Risikovurdering–ennystrategiEnkvalitativundersøgelsevedrørendeindførelsenafLS/RNRogMOSAIKiKriminalforsorgenstilsynsafdelinger
Specialeafhandling
AfJanniGøtzBertelsen,MaiAndreasen&AnitaPedersen(Gruppe5)KandidatuddannelseniKriminologi,AalborgUniversitet10.semester,august2017
Vejleder:AnnetteOlesenAntalord:36.443
!
!
Tro-ogloveerklæring
Deterklæreshervedpåtroog lov,atsamtligegruppensmedlemmeregenhændigtogselvstændigt
harudformetnærværendeprojekt.Allecitateritekstenermarkeretsomsådanne,ogprojekteteller
væsentligedeleafdetharikketidligereværetfremlagtiandenbedømmelsessammenhæng.
Vierbekendtmedreglerneforeksamenssnyd,herunderogsåplagieringogharlæstAalborgUniver-
sitetsreglerpå:
http://www.studerende.aau.dk/Eksamenssnyd+-+hvordan+undg%C3%A5r+du+det%3F/
Vierbekendtmed,atovertrædelseaf reglernevilblive indberettet for rektoratetog i sidsteende
kanendemedbortvisning.
Endeligstårviindefor,atantalordanførtpåforsidenstemmeroverensmedvirkeligheden.
AbstractThepurposeofthisMasterThesisistoexaminetheimplementationanduseofLS/RNRandMOSAIK
in offender supervision, from thepoint of viewof socialworkersworking in theDanish Probation
Service,Kriminalforsorgen i Frihed (KiF). MalcolmFeeleyand JonathanSimon (1992)describes re-
cent international developments and trends towards riskmanagement as a new penology. In this
context, Denmark and Scandinavia are often portrayed as exceptions to the trends in the Anglo-
AmericanandcontinentalEuropeancountries,basedonthetheoryofscandinavianexceptionalism.
StatisticallybasedriskassessmentshaveonlybeenusedtoaverylimitedextentinDenmark.During
theyears2013-2016,KiFrestructuredtheircrimepreventionstrategyandimplementedtheriskas-
sessmenttoolLS/RNR,whichhasbeendevelopedbyJamesBontaandDonAndrews(1990),andthe
rehabilitative initiative MOSAIK. This resulted in a new way of structuring KiF’s crime prevention
work,andimportantelementsofthenewpenologywasintroducedintotheDanishcriminaljustice
system.
TheMasterThesisisacasestudybasedon11qualitativeinterviewswithsocialworkersfrom
twodifferentKiFdepartments.Thestudyisstructuredbythreefocalpoints:socialcontrol,rehabili-
tation and professional logic. Our theoretical framework includes both Feeley and Simon’s (1992)
thesisonActuarialJusticeandBontaandAndrews’(1990)empiricalresearchonriskassessmentand
theRNR-principles.Furthermore,weincludePerssonandSvensson’s(2011)andLipsky’s(2010)per-
spectivesonthesocialworkers’professionalism.
Inthisstudy,wefindthatthesocialworkersmakesenseofthenewworkmethodsbycom-
municating,partlyhowtheirnewworkisbasedonscientificresearch,andpartlyhowresourcesare
nowtargetedmoreeffectively(towardshigh-riskclients).Wefurtherfindthatthesocialworkersdo
notreflectontheunderlyingshifttowardsriskassessments.Thesocialworkersinthisstudyexperi-
encestillbeinginanimplementationphase.Thisisthecase,regardlessofwhichyeartheimplemen-
tationhastakenplaceintheirdepartment.
Anotherfindingshowsthatthesocialworkersexperiencedifficulties,especiallytowardsimplement-
ingMOSAIK.Thisismainlyduetothefactthathigh-riskclients,whoisthetargetgroupofMOSAIK,
oftenhavegreatpersonal,socialandcognitivechallenges,andalifecharacterizedbyinstabilityand
chaos.Furthermore,thestudyshowsthatdespitethenewworkmethods’focusonantisocialbehav-
iourandcriminogenicneeds,thesocialworkersoftenfeelforcedtodepartfromtheworkmethod.
Onefinalpointis,thatthesocialworkershaveanindividualisedviewoftheirclients,andadapttheir
workbyusingtheirprofessional judgement,whichtheybelieveshouldtrumpLS/RNRandMOSAIK.
Overall thesocialworkersusetheelementsofLS/RNRandMOSAIK, thattheyfindmeaningfuland
possibleinpractice,fromthepointofviewoftheirprofessionallogic.
“Thereisampleevidencethatcriminalbehaviourcanbepredictedinareliablemannerwithactuarial,
evidence-basedriskinstruments”
(Bonta2010:282)
Indholdsfortegnelse
Indledning..........................................................................................................................1
Kapitel1-Problemfelt........................................................................................................31.1RisikovurderingiKiF..........................................................................................................................51.2Kriminalforsorgenital.......................................................................................................................61.3Tidligereforskning.............................................................................................................................81.4Problemformulering........................................................................................................................111.5Begrebsafklaring..............................................................................................................................13
Kapitel2-KriminalforsorgeniFrihed...............................................................................152.1PræsentationafKiFogtilsynsafdelingerne.....................................................................................152.2LS/RNRogMOSAIK..........................................................................................................................15
Kapitel3-Teoretiskramme..............................................................................................193.1DelI:ActuarialJusticeiKiF..............................................................................................................19
3.1.1TeoretikerederstøtterteorienomActuarialJustice...............................................................213.1.2Etkritiskblikpåtesenomdennyepønologi...........................................................................243.1.3Risikotænkningiendanskkontekst.........................................................................................26
3.2DelII:LS/RNR,KiF’snyerisikovurderingsredskab...........................................................................273.2.1MOSAIK....................................................................................................................................313.2.2EtkritiskblikpåLS/RNR...........................................................................................................323.2.3SagsbehandlernesfaglighediforholdtilLS/RNR.....................................................................34
Kapitel4-Metode............................................................................................................374.1Forskningsdesign.............................................................................................................................374.2Interviewundersøgelse....................................................................................................................38
4.2.1Transskription..........................................................................................................................394.3Videnskabsteoretisktilgang............................................................................................................404.4Etiskerefleksioner...........................................................................................................................40
4.4.1Anonymitetmellemforbundneinformanter...........................................................................414.5Samplingafinformanter.................................................................................................................42
4.5.1Selektion..................................................................................................................................434.6Iscenesættelseafinterviews...........................................................................................................43
4.6.1VoresrolleisamarbejdetmedKiF...........................................................................................444.7Refleksioneromkringvaliditet........................................................................................................45
4.7.1InternValiditet.........................................................................................................................454.7.2EksternValiditet.......................................................................................................................46
4.8Analysestrategi................................................................................................................................47
Kapitel5-Analyse............................................................................................................495.1Delanalyse1....................................................................................................................................49
5.1.1Skiftetifokusogændringenafkontrolarbejdet......................................................................495.1.2Oplevelserafimplementeringenogtroenpådetnyearbejdsredskab...................................545.1.3Opsamling................................................................................................................................59
5.2Delanalyse2....................................................................................................................................605.2.1KlientforståelseogarbejdsmetoderiMOSAIK.........................................................................615.2.2BetingelserforMOSAIK............................................................................................................665.2.3Opsamling................................................................................................................................73
5.3Delanalyse3....................................................................................................................................74
5.3.1Faglighedogskønsmæssigevurderinger.................................................................................745.3.2RelationsarbejdetiLS/RNRogMOSAIK...................................................................................825.3.3Opsamling................................................................................................................................86
Kapitel6-Konklusion.......................................................................................................88
Litteraturliste...................................................................................................................91Bilag1:Interviewguide(vedhæftetsomfil)Bilag2:Interviewtransskriptioner(vedhæftetsomfil)
1
IndledningKriminalitet og kriminelle er størrelser, der gennem tiden er blevet tacklet på forskellige måder
(Borch2002:69).Idesenesteårtierharendelinternationalforskningoganalyserargumenteretfor,
at der er sket væsentlige skift i måden kriminalitetsproblemet håndteres på (Hannah-Moffat
2013:130).Garland(2001)harbeskrevetdetteparadigmeskifteienvestligkontekst,ogfremhæver,
atderertaleom:“dramaticdevelopments(...) inoursocialresponsetocrimeduringthelastthirty
years”(Garland2001:vii).Etafdecentraletrækveddenneudviklinger,atbådestraffenogkriminali-
tetskontrollenerblevet indlejret i en risikologik,derbådeknytter sig til kriminalitetensnormalitet
(Borch 2002:70), samt en grundlæggende præmis om, at kriminalitet kan forudsiges (se fx Bonta
2010:281).Dettebetyder,atkriminalitetidagerblevetnormaliseret,ogopfattessomenhverdagsri-
siko,derskalhåndteres.FeeleyogSimon(1992)argumentererviderefor,atderersketetskiftefra
enbagudskuendeogreaktivpønologi,tilennypønologihvisfokuserrettetmodrisikominimering,
ogforebyggelseaffremtidigelovovertrædelser(Feeley&Simon1992:449ff).Ipraksiserdenneten-
denseksempelvissynligiudviklingenafutalligerisikovurderingsredskaber,derbrugestilatklassifice-
redømteirisiko-grupper.Klassificeringenskerpåbaggrundafidentificeredekarakteristika,somden
enkeltedelermedgrupperafdømte,derstatistisksetharmereellermindrerisikoforrecidivtilny
kriminalitet(Feeley&Simon1998:380;Hannah-Moffat2013:131).Iudlandetersådannerisikovurde-
ringsredskaberidesidsteårtierblevetimplementeretflerestederidetstrafferetligesystem.Brugen
afrisikovurderingerbegrænsersigdogikkekuntilfeltetforkriminalitetskontrologstraf,mensynes
at være en generel tendens i den måde, hvorpå sociale problemer håndteres (Hannah-Moffat
2013:130).
IforholdtildetteskiftemodrisikohåndteringerDanmarkinteressant,daDanmark(ogresten
afSkandinavien)oftefremhævessomundtagelsertilinternationaleudviklingerikriminalitetskontrol-
len,udfratesenomscandinavianexceptionalism(sefxPratt2008:119f).Iendanskkonteksterstati-
stiskbaserederisikovurderingerkunblevetbrugtietrelativtbegrænsetomfang,medundtagelseaf
psykiatrien, hvor sådanne redskaber har været i brug siden slutningen af 1980’erne (Hvidhjelm
2014:9).Iårene2013-2016omlagdeKriminalforsorgenimidlertiddereskriminalpræventivestrategi,
og i denne periode implementerede Kriminalforsorgen i Frihed (KiF) risikovurderingsredskabet
LS/RNR.SåledesfiksagsbehandlerneiKiFennymådeatstruktureredereskriminalpræventivearbej-
depå,oget vigtigelementafdennyepønologis risikologikblev indført i detdanske strafferetlige
system.
Hvordanetsådanparadigmeskifteudspillersigipraksiskanundersøgesframangeforskellige
analytiskevinkler.Viharidettespecialevalgttretematiskefokuspunkter:socialkontrol,resocialise-
2
ring og professionslogik. Undersøgelsens teoretiske fundering placerer sig dels i Feeley og Simons
(1992)teseomkringactuarialjustice,samtdenempiriskeforskningderliggerbagLS/RNR.Setudfra
vores teoretiske ramme, vil det pønologiske skifte således komme til udtryk på bestemtemåder,
indenforvorestreudvalgtefokuspunkter.Medhensyntildensocialekontrol,skalsagsbehandlerne
nufordelekontrollenanderledes,såledesatjohøjererisikofortilbagefaldklientenvurderesathave,
desmerekontrologintensivindsatsskaldennehave(Andrews,Bonta&Hoge1990:20).Iforholdtil
resocialisering,skalresocialiserendeindsatsernufordelesefterprincippetomrisiko,ogsagsbehand-
lerneskal‘tilbyde’højrisiko-klienteretlængereforløbmedkognitivadfærdsterapi(Bonta2010:281f),
somiKiFbeståraf‘MotiverendeSamtaleinterventioniKriminalforsorgen’(MOSAIK).Medhensyntil
professionslogikken, ændrer sagsbehandlernes arbejde sig fra at være helhedsorienteret til nu at
havefokuspåklienterneskriminelletankerogadfærd(Andrews&Bonta2010if.Bonta2010:283).
Samtidigskalsagsbehandlerneogsåimindregradbrugederesskønsmæssigevurdering(Bonta2008
if.Hannah-Moffat2013:238).
Implementeringen af en aktuarisk risikovurdering i den danske Kriminalforsorg er interes-
sant,set i lysetafdeinternationaleudviklingerogtendenser,viharbeskrevetovenfor.Samtidiger
denstadigsåny,atderkuneksistererbegrænsetforskningpåområdet,hvorforvifinderdetyderli-
gererelevantatbelyse.Hensigtenmednærværendespecialeersåledesatundersøge,hvordanKiF-
sagsbehandlerneopleverimplementeringenogbrugenafLS/RNRogMOSAIKideresdagligearbejde.
3
Kapitel1-ProblemfeltGennemdet20.århundredeharmanindenforfeltetforkriminalitetskontrol,primært idevestlige
lande,fokuseretindsatsenmodkriminalitet,vedatsepådetkriminelleindividspsykiskekonstituti-
on,samtparalleltvedatundersøgesocialeårsagertilkriminalitet(Borch2002:61).Manharsåledes
fokuseretpåenbehandlingsmæssigkorrektionafkrimineladfærd forat reducererecidiv,og feltet
har væretdomineret af eksperter så somprofessionellebehandlere, psykiatereogpsykologermv.
(Borch2002:62).Balvig(2005)beskriverdennefællesforståelseafkriminalitetogstrafsomdetmo-
derneparadigme(Balvig2005:179).
I1960’erneog1970’erneblevdetmoderneparadigmesbehandlingstankeogdensrelatere-
de institutionerogpraksisser, internationalt set,dogproblematiseretpå flerepunkter.Detteskete
blandtandetiformafeninstitutionskritik,hvorlukkedeanstalterblevkræveterstattetafalternati-
ver til frihedsstraf, åbne fængslermv., paralleltmed at der skete en afstandtagen til eksperterne,
under henvisning til magtudøvelse. Derudover var perioden kendetegnet ved, at velfærdsstaten
mangestedervarikrise,ogpåforskningsområdetblevbehandlinganklagetforikkeatvirke.Påbag-
grundafempiriskestudier,blevdetkonkluderetatresocialiseringikkevarensikkermådeatreduce-
rerecidivpå,ogmottoet‘nothingworks’blevetkendetegnfordetskifte,dersketeindenforkrimi-
nalitetskontrollen(Borch2002:62).Behandlingsideologienhavdehidtilarbejdetudfradenantagelse,
atkriminalitetvarenformforsygdomellerabnormitet,derskullekureresvedentransformationaf
denkriminellessind,mensomkontrasttildettepåvisteenlangrækkeundersøgelseridenneperio-
de,atkriminalitetvaretnormalt fænomen(Borch2002:62).Kriminologisksetsketedersåledeset
kæmpeskifte idennetid,hvilketGarland(2001)henvisertil,somstartenpåennykultur indenfor
feltet forkriminalitetskontrol (Garland2001:167f).Kriminalitet sesnu ikkemere sometpatologisk
problemman kan kurere,men snarere somen almindelig risikomanmå levemedog takle bedst
muligt(Borch2002:63).Såledesvandtdensituationellekriminalitetsforebyggelseindpasopgennem
1980’erne.Det situationelle synpå kriminalitetudsprangdels af ideenom,atdenkriminelleer et
rationelt tænkende individ, samt et helt nyt fokus på offeret, i stedet for gerningspersonen. I den
kontekstblevkriminalitetennormalrisikofaktorihverdagslivet,ogfokusikriminalitetsbekæmpelsen
blevnupåkriminogenesituationer,somersituationermedhøjrisikoforkriminalitet,samtatredu-
ceremulighederneforkriminalitet(Borch2002:65).RonaldV.Clarke(1992)varenaffortalernefor
densituationellekriminalitetsforebyggelse,hvisindflydelseharværetstorimangevestligelande,og
handefinererretningensåledes:”apreventiveapproachthatrelies,notuponimprovingsocietyorits
institutions,butsimplyuponreducingopportunitiesforcrime”(Clarke1992citeretiBorch2002:65).
DeterifølgeClarkesåledesdenkriminogenesituation,manskalsøgeatpåvirkeogstyre,hvilketbl.a.
4
sesitiltag,hvormangøradgangentilspecifikkeobjektersværere,øgerrisikoenforatdenkriminelle
bliveropdaget,ellersimpelthenfjernerpotentielleemnerforkriminalitet(ibid.:66).Idenneperiode
sermanogsåenvæsentligomlægningafkriminalitetskontrollen,hvormanbl.a.serenuddelegering
afkontrol,frastatentilindividetoglokalfællesskabet.Mensamtidigsermanligeledesnoglerepres-
sivemodtendenser,derønskerstrengerestraffepåsanktionsområdet,ogsøgertilbagemodstaten
som ansvarlig for kriminalitetsbekæmpelse (Borch 2002:67; Garland 2001:175). Tidens tendenser
pegeritoretninger:Enhvordenkriminellesessometrationeltindivid,ogenhvorkriminelleikkeses
somrationelle,mensomenutilregneligrisiko.Dervedudvidesrisikoperspektivetfrablotatomhand-
le det potentielle offer og den kriminogene situation, til også at inkludere den kriminelle (Borch
2001:68).
FeeleyogSimon (1992) identificerer iden sammeperiode fremkomstenafennypønologisomde
kalderActuarialJustice,ogdeargumentererfor,atdenneerblevetstadigmerefremherskendesiden
1970’erne(Feeley&Simon1992:449ff).Dennyepønologidefineressåledes:
“Thenewpenology isneitheraboutpunishingnoraboutrehabilitating individuals. It isabout identifyingand
managingunrulygroups(…)Itsgoalisnottoeliminatecrime,buttomakeittolerablethroughsystemiccoordi-
nation”(Feeley&Simon1992:455).
FeeleyogSimon(1992)argumentererfor,atkriminalitetsomsådanikkekanudryddes.Kriminalpoli-
tikkenmå i stedet levemedkriminalitetensomennormalitet,ogsomenrisikoderskalhåndteres
efterbedsteevne.Dernæstargumentererdefor,atdetikkeerdetenkeltekriminelleindivid,derer
omdrejningspunktetfordennypønologi,menderimodgrupperaffarligeindivider(ibid:452ff).Hvilke
grupper, der er risikable, identificeres gennem forsikringbaseret sandsynlighedsberegning. Sankti-
onsmæssigt gælder det ifølgedennypønologi at; jo større risiko en gruppeudgør for samfundet,
destohårderevilstraffenvære.Dettehævdesatværegrundentil,atselektivinkapaciteringerblevet
såpopulærtetsanktionsmiddel.Individetsanktioneressåledesikkemedselektivinkapacitering,fordi
detteharbegåetengrov forbrydelse,eller fordidetspsykiske tilstandharværet indflydende,men
derimodfordiindividetharensærligrisikoprofil(Feeley&Simon1992:458).Sammelovovertrædelse
vilderforkunneblivesanktioneretforskelligt.
Borch(2002)argumentererviderefor,atmanogsåkanse‘nypønologisketendenser’iDan-
mark(Borch2002:69).Hannævnerfxbeslutningerneomkringhvorvidtkriminelleskalafsoneilukke-
deelleråbnefængsler;beslutningerderoftehvilerpåenrisikovurdering(Borch2002:69).Derudover
nævnerhanogsådetalmindeligepraktiskepolitiarbejdehvor:“(…) indsatsen ihøjgradrettesmod
grupperafindivider,derstatistisksetknyttersigtilstørrerisici”(Borch2002:69).Derudovernævner
5
FeeleyogSimon(1998)videre,atrisikotænkningenihøjgradbliverbrugtiforbindelsemedpraksis
omkring varetægtsfængsling, hvilket er et tydeligt tegn på aktuarisk strafferet (Feeley & Simon
1998:377).Danmarkharsåledesnetopværetkritiseretforhyppigbrugafvaretægtsfængsling,hvor
denkriminelleudfraenrisikovurderingbliverfrihedsberøvetførdenneharmodtagetendomSmith
2012:47).Dererdogtaleomforskelligeniveauerogtilgangetildetatrisikovurdere,somderbliver
brugt,hvormankansige,atenskønsmæssigvurderingnaturligvis ikkeerdetsammesometforsk-
ningsbaseretstatistiskredskab.
1.1RisikovurderingiKiF
Risikotænkningen er også synlig iwhat works-bevægelsen, der som et modsvar til nothing works
forsøger at finde frem til effektive interventioner til dømte gennem empirisk forskning (Hannah-
Moffat2005:31f).EteksempelherpåerRisk-Need-Responsivity(RNR)modellen,somerenkriminal-
præventivmodelforrisikovurderingogresocialisering.Denblevudviklet i1980’erneogsenerefor-
malisereti1990,afdecanadiskepsykologerJamesBontaogDonAndrews(Bonta2010:281).I1990
udgavBontaogAndrewsenartikel,hvorideargumenteredeforderesmodelsomenmereeffektiv
mådeatresocialiserekriminellepå–hvoreffektivitethenvistetilenstørrereduktionafrecidiv(An-
drewsetal.1990:19).RNR-modellenharhaftstorindflydelsepålandesomCanada,USAsamtdeleaf
Europa,mendeskandinaviskelandeharikketidligerevistmodellenstorinteresse(Bonta2010:281).
I2010holdtBontaetoplægpåDetNordiskeKriminalistmødeiKøbenhavn,hvorhanpræsenterede
RNR-modellen,ogargumenteredeforvigtighedeniathaveenstandardiserettilgang,nårønsketer
atarbejderecidivforebyggende.LigeledespåpegedeBonta,atenmuligkonsekvensved ikkeatan-
vendeRNRkanvære,atmanistedetarbejdermedprogrammer,somkanrisikereatøgerisikoenfor
tilbagefaldtilkriminalitet(DirektoratetforKriminalforsorgen2011:6).
Grundet Bontas oplæg valgte Direktoratet for Kriminalforsorgen at nedsætte en arbejds-
gruppe,hvis formålvar:“atundersøgedethensigtsmæssigevedensystematiskanvendelseafRNR
principperneitilsynsvirksomhedeniDanmark”(DirektoratetforKriminalforsorgen2011:6).Arbejds-
gruppenudfærdigedeen rapport,derbearbejdedenordiskog international litteraturog forskning,
bådeihenholdtilRNR,samtdeteksisterendetilsynsarbejdeiKiF.Endvidereindeholdtrapportenen
undersøgelseaf tilsynssamtalernes strukturog indhold (Direktoratet forKriminalforsorgen2011:8).
Arbejdsgruppen fandt frem til, at ”der efterhånden er god evidens formodellen” (Direktoratet for
Kriminalforsorgen2011:26),ogindstilledetil,atRNR-modellenforsøgsvisskulleimplementeresiKiF
(ibid.:60).
6
Det fremgårafKriminalforsorgensflerårsaftale for2013-2016,atKiF’sresocialiserende ind-
satsskullenytænkes,ogderblevafsat17,6millionertil:“afprøvning,implementeringogevaluering
afentilsynsmodeliKriminalforsorgeniFrihedbaseretpåsåkaldteRNR-principper”(Justitsministeriet
2012:9).Endvidereblevdetbesluttet,atder iKiFskulle:“anvendesredskaberogindsatser,derhar
enmålbareffektpåtilbagefaldikriminalitet,ogressourcerogindsatserikriminalforsorgenskalmål-
rettespersonermedstørstrisikoforrecidiv”(Justitsministeriet2012:9).Netoprisiko-ogbehovsmåle-
redskaberhavdeKiF ikke,hvilket i stedet foregikud fra sagsbehandlernesprofessionelle vurdering
(Direktoratet for Kriminalforsorgen2011:37).Detteblev anset somproblematisk, da en grundlæg-
gende forudsætning for,atmankan implementereRNR-modellen,er,atder skeranvendelseafet
valideretrisiko-ogbehovsmåleredskab,dadetteermedvirkendetilatbesluttederesocialiserende
indsatser,samthvilkekriminogenebehov,derskalfokuserespå(ibid.:36).Arbejdsgruppenanbefale-
dederfor,atderiKiFskulleimplementeresetrisiko-ogbehovsmåleredskab(DirektoratetforKrimi-
nalforsorgen2011:37).
BontaogAndrews(2007)serrisikovurderingsredskaberifireforskelligegenerationer.Valget
af risikovurderingsredskab i KiF blev tredje generation (LS/RNR). Tredje generation anses som evi-
densbaseredeogdynamiske,hvorder tageshøjde forbåde statiske risikofaktorer samtdynamiske
risikofaktorer, hvorveddetblivermuligt at inddragedisse i den resocialiserende indsats.At kunne
adressere de dynamiske risikofaktorer, kan ligeledes være medvirkende til at reducere en klients
risikoniveau(Bonta&Andrews2007:4).Argumentetfor,atdetblevtredjeogikkefjerdegeneration
var,atderiKiFalleredeeksistererethandleplansmodul,hvorfordetblevvurderetforomfangsrigt,
hvisdettetilligeskulleudskiftesvedimplementeringenafRNR(Clausen2016:5f).
Måletmed implementeringen af LS/RNR ogMOSAIK har været at effektivisere og ensarte
sagsbehandlingen,ogdennyemodelmedvirkertilat“kombinererisiko-ogbehovsvurderingmeden
struktureretsamtalemetode,sombyggerpåkognitivadfærdsterapi”(Kriminalforsorgenb).
1.2Kriminalforsorgenital
KiF’ssagsmængdeharværetjævntstigendeoverdesidsteårtier,illustreretvedfigur1.Isærindfø-
relsenafalternativertilfængselsafsoning,hhv.samfundstjenestei1992samtafsoningmedfodlæn-
kei2005,erblandtdeopgaverKiFvaretager,derharfåetstørrefokusdesidsteår.Ligeledeshar
antalletafdentungeregruppeafforanstaltningsdømteværetstærktstigendegennemdesidste10
år(DirektoratetforKriminalforsorgen2011:11).Udafgruppenaftilsynsdømteudgjordepsykisksyge
kriminelle(§68-69)30%,betingededømte24%,samfundstjenestedømte26%samtprøveløsladte
18%afdensamledegruppe(Kriminalforsorgen2015:23).
7
Figur1
Antaltilsynogantalindsatteifængslerogarresthuse,fra1984-2010.Kilde:DirektoratetforKriminalforsorgen2011.
SesderpåKriminalforsorgenssenestestatistik,varderi2015etdagligtbelægidedanskefængsler
ogarresthusepå3.422indsatte,hvorimodKiFførtetilsynmed9.170,altsåerdermereend2,5gan-
gesåmangeitilsyn,somdererifængsel(Kriminalforsorgen2015:23).Tiltrodsfordette,harfæng-
selsområdet tiltrukket en delmere forskning, end området for tilsyn og tilsynsklienter (McNeill &
Beyens2013:3).
IfølgeClausen(2016)harimplementeringenafRNR-principperneiKiFhafttilformålatgøre
tilsynsindsatsenmereeffektiv,bådeiforholdtilenoptimeretfordelingafressourcer,samtnedbrin-
gelseafrecidiv(Clausen2016:4).Idenforbindelsesynesdetrelevantatsepå,hvorledesrecidivstati-
stikkensåud,forudforimplementeringenafLS/RNR.
8
Figur2
Recidivforgruppenaffængselsdømte,gruppenaftilsynsdømte,samtdetsamlederecidiv,iprocent.Kilde:Direktoratetfor
Kriminalforsorgen2016.
Somfigur2 illustrerer,recidiverede30%afdefængselsdømte i2013 indenforentoårigobservati-
onsperiode, hvorimod recidivet for de tilsynsdømte var noget lavere. I denne gruppe recidiverede
kun19,5%afdedømte,hvilketvar0,2procentpointlavereend2012,og1,8procentpointlavereend
2011.Samletsetmodtog25,3%afdedømtei2013ennydom,dermedførte,atdepånyblevindsat
til afsoning eller blev tilsynsklienter hos KiF (Direktoratet for Kriminalforsorgen 2016:13). Det kan
hermedses,atrecidivfortilsynsdømteharværetfaldendedesenesteår.
1.3Tidligereforskning
DetmestprominenteogomfangsrigeforskningsområdeindenforRNR-modellenogbrugenafrisiko-
vurderingmedtilsynsdømte,erdenkvantitativt-ogevalueringsorienteredeforskning(sefxMcNeill
og Beyens 2013:7; Robinson & Svensson 2013:98). Denne forskning udspringer af ‘what works’-
bevægelsenogdannerenstordelafgrundlagetforbeslutningenomat indføreRNR-principperne i
Kriminalforsorgen, hvor der netop henvises til den påviste gavnlige effekt på recidiv (Clausen
2016:3f; Direktoratet for Kriminalforsorgen 2011:55). Inden for dette forskningsområde har man
primærtbeskæftiget sigmed:1) identifikationaf risiko-ogbehovsfaktorer,derempiriskkorrelerer
med recidiv (Robinson 2003b:596) samt valideringsstudier af risikovurderingsredskaber, primært i
forholdtilderesprediktivevaliditet(Andrews,Bonta&Wormith2006:12;og2)effektstudieraffor-
9
skellige interventioner til dømte, som i højere eller mindre grad overholder principperne i RNR-
modellen,iforholdtildereseffektpårecidiv.RNR-modellenogdetilhørendeprincipperhargenerelt
bredempiriskopbakningfrafleremetaanalyseriforholdtildereseffektpårecidiv(Ward,Melser&
Yates2007:209).
Meddettespecialeindskriverviosdogikkeidennekvantitativt-ogevalueringsorienterede
forskning.Voresforskningsmæssigeinteresseliggeristedetidekvalitativeaspekteraf,hvordanmo-
dellersomRNRogdertilhørenderisikovurderingsredskaberog-logikkerudspillersigogoplevesidet
praktiskearbejdemeddømte(Robinson&Svensson2013:98).GwenRobinsonogKerstinSvensson
har begge forsket i tilsynspraksis.Deres kapitel i bogenOffender Supervision in Europe (McNeill&
Beyens 2013) gennemgår den eksisterende europæiske forskning i tilsynspraksis (fra de udøvende
praktikeresperspektiv),herunderhvordanRNR-modellenog risikovurderingsredskaberudspiller sig
ogoplevesipraksis.IfølgeRobinsonogSvensson(2013)eksistererderkunfåstudierpåområdet,og
ofteerdertaleommindreundersøgelser.Langthovedpartenafdeeksisterendestudiererdesuden
udførtiStorbritannien,menstilsynspraksisermindreudforsketiandreeuropæiskelandeogkontek-
ster.Derudoverobservererde,at studierneofteer statsfinansieretogatendel forskere inden for
områdetertidligerepraktikere(Robinson&Svensson2013:99,102f).
RobinsonogSvenssons(2013)kapitelbaserersigpåforskningsreviewsfraenrækkeeuropæ-
iskelande.Idetdanskereview(Rönneling2013)nævnesKyvsgaards(1998)undersøgelseaftilsyns-
praksis,frabådededømteogsagsbehandlernesperspektiv,somdetprimærestudieiendanskkon-
tekst(Rönneling2013:4ff).Somdelafundersøgelsendeltog166KiF-sagsbehandlere(udaf177muli-
gepådaværendetidspunkt) i interviewsogspørgeskemaomkringtilsynspraksisogderesoplevelse
heraf.Kyvsgaard(1998) fandt,atsagsbehandlernefremhævedeklientkontaktenogfrihedentilselv
at tilrettelægge arbejdet somdet vigtigste ogmest tilfredsstillende ved deres arbejde (se fx Kyvs-
gaard1998:92;Rönneling2013:4).Øgetbureaukratiseringogtidspresblevoplevetsomdevæsent-
ligsteirritationskilderiarbejdet,dadissenetopkunnesvækkedengodeklientkontakt.Pådenanden
sidevarsagsbehandlerneikkeafvisendeoverforredskaber,derkunnehjælpetilatstrukturerederes
arbejdebedre(Kyvsgaard1998:148,177,183).
Reviewet (Rönneling2013)nævnerogsåenmindreundersøgelse fra2011af tilsynetsram-
merogindhold,udførtafKriminalforsorgenselvogbestiltafarbejdsgruppenvedrørendeimplemen-
tering af RNR-modellen i KiF. Undersøgelsen understøttede påmangemåder Kyvsgaards fund fra
1998:medarbejderneprioriterede‘brandslukningsarbejdet’ (at løseklientensakuttesocialeproble-
mer)samtrelationsarbejdetitilsynet(Rönneling,Sørensen&Bak2011:13-17).Undersøgelsenfandt
også,atsagsbehandlernegenereltvarpositiveoverforredskaber,derkunnehjælpetilatstrukturere
arbejdet,men at de også var skeptiske over for, at systematikkenog strukturen kunne tage over-
10
hånd.Herfremførtes,atdenoftetungtbelastedeklientgruppeisigselvgjordeensådansystematik
ogstrukturproblematisk(Rönnelingetal.2011:17f).
Begge disse undersøgelser er dog gennemført inden en systematisk anvendelse af RNR-
modellenogetegentligtstatistiskbaseretrisikovurderingsredskabblevimplementeretiKriminalfor-
sorgen,hvorforproblemstillingerneomkringbrugenherafitilsynspraksisikkebehandles.Viharikke
kunnet findenyeredanskeundersøgelseromkringbrugenafRNR-modellenogrisikovurderingsred-
skaber i tilsynspraksis siden Rönnelings review fra 2013, udover en proces- og effektevaluering af
implementeringenafRNR-modellen,somKriminalforsorgenpånuværendetidspunktharundervejs
(Clausen2016:3).Detteområdesynessåledesfortsatatværeunderbelystiendanskkontekst,hvil-
ketogsåskalsesilysetaf,atimplementeringenafRNR-modellenogrisikovurderingsredskaberiKiF
errelativtnylig.
Ideresterendeafsnitvilfokusrettestilbagepåeuropæiskestudieraftilsynspraksisogrisiko-
vurdering.Hererstatistiskbaserederisikovurderingsredskaberblevetanvendtienlængereperiode,
eksempelvis i denengelskekriminalforsorg siden1990’erne (Robinson2003a:30). Flere studierhar
herkredsetomettema,derkunnekaldesmodstand:hvordanharsagsbehandlernetagetimodrisi-
kovurderingsredskaberne,oghvordanhardeeventueltydetmodstandherimod(Persson&Svensson
2012:177). Nogle studier fremhæver sagsbehandlernes traditionelle velfærdsorienterede tilgang til
arbejdet,medudgangspunktidetsocialearbejdesværdier,somkildentilensådanmodstand(Bul-
lock 2011:132f). Bullock (2011) fandt således, i et interviewstudie fra England ogWales, at denne
tilgangdæmpede indflydelsenafenrenaktuariskrisikotænkningoggjorde,atpraksis ikkealtidaf-
spejlede de officielle retningslinjer (ibid.). Persson og Svensson (2011, 2012) fandt ligeledes, i et
svensk studie af personundersøgelser samt interviews med sagsbehandlere, at risikobegrebet af
sagsbehandlerneblevomskrevettilbehov(Persson&Svensson2011:101ff).Hervedkunnesagsbe-
handlernearbejde i overensstemmelsemedderes traditionelle værdierog forståelser,og samtidig
leveoptilorganisationenskravvedstadigofficieltatomdøbebehovtil risiko (Persson&Svensson
2012:189). Denne strategi bekræftes også i en engelsk undersøgelse, hvor risiko af nogle sagsbe-
handlerneblotblevforståetsomet‘nytord’forbehov(Hardy2014:312f).
Flere studier har også undersøgt risikovurderingernes konsekvenser for sagsbehandlernes
professionalitet. I enengelsk surveyaf180 sagsbehandlere, fremhævede flere informantereksem-
pelvis,atrisikovurderingsredskabetblotvaren‘tick-boxexercise’,derblevoplevetsomformekanisk
ogstandardiseret (Mair,Burke&Taylor2006:14f).Detsammefundblevgjort iet irskstudie,hvor
sagsbehandlernefrygtede,atdisseredskaberkunneføretil ‘de-skilling’,fordider ikkelængereville
være behov for deres professionelle skøn (Bracken 2010:113). Andre europæiske studier har også
bekræftetdette(sefxHardy2014:307;Robinson2003a:33).
11
Robinson(2003a)hardogogsåfremhævet,atrisikovurderingenog-tænkningenharmodsat-
rettedekonsekvenserforsagsbehandlernesprofessionalitet.Detteargumentfremføresiflereartik-
lerbaseretpåRobinsonsph.d.-afhandling,hvor29sagsbehandlereblevinterviewetomkringimple-
menteringen af risikovurderingsredskabet LSI-R (Robinson2003a:35).Her oplevede informanterne,
atrisikovurderingsredskabetikkekunkunneføretilde-skillingogtabafmulighedenforprofessionelt
skøn,menatredskabetogsåkunnestyrkeprofessionalitetenvedatøgekvalitetenafogkonsistensen
i sagsbehandlernes vurderinger af klienterne (Robinson 2003a:32). Andre informanter i Robinsons
(2003b)studiefremhævedeogså,atklareretningslinjerforarbejdetsudførselfaktiskøgedeoghjalp
til at legimitere deres status som professionelle (Robinson 2003b:603). I forlængelse heraf er det
interessant,atLSI-Rfornogleinformantergavenfølelseaføgetsikkerhedideresvurderingerogblev
enslags‘backup’,hvisnogetgikgalt,særligtiforholdtileteksterntpublikum.Dennesikkerhedbe-
stodmedandreordi,atmansomsagsbehandleraltidkunnehenvisetilathavefulgtretningslinjerne
påbaggrundafLSI-Rscoren,somblevopfattetsomobjektiv–dervedblevensbeslutningergjorttil
‘defensibledecisions’(Robinson2003a:32).
IforholdtiltemaerneomkringmodstandogprofessionalitetharPerssonogSvensson(2011)
fremhævet, atmodstanden snarere ermodstandmod tabet af professionelt skøn, endmodstand
mod risikotænkningen i sig selv – eksempelvis tilkendegav 2/3 af informanterne i deres studie at
være neutrale eller positive over for risikokonceptet (Persson & Svensson 2011:101ff). Men som
Robinson(2003b)har fremhævet,kandengenerelle indstillingogsåbeskrivessomambivalent:her
oplevede informanternebådepositiveognegative konsekvenser for deresprofessionalitet, ogder
varsåledes ikketaleomenentydigafvisningelleromfavnelseafrisikotænkningenog–vurderingen
(Robinson2003b:605).
1.4Problemformulering
Vihari indledningenogproblemfeltetredegjortforcentraleudviklingstendenserikriminalitetskon-
trollengennemdesenesteårtier,særligthvordanrisikotænkningenharvundetindpaspåområdet.I
denneforbindelseerdetblevetbeskrevet,hvordanKiF idesenesteårhar indførtrisikovurdering i
formafLS/RNR,medønsketomateffektiviseretilsynsindsatsenogmindskerecidiv.Derersåledes
sket interessanteudviklinger iKiF,dervedindførelsenafrisikotænkningennuindskriversig idein-
ternationaleudviklingstendenser,modetstrafferetligtparadigmeskifte.Viharvideredokumenteret,
atantalletaftilsynsklienterharværetstigendedesidste20år,ogatderervæsentligtfleretilsynskli-
enterendfængselsindsatte.Såledesfindervidetrelevantatundersøge,hvordansagsbehandlernei
12
KiFopleveratskulleimplementereenrisikotænkningogdenyearbejdsmetoder,derliggeriLS/RNR
ogMOSAIK.Vivilinærværendespecialederforundersøgefølgendeproblemformulering:
HvordanopleverKiF-sagsbehandlerneimplementeringenogbrugenafLS/RNRogMOSAIK,ideres
arbejdemedklienteritilsyn?
Viharvalgtatfokuserepåsagsbehandlernesoplevelser,dadetersagsbehandlerne,derstårmeddet
praktiskeansvarforimplementeringenogbrugenafdenyeredskaber.Ligeledesharsagsbehandler-
neansvaret fordendagligekontrolmedogresocialiseringafdetilsynsdømte.Viharderfor fundet
detinteressantatundersøge,hvordandenyepraksisserbrugesiforholdtildissekerneopgaver.Så-
ledeshar vi valgt atoperationalisere voresproblemformuleringud i trearbejdsspørgsmål, som til-
sammenskalbesvarevoresproblemformulering.
Arbejdsspørgsmål1
HvordanopleversagsbehandlernerisikovurderingsredskabetLS/RNR,somennymådeatudøvesocial
kontrolpå?
Argumentet forat sætte fokuspå social kontrol kommer fraetønskeomatundersøge,hvorledes
KiF-sagsbehandlerneopleverdennyemådedesomkontrolinstans,skalarbejdekriminalpræventivt
på.Formåletmedat indføreRNR-principperneiKiFharblandtandetværet,ateffektiviseretilsyns-
indsatsen ved at optimere ressourceanvendelsen (Clausen 2016:4). Således harman indført en ny
fordelingafkontroliKiF,hvordeklienterdervurderesatværei‘høj’risikofortilbagefald,skalhave
enhøjeregradafkontrologtilsyn,hvorimod‘lav-risiko’klienternumodtageretminimumafkontrol
og tilsyn. Vi har i den forbindelse fundet det relevant at undersøge, hvordan KiF-sagsbehandlerne
opleverdetatskullearbejdemedrisikovurdering idereskontrolarbejde.Herunderhvorvidtdehar
tagetdennyearbejdsmetodetilsigogreflekteretoverdetskifte,derersket.
Arbejdsspørgsmål2
HvordanopleversagsbehandlernedenresocialiserendeindsatsMOSAIK?
ViharyderligerevalgtetfokuspåresocialiseringogMOSAIK,fordiimplementeringenafetrisikovur-
deringsredskabiKiFersketsamtidigmedimplementeringenafennyresocialiserendeindsats.Deto
redskaber hænger således sammen, og vi har derfor ikke fundet detmeningsfuldt udelukkende at
fokuserepårisikovurderingsredskabet.SamtidigerMOSAIKenheltnymådeatarbejderesocialise-
13
rendepåiKiF,dadenermegetmerestruktureretogharetklartfokuspåkognitionogadfærd.Der-
udoverbeskæftigervoresteoretiskerammesigogsåmedresocialiseringiforholdtildenyereudvik-
linger i feltetforkriminalitetskontrol.Hererdetofteblevetfremhævet,atresocialiseringbådehar
væretdømtheltudesomformåletmedstraf,mensamtidigatideenidesenereårhargjortcome-
back,omendmednoglenyefokusområderogbegrundelser.Vifinderdetderforogsårelevantatse
sagsbehandlernesoplevelsermedMOSAIKilysetafdisseperspektiver.
Medarbejdsspørgsmål2ervisåledesoverordnetinteresseretiatafdække,hvordansagsbehandler-
neforholdersigtilMOSAIKsomennymådeatarbejderesocialiserendepå,oghvilkeudfordringer,
deeventueltoplevervedatskulleimplementereogarbejdemedMOSAIKitilsynssamtalerne.
Arbejdsspørgsmål3
Hvordanopleversagsbehandlerne,atderesprofessionslogikpåvirkesafLS/RNRogMOSAIK?
Argumentet forat sætte fokuspå sagsbehandlernesprofessionslogik kommerprimært fra tidligere
forskning,derharvist,atprofessionslogikkenspilledeenvigtigrolleforsagsbehandlernesoplevelse
afogbrugafrisikovurderingsredskaber.Indenimplementeringenarbejdedesagsbehandlerneudfra
enprofessionslogikmedstor (skøns)frihed,detsocialearbejdesværdierogegnefagligeerfaringer.
ForatbliveansatsomsagsbehandleriKiF,erdetetkravatværeuddannetsocialrådgiver(Persson&
Svensson2011:100),ogpåområdeterderenholdningom,atjobbetikkekanbestridesaf‘enhver’
(Robinson2003a:34).Medimplementeringenafredskaberne,indføresdersystematiseredeogstan-
dardiserede metoder, hvormed sagsbehandlernes skøn reduceres (Bonta 2008 if. Hannah-Moffat
2013:238). Vi har derfor fundet det relevant at undersøge, hvordan sagsbehandlerne oplever, at
LS/RNRogMOSAIKpåvirkerprofessionslogikkenogderesprofessionellearbejdemedklienterne,og
hvordansagsbehandlerneforholdersigtilredskaberne,nårdisseermedvirkendetil,atderesfaglig-
hedogskønindskrænkes.
1.5Begrebsafklaring
Socialkontrol
Medbegrebernesocialkontrologkontrolarbejde,henviservitildenformellekontroltilsynsarbejdet
beståraf,ogsomKiF-sagsbehandlerneudøversommyndighedspersoner.
14
Feltetforkriminalitetskontrol
Vianvenderdettebegrebtilsamletatbetegnedeprimærtoffentligeinstanser,derarbejdermedat
kontrollere,bekæmpeogforebyggekriminalitet(sefxGarland2001;Hannah-Moffat2013).
Professionslogik
Dettebegrebbetegnerdeværdier,sagsbehandlerneiKiFbyggerderesprofessionalismepå.Værdi-
erneharifølgePerssonogSvensson(2011)sinerødderidetsocialearbejdesomprofessionogkom-
mertiludtryksom:rådgivning,hjælpogomsorgforklienterne(Persson&Svensson2011:98ff).
Skøn
Begrebetdækkeroversagsbehandlernesprofessionelleskøn.Skønnetskal forståssomenmetode-
frihedsagsbehandlernehartilselvatstrukturerealleaspekterafderesarbejde,herunderatvurdere
klienterneogiværksættepassendeindsatser,dogudfraregler,forskrifterogdirektiverfraledelsens
side(Lipsky2010:14).
15
Kapitel2-KriminalforsorgeniFrihedDettekapitelpræsentererKriminalforsorgen iFriheds(KiF) tilsynsafdeling,somharværetgenstand
for voresundersøgelse. Ligeledes vil der i kapitlet væreen redegørelse forhenholdsvis LS/RNRog
MOSAIK,samtimplementeringenafredskaberneiKiF.
2.1PræsentationafKiFogtilsynsafdelingerne
Kriminalforsorgen hører organisatorisk under Justitsministeriet, og størstedelen af deres klienter
hører under KiF, hvis hovedopgave er at føre tilsynmedbetinget dømteogprøveløsladte klienter
(Tilsynsbekendtgørelsens§1).KiFarbejderudfravisionen:“Vibringermenneskersikkertvideretilet
liv uden kriminalitet” (Kriminalforsorgen 2016a:3), samt deres grundlæggende værdi: “kunsten at
balanceremellem det hårde og det bløde” (Kriminalforsorgen 2016a:2). De ansatte i KiF arbejder
derforud fraendobbeltrolle,hvorde skal rette fokusmodhenholdsvis kontrolog sikkerhed samt
støtteogmotivation(ibid.).
KiF’stilsynsafdelingervaretagerfuldbyrdelsenafstraffen,fordeklienterderharendommed
vilkår om tilsyn. Ifølge Tilsynsbekendtgørelsens § 1, kan dette fx være klienter der har betingede
domme,erprøveløsladte,erforvaringsdømtemv.Tilsynetbestårkonkreti,atdendømteskalmøde
hosellermodtagebesøgafensagsbehandlerfraKiF(Tilsynsbekendtgørelsen§2).Detoverordnede
formålmedtilsyneteratværemedvirkendetil,atdendømte ikkebegårkriminalitet igen.Sagsbe-
handlernesarbejdebestårderudoveriatsikre,atklienterneoverholdervilkåretomtilsynsåvelsom
eventuellesærvilkår,dererafsagtidommen.Skerdetteikke,erdetsagsbehandlernesansvaratlave
en indberetning, hvilketmedfører, at klienternesbetingededomkanbliveændret til en fængsels-
straf,ellerdenprøveløsladtekanblivegenindsatifængsletforatafsonerestenafsinstraf(Direkto-
ratetforKriminalforsorgen2011:11ff).
2.2LS/RNRogMOSAIK
Somfølgeafdenorganisatoriskeudvikling,KiFharværetigennem2013-2016,erenstordelafsags-
behandlernesarbejdenuatudarbejdeenvurderingaf recidivrisikoen,samtklarlæggehvilkeområ-
der, der skal fokuseres på for at undgå tilbagefald til kriminalitet (Kriminalforsorgen 2016a:3). Til
dettebrugesLS/RNR-redskabet,hvilketogsåbrugestilatbestemmehvorofteklientenskalmødetil
tilsynssamtaler(sefxAndrewsetal.1990:20;Andrews&Bonta2010:22).
Sagsbehandlerne udarbejder i samarbejde med klienterne et syv siders LS/RNR-spørgeskema, der
byggerpåRNR’srisikoprincip.Idetilfælde,hvorklientenikkeønskeratdeltage,udfyldesskemaetaf
16
sagsbehandleren på baggrund af oplysninger, som sagsbehandleren har om klienten (Clausen
2016:8).Spørgeskemaetbestårafbasisoplysningersamtotteforskelligesektioner.
Figur3
LS/RNR’sspørgeskemasotteforskelligesektioner.Kilde:Clausen2016:9.
Isektionseksudregnesklientensrisikoscore.Sagsbehandlerenharhermulighedforatanvendedet,
der kaldes for en ‘faglig tilsidesættelse’ af risikoscoren, da sagsbehandleren kan vurdere: “omder
skalskeenfagligelleradministrativtilsidesættelseafscorenpåbaggrundafoplysningerideøvrige
sektioner, og herefter fastsætte den endelig risikoscore” (Clausen 2016:9). Risikoscoren bliver ud-
slagsgivenforhvilkenrisikogruppe,klientenskalværei.Somfigur4viser,scoresderfra0-43,hvor
nulermegetlav,mens43ermegethøjrisikoforrecidiv.Henholdsvisscorenoggrupperneerinddelt
ifemvariabler,ogscorenerstyrendeforhvilkengruppe,ogdermedindsats,denenkelteklientfår.
Eksempelvisvilenklientderscorertoendeigruppen‘megetlav’,mensenderscorer33vilendei
gruppen‘megethøj’,ogdermedkommeietMOSAIK-forløb,hvorfordissetoklienterstilsynsforløb
vilværeforskellige.
Figur4
Oversigtoverrisikogrupperogrisikoscore.Kilde:Clausen2016:9.
17
MOSAIKerudvikletmedinspirationfradencanadisketilsynsmodelSTICS,ogerenindsatshvorider
indgår forskellige kognitive, adfærdsændrendeøvelser, oger velegnet til klienter i gruppernemel-
lem,højellermegethøj-risiko.Iimplementeringsfasenerdetdogkunklienterihøjellermegethøj-
risiko,derharfåetetMOSAIK-forløb(Clausen2016:10).
IndførelsenafLS/RNRogMOSAIKersketudfraenudrulningsplanmedfireimplemente-
ringsbølger.Ialterder13KiF-afdelingeriDanmarkogvialodtrækningerdetblevetbestemt,hvornår
afdelingerneskulleuddannesiLS/RNRogMOSAIK(Clausen2016:6).
Figur5
UdrulningsplanforLS/RNRogMOSAIK.Kilde:Kilde:Clausen2016:7.
Ovenståendefigur5viserdefirebølger,oghvornårdeforskelligeKiF-afdelingerførsthargennemgå-
etenLS/RNR,ogderefterMOSAIKuddannelse,samthvorvidtdetharværetiførsteellerandethalv-
18
åraffx2013.Forudsætningenforimplementeringenharværet,athverafdelingefterendtuddannel-
sestraksbegyndteatbrugeredskaberne.Dermedkandetses,atfxKiF-Nordsjælland,derharværet
mediførstebølge,harbrugtLS/RNRogMOSAIKihele2015og2016.Anderledesstårdettilforfx
KiF-København,derførstharimplementeretredskaberneifjerdebølge,hvorfordeiførstehalvåraf
2015varpåLS/RNRuddannelseogefterfølgendeiførstehalvåraf2016påMOSAIKuddannelse
(Clausen2016:6).
19
Kapitel3-TeoretiskrammeIfølgePierreBourdieuhængerteoriogempiriuadskilleligtsammen,såledesat:“forskningudenteori
erblind,ogatteoriudenforskningertom”(Bourdieu1996:145).Bourdieuargumentererfor,atdeto
delemåbringessammeniforskningen,såledesatderskerenvekslenmellemteoriogrefleksionpå
etmereabstraktplan,samtobservationoghandlingidensocialevirkelighed(ibid.:145f).Idetteorien
ogprincipperneiRNR-modellenerbyggetpåempiriskestudier,harvivalgtatsamlebådeempiriog
teoriomRNRidettekapitel.Såledeserfølgendekapitelopdeltitodele;DelI,tagerudgangspunkti
MalcomFeeleyogJonathanSimonsteoriomkringActuarialJustice,ogerenrenteoretiskpræsenta-
tionafperspektiverpårisikotænkningen.DelII,baserersigpåJamesBontaogDonAndrews’empiri-
skestudierogforskning,somharliggettilgrundfordeprincipperogteorier,somRNR-metodener
opbyggetefter.SlutteligtinddragerviPerssonogSvenssons(2011)ogLipksys(2010)perspektiverpå
sagsbehandlernesprofessionogfaglighed.
3.1DelI:ActuarialJusticeiKiF
MalcomFeeleyog JonathanSimon (1998)argumenterer for,atder inden forkriminologienogdet
strafferetligesystem,ergangietparadigmeskiftemoddetdekalderActuarialJustice.Denaktuariske
tankegangbaserersigpåstatistiskeberegninger,ogerkommetfremindenfordenøkonomiskeud-
vikling(Feeley&Simon1998:268).Idetstrafferetligesystemdækkerbegrebetoverenmådeatklas-
sificereoghåndterekriminellepå,ud fraprimært statistiske risikovurderingsredskaber.Såledesar-
gumentererFeeleyogSimon(1998)for,atvierpåvejvækfraengammelpønologi,hvishovedfokus
erpådenenkeltekriminelle,ogsombrugerbegrebersåsom:skyld,ansvar,diagnoser,samtinterven-
tionogbehandlingafdenenkeltegerningsperson(Feeley&Simon1992:449).Idennepønologianses
kriminalitetsomenafvigendeellerantisocialhandling,hvilketkræverenreaktion,hvorforansvaret
skalplaceres,såledesdenkriminelleholdesansvarlig(Feeley&Simon1998:375).
Tilerstatningfordengamlepønologi,præsenteredeFeeleyogSimoni1992dennyepønolo-
gi.Imodsætningtildengamlepønologi,hardennepønologienradikalanderledestilgang.Heranses
ogaccepteresafvigelsesomnormalt,ogmodsatdengamlepønologi,hvisformåleratgribeindiden
enkeltes liv og få gerningspersonen til at “pay for their crime”, søgerdennyepønologi i stedet at
håndterefare,vedatreguleregrupperudfraensorteringafforskelligeniveaueraffarlighed(Feeley
& Simon1998:375). Sorteringen sker vedhjælp af teknikker, såsom identificering, klassificeringog
håndtering af kriminelle grupper (ibid.). Videre argumenterer Feeley og Simon (1992) for, at den
transformation, de kalderden ny pønologi, involverer skift på tre distinkte områder. På det første
område omhandler skiftet fremkomsten af nye diskurser, hvorved det aktuariske sprog omkring
20
sandsynlighedogrisiciistørregradvilerstattetidligerediskurseromkringkliniskediagnoseroggen-
gældenderetfærdighed(Feeley&Simon1992:452).Pådetandetområdeomfatterskiftetdannelsen
afnyemålforsystemet,hvorfokuspåresocialiseringogkriminalitetsbekæmpelseblivererstattetaf
fokuspåenmereeffektivkontrologsystemetsinternestyringsprocesser(Feeley&Simon1992:455).
Pådettredjeområdesesskiftetvedindførelsenafnyeteknikker,dermanifesteresvedmerekostef-
fektive former for forvaringog kontrol, samtnye teknologier til at identificereog klassificere risici
(Feeley&Simon1992:457).Deterisærpådettredjeområde,atskiftetkansesiKiF,hvorimplemen-
teringenafLS/RNRogMOSAIKharmedførtennymådeat fordelekontrolpå,samtennymådeat
arbejderesocialiserendepå.
Derer idennyepønologi forskelligepraksisser,ogdetklaresteeksempelherpå,erteorien
omkring inkapacitering(Feeley&Simon1992:458).Formåletmedinkapaciteringerikkeatmindske
kriminalitetvedændringafdenkriminelleellerdennessocialekontekst.Istedeterformåletatmind-
skekriminalitetenvedatændre fordelingenafkriminelle i samfundet. Inkapacitering forsøgerder-
medatfjernekriminellefragaden,sådeienrumtidfratagesmulighedenforatbegånykriminalitet.
Iforlængelseherafkanmanligeledestaleomselektivinkapacitering,hvoriinkapaciteringenslængde
ikkeafgøresafforbrydelsensgrovhed,menistedetudfradenkriminellesberegnederisikofaktorer
(sefxFeeley&Simon1992:458;Feeley&Simon1998:377).Målethermederatidentificereogsikre
enlangsigtetkontrolmedhøj-risikoklienter,hvormedsagsbehandlereskalbrugemindretidogføre
mindre kontrolmed klienter, der kategoriseres som lav-risiko klienter (Feeley& Simon 1992:458).
VedimplementeringenafLS/RNR,harKiFsåledesfåetenstrategi,byggetpåenomfordelingafsocia-
lekontrol:
“RNR-principperneunderstøtterennytænkningafKriminalforsorgensforebyggende indsatsoggørtilsynsind-
satsenmereeffektiv.VedhjælpafLS/RNRinddelesklienterneihovedgrupper,efteromderesrisikofortilbage-
fald er høj,mellemeller lav. Ressourcerog indsatsermålrettesdepersoner, der har størst risikoogbehov”
(Kriminalforsorgen2016b:RNR-principperne).
DererflerelighedermellemdenselektiveinkapaciteringogLS/RNRogMOSAIK,daKiF'snyestrategi
forudøvelseafsocialkontrol,skerudfrateorienomActuarialJustice.Heridefineressocialkontrol
somfremadskuendeogmedfokuspåforebyggelseogrisikominimering, i forholdtil fremtidige lov-
overtrædelser(Feeley&Simon1998:380).
FeeleyogSimon(1992)beskriverrecidivsomhavendeenmindrerolleidennyepønologi:“It
ispossiblethatrecidivismisdroppingoutofthevocabularyasanadjustmenttoharshrealitiesandis
awayofavoidingchargesofinstitutionalfailure”(Feeley&Simon1992:455).Dogansesrecidivsom
anvendeligeoplysningeromklienterne,dersammenmedklienternesandredataskalmedvirketilat
21
danne risikoprofilen (Feeley&Simon1998:381).Andredata, somrecidiv skal stå sammenmed,er
eksempelvisnarkotest,derogsåharændretform.Tidligereblevnarkotestenbrugttilatidentificere
afvigelserogselvdestruktivadfærd,mendetteerikkelængeredensformål.Istedeternarkotestens
formålnuatindtrædesomdataogmedvirketilatdannerisikoprofilen,påsammemådesomdeter
tilfældetvedrecidivdata(ibid.).Tilsynetogprøveløsladelserharogsåændretform:“onceconceived
ofas“half-way”stageswhoseaimwastoreintegrateoffendersbackintotheircommunities,parole
and probation are now simply alternatives to custody for lower-risk offenders” (Feeley & Simon
1998:382).Selvetilsynsdelenerblevetredefineretidennyepønologi,hvortilsynsdelenskalforstås
somenovervågning af risikoniveauer, derbliverbesluttet ud fra forskellige indikationer, hvorden
mestfremtrædendeindikationernarkotikatestning(Feeley&Simon1998:382).
Vi finder, atActuarial Justice er bærende for KiF’s nye strategi, og at især LS/RNR har lig-
hedspunktermeddennyepønologi.ActuarialJusticevilderforindgåispecialet,sådanvikanunder-
søgeKiF’smådeatudøvesocialkontrolpå,samthvordansagsbehandlerneopleveranvendelsenaf
LS/RNRogMOSAIK.Endviderehvordansagsbehandlerneoplevermuligeforskelle,vanskelighederog
udfordringer ibrugenafredskaberne,nårdeidennyestrategiskalbrugeflereressourcervedhøj-
risikoklienter,ogmindrevedlav-risikoklienter.
3.1.1TeoretikerederstøtterteorienomActuarialJustice
Deterikkeetnytfænomenatvilleforudsigekriminalitet,daErnestBurgessalleredei1928erklære-
deatforudsigelsevarmuligt(Harcourt2007:1).Burgesshavdeudfrastudieraf3.000prøveløsladte
fangeriIllinoiskonstrueretdetførsteredskabtilforudsigelseafprøveløsladelse;entest,derbaseret
pågrupperecidiv-ratervilleafgøresandsynlighedenforsuccesellerfiaskoforalleindsatte,derhavde
ret til prøveløsladelse (Harcourt 2007:1). I 1951 anbefalede Burgess, at det aktuariske paradigme
skulleudbredes tilmangeandredomæner inden for strafferetten,og ifølgeHarcourtgennemsyrer
denaktuarisketankegangidagfeltetforstrafferetoghåndhævelsenafdenne:“Moreandmore,we
userisk-assessmenttoolsto identifywhomtosearch,whentopunishmore,andhowtoadminister
thepenalsanction”(Harcourt2007:2).Harcourtargumentererfor,atviidaggørstorbrugafdeak-
tuariskemetoder, somhjælp til at identificerekriminelleogeffektiviserepolitietsog retssalensar-
bejde,bl.a.vedatkunneudpegemistænkeligepersonerogdetyper,sommedstørresandsynlighed
vilovertrædeloven;“(…)tomostofusitsimplymakescommonsensetodecidewhomtosearchba-
sedonreliablepredictionsofcriminalbehaviour,orwhomtoincarceratebasedondependableesti-
matesoffuturereoffending”(Harcourt2007:2).
22
DavidGarland(2001)komplimentererligeledesFeeleyogSimonsteori,idethanargumente-
rerfor,atderersketetstruktureltskifteindenforfeltetforkriminalitetskontrol,eftermidtenafdet
20.århundrede.Hanargumenterersåledesfor,atdereropståetennykulturiforholdtilkriminali-
tetskontrol,dererformetomkringtrecentraleemner:a)entransformationafstraffevelfærden,b)
ennykriminologiomkringkontrologc)etskiftefraetsocialttiletøkonomiskræsonnement(Garland
2001:167ff).
Hvisviserpådet,Garland(2001)kalderentransformationafstraffevelfærden,såargumen-
tererhanfor,atderersketetmarkantholdningsskifte indenforstrafferetten, fravelfærdtilstraf.
Detteskalforståspådenmåde,atholdningentillovbruderblevetmerestraffende,mereekspressiv
ogmeresikkerhedsorienteret(Garland2001:167ff).SomFeeleyogSimon(1992)argumentererGar-
land(2001)såledesfor,atdererkommetenstørreogstørreprioriteringafbeskyttelseafsamfun-
det,ogatdenofficiellediskursomkringkriminelleergåetfraatblivesetsomsocialtbelastedebor-
gere,derharbrugforstøtte,tilistedetatbliveafbilledetsominogengradfarligeindivider,ogsom
enrisiko,derskalhåndteres.Garland(2001)tageridenforbindelseogsåfatispørgsmåletomresoci-
alisering.Hanargumentererfor,atdetnyeskifteharmedførtetøgetfokuspå“effektivkontrolder
skalminimereomkostningerneogmaksimeresikkerheden”(Garland2001:175),somerstatningforat
læggevægtpåresocialiserendemetodersomimødekommergerningspersonensbehov(ibid.:167ff).I
forlængelse af Feeleyog Simons (1998)påstandom, at straffesystemets gamlebegrebererblevet
omformetveddennyeaktuariskelogik(Feeley&Simon1998:261),argumenterGarland(2001)såle-
desfor,atresocialiserendeinterventioneridagerafenmegetanderledeskarakterendfør(Garland
2001:176).IfølgeGarland(2001)fokusererresocialiseringmerepåspørgsmålomkringkriminalitets-
kontrol,endpådenindividuellevelfærd,ogresocialiserendeindsatserersåledesmereforbrydelses-
centrerede end klientcentrerede. Således ses kriminalitet altså ikke længere som et overfladisk
symptom,men i stedet somdet centraleproblemder skal adresseres. Før vardetden kriminelles
personligeellersocialerelationer,dervarobjektforentransformerendeindsats,nuerdetselveden
kriminelle adfærd og vaner associeretmed dette, der er i fokus (Garland 2001:176). Det er ifølge
Garland(2001)såledesdefremtidigeofre,somnubliverreddetafdetresocialiserendearbejde,sna-
rereenddetergerningspersonerneselv,ogpådenmådeerpraktiseringenafresocialiseringindskre-
vetienrammeafrisiko,istedetforenrammeafvelfærd(Garland2001:176).Såledesbliverlovover-
trædere, ifølgeGarland(2001),kun ‘behandlet’ (imisbrugsbehandling,anger-managementgrupper
osv.) idetomfang,atbehandlingenansesforatværeistandtilatbeskyttebefolkningen,reducere
risikoogmerekosteffektivtendalmindeligstraf(Garland2001:176).Resocialiseringafgerningsper-
sonerbliverikkelængeresetsomengenerelreceptforalleformål,menistedetsomenspecifikin-
terventionmålrettetdeindivider,dermedstørstsandsynlighedkangørekosteffektivtbrugafdenne
23
dyre service. Resocialisering er en investering, snarere end en rettighed somalle har, og somalle
investeringer bliver den nøje overvåget og evalueret, for at sikre at den giver afkast (Garland
2001:176).Garland (2001)beskriver skiftet i fokus for resocialiseringsåledes:”If theofficialaimof
penal-welfarewasthepromotionofsocialwelfare,theoverridingconcerntodayis,quiteunashamed-
ly,theefficientenhancementofsocialcontrol”(Garland2001:176).
Lucia Zedner (2007) argumenterer ligeledes for, at vi på vigtigepunkter er pånippet til et
skiftefradethunkalderetpost-tiletpre-crimesamfund;etsamfund,hvormulighedenforatfore-
byggerisicivægtes,fremforresponsenpåenkriminelhandling,derersket(Zedner2007:262).Ved
pre-crimetænkningskifterdettemporaleperspektivsåledestiletønskeomatforudseogforebygge
denkriminalitet,derendnuikkeharfundetsted,ogmåskealdrigvilfindested,ogsåledeskommer
derfokuspåfaktorersomrisiko,usikkerhed,overvågning,sikkerhedsforanstaltningerogfremforalt
forfølgelsen af sikkerhed (Zedner 2007:262). Zedner (2007) argumenterer endvidere for, at en ‘til-
fældigfacet’afdettemporaleskifttilpre-crimeer,atansvaretforsikkerhedmodrisikoikkekuntil-
falderstaten,menbredesudtilenstørrevifteafindividuelle,kommunaleogprivateaktører–skiftet
foregåraltsåogså‘sektoralt’(Zedner2007:262).Visersåledesogså,hvordanKriminalforsorgenover
desidsteårtier,istigendegraderbegyndtatuddelegereansvarforopsynellerovervågningtilpriva-
teaktører(DirektoratetforKriminalforsorgen2011:11).Detteikkemindstmedindførelsenaf‘alter-
nativestraffe’,hvortilsynsafdelingenfxuddelegererendelafderesovervågningsfunktiontildesam-
fundstjenestesteder,hvordedømteskalafvikledendelafderesdom,derhandleromsamfundstje-
neste. StanleyCohen (1994) argumenterer for, at der bl.a.med indførelsen af alternative straffor-
mer, sketeen transformationafdet sociale kontrolsystem;en såkaldtnetwidening.Cohens (1994)
visionvar,atstatenskontrolapparatvokserogblivermereindgribende,hvordetunderdækketafat
væremerehumantvilindføremåder,derforøgermulighedenfortvangogdenusynligeskønsmargin
samtforøgerkontrollensintensitetovertidligereafvigere(Cohen1994:55).
HvisvivendertilbagetilZedner(2007),kanmanifølgehendevideresedettemporaleskifte
tiletpre-crimesamfund idenkontrolrolle,private sikkerhedsfirmaer,overvågning, lokalsamfunde-
nesforskelligesikkerhedsinitiativermv.harfåetivoressamfund(Zedner2007:263f).Garland(2001)
harbeskrevetdenneudviklingindenforkriminalitetskontrollen,hvilkethankalder‘dentredjestatsli-
gesektor’(Garland2001:170).Zedner(2007)argumenterer,iforlængelseafFeeleyogSimon(1992),
for,atvierendelafetekspanderendesikkerhedssamfund,hvorommankanopstillefølgendeteser
(forkortet):a)Derersketettemporaltskiftefrareaktivttilproaktivtatvilleforebyggeogreducere
mulighedenforkriminalitet;b)Enaktuarisklogikharforplantetsigudeisamfundetogskabtgenerel
angst via risikotænkningen (ikke kun inden for kriminalitetsfeltet); c) I stedet for at se kriminalitet
somen forseelse,ersikkerhedslogikken atkommekriminalitet i forkøbetogminimereog forskyde
24
tabvedkriminelaktivitet–enlogik,derstammerfraforsikringsbranchen,somgiverosbilledetaf,at
sikkerhedkanerhverves(Zedner2007:265).Zedner(2007)argumentereridetheletagetfor,atrisi-
koparadigmet og den aktuariske tankegang, som Feeley og Simon (1992) præsenterede i start
1990’erne,kunerblevetmereaktueltidevestligesamfundsidenhen.
3.1.2Etkritiskblikpåtesenomdennyepønologi
Etrelevantforbeholdtildeperspektiver,viindtilvidereharpræsenteret,er,ihvorhøjgradFeeleyog
Simon(ogandre)harreti,atrisikotænkningenhar(ellervilfå)overtagetogerstattettidligerelogik-
keristraffesystemet.Flereharargumenteretfor,atFeeleyogSimon(1992,1998)overvurdererden
reneaktuariskerisikotænkningsdominans(sefxHannah-Moffat2005:30;Robinson1999:427).Han-
nah-Moffat(2013)fremhæver,atrisikotænkningenogdertilhørendeteknikkererrelativtflydendeog
fleksible,ogderforkantilpassesmangeforskelligeformålogkontekster.Selvombegrebetomrisiko
stårcentralt,harrisikologikkenikkeudkonkurrerettidligerelogikkeristraffesystemet,meneristand
til at sameksistere og interageremed disse (Hannah-Moffat 2013:13, 17). Ud fra dette argument
giverdetsåledesbedremeningattaleom‘hybrider’afgamleognyelogikkeristraffesystemet,sna-
rereenddominansenafenrenaktuarisklogik(sefxGarland2001:167f;Hannah-Moffat2005:30).
Ovenståendepointergørsigsærligtgældendeforrisikotænkningensforholdtildetmoderne
paradigmes resocialiseringstanke (Balvig 2005:179) . Robinson (1999) argumenterer for, at risiko-
tænkningen og resocialisering i Feeley og Simons (1992) fremstilling forstås som to inkompatible
strategier,idetrisikotænkningenherikkehartilsigteatforandreellerbehandledenkriminelle,meni
stedetatidentificere,klassificereoghåndtereindividerpåbaggrundafderesvurderederisiko(sefx
Robinson 1999:424; Feeley & Simon 1992:452). Der kan argumenteres for, at de hermed overser
resocialiseringstankenscome-backindenforstrafferetssystemet(iformafden‘nyebehandlingstan-
ke’),oghvordandenneknyttersigantilrisikotænkningen(Hannah-Moffat2005:30).RNR-modellen
ereksempelvisendelafdennenyebehandlingstanke,somihøjgraderblevetdrevetfremaf‘what
works’-bevægelsen (Robinson1999:424).Derersåledes ikke taleom,at resocialiseringslogikkener
blevetfuldstændigterstattetafenrenaktuarisklogik,derkunsvarermedinkapacitering.Ideenom
resocialisering sommål i straffesystemet lever således videre,men i høj grad under påvirkning af
risikotænkningen–jævnførføromtaltehybrideraflogikkeristraffesystemet.
Eteksempelpå,hvordanrisikotænkningensmeltersammenmedogunderstøtteretmålom
resocialisering, er netop RNR-modellen og herunder de tredje-generations risiko- og behovsvurde-
ringsredskaber – eksempelvis LS/RNR (se fxHannah-Moffat 2013:7; Robinson 1999:429). Risikobe-
grebetstårcentraltirisiko-ogbehovsvurderingerne,mensamtidiginkorporeresdendømtesbehovi
25
formafkriminogenebehov.Kriminogenebehoverdynamiske,hvilketbetyderatdekanændres,og
denneændringtænkesatmedføremindsketrisikoforrecidiv.Dermedgivesetrumforresocialise-
ring, som ikke findes i den rent aktuariske risikotænkning, hvor inkapacitering ses someneste vej
(Hannah-Moffat 2005:32, 35). Hannah-Moffat (2005) bruger her begreberne fixed risk subject og
transformativerisksubjecttilatbeskrivedenneforskel:ienrenaktuarisktænkningforståsindividet
ogdetsrisikosom‘fixed’,altsåstatiskestørrelser(Hannah-Moffat2005:31),hvilketogsåindfangesi
Feeley og Simons (1992) beskrivelse af de permanent marginaliserede (se fx Feeley & Simon
1992:467f;Hannah-Moffat2013:7).Vedatinkorporerebegrebetomkriminogenebehov,skerderet
skifteirisikotænkningen,hvordendømteforståssom‘transformative’,altsåmuligatforandre.Her-
ved åbnes op for en ny resocialiseringstanke, hvor risiko håndteres gennem en reduktion af den
dømteskriminogenebehov (Hannah-Moffat2005:32-35).Risikovurderingkommerderved ikkekun
tilathandleomatforudseoghåndtererisiko,menogsåomatreduceredengennemresocialisering
(Hannah-Moffat2013:8).
Vi har tidligere berørt Garlands (2001) perspektiv på den nye behandlingstanke, hvor han
særligtharfokuspåændringernei,hvordanresocialiseringbegrundesoghvilketformåldetskaltje-
ne.Anderson (2004) har imidlertid også analyseret indholdet og kriminalitetsforståelsen i dennye
behandlingstanke, som iden senere tidhargivet resocialiseringet comeback somstrategi til fore-
byggelseafkriminalitet(Anderson2004:384).Denadskillersigfradetmoderneparadigmesbehand-
lingstankeimådensubjektetforresocialiseringenforstås,ogdermedogsåmåden,derarbejdesreso-
cialiserendepå.Idetmoderneparadigmeblevindividetihøjgradforståetsomstyretaffaktorer,der
låmereellermindreudenforindividetskontrologansvar.Kriminalitetblevforståetsomresultatetaf
socialdeprivation,iformafeksempelvismanglendemulighederforarbejde,uddannelseogpositive
socialerelationer(sefxBalvig2005:179;Nilsson2013:28,38).
Idagbliverkrimineladfærd ifølgeAnderson(2004)dog i langthøjeregradendførforstået
somudtrykfor‘bristedepersonligefærdigheder’,eksempelvisprokriminelletankemønstreogmang-
lendeselvkontrol,hvorvedproblemetplaceresiindividet.Samtidigbyggerdennyebehandlingstanke
påen forståelseafmennesket som rationeltog frit til at træffeegne livsvalg (Anderson2004:387,
389ff).Somfølgeherafbliveropgaveniforholdtilresocialiseringatlæredendømteteknikkertilat
træffebedrevalgogbrydenegativetankemønstreoghandlinger,ogkognitivadfærdsterapierkom-
mettilatdomineredenresocialiserendeindsats(ibid.).IfølgeAnderson(2004)inkorporererdennye
behandlingstankeogsåbegrebetomrisiko,dadendømteselvskallæreatlaverisikoanalyseafsine
valgogadfærd,ogherudfraforetagefornuftigebeslutninger,dernetoptagerhensyntilrisiciogkon-
sekvenser af forskellige handlinger (ibid.:391, 393). Heri ligger således en ansvarliggørelse af den
dømte, jf. Zedner (2007), som skal tage ansvar for sin egen forbedring (se fx Anderson 2004:392;
26
Nilsson2013:37f).Dendømteskalikkegørespassivogafhængigafenhjælper,menskalbliveselv-
bestemmendeogselvforvaltende;Anderson(2004)beskriverdettesomenformforhorisontalover-
vågning,hvorkontrollenskalinternaliserestilselvkontrol(Andersson2004:393,395).
Overforargumentetomatresocialiseringhargjortetcomeback,skaldetfremhæves,atFee-
leyogSimon(1992)anerkender,atresocialiseringenssprogstadigfindes.Deerdogskeptiskeover
forformåletmeddenye‘resocialiserende’indsatser,somdeser,hurtigtkanudviklesigefterlinjerne
idennyepønologi(Feeley&Simon1992:463):
“Thus, despite the lingering languageof rehabilitation and reintegration, theprogramsgeneratedunder the
newpenologycanbestbeunderstood intermsofmanagingcostsandcontrollingdangerouspopulationsra-
therthansocialorpersonaltransformation”(Feeley&Simon1992:465).
IfølgeFeeleyogSimon(1992)erdenyeresocialiserendeindsatserhellerikkeligesålangsigtedesom
tidligere programmer, og de giver ikke mulighed for eksempelvis opfølgning efter løsladelse eller
reellemulighederforatskabesiget livgennemarbejde,hvorfordetertvivlsomt,atdevilhaveen
egentligresocialiserendeeffekt.Overordnetsetblivermåletfordenyeindsatseristedetsystemets
effektivitetiforholdtilhvem,‘resocialiserende’ressourcerbrugespå,snarereendegentligatredu-
cerekriminalitet(Feeley&Simon1992:464,467).
3.1.3Risikotænkningiendanskkontekst
EtandetforbeholdtilFeeleyogSimons(1992)perspektiver,atrisikotænkningenaltidvilblivegivet
enkonkretformafdenkontekstogkultur,denimplementeresi.Risikotænkningenkandervedkom-
me til udtryk påmange forskelligemåder i praksis (Hannah-Moffat 2013:17). Vi fokuserer i dette
specialepå risikotænkningen i formafRNR-modellen, somdenopleves af KiF-sagsbehandlere i en
danskkontekst.Udfraovenståendeargument,ogfordiFeeleyogSimon(1992) ideresanalysepri-
mært har fokuseret på amerikanske forhold, findes det derfor relevant at overveje hvilke særlige
træk,derkendetegnernetopdendanskekontekstogkultur,somkanhaveindflydelsepådenmåde,
risikotænkningenheroplevesafsagsbehandlerne.
Etvigtigtforholdveddendanskekontekstertesenomscandinavianexceptionalism,altsåat
deskandinaviskelandeharensærlighumanpønalkultur,nårdersammenlignesmedandre(særligt
deanglo-amerikanske)lande(sefxPratt2008:120;Smith2012:38).Tesengårpådengenerellepøna-
le kultur i Skandinavien,men er dog fokuseret på fængslerne: Pratt definerer netop scandinavian
exceptionalism som en forholdsvis lav rate af indsatte samt humane forhold i fængslerne (Pratt
27
2008:119).Eksemplerpåenhumanpønalkultur iDanmarkerdenudbredtebrugafåbnefængsler
samtprincippetomnormalisering(Smith2012:39f).
IfølgePratt(2008)erscandinavianexceptionalismproduktetafengenerelcultureofequality
ideskandinaviskelande,somerblevetinstitutionaliseretogsolideretidenskandinaviskevelfærds-
stat(Pratt2008:120,126).Landenehareksempelvisogsårelativthomogenebefolkninger,hvorden
socialeafstandmellemforskelligesamfundsgrupperikkeersærligstor.IfølgePratt(2008)hardette
førttilenfølelseaf‘sameness’–ellerlighed–mellemmennesker,hvilketagerersombarrieremod
overdreventstrengestraffe;dømteopfattessomblotendnuengruppeafvelfærdsmodtagere,sna-
rere end en gruppe af ‘dangerous others’ eller outsidere, somman skal beskytte sig imod (Pratt
2008:124f,129f).SamtidigfremhæverSmith(2012),atder ideskandinaviske landetraditioneltset
harværetetstærktfokuspåresocialiseringsomreaktionoverfor lovovertrædere(Smith2012:41).
DettekanknyttesantilBalvigs(2005)pointeom,atansatteieksempelvisKriminalforsorgeniDan-
markstadigersocialiseretindidetmoderneparadigme(Balvig2005:185).
DisseforholdveddendanskekontekstogKriminalforsorgkanhaveindflydelsepådenmåde,
sagsbehandlerneiKiFopleveratskulle implementereogbrugeenrisikologik, i formafrisikovurde-
ringsredskabetLS/RNR.Enhypotesekanvære,at scandinavianexceptionalismog traditionerne for
velfærdogresocialiseringvilmodereredennyepønologisøgedefokuspåkontrol,fremforresociali-
sering.Disseperspektiverersåledesvigtigeforatforståsagsbehandlernesoplevelse,fordidebelyser
den bredere kontekst, sagsbehandlerne er en del af – både i forhold til internationale tendenser,
menogsånationaleforholdveddendanskekulturogkontekst.
3.2DelII:LS/RNR,KiF’snyerisikovurderingsredskab
RNR-modellenerenkriminalpræventivmodelmålrettetrisikovurderingerogresocialiserendeindsat-
ser,vedbrugenafdesåkaldteRNR-principper,forkortetRisk-Need-Responsivity,ellerpådansk;risi-
ko-,behovs-ogresponsivitetsprincippet(Andrewsetal.1990:19).
Ser vi først på risikoprincippet, koncentrer det sig om risikoen for recidiv og bygger på en
grundlæggendepræmisom,atkrimineladfærdkanforudsiges(Andrewsetal.1990:24).Princippet
henviser til en fordelingaf sagsbehandlernes ressourcer, idetat johøjere risikoengerningsperson
vurderes atudgøre, for at falde tilbage til kriminalitet, jomere intensivtniveauafbehandling skal
personen have. Omvendt klarer lav-risiko gerningspersoner sig bedre med en minimal indsats og
behandling(ibid.:20).Rentpraktiskarbejdesdermedprincippetsåledes,atKiF-sagsbehandlernehar
LS/RNR-skemaermedspørgsmål,somdeskaludfyldeisamarbejdemedklienterne.Dissespørgsmål
dækkeralletænkeligeaspekterafklienternesliv,ogskalhjælpesagsbehandlerenmedatkategorise-
28
reklienterneienten’lav’,’mellem’,’høj’,eller’megethøj-risiko’fortilbagefaldtilkriminalitet.Heref-
terskalKiF-sagsbehandlerensørgefor,atdeklienter,derfalder ikategorien’høj’eller ’megethøj’,
fårenmere intensivbehandlingsindsatsenddeklienter,dervurderesatvære i ’lav’eller ’mellem’
risiko for tilbagefald, jf. Andrews og Bontas anvisninger (se fx Andrews et al. 1990:20; Andrews&
Bonta2010:22).
Serviherefterpåbehovsprincippet,byggerdetpåenpræmisom,atlovovertrædere,somen
delafderesrisikofaktorer,harnoglekriminogenebehov,dererdynamiskeegenskabervedlovover-
træderneogderesomstændigheder(Andrewsetal.1990:31).Princippethenvisersåledestil,atind-
satsensfokusskalmatchesmedgerningspersonenskriminogenebehov,dadisseerhovedkarakteri-
stikasom,nårdeerinvolveret,erforbundetmedændringerichancenforathindrerecidiv(ibid.:20).
AndrewsogBonta(1992)har,iforbindelsemedderesmangeårigeforskningpåområdet,identifice-
retottestorerisikofaktorerellerkriminogenebehov,somsagsbehandlerneskalfokuserederesind-
satspå,foratreducereklientensrisikoforrecidiv.Afdisseotterisikofakorer,erdetkundenførste;
’historikmedantisocialadfærd’,dererstatisk.Deøvrigesyvrisikofaktorererdynamiskeogsåledes
faktorer,derkanforandresovertidellervedrecidivhæmmendeindsatser.IfølgeAndrewsogBontas
(1992)forskningerderendirektesammenhængmellemdekriminogenebehovogkrimineladfærd,
hvilketbetyderatdetermuligtatreducereklinternesrisikoforrecidiv,vedatfokusereenindsatspå
disserisikofaktorer(Andrews&Bonta2010if.Bonta2010:283).
29
Figur6
Deottestorekriminogenefaktorer,derarbejdesmed.Kilde:Andrews&Bonta2010:58.
Deottestorekriminogenebehov,somKiF-sagsbehandlernedagligtarbejdermed,er illustreretved
figur6.Deøverstefirerisikofaktorer,ogsåkaldet’thebigfour’,ansesforatværedevigtigstekrimi-
nogenebehovatarbejdemed,hvismanvilreducererecidiv(Andrews&Bonta2010:58ff).
Hvisvitilsidstserpåresponsivitetsprincippet,byggerdetpåvigtighedenaf,atlovovertræde-
renforståratmodtagedenadfærdsændrendeindsats(Andrewsetal.1990:35).Princippethenviser
såledestil,atindsatsengivespåenindividuelttilpassetmåde,dermatcherhverenkeltgerningsper-
sons læringsstil og evnemæssige formåen (ibid.:20). Princippet er todelt, idet der skelnesmellem
generel-ogspecifikresponsitivitet.Generelresponsivitethenvisertildetfaktum,atkognitivesociale
læringsinterventioner,erdenmesteffektivemådeatlæremenneskernyeadfærdsmønstre(Bonta&
Andrews 2007:5). Princippet bygger på strategier ogmetoder der indeholder: “(…) en struktureret
30
tilgang, psykoedukation,modelindlæring, færdighedstræning,modificering af tanker og emotioner,
gentagentræningafnyadfærdmm.”(DirektoratetforKriminalforsorgen2011:30).Vedgenerelre-
sponsivitet vægtes det, at interventionen kræver, at sagsbehandleren har en relation til klienten,
som skal være præget af: “empati, åbenhed, respekt, engagement, tydelighedmm.” (Direktoratet
forKriminalforsorgen2011:30). Endviderebaseresdet generelle responsivitetsprincippå, atderer
bredde i interventionen, sådan at der kan arbejdesmed flestmulige kriminogene behov, hvorved
klienten øves i retningenmod enmindre risikofyldt kriminel adfærd (Andrews&Bonta 2010:49f).
Specifik responsivitet henviser til at tage hensyn til klientens personlige styrker og sociobiologiske
personlighedsfaktorer ibehandlingsinterventionen(Bonta&Andrew2007:7). Iprincippettagesder
hensyntildenenkelteklientsfaktorersåsom:“alder,køn,etnicitet,personlighed,evner,styrker,læ-
ringsstil, motivation, præferencer, timing, sociale forhold osv.” (Direktoratet for Kriminalforsorgen
2011:30f).
HvismankortskalopsummereRNR-principperne,skalsagsbehandlerneforateffektivredu-
cere recidiv have fokus på følgende jf. teorien: Risikoprincippet udføres ved at matche ind-
sats/behandlingsniveauet til gerningspersonens risiko for tilbagefald til kriminalitet. Behovsprincip-
petudføres vedat afklare klientens individuelle kriminogenebehov,ogderefter arbejdemålrettet
meddemibehandlingen.Responsivitetsprincippetudføresvedatydekognitivadfærdsterapi,derer
tilpassetklientenslæringsstil,evnerogstyrker(Bonta&Andrews2007:1).
BontaogAndrews(2007)argumentererfor,atRNR-modellenharenakkumulerendeeffekti
forhold til at mindske recidiv, når man overholder risiko-, behovs- og responsivitetsprincipperne
(Bonta&Andrews2007:11f).Figur7tagerudgangspunktitilsynsarbejdet,somforskningenomkring
RNR-modellenharvist,erderammer,hvormodellengiverdenstørstesuccesforreduktionaftilba-
gefald(Bonta&Andrews2007:2010). IfølgeBontaogAndrews(2007)kanbehandlingsinterventio-
ner,derikkeoverholdernogleafdetreprincipper–dvs.rettersigmodikke-kriminogenebehovhos
lav-risikogerningspersoner,oggørbrugafikke-kognitiveadfærdsteknikker–faktiskvirkekriminoge-
ne(Bonta2010:286).Detteerillustreretpåfigur7somennegativpåvirkningved’0’principper.Bon-
ta og Andrews (2007) argumenterer herefter for at kunne påvisemed deres forskning, at hvis en
behandlingsinterventionbegynderblotatindføreétafdetreprincipper,vilmanseetfaldirecidivet
(ibid.).Afhængigaf forskellige faktorer,vilétprincipgiveet fald i recidivmed3%, toprincippervil
kunnenedbringerecidivmed23%,ognåralletreprincipperfølges,vilmankunneopnåenreduktion
på helt op til 35% i recidiv, hos tilsynsklienterne (se fx Bonta& Andrews 2007; Bonta& Andrews
2010;Bonta2010).
31
Figur7
JoflereRNR-principperderbruges,jostørreersandsynlighedenforatundgåtilbagefald.Kilde:Bonta2010.
3.2.1MOSAIK
STICSstår for ‘StrategicTraining Initiative inCommunitySupervision’ogerudvikletaf JamesBonta
m.fl.meddet formål at indføreRNR-modellen i tilsynsarbejdet (Clausen2016:3f).Modellenhar til
formålateffektivisereogstrukturere tilsynsarbejdet, samtat træne, supervisereoguddannesags-
behandlerne idennyearbejdsmetode (Bonta2010:288).Netopdetteatvedligeholde sagsbehand-
lernes træning i at arbejdemedRNR-modellen, samt supervisionog sparringsopgaveromkringdet
kognitive arbejde, som er en del af STICS, viser i sig selv at have en recidivhæmmende effekt
(ibid.:293).
MOSAIKerennytilsynsmodel,somRNR-udviklingskonsulenterfraDirektoratetforKriminal-
forsorgen har udviklet, i forbindelsemed hele omlægningen til RNR-arbejdet i tilsynsafdelingerne
(Clausen2016:10).MOSAIKerenforkortelsefor’MotiverendeSamtaleinterventioniKriminalforsor-
gen’ogerudvikletmedafsæt idenføromtaltecanadisketilsynsmodelSTICS,hvor indholdetfølger
RNR-principperne.MOSAIKersåledesmålrettetklienterneskriminogenebehov,jf.behovsprincippet,
ogtagerudgangspunktikognitivadfærdsterapiogsocialindlæringsteori,jf.responsivitetsprincippet.
32
Dette imens LS/RNRbruges til at vurderehvem,der ermålgruppe forMOSAIK, jf. risikoprincippet
(Clausen 2016:10).MOSAIK er udviklet til klientermed ’mellem’, ’høj’, eller ’meget høj’ risiko for
recidiv,menKriminalforsorgenhariimplementeringsfasenvalgt,atkunklientermed’høj’eller’me-
gethøj’risikoforrecidivskalietMOSAIK-forløb(Clausen2016:10).MåletmedMOSAIKerathjælpe
klienten til at vælge retning i livet, samt hjælpe høj-risiko klienter til at forstå, at deres kriminelle
handlingerogadfærdharkonsekvenserforderesliv.FormåletmedMOSAIKer,atsagsbehandlerne
ikkeskalfortælleklienterne,hvaddeskal.IstedeterMOSAIKmedvirkendetil,atklienterneselvskal
ændrederesadfærd(Kriminalforsorgen2016b).
3.2.2EtkritiskblikpåLS/RNR
Hannah-Moffat (2013) argumenterer for, at der er en væsentligmangel på sammenhængmellem
videnskaben om risikovurdering og den opståede praksis på området (Hannah-Moffat 2013:238).
Hunhenvisertilrisikovurderingsredskaber,derentenerdårligtvaliderede,ellerikkefindesnokem-
pirisktestsomkring;“evenwellvalidatedtoolshavelimitationsforthepredictionofrecidivismthat
aresometimesoverlookedinappliedsettings”(Baird2009,Skeem2010if.Hannah-Moffat2013:238).
Derudovervildetudøvendepersonale, sombruger risikoinformationen ideresbeslutningstagning,
ifølgeHannah-Moffat(2013)højstsandsynligtikkehaveovervejetdedokumenteredebegrænsninger
somvidenskabenomrisikohar,ogoftekunhaveenbegrænsetforståelseafdenaktuarisketeknologi
debruger(Hannah-Moffat2013:238).
IfølgeHannah-Moffat(2013)foretrækkerdetudøvendepersonaleatbrugedenaktuariskeri-
sikovurderingbådeforatkunnetræffebedreogmeresikrebeslutninger,ogsamtidigforatbegræn-
sede skønsmæssigebeføjelser (ibid.). Idenne forbindelsehenviserhun tilBonta (2008), sommed
udviklingenafRNR-redskaberharhævdet,atdererlidtbegrundelseforfortsatatbrugedeprofessi-
onelles faglige skøn til at træffe beslutninger relateret til risiko (Bonta 2008 if. Hannah-Moffat
2013:238). Som kritik af dette fremhæves Robert Castel (1991), som ifølge Hannah-Moffat (2013)
identificerede to store praktiske og politiske konsekvenser ved risikotænkningen, på netop dette
område.FordetførstementeCastel,atnårsagsbehandlerensrollebliverdistanceretfraklienten,så
vildenfagligeekspertisefungereanderledes.Hanlæggervægtpå,atmanharbevægetsigfraegent-
ligbehandling i traditionel forstandtilenmereadministrativopgavemedhåndteringaf risikogrup-
per, for sagsbehandlernes vedkommende (Hannah-Moffat 2013:238). I forlængelse af dette argu-
menteredeCastel for,atdefagprofessionellemedarbejderefaktiskerblevetreducerettiludøvere,
der er underordnet administratorer (Castel 1991 if. Hannah-Moffat 2013). Hannah-Moffat (2013)
argumentererviderefor,hvordantilgængeliginternationalforskningafslørerkomplekseognuance-
33
rede interaktionermellemvedtagelsenaf risiko-politikker,oghvordandetpraktiserendepersonale
brugerogfortolkerdissepolitikker(Hannah-Moffat2013:239).HazelKemshall(2003)har idenfor-
bindelsebemærket,atselvomaktuariskeredskaberbliverbrugtistørregradindenforprøveløsladel-
sesområdet,såspillerdetsubjektiveprofessionelleskønstadigenvigtigrolle,ogatdetnoglegange
enddakommerførrisikoklassificeringen(Kemshall2003if.Hannah-Moffat2013:239).Enandenkri-
tiskpointeHannah-Moffat(2013)argumentererforer,atforskningharvist,atselvomdetpraktise-
rendepersonaleharmodtagettræningiredskaberneogfortolkningenafdisse,vildestadighaveen
tendenstil,atkæmpemedatforståbetydningenafrisikovurderingen,samtbetydningenafdeele-
menter,dererindeholdtivurderingsredsredskaberne(Hannah-Moffat&Maurutto2003if.Hannah-
Moffat2013:239).MeddettemenerHannah-Moffat(2013),at istedetforatrisikoscorenblivefor-
ståetsomkorrelationer,såbliverdenmisforstået i forskelligesammenhænge,ogdendømtebliver
tilskreveten individuel risikokategori;“Ratherthanunderstandingthatan individualwhoobtainsa
high risk score shares characteristicsofanaggregategroupofhigh-riskoffenders, the individual is
likely tobecomeknownasahigh-riskoffender” (Hannah-Moffat 2013:239).Hannah-Moffat (2013)
fremhævervigtighedenafdettepunkt,fornårlovovertræderenførsterblevetkategoriseret,vildisse
rapporterfølgevedkommendegennemsystemet,ogheledennes’institutionellekarriere’(ibid.).
SidstmenikkemindstargumentererHannah-Moffat(2013)for,atdetnuværendeniveauaf
risikokendskabikketilladeros,atgiveenabsolutudmeldingomkringlovovertræderessandsynlighed
fortilbagefald(Hannah-Moffat2013:240).Grundentildetteer,atdetstadigermuligtatlaveforud-
sigelsesfejl,vedbrugafrisikoredskaber.Derudoverharflereforskereogsåstilletspørgsmålstegnved
etikkenomkringatstraffenogenforpotentielfremtidigadfærd:
“ThedangeristhepossibilityofshiftingtowhatSilverandMiller(2002)andReichman(1986)label‘statistical
justice’, wherein dispositions are determined on the basis of how closely an offendermatches an actuarial
profile, with less significance being given to other relevant legal criteria (Harcourt, 2007)” (Hannah-Moffat
2013:240).
Pådenmådebliver aktuarisk risikotænkningbådeet resocialiserendeog inkapaciterendegrundlag
foratgåfraenindividuelvurderingtilkategoriseringaflovovertræderepåbaggrundafuforanderlige
gruppekararistika(ibid.:241).
Wardetal. (2007)argumentererfor,atRNR-modellenikketilgodesermennesketsnaturog
behovforettilfredsstillendeliv,hvorformodellenmøderkritikforikkeattagehøjdeforkompleksi-
teten af et menneskeliv (Hannah-Moffat 2013:210). Derudover kritiserer de modellen for ikke at
havenok fokus på faktorer, der ikke har nogetmed kriminogenebehov at gøre, fx. personlig nød
eller lavtselvværd.Ligeledesatmodellenharetensidigt fokuspå lovovertræderesrisikoprofilerog
34
træk,fordervedatnegligererelevansenafkontekstuellefaktoreriresocialiseringen(Hannah-Moffat
2013:210).TonyWardstillersigligeledeskritiskoverforprimærtRNR-modellensunderliggendeteo-
retiske antagelser, deres implikationer for praksis, samtmanglendeomfang (Ward&Brown2004;
Ward&Steward2003if.Wardetal.2007:209).Wardetal.(2007)argumenterersåledesfor,atdet
mest fremtrædende vedRNRer, at det kaldes en resocialiseringsteori uden at være en integreret
teori,ogatdetrehovedprincipperikkeertilstrækkeligtteoretiskbegrundede(Wardetal.2007:210).
Dettebegrunderdeved,atAndrewsogBontabrugermindsttreforskelligeteoretiskemodellereller
perspektiversomunderliggendeteoretiskbegrundelseforRNR-modellen.SåledesmenerWardikke,
atdeterklart,hvilkenteoriderappellerestil,ogatvanskelighedenvedathavemereendénteori
forbundet med RNR-modellen er, at det gør evalueringen af modellen vanskelig (Ward et al.
2007:210f).
3.2.3SagsbehandlernesfaglighediforholdtilLS/RNR
Som vi tidligere har fremhævet, lægger RNR-modellen op til, at brugen af professionelt skøn skal
indskrænkesiforholdtilrisikovurderingafklientenogplanlægningafindsats.Argumentetherforer,
ataktuariskerisiko-ogbehovsvurderingerermerevalideendprofessionellevurderinger,ogdermed
mereeffektive i forholdtilatnedbringerecidiv(Andrewsetal.2006:22).AndrewsogBonta(2010)
udelukkerikke,atderienkeltetilfældekanværebehovforatændrerisikoscorenpåbaggrundafet
professioneltskønoglaveen‘fagligtilsidesættelse’,somdeteksempelvisermuligtiLS/RNR.Brugen
afdetprofessionelleskønskaldogholdestiletabsolutminimum,ognårdetbruges,skaldergives
klarebegrundelserogdokumentationherfor(Andrews&Bonta2010:52).
I forholdtilspørgsmåletomdetprofessionelleskøn,kanMichaelLipskys(2010)begrebom
street-levelbureaucratsbelyseenrækkevigtigekarakteristikavedsagsbehandlernesarbejdeogrolle.
Lipsky (2010) definerer street-level bureaucrats som: “Public serviceworkerswho interact directly
withcitizensinthecourseoftheirjobs,andwhohavesubstantialdiscretionintheexecutionoftheir
work(…)”,(Lipsky2010:3)ognævnersomeksempelsocialarbejdere.SagsbehandlerneiKiFharnet-
opogsådirekteklientkontaktsamttraditioneltsetstormulighedforatudøveetprofessioneltskøni
deresarbejde(DirektoratetforKriminalforsorgen2011:37).IfølgeLipsky(2010)arbejderstreet-level
bureaucratsmedmenneskerogkomplekseproblemstillinger,hvorfordeternæstenumuligtatlave
retningslinjer,derkandækkealle situationer,derkanopstå iarbejdet.Dererderforbehov for,at
denenkeltemedarbejderkanlaveetprofessioneltskøn,dertagerhensyntildespecifikkeomstæn-
dighederogherudfra træffeenbeslutning (Lipsky2010:15). Som følgeherafbliver street-levelbu-
reaucrats‘defactopolicymakers’,fordidetisidsteendeerderesindividuelleskønsmæssigebeslut-
35
ninger, der kommer til at udgøre en organisations egentlige policy (Lipsky 2010:13, 24). Lipskys
(2010)perspektivkanderforogsåhjælpetilatbelyse,hvordanRNR-modellensomnyretningslinje
ellerpolicykanpåvirkesafsagsbehandlernesomstreet-levelbureaucrats,iforholdtilhvordandenne
nyepolicyegentligrealiseres.
Lipsky (2010)pointererogså, at street-levelbureaucratsharen klar interesse i atbeskytte
deresmulighedforatudøveskøn,fordidetogsåknyttersigtilderesstatussomprofessionelle(Lip-
sky2010:19).Iandrelandeerindførelsenafstandardiserederisikovurderingsredskabernetopblevet
oplevetsomenindskrænkningafsagsbehandlerensprofessionelleskøn,hvilketkunnebliveenkilde
tilmodstand (jf. ‘Tidligere forskning’ s. 8).Robinsons (2003a) studie fandther, at sagsbehandlerne
gjordebrugafforskelligestrategierforatbeskyttederesprofessionalitet:Flereinformanterfremhæ-
vede,atrisikoscorenkunvaretsupplementtil,ikkeenerstatningfor,deresprofessionellevurdering
afklienten,oghvordantilsynetskulleplanlæggesogforløbe.Enandenstrategivaratfremhæve,at
selveudfyldelsenafrisikovurderingsskemaetkrævedeenprofessionelvidenogvurderingogsåledes
ikkekunneudføresaf‘enhver’(Robinson2003a:34).
Persson og Svensson (2011) har i forlængelse heraf argumenteret for, at sagsbehandlerne
arbejderudfraenprofessionlogik,dervægterarbejderneskontroloverarbejdetogdermeddetpro-
fessionelleskønhøjest.Derudoverharsagsbehandlernesprofessionslogikgrund idetsocialearbej-
des værdier (Persson& Svensson2011:95, 98ff).Det er disse værdier, vi tidligere i forskningsrevi-
ewetharbeskrevetsomen‘velfærdsorienteret’tilgang,derilangthøjeregradharoverlapmeddet
moderneparadigmes fokuspå resocialiseringog fagligekspertise,enddennyepønologis fokuspå
risiko og kontrol (Persson& Svensson 2012:188). Kyvsgaards (1998) undersøgelse tegnede eksem-
pelvis et billede af en professionsgruppe, som prioriterede omsorg højest, i form af at lytte til og
hjælpetilløsningafklientenskonkretesocialeproblemer.Sagsbehandlernesyntesatarbejdeudfra
enfællesforståelseom,attilsynsarbejdetaltidskulletageudgangspunktidenenkelteklient,dennes
særligesituationogbehov(Kyvsgaard1998:135f).TilsynsundersøgelsenfraKriminalforsorgenfandt
ligeledes,atdetfællesudgangspunktstadigvarat‘mødeklientenderhvorhaner’ogtageudgangs-
punktiklientensproblemforståelse(Rönnelingetal.2011:13ff).
IafsnittetomkritikafRNR-modellenblevdetfremhævet,atdetpraktiskearbejdemedek-
sempelvisrisikovurderingsredskaberikkealtidvilafspejledenvidenskaboglogik,derliggerbagdisse
redskaber. Persson og Svensson (2011) har i forlængelse heraf argumenteret for, at begrebet om
professionslogikkennetopkanbrugestilatforståeventuellediskrepansermellemofficielleretnings-
linjerogfaktiskpraksis(Persson&Svensson2011:95f). Imodsætningtilenrenaktuarisktænkning,
inkorporerer RNR-modellen også et fokus på resocialisering, hvilket bringer denmere i tråd med
professionlogikkensvægtningafomsorgoghjælp.Pådenandensidekanderværeenkonfliktmel-
36
lemRNR-modellensmeremålrettede fokuspå risikoogbestemtekriminogenebehov,ogprofessi-
onslogikkensoptagethedafmeregenerelle,klientdefineredesocialebehov(se fxPersson&Svens-
son2011,2012).
37
Kapitel4-MetodeIdettekapitelpræsenteresvoresovervejelserogvalg,iforholdtilspecialetsdesignogmetode.Spe-
cialeterdesignetsomenkvalitativinterviewundersøgelse,ogkapitletvilbelyseenrækkerelevante
metodiske aspekter, ved denne type forskning. Formålet hermed er at synliggøre den metodiske
opbygning,derliggertilgrundforvoreskonklusioner,samtvidereatstyrkereliabiliteten.
4.1Forskningsdesign
Viharfrastartenafdettespecialeudarbejdetetforskningsdesign,derharhafttilopgaveatdanne
rammeomindsamlingenoganalysenafspecialetsempiri.Viharsåledesbrugtforskningsdesignettil
atstyrkespecialetsvaliditetvedatsikre,atdenindsamledeempirihangsammenmedogvarstyret
afdenproblemformulering,somvihararbejdetudfra.RobertK.Yin(2011)beskriverforskningsde-
signetsomet logiskblueprint,hvor logikkenhenvisertilsammenhængenmellemforskningsspørgs-
målet,denempiriderskalindsamlesoganalysestrategien–altsammensåledes,atundersøgelsens
resultatervilafspejledetoprindeligeforskningsspørgsmål(Yin2011:76).
Rent praktisk har vi under specialet arbejdet deduktivt, ogmedudgangspunkt i det valgte
forskningsspørgsmålerspecialetsforskningsdesignplaceretsometteorifortolkendecasestudie (An-
toft&Salomonsen2012:38).Dettebegrunder vi fordet førstemed, at viharhaftetønskeomat
genererenyempiriskvidenpåområdet,ikkemindstfordiindførelsenafrisikovurderingiKriminalfor-
sorgenstilsynsafdelingersåny,atdeteryderstbegrænsethvadderfindesafforskningpåområdet
(jf.problemfeltets.7).Fordetandetfindervi,atdeneksisterendekriminologisketeoripåområdet
danneretgodtgrundlagforsamspilmedempirien,ogatdenkanunderstøttevoresempirimednog-
leperspektiverenderefleksioner,derkanløftevoresfundoppåetanalytiskmakroniveauogrelate-
restilenstørresamfundsudfordring.
IfølgeAntoftogSalomonsen(2012)indeholderdetteorifortolkendecasetudietoproblema-
tikker, som bør overvejes i forbindelse med valg og anvendelse af teori (Antoft & Salomonsen
2012:40).Fordetførstekandetempiriskematerialeoftefortolkespåbaggrundafenrækkeforskel-
lige teorier, og for det andet er valget af teori ikke kontingent (ibid.). Selvomde teorifortolkende
casestudieråbnerop formulighedenafatvælgemangevidt forskellige teoretiske fortolkningerog
forklaringer,erdenbedstegnedeteoriifølgeAntoftogSalomonsen(2012)den;“(…)derorganiserer
størstedelenafdetempiriskemateriale” (ibid.:41).Medandreordbørmanvælgedenteori,derså
specifiktsommuligtforklarerdenvariation,manfinderiempirien(ibid.).Dadetersagsbehandlernes
oplevelsermedLS/RNRogMOSAIK,derundersøgesidettespeciale,vilteorienbagLS/RNRnaturlig-
visværerelevantatbruge.Somargumenteretfor,delsiproblemfeltetogdelsiteoriafsnittet,finder
38
vi,atteorienbagLS/RNRrelaterettiltesenomaktuariskret,netopvilorganiserestørstedelenafdet
empiriskematerialeindsamletidenneundersøgelse.
Viharsomsagtvalgt,atoperationaliserevoresproblemformulering itrearbejdsspørgsmål,
somvihararbejdetmediprocessenforinterviewguidenogianalysen,ogsomtilsammenslutteligt
skalbesvareforskningsspørgsmålet.Detrearbejdsspørgsmålerinspireretafvoresrespektivefaglige
bachelor-baggrunde somhenholdsvis; psykolog, socialrådgiver og sociolog, ogdet har været vores
håboghensigtmeddenneoperationalisering at komme til at arbejdemed flere faglige vinkler på
emnet,foratstyrkedenanalytiskevinkel.
4.2Interviewundersøgelse
Specialeterdesignettilattagemetodiskformsomenkvalitativinterviewundersøgelse.Viharfundet
detrelevantatindsamlespecialetsempiri,iformafkvalitativeinterviews,daviharønsketatafdæk-
ke en oplevelsespræget problemformulering. Argumentet for at benytte kvalitative interviews er
endvidere,atdetgivermulighedforatfådybdegående,detaljeredeoguddybendesvarfrainforman-
terne,samtidigmedatviharønsketathøreinformanternesegneoplevelser.
Kvalitative interviews kan struktureres på forskellige måder (se fx Bryman 2012:470f; Yin
2011:132ff), hvor vi i dette speciale har valgt at udføre semistrukturerede interviews (Bryman
2012:471).Dettebetyder,at viharudarbejdeten interviewguidemeden række spørgsmål,derer
relevante for vores specialeemne. Fordelen vedat anvendeen interviewguideer, at vi sikrer at få
dækket alle deområder, der skal spørges ind til for at besvareproblemformuleringen, ogdermed
ogsåsikrerspecialetsinternevaliditet.Atarbejdesemistruktureretbetyderendvidere,atmangiver
informanternepladsogrumtilfritattaleogbevægesighinsidesdenstruktur,manharsøgtatlægge
i interviewguiden(Bryman2012:471).Denne interviewmetodeharsåledesgivetosmulighedforat
forfølgetematiske’spor’,sominformanterneharbragtpåbanen,somviikkenødvendigvisharhaft
formuleretivoresinterviewguide.Derudoverhardetogsågivetfrihediselveinterviewsituationentil
atkunnebytteompåspørgsmålenesrækkefølge,såsamtalerne/intervieweneharfåetetmere’na-
turligtflow’.
KvaleogBrinkmann(2009)argumentererfor,atjobedremanharforberedtetinterview,de-
sto højere kvalitet vil den viden, der bliver produceret i interviewsamspillet, også have (Kvale &
Brinkmann2009:119).Såledesharvilagtstorvægtpåatudarbejdeenrelevantogstruktureretinter-
viewguide,forudforundersøgelsensempiriindsamling(Bilag1),deroverordneterinddeltifiredele
ogtemaer.Denførstedelbestårafnogleindledendespørgsmål,omkringinformanternesarbejdser-
faring.Dissespørgsmålhardelshafttilformålatfåinformationominformanternesfagligeerfaring
39
og hverdag, men de har også fungeret som ’icebreakers’ til at komme i gang med samta-
len/interviewet. De næste tre dele af interviewguiden er struktureret således, at hvert arbejds-
spørgsmål har fået tildelt plads til en række spørgsmål omhandlende arbejdsspørgsmålenes tema.
SåledeshandlerdenførstedelomArbejdsspørgsmål1ogtemaetomkringsocialkontrol,dennæste
delhandleromArbejdsspørgsmål2ogtemaetomkringresocialisering,ogdensidstedelhandlerom
Arbejdsspørgsmål 3 og temaet omkring sagsbehandlernes professionslogik. Ved at opbygge inter-
viewguidensåledes,harvibådesikretatfådækketdeemnerogarbejdsspørgsmål,vigernevilhave
belyst, samt forsøgt at skabe en god struktur; også for at skabe ensartethed i formuleringen af
spørgsmålene i selve interviewsituationerne. Sidstnævnte er særligt relevant, idet vi har været tre
omatintervieweinformanterneidettespeciale,ogderudoverhardentematiseredeinterviewguide
ogsågjorttransskriberingernemegetmereoverskueligeogsystematiseredeiforbindelsemedanaly-
seprocessen.
4.2.1Transskription
Viharinterviewet11sagsbehandlereogigennemsnitharhvertinterviewtagetca.éntimeogsamlet
mundetudi302siderstransskription.Vedalleinterviewsharvianvendtenoptageenhed,såledesvi
efterfølgendeharkunne transskribere.Ved transskribering skerderet formmæssigt skifte fra tale-
sprog til skriftsprog,hvorfor vihar væretopmærksommepåatusagt viden i formaf stemmelejer,
åndedræt,tænkepauser,ironi,kropsholdninger,krops-ogmimikbrugkangåtabt.Viharderforskulle
træffevalgom,hvorråvorestransskriberingharskullevære,dausagtvidenkanhavebetydningfor
detsagte(Kvale&Brinkmann2009:200).
Somnævntharalleigruppenhaftinterview-ogtransskriberingsopgaver,hvorfordetharvæ-
retvigtigtatvihararbejdetudfrasammeskriveprocedureforatsikregenkendelighedogensartet-
hedivoresdatabehandling.Forhvertinterviewhartransskriberingenfundetstedkorttidefterinter-
viewets afslutning, så interviewet stadig har stået klart i vores erindring (Kvale & Brinkmann
2009:203).
Viharfrastarttruffetetvalgom,atværetromodvoresinformanter,hvorforalleinterviews
er nedskrevet i deres fulde længde.Vi har således valgt en rå transskriberingsform,hvor alle ‘øh’,
‘åh’, gentagelser og lignende ermedtaget, hvilket også gør sig gældende for tænkepauser og grin
(Kvale&Brinkmann2009:203).
40
4.3Videnskabsteoretisktilgang
Nærværendespecialeerudarbejdetudfraetfilosofiskhermeneutiskperspektiv.Denhermeneutiske
tilgangindebæreretfokuspåforståelseogfortolkningafsocialefænomenerogaktører(Fuglsang&
Olsen2009:309),hvilketviharfundetrelevantiforholdtilbesvarelsenafspecialetsproblemformule-
ring. I den filosofiskehermeneutikhandlerdet ikkeomhvordan,men i stedethvorforman tolker,
hvilketvilsigeatensforståelserspillerenrolle,bådeiforholdtilvoresagereniogvidenomverden.
Tilgangensopfattelseerathermeneutikerforståelse,hvilketvilsigeatmanforstårnogetsomnoget
(ibid.:312).Derforspillerforforståelserencentralrolle,hvorforvi ikkeblotskalkasteforforståelser
bort,mensættedemispil(Fuglsang&Olsen2009:342).
Ihermeneutikkenindgårprincippetomdenhermeneutiskecirkel,hvilketbetegnessomvek-
selvirkningmellemdeleoghelhed.Derformåsammenhængenemellemdeleneoghelhedensesfor
atopnåmeningsskabelse(Fuglsang&Olsen2009:312).IfølgeGadameropnåsindsigtisandhed,iden
filosofiskehermeneutisketilgang,vedeninteraktion,hvormeningopstår(ibid.:331).Gadamerkalder
denneinteraktionforhorisontsammensmeltning,ogargumenterermeddettebegrebfor,atsandhe-
denkanfremkommepåmangeforskelligemåder,ogiforskelligkontekst(ibid.).Vier interessereti
sagsbehandlernes subjektive oplevelser, hvorfor sagsbehandlerne er betydnings- og meningsfulde
aktører,dergiverosindblikiderestanker,motiverogfølelser(Fuglsang&Olsen2009:310f).
Deter vores subjektive forforståelse, at LS/RNRogMOSAIK vil betyde storeændringer for
sagsbehandlernesarbejde.Viereksempelvisgåetindtilspecialetmedenforforståelseom,atdetvil
væresværereforsagsbehandlerneatopretholderelationentildenenkelteklientmedindførelsenaf
LS/RNR.Denneforforståelsebyggerpåvoresteoretiskevidenomdenaktuarisketilgangsfokuspåat
identificereogklassificerestørregrupperafkriminelle(Feeley&Simon1992:457f).Ligeledesharvi
en forforståelse om, at der vil komme enmodstand fra sagsbehandlerne på LS/RNR, dametoden
fratager sagsbehandlernes professionelle identitet og faglighed. Denne forforståelse er funderet i
tidligere forskning,derviseratmodstandmodrisikovurderingmestafaltermodstandmodtabaf
professioneltskøn(Persson&Svensson2011:101ff).Voresteoretiskerammeharhaftenkritiskvin-
kelpårisikovurderingogkonsekvenserneheraf,hvorforvoresforforståelserogsåharværetpræget
heraf.Detteharpåvirketinterviewguiden,hvormeddetsandsynligvisogsåharpåvirketdenindsam-
ledeempiri,ogmådenhvorpådeneranalyseret.
4.4Etiskerefleksioner
Etgrundlæggendeetiskprinciperprincippetominformeretsamtykke,altsåatinformanterneerin-
formeretomundersøgelsensformålogvilkårogdeltagerfrivilligt(sefxKvaleogBrinkmann2009:90;
41
Miller&Bell2012:63).Ivoresspecialeharviopnåetadgangtilinformanternegennemfleregatekee-
pereiformafafdelingsledereitoKiF-afdelinger,altsåenformfor‘bekvemmelighedssampling’(sefx
Bryman2012:201f;Yin2011:88).Vihar idenneforbindelseoplevetenetiskusikkerhediforholdtil
spørgsmåletom frivillighed,davi ikkeved,hvordan informanterneerblevetudvalgt,og ihvorhøj
graddeharkunnetsigenejtildeltagelse(Miller&Bell2012:73). IfølgeKvaleogBrinkmann(2009),
kandernetopværeensærligproblematikomkringfrivillighed,nårgatekeeperneerledere:“(…)en
overordnetssamtykketilenundersøgelsekanindebære,atderlæggesetstørreellermindreprespå
deunderordnedeforatdeltage”(Kvale&Brinkmann2009:90).Viharforsøgtatimødegådennepro-
blemstillingvedat indhentemundtligt informeretsamtykke inden interviewetsstart forhveraf in-
formanterne,hvorvigavenkortbeskrivelseaf specialetsemne, formålogvilkår (sebilag1, Inter-
viewguide).Vierdogbevidsteom,atdenetiskeusikkerhed i forhold til frivilligheder sværheltat
eliminere,idenmådeviharopnåetadgangtilinformanternepå.
4.4.1Anonymitetmellemforbundneinformanter
Vihavdefrastartenvalgt,atinformanterneskulleværeanonyme,oginformerededemherominden
interviewet.Dettevalgertruffetudfraetmikroetiskhensyn(Kvale&Brinkmann2009:79,92),davi
har interviewet informanter i forbindelsemed deres arbejde og ikke ønskede, at deltagelsen ikke
skullehavenegativekonsekvenserforinformanternesarbejdslivefterfølgende.Sådannekonsekven-
serkanværesværeatforudsige,særligthvisman,somvi,ikkeharindgåendekendskabtilgruppenaf
informanter og konteksten (se fx Kvale&Brinkmann 2009:92; Tolich 2004:105). Vi har derfor lagt
vægt på spørgsmålet om anonymitet, selvom vi ikke umiddelbart vurderer, at informanterne er
kommetmedudtalelser,derkunneværeproblematiskeiforholdtilderesarbejdsplads.
Vibleviløbetafspecialetopmærksommepåensærligproblematikiforholdtilanonymitet,
somTolichs(2004)begrebominternfortrolighed(internalconfidentiality)kanbelyse.Tolich(2004)
definererinternfortrolighedsomrelaterettil:“theabilityforresearchsubjectsinvolvedinthestudy
toidentifyeachotherinthefinalpublicationoftheresearch”(Tolich2004:101).Denneidentifikation
ermulig(selvhvisderanonymiseres), fordiderertaleom‘insidere’,altså informantersomkender
hinanden.Kendskabetgør,atanden information (foreksempel i interviewcitater)vil kunneafsløre
denenkeltesidentitetoverforandreinsidere,menikkeudefrakommende.Eteksempelpåinsidere
ernetopmedarbejderepåenmindrearbejdsplads(Tolich2004:101,103),hvilketerundersøgelses-
objektetispecialet.Denneetiskeproblemstillingomkringinternfortrolighedforstærkesaf,atspecia-
letogsåskaldelesmedKriminalforsorgenefterfølgende.Andremedarbejderevilderforhavemulig-
hedforatkunnegenkendeinformantersomspecifikkekolleger.
42
Foratsikredeninternefortrolighedovervejedeviheltatundladeatmedsendeanalysentil
KiF, sådeblot fik en forkortet versionaf specialetuden citater fradeenkelte informanter.Denne
løsningblevdogfravalgt,daviønskede,atKiFogdeenkeltemedarbejdereskullefåmestmuligtud
afatlæseomspecialetsfundogperspektiver–videnderkanværesærligværdifuldfordem,dader
er taleomheltnyeredskaberogarbejdsmetoder.Vihar i stedetvalgtatøgeanonymiseringen, så
bådeinformanternesnavnesamtafdelinganonymiseres.Viskelnerderforikkemellemhvilkenafde-
ling,denenkelteinformanttilhører. Iafsnittet‘Samplingaf informanter’vilviogsåkunbeskrivein-
formantgruppensfordelingpåkøn,afdelingoganciennitetitekst,hvordisseinformationerikkebli-
verknyttettilenkelteinformanter.
4.5Samplingafinformanter
Ikvalitativinterviewforskningbrugermansjældentatudtageetstatistiktilfældigtudvalgtsampleaf
informanter, men opererer i stedet med den såkaldte ‘hensigtsmæssige sampling’ (Bryman
2012:416ff).Såledeserformåletatsampleinformanterpåenstrategiskmåde,dererrelevantfordet
forskningsspørgsmål,manarbejderud fra (ibid.:418).Ud fradetteargumentharvioverordnetud-
valgtspecialets informanterudfradetkriterium,atdearbejdersomsagsbehandlere iKiF.Vedud-
vælgelsenafKiF-afdelingerharviværetbevidsteomdettemporaleaspektforudrulningenafLS/RNR
ogMOSAIK,ogønsketatfåafdelingerfraforskelligeimplementeringsbølger.Viharinterviewetafde-
linger,derharværet ihversinbølge,hvorfordeneneafdelingharbrugtredskaberneien længere
periodeenddenanden.Dogvildetafhensyntilanonymitetenikkeblivesynliggjort, ihvilkebølger
detoafdelingerharværet.Såledeshardetværetvoreshensigtatspecialetskullekunnebidragemed
differentieredeognuanceredevinklerogsvar,iforholdtilimplementeringenafLS/RNRogMOSAIK.
Mådenhvorpåviharopnåetkontakttildetoafdelingerharværetvedatkontakteenhedsle-
derne,hvorigennemviharfåetkontakttilinformanterne.Ialthar11,henholdsvisfemsagsbehand-
lereideneneafdelingogseksidenandendeltaget.Dogharénafsagsbehandlerneenlangvidere-
gående uddannelse. Kønsmæssigt fordeler sagsbehandlerne sig på henholdsvis fire mænd og syv
kvinder,ogerfaringsmæssigtietspændfra1til27årsansættelsehosKiF.Tiltrodsfor,atviharin-
terviewet11sagsbehandlere,harvikunti fuldt transskriberede interviewssamtca.otteminutters
transskription af det 11. interview. Grunden hertil er, at optageren der blev anvendt under dette
interviewafbrødoptagelsen,hvorforinterviewetbestårafenkombinationaflydoptagelseogfeltno-
ter.
43
4.5.1Selektion
Vieropmærksommepå,atvoresmetodetilatopnåadgangtilinformanter,vedatgågennemgate-
keepere,kanhaveforskelligeimplikationer.Vedenbekvemmelighedssamplingerderenstørresand-
synlighedforselektion,dadetermuligtatafdelingslederneidetoKiF-afdelingerharudvalgtdedel-
tagendesagsbehandlere(Miller&Bell2012:63).Iintervieweneharvieksempelvisovervejendehaft
sagsbehandlere,derharværetpositiveomkringimplementeringenogbrugenafLS/RNRogMOSAIK,
omenddestadigharforholdtsigkritisktilredskaberne.Etparsagsbehandlereharogsåhenvisttil,at
andrekolleger ikkenødvendigviser ligesåpositivt indstilletsomdemselv:“(...) jegersikkerpå,at
hvisduspørgernogleafminekolleger,såkandugodtfindenogle,derikkeerenigemedmig.Altså
sådanvildetjovære.Jegtrorogsåat…(griner)jegerbarepositivtindstilletoverfordet,ikkeogså”
(Bilag 2, Asta:173). Vores resultater skal derfor tagesmed det forbehold, at dermuligvis er flere,
merenegativtindstilledesagsbehandlere,somikkeerrepræsenteretidettespeciale.
HerudoverhartoafvoresinformanterværetsuperbrugereafLS/RNRogMOSAIK,hvilketvil
sigeatdeerblevetuddannetiredskaberneførdeandreideresafdeling.Meningenhermedharvæ-
ret,atdeharskullehjælpeogvejlededereskollegeribrugenaf
LS/RNRogMOSAIK.Viantager,atsuperbrugerneersærligtpositivtindstilletoverforredska-
berne,ogeropmærksommepåatensådanselektionharbetydningforspecialetseksternevaliditet.
4.6Iscenesættelseafinterviews
Indeværendeundersøgelsebyggerpåinterviews,ogdetfindesderforrelevantathaveensondringaf
interviewetsiscenesættelse,ogbeskrivedensocialekontekstidetenkelteinterview.Socialekontek-
sterkanhavebetydningfordetsagte,hvorforenbeskrivelseheraferhensigtsmæssigt,davidender
ikkekanlæsesudaftransskriptionerneellerskangåtabt(Kvale&Brinkmann2009:150).
Voresønskeharværetat få sagsbehandlernes subjektive fortællinger,hvorforvi vedhvert
interviewharværetopmærksommepåvigtighedenafatsøgeentillidsfuldrelation,såledessagsbe-
handlerneharkunnettaleomderesoplevelserforanossomfremmede.Chancenforatsagsbehand-
lerneharkunneopfatteossom‘nogleudefra’hardogværettilstede(ibid.:148).Denneproblematik
har vi forsøgt at imødekomme ved at sikre, at sagsbehandlernes har følt sig briefet inden inter-
viewetsstart(Kvale&Brinkmann2009:149).
Underhvertinterview,harderværeténsagsbehandlerogéninterviewertilstede,hvilketvi
blandtandetharvalgtforatmindskemuligemagtforhold.Intervieweneharfundetstedideenkelte
KiF-afdelinger.Det har varieret fra hvert enkelt interview, hvorvidt interviewet har fundet stedpå
sagsbehandlernesegnekontorerellerietmødelokale.Dogharlangtdeflesteinterviewsforegåetpå
44
sagsbehandlerneskontorer.IdeneneKiF-afdeling,somviharsamarbejdetmedfør,oplevedevien
åbentilgang,hvorsagsbehandlernehavdeenafslappettilgangtilosogeksempelvisselvkomnedi
ventesalenogtogimodos.Idenandenafdelinghavdevimeredelteoplevelserogoplevedeenmere
distanceret tilgang. På intet tidspunkt oplevede vi fjendtlighed fra sagsbehandlerne, hvorfor vores
undrenharværetomdevarnervøse,samtmulighedenfor,atdeikkeførharindgåetienundersø-
gelseafdenneart.Viharikkeenfornemmelseaf,atdetteharhaftindflydelsepåvoresempiri,men
kandogikkeudelukkemulighedenherfor.
Vedafslutningenafhvertinterview,harviværetopmærksommepåatdebriefesagsbehand-
lerne,hvilkethovedsageligter foregåetvedatdeharkunnestille spørgsmålogkommemed feed-
back.Debriefingenerfortsatefterafbrydelseafoptageren,hvormedsagsbehandlerneharhaftmu-
lighedforatkunneåbneopforemner,somde ikkeføltesigsikrepåat taleomunderselve inter-
viewet(Kvale&Brinkmann2009:149).Detteoplevedevivedénsagsbehandler,somefteratoptage-
renvarslukketbegyndteat taleomresocialiseringogenoplevelseafmanglendepolitisk interesse
for og forståelse af KiF’s arbejdsopgaver. Dette blev noteret ned som feltnoter umiddelbart efter
interviewet.
4.6.1VoresrolleisamarbejdetmedKiF
Vores samarbejdemedKiFharprimærthandletomadgang til informanter.Derer ikke taleomet
direktesamarbejde,hvordeharforventetetbestemtproduktfraos,elleratviundersøgerbestemte
tingfordem.Samtidigharvikunopholdtoskortvarigtpådetoafdelinger,iforbindelsemeddeen-
kelteinterviews.Vivurderer,atvihervedihøjeregradharkunnetbevareenprofessionelafstandtil
undersøgelsesfeltetoginformanterne,ogundgåat‘bliveindfødte’ogovertageinformanternesfor-
tolkningsramme.Detteerenstyrkeforvoresundersøgelsesuafhængighedogdermeddenvidenska-
belige kvalitet af den viden, vi har frembragt (Kvale& Brinkmann 2009:93). Som vi fremhævede i
’Tidligereforskning’ (s.8),ermegenforskning idettefeltudførtaftidligerepraktikere,hvorfordet
ogsåkanværerelevant,atviihøjeregradkanbidragemedetmereobjektivtindblikifeltet.
Pådenandensidekanetgodtinsider-kendskabtilgruppenogkontekstengivemulighedfor
enandenslagsviden,fordimansomforskerhar‘lokalviden’(Nielsen&Repstad1993:6).Dettegør
deteksempelvismuligtatseempirienienrigerekontekstogpåbaggrundafensegenerfaringsom
insider stille bedreopfølgende spørgsmål. SomNielsenogRepstad (1993) fremhæver, er det også
nemmereforeninterviewpersonatstyrehvilkeninformation,enoutsider-interviewerskalhave,og
tilsvarende svært for intervieweren at vurdere, om noget er blevet udeladt (Nielsen & Repstad
45
1993:7f).Dererderforbåde fordeleogulemperved,atviprimærthar indtagetenoutsider-rolle i
forholdtilvoresinformanterogfelt.
4.7Refleksioneromkringvaliditet
IfølgeYin(2011)harhovedkvalitetskontrollenindenforalslagsforskning,dermedogsådenkvalitati-
veforskning,atgøremedvalideringenafenundersøgelseogdensfund(Yin2011:78).Såledeseren
valid undersøgelse én, der har indsamlet og fortolket dens data korrekt, så konklusionen præcist
reflektererogrepræsentererdenvirkeligeverden,derblevstuderet(ibid.).Nårdetteersagt,såer
denvalideundersøgelse ikkeet ’enten-ellerkoncept’.Detvil snarereværemålet forethvert forsk-
ningsprojekt,atsøgeatmaksimereundersøgelsensvaliditet(DeVaus2011:31).
4.7.1InternValiditet
Yin (2011) fremhæver tre fokuspunkter,derskalbruges tilat skabe troværdighedogpålidelighed i
den kvalitative undersøgelse: gennemsigtighed, systematiskmetodebrug og sikring af evidens (Yin
2011:19).Detførstepunktgennemsigtighed,ellertransparens,refererertilbegrebetomkringreliabi-
litet.Foratimødekommeønsketomgennemsigtighed,harvi ispecialetarbejdetbevidstpåatsyn-
liggørevoresdata,fortolkningersamtmetodologiskevalgogrefleksionerherom.Viharsåledesved-
lagttransskriptionerafinterviewenesombilag,synliggjortvoresvidenskabsteoretiskeposition,syn-
liggjortmetodiskevalg,etiskeovervejelsersamt løbenderefleksioneromkringvaliditet, i specialets
indeværendemetodeafsnit. Vores fokus har ikke såmeget været på, at resultaterne skulle kunne
genskabes,somatvoresarbejdeskullekunnevurderes. IfølgeKvaleogBrinkmann(2009)vilenny
interviewundersøgelse således også have bedre betingelser, ved at følge sin egen interviewstil og
improvisereundervejs (Kvale&Brinkmann2009:272).Menvedat lægge voresbeskrivelser, doku-
mentationogforskningsprocedurerfrit tilgængeligt foreftersyn,harandremulighedenforatgran-
ske vores arbejde og den evidens, der er brugt til at støtte specialets fund og konklusioner (Yin
2011:19).
Densystematiskemetodebrugharviarbejdetmedfraprojektetsstart.Efterløseligtathave
defineretvoresproblemformuleringogproblemfelt,harvisåledesgjortbrugafetforskningsdesign
tilatsørgeforatskabesammenhængmellemdeforskelligeforskningsdeleogprocesser.Viharsåle-
desdesignetdenneundersøgelse,medetmålomatskabeenrødtrådgennemspecialet- søgtat
skabesystematikfraproblemformuleringen,tilarbejdsspørgsmålene,tilinterviewguidenogdermed
ogsåtildenempiri,viharindsamlet.Herfraeranalysensystematiskopbyggetudfraarbejdsspørgs-
målenestematikker,ogargumentetforaltdette,berorpåetønskeomatstyrkespecialets interne
46
validitet. IfølgeYin(2011),skalder ikvalitativforskningsåledesværepassendepladstilopdagelser
oguventedebegivenheder,menikkedestomindrebørmanfølgeetoverordnetsætafmetode-og
forskningsprocedurerforatminimereutilstrækkeligtarbejde(Yin2011:20).
DetsidstepunktYinnævneriforholdtilatskabetroværdighedidenkvalitativeforskning,er
vedsikringenafevidens.Formangekvalitativeundersøgelservilevidensenbeståafinformanternes
udtalelser,handlinger,socialeinteraktionsamtdenkontekst,hvorideerudtryktellerudført,dadis-
sebliverenrepræsentationafvirkeligheden(Yin2011:20).Viharstyrketdeninternevaliditetvedat
findeeksperterpåområdet,tilvoresempiriindsamling.Der,hvorderkanskabestvivlomdeninterne
validitet,erblandtandetiforbindelsemedspørgsmåletomsamplingafinformanter(s.42).Derud-
over kan der i kraft af, at vi har interviewet fagpersonale, der har skulle udtale sig omkring deres
arbejde,forekommetvivlom,hvorvidtinformanternealtidhartaltudfraderesegneholdningerog
oplevelser, eller i hvor høj graddehar været præget af Kriminalforsorgensofficielle holdninger til
LS/RNRogMOSAIK.Ianalyseprocessenharviderforværetopmærksommepåensartedeudtalelser
ogudtryk,dergårigeniflereinterviews.
4.7.2EksternValiditet
Ikvalitativforskninghenviserdeneksternevaliditetikketilenstatistiskforståelseafgeneraliserbar-
hed,hvormansøgeratgeneraliserefundetfraetsample,udtildenstørrepopulation,hvorfradeter
trukket.
Yin (2011) argumenterer for, at ekstern validitet i den kvalitative forskning, henviser til en
analytiskgeneraliseringhvorforskerneviser,hvordanderesfundgenerereretbestemtsætafbegre-
ber,teorieroghypoteser,somvilkunneanvendesiandrelignendesituationer(Yin2011:100).Dertil
styrkerdetdeneksternevaliditet,hvis forskerenangiverogundersøgermodstridendeforklaringer,
og hvis denne på baggrund af en stringent undersøgelse, kan forkastemodstridende teorier eller
hypoteser(ibid.:101f).SomvifortolkerYins(2011)argumenter,såhenviserdenanalytiskegenerali-
seringihøjgradtildetteorigenererende-ogteoritestendecasestudie,hvordererfokuspåhenholds-
visatgenererenyteoriogpåatvidereudvikleeksisterendeteori(seAntoft&Salomonsen2012:34).
Dettespecialeerderimoddesignetsometteorifortolkendecasestudie,hvorforviharhaftfokuspå
atgenererenyempiriskviden,fremforatskabenyteorioganalytiskgeneralisering.Dettesvækker
naturligvisspecialetseksternevaliditet.
47
4.8Analysestrategi
Somfølgeafspecialetshermeneutiskeorientering,tagerviivoresanalysestrategiudgangspunktide
hermeneutiske fortolkningsprincipper, herunder den hermeneutiske cirkel (Kvale & Brinkmann
2009:233).Måleteratopnåenmerekvalificeretforståelseafspecialetsproblemstilling,vedatfor-
tolkeempirienogtilnærmeosenhorisontsammensmeltningmedsagsbehandlernesoplevelser(Kri-
stiansen 2017:157ff). Det følgende afsnit vil primært fokusere på det, Kvale og Brinkmann (2009)
betegnerdetfjerdetrinianalysen,altsåvoresstrategiiforholdtilanalyseafdetransskriberedein-
terviews(Kvale&Brinkmann2009:218).
Vi har valgt en analysestrategimed fokus påmeningen i informanternes udsagn (Kvale &
Brinkmann2009:223f),davier interesseret iatforståderesoplevelseafarbejdetmeddenyered-
skaber.Vores formålharderfor væretatudarbejdeogudvidemeningen i informanternesudsagn,
primærtvedbrugafmeningsfortolkning,menogsåmeningskodningog-kondenseringsamtandread
hoc-metoder(Kvale&Brinkmann2009:223,260).Herharvisærligtgjortbrugafdenhermeneutiske
cirkelsomfortolkningsprincip,vedkontinuerligtatbevægeosfremogtilbagemellemkodningerog
fortolkninger af enkelte tekstenheder, empirien i sin helhed samt vores forforståelser, for herved
løbendeatforbedrevoresforståelse(Kristiansen2017:160;Kvale&Brinkmann2009:233).Materia-
leterførstkodetiforholdtilhvilkearbejdsspørgsmål,deforskelligepassagerberører–voresanalyse
ersåledesoverordnetstruktureretudfravorestrearbejdsspørgsmål.Detteharogsågjortdetnem-
mereatdeleanalysearbejdetopimellemos,såledesatvihverisærhararbejdetvideremedkodnin-
genunderétafde trearbejdsspørgsmål;hvertarbejdsspørgsmålhar således siteget sætafkoder
ellerunderkoder(Miles,Huberman&Saldaña2014:80).
Efter dette første skridt i analysenhar vi brugt kodningerne til at foretage enmeningsfor-
tolkning,meddet formål at udvide tekstensmening (Kvale&Brinkmann2009:230).Det er her, vi
særligt har bragt vores forforståelser i spil og fortolketmaterialet i konteksten af vores teoretiske
forståelseafemnetsamtdenempiriske litteratur.Disseforforståelserharpåvirketvoresanalytiske
spørgsmåltilmaterialetogdermedvoresfortolkninger(ibid.:235,239).Idennefaseharviogsåfor-
søgtatkonstrueresåkaldtepatterncodes(Milesetal.2014:86ff)vedatundersøgemønstre,temaer
ogsammenhængemellemdeforskelligekoderimaterialet,dereventueltkansamledemigrupper
underenoverordnet‘meta-kode’.
Selvomanalysenerstruktureretefterde trearbejdsspørgsmål, somredskabtilat fokusere
analysenogundgåatmisteretningienstormængdeafdata(Milesetal.2014:73),harviogsåfor-
søgtatholdeosåbneover for temaerog fund,der ikkekan indpassesunderétafde trearbejds-
spørgsmålogdentilhørendeteoretiskeramme.Detteergjortforatundgåat‘presse’dataindiden
48
overordnederamme,vianvender,ogværeåbneforatrevideredenneramme(Kvale&Brinkmann
2009:265;Milesetal.2014:81).
Det kunne have styrket reliabiliteten af kodningerne og den efterfølgende fortolkning og
analyse, hvis alle tre gruppemedlemmer havde kodet hele materialet sammen, også under hvert
arbejdsspørgsmål,ogsammenholdtdisse(Milesetal.2014:84).Vivurderededog,atdetteikkevar
hensigtsmæssigtpågrundafspecialets tidsmæssigeramme.Samtidigmuliggørhermeneutikkenen
‘legitimmangfoldighedaffortolkninger’,hvorforfortolkerkonsensusikkenødvendigvisgivermening.
Viharderfor i stedet forsøgtat læggevoresanalysestrategi samtargumenterneogevidensenbag
fortolkningerne klart frem, så læseren kan vurdere disse (Kvale og Brinkmann 2009:234ff). Vi har
samtidig alle tre arbejdet med hele interviewmaterialet og løbende diskuteret analysen og vores
forskelligekodninger.
49
Kapitel5-Analyse Følgendekapitelindeholderspecialetsanalyseogerinddeltitredelanalyser,somhvererknyttettil
etafundersøgelsenstrearbejdsspørgsmål.Allekilderpåempiriskecitateridettekapitel(fx
‘Asta:56’),henvisertiltransskriberingernederervedhæftetsomBilag2.
5.1Delanalyse1
Ifølgendedelanalysevilvibeskæftigeosmedbesvarelseafarbejdsspørgsmål1.Delanalysenvilhave
fokuspå risikovurderingsredskabet LS/RNR,oghvordandette redskab implementererennymåde,
somsagsbehandlerneskaludføredensocialekontrolpå.
Delanalysen er inddelt i to overordnede temaer. Det første tema omhandler dels sagsbe-
handlernesoplevelserafderesnyearbejde,samthvorledesdefindermeningidennyemådeatar-
bejdepå.Derudover indgårderenempiriskrefleksion,omkringhvorledesLS/RNRinkarnererenny
mådeatfordeletilsynetskontrolpå.Detandettemabeskæftigersigmedsagsbehandlernesoplevel-
seromkringimplementeringenafLS/RNR,samtundersøgerhvorvidtsagsbehandlernetrorpåderes
nyearbejdsmetode.Delanalysenafslutteshereftermedenopsamling.
Arbejdsspørgsmål1:HvordanopleversagsbehandlernerisikovurderingsredskabetLS/RNR,somenny
mådeatudøvesocialkontrolpå?
5.1.1Skiftetifokusogændringenafkontrolarbejdet
Det daglige kontrolarbejde for KiF-sagsbehandlerne, før omstruktureringen af Kriminalforsorgen i
2013-16ogdermedindførslenafLS/RNRogMOSAIK,såmegetanderledesudendidag.Sagsbehand-
lerneharaltidideresarbejde,ienellerandengrad,skullevurdereklienternesrisikofortilbagefaldtil
kriminalitet.Mådenhvorpådettidligerehar foregået,harværetvedenskønsmæssigvurderingfra
sagsbehandlerenssideaf.Såledesfortællervoresinformanter,atdeikkeførharhaftenfaststruktur
atarbejdeudfra,udoverdet,derharværetfastlagtfralovgivningsmæssigside.Eksempelvisharder
væretretningslinjerfor,hvornårklienterneefterdomsafsigelse,harskullemødeførstegangitilsyn,
samthvorofteklienternecirkaskulleindkaldestiltilsynssamtaler:
“(…)førhendervarselvfølgeligtnogleregler,mendetvarmeredeadlines,ogdeerderjostadigvæk,medat
nårvimodtagerdommen,såindenforxantaldage,derskalvihavedemind.Andensamtaleskalværeinden
forxantaldageosv.osv.Menudoverdet,såharderegentligtværetretfrierammeriforholdtilhvormegetog
50
hvorlidt…øhmm…ogsåharvibrugthandleplanernetilatnotere,hvadviharlavet,ogdetgørviselvfølgelig
ogsåstadigvæk.Mendetharjoændretsigmeget”(Bent:117).
SomBentgiverudtrykfor icitatet,såledesfortalteflereandresagsbehandlere ligeledes,atdeitil-
synsarbejdet tidligere havde arbejdet under nærmest fuldstændig ‘metodefrihed’ (se fx Asta:166,
Katja:204,Emma:219),iforholdtilhvordantilsynssamtalerneblevstruktureret,oghvadderblevtalt
om.Dogkunnesagsbehandlernevælgeatkaldeenklienttiltilsynssamtalelidtoftere,hvisdeskøn-
nede,atdervarbehovfordette.
Sådansomsagsbehandlernebeskriverderesdagligekontrolarbejde,efterindførslenafførst
LS/RNRogderefterMOSAIK,stårpåmangemåderikontrasttildenmåde,detidligerehararbejdet
på.Denmådehvorpåsagsbehandlernebeskriver,hvordanderesnyearbejdsmetodemedrisikovur-
deringforegårpå,ermedordsom:skemaer,points,score,høj-oglav-risikoosv.ISimonogFeeleys
(1992)argumentationer fordennypønologi,beskriverde,hvordandengiversig tiludtryk i imple-
menteringenafnyeteknikker,merekosteffektiveformerforkontrol,somskalhjælpemedatidenti-
ficereogklassificererisici.Blandtdisseteknikkernævnerdestatistisketeknikkerderskalbrugestil
vurderingafrisikoogforudsigelseaffarlighed(Simon&Feeley1992:457).Såledesfortællersamtlige
afvores informanterogså,atderesdagligekontrolarbejdeerblevetmerestruktureretog sat ind i
merefasterammer,medet fast fokuspårisikovurderingmed indførelsenaf isærLS/RNR.Detskif-
tende fokus illustreres ved de følgende uddrag, hvor Charlotte først bliver spurgt, om hun bruger
LS/RNRpåsammemådersomsinekolleger,ogEmmadernæstfortæller,hvordancomputerenrea-
gerermedblåskrift,hvisdenmener,hunharudfyldtrisiko-skemaetpåenmuligforkertmåde:
”Deterstruktureretpådenmåde,atdufaktiskkunkanudfyldedet[skemaet]påénmåde,detgiver lidtsig
selv,tænkerjeg.Ogdetvarogsådengang,vitoguddannelsen,foratmåleomvikomtilatscoremegetuensi
forholdtilhinanden,derkomviallesammentilatscoreindenfor.Detkunnegodtvære,atdervaretspørgsmål
manhavdescoretanderledes,menvilåindenfordensammescoringiforholdtilommanvarlav-risiko,eller
mellem,ellerhøj-risiko,ogdetvarsådansetdetvæsentligste”(Charlotte:242)
”Ja,dererendel1ogendel2,hvismankansigedetsådan,hvordenførstedel,deterderhvormanscorerpå,
ommanskalhaveenMOSAIKellerej,oghvismanharsvaretétder,ogsådetikkestemmeroverensmeddet
man så svarer i det efterfølgende, så bliver det blåt. Ogmange gange, så er der jomange svar på samme
spørgsmål,ikke,også,menalligevel,såblivermansådanitvivlom,erdetnurigtigt,detjegharskrevet?Såpå
denledkanmangodtbrugerigtigmegettidpådetskema”(Emma:216)
Sagsbehandlerneudtrykkerdeltemeningeromkringdennyemåde,deskaludførederesdagligear-
bejdepå.Grundlæggendeerdeflesteenigeom,atdermedLS/RNRerkommetnogetmerestruktur
51
påtilsynssamtalerne(sefxVagn:6,Richard:46,Asta:175),hvilketdeflesteopleversompositivt.Dog
tilføjerdeflesteafinformanterne,atdetstadigtervigtigfordematkunnebrugederesfaglighedog
professionelleskøn,midtialledisseklassificeringsskemaerogstatistisketeknikker.Dennetematikvil
bliveuddybetidelanalyse3.
Hvisviserpå,hvordansagsbehandlernesøgeratskabemeningidennyemådeatskulleud-
øvekontrolpå,findervimangereferencerideresfortællinger,derrelaterersigtilBontaogAndrews’
teori bag LS/RNR. Vi hører, at sagsbehandlerne i deres fortællinger får skabt accept af ogmening
medLS/RNRvedathenvisetilempiriskevidenskabeligeundersøgelser,sommetodenerbyggetpå–
etargumentviantageratKriminalforsorgensledelseharbrugtforat’sælge’dennyearbejdsformtil
sagsbehandlerne.Iensamtaleomkringetpotentieltkonfliktområdemellemsagsbehandlernesfagli-
geprofessionslogikogdetnyeaktuariskeredskab,erCharlottehereteksempelpå,hvordanhunhar
tagetargumentetomkringdenempiriskeforskningtilsigsomargumentfordennyemådeatarbejde
på;
”(…)detkommerogsåanpå,hvordanmanserdet. Jeg tror, jeghar setdetmegetud fradetder forskning,
jamenhvorforskningviser,athvismanscorerudpådeherparametre,såerderenhøjererisikofortilbagefald
–ogdetgiverjogodmening.Såsådanharjegjovalgtatsepådet”(Charlotte:254).
PåsammemådeerTinasudtalelseeteksempelpå,hvordansagsbehandlernefårskabtmeningmed
deresnyemådeatarbejdepå;vedatskabeacceptomkringdennyemådeatarbejdepå,udfraar-
gumentetom,atdeterenvidenskabeligbevistmetode,derliggertilgrundforLS/RNR.Idettetilfæl-
dehenvisersagsbehandlerentildendelafBonta&Andrews’teori,hvordeargumentererfor,atlav-
risikoklienterskalhaveenminimalindsatsogbehandling,dadetellerskangivedenmodsatteeffekt
ogøgedenkriminelleadfærd (se fxBonta&Andrews2007:10;Bonta2010:285). Såledeshenviser
Tinaisamtalenogsåtil,atlav-risikoklienternukunskaltiltilsynssamtalerhver6.uge:
”Jegtænker,detnyeerihvertfalddethermed,atalleskalikkenødvendigvishavehelepakkenindefraosaf,
øhh,atdetfaktiskkangøredetmodsatte,atderfaktiskerevidensfor,atmankangørefolkkriminelle.Sådet
dermed, atman sådanheltmedgod samvittighedkan sættedetpå seksugers kontaktog laveenminimal
indsatsvednogen,øhh,deternytforos,tænkerjeg”(Tina:141).
Idetheletagetvirkerdetsomom,deflesteafsagsbehandlerneacceptererdenyeændringerideres
daglige kontrolarbejde, ved at begrunde ændringerne som værende berettigede på baggrund af
forskningpåområdet.DogreflektererBentover,hvorvidtmanbarekantageetarbejdsredskab,der
forskningsmæssigtharvistsigatvirke iCanadaog implementeremedsammeeffektunderdanske
52
forhold. Således fortæller Bent om sine betænkeligheder i forbindelse med præsentationen af
LS/RNRsomdetnyeredskabogfokusitilsynsarbejdet:
”Altsåjegsyneslige,davifikdet,ogdeskullesælgeideentilos…deterjoaltidlidtdet,dethandleromikke;at
fåfolkmedselvomdeternoget,viskal-såerdetaltidrart,hvisfolkerpositive.Ehmm,derbrugtedemeget
tidpåatfortælle,atdetvaraltsånoget,dervarforsketi,ogdetvariCanada,ogdetvarbare…[mellemlinjer-
ne:stortogfantastisk](…)Ogmankansige,derovreerdetnogleandreuddannelserdehar,demdersidderog
laverdet.Dererde’paroleofficers’,detersådannoget,dettagerikkesålangtidatblive,ogdearbejdermed
nogetheltandetendos.Jeghavdesådanlidtsværtvedat’spiseden’;atmanbaretagernogetogputterover,
fordidetvirkerderovre.Jegsynes,dervarnogleandrefaktorer,somskulleværeopfyldtførmanbarekunne
tage noget, enmodel, og så noget forskning, og så putte direkte på den danskemodel, for jeg synes ikke,
grundlageterdetsamme.ViharenmegetspecielKriminalforsorgiDanmarkkontraUSAogCanadaogmange
andrelande.Såmankansige,atdetjeggodtkunnetænkemigkunnehaveværetanderledes,detvar,hvisman
måskehavdebrugtlidtmeretid,ogsåistedetforbareattageenmodelogsåførenæstendirekteover,det
varatforskeidetherhjemme,udframådenviarbejderpå”(Bent:116).
Citatetafslørerikkeblotenkritisksansogstorfagligstolthed,menogsåetønskeomathaveværet
enmereinvolveretogdeltagendepartomkringnyskabelsenaftilsynsafdelingerneskontrolarbejde.
Enandenmåde,viser,atsagsbehandlerneskabermeningideresnyemådeatarbejdepå,er
ved at videreformidle historien om, at denne nyemetode omkring risikovurdering vil effektivisere
deresarbejdsgang.Såledesfortællerflereafinformanterneomdetsmartei,atderesressourcernu
målrettesdeklienter,derharstørstbehovforhjælp(sefxAsta:168,Charlotte:245).Dette lyderpå
sinvissomalmindeligsundfornuft,menviregistrerer,atdetogsåbliverfortaltafsagsbehandlerne
somenslags ’salgstale’,hvilketmankanreflektereover,omdetharværetendnuetargument,de
harfåetfremførtforudforomlæggelsenafderesarbejde.Charlottefortællerher,hvordanhunsynes
atLS/RNRogbrugenafrisikovurderinggivermeningforhende,iforholdtilhendesarbejdeogkon-
trolinstans:
”Jaogdeterjoogsålidtdet,dereretkæmpeplusveddether;atdifferentiereindsatsen.Fordererjoingen
grundtil,atenderkunharlavetetenkeltstående…nuharhanfåetendom,såmankansige,atdeterjoogså
alvorligtnok…menatbrugeligesåmegetkrudtpåham,sompåden,derharlavetgentagendekriminalitet.(…)
determøntetsåledes,atmannetopskallæggeressourcerneder,hvordetgivermestmening:veddehøje.Det
kunnemanikke…nuharvimulighedenforat, iforholdtiltilsynsfrekvensen,atsættedenlidtlaverevedden
lavestegruppe,hvorviderimodskalintensiveredenvedhøj-risikoklienter.Såpådenmådebliverdetmereen
målrettetindsats”(Charlotte:245).
53
Netopargumentetomateffektivisereogmålretteindsatsen,såledesatdemdervurderessomhøj-
risikoklientermodtagerdetmest intensiveniveauafkontrol,henviser tilBonta&Andrews’risiko-
princip(seteoriafsnittets.27).Feeley&Simon(1992)henviseridenforbindelsetildetklaresteek-
sempelpådennypønologis kontrolmetode somværende: selektiv inkapacitering (Feeley&Simon
1992:458).SåledesargumentererFeeley&Simon(1992) for,atmanmeddenselektive inkapacite-
ringharenmålsætningomatidentificerehøj-risikogerningspersonermeddetformålatopretholde
en langsigtetkontroloverdisse, imensmanmodsat investerer imindre indgribendekontrol til lav-
risikogerningspersonerne(Feeley&Simon1992:458).Selvommanikkekansige,atKriminalforsor-
genharindflydelsepåendomstemporaleaspekt,menervigodtatmankanargumenterefor,atder
kanværetaleomselektiv inkapaciteringvedbrugenafLS/RNR,daredskabethar indflydelsepåtil-
synsfrekvensenogdermedogså indirektepådendom,somklientenharmodtaget. LS/RNRbruges
sommåleredskab i KiF således, at jo højere en risiko dermåles, des højere kontakthyppighed, og
dermedogsåmerekontrolellerstraf,ommanvil.Sagsbehandlerneharsåledesfortaltos,atdemder
kommerihøj-risikobliver indkaldttiletkognitivtMOSAIK-forløbmedsamtalerhver14.dag, imens
lav-risikoklienterbliverindkaldttilsåkaldte’almindeligesamtaler’optilhver6.uge(sefxAsta:168,
Richard:51).
Viharidenforbindelsehaftetønskeomatundersøge,hvorvidtsagsbehandlerneharreflek-
teretoverdetskifte,derersketmedderesarbejdspraksis(udoverdeåbenlysepraktiskeændringer
der har været, med fx spørgeskemaer, pointscorer, samtaleteknikker mv.). Således har vi spurgt
sagsbehandlerne,hvilketankerdehargjortsigom,atderesrisikovurderingnupåvirkerhvormeget
kontrol klienterneudsættes for (se Bilag 1).Det viser sig, at spørgsmålet synes at forvirre sagsbe-
handlerne,måskefordidetliggertætopadetanalytiskspørgsmål.Vagnstartereksempelvismedat
besvarespørgsmåletvedatforklare,atdetoførstemånederaftilsynetertilsynsfrekvensenhver14.
dagforalle,ogimenshanforklarer,kaninterviewerenseathantænker,ogpludseligskalhanhave
gentagetspørgsmålet:
V:“(…)Åhh…Kanduligestillespørgsmåletengangtil?
I:Åhh..Hvadtænkerduiforholdtilatvurderingenerindeogpåvirkehvormegetkontrolderskalholdesmed
hvortitdeskalkommeind.
V:Ja.Åhh.(tænkepause)
I:Omdetsådan…
V:Jo…Altsådetjo…Altså.Resultaterviserjolidt,øhhh,iforholdtilindsats,ellerdetviserjoiforholdtilhvilken
indsats,derskalydesikke.Såjodet…Jo…
I:Ja.Såpådenmådetænkerdu,atdeterfint,atdemihøjdefårogsåmegetkontrol?
V:Ja.
54
I:Ogatmanligesomfordelerressourcernepådenmåde?
V:Ja.Yes.Yes.Yes…”(Bilag2:9).
Sagsbehandlerenvirkerhertøvendeogtvivlendeisinbesvarelseogforholdersig,tiltrodsforreflek-
sionerunderinterviewet,langtbedretilmetodenssalgstale,somhanerblevetundervisti,enddetvi
spørgerom.Dettegælderogsåfordeflesteandre informanterpådetteområde.Dettefundstem-
meroverensmedPersson&Svenssons(2011)undersøgelseomkringbrugenafrisikovurderingifor-
bindelsemedprøveløsladelse, hvor de ligeledes fandt, at sagsbehandlerne ikke var optaget af det
underliggendeskiftemodrisikovurdering(Persson&Svensson2011:101).Enenkeltsagsbehandler,
Charlotte,gavdogudtrykfornoglerefleksioner,derliggeriforlængelseafteorienomselektivinka-
pacitering, og citatet viser, at hun faktisk forholder sig til, at dernuer sket enændring, hvorhøj-
risikoklientertildelesmerekontrolendfør:
I:“PådenmådekanmangodtsigeatIharlidtmereindflydelsetilatpåvirkeselvedommennu…ForhvisIskal
sedemtiere,såvilde[klienterne]joogsåføleatdefårenhårderedom?
C:Jo[tænker].Jo,for…deterjoogsåderforvigørmegetudafomdeegentligbliverintroduceret,fxdemder
bliverprøveløsladt, iforholdtilMOSAIK,hvaddetindebærer.Fordetindebærerfaktisk,atdeskalkommetil
samtaleminimumhver3.ugeoggernehver14.dag”(Bilag2:245).
Der synes at væremange sammenfaldmellem Kriminalforsorgens omstrukturering, indførelsen af
bl.a.LS/RNR,ogFeeley&Simons(1992)beskrivelserafetvestligtparadigmeskifteindenforpønologi
ogfeltetforkriminalitetskontrol.Isærkanmanreflektereover,hvorvidtLS/RNRhenvisertilennyog
merekosteffektiv formforkriminalitetskontrol;selektiv inkapacitering(Feeley&Simon1992:457f).
Såledeskanmanvidere reflektereover,omdetvilhavebetydning forkontrolarbejdet idedanske
KiF-afdelinger,atsagsbehandlernebliverskoletidenpraktiskebrugafLS/RNRogdennyeaktuariske
mådeattænkepå,udenatdekritiskreflektereroverhvilkeændringer,etnytparadigmereelttilfø-
rerdereskontrolfunktion.Heltpraktiskkonkretiseretved,atdefxnulaverenrisikovurdering,derfår
betydningfortilsynsfrekvensenogdermedafgør,hvormegetkontrolellerstrafenklientskalhave.
5.1.2Oplevelserafimplementeringenogtroenpådetnyearbejdsredskab
Bonta(2010)argumentererfor,atdenstørsteudfordringeratoverføreRNR-modellentilden’virke-
ligeverdens’forhold(Bonta2010:287).SåledesnævnerBonta(2010)nogleforholdomkringorgani-
seringenogimplementeringenafhansmetode,derforskningsmæssigtharvistsigatskulleværepå
pladsforatgivedetbedsteudbytteafbådeLS/RNRogMOSAIK.Bonta(2010)nævnerblandtandet
55
vigtighedenaf,atorganisationenogledelsenomfavnerogbakkeropomenvisionomkring,atdeter
ibedsteinteresseforalle,atderbliverydetkognitivadfærdsterapitilklienterne.Derudoverforeslår
Bonta(2010),atsagsbehandlernebliverkorrekttrænetogsuperviseretibrugenafLS/RNRsomrisi-
kovurderingsredskab,samtatderbliver lavetpoliciesogydetorganisatoriskstøtteomkringtiltaget
(Bonta2010:287).
DetBonta(2010)argumentererforer,atimplementeringenersærdelesvigtigformetodens
succesogforhvorstorereduktionerirecidivstatistikken,manvilse(Bonta2010:287).Nårvisomet
afdeførstespørgsmåliinterviewguidenspørgersagsbehandlerneom,hvordanimplementeringenaf
LS/RNRergåetideresafdeling,ersvarenetvedelte.Voresempiriviser,atendelafsagsbehandlerne
harhaft relativtnemtvedatomstillesig i forbindelsemed implementeringenogalledenyetiltag.
Denandendelaf sagsbehandleregiverudtryk for,atdet fordem,ellerandre ideresafdeling,har
væretetstortogårelangtarbejdemedførstatlæreLS/RNRogsenereMOSAIKatkende.Etarbejde,
destadigerigangmed,ogsomstadigkræverenmasseafdempådetprofessionelleogpersonlige
plan.Deterbemærkelsesværdigt,atvi i voresempiri ikkekansenogle forskellepåafdelingerne, i
forholdtiloplevelsenafstadigatværeigangmedimplementeringenafLS/RNRogMOSAIK,tiltrods
foratafdelingerneharværetitoforskelligebølger.Såledesopleversagsbehandlernefradentidlige-
rebølgedesammeproblemstillingerogudfordringermedredskaberne,somsagsbehandlerneiden
senere bølge. Vores empiri peger derfor på, at den tidsmæssige forskel ikke kommer til udtryk, i
sagsbehandlernesoplevelseraf implementeringenogbrugenaf redskaberne.Sagsbehandlerne for-
tællervidereometforløb,hvordestartedemedatdeltageietfiredageskursusomhandlendebåde
MI(MotivationalInterviewing)ogLS/RNR,medafsluttendeeksamen.Dennefaseafimplementerin-
gen omtaler informanterne som både “veltilrettelagt fra direktoratets side” (Asta:162) samt med
nogle“fantastiskeundervisere”(Katja:196).Menderudovererimplementeringenfortsatietparår
efter dette, hvor sagsbehandlerne fortæller, at de har arbejdet intenstmedøvelsesdage, rollespil,
sparringogsupervision;noget,somflerefortæller,harværetsærligtkrævende.Flereafsagsbehand-
lernenævnerogså,atdeidenforbindelseharskulletvideofilmes,hvilketflereharføltgrænseover-
skridende.Katjafortællerhvordandetharværetsværtforhendeatarbejdemedpåøvelsesdagene,
dadetsåledeserpåkrævet,atøvelserneblivervideofilmet:
K:“(…)viharhaftsådanmegetfokuspå…viskalvideofilmesogsendeover,hvisduharhørtomdet?
I:Ja,detharvigodthørtlidtom.
K:Ogjegerénafdem,derikkehargjortdet…Jegharsimpelthenenbarriere,jegkansimpelthenikkekomme
overdet.Jegskal-menøhh…Ja.Mendetskalvijoaltsåhavegjort,dethørermedtilendelafdet.
I:Okay.Mendusynesikkedeterså…såsjovt?
56
K:Nej!Ogdetirriterermig,atjegikkebarekanladesomingenting,mendetkanjegaltsåikke.Mendeterjo
ogsåendelafdet,atmanligesomkanlæreatsepå,hvadgørmangodtoghvadermindregodt,oghvorerder
plads til forbedringer,og sådan…Og jegveddetgodt, jeg vedgodthvadder skal til,menaltså jegkan ikke
kommeoverdenhurdle”(Bilag2:197).
Katjaereteksempelpå,hvordansagsbehandlerneienstressendearbejdsproces,erblevetyderlige-
repåvirketaf,atnogleafdemåder,derervalgtatindøvedennyearbejdsgangpå,harføltesgræn-
seoverskridendepådetpersonligeplan.Enandenstressfaktor i implementeringsfasensomsagsbe-
handlernenævner,alleredeindendeføltesigfortroligemedderesnyearbejdsmetoder,eratdehar
skulle ’målesogvejes’på resultater, især i forbindelsemedmåltal.Bentbeskrivereteksempelpå
dette,hvorhanfortælleromhansfrustrationeroveratskulleforholdesigtilmåltal,påettidligttids-
punktiprocessen:
”Deharjoinvesteretenmassepengeidet,sådeskaljohavenogletal,derviser,at’detvargodt,vigjordedet
her’.Menjeggørmitarbejdesågodt,somjegoverhovedetkan.Deterjoikkefordi,atjegbliverbedretilmit
arbejde,fordiatderkommernogletal.Tværtimod.Ogmankansige,atdererkommetsåmegetiKriminalfor-
sorgende sidste1,5årmednye ting– såerdetogsåvigtigt at anerkendemedarbejderne,og sige…Ogdet
kunnejegmåskemærke,atdetvarsådan,detfolkbegyndteathavelidtbrugfornu.Forviharjobaresagt,at
vigårpåuddannelse,ogvigøralledeherting[sigerjatilaltdet,organisationenvilhave]…mensåfungerervi
menneskerjoogsåsådan,atdeterenormtgodtsomledereogsomeninstitutionatanerkendeogsige:’Deter
kraftedmefedt,atIbareallesammenhargjortdether,vivedgodt,atderharværetnogleudfordringerogalt
detder,menholdkæfthvorerIgode’.Ikkeatviskalklappespåryggenhverdag,mennårvisåervedatvære
rigtiglangtidet...hvordetmåskeligevilleværeoplagtligeatbrugelidttidpådetoganerkendesinemedar-
bejdere–såhoppermanienheltandengrøftogvælgeratsættenogletalopogsige:’hovhovhov,nuskalI
gøredetendnumere’altså…manbliverbaresåtræt…”(Bent:128f).
Deternaturligt,atDirektoratetogledelsenbefindersigetheltandetstedtidsmæssigtiheleimple-
menteringsprocessen af LS/RNR og MOSAIK i KiF-afdelingerne, i forhold til hvor sagsbehandlerne
befindersig.Såledesharprocessenværet igang forDirektoratetog ledelsen imange flereår,end
dethar for sagsbehandlerne, sompånuværende tidspunktoplever,atdestadig stårmidt ialtdet
nye,somdeikkeharfundetsighelttilretteiendnu.Mankanreflektereover,hvorvidtdennetids-
forskelkangiveanledningtilkonfliktendeforventningerogbehov,detoforskelligegrupperimellem.
Enandentanke,dererinteressantatfølge,er,omdenmodstand,somvoresinformanterfortællerat
haveoplevetmodnogleaftiltageneunderimplementeringen,vilfåkonsekvenserfordenmåde,de
udfører deres kontrolarbejde på. Her vil vi fortsættemed eksemplet fra Bent, da han netop giver
57
udtryk for,under snakkenomkringmåltal, atdeternoget,derkan fåham til atafvige fra LS/RNR
proceduren:
B:“(…)derkunnejeggodtbrugeatdetvarlidtmere…lidtmerenuanceret.Ogatkravenefor,hvormangevi
skullekøredetpå,måskeikkevarnærsåhøje.Nukanjegikkehuske,hvormangedegernevilhave,atvigør
detpå…jegglemmeraltiddetalder,forhvisdetikkegivermening,sågørjegdetikke.
I:SåIharnoglemåltal?
B:Jaah,atsåogsåmangeskalvihuske…skalderlavesRNRpå,ogsåogsåmangeskalderlaves…Detkanjeg
såmærke,atdeterdennegativedelafaltdether,dererkommetind,atdevilmåleogvejeheletiden.Imin
verdenfårdeikkeenskidudafdet,forjegvilikkegørenogetanderledespågrundafnogletal.Detfårikkemig
til at arbejdeanderledes,udover… jomåske tagerdet lidt af arbejdsglædenaf, atmanhele tidenhardet i
baghovedet…somsådanenpisk”(Bilag2:123).
ArbejdsgruppenhenvisertilBonta&Andrews’teori,nårdeskriver,atenafgørendeforudsætningfor
gode effektresultater ved at implementere RNR-principperne er, at der er organisatorisk og ledel-
sesmæssigopbakning(DirektoratetforKriminalforsorgen2011:4).Vihardogikkefundetdetnævnt
noglesteder,atmedarbejdernesstøtteogopbakningogsåskalprioriteres.Såledesfortællersagsbe-
handlernevidere,atdeheller ikkeerblevet inddragetellerspurgtomderesholdningerogtanker i
forbindelsemed implementeringen.Mankanvidere reflektereover,hvorvidtdettekanpåvirke til-
synsarbejdetspraktiskeudførelse,ogmåskeisidsteendemetodenssucces.
Clausen (2016) henviser til, at implementeringen af RNR-principperne i KiF sketemed det
formål,atdet skullebidrage tilenmereeffektiv tilsynsindsats,både i forhold tilenoptimeret res-
sourceanvendelsesamtnedbringelseaf recidiv (Clausen2016:4).Netopnedbringelsenaf recidiver
ofteetargument,derbrugesvedindførelsenafnyekriminalpræventiveindsatser.Mennårvigriber
fatibegrebetidenneanalyse,erdetfordiviharvalgtatspørgevoresinformanterom,hvordande
udfraderespraktiskeerfaringoplevermulighederneforathindrederesklientersrecidivmeddenye
metoderLS/RNRogMOSAIK.Argumentet forat spørgeKiF-sagsbehandlerneomdetteer,atvihar
ønsket at undersøge, om sagsbehandlerne rent faktisk tror pådenyemetoder, somdehar været
medtilatimplementerepåderesarbejdsplads.
Svarenepåspørgsmåletpeger i lidtforskelligeretninger.Richardudtrykkerfxhelteksplicit,
hvorledeshanmeneratsagsbehandlerneklartharbedremulighedernu,enddetidligereharhaft,i
forholdtilatkunneændreklienternesadfærd(Richard:62).Hanmener,detskyldesLS/RNR’småde
atmålrette sagsbehandlernes arbejde på,med fokus på de kriminogene behov. Omvendt er Tina
nogetmeretilbageholdendeisinvurderingafhvorvidtproblemermedrecidivnuhørerfortidentil:
58
I:“Okay.Menerdetsåsådanatduoplever,atIharbedremulighedforathindrerecidivnu,endIhavdefør?
T:[Tænkepause]
I:Sådanudfradinerfaring?
T:Jegtænkerstadigvæk,atpersonerneerjoikkeanderledes,øhh,sådemsomslårudihøjogmegethøj,det
kangodt værede skalhaveMOSAIKnoglegange, fordideerpå rigtigmangemåder rigtig, rigtigdårlige. Så
selvomdegennemgåretMOSAIK forløbogmåskebegynderatkanse,atderernoget,meddenmådeman
tænker,såhar-gårvijoikkeudogfindernyomgangskredstildem,vifinderikkenyefamiliertildem,såderer
mangeafdeherting,erdejostadigvækudfordretpå,øhm…(…)mendeteraltsåikkegjortved,atmanharen
MOSAIKsamtale,deterdetikke,fordideterentung,tungmålgruppe”(Bilag2:147).
Tina giver udtryk for, at selv om hun faktisk er rigtig positiv overfor hele den nye omlægning til
LS/RNR,erændringerafkriminelletankerogadfærdnogetdertagertid,ogisærfordengruppe,der
falderihøj-risikofortilbagefald.
Andresagsbehandlerehardettil fælles,atdeideressvarnævner,atmanheller ikkekom-
merudenom,atdethandleromklienternesmotivationforatændrederesadfærdogstoppemed
kriminalitet. Emma tror helt sikkert, atmulighederne for atmindske recidiv er blevet bedre. Hun
fortæller, at hun oplever og ser, at klienterne blivermere bevidste om sammenhængenemellem
tankerogadfærd,hvilketgiverdem‘aha-oplevelser’,mendetskerkunfordeklienterderharmoti-
vationen til at arbejdemed sig selv (Emma:228). Charlotte viser også en tiltro til LS/RNR, når hun
svarer,atbrugtsomdetmåleredskab,determentsom(tilatvisepåhvilketområde,indsatsenskal
gives),såtrorhunpå,atdetharenrecidivhæmmendeeffekt(Charlotte:246).Tilgengældskyderhun
lidtmeremed spredehagl, når hun taler om hvilken indsats, der er recidivhæmmende, da det er
hendesholdning,atdetteerindividueltfraklienttilklient.SåledestalerCharlottelængeomhendes
godeerfaringermed fxmentorordningen,dahunoplever, atdette tiltag kanhjælpeklientenmed
praktiske ting, som kan være mindst lige så recidivhæmmende som en kognitiv MOSAIK-samtale
(Charlotte:247).
Det,vikanhørepåsagsbehandlerne,er,atdestadigopleverdetsånytatarbejdemedde
nyemetoder,atdetkanværesværtatudtalesigomreelleerfaringermedmetodernessuccesifor-
holdtilrecidiv.Vierdoghellerikkeinteresseretiatbelysedetstatistiskeaspekt,menhvorvidtsags-
behandlernefinderderesnyearbejdsmetodermeningsgivendeogtrorpådem,somhjælpidenkon-
trolfunktiondebesidder.Astaereteksempelpå,hvordanflereafsagsbehandlerneimplicittalerom,
hvordandemedderesarbejdefårplantetnogle‘frø’hosklienterne,somidetmindstemedtidenvil
virkepårecidiv:
59
I:“Trordu,atdetvilgøreenforskelpårecidivmeddenyemetoder?
A:Altsådethåberjegda,atdetvil..Altsåvikanjoikkesættetalpåendnu,mendetkommervelforhåbentligt
påettidspunkt,atmankanseom..[henvisertilstatistiskemålinger,Kriminalforsorgenlaver].
I:Erdetfortidligt,iforholdtilatfåenfornemmelseomdetvirkeranderledespåklienterne?
A:Altsåjegharnoksværtvedsådanatgiveetentydigtsvar,menpånogletrorjeg,atdetgør…forjegtror,at
derernogle,atnårvikøreretMOSAIK-forløb,atviprøveratsnakkeandrestrategier…altsådethåberjeg,at
detgør,menjegveddet ikke.Jegtror,atdetbibringernoget,ogdetkangodtvære,atdet ikke i førstehug
hjælper,menjegtrornogenalligevelgårherframednoget,dekanbrugepåsigtogså”(Bilag2:171).
LigesomforrigecitatmedTina,fornemmermanogsåher,hvordanAstaharenmegetrealistiskhold-
ningomkringdenklientgruppesomdeskalkøreMOSAIKmed.Såledesgiverdebeggeudtrykfor,at
deikkebarenaivtforventerathavesetdenneklientgruppeforsidstegang,menatdeomvendthar
tiltro til, atMOSAIK-forløbet kanændre adfærden i det lange løb.Det er således vores indtryk, at
sagsbehandlerneerpositivtstemtoghåbefuldeoverformetodernespåvirkningpåklienternesreci-
div,hvilketvitolkersomenlidtforsigtig,mendogentropådemetoder,deselvharværetmedtilat
implementeredesidsteår.
5.1.3Opsamling
Viharidennedelanalyseundersøgtogarbejdetmedspecialetsarbejdsspørgsmål1.Sagsbehandler-
ne fortæller eksplicit, at de kommer fra en arbejdsgang, der ud over nogle lovmæssige tilsynsfre-
kvenserellersvardomineretafmetodefrihed.DetnyearbejdemedLS/RNRsomomdrejningspunkt
byderpåenstruktur,derbliverhilstvelkommenafsagsbehandlerneog iøvrigtbliverbeskrevetpå
sammemåde,somFeeley&Simon(1992)beskrevdetnyepønologiskeparadigmeskifte.Denmåde,
sagsbehandlernesynesatskabemeningideresnyekontrolarbejde,ervedatgenfortælledenhisto-
rie,DirektoratetforKriminalforsorgenharskoletdemi,nemligatLS/RNRerenvidenskabeligtbevist
metode. Derudover skaber sagsbehandlerne mening ved at videreformidle fortællingen omkring,
hvordan LS/RNR vil effektivisere deres arbejde; en historie, vi argumenterer for, har paralleller til
selektivinkapacitering,somFeeley&Simon(1992)henvisertilsomværendedetklaresteeksempel
pådennyepønologiskontrolmetode(Feeley&Simon1992:458).Viharidenforbindelseundersøgt,
hvorvidtsagsbehandlernereflektereroverdetskifte,derersketmedderestilsynsarbejdeogkontrol-
funktion;Etskiftevimenervarsleromnyetider, ikkebareforKiF,mensometstørreskifteidansk
kontrolpolitiskkontekst.Sagsbehandlernevirkerlidtforvirredeoverspørgsmålet,ogvisermereten-
denstilatværeoptagetafdenpraktiskeimplementeringogdemereformatmæssigeændringer.
60
IfølgeBonta(2010)erdetvigtigtformetodenssuccesogdermedogsåforreduktionafreci-
div,hvordanLS/RNRimplementeres(Bonta2010:287).Bonta(2010)harisærfokuspåorganisatorisk
og ledelsesmæssigopbakning (Direktoratet forKriminalforsorgen2011:4),hvilket vihar reflekteret
over, da sagsbehandlerne stårmeddet daglige ansvar for at adfærdsændre klienterneog dermed
ogsåihøjgradvilværenøglentilmetodenssucces.Ivoresundersøgelseafsagsbehandlernesople-
velseomkringimplementeringen,visersvarenesiglidttvedelte.Sagsbehandlernegiverudtrykfor,at
dehararbejdethårdtogseriøstmedimplementeringendesidsteår.Dognævnerdeforskelligeom-
råder,hvordeerblevetpålagtekstrapres,somharpåvirketdempersonligt,fxatskullevideofilmes
veddeltagelseiøvegrupper,dernævnessomværendegrænseoverskridende.Derudoveroplevesdet
ekstra stressende og frustrerende, at Direktoratet i implementeringsfasen har satmåltal for, hvor
mangeklientersagsbehandlerneskalhaveigennemetMOSAIK-forløb.Fleresagsbehandlerefortæl-
ler,atnårdepressesyderligere,afvigerdefraLS/RNR’sretningslinjerogudførerarbejdet‘påderes
egenmåde’.Viforstårdetsomenmodmagt,hvorsagsbehandlernegørmodstandmodledelsen,da
de prioriterer deres egen vurdering og faglighed.Man kan reflektere over om det, at henholdsvis
Direktoratetogsagsbehandlerne tidsmæssigter tovidt forskelligesteder i implementeringsproces-
sen,kangiveanledningtilendiskrepansmellemforventningerogbehovdetogrupperimellem.Vo-
res empiri peger videre på, at den tidsmæssige forskel mellem de to deltagende afdelinger ikke
kommer til udtryk, i sagsbehandlernes oplevelser af implementeringen og brugen af redskaberne.
Deterbemærkelsesværdigt,atviivoresempiriikkekansenogleforskellepåafdelingerne,iforhold
tiloplevelsenafstadigatværeigangmedimplementeringenafLS/RNRogMOSAIK,tiltrodsforat
afdelingerneharværetitoforskelligebølger.
Sagsbehandlernevirkervideremegetrealistiskeomkringdengruppeafhøj-risikoklienter,de
nuskalhjælpeigennemetMOSAIK-forløb–ogsåiforholdtilhvorvidtdetror,atdennyemetodeer
bedre til atmindske deres klienters recidiv. Dette sagt, er sagsbehandlerne til trods for deres lidt
forsigtigesvar,positiveoghåbefuldeoverforderesnyearbejdsmetode.
5.2Delanalyse2
Idennedelanalysevilfokusrettesmerespecifiktmodresocialiseringogdenkriminalpræventiveind-
satsMOSAIK,dererimplementeretsammenmedLS/RNRsomennystrukturogmetodeidetresoci-
aliserendearbejde.MålgruppenforMOSAIKerdeklienter,derharscoretihøjellermegethøj-risiko
for recidiv i LS/RNR. Samtidig arbejdes der i MOSAIK med de kriminogene behov, som LS/RNR-
vurderingenhar identificeret.Følgendedelanalysebeskæftigersigsåledesmedarbejdsspørgsmål2
ogerstrukturereteftertooverordnedeempirisketemaer:‘klientforståelseogarbejdsmetoderiMO-
61
SAIK’ og ‘betingelser forMOSAIK’. Det første temabeskæftiger sig primærtmed, hvordan sagsbe-
handlerne forstår klienterne (subjektet for den resocialiserende indsats), og hvordan der konkret
arbejdesresocialiserendeiMOSAIK.Idetefterfølgendetemaanalyseressagsbehandlernesgenerelle
holdningtilMOSAIK,ogdebetingelsersagsbehandlerneopleveratskullearbejdeunderietMOSAIK-
forløb.
Arbejdsspørgsmål2:HvordanopleversagsbehandlernedenresocialiserendeindsatsMOSAIK?
5.2.1KlientforståelseogarbejdsmetoderiMOSAIK
FeeleyogSimons(1992)teseomenudviklingmodøgetkontrologhåndteringafhøj-risikokriminelle
giverikkemegenrumtilresocialisering(Feeley&Simon1992:452).Setilysetafdetteerdetinteres-
sant,atindførelsenafetrisikovurderingsredskabiKiFgårhåndihåndmedindførelsenafetnytreso-
cialiserendetiltagiformafMOSAIK.ResocialiseringsynesaltsåstadigatblivevægtethøjtiKiFoger
ogsåfortsatindskrevetiKriminalforsorgensMål-ogResultatplan(Kriminalforsorgen2016:2).Iinter-
viewenebeskriverstortsetallesagsbehandlereligeledes,atdevægterresocialiseringsopgavenhøjti
deres arbejde. Eksempelvis fortæller Richard: “jamen det [resocialisering] er voresmål på en eller
andenmåde,altsådeterdet,somvisidderherfor,deterderfor,viskal…deterderfor,viersativer-
den, var jeg lige ved at sige, herinde i Kriminalforsorgen” (Richard:53). Generelt synes opfattelsen
blandtsagsbehandlerneatvære,atresocialiseringerdet,tilsynet‘gårudpå’,ogenstordelafKrimi-
nalforsorgens eksistensgrundlag. Denne vægtning af resocialisering som formålet med straffen er
dogikkeoverraskende,setilysetaftesenomscandinavianexceptionalism.Herfremføresdetnetop,
atdeskandinaviske landegenereltharenhumanog inkluderendepønalkultur,ogatDanmarkhar
enlangtraditionforresocialisering(sefxBalvig2005:185;Smith2012:38,41).Dervarsåledesheller
ingenafvoresinformanter,derfremhævededetatkontrollereoghåndtererisikosomdereskerne-
opgave(tilsammenligning,sefxHardy2014:312).
Viharianalysenfundetdetrelevantatspørge,hvordansagsbehandlerneheltgrundlæggen-
deforstårderesklienter,oghvordeplacererårsagentilklienternesproblemer(herunderkriminali-
tet).Dettekangiveenbedreforståelseafsagsbehandlernesoplevelseroghjælpetilatplaceredem
inden for de forskellige paradigmer i specialets teoretiske ramme (jf. Nilsson 2013:27). Som vi vil
uddybeiafsnittet‘Forholdvedklienterne’(s.67),forstårsagsbehandlernesomudgangspunktderes
klientersomudfordretpåflereparametre.Sagsbehandlernesforståelseafkildentildisseudfordrin-
ger synes dog at pege i forskellige retninger. Flere sagsbehandlere udtrykker forståelser, der kan
knyttesantildetmoderneparadigmesforståelseafsubjektetsomihøjgradydrestyret,ofteaffak-
torerknyttet tilen formfor socialdeprivation (Balvig2005:179;Nilsson2013:39).Eksempelvis for-
62
tællersagsbehandlerenOda:“(…)derersåmangeandreting,derligegør,atdetheledetvælterfor
dem” (Oda:183).Enandensagsbehandlertalerdirekteom‘ydrepåvirkninger’,der fårdettilatek-
splodereforklienterneogtilføjersenere,henvendttilintervieweren,at“derermangepåvirkninger
heletiden.Duerogsåpåvirketafmangeforskelligeting”(Gorm:105).Iforlængelseherafbemærker
enandensagsbehandlerogsåfølgende:“(…)mangeafdemerjosimpelthensåsødeoggodemenne-
skerogvilegentligbarerigtiggernenogetgodt” (Frida:297).Hersynesatværeenforståelseaf,at
klienterneibundoggrundergodemennesker,ogatfejlenikkeliggerhosdem,menideomstæn-
digheder,deharværetunderlagt(jf.Balvig2005:179;Hannah-Moffat2005:43).
Fleresagsbehandlereudtrykker imidlertidogså forståelser,derpegermere i retningafden
nyebehandlingstankesforståelseafsubjektet.Detkommerisærtiludtrykibeskrivelserneaf,hvor-
danderarbejdesresocialiserendeiMOSAIK.KlienterneskaliarbejdetmedMOSAIK-øvelserneopnå
en bedre indsigt i forhold til deres egne værdier, holdninger og tanker, og hvordan disse påvirker
deresadfærd:
“(…)deternogleøvelser,hvormanskalkunnetænkenogetandetindeisithovedendattænke,hvisdererén
derkiggerpåén, ‘haner,hanskal ikkekiggepåmigoghanerbare’ - i stedet forat tænke, ‘måskevardet
egentligikkemighankiggedepå,detkunneværehvemsomhelst,ogjegfårikkenogetudafatlaveballade’,
deterjosådannogleøvelser,mankommerfremtiltilsidst,hvordesimpelthenfinderudaf,atvedattænke
anderledes,såkandehandleanderledes”(Tina:157).
Som tidligere nævnt bruger enkelte sagsbehandlere begrebet ‘aha-oplevelse’ til at beskrive dette
fænomen,hvorklienternepludseligbliverbevidsteom,attankererbestemmendeforderesadfærd,
ogbevidsteomhvilketanker,dererhensigtsmæssige.Enandensagsbehandlernævnereteksempel
medenspecifikklient:
“(…)Altså,derervirkelignogleting,derergåetopforham,altsåat,nåh,jamenhanskaljobare,hverganghan
ervedattændeaf,såskalhanbaretænkeanderledes,altså,deter ikkefordi folkdevilgenereham,deter
simpelthenhanstanker,dergør,athantror,devilgenereham”(Emma:234).
Isagsbehandlernesbeskrivelsersynesderatliggeenideom,atklienternemanglerselvindsigt,som
MOSAIKkanværemedtilatskabegennemdisse‘aha-oplevelser’.Enandensagsbehandlerbeskriver
detsomen‘øjenåbner’,fordi:“(…)deharsimpelthenikkeværetbevidsteom,atdenmådedeagere-
depå,denharværetforkert,ogdetingsomdehargjort inogleforskelligesammenhænge,dehar
været uhensigtsmæssige” (Richard:59).Dennemåde at arbejde resocialiserende på kan i høj grad
knyttes til den nye behandlingstankes klientforståelse: “crimewas the outcomeof insufficiently or
63
unevenlydevelopedrationalorcognitivecapacities.Criminalsdidnotknowhow!”(Duguid2000cit-
eretiHannah-Moffat2005:42).Herplaceresårsagentilklienternesproblemeriklienterneselviform
af fejltænkningogmanglendeselvindsigt (Anderson2004:389;Nilsson2013:34,38).Somenanden
sagsbehandlerudtrykkerdet:“alledederproblemerdehar,destarteroppeideresegethoved(…)”
(Tina:153). Dette kommer også til udtryk i følgende citat fra Charlotte, hvor tanker og holdninger
tænkesattrumfefaktorerknyttettilsocialdeprivationsomidettetilfældehjemløshed:
“Ja.Mankansige,atdetgodevedMOSAIKdeterder,hvorvivirkeligsnakkermegetomtankerogholdninger.
Mankansige,atuansethvadsåerdetisidsteendejodet,dethandlerom,fordukangodthavemange,som
dermåskeerhjemløse,mensomikkelaverkriminalitetforatklaresigtildagenogvejen,ogsåhardunogle
andre,somgør.Sådethandlerogsåmegetom,hvordandetænkerkriminalitet,oghvadderesholdningertil
det”(Charlotte:247f).
Idenneforbindelsenævnerfleresagsbehandlereenbestemtteknik(atskabe‘diskrepans’),somde
bruger iMOSAIKtilat frembringe ‘aha-oplevelser’ogselverkendelsehosklienterne.Sagsbehandle-
renCharlottebeskriverinedenståendecitat,hvordandenneteknikkanbruges:
“(…)dethandleromdetdermedheletidenatgøredembevidsteom;delshvadderesmålerilivet,oghvordan
degernevilopnådem,oghvordandetsåerrealiserbart,hvisdesamtidigtænkerdetanker,denoglegange
har, at i stedet forat købenoget, så kanmanbare tagedet. Fordi såer konsekvensen fængsel,oghvordan
hængerdet så sammenmed,atman rent faktiskgernevil gøre9. klasseellerHF færdigt?Sådeterpåden
måde,manskalvejedetopheletiden.Oghvisdeselvheletidenreflektereroverdenmåde,detænkerpå,og
hvisdesåudførerdettilhandling,hvadvildetsåindebære–atfådemtilheletidenattænkeover‘jamenjeg
vilrigtiggernedether’,‘jamenhvordanhængerdetsåsammenmed,atduogsågernevildether?’”(Charlot-
te:255).
Sagsbehandlerneforsøgeraltsåatsynliggørediskrepansenmellemklienternesværdierogmålogde
tankeromkriminalitet,dehar.Klientenskalpådennemåde læreathandlemere rationeltogvel-
overvejet,sådebliveristandtilselvatkontrollerederesrisikoforrecidiv.Hannah-Moffat(2005)har
beskrevet dette somden nye behandlingstankesmål om at skabe “a prudent responsible subject”
(Hannah-Moffat2005:40f).Heri indgårogsåevnentilat laverisikoanalyseafensegenadfærd(An-
derson2004:391),hvilketsagsbehandlerenGormberører:
“(…)Kunnedu[klienten]havegjortnogleandreting?Kunneduhavesagttilenkammerat,at‘duvedgodt,at
nårjegfårtreøl,såveddugodt,atsåfårjeglysttil10,ogsåfårjegogsålysttilatkørehjem,fordijegvilikke
ofrede200kr.påen taxa’ (…).Mankan ikke trække tilbage,atmanharslåetenned i [stednavn]ellerkørt
64
spirituskørsel,menmankanmåsketænke,at‘jegskalikkedrikkeenhalvflaskesnaps,fordijegvedatnårjeg
fårsnaps,såbliverjegskørovenihovedet’”(Gorm:90).
KlienterneskalsåledesikkekunrisikovurderesafKriminalforsorgen.Derkanargumenteresfor,atde
iMOSAIK selv skal lære at identificere og håndtere deres risikofaktorer og –situationer. Anderson
(2004)beskriverdenneformforresocialiseringsom“aimedatmakingthesubjectseethe‘obvious’
factthata‘normal’personisresponsibleforhisorheractions”(Anderson2004:384).Teknikkenmed
atskabe‘aha-oplevelser’kannetopvirkesomeksempelpådette.
Ovenstående hænger sammenmed et andet empirisk tema, nemlig ‘ansvarliggørelse’. An-
svarliggørelse af klienterneerogsået karakteristika veddennyebehandlingstankeoghenviser til
ideen om, at klienterne selv har ansvar for deres egen forbedring (Anderson 2004:392; Nilsson
2013:37f).Fleresagsbehandlerehargivetudtrykforathaveenformforansvarliggørelseafklienter-
nesommåliarbejdetmedMOSAIK,eksempelvis:
“(…)vilæggeropgaventilbagetildem.Altsådeterjegihvertfaldblevetmereskarppåogså.Jegvedikke,hvor
mangemøderjegdeltogiistarten,somvarfuldstændigligegyldige,fordide[klienterne]gernevillehavemig
medtilaltmuligtogja,selvfølgelig,detkanjegsagtens,ogjegkanværehjælper,menhvorjegligefårdetlagt
tilbage,fordeter ikkemig,derharendom,deterdem,ogdeterdem,derskalgørearbejdet.Sådeter jeg
blevetmerebevidstom”(Frida:278).
Klientenskalsåledestageansvarvedatværeden,der ‘gørarbejdet’,ogvedatbidragetilogvære
aktivisinegenresocialisering.Vagnfortællerogsåat:“jeggørogsåmegetudaf,atnårtilsynsarbej-
detstarter:‘Sedetsomenkasse.Enboks,hvordeterdig,derskalputtetingi’.Ogsåarbejderviud
fradet”(Vagn:29).Fleresagsbehandlereharogsågivetudtrykfor,atansvarliggørelsenafklientener
nogetafdet‘nye’vedarbejdsmetodeniMOSAIK.Dettesynesogsåathaveændretsagsbehandlernes
rolleiforholdtilklienten,hvilketviviluddybeidelanalyse3.Deterherogsåinteressant,atansvar-
lighed er medtaget som selvstændigt princip i Kriminalforsorgens principprogram. Her lyder det:
“Ansvarlighed. Princippet indebærer, at de dømte skal havemulighed for at udvikle ansvarlighed,
hvilketkanforbedrederesmulighedforefterfølgendeatleveetlivudenkriminalitet”(Kriminalforsor-
gena).
Denne ansvarliggørelse kan have en negativ undertone, da problemet placeres i individet,
mens strukturelle forklaringer og årsager ignoreres (se også Hannah-Moffat 2005:43). For sagsbe-
handlernesynesansvarliggørelsenafklienternedogathaveetpositivtaspekt,daklienterneihøjere
gradselvfårlovatdefinerederesmålogfåindflydelsepåprocessen.EksempelvisfortællerFrida:
65
“(…)deterblevetmegetmerepåderespræmisser,altsåatdeterdetdegernevilbruge tidenpåog finder
formålstjenstligt,selvfølgeligudfrahvaddescoreriLS/RNRikke,mendeterligesom…Jegtror,dekansemere
formålmedtilsynet,endhvaddekunnetidligere”(Frida:279).
HerfremhæverFrida,atselvomdererenrammeforarbejdetiMOSAIK(iformafLS/RNR-scoren),så
vægtesklientensegnebehovogmålhøjt.Dettekanogsågøre,atklienterneihøjeregradkanseet
formålmed tilsynet, fordi de rent faktisk får større indflydelse på indholdet i samtalerne. Sagsbe-
handlernegiverivoresinterviewsgenereltudtrykforatværeretorienteredemodoghaverespekt
forklienternesegnedefinitionerafderesmålogbehov.Detteudgangspunktiklientenkommerogså
tiludtryk idenmåde,noglesagsbehandlerebegrunderresocialiseringpå.HvorGarland (2001:176)
harargumenteret for,at resocialisering idaghar til formålatbeskytte fremtidigeofre,erder ikke
nogenafdemedvirkendesagsbehandlere,derfremsætterdetteargument.Tilspørgsmåletomhvad
detvilsigeatresocialisereenklient,svarerEmmaeksempelvis:“Genopbyggesocialiseringen,tænker
jeg.Ja…fådempårettevejigen,hvorde…sådekanfåsigetgodtliv–detdemener,eretgodtliv,
tænkerjeg”(Emma:230).Herertaleometgodtliv,sådansomklientendefinererdet–dogindenfor
enrammeaf,atdettelivikkemåindebærekriminalitet.
Deklientforståelser, vihar fremanalyseret, kanumiddelbart ses sommodsatrettede,eller i
hvertfaldteoretiskknyttettilforskelligeparadigmer.Sagsbehandlernesynesdogikkeatseensådan
uoverensstemmelse.Énsagsbehandlerreflektererdirekteoverdette,påspørgsmåletomhvadhun
tænkerom,atfokusihøjeregradendtidligereerrettetmodklienternestankerogadfærd:
“(…)mendeteregentligtmegetsjovt,dusigerdet…[tænker]deteregentligikkenoget,vi[sagsbehandlerne]
nogensindeharsnakketom.Deterikkesådannoget,jegharhørtframineandrekolleger,atdetvarproblema-
tisk. Jeg trorbare, at jeghar tænkt, at jegkanogsågodt forstådetdermed tankegangogadfærd,men jeg
kunne ikke forstådetdermeddeandre [risikofaktorer]… fordi,der [i LS/RNR]varmisbrug jo ikkesåstoren
risikofaktor,hellerikkeparforholdelleruddannelseogbeskæftigelse.Detvarnetværk,antisocialtmønster,og
denderholdning…oghvadvardetsidste…jegtror faktisk,atdetvarkriminalitetshistorikken[somvarstore
risikofaktorer]”(Charlotte:251).
Charlottefortællerher,athunikkeharoplevetdetsomproblematiskatinkludereetfokuspåklien-
tenstankerogadfærd,ogatdetheller ikkeernoget,derhar fyldtblandtkollegerne.Hunkandog
ikkeforstå,attanker,holdningerogadfærdskalvægtemereiLS/RNRskemaetendproblematikker
omkringfxmisbrug,parforholdogbeskæftigelse.Vivilargumenterefor,atsagsbehandlerneikkeser
deforskelligeforståelserafklienternesommodsatrettede,menmåskemeresomkomplementeren-
deforståelser:derbyggesovenpådenviden,deiforvejenhavde,hvilketipraksiskangiveenbedre
66
forståelse forklienterne.DettekanknyttestilRNR-tankegangen,hvorkriminalitet forståssompro-
duktet af mange forskellige faktorer, omend fokus primært er på personlighedsmæssige faktorer
som fx antisocial tænkning og -personlighedsmønster (Andrews & Bonta 2010:55; Ward et al.
2007:215). Det skal også tilføjes, at når sagsbehandlerne taler om klienternes bristede personlige
færdigheder,syntesdeofteatanerkende,atdisseharenbagvedliggendeårsag.Fridafortællerek-
sempelvis:“Ogsåfordimangekommerfranoglevilkår,hvordetbareikkeerdet,deharmedhjemme
som…Altså,devedikke,hvordanmangør”(Frida:287).Herknyttesdebristedefærdighedertil ‘vil-
kår’, klienten har været underlagt. Flere sagsbehandlere bemærker også, at de forskellige forhold
vedklienternehængersammen,ogatmanikkekunkanarbejdemedenkeltefaktorersomeksem-
pelvistankerogholdningerellerbeskæftigelse.
5.2.2BetingelserforMOSAIK
Iovenståendeanalyseerdetblandtandetblevetfremhævet,hvordanarbejdsmetoderneiMOSAIKi
højgraderinspireretafklientforståelsenogmetoderneidennyebehandlingstanke.Sagsbehandler-
nekanfordetmesteseideenidennemådeattænkekriminalitetogresocialiseringpå.Overordnet
seterdeflestesagsbehandlereogsåenige i,atderermangegodeelementer iMOSAIK,ogatden
højnerkvalitetenitilsynssamtalerneiforholdtiltidligere.Flerefremhæver,attilsynssamtalerneikke
længerebareeren‘sludder-for-en-sladder’,menatMOSAIKharmålrettettilsynetvedhjælpafkon-
kretemålogøvelser,dergiverbedreindholdisamtalerne.
Vivildogargumenterefor,atfleresagsbehandlereoplever,atMOSAIKkan‘kommetilkort’
overforklienter,derpåmangepersonligeogsocialeparametreermegetudfordret.Nårviharspurgt
sagsbehandlerneomeventuelleudfordringer,deoplevermedMOSAIK, sermangedetblot somet
spørgsmålomtilvænningog indlæring–et spørgsmålomat ‘fådet indpå rygraden’.Ud fradette
synspunkt vil problemerne vedMOSAIK forsvindemed tiden, når det kommer ind på rygraden og
bliverhverdagforsagsbehandlerne.Dererimidlertidflereinformanter,dersamtidigermerekritiske
overforbådeMOSAIKsomredskab,menogsådebetingelser,desomsagsbehandlereharforatar-
bejdemedMOSAIK.EksempelvisfortællerBent:
B:“(…)Jegsynesikke,deter[LS/]RNR,jegsådanhørersnakkenom,atdeternogettrælsnoget,nejdetoplever
jegikke…
I:ErdetmereMOSAIK?
B:Ja,determegetmereMOSAIK’en,derfylderrundtomkring,heltsikkert…
I:MendeterjoogsådenIskalbrugemegetmeretidpå.
67
B:Jaahdener…ja…denkunnegodtværelidtmerenuanceret.Dentegnerdemeget,demderuddanneros,
megetetglansbilledeaf.AltsåatalleelskerMOSAIK,allehargavnafdet…detkører[læs:fungerer]barealle
steder.Ogdeterbareikkesådan, ihvertfaldivoresafdeling,detvioplever.Altsådemderuddanneroshar
kunsucceshistoriermedMOSAIK…hvormansiddersådanlidt…deterlidtsomom,atmanharlysttilattage
demmedud, det er altså ikke helt sådan, vi oplever det i virkeligheden. Jeg har nogle rigtig godeMOSAIK-
forløb,menjegharogsålangtflere,hvordeterproblematiskadhelvedetil”(Bilag2:121f).
DisseproblematikkeromkringMOSAIKharvivalgtatbelyseudfratemaerne‘forholdvedklienterne’
og‘klienternesmodtagelighedogmotivation’.Vivilogsåkortberørenogleforholdvedsagsbehand-
lerneogderesarbejde.Disseudgør tilsammendebetingelser, sagsbehandlerneopleverhar indfly-
delsepåmulighedenforat‘lykkedes’,iforholdtilatskabeenforandringforklienterneogfåMOSAIK
tilatfungereipraksis.Sagtmedandreorderdetknyttettilhvilkeressourcer,henholdsvisklienterne
ogsagsbehandlerneharietMOSAIK-forløb.
Forholdvedklienterne
Følgende citat fra sagsbehandleren Tina ermeget rammende for de udfordringer iMOSAIK, flere
sagsbehandlerebeskriver:“Jamenudfordringenerjo,atklienterneerudfordrede”(Tina:153). Sags-
behandlernebrugerofteordet‘kaos’tilatbeskrivedemangeproblemerogdengenerelleustabilitet,
derkendetegnerklienternesliv:“(…)Ogogsådetatværemodtageligoverforopgaverne…dersker
titsåmegetideresliv…såhardeenkammerat,derblevstukketnedigåraftes,såerdebegyndtet
misbrugigen,såerdeblevethjemløse”(Bent:122).DettekaosgørdetsværtatgennemføreMOSAIK-
samtalernesomplanlagt.SomKatjafortællerinedenståendecitat,kommertilsynssamtalerneoftetil
atgåmedaltmuligtandetendligeMOSAIK-øvelser:
“(…)Altsådeterjoder–ogdeterspecieltdem,derharhøjrisiko–dekommeraltidmedkaos.Atderersket
etellerandet,ogsåskalmanligesnakkeomdet,ogsåertidenligepludseligbaregået.Atderernoget,man
skaltagefatpå…nogetomkringbolig,husleje,ogdereretellerandet,boligstøtte,etellerandethalløj,derlige
skalkiggespå”(Katja:201).
Flere sagsbehandlere fortællerogså,atderernogleudfordringer i forhold til klienternesgenerelle
funktionsniveau, herunder deres kognitive funktionsniveau og misbrugsproblematikker. Selvom
sagsbehandlerenanerkender,atMOSAIKerudviklettildemestkognitivtudfordrede,opleverflere,
atMOSAIK-øvelsernestadigkræverenvisevnetilatkunnereflektereoversigselvogsitliv,hvilket
mangeklienterkanhavesværtved:
68
“(…)Rentkognitivterdetjonemmereathjælpedemmedatfåordnetalledederting,fordidetersåsværtfor
demselv,ogdetersværtfordematkobledetdermedtankegangogadfærdogfølelser,altså,deterrigtig,
rigtigsvært, formangeved ikke,hvaddeføler,oghvorfordeføleroghvordan,ognogleerogsåbaremeget
kognitivtudfordret.Sådeterjosværeredether,synesjeg”(Tina:153).
Sagsbehandlernenævneridenneforbindelseogsåofteeksemplermedpsykiskudfordredeklienter,
derhellerikkealtiderientilstand,hvordekandeltageiMOSAIK.
Etandetproblem,derudspringerafkaossetogdemangeproblemer,erudeblivelser.Sags-
behandlerenOdabeskrivereksempelvis,hvordanhunpåendagkanhaveplanlagtfemmødermed
klienter,menhvorkunénellertorentfaktiskmøderop(Oda:186).Detbetyderendelspildtforbe-
redelsestidforsagsbehandlerne,somBenteksempelvisfortæller:
“Dettagersimpelthen…vibrugersåmegettidpådet,iforholdtilhvisviikke…Fordi,deharsåmangeudebli-
velser,deersåustabiledehelttunge.Ogsåsidderduogforberederdig,ogdettageretstykketidatforbere-
de,dulæseroppådet,ogsåkommerdeikke…ja.Fedt.Såprøverviigen,såkommerdesåmåskeder,ogsåer
detsådetsammenæstegang”(Bent:125).
FleresagsbehandlereserudeblivelsernesometproblemforatopnåetsammenhængendeMOSAIK-
forløb.Samtidigerdetogsåoftehøj-risikoklienterne(målgruppenforMOSAIK),derermestudfor-
drede på de forskellige parametre og har flest udeblivelser. Dette betyder både, at det kan være
sværtatholdefokuspåMOSAIK-øvelserne,nårdeendeligmøderop,menogsåatderkangåmeget
langtmellem samtalerne. SagsbehandlerenCharlotte fortæller, at denhøjeudeblivelsesprocent er
noget af det, der gør det allersværest. Hunmener ikke, at denne problematik er heltmedtænkt i
forhold tilMOSAIK,dernetopkræveret stabilt, sammenhængende forløb (Charlotte:257). I stedet
kandetbliveenproces,hvorderheletiden‘startesforfra’,somsagsbehandlerenRichardberører:
”(…)såerderogsåenudfordringiat,somjegogsåsagdefør,atmangeafvoresklienter,deerustabile–rigtig
ustabile–mankansige,demsom…harhøjrisikoforkriminalitet,deterogsåtitdem,somermestustabile…
[griner]detharsådanenellerandensjovsammenhæng.Øhmm…ogder liggerenudfordring iat fåetgodt
sammenhængendeforløb.Detskalværeetsammenhængendeforløbforatman,foratdekanfånogetudaf
det.Hvismankunkommerénganghverandenmåned,såerdetligeførdubarekanstarteforframedatfor-
klaredem,hvaddethandledeom,fordisåhardeglemtdet”(Richard:56f).
Forsagsbehandlerneerdet ikkenogetnyt,atklienterneerudfordrede.Enkeltebemærkerogså,at
selvomdeharfåetetnytredskabiformafMOSAIK,erklienterneikkeblevetanderledes–deersta-
digde samme,ogdeharde sammeudfordringer (se fxogsåClausen2013a;Clausen2013b).Men
69
problemerneiforholdtilatarbejdemedMOSAIKsynesdogikkekunatværeknyttettilenudfordret
klientgruppe,menogså selve det at arbejdemedmennesker. Sagsbehandlernes arbejdsgange kan
derforhurtigtbliveafbrudtafdet,klienternebringerinditilsynssamtalenfragangtilgang.Tinafor-
tællereksempelvis:
“Dererbaremangefaktorer,derspillerind,nårmansiddermedmennesker.Såselvomredskabeterlavettil,
atfolkderermegetudfordret,atdeterrigtiggodtfordem,såerderogsåbaremangeandreting,derkommer
indudefra…Sådetvilbarealtidværeenudfordring,nårmansiddermedmennesker.Menneskerer joogså
forskelligehvaddagdemøderind,dekanhaveengoddagogdekanhaveendårligdag”(Tina:141).
Klienternesmodtagelighedogmotivation
Ovenståendeharhandletmegetomdet,derkanbetegnes ‘modtagelighed’.Endelsagsbehandlere
hardogogså fremhævetklienternesmotivationsomenudfordring.SagsbehandlerenTinakommer
indpådenneskelnenmellemmodtagelighedogmotivation:
“(…)Altsådetkangodtvære,duerhøj[-risiko],bonnerudpåalle[risikofaktorer],menatduharnokatgøre
medditelendigelivogditmisbrugogdethele,ogsåskalsiddeogarbejdemedsigselv,atdet,detkandesim-
pelthenikke.Ja,bådemodtagelighed,atdekanikke,ogsåerdebarehellerikkesupermotiverede,dekanikke
semeningenmed,atdeskal”(Tina:154).
ModtagelighedsynessåledesathandlemereomklienternesevnertilatindgåiMOSAIK,mensmoti-
vationengårmerepåderes vilje til atdeltage. Sammesagsbehandlerbemærkerogså, at“(…) folk
bliveraltsåikkenødvendigvissuper-motiverede,barefordidescorerhøjt iLS/RNR(…)sådedersu-
per-motiverede,høj-risikoklienter,deterikkedem,dererflestaf”(Tina:150).Mangesagsbehandlere
opleverogså,atklienterneopfatterøvelserneiMOSAIKsomnoget‘pædagogiskpis’,hvilketpåvirker
deresmotivation for atdeltage. En sagsbehandleroplevereksempelvis, at klienterne ‘stårhelt af’,
nårhunistartenafensamtaleforklarer,atMOSAIKstårfor‘MotiverendeSamtaleiKriminalforsor-
gen’ (Charlotte:258). Til spørgsmålet om, hvordan klienterne har taget imod LS/RNR og MOSAIK,
svarerRichardligeledes:
“Blandet.Ja,determegetblandet,synesjeg.[LS/]RNRsynesjegikkeersågalt,menMOSAIKdeterlidtnoget
andet,synesjeg,derernogender…godtkanstejlelidtpådet,fordidetmåskegodtkanvirkelidtsom,ligenår
manserdetførst,somnogetpædagogisk,sådannoget…mansidderogholderihåndogskalsnakkeomnogle
farverogsådannoget[griner].Detkangodtværelidtsvært(…)”(Richard:49).
70
Fordeflestesagsbehandleresynesdetteihøjgradatværeetspørgsmålomformidling,sånårøvel-
serneførstbliverforklarettilklienterne,kandegodtsemeningenidet.Andrefremhæverdogogså,
atmange af høj-risiko klienterne har prøvet rigtigmange ting før i form af diverse kognitive pro-
grammerog andremetoder, der gør, at de simpelthen står af (Frida:277;Gorm:78). Bentpåpeger
også,athansynessprogbrugeniMOSAIKkanværeuhensigtsmæssigt:
“(…)Devilfxogsåhave,atviskaltjekkeindmedklienterne,ogdetbetyder,atviharettrafiklyshængendepå
væggen,også skalde fortælle,omdeer rød,gulellergrøn.Og jegkunnebaregodtbruge,atMOSAIKblev
lavetpå…dererikkenogetivejenforat‘tjekkeind’iensamtaleoghøre‘hvadså,hvordangårdet?’…deterjo
lidtdet,jegspørgerom,ikke.Ogdetderdetgiverså…manfårdetpensletlidtud,ogideenergod–menman-
geopfatterdetsomom,atjegsidderogsnakkertildem,somomdeeret4-årigtbarn[læs:vedatbrugebille-
detaflysreguleringen].Ogdetvillehan[klient]ogsågøre.Såjegkunnegodtbruge,atdetvarlidtmere‘spise-
ligt’ forklienterne…oglidtmere…atvi ikkeskalsiddeogsnakketildem,somomdeerbørn.Fordetgørvi.
Altså hvor hvorfor helvede laver man en øvelse, der hedder ‘Hunden Plet’? … ’amen altså…” (Bent:135).
SagsbehandlerenBenthar såledesen vis forståelse for, at nogle klienter kanudvisemodviljemod
MOSAIK-øvelserne,og fremhæver,at sprogbrugennæstenkanvirkenedladende, fordider tales til
voksnemennesker,somomdevarbørn.‘HundenPlet’ereksempelvisenøvelseiMOSAIK,derhand-
leromhvordannyadfærdindlæres,vedbrugafeteksempelmedenhund,derskallæreatsættesig
påkommando.SagsbehandlerenGorm fortællerogså, atøvelsernegodtkunne“være lidtanderle-
des”,såklienterneikkeafviserdempågrundafdet ‘pædagogiske’sprogbrug(Gorm:78).Dettekan
væreuhensigtsmæssigt,hvisøvelsernerentfaktiskkunneværegodeforklienterne,mendefølersig
provokeretafsprogbrugenogderforikkefårnytteafdet.
Kaos,strukturogrealistiskeforventninger
I analysen har vi overvejet den kontrast, der liggermellemdet kaos (høj-risiko) klienterne for det
meste repræsenterer og så den ensartethed og struktur,MOSAIK lægger op til. Sagsbehandlernes
oplevelse er, at det kan være svært at opretholde en struktureret indsats, når der arbejdesmed
mennesker–ogsærligtnårderertaleommennesker,derofteharmangeogkomplekseproblemstil-
linger.Derkanihvertfaldværeenkontrastimellem,hvadMOSAIKforsøgeratopnåiformafensar-
tethed,målrettethedogforudsigelighed,ogsådetkaosoguforudsigelighedklienternerepræsente-
rer, og dermed sagsbehandlernes arbejdemere generelt (jf. Lipsky 2010:15). Dette fund stemmer
ogsåoverensmedtilsynsundersøgelsenfra2011,hvorenstringentsystematikblevsetsomuopnåe-
lig,pågrundafdenoftetungtbelastedeklientgruppe(Rönnelingetal.2011:17f).Inærværendeun-
71
dersøgelsenævnerBenteksempelvisogså,atMOSAIKlæggeroptil‘detperfektetilsynsforløb’,hvil-
kethanuddybernedenfor:
“(…)Mankansige,ati‘detperfektetilsynsforløb’,såkommerdeind,vifårlavet[LS/]RNR,vifårafvikletsam-
fundstjeneste,hvisdererdet,vipåbegynderMOSAIK,ogdemøderindhver14.dag,ogdethelekørerbare.
Mankan josige,atdetsådanerdetperfekteeksempel– jegharsåbare ikkehaftetenesteafdemendnu”
(Bent:130).
Enandensagsbehandlerbemærkerogså,atdet ikkeerdeoptimalevilkår,dearbejderunder i for-
hold til at køre etMOSAIK-forløb (Emma:237). På den anden side har andre sagsbehandlere også
fremført,atstruktureniMOSAIKkangivetryggerammerogforudsigelighedforklienter,dergenerelt
harmegetkaosilivet(fxVagn:33).
Iforholdtilde‘optimalevilkår’forMOSAIK,harfleresagsbehandlereogsåfremhævet,atde
selvharengenerelproblematikiforholdtiltidogressourcer:
“(…)nogengange,jamensåharviklientersådanmedentimesmellemrum,ogviskalbådeforberedeostildet
herMOSAIK [utydeligt]ogharenhelmasseadministrativtbagefter,derogså skal ind i enhandleplanog så
videre,sådetersådan–puha,såharmanligepludseligtravlt,ikke.Ogdetvilleværerart,hvisjegkunnefor-
dybemignogetmereellertagedenmedro,ogikkeskullesådanhalseafsted.Nogengangebliverdetsådanen
halsenefteratnådethele”(Emma:235).
Dennesagsbehandler serMOSAIK somet rigtiggodt redskab,men tidspressetgør,atdet ikkekan
brugesoptimalt,hvilket gårudover kvaliteten. Enanden sagsbehandlerberørerogsådepraktiske
udfordringer, der kan være, hvismanarbejder i et distrikt, hvor klienternebor langt væk fraKiF’s
kontorer:
“(…)Mankunnegodtmærkeatden [MOSAIK]var lavetafnogleovre iKøbenhavn,hvordeer tætpåderes
klienter.(...)DeterlangtnemmerefordemovreiKøbenhavnatsige‘Ikommerbareindpåmitkontor’.Fint,
dererikkesærligtlangt.Detgørdeikkebareher…deborudepåLarsTyndskidsmark…Ogdererenkæmpe
forskelpåatsiddeindepåmitkontor,hvisjegharnogle[bynavn]-sagerellernogle,dergodtkankommeher-
indogsiddeoglaveMOSAIK,kontrahjemmeienellerandensstuemedenklamhund,derrenderrundtover
dethele,ogenkonederstårudeikøkkenetog…barepåingenmådeermodtagelig.Ogdetharde[demiKø-
benhavn]påintettidspunkttagethøjdefor.
I:Sådeterrarestathavesamtalernepåkontoret?
B:Det fungerer langtbedre, ja.Mansidder ikkeogskal læredemomadfærd,hvisder renderandre rundt i
hjemmet…”(Bilag2:125f).
72
Sagsbehandlerenfortællerogsåidennesammenhæng,athankunharénkøredagomugen,hvorhan
kankøreudtildeklienter,derborlangtvæk.Detgørdetsværtoverhovedetatfindetidtilatsedem
hver14.dag,hvilketellersernormalenietMOSAIK-forløb.
Somviharfremhævettidligereianalysen,harsagsbehandlernetiltrotil,atMOSAIKpålang
sigtvilkunneskabeenforandringforklienterne,omenddeerrealistiskeideresforventninger.Disse
realistiske forventninger synesathavesammenhængmeddebetingelser forMOSAIK,vihar frem-
hævetovenfor,iformafforholdvedklienterneogsagsbehandlernesarbejde.Fleresagsbehandlere
fortæller, at de er oppe imodnogle vilkår og adfærdsmønstre, somen klientmåske har opbygget
gennemethelt liv–dissekanværesværeatændre inden for rammenafet tilsyn.Frida fortæller
hertil:
F:“(…)Såå,jegkandagodthaveetrigtigstorthåbom,atjegikkeserdemallesammenigen,menaltsåjegved
ogsågodtatnogle…
I:Kommertilbage?
F:Ja,detvilmangeafdemgøre…Ogsåfordideterdet,deervanttil.Deterdet,dehar…Jegharenenkelt,
som–hanersåbehandlingsdømt–menhanharboethjemmehossineforældre,såharhanværetpåinstituti-
on,ogsåharhanværetpåpsyk,ogsåpåbotilbud,ogsånuharhanfåetegenlejlighed,oghanhardrukketalt,
altsådrukketogtagetstoffer.Altsådetersådan, [hansiger] ‘jeganer ikke,hvad jegskal, fordi jegharaldrig
boetiegenboligudenatværefuld.Altsåjeghar[aldrig]væretudeformigselvudennoget,altsåbareværet
mig’.Altsådeterjomegaskræmmendefordem.Ogderkunnejeggodthaveenheltvildstortiltrotil,atden
hergangderlykkedesdet,menaltsåchancenforathanrygertilbageinogetdenerkæmpestor,fordideter
det,hankender.Dererder tryghed.Deter ikke idetherovre, somviandrebarekalder forhverdag.Deter
megautrygtforham”(Bilag2:297f).
Forandresagsbehandleresynesdetogsåathandleom,atderernoglesocialefaktoreromkringkli-
enten, somsagsbehandlerne ikkeharmidler til atændrepå i etMOSAIK-forløb,og somderfor vil
forblive uændret. Dette vil også kræve enmeget stor omvæltning af klienternes liv. Frida berører
detteicitatetovenfor,hvorhunfremhæver,atselvomderskerenforandringtildetbedreforklien-
terne,kandetoplevessomutrygt,fordideternytfordem.Iforholdtilde‘småskridt’fortælleren
sagsbehandlerogså,athunharoplevetenændringimålsætningerne:
“(…)detharvimåskehellerikkeværetsågodetilatanerkendedesmåting.Atdetharsådanmereværet,når
debaretageret rigtig rykog lægger fuldstændigtmisbruget til sideelleretellerandet,menhvorvi idag jo
prøveratanerkendeselvdenmindsteændring,altså…fraatryge10ghashomdagen,såbaretil2ghash,det
erjoogsårigtigflot,altsåhvismankandet.Ogdenderanerkendelse,dentrorjegerrigtigvigtig.Ogdenharvi
73
nokikkeværetgodenoktil–detkanjegihvertfaldmærkepåmigselv,kanjegsige.At…detharaltidværet
sådannogetaltellerintet,manskulleihvertfaldudafmisbrugog…foratnogetvargodtnok.Hvorjegtror,de
dersmåtingharenbetydningidetstore,dettrorjegpå”(Katja:190).
Garlandharbeskrevet,atetkarakteristisktrækveddennyereudviklingikriminalitetskontrollenog
resocialiseringstankenernedsatteforventninger,hvorsuccesredefinerestilmereopnåelige,realisti-
ske mål (Garland 1996:458). Sagsbehandlernes realistiske forventninger kan fortolkes som dette,
isærKatjasbeskrivelseraf,hvordanmålsætningerneharændretsig.Detkandogogsåhængesam-
menmedenanerkendelseaf,atdet,derernormaltfordengenerellebefolkning,ikkenødvendigvis
ernormalt(ellermuligt)forklienterne.SomsagsbehandlerenEmmabemærker:“(…)Deterikkenød-
vendigvismennesker,derskaludoghaveetsyvtilfirejob(…)”(Emma:232).
5.2.3Opsamling
Ovenstående delanalyse har belyst arbejdsspørgsmål 2. Analysen har vist, at resocialisering stadig
vægteshøjtafsagsbehandlerne,ogatdeoverordnetseterpositiveoverforMOSAIKsomresociali-
serendeindsats,ogoplever,atmetodengiverbedreindholdogkvalitetitilsynssamtalerneiforhold
tiltidligere.
Denmåde,derarbejdesresocialiserendepåiMOSAIK,erkognitivtfunderetogrettetmodat
læreklienterneattænkeogdermedhandlemere‘hensigtsmæssigt’.Dissemetodererihøjgradrela-
terettildennyebehandlingstankesklientforståelse,somsagsbehandlerneogsåsynesatkunnefinde
meningi.Deudtrykkerimidlertidogsåklientforståelser,der ihøjeregradkantolkessomknyttettil
detmoderneparadigmesforståelse.Sagsbehandlernesynesdogikkeatsedettesommodstridende
forståelser,menmeresomkomplementerendeforståelser.
IforholdtiludfordringervedMOSAIKsermangesagsbehandleredetblotsometspørgsmål
omatfåmetoden‘indpårygraden’.Næstenallesagsbehandlernepegerdogogsåpå,atdeikkehar
de optimale betingelser for at fåMOSAIK til at fungere. Dette skyldes især (høj-risiko) klienternes
mangesocialeogpersonligeudfordringer,dergørdetsværtatholdefokuspåMOSAIK-øvelserneog
fåetsammenhængendeforløbtilatfungere.Mangesagsbehandlereopleverogså,atdeselverud-
fordredepåtidogressourcer,ogharrealistiske forventninger i forholdtil,hvormegetetMOSAIK-
forløbkanrykkeforklienten.
Overordnetsetharviargumenteretfor,atderkanværeenkontrastimellem,hvadMOSAIK
forsøgeratopnåiformafensartethed,målrettethedogforudsigelighed,ogsådetkaosoguforudsi-
gelighed klienterne repræsenterer, og dermed sagsbehandlernes arbejdemere generelt. Samtidig
harendelsagsbehandlereogsåudtrykt,atnogleklienteropleversprogbrugeniMOSAIKsomnoget
74
‘pædagogiskpis’,hvilket kanpåvirkederesmotivation foratdeltage.Derkanargumenteres forat
detteeruhensigtsmæssigt,bådefordidisseklienterikkefårgavnafnoglepotentieltnyttigeøvelser,
menogsåfordidetisigselvkanvirkenedladendeogprovokerendepåklienterne.
5.3Delanalyse3
Idennedelanalyseviltredjearbejdsspørgsmålblivebelyst,hvoropmærksomhedenrettesmodsags-
behandlernes professionslogik. Vi vil her undersøge, på hvilkemåder sagsbehandlerne oplever, at
henholdsvisLS/RNRogMOSAIKpåvirkerderesprofessionslogikogarbejdeiKiF.
Delanalysenerinddeltitooverordnetemner:‘faglighedogdeskønsmæssigevurderinger’og‘relati-
onsarbejdet’.Detførstetemaomhandlersagsbehandlernesoplevelserafdemsomfagpersoner,og
hvordandettepåvirkesaf implementeringenogbrugenafLS/RNRogMOSAIK.Førstetemahandler
også om sagsbehandlernes skønsmæssige vurderinger, og hvordan disse spiller sammenmed red-
skaberne.Idetandettemaanalyseressagsbehandlernesoplevelserafrelationsarbejdetogdetsbe-
tydning for arbejdetmed klienterne. Det vil her blive undersøgt, hvorvidt LS/RNR ogMOSAIK har
betydningforrelationsarbejdet.
Arbejdsspørgsmål3:HvordanopleversagsbehandlerneatderesprofessionslogikpåvirkesafLS/RNR
ogMOSAIK?
5.3.1Faglighedogskønsmæssigevurderinger
Fællesfordeinterviewedesagsbehandlerneer,atdeallevægterdetsocialearbejdesbetydninghøjt.
Flereafsagsbehandlereomtalergentagendegangederesprofession,ogfællesfordeflesteeratde
”(…)erblevetsocialrådgiver,fordijeggernevilhjælpefolk(…)”(Gorm:76).SomPerssonogSvensson
(2011)beskriveromkringprofessionslogikken,erdetathjælpeandreenkerneværdiisocialtarbejde
(Persson & Svensson 2011:98f), og flere af de interviewede sagsbehandlere omtaler denne værdi
somet ‘hjælpe-gen’ (sefxRichard:49;Gorm:99).Hjælpe-genetkansessometgrundlæggendefæl-
lestrækvedsagsbehandlerne,dadeikkeblotønskerathjælpe,menogsåændrenogetforklienter-
ne.Tidligereharsagsbehandlerneforsøgtathjælpeklienternepåallemuligemåder,dogharimple-
menteringenafMOSAIKpåvirkethjælpe-genetiformafenansvarsfralæggelse:
”Deermegetmerepåbanen.Fordet-ogdeterdet,dererdenvæsentligeændring,viljegsige.Fordiførhen,
derkunnemangodtføle,atåh,manløbersåstærkt,foratvillehjælpedempåforskelligvis,mendethjælper
ikkenoget,hvisikkedeselvermed.Deermåskeikkeligeklartilatmodtagehjælpendendag,ogdeterdeså
måskeenandendag.Altsåderharvinok- jeghavdedasådanethjælpe-gen,da jegblevuddannet isintid,
75
hvor jegtænkeat…at jegspillerfallit,hvis ikke jegkanhjælpedemmednoget,sågørdognoget, ikke,altså
sådan…Ogderfårmandethervendtrundt,hvorklienterneselvarbejder.Ogdeterjoikkesådanatmanselv
erfriforatarbejde,forduskaljostyre,dueralligevelkaptajnetellerandetsted,skalhjælpedempåvejdet
rigtigestedhen,ikke”(Katja:202).
Detansvar somsagsbehandlerne tidligerehavde, ihjælpen til klienterne,harændret formsåledes
klienterne nu selv arbejder,mens sagsbehandlerne i stedet guider jf. afsnittet ‘Klientforståelse og
arbejdsmetoder iMOSAIK’ (s.61).Dermedhar sagsbehandlernes rolleændretkarakter,dade ikke
længereerproblemløsere,menistedetgiverredskabertilklienterne,såledesdeselvkanløsederes
problemer, hvormed sagsbehandlerne er trådt ud af en ‘fikser-rolle’ (Bent:128). Ses dette i sam-
menhængmedprofessionslogikken,kanderreflekteresoveromkerneværdienhjælp,menogsåde
andreværdier rådgivningogomsorg (Persson&Svensson2011:98f),påvirkesogmåskeændresaf
redskaberne.Erdettetilfældetpåvirkesdetsocialearbejde,hvilketCastel(1991)harargumenteret
for,dahanfinderatdeprofessionelleerreducerettiludøvere,dererunderlagtadministratorer(Ca-
stel1991 if.Hannah-Moffat2013:238).Denneproblemstillingnævner flereaf sagsbehandlerne,og
vilbliveanalyseretyderligereiafsnittet‘Denskønsmæssigevurdering’(s.78).
Gennemgåendevægtersagsbehandlerneklienternesbehovogønsker,ogomdrejningspunk-
tetforderesarbejdeer,attilsynsforløbetskalgivemeningforklienterne.Dogkanvifådenopfattel-
se,atsagsbehandlernetil tiderkanfåambitionerpåklienternesvegne,grundetderesønskeomat
ændrenoget.DetteerGormerindepå,iforholdtilatdesomsagsbehandlerekanrisikereatønske
ændringerforhurtigtpåklienternesvegne:
“(...)visocialrådgivere,viermegethandlingsogløsningsfokuseret,resultatorienteret.Viskalvirkeligehavefolk
ud iarbejde,ogvi skalvirkelighavedemudafkriminalitet,ogudafmisbrugogsådannoget…Men jeg tror
noglegange,atviogså,påvoresklientersvegne,erlidtforløsningsorienteretoglidtforhandlingsorienteret,
ogtænkeratvivilgøretingeneiethurtigeretempo,enddereeltmåskeermedtil”(Gorm:99).
Detkanherargumenteresfor,at implementeringenafMOSAIKhargjortsagsbehandlernebevidste
omderesmålkontraklienternes,ogatsagsbehandlernekanønskeændringeriethøjeretempoend
klienterne.Sagsbehandlernesønskeherom,kanmuligvisfindesidenmålsætning,somFridaerinde
på,nårhunudtrykkerat:”(…)Måleterjoatgøreosarbejdsløse(…)”(Frida:287).Dettekangiveen
opfattelseaf,atsagsbehandlerneserderesarbejdesomkriminalitetsbekæmpende,hvilketstemmer
overensmedKiF’svisionomathjælpeklienternevideretiletlivudenkriminalitet(Kriminalforsorgen
2016a:3).Atbekæmpekriminalitetsessomenfastgroetdelafsagsbehandleresprofessionelleidenti-
tet,hvilketderesønskeomathjælpeklienterneogsåsessom.Somtidligerenævnt,erklienternes
76
behovogønskeromdrejningspunktet,ogsagsbehandlerneønskerpåbedstmuligtvisathjælpekli-
enternevidereideresliv.Dettesesifølgendeeksempel,hvorTinafortælleratdeter:”(…)tilfreds-
stillende foren rådgiverat seatmanhargjortetellerandet, sådet liggernok i,atmangernevil
hjælpefolk(…)”(Tina:148).Vivilherargumenterefor,atsagsbehandlernes‘hjælpe-gen’harrødder,
bådeiselveønsketomathjælpe,samtisagsbehandlerneselvogderesprofessionelleidentitet,hvil-
ketbliverstyrket,nårdekanseatdeharhjulpetenklient.
Ændredearbejdsgangesomresultatafarbejdsredskaberne
Sagsbehandlernefortæller,atdeindenimplementeringenafLS/RNRogMOSAIKarbejdedeudfraen
helhedsorienteret indsats, hvorområder såsomklienternesnetværkog familie, beskæftigelse, ud-
dannelsen,misbrugo.lign.,indgik.Sagsbehandlerneopleverderforikkeetskifteifokusområder,men
nærmereatLS/RNRafdækkeralletænkeligeaspekterafklienternesliv(sefxAndrewsetal.1990:20;
Andrews&Bonta2010:22).Vikandogse,atsagsbehandlerneoplever,atdereridagerkommetet
andet fokuspåvisseområder,ogatdernurettesstørreopmærksomhedmodprokriminelletænk-
ningogantisocialeadfærd:
“(...)Altså,detkangodtværemanvarindeogsnakkekriminalitet,mendetharværetsådanindskrænket-det
er ikkepåsammemådesomidag,hvormansådankanholdedetop imodskemaetogbrugedet, [LS/]RNR-
skemaettildearbejdsopgaver,derer.Deterenheltandenmåde(...)”(Katja:195).
Argumenteterher,atLS/RNRmedvirkertilatfokusområderne,menogsåklienternesprokriminelle
tænkningog antisociale adfærdbliver italesat på en andenmådeend tidligere. Førhenhavde kun
enkeltesagsbehandlernefokuspåtankerogadfærd,oghvordandissehangsammenmedkriminali-
tet.Bevidsthedenomkriminalitetenssammenhængmellemprokriminel tænkningogantisocialad-
færd,hargjortsagsbehandlerneopmærksommepå,atdetinteressanteeksempelvisikkeer,atklien-
terneharkørtspirituskørsel,menatdetistedeterårsagenbagspirituskørslen,derervigtigt,jf.Be-
hovsprincippet.Veddettefokusskifte,kanklienternesrisikoforrecidiv jf.BontaogAndrews(2010)
dermedreduceres(Andrews&Bonta2010if.Bonta2010:283).
IndenimplementeringenafLS/RNRogMOSAIKharsagsbehandlernehaftenhøjgradafdet
deomtaler som ‘metodefrihed’ (se fxAsta:166;Katja:204;Emma:219),hvilket ifølgenogle sagsbe-
handlerebetød,atde ikkehavdenogenmetode. I stedetarbejdededeud fraegneskønsmæssige
vurderingerogtilrettelagdeselvdereskontrolarbejde,dogudfralovgivningsmæssigeforskrifter.Ses
detteiperspektivetafLipsky(2010)skyldesmetodefriheden,atsagsbehandlerneereteksempelpå
street-level bureaucrats for hvem det er umuligt at lave retningslinjer grundet de komplekse pro-
blemstillingersagsbehandlernearbejdermed(Lipsky2010:15).Dettesynesdogikkeatværeenpro-
77
blemstilling for de interviewede sagsbehandlere. Der kan nærmere tolkes en vis tilfredshed med
LS/RNRogMOSAIK,somfølgendecitatviser,hvorsagsbehandlerenblevspurgt,omdettidligerevar
utilfredsstillendefordem,atdekunnegøretingeneforskelligt:
“Jegvedikke,omvisådanharværetutilfredsemeddet.Mendetersådanlidtdenderfølelseaf,atmanved
ikkerigtig,hvadnaboenlaver,fordivihargjortdetvidtforskelligtformentligt.Visidderpåhvertvoreskontor
og…Jeghardetsådan,atjegsynes,ialtsocialfagligtarbejdeerdetgodtdethermedatbrugenoglemetoder;
vivedhvadvibruger,oghvorforvibrugerdem…ogjegsynes,atdetergodtatmanienafdelinghareneller
andenformforfællesmetode.Jegsynesdeterfint,atmanstadigvækkan…atderstadigvækernogetfrihedi
det,mendermågodtværenogetgrundlæggende,vigørens”(Asta:169f).
Somdetherses,ersagsbehandlernegladefor,atderersketenensartethedideresarbejde,ogat
dernuarbejdesudfraénfællesmetode.Dettegørsiggældendebådeveddeerfarne,menisærde
mindre erfarne sagsbehandlere udtrykte glæde for redskaberne, der har givet dem større klarhed
over hvadderes arbejde egentlig indebærer. Endvidere kan vi at LS/RNRogMOSAIKhar sikret en
‘rødtråd’(sefxBent:129;Asta:177)isagsbehandlernesarbejdeogmedvirkettil,atdeikke‘vakler’så
ofte,samtatsagsbehandlernetildelsharsavnetensartethed:
I:“Såtænkerdu,harderværetbehovforatdetblevensartetlidtelleratderblevenfællesstrukturfor,hvor-
danIarbejder?
K:Ja,altsådetmenerjegfaktisk,fordiellerskunnemanjoiprincippetgøresommanville,altsådeterjoikke
altidfagligtforsvarligt,kanmansige,altsåderskaljoværelidtholdideting,visiger,ogjegtænker,meddet
herredskab[LS/RNR],såharmanihvertfaldnogetforskningsbaseret,derliggertilgrund,kanmansige(...)”
(Bilag2:191).
Slutningen af ovenstående citat viser, at ensartetheden gør at sagsbehandlerne oplever en større
sikkerhediarbejdet,dadetnuerfunderet i forskningsbaseretdata,hvormedsagsbehandlernekan
tjekkeaf,omdegørdet rigtig.Detkanderfor tolkessom,atdentidligeremetodefrihedgjorde,at
sagsbehandlerne ikke altid følte sig sikre på, omderes skønsmæssige vurdering, arbejde og tilsyn
medklienternevardet rigtige,dade førhenkunnerisikereatvægte forkert.Dermedunderbygges
argumentetfor,atsagsbehandlernenuopleverenstørresikkerhed,hvilketstemmeroverensmedat
sagsbehandlere ifølge Hannah-Moffat (2013) foretrækker den aktuariske risikovurdering (Hannah-
Moffat2013:238).Grundenhertiler,atdenaktuariskerisikovurdering,kanforbedreogsikresagsbe-
handleresvurderingerogbeslutninger,hvilketgøratdeikkeblotarbejderudfraenvilkårligsagsbe-
handling(ibid.).
78
Somafsnittetafspejler,ersagsbehandlernepositivtstemtoverforLS/RNRogMOSAIK,men
somKatjanævnericitatetpås.72,erdetvigtigtforsagsbehandlerneathavefrihedideresarbejde.
Vikanse,atsagsbehandlernevægterderesfaglighed,ogatdeikkestolerblindtpåmetoderne.Det
kanherreflekteresoverhvorfordetervigtigtforsagsbehandlernemedfrihedogskønsmæssigevur-
deringer.Denneproblemstillingvilviundersøgenærmereinæsteafsnit.
Denskønsmæssigevurdering
Somnævntharsagsbehandlernetidligerehaftmegenmetodefrihed,ogenrefleksionhertilkanvæ-
re,omsagsbehandlerneoplever,atLS/RNRogMOSAIKmedvirkertilatindskrænkedereskompeten-
ceområder.Teoretikereerpådettepunktuenige;Cohenargumentererforatskønsmæssigevurde-
ringvilblivebredere (Cohen1994:55),mensHannah-Moffatargumenterer for,at risikovurderings-
redskabervilbegrænsedetskønsmæssigearbejde(Hannah-Moffat2013:139).Somvibelysteiforri-
geafsnit, ‘Ændredearbejdsgangesomresultatafarbejdsredskaberne’(s.76),fandtflereafsagsbe-
handlernemetoderne relevante.Dogudtrykker sagsbehandlerneogså en andenholdning, både til
LS/RNRogMOSAIK,hvorviførstvilsepåholdningernetilLS/RNR.
Sagsbehandlernevægterdeskønsmæssigevurderingerhøjtogfinderfrihedideresarbejde
vigtigt,ogharengrundlæggendeholdningomatde,tiltrodsforLS/RNRrisikoscoren,altidskalhave
deresskønsmæssigevurderingermed,somkan‘overtrumfe’(Vagn:23f)LS/RNR’srisikoscore:
“(...)LS/RNRerjoikkesådanatvisåkanslåhovedetfra,viskaljostadigvækbrugevoresfagligevurderingerpå
baggrundafdetredskab,ogdererjofaktiskmulighedforatlavefagligtilsidesættelsederi,ogviskaljobeskri-
vehvorfordeter,vimåskekunnenedprioriterenogetogopprioriterenogetandet,derskalvistadigvækbruge
voresfaglighed(...)”(Tina:140).
DetteunderstøtterRobinsons(2003a)studie,dasagsbehandlerne,somdetogsåvargældendeistu-
diet,serrisikoscorensometsupplement,menikkesomenerstatningforskønsmæssigevurderinger
(Robinson 2003a:34). Både Robinsons (2003a) studie, og vores sagsbehandlernes holdning om
skønsmæssigevurderinger,stårikontrasttilHannah-Moffat(2013),derhenvisertilBonta(2008)der
underudviklingenafRNRhævede,atderkuner lidtbegrundelse foratbrugeskøn(Bonta2008 if.
Hannah-Moffat 2013:238). At holdningen bag LS/RNR er, at der ikke skal anvendes skøn, synes at
kommeikonfliktmeddetfaktum,atsagsbehandlerneharmulighedforatanvendeenfagligtilside-
sættelse(Clausen2016:9).Anvendelsenafenfagligtilsidesættelsesker,nårsagsbehandlernefinder,
atderesskønsmæssigevurderingvægterhøjereendLS/RNRrisikoscoren.Sagsbehandlernesbegrun-
delse for at laveen faglig tilsidesættelse synesofteatbunde i, atdeoplever, at LS/RNR ikkealtid
giveretnuanceretbilledeafklienterne:
79
“(...)manharogsådenmulighedfor,nårmanlaverdenherscore[LS/RNRrisikoscoren],atgåindogtilsidesæt-
tescoren,hvismantænker,atdermåskeernoglerisikofaktorer,somdenikketagerhøjdefor.Ogdetkanman
ogsåskriveindunderdether,såmankangodttilpasseden,hvismanopdager,atderernogleandreting,der
ligesomgårindogpåvirkerbilledet(...)”(Oda:183).
Odafortæller,atdererrisikofaktorer,somLS/RNRikketagerhøjdeforsamtandreting,derkanpå-
virkerisikoscoren,mensomikkemedtagesiudregningen.Sagsbehandlernenævner,someksempler
pårisikofaktorerderikkeinkluderesirisikoscorenludomani,mensdesomeksempelpåting,derikke
tageshøjdefor,nævnerklientermedsæsonarbejde,dadisseiperiodervilbonnehøjtpåbeskæfti-
gelse.Sagsbehandlernegiverogsåeksemplerpå,atnogleklienterhar,hvadsagsbehandlernebeteg-
nersomsundefritidsinteresser,fxatgåietmotionscenter,menatdetteikkevægteshøjtiLS/RNR.
Gennemgåendesynesderatværeenopfattelseblandtsagsbehandlerneom,atdesomoftestscorer
klienternehøjereendLS/RNR’srisikoscore,samtatalleafdeinterviewedesagsbehandlere,pånær
én,harbenyttetsigafenfagligtilsidesættelse.Vedatlangtdeflesteafsagsbehandlerneharlaveten
fagligtilsidesættelse,ogdermedvægtetderesskønsmæssigevurderinghøjest,kandetudfrasags-
behandlernesperspektiv,tolkessomatskønnetharenvigtigrolle,ogatdesætterderesrisikoklassi-
ficering før LS/RNR’s risikoscore (Kemshall 2003 if. Hannah-Moffat 2013:238). Endvidere kan der
reflekteres over, om sagsbehandlerne fastholder deres skønsmæssige vurderinger, da dette også
medvirkertil,atdebeskytterderesprofession(Lipsky2010:19)
Ser vi videre på sagsbehandlernes holdninger omMOSAIK, oplever de at deres arbejde er
blevetindskrænketogderesskønsmæssigevurderingerpåvirkesafMOSAIK:
I:“(...)MenaltsåpåvirkerLS/RNRditprofessionelleskøn?
G:[tænkepause]…Hmm,måske ikkesåmegetLS/RNR,mennokmereMOSAIK-delen, tror jeg.Denpåvirker
klartmitprofessionelleskøn.Fordimankansige,atjegharisamtalennogleting,jegskalsætteVtegnved,når
hangårudafdøren,såharjegreeltnogleting,jegskalhavebragtpåbanen,hvorførhendervardetmeremit
skønogklientensegetønske,derligesomkunneværeomdrejningspunktet.Nuerdetnogetandet,dererom-
drejningspunktet.Såja-deterblevetindskrænket.”(Bilag2:93).
Sagsbehandlernesoplevelseafatdereskompetenceområdeindskrænkes,kanmuligvispåvirkederes
ekspertise-deresfaglighed,dertidligerefungeredesompejlemærketfortilsynsforløb.Dermedkan
der,jf.Castels(1991)antagelse,væretaleomatsagsbehandlernesrolle,medimplementeringenaf
LS/RNRogMOSAIK,harændretkarakter(Castel1991if.Hannah-Moffat2013:238).
80
Vikanseflereeksempler,hvorsagsbehandlernebrugerderesskønsmæssigevurderingerfor
attilpasseMOSAIK-forløbettilklienterne,hvormedsagsbehandlerneikkealtidfølgerretningslinjerne
iMOSAIK,dastørstedelenafsagsbehandlerneharafvegetfradetegentligeMOSAIK-forløb.Dermed
foretagersagsbehandlernetiltiderenskønsmæssigvurdering,hvisdeikkemener,atklientensbehov
tilgodesespåbedstmuligvis:
”(…)Jeghavdeenungmand,somfaktiskogsåerenMOSAIKklient,ogsomgåriskolenuogskaltilatflytteog
somsagde‘måjegikkegodtspringeovernæstegang,mithovederfyldt.Jegskaltilatlaveopgavemedskolen
ogjegskaltilatflytte,ogsådannogleting’.OgdetsagdejegfaktiskOKtil.Fordivedduhvad,‘hvisdeterså-
dan,duhardet,såskaljegikkepressedigyderligere’(…)”(Gorm:88).
NårsagsbehandlernevælgerentenattilsidesætteMOSAIK,ellersomcitatetovenforviser,giveren
klientlovtilatspringenæstegangover,erdertaleomatsagsbehandlerneændrerpådevilkår,som
klientenharfåetiforbindelsemeddomsafsigelsen.Vikanher,isammenhængmeddisseformerfor
skønsmæssigevurderinger,sporeenusikkerhedblandtsagsbehandlerneiforholdtilomdeharbefø-
jelsetilattilsidesætteetMOSAIK-forløb.Detteersammesagsbehandlersomførindepå,hvorhan
fortællerat:”(…)dererikkenoget,dersiger,atdetmåmanbaregerne,men…menjeghargjortdet,
fordidettænktejeg,atdetvarminvurdering(…)”(Gorm:88).Gormfortællerherathanreeltsetikke
ved,omhanmåellerkantilsidesætteetMOSAIK-forløb,menathangrundetsinvurderinggørdet.
Dermedforetagersagsbehandlerneskønsmæssigevurderinger,hvorvoresantagelseer,atdermå-
ske hverken er ledelsesmæssig opbakning, en forskningsbaseret dokumentation eller lovgivnings-
mæssighjemmelhertil.
ILS/RNR-skemaeterderenskarpopdelingmellemrisikogrupperne,hvilkenindsatsrisikosco-
renudmålesi,oghvemderskalhaveMOSAIK-forløb(sefxAndrewsetal.1990:20;Andrews&Bonta
2010:22).Sagsbehandlerneerklarover,atdetervedgrupperne‘høj’og‘megethøj’,derskal laves
MOSAIK-forløb,mendedog ikkeatværeså ‘firkantet’ (Charlotte:250)medhvilkeklienter,derer i
hvilke grupper. I den forbindelse synes det relevant, at se på et argument Hannah-Moffat (2013)
fremfører,hvoridetfremgår,atdetudøvendepersonaleharenbegrænsetforståelseafdenaktuari-
sketankegang(Hannah-Moffat2013:238).Dettekansesiempirien:
”(…)hvisjegmener,deharbrugforMOSAIK,sålaverjegdetpådem.Så…dererbarededer,højogmegethøj,
demskalvilaveMOSAIKpå.Hvisdescorerlavere,såharjegbrugtnogleaføvelsernepånogen.Ogandre,hvor
dethargivetrigtiggodmeningatlaveMOSAIKpåsådanetheltforløb,demharjegsågjortdetpå.Mendethar
deselvfølgeligogsåværetindforståetmedselv,altsågernevilletselv,sådeterikkenogetjegsådanharpres-
setnedoverhovedetpådemvel,detharværetsådanisamarbejde(…)”(Emma:217f).
81
I citatetkandetses,atsagsbehandleren,ud fraegenskønsmæssigvurdering,entenhar lavetdele
ellerheleMOSAIK-forløbpåklienter,derikkeharenrisikoscore,derpassertilmålgruppenforMOSA-
IK. Begrundelserne herfor kan væremange,men ifølge Hannah-Moffat, kan der være tale om, at
sagsbehandlerenikkehardenretteforståelseafLS/RNR’srisikoscoren,ogejhellerafdeelementer,
derindgåriredskaberne(Hannah-Moffat&Maurutto2003if.Hannah-Moffat2013:239).Atsagsbe-
handlerneikkehardenretteforståelsekanligeledessespådenmåde,atetMOSAIK-forløbpåklien-
ter igruppen‘lav-risiko’kangivedenmodsatteeffektogøgedenkriminelleadfærd(sefxBonta&
Andrews2007:10;Bonta2010:285).Hermedsynesderatkunnesporesenkonfliktmellemsagsbe-
handlernesskønsmæssigevurderingerogdenvidenskabeligebegrundelseforredskaberne(ibid.).En
andenfortolkninger,atsagsbehandlerneentenharsåstortetfokuspåklienternesbehov,atdeikke
serrisikoscorensomdetvigtigste,elleratdeligefremsætterlighedstegnmellembehovogrisiko,og
derforikkeserforskelleneherimellem.Dettekanhenvisetilbagetilvoresafsnit’Tidligereforskning’
(s. 8), hvor Persson og Svenssons (2011, 2012) svenske studie fandt, at sagsbehandlerne omskrev
risikobegrebet til behov for at passe ind i en velfærdsorienteret tilgang (Persson & Svensson
2011:101ff). Ligeledeserdennestrategibekræftet i enengelskundersøgelse,hvor risikoogbehov
ikke blev opfattet sommodstridende begreber,men risiko i stedet blev omdøbt til behov (Hardy
2014:312f).
KiF-sagsbehandlernebalancerermellemattilgodesesystemet,derharpålagtdematarbejde
udfraLS/RNRogMOSAIK,samtidigmedatdevægterderesfaglighedhøjtogønskeratværetromod
egne skønsmæssige vurderinger. Som vi kort berørte under afsnittet ‘Faglighed og skønsmæssige
vurderinger’(s.70),påvirkesdetsocialearbejdeafredskaberne,hvormedderogsårykkesvedsags-
behandlernesprofessionelleidentitet.Dettebeskriverensagsbehandlersom:”(…)arghh-skaljegnu
ændreminindstillingforsystemetsskyld,ellerskaljegholdefastveddetjegmener(…)”(Katja:188).
Detkanherspores,atsagsbehandlernebefindersigienkonfliktmellemderesprofessionelleidenti-
tetogdevurderingerde tildelserblevetpålagt.Vikanher se,at sagsbehandlernekanopleve,at
kommepåkantmedmetoderne,nårdissevurdereranderledesendderesskønsmæssigevurdering.
Dermedopstårderenbalancegangforsagsbehandlerne,hvilketKatjaerindepå:
“(...)dererfleresteder,hvormanernødttilattænke‘jamenhvaderdetsystemet,hvaderdetnudeønsker
heroghvaderdet,jegselvtænker?’Derkanjeggodt…istartenderforsøgtejegsådanattilegnemigsystemet,
hvorjeg[nu]tænker‘nejdeterokayjegafleverermedetskema,som…dererhårdeogbløderegler,hvoren
blødregel,pågrundafminfagligevurderingogmitkendskabtilklienten,synes[jeg]deterokayataflevereet
skema,hvorderligeerlidtblåti’.Ja.Mendetgjordejegikkeligeistarten,detturdejegikke(...)”(Katja:194).
82
Sagsbehandlerne kan,med implementeringen af LS/RNR ogMOSAIK, opleve at deres kendskab til
klienterneikkelængereervæsentligt,hvilketkansesiovenståendecitat.Dennesagsbehandlerturde
ikke i startfasenatgåmodmodellerne,hvilket ikkeer tilfældetnu. Idennesammenhængkander
argumenteresfor,atsagsbehandlernebefindersig ietspændingsfelt.Deskalnu, ihøjeregradend
tidligere,tilgodesedekravmetodernestiller,samtdeskalvælgemellemmetoderneogderesegne
vurderinger.SættesdetteirelationtilLipsky(2010),kandetforståssom,atsagsbehandlernesinte-
resseiatbevareogbeskyttederesskønsmæssigevurderingerbunderi,atdetteknyttersigtilderes
statussomprofessionelle.Dettekanmuligvisskyldes,atLS/RNRogMOSAIKvilfastsætteklienternes
risikoscore og indsats, hvilket begrænser sagsbehandlernes kompetenceområde og skønsmæssige
vurderinger.Antagelsenkanhervære,atnårdenskønsmæssigevurderingbegrænses,kansagsbe-
handlerne opleve, at LS/RNRogMOSAIK truer deres profession, damuligheden for skønsmæssige
vurderingererknyttettilderesprofessionalisme(Lipsky2010:19).
Sagsbehandlernesbalancegangkansporestilbagetilimplementeringenafredskaberne,hvor
derkansporesenoplevelseblandtsagsbehandlernegåendepåom:”(…)manikkehavdetiltrotil,at
mansomsocialrådgiverkunnelaveetordentligstykkearbejde–ognuskullederkommesådannoget
herind,somskulleforklarehvordanoghvorledes(…)”(Charlotte:253).Dettekantolkessom,atsags-
behandlerne føler,atderesberettigelsesomsagsbehandler iKiFkommerpåspil.Allesagsbehand-
lerneharenuddannelsepåminimum3,5årbagsigsamttidligereerfaring,daKiF,somsagsbehand-
lernefortæller,ikkeansætternyuddannedesocialrådgivere.Idenforbindelsekanderværetaleom,
at LS/RNR ogMOSAIK har skabt etmuligt tillidsbrudmellem sagsbehandlerne og ledelsen, hvilket
Bentfortalteomiforholdtilatfåstrukturindiarbejdet:“(...)detkræveralligevelnogleåratfålovtil
atsiddeher,og laveetstykkearbejde.Såhar jegdetogsåsådan lidt; ‘såmå I [ledelsen] sguogså
stolepå,atvi kan findeudafdet’ (...)” (Bent:133).Dettekanknyttes tilRobinsons (2003a) studie,
hvorsagsbehandlernevarafdenholdning,atudarbejdelsenafetrisikovurderingsskemastadigkræ-
vedeprofessionelvidenogvurdering,hvorforsådanetarbejdeikkekunnebestridesafenhver(Ro-
binson2003a:34).
5.3.2RelationsarbejdetiLS/RNRogMOSAIK
Vivilnurettefokusvideremodsagsbehandlernesoplevelseafrelationsarbejdet,oghvordandette
harændretsigefterimplementeringenafLS/RNRogMOSAIK.Sagsbehandlerneerafdenklareopfat-
telse,atderesarbejdeerpersonbåret,ogdeskalhaveengod relation til klienterne,ellerskande
ikkeflyttedem,ogdermedmedvirketilatændrederes livssituation.Etfællestrækderkansesved
sagsbehandlerne,eratdetillæggerrelationsarbejdetenafgørendebetydningogpointerer,atman
83
somsagsbehandleriKiFskalønskeenrelationtilklienterne,ellerskanmanikkebestridejobbet.Vi
kaniempirienoverordnetse,atselverelationsarbejdeterdetsammesomindenimplementeringen
afLS/RNRogMOSAIK,dadetersagsbehandlernesopfattelse,atdetikkeerredskaberne,mensags-
behandlerneselv,derskaberrelationentilklienterne.
Sagsbehandlerneoplevede,atde førhenhavdeen ’sludder foren sladder’ (se fxAsta:171;
Katja:187;Frida:269)samtalemedklienterne,hvilketharændretsig,dadenuopleveratLS/RNRog
MOSAIKmedvirkertilatdekommerbådetætterepåklienterne,menogsålængereomkring:
“(...)mankommerheltindbagvedpåenandenmåde.Oghvormankantilladesigdet-fordinogengangekan
manjogodtlæggebremseriforsigselvpå,hvortætkanmangåpåfolk,hvorjegtænkerdether[LS/RNR]det
giversådanlidtlovtil,atmanspørgerindtilogdeterokay”(Katja:193).
Det kan her ses, at sagsbehandlerne oplever, at implementeringen af LS/RNR,men ogsåMOSAIK,
ikkeblothargivetdemstørreindsigtogvidenomklienterne.Dekannugåtætterepåklienterneog
redskabernetilladerdematspørgeindtildetdebetegnersom‘ømmeemner’(Vagn:18).Dettekan
forståssomatsagsbehandlernetidligereikkekunneitalesættealleproblemstillinger,entenaffrygt
foratgåfortætpå,elleratdetikkevartilladt.Dogersagsbehandlerneikkekunpositivtstemtover-
foratstillespørgsmål,dergårtætpåklienterne:
G:“(...),dererselvfølgeligogsånogleafspørgsmålene,somdergårlidttætpå.
I:Såmåskeermannoglegangeligeindeogtageetspadestikdybere,endhvadmanvillehavegjorttidligere?
G:Ja,jegvilleikkesiddeogspørgealleklienterne,omdeerblevetseksueltovergrebetellerhavdebegåetsek-
suelleovergreb - det ville jeg ikke.Og jeg vil heller ikke spørgeomdeeksempelvis…Derer fx et spørgsmål
omkring ildspåsættelse.Detville jegheller ikkehavespurgtom førhen.Såmankansigemankommermere
rundtomkring.Menderermåskeogsånogletinghvorjegtænker…‘Detvarsletikkenødvendigt,atmanskulle
indpådetområde’”(Bilag2:94).
Sagsbehandlerne kanopleve, at de til tider skal stille spørgsmål de ikke føler sig tilpasse ved eller
finderhensigtsmæssige.Enrefleksionkanhervære,omsagsbehandlerenserdetsomgrænseover-
skridende,atklienterneskal svarepåspørgsmålaf sådankarakterover foren fremmed,demåske
harmødt1-2gange.Iforlængelseherafkanvi,atsagsbehandlernenoglegangetillader,atklienterne
ikkebesvarerspørgsmål,såfremtdeikkeønskerdet.Ikkeblotopleversagsbehandlerneenændringi
despørgsmåldenuentenskalellerkantilladesigatstille,ogsåsagsbehandlernessamtaleformenhar
ændretform:
84
“(...)dekommertilatfortælleénmangeting,somgøratmansåkommertilatkendedembedre.Megetafdet
stårselvfølgelig idenmini-personundersøgelsedererblevet lavet,mendeter jostadigvæknogle…deter jo
bareenheltandensnak,iogmedatmansigerdethøjt.Istedetforatjegsidderogsiger’jegharjolæstidin
personundersøgelse…såjegvedgodtnogleting’”(Bent:127).
Sagsbehandlernesoplevelseaf,atderessamtalemedklienterneharændretformsynesathængei
godtrådmedderesoplevelseaf,atdekommertilatkendeklienternebedre.Argumentetherforkan
være,atLS/RNRogMOSAIKermedtilatformesamtalernemedklienternepåenandenmåde,sådan
atdetdertidligerelåusagtnubliverbragtfremogitalesat(sefxAndrewsetal.1990:20;Andrews&
Bonta2010:22).
Somviideforrigeafsnitharnævnt,harsagsbehandlerneetstortfokuspåklienternesbehov,
hvilketkommertiludtryk,dasagsbehandlerneermegetopmærksommepåatlyttetilklienterne:
“(...)Såjegsynesstadigvækatdetervigtigtatlyttetilsineklienteroghvaddeharatsigeogså,fordeterderes
problemstillingviskaltagehåndom.DeterikkeminegenellerKriminalforsorgens-detersådansetklienten,
viskalhjælpeoglyttetil”(Gorm:82).
DetteunderstøtterKyvsgaards(1998)undersøgelse,dasagsbehandlerneidag,somdetogsågjorde
siggældendedengang,prioritererat lytte tilklienterne (Kyvsgaard1998:135f).At sagsbehandlerne
vægterklienternesbehovhøjt,kanderværefleregrundetil.Klartstårdetdog,atsagsbehandlerne
haretønskeomathjælpeklienterne.Vivilherargumenterefor,atsagsbehandlerneserdetsomen
essentieldelafderesarbejdeatlytteogsætteklientenogdennesbehovicentrum.Fortolkningerne
kanværemange,menenkanvære,atsagsbehandlerneprioritererat lyttetilklienternefor ikkeat
skaderelationenellergøreden‘skæv’(Bent:123).Enandenfortolkningkanvære,atsagsbehandler-
ne som professionsgruppe forstår tilsynsforløb som noget der skal tage udgangspunkt i klientens
behov,daforløbet,ifølgesagsbehandlerne,skalgivemeningforklienten.Detkanhermedses,atdet
somgjordesiggældendefor20årsideniKyvsgaards(1998)undersøgelse-atudgangspunktetskal
tagesidenenkelteklientogdennessærligesituationogbehov-fortsatansessomnogetafdetvig-
tigsteblandtdeinterviewedeKiF-sagsbehandlere(Kyvsgaard1998:135f).
Sagsbehandlernes fokus på klienternes behov kan også ses i denmåde, hvorpå de tackler
akuttebrandslukningsopgaver,somklienternekommermed,hvorsagsbehandlerneopleveratvære
‘brandslukkere’(Gorm:81),bådeindenogefterimplementeringenafLS/RNRogMOSAIK.Endvidere
viservoresempiri,atsagsbehandlerneikkeharoplevetenændringimængdenafbrandslukningsop-
gaver,dadetfør,såvelsomnu,ernogetderfylder.Dettekanknyttestildemangeudfordringerkli-
enternehar,somvibelysteidelanalyse2.
85
Til brandslukningsopgaver er der i MOSAIK en ‘parkeringsplads’ (se fx Charlotte:252; Ti-
na:159),somsagsbehandlerneskalanvendeideressamtalermedklienterne,damåleteratbrand-
slukningsopgaverikkeskalfyldedethele.Tiltrodsfor,attankenbagMOSAIKer,atbrandsluknings-
opgaverneikkeskalfylde,opleversagsbehandlerneudfordringermedatkørebrandslukningsopgaver
påparkeringspladsen.Flereafsagsbehandlernefortælleratdeharoplevet,atbrandslukningsopga-
verharfyldtenhelsamtale,hvordeharmåttetilsidesætteMOSAIK,hvilketEmmafortællerom,da
hunbliverspurgtindtildeakutteopgaver:
“JamendererdetjosådaniMOSAIK,atdemsættermanjopåparkeringspladsen,ikke,istarten,ogsåtager
mandet,bringerdetpåbanentil slut i samtalen.DeterhvismanskalgøredetefterMOSAIK-måden.Også
noglegange,såhjælperdetbareikkenoget,såerdetbrandslukninghelesamtalen(...)”(Emma:232).
Citatetillustrerer,atderer‘MOSAIK-måden’,menatsagsbehandlernenoglegangeernødsagettilat
ladedeakutteopgaverfylde.Dettekantolkessom,atsagsbehandlernevælgeratmødeklienternei
deres akutte problemstilling og dermed lade klientens problemforståelse være det styrende. Be-
grundelsenherforsynesfordetførsteatskyldes,atsagsbehandlerneikkeønskeratpressenogetned
over klienterne,men også sagsbehandlernes fokus på klienternesmodtagelighed spiller ind, samt
klientensbehovogsituation(Rönnelingetal.2011:13ff).Dettekansesiempirien:
I:“Medhensyntilbrandslukningsarbejde,såfårduvelogsånogleind,hvorderernogetakut…erderpladstil
det?
C:Altsådettagerjegmigpladstil,fordetandetdetgiverikkemeningatpressedet[MOSAIK]nedoverhove-
det,hvisaltmuligtandetfylder.Såerdetdet,derkommerforud,ogsåmåjegargumenterermigfra,atdet
ikkeligeblevlavetandengang,hvisjegharvurderet,atdetkomviikkeretlangmed.
I:Hvadhvisdefalderudihøj-risikogruppenogskullemodtageMOSAIK,menerblevethjemløseellerkonener
gåetellerandet?
C:Jamensåkanmanhellerikke.Formig,såbliverdetdet[brandslukningen],dererifokusistedetfor,også
måviventetildeigenharoverskud.Forjegtænker,defårjohellerikkeoverskudhvisjegbaresiger:’nånådet
måvifindeudaf,menladosnukommetilbagetildether’[MOSAIK]”(Bilag2:249).
Idesituationerhvorsagsbehandlerneladerbrandslukningsopgaverfylde,kanderførestrådetilbage
til deres skønsmæssige vurderinger, dadet er sagsbehandlerneder tillader, hvornår enbrandsluk-
ningsopgaveskalfylde,ogdermedtilsidesætteMOSAIK.Derforbliverdetoptildenenkeltesagsbe-
handleratlaveenskønsmæssigvurderingaf,hvornårenopgaveersåakut,atdenikkekanparkeres.
DettekantolkessomatsagsbehandlernevurdererklientensbehovhøjereendMOSAIK,hvilketatter
understøtterKyvsgaards(1998)undersøgelse(Kyvsgaard1998:135f).
86
Somvinævntetidligereiafsnittet,opleversagsbehandlerneatantalletafbrandslukningsop-
gavereruændret.Empirienviserdogenændringisagsbehandlerneshåndteringafdennetypeopga-
ver,dade forsøgerat tænke ‘parkeringspladsen’ ind ideresarbejde.DetteerAsta indepådahun
bliverspurgtindtilbrandslukningsopgaver:
“(...)deterdernogle,derkommermedhvergang…medetellerandet.Ogderbliverdetselvfølgeligkunsten
forosogsåatprøveat flytte fokus lidtengang imellem.Fordiderernogle,dererderaltid ’bålogbrand’…
altså,dererderstorbrandnoglegange[griner].Ogdertænkerjegogsålidt,atvihar[en]opgaveiatprøveat
se,‘erdetvirkeligsådan?’–kanvisådanprøveatflyttefokuslidt,forogsåatkunnekommeigangmedMOSA-
IK.Ogdethandlerogsåomos selv, for vi harogså været vant til, atdethar væretdet, vi harhaft fokuspå
[brandslukningsopgaver].Mendeter faktisk ikkealtidnødvendigtatdeterdet, fordererogsånoglegange,
hvordetikkeeros,derkanløsedet,hvorvibarekansige’jamendethørertilderogderogder’”(Asta:173).
SomAstaerindepå,ersagsbehandlerneblevetbevidsteom,atenbrandslukningsopgaveikkenød-
vendigvis skal fyldehele forløbetmed klienterne, og at de viaMOSAIK kan forsøge at flytte fokus
herfraoghenmoddekognitiveøvelser.Endviderevisercitatet,atdeiKiFerblevetmereopmærk-
somme på, at de hverken kan eller skal hjælpe klienterne med alle de problemstillinger klienter
kommer med. I den forbindelse kan vi se, at sagsbehandlerne er trådt ud af en ‘blæksprutte-
funktion’,og i stedet får inddragetellerhenvistklienternetil, samarbejdspartnereellerandrerele-
vanteaktører,fxkommunen,misbrugsafsnittetellerpsykiatrien.Dermedfårsagsbehandlerneudde-
legeretdeopgaver,derikkehørehjemmeiKiFregi,såledessagsbehandlernekanhavefokuspåMO-
SAIK-forløbet. Antagelsen kan være, at sagsbehandlerne er blevetmere bevidst omderes rolle og
hvilkeopgaverdeskalvaretage.
5.3.3Opsamling
Ovenståendedelanalyseharbelystarbejdsspørgsmål3.Delanalysenviserat sagsbehandlerne, som
udgangspunkt er positivt stillet overfor LS/RNR ogMOSAIK, men at de oplever konflikter mellem
redskaberneogderes faglighed.De fundvihar gjorter, atde interviewede sagsbehandlereharet
hjælpe-gen, hvis karakter harændret sig, da de nu i langt højere grad yder hjælp til selvhjælp og
dermedtræderudafenfisker-rolle.Analysenviservidere,atsagsbehandlerneerblevetmerebevid-
ste om klienternes kriminogenebehov, herunder at fokus nu rettesmodprokriminel tænkning og
antisocialadfærd,hvordesersammenhængenmellemkriminogenebehovogkrimineladfærd,hvil-
ketkanmedvirketilatreducereklientensrisikoforrecidiv.
87
Delanalysenviser,atsagsbehandlerneopleverenstørresikkerhedideresarbejde,samtidig
medatsagsbehandlernessocialrådgiverarbejdeogskønsmæssigevurderingererblevetindskrænket,
som konsekvens af LS/RNR ogMOSAIK. I den forbindelse er sagsbehandlernes holdning, at deres
skønsmæssigevurderinger trumferbådeLS/RNRogMOSAIK.Viharher fundet,atdereret spæn-
dingsfeltmellem LS/RNR ogMOSAIK og sagsbehandlernes professionelle identitet, hvor de skøns-
mæssige vurderinger er med til at bevare sagsbehandleres opfattelse af dem som professionelle.
Endvidereharvifundet,atsagsbehandlernetiltideroplevervanskelighedervedredskaberne,ogkan
haveproblemermedforståelsenbagLS/RNRsrisikoklassificeringogMOSAIK,dadethænderatdefx
kørerMOSAIK-forløbpåklienter,derikkeerimålgruppenherfor.Viharviderebelyst,atsagsbehand-
lerne,somdetogsågjordesiggældendefor20årsiden,harklienternesbehovogsærligesituationi
centrum,ogatdeheletidenermegetbevidsteom,attilsynsforløbetskalgivemeningforklienterne.
Endvidereharviklarlagt,atdetståruvist,omsagsbehandlernesætterlighedstegnmellemklienter-
nesbehovogrisiko,elleromdeblotlæggerstørstfokuspåbehov.
Viharbelystatsagsbehandlerne,bådeindenogefter implementeringenafLS/RNRogMO-
SAIK,meneratrelationsarbejdeterafafgørendebetydning,ogatdeikkekanflytteklienterneuden
engodrelation.Sagsbehandlerneopleverikkeatselverelationsarbejdetharændretsig,dogoplever
denuatfåstørreviden,indsigtogforståelseafklienterne.Sagsbehandlernefinderdetvigtigt,atde
lyttertilderesklienter,muligvisforikkeatskaderelationen,mendesætterogsåklientenifokus,da
deterklienternesproblemstillinger,ogikkesagsbehandlernesellerKiF’s,derskaltageshåndom.
Delanalysen viser at sagsbehandlerne, til trods for MOSAIK’s parkeringsplads, kan opleve
vanskelighedermedbrandslukningsopgaverne,ogdethænderatdissefylderenhelsamtale,påbag-
grundafenskønsmæssigvurdering.Slutteligtharvifundet,atsagsbehandlernesrolleerblevetmere
defineret,atdeertrådtudafenblækspruttefunktion,og istedet involverersamarbejdspartnere i
deresarbejde.
88
Kapitel6-Konklusion Viharidettespecialeundersøgt,hvordanKiF-sagsbehandlerneopleverimplementeringenogbrugen
afLS/RNRogMOSAIK, ideresarbejdemedklienter itilsyn.Viharbelystemnetvedhjælpaftrear-
bejdsspørgsmål,somharhaftfokuspåhenholdsvissocialkontrol,resocialiseringogsagsbehandler-
nesprofessionslogik.
Serviførstpåarbejdsspørgsmålét,viservoresempiri,atdeadspurgtesagsbehandlereople-
ver risikovurderingsredskabetLS/RNRpositivt, somennymådeatarbejdestruktureretpå,modsat
denmetodefrihed,derherskedeitilsynsarbejdetførhen.MedimplementeringenafLS/RNRogBonta
ogAndrews’(1990)risikoprincipharKiFindførtennyfordelingafdensocialekontrol.Dettebetyder,
atdernuudøvesmerekontrol,iformafmeretilsynogetlængerevarendekognitivforløb(MOSAIK),
meddeklienter,derscoreri ‘høj’eller‘megethøj’risikoforrecidiviLS/RNR.Voresempiriviser,at
denneklientgruppeogsåoftesterdenmestudfordredegruppe.Voresempiripegerviderepå,atden
måde,sagsbehandlerneopleveratskabemeningmedomlægningenafderesarbejdepå,ervedat
videreformidle en fortælling om, dels hvordandennye arbejdsmetode er funderet i videnskabelig
forskning,ogdelsveden logik i,atmanmålretter ressourcerne tildem,derhardet størstebehov
(høj-risikoklienterne).Empirienviserdog,atdeadspurgtesagsbehandlereikkesynesatværebevid-
steom,ellerhavereflekteretyderligereover,denstoreændringdereskontrolarbejdehargennem-
gåetmedomlægningentilrisikotænkningen,udoverderentpraktiskeændringerdetharmedførti
deresarbejde.DerhariimplementeringsprocessenafLS/RNR,jf.Bontas(2010)teori,væretetfokus
påorganisatoriskogledelsesmæssigtopbakningforatsikregodeeffektresultater.Voresempiriviser,
atsagsbehandlerneikkeerblevetinddragetellerspurgttilrådsidenneproces,tiltrodsforatdeter
dem,derstårmeddetdagligeansvarforkontrollenmedogadfærdsændringenafklienterne.Imple-
menteringsfasenforLS/RNRogMOSAIKharløbetfra2013-2016,menvoresempiripegerpå,atKiF-
sagsbehandlerne fortsatopleverat være i en implementeringsfase.Dettegør siggældendeuanset
hvilkenimplementeringsbølge,voresmedvirkendesagsbehandlereharværetendelaf.
Vi har vedarbejdsspørgsmål to fundet, at sagsbehandlernemedMOSAIK har fået nye ar-
bejdsmetoder,dersigtermodatlæreklienternemereprosocialetanke-ogadfærdsmønstre,ogsam-
tidig i langt højere grad end tidligere ansvarliggør klienterne for deres egen resocialisering. Vi har
argumenteretfor,atdissemetoderihøjgradkanknyttestildennyebehandlingstankeogklientfor-
ståelse, somRNR-modellenogså indskriver sig i. Sagsbehandlerneoplevergenereltdennemådeat
arbejderesocialiserendepåsommeningsfuld,ogmedetgodtpotentiale,ogserikkeproblemeriat
inddrageetfokuspåkognitionogadfærd.Deserdogproblemeriforholdtilmålgruppen,dadeklien-
ter,dererimålgruppenforMOSAIKsamtidighardestørsteudfordringeriforholdtilmodtagelighed.
89
Voresempirivisersåledes,atdisseklienterofteharstorepersonlige,socialeogkognitiveudfordrin-
geroget livprægetafgenerelustabilitetogkaos.Sagsbehandlerneoplever,atdettebesværliggør
deresarbejde,ogatbetingelserneikkeeroptimaleiforholdtilatholdefokuspåMOSAIK-øvelserne
ogfåetsammenhængendeforløb,derkanskabeenforandringforklienterne.Somdetvartilfældeti
Rönnelingetal.s(2011)undersøgelseaftilsynet,ersagsbehandlernesåledesikkeafvisendeoverfor
øgetstrukturideresarbejde,menopleversamtidigatdenoftetungtbelastedeklientgruppesætter
grænserherfor.Samtidigharendelsagsbehandleregivetudtryk for,atsprogbrugen iMOSAIKkan
virkenedladendeogsomendnuet’pædagogiskprojekt’forklienterne.
Slutteligtkanvivedarbejdsspørgsmåltrese,atsagsbehandlernemedimplementeringenop-
lever,atdererkommetetnyt fokuspåkriminalitet,ogatkriminalitetnu italesættespåenanden
måde.Tidligerearbejdedesagsbehandlerneudfraethelhedsorienteretperspektiv,hvorkriminalite-
tenikkeblevvægtethøjt.Idenforbindelseviservoresempiri,atsagsbehandlernenuilangthøjere
grad har fokus på prokriminel tænkning, antisocial adfærd og andre kriminogene behov. Dog har
sagsbehandlerneenoplevelseaf,atenstordelafderesarbejde fortsaterbrandslukningsopgaver,
hvilketdeprioritererhøjt.Empirienviser,atfleresagsbehandlereoplever,atdeoftekanværenød-
sagettilatfravigedenyemetodersfokuspåkriminogenebehov.Detteskyldesbådeklienternesud-
fordringer,menogsåatsagsbehandlernearbejderudfraenprofessionslogik,hvordetsocialearbej-
desværdiervægteshøjt.Dearbejdersåledesmedudgangspunktiklientenogvægterklientdefinere-
debehovogmålhøjt.IfølgeBonta(2008)vilderværelidtbrugforskønsmæssigevurderingerefter
implementeringen af LS/RNR. Dog viser vores empiri, at sagsbehandlerne oplever at deres skøns-
mæssige vurderinger både har stor betydning og er nødvendige i deres arbejde, jf. Lipsky (2010).
Sagsbehandlernesholdninger,atderesvurderingbådekanovertrumfeLS/RNRogtilsidesætteMO-
SAIK,ogundersøgelsenviser,atsagsbehandlernestadigvækbenyttersigafskønsmæssigevurderin-
gerideresarbejde.
Udoverdealleredefremsattefund,harvifundetnoglegenerellepointer,dergårpåtværsafdetre
arbejdsspørgsmål.Voresempiriviser,atdesagsbehandlere,derharmedvirket ispecialet,overord-
neterpositivtstemtoverforbådeLS/RNRogMOSAIKoggiverudtrykfor,atredskabernegiverdem
enstørresikkerhedogmålretterderestilsynsarbejde.Samtidigviservoresempiri,atsagsbehandler-
neoplevervanskelighedervedatimplementeresærligtMOSAIKiderespraktiskearbejde.Voresspe-
ciale startedemed en interesse i primært at undersøge LS/RNR og begrebet risikovurdering,men
gennemvoresempiriindsamlingoganalyseblevdettydeligt,atdetikkeerLS/RNR,menistedetMO-
SAIKdererproblematikkeromkring,og‘fylder’isagsbehandlernesbevidsthed.
90
SelvomdererimplementeretenaktuarisklogikiformafLS/RNR,hardetdoglangtfraover-
tagetdenmåde,sagsbehandlernearbejderpå.Deopleverdetsomnyttigttilatudpege,hvemres-
sourcerneskalmålrettes,ogdeharienvisgradogsåovertagetsprogbrugen(‘høj’,‘lav’risikoosv.).
Dogarbejderdestadigudfraetindividueltblikpådenenkelteklientogmedudgangspunktidennes
behovogtilpasserderesarbejdeherefter,vedatanvendederesprofessionelleogfagligeskøn.Der
ersåledessnareretaleomdenformfor‘hybrid’aflogikker,somHannah-Moffat(2005:30)harargu-
menteretfor,hvorsagsbehandlernebrugerdeelementerafLS/RNRogMOSAIK,defindermenings-
fuldeudfraderesprofessionslogik,oghvaddefindermuligtipraksis.
91
LitteraturlisteAndersson,Robert2004:‘Behandlingstankensåterkomst–frånpsykoanalystillkognitivbeteendete-
rapi’.NordiskTidsskriftforKriminalvidenskab,Nr.5,2004:384-403.
Andrews,DonA.,JamesBonta&R.D.Hoge1990:‘ClassificationforEffectiveRehabilitation.Redis-
coveringPsychology’.CriminalJusticeandBehavior,Nr.1,1990:19-52.
Andrews,DonA.&JamesBonta2010:ThePsychologyofCriminalConduct.5.udgave.NewProvi-
dence,NJ:LexisNexisMatthewBender.
Andrews,DonA.,JamesBonta,&J.StephenWormith2006:‘TheRecentPastandNearFutureofRisk
and/orNeedAssessment’.Crime&Delinquency,Nr.1,2006:7-27.
Antoft,Rasmus&HeidiSalomonsen2012:‘Detkvalitativecasestudium–introduktiontilenforsk-
ningsstrategi’,iAntoft,Rasmusetal.(red):Håndværk&Horisonter–traditionognytænkningikvali-
tativmetode.1.udgave,2.oplag.Odense:SyddanskUniversitetsforlag.
Balvig,Flemming2005:‘WhenLawandOrderReturnedtoDenmark’.JournalofScandinavianStud-
iesinCriminologyandCrimePrevention,Nr.2,2005:167-187.
Bonta,James&DonA.Andrews2010:‘RehabilitatingCriminalJusticePolicyandPractice’.Psycholo-
gy,PublicPolicy,andLaw,Nr.1,2010:39-55.
Bonta,James2010:‘UnderstandingWhatWorks:LessonsfortheNordicCountries?’.NordiskTids-
skriftforKriminalvidenskab,Nr.3,2010:281-295.
Borch,Christian2002:‘Kriminalitetogkriminelle–brudstykkerafengenealogi’.DanskSociologi,Nr.
1,2002:57-72
Bourdieu,Pierre1996:Refleksivsociologi:Målogmidler.København:HansReitzelsForlag.
Bracken,DenisC.2010:‘DifferingConceptionsofRiskandNeedinIrishProbationOfficers’.IrishPro-
bationJournal,Vol.7,2010:108-118.
92
Bryman,Alan2012:SocialResearchMethods.4.udgave.NewYork:OxfordUniversityPress.
Bullock,Karen2011:‘TheConstructionandInterpretationofRiskManagementTechnologiesinCon-
temporaryProbationPractice’.BritishJournalofCriminology,Nr.1,2011:120-135.
Cohen,Stanley1994:‘Indledning’(s.14-26)og‘Kap.1:Hovedmønstrene’(s.27-55),iDensociale
kontrolsnyeformer:Kriminalitet,strafogklassifikation.København:HansReitzelsForlag.
DeVaus,David2011:ResearchDesigninSocialResearch.London:SAGEPublicationsLtd.
Feeley,Malcolm&JonathanSimon1992:‘TheNewPenology:NotesontheEmergingStrategyof
CorrectionsandItsImplications’.Criminology,Nr.4,1992:449-474.
Feeley,Malcolm&JonathanSimon1998:‘ActuarialJustice:TheEmergingNewCriminalLaw’(s.375-
403),iO’Malley,Pat(red.):CrimeandtheRiskSociety.Dartmouth:Ashgate.
Fuglsang,Lars&PoulBitschOlsen2009:Videnskabsteoriisamfundsvidenskaberne.Påtværsaffag-
kulturerogparadigmer.2.udgave,4.oplag.Frederiksberg:RoskildeUniversitetsforlag.
Garland,David2001:‘TheNewCultureofCrimeControl’(s.167-192),iTheCultureofControl–Crime
andSocialOrderinContemporarySociety.Oxford:OxfordUniversityPress.
Hannah-Moffat,Kelly2005:‘CriminogenicNeedsandtheTransformativeRiskSubject.Hybridizations
ofRisk/NeedinPenality’.PunishmentandSociety,Nr.1,2005:29-51.
Hannah-Moffat,Kelly2013:‘PunishmentandRisk’(s.129-151),iSimon,Jonathan&RichardSparks
(red.):TheSAGEHandbookofPunishmentandSociety.London:SAGEPublicationsLtd.
Hardy,Mark2014:‘PractitionerPerspectivesonRisk:UsingGovernmentalitytoUnderstandCon-
temporaryProbationPractice’.EuropeanJournalofCriminology,Nr.3,2014:303-318.
Harcourt,BernardE.2007:AgainstPrediction.Profiling,PolicingandPunishinginanActuarialAge.
Chicago:TheUniversityofChicagoPress.
93
Hvidhjelm,Jacob2014:‘Risikovurderingipsykiatrien’,iMøller,Bjarneet.al.(red.):Risikovurdering–
etbidragtilvoldsforebyggelse.København:SocialtUdviklingscenterSUS.
Kristiansen,Søren2017:‘Fortolkning,forforståelseogdenhermeneutiskecirkel’,iJärvinen,Margare-
tha&NannaMik-Meyer(red.):Kvalitativanalyse.Syvtraditioner.København:HansReitzelsForlag.
Kvale,Steiner&SvendBrinkmann2009:InterView.Introduktiontilethåndværk.2.udgave.Køben-
havn:HansReitzelsForlag.
Kyvsgaard,Britta1998:Kriminalforsorgenifrihed–mellemomsorg,hjælpogkontrol.København:
DirektoratetforKriminalforsorgen.
Lipsky,Michael2010:Street-LevelBureaucracy:DilemmasoftheIndividualinPublicService,30th
AnniversaryExpandedEdition.NewYork,NY:RussellSageFoundation.
Mair,George,LolBurke&StuartTaylor2006:‘‘TheWorstTaxFormYou’veEverSeen’?Probation
Officers’ViewsAboutOASys’.ProbationJournal,Nr.1,2006:7-23.
McNeill,Fergus&KristelBeyens2013:‘Introduction:StudyingMassSupervision’(s.1-18),iMcNeill,
Fergus&KristelBeyens(red.):OffenderSupervisioninEurope.NewYork,NY:PalgraveMacmillan.
Miles,MatthewB.,A.MichaelHuberman&JohnnySaldaña2014:QualitativeDataAnalysis:aMeth-
odsSourcebook.3.udgave.ThousandOaks,CA:Sage.
Miller,Tina&LindaBell2012:‘ConsentingtoWhat?IssuesofAccess,Gate-keepingand‘Informed’
Consent’(p.61-75),iMiller,Tinaetal.(red):EthicsinQualitativeResearch.London:SAGEPublica-
tionsLtd.
Nielsen,JensCarlRy&PålRepstad1993:‘FromNearnesstoDistance–andBack:OnAnalyzingYour
OwnOrganization’.PapersinOrganization,Nr.14,1993.København:CopenhagenBusinessSchool.
Nilsson,Roddy2013:‘FromLearningtoLabourtoLearningtoSelf-Control:TheParadigmaticChange
inSwedishPrisonPolicy’.JournalofScandinavianStudiesinCriminologyandCrimePrevention,Nr.1,
2013:24-45.
94
Persson,Anders&KerstinSvensson2011:‘SignsofResistance?SwedishProbationOfficers’Attitudes
TowardsRiskAssessments’.EuropeanJournalofProbation,Nr.3,2011:95-107.
Persson,Anders&KerstinSvensson2012:‘ShadesofProfessionalism:RiskAssessmentinPre-
sentenceReportsinSweden’.EuropeanJournalofCriminology,Nr.2,2012:176-190.
Pratt,John2008:‘ScandinavianExceptionalisminanEraofPenalExcess.PartI:TheNatureandRoots
ofScandinavianExceptionalism’.TheBritishJournalofCriminology,Nr.2,2008:119-137.
Robinson,Gwen1999:‘RiskManagementandRehabilitationintheProbationService:Collisionand
Collusion’.TheHowardJournalofCrimeandJustice,Nr.4,1999:421-433.
Robinson,Gwen2003a:‘ImplementingOASys:LessonsfromResearchintoLSI-RandACE’.Probation
Journal,Nr.1,2003:30-40.
Robinson,Gwen2003b:‘TechnicalityandIndeterminacyinProbationPractice:ACaseStudy’.British
JournalofSocialWork,Nr.5,2003:593-610.
Robinson,Gwen&KerstinSvensson2013:‘PractisingOffenderSupervision’(s.97-124),iMcNeill,
Fergus&KristelBeyens(red.):OffenderSupervisioninEurope.NewYork,NY:PalgraveMacmillan.
Smith,PeterScharff2012:‘ACriticalLookatScandinavianExceptionalism.WelfareStateTheories,
PenalPopulismandPrisonConditionsinDenmarkandScandinavia’(s.38-57),iUgelvik,Thomas&
JaneDullum(red.):PenalExceptionalism?NordicPrisonPolicyandPractice.London:Routledge.
Tolich,Martin2004:‘InternalConfidentiality:WhenConfidentialityAssurancesFailRelationalIn-
formants’.QualitativeSociology,Nr.1,2004:101-106.
Ward,Tony,JosephMelser&PamelaM.Yates2007:‘ReconstructingtheRisk-Need-Responsivity
Model:ATheoreticalElaborationandEvaluation’.ScienceDirect.AggressionandViolentBehaviour,
Nr.2,2007:208-228.
Yin,RobertK.2011:QualitativeResearchfromStarttoFinish.NewYork:TheGuilfordPress.
Zedner,Lucia2007:‘Pre-crimeandPost-criminology?’.TheoreticalCriminology,Nr.2,2007:261-281.
95
Rapporteroghjemmesider
Bonta,James&DonA.Andrews2007:Risk-Need-ResponsivityModelforOffenderAssessmentand
Rehabilitation.Ottawa,Ontario:PublicSafetyCanada.
Clausen,Susanne2016:Delanalyse1vedrørendeevalueringafRNRiKiF.Opfølgningpåindførelsen
afLS/RNRiKiF.København:DirektoratetforKriminalforsorgen.
Clausen,Susanne2013a:Fængsletta’r(stadig)desidste.København:DirektoratetforKriminalforsor-
gen.
Clausen,Susanne2013b:Klientundersøgelsen2011.København:DirektoratetforKriminalforsorgen.
DirektoratetforKriminalforsorgen2011:RapportfraarbejdsgruppenvedrørendeRNRitilsyn.Kø-
benhavn:DirektoratetforKriminalforsorgen.
DirektoratetforKriminalforsorgen2016:Kriminalforsorgensrecidivstatistik2015.København:Direk-
toratetforKriminalforsorgen.
Justitsministeriet2012:AftaleomKriminalforsorgensøkonomii2013-2016.København:Justitsmini-
steriet.PubliceretpåJustitsministerietshjemmesidewww.jm.dk.
Kriminalforsorgen2015:KriminalforsorgensStatistik2015.Version8.9.16.København:Kriminalfor-
sorgen.
Kriminalforsorgen2016a:Målog resultatplan2016 forKriminalforsorgen.København:Direktoratet
forKriminalforsorgen.
Kriminalforsorgen2016b:Kriminelleadfærdsmønstreblivervendtom.PubliceretpåKriminalforsor-
genshjemmesidewww.kriminalforsorgen.dk.
Kriminalforsorgena:Principprogram.PubliceretpåKriminalforsorgenshjemmeside
www.kriminalforsorgen.dk.
96
Kriminalforsorgenb:RNR-principperne.PubliceretpåKriminalforsorgenshjemmeside,
www.kriminalforsorgen.dk.
Rönneling,Anita2013:PractisingOffenderSupervisioninDenmark.OffenderSupervisioninEurope,
COSTActionIS1106.Publiceretpåwww.offendersupervision.eu.
Rönneling,Anita,NadjaSørensen&PernilleC.Bak2011:Undersøgelseaftilsynsvirksomheden.Kø-
benhavn:DirektoratetforKriminalforsorgen.
Tilsynsbekendtgørelsen.Bekendtgørelseomkriminalforsorgenstilsynmedprøveløsladte,betinget
dømtem.v.BEKnr.589af30/04/2015(Gældende).PubliceretpåJustitsministerietshjemmeside
www.jm.dk.