KUNST_KULTUR_RELIGION_IDENTITETSOMMER 2009

Stilheden er kvælende: Tanzaniansk sangerinde bryder igennem lydmuren Frygt og bæven i terrorens tid:

Ex-PET chef Bonnichsen tør hvor andre tier Jesus i technicolor: Frelseren i pastel farvet cartoon Facebook

på hjul: Er du inviteret eller er natten en lukket fest? En lyserød elefant: Ghandi i rød plast I’ve got the war

– what do you have?: Libanesisk satiriker om kunst og krig

EN KRAMMER TIL OBAMA

S002

Af Anita Bay BundegaardFørste gang bragt i Politiken 23. maj 2009

Det var os, der gav irakerne lov til at komme ind i landet og mulighed for at søge asyl. De fik deres sag prøvet, men havde ifølge loven ingen ret til beskyttelse og fik derfor afslag på deres ansøgning. Ikke desto mindre afvi-ste de at rette sig efter afgørelsen og nægte-de at rejse hjem. Vi overholdt de internatio-nale aftaler og undlod at sende dem hjem, så længe deres eget land ikke ville modtage dem. I stedet gav vi dem husly og mad i åre-vis. Nu har deres regering indvilget i at tage dem tilbage, og dermed er vejen banet for at tvangshjemsende dem.

Tilbage står derfor kun, at politiet i den nærmeste tid møder uanmeldt op hos de udviste familier og børn, giver dem et kvarters tid til at samle deres ejendele sammen og om nødvendigt fjerner dem med tvang for at sætte dem i fængsel. Her vil de blive siddende, indtil vi har fået bragt orden i deres papirer. Derefter bliver de sat om bord på et fly til Irak og eskorteret hele vejen hjem, indtil de kan overlades til de irakiske myndigheder.

Det samme gælder de godt 50 irakere, der har søgt tilflugt i Brorsons Kirke på Nørrebro. Kirken er ikke mere hellig, end at loven også gælder dér. Forlader de ikke kirken frivilligt, vil politiet rydde den, og irakerne vil blive sendt ud.

Der er intet retsligt eller juridisk i vejen for det, vi gør. Vi har ret.

Men er det det, vi vil? Sende børn til et land, som Udenrigsministeriet anbefaler, at man undlader at rejse til? Børn, som er vokset op i Danmark, som ikke har nogen tilknytning til det land, deres forældre flyg-tede fra, fordi vi indledte en krig mod det, som ikke har fået undervisning på deres modersmål, som vi har flyttet fra det ene asylcenter til det andet, som selv, da det blev muligt, viste sig at være for svage til at gå i dansk skole? Vi har ret til det. Men er det det, vi vil?

Vi har lige så meget ret til at give 282 irakere amnesti, hvis det er det, vi vil.

Jura er ikke hævet over de love, som po-litikerne vedtager. Det her er politik. Vi har stemt politikerne ind. Vi kan stemme dem ud igen. Vi bestemmer.

Vi har bragt Anita Bay Bundegaards nøg-terne og usentimentale beskrivelse af hand-lingsforløbet knyttet til den for nylig vedtag-ne hjemsendelsesaftale mellem Danmark og Irak. En beskrivelse som i sin enkelthed betvivler en række beslutninger og stiller os til ansvar i demokratiets navn. Vi gør det fordi vi mener, at evnen til at skelne mellem juridisk ret og moralsk vilje er grundlæggende, hvis vi ønsker at bevare et frit, respektfuldt og nuanceret menneskesyn. Vi gør det, fordi vi læser imellem linjerne og forstår, at 282 irakiske skæbner favner bre-dere og på mange måder i deres historiske kontekst definerer os som samfund. Vi gør det, fordi vi tror på, at man skal behandle andre som man ønsker, at andre behandler én. Vi gør det, fordi vi ikke har råd til andet, hvis vores børn skal blive anstændige men-nesker. Vi bestemmer.

Redaktionen

Livjægergade 24, 5. tvDK - 2100 KBH. Ø

Telefon: 22 44 90 86Mail: kurt@drk.dkwww.kurtmagasin.dk

Læs de første 8 numre af KURT på www.kurtmagasin.dk

Ansvarshavende RedaktørAnnette Max Hansen

Redaktion:Thomas Brolyng, Pawel Wedrowski, Dina Haffar, Gitte Broeng, Jesper Korndal

GæsteskribenterCeline Haastrup, Thomas Burø, Heidi Wang, Preben Gondolf, Martin Lassen-Vernal

Forside foto: Installationen ’India Shining 10 (Ghandi on a Reclining Chair)’ af Debanjan Roy

FotograferThomas Brolyng, Kristian Bruun, Dina Haffar, An-nette Max Hansen, Celine Hastrup, Jesper Korndal, Jacob Gondolf, Max Fage Pedersen

IllustratorerKarsten/Ghost

GrafikJens Burau/supergreen.dk

TrykJohansen Grafisk

DistributionKURT er gratis og ligger på cafeer, i butikker, bio-grafer og teatre og kan rekvireres ved henvendelse til redaktionen.

Artikelforslag er meget velkomne og sendes til kurt@drk.dk

KURT udkommer 3 gange om året og produceres af frivillige skribenter, fotografer og journalister.Artikler og illustrationer må ikke eftertrykkes uden skriftlig tilladelse fra KURT

Vi har retten og loven på vores side

Stilheden er kvælendeØstafrikas hotteste sangstjerne, 26-årige Nakaaya Sumari,

blev kendt efter at have deltaget i Østafrikas første reality-

show. Nu har hun signet med Sony. Der er ingen formildende

omstændigheder i hendes politiske budskaber, hverken når

hun revser hjemlandet i gennembruds hittet Mr. Politician

eller Nervous Conditions, som går tæt på prostitution. Dina

Haffar mødte hende efter koncerten på Jazzhouse

Metal should really be ap-preciated as a form of ex-pressionMusikalsk brutalitet matchet med en nidkær opmærksom-

hed for detaljer og klinisk præcision. Sådan karakteriserer

musiker og komponist, Thomas Burø, det libanesiske døds-

metal band Oath to Vanquish’s guitarist og vokalist, Elias

Abboud. Følg chatten mellem to metalhoveder

Frygt og bæven i terrorens tid Pawel Wedrowski møder tidligere efterretningschef Hans

Jørgen Bonnichsen og følger sporet fra blodige kamppladser

i Mellemøsten over terrorangreb i Vesten og ind i hjertet af

den hjemlige integrationsproces

Menneskerettigheder og mangfoldighedInstitut for Menneskerettigheder har atter uddelt MIAPRISEN

til tre danske arbejdspladser, Men hvad har mangfoldighed

egentlig at gøre med menneskerettigheder?

I’ve got the war, what do you have?Mazen Kerbaj inkarnerer på én gang generationen der

blev født under borgerkrigen og Libanons vildtvoksende

kunstscene. Han voksede op som kristen ekstremist men

blev Libanons første rigtige tegneserietegner med ugentlige

striber i et af landets største dagblade. Journalist på DR,

Celine Haastrup talte med ham i Beirut

KURT i køkkenetHvis man koger kartoflen i vand kan man mose den. Hvis

man koger den i vand med hvidløg bliver mosen mere at-

traktiv. Tilsætter man en god håndfuld smør og syrnet fløde

bliver konsistensen cremet og lækker. Limeskal og rosmarin i

fint hakket drys giver hele klumpen blomster i hatten

Jesus i technicolorTiderne med Det Flyvende Hus, den firkantede firser tegnese-

rie, er passé. Slut med billedbibler med klaustrofobiske

akvareller af the whole gang. Non profit foretagendet Next,

mener at manga er det ypperste evangelistiske værktøj til

at råbe the word on Christ ud til folket, og især den yngre

generation skal nu igen lægge øre til. Amen!

En lyserød elefant Den mundtlige fortælling spiller en central rolle i den

indiske kultur, og dens gennemslagskraft er enorm. Mange

nutidskunstneres billeder kan ses som en direkte fortsæt-

telse af den narrative tradition i Indien, hvor motiverne ofte

hentes fra mytologien, især fra den hinduistiske gudeverden.

Kunstsamler Preben Gondolf fortæller

Facebook på hjulByen har det hele – eller har den? Instruktør og leder af

TeaterKUNST, Nina Larissa Basset, omdannede i 4 weeken-

der vores allesammens Facebook til en rullende bus og kørte

ud i byen for at møde natteravnene og undersøge byens rum

og teste dens rummelighed

Mit DanmarkCitatet Voxpop LyrikQuizzFotoreport

KURT anbefaler –Film_Galleri_Teater_Musik_Bog

S005

S009

S004

S026

S030

S017

S032

Indhold

S003

S012

S016

S032

S025

S027

S023

S031

S008

S020

MIT dAnMArk

S004

Heidi Wang, medlem af Københavns Borgerrepræsentation for Venstre,

født på Taiwan og bl.a. forfatter til bogen ’Danmark er ikke for tøse-

drenge’ viser os sit Danmark

Alt er relativt. Det kommer an på øjnene der ser.

Her er Mit Danmark med en beskrivelse af de

værdier, som giver mig anledning til at kalde

dette land for ”mit”.

nyrup står i kø

I 8 år arbejdede jeg som service medar-

bejder i SAS og havde min daglige gang

i Kastrup Lufthavn. Engang krævede en

delegation fra Kina, som bestod af højt-

stående embedsmænd og politikere, sær-

behandling. Jeg skulle hjælpe dem hurtigt

igennem paskontrollen uden, at de skulle

have besvær med at stå i kø som alle an-

dre passagerer, sådan som de plejede at

gøre hjemme i Kina. Selvom jeg prøvede at

gøre mit bedste, var de ret utilfredse med,

at ventetiden var meget længere end de

forventede. Under alt det brok, så jeg lige,

at Poul Nyrup stod i en lang kø og ventede

med tålmodighed. Jeg sagde straks til dele-

gationen og udpegede vores tidligere stats-

minister, som var gået af for ikke så mange

dage siden. Kineserne var chokerede. Og

min dag var reddet.

Anya skænker kaffe

Anya Eskildsen er min chef på Niels Brock,

hvor jeg er ansvarlig for Kina aktiviteter.

Anya og jeg har tit rejst sammen ud til vo-

res samarbejdspartnere i Kina. Denne næ-

sten 2 meter høje vikingekvinde kan finde

på at bære min kuffert, vække mig om mor-

gen og lade mig gå forrest. Som hendes kul-

turelle rådgiver, skal jeg gang på gang huske

hende på, at hun skal gebærde sig akkurat

som en kinesisk chef i Kina, som skal vise,

hvem der er chefen, og hvem der er un-

dersåtten. En gang var der en guvernør på

besøg på Niels Brock, og mødet foregik på

Anyas kontor. Der manglede en stol, og alle

de kinesiske medlemmer af delegationen

stod op og turde ikke sætte sig før hende.

Anya fik overtalt alle til at sætte sig og gik

hen og hentede en stol til sig selv. Lige før

guvernøren faldt ned af stolen af bar over-

raskelse over hendes opførsel, skænkede

hun kaffe til mig mens alle vores kinesi-

ske gæster så på og startede sin tale: ”Dear

guests, welcome to Denmark and welcome

to Niels Brock”

Jeg sviner Jakob til

Jakob Hougaard er borgmester for Beskæf-

tigelses- og Integrationsforvaltningen. Som

en værdig opponent finder jeg selvfølgelig

altid noget at kritisere han for. Første gang

skrev jeg et indlæg om hans manglende

styring af sygedagpenge området, tonen

var skarp. Da jeg så ham på efterfølgende

udvalgsmøde, roste ham mig for, at det var

en god artikel, selvom han var uenig med

mine synspunkter. Da jeg drillede ham med,

at han var en tøsedreng, der ikke kunne tåle

kritik, kiggede ham mig dybt i øjnene; ” Du

er i din gode ret til at svine mig til som po-

litisk modstander, men jeg vil altid kunne

dele en taxa med dig bagefter ”.

Jeg er ikke født som dansker. Mit Danmark

har mange ansigter, og jeg vil altid huske

hvad der gjorde, at jeg valgte at blive dan-

sker.

Ingrid bander

Ingrid Schultz er min nabo. Hun er lige ble-

vet pensioneret som sygeplejerske før sin

70 års fødselsdag. Ingrid har 3 døtre, 6 bør-

nebørn og er på mange måder meget dansk

på en gammeldags borgerlig facon. Hun

serverer kaffe på en kande, der er 125 år

gammel, bager kager selv, står op når dron-

ningen holder nytårs tale og kunne aldrig

finde på at bande. På den anden side, lige

meget hvordan jeg udfordrer hendes gane,

lige meget hvor underligt eller ’farligt’ det ser

ud, propper hun maden i munden før hun

stiller et eneste spørgsmål. Hendes teori er, at

hvis jeg kan spise dansk mad, må hun også

kunne spise kinesisk mad. I værste tilfælde

får hun brudt sine pæne borgerlige manerer:

”Hvad fanden er det du giver mig”.

S005

InTErVIEW

Stilheden er kvælendeKøbenhavn i december. Men-nesker i gråt og sort med store Magasin-indkøbsposer, julelys i gaderne og en kold vind, der holder gang i om-sætningen hos byens caféer. Kurt er på vej mod indre by for at møde et pust fra lidt varmere himmelstrøg. Den tanzanianske sangerinde er på besøg i byen og har bl.a. givet en rost koncert i Co-penhagen Jazzhouse aftenen inden. Kurt har sat hende

stævne på Nytorv.

Østafrikas hotteste sangstjerne den 26-årige Nakaaya Sumari blev kendt efter sin deltagelse i Østafrikas første reality-show ’Tusker Project Fame’ i 2006. Showets deltagere bestod af sangere fra Kenya, Uganda og Tanzania. De boede sammen og fik fælles sangtræning. Na-kaaya blev i programmet i fem af de syv uger showet foregik. Herefter tog hun tilbage til Tanzania for at indspille sit før-ste album ...

Tekst: Dina HafferFoto: Kristian Bruun

S006

I februar 2008 udgav hun sit debutalbum ’Nervous Conditions’. Den første single ’Malaika’ fik en god modtagelse på radio-stationerne, men det var med nummeret ’Mr. Politician’, at hun fik sit gennembrud, et nummer der røg på hitlisterne over hele Østafrika. Hun er også modtager af én af 100 FN-fakler som er blevet uddelt som en del af den danske regerings initiativ ’Global Call to Action’. Formålet med kampagnen er at styrke kvindernes rettigheder og bringe li-gestilling frem på den internationale dags-orden. Hendes yngre søster, Nancy Sumari blev Miss Tanzania og Miss World Africa i 2005.

Kan du fortælle os lidt mere om din bag-grund og din vej ind i musikken?

Jeg er den førstefødte i en søskendeflok på fem og er vokset op i Nairobi, Tanzania. Jeg har altid sunget - enten i et kor eller på teatret. Sang, musik og kunst har altid på en eller anden måde været en del af mit liv.

Men jeg tog det aldrig rigtig alvorligt før i 2006, hvor jeg så en reklame for et rea-lity-show, som foregik i Kenya og som blev

sendt i hele Østafri-ka. Jeg deltog og fik en masse omtale og jeg blev lidt showets kæledægge. Jeg skilte mig også lidt ud fra de andre på grund af mit korte hår, som er meget anderledes end den klassiske afrokvindes.

Hvordan var det at deltage i reality-showet?

Det var en rigtig god oplevelse. Vi bo-ede sammen, men havde også en masse projekter, som vi skulle løse i fællesskab, fx skulle vi lave musik sammen. Et af pro-jekterne hed ”Project Fame”. Jeg vandt ikke, men min deltagelse i showet gjorde, at jeg blev et kendt ansigt i hele Østafrika og det blev dermed en platform for min karriere som sanger. Det var også under selve showet, at jeg mødte min producer Ambrose, som tilbød at producere hele albummet for mig og det var sådan, at jeg for alvor kom i gang.

Hvordan har dine forældre det med, at du har valgt at gå musikkens vej? Det er vel lidt usædvanligt måske at en storesøster – som ty-pisk altid er den ”ansvarlige og fornuftige” i en børneflok - vælger en så kreativ levevej?

Mine forældre har altid støttet mine sø-skende og jeg i vores valg af interesser. Og de er også selv meget kreative og arbejder kunstnerisk – de er begge sangere – og mødte faktisk hinanden i et kor.

Der er en del af dine sange, der er ret poli-tiske – er det noget du er meget bevidst om eller er det bare noget, der opstod hen ad vejen?

Lidt af begge dele. Jeg har altid været meget bevidst om og interesseret mig for samfundsmæssige forhold. Jeg er nysger-rig på, hvorfor tingene hænger sammen som de gør. Jeg har altid set på tingene fra min egen synsvinkel og har haft mine egne meninger om tingenes tilstand i landet. Så det handler dels om, at det er en del af min natur og personlighed, og dels om, at jeg er vokset op i et undertrykt land.

Jeg har altid spurgt meget til alting og aldrig taget noget for givet. Det har altid været naturligt for mig at komme med

det ligger i vores kultur og normsæt, og derfor tror jeg ikke altid, at folk tør udtrykke deres meninger,

så uforbeholdent og kritisk, som de gerne ville

Nakaaya var i december 2008 i Danmark for at deltage i Center for Kultur og Udviklings seminar ’Music Beyond - Music as an Agent of Change’ og gav om aftenen koncert i et spækket i Jazzhouse

nogle alternative bud på, hvordan man kunne indrette tingene i samfundet, så det ville komme alle til gode. Og det er på tide at folk stiller spørgsmål! Jeg tror på at for-andring er mulig, men det kræver, at folk stiller spørgsmål. Ikke nødvendigvis gør decideret oprør, men blot stiller spørgsmål – masser af spørgsmål.

Hvordan fordeler befolkning en sig på de forskellige indkomstniveauer – hvor stor er fx middelklassen i Tanzania?

Det er et interessant spørgsmål, som jeg også selv har forsøgt at finde svaret på, da jeg ville skrive en artikel om emnet. Det vi-ste sig, at der faktisk ikke rigtigt er en mid-delklasse og derfor ville jeg kalde artiklen ’Dem der har alt og dem der ingenting har’.

Hvad tror du er baggrunden for, at folk ikke stiller spørgsmål ?

Det handler ikke kun om, at den nuvæ-rende regering skaber et undertrykt miljø i landet. Det har også baggrund i vores kultur. Det handler om, at vi er låst i vores måder at gøre tingene på og at folk er vant til at holde tingene meget for sig selv. Kvinderne gør det endnu mere end mændene, og der ligger også en stærk indbygget respekt for de æl-dre borgere i landet. Det ligger i vores kultur og normsæt, og derfor tror jeg ikke altid, at folk tør udtrykke deres meninger så uforbe-holdent og kritisk, som de gerne ville. Nogle gange føles det som om, at vi er ved at blive kvalt af stilheden.

Jeg tror, at det bunder i mange ting og bl.a. i vores historie, som et land der har været koloniseret og et folk, der har været udsat for mange år med slavehandel. Vi er også et land, der består af mange stammer. Og vi har hver vores måde at gøre tingene på. Jeg er oprindeligt masai og i masai-kul-turen har kvinderne generelt ikke så stærk en position – vi si-ger ikke så meget. Og alle de historiske bindinger gør det svært for folk virkelig at udtrykke sig. At finde deres egen stemme begravet under al den historie og mange forskellige normsæt.

Og jeg mener, at når folk ikke kan og ikke har lov til at udtrykke sig frit og må-ske kritisk overfor den siddende regering, så er det også en form for kolonisering og slaveri af sit eget folk. Og jeg tror, at det vil tage os mange år for alvor at vende denne udvikling.

Hvordan reagerer folk derhjemme på dine politiske tekster?

Jeg får generelt meget positiv feedback

på min musik. Folk stopper på gaden for at fortælle mig, at de synes, at jeg gør noget godt og vigtigt og når de løfter en knyttet næve som hilsen, så tager jeg det som et tegn på, at jeg gjort noget rigtigt og at jeg har rørt nogen med mine sange…..men jeg havde aldrig forestillet mig at få respons i det omfang jeg får nu. Jeg får mails fra hele verden. Folk skriver ’jeg forstå ikke alt hvad du synger, men det jeg forstår kan jeg virke-lig relatere følelsesmæssigt til.’

Men er der slet ikke nogen der reagerer nega-tivt på, at du er kritisk overfor regeringen?

Jo. Det er især mænd, der bliver intimi-deret af min person og mit udtryk i sangene. Jeg er jo ’kun’ en kvin-de på 26 år, så hvilken ret har jeg til at udtale mig om den politiske situation i landet eller hvordan det går med velfærden herhjemme? Typisk er dem der stiller sig kritisk overfor mig ældre mænd, som sidder med magten. Mit land er ret korrupt og vi har, som sagt ingen egentlig middelklasse. Forskellen mellem rig og fat-tig er stor, og det offentlige system er ikke særlig veludbygget og kan ikke tilbyde de velfærdsydelser som det burde. Jeg arbej-der hårdt og betaler mine skatter og jeg mener at det burde være muligt at tage på hospitalet og få en ordentlig behandling. Og jeg har selv personlige erfaringer med vores sundhedsvæsen som er ret ubehage-lige og meget skuffende.

Hvad har du oplevet?

Systemet er ekstremt korrupt. Det star-ter helt ude ved indgangen til hospitalet

– du er nødt til at bestikke vagten for blot at komme ind og sådan fortsætter det. Så skal du bestikke receptionisten, syge-plejersken og lægen

– for ikke at tale om laboranten, der vil have penge før han eller hun vil teste dit blod for at finde ud af, hvad du fejler! Kort sagt, alle skal bestikkes. Og fejlen ligger hos regeringen fordi den behandler de ansatte for dårligt og giver dem for lav løn.

Hvad ser du som kvindens rolle og opgave i dagens Tanzania?

I mine øjne er de tanzanianske kvinder landets håb. Kvinder slår ikke ihjel og ser passivt på mens folk ligger og dør af sult. Så hjerteløse er kvinder ikke. Og jeg mener også, at kvinder er mere åbne overfor for-andring og gode til at få overblik over en

given situation og tage de rigtige og nød-vendige beslutninger. Men vi har selvfølge-lig brug for vores mænd – vi kan ikke leve uden dem.

Hvad har det betydet for dig at være en af modtagerne af den såkaldte FN-fakkel?

FN tildelte mig faklen for mit nuvæ-rende og ikke mindst fremtidige bidrag til styrkelsen af kvinders rettigheder i verden. Og det var derfor, at jeg valgte at skrive san-gen ’Beautiful’, som handler om at vi kvin-der skal kende vores egen magt og skønhed og føle os trygge i det og udleve vores fulde potentiale. Ingenting er umuligt - ingen-

ting.

Er du nogensinde ble-vet bange - når du bevæger dig ind på den politiske scene med din kritiske vin-kel på tingene?

Ja, selvfølgelig – jeg kan godt blive ban-ge – men jeg er mere bange for, hvad der vil ske, hvis ingen tør stille de nødvendige spørgsmål og forholde sig kritisk til tin-genes tilstand i Tanzania. Og nogle gange prøver autoriteterne at give os dårlige und-skyldninger for, hvorfor tingene ser ud som de gør – men hvad er det værste der kan ske – at jeg bliver slået ihjel? Men så vil min musik stadig leve videre – bare uden mig.

Har du overvejet at gå aktivt ind i politik og evt. få en politisk karriere?

Mit talent ligger i musikken og det er det jeg holder mig til – det er der hvor jeg er stærkest. Det handler om at gøre sit bed-ste på det felt hvor man er stærkest og for mig er det musikken. Du har også mere fri-hed og respekt som kunstner. Desuden er det ikke særlig attraktivt at blive politiker i mit land. De fleste af de politikere jeg ken-der er korrupte.

Dit besøg i Danmark har ført til en kontrakt med SONY?

Ja, jeg er også selv stolt af, hvor jeg er i dag. Det er ikke hver dag, at man ser en ung afrikansk pige præsentere sin musik på dansk fjernsyn.

S007

Jeg tror på at forandring er mulig, men det kræver, at

folk stiller spørgsmål

Systemet er ekstremt korrupt. det starter helt ude ved indgangen til

hospitalet

QU¿Z

SVAR A. 2. - B. 1. - C. 2. - D. 2. - E. 3.

FIND 5 RIGTIGE

A. I hvilken film optræder karakteren Jesus Quinta­na?

Lars von Triers ”Antichrist”Joel og Ethan Cohens ”The Big Lebow-

ski”Monty Pythons ”Life of Brian”

B. Hvad hedder Institut for Menneskerettigheders nytiltrådte direktør?

Jonas ChristoffersenTom BehnkeHans Gammeltoft-Hansen

C. Hvad er et tusindårs­æg?

Et påskeæg udført i ædelmetal og besat

med diamanter skabt af den russiske juveler Peter Fabergé (1846-1920)En kinesisk delikatesse, der består af et

æg (typisk andeæg), konserveret i en mikstur af f.eks. ler, aske, lime gennem

uger eller måneder afhængig af den ønskede smag og substansSlangord, der betegner et hårdkogt æg

1.2.

3.

1.2.3.

1.

2.

3.

d. Hvad er det officielle sprog i Gambia?

FranskEngelskMandika

E. den moderne udgave af sportsgrenen badmin­ton stammer fra Indien, hvor britiske soldater i 1860’erne videreudviklede en indisk børneleg med fjerbold og ketsjer ved at tilføje et net. Hvorfra fik sportsgrenen sit navn?

Bàd min ton er hindi og betyder ”svæ-

vende fjer”Badminton er opkaldt efter en britisk

officer i Indien, der som den første rap-

porterede hjem om den nye sportsgren.

Det skete i en stribe tegninger bragt i avisen The Times.Badminton har fået sit navn fra den engelske Duke of Beauforts hus på landet Badminton House, hvor spillet

blev dyrket og siden bredte sig til resten

af verden

1.2.3.

1.

2.

3.

S008

Af Gitte Broeng

S009

METALCHAT

Libanons pione­rer indenfor den

extreme metal, oath to Vanquish, varsler

opfølger til deres ro-ste debutalbum Applied

Scizophrenic Science. De heldige, der oplevede deres

danske koncerter i 2006 under Images of the Middle East festi-valen, kunne bevidne et intenst

band, hvis musikalske brutalitet kun matches af en nidkær opmærksomhed

for detaljer og klinisk præcision. Musiker og komponist, Thomas Burø, fanger Elias Abboud, bandets guitarist og vokalist, via

chat og følgende samtale udfolder sig mellem to metalhoveder fra to verdensdele:

‘Metal sho

uld

really b

e ap

prec

iated

as a form

of e

xpres

sion…

’

METALCHAT

S010

Th omas: You are teaching?

Elias: Yes, at 2 universities, at LAU univer-sity and University of Balamand, both up north. I teach mechanical engineering core subjects, like mechanics of materials, engi-neering dynamics, I also teach packaging. I received an off er for a PhD from McGill University in Montreal, Canada, I may very well be going there soon.

Th omas: Yeah?! I love McGill

Elias: have you been there?

Th omas: Yeah, my girlfriend studied there, so I tagged along and bumrushed a few courses. Great University, great city. I love the place. So what will that mean for Oath to Vanquish?

Elias: My plan is to go there as a student fi rst and then change my status to immi-grant and stay there. I really like the city and I have cousins who are established. Well, we will manage to keep Oath to Van-quish going in some wayI have some ideas, with internet and all, it is possible these days.

Th omas: I was thinking that it is interesting that you are considering using the Internet as the primary medium for composing ma-terial. I always ima-gined you spend so much time rehearsing, your songs are really technical and focused on detail.

Elias: Well, they are, but since we’ve estab-lished a very effi cient means of working to-gether and a high level of understanding, it is possible. We all partake in the composi-tion, and it all fi ts in beautifully. I will miss the rehearsals for sure, but I think I have accomplished all I can in this country. It will be a good opportunity to get the guys to meet me half way in Europe for some gigs, it will also be easier for me to network with organizers, etc.

Th omas: So you do have plans, it seems. What do you mean by having accomplis-hed all you can in Lebanon?

Elias: I mean professionally.

Th omas: It has been my impression that to some extent being based in Lebanon has off ered you both restrictions in terms of activity (shows, tours and so on), but also opportunities in terms of your local metal community. How do you think that corre-sponds with your experience?

Elias: I think being from Lebanon has raised some interest from the outside world, but still restricted exposure. Lebanon seems to be the least likely place for death metal, a fact that proved to be quite shocking to many and raised interest in our music and our activities as a band, but then again our geographical location, and the fact that we cannot rely on our musical careers to secu-re a living, especially with responsibilities and families, has restricted our activities and slowed us down tremendously.

Th omas: When I was organizing your shows a few years back, it struck me that the metal community was much quicker in getting past the national factor because it already knew the musical codes and refe-rences, while non-metal heads were mainly impressed with the combination Metal/Le-banon

Elias: True, our experience in Denmark is living proof. We were overwhelmed by the warmth and great hospitality of everyone there. Metal is boundless and knows no restrictions. It is contagious in a very posi-tive way, an unparalleled source of energy, transcending all ethnic, religious, social and community problems. Especially here in our country where the above factors are of signifi cance.

Th omas: In your ex-perience, has the me-tal community been able to transcend the sectarian nature of Lebanese society?

Elias: Yes it has, defi nitely. Once metal is involved all these issues seize to have im-portance. In the name of a greater common goal called metal. We have recently estab-lished the Lebanese Rock Society which I chair. With the single aim of making things better; promoting metal in the country and in the region as a form of music; giving a helping hand to all local talent and rai-sing the standards of events related to rock and metal; and most importantly bringing the metal community together and expediting its growth. Th e ste-ering community is comprised of mem-bers from the most established Lebanese bands as well as many proponents of rock and metal in the scene such as organizers, promoters and media. One of our goals is to refl ect a professional image to the world

and link up with other similar bodies in the region and worldwide and eventually orga-nizing a yearly festival in Lebanon. We are trying to acquire some legal support and governmental back-up if at all possible, which could be the biggest hurdle of all.

Th omas: Th at is another question; how do you approach the issue of dealing with the government?

Elias: We are working at a prudent slow pace to avoid mishaps and slowly raise awareness amongst the population that we are educated people with diff erent musical preferences. Times seem to be changing. We feel some leniency in the air. We will have to wait until after the general elec-tions this summer for a real picture.

Th omas: Obviously. But it seems like Metal isn’t perceived as a threat to the system?

Elias: It was perceived as a threat to soci-ety, as for a period metallers were labeled as drug addicts, Satan worshipers, obscure and degrading, we suff ered arrests, trials, beatings. But gladly that seems to be a fa-ding memory.

Th omas: Was anyone ever convicted?

Elias: Oh yes, a few friends of mine who were playing at a local show just a few days ago were convicted and imprisoned for a couple of months on account of unethical conduct, Satan worshiping, playing music for the devil, invoking spirits...all that usual crap. My view is the following: proponents of the Arabic music industry in the coun-try realize our true potential and the con-tagious nature of metal and rock, and it is therefore in their best interests to keep us subdued! Th ey have fi nancial and govern-mental backing, of which we have none and they are considered mainstream. On the other hand the current Arabic music indu-stry is devoid of talent. It is a market place

for silicone infested cows on drugs who can’t sing to save their lives, it is an auction for the rich and bored Arabs. We all know where these so called artists end up during their tours in the re-gion! I was recently asked a question by a local reporter work-ing for an English me-dia company who was

interested in the confl ict that metallers ex-perience as a result of their religious back-ground. I said that I doubt that any religion promotes prostitution, and she seemed to

Lebanon seems to be the least likely place for death

metal

Metal is boundless and knows no restrictions. It is contagious in a very positive way, an unparalleled source of

energy, transcending all ethnic, religious, social and

community problems

S011

agree. I therefore asserted that they should be in great confl ict with Arabic music to start with.

Th omas: Th at is also my approach, I mean you can easily point to bands like Deicide or other acts that have anti-religious agen-das, or at least brand themselves as having one, but in principle they need not be in opposition to having religious beliefs. But what you say does make me think about metal in Scandinavia

Elias: In what sense?

Th omas: I mean, in Denmark, Metal has become so mainstream. Surely, you have underground metal, but in general, people know the music and the aesthetics. In a weird sense, some of the edge fades out. I am wondering whether Lebanese metal heads in ten years will be wishing they were back in the days when being metal meant danger and excitement?

Elias: I see what you mean. But I don’t think so. Here people are more into thrash and extreme forms, which I doubt could be-come mainstream, besides we will always have our good old government to maintain a certain element of obscurity and under-groundness.

Th omas: I think it is also a question of whether the metal aesthetic appears to be threatening as long as people do not know how to decode it. Obviously, metal is a mu-sical genre which is highly specialized, but it is also a community and a culture that has certain sanctioned ways of reading ly-rics and decoding expressions

Elias: Metal should really be appreciated as a form of expression rather than linking it to negative sides, which could be present in all music communities. Drugs are an in-separable part of electronic music, which is founded on them, for example. People mostly have problems with the lyrical con-tent and inherent messages and most of all the way the vocals are delivered, especially in the more extreme forms.

Th omas: Like ’I can’t hear what he is singing, why is he singing like that?’

Elias: Some people can understand and ap-preciate heavy metal like Iron Maiden, Dio, Black Sabbath, but are generally frightened or put off by the more extreme vocal deli-very.

Th omas: What can we expect from the next Oath to Vanquish record?

Elias: An avalanche of sound, coherent and

potent, captivating, empoweringTh is album grips you from the very fi rst minute and will never let you go

Th omas: sounds like a promotion speech :-)

Elias: Ha ha ha, I fi nd it diffi cult to quantify emotions related to the music and describe them with words. But they all come into perspective at the very fi rst listen. I could say is it more mature. For instance Cyril, our bassist, deliberately chose to allow his latin infl uences to appear in the bass lines, the whole still sounds like death metal. But the rhythms employed have a much broa-der infl uence. Furthermore, we are using the bass guitar more as an individual in-strument rather than it being an added ele-ment of dimension. A quality that we managed to accom-plish in the fi rst al-bum but employ to its full potential in the second record. You will hear the bass very clearly as an individual in-strument all through the album. Th e bass guitar has classical and Latin roots, the electric guitar death metal to the core, and the drums are all over the place.

Th omas: I can imagine the drums being everywhere.

Elias: Carlos has a very particular approach to drumming, in that he is adamant to leave a special mark, his own rhythmical touch, which distinguishes our music from the overtechnical hyperspeed death metal

which you can fi nd these days, the kind of music that while impressive is not emotio-nally gripping, by the way Carlos is playing the blues sometimes with this pub band, comprised of people double his age. He is quite versatile as a drummer, which gives such an added value.

Th omas: When is the album due for re-lease?

Elias: I am no sure as to when the album is due, things in Lebanon can be so slow. We so-metimes have to post-pone recording sessi-ons due to the lack of electrical power, which could sound quite strange.

Th omas: Not really.

Elias: 2 tracks will safely make their way onto our myspace profi le soon, they should be able to present a clear indication of mu-sical direction assumed in our latest work.

Th omas: Th at sounds really great. I am qui-te excited to hear your new stuff

Elias: So am I!!!!

Times seem to be changing. We feel some

leniency in the air. We will have to wait until after

the general elections this summer for a real picture

OATH TO VANQUISH:

myspace.com/vanquishlebanonoath-to-vanquish.comwww.thelebaneserocksociety.com

OATH TO VANQUISH:

S012

InTErVIEW

Frygt og Bæven i terrorens tid

Kurt møder tidli-gere efterretnings-

chef Hans Jørgen

Bonnichsen, for at følge sporet fra

blodige kampplad-

ser i Mellemøsten

over terrorangreb

i Vesten og ind i hjertet af den hjemlige integrati-

onsproces. Turen

går tur-retur og Bonnichsen argu-menterer kraftigt for en stillingtagen

til den lige linie, som skærer ver-den på tværs og skaber splid frem

for forening

Af Pawel WedrowskiFoto: Kristian Bruun

Solens blege forårs lys falder taknemmeligt ind i rummet. Væggene er beklædt med et virvar af farverige filmplakater. Espresso-maskinen bidrager lejlighedsvist til at ud-fylde stemningen. Én af de dage hvor fred, fordragelighed og godt humør sænker sig optimistisk over København. Latter ruller i græsset på skydebanen, sukker bliver knust og rørt i spandevis af dampende kaffe. Livet er sødt på disse kanter. Jeg har budt Hans Jørgen Bonnichsen velkommen til Vester-bros oase i celluloid. En lille perle af et drømmeværksted, hvor finurlige og skæve undergrundsfilm skaber kulør i mørket og tanker for eftertiden. Caféen i Bio Ve-ster Vov Vov, Bonnichsen med sin nye bog Frygt og fornuft i terrorens tidsalder, foto-grafen Kristian og undertegnede. Den tidli-gere chef for alskens statshemmeligheder er imødekommende, smilende og et spontant venligt gemyt. Det er altid interessant med mønsterbrydere, var tanken som har bragt os i ro sammen. Bonnichsen er en typisk af slagsen. Som forhenværende højtstående funktionær i en af landets mest indadvend-te, konservative og uoffentlige institutioner er det uforudsigeligt, ganske kontroversielt og nærmest modigt at række hånden ud i verden, at tale sit baglands stringente lo-gik stik imod og med en udgivelse af sine meninger at invitere publikum til bords. Vi træder ind i en let dæmpet samtale om dagens Danmark, dagens verden og dagen derpå.

Hr. Bonnichsen…

Hans Jørgen, tak

Men du kalder dig selv Bonnichsen, når du tager telefonen..

Gammel vane fra politiet. Vaner tager 21 dage og konsekvent hårdt arbejde at komme af med.

Og et liv oveni. Titlen på din bog om frygt, fornuft og terror giver øjeblikkeligt anled-ning til at frygte, at den stemning vi i tiden siden 11. september ´01 oplever såvel i tan-ke som i handling ikke længere er et flygtigt

fænomen, men snare-re har vokset sig til en sindstilstand. Verden er blevet stærkt po-lariseret, hvilket spil-ler en væsentlig rolle i vores måde at opfatte egne værdier på og ikke mindst de værdier anderledes tænkende mennesker har. Er det en forvandling vi i vo-res selvforståelse har undergået?

11. september æn-drede verden. Tvivl blev manet til jorden og med den nysgerrighe-den. Fra det tidspunkt var der ikke længere plads til spørgsmål, til udforskning af hvad der er ret og rimeligt eller til at bruge fornuften. Den svage indvandrer blev med ét til den stærke muslim og retorikken blev spændt ud imellem nogle poler, som simpelthen skabte henholdsvis mod- og medspillere. Integration og udlændingedebat blev en kampplads. Den berigende diskussion for-svandt og fornuften blev sat ud afspil. Nu-ancerne imellem sandhed og en form for skabt virkelighed udviskedes. Man glemte, at der kunne ligge interesser og dagsorde-ner iblandt linierne.

I det øjeblik lader man sig styre af fryg-ten. Og frygten har altid en genstand. Man medvirker efterføl-gende til at gøre to-nen i en debat uvær-dig og dermed hæve aggressionsniveauet. Konsekvensen er, at man polariserer frem for at eliminere. Man er nødsaget til bearbejde og i sidste ende slippe uden om frygten for at kunne for-holde sig objektivt til virkeligheden. Frygt-somme mennesker er lettere at misbruge. Det medvirker til en stærkt forrået debat i det danske samfund.

Hvordan kan frygten gro i et sam-fund, som er så gennemsigtigt og vel-informeret som det danske. Hvordan kan vi blindt ofre dét vi i århund-reder har kæmpet for. Retten til at være ligeværdige. Respekten for den anden. Evnen til at hjælpe dem i nød. Altså medfølelsen?

Til frygten knytter sig en uviden-hed. Og den uvidenhed aftvinger til tider mennesker nogle ganske uhensigtsmæssige handlinger. En af mine muslimske venner oplevede engang, at en bus udenfor Århus på en stormfuld og mørk nat susede forbi ham. Sådan er de, buschauf-førerne i Århus, konkluderede han harmdirrende. Det viste sig ved nærmere tiltale, at der på bussen stod ’Ude af rute’. Min ven vidste ikke hvad det betød. Personligt oplevede jeg engang efter at have

parkeret bilen, at en fyr af anden etnisk baggrund tronede foran min siderude. Jeg låste skyndsomt døren og åbnede vinduet en anelse, da jeg blev nervøs over måske at have taget hans plads og over at skulle have én på kassen. Hvorefter manden spørger om jeg vil overtage hans parkeringsbillet. Mere skal der ikke til. Det viser, hvad frygt afstedkommer. Og den arbejder begge veje. Fornuft appellerer derimod til tvivlen og til en spørgende stillingtagen.

Men hvordan kan et samfund med en re-lativ høj velfærd, et relativt velfungerende

uddannelsessystem og et relativt velud-viklet socialt netværk tillade sig et så rela-tivt uanstændigt og kynisk menneskesyn.

Uvidenheden i det danske samfund burde i teorien have vanskelige kår?

Det er højest forunderligt. Det hænger nok sammen med en håndfast tyrkertro på, at vi ubetinget kan stå inde for de værdier, vi repræsenterer. At de er gyldige for alle og enhver. Den form for integration fø-

Frygtsomme mennesker er lettere at misbruge

S013

Frygt og Bæven i terrorens tid

S014

InTErVIEW

ler vi os overbeviste om er sandfærdig og nødvendig og vi realiserer den derfor kom-promisløst. Vi glemmer, at man ikke bare kan proppe ting ned i halsen på folk, som har en helt anden opfattelse af verden. At de sociale standarder, som er lykken for os, ikke nødvendigvis er det for alle. Det bliver fundamentalistisk i ordets bogstaveligste betydning. Man taler om værdikampe. Be-grebet udspringer af en krigsretorik. Det er vanvittigt at tale om værdier og integration som kamp. Det burde være selvfølgeligt. Jeg kender mit værdisæt. Jeg har udviklet det gennem min opvækst, min uddan-nelse, mine sociale relationer, ved at rejse ud i verden og komme hjem igen og ved at udveksle synspunkter. Pludselig skal jeg føre værdikamp. Jeg behøver ikke kano-ner og statslige vejledninger for at kende mine værdier. Det gælder vel for de fleste mennesker. Det interessante er akkurat at modstille værdier, at de farver hinanden og noget nyt opstår. Hvorfor tale om kampe. Så er der jo vindere og tabere. Allerede dér spænder vi retorikken højt og det medvir-ker blandt andet til, at man tillader sig at bruge ytringsfriheden som en håneret.

Ligesom i den kulinariske verden, hvor kryd-derier veksler potter og pande på vej mod velsmag. En i grunden ualmindelig effektiv udvikling, som har præget verden siden tid-ernes morgen. Fladerne skabes imidlertid omring os. Såvel sendeflader i mediebilledet som politiske kamppladser med en nøje vel-overvejet dagsorden. Befolkningen er lige-som spinkle antenner, der opfatter enhver lyd og mislyd og reagerer. Og for mig flimrer billederne i disse år. For nok skulle vi have alle midler til rådighed for i det mindste at kunne forholde os kritisk. Danmark er i sin politiske profil på udlændingedebat-ten imidlertid blevet et af de mest radikale lande i Europa. For ganske kort tid siden var vi et eksempel på åbenhed og tolerance. I dag er det komplet modsatte egenskaber, som definerer os. Hvis en befolkning så ra-dikalt lader sig forføre af luftkasteller, en befolkning, som i teorien burde være mod-standsdygtig overfor den slags, må der vel ligge et ønske om at blive løjet for. Er det en ideologisk strømning vi oplever?

Jeg tegner ikke så dystert et billede. Når jeg ser mig omkring på institutioner, på ga-deplan og i arbejdslivet oplever jeg et gan-ske mangfoldigt menneskebillede. En ver-den af farver. Jeg fornemmer, når jeg er ude iblandt danskere, at der faktisk er en mere tolerant stemning end vi får indtryk af gen-nem medier og politiske debatter. Indimel-lem kommer dommedagsprædikanterne og råber op. Visse mennesker bliver grebet af frygten og lader sig forføre. Uanset hvilke kilder jeg trækker på og hvor meget fornuft jeg bruger, fatter jeg imidlertid ikke, at man

kan betragte islam i Europa i dag som en eksistentiel trussel. Men med de begreber og den retorik, i øvrigt brugt af personer med en vis social position, er der tale om en farlig sprængladning. Jeg må erkende, at når man så prøver at føre en dialog med modsatrettede synspunkter, bliver man udråbt som naivist eller trynet. Fornuften taber terræn, den kommer ganske simpelt ikke til orde og dem, som måske ellers ville have ytret sig, tier for ikke at blive offentligt ydmyget.

Offentlige personer af en vis social position, som ofte må siges at repræsentere en rege-ringsvenlig holdning. En regering, som trods alt uden vaklen har holdt på magten i snart et årti. I et demokrati, hvor politikere siges at være repræsentanter for folket.

Det parlamentariske grundlag for mag-ten i Danmark siden 2001 har været Dansk Folkeparti og de er absolut ikke mest kendt for at være altomfavnende i forhold til an-dre mennesker.

Historien om Dansk Folkepartis politi-ske succes indledes på udebane. På den ene side forventer vi, at folk som ankom-mer til Danmark, oftest som resultat af umenneskelig nød andre steder i verden, øjeblikkeligt skal acceptere danske værdier, lære sproget og spise frikadeller. Samtidig fører vi frivilligt korstog i Mellemøsten for ved sværdets kraft at overbevise hele befolk-ninger om vores version af sandheden. Den tyske filosof Immanuel Kant definerede mo-ral pragmatisk og enkelt. Handl altid i over-ensstemmelse med, hvordan du forventer at andre handler over for dig. Han var barn af oplysningstiden og overbevist tilhænger af fornuften. Ligger der ikke en skræmmende tendens i det forhold, at den politiske plat-form, tilsyneladende velovervejet, udnytter og er med til at skabe den frygt, som gør in-tegrationsprocessen så vanskelig?

Heldigvis er der en stigende erkendelse af, at vi må finde nye måder at skabe sam-eksistens i verden på. Såvel i England med Gordon Brown som i USA med Barack Obama. En forståelse for, at vi må strække hånden frem og diskutere i stedet for at bombe os til freden. Vinde hjerter og sjæle frem for at kaste missiler på hinanden. Det kunne være, at man i forhold til Afghani-stan, hvor 70 procent af befolkningen er analfabeter, hvis man udskiftede raketter med bøger, ville gøre en forskel. Det kunne være, at man i Pakistan, hvor en tredje del af befolkningen sulter, hvis man delte brød

ud, kunne være med til at skabe en selvud-vikling. Det kunne være… Hvordan skal man kunne koncentrere sig om kulturel og social udvikling, når så basale elemen-ter er fraværende. På de breddegrader er det lige nu et spørgsmål om simpel over-

levelse. Derfor er det udtryk for et eklatant hovmod at tro, at man under sådanne omstændigheder kan bombe sig til en im-porteret demokratisk tingenes tilstand.

Det virker som om vi i disse år glemmer

nogle hårdt tilkæmpede menneskelige vær-dier. Glemmer at anstændighed ikke er en selvfølge, men snarere en vedtaget værdi, et privilegium man bør værne om. Den er skrøbelig og kan smuldre. Når grundlaget for krigsførsel officielt knyttes sammen med kampen mod terror, virker det indlysende, at det er en situation, hvor man gennem sine handlinger skaber akkurat dét, som man parallelt undskylder disse handlinger med.

Situationen i Mellemøsten har sin hi-storiske forklaring. Den moderne isla-miske terrors universitet er Afghanistan i 80´erne, hvor Sovjetunionen invaderer landet. Hér skabes for første gang en inter-national muslimsk brigade med et stærkt internationalt netværk - Og det sker med støtte fra Vesten, fordi man er i ideologisk kamp med kommunismen. Senere da disse rebeller vender tilbage til deres hjemlande, er de uønskede og siver derfor videre og ud i det europæiske rum. Frihedskæmpe-re i det ene øjeblik og efter 11. september stemplet som terrorister af de samme re-geringer, som havde skabt deres eksistens-vilkår. Og så er vi tilbage ved fortællingen om den svage indvandrer, som bliver den stærke og faretruende muslim. Jeg ople-

når man så prøver at føre en dialog

med modsatrettede synspunkter, bliver man udråbt som naivist eller

trynet

S015

vede det, da jeg så forpremieren på Bader Meinhof-filmen, hvor man ganske nøje beskriver forvandlingen fra en ungdom-melig idealisme til en perverteret voldelig spiral. Alt sammen undskyldt af den højere sags tjeneste. Og den form for menneskelig forråelse, hvor man i sidste ende glemmer, hvorfor og for hvad man kæmper og der-med udvikler nogle redskaber, der taler de oprindelige idealer stik imod, findes blandt alle mennesker. Potentialet er altid til stede uanset etnicitet. Hvis man sørger for at skabe de rette omstændigheder bliver for-nuften kastet over bord og skibet sejler sin egen sø. Det er menneskelige grundvilkår som vi bliver nødt til at anerkende for at forstå og løse såvel global terrorisme som integrationsprocesser overhovedet.

Men hvordan kan fornuften på så åbenlys en måde overtrumfes, når historiske erfa-ringer taler deres tydelige sprog. Når vi i vores oplyste og rationelle selvforståelse bør kunne gennemskue konsekvenserne af vores handlinger. Når vi undres over, at menne-sker reagerer med foragt, frygt og had, mens bomber og påduttede værdier falder om ørerne på dem?

Vi er vanvittigt langsomme om at lære. Hvis man koger terrorens væsen ned til en bouillon-terning, udspringer den af almen-menneskelige følelser. Afmagt og despe-ration. Helt fundamentale følelser som de fleste kan kontrollere. Bliver de rette om-stændigheder imidlertid sat sammen med overbevisende karismatiske demagoger, som kan opildne til tro og handling ruller lavinen. Som Ulrike Meinhof siger: Kast én sten og det er en kriminel handling kast tusind sten og det er en politisk aktion. Altså en legitimeret kriminel handling. Legitimeret fordi den prædiker at ville skabe en bedre ver-den. Overtrædelse af anstændige moralske forskrifter forekommer på begge sider af hegnet. Så må man have fat i fornuften.

Tiden læger alle sår. Hvad med mellemti-den. Hvordan vender vi angsten på vrangen ser den i øjnene og bruger den konstruktivt?

I 90’ernes Danmark var tolerance nøg-len til alt. Men tolerance er et passivt be-greb. Det kan hurtigt blive en stikken un-der gulvtæppet, som man kan benytte i alle sammenhænge. Hvis tolerance munder ud i ligegyldighed er det farligt. Man burde have overvejet at bruge begrebet respekt, hvilket giver en helt anden klang. Respekt giver mulighed for at stille krav til hinanden. At man har et ansvar. Desværre var det ikke resultatet af det foregående årti. Derfor kan

man måske sige, hvis man absolut skal pege på noget positivt ved Dansk Folkeparti, at det har medvirket til en genoptagelse og genovervejelse af nogle problemstillinger, som man bare har tolereret. Understøttet af systemskiftet i USA fornemmer jeg, at vi er ved at vende skuden. At håbet løfter os op i modsætning til frygten, som holder os nede. At det er ved at gå op for folk, at anstændighed med respekt som udgangs-punkt er den konstruktive vej.

Når frygten bliver til håb oplever man spi-rende optimistiske øjeblikke. USA vælger 8 år efter 11. september sin første sorte præ-sident. At man på et aldeles kvalitativt grundlag så enstemmigt tillader det frem-mede at blive ikke-fremmed. Det er en ba-nebrydende manifestation. Hvor langt er Danmark fra en statsminister af anden et-nisk baggrund?

Det kommer hverken til at ske ved først-kommende eller følgende folketingsvalg. Men selvfølgelig vil det ske. Måske ikke i min levetid, men i hvert fald i din.

Båndoptageren standser tøvende op. Som om den ikke helt vil give slip på Bonnich-sens stemme. Samtalen om det runde bord fortsætter uanfægtet. Fotografen har siddet på nåle det meste af tiden. En bog af Nico-lai Sennels, ”Blandt kriminelle muslimer”, har gjort indtryk, og fotografenKristian udfordrer den i øjenfaldende enighed og de venskabelige skulderklap meningsudveks-lingen i biografens stille foyer, har affødt. Er det fordi Sennels er medlem af Dansk Folkeparti, at man ikke vil anerkende hans psykologisk temmelig nøjagtige beskri-

velse af den anden virkelighed. Den tin-genes tilstand, som med udgangspunkt i skoler og andre ung-domsinstitutioner vidner om en utilpas-

set og vanskelig generation af rebeller. Ty-per som ikke vil være danske, som betrag-ter sig som ofre og udfordrer demokratiske værdier på en kompromisløs måde og som i bagagen rummer en så anderledes kultur, at sammenfaldende interesser er svære at spore. Kristian forklarer om sit arbejde som folkeskolelærer, hvor han ofte må nik-ke genkendende til Sennels betragtninger. Bonnichsen lytter opmærksomt og nikker bifaldende. Derfor siger han, er det såvel den fremstrakte hånd som den knyttede næve, der skal findes frem af værktøjskas-sen.

Vi strømmer sammen med lyset ud i dagens skumring. Bonnichsen henviser til bygningen på hjørnet af Absalonsgade og Svendsgade. Hér opererer politiet, oply-

ser han med et skævt smil. Som han står henslængt lænet op ad et overvågningska-mera, med Kristians linse i nakken, falder mine tanker på Congos præsident Joseph Kabila Kabange. Som Kabila siger: ”Jeg er ikke krigsmager, ej heller pacifist – men jeg kan godt lide fred.” Jeg forestiller mig, at en fremstrakt hånd såvel som en knyttet næve, kun kan skabe fred, hvis man evner at betragte sine værdier som relative. Den fredsommelige eftermiddag i hovedstaden passer ubekymret sig selv, sirener lyder fra Istedgade, mens vi, for en stund opmun-trede, trasker hver til sit.

Blå Bog:

Hans Jørgen Bonnichsen er forhenværende ope-rativ chef for Politiets Efterretningstjeneste (PET). Han har blandt andet fungeret som terrorekspert for Danmarks Radio og udgivet bogen ”Hånden - en PET- og politikrønike ” hvori han beskriver sine 41 år ved det danske politi. Bonnichsen har været en af de absolut hovedansvarlige bag PET’s mere åbne væsen overfor det danske samfund. På baggrund af en filosofi om at et efterretningsvæsen og politi generelt ikke kan fungere uden bred opbakning hos befolkningen, har Bonnichsen været en af de ledende og mest indsigtsfulde kritikere af flere magtredskaber til politiet. Der er efter Bonnichsens vurdering nem-lig ikke behov for strammere terrorlove og udvi-dede beføjelser til politi og efterretningstjeneste. Han frygter, at den tillid som politiet nyder bredt i det danske samfund undergraves derved. I en tid hvor frygten for terror udfordrer grundlæg-gende demokratiske rettigheder, har Bonnichsen således været med til at introducere en række effektive redskaber, som f.eks. de præventive samtaler. Disse samtaler mellem PET og radika-liserede individer har dels til formål at komme i dialog med personer på vej ud i ekstremistiske miljøer, og få dem ind på en sundere retning. Og dels at gøre disse personer opmærksomme på, at der bliver holdt øje med dem. Bonnichsen var ligeledes initiativtager til et dialogforum med danske imamer. Udover sit arbejde ved politiet, har Bonnichsen taget en bachelorgrad i littera-turvidenskab med en overbygning i kunsthistorie. Bonnichsen er desuden bog aktuel med ”Frygt og fornuft i terrorens tidsalder”.

Jeg behøver ikke kanoner og statslige vejledninger for at kende mine værdier

S016

MEnnESkEr

Menneskerettigheder og mangfoldighed

For nyligt overrakte Institut for Menneskerettigheder MIAPRISEN til tre danske arbejdspladser, der er de bedste til mangfoldighedsledelse. Men hvad har mang-foldighed egentlig at gøre med menneskerettigheder?

Tre danske virksomheder er netop blevet belønnet af Institut for Menneskerettighe-der for at være gode til mangfoldighedsle-delse. De fik MIAPRISEN for mangfoldig-hed i arbejdslivet. Vinderne var McDonalds Danmark A/S, Creativ Company og Be-skæftigelses- og Integrationsforvaltningen i Københavns Kommune.

Men de tre virksomheder er langt fra de eneste, der har fået øjnene op for, at mang-foldighedsledelse er vejen frem. Mange danske og udenlandske arbejdspladser har nu i flere år givet sig i kast med at fremme mangfoldighed og sikre ligebehandling blandt deres ansatte. Årsagen skal man især finde i den øgede globalisering, kun-dernes nye behov og efterspørgslen på arbejdskraft – for trods finanskrise er der stadig brug for de bedste og mest egnede medarbejdere. Alt sammen skubber til ud-

viklingen og stiller virksomheden over for en række nye krav. Krav, som kun mang-foldige virksomheder kan imødekomme. I takt med at verden omkring virksomheden bliver mere mangfoldig, jo mere må virk-somheden gøre for at afspejle den mang-foldighed.

Men samtidig stilles der også højere krav til virksomheder om at leve op til en række lovgivningsmæssige minimumsstandarder for, hvordan man sikrer medarbejdernes og de jobsøgendes rettigheder. Både EU-regu-lering og dansk lovgivning sætter således standarder for, at man på arbejdsmarkedet ikke må diskriminere på grund af fx køn, alder, etnisk oprindelse, tro, handicap eller seksuel orientering.

Der kan vanke bøder og imagekrise, hvis en virksomhed ikke lever op til disse krav. Omvendt er der også store fordele at hente, hvis man griber det rigtigt an. Men det kræver selvfølgelig motivation, kon-krete redskaber og frem for alt et blik for rettigheder.

rettigheder, ressourcer og resultaterDer er tre overordnede principper, man som virksomhed skal tage højde for, hvis man vil kaste sig ud i mangfoldighedsle-delse. På IMR kalder vi de tre principper rettigheder, ressourcer og resultater – og her er det ikke tilfældigt, at rettighederne står først.

God mangfoldighedsledelse kræver nemlig, at rettighedstænkningen altid er en del af virksomhedens politikker, initiativer og målsætninger for at fremme mangfol-digheden. Rettighederne er således ikke en barriere, der begrænser virksomhedens muligheder eller handlefrihed. Tværtimod skal rettighederne anskues som et gode for virksomheden: En virksomhed, der bedri-ver mangfoldighedsledelse, ser rettighe-derne som et proaktivt ja til at fremme lige muligheder for alle, og som et klart nej til diskrimination. Gennem rettighedstænk-ningen åbner man for et positivt blik på forskellighed. Ligebehandling og lige mu-ligheder – og fraværet af diskrimination – bliver til et positivt potentiale for medar-bejdere, ledelsen og virksomheden.

Først når rettighedstænkningen er på

plads, kan man rette sit fokus mod de res-source- og resultatorienterede perspek-tiver, der også er afgørende for en god og effektiv strategi for mangfoldighed.

Ressourceprincippet handler om at se og drage nytte af forskelle som en ressource og et aktiv for virksomheden. Mangfoldighedsledelse vil nemlig sige, at kunne ansætte og lede en mangfoldigt sammensat medarbejdergruppe, der be-sidder en bred vifte af forskellige kompe-tencer, perspektiver og personligheder. Ressourceprincippet fordrer, at alle disse forskelle sættes i spil til virksomhedens og medarbejdernes fordel.

Men en strategi for mangfoldighed for-bliver blot en strategi og pæne ord, hvis ikke man også skaber konkrete resultater, der kan mærkes og dokumenteres. Derfor er det afgørende, at arbejdet med mang-foldighed bliver en langsigtet, strategisk proces, hvor der arbejdes resultatoriente-ret. Det vil sige, at man bør opstille mål for, hvor langt man vil nå og hvordan, samtidig med at man udvikler arbejdspladskulturen og de organisatoriske rammer, så de også understøtter mangfoldighed og lige mulig-heder for alle.

det handler om respektDisse tre principper, er ikke kun relevante for store koncerner med mange medarbej-dere. Også små virksomheder har brug for at være konkurrencedygtige, innovative og attraktive arbejdspladser. Det er vigtigt at huske, at mangfoldighed ikke handler om barmhjertighed overfor marginaliserede grupper af mennesker. Ganske vist handler det om at gøre det rigtige – om at bruge mangfoldigheden som noget positivt for både virksomhed og medarbejder. Men re-spekt for det enkelte menneskes værdighed og rettigheder er ud fra et forretningsmæs-sigt synspunkt, det mest hensigtsmæssige.

REDSKABER TIL AT KOMME I GANG

I folderen ”Ligebehandlingslovtjek” opstilles ca. 40 udsagn om pligter eller lovlig adfærd for virksomheden. Folderen giver en række konkrete eksempler på diskrimination, der ef-ter al sandsynlighed vil være en overtrædelse af diskriminationsforbuddet, hvis sagerne blev prøvet ved en domstol – og så kan man teste sin egen virksomhed.Et andet redskab man kan give sig i kast med, er indstillingsskemaet til mangfoldig-hedsprisen, MIAPRISEN. I skemaet stilles en række spørgsmål om mangfoldighed i forhold til mange forskellige aspekter af virk-somhedens daglige arbejde. Brug det som en indikator på, hvor man står med sin indsats for mangfoldighed og ligebehandling. IMR har også samlet konkrete erfaringer fra mangfoldige virksomheder i et gratis inspirationskatalog. Her kan du se eksempler på, hvordan du kan styrke mangfoldigheden i din virksomhed, sikre ligebehandling og skabe resultater. Fx er der erfaringer fra Novo Nordisk, IBM Danmark og Århus Kommune og fra mindre og mellemstore virksomheder.Find disse og flere redskaber på www.miapris.dk eller www.manfoldighed.dk, hvor du kan læse mere om metoder, redskaber og meget mere om, hvordan din virksomhed kommer i gang med mangfoldighedsledelse.

■

■

■

■

af Martin Lassen-Vernal

S017

FoTorEporTAGE

digte og foto Jesper B. korndal

FoTorEporTAGE

GambiaTæt på indflyvningpiloten loverroligt vejrog stewardessernespørger høfligtom sidste måltid

Hver runddelhver cirkelhver rastafaroutsithappy cornerstakket optil folietmedbeach hustlersDalasis hunters-eller platinbrunettenvi griber den efterladteparfume rubrik hunefterlod- sletter idéersom-om The Holy Biblefra nederste skuffetilbage på room 33 Dhar en god rygoghvordangadeprisener for sådanen stor størrelse

Vi mejslertimerne ind ipalmernerestenskrives isandet

Ideasnaareas- kontrastFerskenfarvede kroppegår i clinchmed det næstenhvide sandholdt henaf deflamingo flagerder sammenligneros opmod væggen

Mens hotelletholder nytårvedVestafrikasstørste buffetslentrer jegned til hytten ved konkyliegrænsen - drikker mudret the ogryger grønnecigarettermed vagterne

Den afstemteperlendeafstikkendecoolnessindenBanjul International Airportglider nedaf kuffertmærkerne- slører adressen

S020

IMproVISATIon

At udløse uheld

Mazen Kerbaj inkarnerer på én gang generationen der blev født under borgerkrigen og Libanons vildtvoksende kunstscene. Han voksede op som kristen ekstremist men blev Libanons første rigtige tegneserietegner med ugentlige striber i et af landets største dagblade. Som 18-årig begyndte han at spille præpareret trompet med gummirør og bordten-nisbolde og arrangerede Libanons første festival for improvisationsmusik

Af Celine HaastrupFoto: Annette Max Hansen og Max Fage Pedersen

”Det er for nemt at lave kunst der handler om krigen. Alle libanesiske kunstnere taler om krigen, men jeg kan ikke .” Det er første gang i løbet af samtalen Mazen Kerbaj bli-ver egentlig alvorlig. Ikke fordi vi ikke har talt om alvorlige ting, men fordi det først er nu, en time inde i interviewet, at vi er nået derhen, hvor det virkelig brænder på for ham: tegninger, improvisationsmusik, kunst. Der er her hans identitet er funde-ret, og han vil ikke bare være ”libane-sisk kunstner” – det er simpelt hen for nemt.

Mazen Kerbaj er født i 1975 og tilhø-rer dermed generati-onen, der voksede op under den borgerkrig der splittede landet ad mellem 1975-1990. Han er udsprunget af den, fortrolig med den, men at bruge den som emne for tegneserier og musik? Aldrig!

”Krigen er et gyldent emne, for man kan være en dårlig tegner og alligevel lave et hit hvis man bruger krigen”, siger han og kommer så alligevel til at grine: ”Jeg føler jeg snyder. Jeg kan sige til en tegner på den anden side af jorden: I’ve got the war. What do you have? Jeg kalder det Persepolis-fæ-nomenet.” (Persepolis: tegneserie om ung iransk pige under Khomeini der fik massiv omtale red).

Bare en skide araberJeg har fundet Mazen Kerbaj på google, og har det lidt som at skulle på netdate, mens

taxaen snegler sig af sted gennem Beirut. Vi kører max 30 kilometer i timen, og det stin-ker af bilos gennem det åbne vindue, men efter et par dage i byen vænner man sig til både lugten og tempoet.

Mazen Kerbajs hjemmeside dukker op, når man googler Beirut improvisation music. Klikker man på tegneseriemanden med det grotesk store hoved, og en hjerne der muligvis er en fez, finder man ord som

comics, improvised music og et pladesel-skab ved navn Slau-ghterhouse. Mazen Kerbaj er en af den arabiske verdens få tegneserietegnere, han har en ugentlig klumme i dagbladet

Al Akhbar, og har udgivet tegneserier siden han var 16. Derudover spiller han trompet, eller rettere, han laver lyde og improvise-rer, enten alene eller med andre musikere der også dyrker den musik som nogle kal-der ”fri impro” og andre larm – musik med rødder i freejazz, moderne kompositions-musik, tysk klangkunst og jazzimprovisa-tion med mere.

Mazen Kerbaj viser sig at være helt almindelig, Just a fucking arab, som han selv siger, bortset fra et enormt højt tale-tempo og så de dér bordtennisbolde han putter i trompeten. Han bor i Sit-el-fin, et kvarter 6-7 kilometer fra centrum, men det tager mindst tre kvarter i myldreti-den, som vist nok varer hele dagen eller i det mindste fra syv morgen til syv aften. ”Good job”, udbryder han, da han hører at

taxaturen kun kostede 10.000 lire. ”Chauf-førerne ripper folk hvis de kan komme til det”, fortæller han og fortsætter i samme åndedrag, og stadig med armen rakt ud til velkomsthilsen, med en historie om en ven der kom på besøg fra Frankrig og be-talte 30 dollars for samme tur, hvilket er til at dø af grin over, for man kan komme på sightseeing i hele Libanon for den pris. Om vil jeg have en kop kaffe? Jeg takker ja og dumper ned i en blå sofa ved et lavt bord fuld af tobaksfnuller, askebægere og et par brugte espressokopper.

Mazen Kerbajs lejlighed ligger på 6. sal i noget der flot hedder Syndikatet for kunst og kultur, som i virkeligheden er én ud af en håndfuld kolossalt grimme 12-etagers boligblokke klodset op på et stykke bar jord med halvtørre palmer og kabler i fri dressur. Men herinde er det et helt andet indtryk der dominerer. Lej-ligheden er fuld af malerier og tegninger, bøger, instrumenter og højtalere. Det er på én gang rodet og kaotisk og fuld af overskud – her bliver spillet, læst, teg-net, øvet, drukket kaffe, set på kunst og røget hjemmerullede cigaretter. Det var også her Mazen Kerbaj tilbragte dagene da urolighederne blussede op i Beiruts gader i maj sidste år, og alle holdt vej-ret af frygt for at en ny borgerkrig skulle blusse op. ”Jeg sad på den der grimme blå sofa og ventede”, fortæller han og peger på min plads. ”Det er det man gør: Man sidder foran tv’et og venter på nyheder. Jeg er så heldig at jeg kunstner, så i stedet for at sidde hjemme og blive stresset over det, tegner jeg. For en kunstner er en krig

det er for nemt at lave kunst der handler om krigen. Alle libanesiske

kunstnere taler om krigen, men jeg kan ikke

I’ve got the war – what do you have

S021

At udløse uheld

en stor inspiration, det er skrækkeligt at sige det, men det er jo et stort emne. Og mens man tegner, er det terapi, det ved enhver, så al stress og depression forsvin-der. Men jeg ville altså ikke gå i krig for at få ideer”.

Vi vil også have en krig!Man kan ikke tale om Libanon uden at tale om krig. Borgerkrigen der sled landet i stykker mellem 1975-1990, og Juli-kri-gen, som man her i Libanon kalder Israels 34 dage lange angreb i 2006. De to krige er nærværende overalt – i skudhullerne i mu-rene, i gabende tomrum hvor et hus engang blev bombet til jorden, i de skrigende nye kvarterer der har rejst sig bagefter. Så det er der vi starter – med krigene, efter en smal hjemmerullet cigaret der ligner en joint, men bare er hollandsk Drum.

Beirut virker som en by der så småt er kommet sig. Den ligner ikke tilnærmelses-vist det Mellemøstens Paris som den blev kaldt i sine heydays i 1930’erne, men der er ro og fred, i hvert fald i byens centrum, og masser af cafeer, restauranter, kunstudstil-linger, film osv. Men Mazen Kerbaj frygter en ny borgerkrig – også selv om det hele virker så fredeligt, for det er bare typisk li-banesisk, som han siger: ”Selv hvis du var kommet fem dage efter krigen, ville det virke fredeligt. Det er en evne libaneserne har udviklet. Vi havde femten års borger-krig, og man kan jo ikke bare blive hjemme. På krigens første dag er vi ved at blive van-vittige, på anden dag begynder vi at drikke, på tredje dag holder vi fest, men det kan jo ikke fortsætte, så vi ender med at lade som ingenting. Jeg mener det er en skræmmen-de evne at have, for på den måde sletter man bare krigen fra erindringen. Vi glemte borgerkrigen i løbet af et par dage. Det be-tyder at folk der er 15-20 år ikke ved noget som helst om krigen. De synes de har mis-set nogle fantastiske år, for de hører altid deres forældre sige at alt var billigere under krigen, og at der var nogle fantastiske fe-ster – der er en stor nostalgi omkring den”, fortæller Mazen Kerbaj og sætter koppen hårdt i bordet. Hans frygt for en ny borger-krig begynder her – ikke i de storpolitiske beslutninger eller de vedvarende interne uenigheder, men i et folk der vælger krigen som løsning. Den generation der aldrig har oplevet krigen, er ikke bange for den, det er snarere som om de venter på den. Det var det der skete i maj (red: sidste år). Det er som om de tænker: ”I har haft jeres krig, I havde det sjovt i femten år, nu vil vi have vores. Det er en meget personlig analyse, men jeg tror det er rigtigt.”

Vend det andet ben til!Han mener selv at hans generation, borger-krigsgenerationen, er den eneste der reelt stiller spørgsmål til krigen og det der skete.

For hans eget vedkommende begyndte ab-surditeten i det hele først at gå op for ham, da han blev ældre og krigen var slut. Ab-surditeten i at han som 9-årig løb rundt og legede krig med et ægte kalashnikov i hånden, helt prof, for som 9-årig vidste man naturligvis alt om at åbne et gevær og skifte kugler.

Men allerede tid-ligere var tvivlen begyndt at sætte ind på et andet vitalt område. Mazen Kerbej kommer fra et moderat kristent hjem med to forældre der er kunstnere, men hovedparten af naboerne og vennerne var af langt mere ekstremistisk observans, og sådan noget smitter.

”Mine forældre sagde aldrig jeg var kristen, men i skolen blev man nødt til at acceptere en fælles tænkning for at have venner, så jeg blev ret ekstremistisk”, griner han. Men der var modsætninger han ikke

kunne få til at gå op. De kristne militssol-dater som han spillede fodbold med, havde alle et kors om halsen og et billede af Jom-fru Maria på deres kalashnikovs. ”Så kunne

hun beskytte dem når de skød nogle andre. Men samtidig lærte jeg i skolen at man bare skulle vende den anden kind til. Jeg forstod det ikke: Soldaterne burde jo ikke skyde tilbage. De

burde sige: ’Skyd mig i hovedet’, eller hvis de var blevet skudt i det ene ben ’skyd mig i det andet’. Jeg tror det var dér det begynd-te”, husker Mazen Kerbaj.

Vi sipper espresso mens han mindes den følgende tids mareridt, en oplevelse af at Gud ville straffe ham. Det tog to år. På det tids-punkt var han begyndt at læse europæisk lit-teratur Kafka, Musil, og lytte til fransk musik, og det gjorde det alt i alt nemmere at skifte fra kristendom til ingen tro. Men det vigtig-ste var krigen: ”Måske ville jeg slet ikke have

den generation der aldrig har oplevet krigen, er

ikke bange for den, det er snarere som om de venter

på den

Mange nye bygninger er skudt op i Beirut, men beskudte huse og ruiner præger stadig bybilledet og

vidner om borgerkrigen, som bla. dette hotel, der var hjemsted for

mange krigskorrespondenter og fotografer

I’ve got the war – what do you have

S022

været kritisk, hvis der ikke havde været krig. Men bare det at vokse op i et religiøst sam-fund hvor krig er mulig, hjalp mig meget til at lægge kristendommen fra mig.”

den politiske karikaturDet er ikke bare de nye generationers uvi-denhed om borgerkrigen der gør en ny vol-delig konflikt sandsynlig i Libanon. Landets politiske liv er domineret af tre religiøse fraktioner – maronit-ter (kristne), sunnier (muslimer) og shiaer (muslimer) – som har holdt hinanden i skak siden landet blev selv-stændigt. Pladserne i parlamentet er på for-hånd fordelt mellem disse tre grupper (og nogle mindre betydningsfulde undergrup-per) efter et kvotesystem der i sidste ende sikrer at den endelige fordeling af sæder giver en fifty-fifty fordeling mellem kristne og muslimske grupper. Det er denne forde-ling der er og altid har været stridens kerne. Hver gang én af grupperne rykker sig, kan det føre til krig.

”Hvis man ser karikaturmæssigt på det”, forklarer Mazen Kerbaj, ”så ser det sådan ud: Libanon blev ledet af maronitter i hele det 20. århundrede indtil 1975. Det endte i krig. Efter krigen, i 1990, kom sunnierne (præsident Rafik Hariri, som blev myrdet 2005, red). Nu er shiaerne sure, for de vil op på samme niveau, og de er de fleste. Så om et par år får vi den første shia-regering, og så kommer der en krig, og det hele kan begynde forfra”, spår han.

Den pessimisme er udbredt i Libanon, især blandt de relativt få der ikke forstår sig selv som en del af et religiøst mindre-tal. Nationalismen har trange kår, for folk identificerer sig med deres religiøse ledere først og derefter med det land de bor i. Der er derfor heller ingen der har interesse i at afgive magt af hensyn til nationens bedste. Det er dette politiske landskab der gør at Mazen Kerbaj ikke vil kalde sin kunst poli-tisk, for der er ingen politik. ”Der er et fast-tømret billede hvor de kristne er til højre og muslimerne til venstre. Det er meget morsomt, men der er ingen politik. I mine avistegninger laver jeg social satire, jeg la-ver grin med den måde folk lever på.”

At udløse uheld på papiretVi er omsider nået hen til det der egentlig var udgangspunktet for besøget, Mazens kunst, tegninger og musik. ”Jeg har altid ville være tegneserietegner”, fortæller han, ”men i Libanon var der slet ingen tradition for dét, så jeg udgav mine første bøger selv, kopierede dem, og solgte dem til venner og bekendte.”

Mazen Kerbaj udviklede sig til en rigtig tegneserietegner og begyndte at udvikle historier og karakterer, men da han var

omkring 18 ændrede han retning. Fra de slebne historier og perfekte detaljer i bil-ledet, begyndte han langsomt at lade op-løsning og eksperiment træde ind. Det var samtidig med at han opdagede improvisati-onsmusikken. Mazen Kerbaj begyndte selv at lege med trompeten og opsøgte Europas avantgarde-musikere når de var i byen, og pludselig en dag slog en tanke i ham: ”Jeg sad til en koncert med Evan Parker (en-

gelsk impro-saxofo-nist) som jeg synes er en af de vigtigste musikere i det her århundrede, på linje med Stockhausen, og

der er ingen INGEN der kender ham. Og da gik det op for mig: Han er fantastisk, men folk hører Britney Spears. Hvorfor i alverden skulle Jeg så prøve at tegne som Britney Spears?”

Mazen Kerbaj begyndte at eksperimen-tere med tegningerne. Han holdt op med at ’tegne for’ med blyant, og går nu direkte til blækket uden nogen sinde at rette. ”Jeg var meget influeret af Francis Bacon som taler om ’uheld’ – om at ”udløse uheld på papi-ret” så man kommer et andet sted hen. Det er sådan jeg bruger improvisation – det åb-nede helt nye veje, og jeg begyndte at tegne med to hænder, at tegne på alting. ”

Udskejelserne gav Mazen Kerbaj mange kritikere og folk der spurgte hvorfor han ikke tegnede de dér sjove ting som for ti år siden. Men han kunne ikke. ”Jeg ville bagom genren og udfordre mig selv og læ-seren”, siger han. Hans ugentlige klumme i Al-Akhbar er et come back til et mere klas-sisk format efter femten års vilde eksperi-menter, og han nyder at integrere erfarin-gerne derfra i streger der også inviterer folk der ikke er vant til tegneserier, inden for. Det er en balancegang. På en af hans teg-ninger er to fyre i gang med at blive fulde. Jo fuldere de bliver, jo større og mere defor-me bliver deres hoveder. Til sidst er fyrene forsvundet, der er bare en tankeboble med ordene: ”Det er enten mig der eksperimen-terer for meget eller fyren der tegner mig der er blevet for doven”. Der er beskeder fra tegneren til karakteren og omvendt. ”Jeg vil se hvor langt jeg kan gå med et stort pub-likum, og et publikum der ikke er vant til karikaturer.”

Selv om Mazen Kerbaj i dag krummer tæer over sine gamle tegninger som han gik rundt og solgte selv, så ved han at de var med til at skabe den scene for tegnese-rier og comics som findes i Libanon i dag. ”Mine tegninger har åbnet en vej og har givet andre mod til at skrive og tegne. Jeg møder folk i dag der siger, at hvis de ikke havde set mine tegninger, så ville de ikke have troet man kunne blive tegner i Liba-non. Det er fantastisk!”

Som en vuggende blæsebælg

Det kick får han også af musikken. Mazen Kerbaj kan bryste sig af at være den første libanesiske musiker der spillede en impro-visationskoncert i Beirut, selv om det holdt hårdt. ”Jeg ved ikke hvordan vi fik modet til det, folk råbte og skred under koncer-terne. Men alligevel. Koncerterne åbner en dør. Det kan være noget lort det vi la-ver, men det åbner en dør.” Mazen Kerbaj åbner trompettasken, tager instrumentet op, og går hen til et lille bord bag sofaen. Der er remedierne lagt frem i en stor ro-debunke: gummirør, små metal bækkener, gamle saltglas, skåle, klemmer og lyserøde bordtennisbolde. Han sætter trompetens mundstykke på gummirøret, tilslutter røret til trompeten, som han sætter mellem knæ-ene, og så begynder han at puste mens han med højre hånd griber de forskellige dimser og fører dem ned i hornet, hen over det, la-der dem trille rundt i dernede eller ligge og klapre oven på. Lyden er som en vuggende blæsebælg eller en foruroligende prutten, der ændrer sig da en metalskål føres langs kanten af hornet og går i selvsving. Mærke-ligt, sært, klangfuldt og rytmisk.

Hans egen lydverden er renset for folk-lore og arabiske kvarttoner. Han laver al lyd akustisk og nægter at spille på arabiske instrumenter. Han vil ikke være ’ham dér libaneseren’ der slipper af sted med det han gør, bare fordi man kommer fra et arabisk land og derfor er eksotisk indslag på den eksperimenterende musikscene. Det giver tit skuffede tilhørere, især når libanesere kommer til hans koncerter i udlandet. De kommer for at høre en libanesisk koncert, men så ser de to grimme fyre med skæg der prøver at ødelægge deres instrumenter. ”De kommer op bagefter og siger det var spændende, men du kan se på dem at de hellere vil slå dig ihjel.”

Mazen Kerbaj ser nu ikke synderlig skræmt ud. Han startede Libanons første improvisationsfestival Irjital (improvisa-tion, red) som er en årligt tilbagevendende begivenhed der støt tiltrækker flere og flere mennesker, og snart kommer hans første solo-cd.

Jeg ønsker held og lykke, ikke bare med cd’en men også med det kommende valg, men det griner han bare af. ”Det vil ikke ændre noget som helst, siger han og tilføjer. ”Det ville være et mirakel hvis det gjorde – så ville jeg måske blive troende igen. ”

Mine tegninger har åbnet en vej og har givet andre mod til at skrive og tegne

S023

Facebook på hjul gennem byen: 33 % af den danske befolkning har en facebookprofil ifølge en måling fra januar 2009. Det er det højeste antal i verden. Uagtet at Danmark ligger højt når det angår antallet af personlige computere og adgang til internet-tet på verdensplan, så kan man ikke undgå at tænke lidt over, hvorfor det forholder sig sådan? Noget tyder på, at vi meget gerne vil være del af fællesskaber, at vi gerne vil mødes. Men finder vi det vi søger efter? Byen har det hele – eller har den? Er storbyen det store altfavnende mødested vi gerne vil opfatte det som – eller er den i virkeligheden ekskluderende og svær at trænge ind i? Er natten en lukket fest? Instruktør og leder af TeaterKUNST, Nina Larissa Basset, omdannede i 4 weekender i maj Facebook til en rullende bus og kørte ud i byen for at møde natteravnene og undersøge byens rum og teste dens rummelig-hed. on Thursday clear

Interview med nina Larissa BassetAf Annette Max Hansen Foto kristian Bruun

kurt nu har Facebus kørt byen rundt i en måned på forskellige adresser fra københavns centrale diskoteksområde til områder, som har meget lidt at byde på? Hvordan har I oplevet de forskel­lige stoppesteder?

nina Larissa Basset at 3:11pm May 24Formålet med FACEBUS var at samle forbinde forskellige steder i Københavns nat-teliv gennem besøg i bussen, samtaler, tags, fotos, interviews og musik. Vi ville tage temperaturen på de forskellige områder i byen og ikke kun de ”hotte” steder. Vi ville også besøge steder hvor ”man ikke kommer” – for der er jo faktisk mennesker på Nørrebro St. klokken 22.30 eller på Trianglen en torsdag aften. Vi ville både opleve steder som er transitsteder, hvor folk bare går forbi, som ved indkøbscentre som Fi-sketorvet til steder hvor folk går i byen som Baron Boltens Gård til der hvor folk bor, som Akaciaparken. Hvert sted havde sin helt særlige stemning fra stille, truende og mørk til livlig og legende til kold og afvisende til pæn og kedelig. Når man parkerer en stor dobbeltdækker bus med en underlig besætning midt i en bydel oplever man forskellene meget tydeligt, netop fordi vi forstyrrer en etableret stemning. Vi falder udenfor og er tvunget til at tage en dialog med stedet og de folk som hører til dér.

kurt Er det forskelligt fra sted til sted, hvilke typer der kommer ind i bussen?

nina Larissa Basset at 3:12pm May 24Jeg vil nok hellere formulere det på den måde, at der var forskel på den måde folk brugte bussen på. I indkøbscenter områderne var besøgene for det meste korte og hurtige, gå-i-byen stederne var folk mere til action og leg – heriblandt en del turister. Men i mange af beboelsesområderne oplevede vi, at folk tog sig tid til at snakke og bruge bussens forskellige tilbud. Selvfølgelig fik bussen primært besøg af unge – for natten er jo ung - og en stor del af de unge vi mødte fra Østerbro, Nørrebro til Valby var 2. g’er. Det fik mig ofte til at tænke over tilhørsforhold i natten, på unge som går rundt i gaden for at være sammen med vennerne, men ikke rigtig har et sted at være. Jeg er overbevist om, at der findes masser af tilbud for unge, men jeg tror at der er nogle af de unge som ikke kan identificere sig med enten strukturen eller formen omkring de tilbud. De føler sig ekskluderet. Det samme forgår på diskote-kerne – nogle er velkomne indenfor, andre hænger udenfor. Fordi bussen er skabt af TeaterKUNST er det hverken et kommunalt tiltag eller et pædagogisk projekt og kan opleveles som et fristed. Et sted hvor der ikke er en bestemt forventning om resultater eller specifikke krav til de unges opførsel.

kurt Hvordan er I blevet modtaget?

nina Larissa Basset at 3:12pm May 24Overvældende godt! Det var virkelig stort at opleve, hvor lidt der skal til for at vække et smil, lokke en sang frem eller en få dyb samtale med folk i nattelivet. Selvfølgelig var der nogen, der ikke var interesseret i bussen eller troede, at vi kom

facebus Home Profile Friends Lovebox Kurt Settings Logout Search125

View Photos of Me (3)View Videos of Me (2)Edit My Profie

Wall Info photos Boxes +

TV­2 nEWS vil vide hvad Facebus er!

S024

fra en eller anden sekt – men det er også okay. Vores mission var bare at være tilstede i byen og være åben overfor de møder som kunne opstå. Kvaliteten af mø-derne var det afgørende, ikke kvantiteten.

kurt Hvad er det for nogle behov folk har – og hvordan kan I imødekomme dem?

nina Larissa Basset at 3:13pm May 24Det er svært at svare på vegne af den enkelte – men alle mennesker har behov for et sted at være. De har brug for at føle sig accepteret. Det tror jeg er et ret funda-mentalt behov, jeg mener, hvorfor går vi i byen? Hvorfor vil vi til fest? Hvorfor er det allervigtigste i verden at komme ind på et diskotek når du er 18 år med palæstinen-sisk baggrund? Der er selvfølgelig de dejlige damer, men også det, at du hører til i gruppen – at du er en del af noget er af stor betydning. På engelsk kalder man det ”community” – jeg kan godt lide det begreb. Internettjenesten Facebook bygger på menneskers behov for at være en del af et ”community” – det blev jeg ret fascineret af - et virtuelt fællesskab, hvor vennerne følger med i dit kærlighedsliv, dine interes-ser, rejser og først og fremmest dit daglige liv. Med FACEBUS ville jeg forsøge at gøre det virtuelle til noget fysisk – ved at skabe et konkret mødested.

kurt Hvilke erfaringer har I gjort jer i forhold til hvilke tilbud, der mangler i nattelivet og hvad er næste skridt med projektet?

nina Larissa Basset at 3:25pm May 24Min fornemmelse er, at byen på mange måder er en lukket fest om natten – om det så er diskoteker, foreninger eller kliker. Vi har talt meget om hvor lidt der i virkeligheden er offentligt og åbent – og undrede os over hvor folk egentlig har mulighed for at møde hinanden. En anden erfaring vi gjorde os, var at de unge godt kunne bruge mindre overvågede steder at hænge ud, og atter andre steder trænger generelt bare til liv. Mange boligkomplekser lider under et totalt fravær af udveks-ling med omverdenen.

kurt projektet lukket ned nu, da der ikke er mere økonomi til FACEBUS, men i virkeligheden kunne byen godt bruge tre busser der forsatte disse ture – for det er kontinuiteten og tilste­deværelsen der gør det muligt at forandre fordomme og angst og skabe inspiration. FACEBUS bærer i sig potentialet til at binde folk sammen på en anderledes og legende måde, men det tager tid, som al forandring jo gør der skal være blivende.

S025

JESUS I TECHnICoLoUrJesus ryger igennem mangomøllen i Manga Messias

Af Jesper Korndal

Non profit foretagendet Next, mener at manga er det ypperste evangelistiske værk-tøj til at råbe The word on Christ ud til fol-ket, og især den yngre generation skal nu igen lægge øre til. Denne gang i pastelfar-vet cartoon udgave – de unge, som åben-bart ikke er til fals eller ikke opnår puls-stigning ved salmer, altervin og helt hvide præstekraver, er målgruppen. Denne er den første af 5 i serien om kristendommen,

som Next har planer om at salve ud over Vesten. De vil fortælle historien om tøm-rersønnen med budskabet der ændrede verden, i ny lækker indpakning – gøre det ungt, på linje med Ipods, stramme jeans og masser af factor.

De vil gøre det nemt og overskueligt med de berømte lignelser, persongalleri med lidt tekst om figurerne, så det ikke bliver Johannes søn Abraham søn af….cut. Som i alle ”nye” testamenter er der kort over hvor Jesus levede og fungerede, loca-tion location location.

Selvfølgelig er the message det primære, men stærke farver der hiver øjet fra højre mod venstre, er uden tvivl en ny frisk måde at tackle den evigt svingende popularitet kristendommen står overfor, under og midt i, nye forsøg må til. I tiden hvor de syngende katolske The Priest udlever den indre Rock-crooner i alle Padres og sælger millioner af plader. Hvor der et marked for SMS guds-

tjenester og digitale præster, hvor det er de fleste der skal rammes, men hvor skriften, ordet er og bør være det centrale. Men bare budskabet når frem til overfladen, en over-flade der er så urolig, at der skal råbes højt og langt for at opnå ørenlyd i de highways af informationer, der er tidens.

Tiderne med Det Flyvende Hus, den firkantede firser tegneserie, er passé. Slut med firsernes billedbibler med klaustrofo-

biske akvareller af the whole gang. Sådan én fik jeg i gave som 10 årig, den satte intet endegyldigt aftryk. Men det er jo biblen, så den er blevet på reolen og kaster stadig grå skygger på de pladser, hvor Manga Buddha og Muhammed Manga måske skal stå, når alle er klar. Men tiden er til det, og denne udgivelse er ikke trykt i skumle baglokaler i Tokyo og distribueret ud i stilhed af fanati-kere. Det er selveste Bibelselskabet der har vendt de foldede hænder opad mod forny-else fra solens rige.

Det er en frisk tilgang til Det nye testa-mente, serveret i lækre farver og med Jesus i en pjusket action krop med dertilhørende designerskæg. Det er old news lagt i den dygtige tegner Kozumi Shinozawas japan-ske fingre. Intet nyt under dén sol. Den nærmer sig the edge, men tør ikke strække den støvede sandal helt ud til kanten.

I de præmisser som denne udgivelse arbejder under, kunne man sagtens gøre

mere for de 9-13 årige den henvender sig til. Judas kunne sagtens være lavet meget mere sleazy, men han bliver dog holdt i light udgave i forhold til Mel Gibsons ud-gave i hans følelses horror The Passion of the Christ.

Stigmata, det okkulte aspekt i the Jesus legacy, havde egnet sig bedre til en genre, der fungerer primært med at alt bliver skubbet lidt mere mod kanten. Men Manga vil jo ikke bindes til genrevæggen. De ud-kommer til piger, drenge, mænd, tandlæger, housewiwes, you name it. Skræddersyet til alle segmenter i samfundet, og da dette er sigtet mod de yngre, er det cool nok at Ju-das ikke konstant har fråde om munden og glemsel i øjnene. Det er trods alt godkendt af Bibelselskabet.

Men udover den flashback agtige følelse af igen at læse en tegneserie, er man dog efterladt med tæt på men ingen cerut. Den er ikke manga enough, ikke malerisk nok.... man presser ikke mangoen nok. Men Man-ga som fungerende medie er det nye sort og er klart kommet for at blive.

Manga Messias bliver ikke trukket nok udover siderne, men pointen har jo ingen problemer med at hoppe ud fra siderne. Budskabet er som altid til at få øje på, far-ver, action, funkyness eller ej.

AMEN

FAKTA:

Manga Messias er tegnet af den japanske tegner Kozumi Shinozawa. Manuskriptet er forfattet af Hidenori Kumai og oversat til dansk af Mette Holm og udgivet af Bibelselskabet

nyT FrA MESSIAS

VoXpop

Hvilke problemer optager os mest? Det er gået op for de fleste at klimaet ikke ordner sig selv, integrationen er ikke bare

et spørgsmål om tid, og vi kan ikke længere køre derudaf med et forbrug, som har

kendetegnet det seneste årti. Men hvad opleves som den største og vigtigste ufor-

dring lige nu, klima, finanskrise eller integration?? KURTs udsendte, Dina Haffar og

Thomas Brolyng tog til Amager Torv for at finde svar

Morten Hulvej Rod, 33 årDet må være integration. Fordi hvis vi kan lære at leve sammen

i harmoni og posi-tiv sameksistens, så tror jeg på, at vi kan løse de andre problemer i fælles-skab.

S026

Amanda Muhi, 14 år og Rem Mamsour, 14 årKlimaet er den største ud-

fordring. Det er vigtigt at hjælpe miljøet for at menne-sker på jor-den kan få det bedre.

Maximus, 31 årDefinitely the financial cri-

sis. We work with this (pe-ger på hans cy-keltaxa, red.) and last year we had a lot of customers but this year there is not so many

– so we can feel the crisis

is very real.

Harald Havsten-Mikkelsen, 33 år

Integration er den største ud-

fordring for KBH. Det er vig-

tigt, at de unge

med etnisk minori-

tetsbaggrund har

nogle gode rollemo-

deller og at vi kan

tilbyde dem lek-tiehjælp og anden

støtte. Vigtigt at de oplever,

at der er nogle der tror på

dem.

Jesper Nielsen, 35 år, sæl-

ger skønne popcorn på: www.

bournonvilles.dkIntegration. Men faktisk synes jeg ikke, at det går så dårligt med integratio-nen her i byen

– det er straks værre, hvis

vi kikker på landsbasis. Vi

danskere er alt for kort

for hovedet og går rundt

med skyklapper på – og det

er ikke særlig befordrende

for integrationen. Klimaet

er også vigtigt og det er

også derfor, at vi sælger

økologiske popcorn her i

biksen. Finanskrisen deri-

mod – her er jeg enig med

statsministerens kone i, at

det er noget opreklameret

noget.

Peter Svarrer, 28 år og Stine Damsgaard, 20 årFinanskrisen er den største

udfordring, for-di den har vidt-gående effekter på både klimaet og integratio-nen. Med krisen kommer arbejds-løshed og det

kan få betydning for de et-niske minoriteters mulighe-der for at komme i arbejde og ikke mindst at fastholde dette arbejde. Krisen har også indfyldelse på, hvor mange eller måske nærmere, hvor få penge vi har til at igangsætte initiativer til hjælp for klimaet og mil-jøet.

Jacob Rolin, 34 år

Ingen tvivl her – integra-

tion er den største udfor-dring. Jeg bor på Nørrebro og oplever nogle af udfordrin-gerne på nært hold. Jeg mener,

at finanskrisen er opreklameret

og klimaet bliver der taget

godt hånd om med topmødet.

Men man kunne godt smide

nogle flere penge efter ini-

tiativer indenfor integra-

tionsområdet, sådan at der

var nogle flere frivillige

som kunne arbejde med at

aktivere de unge.

Anders Midtgaard, 35 årIntegration er den vigtigeste udfordring. Jeg har boet et

par år i USA og jeg mener, at vi er på stenalder-niveau i fht. USA, når det gælder integration. Problemet er, at vi er så monokulturel-le i Danmark – både

i vores måde at tænke på og i vores tilgang til andre.

Sintrial, amerikansk tøjbjørn, 64 år The climate and the weather is

not for us to de-cide. The financial crisis is also out of our control – the degree of greed is rising and will increase due to the

temptations, cheat and fraud. I think that integration is the most important issue beacause people can choose to be kind. It´s that one great choice that man has – to choose kindness.

S027

En lyserød elefant – om indisk samtidskunst

Indisk kunst har i disse år gunstige vilkår og er be-gyndt at brænde igennem globalt. Ikke mange danske-re har dog endnu haft mulig-hed for at stifte bekendtskab med hvad dette ekspande-rende marked har at byde på. Det bliver der snart lavet om på. I foråret 2010 åb-ner Herning Kunstmuseum nemlig en omfattende ny udstilling, der kaster lys over den indiske samtidskunst og giver et indblik i Indiens voksende kunstproduktion og eksport. Her giver Preben Gondolf, kunstsamler og tid-ligere ambassadør i Indien, et vue henover den indiske kunsts univers, dens historik og hvor den er på vej hen.

Af Preben Goldolf

Elefanten har stor betydning i den indi-ske mytologi, hvor elefantguden Ganesha blandt andet er guden for visdom, men også for porte og døre, hvorfor Ganesha ofte er afbildet på indgangen til bygninger. Og i dagens Indien kan man blive mindet om elefantens betydning i det indiske sam-fund ved at blive velsignet af en tempelele-fant hvis man besøger et hindutempel.

Det er derfor ikke overraskende at den indiske billedkunstner Manjunath Kamath i sit billede ”Rest-less man on pink elephant in old city” fra 2005 lader elefanten være hovedmotivet for sit maleri. På mange måder er Kamaths billede et godt eksem-pel på den indiske samtidskunst. Billedet er fortæl-lende, farverne stærke og der er referencer til både fortid og nutid. Fortiden er gengivet i form at den baluster, som om-giver mange af bygningerne fra den britiske periode (1700 – 1947) i Indien. Nutiden fin-des i form af det dæksel, som i Indien næ-sten aldrig helt dækker den kloak, som det skal skjule og beskytte fodgængere imod. Kamath har også villet vise at han ved hvad der foregår på den internationale kunstsce-ne ved at male manden på elefanten som en person i et Francis Bacon maleri. At der er tale om nutidskunst fremgår også af elefan-tens lyserøde farve, samt at den løber igen-nem billedet, hvorved den karakteristiske snabel er skjult for beskueren.

Restless man on pink elephant af Manjunath Kamath

S028

kulturarv

De indiske billedkunstnere kan trække på en kulturarv, som er mindst 5.000 år gam-mel, og gør det også i større eller mindre udstrækning. Her skal blot fremhæves nogle af de aspekter af kulturarven som har haft betydning for samtidskunsten i Indien.

Den mundtlige fortælling spiller en central rolle i den indiske kultur, og dens gennem-slagskraft er enorm. Mange nutidskunstneres billeder kan ses som en direkte fortsættelse af den narrative tradi-tion i Indien, hvor moti-verne ofte hentes fra mytologien, især fra den hinduistiske gudeverden.

Noget tilsvarende gælder for den folke-lige kunst, hvor især tegn og symboler be-nyttes hyppigt af mange moderne indiske malere. Her er det vigtigt at være opmærk-som på, at adskillelsen mellem folkekunst og ”finkunst” har været mindre skarp i In-dien end i Vesten, og at det dekorative bil-lede har mødt meget større accept.

En anden tradition som mange indiske nutidskunstnere har fastholdt er det flade maleri, eller det perspektivløse billede, som i indisk kontekst stammer fra miniature-billederne fra Moghultiden (1200 – 1700). Miniaturebillederne blev lavet som illu-strationer af teksten i bøger og ikke som selvstændig udsmykning. De blev malet af (kunst)håndværkere, som hverken af sig selv eller af samtiden blev opfattet som kunstnere. Af samme grund blev billeder-ne heller ikke signeret; en tradition som mange nu-tidskunstnere i Indien har fastholdt.

Hvis man vil læse en spændende roman om mi-niaturemalere i Tyrkiet i 1500-tallet kan bogen ”Mit navn er rød” af Nobelprista-geren Orhan Pamuk kraftig anbefales. Miniaturemaleriet stammer fra Iran hvorfra det spredes til Indien og den arabiske verden.

Endelig skal det nævnes, at den indi-ske regering efter uafhængigheden i 1947 som en del af deres nationalistiske program fastlagde en kulturpolitik, som stipulerede at billedkunstens vigtigste opgave var at beskrive befolkningens daglige liv. Denne konservative kunstforståelse medførte at især det figurative maleri blev støttet på bekostning af andre former for billedkunst, f.eks. installationskunst og videoer.

ModernismenInden for den indiske billedkunst er mo-dernismens start ofte blevet fastsat til 1922, hvor Rabindra-nath Tagore fik arrangeret en udstilling af vestlige billedkunstnere, bl.a. Paul Klee og Wassily Kan-dinsky i Cal-cutta (nu Kolkata). Tagore blev verdens-berømt i 1913, hvor han fik Nobelprisen i

litteratur, men senere begyndte han også at male.

Tagore grundlagde i Santiniketan et mu-sik- og kunstakademi, som har haft stor be-tydning for udviklingen af samtidskunsten i Indien ved at ”genopdage” folkekunst på bekostning af det elitære perspektiv, som

i begyndelsen af det 20. århundrede prægede den indiske kunst, der på det tids-punkt i høj grad var påvirket af den europæiske maletradition.

Den første generation af moderne billedkunstnere som fx Maqbool Fida Hu-sain og Sayed Haider Raza

– i Indien ofte kaldt ”The Old Masters” – stod overfor et dilemma: de ønskede at fastholde deres (nyvundne) nationale iden-titet samtidig med at de var stærkt tiltruk-ket af den vestlige billed-kunsts formsprog, særligt kubismen. De to kunstnere er nævnt, fordi de valgte hver deres løsning på hvor-dan man kunne fastholde sin nationale identitet.

Husain, som er muslim og uddannet skiltemaler, betragtes som den førende indiske billedkunstner, der gennem sine beskri-velser af (land)befolkningen har gjort nu-tidskunst let tilgængelig. Husain valgte at blive i Indien, selvom han var dén indiske kunstner, som først fik international an-erkendelse og derfor ville kunne overleve i udlandet som billedkunstner. Det er der-

for båd dybt tragisk og ironisk, at Husain nu må leve i landflygtighed i London pga. nogle af hans tidligere malerier af hindu guder, som er afbildet nøgne. Husain de-ler skæbne med de danske Muhammed-tegnere, hvor hinduistiske fundamentali-ster har udlovet en dusør – ikke alene på hans hoved, men også hans hænder.

Udgangspunktet for Razas billedkunst er tantra (en betegnelse for flere forskel-lige religiøst-esoteriske traditioner med rod i Indiens religioner, især buddhismen), som kan hjælpe det enkelte menneske til at forstå livets mening, f.eks. gennem me-ditation. I overensstemmelse med denne tankegang benytter Raza sig af et abstrakt formsprog. Selvom Razas kunst kan sam-menlignes med billeder af vestlige kunstne-re som f.eks. Victor Vasarely, mener Raza at hans billeder kun forstås fuldt ud, hvis man har kendskab til symboler og deres betyd-

ning i tantra. Med Razas tilgang til billedkunsten var det ikke afgørende at han blev i Indien, og han valgte at leve i Paris, hvor han sta-digvæk bor.

En anden indisk kunst-ner, som er stærk præget af tantra i sin kunst er So-han Qadri, der har boet i Danmark i mere end 30 år. I modsætning til Raza, der

bruger mange farver og geometriske figu-rer i sine billeder, bruger Qadri som oftest kun én enkelt farve i sine billeder, der kun brydes af enkle streger eller huller i bille-det.

de indiske billedkunstnere

kan trække på en kulturarv, som er mindst 5.000 år

gammel

Mange nutidskunstneres billeder kan ses som en direkte

fortsættelse af den narrative tradition i

Indien

Hanuma in flight af Joydip Sengup-

ta fra 2007

S029

Samtidskunst

Siden 60’erne er Vestens interesse for in-disk kunst steget. Dette gælder dog først og fremmest musik, littera-tur og film, hvorimod in-teressen for billedkunsten først er kommet meget senere. Årsagerne her-til er mangeartede. Den økonomiske vækst – som på sigt vil gøre Indien til en stormagt – har uden tvivl haft sin betydning. Den stigende købekraft blandt indere både i og uden for landet (der bor ca. 20 mio. indere uden for Indien) har medført, at der nu også er råd til at købe billedkunst og ikke blot bøger. En anden faktor er at yngre indiske billedkunstnere ikke har haft samme behov for at synliggøre deres nationalitet, som den generation der oplevede Indiens uafhæn-gighed, og på denne måde er blevet mere internationale i deres tilgang til billedkun-sten. Og endelig har globaliseringen gjort det lettere for alle – også billedkunstnere – at rejse samt bosætte sig i udlandet. Her har de yngre billedkunstnere fået erfarin-ger med andre formsprog end maleriet, f.eks. foto, video og installationer, som de har brugt i deres egen kunst.

Mange af den yngre generation af in-diske billedkunstnere ser sig selv interna-tionale kunstnere, som ikke forkaster deres indiske arv, men på den anden side heller ikke nødvendigvis inddrager denne arv i deres kunst. Det gælder fx billedkunstne-ren Anish Kapoor, som er den mest inter-nationalt kendte kunstner født i Indien. Kapoor bor nu i England og hans værker udstilles ofte af Tate Modern ligesom hans kæmpestore stålskulpturer er opstillet mange steder i Vesten. Derimod omtales Kapoor stort se aldrig i de kunstbøger, som udgives i Indien. Kapoor var gæsteudstiller på Grønningen i 2000.

Sammenstillingen af fortid og nutid er et yndet motiv blandt indiske billedkunst-nere som f.eks. Debanjan Roy, der bringer Gandhi frem til nutiden i værket ”India Shining 10 Ghandi on a Reclining Chair” (Se forsiden).

Andre indiske billedkunstnere, der er at finde på den internationale kunstscene, er dog flyttet den modsatte vej. Det gælder f.eks. Bharti Kher, som er født i London og nu bor sammen med sin mand Subodh Gupta i New Delhi. Ægteparret hører til de mest succesrige kunstnere blandt den yng-re generation af billedkunstnere fra Indien. Deres værker er internationale i form, men motiverne er ofte indiske. Guptas motiver

hentet fra den indiske hverdag kan f.eks. være taxaer, transport-bånd eller køkken-udstyr, som han enten maler fotorealistisk

eller får lavet som kæmpe-store for-kromede installa-tioner.

Interessant nok er der nu ved at ske end udvikling, hvor mange yngre billedkunstnere igen trækker på den indiske mytologi og folkekunst. Det gælder f.eks. Joydip Sengup-ta, hvis billede af abegu-den Hanuma er fra 2007 og Ra-mesh Gorjala hvis Ganesha stammer fra samme år.

Indisk kunst indtager Vesten

Hvor det frem til 90’erne var overkommeligt at holde sig orienteret om indisk samtids-kunst, er det i dag stort set umuligt. Kunstnere, gallerier

og bøger mylder frem i et tempo, som det er svært at følge med i. Den øgede interesse skyldes en bevidsthed om, at billedkunsten også er en del af den indiske kultur i lighed med bøger og film. Men interessen drives også frem af de store penge, som nu er i indisk samtidskunst, også selvom den øko-nomiske krise også har påvirket det indiske

kunstmarked. Som en konsekvens heraf afholdes der flere og flere udstillinger om indisk kunst i Vesten, men der har endnu ikke været en større udstilling i Danmark. Forhåbentlig vil dette ske inden for de næ-ste par år.

Dette ændres der dog på, da HEART (Herning Kunstmuseum) i perioden 30. januar til 24. maj 2010 viser udstillingen ”Indian Highway” i deres nye museums-bygning tegnet af Steven Holl. En eller flere udstillinger om indisk samtidskunst vil også blive vist på Sjælland inden for de næste par år.

Husain, som er muslim

og uddannet skiltemaler,

betragtes som den førende indiske billedkunstner,

der gennem sine beskrivelser af

(land)befolkningen har gjort

nutidskunst let tilgængelig

Maleri af Sohan Qadri

Billederne brugt til illustration af denne artikel stammer fra Preben Gondolfs sam-ling indiskkunst.dk

S030

FAKTA:Vanessa vandt Københavns Kommunes Po-esikonkurrencen, der var en del a Vi KBR’R OPLEV FORSKELLIGHED.

De eventyrlystne skoAf Vanessa Joy 14 år

Der står hun så, på gadens hjørne i sine udtrådte hæleI det kvarter, hvor man kan finde dem med ryet ”de skæbnesvangre sjæle”Skutter sig i kulden, fra et par gennemborende blikkeSer en bil åbne døren, og en nedslidt kvinde nikkeDe kender samme følelser, kender samme hadmen gør alt hvad der skal til, uanset hvornår og hvadDog har de et slags fællesskab, de er svage men samtidigt stærkeKender koden til et liv, ”normale” mennesker aldrig vil se og mærke

Trasker videre gennem Vesterbros halvuroligt summende gaderKigger på verdenen omkring mig, det drømmende vand jeg gennem vaderænser ikke de omkringliggende krystallignende skår ej heller skraldespandspensionisten, der kun fandt et afgnavet kyllingelårSer en mandlig skikkelse iført pæne strømper og skørt der vil strutteEn anden støder til og sammen vil de smutte,Til et sted der for mig vil være evigt ukendtMåske er det et sted, jeg utvivlsomt ku’ være endtMåske er det der man finder selskabs-tøser og dem der hitterEller et sted fyldt med heterobøsser og transvestitterMåske et sted hvor alt er både godt og dårligtMåske et sted hvor Københavns ”typer” mødes årligt

Et par livlige, små og by-vante ungerLøber tæt forbi mig, udånder bilosen der fyldte deres lungerDe leger sammen, trods den forskellige hudfarve og det forskellige tøj de fårDe stammer fra forskellige kulturer, men i legen har de samme vilkårDe har det sjovt, griner lidt, har forståelse fra hinandenJeg hører ordene fra én, der råber op som bare fanden

Et par ”Baggy jeans” krydser mistænksomt gadenPropper noget i lommen, der sandsynligvis stammer fra StadenDen efter sigende største ost, hejser sig stor og mystisk på himlenBlinker sagte ned til folkeskarens stressede gade-vrimlenNu tændes de, de kolde gadelygterOg Københavns lidt skævere befolkning flygterflygter fra de dansende stråler og blændende skygger,flygter fra mødet med de andre, almindelige og tilpassede psykerfra de tørre tordenskyer og den kommende mangfoldigheds tørkeind i den larmende stilhed, ind i det ekkogivende mørke

Så vil jeg gøre det samme og atter vende hjem, til min perfekte lejlighed og lade døren stå på klemstille de eventyrlystne sko på plads i den velkendte boligkigge videre på livet, jeg forholder mig helt skjult og roligdet’ her jeg allerhelst for evigt vil leve og boet sted på Københavns livsfyldte Vesterbro

LyrIk

Foto: istockphoto.com

Salman Rushdie, Fortryllersken fra Firenze

CITATET

ACHTUnG kUnST!

S032

UroMAdAf Pawel WedrowskiFoto Thomas Brolyng

Ordet kartoffel kom til dansk via tysk, som havde overtaget det fra det italienske tartufolo, der betyder trøffel. På dialektalt-dansk bruges også ordet ’potet’, der stammer fra spansk patata, hvor det på sin side er overtaget fra tainosprogets batata. Dette ord henviste dog egentlig til sød kartoffel (Ipomoea batatas). Kartoflens popularitet var svær at få øje på i starten. Europæerne modtog den ikke med kyshånd - for den var jo ikke omtalt i Bibelen.

En anden berømt grøntsag, tomaten, led samme kranke skæbne. Pudsigt nok, for dens slægtning tobaksplanten blev hurtigt en vel in-tegreret gæst. Kartoflen blev af præstestanden erklæret uegnet som menneskespise. Ikke desto mindre nåede kartoflen til Sevilla i 1570, hvor den i 1573 af et hospital blev brugt til bespisning. Derfra bredte

den sig langsomt til resten af verden. Først til Italien og Tyskland, senere til Orienten. I Sverige tvang et kongeligt dekret svenskerne til at dyrke kartoflen. Kartoflen er i 2008 verdens tredje mest dyrkede afgrøde efter ris og hvede. Kina er verdens største kartoffeldyrkende nation. I Hviderusland bliver der spist flest kartofler; 175 kilo per person om året.

Hvis man koger kartoflen i vand kan man mose den. Hvis man koger den i vand med hvidløg bliver mosen mere attraktiv. Tilsætter man en god håndfuld smør og syrnet fløde bliver konsistensen cremet og lækker. Limeskal og rosmarin i fint hakket drys giver hele klumpen blomster i hatten.

S033

BILLEdkUnST

EXILEkunstCentret Silkeborg Bad16. maj – 30. august 2009 www.silkeborgbad.dk

35 danske og udenlandske kunstnere præ-senterer værker med udgangspunkt i tema-et eksil. Begrebet eksil bruges ofte som en

betegnelse for menneskers tvungne ophold uden for deres hjemland, f.eks. på grund af krig eller politiske standpunkter, der ikke stemmer overens med hjemlandets styre. Denne betydning af begrebet eksil er om-drejningspunktet for nogle af udstillingens værker, hvorimod andre værker beskæf-tiger sig med eksil i en bredere filosofisk eller eksistentiel forstand. Gennem maleri, skulptur, installation, video og fotografi fortæller udstillingen en nuanceret historie om det at føle sig rodløs og fremmed.

Professor i filosofi Sverre Raffnsøe skri-ver i en af udstillingskatalogets tekster:

”Kunsten rummer sin egen forpligtelse; og den indebærer en udgang fra verden, sådan som vi kender den, mod noget an-det, en udgang der indebærer at kunsten ofte kommer i konflikt med den gældende moral, magtudøverne og den herskende orden. Hvor ofte dette har været tilfældet, fremgår blandt andet af det pavelige Index over forbudte bøger som blev ajourført indtil 1966, hvori man bortviste værker af Dante, Stendhal, Hugo, Balzac og Flaubert fra den almindelige omgang. I og med at kunsten allerede fra første færd er på vej mod sit eget exodus, peger den frem mod

det fuldbyrdede eksil som en nærliggende mulighed. Den fysiske forvisning af kunst-neren og hans værker, det ydre eksil, kan læses som en åben bekræftelse af det ’indre’ eksil som kunsten åbner [..]”Læs også mere på udstillingens egen hjem-meside på www.exile-exhibition.dk

68/89den Sorte diamant, Udlånsbroen30. april – 27. juni 2009www.kb.dk

Med billeder af mesterfotografer som Pa-vel Štecha, Vladimír Lammer og Dagmar Hochovà fortæller udstillingen i tre kapit-ler Tjekkiets nyere historie fra den brutale afslutning på ”foråret i Prag” i 1968, da sov-jetiske kampvogne rullede op ad Vaclavske Namesti, over selvafbrændingen af Jan Pa-lach i 1969 til Fløjlsrevolutionen i novem-ber 1989. Udover at være et enestående historisk dokument demonstrerer udstil-lingen også, hvorfor tjekkisk dokumentar-fotografi regnes blandt det bedste i verden.

Fra 30. april til 16. juni udstilles som en særlig genstand en kopi af the Devil’s Bible, verdens største håndskrevne bog udført af benediktinermunke fra klostret i Podlažice omkring år 1200 (920 x 505 mm, 75kg). Bo-gen, hvortil der knytter sig mange legender, blev fjernet fra Prags slot i 1648, hvor den blev taget som svensk krigsbytte.

MUSIk

S034

TEATEr

roskilde Festival2. – 5. juli 2009 www.roskilde­festival.dk

EL HIJo dE LA CUMBIA & AnASoL MC, ArgentinaCumbia har altid været den latin-amerikanske underklasses slag-tøjstunge dansemusik. Sådan har det omtrent været, siden de afri-kanske slaver ankom for hundre-der af år siden.

I det seneste årti er musikken oftere og oftere blevet tilsat hiphop, reggaeton og electronica, som det er tilfældet med El Hijo de la Cum-bia – et af Buenos Aires’ skarpeste navne. Han har smedet beats for

andre cumbia-bands, indtil han i 2008 udgav den psykedeliske og varierede soloplade Freestyle de Ritmos. Den lovende, unge dj og producer får selskab af Anasol MC, som normalt synger og banker på slagtøj i et andet navnkundigt band fra Argentinas undergrund, nemlig fusion-kollektivet La Candela Rum-basampler. www.myspace.com/elhijodela-cumbia

CITy pUZZLE rEpUBLIQUE, Østerfælled Torv14. – 16. august 2009republique.dk

Med alle sanser spændt ud som sitrende tråde i Enrique Vargas’ værk rejser publikum gennem forestillingens enorme spindelvævs-hus og oplever Byen. Byen som fænomen, som fysisk tilstand, som arkitektur og som fantasi. Byen som det puslespil af menneske-lige relationer, der lægges igen og igen – af os selv. Den colombianske instruktør, Enrique

Vargas, er et af den internationale teaterver-dens vidundere – en særlig troldmand. Hans arbejde bygger på menneskets sanser og i særlig grad på, hvordan vi åbner op for de øv-rige sanser, når øjets magt neutraliseres. Duf-tene. Stofligheden. De mindste lyde. Mødet. Fortællingens helt egen magi. Enrique Vargas vil forandre mennesker gennem oplevelser. I City Puzzle guider 16 performere publikum med en udsøgt fornemmelse for gavmildhed.

City Puzzle er resultatet af en lang pro-ces om vores forhold til byen, påbegyndt i 2007 under Københavns Internationale Teaters festival Metropolis. Siden er fore-

stillingen blevet udviklet gennem en stribe workshops og laboratorier i Lille, Napoli og hos Teatro de los Sentidos, Vargas’ eget teater i Barcelona.

Metropolis 2007-2017 er nordens stør-ste festival for urban kunst og kultur, hvor kunstnere, arkitekter og byplanlæggere ar-bejder med metropolen som abstraktion, begreb og som konkret lokation.Festivalen løber i København fra den 1. - 31. august. www.metropolis.dk

vende kun er til som afspejling af andet liv. Bliver man ikke længere registeret, set, rørt ved og kærtegnet sygner man tavst hen. Overførselsindkomster er bare ikke godt nok - Tal på papir og skammeligt aflad. I øjeblikke af hengivenhed skyder håbet dog knopper. Men der bliver ikke uddelt rund-håndet og altid lurer den bitre endelighed om næste hjørne. Uset, upåagtet, usynlig bliver Susanne påkørt af en fortravlet cyk-list. I trance og på bajere havner hun på hospitalet.

Hun begynder at tage Susannes tøj af, hjælper hende ned af sengen og ud på ba-deværelset hvor hun bruser hende. Så bip-per sygeplejerskens alarm, og hun smutter ud af døren mens Susanne tager et sæt nattøj på der ligger på en stol. Lidt efter kommer sygeplejersken med en bakke med varm suppe og en kødret og en lille dessert i et plasticbæger. Susanne er ved at få tårer i øjnene da hun ser den lille dessert.

Så lidt der skal til. Så uendelig lidt før vaklende skridt tager form. Livet vakler imidlertid gennem æteren på begge sider af hegnspælene. Fogeden som overvægtigt tumler med sit ægteskab er også i under-skud. Merete Andersen. Hendes liv ud-spiller sig i negativ. Det meste af vejen er i vater. Gennemsnitligt, langtrukkent og kedeligt. Tankerne fylder tiden ud. Tan-ker om hvordan livet kunne have været. Hvordan plus bliver minus. Og pludselig i et øjebliks fortvivlet kærlighed undfanges fortællingens lysende fremtid. På et varela-ger iblandt døde møbler og mugne minder, iblandt ukendte menneskers postkort og skrammel.

De lægger sig med tøjet på under de iskolde dyner i lagerrummet. Store og kluntede ligger de med ansigterne mod hinanden og prøver at løse tøjet op uden at kroppene kommer udenfor. Da de senere dukker frem af dynerne, har deres aktivitet afgivet så meget varme at ruderne er dug-get til. Duggen forsvinder hurtigt, og før fogeden er ude af døren, er ruderne igen helt klare.

Kærlighed svulmer, fortager sig og giver slip, når den forvandler sig til indstuderet vane. Sådan bevæger fortællingen sig i stak-åndede gisp. Jagten på tilhørshold og iden-titet i en verden, hvor det sig hør og bør, men hvor fortabelsen er det grundlæggen-de vilkår. Og iblandt voksne forklædt som skrøbelige børn er det virkelighedens sande barn, som udstikker retningslinierne.

Han lægger klædet om kuglen, svøber den godt ind og kommer i tanke om dren-gen.

- Så du noget? siger han.- Jeg så nogle drømme, siger drengen.

Nogle bittesmå drømme i et hul. Ønsker flyder sammen med brønden i

bundter af liv, hvor virkeligheden altid er på vej i en anden retning end drømmen.

Alt hvad hjertet kan bære og bittesmå skridt mere. Sådan traver denne stille rå-bende roman igennem en verden forneden. Et Danmark vi andre sjældent beskæftiger os med og billigt til tider begræder. Med et minimalt brug af effekter og ståhej lader Signe Schlichtkrull tæppet glide fra. Land-skabet er ørkesløst, drænet for vand, saft og kraft og udspiller sig imellem flyttekasser på vej. Fogeden sætter folk ud og ind af ele-mentære sammenhænge. Tag over hovedet forsvinder i paragraffernes standhaftige og uimodsigelige logik. Ida Pia, Edith, Lars og Susanne i en kold og kynisk pærevælling af uforløst mislevet virkelighed.

Misbrugte Lars bærer rundt på sin hårdt tjente spåkugle og sit stenhårde hjer-te i stormende modvind. Når han læser i fremtidens ordbog fortæller han mellem linierne sin egen historie som ingen hørte. Som ingen forstod.

- Du vil blive stillet over for en stor og en lille udfordring. Du vil overkomme den store men ikke den lille. Noget vil gå tabt. Noget vil komme. Du skal tage dig i agt for en mand og for dit eget grådige hjerte.

…spår han i kuglen for sin fostermor, som i tidernes morgen solgte hans sjæl for mammon. Den fostermor Lars siden hen klipper livet ud af med en alt for stor saks. Det meste er alt for stort på sin egen lille måde i denne rørende debut. Hjerter ser-veres på sølvfad uden blod og bandekrig. Uden finanskrise og selvynk. Som et oprig-tigt vidnesbyrd om livet på reservebænken. Da Ida Pia i et desperat sidste forsøg havner hos veninden med sin datter i inderlommen er det blot for i næste øjeblik at konstatere:

Derfor forsøger hun at lave så lidt be-svær hos Kirstine som muligt. Det er svært. Et barn vil lege og pludre og skrige om morgenen når Kirstine vil sove. En dag er hun nødt til at tage Edith i barnevognen og køre videre.

Sådan udstilles det ensomme og mag-tesløsheden iblandt os. Og alligevel uden-for. De ubarmhjertige skæbner udfolder sig for næsen af et etableret og velernæret samfund. De bevæger sig i udkanten af vo-res synsfelt som uforløste skygger. Hverken til eller fra. Et slags grænseland mellem det levende og døde. Ikke mindst fordi det le-

Et sted så ubehersket tyst at det ikke en-gang rummer undertrykt vrede, men sna-rere en tingenes tilstand, som aldrig når at puste sig op. Resigneret og højpoetisk på én gang strejfer ordene skarpt, mens livet lever videre i understrømmen. En respekt-fuld ærlig beskrivelse af mangfoldighed på afveje. En ny socialrealisme, som har kastet den litterære opstyltethed af sig og uden kapitler, uden dikkedarer åbner vinduet på vid gab. Et aktuelt opråb til et larmende og selvhøjtideligt kollektiv, som ganske vist har afskaffet klassesamfundet i sin sprog-lige form, men som dermed også stadigt fortrænger, at rangstigen har groet nye trin og at social ansvarlighed og solidaritet al-drig bør være en mangelvare.

S035

BoG

de måske uegnede

Af Pawel Wedrowski

Blå Bog:

Signe Schlichtkrull, f. 1969, er uddannet på For-fatterskolen og debuterede i Hvedekorn i 1994. I år 2000 modtog hun Statens Kunstfonds toårige igangsætningsstipendium. Hun er desuden uddannet journalist fra Danmarks Journalisthøj-skole og har i flere år arbejdet som freelance-journalist for blade, aviser og andre medier. Har opholdt sig en årrække i udlandet, men bor i dag på Sydfyn med sin familie og arbejder fortsat med kommunikation.

– en anmeldelse af Signe Schlichtkrulls Fogeden

Udkommet på Samleren 2009

Tag kurt med på sommerferieSend dit Kurtfoto til kurt@kurtmagasin.dk