fa1998

Faglig Årsberetning

1998

Pelsdyrerhvervets Forsøgs- og ForskningsCenter

Annual Report

1998

Danish Fur Breeders Research Center

Redaktion: Peter Sandbøl

2 Faglig Årsberetning 1998

Pelsdyrerhvervets Forsøgs- og ForskningsCenter

Herningvej 112 C, 7500 Holstebro, Danmark.

Tlf.: 96 13 57 00 Fax.: 97 43 52 77 e-mail: [email protected]

Danish Fur Breeders Research Center

Herningvej 112 C, DK-7500 Holstebro, Denmark.

Phone.: +45 96 13 57 00 Fax.: +45 97 43 52 77 e-mail: [email protected]

_____________________________________________________________________

_____________________________________________________________________

Faglig Årsberetning 1998

Oplag: 350 stk.

Layout: Peter Sandbøl Tryk: DP/DPA Redaktion: Peter Sandbøl

Redaktionen sluttede primo medio januar 1999

ISSN 1395-198X

Indhold / Contents Forfattere / Authors

Faglig Årsberetning 1998 2. udg.

3

Forord

Forord ved Forskningschef Niels Therkildsen......5 Forord ved Forskningschef Peter Sandbøl ............6

Avl og reproduktion

Selektion for hvalpevækst under hensyn til tævens velfærd. Resultat af andet års selektion .......................................................... 7-11 Selection for Kit Growth – Considering Welfare of the Dam. Results of the Second Year of Se- lection. Hansen, B.K., Berg, P., Malmkvist, J., Hansen, S.W., Therkildsen, N. & Rasmussen, U. L.

Ernæring og Fodring

Kan kulhydrat- og stivelsesfordøjelighed en laboratoriemetode? .................................... 13-18 Different Energy Distribution in the Feed for Mink Females in the Winter and Reproduction Periods 1999. Lærke, H. & Børsting, C. F.

Årstidsvariation i sildeafskærs indhold af tørstof, protein, aminosyrer, fedt og fedtsyrer........................................................... 19-23 Seasonal Variation in the Content of Dry Matter, Protein, Amino Acids, Fat and Fatty Acids in Herring Scrap Jensen, S. K. & Børsting, C. F.

Undersøgelse over forskellige energifordelinger i foderet til minktæver i vinter- og dieperioderne................................. .25-27 Different Energy Distribution in the Feed for Mink Females in the Winter and Repro- duction Periods. Clausen, T.N. &. Hejlesen, C.

Lavt proteinniveau og fiskeindhold i vinter- og dieperioden ................................... 29-31 Low Protein and Fish Content in the Winter and Reproduction Periods. Hejlesen, C. & Clausen, T.N.

Fiskeprodukter med højt fedtindhold til mink i vækstperioden – undersøgelser i 1997 . .....................................33-37 Fish Products with a High Fat Content for Mink in the Growing Period – 1997 Inve- stigations. Clausen, T.N. & Hejlesen, C.

Anvendelse af reducerede fiskemængder i foderet til minkhvalpe i vækstperioden ...... 39-42 Reduced Amounts of Fish Products in the Feed for Mink in the Growing Period. Clausen, T.N. & Hejlesen, C.

Fjerkræaffald med 20% fjer til mink i vækstperioden . ............................................... 43-45 Poultry Meal with 20% Feather Meal for Mink in the Growing Period. Hejlesen, C. & Clausen, T.N. Fasefodring med protein til mink i vækstperioden ................................................ 47-50 Phasefeeding of Protein for Mink in the Growing Period. Hejlesen, C. & Clausen, T.N.

Kan E-vitaminanalyser i blod og lever anvendes til vurdering af minkens respons på foderets fedtkvalitet? ...................... 51-52 Vitamin E-analyses in Blood and Liver for Evaluation of the Response of the Mink to Dietary Fat Quality? Uttenthal, Å. & Børsting, C.F.

Dieperiodefoderets betydning for surhedsgraden i urin hos minkhvalpe............ 53-56 TheEeffect of Different Feed Compositions on the Urine pH in Mink Kits. Clausen, T.N. & Damgaard, B.

Smagelighedsforsøg med CO2 opbevaret byg .................................................................. 57-60 Feed Palatability of CO2-Stored Barley. Hejlesen, C.

Smagelighedsforsøg med CO2 opbevaret hvede .............................................................. 61-63 Feed Palatability of CO2-Stored Wheat. Hejlesen, C.

Smagelighedsforsøg med 7,5% svinepulp, 1998 ................................................................. 65-68 Feed Palatability of 7,5% Swine Pulp, 1998. Hejlesen, C.

Smagelighedsforsøg med gelatinehydrolysat ................................................................ 69-71 Feed Palatability of Gelatine Hydrolysat. Hejlesen, C.

Indhold / Contents Forfattere / Authors


4

Smagelighedsforsøg med kartoffelfrugtsaft ..73-75 Palatability of Potato Fruit Juice. Hejlesen, C.

Fysiologi og analyseteknik

Valg af analysemetode til bestemmelse af fedtsyrer i fede fiskeprodukter .......................77-78 Determination of Fatty Acids in Fat Rich Fish products. Jensen, S. K. & Børsting, C.H.

Hurtig kvalitativ analyse af vegetabilske- og animalske olier med Superkritisk Chromatografi (SFC) ......................................79-85 Rapid Qualitative Analysis of Vegetable and Animal Oils with Supercritical Fluid Chro- matograhy. Buskov, S., Decker, M., Mortensen, K. & Sørensen, H.

Skind

Omsætning af aminosyrerne Leucin og Methionin i skind, lever og muskelvæv hos mink. ........................................................87-90 Amino Acid Leucin and Methionin Turn- over in Mink Organs and Skin. Riis, B. & Børsting, C.F.

Adfærd

Reduceret belægningsgrad hos mink- tæver i reproduktionsperioden ....................... 91-95 Reduced Number of Female Mink in a Mink Shed During the Reproduction Period. Overgaard, L.

Legetøj til blåræve – forbedrer det reproduktionen? ........................................... 97-100 Toys for Blue Fox – does it Improve the Rproductive Performance. Pedersen, V. & Jeppesen, L.L.

Vurdering af plus-labyrint til at teste minks frygt i nyt miljø ................................ 101-104 Evaluation of a Plus-Maze adapted to Test Fear of Mink in a Novel Environment Malmkvist, J.

Minks adfærd ved fri adgang til svømmevand ............................................... 105-109 The Behaviour of Farm Mink with Unlimited Access toWwater for Swimming. Hansen, C.P.B. & Jeppesen, L.L.

Måling af stressniveauet hos minktæver i forbindelse med fravænning ...................... 111-113 Cortisol Concentration as Indicator of Stress in Mink Dams at Around Weaning. Clausen, T.N., Hansen, O. & Wamberg, S.

Sundhed

Sammenhæng mellem foderkvalitet og forekomst af mave-tarmlidelser hos mink .......................................................115-118 Feed Quality and Accurence of Gastro- Intestinal Diseases Rattenborg, E., Jørgensen, J.C. &. Dietz, H.H.

Immunglobulin målinger i mink ................ 119-123 Measurement of Immunglobulins in Mink Uttenthal, Å., Henriksen, P., Østergård, J., Clausen, T.N. & Costellox, F.

Er yverbetændelse hos minktæver en faktor ved udbrud af fedtede hvalpe ........... 125-126 Is Mastitis in Female Mink a Part of the “Greasy Kits” Syndrome? Clausen, T.N. & Dietz, H.H. Driftsforhold7-1289-130 Identification of Mink Kits Møller, G.


2. udg. 5

FORORD

til 1. udgave

ved

Forsøgsleder

Niels Therkildsen Faglig Årsberetning fra 1998 er i omfang som sidste år og indeholder 28 artikler fra de fleste institutioner i Danmark, som arbejder med forskning og forsøg i relation til pelsdyr. Artiklerne er placeret under hoved-overskrifterne Avl og reproduktion, Ernæring og fodring, Fysiologi og analyseteknik, Skind, Adfærd, Sundhed og Driftsforhold. Vi har i år opfordret bidragsyderne til Faglig Årsberetning til at skrive et kort resume på engelsk foruden den dansksprogede kon-klusion. Det har en del af forfatterne gjort og dette initiativ er også forberedelse til at gøre Faglig Årsberetning tilgængelig for et bredere publikum. Et andet initiativ der skal gøre Faglig Årsberetning lettere at få viden fra er placering på elektronisk form. Vi arbejder fortsat på at placere Faglig Årsberetning i et Internet-baseret system. Mulighederne for dette er meget store og det er derfor vigtig at

vælge de rigtige løsninger, afstemt efter behov og ressourcer. Vi er stadig i vurderingsfasen m.h.t. elektronisk formidling, men vil komme til en endelig konklusion i løbet af det næste år. Den faglige Årsberetning skal i sit faglige indhold være generel, men også gerne med en faglig fordybelse, så den interesserede pelsdyravler, forsøgs- og forskningsmed-arbejdere, konsulenter og andre med interesse for pelsdyrproduktion kan informeres om den nyeste viden inden for området. Denne balance mellem forskellige ønsker og interesser er på en god måde også opnået i denne udgave. Til bidragsyderne skal der lyde en stor tak for at stille deres viden og indsigt til rådighed for pelsdyrerhvervet.

Holstebro, januar 1999.

Niels Therkildsen


2. udg. 6

FORORD

til 2. udgave

ved

Forskningschef

Peter Sandbøl


7

Selektion for hvalpevækst under hensyn til tævens velfærd. Resultat af andet års selektion. Bente Krogh Hansen1, Peer Berg1, Jens Malmkvist2, Steffen Werner Hansen2, Niels Therkildsen3 & Ulla Lund Rasmussen3

1 Afd. for Husdyr Avl og Genetik, 2 Afd. for Husdyr Sundhed og Velfærd,Danmarks JordbrugsForskning, Forskningscenter Foulum, Postboks 50, 8830 Tjele. 3 Pelsdyrerhvervets Forsøgs- og Rådgivningsvirksomhed A/S, Herningvej 112 C, 7500 Holstebro, Danmark.

Abstract In mink production both large litters and high weaning weight of kits are desired. Focusing strongly on these two aspects in selection can, however, lead to increasing demand on lactating dams. It is therefore important to know the relationship between maternal traits to produce milk and take care of the kits and weight changes of the dam during lactation period. Knowledge about dam behaviour and its relation to maternal traits is useful in efforts to simultaneous improvement of kit growth and dam condition during lactation. These relations are studied in a selection experiment started in 1996 and planned to continue until 2001, with final registration in 2002. The aim is to describe the genetic variation in early kit growth and its relation to later body weight. Furthermore, to study the relation of kit growth and maternal behaviour to the effects of lactation period on the dam. Three selection lines were established.The breeding goals in the lines are: litter size (line 51), the kit´s own capacity for growth (line 52) and the maternal ability to induce growth in kits (line 53). Breeding values are estimated by an Animal Model. Methods to describe maternal behaviour were developed in 1997 and tested in 1998. A positive response has been found in all selected traits. In the second year the response in kit body weight at 4 weeks was 14 grams in line 52 and 8 grams in line 53. Preliminary results thus confirm that there are two ways to affect the early growth of kits by selection: to select for the kit´s own growth capacity or to select for maternal ability to induce growth in kits. Preliminary results from behaviour studies suggest that the frequency of the dam moving from the nestbox to the cage can be related to the number of lost kits. Thus, scanning observations of this will be used as a simple behavioural indicator of problems. Furthermore, a standardised test to evaluate maternal behaviour directed towards a ’kit in distress’ has been developed, and used on females from the selection lines. Hansen, B.K., Berg, P., Malmkvist, M., Hansen, S.W., Therkildsen, N. & U.L. Rasmussen, (1999). Selection for Kit Growth - Considering Welfare of the Dam. Results of the Second Year of Selection. Annual Report 1998 (2nd ed.), 7-14 (7-12). Danish Fur Breeders Research Center, Holstebro, Denmark.

Indledning Diegivningsperioden er en belastende tid for minktæverne. Avlsarbejde kombineret med forbedret foder og management har resulteret i en øget kuldstørrelse. Samtidigt ønskes større hvalpe ved fravænning. Sammen resulterer øget kuldstørrelse og hvalpenes størrelse i et øget pres på tæven. Hvalpenes vækst i dieperioden afhænger dels af hvalpens egen vækstevne, men også af moderens evne til at betinge vækst hos hvalpene. Ved at inddrage tævens evne til at producere mælk og passe sine hvalpe i avlsarbejdet forventes belastningen af tæven at øges yderligere. Denne belastning ses direkte ved et højt vægttab, men kunne også påvirke adfærden. I diegivningsperioden har yngelpleje højeste prioritet, og dette overskygger andre normalt forekommende adfærdsformer. Derfor er det vigtigt, at der findes metoder til at beskrive

tævens forskellige adfærdsparametre specielt knyttet til denne periode. Da kuldstørrelse og hvalpevægt fortsat vil have høj prioritet, er det væsentligt, at få fastlagt en mulig sammenhæng mellem tævens evne til at betinge høj vækst hos hvalpene og tævens evne til at opretholde et rimeligt huld gennem diegivningsperioden. I 1996 (Berg et al. 1996) etableredes et selektionsprojekt for at kortlægge disse forhold. Selektionen er planlagt at fortsætte frem til år 2001 med afsluttende registreringer i år 2002.

Formål Forsøgets formål er at belyse den genetiske variation i tidlig hvalpevækst og dens sam-menhæng med såvel senere vækst/størrelse som kuldstørrelse og tævens belastning målt som vægtændringer og specifikke adfærds-

Hansen, B.K., Berg, P., Malmkvist, M., Hansen, S.W., Therkildsen, N. & U.L. Rasmussen


8

parametre i diegivnings-perioden. Dette muliggør en beskrivelse af konsekvenserne af såvel nuværende som fremtidige avlsplaner, hvor vækst, kuld-størrelse og tævens belastning har betydning. Selektionsforsøget sikrer at de genetiske sammenhænge, der ønskes beskrevet, kan belyses med større nøjagtighed, end hvis der blev registreret på ikke selekterede mink.

Metoder Selektionslinier De tre selektionslinier blev etableret i 1996. Avlsmålene og registreringerne i de 3 linier er fastlagt for at forsøget skal give os så meget information som muligt. Denne information kan derefter danne basis for at beskrive effekten af alternative og praktisk gennemførbare avlsplaner, der involverer disse egenskaber. Selektionen er i alle linier baseret på avls-værdier beregnet ved hjælp af Enkeltdyrs-modeller (Animal Model), som er mere avancerede end for eksempel det selektions-indeks, der anvendes i DanMink. Enkeltdyrs-modellerne udnytter information om alle slægtninge og forældre til slægtninge og giver mulighed for at beregne avlsværdier for såvel hvalpenes egen vækstevne som tævens evne til at betinge vækst hos hvalpene. Der selekteres i følgende 3 linier: Linie 51, selekteres for kuldstørrelse ved 42 dage. Linie 52, selekteres for hvalpenes egen vækst- vækstevne for tidlig vækst. Tidlig vækst er defineret som vækst i de første 4 uger.

Linie 53, selekteres for moderegenskaber, defineret som tævens evne til at betinge vækst vækst hos hvalpene i de første 4 uger.

Adfærdsmål I 1997 blev en forundersøgelse af 197 tæver gennemført på forskningscenter Foulum, med det formål at udvikle og afprøve enkle metoder til at karakterisere adfærd af betydning for begrebet ’moderegenskaber’. Fokus var at kunne få alternative udtryk dels for tævens omsorg overfor hvalpene og dels for hendes belastning i diegivningsperioden.

I forundersøgelsen blev der foretaget kuld-tællinger og vejninger, obduktioner af alle døde hvalpe, vurdering af redens opbygning, scanninger af øjeblikkelige adfærd (inde i rede/ude i bur, aktiv/passiv, samt bl.a. hvile, die, soignering, stereotypi, æde, drikke, bæreadfærd; 4 x dag 1., 2. og 3. dag samt uge 2, 3 og 4−6 efter fødsel), videooptagelser af tæve med hvalpe (adfærd hos tæver med/uden hvalpetab 5. døgn efter fødsel) samt tævens reaktion på egen hvalp placeret i bur i standardiseret situation (’hvalp-i-nød’ test på dag 5 og 20 efter fødsel).

Resultater De vigtigste reproduktionsresultater og vejeresultater er vist i tabel 1. Goldprocenten er høj undtagen i linie 51 og i alle tre linier er kuldstørrelsen lav. Også i år er kropsvægten af både han- og tævehvalpene mindre i forhold til basispopulationen i 1996. En mulig forklaring herpå kunne være at alle tæver i 1996 var andenårstæver.

Tabel 1. Reproduktions- og vejeresultater i basispopulationen og de tre selektionslinier.

1996 1997 1998

Basis Linie

51 Linie

52 Linie

53 Linie

51 Linie

52 Linie

53

Antal tæver 300 128 129 125 140 141 141

Goldprocent, % 20 19 23 20 8 17 17

Døde tæver i laktationsperioden indtil en måned efter fravænning, antal

13

10

3

8

7

6

9

Tæver med tabte kuld, antal 8 9 10 11 3 7 6

Kuldstørrelse ved 42 dage pr frugtbar tæve 4.7 4.5 4.6 3.8 4.7 4.4 4.4

Kuldstørrelse ved 42 dage pr parret tæve 3.8 3.8 3.7 3.1 4.3 3.7 3.7 207 170 175 179 177 187 181 Hvalpe vægt ved 4 uger, gram ♂

gram ♀ 181 156 164 164 158 170 164

Tævens kropsvægt 4 uger efter hvalpning 1128 1085 1124 1112 1052 1132 1139

Selektion for hvalpevækst under hensyn til tævens velfærd. Resultat af andet års selektion


9

Der er positiv respons af den selekterede egenskab indenfor hver linie. I linie 51 observeres en øget kuldstørrelse (Figur 1). Hvalpens vækst er en sum af dens egen evne til at vokse og moderens evne til at betinge vækst hos hvalpene. I begge linier præsenteres den vægtforøgelse som er resultatet af begge egenskaber, skønt der i line 52 selekteres for hvalpens egen evne for

vækst og i linie 53 selekteres for moderens evne til at betinge høj vækst hos hvalpene (Figur 1). Det samlede respons i linie 52 er ca. 14 g, medens det samlede respons i linie 53 er ca. 8 g. I linie 52 er årsagen til højere vægt hvalpens egen vækstevne, medens højere vægt i linie 53 er resultatet af moderens evne til at producere mælk og i det hele taget passe hvalpene.

Figur 1. Avlsværdier estimeret i 1998

Respons i kuldstørrelse ved 42 dage

0

0,05

0,1

0,15

0,2

0,25

basis 1996 1997 1998Fødselsår

Anta

l hva

lpe

linie 51linie 52linie 53

Respons i hvalpens egen evne for vækst

-5

0

5

10

15


g ve

d 4

uger


Respons i tævens evne for at betinge vækst hos hvalpene

-5

0

5

10

15


g ve

d 4

uger


Hansen, B.K., Berg, P., Malmkvist, M., Hansen, S.W., Therkildsen, N. & U.L. Rasmussen


10

Resultater fra adfærds-forundersøgelse Tævernes gennemsnitlige aktivitetsniveau forekommer konstant og lavt (10 – 15% af observationer) indtil hvalpene er omkring 4 uger gamle. Derefter stiger aktivitetsniveauet frem til fravænningstidspunktet til ca. 60%. Ved hvalpenes 4 ugers alder sker der tilsvarende en stigning i tævens brug af udeburet. Først ved hvalpenes 6 ugers alder stiger deres brug af udeburet betydeligt. Den procentvise forekomst af diegivning falder fra ca. 70% når hvalpene er 4 uger gamle til 15% af observationerne når hvalpene er 7 uger gamle. I den sidste uge inden fravænning (dag 50) foregår diegivning lige så hyppigt ude i buret som inde i redekassen. Hvalpene ligger samlet i 80-90% af alle observationer indtil de er 30 dage gamle. Derefter øges antallet af observationer hvor hvalpene ligger spredt og ved 6 ugers alderen ligger hvalpene lige så ofte spredt som samlet.

Flere resultater tyder på at minktævens temperament kan være medvirkende faktor til hvalpedødeligheden, muligvis på grund en større følsomhed overfor og reaktivitet ved forstyrrelser. Denne hypotese synes at blive bekræftet af døgnvideo-optagelser af tæve med hvalpe. Tæver med hvalpetab har et større antal skift fra at være i reden til adfærd ude i buret end øvrige tæver. Tæver helt uden hvalpetab har ca. dobbelt så stor sandsyn-lighed for at rulle sig sammen om hvalpene igen fremfor at løbe ud i buret, når de ligger i reden. De ikke-tabende tæver skiftede hyppigere fra at ligge sammenrullet inde til at bære hvalpe, mens tabertævene have hyppig-ere skift fra ikke sammenrullet inde til anden adfærd. Antal skift mellem adfærdselementer er således en mulig indikator for forskelle mellem tæver med og uden hvalpetab.

Til gengæld fandtes ingen sammenhænge mellem redens opbygning og hvalpetabet. Omtrent 70 % af rederne er helt lukkede den første uge efter fødsel. To uger efter fødsel er procentsatsen faldet til ca. 20 %. Fra dag 15 til dag 30 er ca. 80 % af rederne åbne. Fra dag 30 til dag 40 ændrer rederne til at være fordybninger i halmen. Derudover varierede redens opbygning med temperaturen.

I ’hvalp-i-nød’ testen tages en hvalp fra reden og placeres ude i buret hvorefter tævens reaktion og adfærd registreres indenfor en testtid på 120 sek. Den største del af tæverne (>90%) hentede hvalpen tilbage til reden igen. En avlslinies tæver var i gennemsnit hurtigere til at hente hvalp (9.5 ± 7.5 sek.) i forhold til andre avlslinier (21.6 ± 6.5 sek.), og der er tendens til at latenstiderne i testen udført dag 5 (men ikke dag 20) er korreleret med hvalpetabet (figur 2).

Figur 2. Latenstider (gns. ±±±± s.d.) hos 128 tæver med forskelligt hvalpetab i ’Hvalp-i-nød’ test 1997.

Planer I fremtiden skal det vurderes om modellen kan optimeres yderligere. Genetiske korre-lationer skal beskrives for at kunne estimere konsekvenserne for andre egenskaber. Af interessante genetiske korrelationer er korrelationerne mellem - tidlig hvalpevægt og udvokset vægt, - tidlig hvalpevægt og repro-duktionsresultater, - tidlig hvalpevægt og tævens vægtændringer i diegivningsperioden, - tævens vægtændringer i diegivningsperioden og adfærdsparametre. Når de genetiske korrelationer er estimeret skal vægtning mellem egenskaberne skal beskrives nøje, inden redskaberne tages i brug i praksis.

På baggrund af de opnåede resultater blev det besluttet at udføre ’hvalp-i-nød’ test, samt at observere tævernes skift mellem rede og bur på 5. dagen efter fødslen hos selektionslinierne i 1998 og i årene fremover. Foreløbige resultater tyder på at netop disse

Selektion for hvalpevækst under hensyn til tævens velfærd. Resultat af andet års selektion


11

mål muligvis kan hænge sammen med den tidlige hvalpedødelighed, og det bliver inter-essant at følge om de tre selektionslinier evt. adskiller sig mht. til tæverens adfærd. Resul-tater fra adfærdsobservationer i 1998 på forsøgsfarm Syd er under bearbejdelse og fo-rventes at foreligge inden næste hvalpnings-sæson. Desuden er det aftalt at følge årsager til hva-lpedødeligheder nærmere vha. obduktioner.

Konklusion De foreløbige resultater af selektionforsøget bekræfter, at hvalpenes tidlige kropsvægt kan øges dels ved selektion for hvalpens egen vækstevne dels ved selektion for moderens evne til at betinge vækst hos hvalpene, og at det fænotypisk giver samme resultat i kropsvægten. Projektet er ét af en række projekter finansieret af Fødevareministeriet, PFR og Danmarks JordbrugsForskning i fællesskab.

Referencer Berg, P., Hansen, B.K. & Nielsen, U.L. (1997). Selektion for moderegenskaber. Baggrund og mål for et nystartet projekt. Faglig Årsberetning, 1996, 7-8.

Hansen, B.K. 1997. The lactating mink (Mustela vison) Genetic and metabolic aspects. Ph.D. afhandling 79 pp.

Hansen, B.K. Berg, P., Therkildsen, N. & Rasmussen, U.L. (1998). Selektion for moderegenskaber. Resultat af første års selektion. Faglig Årsberetning 1997 7-8.

Hansen, B.K. & Berg, P. 1998. Estimation of genetic parameters in mink body weight and reproduction results based on field data. NJF-seminar nr. 295, 5 pp.


12


13

Kan kulhydrat- og stivelsesfordøjelighed hos mink bestemmes ved anven-delse af en laboratoriemetode ? Helle Nygaard Lærke og Christian Friis Børsting Danmarks Jordbrugsforskning, Afdeling for Husdyrernæring og Fysiologi

Abstract An in vitro method, originally developed to simulate the digestion of starch in the human small intestine, was modified and tested to study the correlation to the digestibility of crude carbohydrates and starch in mink. The principle of the method is an incubation of the sample with pancreatin and amylyglucosidase for 20 and 120 min., respectively. Glucose released from the media at these times are termed rapidly (RDS) and slowly digestible starch (SDS), respectively. Subsequently the sample is boiled and treated with KOH, and finally fully degraded with amyloglucosidase for determination of the total glucose content. Preliminary results showed a good correlation between RDS and the in vivo carbohydrate digestibility in mink. Subsequently the method was modified, so that the samples were only incubated with pancreatin and amyloglucosidase for 20 min. This modification did not influence the results significantly. The RDS fraction as proportion of the dry matter or of the total starch content of the raw materials correlated well with the in vivo carbohydrate digestibility when regression analyses were performed for each category of raw materials separately (R2=0.74 for barley, 0.84 for wheat and 0.63 for peas). Across raw materials (barley, wheat, pea), the content of RDS as proportion of dry matter correlated well with the in vivo digestibility of carbohydrates (R2=0.85). Diets for mink contain high levels of protein and fat, which may interfere in the in vitro analysis. However, for the cereals, there was a better correlation between the content of RDS in the diets and the in vivo results than between the content of RDS in the raw materials and the in vivo data. Only diets containing peas, which turned out to be difficult to analyse, showed a very poor correlation between the in vitro and in vivo results. In principle, this method can be used as a control method to determine whether cereals and other starch containing raw materials has been satisfactory heat treated before the use in mink feeds. However, in order to establish satisfactory relations between in vitro and in vivo results, further experiments with a larger span in carbohydrate and starch digestibility are needed. Lærke, H.N. & C.F. Børsting, (1999). Different energy distribution in the feed for mink females in the winter and reproduction periods 1999. Annual Report 1998 (2nd ed.), 15-24 (13-18). Danish Fur Breeders Research Center, Holstebro, Denmark.

Baggrund Mink er ikke i stand til at udnytte kulhydrater i samme grad som andre enmavede dyr. Kulhydrater er imidlertid en betydelig ingrediens i minkfoder og kan udgøre op til 20-25 % af den omsættelige energi. Kulhydraterne består af stivelse og kostfibre. Kostfibrene er næsten ufordøjelige for mink, hvorimod stivelsens tilgængelighed kan øges ved hjælp af forarbejdning (Østergaard & Mejborn, 1989). Ved varmebehandling, f.eks. tromletørring eller ekstrudering forklistres stivelsen, hvorved dens tilgængelighed for enzymatisk nedbrydning i tarmkanalen øges.

Med henblik på at opnå maksimal fordøjelse af kuhydraterne, er det ønskeligt at have en relativ simpel laboratoriemetode, der kan påvise om forarbejdningen har været tilstrækkelig effektiv. En sådan laboratoreme-tode har hidtil ikke været tilgængelig for pelsdyrerhvervet.

Derimod eksisterer der allerede en enzymatisk

laboratoriemetode, som er udviklet til at simulere fordøjelsesprocesserne i tyndtarmen hos mennesker (Englyst et al., 1992). Ved denne metode måles der hvor meget stivelse, der efter to givne tidspunkter er nedbrudt ved inkubering med stivelsesnedbrydende enzymer.

Formålet med dette projekt var at undersøge, om denne metode i modificeret form kunne anvendes til at forudsige fordøjeligheden af kulhydrater fra kornprodukter og andre råvarer hos mink. Da metoden i sin oprindelige form er tidskrævende og kun få prøver kan analyseres ad gangen, var det tillige hensigten at forsøge at modificere metoden, så den blev mere velegnet som kontrolmetode.

Materialer og metoder Princippet i metoden til klassificering af stivelsens in vitro fordøjelighed er at måle hvor meget glukose, der frigives ved inkubering med pankreatin og amylo-glukosidase (E.C. 3.2.1.3.)

Lærke, H.N. & C.F. Børsting


14

efter hhv. 20 og 120 min. For at simulere tarmperistaltikken placeres prøverne under inkubationen i vandret position i et rystevandbad ved 37 °C i tætsluttende rør indeholdende 5 glaskugler. Efterfølgende koges prøven og den behandles med kaliumhydroxid, og til sidst foretages en fuldstændig nedbrydning af stivelsen ved endnu en enzymatisk behandling med amyloglukosidase til bestemmelse af det totale stivelsesindhold (TOST). Stivelsen kan herefter klassificeres som henholdsvis 'hurtigt fordøjelig stivelse' (stivelse, der er nedbrudt efter 20 min. inkubation, RDS), 'langsomt fordøjelig stivelse' (stivelse, der nedbrydes mellem 20 og 120 min.'s inkubation, SDS) og 'resistent stivelse' (stivelse, der ikke er nedbrudt efter 120 min. og som kun kan nedbrydes efter kogning og behandling med kaliumhydroxid, RS). Mængden af glukose bestemmes kvantitativt med et glukose-peroxidase assay. Fri glukose i prøven bestemmes ikke separat, men indgår i RDS og TOST. Ren rå kartoffelstivelse anvendes som kontrolprøve ved hver analyse og alle analyser udføres som tripelbestemmelse.

Et parti byg og et parti hvede, der havde fået forskellig procesbehandling (i alt 10 prøver af byg og 9 prøver af hvede) blev analyseret efter den oprindelige metode. Ydermere blev der for de samme råvarer samt yderligere 2 prøver af byg, 1 prøve af hvede, 10 prøver af ærter samt 26 foderblandinger (12 byg, 10 hvede, 4 ærter) analyseret ved en reduceret metode, hvor enzyminkubationen blev stoppet efter 20 min.

Der blev analyseret 23 råvarer og 2 foderblandinger ved en yderligere modificeret metode, hvor rørenes placering under inkubation blev ændret i forhold til den oprindelige metode.

Resultater og diskussion Modifikation af metoden Forudgående undersøgelser på byg og hvedeprøver havde vist, at RDS viste en høj positiv korrelation til minks in vivo

kulhydratfordøjelighed, hvorimod korrela-tionen til SDS var negativ og mindre stærk. Det blev derfor besluttet at arbejde videre med prøvernes indhold af RDS. Da inkubation i op til 2 timer, som i den oprindelige procedure kun ville forlænge analysetiden uden at bidrage med yderligere information om prøvens fordøjelighed, undersøgte vi om der var overensstemmelse mellem mængden af TOST (i % af tørstof), mængden af RDS (i % af tørstof) og andelen af RDS (i % af TOST), hvis proceduren blev stoppet efter 20 min inkubation i forhold til den oprindelige metode, hvor inkubationen fortsatte yderligere 100 min. Datamaterialet bestod af de 9 hvedeprøver og 10 bygprøver. Korrelation mellem indholdet af TOST analyseret ved den komplette og den reducerede procedure var r=0.98. For både mængden og andelen af RDS var r=0.97, og for ingen af parametrene er hældningen signifikant forskellig fra 1 og interceptet ikke signifikant forskellig fra 0. Dvs. på baggrund af dette materiale er der ikke umiddelbar grund til at antage, at denne simplificering af metoden skulle give anderledes værdier for andelen af hurtig stivelse i forhold til den fulde procedure. For at øge kapaciteten blev metoden herefter forsøgt yderligere simplificeret. I stedet for horisontal placering af rørene med konstant rystning med glaskugler, blev det forsøgt at anvende rundbundede rør med magnet og jævnlig miksning på magnetomrører. Ved denne modifikation blev der imidlertid opnået meget varierende dag-til-dag resultater i indhold af TOST. Derfor blev der i det efterfølgende arbejde kun arbejdet videre med den reducerede metode, hvor rørene var placeret horisontal i vandbad, og enzyminkubationen blev stoppet efter 20 min.

Sammenhæng mellem råvarens indhold af RDS og in vivo kulhydrat- og stivelsesfordøjelighed I tabel 1 er angivet gennemsnit og variation i kulhydrat- og stivelsesfordøjelighed målt i mink for grupper af råvarer. Som det ses for byg, hvede og ærter, kan der være stor forskel i kulhydratfordøjeligheden forårsaget af forskel i minkens evne til at udnytte stivelsen.

Kan kulhydrat- og stivelsesfordøjelighed hos mink bestemmes ved anvendelse af en laboratoriemetode ?


15

Tabel 1. Kulhydrat- og stivelsesfordøjelighed samt R2 mellem disse for grupper af råvarer.

Kulhydratfordøjelighed Stivelsesfordøjelighed Antal prøver Middel Min. Max. Middel Min. Max.

R2

Byg 12 68.3 61.1 70.8 96.9 91.5 98.8 0.94

Hvede 10 73.0 61.1 78.5 95.0 84.3 98.3 0.97

Ærter 4 47.3 35.0 59.9 74.8 56.1 86.5 0.98

I figur 1. er hhv. kulhydrat- og stivelsesfordøjeligheden af de analyserede foderblandinger plottet mod hhv. andelen af RDS (i % af TOST) og mængden af RDS (i % af tørstof) i de enkelte råvarer. Sammen-hængene (R2) mellem in vitro data (andel eller mængde af RDS) og in vivo data (kulhydrat- eller stivelsesfordøjelighed) for råvarer-grupper og det samlede datasæt er angivet i tabel 2.

Indenfor hver kornart var sammenhængen mellem in vitro RDS (både andel og mængde) og hhv. kulhydrat- og stivelsesfordøjelighed stort set ens (tabel 2). Det skyldes, at

prøvernes varierende kulhydratfordøjelighed hovedsagelig skyldes ændringer i stivelsens tilgængelighed, hvorimod der stort set ikke var store forskelle i indholdet af stivelse og kostfibre mellem de enkelte prøver inden for hver råvaregruppe.

Imidlertid kan der i praksis være forskelle i indhold af stivelse og kostfibre mellem partier af samme råvare. Det har dog ikke været tilfældet i indeværende projekt, da de fleste prøver af hhv. byg og hvede stammede fra 1 parti byg og 1 parti hvede, som var varmebehandlet forskelligt.

a)

0

20

40

60

80

100

0 20 40 60 80 100Andel RDS (% af TOST)

In v

ivo

kulh

ydra

tford

øjel

ighe

d

c)

40

50

60

70

80

90

100

0 20 40 60 80 100Andel RDS (% af TOST)

In v

ivo

stiv

else

sfor

døje

lighe

d

b)

0

20

40

60

80

100

0 10 20 30 40 50 60Mængde RDS (% af tørstof)

In v

ivo

kulh

ydra

tford

øjel

ighe

d

d)

405060708090

100

0 10 20 30 40 50 60Mængde RDS (% af tørstof)

In v

ivo

stiv

else

sfor

døje

lighe

d

Figur 1. In vivo kulhydratfordøjelighed (a og b) og stivelsesfordøjelighed (c og d) som funktion af andel RDS (a og c) eller mængde RDS (b og d) for råvarer af byg (o), hvede (●) og ærter (▲) bestemt ved modificeret metode.

Lærke, H.N. & C.F. Børsting?


16

Større forskel i indhold og sammensætning af kulhydratfraktionen ses mellem forskellige råvaregrupper. Byg og hvede har f.eks. forskelligt indhold af stivelse og kostfibre. Indenfor hver kornart var det uden betydning for sammenhængen mellem in vivo fordøjeligheden og in vitro analysen, hvorvidt RDS blev udtrykt som til andel af stivelse eller som mængde i råvarens tørstof. Derimod blev der på tværs af kornarterne opnået en bedre sammenhæng mellem kulhydratfordøjeligheden og mængden af RDS (R2= 0.76) end andelen af RDS (R2=0.54), fordi der er forskel mellem byg og hvede i det totale indhold af stivelse og andre kulhydrater. Derimod giver det ikke mening at sætte RDS i % tørstof i forhold til in vivo fordøjeligheden af stivelse.

Tabel 2. Sammenhæng (R2) mellem minks in vivo fordøjelighed af hhv. kulhydrat og stivelse og hhv. råvarernes andel og mængde af RDS.

Antal prøver

R2 Fordøjelighed af kulhydrat

R2

Fordøjelighed af stivelse

RDS (% af TOST) Byg 12 0.74 0.74 Hvede 10 0.84 0.86

Korn 22 0.54 0.50 Ærter* 9/4 0.63 0.96

Alle råvarer 26 0.55 0.54 RDS ( % af tørstof)

Byg 12 0.73 - Hvede 10 0.87 -

Korn 22 0.76 - Ærter* 9/4 0.81 -

Alle råvarer 26 0.85 - *Stivelse i gødning kun bestemt for 4 prøver

Det skal bemærkes, at stivelsesfordøjelig-heden for langt de fleste af de undersøgte kornprøver var meget høj, medens kun få prøver havde lavere fordøjelighed, idet 16 ud af 26 prøver havde en stivelsesfordøjelighed > 95 og kun 5 prøver havde en stivelses-fordøjelighed < 90. Hermed er det også sagt, at de opnåede regressioner indenfor hver råvaregruppe skal tolkes med stor varsomhed. Et bedre estimat ville klart opnås, såfremt et datamateriale med større spændvidde i stivelsesfordøjelighed var tilgængeligt.

Sammenhængen mellem andelen af RDS og kulhydratfordøjeligheden er ikke overvæl-dende god for de 9 prøver af ærter. Den høje

korrelation mellem in vitro og in vivo stivelsesfordøjelighed skal tages med et vist forbehold, idet der kun er tale om 4 undersøgte prøver, der i modsætning til kornprøverne udviste store forskelle i stivelsesfordøjelighed. Som det fremgår af tabel 2, var der overordnet en god sammenhæng mellem RDS i % af tørstof og kulhydratfordøjelig-heden på tværs af samtlige råvarer (R2=0.85). Derimod er det uhensigtsmæssigt at sætte kulhydratfordøjeligheden i forhold til stivel-sens andel af RDS (R2=0.55), fordi der er store forskelle i råvarernes totale indhold af stivelse. Overordnet tyder data på, at man ved en andel af RDS på ca. 70 eller derover vil kunne opnå en høj fordøjelighed af stivelsen og dermed maximal udnyttelse af kulhy-draterne. Der er imidlertid behov for flere fordøjelighedsforsøg med uafhængige partier indenfor hver af de 3 råvarer for bedre at kunne fastlægge sammenhænge mellem in vivo kulhydrat- og stivelsesfordøjelighed og andelen af hurtigt fordøjelig stivelse in vitro, og der-med et mere sikkert bud på en kritisk grænse-værdi. Det er specielt vigtig at analysere prøver med et betydeligt større spænd i kulhydrat- og stivelsesfordøjeligheder. Ærter har generelt et andet niveau for kulhydrat-fordøjelighed og udviser større spredning end kornråvarerne.

Sammenhæng mellem foderblandingens og råvarens indhold af RDS Foderblandinger til mink har et højt fedt- og proteinindhold, hvilket muligvis kunne interferere under in vitro analysen. 26 foderblandinger blev derfor analyseret med hensyn til indhold af RDS og TOST. Indholdet af TOST udgjorde 25-34 % af forderblandingernes indhold af tørstof, hvoraf RDS blev beregnet til at udgøre mellem 28 og næsten 100 %. Sammenhængen mellem de analyserede værdier af RDS i råvarer (X) og foderblandinger (Y) var ikke overvældende god for det samlede datamateriale, idet der kun fandtes en R2 på 0.40 for andelen af RDS. En stor del af spredningen skyldtes imidlertid de 4 ærteprøver, hvor overensstemmelsen mellem analyseværdierne

Kan kulhydrat- og stivelsesfordøjelighed hos mink bestemmes ved anvendelse af en laboratoriemetode ?


17

for råvare og foderblanding var ringe (Figur 2).

0

20

40

60

80

100

0 20 40 60 80 100Råvare

Fode

rbla

ndin

g

Figur 2. RDS i % af TOST bestemt henholdsvis i råvarer og foderblandinger af byg (o), hvede (●) og ærter (▲) bestemt ved modificeret metode.

For kornprøverne alene var der en R2 på 0.80 for RDS i % af TOST. Der er tilsyneladende problemer med analyse af foderblandinger baseret på ærter. Det bekræftes af, at der var praktiske vanskeligheder med prøveudtagning etc. i forbindelse med analysen. Også for kornprøverne er der dog uoverensstemmelser, som det er nødvendigt at få belyst, såfremt metoden skal være anvendelig både til råvarer og foderblandinger.

Sammenhæng mellem foderblandingens indhold af RDS og in vivo kulhydrat- og stivelsesfordøjelighed I tabel 3 ses sammenhænge mellem foderblandingernes indhold af RDS og hhv. kulhydrat- og stivelsesfordøjelighed in vivo. For kornprøverne (beregnet hver for sig og sammen) blev der opnået bedre sammenhænge med in vivo kulhydrat- og stivelsesfordøjeligheden, når disse blev sat i forhold til foderblandingens andel af RDS (tabel 3), end når disse blev sat i forhold til indholdet i selve råvaren (Tabel 2). Blev ærterne derimod inddraget havde disse, som følge af 2 meget afvigende prøver, en negativ indflydelse på korrelationen.

At anvende mængden af RDS i stedet for andelen af RDS havde også for foderblandingernes vedkommende mindre indflydelse på R2, når kornråvarerne blev analyseret hver for sig. Når der blev foretaget

Tabel 3. Sammenhæng mellem fordøjelighed af hhv. kulhydrat og stivelse (Y) og hhv. andel og mængde af RDS i foderblandinger bestemt ved modificeret metode.

Antal prøver

R2 Fordøjelighed af kulhydrat

R2

Fordøjelighed af stivelse

RDS (% af TOST) Byg 12 0.90 0.89 Hvede 10 0.88 0.76

Korn 22 0.62 0.59 Ærter 9/4 0.007 0.018

Alle foderblandinger 26 0.46 0.38 RDS (% af tørstof)

Byg 12 0.85 - Hvede 10 0.87 -

Korn 22 0.79 - Ærter 9/4 0.003 -

Alle foderblandinger 26 0.55 -

en samlet statistisk beregning for foder-blandinger baseret på korn, var der derimod en klart bedre sammenhæng mellem mængden af RDS og råkulhydratfordøjeligheden. Som følge af de problematiske resultater for foderblandinger baseret på ærter, var der på tværs af råvarer (byg, hvede og ærter) en ringere overensstemmelse mellem in vitro og in vivo data, når in vivo kulhydratfor-døjeligheden blev korreleret til foderblandin-gens indhold af RDS end ved korrelation med råvarens indhold af RDS.

Konklusioner Ved en andel af hurtigt fordøjelig stivelse på > 70 opnås for dette materiale den maksimale fordøjelighed af stivelse og råkulhydrat i varmebehandlede partier af byg, hvede og ærter. Den modificerede in vitro metode kan derfor i princippet anvendes til at afgøre om kulhydratkilderne er varmebehandlet optimalt. Der er imidlertid behov for flere fordøjelighedsforsøg med uafhængige partier for bedre at kunne fastlægge sammenhænge mellem in vivo kulhydrat- og stivelsesfordøjelighed og andelen af hurtigt fordøjelig stivelse in vitro, og dermed et mere sikkert bud på en ’cut-off’ værdi. Det er specielt vigtigt at få analyseret prøver med et betydeligt større spænd i kulhydrat- og stivelsesfordøjeligheder. Ærter har generelt et andet niveau for kulhydratfordøjelighed og udviser større spredning end kornråvarerne.

Lærke, H.N. & C.F. Børsting?


18

På tværs af de 3 kulhydratkilder blev der fundet en forholdsvis god sammenhæng mellem mængden af in vitro hurtigt fordøjelig stivelse og in vivo kulhydratfordøjeligheden, men der kræves betydeligt flere forsøg for at fastlægge en så generel sammenhæng. Ved modifikation af den oprindelige metode blev der opnået besparelse af tid ved gennemførelse af analysen. Derimod var det ikke umiddelbar muligt at øge antallet af prøver pr. kørsel.

Referencer Englyst, H.N., Kingman, S.M. & Cummings, J.H. (1992). Classification and measurement of nutritionally important starch fractions. European Journal of Clinical Nutrition 46 (suppl. 2), S33-S50.

Østergaard, K. & Mejborn, H. (1989). Varmebehandlingens betydning for fordøjeligheden af stivelse fra byg og hvede hos mink. Meddelelse nr. 734. Statens Husdyrbrugsforsøg. 4 pp.


19

Årstidsvariation i sildeafskærs indhold af tørstof, protein, aminosyrer, fedt og fedtsyrer. Søren Krogh Jensen & Christian Friis Børsting Afd. for Husdyrernæring og Fysiologi, Danmarks JordbrugsForskning (DJF), 8830 Tjele, Danmark.

Abstract Seasonal variation in the content of dry matter, protein, amino acids, fat and fatty acids in herring scrap. Samples of herring scrap were collected during 1995, 1996 and 1997 from two factories and analysed for protein, amino acids, fat, fatty acids, vitamin E peroxide value, FFA and TVN. The analysed values of protein, fat and dry matter varied greatly during the year. Thus the content of dry matter varied from 20-35 %. The protein content in the wet scrap varied between 9 and 16 % and the fat content varied from 5-28 %. However, the relative composition of both amino acids and the fatty acids were fairly constant. The analysed quality indicators all indicated very good quality of the product, and the content of vitamin E varied from 7-36 mg/kg wet scrap. In conclusion, the huge variation observed during the year makes it important to analyse scrap for at least dry matter, crude protein and fat content before inclusion in feed mixtures. Jensen, S.K. & C.F. Børsting, (1999). Årstidsvariation i sildeafskærs indhold af tørstof, protein, aminosyrer, fedt og fedtsyrer. Annual Report 1998 (2nd ed.), 25-31 (19-23). Danish Fur Breeders Research Center, Holstebro, Denmark.

Baggrund Med baggrund i den stigende usikkerhed med hensyn til forsyningen af de hidtil anvendte fiske-råvarer har Danmarks Jordbrugs-Forskning, PFR, Hvide Sande Fiskefoder og Jysk Centralfrys siden 1995 gennemført et forskningsprojekt for at undersøge, hvor stor andelen af silde- og makrelafskær kan udgøre i en foderblanding.

Sildeafskær er til rådighed for minkproduk-tionen i store mængder det meste af året. De mange forsøg, der er gennemført i dette projekt viser bl.a., at fedt fra sildeafskær kan udgøre op til 50 % af foderfedtet i vækst-perioden (Clausen et al., 1997a; Clausen et al., 1998a, og at der kan anvendes en del sildeafskær i vinter- og dieperioderne (Clausen et al., 1997b; Clausen et al., 1998b). Det er derfor vigtigt at have kendskab til variationen i afskærets indhold af tørstof, protein og fedt hen over året. I denne artikel bringes nye resultater vedrørende årstidsvariationen i produkternes indhold af protein, aminosyrer, fedt, fedtsyrer samt E-vitamin og kvalitet i form af peroxidtal, TVN og FFA.

Materialer og metoder Prøver af sildeafskær blev indsamlet af Jysk Centralfrys gennem 1995,1996 og 1997 fra to filetfabrikker (NIGRA og TIP-TOP) og analyseret for protein, aminosyrer, fedt, fedtsyrer, vitamin E, peroxidtal, FFA og TVN-tal. Ialt blev 73 prøver analyseret for

tørstof og protein; 38 af disse blev også analyseret for aminosyrer, mens 40 prøver blev analyseret for fedt, fedtsyrer og kvalitetstal. Den undersøgte sildeafskær indeholdt hoveder, skeletter, haler, finner og indvolde, mens makrelafskær kun indeholdt hoveder og indvolde

Protein og aminosyrer Der var en del variation i sildeafskærets indhold af tørstof, og det gennemsnitlige niveau på 27.5 % (Tabel 1 og Figur 1) var lidt lavere end de 30.3 %, som vi tidligere har fundet i et enkelt forsøg ved afdelingen (Fink et al., 1998). Til gengæld var tørstoffets indhold af aske og råprotein højere end de 7.9 og 40.2 %, vi fandt tidligere. Variationen i råprotein var på 12 %, når den blev udtrykt som procent af varen, men 20 % når råprotein blev udtrykt i procent af tørstof. Variationskoefficienten på 12 % dækkede over en variation mellem 8.6 % som den laveste værdi og 15.5 % som den højeste værdi for indholdet af råprotein i den våde vare, dvs. næsten en faktor 2 til forskel. Af hensyn til optimering af foderets proteinindhold er det derfor yderst relevant, at analysere de enkelte partier for indholdet af protein før disse anvendes på fodercentralerne. Tilsvarende forhold vil sandsynligvis gøre sig gældende for andre fiskeafskærsprodukter. Indholdet af de enkelte aminosyrer udtrykt som g pr. 16 g N (dvs. den andel som amino-

Jensen, S.K. & C.F. Børsting


20

syren udgør af råprotein) var ret konstant, idet variationskoefficienten lå imellem 3 og 12 %. Variationskoefficienten for de enkelte aminosyrer varierede derimod imellem 10 og 20 %, når indholdet blev udtrykt i forhold til kg våd afskær. Dette betyder, at aminosyresammensætningen er forholdsvis konstant, hvorimod mængden pr. kg afskær er afhængig af proteinniveauet, der som beskrevet ovenfor varierer en del.

Sammenlignet med værdierne fundet af Fink et al. (1998) var arginin lidt højere, hvorimod indholdet af cystein, isoleucin, leucin, phenylalanin, threonin, valin og til dels methionin var lavere. De nye værdier, der er baseret på et meget større datamateriale, bør derfor erstatte de værdier, vi fandt tidligere som grundlag for Råvaretabellen til mink.

Tabel 1. Indhold og variation i 73 prøver af sildeafskær for tørstof, aske og råprotein samt aminosyrer for 38 ud af disse prøver.

% i afskær

% i TS Variations- koefficient, %

Tørstof 27,5 17,1 Aske 9,3 14,8 Råprotein 46,3 19,9 Råprotein 12,4 11,8

Variationskoefficient, % g aminosyrer /16 g N /16 g N /kg afskær Arginin 6,18 12,4 20,3 Cystein 0,82 7,5 15,4 Histidin 2,40 10,4 14,7 Isoleucin 3,94 3,8 12,9 Leucin 6,58 3,2 11,9 Lysin 6,80 7,7 12,1 Methionin 2,53 7,4 12,0 Phenylalanin 3,61 4,5 17,7 Threonin 3,93 3,2 11,9 Tryptophan 0,97 4,2 11,8 Tyrosin 2,98 3,1 9,5 Valin 5,02 4,8 12,4 Alanin 5,98 3,2 11,7 Asparaginsyre 8,09 6,7 11,2 Glutamin 11,04 6,3 11,6 Glycin 6,85 7,7 10,2 Prolin 4,50 6,1 11,5 Serin 4,22 3,1 11,6

Af Tabel 2 fremgår det, at indholdet af aminosyrer pr 16 g N (dvs. den andel som aminosyren udgør af råprotein) faldt, når proteinindholdet i tørstof steg for alle aminosyrer pånær arginin, isoleucin og alanin. For over halvdelen af aminosyrerne var dette

fald signifikant. Andelen af råprotein i tørstof var højest i det magre afskær med lavt fedtindhold. Dette betyder, at når silden mobiliserer fedtet i vintermånederne og bliver mager, så stiger proteinindholdet pr. kg afskær, hvorimod aminosyreindholdet pr. kg råprotein bliver lidt dårligere.

Tabel 2. Sammenhængen mellem indholdet af aminosyrer pr. 16 g N og indhold af råprotein (%) i henholdsvis tørstof og våd sildeafskær.

g AS/16 g N i forhold til % råprotein

i TS

g AS/16 g N i forhold til % råprotein

i våd sildeafskær P

værdi Regresions- koefficient

P værdi

Regresions- koefficient

Arginin 0,001 0,055 0,03 0,187 Cystein 0,42 - 0,0009 0,05 0,014 Histidin 0,001 - 0,016 0,05 - 0,0178 Isoleucin 0,42 0,002 0,63 0,0087 Leucin 0,54 - 0,0023 0,43 - 0,020 Lysin 0,001 - 0,030 0,13 - 0,091 Methionin 0,001 - 0,010 0,13 - 0,032 Phenylalanin 0,001 - 0,011 0,25 - 0,022 Threonin 0,37 - 0,0020 0,72 0,0052 Tryptophan 0,03 - 0,0015 0,49 - 0,0033 Tyrosin 0,41 - 0,0015 0,35 - 0,016 Valin 0,80 - 0,0007 0,32 - 0,018 Alanin 0,69 0,0013 0,80 - 0,0057 Asparagin 0,001 - 0,035 0,04 - 0,129 Glutamin 0,001 - 0,038 0,13 - 0,122 Glycin 0,001 - 0,039 0,002 - 0,181 Prolin 0,08 - 0,0083 0,15 - 0,046 Serin 0,08 - 0,0040 0,59 - 0,0082

Regnes der med methionin som eksempel betyder dette, at hvis % råprotein i tørstof øges fra 40 til 50 %, så ændres g methionin pr 16 g N med – 0,010*(50-40) g = - 0,10 g eller fra 2,59 til 2,49 g pr. 16 g N.

Når aminosyreindholdet relateres til % råprotein i den våde vare, var der også et fald i andelen af aminosyrer ved øget proteinindhold, men denne reduktion var kun signifikant for histidin, asparagin og glycin. Desuden var der en signifikant stigning for arginin og cystein. Disse sammenhænge er meget vanskelige at tolke, da forskelle i % råprotein i den våde fisk både kan skyldes fedtindholdet, vandindholdet og naturligvis også varierende andele af de forskellige komponenter (hoveder, skeletter, finner, haler og indvolde), der indgår i sildeafskær.

Årstidsvariation i sildeafskærs indhold af tørstof, protein, aminosyrer, fedt og fedtsyrer


21

Figur 1. Variation i sildeafskærs indhold af protein, fedt og tørstof gennem året. De anvendte værdier udtrykker gennemsnit for de to fabrikker

Dette store datamateriale med mange partier af råvaren sildeafskær har altså afsløret, at aminosyresammensætningen er påvirket af prøvernes proteinindhold også indenfor den samme fiskeart. Dette kan der desværre ikke tages højde for ved anvendelse af tabelværdier for fiskeprodukters aminosyre-sammensætning. Til gengæld er der tale om relativt små afvigelser, som kun giver begrænsede problemer ved foderfremstilling i praksis. Så fremt det var muligt at kalibrere NIR-udstyr eller andre chemometriske metoder til at afsløre sådanne forskelle, ville dette dog muliggøre en bedre optimering af foderets sammensætning. Forbedringen ved at måle aminosyresammensætningen i de enkelte partier ville dog være lille sammenlignet med den store fordel, der ligger i at analysere de enkelte partier for indholdet af råprotein.

Indhold af fedt og fedtsyrer Et særkende ved sildeafskær er dets høje indhold af oxidationsfølsomme langkædede polyumættede n-3 fedtsyrer og langkædede monoumættede fedtsyrer med en kædelængde på 20 eller flere kulstofatomer.

Et af de store spørgsmål i forbindelse med anvendelse af større mængder af disse fede fiskeprodukter i minkfoder har netop været, om mink er i stand til at omsætte og udnytte store mængder af langkædede og polyumættede fedtsyrer, uden at dyrenes sundhed og trivsel påvirkes i negativ retning. Et andet spørgsmål har været om andelen af de oxidationsfølsomme n-3 fedtsyrer er særlig høj i fedtet fra partier af sildeafskær med lavt fedtindhold.

Fedt- og tørstofindholdet viste som forventet en tydelig årstidsvariation. Fedtindholdet varierede således fra 4-25%, mens tørstofindholdet varierede fra 20-35% (Figur 1 og Tabel 3). Det laveste indhold af fedt og tørstof fandtes i prøverne fra januar til april, hvorefter der skete en kraftig stigning i fedt- og tørstofindholdet, idet de højeste værdier fandtes i perioden fra maj til september.

Fedtsyresammensætningen var overraskende konstant gennem året til trods for den store variation i fedtindholdet (Tabel 3). Som det femgår af Figur 2, resulterede dette, i at andelen af henholdsvis mættede, monoumættede og polyumættede fedtsyrer ikke var påvirket af afskærets fedtindhold.

0

1 0

2 0

3 0

4 0

0 1 2 3 4 5 6 7 8 9 1 0 1 1 1 2M å n e d

Proc

ent a

f råv

aren

T ø r s to f % P ro te in % F e d t %

Jensen, S.K. & C.F. Børsting


22

Der kan altså anvendes den samme tabel-værdi for sildeafskærets fedtsyresammensæt-ning uafhængigt af varens fedtindhold.

Tabel 3. Fedtindhold og fedtsyresammensætning (FA) i de 40 analyserede sildeafskærsprøver med angivelse af middelværdi, spredning, variationskoefficient (CV%) samt min. og maks. værdi.

Middel Spredning CV(%) Min Max

Fedt% 12,1 6,0 49,3 4,2 25,3 FA, g/100 g våd afskær 9,2 5,4 57,9 2,9 21,6

FA i % af fedt 84,9 2,3 2,7 80,9 89,6 C-14 8,0 0,7 9,0 6,8 9,4 C-16 13,7 0,5 3,6 12,8 14,6 C-16:1*7 6,3 2,2 35,2 4,2 13,1 C-18 1,2 0,2 14,8 1,0 1,7 C-18:1*9 9,0 1,4 15,8 6,4 11,4 C-18:1*7 1,8 0,2 12,0 1,5 2,4 C-18:2 2,2 0,4 16,2 1,0 2,7 C-18:3*3 1,5 0,3 19,5 0,7 2,1 C-18:4*6 3,0 0,9 31,4 1,7 5,1 C-20:1*11 12,4 1,0 8,2 10,9 15,0 C-20:5*3 6,5 1,2 17,8 4,8 11,1 C-22:1*11 19,7 2,0 10,1 15,9 23,4 C-22:1*9 0,7 0,2 26,3 0,3 1,1 C-22:5*3 0,8 0,1 13,3 0,5 1,0 C-22:6*3 10,0 2,3 23,0 0,0 13,9 C-24:1 0,8 0,2 20,1 0,6 1,3

Fedtsyreandelen var ligeledes konstant og udgjorde 85 ± 2 % af fedtet. Indholdet af vitamin E varierede fra 7,3-36,0 mg/kg våd afskær med en tendens til det højeste indhold i sommermånederne. Indholdet af vitamin E var dog kun svagt korreleret til fedtindholdet (R2= 0,09). TVN-tallet (i % af N), FFA og peroxidtallet var lavt i alle analyserede prøver. Gennemsnitsværdierne og (standardafvigelsen) for de tre parametre var henholdsvis 0,71 (0,15) %, 3,6 (1,2) g/kg og 0,1 (0,06) meq/kg fedt. Disse lave værdier for kvalitetsparametrene understreger, at det er muligt at håndtere afskær fra sild, så der opnås en høj kvalitet.

Konklusion Variationen i indholdet af råprotein og råfedt er så stor i råvaren sildeafskær, at det er uhensigtsmæssigt at basere praktisk foderproduktion på tabelværdier for disse næringsstoffer, der i stedet bør analyseres i de enkelte partier. Sammensætningen af aminosyrer og fedtsyrer varierede derimod kun lidt, så beregning af indholdet af disse kan derfor bedre baseres på anvendelse af tabelværdier

Figur 2. Andelen af mættede, monoumættede og polyumættede fedtsyrer, som funktion af fedtindhold i de analyserede prøver af sildeafskær.

Referencer Clausen, T.N.; Hejlesen, C.; Therkildsen, N.; Børsting; C.F.; Damgaard; B.M.; Engberg, R. & Jensen; S.K. 1997a. Fed sildeafskær og

affedtet sildeensilage til mink i reproduk-tions- og dieperioden. Faglig Årsberetning 1996. Pelsdyrerhvervets Forsøgs- og Rådgivningsvirksomhed A/S, 125-134.

0

20

40

60

0 10 20 30Fedt% i afskæret

Fedt

syre

ande

l, g/

100

g fe

dtsy

rer Mættede Monoumættede Polyumættede

Årstidsvariation i sildeafskærs indhold af tørstof, protein, aminosyrer, fedt og fedtsyrer


23

Clausen, T.N.; Therkildsen, N.; Børsting; C.F.; Damgaard; B.M.; Engberg, R. & Jensen; S.K. 1997b. Fede fiskeprodukter til mink i vækstperioden. Faglig Årsberetning 1996. Pelsdyrerhvervets Forsøgs- og Rådgivningsvirksomhed A/S, 101-123.

Clausen, T.N., Hejlesen, C., Børsting, C.F., Damgaard, B.M., Engberg, R.E. & Jensen, S.K. 1998a. Fede fiskeprodukter til mink i vækstperioden. - Undersøgelser i 1996. Faglig Årsberetning 1997, Pelsdyrerhvervets Forsøgs- og Rådgivningsvirksomhed A/S, 43-59.

Clausen, T.N., Hejlesen, C., Børsting, C.F., Damgaard, B.M., Engberg, R.E. & Jensen, S.K. 1998b. Fed sildeafskær og graks til minktæver i vinter- og dieperioden. Faglig Årsberetning 1997, Pelsdyrerhvervets Forsøgs- og Rådgivningsvirksomhed A/S, 77-87.

Fink, R; Laue; A. & Børsting, C.F. 1998. Indhold og fordøjelighed af aminosyrer i fodermidler til mink. Faglig Årsberetning 1997. Pelsdyrerhvervets Forsøgs- og Rådgivningsvirksomhed, 11-26.


24


25

Undersøgelse over forskellige energifordelinger i foderet til minktæver i vinter- og dieperioderne. Tove Clausen & Carsten Hejlesen Pelsdyrerhvervets Forsøgs- og Rådgivningsvirksomhed A/S, Herningvej 112 C, Tvis, 7500 Holstebro

Sammendrag Til undersøgelsen blev anvendt 6 hold wildmink á 140 tæver pr hold. Protein indholdet i foderet til tæverne i vinter- og dieperioderne blev sænket fra 55 % af den omsættelige energi fra protein til 45 % af den omsættelige energi fra protein. Derudover blev kulhydratindholdet varieret fra 5 til 20 % af den omsættelige energi. Resultaterne viste at vi kan sænke proteinindholdet i foderet i vinter- og dieperioden til 45 % af den omsættelige energi, samt anvende et kulhydratniveau på 15 % af den omsættelige energi, uden negative konsekvenser for kuldstørrelse, hvalpevægte ved fravænning, og tævernes fravænningsvægt. Goldprocenten ved et relativt højt kulhydratniveau bør dog undersøges nærmere. Clausen, T.N. & C. Hejlesen, (1999). Undersøgelse over forskellige energifordelinger i foderet til minktæver i vinter- og dieperioderne. Faglig Årsberetning 1998 (2den udg.), 33-38 (25-27). Pelsdyrerhvervets Forsøgs- og Rådgivningsvirksomhed A/S, Holstebro, Danmark.

Summary For the investigation 6 groups, each consisting of 140 wild type female mink, were used. The protein content in the feed in the winter- and reproduction periods was lowered from 55 % of the metabolisable energy from protein to 45 %, and the carbohydrate content was varied from 5 to 20 % of the metabolisable energy from carbohydrate. The results showed that we can lower the protein content in the feed in the winter and reproduction periods to 45 % of the metabolisable energy from protein and use 15 % of the metabolisable energy from carbohydrates in the feed without negative consequences for litter size, kits and female weights at weaning. Clausen, T.N. & C. Hejlesen, (1999). Different energy distribution in the feed for mink females in the winter and reproduction periods. Annual Report 1998 (2nd ed.), 33-38 (25-27). Danish Fur Breeders Research Center, Holstebro, Denmark.

Formål I forhold til i de øvrige nordiske lande anvendes i dansk pelsdyrfoder traditionelt høje protein-niveauer og lave kulhydrat- niveauer i vinter- og dieperioderne. En evt. overforsyning med protein vil ud over en unødvendig høj foderpris, resultere i et stort kvælstoftab til omgivelserne, og dermed en belastning af miljøet . Dertil kommer at vi ikke i fremtiden skal forvente, at der vil være så store mængder fisk og fiskeafskær til rådighed for pelsdyrfoder. Også derfor forventes protein fortsat at være den dyreste energikilde.

Den almindelige opfattelse hos danske pelsdyrproducenter er, at høj kulhydratindhold i foderet i første halvår giver lavere kuldstørrelse ved fødsel.

Formålet med dette års forsøg var at belyse konsekvenserne, m.h.t. hvalpeantal og hvalpevægte ved en fodring i vinter- og dieperioderne med lavt protein indhold og højt indhold af kulhydrat.

Materiale og metoder Til undersøgelsen blev anvendt 6 hold wildmink á 140 tæver pr hold (66 % ungtæver). Energifordelingen i foderet til tæverne i vinter- og dieperioderne blev ændret fra et normalt fodercentralfoder til en betydelig sænkning af foderets proteinindhold og øgning af kulhydratindholdet (tabel 1).

Tabel 1 Forsøgsopstillingen

Hold Behandling, 1/1 til fravænning KONT (kontrolhold) 55:35:10 K5 45:50:5 K10 45:45:10 K15 45:40:15 K20 45:35:20

K10_20 45:45:10 ⇒ 45:35:20 d.22/4

Forsøgsfodringen startede d. 5 januar og fortsatte til fravænning ved 6 uger, foderplanerne ses af tabel 2. Tæverne blev vejet i november, 6. januar, 24. februar, ved fødsel, dag 28 og ved fravænning dag 42. Hvalpene blev talt ved fødsel, samt talt, kønssorteret og vejet dag 28 og dag 42.

Clausen, T.N. & C. Hejlesen


26

Tabel 2 Foderplaner i vinter- og dieperioderne 1998

Hold KONT K5 K10 K15 K20 Fiskeaffald 55 23 23 23 23 Industrifisk 18 23 23 23 23 Fjerkræaffald 10 10 10 10 10 Byg 1,7 0,6 1,8 2,8 3,7 Hvede 1,6 0,6 1,8 2,8 3,7 Havre 1,6 0,6 1,7 2,8 3,7 Fiskemel 3,3 4 3,3 2,7 2,3 Hæmoglobinmel 2 2 2 2 2 Kartoffelprotein 1,4 3,9 3,2 2,6 2 Majsgluten 1,4 3,9 3,3 2,6 2 Soyaolie 1,8 5,5 4,1 2,9 1,8 Hvedeklid 1 1 1 1 1 Hvedekim 1 1 1 1 1 Vitaminblanding 0,2 0,2 0,2 0,2 0,2 Vand 0,1 20,9 20,8 20,8 20,7 Plantal: Energifordeling: Kcal OE/100g

55:35:10

138

45:50:5

166

45:45:10

157

45:40:15

148

45:35:20

141 Analysetal: Tørstof: Energifordeling: Kcal OE/100g

33

55:35:10 128

40

46:49:5 181

40

45:45:10 171

40

44:41:15 164

39

44:36:20 155

K10_20 fik foder som K10 indtil d. 22/4 dernæst som K20 til fravænning. NaCl tilsættes op til et totalindhold på 0,42 g/100 kcal fra slutningen af april til efter fravænning.

Sundhedstilstanden blev fulgt, døde dyr blev obduceret og antal tæver med diegivningssyge, samt antal fedtede kuld blev registreret.

Data er analyseret ved en ensidig variansanalyse. Ved de statistiske beregninger blev SAS- statestikprogrammet anvendt. Data var normalfordelte og procedurerne GLM, (ss4), LSMEANS / PDIFF er anvendt med 5% som signifikansniveau. De relevante variabler er med som kovariater. Diskrete variable blev testet med en χ 2 - test.

Resultater og diskussion Tævernes vægt i november og i begyndelsen af januar var omkring 1200 g i alle hold, fra januar til d. 20 februar tabte tæverne sig 200 - 250 g, mest i KONT holdet og i K20 holdet, der vejede signifikant mindre i februar end de øvrige hold. Resten af perioden var der ingen signifikant forskel i tævernes vægtudvikling (tabel 3). Der var kun fire tæver der ikke blev parret, og goldprocenten var lav i alle hold, fra 1,4 % i K10 til 5,9 % i K20 (Tabel 3). Der var ingen signifikant forskel i kuldstørrelsen ved fødsel, dag 28 eller ved fravænning. Det var dog holdet der fik 20 % af energien fra kulhydrat der havde den laveste kuldstørrelse ved fødsel (tabel 4). Det hold der fik den laveste kulhydratmængde i vinter- og dieperioderne mistede flest hvalpe fra fødsel til fravænning, dette hold havde ligeledes de fleste tæver med problemer i dieperioden (tabel 3).

Tabel 3 Tævernes vægtudvikling Hold Behandling Antal

kuld Gold

% Vægt i

februar, g

Vægt dagen efter fødsel,

g

Vægt dag 28,

g

Vægt dag 42,

g

Vægttab: fødsel til dag 42,

g

Tæver med diegivnings

-syge

Antal fedtede

og syge kuld

KONT 55:35:10 132 3,6 931 (137) B 1156 (127) 1080 (120) 941 (121) 216 (98) 9 8 K5 45:50:5 133 4,3 983 (130) A 1145 (135) 1048 (119) 936 (122) 209 (96) 4 19 K10 45:45:10 136 1,4 999 (125) A 1158 (134) 1074 (129) 965 (126) 188 (90) 4 8 K15 45:40:15 132 5,7 993 (141) A 1166 (127) 1075 (121) 968 (120) 197 (99) 2 9 K20 45:35:20 128 5,9 945 (137) B 1152 (127) 1055 (125) 932 (122) 217 (89) 5 11 K10_20 45:45:10 * 133 4,3 998 (140) A 1160 (131) 1068 (118) 955 (107) 205 (95) 2 6 P-værdi NS 0,0001 NS NS 0,058 NS NS 0,043

* fra 22/4: 45:35:20 Tallene i parentes angiver standard afvigelsen. Bogstaverne angiver om der er signifikant forskel mellem holdene, forskellig bogstav i en kolonne angiver signifikant forskel.

Hanhvalpenes vægt dag 28 var ikke signifikant forskellige mellem holdene, men tævehvalpene i hold K10 og K15 vejede mere end tævehvalpene i de øvrige hold. Ved fravænning var der signifikant forskel på både han- tævehvalpenes vægte, for tævehvalpene var det igen hold K10 og K15 der klarede sig bedst,

for hanhvalpene var det ligeledes K10 og K15 der havde de bedste vægte, KONT (kontrolholdet), K20 og K10_20 var ikke signifikant lavere i vægt, hvorimod det hold der fik lavt indhold af kulhydrat K5 var klart dårligst, både for tæve- og hanhvalpene.

Undersøgelse over forskellige energifordelinger i foderet til minktæver i vinter- og dieperioderne.


27

Tabel 4 Antal hvalpe og hvalpevægte

Hvalpe/kuld v. fødsel Hvalpe/kuld

Gns. Vægt dag 28, g

Hvalpe/kuld

Gns. Vægt dag 42, g

Tilvækst dag 28-42, g Hold Behandling Antal

kuld levende døde dag 28 ♂ ♀ dag 42 ♂ ♀ ♂ ♀

KONT 55:35:10 132 6,30

(2,12) 0,21

(0,48) 5,77

(2,17) 152 (30)

138 (26 B

5,61 (2,16)

286 (69) AB

258 (55) AB

135 (46) A

121 (36) A

K5 45:50:5 133 6,29

(1,87) 0,25

(0,57) 5,42

(2,22) 151 (35)

137 (29) B

4,93 (2,31)

272 (59) B

248 (56) B

118 (44) B

107 (45) B

K10 45:45:10 136 6,19

(1,93) 0,25

(0,55) 5,65

(2,04) 159 (33)

145 (27) A

5,50 (2,09)

294 (61) A

267 (48) A

132 (45) A

121 (35) A

K15 45:40:15 132 6,33

(2,12) 0,29

(0,81) 5,64

(2,21) 156 (30)

143 (27) AB

5,51 (2,18)

291 (64) A

264 (57) A

135 (46) A

121 (40) A

K20 45:35:20 128 6,08

(2,29) 0,21

(0,60) 5,58

(2,20) 151 (31)

137 (26) B

5,45 (2,19)

287 (64) A

254 (49) AB

134 (43) A

116 (31) A

K10_20 45:45:10 * 133 6,31

(2,15) 0,21

(0,56) 5,83

(2,37) 150 (33)

137 (27) B

5,53 (2,48)

276 (70) AB

252 (54) AB

124 (49) AB

111 (43) AB

P-værdi NS NS NS NS 0,043 NS 0,044 0,033 0,003 0,002

* Skift d. 22/4 til 45:35:20 Tallene i parentes angiver standard afvigelsen. Bogstaverne angiver om der er signifikant forskel mellem holdene, forskellig bogstav i en kolonne angiver signifikant forskel.

Konklusion Det havde ingen signifikante negative konsekvenser for kuldstørrelsen, at reducere proteinindholdet fra 55 til 45 % af den omsættelige energi og hæve kulhydratindholdet i vinterperioden. Det hold der fik 20 % af energien fra kulhydrat havde dog det laveste antal hvalpe ved fødsel, og den højeste goldprocent. Den laveste goldprocent var i holdet med 10 % af energien fra kulhydrat. Hvalpenes fravænningsvægte var bedst i de hold der fik 45 % af energien fra protein og 10

eller 15 % af energien fra kulhydrat, og dårligst i det hold der fik 45 % af energien fra protein og 5 % af energien fra kulhydrat.

Ud fra det foreliggende forsøg kan det konkluderes, at vi uden problemer kan sænke proteinindholdet i foderet i vinter- og dieperioden fra 55 til 45 % af den omsættelige energi, samt hæve kulhydratindholdet til 15 % af den omsættelige energi, uden negative konsekvenser for kuldstørrelse og hvalpevægte ved fravænning, samt tævernes vægttab i dieperioden.


28


29

Lavt proteinniveau og fiskeindhold i vinter- og dieperioden. Carsten Hejlesen & Tove Clausen Pelsdyrerhvervets Forsøgs- og Rådgivningsvirksomhed A/S.

Sammendrag Fiskebaserede råvarer kan blive en mangelvare/højprisvare og i et forsøg på at finde en alternativ fodersammensætning til den traditionelle i vinter- og diegivningsperioden er 3 fodersammensætninger med faldende fiskeindhold sammenlignet med et kontrolfoder. I de 3 sammensætninger faldt fiskeindholdet fra 46% til 12%, mens indholdet af svinepulp samtidig steg fra 3% til 9%. Endvidere var andelen af OE fra protein reduceret fra det traditionelle 55% (kontrolhold) til 45% (forsøgshold). I forsøget indgik 4 hold á 115 standard tæver, der fik forsøgsfoder fra ultimo januar til fravænning. Forsøgets resultater viste, at hverken hvalpnings- eller diegivningens resultat var påvirket af en kombination af et lavere proteinindhold, et lavt fiskeindhold og et højt indhold af svinepulp i forhold til traditionelt sammensat vinter- diegivningsfoder. Clausen, T.N. & C. Hejlesen, (1999). Lavt proteinniveau og fiskeindhold i vinter- og dieperiodene. Faglig Årsberetning 1998 (2den udg.), 39-43 (29-31). Pelsdyrerhvervets Forsøgs- og Rådgivningsvirksomhed A/S, Holstebro, Danmark.

Summary A reduction in fish as a protein source is possible. As an alternative to the traditional diet composition in the winter and lactation periods three compositions with a decreasing content of fish were evaluated. They were compared to a traditional diet with 73% fish and 55% of ME from protein. Protein made up 45% of ME, the fish content was reduced from 46% to 12% and swine pulp was increased from 3% to 9% in the experimental diets . The experiment was conducted with 4 groups of 115 female mink (colour type standard), which recieved the experimental diet from late January to weaning in June. The results showed that neither the number of kits per female nor female weight loss nor kit weight gain were effected by the chosen combination of low protein supply, low fish content and high content of swine pulp compared to the traditional diet. Clausen, T.N. & C. Hejlesen, (1999). Low protein an fish content in the winter and reproduction periods. Annual Report 1998 (2nd ed.), 39-43 (29-31). Danish Fur Breeders Research Center, Holstebro, Denmark.

Baggrund. I vækstperioderne 1997 (Clausen og Hejlesen, 1998) og i 1998 (upubliceret) er anvendelse af andre proteinkilder end fisk undersøgt. Det er sket med baggrund i høje priser på fiskeafskær og en mulig reduceret mængde industrifisk. Med samme grundlag har vi i dette forsøg undersøgt om vinter- og diegivningsperioden kan gennemføres med tilfredsstillende resultat med et foder, der er fiskefattigt i forhold til traditionelt sammensat vinter- og diegivningsfoder. Udover at “spare” på fiskeråvarerne, er der yderligere sparet på protein, idet proteinindholdet er reduceret fra 55% til 45% af den omsættelige energi (OE). I forsøget er inddraget den nye råvare svinepulp til supplement af fisk.

Formålet med forsøget var at undersøge, om en eller flere af de valgte forsøgsblandinger er et relevant alternativ, i en situation, hvor fiskeråvarer måtte blive en stærk begrænset råvare.

Materiale og metode.

Til forsøget blev 4 hold à 115 standard tæver anvendt. Energifordelingen i kontrolfoderet var 55:35:10 (protein:fedt:kulhydrat). I de tre forsøgsfoderblandinger var energifordelingen 45:40:15. Indholdet af fisk (fiskeaffald og industrifisk) var i de tre foderblandinger faldende (46%, 29%, 12%), mens indholdet af svinepulp var stigende (3%, 6%, 9%). Kontrolfoderet indeholdt ikke svinepulp. Foderplanerne ses i tabel 1.

Forsøgsfodringen, der startede ultimo januar 1998med overgang fra kontrolfoder til forsøgsfoder fra 26.-30. januar, fortsatte frem til fravænning. Tæverne blev vejet 24. februar, ved fødsel og ved fravænning dag 42. Hvalpene blev talt ved fødsel, samt talt, kønssorteret og vejet dag 42. Sundheds-tilstanden blev fulgt, døde dyr blev obduceret og forekomsten af tæver med fedtede kuld og diegivningssyge blev registreret.



30

Tabel 1. Foderets indhold og kemisk sammensætning.

Hold

14 15 16 17 Fiskeaffald 55,0 23,0 14,5 6,0 Industrifisk 18,0 23,0 14,5 6,0 Fjerkræaffald 10,0 10,0 10,0 10,0 Byg 1,65 2,6 2,51 2,41 Hvede 1,6 2,6 2,5 2,4 Havre 1,6 2,6 2,5 2,4 Svinepulp 3,0 6,0 9,0 Fiskemel 3,3 1,45 1,89 2,34 Hæmoglobinmel 2,0 0,97 1,26 1,56 Toast. soyabønner 2,42 3,16 3,91 Hvedegluten 1,45 1,89 2,34 Kødbenmel 0,97 1,26 1,56 Kartoffelprotein 1,4 0,97 1,26 1,56 Majsgluten 1,4 1,45 1,89 2,34 Soyaolie 1,75 1,66 1,44 1,21 Hvedeklid 1,0 1,0 1,0 1,0 Hvedekim 1,0 1,0 1,0 1,0 Vitaminblanding 0,2 0,2 0,2 0,2 Vand 0,1 19,68 31,22 42,75 Plantal: Tørstof % Kcal/100 g Energiford.

35,4 138

55:35:10

35,4 142

45:40:15

35,4 141

45:40:15

35,4 140

45:40:15 Analysetal Tørstof% Kcal/100 g Energiford.

33,0 128

55:35:10

37,7 150

44:41:15

40,8 155

45:39:16

42,8 159

46:38:16

De statistiske analyser af data blev foretaget med statistikprogrammet SAS, hvor proceduren GLM, SS4, LSMEANS/PDIFF med 5% som signifikansniveau blev anvendt.

Resultat og diskussion.

Tævernes vægt den 24. februar var statistisk forskellige (se tabel 2), men på baggrund af, at der også var forskelle ved januarvejningen der ligger før forsøgsstart, vurderes det at forskellen ikke var afhængig af forsøgsbehandlingen. Tævernes vægt ved fødsel og ved fravænning var ikke statistisk sikkert forskellig. Som det fremgår af tabel 2 medfører det også, at der ikke var forskel på tævernes vægttab fra fødsel til fravænning. Antallet af levende fødte hvalpe var ikke statistisk sikkert forskellig mellem holdene (tabel 3). Ved de lav proteinholdige hold var

hvalperesultatet dog stigende med faldende fiskeindhold og stigende svinepulpindhold i foderet. Forskellen var ikke statistisk sikker, men denne forskel holdt sig til fravænning, idet dødeligheden fra fødsel til fravænning var ens i alle 4 hold. Han- og tævehvalpenes fravænningsvægt var størst i kontrolholdet og holdet med mindst svinepulp, dog ikke statistisk sikker. At fravænningsvægten var lavest i de to hold, der fik mest svinepulp og mindst fisk, skal ses i sammenhæng med at det også var de to hold, der fravænnede flest hvalpe.

Tabel 2. Vejeresultater, tæver.

Tævevægt, gram Antal

Hold Dec. Jan. Feb. dag

2 dag 42

tab dag 2-42

DS

FHV

14 1324 (138)

B

1279 (139 AB

1002 (121)

A

1265 (123)

A

1041 (131)

A

215 (94) A

1 2

15 1326 (119) AB

1287 (128) AB

960 (118)

B

1272 (137)

A

1057 (127)

A

226 (110)

A 3 3

16 1361 (147)

A

1293 (134)

A

1003 (108)

A

1286 (129)

A

1053 (141)

A

226 (100)

A 2 2

17 1318 (137)

B

1258 (117)

B

967 (103)

B

1251 (122)

A

1032 (126)

A

224 (88) A

3 1

Tallene i parentes er standard afvigelse. Forskellige bogstaver i en kolonne angiver statistisk sikker forskel.

Tabel 3. Hvalpeantal og hvalpevægt.

Hvalpe ved fødsel Vægt dag 42

Hold

Kuld

Levende Døde

Hvalpe dag 42

♂ ♀ 14 94 5,43

(2,42 A

0,50 (1,09)

A

4,27 (2,51)

A

295 (64) A

265 (57) A

15 97 5,24 (2,30)

A

0,52 (1,01)

A

4,11 (2,52)

A

294 (64) A

265 (55) A

16 102 5,61 (2,51)

A

0,37 (0,93

A

4,52 (2,39)

A

279 (69) A

260 (62) A

17 93 5,77 (2,29

A

0,32 (0,77)

A

4,60 (2,36)

A

279 (64) A

254 (45) A

Tallene i parentes er standard afvigelse. Forskellige bogstaver i en kolonne angiver statistisk sikker forskel

Lavt proteinniveau og fiskeindhold i vinter- og dieperiodene


31

Forsøget var ikke designet til at vurdere effekten af faldende fiskemængde eller stigende indhold af svinepulp, men til at vurdere kombinationen af disse. Derfor viser resultaterne ikke effekter af faldende fiskemængde eller effekter af stigende mængde svinepulp, men kun effekter af de valgte kombinationer.

Der var tæver med fedtede kuld eller diegivningssyge i alle forsøgshold. Antallet var dog beskedent og vurderes ikke at være påvirket af forsøgsbehandlingen.

Konklusion.

Hvalpnings- og diegivningens resultat har ikke været påvirket af en kombination af et lavere proteinindhold, et lavt fiskeindhold og et højt indhold af svinepulp i forhold til traditionelt sammensat vinter-diegivningsfoder. Skulle den situation opstå, at fiskeråvarer bliver begrænset i vinter-diegivningsperioden, kan perioden gennemføres som anvist med begrænset fiskemængde med et tilfredsstillende hvalpe-diegivningsresultat.


32


33

Fiskeprodukter med Højt Fedtindhold til Mink i Vækstperioden -Undersøgelser i 1997 Tove N. Clausen og Carsten Hejlesen Pelsdyrerhvervets Forsøgs- og Rådgivningsvirksomhed A/S, Herningvej 112 C, 7500 Holstebro.

Sammendrag Til standard minkhvalpe i vækstperioden, blev der i 7 hold tilført foder med fedt fra fiskefedt i intervallet fra 20 til 70 % af den totale fedtmængde. Til undersøgelsen blev anvendt 7 hold á 78 hanhvalpe. Variationerne i fiskefedt indholdet blev opnået ved en stigende tilsætning af sildeafskær og sildeolie. Resultaterne viste, at man kan bruge høje mængder af fiskefedt i foderet i vækstperioden, uden at det påvirker skindlængden, hvis kvaliteten af fiskefedtet er i orden. Der er dog en tendens til en nedsat skindkvalitet ved høje andele af fedt fra fiskefedt, hvorfor det generelt anbefales at man ikke overstiger 50 - 55 % fiskefedt i foderet i vækstperioden. Clausen, T.N. & C. Hejlesen, (1999). Fiskeprodukter med højt fedtindhold til mink i vækstperioden -Undersøgelser i 1997. Faglig Årsberetning 1998 (2den udg.), 45-55 (33-37). Pelsdyrerhvervets Forsøgs- og Rådgivningsvirksomhed A/S, Holstebro, Danmark.

Summary Investigations on the use of large amounts of fat from fish in the growing-furring period to standard mink kits. To the investigations was used seven groups each consisting of 78 male kits. The variation in fish fat ranged from 20-70 % of the total amount of fat in the feed and was achieved by increasing amounts of herring scrap and herring oil. The results showed that it is posible to use high amounts of fat from fish in the feed, without any negative effects on skin size, pelt quality or health of the animals, if the quality of the fish is good. Though there was a tendency towards reduced pelt quality with high amount of fish fat in the feed, and it was concluded that the amount of fat from fish in the feed should not exceed 50 - 55 % in the growing-furring period. Clausen, T.N. & C. Hejlesen, (1999). Fish products with a high fat content for mink in the growing period – 1997 Investigations. Annual Report 1998 (2nd ed.), 45-55 (33-37). Danish Fur Breeders Research Center, Holstebro, Denmark.

Baggrund: I perioden 1994 til 1996 har vi på PFR, Forsøgsfarmen Vest, i samarbejde med Danmarks JordbrugsForskning, Hvide Sande Fiskefoder og Jysk Centralfrys undersøgt anvendelsen af fede fiskeprodukter (sild/sildeafskær og makrel) samt de tilsvarende affedtede produkter. Der blev fremstillet følgende affedtede produkter: 1) affedtet ensilage: der fremstilles ensilage, dette opvarmes og oliedelen centrifugeres fra, 2) graks: sildeafskær hakkes og opvarmes, oliedelen centrifugeres fra og graksen fryses. Det ubehandlede fede sildeafskær og fede ma-krel blev afprøvet i niveauer således, at 30-50% eller 70% af foderrationens fedt var fiskefedt. Konklusionen fra 1994 til 1996 var, at graks, kan anvendes med god resultat op til 32% af fodersammensætningen. Affedtet sildeafskærs-ensilage kan eventuelt anvendes op til et niveau, hvor foderets surhedsgrad og smag påvirker dyrenes foderoptagelse. Ved anvendelse af fede fiskeråvarer blev

skindlængden reduceret, når foderet indeholdt 70% af fedtet fra fiskefedt, i forhold til foder med 30 og 50% af fedtet som fiskefedt. Yderligere så vi en faldende skindkvalitet høje mængder fiskefedt i foderet.

I vækstperioden 1997 blev der foretaget yderligere en undersøgelse af foder, hvori andelen af fedt fra fiskefedt varierede fra 20-70%.

Materiale og metoder: Til undersøgelsen blev anvendt 7 hold á 78 standard hanhvalpe, der hver gik sammen med en tævehvalp. Forsøgsopstillingen ses af Tabel 1. Tabel 1 Forsøgsopstilling i vækstperioden 1997

Hold % Sildeaffald Fiskefedt i % 51 0 20 52 10 40 53 18,5 50 54 22,5 55 55 26,5 60 56 31 65 57 35 70



34

Variationerne i fiskefedt indholdet blev opnået ved en stigende tilsætning af sildeafskær og sildeolie til erstatning af fiskeaffald og industrifisk. Den kemiske sammensætning af sildeafskær ses af Tabel 2. Overgangen fra traditionel fodercentralfoder til forsøgsfoder foregik over en uge, fra d.9/7 til d.16/7. Fodersammensætningen og foderets kemiske sammensætning ses af Tabel 3. Fodersammensætningerne i de forskellige hold blev kontrolleret ved analyse af protein, fedt, tørstof og aske ved forsøgets start samt én gang pr. måned. Derudover blev råvarerne (fiskeaffald, industrifisk, fiskeensilage og fjerkræaffald) kontrolleret inden nye partier blev taget i anvendelse.

Tabel 2 Kemisk sammensætning af sildeafskær (gennemsnit af 7 prøver). Sildeolien blev tilsat 200 ppm etoxyquin.

Sildeafskær Sildeolie (gns. af 3 analyser)

Tørstof % 29,8 100 Råprotein % 14,2 Råfedt % 12,6 Aske % 1,9 TVN, % af total N 1,1 FFA, % af total N 5,7 1,9 Peroxidtal, % af total N 1,5 4,1 pH 5,3 Totalkim /g, 21°C 11500 Sulfitreducerende /g, 21°C 900 Fækale streptokokker/g, 37 °C <100

Tabel 3 Foderets sammensætning

Hold Råvare 51 52 53 54 55 56 57

Fiskeaffald 15 13 11,5 9,5 7,5 6,7 6 Industrifisk 20 18 12 9 6 3 0 Frossen sildeafskær - 10 18,5 22,5 26,5 31 35 Fjerkræaffald 10 10 10 10 10 10 10 Fiskeensilage 15 15 15 15 15 15 15 Byg 8,4 8,4 8,4 8,4 8,4 8,4 8,4 Hvede 8,4 8,4 8,4 8,4 8,4 8,4 8,4 Fiskemel 2,3 2,5 2,5 2,6 2,8 2,7 2,7 Kartoffelprotein 1,8 1,2 1,2 1,4 1,6 1,6 1,6 Hæmoglobinmel 1,4 1 1 1 1 1 1 Majsgluten 1 1 1 1 1 1 1 Hvedegluten 1,2 1 1 1 1 1 1 Soyaolie 5,9 4,1 3,3 2,9 2,4 1,9 1,5 Svinefedt 3 2,1 1,6 1,4 1,2 1 0,8 Sildeolie - 1,5 2,2 2,5 2,9 3,2 3,5 Hvedeklid 1 1 1 1 1 1 1 Vitaminblanding (DPF nr. 12826)

0,2 0,2 0,2 0,2 0,2 0,2 0,2

Vand 5,4 1,6 1,3 2,3 3,2 3 3 Plantal: Tørstof % Kcal/100 g Energiford.

48,2 225

29:52:19

48,1 224

29:52:19

48,2 224

29:52:19

48,2 224

29:52:19

48,2 224

29:52:19

48,2 224

29:52:19

48,2 224

29:52: 19 Analysetal: Tørstof % Kcal/100 g Energiford.

47,1 216

29:52:19

45,7 206

30:51:19

45,3 210

29:52:19

45,5 208

30:51:19

46,2 212

30:51:19

45,5 213

29:52:19

46,3 212

30:51:19 Fiskefedt i % 20 40 50 55 60 65 70

Hanhvalpene blev vejet ved udsætning (i uge 27), d.22/9 og ved pelsning Ved pelsning blev der på samme dag pelset lige mange mink fra hver hold, således at der ikke er forskel i pelsningstidspunktet mellem holdene. Skindegenskaberne blev bedømt af forsøgsfarmens dommerpanel.

Dyrenes sundhed blev fulgt ved en regelmæssig vurdering af gødningens konsistens, samt obduktion af døde dyr. Ved pelsning blev 15 hanhvalpe per hold bedøvet med Pentobarbital-Na, hvorefter der blev udtaget EDTA- stabiliserede blodprøver til analyse for hæmatokrit % og thrombocytter, samt Heparin-stabiliserede blodprøver til analyse for

Fiskeprodukter med Højt Fedtindhold til Mink i Vækstperioden - Undersøgelser i 1997


35

α- og γ-tocopherol. Efter aflivning blev leveren udtaget, afblødt og vejet. På et stykke af leveren blev der udført flydeprøve til en tilnærmet bestemmelse af leverens fedtprocent. Blodets størkningstid blev i dette forsøg bestemt som den tid der går fra udtagelse af en ikke stabiliseret blodprøve, indtil denne størkner (ved 20°C og konstant bevægelse). Data er analyseret ved en ensidig variansanalyse for effekten af fiskearten. Ved de statistiske beregninger blev SAS- statestikprogrammet anvendt. Procedurerne GLM, (ss4), LSMEANS/PDIFF er anvendt med 5% som signifikansniveau. De relevante kovariater blev medtaget. Diskrete variable blev testet med en PROBIT analyse. Ikke

normalfordelte blodvariabler blev enten testet med proceduren GENMOD, eller med GLM efter en logaritmisk transformering.

Resultater og diskussion Vejeresultaterne ses af Tabel 4. Der var ingen forskel i holdenes gennemsnitsvægte ved udsætning, men septembervægten for det hold, der fik 65% af fedtet som fiskefedt, var signifikant lavere end i de øvrige hold. Ved pelsning var der ingen signifikante vægtforskelle mellem holdene, men det hold der fik 65% af fedtet som fiskefedt vejede mindst og havde haft den laveste tilvækst. Hvorfor dette hold skiller sig ud fra de andre, har ikke været muligt at klarlægge.

Tabel 4 Vejeresultater

Vægt i gram Tilvækst i gram Hold %

Fiskefedt Hanner v. start ved

udsætning d. 22

september ved

pelsning udsætning til 22. september

udsætning til pelsning

51 20 78 730 (156) 1948 (261) A 2206 (273) A 1215 (197) A 1464 (243) A 52 40 78 729 (145) 1988 (219) A 2206 (232) A 1250 (195) A 1469 (198) A 53 50 78 730 (145) 1978 (242) A 2204 (269) A 1236 (207) A 1463 (244) A 54 55 78 732 (145) 1950 (216) A 2201 (241) A 1218 (202) A 1469 (237) A 55 60 78 730 (144) 1951 (233) A 2198 (257) A 1211 (201) A 1460 (222) A 56 65 78 731 (141) 1868 (235) B 2168 (255) A 1133 (191) B 1425 (230) A 57 70 78 737 (152) 1972 (243) A 2221 (280) A 1226 (187) A 1470 (242) A

Tallene i parentes angiver standardafvigelse. Forskellige bogstaver i en kolonne angiver, at der er statistisk sikker forskel mellem hold med forskellige bogstaver.

Skindegenskaberne ses af tabel 5 og 6. Forsøgene i 1996 viste et fald i skindlængderne ved at øge fiskefedtindholdet fra 50 til 70 % af det totale fedtindhold. I 1997 var der ingen signifikant forskel mellem holdene i nogen af skindegenskaberne. Det hold der vejede mindst ved pelsning, havde den mindste skindlængde, og der var en tendens til faldende skindkvalitet med stigende andel af fedtet fra fiskefedt, svarende til hvad der er fundet ved tidligere års

forsøg. Ligeledes var der tendens til flere fyldige og lidt færre flade skind i de hold, der fik den laveste fiskefedtmængde. Der var ingen skind med metallic i de hold, der fik op til 40% af fedtet som fiskefedt (Tabel 6). Ved de højere fiskefedtniveauer var der metallic i begrænset omfang. Der var ingen forskel i frekvensen af gnav, våd bug og klat mellem holdene. Det hold, der havde den højeste fiskefedtmængde, havde det laveste antal skind med våd bug.

Tabel 5 Skindkvalitet

Flade/fyldige, % Hold % Fiskefedt

Bedømte skind

Skindlængde, cm

Kvalitet, (1-12)

Farve, (1-5)

Silket, % Flade Normal Fyldig

51 20 75 79,2 (4,3) A 7,0 (2,7) A 3,2 (1,1) A 18,7 A 4,0 A 82,7 A 13,3 A 52 40 73 79,1 (3,6) A 7,0 (2,5) A 3,2 (1,2) A 15,1 A 1,4 A 86,3 A 12,3 A 53 50 74 79,7 (4,2) A 6,4 (2,6) A 2,9 (1,3) A 23,0 A 8,1 A 83,8 A 8,1 A 54 55 75 79,4 (3,2) A 6,5 (2,5) A 3,0 (1,3) A 20,0 A 4,0 A 88,0 A 8,0 A 55 60 75 79,6 (3,8) A 6,4 (2,7) A 3,2 (1,2) A 12,0 A 6,7 A 86,7 A 6,7 A 56 65 74 78,7 (4,3) A 6,3 (2,6) A 3,0 (1,3) A 25,7 A 9,5 A 85,1 A 5,4 A 57 70 73 79,5 (4,3) A 6,3 (2,8) A 2,9 (1,3) A 26,0 A 6,9 A 86,3 A 6,9 A

Tallene i parentes angiver standardafvigelse. Forskellige bogstaver i en kolonne angiver, at der er statistisk sikker forskel mellem hold med forskellige bogstaver.



36

Tabel 6 Skindfejl

Gnav Våd bug Klat Metallic Hold %

Fiskefedt Bedømte

skind i % af bedømte skind 51 20 75 9,3 A 16,0 A 1,3 A 0 A 52 40 73 8,2 A 19,2 A 6,9 A 0 A 53 50 74 16,2 A 12,2 A 2,7 A 10,9 A 54 55 75 18,7 A 21,3 A 6,7 A 1,3 A 55 60 75 16,0 A 14,7 A 6,7 A 9,4 A 56 65 74 12,2 A 16,2 A 5,4 A 4,1 A 57 70 73 13,7 A 8,2 A 2,7 A 8,3 A

Tallene i parentes angiver standardafvigelse. Forskellige bogstaver i en kolonne angiver, at der er statistisk sikker forskel

mellem hold med forskellige bogstaver.

Resultaterne af blodanalyserne ses af tabel 7. I andre undersøgelser er der i visse tilfælde fundet anæmi som følge af fodring med høje mængder oxideret fiskeolie (Engberg & Børsting, 1994), samt ved fodring med høje mængder fiskefedt og suboptimale niveauer af vitamin-E (Tauson & Neil, 1991). I dette forsøg var der ingen forskel i hæmatokrit-værdierne mellem holdene. Dette svarer til hvad vi fandt ved undersøgelserne de tidligere år. Ved mennesker ses et fald i antallet af thrombocytter i plasma ved stigende mængde n-3 PUFA i diæten. I denne undersøgelse (samt de tidligere år) så vi tilsvarende en nedsættelse af antal thrombocytter ved stigende indhold af

marint fedt i foderet. Størkningstiden blev målt uden at vi kunne finde en sammenhæng mellem thrombocyt antallet og blodets størkningstid. Størkningstiden var ens i alle hold. Plasma koncentrationen af α-tocopherol var ikke påvirket af foderets indhold af fiskefedt, hvilket indikerer en god kvalitet af fiskefedtet, idet plasma koncentrationen af α-tocopherol falder ved indtag af oxideret fiskeolie (Engberg & Børsting, 1994). γ-tocopherol findes i store mængder i soyaolie, derfor ses et fald i plasma indholdet af γ-tocopherol med faldende mængde soyaolie i foderet.

Tabel 7 Hæmatokrit, thrombocytter, alfa- og gamma- tocoferol

Hold %

Fiskefedt Hæmatokrit #

% Thrombocytter ¤

109/l Størkningstid

i sek. ¤ Alfa-tocopherol #

µg/ml plasma Gamma-tocopherol *

µg/ml plasma

51 20 45.0 (3.0) A 421 (83) A 113 (30) A 15.2 (3.1) A 3.8 (0.9) A 52 40 44.8 (3.5) A 346 (66) B 110 (46) A 12.7 (5.3) A 2.9 (1.0) B 53 50 44.7 (3.1) A 298 (66) C 109 (31) A 14.9 (5.1) A 2.5 (0.9) B 54 55 44.8 (2.6) A 284 (65) C 120 (36) A 12.5 (2.5) A 1.8 (0.5) C 55 60 44.3 (2.9) A 263 (64) CD 100 (36) A 14.3 (5.3) A 1.6 (0.5) D 56 65 45.9 (3.0) A 230 (52) D 99 (43) A 14.4 (4.2) A 1.4 (0.4) DE 57 70 44.1 (5,6) A 235 (63) D 106 (22) A 15.4 (6.0) A 1.2 (0.4) E

# GENMOD på ikke normalfordelte data (data er ikke normalfordelte, ej heller efter logaritme-transformering.). HCT % er tilnæmelsesvis normalfordelt * GLM på log transformerede data (data er ikke normalfordelte, men er det efter logaritme-transformering) ¤ GLM på normalfordelte data

Der var ingen signifikant forskel i den relative levervægt (levervægten i forhold til kropsvægten) mellem holdene (Tabel 8). Der var dog en svag stigende relativ levervægt ved 65 og 70 % af foderfedet som fiskefedt, i forhold til holdene med relativ lavere fiskefedtmængder. Det ses ligeledes, at holdet med 20 % af foderfedtet som fiskefedt, havde

flest levere med under 13 % fedt, uden at der var nogen signifikant forskel mellem holdene.

Dyrenes sundhedstilstand var god, der var kun få dyr der døde, og obduktionsfundene viste ingen forskelle mellem holdene. Gødningen blev vurderet til at være normal i hele perioden.

Fiskeprodukter med Højt Fedtindhold til Mink i Vækstperioden - Undersøgelser i 1997


37

Tabel 8 Relativ levervægt samt fedtprocent i leveren

Flydeprøve * (fedtprocent i leveren)

Hold %

Fiskefedt

Relativ levervægt,

% <13 13 - 19

19 - 25

25 - 30

51 20 3,2 A 4 6 4 0 52 40 3,4 A 0 12 2 1 53 50 3,2 A 3 9 3 0 54 55 3,4 A 0 10 4 0 55 60 3,4 A 0 7 7 1 56 65 3,5 A 0 6 7 0 57 70 3,6 A 0 13 2 0

Dyr hvor leveren var total afblødt ved udtagning er udeladt af tabellen. * Hvis de to første og de to sidste kolonner under flydeprøve slås sammen, er der ved en χ2 test ingen signifikant forskel mellem holdene.

Konklusion Forsøgsresultaterne viser, at man kan bruge høje mængder af fiskefedt af god kvalitet i foderet i vækstperioden, uden at det påvirker skindlængden. Der er dog en tendens til en nedsat skindkvalitet med stigende andel af fedt

fra fiskefedt. Sammenholdt med de forrige 3 års undersøgelser af fede fiskeprodukter til minkhvalpe i vækstperioden (udført på wildminkhvalpe), er der i nogle af årene en negativ effekt på skindlængden ved store mængder fiskefedt (især fed sild), andre år har vi ikke set nogen effekt. Der har i alle forsøg været en reduceret skindkvalitet ved fiskefedtmængder på over 50-55% af den totale fedtmængde, i dette forsøg var forskellen dog ikke signifikant.

Ved høje mængder fiskefedt i foderet ser vi et fald i blodets indhold af thrombocytter, men bedømt ud fra indholdet af alfa-tocopherol i plasma er der ingen tegn på oxidativ belastning af dyrene.

Referencer Tauson, A.H. & Neil, M. 1991. J. Anim. Physiol. A. Anim. Nutr. 65, 84-95.

Engberg, R.M. & Børsting, C.F. 1994. J. Anim. Physiol. A. Anim. Nutr. 72, 146-157.


38


39

Anvendelse af reducerede fiskemængder i foderet til minkhvalpe i vækstperioden Tove Clausen & Carsten Hejlesen Pelsdyrerhvervets Forsøgs- og Rådgivningsvirksomhed A/S, Herningvej 112 C, 7500 Holstebro

Sammendrag I vækstperioden 1997 undersøgte vi hvorledes et faldende indhold af fiskeprodukter på henholdsvis 32,5 - 27,5 - 22,5 - 17,5 og 12,5 % fiskeaffald + industrifisk (+10% fiskeensilage i alle hold), og et stigende indhold af tørrede proteinfodermidler i foderet til minkhvalpe, påvirkede deres sundhed, vækst og skindegenskaber. Proteinblandingen bestod af: 26% fiskemel, 13,5% toastede soyabønner, 13,5% majsgluten, 13,5% hvedegluten, 13,5% kødbenmel, 13,5% hæmoglobinmel og 6,5% kartoffelprotein. Til undersøgelsen blev anvendt 5 hold wildmink hvalpe á 81 hanner. Anvendelse af store mængder tørrede proteinkilder på bekostning af fiskeprotein havde ingen signifikant negativ betydning for skindlængde og -kvalitet ved pelsning. Man kan altså uden problemer reducere anvendelsen af fiskeråvarer i vækstperioden. Der var dog en tendens til faldende skindkvalitet ved faldende mængde fiskeprodukter/stigende mængde tørrede proteinfodermidler. Clausen, T.N. & C. Hejlesen, (1999). Anvendelse af reducerede fiskemængder i foderet til minkhvalpe i vækstperioden. Faglig Årsberetning 1998 (2den udg.), 57-65 (39-42). Pelsdyrerhvervets Forsøgs- og Rådgivningsvirksomhed A/S, Holstebro, Danmark.

Summary In the growing-furring period of 1997 we investigated the consequences of reducing the amount of fish offald and industrial fish in the feed for mink kits from 32.5 - 27.5 - 22.5 - 17.5 to 12.5 % and increasing the amount of a dry protein-mix, on the health, growth and pelt quality. (Protein-mix: 26% fishmeal, 13,5% heat treated soybeans, 13,5% corn gluten, 13,5% wheat gluten, 13,5% meatbone-meal, 13,5% hæmoglobin meal and 6,5% potato protein). To the investigation we used 5 experimental groups consisting of 81 male mink kits each. The use of high amounts of dry protein raw materials instead of fish offald and industrial fish, had no negative consequences on the skin length and pelt quality at pelting, however there were a tendency towards reduced pelt quality with reduced amount of fish in the feed. Clausen, T.N. & C. Hejlesen, (1999). Reduced amounts of fish products in the feed for mink in the growing period. Annual Report 1998 (2nd ed.), 57-65 (39-42). Danish Fur Breeders Research Center, Holstebro, Denmark.

Formål De stigende priser på fiskeafskær, samt risiko for en stærk reduceret mængde industrifisk og fiskeafskær til anvendelse i minkfoderet fremover, gør det nødvendig at forstærke undersøgelserne af, hvorvidt vi kan øge anvendelsen af andre proteinkilder. Blødt, fersk slagteaffald fra svin og kvæg er gode råvare til mink, men ofte forholdsvis dyre råvare, samt at anvendelse af disse vil kræve en vaccination mod botulisme. Fjerkræaffald er ligeledes en god råvare, hvoraf vi traditionelt anvender så meget vi kan få fat på. Derudover er der de såkaldt tørre proteinkilder som fiskemel, hæmoglobinmel, og i mindre grad kød-benmel, samt planteproteinerne, kartoffel-protein majsgluten, og i mindre grad hvede-gluten. Én af de tørrede proteinkilder som vi indtil videre har været forsigtige med at anvende, er toastede soyabønner. Forsigtig-heden skyldes først og fremmest at soja-bønner indeholder et stof (trypsininhibitor) der nedsætter optagelsen

/fordøjelsen af proteiner. Ved en kontrolleret varme-behandling af soyabønner, får man imidlertid nedbrudt trypsininhibitorerne, så proteinerne kan udnyttes. De tørre protein-kilder har ikke den samme fordeling af aminosyrer som fiskeprotein, især methionin-indholdet vil være noget lavere. Det indebærer, at vi ved det samme proteinindhold i foderet ofte er nødt til at tilsætte methionin, når vi udskifter fisk med større mængder tørre proteinkilder.

I vækstperioden 1997 undersøgte vi, hvorledes et faldende indhold af fiskeprodukter og et stigende indhold af tørre proteinkilder i foderet til minkhvalpe påvirkede deres sundhed, vækst og skindegenskaber.

Materiale og metoder Til undersøgelsen blev anvendt 5 hold wild-mink hvalpe á 81 hanner og tæver. Overgangen fra fodercentralfoder til forsøgsfoder foregik over en uge, fra d.9/7 til d.16/7 1997.



40

I foderblandingerne blev der anvendt 10% fiskeensilage i alle holdene, derudover blev mængden af fiskeaffald + industrifisk nedsat til henholdsvis 32,5 - 27,5 - 22,5 - 17,5 og 12,5 %, (FISK32 - FISK27 - FISK22 - FISK17 og FISK12) med en samtidig stigning i indholdet af en proteinblanding. Proteinblandingen bestod af: 26% fiskemel, 13,5% toastede

soyabønner, 13,5% majsgluten, 13,5% hvedegluten, 13,5% kødbenmel, 13,5% hæmoglobinmel og 6,5% kartoffelprotein. Andelen af fedt fra fisk var 14,5 - 16,3 - 18,2 - 20,1 - 22,1 i hhv hold FISK12 - FISK17 - FISK22 - FISK27 og FISK32. Fodersammen-sætningen og foderets kemiske sammensætning ses af Tabel 1.

Tabel 1 Foderets procentvise indhold samt kemiske sammensætning

Hold FISK12 FISK17 FISK22 FISK27 FISK32

Fiskeaffald 3,1 4,4 5,6 6,9 8,1 Industrifisk 9,4 13,1 16,9 20,6 24,4 Fiskeensilage 10 10 10 10 10 Fjerkræaffald 10 10 10 10 10 Byg 9,6 9,7 9,7 9,7 9,7 Hvede 9,7 9,7 9,7 9,7 9,7 Fiskemel 3,8 3,5 3,2 2,9 2,6 Soyabønner 2 1,8 1,7 1,5 1,3 Kartoffelprotein 1 0,9 0,8 0,7 0,6 Hæmoglobinmel 2 1,8 1,7 1,5 1,3 Majsgluten 2 1,8 1,7 1,5 1,3 Hvedegluten 2 1,8 1,7 1,5 1,3 Kødbenmel 2 1,8 1,7 1,5 1,3 Soyaolie 5,2 5,1 5 4,9 4,8 Svinefedt 2,6 2,6 2,5 2,4 2,3 Hvedeklid 1 1 1 1 1 Vitaminblanding 0,2 0,2 0,2 0,2 0,2 D/L methionin 0,052 0,039 0,024 0,011 - Vand 24,7 21 17,4 13,6 10 Plantal: Tørstof % Kcal/100 g Energiford.

49,0 218

30:48:22

49,0 218

30:48:22

49,0 218

30:48:22

49,0 218

30:48:22

49,0 217

30:48:22 Analysetal: Tørstof % Kcal/100 g Energiford.

46,6 195

30:47:23

46,8 203

30:48:22

45,8 198

29:48:23

44,8 191

30:47:23

44,5 190

30:47:23 Før a.s. tilsætning: L-methionin g/100 kcal cystin g/100 kcal

0,148 0,08

0,151 0,08

0,155 0,08

0,158 0,08

0,161 0,08

Der blev tilsat methionin op til et total indhold af L-methionin på 0,16 g/100 kcal.

Forsøgsholdenes fodersammensætninger blev kontrolleret ved analyse af protein, fedt, tørstof og aske ved forsøgets start samt én gang pr. måned. Derudover blev råvarerne (fiskeaffald, industrifisk, fiskeensilage og fjerkræaffald) kontrolleret inden nye partier blev taget i anvendelse. Samtlige hanhvalpe blev vejet efter udsætning (i uge 27), d. 22. september og ved pelsning. Fra hvert forsøgshold blev udtaget 10 hanner til avl, resten blev pelset fra d. 12/11 til d. 19/11. På samme dag blev der pelset lige mange mink fra hver hold, således at der ikke er forskel i pelsningstidspunktet mellem holdene. Skindegenskaberne blev bedømt af

forsøgs-farmens dommerpanel. Dyrenes sundhed blev fulgt ved en regelmæssig vurdering af gødningens konsistens, samt obduktion af døde dyr. Ved pelsning blev der udtaget blodprøver af 15 hanner pr. hold til hæmatokrit bestemmelse.

Data er analyseret ved en ensidig variansanalyse. Ved de statistiske beregninger blev SAS- statestikprogrammet anvendt. Procedurerne GLM, (ss4), LSMEANS/PDIFF er anvendt med 5% som signifikansniveau. Udsætningsvægten er medtaget som kovariant ved september og pelsningsvægtene, og

Anvendelse af reducerede fiskemængder i foderet til minkhvalpe i vækstperioden


41

skindlængden er medtaget som kovariat ved de statistiske analyser af skindkvalitet. Diskrete variable blev testet med en PROBIT analyse.

Resultater og diskussion Foderanalyserne viste tilfredsstillende resultater, Trypsininhibitor indholdet i de toastede soyabønner var meget lavt, i samtlige analyserede prøver (<1 TIA/g mel).

Der var ingen signifikante forskelle i vægtene eller i tilvæksterne i september og ved pelsning (tabel 2). Det var dog holdet med den højeste fiskemængde, der havde den lavest vægt i september (næsten signifikant p = 0,0572), og den laveste tilvækst i første del af vækstperioden (p = 0,0590). Holdet med den laveste fiskemængde havde den bedste tilvækst gennem hele perioden.

Tabel 2 Vægte samt tilvækster i september og ved pelsning

Vægt i gram Tilvækst i gram

Hold ♂

ved start

Ved udsætn. Sept. Ved

Pelsn.

Udsætn. til

sept.

Udsætn. til

pelsning

FISK12 81 794

(120) 2081 (264)

A

2221 (333)

A

1290 (230)

A

1426 (276)

A

FISK17 81 794

(116) 2046 (255)

A

2168 (314)

A

1253 (210)

A

1382 (273)

A

FISK22 81 792

(126) 2074 (266)

A

2171 (335 A

1281 (227)

A

1379 (297)

A

FISK27 81 793

(123) 2053 (278)

A

2193 (338)

A

1261 (240)

A

1415 (316)

A

FISK32 81 793

(128) 1988 (247)

A

2173 (298)

A

1194 (200)

A

1383 (278)A

Tallene i parentes angiver standard afvigelse. Bogstaverne angiver om der er signifikant forskel mellem holdene, forskellig bogstav i en kolonne angiver signifikant forskel.

Der var ingen signifikante forskelle i skindlængderne mellem holdene (Tabel 3). Holdet med den laveste mængde fisk i foderet havde dog de længste skind. Skindkvaliteterne var heller ikke signifikant forskellige mellem holdene, men der var en tendens til faldende kvalitet med stigende mængde af de tørre proteinråvarer. Der var ligeledes flest skind

med dårlig uld i det hold, der havde den laveste fiskemængde, og flest skind med god uld i de hold, der havde den højeste fiskemængde (tabel 4). Der var ingen signifikante forskelle i farve og renhed mellem holdene.

Tabel 3 Skindegenskaber

Hold Bedømte skind

Længde, cm

Kvalitet, (1-12)

Farve, (1-5)

Renhed, (1-5)

FISK12 68 81,8 (4,6)

A

6,1 (3,1)

A

3,0 (1,0)

A

3,0 (1,2)

A

FISK17 69 81,0 (4,2)

A

6,8 (2,8)

A

3,1 (1,0)

A

3,1 (1,0)

A

FISK22 72 81,6 (4,9)

A

6,5 (3,2)

A

3,1 (1,1)

A

3,0 (1,1)

A

FISK27 70 81,6 (4,7)

A

7,1 (3,1)

A

2,8 (1,0)

A

3,2 (1,0)

A

FISK32 70 81,1 (3,6)

A

7,3 (3,0)

A

2,9 (0,9)

A

3,2 (1,1)

A

Tallene i parentes angiver standard afvigelse. Bogstaverne angiver om der er signifikant forskel mellem holdene, forskellig bogstav i en kolonne angiver signifikant forskel.

Tabel 4 Frekvensen af silkene skind og fyldige skind

Flade/fyldige, % Hold

Behand- ling*: fisk

/proteinbl.

Bedømte skind

Silkede, % Dårlig

uld Normal

uld God uld

FISK12 12,5/14,8 68 12,1 A 13,6 A 84,9 A 1,5 A

FISK17 17,5/13,4 69 11,6 A 4,4 A 91,3 A 4,4 A FISK22 22,5/12,5 72 8,3 A 9,7 A 86,1 A 4,2 A

FISK27 27,5/11,1 70 20,0 A 5,7 A 82,9 A 11,4 A

FISK32 32,5/9,7 70 14,3 A 5,7 A 85,7 A 8,6 A

% fisk / % proteinblanding. Alle hold fik desuden 10 % fiskeensilage. Tallene i parentes angiver standard afvigelse. Bogstaverne angiver om der er signifikant forskel mellem holdene, forskellig bogstav i en kolonne angiver signifikant forskel.

Frekvensen af gnav var forskellig mellem holdene (tabel 5), uden at der var nogen linie i tallene. Der var ingen forskel i våd bug og klat frekvensen mellem holdene.

Der var ingen forskel i hæmatokritprocenten mellem holdene (tabel 6). Ét dyr i hold FISK17, havde dog en meget høj hæmatokritprocent på 64, som følge af ekstremt forstørret fedtlever på pelsningstidspunktet. Sundhedstilstanden i alle hold i hele perioden var god, der døde kun få dyr. Gødningen blev fundet normal, i september blev der fundet flest slimklatter i de



42

hold der fik mindst fisk, hvorimod der i oktober blev fundet flest slimklatter i de hold der fik den største fiskemængde.

Tabel 5 Frekvensen af skind med skindfejl

Hold Behandling*: fisk / % proteinbl.

Bedømte skind

Gnav %

Våd bug %

Klat %

FISK12 12,5/14,8 68 13,2 AB

7,4 A

1,5 A

FISK17 17,5/13,4 69 5,8 B

4,4 A

1,5 A

FISK22 22,5/12,5 72 5,6 B

11,1 A

2,8 A

FISK27 27,5/11,1 70 21,4 A

4,3 A

4,3 A

FISK32 32,5/9,7 70 7,1 B

5,7 A

4,3 A

* % fisk / % proteinblanding. Alle hold fik desuden 10 % fiskeensilage. Tallene i parentes angiver standard afvigelse. Bogstaverne angiver om der er signifikant forskel mellem holdene, forskellig bogstav i en kolonne angiver signifikant forskel.

Tabel 6 Hæmatokrit procenten (n=15)


Hæmatokrit %

FISK12 12,5/14,8 46,5 (2,7) A FISK17 17,5/13,4 49,1 (5,4) A** FISK22 22,5/12,5 47,2 (3,9) A FISK27 27,5/11,1 48,9 (3,2) A FISK32 32,5/9,7 47,4 (3,8) A

* % fisk / % proteinblanding. Alle hold fik desuden 10 % fiskeensilage. ** Èn han havde ekstrem forstørret fedtlever og gullig plasma (HCT%: 64), hvis denne udelades af resultaterne ville gennemsnittet for holdet være 47,9 (3,3). Tallene i parentes angiver standard afvigelse. Bogstaverne angiver om der er signifikant forskel mellem holdene, forskellig bogstav i en kolonne angiver signifikant forskel.

Der blev undersøgt for foderspild d. 15 - 19 september (Tabel 7). I de hold der fik den største mængde fisk, var der mindst splid (3,8 procent i gennemsnit i FISK27 og FISK32, mod 7,1 procent i gennemsnit i FISK12 og FISK17).

Tabel 7 Procent foderspild


% spild

FISK12 12,5/14,8 5,5 FISK17 17,5/13,4 8,6 FISK22 22,5/12,5 5,4 FISK27 27,5/11,1 3,5 FISK32 32,5/9,7 4,1

% fisk / % proteinblanding. Alle hold fik desuden 10 % fiskeensilage.

Foderprisen (1997) blev beregnet for blandingerne, og beløb sig til 1,70 kr/kg i hold FISK12 og 1,71 kr/kg i hold FISK32 (derudover kommer ca. 30 ører / kg til produktion og transport). En lille stigning i fiskepriserne, vil hurtigt blive til fordel for holdet med reduceret fiskemængde. Andelen af fedt fra fisk er meget lavt i holdene med lav fisk og kan fiskeolie af en god kvalitet købes relativt billigt, kunne dette inddrages som fedtkilde, og dermed yderligere reducere foderprisen.

Konklusion Anvendelse af store mængder tørre proteinråvarer på bekostning af fiskeprotein havde ingen signifikant negativ betydning for skindlængde og -kvalitet ved pelsning. I denne undersøgelse var laveste niveau af fiskeprodukter 12,5% industrifisk + fiskeafskær samt 10% fiskeensilage, total 22,5% fiskeprodukter i foderblandingen. Man kan altså uden problemer reducere anvendelsen af fiskeråvarer i vækstperioden. Uden at være statistisk sikker var der dog en tendens til faldende skindkvalitet ved faldende mængde fiskeprodukter/stigende mængde tørrede proteinfodermidler. Ligeledes havde foderet en dårligere konsistens og dermed større foderspild, når der blev anvendt store mængder tørrede protein fodermidler.


43

Fjerkræaffald med 20% Fjer til Mink i Vækstperioden. Carsten Hejlesen & Tove Clausen, Pelsdyrerhvervets Forsøgs- og Rådgivningsvirksomhed A/S.

Sammendrag På baggrund af et ændret fjerindhold i fjerkræaffald produceret af Danpo, Løgstør er det undersøgt om minkhvalpes sundhed, tilvækst, skindlængde og skindkvalitet var påvirket af iblanding af fjerkræaffald fra 5% til 20%. I forsøget indgik 3 hold á 81 og 1 hold (kontrolhold) á 162 wildmink hanhvalpe. Resultaterne viste, at tilvækst, skindlængde og skindkvalitet ikke blev påvirket af iblanding af op til 20% fjerkræaffald. Hejlesen, C. & T. Clausen, (1999). Fjerkræaffald med 20% fjer til mink i vækstperioden. Faglig Årsberetning 1998 (2den udg.), 67-72 (43-45). Pelsdyrerhvervets Forsøgs- og Rådgivningsvirksomhed A/S, Holstebro, Danmark.

Summary The feather content in poultry offal produced by Danpo, Løgstør, has been increased from 12 to 20%. Effects on weight gain, skin length and fur quality were investigated as the poultry offal content in the diet increased from 5% to 20%. The experiment was conducted with 3 groups of 81 and 1 group of 162 male mink (colour type scanglow). It was concluded that up to 20% poultry offal in the diet did not have any effect on weight gain, skin length or fur quality. Hejlesen, C. & T. Clausen, (1999). Poultry meal with 20% feather meal for mink in the growing period. Annual Report 1998 (2den udg.), 67-72 (43-45). Danish Fur Breeders Research Center, Holstebro, Danmark.

Baggrund. Fjerkræaffald produceret af Danpo, Løgstør ændrede pr. januar 1997 sammensætning, så det nu indeholder 20 pct. hydrolyserede fjer mod tidligere kun 12 pct. Den ændrede iblanding af fjer har betydet, at andelen af aminosyrerne cystin, serin, prolin og tyrosin er blevet forøget, mens andelen af lysin og methionin er blevet reduceret.

Forsøg i vækstperioden 1994 viste, at fjerkræaffald kunne indgå i fodersammensætningen med 40 pct. uden negative konsekvenser (Clausen, 1995). Begrundet i at fjerkræaffaldet nu har et højere indhold af fjer, er det igen blevet undersøgt, om forskellige mængder fjerkræaffald har indflydelse på minkhvalpenes tilvækst og skindkvalitet.

Materiale og metode.

Til forsøget anvendtes 3 hold på 81 wildmink hanhvalpe, der fik foder med hhv. 5, 15 og 20% fjerkræaffald og ét kontrolhold på 162 wildmink hanhvalpe, der fik foder med 10% fjerkræaffald. Hanhvalpene gik i konven-sionelle minkbure sammen med en tæve. Ved øget iblanding af fjerkræaffald reduceredes iblandingen af fiskeaffald, industrifisk, majs- og hvedegluten. Foderplanerne ses i tabel 1.

Tabel 1. Foderplaner

Hold Råvare i % 22 31 23 24

Fiskeaffald 16,0 15,0 14,0 13,0 Industrifisk 21,0 20,0 19,0 18,0 Fiskeensilage 15,0 15,0 15,0 15,0 Fjerkræaffald 5,0 10,0 15,0 20,0 Byg 8,4 8,4 8,4 8,4 Hvede 8,4 8,4 8,4 8,4 Fiskemel 2,4 2,3 2,8 3,2 Kartoffelprotein 1,9 1,8 1,5 1,2 Hæmoglobinmel 1,5 1,4 1,2 1,1 Majsgluten 1,2 1,0 0,8 0,6 Hvedegluten 1,3 1,2 0,9 0,6 Soyaolie 6,3 5,9 5,5 5,1 Svinefedt 3,2 3,0 2,8 2,5 Hvedeklid 1,0 1,0 1,0 1,0 Vitaminblanding 0,2 0,2 0,2 0,2 Vand 7,2 5,4 3,6 1,8

Plantal: Tørstof % Kcal/100 g Energiford.

48,2 226

29:52:19

48,2 225

29:52: 19

48,2 224

29:52:19

48,2 223

29:52:19

Analysetal: Tørstof % Kcal/100 g Energiford.

46,0 208

30:51:19

47,1 216

29:52:19

44,9 205

30:51:19

45,1 204

30:51:19 Indhold, (g/100kcal): L-methionin cystin

0,16 0,07

0,16 0,07

0,16 0,07

0,16 0,08

Hvalpene blev sat ud i forsøgshold ultimo juni og fodret med fodercentralfoder frem til forsøgsstart den 9. juli. Overgangen til forsøgsfoder foregik over en uge, så dyrene

Hejlesen, C. & T. Clausen


44

kunne tilvænne sig en eventuel ændret smag af foderet. Forsøgs- og kontrolfoder blev tilført indtil 80% af dyrene var pelset. Samtlige hanhvalpe blev vejet umiddelbart før forsøgsstart, den 22. september og umiddelbart efter aflivning. Hannerne blev aflivet fra 12. til 19. november således, at der blev aflivet lige mange fra hvert hold på samme dag. Der var derfor ikke forskel på pelsningstidspunktet mellem holdene. Sundhedstilstanden blev fulgt, og døde dyr blev obduceret.

Fra hvert forsøgshold blev der udtaget 10 hanner og i kontrolholdet 20 hanner til avl. Hanskindene blev længdemålt og sorteret efter kvalitet (1-12, 12 bedst), farve (1-5, 5 mørkest), renhed (1-5, 5 rødest), silket (+/-) og uldens fylde (1-3, 3 fyldig). De statistiske beregninger blev foretaget med statistikprogrammet SAS, hvor proceduren GLM, SS4, LSMEANS /PDIFF blev anvendt. Pelsbid, våd bug, klat, silket og fyldighed er analyseret med en probit analyse. Som niveau for statistisk sikker forskel er 5%-niveauet valgt, d.v.s. p < 0,05.


Indholdet af fjerkræaffald havde ingen signifikant effekt på hanhvalpenes vægt hverken ved septembervejningen stemmer overens med at skindene fra de to hold også var længst. Dog var der ingen statistisk sikker forskel på holdenes skindlængde eller på pelsningstidspunktet (tabel 2). Holdene der fik 10 og 15% fjerkræaffald var de tungeste ved pelsning, hvilket (tabel 3). Tabel 2. Vejeresultater.

Vægt i gram ved/i Tilvækst i gram fra udsætning til Hold

♂ ved start udsætn. sept. pelsn. september pelsning

22 81 793 (121)

2096 (253)

A

2230 (310)

A

1303 (216)

A

1445 (284)

A

31 162 791 (119)

2107 (228)

A

2307 (291)

A

1316 (194)

A

1519 (268)

A

23 81 792 (117)

2106 (273)

A

2302 (302)

A

1313 (232)

A

1519 (282)

A

24 81 794 (123)

2067 (273)

A

2233 (317)

A

1272 (220)

A

1447 (259)

A Tallene i parentes angiver standard afvigelse. Forskellige bogstaver i en resultatkolonne angiver statistisk sikker forskel, p < 0,05.

Tabel 3. Skindresultater.

Hold Bedømte skind

Skindlængde, cm

Kvalitet, 1-12

Farve, 1-5

Renhed, 1-5

22 70 81,4 (4,3)

A

6,2 (3,4)

A

2,8 (1,0) AB

3,1 (1,3)

A

31 142 82,0 (3,8)

A

6,6 (2,7)

A

3,1 (1,1)

A

3,1 (1,2)

A

23 70 82,5 (4,1)

A

6,2 (2,9)

A

3,1 (1,2)

A

2,6 (1,1)

B

24 71 81,3 (4,6)

A

6,5 (3,2)

A

2,8 (1,1)

B

3,1 (1,0)

A Tallene i parentes angiver standard afvigelse. Forskellige bogstaver i en resultatkolonne angiver statistisk sikker forskel, p < 0,05.

Skindkvaliteterne var heller ikke statistisk sikker forskellige mellem holdene. Selvom holdene, der fik 10 og 15% fjerkræaffald havde de længste skind, havde de en lige så god skindkvalitet som hhv. 20 og 5%�s holdene.

Iblanding af 10 og 15% fjerkræaffald gav mørkere skind end 5 og 20%�s iblanding (tabel 4). 5, 10 og 20% fjerkræaffald gav rødere skind end ved iblanding af 15%. Årsagen til forskellene i farve og renhed er uklar.

Tabel 4. Skindresultater.

Flade/fyldige, % Hold Bedømte

skind Silkede,

% Dårlig uld

Normal uld

God uld

22 70 12,9 A

8,6 A

88,6 A

2,9 A

31 142 15,5 A

4,9 A

89,4 A

5,6 A

23 70 7,1 A

12,9 A

84,3 A

2,9 A

24 71 14,3 A

8,6 A

82,9 A

8,6 A

Forskellige bogstaver i en resultatkolonne angiver statistisk sikker forskel, p < 0,05.

Der var ingen statistisk sikker forskel på forekomsten af gnav, våd bug eller klat. Resultatet af bedømmelserne af silkethed og uldens fylde var ikke statistisk sikker forskellig, men afspejler kvalitetsvurderingen.

Parallelt med dette forsøg blev fjerkræaffald med 20% fjer undersøgt for fordøjelighed af råprotein og råfedt på Danmarks JordbrugsForskning (Fink, R. et al, 1998). Resultaterne var en fordøjelighed af råprotein og råfedt på henholdsvis 74% og 97%, som er uændret i forhold til de tilsvarende fordøjeligheder i fjerkræaffald med 12% fjer.

Fjerkræaffald med 20% fjer til mink i vækstperioden


45

I hele forsøgsperioden døde 2 dyr, begge fra holdet der fik 5% fjerkræaffald. Fjerkræaffald vurderes ikke til at have en negativ effekt på minkhvalpenes sundhedstilstand.

Konklusion.

Dette forsøg har vist, at der kan anvendes op til 20% fjerkræaffald i vækstperiodefoder uden negative konsekvenser for minkens sundhed, tilvækst, skindstørrelse og kvalitet. Forsøget viser ikke, om 20% tilsætning af fjerkræaffald er en maksimumgrænse.

Litteratur. Fink, R.; Laue, A. og Børsting, C. F.; 1998. Indhold og fordøjelighed af aminosyrer i fodermidler til mink. Faglig årsberetning 1997, p. 11, Pelsdyrerhvervets Forsøgs- og Rådgivningsvirksomhed A/S.

Clausen, T. N., Therkildsen, N.; 1996. Afprøvning af store mængder fjerkræaffald til mink i vækstperioden 1994. Faglig Årsberetning, 1995, p. 111, Pelsdyrerhvervets Forsøgs- og Rådgivningsvirksomhed A/S.


46


47

Fasefodring med Protein til Mink i Vækstperioden Carsten Hejlesen & Tove N. Clausen Pelsdyrerhvervets Forsøgs- og Rådgivningsvirksomhed A/S

Sammendrag. I 1997 blev proteinniveauer samt fasefodring med proteinniveauer på udvalgte datoer i vækstperioden undersøgt m.h.t. skindlængde og skindkvalitet. Der var 8 forsøgshold á 81 wildminkhanner samt et kontrolhold på 162 hanner. Tre hold fik tildelt foder med henholdsvis 24%, 29% eller 34% af OE fra protein. De resterende 6 hold fik reduceret proteintildelingen fra 29% til 24% af OE på forskellige datoer mellem 1. september til 1. oktober. 2 hold var dubletter men med den forskel, at der ikke blev tilsat ekstra methionin ved proteinreduktionen. Sammenholdt med resultater fra tilsvarende forsøg udført i 1996 viste forsøget med uændret protein niveau i hele vækstperioden, at 24-29% af OE fra protein resulterer i de største skind, mens 29-34% af OE fra protein resulterer i de bedste skindkvaliteter. Endvidere konkluderes, at en reduktion i proteintildelingen fra 29% til 24% af OE uden ekstra methionintilsætning den 1. oktober giver ligeså store og gode skind som tildeling af 29% af OE fra protein i hele vækstperioden. Hejlesen, C. & T.N. Clausen, (1999). Fasefodring med protein til mink i vækstperioden. Faglig Årsberetning 1998 (2den udg.), 73-81 (47-50). Pelsdyrerhvervets Forsøgs- og Rådgivningsvirksomhed A/S, Holstebro, Danmark.

Summary Protein level and reduction in protein supply on different dates in the growing-furring period were evaluated as effects on weight gain, skin length and fur quality in 1997. The experimental animals consisted of 8 groups of 81 and 1 group of 162 (control) male mink (colour type scanglow). Three groups were supplied with either 24%, 29% or 34% of ME from protein during the entire growing-furring period. 6 groups had the protein supply reduced from 29% to 24% of ME on different dates. To 4 of these 6 groups extra methionine was added to fulfill the norm for this amino acid. In conclusion the highest skin length was achieved with 24-29% of ME from protein in the entire growing-furring period, while the best fur quality was obtained on 29-34% of ME from protein. Furthermore, skin length and fur quality were not reduced when protein supply was reduced from 29% to 24% of ME, without methionine addition, on October 1st compared to 29% during the entire growing-furring period. Hejlesen, C. & T.N. Clausen, (1999). Phasefeeding of protein for mink in the growing period. Annual Report 1998 (2den udg.), 73-81 (47-50). Danish Fur Breeders Research Center, Holstebro, Denmark.

Baggrund. Forsøg har vist, at 30 pct. af den omsættelige energi (OE) fra protein kan dække minkens behov i vækstperioden, forudsat at foderet er alsidigt sammensat (Børsting og Clausen, 1995; Børsting; et al., 1995). Ligeledes er minkens behov for de essentielle aminosyrer i vækstperioden bestemt ved forsøg. Resultaterne af disse forsøg har været væsentlige, idet de i en alt andet lige situation har billiggjort foderet samt reduceret kvælstofudskillelsen. Behovene er dog bestemt for vækstperioden som en produktionsmæssig ensartet periode uden hensyntagen til, at den antagelig kan deles op i minimum to delperioder. Den første delperiode er karakteriseret ved en markant proteinaflejring (muskeldannelse), dvs. perioden hvor den væsentligste længdevækst og muskelindlejring foregår. Den anden delperiode er karakteriseret ved en markant fedtaflejring, samt ved dannelse af hår (pelssætning).

Dette forsøg er en gentagelse af et tilsvarende forsøg udført af PFR i 1996 (Hejlesen, et al, 1997). Teorien bag forsøgsdesignet er, at 30 pct. af OE fra protein er nødvendig i første del af vækstperioden, men at mindre end 30 pct. af OE er tilstrækkeligt i sidste del, såfremt behovet for essentielle aminosyrer er dækket. Efter en revidering af råvaretabellen svarer 25, 30 og 35 pct. af OE fra protein nu til hhv. 24, 29 og 34 pct. af OE fra protein.

Materiale og metode. Forsøget blev gennemført med i alt 9 forsøgshold á 81 wildmink hanhvalpe (162 hanner i kontrolholdet nr. 31). Tre af holdene fik foder med et planlagt indhold på 24, 29 eller 34% af OE fra protein. De resterende 6 hold skiftede fra foder med 29% til foder med 24% af OE fra protein på udvalgte datoer. Foderskiftet foregik over én uge. I fire af de seks hold blev �24% foderet� tilsat syntetisk methionin så indholdet svarede til indholdet i

Hejlesen, C. & T.N. Clausen


48

foder med 29% af OE fra protein. Normen for methionin i vækstperioden blev således også opfyldt for disse fire hold. De to sidste hold, der skiftede fra 29% til 24% af OE fra protein fik ikke tilsat syntetisk methionin til foderet. Fodersammensætning og energifordeling fremgår af tabel 1. I tabel 2 er planen for foderskift vist.

Forsøgsfoder blev tilført fra 9. juli og indtil 80% af dyrene var pelset i november. Samtlige hanhvalpe blev vejet umiddelbart før forsøgs-start, den 22. september og umiddelbart efter aflivning. Fra hvert forsøgshold blev 10 hanner udtaget til avl. Aflivningen foregik fra 12. til 19. november således, at der blev aflivet lige mange fra hvert hold på samme dag. Pelsnings-tidspunktet var derfor ens mellem holdene.

Tabel 1. Foderplaner.

Hold 32 31 33 34-37

Fiskeaffald 13,0 15,0 17,0 Industrifisk 16,5 20,0 22,0 Fiskeensilage 13,0 15,0 15,0 Fjerkræaffald 9,0 10,0 10,0 Byg 8,9 8,4 7,8 Hvede 8,9 8,4 7,8 Fiskemel 2,2 2,3 2,7 Kartoffelprotein 1,5 1,8 2,2 Hæmoglobinmel 1,0 1,4 1,7 Majsgluten 0,8 1,0 1,4 Hvedegluten 1,0 1,2 1,5 Soyaolie 7,6 5,9 4,5 Svinefedt 3,8 3,0 2,3 Hvedeklid 0,9 1,0 1,6 Vitaminblanding 0,2 0,2 0,2

Starter som hold 31; skifter til hold 32 ± methionin tilsætning

DL-methionin (0,15) Vand 11,7 5,4 2,3 Plantal: Tørstof % Kcal/100 g Energiford.

48,2 236

24:57:19

48,2 225

29:52: 19

48,1 214

34:47: 19

Analysetal: Tørstof % Kcal/100 g Energiford.

47,3 224

25:56:19

47,1 216

29:52:19

44,6 193

35:46:19

g/100 kcal: L-metionin cystin

0,13 0,06

0,16 0,07

0,19 0,09

Skindene blev længdemålt og sorteret efter kvalitet (1-12, 12 bedst), farve (1-5, 5 mørkest), renhed (1-5, 5 rødest). Efter aflivning blev fra 15 hanner pr. hold leveren udtaget, afblødt og vejet. På et stykke af leveren blev der udført flydeprøve til en tilnærmet bestemmelse af leverens fedtprocent. Statistiske beregninger

blev foretaget med statistikprogrammet SAS, hvor proceduren GLM, SS4, LSMEANS /PDIFF blev anvendt. Diskrete variabel blev testet med en χ²-test.

Tabel 2. Plan for fasefodringsholdene. (Planlagt energifordeling)

Hold

Reduktion fra 29 til 24 pct. af OE fra protein

Beskrivelse

32 - 24:57:19 i hele perioden 31 (Kontrol) - 29:52:19 i hele perioden

33 - 34:47:19 i hele perioden 34 1/9, + methionin 35 15/9+ methionin 36 1/10, + methionin 37 15/10, - methionin 38 15/9, - methionin 39 1/10, - methionin

*

* Ved forsøgets start var energifordelingen hold 31, og ved slut var som hold 32. Foderændringen skete over en uge. Ved nedgangen i protein var der i 4 af de 6 hold en samtidig tilsætning af methionin, så det svarede til indholdet i hold 31.


Forsøgets 3 første hold (31, 32 og 33) fik hhv. 24, 29 og 34% af OE fra protein i hele forsøgsperioden. Resultaterne ses af tabel 3 og 4.

Tabel 3. Hanhvalpe vægte i vækstperioden.

Vægt i gram ved/i Tilvækst i gram fra udsætning til

Hold ♂

ved start udsætn. sept. pelsn. september pelsning

32 81 793 (128)

2109 (287) ABC

2254 (337) AB

1314 (214) ABC

1473 (280) ABC

31 162 791 (119)

2107 (228) AB

2307 (291)

A

1316 (194) AB

1519 (268) AB

33 81 794 (131)

2055 (236)

C

2234 (303) AB

1259 (198)

C

1447 (281) BC

Tallene i parentes angiver standard afvigelse. Forskellige bogstaver i en resultatkolonne angiver statistisk sikker forskel.

Tilvæksten fra udsætning til 22. september var lige så stor ved 24% som ved 29% af OE fra protein, men den var reduceret ved 34% af OE fra protein. Det er i god overensstemmelse med 1996-forsøg (PFR�s Skindfremvisnings-

Fasefodring med protein til mink i vækstperioden


49

bilag, april 1997), hvor den største september vægt blev opnået med 24% af OE fra protein. Sammenholdes resultaterne fra dette forsøg og det tidligere, har et højt protein niveau (34%) en hæmmende effekt på tilvæksten i den del af vækstperioden, hvor den væsentligste længdevækst foregår. Endvidere var tilvæksten fra udsætning til septembervejningen enten bedre eller lige så stor ved 24% som ved 29% af OE fra protein. Det samme gælder for pelsningsvægten, som begge forsøgsår har været mindst ved 34% af OE fra protein, og størst ved 29% af OE fra protein. Forskellen var dog ikke signifikante.

Tabel 4. Skindegenskaber.

Hold Bedømte skind

Skindlængde, cm

Kvalitet, 1-12

Farve, 1-5

Renhed 1-5

32 68 81,3 (4,7)

A

6,1 (2,9)

B

3,2 (1,1)

A

2,7 (1,1)

C

31 142 82,0 (3,8)

A

6,6 (2,7) AB

3,1 (1,1) AB

3,1 (1,2)

B

33 65 81,1 (3,8)

A

7,0 (2,9) AB

2,6 (0,9) D

3,5 (1,0)

A Tallene i parentes angiver standard afvigelse. Forskellige bogstaver i en resultatkolonne angiver statistisk sikker forskel.

Skindlængden afspejles ofte af pelsnings-vægten. Holdet, der fik 29% af OE fra protein havde da også de længste skind, selvom de ikke var statistisk sikker forskellige fra skindlængden i holdene, der fik 24% og 34% af OE fra protein. I 1996-forsøget havde 24%�s holdet længere skind end både 29%�s og 34%�s holdene. Skindkvaliteten var i dette forsøg ikke signifikant forskellig, men der var en tendens til stigende kvalitet med stigende proteinindhold i foderet. I 1996-forsøget var kvaliteten også dårligst i 24%�s holdet mens der ikke var forskel mellem 29%�s og 34%�s holdene. Med stigende proteinindhold blev skindene lysere og rødere. I 1996-forsøget var der også en tendens til rødere skind med stigende proteinindhold. En samlet vurdering af vægt, skindlængde og kvalitet for dette og 1996-forsøget er, at de største dyr og længste skind opnås med 24% eller 29% af OE fra protein, mens de kvalitetsmæssigt bedste skind opnås med 29% eller 34% af OE fra protein.

De sidste seks hold (34-39) i dette forsøg fik reduceret proteinindholdet på udvalgte datoer. De sammenlignes med kontrolholdet med 29% af OE fra protein (hold 31). Resultaterne ses i tabel 5 og 6.

Tabel 5. Hvalpevægte i vækstperioden.

Vægt i gram ved Hold

♂ ved start udsætning pelsning

Tilvækst fra udsætning til pelsning, g

31 162 791

(119) 2307 (291)

A

1519 (268) AB

34 81 792

(118) 2219 (352)

B

1428 (335)

C

35 81 794

(129) 2276 (335) AB

1490 (280) ABC

36 81 793

(122) 2242 (328) AB

1455 (283) ABC

37 81 793

(131) 2227 (333) AB

1448 (279) BC

38 81 793

(118) 2339 (334)

A

1546 (292)

A

39 81 793

(129) 2275 (360) AB

1475 (311) ABC


Tabel 6.

Hold Bedømte skind

Skind- længde,

cm

Kvalitet, 1-12

Farve, 1-5

Renhed, 1-5

31 142 82,0 (3,8)

A

6,6 (2,7) AB

3,1 (1,1) AB

3,1 (1,2)

B

34 68 81,3 (4,5)

A

6,9 (2,8) AB

2,9 (1,0)

ABCD

3,0 (1,0) BC

35 72 81,8 (4,9)

A

6,3 (3,2) AB

3,0 (0,9) ABC

2,9 (0,9) BC

36 70 81,5 (4,7)

A

6,9 (2,8)

A

3,0 (1,0) ABC

3,1 (1,0)

B

37 70 81,2 (4,4)

A

6,4 (2,6) AB

2,8 (1,0) CDE

3,2 (1,0) AB

38 70 82,4 (4,6)

A

6,3 (2,9) AB

3,1 (0,9) ABC

3,1 (1,1) AB

39 69 82,3 (4,9)

A

6,2 (3,1) AB

2,8 (1,1) BCD

2,9 (1,0) BC


Hejlesen, C. & T.N. Clausen


50

En reduktion i proteinindhold den 1. september resulterede i en statistisk sikker mindre pelsningsvægt. Skete reduktionen senere end 1.september, påvirkede det ikke pelsningsvægten statistisk sikkert. Alle hold havde dog en lidt lavere pelsningsvægt, bortset fra når skiftet skete den 15. september uden samtidig methionintilsætning.

Skindlængderne var ikke statistisk forskellige mellem holdene, men de to hold der skiftede hhv. 15. september og 1. oktober uden methionintilsætning havde de længste skind.

Skindenes kvalitet var ikke statistisk sikkert forskellig fra kontrolholdet. De små forskelle der var, afspejles af de tilsvarende små forskelle i skindlængderne. Når kvaliteten vurderes sammen med skindlængden, har der ikke været en positiv effekt af methionintilsætningen ved skift den 15. september og 1. oktober.

I forhold til kontrolholdet har de forskellige tidspunkter for skift fra 29% til 24% af OE fra protein ikke påvirket hverken skindenes farve eller renhed.

Flydeprøven til bestemmelse af en tilnærmet fedtprocent i lever viste, at der mellem holdene ikke var nogen statistisk sikker forskel på fedtindholdet i leveren. Det relative fedtindhold i leveren var dog højst i holdet, der fik 24% af OE fra proteini hele vækstperioden, hvilket kan ses som en subklinisk indikator for en reduceret sundhedsstatus ved den lave proteintildeling.

Konklusion.

En samlet vurdering af resultaterne er, at en reduktion fra 29% af OE fra protein til 24% på de valgte datoer ikke har haft nogen klar effekt på hverken pelsningsvægt, skindlængde eller skindkvalitet, hvilket viser, at en proteinreduktion er mulig. Endvidere blev der ikke opnået nogen klar positiv effekt af methionintilsætningen. Men sammenholdes resultatet fra proteinniveauholdene (31, 32 og 33) med fasefodringsholdene (34-39) er det bedste tidspunkt for en proteinreduktion den 1. oktober uden methionintilsætning. Reduktion i proteintildeling fra 29% til 24% af OE den 1. oktober uden methionintilsætning gav lige så gode resultater som fodring med 29% af OE fra protein i hele vækstperioden, Derfor anbefales tidspunktet for en proteinreduktion uden methionintilsætning til 1. oktober.

Litteratur Børsting, C.F. & Clausen, T.N., 1995: Fastlæggelse af normer for minkens protein- og aminosyreforsyning i vækstperioden. I: Forsøg gennemført i 1992. Faglig Årsberetning 1993/94, 79-99.

Børsting, C.F., Clausen, T.N. & Therkildsen, N.; 1995: Fastlæggelse af normer for minkens protein- og aminosyreforsyning i vækstperioden. II: Forsøg gennemført i 1993. Faglig Årsberetning 1993/94, 100-120.

Hejlesen, C., Clausen, T.N. og Therkildsen, N. 1997: Fasefodring af minkhvalpe i vækstperioden (Proteinovergang). Faglig Årsberetning 1997, 101-106.

Faglig Årsberetning 1998 51 2. udg.

Kan E-vitaminanalyser i Blod og Lever anvendes til Vurdering af Minkens Re-spons på Foderets Fedtkvalitet? Åse Uttenthal1 & Christian Friis Børsting2 1 Dansk Pelsdyr Laboratorium, Langagervej 74, 2600 Glostrup 2Danmarks JordbrugsForskning, Afd. for Husdyrernæring og Fysiologi, Forskningscenter Foulum, 8830 Tjele

Sammendrag I sommeren 1997 gennemførtes et vaccinationsforsøg med mink fodret med enten frisk sojaolie og svinefedt eller oxideret fiskefedt. Ud fra E-vitamin-analyserne i blod og lever må det konkluderes, at det oxiderede fo-der i dette tilfælde ikke havde påvirket minkenes fysiologi i væsentlig grad, udover en noget øget frekvens af diarré umiddelbart efter flytningen. Det er derfor IKKE muligt ud fra dette forsøg at afgøre, hvordan fode-rets fedtkvalitet påvirker minkens respons ved vaccination og smitte med MEV. Uttenthal, Å. & Børsting, C. F. (1999). Kan E-vitamin analyser i blod og lever anvendes til vurdering af minkens respons på foderets fedtkvalitet? Faglig Årsberetning (2. udg.), 83-86 (51-52). Pelsdyrerhvervets For-søgs- og Rådgivningsvirksomhed A/S, Holstebro, Danmark. Abstract Vitamin E analyses in blood and liver for evaluation of the response of the mink to dietary fat quality A challenge study with mink enteritis virus (MEV) was performed with young male kits fed either oxidised herring oil or fresh soya oil + fresh lard. Both experimental diets were used from weaning until the beginning of September, when the challenge study was performed. Within each group half of the animals were vacci-nated against MEV in late June. The following results were obtained:

Diet Male mink kits Vaccinated? Protection against disease? Vit. E-conc. in liver and serum Oxidized herring oil (70 of % fat) 6 Yes Yes Normal Oxidized herring oil (70 of % fat) 6 No No Normal Fresh soya oil and lard (70 % of fat) 6 Yes Yes Normal Fresh soya oil and lard (70 % of fat) 6 No No Normal

On the basis of previous results (Børsting and Clausen, 1997) it was concluded, that the lack of differences in the vitamin E concentrations between dietary groups could only be explained by the fact that the the herring oil was less oxidised than planned. Therefore, it remains uncertain how dietary fat quality influences the re-sponse of the mink to vaccination and infection with MEV. Uttenthal, Å. & Børsting, C. F. (1999). Vitamin E analyses in blood and liver for evaluation of the re-sponse of the mink to dietary fat quality ? Annual Report 1998 (2nd ed.), 83-86 (51-52). Danish Fur Breeders Research Center, Holstebro, Denmark.

Baggrund I sommeren 1997 gennemførtes et vaccinations-forsøg med mink fodret med enten frisk sojaolie og svinefedt eller oxideret fiskefedt. Forsøget udførtes som et samarbejde mellem Danmarks JordbrugsForskning, der bl.a. har stor erfaring med at undersøge fysiologiske parametre i rela-tion til foderets fedtkvalitet, og Dansk Pelsdyr-laboratorium, der råder over en farm, hvorpå der kan udføres smitteforsøg. Materiale og metode. Til forsøget blev anvendt to hold á 12 hanhval-pe, der fra fødsel og indtil smitteforsøget i be-gyndelsen af september blev fodret med forskel-ligt foder. Det ene hold - forsøgsholdet - fik en foderblanding, hvor 70 % af fedtet kom fra sil-deolie, der var oxideret til peroxidtal ca. 60 meq. O2 / kg før forsøgets start i april. Det andet

hold - kontrolholdet - fik foder med en tilsva-rende fedtmængde, men i stedet for oxideret sildeolie fik dette hold frisk sojaolie og svinefedt. På hvert af disse 2 hold blev 6 mink vaccineret forebyggende mod mink virus enteritis (MEV) i slutningen af juni, idet 6 helbrødre til de vacci-nerede hvalpe indgik som uvaccinerede kontrol-ler. Minkene blev blodprøvet, og de vaccinerede dyr udviste en pæn antistofproduktion overfor MEV. De uvaccinerede dyr havde ikke antistof-fer overfor MEV. Efter overflytning til infekti-onsfarmens isolationshal blev dyrene podet med MEV, og dyrene blev dagligt tilset for kliniske tegn på infektion. Samtidig blev der udtaget fæ-cesprøver fra dyrene i perioden 4 til 8 dage efter podningen. Tidligere forsøg har vist, at util-

Uttenthal, Å &Børsting, C. F.


52

strækkelig beskyttede mink udskiller virus i den-ne periode (Uttenthal et al 1990). Podningen blev udført ved, at hver enkelt mink blev fikseret i handske, mens den blev fodret med 0,9 ml tarmhomogenat fra mink, der var aflivet 4 dage efter infektion. Udover de 0,9 ml materiale fik minken 1 dråbe af samme materiale i hvert næsebor, for derigennem at få infektio-nen til at sprede sig såvel gennem tarmsystemet som via lungernes immunologiske system. Under observationsperioden fra minkene blev flyttet fra Foulum til Himmelev på Sjælland og

indtil de blev podet med virus, sås der langt flere tilfælde af diarré hos hanmink fodret med oxide-ret foder end hos mink fodret med normalt fo-der. Efter podningen med virus sås god effekt af vaccinationen, således at alle de vaccinerede dyr var beskyttet uafhængig af, hvilken type foder de havde fået. De uvaccinerede mink udskilte virus i løbet af undersøgelsesperioden for begge fo-dertyper. Forsøget er kort skematiseret neden-for:

Forsøgs fodring Antal mink Vaccineret? Beskyttede mod sygdom? E-vitamin indhold i blod og lever Oxideret foder 6 Ja Ja Normalt Oxideret foder 6 Nej Nej Normalt Normalt foder 6 Ja Ja Normalt Normalt foder 6 Nej Nej Normalt

Resultater og diskussion Det var forventeligt, at mink fodret med oxide-ret foder ville være dårligere til at svare på en vaccine, og at sådanne dyr ville være dårligere beskyttet imod viruspodning. Da vi ikke fandt dette resultat, blev vi usikre på, om foderet fak-tisk havde været oxideret på en måde, så minke-ne var blevet udsat for de fysiologiske foran-dringer, som oxideret foder har ført til i vore tidligere forsøg (Børsting & Clausen, 1997). Derfor blev lever- og serumprøver undersøgt for E-vitaminindhold, og desuden blev A-vitaminindholdet i serum analyseret. Det viste sig, at der ikke var forskel på E-vitaminindholdet imellem de to grupper, hver-ken i serumprøver eller i leverne. Indholdet af A-vitamin var også ens på de to hold. I et forsøg året forinden anvendtes i hele perio-den fra fravænning til pelsning foderblandinger med den samme sammensætning, som anvendt her. Ved pelsning var indholdet af E-vitamin i blodplasma kun halvt så høj hos hanmink fodret med oxideret fiskefedt sammenlignet med mink fodret med frisk sojaolie og svinefedt (Børsting & Clausen, 1997). På denne baggrund må det formodes, at det manglende fysiologiske respons i nærværende forsøg sandsynligvis skyldes, at

kvaliteten af det oxiderede sildeolie ikke var nær så dårlig, som planlagt og målt før forsøget star-tede i april. Dette kunne skyldes det velkendte problem, at peroxidtallet kun måler mellempro-dukter i oxidationsprocessen, og at disse kan forsvinde igen og i særlige tilfælde uden at efter-lade sig restprodukter med meget skadelige ef-fekter. Konklusion Ud fra E-vitamin-analyserne i blod og lever må det konkluderes, at det oxiderede foder i dette tilfælde ikke havde påvirket minkenes fysiologi i væsentlig grad, udover en noget øget frekvens af diarré umiddelbart efter flytningen. Det er der-for IKKE muligt ud fra dette forsøg at afgøre, hvordan foderets fedtkvalitet påvirker minkens respons ved vaccination og smitte med MEV. Referencer Børsting, C.F. & Clausen, T.N. 1997. Limita-tions to the use of marine lipids for mink. NJF Rapport, nr. 116, 61-69. Uttenthal, Å., Larsen, S., Lund, E., Bloom, M.E., Storgård, S., Alexandersen, S. 1990. Analysis of experimental mink enteritis virus infection in mink: In situ hybridization, serology, and histo-pathology. Journal of virology vol 64 pg 2768-2779.


Dieperiodefoderets Betydning for Surhedsgraden i Urin hos Minkhvalpe. Tove Clausen 1 & Birthe Damgaard 2, 1Pelsdyrerhvervets Forsøgs- og Rådgivningsvirksomhed A/S. 2Danmarks JordbrugsForskning, Afd. f. Husdyrsundhed og Velfærd.

Sammendrag Vurdering af forskellige fodersammensætningers betydning for urinens pH hos minkhvalpe i slutningen af juli måned. Til undersøgelsen blev anvendt 60 kuld fordelt på 10 forskellige fodringshold. Foder med energifordelingen 45:50:5 gav lavere urin pH end foder med energifordelingen 45:40:15. En tilsætning af MgO til foderet gav en stigning i urin pH, hvorimod en stigende tilsætning af ammoniumklorid (NH4Cl) gav stigende surhedsgrad i urinen, -faldende pH. 0,25 % NH4Cl i et standard dansk minkfoder gav en sænkning i urin pH i samtlige udtagne prøver til under 7,0 og 0,35 % NH4Cl gav en sænkning i urin pH i samtlige udtagne prøver til under 6,6. Clausen, T. & Damgaard, B. (1999). Dieperiodefoderets betydning for surhedsgraden i urin hos minkhvalpe. Faglig Årsberetning 1998 (2. udg.) 87-94 (53-56). Pelsdyrerhvervets Forsøgs- og Rådgivningsvirksomhed A/S, Holstebro, Danmark. Abstract Evaluation of the effect of different feed compositions on the urine pH in mink kits at the end of July. To the investigation 60 litters in 10 different feeding groups were used. Feed with the energy distribution 45:50:5 gave lower urine pH than feed with the energy distribution 45:40:15. Addition of MgO to the feed gave a rise in urine pH, whereas an increasing addition of ammonium chloride (NH4Cl) gave decreasing pH value in the urine. 0.25 % of NH4Cl in a standard Danish mink feed gave a reduction in urine pH in all samples taken to below 7.0 and 0.35% of NH4Cl added to a standard Danish mink feed gave a reduction in urine pH in all the samples to below 6.6. Clausen, T. & Damgaard, B. (1999). The effect of different feed compositions on the urine pH in mink kits. Annual Report 1998 (2nd ed.), 87-94 (53-56). Danish Fur Breeders Research Center, Holstebro, Denmark.

Baggrund Fiskeråvarer har traditionelt udgjort en stor del af foderet i dieperioden, men med de nedsatte kvoter for fangst af industrifisk, samt de stigende priser på fiskeafskær, er der ønsker/krav om ændret råvarevalg i retningen af flere vegetabilske proteinkilder. Dertil kommer generelt høje priser på protein, samt krav om nedsat kvælstof-udskillelse til naturen. Dette resulterer i ønsket om at sænke proteinindholdet i foderet i vinter- og dieperioderne. Disse tiltag vil betyde en forholdsvis stor ændring i fodret, dels smags-mæssigt, men også med hensyn til indholdet af mineraler og foderets syredannende kapacitet. Formålet med undersøgelsen er at vurdere forskellige fodersammensætningers betydning for surhedsgraden (pH) i urinen hos minkhvalpe. Derudover ønskes der en vurdering af, hvilken dosering af ammoniumklorid der er istand til at sænke urinens pH til under 6,6, ved anvendelse af et standard minkfoder. Materiale og metoder Til undersøgelsen blev anvendt 60 kuld wildmink hvalpe, født fra 29/4 til 2/5, kuldene blev fordelt i

10 hold (se Tabel 1). Tabel 1 Forsøgsopstilling (6 kuld pr hold).

Hold Foder

KONT Kontrolfoder 55:35:10

MGO Kontrolfoder + 1,73 g MgO pulver pr kg foder *

AM15 Kontrolfoder + 1,5 g NH4CL pulver pr kg foder



H5 Lav kulhydrat, 45:50:5

HHØJ Høj fisk, 45:40:15

HME Medium fisk, 45:40:15

HLAV Lav fisk, 45:40:15

FC FC foder fra én fremstillingsdag

* Svarende til 3,57 mmol Mg / 100 g vådfoder Hvalpene blev fravænnet ved 6 uger (10/6 til 13/6) og blev fra 15/6 tildelt forsøgsfoder. Fra hvert hold blev udtaget urinprøver to gange i perioden 22/6 til 24/6, hver gang blev udtaget urin fra mindst to hvalpe pr kuld. Urin-opsamlingen blev forsøgt på alle hvalpe i kuldet, indtil to af dem gav mindst 6 ml urin. Urinen blev undersøgt for pH straks efter udtagningen (opbevaret på køl indtil analyse), og mængden af bundfald blev vurderet. Prøverne blev dernæst

Clausen, T. & Damgaard, B.


54

frosset til senere analyse for Na, K, Ca, Mg, Cl og P. Foderet blev fremstillet 8/6 og 10/6 (foder-centralfoderet 10/6) og blev opbevaret på frost indtil brug. Alle blandinger blev efterblandet i

fodermaskinen, og der blev lagt en prøve på frost til senere analyse for tørstof, protein, fedt, aske, pH, Na, K, Ca, Mg, Cl, P samt indhold af svovlholdige aminosyrer. Foderplanerne ses af Tabel 2.

Tabel 2 Foderplaner, % indhold

Råvare/Hold KONT, MGO, AM15, AM25, AM35

H5 HHØJ HMED HLAV FC

Fiskeaffald 55,0 23,0 23,0 14,5 6,0 31,5 Industrifisk 18,0 23,0 23,0 14,5 6,0 30,0 Fjerkræaffald 10,0 10,0 10,0 10,0 10,0 12,0 Byg 1,7 0,6 2,6 2,5 2,4 3,6 Hvede 1,6 0,6 2,6 2,5 2,4 Havre 1,6 0,6 2,6 2,5 2,4

druesukker ,5

Svinepulp 3,0 6,0 9,0 3,0 Fiskemel 3,3 4,0 1,5 1,9 2,3 Hæmoglobinmel 2,0 2,0 1,0 1,3 1,6 2,0 # Toastede soyabønner 2,4 3,2 3,9 Hvedegluten 1,5 1,9 2,3 Kødbenmel 1,0 1,3 1,6

Lever 5,0

Kartoffelprotein 1,4 3,9 1,0 1,3 1,6 1,0 Majsgluten 1,4 3,9 1,5 1,9 2,3 1,5 Soyaolie 1,8 5,5 1,7 1,4 1,2 1,4 Hvedeklid 1,0 1,0 1,0 1,0 1,0 1,5 Hvedekim (1,0) � 1,0 1,0 1,0 1,0 1,0 Vitaminblanding 0,2 0,2 0,2 0,2 0,2 0,7 Vand 0,1 20,9 19,7 31,2 42,8 5,3 Plantal: Energiindh., (kcal/100g) Energifordeling

138

55:35:10

166

45:50:5

142

45:40:15

141

45:40:15

140

45:40:15

Analysetal: Tørstof % Energiindh., (kcal/100g) Energifordeling Aske, %

33 130

57:33:10 4,4

42 190

48:47:5 3,9

38 154

45:40:15 4,6

40 155

46:39:15 4,6

41 159

46:39:15 4,9

35 128

57:29:14 4,3

Foderet fremstillet på forsøgsfarmen blev ikke tilsat salt. # Blodmel Resultater og diskussion Foderets pH ses af Tabel 3. Tilsætning af ammoniumklorid ændrer ikke foderets pH, hvorimod magnesiumoxid tilsætning bevirker at

pH stiger med 0,5 enheder. Hold H5 har den laveste pH værdi, 0,7 enheder lavere end kontrolholdet.

Tabel 3 pH i foderet

Hold KONT AM15 AM25 AM35 MGO H5 HHØJ HMED HLAV FC pH 6,46 6,44 6,43 6,45 7,02 5,76 6,10 6,16 6,15 6,04

Resultaterne af pH målingerne på urinen ses af Tabel 4. Der var en niveau forskel i pH værdierne 22-23/6 og 24/6, værdierne 24/6 var lavere end værdierne for de samme hold 22 og 23/6, hvori

denne forskel ligger vides ikke, men der kan dels være en apparat usikkerhed dels en forskel i udtagningstidspunkt/måletidspunkt/temperatur.

Tabel 4 pH i urinen hos minkhvalpe (n=12)

Dato KONT AM15 AM25 AM35 MGO H5 HHØJ HMED HLAV FC 22/6 6,60 6,49 6,23 7,38 6,98 23/6 6,92 6,37 7,15 6,82 6,94 24/6 6,50 6,46 6,33 6,14 7,13 6,31 6,94 6,62 6,69 6,97

Gns.. 6,71 6,53 6,41 6,19 7,26 6,34 7,05 6,72 6,82 6,98

Dieperiodefoderets betydning for surhedsgraden i urin hos minkhvalpe

55 Faglig Årsberetning 1998 2. udg.

Der blev udtaget urinprøver af både han- og tævehvalpe, men der var ingen kønsforskelle, hvorfor de to grupper er analyseret sammen. Den gennemsnitlige pH i urinen hos minkhvalpe i kontrolholdet KONT var 6,71 (Tabel 4), en tilsætning af MgO bevirkede en stigning i urin pH til 7,26 og en tilsætning af NH4Cl i stigende mængder, gav stigende surhedsgrad i urinen, altså faldende pH. I hold AM35 var den gennemsnitlige pH i urinen 6,19. Hvalpene i hold H5 havde en lav urin pH i forhold til HHØJ, HMED og HLAV. Disse fire hold havde samme andel af energien fra protein, men H5 havde et noget lavere kulhydratindhold (5 % af den omsættelige energi) end de øvrige hold (15 % af den omsættelige energi). Hos katte bevirker en fodring med korn, at pH i urinen stiger (Case et al., 1995), svarende til hvad der er fundet i dette forsøg. Ligeledes indeholder HHØJ, HMED og HLAV en del mere vegetabilsk protein end H5 (undtagen majsgluten). Vegetabilsk protein indeholder mindre af de svovlholdige aminosyrer, methionin og cystein, end animalsk protein. Hos ildere og katte er det vist, at planteprotein giver en alkalisk urin, pH stigning, og dermed fremmes udfældningen af struvit (Fox, 1998, Holzworth, 1987). Desuden var pH i H5 foderet noget lavere end i de øvrige hold. Der blev undersøgt for bundfald i samtlige urinprøver samtidig med at pH blev målt. Ca. halvdelen af prøverne i alle hold var uklare uden at der var synligt bundfald. Blandt de resterende klare prøver blev der fundet bundfald hos alle prøverne i MgO holdet, modsat blev der kun fundet én prøve i AM25 og AM35, der havde bundfald. Hvis man undersøger pH i urinprøver med, intet bundfald (0), lidt bundfald (+), noget bundfald (++) og meget bundfald (+++), er der en tydelig sammenhæng mellem mængden af bundfald og urinens pH (Tabel 5), jo højere pH, jo højere var graden af bundfald i urinprøverne. Tabel 5 Sammenhæng mellem urinens pH og synligt bundfald i

urinprøverne (n=antal). Bundfald pH Antal, n 0 6,34 31 + 6,79 30 ++ 6,98 34 +++ 7,44 11

Ved katte ses en udfældning af krystaller (Struvit) i urinen ved pH > 7, disse krystaller opløses ved pH < 6,6, og det konkluderes, at pH i urinen hos disponerede dyr bør være mellem 6,0 og 6,5 (Case et al., 1995). På den anden side kan en for høj og for langvarig fodring af katte med syredannende stoffer (stoffer der sænker urin pH), bevirke udvikling af kronisk metabolisk acidose (Ching et al., 1989), hvorfor det anbefales i stedet at give foder med lavt base overskud (BE) på en sådan måde, at foderet indeholder så få basedannende komponenter som muligt, der skal neutraliseres af syredannere. Endelig kan en effekt af en forsuret urin blive dannelsen af en anden stentype - calcium oxalat. En sænkning af kattefoderets Mg indhold viste sig gavnlig for at undgå stendannelse (Case et al., 1995), dog mener Buffington et al. (1990), at det er urin pH mere end Mg indholdet i foderet der er afgørende for om struvit udkrystalliserer. Zimmermann og Witte (1988) mener, at årsagen til urinvejsproblemerne hos unge hanhvalpe er infektion med bestemte Staphylokokkus intermedius typer, og Luers (19??) beskriver forandringerne hos ungdyr som hæmorrhagisk- purulent cystitis med “blæregrus”. Dyrene er inficeret med urea-spaltende staphy-lokokkus intermedius, nedbrydningen af urea bevirker en stigning i urin pH til det alkaliske område, og dermed en udfældning af krystaller. Uanset om årsagen til problemerne er infektiøs eller ikke, vil en sænkning af urinens pH kunne forhindre krystaludskillelse og hæmme bakteri-væksten. De fleste mikroorganismer gror bedst ved pH omkring 7,0 (6,6 - 7,5). De fleste af urinprøverne i hold MGO havde urin pH på over 7,0. I modsætning hertil, var der ved anvendelse af 0,35% NH4Cl i foderet til minkhvalpe i den tidlige vækstfase (Tabel 6), ingen af de undersøgte urinprøver der havde et pH på over 6,6, hvilket ifølge Case et al. (1995) vil være lavt nok til at opløse struvit krystaller. Tidligere undersøgelser (Clausen og Wamberg, 1998) har vist, at denne dosering af ammoniumklorid dagligt i en periode på 12 dage ikke havde nogen negativ betydning for hvalpenes tilvækst. Ved 0,25 % tilsætning af NH4Cl var der ingen urinprøver med pH>7, ca. 1/3 havde pH mellem 6,6 og 7,0, resten havde urin pH < 6,6, og ved 0,15% tilsætning havde næsten havldelen af minkene pH i urinen på over 6,6.

Clausen, T. & Damgaard, B.


56

Tabel 6 Antal urinprøver (n) i forskellige pH intervaller

PH KONT AM15 AM25 AM35 MGO H5 HHØJ HMED HLAV FC <6,6 9 14 17 25 0 22 3 9 8 4

6,6-7,0 12 8 7 0 5 3 7 15 12 8 >7,0 6 3 0 0 19 0 15 3 7 12

Konklusion Tilsætning af Mg til foderet i den tidlige vækstfase giver en stigning i urinens pH, og dermed en risiko for udfældning af struvit krystaller i urinen. Tilsætning af 0,35 % ammoniumklorid til standard dansk minkfoder gav et fald i urin pH, således at alle prøver havde en pH værdi under 6,6, som det anbefales for at opløse struvit krystaller. Hvalpe fodret med foder med lavt kulhydrat indhold, 5% af den omsættelige energi, havde et lavt pH i urinen i forhold til hvalpe, der fik foder med højere kulhydrat indhold (15% af den omsættelige energi). Referencer Buffington, C.A., Rogers, Q.R., Morris, J.G., 1990. Effect of diet on struvite activity product in feline urine. Am. J. Vet. Res., 51, 12, 2025-2029. Case, L.R., Carey, D.P., Hirakawa, D.A., 1995. Canine and feline nutrition, Chapter 32. Feline lower urinary tract disease. Mosby. pp. 357-371. Ching, S.V., Fettman, M.J., Hamar, D.W., Nagode, L.A., Smith, K.R., 1989. The effect of chronic dietary acidification using ammonium chloride on acid-base and mineral metabolism in the adult cat. Jour. Nutr., 119, 902-915.

Clausen, T.N., Wamberg, S., 1998. Ændringer i urin-pH hos minkhvalpe (7-9 uger gamle) ved forskellig fodring. Faglig Årsberetning for Pelsdyrerhvervets Forsøgs- og Rådgivnings-virksomhed A/S, 1997. pp. 67-75. Fox, J.G., 1998. Biology and diseases of the ferret. Chapter 5: Nutrition (Eds. Fox, J.G., McLain, D.E.),Williams & Wilkins. pp. 149-172. Holzworth, J., 1987. Diseases of the cat, Vol. 1. Chapter 2: Nutrition and nutritional disorders (Eds. Joseph, A., O´Donnell III, Hayes, K.C.). Saunders. Kienzle, E., Schutenecht, A., Meyer, H., 1991. Influence of food composition on the urine pH in cats. Am. Inst. of Nutr. J. Nutr., 121, 87-88. Luehrs. G., 19??. Infections of the urinary tract in ranch-bred mink: Inflammatory changes, bacterial colonization and therapeutic approaches. Tierarzliche Hochschule Hannover. 107 pp. Zimmermann, H., Witte, W., 1988. Bacteriological investigations on urolithiasis of mink. Mh. Vet.-Med., 43, 314-315.


Smagelighedsforsøg med CO2 opbevaret Byg Carsten Hejlesen Pelsdyrerhvervets Forsøgs- og Rådgivningsvirksomhed A/S, Herningvej 112 C, 7500 Holstebro

Sammendrag For at sikre stabilitet ved lagring af byg i atmosfærisk luft skal bygs tørstofindhold være minimum 85%. Opbevares byg derimod i CO2-atmosfære kan tørstofindholdet være ned til 80%. Lagring i CO2-atmosfære er økonomisk interessant, idet tørring inden lagring ofte kan undlades. For at undersøge effekten af lagring i CO2-atmosfære på smagelighed, blev et valgforsøg med 2 grupper á 9 standardhanner gennemført i 1997. Forsøget varede 4 uger - 2 uger hvor hvert dyr havde fri adgang til kontrolfoder og forsøgsfoder samt 2 uger med fri adgang til enten kontrolfoder eller forsøgsfoder. Kontrolfoderet indeholdt 12,7% byg opbevaret i atmosfærisk luft, mens forsøgsfoderet indeholdt 12,7% byg opbevaret i CO2-atmosfære. Det blev konkluderet, at byg opbevaret i CO2-atmosfære har en positiv effekt på foderets smag i forhold til byg opbevaret i atmosfærisk luft. Hejlesen, C. (1999). Smagelighedsforsøg med CO2 opbevaret byg. Faglig Årsberetning 1998 (2. udg.) 95-100 (57-60). Pelsdyrerhvervets Forsøgs- og Rådgivningsvirksomhed A/S, Holstebro, Danmark. Abstract To ensure stability when storing barley in atmospheric air a minimum of 85% dry matter is required. For storage in CO2-atmosphere the required dry matter content is lower, approximately 80%. CO2-storing is economically attractive as drying often is unnecessary. A preference test was conducted to evalute a possible palatability effect of storage method. There were 2 groups of 9 male mink (colour type Standard) per group. The experiment lasted 4 weeks; two weeks where each animal had unrestricted access to both the control and test diet and 2 weeks with unrestricted access to either the control or test diet. The control diet comprised 12,7% barley stored in atmospheric air, while the test diet comprised 12,7% barley stored in CO2-atmosphere. It was concluded that CO2-stored barley had a positive effect on feed palatability compared to barley stored in atmospheric air. Hejlesen, C. (1999).Feed palatability of CO2-stored barley.Annual Report 1998 (2nd ed.), 95-100 (57-60). Danish Fur Breeders Research Center, Holstebro, Denmark.

Indledning Det korn der anvendes ved minkfoder-produktionen har til dato været opbevaret i atmosfærisk luft. For at korn skal være lagerfast i atmosfærisk luft må vandindholdet ikke overstige ca. 15 pct. Derfor kan det være nødvendigt, at tørre kornet inden lagring. Men korn kan også opbevares lagerfast i gastæt silo, dvs i CO2 atmosfære. Opbevaret i gastæt silo er korn med et vandindhold på op til ca. 20 pct. lagerfast. På initiativ fra Sydvestjysk Pelsdyrfoder blev CO2 - opbevaret byg fremskaffet og smageligheds-forsøg iværksat for at undersøge, om CO2 - opbevaring af byg påvirker smagen af byg i minkfoder negativt i forhold til traditionel opbevaret byg. Materiale og metoder Forsøgsdesignet er udviklet af Afd. for Pelsdyrproduktion, Den Kongelige Veterinær- og Landbohøjskole. Burindretningen er udførligt beskrevet i Pelsdyrerhvervets Forsøgs- og Rådgivningsvirksomhed A/S's Faglige Årsbe-retning 1993/94. Forsøget blev påbegyndt den 27.

oktober 1997 og afsluttet den 21. november. Forsøgsdyr Der blev anvendt 18 standardhanner, der alle var født i 1997. Dyrene blev inddelt i to grupper, gruppe 1 og 2, med ni hanner i hver. De to grupper bestod af helsøskende dyr. Ved forsøgets start var gennemsnitsvægten i de to grupper tilnærmelsesvis ens. Dyrene blev indsat i forsøgslaboratoriet den 25. oktober. Foder Til forsøget blev der anvendt et kontrolfoder og et forsøgsfoder fremstillet på Forsøgsfarm VEST. Forsøgsfoderet indeholdt 12,7 pct. CO2 - opbevaret byg (CO2 byg), som i kontrolfoderet var erstattet med 12,7 pct. almindelig opbevaret byg. Både CO2 - og almindelig opbevaret byg var høstes på samme markparcel og varmebehandlet samt formalet på samme udstyr. Fodersam-mensætning og energifordeling fremgår af tabel 1. Inden forsøget blev hannerne fodret med foder-centralfoder. Foderet blev fremstillet den 22. oktober, og

Hejlesen, C.


58

nedfrosset i polyethylenposer i portioner á 4,0 kg. Et døgn inden udvejning/udfodring blev foderet stillet til optøning ved 4-5 °C. Foderet blev udvejet umiddelbart før udfodring, og foderresten blev tilbagevejet. Der blev tildelt ca. 210 g foder pr. skål (ca. 460 kcal), således at foderet i én skål ville kunne dække foderbehovet et døgn. Dyrene havde ingen tomgangstid. Registreringer Dyrene blev vejet umiddelbart inden forsøgets start (27. oktober), på førstedagen i uge 2, 3 og 4

samt umiddelbart efter forsøgets afslutning (22. november). Der blev foretaget registreringer af foderforbrug mandag - fredag, men ikke i weekends. I weekends blev der også fodret med kontrol- og forsøgsfoder. Foderforbruget blev beregnet som differencen mellem tildelt mængde og foderrest et døgn senere. Der er ikke korrigeret for eventuelle forskelle mellem tørstofindhold i det tildelte foder og i foderresten, da den anses for at være minimal, og i øvrigt afhængig af foderrestens størrelse. Gødningens konsistens blev jævnligt kontrolleret.

Tabel 1. Fodersammensætning af kontrol- og forsøgsfoder (alm. opbevaret byg og CO2 opbevaret byg)

Foderemne

Alm. byg, pct.

CO2 byg, pct.

Industrifisk, 5-8 % fedt Fiskeafskær, < 3 % fedt Fiskeensilage, 5-8 % fedt Fjerkræaffald* Soyaolie Hvede, poppet, 90 % <0,5 mm Svinefedt, Max. 1,5 FFA Fiskemel, Helmel Spec A Majsgluten Kartoffelprotein Hæmoglobinmel, (Blodlegemer) Hvedeklid (Vitaminbl.) Vand Formalet og varmebehandlet byg, CO2 - opbevaret. Alm – opbevaret.

20,00 15,00 15,00 10,00 5,70 4,30 2,80 2,10 2,10 1,80 1,40 1,00 0,20 5,90

-

12,7

20,00 15,00 15,00 10,00 5,70 4,30 2,80 2,10 2,10 1,80 1,40 1,00 0,20 5,90

12,70

-

Plan

Analyse

Plan

Analyse

Energiindhold, kcal/100g

217

204

217

206

Energi fra protein, pct. Energi fra fedt, pct. Energi fra kulhydrat, pct. Tørstofindhold, pct.

29,2 52,3 18,5 47,6

29,7 50,5 19,8 45,0

29,2 52,3 18,5 47,6

31,1 49,5 19,4 47,0

* Fjerkræaffaldet indeholdt 20 pct. fjer (Standard pr. januar 1997) Forsøgsopstilling Forsøgsdyrene blev tildelt kontrol- og forsøgsfoder efter forsøgsopstillingen, der fremgår af tabel 3. I uge 1 og uge 4 havde begge grupper adgang til både kontrol- og forsøgsfoder. Placeringen af kontrol- og forsøgsfoder i enten højre eller venstre side af buret i et givet døgn var

bestemt ved randomisering. I uge 2 og 3 blev gruppe 1 tildelt kontrolfoder i begge foderskåle, mens gruppe 2 i samme tidsperiode blev tildelt forsøgsfoder i begge foderskåle. Den i forsøget anvendt byg havde den kemiske sammensætning som fremgår af tabel 2.

Smagelighedsforsøg med CO2 opbevaret byg


59

Tabel 2. Kemiske analyse af byg alm.-og CO2- opbevaret

Alm. opbevaret CO2 opbevaret

Råprotein, g/100 g vare 11,7 11,5 Råfedt, g/100 g vare 1,8 3,0 Aske, g/100 g vare 2,5 2,1 Tørstof, g/100 g vare 88,5 89,1 FFA, pct af fedt 5,6 3,3 Peroxydtal, meq/kg fedt 4,4 2,6

Tabel 3. Oversigt over forsøgsopstilling

Gruppe Uge 1 Uge 2 Uge 3 Uge 4

1

Alm. byg og

CO2 byg

Alm. byg

Alm. byg

Alm. byg og

CO2 byg

2

Alm. byg og

CO2 byg

CO2 byg

CO2 byg

Alm. byg og

CO2 byg

Foderanalyse Kontrol- og forsøgsfoder blev analyseret mikrobiologisk, bakteriologisk samt for: råprotein, råfedt, tørstof, aske, pH, TVN, FFA og peroxydtal. Byg opbevaret på begge måder blev analyseret mikrobilogisk, bakteriologisk samt for råprotein, råfedt, tørstof, aske, FFA, peroxydtal og gennemfald i 0,5 mm sold. (Resultatet af de kemiske analyser af byggen fremgår af tabel 2.) Databehandling Data er behandlet som gennemsnitlig foderindtagelse (kcal) pr. dyr pr. dag. Data fra uge 1 og 4 er statistisk behandlet med SAS-proceduren PROC MIXED. Som betydende variable er det undersøgt, om foderindtagelse påvirkes af fodertype og gruppe (systematiske effekter) og det enkelte forsøgsdyr (tilfældig effekt). I uge 1 er data for de to grupper analyseret samlet. Data fra uge 2 og 3 er statistisk behandlet med SAS-proceduren PROC GLM med "gruppe" (fodertype) som eneste betydende variabel. Som grænse for statistisk sikker forskel er 5 pct.-signifikantniveau valgt (p<0,05). Resultater og diskussion Den bakteriologiske analyse af byg var tilfredsstillende. Sigteanalysen viste et gennemfald på 64,5 og 81,0 pct. på 0,5 mm sold i hhv almindelig- og CO2- opbevaret byg, hvilket er en

del lavere end de normale 90 pct. gennemfald for formalet korn. Den store forskel i sigteanalyserne på de to kornpartier vurderes til ikke at påvirke smagelighedsforsøgets resultater. I det videre arbejde med CO2-opbevaret byg er det vigtigt, nøjere at undersøge om CO2-opbevaret byg formales anderledes end traditionel opbevaret korn.De kemiske undersøgelser af foderet viste, at der var god overensstemmelse med planen for energifordeling. Forsøgsfoderet havde samme udseende og konsistens som kontrolfoderet. Gødningens udseende og konsistens var normal i hele forsøgsperioden. To dyr fra gruppe 2 udgik af resultatopgørelsen, da foderforbrugsregistreringen ikke var mulig, som følge af et stort foderspild. I første forsøgsuge, hvor dyrene havde en valgmulighed var der for gruppe 1 og 2 vurderet samlet, en klar preference for forsøgsfoderet (p< 0,01) (tabel 4). I forsøgsuge 2 og 3 hvor gruppe 1 kun fik kontrolfoder, mens gruppe 2 kun fik forsøgsfoder var der ingen forskel i total indtagelse af energi (p>0,42). I uge 4, hvor begge grupper igen havde adgang til begge fodertyper, var der igen en præference for forsøgsfoderet. Præferencen var signifikant for gruppe 1 (p<0,0001), mens den ikke var signifikant for gruppe 2 (p>0,08). En årsag til at præferencen er mest tydelig for gruppe 1 kan være, at gruppen i uge 2 og 3 kun havde adgang til kontrolfoder, mens gruppe 2 kun havde adgang til forsøgsfoder i uge 2 og 3. For gruppe 1 kan den klare præference derfor delvist være forårsaget af en "nyhedseffekt". De 4 forsøgsuger vurderet samlet viste, at forsøgsfoderet havde en bedre smag end kontrolfoderet, men også at den bedre smag ikke resulterede i en større energiindtagelse. Et lignede smagelighedsforsøg med hvede viste, at CO2 opbevaringen ikke påvirkede hvedens smag. Da det heller ikke var forventet er det uklart hvorfor byg får en bedre smag af at være opbevaret i CO2 atmosfære.

Hejlesen, C.


60

Tabel 4. Gennemsnitlig foderforbrug (kcal/dyr/døgn).

Inden for kolonne og/eller række angiver forskellige bogstaver signifikant forskel (p<0,05). Tallene er gennemsnitsværdier ± standardafvigelser. * I uge 1 er data for gruppe 1 og 2 analyseret samlet. Vejeresultaterne, der ses i tabel 5 viser, at begge grupper havde en negativ vægtudvikling i hele forsøgsperioden, hvilket ikke er unormalt for den

pågældende periode. Gruppe 1 havde dog en svag tilvækst fra 10/11 til 17/11 (uge 3), hvilket stemmer overens med, at gruppen i den periode øgede sin indtagelse af energi. Tabel 5. Forsøgsgruppernes gennemsnitsvægt

Vejedato Gruppe 1 Gruppe 2

27/10 2147 2198 3/11 2052 2132 10/11 1991 2088 17/11 2002 2048 22/11 1995 2043

Konklusion Med baggrund i dette forsøg med standardhanhvalpe konkluderes, at brug af 12,7 pct. CO2-opbevaret byg i minkfoder har påvirket smagen positivt i forhold til brug af traditionel opbevaret byg. Den positive smagseffekt påvirker dog ikke dyrenes indtagelse af foder og dermed energi.

Uge 1 Uge 2 Uge 3 Uge 4

Gruppe 1 Alm. byg CO2 byg

122 ± 69

153 ± 79

276 ± 102

311 ± 77

98 ± 69 b 207 ± 67

a

Gruppe 2 Alm. byg CO2 byg

103 ± 66

170 ± 84

281 ± 84

286 ±

96

123 ± 66

169 ± 60

Gruppe 1 og 2* Alm. byg CO2 byg

114 ± 68

a 161 ± 81

b

109 ± 68

190 ± 66

Totalindtagelse Gruppe 1 Gruppe 2

276 ± 108

273 ± 103

276 ± 102

281 ± 84

311 ± 77

286 ± 96

304 ± 67

292 ± 52


61

Smagelighedsforsøg med CO2 opbevaret Hvede Carsten Hejlesen Pelsdyrerhvervets Forsøgs- og Rådgivningsvirksomhed A/S, Herningvej 112 C, 7500 Holstebro

Sammendrag For at sikre stabilitet ved lagring af hvede i atmosfærisk luft skal hvedens tørstofindhold være minimum 85%. Opbevares hvede derimod i CO2-atmosfære kan tørstofindholdet være ned til 80%. Lagring i CO2-atmosfære er økonomisk interessant, idet tørring inden lagring ofte kan undlades. For at undersøge effekten af lagring i CO2-atmosfære på smagelighed, blev et valgforsøg med 2 grupper á 9 standardhanner gennemført i 1997. Forsøget varede 4 uger - 2 uger hvor hvert dyr havde fri adgang til kontrolfoder og forsøgsfoder samt 2 uger med fri adgang til enten kontrolfoder eller forsøgsfoder. Kontrolfoderet indeholdt 12,7% hvede opbevaret i atmosfærisk luft, mens forsøgsfoderet indeholdt 12,7% hvede opbevaret i CO2-atmosfære. Det blev konkluderet, at opbevaring i CO2-atmosfære ikke påvirker hvedens smag. Hejlesen, C. (1999). Smagelighedsforsøg med CO2 opbevaret hvede. Faglig Årsberetning 1998 (2. udg.) 101-106 (61-63). Pelsdyrerhvervets Forsøgs- og Rådgivningsvirksomhed A/S, Holstebro, Danmark. Abstract To ensure stability when storing wheat in atmospheric air a minimum of 85% dry matter is required. With storage in CO2-atmosphere the required dry matter content is lower, approximately 80%. CO2-storing is economically attractive as drying often is unnecessary. A preference test was conducted to evalute a possible palatability effect of storing metod. There were 2 groups of 9 male mink (colour type Standard) per group. The experiment lasted 4 weeks, two weeks where each animal had unrestricted access to both the control and test diet and 2 weeks with unrestricted access to either the control or test diet. The control diet comprised 12,7% wheat stored in atmospheric air, while the test diet comprised 12,7% wheat stored in CO2-atmosphere. In conclusion CO2-storage did not affect the palatability of the wheat. Hejlesen, C. (1999).Feed palatability of CO2-stored wheat. Annual Report 1998 (2nd ed.), 101-106 (61-63). Danish Fur Breeders Research Center, Holstebro, Denmark.

Indledning Det korn der anvendes ved minkfoder-produktionen har til dato været opbevaret i atmosfærisk luft. For at korn skal være lagerfast i atmosfærisk luft må vandindholdet ikke overstige ca. 15 pct. Derfor kan det være nødvendigt, at tørre kornet inden lagring. Men korn kan også opbevares lagerfast i gastæt silo, dvs i CO2 atmosfære. Opbevaret i gastæt silo er korn med et vandindhold på op til ca. 20 pct. lagerfast. På initiativ fra Sydvestjysk Pelsdyrfoder blev CO2 - opbevaret hvede fremskaffet og smagelig-hedsforsøg iværksat for at undersøge, om CO2 - opbevaring af hvede påvirker smagen af hvede i minkfoder negativt i forhold til traditionel opbevaret hvede. Materiale og metoder Forsøgsdesignet er udviklet af Afd. for Pelsdyrproduktion, Den Kongelige Veterinær- og Landbohøjskole. Burindretningen er udførligt beskrevet i Pelsdyrerhvervets Forsøgs- og Rådgivningsvirksomhed A/S's Faglige Årsbe-retning 1993/94. Forsøget blev påbegyndt den 29. september 1997 og afsluttet den 25. oktober.

Forsøgsdyr Der blev anvendt 18 standardhanner, der alle var født i 1997. Dyrene blev inddelt i to grupper, gruppe 1 og 2, med ni hanner i hver. De to grupper bestod af helsøskende dyr. Ved forsøgets start var gennemsnitsvægten i de to grupper ens. Dyrene blev indsat i forsøgslaboratoriet den 26. september. Foder Til forsøget blev der anvendt et kontrolfoder og et forsøgsfoder fremstillet på Forsøgsfarm VEST. Forsøgsfoderet indeholdt 12,7 pct. CO2 hvede, som i kontrolfoderet var erstattet med 12,7 pct. almindelig hvede. Både CO2 - og almindelig opbevaret hvede var høstes på samme markparcel og varmebehandlet samt formalet på samme udstyr. Fodersammensætning og energifordeling fremgår af tabel 1. Inden forsøget blev hannerne fodret med fodercentralfoder. Foderet blev fremstillet den 24. september, og nedfrosset i polyethylenposer i portioner á 4,0 kg. Et døgn inden udvejning/udfodring blev foderet stillet til optøning ved 4-5 °C. Foderet blev udvejet umiddelbart før udfodring, og foderresten blev tilbagevejet. Der blev tildelt ca. 210 g foder pr. skål (ca. 460 kcal), således at foderet i én skål

Hejlesen, C.


62

ville kunne dække foderbehovet et døgn. Dyrene havde ingen tomgangstid. Registreringer Dyrene blev vejet umiddelbart inden forsøgets start (29. september), på førstedagen i uge 2, 3 og 4 samt umiddelbart efter forsøgets afslutning (25. oktober). Der blev foretaget registreringer af foderforbrug mandag - fredag, men ikke i

weekends. I weekends blev der også fodret med kontrol- og forsøgsfoder. Foderforbruget blev beregnet som differencen mellem tildelt mængde og foderrest et døgn senere. Der er ikke korrigeret for eventuelle forskelle mellem tørstofindhold i det tildelte foder og i foderresten, da den anses for at være minimal, og i øvrigt afhængig af foderrestens størrelse. Gødningens konsistens blev jævnligt kontrolleret.

Tabel 1. Fodersammensætning af alm. hvede og CO2 hvede

Foderemne

Alm. hvede, pct.

CO2 hvede, pct.

Industrifisk, 5-8 % fedt Fiskeafskær, < 3 % fedt Fiskeensilage, 5-8 % fedt Fjerkræaffald* Soyaolie Byg, poppet, 90 % <0,5 mm Svinefedt, Max. 1,5 FFA Fiskemel, Helmel Spec A Majsgluten Kartoffelprotein Hæmoglobinmel, (Blodlegemer) Hvedeklid Hvedestrømel (Vitaminbl.) Vand Hvede, CO2 - opbevaret. Formalet og varmebehandlet Hvede, Al.m. opbevaret

20,00 15,00 15,00 10,00 5,80 4,30 2,85 2,30 2,10 1,80 1,40 1,00 0,20 5,55

-

12,7

20,00 15,00 15,00 10,00 5,80 4,30 2,85 2,30 2,10 1,80 1,40 1,00 0,20 5,55

12,70 -

Plan Analyse Plan Analyse Energiindhold, kcal/100g 220 204 220 206 Energi fra protein, pct. Energi fra fedt, pct. Energi fra kulhydrat, pct. Tørstofindhold, pct.

29,2 52,3 18,5 47,7

29,8 51,6 18,6 49,0

29,2 52,3 18,5 47,7

30,1 51,0 18,9 48,5

* Fjerkræaffaldet indeholdt 20 pct. fjer (Standard pr. januar 1997)

Forsøgsopstilling Forsøgsdyrene blev tildelt kontrol- og forsøgsfoder efter forsøgsopstillingen, der fremgår af tabel 3. I uge 1 og uge 4 havde begge grupper adgang til både kontrol- og forsøgsfoder. Placeringen af kontrol- og forsøgsfoder i enten højre eller venstre side af buret i et givet døgn var bestemt ved randomisering. I uge 2 og 3 blev gruppe 1 tildelt kontrolfoder i begge foderskåle, mens gruppe 2 i samme tidsperiode blev tildelt forsøgsfoder i begge foderskåle.

Den i forsøget anvendt hvede havde den kemiske sammensætning som fremgår af tabel 2. Tabel 2. Kemiske analyse af hvede alm. og CO2- opbevaret

Almindelig

opbevaret

CO2 opbevaret

Råprotein, g/100 g vare 11,2 10,8 Råfedt, g/100 g vare 1,6 0,7 Aske, g/100 g vare 1,5 1,3 Tørstof, g/100 g vare 90,3 90,3 FFA, pct af fedt 15 28,6 Peroxydtal, meq/kg fedt 2,4 < 2,9

Smagelighedsforsøg med CO2 opbevaret hvede


63

Tabel 3. Oversigt over forsøgsopstilling Gruppe Uge 1 Uge 2 Uge 3 Uge 4

1 Kontrolfoder og Forsøgsfoder

Kontrol- foder

Kontrol- foder

Alm. hvede Og CO2 hvede

Kontrolfoder Og Forsøgsfoder

Forsøgs- foder

Forsøgs- foder

Alm hvede Og CO2 hvede

Foderanalyse Kontrol- og forsøgsfoder blev analyseret mikrobiologisk, bakteriologisk samt for: råprotein, råfedt, tørstof, aske, pH, TVN, FFA og peroxydtal. Hvede opbevaret på begge måder blev analyseret mikrobiologisk, bakteriologisk samt for råprotein, råfedt, tørstof, aske, FFA, peroxydtal og gennemfald i 0,5 mm sold. (Resultatet af de kemiske analyser af hveden fremgår af tabel 2.) Databehandling Data er behandlet som gennemsnitlig foderindtagelse (kcal) pr. dyr pr. dag. Data fra uge 1 og 4 er statistisk behandlet med SAS-proceduren PROC MIXED. Som betydende variable er det undersøgt, om foderindtagelse påvirkes af fodertype og gruppe (systematiske effekter) og det enkelte forsøgsdyr (tilfældig effekt). I uge 1 er data for de to grupper analyseret samlet. Data fra uge 2 og 3 er statistisk behandlet med SAS-proceduren PROC GLM med "gruppe" (fodertype) som eneste betydende variabel. Som grænse for statistisk sikker forskel er 5 pct.-signifikantniveau valgt (p<0,05). Resultater og diskussion Den bakteriologiske analyse af hvede var tilfredsstillende. Sigteanalysen viste et gennemfald på 67,0 og 69,4 pct. på 0,5 mm sold i hhv. CO2- og almindelig opbevaret hvede, hvilket er en del lavere end de normale 90 pct. gennemfald for formalet korn. Dette forhold anses ikke at påvirke resultaterne af smagelighedsforsøget. De kemiske undersøgelser af foderet viste, at der var god overensstemmelse med planen for energifordeling. Forsøgsfoderet havde samme udseende og konsistens som kontrolfoderet. Gødningen var i dele af forsøgsperioden (primært uge 2 hos gruppe 2) lind hos begge grupper. Årsagen hertil var sandsynligvis, at hvede i større mængde kan virke laksativt.

I ingen af forsøgsugerne var der forskel på dyrenes indtagelse af hhv. kontrol- og forsøgsfoder. Det gjaldt både i uge 1 og 4 hvor dyrene havde adgang til begge fodertyper (p > 0,20) og i uge 2 og 3 hvor gruppe 1 kun havde adgang til kontrolfoder, mens gruppe 2 kun havde adgang til forsøgsfoder (p > 0,26). Den totale indtagelse af energi var stort set konstant i hele forsøgsperioden, dog indtog gruppe 2 signifikant mindre energi (p < 0,05) i uge 2 i forhold til uge 1. Årsagen kan have været at foderet havde en let laksativ effekt, som var tydeligst hos gruppe 2 i uge 2.

Tabel 4. Gennemsnitlig foderforbrug (kcal/dyr/døgn). Uge 1 Uge 2 Uge 3 Uge 4

Gruppe 1 Kontrolfoder Forsøgsfoder

154 ± 70 148 ± 72

287 ± 83 326 ± 73 172 ± 65

153 ± 57 Gruppe 2 Kontrolfoder Forsøgsfoder

170 ± 75 182 ± 66

295 ± 71

302 ± 121

146 ± 56

147 ± 58 Gruppe 1 og 2* Kontrolfoder Forsøgsfoder

162 ± 73 165 ± 72

159 ± 62

150 ± 57 Totalindtagelse Gruppe 1 Gruppe 2

302 ± 95 353 ± 79

287 ± 83 295 ± 71

326 ± 73 302 ± 121

325 ± 75

293 ± 82

Inden for kolonne og/eller række angiver forskellige bogstaver signifikant forskel (p<0,05). Tallene er gennemsnitsværdier ± standardafvigelser. * I uge 1 er data for gruppe 1 og 2 analyseret samlet. Vejeresultaterne i tabel 5 viser, at begge grupper havde en svag negativ vægtudvikling i hele forsøgsperioden, hvilket ikke er unormalt for den pågældende periode. De små forskelle der er i gennemsnitsvægten grupperne imellem afspejler de små forskelle der var i gruppernes energiindtagelse. Tabel 5. Forsøgsgruppernes gennemsnitsvægt


29/9 2272 2271

6/10 2235 2275

13/10 2192 2243

20/10 2200 2164

25/10 2168 2129

Konklusion Med baggrund i dette forsøg med standard-hanhvalpe konkluderes, at brug af 12,7 pct. CO2-


64

opbevaret hvede i minkfoder ikke har påvirket smagen af foderet negativt i forhold til traditionel opbevaret hvede.


Smagelighedsforsøg med 7,5% Svinepulp, 1998 Carsten Hejlesen, Pelsdyrerhvervets Forsøgs- og Rådgivningsvirksomhed A/S, Herningvej 112 C, 7500 Holstebro

Sammendrag Svinepulp, bestående af svinerygge, - tæer, og -hoveder er en ny råvare til minkfoder. For at undersøge smageligheden af svinepulp blev der i 1997 gennemført et valgforsøg med 2 grupper á 9 wildminkhanner. Forsøget varede 4 uger - 2 uger hvor hvert dyr har fri adgang til foder uden svinepulp (kontrolfoder) og foder med svinepulp (forsøgsfoder), samt 2 uger hvor de 2 grupper har fri adgang til enten kontrol- eller forsøgsfoder. Forsøgsfoderet indeholdt 7,5% svinepulp. Forsøget viste, at 7,5% svinepulp havde en neutral, tenderende til positiv effekt på foderets smag. Hejlesen, C. (1999). Smagelighedsforsøg med 7,5% svinepulp, 1998. Faglig Årsberetning 1998 (2. udg.) 107-113 (65-68). Pelsdyrerhvervets Forsøgs- og Rådgivningsvirksomhed A/S, Holstebro, Danmark. Abstract Swine pulp comprising swine spines, toes and heads is a new protein and fat source for mink feed. To investigate the palatability of swine pulp, a preference test with 2 groups of 9 male mink (colour type scanglow) per group was initiated. The duration of the test was 4 weeks - 2 weeks where each animal had unrestricted access to both the control diet without swine pulp and the test diet with 7.5% swine pulp - and 2 weeks with unrestricted access to either the control or test feed. In conclusion, 7.5% swine pulp had a neutral tending to positive effect on the palatability of the feed. Hejlesen, C. (1999). Feed palatability of 7,5% swine pulp, 1998. Annual Report 1998 (2nd ed.) 107-113 (65-68). Danish Fur Breeders Research Center, Holstebro, Denmark.

Indledning I 1997 blev en ny råvare til minkfoder introduceret, og i 1998 blev den medtaget i fodersammensætningsprogrammet “Minkmix”. Råvaren har fået betegnelsen Svinepulp. Svinepulp der fremstilles af DAKA, Hedensted, består af "hårdt" slagteaffald (svinerygge, svinetæer, svine-hoveder), som er steriliseret og tilsat 0,5% eddike-syre (80%) og 150 ppm etoxoquin. Svinepulp indgår allerede i foderplanerne hos flere fodercentraler, der i efteråret 1998 vil anvende op til 7-8 % svinepulp. Ud over at nye såvel som velkende råvarer skal have et tilfredsstillende ernærings-mæssigt indhold og bakteriologisk kvalitet, er det også vigtigt, at råvaren ikke har en smagsmæssig negativ effekt. Derfor blev der iværksat et smagelighedsforsøg med svinepulp til mink. Materiale og metoder Forsøgsdesignet er udviklet af Afd. for Pelsdyrproduktion, Den Kongelige Veterinær- og Landbohøjskole. Burindretningen er udførligt beskrevet i Pelsdyrerhvervets Forsøgs- og Rådgivningsvirksomhed A/S's Faglige Årsberet-ning 1993/94. Forsøget blev påbegyndt den 14. april 1998 og afsluttet den 9. maj. Forsøgsdyr Der blev anvendt 18 wildminkhanner, der alle var født i 1997. Dyrene blev inddelt i to grupper,

gruppe 1 og 2, med ni hanner i hver. Inden for gruppe var der ingen helsøskende. Ved forsøgets start var gennemsnitsvægten i de to grupper ens. Dyrene blev indsat i forsøgslaboratoriet den 10. april. Foder Til forsøget blev der anvendt et kontrolfoder og et forsøgsfoder fremstillet på Forsøgsfarm VEST. Forsøgsfoderet indeholdt 7,5 pct. svinepulp, som i kontrolfoderet var erstattet med industrifisk, fiskeafskær og tørrede proteinkilder. Fordelingen mellem fiske- og svinefedt i hhv. kontrol- og forsøgsfoder var ens. Fodersammensætning og energifordeling fremgår af tabel 1. Både kontrol- og forsøgsfoderet blev sammensat så energifordelingen mellem protein, fedt og kulhydrat, og energiindholdet lignede et vækstperiodefoder. Da smagelighedsforsøget blev gennemført i april-maj var der ingen frisk fiskeensilage til rådighed. I stedet for fiskeensilage er der derfor anvendt større mængde industrifisk og fiskeaffald end normalt for vækstperiodefoder. Inden forsøget blev hannerne fodret med fodercentralfoder. Foderet blev fremstillet den 8. april, og nedfrosset i polyethylenposer i portioner á 4,0 kg. Et døgn inden udvejning/udfodring blev foderet stillet til optøning ved 4-5 °C. Foderet blev udvejet umiddelbart før udfodring, og foderresten blev

Hejlesen, C.


66

tilbagevejet. Der blev tildelt ca. 210 g foder pr. skål (ca. 400 kcal), således at foderet i én skål ville kunne dække foderbehovet et døgn. Dyrene havde ingen tomgangstid. Registreringer Dyrene blev vejet umiddelbart inden forsøgets start (14. april), på førstedagen i uge 2, 3 og 4 samt umiddelbart efter forsøgets afslutning (9. maj). Der blev foretaget registreringer af foderforbrug

mandag - fredag, men ikke i weekends. I weekends blev der også fodret med kontrol- og forsøgs-foder. Foderforbruget blev beregnet som differencen mellem tildelt mængde og foderrest et døgn senere. Der er ikke korrigeret for eventuelle forskelle mellem tørstofindhold i det tildelte foder og i foderresten, da den anses for at være minimal, og i øvrigt afhængig af foderrestens størrelse. Gødningens konsistens blev jævnligt kontrolleret.

Tabel 1. Fodersammensætning af kontrol- og forsøgsfoder Foderemne/Hold Kontrol, pct. Svinepulp, pct.

Industrifisk, 5-8 % fedt Fiskeaffald, < 3 % fedt Fjerkræaffald* Byg, poppet Hvede, poppet, 90 % <0,5 mm Soyaolie Fiskemel, Helmel Spec A Majsgluten Kartoffelprotein Svinefedt, Max. 1,5 FFA Hæmoglobinmel, (Blodlegemer) Hvedeklid Hvedestrømel (Vitaminbl.) Vand Svinepulp

29,00 22,00 10,00 8,30 8,30 7,50 2,40 2,30 1,90 1,50 1,40

1,00 0,20 4,20

-

25,00 20,00 10,00 8,20 8,20 7,60 2,10 2,00 1,50

- 1,00

1,00 0,20 5,70

7,50

Plan Analyse Plan Analyse Energiindhold, kcal/100g 224 201 219 191 Energi fra protein, pct. Energi fra fedt, pct. Energi fra kulhydrat, pct**. Tørstofindhold, pct.

29,4 52,1 18,5 48,1

28,6 50,9 20,5 43,3

29,4 52,1 18,6 48,2

29,2 49,4 21,4 44,1

* Fjerkræaffaldet indeholdt 20 pct. fjer (Standard pr. januar 1997) ** Analyseværdien er ikke bestemt ved differensmetoden, da alle analyseusikkerheder herved påvirker kulhydratfraktionen. I stedet er mængde

fordøjeligt kulhydrat fra foderplanen (Minkmix, 1998 version) anvendt. Forsøgsopstilling Forsøgsdyrene blev tildelt kontrol- og forsøgs-foder efter forsøgsopstillingen, der fremgår af tabel 3. I uge 1 og uge 4 havde begge grupper adgang til både kontrol- og forsøgsfoder. Placeringen af kontrol- og forsøgsfoder i enten højre eller venstre side af buret i et givet døgn var bestemt ved randomisering. I uge 2 og 3 blev gruppe 1 tildelt kontrolfoder i begge foderskåle, mens gruppe 2 i samme tidsperiode blev tildelt forsøgsfoder i begge foderskåle. Tabel 2. Kemiske analyse af svinepulp

Råprotein, g/100 g vare 21,2 Råfedt, g/100 g vare 18,8 Aske, g/100 g vare 16,3 Tørstof, g/100 g vare 58,7 TVN, pct. af total N 1,2 FFA, pct af fedt 0,3 Peroxydtal, meq/kg fedt 0,1

Salmonellabakterier Negativ Tabel 3. Oversigt over forsøgsopstilling


1

Kontrol og

Svinepulp

Kontrol

Kontrol

Kontrol og

Svinepulp 2

Kontrol og

Svinepulp

Svinepulp

Svinepulp

Kontrol og

Svinepulp

Foderanalyse Kontrol- og forsøgsfoder samt den anvendte svinepulp blev analyseret bakteriologisk samt for: Råprotein, råfedt, tørstof, aske, pH, TVN, FFA og peroxydtal. (Resultatet af den kemiske analyse af svinepulpen fremgår af tabel 2.) Databehandling Data er behandlet som gennemsnitlig foderindtagelse (kcal) pr. dyr pr. dag. Data fra uge

Smagelighedsforsøg med 7,5% svinepulp, 1998


2. udg.

67

1 og 4 er statistisk behandlet med SAS-proceduren PROC MIXED. Som betydende variable er det undersøgt, om foderindtagelse påvirkes af foder-type og gruppe (systematiske effekter) og det enkelte forsøgsdyr (tilfældig effekt). I uge 1 er data for de to grupper analyseret samlet. Data fra uge 2 og 3 er statistisk behandlet med SAS-proceduren PROC GLM med "gruppe" (fodertype) som eneste betydende variabel. Som grænse for statistisk sikker forskel er 5 pct.-signifikantniveau valgt (p<0,05). Resultater og diskussion Den bakteriologiske analyse af svinepulpen var tilfredsstillende. Specifikt blev der ikke fundet salmonella. Resultatet af den kemiske analyse viste, at den anvendte svinepulp sammensætnings-mæssigt svarede til beskrivelsen af svinepulp i Minkmix. Ved foderproduktionen blev der tilsat mere vand end planlagt, hvilket er årsag til at energiindholdet pr. 100 gram blev reduceret ca. 20 kcal i forholdt til planen. Endvidere var fedtind-holdet i foderet lidt lavere end planlagt, mens kulhydratindholdet til gengæld var højere. Dette var mest udtalt for forsøgsfoderet, og derfor blev energiindholdet i forsøgsfoderet yderligere reduce-ret med ca. 10 kcal pr. 100 gram. Da energi-indholdet i de to fodertyper kun afveg med ca. 10 kcal, og da det er indtaget energi der analyseres ved forsøgsopgørelsen vurderes, at forskellen i energiindhold ikke har betydning for forsøgets konklusion. De bakteriologiske analyser af foderet var tilfredsstillende. Den optøede svinepulp havde en meget sej og især gummiagtig konsistens, der gav problemer ved foderfremstillingen. Selv efter en meget lang blandetid var der mange små (diameter på 2-3 cm.) "klumper" bestående af svinepulp i forsøgs-foderet. Da det forsøgsteknisk ikke var muligt, at homogenisere foderet i en homogenisator, blev det pumpet igennem foderpumpen på en foder-maskine to gange. Herefter var der ingen klumper af svinepulp i foderet. Gødningens konsistens havde i hele forsøgsperioden et normalt udseende. I første forsøgsuge, hvor dyrene havde en valgmulighed, var der hos begge grupper en preference for kontrolfoderet. Preferencen var mest udtalt hos gruppe 1, men de to grupper analyseret samlet viste, at dyrene statistisk sikkert (p< 0,01) foretrak kontrolfoderet (tabel 4). I forsøgsuge 2 og 3 hvor gruppe 1 kun fik

kontrolfoder, mens gruppe 2 kun fik forsøgsfoder var der ingen statistisk forskel i total indtagelse af energi (p>0,20). Begge grupper reducerede den totale energiindtagelse fra uge 1 til uge 2, mens kun kontrolfodergruppen (gruppe 1) yderligere reducerede energiindtagelsen fra uge 2 til uge 3. Den sidstnævnte reduktion var ikke statistisk sikker. I uge 4, hvor begge grupper havde adgang til begge fodertyper, foretrak begge grupper forsøgsfoderet (p<0,0001). Tabel 4. Gennemsnitlig foderforbrug (kcal/dyr/døgn).



226 ± 102 a 116 ± 78 b

279 ± 78 248 ± 48 60 ± 50 b 247 ± 92 a


193 ± 119 177 ± 89

286 ± 70 282 ± 74

82 ± 58 b 199 ± 65 a

Gruppe 1 og 2* Kontrolfoder Forsøgsfoder

210 ± 112 a 146 ± 89 b

71 ± 55 223 ± 83


342 ± 104 369 ± 119

279 ± 78 286 ± 70

248 ± 48 282 ± 74

307 ± 76 281 ± 59

Inden for kolonne og række angiver forskellige bogstaver signifikant forskel (p<0,05). Tallene er gennemsnitsværdier ± standardafvigelser. • I uge 1 er data for gruppe 1 og 2 analyseret samlet, mens data for uge 4 ikke er analyseret for de to grupper samlet. I den første uge af smagelighedsforsøg er der ofte en nyhedseffekt. Denne effekt kan være positiv eller negativ. I dette forsøg er det dog overraskende, at forsøgsfoderet med 7,5 pct. svinepulp havde en positiv smagseffekt i sidste forsøgsuge, når det i første uge havde en negativ smagseffekt. En nyhedseffekt vil ofte “forsvinde” i løbet af den første uge, hvorefter dyrene ikke har nogen præference. Umiddelbart er årsagen til at dyrene i dette forsøg skifter fra at foretrække kontrolfoder til at foretrække forsøgsfoder uklar. Ved konkluderingen af forsøgets resultat dæmpes den positive effekt i sidste forsøgsuge af, at der var en negativ effekt i første forsøgsuge. Vejeresultaterne, der ses i tabel 5 viser, at begge grupper havde en positiv vægtudvikling i hele forsøgsperioden. Det var også forventet hos forårshanner kort tid efter parring. Tabel 5. Forsøgsgruppernes gennemsnitsvægt


14/4 1895 1850 20/4 2095 2131 27/4 2153 2202 4/5 2151 2217 8/5 2178 2197

Hejlesen, C.


68

Konklusion Med baggrund i dette forsøg med udvoksede wildminkhanner konkluderes, at iblanding af 7,5 pct. svinepulp har en neutral til positiv påvirkning

på foderets smag. Forsøget viser intet om eventuelle effekter af svinepulp i specifikke produktionsperioder.


Smagelighedsforsøg med gelatinehydrolysat Carsten Hejlesen Pelsdyrerhvervets Forsøgs- og Rådgivningsvirksomhed A/S, Herningvej 112 C, 7500 Holstebro

Sammendrag En potentiel ny proteinkilde til minkfoder er gelatinehydrolysat, der fremstilles på basis af knogler. For at undersøge om gelatinehydrolysat påvirker foderets smag blev der i 1997 gennemført smagelighedsforsøg, med 2 grupper á 9 standardhanner. Forsøget var et valgforsøg, der varede 4 uger. I 2 uger havde hvert dyr fri adgang til kontrolfoder uden gelatinehydrolysat og forsøgsfoder med 4% gelatinehydrolysat. Desuden havde dyrene i 2 uger fri adgang til enten kontrolfoder eller forsøgsfoder. Det blev konkluderet, at 4% gelatinehydrolysat ikke statistisk påvirker foderets smag, men der var antydning af, at 4% ligger tæt på grænsen til at resultere i en negativ smagseffekt. Hejlesen, C. (1999). Smagelighedsforsøg med geletinehydrolysat. Faglig Årsberetning 1998 (2. udg.) 115-120 (69-71) Pelsdyrerhvervets Forsøgs- og Rådgivningsvirksomhed A/S, Holstebro, Danmark. Abstract A potential new protein source is Gelatine hydrolysate, which is based on bones. An investigation to evaluate the palatability effect of Gelatine hydrolysate was conducted with 2 groups of 9 male mink (colour type standard) per group. The preference test lasted 4 weeks. During the 2 weeks each animal had unrestricted access to both a control diet without Gelatine hydrolysate and a test diet with 4% Gelatine hydrolysate. Furthermore, during the 2 weeks the animals had free access to either a control diet or a test diet. It was concluded that 4% Gelatinehydrolysat did not effect the palatability of the diet. But there was a suggestion that 4% Gelatine hydrolysate may be close to the limit where palatability could be effected negatively. Hejlesen, C. (1999). Feed palatability of Gelatine Hydrolysat. Annual Report 1998 (2nd ed.), 115-120 (69-71). Danish Fur Breeders Research Center, Holstebro, Denmark.

Indledning I takt med at råvareforsyningen til minkfoder-produktion er under konstant forandring afsøges markedet for ny råvareemner. En potentielt ny råvare er gelatinehydrolysat, der er fremstillet på basis af knogler. På initiativ fra Sole Minkfoder A/S blev gelatinehydrolysat fremskaffet og smagelighedsforsøg iværksat for at undersøge, om gelatinehydrolysat påvirker smagen af minkfoder. Materiale og metoder Forsøgsdesignet er udviklet af Afd. for Pelsdyrproduktion, Den Kongelige Veterinær- og Landbohøjskole. Burindretningen er udførligt beskrevet i Pelsdyrerhvervets Forsøgs- og Rådgivningsvirksomhed A/S's Faglige Årsberet-ning 1993/94. Forsøget blev påbegyndt den 14. august 1997 og afsluttet den 13. september. Forsøgsdyr Der blev anvendt 18 standardhanner, der alle var født i 1997. Dyrene blev inddelt i to grupper, gruppe 1 og 2, med ni hanner i hver. Inden for gruppe var der ingen helsøskende. Ved forsøgets start var gennemsnitsvægten i de to grupper tilnærmelsesvis ens. Dyrene blev indsat i forsøgslaboratoriet den 15. august.

Foder Til forsøget blev der anvendt et kontrolfoder og et forsøgsfoder fremstillet på Forsøgsfarm VEST. Forsøgsfoderet indeholdt 4 pct. Gelatine-hydrolysat, som i kontrolfoderet var erstattet med tørrede proteinkilder. Fodersammensætning og energifordeling fremgår af tabel 1. Inden forsøget blev hannerne fodret med fodercentralfoder. Foderet blev fremstillet den 13. august, og nedfrosset i polyethylenposer i portioner á 4,0 kg. Et døgn inden udvejning/udfodring blev foderet stillet til optøning ved 4-5°C. Foderet blev udvejet umiddelbart før udfodring, og foderresten blev tilbagevejet. Der blev tildelt ca. 210 g foder pr. skål (ca. 430 kcal), således at foderet i én skål ville kunne dække foderbehovet et døgn. Dyrene havde ingen tomgangstid. Registreringer Dyrene blev vejet umiddelbart inden forsøgets start (18. august), på førstedagen i uge 2, 3 og 4 samt umiddelbart efter forsøgets afslutning (13. september). Der blev foretaget registreringer af foderforbrug mandag - fredag, men ikke i weekends. I weekends blev der også fodret med kontrol- og forsøgsfoder. Foderforbruget blev beregnet som differencen mellem tildelt mængde

Hejlesen, C.

70 Faglig Årsberetning 1998

2. udg.

og foderrest et døgn senere. Der er ikke korrigeret for eventuelle forskelle mellem tørstofindhold i det tildelte foder og i foderresten, da den anses for at være minimal, og i øvrigt afhængig af

foderrestens størrelse. Gødningens konsistens blev jævnligt kontrolleret. Den i forsøget anvendt gelatinehydrolysat havde den kemiske sammensætning som fremgår af tabel 2.

Tabel 1. Fodersammensætning af kontrol- og forsøgsfoder

Foderemne Kontrolfoder, pct. Forsøgsfoder, pct.

Industrifisk, 5-8 % fedt Fiskeafskær, < 3 % fedt Fiskeensilage, 5-8 % fedt Fjerkræaffald* Byg, poppet, 90 % <0,5 mm Hvede, poppet, 90 % <0,5 mm Soyaolie Fiskemel, Helmel Spec A Svinefedt, Max. 1,5 FFA Majsgluten Kartoffelprotein Hæmoglobinmel,) Hvedeklid Hvedestrømel Vand Gelatinehydrolysat

20,00 15,00 15,00 10,00 8,35 8,35 5,80 3,60 2,90 2,10 1,40 1,10 1,00 0,20 5,20

-

20,00 15,00 15,00 10,00 8,50 8,50 6,00 2,20 3,00 1,10 0,85 1,00 0,90 0,20 3,75 4,00

Plan Analyse Plan Analyse Energiindhold, kcal/100g 223 204 225 206 Energi fra protein, pct. Energi fra fedt, pct. Energi fra kulhydrat, pct. Tørstofindhold, pct.

29,2 52,3 18,5 48,3

31,3 48,5 20,2 44,2

29,2 52,3 18,5 48,3

31,6 48,1 20,2 45,4

* Fjerkræaffaldet indeholdt 20 pct. fjer (Standard pr. januar 1997) Tabel 2. Kemiske analyse af gelatinehydrolysat

Råprotein, g/100 g vare 51,1

Råfedt, g/100 g vare 0,3

Aske, g/100 g vare 4,7 Tørstof, g/100 g vare 56,7

PH 5,5

Forsøgsopstilling Forsøgsdyrene blev tildelt kontrol- og forsøgsfoder efter forsøgsopstillingen, der fremgår af tabel 3. I uge 1 og uge 4 havde begge grupper adgang til både kontrol- og forsøgsfoder. Placeringen af kontrol- og forsøgsfoder i enten højre eller venstre side af buret i et givet døgn var bestemt ved randomisering. I uge 2 og 3 blev gruppe 1 tildelt kontrolfoder i begge foderskåle, mens gruppe 2 i samme tidsperiode blev tildelt forsøgsfoder i begge foderskåle. Tabel 3. Oversigt over forsøgsopstilling


1

Kontrol- Foder og Forsøgs-foder

Kontrol- foder

Kontrol- foder

Kontrol- Foder og Forsøgs- foder

2

Kontrol-foder og Forsøgs-foder

Forsøgs- foder

Forsøgs- foder

Kontrol- Foder og Forsøgs- foder

Foderanalyse Kontrol- og forsøgsfoder blev analyseret bakteriologisk samt for: Råprotein, råfedt, tørstof, aske, pH, TVN, FFA og peroxydtal. Gelatinehydrolysaten blev analyseret bakte-riologisk samt for råprotein, råfedt, tørstof, aske og pH. (Resultatet af den kemiske analyse af gelatinehydrolysaten fremgår af tabel 2.) Databehandling Data er behandlet som gennemsnitlig foderindtagelse (kcal) pr. dyr pr. dag. Data fra uge 1 og 4 er statistisk behandlet med SAS-proceduren PROC MIXED. Som betydende variable er det undersøgt, om foderindtagelse påvirkes af fodertype og gruppe (systematiske effekter) og det enkelte forsøgsdyr (tilfældig effekt). I uge 1 er data for de to grupper analyseret samlet. Data fra uge 2 og 3 er statistisk behandlet med SAS-proceduren PROC GLM med "gruppe" (fodertype) som eneste betydende variabel. Som grænse for statistisk sikker forskel er 5 pct.-signifikantniveau valgt (p<0,05). Resultater og diskussion Den bakteriologiske analyse af gelatinehydroly-

Smagelighedsforsøg med gelatinehydrolysat


saten var meget tilfredsstillende. De kemiske undersøgelser af foderet viste, at andelen af energi fra fedt var lavere end planlagt. Årsagen hertil blev ikke påvist, men det var sandsynligvis forårsaget af at industrifisken indeholdt mindre fedt end antaget. Forsøgsfoderet havde samme udseende og konsistens som kontrolfoderet. Gødningens konsistens havde i hele forsøgsperioden et normalt udseende. I første forsøgsuge, hvor dyrene havde en valgmulighed var der ingen præference for en bestemt fodertype, idet de indtog lige meget af hhv. kontrol- og forsøgsfoder (p> 0,83) (tabel 4). I forsøgsuge 2 og 3 hvor gruppe 1 kun fik kontrolfoder, mens gruppe 2 kun fik forsøgsfoder var der ingen forskel i total indtagelse af energi (uge 2 og uge 3 hhv. p>0,22 og p>0,24) mellem de to grupper. Fra uge 1 til uge 2 faldt den totale energiindtagelse hos begge grupper. Faldet var kun signifikant for gruppe 2 (p<0,03). Forsøget er foretaget i en periode, hvor hannerne var i vækst, hvilket gør at faldet ikke var forventet. For gruppe 2 kan faldet være forårsaget af at forsøgsfoderet havde en forringet smag i forhold til kontrolfoderet. I uge 3 steg den totale energiindtagelse igen hos begge grupper, men forsøgsfodergruppen indtog dog fortsat mindst i absolutte værdier. Fra uge 3 til uge 4 fald den totale energiindtagelse igen hos begge grupper, men kun signifikant hos gruppe 1. Uge 4 er datomæssigt primo september, hvor en stagnation i energiindtagelsen er almindelig, men det signifikante fald hos gruppe 1 er ikke umiddelbart forklarligt. I uge 4, hvor dyrene havde valgmulighed mellem kontrol- og forsøgsfoder, indtog både gruppe 1 og 2 mest kontrolfoder, men forskellen var ikke signifikant (p<0,11). De statistiske analyser viser, at gelatinehydrolysat (4 pct. iblanding) hverken positivt eller negativt påvirker smagen af foderet, men resultaterne for uge 4 antyder, at en iblanding på 4 pct. er tæt på

grænsen for en negativ smageseffekt af gelatinehydrolysat. Tabel 4. Gennemsnitlig foderforbrug (kcal/dyr/døgn).



186 ± 66 189 ± 75

342 ± 82 369 ± 99 189 ± 61 132 ± 67


177 ± 79 185 ± 78

317 ± 72

345 ± 85

190 ± 96 145 ± 78


182 ± 72 187 ± 76

190 ± 67 138 ± 73


375 ± 79 362 ± 76

342 ± 82 317 ± 72

369 ± 99 345 ± 85

321 ± 62 335 ± 56

Inden for kolonne og/eller række angiver forskellige bogstaver signifikant forskel (p<0,05). Tallene er gennemsnitsværdier ± standardafvigelser. * I uge 1 er data for gruppe 1 og 2 analyseret samlet. Vejeresultaterne, der ses i tabel 5 viser, at begge grupper havde en positiv vægtudvikling i hele forsøgsperioden. Gruppe 2 havde en lidt mindre vægtstigning end gruppe 1, hvilket afspejler gruppens energiindtagelse, der sandsynligvis også er forårsaget af et mindre vækstpotentiale hos dyrene. Tabel 5. Forsøgsgruppernes gennemsnitsvægt


18/8 1709 1711 25/8 1805 1775 1/9 1857 1823 8/9 1941 1851 13/9 1931 1869

Konklusion Med baggrund i dette forsøg med standard-hanhvalpe konkluderes, at iblanding af 4 pct. gelatinehydrolysat ikke statistisk sikkert påvirker foderets smag. Men resultaterne antyder, at en 4 pct's iblanding af gelatinehydrolysat er tæt på at kunne forringe foderets smag. Forsøget viser intet om eventuelle effekter af gelatinehydrolysat i specifikke produktionsperio-der.


Smagelighedsforsøg med Kartoffelfrugtsaft Carsten Hejlesen Pelsdyrerhvervets Forsøgs- og Rådgivningsvirksomhed A/S, Herningvej 112 C, 7500 Holstebro.

Sammendrag I 1997 blev smageligheden af kartoffelfrugtsaft undersøgt. Kartoffelfrugtsaft, der er et biprodukt fra kartoffelmelsproduktionen, kan være interessant som råprotein- og råkulhydratkilde i minkfoder. Smageligheden blev undersøgt i et valgforsøg med 2 grupper á 9 wildminkhanner. Forsøget varede i 3 uger – 2 uger hvor hvert dyr havde fri adgang til kontrolfoder uden kartoffelfrugtsaft og forsøgsfoder med 8% kartoffelfrugtsaft, samt 1 uge hvor de 2 grupper havde fri adgang til enten kontrolfoder eller forsøgsfoder. Forsøget viste, at iblanding af 8% kartoffelfrugtsaft havde en stærk negativ effekt på foderets smag. Hejlesen, C., (1999). Smagelighedsforsøg med kartoffelfrugtsaft. Faglig Årsberetning 1998 (2. udg.), 121-126 (73-75). Pelsdyrerhvervets Forsøgs- og Rådgivningsvirksomhed A/S, Holstebro, Danmark. Abstract In 1997 the palatability of potato fruit juice was investigated. Potato fruit juice, a by-product from potato flour production, can be an interesting protein and carbohydrate source in mink feed. The experiment took 3 weeks – 2 weeks where each animal had unrestrited access to both the control diet without and the test diet with 8.0% potato fruit juice and 1 week with unrestricted access to either the control or the test diet. It was concluded that 8.0% potato fruit juice had a significant negative palatability effect on the feed. Hejlesen, C. (1999). Palatability of Potato Fruit Juice. Annual Report 1998 (2nd ed.), 121-126, (73-75). Danish Fur Breeders Research Center, Holstebro, Denmark.

Baggrund I takt med at råvareforsyningen til minkfoder-produktion er under konstant forandring afsøges markedet for ny råvareemner. En potentielt ny råvare er kartoffelfrugtsaft, der kan blive tilgængelig for minkfoderproduktionen i en betydelig mængde (op til 50.000 ton pr. år). Kartoffelfrugtsaft er et biprodukt fra kartof-felmelsproduktionen på kartoffelmelfabrikkerne i Auning, Brande og Toftlund. For at undersøge, om kartoffelfrugtsaft påvirker minkfoderets smag, blev der iværksat et smagelighedsforsøg. Smagelighedsforsøget blev gennemført på forsøgsfarm VEST. Forsøget udføres som en suppleringstest, hvor kartoffelfrugtsaften ikke erstatter en anden råvare. Materiale og metoder Forsøgsdesignet er udviklet af Afd. for Pelsdyrproduktion, Den Kongelige Veterinær- og Landbohøjskole. Burindretningen er udførligt beskrevet i Pelsdyrerhvervets Forsøgs- og Rådgivningsvirksomhed A/S's Faglige Årsberet-ning 1993/94. Forsøget blev påbegyndt den 9. juni 1997 og afsluttet den 28. juni. Forsøgsdyr Der blev anvendt 18 wildmink hanner, der alle var født i 1996. Dyrene blev inddelt i to grupper, gruppe 1 og 2, med ni hanner i hver. Inden for gruppe var der ingen helsøskende. Ved forsøgets

start var gennemsnitsvægten i de to grupper ens. Dyrene blev indsat i forsøgslaboratoriet den 6. juni. Foder Til forsøget blev der anvendt et kontrolfoder og et forsøgsfoder fremstillet på Forsøgsfarm VEST. Forsøgsfoderet indeholdt 8 pct. kartoffelfrugtsaft. (KFS). Fodersammensætning og energifordeling fremgår af tabel 1. Inden forsøget blev hannerne fodret med fodercentralfoder. Foderet blev fremstillet den 6. juni, og nedfrosset i polyethylenposer i portioner á 4,0 kg. Et døgn inden udvejning /udfodring blev foderet stillet til optøning ved 4-5 °C. Foderet blev udvejet umiddelbart før udfodring, og foderresten blev tilbagevejet. Der blev tildelt ca. 210 g foder pr. skål (ca. 410 kcal), således at foderet i én skål ville kunne dække foderbehovet et døgn. Dyrene havde ingen tomgangstid. Registreringer Dyrene blev vejet umiddelbart inden forsøgets start (9. juni), på førstedagen i uge 2 og 3 samt umiddelbart efter forsøgets afslutning (28. juni). Der blev foretaget registreringer af foderforbrug mandag - fredag, men ikke i weekends. I weekends blev der også fodret med kontrol- og forsøgsfoder. Foderforbruget blev beregnet som differencen mellem tildelt mængde og foderrest et døgn senere. Der er ikke korrigeret for eventuelle

Hejlesen, C.


forskelle mellem tørstofindhold i det tildelte foder og i foderresten, da den anses for at være minimal, og i øvrigt afhængig af foderrestens størrelse. Gødningens konsistens blev jævnligt kontrolleret.

Tabel 1. Fodersammensætning af kontrol- og forsøgsfoder

Foderemne

Kontrol-

foder, pct.

KFS, pct.

Industrifisk, 5-8 % fedt Fiskeafskær, < 3 % fedt Fiskeensilage, 5-8 % fedt Fjerkræaffald* Byg, poppet og tyndvalset Hvede, poppet, 90 % <0,5 mm Soyaolie Fiskemel, Helmel Spec A Majsgluten Svinefedt, Max. 1,5 FFA Hæmoglobinmel, (Blodlegemer) Hvedeklid Hvedestrømel (Vitaminbl.) Vand Kartoffelfrugtsaft

22,00 15,00 13,00 10,00 7,50 7,50 5,30 3,80 3,60 2,60 1,50 1,00 0,20 7,00

-

20,50 14,00 12,00 9,50 6,60 6,60 5,40 4,50 2,30 2,60 1,50 0,50 0,20 5,80

8,00

Plan Ana- lyse

Plan Ana- lyse

Energiindhold, kcal/100g 213 193 212 198 Energi fra protein, pct. Energi fra fedt, pct. Energi fra kulhydrat, pct. Tørstofindhold, pct.

31 51 18 46

34,7 45,8 19,6 44,2

31 51 18 46

31,7 49,3 18,9 44,0

* Fjerkræaffaldet indeholdt 20 pct. fjer (Standard pr. januar 1997) Den kemiske sammensætning af den i forsøget anvendte kartoffelfrugtsaft fremgår af tabel 2. Tabel 2. Kemiske analyse af kartoffelfrugtsaft

Råprotein, g/100 g vare 15,3 Råfedt, g/100 g vare 0,2 Råkulhydrat, g/100 g vare (beregnet) 18,3 Aske, g/100 g vare 4,4 * Tørstof, g/100 g vare 38,2 PH 4,9 TVN, pct. af total N 4,9

* Askeindholdet i den anvendte kartoffelfrugtsaft var væsentlig lavere end hvad der var fundet ved analyser foretaget af kartoffelmelfabrikkerne.

Forsøgsopstilling Forsøgsdyrene blev tildelt kontrol- og forsøgsfoder efter forsøgsopstillingen, der fremgår af tabel 3. I uge 1 og uge 3 havde begge grupper adgang til både kontrol- og forsøgsfoder. Placeringen af kontrol- og forsøgsfoder i enten højre eller venstre side af buret i et givet døgn var bestemt ved randomisering. I uge 2 blev gruppe 1 tildelt kontrolfoder i begge foderskåle, mens gruppe 2 i samme tidsperiode blev tildelt forsøgsfoder i begge foderskåle.

Tabel 3. Oversigt over forsøgsopstilling Gruppe Uge 1 Uge 2 Uge 3

1

Kontrolfoder Og

Forsøgsfoder

Kontrolfoder

Kontrolfoder og

Forsøgsfoder 2

Kontrolfoder Og

Forsøgsfoder

Forsøgsfoder

Kontrolfoder og

Forsøgsfoder

Foderanalyse Kontrol- og forsøgsfoder samt den anvendte kartoffelfrugtsaft blev analyseret mikrobiologisk, bakteriologisk samt for: råprotein, råfedt, tørstof, aske, pH, TVN. Endvidere blev kontrol- og forsøgsfoder analyseret for FFA og peroxydtal. (Kemiske analyse af kartoffelfrugtsaften fremgår af tabel 2.) Databehandling Data er behandlet som gennemsnitlig foderindtagelse (kcal) pr. dyr pr. dag. Data fra uge 1 og 3 er statistisk behandlet med SAS-proceduren PROC MIXED. Som betydende variable er det undersøgt, om foderindtagelse påvirkes af fodertype og gruppe (systematiske effekter) og det enkelte forsøgsdyr (tilfældig effekt). I uge 1 er data for de to grupper analyseret samlet. Data fra uge 2 er statistisk behandlet med SAS-proceduren PROC GLM med "gruppe" (fodertype) som eneste betydende variabel. Som grænse for statistisk sikker forskel er 5 pct.-signifikantniveau valgt (p<0,05). Resultater og diskussion Den bakteriologiske og mikrobiologiske analyse af kartoffelfrugtsaften, samt af kontrol- og forsøgsfoderet var tilfredsstillende. De kemiske undersøgelser af foderet viste, at især kontrolfo-deret, men også forsøgsfoderet, afveg i forhold til planen for energifordeling. Årsagen hertil blev ikke påvist, men det var sandsynligvis forårsaget af at industrifisken indeholdt mindre fedt end antaget. Forsøgsfoderet havde samme udseende som kontrolfoderet, men var en lidt mere klistret. Gødningens konsistens havde i hele forsøgsperioden et normalt udseende. I første forsøgsuge, hvor dyrene havde en valgmulighed var der en klar præference for kontrolfoderet, både når resultaterne blev

Smagelighedsforsøg med Kartoffelfrugtsaft


analyseret gruppe vis (p < 0,02) og grupperne samlet (p < 0,0001) (tabel 4). Tabel 4. Gennemsnitlig foderforbrug (kcal/dyr/døgn) ± standardafvigelser.

Uge 1 Uge 2 Uge 3


163 ± 74 a 95 ± 50 b

236 ± 73 154 ± 69 a 57 ± 52 b


191 ± 86 a 83 ± 48 b

210 ± 57

195 ± 95 a 66 ± 59 b


177 ± 81 a 89 ± 49 b

Totalindtagelse

Gruppe 1 258 ± 85 236 ± 73 211 ± 58

Gruppe 2 274 ± 90 a 210 ± 57 b 261 ± 62 a Inden for kolonne og/eller række angiver forskellige bogstaver signifikant forskel (p<0,05). * I uge 1 er data for gruppe 1 og 2 analyseret samlet. I uge 3, der også var en valgperiode, foretrak hanner helt klart igen kontrolfoderet (p<0,001). I forsøgsuge 2 hvor gruppe 1 kun fik kontrolfoder, mens gruppe 2 kun fik forsøgsfoder var der ingen signifikant forskel i total indtagelse af energi (p>0,26). Men ved at sammenligne den totale indtagelse af energi i de tre uger ses, at gruppe 1 havde et jævnt faldende indtag. Gruppe 2 derimod reducerede energiindtagelsen signifikant (p<0,008) fra uge 1 til uge 2, hvor den kun fik forsøgsfoder, og dernæst øgede gruppe 2 igen sit energiindtag signifikant fra uge 2 til uge 3, hvilket viser at gruppe 2 havde væsentlig aversion mod forsøgsfoderet i uge 2.

Resultaterne viser med al tydelighed, at iblanding af 8 pct. kartoffelfrugtsaft i minkfoder forringer foderets smagelighed i en sådan grad, at dyrene ikke bare foretrækker et foder uden kartoffelfrugt-saft når de har en valgmulighed, men også at dyrenes energiindtagelse falder hvis de kun har adgang til foder med 8 pct. kartoffelfrugtsaft. Hvis kartoffelfrugtsaft på et senere tidspunkt påtænkes anvendt i minkfoder viser resultaterne, at det skal ske med en iblandingsprocent der er væsentlig mindre end 8. Vejeresultaterne, der ses i tabel 5 viser, at begge grupper havde et svagt vægttab i forsøgsperioden, hvilket er normalt for udvoksne hanner. De små forskelle der er i gruppernes vægtudvikling stemmer godt overens med de forskelle der blev registreret i deres energiindtagelse. Tabel 5. Forsøgsgruppernes gennemsnitsvægt


9/6 2113 2111 16/6 2115 2111

23/6 2079 2047

28/6 1952 1991

Konklusion Med baggrund i dette forsøg med udvoksede wildmink hanner konkluderes, at iblanding af 8 pct. kartoffelfrugtsaft påvirker foderet smag negativt i udpræget grad. Forsøget viser intet om eventuelle effekter af kartoffelfrugtsaft i specifikke produktionsperioder.


Valg af Analysemetode til Bestemmelse af Fedtsyrer i Fede Fiskeprodukter Søren Krogh Jensen & Christian Friis Børsting Afd. for Husdyrernæring og Fysiologi, Danmarks JordbrugsForskning (DJF), DK-8830 Tjele

Sammendrag I EU bestemmes fedtsyrer i foder ved gaschromatografisk bestemmelse af de individuelle methylerede fedtsyrer efter isolering i henhold til Stoldt-fedt proceduren. De nødvendige tørringstrin i denne metode øger dog risikoen for en uønsket oxidation af specielt de langkædede polyumættede fedtsyrer. Vi udførte en sammenlignende bestemmelse af fedtsyrer sammensætning i fede sild og makrelafskær, bestemt ved henholdsvis Stoldt-fedt metoden og Bligh & Dyer metoden. Resultaterne viser, at Bligh & Dyer metoden er bedst til fede fiskeprodukter og at forskellen mellem de to metoders resultater øges med et stigende indhold af umættede fedtsyrer. Jensen, S. K. & Børsting, C. F. (1999). Valg af analysemetode til bestemmelse af fedtsyrer i fede fiskeprodukter. Faglig Årsberetning 1998 (2. udg.) 127-130 (77-78). Pelsdyrerhvervets Forsøgs- og Rådgivningsvirksomhed A/S, Holstebro, Danmark. Abstract Determination of fatty acids in fat rich fish products. In EU the determination of fatty acids in feed is performed by a gas chromatographic determination of the individual methylated fatty acids after isolation according to the Stoldt fat method. However, the neccessary drying steps in this method increase the risk of unwanted oxidation of especially the long chain polyunsaturated fatty acids. Therefore, we made a comparison of fatty acid composition in fatty herring and mackerel scrap after isolation of the fat by either the Stoldt fat method or the Bligh & Dyer method. The results showed, that the Bligh & Dyer method is superior to the Stoldt fat method for application in fatty fish products and the difference between the two methods became more pronounced with increasing degree of unsaturation of the fatty acids. Jensen, S. K. & Børsting, C. F. (1999). Determination of fatty acids in fat rich fish products. Annual Report 1998 (2nd ed.) 127-130 (77-78). Danish Fur Breeders Research Center, Holstebro, Denmark.

Baggrund: I de senere år er andelen af fede fiskeprodukter i pelsdyrfoder steget markant. Navnlig silde- og makrelafskær er interessante, da de er til rådighed i store mængder. Sildeafskær er til rådighed hele året, mens makrel fortrinsvis landes i efteråret. Det er velkendt at fedtindholdet i sild varierer hen over året, men det har hidtil ikke været dokumenteret, hvorledes fedtsyresammensæt-ningen varierer. I et projekt støttet af Strukturdirektoratet har PFR, Hvide Sande Fiskefoder, Jysk Centralfrys og DJF undersøgt anvendeligheden af silde- og makrelafskær i pelsdyrfoder (se Faglig årsberetning, 1996 & 1997). En af problematikkerne ved anvendelse af fede fiskeprodukter til foder er den korrekte bestemmelse af fedtsyreindholdet. I hele EU anvendes Stoldt fedt metoden (Stoldt, 1952) til officiel bestemmelse af total fedtindhold i foder. Denne analysemetode er baseret på en sur hydrolyse, efterfulgt af en tørring og sluttelig en

ekstraktion med petroleumsæter efterfulgt af endnu en tørring. Indholdet af de enkelte fedtsyrer kan herefter bestemmes på gaschromatograf efter methylering af dette tørrede ekstrakt. Ved bestemmelse af fedtsyreindholdet i de fleste fodermidler uden et højt indhold af poly-umættede fedtsyrer giver denne analysemetode normalt pålidelige og reproducerbare fedtsyre-resultater. Det høje indhold af polyumættede fedtsyrer i fede fiskeprodukter giver imidlertid anledning til bekymring for oxidation af disse polyumættede fedtsyrer under de to nødvendige tørringstrin i Stoldt fedt analysen. Herved unddrages disse fedtsyrer den gaschromatografiske bestemmelse. En gammel kendt metode til bestemmelse af total fedtindhold i fisk er den såkaldte Bligh & Dyer metode (Bligh & Dyer, 1959). Den er baseret på en kvantitativ ekstraktion af fedtet med en blanding af chloroform-methanol-vand. I denne metode er det muligt at undgå tørring af

Jensen, S. K. & Børsting, C. F.


78

prøverne under ekstrationsproceduren og herved minimeres risikoen for oxidation af fedtsyrerne. Vi anså det derfor nødvendigt at undersøge de to metoders anvendelighed til bestemmelse af fedtsyreindhold i fede fiskeprodukter. Indholdet af fedtsyrer er rapporteret i en anden artikel (Jensen & Børsting, 1999). Materialer og metoder: Afskær af sild (2 prøver) og makrel (1 prøve) indsamlet af Jysk Centralfrys i perioden september og oktober 1995 anvendtes til metodesammenligningen. Den anvendte Bligh & Dyer ekstration er modificeret efter Bligh & Dyer (1959): Afvej 1 g homogen prøve og tilsæt 2,5 ml vand, 6,0 ml methanol og 3,0 ml chloroform (tilsat 100 mg/l BHT (antioxidant) og 5 g/l C-17 (intern standard)). Prøven rystes i 2 min, hvorefter der yderligere tilsættes 5,0 ml chloroform og 3,0 ml vand. Efter centrifugering udtages med fuldpipette 5,0 ml af chloroformfasen til et tareret glas. Heraf anvendes 500 µl til methylering uden inddampning og efterfølgende gaskromatografisk bestemmelse, mens de resterende 4,5 ml kan inddampes til gravimetrisk bestemmelse af total fedtindhold. Den gaskromatografiske bestemmelse blev foretaget med en såkaldt kapillar-kolonne. Resultater I nedenstående tabel ses resultatet af sammenligningen af Bligh & Dyer metoden og Stoldt fedt metoden anvendt på fede fiske-produkter. Det fremgår klart af tabellen, at der er en betydelig forskel i bestemmelsen af de umættede fedtsyrer mellem de to metoder. Således bestemmer Stoldt fedt metoden kun 70-80% af indholdet af de polyumættede langkædede fedtsyrer sammenlignet med Bligh & Dyer metoden, mens indholdet af de mættede og monoumættede fedtsyrer viser god overens-

stemmelse de to metoder imellem. Det er meget karakteristisk, at indholdet af fedtsyrer bestemt efter Stoldt fedt metoden sammenlignet med Bligh & Dyer metoden falder med stigende antal dobbeltbindinger. Det er også værd at bemærke, at indholdet af linolsyre (C-18:2) bestemmes 7% højere ved Bligh & Dyer metoden, hvilket også har betydning i planteprodukter, bl.a. soja der har et meget højt indhold af linolsyre. Tabel. Indhold af fedtsyrer i tre partier afskær af sild og makrel analyseret ved både Stoldt fedt og Bligh & Dyer metoden Fedtsyre

Stoldt g/100 g

Bligh & Dyer g/100 g

Stoldt i % Af Bligh & Dyer

: 6 (n-3) 2,89 4,16 69 20 : 5 (n-3) 1,57 2,09 75 22 : 5 (n-3) 0,29 0,38 77 18 : 4 (n-6) 1,14 1,43 80 18 : 3 (n-3) 0,52 0,59 88 C18 : 2 0,59 0,63 93 18 : 1 (n-9) 3,47 3,60 96 22 : 1 (n-9) 5,67 5,86 97 20 : 1 (n-9) 3,57 3,68 97 C-16 4,52 4,64 97 C-14 2,44 2,52 97 Sum 26,67 29,58 90

Med det aktuelle indhold af fedt og fedtsyrer i de analyserede prøver er der ved Stoldt fedt analysen kun fundet 90% af det fedtsyreindhold, som findes ved Bligh & Dyer metoden. Denne forskel skyldes stort set oxidation af de poly-umættede fedtsyrer under prøveforberedelsen Referencer: Bligh, E.G. & Dyer, W.J. 1959. A rapid method of total lipid extraction and purification. Canadian Journal of Biochemistry and Physiology 37: 911-917 Stoldt, W. 1952. Vorschlag zur Vereinheit-lichung der Fettbestimmung in Lebensmitteln. Fette und Seifen 54: 206-207 Jensen, S.K. & Børsting, C.F., 1999. Årstidsvariation i sildeafskærs indhold af tørstof, protein, aminosyrer, fedt og fedtsyrer. Faglig Årsberetning 1998. Pelsdyrerhvervets Forsøgs- og Rådgivningsvirksomhed.


Hurtig Kvalitativ Analyse af Vegetabilske- og Animalske Olier med Superkritisk Chromatografi (SFC) Steen Buskov, Marianne Decker, Kirsten Mortensen og Hilmer Sørensen Kemisk Institut, Den Kongelige Veterinær- og Landbohøjskole, Thorvaldsensvej 40, 1871 Frederiksberg C

Sammendrag Resultater fra forsøg på anvendelse af superkritisk chromatografi (SFC) med pakkede kolonner som metode til hurtig analyse og karakterisering af triacylglyceroler i animalske og vegetabilske olier viser, at SFC-metoden er et godt alternativ og /eller supplement til eksisterende metoder. SFC-metoden giver desuden værdifuld og påkrævet information om oliers egenskaber og ernæringsmæssig kvalitet, som ikke vil være tilgængelig ved standard GC-fedtsyremethylester-analyser (GC-FAME). Metoden er desuden rettet mod anvendelse til specifikke analyser af SFE-ekstraheret minkmælk, omend separationen ikke er fuldstændig, er der også til dette formål tale om en særdeles lovende teknik. Buskov, S., Decker, M., Mortensen, K. & Sørensen, H. (1999). Hurtig kvalitativ analyse af vegetabilske- og animalske olier med superkritisk chromatografi (SFC). Faglig Årsberetning 1998 (2. udg.) 131-141 (79-85). Pelsdyrerhvervets Forsøgs- og Rådgivningsvirksomhed A/S, Holstebro, Danmark. Abstract Supercritical fluid chromatography with packed columns has been used as a rapid method for characterisation of triacylglycerols in different vegetable oils and animal milk (mink milk) which has been extracted from grounded seeds and freeze dried milk using supercritical fluid extraction (SFE). The results show that the SFC-method is a good alternative to existing analytical methods like GC-FAME. Furthermore the SFC-method gives information about the distribution of triacylglycerols and other oil related compounds occurring in the oils, which would not be available with the existing GC-FAME-method. The SFC-method has also been used for characterisation of supercritical fluid extracted mink milk, and in spite of an uncomplete separation of animal milk triacylglycerols, the method is still a good an promising technique. Buskov, S., Decker, M., Mortensen, K. & Sørensen, H. (1999). Rapid qualitative analysis of vegetable and animal oils with supercritical fluid chromatography. Annual Report 1998 (2nd ed.) 131-141 (79-85). Danish Fur Breeders Research Center, Holstebro, Denmark.

Indledning Triacylglyceroler, lipider, udgør en væsentlig bestanddel af mange olieholdige frø og har derfor også betydning i relation til fodring af mink, idet minkfoder ofte indeholder store mængder fedtstof, der både kan være af animalsk (eksem-pelvis fiskeolier) og vegetabilsk oprindelse (eksem-pelvis soya- og rapsolie). Ved biokemiske under-søgelser af minkskind, vævsprøver, blod og mælk er der ligeledes et udtalt og påkrævet behov for kendskab til de intakte lipider. En hurtig metode til kvantitativ bestemmelse af lipidindholdet i olieholdige frø, foder og mælk er superkritisk ekstraktion (SFE), en metode, der tidligere er beskrevet i Faglig Årsberetning 1996 og 1997 (Bjergegaard et al., 1998; Buskov et al., 1997a, 1997c). Denne metode giver dog kun en hurtig kvantitativ analyse af fedtindholdet i de ekstraherede produkter, men kan ikke sige noget om sammensætningen af fedtsyrer og indholdet af de enkelte triacylglyceroler. Denne information er dog ikke uinteressant, idet der kan være store forskelle i fedtsyresammensætningen afhængig af, om der er tale om mælkefedt, plante- eller

fiskeolier. Som det fremgår af tabel 1, er der også stor forskel på fedtsyresammensætningen i forskellige typer af planteolier, hvoraf nogle indeholder fedtsyrer, der er ønskede mens andre er uønskede. Et eksempel er erukasyre (C22:1), der forekommer i frø fra mange planter af Brassica-slægten, eksempelvis de oprindelige “gamle” rapssorter og gul sennep. Erukasyre er uønsket i olier, idet et højt indhold giver olierne uønskede fysiske egenskaber, herunder tendens til udfældning. Derudover er der biokemiske-fysiologiske grunde til at undgå for højt indhold af erukasyre i foder og spiseolier, herunder mistanke om dårlige ernæringsmæssige egenskaber (Shahidi, 1990; Trautwein, 1997). Traditionel fedtstofanalyse foretages på GC ved omesterificering af fedtsyrerne til eksempelvis methylestre. Herved fås en analyse af fedtsyresam-mensætningen, hvilket dog ikke siger noget om forskelle i fysiske-, kemiske- og biokemiske / fysiologiske egenskaber af de forskellige triacylgly-ceroler, indhold af frie fedtsyrer, diacylglyceroler og monoacylglyceroler. Da det er denne sammen-sætning, som bestemmer de reelle kemiske og

Buskov, S., Decker, M., Mortensen, K. & Sørensen, H.


fysiske egenskaber af olien, er information om oliernes / lipidernes native- eller intakte bestanddele af stor betydning. Det gælder eksempelvis ved påvisning af sammenblandede olier, information om lipider i vævsprøver, i minkskind og ved undersøgelse af biokemiske - fysiologiske, genetiske- og / eller fodrings-betingede variationer eller forskelle i minkmælks lipidindhold. endelig og ikke mindst er der behov for kendskab til native - eller intakte lipid-bestanddele ved bestemmelse af harsknings-problemer og uønskede procesbehandlinger af

olier. Metoder til direkte analyse af intakte triacylglyceroler er RP-HPLC eller superkritisk chromatografi (SFC) ved anvendelse af enten C18-kolonner eller silica-kolonner imprægneret med Ag+ (argentation chromatography). Ag+ kan danne komplekser med dobbeltbindingerne i fedtsyrerne og derved give en adskillelse efter antallet af dobbeltbindinger i de enkelte molekyler (Demirbüker and Blomberg, 1991; Lesellier and Tchapla, 1997; Letter, 1993).

Tabel 1 Fedtsyresammensætning i udvalgte planteolier m.v. (%-indhold) (Beregnet fra GC-data)

Fedtsyre

Smør

Capr

on

Capr

yl

Capr

in

Laur

in

Myr

istin

M

yrist

olie

Palm

itin

(P)

Palm

itol

ie St

earin

(S

) O

lie (O

) Li

nol

(L)

Lino

len

(Ln)

A

rach

in

(A)

Gad

olei

n (G

) E

ruka

(E

)

Olie

C-Navn

C6

C8

C10

C12

C14

C14:

1

C16

C16:

1

C18

C18:

1

C18:

2

C18:

3

C20

C20:

1

C22:

1

Rapsolie*

6

<1

2

62

25

3

2

Rapsolie**

6

0.5

1.8

24

20

2

<1

10

34

Soyaolie

13

<1

3

24

52

6

<1

Solsikkeolie

<1

7

<1

6

34

52

0.5

<1

<1

<1

Fiskeolie (sild)

4

1

10

15

1

20

20

15

Smørfedt

4

1

1

2

3

10

25

5

12

35

4

*Forædlet rapssort (dobbeltlav) **Oprindelig eller gammel rapssort, der ikke er forædlet med henblik på ændret lipidsammensætning. I denne artikel beskrives en effektiv metode til separation af triacylglyceroler ved SFC med anvendelse af en standard ODS-kolonne. SFC benytter samme princip som SFE med hensyn til udnyttelse af superkritisk CO2 i stedet for organiske solventer (Bjergegaard et al., 1998; Buskov et al., 1997a og c), idet den mobile fase er en blanding af komprimeret CO2 og små mængder af en modifier. Teknikken minder meget om almindelig HPLC, idet både kolonne, pumper og detektor er af samme type, dog med få modifikationer, så der kan udnyttes superkritisk CO2 i stedet for normale solventer. Endvidere anvendes en højtrykscelle i detektoren, da det er

nødvendigt at opretholde højt modtryk på detektor-siden af kolonnen for at undgå ekspansion af gassen. Modtrykket, normalt 15-30 MPa, opretholdes af en elektronisk styret trykregulator (figur 1). Superkritisk chromatografi er en analysemetode, der er meget anvendelig, specielt ved analyse af upolære og amfifile stoffer og en generel tommelfingerregel er også, at stofferne som minimum skal være godt opløselige i methanol for at kunne separeres med SFC; med andre ord kan polære vandopløselige forbindelser være svære at separere ordentlig med SFC, når CO2 anvendes som den primære mobilfase komponent.

Hurtig kvalitativ analyse af vegetabilske- og animalske olier med superkritisk chromatografi (SFC)


Figur 1 Skematisk opstilling af SFC-enhed med pakkede kolonner (Gilson SF3).

Specielt ved analyse af mere amfifile stofgrupper, er det nødvendigt at anvende en binær mobilfase, hvor modifieren (evt. en blanding af to solventer) tilføres i koncentrationer, som direkte påvirker solventstyrken af CO2-modifier-blandingen. Næsten alle typer af organiske solventer kan anvendes som modifier, men methanol i koncentrationer på 0.5 - 20 vol. % er den meste anvendte modifier. Af andre typer af modifiere kan nævnes ethanol, isopropanol og acetonitril, ofte i passende blandinger, men hvor både ethanol og isopropanol har nogenlunde samme effekt på separationen som methanol, vil acetonitril ofte have en anden effekt, idet den eksempelvis kun kan virke som protonacceptor, mens alkoholer både kan donere og acceptere protoner. Materialer og metoder Ekstraktion af olier Rapsfrø med lavt og højt indhold af erukasyre, solsikkefrø og sojabønner blev grundigt formalet og overført til et ekstraktionskammer. Frøene og frysetørrede mælkepulver blev efterfølgende superkritisk ekstraheret (SFE) på en Speed SFE (Applied Separations, Allentown, PA) i 30 min ved 75oC og med et CO2-tryk på 60 MPa. Den ekstraherede olie blev opsamlet i reagensglas og opbevaret på køl til nærmere analyse. Mellem hver ekstraktion blev ekstrationsenheden skyllet med 1-propanol, for at undgå overførsel af prøverester til den efterfølgende ekstraktion (Bjergegaard et al., 1998; Buskov et al., 1997a, 1997b, 1997c). Analyse af olier (GC-FAME) De SFE-ekstraherede olier blev analyseret direkte

på en GC ved hjælp af en teknik, hvor fedtsyrerne i triacylglycerolerne direkte methyleres med tetramethylammoniumhydroxid (TMAH) i en lille pyrolyseovn (termisk kemolyse). Det anvendte instrument var en Shimadzu GC-17A med en W&J DB-5 kapillarkolonne (95% dimethyl-5% diphenylpolysiloxane). GC-temperaturprogram: 2 min. isotermisk ved 35oC, fra 35-140 oC med 5oC/min og fra 140-310oC med 20oC/min efterfulgt af 5 min isotermisk ved 310 oC. Analyse af planteolier (SFC) De ekstraherede olier blev uden yderligere oprensning opløst i n-hexan i koncentrationer på ca 3-4 mg olie/mL. Olierne blev analyseret på en Gilson SF3 SFC, bestående af en Gilson 306 pumpe med nedkølet pumpehoved (CO2), en Gilson 306 modifier-pumpe og en Gilson 811C Dynamic mixer med 1.5 mL mixerkammer. Prøverne blev injiceret med en Gilson 233 XL autosampler med 20 µL loop og en Gilson 402 Syringe pumpe. Kolonnen var placeret i en Gilson 831 kolonneovn og kolonnemodtryk blev justeret med en Gilson 821 trykregulator. Den anvendte UV-vis-detektor var en Gilson 119 med højtryksflowcelle (figur 1). Prøverne blev analyseret på en 150 x 4.6 mm Spherisorb S3 ODS2-kolonne (Phase Separations Ltd, Flintshire, UK) ved et modtryk på 30 MPa og med en isokratisk mobil fase (96 % CO2, 4 % CH3CN, 1.5 mL/min). Kolonnetemperaturen var 40oC og stofferne blev detekteret ved 205 nm. Injektions-volumet var 5 µL (+15 µL luft) , svarende til ca. 18 µg olie pr. injektion. Total analysetid max. 40 min.

Buskov, S., Decker, M., Mortensen, K. & Sørensen, H.


Resultater og diskussion Under optimering af separationen af triacylglyceroler med SFC blev effekten af både temperatur, tryk, type af modifier og koncentration testet. Den vigtigste parameter var typen af modifier, hvor både methanol (1.5 vol %), ethanol (1.5 vol %) og acetonitril (1.5 - 15 vol %) blev testet. Både methanol og ethanol var som ventet gode modifiere med hensyn til retentionstiden for triacylglycerolerne, mens separationen af de enkelte forbindelser ikke var optimal. Derimod viste acetonitril at være en væsentlig svagere modifier mht. retentionstiden, mens separationen blev betydelig forbedret. På grund af den svagere effekt på solventstyrken af acetonitril blev 4 vol. % fundet som det bedste kompromis i forhold til retentionstid og separation, mod ca. 1-1.5 vol % for de kortkædede alkoholer (figur 2). Det optimale kolonne-modtryk blev fundet at ligge omkring 25 - 30 MPa, idet lavere tryk (15-25 MPa) gav en dårligere separation og væsentlig længere analysetid

Figur 2 Effekt af CH3CN-koncentration på separation af triacylglyceroler (blanding af erukasyreholdig rapsolie med normal rapsolie). Andre betingelser: 30 Mpa, 40°C, 1.5 mL/min.

Figur 3 Separation af triacylglyceroler i soyaolie, solsikkeolie, rapsolie med lavt erukasyreindhold og rapsolie med højt erukasyreindhold. Analysebetingelser som beskrevet i materialer og metoder. Forkortelser fremgår af tabel 1.



Som det fremgår af figur 3, er der opnået en rimelig separation af de forskellige triacylglyceroler i både rapsolie med lavt og højt indhold af erukasyre, i soya- og solsikkeolie. Nogle af de triacylglyceroler, der forekommer i mindre mængder / koncentrationer er dog ikke separereret effektivt i det her viste eksempel, hvilket skyldes, at kolonnens resolutionen ikke er høj nok til dette formål. Separationen er imidlertid tilstrækkelig god til, at det er muligt at skelne mellem de forskellige triacylglyceroler i de her analyserede olier. Der er ikke placeret navne på de dominerende toppe på chromatogrammet for rapsolien med højt indhold af erukasyre, da disse ikke er endeligt identificeret. Det er dog forventelig, at de største toppe indeholder en eller flere erukasyre-estre, da denne fedtsyre er den dominerende i olien (tabel 1). En hurtig metode til endelig identifikation af disse toppe ville være at oprense disse toppe præparativt, for derefter at

analysere fraktionerne ved hjælp af den beskrevne GC-teknik. På figur 4 er vist resultater for olierne anvendt til SFC, men her analyseret som fedtsyremethylestre på GC. Som det fremgår, er det en betydelig anderledes information, som fås ved denne form for analyse, idet der kun gives information om det totale indhold af bundne og frie fedtsyrer. Derimod fås ingen information om de native triacylglyceroler i olien, hvorved vigtig information eventuelt kan mistes. Ved en nærmere analyse af chromatogrammerne fra SFC-analysen af de forskellige olier (figur 3), kan det ses, at der er mange små og enkelte store toppe i begyndelsen af alle chromatogrammerne. Disse toppe formodes at stamme fra frie fedtsyrer samt fra phytosteroler og eventuelle andre olieindholdsstoffer som fedtopløselige vitaminer, men de er ikke endeligt identificerede.

Figur 4 Analyse af fedtsyremethylestre fra solsikkeolie, rapsolie med lavt erukasyreindhold og rapsolie med højt erukasyreindhold på GC med pyrolyser. Analysebetingelser som beskrevet i materialer og metoder. Forkortelser fremgår af tabel 1.



Figur 5 viser et SFC-chromatogram fra en analyse af SFE-ekstraheret minkmælk. Det ses tydeligt, at mælkefedt har en lidt anden sammensætning end planteolier, idet der er flere toppe i den første del af “triacylglycerol-delen” af chromatogrammet (fra ca. 9 - 40 min). Disse formodes at være triacylglyceroler bestående af de mere kortkædede fedtsyrer som C14 og C16. Endvidere kan det ses, at første del lige efter solventtoppen (den store top omkring 1.6 min) er anderledes end for planteolierne. Da responset fra de enkelte triacylglyceroler direkte må forventes at afhænge af estergrupperne og antallet af dobbeltbindinger i de vedhæftede fedtsyrer, er det muligt at beregne en værdi for fordelingen af forskellige triacylglyceroler i olierne. Triacylglycerolet “OOO” vil eksempelvis give et relativt respons på 3, mens LnLnLn må forventes at give et relativt respons på 6 (tabel 2). En ulempe ved anvendelse af UV-detektion (205 nm) som metode til detektion af triacylglyceroler er den relativt lave ε-værdi (molære ekstink-tionskvotient, λmax (C=C) ~ 190 nm), som ukonjugerede dobbeltbindinger har. Endvidere vil mættede triacylglyceroler give betydelig mindre respons og disse stoffer er derfor vanskelige at detektere. På baggrund af toparealerne er indholdet af de enkelte triacylglyceroler beregnet

og herud fra er indholdet af fedtsyrer estimeret. Som det fremgår af tabel 2, er det procentvise indhold af fedtsyrer, beregnet fra SFC-resultaterne, ikke væsentlig forskellig fra værdierne beregnet fra GC-analyserne. Deraf kan det konkluderes, at det beregnede indhold af fedtsyrer i olierne (GC-FAME) og triacylglyceroler bestemt via SFC-analysen har en rimelig overensstemmelse. Eksempelvis indeholder rapsolien meget oliesyre (C18:1), hvilket er i overensstemmelse med et højt indhold af oliesyre-dominerede triacylglyceroler i denne olie.

Figur 5. Separation af triacylglyceroler i minkmælkefedt med SFC. Separationsbetingelser som i materialer og metoder.

Tabel 2 Fedtsyresammensætning i analyserede planteolier beregnet fra SFC-data. Tal med kursiv angiver GC-analysedata. Glyceroldel er ikke medregnet ved beregning af antal kulstof i triacylglycerol. Tal efter “:” angiver antal C=C, svarende til anvendt responsfaktor.

Fedt

Palm

itins

yre

(P)

Stea

rinsy

re (S

)

Olie

syre

(O)

Lino

lsyre

(L)

Lino

lensy

re (L

n)

LLnL

n

LLLn

OLn

Ln

LLL

OLL

n

PLL

OLL

OO

Ln

POL

OO

L

POO

OO

O

SOL Olie

C-Navn C16

C18

C18:1

C18:2

C18:3

C54:8

C54:7

C54:7

C54:6

C54:6

C52:4

C54:5

C54:5

C52:3

C54:4

C52:2

C54:3

C54:3

Rapsolie*

4 6

0.62

60 62

24 25

11 3

0.8

1.6

3.0

1.8

9.3

1.2

10

15

5.0

23

4.2

22

1.7

Soyaolie

11 13

0.7 3

26 24

57 52

4 6

1.0

7.5

0

23

3.3

15

19

0

8.3

8.6

9.6

3.5

2.3

Solsikkeolie

11 7

0.7 6

26 34

62 52

0.1 0.5

0

0.3

0

32

0

12

27

0

5.0

7.1

14

1.0

2.0

Minkmælk**

16

1

37

39

6

0

0

0

5

8

16

15

11

21

8

8

4

2

*Forædlet rapssort (dobbeltlav) **I beregning er ikke inkluderet evt. indhold af C<16. Minkmælken er ikke analyseret på GC.



Konklusion Resultater fra forsøg på anvendelse af superkritisk chromatografi (SFC) med pakkede kolonner som metode til hurtig analyse og karakterisering af triacylglyceroler i animalske og vegetabilske olier viser, at SFC-metoden er et godt alternativ og /eller supplement til eksisterende metoder. SFC-metoden giver desuden værdifuld og påkrævet information om oliers egenskaber og ernæringsmæssig kvalitet, som ikke vil være tilgængelig ved standard GC-fedtsyremethylester-analyser (GC-FAME). Metoden er desuden rettet mod anvendelse til specifikke analyser af SFE-ekstraheret minkmælk, omend separationen ikke er fuldstændig, er der også til dette formål tale om en særdeles lovende teknik. Referencer Bjergegaard, C., Clausen, T., Mortensen, K. og Sørensen, H. 1998. Variationer af Fedtindhold i Minkmælk bestemt med Superkritisk Ekstraktion (SFE). Faglig Årsberetning 1997. Pelsdyrerhver-vets Forsøgs- & Rådgivningsvirksomhed, 221-227. Buskov, S., Mortensen, K., Sørensen, H. og Sørensen, J.C. 1997a. Lipidekstraktion fra Mælk med Superkritisk Ekstraktion (SFE). Faglig Årsberetning 1996. Pelsdyrerhvervets Forsøgs- & Rådgivningsvirksomhed, 151-158. Buskov, S., Sørensen, H., Sørensen, J.C. and Sørensen, S. 1997b. Extraction of Oil from Plant Material with Supercritical Carbon Dioxide. Polish Journal of Food and Nutrition Sciences 6/47(3), 115-124.

Buskov, S., Sørensen, H. og Sørensen, J.C. 1997c. Fedt- og Oliebestemmelse med Superkritisk Væske Ekstraktion (SFE). Faglig Årsberetning 1996. Pelsdyrerhvervets Forsøgs- & Rådgivningsvirksomhed, 159-167. Demirbüker, M. and Blomberg, L.G. 1991. Separation of Triacylglycerols by Supercritical-Fluid Argentation Chromatography. J. Chromatogr. 550, 765-774. Lesellier, E. and Tchapla, A. 1997. Subcritical Fluid Chromatography with Organic Modifiers on Octadecyl Packed Columns: Recent Developments for the Analysis of High Molecular Organic Compounds. In: Supercritical Fluid Chromatography with Packed Columns. Techniques and Applications (Ed. Anton, K and Berger, C.) Chrom. Sci. Ser. Vol 75, Marcel Dekker,New York, 195-221. Letter, W.S. 1993. A Qualitative Method for Triglyceride Analysis by HPLC using an Evaporative Light-Scattering Detector. J. Liq. Chrom. 16(1), 225-239. Shahidi, F. 1990. Rapeseed and Canola: Global Production and Distribution. In: Canola and Rapeseed: Production, Chemistry, Nutrition and Processing Technology (Ed. Shahidi, F.) Van Nostrand Reinhold Publisher, 3-13. Trautwein, E.A. 1997. Food Quality of Rapeseed Oil - Aspects from a Nutritional Point of View. GCIRC Bulletin 14, 123-128.

Faglig Årsberetning 1998 2. udg

87

Omsætning af aminosyrerne leucin og methionin i skind, lever- og muskelvæv hos mink Bent Riis1 og Christian Friis Børsting2 1. Afdeling for Animalske Fødevare 2. Afdeling for Husdyrernæring og Fysiologi Danmarks JordbrugsForskning, Forskningscenter Foulum, Postboks 50, DK-8830 Tjele

Sammendrag Disse resultater viser, at det er praktisk muligt at følge aminosyreaflejringen og omsætningen i forskellige væv ved at indsprøjte radioaktivt mærkede aminosyrer i mink og så følge deres vandring i dyret. Som forventet viser det sig, at levervævet kun er midlertidig ”opbevaringsplads” for de mærkede aminosyrer, før de anvendes enten til proteinopbygning eller til forbrænding for at skaffe dyret kemisk energi. Det er bemærkelsesværdigt, at under 2% af de injicerede aminosyrer benyttes i skindet og herfra ret hurtigt forsvinder igen. En delforklaring kan være, at den anvendte mærkning af methionin ikke kan spores, når den omdannes til cystein, som findes i stor mængde i hårene. Det blev også fundet at hastigheden hvormed de mærkede aminosyre indlejres i musklerne, er relativt hurtig, samt at mængden af indlejrede aminosyrer er relativ stabil i den undersøgte periode. Der må dog advares mod at drage alt for omfattende konklusioner på baggrund af data indsamlet fra så relativt få dyr. Det er dog i praksis bevist, at metoden er brugbar til at skaffe svar på en række spørgsmål om, hvordan forskellige aminosyrer omsættes i mink. Riis, B. & Børsting, C. F. (1999). Omsætning af aminosyrerne leucin og methionin i skind, lever- og muskelvæv hos mink. Faglig Årsberetning 1998 (2. udg) 143-150 (87-90). Pelsdyrerhvervets Forsøgs- og Rådgivningsvirksomhed, Holstebro, Danmark.

Abstracts Minks perform protein synthesis and create chemical energy from amino acids. The results from injecting 14C labeled methionine and leucine into the body cavity of scanblack showed that maximum absorption in the liver took 36 hrs for methionine and 12 hrs for leucine. The similar results in the skin were 12 and 36 hrs, respectively. In the muscle the maximum absorbence for both labeled amino acids was less than 5 hrs. The clearance from the liver took approx. 96 hrs for methionine and approx. 48 hrs for leucine. In the skin it took approximately 6 days, before both amino acids had disappeared, and in muscle tissue this time for clearance could not be determined. In the liver tissue 7.9% of the injected methionine was bound, when the binding was at the maximum. The analogue result for leucine was 4.9%. In the muscle this figure could not be estimated. These results clearly show that this method is well suited for investigating amino acid turnover in mink organs and skin. Riis, B. & Børsting, C. F. (1999). Amino acid leucin and methionin turnover in mink organs and skin. Annual Report 1998 (2nd ed.) 143-150 (87-90). Danish Fur Breeders Research Center, Holstebro, Denmark.

Introduktion og baggrund Minken er totalt afhængig af at kunne syntetisere de proteiner, den behøver for at danne de mange forskellige væv, herunder huden og hårene, som udgør det salgbare pelsværk. Basis for opbygningen af skind og hår er dyrets næringsstofforsyning, inklusive de proteiner og aminosyrer, som findes i foderet. Alle proteiner er dannet ud fra 21 forskellige aminosyrer og består af en kæde af fra ganske få til over tusinde aminosyrer. Rækkefølgen og antallet af aminosyrerne bestemmer identiteten af proteinerne. Pro-teinsyntesen er uhyre kompliceret og kræver deltagelse af mange forskellige enzymer, RNA og uorganiske molekyler samt de

forskellige aminosyrer (Riis et al, 1990). En metode, der kan bruges til at undersøge omsætningen og aflejringen af den enkelte aminosyre i minkens proteiner, er at mærke aminosyrerne med radioaktive isotoper. I denne forsøgsrække blev der anvendt 14C mærket methionin og leucin. Methionin er af afgørende betydning for al proteinsyntese, da den første aminosyre i alle nydannede proteiner altid er methionin. Yderligere vides det, at under pelssætningen er tildeling af methionin afgørende for kvaliteten (Clausen et al, 1996 og Børsting et al, 1995). Leucin bruges ikke i så stor en mængde ved dannelse af hår til vinterpels, så de to aminosyrer må at have en meget forskellig omsætning. Dette er

Riis, B. & Børsting, C. F.


88

baggrunden for at udføre de her beskrevne eksperimenter. Materialer og metoder Disse forsøg blev udført på 16 Scanblack hanmink, som i gennemsnit vejede 2211 g, med en standardafvigelse på 171 g. Alle dyr stammede fra DJFs eksperimentelle mink-farm. Forsøgene blev udført mellem den 4. og 25. november 1998, hvor kraftig fældning viste, at minkene aktivt dannede vinterpels. Vægt af dyr og skind blev bestemt på forsøgsdyrene. Otte dyr fik injiceret [Methyl-14C] L-Methionin, hvor kun methylgruppen var mærket med 14C, og otte dyr fik injiceret [U-14C] L-Leucin, hvor alle kulstofatomer var mærket med 14C, (ICN, Costa Mesa, CA, USA). De isotop- mærkede aminosyrer blev indsprøjtet i bughulen, opløst i 0,5 ml fysiologisk saltvand. Alle minkene fik indsprøjtet mærkede aminosyrer med en total aktivitet på 185 KBq pr. dyr. Minkene blev aflivet på forskellige tidspunkter i forhold til injektionstidspunktet, og skindet samt de forskellige organer blev fjernet og nedfrosset ind til den videre analyse. Lever Ca. 1-2 g leverprøve blev optøet og overført til tre gange vol. buffer B (25 mM Tris pH 8,8) og homogeniseret. Prøverne blev centri-fugeret ved 15.000 x g i 10 minutter. Fedtla-get blev fjernet, og 1 ml af supernatanten blev overført til et Eppendorfrør og 40 µg trypsin tilsat. Prøverne blev inkuberet ved 370 C i 30 min, efterfulgt af centrifugering ved 15000 x g i 10 min. Derefter blev 0,5 ml supernatant overført til 20 ml scientillations-væske og radioaktiviteten bestemt ved væske-scientillation. Resultaterne blev relateret til prøvernes vægt og levernes totalvægt, der blev sat til at være 3,25% af dyrenes vægt. Skind Fra hver af de optøede skind blev en 25 cm2 prøve, som vejede 8-12 g, udklippet af den bageste del af ryggen. Hårene blev barberet af skindet og hudprøven blev kemisk affedtet med methanol og acetone som beskrevet (Riis, 1998). Prøven opløstes herefter ved

kogning i en time i 4 ml 2M KOH. Prøverne blev centrifugeret og 2 ml af supernatanten overført direkte til 20 ml scientillationsvæske (OptiPhase ”Hisafe” 3, Wallac OY, Finland) og prøverne talt i en scientillationstæller. Resultaterne blev relateret til de affedtede hudprøvers vægt. Muskler 2 g optøet muskelprøve blev overført til 6 ml buffer B og homogeniseret som ovenfor beskrevet. Prøverne blev centrifugeret ved 15.000 x g i 10 min. Derpå blev 1 ml af supernatanten overført til 20 ml scientil-lationsvæske, hvorefter den indeholdte radioaktivetet blev bestemt. Proteinmængden i muskelprøverne blev bestemt (Bradford, 1976) og mængden af radioaktivitet relateret til proteinmængden. Resultater og diskussion Disse eksperimenter blev designet til at undersøge flere forhold: Hvor hurtigt transporteres de to aminosyrer til leveren, og hvor hurtigt fjernes de igen fra dette væv? Hvor hurtigt bliver 14C mærket methionin og leucin transporteret ud i hudvævet, og hvor hurtigt fjernes disse aminosyrer igen? Et tredje spørgsmål, der ønskes belyst, var, hvor hurtigt bruger minken disse to aminosyrer til at opbygge og vedligeholde muskelmassen i lårenes muskler? Levervæv Resultaterne fra levervævet viste hurtig optagelse af en stor del af de indsprøjtede aminosyrer. Aminosyrer opbevares i lever-vævet ved at blive bundet i ”oplags-proteiner”, og ved at en mindre del bliver brugt til at opbygge proteiner i selve leveren. De to forskellige molekyler udviste en forskellig optagelseshastighed. Methionin-indlejringen i levervævet nåede det maksimale niveau i løbet af ca. 36 timer efter indsprøjtningen, og 100% svarer til en optagelse af 14,8 kBq. Relateret til den totale injektion af 14C mærket methionin svarer dette til 7,9%. Leucin blev optaget noget hurtigere og viste maksimal optagelse i løbet af kun 10 timer. Relativt til methionin svarer

Omsætning af aminosyrerne leucin og methionin i skind, lever- og muskelvæv hos mink


89

dette til 61% af maksimal methionin optagelse (figur 1). Der blev maksimalt bundet 9 kBq, som modsvarer 4,9% af det totale injicerede mærkede leucin i lever-vævene. Efter den maksimale optagelse, hvor begge aminosyrer sandsynligvis var blevet bundet til forskellige opbevarings- og trans-portproteiner, skete der en gradvis elemi-nering fra leverne. Dette skyldes, at aminosy-rene blev transporteret til andre organer til brug for proteinsyntesen eller til energifor-mål. Efter ca. 4 døgn faldt methionin-niveau-erne til et konstant lav niveau. Dette viste, at omsætningen af methionin i levervævet tog ca. 4 døgn (figur 1). Sammenlignes med methionin omsættes leucin relativt hurtigt. Leucin-niveauerne faldt tilbage til et basis-niveau efter ca. 2 døgn (figur 1). Demethyle-ring af methioninen må antages at spille en rolle i den ret forskellige kinetik i optagelse og elimineringen af disse to aminosyrer.

0102030405060708090100110

0 24 48 72 96 120 144 168

Timer

Relative værdier (%)

MetLeu

Figur 1. Tidsmæssig forløb af methionin og leucins inkorporation og nedbrydning i levervæv i forhold til injektionstidspunktet.

Skind Hudens maksimale optagelse af methionin skete efter ca. 12 timer (figur 2). Totalaktivitet i hele huden blev målt til 2,7 kBq. Dette betyder, at der maksimalt blev optaget ca. 1,5% af den injicerede mængde methionin. Ved insprøjtning af leucin blev det fundet, at den maksimale inkorporation skete efter ca. 30 timer. Den maksimale leucin-indlejring var 97% af den maksimale methionin-indlejring (figur 2). Der blev maksimalt aflejret 3,4 kBq svarende til ca. 1,9% af den totale mængde mærket leucin i hele minkhuden.

0

10

20

30

40

50

60

70

80

90

100

110

0 24 48 72 96 120 144 168

Timer


LeuMet

Figur 2. Tidsmæssigt forløb af methionin og leucins inkorporation og nedbrydning i minkhud i forhold til injektionstidspunktet.

Disse resultater indikerer, at methionin omsættes hurtigt i minkhuden sammenlignet med leucin. En mulig forklaring er, at den anvendte methionin kun er 14C mærket i methyl-gruppen, som sidder bundet til svovl-atomet. Da huden aktivt opbygger hår til vinterpelssætningen i den undersøgte perio-de, vil en relativt stor del af methioninet omdannes til cystein, som bruges i stor mængde til opbygning af hårets proteiner. Ved denne omdannelse mistes det 14C mærkede atom, således at det ikke længere kan genfindes i hudvævet. Leucin inkorpo-reringen og nedbrydningen må antages at afspejle proteinomsætningen i huden. Hårproteiner indeholder kun relativt små mængder leucin (Riis, 1996). Desuden må det erindres, at en direkte sammenligning af de to aminosyrer er umulig, da 14C mærkningen er forskellig i de to aminosyrer, som anvendes i disse forsøg. Det er interessant, at begge aminosyrerne når deres maksimale indlejring i huden før det maksimale niveau er nået i leveren. De mærkede aminosyrer forsvinder relativt hurtig i huden, ligesom i leveren. Den relativ hurtige omsætning i huden hænger sandsynligvis sammen med, at der foregår en meget hurtig proteinomsætning i den under-søgte periode pga. den store syntese af hår. Muskelvæv Omsætningen af de to aminosyrer i prøver udtaget fra musklerne i dyrenes lår viser i begge tilfælde, at optagelsen er relativt hurtig. Desuden holder niveauerne sig ret konstante i den undersøgte tidsperiode (figur 3). Det er

Riis, B. & Børsting, C. F.


90

fristende at antage, at proteinomsætningen i muskelvæv er ret konstant, således at de proteiner, som nedbrydes, erstattes af proteiner opbygget delvist ved hjælp af mærkede aminosyrer, som kommer fra oplagsproteiner i leveren. Det er interessant, at omsætningen i muskelvæv er relativt konstant, hvorimod omsætningen i hud og lever er hurtigere. Beregninger af hvor stor en procentdel af de 14C mærkede aminosyrer, der maksimalt optages i muskelvævet, er ikke mulig. Grunden er, at det ikke vides, hvor stor muskelmassen er, og den kan ikke bestemmes med blot nogen sikkerhed.

0102030405060708090100110

0 24 48 72 96 120 144 168

Timer


Leu

Met

Figur 3. Tidsmæssigt forløb af methionin og leucins inkorporation og nedbrydning i muskelvæv i forhold til injektionstidspunktet..

Denne forsøgsrække viste også, at en stor del af de indsprøjtede radioaktive aminosyrer oxideres og anvendes til energiformål af minkene (Børsting og Riis, upublicerede data). Konklusion Disse resultater viser, at det er praktisk muligt at følge aminosyreaflejringen og omsætningen i forskellige væv ved at indsprøjte radioaktivt mærkede aminosyrer i mink og så følge deres vandring i dyret. Som forventet viser det sig, at levervævet kun er midlertidig ”opbevaringsplads” for de mærkede aminosyrer, før de anvendes enten til proteinopbygning eller til forbrænding for at skaffe dyret kemisk energi. Det er bemærkelsesværdigt, at under 2% af de injicerede aminosyrer benyttes i skindet og herfra ret hurtigt forsvinder igen. En delforklaring kan være, at den anvendte mærkning af methionin ikke kan spores, når den omdannes til cystein, som findes i stor mængde i hårene. Det blev også fundet at

hastigheden hvormed de mærkede aminosyre indlejres i musklerne, er relativt hurtig, samt at mængden af indlejrede aminosyrer er rela-tiv stabil i den undersøgte periode. Der må dog advares mod at drage alt for omfattende konklusioner på baggrund af data indsamlet fra så relativt få dyr. Det er dog i praksis bevist, at metoden er brugbar til at skaffe svar på en række spørgsmål om, hvordan forskellige aminosyrer omsættes i mink. Noter Vi takker Anne-Grethe Dyrvig Petersen for veludført laboratorieteknisk hjælp og pelsfarmens personale for praktisk hjælp med at håndtere dyrene. Forsøgene blev samfinansieret under HUS97-19 og HUS97-20, fra Fødevareministeriet. Referencer Bradford, M.M. (1976) A rapid and sensitive method for quantitation of microgram quan-tities of protein utilizing the principle of pro-tein-dye binding. Anal. Biochem., 72, 248-52. Børsting, C.F., Clausen, T., Therkildsen, N.T. og Svendsen, A. (1995) Normer vedrørende minkens methionin- og cysteinforsyning i vækstperioden. Faglig Årsberetning 1995 fra PFR A/S, 71-91. Clausen, T., Børsting, C.F., og Therkildsen, N.T. (1996) Fastlæggelse af normer for minkens methionin- og cysteinforsyning i vækstperioden. Forsøg fra 1995. Faglig Årsberetning 1996 fra PFR A/S, 27-45. Riis, B. (1996) Undersøgelser af hår fra sølvræve med defekten “krøllede hår”. Faglig Årsberetning 1996 fra PFR A/S, 175-180. Riis, B. (1998) The content of elastin and collagen in skin from silver foxes (Vulpes vulpes) displaying the “curly hair” defect, NJF seminar 295, pp 8. Riis, B., Ratten, S.I.S., Clark, B.F.C. and Merrick, W.C. (1990) Eukaryotic protein elongation factors. Trends Biochem. Sci., 15, 420-424.


91

Reduceret Belægningsgrad hos Minktæver i Reproduktionsperioden Lise Overgaard Pelsdyrerhvervets Forsøgs- og Rådgivningsvirksomhed A/S, Herningvej 112 C, 7500 Holstebro

Sammendrag: Ved en placering af minktæver i hhv. hvert og hvert 2. bur fra 16. april var det ikke muligt at påvise forskelle i tævernes adfærd i diegivningsperioden, hvilket kan skyldes observationsmetoden. Derimod påvirkede placeringen tævernes reproduktion, så tæver, der sad i hvert andet bur, fravænnede signifi-kant flere og større hvalpe end tæver, der sad i hvert bur. Tæver, der sad i hvert andet bur, havde yder-ligere et mindre vægttab og færre tilfælde af sygdom. Ud fra disse undersøgelser kan man samlet kon-kludere, at placering af tæver i hvert andet bur har haft en positiv indvirkning på dette forsøgs tæver. Men som tidligere nævnt kan resultatet afhænge af tævernes type og temperament. Overgaard, L. (1999). Reduceret belægningsgrad hos mink tæver i reproduktionsperioden. Faglig Årsberetning 1998 (2. udg.) 151-156 (91-95). Pelsdyrerhvervets Forsøgs- og Rådgivningsvirksomhed A/S, Holstebro, Danmark. Abstract: The aim of this study was to investigate whether a reduced number of female mink in a mink shed would affect the reproduction results. 75 female mink were one week before expected parturition (16 April) placed with an empty cage between each other. In another shed 75 female mink were placed be-side each other, and the additional cages were filled with other mink. In that way one of the mink sheds held twice as many mink as the other. The behaviour of the females was observed by scan sam-pling before they were moved (16 April) and again from birth to weaning at 6 weeks of age. The fe-males were weighed at birth and 28 and 42 days after birth. The number of kits born and weaned was registered and the kits were weighed at 28 and 42 days. The females placed in every second cage weaned more and larger kits, and the females themselves had a lower weight loss. Before the move the females placed in each cage seemed to be more active, but after birth the two groups didn't show any behavioural differences. It was concluded that fewer mink in a shed had a positive effect on the fe-males' condition and their reproduction results. Overgaard, L. (1999). Reduced number of female mink in a mink shed during the reproduction pe-riod. Annual Report 1998 (2nd ed.) 151-156 (91-95). Danish Fur Breeders Research Center, Holstebro, Denmark.

Baggrund: Mink er af natur et solitært dyr, og specielt i reproduktionsperioden er tæverne meget territoriale (Dunstone, 1993). Det er derfor nærliggende at antage, at den sociale påvirk-ning fra nabotæverne på en farm kan have en negativ indflydelse på tæverne i reprodukti-onsperioden. Tidligere undersøgelser af visuel afskærmning af tæver i diegivningsperioden har dog ikke vist et entydigt billede. Isolerin-gen har været i form af plader mellem burene (Gilbert & Bailey, 1967; 1970; Hernesniemi & Hernesniemi, 1976) eller placering i hvert andet bur med eller uden halm imellem (Hoffmeyer & Møller, 1987; Neil, 1989). Formålet med nærværende forsøg er i prin-cippet det samme, idet nogle af tæverne sæt-tes i hvert andet bur, men begrundelsen for placeringen er ikke om dyrene kan se hinan-den, men om antallet af tæver i en given hal påvirker reproduktionen og adfærdsforhold.

En reduceret belægningsgrad medfører alt andet lige mindre uro i hallen. Det betyder en reduktion i antal af stimuli den enkelte tæve udsættes for og dermed en nedsat stresspå-virkning. Når der er mere ro, og tæven er mindre stresset, må det være lettere for hende at opfange signaler om f.eks. sult fra hendes egne hvalpe og tilfredsstille deres behov. En stresset tæve vil oftere forlade reden for at undersøge omgivelserne. Det er ikke særligt hensigtsmæssigt, da det kan betyde færre og kortere diegivninger. Materiale og metode: Forsøget blev gennemført med to hold á 75 tilfældigt udvalgte standard 1-årstæver, der under parring var placeret på traditionel vis i 6-rums bure ved siden af hinanden. Den 16. April 1998, ca. en uge før forventet begyn-dende fødsel, blev alle tæverne flyttet. Tids

Overgaard, L.


punktet blev valgt ud fra viden om, hvornår en håndtering ikke ville fremprovokere abort hos tæverne. Forsøgsholdet blev placeret i en åben 2-rækket hal med 156 bure, hvor tæver-ne sad i hvert andet bur. I en tilsvarende hal blev kontrolholdets tæver placeret ved siden af hinanden i hvert bur. Resten af hallen blev fyldt op med andre tæver, så der var dobbelt så mange tæver i den ene hal som i den an-den. Tæverne bevarede så vidt muligt de samme naboer som under parring. Tæverne blev vejet ved flytning d. 16/4 og 1 dag, 28 dage og 42 dage efter fødsel. Antal levende og døde hvalpe blev registreret ved fødsel (dag 1), dag 28 og ved fravænning dag 42. Hvalpene blev vejet kønsvis dag 28 og 42. Tævernes aktivitet blev undersøgt ved scan-sampling1 i 3½ uge op til, at tævene blev flyt-tet i april og igen efter fødsel og frem til fra-vænning for hver tæve. Der blev observeret 3 × 2 scanningsrunder pr. dag to dage ugentligt.

Der blev observeret for følgende adfærdselementer: I redekasse:

Tæven befinder sig i redekassen.

Aktiv i bur:

Tæven bevæger sig rundt, undersøger omgi-velser, kradser eller bider i redemateriale eller nettråden.

Inaktiv i bur:

Tæven ligger passivt i buret.

Markering:

Mave, kæbe eller skulderparti gnides mod burmateriale.

Stereotypi:

Gentagne bevægelser uden tydeligt formål.

Andet:

Æder, drikker, defækerer, pelspleje.

Kvantitative data blev ved normalfordeling analyseret med GLM (levende hvalpe, tævers fødselsvægt og hvalpevægt ved 28 dag med-taget som covariat) eller Wilcoxon/ Mann Whitney U-test, hvis de var non-parametriske (SAS INST. Inc., 1985). Frekvensdata blev analyseret med χ2-test eller Fisher's exact test (Siegel & Castellan, 1988).

1 Scan-sampling - en observationsmetode, hvor obser-vationerne er opdelt i tidsintervaller. For hvert interval registreres det pågældende dyrs adfærd.

Resultater og diskussion: Der var ingen statistisk sikker forskel mellem de to hold i antal levende- og dødfødte hval-pe (tabel 1), hvilket var forventet, da tæverne havde samme vilkår under parring, ægløsning og implantering. Til dag 28 døde der flere hvalpe hos tæver, der var placeret i hvert bur, end hos tæver, placeret i hvert andet bur (0,62 hhv. 0,26 hvalpe pr. hold). Ved fravænning 42 dage efter fødsel var der signifikant flere hvalpe hos tæver placeret i hver andet bur (p<0,05), end hos tæver pla-ceret i hvert bur. Tæver, der sad i hvert bur, mistede med andre ord signifikant flere hval-pe fra fødsel til fravænning end tæver, der sad i hvert andet bur (p<0,05). Amdal (1971) og Hoffmeyer & Møller (1986) fandt tilsvarende resultat, idet tæver, der var visuelt eller fysisk isoleret, mistede færre hvalpe end ikke-isolerede tæver, hvorimod afskærmede tæver i Niel's forsøg (1989) mistede signifikant flere hvalpe end ikke-afskærmede tæver. Disse forskelle i resultater kan skyldes, at isolatio-nen har større betydning for tæver, der er meget nervøse, og som følge af dette er dårli-gere mødre end velfungerende tæver. Forde-ling af sådanne tæver over et større areal kan måske forbedre et reproduktionsresultat, der ikke er optimalt. Isolationstypen kan eventu-elt influere på resultatet, idet den kan virke negativt på nogle tæver, hvis de mister udsy-net til omgivelserne. Det har også betydning for resultatet, hvilken farvetype det drejer sig om. Standard er ofte mere påvirkelige end andre farvetyper, og Gilbert & Bailey (1970) fandt da også, at isolation havde en mere positiv virkning på standard end på wildmink og aleutian. Effekten af at sprede tæverne over et større areal vil altså være delvist af-hængig af farvetype og temperament.

Reduceret belægningsgrad hos minktæver i reproduktionsperioden


Tabel 1. Reproduktionsresultater for tæver placeret i hhv. hvert og hvert 2. bur. Parentes angiver standardafvigelser. n.s.: ikke signifikant, *: p<0,05.

Placering Placering i hvert bur Placering i hvert 2. bur

p-værdi

Parrede tæver, n 75 76

Drægtige tæver, n 64 67

Goldprocent 14,7 11,8 n.s.

Levende fødte hvalpe, n 5,30 (2,29) 5,42 (2,12) n.s.

Dødfødte hvalpe, n 0,56 (1,05) 0,81 (1,27) n.s.

Hvalpe dag 28, n 4,68 (2,28) 5,16 (2,17) n.s.

Hvalpe dag 42, n 4,05 (2,54) 4,82 (2,47) *

Hvalpetab dag 1-42, n 1,25 (1,74) 0,60 (1,13) *

Tæver placeret i hvert andet bur vejede ved flytning d.16/4 mere end tæver, der sad i hvert bur, og det holdt hele diegivningen ud (tabel 2). Denne forskel var ikke på noget

tidspunkt signifikant, men bør bemærkes, idet tæver, der sad i hvert andet bur, fravænnede flest hvalpe og alligevel havde det mindste vægttab.

Tabel 2. Tævevægte, hvalpevægte og sygdomsforekomst for tæver placeret i hhv. hvert (N=64) og hvert 2. bur (N=67). Parentes angiver standardafvigelser. n.s.: ikke signifikant, *: p<0,05.

Placering

Tævevægte

Placering i hvert bur

Placering i hvert

2. bur

p-værdi

Flytning 1307,0 (134) 1340,3 (121) n.s.

Dag 1 1185,5 (126) 1201,0 (125) n.s.

Dag 28 1112,2 (125) 1138,0 (111) n.s.

Dag 42 1016,9 (142) 1047,7 (124) n.s.

Vægttab dag 1-42 168,6 153,3 n.s.

Hvalpevægte

♂ dag 28 171,4 (38,2) 173,2 (26,2) n.s.

♀ dag 28 155,0 (31,8) 156,1 (26,8) n.s.

♂ dag 42 311,8 (84,5) 329,2 (62,2) *

♀ dag 42 282,4 (71,7) 294,3 (55,3) *

Sygdom

Diegivningssyge, antal tæver 5 2 n.s.

Fedtede hvalpe, antal kuld 4 1 n.s.

Der var ingen forskel mellem holdene på han- og tævehvalpenes vægte på dag 28 (tabel 2). Ved fravænning vejede både han- og tæ-vehvalpene i forsøgsholdet signifikant mere end hhv. han- og tævehvalpene i kontrolhol-det (p<0,05) til trods for, at kuldstørrelsen var størst i forsøgsholdet. Der var enkelte tilfælde af diegivningssyge og fedtede hvalpe, men der var ingen forskel mellem holdene, hvis man betragtede syg-dommene hver for sig (tabel 2). Til gengæld viste der sig en stærk tendens til sygdomstil-

fælde, når tæverne sad i hvert bur, hvis de to sygdomme blev betragtet samlet (p=0,057). Man kan kun gisne om den sammenhæng, da årsagerne til de nævnte sygdomme er uklare, men det er vist alment accepteret, at stress har en vis indflydelse. Adfærdsobservationer, fra før tæverne blev flyttet, viste, at kontroltæver stereotypierede signifikant mindre end forsøgstæver (p<0,05). Derudover var der ingen statistisk sikker effekt af placering på tævernes aktivitet før flytningen af dem. Det ser dog ud til, at

Overgaard, L.


kontroltæverne var lidt mere aktive end for-søgstæver (figur 1). Det har ingen forsøgs-mæssig begrundelse, da alle tæverne før flyt-ning havde samme vilkår, men det stemmer

overens med, at kontroltæverne ved flytning vejede mindre end forsøgstæverne, idet der sandsynligvis vil være en negativ korrelation mellem en øget aktivitet og tævernes vægt.

Fordeling af adfærd i buret før og efter fødsel for tæver placeret i hvert (N=64) eller hvert 2. bur (N=67). Goldtæver ikke medtaget.

Det var forventet, at tæver, der sad i hvert andet bur efter fødsel, var mindre ude i buret end tæver der sad i hvert bur, men dette var ikke tilfældet. Der blev ikke registreret nogen forskel på aktivitet eller fordeling af adfærds-elementerne mellem de to hold (figur 1) (p>0,05). Adfærdstypen "markering" blev registreret for at undersøge om en større af-stand mellem tæverne medførte en ændring i markeringsfrekvensen. Mink bruger i høj grad dufte som kommunikationsform over lange afstande, især ved hjælp af ekskremen-ter og analkirtler. Disse former for markering efterfølges ofte af duftmarkering fra kirtler placeret på minkens hoved (Dunstone, 1993). Der var i dette forsøg en meget lille fore-komst af markering, og der var ingen forskel mellem forsøgs- og kontrolhold. Afstandene var nok under alle omstændigheder for små til, at dyrene ville bruge dufte som en væsent-lig kommunikationsform. Den fundne aktivitet under diegivning stem-mer overens med hvad der er fundet i natu-ren, idet tæver fra februar til april er aktive i 14% af tiden (Dunstone, 1993).

Figur 2 viser tævernes aktive adfærd i buret fordelt på diegivningsugerne 1-6, samt en samlet oversigt for hele perioden. Tæverne bliver mere aktive i buret hen imod fravæn-ning ved uge 6, men der var ingen forskel mellem holdene, hverken indenfor de enkelte uger eller på den samlede registrering. Det stemmer ikke overens med konklusionen i Hoffmeyer & Møller's forsøg (1987), idet de konkluderede at tæver, der var afskærmet fra andre tæver, svarende til nærværende for-søgshold, var mindre aktive end ikke-afskærmede tæver (kontrol), om end denne forskel ikke var signifikant. At der ikke blev fundet nogen forskel i aktivitet kan skyldes, at placeringen ikke har nogen reel effekt på tævernes adfærd, eller at registreringen var udført forkert. En øget stressbelastning vil måske komme til udtryk i en større fore-komst af bevægelse ud og ind af redekassen i stedet for en øget aktivitet i buret. Derfor havde en focal-sampling2 måske været bedre valgt end en scan-sampling.

2 focal-sampling - en observationsmetode, hvor et eller flere dyr observeres i en fastsat periode og al fore-komst af adfærd registreres.

Adfærdsfordeling i buret før og efter fødsel

0

5

10

15

20

25

Hvert bur Hvert 2. bur Hvert bur Hvert 2. burHold

Andet

Inaktiv i bur

Markering

Stereotypier

Aktiv i bur

Før fødsel Efter fødsel

Reduceret belægningsgrad hos minktæver i reproduktionsperioden


Figur 2. Aktivitet i buret gennem diegivningsperioden for tæver placeret i hhv. hvert (N=64) og hvert 2. bur (N=67). Aktiviteten er angivet for hver diegivningsuge og for den samlede aktivitet.

Konklusion: Ved en placering af minktæver i hhv. hvert og hvert 2. bur fra 16. april var det ikke mu-ligt at påvise forskelle i tævernes adfærd i diegivningsperioden, hvilket kan skyldes ob-servationsmetoden. Derimod påvirkede pla-ceringen tævernes reproduktion, så tæver, der sad i hvert andet bur, fravænnede signifikant flere og større hvalpe end tæver, der sad i hvert bur. Tæver, der sad i hvert andet bur, havde yderligere et mindre vægttab og færre tilfælde af sygdom. Ud fra disse undersøgel-ser kan man samlet konkludere, at placering af tæver i hvert andet bur har haft en positiv indvirkning på dette forsøgs tæver. Men som tidligere nævnt kan resultatet afhænge af tæ-vernes type og temperament. Litteratur: Amdal, L. 1971. Ugjennomsiktige plater mel-lom avlsburene ga ca. halv minkvalp mer pr. kull. Norsk Pelsdyrblad 45: 518-519. Dunstone, N. 1993. The Mink. T & A D Poyser Ltd., London. Gilbert, F.F. & Bailey, E.D. 1967. The effect of visual isolation on reproduction in the

female ranch mink. Journal of Mamalogy 48: 113-118. Gilbert, F.F. & Bailey, E.D. 1970. Reproduc-tive performance of tree genetic strains of female mink visually isolated after breeding. Cornell. Vet. 60: 134-136. Hernesniemi, E. & U. 1976. den visuella iso-lationens inverkan på produktionen av mink valpar. Finsk Pälstidskrift 10: 393-395. Hoffmeyer, I. & Møller, S. 1987. Afskærm-ning af minktæver i reproduktionsperioden. Statens Husdyrbrugsforsøgs Årsmøde, 45-60. Neil, M. 1989. Försök med avskärmning av unghhonor. Våra Pälsdjur 4: 120-121. SAS Institute Inc. 1985. SAS/STATtm Guide for personal computers, 6. Edition, Gary, NC, USA. Siegel, S. & Castellan, N.J.Jr. 1988. Non-parametric statistics for behavioral science. McGraw-Hill, New York, USA.

Aktivitet i buret

0

5

10

15

20

25

30

Uge 1 Uge 2 Uge 3 Uge 4 Uge 5 Uge 6 Samlet

Diegivnings-uge

Hvert bur

Hvert 2. bur


97

Legetøj til Blåræve – Forbedrer det Reproduktionen? Vivi Pedersen og Leif Lau Jeppesen, Zoologisk Institut, Afdeling for Populationsbiologi, Tagensvej 16, 2200 København N.

Sammendrag (ed.): Korhonen & Niemelä (1998) konkluderede at en pind som miljøberigelse forbedrede velfærden hos blåræve (Alopex lagspus) udtrykt ved et forbedret reproduktionsresultat. En afprøvning blev gennemført under praktiske forhold omfattende 309 blåræve tæver, for at undersøge dens indflydelse på reproduktionsresultaterne. Antal hvalpe født var 7,25 og 7,37 (p>0,05) pr. fødende tæve, for henholdsvis tæver uden og med pind. De tilsvarende fravænnings resultater var 6,44 og 6,77 (p>0,05). De finske resultater kunne ikke bekræftes. Det konkluderedes, at en pind i buret ikke øger velfærdes hos blårævetæver i en sådan grad, at det forbedrer reproduktionsresultaterne. Pedersen, V. & Jeppesen, L.L. (1999). Legetøj til blåræve – forbedrer det reproduktionen? Faglig Årsberetning 1998 (2. udg.) 157-163 (97-100) Pelsdyrerhvervets Forsøgs- og Rådgivningsvirksomhed A/S, Holstebro, Danmark. Abstract (ed.): Korhonen & Niemelä (1998) concluded that a wooden stich as environmental enrichment improved the welfare of blue fox (Alopex lagspus) expressed though reproduction performence. A test was performed under practical farm conditions, involving at total of 309 vixen, to test the possible influence on the reproduction performance. Number of whalps born were 7.25 and 7.37 (p>0.05) per delivering vixen and respectively without and with a stich . The corresponding number of whelps weaned were 6.44 and 6.77 (p>0.05). The Finnish results could not be confirmed. It was concluded that a wooden stich does not improve the welfare of blue fox vixen to such an extend, that it results in an improved reproductive performance. Pedersen, V. & Jeppesen, L.L. (1999). Toys for blue foxes – does it improve the reproductive performance. Annual Report 1998 (2nd ed.) 157-163 (97-100) Danish Fur Breeders Research Center, Holstebro, Denmark.

Indledning: Mange års forskning har vist at få og enkle midler kan forbedre kvaliteten af en rævs liv og i nogle tilfælde også forbedre repro-duktionen. Helårskasser og øget menneske-kontakt er foreksempel midler til at opnå bedre velfærd hos farmræve (Jeppesen og Pedersen, 1991; Pedersen, 1994). Den hidtidige danske forskning har mest kon-centreret sig om kvaliteten af dyr-menneske-forholdet og indhusningsforhold med hen-syn til størrelse og indretning. Ved det seneste nordiske møde i ISAE (International Society of Applied Ethology, dvs Det Internationale Selskab for Husdyr Etologi) fremlagde en af vores finske kolleger nogle forskningsresultater vedrørende miljøberigelse hos blåræve og effekter på adfærd, velfærd og reproduktion. Baggrunden for forsøget var at forsøge at beskæftige ræve, som ellers opholdt sig i et ensformigt miljø, og måle om deres trivsel forbedredes. Følgende er en kort summering af forsøget og dets resultater som beskrevet i Korhonen

og Niemelä (1998): Forsøgene var udført på en forsøgsstation, hvor 3 eksperimenter skulle vise 1) hvilken adfærd en træpind i buret afstedkom hos 8 hanner fra januar til maj 2) hvordan 16 hanræve med en pind og 16 hanræve uden pind opførte sig i en ”open field” test efter 6 måneder og 3) hvordan reproduktionen påvirkedes hos 50 tæver med pind fra januar til juni i forhold til 50 tæver uden pind i samme periode. Resultaterne fra det første eksperiment viste, at hannerne beskæftigede sig ofte med pinden. Gennemsnitligt blev 77 daglige kontakter til pinden registreret per han, men antallet af daglige kontakter faldt som tiden gik. Pinden blev båret rundt, snust til, puffet til og tygget i. I eksperiment 2 var der ingen forskel i ”open field” aktivitet mellem hanner med en pind og kontrolhanner. ”Open field” er et redskab som bruges i velfærdsforskningen til at vurdere individets generelle trivsel udfra dets aktivitet i fremmede omgivelse. I det tredje eksperiment var antallet af hvalpe født per tæve signifikant højere hos tæver med pind sammenlignet med kontroltæver.

Pedersen, V. & Jeppesen, L.L.


98

Differencen i gennemsnittet på de to grupper var på 1.9 hvalp. Forskerne konkluderede på basis af reproduktionstallene, at en træpind i buret forbedrede velfærden hos blåræve, og de anbefalede derfor, at kommercielle farme tog brug af sådant legetøj til deres blåræve. Hvis en træpind kunne forbedre velfærden hos blåræve og forøge hvalpetallet med næsten 2 hvalpe var det en nem og billig forbedring og et forsøg værd. Vi kontaktede en privat blåræveavler med over 300 avlstæver for at høre, om han ville deltage i et sådant forsøg. Responsen var positiv. Følgende er en beskrivelse af avlsresultater for 1997 og 1998 på den private farm, hvor træpinden er blevet tildelt halvdelen af avlstæverne fra før parring til efter fravænning.

Dyr og metode På farmen var 292 blårævetæver og 35 shadowtæver. I løbet af sæsonen blev nogle tæver solgt og enkelte døde, så selve dyrematerialet ved databehandling endte på 309 avlstæver i alt. Rævene gik i traditionelle bure (1mx0.75mx1.2m) i 2 eller 4 række haller og alle avlstæver havde hylde. På farmen var der 7 årgange af avlstæver og halvdelen af hver årgang fik tildelt en træpind i begyndelsen af februar. Da tæverne sad tilfældigt i hallerne kunne der sidde flere tæver ved siden af hinanden som alle fik en pind og omvendt flere tæver kunne sidde ved siden af hinanden hvor ingen fik pind. Træpinden var af fyr og efter de finske mål på 30 cm i længden og 7 cm i diameter. Avleren fik instrukser om, at de dyr, der havde fået tildelt en træpind altid skulle have pinden hos sig, dog ikke ved parring i hannens bur. Ellers skulle han registrere hvalpe som vanligt ved fødsel og fravænning. Avleren tillod os også at bruge reproduktionstallene for 1997, og det blev checket, at der ikke på forhånd var en forskel i avlspotentialet mellem de to grupper (p > 0.5).

Resultater I gruppen med pind fik 80.9 % en hvalp eller flere i 1998, mens det forekom hos 79.6% af tæverne i kontrolgruppen. Der var ingen signifikant forskel på antallet af ikke-parrede (p > 0.5), på antallet af golde (p > 0.5) eller på antallet af infanticide tæver (p > 0.1) mellem de to grupper (se figur 1). Betegnelsen ”infanticid” bruges her om de tæver, som havde født, men ædt kuldet inden 1. tælling.

Figur 1. Her vises tævernes reproduktive status i 1998. Søjler mærket med ”U” betyder tæver uden pind, og søjler med ”M” betyder tæver med pind. Procent tæver, som ikke blev parret (IPAR), som var golde (GOLD) eller der fødte men åd hele kuldet inden 1. tælling (INFA) er vist. På farmen var der som nævnt 7 forskellige årgange af tæver, med få individer i de ældste årgange og flest i de yngste årgange. Tabel 1 og 2 viser hvalpegennemsnittene i 1997 og 1998 ved fødsel (tabel 1) og fravænning (tabel 2) for hver enkelt årgang. Tallene for 1997 er vist for både at vise at der ikke var forskel i avlspotentialet før tildeling af pinden og for at man også kan sammenligne avlsresultaterne fra år til år indenfor hver enkelt gruppe. Indenfor hver enkelt årgang var der ikke nogen signifikant forskel på hvalpegennemsnittet ved fødsel i 1997 og 1998 (0.07 < p < 0.9. GLM) eller ved fravænning i 1997 eller 1998 (0.15 < p < 0.95, GLM), når tæver med og uden pind blev sammenlignet.

Legetøj til Blåræve – Forbedrer det Reproduktionen?


Tabel 1. Det gennemsnitlige hvalpetal ved fødsel hos de enkelte årgange af tæver i 1997 og 1998. Tæver med pind, fik pinden i starten af februar 1998.

ÅRG 90 ÅRG 91 ÅRG 92 ÅRG 93 ÅRG 94 ÅRG 95 ÅRG 96 ÅRG 97 UDEN 97 PIND 98

7.0 4.5

8.0 5.2

7.6 4.8

7.5 6.0

7.7 7.2

6.3 4.9

6.8 8.7

-- 4.9

MED 97 PIND 98

7.7 6.0

5.4 3.0

8.7 4.1

5.4 6.1

8.5 8.8

7.5 6.2

6.2 7.7

-- 5.7

Hvalpegennemsnit ved fødsel for tæver uden (tabel 1) pind var lavere i 1998 end i 1997 for alle årgange bortset fra årgang 6 (førstegangs fødende i 1997), dog ikke signifikant. Hos tæver som gik med pind i 1998 havde årgang

93, 94 og 96 større hvalpegennemsnit ved fødsel i 1998 end i 1997, mens de andre årgange havde et lavere gennemsnit. Disse forskelle var dog ikke signifikante.

Tabel 2. Det gennemsnitlige hvalpetal ved fødsel hos de enkelte årgange af tæver i 1997 og 1998. Tæver med pind, fik pinden i starten af februar 1998.

ÅRG 90 ÅRG 91 ÅRG 92 ÅRG 93 ÅRG 94 ÅRG 95 ÅRG 96 ÅRG 97 UDEN 97 PIND 98

6.5 4.5

6.0 4.7

7.4 4.1

7.2 5.3

5.7 6.7

6.1 4.4

5.9 8.5

-- 4.2

MED 97 PIND 98

7.3 6.0

5.3 2.4

8.0 4.1

5.4 5.4

8.0 7.6

6.8 5.2

5.3 7.4

-- 5.2

Hos tæver uden pind havde alle årgange et lavere fravænningsgennemsnit i 1998 end i 1997 undtagen årgang 94 og 96. Disse for-skelle var dog ikke signifikante. Hos tæverne med pind 1998 var hvalpegennemsnittet ved fravænning lavere i 1998 hos alle årgange bortset fra årgang 93 og 96. Generelt havde årgangene en tilbagegang i reproduktionen fra 1997 til 1998. Det over-rasker måske, at tilbagegangen ikke er statis-tisk signifikant i nogle tilfælde, men det skyl-des det lave antal af individer på de enkelte årgange. Således var der f.eks kun 2 tæver fra årgang 0 uden pind og 3 med pind. Hos tæver med pind 1998 har det at have pinden ikke påvirket den generelle tilbagegang i en positiv retning. Størst tilbagegang har der væ-ret i årgang 1 og 2 altså tæver fra 1991 og 1992, og størst fremgang hos årgang 6, som jo var førstegangsfødende i 1997 og anden-gangsfødende i 1998, hvorfor det ikke er overraskende. Nedenfor vises hvalpegennemsnit i 1998 for alle indsatte tæver (figur 2a) parrede tæver (figur 2b) og drægtige tæver (figur 2c) uanset årgang. Hvalpegennemsnittet ved fødsel og fravænning adskiller sig ikke signifikant, når gruppen uden pind sammenlignes med gruppen med pind uanset tævernes status (p > 0.5, indsatte, parrede, drægtige).

INDSATTE TÆVER

5,45 5,706,07 6,17

0,00

2,00

4,00

6,00

8,00

FØDT FRAV

AN

TA

L

UDENMED

PARREDE TÆVER

6,335,68

6,39 5,9

0,00

2,00

4,00

6,00

8,00

FØDT FRAV

AN

TA

L

UDENMED

DRÆGTIGE TÆVER

6,776,447,25 7,37

0,00

2,00

4,00

6,00

8,00

FØDT FRAV

AN

TA

L

UDENMED

Figur 4. Hvalpegennemsnit ved fødsel (FØDT) og ved fravænning (FRAV) i 1997 og 1998 for alle indsatte tæver fordelt på en gruppe uden pind (U) og en gruppe med (M) pind i 1998.

Pedersen, V. & Jeppesen, L.L.


100

Konklusion Resultaterne af dette forsøg, hvor en privat avler har ladet os ”lege” med hans rævetæver og hans reproduktionstal for 1997 og 1998, viser, at en træpind i buret ikke har gavnet velfærden hos rævene i en sådan grad, at det afspejles i et forbedret hvalpegennemsnit ved fødsel eller fravænning. Da adfærd og andre velfærdsparametre ikke er indsamlet i perioden, hvor rævene havde pindene (februar til september) kan det dog ikke udelukkes, at træpinden har påvirket velfærden i en positiv retning. For direkte at kunne sammenligne med de meget positive resultater i det finske forsøg mangler vi detaljer over de 100 finske tævers alder og indhusning. Avleren i denne danske afprøvning fortæller, at træpinden blev brugt meget af nogle ræve og slet ikke af andre ræve. Når rævene med pinde beskæftigede sig med dem, var det avlerens indtryk, at der generelt spredte sig en god atmosfære i hallen. Pinden blev båret på, skubbet med, tygget i, skidt og tisset på (ligesom de finske hanræve). Fortsat afprøvning af effekt af legetøj på velfærd og reproduktion bør indeholde indsamling af flere velfærdsparametre for at kunne afvise eller bekræfte legetøj som en velfærdsforbedring. Blødende tandkød observeredes hos nogle tæver, især i starten af forsøget, hvor de tyggede meget på pinden. Hvis rævene skal have legetøj som

beskæftigelsesterapi for gavn af den psykiske velfærd, er det vigtigt, at vi finder et, som ikke påvirker den fysiske velfærd negativt på nogen måde. På baggrund af de finske forskeres anbefaling tog vi udfordringen op og afprøvede træpinden på en kommerciel farm, men desværre ikke med samme positive resultat. Vi vil til slut takke den danske avler for at have stillet sine ræve og reproduktionstal til rådighed. Referencer Jeppesen, L.L. and Pedersen, V., 1991. Effects of whole-year nest boxes on cortisol, circulating leucocytes, exploration and agonistic behaviour in the silver fox (Vulpes vulpes). In: Stress responses in domestic animals. Editors: K. E. Heller, L. L. Jeppesen and R. Zayan, Special issue, Behav. Pro-cesses, 25: 171-177. Korhonen, H and Niemelä, P. 1998. Motivational toys for farmed foxes: use and welfare implications. In Proceedings of The Nordic ISAE meeting, January 28-30, Tune, Denmark. Pedersen, V., 1994. Long-term effects of different handling procedures on behavioural, physiological, and production-related parameters in silver foxes. Appl. Anim. Behav. Sci., Vol. 40: 285-296.


101

Vurdering af Plus-labyrint til at teste Minks Frygt i Nyt Miljø Jens Malmkvist Afd. for Husdyrsundhed og Velfærd, Danmarks JordbrugsForskning, Postboks 50, 8830 Tjele.

Sammendrag Den anvendte plus-labyrint udviklet til mink kunne ikke tydeligt adskille grupper med forskellig frygtsomhed. Dette kan skyldes, at der blot eksisterer mindre forskelle mellem disse to grupper af mink, når de testes uden et menneske tilstede; dvs. at de fremavlede frygtreaktioner muligvis ikke er generelle og ikke udvises, når minken udsættes for et ukendt miljø. Snarere er det dog sandsynligt at labyrinten i dette pilotforsøg ikke fungerede efter hensigten. En faktor kan være at de dækkede arme ikke som forventet fungerede som tilflugtssted. For det første repræsenterede træpladerne noget totalt ukendt for minkene, der til gengæld har erfaringer med normale bure svarende til de åbne arme. For andet var de dækkede arme muligvis ikke lukkede nok at fungere som effektivt skjulested. Dette kan derfor være en forklaring på at der ingen signifikante forskelle ses i antal besøg, tidsforbrug eller latenstid før første besøg mellem de to typer af arme eller mellem de to grupper af mink. Selve det nye miljø (labyrinten) udløste dog som forventet frygtreaktioner f.eks. i form af konfliktadfærd; en type adfærd, der også hyppigt observeres når frygtsomme mink præsenteres for et nyt objekt eller konfronteres med menneske i dets hjemmebur. Malmkvist, J. (1999). Vurdering af plus-labyrint til at teste minks frygt i nyt miljø. Faglig Årsberetning 1998 (2. udg.) 163-167 (101-104) Pelsdyrerhvervets Forsøgs- og Rådgivningsvirksom-hed A/S, Holstebro, Danmark.

Abstract The elevated plus-maze test is widely used in ethopharmacological research of fear/anxiety. In contrast to the system used in rodents, elevation was not an important part of he plus-maze adapted to mink. The test apparatus consists of two un-covered (’open’) and tow covered cage arms of equal size (l: 148 cm), extending perpendicular from a common central platform. Twenty adult male mink belonging to groups selected over 8 generations for fearful (n=10) or confident (n=10) reaction towards humans were tested for 5 minutes July and December 1997. Behaviour and vocalisation were recorded on video. The animals were prior to the experiment tested by additional tests involving humans and a novel object test. These tests had earlier been shown to reflect differences between the two groups. Mink from the fearful group did not differ in amount of time spend in open or covered arms compared to mink from the non-fearful group, and only in trial 2 did both groups spend more time in covered than in open arms. Neither time used, frequencies of visits, speed nor the ratio between time used in open:covered arms could reveal any difference between the two groupings of mink. However, in both trials only fearful mink showed approach-withdrawal behaviour (in all parts) and freezing postures (in open parts of maze). This plus-maze test adapted to mink showed limited ability to separate the two groups. This could be because no real difference exits between these mink when tested without an observer present, indicating a non-generalised fear response. However, likely the results can be explained by a failure of principle in the designed maze, due to unintended confounding between novelty and shelter. As a consequence of this, implications for further tests of fear reactions in novel environment are suggested. Malmkvist, J. (1999). Evaluation of a plus-maze adapted to test fear of mink in a novel environment. Annual Report 1998 (2nd ed.) 163-167 (101-104) Danish Fur Breeders Research Center, Holstebro, Denmark.

Indledning I forbindelse med undersøgelser af minks temperament og tilpasningsevne har vi på DJF’s farm igangsat forsøg, der fokuserer på forskellige former for frygtadfærd og central styring af disse. Dyrematerialet består af selekterede linier, hvor avlsdyrene siden 1988 årligt er blevet udvalgt efter hhv. frygtsom og tillidsfuld reaktion overfor mennesket (Han-sen, 1996). Via forsøgene ønskes det bl.a. belyst, hvor omfattende adfærdsselektionen

har ændret dyrene og dermed hvor stor velfærdseffekt, der kan opnås gennem avlsarbejde (jf. Malmkvist & Berg, 1997), idet frygt antages at forringe dyrs velfærd. Som led i disse undersøgelser udvikler vi metoder til at måle dyrenes frygtreaktioner i forskellige situationer, f.eks. overfor andre mink, menneske, objekter, ukendt foder og i nyt miljø. Nærværende forsøg er et eksempel på dette, hvor en plusformet labyrint vurde-res som et redskab til at måle frygtsomhed.

Malmkvist, J.


102

En plus-labyrint, den såkaldte ‘Elevated Plus-Maze’, anvendes i vid omfang ved udforsk-ning af frygt/angst hos gnavere. Forholdet mellem antal besøg i åbne:plexiglaslukkede arme, tidsforbrug og adfærd i forskellige dele af labyrinten tages som udtryk for dyrenes frygt niveau (f.eks. Pellow m.fl., 1985; Lister, 1987; Hogg, 1996). Denne traditionelle test er baseret på gnaveres frygt for højder, og kan som sådan ikke direkte overføres til andre arter. Princippet med en standardiseret valgsi-tuation mellem områder med forskellige grad af frygtudløsende stimuli er dog brugbar for flere arter, under hensyntagen til artsspecifik-ke forskelle i adfærd. Således kan minks præference for mere beskyttede fremfor åbne områder, når de er truet, potentielt udnyttes i en testsituation til at afspejle frygt. På denne baggrund blev en plus-labyrint med åbne og delvist tildækkede burarme bygget til at vurdere frygtsomhed hos mink. I de åbne arme var dyret eksponeret fra alle sider. Hypotesen var, at frygtsomme mink ville bruge mindre tid fuldt eksponeret i det ukendte miljø og bruge længere tid inden første besøg i åbne arme end mere nysgerrige/mindre frygtsomme mink.

Metode Kontrolleret selektion siden 1988 har skabt to grupper af mink med forskellig reaktion overfor mennesker, enten i en tillidsfuld eller frygtsom retning i sammenligning med en kontrolgruppe. Tyve voksne hanmink selekteret efter frygtsom (n = 10) eller tillidsfuld (n = 10) reaktion overfor mennesket blev placeret enkeltvis i labyrinten i 5 minutter uden personer til stede i testhallen. Hver dyr blev testet første gang i juli og anden gang i december 1997, hvorunder adfærd og vokalisering blev optaget på video. Plus-labyrinten udviklet til mink bestod af to udækkede (‘åbne’) og to dækkede arme fremstillet af trådbure. Armene havde samme størrelse (l:148 cm, b:23 cm, h:45 cm), og udgik vinkelret fra en fælles central platform. De dækkede burarme var beklædt med krydsfinér på siderne og delvis på oversiden (figur 1). Labyrinten var hævet 1 m over jorden, og placeret i uforstyrret hal, med konstant kunstig belysning som eneste lyskilde.

Figur 1. Billede fra videooptagelse af mink i plus-labyrint. A1, A3: Burarme dækket på sider og delvis på

top med træplader. A2, A4: Udækkede/åbne burarme. CP: central platform og startposition for testmink.

A2

A1

A3

A4

CP

Malmkvist, J.


103

Inden forsøget med plus-labyrinten var dyre-nes reaktion blevet vurderet i tests med men-nesker i pinde- og handske test (jf. Malm-kvist, 1996) og i en ukendt objekt test (fig. 2). Resultater Forholdet mellem antal besøg i åbne:dækkede arme var omkring 1:1. I runde 2, men ikke i runde 1, brugte alle mink uanset gruppe signifikant længst tid i de dækkede områder (p<0.05). Forskellene mellem de to runder

kan skyldes at labyrinten ved testgang 2 ikke i samme grad repræsenterede et ukendt miljø. I begge runder udviste kun mink fra den frygt-somme gruppe stivne-positurer (’freezing’) i åbne dele og konflikt adfærd i alle dele af labyrinten. Alle tillidsfulde, men færre frygt-omme (70%), mink explorerede hele labyrin-en indenfor testtiden. Dyrenes reaktion i labyrinten under første gennemgang er summeret på figur 3.

Figur 2 Reaktion hos mink fra de to selektionsgrupper overfor menneske og nyt objekt i hjemmebur. **: signifikant forskel mellem grupperne (p<0.01).

Figur 3 Reaktion hos mink fra de to selektionsgrupper i plus-labyrint test (runde 1). Antal besøg og % tid brugt er afbildet som gns.±sd. **: signifikant forskel mellem grupperne (p<0.01), ns: ingen signifikant forskel mellem grupperne (p>0.05). Efter Malmkvist (1998).

0

20

40

60

80

100% dyr

0

20

40

60

80

100

Tilnærmelse og kontakt

****

Handske test Pinde testReaktion overfor menneske Reaktion overfor nyt objekt

% dyr

Tilnærmelse Kontakt

** **

Tillidsfuld gruppe Frygtsom gruppe

Pinde test Handske test

O p e n0

60

120

180

240

C d C d

Median tid til besøg (min-max)Sek

åbne dækkedearme

0

20

40

60

80

100

C fli t F i

** ns (p<0.10)

Adfærd i labyrint

Konflikt Freezing

% dyr

Tillidsfuld gruppe Frygtsom gruppe

0 2 4 6 8

1 0 1 2

å b n e d æ k k e d e

A n t a l b e s ø g

010203040506070

å b n e d æ k k e d e

% t i d b r u g t n s n s n s n s

Malmkvist, J.


104

Diskussion og konklusion Den anvendte plus-labyrint udviklet til mink kunne ikke tydeligt adskille grupper med forskellig frygtsomhed. Dette kan skyldes, at der blot eksisterer mindre forskelle mellem disse to grupper af mink, når de testes uden et menneske tilstede; dvs. at de fremavlede frygtreaktioner muligvis ikke er generelle og ikke udvises, når minken udsættes for et ukendt miljø. Snarere er det dog sandsynligt at labyrinten i dette pilotforsøg ikke fungerede efter hensigten. En faktor kan være at de dækkede arme ikke som forventet fungerede som tilflugtssted. For det første repræsenterede træpladerne noget totalt ukendt for minkene, der til gengæld har erfaringer med normale bure svarende til de åbne arme. For andet var de dækkede arme muligvis ikke lukkede nok at fungere som effektivt skjulested. Dette kan derfor være en forklaring på at der ingen signifikante forskelle ses i antal besøg, tidsforbrug eller latenstid før første besøg mellem de to typer af arme eller mellem de to grupper af mink. Selve det nye miljø (labyrinten) udløste dog som forventet frygtreaktioner f.eks. i form af konfliktadfærd; en type adfærd, der også hyppigt observeres når frygtsomme mink præsenteres for et nyt objekt eller konfronteres med menneske i dets hjemmebur. Resultaterne af dette indledende forsøg på at vurdere minks frygtreaktion i udemiljø vil få følgende konsekvenser for fremtidige forsøg: 1. Ny test-labyrint anvendes, hvor alle 4

arme indeholder samme nyhedsværdi, samtidig med at armene i forskellig grad indeholder tilflugtssteder. Dette kan muligvis gøres ved at anvende hhv. gennemsigtige og ugennemsigtige PVC-

rør i labyrintens arme i stedet for trædække.

2. Objekt test, anvendt til at vurdere minks frygtsomhed, udføres uden observatør til stede, dvs. adfærd optages på video. Derved kan et mere reelt udtryk for selektionens betydning mht. frygt i forskellige situationer opnås, da dyrenes objekt-relaterede frygt bedre kan adskilles fra en menneske-specifik reaktion.

Litteratur Hansen, S. W. (1996). Selection for behavioral traits in farm mink. Applied Animal Behaviour Science, 49, 137-148. Hogg, S. (1996). A review of the validity and variability of the elevated plus-maze as an animal model of anxiety. Pharmacology Biochemistry and Behaviour, 54, 21-30. Lister, R.G. (1987). The use of a plus-maze to measure anxiety in the mouse. Psychopharmacology, 92, 180-185. Malmkvist, J. (1996). Selection of farm mink on basis of two tests of temperament. Appl. Sci. Rep. 29: 9-15. Malmkvist, J. & Berg, P. (1997). Selektion efter øget velfærd. Temadag: Velfærd hos pelsdyr 24. sept. 1997. Intern rapport nr. 94, Danmarks JordbrugsForskning. pp 33-38. Malmkvist, J. (1998). Evaluation of plus-maze test adapted to mink. Proceeding of the 32nd Congress of the International Society for Applied Ethology, 21�25 July, Clermont-Ferrand, Frankrig. Pellow, S., Chopin, P, File, S.E. & Briley, M. (1985). Validation of open:closed arm entries in an elevated plus-maze as a measure of anxiety in the rat. Journal of Neuroscience methods, 14, 149-167.


2. udg 105

Minks Adfærd ved Fri Adgang til Svømmevand Claus Peter Bjælke Hansen & Leif Lau Jeppesen, Zoologisk Institut, Københavns Universitet, Tagensvej 16, 2200 København N.

Sammendrag Fra fødsel blev 80 mink holdt i et miljø, designet til at undersøge om adgang til svømmevand er et adfærdsmæssigt behov til farm mink. 40 dyr havde fri adgang til et vandfyldt bassin og 40 havde aldrig fået denne mulighed. To burstørrelser blev anvendt. Der blev ikke fundet effekt af adgang til vand m.h.t. niveauet af stereotypier. Videooptagelser viste stor individuel variation i benyttelsen af vandet: Frekvensen af svømmeture fra 0 til 177, tid i vandet fra o sekunder til næsten 40 minutter og gennemsnitlige svømmetid fra 2 til 37 sekunder. Der blev ikke fundet nogen sammenhæng mellem svømme-hyppighed eller –varighed og stereotyp adfærd. En nærmere analyse af data fra de 4 mink, som anvendte vandet mest, indikerer at svømmetiden er uafhængig af den tid dyret allerede har været i vandet. Dette er ikke ventet, hvis svømning er et adfærdsmæssigt behov. Vandtab fra bassinet var positivt korreleret til svømmefrekvensen og den gennemsnitlige måneds temperatur. Det konkluderes at undersøgelsen ikke kan bekræfte at svømning er et adfærdsmæssigt behov hos mink. Hansen, C.P.B & Jeppesen, L. L. (1999). Minks adfærd ved fri adgang til svømmevand. Faglig Årsberetning 1998 (2. udg.) 169-175 (111-115) Pelsdyrerhvervets Forsøgs- og Rådgivningsvirksomhed A/S, Holstebro, Danmark. Abstract Since birth 80 mink were kept in an environment designed to investigate the possibility of swimming being a behavioural need in farm mink. 40 animals had free access to water-filled basins and 40 never experienced this. Two cage sizes were used. No effect of water was detected with regard to the level of stereotype behaviour. Large cages resulted in significantly less stereotype behaviour than small cages. Video recordings revealed large individual variations in water utilization: Frequency of swimming bouts from 0 to 177, time spent in the water from 0 seconds to nearly 40 minutes and average duration of swims from 2 to 37 seconds. No relation between swimming frequency or duration and stereotype behaviour was detected. Close analysis of the data from the 4 animals using the water the most, indicated that the duration of a swimm is independent of the time already spent in the water. This is not expected if swimming is a behavioural need. Water loss from the basins were positivley correlated with the frequency of swimming and the average monthly temperature. In conclusion, it is suggested that swimming by farm mink is determined by external factors and is not a behavioural need. Hansen, C.P.B & Jeppesen, L. L. (1999). The behaviour of farm mink with unlimited access to water for swimming. Annual Report 1998 (2nd ed.) 169-175 (111-115) Danish Fur Breeders Research Center, Holstebro, Denmark.

Indledning Dyrs behov for at kunne udvise forskellige former for adfærd har gennem længere tid været genstand for debat. Specielt med hensyn hvilke typer adfærd, der kan siges at være et indbygget behov for. Ofte anbefales det, at studere dyrenes adfærd i naturen (Friend, 1989) for at kunne finde disse adfærdsmæssige behov. Da minken (Mustela vison) i naturen ofte er at finde omkring vandløb, søer eller ved havet (Dunstone, 1993) og gerne bevæger sig ud i det vandige miljø for at jage, har nogle forskere antaget, at minken har et behov for at svømme. Hvis dette er tilfældet, så er dens velfærd reduceret i dagens farmmiljø, hvor svømning ikke er mulig. Meget få undersøgelser er blevet foretaget omkring mink og badevand. de Jonge (1996) fandt, at mink kun modvilligt gik i vand og Cooper og

Mason (1997) mente (i undersøgelser med operant konditionering) at kunne fastslå, at betydningen af badevand rangerede på lige fod med hø og nye objekter. Begge forsøg lider dog af visse mangler og uafklaretheder. For at få undersøgt om minks velfærd er reduceret uden at have adgang til svømmevand og de eventuelle langtidsvirkninger af dette, har vi i de sidste fire år haft anlæg stående på Farm Nord, der giver en gruppe af mink mulighed for at svømme. Metoder Firs farm mink i alderen et til tre år var placeret i fire forskellige indhusningstyper. Typerne bestod af enten tre standard minkbure (900 mm x 300 mm x 450 mm) eller trerums rævebure (1200 mm x 650 mm x 700 mm per bur). Fra venstre bur var der adgang til

Claus Peter Bjælke Hansen & Leif Lau Jeppesen


2. udg 106

redekasse og i højre bur blev der fodret. I halvdelen af hver af burstørrelserne var der i midterburet placeret et vandkar i hele burets størrelse. Med få undtagelser blev karrene renset og vandet udskiftet en gang om ugen. Forbindelsen mellem højre og venstre bur var enten gennem midterburet eller via en bro over dette. I sommeren 1998 havde alle dyrene været i disse miljøer fra fødslen. Fra forsøgets begyndelse i efteråret 1994 blev vandtabet i hvert kar målt en gang om ugen. Vandtabene skyldes overvejende, at minkene efter svømning ryster vandet af sig. Skanning observationer af dyrene blev foretaget i de første to uger af august 1998. Hver dag i ti dage udførtes seks til otte observationsrunder med ti minutters mellem-rum, både om morgen hvor dyrene var mest aktive, og sidst på eftermiddagen. Adfærd og placering blev registreret. Førstnævnte blev noteret som stereotyp adfærd, anden aktivitet eller inaktiv. Placeringen kunne være i venstre, højre eller midterste bur; i redekasse eller i vandet. I alt blev der udført 141 skanninger på hvert dyr. Desuden blev det mere generelt registreret hvilke dyr, der gjorde brug af vandet. Fra dette blev elleve dyr udvalgt til 24-timers video-overvågning. Seks der formodes at bruge vandet meget og fem der ikke var registreret som brugere af vandet. I de følgende analyser af videobåndene blev svømningers starttidspunkt og varighed noteret. Svømning blev defineret, som dyret havende mindst 50 % af kroppen samt mindst to fødder i vandet. Burenes månedlige vandforbrug fra 1994 til 1998 blev analyseret og korreleret med gennemsnitstemperaturen for de respektive måneder. Signifikansniveauer er illustreret med * eller ¤ som følgende: * eller ¤ : 0,01 <P<0,05 ** eller ¤¤ : 0,001<P<0,01 *** eller ¤¤¤ : P<0,001 Resultater Med hensyn til stereotyp adfærd (tabel 1) kunne der ikke noteres nogen forskel mellem mink med adgang til vand (vandmink) og

dem uden (tørmink). Tabel 1: Gennemsnitlige antal registreringer af stereotyp adfærd per mink. * angiver signifikant effekt af burstørrelserne, ¤ angiver signifikant effekt af vandet. Tallene i parentes er antal dyr.

Lille Bur Stort Bur Samlet Vandmink 7,45 (19) 4,58 (19) 6,05 (38) Tørmink 6,69 (19) 3,05 (20) * 4,87 (39)

Samlet 7,08 (38) 3,82 (39) * -----------

Vandminkene var mere aktive end tørminkene (tabel 2), hvilket hovedsagelig skyldtes den store forskel mellem disse to grupper i de store bure. Det er tydeligt, at der er forskel i adfærden mellem de to burstørrelser. Dyrene i de store bure var mindre aktive og udførte både reelt og relativt mindre stereotyp adfærd end dyrene i de små bure. Stereotypi niveauet i de store bure var på ca. 10 % af aktiviteten mod ca 17 % i de små bure. Tabel 2: Gennemsnitlige antal registreringer af aktiv adfærd (stereotyp eller anden aktivitet) per mink. * angiver signifikant effekt af burstørrelserne, ¤ angiver signifikant effekt af vandet. Tallene i parentes er antal dyr.

Lille Bur Stort Bur Samlet Vandmink 31,4 (19) 22,8 (19) 27,2 (38) Tørmink 27,3 (19) 16,1 (20) ** ¤ 21,6 (39) ¤

Samlet 29,8 (38) 19,4 (39) ** -----------

Tabel 3: Oversigt over de videoovervågede minks brug af vandkarene.

Dyr Nr.

Burstørrelse

Antal svøm

Svømmetid Sek / svøm

4 Lille 0 0 m 00 s 0 3 Lille 1 0 m 02 s 2 38 Lille 3 0 m 30 s 10 28 Stor 4 1 m 41 s 25 2 Lille 5 0 m 11 s 2 23 Stor 10 0 m 51 s 5 22 Stor 10 5 m 56 s 36 6 Lille 24 6 m 02 s 16 11 Stor 59 16 m 32 s 17 24 Stor 122 38 m 43 s 19 25 Stor 177 34 m 43 s 12

De elleve videoovervågede mink udviste stor forskel med hensyn til deres brug af vandet (tabel 3). Antallet af svømmeture varierer fra 0 gange på de 24 timer til 177 gange. Ligeledes er samlet antal minutter og sekunder i vandet meget varierende. Fra 0 til 35 minutter. Den reelle tid af en svømmetur er mellem 2 og 55 sekunder. Hvis man for de fire dyr, som bruger vandet mest (nr. 6, 11, 24 og 25), inddeler

Minks Adfærd ved Fri Adgang til Svømmevand


2. udg 107

deres svømmeture efter varighed i intervaller af 5 sekunder, kan fordelingerne testes for om adfærden er tilfældigt. Underkastet en Goodness of Fit test, hvor de forventede værdier formodes at være Poisson fordelte (eller rettere at følge en trunkeret Poisson fordeling, da der ikke er svømmeture af 0 sekunders varighed), ses det hos alle fire dyr, at fordelingerne kan beskrives som sådanne fordelinger (tabel 4). Tabel 4: ƛ2-værdier og sandsynligheden for disse ved en Goodness of Fit test på om fordelingen af varigheden af minks ophold i vandet er Poisson fordelte.

Dyr nr ƛ2 P

6 5,75 5 %<P<10 % 11 6,52 10%<P<50% 24 11,21 10%<P<50% 25 7,53 5 %<P< 10%

For den uge hvor, videooptagelserne fandt sted, blev vandforbruget i karrene relateret til antal svømmeture for hvert dyr. Vand-forbruget blev justeret for fordampning. De to parametre viste sig at være stærkt positivt korreleret (Spearman Rank koefficient=0,941, P<0.01 %), hvilket viser, at vandforbruget afspejler hvor mange gange, der svømmes. Det månedlige vandforbrug udviste stor årstidsvariation (figur A) og var positiv korreleret med den månedlige gennemsnits-temperatur (regressionsanalyse, afhængig variabel: vandforbrug, P=0,23 %) med en forklaret variation (r2) på 29 %. Minkene svømmer altså mere om sommeren når det er varmt. Ved opdeling af vandminkene efter burstørrelse blev resultaterne af regressionsanalyserne henholdsvis P=0,18 %, r2=30 % og P=3,24 %, r2=16 % for store og små bure. Ud fra de ovenover givne resultater står det klart, at der eksisterer en stor individuel variation med hensyn til minks brug af svømmevand: Nogle svømmer slet ikke, andre bruger vandet en del. At dyr udfører en adfærd er dog ikke et bevis for eller en indikation af, at denne adfærd er et behov. Adfærden kan være udløst af externe stimuli (Friend, 1989). Det er mere konstruktiv at se på hvordan, dyr reagerer, hvis de ikke kan opfylde et formodet

behov. I sådanne tilfælde vil det forventes, at dyret oplever situationen som stressfuld (Poole, 1992), og vi vil derfor kunne se forskellige stressreaktioner såsom en stigning i stereotyp adfærd.

Figur A: Fem års månedlige gennemsnit for vandforbrug i liter /mink/uge.

Diskussion I denne undersøgelse kunne der ikke konstateres nogen forskel i stereotypi niveauet mellem vandmink og tørmink. Tidligere forsøg har heller ikke kunne konstatere forskelle i adfærd eller reproduktion (Skovgaard et al., 1997a, b). Der kan derfor på nuværende tidspunkt ikke findes støtte i dyrenes adfærd til, at svømning skulle være et behov hos farmminken. Det betyder ikke, at eksistensen af svømmemulighed ikke fører til en ændring af adfærd. Aktivitetsniveauet i bure med vand var højere, specielt i de store bure. Faktisk var aktiviteten næsten dobbelt så stor i små bure med vand end i store bure uden vand. En mulig forklaring på forskellen mellem tør- og vandmink kan være, at dyrene ikke ønsker at fugtiggøre deres reder, og derfor bliver udenfor, hvor de jævnligt stimuleres til aktivitet. Tidligere undersøgelser har konstateret, at mink med svømmevand går mindre i redekasse (Skovgaard 1997b). Den øget aktivitet i de små bure, som også blev fundet af Skovgaard (1997b) kan skyldes en naboeffekt, hvilket Hansen (1993) tidligere har registreret. Der var flere stereotypier i de små bure end i de store. Vore tidligere undersøgelser (Skovgaard 1997b) kunne også

Claus Peter Bjælke Hansen & Leif Lau Jeppesen


2. udg 108

konstatere dette til trods for, at Hansen (1988) ikke kunne finde forhøjet niveau af anomal adfærd hos mink i mindre bure. Hans undersøgelse inkluderede dog langt mindre bure end dem vi har brugt. Et interessant resultat af denne undersøgelse var fordelingen af varigheden af fire af minkenes svømmeture. Disse er tydeligvis Poisson fordelte, hvilket man ikke skulle forvente ved et adfærdsbehov. Hvis svømmeadfærd er et behov, må det forventes at udførelsen af adfærden for en tid nedsætter intensiteten af behovet. Med andre ord, udførelsen af handlingen vil påvirke sandsynligheden for at handlingen sker igen. Dette ville ikke give en Poisson fordeling, da denne bl.a. er defineret ved, at hændelsen af en handling ikke må være påvirket af en tidligere hændelse af samme handling. I nær fremtid vil det blive forsøgt analyseret hvordan, intervallet mellem svømmeturene ændrer sig i forhold til antal tidligere svømmeture. Naturligvis er undersøgelser af Poisson fordelinger hos kun 10 % af dyrene ikke noget stærkt bevis, men det må betragtes som en kraftigt indikation af, at mink ikke betragter svømning som et behov. Hvis ikke svømning er et adfærdsmæssigt behov, hvilke andre faktorer kan da foranledige mink til at svømme? Temperaturen er en oplagt kandidat, da nedkøling i varme somre kan foretages ved neddykning i vand. Derfor blev det forsøgt at relatere mængden af svømning med temperaturen. Da de mink, der blev videoovervåget, havde udvist stærk korrelation mellem antal svømmeture og vandspild for karrene, mener jeg, at vandtab kan give en lettere metode til at bedømme de enkelte minks brug af vandet. Det er dog klart, at vandtabet ikke siger noget om den samlede tid i vandet, hvilket er et problem, men frekvensen af deres badning kan tilnærmelsesvis udtrykkes gennem vandtabet. Der opstår da også en positiv korrelation mellem temperatur og vandtabene, dog med en meget lille forklaring af variationen. Denne lille del kan skyldes, at metoden har stor indbygget usikkerhed. Blandt andet sker der i sommermånederne en stigning i dyrenes

generelle aktivitets niveau, hvilket også får dyrene til at svømme mere. Derfor er det muligt, at den positive korrelation mellem temperatur og vandtab afspejler en sekundær årsagssammenhæng. Den øgede temperatur forøger aktiviteten, som igen forøger antallet af svømmeture. Alligevel mener jeg, at ved en større mængde dyr kan vandtabet bruges som en indikator for svømmefrekvensen, der er lang lettere end alternativet, som enten vil være videoovervågning eller en automatisk optælling på alle burene. Som konklusion kan det siges, at denne undersøgelse ikke kan finde bevis for eller indikationer af, at svømning skulle være et adfærdsmæssigt behov hos mink. Sammen med den matematiske fordeling af varigheden af svømmeture, og sammen med tidligere undersøgelser af adfærd og reproduktion må det konstateres, at der ikke foreligger bevis for nogen selvstændig fordel for farmmink ved at have adgang til vand. Siden der er en korrelation mellem temperatur og vandforbrug må det dog anbefales, at denne sammenhæng undersøges yderligere. Ligeledes anbefales det på det kraftigste, at de nærmere forhold omkring burstørrelsens betydning for stereotopiniveauet underkastes yderligere forsøg. Referencer Cooper, J. J., and G. J. Mason. 1997. The behavioural priorities of mink (Mustela vison) in a closed economy. Proc. Br. Soc. Anim. Sci.:17. Dunstone, N. 1993. The Mink. T & A D Poyser Ltd., London. Friend, T. 1989. Recognizing Behavioral Needs. Applied Animal Behaviour Science 22:151-158. Hansen, C. P. B. 1993. Stereotypies in ranch mink: the effect of genes, litter size and neighbours. Behav. Process. 29:165-178. Hansen, S. W. 1988. Effect of variable cage size and lacks of admission to nest box on the

Minks Adfærd ved Fri Adgang til Svømmevand


2. udg 109

behaviour, physiology and production of mink kits. 4th Int. Sci. Congr. in fur Anim. Prod.:153-163. Jonge, G. de. 1996. Minkens behov av att simma. Våra Pälsdjur 4:74-75. Poole, T. B. 1992. The Nature and Evolution of Behavioural Needs in Mammals. Anim. Welfare 1:203-220.

Skovgaard, K., L. L. Jeppesen, and C. P. B. Hansen. 1997a. Would you like a swim, Madam Mink ? Scientifur 21:247-251. Skovgaard, K., L. L. Jeppesen, and C. P. B. Hansen. 1997b. The effect of swimming water and cage size on the behaviour of ranch mink (Mustela vison). Scientifur 21:253-259.


111

Måling af Stressniveauet hos Minktæver i forbindelse med Fravænning Tove Clausen (1), Otto Hansen (2) og Søren Wamberg. 1) Pelsdyrerhvervets Forsøgs- og Rådgivningsvirksomhed A/S, 2) Fysiologisk Institut, Aarhus Universitet, 3) Afd. f. Fysiologi, Odense Universitet.

Sammendrag Undersøgelsen omfatter måling af cortisolniveauet i blodet hos 12 standard minktæver i dieperioden: dag 35, 42, 43, 44, 46, og 49 efter fødsel. Tæverne blev taget fra hvalpene kort tid efter blodtagningen dag 42. Dagen efter fravænning var der en voldsom stigning i cortisolniveauet og 2 dage efter fravænning var cortisol på samme niveau som før fravænning. Dag 49 var cortisol på samme niveau som hos mink, der ikke udsættes for stresspåvirkninger. Clausen, T., Hansen, O & Wamberg, S. (1999). Måling af stressniveauet hos minktæver i forbindelse med fravænning. Faglig Årsberetning 1998 (2. udg.) 177-181, (117-119), Pelsdyrerhvervets Forsøgs- og Rådgivningscenter, Holstebro, Danmark. Abstract The plasma level of cortisol was measured in blood samples obtained from 12 mink dams at day 35, 42, 43, 44, 46 and 49 post partum. The dams were separated from the kits on day 42 shortly after blood sampling. The day after weaning there was a 2-fold increase in plasma cortisol, but two days after weaning the cortisol levels were at the same level as before weaning. One week after weaning the cortisol level returned to the level found in unstressed resting mink. Clausen, T., Hansen, O & Wamberg, S. (1999). Cortisol concentration as indicator of stress in mink dams at around weaning. Annual Report 1998 (2nd ed.) 177-181, (117-119), Danish Fur Breeders Research Center, Holstebro, Denmark.

Indledning Minktæver er udsat for en stor stresspåvirkning i dieperioden, som følge af stor mælkeproduk-tion og mange hvalpe. En måling af blodets indhold af cortisol, der er organismens stresshormon, før og efter fravænning, viser et tydeligt fald i tævernes stressniveau, en uge efter at tæverne er taget fra hvalpene (Sørensen et al. 1997). En undersøgelse af indholdet af eosinophile granulocytter i blodet hos tæver som et udtryk for deres stressniveau, viste ligeledes at stressniveauet hos tæverne, faldt hurtigt efter fravænning, hvor tæver og hvalpe blev fjernet helt fra hinanden (Jeppesen et al. 1988). Selve fravænningen må dog formodes at være et af de mest stressende tidspunkter for tæverne. Tæverne flyttes fra samtlige hvalpe på én gang, modsat i naturen, hvor tæve og hvalpe efterhånden trækker længere og længere væk fra hinanden (Dunstone 1993). Derudover flyttes tæverne til et nyt bur og bliver omgivet af fremmede stressede tæver. I nogle tilfælde kan vandingssystemet i det nye bur være forskelligt fra det, hun kommer fra. Alle disse

forandringer kan bevirke, at mange af tæverne ikke æder dagen efter fravænning. En del af tæverne udvikler diegivningssyge, skønt de på dette tidspunkt ikke er fysisk belastede af en stor mælkeproduktion. I den følgende undersøgelse blev cortisolindholdet målt i blodet hos tæver i dagene umiddelbart før og efter fravænning. Desuden måltes koncentrationen af urinstof og kreatinin i plasma med henblik på en vurdering af dyrenes foderoptagelse og nyrefunktion. Materiale og metoder Til undersøgelsen i dieperioden 1997 blev anvendt 12 andet-års standardtæver med mere end 5 hvalpe i kuldet. Hvalpene var født d. 30/4 (dag 0) og blev fravænnet dag 42. Dag 35, 42, 43, 44, 46 og 49 efter fødsel blev der på tæverne udtaget heparinstabiliserede blod-prøver til cortisolbestemmelse. En tæve udviklede diegivningssyge d. 11/6 og blev behandlet med Ringer-laktat, B-vitamin og antibiotika. På fravænningsdagen blev blodprøverne udtaget før tæverne blev flyttet til et andet bur. Blodet blev udtaget inden for to minutter efter at tæverne var fanget for at

Clausen, T., Hansen, O. & Wamberg, S.


112

undgå den stigning i cortisolindholdet, der i hvert fald hos ræve sker som følge af håndtering af dyrene (Moe og Bakken, 1997). Cortisolniveauet hos ikke stressede tæver vil derimod falde til den normale værdi igen efter nogle timer. Dette betyder, at vi har kunnet tage blod af de samme tæver flere dage i træk. Måling af urinstof (urea, carbamid) og kreatinin i plasma blev foretaget som tidligere beskrevet (Wamberg et al. 1992). Måling af cortisol i plasma blev udført ved hjælp af standard RIA kit (Coat-A-CountR , Diagnostic Products Corporation, USA) ligeledes som tidligere beskrevet (Hansen et al. 1996). Som kontrol på RIA- målemetodens pålidelighed blev cortisol også bestemt på en poolet plasmaprøve fra minkhanner aflivet i marts 1996. Denne plasmaprøve gav følgende resultat: (1996) 181 og (1997) 186 nmol/l (i sidste tilfælde korrigeret med 8% efter DPC’s anvisning). Resultater, diskussion og konklusion Gennemsnitsværdierne for de 12 tæver af urinstof og kreatinin de enkelte dage fremgår af tabel 1. Tabel 1 Plasmakreatinin og plasmacarbamid hos minktæver omkring fravænningstidspunktet. Middelværdi ± SEM Table 1 Plasma creatinine and plasma carbamide in mink dams around weaning. Mean ± SEM

Dage efter fødsel

Antal n Kreatinin µmol/l

Carbamid mmol/l

35 11 127 ±10 16.5 ±0.6 * 42 3 119 ±11 10.8 ±1.2 * 43 6 124 ±4 12.5 ±1.0 44 8 118 ±6 10.6 ±0.6 46 10 145 ±8 9.4 ±1.2 # 49 12 106 ±7 12.9 ±1.1 # Heparin plasma hanner 22/3-96

70 10.6

* P<0.01 # P<0.05

Urinstofkoncentrationerne i plasma ligger generelt højt som udtryk for, at dyrene har haft god ædelyst, men når værdierne er højest dag 35 og dag 49 kan det betyde, at de har ædt mindre lige omkring fravænningen. Det samme kan aflæses af de høje kreatininkoncen-trationer, da stoffet delvis stammer fra proteintildelingen. Når koncentrationen af kreatinin er endnu større end tidligere målt, kan

det dog også betyde en nedsat filtrationsrate i nyrerne, og sandsynligvis gør begge forhold sig gældende. Resultaterne af cortisolmålingerne ses af figur 1.

Figur 1 Cortisolindholdet i plasma hos minktæver omkring fravænningstidspunktet (dag 42), SEM er angivet på figuren. Figure 1 Plasma cortisol in nursing mink dams (n=12) around weaning (day 42). Bars indicate SEM

Fra dag 35 til dag 49, én uge efter fravænning, ses der et fald i blodets cortisolniveau, svarende til hvad der er set tidligere år. Dagen efter fravænning er der imidlertid en kraftig stigning i cortisolindholdet i blodet, som tegn på at selve fravænningsproceduren er meget stres-sende for tæverne. To dage efter fravænning er cortisolindholdet igen på samme niveau som før. En uge efter fravænning er blodets cortisolindhold på det niveau, der ses hos ikke-belastede dyr uden for dieperioden (Damgaard, pers.medd.). Betydningen af at tage blodprøven indenfor 2 minutter efter indfangningen kan også ses af resultaterne, når man sammenligner med målingerne på den poolede plasmaprøve fra hanner i 1996 og med en tidligere meddelelse (Sørensen et al. 1997). I disse tilfælde, hvor prøverne var taget senere, var cortisolniveauet næsten dobbelt så højt. Selv om baggrunden eller støjniveauet således er højere i de tidligere målinger, er det muligt at påvise en ekstra vedvarende stigning hen imod fravænningstidspunktet og et fald efter fravænningen. De fysiske forhold omkring fravænning af

Måling af stressniveauet hos minktæver i forbindelse med fravænning


113

minktæverne ved 6 ugers alderen, medfører således en kraftig stresspåvirkning af tæverne. Dette kan for visse tæver resultere i ophørt ædelyst, og udvikling af diegivningssyge. Håndtering af minktæverne i forbindelse med fravænning, samt tidspunktet for fravænning bør derfor undersøges nærmere, for at fravænningen kan foregå med et minimum af stress af tævene, og for at vi dermed kan undgå problemer med diegivningssyge i forbindelse med fravænningen. Referencer Dunstone, N., 1993. The mink. T & A D Poyser Ltd, London. 232 pp. Hansen, O., Wamberg, S., Clausen, T.N., 1996. Failure of loop diuretics to induce nursing sickness in mink at weaning. Can J Vet Res, 60: 277-280. Jeppesen, L.L., Heller, K.E., Houbak, B., 1988. Stress i forbindelse med fravænning hos mink. Faglig Årsberetning 1987 fra Dansk

Pelsdyravler Forening, 208-215. Moe, R.O., Bakken, M., 1997. Effects of handling physical restraint on rectal temperature, cortisol, glucose, and leukocyte counts in the silver fox (Vulpes vulpes). Scientifur, 21, 2, 107-108. Sørensen, B., Clausen, T.N., Wamberg, S., Hansen, O., 1997. Minktævers vægtudvikling og stresspåvirkning i dieperioden ved tidlig (6 uger) og sen (7 uger) fravænning. Faglig Årsberetning 1996 fra Pelsdyrerhvervets Forsøgs- og Rådgivningsvirksomhed, 207-213. Wamberg, S., Clausen, T.N., Olesen, C.R., Hansen, O., 1992. Nursing sickness in lactating mink (Mustela vison). II Pathophysiology and changes in body fluid composition. Can J Vet Res, 56: 95-101.


114


2. udg.

115

Sammenhæng mellem Foderkvalitet og Forekomst af Mave-Tarmlidelser hos Mink Erik Rattenborg, Jens Chr. Jørgensen og Hans Henrik Dietz Statens Veterinære Serumlaboratorium, Hangøvej 2, 8200 Århus N.

Sammendrag Denne undersøgelse viste en signifikant sammenhæng mellem 4 foderkvalitetsparametre, heraf 3 mikrobiologiske, og forekomsten af registrerede diarrétilfælde på 5 minkfarme. Sammenhængene er så tydelige, at de på trods af forbeholdene må anses for ikke at bero på tilfældigheder. Resultaterne tyder på, at anvendelse af foder af tvivlsom hygiejnisk kvalitet forekommer i dansk pelsdyrproduktion, og at dette kan være årsag til forekomst af diarrésygdomme blandt dyrene. Rattenborg, E., Jørgensen, J.C. & Dietz, H.H. (1999). Sammenhæng mellem foderkvalitet og forekomst af mave-tarmlidelser hos mink., Faglig Årsberetning 1998 (2. udg.) 183-187, (121-124) Pelsdyrerhvervets Forsøgs- og Rådgivningsvirksomhed A/S, Holstebro, Danmark. Abstract This investigation shows a significant relationship between 4 quality parameters for mink feed – of which 3 are microbiological – and the occasion of registered of diarrhea in 5 farms. The relationship is so obvious, that in spite of the reservations they do not seem to be coincidental. The results indicate, that the use of feed of a doubtful hygienic quality does occur in Danish fur animal production and that this may be the cause of diarrhea occurring among the animals. Rattenborg, E., Jørgensen, J.C. & Dietz, H.H. (1999). Feed quality and occurrence of gastro intestinal diseases, Annual Report 1998 (2nd ed.)183-187, (121-124) Danish Fur Breeders Research Center, Holstebro, Denmark.

Indledning Minkfoder er et frisk fremstillet produkt, der hovedsageligt er baseret på råvarer af animalsk oprindelse. De fleste leverandører af minkfoder får jævnligt foretaget analyser af foderets sammensætning af næringsstoffer. Herudover foretages mindst syv gange årligt kemiske og mikrobiologiske analyser af foderprøver udtaget på fodercentralen, som kontrol af foderets hygiejniske kvalitet (jvf. Tabel 1). For de fleste parametres vedkommende drejer det sig ikke om påvisning og kvantitering af direkte patogene stoffer og mikroorganismer, men indikatorer for tiltagende fordærvelse og nedsat holdbarhed af foderet. Dyrene skal have et foder, der på bedste vis tilgodeser deres næringsmæssige behov. I den moderne husdyrproduktion bliver dyrene presset til en maksimal ydeevne, hvilket især fremmes af stadig avlsmæssig udvikling og en foderplan, der bidrager hertil. Dette stiller store krav til foderets ernæringsmæssige og hygiejniske kvalitet. Samtidig er der et økonomisk aspekt, som skal tilgodeses, foruden at tilgangen til visse råvarer kan være begrænset. Alle disse krav kan af og til være svære at opfylde med så følsomt et produkt som minkfoder.

Mave-tarmkanalen er det organ, der i første omgang er i kontakt med foderet og mave-tarmkanalen vil således ofte blive først påvirket i tilfælde af et foder med nedsat sundheds-mæssig kvalitet. Dette giver sig hos mink typisk udslag i tilfælde af diarré. Mave-tarmlidelser kan være forårsaget af en række faktorer, f.eks. indtagelse af specifikke patogener, herunder parasitter, bakterier, virus eller af kemiske stoffer. Endvidere kan indtagelse af en uhensigtsmæssig sammensætning eller mængde af normalt harmløse mikroorganismer forstyrre den følsomme mikrobiologiske balance, der er i tarmkanalen, og derved forårsage diarré. Formålet med denne undersøgelse var at belyse en eventuel sammenhæng mellem tilfælde af mave-tarmlidelser og kvaliteten af foder leveret på minkfarmen. Undersøgelsen blev udført som et prospektivt studie, idet der dagligt igennem vækstperioden efter udsætning på fem farme blev indsamlet foderprøver og registreret tilfælde af diarré. Materialer og metoder I 1997 i perioden fra umiddelbart efter udsæt-ning til pelsning blev på fem minkfarme, heraf den ene dog først fra den 1/9, dagligt udtaget

Rattenborg, E. Jørgensen, J.C. & Dietz, H.H.


2. udg.

116

foderprøver á ca. 200 g. Prøverne blev udtaget i forbindelse med første udfodring efter foderlevering og herefter nedfrosset ved -18o C. Igennem samme periode blev mink med diarré registreret ved dato på særlige registre-ringskort, der blev ophængt over burene ved hvert tilfælde. Foderprøver blev ca. en gang månedligt indsamlet fra farmene, registre-ringskortene efter pelsning. Fra én af farmene blev desuden indsamlet og obduceret selvdøde mink fra perioden, og tilfælde af mave-tarmlidelser indgik sammen med de på farmen registrerede tilfælde i undersøgelsen. De fem farme repræsenterede fire fodercentraler. Efter at materialet var indsamlet, blev der fra hver farm udvalgt foderprøver til kemiske og mikrobiologiske analyser. Der udvalgtes 42 prøver fra dage i forbindelse med diarréudbrud og 37 prøver fra dage uden diarrétilfælde. Ved udvælgelsen af prøver til analyse blev tilstræbt en nogenlunde ligelig fordeling fra dage med og uden diarré fra hver farm, idet denne fordeling ikke var den samme på alle farmene. Antallet af analyser var begrænset af økonomi-ske årsager. Foderprøverne blev underkastet analyser for samme kemiske og mikrobiologiske parametre som de i indledningen nævnte prøver udtaget på fodercentralerne (Tabel 1). De kemiske analyser blev foretaget på Dansk Pelsdyravlerforenings Analyselaboratorium og de mikrobiologiske på Statens Veterinære Serumlaboratorium, Århus. Sammenhængen mellem foderkvaliteten og forekomsten af diarré blev analyseret v.h.a. bivariat logistisk regression med hver foder-kvalitetsparameter, idet farmen indgik i modellen, som følger logit E(yi) = pij , hvor E(yi) er den forventede status (diarréudbrud / ikke diarréudbrud) på farm i, og p er værdien af foderkvalitetsparameteren j. Logaritmen af de mikrobiologiske værdier blev anvendt. Det blev antaget, at foderanalyseværdierne og diarréregistreringerne var indbyrdes uafhængi-

ge, også på hinanden følgende dage. P-værdier mindre end 0,05 blev anset for signifikante. Resultater Gennemsnit samt minimum og maximum af værdierne af foderkvalitetsparametrene er vist i Tabel 1. Kvantiteringsgrænser ved bestem-melserne af de mikrobiologiske parametre er vist ved symbolet <.

Tabel 1. Gennemsnit samt minimum og maximum af værdierne af foderkvalitetsparametrene.

Analyse Gennem-snit Mini-mum Maximum Kim 30o C Kim 20o C Shewanella Coliforme 37o C Coliforme 44o C Clostridium perfringens 37 C Fækale streptokokker 44o C Gær 25o C Mælkesyredannende kim 30o C Kim (blodagar) 37o C Bacillus cereus Pseudomonas aeruginosa Salmonella i 25 gram Campylobacter sp. Skimmel pH Råprotein TVN FFA Peroxid Råfedt TVN/total N FFA/fedt Peroxid/fedt

-

------

- - -

-- -

- -

7.04 15.3 37.0 7.0

429.6 11.4 1.5 6.2 37.9

100

<100 <100 <10 <10 <10

<100 <100 <100 <100 <100 <100

0 0

<100

6.8 13.1 27.8 5.0 14.7 8.9 1.1 3.9 1.3

2.200.0001.000.000

10.000 600 50

<100 25.000 47.000 600.000 280.000

200 <100

påvist 0

800

7.2 17.5 66.1 10.4 568.9 14.2 2.4 9.4 60.4

I 3 prøver var kim 20o C og i 5 var kim 37o C under kvantiteringsgrænsen. Koliforme bakte-rier fandtes i 24 prøver. Bacillus cereus fandtes i 10 prøver, mens Clostridium perfringens ikke blev påvist. Salmonella sp. fandtes i en prøve, mens Campylobacter ikke blev påvist. pH-værdierne fandtes generelt temmelig høje, fra 6,8 til 7,2. Der fandtes stor variation af de peroxyd-baserede værdier. Forekomsten af de registrerede tilfælde af diarré ses på Figur 1. Som ventet forekom de fleste tilfælde tidligt i perioden, d.v.s. juli og august måned. Resultaterne af de statistiske analyser viste, at der var signifikant sammen-hæng mellem forekomsten af registrerede tilfælde af diarré og foderkvalitetsparametrene peroxydindhold kontrolleret for fedt, kim 20o

C, mælkesyredannende kim 30oC samt kim 37o

Sammenhæng mellem foderkvalitet og forekomst af mave-tarmlidelser hos mink


2. udg.

117

C (tabel 2). For peroxydindholdets vedkom-mende fandtes en negativ sammenhæng, d.v.s. jo højere peroxyd-værdi jo mindre sandsyn-lighed for diarré; de mikrobiologiske parametre

viste en positiv sammenhæng, d.v.s. jo lavere indhold af kim og mælkesyredannende bakte-rier jo mindre sandsynlighed for diarré.

Figur 1. Forekomsten af registrerede tilfælde af diarré, alle farme.

Tabel 2. Regressionskoefficienter r2, p-værdier og odds ratioer for de signifikante kvalitetsparametre.

Foderkvalitets-parameter

r2 p-værdi Odds ratio

Peroxyd / fedt Kim 20 C Kim (blodagar) 37 C

-0,07 1,44 1,42

0,006 0,006 0,006

0,9 4,2 4,1

Mælkesyredannende kim 30 C

1,00 0,009 2,7

Diskussion Der var temmelig stor variation på en lang række fund, hvilket dels skyldes materialets karakter, d.v.s. dets biologiske oprindelse, og dels opbevaringen inden analyse. De valgte foderkvalitetsparametre måler forskellige egenskaber ved foderet. Anvendt som kvalitetsparametre har de en række fordele og ulemper. Der har dog indenfor de seneste år været diskussion om deres anvendelighed som sådan, idet de ikke i alle tilfælde kan anses som

givende et tilstrækkeligt godt billede af den reelle kvalitet, samt at en række af dem er følsomme for ydre faktorer, f.eks. i forbindelse med opbevaring. Endvidere kan andre indholdsstoffer påvirke parametrene. Peroxydindholdet kan undergå betydelige ændringer efter opbevaring af foderprøven, også ved nedfrysning. Den store variation på disse målinger er tegn på dette, idet prøverne ikke blev opbevaret i samme tidsrum inden analyse. Derfor må resultatet af især denne undersøgelse tages med et vist forbehold. For en række af de mikrobiologiske parametre gælder, at bakteriesammensætningen kvanti-tativt kan ændres i forbindelse med nedfrysning og optøning. Ideelt burde disse parametre måles på friskt udtages prøvemateriale, hvilket i denne undersøgelse ikke var muligt. Denne undersøgelse viste en signifikant sammenhæng mellem 4 foderkvalitetspara-

Rattenborg, E. Jørgensen, J.C. & Dietz, H.H.


2. udg.

118

metre, heraf 3 mikrobiologiske, og forekom-sten af registrerede diarrétilfælde på 5 minkfarme. Sammenhængene er så tydelige, at de på trods af forbeholdene må anses for ikke at bero på tilfældigheder. Resultaterne tyder på,

at anvendelse af foder af tvivlsom hygiejnisk kvalitet forekommer i dansk pelsdyr-produktion, og at dette kan være årsag til forekomst af diarrésygdomme blandt dyrene.


119

Immunglobulin Målinger i Mink. Åse Uttenthal 1, Per Henriksen 1, Jørgen Østergård 1, Tove Clausen 2 & Fred Costello 3

1) Dansk Pelsdyrlaboratorium 2) Pelsdyrerhvervets Forsøgs- og Rådgivningsvirksomhed A/S 3) Veterinær immunologi, Landbohøjskolen.

Sammendrag: For at afklare de immunologiske forandringer omkring den tidlige hvalpeperiode, blev der i perioden 1995-1997, gennemført en indsamling af blod fra tæver og fra minkhvalpe i de første levemåneder. Der blev indsamlet materiale fra både raske hvalpe og fedtede hvalpe. Resultaterne viste, at minkhvalpe ikke tilføres målelige mængder antistoffer i fosterstadiet. Hvalpenes adgang til råmælk og mælk er derfor helt afgørende for deres basale immunitet. Hvis tæven har mange antistoffer, får hvalpene det også, og minkhvalpe opnår, på få dage, den samme mængde antistoffer som tæven har. Tæven kan overføre lige mange antistoffer til hver af hvalpene uafhængig af kuldstørrelsen. Hvalpenes tilførte antistoffer begynder at nedbrydes fra ca. 2. Leveuge, og de kan producere antistof som reaktion på en vaccination, når de er 55 dage. Uttenthal, Å., Henriksen, P., Østergård, J. & Clausen, T. (1999). Immunglobulin målinger i mink. Faglig Årsberetning 1998 (2. udg.) 189-196, (119-123), Pelsdyrerhvervets Forsøgs- og Rådgivningsvirksomhed A/S, Holstebro, Danmark. Abstract (ed.): In the period 1995-1997 we investigated the immunological changes in the early life of mink kits. We collected blood from mink females and kits. The results showed that there is no transport of antibodies across the placenta. Therefore colostrum and milk is very important for the immunity of the kits. If the female has a high level of antibodies the kits will get the same, and they will in a few days after birth, have the same level as the female. The number of kits in the litter is of no importantce. Antibodies from the milk will be broken down from the second week of life, and kits can produce antibodies as a reaction ot vaccination when they are 55 days of age. Uttenthal, Å., Henriksen, P., Østergård, J. & Clausen, T. (1999). Measurement of immunglobulins in Mink. Annual Report 1998 (2nd ed.) 189-196, (119-123), Danish Fur Breeders Research Center, Holstebro, Denmark.

Formål og baggrund: Arbejdet med fedtede hvalpe og andre sygdomme blandt minkhvalpe har længe været plaget af mangel på basisoplysninger. Det er ikke muligt at finde ud af, hvorfor en mink er syg, hvis vi ikke ved, hvordan immunsystemet i en rask mink reagerer. Derfor gennemførtes i perioden 1995-1997 en indsamling af blod fra mink hvalpe i de første levemåneder. Der blev indsamlet materiale fra både raske hvalpe og fedtede hvalpe, for at afklare de immunologiske forandringer omkring den tidlige hvalpe periode. Der er indsamlet materiale fra privatejede minkfarme og fra forsøgsfarm West. Metoder og Resultater. Mink fødes næsten uden antistoffer, som vist i nedenstående figur 1. Der er udtaget blodprøve fra tæven samt fra én hvalp, der er nyfødt men IKKE har fået mælk eller råmælk (colostrum). Ialt er 4 kuld undersøgt, tævens nummer er angivet. Tæverne har 2-22 mg antistoffer (IgG)

pr. ml serum, mens hvalpenes serum er næsten uden antistoffer.

0,0

5,0

10,0

15,0

20,0

25,0

3075 1972 3455 1693

Tæve IgG (mg/ml)

Hvalp IgG (mg/ml)

Figur 1. Antistoffer i tæve og hvalpe. Overførslen af antistoffer sker med mælk og colostrum. Fra andre dyrearter (feks kalve) vides, at tilførslen af rimelige mængder colostrum er helt afgørende for ungdyrets sundhedstilstand. Dette ser også ud til at være tilfældet for minkhvalpe.

Utthenthal, Å., Henriksen, P., Østergård, J., Clausen, T. & F. Costello


120

Den samlede mængde antistoffer i mink og andre dyr måles som immunglobuliner, især den gruppe der hedder IgG. Hos voksne, raske mink er der begrænset spredning i totalniveauet af antistoffer, normalniveauet ligger på 4-10 mg IgG pr ml serum. Hvis minken inficeres med plasmacytose stiger indholdet af immunglobuliner kraftigt op til 50-70 mg IgG pr ml serum. Blandes iod og serum vil antistofferne fælde ud, denne udfældning har i mange år været brugt til undersøgelser af, hvor alvorligt mink var inficerede med plasmacytose, metoden kaldes også Malléns test.

Minkhvalpen tilføres livsvigtige antistoffer gennem mælken, IgG indholdet i mælk målt uge 1-4 er ca 80% lavere end i serum fra tæven. Minkhvalpen indtager store mængder mælk, 1-2 gange sin egen vægt pr dag (Wamberg og Tauson 1998). En sund hvalp vil allerede en uge efter fødslen have opnået næsten de samme niveauer af antistoffer i blodet som tæven har. Herefter er der et fald i antistof indholdet i hvalpens serum enten fordi mælkens indhold af antistof falder, eller fordi hvalpene bliver dårligere til at optage antistoffer og andre store proteiner når hvalpene bliver ældre (se figur 2).

Figur 2. Udvikling af antistoffer i tæver, mælk og hvalpe i maj måned (N = 5).

Minkhvalpens blod indeholder antistoffer, der dels er overført fra tæven, dels er producerede af hvalpen selv, som svar på udefra kommende påvirkninger. Disse antistoffer er selvfølgelig ikke til at skelne fra hinanden, men samtidig med at hvalpen selv bliver i stand til selv at producere antistoffer, henfalder de maternelt tilførte antistoffer med en halveringstid på formodentlig 2-4 uger. Vi har - som mål for de antistoffer der overføres fra tæven - analyseret indholdet af antistoffer overfor mink enteritis virus (MEV) i serum fra

tæver og hvalpe. Denne antistof-titer skyldes at tæverne er vaccinerede - som regel året før. Hvalpene tilføres antistofferne med mælken, hvorefter antistofferne nedbrydes i hvalpens blod. Indtil hvalpene bliver vaccinerede, vil de ikke selv producere antistoffer overfor virus enteritis. Følges hvalpenes titer overfor virus enteritis (se figur 3) ses et jævnt henfald. Ved 22-25 dage er de på højde med tævens antistof-titer, 44-47 dage efter fødslen er niveauet nede på 0-50%. Således at de første hvalpe mister deres antistoffer i 6 ugers alderen, og de sidste har påviselige antistoffer i 10 ugers alderen

Immunglobulin målinger i mink


Figur 3.

Ved indsamlingen 1997 (figur 3) blev hvalpene vaccinerede dag 55, hvorfor den anti-MEV titer hvalpen har efter 66 dage, især skyldes hvalpens eget antistof. I 1998 er indsamlet materiale fra

flere tæver med hvalpe, og her er hvalpene ikke blevet vaccinerede. Der er her indsamlet materiale fra tæver med små og store kuld, men kuldstørrelsen op til 8 eller 9 hvalpe ser ikke ud

Utthenthal, Å., Henriksen, P., Østergård, J., Clausen, T. & F. Costello


122

til at påvirke den mængde antistoffer, der tilføres hver hvalp. Tæverne har en lidt lavere antistoftiter på fødselstidspunktet i 1998 end i 1997; derfor får hvalpene i 1998 også en lavere anti-MEV titer, der hurtigere forsvinder. Der er i dette materiale kun målelige antistoffer i 1 ud af 14 kuld ved undersøgelsen af serum fra 68 dage gamle hvalpe, dette stemmer også med den anbefalede vaccinations-periode ca 8-10 uger efter fødslen. Tidligere undersøgelser af Coe og Race (1978) viser ligeledes, at mængden af antistoffer i hvalpenes blod meget hurtigt når op på tævens mængder af antistoffer, fra ca 3 ugers alderen falder hvalpenes indhold af antistoffer igen, således at hvalpene i 2. og 3. levemåned har det laveste indhold af antistoffer. Der har i avlerkredse været foreslået at forebyggende vaccination imod virus enteritis kunne begrænse skaderne, ikke blot efter virus enteritis, men efter en række andre

sygdomsbilleder i tarmen, som for eksempel fedtede hvalpe og 3-dages syge. Derfor undersøgtes i to minkfarme om der kom færre tilfælde af diarré i hvalpe efter tæver der var normalt sommervaccinerede og derudover var blevet revaccinerede kort før fødslen, den 18. hhv 20. april. Som refereret af Hans-Jørgen Risager (Pelsdyrbladet april 1998) sås ikke nogen forskel i forekomsten af diarré-tilfælde. Dette unikke materiale af hvalpe fra tæver med højt og lavt antistofindhold blev anvendt til at se, hvor meget tævens anti-MEV titer betyder for hvalpens optagelse. I figur 4 er vist resultatet af serumanalyser fra 5 forskellige grupper mink. Hver gruppe indeholder serum fra 5 tæver samt 4 forskellige hvalpe fra hver tæve. Hvalpene er blodprøvede i løbet af maj måned, nemlig 1, 2, 3 og 4 uger gamle. Hver gruppe dyr repræsenterer altså 5 familer og 25 blodprøver. Minkene fra de tre farme (A, B og C) er enten udelukkende sommervaccinerede (somvac), eller for farm B og C revaccinerede i slutningen af april.

Figur 4. Angiver om minkene er revaccinerede ca. 20/4 (revac) eller kun sommervaccinerede (somvac).

Der ses en meget tydelig forskel på middelværdien i grupperne, de 3 grupper sommervaccinerede dyr ligger meget lavere end de to grupper, der er revaccinerede. Da disse grupper både indeholder serum fra hvalpe og tæver kan det konkluderes dels at tævens titer øges når hun bliver revaccineret, men også at hvalpens titer kommer op på en højere titer når

den får mælk fra en tæve med højt antistofindhold. Undersøges de samme dyr for totalt indhold af immunglobuliner kan der hverken for tæver eller hvalpe påvises generelt øget immunitet. I figur 5 er vist det totale immunglobulin indhold i serum fra minkene på én af de farme der har valgt at revaccinere. Der er for alle dyregrupper vist IgG indholdet af sommervaccinerede mink som

Immunglobulin målinger i mink


123

tomme symboler og revaccinerede som udfyldte symboler. Tævernes totale indhold af antistoffer i serum er ikke forskelligt for de to grupper, det er derfor heller ikke forventeligt at hvalpene har forskel i antistof-indholdet. Der ses et jævnt fald i hvalpenes indhold af immunglobuliner i løbet

af de første 4 leveuger. At vaccination påvirker den specifikke titer overfor MEV, men ikke det totale immunglobulin indhold skyldes, at den øvrige mængde antistoffer i blodet er så stor, at øgningen i MEV antistoffer ikke påvirker IgG mængden.

Figur 5. Tæver eller hvalpe samt blodprøvningstidspunkt.

De foreløbige konklusioner på de indsamlede materialer er: 1. Minkhvalpe tilføres ikke målelige mængder

antistoffer i fosterstadiet. 2. Hvalpens adgang til råmælk og mælk er helt

afgørende for dens basale immunitet. 3. Minkens antistoftiter overfor virus enteritis

øges når minken revaccineres. 4. Minkhvalpen opnår, på få dage, den samme

mængde antistoffer som tæven har. 5. Hvis tæven har mange antistoffer får hval-

pen det også. 6. Tæven kan overføre lige mange antistoffer

til hver af hvalpene uafhængig af kuldstørrel-sen.

7. Hvalpens tilførte antistoffer begynder at nedbrydes fra ca 2. leveuge.

8. Minkhvalpene kan producere antistof som reaktion på en vaccination når de er 55 dage.

Vi retter en stor tak til de avlere, der har hjulpet med at skaffe materiale til disse undersøgelser. Referencer: Coe J.E. & Race R.E. (1978) Ontogeny of mink IgG, IgA and IgM. Proc Soc Exp Biol Med 157, 289-292. Risager H-J (1998), Dansk Pelsdyravl nr 4. Wamberg, S og A-H Tauson (1998) Daily milk intake and body water turnover in suckling mink (Mustela vison) kits. Comp. Biochem. Physiol. A 119: 931-939.


124


125

Er Yverbetændelse hos Minktæver en faktor ved Udbrud af Fedtede Hvalpe? Tove Clausen1 og Hans Henrik Dietz2 . 1 Pelsdyrerhvervets Forsøgs- og Rådgivningsvirksomhed A/S og 2 Statens Veterinære Serumlaboratorium, Afd. for Fjerkræ, Fisk og Pelsdyr, Hangøvej 2, 8200 Aarhus N ([email protected])

Sammendrag Yvervævet hos 7 minktæver med fedtede hvalpe og 5 minktæver med raske hvalpe blev undersøgt ved inspektion og palpation samt bakteriologisk og histologisk undersøgelse. Det konkluderes, at yverbetændelse ikke er årsag til fedtede hvalpe. Clausen, T. & Dietz H.H. (1999). Er yverbetændelse hos minktæver en faktor ved udbrud af fedtede hvalpe? Faglig Årsberetning 1998 (2. udg.) 197-199 (125-126), Pelsdyrerhvervets Forsøgs- og Rådgivningsvirksomhed A/S, Holstebro, Danmark. Abstract The mammary glands of 7 female mink with “greasy kits” and 5 mink females without “greasy kits” were inspected, palpated and examined bacteriologically and histologically. It was concluded that mastitis is not part of the “greasy kits” syndrome. Clausen, T. & Dietz H.H. (1999). Is mastitis at female mink a part of the ”greasy kits” syndrome? Annual Report 1998 (2nd ed.) 197-199 (125-126), Danish Fur Breeders Research Center, Holstebro, Denmark.

Indledning Fedtede hvalpe er en multifaktoriel lidelse hos minkhvalpe i den periode, hvor de udelukkende drikker mælk hos tæverne. Årsagsforholdene er ikke klarlagt, men mange forskellige udløsende faktorer har været foreslået. Ungtæver der føder store kuld sent i perioden er især i risikogruppen (Olesen og Clausen, 1990). Foderet som årsag til fedtede hvalpe har været undersøgt adskillige gange, og det er fundet at et højt fedtindhold i foderet i dieperioden, kan øge risikoen (Olesen og Clausen, 1992). Sygdomsfremkaldende virus og bakterier spiller en rolle for sygdommens fremkomst og sværhedsgrad (Järplid og Mejerland, 1998; Jørgensen et al, 1996; Svansson, 1991; Henriksen, pers.medd.), endvidere er managementforhold også meget væsentlige, men de egentlige årsags-sammenhænge er ikke klarlagt. Formål Yverbetændelse hos minktæverne har været foreslået som en væsentlig årsag til, at hvalpe bliver fedtede. Det blev derfor besluttet at undersøge yvervævet hos to grupper af minktæver, én gruppe med normale mink-hvalpe og en anden gruppe, hvor hvalpene var fedtede. Materiale og metoder Til undersøgelsen blev anvendt en gruppe

wildminktæver, fodret med normal dansk dieperiodefoder. Kuldene blev undersøgt dagligt for at se, om de fik fedtede hvalpe. Fedtede hvalpe blev defineret som klistrethed over hele kroppen, især i nakken og på hale og kløer, rød og hævet endetarmsåbning samt gul-hvid diarré. Syv tæver med fedtede hvalpe og 5 tæver uden fedtede hvalpe indgik i forsøget. Tæverne blev aflivet med Pentobarbital-Na (25 mg/kg lgmvgt. i.p.), og yvervævet blev undersøgt for synlige og mærkbare forandringer. Fra hver kirtel blev der sterilt udtaget prøver til bakteriologisk og histologisk undersøgelse. Resultater og diskussion Der var ingen synlige tegn på yverbetændelse hos nogen af tæverne. Ialt 78 kirtler blev undersøgt (Tabel 1) og der blev kun fundet bakterievækst i 2 kirtler, én kirtel havde vækst af stafylokokker og en anden havde vækst af streptokokker, resten af kirtlerne var sterile. Histologisk blev der fundet varierende grader af sekretorisk aktivitet og nogle kirtler var i tilbagedannelsesfase. I én kirtel hos én tæve blev der fundet tegn på kronisk betændelses-reaktion. I den kirtel, hvorfra der blev isoleret streptokokker, var der ingen tegn på betændelse, i den kirtel, hvorfra der blev isoleret stafylokokker, var der heller ingen tegn på betændelse, men kirtlen var blodfyldt.

Clausen, T. N. & Dietz, H. H.


126

Tabel 1. Resultaterne af bakteriologiske og histologiske undersøgelser på mælkekirtler fra minktæver med eller uden kuld af fedtede hvalpe (Results of bacteriological and histopathological examinations of mammary glands from mink bitches with or without “greasy kits”)

Tævenr (bitch no)

Hvalpenes alder ved aflivning, i

dage (age in days of kits

when euthanized)

Fedtede hvalpe (greasy kits, yes/no)

Antal aktive kirtler (number of active mammary glands)

Bakteriologisk undersøgelse (bacteriology)

Mikroskopisk undersøgelse

(histopathology)

K1 20 ja L - 4 R - 3

S A

K2 25 ja L - 2 R - 3

S A

17488

25 ja L - 3 R - 4

Streptokokker i R3 A

17492

29 ja L - 3 R - 3

S Én lobulus i R3 med let kronisk

betændelse 4094

25 ja L - 3 R - 4

S A

2791

20 ja L - 4 R - 4

S Tilbagedannelse af enkelte lobuli i L1, H1, H2, H3, H4

17457

25 ja L - 3 R - 4

Stafylokokker i R4 Blodophobning i R3, R4

3238

25 nej L - 3 R - 4

S A

2733

25 nej L - 2 R - 3

S A

1740

25 nej L - 3 R - 2

S A

1978

30 nej L - 3 R - 3

S A

4015

19 nej L - 4 R - 4

S A

L = venstre (left) R = højre (right) S = steril (sterile) A = ingen betændelsesreaktion (no inflammatory reaction) De foreliggende resultater tyder ikke på, at yverbetændelse hos minktæver er nogen væsentlig faktor for udviklingen af fedtede hvalpe. Referencer Järplid, B., Mejerland, T., 1998. Villous atrophy in the small intestine of mink kits with diarrhoea. Scientifur,22,2,157-162. Jørgensen, M., Scheutz, F., Strandbygaard, B., 1996. Escherichia Coli and Virus isolated from “sticky” kits. Acta Vet.Scand.37,163-169. Henriksen, P., 1998. Personal communication. Olesen, C.R., Clausen, T., 1992. Betydningen af

diegivningsfoderets næringsstofsammen-sætning for minkhvalpes vækst, frekvensen af fedtede hvalpe og tævens huld. Faglig Årsberetning for Dansk Pelsdyravler-forening.1991,217-225. Olesen, C.R., Clausen, T., 1990. Fedtede hvalpe. Resultater fra Forsøgsfarmen Vest 1989. Faglig Årsberetning for Dansk Pelsdyravlerforening.1989,154- 68. Svansson, V., 1991. Studier af en række virusbetingede infektioner hos mink. Licentiatafhandling, Institute of Veterinary Virology and Immunology. The Royal Veterinary and Agricultural University, Copenhagen, Denmark. 150pp.


127

Identifikation af Minkhvalpe. Grethe Astrup Møller PFR-Syd, Lindknudvej 35, 6650 Brørup.

Sammendrag I forbindelse med identifikation af minkhvalpe fra 1-uges alderen til udsætning to og to i juli blev det forsøgt at klippe kløer på hvalpe. I situationer, hvor man ønsker at identificere/følge minkhvalpe kan der anvendes klo-klip. Hvalpene kan følges fra 1 uges-alderen og til pelstid, hvis man klipper 1 uge efter fødsel, ved 4 og 6 ugers alderen, i første halvdel af juli og herefter hver 3.-4. uge. Dette under forudsætning af, at kloen klippes så tæt på huden som muligt. Møller, G. A. (1999). Identifikation af mink hvalpe. Faglig Årsberetning 1998 (2. udg.) 201-202 (127-128), Pelsdyrerhvervets Forsøgs- og Rådgivningsvirksomhed A/S, Holstebro, Danmark. Abstract (ed.): In order to individually identify mink kits from 1 week of age and until pairwise housing in Juli, a nail clipping system was tested. It was concluded that a nail clipping system can be used for individual identification of mink kits from weaning and until pelting. In order to do this, one needs to cut the nails at 1, 4 and 6 weeks after birth, 1st half of July and following every 3-4 weeks. It is necessary to clip the nails as close to the root as possible. Møller, G. A. (1999). Identification of mink kits. Annual Report 1998 (2nd ed.) 201-202 (127-128), Danish Fur Breeders Research Center, Holstebro, Denmark.

Baggrund. På Forsøgsfarmen SYD, Lindknud, udføres forsøg m.h.t. moderegenskaber hos standard-minktæver. I dette forsøg er det nødvendigt at kunne identificere en minkhvalp fra 1-uges alderen til udsætning to og to i juli i forbindelse med gentagne vejninger. Da det tidligere har vist sig at være vanskeligt at mærke så små minkhvalpe med farve ell. lignende, valgte vi at klippe kløer på hvalpene. Beskrivelse Hvalpene i et kuld bliver opdelt i hanner og tæver. Først klippes hannerne, så de altid får det laveste nummer (hvis der er hanner i kuldet). Kloen på hvalpens højre forben yderst til højre er klo nr.1. Næste klo nr. 2 osv., yderste klo til venstre på venstre forben er således klo nr. 10. Er der mere end 10 hvalpe i et kuld, må bagbenene benyttes. I 1997 blev hvalpene klippet første gang 1 uge gamle. Ved 4-ugers alderen skulle de vejes igen, og der var ingen problemer med at identificere de enkelte hvalpe. I perioden mellem 1 og 4 uger blev det naturligvis undersøgt, om klippene stadigvæk kunne ses. Det skal understreges, at kloen skal klippes så tæt på huden som muligt. Dette gøres lettest ved at

presse trædepuden, så kloen kommer så langt ud som muligt. Ved fravænning (43 dage gamle) var det i mange tilfælde ikke nødvendigt at klippe igen til identifikation i starten af juli. For at se om hvalpene kunne følges til pelstid, udvalgtes 18 hanhvalpe. Disse 18 hanhvalpe blev checket ca. hver 14. dag og var kloen ved at blive for lang, blev den klippet. Vi klippede således den 11. juli, 11. august, 26. august og 29. september og kunne den 20. oktober identificere hvalpene. Anvendelse Så længe minkhvalpe befinder sig i kuldet, er det svært med sikkerhed at skelne den ene hvalp fra den anden. I forsøgsarbejdet kan det ved vejninger, ved avlsforsøg m.v. være vigtigt at identificere den enkelte hvalp i kuldet v.h.a. klo-klip. I den praktiske produktion kan det ved kuldudjævning inden for farvetype være vigtigt med sikkerhed at kunne identificere en eller flere hvalpe i kuldet eller i andre situationer, hvor man ønsker at følge den enkelte hvalp fra den tidlige dieperiode til pelstid.

Møller, G. A.


128

Konklusion. I situationer, hvor man ønsker at identificere/følge minkhvalpe kan der anvendes klo-klip. Hvalpene kan følges fra 1 uges-alderen og til pelstid, hvis man klipper 1

uge efter fødsel, ved 4 og 6 ugers alderen, i første halvdel af juli og herefter hver 3.-4. uge. Dette under forudsætning af, at kloen klippes så tæt på huden som muligt.

fa1998

Documents

the content of

the feed for mink females

the growing period

protein til mink

content for mink

fjer til mink

results of the second

forskningschef peter