e-learn.sdu.dk€¦ · web viewproject mayhem will break up civilization so we can make something...
TRANSCRIPT
1. Abstract
This paper examines the male gender in the late modern society. The transition from the traditional
society to the late modern has resulted in major changes within the gender roles and in the way of
creating an identity. There are many different theories of how this transition has affected the male
genders well-being in our contemporary society. The fact of being a man in the late modern society
is investigated through an analysis of Chuck Palahniuks novel Fight Club from 1996, with a focus
on its presentation of the male gender. The analysis indicates that the fact of being a man today is
related to a feeling of dissatisfaction and misery. Based on the report:”Societal Changes and
Suicide: The Crisis in Maskulinity” by sociologist Richard D. Christy who involves quantitative
data, this presentation can be seen as a reality. With the paper’s involvement of the gender
researcher Kenneth Reinicke and his use of qualitative data to support his own and positive view on
the male gender it is concluded that there cannot be made a generalization on the fact of being a
man in the late modern society. The male gender and his well-being cannot be described in one way
but in many, depending on who you ask and which specific male you look at.
1
2. Indholdsfortegnelse
1. Abstract....................................................................................................................................................1
2. Indholdsfortegnelse..................................................................................................................................2
3. Indledning.................................................................................................................................................3
4. Redegørende afsnit...................................................................................................................................3
4.1. Det traditionelle samfund..................................................................................................................3
4.2. Det senmoderne samfund..................................................................................................................4
4.3. Kønsroller i det senmoderne samfund...............................................................................................6
4.4. Delkonklusion...................................................................................................................................7
5. Analyse af Fight Club...............................................................................................................................8
5.1. I hated my life. I was tired and bored with my job and my furniture................................................8
5.2. Too much estrogen, and you get bitch tits........................................................................................8
5.3. Nothing is static. Everything is falling apart...................................................................................10
5.4. I am nothing, and not even that.......................................................................................................11
5.5. Hit me as hard as you can...............................................................................................................11
5.6. I love everything about Tyler Durden.............................................................................................12
5.7. Project Mayhem will break up civilization so we can make something better out of the world......13
5.8. Tyler Durden is my hallucination....................................................................................................14
5.9. I have to take care of Tyler Durden.................................................................................................15
5.10. Delkonklusion..................................................................................................................................15
6. Diskuterende afsnit.................................................................................................................................16
6.1. Delkonklusion.................................................................................................................................19
7. Konklusion.............................................................................................................................................21
8. Litteraturliste..........................................................................................................................................22
8.1. Artikler...........................................................................................................................................22
8.2. Bøger m.m......................................................................................................................................22
8.3. Internetsider....................................................................................................................................24
9. Bilag 1....................................................................................................................................................25
2
3. Indledning
I dag beskæftiger mange sig med, at beskrive og ikke mindst analysere de samfundsmæssige
forandringer, der finder sted over tid. Vi er gået fra det traditionelle over det moderne, og befinder
os nu i vores nutidige samfund. Dette samfund bærer mange overskrifter, herunder det senmoderne
samfund. Denne samfundsudvikling har ført en masse bemærkelsesværdige ændringer med sig, som
er interessante at studere nærmere. Hvor der før var klare retningslinjer for hvorledes den enkelte
skulle være og agere i samfundet, så vel som i familielivet, er dette i dag under forandring. Det 20.
århundrede var for alvor opbruddet med det traditionelle syn på identitet og ikke mindst køn, og
konsekvensen af dette er i dag et meget debatteret og omdiskuteret emne. Fokus har i mange år
været på kvinderollen, mens manderollens forandring har været en mere tavs debat. Men hvordan
forholder det sig egentligt, at være mand i det senmoderne samfund?
I det følgende vil det at være mand i det senmoderne samfund blive undersøgt på baggrund af en
redegørelse for udvalgte sociologiske teorier om identitetsdannelse og kønsroller i det senmoderne
samfund. Herefter vil opgaven fokusere på manderollen i Chuck Palahniuks roman Fight Club, og
give en analyse af, hvorledes han fremstiller denne. Slutteligt vil det blive diskuteret, om denne
fremstilling er realistisk, med en inddragelse af rapporten ”Societal Changes and Suicide: The Crisis
in Maskulinity”.
For at kunne redegøre for hvorledes identitetsdannelsen og kønsrollemønsteret tager sig ud i det
senmoderne samfund, finder jeg det relevant med en kort redegørelse for, hvorledes dette tog sig ud
i det traditionelle samfund. Dette vil nemlig være med til at tydeliggøre, hvilke nye betingelser der
er opstået for, det at skulle skabe sig en identitet som værende mand i det senmoderne samfund.
4. Redegørende afsnit
4.1. Det traditionelle samfund. Frem til midten af 1700 tallet forandrede samfundet sig kun langsomt, og det enkelte menneskes liv
var underlagt klare retningslinjer og traditioner for, hvorledes livet skulle leves. Denne periode frem
mod industrialiseringens indtog i den vestlige verden benævnes det traditionelle samfund
(Christensen m.fl., 18 – 19)1. Man taler om, at en dreng altid vidste, hvad han skulle være; han
1 Generelle kildehenvisninger vil i det følgende blive markeret i parenteser, mens internetsider nævnes i fodnoter.
3
skulle nemlig være præcis det samme, som hans far var2. Med andre ord overtog, og udfyldte man
den identitet man var født til i kraft af sit køn og sin stand (Reimick m.fl., 94). I det traditionelle
samfund herskede ligeledes en pligtkultur. Manden havde pligt til at være familiens overhoved samt
pligt til at udfylde rollen som eneforsørger for familien. Kvinden var hjemmegående, og tog sig af
det huslige samt børnepasningen. De traditionelle normer byggede altså på en fast rollefordelen,
som ligeledes også var en rollefordeling, hvor manden var kvinden overlegen. I forlængelse heraf
var manderollen altså af central karakter, både i de familiære så vel som i de samfundsmæssige
institutioner (Vogt Bøgsted, 38 + 40). Overordnet set var den enkeltes liv styret af de
handlemuligheder, som lå i dets givne rolle. I denne forstand siges det, at historien om den enkeltes
liv var fortalt, allerede inden livet var levet (Hansen Thorndal, 24). Med andre ord var individet i
meget høj grad fastlåst i de roller de havde, og det var i kraft af disse, deres identitet var bestemt.
Det traditionelle samfund varede fra omkring 1700-tallet frem til ca. midten af 1800-tallet, hvor
industrialiseringen for alvor tog sin fart. Industrialiseringen gav den enkelte mulighed for at bevæge
sig vidt omkring i samfundet, flere flyttede til byerne, og velstanden steg. Idealet om den enkeltes
frihed begynder at vinde vished, og op gennem 1970’erne begynder man at tale om, at vi befinder
os i det senmoderne samfund (Stig Christensen m.fl., 19-20).
4.2. Det senmoderne samfundKarakteristisk ved det senmoderne samfund er, at det hele tiden forandrer sig med en hastighed,
dybde og intensitet, som er helt unik i forhold til de tidligere samfundsformer. Denne konstante
forandringsproces har medført en række ændringer på det samfundsmæssige såvel som på det
personlige plan, hvilket mange sociologer, pædagoger såvel som kønsforskere i dag beskæftiger sig
med (Bo Kaspersen, 121).
Den engelske sociolog Anthony Giddens har i mange år beskæftiget sig med vores nuværende
samfund og beskriver en række tendenser, som gør sig glædende i dag i forhold til tidligere tider.
Han peger blandt andet på, at der er sket en aftraditionalisering af samfundet. Med andre ord, der er
sket et opbrud med de faste sæt af normer og værdier, som den enkelte før i tiden byggede sit liv og
identitet op omkring (Hansen Thorndal, 29 +183+186). Giddens peger på, at der er sket en
frisættelse af individet, som forholder sig refleksivt til omverdenen og ikke mindst til sig selv. Når
vi i dag reflekterer over os selv, betyder det ifølge Giddens, at vi stiller os selv spørgsmål som: hvad
skal jeg gøre med mit liv, hvordan vil jeg leve det, og hvordan vil jeg være (Hansen Thorndal, 30) 2 Bülow Winter, Morten: SamfNu og HF B, kapitel 1 punkt 1.5.1: http://samfnustxb.systime.dk/index.php?id=1293#c5607 Lokaliseret den 10. december 2011.
4
(Bo Kaspersen, 126). Vores identitet, det vil sige svaret på, hvem vi er som person, er altså i dag
noget vi selv skaber og opretholder gennem en konstant reflekteren over os selv og vores
handlinger. I forlængelse heraf gælder det, for den enkelte om at skabe en sammenhængende
fortælling om sig selv, en såkaldt selvidentitet, som er afgørende for vores oplevelse af, at vores
verden hænger sammen (Giddens, 14). Selvidentiteten er altså ikke længere en given og konstant
størrelse, som det gjorde sig gældende i det traditionelle samfund, men derimod en foranderlig
proces. Vores selvidentitet produceres og reproduceres hele tiden, hvilket bliver en del af individets
refleksive livsprojekt. Samtidig opererer Giddens også med begrebet, adskillelse af tid og rum, som
har haft afgørende betydning for den føromtalte refleksivitet. De sociale relationer foregår ikke
længere på samme tid og sted, som det gjorde sig gældende i de traditionelle landsbysamfund. I dag
foregår de sociale relationer på tværs af tid og rum, og man kan sige, at det lokale i dag er sidestillet
med det globale. Globaliseringen er således en væsentlig årsag til den øgede refleksivitet i det, at
individet i den globaliserede verden stilles over for flere kontekster, og dermed langt flere
valgmuligheder end tidligere at reflektere over. Det er denne refleksivitet samt den selvstændige
stillingstagen, der kendetegner identitetsdannelsen i det senmoderne samfund (Hansen Thorndal,
184) (Bo Kaspersen, 124)(H. Klentz, 37 + 3).
En anden som ligeledes beskæftiger sig med individet i det senmoderne samfund, er den tyske
professor i pædagogik Thomas Ziehe (Bruun Bundgård, 166). Langt hen ad vejen er Giddens og
Ziehe enige i deres syn på samfundets udvikling, og dermed individets frie muligheder for at danne
sig sin identitet. Hvor Giddens har et meget positivt syn på de mange muligheder som individet i
dag har fået, lægger Ziehe i høj grad vægt på de negative konsekvenser.
Ziehe mener i lighed med Giddens, at mulighederne for at ændre sin livsbane, og hvem man vil
være, er blevet markant større grundet, at individet er frigjort fra de traditionelle normer og
traditioner. Ziehe bruger begrebet kulturelfrisættelse til at beskrive dette (Bruun Bundgård, 43 +
167). Hvor Giddens som ovennævnt fokuserer på det positive ved individets mange muligheder,
understreger Ziehe tvetydigheden ved denne kulturelle frisættelse. Han påpeger nemlig, at sammen
med det større globale spillerum og dermed de flere valgmuligheder, forsvinder en del af
sikkerheden og bevidstheden om ”fast grund under fødderne”. Dette kan føre til tab af mening for
den enkelte. Han påpeger, at des mere det faste traditionelle grundlag skrider, des mere vil der være
tendens til, at vi forsøger holde fast i gamle normer og værdier (Ziehe, 11). I forlængelse heraf
peger han på, at mange ikke ser aftraditionaliseringen som en gevinst, men at de derimod længes
efter de faste og forudbestemte rammer, som var dominerende i det traditionelle samfund (Ziehe,
5
12). Et grundvilkår i det senmoderne samfund er altså ambivalens, da vi på den ene side har en
endeløs række af valgmuligheder og er frie til selv at definere os, men på den anden side også er
tynget af det forventningspres, disse valgmuligheder giver os (Bruun Bundgård, 166).
4.3. Kønsroller i det senmoderne samfund I takt med overgangen til det senmoderne samfund har de traditionelle kønsrollemønstre ligeledes
gennemgået en stor omvæltning, hvilket har sat sine spor på identitetsdannelsen.
Hvor man tidligere havde en klar forestilling om, hvordan kvinder og mænd skulle agere og begå
sig i samfundet, såvel som i familien, er man i dag gået væk fra de traditionelle opfattelser af
kønnene. Kvinderne har gennem tiden brudt med den generelle forestilling om deres væren og
rettigheder (Vogt Bøgsted, 5). Det 20. århundrede var for alvor starten på kampen om ligestilling
mellem mænd og kvinder. Da kvinderne, grundet ligestillingens fremvækst, kom på
arbejdsmarkedet i stigende tal, blev samfundet ændret til et to-forsørgersamfund. Grundlaget for
manden som eneforsørger af familien er derfor blevet radikalt ændret, og det giver derfor ikke
længere mening for manden at bygge sin identitet op omkring familieforsørgerrollen (Reinicke,
160). Med andre ord er der sket en omstilling fra kønnenes markant opdelte og traditionsbundne
arbejdsfordelinger, til en mere ens arbejdsdeling (Vogt Bøgsted, 5). Mænd deltager i højere og
højere grad i det ulønnede huslige arbejde, samt tager del i børnenes opdragelse (Reinicke, 2004,
185 -186). Undersøgelser viser at selvom den tid mændene bruger på det huslige arbejde er steget,
bruger kvinderne dog i gennemsnit dobbelt så meget tid (Reinicke, 2004, 187-188). Selvom
kvinderne i dag indtager flere af mændenes tidligere områder, bevæger mændene sig kun langsomt
ind på kvindernes (Bruun Bundgård, 81) (Reinicke, 2002, 196). I forlængelse heraf peger flere
sociologer og samfundsforskere på, at vi lever i en tid, hvor respekten for det maskuline ikke er
særlig stor, hvilket ses i hverdagssituationer (Hansen Thorndal, ekstramateriale, 1). Med andre ord
tales der om, at der er sket en feminisering af vores samfund, hvilket vil sige at de feminine værdier
vinder frem på bekostning af de maskuline (Bruun Bundgård, 71). Dette står i stor kontrast til det
traditionelle samfund, hvor manderollen var af altdominerende karakter. Grundet mændene og
kvindernes lige deltagelse på arbejdsmarkedet, er børnepasningen og dermed en stor del af den
daglige socialisering flyttet ud fra hjemmets fire vægge. Der argumenteres for, at hovedparten af de
pædagoger og lærere som børn og unge møder i daginstitutionerne og på skolerne er kvinder, og det
derfor bliver de kvindelige normer og værdier, der også kommer til at gælde her (Hansen Thorndal,
ekstramateriale, 1). I forlængelse af at vi lever i et samfund, hvor de feminine værdier fylder mest,
peges der på, at den nye generation af mænd har mangel på mandlige og maskuline rollemodeller,
6
idet der ikke længere er klare retningslinjer for, hvad det vil sige at være en rigtig mand (Bruun
Bundgård, 81).
Der er altså i dag ikke længere klare retningslinjer for, hvad det indebærer at være mand såvel som
kvinde. I den forbindelse mener mandeforsker Jørgen Lorentzen ved Center for kvinde- og
kønsforskning ved Universitetet i Oslo, at nutidens kønsrelationer har ændret sig således, at det bør
hedde: ”Man fødes som kvinde eller mand, og derefter vælger man selv (Reinicke, 2004,209)” 3.
Det eksisterende kønsrollemønster er således svært definerbart. Trods mange mænd og kvinder har
lagt stereotyperne på hylden og har kastet sig ind i deres individuelle identitetsprojekter uafhængigt
af deres kromosomsammensætning, skal det dog påpeges, at andre stadig opretholder nogle
traditionelle former for kønsroller (Reinicke, 2004,188 + 210). Men alt i alt kan det konkluderes, at
kønsrollerne i dag cirkulere mere frit end nogensinde før, og at der er ikke længere er klare
definitioner på, hvad det vil sige at være mand og kvinde (Reinicke, 2004 + 214).
4.4. DelkonklusionVi er overordnet set gået væk fra en samfundsform, hvor individet var underlagt klare retningslinjer
for, hvorledes forholdet mellem mand og kvinde skulle være, samt hvad man kunne bygge sin
identitet op omkring. Med andre ord, vi befinder os i dag i et samfund, hvor alt er åbent, og
individet selv kan vælge mellem de mange muligheder og måder at leve sit liv på. Bevægelsen væk
fra de traditionelle værdier betyder, at vi ikke længere er bundet til forudbestemte livsforløb, og
man taler om individets frisættelse. Identitet er dermed ikke længere noget man overtager og er
fastlåst i resten af sit liv, men noget man selv skaber gennem en konstant reflekteren over sig selv
og sine handlinger. Individet har fået mulighed for at udfolde sig som aldrig før, men trods dette
positive syn er der dog også en række konsekvenser forbundet med det at være individ i det
senmoderne samfund. I et samfund uden faste holdepunkter og retningslinjer, kan tilværelsen
opfattes som meningsløs for den enkelte. Mange ønsker slet ikke det frie valg, og længes tilbage til
den gang alt var fast og tilrettelagt lige fra fødslen.
Samfundsudvikling har ikke blot rykket ved måden hvorpå identitetsdannelsen foregår, men også
ved det traditionelle kønsrollemønster. De værdier man før i tiden tildelte det kvindelige, så vel som
det mandlige køn er i opbrud, og der eksisterer i dag ikke et alment gældende kønsrollemønster.
3 Spartacus Forlag A/S (1989): http://www.spartacus.no/index.php?ID=Bok&counter=276 Lokaliseret den 11. december 2011.
7
5. Analyse af Fight Club
5.1. ”I hated my life. I was tired and bored with my job and my furniture… (Palahniuk, 172)”.
Citatet danner rammer om den amerikanske forfatter Chuck Palahniuks roman, Fight Club fra
1996. 4 Med det på overfladen komplette liv, de fine møbler og ikke mindst den gode indkomst, har
vores hovedperson skabt sig en glasbilledetilværelse. Men under overfladen lurer søvnløsheden, den
tomme følelse af ingenting og bitterheden ved tilværelsen.
Første gang vi møder vores hovedperson er på toppen af verdens højeste bygning, The Parker
Morris Building, hvori et af verdens store kreditorfirmaer befinder sig. Her sidder han med en pistol
i munden, og inden for 10 sekunder vil denne bygningen samt hele civilisationen sprænge i luften,
og det hele er en kvinde ved navn Marla Singers skyld. ”The gun, (…) the explosion is really about
Marla Singer (Palahniuk, 14)”. Herefter tager historien et spring og bliver en fortælling om,
hvordan vores hovedperson er endt her, og hvorfor hele civilisationen står overfor sin undergang.
5.2. “Too much estrogen, and you get bitch tits (Palahniuk, 17)”.
Vores fortæller og hovedperson referer til sig selv som Joe, i forbindelse med en bog han finder,
men er i virkeligheden navnløs gennem hele romanen. Derfor har jeg i denne analyse valgt at
referere til ham som enten hovedpersonen eller Joe.
Joe er en helt almindelig mand i trediverne, han har et fast kontorarbejde, hvor han tjener sine penge
til sit store forbrug af møbler og andet inventar, som han pryder sin nydelige lejlighed med. Hans
liv er praktisktalt som taget ud af et IKEA-katalog, og det er igennem hans materielle ting, at han
skaber sig sin identitet, som værende mand. ”Everything, the lamps, the chairs, the rugs were me.
The dishes in the cabinets were me. The plants were me. The television was me (Palahniuk, 111)”.
Vi har altså med en mand at gøre, som har svært ved at leve op til det senmoderne samfunds krav
om selvstændigt at skulle skabe sig en identitet, og som derfor har forsøgt at købe sig til en.
Dette udadtil nydelige liv med den smukke lejlighed, det gode job og de fine møbler, begynder dog
at sætte sine spor. Han begynder at lide af søvnløshed, og efter noget tid søger han læge.”Insomnia
is just the symptom of something larger. Find out what’s actually wrong (Palahniuk, 19)”. Med
disse ord nægter lægen at udlevere ham sovemedicin, idet det ikke vil kunne hjælpe ham af med
hans problem. Hans egentlige problem stikker nemlig langt dybere end som så. Søvnløsheden kan
4 Wikipedia: http://da.wikipedia.org/wiki/Chuck_Palahniuk Lokaliseret den 18. december 2011.
8
derfor ses som Joes krops måde at fortælle ham, at der er noget galt med hans tilværelse. I
forlængelse heraf opfordrer Joes læge ham til at besøge en af de lokale støttegrupper, for folk der
lider af livstruende sygdomme (Palahniuk, 19). På denne måde vil Joe få sat sin egen lidelse i
perspektiv. Joe deltager i støttegruppen Remaining Men Together, som får afgørende betydning for
hans videre udvikling. Remaining Men Together er en støttegruppe for testikelkræftsramte mænd. I
gruppen kan de mødes og græde sammen, for herigennem at komme ud med noget af den indre
smerte, de alle bærer på (Palahniuk, 21).
“The men the narrator meets at the "Remaining Men Together" support group are a representation of a cultural loss of masculinity.” 5
Jeg vil erklære mig enig i denne påstand om, at mændene som Joe møder i støttegruppen, kan ses
som repræsentanter for den senmoderne kulturs tab af maskulinitet. Med andre ord, tabet af de
traditionelle værdier, der før i tiden var knyttet til det mandlige køn. 6
Denne påstand kan underbygges gennem Joes møde med den forhenværende bodybuilder Big Bob.
Big Bob var engang en succesfuld bodybuilder, men endte med at gå over til brugen af steroider i
sin iver på konstant at blive større. Dette resulterede i et paradoks. I stedet for store muskler
udviklede han enorme kvindebryster samt kræft i testiklerne. Som følge af dette blev hans testikler
fjernet (Palahniuk, 17). Tabet af hans testikler, og dermed kilden til produktionen af det mandlige
kønshormon, kan symbolisere den senmoderne mands tab af de traditionelle værdier, der oprindeligt
knyttede sig til det mandlige køn. Ligeledes kan Big Bob ses som symbol på, at den senmoderne
mand har svært ved at definere sig som værende mand i vores nutidige samfund, hvor der ikke
længere er klare retningslinjer for, hvad dette indebærer. Da han var en bodybuilder, var hans eneste
job at stå på scenen, og flekse bestemte muskler efter ordre fra dommerpanelet, som så gav ham
karakter efter hvad de så.”Extend your left arm, flex the bicep and hold (Palahniuk, 22)”. Dette kan
ses som en parallel til det senmoderne samfund, hvor Joe køber møbler fra IKEA for at vise dem
frem, hvorefter dommerpanelet, eller i denne forbindelse menneskene i samfundet, vurderer i hvor
høj grad han har skabt sig en acceptabel identitet som værende mand. Men ligesom Big Bob blot
sprøjter hormoner ind i kroppen for at se større ud, uden at det i realiteten bygger på den ægte rå
muskelmasse, kan Joes identitet også ses som blot værende tom og hul. Der er ingen reel substans.
Det er ikke hans IKEA møbler, eller hans pæne indkomst der gør ham til en mand, ligesom det
5 University of Virginia, American Studies: http://xroads.virginia.edu/~ma02/freed/fightclub/masviol.html Lokaliseret den 12. december 2011. 6 Den danske ordbog: http://ordnet.dk/ddo/ordbog?aselect=maskulin&query=maskulinitet Lokaliseret den 13. december 2001
9
heller ikke er Big Bobs muskler, der gør ham til en. Det hele er blot en facade, og set i lyset af Big
Bobs fiasko med at definere sig som værende mand, indser vores hovedperson, at hans facade også
på et tidspunkt vil krakelere.”Bob wraps his arms around me, and I cry (Palahniuk, 17)”. Joe har nu
grundet mødet med gruppen af de testikelkræftsramte mænd indset, at han som de andre mænd i
gruppen lider under at skulle prøve at definere sig som værende mænd i det senmoderne samfund.
Et samfund hvor feminine værdier vinder frem på bekostning af de maskuline, hvilket Big Bobs
kvindebryster kan være symbol på.
Det skal dog understeges, at Joe og denne lille gruppe mænd ikke er de eneste, der har svært ved at
definere sig som værende mænd og dermed finde sig til rette i det senmoderne samfund. Mange
andre mænd, landet over, har nemlig også desperat forsøgt at købe sig til en identitet som værende
mand. “I wasn’t the only slave to my nesting instinct (…) we all have the same Johanneshov
armchair in the Strinne green stripe pattern (Palahniuk, 43)”.
Joe har nu gennem deltagelse i denne støttegruppe fundet en måde, hvorpå han kan holde
søvnløsheden nede. Grunden hertil kan ses som, at han gennem gråden bliver forløst for sine indre
smerter, som hans identitetsmæssige problemer har givet ham. Joe bliver langsomt mere og mere
afhængig, og deltager i flere og flere forskellige støttegrupper, for at holde søvnløsheden nede, og
han føler sig som genfødt efter hvert møde.”Every evening, I died, and every evening, I was born.
Resurrected (Palahniuk, 22)”. Denne ide om at dø og blive genfødt får dog en større og dybere
betydning i romanen, hvilket jeg senere vil komme ind på.
5.3. ”Nothing is static. Everything is falling apart (Palahniuk, 108)”.
Efter at vores hovedperson har deltaget i støttegrupperne gennem to år, sker der en dag noget som
for alvor får konsekvenser for hans liv (Palahniuk, 22). En kvinde ved navn Marla Singer dukker op
til flere af grupperne, og da hun en dag også møder op til Remaining Men Together, går det op for
ham, at hun er en løgner, præcis som han selv er. ”Marla’s lie reflects my lie… (Palahniuk, 23)”.
Han kan ikke græde og dermed ikke blive forløst, når der er en anden løgner til stede, hvilket
resulterer i, at søvnløsheden vender kraftigt tilbage. Dette kulminerer i, at han udvikler et enormt
had til Marla.
Idet Marla er den eneste kvindelige person af betydning i romanen, kan hun ses som symbol på alle
samfundets kvinder. Hadet som Joe har til hende, kan altså ses som et generelt had til kvinder i al
almindelighed. Det var dem der i sin tid bevægede sig ind på mændenes territorium,
10
arbejdsmarkedet, og dermed var med til at bryde med det traditionelle kønsrollemønster. Med andre
ord var de med til at bryde med mandens centrale og dominerende rolle i samfundet, samt hans klart
aftegnede linjer for, hvad han kunne bygge sin identitet op omkring. Marlas indtræden i Remaining
Men Together kan altså ses som symbol på kvindernes indtræden på mændenes territorium.
Overordnet set kan det ses som, at Joe ser kvinderne som skyld i hans identitetsmæssige problemer
og komplikationer med at definere sig som værende mand.
I forlængelse af at Marla kan ses som symbol på alle kvinder, kan Joe, idet han gennem hele
romanen er navnløs, ses som repræsentant for alle samfundets mænd. Hans identitetsmæssige
problemer, samt følelsen af ikke at føle sig til rette i samfundet, kan derfor ses som værende
gældende for alle samfundets mænd.
5.4. “I am nothing, and not even that… (Palahniuk, 196)”.
Da Joe en dag vender hjem fra en rejse, er hele hans perfekte lejlighed sprunget i luften. Alle hans
møbler, og alt hvad han ejede og opbyggede sin identitet omkring, er nu væk.”All that’s left is the
concrete shell (Palahniuk, 45)”. Dette citat kan ses som symbol på, at der intet er tilbage, af hvem
han plejede at være. Nu er han blot en tom skal uden nogen identitet. Hvor han før forsøgte at skabe
sig en identitet gennem de værdisæt der fulgte med hans mærkevarer, er han nu helt uden identitet.
”It was me that blew up (Palahniuk, 111)”. Han har gennem mange år forsøgt at definere sig
gennem sine materielle ting, og tilmed gennem en bog. Denne episode bevidner dog, at dette ikke
har givet ham en selvstændig identitet som værende mand.
Det er i dette triste øjeblik, Joe vælger at ringe til sin nye ven Tyler Durden, som dog senere viser
sig at være en alternativ side af ham selv. De vælger at mødes, og Joe får lov at flytte ind hos ham.
Han skal dog først lige gøre Tyler en tjeneste…
5.5. ”Hit me as hard as you can” (Palahniuk, 46)”.
Joe slår Tyler som han får besked på, og hurtigt efter slår Tyler igen. Trods smerten opnår Joe en
indre følelse af forløsning, og han kan for alvor mærke livet.”I could get my hands on everything…
(Palahniuk, 53)”.
“Tyler and Joe start their own self-help group: Fight Club. Where men go to beat the living crap out of each other and find out what they’re made of.”7
7 Jennifer Kesler, 10. april, 2005, på Thehathorlegacy.com: http://thehathorlegacy.com/fight-club-a-generation-of-men-raised-by-women/ Lokaliseret den 15. december 2011.
11
Denne første kamp mellem Joe og Tyler bliver startskuddet til en grundlæggelse af Fight Club, en
klub hvor mænd kan komme og slå hinanden halvt fordærvede. Gennem Fight Club kan Joe igen
holde søvnløsheden på afstand. Som ovenstående citat indikerer, kan Fight Club ses som en form
for selvhjælpsgruppe for mænd, der har lyst til at finde deres tabte maskuline styrke frem igen.
Klubben kan ligeledes ses som et maskulint alternativ til den oprindelige terapi og støtte, som Joe
fik gennem Remaining Men Together. Gråd og tåre er nu skiftet ud med blod og skrig (Palahniuk,
51). Inspirationen til oprettelsen af denne klub kan være kommet fra Joes tidligere møde med det
kulturelle tab af manddom, samt hans erkendelse af, at mænd har problemer selvstændigt at skabe
sig en identitet. Han ønsker at give samfundets mænd et sted, hvor de kan få afløb for deres indre
frustrationer, som deres identitetsmæssige problemer har givet dem.
Fight Club bliver en kæmpe succes, og mænd fra alle dele af landet strømmer til for at deltage
(Palahniuk, 54). Dette underbygger tydeligt, at Joes indre problemer med at finde sig til rette som
værende mand i samfundet, er et alment fænomen blandt landets mænd. Udover at mændene skal
slås mod hinanden, er der en række regler som skal håndhæves herunder:
“The first rule about Fight Club is you don’t talk about Fight Club. The third rule of Fight Club is two men per fight. The fourth rule of Fight Club is one fight at a time. The fifth rule of Fight Club is no shoes, no shirts in the fight (Palahniuk, 48 +49)“.
Disse regler kan ses som symbol på, at det ikke blot er hinanden de slås mod, men også dem selv.
At Fight Club ikke er noget man taler om, kan ses som, at det er deres egen indre kamp de
kæmper.”You were fighting everything you hate in your life (Palahniuk, 167)”. At de ikke må bære
hverken skjorter eller sko, underbygger ligeledes denne påstand. Uden dette vil de nemlig mere eller
mindre være identiske med hinanden. Dette vil gøre det lettere for dem at afspejle sig i deres
modstander, og dermed bekæmpe alt det de så inderligt hader ved dem selv og deres eget liv i det
senmoderne samfund.
5.6. “I love everything about Tyler Durden (Palahniuk, 174)”.
Joes far forlod ham og hans mor, da han var seks år gammel, og han har derfor gennem hele sin
opvækst ikke haft en mandlig rollemodel.”What you see at fight club is a generation of men raised
by women (Palahniuk, 50)”. Dette citat kan ses som, at Joe ikke er den eneste der lider under
manglen på en mandlig rollemodel i et samfund, hvor de kvindelige værdier dominerer, og hvor der
ikke er retningslinjer for hvad det at være mand indebærer.
12
“Joe constructed Tyler as way to deal with not having a father (…) he looks for a father figure and finds one that best fits his needs as an archetypal man…”8
Tyler kan ses som værende Joes manglende rollemodel for, hvorledes en rigtig mand skal være.
Som citatet indikere, er det altså ikke tilfældigt at, at Joe konstruerer sin alternative side af hans
personlighed, som netop værende Tyler. Tyler besidder nemlig alle de kvaliteter, som han selv
ønsker at besidde som værende mand.
“Tyler is funny and charming and forceful and independent, and men look up to him and expect him to change their world. Tyler is capable and free, and I am not (Palahniuk, 174)”.
Ydermere er Tyler på mange måder en ekstrem senmoderne mand i forhold til Joe. Han tager
teorien om, at vi er historieløse og har muligheden til selv at definere, hvem vi vil være, og twister
den til det ekstreme…
5.7. “Project Mayhem will break up civilization so we can make something better out of
the world” (Palahniuk, 125).
Efterhånden som tiden går, begynder Joes søvnløshed at melde sig igen, trods han dagligt deltager i
Fight Club (Palahniuk, 96). Dette kan ses som symbol på, at kampene i Fight Club ikke længere er
nok til at holde de problemer nede, som søvnløsheden er indikator for. Det kan godt være, at
kampene forløser mændene, lader dem mærke, at de er i live, og får dem til at glemme deres
problemer for en stund, men i sidste ende løser de ikke deres problemer.”Nothing was solved when
the fight was over… (Palahniuk, 53)”.
Det er i denne forbindelse at Tylers, eller så at sige Joes alternative personlighed, begynder at
udvikle tanker om et utopia. Han hungrer efter et samfund, hvor materialismen ikke har taget
overhånd, og hvor mændene er sat tilbage i deres traditionelle ophøjede tilværelse. ”Picture
yourself planting radishes and seed potatoes on the fifteenth green of a forgotten golf course
(Palahniuk, 124)”. Dette citat kan ses som symbol på, at det er det traditionelle samfund, som Tyler
ønsker skal herske igen. Med andre ord, vi skal tilbage til den gang, hvor en mand altid vidste, hvad
og hvem han skulle være. For at opnå dette, skaber Tyler Projekt Mayhem. Som det indledende citat
indikerer, er Tylers store plan med Project Mayhem at nedbryde hele civilisationen, og genskabe en
ny og bedre, hvor mændene føler sig til rette. Her kommer den genfødselstanke, som tidligere er
nævnt, ind i billedet igen. Det bliver altså Tylers mission, at genføde hele civilisationen. Sammen
med Project Mayhem, som er en hær af de stærkeste mænd i samfundet, vil han sprænge The Parker 8 NotPC (et forfatteralias) på Hubpages: http://notpc.hubpages.com/hub/How-Fight-Club-relates-to-Mens-struggles-with-masculinity-and-violence-in-contemporary-culture Lokaliseret den 15. december 2011.
13
Morris Building i småstykker. Idet et af verdens største kreditorfirmaer ligger her inde, kan dette ses
som symbol på materialismens endeligt. På denne måde vil han fjerne det, som samfundets mænd
desperat prøver at definere sig igennem, og på denne måde frigøre dem. ”The last shot, the tower,
all one hundred and ninety-one floors, will slam down on the national museum which is Tyler’s real
target (Palahniuk, 14)”. Dette citat underbygger ligeledes teorien om, at det ikke blot er
materialismen der skal gøres op med, men at hele den feminiserede senmoderne civilisation skal
nedbrydes. Nationalmuseet kan altså ses som symbol på, at civilisationens historie og dermed den
samfundsudvikling der har fundet sted, skal tilintetgøres.
Project Mayhem er langsomt ved at blive en kæmpe verdensomspændende organisation, som er ved
at ødelægge samfundet indefra. De sprænger bygninger i luften, og hvis nogen går imod dem, står
de til at blive tortureret eller tilmed dræbt (Palahniuk, 187). Hvor Tyler og Joes ideer startede med
at give nutidens mænd et sted, hvor de kunne få afløb for deres indre frustrationer, er hele projektet
nu ved at tage overhånd, og Joe er langsomt begyndt at tage afstand fra Tyler, da han pludselig en
dag forsvinder…
5.8. “Tyler Durden is my hallucination (Palahniuk, 168)”. Efter Tylers forsvinden går det til sin store frygt op for Joe, at Tyler ikke blot er en ven, men at han
hele tiden har været en del af ham selv (Palahniuk, 172). Tyler opstod, da Joe havde brug for en
rollemodel for at kunne definere sig selv, og skabe sig en identitet som værende mand. Men da
kontrasten mellem, hvem han kunne blive ved Tylers hjælp, og hvem han tidligere var, bliver for
stor, bryder Joes verden sammen.”Tyler Durden is a separate personality I’ve created, and now
he’s threathing to take over my real life (Palahniuk, 173)”. At hele civilisationen nu er ved at blive
sprængt i småstykker, grundet en bombe han selv har placeret i The Parker Morris Building, er ene
og alene hans skyld. ”The world is going crazy (…) My home is gone. And I’m responsible for it all
(Palahniuk, 193)”. Det er også i denne forbindelse, det går op for ham, at det ikke var et tilfælde, at
hans lejlighed sprængte i luften. Det var ham selv der gjorde det, så han kunne kickstarte hele sit
personlige projekt om et utopia. Hans brændende ønske om at være den ideelle mand tog overhånd,
og nu står han splittet tilbage og ved ikke længere, hvem han er, og hvad han skal stille op. Han
prøver i sin desperation at stoppe alt, hvad han har sat i gang, men ene mand mod en hær af stærke
mænd, der hungrer efter hans utopia, kan han intet stille op…
14
5.9. “I have to take care of Tyler Durden (Palahniuk, 197)”. Vi er nu tilbage ved begyndelsen, Joe sidder på toppen af verdens højeste bygning med en pistol i
munden og venter blot på, at den bombe han har placeret i bygningen vil sprænge, samt at hele
civilisationen vil forsvinde. Set i lyset af sin fiasko med at tilpasse sig samfundet, og skabe sig en
identitet som værende mand, ved han ikke længere, hvad han skal stille op. ”And I pull the trigger
(Palahniuk, 205)”.
I det sidste kapitel af romanen befinder Joe sig i himlen, og har samtaler med Gud. ”I look at God
behind his desk, taking notes on a pad (Palahniuk, 207)”. Samtidig går der engle omkring ham og
serverer mad på plastikbakker. Hans beskrivelse af himlen kan tolkes som, at han nu befinder sig på
et psykiatrisk hospital, og Gud kan derfor ses som værende en form for terapeut. Det kan ses som,
at denne terapeut giver Joe den hjælp han reelt har brug for, for at finde sig til rette i det
senmoderne samfund. I denne forbindelse kan romanens budskab tolkes som, at nutidens mænd har
svært ved at finde sig til rette i vores samfund, idet de har svært ved selvstændigt at skulle skabe sig
en identitet. De har brug for hjælp, hvis de skal udgå at komme derud, hvor de ikke længere kan
håndtere problemerne, og i den forbindelse ende med at tage deres eget liv, eller destruere hele
civilisationen.
5.10. Delkonklusion Gennem indlevelse i Joes verden giver Chuck Palahniuks roman Fight Club os et billede af den
senmoderne mand, som værende i en voldsom identitetsmæssig krise. Han har voldsomme
komplikationer med selvstændigt at skulle danne sig sin identitet som værende mand i et samfund,
hvor der ikke længere er klare retningslinjer for hvad dette indebærer. Han føler sig i høj grad ikke
tilpas i samfundet, og ønsker sig derfor tilbage til det traditionelle samfund med de klare
retningslinjer.
Vi får aldrig at vide, hvilket problem søvnløsheden egentlig dækker over, men den kan netop ses
som symbol på den senmoderne mands besvær med at finde sig til rette i det feminiserede samfund,
med mangelen på mandlige rollemodeller. Gennem Joes had til Marla kommer det til udtryk, at
skylden for mandens problemer med at definere sig og finde sig til rette i samfundet, ligger hos det
kvindelige køn. Det var kvinderne der med ligestillingens kamp brød med det traditionelle
kønsrollemønster, som mændene før i tiden kunne bygge deres identitet op omkring.
Den senmoderne mands identitetsforvirring er tydeligt portrætteret gennem Joe og hans alternative
side; Tyler. Manden er splittet og ved ikke længere, hvordan han skal definere sig, og hvad han skal
15
gøre af sig selv, hvilket i sidste ende kan have selvmord til konsekvens, hvis han ikke får hjælp.
Romanens skildring af manderollen støtter altså tydeligt op om Thomas Ziehes teori omkring
mennesket i det senmoderne samfund. Manden ser ikke aftraditionaliseringen samt de mange frie
valg som en mulighed, men derimod som en byrde. Han længes tilbage til den gang, der var faste
rammer for livets udvikling, og hvor en mand altid vidste hvad han skulle være. Denne længsel
bliver på ekstrem vis skildret gennem Joes planer om at skabe et utopia, eller med andre ord,
genskabe det traditionelle samfund.
6. Diskuterende afsnit
Der er ikke tvivl om, at den traditionelle manderolle er under forandring, men der er i dag meget
delte meninger omkring konsekvensen af dette. I det følgende vil jeg diskutere, hvorvidt Chuck
Palahniuks roman, Fight Club, giver et realistisk billede af den senmoderne mand. Kan det virkelig
passe, at manden i dag ikke føler sig til rette i vores senmoderne samfund, og har svært ved at skulle
definere sig som værende mand? Kan disse identitetsmæssige problemer skyldes mangelen på
rollemodeller, samt den ligestillingsproces der har fundet sted de sidste mange år? Og ser nutidens
mænd virkelig bevægelsen væk fra det traditionelle samfund, med de klart definerede kønsroller,
som et problem?
Jeg tror hurtigt, at vi kan blive enige om, at mændenes aktive ødelæggelse af hele civilisationen,
som skildres i Fight Club, nok ikke er det mest realistiske billede på nutidens mand. Dog kan man
spørge sig selv, om der måske alligevel er visse aspekter af Palahniuks fremstilling af den
senmoderne mand, som kan ses som værende realistiske.
Hvor Palahniuk illustrerer, at den senmoderne mand befinder sig i en voldsom krise gennem
indlevelse i den fiktive person Joes liv, argumenter den canadiske professor i sociologi, Richard D.
Christy, for dette på lagt mere saglig vis. I Rapporten: ”Societal Changes and Suicide: The Crisis in
Masculinity” fra 2011, argumenterer han for, at manden i dag står over for en række
problematikker, samt at meget tyder på, at han har svært ved at finde sig til rette i det senmoderne
samfund. Han bygger sin argumentation på statistik over canadiske mænd og kvinders
selvmordsrater. ”The suicide rate among Canadian men has risen dramatically over the past 20
years (D. Christy, 8)”. Der har altså været en markant stigning i antallet af canadiske mænd, der har
begået selvmord de sidste mange år. Som det fremgår af vedlagte bilag, var mændenes
selvmordsrate næsten fire gange så høj som kvindernes i stort set alle aldersgrupper i 1996, som
16
ligeledes er sammen år, som Fight Club er fra (bilag 1). Christy påpeger i rapporten, at når et
individ begår selvmord, kan det ses som en ultimativ erklæring for, at det ikke længere føler sig
som en del af samfundet (D. Christy, 1). På baggrund af denne teori omkring den bagvedliggende
årsag for at begå selvmord, peger Christy på, at en mulig årsag til mændenes høje selvmordsrate kan
være, at mændene ikke føler sig til rette i det senmoderne samfund.
Som romanen fremstiller det, ser Christy bestemt også, at kvindernes øgede ligestilling kan være en
mulig årsag til mændenes problemer med at finde sig til rette i samfundet, og definere sig som
værende mænd.
I Canada blev der i 1967 oprettet en kommission, der skulle sikre de canadiske kvinder ligestilling
på alle områder af livet (D. Christy, 6). Christy mener, at kvindernes ligestilling har været med til at
gøre op med det traditionelle kønsrollemønster, som mændene før i tiden byggede deres identitet op
omkring (D. Christy, 3). Christy peger altså på, at kvindernes øgede ligestilling kan have resulteret
i, at mændene i dag har svært ved at definere sig som værende rigtige mænd, og i den forbindelse
føler sig utilpasse i samfundet. Han underbygger denne teori ved at trække på, hvad den canadiske
forfatter af bogen: Cracking the Armour: Power, Pain, and the Lives of Men, Michael Kaufman
mener:
”From Kaufman’s perspective, the old rules that guided gender relationship no longer exist and a genuine profound crisis in masculinity is sweeping North America and Europe and is beginning to reach out to the rest of the world (D. Christy, 3)”.
Christy og Kaufman mener således, at opbruddet med de traditionelle kønsrelationer kan have skabt
en krise i det at være mand. Mændene befinder sig i dag i en gennemgribende maskulinitetskrise,
eller med andre ord, de ved ikke længere, hvad de skal bygge deres identitet som værende mænd op
omkring (D. Christy, 4). Så ja, Palahniuks fremstilling af den senmoderne mand kan i høj grad ses
som værende et realistisk billede, hvis vi ser den i lyset af Christys rapport ”Societal Changes and
Suicide: The Crisis in Masculinity”. Han peger nemlig på, at mændenes høje selvmordsrate kan
være indikator for, at mændene ikke føler sig til rette i samfundet, har svært ved at definere sig som
værende mænd, samt at ligestillingen kan ses som værende den bagvedliggende årsag.
”Canadians should be concerned about the health and suicide rates for men (D. Christy, 12)”.
Afslutningsvis i rapporten understreger han, at der nu i mange år er blevet sat ind for at sørge for
gode vilkår for kvinderne i samfundet, men at det nu er tid til at der bliver sat ind for at hjælpe
samfundets mænd. Statistikken over deres selvmordrate bevidner nemlig, at de har brug for hjælp,
17
hvis de skal finde sig til rette i samfundet igen. ”Is it possible to recreate a climate that would
celebrate, welcome and value the lives of men? (D. Christy, 13)”. Vi ved ikke om det er muligt at
genskabe et samfund, hvor nutidens mænd kan føle sig til rette. Ifølge Fight Club mislykkedes
dette, men med den rigtige hjælp, som vores hovedperson til sidst ender med at få, og som Christy
ønsker at alle mænd skal have, kan dette måske blive en realitet.
Hvor Christys teori omkring den senmoderne mands velbefindende, i høj grad stemmer overens
med romanens fremstilling, er der dog flere som modsætter sig dette. I artiklen ”den moderne
mands anatomi” af Freja Bech-Jessen, argumenterer mandeforsker Kenneth Reinicke for, at det
langt fra er alle mænd, der ser opløsningen af den traditionelle manderolle som et problem. 9 Han
peger modsat Palahniuk og Christys fremstilling af manderollen på, at manden i dag føler sig
frigjort grundet opbruddet med det traditionelle kønsrollemønster. I dag er manden ikke længere
bare forsøger, men han er langt mere end det. På baggrund af kvalitative data argumenterer
Reinicke for, at mange mænd oplever det som befriende ikke længere at skulle være tvunget til at
passe ind i en bestemt skabelon over hvad, det vil sige at være en rigtig mand. Mændene kan i dag,
grundet det traditionelle kønsrollemønsters opbrud bøje begrebet at være mand. De kan i dag vise
sårbarhed og følsomhed, samt de kan prioritere familielivet frem for arbejdet, og dermed være mere
tilstedeværende for deres børn. Denne frihed er ifølge Reinicke, noget den senmoderne mand
vægter uroligt højt, og sætter stor pris på. Reinicke mener ligeledes, at hvor kvinderne for flere
årtier siden tilkæmpede sig retten til at definere og udvide deres rolle som kvinder, står mændene i
dag overfor en lignende mulighed. I forlængelse heraf peger han også, på at den feminisering der er
sket af samfundet, ikke er sket på det mandlige køns bekostning, som det fremgår af Fight Club.
”Kvinder lever jo også i høj grad på mandens præmisser, når hun bevæger sig ud på arbejdsmarkedet og påtager sig sin del af forsørgerrollen – en rolle, der tidligere var mandens (Reinicke)”.
Man kan i forlængelse heraf spørge sig selv, om feminiseringen derfor ikke kan ses som en positiv
ting for den senmoderne mand. Reinicke nævnte jo netop, at manden i dag kan vise sårbarhed og
følsomhed samt være mere tilstedeværende for deres børn, hvilket er noget han vægter utroligt højt.
Dette er jo akkurat de værdier, der traditionelt var forbundet med det kvindelige køn. Så måske har
de kvindelige værdiers øgede dominans i virkeligheden gjort mere godt end skridt, for den
senmoderne mand, idet det har åbnet op for flere måder at være mand på.
9 Kristelig-dagblad.dk: http://www.kristeligt-dagblad.dk/artikel/341550:Liv---Sjael--Den-moderne-mands-anatomi Lokaliseret den 18. december 2011.
18
Reinicke tager altså afstand fra, at den senmoderne mand skulle befinde sig i en krise. Ligeledes
tager han også afstand fra, at kvindernes ligestilling kan ses som værende grundlag for, at der tales
om denne krise: ”Der er ikke et køn, der er gået i knæ på det andets bekostning, men to køn, der er
under forandring”. Denne afstandstagen til ligestillingen som værende et problem for den
senmoderne mands velbefindende, kommer også til udtryk i artiklen ”Stop så det ævl om
tabermænd”, af Robert Olsen10 11. Her argumenterer Robert Olsen for, at den senmoderne mand blot
er blevet stærkere som følge af ligestillingen, idet det har givet ham lidt mere modstand på blandt
andet arbejdsmarkedet: ”I fodboldverden gentages det ofte, at man bliver en bedre spiller eller et
bedre hold, hvis man spiller mod en lidt bedre modstander (Robert Olsen)”. Ydermere
omtaler han den senmoderne mand, som mangfoldighedens mand, og mener at han kan være
taknemlig for den samfundsmæssige udvikling, der har fundet sted de sidste mange år. Manden har
i dag fået mulighed for at være mand på mange måder, hvilket er i overensstemmelse med
Reinickes positive syn på den senmoderne mand.
Så overordnet set kan man sige, at både Reinicke og Robert Olsen støtter op omkring Giddens syn
på individet i det senmoderne samfund. Den senmoderne mand har fået mulighed for at udfolde sig
som aldrig før, og ser aftraditionaliseringen som en mulighed frem for et problem. Han er med
andre ord blevet mangfoldighedens mand, og de mange muligheder at reflektere over, har blot givet
ham mulighed for at være mand på langt flere måder end tidligere.
6.1. Delkonklusion Der er altså delte meninger omkring mandens velbefindende i det senmoderne samfund. Hvor der
på den ene side er argumenter for, at Palahniuks fremstilling af den senmoderne mand kan ses som
et realistisk billede, er der på den anden side dybt modstridende argumenter. Så kan Palahniuks
fremstilling af den senmoderne mand, ses som en realitet? På nogle punkter så ja. I Christys rapport
vises det tydeligt på baggrund af kvantitative data, at den senmoderne mand befinder sig i en krise.
Overordnet set virker Christys teori, om at manden ikke føler sig til pas i det senmoderne samfund
realistisk nok, idet han ikke blot bygger på kvantitative data, men også på hvad andre af autoritet
har sagt og mener. Hvis vi skal tage de kritiske briller på, så mangler han dog visse aspekter, før
hans tolkning kan ses som værende repræsentativ. Hans tolkning tager ikke udgangspunkt i
10 Information.dk: http://www.information.dk/284254 Lokaliseret den 8. december 2011. 11 Robert Olsen er forstander for Kofoeds Skole, tidligere mangeårig forstander for Mændenes Hjem og med i Tænketanken VM — Viden om Mænd: http://www.information.dk/284254 Lokaliseret den 8. december 2011.
19
kvalitative data, i form af eksempelvis interviewes med samfundets mænd, som herigennem kunne
bekræfte, at de rent faktisk har problemer med at finde sig til rette som værende mænd i det
senmoderne samfund. Det kan selvfølgelig ikke lade sig gøre, at udspørge dem som allerede har
begået selvmord, men i form af interviews med samfundets mænd i al almindelighed, kunne han
måske få bekræftet nogle af hans teorier omkring deres kritiske situation. Dog skal det også påpeges
at han på intet tidspunkt postulerer, at mændene ikke føler sig til rette i samfundet, men blot på
sagligvis argumenterer for, at dette i høj grad kan være en realitet. Idet de canadiske mænds egne
synspunkter ikke kommer til udtryk, kan deres selvmordsrate derfor tolkes på flere måder. Kunne
den måske i virkeligheden være udtryk for, at mænd i al almindelighed bare er dårligere til at tale
om deres problemer i forhold til kvinder? Hvis dette er tilfældet, kunne det derfor ses som, at flere
mænd end kvinder brænder inde med deres problemer, hvilket i sidste ende kan resultere i, at de
ikke ser anden udvej end selvmord. Dog vil jeg erklære mig enig i, at tallene indikerer at den
senmoderne mand har brug for hjælp, som det ligeledes kommer til udtryk i Fight Club. Hjælp til
præcist hvad er dog uklart, men det kunne eventuelt være en hjælp til, at få talt deres individuelle
problemer igennem, så de ikke brænder inde med disse.
Reinickes påstand om, at den senmoderne mand føler sig som frigjort og nyder tilværelsen, kan
altså ses som et mere repræsentativt billede på den senmoderne mand, idet hans antagelse bygger
på, hvad mændene selv mener. Måske ser den senmoderne mand i virkeligheden friheden til selv at
kunne definere sig som en stor gevinst. I forlængelse heraf kan man pege på, at det måske er en god
ting, at der i dag er mangel på mandlige rollemodeller. En mangel på dette vil nemlig blot gøre
rammerne for, hvad manden kan opbygge sin identitet omkring endnu mere frie, idet der derfor ikke
er nogen foruddefinerede linjer at rette sig efter. Dog må vi også være kritiske overfor Reinickes
udtalelser, idet han ikke uden videre kan generalisere på baggrund af kvalitative data. Vi ved ikke,
om hans data blot beror på, hvad en enkelt eller måske to mænd mener om deres situation som
værende mand i det senmoderne samfund.
Overordnet set kan det altså konkluderes, at der er mange forskellige meninger og holdninger til den
senmoderne mand, og at man ikke kan sætte alle mænd i hverken den ene eller den anden bås. Så
måske er Palahniuks fremstilling af den senmoderne mand i virkeligheden et realistisk billede på
nogle mænd, mens Reinicke og Robert Olsens er på nogle andre. Det må i hvert fald konkluderes at
det er vanskeligt, at generalisere på dette punkt da det vel i bund og grund handler om den enkelte
mand, man ser på.
20
7. Konklusion
Vi er altså gået fra det traditionelle til senmoderne samfund, hvilket har ført en række
bemærkelsesværdige ændringer med sig. Ens identitet og kønsrolle, er i dag ikke længere en given
størrelse man overtager, men en man selvstændigt skaber gennem en konstant reflekteren. Der er i
dag meget delte meninger omkring, hvordan det forholder sig at være mand i det senmoderne
samfund. Chuck Palahniuks roman, Fight Club fra 1996, giver os et billede af, at den senmoderne
mand ikke føler sig til rette i samfundet, og har problemer med at skabe sig en identitet som
værende mand. Om dette er et realistisk billede, er svært at svare på. Ifølge den canadiske professor
i sociologi, Richard D. Christy, er der på baggrund af kvantitative data, klare tegn på at den
senmoderne mand ikke føler sig til rette i samfundet, samt at han har svært ved at definere sig som
værende mand. Den danske kønsforsker Kenneth Reinicke er dog af en helt anden opfattelse. Han
mener, på baggrund af kvalitative data, at den senmoderne mand finder det befriende at leve i det
senmoderne samfund, hvor han kan definere sig, som han vil. Det kan således på dette grundlag
konkluderes, at der ikke findes noget endegyldigt svar på, hvordan det forhold sig at være mand i
det senmoderne samfund, men at dette kan anskues fra mange vinkler.
21
8. Litteraturliste
8.1. Artikler Bech-Jessen, Freja: den moderne mands anatomi. fra: Kristeligt Dagblad.dk, 9.10.2009,
Internetadresse: http://www.kristeligt-dagblad.dk/artikel/341550:Liv---Sjael--Den-moderne-mands-
anatomi . Lokaliseret den 8. december 2011. (Artikel)
Olsen, Robert: Stop så det ævl om tabermænd. fra: Information.dk, 6.11.2011, Internetadresse:
http://www.information.dk/284254 Lokaliseret den 8.
december 2011. (Artikel)
8.2. Bøger m.m.
Bo Kaspersen, Lars: Anthony Giddens - en introduktion til en samfundsteoretiker. 2. udg. Hans
Reitzels Forlag, 2001. (Bog)
Bruun Bundgård, Maria m.fl.: Sociologisk set - en grundbog i sociologi. 1. udg. systime, 2009.
(Bog)
D. Christy, Richard: Societal Changes and Suicide The Crisis in Masculinity. The Second Annual
Conference on Male Studies: Looking Forward to Solutions, New York Academy of Medicine,
New York City, April 6, 2011. Internetside: http://www.malestudies.org/pdf/christy (Rapport).
Giddens, Anthony: Modernitet og selvidentitet. Selvet og samfundet under sen-moderniteten,
oversat af: Søren Schultz Jørgensen. 5. udg. Hans Reitzels Forlag A/S, 1996. (Bog)
Hansen Thorndal, Morten: Ekstra materiale til ”Sociologi ABC – Kernestof fra C til A- niveau”.
Årstal ukendt. Internetside: https://docs.google.com/viewer?
a=v&q=cache:XsxrIkT3Xr0J:www.forlagetcolumbus.dk/dk/columbus_web/undervisningsforloeb/
sociologi_abc/koensroller/filedownload/U2FtZnVuZGV0c19mZW1pbmlzZXJpbmcucGRm/
+feminisering+ABC&hl=da&gl=dk&pid=bl&srcid=ADGEESjRIyyxnpx7077_bOkG3lKFaCIvJ9ks
duOzPjk8ksxQV96NOA9Xuc0i184MuzgPPRtChtDrCT0dSLJQ7pJgZoAOOVoIBrYv5b3B24dt2E
aoi8n6cZVC6Uxkmd59Yyp7mfHHJkVk&sig=AHIEtbTTI_dkUqz6Lfhvv-MqIjQO7mbt9g
22
H. Klentz, Jimmy: Maskulinitet og Modernitet. Et speciale om skabelsen af manden i medier.
Kommunikation 10. semester. Aalborg universitet. Årstal ukendt. Internetkilde:
https://docs.google.com/viewer?a=v&q=cache:2O2NfJDddbQJ:projekter.aau.dk/projekter/files/
6144131/Maskulinitet%2520og
%2520Modernitet.doc+den+maskuline+identitetskrise&hl=da&gl=dk&pid=bl&srcid=ADGEESgI4
xkTrslBylA0UmhlE0qBoBVnszyTsE7yoXHmIJ2kwB_OPzu4gLECLS2EJOT9uS3ISzgAB4QgkE
9tYDBfTYEpCIYnlu_96N2upcoz4UD7xcwq0Dx0m9PcLrW_8kIA99M6gNmO&sig=AHIEtbSfLt
Mtp6nCvpR5rkMd2kiTtCCWsg (Rapport)
Hansen Thorndal, Morten: Sociologi ABC kernestof fra C til A- niveau. 2. udg. 2 oplag. Columbus,
2011. (Bog)
Palahniuk, Chuck: Fight Club. W. W. Norton & Company, Inc 1996. Udgave ukendt. ISBN: 0-393-
03976-5 (Bog)
Reimick, Sofie, m.fl.: Kultur og samfund en grundbog til kultur - og samfundsfaggruppen på HF. 1.
udg. systime, 2009. (Bog)
Reinicke, Kenneth: Den hele mand - manderollen i forandring. 1. udg. Schøberg, 2002. (Bog)
Reinicke, Kenneth: Mænd i lyst og nød. 1. udg. Schøberg, 2004. (Bog)
Stig Christensen, Anders m.fl.: Samfundsfag 8. 1. udg. Gyldendal, 2011. (Bog)
Vogt Bøgsted, Sara m.fl.: Manderollen i forandring – fra et anerkendelsesperspektiv. Roskilde
Universitet, 2009. internetside: https://docs.google.com/viewer?
a=v&q=cache:BWuYMvAp4LgJ:rudar.ruc.dk/bitstream/1800/4327/3/Manden_endeligt
%255B1%255D.pdf+mande+rolle+RUC+fornadring&hl=da&gl=dk&pid=bl&srcid=ADGEESh1J9l
YnfqjydkAYbOq_bRi6sPPmienfQwAB-
GXG5euNlS4EpnKAI6Ux3965NYXCHlAtU1noXKWVas00L9cMmxctylKRFdlYvqt6VxWg0YFz
sFsCQmn0eJbLKIeN79vQ5uXQFZa&sig=AHIEtbTA370InnsdG6efNW4LKfpcY9sbig
(upubliceret)
Winter Bülow, Morten m.fl.: SamfNu STX og HF B. 1. udg. systime, 2011. Internetadresse:
http://samfnustxb.systime.dk/index.php?id=1293#c5607
Lokaliseret den 10. december 2011. (Bog)
23
Ziehe, Thomas: Modernitets- og ressourceperspektivet. Sociologisk arbejdspapir nr. 8. Sociologisk
laboratorium Aalborg Universitet, 2001 (arbejdspapir)
8.3. Internetsider
Den danske ordbog: http://ordnet.dk/ddo/ordbog?aselect=maskulin&query=maskulinitet
Lokaliseret den 13. december 2011.
Jennifer Kesler, 10. april, 2005, på Thehathorlegacy.com: http://thehathorlegacy.com/fight-club-a-
generation-of-men-raised-by-women/
Lokaliseret den 15. december 2011.
NotPC (et forfatteralias) på Hubpages: http://notpc.hubpages.com/hub/How-Fight-Club-relates-to-
Mens-struggles-with-masculinity-and-violence-in-contemporary-culture
Lokaliseret den 15. december 2011.
Spartacus Forlag A/S (1989): http://www.spartacus.no/index.php?ID=Bok&counter=276
Lokaliseret den 11. december 2011.
University of Virginia, American Studies:
http://xroads.virginia.edu/~ma02/freed/fightclub/masviol.html
Lokaliseret den 12. december 2011.
Wikipedia: http://da.wikipedia.org/wiki/Chuck_Palahniuk
lokaliseret den 18. december 2011.
24
9. Bilag 1
Kilde: D. Christy, Richard: Societal Changes and Suicide The Crisis in Masculinity. The Second
Annual Conference on Male Studies: Looking Forward to Solutions, New York Academy of
Medicine, New York City, April 6, 2011. Internetside: http://www.malestudies.org/pdf/christy
(Rapport).
25