Louise Smith SRP 13-02-2015
0
Louise Smith
Roskilde Handelsskole
13-02-2015
Hvorledes anvender The Body Shop CSR?
SRP
Louise Smith SRP 13-02-2015
Abstract
CSR (Cooperate Social Responsibility) is a way of measuring a company’s social responsibility.
The purpose of this report is to give a picture of how the company “The Body Shop” uses CSR and
why. The first part will give a thorough description of how CSR originated and how it is used in an
international perspective. The second part will consist of an analysis of how the Body Shop uses
CSR, with the use of Ashridges model. The model will give a clear picture on how The Body Shop
uses CSR in relation to the company’s management, vision and values, employee activities,
partnership relations, community activities, environment activities, supplier activities and customer
activities. The third part of the report will consist of an analysis of Danish and American culture,
and examples will be given of how the two cultures differentiate in the use of CSR. To examine
this, Geert Hoftstede’s 5 culture dimensions have been used. The main difference between Danish
and American culture is that Denmark is a feminine country and the US is a masculine country.
This impacts the way they use CSR, because the main values behind being a part of a feminine
culture is that one believes in welfare and solidarity, as opposed to being a part of a masculine
culture, where one believes in materialism and competition. In addition, there will be an analysis of
how The Body Shop uses CSR in America contra how it is used in Denmark. This is where the
culture differences will present themselves and show how they impact the use of CSR. The last part
will consist of a discussion on the causes behind The Body Shops use of CSR. Relevant questions
will be asked in relation as to whether The Body Shop uses CSR because of ethical reasons, or
because they want a better image for themselves and in this way attract customers.
Louise Smith SRP 13-02-2015
Indholdsfortegnelse
1. Indledning: ................................................................................................................................................... 1
2. Redegørelse: Begrebet CSR ........................................................................................................................ 1
2.1 Den historiske udvikling og definition ........................................................................................................ 1
2.2 CSR pyramide ............................................................................................................................................. 2
2.3 Hvorfor arbejde med CSR? ......................................................................................................................... 3
2.4 FN’s Global Compact .................................................................................................................................. 4
2.5 Afrunding .................................................................................................................................................... 5
3. Analyse: Kulturforskellens indflydelse på anvendelsen af CSR i USA og Danmark ............................ 5
3.1 Informationer om The Body Shop ............................................................................................................... 5
3.2 CSR analyse................................................................................................................................................. 5
3.3 Hvordan The Body Shop anvender CSR ..................................................................................................... 6
3.4 Kulturanalyse ............................................................................................................................................... 9
3.5 USA: Demokratere kontra republikaner ...................................................................................................... 9
3.6 Kulturen i USA .......................................................................................................................................... 11
3.7 Kulturen i Danmark ................................................................................................................................... 12
3.8 Kulturforskelle og forskellen på hvordan The Body Shop anvender CSR i USA og Danmark ................ 13
4. Diskussion: Årsager, der kan være til The Body Shops CSR-politik ................................................... 15
4.1 Kulturforskelle ........................................................................................................................................... 15
4.2 Ledelsesstruktur ......................................................................................................................................... 16
4.3 Image eller etiske årsager? ........................................................................................................................ 16
4.4 The Body Shops koncept ........................................................................................................................... 17
5. Konklusion: ................................................................................................................................................ 18
Litteraturliste: .................................................................................................................................................. 19
Bilag 1: ............................................................................................................................................................ 22
Bilag 2: ............................................................................................................................................................ 23
Bilag 3: ............................................................................................................................................................ 24
Bilag 4: ............................................................................................................................................................ 25
Bilag 5: ............................................................................................................................................................ 26
Louise Smith SRP 13-02-2015
1
1. Indledning:
CSR har været et stigende, globalt og aktuelt emne indenfor de seneste år. CSR beskriver den
relation, der er mellem virksomheder og samfundet. Virksomheders interessenter er begyndt at
stille krav til virksomheder med hensyn til bedre omdømme, etiske handlinger og samfundsansvar.
Kunder går nu mere op i at handle hos virksomheder, som har et godt omdømme og handler etisk
korrekt. Virksomheder kan derfor ikke længere ”gemme” sig for deres samfundsansvar, da FN’s
Global Compact er blevet indført og fordi de enkelte lande har hver deres holdning og lovgivning i
forhold til CSR.. Før i tiden blev virksomheder kun bedømt på deres økonomiske forhold, hvor de
nu bliver nødt til at stå til regnskab for deres samfundsansvar.
Kulturen i de forskellige lande har stor indflydelse på hvordan og i hvor høj en grad
virksomheder anvender CSR. Der er forskellige kulturelle aspekter, der går ind og påvirker
grundene til at virksomheder arbejder med CSR.
The Body Shop er en af de globalt ledende virksomheder indenfor CSR. Deres CSR
rapporter er blevet anerkendt som værende banebrydende af FN’s miljø-og bæredygtighedsprogram
og de er derudover også blevet anset som værende en af de bedste i udarbejdelsen af deres
redegørelse over internationale virksomheders miljørapporter.1 The Body Shop er derfor en helt
central virksomhed at tage udgangspunkt i, når man kigger på arbejdet med CSR.
I følgende rapport vil der først blive redegjort for begrebet CSR. Herefter vil der være
en analyse af den danske og amerikanske kultur og en analyse af hvordan The Body Shop anvender
CSR i de to udvalgte lande. Til sidst vil der være en diskussion over hvilke årsager, der kan være til
The Body Shops CSR-politik.
2. Redegørelse: Begrebet CSR
2.1 Den historiske udvikling og definition
I 1983 besluttede FN, at der skulle laves en verdenskommission for miljø og udvikling. Gro Harlem
Brundtland blev formand for kommissionen. Han lavede en rapport i 1987, som han afleverede til
FN’s generalforsamling. Den havde titlen ”Our Common Future”. Selve rapporten blev kendt som
”Bundtlandrapporten”. Rapporten definerede bæredygtig udvikling på følgende måde: ”En
1 Hjemmeside: http://www.thebodyshop.dk/services/template1.aspx?topcode=AboutusHistory
Louise Smith SRP 13-02-2015
2
bæredygtig udvikling er en udvikling, der opfylder de nuværende behov, uden at bringe fremtidige
generationers muligheder for at opfylde deres behov i fare”2. Dette var starten på verdens interesse
for miljø, økonomi og socialansvar som en enhed. Der blev indført 22 nye principper for
lovgivningen, der skulle danne fundamentet for at skabe bæredygtig udvikling hos virksomheder.
Bundtlandrapporten var starten på det, vi i dag kender som CSR (Cooperate Social Resposibility).3
CSR omfatter en virksomheds ansvar overfor sine interessenter, samfundsansvar,
virksomhedens etiske og sociale forhold, arbejdsmiljø, det eksterne miljø så som råstoffer og
forbrug af energi og udslip af forurenende stoffer.4 I Danmark har det haft sin betydning i kraft af,
at der er kommet større krav til miljøgodkendelse til miljøtunge virksomheder og der er blevet
indført en række grønne afgifter. Virksomheder har altså ikke kun til formål at skabe et økonomisk
overskud, men de har også til formål at opretholde bedre miljømæssige og sociale forhold. Dette er
repræsenteret ved den tredobbelte bundlinje som består af: ”people (socialt), planet (miljø) og profit
(økonomi). Den tredobbelte bundlinje giver en måling af virksomhedens succes indenfor de 3
områder. Tidligere blev en virksomheds succes primært målt på hvor meget virksomheden solgte.
Nu bliver en virksomheds succes også målt på hvor godt de opfylder den tredobbelte bundlinje og
CSR generelt, der også skal skrives ind i deres regnskab.5
EU definerer CSR på følgende måde: ”CSR defineres som virksomhedernes frivillige
arbejde med at integrere sociale og miljømæssige hensyn i deres forretningsaktiviteter og i
interaktionen med deres interessenter.”6 Virksomhedernes frivillige arbejde, bliver dog influeret af
de krav og henvisninger til CSR-rapportering som bliver angivet af EU og FN til større
virksomheder. Denne definition på CSR sætter fokus på virksomhedernes frivillige arbejde for at
kunne integrere sociale og miljømæssige hensyn og interaktion med interessenterne.7
2.2 CSR pyramide
Archie B. Carroll er professor med speciale i forretningsetik fra Terry College of Business. Han er
en af de helt essentielle forskere indenfor CSR. Han har udarbejdet en pyramide, hvor han viser
2 Bog: CSR med succes. Fra teori til praksis. Side 14, linje 7. Citat fra Bundtlandrapporten. 3 Bog: CSR med succes. Fra teori til praksis. Side 14-15. 4 Bog: Systime, Virksomhedsøkonomi A1, Kapitel 13.3. 5 Bog: CSR med succes. Fra teori til praksis. Side 16-17. 6 Hjemmeside:
https://www.merkur.dk/Portals/0/Eksterne%20Dokumenter/Nyheder/steen_vallentin_corporate_social_responsibility.pd
f, side 8. 7 Bog: CSR med succes. Fra teori til praksis. Side 18, afsnit 1.
Louise Smith SRP 13-02-2015
3
CSR-kravene til en virksomhed. Pyramiden blev offentliggjort i 1999.8 Pyramiden giver et billede
af hvor vigtigt hver punkt er for virksomheden. Det øverste punkt som er ”filantropisk” betyder at
virksomheden skal være ansvarlig. Det næst øverste punkt, som er ”etisk” betyder at virksomheden
skal handle etisk korrekt. Det tredje øverste punkt er ”lovlig”, som betyder at virksomheden skal
overholde loven. Det nederste punkt er ”økonomisk”, hvilket indikerer hvorvidt virksomheden
skaber profit. (Se bilag 1).
Det øverste punkt er ønskværdigt for en virksomhed, det næst øverste punkt er
forventet og de to sidste punkter er påkrævet. Dette illustreres i pyramiden ved at de vigtigste
punkter, altså dem der er påkrævet er bredest, hvorefter den snævrer sig ind efter hvert punkt.
Selvom at det, at en virksomhed skal handle ansvarligt er ønskværdigt, er det dog også på vej imod
at blive et lovkrav. I december 2008 vedtog Folketinget at de 1.100 største virksomheder i Danmark
skal redegøre for deres arbejde med CSR i ledelsesberetningen i årsrapporten.9 Der er derfor stor
sandsynlighed for at de 2 øverste punkter i pyramiden bliver omdannet til lovkrav i den nærmeste
fremtid. Det følgende citat af Archie B. Caroll, er et af de mest anerkendte citater indenfor CSR:
”The social responsibility of business encompasses the economic, legal, ethical, and discretionary
(philanthropic) expectations that society has of organizations at a given point in time”10. Dette citat
giver, ligesom pyramiden, et billede af omverdenens forventninger til virksomheders arbejde med
CSR.
2.3 Hvorfor arbejde med CSR?
Der er mange grunde til at virksomheder begynder at arbejde med CSR. Virksomhedens størrelse
har stor betydning, i forhold til hvor meget virksomheden vælger at arbejde med CSR. Dette
skyldes dels at de skal oplyse deres CSR arbejde i deres årsrapport, men også pga. af de store
virksomheder er dem, der kan få den største gevinst ved arbejde med CSR. Men det er også dem der
kan lide det største tab ved ikke at arbejde med CSR. Hvis de har stor fokus på at arbejde med CSR,
får virksomheden et bedre omdømme og der er derfor flere kunder, der vil handle med dem. Hvis
virksomheden ikke arbejder med CSR, kan de risikere at kunderne vælger dem fra, pga. manglende
8 Bog: CSR med succes. Fra teori til praksis. Side 18, linje 17-20. 9 Hjemmeside: https://www.danskerhverv.dk/Politik/Verden/CSR/Sider/Lovgivning.aspx , afsnit 3. 10 Hjemmeside:
http://f2.washington.edu/fm/sites/default/files/Business%20Case%20for%20CSR%20Review%20of%20Concepts,%20
Research%20and%20Practice.pdf
Louise Smith SRP 13-02-2015
4
samfundsansvar. Derudover har de store virksomheder også flere ressourcer til at kunne dække
omkostninger der kommer, når man arbejder med CSR, så som nyt miljøvenligt teknologi.11
Endnu en grund til at virksomheder vælger at arbejde med CSR er interessenternes
opmærksomhed. Hvis virksomhedernes interessenter, som fx deres kunder, går meget op i CSR, så
bliver virksomheden tvunget til at arbejde med CSR. Ellers vil kunderne vælge en anden
virksomhed, som netop arbejder med CSR fremfor den.12
Der er mange virksomheder som vælger at arbejde med CSR, hvis de har fået dårlig
omtale i medierne i forhold til deres CSR arbejde. Her taler man om virksomheder, der er blevet
taget i at bruge børnearbejde eller dyreforsøg m.m. Endnu en motiverende grund til at en
virksomhed begynder at arbejde med CSR kunne være, hvis virksomhederne er meget afhængige af
deres brand i forhold til deres salg. For at kunne sikre at deres brand kan blive ved med at sælge, er
det en god ide at arbejde med CSR, da mange kunder ser dette som essentielt, når de vælger hvem
de vil købe fra.13
2.4 FN’s Global Compact
FN introducerede i 1999 et nyt initiativ for virksomhederes samfundsmæssige ansvar, kaldet ”FN’s
Global Compact”. Grunden til initiativet, var den stigende globalisering og fordi mange
virksomheder udnyttede deres medarbejdere og ikke gav dem retfærdige arbejdsvilkår. Derudover
var der også en stor belastning på miljøet, hvilket man prøvede at minimere. Målet med pagten er,
at virksomheder kan være med til at komme med løsningsforslag på de voksende miljøproblemer.
Omkring 4200 virksomheder fra hele verdenen er i dag en del af FN’s Global Compact. 237
virksomheder fra Danmark er en del af pagten.14 FN’s Global Compact er baseret på ti principper
over fire hovedområder, som er menneskerettigheder, arbejdstagerrettigheder, miljø og
antikorruption. (Se bilag 2). Hvert år skal virksomhederne rapportere om, hvordan de har brugt de ti
principper i forhold til deres virksomhed. Målet med pagten er, at få virksomheder til at arbejde på
anstændigvis i forhold til samfundsansvar. Virksomhedens code of conduct går hånd i hånd med
pagten, da code of conduct er virksomhedens retningslinjer vedrørende sociale, etiske og
miljømæssige forhold, i forhold til virksomhedens leverandører og medarbejdere. Ved at blive en
11 Bog: Systime, Virksomhedsøkonomi A1, Kapitel 13.3 12 Bog: Systime, Virksomhedsøkonomi A1, Kapitel 13.3. 13 Bog: Systime, Virksomhedsøkonomi A1, Kapitel 13.3. 14 Hjemmeside: http://samfundsansvar.dk/fn_global_compact
Louise Smith SRP 13-02-2015
5
del af pagten, holder man sig også indenfor Danmarks lovgivning om at skulle rapportere om CSR15
og man får et globalt netværk af CSR-virksomheder.16
2.5 Afrunding
CSR har haft stigende betydning igennem de sidste mange år. Globaliseringen har sat gang i, at
virksomheder er begyndt at skulle tænke over deres samfundsansvar. Virksomheder kan ikke
længere ”gemme” sig fra deres samfundsansvar, da FN’s Global Compact er blevet indført og fordi
de enkelte lande har hver deres holdning og lovgivning i forhold til CSR. I Danmark er der kommet
lovkrav om, at de største virksomheder skal rapportere om deres CSR arbejde. Virksomheder
vælger også af fri vilje at arbejde med CSR, da de vil have et bedre omdømme og på den måde kan
skabe vækst i virksomheden.
3. Analyse: Kulturforskellens indflydelse på anvendelsen af CSR i USA og
Danmark
3.1 Informationer om The Body Shop
The Body Shop blev grundlagt i 1976 af Anita Roddick i Brighton, England. Den første franchise
butik åbnede i 1978 i Bruxelles, Belgien. I 1982 begyndte det at gå rigtig godt og der åbnede
omkring 2 nye butikker hver måned. Nu er The Body Shop en verdensomspændende franchisekæde
med 2900 butikker spredt ud på 63 markeder. De 5 grundlæggende værdier, der har gjort
virksomheden til hvad den er til den dag i dag er: ”Activate Self Esteem”, ”Against Animal Testing”,
Defend Human Rights”, ”Protect our Planet” og ”Support Community Fair Trade”.17
3.2 CSR analyse
For at give et mere overskueligt billede af hvordan The Body Shop anvender CSR, er der i følgende
analyse sat fokus på Ashridges model, der består af følgende 7 hovedgrupper: Ledelse, vision og
værdier, kundeaktiviteter, medarbejderaktiviteter, leverandøraktiviteter, interessentrelationer,
15 Hjemmeside: http://csr.dk/q-global-compact 16 Afsnit skrevet ud fra: Bøger: ”Systime, Virksomhedsøkonomi A1”, Kapitel 13.4 og ”CSR med succes, fra teori til
praksis”, side 19-21. 17 Hjemmeside: http://www.thebodyshop.dk/services/template1.aspx?topcode=AboutusHistory og CSR rapporten:
http://www.thebodyshop.com.hk/tc/image/values-campaigns/VALUES_REPORT_2014_INVALLC020.pdf
Louise Smith SRP 13-02-2015
6
samfundsaktiviteter og miljøaktiviteter.18 Ud fra disse hovedgrupper, er der foretaget en analyse
over hvorledes The Body Shop anvender CSR for hver enkelte hovedgruppe. (Se bilag 3)
3.3 Hvordan The Body Shop anvender CSR
Ledelse, vision og værdier: Som nævnt tidligere, er The Body Shop bygget op på 5 værdier som er:
”Activate Self Esteem”, ”Against Animal Testing”, Defend Human Rights”, ”Protect our Planet” og
”Support Community Fair Trade”. Disse værdier er blevet indarbejdet i virksomhedens CSR under
formål, værdier og visioner.
The Body Shop har integreret en lang række krav til deres leverandører, som bliver
præsenteret i deres code of conduct. B.la. skal man kun arbejde af fri vilje, arbejdsforholdene skal
være gode og renlige, der skal betales minimumsløn og ingen diskrimination er tilladt m.m.(Se
bilag 4).
Kundeaktiviteter: The Body Shop er en meget samfundsansvarlig virksomhed, og vil også have sig
selv til at fremstå sådan. Virksomheden er meget imod at teste på dyr og en af deres primære
målgrupper, er folk som er imod dyreforsøg. Det er derfor vigtigt at de markedsfører sig selv og gør
noget for at være imod dyreforsøg. Her gør deres værdi om ”Against Animal Testing” sig
gældende. I 1998 oprettede de en kampagne imod kosmetiske dyreforsøg. De indsamlede 4
millioner underskrifter, som senere var med til at bandlyse kosmetiske dyreforsøg i hele Europa.
I 2007 oprettede de endnu en kampagne i samarbejde med MTV, for at sætte fokus på
HIV og AIDS hos unge. Der blev skabt en ny parfume som gjorde, at dem der købte den donerede
et beløb til kampagnen. På denne måde skabte virksomheden også værdi hos kunden, da kunden
også bidrog til at være samfundsansvarlig ved at købe produktet.
I 2001 oprettede The Body Shop en kundeklub, som de kaldte ”Love Your Body”, der
havde til formål at sætte et positivt fokus på kvindekroppen uanset alder og størrelse. Kunderne som
valgte at blive medlemmer af klubben fik 10 % rabat på alle deres køb, samt gratis gaver. Denne
kampagne understøtter deres værdi om ”Activate Self Esteem” hos kunden, da hele konceptet bag
produktet er, at kunderne skal føle sig godt tilpas i deres krop.
The Body Shop erkender selv, at de ”udnytter” deres ry om at være en miljøvenlig og
samfundsansvarlig virksomhed, for at få kunder. De gør meget ud af at opretholde deres ry, vha.
b.la. forskellige kampagner og de markedsfører dermed deres brand herved. Dog er deres arbejde
18 Bog: Systime, Virksomhedsøkonomi A1, Kapitel 13.30
Louise Smith SRP 13-02-2015
7
med CSR ikke baseret på udelukkende at skabe profit, men også for at være en samfundsansvarlig
virksomhed, der reelt vil gøre sit for at kunne gøre verdenen til et bedre sted.
Medarbejderaktiviteter: Som det fremgår af virksomhedens code of conduct, forlanger
virksomheden ikke kun at deres leverandører overholder de retningslinjer de har sat op, men også at
deres egne virksomheder respekterer de retningslinjer. Det omfatter bl.a. et godt socialt
arbejdsmiljø, bekæmpelse af diskrimination og betaling af minimumsløn. Derudover har
virksomheden også haft 130 af deres medarbejdere igennem et program, der handler om etisk
handel. Målet er, at så mange ansatte som muligt skal igennem det samme eller et lignende
program, så de får mere erfaring indenfor det samfundsansvarlige område.19
For at undersøge om deres medarbejderaktiviteter lever op til hvad de selv siger, kan
man gå ind og læse om folks erfaringer med at arbejde for virksomheden20. Alle bedømmelserne af
virksomheden som arbejdsplads er gode, så det kan derfor vurderes, at The Body Shop gør deres
bedste for at fremme medarbejderaktiviteterne.
Leverandøraktiviteter: I 1986, begyndte The Body Shop at handle med leverandører, som kunne
tilbyde Fair Trade produkter. Altså produkter, som er købt og aftalt igennem bæredygtig handel.
Handlen startede i det sydlige Indien. Det har udviklet sig til at være en af The Body Shops
kerneleverandører indenfor Fair Trade, og er stadig placeret i Indien.
Som nævnt tidligere, er virksomhedens krav til leverandørerne stillet op i deres code
of conduct. Der er stillet sociale, samfundsansvarlige og miljømæssige betingelser op, som
leverandørerne skal overholde. Bl.a. er virksomheden meget imod børnearbejde.
Interessentrelationer: The Body Shop prioriterer i høj grad sine interessenter. De går meget op i at
tilgodese ikke mindst deres kunder, men også deres medarbejdere. Dette kommer frem i code of
conduct, hvor de gør alt hvad de kan for at sikre pålidelige medarbejder, der kan tilgodese kunderne
på bedst mulig vis. Derudover vælger de også deres leverandører med omhu og sikrer sig, at de
overholder nogle bestemte retningslinjer. Det kan derfor konkluderes at The Body Shop vægter
stakeholder value meget højt, da de netop prøver at opnå et positivt samspil imellem virksomhedens
19 Hjemmeside: http://www.thebodyshop.com/content/pdf/Ethical-Trade.pdf 20 Hjemmeside: http://www.indeed.com/cmp/The-Body-Shop/reviews
Louise Smith SRP 13-02-2015
8
interessenter, som har til formål at resultere i værdiskabelse for både virksomheden og dens
interessenter.21
The Body Shop udviklede i 2003 og frem imod 2006 en kampagne imod vold i
hjemmet. I 2006 indgik de et partnerskab med UNICEF og FN’s generalsekretærs globale
undersøgelse af vold mod børn og vold i hjemmet.
The Body Shop blev i 2004 medlem af ”Board of the Roundtable for Sustainable Palm
Oil”, hvor de samarbejder med lokale plantageejere for at beskytte arbejdernes og de indfødtes
menneskerettigheder og de tropiske regnskove. Her kommer deres værdi ”Support Human Fair
Trade” frem, da de prøver at beskytte bæredygtig og fair handel ved at hjælpe lokale
virksomhedsejere.
Samfundsaktiviteter: I 1985 oprettede The Body Shop et partnerskab med Greenpeace, som er en
velgørende organisation, hvor de sponsorerede plakater for dem. Senere oprettede de deres første
store kampagne for dem, som hed ”Save the Whale”.
I 1990 blev ”The Body Shop Foundation” oprettet, der er en godgørende fond, som
støtter græsrodsbevægelser, der arbejder med miljøbeskyttelse og menneskerettigheder.
Igennem årene har The Body Shop udviklet mange kampagner, for at understøtte
deres produkter, som alle går ind for deres 5 værdier. I 1998 oprettede de en kampagne sammen
med Amnesty International for at fremme menneskerettigheder. I 2002 oprettede de endnu en
kampagne i samarbejde med Greenpeace, for at fremme bæredygtig energi. I 2003 lancerede de en
kampagne imod vold i hjemmet.
En af The Body Shops mest anerkendte kampagner blev lanceret fra 2009-2012 og
hed ”Stop sex trafficking of children and young people”. Kampagnen havde til formål at nå ud til
regeringen, for at de skulle passe på og hjælpe dem, som havde været udsat for seksuelle overgreb. I
den forbindelse oprettede de et samarbejde med den velgørende organisation ”End Child
Prostitution and Trafficking (ECPAT)”. Resultatet var 7.044.278 underskrifter, som The Body Shop
brugte til at lægge pres på politikerne med. Det førte til at fjorten lande ændrede deres politik og lov
omkring emnet. Her afspejler deres værdi ”Defend Human Rights” sig, da det netop er det primære
formål med kampagnen, at beskytte menneskerettigheder.
21 Bog: Systime, Virksomhedsøkonomi A1, kapitel 2.3
Louise Smith SRP 13-02-2015
9
Miljøaktiviteter: For at forbedre virksomhedens grønne energi, transformerede de hovedkontoret i
Watersmead til kun at bruge grøn energi i 2001. Det betyder at The Body Shop kun modtager deres
energi fra bæredygtige leverandører. Mange af The Body Shops nuværende butikker bruger også
primært kun grøn energi.
”The Body Shop Foundation”, blev oprettet i 1989 og har siden da donereret over £21
millioner til projekter rundt i hele verdenen. Formålet med fonden er at fremme positive
miljøændringer i verdenen. Dette går også ind under samfundsaktiviteter, da The Body Shop netop
støtter velgørende projekter og organisationer. Her gør deres værdi ”Protect Our Planet” sig
gældende, da de netop gør alt for at fremme miljøbevidsthed og de prøver at redde planeten på
denne måde.22
3.4 Kulturanalyse
Geert Hofstede som er kulturanalytiker, har udarbejdet en kulturteori, der består af 5 forskellige
kulturdimensioner som er: Individualisme/kollektivisme, maskulinitet/femininitet,
struktureringsbehov, magtdistance og langsigtet/kortsigtet orientering23. I følgende punkter er der
lavet en grundig analyse af disse kulturdimensioner, for at finde forskellen på den amerikanske og
danske kultur. Derudover er der også lavet en analyse af det amerikanske politiske system. På Geert
Hofstedes officielle hjemmeside kan man sammenligne to forskellige kulturer i et diagram, i forhold
til hvor meget kulturerne hver især lægger vægt på hver af de 5 kulturdimensioner. Her er der valgt
USA og Danmark. (Se bilag 5). Analysen er udarbejdet ud fra den score de enkelte
kulturdimensioner har fået ud af 100 point i diagrammet.
3.5 USA: Demokratere kontra republikaner
Der er to hovedpartier i USA, demokraterne og republikanerne. Demokraterne er liberale i deres
politiske tankegang. De vil gerne have at de personer som tjener meget, skal betale mere i skat.
Deres ideologier er baseret på samfunds- og socialansvar. De tænker meget på gruppen og vil have
de svageste i samfundet løftet op, så de også har en chance for succes i livet. De vil gerne have at
der bliver brugt færre penge på det amerikanske militær og flere penge på at hjælpe de svage i
22 Hele 3.3 er skrevet med udgangspunkt i:
http://www.thebodyshop.dk/services/template1.aspx?topcode=AboutusHistory og
http://www.thebodyshop.com.hk/tc/image/values-campaigns/VALUES_REPORT_2014_INVALLC020.pdf og bog:
Systime, Virksomhedsøkonomi A1, kapitel 13.3 23 Hjemmeside: http://geert-hofstede.com/
Louise Smith SRP 13-02-2015
10
samfundet. Derudover vil mange af demokraterne gerne have at homoseksuelle ægteskaber skal
gøres lovlige i alle stater og de er imod at aborter skal gøres ulovlige. Endnu en vigtig faktor i deres
politik er, at de er meget imod dødsdom og prøver at gøre det ulovligt i alle stater.
Omvendt demokraterne, så er republikanerne meget konservative i deres politiske
tankegang. De mener ikke, at hvor meget man betaler i skat skal afhænge af hvor stor ens indkomst
er. Deres ideologier er baseret på det individuelle menneskes rettigheder og retfærdighed i
samfundet. De ønsker at der skal betales flere penge til det amerikanske militær, da det er militæret
som gør, at USA er en af verdens supermagter og uden militæret har landet ikke den samme værdi.
Mange republikanere er imod homoseksuelle ægteskaber og fri abort. De mener at dødsdom skal
gøres lovligt i alle stater, da det er den eneste retfærdige straf ifølge dem, ”an eye for an eye”.24
Republikanerne har en meget religiøs tankegang og promovere sig selv herved.
Det kan derfor konkluderes at demokraternes tankegang, er den omvendte tankegang
af hvad republikanerne har. Deres tankegang er beskrevet meget sort på hvidt, men der er mange
amerikanere der har en blandet holdning til tingene og ikke tror på alle ideologierne i enten den
demokratiske tankegang eller den republikanske tankegang. Republikanerne består primært af
”gamle amerikanere”. Her menes amerikanere, som har traditionelle holdninger til alt og er vokset
op med en traditionel tankegang. Specielt amerikanere fra de sydlige stater stemmer republikansk,
da de er meget religiøse. De er fx imod abort, da de kun mener at det er Gud der skal bestemme
hvem der skal dø og hvem der skal leve. Dette kan man sige er lidt dobbeltmoralsk i forhold til
deres holdning til dødsdom, idet det ikke er Gud, men en menneskelig dom, som afgør om personen
skal leve eller dø. Personer som er rige eller har private virksomheder stemmer også typisk
republikansk, da de ønsker at staten skal blande sig så minimalt som muligt.25
Mange afroamerikanere flygtede til de nordlige stater i 1863, fordi de blev ulovligt at
have slaver der. Det blev først ulovligt at have slaver i de sydlige stater i 1865.26 Demokraterne
består typisk af folk fra de nordlige stater med liberale tankegange. De er for det meste ikke ligeså
religiøse som republikanerne og de tænker mere på gruppen frem for individet. Mange
afroamerikanere stemmer også demokratisk, da de netop flygtede til de nordlige stater og påtog sig
de nordlige staters tankegang. Dog er der stadig mange afroamerikanerne som stemmer
republikansk, da de er meget religiøse27.
24 Hjemmeside: http://www.diffen.com/difference/Democrat_vs_Republican 25 Bog: Contemporary American Society, side 71-82 26 Hjemmeside: http://www.history.com/topics/black-history/slavery 27 Bog: Contemporary American Society, side 71-82
Louise Smith SRP 13-02-2015
11
Lige nu er der et demokratisk styre i USA. Det betyder dog ikke at alle deres
ideologier gør sig gældende i USA. Der er ikke frit homoseksuelt ægteskab i alle stater, man betaler
stadig lidt i skat og der er dødsdom i nogle stater. Dette skyldes at senatet og kongressen er med til
at indføre love, hvor ca. halvdelen af dem som sidder i senatet og kongressen er republikanere.28
3.6 Kulturen i USA
USA er et land, hvor der er stor forskel på rige og fattige. Jo flere ting man har, og jo mere man
viser det overfor omverdenen, indikerer hvor stor en social status man har. Materialisme er en af de
helt centrale værdier hos amerikanerne, da det netop er et symbol på succes i livet. I den
amerikanske kultur forventes det altså, at folk viser deres rigdom og derved føler sig højere hævet,
end de lavere klasser i samfundet. Kulturen er bygget på at man skal komme så højt op i hierarkiet
som overhovedet muligt. Det er et land med tradition for at man skal kunne klare sig selv uden at
staten indblander sig og at man skal være ”sin egen lykkes smed”. USA er opbygget af immigranter
fra hele verdenen, som flygtede til USA for at få frihed. Frihed til at kunne udøve hvilken som helst
religion de ville og frihed til at staten skulle blande sig så lidt som overhovedet muligt.29 Dette kan
perspektiveres til USA’s politiske system, da de betaler lidt i skat, skal betale i dyre domme for at
kunne gå på universitetet og ikke har gratis adgang til at kunne blive behandlet hos lægen. Alt dette
indikerer at der er en høj magtdistance i landet. Magtdistancen ligger dog kun på 40 point, hvilket er
relativt lavt. Dette skyldes at i forhold til hvordan USA handler med omverdenen, er der en lav
magtdistance. USA giver lige rettigheder til alle i samfundet. Selvom der er et hierarki i forhold til
hvordan arbejdsfordeling er opbygget på arbejdspladser, er det kun skabt for at gøre arbejdspladser
mere overskuelig. Cheferne er meget afhængige af deres ansattes ekspertise og de ansatte skal altid
kunne snakke og komme til deres chef. Både chefer og ansatte skal blive sat ind i tingene og få den
samme viden. Kommunikationen imellem ansatte skal være uformel til en hvis grad.
USA er i høj grad påvirket af individualisme. Dette kan ses i deres politiske system,
idet man netop betaler en lav skat, da man mener at man er sin ”egen lykkes smed”. Det er en
forventning, at folk skal passe på sig selv og sørge for deres egen fremtid. Ifølge amerikansk
tradition er det vigtigt, at man får så lidt støtte fra staten som overhovedet muligt. Man bliver ansat
på baggrund af sine erfaringer og arbejdspladser går meget op i at man kun er afhængig af sig selv
28 Hjemmeside: http://www.altinget.dk/usa/artikel/magtens-tredeling-det-politiske-system-i-usa 29 Bog: Window on the United States, side 57-59
Louise Smith SRP 13-02-2015
12
for at kunne præstere et godt stykke arbejde. Dette er vist i diagrammet med en score på hele 91
point.
USA er et meget maskulint land og har en score på 62 point. Det er et land, som er
drevet af konkurrence, præsentationer, materialisme og succes. Dette går hånd i hånd med den høje
individualisme der er i landet, da maskuliniteten kommer frem i den enkelte person og deres måde
at være på. Man vil være den bedste version af sig selv på alle område og vil opnå succes i livet.
Her er succes kun vigtig, hvis man kan vise den frem overfor andre. Mange amerikanere lever for at
arbejde og for at kunne prale af deres store huse og flotte biler.
USA har et lavt struktureringsbehov med en score på 41 point. Det betyder at
amerikanerne ikke er bange for at springe ud i nye projekter og skifte job fra gang til gang. De er
villige til at prøve nye ting og de er åbne overfor at høre om nye ideer fra andre. De bekymrer sig
ikke så meget om fremtiden, men lever mere i nuet. De er mindre følelsesmæssigt udtryksfulde end
kulturer, som har en høj score.
USA har en meget kortsigtet orientering med en score på 26 point. De tænker altså
mere på fortiden og nutiden, fremfor fremtiden. De lægger stor vægt på traditioner og normer. Dette
kan også perspektiveres til amerikanernes værdier vedrørende religion, da det er en af landets
vigtigste værdier for samfundet. USA er det eneste ”hvide” land, hvor det at gå i kirke har været
stigende i det 20’ene århundrede. Derudover går amerikanerne også efter hurtige resultater på
arbejdspladsen, hvor de kigger på om man har skabt profit lige nu og her og tager udgangspunkt i
det.30
3.7 Kulturen i Danmark
Danmark har en meget lille magtdistance med en score på 18 point. I Danmark ønskes der ikke
ulighed i samfundet og det er en forventning, at alle borgere har lige rettigheder og skal stå på lige
fod med hinanden. På arbejdspladsen er hierarki og forskellen mellem chef og arbejdsgiver relativ
lav. I stedet for at en chef fortæller hvad arbejdstageren skal gøre, så guider de dem og træner dem
op til at kunne blive så gode som overhovedet muligt. En af de vigtigste ting i danskernes tankegang
er, at ens chef skal være så let tilgængelig som overhovedet muligt. Der er et uformelt sprog på
arbejdspladser og man kalder hinanden ens fornavn.
30 Hele 3.6 er skrevet med udgangspunkt i følgende kilder: http://geert-hofstede.com/united-states.html
og http://da.wikipedia.org/wiki/Geert_Hofstede
Louise Smith SRP 13-02-2015
13
Danmark er i høj grad påvirket af individualisme med en score på 74 point. Danskerne
tænker meget på deres egne ønsker og mål fremfor gruppens i forhold til handel. Staten i Danmark
spiller en stor rolle og mange danskere er totalt afhængige af den for at kunne overleve. Den danske
velfærdstat giver adgang til mange offentlige ydelser, så som gratis uddannelse, gratis adgang til
læge/sygehus, dagpenge, SU og folkepension m.m.31 Derudover betaler danskerne meget i skat,
hvilket er grunden til at det er muligt at give så høje sociale ydelser ud til folket. Endnu en ting som
karakteriserer danskerne, er at på arbejdspladser behøver man ikke at danne et socialt forhold til
hinanden, for at kunne arbejde effektivt sammen.
Danmark er et meget feminint land, med en score på 84 point. Det centrale i
danskernes kultur er, at man tager sig af andre og går meget op i livskvalitet. Hvor høj ens
livskvalitet er, definerer hvor meget succes man har i livet. Man skal altså kun gøre, hvad man har
lyst til, i modsætning til en maskulin kultur, hvor man gør det man kan for at være den bedste.
Velfærd og solidaritet er to helt centrale værdier i danske kultur.
Danmark har et meget lille struktureringsbehov med en score på 23 point. Det betyder
at danskerne ikke har noget imod, ikke at have så meget struktur i ens arbejdsliv og man har ikke
noget imod at ens fremtid ikke er forudsigelig. Derudover har man heller ikke et behov for et fast
arbejde, men fungerer bedre med nyt og skiftende arbejde.
Danmark har en meget kortsigtet orientering med en score på 35 point. Det betyder at
den danske kultur er normativ, altså at man opretholder traditioner og viser meget respekt for ens
omgivelser. Derudover har danskerne mere fokus på fortiden og nutiden, frem for fremtiden. Der
sættes mest fokus på hurtige resultater.32
3.8 Kulturforskelle og forskellen på hvordan The Body Shop anvender CSR i USA og
Danmark
Selvom USA og Danmark ikke har scoret det samme i alle kulturdimensioner, så ligger de ret tæt
opad hinanden. Den eneste kulturdimension, som skiller sig markant ud er ”maskulin” og
”feminin”. Som nævnt tidligere er USA et maskulint land og Danmark er et feminint land. Det er
den helt store forskel på de to kulturer. I USA prioriteres værdier så som karriere og materiel succes
højst, hvorimod i Danmark prioriteres værdier så som solidaritet og velfærd højst.33 (Se bilag 4).
31 Bog: International Økonomi, del 1, side 160-161 32 Hele 3.7 er skrevet med udgangspunkt i følgende kilder: http://geert-hofstede.com/denmark.html
og http://da.wikipedia.org/wiki/Geert_Hofstede 33 Hjemmeside: http://da.wikipedia.org/wiki/Geert_Hofstede
Louise Smith SRP 13-02-2015
14
Dette afspejler sig i hvordan de to lande bruger CSR. I Danmark er det en
forudsætning for forbrugerne, at virksomheder handler samfundsansvarligt. De virksomheder som
vælger at arbejde med CSR i USA, ønsker et bedre omdømme og på denne måde skabe flere
kunder. Forskellen er, at i Danmark er det en forventning at virksomheder benytter sig af CSR,
hvorimod det ikke er en forventning hos amerikanerne. Dette vil blive diskuteret yderligt senere i
rapporten.
I 1999 udviklede The Body Shop 4 nye forretningsområder og delte dem op i: Europa,
Asien, England og Amerika. Hver region blev her ansvarlig for den operationelle og
ledelsesstrukturen i de forskellige forretninger indenfor hver region.34 The Body Shops værdier og
anvendelse af CSR, gør sig dog stadig gældende i alle deres butikker og de skal alle følge nogle
bestemte regler, da det netop er en franchisekæde som består af et bestemt koncept.35 Dog påvirker
de to kulturer, hvordan virksomheden markedsfører sig selv i de to lande. Hvis man går ind på The
Body Shops amerikanske36 og danske37 hjemmeside og går ind på virksomhedens ”værdier” og
”Job hos The Body Shop”, så er det meget tydeligt, at der er blevet gjort en del mere ud af den
amerikanske hjemmeside. Der er en del flere billeder og det kommer tydeligt frem, at de gerne vil
reklamere for deres arbejde med CSR. På siden, hvor de vil tiltrække folk til at blive ansat hos dem,
er der oprettet en hel hjemmeside, bare for at få potentielle dygtige medarbejdere interesseret i
samfundsansvar og på baggrund af det, vælge at arbejde hos dem.
På den danske hjemmeside er der ikke så mange billeder og den er meget kedelig at se
på i forhold til den amerikanske. På siden, hvor de vil tiltrække folk til at blive ansat hos dem, er der
i modsætning til den amerikanske side, ikke oprettet en hel hjemmeside bare til det, men derimod et
afsnit, som befinder sig på den samme side. Der er altså ikke gjort det store ud af det. Dette
bekræfter analysen om, at det er en forventning i den danske kultur, at danske virksomheder
arbejder med CSR og derfor behøver de ikke reklamere med det i ligeså høj grad som de
amerikanske virksomheder. De amerikanske virksomheder der arbejder med CSR bliver nemlig
nødt til at reklamere om deres arbejde med CSR, da kunderne vælger dem på baggrund af at de er
en samfundsansvarlig virksomhed. Det er på denne måde de får kunder og dermed får skabt profit.
34 Hjemmeside: http://www.thebodyshop.dk/services/template1.aspx?topcode=AboutusHistory 35 Værdirapport: http://www.thebodyshop.com.hk/tc/image/values-
campaigns/VALUES_REPORT_2014_INVALLC020.pdf 36 Hjemmeside: http://www.thebodyshop-usa.com/our-values/index.aspx 37 Hjemmeside: http://www.thebodyshop.dk/v%C3%A6rdier/index.aspx
Louise Smith SRP 13-02-2015
15
4. Diskussion: Årsager, der kan være til The Body Shops CSR-politik
4.1 Kulturforskelle Det er bemærkelsesværdigt at diskutere, hvorfor The Body Shop har præcis den samme CSR-politik
fra land til land. En ting er, som det tydligt fremgår af deres værdirapport, at de gør meget ud af at
alle deres forretninger, skal opfylde nogle bestemte kriterier. En anden ting er som nævnt tidligere,
at hver af de 4 regioner selv har kontrol over den operationelle del og ledelsesstrukturen. Som det
fremgår af analyseren tidligere, fremgår det at Danmark og USA markedsfører deres CSR på to
forskellige måder, pga. deres kultur. Årsagerne til dette skyldes, at den generelle motivation, for
arbejde med CSR differentierer sig fra de to kulturer. Danmark er præget af samfundsansvarlige og
bæredygtige værdier. Idet at Danmark er et feminint land, indikerer det at forretningsdrivende
vælger at arbejde med CSR af følelsesladede grunde. De vælger altså ikke at arbejde med CSR bare
for at få et højere afkast, men også fordi de mener at det er vigtigt at passe på miljøet og fremme
CSR. Dette er et typisk kendetegn for lande, som befinder sig i den feminine kultur, da de netop
ønsker at gøre verdenen til et bedre sted og ikke tænker i ligeså høj grad på profit.38
USA er præget af konkurrence og materialistiske værdier. Dette er et typisk kendetegn
for lande, som befinder sig i den maskuline kultur, da deres arbejde med CSR udelukkende er
baseret på at skabe profit. USA er et maskulint land, hvilket indikerer at de tænker på profit fremfor
egentlige samfundsansvarlige handlinger. De amerikanere som vælger at handle hos virksomheder,
som benytter sig af CSR, gør det fordi de gerne vil handle hos samfundsansvarlige virksomheder.
Det er derfor meget vigtigt at de virksomheder i USA, som benytter sig af CSR, markedsfører sig
selv, som værende en samfundsansvarlig og bæredygtig virksomhed.
Endnu en ting, der understøtter dette argument er at USA ikke vil være med til at
indgå en global bindende klimaaftale med FN, da de netop udleder så meget CO2 i deres industri, at
det ville svække landets produktion, såfremt de skulle skære ned på det. Når produktionen bliver
formindsket, bliver der solgt mindre og USA ville derfor få en dårligere konkurrenceevne.39
Overstående kan altså relateres til hvordan de to regioner, henholdsvis Europa og
Amerika, selv kontrollerer den operationelle del i virksomheden i forhold til hvordan de
markedsfører sig selv i hver region.
38 Bog: Coporate Social Reponsibility, en praksis guide - side 59-63 39 Hjemmeside: http://www.information.dk/264958
Louise Smith SRP 13-02-2015
16
4.2 Ledelsesstruktur I et interview blev Anita Roddick (grundlæggeren af The Body Shop) udspurgt omkring Body
Shops virksomhedsstruktur. I virksomhedens tidlige år, var organisationen i virksomheden et
kæmpe problem, da der ikke var en ordentlig struktur. Det blev der dog rettet op år efter, da de satte
det som deres hovedfokus. En af de grundlæggende værdier, som var vigtig for virksomheden, var
at der ikke skulle være stor hierarkisk forskel i ledelsesstrukturen.
På den ene side falder dette argument godt ind under den generelle holdning til CSR,
der er i virksomheden, da virksomheden har meget fokus på menneskerettigheder og at alle skal
dømmes på lige vilkår. På den anden side så har det, at regionerne selv står for ledelsesstrukturen
vist sig at være en klar ulempe i forhold til hierarkiforskellen i de forskellige forretninger. Roddick
udtaler i interviewet, at de enkelte butikker ikke respekterer, at der skal være en så lille hierarki
forskel som muligt og virksomheden som en helhed gør hvad de kan for at fikse dette problem.40
Der kan derfor i en højere grad opstå en forundring over hvorfor The Body Shop ikke har gjort mere
for at fikse dette problem, og på den måde få forbedret deres CSR i form af medarbejderaktiviteter.
Dette kan relateres til kulturforskellene i de enkelte lande. I USA er der, som nævnt
tidligere en tydelig hierarki forskel i forhold til hvordan arbejdsfordelingen er opbygget på
arbejdspladser. I Danmark er magtdistancen lavere, hvilket også afspejler sig på arbejdspladser i
form af, at hierarkiforskellen mellem chef og arbejdsgiver er relativ lav. Det viser altså at
ledelsesstrukturen i de to regioner, i høj grad er præget af den enkelte kultur.
4.3 Image eller etiske årsager? Når en virksomhed vælger at arbejde med CSR, opstår der en masse omkostninger, i forbindelse
med indarbejdelse af CSR i virksomhedens ledelse, vision og værdier, medarbejderaktiviteter,
kundeaktiviteter, leverandøraktiviteter, interessentrelationer, samfundsaktiviteter og
miljøaktiviteter. Disse omkostninger forventes typisk af virksomheden, at blive dækket i form af et
stigende antal kunder, der er kommet da virksomheden har fået skabt et bedre omdømme for dem
selv. Dog kan det diskuteres om virksomheder får en højere fortjeneste i forhold til deres
omkostninger ved CSR arbejde.
Som analyseret tidligere, arbejder amerikanske virksomheder generelt med CSR, for
at skabe et bedre image for dem selv. På den ene side kan dette opfattes forkert, specielt af folk fra
feminine kulturer, som netop opfatter CSR som en selvfølge af kulturen. På den anden side, så er
40 Hjemmeside: http://cws.cengage.co.uk/colekelly7/students/Video%20Cases/Chapter%204%20-%20Video%20Case%20Study%2058.pdf
Louise Smith SRP 13-02-2015
17
det jo også forståeligt i forhold til den generelle amerikanske kultur. Den amerikanske kultur kigger
udelukkende profitmæssigt og mange amerikanske virksomheder vælger ikke at arbejde med CSR,
da de mener, at der ville opstå flere omkostninger i forhold til hvad de ville tjene på det. De mener
altså at det er den mest profitskabende og effektive måde for deres virksomhed.
Amerikanerne ønsker, som analyseret i 3.5 så minimal statsindblanding som muligt og
lave skatter. Deres velfærdsmodel, bekræfter altså deres brug af CSR. De ønsker ikke at staten skal
gå ind og lave love for deres CSR arbejde. Det kan derfor i en højere grad konkluderes, at hvis USA
fik fastsat CSR i deres lovgivning, så ville der være håb for at de ville indgå i en klimaaftale med
FN og rent faktisk gøre sit for at passe på verden.
Som analyseret tidligere, arbejder danske virksomheder med CSR af etiske årsager. På
den ene side, hvis man kigger rent profitmæssigt, kan det godt være en ulempe for virksomhederne.
Hvis deres omkostninger, som er opstået pga. indarbejdelsen af CSR, ikke bliver dækket i form af et
stigende antal kunder, så er det jo en klar ulempe. På den anden side har Danmark en feminin
kultur, hvilket gør at det er en selvfølge at virksomheder handler samfundsansvarligt. Hvis alle
danske virksomheder arbejder med CSR, så bliver den enkelte virksomhed ikke valgt af kunden på
baggrund af deres CSR arbejde. Der kan derfor i en højere grad konkluderes, at danske
virksomheder simpelthen bliver nødt til at arbejde med CSR, da et dårligt omdømme for dem ville
være katastrofalt. Her handler det altså ikke i en ligeså høj grad om at få et godt omdømme, men
mere om ikke at få et dårligt omdømme.
4.4 The Body Shops koncept
The Body Shop er grundlagt på CSR værdier. Hele konceptet med virksomheden, er altså at de
respekterer menneskerettigheder og at de er samfundsansvarlige. Den 12. juli 2006, solgte Anita
Roddick sin virksomhed til L’Oreal. L’Oreal tester på dyr, hvilket resulterede i at mange boykottede
The Body Shop, da de mente at det gik imod virksomhedens værdier, at lade sig opkøbe af dem.
Det gik økonomisk godt for virksomheden i 200541, så det var ikke årsagen til at de lod sig sælge.
Det kan derfor diskuteres, om The Body Shop rent faktisk kun handlede med CSR i så høj en grad
for at skabe et bedre image og dermed profit. Hvis virksomheden oprigtigt var en
samfundsansvarlig virksomhed af etiske årsager, hvorfor lod de sig så opkøbe af en virksomhed der
går imod en af deres 5 grundlæggende værdier: ”Against Animal Testing”.? Anita Roddick var i
perioden, hvor hun valgte at sælge sin virksomhed dødeligt syg. Hun havde hepatitis C og døde den
41 Hjemmeside: http://www.clicksgroup.co.za/IRDownloads/AnnualReport2005/commentary/body_shop.htm
Louise Smith SRP 13-02-2015
18
30. August 2007.42 Inden sin død udtalte hun, at grunden til at hun valgte at sælge sin virksomhed
til L’Oreal, var fordi hun ikke ville dø rig, hvilket kommer frem i følgende citat: "I think it's an
obscenity dying rich and I don't want to be defined by business; after all, we're only remembered
for what we do in civil society." - Anita Roddick. Hun donerede inden sin død, sin formue til
velgørende formål.
Hun mente at det var en ære for virksomheden at lade sig opkøbe af L’Oreal, da de er
en stor virksomhed, som har formået at klare sig fantastisk godt indenfor kosmetik. Det går igen
imod The Body Shops grundlæggende værdier, da hun ikke nævner deres CSR arbejde og ikke
vælger dem på baggrund af deres samfundsansvar. Dog gør Anita Roddick meget ud af at selvom
L’Oreal har opkøbt The Body Shop, så står virksomheden stadig for de samme værdier. 43
5. Konklusion:
CSR har i de seneste år haft stor betydning i mange virksomheder. Virksomheder bliver ikke
længere kun bedømt på deres økonomiske forhold, men også på deres samfundsansvarlige
handlinger. The Body Shop er en af de mest anerkendte virksomheder for deres CSR arbejde. Hele
deres koncept bygger på samfundsansvarlige handlinger og deres målgruppe af kunder er folk, som
ønsker produkter fra en virksomhed, der handler etisk korrekt. Virksomheden gør meget for at
tilgodese deres interessenter. Der bliver bl.a. sat stor fokus på deres code of conduct, for at sætte
nogle etisk korrekte retningslinjer i forhold til deres leverandører og medarbejdere.
Kultur har en stor påvirkning i forhold til hvordan virksomheder anvender CSR. For at
finde ud af hvorfor en virksomheder arbejder med CSR på en bestemt måde, er det vigtigt at gå ind
og analysere landets kultur, da det netop har meget at sige. Eksempler på dette er at USA anvender
CSR, for at skabe et bedre image for dem selv og dermed skabe profit. Dette afspejler sig i deres
kultur, da USA er et maskulint land. Danmark anvender CSR af etiske årsager, og fordi den danske
kultur er feminin, og tænker derfor på solidaritet og velfærd, fremfor profit.
Arbejder The Body Shop med CSR af etiske eller profitmæssige årsager? Dette er et
meget omdiskuteret emne, da virksomheden altid har givet udtryk for at de handler
samfundsansvarligt af etiske grunde. I 2006 lod virksomheden sig opkøbe af L’Oreal, som benytter
sig af dyreforsøg, hvilket går imod virksomhedens grundlæggende værdier.
42 Hjemmeside: http://en.wikipedia.org/wiki/Anita_Roddick 43 Hjemmeside: http://www.cosmeticsdesign-europe.com/Business-Financial/Body-Shop-owner-defends-selling-to-L-Oreal
Louise Smith SRP 13-02-2015
19
Litteraturliste:
Hjemmesider:
Copenhagen Business School: Om CSR. Udgivet af Steen Vallentin. Internetadresse:
https://www.merkur.dk/Portals/0/Eksterne%20Dokumenter/Nyheder/steen_vallentin_corporate_soc
ial_responsibility.pdf
Dansk Erhverv: Lovgivning. Udgivet af Danish Chamber of Commerce. Internetadresse:
https://www.danskerhverv.dk/Politik/Verden/CSR/Sider/Lovgivning.aspx
International journal of management reviews: Business Case for CSR. Udgivet af British Academy
of Management. Internetadresse:
http://f2.washington.edu/fm/sites/default/files/Business%20Case%20for%20CSR%20Review%20o
f%20Concepts,%20Research%20and%20Practice.pdf
Samfundsansvar: FN's Global Compact. Udgivet af Erhvervsstyrelsen. Internetadresse:
http://samfundsansvar.dk/fn_global_compact
The Body Shop: Vores historie. Udgivet af The Body Shop. Internetadresse:
http://www.thebodyshop.dk/services/template1.aspx?topcode=AboutusHistory
The Body Shop: Value report. Udgivet af The Body Shop. Internetadresse:
http://www.thebodyshop.com.hk/tc/image/values-
campaigns/VALUES_REPORT_2014_INVALLC020.pdf
The Body Shop: Code of Conduct - Ethical Trade. Udgivet af The Body Shop. Internetadresse:
http://www.thebodyshop.com/content/pdf/Ethical-Trade.pdf
The Body Shop Employer Reviews. Udgivet af Indeed.com. Internetadresse:
http://www.indeed.com/cmp/The-Body-Shop/reviews
The Hofstede Centre: Strategy, Culture, Change. Udgivet af Geert Hofstede:
http://geert-hofstede.com
Louise Smith SRP 13-02-2015
20
Diffen: Democrat vs. Republican. Udgivet af Diffen.com. Internetadresse:
http://www.diffen.com/difference/Democrat_vs_Republican
History: Slavery in America. Udgivet af A+E Networks Corp. Internetadresse:
http://www.history.com/topics/black-history/slavery
The Hofstede Centre: What about the United States? Udgivet af Geert Hofstede. Internetadresse:
http://geert-hofstede.com/united-states.html
Geert Hofstede. Udgivet af Wikipedia. Internetadresse:
http://da.wikipedia.org/wiki/Geert_Hofstede
The Hofstede Centre: What about Denmark? Udgivet af Geert Hofstede. Internetadresse:
http://geert-hofstede.com/denmark.html
The Body Shop: Our values. Udgivet af The Body Shop. Internetadresse:
http://www.thebodyshop-usa.com/our-values/index.aspx
The Body Shop: Vores værdier. Udgivet af The Body Shop. Internetadresse:
http://www.thebodyshop.dk/v%C3%A6rdier/index.aspx
Organization structure changes at Body Shop. Udgivet af Dr. Phil Kelly. Internetadresse
http://cws.cengage.co.uk/colekelly7/students/Video%20Cases/Chapter%204%20-
%20Video%20Case%20Study%2058.pdf
Annual Report. Udgivet af The Body Shop . Internetadresse:
http://www.clicksgroup.co.za/IRDownloads/AnnualReport2005/commentary/body_shop.htm
Anita Roddick. Udgivet af Wikipedia. Internetadresse:
http://en.wikipedia.org/wiki/Anita_Roddick
Louise Smith SRP 13-02-2015
21
Artikler:
Erhvervsmagasinet CSR: Q & A- Global Compact. Udgivet af Horisont Gruppen. Internetadresse:
http://csr.dk/q-global-compact
Altinget USA: Magtens tredeling. Udgivet af Simon Nørregaard Jensen. Internetadresse:
http://www.altinget.dk/usa/artikel/magtens-tredeling-det-politiske-system-i-usa
USA: Global klima-aftale kan ikke realiseres. Udgivet af Information. Internetadresse
http://www.information.dk/264958
Body Shop owner defends selling to L'Oreal. Udgivet af Cosmetics. Internetadresse:
http://www.cosmeticsdesign-europe.com/Business-Financial/Body-Shop-owner-defends-selling-to-
L-Oreal
Bøger:
Aagaard, Annabeth: CSR med succes. Fra teori til praksis. 1. udgave. Gyldendal Business,
2012. (Bog)
Bang, Knud Erik - Frølich, Henrik - Hassing, Jeanette - Poulsen, Marianne og Størup, Gitte:
Systime, Virksomhedsøkonomi A1. 1. udgave. Systime A/S, 2010. (Bog)
Nye, David: Contemporary American Society. 7. udgave. Akademisk Forlag, 2009. (Bog)
MacQueen, Donald: Window on the United States. 3. udgave. Studentlitteratur, 2002. (Bog)
Kureer, Henrik: International Økonomi A-niveau, del 1. 2. udgave. Systime A/S, 2010.
(Bog)
Djursø, Helene og Drejer, Anders: Frugtbare partnerskaber, samarbejde mellem privat og
offentlig. 1. udgave. Gyldendal Business, 2011. (Bog)
Mogensen, Birgitte - Christiansen, Anne Mette - Pedersen, Martin og Holbech, Anders:
Coporate Social Reponsibility, en praksis guide. 1. udgave. Thomas Reuters A/S, 2011.
(Bog)
Louise Smith SRP 13-02-2015
22
Bilag 1:
CSR pyramide udarbejdet af Archie B. Carroll i 1999.
Kilde: Hjemmeside: http://research-methodology.net/carrols-csr-pyramid-and-its-relation-to-
modern-environment/
Louise Smith SRP 13-02-2015
23
Bilag 2:
FN’s Global Compact - 10 principper:
Kilde: Bog: Systime, virksomhedsøkonomi A1, kapitel 13.4.
Louise Smith SRP 13-02-2015
24
Bilag 3:
Ashridges model CSR Hovedgrupper og praktiske aktiviteter:
Kilde: Bog: Systime, virksomhedsøkonomi A1, kapitel 13.3.
Louise Smith SRP 13-02-2015
25
Bilag 4:
The Body Shops code of conduct:
Kilde: Hjemmeside: http://www.thebodyshop.com/content/pdf/Ethical-Trade.pdf
Louise Smith SRP 13-02-2015
26
Bilag 5:
Sammenligning af Geert Hofstedes 5 kulturdimensioner af den danske og amerikanske kultur, ud
fra hans officielle hjemmeside:
Kilde: Hjemmeside: http://geert-hofstede.com/denmark.html