LUND UNIVERSITY

PO Box 117221 00 Lund+46 46-222 00 00

Førsteheder

Brade, Lovise Haj; Eriksen, Camilla Bruun; Petersen, Matilde Lykkebo

Published in:Kvinder, køn og forskning

2016

Link to publication

Citation for published version (APA):Brade, L. H., Eriksen, C. B., & Petersen, M. L. (2016). Førsteheder. Kvinder, køn og forskning, 25(4), 3-6.

Total number of authors:3

General rightsUnless other specific re-use rights are stated the following general rights apply:Copyright and moral rights for the publications made accessible in the public portal are retained by the authorsand/or other copyright owners and it is a condition of accessing publications that users recognise and abide by thelegal requirements associated with these rights. • Users may download and print one copy of any publication from the public portal for the purpose of private studyor research. • You may not further distribute the material or use it for any profit-making activity or commercial gain • You may freely distribute the URL identifying the publication in the public portal

Read more about Creative commons licenses: https://creativecommons.org/licenses/Take down policyIf you believe that this document breaches copyright please contact us providing details, and we will removeaccess to the work immediately and investigate your claim.

“[P]ower in contemporary society habituallypasses itself off as embodied in the normal asopposed to the superior”Richard Dyer (1988: 45)

Hvem er ‘de Første’og hvorfor er det (ofte) meget sværere atdefinere dem end ‘de Andre’? Og hvad kanvi lære af at rette spotlightet mod det ma-joriserede og/eller normaliserede fremfordet afvigende? Dette temanummer af Kvin-der, Køn & Forskning tager afsæt i de sene-ste årtiers nybrud i kritisk forskning i ogom specifikke majoritets-/normalitetsposi-tioner – som eksempelvis har genereretkritiske studier af mænd og maskuliniteter,queer eller heteronormativitetsstudier, crip-studier og kritiske hvidhedsstudier (e.g.Connell 1995; Frankenberg 1997; Gar-land-Thomson 1997; McRuer 2006; Rich1999; Warner 1999) – og samler dem un-der paraplybegrebet Førsteheder. Som re-

3

Indledning

Førsteheder

AF LOVISE HAJ BRADE, MATILDE LYKKEBO PETERSEN& CAMILLA BRUUN ERIKSEN

KVINDER, KØN & FORSKNING NR. 4 20164

daktører vil vi med dette tema byde ind tilsamtaler om, hvad der sker, når vi insistererpå at undersøge ikke bare normalitetenskonstitutive ydre, men også dens indre.Hvilke udsigtsposter bliver mulige at indta-ge, hvilke historier bliver hørbare og hvilkeperspektiver bliver tilgængelige?

Afsættet for den forståelse af førsteheds-begrebet, vi her præsenterer, tages i post-strukturalistisk subjektiveringsteori og merespecifikt i Judith Butlers teorier om abjektetog subjektets tilblivelse gennem grænse-sætning (se bl.a. Butler 1993: 3ff, 1997:162ff). Gennem en læsning af Julia Kriste-vas feministiske sprogfilosofi skriver Butler:

The ‘abject’ designates that which has beenexpelled from the body, discharged as excre-ment, literally rendered ‘Other’. This appearsas an expulsion of alien elements, but the alienis effectively established through this expul-sion. The construction of the ‘not-me’ as theabject establishes the boundaries of the bodywhich is the first contours of the subject (Butler 1999: 169).

Abjekter kan således være individer ellergrupper, der af en eller flere grunde ikke le-ver op til herskende normer i en given kon-tekst, og som derfor bliver frastødt ellermøder afstandtagen. Abjektgørelse er såle-des ikke begrænset til køn og seksualitet,men angår “(…) all kinds of bodies whoselives are not considered to be ‘lives’ andwhose materiality is not understood to‘matter’” (Butler 1998: 281). Med henvis-ning til Derrida peger Butler på, at det atvære noget i det hele taget altid samtidig in-debærer udelukkelsen af noget andet. ForDerrida skabes betydning gennem dikoto-miske strukturer, hvoraf det ene begreb an-tager status af at være en selvstændigt bety-dende original, mens den Anden bliver tilsom afledt kopi. Forskelsdannelse baserersig således altid fra starten på en hierarkiskstruktur, der mere eller mindre implicit pri-vilegerer den ene på bekostning af den an-den (Derrida 1976). Strukturen er imidler-

tid hverken en uafhængig eller stabil størrel-se, men tværtimod dynamisk forbundetmed det som udelukkes og dermed også al-tid potentielt i fare for at blive undermine-ret. De diskursive andetgørelsesprocesser,som abjektet fordrer, kan se ud på forskelli-ge måder, men for alle gælder dog, at ‘denAnden’ tilskrives bestemte karakteristika,hvormed subjektet afgrænser sig ved at til-dele sig selv de modsatte. I bestemmelsen af‘de Andre’ ligger der således også en impli-cit bestemmelse af ‘os selv’. Dorte Staunæshar meget rammende beskrevet det som at:“Subjektivitet og kategorier gøres med ud-sigt til det Andet. Til det subjektiviteten ogkategorien ikke er” (2004: 66). Positionensom ‘de Første’ – normen – konstitueres påden måde gennem udgrænsningen af ‘deAndre’. Man kan således sige, at normenhar afvigelsen som sit eksistensgrundlag,hvorfor afvigelsen ikke findes hinsides detnormale, men derimod netop både indenforog udenfor normen. Af den grund kan defi-nitionen af en norm aldrig blive entydig, ogdet er derfor også vigtigt at holde sig forøje, at enhver skelnen mellem majoritet ogminoritet altid i sidste ende er et reduktio-nistisk foretagende, idet en sådan sondringmeget sjældent giver et rimeligt billede afde komplekse og dynamiske mikro-socialeprocesser, der leder til minoritets- og majo-ritetsstatus. Der vil altid eksistere uendeligtmange positioner imellem de idealtypiskeyderpositioner, som begreberne ‘Første’ og‘Anden’ antyder. Når vi alligevel finder detrelevant at forsøge at fastholde blikket pådet, der i en given sammenhæng positione-res som Første, handler det derfor heller ik-ke om at fastfryse førstehedens privilegeredestatus, men tværtimod om at belyse detskontingente karakter og – måske – pege påmuligheder for forandring.

Med dette nummer foreslår vi derforførstehedsbegrebet som en analytisk tilgang,der har som sit raison d’etre at benævne ogsynliggøre den/de normative og/ellermagtfulde position(er) i en given sammen-hæng og vise, hvordan privilegerende sub-

INDLEDNING 5

jektformationer er sammenvævede og spillersammen i produktionen af majoriserede (ogminoriserede) subjektspositioner på stor oglille skala. At insistere på at fastholde fokuspå majoriserede positioner kan derfor læreos noget fundamentalt om de forståelses-rammer, vi gerne observerer ‘de Andre’igennem. Eksistensen af (minoritets)grup-per, der kaldes ‘de Andre’ og som i langtstørre udstrækning end ‘de Første’ kan til-skrives særlige karaktertræk, som gøres tilobjekter for kollektive fantasier og som be-tragtes som relevante og interessante forsk-ningsobjekter, er tydelige eksempler på enaf de implicitte præmisser i disse forståelses-rammer. Præmisser, der får os til at accepte-re kategoriseringer af mennesker i gruppe-ringerne ‘minoritet’ og ‘majoritet’ og somfår os til at søge svar på spørgsmål om mar-ginalisering, eksklusion og ‘othering’ hosog i ‘den Anden’, i stedet for i kontekst,strukturer og ‘de Første’. Således er en afførstehedsbegrebets centrale ambitioner, aterstatte minoriserende epistemologier ogflytte fokus fra forskning på og om minori-teter til studier af norm(alitet)er og relatio-nen mellem majo- og minoritet (Brade2015).

Førstehed anvendes som optik og anker-punkt i temanummers tre artikler. Bidrag,der tematisk og emnemæssigt er langt frahinanden, men som med førstehed somomdrejningspunkt giver interessante budpå, hvordan der i et bredt udsnit af forsk-ningsfelter kan åbnes op for nye perspekti-ver på minoriserende og majoriserende pro-cesser.

Således er der i Linda Berg, Mikela Lun-dahl og Lena Martinssons artikel “Sekulari-teter – förstahet genom religion och kön”,stillet skarpt på, hvordan positioneringen afden religiøse Anden positionerer sekularitetsom førstehed. Gennem analyse af nyligesvenske debatter om ytringsfrihed, tørklæ-der, (køns)ligestilling og det (in)tolerantesamfund, undersøger Berg, Lundahl ogMartinsson, hvordan den religiøse (oftemuslimske) Anden konstituerer sekularisme

som et objektivt og neutralt sted – enførstehed.

I Maria Mortensens bidrag “Smertekræver øvelse. En undersøgelse af smerte,body suspension og førstehed” diskuteres,hvordan en traditionel forståelse af smertesom isolerende og destruktiv – her: smertensførstehed – ofte begrænser vores forståelse afsmertens ontologi. Gennem et fokus påkropslighed og affekt analyserer Mortensen,hvad smerte gør i body suspension, og fo-reslår at forrykke smertes førstehed, idethun konkluderer, at smerte snarere end atvære isolerende og destruktiv må forståssom transgressiv og produktiv, som nogetder både er i, mellem og udenfor kroppe.

I “Hvid mælk. Om racialiseringen afmælk og laktoseintolerans i forbindelse medtransnational adoption” kaster Mette A. E.Kim-Larsen et kritisk blik på diskurser ommælk og laktoseintolerans i en dansk trans-national adoptionskontekst, hvor hvidhe-dens dominans konstituerer laktosetoleranssom førstehed og –intolerans som andet-hed, og i samme bevægelse konstituerer dentransnationalt adopteredes krop som afvi-gende fra den danske, hvide, laktosetoleran-te og mælkedrikkende førstehed.

Udover artiklerne bringer vi et essay afJens Rydström i forbindelse med 10-årsda-gen for Robert McRuers bog Crip Theory.Cultural Signs of Queerness and Disability(2006), der for alvor introducerede og defi-nerede crip teori. I essayet diskuterer Ryd-ström crip teoris udbredelse – eller måskenetop mangel på samme – i en skandinaviskkontekst og viser, hvordan et parallelløb tilqueer teori har haft betydning for crip teorisfunktion som førstehedskritisk position.

Det er med særlig glæde, at vi kan præs-entere en dansk oversættelse af Jasbir Puarsintroduktion til Terrorist Assemblages. Ho-monationalism in Queer Times (2007), der ikritiske studier af seksuelle og racialiseredemagtpositioner næsten må karakteriseressom kanonisk. Den amerikanske queerteo-retiker Puar har med sine analyser af bl.a.koblingerne mellem den øgede accept af ik-

KVINDER, KØN & FORSKNING NR. 4 20166

ke-heteroseksuel levevis og den samtidig sti-gende racisme & islamofobi fået internatio-nal opmærksomhed med begrebet ‘homo-nationalisme’, der udspringer af en kritik afvestens imperialistiske dominans og den rol-le, som den homoseksuelle figur spiller iopretholdelsen af en bestemt, universel ogimperialistisk førstehed. Det er Maja BrandtAndreasen, der har stået for oversættelsen,der på dansk har fået titlen: “Homonationa-lisme og biopolitik”. Det er første gang, derforeligger en dansk oversættelse af Puar, ogvi er stolte af at kunne introducere begrebetpå dansk og særligt glade for at gøre det idette nummer af Kvinder, Køn & Forskningog dermed betone vores arbejdes slægtskabmed førstehedsbegrebet.

Til at præsentere og kontekstualisere Pu-ars begrebsapparat bidrager Michael Nebe-ling Petersen med introduktionen: “Theseare queer times indeed. En introduktion tilhomonationalisme i en dansk kontekst”.Her viser Petersen – med udgangspunkt idansk lovgivning, narrativen om det særligedanske frisind, og en analyse af den diskursi-ve rekonfigurering af den homoseksuelle fi-gur i en dansk offentlighed – hvordan Puarsbegreb kan hjælpe til at synliggøre, hvordanidentiteter på forskellig vis enten foldes ind ieller ud af livet – såvel i Abu Ghraib som iden danske Folketingssal.

Billedsiden i dette nummer er en række bil-leder af den amerikansk-canadiske maler Ra-chel Berman (født Susan King; 1946-2014), der med sin fine, suggestive og lidtmelankolske stil viser ambivalensen i ogsåde positioner, vi teoretisk kan læse som‘første’.

God læselyst!

LITTERATUR

· Brade, L. Haj (2015): ““Just so you know; I’mabsolutely completely normal!” – An empirical in-vestigation of firstness”, i: NORA Vol 23, Issue 3,2015· Butler, Judith (1999) [1990]: Gender Trouble.New York, Routledge · Butler, Judith, Meijer, Irene Costera & BaukjePrins (1998): “How Bodies Comes to Matter: AnInterview With Judith Butler”, i: Signs Vol. 23,No. 2, 1998· Butler, Judith (1997): Excitable speech – A politicsof the performative. New York, Routledge · Butler, Judith (1993): Bodies that Matter: On theDiscursive Limits of “Sex”. New York, Routledge · Connell, Raewyn W. (1995): Masculinities. Syd-ney, Allen & Unwing�· Derrida, Jacques (1976) [1967]: Of Grammatolo-gy. The Johns Hopkins University Press, Baltimore· Dyer, Richard (1988): “White”, i: Screen 29.4Autumn 1988. · Frankenberg, R. (1997) [1993]: White women –race matters. The social construction of whiteness.Minneapolis: University of Minnesota Press· Garland-Thomson, Rosemarie (1997): Extraordi-nary Bodies: Figuring Physical Disability in Ameri-can Culture and Literature. New York, ColumbiaUniversity Press. · McRuer, Robert (2006): Crip Theory. CulturalSigns of Queerness and Disability. NYU Press, NewYork. · Puar, Jasbir (2007): Terrorist Assemblages.Homonationalism in Queer Times. Duke UniversityFree Press, New York. · Rich, Adrienne (1999) [1986]: “Compulsory He-terosexuality and Lesbian Existence”, i: Rich, Adri-enne (1999): Blood, Bread, and Poetry: SelectedProse, 1979-1985. New York, Norton Paperback · Staunæs, Dorte (2004): Køn, etnicitet og skoleliv.Forlaget Samfundslitteratur, Frederiksberg. · Warner, M. (red.) 1999: The Trouble with Nor-mal: Sex, Politics, and the Ethics of Queer Life. TheFree Press, New York.