innovations og forskningspotentialet i brasilien 2010

Innovations- og forskningspotentiale i

Brasilien

Udarbejdet af: Niels Leidecker

22. februar 2010

Innovations- og forskningspotentialet i Brasilien Hovedrapport

2

Indholdsfortegnelse

INDLEDNING................................................................................................................................................ 4

SAMMENFATNING..................................................................................................................................... 4

BRASILIEN.................................................................................................................................................... 6

Den økonomiske situation .............................................................................................................................................. 7

Den nærmeste fremtid .................................................................................................................................................... 8 VM 2014 ...................................................................................................................................................................... 8 OL 2016 ....................................................................................................................................................................... 8

FORSKNING I BRASILIEN........................................................................................................................ 9

Et forskningspolitisk overblik........................................................................................................................................ 9

Udvikling i brasiliansk forskning ................................................................................................................................ 10

Plan of Accelrated Growth........................................................................................................................................... 14 NIT Centre ................................................................................................................................................................. 14

Geografisk fordeling af forskning i Brasilien............................................................................................................. 16

FREMTRÆDENDE BRASILIANSKE UNIVERSITETER................................................................... 21

USP – Universitetet i São Paulo................................................................................................................................... 21

Luis de Quiroz – Højere læreanstalt for agrikultur, Piracicaba (ESALQ)............................................................. 21

UNICAMP – Det statslige Universitet i Campinas .................................................................................................... 22

UFRJ – Det føderale universitet i Rio de Janeiro ...................................................................................................... 22 COPPE - institut for teknologisk research og engineering - UFRJ............................................................................ 22

UFMG ............................................................................................................................................................................ 23

UFRGS ........................................................................................................................................................................... 23

Det nationale ”Syncotron Light” laboratorium – LNLS........................................................................................... 24

EMBRAPA .................................................................................................................................................................... 24

BRASILIANSK FORSKNING INDEN FOR DE FEM FOKUSOMRÅDER ....................................... 25

Energi – Olie, gas & vedvarende energi...................................................................................................................... 25 Investeringer inden for energi .................................................................................................................................... 25 Olie & gas .................................................................................................................................................................. 25 Ethanol ....................................................................................................................................................................... 25

Sundhed ......................................................................................................................................................................... 25

Landbrug og fødevare .................................................................................................................................................. 26


3

Informations- og kommunikationsteknologi (IKT) ................................................................................................... 27

Bio- og nanoteknologi ................................................................................................................................................... 29 Forskning inden for nanoteknologi ............................................................................................................................ 30 Investeringer inden for nanoteknologi ....................................................................................................................... 30

Øvrige brasilianske forskningsområder i vækst. ....................................................................................................... 30

BRASILIENS SAMARBEJDE MED ANDRE LANDE .......................................................................... 31

Brasiliens internationale aftaler og samarbejdsprogrammer................................................................................... 31 Bilaterale aftaler MEC/Capes .................................................................................................................................... 31 Eksisterende pagter og samarbejdsprogrammer......................................................................................................... 31

Udenlandsk F&U og innovationsrepræsentation i Brasilien .................................................................................... 32

Udlandets fokusområder .............................................................................................................................................. 33

ANALYSE AF POTENTIELLE OMRÅDER FOR UDVIDET SAMARBEJDE................................. 34

Eksisterende samarbejder og erfaringer .................................................................................................................... 34

Kriterier for samarbejder ............................................................................................................................................ 34

Analyse af potentielle områder for udvidet samarbejde ........................................................................................... 35

Landbrug og fødevare .................................................................................................................................................. 36

Sundhed og life science. ................................................................................................................................................ 36

IKT ................................................................................................................................................................................. 37

Energi ............................................................................................................................................................................. 38

Nano- og bioteknologi. .................................................................................................................................................. 38

Forskning og innovation............................................................................................................................................... 40 MCT/FINEP............................................................................................................................................................... 40 FAPExx ...................................................................................................................................................................... 40

Spin-off og etablering af virksomhed.......................................................................................................................... 41

ORDLISTE/FORKORTELSER ................................................................................................................ 42

LITTERATURLISTE ................................................................................................................................. 43

Hjemmesider ................................................................................................................................................................. 45 Brasilianske ................................................................................................................................................................ 45 Danske........................................................................................................................................................................ 45 Øvrige......................................................................................................................................................................... 45

TABELOVERSIGT..................................................................................................................................... 45

FIGUROVERSIGT...................................................................................................................................... 46


4

Indledning Denne rapport er blevet udarbejdet over en periode på fire en halv måned på foranledning af FI samt DE med henblik på at identificere og analysere potentielle områder for udvidet forsknings- og innovationssamarbejde mellem Danmark og Brasilien. Den er blevet til ved brug af eksisterende analyser, statistik fra ministerier omkring brasiliansk forskning, interview, møder og besøg på såvel danske som brasilianske universiteter samt brasilianske fonde og ministerielle/statslige instanser. Stor tak til Mia Busch Agergaard, B.Sc. Global Business Development og stud.polyt. International Technology Management, der som praktikant på generalkonsulatet i Sao Paulo i perioden har gjort en uvurderlig indsats mht. dataindsamling blandt meget andet.

Sammenfatning Brasilien, verdens femte største land, har over de seneste to årtier organiseret og finansieret sin videnskabelige forskning, gennem øgede stipendier, åbning af nye universiteter samt tekniske skoler og investering i nye teknologiske ressourcer samt forskningscentre. Ligeledes har man formået at holde fast på sine bedste professorer gennem favorable lønninger, så kvaliteten af undervisning og forskning er steget til, i nogle tilfælde, internationalt niveau. Dette har smittet af på den brasilianske akademiske produktion, som er stedet med 844% siden 1981. Ligeledes er Brasiliens publikationer i internationale tidsskrifter steget. Fem brasilianske universiteter ligger blandt nummer 200 i verden. Alle universiteterne er fra sydøst. Der findes i alt 211.000 forskere og udklækkes 6.000 ph.d’ere om året. Således er der i dag i Brasilien 69.000 ph.d’ere. Med ”Plan of Accelerated Growth” (PAC)har man sat fokus på at styrke samspillet mellem universitet og virksomhed, kommercialisering på universiteterne samt forskning i virksomhederne. Ligeledes har man sat fokus R&D inden telekommunikation, sundhed, energi samt landbrug og fødevare, nano- og bioteknologi. Brasilien investerer årligt 13,9 mia. BRL udover de 41,3 mia. BRL som investeres via PAC. Langt de fleste forskningsgrupper samt forskere hører til på universiteter i regionerne sydøst, syd og nordøst. Således bliver noget nær 50% af akademiske artikler publiceret i sydøst mens over 75%, hvis man medregner syd. Indenfor energi investeres kraftigt i forskning i bl.a. olie, gas, ethanol m.m. og Petrobras finansiere, med et stort og stadigt voksende marked, en stor del af denne forskning (174,4 mia. USD 2009 – 2013) i samarbejde med universiteterne. Således er der både marked og finansiering til stede i Brasilien. Ethanol har i mange år været et vigtig produkt. Mere end halvdelen af bilerne kører på både alkohol og benzin. Ligeledes kører bybusser i visse byer på ethanol. Der investeres væsentligt i nye forskningsanlæg for biobrændsel og tredje generations ethanol. Der er stor interesse fra danske forskere da man anser Brasilien for at have kompetencer og ressourcer som er kritiske for egne resultater. Derudover vurderer forskerne at man kan tilbyde kompetence omkring methanol og biodiesel, hvilket brasilianske forskere er interesserede i. Da der er såvel finansiering, interesse som kritiske kompetencer og ressourcer på begge sider vurderes der at være et potentiale, specielt inden for biobrændsel. Sundhed er et område som de danske forskere viser stor interesse for grundet Brasiliens internationale anerkendelse inden for en del områder såsom; odontologi, kirurgi, biomedicin, farmakologi etc. samt en markant andel af verdens forskning inden for f.eks. tropisk medicin og parasitologi. Der udvises stort kendskab fra danske forskere til den forskning der foregår i Brasilien, men begrænset samarbejde med Brasilien udover inden for klinisk medicin. Brasilien prioriterer områder som kræft, malaria, AIDS etc. hvilket er nogle af de samme fokusområder Danmark har givet udtryk for over for FP7. Sundhed var det


5

område hvor der i perioden fra 2000 – 2006 var den største stigning i antal ph.d’ere. Det vurderes samlet at der er et stort potentiale i et udvidet samarbejde om forskning og innovation, hvilket andre lande, såsom England og Frankrig, har opdaget og har startet samarbejder. Landbrug og fødevare udgør 30% af BNP og Brasilien anses for at blive verdensførende inden for de næste 10 år. Området blev som prioriteret del af PAC tildelt 1,3 mia. BRL i perioden 2007 – 2010. Der er stor interesse fra danske forskere som mener at kunne tilbyde kritisk kompetence på svine- og fjerkræproduktion samt automatisering og landbrugsmaskiner. Til gengæld er der stor interesse for brasiliansk kompetence inden for forskning i oksekød, hvor man har verdens største bestand. Desuden udgør brasilianske artikler inden for multidisciplinær agrikultur 8,6% af verdens samlede publikationer, hvilket vurderes at være markant. Det vurderes dog at området er mere interessant af kommercielt på grund af markedets størrelse end for dets forskning. Såvel Tyskland, England samt Italien har prioriteret landbrug og fødevare i deres forskningssamarbejde med Brasilien. Brasilien betragter kompetence inden for IKT som kritisk vigtigt og motiverer med lovincentiver virksomheder til at lægge R&D aktiviteter i landet, hvilket har gjort at en lang række multinationale virksomheder har lagt deres R&D aktiviteter i Brasilien. Dette er bl.a. medvirkende årsag til at der er dukket klynger op i Brasilien, hvor den væsentligste – Campinas – anses af UN for at være blandt de 20 vigtigste højteknologipoler i verden. Gartner spår det brasilianske IKT marked til at blive blandt top fem i verden 2012. Kritiske brasilianske kompetenceområder vurderes i højere grad at være inden for telekommunikation end IT. Som led i PAC blev præsic telekommunikation tildelt 882 mio. BRL til forskning og innovation. IKT er interessant for den danske kompetenceklynge i Nordjylland og på Fyn og CTIF fra Aalborg Universitet har vist interesse og er sammen med et brasiliansk universitet medarrangør på en konference i oktober. Nano- og bioteknologi har begge stor strategisk betydning for Brasilien og der investeres såvel i forskning og ressourcer som i internationale nanoteknologi-netværk. Fra danske forskere er der et vist kendskab til det nationale institut INLS samt universitetet UFRGS, hvor man i særlig grad har investeret i infra struktur til forskning inde for området. Tyskland, England og Frankrig har prioriteret nanoteknologi i deres samarbejde med Brasilien. Der er stor interesse fra danske forskere hvad angår bioteknologi grundet Brasiliens biodiversitet og adgang til kritiske ressourcer til forskning i bla. fødevare, sundhed og medicin. Der er fra MCT i en ny plan afsat 205 mio. BRL til at fremme forskning udover at biologi er det område der har størst budget pr. ph.d. Brasilien står for en væsentlig det af verdens publikationer inden for biologi. Tyskland, England og Italien har valgt bioteknologi som strategisk samarbejdsområde med Brasilien.


6

Brasilien Brasilien er et af de største udviklingslande i verden. Det er verdens femte største land, med et areal på 8,5 mio. km2, og den tiende største økonomi. I 2008 havde landet en BNP på USD 1.573 mia.1 (CIA, 2009), og i 2009 er dets befolkning anslået til 194 mio. - en stigning på omkring 14 mio. siden 2001 - med en gennemsnitlig levealder på 73 år. Derudover er middelklasse de seneste år blevet større og der er færre fattige i Brasilien. Ifølge forskning fra et af Brasiliens fremmeste universiteter er andelen af fattige brasilianere mindsket markant, mens den lavere- og øvre middelklasse i samme periode er øget. Således påviste studiet, at andelen af Brasiliens laveste sociale klasse, E, (familier med en månedlig indkomst under USD 424), under præsident Lula’s styre, fra 2003-08 er faldet med 43%. I samme periode steg andelen af klasse C (husholdningsindkomst mellem USD 616-2.654) med 31,1%. Andelen af familier med en indkomst over USD 2654 (klasse A og B) steg med 37,1 %. Sidste år udgjorde klasse C 49,2% af den brasilianske befolkning, klasse D (indkomst mellem 424-616) 24,4%, klasse E 16%, og klasse A og B 10,4%. (Valor, 2009) Geografisk er Brasilien inddelt i 5 hovedregioner; Nord, Nordøst, Centerøst, Sydøst og Syd.

Figure 1 - Brasiliens regioner

Staten São Paulo er det store industrielle og økonomiske kraftcenter for den brasilianske økonomi og er ansvarlig for omkring halvdelen af Brasiliens BNP. Det er også her, at 60% af de danske virksomheder befinder sig. Statens BNP udgør 550 milliarder dollars, hvilket gør São Paulo til den største økonomi i Sydamerika og en af de største økonomier i Latinamerika, nummer to efter Mexico. Staten São Paulo har den største befolkning, industri-park og økonomisk produktion i landet, og er den mest folkerige subnationale enhed på vestlige halvkugle. Statens hovedstad, São Paulo, er også den største by i Sydamerika med ca. 11 mio. indbyggere. Brasilien er en del af Mercosur (på portugisisk: Mercosul), som er en regional handelsblok der dækker fire sydamerikanske lande: Brasilien, Argentina, Paraguay og Uruguay.

1 BRL 632,4 mia. til kurs BRL 1,83/USD


7

Den økonomiske situation Den positive stemning i den brasilianske økonomi kan nu ses i ledende bankers og konsulenters forventninger til de kommende år. En stigning i BNP på omkring 5% i 2010 nyder således generel opbakning, og enkelte drister sig endda til at forvente hele seks procents stigning. Forventningerne bygger på en kombination af et stærkt forbrugsmønster og ekspansiv offentlig politik – som igen er understøttet af rentefald, mindre international usikkerhed, en generel lønstigning, fald i arbejdsløsheden, samt øget offentligt forbrug. Specielt offentliggørelsen af tallene for udviklingen i arbejdsløshed, som afslørede en tilgang på 242.100 arbejdspladser, har haft stor indvirkning på estimaterne for fremtidig vækst. Således ændrede Morgan Stanley sine forventninger for 2009 fra et fald i BNP på 4,5% til en stigning på 0,5%, mens investeringsfirmaet Quest for samme år ændrede deres forventninger fra et fald på 0,3% til en stigning på 0,2%. (Valor, 2009) I kølvandet på den stigende optimisme og fremgang i den Brasilianske økonomi, gør flere af Brasiliens største banker klar til at udvide udlånskapaciteten markant. Således forventes Banco Santander, Brasiliens 3. største bank, at foretage den største IPO i verden i år, og derved frigive omkring USD 8,7 mia. – en udvidelse i udlånskapaciteten på lige under USD 45 mia. Hertil skal lægges, at banken allerede nu har overskydende kapital svarende til en potentiel lånekapacitet til USD 39 mia., hvilket samlet set betyder, at banken vil kunne tilbyde for omkring USD 84 mia. til udlån. Tendensen til øgede udlån ses også hos andre spillere på markedet, bl.a. Banco do Brasil, som planlægger at frigive omkring USD 5 mia. til nye lån. Den øgede likviditet kommer på et perfekt tidspunkt efter Brasiliens meget stærke udvikling både under, og ovenpå, den nyligt afblæste finanskrise, og forventes således at sætte endnu mere skub i den positive udvikling der allerede er i fuld gang. (Valor, 2009) Hvis vi snakker FDI, er der som hovedregel ingen begrænsninger i Brasilien, med et par undtagelser (Tornovsky, 2009):

• Olie: den brasilianske forbundsregering monopol på nogle aktiviteter, såsom forskning af olie og naturgas, raffinering af olie, import og eksport af derivater, såvel som dets transport.

• Sundhedssektoren: direkte eller indirekte inddragelse af udenlandske selskaber eller udenlandsk kapital til aktiviteter i sundhedssektoren er forbudt i Brasilien, undtagen hvis tilladt ved lov.

• Finansielle institutioner: en forøgelse af udenlandsk deltagelse i det finansielle system i Brasilien er forbudt undtagen hvis det er i national interesse, gennem en særlig tilladelse fra præsidenten.

• Medier: Rettigheden til journalistik og tv-selskaber er kun tilladt for brasilianere. Udenlandske investeringer er tilladt op til 30% af virksomhedernes samlede kapital. På andre områder, er begrænsningen varieret.

• Atom energi: den brasilianske forbundsregering har monopol på atom faciliteter og tjenester af enhver art, såvel som forskning, berigelse og handel med atom mineraler.

• Post: post-tjenester (jord- og luft) leveres direkte af den brasilianske forbundsregering eller gennem selskaber, der er kontrolleret af den brasilianske forbundsregering.

• Forsikringsselskaberne: selv om der er regler for udenlandsk deltagelse i forsikringsselskaber, er der i øjeblikket ingen begrænsning. Den brasilianske forbundsregering havde indtil 2007 monopol på genforsikringsmarkedet, hvor markedet blev åbnet for udenlandske virksomheder.


8

• Luft: lufttrafik er forbeholdt brasilianske virksomheder. Udenlandske investeringer er dog tilladt op til 20% af den stemmeberettigede kapital.

Den nærmeste fremtid VM 2014 I forbindelse med det brasilianske værtskab for VM i 2014 planlægger den brasilianske regering at investere USD 41,5 mia. i tog sektoren, blandt andet med henblik på at etablere en hurtigtogsforbindelse mellem Rio de Janeiro, São Paulo og Campinas. Flere internationale virksomheder, heriblandt Alstom, CAF og Bombardier, har allerede etableret sig i Brasilien for at få et bedre overblik over mulighederne. (Valor, 2009)

OL 2016 En investering på USD 14 mia. i forbindelse med de Olympiske Lege i 2016 vil få indflydelse på økonomien i Rio de Janeiro, den valgte by, og i forskellige regioner i Brasilien. Dette er én af konklusionerne i en undersøgelse foretaget af Institut for Administration (FIA), der er knyttet til universitetet i São Paulo (USP), med henblik på at måle den langsigtede effekt af værtskabet i den brasilianske økonomi. Undersøgelsen viser, at investeringerne bl.a. vil skabe 120.000 arbejdspladser om året indtil 2016, og en samlet effekt på Brasiliens bruttonationalprodukt (BNP) på USD 11 mia. fra 2009 til 2016. 42% af den samlede påvirkning vil kunne mærkes i andre dele af landet end Rio de Janeiro. I perioden 2017 til 2027, vil investeringerne i OL fortsætte med at have en indvirkning på den brasilianske økonomi på omkring USD 13,5 mia. (Lusa, 2009)


9

Forskning i Brasilien Formålet med dette afsnit er at give et billede af de politiske forhold omkring og målsætninger for forskning og innovation og hvordan mål søges opnået samt at give et billede af hvor forskningen er fordelt geografisk og indenfor hvilke forskningsområder.

Et forskningspolitisk overblik Brasiliansk forskning og innovation, såvel universiteternes som øvrige institutioners, ligger under MCT2 som er at sammenligne med Danmarks VTU. Ministeren for videnskab og teknologi hedder Sergio Rezende og ministeriet har et årligt budget på ca. R$ 6 mia. (ca. DKK 17 mia.) Universiteternes uddannelse ligger under MEC3. Ministeren for uddannelse og kultur hedder Fernando Haddad og har et årligt budget på ca. R$ 28 mia. (ca. DKK 78 mia) Desuden disse to centrale ministerier findes et videnskabs- og teknologiråd repræsenteret ved de mest teknologitunge ministerier.

Figure 2 - Brasiliens videnskabs- og teknologiråd

De involverede ministerier er, udover MCT og MEC, henholdsvis; MAPA, Ministeriet for landbrug, fødevarer og dyrehold, MDIC, Ministeriet for industriel udvikling og handel, MS, Ministeriet for sundhed, MME, Ministeriet for miner og energi, MD, Ministeriet for forsvar samt MC, Ministeriet for kommunikation.

2 Ministeriet for videnskab og teknologi

3 Ministeriet for Uddannelse og Kultur


10

I nedenstående tabel er vist ministeriernes respektive budgetter.

Forkortelse Ministerium Budget mia. DKK (2007)

MCT Videnskab & Teknologi 14,53 MEC Uddannelse & Kultur 74,6 MDIC Industriel udvikling og Udenrigshandel 3,02 MME Miner & Energi 14,61 MAPA Landbrug 17,5 MS Sundhed 134,33 MC Kommunikation 12,58 MD Forsvar 108,59

Table 1 - CCT Ministeriernes budgetter (2007)

Ansvaret for universiteternes forskning, innovation og uddannelse ligger, som tidligere beskrevet i henholdsvis MCT og MEC, men de øvrige involverede ministerier har med deres egne forskningscentre aktiviteter inden for hvert deres fagområde. Således har MAPA, f.eks. EMBRAPA Brasiliens største forskningscenter inden for agrikultur, fødevarer, agroenergi m.m., MS har FIOCRUZ Brasiliens væsentligste forsknings institution for klinisk medicin og samtidigt den største producent af vacciner, MME har CENPES, Petrobras’ forskningscenter for olie, gas og vedvarende energi, samt CEPEL - forskningscenter for elektrisk energi. Under MDIC ligger ikke deciderede forskningscentre, men ministeriet er ansvarlig for BNDES, Brasilien nationale udviklingsbank (se yderligere under afsnit om finansiering), INPI, nationalt institut for intellektuelle rettigheder, ABDI, agentur for industriel udvikling samt INMETRO, Brasiliens meteorologiske institut.

Udvikling i brasiliansk forskning Brasilianske universiteter kan opdeles i fire kategorier; 1)føderale (altså under MCT’s og MEC’s offentlige budgetter – gratis for studerende), 2)statslige (finansierede af de enkelte stater skatteindtægter – gratis for studerende), 3)private (finansieret af virksomheder samt ved brugerbetaling) samt 4)religiøse (finansierede af religiøse organisationer samt brugerbetaling). Endvidere har Præsident Lula d. 12. Januar 2010 underskrevet en lov til grundlæggelse af et fælles Latinamerikansk universitet – Føderalt Universitet for Latinamerikansk Integration (UNILA). Formålet er at forbedre Mercosur’s akademiske samt kommercielle styrkeposition internationalt gennem regional integration af undervisning, forskning og innovation. Universitetet kommer til at ligge på grænsen mellem Paraguai, Brasilien og Argentina. UNILA’s fokus vil på det regionalpolitiske område være; latinamerikansk politik, internationale relationer og regional integration, historie og menneskerettigheder i Latinamerika. Indenfor sociale og humanistiske område vil fokus være på; økonomi, integration og udvikling, kommunikation, digitale medier og magt, international lovgivning og uddannelse, teknologi og integration. Inden for ingeniør videnskab, vil fokus være på; vedvarende energi, civil ingeniør og integreret styring af vandressourcer. Endeligt vil der blive lagt vægt områder som kollektiv sundhed, fødevaresikkerhed, økologi og biodiversitet.4 Udover universiteternes forskning eksisterer der under MCT 123 nationale institutter for videnskab og teknologi (INCT). Alene 77 af disse ligger i staterne Minas Gerais, Sao Paulo og Rio de Janeiro i det sydøstlige Brasilien og står for en væsentlig forskningsaktivitet inden for områderne; sundhed, ingeniørvidenskab, matematik, fysik, bio- og nanoteknologi, social videnskab, IKT, amazonas, landbrug og fødevarer, bioiversitet og miljø, energi, atomvidenskab m.m. 4 Ministeriet for uddannelse og kultur, 12. Januar 2010


11

De er finansierede gennem et antal ministerier samt Petrobras med i alt USD 330 mio. (2008). De offentlige universiteter (føderale og statslige) anses for at være bedre end de private, hvilket kommer sig af at man siden diktaturet i 1960’erne, fra central og lokal regerings side, har fokuseret på opbygning af akademisk elite. Derfor har disse universiteter fået tilført økonomiske midler, som har tiltrukket de bedste lærerkræfter og mere forskning. Endvidere er de gratis, hvilket har skabt en større ansøgningsprocent og dermed hårdere konkurrence, hvilket betyder at det kun er de bedste der kommer ind. I perioden fra 2002 til 2009 er antallet af offentlige universitet steget fra 42 til 59. Figuren nedenfor viser geografisk fordeling og stigning i antal forskningsinstitutioner.

Figure 3 - Forskningsinstitutioner - Kilde: MCT

Væsentlige nøgletal vedrørende brasiliansk forskning (2008) Undervisnings- og forskningsinstitutioner 422 Forskningsgrupper 22.797 Forskere 211.000 Ph.d’ere 69.000 Masters 86.000 Videnskabelig produktion Publicerede artikler 30.415 Andel af verdens akademiske produktion 2,12% Patenter5 26.509 Grader tildelt i 2008 Professionelle masters 2.654 Akademiske master 33.360 Ph.d’ere 10.711

Table 2 - Væsentlige nøgletal vedrørende brasiliansk forskning

Skønt 2,12% er en beskeden andel af verdens akademiske produktion skal det ses i forhold til udvikling over det seneste årti samt i forhold til andre landes andel og udvikling i samme periode.

5 INPI (Brasiliens nationale institut for intellektuelle rettigheder) – 2006


12

I perioden fra 1981 til 2005 er den brasilianske akademiske produktion, udtrykt i antal artikler, steget fra 1.819 til 17.155 artikler årligt. Det er en stigning på godt 844% - altså næsten 10-fold. Til sammenligning er den danske akademiske produktion, udtrykt i artikler, i samme periode steget fra 3.659 til 9.284. Altså en stigning på 154%.6 Dette viser også en tendens til i højere grad at søge artikler publiceret i internationalt anerkendte medier og ikke alene i portugisisk- og spansksprogede medier da tallene er taget fra det internationale ”Web of Science”. Nedenstående Figure 4 viser hvordan Brasilien, i sammenligning med et antal andre lande har forøget sin akademiske produktion.

Figure 4 – Udvikling i akademisk produktion 1981 – 2005

6 ISI (Web of Science. Databases: SC-Expanded; SSCI; A&HCI)


13

Denne udvikling i antal artikler afspejler sig i en markant stigning i antal stipendier til mastere og ph.d’ere over de seneste 20 år som vist i Figure 5 nedenfor7.

Figure 5 – udvikling i stipendier 1987 - 2006

Figure 6 viser fordelingen af forskere mellem offentlige virksomheder, universiteter, private virksomheder samt private forskningsinstitutioner8. Denne fordeling kan tolkes som en styrke for universiteterne, som på denne måde er i stand til at fastholde væsentlig kompetence i såvel undervisning som forskning.

Figure 6 - Institutionel fordeling af forskere9

7 MEC, 2008

8 MCT, 2009

9 Der skal regnes med en ca. 10% dobbelttælling da en forsker i f.eks. en privat virksomhed også kan være forsker på et universitet.


14

En anden vigtig observation er, at de mange brasilianske studerende, som rejser udenlands for at tage deres ph.d. i de fleste tilfælde vender tilbage til en akademisk karriere og ikke, lige som i f.eks. Indien, vender tilbage til en karriere i det private erhvervsliv. Den store stigning i antal ph.d’ere og masters over de seneste to årtier samt den i samme periode væsentligt øgede akademiske produktion er en tendens som den brasilianske regering har motiveret og søger at fortsætte gennem blandt andet programmet PAC – Plan of Accelerated Growth, som er en strategisk plan for styrkelse af brasiliansk forskning og innovation, såvel på universiteterne som i virksomhederne.

Plan of Accelrated Growth Brasilien har som del af den overordnede nationale Plan of Accelerated Growth (PAC), hvor der i perioden fra 2007 – 2010 er afsat 41,2 mia. BLR til videnskabs- og teknologiområdet, sat et antal mål og aktionspunkter op. Blandt målene er bl.a.10:

• Forøge investering i forskning og innovation fra 1,02% af BNP (i 2006) til 1,5%. • Forøge det private erhvervslivs andel af investering i forskning og innovation fra 0,51% (i 2006) til

0,65%. • Forøge antal stipendier fra det offentlige fra 100.000 (i 2007) til 150.000, med fokus på

ingeniørlinjer og linjer relaterede til PDP (Product Development Policy).

Blandt aktionspunkterne for disse mål er: • Fokus på kommercialisering af universiteternes forskningsresultater. De enkelte universiteter samt

private forsknings- og innovationscentre skal oprette centre for teknologisk innovation og ”Technology Transfer” (NIT centre) med henblik på registrering af patenter, salg af rettigheder, spin-offs etc. (se yderligere nedenfor).

• Fokus på forskning og innovation i det private erhvervsliv gennem offentlig medfinansiering af ”Forsker i virksomheden”. Dette initiativ kan bedst sammenlignes med en dansk erhvervs Ph.d.

• Fokus på forskning og innovation i nationalt strategiske områder (bio- og nanoteknologi, IKT, sundhed, biobrændsel, elektrisk-, vand- og anden vedvarende energi, olie/gas og agrikultur m.m.). (MCT, 2007)

NIT Centre De brasilianske universiteter samt private forsknings- og udviklingscentre godkendt af MCT (bedst sammenlignelige med danske GTS’ere) skal oprette centre for innovation (altså kommercialisering) af forskningsresultater – ”Technology Transfer”. Dette kan foregå 1) gennem registrering af patenter baseret på forskningsresultater med henblik på salg af rettigheder og/eller udvikling af produkter i samarbejde med det private erhvervsliv, 2) gennem behov for nye teknologiske løsninger fra det private erhvervsliv (bruger-dreven innovation) samt 3) spin-offs via egne inkubator faciliteter, støtte til forretningsplanlægning og ansøgning om finansiering samt kontakt til Venture Kapital. Således kommer NIT centrene til at fungere som ”Technology Broker” mellem universiteternes forskere og virksomhedernes kommercielle produktudvikling.

10 Ministeriet for Videnskab og Teknologi


15

Figure 7 - Konceptmodel for NIT - centre

Figure 8 viser hvordan de i alt BLR 41,2 mia. er fordelt på ministerier. Herved kan regeringens prioritet aflæses gennem hvor stor en andel de enkelte ministerier og deres forskningsområder er blevet tildelt, f.eks. at der er et stort fokus på energi med en tildeling til MME11 på 6.3 mia. BLR. 12

Figure 8 - Midler til PAC i BLR millioner

Det er endvidere hensigten, at en betydelig del af de forventede indtægter, der vil tilføres statskassen som en konsekvens af de seneste års gigantiske oliefund (de uofficielle estimater går på mellem 50-80 mia. tønder olie), vil blive anvendt til uddannelse og forskning. Det kan derfor forventes, at der de kommende år vil blive fremlagt, endnu mere, ambitiøse tiltag og mål for offentlige investeringer i forskning, innovation & udvikling13. Nedenstående Tabel 3viser desuden MCTs investeringer i videnskab og teknologi.

11 Ministeriet for Miner og Energi

12 Se appendiks – Forkortelser for navne på øvrige ministerier

13 GKSP, 2008


16

År og aktivitet TOTAL

Ministeriet for

Videnskab & Teknologi

(MCT)

Det Nationale Råd for Videnskabelig og Teknologisk

Udvikling

Den Nationale Komité for

Atomenergi

Den Brasilianske Rumorganisation

(AEB)

Den Nationale Fond for

Videnskabelig og Teknologisk

Udvikling

Den Nationale Videnskabelige og Teknologiske Fond

(FNDCT)

S&T14 3.227.426 762.954 859.824 290.747 218.840 1.056.158 38.904 VART 836.838 409.140 94.025 256.347 77.326 - - 2006 F&U 2.390.589 353.814 765.799 34.400 141.514 1.056.158 38.904 S&T 3.683.273 770.678 867.809 315.808 211.193 1.479.786 38.000

VART 824.988 406.361 93.352 268.406 56.869 - - 2007 F&U 2.858.285 364.317 774.457 47.402 154.323 1.479.786 38.000 S&T 4.396.751 1.047.046 785.102 380.502 197.992 1.761.109 225.000

VART 1.057.782 539.097 103.460 334.406 80.819 - - 200815 F&U 3.338.969 507.950 681.643 46.096 117.173 1.761.109 225.000

Tabel 3: Investering (i BLR tusind) i videnskab og teknologi (MCT, 2009)

Til sammenligning kan i Figure 9 ses Brasiliens investering i F&U i forhold til andre lande16.

Figure 9 - Brasiliens investering i F&U ift. andre lande

Geografisk fordeling af forskning i Brasilien. Forskningen, såvel kvalitet som produktion, i Brasilien er vældigt ulige fordelt mellem dels private og offentlige (føderale og statslige) universiteter samt mellem geografiske regioner. Der er derfor god grund til at se på forskningen i Brasilien regionalt. De mest produktive og højest rankede17 universiteter samt forsknings-institutioner ligger i regionerne sydøst og syd. Disse koncentrerer sig om den vigtigste latinamerikanske forretningsmetropol – São Paulo (se afsnit om Brasilien) samt byerne Campinas (se afsnit om Informations- og kommunikationsteknologi) Rio de Janeiro, Belo Horizonte, Santa Catarina og Porto Alegre.

14 videnskab og teknologi (S&T) = forskning og udvikling (F&U) + videnskabelige aktiviteter og relaterede teknikker (VART) 15 Foreløbige data 16 OECD, 2007

17 her er henvises til Webometrics’ Ranking fra 2009 som er anvendt i statusrapport over brasilianske universiteters resultater fra FP6 samt involvering i FP7.


17

Som det kan ses i Figur 10 er det også tilfældet at disse to regioner er dem med flest forskere og studerende, med tilsammen mere end 75% af Brasiliens forskere. Nordøstbrasilien følger dog tæt efter Sydbrasilien18.

Figur 10 - Udvikling og fordeling af forskere og doktorer pr. region 2000 - 2006

Det samme forhold afspejler sig i forholdet til akademisk produktion i Brasiliens regioner som illustreret i Figur 11.

Figur 11 - Samlet akademisk produktion pr. region

Nedenstående Tabel 4 viser det samlede antal forskningslinjer, forskere og forskningsgrupper, fordelt på de fem regioner. Som tabellen tydeligt viser, er størstedelen at finde i region sydøst og herefter i region syd og region nord19.

18 CNPq (Brasiliens FI), 2009

19 Når der er en forskel på 100.000 forskere mellem tallene i Table 2 og Tabel 4 vurderes det at skyldes at en lang række forskere uden for universiteter og offentlige forskningsanstalter ikke indgår i CNPq’s database


18

Region Forskningslinjer20 Forskere Forskningsgrupper21 Centerøst 5.568 8.416 1.455 Nordøst 15.673 19.710 3.863 Nord 4.460 6.119 1.070 Sydøst 41.702 52.117 11.120 Syd 18.670 24.708 5.289 TOTAL 86.073 111.070 22.797 Tabel 4: Antallet af forskningslinjer, grupper og forskere pr. region (CNPq, 2008)

Samtidig viser Tabel 5 også, at den største tekniske produktion foregår i sydøst, og herefter henholdsvis i syd og nordøst. Den tekniske produktion vil desuden blive brugt i kapitlet omkring forskning inden for de fem fokusområder, da den i højere grad illustrerer den anvendte forskning end den bibliometriske produktion. Antallet af udgivne artikler (nationalt og internationalt) vil dog blive illustreret på et overordnet plan, som i Tabel 6. Software Teknologiske produkter Processer eller teknikker Anden produktion

Region Antal forfattere

22

Med registrering eller patent

Uden registrering eller patent

Med registrering eller patent

Uden registrering eller patent

Med katalog/reg

istrering

Uden katalog/regis

trering

Tekniske papirer23

Præsentation af arbejde24

Andet25

Centerøst 8.610 43 547 303 308 105 409 20.842 37.709 39.280

Nordøst 20.306 73 1.289 339 630 248 663 37.845 92.341 79.229

Nord 5.136 11 251 81 262 82 172 9.686 15.756 19.381

Sydøst 57.402 438 4.386 2.146 2.814 1.387 2.004 150.009 293.142 276.897

Syd 27.092 215 2.277 716 1.621 557 975 61.616 131.718 127.293

TOTAL 118.546 780 8.750 3.585 5.635 2.379 4.223 279.998 570.666 542.08

Tabel 5: Antallet af udgivelser fordelt på de fem regioner (CNPq, 2008)

Som det kan ses er niveauet for såvel produktion som patentering og registrering forskelligt mellem de fem regioner. Som i de øvrige sammenligninger er produktiviteten højest i hhv. Sydøst-, Syd-, og Nordbrasilien. Derimod ligger andelen af registreringer og patenteringer i procent af den totale produktion nogen lunde lige mellem regionerne. Denne relativt lave grad af patentering og registrering skal ses i forhold til at mange universiteter vælger at licensere eller sælge deres teknologi direkte grundet store omkostninger og stor administration ifm. patentering og registrering. Dernæst må det vurderes at, selvom PAC nu er på sidst sidste år, har målsætningen omkring større kommercielt fokus på universiteterne samt mere forskning i virksomheder endnu ikke fanget helt an. Således er der stor forskel på hvor langt de respektive universiteter er nået i deres implementering af NIT-centre og inkubatorfaciliteter.

20 De omtalte forskningslinjer henviser her til de linjer der forskes i, på hvert af de brasilianske universiteter, inde for hvert delområde. E.g. har Universidade de São Paulo (USP) 55 forskningslinjer under fysiologi. 21 Forskningsgrupper refererer til en gruppe af forskere, der er gået sammen om at forske i et delområde. 22 Både studerende, forskere og doktorer. 23 Rådgivning, teknisk rapport, projektet udformning, udtalelser, rådgivning, serviceydelser, etc. 24 Kongres, konference, kommunikation, seminarer, symposium, etc. 25 Andre former for produktionsteknik (undervisning ved minikursus, afholdelse af arrangementer, radio eller tv, forlagsvirksomhed, breve, kort, etc.).


19

Hel artikel offentliggjort i specialiserede tidsskrifter

Region Antal forfattere International cirkulering26

Centerøst 10.069 24.596 14.590

Nordøst 23.895 51.076 31.662

Nord 6.136 10.078 7.422

Sydøst 70.485 170.447 162.711

Syd 32.320 82.306 52.672

TOTAL 142.905 338.503 269.057 Tabel 6: Antal udgivne artikler fordelt på de fem regioner (CNPq, 2008)

Som Tabel 6 viser er der en totalt set en overvægt af artikler som kun cirkulerer nationalt. Den procentvise andel af artikler i international cirkulering svinger ikke væsentligt mellem de øvrige regioner. Nedenstående tabeller viser desuden antal forskere og studerende pr. hovedområde, samt CNPq’s direkte investeringer til Ph.d.’ere pr. hovedområde.

Antal forskere og studerende pr. hovedområde 2000 2002 2004 2006 Agrikultur 17,114 19,647 27,800 32,516 Biologi 22,660 25,589 36,167 41,647 Sundhed 21,219 25,310 40,243 51,358 Eksakt videnskab 21,289 22,469 30,970 33,803 Humaniora 20,955 26,196 40,885 54,001 Social videnskab 10,150 12,785 22,579 30,160 Ingeniørvidenskab 24,758 26,612 38,768 42,357 Sprog og kunst 3,579 4,628 7,805 10,618 I alt 141,724 163,236 245,217 296,460

Table 7 - Antal forskere og studerende pr. hovedområde (CNPq, 2008)

CNPq's direkte investeringer til ph.d.'ere pr. hovedområde (tusinde BLR) 2000 2002 2004 2006 Agrikultur 57,472 72,967 92,425 109,670 Biologi 77,883 82,163 124,118 155,861 Sundhed 36,927 42,685 62,906 94,103 Eksakt videnskab 76,931 82,897 128,284 143,715 Humaniora 50,042 60,054 79,949 92,791 Social videnskab 28,494 33,799 38,378 45,687 Ingeniørvidenskab 99,653 120,594 158,333 171,792 Sprog og kunst 14,260 15,870 21,998 25,347 I alt 441,660 511,029 706,390 838,966

Table 8 - CPNq's investeringer pr. hovedområde (CNPQ, 2008)

Som det kan ses er der en stor vækst i tilgangen af forskere og studerende på socialvidenskab og humaniora samt biologi og sundhed. Til gengæld er den største vækst i tilgangen af finansielle midler inden for biologi, agrikultur, sundhed, eksakt videnskab og ingeniørvidenskab.

26 Offentliggjort på et andet sprog end portugisisk i tekniske og videnskabelige tidsskrifter og fagtidsskrifter.


20

Dette skal ses i lyset af at det forventes i Brasilien at man har en universitetsgrad. Da adgangskravene for f.eks. at læse pædagogik ikke er ligeså høje som f.eks. medicin vælger de fleste at læse en linje inden for humaniora eller socialvidenskab. På den anden side er der fra den CNPq’s side et strategisk fokus på de ”hårde” fag som fysik, kemi, biologi, sundhed etc., som gør at disse forskningsområder får tildelt flere penge.


21

Fremtrædende brasilianske universiteter Dette kapitel har til formål at beskrive en række fremtrædende brasilianske universiteter og forskningsinstitutioner. Valget baserer sig på universiteternes internationale og nationale ranking, størrelse samt produktivitet. Endeligt har et kriterium været relevans i forhold til de udvalgte forskningsområder hvor der menes at være et potentiale for udvidet samarbejde.

Distribution af forskningsgrupper pr. hovedområde Hovedforskningsområder Universitet Doktorer Alle

områder Eksakt videnskab

Ingeniør-‐videnskab

Agrikultur Biologi Sundhed Humaniora

USP 7.132 1780 238 187 134 274 509 438

UFRJ 3.116 853 113 157 7 216 106 254

UNESP 3.391 774 97 79 129 105 117 247

UNICAMP 2.855 628 110 108 41 73 115 181

UFMG 2.329 650 97 91 40 94 115 213

Tabel 9: Distributionen af forskningsgrupper pr. Hovedområde på førende universiteter

USP – Universitetet i São Paulo Universitetet i São Paulo, grundlagt i 1934, er Latinamerikas største universitet med et årligt budget på USD 1,0 mia. (2008) og rangerer som nummer 38 i verden ud af 6.000 universiteter27. USP har ca. 80.000 studerende og 20.000 professorer, gæsteprofessorer, forskere og øvrige medarbejdere fordelt på 7 kampi i staten Sao Paulo. Disse er:

• Riberao Preto – Sundhed, teknologi og ledelse • São Carlos – Teknik, processer og Computer Science • Bauru – Sundhed og teknologi • Piracicaba/ Luis de Quiroz – Agrikultur, skovbrug, bioteknologi og miljø • Pirassununga – Husdyr, fødevareteknologi • Lorena – Bioteknologi, kemi • São Paulo – Sundhed og teknologi, procesledelse og social teknologi, industrielle processer,

datalogi og miljø

USP modtager ca. 170.000 ansøgninger om optagelse om året, men tager kun 10.000 nye studerende ind. Studerende fordeler sig med 54.000 bachelor studerende, 13.000 masterstuderende og 12.000 Ph.d.-studerende. USP har i alt 328 aktive internationale aftaler. Flest med Frankrig, USA, Portugal og Italien. Samarbejderne går fra studenterudveksling over fællesforskningsprogrammer til dobbelte diplom-programmer (f.eks. med universitetet i Lyon). Af de lande der har flest studenterudvekslinger med USP er Frankrig, Tyskland og Italien. Flere lande, med internationalt samarbejde med USP, har fysisk repræsentation hos ESALQ (se nedenfor), som stiller lokaler og faciliteter til rådighed.

Luis de Quiroz – Højere læreanstalt for agrikultur, Piracicaba (ESALQ) ESALQ som er en del af USP er grundlagt i 1901 og var således en af grundlæggerne og en nuværende del af USP. Centret ligger i Piracicaba, som er Brasiliens sukkerrørs- og landbrugsklynge. Som center for agrikultur, miljø og økonomi har man fokus på tre forskningsområder:

• BioEnergi • BioTeknologi

27 her er henvises til Webometrics’ Ranking fra 2009 som er anvendt i statusrapport over brasilianske universiteters resultater fra FP6 samt involvering i FP7


22

• BioØkonomi: Inden for dette område har man bl.a. en forskningsgruppe – ” Center for Applied Economics in Agricultur ”- som forsker i og leverer serviceydelser såsom prisindeksering og nøgletal vedr. ethanol, fødevare, kvæg, svin etc. til bl.a. den brasilianske regering og verdensbanken.

UNICAMP – Det statslige Universitet i Campinas UNICAMP blev oprettet i 1966 og er et statsligt universitet finansieret af de skatter på varer og serviceydelser fra andre stater. Udover hovedkampus i Campinas har man kampi i Piracicaba og Limeira med i alt 20 undervisnings- og forskningscentre. UNICAMP rangerer som nummer 115 i verden. Universitetet tæller ca. 34.000 studerende, 1.727 professorer - hvoraf 97% af er doktorer, og 139 postgraduate kurser. UNICAMP’s fokus er opdelt i fire hovedområder: eksakt videnskab, teknologi, biomedicin, og humaniora og kunst. I marts 2009 åbnede, som center nr. 21, Fakultetet for Anvendt Videnskab med fokus inden for sportsvidenskab, produktions- og ingeniørvidenskab, international forretningsledelse, virksomhedsledelse, offentlig politisk ledelse, og landbrugs-, fødevare og ernæringsledelse. Centret er dimensioneret til 4.000 studerende og 150 professorer. UNICAMP har med sit innovationscenter fokus på teknologisk innovation, udvikling samt på beskyttelse og kommercialisering af intellektuelle rettigheder og udviklet teknologi. Således blev der i 2008 registreret 51 patenter nationalt og 12 internationalt, og man sluttede året med 10 teknologibaserede virksomheder i egne inkubatorfaciliteter. Ligeledes licencierer man den teknologi man udvikler og modtog alene sidste år ca. BLR 300.000 i royalties fra 38 kommercielle kontrakter.

UFRJ – Det føderale universitet i Rio de Janeiro UFRJ blev oprettet i 1920 gennem en forening af skolerne for jura, polyteknik og medicin, og rangerer som nummer 196 i verden. UFRJ er spredt over 3 kampi, 15 fakulteter og et antal centre, såsom: center for matematik og naturvidenskab, center for sprog og kunst, center for filosofi og humaniora, center for juridisk og økonomisk videnskab, center for lægevidenskab, center for teknologi samt institut for teknologisk forskning og ingeniørvidenskab - ”COPPE” (se nedenfor). Universitetet har ca. 40.000 studerende, 4.000 professorer og forskere og 8.500 ansatte. 56% af universitets kurser i ligger som nummer 5, 6 eller 7 på kvalitetsskalaen29. Vigtige R&D partnere er: CENPES (Petrobras forskningscenter), CEPEL (forskningscenter for elektrisk energi), CETEM (center for forskning i mineraler), IEN (institut for atom videnskab), CBPF (brasiliansk center for forskning i fysik). UFRJ sender og modtager hvert år 800 studerende til og fra andre lande og har 120 internationale partnere.

COPPE - institut for teknologisk research og engineering - UFRJ Et af de institutter som specielt skal fremhæves er COPPE, som er et institut for højteknologisk forskning i energi, miljø, sundhed, m.m. Instituttet, der blev åbnet i 1963, har 320 professorer og 3.200 studerende. Årligt forsvares 200 doktorafhandlinger og 400 masterafhandlinger, og den akademiske produktion ligger på ca. 1.500 nationale og internationale artikler årligt. COPPE har i mere end 30 år været tæt partner for Petrobras’ forskning og udvikling, og har således været en integreret del af Brasiliens udvikling af kompetence og teknologi inden for udvinding af olie og gas på f.eks. dybt vand. Således arbejder COPPE og Petrobras sammen om forskning og udvikling af ny teknologi for udnyttelse af pre-salt reserverne. COPPE har som led i denne forskning verdens tredjestørste havbassin, som har fungeret siden 2003, for test af udstyr til udvinding og produktion af olie og gas på hav. Bassinet simulerer havmiljøet og gør det muligt at studere udstyrets reaktion på op til 3.000 meters dybde. Foruden dette store fokus på olie og gas har COPPE 121 laboratorier inden for 14 forskellige forskningsområder; biomedicin, mekanik, atomfysik, geoteknik, kemi, metallurgi, energi planlægning, system programmering, elektricitet, produktion, havteknologi og transport.


23

Man har et stort fokus på internationalt samarbejde. Heriblandt deltager seks professorer i IPCC – internationalt panel for klimaforandringer, og man har i 2009 åbnet et brasiliansk-kinesisk center for klimaforandringer i hhv. Rio de Janeiro og Peking. Disse centre har til formål at skabe kontakt til virksomheder mhp. kommercialisering af fælles forskningsresultater.

UFMG UFMG er det føderale universitet i staten Minas Gerais, ranket som nummer 241 i verden28 og kan i 2010 fejre 80 års fødselsdag. Universitetet er fordelt over fire kampi med hovedkampus i Belo Horizonte. Universitetet tæller 2.400 professorer, 36.174 studerende, 25.682 undergraduates, 6.842 graduates samt 3.650 på tekniske kurser. UFMG's årlige budget 686 mio. BRL. I 2007 graduerede 4.017 studerende samt 2.192 Ph.d. og masters. Blandt dem 102 ph.d’ere og 125 mastere i biologi, 54 ph.d’ere og 99 mastere inden for eksakt videnskab, 55 ph.d’ere og 249 mastere inden for sundhed samt 61 ph.d’ere og 208 mastere inden for ingeniørvidenskab. UFMG er det forskningsinstitut i Brasilien som har den største produktion samt registrering af patenter inden for bioteknologi og farmaci, hvilket er medvirkende årsag til at universitetet har haft en indtægt på royalties fra 2004 – 2008 på ca. USD 700.000 i 2008. Bioteknologi udgør 51% af registrerede patenter, dernæst kommer kemi og materiale med 21%, mekanisk ingeniørvidenskab med 17% samt elektrisk ingeniør og øvrige med 11%. 64% af de udbudte kurser ligger som nummer 5, 6 eller 7 på kvalitetsskalaen29. UFMG har et mangeårigt inkubatorprogram og tæt samarbejde med industrien og har gennem tiden skabt et antal spin-offs, som bla. er blevet solgt til Google, hvilket har betydet at de har lagt deres Latin Amerikanske innovations- og udviklingscenter i Belo Horizonte. Et andet eksempel er et software produkt til datamining som blev solgt til UOL (Brasiliens svar på AOL – America On-Line).

UFRGS UFRGS er det føderale universitet i Rio Grande do Sul – den sydligste stat i Brasilien og ligger i byen Porto Alegre. UFRGS historie går tilbage til 1895 hvor den første frie skole for farmaci og industriel kemi blev grundlagt. Derefter grundlages skolerne for landbrug og dyrehold samt skolerne for odontologi, medicin samt jura frem til 1900. I 1947 blev alle skoler samlet under et universitet og i 1950 blev det indlemmet under MCT som et føderalt universitet. UFRGS har i alt 33.122 studerende fordelt på 24.707 bachelor, 4.694 masterstuderende, 3.290 ph.d’ere og 431 erhvervs ph.d’ere 2.247 professorer. Universitet er ranket som nummer 152 i verden. 65% af universitets kurser i ligger som nummer 5, 6 eller 7 på kvalitetsskalaen29. Universitetet har 5 inkubatorer inden for hhv. bioteknologi, fysik, informatik, fødevarer samt medicin. Disse rummer i dag tilsammen 19 virksomheder og har gennem årene skabt i alt 25 spin-off virksomheder som nu eksisterer uden for universitetets rammer. I 2010 starter konstruktionen af en teknologipark, hvorman dels vil samle alle inkubatorvirksomheder samt leje faciliteter ud til regionens højteknologivirksomheder. Man har 128 aftaler med internationale institutioner, 253 med offentlige brasilianske institutioner (heriblandt 109 med Petrobras) samt 212 med private virksomheder. UFRGS er vært for 250 udenlandske studerende fordelt på dobbelt diplomprogram samt ”sandwich-program”. UFRGS har en aftale med den danske virksomhed Nangate, som har sit brasilianske hovedsæde på universitetets kampus. Ligeledes har 2 af universitets professorer arbejdet hos Nangate i Herlev og den ene er i dag medlem af bestyrelse for virksomheden. Udover fremtrædende universiteter skal nævnes et antal forskningscentre, som er særligt interessante inden for ét eller flere hovedområder.

28 Webometrics’ Ranking, 2009

29 Defineret af MEC som en skala fra 1 – 7. Middel for samtlige universiteter er 30%


24

Det nationale ”Syncotron Light” laboratorium – LNLS LNLS er et offentligt forskningslaboratorium under MCT som er åbent for såvel brasilianske som udenlandske forskere. Det har siden 1987 tilbudt faciliteter af høj videnskabelig kvalitet såsom synkotron, elektroniske mikroskoper af høj opløsning, mikroskopiskannere baseret på magnetisk resonans samt andre videnskabelige instrumenter til forskning inden for fysik, kemi, materiale, miljø og life science m.m. LNLS er delt i tre centre; LNBio – center for bioscience (åbnet i 1999 og rekonstrueret i 2009), C2Nano – Center for mikroskopi, mikrofabrikation og kemisk syntese (åbnet i 2008) samt CTBE – nationalt center for videnskab og teknologi inden for bioetanol åbnet i januar 2010 af Præsident Lula.

EMBRAPA EMBRAPA er det nationale center for forskning og udvikling inden for agrikultur og dyrehold under MAPA. EMBRAPA har 45 forskningscentre rundt om i Brasilien og som det eneste brasilianske offentlige forskningscenter en enhed uden for Brasilien, i USA. Man planlægger at lægge en enhed i England også. EMBRAPAs aktiviteter er inddelt i; landbrug, agroenergi, industrielt landbrug og fødevare, bio- og nanoteknologi, skovbrug, geoprocessing og sensorteknologi, IKT i landbrug, miljø, genetik og naturens ressourcer, dyre produktion samt teknologioverførsel og social udvikling. EMBRAPA har forskning inden for samtlige tænkelige afgrøder såsom bomuld, bønner, soja, majs, korn, cafe, vin m.m. CTC CTC er - udover EMBRAPA – Brasiliens væsentligste forsknings og udviklingscenter inden for sukkerrør og biobrændsel, der iblandt ethanol samt biprodukter fra ethanol fremstilling. Centret er privatejet af et korporativ af sukkerrørs- og ethanol producenter og ligger i Brasiliens sukkerørsklynge – Piracicaba i staten Sao Paulo. Man har forskningsaktiviteter inden for hele processen fra plante til ethanol og har bl.a. udviklet over 5.000 varianter af sukkerrør til produktion under forskellige klima-, jordbunds- samt bakterielle forhold. Fundação Oswaldo Cruz - FIOCRUZ FIOCRUZ er et offentligt F&U institut under MS30, bedst sammenligneligt med Statens Serum Institut i Danmark. Udover forskning er det FIOCRUZ der producerer hovedparten af vaccine i Brasilien. FIOCRUZ investerede alene i 2008 151 mio. BRL. I forskning hvilket er en stigning på 45% fra 2005. Blandt hovedforskningsområderne er; miljø, økologi og sundhed, molekylær epidemiologi og genetik, teknologiledelse og sundhed, immunologi og infektion, parasitologi, klinisk medicin. FIOCRUZ rådgiver ligeledes MS samt udvikler nationale sundhedspolitiske programmer. Institut for teknologisk forskning - IPT I mere end 100 år har IPT været staten Sao Paulos teknologiske forsknings-, udviklings- og innovationsanstalt. IPT er delt over tre enheder med hovedsæde i Sao Paulo og rummer i alt 13 centre, 30 laboratorier og 10 tekniske sektioner. Ud af i alt 1.400 ansatte er 1.000 forskere. I 2008 var produktionen af tekniske artikler 35.900. I IPT’s 13 centre for bl.a.; ocean og søfart, kemi, mekanisk og elektrisk metrologi, information, automation og mobilitet, infrastruktur, proces og produkt teknologi, miljø og energi m.m. forskers der inden for 17 segmenter heriblandt; byplanlægning, bygningskonstruktion, energi, miljø, olie og gas, sundhed, sikkerhed, IKT samt transport m.m.

30 Ministeriet for Sundhed


25

Brasiliansk forskning inden for de fem fokusområder Følgende kapitel har til formål at give et billede af niveauet for brasiliansk forskning inden for de fem fokusområder udtrykt i hhv. antal forskere, akademisk produktion, antal registreringer samt antal patenter. Derved fås et billede af hvilke universiteter samt forskningsinstitutioner der har dels kritisk masse af ressourcer samt produktion og patenter inden for fokusområderne. Ydermere vil kapitlet beskrive såvel offentlige som private investeringer, i det omfang det har været muligt at få tilgang til denne information, udover det som allerede er beskrevet omkring Plan of Accelerated Growth – PAC. For detaljer bag i de angivne tal, se Bilag A.

Energi – Olie, gas & vedvarende energi Da energi ikke er et fagområde men en sektor, er det svært at finde konkrete tal vedrørende forskning. Således vil en del af den forskning som foregår på universiteternes fakulteter for eksakt videnskab samt på centre for geologi i nogle tilfælde kunne henføres til forskningsaktiviteter relateret energisektoren. Nedenfor er de oplysninger som det har været muligt at identificere via den officielle forskningsdatabase under CNPq:

Felt/område Forskningslinjer Forskere Forskningsgrupper Olie & gas 381 4.697 4.575

Ethanol/biobrændsel 77 1.885 2.558 Tabel 10: Brasilianske forskningsområder inden for energi (CNPq, 2008)

Tallene i Tabel 10 baserer sig på en fritekstsøgning i CNPq’s databaser. Der er søgt på ”olie og gas” på portugisisk samt ”ethanol, biobrændsel og bioenergi” på både portugisisk og engelsk. Desuden forskes der inden for energi på fakulteterne for: elektrisk ingeniørvidenskab, mekanisk ingeniørvidenskab, kemisk ingeniørvidenskab, industriel design, civilingeniør, materiale og metallurgisk ingeniørvidenskab og produktionsteknik. En stor del af denne forskning foregår på Petrobras eget forskningscenter CENPES samt i samarbejde med universiteterne UFRJ, USP, UFRGS og UNICAMP m.fl. Gennem ovennævnte fritekstsøgning blev ligeledes søgt på akademisk produktion. Her blev for ethanols vedkommende fundet 6.987 registrerede artikler i 2008 samt for olie og gas 31.596.

Investeringer inden for energi

Olie & gas Petrobras’ 5-årig investeringsplan (2009-2013) er på i alt USD 174,4 mia. (90% er planlagt i Brasilien). Gas- og energisektoren er udstyret med USD 12,3 mia. i Petrobras’ investeringsplan - en stigning på 139%.

Ethanol I 2008 blev industrien tildelt USD 79,15 mio. til forskning inden for sukker og ethanol fra FINEP, FAPESP, og Canavialis Allelyx, CTC, ACT, som blev fordelt mellem offentlige og private organisationer, blandt andet USP, UNICAMP, UNESP og Embrapa. Derudover er der med det nye center for videnskab og teknologi i bioethanol, CTBE i Campinas, sat endnu mere fokus på biobrændsel fra MCT’s side.

Sundhed Inden for sundhed repræsenterer sydøst med 107.003 publicerede artikler i 2008 mere end 60% af den samlede akademiske produktion og har som den eneste region et større antal artikler i international cirkulation end i national cirkulation. Dernæst kommer syd med 34.305, hvilket udgør 19% og til sidst nordøst med 22.191 udgørende 12.9%. Dette kan tolkes som et resultat af universiteternes høje internationale rangering samt antal internationale aftaler med udenlandske universiteter og institutioner.


26

Ifølge en rapport fra Thomson Reuters fra juni 200931 har Brasilien en markant andel af verdens publikationer i perioden fra 2003 – 2007 inden for henholdsvis tropisk medicin 18,4%, parasitologi 12,34% samt oral kirurgi og medicin 8,61%.

Figur 12 - Forskningsområder inden for sundhed

Af Figur 12 fremgår det at der er et tydeligt fokus på medicin, dernæst folkesundhed samt tandpleje, fysiologi, sygepleje og farmakologi. Med 3.239 forskere fordelt på 1.951 forskningslinjer og 633 forskningsgrupper har USP mange flere menneskelige ressourcer end de øvrige universiteter som vist i Error! Reference source not found.. Ser man over de tre væsentligste regioner sydøst, syd og nordøst skal nævnet FIOCRUZ, UNIFESP, UFMG, UNICAMP, UFBA, UFRGS samt UFPE. Derimod hvad angår produktivitet er rækkefølgen USP, UNESP, UNIFESP, UNICAMP, UFRJ i sydøst samt UFRGS og UFBA i henholdsvis syd og nordøst. Fordelingen af produktion følger tidligere nævnte fokus, men der er en markant højere grad af patentering inden for områderne farmaci, medicin og tandpleje. I alt blev der for de tre regioner sydøst, syd og nordøst i 2008 registreret 1.045 patenter fordelt på 136 for software og 909 for teknologiske produkter. Endvidere blev der registreret/katalogiseret 419 processer og tekniker.

Landbrug og fødevare Ikke overraskende er det igen sydøst der med 58.472 eller 49% af de i alt 119.047 publicerede artikler i 2008 adskiller sig fra de øvrige regioner. Dog er langt de fleste i national cirkulation og kun 32,5% i international cirkulation. Dernæst kommer syd med 27.838 publicerede artikler, hvilket udgør 23% og sidst nordøst med 16.890 artikler repræsenterende 14%. Ifølge Thomson Reuters rapport31 har Brasilien når det drejer sig om landbrug, fødevare og dyrehold en markant andel af verdens publikationer inden for områderne; multidisciplinær agrikultur 8,61%, mejeri og dyrevidenskab 6,49%, jordbrugsvidenskab 5,84%, veterinærvidenskab 5,79% samt zoologi 5,57%.

31 Global research report – Brazil, Thomson Reuters, Juni 2009 (der refereres til at mere end 5% er markant).


27

Figur 13 - Forskere, linjer og grupper inden for landbrugsvidenskab

Som det fremgår af Figur 13 er der væsentligt flere forskere og forskningslinjer inden for agronomi og økologi end fødevareteknologi og jordbrugsteknik. Inden for agronomi er der med 464 forskere flest på Embrapa, hvorimod der er flest forskningsgrupper – 70 - UFV. Inden for fødevareteknologi og –videnskab findes flest forskere samt forskningsgrupper på UNICAMP med hhv. 176 og 38, og inden for jordbrugsteknik på UFV med hhv. 115 og 22. Inden for økologi, findes der flest forskere samt forskningsgrupper på USP hhv. 199 og 42. I hhv. Syd og nordøst er de væsentligste universiteter og forskningssintituter EMBRAPA (igen), UEL, UFPEL, UFPR, UFBA samt UFPE. Hvad angår produktivitet er det inden for agronomi UNESP som er mest produktiv, inden for fødevareteknologi og videnskab UNICAMP, jordbrugsteknik UNICAMP og UFV samt inden for økologi USP. Ud af i alt 1.014 registrerede patenter i 2008 var langt de fleste, 657, inden for agronomi. Disse fordeler sig igen med hovedvægten på regionerne sydøst og syd, men inden for landbrug og fødevare markere regionen central-øst sig med 118 registrerede patenter på højde med syd. Dette skal forklares med at staten Mato Grosse hovedsageligt erhverver sig ved netop landbrug. Endvidere er det værd at bemærke at 57% af den for regionen tekniske produktion i sydøst bliver patenteret.

Informations- og kommunikationsteknologi (IKT) Hvad angår forskning inden for IKT er det vanskeligt at skabe et fuldt billede da IKT ikke er fagområde, men i højere grad en sektor, som endda indgår i langt de fleste sektorer. Derfor vil det følgende være en kombination mellem CNPq’s statistikker for datalogi forskning i Brasilien, men i højere grad baserer sig på et antal nøgletal fra markedet for IKT og high-tech.

Felt/område Forskningslinjer Forskere Forskningsgrupper IT 742 2.484 1.914

Telekommunikation 5 91 96 Table 11 - nøgletal for IKT (CNPq, 2008)

Talene i Table 11 er fundet gennem en fritekstsøgning i CNPq’s database på ordene ”programmering” på portugisisk samt ”telekommunikation” på såvel engelsk som portugisisk.


28

Den akademiske produktion var for telekommunikations vedkommende op 246 artikler og for IT på 28.515 i 2008. Der er i CNPq’s database registreret 5.030 forskere, 3.571 forskningslinjer samt 1.223 forskningsgrupper inden for datalogi. Der er i 2008 produceret i alt 9.235 artikler, hvoraf 59% er publiceret internationalt. Fordelingen mellem sydøst-, syd- og Nordbrasilien går igen. Forsknings- og udviklingsaktiviteter er koncentrerede omkring USP, UNICAMP, UFRGS samt PUC/RJ32. 189 software patenter og 73 patenterede tekniske produkter udgør kun en ganske begrænset andel af den samlede produktion. Dette skyldes formentligt at universiteternes forskningspartnere i højere grad inden for IKT er IT eller telekommunikationsvirksomheder som gør krav på de intellektuelle rettigheder. I det tilfælde vil patentet ikke fremgå af CNPq’s database, men af INPI’s. Dette betyder derfor ikke at der ikke er en kritisk masse af forskere, ressourcer , universiteter og forskningscentre samt akademisk og teknisk produktion inden for IKT i Brasilien. Brasilien har mere end 1,7 mio. IT-professionelle og IKT har længe været et strategisk fokusområde. Brasilien har et af verdens mest moderne nationale banknet og var de første i verden til at implementere realtids overførsel af penge. Man har et omfattende landsdækkende mobilnet og 160 mio. mobiltelefoner, 40 mio. computere og er på 8. pladsen hvad angår internetpenetrering. Brasilien er det eneste udviklingsland der indgår i det internationale rumforskningsprogram og brasilianske Embraer er den 4. Største flyproducent i verden og største leverandør af private/corporate jets til det amerikanske marked. IT BNP udgør mere end 20 mio. USD. og lokale fabrikanter af PC udstyr har overgået traditionelle internationale fabrikanter som f.eks. HP, DELL, Acer m.m. Brasiliens IKT klynge ligger i Campinas ca. 80KM fra Sao Paulo. Staten Sao Paulo bidrager med mere end 9% af det brasilianske BNP og Campinas regionen alene bidrager på baggrund af IKT med 3%. Dette skyldes at en lang række nationale samt multinationale virksomheder har lagt deres F&U enheder netop i denne region grundet adgang til kompetence af høj kvalitet (UNICAMP er universitetet i Campinas og USP ligger tæt på), god infrastruktur (Latinamerikas største cargo lufthavn ligger i Campinas) og nærheden til Sao Paulo. Blandt disse virksomheder er bl.a.; Ericsson Telecommunications, Sony Ericsson, Motorola, IBM, HP, Nokia Siemens Network, GE, Samsung, TATA, Magnetti Marelli m.fl. Endvidere findes den største koncentration af R&D samt innovationscentre i Campinas regionen. Disse centre er godkendt af MCT (ligesom danske GTS) til at gennemføre forsknings- og udviklingsprojekter for kommercielle virksomheder baseret på dels Lov om IT samt lov om innovation. Gennem såvel Lov om IT samt Lov om Innovation kan virksomhederne opnå væsentlige skattelempelser på deres produktbeskatning ved at reinvestere det man sparer i forskning og innovation. Lov om IT er forbeholdt virksomheder med fabrikation af bestemte typer IT produkter mens Lov om Innovation er en incentiv lov for virksomheder i alle brancher som har produktion i Brasilien. Campinas er på UN’s liste over de 20 vigtigste teknologiklynger i verden.

32 Brasiliens største private universitetskæde og det eneste private der i kvalitet og tilgang til fiancielle ressourcer kan matche føderale og statslige universiteter.


29

Bio- og nanoteknologi Da bio- og nanoteknologi er horisontale forskningsområder der indgår i øvrige hovedområders forskning, er nedenstående tal basere på en fritekstsøgning på orden ”nano” samt ”bioteknologi” på hhv. engelsk og portugisisk.

Felt/område Forskningslinjer Forskere Forskningsgrupper Nanoteknologi 50 367 528

Bioteknologi 252 3.291 3.939 Table 12 - nøgletal for nano- og bioteknologi (CNPq, 2008)

Inden for nanoteknologi var der i 2008 en akademisk produktion på 1.687 artikler og på bioteknologi på 63.348 artikler. Inden for biologisk videnskab blev der i 2008 i alt publiceret 131.939 artikler, heraf var 54% fra sydøst - af dem 71%, eller mere end 51.000 artikler, i international cirkulation mens 20%, eller 18.000 artikler, var fra syd heraf 66% i international cirkulation. Thomson Reuters rapport 31 fremhæver brasiliansk forskning inden for biologi med en andel af verdens publikationer på 6,43% i perioden 2003 – 2007 som værende markant. Ligeledes er der observeret en stigning inden for biokemi fra perioden 1998 – 2002 til 2003 – 2007.

Figure 14 - Ressourcefordeling inden for biotek. og biokemi

Inden for bioteknologi er det som for de øvrige fokusområder sydøst, syd og nordøst der har flest forskere samt forskningsgrupper, dog med genetik som en enkelt undtagelse hvor centerøst markere sig med 405 forskere. Inden for mikrobiologi er det, i sydøst, på FIOCRUZ man finder flest forskere (211), hvorimod det er på UFRJ man finder flest forskningsgrupper (135). USP, UFRJ samt FIOCRUZ hvad angår antallet af forskere og forskningsgrupper. Inden for genetik er der markant flere forskere samt forskningsgrupper på USP. Dernæst kommer i syd UFRGS med 148 forskere samt 31 forskningsgrupper og endelig i nordøst er UFPE stærkest repræsenteret på såvel mikrobiologi som genetik.


30

Hvad angår produktivitet er UNESP og UFU i sydøst dem som producere henholdsvis flest artikler og flest tekniske produkter med patentregistrering med 24 patenter inden for genetik. Dernæst USP og UFRJ. I syd er produktiviteten højest på hhv. UFRGS med 11 samt ULBRA med 15 registrerede patenter inden for genetik. I nordøst er det UESB som er mest produktiv med 16 registrerede patenter inde for genetik.

Forskning inden for nanoteknologi33 I perioden 2005-2008 blev 10 forskningsnetværk inden for nanoteknologi finansieret gennem forskningsprogrammet Rede BrasilNano, med en samlet investering på USD 28 mio. I 2005 startede det Nationale Nanoteknologi Program med et budget på USD 31 mio. for 2005-2006. I udgangen af 2006 var der 106 forskningsprojekter inden for nanoteknologi, heraf 50 inden for grundforskning, 46 omfattede selskaber, 5 internationale samarbejdsprojekter og 5 om sociale og miljømæssige konsekvenser. (MCT, 2006) En undersøgelse foretaget i 2008 af CGEE34 i Brasilien viser, en stor variation i netværk inden for nanoteknologi med gode resultater:

• Nanobioteknologi • Nanobiostructures • Nanofotonics • Molecular Nanotechnology • Nanobiomagnetism • Nanovidenskab • Carbon nanotubes • Nanocoating • Simulering/Modeller • Nanoglicobiotechnology • Nanokosmetik

Investeringer inden for nanoteknologi Mellem 2004 og 2008 har minister MCT investeret BRL 242 mio. i forskning inden for nanoteknologi. De er fordelt på områder som inkluderer medicin, elektronik, fysik, kemi, biologi og teknik.

Øvrige brasilianske forskningsområder i vækst. Thomson Reuters har i deres rapport identificeret 10 brasilianske forskningsområder, hvor der fra perioden 1998 – 2002 til 2003 – 2007 har været observeret markant vækst i antal publikationer31. Disse er; plante- og dyrevidenskab, landbrug, mikrobiologi, miljø og økologi, neuroscience, fysik, immunologi, rumforskning samt biologi og biokemi.

33 NanoforumEULA, Fact Finding Mission, Nanotechnology in Brazil september 2008. Et projekt under FP6.

34 National komite for udarbejdelse af strategiske studier


31

Brasiliens samarbejde med andre lande Formålet med dette kapitel er at give en oversigt over andre landes udvekslings- samt forsknings- og innovationssamarbejder med Brasilien. Ligeledes at give en indsigt i enkelte landes motiver prioriteringer vedrørende disse samarbejder. For uddybning af europæiske landes samarbejder med samt forskningcentre i Brasilien se Bilag E og D. Internationale aftaler med Brasilien kan deles i to.

• Aftaler om studenterudveksling som ligger under MEC i det som hedder CAPES35. • Aftaler om forskningssamarbejder og udveksling af forskere som ligger i det som hedder ASCIN36.

Udover disse aftaleformer på nationalt niveau indgår universiteterne på egen hånd samarbejdsaftaler med udenlandske universiteter.

Brasiliens internationale aftaler og samarbejdsprogrammer

Bilaterale aftaler MEC/Capes Hvad angår bilaterale aftaler om studenterudveksling har Brasilien aftaler med følgende lande; Tyskland, Argentina, Chile, Kina, Cuba, Spanien, USA, Frankrig, Holland, Italien, Mexico, Portugal, Østtimor samt Uruguai37. Som det fremgår er der ikke nogen bilateral aftale om studenterudveksling mellem Brasilien og Danmark. Manglen på og ønsket om en sådan er blevet nævnt fra såvel dansk som brasiliansk side.

Eksisterende pagter og samarbejdsprogrammer Brasilien har via ASCIN under CNPq indgået et antal pagter og samarbejdsprogrammer med udlandet. Blandt disse er samarbejdsaftale med CERN – Europas atomforskningsorganisation brug af forskningslaboratorier samt aftaler med Tyskland om hhv. havforskningsprogram og mata atlántica om forskning og uddannelse inden for; økosystemforvaltning, inddrivelse af vandmiljø, akvakultur, molekylære markører, mineral ernæring, reproduktiv biologi og mikro biologi og økofysiologi. Se oversigt over øvrige pagter og aftaler i Bilag B. Som associeret partnernation til Europas rammeprogrammer har Brasilien deltaget i projektkonsortier i såvel det tidligere FP6 som det nuværende FP7. Den brasilianske projektkoordination har lavet et statusrapport som viser Brasiliens involvering pr. hovedforskningsområde samt hvilke lande der har haft forskningssamarbejder med Brasilien. Af de tre lande der under FP6 har haft den markant største grad af samarbejde med Brasilien er Frankrig, UK og Tyskland med hhv. 3.550, 3.332, 3.120 publicerede artikler. Til sammenligning har Danmark publiceret 325 artikler i samarbejde med Brasilien. De forskningsområder der skiller sig ud med særlig høj grad af samarbejde med Brasilien er 1) agrikultur, biologi og miljø, 2) klinisk medicin, 3) biomedicin, 4) fysik og 5) ingeniør videnskab38.

35 Koordination af videregående uddannelser under Ministeriet for uddannelse og kultur

36 Kontor for internationalt samarbejde under CNPq

37 MEC/Capes, 2010

38 ”PARTICIPAÇ ÃO BRASILEIRA NOS PROGRAMAS-QUADRO DE PESQUISA E DESENVOLVIMENTO TECNOLÓGICO DA UNIÃO EUROPÉIA”, Paulo Egler, 2009


32

Udenlandsk F&U og innovationsrepræsentation i Brasilien Et antal europæiske lande har som del af ovennævnte samarbejdsprogrammer og strategiske pagter taget skridtet og placeret innovationscentre/brohoveder i Brasilien med henblik på at fremme akademisk samarbejde og innovation. Nedenstående er hhv. Englands og Tysklands input omkring motiver, fokusområder samt erfaringer. England udvidede i 2006 sin stab på det Britiske Generalkonsulat med 2 personer samt investerede £ 1 mio. med henblik på at identificere potentiale for forskningssamarbejder med Brasilien og øge antal sampublikationer. Brasilien var ikke oprindeligt et strategisk valg, men er blevet det da man i dag udgiver flere artikler med Brasilien end f.eks. med Indien. I antal artikler udgivet med Brasilien er England i dag nummer to efter USA. Man ser adgangen til klinisk forsøgsmateriale samt naturlige ressource man ellers ikke ville have adgang til, som væsentlige motiver for samarbejdet. Blandt identificerede forskningsområder er rumforskning (satelitprogram), life science, agrikultur, fysik og kemi og senest klinisk medicin. Derudover åbner EMBRAPA en enhed i England. Erfaringerne fra samarbejdet med brasilianske forskere er at kvaliteten er god og bliver bedre, men understreger vigtigheden i at vurdere fremtidigt potentiale. Kultur anses ikke som en barriere og sammenlignet med Indien og Kina opfattes brasilianerne som nemmer at samarbejde med. Hvad angår finansiering er der nem adgang til offentlige økonomiske ressourcer. Der er dog ingen opfølgning eller pres på at gå efter privatfinansiering og kommercialisering efterfølgende.39 Tyskland har valgt Brasilien som strategisk partner for forskning og innovation og German Science Foundation åbnede eget kontor med 4 personer i 2009 i tilslutning til generalkonsulatet. Øget kritisk masse af forskere i Brasilien samt højeregrad af brasiliansk involvering i internationale sammenhæng har bl.a. motiveret dette strategiske valg. Desuden var motivet at man ønskede at komme tidligt ind i Brasilien – ”der er mange der gerne vil samarbejde med Brasilien”. Kontoret skal fungere som ”one-stop-shop” for forsknings- og innovationssamarbejder. Endvidere er opgaven at informere om brasiliansk forskning i Tyskland og omvendt samt skabe netværk og yde services til studerende og forskere. Tyskland har ikke satset på bestemte forskningsområder, men på at bringe forskere sammen inden for områder som de synes er interessante. Dog er for 2010 som er Tysk-Brasiliansk videnskabeligt år valgt et antal temaområder såsom; nano- og bioteknologi, agrikultur, klima og miljø, materialevidenskab samt produktion. 40

39 Interview med Damian Popolo, britisk vice-konsul for forskning og innovation

40 Interview med Bertram Heintze, leder af tysk videnskabs- og innovationscenter i Brasilien


33

Udlandets fokusområder Nedenstående tabel er lavet mhp. at skabe et overblik over inden for hvilke forskningsområder udlandet hovedsageligt samarbejder med Brasilien41.

Forskningsområde Nor

ge

Tysk

land

Engl

and

Fran

krig

Italie

n

Sver

ige

Finl

and42

Landbrug og fødevare X X X X Sundhed X Life Science X IKT Eksakt videnskab X X Energi X X X Klima og miljø X X X Humaniora X X Nanoteknologi X X X X Bioteknologi X X X X Ingeniør videnskab X X X X Rumforskning X X X

Table 13 - Udlandets fokusområder

41 Baseret på information fra de enkelte landes hjemmesider, samt besøg hos tysk og engelsk repræsentation.

42 Finland har ikke ligesom i Kina et decideret innovationscenter i Brasilien, men Finpro som har et hovedsageligt kommercielt fokus. Besøgsprogrammet fra videnskabeligt finsk besøg til Brasilien i 2009 anvendes derfor som indikator for hvor man ser et evt. potentiale.


34

Analyse af potentielle områder for udvidet samarbejde Formålet med dette kapitel er, med udgangspunkt i eksisterende samarbejder43, rundspørge omkring brasiliansk samarbejde, danske hhv. brasilianske interesser44 (se Bilag F samt Bilag D), brasilianske investeringer samt det brasilianske marked (Bilag H), at identificere potentielle områder for udvidet samarbejde inden for forskning og innovation.

Eksisterende samarbejder og erfaringer Brasilien er ikke helt ukendt land for danske universiteter. Således foregår der såvel studenterudveksling som forskningssamarbejder. Ligeledes er der en beskeden grad af udveksling af gæsteprofessorer. Nogle har været enkeltstående mens andre har været flerårige og stadig pågår. Dog har de fleste karakter af at være tilfældige, baseret på forsker til forsker kontakt og ikke i nogen særlig grad på aftaler universiteterne imellem. Geografisk er disse samarbejder spredt til hele Brasilien, men i antal har der været flest i sydøst, syd og nordøst. En tredjedel af alle har været i Sao Paulo. Temaerne for samarbejderne har været:

• Biologi • Klinisk medicin • Molekylær biologi • Biokemi • Fysik • Matematik • Datalogi • Radiologi • Sprog • Fysiologi og farmakologi

Hovedvægt har været inden for bioteknologi omkring molekylærbiologi og biokemi. Erfaringerne har været hovedsageligt positive og man understreger en høj kvalitet i forskningen samt en god arbejdsmoral. De brasilianske forskere opfattes som motiverede og målrettede samt i stand til at skabe konkrete resultater. Brasilianske forskeres produktivitet i internationale sammenhæng vurderes lidt forskelligt alt efter temaområde. Man oplever i mindre grad sprogmæssige problemer samt bureaukrati, specielt ifm. finansiering.

Kriterier for samarbejder De kriterier for samarbejde der gives udtryk for ligger både inden for kompetence, produktivitet, komplementære ressourcer og økonomi. Således lægges der vægt på høj videnskabelig standard, komplementære interesser, pålidelighed og selvstændighed samt international orientering og lyst til at publicere. Endvidere nævnes adgang til ressourcer som man ellers ikke ville have. Helt specifik understreges Brasilien biodiversitet som mulig årsag til samarbejde. Ligeledes understreges Brasiliens kompetence inden for sundhed og life science, hvor man i nogle tilfælde er blandt verdens bedste.

43 Med udgangspunkt i den bibliometriske analyse

44 Med udgangspunkt i besøg på danske hhv. brasilianske universiteter samt ”Brohoveder for danske innovationscentre i udlandet”


35

Ligeledes nævnes adgang til teknologiske ressourcer såsom apparater og maskiner samt økonomiske ressourcer som væsentlige kriterier.

Analyse af potentielle områder for udvidet samarbejde Nedenstående analyse vil på baggrund de indtil nu beskrevne forhold omkring strategisk prioritering, dansk interesse og eksisterende samarbejder, forskning i Brasilien (produktion og patentering) samt niveau for brasiliansk investering forsøge at skabe lys over potentialet i et udvidet samarbejde for hvert hovedområde. Analysen vil holde sig til hovedområder og overlade identificering af delområder til forskerne, men de input der er kommet fra danske og brasilianske forskere i betragtning. Et overblik i tabelform over interesse og potentiale udtrykt af danske forskere og observationer i Brasilien vil blive efterfulgt af en mere detaljeret analyse af de forskningsområder med størst potentiale.

Forskningsområde Interesse og potentiale Landbrug og fødevare Givet udtryk for potentiale, specielt inden for fødevare, svine- og

kvægbrug, økologi, affaldshåndtering fra landbrug samt landbrugsmaskiner og automatisering.

Sundhed & Life Science45

Anser sundhed og life science for et område med stort potentiale og som et af Brasiliens ”areas of excelence” og tilgang til kritisk masse af ressourcer.

IKT Inden for IT er der udtrykt begrænset kendskab til kompetencer. Inden for pervasive computing som f.eks. computer assisted living, IT i landbrug og telekommunikation ses der større potentiale.

Eksakt videnskab Brasilien anses for at have kompetence i verdensklasse inden for matematik. Ligeledes er der potentiale inden for kemi og fysik hhv. med vinkel på biokemi og nanoteknologi.

Energi Stor interesse og potentiale med hovedvægt på biobrændsel. Klima og miljø Har ikke været udvist særlig interesse omkring klima. Inden for

specielt miljø og affaldshåndtering vurderes der at være stort potentiale.

Humaniora Om end der er nogen interesse er der mindre potentiale inden for sociologi og antropologi. Sprog og kultur anses ligeledes for mulige områder.

Nanoteknologi Stort potentiale baseret på interesse samt godt kendskab til brasilianske kompetencer og ressourcer.

Bioteknologi Stort potentiale baseret på specielt dansk interesse for Brasiliens naturlige ressource.

Ingeniør videnskab Har ikke været diskuteret

Rumforskning Har ikke været diskuteret

45 Sundhed og life science er lagt sammen da de i dialogen med forskerne mange gange har været behandlet under et.


36

Landbrug og fødevare Som vist i Table 7 samt Table 8 er antallet af hhv. studerende og forskere samt CNPq’s investering i ph.d’ere inden for landbrug og fødevare næsten fordoblet i perioden 2000 – 2006. Dette skyldes dels at der er åbnet flere universiteter samt MEC/Capes har tildelt flere stipendier som vist i Figure 5 – udvikling i stipendier 1987 - 2006. Forskerne er fordelt med overvægt på agronomi, dernæst økologi og fødevare samt jordbrugsteknik. Set i forhold til den store interesse fra dansk side for netop økologi, fødevarer og landbrugsmaskiner virker det ikke som et område meget potentiale frem til 2006. Der er dog al mulig grund til at tro at tallene har ændret sig i opadgående retning frem til nu da netop landbrug og fødevare har høj prioritet i MCT. Således er dette forskningsområde blevet prioriteret i Plan of Accelerated Growth med 1.3 mia. BRL i perioden 2007 – 2010. Med vækst i markedet for landbrug og fødevare inden for alle områder samt med en tendens som i retning af at blive verdensledende inden for de næste 10 år virker mulighederne for afsætning af nye produkter samt kommercielle partnerskaber som ovenud realistiske. Således udgør landbrug of fødevare alene 30% af BNP med en samlet værdi af produktionen på 350. mia. BRL. Brasilien er særligt dygtige på oksekød og har den største kommercielle bestand i verden. Her kan Danmark lære noget. Til gengæld kan Danmark bidrage med kompetence på svinekød og fjerkræ samt produktionsprocesser. 46 Ligeledes kan Danmark på markedet for mejeriprodukter tilføre viden samt få tilgang til markedsmuligheder47. En fødevareindustri, som anses for at være verdens største, vil ligeledes kunne give adgang til kommercielle afsætningskanaler for forskningsresultater. Hvad angår økologi, som har stor dansk interesse og er identificeret som potentiel dansk spidskompetence47, er der i Brasilien en tendens til kun at forske og producere det som der er efterspørgsel efter, hvilket ikke for nuværende er økologi.46 Det anses, baseret på ovenstående for, at landbrug og fødevare er et område med potentiale for udvidet samarbejde med tydelig brasiliansk prioritering og investering, en markant stigning i forskere og produktivitet48, men med tendens til at være mere interessant kommercielt grundet Brasiliens størrelse og produktion end akademisk. På trods af dette har både Tyskland, England, Italien og potentielt Finland fokus på forskningssamarbejder inden for landbrug og fødevare.

Sundhed og life science. Ser man bort fra humaniora er sundhed det forskningsområde der er vokset kraftigst i antal forskere jfr. Table 7 samt haft den største stigning i investeringer fra CNPq til ph.d’ere jfr. Table 8 i perioden fra 2000 - 2006. Begrundelse for dette er den samme som for landbrug og fødevare. En markant hovedvægt i antal forskere ligger inden for medicin og folkesundhed. Som del af PAC blev sundhed prioriteret som et strategisk fokusområde og tildelt 832 mio. BRL i perioden fra 2007 - 2010. Således må det anses for sandsynligt at tallene for forskningsfokus, forskere etc. har ændret sig til i dag i opadgående retning og muligvis med en anden fordeling. Derudover er Ministeriet for sundhed det ministerium der har det største budget i komiteen for teknologitunge ministerier med budget for 2007 på 134,33 mia. DKK. Markedet har trods krisen været i fortsat vækst hvad angår såvel import af produkter og udstyr, det farmaceutiske marked, klinisk medicin m.m. Med en omsætning på 125 mio. USD udgør sundhedssegmentet 8% af BNP. Fra danske forskere bliver der vist stor interesse og respekt for brasiliansk kompetence inden for sundhed og life science inden for en bred vifte af forskningsområder heriblandt, kirurgi, immunologi, rehabilitation, stem cells, odontologi, pædiatri, implantater, AIDS/HIV, malaria, hepatitis m.m. . Inden for visse områder anses brasiliansk forskning for at være i verdensklasse. Inden for hhv. tropisk medicin, parasitologi og oral kirurgi anses Brasilien for at udgive en markant andel af verdens publikationer. Der har i periode fra 2003 –

46 Interview med Landscentret, 2009

47 Rapport om brohoveder for danske innovationscentre i udlandet, 2006

48 Jfr. Thomson Reuter rapport


37

2007 været en markant stigning i antallet af sampublicerede artikler inden for klinisk medicin49. Brasilien har et strategisk fokus på forskning i tidlig diagnosticering af kræft samt i målrettet kræftbehandling ved brug af f.eks. nanoteknologi. Der er således udvist markant interesse fra danske forskere inden for flere grene af sundhed og life science. Baseret på ovenstående anses sundhed som forskningsområde for særdeles potentielt for udvidet forsknings- og innovationssamarbejde såvel baseret på det faktum at danske forskere mener der er reel kompetence af høj kvalitet, at strategiske forskningsområder såsom kræft, HIV etc. stemmer overens med danske mærkesager i FP7 inden for HEALTH50, at der bliver investeret betydeligt i området samt at der er et stort og voksende afsætningsmarked for nye forskningsresultater.

IKT Det har ikke været muligt at finde empiriske data for forskningsområdet udover datalogi samt ved fritekstsøgning, som indikator for udvikling i og antal forskere, artikler samt patenter. Det begrundes med at mange forskere inden for såvel IT som kommunikation (tele, satellit m.m.) kommer fra andre linjer såsom svagstrøms ingeniør samt øvrige ingeniør discipliner. Det vurderes at tal fra datalogi alene ikke kan bruges til at vurdere et evt. potentiale. Derfor er det nødvendigt at vurdere dette område ud fra andre kriterier såsom virksomheders R&D inden for området, interesse fra danske forskere, IKT markedet, hvad andre lande har gjort, brug af teknologi samt offentlige investeringer. Der er ingen tvivl om at MCT og MC gerne vil have at Brasilien er en pol for højteknologi. Således har man siden 1984 haft lovincitamenter for at få erhvervslivet til at lægge sin R&D i Brasilien. Lov om IT samt Lov om Innovation har ganske givet forøget massen af forskere og udviklere inden for IKT ligesom det har skabt en tættere forbindelse imellem virksomhed og forskningsinstitut/universitet. Den skattefordel som virksomheden opnår (i nogle tilfælde op til 60%) reinvesteres i R&D i Brasilien. Et betydeligt antal multinationale virksomheder har derfor lagt deres R&D aktiviteter i Brasilien i det som kaldes Brasilien IKT klynge – Campinas samt Manaus51. Derudover har den finansielle sektor med et af verdens mest avancerede transaktionssystemer været en anden grobund for IKT kompetence i Brasilien. Endeligt har Brasiliens deltagelse i rumforskningsprogrammer samt Embraer som en af verdens førende flyfabrikanter været en tredje medvirkende årsag til at det vurderes at der inden for IKT samt højteknologi er en betydelig masse af kompetence. Hvad angår offentlige investeringer er netop telekommunikation et prioriteret område i PAC. Således er FUNTTEL52 tildelt 882 mio. BRL i perioden fra 2007 – 2010. Digital inklusion er et andet prioriteret område hvor de enkelte stater får økonomisk støtte til at bringe internet- og telefoniforbindelser helt ud til de landkommuner som lægger udenfor de kommercielle operatørers interesse53. Dette gøres som led i digitalisering af den offentlige forvaltning samt ud fra en betragtning af IKT som vigtig demokratisk infrastruktur. Det brasilianske marked for IKT udgjorde i 2008 21 mia. USD og estimeres til 32 mia. USD i 2012. Gartner spår det brasilianske IKT marked til at blive blandt top fem i verden i 2012. Som det kan ses i Table 13 - Udlandets fokusområder, har ingen af referencelandene valgt at fokusere på IKT i deres forskningssamarbejde med Brasilien. Det skal dog tilføjes at CTIF54 på Aalborg Universitet har fokus på Brasilien og er medarrangør af en telekommunikationskonference i Nordbrasilien til oktober.

49 Bibliometriskanalyse af det videnskabelige samarbejde mellem Danmark og henholdsvis Brasilien og Sydafrika i perioden 1988-2007

50 Jfr. Mail fra Hanne-Louise Kirkegaard, 15. December 2009

51 Er som del af lokaludviklingsplan fritaget et betydeligt antal skatter

52 Fond for forskning, innovation og udvikling i telekommunikation

53 MCT, 2009

54 Center for TeleinFrastruktur


38

Ligeledes kan Brasilien være interessant for IKT klyngerne i Jylland og på Fyn inden for pervasive computing, software og trådløs kommunikation55 da der vurderes at være en vis grad af forskningskompetence samt markedsmæssige muligheder for at afsætte forskningsresultater. Baseret på ovenstående kan det ikke udelukkes at der er et potentiale i et udvidet forskningssamarbejde med Brasilien inden for IKT, men det kan ikke dokumenteres udover tilstedeværelsen af udenlandske virksomheder og deres forskningssamarbejder med f.eks. Ericssons samarbejde med UNICAMP, USP, PUC-Rio etc.56, finansielle midler samt kompetence. Således er det ikke til at sige om fokus er på forskning eller udvikling.

Energi Med 6.378 mio. BRL er MME, Petrobras og Electrobras det fokusområde i PAC som har fået tildelt næststørst budget. Petrobras har alene for perioden 2009- 2013 et investeringsbudget på 174,4 mia. USD til forskning (90% i Brasilien). Der er en høj grad af samarbejde mellem Petrobras og universiteterne der derfor gennem adgang til finansiering har såvel tekniske som menneskelige ressourcer af høj kvalitet. Som verdens førende producent af ethanol og med mere end 50% biler på flex-fuel er det ikke kun inden for forskning i biobrændsel at Brasilien vurderes til at have kritisk kompetence. Udvikling af bilmotorer der kan køre på såvel benzin som alkohol, bybusser på biobrændsel samt et nyligt udviklet fly – det første i verden – der flyver på ethanol skaber kritiske kompetencer inden for ingeniørvidenskab. Inden for såvel olie, gas som biobrændsel besidder Brasilien forskningsfaciliteter på UFRJ (Coppe), UNICAMP (Cepetro), CENPES (Petrobras eget forsknings-center), USP, CTC, EMBRAPA samt det nyligt åbnede CTBE som til nogen grad er kendte af danske forskere og som vurdere at være kritisk for dansk forskning. Der er stor interesse fra såvel dansk som brasiliansk side. Norge, Sverige og potentiel Finland har valgt energi som strategisk samarbejdsområde med Brasilien. Norge inden for olie/gas og Sverige inden for biobrændsel. Det vurderes på baggrund af ovenstående at der er et stort potentiale i et udvidet forsknings- og innovationssamarbejde, men at det kan være svært inden for olie og gas at komme ind til de mest interessante kompetencer. Dette vurderes at skyldes at området for olie og gas har national særinteresse samt at brasilianerne er så dygtige selv at evt. samarbejdspartnere skal have egen kritisk kompetence. Inden for biobrændsel vurderes det at være lettere at etablere samarbejde.

Nano- og bioteknologi. Nano- og bioteknologi er begge teknologier der indgår som redskaber i forskningen inden for andre områder i højere grad end de er forskningsområder i sig selv. Derfor har det kun været muligt i begrænset omfang at finde empiriske data fra CNPq til at vise antal forskere og akademisk produktion m.v. og dermed et evt. potentiale i udvidet samarbejde. Det indgår i højere grad som langsigtede strategiske satsninger inden for teknologier til at løse problemstillinger i andre forskningsområder såsom medicin, energi, IKT, landbrug og fødevare m.v. Det er derfor nødvendigt at vurdere potentialet ud fra de to landes strategiske prioritering, interesse fra danske forskere samt Brasiliens teknologiske og biologiske ressourcer samt investering. Såvel Brasilien som Danmark har strategisk fokus på forskning i nanoteknologi57. Der har fra brasiliansk side været investeret 59 mio BRL. i nanoteknologi-netværk og internationale samarbejder fra 2005 – 2008 som har haft konkrete resultater i form af aftaler med udlandet58. Ligeledes har man som led i en strategiplan fra MCT afsat nye 69 mio. BRL. til at fremme forskning inden for nanoteknologi. Med 55 Rapport om brohoveder for danske innovationscentre i udlandet, 2006

56 Analyse af universiteters forskningskompetence inden for IKT, Ericsson 2009

57 Forsk2015 samt strategidokument fra MDIC og MCT

58 NanoforumEULA, Fact Finding Mission, Nanotechnology in Brazil september 2008. Et projekt under FP6.


39

instituttet INLS59 samt UFRGS60 har man to centre med avancerede teknologiske ressourcer til bla. mikroskopi og ionic implantation61. Derudover har MCT netop åbnet Brasiliens første virksomhed for udvikling af semikonduktorer som led i national plan for mikrocomputere. Der vises stor interesse fra danske forskere fra både medicin, landbrug, energi og fysik ift. samarbejde med Brasilien omkring nanoteknologi og man kender f.eks. INLS. Tyskland, England, Frankrig og potentiel Finland har valgt nanoteknologi som strategisk samarbejdsområde med Brasilien. Bioteknologi er ligeledes led i MCT’s strategiplan for prioriterede områder og er tildelt 205 mio. BRL. til at fremme forskningen. Derudover er biologi, som vist i Table 8, det område med det største budget for ph.d’ere næstefter ingeniørvidenskab. Der eksisterer til en vis grad samarbejder inden for bioteknologi mellem danske og brasilianske institutter og der vises stor interesse fra dansk side ift. adgang til Brasiliens store biodiversitet til brug for såvel forskning i fødevare som sundhed og medicin. Endvidere anses brasiliansk kompetence for at være høj62. Brasilien anses af Thomson Reuters for at have en væsentlig akademisk produktion inden for biologi og mikrobiologi anses for et vækstområde. Tyskland, England, Italien og potentiel Finland har valgt bioteknologi som strategisk samarbejdsområde med Brasilien. Grundet at der allerede eksistere et strategisk fokus samt findes en grad af samarbejde og at man ser Brasiliens ressourcer som kritiske for egen forskning, vurderes begge områder at have potentiale for udvidet forsknings. Og innovationssamarbejde, nok mere inden for forskning end innovation.

59 National Institute for Syncothron Light

60 Det føderale universitet i Rio Grande do Sul

61 Fra besøg på UFRGS

62 Fra besøg på danske universiteter.


40

Brasilianske finansieringsredskaber Formålet med dette kapitel er, at give et overordnet indblik i nogle af de vigtigste redskaber for finansiering af forsknings- og innovationssamarbejder i Brasilien. Man kan dele finansieringsmulighederne op i forskning og innovation samt spin-off og etablering af virksomhed. Lov om IT samt Lov om Innovation kan også betragtes som redskab for finansiering af forskning og innovation i Brasilien, da disse to love gennem at tildele virksomhederne skattereduktioner på produktbeskatningen, som derefter skal reinvesteres i R&D i Brasilien, finansiere virksomhederne snarere end universiteternes forskning og innovation.

Forskning og innovation

MCT/FINEP Under MCT findes FINEP, som er et funding-organ for såvel forsknings- som innovationsprojekter. FINEP’s midler administreres gennem et antal sektor fonde som tildeler midler til projekter inden for; informatik, aeronautics, landbrug og fødevare, bioteknologi, energi, rumforskning, vandressourcer, infrastruktur, mineraler, olie, transport, sundhed, telekommunikation samt samarbejde mellem virksomhed og universitet. Midlerne tildeles gennem projektudbud, hvor der åbnes for at universiteter og institutter kan sende projekter ind og få adgang til en finansieringspulje tildelt den enkelte udbudsrunde. I visse tilfælde vil udbuddene være for universiteter og institutter alene, mens udbuddene i andre tilfælde fordrer kommercielt partnerskab med en virksomhed, som tager ansvar for kommercialisering af resultatet af projektet og fungere som kravstiller til forskning og udvikling af f.eks. prototype.

FAPExx FAPExx, hvor xx henviser til forkortelsen for den enkelte stat, er et statsligt organ for finansiering af forskning og innovationssamarbejde mellem universiteter og regionens virksomheder. Der findes en FAPE i hver af Brasiliens stater. Det centrale er at det er virksomhederne i staten der er tilgodeset. Således vil det ikke være normalt at FAPESP (FAPE i Sao Paulo) finansierer projekter med en virksomhed i f.eks. Rio de Janeiro, men det kan sagtens være at man finansierer projekter mellem en virksomhed i Sao Paulo og et universitet i Rio de Janeiro – eller et udenlandsk universitet. FAPESP er Brasiliens største fond for forskning og innovation næstefter MCT/FINEP. FAPESP, som åbnede i 1962, fordeler sine midler med 33% til uddannelse of resten til anvendt forskning. FAPES har to programmer; et for små og mellemstore virksomheder, hvor forskningen foregår i virksomheder (PIB) og et for alle virksomheder, hvor forskningen kan foregå på universitetet. De projekter som finansieres bliver initieret på to måder.

-‐ En forsker på et universitet foreslår et projekt og finder en partnervirksomhed. -‐ FAPESP og en virksomhed indgår en samarbejdsaftale på op til fem år, hvor man inviterer forskere

til at sende projektforslag ind gennem offentlige projektudbud. FAPESP indgår også aftaler med andre lande. Her vil det normalt være et lignende organ for funding i det andet land, som sammen med FAPESP definerer et forskningsområde som har særligt interesse og afsætter en lige stor sum penge hver, som forskerne på universiteter i dels Sao Paulo (i tilfældet med FAPESP) og det andet land kan få adgang til gennem projektudbud.


41

Spin-off og etablering af virksomhed Mange universiteter har inkubatorfaciliteter, som meget traditionelt dels er fysiske lokaler/laboratorier, men også administrativ støtte samt hjælp til kommerciel planlægning. Nogle universiteter som UFMG, UFRGS, UNICAMP og USP har allerede eller planlægger teknologiparker, hvor man vil samle inkubatorvirksomhederne samt tilbyde faciliteter for regionens teknologiske virksomheder. Når forskernes projekter når til det punkt hvor de skal ud af universiteternes inkubatorfaciliteter og har behov for risikovillig opstartskapital er mulighederne få. Der eksisterer stort set ikke noget marked for risikovillig kapital i Brasilien. Det beror på landets mangeårige ustabile økonomi, som endnu afholder de fleste brasilianere fra at investerer i f.eks. aktier. Der findes nogle få privat ejede investeringsfonde, som normalt er ejede af investorer med helt specifikke interesser. Derfor har det offentlige været nødt til at træde til med tilbud BNDES er den nationale brasilianske udviklingsbank og ligger under MDIC63. BNDES tilbyder ligesom en bank lån, men over længere afdragsperioder og til en særlig favorabel rente. Disse lån er typisk til etablering af større anlæg, infrastruktur, produktionslinjer m.m. Denne type lån gives til projekter med lav risiko, hvor låntageren kan stille sikkerhed i sit fysiske anlæg etc. Der skal påvises en stærk business case for at få lån, men har man det har BNDES tl gengæld mange penge. Lånene gives til såvel offentlige som private låntagere. BNDESpar er et produkt fra BNDES som er rettet mod projekter med højere risiko på linje med venture kapital. BNDESpar står for BNDES-participation, hvilket betyder at BNDES mod at stille penge til rådighed deltager i virksomhedens bestyrelse og i højere grad involverer sig i virksomhedens strategiske planlægning og udvikling. FINEP Venture Capital – er et tilbud på linje med BNDESpar, men fra FINEP under MCT. Criatec er en venture kapital fond støttet af BNDES med et investeringsbudget på 100 mio. BRL. Fokus er på akademiske spin-offs og målet er at skabe 50 nye virksomheder på fem år.

63 Ministeriet for Industriel Udvikling og Handel


42

Ordliste/forkortelser

• AM: Staten Amazonas

• ASCIN: Kontor for Internationalt Samarbejde under CNPq

• CBPF: brasiliansk center for forskning i fysik

• CENPES: Petrobras’ forskningscenter

• CETEM: center for forskning i mineraler

• CEPEL: forskningscenter for elektrisk energi

• COPPE: Institut for teknologisk research og engineering

• ESALQ: Luis de Quiroz – Højere læreanstalt for agrikultur, Piracicaba

• FAPESP: fundingorgan i staten São Paulo

• IEN: institut for atom videnskab

• MCT: Ministeriet for Videnskab og Teknologi

• MEC: Ministeriet for uddannelse og kultur

• MME: Ministeriet for miner og energi

• MS: Ministeriet for sundhed

• MDIC: Ministeriet for industriel udvikling og handel

• MAPA: Ministeriet for landbrug og dyrehold

• MC: Ministeriet for kommunikation

• MD: Ministeriet for forsvar

• PAC: Plan of Accelerated Growth

• PR: Staten Paraná

• SP: Staten São Paulo

• UFRJ: Det føderale universitet i Rio de Janeiro

• UNICAMP: Det statslige Universitet i Campinas

• USP: Universitet i São Paulo


43

Litteraturliste Abrantes, T. (24. August 2009). Nanotecnologia made in Brazil. Hentede 17. November 2009 fra Abril.com: http://info.abril.com.br/noticias/ciencia/nanotecnologia-made-in-brazil-24082009-26.shl

Amt, A. (12. marts 2009). The Research and Academic Relations Initiative takes off – a first "German Science Forum" to open its doors in Sao Paulo. Hentede 25. november 2009 fra Auswärtiges Amt: http://www.auswaertiges-amt.de/diplo/en/Infoservice/Presse/Meldungen/2009/090312-AWP.html

Auswaertiges-Amt. (oktober 2009). Research cooperation. Hentede 24. november 2009 fra Auswaertiges Amt: http://www.auswaertiges-amt.de/diplo/en/Laenderinformationen/01-Laender/Brasilien.html#t4

BMI. (oktober 2009). Brazil Information Technology Report Q4 2009. London: Business Monitor International.

BMI. (oktober 2009). Brazil Telecommunications Report Q4 2009. London: Business Monitor International.

BMI. (oktober 2009). Brazil Oil & Gas Report Q4 2009. London: Business Monitor International.

BMI. (september 2009). Brazil Pharmaceuticals & Healthcare Report Q4 2009. London, England.

Brasilia, A. d. (u.d.). Setores relevantes da Cooperação Brasil-Itália . Hentede 24. november 2009 fra Ambasciata d'Italia a Brasilia: http://www.ambbrasilia.esteri.it/Ambasciata_Brasilia/Menu/I_rapporti_bilaterali/Cooperazione+scientifica/Settori_di_rilievo_per_Italia/

CIRAD. (2009). Em resumo . Hentede 25. november 2009 fra CIRAD: http://www.cirad.org.br/

Council, E. -S. (2009). Brasiliens president besöker Sverige – seminarie om samarbete inom högteknologi och innovation arrangeras . Hentede 25. november 2009 fra Exportrådet - Swedish Trade Council: http://www.swedishtrade.se/sv/om-exportradet/pressrum/nyheter/brasiliens-president-besoker-sverige--seminarie-om-samarbete-inom-hogteknologi-och-innovation-arrangeras-/

DLBR. (Oktober 2009). Udpluk af kommentarer fra spørgeundersøgelsen - Hvad er de vigtigste læringspunkter? Danmark: Dansk Landbrugsrådgivning.

Efland, P. H. (2009). Vice-konsul. São Paulo, Brasilien: Kgl. Danske Generalkonsulat i São Paulo.

Egler, P. (2009). Participação Brasileira nos programas-quadro de pesquisa e desenvolvimento tecnológico da União Européia (status på Brasiliens deltagelse i FP7). BB.Bice.

Exportråd, D. (2006). Billagsrapport Brohoveder for danske innovationscentre i udlandet 2006. København: Udenrigsministeriet.

FCO. (u.d.). Science & innovation. Hentede 24. november 2009 fra UK in Brazil - Foreign and Commonwealth Office : http://ukinbrazil.fco.gov.uk/en/working-with-brazil/science-innovation/


44

Finpro. (1. April 2008). Finpro in Latin America. http://www.finpro.fi/en-US/Business/Market+Knowledge/Finpro+Latin+America/

Gov. (2007). Plano de Aceleração do Crescimento. Hentede 26. november 2009 fra PAC: http://www.brasil.gov.br/pac/

Innovasjon Norge, (u.d.). Market Information. http://www.innovasjonnorge.no/Internasjonale-markeder/Kontorer-i-utlandet/Brasil/Our-Services-in-Brazil/

INPI. (u.d.). Instituto Nacional da Propriedade Industrial.: http://www.inpi.gov.br/principal?navegador=IE&largura=1280&altura=1024

IRD. (18. november 2009). Lista completa dos programas . http://www.brasil.ird.fr/spip.php?page=rubrique_programmes_regionaux&id_rubrique=133

Lusa. (u.d.). Hentet fra Sapo Desporto c/.

Lusa. (10. Oktober 2009). Investimento beneficiará várias regiões do Brasil. Hentede 23. November 2009 fra Sapo Desporto : http://desporto.sapo.pt/mais_modalidades/artigo/2009/10/10/investimento_beneficiar_v_rias_.html

MCT. (u.d.). Competitividade em Biotecnologia . Hentede 17. November 2009 fra Ministério da Ciência e Tecnologia : http://www.mct.gov.br/index.php/content/view/77608.html

MCT. (2007). Plano de Ação 2007-2010 - Ciência, Tecnologia e Inovação para o Desenvolvimento Nacional. Brasília: Ministério da Ciência e Tecnologia.

MEC. (2009). Cooperação internacional . Coordenação de Aperfeiçoamento de Pessoal de Nível Superior : http://www.capes.gov.br/cooperacao-internacional

Mercosur. (2009). Mercosur. Hentede 23. November 2009 fra Mercosur: http://www.mercosur.int/

Ministeriet for Videnskab, T. &. (2008). Forsk2015 - et prioriteringsgrundlag for strategisk forskning. København K: Ministeriet for Videnskab, Teknologi & Udvikling.

Paulo, G. i. (11. november 2008). IKT i Brasilien - forskning, innovation & udvikling. Baggrundspapir . Generalkonsulatet i São Paulo.

Schneider, J. W. (2008). Bibliometriskanalyse af det videnskabelige samarbejde mellem Danmark og henholdsvis Brasilien og Sydafrika i perioden 1988-2007. København: Danmarks Biblioteksskole.

Thomsen, N. W. (2009). Handelsrådgiver. São Paulo, Brasilien: Kgl. Danske Generalkonsulat i São Paulo.

Tornovsky, M. (15. Oktober 2009). Legal Framework for Investments in Brazil . São Paulo, Brasilien.

UM. (14. juni 1990). Bekendtgørelse af aftale af 9. juni 1986 med Brasilien om videnskabeligt og teknologisk samarbejde https://www.retsinformation.dk/Forms/R0710.aspx?id=71122&exp=1

UNICA. (u.d.). Setor Sucroenergético - Mapa da Produção.

Valor. (16. November 2009). BNP forventes at stige med omkring 5% i 2010. Valor .

Valor. (5. Oktober 2009). Brasiliens regering planlægger investeringer på mere end USD 41 i tognet forud for VM. Valor .


45

Valor. (24. September 2009). Den brasilianske bankverden accelerer den økonomiske fremgang. Valor .

Valor. (22. september 2009). Større middelklasse og færre fattige i Brasilien. Valor .

Wikipedia. (30. september 2009). Brazil–France relations. Hentede 24. november 2009 fra Wikipedia: http://en.wikipedia.org/wiki/Brazil%E2%80%93France_relations

Hjemmesider

Brasilianske • Ministeriet for Videnskab og Teknologi: www.mct.gov.br • Det Nationale Råd for Videnskabelig og Teknologisk Udvikling: www.cnpq.br • Forskningsdatabase: http://dgp.cnpq.br/planotabular/ • Koordinering af Forbedring af Videregående Uddannelse (CAPES): http://www.capes.gov.br/ • Institut for Geografi og Statistik: www.ibge.gov.br • Liste over brasilianske universiteter: www.universidades.com.br • Universidade de São Paulo: www.usp.br • Universidade Federal do Rio de Janeiro: www.ufrj.br/ • Universidade Paulista Júlio de Mesquita Filho: www.unesp.br/ • Universidade Estadual de Campinas: www.unicamp.br/unicamp/ • Universidade Federal de Minas Gerais: www.ufmg.br/

Danske • Aalborg Universitet: www.aau.dk • Aarhus Universitet: www.au.dk • Københavns Universitet: www.ku.dk • Dansk Teknisk Universitet: www.dtu.dk • Syddansk Universitet: www.sdu.dk • Copenhagen Business School: www.cbs.dk • Roskilde Universitet: www.ruc.dk • IT Universitetet: www.itu.dk

Øvrige • Thomson Reuters: www.thomsonreuter.com

Tabeloversigt Table 1 - CCT Ministeriernes budgetter (2007) ...................................................................... 10 Table 2 - Væsentlige nøgletal vedrørende brasiliansk forskning............................................. 11 Tabel 3: Investering (i BLR tusind) i videnskab og teknologi (MCT, 2009) .......................... 16 Tabel 4: Antallet af forskningslinjer, grupper og forskere pr. region (CNPq, 2008) .............. 18 Tabel 5: Antallet af udgivelser fordelt på de fem regioner (CNPq, 2008) .............................. 18 Tabel 6: Antal udgivne artikler fordelt på de fem regioner (CNPq, 2008).............................. 19 Table 7 - Antal forskere og studerende pr. hovedområde (CNPq, 2008) ................................ 19 Table 8 - CPNq's investeringer pr. hovedområde (CNPQ, 2008)............................................ 19 Tabel 9: Distributionen af forskningsgrupper pr. Hovedområde på førende universiteter...... 21 Tabel 10: Brasilianske forskningsområder inden for energi (CNPq, 2008) ............................ 25 Table 11 - nøgletal for IKT (CNPq, 2008) .............................................................................. 27


46

Table 12 - nøgletal for nano- og bioteknologi (CNPq, 2008).................................................. 29 Table 13 - Udlandets fokusområder......................................................................................... 33

Figuroversigt Figure 1 - Brasiliens regioner .................................................................................................... 6 Figure 2 - Brasiliens videnskabs- og teknologiråd .................................................................... 9 Figure 3 - Forskningsinstitutioner - Kilde: MCT..................................................................... 11 Figure 4 – Udvikling i akademisk produktion 1981 – 2005 .................................................... 12 Figure 5 – udvikling i stipendier 1987 - 2006.......................................................................... 13 Figure 6 - Institutionel fordeling af forskere............................................................................ 13 Figure 8 - Konceptmodel for NIT - centre............................................................................... 15 Figure 9 - Midler til PAC i BLR millioner .............................................................................. 15 Figure 10 - Brasiliens investering i F&U ift. andre lande........................................................ 16 Figur 11 - Udvikling og fordeling af forskere og doktorer pr. region 2000 - 2006 ................. 17 Figur 12 - Samlet akademisk produktion pr. region ................................................................ 17 Figur 13 - Forskningsområder inden for sundhed.................................................................... 26 Figur 14 - Forskere, linjer og grupper inden for landbrugsvidenskab ..................................... 27 Figure 15 - Ressourcefordeling inden for biotek. og biokemi ................................................. 29

innovations og forskningspotentialet i brasilien 2010

Documents