diplom i permakulturdesign · bill mollison (1988), permaculture – a designers’ manual, tagari...
TRANSCRIPT
1
Ansøgning
Diplom i Permakulturdesign Tycho Holcomb & Karoline Nolsø Aaen, 2016
Kategori: Site development
”Permaculture design is a system of assembling
conceptual, material, and strategic components in a
pattern which functions to benefit life in all its forms.
It seeks to provide a sustainable and secure place for
living things on this Earth”.
“A design gives a starting point, not an end point”.
Bill Mollison (1988), Permaculture – A Designers’
Manual, Tagari Publication.
2
Permakultur som livsstil At vise omsorg for Jorden, omsorg for vore medmennesker og udnytte vores ressourcer med respekt, er en naturlig del af vores livssyn og tilgang til at leve.
Vi har en stor passion og interesse i at være integrerede og direkte involverede i den naturlige livscyklus på Jorden. Vi ser permakultur som en løsning på de store klima, fødevare, økonomi, energi- og sociale kriser, som vi som menneskehed står overfor. Som mennesker er vi ansvarlige og har ansvar for at gøre, hvad vi hver især kan for at gøre verden til et bedre sted for vores og fremtidige generationer.
Vores livslange mål er at lære mere om og udbrede kendskabet til og forståelsen for jordens mangfoldige kredsløb.
I 2009 fik Tycho permakulturcertifikat og Karoline i 2010. Begge hos Mira Illeris & Esben Schultz i den
Selvforsynende Landsby på Fyn, Danmark. I 2012 fik vi muligheden for at forvandle et 920 m2 stykke daværende
konventionelt dyrket kornmark til vores hjem. I dag søger vi diplom i permakulturdesign baseret på vores arbejde,
udvikling og realisering af det fuldintegrerede hjem.
Vi kalder det .
Vi præsenterer her vores diplomarbejde
via zoneinddeling, da vi synes projektet
passer ind i den klassiske permakultur
zonering. Vi starter med zone 0 og
bevæger os ud gennem zonerne med
konklusionen til sidst.
God fornøjelse!
3
Designprocessen
Metodevalg Vi har benyttet designprocessen SADIMET eller GoSADIMET, idet projektets formål og klarhed (Go) var en essentiel
forudsætning for processen.
Målsætning Målsætningen for projektet var (og er fortsat) at designe
et fysisk sted og en livsstil, der passer os, vores behov og
vores etikker. Da livet er dynamisk, forventer vi, at der
altid vil komme justeringer og tilpasninger i tiden der
kommer.
Tidslinie Vi påbegyndte designprocessen i vinteren 2010/11 ved
at reflektere over de væsentligste aspekter som projektet
skulle kunne give os. Resultatet blev klarhed og
afstemning af forventninger i forhold til os selv og hinanden.
I perioden 2012-16 er projektet blevet implementeret.
Handlingsplan I 2012 indledte vi officielt vores diplomarbejde med Tony Andersen som vejleder. Tony besøgte os, mens vi endnu
boede i telt og drivhus på byggepladsen.
De næste år absorberede projektet os fuldstændigt. Først i december 2015 fik vi Tony på besøg igen for at tale
om diplomprocessen og projektets fremskridt.
Figur 1 SADIMET designprocessen.
Figur 2 Selvindsigt og klarhed omkring vores behov og mål for et lykkeligt liv.
4
Permakulturhaven Myrrhis – Friland 30
Areal & placering Friland 30 udgør 920 m2 i den sydvestlige del af Friland, afgrænset af parkeringsplads og grusvejen Jeshøjvej
mod vest, Frilandsvejen mod nord og to nabogrunde mod henholdsvis øst og syd. Mellem grunden og de to
sidstnævnte er udlagt fællesareal med en bredde på 3-8 meter.
Grundens historie – projektets udgangspunkt Indtil 2011 var ca. 65% af Friland 30 en del af en større (ca. 10 ha.) konventionelt dyrket agerjord med rug og
majs. Efter høsten i efteråret 2011 blev jorden opkøbt af andelsforeningen Friland og tilsået med rajgræs. Den
sidste pløjning fandt sted i 2011.
De resterende 35% (ca. 300m2 svarende til den
nordligste del af grunden) var en del af den agerjord,
der i 2007 blev opkøbt af Frilands fase 2. Fra 2007
til 2011 lå denne del brak; og blev i perioder brugt
til opbevaring af tømmer og byggematerialer mm. af
Frilands beboere.
Ved overtagelse i november 2011 bestod grundens
vegetation af ganske få arter, der kan ses i tabellen
til venstre.
Fakta om Friland
Friland er en økolandsby tæt ved Århus,
Danmark, med vægt på at indrette hverdagen i
forhold til bæredygtig livsstil, gældfrihed og
selvstændigt erhverv. Hovedparten af
landsbyens huse er opført i eksperimenterende,
fornybare materialer og med kreative vinkler.
Friland er opstået over tre etaper. I 2002 blev de
første huse påbegyndt på forhenværende
agerjord. I 2007 blev yderligere agerjord opkøbt
og forvandlet til landsby. I vinteren 2011/12 blev
tredje og sidste etape af Friland i gang sat. I dag
består Friland af 42 husstande fordelt på i alt 9,7
ha. Foruden private lodder er jorden udlagt med
fællesarealer designet af beboerne med bl.a. sø,
overdrev, frugtkorridor, fælleshave, legeplads,
bærlund og opholdsområder. I alt 77 voksne og
ca. 35 børn bor på Friland (friland.org).
Norddelen (ca. 300 m2)
Flerårige
urter/græsserTræer
Flerårige
urter/græsserTræer
Gederams Birk Rajgræs ingen
Brændenælde Rødel
Agerpadderok Løn
Agertidsel Hyld
Skvalderkål Eg
Kvikgræs Pil
Mælkebøtte
Vegetationen på Friland 30, november 2011
Sydlige del (ca. 620 m2)
5
Sektoranalyse De første observationer af området fandt sted i begyndelsen af 2011, hvor vi gentagne gange besøgte Friland i
forbindelse med optagelse i andelsforeningen Friland, sammenrystning af de nye tilflyttere på Frilands tredje fase,
bestående af 14 husstande, og endelig for at få et indtryk af vores tildelte grund, Friland 30.
På ortokortet fra 2011 ses grænsen
mellem den pløjede mark mod syd og den upløjede del mod nord ved den rette tværgående linje. Sektoranalysen fra 2011, hvor vi på kort markerede udefrakommende påvirknin-ger såsom især vind, støv fra grusvej, trafik og naboer. Skriften ”Nu” markerer de observerede påvirkninger, mens ”Forv.” angiver grundens forventede og kommende påvirkninger i
takt med etableringen af fase 3.
6
Lysindfald Baseret på det frit tilgængelige software SunCalc (www.suncalc.net) kalkulerede vi det potentielle lysindfald for
grunden i forhold til solens årscyklus.
Sole
ns b
ane
ved jæ
vndøgn
(23. m
art
s og 2
3. se
pte
mber)
Sole
ns b
ane
ved m
idso
mm
er
(22. ju
ni)
Sole
ns b
ane
ved v
inte
rsolh
verv
(22. dece
mber)
7
Zonering Baseret på sektoranalysens observationer inddelte vi grunden i zoner med hensyn til elementernes individuelle krav
og behov.
Overordnet set, har vi ikke ændret i zoneinddelingen, men enkelte elementer er kommet til med tiden eller flyttet,
som vi har fundet det mest hensigtsmæssigt. Bl.a. valgte vi kun at lave én dam langs drivhuset fremfor to, en
garage til vores hestevogn er blevet tilbygget i det nordvestlige hjørne, og gæstehuset mangler fortsat at blive
bygget. I stedet fungerer pladsen som vores salgsområde for planteskolen.
Figur 3 Zonering: Placering af grundens primære
elementer baseret på sektoranalyse, dyreadfærd og
forventede behov (2012).
Figur 4 Design af grunden baseret på sektoranalyse og
zonering (2012).
8
Figur 5 Design af Friland 30 – Permakulturhaven Myrrhis (2015).
9
Zone 0
Vores hjem Husets udformning blev designet igennem en længere proces for at opnå det mest optimale hjem tilpasset os og
vores behov.
Designet Vi påbegyndte designprocessen i vinteren 2011 ved at nedskrive, tegne og reflektere over de væsentligste
aspekter som huset skulle kunne give os.
Hvem er vi? For at opnå bedst udnyttelse af huset, var det fra starten vigtigt at fokusere på hvem vi er som personer. Hvilke
interesser har vi, hvordan skal huset kunne tilgodese eks. skindgarvning, tørring af plantemateriale, vasketøj,
brændeopbevaring, værksted, komposteringsfaciliteter, etc. Hvor meget opholder vi os indendørs, hvad foretager
vi os indenfor? Hvor vigtig er udenomspladsen, etc? Hvad har vi tidligere manglet, eller fundet særlig godt ved et
hus’ udformning? Hvilke fremtidsvisioner har vi? Vil vi stifte familie? Skal vi have en stor hund? Skal der kunne
overnatte mange mennesker? Hvilke erhverv ønsker vi? Skal vi kunne arbejde hjemmefra med kontor? Skal der
være plads til frøopbevaring?
Krav til huset Huset skal opfylde vores behov til et godt, funktionelt og praktisk hus. Det skal være et miljørigtigt og bæredygtigt
hus med en lav som mulig CO2 belastning i såvel opførelse som drift.
Håndkraft Vi ser en stor værdi i at kunne selv. Dels fordi vi
nyder at skabe ved håndkraft, dels fordi vi
værdsætter at skabe uden at skabe forurening i
processen. Vi har begge hænderne skruet
nogenlunde på og vil kunne både bygge og
reparere vores hus selv. Og gerne uden brug af
maskiner.
Passiv opvarmning Vi vil udnytte den naturlige energi fra solen i bredest
mulige omfang. Orientering af huset skal være til
bedst mulig udnyttelse af solindfald og tage højde
for udefrakommende påvirkninger.
Fornybar opvarmningskilde Vi vil opvarme huset med træ for at sikre neutral
kulstofbelastning. Dels fordi vi selv kan fælde og
kløve brændet, dels fordi vi ser træ som den mest
vedvarende og mindst forurenende energikilde.
Genbrugs- eller fornybare materialer Huset skal være levende og sundt at bo i. Et hus
bygget af åndbare naturmaterialer, der giver et
sundt indeklima. Vi vil have genbrugsmaterialer
fremfor nye, miljøskadelige produkter, så vidt muligt.
Egen strømforsyning Vi vil være selvforsynende med strøm og uafhængig
af det nationale el-net.
Økonomisk råderum Vi vil være gældsfri. Huset skal være økonomisk
rentabelt og give os mulighed for at have en lav
indkomst.
Æstetik & funktionalitet Huset skal være funktionelt. Placeringer og udformning er vigtig for dagligdagens udnyttelse, men også for det æstetiske udtryk. Vi kan lide at huset bliver brugt og at det kan ses.
10
Figur 6 Skitser og ideer til husets udformning under udarbejdelse i den indledende designfase (2011).
Husets udformning Baseret på vores krav til husets egenskaber gik vi i gang med den fysiske placering af de ønskede elementer ved
huset (zone 0).
Kernehus Det opvarmede beboelsesareal er indvendigt 4,5 x 6,2 meter og består af et sammenhængende køkken-alrum og
badeværelse i stueplan, samt et soveværelse og et kontor med opbevaringsplads på 1. sal. Vi vil bygge opad for
at optimere dyrkningsarealet udenfor; for at have en klar adskillelse mellem dagligt ophold (stue/køkken),
arbejde (kontor) og soveværelse; og endelig for at optimere varmefordelingen fra husets centralt placerede
varmekilde.
Solrum/udestue Syd for kernehuset er udestuen placeret langs hele sydvæggen. Rummet er 7 x 2 meter og fungerer som en
klimaskærm. Dels beskytter rummet husets lervæg mod slagregn og nedkølende vind, dels kan varme lukkes ind i
huset ved at åbne for dør og vinduer, når solen er fremme. Udestuen er multifunktionel. Foruden passiv
11
opvarmning, giver den mulighed for rekreativt ophold fra det tidlige forår til sene efterår, opbevaring af særligt
følsomme planter vinteren over, dyrkning af følsomme planter i bede (bl.a. tebusk, figen, feijoa m.fl.), samt tørring
af bær og frugt.
Koldrum Nord for kernehuset ligger koldrummet i umiddelbar forbindelse til køkkenet vha. en dør. Koldrummet er
indvendigt 3 x 4 m og er bygget uden vinduer for at minimere lysindfald. Rummet nedkøles/opvarmes passivt ved
et 30 m langt rør (Ø 15), der er gravet en meter ned i jorden. Den ene ende stikker op i sydenden af haven, mens
den anden ende udmunder inde i koldrummet. Ved høj udetemperatur (eks. sommer) suges varm luft ned i røret,
der afkøles til jordtemperatur (ca. 8°C) inden det kommer ind i koldrummet. Ved lav udetemperatur (eks. vinter),
suges kold luft ned i røret og opvarmes til jordtemperaturen, inden det kommer ind i koldrummet. Rummet har flere
funktioner. Dels er det opbevaringsrum til vores grøntsager, gæringsprodukter og sylteglas. Dels beskytter rummet
kernehusets nordvæg mod nedkøling af eks. vintervind. Dels benyttes rummets let-skrånende (ca. 12°C) tagflade til
dyrkningsareal (taghave).
Fleksovn Qua kernehusets størrelse (2 x 27 m2) er det opvarmede opholdsrum relativt lille og behøver derfor kun en mindre
udgave af en finsk masseovn i form af en hybrid fleksovn. Fleksovnen består af et langt brandkammer, der er
ideelt til brænde (Ø < 10 cm) på 80-100 cm’s længde. Størrelsen på brandkammeret betyder, at vi kan fyre med
mindre ved fra afgrenede træer og pionertræer fremfor brænde fra gamle skovtræer. Røgkammeret føres otte
meter horisontalt gennem en murstensbænk i køkkenalrummet og badeværelset inden det føres vertikalt gennem
husets centralt placerede skorsten. Den lange passage sikrer bedst mulig varmeafgivelse til stenmassen omkring
røgkammer/kanal/skorsten, så varmen forbliver i huset. I fleksovnen er indbygget bageovn, komfur og radiator.
Fra radiatoren føres opvarmet vand passivt op gennem rør til en varmtvandsbeholder (kappebeholder) på 1. sal.
Systemet kræver ikke pumpe, da varmt vand ad sig selv stiger op og opvarmer brugsvand til køkken og bad.
Energiforsyning Opvarmning af huset ved fleksovnen bruger ca. 2 m3 brænde (affaldstræ/frasortering) per år. Gas til komfuret
er konventionelt gasflasker købt udefra. Strømforsyning (12V) er udelukkende fra vores 600W solcelleanlæg og
batteribank (600Ah). Huset er off-grid og derfor kan vi ikke bruge mere el end hvad solcelleanlægget
producerer.
Taget Taget er rughalm, som vi har dyrket på en mark i etaper gennem flere år. Marken er ½ tdr. og dyrket ved hjælp
af håndkraft og vores to heste. Vi dyrker langhalmet rug (stauderug), der sammenplantes med bl.a. kløver. Rugen
bruger vi til bagning, mens stråene bundtes i neg og tækkes af Tycho. Mens taget tækkes har vi midlertidige
tagplader, som er et restproduktivt fra en lokal tagpladefabrik på Djursland. Regnvand fra tagfladen føres i tre
regnvandsbeholdere; en i drivhuset til vanding i drivhuset, en på nordsiden til vanding af skovhaven, og en der
leder vand til ændernes svømmebassin.
Taghave For at optimere vores dyrkningsareal dyrker vi afgrøder på koldrummets tag (ca. 4 x 6 m). Taghaven vender mod
nord og er skygget i vinterperioden fra jævndøgn til jævndøgn. Det gør arealet egnet til dyrkning af enårige
grøntsager såsom kartofler og græskar. Taghaven har to hugelbede i øst-vestlig retning. Hugelbedene er med til
at holde på regnvand, så bedene er fugtige i længere tid.
Materialer & ressourcekilder Langt størstedelen af alle materialer er genbrug, har lav embodied energy (emergi) og/eller stammer fra
fornybare kilder. Fundamentet består af knuste og stampede blåmuslingeskaller, der er et restprodukt fra
blåmuslingeproduktionen i Limfjorden. Kernehuset og koldrummets vægge består af halmballer beklædt med
lerpuds. Halmen er fra en mark fem kilometer væk, leret er svensk, mens grus og sand er fra grusgrave på
Djursland. Loftet er isoleret af ren fåreuld (ca. 1000 fleecer) fra en vestjysk fårebesætning, som vi har byttet os til
mod at holde et kursus i garvning af fåreskind. Den bærende rundtømmerkonstruktion er af jysk douglastræ.
Kalmarbrædder og de groveste tilskæringer er sket på et lille savværk på Norddjurs, mens alle øvrige
udskæringer er gjort af os selv med fuksvans o.lign. Punktfundamentet er stablet af 50 x 50 fliser, som vi har
hentet i en gammel villahave. Mursten til skillevæg, fleksovn, røgkanal og skorsten er hentet fra et nedrevet hus.
Gulvbrædder er genbrugsbrædder fra en nabo. Badeværelsesgulvet består af sten indsamlet på stranden.
Udestuens gulv er genbrugte, afskårne granitstykker fra en stenhugger. Husets vinduer er alle gamle genbrugte
vinduer, som vi har fået eller indkøbt, og udestuens vinduer er gamle forsatsruder doneret af familiemedlemmer.
Køkkenet er opført i lerklinede mursten med en vask fra vores gamle hjem. Vask og sten i badeværelset er taget
med hjem fra en rejse til Marokko, og badekaret købt brugt i den blå avis.
12
Figur 7 Design, placering og primære funktioner af kernehuset, koldrum, vestdelen og udestuen.
Nye materialer brugt til husbyggeriet omfatter:
-ildfaste sten til fleksovnens brandkammer -Skruer & søm -Kalk, kridt (pigment) og skyr til maling (udendørs og indvendigt). -Linolie til gulvfernis og maling -Cement til udendørs punktfundament og skorstenens top -Stormbånd, huntonit undertag, midlertidige tagplader
13
-VVS, kloakering, vandrør (nogle genbrugte) -Linoliekit og airstop tape (for tæthed) -Maling til badeværelsets bruseniche (vandafvisende) -Solcelleanlæg, strømkabler og batterier
Vi har designet huset til at være lavenergi, både i udførelse og den daglige drift. Kun et minimum af maskiner blev
benyttet under byggeprocessen; bl.a. boremaskine, vinkelsliber (til tagplader) og nogle få gange røremaskine til
lerpuds (inden vi begyndte at gøre det med håndkraft). Fundamentet blev udgravet (ca. 80 m3) af en lejet
rendegraver, der tog 2 timer.
Etableringen
Fase 1, 2012. Råhuset I marts 2012 påbegyndte vi selve etableringsfasen.
Fundamentet blev udgravet af en rendegraver, mens
resten af gravearbejde med vandrør, kloakering mm.
blev gravet og udført af os selv. Ca. 80 m3
blåmuslingeskaller blev med trillebør fyldt i fundamentet
og stampet ved benkraft. I maj afbarkede vi
douglastømmer og designede rundtømmerkonstruktionen.
Den blev rejst ved håndkraft med stor hjælp fra venner
og naboer i juni. I juli lagde vi det midlertidige tag på. I
august hentede vi halmballer og begyndte at lave
halmvægge. I september holdte vi arbejdsfest, hvor 6-
10 personer hjalp med at stable vægge og pudse med
ler. I slutningen af september byggede vi fleksovn med
instruktion fra en professionel ovnsætter. I december b
lev skorstenen færdigbygget.
Fase 2, 2013. Indflytning I marts 2013 lagde vi gulv og lavede køkken. Skillevægge til badeværelset blev muret op af genbrugsmursten, de
indendørs vægge blev færdigpudset med ler, og udestuen blev bygget om sommeren. På østgavlen blev bygget
udhæng for bedre beskyttelse af lervægge mod slagregn.
Fase 3, 2014–15. Færdiggørelse Garage med taghave blev bygget. Ydervægge blev pudset. Rughalm blev brugt til at tække 1/6 af taget i
sommeren 2014. I 2015 blev facaden malet. Badeværelset blev færdiggjort med tilkobling til
varmtvandsbeholderen fra fleksovnen.
Fase 4, 2016… Refleksion, evaluering & tweaking Det er nu tid til de kreative detaljer, små tilpasninger og justeringer, og måske endda nye ideer til udbygninger.
Figur 8 I marts 2012 flyttede vi ind i vores telt på den bare grund, hvor det nybeplantede læhegn kun var at
se som små tynde pinde, der stak op ad jorden.
Figur 9 Opførelsen af rundtømmerkonstruktionen med hjælp fra Tychos bror Orion i juni (t.v.), og husets
halmvægge i september (t.h.)(2012).
14
Evaluering af zone 0 Husets udformning og indretning synes at passe vores livsstil og ønsker glimrende. Som vi har boet i huset og gjort
os erfaringer, har vi tilpasset og ændret (tweaked) følgende:
Tagkonstruktionen: Vi overvejer fortsat valget af tagmateriale. Dyrkning af rughalm er ikke længere mulig på
den mark vi lejede, da lejemålet ikke længere er tilgængeligt. Samtidig overvejer vi brandfaren ved at have
stråtag. Vi overvejer nu planketag fra et lokalt savværk.
Inddækning af vestsiden: For at minimere især vintervind,
regn og sne har vi bygget vægge omkring
værksted/brændeskur.
Overhæng på østgavlen: For at beskytte lervæggen mod
slagregn har vi bygget et 1 m udhæng, der samtidig fungerer
som klatrestativ for planter.
Indretning i stuen: For bedre udnyttelse af lysindfaldet i
stuen, har vi byttet om på placeringen af spisekrog og
hyggekrog.
Vestterrassen på 1. sal: Overvejelse om der skal bygges
gæsteværelse eller fortsat være udendørs
opbevarings/tørreplads.
Udluftningskanal med blæser i koldrum: Især efterårets
fugtige luft bevirker mug i rummet. Udluftningen forbedrer
luften i rummet.
12V køleboks: I sommerhalvåret er koldrummet for varmt til
opbevaring af mælkeprodukter. Køleboksen benytter
overskudsstrøm fra solcelleanlægget i sommermånederne,
hvor batterierne er konstant fuldt opladet.
Gulvbelægning (fliser) i koldrum: Vi forventede at jordgulvet ville fungere, men det viste sig at være for beskidt
at gå fra koldrummet ind i køkkenet. Fliserne bevirker imidlertid at rummet nu er varmere end før.
Fugtigt koldrum: Tørvarer opbevares nu i køkkenet eller på 1. sal for at beskytte mod mugdannelse i koldrummet.
Soveværelse & kontor på 1. sal: Fremfor to adskilte rum, har vi kun bygget én skillevæg, så soveværelset er et
rum. På kontoret overvejer vi at bygge et skylight (tagvindue).
Husbyggeriet Udgift
Køb af grund (920 m2) 46.000 kr
Byggemodning, grusveje & andel i
fælles rensningsanlæg 114.000 kr
Byggetilladelse 5.000 kr
Muslingeskaller, fundament 9.500 Kr
Rundtømmer, kalmarbrædder &
tagkonstruktion 30.000 Kr
Tagplader (midlertidige) 4.600 kr
Halm 2.000 kr
Lerpuds ude & inde 15.000 kr
Loftbrædder & rørvæv 3.000 kr
VVS 15.000 kr
12V solcelleanlæg 19.000 kr
Fleksovn 7.000 kr
Værktøj, inkl. søm, skruer mm. 11.000 kr
Vinduer & Døre 4.000 kr
Fragt 10.000 kr
Køkkendele 2.000 kr
Mad til frivillige 10.000 kr
I alt 307.100 kr
Husets økonomi
Pr. person Antal
Frilandskontingent 4500,00 2 9000 kr
RenoDjurs (affald) 1085 kr
Vandværk, Feldballe 58 m3 vand/år 1600 kr
Batteri (opsparing) 3000 kr / 5 år 600 kr
Rensningsanlæg (kontingent) 1000 kr
Opvarmning (brænde) 500 kr
Propangas (madlavning) 1000 kr
Telefon, internet, licens 6588 kr
Total 21373 kr
Pr. måned 1781 kr
ÅrligtHusets driftsudgifter
Figur 10 Husets faste udgifter til drift for to personer.
15
Zone 1
Drivhuset Drivhuset er en 45 m2 stor polytunnel, der er placeret mellem køkkenhaven og planteskolen syd for huset. Drivhuset
er designet til at have mange nyttige funktioner gennem årets gang:
Marts-maj: Hele drivhuset benyttes til planteskolen.
April-oktober: Under drivhustaget løber en 30m sort slange, der leverer varmt vand til bruseren i drivhuset.
Juni-oktober: Varmekrævende grøntsager til selvforsyning dyrkes i 2/3 af drivhuset. Den resterende del
benyttes til planteskolen, opmagasinering af potter og regnvandsopsamling (palletank).
Nov.-februar: Ca. halvdelen benyttes til overvintring af planteskolens følsomme planter. Den anden halvdel
fungerer som ændernes overvintringssted. Ænderne afgiver varme, der er en fordel for
temperaturen i drivhuset – dels for de overvintrende planter, dels for ændernes vandbassin, der
nedfryser langsommere. Ændernes ophold giver gødning til den kommende produktion af
drivhusplanter.
I drivhuset har vi to nedgravede baljer med vand og vandplanter. Det giver et væld af dyreliv, bl.a. trives frøer,
salamandere og alskens insekter mm. I ny og næ dukker endda et pindsvin frem.
Figur 11 Kernehusets indretning. Ø.th. udestuen mod syd.
16
Evaluering af drivhusdesignet Drivhusets størrelse er tilpas til dyrkning af afgrøder til vores selvforsyning, men ikke tilstrækkelig til planteskolens
behov (se afsnittet om planteskolen). Vi overvejer at opsætte en lille varmtvandsbeholder, så vi kan forlænge
bade-perioden. Pt. kan vi nemlig kun bade, når solen har varmet den sorte slange. Siden 2014 har vi oplevet
spindemider. Problemet søger vi at løse ved rovmider og vandspuling.
Planteskolen Myrrhis
Microbusiness
Planteskolen er opstået som en naturlig udvikling af især Tychos interesse for spiselige planter og formering. Med
flere udbudte kurser, har vi siden 2013 oplevet en stigende interesse for vore planter. I dag annoncerer vi med
salg af planter via vores hjemmeside, Facebook og nyhedsbreve.
Etik Planteskolen Myrrhis er baseret på en etisk
tankegang. Det daglige arbejde med planterne skal
være spændende, fagligt udfordrende og føles
godt. Samtidig skal udbredelsen af vore planter ikke
lide naturressourcer last. Vi:
har stort fokus på frøformering (men ikke
udelukkende) af vores plantesorter frem for vegetativ formering (kloner) for at fremme
planternes genetiske diversitet og tilpasningsevne til ændrede klimaforhold og modstandsdygtighed over for skadevoldere.
sælger kun planter dyrket i egen
have/planteskole.
Benytter så vidt muligt genbrugspotter (der
indsamles af familie, venner og kunder)
laver egen pottejord (vi ønsker ikke at støtte
udvinding af tørv/højmoser!)
udnytter genbrugsmaterialer og genbruger
hvad vi kan fra år til år.
har ingen opvarmning af drivhus (de planter
der overlever, har derfor vist god
tilpasning/overlevelsesevne til klimaforholdene i Danmark).
eksperimenterer med nye sorter og arter hvert år for bl.a. bedre tilpasning til ændrede klimaforhold.
Figur 13 Input-output analyse af planteskolen Myrrhis. Pilene angiver de forskellige elementer, der er nødvendige for
at kunne producere planter til salg.
Figur 12 Drivhuset har mange funktioner. Fra frodigt væksthus i sommerhalvåret (t.v.) til beskyttelse
for vind og kulde af ænder og planter om vinteren (t.h.)
17
Placering Planteskolen er placeret i den sydligste del af vores have, hvor et godt lysindfald giver gode vækstbetingelser.
Planteskolen kan ses fra huset, og gør det daglige opsyn og pasning let, overskuelig og naturlig. Planteskolen
fylder ca. 200 m2 af grunden og består af:
Salgsafdelingen (ca. 20 m2), hvor salgsklare potter sættes frem til salgsdage og arrangementer/kurser.
Salgsafdelingen ligger tættest ved indgangen til grunden.
Pottede træer og buske, der forventes at blive solgt det indeværende år. De pottede planter står i
umiddelbar forbindelse med salgsafdelingen for let adgang.
Træer og buske i jord. I planteskolens bagerste del (længst mod syd) er udplantet forspirede planter i
rækker. Fra rækkerne graves træer og buske op om efteråret/vinteren/tidlige forår og pottes til salg.
Flerårige grøntsager. Grøntsagerne forspires i potter og prikles til individuelle potter, der opbevares med
direkte jordkontakt mellem rækkerne af træer og buske. Let skygge fra de større træer og buske
minimerer fordampning.
Foruden det udendørs areal, benyttes polytunnellen (drivhuset) til forspiring og overvintring af unge og/eller
følsomme planter. Det er her, at integreringen af vort dyrehold medvirker i planteskolens cyklus.
Integrering af dyr I løbet af den koldeste vinterperiode (hvor temperaturen er omkring eller under frysepunktet) bor vores ænder i
den ene ende af drivhuset, mens følsomme planter opbevares i den anden. Dyrenes aktivitet og kropsvarme er
med til at holde temperaturen i det vindbeskyttede drivhus højere end udendørs. Dyrene nyder godt af drivhusets
beskyttelse mod vind og is, mens pottejorden ikke fryser i nær samme grad som planter, der opbevares udenfor
drivhuset i potter.
Ænderne spiller også en central rolle under vækstsæsonen. Især snegle er et potentielt problem for frøformering
og til dels rodformering af flerårige grøntsager. Arter såsom mitsuba (Cryptotania japonica) og hosta er højt elsket
af den ibiriske dræbersnegl og vil blive ædt umiddelbar efter spiring. Vi bruger ændernes naturlige adfærd til at
minimere snegleaktiviteten ved at lade ænderne patruljere gennem planteskolen på udvalgte tidspunkter.
Økonomien Mens planteskolens primære formål er at gøre vore planter tilgængelige for interesserede, er interessen imidlertid
steget i sådan en grad, at plantesalget nu supplerer vores indkomst. I 2015 solgte vi planter for 26.000kr, ekskl.
moms. Vi fastholder en lav, tilgængelig pris, der ofte tilpasses køberens evner, eller indgår i gaveøkonomiske
systemer. Vi har ingen intention om at vokse os store - planterne er vores lidenskab og planteskolen skal forblive
bæredygtig.
Evaluering Samtidig med at vores personlige interesse har udviklet sig til også at
omfatte bærbuske og træer, oplever vi interesse fra kunder for især
bærbuske. Fra før at have været tilstrækkelig med areal, er planteskolen
ved at vokse sig for stor til vores grund. Vi arbejder pt. på at flytte
planteskolen til Frilands erhvervsgrunde.
Udvidelse af planteskolen beror også på, at vi begge nyder arbejdet. Tycho
har en stor interesse i at udvikle og finde nye sorter/arter, og Karoline vil
gerne medvirke mere.
Dertil kommer, at vi ønsker at have et større udvalg af spiselige planter til
vores kunder. Dette bliver kun muligt, his planteskolen kan få et større
område til rådig.
En udfordring ved planteskolen er plastikpotter. De første år benyttede vi
udelukkende genbrugspotter. Imidlertid er det svært at få flerårige
grøntsager til at overvintre i små potter. Derfor har vi siden foråret 2016
indkøbt standardiserede potter for at planterne kan trives og spild
(vinterdøde planter) reduceres.
Figur 14 Fra planteskolen sælger vi
flerårige grøntsager, bærbuske og træer, som vi selv har dyrket fra frø
eller vegetativt formeret fra egne
planter.
18
Integreret dyrehold Dyr er en naturlig del af det økologiske kredsløb. Hos os har dyrene en helt central rolle i forhold til
næringsstofcyklus, fødevarer, skadedyrsbekæmpelse og underholdning.
Da vi flyttede ind på grunden i marts 2012 var der ingen beplantning til at understøtte liv. En monokultur af
rajgræs på udpint sandjord var udgangspunktet. Vi bragte dyr til for at medvirke til de regenererende og
opbyggende processer af jorden. Udover de følgende dyrearter har vi også dyr i zone 3 og 4 (får, heste og
høns).
Valg af arter
Ænder Ænder har en særlig rolle i vores have. Som beskrevet i afsnittet om planteskolen, er ænderne vores naturlige
sneglekontrol. På figuren herunder er illustreret, hvordan vi udnytter ændernes adfærd i haven på forskellige
tidspunkter i løbet af året. Uden ænder ville vores have blive ædt af dræbersnegle. Vi har to racer, indiske
løbeænder (3) og moskusænder. Mens vi fra sidstnævnte slagter voksne ællinger til fryseren, får vi fra
løbeænderne smagfulde æg.
Kaniner Vi har valgt at have kaniner, da fællesarealets græs var en oplagt ressource at udnytte. Omkring vores grund
benytter vi kaninerne til afgræsning og slipper derved for at den fælles græsslåningsmaskine kommer på besøg.
Herudover bidrager kaninerne til gode sociale relationer – naboerne og deres børn nyder deres selskab. Vi har
en hun- og en hankanin, der bor i hvert deres respektive græsningsbure. Kaninerne er store racer, som vi avler 1-2
kuld unger fra om året. Ungerne slagtes efter 3-4 måneder.
Kød Antal dyr Antal kg Gennemsnitligt
Kanin 8-10 10-14 12 kg
And 4-8 6-12 9 kg
Lam 1-2 12-24 18 kg
Samlet 39 kg Figur 16 Dyreholdet i zone 1 og 3 gør os selvforsynende med kød.
Havens vilde dyr Mens vi holder ænder og kaniner, søger vi at fremme de vilde arter ved:
Opsætning af redekasser
At have en står artsrigdom af blomstrende nektarrige planter (for tiltrækning af bl.a. humlebier,
honningbier, jordbier, svierfluer, sommerfugle)
Vanddam (padder, salamandere, vandinsekter, pindsvin, fugle m.fl.)
Figur 15 Andeholdets årsrotation. Ænderne overnatter fra marts til november i andegården, hvor de lukkes ind i sikkerhed for nattens rovdyr. Om vinteren bor de i drivhusets ene del og er således med til at holde drivhuset varmere. I
kortere perioder får ænderne ikke lov til at færdes frit. Det gælder især hvis et stort antal halvvoksne ællinger (læs:
andeklatter) generer naboerne.
19
Krat der sjældent forstyrres (pindsvin, padder, fugle, insekter)
Konstant jorddække (jordorganismer, insekter, svampe, pindsvin, padder m.fl.)
Fladekompostering af madaffald.
Behov for rovdyr Grundens udformning byder på ideelle forhold for gnavere. Overalt er der gode skjulesteder, levesteder og
fødekilder. I høsttiden oplever vi især strejfende rotter og mus, der søger nye
levesteder efter markerne er høstet. Uden kat ville vi være invaderet af
gnavere, da naturens rovdyr (eks. brud og ilder) endnu ikke er observeret her.
Foruden rotter og mus, er mosegrise særligt uønskede, da vores planteskole,
rodfrugter, træer og buske lider under deres fouragering. Ved kun at fodre
vores kat minimal kost er hendes motivation for at jage og spise sit bytte altid
i top. Det giver en sund kat, tilfredse mennesker og et hjem med en balanceret
gnaverbestand.
Evaluering Efter vi bragte ænder til Friland i 2012 har flere andre frilandske familier
anskaffet ænder. Det giver i perioder problemer for os, da de fritgående
ænder til tider søger nye territorier eller skal markere sig overfor hinanden.
Som regel løser det sig, men vi har måtte lave en indhegnet andegård, hvor
ænderne i perioder bliver holdt.
Set i et selvforsyningsøjemed foretrækker vi dyr, der spiser græs fremfor korn,
pga. de økologiske konsekvenser af korndyrkning. Imidlertid kræver ænder
mere foder end blot græs. For at finde en mere holistisk løsning, har vi fundet
en lokal økologisk landmand, som giver os korn i bytte for slagtede ænder.
Det giver et godt socialt netværk og støtter den lokale økonomi.
Vanddam I maj 2015 etablerede vi en ca. 10 m2 vanddam på vestsiden af
polytunnellen. Vanddammen består af nedgravet bassinfolie, som vi fik fra en
nabos restparti, idet jordforholdene ikke er gavnlige for et bassin uden kunstigt
folie.
Vanddammen har en række funktioner, der imødekommer vores ønsker om:
Et sted at udforske og lege med spiselige vandplanter, bl.a.
dunhammer, pileblad, lotus og calmus.
Et sted til havens vilde dyreliv (frøer, tudser, salamandere, insekter,
etc.)
En back-up vandreserve til især planteskolen, såfremt
vandværksvandet afbrydes (hvilket vi oplevede en gang i 2013).
At udnytte fremfor at spilde regnvand, der lander på polytunnellens
flade.
Evaluering Vi har været umådelig glade for at se, hvor hurtigt vanddammen er blevet
beboet af diverse insekter og vandlevende dyr. I dag har vi en diverse skare
af guldsmedearter, der besøger dammen. Det er fantastisk at se.
Køkkenhaven Køkkenhaven er placeret på grundens sydøstlige del. Som følge af afgrødernes behov for opmærksomhed er
haven placeret synligt fra huset.
Køkkenhaven er ca. 80 m2 og består af otte permanente, parallelle højbede, hvoraf seks er 1,20 m bredde og
4,5 m lange, og to er 1,20 bredde og 3,5 m lange. Dertil kommer et bed, hvori vi dyrker frøplanter til frøsamling,
samt et smalt bed langs drivhuset. Samlet set er dyrkningsarealet ca. 50 m2.
Figur 17 Andegården er placeret vest for huset, hvor vi kan se
dyrene fra køkkenvinduet og soveværelset. Vestgavlen benyttes
til klatreplanter såsom yams og
stikkelsbærkiwi.
Figur 18 Vanddammen er indhegnet, så ænderne ikke kan forstyrre dyre- og plantelivet
unødigt.
20
Køkkenhaven leverer sammen med taghaven alle de enårige grøntsager, som vi spiser.
Dyrkningsmetoder Højbedene dyrkes efter no-dig principper. Dvs. at jorden altid er dækket med jorddække (færdigkompost eller
halm) året rundt. Som følge af udpint jord som udgangspunkt, forsøger vi at opbygge humus så meget som muligt.
En måde er at dyrke kartofler i dybt jorddække (30 cm halm) i ét af bedene hvert år. Kartoffelbedet bidrager
med en stor humusmængde og rykkes fra bed til bed, år efter år.
I køkkenhavens resterende bede dyrker vi hovedsageligt rodfrugter, såsom pastinak, gulerod, rødbede, majroe,
skorzoner, kålroe, og ikke mindst hvidløg. Et bed benyttes til squash, der ligesom kartoflerne dyrkes i dybt
jorddække. Et enkelt bed benyttes til flerårige rodfrugter i blandingskultur (sukkerrod, korogi, knoldfladbælg,
kartoffelbønne og jordskok). Dette bed indgår ikke i havens sædskifte.
Langs køkkenhavens indhegning benytter vi den vertikale plads til sædskifte af ærter, stangbønner og kaiwa.
Hvert bed sås med mindst to forskellige arter i rækker for bedre at udnytte den tredimensionelle plads, under
såvel som over jordoverfladen.
Vi dyrker også selvsåede bladgrøntsager blandt de såede rodfrugter. Bladgrøntsagerne er høje slanke planter
såsom mælde, kruset katost og træspinat, der opstammes i takt med, at vi plukker fra dem, for at tillade lysindfald
til bedets øvrige planter. I hvert bed forsøger vi at begrænse de høje selvsåede planter til to-tre stykker. Andre
selvsåede planter, som vi spiser, er morgenfrue, koriander, dild og mælkebøtte.
Vi bruger ikke tid eller plads til andre enårige grøntsager, idet skovhaven udfylder denne rolle i kosten (se
afsnittet om skovhaven, zone 2).
Figur 19 I køkkenhavens højbede har vi sædskifte hvert år.
Figur 20 Haven dyrkes uden at grave (no-dig). T.v.: Køkkenhavens bede i maj. Midt: udplantning af hvidløg i kompost i
oktober. T.h.: udplantning af tomater i drivhuset i maj.
21
Evaluering Køkkenhavens bede var kortere indtil 2014, hvor vi ændrede det oprindelige design af grunden. Fra at omfatte
en vanddam på polytunnellens østside (mod køkkenhaven), tilføjede vi i stedet 1½ m til hvert beds længde.
Mens køkkenhavens areal er stort nok til selvforsyning af enårige grøntsager, er haven ikke stor nok til at vi kan
eksperimentere med f.eks. forædlingsprojekter. Det smalle bed langs polytunnellen er anlagt for at kunne
selektere nye kartoffelsorter fra frøplanter. Vi drømmer om at kunne selektere på bl.a. sukkerrod og andre
flerårige rodfrugter.
Jordens frugtbarhed er i rivende udvikling. Det kan tydeligt ses ved opbygning af krummestruktur, et øget
humusindhold og markant flere regnorme end i 2012, hvor jorden virkede gold og ødelagt. Vi regner med at
fortsætte det relativt store input af organisk materiale (kompost og halm) i flere år fremover, hvorefter vi håber at
kunne nedtrappe inputtet. Målet er at egen kompost og grøngødning er tilstrækkelig til at bibeholde køkkenhavens
frugtbarhed.
Vi fortryder ikke at have taget en jordprøve tilbage i 2012 inden vi begyndte dyrkning, men der er ingen tvivl om
at jorden er i bedring. Dels vrimler det med jordorganismer, dels ser vi nu svampemycelier overalt.
Vertikal dyrkning På grund af en forholdsvis lille grund, udnytter vi alle mulige dyrkningsflader. Horisontale som vertikale. Vi elsker
klatreplanter!
Indgangen til grunden ligger mod vest, og kan ikke umiddelbart dyrkes til dyrkning som følge af vores daglige
færdsel og trafik. Inspireret af vores studieture i Kaukasus, hvor hovedparten af befolkningen dyrker druer
henover fortov og balkoner, har vi bygget en pergola-lignende struktur henover indgangspartiet. Strukturen bliver
brugt til klatrende frugtplanter, såsom kolomikta-kiwi, druer og schisandra.
Husets østgavl har et udhæng for beskyttelse mod slagregn, der udnyttes til stikkelsbærkiwi og yams.
Indhegning omkring andegården og køkkenhaven udnyttes til dyrkning af ærter, bønner, yams og kaiwa.
På østsiden af koldrummet og nordsiden af polytunnellen klatrer spinatranke (Hablitzia tamnoides) op ad genbrugt
rionet.
Evaluering Selvom vi havde en idé om det vertikale potentiale, er vi stadig overrasket over, hvor produktivt det kan være at
dyrke opad. Vi forventer at tilføje flere vertikale dyrkningsflader i den kommende tid, måske endda ved at
udbygge vestgavlens pergola.
Figur 21 Alle dyrkningsbare flader dyrkes. T.v.: Druer i drivhuset over regnvandsopsamlingstanken. Midt:
Spinatranke på koldrummets østvæg. T.h.: En ung schisandra på vej op ad vestgavlens pergola.
22
Zone 2
Læhegn Etablering af grundens læhegn var det første skridt i realiseringen af vores design. I december 2011 udplantede
vi mere end 110 træer og buske for at fremskynde læ for vind og for at skabe privatsfære på grunden.
Beplantningen består af blandede frugt-
og nøddetræer, kvælstoffikserende træer
(bl.a. rødel (Alnus glutinosa), vokspors,
havtorn, sølvbær (Elaeagnus umbellata),
samt bærbuske. Mens høje træer (> 7 m)
blev placeret mod nord, placerede vi
lavere træer mod syd. I praksis er der
tale om en højdegradient fra syd til nord,
hvilket tillader et godt lysindfald fra
sydøst til sydvest. Træerne er alle sat med
1-2 meters afstand. Mellem alle træer er
plantet bærbuske af forskellig karakter
(bl.a. ribs, solbær, stikkelsbær, bærmispel
og japansk vinbær).
Figur 22 Læhegnets beplantningsoversigt fra 2014.
23
Skovhaven
Visionen Skovhavens formål er alsidig:
Forsøgshave til flerårige grøntsager og bunddækkeplanter, både nye sorter og arter, samt kendte i forskellige
kombinationer. Ved sidste optælling talte skovhaven omkring 250 sorter af flerårige grøntsager.
Formidlingsrum og læringssted. På vores kurser og workshops benytter vi haven til fremvisning.
Fødevarer. Sammen med køkkenhaven leverer skovhaven alle de grøntsager vi spiser i løbet af året. Haven giver
os en stor del bær, frugter, teplante, og på sigt nødder.
Rekreativt rum for os, hvor det er rart at være og nyde.
Oase til biodiversiteten i et landbrugsland.
Kulstoflagring. Skovhavens permanente rodstruktur forventes at bidrage til lagring af kulstof.
Placering Skovhaven udgør ca. 1/3 af vores grund og
ligger som et beskyttende bælte mellem huset og
frilandsvejen mod nord. Vi valgte at placere
skovhaven i den nordlige del af flere årsager:
Dels fordi skovhavens beplantning på sigt vil opnå
en vis højde, der potentielt kunne påvirke
lysindfaldet, hvis placeret syd for huset. Dels fordi
den økologiske succession allerede var godt i
gang, da området ikke havde været under plov
siden 2007. Dels fordi skovhaven her vil give mere
privatliv fra frilandsvejen, som er godt trafikeret.
Etablering Skovhaven blev etableret med træer, buske,
flerårige grøntsager og bunddækkeplanter løbende igennem 2012-13, samtidig med at vi byggede råhuset.
Skovhavens øverste vegetationslag, træerne, blev beplantet først og direkte ud i den eksisterende vegetation med
afstande, baseret på træernes individuelle størrelser og den ønskede skyggeeffekt på sigt.
Kvælstof En del af de første pionertræer, der allerede havde
etableret sig i haven inden vores ankomst i 2012, var
kvælstoffikserende rødel. Fremfor at fjerne alle pionertræer,
lod vi de rødelle stå, der stod bedst i forhold til vores design
og behov for kvælstoftilførsel til haven. Rødellene opstammes
og benyttes som klatrestativ for slyngplanter såsom humle,
akebia og schisandra. I den østlige del af skovhaven
placerede vi Elaeagnus, idet der ikke i forvejen var rødel
tilstede.
Vi kan observere, at skovhavens frodighed øges hvert år, hvilket afspejler at næringsstofcyklus og tilførsel er i
overensstemmelse med vores planters behov. Vi tilfører derfor intet til haven.
Guilds & stier Vi etablerede én guild (skovhavebed) ad gangen med medbragte flerårige grøntsager fra vores tidligere have.
Vi designede sammensætningen af flerårige grøntsager til at passe med deres vigør, vækstform (klump vs.
spredende) og skyggetolerance.
Alle bede blev bygget ved direkte udlæg ovenpå den eksisterende vegetation af kompost, pap og muldjord fra
udgravningen af vores fundament (zone 0), i nævnte rækkefølge. Den bare muldjord blev dækket med halm for at
holde jorden beskyttet indtil de udplantede grøntsager voksede til.
Figur 23 Design af skovhavens guilds (m)(2012).
Skovhavens
materialerKilde
MuldjordUdgravningen af husets
fundament.
PapPapcontaineren på Friland
og omegn.
Hestemøg (kompost)Leveret gratis fra lokalt
stutteri.
Træflis/spån Lokal have/lokalt stutteri.
24
Siden etableringen har vi ikke importeret organisk materiale (eller jord) til skovhavens bede.
Stisystemet blev holdt ved slåning af det eksisterende græs i de to første år. Fra 2014 dækkede vi stierne med
træflis.
Evaluering Vi designede skovhavens stisystem med den eksisterende vegetation (græs), men måtte i 2014 udlægge flis for at
forhindre græsser i stierne fra at trænge ind i bedene. En af vores største lugningsbelastninger er stadig (2016)
fra de græsser, som var i det oprindelige stisystem. Set i bakspejlet burde stisystemet have været etableret med
træflis samtidig med etableringen af bedene.
Som følge af mange gæster i haven, er det nødvendigt med et åbenlyst stisystem. Det havde vi ikke forventet
tilbage i 2012. Træflis er et godt materiale, der fodrer svampelivet i jorden og derved gradvist nedbrydes. De
eneste inputs af betydning er nu vedligeholdelse af stierne ved årligt udlæg af nyt træflis.
Eftersom skovhaven er et dynamisk og selvkørende økosystem, finder vi nu at vores planter dukker op nye steder
end hvor vi havde designet dem til at være. Fremfor at forhindre den naturlige udvikling, ser vi det som en læring i
forhold til planternes samspil og vækstbetingelser. Skovhavens udseende ændrer sig hvert år, og vi nyder at se
udviklingen!
Figur 24 Procentvis fordeling af vores kost af flerårige- og enårige afgrøder gennem årets gang. Især
vinterhalvåret domineres af enårige grøntsager, mens vi i sommerhalvåret spiser en høj grad af
flerårige grøntsager.
Figur 25 Skovhaven (2016). Udbyttet fra skovhavens planter dækker sammen med køkkenhavens grøntsager
vores behov for bær og grønt.
25
Figur 26 Skovhavens trædesign. Øverst placeringen af de primære frugttræer. Nederst forventet trækrone-
diameter af primære træer samt læhegnets træer.
26
Taghaven Taghaven ligger ovenpå koldrummet, nord for stuehuset, og er placeret i zone 2, da vi ikke færdes på taget
særlig ofte. Taget hælder 12° mod nord. Fra stuehusets nordlige tagflade skyller regnvand direkte ned på
taghaven, der således får mere regnvand end vores øvrige dyrkningsflader.
Ovenpå koldrummet ligger brædder efterfulgt af fiberdug, plastikmembran
(bassinfolie) og igen fiberdug. Vi har etableret to øst-vestgående hügelbede,
bestående af affaldstræ og grenafklip, muldjord og halm, med permanent
jorddække. Hügelbedenes opbygning er med til at tilbageholde regnvand og
sikrer bedre forhold for vores dyrkede planter på det vindeksponerede tag.
Taghaven får direkte sollys fra forårsjævndøgn til september og er således et
oplagt sted for os at dyrke grøntsager med enårig rodstruktur, der kun vokser i
sommerhalvåret. Især græskar og kartoffel trives på taget, men også pastinak,
tomatillo, hvidløg og farveplanten vajd dyrker vi.
Evaluering Det har været en oplevelse at se udviklingen i taghavens hügelbede, og vækker mere opmærksomhed fra
besøgende, end vi havde forestillet os. Taghaven er et godt undervisningsværktøj til dyrkning på small-spaces (eks.
byen).
De første to dyrkningsperioder dyrkede vi bl.a. majroe, gulerod og bladgrønt. Som følge af taghavens placering
over øjenhøjde, fik vi ikke passet haven godt nok. Dyrkning af grøntsager, der ikke kræver megen pleje gennem
vækstsæsonen, såsom græskar og kartoffel, passer os derfor bedre.
Figur 27 Tværsnit af
hügelbedets opbygning.
Figur 28 Taghaven ligger på koldrummet nord for huset.
27
List
e o
ver
pla
nte
arte
r i P
erm
aku
ltu
rhav
en
Myr
rhis
, fo
råre
t 2
01
6C
ano
py,
tre
es
& s
hru
bs
He
dge
He
rb la
yer
He
rb la
yer
(co
nt'
d)
He
rb la
yer
(co
nt'
d)
He
rb la
yer
(co
nt'
d)
Use
ful p
lan
tsG
rou
nd
co
vers
Træ
er &
bu
ske
Læh
egn
Urt
ela
get
/fle
råri
ge
grø
nts
ag
erU
rtel
ag
et/f
lerå
rig
e
grø
nts
ag
er (
fort
sat)
Urt
ela
get
/fle
råri
ge
grø
nts
ag
er (
fort
sat)
Urt
ela
get
/fle
råri
ge
grø
nts
ag
er (
fort
sat)
Nyt
tep
lan
ter
Bu
nd
dæ
kkep
lan
ter
Ald
er,
A. g
luti
no
saC
he
stn
ut,
se
ed
lin
gSw
ee
t ci
cely
All
ium
, ele
ph
ant
garl
icJa
pan
ese
yam
Lem
on
bal
mC
om
fre
y, B
ock
ing
14G
rou
nd
ivy
Ap
ple
, Fil
lip
aC
he
stn
ut,
se
ed
lin
gG
oo
d k
ing
He
nry
All
ium
, gar
lic
Aar
dak
er
Trad
esc
anti
a vi
rgin
ian
aC
om
fre
y, B
ock
ing
4D
ead
ne
ttle
, wh
ite
Plu
m, R
osi
nb
lom
me
Ch
est
nu
t, s
ee
dli
ng
Mu
sk M
allo
wA
lliu
m, b
abin
gto
ns
lee
kLi
gula
ria
fisc
he
riTr
ade
scan
tia
occ
ide
nta
lis
Wo
rmw
oo
dD
ead
ne
ttle
, ye
llo
w
Qu
ince
, Vra
nja
Turk
ish
tre
e h
aze
lM
usk
Mal
low
, alc
ea
All
ium
, oe
rpre
i pe
ren
nia
lP
ea-
vetc
hSm
ilax
rac
em
osa
Mu
gwo
rt, l
uci
tain
iaV
iole
t, c
om
mo
n
Ship
ova
Turk
ish
tre
e h
aze
lM
allo
w, c
om
mo
nA
lliu
m, w
alki
ng
on
ion
Fuki
Dit
tan
de
rM
add
er,
ru
bia
tin
cto
ria
Vio
let,
wh
ite
Am
eri
can
Pe
rsim
mo
nW
aln
ut,
Fe
jøH
oll
yho
ckA
lliu
m, v
icto
ry o
nio
nM
ugw
ort
, co
mm
on
Ho
rse
rad
ish
Wo
adFa
lse
str
awb
err
y
Ch
err
y, y
ell
ow
Wal
nu
t, v
ar 2
Mar
shm
allo
wA
lliu
m, w
els
h o
nio
nM
ugw
ort
, co
mm
on
Cal
lirh
oe
invo
lucr
ata
Ch
amo
mil
e, n
ob
ile
Stra
wb
err
y, g
ard
en
Co
rne
lian
ch
err
yW
aln
ut,
var
3La
vate
raA
lliu
m, r
amso
ns
Pla
nta
in, g
ian
t tu
rkis
hR
ho
dio
laB
on
ese
tSt
raw
be
rry,
vir
gin
ian
a
Ele
agn
us
um
be
llat
aH
ear
tnu
tJe
rusa
lem
Art
ich
oke
All
ium
, no
dd
ing
Pla
nta
in, l
ance
leaf
Car
dam
ine
pra
ten
sis
Scu
tell
aria
, bai
cal
Stra
wb
err
y, w
ild
ele
agn
us
mu
ltif
lora
Pe
ar, p
ipH
abli
tzia
All
ium
, ch
ive
sP
lan
tain
, mar
itim
aP
oke
we
ed
Scu
tell
aria
, sp
Stra
wb
err
y, w
ild
ye
llo
w
Sask
ato
on
, Sm
oke
yP
ear
, pip
Sea
be
et
All
ium
, ch
ine
se c
hiv
es
Yell
ow
Asp
ho
de
lP
ere
nn
ial b
uck
wh
eat
Ech
inac
ea,
pu
rpu
rea
Stra
wb
err
y, o
rnam
en
tal
sask
ato
on
, No
rth
lin
eEl
de
rbe
rry
Ud
oA
lliu
m, c
row
gar
lic
Tige
r li
lyJu
pit
ers
be
ard
Ech
inac
ea,
pal
lid
aSt
raw
be
rry,
mo
sch
ata
Nan
kin
g ch
err
yR
ow
anA
rali
a ra
cem
osa
All
ium
, se
ne
sce
ns
mo
nta
nu
mC
amas
Ste
llar
ia g
ram
ine
aEc
hin
ace
a, a
ngu
stif
oli
aSt
raw
be
rry,
alp
ine
Jost
abe
rry
Ro
wan
, ed
uli
sC
hic
ory
, var
1A
lliu
m, m
oly
Sile
ne
vu
lgar
isEn
glis
h m
ace
Swe
et
pe
aSi
be
rian
pu
rsla
ne
Ho
ne
ybe
rry,
cae
rule
aC
he
rry
plu
mC
hic
ory
, var
2N
ett
leM
on
ard
a, f
istu
losa
He
rb b
en
ne
tR
ub
us
ne
pal
en
sis
Ho
ne
ybe
rry,
kam
chat
ika
Haz
el,
re
d z
ell
ern
ut
Ch
ico
ry, v
ar 3
Ne
ttle
, sti
ngl
ess
Mo
nar
da,
did
yma
St. J
oh
ns
wo
rtR
ub
us
arct
icu
s M
arik
a
Aro
nia
Haz
el,
co
sfo
rdSc
orz
on
era
Ch
oro
giW
ild
Mar
jora
mA
stra
galu
s m
em
bra
nac
eu
sR
ub
us
ille
ceb
rosu
s
Jap
ane
se w
ine
be
rry
Haz
el,
Hal
lan
sk g
ian
tD
and
eli
on
Ost
rich
fe
rnTh
yme
var
1R
hap
on
ticu
m c
arth
amo
ide
s
Go
ose
be
rry,
Imp
ect
aH
aze
l, s
ee
dli
ng
Ko
rean
Ast
er
Eart
h c
he
stn
ut
Thym
e v
ar 2
An
the
mis
tin
cto
ria
Go
ose
be
rry,
ye
llo
w h
inn
om
aki
Haz
el,
se
ed
lin
gD
ayli
ly, v
ar 1
Gro
un
d e
lde
r, v
arie
gate
dM
axim
illi
an s
un
flo
we
rA
rnic
a sp
.
Go
ose
be
rry,
re
d h
egn
stru
pH
aze
l, s
ee
dli
ng
Day
lily
, var
2Ja
pan
ese
kn
otw
ee
dD
ame
s ro
cke
tN
ep
eta
cat
aria
Bla
ck c
urr
ant
Haz
el,
se
ed
lin
gD
ayli
ly, v
ar 3
Lova
geC
lam
my
gro
un
d c
he
rry
Ne
pe
ta s
p.
Re
d c
urr
ant
Haz
el,
se
ed
lin
gO
rpin
e, v
ar 1
Sco
tch
lova
geA
nis
Hys
sop
Wo
rch
est
erb
err
yH
aze
l, s
ee
dli
ng
Orp
ine
, var
2Lo
mat
ium
nu
dic
aule
Hys
sop
Flo
we
rin
g q
uin
ceH
aze
l, s
ee
dli
ng
Stri
ngy
sto
ne
cro
pSk
irre
tSa
lad
bu
rne
t
Blu
eb
err
yEl
m, U
. gla
bra
Ho
ps
Mit
sub
aM
ilkw
ee
d, i
nca
rnat
a
Blu
eb
err
y, v
ar 2
Wil
d c
he
rry,
pip
Ho
ps,
go
lde
nM
itsu
ba,
atr
op
urp
ure
aM
ilkw
ee
d, s
yria
ca
Blu
eb
err
y, v
ar 3
Mu
lbe
rry,
Car
man
Be
llfl
ow
er,
cre
ep
ing
Ho
ne
wo
rtW
ild
ch
erv
il
Ara
lia
chin
en
sis
Ald
er,
A. g
luti
no
saB
ell
flo
we
r, r
amp
ion
Bro
nze
fe
nn
el
Re
sth
arro
w, O
no
nis
Ake
bia
qu
inat
a va
r 1
Be
llfl
ow
er,
larg
eR
um
ex,
blo
od
y d
ock
Sage
, pra
ten
sis
Ake
bia
qu
inat
a, v
ar 2
Be
llfl
ow
er,
pe
ach
leav
ed
Ru
me
x, p
atie
nce
do
ckSa
ge, g
luti
no
sa
Go
ji b
err
yB
ell
flo
we
r, S
erb
ian
Ru
me
x, c
om
mo
n s
orr
el
Sage
, sp
Stra
wb
err
y tr
ee
, dw
arf
Be
llfl
ow
er,
Am
eri
can
Ru
me
x, g
ard
en
so
rre
l 'N
ob
el'
Sage
, cla
ry
Sala
lB
ell
flo
we
r, c
lust
ere
dR
um
ex,
gar
de
n s
orr
el R
ed
Min
t, v
ar 1
Ph
yllo
stac
hys
nu
da
Be
llfl
ow
er,
mil
kyR
um
ex,
gar
de
n s
orr
el P
rofu
sio
nM
int,
var
2
Ph
yllo
stac
hys
ed
uli
sB
ell
flo
we
r, n
ett
le-l
eav
ed
Ru
me
x, a
lpin
e d
ock
Min
t, v
ar 3
Salm
on
be
rry
Lad
ybe
lls,
Ad
en
op
ho
ra s
p.
Ru
me
x, b
uck
ler-
leaf
ed
so
rre
lM
int,
var
4
Kal
e, D
aub
en
ton
Ru
me
x, y
ell
ow
do
ckP
arsl
ey
Kal
e, C
ott
age
rs'
Mo
un
tain
so
rre
lC
ard
oo
n
Kal
e, p
ere
nn
ial S
cott
Rh
ub
arb
Ast
er,
tri
po
liu
m
Kal
e, p
ere
nn
ial O
lym
pia
Solo
mo
ns
Seal
, od
ora
taC
och
lear
, gla
stif
oli
a
Turk
ish
Ro
cke
tSo
lom
on
s Se
al, h
ybri
du
mSp
ign
el
Sea
kale
Solo
mo
ns
Seal
mu
ltif
loru
mA
nge
lica
arc
han
geli
ca
Co
lew
ort
Ho
sta
var
1A
nge
lica
he
nd
ers
on
ii
Win
ter
rock
et
Ho
sta
var
2A
nge
lica
syl
vest
ris
Re
d
Win
ter
rock
et,
var
iega
ted
Ho
sta
var
3C
alam
int,
gra
nd
iflo
ra
Wal
l ro
cke
tA
spar
agu
sSa
ture
ja v
ulg
aris
28
Zone 3
Fælleshøns & fælleshave Fælleshaven blev under Frilands udvidelse i 2007 udlagt midt på det nuværende Friland. Da vi kom til i 2012
henlå haven imidlertid som en overgroet kvikmark med meget tynd muldjord (~10 cm nogle steder). Pga. de hårde
forudsætninger var motivationen for at dyrke haven blandt frilænderne meget lav og der var kun sket få ting i
årenes løb.
I 2012 lavede vi et designudkast til udvikling af haven med integration af høns i sædskifte med
grøntsagsproduktion. Designet blev udarbejdet efter infomøder på Friland, hvor folks interesser blev hørt så vidt
muligt. Takket være hønsene, planen for området, og vores energi på at udnytte arealet, kom der flere frilændere
med i projektet og samme efterår kom 30 høns til.
Hønsene gjorde jorden frugtbar og græsfrit på kort tid. Året efter blev de første grøntsager dyrket. I dag får
fælleshavegruppen et godt grøntsagsudbytte og hønsegruppen sunde æg.
Hønsegruppen består af 14 andele (personer), hvor vi har to andele. Det giver os alle de æg, vi har brug for i
løbet af året.
Evaluering Fælleshaven tager form i forhold til de folk, der er involverede, og deres interesser. Vores oprindelige design for
haven var tænkt som en inspiration til at komme i gang, og det har virket. Det er rart at se, hvordan haven har
udviklet sig, uden al for stor inspiration og energi fra os.
Andelsforeningen Friland At bo i en økolandsby som Friland giver os:
Socialt netværk med ligesindede entusiaster: venner og kulturarrangementer gør Friland et
tilfredsstillende og levende sted at bo for os.
Figur 29 Skitse af fælleshavens designudkast, som vi lavede det i foråret 2012. Til venstre placering af havens
elementer. Til højre overordner zoner.
Figur 30 I Frilands fælleshave dyrker vi grøntsager og har høns sammen med naboer (billeder fra 2013).
29
Ressourcenetværk til materialer og kontakter: som følge af frilændernes mangfoldighed, er der næsten
altid nogle, der kende nogle…
Arbejdsplads til Tycho på Frilands restaurant Moment (gartner).
Støtte og opbakning til vores selvstændige virksomheder: som økolandsby og brand som bæredygtigt
sted på Danmarkskortet, tror vi flere får øje på vores udbud af kurser og aktiviteter. Det er samtidig let
for os at finde overnatningsfaciliteter og madleverandører til kurser o.lign. internt på Friland.
Planteskolens udvidelse: Myrrhis er i udvikling og har vokseværk. Tycho har indtil videre lejet 300 m2 på
Friland Erhverv, hvor udvalgte træer står.
Evaluering Uden forhåndskendskab til Friland, var det et stort spring at flytte
hertil. Vi har været utrolig positivt overraskede over, hvor meget det
sociale netværk er kommet til at fylde i vores liv, både personligt og
fagligt, om end den sociale mangfoldighed på Friland til tider er en
udfordring i økosamfundet.
Får Sammen med to andre familier har vi fire spelsau, der indgår i plejen
af projektet Feldballe Pomet. Projektet er som sådan ikke en del af
vores diplomarbejde, men er en essentiel del af vores formidling om
spiselige planter til omverdenen. Fårene følger en græsningsplan for
effektiv kontrol af parasitter og opbygning af Pometets frugtbarhed
(jord).
Fårene får hvert år lam, der indgår som en væsentlig del af vores
kødforbrug (se afsnit om Integrering af Dyr).
Heste På en nabogård lejer vi 3 tdr. jord til vores to islændere. Hestene er placeret i vores zone 3, da de kræver
dagligt opsyn. Hestene har tre funktioner:
1) Som arbejdskraft i vores markbrug, dels til at trække rive/harve, dels til afgræsning i
korndyrkningseksperimenter (pasture cropping with grazing).
2) Terapeutisk og rekreative aktiviteter (rideture og vognture)
3) Social rekreativitet. Vi bruger nu og da hestene til at tage på hestevognsture til søen med bl.a.
frilandsbørn og voksne.
Siden 2016 har vi eksperimenteret med holistisk afgræsning for at opbygge jorden i foldene, lagre kulstof of
forbedre planternes artsdiversitet.
Fakta om Feldballe Pomet Pometet ligger på et kommunalt
jordstykke midt mellem Friland og
Feldballe. I 2013 stiftede vi sammen
med en lille gruppe en forening og
har siden forvandlet den 9000 m2
store græsplæne til et parkområde
med spiselige træer – og græssende
får.
Parken er offentlig tilgængelig og
har til formål at udbrede kendskabet
til spændende træer med spiselige
kvaliteter, og ikke mindst at udnytte
offentlige arealer til såvel rekreative
formål som lokal fødevareforsyning.
www.feldballepomet.dk
Figur 31 Fra 2012-14 lejede vi en nabomark, hvor vi dyrkede grøntsager, eksperimenterede med holistisk afgræsning og
dyrkede rughalm til stråtaget.
30
Zone 4 Mens zone 3 udgør vores lokale dagligdagssamfund, betragter vi zone 4 som vores bioregion. Det er den verden,
der giver os alle de ting, vi ikke laver selv eller kan finde på Friland. Zone 4 rummer samfundet, vores kunder i
planteskolen og deltagere på kurser.
Politik, lovgivning og medier påvirker os fra zone 4. Vi ønsker at påvirkningen går begge veje.
Ansigtet udadtil, fra lokalt til globalt Feldballe landsby & omegn: Frilands indkøbsforening (madvarer), vores lokale købmand, den lokale
økolandmand (hvor vi får korn til ænder og høns), mekaniker (bil og gas til
gaskomfur), lokale bekendte, brænde til opvarmning (affaldstræ fra lokalt
trædrejeri), Feldballe Vandværk.
Det danske permakulturnetværk: Venner, bekendte, sparringspartnere, kunder og kursister.
Den store verden: Viden, inspiration, planter og forsyning til planteskole, familie (DK/USA), rejser, og
alt andet, som vi må købe langvejsfra (eks. benzin, bøger, elektronik).
Formidling & aktiviteter Videregivelse af vores erfaringer omkring økologisk byggeri, havedyrkning og dyrehold er siden 2008 blevet
vigtigere og vigtigere for os. Vi oplever stor interesse for bæredygtig livsstil og derfor ser vi det som en personlig
opgave at udbrede kendskabet så vidt muligt vi kan. Det gør vi via:
Kurser: Permakultur Design Certifikatkursus (PDC), Permakultur Havebrugskursus, Skovhavekursus, Havedesign &
Planlægning, Flerårige Grøntsager, Vilde Spiselige Planter, og Praktisk Permakultur.
Rådgivning: Havedesign, spiselige landskaber, valg af planter.
Artikler: Flerårige grøntsager, bæredygtig livsstil.
Rundvisninger: Friland 30.
Permakultur Demonstrationscenter I maj 2014 blev Friland 30 akkrediteret som LAND Center, hvorved vi blev
optaget i det europæiske og danske netværk af Lærings, Aktivitets,
Netværks- & Demonstrationscentre, hvor permakultur kan opleves i praksis.
Akkrediteringen har været vigtig for os, da folk fra nær og fjern dermed
er sikre på, at de vil få inspiration ved at besøge vores sted eller deltage
på vores kurser.
Nordisk Permakultur Festival Festivallen opstod som følge af vores brændende ønske om at fremme permakulturbevægelsen i Norden - at øge
forståelsen og motivationen for en mere selvforsynende og helhedstænkende livsstil - og glæde. Vi designede
festivallen til at være et rum til at holde workshops, vidensdele, netværke, få inspiration og have det sjovt på
tværs af de nordiske grænser. Den første Permakultur Festival i Norden så dagens lys i 2011, da vi arrangerede
den på Hegnstrup (DK). Inspiration til festivallen kom fra vores oplevelser på lignende events i England og Europa.
I 2014 arrangerede vi igen festivallen (Friland). Takket være nordiske permakulturister har festivallen nu været
afholdt 6 gange (DK, S, N, Fin) og vil i 2017 finde sted i Island.
Permakulturhaven.dk Via vores hjemmeside Permakulturhaven.dk annoncerer vi kurser, aktiviteter, info om Nordisk Permakultur Festival,
permakultur dyrkningsmetoder og meget mere. Det er via hjemmesiden at kunder kan kontakte os.
Det er også herfra, at vi sælger kortspillet om flerårige grøntsager, som vi i samarbejde med Stjärnsund
Permakultur har udviklet på dansk i foråret 2016.
31
Skovhavefilm For at imødekomme en stigende interesse i skovhavedyrkning, har vi lavet små korte film om årets gang i
skovhaven. I filmene fortæller Tycho om, hvad der skal gøres i haven. Filmene ligger frit tilgængeligt på youtube
og på permakulturhaven.dk.
Kommende bog I øjeblikket arbejder vi på at færdiggøre vores første bog om permakultur, selvforsyning, flerårige grøntsager og skovhavedyrkning på dansk.
Figur 32 Uddrag fra vores hjemmeside Permakulturhaven.dk
32
Landbaseret Nationalt Nordisk Internationalt Artikel, egen Medieomtale Kursus Nationalt Nordisk Internationalt
2008Indsamling & trials af
flerårige grøntsager,
Hegnstrup
2009 PDC (Tycho)
2010Kickstarter-
aktivitetsmøde, PKDK,
Hegnstrup
PK Tidsskrift:
Flerårige
grøntsager
(Tycho)
PDC (Karoline)UK Permaculture
Convergence
Permaculture
Educator's Course
(PEC), Friland ( 7
dg)
Permaculture & Site
tour, England (10
dg)
EUPC, Belgien
(Tycho)
2011Permakultur
introduktionskursus,
Hegnstrup (2 dg)
Permakultur
introduktionskursus,
Svanholm (2 dg)
Nordisk Permakultur
Festival, Hegnstrup
(arrangører)(3 dg)
PK Tidsskrift:
Flerårige
grøntsager
(Tycho)
Nordisk
Årsmøde,
Sverige
(Karoline)
Bestyrelsesmedlem,
Permakultur Danmark
(Karoline)
2012Permakultur
introduktionskursus,
Friland (2 dg)
Bestyrelsesmedlem,
Permakultur Danmark
(Karoline)
PK Tidsskrift:
Spiselige planter
(Tycho)
Permaculture
Educator's Course
(PEC), Friland
(Karoline)(7 dg)
Nordisk
Permakultur
Festival, Sverige
Besøg: Cob Cottage
Company, USA
Myrrhis v/Tycho Holcomb
2013Permakultur
Havebrugskursus (6 dg)
Bestyrelsesmedlem,
Permakultur Danmark
(Karoline)
Nordisk Årsmøde,
Friland (arrangører)
PØ: artikel om
Friland 30
Permaculture
Educator's Course
(PEC), Friland
(Tycho)(7 dg)
European
Permaculture
Teachers, Tyskland
(5 dg) (Karoline)
FrilandsMesse: Åbent Hus
Permakulturhaven
v/Karoline Nolsø Aaen
European
Permaculture
Teachers, Slovenien
(5 dg)
Feldballe Pomet stiftes
PK Tidsskrift:
Spiselige planter
(Tycho)
Studietur: Kaukasus
( 14 dg)
2014Permakultur
Havebrugskursus (6 dg)
Bestyrelsesmedlem,
Permakultur Danmark
(Karoline)
Nordisk Permakultur
Festival, Friland
(arrangører)
European
Permaculture
Teachers,
Friland
(værter)(5 dg)
PØ: Flerårige
grøntsager
LAND intro, KBH (2
dg)
European
Permaculture
Teachers, Portugal
(5 dg)
Akkreditering som LAND
Center
Skovhaveworkshop,
Gilleleje (1 dg)
LAND forsamling,
Bornholm (2
dg)(Karoline)
European
Permaculture
Teachers, Bulgarien
(5 dg)
Temadag: Vilde Spiselige
Planter
Permakultur i praksis,
workshop, Hobro (1
dg)
EUPC, Bulgarien (4
dg)
FrilandsMesse: Åbent HusSkovhaveworkshop,
Makvärket (2 dg)
Studietur: Kaukasus
( 14 dg)
Temadag: Flerårige
grøntsager
Oplæg, Det Fælles
Bedste, Samsø
(Karoline)
2015 Praktisk Permakultur (1 dg)Skovhavekursus, Orø
(2 dg)
Oplæg,
Permakulturhaven
Myrrhis, Nordisk
Permakultur Festival
PØ: Flerårige
grøntsager
Fyns
Stifttidende
Forest Gardening,
Agroforestry
Research Trust, UK
(3 dg)
LAND forsamling,
Orø (2 dg)
(Karoline)
Nordisk
Permakultur
Festival, Sverige
IPC, London
Permakultur
Havebrugskursus (2 dg)
Permakultur &
skovhave
(Vestjyllands
Højskole)(1 dg)
Oplæg, Forest
gardening, Nordisk
Permakultur Festival
(Tycho)
PKDK 25 års
jubilæum, Ærø
(Karoline)
Skovhavekursus (1 dg)
Permakultur i praksis
(Væksthøjskolen)(3
dg)
Skovhavekursus (1 dg)Oplæg, Mere Liv i
Haven, PØ
FrilandsMesse: Åbent Hus
Oplæg & plantesalg,
Bæredygtighedsfestiv
al, Samsø
Temadage: Flerårige
grøntsagerFOOD festival, Aarhus
Temadage: Vilde Spiselige
Planter
2016 Skovhavekursus (1 dg)Skovhavekursus, Orø
(2 dg)
Oplæg, Growing Soil,
Nordisk Permakultur
Festival (Tycho)
PØ: Flerårige
grøntsager
Randers
Amtsavis
Regrarian: REX10:
Regenerative
Land Management
(10 dg) (Frankrig)
Nordisk
Permakultur
Festival, Finland
Skovhavekursus (1 dg)Oplæg, Mere Liv i
Haven, PØ
Oplæg,
Permakulturhaven
Myrrhis, Nordisk
Permakultur Festival
Havebrugskursus (2 dg)Oplæg, Det Fælles
Bedste, Lejre
Havebrugskursus (2 dg)Spillet om Flerårige
Grøntsager
Temadag: Flerårige
grøntsager
Temadag: Vilde Spiselige
Planter
Permakultur Design
Certifikatkursus (88 timer)
Havedesign (2 dg)
Havens høst & opbevaring
(1 dg)
FrilandsMesse: Åbent Hus
Formidling Deltagelse
Aktiviteter, 2009-2016
33
Zone 5 Mens zone 5 traditionelt er uberørt natur, er zone 5 for os den vilde natur som
vi har et forhold til. I zone 5 har vi rekreative oplevelser og giver en vigtig
ernæringsmæssig værdi i vores liv og kost.
Sammen med vores dyrkede bær, frugt og grøntsager, betyder sankning af
vild mad, at vi ikke behøver at indkøbe frugt og grøntsager i løbet af året.
Det er for os en fornøjelse at indsamle i naturen, hvor der er et utal af
ressourcer, som ellers er uudnyttede af folk.
Sammenfatning
Et positivt fodaftryk? Der er generelt et stort fokus på at reducere sit økologiske fodaftryk indenfor den moderne miljø- og
bæredygtighedsbevægelse. Man kan ikke benægte, at vi alle påvirker vores omkringværende miljø. Det er en
naturlig konsekvens af at leve på denne jord.
Fremfor at have et mindre negativt fodaftryk, tilstræber vi imidlertid at få et stort positivt fodaftryk. Vi vil påvirke
så meget vi kan i en konstruktiv og regenererende retning.
Input-output analyse Under etablering af vores projekt, har vi fokuseret på at minimere vores behov for udefrakommende elementer,
som vi ikke selv har kunne imødekomme eller finde lokalt. Vi har bevidst valgt at benytte lokalt producerede,
genbrugs- og/eller fornybare materialer til vores byggeri, planteskole og husholdning, så vidt muligt, og vi har
valgt at bruge egen fysisk arbejdskraft frem for maskinel.
Når det er sagt, har vi dog en CO2 belastning i forhold til indlands- og udlandsrejser, som vi ikke kan benægte.
Som følge af vores familie i Californien og vores passion for ny viden om planter og deres levesteder, rejser vi en
del. Det samme gør sig gældende i forhold til vores deltagelse i internationale (og nationale) netværk og vores
higen efter ny viden og erfaringsudveksling med andre permakultur-entusiaster og gør-det-selv-folk rundt omkring
verden.
Skoven Stranden
Æbler Hyben
brombær Havtorn
Pærer Tang
Hasselnødder Strandkål
Kastanjer
Agern
Svampe
Brændenælde
Figur 33 Vores vilde madkilder
Figur 34 Høst af naturens goder.
34
Som del af den moderne verden er vores kredsløb brudt af afhængigheden af:
Elektronik og kommunikationsmedier.
Gas (madlavning).
Madvarer: mælkeprodukter, nogle kornprodukter, olier og fedt, kaffe, salt, chokolade, sukker m.fl.
Plastikpotter (planteskolen).
Hestemøg/kompost & træflis (haven).
Bil, brændstof og offentlige transportmidler.
EARTH CARE: Regenerering af naturressourcer
Jord Det er vigtigt for os ikke at grave unødigt, eller komprimerer jorden. Den sidste tunge maskine, der fandt sin vej
på Friland 30, var gravkoen, der i februar 2012 udgravede fundamentet til huset. Al nedgravning af kloakrør og
vandrør udførte vi selv med spade. På den måde undlod vi at køre med maskiner på grunden og kunne samtidig
placere jorden tilbage efter placeringen af rørene, så muldjorden blev lagt øverst.
Igennem vores fire års observationer, har vi set overgangen fra udpint sandet agerjord uden krummestruktur til
jord med liv og aktivitet.
Jordens svampeliv kommer særligt til syne som hvide tråde (myceliet), når vi løfter plantepotter i planteskolen,
roder i skovhavens stier og bede, river i køkkenhaven bede og trækker grøntsager og træer op ad jorden.
Ved spadestik i jorden eller optagning af planterødder møder der os nu et væld af regnorme.
Jordens humusindhold er steget dramatisk, hvilket især er synligt ved ændret farve af jorden. Laget af mørk
humusrig jord er blevet dybere, og selvom vi fortsat mærker pløjesålen, er overgangen fra frugtbar muldjord til
underjord blevet mere utydelig.
Dyrkning af flerårige planter medvirker til øget kulstoflagring, takket være bl.a. liquid carbon pathways
(udskillelse af sukkerstoffer fra planterod til mikroorganismer) og årlig omsætning af døde rødder.
Figur 35 Input-output analyse af vores livsstil på Friland 30.
35
Luft Vores lille grund huser træer og flerårige planter, der alle er med til
at optage CO2 og udskille O2 gennem fotosyntese. Takket være
planternes vækst optages mere C02 end der udskilles via planternes
respiration, og derfor har vores planter en indirekte positiv virkning på
klimaet.
Ved ikke at være forbundet til elnettet, der producerer strøm fra bl.a.
biomasse og kul, forbruger vi kun den begrænsede mængde strøm,
vores lille solcelleanlæg kan høste fra solen. Det giver en naturlig
begrænsning af- og opmærksomhed omkring, hvor meget strøm vi
bruger.
Fleksovnen har en udpræget høj forbrændingsevne og udnytter
brænde bedre end andre brændeovne. I praksis fyrer vi 2 timer hver
anden til tredje dag i oktober, november, marts og april, og hver dag
under vinterens koldeste måneder.
Om vinteren laver vi en stor del af vores tilberedte mad på
fleksovnens komfur eller i fleksovnens bageovn (i modsætning til om
sommeren, hvor vi bruger gaskomfuret og undlader at bage).
Vand Opsamling af regnvand er tænkt ind i designet af vores grund. Fra tagfladerne opsamler vi al regnvand:
Tagflade (nord) – taghave – opsamling – andedam – have
Tagflade (syd) – opsamling – drivhusplanter
Drivhus – vanddam – planteskole (kun som back-up)
Foruden at have en økologisk fornuftig funktion, er brug af regnvand til vanding af planteskolen og drivhuset også
en økonomisk fordel. Selvom vandværksvandet i vores område er billigt og (endnu) rent for giftstoffer, skal
regningen betales med kroner, som skal tjenes.
Mens det gennemsnitlige danske forbrug af vand er 39 m3 per person (Kilde: Danva: Vand i tal, 2015), bruger vi
29 m3 per år. Det inkluderer vand til såvel husholdning, som vanding af drivhus og planteskole.
Energi Energi kan aldrig forsvinde, men tager forskellig form. Hos os arbejder vi på at Vi arbejder bevidst på at udnytte
vores energikilder i så stor en grad som muligt.
Høst af solens energi er optimeret ved:
Solceller på taget.
Skovhavedyrkning og blandingskulturer: En stor del (hvis ikke al) sollys, der rammer vores have, opfanges
af klorofyl.
Sammenlignet med en gennemsnitlig dansker, har vi reduceret vores elforbrug drastisk.
Opvarmning af vores hus er fra lokalt affaldstræ. Når havens ammetræer skal fældes og træer beskæres, vil
veddet kunne bidrage en smule til vores forbrug.
Kul Vind, vand & sol
Affald Naturgas
Atom
Figur 36 The fuel composition of one kWh of average electricity in Denmark in 2015
(Kilde: Energinet.dk)
36
Figur 37 Ortofotos fra 2011 og 2015.
37
Figur 38 Udviklingen af Friland 30 siden 2012 (øverst) til nu (nederst). Billederne er taget fra samme sted på
grundens sydøstlige hjørne.
38
PEOPLE CARE
Zone 00 Designet af de fysiske rammer på Friland 30 møder i dag vores behov for et hjem med sjæl, varme, gensidig
respekt og muligheder for selvudvikling. Etableringsfasen på Friland har til tider været krævende for os. Dels er
det mentalt krævende at bygge sit eget hjem op fra ingenting, dels har vi haft mange bolde i luften, der skulle
gribes og plejes bedst muligt. Takket være en god selvindsigt og selverkendelse, samt et vidunderligt indbyrdes
partnerskab, har vi formået at vise omsorg for os selv og hinanden. Og dét gennem hele processen. Det har givet
os et overskud, der har gjort det muligt for os at række ud over os selv, opstarte projekter med omverdenen og
ikke mindst givet os mod på at videreformidle vores erfaringer til andre.
Community building Vores fokus har gennem de sidste fire år især været på sociale relationer til folk i vores umiddelbare nærområde,
Friland. I praksis har vi lanceret og involveret os i Frilands fælleshave, Feldballe Pomet, arbejdsgrupper på
Friland, og åbnet dørene til vores grund, for at gøre vores design og proces tydelig for naboer. Karoline er
bestyrelsesmedlem i Andelsforeningen Friland og en central figur i flere af de organisatoriske aspekter på Friland.
Outreach til omverdenen Med en god ballast i forhold til os selv, har vi lyst til at videregive og bruge vores erfaringer til formidling, både
frivilligt og professionelt. Vi ser det som en gave at vores hjem kan inspirere andre i forhold til en mere
bæredygtig livsstil, og ikke mindst regenererende måde at eksistere på. Vi formidler gennem artikler, kurser,
åbent hus og rundvisninger, og er aktivt med i den lokale, nationale og internationale permakultur og
bæredygtighedsnetværk.
FAIR SHARE:
Økonomisk selvstændighed Mens vi byggede og etablerede Friland 30 i 2012 blev vi bevidste om vores økonomiske afhængighed som
lønmodtagere. Selvom der er mange økonomiske udfordringer ved at drive virksomhed baseret på
permakulturetikker, var det et nødvendigt spring og udvikling i vores liv.
For at imødekomme vores behov for selvstændighed stiftede Tycho i december 2012 enkeltmandsfirmaet Myrrhis,
mens Karoline stiftede Permakulturhaven i august 2013.
At være selvstændigt erhvervsdrivende giver os begge en mental frihed og mulighed for at udvikle og udleve
vores drømme. Det giver os mulighed for ikke at gå på kompromis med vores etikker.
Vores fælles indkomst i 2015 kan opdeles i følgende kategorier:
o Kurser, workshops & rundvisninger (fælles)
o Foredrag & oplæg (Karoline)
o Salg af planter (fra planteskolen)(Tycho)
o Anlægsarbejde (have) (fælles)
o Salg af bøger (skovhavebøger)(Tycho)
o Artikler & medier (flerårige grøntsager, rejsebeskrivelser, mm.) (Karoline)
o Rådgivning (havedesign, valg af planter, mm.) (fælles)
39
Figur 39 Udviklingen af vores indkomstgrundlag fra 2012 til 2015. Som lønmodtagere har vi taget en vifte af forefaldende arbejde, mens vi som virksomheder har haft indtægter baseret på aktiviteter på Friland 30, vores livsstil,
planteskoleprodukter og rådgivning.
Designarbejde De sidste par år har vi lavet design og rådgivning følgende steder:
2014 Botaniq’s produktionsgårddesign, Møn ,
Kardemommehuset, kolonihavedesign, Herlev
Paradisets Forgård, husmandssted, Hobro
2015 Kastanjely, gårddesign, Vejle
Udebørnehaven Morgenfruen, havedesign, Aalborg
Vibevej 1 & 28, villahavedesign, Hornslet
2016 Tranekær Skovhavedesign, Langeland
100%
0%
2012
Lønmodtager Virksomhed
87%
13%
2013
Lønmodtager Virksomhed
56%
44%
2014
Lønmodtager Virksomhed
1%
99%
2015
Lønmodtager Virksomhed
40
Næste skridt Med færdigetableringen af Friland 30 og opbygningen af vores sociale relationer omkring os, begynder vi at
have mental og fysisk overskud til at tænke større. Vi ser os selv arbejde mod at skabe større selvforsyning i
lokalområdet.
Omkring os produceres korn og majs til svinefoder. Vi har en vision om at omlægge lokale marker til en ny type
produktion med fødevarer såsom frugt, nødder, grøntsager, kød, æg og mælk. Foruden fødevarer har vores
område også potentiale for at levere brænde, tømmer og håndværk til den lokale befolkning.
De sidste to år har vi arbejdet målrettet på at finde agerjord til at etablere dette nytænkende skovlandbrug med
integration af dyr, flerårige planter og træer. Vi ønsker at skabe en model for især unge landmænd, der har mod
på at arbejde med polykulturer, skabe liv i landskabet og være etisk forsvarlige.
Vores næste projekt er klart til at gå i gang, vi mangler blot investorer og j ord.