fit for kids: evaluering af en multifaktoriel … · center for inflammation og metabolisme...
TRANSCRIPT
EVALUERINGNOTAT NR. 5
CENTER FOR INFLAMMATION OG METABOLISME RIGSHOSPITALET
FIT FOR KIDS: EVALUERING AF EN
MULTIFAKTORIEL INTERVENTION
Skrevet af:
Nina Marie Birk Eriksen,
Nina Majlund Harder-Lauridsen,
Rikke Krogh-Madsen &
Bente Klarlund Pedersen
JUNI 2013
CENTER FOR INFLAMMATION OG METABOLISME
FIT FOR KIDS: EVALUERINNG AF EN MULTIFAKTORIEL INTERVENTION
2
EVALUERINGSNOTAT NR. 5
Fit for Kids: Evaluering af en Multifaktoriel Intervention
Udgivet af Rockwool Fondens Forskningsenhed
© Rockwool Fondens Forskningsenhed
Rockwool Fondens Forskningsenhed
Sølvgade 10, 2. sal
DK-1307 K Copenhagen
Tlf.: 33344800
Fax: 33344899
E-mail: [email protected]
Hjemmeside: www.rff.dk
FORFATTERE:
Nina Marie Birk Eriksen,
Nina Majlund Harder-Lauridsen,
Rikke Krogh-Madsen &
Bente Klarlund Pedersen
Centre of Inflammation and Metabolism (CIM) Rigshospitalet, section M7641 Tagensvej 20, DK-2200 Copenhagen (visiting address) Blegdamsvej 9, DK-2100 Copenhagen (postal address) Telephone: (+45) 3545 7621 Fax: (+45) 3545 7644 E-mail: [email protected]
Analyserne og udtalelserne i denne rapport er forfatternes egne.
Juni 2013
CENTER FOR INFLAMMATION OG METABOLISME
FIT FOR KIDS: EVALUERINNG AF EN MULTIFAKTORIEL INTERVENTION
3
INDHOLD
1. Indledning ............................................................................................................................4
1.1 Formål ........................................................................................................................4
1.2 Baggrund ....................................................................................................................4
1.3 Datagrundlad og metode ...........................................................................................7
2. Studiedesign ........................................................................................................................7
3. Undersøgelser ...................................................................................................................11
3.1 Antropometri ...........................................................................................................11
3.2 DXA skanning ...........................................................................................................15
3.3 OGTT ........................................................................................................................17
3.4 CGMS .......................................................................................................................19
3.5 Konditest og hoppetest ...............................................................................................20
3.6 Blodprøver ...................................................................................................................23
3.6.1 Lipider ..............................................................................................................23
3.6.2 Levertal ............................................................................................................25
3.6.3 Blodsukker .......................................................................................................25
3.7 Skridttæller ..................................................................................................................26
3.8 Blodtryk .......................................................................................................................27
3.9 Kognitive tests .............................................................................................................27
4. Sammenfatning .................................................................................................................30
5. Konklusion .........................................................................................................................32
6. Referencer .........................................................................................................................33
CENTER FOR INFLAMMATION OG METABOLISME
FIT FOR KIDS: EVALUERINNG AF EN MULTIFAKTORIEL INTERVENTION
4
1. INDLEDNING
Hvert femte barn, svarende til 200.000 børn, i Danmark er overvægtige (1,2,3,4), og 60.000
børn og unge er svært overvægtige. Overvægt i barndommen øger risikoen for somatisk
sygdom markant. Desuden oplever mange svært overvægtige børn social isolation, ensomhed,
dårlig livskvalitet og depression (1). For de fleste af disse børn, er der ikke noget
behandlingstilbud. I et fremtidigt perspektiv er konsekvensen enorm, både for det enkelte barn
og set med samfundsøkonomiske øjne.
1.1 FORMÅL
Hovedformålet med det aktuelle projekt var at evaluere en multifaktoriel intervention (træning,
kostomlægning og motivering, inklusiv aktiv involvering af forældre i aktiviteterne) overfor
overvægt og fysisk inaktivitet hos danske børn.
Evalueringen bestod primært i 1) at lave en medicinsk evaluering af en praksis udført af
organisationen ”Fit For Kids” og endvidere 2) at bidrage til den eksisterende viden om effekten
af fysisk aktivitet og ændret kost på risikofaktorer for udvikling af det metaboliske syndrom1
som er en samling af faktorer, der øger risikoen for hjertekarsygdom, hos børn i den tidlige
skolealder.
1.2 BAGGRUND
I mange lande er andelen af overvægtige mennesker fordoblet over de sidste årtier (5,9). I den
vestlige del af verden har overvægt de sidste årtier været et markant stigende problem.
1 Det metaboliske syndrom er ikke en sygdom, men en række af forstyrrelser i kroppens metabolisme, som forhøjet blodtryk, forhøjede
insulinværdier, forhøjet kolesterol og overvægt. Det metaboliske syndrom øger risikoen for at udvikle hjertekarsygdomme og sukkersyge.
CENTER FOR INFLAMMATION OG METABOLISME
FIT FOR KIDS: EVALUERINNG AF EN MULTIFAKTORIEL INTERVENTION
5
Antallet af overvægtige børn i Danmark er nu stagneret, mens antallet af svært overvægtige
børn stadig er stigende (2).
Vi står i Danmark overfor en stor sundhedsmæssig udfordring med risiko for en
sukkersygeepidemi samt tidligt indsættende hjertekarsygdom (5,6). I et samfundsmæssigt
perspektiv vil det have store økonomiske konsekvenser bl.a. i form af høj sygelighed og lav
arbejdsproduktivitet.
At fedme og svær overvægt risikerer at blive fremtidens største sundhedsproblem, illustreres
også ved en markant stigning i antallet af overvægtige børn og voksne i flere udviklingslande
såsom Brasilien, Kina og i Afrika syd for Sahara(5). Nærværende projekt vil fokusere på danske
børn. Ovenstående tydeliggør dog, at opmærksomhed og intervention er relevant og aktuel,
både nationalt samt globalt.
Vi ved, at overvægt og fysisk inaktivitet er risikofaktorer for udviklingen af det metaboliske
syndrom og de deraf afledte alvorlige kroniske sygdomme, som type 2 sukkersyge,
hjertekarsygdom, demens, depression, og visse former for kræft og dermed for tidlig død (6).
Det er vist, at overvægt i barndommen øger risikoen for overvægt i voksenlivet (7). Yderligere
viser studier, at overvægt hos børn og unge er associeret med lavt selvværd og lav
selvrapporteret livskvalitet (1,8). Non alkoholisk fedtleversygdom (NAFLD) beskrives nu som
den hyppigste leversygdom i verden. Hyppigheden er stigende hos børn og unge i takt med en
øget forekomst af overvægt og fedme (9).
Vi ved endvidere, at årsagen og baggrunden for udvikling af overvægt er multifaktoriel. Lav
socioøkonomisk status er associeret med øget risiko for overvægt, yderligere er kulturelle
faktorer2 væsentlige (5). Børn af forældre med kort eller ingen uddannelse har således øget
risiko for at udvikle overvægt og fedme (5). I et samfundsmæssigt perspektiv, vil det derfor
være relevant at have øje for et formodet øget behov for indsats i Danmarks udkantsområder
samt hos børn med anden etnisk herkomst end dansk.
2 Der kan være kulturelt forskellig forståelse af, hvad sundhed vil sige i forhold til vægt, ernæring og mængden og vigtigheden af fysisk aktivitet.
CENTER FOR INFLAMMATION OG METABOLISME
FIT FOR KIDS: EVALUERINNG AF EN MULTIFAKTORIEL INTERVENTION
6
Der er ikke international konsensus om, hvordan man stiller diagnosen fedme hos børn. Vi har
valgt at følge Dansk Pædiatrisk Selskabs retningslinjer. Overvægt defineres her, som et BMI3 der
på en alders- og kønskorrigeret kurve ligger over 90 % percentilen. Svær overvægt svarer til at
ligge over 97 % percentilen (10).
For at kunne initiere en indsats imod overvægt, må overvægt defineres og italesættes. Det kan
være svært for forældre og familie at erkende, at deres barn er overvægtigt, idet det er et
følsomt emne for både forældre og barn. Den potentielle helbredsrisiko og risikoen for at blive
mobbet kan være en motiverende faktor for forældrene for at indgå i et samarbejde om
vægttab hos barnet. Men frygt for at barnets selvværd påvirkes, eller at han/hun vil blive
mobbet, hvis det italesættes, at barnet er overvægtigt, kan også være en hæmsko for initiering
af behandling.
Overvægt hos børn er til dels en familieproblematik, og ændring af vaner tager tid og er svært.
Forældreinddragelse er essentiel og ændringer af kost, aktivitetsniveau og dagligdags struktur
er ressourcekrævende (8). Ressourcer som ofte er begrænsede. Udover at hele familien skal
ændre livsstil, skal barnet bevæge sig mere. Ofte har svært overvægtige børn dårlig erfaring
med bevægelse og sport og de konfronteres med dårlige oplevelser og selvværdsproblemer.
Ændringer af kost og fysisk aktivitet kan ofte føre til konflikter i familien. En indsats mod
overvægt skal kunne imødekomme denne mange facetterede problemstilling.
Tidligere forskning har vist, at en indsats bør være multifaktoriel for at have effekt (1,3,8). Det
er desuden vist, bl.a. i Frankrig, at en koordineret indsats af flere instanser på regionalt niveau
er effektivt i forhold til at reducere antallet og standse stigningen i antallet af overvægtige børn
(11). Der findes i Danmark og på verdensplan flere forskellige eksempler på intervention mod
overvægt. Dog findes der få randomiserede kontrollerede studier, som viser en signifikant
langtidseffekt af kombineret fysisk aktivitet, ernærings- og adfærds intervention hos børn og
unge (1,8,12).
3 BMI er lig kropsvægt divideret med højde x højde. Vægten angives i kilogram og højden i meter og benævnes med enheden kg/m².
CENTER FOR INFLAMMATION OG METABOLISME
FIT FOR KIDS: EVALUERINNG AF EN MULTIFAKTORIEL INTERVENTION
7
Nærværende projekt repræsenterer en evaluering af en multifaktoriel intervention, med tanke
på at identificere et koncept der vil være brugbart i større skala, f.eks. på kommunalt plan i
kampen mod overvægt, fedme og fysisk inaktivitet hos danske børn. Initialt undersøges den
umiddelbare effekt af interventionen.
Danske skolebørn måles og vejes hos deres egen læge årligt, indtil de er 5 år gamle. Herefter
udføres disse mål hos sundhedsplejersken på skolerne. På de skoler der er tilknyttet ”Sund
Skole Net” registreres forskellige sundhedsparametre en gang om året, herunder elevernes
vægt, højde, hoppehøjde og kondital. Data samles i en database hos ”Sund Skole Net”. Der
findes således, på nuværende tidspunkt, et strukturelt grundlag for screening og identifikation
af de børn der på grund af overvægt og fysisk inaktivitet er i sundhedsmæssig risiko.
1.3 DATAGRUNDLAD OG METODE
Inden projektstart blev det antal af børn der skulle inkluderes for at minimere statistiske fejl
beregnet. Til at undersøge om der var forskel på kontrolgruppen og interventionsgruppen blev
der benyttet t-tests. En p-værdi under 0,05 indikerer at der er forskel på grupperne. Data i
denne rapport er præliminære, da analyse arbejdet ikke er færdigt endnu.
2. STUDIEDESIGN
Til projektet ønskede vi at rekruttere børn mellem 7 og 10 år. Det aldersspektrum er valgt for at
imødekomme tidligere erfaringer med større effekt over tid ved intervention tidligt i
barndommen (12). I et sundhedsfremmende perspektiv er det yderligere vigtigt at påbegynde
forebyggelse mod livsstilssygdomme tidligt i barndommen. Desuden ønsker vi at undgå
pubertære og præpubertære metaboliske effekter, som ses hos mange børn omkring elleve års
alderen. Vi ønskede at inkludere lige så mange drenge som piger. Børnene der deltog i studiet
blev identificeret via alders- og køns specifikt BMI. Børn der lå over 90% percentilen blev
inkluderet. Hvis barnet var somatisk syg som udgangspunkt for overvægt eller tog medicin, der
kunne have overvægt som bivirkning, kunne de ikke deltage i projektet. Projektet er anmeldt og
godkendt af Videnskabsetisk komité og Datatilsynet.
CENTER FOR INFLAMMATION OG METABOLISME
FIT FOR KIDS: EVALUERINNG AF EN MULTIFAKTORIEL INTERVENTION
8
Børnene blev rekrutteret i Høje Tåstrup kommune via en postomdelt invitation til at deltage i et
informationsmøde. På informationsmødet blev familierne informeret om ”Fit For Kids”
programmet og om undersøgelserne på Rigshospitalet af lægerne fra Center for Inflammation
og Metabolisme. Familierne skulle selv tage initiativ til at komme til møderne, der fandt sted
om aftenen på de lokale skoler. De blev på den måde en selvselekteret gruppe, der kunne finde
tid og overskud til at deltage. I alt blev der rekrutteret 37 børn, der mødte
udvælgelseskriterierne. Studiet er et klinisk kontrolleret randomiseret interventionsstudie.
Børnene deltog i et undersøgelsesprogram på Rigshospitalet umiddelbart før opstart på
interventionen og igen efter de første tyve ugers intervention. Interventionen består af to
ugentlige træningssessioner, initiativer til kostomlægning, herunder besøg i hjemmet af diætist,
motivationsopbyggende aktiviteter, samt et coachingforløb der involverer forældrene.
For at have en kontrolgruppe til sammenligning med de børn der gennemgik interventionen,
blev børnene ved tilfældig lodtrækning (randomisering) fordelt i to grupper. Der blev desuden
sikret en ligelig fordeling af drenge og piger i de to grupper. Den første gruppe påbegyndte
interventionen i januar 2012, mens den anden gruppe, kontrolgruppen, først påbegyndte
interventionen i august 2012, efter de sidste fysiologiske og kognitive undersøgelser var lavet
på begge grupper børn. På den måde fik alle børn mulighed for at benytte tilbuddet, men i de
20 uger der udgjorde undersøgelsesperioden, var kontrolgruppen ikke påbegyndt
interventionen. Fit For Kids programmet strækker sig over 40 uger, men undersøgelsen har
begrænset sig til at se på effekten af interventionen i løbet af de første 20 uger. Se figur 1 for en
illustration af rekrutterings- og undersøgelsesforløbet. Undersøgelserne på Rigshospitalet
omfattede følgende:
Blodprøver
Vægt
Højde
Abdominal omfang/Livvide
Blodtryk
Hoppetest
Konditest
CENTER FOR INFLAMMATION OG METABOLISME
FIT FOR KIDS: EVALUERINNG AF EN MULTIFAKTORIEL INTERVENTION
9
Skridttæller
Kognitiv undersøgelse koncentration, hukommelse og livskvalitet.
Helkrops DXA- skanning der viser total og regional muskel- og fedtmasse samt
knoglemineraltæthed.
23 af børnene blev undersøgt med OGTT (Oral Glucose Tolerance Test/sukkerbelastningstest).
I hver af de to grupper, blev ti af børnene undersøgt med CGMS (se side 18 for uddybende
forklaring).
FIGUR 1: FORLØB OVER REKRUTTERING OG UNDERSØGELSER
CENTER FOR INFLAMMATION OG METABOLISME
FIT FOR KIDS: EVALUERINNG AF EN MULTIFAKTORIEL INTERVENTION
10
Informationsbrev til familier i Høje Taastrup kommune med overvægtige børn i aldersgruppen 7-10 år, oktober 2011
Infomøder, rekruttering af børn til fysiologiske og kognitive undersøgelser, indhentning af samtykke, november 2011
Tilfældig udvælgelse af børnene i en interventions- og kontrolgruppe, december 2011
37 børn til undersøgelser på Rigshospitalet, januar 2012
20 ugers træning for 19 børn i interventionsgruppen (træning, kostvejledning, motivation), januar-juni 2012
36 børn til undersøgelser på Rigshospitalet, juni 2012
Opstart på træningsprogram for 18 børn i kontrolgruppen, august 2012
CENTER FOR INFLAMMATION OG METABOLISME
FIT FOR KIDS: EVALUERINNG AF EN MULTIFAKTORIEL INTERVENTION
11
3. UNDERSØGELSER
Alle undersøgelser fandt sted på Rigshospitalet. Børnene blev undersøgt første gang i januar
2012 og anden gang i juni 2012. I januar blev 37 børn undersøgt, og i juni var der 36 børn der
gennemførte undersøgelserne, så kun et enkelt barn faldt fra i undersøgelsesperioden. Et barn
blev ekskluderet ved beregning af resultater, pga. manglende deltagelse i interventionen.
3.1 ANTROPOMETRI
Alle børn blev vejet på den samme elektroniske vægt før og efter interventionen. Børnene blev
vejet i undertøj fastende om morgenen. Der var ikke nogen statistisk forskel på de to gruppers
vægt før interventionen.
Vægt gennemsnit (kg) for kontrolgruppen før træning (SD 7,92)
40,27
Vægt gennemsnit (kg) for interventionsgruppen før træning (SD 10,39)
45,35
Uparret T test kontrol vs. Intervention
P<0,05
SD=standard deviation
Efter de 20 uger havde børnene i kontrolgruppen i gennemsnit taget 2,0 kg på, beregningen er
justeret for forskel i baseline værdier, med et 95 % konfidensinterval (CI) på: 1,3; 2,7. Resultatet
er statistisk signifikant.
Vægt gennemsnit (kg) for kontrolgruppen før træning (SD 7,92)
40,27
Vægt gennemsnit (kg) for kontrolgruppen før træning (SD 8,07)
42,18
Parret T test
P<0,05
SD=standard deviation.
CENTER FOR INFLAMMATION OG METABOLISME
FIT FOR KIDS: EVALUERINNG AF EN MULTIFAKTORIEL INTERVENTION
12
Efter de 20 ugers intervention havde børnene i interventionsgruppen tabt sig 1,8 kg (95% CI: -
2,5; -1,1) i gennemsnit i forhold til kontrolgruppen, efter justering for børnenes vægtforskelle
ved første undersøgelse. Dette resultat er statistisk signifikant, samtidig med en signifikant
vægtøgning i kontrolgruppen.
Vægt gennemsnit (kg) for kontrolgruppen før træning (SD 10,39)
45,35
Vægt gennemsnit (kg) for interventionsgruppen efter træning (SD 11,13)
43,65
Parret T test
P<0,05
SD=standard deviation.
Der er samtidig en statistisk sikker forskel i vægtændringen mellem de to grupper. Ændringen
mellem grupperne fra første undersøgelse til anden undersøgelse, justeret for eventuelle
forskelle i vægten ved første undersøgelse, er på -3.8 kg (95% CI: -4.8; -2.9, P < 0.001).
Børn vokser og skal derfor gerne tage på over tid og vokse i højden. Når man skal angive et mål
for fedtmasse hos børn, er det vigtigt at tage hensyn til, at børns kropssammensætning og
højde ændres kontinuerligt med alderen. Der er endnu ikke international konsensus om
definitionen af overvægt hos børn. Vi har taget udgangspunkt i køns-specifikke normalvægts
tabeller, der vurderer BMI i forholdt til alder. Alle børn der blev inkluderet i studiet, lå over 90
% percentilen. For begge grupper blev BMI derfor beregnet som vægt/højde2.
BMI gennemsnit for kontrolgruppen før træning (SD 3,51)
21,16
BMI gennemsnit for kontrolgruppen efter træning (SD 3,67)
21,51
Parret T test P=0,05
SD= standard deviation
CENTER FOR INFLAMMATION OG METABOLISME
FIT FOR KIDS: EVALUERINNG AF EN MULTIFAKTORIEL INTERVENTION
13
Vi så altså en lille, ikke signifikant, stigning i BMI på 20 uger i vores kontrolgruppe. I
interventionsgruppen så vi, at BMI blev reduceret med 1,5 BMI point i gennemsnit.
Ændringen for træningsgruppen fra første undersøgelse til anden undersøgelse, justeret for
eventuelle forskelle i BMI ved første undersøgelse, er på -1.5 point (95% CI: -1.9; -1.2, P < 0.05).
BMI gennemsnit for interventionsgruppen før træning (SD 3,96)
22,64
BMI gennemsnit for interventionsgruppen efter træning (SD 4,22)
21,12
Parret T test
P<0,05
SD=standard deviation
Der er ingen statistisk forskel på BMI mellem de to grupper før træning, og forskellen i
ændringen i BMI mellem de to grupper før og efter træning er signifikant. Ændringen mellem
grupperne fra første undersøgelse til anden undersøgelse, justeret for eventuelle forskelle i BMI
ved første undersøgelse, er -1.9 point (95% CI: -2.4; -1.4, P < 0.001).
Vi ved, at det særligt er fedtet, der er lokaliseret omkring maven, der øger risikoen for
følgesygdomme til overvægt såsom type 2 sukkersyge, forhøjet kolesterol mm. Taljevidde blev
målt med et ikke strækbart målebånd i niveau med navlen, af den samme læge, både før og
efter interventionen. Hoftevidde måltes svarende til det bredeste sted over hofterne.
Livvidde gennemsnit (cm) kontrolgruppen før (SD 7.37) 79,21
Livvidde gennemsnit (cm) kontrolgruppen efter (SD 7.49)
78,75
Parret T test
P=0,5
SD=standard deviation
Der var ikke nogen forskel i kontrolgruppen før og efter. Omvendt så vi hos de børn der havde
trænet, at de i gennemsnit havde tabt 5,34 cm omkring livet på de 20 uger:
CENTER FOR INFLAMMATION OG METABOLISME
FIT FOR KIDS: EVALUERINNG AF EN MULTIFAKTORIEL INTERVENTION
14
Livvidde gennemsnit (cm) interventionsgruppen før (SD 9,08) 80,88
Livvidde gennemsnit (cm) interventionsgruppen efter (SD 9,32)
75,82
Parret T test
P<0,5
SD=standard deviation
Ændringen mellem grupperne fra første undersøgelse til anden undersøgelse, justeret for
eventuelle forskelle i livvidde ved første undersøgelse, er signifikant og på -4.55 cm (95% CI: -
6.55; -2.56, P < 0.001).
CENTER FOR INFLAMMATION OG METABOLISME
FIT FOR KIDS: EVALUERINNG AF EN MULTIFAKTORIEL INTERVENTION
15
BILLEDE 1: MÅLING AF LIVVIDDE
Der var også signifikant forskel på hoftevidde mellem de to grupper (interventionsgruppen
tabte sig), men ingen forskel i hofte/livvidde ratio (HWR) i nogen af grupperne.
Samlet så vi et vægttab i interventionsgruppen og et fald i BMI. Samtidig tog kontrolgruppen på
i samme periode. Vi ville have forventet en overordnet positiv effekt på metabolismen, selv
med en stagneret vægt. Det er positivt, at børnene taber sig efter 20 uger. At kontrolgruppen
tager yderligere på illustrerer, at børnene uden interventionen formentlig, på bare 20 uger,
havde forøget deres sygdomsrisiko.
3.2 DXA SKANNING
En DXA-skanning er oprindeligt en metode, hvor man med røntgenstråler kan måle
knoglevævets mineraltæthed/bone mineral density. Metoden kan også bruges til at måle
muskel- og fedtmasse, hvorfor alle børn blev skannet før og efter interventionen.
Fordelingen mellem fedt og muskelmasse er vigtig. Risikoen for følgesygdomme reduceres, når
muskelmassen øges i forhold til fedtmassen, uanset om man taber sig eller ej. Desuden er
muskelmasse betydelig i forhold til barnets naturlige fysiske udvikling, idet det vil være
nemmere at bevæge sig, og idet udholdenhed øges, hvilket udvikler koordination, balance og
senere styrke. Der var ikke nogen statistisk forskel i fedtprocent mellem de to grupper før
interventionen.
Efter de 20 uger viste skanningerne, at børnene som havde deltaget i interventionen i
gennemsnit havde reduceret deres totale fedtprocent med 5,2 %, fra 40 % til 34, 8 % (P< 0,05).
Se tabel og søjlediagram.
TOTAL FEDTPROCENT I GENNEMSNIT
Kontrolgruppen før (SD 0,07)
38,35
Kontrolgruppen efter (SD 0,06)
40,02
Interventionsgruppen før 40,02
CENTER FOR INFLAMMATION OG METABOLISME
FIT FOR KIDS: EVALUERINNG AF EN MULTIFAKTORIEL INTERVENTION
16
(SD 0,07)
Interventionsgruppen efter (SD 0,08)
34,75
SD=standard deviation
FIGUR 2: FEDTPROCENT
Figur 2 viser fedtprocenten hos den gruppe af børn som gennemgik intervention (de to søjler
længst mod venstre) og fedtprocent hos kontrolgruppen (de to søjler længst mod højre). Søjlen
længst mod venstre viser fedtprocenten før træning i interventionsgruppen, og anden søjle fra
venstre viser fedtprocent i interventionsgruppen efter interventionen. Tredje søjle fra venstre
viser fedtprocent hos kontrolgruppen ved første undersøgelse, og søjlen længst mod højre ved
anden undersøgelse. Den ekstra højde på søjlerne angiver standard error of mean (SEM).
Der var ingen statistisk forskel i fedtprocent i kontrolgruppen (P=0,4). Resultatet af ændringen i
total fedtprocent på de 20 uger har en væsentlig sundhedsmæssig værdi. Dels fordi
metabolismen - bl.a. sukkerstofskiftet og insulinfølsomheden - bedres og dels fordi risikoen for
følgesygdomme i alle organer reduceres. Desuden vil det påvirke børnenes selvfølelse og
fornemmelse af deres egen krop og mindske risikoen for manglende tro på egen fysisk
formåen.
CENTER FOR INFLAMMATION OG METABOLISME
FIT FOR KIDS: EVALUERINNG AF EN MULTIFAKTORIEL INTERVENTION
17
3.3 OGTT
En oral glukose tolerance test, også kaldet en sukkerbelastningstest, er en af WHO
standardiseret test, der viser hvor hurtigt glukose (sukker) fjernes fra blodbanen som udtryk for
kroppens insulinfølsomhed. Testen bruges oftest til at stille diagnosen sukkersyge. Sukker
optages i vævene ved hjælp af insulin, som produceres i bugspytkirtlen. Overvægt nedsætter
kroppens evne til at optage sukker, derfor reagerer bugspytkirtlen ved at producere mere
insulin. Man siger, at man udvikler insulin resistens. Denne stigning i kroppens
insulinproduktion fortsætter, indtil bugspytkirtlen har nået sin maksimale produktions evne og
ikke længere kan følge med det stigende behov. På det tidspunkt vil sukkerniveauet i blodet
derfor blive meget højt, og man får diabetes/sukkersyge. Indtil man får sukkersyge, vil der være
en periode, hvor man stadig vil finde normale blodsukre, men hvor insulin niveauerne vil være
høje, og man vil således have nedsat insulinfølsomhed/være insulinresistent. Det er forstadiet
til sukkersyge og er i sig selv usundt for kroppen.
Motion, vægttab, ændret kost og medicin er metoder, hvormed man kan modvirke
insulinresistens. Vi udførte en sukkerbelastningstest på børnene, både før og efter
interventionen. Børnene mødte op fastende om morgenen, og derefter drak de en mængde
sukkervand, som var afhængig af, hvor meget de vejede. Efterfølgende tog vi en blodprøve
med det samme og herefter hver halve time i to timer. I blodprøven måles niveauet af insulin
og glukose.
CENTER FOR INFLAMMATION OG METABOLISME
FIT FOR KIDS: EVALUERINNG AF EN MULTIFAKTORIEL INTERVENTION
18
BILLEDE 2: DER LIGGES DROP I FORBINDELSE MED OGTT TEST
Vi fandt, at niveauerne for blodsukker ikke ændredes efter interventionen, hverken i
interventionsgruppen eller i kontrolgruppen. Det passer med, at børn holder deres blodsukker
stabilt, idet deres bugspytkirtel er god til at kompensere. Vi fandt dog en signifikant reduktion i
niveauet af insulin i interventionsgruppen efter interventionen sammenlignet med
kontrolgruppen (p < 0,05), se figur 3. Dette er udtryk for, at børnene er blevet mindre insulin
resistente, dvs. de har mindre risiko for type 2 diabetes. Effekten på insulin-responset er positiv
og ville ikke kunne vurderes ved en normal måling af et blodsukker.
FIGUR 3: INSULIN UNDER SUKKERBELASTNINGSTEST
CENTER FOR INFLAMMATION OG METABOLISME
FIT FOR KIDS: EVALUERINNG AF EN MULTIFAKTORIEL INTERVENTION
19
.
Figur 3 viser hvordan insulin stiger i blodet efter børnene har fået sukkervand. Den lysegrå kurve
(nederst) viser, at insulinniveauerne ikke kom lige så højt op og generelt var lavere efter
interventionen.
3.4 CGMS
De fleste mennesker har en oplevelse af, at variationen i blodsukkeret betyder noget for
humør, træthed og graden af tilpashed i dagligdagen. Idet mængden og placeringen af fedtvæv
er af betydning for glukosestofskiftet, ønskede vi at undersøge, om blodsukkeret ville variere
mindre efter interventionen. Derfor undersøgte vi hos 20 af børnene blodsukker kontinuerligt
over 3 døgn, både før og efter interventionen. Ti af børnene var i kontrolgruppen og 10 af
børnene var i interventionsgruppen. Ved hjælp af et CGMS (kontinuerlig glukose monitorerings
system) apparat, som består af en lille glukosesensor, der sidder i underhuden og er forbundet
med en monitor, måltes blodsukkeret hver 5. minut i 3 dage. Vi fandt ikke nogen statistisk
forskel på blodsukker-værdier før og efter træning.
FIGUR 4 BLODSUKKER MÅLT KONTINUERLIGT
,000
100,000
200,000
300,000
400,000
500,000
600,000
1 2 3 4 5
Insu
lin
Gennemsnitlig insulin i interventions gruppen
Pre Intervention
Post Intervention
CENTER FOR INFLAMMATION OG METABOLISME
FIT FOR KIDS: EVALUERINNG AF EN MULTIFAKTORIEL INTERVENTION
20
Figuren viser, at størrelsen på blodsukkeret, målt som arealet under kurven (AUC), falder lidt
efter interventionen i træningsgruppen og stiger lidt over tid i kontrolgruppen, men
resultaterne er ikke statistisk signifikante. Resultatet tyder på, at børnene kan regulere deres
blodsukker, og at deres metaboliske dysfunktion endnu stadig kun ses på niveauet af insulin.
3.5 KONDITEST OG HOPPETEST
For at følge sundhedstilstanden hos børn og unge, er fysisk fitness er mindst lige så vigtigt at
måle som vægt og højde,. Hos voksne kan man udføre præcise konditest på løbebånd med
maske der måler iltoptagelse. Denne målemetode er ikke egnet til børn. Andersen konditesten
(13) er let at gennemføre. Den udføres ved at løbe 15 sekunder og så holde 15 sekunders
pause. Efter 10 minutter måles den totale løbedistance, og konditallet beregnes herfra. Da
testen er en interval test, hvor børnene skal stå stille imellem løbene, kan de fleste børn
gennemføre den, selvom de ikke er vant til at løbe og ikke er i stand til at økonomisere med
kræfterne.
CENTER FOR INFLAMMATION OG METABOLISME
FIT FOR KIDS: EVALUERINNG AF EN MULTIFAKTORIEL INTERVENTION
21
FIGUR 5 RESULTAT AF KONDITEST
Både de børn der havde trænet og de børn der ikke havde trænet, havde et bedre kondital
efter 20 uger, og vi fandt ingen forskelle imellem de to grupper. Vi ved ikke, om det kan
tilskrives tilvænning til testen, eller en generel udvikling hos børnene, hvor de f.eks. bliver
bedre til at koordinere og dermed gennemføre testen.
Hoppehøjde er et udtryk for muskelstyrke i ben og underkrop i forhold til egen legemsvægt.
Hoppehøjden måltes som barnets maksimale vertikale tyngdepunktsløft ved et lodret hop.
Testen er simpel og nem at udføre. Barnet stiller sig på en måtte med ganske let spredte ben.
Armene føres nedad og bagud samtidig med, at der bøjes i hofte-, knæ- og fodled. Armene
føres nu hurtigt frem og der foretages en udstrækning af fod-, knæ- og hofteled. Barnet laver
herefter et kraftfuldt afsæt, hopper og lander på samme sted. Højden barnet har hoppet, måles
ved hjælp af et uelastisk målebånd, som barnet har fastgjort med et bælte om maven og som er
fastgjort på springmåtten. Vi udførte 3 målinger ved hvert barn, før og efter interventionen
(14).
CENTER FOR INFLAMMATION OG METABOLISME
FIT FOR KIDS: EVALUERINNG AF EN MULTIFAKTORIEL INTERVENTION
22
BILLEDE 3: HOPPETEST
Børnene der havde trænet, hoppede 3,5 cm højere i gennemsnit efter 20 uger. Der var ingen
signifikant forskel i kontrolgruppen, som også hoppede højere.
CENTER FOR INFLAMMATION OG METABOLISME
FIT FOR KIDS: EVALUERINNG AF EN MULTIFAKTORIEL INTERVENTION
23
FIGUR 6 RESULTAT AF HOPPETESTEN
3.6 BLODPRØVER
For at vurdere effekten af interventionen på metabolismen og kroppens øvrige funktioner, tog
vi en blodprøve, som blev analyseret på forskellige parametre. I forhold til risikoen for at
udvikle følgesygdomme til overvægt, er det vigtigt at forholde sig til kroppens samlede
sundhedstilstand herunder levertal og fedtniveau i blodet, m.m.
3.6.1 LIPIDER
Selvom de kliniske tegn på hjertekarsygdom ikke viser sig før i voksenlivet, er risikofaktorerne af
betydning fra den tidlige barndom. Vi ved, at forhøjede niveauer af fedtstofferne kolesterol,
LDL og triglycerid øger risikoen for at udvikle hjertekarsygdomme såsom blodpropper i hjertet
og forhøjet blodtryk. Det er vist at niveauet af fedtstofferne i blodet stiger med stigende BMI
(15). Man taler om det ”gode fedt” HDL, som har en beskyttende effekt på karrene. Vi målte
niveauet af fedt i blodet på børnene, før og efter. Vi fandt en signifikant reduktion i niveauet af
kolesterol hos begge grupper af børn efter de 20 uger. Der var ingen forskel i ændringen
mellem de to grupper. Om det skyldes, at første måling var primo januar, efter julemad og -fest,
og anden måling var i juni, er uvist. Vi fandt ingen ændring i niveauet af HDL. Hos den gruppe af
børn der havde gennemgået interventionen, så vi et fald i mængden af triglycerid og HDL i
blodet. Der var dog ikke nogen signifikant forskel mellem de to grupper, og det er derfor svært
at konkludere noget på den baggrund.
CENTER FOR INFLAMMATION OG METABOLISME
FIT FOR KIDS: EVALUERINNG AF EN MULTIFAKTORIEL INTERVENTION
24
KOLESTEROL INTERVENTIONSGRUPPEN
Intervention før 4,35 (SD 0,92)
Intervention efter 3,85 (SD 0,89)
Parret t test <0,05
KOLESTEROL KONTROLGRUPPEN
Kontrol før 4,59 (SD 0,63)
Kontrol efter 4,31(SD 0,65)
Parret t test <0,05
LDL
INTERVENTIONSGRUPPEN
Intervention før 2,65 (SD 0,87)
Intervention efter 2,29 (SD 0,82)
Parret t test P<0,05
LDL KONTROLGRUPPEN
Kontrol før 2,73 (SD 0,43)
Kontrol efter 2,60 (SD 0,64)
Parret t test P=0,21
TRIGLYCERID
INTERVENTIONSGRUPPEN
Intervention før 0,70 (SD 0,18)
Intervention efter 0,54 (SD 0,20)
Parret t test P<0,05
TRIGLYCERID
KONTROLGRUPPEN
Kontrol før 0,93 (SD 0,78)
Kontrol efter 0,77 (SD 0,40)
Parret t test P=0,30
CENTER FOR INFLAMMATION OG METABOLISME
FIT FOR KIDS: EVALUERINNG AF EN MULTIFAKTORIEL INTERVENTION
25
3.6.2 LEVERTAL
Non alkoholisk fedtleversygdom (NAFLD) beskrives nu som den hyppigste leversygdom i verden
(9). Hyppigheden er stigende hos børn og unge i takt med en øget forekomst af overvægt og
fedme. Sygdomsmekanismen bag NAFLD er ikke fuldt klarlagt, men den generelle opfattelse er,
at NAFLD er den levermæssige manifestation af det metaboliske syndrom. Vi ved, at patienter
med NAFLD har en øget risiko for at udvikle type 2 sukkersyge, ud over den øgede risiko der er
associeret med overvægt(9). Mennesker med NAFLD kan udvikle ikke alkoholbetinget
skrumpelever (nonalkoholisk steatohepatit, NASH), og flere studier tyder på, at NAFLD
progredierer til NASH over tid. Patienter med NASH har dobbelt så stor risiko for at dø af
hjertekarsygdom som baggrundsbefolkningen (9).
Derfor ville vi gerne have et udtryk for leverens funktion, målt her ved blodprøver ALAT og
ASAT. Prøverne giver ikke noget sikkert udtryk for leversygdom, men er i flere studier fundet
forhøjet ved NAFLD (9). Vi fandt et signifikant fald i leverprøven ALAT i interventionsgruppen.
Der var også et fald i kontrolgruppen, dog ikke signifikant, og vi fandt ikke nogen forskel mellem
de to grupper.
3.6.3 BLODSUKKER
For at få et mål for blodsukkerniveauet over en længere periode, undersøgte vi børnenes
hæmoglobin A1c i en blodprøve. Blodprøven kaldes også ”langtidsblodsukkeret”. Selvom vi
ikke kunne se nogen signifikant forskel på CGMS målingerne, så vi en signifikant reduktion i
HbA1c interventionsgruppen, dog var der ingen forskel mellem de to grupper.
HBA1C % INTERVENTIONSGRUPPEN
Intervention før 5,39 (SD 0,24)
Intervention efter 5,32 (SD 0,20)
Parret t test P<0,05
HBA1C % KONTROLGRUPPEN
Kontrol før 5,36 (SD 0,27)
CENTER FOR INFLAMMATION OG METABOLISME
FIT FOR KIDS: EVALUERINNG AF EN MULTIFAKTORIEL INTERVENTION
26
Kontrol efter 5,43 (SD 0,47)
Parret t test P=0,41
Samlet så vi en positiv effekt på niveauet af fedt i blodet hos interventionsgruppen, hvilket er
væsentligt i forebyggelsen mod hjertekarsygdomme. Levertallene faldt hos
interventionsgruppen, og langtidsblodsukkeret faldt ligeledes. Dog er det vigtigt at fastholde, at
vi ikke fandt nogen statistisk forskel mellem grupperne.
3.7 SKRIDTTÆLLER
For at kunne registrere ændring i fysisk aktivitet, blev børnene instruerede i at gå med en
skridttæller i tre dage. Som det ses af figur 8, var antal skridt signifikant højere i
interventionsgruppen, og forskellen var også signifikant højere i forhold til kontrolgruppen, selv
efter justering for forskelle i gruppernes antal skridt ved første forsøg (P < 0,05).
FIGUR 7: SKRIDTTÆLLER
p = 0,03
*
CENTER FOR INFLAMMATION OG METABOLISME
FIT FOR KIDS: EVALUERINNG AF EN MULTIFAKTORIEL INTERVENTION
27
P=0,008 betyder at ændringen i interventionsgruppen er høj signifikant, og dermed statistisk sikker.
Det kunne tyde på, at det er børnenes inaktivitet, vi reducerer ved interventionen.
3.8 BLODTRYK
Forhøjet blodtryk er en risikofaktor for udviklingen af hjertekarsygdom og ses som en
konsekvens er overvægt. Vi målte derfor blodtryk hos børnene, før og efter interventionen. Vi
fandt, at alle blodtryk, ved begge målinger, lå inden for normalområdet. Forventeligt var der
ingen ændringer i blodtrykket mellem de to grupper. Ingen af børnene havde altså udviklet
forhøjet blodtryk som konsekvens af deres overvægt.
3.9 KOGNITIVE TESTS
Svært overvægtige børn har påvirket selvvurderet livskvalitet, en undersøgelse viser, at den er
på linje med kræftramte børns (17). Selvvurderet livskvalitet, mener vi, er et vigtigt
kvalitetsmål. Det er afgørende for det enkelte barn og væsentligt i forhold til chancen for at
fastholde ændringerne. Troen på at kunne sætte et mål og opnå det er en del af det positive
selvbillede, vi ønsker at hjælpe børnene med. At kunne koncentrere sig og klare sig i skolen, er
en meget væsentlig del af børnenes kompetencer og udviklingsmuligheder. Vi undersøgte
derfor børnenes kognitive funktion med fem forskellige tests, før og efter interventionen. For
alle test gælder, at børnene blev præ-testede, det vil sige, at de blev udsat for testen nogle uger
p=
0,008*
CENTER FOR INFLAMMATION OG METABOLISME
FIT FOR KIDS: EVALUERINNG AF EN MULTIFAKTORIEL INTERVENTION
28
før, vi første gang testede dem i forbindelse med undersøgelserne. På den måde har vi forsøgt
at undgå, at en eventuel bedring skyldes tilvænning til testen.
D2 testen er udviklet af den tyskfødte professor Rolf Brickenkamp i 1962. Det er en
opmærksomheds- og koncentrationstest, som anvendes bredt inden for psykologien.
FIGUR 8: D-TESTEN
Testen går ud på, at man skal identificere alle d2 tegn. Det vil sige, at man på en lang række af
bogstaver, bestående af bogstaverne d og p, skal sætte en streg under de d’er der har to
mærker enten over eller under - eller et over og et under. Det overordnede mål med testen er
at få et mål for testpersonens koncentrationsevne.
Ud fra antal korrekte og antal fejl beregnes koncentrationsydelsen (KY), som holdes op mod
aldersspecifikke normdata. KY angiver de sandt positive. Som det fremgår af tabel 7, havde
både interventionsgruppen og kontrolgruppen forbedret deres koncentrationsydelse
signifikant, da vi testede dem efter 20 uger. Dette kan skyldes tilvænning til testen eller det
faktum, at børnene udvikler sig over tid.
Ved rayauditory verbal learning test (RAVLT) får barnet læst 15 ikke relaterede ord op 3 gange
og bliver bedt om at gentage dem. Efter 30 minutter bliver barnet bedt om at huske så mange
ord som muligt, uden at de bliver læst op for barnet først. Testen bruges bl.a. til at vurdere
korttidshukommelse samt forskellen mellem læring og gengivelse af information.
Interventionsgruppen var efter interventionen signifikant bedre til at huske ordene efter de 30
minutter. Der var ingen forskel i kontrolgruppen, se figur 7. Testene kunne tyde på en positiv
CENTER FOR INFLAMMATION OG METABOLISME
FIT FOR KIDS: EVALUERINNG AF EN MULTIFAKTORIEL INTERVENTION
29
effekt af interventionen på læring, men ikke på korttidshukommelse og gengivelse af
information. Der var dog ikke signifikant forskel i ændringen på de to grupper.
Trailmaking-testen er en test, der evaluerer opgaveløsning og visuel opmærksomhed. Det er en
test, hvor man forbinder tal i numerisk rækkefølge med en blyant. Børnene i
interventionsgruppen var bedre efter interventionen, men der var ikke nogen forskel i ændring
mellem de to grupper.
Symboltesten (symbol digitmodalities test) evaluerer den generelle kognitivfunktion og er en
substitutionsopgave. Testen består af en række symboler, hvor hvert symbol har et tal
tilknyttet. Barnet skal indsætte de tal, der passer til symbolerne, så hurtigt og præcist som
muligt på 90 sekunder. Begge grupper af børn var bedre til at løse opgaven efter de 20 uger.
Som tidligere nævnt, kan dette skyldes, at børnene er blevet dygtigere til testsituationen, eller
være grundet deres naturlige udvikling.
Idet vi gerne ville evaluere børnenes generelle velvære, inkluderede vi testen ’wellness rating
scale’ i panelet af undersøgelser. Wellness defineres, som fravær af emotionelle og/eller
adfærdsmæssige problemer og giver et udtryk for om barnet ”har det godt” (16).
Testen er en visuel analog skala, hvor barnet sætter et kryds på en 10 cm lang linje, med en sur
smiley i den ene ende og en glad smiley i den anden ende. Barnet skal sætte kryds på 5
forskellige analoge skalaer med betydning for barnets udvikling; familie, skole, nærmiljø,
kammerater og barnet selv. Skalaen bygger på tanken om, at børns identitetsudvikling sker
over tid i en vekselvirkning mellem barnet, og de relationer det indgår i. Man får både et
individuelt og et relationelt perspektiv på barnets udvikling (16).
Der var ikke nogen ændring i den selvvurderede tilfredshed med familie, venner, skole eller
nærmiljø. Til gengæld var der en signifikant forbedring i interventionsgruppen i den
selvvurderede tilfredshed med sig selv, fra 72 til 87 % tilfredshed med sig selv. Der var ingen
forskel i kontrolgruppen, som dog også steg. Der var derved ingen signifikant ændring mellem
grupperne. Vi så altså en ændring i det individuelle aspekt af identitetsudviklingen på de 20
uger, hvorimod vi ikke kunne finde nogen ændring i det relationelle aspekt af udviklingen. Dog
CENTER FOR INFLAMMATION OG METABOLISME
FIT FOR KIDS: EVALUERINNG AF EN MULTIFAKTORIEL INTERVENTION
30
er det positivt, at børnene viser, at de har øget selvvurderet tilfredshed, idet tro på egne evner
er afgørende for at vende den negative selvforståelse, flere af de overvægtige børn har.
FIGUR 7: KOGNITIVE TESTS
KOGNITIVE TEST INTERVENTION KONTROL
Pre Post Pre Post
D2 116 1301 97 1122
RAVLT 1
RAVLT 2
21,1
6,4
22,9
8,13
19,1
6,5
22,1
7,3
Trailmaking 47 394 65 55
Symboltest 28 325 27 306
WRS 72 877 85 93
1,2,3,4,5 og 6 Parret t test pre/post p<0,05
4. SAMMENFATNING
Igennem 20 uger har børnene ændret deres livsstil, de har trænet, spist anderledes samt
arbejdet med selvværd og tro på egne evner. Vi ser, at de overvægtige børn taber sig i vægt, i
gennemsnit 1,8 kg. Kontrolgruppen tager på i samme periode. Man kunne argumentere for, at
det ville have været tilfredsstillende at børnenes vægt stagnerede, idet muskler vejer mere end
fedt og de stadig vokser. At de begynder at tabe sig er derfor et væsentligt resultat. Yderligere
er det væsentligt, at kontrolgruppen tager på, hvilket illustrerer at overvægten progredierer.
Samme positive effekt ses på BMI, livvide og fedtprocent som falder signifikant efter de 20
ugers intervention.
Samlet set finder vi signifikante ændringer hos træningsgruppen i forhold til kontrolgruppen på:
Vægt (reduktion på 1,8 kg)
CENTER FOR INFLAMMATION OG METABOLISME
FIT FOR KIDS: EVALUERINNG AF EN MULTIFAKTORIEL INTERVENTION
31
BMI (reduktion på 1,5 point)
Livvide (reduktion på 5,0 cm)
Fedtprocent (reduktion på 4,9 %)
Insulins areal under kurve v/ sukker belastningstest (-10.440 mmol/L*min)
De positive fysiologiske forbedringer øger børnenes metaboliske sundhed og nedsætter deres
risiko for sygdom. Det samme gælder det fald vi ser i insulin niveauet ved
sukkerbelastningstesten.
Med hensyn til fitness, fandt vi ingen signifikant forbedring i hoppetesten og konditesten i
forhold til kontrolgruppen, men det gennemsnitlige antal skridt taget pr. dag og minimum antal
skridt taget pr. dag steg signifikant i træningsgruppen, hvilket tyder på, at inaktivitet reduceres i
træningsgruppen.
I forhold til de kognitive undersøgelser, så vi en signifikant forbedring i trailmaking testen og i
rayauditorylearning testen af langtidshukommelse og indlæring i interventionsgruppen. Der er
dog ingen af de kognitive undersøgelser, der viser at interventionsgruppen har forbedret sig
uden at kontrolgruppen også har forbedret sig. Derfor finder vi ingen signifikant forskel mellem
grupperne. Som nævnt tidligere, har overvægtige børn ofte en dårlig selvvurderet livskvalitet.
Deres selvbillede og -forståelse præges af manglende tro på egne evner, mobning og nederlag.
Det er helt afgørende, i kontekst med ændring af vaner og livsstil, at forholde sig til børnenes
selvvurdere livskvalitet.
De præliminære data viser en tendens til, at børnenes subjektive angivelse af hvor godt de har
det med sig selv i WRS testen, blev signifikant forbedret, dog er der ikke signifikant forskel
mellem grupperne.
Vi anser resultaterne af de fysiologiske målinger for at indikere en mærkbar effekt af
interventionen. Resultaterne viser, at de 20 ugers intervention forbedrer børnenes metaboliske
tilstand og kropskomposition. De børn som gennemgår interventionen er sundere
efterfølgende og et skridt længere væk fra de livsstilssygdomme, de ellers er i risiko for at
udvikle.
CENTER FOR INFLAMMATION OG METABOLISME
FIT FOR KIDS: EVALUERINNG AF EN MULTIFAKTORIEL INTERVENTION
32
5. KONKLUSION
Vores projekt viser, at mange af de samme gavnlige effekter af fysisk aktivitet og ændret kost
som er velbeskrevne hos voksne, også gør sig gældende hos børn. Således fandt vi nedsat
insulinresistens, vægttab, reduceret abdominal omfang/ livvide samt ændring af fedtfordeling.
Vi finder ikke noget, der kan understøtte myten om, at overvægtige børn ”har brug for noget”
når de er trætte eller ukoncentrerede, idet vi ikke kunne påvise lavt blodsukker. En
mulifaktoriel intervention, som inkluderer fysisk træning og kostintervention, har således en
gavnlig effekt på mange aspekter af det metaboliske syndrom.
Vi kan ikke konkludere noget sikkert ved faldet i blodsukker og levertal, men vi kan konstatere
en potentiel gavnlig reduktion i begge parametre. Med hensyn til de kognitive undersøgelser,
ser vi en positiv trend, dog ses ingen, statistisk sikker, forskel mellem de to grupper.
Aktuelt er der, for mange overvægtige børn, ikke noget behandlingstilbud. Vi viser her en effekt
af en intervention efter 20 uger. Vi har haft det klare indtryk, at det har været afgørende for
børnenes resultat, at de har haft en personlig relation til trænere og andre personer i projektet,
og at det har været vigtigt med opmuntring og ros samt en oplevelse af, at man kan mere og
mere. Troen på egne evner er vigtig for fortsat fremgang og vedholdenhed. Det er ligeledes
vores indtryk, at forældreinddragelsen er essentiel, når det gælder at ændre vanerne i familien.
Det har været en stor oplevelse at følge disse børn og deres familier.
Den samlede konklusion på de præliminære data er, at den multifaktorielle intervention efter
20 uger har markante målbare effekter på såvel metaboliske som fysiske funktioner hos
overvægtige og inaktive børn. Det kunne være interessant at se, om børnene fortsat i dag
holder den rigtige kurs - væk fra overvægt, fedme og metaboliske sygdomme. Vi anbefaler, at
konceptet, eller et lignende koncept, udrulles og afprøves på en stor gruppe af overvægtige
børn i Danmark over en længere tidsperiode.
CENTER FOR INFLAMMATION OG METABOLISME
FIT FOR KIDS: EVALUERINNG AF EN MULTIFAKTORIEL INTERVENTION
33
BILLEDE 4: JUBEL PÅ RIGSHOSPITALETS HELIKOPTER LANDINGSPLADS EFTER DE
SIDSTE UNDERSØGELSER
6. REFERENCER
1. Holm J-C.
Børnefedme bliver stedmoderligt behandlet. UgeskrLæger. 2011; 8-11.
2. Danmarks statestik
3. Michaelsen K.F., Mølgaard C., Richelsen B., Heitmann B.L.
CENTER FOR INFLAMMATION OG METABOLISME
FIT FOR KIDS: EVALUERINNG AF EN MULTIFAKTORIEL INTERVENTION
34
Prevention and treatment of obesity in children. Ugeskr.Laeg. 2006;168 (2): 172-5.
4. Richelsen B.
Er det en fedmeepidemi? Ugeskrf Læger 2005; 167 (2): 145
5. World Health Organisation.
The challenge of obesity in Europe. World wide web 2007
URL http:// www.euoro.who.int/document/E90711.pff (accessed July 2008)
6. www.cancer.dk
7. Parsons TJ, Power C, Logan S, Summerbell CD.
Childhood predictors of adult obesity; a systematic review. Int. J Obes1999; 23(Suppl. 12): S1–
S10.
8. Andersen LB.
Physical activity, fitness and health in children. Scand J Med Sci Sports. 2011 Apr;21(2):155-6.
9. Fonvig C.E, Bille D.S, Chabanova E, Nielsen T.R, Thomsen H.S, Holm J.C.
Muscle Fat Content snd Abdominal Adipose Tissue Distribution Investigated by Magnetic
Resonance Spectroscopy and Imaging in Obese Children and Youths. Pediatr Rep.
2012;4(1):E11.
10. Dansk Pædiatrisk Selskab.
BMI-kurverne er baseret på materiale fra Int. J. Obes. Relat. Metab. Disord. 2001; 25 (2): 177-
184.
11. Romon M, Lommez A, Tafflet M, Basdevant A, Oppert JM, Bresson JL, Ducimetière P,
Charles MA, Borys JM. (Epode) Downward trends in the prevalence of childhood overweight in
the setting of 12-year school- and community-based programmes. Public Health Nutr. 2009
Oct;12(10):1735-42.
12. Andersen, L.B., M Harro, L.B. Sardinha, K.Froberg, U Ekelund, S Brage and S.A. Andersen.
Physical activity and clustered cardiovascular risk in children: a cross-sectional study (The
European Youth Heart Study). Lancet.368:299-304, 2006
13. http://www.sundskolenettet.dk/sundhedsmalinger/obligatoriske-malinger/maling-af-
kondition/
CENTER FOR INFLAMMATION OG METABOLISME
FIT FOR KIDS: EVALUERINNG AF EN MULTIFAKTORIEL INTERVENTION
35
14. Van Praagh E. A
Naerobic fitness tests: What are we measuring? Med. Sport. Sci. 2007;50:26-45.
15. Dai S, Fulton JE, Harrist RB, Grunbaum JA, Steffen LM, Labarthe DR.
Blood lipids in children: age-related patterns associated with body-fat indices:
ProjectHeartBeat! Am J Prev Med. 2009 Jul;37(1 Suppl):S56-64.
16. Nissen, P. (2007).
Assessment- & interventionsguide - teori- og evidensbaseret intervention, praksisbaseret
evidens og effektmåling. København: Dansk Psykologisk Forlag.
17. Klarlund P. (2005).
Børn og motion. Nyt Nordisk Forlag Arnold Busck.