Fra svag til stærk

- En undersøgelse af hvordan der kan arbejdes med såkald-

te ressourcesvage individer og derigennem styrke dem.

Aalborg Øst dagen, http://www.9220.dk/default.aspx?m=2&i=97

Studienummer: 20082225

Sofie Brund Larsen

______________________________________________

Rapportens samlede antal tegn

(med mellemrum & fodnoter): 190.147

Svarende til antal normalsider: 79,23

Vejleder: Ulla Böwadt

10. Semester, Psykologi

Speciale

Aalborg Universitet

31. Maj 2013

Abstract

Following thesis draws its main attention towards how it is possible to work with so

called socioeconomically disadvantaged individuals in a way that strengthen them.

The empirical study towards the enlightenment of the main focus will be based upon

the cooperation between employees and residents engaged in community project

9220, located in Aalborg East in Denmark

Caused by basic epistemological thinking, which is phenomenological, the focus is

getting a subjective first person point of view. The research towards enlightening this

specific subject of interest is therefore carried out through the research method Inter-

pretive Phenomenological Analysis. The data has been collected through semi struc-

tured interviews with the purpose of achieving as much insight towards this phenom-

enon as possible. A choice was made about incorporating both employees and resi-

dents’ experiences of their current cooperation. As a result of that the study includes

two groups of informants containing respectively two employees and two residents in

each.

The results in the forthcoming analysis of the interviews show that the residents ex-

perienced a strengthening transformation in their association with Project 9220. In

relation to the employees and their role towards this, the analysis shows that three

different aspects and their dynamic interaction are of importance. The mentioned

aspects are respectively genuine interest, focus on the residents and mutual and equal

relations. The aspects are perceived from four different psychological perspectives;

interactionistic, community, experimental learning and existential dialectic. In the

use of these perspectives, the employees’ role in the residents’ transformation and

development can be explained by the dynamic between the employees’ acknowl-

edgement of the residents abilities giving them a feeling of as being valuable as well

as the equal relationship where both sides want something from each other. This new

attitude towards them, makes the residents self-reflect which enable them to incorpo-

rate new reflections on how they perceive others and own experience of themselves.

Above all the interpretation showed that this was highly effective qua the employees’

genuine interpersonal sympathy towards these residents and the genuine interest in

these residents as human beings.

In conclusion this study shows how it is possible to strengthen so called socioeco-

nomically disadvantaged individuals, through engaging in an equal relationship

where they are met with a genuine attitude towards them, saying that they are valua-

ble. Finally through a discussion of practical use of the before defined way of work-

ing it becomes clear that it involves two different levels; the acknowledgement and

equality which are both possible to professionalize. The second level concerns the

aspect of being genuine which is something that occurs naturally and not something

that can be forced.

Indholdsfortegnelse

INDLEDNING ...................................................................................................................................... 1

PROBLEMFORMULERING .................................................................................................................... 2

TIDLIGERE FORSKNING OG NUVÆRENDE VIDEN OM EMNET ................................................................ 3

AFGRÆNSNING ................................................................................................................................... 4

METODE .............................................................................................................................................. 7

OPGAVENS GRUNDLÆGGENDE EPISTEMOLOGI ................................................................................... 7

VALG AF METODE .............................................................................................................................. 8

IPA (INTERPRETIVE PHENOMENOLOGIAL ANALYSIS) ........................................................................ 8

Historie og oprindelse .................................................................................................................. 8

IPA som metode og brugen af denne i pågældende speciale ...................................................... 11

Subjektivitet vs. Fortolkning .................................................................................................................. 11

Informantgrupper ................................................................................................................................... 13

Fraværet af hypoteser ............................................................................................................................. 13

Empiri uden indflydelse fra teori og anden viden .................................................................................. 15

FORFORSTÅELSER ............................................................................................................................ 16

Forhåndsviden ............................................................................................................................ 16

ABCD (Asset Based Community Development) ................................................................................... 17

AI (Appreciative Inquiry) ...................................................................................................................... 17

Statistisk og faktuel viden omkring området og beboerne ..................................................................... 17

Hypoteser .................................................................................................................................... 18

Antagelser ................................................................................................................................... 19

ETISKE OVERVEJELSER ..................................................................................................................... 20

DET SEMISTRUKTUREREDE INTERVIEW ............................................................................................ 21

INTERVIEWGUIDE ............................................................................................................................. 23

INTERVIEWPERSONER ....................................................................................................................... 24

TRANSSKRIPTION ............................................................................................................................. 25

ANALYSE ......................................................................................................................................... 26

DATAANALYSE ............................................................................................................................... 28

ANALYSE AF INTERVIEW 1 ............................................................................................................... 28

FREMSTILLING OG BEGRUNDELSE AF UDLEDNINGEN AF DE ENDELIGE TEMAER................................ 31

Beboernes udvikling i forhold til selvfølelse og livsindhold ....................................................... 31

Udgangspunkt i beboernes styrker og ressourcer....................................................................... 33

Den ligeværdige og gensidige relation ....................................................................................... 35

Genuin lyst og interesse .............................................................................................................. 38

Opsamling ................................................................................................................................... 40

METODEDISKUSSION ................................................................................................................... 43

VALIDITET OG RELIABILITET ............................................................................................................ 43

FEJLKILDER OG PÅVIRKNINGER ........................................................................................................ 45

METODENS SAMSPIL MED INFORMANTERNE ..................................................................................... 48

TEORETISK TOLKNING OG DISKUSSION ............................................................................... 50

INTERAKTIONISTISK PERSPEKTIV ..................................................................................................... 51

COMMUNITY PSYKOLOGISK PERSPEKTIV .......................................................................................... 53

LÆRINGSTEORETISK PERSPEKTIV ..................................................................................................... 55

EKSISTENTIELT OG DIALEKTISK PERSPEKTIV .................................................................................... 57

DISKUSSION AF DE ENDELIGE TEMAER SET I LYSET AF DE FORSKELLIGE PERSPEKTIVERS TOLKNINGER

......................................................................................................................................................... 60

Genuinheden i arbejdet............................................................................................................... 61

Udgangspunktet i beboerne og den affødte anerkendelse .......................................................... 62

Ligeværdighed, gensidighed og anerkendelse ............................................................................ 64

Transformationens konstitution .................................................................................................. 65

Opsamling ................................................................................................................................... 66

GENUINITETENS NATUR ................................................................................................................... 67

BETYDNINGEN AF DE VALGTE PERSPEKTIVER .................................................................................. 69

ANVENDELSESDISKUSSION ........................................................................................................ 71

PERSPEKTIVERING ....................................................................................................................... 76

METODE ........................................................................................................................................... 76

TEORI ............................................................................................................................................... 77

VIDERE ARBEJDE .............................................................................................................................. 78

INTERVIEWANALYSER OG UDLEDNINGEN AF DE ENDELIGE TEMAER ..................... 79

Interview 2 .................................................................................................................................. 79

TEMAERNE FRA DE TO INTERVIEWS MED PROJEKTMEDARBEJDERNE ................................................ 82

Interview 3 .................................................................................................................................. 82

Interview 4 .................................................................................................................................. 85

UDLEDNING AF DE ENDELIGE TEMAER ............................................................................................. 91

PROCESBESKRIVELSE ................................................................................................................. 92

PENSUMOPGØRELSE .................................................................................................................... 94

1

Indledning

Bydelen Aalborg Øst og dens beboere kan ses og opfattes på mange forskellige må-

der alt efter hvilken kikkert, der anvendes. Bl.a. forekommer der netop oplevelser af

og holdninger til Aalborg Øst som en bydel, der ikke anses som værende yderst at-

traktiv at være bosiddende i (Skjøtt-Larsen, 2008, p. 21). Dette kan muligvis ses i

sammenhæng med, at en del af Aalborg Øst også figurerer på den såkaldte Ghettoli-

ste, der udarbejdes ud fra kriterier omhandlende det procentviseantal af henholdsvis

indvandrere og efterkommere, personer uden tilknytning til arbejdsmarkedet og per-

soner dømt for kriminalitet (Liste over særligt udsatte boligområder, 2012). På den

måde kan Aalborg Østs beboersammensætning anses som præget af en form for res-

sourcesvaghed, hvilket der også gives et billede af i en statistisk oversigt over områ-

dets indbyggere, sammensat af de forskellige boligforeninger i Aalborg Øst, der net-

op viser en stor andel af bl.a. arbejdsløse og førtidspensionister og eneforsørgerfami-

lier (Boligforeningerne Himmerland, Fjordblink, Vanggården, Lejerbo og Aalborg

Kommune, 2007, p. 16). På samme måde lægger gennemsnitsindkomsten i Aalborg

Øst ca. 15 % under gennemsnittet for hele Aalborg kommune (Skjøtt-Larsen, 2008,

p. 10).

Igennem denne kikkert er det derfor ikke mærkværdigt, at beboerne i Aalborg

Øst kan blive opfattet som ressourcesvage, hvilket jeg tillige gik ind med en forestil-

ling om, igennem mit eget virke i lokalområdet. Igennem min egen tilknytning til den

boligsociale indsats, projekt 9220, blev denne forestilling dog gjort slemt til skamme.

I stedet fandt jeg mig selv omgivet af ildsjæle, ivrige og engagerede mennesker, der

var præget af et enormt overskud og brugte en stor del af deres fritid på at være akti-

ve i lokalområdet. Disse personer var stadig kendetegnet af flere af de forskellige

førnævnte karakteristika, der kunne give dem betegnelsen ”ressourcesvage”. Det

igangsatte derfor en personlig undren og interesse i hvordan projekt 9220 havde væ-

ret i stand til at gå ud over de grundlæggende vilkår disse personer er underlagt, og i

stedet gøre dem til stærke ressourcer, både for Aalborg Øst som lokalområde, men

også som individ.

I projektet anvender de som udgangspunkt den ressourceorienterede metode,

Asset-Based Community Development (Boligforeningerne Himmerland et al., 2007,

p. 4), der indeholder en tankegang om, at et lokalsamfund kan opbygges og udvikles

2

igennem dets egne ressourcer. Dermed arbejdes der inden for denne tilgang med et

perspektiv, der anser både lokalsamfundet og det iboende individ, som entiteter, der

indeholder styrker og ressourcer fremfor det de mangler (Diacon & Guimarães, 2003,

p. 3). Derudover bruger de også metoden AI (Appreciative Inquiry), der er et samta-

leværktøj, der på samme måde fokuserer på at tage udgangspunkt i klienten, eller i

dette tilfælde beboeren, på en åben, anerkendende og accepterende måde (Cooperri-

der & Srivastva, 1987, p. 161ff). På den måde indtager og arbejder de forskellige

projektmedarbejdere ud fra en anerkendende tilgang til både lokalområdet og det

enkelte individ og dets situation.

Inkluderet i den pågældende undren, figurer der derfor også spørgsmål om-

handlende hvorvidt den ressourceorienteret og anerkendende måde at arbejde på,

som værende grundlæggende for transformationen af disse individer til ressourcer. I

så fald hvad er det præcist i disse metoder, der går ind og bevirker dette? Hvordan

kan beboernes eventuelle udvikling i forhold til ressourcefuldhed ses i forbindelse

med projektmedarbejderne og deres arbejde? Den pågældende undren skaber derfor

en interesse i at undersøge hvorvidt og hvordan det i det hele taget er muligt at un-

derbygge en så stor transformation hos mennesker, der muligvis også definerede og

opfattede sig selv som mindre ressourcestærke. Og dermed vil denne undersøgelse

også umiddelbart indeholde et fokus på om disse personer overhovedet selv oplever

denne transformation samt i så fald hvordan og hvad der så opleves som værende

grundlæggende for denne, for at kunne udlede lige netop hvad det er i projektmedar-

bejdernes arbejde, der virker.

Problemformulering

Hele den førnævnte oplevelse i Aalborg Øst og arbejdet med både projekt 9220 og

beboere i området, har dermed dannet følgende undren, der opsummerende og sam-

mensluttende udleder en problemformulering i form af;

Hvordan kan der arbejdes med såkaldte ressourcesvage mennesker på en måde, der

gør dem ressourcestærke?

Formålet med denne undersøgelse vil derfor være at belyse både beboernes,

men også projektmedarbejdernes oplevelse af hvordan og hvorledes denne transfor-

3

mation eventuelt sker i forbindelse med deres tilknytning til projektet og derudfra

udlede hvad, der i projektmedarbejdernes arbejde kan anses som værende medska-

bende til eller grundlæggende for denne. Ved netop at konkretisere dette vil det kun-

ne bidrage til fremtidigt arbejde inden for både boligsociale projekter, men også i

andet psykologisk arbejde med personer, hvor denne problemstilling er relevant.

Da grundlaget for denne undren er hentet i tilknytningen til Projekt 9220 synes

det påliggende at lade undersøgelsens empiri tage udgangspunkt heri.

Tidligere forskning og nuværende viden om emnet

Dette afsnit vil indeholde en kort gennemgang af studier og projektresultater, der

fremstår som relateret til denne opgaves undersøgelse.

I forhold til netop hvordan, der kan arbejdes ressourcestyrkende med individer,

findes der ikke decideret nogen undersøgelser omhandlende dette, til gengæld findes

den nævnte tankegang omkring at arbejde ressourcebasseret, ABCD. Denne er skabt

af John P. Kretzmann og John L. McKnight og baseret på tre årtiers forskning i ud-

vikling af lokalområder (Kretzmann & McKnight, 2005, p. 31), indeholdende inter-

views med beboere, foreninger og projekter i ghettoområder i hele USA (Jørgensen,

Paldam & Søgaard, 2008, p. 7). Denne forsknings omdrejningspunkt har dog været

hvad, der virker i udviklingen af boligområder og ikke hvad, der virker i forhold til

det enkelte individ. Derpå har der i denne forskning overordnet figureret et fokus på

hvordan der kan arbejdes med en styrkelse af individet i forbindelse med formålet

om at udvikle lokalområdet.

En anden tendens inden for styrkelse af lokalområder gennem de iboende indi-

vider er gennem den nævnte metode, AI. Her er projektet Imagine Chicago ledt af

Bliss Browne, en succeshistorie, hvori både de enkelte individer og lokalområdet

styrkes gennem brugen af den anerkendende samtale (Browne, 2004). Dette projekt

fremlægger derfor anerkendelse som en afgørende faktor i forhold til en styrkende

udvikling, både af det enkelte individ og dets lokalområde. På samme måde er pro-

jekt Byen i Balance i et lokalområde i Vejle, ligesom projekt 9220, udført på bag-

grund af begge fremgangsmåder, hvor der også fokuseres på det anerkendende og

ressourcebaserede aspekt som udviklende (Jørgensen, Paldam & Søgaard, 2008).

Igen fokuserer disse projekter og den udledte viden, af hvordan der kan arbejdes

styrkende, mestendels på det overordnede billede af lokalområdet og mindre på det

4

enkelte individ alenestående. Derpå går hverken undersøgelserne eller projekterne

ind og kigger på den konkrete relation imellem medarbejder og beboer, og derfor kan

de heller ikke sige noget uddybende omkring hvad, der egentligt sker på mikro-plan i

et sådant samarbejde og hvordan en sådan konstellation bliver udviklende. På samme

måde er den erfaring og viden omkring hvordan der kan arbejdes styrkende, i højere

grad pragmatisk funderet.

Uden for projektverdenen forelægger der almindeligvis kun viden omkring det-

te emne inden for den terapeutiske verden, der netop fokuserer på, at hjælpe et indi-

vid, der oplever en mangel på den ene eller den anden måde, igennem en udviklende

relation. Her forsøger bl.a. Sverker Belin (2010) og Irving D. Yalom (2009) at vide-

regive deres pragmatiske erfaringer om hvordan terapeuten kan bruge sig selv i det

udviklende arbejde med klienten. Igen er denne viden knyttet til terapiens verden og

hvordan der generelt kan arbejdes med såkaldte ressourcesvage adskilt fra det tera-

peutiske rum, siger den derfor ikke specifikt noget om.

På den måde foreligger der en stor del viden om hvordan der både kan arbejdes

med individer i forhold til at forbedre deres lokalområde og om hvordan man i det

terapeutiske rum kan styrke et individ. Der opstår derfor en mangel på viden i spæn-

det imellem disse, der i højere grad er fokuseret på hvordan der i det generelle og

daglige møde med såkaldte ressourcesvage, kan arbejdes med dem på en måde, der

styrker dem.

Afgrænsning

Til forskel fra de nævnte undersøgelser og projekter i forrige afsnit, er den nærvæ-

rende opgaves interesse derfor helt konkret rettet imod, hvordan projektmedarbejder-

nes arbejde har indflydelse på den eventuelle transformation beboerne oplever, og

fokus er derfor på hvad det er, der sker i rummet imellem disse parter. Samtidig med,

at der stadig er en bevidsthed om, at der er andre aspekter, der kan spille ind, hvilket

også vil blive medtænkt i udførelsen af undersøgelsen. Disse mulige andre aspekter

vil derfor blive anerkendt, men vil ikke være i fokus og behandlingen af dem, vil

blive afgjort af deres betydning i forhold til den pågældende problemstilling.

Undersøgelsens fokus er også primært på hvad det er, der virker i dette arbejde

og medmindre de forskellige informanter selv anser og nævner det, der ikke virker,

som betydningsfuldt, vil dette ikke blive berørt i samme grad. Dette valg tages på

5

baggrund af undersøgelsens formål i form af, at resultaterne skal kunne anvendes i

fremtidigt psykologisk arbejde og her forekommer det netop som mere konstruktivt

at vide hvad, der virker, frem for det modsatte. Desuden tages valget også med en

bevidsthed om, at udledningen af hvad der virker, også vil skabe et implicit billede af

hvad der ikke virker og disse mere negative aspekter vil derfor ikke blive ignoreret,

men i stedet blive brugt i forhold til at klargøre hvad, der virker. I forhold til dette

opstår problemet omkring hvem, der egentlig kan vurdere hvad det er, der virker.

Som vist i de berømte Hawthorne studier er det, der opfattes som virkningsfuldt ikke

altid det, der rent faktisk viser sig at være det (Hollway, 1991, p. 69ff). På samme

måde kan dette også være gældende i dette henseende, beboerne og projektmedar-

bejderne kan hver især have en opfattelse af, hvad der i deres samarbejde er medska-

bende til beboernes transformation, men set ude fra kan der spille nogle helt andre

faktorer ind. På trods af dette er den beskrevne interesse i høj grad fokuseret på at

undersøge hvad det er i det praktiske arbejde med disse personer, der virker og det

forekommer derfor påliggende at indsamle viden om hvad både de personer, der ud-

fører dette arbejde oplever som virksomt og det samme i forhold til de personer, det

er rettet imod.

Derpå vil fokus ligge på både projektmedarbejdernes og beboernes oplevelse af

hvad der virker og hvad der bidrager til denne eventuelle transformation og først se-

nere vil dette blive vurderet i forbindelse med hvad teorierne og metoderne antager

som værende gældende. Teorier og metoder kan netop have mange antagelser og

indeholde postulater omkring hvad der virker, og hver teori og metode har derfor

hver især deres forskellige opfattelser af dette. Det antages derfor som relevant først

og fremmest at tage udgangspunkt i de involveredes oplevelser af samarbejdet.

Dette afspejler også undertegnedes personlige erkendelsesinteresse, der anser rele-

vant psykologisk viden, som hentet i det enkelte individs subjektive oplevelse og

opfattelse. Derfor indtages der i denne undersøgelse, en grundlæggende fænomeno-

logisk tankegang, der tager afsæt i humanvidenskaben og har det særligt menneskeli-

ge, netop subjektiviteten, som genstandsfelt (Christensen, 2005, p. 131). En sådan

tilgang kan dog også have sine begrænsninger, her igen i forbindelse med diskussio-

nen omkring hvem, der egentlig kender den virkelig sandhed omkring det undersøgte

fænomen. For kan et subjektivt syn på et specifikt fænomen siges at være sandheden

omkring det og ikke blot fremstille en forskruet opfattelse? Og kan videnskabeligt

funderet psykologisk teori i højere grad formå at vurdere hvad, der sker i samarbejdet

6

mellem beboerne og medarbejderne, frem for deres egne oplevelser. Som nævnt tid-

ligere eksisterer der dog en personlig antagelse om, at de personer, der oplever sam-

arbejdet må være i besiddelse af en vigtig viden om hvad, der sker i det interperso-

nelle rum og hvordan beboernes transformation kan ses som affødt igennem dette.

Dermed vil opgaven ikke søge at fremsætte en objektiv vurdering, men i stedet foku-

sere på de implicerede parters oplevelse og opfattelse. Derpå vil undersøgelsen,

igennem interviews med personer med denne viden, være rettet imod at afdække

hvad, der i arbejdet med såkaldte ressourcesvage mennesker kan skabe grobund for

en ressourceorienteret transformation.

Den anvendte epistemologi og metode vil blive uddybet i efterfølgende afsnit,

samt den videre diskussion omhandlende betydningen af anvendelsen af disse.

7

Metode

I dette afsnit vil der forekomme en gennemgang af hvilken metode, der anvendes for

at belyse den pågældende problemformulering og derudover også refleksioner i for-

bindelse med brugen af denne og ikke andre metoder, samt hvilke tanker, der ligger

til grund for både valget og anvendelsen af det førnævnte.

Opgavens grundlæggende epistemologi

Som nævnt antages der i dette projekt et fænomenologisk synspunkt, der figurerer

inden for humanvidenskaben, hvilket indebærer en erkendelsesinteresse, der kan de-

fineres som hermeneutisk, da erkendelse opfattes som forekommende gennem spro-

get, og fortolkning menes derfor at være en hovedinteresse her indenfor (Christensen,

2005, p. 130).

Til forskel fra de kvantitative metoders søgen efter lovmæssigheder gennem

sammenligning af data, er fortolkning en kvalitativ videnskabelig forskningsproces

og vil i sig selv behandle materialet særskilt (ibid., p. 131). Psykologien som human-

videnskab tillægger i forlængelse af dette også individets subjektivitet og første-

persons perspektiv af deres egen lisverden og perception af denne, essentiel betyd-

ning (ibid.). Selvom individet ses som det overordnede fokus, fokuseres der dog også

på individet og dets relationer imellem og dermed intersubjektiviteten (ibid., p. 137).

Her inspireres psykologien som humanvidenskab af filosoffen Martin Buber, der

opfatter individet som tilblivende i mødet med noget andet værende (Buber, 1997, p.

13). Ifølge Buber kan individet indtage to forskellige holdninger til det værende, en

Jeg-Du holdning eller en Jeg-Det, og disse holdninger udspringer af tanken omkring,

at tale altid er rettet mod nogen om noget (ibid., p. 14). Jeg-Det holdningen indebæ-

rer, at individet betragter og erfarer noget som et objekt, og den anses derfor som en

mere passiv holdning, hvori individet ikke forholder sig refleksivt til den pågældende

genstand, men i stedet indebærer Jeg-Det holdningen blot en ren perception og be-

tragtning. Jeg-Du holdningen indebærer derimod et vekselvirkende forhold mellem

individet og noget andet værende, hvor de to værende genstande forholder sig til

hinanden og derigennem bliver subjekter, og igennem dette intersubjektive rum, ska-

ber de dermed hinanden (ibid., p. 24). Inden for denne opfattelse eksisterer individet

8

derfor kun som person gennem mødet og forståelsen af det andet værende, hvilket

kun kan lade sig gøre gennem et erkendende og handlende forhold til omverdenen

(Christensen, 2005, p. 137).

På den måde er den psykologiske humanvidenskab især optaget af enkeltindi-

videts subjektivitet, men også af hvordan individet bliver til i interaktionen med an-

dre og dermed gennem intersubjektiviteten. Denne præsentation af psykologien som

humanvidenskab og dens interesser og genstandsfelt, afspejler således også under-

tegnedes tankegang og er derfor også medvirkende til efterfølgende valg i forhold til

metode og yderligere aspekter i forbindelse med belysningen af den pågældende pro-

blemformulering.

Valg af metode

Med udgangspunkt i den nævnte antagede epistemologiske tankegang, ønskes det

derfor at forstå et fænomen gennem et subjektivt førstepersons perspektiv. Her frem-

står især metoden Interpretive Phenomenologial Analysis (IPA) som adækvat i for-

hold til disse krav. Denne søger netop, gennem beskrivelse og fortolkning, at klar-

lægge hvordan individet subjektivt oplever dets egen livsverden, hvilket stemmer

overens med den førnævnte hensigt. Derudover består dataindsamlingsmetoden in-

den for IPA som oftest af semistrukturerede interviews (Langdridge, 2007, p. 110),

hvilket derfor også vil understøtte muligheden for at opnå et detaljeret subjektivt

synspunkt på det, der ønskes undersøgt.

Valget er denne metode vil yderligere blive understøttet i efterfølgende afsnit,

der vil indeholde en beskrivelse af hvilken fremgangsmåde og tankegang den inde-

holder og samtidig hvordan det kan bruges i denne undersøgelses sammenhæng.

IPA (Interpretive Phenomenologial Analysis)

Historie og oprindelse

IPA har som metode, sine rødder helt tilbage fra filosoffen Edmund Husserls søgen

efter at fastslå et fundament for erkendelse af viden gennem en analyse af hvordan

objekter fremstår for individet gennem dets oplevelse af dem (Langdridge, 2007, p.

11). Denne tanke blev videreført af flere i forbindelse med interessen for de specifik-

9

ke aspekter i den menneskelige oplevelse af deres livsverden, der defineres som den

verden individet møder i hverdagslivet og den oplevelse af verden, der fremtræder

umiddelbart og direkte inden den menneskelige refleksion og meningsdannelse

(Tanggaard & Brinkmann, 2010, p. 31). Dette blev dermed grundlaget for det, der i

dag kendes som fænomenologi (Langdridge, 2007, p. 11). Det efterfølgende arbejde

tog forskellige retninger hvor de mest fremtrædende kan karakteriseres som hen-

holdsvis den eksistentielle og den hermeneutiske. Førstnævnte er defineret igennem

et fokus på konceptet omkring menneskets lisverden og hvordan dets oplevelser tager

afsæt i denne (ibid., p. 23), hvor den hermeneutiske i højere grad har et fokus på vig-

tigheden af fortolkningen af selve meningen af menneskets oplevelser af livsverde-

nen (ibid., p. 41).

Gennem det videre arbejde med Husserls idéer, er de grundlæggende aspekter

fra hans oprindelige tanker stadig gennemgående. Dette omhandler bl.a. konceptet

omkring intentionalitet, som han anser som nøgleaspektet i forhold til bevidstheden.

Når individet er bevidst, er det ifølge Husserl altid bevidst om noget, men dette ”no-

get” er dog ude i verden frem for inde i hovedet som en projektion. Dermed er fokus

på hvordan bevidstheden rettes ud i verden, hvor den intentionelt relaterer til objekter

i livsverdenen, og ikke på hvad, der foregår inde i hovedet på individet. I forbindelse

med denne tankegang anvendes der to begreber, noema og noesis, der er defineret

som henholdsvis oplevelsen af objekter udelukkende som de fremstår og oplevelsen

af dem når bevidstheden rettes imod dem (ibid., p. 13ff). Der er i denne tankegang

derfor forskel på om individet blot iagttager et fænomen eller om der tages stilling til

fænomenet. Når der tages stilling til fænomenet strækker individet dets bevidsthed

ud i verden og sindet bliver inden for denne forståelse derfor noget, der anses som

tilgængeligt for udefrakommende frem for noget privat for det enkelte individ (ibid.,

p. 14).

Et andet gennemgående koncept omhandler begrebet epoché, der er defineret

ved den proces hvor forskeren forsøger at abstrahere fra egne forudindtaget meninger

og holdninger, der kunne eksistere omkring det undersøgte fænomen (Husserl, 1931).

Ifølge Husserl lever mennesket livet med en naturlig attitude hvorigennem det ople-

ver verden ud fra dets grundlæggende antagelser omkring denne. Denne naturlige

attitude vil forskeren dermed også automatisk være underlagt og dermed kan visse

aspekter være gemt for dennes udsyn. Epoché har dermed til formål at gøre forskeren

opmærksom på disse grundlæggende antagelser og afføde en højere grad af kritisk

10

bevidsthed overfor disse, hvilket bør medføre muligheden for at fokusere på objek-

terne som de fremtræder (ibid.). Epoché kan betegnes som suspensionen af vores

naturlige attitude, der i forbindelse med en vurdering af materiale, ifølge Husserl,

skal kombineres med den fænomenologiske reduktion, der består af beskrivelse, ho-

risontalisering og verificering. Beskrivelse foregår gennem nedskrivelse af materia-

let, hvorefter horisontalisering omhandler at arbejde med denne nedskrivning med

henblik på at beskrive den unikke individuelle oplevelse, der gives udtryk for, uden

at begynde at skabe hierarkier over hvad, der er mest betydningsfuldt, men derimod

behandle data ligeværdigt. Dette ses også i forbindelse med opfattelsen af, at essen-

sen af oplevelsen skal findes i det overordnede billede. Efter denne del af processen

kan den hierarkiske inddeling og meningsdannelse så begynde at tage form og ved at

gå tilbage i nedskrivelsen, her transskriptionen, og tjekke om det udledte stemmer

overens med konteksten foretages verifikationsprocessen (Langdridge, 2007, p. 18f).

Igennem både epoché og den fænomenologiske reduktion er det ifølge Husserl

muligt at opnå en transcendental refleksion, der befrier mennesket fra dets naturlige

indstilling og derimod skaber en bevidsthed omkring dets eget bidrag til det billede,

der skabes af fænomenet (Zahavi, 2003, p. 22). Og gennem det transcendentale ego,

der er tilbage, er det netop muligt at beskrive fænomenet både ud fra den rene per-

ception, men også gennem bevidstheden, og med så mange detaljer som muligt. Dis-

se processer skaber også i fællesskab det, der kan anses som grundlæggende for for-

men af mange af de fænomenologiske metoder, inklusiv IPA (Langdridge, 2007, p.

21).

I det videre arbejde med Husserls idéer blev tanken omkring epoché og den

fænomenologiske reduktion dog kritiseret af bl.a. Martin Heidegger og Maurice Mer-

leau-Ponty. Heidegger stiller sig som modstander af Husserls idé om, at mennesket

totalt kan adskille sig selv fra den verden de lever i og kan dermed, ifølge ham, heller

ikke anskue fænomener uden at være påvirket af den omkringværende historiske og

kulturelle kontekst. Derfor anser Heidegger ikke beskrivelse som nok, men påpeger,

at der også må finde en form for fortolkning sted. Han er på den måde mere optaget

af fortolkningen af meningen af fænomener i deres fremtrædelse, ud fra en position

der altid tager udgangspunkt i fænomenerne dem selv, frem for blot en ren beskrivel-

se af dem (ibid., p. 27ff). Merleau-Ponty stiller sig som tilhænger af den fænomeno-

logiske reduktion, men fremsætter dog en opfattelse af, at det ikke er muligt at indta-

ge dette ”Guds perspektiv” som Husserl advokerer for (ibid., p. 36). Heidegger og

11

Merleau-Ponty kan begge kategoriseres som inden for den eksistentielle gren af fæ-

nomenologien, dog blev Heideggers tanker omkring fortolkning grundlæggende for

en mere hermeneutisk fænomenologi.

Inden for denne gren anses især Hans-Georg Gadamer og Paul Ricoeur som

frontmænd (ibid., p. 41). Gadamer var i lighed med Heidegger bl.a. optaget af, at al

forståelse og erkendelse er historisk og kulturelt betinget og derudover, at forståelse

er grundlaget for den menneskelige eksistens. Denne forståelse ser han som skabt

gennem sproget og dermed også igennem samtalen og det er derfor her verden blot-

lægges (Gadamer, 2004, p. 363f). Ifølge Gadamer er selvforståelsen central for den

endelige forståelse fordi, der altid tales ud fra et grundlag kommende fra det enkelte

menneskes historie og kultur, hvilket derfor betyder, at forståelse dermed vil være

bestemt af forforståelser. Al forståelse bliver derfor et produkt af den akkumulerede

viden mennesket samler omkring det pågældende fænomen, der forsøges forstået

(ibid., p. 374). Ricoeur er i højere grad koncentreret omkring fortolkningen af tekst,

men anser på samme måde som Gadamer, forståelse som opstået gennem sproget,

men også individets væren-i-verden som forud for forståelse (Langdridge, 2007, p.

43).

Alle disse tanker er på forskelligvis både grundlæggende og betydningsfulde i

forhold til den fænomenologiske tankegang. I forbindelse med denne undersøgelse

forekommer der dog egne tanker og overvejelser i forhold til hvordan disse bruges og

hvilke implikationer disse indebærer. Dette vil derfor blive behandlet i de efterføl-

gende afsnit.

IPA som metode og brugen af denne i pågældende speciale

Subjektivitet vs. Fortolkning

IPA udspringer af mange af de tanker, der blev udtænkt inden for det fænomenologi-

ske felt, men kan overvejende kategoriseres som inden for den hermeneutiske gren af

fænomenologien grundet denne metodes inkorporering af fortolkning som en del af

analysen af data. Overordnet er hovedfokus dermed på hvordan individet perciperer

og oplever et bestemt fænomen og hvilken betydning denne oplevelse har, hvilket

netop udledes igennem fortolkende tematisering (Langdridge, 2007, p. 107). Og på

samme måde anvendes der også afsluttende psykologisk teori i forbindelse med re-

12

sultatet af tematiseringen i forhold til at fortolke og forstå tekstens mening (ibid., p.

112).

På den måde opstår der i anvendelsen af denne metode også et paradoks imel-

lem værdien og troværdigheden af den individuelle oplevelse og den teoretiske ob-

jektive forståelse af fænomenet. Den fænomenologiske tankegang, der er udgangs-

punktet for IPA, tillægger på den ene side den rene subjektive oplevelse en uomtvi-

stelig sandhedsværdi, men samtidig indlemmes der gennem den hermeneutiske gren,

en værdi af fortolkning fra både forskerens og videnskabelig teoris side af. På den

måde opstår igen den nævnte og uundgåelige diskussion omkring hvor sandheden

befinder sig og hvordan den bedst muligt kan udledes?

Denne diskussion forholder Kvale & Brinkmann sig også til og pointerer, at

hvis der ledes efter en endelig og gyldig mening i forhold til interviews, må der også

være en bagvedliggende antagelse om, at der ude i verden eksisterer faste klumper af

mening, der kan opdages og derefter udtrækkes af forskeren, blottet for nogen form

for indflydelse fra dennes side af (Kvale & Brinkmann, 2009, p. 240). Dermed med-

tages der ikke i denne tankegang, det faktum, at interviewet er en interpersonel situa-

tion hvori, der indgår to parter, der sammen konstruerer den viden, der udledes og

derfor er det ikke muligt at vurdere hvem, der ejer de forskellige udsagn og dermed

også bestemmer disses meninger, og det vil derfor ikke være muligt at bedømme den

”virkelige” mening, at disse udsagn (ibid.). På den måde bliver det i højere grad vig-

tigt at kunne se den udledte viden fra interviews som havende forskellig mening alt

efter øjnene, der ser.

Dette ses også ud fra de forskellige fortolkningskontekster som Kvale &

Brinkmann også fremsætter. I forhold til en fortolkning af en tekst er der forskel på

hvad selve interviewpersonen oplever som et specifikt udsagns mening, hvad der kan

tolkes gennem en kritisk commonsense forståelse og hvordan det kan tolkes ud fra en

teoretisk forståelsesramme (ibid., p. 238). Informanten benytter sig derfor af deres

selvforståelse i fortolkningen af deres opfattelse af interviewets mening, hvor det

gennem de andre fortolkningskontekster er muligt at opnå andre fortolkninger og

dermed udarbejde en analyse, der går ud over informantens selvforståelse og der-

igennem afdækker flere lag af interviewets mening. En implikation ved interviewsi-

tuationen, der også vil blive behandlet senere hen, er også informantens og forske-

rens forskellige udgangspunkter og dermed også forskellige måder af definere og

sprogliggøre specifikke ting. Det ord en person vil bruge om noget, vil en anden per-

13

son bruge om noget andet, og ved at kunne anvende flere forskellige fortolknings-

kontekster bliver det muligt at kunne overkomme denne mulige forhindring i me-

ningskondenseringen og IPA’s hermeneutiske præg anses derfor her som en fordel

og der indtages således i høj grad en hermeneutisk fænomenologisk tilgang til denne

undersøgelse.

Informantgrupper

Grundlæggende vælges det som udlagt at følge IPAs overordnede principper, dog

med forbehold ved visse punkter. Et af disse punkter er bl.a. i forhold til, at IPA ofte

anvendes i forbindelse med undersøgelse af en nogenlunde specifik gruppes oplevel-

se af et bestemt fænomen (Langdridge, 2007, p. 110). I netop denne undersøgelse

vælges det dog at fokusere på to specifikke gruppers oplevelse af et enkelt fænomen,

for at kunne udlede et klarere billede af hvad, der helt specifikt er betydningsfuldt i

forhold til at arbejde på en måde, der understøtter en ressourcefuld transformation. I

dette samarbejde figurer der som omtalt to parter og der eksisterer derfor en mulig-

hed for, at fx projektmedarbejderne oplever at noget i deres arbejde er virksomt, men

at beboerne egentlig ikke anser dette som betydningsfuldt for deres eventuelle udvik-

ling i forhold til at blive mere ressourcestærke. Derfor anses det som påliggende at

inddrage begge synspunkter for at give det fulde indblik i hvad, der kan anses som

virksomt i denne sammenhæng. Dette skal dog ikke forstås på den måde, at det ene

eller det andet synspunkt ville have mindre værdi i sig selv, men blot, at det vurderes

som vigtigt at få et indblik i begge synspunkter.

Fraværet af hypoteser

Et andet punkt i IPA, der afviges fra, er fraværet af hypoteser. I forlængelse af epo-

ché konceptet arbejdes der inden for denne metode ikke med prædeterminerede ar-

bejdshypoteser, men med et mere generelt spørgsmål, der ønskes undersøgt. (ibid., p.

107). Som regel vil der dog i forbindelse med foretagelsen af en undersøgelse altid

figurere personlige hypoteser om hvilke resultater undersøgelsen vil udlede og der-

udover også hvad der lægger til grund for disse resultater, altså prædannede hypote-

ser om meningen af det endnu ikke eksisterende data. Dette vil specielt ikke kunne

undgås i situationer hvor undersøgelsen samt forskningsinterviews udføres på bag-

grund af forskerens interesse, hvilket dermed vil indebære, at forskeren på den ene

14

eller anden måde må have gjort sig tanker omkring det personen vil undersøge

(Tanggaard & Brinkmann, 2010, p. 37). Allerede i forskerens valg af emne for en

undersøgelse, vil der dermed være en slags forudindtagethed og nogle bagvedliggen-

de tanker overfor det, der ønskes undersøgt.

På samme måde pointeres det som nævnt også af Gadamer, at forståelse tager

afsæt i de allerede eksisterende forestillinger af verden. Dette ses i hans opfattelse

omkring hvordan forståelse foregår cirkulært, også kaldet den hermeneutiske cirkel.

Her fremsætter han en opfattelse af, at det kun er muligt for individet at erkende og

forstå noget, fordi det har visse forforståelser. Ved læsningen af en tekst fremkom-

mer den første mening kun fordi, at individet allerede har præfabrikeret et udkast til

meningen af teksten inden læsningens start. På trods af dette vil den endelige forstå-

else af teksten blive gennemgående revideret gennem læsningen, da meningen af

teksten løbende vil blive uddybet (Gadamer, 2004, p. 254). Gadamer påpeger også

pointen omkring, at det derfor ikke er hensigtsmæssigt at forsøge at eliminere tilste-

deværelsen af forforståelser, men i stedet fremhæve dem overfor sig selv og dermed

igangsætte en proces hvori det bliver muligt at være kritisk overfor dem og stille dis-

se forudindtagede meninger op imod det, der forefindes (ibid., p. 256).

På samme måde omtaler Kvale & Brinkmann også principperne omkring bru-

gen af hermeneutisk tolkning. De fremsætter en forståelse af, at den hermeneutiske

cirkel ikke skal anses som værende af ond art, men i stedet som konstruktiv. Ved

netop at træde ind i cirklen på den rigtige måde, bliver det derigennem muligt at

kunne anvende den i forhold til at opnå en dybere forståelse af tekstens mening

(Kvale & Brinkmann, 2009, p. 233). Dette kan forstås som, at gennem indtagelsen af

en bevidsthed omkring hvad man som forsker medbringer af viden og grundlæggen-

de antagelser, vil dette kunne bruges bl.a. i forhold til at undgå brugen af disse i ind-

samlingen af data, men også i forhold til at holde det op imod de udledte resultater

for på den måde at højne undersøgelsens validitet. På den måde bruges de som red-

skaber i undersøgelsen, frem for at forsøge at ignorere eller sætte parentes om dem,

som Husserl advokerer for. Det vælges derfor, med inspiration fra Gadamer og Kvale

& Brinkmann, at være eksplicit omkring det jeg selv som forsker medbringer til den-

ne undersøgelse, for derigennem at opnå en opmærksomhed på de forudindtagede

holdninger og attituder såvel som hypoteser, der kan figurere i forhold til det under-

søgte fænomen. Dette gøres gennem identifikation og nedskrivelse af de allerede

eksisterende hypoteser omkring undersøgelsen, inden starten af denne.

15

Empiri uden indflydelse fra teori og anden viden

Derudover sværger IPA som metode også til en induktiv fremgangsmåde, hvilket

betyder, at en undersøgelse ikke ledes frem af teori, men af empiri og erfaringer, der

derefter udledes noget generelt ud fra (Christensen, 2005, p. 31). Dermed advokeres

der for, at psykologisk teori først bliver bragt i spil i sidste del af analysen for netop

ikke at lede empirien, så den udformes til at passe med eller bliver influeret af den

pågældende teori. Igen kan dette til sin vis opnås da det ikke er noget problem at

undgå at læse litteratur i forbindelse med emnet, dog anses det som umuligt at elimi-

nere og sætte en total parentes omkring den teori, der er gennemgået i løbet af studiet

og den viden, der er udledt gennem tilknytningen til projektet og kendskabet til de

grundlæggende metoder og teorier, der anvendes her inden for. Igen kan Gadamers

pointe bringes i spil, samt egne tidligere erfaringer med kvalitative undersøgelser,

hvor det har været fordelagtigt at have en viden omkring det undersøgte fænomen,

for derved at sikre, at samtlige relevante aspekter i forhold til fænomenet, bliver ef-

terladt undersøgt. Og selvom dette står lidt imod både IPA og fænomenologiens op-

fattelse, pointeres det også af andre kvalitative forskere, at det selvfølgelig er en for-

del at indtage en vis naivitet med ind i interviewsituationen, men at dette bør være

forenet med forhåndsviden.

”Det er sandt, at et åbent sind og ”bevidst naivitet” (Kvale & Brinkmann, 2009) fra

interviewforskerens side kan være en frugtbar indstilling, der tillader informanten at

udtrykke sig med sine egne ord, men et åbent sind er ikke det samme som et tomt

hoved!” (Tanggaard & Brinkmann, 2010, p. 37)

Derfor er forskerens grundlæggende måde at forstå verden på, ikke nødvendigvis en

ulempe og det samme med forhåndsopnået viden omkring fænomenet, tværtimod.

Dog er det som tidligere nævnt, vigtigt i stedet at være refleksiv omkring den. Derfor

understøtter dette endnu engang, valget omkring at eksplicitere de forforståelser, der

er eksisterende i forbindelse med denne undersøgelse, for netop at anerkende, at dis-

se eksisterer, men at dette ikke medfører et begrænset og indsnævret syn, da der der-

igennem kan antages en kritisk opmærksom på dem. Det efterfølgende afsnit vil der-

for fungere som denne intenderede eksplicitering.

16

Forforståelser

For at sikre en grundig eksplicitering af hvilke forforståelser, der medtages af under-

tegnede i denne undersøgelse, vil der her figurere en gennemgang af både hypoteser,

antagelser og viden om fænomenet, der kan betegnes som medskabende til min na-

turlige attitude og forforståelse i forhold til dette fænomen. Dette vil også skabe en

tydeliggørelse af betydningen af netop min specifikke tilstedeværelse som individ og

ikke en hvilken som helst anden forsker.

Det er dog vigtigt at skelne imellem forhåndsviden og de antagelser og hypote-

ser, jeg som individ skaber ud fra denne. Viden adskiller sig netop fra både hypoteser

og antagelser idet, at denne ikke er noget jeg selv har dannet og dermed ikke er en

subjektivt kreeret viden. I stedet er det en objektiv entitet som jeg subjektivt forhol-

der mig til. Derfor er selve mine antagelser om hvorvidt denne viden er sand noget

jeg bringer med i undersøgelsen og det er i højere grad disse, der bør udøves op-

mærksomhed på. Derfor vil ekspliciteringen af eventuel forhåndsviden forekomme

først for at kunne skabe et efterfølgende billede af sammenhængen mellem konkret

viden og de antagelser og hypoteser jeg skaber ud fra denne.

Forhåndsviden

Som vist i tidligere afsnit er jeg i besiddelse af en forhåndsviden, både omkring

hvordan selve Projekt 9220 er udformet og fungerer, men også hvilke metoder og

teorier medarbejderne anvender i deres arbejde. Dette er derfor ikke er en viden, der

nødvendigvis bør forsøges suspenderet på samme måde som den naturlige attitude.

Som påpeget i det forrige afsnit er det i stedet en viden, der kan bruges i forhold til at

udlede relevante data. Dog bør der stadig være en opmærksomhed på, at selvom den-

ne viden siger en ting, er det ikke sikkert, at det er gældende for hver informant eller

i det hele taget nogen af dem, hvilket derfor understreger betydningen af opmærk-

somheden på de antagelser og hypoteser jeg danner mig ud fra denne.

Derfor vil der herefter figurere to korte redegørelser for egen eksisterende vi-

den om de primært anvendte metoder, der anvendes af de pågældende projektmedar-

bejdere inden for det omtalte Projekt 9220 og derefter andre oplysninger undertegne-

de generelt er i besiddelse af omkring området.

17

ABCD (Asset Based Community Development)

Asset-Based Community Development er en tilgang og metode inden for community

psykologien, der er udviklet af John Kretzmann og John McKnight. Den grundlæg-

gende tankegang inden for denne tilgang omhandler et syn på individet, som altid

havende en eller anden form for ressourcer eller evner, der kan anvendes. Hvordan

enten individet klarer sig, ses som afhængigt af hvorvidt og hvorledes disse evner og

ressourcer er sat i spil. Fokusset er af anerkendende og positiv karakter, da opmærk-

somheden er på hvad der er til stede i form af forskellige beboeres ressourcer, frem

for hvilke problemer og mangler, der måtte være i et specifikt område (Diacon &

Guimarães, 2003, p. 4).

AI (Appreciative Inquiry)

Appreciative Inquiry er en slags filosofi samt metode, præget af både den anerken-

dende og socialkonstruktionistiske tankegang. Dette ses i form af de grundlæggende

principper som bl.a. omhandler hvordan anerkendelse er essentielt, især her i forhold

til anerkendelsen af det, der virker. Læring anses således som tagende udgangspunkt

i fortidens succeser for derefter at anvende dem i nutiden og derigennem skabe frem-

tiden igennem dem (Cooperrider & Srivastva, 1987). Det socialkonstruktionistiske

præg ses igennem denne tankegangs overbevisning om, at vores sprog og kommuni-

kation skaber den virkelighed vi lever i. Derfor er AI som metode fokuseret på at

italesætte successer frem for nederlag og problemer, da det der tales om er med til at

konstruere virkeligheden. Igennem tale omhandlende successer frem for mangler og

problemer, vil virkeligheden blive formet imod dette (ibid.). AI fokuserer derfor på,

at der gennem en samtale præget af åbenhed, accept og anerkendelse, udledes hvad

den pågældende samtalepartner anser som det vigtigste og bedste i dets pågældende

omgivelser og derefter anvender dette i den videre proces, der eventuelt kunne om-

handle alt fra personens eget liv til en større organisation hvor personen indgår (ibid.,

p. 161ff). Overordnet er AI primært rettet imod at skabe forandring og udvikling

igennem anerkendelse og åbenhed.

Statistisk og faktuel viden omkring området og beboerne

Egen faktuel viden omkring området består bl.a. i, at det er et område med en historie

præget af kriminalitet og høj arbejdsløshed. Omkring 20 % af beboerne er indvandre-

18

re eller efterkommere og den gennemsnitlige indkomst er en af de laveste i Aalborg

kommune og samtidig er det gennemsnitlige uddannelsesniveau også lavt (Skjøtt-

Larsen, 2008). Yderligere er indbyggersammensætningen som nævnt i indledningen,

også præget af en stor andel af bl.a. arbejdsløse og førtidspensionister og eneforsør-

gerfamilier (Boligforeningerne Himmerland et al., 2007, p. 16). Udover disse statisti-

ske informationer er en del af området, som også påpeget tidligere, derudover også

på ghettolisten (Liste over særligt udsatte boligområder, 2012).

Hvordan denne entitet af samlet viden omkring Aalborg Øst og dens beboere er med

til at skabe antagelser og hypoteser i forbindelse med denne undersøgelse ses heref-

ter.

Hypoteser

I forhold til tanker omkring de udledte data, forekommer der først og fremmest en

hypotese om, at beboerne, gennem samarbejdet med projekt 9220 og projektmedar-

bejderne, oplever at have gennemgået en personlig transformation. Dette kan ses som

baseret på den personlige erfaring, der eksisterer i form af oplevelsen af de forskelli-

ge beboere, der primært er præget af succeshistorier. I forlængelse af dette forekom-

mer dette ikke mærkværdigt, set i lyset af et indgående kendskab til den systemiske

tankegang og hvordan det er muligt at indgå i en hjælpende relation (Schein, 2009),

at der eksisterer en hypotese om, at beboerne på den ene eller anden måde oplever at

blive påvirket af relationen til de forskellige projektmedarbejdere som de er i person-

lig kontakt med.

Ydermere figurer der også en hypotese om, at denne relation bliver så betyd-

ningsfuld i den pågældende sammenhæng, primært pga. projektmedarbejdernes an-

erkendende tilgang til beboerne. Dette er en hypotese med grundlag i både egen til-

knytning til projektet og oplevelsen af projektmedarbejdernes konkrete anvendelse af

dette i deres arbejde med beboerne, men også igennem det nævnte kendskab til deres

metoder. Derudover ligger der også igennem arbejde med den anerkendende tilgang

(Dahl & Juhl, 2009), en personlig erfaring og holdning til, at denne tilgang har en vis

effekt i forhold til at rykke mennesker. På samme måde er denne hypotese omkring

anerkendelsens betydning i forhold til denne transformation også farvet af kendska-

bet til den præsenterede tidligere forskning og viden inden for dette emne.

19

Ovenstående hypoteser giver således et billede af hvilke forventninger og fore-

stillinger, der haves omkring de videre udledte data.

Antagelser

Både de personligt gjorte erfaringer og det faktuelle kendskab til både området og de

iboende personer i Aalborg Øst, har skabt nogle antagelser omkring hvordan dette

område er og hvilke personer, der bor der og hvordan de agerer og tænker. Dette vil

ifølge Husserl derfor indgå i min naturlige attitude til verden og dermed også i min

pågældende omgang med området og dets indbyggere, og således også i en inter-

viewsituation.

De statistiske fakta skaber bl.a. helt automatisk antagelser om, at personerne i

dette område derfor har visse karakteristika, der kan forbindes med disse statistikker.

Dette medvirker derfor til en antagelse om, at det er muligt at møde personer i områ-

det, der agerer og tænker anderledes end normen. Og som nævnt i tidligere afsnit,

kan jeg heller ikke se mig selv fri fra at have haft fordomme omkring beboerne og

deres niveau af personlig ressourcestyrke, som dog igen hurtigt blev afkræftet i mø-

det og omgangen med flere af beboerne. På trods af denne afkræftelse, ligger der

stadig en grundlæggende antagelse i forhold til den generelle beboer i Aalborg Øst

og dennes ressourcer.

Uanset hvilke antagelser og fordomme jeg dog eventuelt måtte have i forbin-

delse med undersøgelsen påpeger Gadamer også, at disse ikke udelukkende skal op-

fattes som noget negativt, som det oftest gør. En fordom er netop en antagelse eller

en dom, der foreligger omkring noget, der er dannet ud fra den viden og erfaring man

har omkring dette. En fordom er derfor ikke nødvendigvis usand, men den er uafprø-

vet og det er derfor først gennem metodisk afprøvning, at dens gyldighed kan afgøres

(Gadamer, 2004, p. 258).

Dermed går undertegnede ind til denne undersøgelse med diverse forskellige

antagelser og muligvis fordomme, men også med en bevidsthed om, at de nødven-

digvis ikke er sande og med denne bevidsthed forsøges det således igen, at gå ud

over de rammer og grænser som disse antagelser kan skabe for min undersøgende

tilgang til fænomenet og i stedet anvende dem konstruktivt.

20

Som vist præger den allerede eksisterende viden ikke overraskende, den personlige

tilgang til denne undersøgelse og kan ses som afspejlet i både de ekspliciterede hypo-

teser og antagelser. Som det dog er blevet pointeret indgående, skal dette ikke funge-

re som låsende, men som et led i muligheden for en bredere og grundigere udforsk-

ning af fænomenet. Uanset hvad, er der igennem dette afsnit opnået en bevidst per-

sonlig opmærksomhed på hvad jeg selv som forsker, medbringer til både udførelsen,

analysen og den fortolkende del af denne undersøgelse.

Etiske overvejelser

Ved enhver undersøgelse, der går ind og omhandler eller berører mennesker, bør der

inden dennes start foretages visse refleksioner angående undersøgelsens eventuelle

påvirkning og konsekvenser for de medvirkende.

Som nævnt i opgavens indledning og forrige afsnit, figurerer der flere forskellige

undersøgelser omkring indbyggerne i Aalborg Øst i forhold til deres indkomst, be-

skæftigelsesstatus og sociale situation, der tegner et billede af dem som ressource-

svage. Det er derfor ikke mærkværdigt, at der ofte figurerer antagelser omkring dette

hos udefrakommende personer, hvilket også medfører en form for stigmatisering af

både Aalborg Øst og dets beboere (Jensen, 2002, p. 65). Derpå forekommer det i

denne undersøgelse vigtigt at være opmærksom på ikke at forstærke denne stigmati-

sering i de interviews, der inkluderer beboerne, men i højere grad gennem både

sprog, formuleringen af spørgsmål, kropssprog osv. forsøge at give dem en følelse af

dem selv som ressourcer for min undersøgelse.

På samme måde er der foretaget en sikring i forhold til, at deltagerne er indfor-

stået med hvad selve interviewet og den efterfølgende brug af dette indebærer, gen-

nem en informerende samtykkeerklæring, der gennemgås med dem forud for hvert

interview (jf. bilag 7).

Der er også forekommet overvejelser i forhold til transskriptionen og hvorledes

de pågældende informanters fortrolighed behandles. For at gøre det i så høj grad som

muligt, er deres identitet allerede sløret i udarbejdelsen af transskriptionerne. I for-

længelse af denne hensigt om at beskytte informanternes anonymitet, er der også

taget hensyn til informanternes gensidige personlige forhold, her tænkes både på

beboerne imellem, men også det personlige kenskab både beboerne og projektmed-

arbejderne har til hinanden. De er kontaktet personligt hver især og som udgangs-

21

punkt har ingen af informanterne, udover projektmedarbejderne imellem, været in-

formeret om hvem, der indgår i projektet, for netop at sikre, at de havde en selvbe-

stemmelse i forhold til om de ville være åbne overfor hinanden omkring deres delta-

gelse i projektet.

I forhold til håndtering af data, er optagelser af samtlige interviews slettet efter

endt transskription og transskriptionerne er opbevaret udelukkende på egen computer

med kode og vil på samme måde blive slettet efter brug.

Det semistrukturerede interview

Det er valgt at følge normen inden for IPA metoden og anvende semi-strukturerede

interviews som dataindsamlingsform, da de med en interviewguide bestående af

open-ended spørgsmål udarbejdet i relation til det specifikke fænomen, der ønskes

undersøgt, sikrer at informanten selv kan fortælle indgående og uddybende, men sta-

dig med et fokus på det valgte fænomen (Langdridge, 2007, p. 110). Interviewsamta-

len bruges generelt med henblik på at udforske og opnå viden omkring menneskets

holdninger, deres livssituation og deres oplevelser af denne (Tanggaard & Brink-

mann, 2010, p. 29). Dette er i tråd med det ønskede mål i denne undersøgelse og un-

derstøtter derfor valget af interviewet som fremgangsmåde i forhold til dataindsam-

ling.

Selvom der inden for brugen af IPA advokeres for en induktiv tilgang hvori

forskeren indtager et nysgerrigt og næsten naivt synspunkt på data, blottet for forud-

indtagelser gennem teori og erfaring, vurderes det dog igennem inspiration fra tidli-

gere afsnit og de anvendte teoretikere heri, at udarbejdelsen af en interviewguide af

god kvalitet også indebærer viden omkring det, der skal undersøges. Dette argumen-

teres der også for i forhold til at kunne stille spørgsmål, der er relevante og dækkende

(Kvale & Brinkmann, 2009, p. 127), men også i forhold til opfølgende spørgsmål

(ibid., p. 159). Det tematiske fokus har netop indflydelse på hvilke aspekter, der bli-

ver berørt, og det er derfor vigtigt at vide hvilket mål spørgsmålene skal have for at

opnå et nuanceret billede af det, der ønskes undersøgt og ikke om andre emner. Der-

med kan det også anses som værende af betydning i forbindelse med en sikring af

undersøgelsens validitet. Dette kombineres med en hensigt om at være lydhør over

for hvad, der i informantens fortælling er betydningsfuldt for dem og dermed også

evnen til at kunne være sensitiv over for hvilke aspekter eller synspunkter, der skal

22

forfølges eller uddybes (ibid.). Netop ved at have en vis viden om både hvordan pro-

jektet er struktureret i forhold til kontakten med beboerne, men også hvilke metoder,

der overordnet anvendes inden for projektet, vil det være muligt i interviewinterakti-

onen at vurdere om der er nogle aspekter, i relation til problemformuleringens fokus,

som informanterne ikke nødvendigvis nævner, der kan være betydningsfulde i for-

hold til deres oplevelse af dette fænomen og derved kunne være udforskende i dette

henseende.

Derudover indtages der også et fokus på interviewpersonens kultur, sproglige

stil og opfattelsesevne for at kunne tilpasse interviewet ud fra disse faktorer. Dette

især for at sikre informanternes forståelse af spørgsmålene, så der ikke opstår misfor-

ståelser, der kan have indvirkning på data (ibid., p. 154).

Det semistrukturerede interview er også en samtale mellem to forskellige indi-

vider, der medbringer noget forskelligt til interaktionen. Dermed er det også vigtigt

at have den allerede nævnte pointe in mente om, at interviewet ikke udleder objekti-

ve og neutrale data, men skal anses som en aktiv vekselvirkende interaktion, der ud-

leder svar, der er påvirket af de omkringværende sociale og kontekstuelle faktorer

(Tanggaard & Brinkmann, 2010, p. 30). Derfor forsøges det også at gøre selve inter-

viewsituationen til et tillidsfuldt rum og dermed sikre en god kontakt og en tryghed

hos informanten, hvilket forhåbentlig vil medføre en lyst til at være åben og tale frit

omkring den pågældende oplevelse (Kvale & Brinkmann, 2009, p. 148). Da denne

kontakt, med både beboerne og projektmedarbejderne, til sin vis allerede er opnået

igennem egen tilknytning til projektet, forekommer der også overvejelser i forhold til

at sikre, at informanterne ikke føler sig begrænset af den allerede eksisterende relati-

on i forhold til en usikkerhed omkring at være åben omkring ting, der i deres optik,

kunne være negativ for relationen til mig. Dette forsøges undgået ved at indtage en

lydhørhed og respekt overfor informanternes svar og tanker, for at give dem en følel-

se af, at det de oplever og føler, er af stor betydning og ikke bliver ildeset på nogen

måde af undertegnede som forsker eller som person.

I forhold til rækkefølgen af de forskellige interviews, vælges det at udføre disse

med selve beboerne først for derefter at tage projektmedarbejderne til sidst. Dette

vælges på baggrund af de ekspliciterede stærke hypoteser omkring bl.a. den anerken-

dende faktor i forhold til projektmedarbejdernes arbejde og dettes indvirkning på

hvorfor beboerne oplever en transformation. I et interview med formålet om at udle-

de viden omkring et fænomen, vil selve analysen og fortolkning uundgåeligt starte

23

allerede i selve interviewet, da forskeren gennem forsøget på at forstå informantens

oplevelse, automatisk vil starte denne proces gennem eksempelvis fortolkende

spørgsmål, der søger at understøtte forskerens nuværende tolkning (Tanggaard &

Brinkmann, 2010, p. 42). Ved at interviewe beboerne først, undgås en eventuel for-

stærkelse af de eksisterende hypoteser, der kunne ske i interviewsituationen med

projektmedarbejderne omkring deres arbejde. Dette ville kunne være bremsende i

forhold til åbenheden overfor beboernes oplevelse af projektmedarbejdernes arbejde

og hvordan denne mulige transformation er indtruffet i forbindelse med dette.

Alle disse overvejelser og tanker, vil derfor anvendes i forhold til udarbejdel-

sen af de forskellige interviewguides, hvilket næste afsnit vil behandle, samt udførs-

len af de forskellige interviews.

Interviewguide

Grundet valget af to forskellige informantgrupper, udarbejdes der også to forskellige

interviewguides, der indholdsmæssigt er tilpasset hver informantgruppes perspektiv

og oplevelse, samt sproganvendelse.

Som også nævnt i det forrige afsnit, anses interviewsituationen som skabt mel-

lem to parter, der hver især bidrager til den skabte viden. Dette kan også ses i forbin-

delse med udarbejdelsen af selve interviewguiden og de grundlæggende spørgsmål

som interviewet vil tage sit udgangspunkt i. De spørgsmål, der stilles vil uomtviste-

ligt også have indflydelse på de pågældende svar, og et bestemt spørgsmål kan derfor

afføde et bestemt svar. I forhold til de tydeliggjorte hypoteser og antagelser, er de

forskellige spørgsmål derfor udformet med stor opmærksomhed på, at de i så høj

grad som muligt ikke indebærer andre styrende begreber end de ord, der indgår i

problemformuleringen, der anvendes for at bevare fokus. Derfor er begreber som

bl.a. ”anerkendelse” ikke brugt, for netop at sikre, at hvis enten beboerne eller pro-

jektmedarbejderne nævner dem, er det deres eget ønske om at bruge disse omkring

det de oplever og dermed ikke affødt af en underliggende hypotese fra undertegnedes

side af.

Det søges derfor også at udforme spørgsmålene som værende åbne, både i det

semi-struktureret interviews ånd, men også for at sikre, at både spørgsmål og svar

undgår at blive en genskabt bekræftelse af allerede eksisterende hypoteser og tanker.

På den måde indgår der i udarbejdelsen af begge interviewguides, adskillige tanker i

24

forhold til hvordan det er muligt, i spørgsmålene, at indlemme relevant viden så op-

levelsen bliver dækket så nuanceret som muligt, samtidig med, at oplevelsens subjek-

tivitet bliver respekteret og udforsket.

Guiden til beboerne og projektmedarbejderne kan findes i henholdsvis bilag 5 og 6.

Interviewpersoner

Da denne undersøgelse søger at indsamle empiri omkring to forskellige synspunkter

på hvordan der kan arbejdes på en måde, der understøtter såkaldte ressourcesvage

personer som ressourcer, vil undersøgelsen indeholde to nogenlunde specifikke og

homogene grupper af informanter. De er dermed i højere grad intentionelt udvalgt

end tilfældig.

Deltagergrupperne var allerede inden start defineret, som indeholdende hen-

holdsvis personer, der arbejder hos Projekt 9220 i en stilling med kontakt til beboer-

ne samt personer, der bor i Aalborg Øst med tilknytning til projektet. Da grupperne

på den måde var nogenlunde afgrænset, kontaktede jeg Projekt 9220 med en fore-

spørgsel på to medarbejdere, der var villige til at deltage. Kontakten til beboerne fo-

regik på en lidt anden måde, da de som sådan ikke kan kontaktes som en gruppe og

selv aftale indbyrdes hvem, der kan deltage. Derfor udvalgtes der to personer, som

jeg i min tilknytning til projektet havde oplevet, som værende meget aktive i forhold

til projektet og i samarbejdet med projektmedarbejderne. Grundet undersøgelsens

fokus på at udlede hvad det er, der virker i dette arbejde, udvalgtes beboerinforman-

terne også på baggrund af undertegnedes oplevelse af, at de på en eller anden måde

har haft gavn af samarbejdet med projektmedarbejderne, og således er i stand til at

give udtryk for hvad, der ligger til grund for denne gavn i samarbejdet.

De udvalgte beboeres repræsentativitet i forhold til ressourcesvage i Aalborg

Øst kan dog også kommenteres. Beboerne indgår netop i Projekt 9220, hvor indgåel-

sen i projektet som regel er grundet enten egen opsøgning af nogen eller noget inden

for projektet, deltagelse pga. en anden bekendts deltagelse eller gennem hvervning af

projektmedarbejderne. Hver af disse muligheder kan anses som indeholdende et ud-

tryk for en form af ressourcestyrke og på den måde kan der sættes spørgsmålstegn

ved om netop de beboere, der indgår i projektet er en tand mindre ressourcesvage end

de resterende beboere, der ikke vælger at indgå. På den måde er der faktorer i udvæl-

25

gelsen, der ikke er direkte synlige og de udvalgte beboere kan derfor ikke nødven-

digvis antages som repræsentativ.

Deltagergrupperne i denne undersøgelse består desuden af hver 2 personer og

de er alle født og opvokset i Danmark.

Projektmedarbejdergruppen indeholder to kvinder i alderen 28-48 år. De har

varetaget jobbet i 2-4 år og jobbet indebærer primært opgaver i forhold til både at

strukturere indsatserne i forhold til de aktuelle helhedsplaner for projektet, men også

at have kontakt med beboerne for skabe grobund for disse indsatser.

Beboergruppen indeholder en person af hvert køn i alderen 33-39 år og de er

begge bosiddende i Aalborg Øst. Deres tilknytning til projektet har bestået i deltagel-

se i diverse frivilliggrupper og praktiske opgaver i forbindelse med disse, og endvi-

dere også rekruttering af andre frivillige.

Størrelsen på disse informantgrupper kan betegnes som lille, hvilket der eksi-

sterer en bevidsthed omkring og dette valg tages udelukkende på baggrund af de på-

gældende tidsrammer for opgaven.

Al denne information omkring de involverede informanter, medtages dermed

også i udformningen og udførelsen af undersøgelsen.

Transskription

Den efterfølgende transskription af de foretaget interviews, vil i højere grad være

med fokus på det semantiske indhold frem for på eksempelvis hvordan de udtaler

ordene og om det nedskrives i talesprog eller skriftsprog, da det er selve indholdet af

interviewet, der er af betydning inden for den fænomenologiske forståelse (Lang-

dridge, p. 73). Det er dog her også vigtigt at vurdere i hvor høj grad noget skal udla-

des, da transskriptionen af interviewet allerede er en reduktion af indholdet og inter-

viewet som det forekom i sin egen oprindelige form (ibid., p. 74). Begge disse poin-

ter er medtaget i forhold til vurderingen af transskriptionsstandarden af de planlagte

interviews, her vælges det derfor, at transskriptionerne af disse skal forsøge at fange

indholdet og derfor nedskrives det sagte i skriftsprog så det ikke forstyrrer læsningen

og forståelsen af disse.

Derudover transskriberes der pauser, da disse kan være med til at sige noget

om indholdet i forhold til om informanten er usikker på svaret, om det er svært at

sige, om de forstår spørgsmålet osv. På samme måde medtages der i transskriptio-

26

nerne sindsstemninger, der er bemærkelsesværdige eller adskiller sig fra neutral, da

dette også kan have betydning for indholdet. På den måde medtages der så vidt mu-

ligt, det fra interviewet, der kan have betydning for indholdet af interaktionen.

Rækkefølgen af transskriptionen af de forskellige interviews følger den samme

rækkefølge som selve udførslen af disse. Denne rækkefølge forsøger igen at under-

støtte, det tidligere nævnte forsøg på ikke at lade meningsfortolkningen blive ledt af

egne hypoteser omkring projektmedarbejdernes arbejdes virkning på beboerne.

Analyse

Den analytiske fremgangsmåde inden for IPA er tematisk, hvilket vil sige, at forske-

ren ved grundig gennemarbejdelse af transskriptionerne udleder de vigtigste over-

ordnede temaer (ibid., p. 110).

Dette foregår ved gennemlæsning af transskriptionerne, en efter en, hvor der

foretages en sideløbende nedskrivelse af de temaer, der fremstår som betydningsful-

de. Derefter samles temaerne og der arbejdes hen imod at organisere og reorganisere

dem i forhold til om der er nogle, der kan samles og andres, der skal splittes op i flere

temaer. Denne tematisering inkluderer en stadig tilbagevenden til transskriptionerne,

for netop at sikre kongruens imellem transskriptionerne og de udledte temaer (ibid.,

p. 111).

Da denne undersøgelse har valgt at fokusere på at belyse problemstillingen ud

fra to forskellige subjektive perspektiver, vil denne beskrevne procedure foregå over

to gange, da der anvendes to informantgrupper, der hver især repræsenterer et per-

spektiv. Da disse to informantgrupper ikke deler samme perspektiv, deler de således

heller ikke samme oplevelse og de kan derfor ikke analyseres med udgangspunkt i, at

de gør. Derfor analyseres de fire interviews, to og to ud fra deres respektive infor-

mantgrupper hvorefter udledningen af de overordnede temaer, der repræsenterer de

to forskellige oplevelser, finder sted. Til sidst foretages der en sammenligning af de

to informantgruppers temaer hvor ud fra der udledes det, der vurderes som de over-

ordnede temaer og som repræsenterer alle de cases, der indgår i undersøgelsen.

Hverken de første udledte temaer fra hver informantgruppe eller de endelige

temaer, vil dog blive valgt på baggrund af hvor tit de forekommer eller om de fore-

kommer i alle de forskellige interviews, men ud fra om de fremstår som betydnings-

fulde og om de formår at give et billede af oplevelsen af det specifikke fænomen.

27

Hyppigheden af et tema fungerer derfor i denne undersøgelse ikke som et afgørende

udvælgelseskriterium, men medtages dog stadig i overvejelserne.

De endelige temaer vil blive understøttet med tekstreferencer, i form af citater

fra transskriptionerne, for at underbygge den vurderede betydning og grundlaget for

deres repræsentativitet i forhold til de forskellige oplevelser (ibid.).

Den sidste del af analysen vil bestå i, at se de udledte temaer i lyset fra relevant

psykologisk teori med det formål at fortolke teksternes mening (ibid., p. 112). Denne

analytiske fremgangsmåde er som nævnt inspireret af tanken omkring, ikke at kunne

sige noget generelt omkring en større befolkningsgruppe, men i stedet give et detalje-

ret indblik i hvordan en lille afgrænset gruppe oplever et bestemt fænomen. Brugen

af denne analysemetode vil derfor betyde, at der udledes et billede af, hvad der er

fælles og generelt for de to informantgruppers oplevelser samtidig med, at der tages

hensyn til den enkeltes subjektive oplevelse.

28

Dataanalyse

Analysen af de foretagne interviews vil som nævnt foregå gennem IPA’s tematiske

fremgangsmåde.

For at skabe overblik og forsøge at gøre teksten interessevækkende, er det valgt

kun at fremvise den første af de fire interviewanalyser, for netop at give et indblik i

hvordan analysen af de forskellige interviews konkret er foregået. Resten af analysen

samt udledningen af de endelige temaer vil kunne findes bagerst i opgaven på side 79

og bør læses for at opnå en dyberegående forståelse af de endelige temaers baggrund

samt ophav i hvert af de enkelt interviews.

Efter denne forsmag på den analytiske fremgangsmåde vil grundlaget for val-

get af de endeligt udledte temaer, der repræsenterer de udførte interviews, en efter en

blive underbygget gennem citater fra de enkelte interviews. På samme måde vil de

forskellige transskriptioner kunne findes på henholdsvis bilag 1, 2, 3 og 4. I anven-

delsen af citater vil beboerinterviews i henvisningen markeres som ”BI” og derefter

deres nummer og på samme måde vil medarbejderinterviews markeres med ”MI” og

derefter deres nummer.

Analyse af interview 1

Temaer:

- Fællesskab i forhold til projektet

- Betydning

- Evner

- Værdifuld

- At brænde for noget

- Kendt for noget

- Betydning

- At finde det, der gør en glad

- Glæde

- Frihed til at vælge opgaver man har lyst til

- Betydning

- Succesoplevelse

29

- At gøre noget for andre

- Livsindhold

- Medarbejdernes velkommenhed

- Gensidig hjælp

- Ligeværdighed

- Forbilleder

- At have viden og kunne noget

- Være vigtig

- Aktør vs. Passiv

- Opsøgende medarbejdere

- Transformation fra uerfaren til erfaren

- Livslyst

- Virkelyst

- Aktør

- Lyttet til

- Tillid til medarbejderne

- Livslyst

- Glæde

- Smilet til

- Lyttet til

- Taget alvorligt

- Tilgængelighed

- Mødt af åbenhed

- Hjælp når man har brug for det

- Tid til en

- Betydning

- Tillid

- Behov bliver mødt

- Fortrolighed

- Personlig kontakt med medarbejderne

- Medarbejderne som synlige i området

- Venskab

- Lære medarbejderne at kende

- Humor

30

- Underholdning

- Opsøgende

- Samlende

- Godt humør

- Energi

- Hjælpsom

- Social

- Energi

- Humør

Noter:

Godt netværk og en stor lyst til social omgang med andre.

Jeg spørger om hendes funktion, hvor hun i stedet svarer hvad projektet har

været for hende.

Har været arbejdsløs indtil for et år siden.

Det virker svært for hende, at abstrahere fra, hvordan livet var før projektet,

da hun ikke svarer på spørgsmålet, men snakker om hvor lang tid hun har væ-

ret der i stedet.

Kategorisering og sammenfatning eller opdeling af overordnede temaer i det-

te interview

Når de mange temaer sættes overfor hinanden og sammenlignes er der visse, der kan

kategorises som værende repræsentanter for samme overordnede tema og andre, der

kan stå alene, samt helt tredje, der muligvis kan deles op og udgøre mere en blot et

enkelt tema. Resultatet af denne procedure vil derfor være nogle overordnede temaer,

der anses som værende repræsenterende for netop dette interview og disse vil være

listet op neden for og vil være efterfuldt af de eventuelle underordnede temaer de er

sammensat af.

Denne procedure vil være den samme i analysen af de efterfølgende interviews.

1. Oplevelsen af at være betydningsfuld og have evner: Betydning, Evner,

Værdifuld, Kendt for noget, Betydning, Betydning, Succesoplevelse, At gøre

31

noget for andre, At have viden og kunne noget, Være vigtig, Aktør vs. Passiv,

Transformation fra uerfaren til erfaren, Aktør, Betydning.

2. Oplevelsen af indhold: Fællesskab i forhold til projektet, At brænde for no-

get, Glæde, Glæde, Frihed til at vælge opgaver man har lyst til, Livsindhold,

Livslyst, Virkelyst, Livslyst, At finde det, der gør en glad

3. Åbenhed: Medarbejdernes velkommenhed, Opsøgende medarbejdere, Til-

gængelighed, Mødt af åbenhed, Opsøgende, Medarbejderne som synlige i

området, Smilet til, Samlende, Social, Personlig kontakt med medarbejderne

4. Ligeværdighed: Gensidig hjælp, Ligeværdighed, Tillid til medarbejderne,

Taget alvorligt, Tillid, Fortrolighed, Lære medarbejderne at kende, Venskab

5. Hjælp og støtte: Lyttet til, Hjælp når man har brug for det, Hjælpsom, Behov

bliver mødt, Tid til en

6. Humør og energi: Forbilleder, Humor, Humør, Godt humør, Energi, Energi,

Underholdning

Dette udgør analysen af interview 1 og fremsætter et billede af den konkrete anven-

delse af IPA som analyseredskab. De resterende analyser og udledningen af de ende-

lige temaer findes som nævnt på side 79.

Fremstilling og begrundelse af udledningen af de

endelige temaer

Dette afsnit vil fremvise de overordnede temaer, der vil ligge til grund for det videre

arbejde med at belyse hvorledes det er muligt at arbejde med såkaldte ressourcesvage

personer på en måde, der styrker dem.

Beboernes udvikling i forhold til selvfølelse og livsindhold

Det første og også et af de mere gennemgående temaer i både beboernes og projekt-

medarbejdernes interviews, var den synlige udvikling og transformation, der synes

værende sket med beboerne.

Beboerne havde begge en oplevelse af en udvikling i forhold til både deres egen

selvtillid og deres billede af hvad de selv var i stand til at gøre, og mærkede især fø-

32

lelsen af lige pludselig at kunne bidrage med noget og at kunne være noget betyd-

ningsfuldt i forhold til andre og omgivelserne.

”Det er fedt! Det er jo rigtig fedt. Også det, at man føler, at man godt kan bruges til

noget.” (BI1, linje 75-76).

”Jamen altså der er jo kommet meget mere liv i kludene, jeg har fået energien tilbage

og har mod på livet, og det hjælper altså ikke at sidde derhjemme bare og være ked

af det, man er nødt til at komme ud og der er altid nogen, der er parat til at hjælpe

dig hvis det er.” (BI1, linje 257-261).

”Jamen det har måske betydet, at man har fået lidt mere selvtillid, det kan man jo

altid bruge. Og så når man kommer i uvante opgaver og man så kan klare det, jamen

så giver det jo noget til en selv også.” (BI2, linje 116-119).

”Jamen jeg er nok blevet mere livsglad, man kan se, at man gør, også andre folk gla-

de og man prøver ting, som man ikke prøvede før, så man er klar til at prøve nye

ting, hvis de skulle komme, men kommer de ikke, så har man stadig nogen gode

ting.” (BI2, linje 213-217).

På samme måde har projektmedarbejderne observeret denne forøgelse i mange

aspekter vedrørende beboerne, her både i forhold til deres livsglæde og energi, men

også i forhold til deres individuelle tro på dem selv og deres egne styrker og ressour-

cer.

”… altså at de får den her positive oplevelse det er og det er ret fedt at se, at de får

sådan en fornyet energi af det. Og det har vi også i frivilliggrupperne, når de har

haft en aktivitet, det giver dem sådan en fantastisk energi bagefter, det er så dejligt at

se.” (MI3, linje 501-505).

”… det er en proces og det kan være en meget langsom proces, det tager flere år at

se den udvikling, men det er fantastisk at se, at hvis man giver det lidt tid, så kan man

være med til at udvikle nogle mennesker, der får en stor stolthed i at være med til at

udvikle noget og være med til at udføre noget og kan se et resultat af det de udfører.

33

Og i og med, der bare er et positivt resultat, så får de noget at arbejde med og man

opbygge på den måde nogle ressourcestærke mennesker.” (MI3, linje 158-166).

”… der oplever jeg egentlig, at de for mere lyst til at gøre flere ting og finde på flere

ting når de bliver anerkendt for det de gør og de ting, der virker, så har de lyst til at

engagere sig i ting…” (MI4, linje 600-603)

”… men de kaster sig jo ud i det og den der ikke lige er i stand til at gøre det, men

sidder i kørestolen, jamen vedkommende sidder jo så og skriver legene op, tager bil-

leder, noterer og på den måde er med og det er jo en ressource, og de andre, jamen

selv lege som løbe osv. og de der er store og mægtige og dårligt til bens, så er de

med alligevel…” (MI4, linje 172-178).

Ud fra disse eksempler er det tydeligt at se, at både beboerne og projektmedarbejder-

ne oplever, at der er sket en udvikling i beboerne. De forskellige eksempler viser

endvidere, at udviklingen ud fra begge synspunkter opleves som havende ophav i

succesoplevelser og i følelsen af, at det man gør virker og har en betydning.

Hvordan dette så kan ses i sammenhæng med deres samarbejde med projektmedar-

bejderne, kan ses i forbindelse med de efterfølgende temaer.

Udgangspunkt i beboernes styrker og ressourcer

På samme måde som det første tema, er dette også et tema, der på forskellige måder

går igen hos begge informantgrupper.

Hos projektmedarbejderne kendetegner det både deres metode, men især også deres

menneskesyn og deres tilgang til beboerne.

”… helt oprindeligt er det der ressourcebasserede vi arbejder med, at finde ressour-

cerne i bydelen og udvikle dem og arbejde videre med dem i stedet for at fokusere på

det vi mangler og det vi ikke har, og i stedet fokusere på hvad vi har og hvordan kan

vi arbejde videre med det.” (MI3, linje 85-90)

34

”… man vender sig jo efterhånden til at bruge en metode også fordi man får en erfa-

ring med at det virker at arbejde med ressourcerne og arbejde med det som de også

kan tilbyde af ressourcer til aktiviteterne.” (MI3, linje 120-123)

”… selvom man ikke har ret mange ressourcer så kan man altså noget! og det er det

man skal fokusere på fordi det hjælper folk videre, det tror jeg.” (MI4, linje 766-769)

På samme måde oplever beboerne også at blive mødt med denne tilgang i deres sam-

arbejde med projektmedarbejderne, dette kommer bl.a. til udtryk i deres oplevelse af,

at der eksisterer en interesse i dem og det de har at sige, fra projektmedarbejdernes

side af.

”Jeg tror, at Lena hun er meget afventende, lyttende. Bare det, at hun lytter, det tror

jeg, at man bliver taget alvorligt.” (BI1, linje 305-306)

”Jamen de kom med åbne arme til en som om, at man havde kendt dem i 10 år og det

føltes også dejligt, at de ikke kom sådan og listede sig ind på en for at finde ud af et

eller andet, men de kom med åbne arme og sagde ”velkommen her! Skal du ikke lige

have en kop kaffe eller et eller andet?”” (BI2, linje 224-228)

På den måde bliver projektmedarbejdernes opsøgende tilgang i forhold til at opnå en

viden omkring hvad der sker i beboerne, hvad de tænker og ønsker sig, og hvad de

selv kan bidrage med af ressourcer for, at det kan lykkes, meget betydningsfuld for

beboerne. Dette tydeliggøres yderligere hos den ene af beboerne i forbindelse med

interviewerens spørgsmål om hvad personen anser som virkningsfuld adfærd, hvis

intervieweren skulle agere projektmedarbejder i fremtiden; ”Jamen det ville nok væ-

re, at gå over og snakke med dem og spørge om ”hvordan gør jeg det? og har i no-

gen redskaber til mig, at jeg kan gå ud i byen med…” (BI2, linje 325-327). Igennem

denne adfærd får beboerne en oplevelse af deres viden som betydningsfuld og der-

igennem kan dette også ses i sammenhæng med forrige tema, der netop ekspliciterer

hvordan beboerne er blevet styrket i forhold til deres følelse af betydning og deres tro

på dem selv. På den måde anses projektmedarbejdernes udgangspunkt i beboernes

indhold og styrker som særligt betydningsfuld, da begge informantgrupper anser det-

35

te som afgørende for, at samarbejdet i mellem dem har et positivt og ligefrem udvik-

lende udfald.

Den ligeværdige og gensidige relation

Det tredje tema indebærer hvordan relationen imellem projektmedarbejderne og be-

boerne opleves af begge parter, som havende essentiel betydning for deres samarbej-

de og udfaldet af dette. Relationer som et generelt fænomen, opleves af medarbej-

derne som afgørende for meget af det arbejde de udfører, både i forhold til deres

egen relation til beboerne, men også i forhold til at understøtte beboernes relation til

hinanden. Ved at binde dem sammen socialt i et fællesskab omkring en aktivitet,

bliver det muligt at sætte de forskellige personers ressourcer i spil og tilsammen ska-

ber de noget, der for dem alene som individer, var blevet anset som umuligt.

På den måde skabes der gennem beboernes relationer til hinanden et fælles-

skab, hvor den enkelte kan opnå anerkendelse for deres individueller styrker og res-

sourcer samtidig med, at de oplever successer sammen, hvilket giver dem lyst til

fortsat at indgå i fællesskabet og på den måde skabes der også et tilhørsforhold, der

understøtter fællesskabets fortsatte eksistens.

”Ja, ja, altså jeg vil sige, at man sådan får meget mere i sin rygsæk og den der med,

at når man bliver genkendt af børn rundt omkring, så tænker man ”YES, YES! Der er

altså noget, der fungerede her”.” (BI1, linje 138-141)

”Eller jeg blev overrasket over, det med at man bare bliver hevet ind i det, det første

år skulle jeg bare være med en gang, men da de så hvad jeg gik og lavede ”jamen

kan du ikke lige komme næste gang også” og så året efter, jamen der var jeg sådan

set med fra starten af, planlægning og sådan.” (BI2, linje 65-70)

”… de vigtigste relationer er de interne i grupperne for, at de ligesom kan finde ud af

at holde sammen, og køre det videre og være selvstændige og selv tage ansvar for det

videre forløb…” (MI3, linje 586-589)

”Jamen det er jo, at få dem sat sammen med hinanden for der er jo rigtig mange, der

har idéer til noget de gerne vil og har også nogen ressourcer de gerne vil dele ud af i

36

en eller anden sammenhæng, og så er vores fornemste opgave egentlig at få dem sat

i spil og gerne med hinanden, og hjælpe dem til at finde en form, der passer dem, så

de kan virke bedst muligt…” (MI4, linje 45-51)

Udover beboernes indbyrdes relationer, fremstår relationen imellem projektmedar-

bejderne og beboerne også som essentielle for begge parter. Her forekommer det, ud

fra begge informantgrupper især som om, at relationen får denne særlige betydning

grundet dens ligeværdige og gensidige karakter.

”Jamen jeg tror ikke det er så meget det de har gjort, så tror mere det er det der med,

at de er der. Altså man ved hvor man har dem og man ved, at man kan regne med

dem. Jeg tror mere det er det…” (BI1, linje 267-270)

”Jamen jeg føler, at det ligger på lige fod, selvfølgelig er der et eller andet sted, der

har de jo lidt mere at sige end os fordi de er ansatte, men er der ingen problemer og

det hele kører som det skal jamen, så er de på bølgelængde med os andre selvom det

er dem, der har pengene og dem der får lønnen for det.” (BI2, linje 244-249)

”… at man indgår på lige fod, så vidt muligt, det gør man jo aldrig som medarbejder,

man er altid den betalte ansatte og man er altid den de kommer og spørger til råds,

men samtidig at have en meget meget dagligdags dialog med dem når de kommer ind

på kontoret og også sådan lige sige /: bare de der små ting som at et ”tak for

sidst”…” (MI3, linje 259-264)

”… det er det der med relationen, at vi vil hinanden noget. Jeg møder dem egentligt

ikke som kun mig, der vil dem noget, der vil også nogen gange mig noget og det ved

vi godt, vi vil hinanden noget, så selvom jeg er ansat, så synes jeg, at det der med

den personlige relation…” (MI4, linje 214-219)

Det er her igennem tydeligt, at det ikke blot relationen i sig selv, der er af betydning.

For beboerne opleves relationen i høj grad som værende nær det, der kan kaldes et

venskab. Det er netop en relation hvor beboerne oplever opbakning, accept og følel-

sen af, at være villet, følelsen af at være på samme hold og at være på bølgelængde,

som den ene beboer bl.a. nævner. Dette er både intentionelt og uintentionelt fra pro-

37

jektmedarbejdernes side ad. De oplever en virkning i at møde beboerne i en ligevær-

dig relation, hvor de forsøger at tale med et dagligdagssprog og møde beboerne med

en åbenhed, der gør at de føler en lyst til at henvende sig til medarbejderne og indgå i

en relation med dem. Derudover er det også vigtigt for dem at bevare en ærlighed og

gennemsigtighed overfor beboerne, for netop ikke at udøve manipulation eller på

anden måde ”snyde” dem.

”Sådan åben og selvfølgelig hvad man kommer fra og hvad man gerne vil, og hvem

man er og alt det der, så man heller ikke bare er en eller anden de tilfældigvis møder

på gaden, men at man er med i noget og hvad man gerne vil og sådan noget, men

egentlig bare sådan menneske til menneskeagtigt, det tror jeg og velvidende hvad ens

egen rolle er, fordi vi vil jo folk noget, det er ikke bare hygge, det er jo målet og det

behøver man ikke være flov omkring og man skal helst ikke så blår i øjnene på

dem…” (MI4, linje 720-728)

Dette vidner om en respekt overfor beboerne som mennesker og dermed også ønsket

om at indgå i en relation på lige vilkår, hvor alle parter er bevidste om den andens

rolle og intentioner.

Oven i dette agerer de også ud fra en holdning til disse beboere, som havende nogle

ressourcer og styrker, der er værdifulde. På samme måde har beboerne ofte også nog-

le ønsker og behov som de opsøger projektmedarbejderne med og på den måde ople-

ver begge parter, at de vil hinanden noget og derigennem bliver samarbejdet imellem

dem gensidigt. Derudover beskriver projektmedarbejderne også deres tilgang til be-

boerne som blottet for metode og teori, og i stedet forsøger de at møde dem udeluk-

kende menneske til menneske; ”… men der er et eller andet befriende i bare at være

sammen som mennesker og ikke tænke på mig selv som ansat…” (MI4, linje 124-

126). Dette kendetegner netop naturen af den gensidige og ligeværdige måde pro-

jektmedarbejderne indgår i relation til bebeboerne på, hvilket fremstår som værende

af stor betydning for virkningen af deres arbejde og måden hvorpå det påvirker bebo-

erne.

38

Genuin lyst og interesse

Et tema, der også anses som værende betydningsfuldt hos begge informantgrupper

omhandler projektmedarbejdernes lyst, energi og humør. Dette giver sig bl.a. til ud-

tryk i beboernes oplevelse af medarbejdernes energi og gode humør som en åbenhed,

der effektuerer en inviterende følelse i dem ind, hvilket gør, at de føler behag og tillid

når de befinder sig i projektmedarbejdernes selskab.

”Jeg tror det er deres humør. Det smitter! Du ser aldrig Ditte være sur, det kan godt

være, at der er et eller andet hun er bekymret over, men jeg har aldrig set Ditte være

sur! Og heller ikke Hanne. Der er altid fut i dem.” (BI1, linje 408-411)

”… havde de ikke stået med åbne arme og sagt velkommen og sådan noget, hvis de

bare havde sagt hej og så bare kigget den anden vej, jamen så havde man jo ikke følt

sig helt velkommen, som når de står med åbne arme og siger ”nej, kom du lige her-

ind og sæt dig, så kan vi snakke lidt sammen”. Det er positivt, at de er på den måde

de er.” (BI2, linje 256-262)

”… det er det der med, at de er så åbne og når man træder inde derover, så råber de

alle sammen. Det har jo også en betydning, at man føler sig velkommen i det rum

man kommer, at det ikke er et rum hvor det er som om, at der er en mur man skal

igennem.” (BI2, linje 275-279)

I disse eksempler bliver det tydeligt hvordan det har stor betydning for beboerne at

kunne mærke projektmedarbejdernes glæde og energi, og deres interesse i beboerne

og hvordan de har det. For projektmedarbejderne beskrives det på samme måde som

værende af stor betydning, at de har en genuin lyst og interesse i deres arbejde for at

kunne udføre det adækvat og for at kunne være fuldstændig tilstedeværende i samar-

bejdet med beboerne.

”… jeg har lyst til at det kommer til at fungere, jeg har lyst til, at det bliver den gode

fortælling, jeg har lyst til at Byens Leg peger på Aalborg og siger, at deroppe, der

kan de noget særligt, så derfor har jeg interesse i, at gøre det jeg kan for, at det

39

kommer til at køre. Altså det er ikke fordi, at jeg på den måde kan noget unikt, jeg

har bare engagementet i det.” (MI4, linje 642-648)

Den genuine interesse og lyst til at arbejde med disse beboere bliver derfor også en

vigtig del af samarbejdet imellem de to informantgrupper. Dette aspekt, kombineret

med brugen af humor, både i forhold til beboerne, men også indbyrdes imellem pro-

jektmedarbejderne, er med til at skabe en behagelig og tryg atmosfære, der af den

ene projektmedarbejder nærmest kan anses som helende.

”… her havde vi et tilfælde for nylig hvor, der var en der havde været hos os og han

sneg sig ind langs væggene når han kom, ik også, og havde krykker og jeg ved ikke

hvad da han kom, og vi var jo bare ligesom vi plejer at være og han fik nogen ar-

bejdsopgaver osv. og jeg kan ikke engang huske hvor længe han havde været her, et

halvt år eller sådan noget, og så havde han lavet en takkevideo til os og sagt sådan

noget med, at han var bare så glad for den måde vi var på og at vi var glade og hav-

de det sjovt på kontoret og han har rykket sig i forhold til det, altså det er sådan helt

Jesus-agtigt, smed krykkerne og er bare blevet glad og har fået mod på livet igen og

vi har jo ikke gjort noget specielt andet end bare tage godt imod ham…” (MI4, linje

316-328)

Den energi, der skabes igennem projektmedarbejdernes humor og åbenhed smitter af,

som den ene af beboerne også nævnte i et tidligere eksempel, og det gør, at der ska-

bes denne atmosfære, der opleves af især beboerne som behagelig, åben og glad,

hvilket sætter beboerne i stand til at have tillid til medarbejderne og give dem lyst til

at opsøge dem og arbejde sammen med dem.

”Jamen det er, at de er så åbne og at man nemt kommer ind på dem, der er næsten

ikke noget man ikke kan snakke med dem om, hvis der er noget. Jamen jeg synes det

er dejlige folk, at de er sådan.” (BI2, linje 232-235)

På den måde bliver projektmedarbejdernes energi og glæde en vigtig del af samar-

bejdet med beboerne og i hvordan det har en stor betydning i den ligeværdige relati-

on, der tidligere i analysen fremstår som særdeles betydningsfuld, opbygges.

40

Opsamling

Kompleksiteten af de forskellige oplevelser af det pågældende samarbejdet imellem

beboerne og projektmedarbejderne, bliver i analysen tydelig samtidig med, at de for-

skellige temaer formår at repræsentere og indkredse det, der anses som fælles essen-

tielt og af betydning i de forskellige interviews. Det er især tydeligt, at alle parter

oplever en udvikling hos beboerne efter begyndt samarbejde med det pågældende

Projekt 9220, og de efterfølgende temaer vurderes alle sammen som havende indfly-

delse på denne og hvorfor denne indtræffer.

I forhold til forventninger til disse resultater lå der hos undertegnede, som

nævnt en forestilling om, at det var relationen imellem medarbejderne og beboerne,

der havde stor betydning og anerkendelsen i denne. Dette blev både be- og afkræftet i

form af, at relationen utvivlsomt fremstår som havende stor betydning, men gennem

analysen viser der sig et billede af, at det er ligeværdigheden i relationen og selve

karakteren af måden hvorpå projektmedarbejderne møder beboerne, der fremstår som

vigtig. Denne følelse af relationen som ligeværdig, virker yderst betydningsfuld for

begge informantgruppers oplevelser af deres samarbejde, og derpå også som særde-

les grundlæggende for virkningen af projektmedarbejdernes arbejde i forhold til at

styrke beboerne.

Ligeværdigheden kan også ses i relation til de andre temaer, der henholdsvis

omhandler hvordan projektmedarbejderne i deres arbejde, i høj grad tillægger bebo-

erne, deres viden og deres styrker en stor betydning og dermed er opsøgende og an-

erkendende i forhold til dette. Dette skaber derfor en følelse i beboerne af, at medar-

bejderne har en lige så høj interesse i dem og deres evner og kunnen, som de om-

vendt har i medarbejdernes hjælp.

Derudover går projektmedarbejderne også ind til arbejdet med en lyst, et enga-

gement og en tilstedeværelse som beboerne tydeligt kan mærke, hvilket også afføder

en følelse af en tryg og afslappet atmosfære hvormed det underbygger en lyst fra

beboerne til at være omkring medarbejderne og indgå i en relation med dem. På den

måde kan samarbejdets ligeværdighed anses som særligt betydningsfuldt og afgøren-

de i forhold til beboernes styrkelse, men stadig som i et samskabende forhold til de

andre temaer, hvori de bliver produkter af hinanden. Dette kan også illustreres visu-

elt, som vist i figur 1 neden for.

41

Gennem figuren bliver det endnu mere klart hvordan de fire temaer kan ses som af-

hængige af hinanden og hvordan de tre temaer omhandlende projektmedarbejdernes

arbejde til sammen er med til at skabe den endelige udvikling i beboerne. Disse tre

temaers samspil kan ses som startende ved den genuine lyst og interesse, denne giver

medarbejderne motivation for at indgå i arbejdet. Denne genuine interesse giver sig

til udtryk i deres udforskning af beboernes viden og evner, og dermed også i deres

udgangspunkt i beboerne. Hermed anerkender de beboerne som værdifulde og som

havende betydning, hvilket skaber en ligeværdighed i relation, da begge parter, der-

med vil hinanden noget. Og gennem dette gensidige samarbejde, hvor begge parter

arbejder hen imod samme mål, opleves det udbytterigt af medarbejderne, hvilket igen

underbygger interessen og lysten til arbejdet. Sideløbende opleves det også af både

medarbejderne og beboerne, hvordan dette effektuerer en udvikling i beboerne, hvil-

ket forstærker grundlaget for hele samarbejdet og temaernes indbyrdes samspil.

Udover disse temaer, der er direkte forbundne med projektmedarbejdernes

samarbejde med beboerne, er det igennem analysen også tydeligt, at aspekter om-

Genuin interes-

se og lyst

Den ligeværdi-

ge og gensidige

relation

Udgangspunkt i

beboernes styrker

og ressourcer

Figur 1. De forskellige temaers dynamiske samspil

Beboernes udvikling i forhold til selvfølelse og livsindhold

42

kring det at have følelsen af at gøre noget, der har en betydning for andre og det at

være en del af et fællesskab også har en betydning for den omtalte transformation.

Som nævnt er det dog ikke her fokusset i opgaven ligger, derimod forekommer det

vigtigt ikke at fremsætte et falsk billede af projektmedarbejdernes arbejde som væ-

rende det eneste, der har indflydelse på beboernes udvikling. Det fremstår derfor som

vigtigt at anerkende disse andre faktorer. Grundet undersøgelsens formål vil graden

af opmærksomheden på disse, dog ikke være på samme niveau som selve indflydel-

sen fra projektmedarbejdernes arbejde.

Herigennem bliver det derfor tydeligt hvordan de forskellige temaer og aspek-

ter er afhængige af hinanden og hvordan de alle i et dynamisk sammenspil har en

essentiel betydning for begge informantgrupper i forbindelse med deres oplevelse af

deres fælles samarbejdet og betydningen af dette i forhold til beboernes fornyede

ressourcefuldhed. For at kunne opnå en endnu større forståelse af hvad det er, der

sker i dette samarbejdet mellem de to informantgrupper, vil disse resultater senere i

opgaven, blive anskuet gennem psykologisk teori, dette med formålet at kunne udle-

de hvordan der kan arbejdes med såkaldte ressourcesvage personer og derigennem

gøre dem til ressourcer.

Først forekommer det dog nødvendigt at vurdere den anvendte metode og hvil-

ken indflydelse, den eventuelt har haft på de udledte resultater.

43

Metodediskussion

Dette afsnit vil indeholde en diskussion i forhold til overvejelser omkring hvilken

betydning den valgte metode har haft for undersøgelsen og hvilke udefrakommende

påvirkninger, der eventuelt har haft en indvirkning på de udledte resultater.

Validitet og reliabilitet

I forbindelse med denne undersøgelse, hvor dataindsamlingen er foretaget gennem

semistruktureret interviews og analysen foretaget på baggrund af undertegnedes sub-

jektive vurderinger, kan både undersøgelsens reliabilitet og validitet anses som lav

inden for især det positivistiske grundsyn inden for psykologien (Kvale & Brink-

mann, 2009, p. 272). I det hele taget stammer disse begreber fra denne tankegang og

derfor afvises det tit, at disse kan anvendes i forbindelse med kvalitative studier

(ibid., p. 270). På trods af dette forekommer det vigtigt, at vurdere om metoden måler

på det, der er intenderet, som validitet er et udtryk for (Rubin & Babbie, 2010, p. 82f)

og på samme måde hvor præcist den egentlig måler dette og dermed i hvor høj grad

det er muligt for en anden forsker at reproducere de udledte resultater, som reliabili-

tet omhandler (Kvale & Brinkmann, 2009, p. 271). Derfor gøres der herunder også et

forsøg på at vurdere disse koncepter i forbindelse med den pågældende undersøgelse.

Hvis validitet indebærer, at metoden måler det der ønskes målt, må dette i kva-

litative og fænomenologiske termer betyde, at det vurderes efter hvorvidt metoden

formår at afdække og reflektere den virkelige mening af det undersøgte fænomen

(ibid., p. 83). Den anvendte metode fokuserer netop på at undersøge en subjektiv

oplevelse af et bestemt fænomen og grundet det, er det derfor informanterne, der er

eksperterne og deres oplevelser, der er genstanden. På den måde kan validiteten af

undersøgelsen vurderes som høj, da informanten gennem det semistrukturerede in-

terview får mulighed for at fortælle netop det, der er af betydning i forhold til dennes

oplevelse, hvilket netop er det, der ønskes undersøgt.

I forhold til at afdække den essentielle mening af det valgte fænomen, fore-

kommer der i analysedelen også tiltag imod at opnå en høj validitet. Dette ses igen-

nem den udførte identifikation af hvad jeg som forsker medbringer af opfattelser og

tanker om fænomenet og den opnåede opmærksomhed på disse, der har til hensigt at

44

fungere som en sikring af, at dette ikke får en begrænsende betydning i forhold til

udledningen af fænomenets betydning. Derudover forsøges der også at opnå en høj

validitet gennem transparens i forhold til analyseprocessen og hvordan de forskellige

temaer udledes og kategoriseres, der derved gør det muligt at få indblik i hvad grund-

laget bag valget af disse er.

Reliabiliteten, og hermed også konsistentheden, af undersøgelsen og dens re-

sultater kan på samme måde diskuteres. Selvom den valgte interviewform kan anses

som medvirkende til lav reliabilitet grundet det åbne aspekt, der giver plads til at

følge det, der er vigtigt for informanten, vurderes det inden for den kvalitative inter-

viewforskning, at det gennem interviewguiden og et vidst niveau af ledende spørgs-

mål, er muligt at opnå et vidst niveau af reliabilitet (Kvale & Brinkmann, 2009, p.

195). Dog kan der på den anden side også argumenteres for, at ledende spørgsmål

kan have en effekt i forhold til en mindskelse af validiteten, da forskeren på den må-

de kan lede informantens svar og dermed risikere, at grundlaget for det fortalte,

kommer fra forskeren frem for informanten selv. På den måde kan ledende spørgs-

mål have begge effekter. Ledende spørgsmål er i denne undersøgelse, dog primært

kun blevet anvendt som afklarende eller opfølgende spørgsmål, hvilket kan anses

som verificerende i forhold til gyldigheden af den endelige fortolkning af resultaterne

(ibid.).

I stedet er der forsøgt at opnå en høj reliabilitet ved at udarbejde interview-

guiden i forhold til de specifikke informantgrupper, for derved at sikre, at de ikke

misforstår spørgsmålene og dermed ikke svarer på noget andet end spørgsmålets in-

tenderede indhold, hvilket ofte skaber problemer i forhold til en undersøgelses relia-

bilitet (Rubin & Babbie, 2010, p. 82). Dette blev også forsøgt i forbindelse med an-

vendelsen af eget sprog og formuleringer i interviewinteraktionen, netop for at sikre

forståelse af det spurgte og mindske forekomsten af misforståelser i samtalen. I den-

ne forbindelse kan der dermed argumenteres for denne undersøgelse som reliabil, da

den netop har produceret fire forskellige interviews, der uafhængigt af hinanden, og

endda fra to forskellige perspektiver, giver et billede af oplevelser, der indeholder

mange af de samme aspekter.

Reliabiliteten i forhold til selve analysen og fortolkningen af interviewdata er i

højere grad sværere at argumentere for. Hvis den pågældende analyse var udført af

en anden end undertegnede, ville der højst sandsynlig ikke udledes nøjagtig samme

temaer. Grundet undersøgelsens fokus og det samarbejde, der er fundet sted før min

45

indblanding gennem interviews, antages det, at der stadig ville være stærke overlap i

det udledte data, men ved brug af en anden forsker ville denne også medbringe andre

aspekter med ind i interaktionen og dermed forme den på en anden måde.

Reliabiliteten kan i forhold til dette aldrig blive høj, men i forhold til Kvale &

Brinkmanns påpegning af, at et udsagn aldrig kan have en enkelt ”rigtig” mening

(Kvale & Brinkmann, 2009, p. 234), er dette måske heller ikke meningen i denne

undersøgelseskontekst. På samme måde kan en høj reliabilitet også kan have en ne-

gativ effekt på både interviewets variabilitet og de kreative udfoldelser, der kunne

være relevante (ibid., p. 272), hvilket derfor egentlig advokerer for, at det i denne

undersøgelse ikke er hensigtsmæssigt at tilstræbe en høj reliabilitet, da der netop sø-

ges et subjektivt, nuanceret og unikt indblik i en oplevelse.

Derpå vurderes det ud fra det ovenstående, at undersøgelsens validitet kan an-

ses som høj, hvorimod reliabiliteten er sværere at vurdere samtidig med, at det i un-

dersøgelsens henseende egentlig ikke er hensigtsmæssigt at tilstræbe en høj grad af

denne.

Fejlkilder og påvirkninger

En empirisk undersøgelse vil aldrig kunne undersøges sterilt og uden udefrakom-

mende påvirkninger, selv når ting observeres på afstand i dets eget miljø. På samme

måde figurerer der i denne undersøgelse aspekter, der har kunnet have en effekt på de

udledte resultater.

Først og fremmest er beboerinformanterne udvalgt af undertegnede, ud fra

egen oplevelse af beboernes udbytte af samarbejdet med projektmedarbejderne. Det-

te kan have en påvirkning i forhold til, at disse informanter er valgt på baggrund af at

have haft en virkningsfuld og god oplevelse og på den måde udelukkes der muligvis

alternative oplevelser, indeholdende andre aspekter, der kunne være af eventuel be-

tydning for undersøgelsen.

I forlængelse af dette kan betydningen af beboerinformanternes eget personlige

bidrag, i forhold til denne udvikling, også diskuteres. Er det netop lige nøjagtig dette

samarbejde, der har været afgørende for deres forøgelse i ressourcefuldhed, eller ville

disse specifikke beboere have gennemgået denne udvikling i en hvilken som helst

anden kontekst? Oplever disse to beboere en udvikling fordi de besidder lidt flere

ressourcer end resten af beboerne, og kan de dermed siges at være repræsentative for

46

de beboere, der indgår i et samarbejde med Projekt 9220 og deres medarbejdere? Og

som det tidligere er blevet påpeget, er gruppen af beboerne inden for projekt 9220

egentlig repræsentative for resten af de beboerne i Aalborg Øst, der kan betegnes

som ressourcesvage? Disse spørgsmål kan undersøgelsen ikke besvare og det er der-

for en vigtig diskussion med betydning for resultaterne og deres validitet.

Med henblik på, at denne undersøgelse dog tager udgangspunkt i tanken om-

kring, at den enkelte subjektive oplevelse er i centrum, og at det ikke er formålet at

udlede viden, der kan generaliseres, kan denne farvede deltagerinklusion forsvares.

På samme måde er det også pointeret, at det søges at afdække en mindre homogen

gruppes oplevelse af et bestemt fænomen, hvilket opnås igennem den mindre gruppe

af beboere, der er homogen i forhold til kravene om, at de skulle have indgået i sam-

arbejde med Projekt 9220 og have haft gavn af dette. I forhold til fejlkilder omkring

deltagerantal og deltagerudvælgelse, vil dette som regel være aktuelt i de fleste un-

dersøgelser, hvilket dog ikke gør det mindre vigtigt at diskutere og i denne undersø-

gelse er der dermed også blik for, at dette kan have haft en indvirkning på resultater-

ne.

Selve dataindsamlingen gennem interviewsamtalen er også præget af forskelli-

ge påvirkninger. Her kan nævnes omgivelserne for interviewet, der foregik i et grup-

perum i det nye Sundheds- og Kvarterhus i Aalborg Øst. Dermed foregik de forskel-

lige interviews stadig i informanternes lokalmiljø, men konteksten var mere formel

end den normalt har været i forbindelse med egen interaktion med begge informant-

grupper. Det mere formelle kontekstskift har derfor muligvis kunnet skabe en vis

utryghed hos både beboerne og projektmedarbejderne, da de netop har skullet indgå i

dialog med mig på en helt anden måde end de var vant til.

På samme måde kan min egen tilstedeværelse og undersøgende rolle, være med

til at generere en følelse af i dem, af dem selv som objekter, der skal undersøges frem

for følelsen af dem selv som eksperter i noget betydningsfuldt viden, som jeg ønsker

at få del i. Dette ville derfor også kunne skabe en vis tilbageholdenhed og muligvis

influere deres svar. Indvirkning fra begge aspekter forsøgtes dog elimineret gennem

skabelsen af en behagelig, åben og sjov stemning, der ikke var præget af seriøsitet,

men mere lagde op til, at informanten kunne være sig selv og sige det, der var på

sinde i forhold til de stillede spørgsmål. En sådan atmosfære er også lignende den

kontekst egen interaktion med personerne fra begge informantgrupper foregår i, og

det forsøgtes derfor at opnå dette i så høj grad som muligt. Uanset hvad foregår in-

47

terviewinteraktionen dog, som nævnt, altid mellem to personer, og forskeren vil lige

så vel som informanten, medbringe noget fra deres egen verden til samtalen (Gubri-

um & Holstein, 2012, p. 24). Interviewsamtalen dannes derfor i dette vekselvirkende

forhold, hvor forskeren og informanten påvirker hinandens svar og spørgsmål, og der

kan derfor ikke ses bort fra, at den udledte viden uanset hvad, vil være påvirket af

dette og dermed også den pågældende kontekst.

Dermed opstår diskussionen omkring hvorvidt denne viden derpå er gyldig,

endnu engang. Dette argumenteres der som nævnt for, både inden for den humani-

stisk-orienterede psykologi, da sandhed her anses som opstået gennem sproget og

dermed kan gyldig viden ses som udviklet gennem samtalen. Dette påpeges også

konkret af Buber, der opfatter individet som blivende en person i mødet med noget

andet værende. Dette må derfor kunne tolkes som, at informanterne kun opnår en

forståelse af dem selv og deres oplevelse igennem samtalen med mig som forsker,

der gennem de forskellige spørgsmål skaber en refleksion og dermed en erkendelses-

proces i dem, omkring hvad deres oplevelse har indebåret. På den måde vil de gen-

nem interviewet forstå sig selv i relation til samarbejdet med projektmedarbejderne

og den eventuelle udvikling de har gennemgået i forbindelse med dette. Den viden,

der herigennem er blevet udledt må derfor kunne vurderes som gyldig og sand, og

samtidig skaber det også tanker i forhold til om, at denne sandhed eventuelt kun blev

mulig at nå igennem interviewet som metode.

Til sidst er det også vigtigt at betone den eventuelle påvirkning, der kan finde

sted i analysen bl.a. fra de hypoteser og antagelser, der var præeksisterende selve

udførelsen af analysen. Gennem en nedskrivning af disse, er dette dog forsøgt und-

gået, men da analysen foregår subjektivt og grundlæggende er skabt gennem forske-

rens valg må det vurderes, at der kan være en risiko for fejlkilder i denne proces. På

den anden side gør forskerens deltagelse i udledningen af data også vedkommende til

indehaver af viden, som udenforstående personer ikke er i besiddelse af, bl.a. stem-

ning, kropssprog og andre indikators på betydningen af det sagte. Dette må derfor

kvalificere forskeren i højere grad i forhold til at udføre en så vidt muligt adækvat

analyse af datas betydning, da denne netop ligger inde med langt flere oplysninger

omkring konteksten for det sagte.

Derpå er der flere forskellige aspekter, der kan være indvirkende på de udledte

data, men samtidig er der også igennem opmærksomheden på disse, foretaget foran-

staltninger i forhold til mindskelsen af eventuel indvirkning.

48

Metodens samspil med informanterne

Et andet punkt, der også skabte grobund for tanker gennem selve interviewsamtaler-

ne, var informanternes tendens til nogen gange ikke at svare på det de blev spurgt

om, og dette gjaldt begge grupper. Gennem de opfølgende og udforskende spørgsmål

blev det dog muligt for dem i højere grad at svare på spørgsmålets egentlige indhold.

Dette kunne bl.a. bunde i mangel på evne hos undertegnede til at udforme forståelige

og klare spørgsmål, eller også kunne det anses som værende informanternes optaget-

hed af et specifikt aspekt, der gjorde, at de fik drejet andre spørgsmål til at omhandle

dette også. Dette kunne anses som tilfældet i forhold til en af beboerne, der i spørgs-

målet omhandlende hendes egen funktion hos projektet, begynder at fortælle om pro-

jektmedarbejdernes funktion overfor hende i stedet for.

”(S): Mmm. Øhm hvad har din funktion været i forhold til projekt 9220?

(R): Jamen altså det har lige så meget været hvis jeg har haft nogle spørgsmål, så

var døren altid åben og hvis det så er, at de ikke lige har tid ”Kan du ikke lige kom-

me om en time?” eller en halv time, ”så kan vi snakke”.” (BI1, linje 41-46)

På samme måde ses det hos begge projektmedarbejderne i spørgsmål med intenderet

fokus på deres egen personlige rolle i forhold til beboerne. Her kommer de i første

omgang ofte med svar omhandlende enten overordnede strukturer i projektet eller

hvad beboerne gør. Det er som regel først gennem opfølgende spørgsmål, at de får

fokus på deres egen rolle i dette samarbejdet og kan skildre hvad de egentlig helt

konkret gør. Dette kan anses som bundende i, at de egentlig ikke vurderer deres egen

rolle i forhold til at gøre beboerne mere ressourcestærke, som værende af betydning,

hvilket de også nævner et par gange. Dette ændres dog også til dels igennem begge

interviews, hvor det virker som om, at de gennem samtalen får en større forståelse af

hvilken betydning deres rolle og specifikke arbejde egentlig har. Et eksempel fra det

ene interview er i spørgsmålet om hvad medarbejderne kan, som hypotetiske Brian

nede fra kommunen ikke kan, hvor medarbejderen svarer, at Brian godt ville kunne

gøre det samme arbejde, dog ændres dette svar efter et opfølgende spørgsmål.

”(S): Okay, så du tænker ikke, at du har nogen værktøjer som han ikke har?

49

(M): Jo jeg tror egentlig, at det som jeg kan, det er, at jeg kan begejstres og jeg har

en naturlig nysgerrighed, jeg synes det er spændende når der kommer folk og siger

den mest umulige idé, selv hvis de selv har lyst til at arbejde for det, jeg har ikke lyst

hvis jeg selv skal arbejde for det jo, men jeg er nysgerrig på at diskutere og finde ud

af hvordan det kan lykkes, det synes jeg er det spændende at gøre det realiserbart og

at der er noget action på, ja noget action.” (MI4, linje 649-658)

På den måde bliver medarbejderen mere bevidst omkring hvad det egentlig er hun

unikt tilfører til dette arbejde, der gør, at det virker som det gør. Fra denne vinkel kan

deres måde at svare forbi spørgsmålene på, også bunde i, at de igennem deres arbejde

med at gøre beboerne selvstændige og iscenesætte dem Som selvstændige, er blevet

så fokuseret på, at beboerne kan selv uden dem og at de derfor er blevet blinde over-

for deres egen rolle i forbindelse med dette.

I forhold til beboerne kunne der også argumenteres for, at samtalen som red-

skab og refleksion over egen oplevelse af verden, er almindeligt forekommende in-

den for psykologiens verden, hvilket alle mennesker ikke nødvendigvis er vant til at

bruge. Her ville Husserl muligvis påpege, at jeg med min naturlige attitude har været

blind overfor hvordan andre personer end fx psykologistuderende og andre med hang

til dette, fungerer. Derpå kan den valgte metode i form af interviews kritiseres i det,

at denne form kan fremstå som fremmed for deltagergrupperne eller enkelte af dem,

hvilket derfor også kan have haft en effekt på de udledte resultater. På den anden side

bliver det i forrige afsnit også påpeget hvordan individer opnår erkendelse gennem

sprog og i mødet med den anden og derpå må interviewet være særdeles oplagt inden

for denne tankegang.

Det kan derfor diskuteres hvorvidt interviews var den adækvate dataindsam-

lingsmetode i forhold til disse specifikke deltagergrupper eller om det omvendt var

den helt rette, der netop gjorde, at informanterne netop blev tvunget til at tænke og

reflektere en ekstra gang over deres oplevelse, der derigennem gjorde dem opmærk-

somme på nogle sammenhæng i forhold til både deres udvikling og arbejde som de

ikke var bevidste om før.

50

Teoretisk tolkning og diskussion

Dette afsnit vil omhandle en diskussion af data og meningen af disse, gennem en

teoretisk fortolkning af de pågældende resultater fra dataanalysen. Dette er det sidste

trin i brugen af IPA metoden, hvor det som regel er kutyme at strukturere den teoreti-

ske tolkning ud fra de udledte temaer. Kvale & Brinkmann fremsætter dog en anden

fremgang hvori den teoretiske tolkning foregår ved at indtage forskellige perspekti-

ver til de udledte temaer som en samlet enhed (Kvale & Brinkmann, 2009, p. 239).

Igennem indtagelse af flere forskellige perspektiver til den samme tekst bliver det

således muligt at komme ud over spørgsmålet om den teoretiske tolkning udelukken-

de styres af interviewforskerens ensidige subjektivitet. I stedet opnås der en perspek-

tivisk subjektivitet (ibid., p. 263) og derigennem en validering af den teoretiske tolk-

ning. Ved brugen af forskellige teoretiske perspektiver på en tekst medfører det også

en diversitet i fortolkningen af meningen af tekstens indhold, og på den måde under-

støtter det i højere grad en frugtbar og nuanceret analyse samt diskussion af resulta-

terne (ibid.).

I forbindelse med de mange tanker, der er gjort i forbindelse med denne under-

søgelse og i forsøget på at udøve epoché og ikke lade egne forudindtaget antagelser

styre, står denne fremgangsmåde som i overensstemmelse med disse intentioner og

det vælges derfor at lade den teoretiske fortolkning foregå på denne måde. Ved at

anvende denne fremgangsmåde og strukturere den teoretiske tolkning ud fra den

psykologiske teori frem for de forskellige temaer, kan ulempen dog også være, at

empirien bliver nedprioriteret i forhold til teorien. Dette er absolut ikke intentionen,

men for at gøre brugen af den psykologiske teori mest muligt brugbar, forekommer

det vigtigt at gå dybt ind i denne samt udlede hvad teorierne hver især kan sige om-

kring temaerne. Dette vil netop tydeliggøre forskellene og lighederne imellem de

forskellige teorier og tankegange, hvilket igen vil gøre brugen af dem endnu mere

udbytterig i forhold til forståelsen af empiriens mening.

På samme måde vurderes det også til sidst i dataanalysen, at de udledte temaer

er dynamisk afhængige af hinanden og det forekommer derfor mere meningsfuldt at

anskue dem samlet frem for adskilt. De fire endeligt udledte temaer vil derfor blive

diskuteret som en samlet enhed ud fra forskellige teoretiske perspektiver, for herved

at vurdere og anskue meningen af informanternes oplevelser og hvordan dette kan

51

ses i forbindelse med hvordan der kan arbejdes med såkaldte ressourcesvage perso-

ner og derigennem styrke dem.

For at bringe fokus tilbage på empirien, vil resultaterne af den teoretiske tolk-

ning efterfølgende blive bragt i spil mere indgående i forhold til de enkelte temaer i

en afsluttende diskussion.

Interaktionistisk perspektiv

Grundet de to informantgruppers samarbejde og hvordan det øjensynligt påvirker

beboernes styrkede transformering, forekommer det relevant at anskue resultaterne

ud fra et interaktionistisk perspektiv, da dette fokuserer på hvad, der foregår på

mikro-plan imellem to individer i interaktionen imellem disse. Inden for dette per-

spektiv anses især George Herbert Mead som værende en frontmand og det synes

derfor yderst relevant at anvende hans teori, i indtagelsen af dette perspektiv i for-

hold til de fire temaer.

Mead udsætter en social behavioristisk opfattelse af individets selv som udvik-

lende igennem interaktionen med andre gennem en konstant symbolsk forhandling af

interaktionens mening (Mead, 1934, p. 139). Individets identitet og forståelse af sig

selv opstår når individet er i stand til at indtage den andens attitude og observere sig

selv og sine handlinger som et objekt igennem dette (ibid., p. 137f). Selvet bliver for

Mead dermed en social entitet, da dette dannes i en social proces. Mead deler dog

selvet op i et Jeg og et Mig, hvor Jeg’et er individets svar på andres attitude imod det

og Mig’et er det organiserede sæt af andres attituder som individet kan indtage. Indi-

videt er bevidst om Mig’et og kan i en interaktion indtage de andres attituder og på

den måde vurdere hvilken respons, i form af Jeg’et, det skal agere med (ibid., p.

175).

Set med Meads øjne kan resultaterne og de udledte temaerne forstås som kom-

ponenter, der skabes gennem forhandling og genforhandling i interaktionen imellem

beboerne og projektmedarbejderne. Ved at projektmedarbejderne har en helt generel

lyst og interesse i at hjælpe og forstå disse beboere, kendetegner det også deres atti-

tude imod beboerne som værende af støttende og hjælpende art. Kombineret med, at

de i deres arbejde tager udgangspunkt i beboernes styrker og viden, udstråler de en

attitude til beboerne, der i lige så høj grad understøtter og anerkender beboernes kun-

nen og vigtighed i forhold til deres samarbejde. På den måde indgår projektmedar-

52

bejderne i samarbejdet og interaktionen med beboerne, med en attitude til dem, der

indebærer både et genuint ønske om at hjælpe, men også en tro på, at beboerne sag-

tens kan agere selvstændigt.

En interaktions indhold og mening skabes ifølge Mead gennem symbolske in-

dikatorer, og denne attitude vil derfor også være kendetegnet af det anvendte sprog.

Projektmedarbejderne anvender ofte et sprog, der er præget af anerkendelse og inte-

resse, dette kan være i form af bl.a. ”Kan du ikke lige hjælpe mig med det her, det er

du så god til?” eller ”Har du en god idé til det her arrangement?”. På den måde vil

dette, ifølge Mead, påvirke beboerne idet de oplever anerkendelsen fra medarbejder-

ne gennem symbolske tegn. Gennem deres interaktioner, bliver denne attitude derved

inkorporeret i beboernes Mig, hvorefter det bliver muligt for dem at indtage denne

attitude og observere sig selv igennem denne. Gennem denne selvrefleksive proces

modificeres deres Jeg imod dette og derved begynder de at opleve dem selv som ha-

vende betydningsfulde evner og værende i stand til at gøre en forskel, ikke blot for

dem selv, men også andre mennesker. De agerer derfor ud fra denne nye udgave af

deres Jeg som respons på den attitude medarbejderne indgår med i interaktionen,

netop ved at indgå i arrangementer og påtage sig ansvar i forhold til sådanne.

På samme måde møder beboerne også medarbejderne med en attitude indehol-

dende troen på, at de er dygtige medarbejdere, der kan hjælpe dem på alle mulige og

umulige måder, og derigennem bliver interaktionen imellem dem, præget af en lige-

værdighed, da begge parter indgår med en anerkendende attitude til den anden, inde-

holdende troen på, at de kan noget, der er vigtigt og brugbart.

Dette perspektiv tilbyder derfor en forklaringsramme for hvordan beboernes

udvikling af deres selvfølelse sker i den sociale interaktion med projektmedarbejder-

ne, hvor beboerne bliver influeret af medarbejdernes attituder, her præget af ligevær-

dighed og anerkendelse, der medvirker til, at de inkorporerer dette i deres egen måde

at anskue dem selv på. Dette perspektiv afføder derfor en forståelse af, at et arbejde

hvori det bliver muligt at gøre såkaldte ressourcesvage til det modsatte, er relationen

til dem helt og aldeles afgørende. Og derefter hvilken attitude der tages med ind i

relationen, da denne også er grundlæggende for den udvikling, der kan skabes. Hvis

der indtages en attitude imod beboerne som værende i besiddelse af evner og viden,

vil dette præge interaktionen igennem det anvendte sprog, både det eksplicitte og det

implicitte. På den måde vil denne tankegang advokere for, at for at arbejde succes-

fuldt med ressourcesvage, er det betydningsfuldt, at indgå personligt i en relation

53

med disse og at der eksisterer en genuinhed i interessen og opfattelsen af dem som

evnerige.

Community psykologisk perspektiv

Som nævnt flere gange, er det omtalte projekt, som medarbejderne og beboernes

samarbejde tager sit udgangspunkt i, udformet på baggrund af tanker figurerende

inden for community psykologien. Grundet dette forekommer det relevant at anskue

data ud fra netop den tilgang, der er grundlæggende for selve samarbejdet, der er

genstand for denne undersøgelse. Inden for denne gren er især John L. McKnight og

John P. Kretzmann grundlæggende frontmænd, samt udviklere af den her inden for

populære metode og tankegang, Asset Based Community Development, der er præ-

senteret i et tidligere afsnit. Dette perspektiv vil derfor tage udgangspunkt i deres

arbejde og tankegangen omkring ABCD.

Umiddelbart har denne metode og tankegang ikke noget konkret teoretisk stå-

sted, da den er udviklet og afprøvet over mange år med grundlag i store mængder af

empiriske interviewundersøgelser med både beboere, projekter og foreninger (Jør-

gensen, Paldam & Søgaard, 2008, p. 7), dermed er den mere eller mindre pragmatisk

funderet. Som fremlagt er denne tankegang dog stærkt optaget af fokusset på styrker

og det, der virker i et pågældent lokalområde frem for dets mangler og på den måde

bliver linket til bl.a. den anerkendende tilgang tydeligt.

Mere uddybende er arbejdet ud fra denne tilgang derfor rettet imod beboere og

deres ressourcer, og formålet er, at afdække ofte hidtil uopdagede ressourcer og for-

binde dem med hinanden på måder, der forstærker dem hver især (Kretzmann &

McKnight, 1993, p. 27f). Herigennem gives beboerne et blik for og en ny tro på, at

de selv ligger inde med evner, der kan løfte deres eget lokalområde (ibid., p. 346). På

den måde bliver det derigennem muligt at levere ejerskabet af et bestemt lokalområ-

de tilbage til beboerne, så de på den måde bliver aktører frem for passive individer,

der venter på, at det er nogen ude fra, der skal komme og ”redde” området (Cunning-

ham & Mathie, 2003, p. 2f). Dette bliver ofte problemet når fokus i stedet er på at

afdække hvilke mangler, der eksisterer og ud fra disse planlægge og tilbyde løsnin-

ger, der skal afhjælpe disse mangler. Dette skaber netop en virkelighed for de iboen-

de beboere, som værende nogen, der mangler noget, men som heldigvis kan få hjælp

af nogen eller noget ude fra. På den måde bliver de hjælpeløse klienter, der er af-

54

hængige forbrugere af forskellige servicetilbud frem for selvstændige producenter

(Kretzmann & McKnight, 1993, p. 2). Herigennem bliver de socialkonstruktionisti-

ske og systemiske præg i denne tankegang også tydelige.

Ud fra dette perspektiv kan de udledte temaer og deres samspil derfor forstås

som værende skabt igennem projektmedarbejdernes udgangspunkt i beboernes styr-

ke. Projektmedarbejderne tilrettelægger netop deres arbejde med det udgangspunkt,

at dette lokalområde indeholder en masse ressourcer, både på individ- og fælles-

skabsplan. De indtager dermed et helt nyt og anderledes syn på Aalborg Øst som

ressourcefuldt, frem for det generelle nedvurderende billede, der ellers florerer både i

og uden for området. Gennem deres forsøg på at kortlægge disse ressourcer indtager

de også en ydmyghed overfor, at de ikke nødvendigvis er de mest adækvate til at

vurdere hvor disse befinder sig og derfor søger de viden hos beboerne. I beboernes

møde med projektarbejderne oplever de derfor både et billede af deres lokalområde

som ressourcefuldt og rigt og en tilgang til dem selv som værende ressourcer og en

anerkendelse af den viden de lægger inde med. På den måde forklarer Kretzmann &

McKnight beboernes transformation, som skabt gennem projektmedarbejdernes re-

formulering af deres virkelighed, ved at karakterisere både dem og deres område som

ressourcefulde. Og gennem indgåelse i projektet, hvori projektmedarbejderne sætter

dem i forbindelse med andre beboere og disses styrker og ressourcer, så oplever de

successer, samt fornemmelsen af, at det man sætter sig for kan lade sig gøre, og at de

rent faktisk kan udrette noget. Dette afføder endnu mere anerkendelse fra omgivel-

serne, både indbyrdes i projektet, men også ude fra, hvormed de erfarer denne virke-

lighed som sand hvorefter det også bliver deres egen virkelighed. På den måde bliver

de, som Kretzmann & McKnight påpeger, selvstændige, ressourcestærke producenter

med troen på og følelsen af, at de kan selv, frem for afhængige af, at andre hjælper

dem.

På den måde fremsætter dette perspektiv en opfattelse, der pointerer vigtighe-

den af projektmedarbejdernes funktion i forhold til at tage udgangspunkt i beboerne

og deres styrker og italesætte disse samt områdets styrker. Efter disse styrker er af-

dækket, er det blot et spørgsmål om at sammensætte dem, for derigennem at forstær-

ke dem. Derved anser dette perspektiv projektmedarbejdernes rolle lidt anderledes,

her bliver relationen ikke lige så betydningsfuld i forbindelse med styrkelsen af be-

boerne. Her er det i højere grad de omkring værende faktorer såsom det fællesskab

55

de kommer ind i via sammensætningen af deres ressourcer med andre individer og

løsningen af de planlagte opgaver, der er betydningsfuld.

Ud fra denne tankegang er det således muligt at arbejde med ressourcesvage

personer og gøre dem stærkere, ved at være et samlende og afdækkende led af res-

sourcer, og derved anses den personlige kontakt stadig som vigtigt for at kunne udfø-

re denne rolle, men ikke som afgørende.

Læringsteoretisk perspektiv

Grundet begge informantgruppers udspecificering af succesoplevelser som værende

medvirkende til den oplevede transformation, fremstår det også interessant at anskue

temaerne ud fra et læringsteoretisk perspektiv, for netop at tilføre de aspekter, denne

form for tænkning kan tilføje til forståelsen af resultaternes mening. I forhold til erfa-

ringsbaseret læring og udvikling igennem denne, er bl.a. David A. Kolb førende og

derfor vælges det at anvende hans tanker og teori i brugen af dette perspektiv.

Kolbs teori omkring læring tager ikke afsæt i den traditionelle tænkning bag

læring, omhandlende, at der findes konsistente elementer af bevidstheden, der i for-

skellig kombination med hinanden, er grundlaget for menneskets tankemønstre. I

stedet tager den afsæt i en grundlæggende antagelse om, at idéer ikke er færdige enti-

teter, men derimod konstant foranderlige i forbindelse med de forskellige erfaringer

mennesket gør sig (Kolb, 2000, p. 53f). Denne tankegang er inspireret af både Jean

Piaget, John Dewey og Kurt Lewins opfattelser af læringsprocesser og gennem en

sammenkobling af især disse teorier anses læring som skabt i en cyklus af henholds-

vis konkret oplevelse eller erfaring, observerende refleksion, abstrakt begrebsliggø-

relse og aktiv eksperimenteren. På den måde er teorien sammensat af aktionsforsk-

ningens tanke omkring her-og-nu oplevelsen og den efterfølgende indsamling af ob-

servationer i forbindelse med denne (Lewin, 1946), forståelsen af læring som en pro-

ces, der kombinerer perception med erfaring og begreber (Dewey, 1938) samt den

kognitive tankegang omhandlende den kognitive vækstproces fra konkret til abstrakt

og fra aktiv til reflekterende gennem opbygningen af kognitive skemaer via assimila-

tion og akkommodation (Piaget, 1970).

Uddybende anser Kolb derfor læring som tagende udgangspunkt i, at individet

indgår fuldt ud i nye oplevelser med en åben indstilling, hvorefter der reflekteres

over denne specifikke oplevelse gennem observation fra forskellige perspektiver.

56

Igennem denne refleksion skabes der begreber, der integrerer disse nye observationer

i dets allerede eksisterende antagelser og begrebsapparat. Dette bruges efterfølgende

i forbindelse med individets gængse beslutnings- og problemløsningsprocesser

(Kolb, 2000, p. 57). På den måde bliver læring noget, der skabes gennem individets

skiftende positioner i mellem at være enten aktør eller observatør i forbindelse med

egen oplevelse. Denne måde at lære på anser Kolb ikke blot som værende forbeholdt

uddannelsessammenhæng, men derimod som den generelle måde mennesket tilpasser

sig og indgår i verden på (ibid., p. 58). Denne tankegang inkluderer derfor også et

menneskesyn, der ikke determinerer individet af sine omgivelser, men i stedet ser

individet som i en løbende transaktion med sine omgivelser, hvori de objektive be-

tingelser og de subjektive erfaringer ændres i samspillet med hinanden (ibid., p. 63).

Erkendelse bliver inden for denne tankegang derfor noget, der finder sted i en kon-

stant tilpasnings- og transformationsproces, der skabes og genskabes i takt med indi-

videts erfaringer og oplevelser.

Ud fra dette perspektiv kan man derfor forstå beboernes udvikling som en læ-

ringsproces hvori de andre temaer kan ses som indvirkende på denne. Gennem bebo-

ernes indgåelse i Projekt 9220 begiver de sig ind i nye omgivelser, hvilket automa-

tisk skaber nye betingelser for deres erfaringsprocesser. Deres omgivelser er nu præ-

get af hvad de selv betegner som mere aktivitet, både i fysisk og social forstand. På

den måde indgår beboerne nu i situationer hvor de bl.a. oplever at have ansvar for

noget, de går derfor ind til en oplevelse med et åbent sind og gør sig en erfaring, der

hedder, at det lykkedes. Derefter reflekterer de over denne opgave og observerer op-

levelsen fra forskellige perspektiver, fx ud fra de personer de løste opgaven sammen

med eller dem opgaven blev udført overfor. Denne refleksion munder ud i en indsigt

om, at de løste opgaven mere end tilfredsstillende, at de dermed kan håndtere ansvar

og at de er i besiddelse af evner, der var brugbare i forbindelse med opgavens ind-

hold. Dermed skabes der nye abstrakte begreber omkring deres kunnen, hvilket inte-

grerer deres nye observationer i deres logisk holdbare teorier omkring dem selv og

deres omgivelser. På den måde konstitueres der gennem beboernes nye erfaringer

også et nyt og modificeret grundlag for deres beslutningsprocesser, hvilket gør, at de

også agerer og reagerer anderledes på de situationer de indgår i fremover. Dette for-

klarer således også hvordan de går fra at være såkaldte ressourcesvage til at være

ressourcestærke. Fremfor at agere ud fra erfaringen om, at ”Det kan jeg ikke”, agerer

de nu i stedet ud fra erfaringen ”Det kan jeg sikkert godt” eller ”Jeg er god til …, så

57

jeg kan bidrage med noget her”. Og derigennem ændres deres kognitive mønster fra

at agere ud fra at være svag til at agere ud fra at være stærk.

Hvordan de andre temaer kan forstås i sammenhæng med beboernes transfor-

mation ud fra dette perspektiv er i højere grad vanskeligt. Kolbs understregning af

omgivelsernes betydning for en sådan læringsproces, kan dog fungere som forkla-

ringsramme for hvordan projektmedarbejderne udfører et forebyggende arbejde,

gennem både deres genuine interesse og nærværende tilstedeværelse, men også deres

udgangspunkt i beboerne, der åbner disses tanker op for nye perspektiver på deres

egne handlemuligheder. Kolb påpeger netop også, at denne form for erfaringsbaseret

læring, forudsætter at individet går ind til den specifikke oplevelse på en åben og

hengiven måde. Den ligeværdige og gensidige relation kan ses som det sted hvori

beboerne får tillid til projektmedarbejderne og derfor tager imod deres tilbud om, at

sætte dem i disse uvante situationer, der er grundlaget for den erfaringsbaserede læ-

ring de opnår. På den måde kan de resterende temaer, ud fra dette perspektiv, anses

som forberedende og grundlæggende for, at beboerne oplever en erfaringsbaseret

læringsproces, der transformerer deres beslutningsfundament og dermed også deres

adfærd fra ressourcesvag til ressourcestærk.

Dette perspektiv fremsætter derfor en forklaringsramme hvori beboernes suc-

cesoplevelser og erfaringerne fra disse bliver grundlæggende for deres transformati-

on. Dermed vægter denne teori ikke relationen til medarbejderne særlig højt. Denne

vil derfor advokere for, at for at arbejde på en styrkende måde med såkaldte ressour-

cesvage personer, er det afgørende at opsætte rammerne for deres læring. For at sikre

en læring, der i dette tilfælde skal styrke dem, er det vigtigt at rammerne understøtter

oplevelsen af positive erfaringer. For at dette kan gøres muligt, kan der godt argu-

menteres for, at denne teori også ville anse en tillidsfuld relation som fordelagtig,

men til stadighed tillægger denne teori det overordnet ansvaret for transformationen,

beboerne selv. En tolkning ud fra denne teori sætter derfor spørgsmålstegn ved pro-

jektmedarbejdernes egentlige betydning i forhold til den omtalte transformation.

Eksistentielt og dialektisk perspektiv

Det sidste perspektiv, der indtages på de fire temaer og deres samspil er et eksistenti-

elt og dialektisk. Dette vælges på baggrund af formålet med at anskue data ud fra så

vidt muligt forskellige perspektiver, for at undgå en snæver og unuanceret belysning

58

og derigennem opnå en vis forskervalidering. For at understøtte dette forekommer

det interessant at anvende et perspektiv, der er markant anderledes end de allerede

brugte. Til gengæld bør inddragelsen af et perspektiv ikke udelukkende bero på dette

grundlag, da anvendelsen af det enkelte perspektiv stadig bør give mening. Med dette

in mente vælges det at anvende en eksistentiel og dialektisk tilgang, der har fokus på

relationer og hvordan individet udvikler sig i indgåelsen af disse, hvilket er aspekter,

der er centrale for denne undersøgelse.

Dette beskæftiger Anne Lise Løvlie Schibbye sig netop med og det vælges der-

for at benytte hendes tanker i anskuelsen af temaerne inden for dette perspektiv.

Denne teori indebærer som nævnt et eksistentielt ståsted og derfor også tanken om, at

evnen til selvrefleksivitet er betinget af individets eksistens, og derfor at individet er

til i verden. Når individet træder frem i verden, bliver det synligt for sig selv, ikke

blot som et individ, men også som det unikke individ, det er (Schibbye, 2010, p. 24).

Derudover medbringes der også i denne teori, Georg W. F. Hegels dialektiske tanke-

gang omkring, at det er helheden af alt, der kombinerer sandheden og virkeligheden,

og intet kan derfor ses som adskilt fra den helhed og sammenhæng det indgår i, da

det ikke eksisterer uden (Hegel, 2005, p. 66). Schibbye fremsætter derfor en forstå-

else af, hvordan individets udvikling af et selv ikke kan anses adskilt fra dets sam-

menhæng i forhold til dialogen og relationen med de omkringværende personer. Et

individs adfærd i en given situation vil altid være i sammenhæng med den adfærd

den anden i interaktionen udviser, og på samme måde kan den enes adfærd sige no-

get om den andens adfærd, da de i det dynamiske samspil hele tiden vil henvise til

hinanden (Schibbye, 2010, p. 37f). I forbindelse med individets bevidsthed omkring

dets eget selv og hvordan denne indtræffer, er Schibbye på samme måde inspireret af

Hegel. Hun fremsætter derfor en forståelse af, at dette sker når individet indgår i dia-

log med en anden og heri bliver den andens bevidsthed en del af individets be-

vidsthed. Dette kan forklares nærmere gennem brugen af mig selv som eksempel, for

at undgå forvirring. Ved at min bevidsthed indgår eller fortaber sig i en andens be-

vidsthed, kommer min bevidsthed på den måde udenfor mig selv, derpå ser jeg i det-

te øjeblik ikke den anden, men mig selv i den anden og dette fænomen kaldes for

anden-væren. Når det andet individ så modsætter sig min bevidsthed så ser jeg mig

selv udenfor i den anden og idet får jeg et forhold til mig selv ved at tage mig selv

tilbage. Dog er jeg tilbage som forandret på den måde, at den anden nu forekommer

som en afgrænset person udenfor mig, men ved at jeg har fortabt mig i den andens

59

bevidsthed har jeg også opdaget nye sider af mig selv. På den måde opnår vi som

mennesker, et afgrænset selv gennem dialogen med andre, men samtidig også reflek-

sivitet i forhold til vores eget pågældende selv (ibid., p. 44).

Derudover anser Schibbye også denne proces som ligeværdig hvori to individer

møder hinanden med en opfattelse af begge parter som subjekter, der har hver deres

oplevelse, der på samme tid modsvarer og er forskellig fra hinanden og på den måde

har de begge en værdi, men kan samtidig afgrænse hinanden. I et sådant møde vil

begge parter møde hinandens bevidsthed ved at indtage den modsattes og på den

måde anerkende hinanden. Uden denne anerkendelse vil det ikke være muligt for

individet at genfinde sig selv på en tilfredsstillende måde og i stedet vil en del af sel-

vet forbliver udenfor ham eller hende. For at opnå en udvikling og forandring i for-

hold til selvet, skal individet netop kunne indgå i denne proces hvori de slækker på

selvets grænser og indtager den andens bevidsthed (ibid., p. 45). Schibbye argumen-

terer derfor for, at individet i højere grad kan kapere at slække på selvets grænser i en

relation, der indeholder lytning, accept og tolerance og dermed anerkendelse. Dette

gør, at individet kan genfinde sit selvs grænser igen.

Dette perspektiv kan derfor belyse temaerne i forhold til hvordan disse indgår i

et samspil, der er medvirkende til beboernes transformation i form af hvordan de

slækker på deres selvs grænser, hvorefter disse genfindes og skabes på ny i relatio-

nen til projektmedarbejderne. Ifølge Schibbye sker dette ved at beboerne i dialogen

og interaktionen med projektmedarbejderne, indtager deres bevidsthed og ser dem

selv i projektmedarbejdernes bevidsthed. Når projektmedarbejderne svarer, og på den

måde modsætter sig beboernes bevidsthed, ser beboerne dem selv som udenfor i pro-

jektmedarbejderne og de tager dermed dem selv tilbage, men som Schibbye beskri-

ver, vil beboerne være forandret ved opnåelsen af indsigt i flere sider af dem selv og

samtidig en større afgrænsning af deres selv. På den måde udvikler de deres selv i

mødet med projektmedarbejdernes bevidsthed, der indeholder anderledes opfattelser

af hvem de er, end de selv besidder, hvilket skaber en selvrefleksivitet, der skubber

dem imod i højere grad at opfatte dem selv som ressourcestærke.

Ifølge Schibbye er dette dog også betinget af, at denne dialog indeholder en li-

geværdighed og en gensidighed i forhold til en indbyrdes anerkendelse af hinanden

som subjekter med værdi. Dette beskriver begge informantgrupper netop som tilfæl-

det og ud fra dette perspektiv, anerkender både projektmedarbejderne og beboerne

hinanden som subjekter med hver deres gyldige oplevelse af verden og dermed også

60

subjekter og personer med en værdi. Ifølge Schibbye er det dog her mere anerkendel-

sen, der bliver vigtig og denne, der skaber den gensidige og ligeværdige relation.

Dette kan dog forklare hvordan de to resterende temaer indgår i samspillet.

Denne anerkendelse kan netop ses som opstående ud fra projektmedarbejdernes inte-

resse og lyst til, at dette projektarbejde skal lykkes og dette forsøges igennem et ud-

gangspunkt i beboernes styrker og viden, der dermed anerkender, at de besidder disse

aspekter. Og på samme måde anerkender beboerne også projektmedarbejderne i de-

res opfattelse af dem som havende evner til at kunne hjælpe. I forhold til teoriens

eksistentielle ståsted, vil denne tankegang også påpege, at beboernes indgåelse i Pro-

jekt 9220 er en måde hvorpå de tager et aktivt valg om at indgå i verden og dermed

træder frem i denne. Herigennem bliver de og deres evner synlige, ikke blot for an-

dre, men også for dem selv, hvilket gør dem i stand til at indgå refleksivt i interaktio-

nen med projektmedarbejderne og derigennem udvikle deres selvbillede.

På den måde anser denne teori beboernes udvikling som skabt gennem deres

relation til projektmedarbejderne, hvori de indbyrdes anerkender hinanden som sub-

jekter, hvilket gør, at beboerne gennem tillid, slækker på deres selvs grænser og kan

tage dem selv forandret tilbage når de fortaber deres egen bevidsthed i medarbejder-

nes. Denne teori vil derfor argumentere for, ligesom Mead, at styrkende arbejde med

ressourcesvage også skal ske igennem den personlige relation. Forskellen er dog, at

denne teori direkte påpeger, at anerkendelse (og ligeværdighed) bør indgå i denne

relation før den kan være udviklende. Her sættes der derfor direkte krav til, at der i

arbejdet med ressourcesvage, skal være en anerkendelse fra begge parter af den an-

den som værdifuld, for, at der kan ske en udvikling.

De fire forskellige perspektiver skaber hvert især spændende grundlag for tolknin-

gerne af temaers indhold og betydning, både adskilt og samspillende. Hvordan de

sammen kan bidrage til en endelig tolkning, vil efterfølgende blive diskuteret.

Diskussion af de endelige temaer set i lyset af de

forskellige perspektivers tolkninger

De forskellige perspektiver kan alle ses som spændende og adækvate forklarings-

rammer for de udledte temaer og deres dynamiske samspil. Hver især lægger de de-

res fokus forskellige steder, hvilket dog også betyder, at brugen af dem og deres for-

61

skellige styrker, bevirker, at der berøres meningsaspekter i resultaterne, der ikke ville

være berørt gennem brugen af blot en enkelt eller to af disse perspektiver.

På baggrund af disse perspektivers, både modsætninger og ligheder, opstår der

flere interessante punkter, der kan bidrage til forståelsen og fortolkningen af de fire

forskellige temaer og deres indbyrdes forhold.

Genuinheden i arbejdet

Først og fremmest er temaet omkring den genuine lyst og interesse fra projektmedar-

bejderne interessant i forhold til de forskellige teorier, netop fordi ingen af dem di-

rekte berører dette aspekt. På den måde kan det vurderes som værende irrelevant i

forhold til beboernes transformation og på anden side kunne det dog ud fra flere af

teorier også argumenteres for, at det har en betydning. Bl.a. Schibbye og Meads op-

fattelser kan i højere grad siges at berøre dette tema.

Schibbye anser det for grundlæggende, at hvis en relation skal være af udvik-

lende karakter, skal der finde en vis fortabelse i hinandens bevidsthed sted samt en

anerkendelse i denne proces. Her må det altså have en betydning hvorvidt projekt-

medarbejdernes interesse og lyst i dette arbejde er genuint, eftersom andet dermed

ville kunne mærkes af beboerne. Der opstår dog her et spørgsmål om hvor store ev-

ner medarbejderne har inden for at instrumentalisere ægte interesse og dermed i hvor

høj grad de kan virke interesseret uden rent faktisk at være det. I forhold til Meads

teori, der er optaget af betydningen af projektmedarbejdernes attitude imod beboerne

og hvordan denne er kendetegnet vha. symbolske indikatorer, vil projektmedarbej-

dernes sprog være afslørende for ægtheden af deres intentioner. Dette kan igen også

være indøvet, men i omtalen af attituder må der her også være inkluderet implicitte

sproglige indikatorer, såsom kropssprog og stemmeleje osv., hvilket igen må under-

støtte, at beboerne medtager dette i deres respons og ageren i interaktionens konstan-

te forhandling. På den måde bliver den genuine lyst og interesse fra projektmedar-

bejdernes side af, særdeles vigtig idet, da det må anses som værende understøttende

for relationen og dens karakter.

I forhold til de to andre perspektiver er det dog en anderledes i forhold til be-

tydningen af dette tema. Kolb er som fremsat mest optaget af hvad der sker i selve

læringsprocessen adskilt fra relationen til projektmedarbejderne og tillægger derfor

ikke genuinheden i medarbejdernes interesse større betydning. Til trods for dette

62

fremsætter han stadig en forståelse af læringsprocessen som situationel, da den altid

finder sted i en situation indeholdende flere forskellige faktorer (Kolb, 2000, p. 62).

På den måde kan der ud fra dette perspektiv ikke ses bort fra projektmedarbejdernes

indflydelse, da de som regel er til stede i de succesoplevelser beboerne omtaler, og

genuinheden må derfor også få en form for indflydelse. På samme måde tillægger

Kretzmann & McKnight heller ikke dette aspekt direkte betydning, men for fuldt ud

at kunne anvende ABCD metoden og den anerkendende tankegang bag, med mest

mulig succes, må det kræve en særlig interesse og lyst, da dette indebærer en lang-

sommelig og krævende proces.

Denne genuine interesse og lyst bliver derfor, ud fra de forskellige perspekti-

ver, en slags udefinerbar størrelse, der samtidig også er svær at sætte en finger på i

forhold til betydningen. På trods af den mere implicitte karakter, er det dog tydeligt,

at den kan tolkes som værende særdeles vigtig og ligefrem afgørende i forbindelse

med hvordan man kan arbejde med ressourcesvage i forhold til at styrke dem. I det

hele taget kan det ud fra denne diskussion siges, at styrkelsen af ressourcesvage i høj

grad kan effektiveres og muliggøres ved at indgå i arbejdet og relationen med dem,

med en grundlæggende genuinitet bag ens intentioner. Hvorvidt det dermed kan si-

ges, at dette arbejde kræver noget decideret menneskeligt og om enhver egner sig til

det, er svært at sige.

Udgangspunktet i beboerne og den affødte anerkendelse

I forhold til dette tema viste det sig igennem både analysen og den teoretiske tolk-

ning, at projektmedarbejdernes udgangspunkt i beboerne skabte en implicit anerken-

delse, hvilket derfor skabte en ny og interessant vinkel på resultaterne, der medtages i

denne uddybende diskussion af temaets betydning.

På samme måde som det forrige tema omtaler kun et enkelt af de anvendte per-

spektiv, nemlig det community psykologiske, direkte temaet omkring at tage ud-

gangspunkt i beboerne. Dette kan netop ses som affødt af, at selve samarbejdet og

relationen imellem beboerne og projektmedarbejderne, er skabt i forbindelse med et

projekt, der anvender denne tankegang. Hvorvidt dette dermed gør dette aspekt mere

eller mindre betydningsfuldt kan dog diskuteres.

Den community psykologiske tankegang advokerer for, at der tages udgangs-

punkt i beboerne med den bagvedliggende tanke, at det er beboerne, der besidder den

63

mest kvalificerede viden omkring området, hvordan dette fungerer og derfor også

hvordan det kan forbedres. Dette inkluderer den sideeffekt, at gennem fokus på suc-

ceser og styrker, så skabes der også en virkelighed, der er præget af dette. På samme

måde vil de andre perspektiver også argumentere for, at denne fremgangsmåde un-

derstøtter den ønskede styrkelse af beboerne. Mead vil anse dette som medvirkende

til, at projektmedarbejdernes attitude vil være præget af en anerkendelse af beboernes

styrker, hvilket vil influere interaktionen og derigennem konstitueringen af deres

selv. Schibbye vil anse dette som et led i anerkendelsen af beboerne som værende

værdifulde subjekter og Kolb vil anse det som en måde hvorpå det er muligt at skabe

adækvate rammer for en læringssituation med positivt udkomme, netop ved identifi-

ceringen af hvad beboernes evner og styrker er.

På den måde kan denne fremgangsmåde siges, at være et slags redskab i for-

hold til at opnå denne transformation. Det bliver dog også tydeligt hvordan flere af

teorierne ser på nogenlunde samme måde på dette tema som det forrige. Derpå bliver

deres indbyrdes samspil igen understreget og hvordan den genuine interesse og lyst

fra medarbejderne samspillende med udgangspunktet i beboerne, skaber en anerken-

delse af beboerne som værdifulde, hvilket ud fra alle perspektiver kan anses som

essentielt i selve transformationen imod at blive ressourcestærke.

Her kan der også suppleres med Axel Honneth og hans opfattelse af anerken-

delse som elementært i forhold til individets følelse af selvtillid, selvagtelse og selv-

værdsættelse (Honneth, 2003, p. 14). Han tillægger også det ekspressive udtryk i

forhold til tilgangen til en person en fundamental betydning. Det er ifølge ham ikke

nok blot at erkende, at beboerne eksisterer, men selve anerkendelsen af dem som

værdifulde sker i sammenkoblingen mellem den kognitive identificering og det med-

følgende ekspressive udtryk, såsom gestik og mimik (ibid., p. 103ff). Denne opfattel-

se pointerer derfor den hidtil anførte argumentation for, at det genuine præg i forbin-

delse med interessen i både arbejdet og beboerne er vigtigt samt, at anerkendelse

gennem udgangspunktet i beboerne tydeligvis også spiller en stor rolle i transforma-

tionen imod ressourcestyrke. I det hele taget argumenterer Honneth for, at manglende

anerkendelse resulterer i en begrænsning af individets personlige autonomi og følel-

sen af ikke at have en status som ligeberettiget interaktionspartner (Honneth, 2006, p.

178), hvilket beskriver nogle aspekter, der kunne forbindes med ressourcesvaghed.

64

Ligeværdighed, gensidighed og anerkendelse

På trods af, at perspektiverne på den ene eller anden måde forklarer projektmedar-

bejdernes udgangspunkt i beboerne som havende en anerkendende effekt, nævnes

anerkendelse ikke betydeligt i empirien. I stedet er det her ligeværdigheden og gensi-

digheden i relationen, der i høj grad er fremtrædende.

I forhold til dette tema, kan der derfor trækkes en linje tilbage til metodedis-

kussionen i forbindelse med overvejelserne omkring hvilken betydning det har, at de

to parter i interviewsituationen har to forskellige begrebsapparater at kommunikere

ud fra og dermed også forskellige ord for de samme ting. Det er derfor muligt, at det

informanterne har beskrevet som ligeværdighed i interviewsituationerne i virkelighe-

den, ud fra en psykologisk forståelse, kan klassificeres som anerkendelse. Igen påpe-

ger Schibbye dog, at der eksisterer en ligeværdighed i forbindelse med den indbyrdes

anerkendelse af hinanden som subjekter i en udviklende relation. På samme måde

pointeres det som vist også af Honneth, at der i anerkendelse imellem mennesker

også skabes en slags ligeværdighed, idet begge anerkender hinanden, hvilket skaber

en gensidighed kontinuerligt med den skabte status af begge som værdifulde og bi-

dragsværdige. På den måde kan den ligeværdige og gensidige relation ses som skabt

ud fra anerkendelsen, der dannes igennem udgangspunktet i beoerne.

Det er derfor også muligt, at anerkendelse ikke er fremtrædende i empirien ef-

tersom, at det i højere grad er en implicit anerkendelse der finder sted, frem for en,

der er direkte og eksplicit. Anerkendelsen ligger i højere grad, som Honneth også

påpeger, i projektmedarbejdernes gestik, mimik og handlinger generelt. Handlinger i

form af at opsøge beboerne, interessen for deres viden, deres åbenhed og ikke mindst

deres overdragelse af ansvar til beboerne og tilliden til, at de kan håndtere det ansvar.

På den måde kan den ligeværdighed og gensidighed, der præger deres samarbejde og

relation, og som vægtes som særdeles betydningsfuld, ses som havende grobund i

den implicitte anerkendelse. Dette fjerner også eventuelle argumenter i forhold til, at

ligeværdigheden ikke er reel imellem dem, grundet skellet imellem medarbejder og

beboer, for uanset hvilken rolle de har, så går de ind til relationen med en opfattelse

af den anden som havende noget værdifuldt. Dette beskriver en af medarbejderne

også med, at ligegyldigt hvad, så vil de hinanden noget. De vil hinanden noget helt

specifikt og det skaber et fælles formål for dem.

65

På den måde kan anerkendelsen siges at være grundlæggende for ligeværdig-

heden, men samtidig skabes der også en anerkendelse igennem at indgå ligeværdigt i

en interaktion med nogen, der anses som havende værdi. Derpå kan ligeværdighed

og anerkendelse herud fra forstås som interagerende og vekselvirkende størrelser, der

i deres samspil spiller en stor rolle i beboernes transformation.

I arbejdet med ressourcesvage er det derfor særdeles fundamentalt at indgå

med en holdning til dem som indeholdende noget brugbart og værdifuldt, men også

at gøre det klart for dem hvad man som medarbejder kan give dem, for at skabe en

respektfuld og ligeværdig relation hvori beboerne får en fornemmelse af at være på

lige fod.

Transformationens konstitution

Slutteligt vil en konstitution af førnævnte faktorer effektuere en transformation hos

beboerne, der ifølge alle perspektiverne, sker igennem selvrefleksion på den ene eller

anden måde.

Mead ser den deciderede udvikling som skabt i interaktion hvori beboerne vha.

af Mig’et indtager medarbejderenes attitude og observerer sig selv og sine handlinger

som et objekt igennem denne. På den måde sker der en observation og derefter en

refleksion, der modificerer deres forståelse af deres selv efter indtagelsen af medar-

bejdernes attitude. Denne proces minder om det samme som både Schibbye og Kolb

fremsætter som udviklende. Schibbye er ligesom Mead optaget af hvordan beboerne

i den gensidigt anerkendende relation til medarbejderne, slækker på deres selvs

grænser og tager dem selv tilbage som forandret, efterfølgende deres fortabelse i

medarbejdernes bevidsthed og derigennem deres opdagelse af egne nye sider. Kolb

ser, som nævnt, i højere grad udviklingen som adskilt fra relationen, men på samme

måde som de to andre perspektiver anser han udviklingen som skabt gennem reflek-

sion over de ny indsamlede erfaringer og observationer omkring en oplevelse, ud fra

diverse synspunkter. Igennem hans opfattelse bliver det derfor også tydeligt hvordan

relationen til medarbejderne ikke nødvendigvis er nok i forhold til at skabe en til-

fredsstillende selvrefleksion. Beboerne bør også indgå i situationer hvori de mere

konkret kan opleve og udleve deres evner. Kretzmann & McKnight fremsætter en

opfattelse, hvori de medtager begge aspekter i forhold til udviklingen, både relatio-

nen og den konkrete oplevelse. Dette ses i deres tanke omkring denne som havende

66

afsæt i en social omstrukturering af virkeligheden, hvori beboernes virkelighed og

opfattelse af dem selv bliver ændret igennem indgåelsen i sociale sammenhæng, hvor

de ikke blot opfattes som ressourcestærke frem for svage, men også varetager speci-

fikke opgaver, hvori de konkret oplever at mestre disse. Og begge steder indebærer

det også en refleksion fra beboernes side af over egen rolle og identitet.

Derpå bliver det tydeligt hvordan denne udvikling og transformation, der finder

sted hos beboerne, er baseret på selvrefleksion. På den måde går de egentlig fra at

være ressourcesvage til det modsatte, blot ved konfrontation med modsatrettet opfat-

telser og oplevelser af dem som evnerige og stærke individer, der får dem til at re-

vurdere deres egen opfattelse af dem selv. På den måde kan der, med inspiration fra

de anvendte perspektiver, også argumenteres for, at disse beboere via deres sociale

status, indkomst og bopæl, har været fanget i en både indre og ydre kategorisering af

dem som mindre stærke individer og i mødet med en anden holdning end denne, har

de gennem selvrefleksion inkorporeret denne opfattelse i stedet. Denne diskussion

fremsætter derfor også en hypotese om, at beboerne til dels hele tiden har været res-

sourcestærke, men at både omgivelserne og de selv har haft den modsatte opfattelse.

Ud fra denne undersøgelse og dens forståelse, kan ressourcesvaghed og res-

sourcestyrke dermed egentlig anses som værende noget, der skabes af øjnene, der

ser. Denne afsluttende pointe kan på samme måde ses i lyset af det en af projektmed-

arbejderne udtalte;

”… jeg har en blind tro på, at man godt kan et eller andet, og det kan være med til at

gøre ens verden større, også en selv[…] jeg har en tyrker-tro på, at ting kan lade sig

gøre også selvom man er ressourcesvag og der forskelle på hvad man fokuserer

på…” (MI4, linje 755-761)

Hvordan en alternativ indstilling til såkaldte ressourcesvage individer således kan

skabe så radikale ændringer, er tankevækkende, hvilket derfor bør være en funda-

mental tanke i det styrkende arbejde med sådanne.

Opsamling

Igennem denne sammenholdning af både data og de teoretiske tolkninger, understre-

ges de indbyrdes temaers samspil endnu engang, samtidig med skabelsen af en større

67

forståelse af deres mening og dermed også hvordan det er muligt at arbejde med res-

sourcesvage og derigennem styrke dem.

Grundet diversiteten i et sådan arbejde, er det svært uden videre at opstille en

direkte formular til hvordan dette kan gøres, men denne undersøgelse har alligevel

mundet ud i bud på aspekter, der kan give et indblik i hvordan noget, der forekom-

mer så imponerende, kan muliggøres. Det er især tydeligt, at det indebærer flere for-

skellige faktorer, der påvirker hinanden på kryds og tværs. Som udgangspunkt kræ-

ver dette en personlig kontakt og en fysisk tilstedeværelse. Derudover forekommer

det også gavnende at gå ind til et sådan arbejde eller relation, med en genuin interes-

se i de individer, der ønskes styrket, en direkte menneskelig og bundærlig lyst til at

udføre dette arbejde, da denne vil skinne igennem, såvel som mangel på samme.

På samme måde er det virkningsfuldt at tage udgangspunkt i personerne, der

ønskes styrket, da dette skaber en implicit anerkendelse af dem som betydningsfulde

og på samme tid får de en fornemmelse af dem selv som indeholdende det de har

brug for og ikke dermed ikke har behov for hjælp fra noget udefrakommende.

Sidst men ikke mindst er det essentielt at indgå i samarbejdet med et ønske om

en ligeværdig relation, hvori begge parter har konkrete opgaver at løse i forhold til

det fælles formål. Alt dette vil tilsammen skabe en relation hvori den anden person

opnår en selvrefleksion og nye erfaringer, resulterende i opfattelsen af sig selv som

betydningsfuld og værdifuld, hvilket de herefter vil agere ud fra. Dermed vil perso-

nen opnå selvstændighed og selvtillid, der ud fra deres nye beslutningsgrundlag, vil

sætte dem i endnu flere situationer og relationer hvori denne selvopfattelse vil blive

afprøvet og forhåbentlig bekræftet.

Alt i alt er den indstilling, der indtages i relationen eller blot mødet med et in-

divid, afgørende for den videre opfattelse, de danner af dem selv og det er muligvis

her, der bør være størst opmærksomhed, hvis der er et ønske om at arbejde styrkende

med individer. Hvis der ikke er en holdning til og korresponderende handling imod,

at personen har evner og kan selv, bliver det svært for personen at agere efter det –

og omvendt.

Genuinitetens natur

Ovenstående diskussion lægger op til mange tanker omkring at arbejde ressource-

styrkende med individer, her især punktet omkring genuiniteten i arbejdet og den

68

som grundlæggende for karakteren af resten af relationen og den ønskede udvikling.

For hvad er denne genuinitet et udtryk for? Og hvor kommer den fra? Er det et ønske

om at gøre sit arbejde godt, er det en interesse i beboerne og området eller kan det

beskrives som et decideret udtryk for en holden af andre mennesker?

Igen er det svært at sætte en nøjagtig finger på, men ud fra egen tilknytning til

projektet er det min klare opfattelse, at de pågældende medarbejdere ser det som en

af deres fornemste opgaver, at indgå i et samarbejde med disse beboere. Der er ingen

tvivl om, at de bruger langt ud over deres afsatte arbejdstid til blot at tage en snak om

stort og småt med beboerne, og ikke fordi det forventes af dem, men fordi de har en

lyst og interesse i disse mennesker. En genuin lyst til at høre hvad de har at fortælle

og en genuin interesse i beboerne som individer, hvilket kan minde om en sympati og

en holden af disse mennesker, måske ligefrem en slags kærlighed. Ikke en erotisk

kærlighed, men en dybtfølt omsorgsfuld og varm kærlighed til beboerne som menne-

sker og en ægte interesse i, at de har det godt.

På den måde er det ikke blot beboerne, der kan anses som ildsjæle i deres fri-

villige arbejde for projektet, men især også medarbejderne. Og ildsjæl er ikke noget

man kan agere eller forsøge at udstråle, det er noget man er med liv og sjæl. Dermed

opstår spørgsmålet om hvorvidt en sådan genuinitet kan professionaliseres og om den

kan overhovedet kan instrumentaliseres eller læres? Er det i realiteten muligt at lære

personer at være oprigtig og genuin i deres interesse i deres arbejde? Eller at træne

mennesker i ægthed og dybtfølthed? Umiddelbart fremstår det i denne undersøgelse

ikke som noget, der kan læres, men som noget, der er grundlæggende og naturligt i

medarbejderen. Det fremstår som noget helt uspecifikt, som medarbejderne dårligt

nok selv er klar over, men som noget beboerne mærker tydeligt og inderligt.

I forlængelse af denne diskussion opstår der også spørgsmålet omkring, om det

egentlig er noget, der i det hele taget kan kræves. Kan det kræves, at en medarbejder

direkte skal holde af de individer der arbejdes med? Er det en del af jobbet at fortabe

sig i det, ud over det forventede? Dette forekommer til dels både urimeligt og ureali-

stisk, ydermere fremstår den pågældende genuinitet hos medarbejderne i denne un-

dersøgelse, som noget personligt og dybt naturligt i dem, og derfor ikke som noget,

der kan kræves eller trænes hvis dette var ønsket, men som noget både en arbejdsgi-

ver og klient kan være heldig at opleve.

Om det så kan defineres som decideret kærlighed eller hvad denne genuinitets

størrelse og udseende kan karakteriseres som, kan diskuteres på mange måder og

69

vinkler, men selve dens effektive betydning i forhold til hvordan der kan arbejdes

styrkende med ressourcesvage personer, fremstår efterhånden som uimodsigelig.

Betydningen af de valgte perspektiver

Afsluttende for denne diskussion af både data og de teoretiske tolkninger, forekom-

mer det relevant at kommentere på betydningen af valget af de bestemt teoretiske

perspektiver.

Som nævnt i metodediskussionen, har de stillede spørgsmål i interviews altid

en effekt på det svar, der vil blive givet som respons og på samme måde er det i for-

hold til tolkningen af mening og de teorier, der anvendes i denne proces.

På trods af valget af forskellige perspektiver med forskellige videnskabsteoretiske

ståsteder, forekommer de visse steder som ens i deres opfattelse af hvordan bl.a. ud-

vikling og dannelse af individets selv i relation til andre individer og omgivelser fo-

regår. Dette kan have sin begrundelse i, at for at opnå en forståelse af hvordan trans-

formation af individer sker i relationen til andre mennesker, for derefter at kunne

bruge dette i forbindelse med den opstillede problemstilling, var det påliggende at

anvende perspektiver, der kunne sige noget om lige netop dette aspekt. At perspekti-

verne stadig, uafhængigt af deres epistemologiske grundlag, angiver forståelser med

lignende træk, blot med forskellige begreber, kan også underbygge, at der er en vis

sandhed i den fremsatte forståelse af styrkende arbejde som indeholdende aspekter i

form af genuinitet, anerkendelse og ligeværdighed, der samspillende skaber udvik-

ling igennem igangsat selvrefleksion hos den anden.

Dette argument kan også følges op i form af anvendelsen af Kolb og hans læ-

ringsteoretiske teori, der netop ikke i samme grad fokuserer på relationen mellem

individer, men stadig fremsætter en forståelse af individets udvikling som betinget af

selvrefleksion, lig de andre perspektiver. Dermed kan denne lighed opfattes som va-

lidering af den udledte tolkning.

På samme måde kan perspektivernes forskelle også have sine styrker, netop

ved, at der medtages aspekter i tolkningerne, der ikke ville have figureret i brugen af

udelukkende brug af relationelle fokuseret perspektiver. Dette er Kolb dermed også

medvirkende til, idet hans teori opsætter en forklaringsramme for informanternes

oplevelse af succesoplevelser som havende forbindelse til transformationen. Dermed

medtages aspektet omkring erfaringer fra deres oplevelser også, samt pointen om, at

70

det ikke udelukkende er relationen til medarbejderne og dennes karakter, der er afgø-

rende. På den måde er undersøgelsens tolkning også blevet styrket igennem perspek-

tivernes forskellighed.

Herigennem anerkendes betydningen af de teoretiske perspektiver i forhold til

tolkningen af data og brugen af denne i forbindelse med besvarelsen af problemstil-

lingen, og dermed også de medførte styrker og svagheder.

71

Anvendelsesdiskussion

På trods af, at den anvendte metode ikke har til formål at udlede noget generelt om-

kring det undersøgte fænomen, har den opstillede problemformulering en orientering

i forhold til det praktiske aspekt af psykologarbejde og samtidig forekommer det

også interessant at overveje hvordan de udledte resultater derfor i højere grad kan

anvendes i den virkelige verdens praktiske arena.

I forbindelse med sådanne overvejelser, vil der altid være tanker omhandlende

denne videns kontekstuelle karakter. Da den er udledt igennem en undersøgelse med

specifikt fokus på samarbejdet imellem beboere og projektmedarbejdere inden for

Projekt 9220 i Aalborg Øst, beliggende i Danmark i den vestlige verden, hvorvidt

kan denne viden så anvendes i andre kontekster end netop denne? I hvor høj grad er

det muligt at generalisere ud fra denne undersøgelse?

Grundet, at de to deltagergrupper kun består af to personer hver, kan de som

sådan ikke siges at være repræsentative. På trods af dette, opstår der stadig argumen-

ter for, hvorfor det er muligt at sige noget generelt ud fra de pågældende resultater.

Undersøgelsen medtager først og fremmest to forskellige synspunkter via de to in-

formantgrupper, på det samme fænomen, hvilket medfører, at der ikke kun medtages

et enkelt blik på dette fænomen. Dette skaber en antagelse om, at der må foreligge

noget generaliserbart idet, at der udledes noget fælles på baggrund af to forskellige

synspunkter, hvilket må sige noget om, at den udledte viden ikke kun er gældende

for en enkelt person eller en enkelt begrænset gruppe.

På samme måde må den årelange erfaring, som projektmedarbejderne er i be-

siddelse af, omkring dette arbejde og deres dialog med medarbejdere på andre bolig-

sociale projekter, også have betydning for, at det de oplever som værende virknings-

fuldt også kan generaliseres til andre projekter af denne slags.

Ud fra disse argumenter kan der derfor argumenteres for, at der i forbindelse

med de udledte resultater, kan anvendes en vis analytisk generaliserbarhed, da denne

viden kan anses som værende brugbar i lignende kontekster (Kvale & Brinkmann,

2009, p. 289). Dette vil sige bl.a. en projektkontekst hvori medarbejdere indgår i re-

lation og dialog med beboere, der kan forekomme ressourcesvage.

Udover dette kan anvendelsen af psykologisk teori også spille en rolle i forhold

til brugen af denne viden i anden kontekst. Den foretagede sammenligning af under-

72

søgelsens resultater og den psykologiske teori, indebar ikke nogen større modsigel-

ser, hvilket indikerer, at der i undersøgelsen er blevet afdækket noget generelt. Disse

teorier siger netop ikke kun noget om enkelte personer, men er udarbejdet i forhold

til at kunne sige noget generelt om mennesket og dets psykologi. Igennem anvendel-

sen af disse i forhold til tolkningen af data bliver den endelige tolkning, derfor under-

støttet af anerkendt psykologisk teori, der omhandler mennesket generelt.

På den måde bør denne viden også kunne generaliseres som gældende for

mennesket generelt, og i det hele taget bør man derfor kunne arbejde med mennesker

generelt på en styrkende måde, igennem hvilken indstilling, der indtages i relationen

til dem.

Fremadrettet er dette derfor interessant idet, at det kan fungere som inspiration

for samtlige fag, der indebærer intersubjektive forhold til andre mennesker, der kun-

ne betegnes som mindre ressourcestærke og hvor de ønskes hjulpet. Dette kan derfor

også tænkes som især relevant i forhold til den generelle psykologiske funktion, der

som oftest indebærer en funktion hvor et individ eller en anden entitet, opsøger en

hjælp til noget de ikke selv formår at afhjælpe. Men også som relevant for mange

andre erhverv, såsom de kommunale hvor netop mange ressourcesvage individer

ender. Her er det ikke altid, at der er mulighed for en decideret relation til den res-

sourcesvage, men uanset hvad er det altid muligt at møde denne person med respekt

og dermed en opfattelse af dem som havende evner til at kunne gøre noget selv og

lade dem mærke dette. Inden for fag såsom socialrådgiverfeltet, søges dette bl.a. alle-

rede i relationen til borgerne, hvor gensidigheden anses som skabende valgmulighe-

der og selvstændighed hos disse (Inge Hauch, 2010), hvilket igen understreger gene-

reliserbarheden af denne undersøgelses fund, da det samme findes virkningsfuldt

inden for andre fag og kontekster.

Det sociale klient/hjælper forhold som den sociale medarbejder varetager, viser

sig dog igen og igen gennem klagesager, at være svær at forvalte, muligvis grundet

den manglende opmærksomhed på hvordan klientens mødes respektfuldt og uviljen i

forhold til at ville indse betydningen af hvordan denne relation håndteres. Her kom-

mer dog også spørgsmålet omkring genuiniteten, for kan denne utilfredsstillende

håndtering af den magt, der indgår i et hjælpende socialt forhold, netop være et ud-

tryk for, at der ikke er en ægte interesse og kærlighed i arbejdet? Eller er det et ud-

tryk for manglende respekt og anerkendelse af individet som evnerig?

73

Denne undersøgelse påpeger netop både genuinitet samt anerkendelse og den

ligeværdige relation som vigtige redskaber i styrkelse af ressourcesvage. Det tidlige-

re afsnit omkring genuinitet viste dog også, at dette ikke er en entitet, der kan trænes

eller indlæres. En arbejdsgiver kan i princippet kræve det eller forvente det, men

denne forventning er spildt, da genuinitet ikke kan fremtvinges og hvis det så frem-

tvinges, er det så stadig genuinitet? Uanset hvad er dog i højere grad muligt at in-

strumentalisere anerkendelse og ligeværdighed. Det er nemlig muligt at indtage et

ressourceorienteret fokus på det personen evner og kan samt skabe en gensidighed i

relationen gennem anerkendelsen af individets kunnen. Selvom en medarbejder ikke

holder af en klient eller i virkeligheden genuint anser dem for at være ressourcestær-

ke, kan formuleringen af tale og spørgsmål godt trænes i forhold til at fokusere på

klientens evner og viden om egen situation, for dermed at åbne op for en ligeværdig

interaktion. Derigennem skabes en respektfuld tilgang til det individ, der ønskes

styrket. Derved kan der siges at opstå to niveauer i måden at arbejde styrkende med

individer på, det der kan professionaliseres og kræves i arbejdet med mennesker, og

det en person besidder naturligt og ikke kan hverken trænes eller fremtvinges. Uden

tvivl vil det mest effektive arbejde sker i sammenkoblingen af begge niveauer, men

som det også tit forekommer i den virkelige verden, er der situationer hvor en med-

arbejder kan kompensere for sin manglende naturlige interesse og dybtfølthed i ar-

bejdet gennem professionelle kompetencer, og på samme måde er det omvendte sce-

narie også muligt.

Til trods for, at en respektfuld behandling antages som muligt at instrumentali-

sere, og den viste intention om at inkorporere denne i sociale fag (Inge Hauch, 2010),

viser der sig ofte tilfælde hvor bl.a. borgere ikke føler sig hørt eller respekteret i mø-

det med sociale arbejdere, og hvor der ikke forekommer nogen anerkendelse af bor-

gerens viden og vurdering af egen situation (Olsen, 2005). Hermed forekommer den-

ne opgaves fund også som en påmindelse om, at dette bør være længere oppe på

dagsordenen inden for de intersubjektive fag, både af respekt for de ansatte, men i

endnu højere grad af respekt for dem, der skal sidde overfor dem.

På samme måde kan dette også fungere som en inspiration til eventuelle jobsø-

gere, om at gøre sig overvejelser omkring eget engagement og egen interesse og lyst

i det arbejde, der vælges. En inspiration, der allerede hos undertegnede, er blevet en

grundlæggende tanke som jeg tager med mig i mit eget fremtidige virke som psyko-

log.

74

Konklusion

Dette speciale har undersøgt et flertal af aspekter i en søgen på at opnå en forståelse

af hvordan der kan arbejdes med såkaldte ressourcesvage på en styrkende måde.

Brugen af de valgte metoder, både i forhold til indsamling af data og analyse, frem-

står som værende i henhold til det ønskede mål, netop at belyse et samarbejde af

denne styrkende karakter gennem et subjektivt perspektiv samt gennem fortolkning

af dettes mening og essens, udlede en forståelse af hvordan der kan arbejdes på den-

ne måde.

Den opnåede forståelse tager udgangspunkt i den personlige og direkte relation

imellem to parter som værende nødvendig, men også selve relationens indhold som

derefter værende afgørende. For at kunne opnå en styrkelse af den anden part, bør

indholdet være præget af flere aspekter, der i et dynamisk samspil er med til at kon-

stituere denne. Dette vedrører både en anerkendelse og en ligeværdighed, der hver

især underbygger og skaber hinanden. En anerkendelse af individet som værdifuld,

der skabes gennem udgangspunktet i dennes egne evner og styrker, og en ligevær-

dighed i den måde hvorpå, at begge parter på lige fod har noget at bidrage med i

denne relation i forhold til at opnå det fastsatte mål. En ligeværdighed, der på den

måde også understøttende anerkendelsen af den anden part som værende betydnings-

fuld. Dette dynamiske samspils sidste og ligeså afgørende faktor, er den genuine lyst

og interesse, der tages med i dette arbejde. Denne udefinerbare størrelse, der kunne

tyde på at være en slags grundlæggende holden af i forhold til et andet menneske,

bliver den faktor, der går ind og gør de andre aspekter ekstra effektive. Det er den

faktor, der går ind og definerer forskellen imellem en medarbejder, der udfører sit job

udmærket og tilfredsstillende og en ildsjæl, der brænder inderligt og dedikeret for at

indgå i dette arbejde.

For at arbejde styrkende med et individ, der anses som ressourcesvag og der-

igennem opnå en udvikling hos denne, anvendes disse aspekter for at medføre en

selvrefleksion, der udføres i lyset af denne anerkendelse og ligeværdighed, og genu-

initeten hvis tilstedeværende. Den ressourcesvage vil herefter inkorporere disse nye

refleksioner i både deres oplevelse af andres opfattelse af dem, men essentielt i deres

egen opfattelse af dem selv.

I forhold til den praktiske anvendelse af disse aspekter, forekom der at være to

forskellige niveauer; det, der kan instrumentaliseres og det, der forekommer natur-

75

ligt. Genuinitet fremstår som ejendommeligt og derfor heller ikke som noget, der

hverken kan fremtvinges eller læres, og muligvis heller ikke kræves. Til gengæld

ligger der en mulig instrumentalisering af at indgå i en relation med et ressourceori-

enteret fokus og med en respekt for det andet individ som værende bidragsværdig.

Om der holdes genuint af et individ eller ej, er det stadig muligt gennem bl.a. brugen

af et specifikt sprog, at invitere dem til at indgå på lige fod i beslutningsprocessen,

der som regel omhandler eget liv og situation. En sådan fremgangsmåde kan som

vist, skabe en selvrefleksion i individet, der igangsætter en udvikling af en selvopfat-

telse, der i højere grad vil være kendetegnet af ressourcestyrke.

Dette understreger vigtigheden af ordvalget såkaldt ressourcesvag og hvordan

så meget kan ændres ud fra noget så simpelt som måden hvorpå, der indgås i relatio-

nen til andre individer. Den sidste og afsluttende kommentar vil i forlængelse af det-

te, overlades til en af projektmedarbejderne, der bedre end nogen andre kan indfange

essensen af hvordan, der kan arbejdes med såkaldte ressourcesvage på en styrkende

måde;

”… vi skal fandme have fundet ud af, at selvom man ikke har ret mange ressourcer så

kan man altså noget! og det er det man skal fokusere på fordi det hjælper folk vide-

re…” (MI4, linje 766-768)

76

Perspektivering

Gennem den løbende udarbejdelse og efterfølgende afslutningen på ethvert projekt,

vil der figurere tanker i forhold til hvordan det pågældende emne ellers kunne være

blevet belyst eller undersøgt og hvordan det udledte materiale videre kan anvendes

og arbejdes med. Dette afsnit vil derfor behandle disse forskellige tanker.

Metode

Den anvendte metode opfattes som adækvat i forhold til både den anvendte episte-

mologiske tankegang, men også i forhold til hvad den pågældende problemformule-

ring ønsker undersøgt. Et andet alternativ kunne dog være at gøre brug af et mixed-

methods design, hvor i der både blev gjort brug af interviews, men samtidig også

observationer. Der argumenteres bl.a. for, at gennem brugen af metoder, der både er

kvalitative og kvantitative, er det muligt at tage det bedste fra begge genrer, samt

eliminere det, der ses som ulemper og svagheder ved dem begge (Kelle, 2006, p.

307). På den måde ville det være muligt at observere bl.a. relationen imellem bebo-

erne og projektmedarbejderne, og derigennem få et større indblik i selve den verbale

og den non-verbale kommunikation imellem parterne og hvordan denne er med til at

skabe relationens karakter.

Hvis denne opgave havde haft andre rammer, her bl.a. i forhold til længden, kunne

det også være spændende at følge et sådan samarbejde mellem en beboer og en pro-

jektmedarbejder over et par år, og både udføre interviews og observationer, for der-

ved at kunne undersøge denne transformation hos beboerne mere indgående.

I forhold til netop denne undersøgelse, kunne det også i forbindelse med foretagel-

sen af analysen også have været interessant, hvis dette havde været et gruppeprojekt

frem for et enkelt persons projekt. Dette ville kunne skabe flere inputs i forhold til

vurderingen og tolkningen af data, samt være med til at højne validiteten netop ved,

at to personer ville kunne vurdere hinanden i forhold til en mulig begrænsning af

forforståelser og på samme måde, ville der være to, der skulle være enige om en gi-

ven fortolkning af data, frem for, at den ene kunne misfortolke uden at kunne blive

opmærksom på det.

77

I forlængelse af denne undersøgelse opstod der også en interesse i om interviewet

som dataindsamlingsmetode var inadækvat i denne sammenhæng eller mere effektiv

end forestillet. Derpå kunne det efterfølgende have været interessant at foretage et

opfølgende interview omhandlende hvordan informanterne oplevede situationen, om

de tænkte over deres oplevelse på en ny måde eller om de følte, at de blev ledt mere

end, at de i højere grad selv var på banen.

Teori

I forhold til anvendt teori, er der her også andet, der i en opgave med større rammer,

kunne have været interessant at udforske.

Her kunne det fx være muligt at anse data i lyset af udviklingspsykologisk teori, så-

som Daniel N. Sterns teori (2000), for derigennem at undersøge hvordan aspekter fra

især beboernes, men også projektmedarbejdernes, egen tidlige udvikling af et selv,

påvirker dem i interaktionen med hinanden og hvilken betydning dette har for deres

beboernes udvikling i forbindelse med dette. Dette ville kunne give et større indblik i

hvad parterne hver især bringer med sig i interaktionen og muligvis også en størrelse

forståelse af beboernes førtidige selvopfattelse. Dette ville dog også kræve et bredere

interview med et fokus på informanters barndom og oplevelsen af denne og samspil-

let med forældrene.

I en større opgave kunne det på samme måde også være interessant at se nærmere på

de andre faktorer som informanterne beskriver som medvirkende til beboernes ud-

vikling, heriblandt fællesskabet med de andre frivillige beboere, at gøre noget for

andre og det at varetage opgaver og derigennem få en betydning. Dette kan bl.a. an-

skues ud fra Marie Jahodas forskning i lønarbejde og efterfølgende udledning af fem

kategorier, der beskriver afgørende faktorer for lønarbejderes velbefindende. Disse

kategorier er henholdsvis strukturering af tid, social kontakt, kollektivt formål, social

identitet eller status og til sidst regelmæssig aktivitet (Jahoda, 1982). Herigennem

kunne det diskuteres hvorvidt beboernes indgåelse i projektet kan anses som lignende

et arbejde og hvordan tilfredsstillelse inden for disse kategorier kan sige noget om-

kring deres efterfølgende udvikling og forøgelse af livsindhold.

78

Videre arbejde

I udarbejdelsen af bl.a. anvendelsesdiskussionen opstod der tanker omkring hvordan

der kunne arbejdes videre med den udledte viden, her især med henblik på aspektet

omkring genuinitet. Her kunne det være spændende efterfølgende at arbejde videre

med denne entitet og dens natur, og dermed forsøge at komme nærmere en definition

af hvad den egentlig indebærer og indeholder og hvad det egentlig vil sige at indgå

genuint i et sådan arbejde.

Da der derudover også viste sig en tendens i form af projektmedarbejdernes

manglende bevidsthed omkring deres personlige betydning i forhold til beboernes

udvikling, kunne det være spændende at arbejde med hvordan der kunne indføres en

sideløbende proces i jobbet, som skabte en mulighed for, at medarbejderne kunne få

et større indblik i dette. Dette kunne bl.a. gøres igennem skabelsen af et slags super-

visionsrum hvori medarbejderne i fællesskab kunne reflektere over deres egen rolle

og handlinger i forhold til beboerne og hvordan disse påvirker dem.

Derudover kunne det også være spændende at arbejde med beboerne og foran-

kringen af den udvikling de har gennemgået. Dette kunne bl.a. også ske igennem et

seminar udviklet gennem en konsultativ tilgang med et anerkendende fokus (Dahl &

Juhl, 2009, p. 251 ff), hvori der skulle være fokus på beboernes opfattelse af deres

egne styrker og evner og hvordan de kan anvende dem andre situationer og kontek-

ster. På den måde ville dette understøtte og sikre en fortsat selvrefleksion hos bebo-

erne.

På den måde har dette speciale været grundlag for en frugtbar udvikling af viden hos

undertegnede og produceret et endnu større grundlag for efterfølgende tanker i for-

bindelse med nye perspektiver på denne og hvordan den kan anvendes.

79

Interviewanalyser og udledningen af de

endelige temaer

Interview 2

Temaer:

- At gøre noget for andre

- Vedholdenhed og opsøgning fra andre

- Opdagelse af hvad han kunne

- Evner

- Nærværet af glæde

- Aktivitet

- Opbakning

- Tillid

- Tro på dem

- Åbenhed

- Skabe glæde

- Værdsættelse

- Værdi

- Betydning af det man gør

- Selvtillid

- Succesoplevelser

- Udvidelse af netværk

- Føle sig velkommen

- Tilgængelighed

- Venskab

- Åbenhed

- Hjælpsomhed

- At blive lyttet til og taget af

- Aktivitet

- Forøget social omgang

- Mere social

- Livsglæde

- Betydning for andre

80

- Læring gennem udfordringer

- Velkommenhed

- Ingen manipulation

- Åbenhed

- Venlighed

- Humør

- Glæde

- Hjælpsomhed

- Ligeværdighed

- Velkommenhed

- Åbenhed

- Betydning

- Tager sig tid

- Imødekommende

- Åbenhed

- Ingen modstand

- Behageligt

- At gøre noget for andre

- At samle folk

- Bedre familieforhold

- Genuin hjælp

- Udgangspunkt i beboerne

- Ydmyghed overfor egen viden, tro på beboernes

- Fokus på det positive

- Åbenhed

- Godt humør

Kategorisering og sammenfatning eller opdeling af overordnede temaer i dette

interview

1. Følelsen af betydning og at kunne noget: Vedholdenhed og opsøgning fra andre,

At gøre noget for andre, Opdagelse af hvad han kunne, Evner, Skabe glæde, Værd-

sættelse, Værdi, Betydning af det man gør, Selvtillid, Succesoplevelser, Betydning

for andre, Læring gennem udfordringer, At gøre noget for andre, At samle folk, Be-

tydning

81

2. Forøgelse af fysisk og social aktivitet: Bedre familieforhold, Udvidelse af net-

værk, Aktivitet, Forøget social omgang, Mere social, Aktivitet

3. Forøget energi og glæde: Livsglæde

4. Støtte og hjælp: Genuin hjælp, Hjælpsomhed, At blive lyttet til og taget af,

Hjælpsomhed, Tro på dem, Opbakning

5. Ligeværdighed, gensidighed: Tillid, Venskab, Ligeværdighed, Tager sig tid

6. Udgangspunkt i beboerne: Ydmyghed overfor egen viden - tro på beboernes,

Fokus på det positive, Ingen manipulation, Ingen modstand, Udgangspunkt i beboer-

ne

7. Behagelig atmosfære og godt humør: Nærværet af glæde, Venlighed, Humør,

Glæde, Godt humør, Behageligt

8. Åbenhed: Åbenhed, Føle sig velkommen, Tilgængelighed, Åbenhed, Velkom-

menhed, Åbenhed, Velkommenhed, Åbenhed, Åbenhed, Åbenhed, Imødekommende

Sammenfatning af temaerne fra de forskellige interviews og udledning af de

endelige temaer

Temaerne fra både interview 1 (som kan findes på side 28) og 2, er samlet herunder

for derefter at fortsætte tematiseringen gennem en vurdering af hvilke af disse, der

kan anses som havende fælles indhold og derfor kan sammensættes under større

overordnede temaer, der stadig indfanger essensen af de oprindelige temaer.

Åbenhed

Behagelig atmosfære og godt humør

Udgangspunkt i beboerne

Ligeværdighed, gensidighed

Støtte og hjælp

Forøget energi og glæde

Forøgelse af fysisk og social aktivitet

Følelsen af betydning og at kunne noget

Humør og energi

Hjælp og støtte

Ligeværdighed

Åbenhed

Oplevelsen af indhold

82

Oplevelsen af at være betydningsfuld og have evner

1. Styrkelse af selvfølelse: Oplevelsen af at være betydningsfuld og have evner, Fø-

lelsen af betydning og at kunne noget

2. Forøgelse af livsindhold: Oplevelsen af indhold, Forøget energi og glæde, For-

øgelse af fysisk og social aktivitet

3. Åbenhed fra medarbejderne: Åbenhed, Åbenhed

4. Medarbejdernes gode humør og energi: Humør og energi, Behagelig atmosfære

og godt humør

5. Den gensidige, ligeværdige relation: Ligeværdighed, Ligeværdighed, gensidig-

hed, Udgangspunkt i beboerne

6. Hjælp og støtte: Hjælp og støtte, Støtte og hjælp

Temaerne fra de to interviews med projektmedar-

bejderne

På samme måde som i analysen af de to interviews med beboerne, figurerer der for

neden en oversigt over hvilke temaer, der forekom som betydningsfulde i hvert en-

kelt interview med projektmedarbejderne og de noter, der er lavet under transskripti-

onerne.

Interview 3

Temaer:

- Tage imod

- Lytte

- Hjælpe

- Udnyttelse af tilstedeværende ressourcer

- Undersøgelse af deres ønsker

- Ressourcer

- Inddragelse af beboere

- Personlig tilgængelighed

- Hjælp til selvhjælp

- Ressourcer frem for mangler

- Naturlig ageren frem for tanke på metode

83

- Skabelse af ejerskab i beboerne

- Fremmøde gennem netværk

- Automatiseret arbejde i forhold til teori og metode

- Beboernes styrker og ressourcer

- Blik for egne evner

- Ejerskab

- Stolthed

- Følelsen af at kunne selv

- Tålmodighed

- Succesoplevelser

- Ikke styre og presse

- Guide frem for at lede

- Hjælp til selvhjælp

- Læring gennem erfaring

- Tålmodighed

- At kunne give beboerne ansvaret

- Mere intuition end teori og metode

- Vejledning

- Udgangspunkt i beboerne og deres ressourcer

- Ligeværdighed

- Dagligdags dialog

- Venskab

- Opmærksomhed på forskelle i væremåde

- Hjælpe dem til at se muligheder

- Guide frem for at lede

- At kunne tilpasse sig konteksten

- Opbygning af relationer for bedre at kunne vurdere beboeren

- Fleksibilitet

- Kunne acceptere adfærd uden at tage det personligt

- Humor

- Tilpasning

- Forskellige måder at have relation til beboerne på

- Forsøg på genkendelse og relationsdannelse

- Syn på de henvendende beboere som havende nogle ressourcer

- Udvikling hos beboerne

- Succesoplevelser og energi

- Støtte

84

- Sikkerhedsnet

- Fælleskabet

- Relationsskabelse

- Vigtigheden af relationer og netværket

- Fysisk tilstedeværelse

- Være på deres niveau

- Underbygge relationerne mellem beboerne

- Forankring gennem beboernes indbyrdes relationer

- Tilpasning

- Tålmodighed

- Accept af beboernes ressourcer og være måde

- Møde dem på lige fod gennem daglig tale

- Lytte

- Være der og give dem tid

- Humør

- Tålmodighed

- Lytte

- Relationsopbyggelse

- Arbejde ud fra deres ressourcer

- Hjælp til selvhjælp

Noter:

Ikke så bevidst omkring hvordan der arbejdes

Kategorisering og sammenfatning eller opdeling af overordnede temaer i dette

interview

Igen på samme måde som ved de to interviews med beboerne, vil der også her blive

foretaget en vurdering af hvilke af de mange temaer, der kan kategorises som væren-

de repræsentanter for samme overordnede tema og andre, der kan stå alene, samt helt

tredje, der muligvis kan deles op og udgøre mere en blot et enkelt tema. Disse over-

ordnede temaer vil blive listet op for neden og det samme vil ske i forbindelse med

det sidste projektmedarbejderinterview.

1. Udgangspunkt i beboernes ressourcer og styrker: Udnyttelse af tilstedeværende

ressourcer, Undersøgelse af deres ønsker, Ressourcer, Inddragelse af beboere, Hjælp

85

til selvhjælp, Ressourcer frem for mangler, Skabelse af ejerskab i beboerne, Beboer-

nes styrker og ressourcer, Ejerskab, Ikke styre og presse, Guide frem for at lede,

Hjælp til selvhjælp, At kunne give beboerne ansvaret, Vejledning, Udgangspunkt i

beboerne og deres ressourcer, Hjælpe dem til at se muligheder, Guide frem for at

lede, Syn på de henvendende beboere som havende nogen ressourcer, Hjælp til selv-

hjælp, Arbejde ud fra deres ressourcer, Accept af beboernes ressourcer og være måde

2. Være der for dem: Tage imod, Lytte, Hjælpe, Personlig tilgængelighed, Støtte,

Sikkerhedsnet, Lytte, Være der og give dem tid, Lytte, Fysisk tilstedeværelse

3. Arbejde gennem intuition og erfaring: Tilpasning, Automatiseret arbejde i for-

hold til teori og metode, Læring gennem erfaring, Mere intuition end teori og meto-

de, At kunne tilpasse sig konteksten, Fleksibilitet, Tilpasning, Forskellige måder at

have relation til beboerne på, Naturlig ageren frem for tanke på metode, Opmærk-

somhed på forskelle i væremåde, Kunne acceptere adfærd uden at tage det personligt

4. Udvikling af beboerne gennem succesoplevelser: Blik for egne evner, Stolthed,

Følelsen af at kunne selv, Succesoplevelser, Udvikling hos beboerne, Succesoplevel-

ser og energi

5. Tålmodighed: Tålmodighed, Tålmodighed, Tålmodighed, Tålmodighed

6. Ligeværdighed: Ligeværdighed, Dagligdags dialog, Venskab, Være på deres ni-

veau, Møde dem på lige fod gennem daglig tale

7. Relation som grundlæggende: Opbygning af relationer for bedre at kunne vurde-

re beboeren, Forsøg på genkendelse og relationsdannelse, Fælleskabet, Relationsska-

belse, Vigtigheden af relationer og netværket, Underbygge relationerne mellem be-

boerne, Forankring gennem beboernes indbyrdes relationer, Fremmøde gennem net-

værk, Relationsopbyggelse

8. Glæde: Humor, Humør

Interview 4

Temaer:

- Beboercentreret

- Understøttelse og afdækkelse af ressourcer

- Skabe relation imellem beboerne og deres ressourcer

- Støtte

- Hjælpe

- Imødekomme deres behov

86

- Relation for at underbygge motivation og energi

- Fysisk tilstedeværelse

- Relation gennem fælles oplevelser

- Understøtte beboernes sammenhold

- Fokus på deres behov

- Fokus på deres sammenhold

- Erfaring før metode og teori

- Engagement

- Interesse

- Ligeværdighed

- Fokus på beboernes ressourcer

- Deres idéer, styrker og behov før egne interesser

- Se dem og deres ressourcer og styrker

- Møde dem med et syn på dem som ressourcestærke

- Udvikling gennem succesoplevelser

- At acceptere vilkår, men ikke se det som begrænsninger

- Engagement

- Åbenhed

- Lettere omgang med beboerne pga. den personlige relation

- Fokus på det positive

- Ligeværdighed

- Gensidig interesse i hinanden

- Relation

- Engagement

- Energi

- Behagelig atmosfære

- Skabe en stemning

- Humør

- Humor

- Opsøgende

- Tilstedeværelse

- Relation

- Genkendelse- at man ved hvem de er og husker dem

- Opsøgende

- Åbenhed

- Et sted de kan gå hen - tryghed og hjælp

- Undersøgende

87

- Nysgerrig

- Humor

- Afslappet og tillidsfuld atmosfære

- Behandling af udefrakommende som en af deres egne

- Humor

- Være rolig

- Mægle

- Hjælpe

- Bringe beboerne sammen

- Understøtte beboernes ønsker

- Støtte dem til at blive selvkørende

- Erfaring ud fra praksis

- Hjælp til selvhjælp

- Undersøge hvad beboerne kan bidrage med

- Engagement

- Ligeværdighed

- Interesse

- Energi

- Gøre beboerne selvstændige igennem deres ressourcer

- Understøtte beboernes ressourcer

- Understøtte, at beboerne kan selv ved at snakke med dem om hvad de kan

gøre

- Være nysgerrig i forhold til deres tanker

- Ikke venner

- Nærværende

- Lytte

- Gensidig respekt

- Hjælpe

- Sjov

- Fælles mål

- Bruge energi på beboere, der gerne vil

- Ligeværdighed

- Accept og respekt fra omgivelserne

- Lyst og gejst gennem anerkendelse

- Intuition

- Holde fast i egen overbevisning

- Vedholdenhed

88

- Engagement

- Lyst

- Nysgerrighed

- Udforskende

- Undersøgende

- Engagement fra beboerne

- Ligeværdighed

- Nyt syn på beboerne gennem den personlige relation

- Have øje for hvem de er i stedet for hvad deres problemer er

- Undersøgende

- Komme ud i området og være social

- Skabe relationer

- Åbenhed

- Gennemsigtighed

- Gennemsigtighed

- Fokus på ressourcer frem for svagheder

- At have et ressourcefokuseret syn på beboerne gør dem ressourcestærke og

omvendt

Noter:

Meget optaget af det organisatoriske, muligvis ikke så bevidst omkring

det personlige?

Kategorisering og sammenfatning eller opdeling af overordnede temaer i dette

interview

1. Udgangspunkt i beboerne: Beboercentreret, Understøttelse og afdækkelse af

ressourcer, Skabe relation imellem beboerne og deres ressourcer, Fokus på deres

behov, Se dem og deres ressourcer og styrker, Fokus på beboernes ressourcer, Deres

idéer, styrker og behov før egne interesser, Møde dem med et syn på dem som res-

sourcestærke, At acceptere vilkår - men ikke se det som begrænsninger, Fokus på det

positive, Understøtte beboernes ønsker, Støtte dem til at blive selvkørende, Undersø-

ge hvad beboerne kan bidrage med, Gøre beboerne selvstændige igennem deres res-

sourcer, Understøtte at beboerne kan selv ved at snakke med dem om hvad de kan

gøre, Understøtte beboernes ressourcer, At have et ressourcefokuseret syn på bebo-

89

erne gør dem ressourcestærke og omvendt, Fokus på ressourcer frem for svagheder,

Have øje for hvem de er i stedet for hvad deres problemer er

2. Hjælp og støtte: Imødekomme deres behov, Støtte, Hjælpe, Hjælpe, Hjælpe, Et

sted de kan gå hen - tryghed og hjælp, Nærværende, Lytte, Mægle

3. Relationsskabelse: Relation for at underbygge motivation og energi, Relation

gennem fælles oplevelser, Understøtte beboernes sammenhold, Lettere omgang med

beboerne pga. den personlige relation, Relation, Tilstedeværelse, Relation, Genken-

delse- at man ved hvem de er og husker dem, Bringe beboerne sammen, Skabe rela-

tioner, Komme ud i området og være social, Fysisk tilstedeværelse, Nyt syn på bebo-

erne gennem den personlige relation

4. Erfaring og intuition: Holde fast i egen overbevisning, Erfaring ud fra praksis,

Intuition, Erfaring før metode og teori

5. Engagement og interesse: Engagement, Interesse, Engagement, Engagement,

Engagement, Interesse, Lyst, Vedholdenhed, Engagement

6. Ligeværdighed og gensidighed: Ligeværdighed, Ligeværdighed, Gensidig inte-

resse i hinanden, Behandling af udefrakommende som en af deres egne, Ligeværdig-

hed, Gensidig respekt, Fælles mål, Ligeværdighed, Ligeværdighed, Bruge energi på

beboere, der gerne vil

7. Åben og nysgerrig: Åbenhed, Opsøgende, Opsøgende, Åbenhed, Undersøgende,

Nysgerrig, Være nysgerrig i forhold til deres tanker, Nysgerrighed, Åbenhed, Under-

søgende, Undersøgende, Udforskende

8. Beboernes positive forandring: Udvikling gennem succesoplevelser, Accept og

respekt fra omgivelserne, Engagement fra beboerne, Lyst og gejst gennem anerken-

delse

9. Gennemsigtighed: Gennemsigtighed, Gennemsigtighed

10. Stemning: Energi, Behagelig atmosfære, Skabe en stemning, Humør, Humor,

Humor, Afslappet og tillidsfuld atmosfære, Humor, Være rolig, Energi, Sjov

11. Skellet mellem beboer og medarbejder: Ikke venner

Sammenfatning af temaerne fra de forskellige interviews og udledning af de

endelige temaer

Som ved de andre interviews er temaerne fra interview 3 og 4 samlet herunder for

derefter at fortsætte tematiseringen gennem en vurdering af hvilke af disse, der kan

90

anses som havende fælles indhold og derfor kan sammensættes under større overord-

nede temaer, der stadig indfanger essensen af de pågældende oprindelige temaer.

Udgangspunkt i beboernes ressourcer og styrker

Være der for dem

Arbejde gennem intuition og erfaring

Udvikling af beboerne gennem succesoplevelser

Tålmodighed

Ligeværdighed

Relation som grundlæggende

Glæde

Udgangspunkt i beboerne

Hjælp og støtte

Relationsskabelse

Skellet mellem beboer og medarbejder

Engagement og interesse

Ligeværdighed og gensidighed

Åben og nysgerrig

Beboernes positive forandring

Gennemsigtighed

Stemning

Erfaring og intuition

1. Arbejde ud fra beboerne og deres styrker: Udgangspunkt i beboernes ressour-

cer og styrker, Åben og nysgerrig, Udgangspunkt i beboerne, Tålmodighed

2. Den ligeværdige relation: Relationsskabelse, Ligeværdighed, Relation som

grundlæggende, Ligeværdighed og gensidighed, Skellet mellem beboer og medar-

bejder, Gennemsigtighed

3. Erfaring og intuition: Erfaring og intuition, Arbejde gennem intuition og erfaring

4. Beboernes udvikling gennem succesoplevelser og understøttelse: Beboernes

positive forandring, Udvikling af beboerne gennem succesoplevelser

5. Skabelsen af en behagelig atmosfære: Glæde, Stemning

6. Lystdrevet arbejde: Engagement og interesse

91

Udledning af de endelige temaer

Her sammenlignes de overordnede temaer fra de to forskellige informantgrupper, for

derefter at udlede de endelige temaer, der repræsenterer begge gruppers oplevelse og

dermed efterfølgende vil være grundlæggende for at belyse den pågældende pro-

blemstilling.

Styrkelse af selvfølelse

Forøgelse af livsindhold

Åbenhed fra medarbejderne

Medarbejdernes gode humør og energi

Den gensidige, ligeværdige relation

Hjælp og støtte

Arbejde ud fra beboerne og deres styrker

Lystdrevet arbejde

Erfaring og intuition

Beboernes udvikling gennem succesoplevelser og understøttelse

Skabelsen af en behagelig atmosfære

Den ligeværdige relation

1. Beboernes udvikling i forhold til selvfølelse og livsindhold: Beboernes udvik-

ling gennem succesoplevelser og understøttelse, Forøgelse af livsindhold, Styrkelse

af selvfølelse

2. Udgangspunkt i beboernes styrker og ressourcer: Hjælp og støtte, Arbejde ud

fra beboerne og deres styrker, Erfaring og intuition

3. Den ligeværdige og gensidige relation: Åbenhed fra medarbejderne, Den lige-

værdige relation, Skabelsen af en behagelig atmosfære, Den gensidige, ligeværdige

relation

4. Genuin lyst og interesse: Lystdrevet arbejde, Medarbejdernes gode humør og

energi

Disse endeligt udledte temaer er herefter fortsat blevet arbejdet med i opgavens ana-

lyseafsnit, der kan findes på side 31.

92

Procesbeskrivelse

Denne proces har været præget af mange erfaringer ikke blot i forhold til projekt-

skrivning, men også i forhold til min egen rolle som forsker.

I forhold til udledningen af selve problemformuleringen og hvad dette projekt

egentlig skulle handle om, var det grundet egen indstilling, vigtigt for mig, at specia-

let skulle omhandle noget jeg både interesserede mig for, men også jeg kunne anven-

de i forhold i fremtidig praksis. Derpå gik der op til projektstart meget tid med at

undersøge og reflektere over hvad, der egentlig forekom interessant for mig at be-

skæftige mig med i fire måneder, men også hvad jeg personligt fandt som interessant

at arbejde med i fremtiden inden for det psykologiske felt, for netop at komme nær-

mere på hvad jeg havde brug for at vide, for at egne mig til dette. Samtidig udledte

det også en refleksion over min egen personlige erkendelsesinteresse og menneske-

syn, derfor fungerede denne del af processen som værende både fremtidig relevant,

men også til dels personligt udviklende.

Både før og efterfølgende udførslen af de forskellige interviews er det endnu

engang blevet klart hvor stor betydning ens egen tilstedeværelse og den fremgangs-

måde, der vælges kan have. Ud fra tidligere erfaring med kvalitative interviews,

gjorde jeg mig mange tanker omkring hvilken opførsel, der ville være mest passende

i selve interviewsituationen og hvordan det skulle håndteres hvis interviewpersonen

reagerede på den ene eller anden måde. Derudover var jeg også nervøs grundet det

faktum, at jeg kender informanterne, nogle mere end andre, og hvordan ville det væ-

re at skulle indgå i en helt anden kontekst med dem hvor vores roller var byttet helt

om. Specielt i forhold til projektmedarbejderne fordi, at de i vores indbyrdes relation,

altid har været dem, der har haft den ledende rolle og i den her situation var det om-

vendt. Da jeg så endelig befandt mig i situationen var det en anelse intimiderende

pga. den nye kontekst i forhold til begge informantgrupper. Da alle informanterne

dog tog det hele med ro og virkede interesseret i spørgsmålene samtidig med, at de

tog sig tid til at tænke over dem, slappede jeg hurtigt af og frem for at tænke over

konteksten og situationen, kunne jeg i stedet fokusere på indholdet og indtage en

oprigtig interesse for hvad han fortalte.

På den måde gjorde jeg mig endnu engang den personlige erfaring om, at det

vigtigste i interviewsituationen er at kunne være i den, frem for at analysere og vur-

93

dere den for meget. I forhold til den anvendte teori i dette speciale, burde dette også

være med til at skærpe fornemmelsen for hvad, der egentlig betyder noget for infor-

manten, netop ved at fortabe sig i interaktionen og den andens bevidsthed, bliver det

i højere grad muligt at mærke informanten det personen fortæller og på den måde

bruge sig selv som et slags analyseredskab. Dette viste sig også nyttigt i forbindelse

med selve analysen, da visse passager ikke altid fremstod som tydelige udelukkende

på skrift, men ved at genkalde passagen fra min hukommelse og mærke efter hvilke

følelser jeg forbandt med denne, blev det nemmere at forstå dens mening.

På den måde er jeg gennem den proces, det er at udlede empiri, blevet endnu

mere opmærksom på hvordan jeg selv indgår i skabelsen af denne.

Den læring der er opnået igennem denne proces angående at udføre interviews

for derefter at tolke indholdets mening, anses også som anvendelig i forhold praktisk

arbejde inden for det psykologiske felt. Her er det netop samtalen og interaktionen

med et eller flere individer, der er i centrum og i denne interaktion samles der infor-

mationer omkring klienten. Igennem en efterfølgende faglig og teoretisk tolkning af

disse, forsøges det at arbejde ud fra disse. Den valgte metode og fremgangsmåde i

denne opgave er derfor lignende, det der forekommer i den praktiske psykologiske

verden og de mange overvejelser i anvendelsen af denne metode, fremstår derfor som

verificerende i forhold til egen rolle i den fremtidige faglige brug af denne frem-

gangsmåde.

Afslutningsvis har jeg også skrevet og udarbejdet projektet alene, hvilket også

har medført nogle erfaringer i forhold til hvordan jeg selv arbejder og hvilke udfor-

dringer, men også fordele, der er i at arbejde alene. Ved netop manglen på et ekstra

synspunkt har jeg måttet udvikle en større tro på, at de valg jeg har taget har været

gode nok, men det har også krævet, at jeg har været nødt til at tænke tingene igen-

nem en ekstra gang og vurdere dem ud fra forskellige synspunkter. Jeg har nu ikke

længere bare skullet bidrage med mit ene subjektive synspunkt til en gruppe, men har

måttet indtage disse forskellige synspunkter som en gruppe fordrer. På den måde

oplever jeg selv at have forbedret min evne til at vurdere og observere ting fra flere

sider og synspunkter af.

På den måde medtager jeg mig en masse erfaringer fra denne proces med vide-

re til mit fremtidige virke inden for det psykologiske felt.

94

Pensumopgørelse

Belin, S. (2010). Relation før metode. København: Akademisk Forlag. Kapitel 1-3.

(23 sider)

Boligforeningerne Himmerland, Fjordblink, Vanggården, Lejerbo og Aalborg Kom-

mune (2007). Helhedsplan - Integration og Beskæftigelse i Aalborg Øst. (79 sider)

Browne, B. (2004). Imagine Chicago: A Methodology for Cultivating Community.

Journal of Community & Applied Social Psychology, 14, (pp. 394–405). (11 sider)

Buber, M. (1997). Jeg og Du. København: Hans Reitzels Forlag. Indledning og Før-

ste del. (43 sider)

Christensen, G. (2005). Psykologiens videnskabsteori – en introduktion. Frederiks-

berg: Roskilde Universitets Forlag. Kapitel 1 og 5. (50 sider)

Cooperrider, D. L. & Srivastva, S. (1987). Appriciative Inquiry in Organizational

Life. Organizational Change and Development, 1, (pp. 129-169). (40 sider)

Cunningham, G. & Mathie, A. (2003). From Clients to Citizens: Asset-Based Com-

munity Development as a Strategy for Community-Driven Development. Develop-

ment in practice 13 (5), (pp.474-486). (13 sider)

Dahl, K. & Juhl, A. G. (2009). Den professionelle proceskonsulent. København:

Hans Reitzels Forlag. Kapitel 6. (44 sider)

Dewey, J. (1938). Experience and Education. Indiana: Kappa Delta Pi. Kapitel 3. (30

sider)

Diacon, D. & Guimarães, S. (2003). Agents Rather than Patients - Realising the Po-

tential for Asset-based Community Development. BSHF : UK. (44 sider)

95

Gadamer, H. (2004). Sandhed og Metode – Grundtræk af en filosofisk hermeneutik.

(transl. Arne Jørgensen) Århus: Systime A/S. Anden del, kapitel 2. (194 sider)

Gubrium, J. F. & Holstein, J. A. (2012). Handbook of Research Methods. Pdf fil fra

SAGE research methods. Kapitel 4. (28 sider)

Hauch, I. (2010). Socialrådgiverens rolle og respekt for klientens integritet. Etisk

Råd i Dansk Socialrådgiverforening. Hentet ned den 22. maj 2013 kl 12.30.

http://www.socialrdg.dk/default.aspx?id=3796

Hegel, G. W. F. (2005). Åndens Fænomenologi. Denmark: Gyldendal. Indledning og

del A og B. (105 sider)

Hollway, W. (1991). Work Psychology and Organizational Behaviour. London: Sage

Publications. Kapitel 5. (20 sider)

Honneth, A. (2003). Behovet for anerkendelse. København K: Hans Reitzels Forlag.

(166 sider)

Honneth, A. (2006). Kamp om anerkendelse. København K: Hans Reitzels Forlag.

(246 sider)

Husserl, E. (1931). Phenomenology and Anthropology. In Sheehan, T. & Palmer, R.

E., Psychological and Transcendental Phenomonology and the Confrontation with

Heidegger (pp. 485-500). London: Kluwer Academic Publishers. (16 sider)

Jahoda, M. (1982). Employment and Unemployment: a social-psychological analy-

sis. Cambridge: University Press. (112 sider)

Jensen, S. Q. (2002). De Vilde Unge i Aalborg Øst. Aalborg Øst: Aalborg Universi-

tetsforlag. (125 sider)

96

Jørgensen, C. M., Paldam, A. & Søgaard, S. (2008). ABCD i praksis - Ressourceaf-

dækning og beboerinvolvering i projekt Byen i Balance. København: Velfærdsminis-

teriet. (43 sider)

Kelle, U. (2006). Combining qualitative and quantitative methods in research

practice: Purposes and advantages. Qualitative research in psychology, 3(4),

(pp. 293 -311). (18 sider)

Kolb, D. A. (2000). Den erfaringsbaserede lærigsproces. I: Illeris, K. (red.). Tekster

om Læring. Roskilde: Forlaget Samfundslitteratur. (pp. 47-66). (19 sider)

Kretzmann, J. P. & McKnight, J. L. (1993). Building Communities From the Inside

Out: a Path Toward Finding and Mobilizing a Community’s Assets. Evanston: North

Western University. (376 sider)

Kretzmann, J. P. & McKnight, J. L. (2005). Discovering Community Power: A Guide

to Mobilizing Local Assets and Your Organisation’s Capacity. Evanston: North

Western University. (34 sider)

Kvale, S. & Brinkmann, S. (2009). InterView. Introduktion til et håndværk (2nd ed.)

København: Hans Reitzels Forlag. Kapitel 6, 7, 9, 12 og 15. (103 sider)

Langdridge, D. (2007). Phenomenological Psychology – Theory, Research and

Method. Edinburgh Gate: Pearson Education Limited. Kapitel 2, 3, 4, 5 og 7. (94

sider)

Lewin, K. (1946). Action research and minority problems. Journal of Social Issues,

2(4), pp. 34-46. (13 sider)

Liste over særligt udsatte boligområder (2012). Udarbejdet af Ministeriet for by, bo-

lig og landdistrikter.

http://mbbl.dk/sites/mbbl.omega.oitudv.dk/files/dokumenter/Almbo/liste_over_saerli

gt_udsatte_boligomraader_pr_1_okt_2012.pdf (4 sider)

97

Mead, G. H. (1934). Mind, Self, and Society. Chicago: The University of Chicago

Press. Kapitel 3. (87 sider)

Olsen, E. R. (2005). Respektløs behandling. Jyllands-Posten Indland, den 19. no-

vember 2005. Hentet ned den 27. maj 2013 kl 10.15.

http://jyllands-posten.dk/indland/kbh/ECE3819281/respektloes-behandling/

Piaget, J. (1970). Genetic Epistemology. N.Y., London: Columbia University Press.

Kapitel 1. (20 sider)

Rubin, A. & Babbie, E. (2010). Essential Research Methods for Social Work. Bel-

mont: Brooks/Cole. Kapitel 6. (20 sider)

Schein, E. H. (2009). Helping – How to offer, give and receive help. San Francisco:

Berrett-Koehler Publishers, Inc. Kapitel 3-7. (98 sider)

Schibbye, A. L. (2010). Relationer. København: Akademisk Forlag. Kapitel 1-3.

(100 sider)

Skjøtt-Larsen, J. (2008). Aalborg Øst - En social og symbolsk profil. Sociologisk

Arbejdspapir, 2008 (24), (pp. 1-28). (28 sider)

Stern, D. N. (2000). Spædbarnets interpersonelle verden. København: Hans Reitzels

Forlag. Første del. (35 sider)

Tanggaard, L. & Brinkmann, S. (2010). Samtalen som forskningsmetode. In Tang-

gaard, L. & Brinkmann, S., Kvalitative metoder (pp. 29-54). København: Hans

Reitzels Forlag. Kapitel 1. (25 sider)

Yalom, I. D. (2009). Terapiens essens (2nd.ed.). (transl. Ole Thornye). København:

Hans Reitzels Forlag. Kapitel 3-6. (18 sider)

Zahavi, D. (2003). Fænomenologi. Frederiksberg: Roskilde Universitets Forlag. (110

sider)

98

Bilagsoversigt

Alle bilag befinder sig på en cd-rom siddende bagerst i denne opgave.

Bilag 1: Interview 1

Bilag 2: Interview 2

Bilag 3: Interview 3

Bilag 4: Interview 4

Bilag 5: Interviewguide til beboerne

Bilag 6: Interviewguide til projektmedarbejderne

Bilag 7: Samtykkeerklæring til informanterne

Underskrevne samtykkeerklæringer befinder sig hos undertegnede og hvis ønsket

fremvist, kan jeg blot kontaktes.