Regeringens Globaliseringsstrategi fra 2006 var det et krav, at alle klasser på et eller andet tidspunkt skulle arbejde sammen med en klasse fra et andet land – enten virtuelt eller face-to-face. Hvordan er det så gået med det?

Det ved vi nu, for Styrelsen for International Ud-dannelse har lavet en spørgeskemaundersøgelse om internationale aktiviteter i grundskolen. Lad det være sagt med det samme: Det er nedslående læsning! Kun 50% af skolelederne har svaret, og man kan vel gå ud fra, at den tavse halvdel ikke er voldsomt internatio-nalt aktiv.

10% af dem, der svarer – altså 5% i alt – har, hvad man kunne kalde fuldt udbygget internationalisering: et internationalt udvalg, en vision og en handleplan og afsatte midler til internationalt arbejde. Det er ikke mange. Med hensyn til det internationale projektsam-arbejde meddeler 29% af skolerne, at de er sket hos dem – altså i realiteten kun 15%.

Der skal andre boller på suppen, hvis internationale aktiviteter skal blive en selvfølgelig del af arbejdet i folkeskolen.

Det kan der forhåbentlig komme med en ny rap-port, der rummer forslag til styrkelse af grundskolens internationalisering. Den er udarbejdet af en arbejds-gruppe under Rådet for Internationalisering. Rappor-ten udkommer netop nu, for at den kan få indflydelse på det reformarbejde om Folkeskolen 2020, som er ved at blive sat i gang. Internationaliseringen skulle nødigt blive glemt igen.

Rapporten foreslår konkret, at der indføres en obli-gatorisk projektopgave i 8.klasse, hvor eleverne får lej-lighed til at vise, hvad de har lært af det internationale projektsamarbejde. Det passer fint med Skolerådets anbefaling af, at der i 8.klasse skal være en projekt-opgave, som skal vise, at eleverne ”mestrer alsidige kompetencer”. Starten på andet fremmedsprog skal rykkes ned i 4.klasse, og skolerne skal have ret til at undervise på fremmedsprog i andre fag end sprogfag.

Det skal lærerne have hjælp til. Der skal udarbejdes en ministeriel vejledning om den internationale dimen-

sion i undervisningen svarende til de to tværgående vejledninger om elevernes alsidige udvikling og IT- og mediekompetencer. Og så vil der være behov for ef-teruddannelse af lærere især på mellemtrinnet.

Rådet foreslår, at der oprettes et nationalt vi-denscenter for internationalisering, som kan tage sig af efteruddannelse, rådgivning, evaluering og følge-forskning – ikke kun på grundskoleniveau, men også i læreruddannelsen. Der mangler blandt andet fortsat undersøgelser af, hvilken betydning deltagelse i inter-nationale aktiviteter har for elevers og lærerstude-rendes kompetenceudvikling.

Det kan lade sig gøre med succes at internationali-sere folkeskolen og udvikle en international dimension i undervisningen. Det fremgår af rapportens afsnit om Ballerup og Fredericia kommuner, som begge har inter-nationalisering som indsatsområde, men med to for-skellige modeller. Erfaringerne herfra danner grundlag for rapportens anbefalinger til kommunerne.

tekst | tove heIdemann, ph.d., head of InternatIonal relatIonS, uC Syddanmark

Artiklen er tidligere publiceret i Folkeskolen nr. 15-2010

stRategi FoR danmaRk i den gLobaLe økonomi

RegeRingen, aPRiL 2005Undervisningen skal have et globalt perspektiv (strategi nr. 6):

Viden om andre lande, sprogfær-•digheder og international kultur- og samfundsforståelse er væsentlige for at deltage aktivt i et samfund præget af globali-seringen. Det er grundlæggende kompetencer, som de unge skal have allerede i folkeskolen.Derfor skal undervisningen •i folkeskolen have et globalt perspektiv. Engelskundervisnin-gen skal styrkes. Alle børn skal i deres skoletid deltage i mindst ét internationalt projekt.

tema | den InternatIonale dImenSIon

fremgang, fornyelse og tryghed

Page 11: den internationale dimension · der ideelt set er tænkt som IBSME orienterede forløb. Der tages udgangspunkt i et begrænset antal deltagere, men IBSME-tænkningen spredes fra projekt

November 2010 | 11

Jeg har fået en saltvandsind-sprøjtning i min sommerferie: En uge i Edinburgh med engelsklærere fra Tyskland, Frankrig, Portugal og Norge financieret af EU-Kommis-sionens Livslang Læring program!

For et par år siden blev jeg på et CFU-kursus af fremmedsprogs-konsulenten g jort opmærksom på, at EU støtter videreuddannelse af bl.a. fremmedsprogslærere. Siden da har dette ligget i mit baghoved, og da der i vinter lå en reklame i mit dueslag for et kursus i Skotland for engelsklærere, blev tanken vakt til live: Hér var muligheden for at få internationale kontakter, at få trænet og udvidet mine engelsk-kundskaber og at få nye idéer til min undervisning.

Efter at have clearet med familie og skole besluttede jeg at indsende en ansøgning om EU-financiering

tekst | ann ChrIStIna SChultz, lærer, øStervangSSkolen

Undervisere og andre, som er beskæftiget med grundskole- og ungdomsuddannelse, kan søge tilskud

til efteruddannelse i udlandet og derigennem forbedre deres praktiske færdigheder og opnå viden om under-visning i Europa.

www.iu.dk/programmer-og-tilskud/europa/livslang-laering/comenius/ef-teruddannelse

tema | den InternatIonale dImenSIon

af kurset, og efter nogle måneder indløb den glædelige besked, at min ansøgning var godkendt, hvilket be-tød, at alle udgifter (rejse, ophold, kursusafgift og forplejning) blev dækket af EU-Kommissionens Livs-lang Læringsprogram (Comenius).

Kurset lå i den næstsidste uge af sommerferien – en perfekt timing i fht. skolestarten – og jeg drog for-ventningsfuld afsted om søndagen. Det skulle vise sig, at de 7 dage, der lå foran mig, ville være fyldt med spændende, udviklende og sjove oplevelser, som jeg kan drage nytte af i lang tid fra nu.

hvad fIk Jeg ud af det?et intensivt engelsk-opfrisk-•ningskursus, hvor jeg 24 timer i døgnet talte, lyttede, læste, skrev, tænkte og til sidst drømte på engelsk

masser af viden, inspiration og autentisk materiale •om Skotland og Edinburghkontakter til 12 andre engelsklærere fra Norge, •Tyskland, Frankrig og Portugal, som jeg kan benytte mig af i fbm. internationaliseringsaspekteten opdatering af, hvad der rør sig blandt unge i Eng-•land og Skotland inden for litteraturmasser af idéer til undervisningsaktiviteter, som jeg •vil afprøve i min egen undervisningen CD med det undervisningsmateriale, som vi af-•prøvede under kursetadgang til en hjemmeside, hvorfra jeg kan down-•loade undervisningsplaner og -materialer, som vi kursusdeltagere har lagt udkontakter til lærere i Skotland (kursuslærerne var •selv aktive undervisere)viden om sproglæreres arbejdsforhold i andre EU-•lande

er det det værd?Comenius-kurset har til fulde levet op til mine for-ventninger. Inden jeg besluttede at søge om støtte, havde jeg hørt en masse om, at søgning om EU-midler kræver en pokkers masse dokumentation, afrappor-teringer og opfølgning. Dette er jo selvfølgelig fuldt ud rimeligt, da det skal sikres, at pengene bruges ordentligt, men jeg må desværre indrømme, at jeg havde en fordom om bureaukrati og langsommelighed i behandlingsprocessen. Efter at have været igen-nem papirarbejdet omkring Comenius-programmet må jeg sige, at min fordom er g jort til skamme. Både arbejdet med ansøgning og afrapportering har været overkommeligt og lagt på et – synes jeg – rimeligt niveau.

Jeg kan derfor kun opfordre andre med samme lyst til at få inspiration til motiverende og god undervisning om at søge – jo før jo bedre!

comenius efteruddannelse

Page 12: den internationale dimension · der ideelt set er tænkt som IBSME orienterede forløb. Der tages udgangspunkt i et begrænset antal deltagere, men IBSME-tænkningen spredes fra projekt

12 | november 2010

tema | DEN INTERNATIONALE DIMENSION

Dette spørgsmål forsøgte 8. C på Tune skole i samarbejde med jævnaldrende polske elever at sætte fokus på.

Inden for rammerne af et 2-årigt Comenius-projekt arbejdede eleverne i de to lande med at beskrive deres egen dagligdag. Ved hjælp af f.eks. Power Point og video dokumenterede og præsenterede de emner som: fritidsbeskæftigelse, nærområdet og ungdomsgrup-per. Da samarbejdssproget var tysk, foregik dette arbejde hovedsagelig i tysk- og danskundervisningen. På en fælles hjemmeside kunne man dele præsentatio-nerne med hinanden, ligesom eleverne også kommuni-kerede via e-mail og Facebook.

Comenius-samarbejdet - et såkaldt bilateralt skole-partnerskab - indbefattede også gensidig elevudveks-ling mellem partnerklasserne i løbet af projektperioden.

MåL fOR ARbEjDETI foråret 2009 drog 8. C og to af deres lærere således af sted for at besøge den polske samarbejdsskole – Gymnasium Namens K.K. Baczynski – i byen Poczesna, der ligger i det sydvestlige hjørne af Polen.

Her fik elever og lærere lejlighed til at mødes og lære hinanden nærmere at kende. I et veltilrettelagt program, der bl.a. indeholdt arbejdende værksteder på skolen, besøg hos de polske værtsfamilier og på polske kultursteder, fælles fritidsaktiviteter og ikke mindst en fælles internattur til bl.a. Auschwitz, Zakopane og Krakow, fik de danske elever og lærere et godt indblik i

tekst & foto | MARIANNE KASTbERg HubERT, LæRER, TuNE SKOLE

InstItutIoner fra før-skole til og med ungdomsuddannelse kan søge tilskud til at deltage i et 2-årigt skolepartnerskab med et selvvalgt tema. Der findes to typer skolepart-nerskaber i Comenius-programmet:

Den ene type partnerskab skal •omfatte mindst tre institutio-ner. Samarbejdsmulighederne er mangfoldige. Det kan være elev-orienterede samarbejder, hvor partnerskolerne underviser i fæl-les temaer og eleverne udveksler produkter, eller mere udvik-lingsorienterede projekter, hvor lærere og ledere udvikler fælles pædagogiske værktøjer, skolepo-litikker osv.Den anden type partnerskab •(som i artiklen her) omfatter maksimalt to skoler. Samar-bejdets fokus skal bl.a. være elevernes sprogindlæring, og der skal ske gensidig udveksling af klasser mellem partnerskolerne. Udvekslingerne skal vare minimum 10 dage eksklusiv rejsetid.

http://www.iu.dk/programmer-og-tilskud/europa/livslang-laering/comenius/skolepartnerskab

comenius skole partnerskaber

Page 13: den internationale dimension · der ideelt set er tænkt som IBSME orienterede forløb. Der tages udgangspunkt i et begrænset antal deltagere, men IBSME-tænkningen spredes fra projekt

november 2010 | 13

tema | DEN INTERNATIONALE DIMENSION

polsk dagligdag og kultur. Efter ti spændende og ople-velsesrige dage vendte 8. C og deres lærere, mættede af indtryk og oplevelser og med nye Facebook-venner i bagagen, tilbage til Tune, hvor samarbejdet fortsatte frem mod de polske venners genvisit i Tune i foråret 2010.

Det blev et travlt år, hvor eleverne på 9. årgang ved siden af den normale undervisning arbejdede flittigt med planlægning af besøget fra Polen. Også fra foræl-dreside var der stor interesse og opbakning omkring projektet, og mange bød ind som værtsfamilier og hjælpere.

Besøget blev lagt i en af skolens såkaldte A-uger (hvor det normale skema er sat ud af kraft) for at muliggøre fælles aktiviteter på tværs af 9. klasserne. Programmet bød bl.a. på:

Velkomstsarrangement i skolens gymnastiksal med •underholdning af indskolingen (Tunesangen), 3.kl. (PPT og sang af Shubidua), 4.kl. (tromme-stamp) og 9. klasserne (PPT, quiz og polsk popsang)fælles idræt med bl.a. gymnastik på airtrack•fælles tyskundervisning, hvor blandede elevgrupper •ved hjælp af programmet Photo Story i billede og tekst beskrev fælles oplevelserbesøg på rideskole•besøg i Roskilde Domkirke, på Amalienborg i Køben-•havn, på Bakken samt på Kronborg og i Danmarks Akvariumafslutningsfest, hvor eleverne først skulle tilbe-•rede den fælles mad i skolekøkkenet efter danske opskrifter.

Efter 10 forrygende dage, hvor alle involverede parter havde ydet en meget stor arbejdsindsats, var det en flok trætte og sørgmuntre – men også glade og beri-gede - unge mennesker, der med tårer i øjenkrogene sagde farvel til hinanden.

Disse unge mennesker har uden tvivl fået en oplevel-se for livet, som har prentet sig ind i deres bevidsthed og flyttet en del grænser for den enkelte.

Det er vores håb, at projektet ligeledes har rykket ved deres syn på fremmede kulturer og rustet dem til at møde verden uden for Danmark med åbent sind.

Styrkelse af fremmedsprogsind-•læringen.Arbejde med fremmedsproget i •en autentisk kontekst.Optimere arbejdet med IT og •medier.Arbejde med den interkulturelle •dimension.Klæde eleverne på til at agere i •en globaliseret hverdag.Kulturmøde: Bygge bro mellem •unge i Danmark og Polen.

afslutningsfest i Danmark forberedes i skolekøkkenet

fælles under-visning i den polske skole

Iu.DkStyrelsen for International Ud-dannelse – Mulighed for tilskud til samarbejdsprojekter, kurser i ud-landet og studieture. Organiserer kurser, seminarer og konferencer om internationale uddannelser.

europa.eu/teachers-cornerIdeer til EU-undervisningsforløb og materialer.

etwInnIng.netEn europæisk samarbejdsportal med inspiration til undervisnings-forløb og mere end 94.000 skoler registreret. Kontakt til andre skoler via PartnerFindingForum’et. Egner sig fint til kortere samar-bejdsforløb.

nyttige hjemmsider

mål for samarbejdet

Page 14: den internationale dimension · der ideelt set er tænkt som IBSME orienterede forløb. Der tages udgangspunkt i et begrænset antal deltagere, men IBSME-tænkningen spredes fra projekt

14 | november 2010

tema | DEN INTERNATIONALE DIMENSION

Hvert år modtager 60-70 danske, grønlandske og færøske skoler til-skud fra Nordplus Junior-program-met. Det sætter gang i samarbejde og udveksling med skoler overalt i de nordiske og baltiske lande.

Nordisk samarbejde er ofte enk-lere at planlægge, og man kommer ofte længere rent fagligt, fordi vi sprogligt, kulturelt og uddannelses-mæssigt ligner hinanden. Samtidig er der stadig spændende forskelle, som man kan spejle egen praksis i og lære af.

TILSKuD TIL uDvEKSLINgER Og SAMARbEjDENordplus Junior er Nordisk Mini-sterråds program for grundskolen og ungdomsuddannelserne - her er nogle af de muligheder, du kan benytte dig af:

Som lærer kan du søge tilskud til rejsen og opholdet, hvis du f.eks. ønsker at undervise på en skole i et andet nordisk eller baltisk land, eller hvis du vil besøge en skole, der arbejder på en særlig interessant måde. Du skal være væk i mindst en uge.

Eleverne kan du involvere direkte i et klasse-til-klasse-samarbejde med udveksling. Her har eleverne igennem skoleåret dialog og samar-bejde med elever på en eller flere skoler i et andet nordisk og baltisk land. Udgangspunktet for sam-arbejdet er et fælles tema og en fælles, fagligt baseret aktivitets-plan. Som led i samarbejdet skal I også lave en elevudveksling, hvor eleverne får mulighed for at mødes og videreføre deres faglige projekt.

Som lærer og leder har du mu-lighed for at deltage i et netværk eller projekt, hvor du udveksler erfaringer og laver mindre udvik-lingsarbejder med lærere og ledere

fra Norden og Baltikum. I sætter fokus på et emne eller problemstil-ling, som I selv bestemmer. Det kan være et indsatsområde eller en udfordring, som I har til fælles, alt lige fra pædagogik/didaktik i mate-matikundervisningen til mobning.

HvORDAN KOMMER Du I gANg?Du skal overveje, hvilken aktivitet du og skolen kunne have ønske om, og hvad mulighederne på skolen generelt er. Drøft det med skolens ledelse og med relevante kolleger, da et samarbejde kan være tvær-fagligt og involvere andre lærere på skolen.

Dernæst skal du finde en eller fle-re partnerskoler i et eller flere af de øvrige lande. I partnersøgnings-databasen for Nordplus-program-merne kan du søge efter partnere og selv annoncere din interesse for et samarbejde. Endvidere er det en god idé at forhøre sig blandt kolleger og undersøge mulighe-derne for kontakt via kommunens venskabsbyer.

Når du har fundet nogle relevante partnerskoler, skal I blive enige om, hvad samarbejdet mere præcist skal handle om. I skal fastlægge ak-tiviteterne og ansvarsfordeling og lave en fælles projektbeskrivelse. I kan overveje at søge om tilskud til forberedende besøg, som giver jer mulighed for at mødes og arbejde projektet godt igennem og skrive en ansøgning.

Der er ansøgningsfrist til Nord-plus Junior 1. marts hvert år. Des-uden er der en ekstra ansøgnings-frist kun for forberedende besøg den 15. oktober hvert år. Du søger gennem Nordplus-programmernes fælles online-ansøgningssystem ARS.

tekst | HENRIK NEIIENDAM ANDERSEN, INTERNATIONAL RåDgIvER, STyRELSEN fOR INTERNATIONAL uDDANNELSE

der i Nordplus Junior-program-•met hvert år afsættes 16 mio kr til konkrete samarbejdsprojekter mellem elever, lærere og skoler i Norden og Baltikum?danske skoler også kan få tilskud •til at samarbejde med skoler i Grønland og Færøerne?Estland, Letland og Litauen siden •2008 også har deltaget i Nord-plus Junior-programmet?der er ansøgningsfrist hvert år •i marts?

www.iu.dk/nordplus-junior - Styrelsen for International Ud-dannelses hjemmeside

www.nordplusonline.org - Nordplus-programmernes fælles hjemmeside

Begge steder finder du også link til Nordplus online ansøgningssystem og Nordplus partnersøgningsdata-base.

Du er også meget velkommen til at kontakte Styrelsen for Inter-national Uddannelse, hvis du har spørgsmål og brug for vejledning. Styrelsen administrerer Nordplus Junior programmet i Danmark.

nordplus junior

vidste du at

Page 15: den internationale dimension · der ideelt set er tænkt som IBSME orienterede forløb. Der tages udgangspunkt i et begrænset antal deltagere, men IBSME-tænkningen spredes fra projekt

november 2010 | 15

tema | DEN INTERNATIONALE DIMENSION

Ifølge formålsparagraffen for samfundsfag skal undervisningen forberede eleverne til aktiv deltagelse i et demokratisk samfund. De skal ligeledes lære at re-spektere samfundets demokratiske spilleregler. Disse kompetencer kan eleverne ikke umiddelbart læse sig til.

Ved i undervisningen at prioritere dilemmaspil, der afspejler virkelighedens dilemmaer, kan eleverne mo-tiveres til aktivt at deltage i demokratiske processer og samtidig opnå faglig viden om samfundsmæssige emner.

27 fLygTNINgE I OvERSKuD“Med en arbejdsløshed på 20 % har vi problemer nok i Spanien – vi har ikke råd til flere flygtninge!” Spaniens udenrigsminister ser alvorlig ud, men sender et skævt smil til den maltesiske minister, der nikker samtyk-kende. Flere hænder ryger i vejret. Tjekkiet besidder formandsposten og noterer på livet løs. Storbritannien får ordet. “Vi kan godt forstå, at Spanien og Malta ikke har råd til flere flygtninge. Men 8 % af Storbritanniens befolkning er udlændinge. Vi kan ikke se, hvorfor vi skal tage flere. Til gengæld støtter vi Tyskland og vil gerne være med til at betale for, at andre lande tager dem.” Den 15-årige minister fra Storbritannien læner sig tilbage med korslagte arme. Han ser afventende rundt på sine klassekammerater, der tilsammen udgør EU’s ministerråd. Klasseværelset oser af indlevelse og rol-lespil – og det selvom emnet er noget så fjernt som EU.

9.b på Skottegårdsskolen spiller dilemmaspillet “Lad dem bare sejle – deres egen sø.” De er tændte og argumenterer på livet løs, og pludselig er EU vedkom-mende og spændende. Eleverne har fået roller – de fleste som EU-landenes udenrigsministre, mens et par stykker er journalister og menneskerettighedsfor-kæmpere. En enkelt er EU-kommissær. De står over for et dilemma. Malta har kaldt til møde i ministerrådet for at diskutere 27 afrikanske flygtninges skæbne. Flygtningene er strandet på et tunfiskenet i Middel-havet ud for Maltas kyst. Men Malta vil ikke redde dem i land, for EU-reglerne siger, at det land, som flygtnin-gene kommer til, skal behandle deres asylansøgning. Malta mener, at flygtningeproblematikken bør være et EU-anliggende. Men langt fra alle lande er enige, og nogle elever må lægge bånd på sig selv for ikke at gradbøje Danmarks forbehold eller lade sin rolle i stik-ken i kampen for at finde en løsning. En svær opgave – som heller ikke lykkedes i virkeligheden, da minister-rådet var samlet om sagen i 2006.

Ugen efter er ministrene sendt hjem. Samfunds-fagslæreren står ved tavlen, og eleverne sidder ikke længere i rundkreds med farverige flag og navneskilte.

Nu skal EU’s institutioner gennemgås, og der er med ét meget langt til Bruxelles. Der hersker jævn forvirring omkring beslutningsprocesser, og læreren gransker desperat sin hjerne efter eksempler på EU-beslut-ninger, der vedkommer eleverne. “Kødklister!!” Bingo. Eleverne hopper på, og diskussionen er i gang igen.

EN bILLIg bILLET TIL bRuxELLESDet er muligt, at EU ikke har best-seller status hos eleverne i grundskolen – ikke desto mindre hører det ifølge Fælles Mål hjemme på skemaet i samfundsfag. I modsætning til andre emner, som måske fænger eleverne mere, er det sandsynligt, at det kræver en ekstra indsats af læreren eller læremidlet at motivere eleverne til at lære om EU. Det er sandsynligt, at mo-tivation spiller en afgørende rolle i forhold til indlærin-gen hos eleverne, og det kan derfor være nødvendigt, hvis EU skal gøres appetitligt, at tænke i læremidler, der involverer eleverne og gør dem aktive. Som det var tilfældet i 9.b, er det sandsynligt, at dilemmaspil mo-tiverer elever til aktiv deltagelse. Idet eleverne bliver handlende, øges deres mulighed for indlæring. Dilem-maspillet om EU, “Lad dem bare sejle – deres egen sø”, er en “billig billet til Bruxelles” for både elever og lærer. Det er ligeledes et godt eksempel på en type læremid-del, der kan motivere elever til læring – også når det gælder svært tilgængelige emner som f.eks. EU.

tekst | MARIANNE DIETz, LæRER Og pæD.KONS. Cfu KØbENHAvN

MarIanne DIetz var i foråret 2010 deltager på en af stu-dieturene til EU-institutionerne i Bruxelles, hvor dilemma-spillene blev præsenteret af Ole Ryborg, EU-journalist på Ugebrevet Mandag Morgen, som har udviklet spillene.

Du kan læse mere om foråret 2011 studieturen til Bru-xelles - og finde alle fire dilemmaspil på www.eu.emu.dk.

EU-DILEMMASPIL

SÅ ER DERLUKKET- FOR DET VARME VAND

EU-DILEMMASPIL

NÅR

BILEN- ER FARLIGEREEND BIN LADEN

EU-DILEMMASPIL

TO GANGE

RUNDT

JORDEN- OG SÅ TIL BORDS

EU-DILEMMASPIL

LAD DEM BARE

SEJLE- DERES EGEN SØ

Et

spil

af M

and

ag M

org

ens

EU

-ko

rres

po

nden

t O

le V

igan

t R

ybo

rg

info

Page 16: den internationale dimension · der ideelt set er tænkt som IBSME orienterede forløb. Der tages udgangspunkt i et begrænset antal deltagere, men IBSME-tænkningen spredes fra projekt

16 | november 2010

tema | DEN INTERNATIONALE DIMENSION

Lige før jul 2009 fik jeg en mail om, at rumænerne fra Braila ønskede et genbesøg hos eleverne i Kalund-borg. Mentalt og helt konkret havde vi egentlig afslut-tet vores fælles tyskprojekt. Men efter at have talt med skolens ledelse, der som en selvfølge bakkede op om projektet, stod det os mere og mere klart, at dette var en gave for os. Vi kunne vise vores skoleform, vores omgivelser frem – vi kunne give vore venner indblik i en hel anden kultur end deres.

Og rumænerne kom og undrede sig meget over:at det kunne være så koldt og regnfuldt, når deres •sommerferie er på 3 måneder, fordi det er for varmt at få undervisningat alt var ekstremt dyrt (en lærers løn i Rumænien er •ca. 1/6 af en dansk lærers løn)at alting syntes fantastisk velholdt og bygget i gode •materialeren fantastisk rundvisning i Folketinget, og at Dan-•mark så længe har haft en demokratisk grundlovat kunne sejle med en havnebus midt i København•at køre over den enormt lange Storebæltsbro i fuld •sol og se havet med sejlbådene at en guided tour, nu i H.C.Andersens Hus, igen var •en utrolig uakademisk, elevinddragende inspirerende kilde til informationer og ikke bare en forelæsning med efterfølgende testat danskere spiser rugbrød til frokost og ikke flere •retter varm madat danskere bor i kæmpe boliger og virker meget rige•at den danske stat betaler studerende næsten •ligeså meget i SU, som en rumænsk lærer får i lønat danske elever har så meget fritid og næsten ingen •lektier (som 14-årig rumæner laver man 3-4 timers lektier hver dag og har rigtig mange prøver og tests)Kalundborg Friskole, som ligger midt i naturen nær •skov og stranden skoleform, hvor lærere og elever har en fri og •utvungen omgangstone og dog respekterer hinanden morgensangen, hvor alle lærere og elever mødes og •synger sammen, optræder for hinanden, kort sagt har et specielt gensidigt fællesskab og ikke mindst undervisningen.•

Vi havde en fælles tysktime, hvor alle var meget aktive på samme tid, og alting foregik på tysk. At denne ’leg’ denne ’ikke-respekt’ og dette ’ikke-terperi’ kunne føre til Folkeskolens afsluttende prøver var fuldstændig uforståeligt for vore rumænske kolleger.

Den største kilde til undring var dog forældresam-arbejdet. I løbet af ugen havde en gruppe af 9.kl.’s forældre sørget for bl.a. dansk frokost, ligesom en gruppe på samme måde havde sørget for den sidste afskedsmiddag, som forældrene også deltog i. At vi kendte vore forældre så godt, at vi havde forældremø-der, klassearrangementer, der ikke var faglige, skole-

tekst & foto | uLLA KROgSgAARD, LæRER Og pæD. KONS. Cfu SLAgELSE

Danske og rumænske elever arbejder sammen på tysk

Page 17: den internationale dimension · der ideelt set er tænkt som IBSME orienterede forløb. Der tages udgangspunkt i et begrænset antal deltagere, men IBSME-tænkningen spredes fra projekt

november 2010 | 17

Det er lidt svært at forholde sig til, at nogle folk bor i deciderede blikhuse og bruger hestevogne som transportmiddel. aMalIe

Desværre er naturen i Rumænien meget forurenet. MathIlDe

Jeg blev rigtig gode venner med nogen jeg kun har kendt en uge, underligt! Og nu sav-ner jeg nogen, jeg kun har kendt en uge. DebbIe

De spiser meget ost og skinke. Fedt at de har g jort så meget for os, f.eks. mødet med borgme-steren. kIrstIne

Draculas slot var egentlig ikke så spændende. eMIl

Det største indtryk på mig ved Rumæ-nien, var den kæmpe gestus og imødekom-menhed, der ventede os, da vi mødte vores værtsfamilie. nIcolIne

tema | DEN INTERNATIONALE DIMENSION

hjem-samtaler og nu dette arrangement var helt utro-ligt i deres øjne. I Rumænien er forældresamarbejde stort set ikke-eksisterende, hvilket gør problemløsning særdeles besværligt.

Vi havde helt bevidst planlagt fællesaktiviteter i blandede grupper som f.eks. tyskundervisningen, men så snart aktiviteten var slut, blev det igen rumænske og danske grupper. Dog viste det sig igen, som så ofte før, at fysiske og musikalske aktiviteter samlede hele gruppen, f.eks. gennem fodboldspillet med blandede hold. Eller da vi sang på rumænsk og dansk alt hvad remmer og seler kunne holde til, og dansede rumænsk folkedans sammen; da vi hoppede jumpstyle og lavede andre mere eller mindre hjemmelavede koreografier, og da alle sang de samme internationale popsange. Denne aften var sammenholdet allerstærkest, og båndene blev for alvor knyttede.

Ud af 28 elever kom de 12 til Danmark med to lærere (der selvfølgelig selv betalte). At kun 12 elever kom, skyldtes den helt simple grund, at de andre ikke havde råd. Denne tankegang er helt fremmed for os, og de danske elever, forældre og lærere havde meget ondt af de elever, der måtte blive hjemme.

Og kultursammenstødet oplevede eleverne selvføl-gelig også. Sengetider, madvaner, rygeforbud, at holde

9. kl. på kalunDborg frIskole har deltaget i et 4-årigt tyskpro-jekt med en tilsvarende klasse i Braila, Rumænien:

I maj 2005 var undertegnede på et kursus i Finland betalt af Come-nius. Her mødte jeg den rumænske tysklærer Carmen Pirlog. Da et Comenius-projekt mislykkedes, besluttede vi at lave et tyskprojekt på egen hånd med titlen ’Das sind wir’. Efter 2 års samarbejde fik klassen en invitation til Rumænien, og skolen besluttede, at 8.klasses skolerejse skulle være denne tur til Rumænien med privat indkvar-tering. Rejsen blev en stor succes og tyskprojektet blev hermed afsluttet.

Læs mere om turen til Rumænien på www.emu.dk/gsk/internationalt

aftaler, osv. gav mange anledninger til at undres. Det var ofte vore børn, der mente, rumænerne var lige utvungne nok.

Men uanset hvilke småproblemer, der måtte have været undervejs både i Rumænien 2009 og i Danmark 2010, har hele dette 4-årige projekt og elevudvekslin-gen for alle involverede givet en kæmpe indsigt i inter-kulturelle forhold. Vore materielt forkælede danske unger har med egne øjne erfaret og diskuteret sam-funds- og familieforhold, de ikke troede eksisterede, og fået et langt mere nuanceret forhold til, hvordan et skoleforløb også kan være (og hvad de foretrækker), hvad skatten i DK egentlig går til (f.eks. er børnehaver, vuggestuer, plejehjem, SU absolut ingen selvfølge), og at de med deres fritidsjob kan tjene lige så meget som en lærer får i løn i Rumænien!

Denne måde at rejse og opleve på er uendelig meget mere forpligtende og givende end en traditionel skole-rejse til f.eks. London. Børn af i dag er meget rejsevan-te med deres familier, så det må være skolens opgave at bakke op om og være katalysator i interkulturelle projekter og udvekslinger og således opfylde intentio-nerne i Fælles Mål 2009. Der er masser af steder, hvor man kan søge inspiration og hjælp. Så nu er det bare med at komme i gang.

baggrund

danske elever om indtryk fra deres udvekslingstur til rumænien

Page 18: den internationale dimension · der ideelt set er tænkt som IBSME orienterede forløb. Der tages udgangspunkt i et begrænset antal deltagere, men IBSME-tænkningen spredes fra projekt

18 | november 2010

tema | DEN INTERNATIONALE DIMENSION

Alison Thomas (www.sec-ed.co.uk) reports from Chafford Hundred Campus, which has truly embraced the concept of international linking.

It all began with a Comenius Partnership. The year was 2005 and Chafford Hundred Campus in Thurrock had joined forces with schools in Denmark, Latvia, France and Germany.

The two-year project proved so successful that when it had run its course, three of the partners got together to find a way of keeping the relationship alive. German and Danish pupils and staff visited their friends in Thurrock and a website was created where students could share activities and post their work.

Since then, the Essex business and enterprise col-lege has become increasingly international in outlook. During lesson time, pupils have explored a wide range of issues affecting different communities in different parts of the world; after school they have had the opportunity to learn Mandarin Chinese with a native speaker.

Sporting enthusiasts have toured abroad or taken part in exchanges. A GCSE textiles group has travel-led to Metzingen to join German students on a hat-making project. Leisure and tourism students have gained business experience and practiced their French at Disneyland Paris. Staff, too, have broadened their horizons, most notably through the Teachers’ Interna-tional Development Programme, which has taken one teacher to Canada and two others to South Africa. When the school was fast-tracked to full International School Award status in 2007, international coordinator, Junerose Palmer, was understandably delighted.

A year later, an Ofsted Inspection gave her another reason to celebrate. ‘Specific mention was made of our international dimension. The ambiance is great. I love working here!’

One of the school’s more unusual ventures is an annual excursion for year 11 high achievers to the NASA Advanced Space and Rocket Centre in Huntsville, Alabama. From the moment they arrive, their days are packed with adventure, from building and launching their own rocket to training in a space shuttle simula-tor and scuba diving to simulate a space walk.

‘Clearly, it helps their science and maths but the be-nefits go much further. It boosts their self-confidence, opens their eyes to the world outside England, and gives them a whole new perspective on what education is all about.’

Back in Thurrock, an international corridor lined with abundant flags and changing displays of students’ work on international themes is a permanent remin-der of the school’s international commitment. And

every July, a whole week is devoted to activities with an international flavor.

Last year pupils studied topics as diverse as ‘the world in my life’, the Democratic Republic of Congo, and Arab influence in the UK from medieval times to present.

Over the last few years the ethnic composition of the school population has become increasingly diverse and Ms Palmer is planning other ways of nurturing this home-grown resource. ‘I want students to have the opportunity to celebrate their cultural identity, edu-cate others, and simultaneously help us to develop our international dimension still further.’

tekst | ALISON THOMAS, www.SEC-ED.CO.uK

linda ågren, skoleleder, Karlslunde Skole

Page 19: den internationale dimension · der ideelt set er tænkt som IBSME orienterede forløb. Der tages udgangspunkt i et begrænset antal deltagere, men IBSME-tænkningen spredes fra projekt

november 2010 | 19

tema | DEN INTERNATIONALE DIMENSION

Fokus i denne artikel er, hvordan den internationale dimension kan tænkes ind i undervisningen og hvilke konkrete projekter, der har været på Pedersborg Skole.

I Sorø Kommune er der nedsat en gruppe med en person fra hver skole til at udbygge den internationale dimension. Det internationale arbejde er vigtigt, da det er en integreret del af Fælles Mål. Det er vores på-stand, at undervisningen bliver mere nærværende for eleverne, idet de selv allerede har nogle internationale erfaringer.

Sorø Kommunes vision for det internationale samar-bejde er følgende:

alle elever skal igennem deres skoletid deltage i •internationalt samarbejdealle elever skal deltage i undervisningsforløb om det •flerkulturelle Danmarkalle elever skal i løbet af deres skolegang møde •udenlandske gæstelærerealle skoler skal have en international koordinator•

IDEER TIL DET DAgLIgE ARbEjDE”Das Bild der Anderen” er et email-projekt for elever, der har tysk som fremmedsprog. Man kan tilmelde sig på hjemmesiden og finde en eller flere partnerklasser, hvorefter man starter mailudveksling. Til projektet hører ”Das Kochbuch”, som kan downloades fra hjem-mesiden. Materialet giver anvisninger for, hvad hvert brev skal indeholde. ”Das Kochbuch” kan også bruges i den daglige undervisning og bruges som forberedelse til en eventuel udveksling, så man på denne måde kan få viden om hinanden, inden man mødes. Ved hjælp af.

tekst | TINA bARNHOLDT LARSEN Og HEIDI SCHuppLI, TySKLæRERE, pEDERSbORg SKOLE

Den Inter-natIonale skole er bevidst om sin omverden. Den er bevidst om, at dens omverden ikke alene omfat-ter kommunen, regionen og nationen, men hele Europa og meget mere til, og at omver-denen er for-anderlig. Den internationale skole etablerer strategier for, hvordan den kan lære af sin omverden og derigennem udvikle sig til verdens bed-ste folkeskole.

Gennem internationalt samarbejde får skoler nye perspektiver på deres egen undervisning, personaleud-vikling, ledelse, osv.

www.iu.dk

brevene får eleverne udvidet deres ordforråd, brevene får værdi, og der er hver gang et nyt tema til brevene. www.goethe.de/ins/pl/lp/prj/bld/deindex.htm

Den internationale uge ligger hvert år i uge 46, og på hjemmesiden www.skoleniverden.dk kan man finde gode ideer til det internationale arbejde.

pROjEKTERPå Pedersborg Skole har vi de seneste 10 år haft føl-gende projekter:

Comeniusassistenter fra Spanien og Tyrkiet•Comeniusprojekt, hvor vi har udvekslet undervis-•ningsmaterialer, og lærere har været i Wales, Spa-nien og Italien for at observere undervisningUdveksling i udskolingen til hhv. Polen (Zedunska •Vola) og Tjekkiet (Prag)International lejrskole i Berlin•På mellemtrinnet forsøger vi at skabe kontakt med •venskabsbyen Eidsvoll i Norge

I forhold til det internationale arbejde er nøgleordet en-gagement fra både elever, lærere, ledelse og forældre!

Økonomien er selvfølgelig også en vigtig del, og man kan søge tilskud til forskellige projekter gennem Styrelsen for International Uddannelse (www.iu.dk). På Pedersborg Skole afsættes til udveksling i udskolingen 1800 kr. pr. elev, som skal gå til såvel besøg som gen-besøg. Man kan opkræve et mindre beløb til mad fra forældrene. Vi anbefaler, at man laver diverse arrange-menter og beder forældrerådene om at tjene ekstra penge på forskellig vis til udvekslingen.

God fornøjelse.

info

Page 20: den internationale dimension · der ideelt set er tænkt som IBSME orienterede forløb. Der tages udgangspunkt i et begrænset antal deltagere, men IBSME-tænkningen spredes fra projekt

20 | november 2010

Med eTwinning kan du enkelt og hurtigt finde un-dervisere i andre europæiske lande, så I sammen kan lave projekter med jeres elever. I kan lave projekter i alle størrelser, helt ned til en enkelt dag og op til flere måneder. I planlægger selv jeres projekter.

eTwinning foregår på nettet. Det er en portal, der både indeholder partnersøgning, inspiration til under-visningsprojekter og et arbejdsrum til projekterne, Twinspace.

DET ER gRATIS AT bRugE eTwINNINg. I dag er over 30 europæiske lande med, der er knap 100.000 aktive medlemmer af eTwinning i hele Europa, og der er over 5000 projekter i gang. Også europæiske lande uden for EU er med.

Alle EU-borgere har adgang til publikationer i EU-bookshop’en og kan downloade eller i visse tilfælde bestille et eksemplar af de mate-rialer, som de står og mangler, som man skriver på hjemmesiden.

CFU Sjælland har derudover adgang til at bestille materialer til skoler i vores område i det antal, de ønsker til deres klasser. Vi bestiller, og det sendes direkte til din skole.

Et eksempel på et populært materiale er en lille folder om EU-fællesskabet og hver af de 27 med-lemslande. Hvert land er illustreret med karakteristiske symboler og korte sammenlignelige facts. Folde-

I Danmark er der 1300 medlem-mer, knap 1000 skoler er registre-ret, og de er med i mere end 250 aktive projekter

(Uddrag fra UNI-C brochuren: eTwinning - Europæisk samarbejde i øjenhøjde, sept. 2010).

Brochuren kan downloades fra http://etwinning.emu.dk

ren henvender sig til yngre elever - bh.kl. til f.eks. 4.-5. klasse og lægger op til et efterfølgende samarbejde med klasser i andre lande, der kan forklare, hvad symbolerne i deres land betyder.

Et andet eksempel er 9. maj plakater udgivet i forbindelse med fejring af Europadagen. I 2011 falder den 9. maj på en mandag, og måske tænker I på at markere da-gen? Måske er det en nem måde at sætte "EU på skemaet" på? Måske holder I fællessamling for eleverne, og der holdes en 9. maj tale om EU-fællesskabet? Måske en lille udstil-ling, der minder eleverne om det, de allerede ved.

Bestilling af materialer hos Peter Nielsen, [email protected] eller Anne-Lise Petersen, [email protected]

- en saMarbejDsportal for europæIske skoler

plakaten fra 2010, kan hentes gratis på bookshop.europa.eu

folder om eu, kan hentes gratis på bookshop.europa.eu

MIN YNDLINGSBLANDING:

STEDER

MENNESKER

KULTURER

9. MAJ – EUROPADAGEN

Maria M

ileńko – vin

der af p

lakatkonkurren

cen for Eu

ropad

agen

2010

Den Europæiske Union

eu

rop

a.e

u N

A-3

2-0

9-1

58

-DA

-PEUROPA

tema | DEN INTERNATIONALE DIMENSION

www.etwinning.net Du kan starte allerede i dag.

Page 21: den internationale dimension · der ideelt set er tænkt som IBSME orienterede forløb. Der tages udgangspunkt i et begrænset antal deltagere, men IBSME-tænkningen spredes fra projekt

november 2010 | 21

Danidas Verdensbilledlegat består af en lang række dokumentarfilm om den 3. verden lavet af unge stu-derende. Projektet startede 2002, og hvert år har sit bestemte tema. I 2009 var temaet Generationer. Andre temaer har været Vand, Rollemodeller, Brobygger m.fl. De enkelte film spænder bredt inden for temaerne.

Til hver af filmene er udarbejdet lærervejledning med elevopgaver.

Selve websiden www.verdensbilledlegat.emu.dk er meget overskuelig opbygget og inviterer virkelig til fordybelse.

tekst | bIRgER HOff, pæDAgOgISK KONSuLENT

filmen ”gartneren og hans 21 blomster” er en livsbekræftende film om gartneren william zulu, som kæmper for at brødføde 21 forældre-løse børn. kan ses på www.verdensbilledlegat.emu.dk

tema | DEN INTERNATIONALE DIMENSION

ubuportalen.DkIde- og materialesite om FNs 2015-mål med ideer til tematiske forløb. u-web.DkDanidas website for børn og unge. Indeholder bl.a. resul-tater af blogs med Ghana og Nepal. Danida giver også støtte til Ulandskalender.dk og Verdensbilledlegatet.dk, der begge indeholder mulige undervisningstemaer.

o3v.Dk oplysningscenter om den 3. verden.

IbIs.Dk ’Hele verden i skole’ - international udviklingsorgisation.

ulanDsfrekvens.Dk Hjemmeside fra Folkekirkens Nødhjælp.

DennIsrk.DkHjemmeside fra Røde Kors. Temaer som f.eks. ’Plask’ – om børn og vand i Malawi (indskoling), ’Livet efter tsunamien’ (mellemtrin) og ’Når krigen raser’ (overbygning).

salaaM.DkSalaam Filmfestival - Film i biografen eller på skolen med undervisningsmaterialer.

zapp.DkGlobalt undervisningsmagasin til overbygningen fra Mel-lemfolkeligt Samvirke. Magasinerne kan lånes i Udlåns-samlingen.

nyttige hjemmsider

Se folderen på din skole

eller kig på www.eu.emu.dk

Page 22: den internationale dimension · der ideelt set er tænkt som IBSME orienterede forløb. Der tages udgangspunkt i et begrænset antal deltagere, men IBSME-tænkningen spredes fra projekt

22 | November 2010

Det Der rør sig

1-1-2-3-5-8-13-21-34-55-89-144-233-377-610-987-1597-2584-4181-6765-10946-17711-28657-46368-75025-121393-196418-317811-514229-832040-1346269-2178309-3524578-5702887-9227465-14930352-24157817-39088169-63245986-102334155-165580141-267914296-433494437-701408733-11

3490317

0-18

3631

1903

-297

1215

073-

4807

5269

76-7

778742049-12586269025-20365011074-329

51280099-53136291173-

8626

7571272

Fibonaci-projektet er et EU understøttet projekt vedrørende Inguiry Bases Science and Math Education - IBSME. (Undersøgende og eksperimenterende naturfags- og matematikundervisning)

http://fibonacci.uni-bayreuth.de/

1 2 3 4 5 6 7 8 99

0

1 2 3 4 5 6 7 8 9 0

1 2 3 4 5 6 7 8 9 00

1 2 3 4 5 6 7 8 9 01 2 34 5 6 7 8

9 0

1 2 3 4 5 6 7 8 9 0

1 2 3 4 5 6 7 8 9 0

1 2 3 4 5 6 7 8 9 0

1 2 3 4 5 6 7 8 9 0

1 2 34 5 6 7 8

9

0

1 2 3 4 5 6 7 8 9 01

2 3 4 5 6

7 8

9 0

1 2 3 4 5 6 7 8 9 0

1 2 3 45 6 7 8 9 0

1 2 3 4 5 6 7 8 90

12345 63 4 5

2

3 4 5

34

67 89 0

1 45

6

7 89 01 2345 6 7 89 01 2341 2 31 2 32 3 4234 0 1 2 3

1 2

01 2

1 20 1 2 30 1 234

3 4 5 63 4 5 6

3 4 5 645 6 70 1 2 30

1 2

1 2 31 2345 6 7 0 15 60

4 5 6

0

0

1

16 701 21 21 21 22 3236 70 1

5 60

4 5 6

00

1

16 701 21 21 21 22 3236 75 6 7

41451 24 5 6

4 5 6

4 5 65 6 75 1 1

24 4524524556 7 8

0 1 26 7

1 2

6 7

1 2 3

1 2 36 7 81 231 231 2 31 2 32 3 4234 007

54

0

0026

281

71

2

27223348

2 3

2 3

2

2

2 38343400

00 189 01 5 6 7 8 9 05 6 7 8 9

5 6 7 8 9 0 116 7 89 08 9

8 919 0 1 219 0

1193 4 545 60 10

1

1 21 211 292 32

3 4

2 3

345556234 2 3 4 5 6 7 86345 6 7 890 10 1 212212 36237 86 7 8

37 8906616 71 21 21 2

70

61611 1

72 727223 4 545 601363

45 6

424

5 6

5 6

4 55 66 79301

92 3 41 2 3 4

3 4 5

2 3 4 5

345 654 5623455 6 7

424

5 6

4 5 6

4 5 65 6 76 793 44500 1111 2

92 32

3 4

2 3

3455562345 6

424

5 6

5 6

4 55 66 79301

901 2 34567 890

02 3283408 58 918912 31 2

2 354 5623442

5 64 55 61225562342

54

55

3 4 5 66 7 85 6 7

6 7 816 7 898 919 0

134560

2 328340865 6

6 7

6723

23 3

49 0

34

6 7

8 9

1

93

4

5

8

4 5 62 3 84 5 6

1 2 3

4 5 6 7

4 90

5 6 71 2 3

1 2

1 2

1 21 2 3234166

1

172222337 9 0

3 465 6

66 78 919345

2 3 4 52 3 4 5345 60 1 10 1 21 223 35

2 328349 01 29 0 1 2251

9912 3

2354

006

6

7 86 7 890 10 24 912 63408 09 0

00 1235 6 712524551 2 32334002681 22

4 55 61 21

1 22312337 9838

0 1 26 7

01 2

5 6 72

1 2 36 7 861 231 2 31 2 32 3 4234 006 7

540026

225 83

330050026889121225 62 3 85 6

2 3901 21 22 32342 9 03 465 6

66 73452 32834 0482472230806734

6 790 3 43455 624 5 66 7934011

933452 56567 88220734089 0

1 2 34 5 6 79 0

1 24 5 6 70 1 2 3 45 6 7 8 00 1 2341 2 31 2 32 3 4 1 21

05 7 05 60

4 5 60 16 70 1 21 21 22 36 7

2524 81 27 72 37 82332 33 40

540068 962838

9 09 00 2525234051223

2 3 81 2 34 901 21 2

661

1

13 43451 21451 250223041

72223 9 066 72 383408

56 7 8 9

8

9 06 7 8 9

3 8

97 8 9

9 0234 2 32

2 38343400 180 20 2

44122

4 5 66 7 86 7

6 7 816 7 8991456

03283

7 8 9

8 9 0189 012 3 41 2 3 4

2 3 4 554 56 234542

5 64 5 65 6 76 7 1111 22 32

2 355623442

5 64 55 61

5

8004 6936

8 9 0189 012 3 42 3 4

23 4 5556345 5 65 66 7 111 2

2 3556 2344 5 64 55 6156 83

3 349

40 50

6 76

6 76 737 8 6 7 8

05 6

0

4 50

01

1601 11 21

2236 7

45 02 3634 26 760026 7316 2

2 3 4634512 362311 21 244 1 16616 71 221 2

3 43

45

5

6

5

6

6 7 1

1

2

3

55

6

2

34

4 5 64 55 16 76

6 7

00

0 1

26 7

21

2

1

2

4

4

6

6

1

6121 2

2 37 8 01451 27

8

61 1 34

45 363 04 2686611 22 2

61224 54 513

6377

FIBONACCI-PROJEKT

Denne talfølge kaldes Fibonaccital-lene og beskrives første gang af Leonardo Fibonacci (1170-1250) i 1202. Fibonacci var en italiensk ma-tematiker, der af mange betragtes som den mest talentfulde mate-matiker i middelalderen. Hvert tal i Fibonaccitalfølgen er summen af de to foregående tal.

Fibonacci talfølgen bruges som metafor for Fibonacciprojektet, der ideelt set er tænkt som IBSME orienterede forløb. Der tages udgangspunkt i et begrænset antal deltagere, men IBSME-tænkningen spredes fra projekt til projekt, så antallet af IBSME- praktikere vok-ser på samme måde som talfølgen.

HvaD er iBsMe?IBSME kan grundlæggende betrag-tes som en vision om god natur-fags- og matematikundervisning og er egentlig forholdsvis løst define-ret. IBSME er ofte karakteriseret med praksiseksempler.

Se eksempler her: www.learner.org/resources/series129.html

Grundlæggende handler IBSME om en tilgang til læring, hvor ele-

indsatser på Naturfagsområdet i CFU-regi på landsplan med

vernes forforståelse udfordres med henblik på opbygning af ny og dybere naturvidenskabelig eller matematisk forståelse gennem undersøgelser.

I IBSME indgår praktisk/ekspe-rimentelle procedurer som led i elevernes undersøgelser og læring, og fokus placeres på den lærendes ideer, spørgsmål og forståelse. Vi har i Danmark en lang tradition for at arbejde med eksperimenter, men vi kan spørge os selv, om eleverne reelt arbejder undersøgende. Det er bl.a. det, de danske IBSME-forløb skal være med til at optimere.

Det er læreren, der sætter ram-merne for forløbene, så eleverne kommer til at arbejde ud fra de IBSME baserede principper, der indebærer megen kommunikation og samarbejde om læring.

Rammerne skal bl.a. understøtte, at eleverne engageres i selv at ind-samle evidens - fx gennem ekspe-rimenter, undersøgelser, litteratur. I det videre forløb fremføres idéer og der kommunikeres indbyrdes

med deling af den viden, de hver især har i forvejen. Læreren skal være ’ekspert’ i at stille spørgsmål, der leder processen videre i en na-turvidenskabelig arbejdsmetode og ikke udelukkende kan besvares med faktuelle svar.

iBsMe i DaNMarkProjektet er i Danmark bl.a. for-ankret i CFU’erne på landsplan. Her agerer CFU’erne som det, der i projektet angives som Referen-cecenter og en række klasser rundt omkring i landet er involveret med at afprøve forløb, der læner sig op ad den tænkning, der ligger bag. Samtidig er der en række europæiske deltagere som Twinning Centres. De vil komme til at trække på erfaringerne fra Danmark og udbrede tænkningen og arbejds-formen i deres lande.

Skulle du være interesseret i at deltage i projektet i 2. runde (2011/2012), er du velkommen til at kontakte Mari-Ann Skovlund, [email protected] for yderligere informationer.

Se mere om principper i IBSME tænkningen her: http://faculty.mwsu.edu/west/maryann.coe/coe/inquire/inquiry.htm. Prøv evt. at google Inqury Based learning.

tekst | Mari-aNN skovlUND JeNseN, pæDagogisk koNsUleNt, CFU sJællaND

Page 23: den internationale dimension · der ideelt set er tænkt som IBSME orienterede forløb. Der tages udgangspunkt i et begrænset antal deltagere, men IBSME-tænkningen spredes fra projekt

November 2010 | 23

Det Der rør sig

1-1-2-3-5-8-13-21-34-55-89-144-233-377-610-987-1597-2584-4181-6765-10946-17711-28657-46368-75025-121393-196418-317811-514229-832040-1346269-2178309-3524578-5702887-9227465-14930352-24157817-39088169-63245986-102334155-165580141-267914296-433494437-701408733-1134903

170-

1836

3119

03-2

9712

1507

3-48

0752

6976

-7

778742049-12586269025-20365011074-329

51280099-53136291173-

8626

7571272

3103

M4t

3M4t

1k20

11 1

M4r

t5M

ateM

atik

Net

vær

k s

Jæll

aN

D:

Mat

eM

atik

lær

er

For

en

ing

er

ne

i re

gio

ne

nlæ

re

ru

dd

an

ne

lse

n i

uc

sj

•c

Fu s

jæll

an

d

akt-koNFereNCeN 2011onsdag d. 23 marts 2011ankerhus slagelsevej 70-74 4180 sorø

torsdag d. 31 marts 2011ankerhus slagelsevej 70-74 4180 sorø

9. og 10. marts 2011 får du igen mulighed for at få indblik i de nyeste undervisningsmidler, høre kendte forfattere tale om deres forfatterskab og komme til foredrag om materialer, metoder og di-daktiske overvejelser. Roskilde Kongres- & Idrætscenter er rammen for 1000 m2 udstilling og 50 forskellige oplæg rettet mod undervise-re i grundskole og ungdomsuddannelse. Messeavisen, med detaljeret program, bliver sendt ud til alle undervisere i januar.

1 2 3 4 5 6 7 8 99

0

1 2 3 4 5 6 7 8 9 0

1 2 3 4 5 6 7 8 9 00

1 2 3 4 5 6 7 8 9 01 2 34 5 6 7 8

9 0

1 2 3 4 5 6 7 8 9 0

1 2 3 4 5 6 7 8 9 0

1 2 3 4 5 6 7 8 9 0

1 2 3 4 5 6 7 8 9 0

1 2 34 5 6 7 8

9

0

1 2 3 4 5 6 7 8 9 01

2 3 4 5 6

7 8

9 0

1 2 3 4 5 6 7 8 9 0

1 2 3 45 6 7 8 9 0

1 2 3 4 5 6 7 8 90

12345 63 4 5

2

3 4 5

34

67 89 0

1 45

6

7 89 01 2345 6 7 89 01 2341 2 31 2 32 3 4234 0 1 2 3

1 2

01 2

1 20 1 2 30 1 234

3 4 5 63 4 5 6

3 4 5 645 6 70 1 2 30

1 2

1 2 31 2345 6 7 0 15 60

4 5 6

0

0

1

16 701 21 21 21 22 3236 70 1

5 60

4 5 6

00

1

16 701 21 21 21 22 3236 75 6 7

41451 24 5 6

4 5 6

4 5 65 6 75 1 1

24 4524524556 7 8

0 1 26 7

1 2

6 7

1 2 3

1 2 36 7 81 231 231 2 31 2 32 3 4234 007

54

0

0026

281

71

2

27223348

2 3

2 3

2

2

2 38343400

00 189 01 5 6 7 8 9 05 6 7 8 9

5 6 7 8 9 0 116 7 89 08 9

8 919 0 1 219 0

1193 4 545 60 10

1

1 21 211 292 32

3 4

2 3

345556234 2 3 4 5 6 7 86345 6 7 890 10 1 212212 36237 86 7 8

37 8906616 71 21 21 2

70

61611 1

72 727223 4 545 601363

45 6

424

5 6

5 6

4 55 66 79301

92 3 41 2 3 4

3 4 5

2 3 4 5

345 654 5623455 6 7

424

5 6

4 5 6

4 5 65 6 76 793 44500 1111 2

92 32

3 4

2 3

3455562345 6

424

5 6

5 6

4 55 66 79301

901 2 34567 890

02 3283408 58 918912 31 2

2 354 5623442

5 64 55 61225562342

54

55

3 4 5 66 7 85 6 7

6 7 816 7 898 919 0

134560

2 328340865 6

6 7

6723

23 3

49 0

34

6 7

8 9

1

93

4

5

8

4 5 62 3 84 5 6

1 2 3

4 5 6 7

4 90

5 6 71 2 3

1 2

1 2

1 21 2 3234166

1

172222337 9 0

3 465 6

66 78 919345

2 3 4 52 3 4 5345 60 1 10 1 21 223 35

2 328349 01 29 0 1 2251

9912 3

2354

006

6

7 86 7 890 10 24 912 63408 09 0

00 1235 6 712524551 2 32334002681 22

4 55 61 21

1 22312337 9838

0 1 26 7

01 2

5 6 72

1 2 36 7 861 231 2 31 2 32 3 4234 006 7

540026

225 83

330050026889121225 62 3 85 6

2 3901 21 22 32342 9 03 465 6

66 73452 32834 0482472230806734

6 790 3 43455 624 5 66 7934011

933452 56567 88220734089 0

1 2 34 5 6 79 0

1 24 5 6 70 1 2 3 45 6 7 8 00 1 2341 2 31 2 32 3 4 1 21

05 7 05 60

4 5 60 16 70 1 21 21 22 36 7

2524 81 27 72 37 82332 33 40

540068 962838

9 09 00 2525234051223

2 3 81 2 34 901 21 2

661

1

13 43451 21451 250223041

72223 9 066 72 383408

56 7 8 9

8

9 06 7 8 9

3 8

97 8 9

9 0234 2 32

2 38343400 180 20 2

44122

4 5 66 7 86 7

6 7 816 7 8991456

03283

7 8 9

8 9 0189 012 3 41 2 3 4

2 3 4 554 56 234542

5 64 5 65 6 76 7 1111 22 32

2 355623442

5 64 55 61

5

8004 6936

8 9 0189 012 3 42 3 4

23 4 5556345 5 65 66 7 111 2

2 3556 2344 5 64 55 6156 83

3 349

40 50

6 76

6 76 737 8 6 7 8

05 6

0

4 50

01

1601 11 21

2236 7

45 02 3634 26 760026 7316 2

2 3 4634512 362311 21 244 1 16616 71 221 2

3 43

45

5

6

5

6

6 7 1

1

2

3

55

6

2

34

4 5 64 55 16 76

6 7

00

0 1

26 7

21

2

1

2

4

4

6

6

1

6121 2

2 37 8 01451 27

8

61 1 34

45 363 04 2686611 22 2

61224 54 513

6377

FIBONACCI-PROJEKT

Den årlige AKT konference finder sted d. 23. marts 2011 på Ankerhus. Konferencen har til formål at bibringe deltagerne den sidste nye forskning på området og eksempler fra praksis. Oplægsholdere er bl.a. Jørn Nielsen, Jens Møller Andersen, Jacob Folke og Allan Simonsen.

et forum for din undervisning

skoleBogMesseN 2011

Page 24: den internationale dimension · der ideelt set er tænkt som IBSME orienterede forløb. Der tages udgangspunkt i et begrænset antal deltagere, men IBSME-tænkningen spredes fra projekt

24 | November 2010

kUrser i Foråret 2011

Aktuelle kurserkursusnr. titel Dato pris sted

DaNsk

2011-074vo Tosprogsnetværk 24/11/2010 100 kr. Vordingborg

11-019 Historiefortælling og mundtlighed i undervisningen 24/01/2011 500 kr. Slagelse

700672 Makkerlæsning 24/01/2011 485 kr. Roskilde

700691 Faglig læsning i et nyt medielandskab 02/02/2011 800 kr. Roskilde

11-121 Dansk, it og SkoleIntra 02/02/2011 1600 kr. Slagelse

700692 SMS-novellen - Fiktionsskrivning med mobile medier 09/02/2011 800 kr. Roskilde

11-104 Prøver i dansk 09/02/2011 400 kr. Slagelse

2011-025vo Sæt turbo på og gå i dybden med de andre udtryksformer 23/02/2011 1600 kr. Vordingborg

700695 Sæt turbo på og gå i dybden med de andre udtryksformer 02/03/2011 1600 kr. Roskilde

2011-020vo Det interaktive whiteboard i danskundervisningen 07/03/2011 400 kr. Vordingborg

2011-915vo De korte tekster i dansk 07/03/2011 5350 kr. Vordingborg

11-002 Sæt turbo på og gå i dybden med de andre udtryksformer 07/03/2011 1600 kr. Slagelse

700667 En fattig jomfru steg i løn - ældre tekster i dansk 08/03/2011 1600 kr. Roskilde

700686 VAKS - til dansk 08/03/2011 800 kr. Roskilde

2011-037vo Prøveformerne i mundtlig dansk 09/03/2011 400 kr. Vordingborg

2011-024vo En dag med forfatter Cecilie Eken 14/04/2011 890 kr. Vordingborg

11-020 Billeder, sprog og billedsprog 14/04/2011 800 kr. Slagelse

11-086 IWB i dansk i fase 1 og 2 17/03/2011 600 kr. Slagelse

2011-036vo Rettemøde i dansk 18/05/2011 400 kr. Vordingborg

11-081 Individuel prøvetagning i 6. – 10. Klasse 21/03/2011 1950 kr. Slagelse

11-021 ”En fattig jomfru steg i løn” 22/03/2011 1600 kr. Slagelse

2011-038vo Kom og lav din årsplan ! 25/05/2011 400 kr. Vordingborg

iNDskoliNg

2011-071vo AKT – værktøjskasse 14/03/2011 1875 kr. Vordingborg

2011-016vo Læseforberedende aktiviteter med IT i børnehaveklassen 28/03/2011 1700 kr. Vordingborg

700656 Nu er vi godt i gang … 02/05/2011 5350 kr. Roskilde

700652 dansk rugbrød med masser af pålæg 28/03/2011 5350 kr. roskilde

Målgruppe: Dansklærere på mellemtrinnet.

Mandag: Hvad betyder det? Læsning og læseforståelse Underviser: Lena Bülow-Olsen

tirsdag kl. 9.00 - 11.30: Organisation og ledelse af undervisning Underviser: Lena Bülow-Olsen

tirsdag kl. 12.30-15.00 og onsdag: Skrivning og stavning Underviser: Sofia Esmann

torsdag og fredag: Hva så dér? Vil du læs’ en orn’lig syg historie? Underviser: Trine May

Page 25: den internationale dimension · der ideelt set er tænkt som IBSME orienterede forløb. Der tages udgangspunkt i et begrænset antal deltagere, men IBSME-tænkningen spredes fra projekt

November 2010 | 25

kUrser i Foråret 2011

Hvert nummer af Magasinet bringer den aktuelle række af korte kurser. Her kurser i foråret 2011, som du kan nå at til-melde dig. Tilmelding kan ske via vores nye hjemmeside www.cfu-sj.dk

Finder du ikke kurset online, så kontakt os på telefon:roskilde ................4633 7400slagelse ................5852 5503vordingborg .........7248 2403

kursusnr. titel Dato pris sted

FreMMeDsprog

2010-310vo Fransk netværk 17/11/2010 0 kr. Vordingborg

11-108 Prøven i tysk/fransk i 8. – 9. Klasse 12/01/2011 400 kr. Slagelse

700675 Godt begyndt er halvt fuldendt 13/01/2011 800 kr. Roskilde

2011-305vo English is the Key to the World, 2. Dag 17/01/2011 0 kr. Vordingborg

11-154 Sprognetværk 2010/2011 English is the Key to the World 19/01/2011 0 kr. Slagelse

700665 WORDS, WORDS - lots of words 24/01/2011 600 kr. Roskilde

2011-045vo WORDS, WORDS – lots of words 25/01/2011 600 kr. Vordingborg

11-102 Prøven i engelsk i 9. Klasse 26/01/2011 400 kr. Slagelse

11-060 Edith Piaffs liv og sange 27/01/2011 850 kr. Slagelse

2011-311vo Fransk netværk, 2. dag 01/02/2011 0 kr. Vordingborg

11-156 Sprognetværk Deutsch! 02/02/2011 0 kr. Slagelse

11-158 Sprognetværk Fransk 03/02/2011 0 kr. Slagelse

11-116 Photostory i sprog 10/02/2011 800 kr. Slagelse

2011-309vo Deutsch! – Warum? Darum! 24/02/2011 0 kr. Vordingborg

2011-046vo Fod på prøverne i fremmedsprog – mundtlige og skriftlige prøver i fremmedsprog FSA

01/03/2011 400 kr. Vordingborg

2011-047vo Fod på prøverne i fremmedsprog – mundtlige og skriftlige prøver i fremmedsprog FS10

03/03/2011 400 kr. Vordingborg

2011-306vo English is the Key to the World, 3. Dag 17/03/2011 0 kr. Vordingborg

2011-049vo IWB i tysk – IWB beviset for Centre for Undervisningsmidler 24/03/2011 600 kr. Vordingborg

11-155 Sprognetværk 2010/2011 English 30/03/2011 0 kr. Slagelse

700777 Deutsch! - Warum? - Darum? 04/04/2011 0 kr. Roskilde

2011-048vo Podcast – et værktøj til evaluering og dokumentation i sprog-undervisningen

12/04/2011 800 kr. Vordingborg

11-109 Engelsk – mundtlige prøver II. Del 13/04/2011 400 kr. Slagelse

700714 Making English Fun and Challenging 24/03/2011 1600 kr. Roskilde

700779 Fransk netværk, 3. dag 29/03/2011 0 kr. Roskilde

700775 English is the key to the world 31/03/2011 0 kr. Roskilde

700678 The New English Teacher 27/04/2011 1600 kr. Roskilde

2011-312vo Fransk netværk, 3. dag 28/04/2011 0 kr. Vordingborg

11-100 The New English Teacher 04/05/2011 1200 kr. Slagelse

11-159 Sprognetværk Fransk 05/05/2011 0 kr. Slagelse

11-157 Sprognetværk Deutsch 12/05/2011 0 kr. Slagelse

Page 26: den internationale dimension · der ideelt set er tænkt som IBSME orienterede forløb. Der tages udgangspunkt i et begrænset antal deltagere, men IBSME-tænkningen spredes fra projekt

26 | November 2010

kUrser i Foråret 2011

kursusnr. titel Dato pris sted

MateMatik

700716 Brug af IT i matematik i udskolingen 10/01/2011 1600 kr. Roskilde

11-040 Matematik og IT på mellemtrinnet med udgangspunkt i FM 2009

18/01-2010 1600 kr. Slagelse

2011-053vo Matematik og IT i indskolingen 08/03/2011 1.600 kr. Vordingborg

700718 TIM - Tidlig Indsats i Matematik 17/03/2011 200 kr. Roskilde

2011-050vo Matematikkens Univers – matematikundervisning i det 21. århundrede

21/03/2011 500 kr. Vordingborg

2011-058vo MAT 1-9 og MG/FG – prøverne 22/03/2011 300 kr. Vordingborg

2011-056vo MEK Café 07/04/2011 300 kr. Vordingborg

it-MeDie

11-076 Bliv en guide i cyberspace 12/01/2011 850 kr. Slagelse

11-126 IWB i billedkunst 13/01/2011 600 kr. Slagelse

11-174 Podcast og vodcast 20/01/2011 100 kr. Sakskøbing Skole

11-088 Podcast 31/01/2011 850 kr. Slagelse

11-173 Podcast og vodcast 03/02/2011 100 kr. Grundvigsskolen

700713 Podcast 15/02/2011 800 kr. Roskilde

11-120 Podcasting i lyd og video 15/03/2011 850 kr. Slagelse

NatUrFag

2011-902vo Geografi 17/01/2011 5350 kr. Vordingborg

2011-061vo Hvordan anvender vi naturfaglige metoder i fagene? 19/01/2011 800 kr. Vordingborg

2011-059vo Fagsamarbejde 08/03/2011 800 kr. Vordingborg

11-115 Photostory i natur/teknik 10/03/2011 800 kr. Slagelse

700704 N/T kursus - Kemidag for begyndere 27/04/2011 800 kr. Roskilde

praktisk-MUsisk

2011-069vo Visuelle læringsstile og mange intelligenser i praksis 25/11/2010 800 kr. Vordingborg

2011-920vo elever med matematikvanskeligheder 10/01/2011 5350 kr. Vordingborg

Målgruppe: Matematiklærere og specialundervisningslærere.

Formål: At sætte kursisterne i stand til at overskue indholdsmæssige, metodiske og diagnosticerende konsekvenser ved arbejdet med elever med særlige behov i matematik.

Undervisere: Lektor Bent Lindhardt og lektor Janne Olsen, Læreruddannelsen Campus Roskilde

11-123 Fra billede til video 04/04/2011 3900 kr. slagelse

Målgruppe: Dansk- og medielærere, it-vejledere, personale fra PSC samt alle med interesse for området.

Formål: Målet med kurset er at give lærere nye kompetencer og inspiration til medieproduktion og videoblogging på nettet. Du får indblik i et vigtigt kommunikations- og fortælle redskab og får øget bevidsthed om den visuelle udtryksform ved selv at producere. En oplagt mulighed for undervisningen i de ældste klas ser. Undervisere: Journalist, podcastingkonsulent Karin Høgh TV/MIDT-VEST NovaMedia

Page 27: den internationale dimension · der ideelt set er tænkt som IBSME orienterede forløb. Der tages udgangspunkt i et begrænset antal deltagere, men IBSME-tænkningen spredes fra projekt

November 2010 | 27

kUrser i Foråret 2011

TILMELD DIG På www.CFU-sJ.Dk

Der

tag

es f

orbe

hold

for

pro

gram

ænd

ring

er

kursusnr. titel Dato pris sted

iDræt

2011-034vo Parkour 04/02/2011 900 kr. Vordingborg

speCialpæDagogik

2010-313vo Specialundervisnign og nye medier 25/11/2010 0 kr. Vordingborg

2011-906vo Mange muligheder i specialpædagogikken 10/01/2011 3950 kr. Vordingborg

2011-903vo Specialcentrets rolle i den rummelige skole 17/01/2011 4.300 kr. Vordingborg

11-066 Børn med særlige behov 21/02/2011 800 kr. Slagelse

11-039 Dyseleksi afdækning og konsekvenser 28/02/2011 4250 kr. Slagelse

2011-003vo Individuel prøvetagning i 6. – 10. klasse 23/03/2011 1.950 kr. Vordingborg

11-144 Fra testning til undervisning af læsesvage elever 11/05/2011 2400 kr. Slagelse

Historie/saMFUND/kristeNDoM

11-052 Film og digitale læremidler i historie 25/01/2011 1600 kr. Slagelse

11-049 Historie – hvornår var det nu det var? 02/02/2011 400 kr. Slagelse

11-098 Prøven i samfundsfag 09/02/2011 400 kr. Slagelse

11-056 Det gamle og det nye testamente 24/02/2011 800 kr. Slagelse

11-099 Prøven i historie 09/03/2011 400 kr. Slagelse

2011-035vo Kursus i kristendomskundskab 15/03/2011 400 kr. Vordingborg

11-051 Nye tider i historiefaget om brugen af andre udtryksformer i historie

16/03/2011 600 kr. Slagelse

11-055 Globale brændpunkter og samfundsfag 13/04/2011 1600 kr. Slagelse

skoleBiBlioteket

2011-073vo Skolebibliotekaren som formidler af ny viden om børnelitteratur og litteraturpædagogik

06/01/2011 175 kr. Vordingborg

tværFaglige eMNer

11-172 At skrive egen forestilling 20/01/2011 100 kr. Sakskøbing

11-032 Forumspil – konflikthåndtering 27/01/2011 400 kr. Slagelse

11-171 At skrive egen forestilling 03/02/2011 100 kr. Grundvigsskolen

11-029 Læseteater 23/02/2011 400 kr. Slagelse

11-038 Elever er udfordrende adfærd 02/03/2011 1600 kr. Slagelse

11-176 Performance i klassen og undervisningen! 13/04/2011 100 kr. Sakskøbing

11-175 Performance i klassen og undervisningen! 28/04/2011 100 kr. Grundvigsskolen

11-177 Graffiti/Streetart 28/04/2011 100 kr. Grundvigsskolen

11-034 Mundtlig eksemen – upside down 05/05/2011 400 kr. Slagelse

2011-921vo narrativ pædagogik 23/11/2010 6200 kr. Vordingborg

Kurset henvender sig til lærere og pædagoger, som arbejder på heldagsskoler, dagbehandlingstilbud, opholdssteder, specialsko-ler og i AKT-klasser. Deltagerne vil i løbet af kurset blive præ-senteret for de pædagogiske muligheder, som narrativ praksis kan tilføre arbejdet med børn, der har oplevet vanskeligheder i deres opvækst.

Page 28: den internationale dimension · der ideelt set er tænkt som IBSME orienterede forløb. Der tages udgangspunkt i et begrænset antal deltagere, men IBSME-tænkningen spredes fra projekt

dimensionden internationale

dimensionbesøg os på facebook

Søg på gruppen CFU Sjælland og bliv medlem, så modtager du alle de vigtige nyheder fra os*

* Du kan også tilmelde dig vores nyhedsbrev på www.cfu-sj.dk, så får du alle nyheder direkte i din mailboks (såfremt du ikke er på facebook)

magasin for undervisere i grundskolen magasin for undervisere i grundskolen

nr. 4 | november 2010 | CFU sjælland

nr. 4 | november 2010 | CFU sjælland