marts 2016 v3 - naalakkersuisut/media/nanoq/files/hearings...erfarne observatører af havpattedyr og...
TRANSCRIPT
-
Marts 2016 v3
2D SEISMISK UNDERSØGELSE I HAVET UD FOR NORDØSTGRØNLAND
VVM-redegørelse
-
PROJECT 2D seismiske undersøgelser i havet ud for Nordøstgrønland
2016 VVM-redegørelse v3
Project No. 224171
Document No. 1219055193
Version 3
Translated version:
Prepared by APA
Verified by ISA
Approved by ISA
-
2D seismisk undersøgelser i havet ud for Nordøstgrønland
2016 VVM-redegørelse v3
INDHOLD IKKE TEKNISK RESUMÉ ............................................................. 1
1 Indledning ........................................................................... 1
1.1 Oversigt ........................................................................................ 1
1.2 Involverede virksomheder ............................................................ 4
1.3 Projektets formål .......................................................................... 5
2 Beskrivelse af aktiviteter ................................................... 6
2.1 Oversigt og program ..................................................................... 6
2.2 Fase 1 (MBES, SBP og havbundsundersøgelser) ........................ 9
2.3 Fase 2 (seismisk undersøgelse) ................................................. 10
2.4 Ekstra undersøgelsesudstyr (isovervågningsbøjer) .................... 12
2.5 Logistik ....................................................................................... 13
2.5.1 Forslag til fartøj ............................................................ 13
2.5.2 Isrekognoscering .......................................................... 15
2.5.3 Forventede energikrav ................................................. 15
2.5.4 Brug af kemikalier ........................................................ 15
2.5.5 Affaldshåndtering ......................................................... 16
2.5.6 Luftemissioner .............................................................. 16
2.5.7 Udledning til farvande................................................... 16
2.5.8 Alternative Projektmuligheder ....................................... 16
2.5.9 Afværgeforanstaltninger ............................................... 17
2.5.10 Miljøledelsesplan .......................................................... 17
3 Fysisk miljø ....................................................................... 21
3.1 Klima .......................................................................................... 21
3.2 Bathymetri .................................................................................. 21
3.3 Oceanografi ................................................................................ 23
3.4 Isforhold ..................................................................................... 25
3.5 Basis kemi- og forureningsniveau ............................................... 28
4 Beskyttede områder ......................................................... 29
4.1 Beskyttede områder ................................................................... 29
4.2 Resumé af Værdifulde Økosystem Komponenter (VECs) .......... 31
5 Biologisk miljø .................................................................. 35
5.1 Bentisk økologi ........................................................................... 35
5.2 Pelagisk økologi ......................................................................... 36
5.3 Fisk og skaldyr ........................................................................... 37
5.4 Havfugle ..................................................................................... 41
5.5 Havpattedyr ................................................................................ 46
-
2D seismisk undersøgelser i havet ud for Nordøstgrønland
2016 VVM-redegørelse v3
INDHOLD 5.5.1 Oversigt........................................................................ 46
5.5.2 Isbjørn .......................................................................... 48
5.5.3 Sæler ........................................................................... 51
5.5.4 Grønlandshval (Balaena mysticetus) ............................ 52
5.5.5 Vågehval (Balaenoptera acutorostrata) ........................ 56
5.5.6 Pukkelhval (Megaptera novaeangliae) ......................... 56
5.5.7 Andre store hvaler ........................................................ 56
5.5.8 Nordkaper rethval (Eubalaena glacialis) ...................... 58
5.5.9 Narhval (Monodon monoceros) .................................... 58
5.5.10 Beluga eller hvidhval (Delphina pterusleucas) .............. 60
5.5.11 Andre tandhvaler .......................................................... 60
5.5.12 Opsummering .............................................................. 60
6 Menneske aktiviteter ........................................................ 62
6.1 Fiskeri ........................................................................................ 62
6.2 Jagt ............................................................................................ 65
6.3 Turisme ...................................................................................... 65
7 Miljøvurdering .................................................................. 68
7.1 Vurderingsmetode ...................................................................... 68
7.2 Støj forårsaget af undersøgelsen ............................................... 74
7.2.1 Fase 1 MBES og SBP Undersøgelse ........................... 74
7.2.2 Fase 2 Seismisk undersøgelse .................................... 74
7.3 Biologisk miljø ............................................................................ 77
7.3.1 Bentisk økologi ............................................................. 77
7.3.2 Pelagisk økologi ........................................................... 81
7.3.3 Fisk og skaldyr ............................................................. 84
7.3.4 Havfugle ....................................................................... 88
7.3.5 Havpattedyr .................................................................. 92
7.4 Menneske aktiviteter ................................................................ 106
7.4.1 Fiskeri ........................................................................ 106
7.4.2 Jagt ............................................................................ 107
7.4.3 Turisme ...................................................................... 107
7.5 Potentielle effekter af mistede isbøjer ....................................... 107
8 Kumulative påvirkninger ................................................ 110
9 Overvågning og afværgeforanstaltniger....................... 113
9.1 Indbyggede afværgeforanstaltninger ........................................ 113
9.2 Yderligere afværgeforanstaltninger .......................................... 113
9.3 Foreslået overvågning ................................................................. 114
-
2D seismisk undersøgelser i havet ud for Nordøstgrønland
2016 VVM-redegørelse v3
INDHOLD 10 References ...................................................................... 115
-
2D seismisk undersøgelser i havet ud for Nordøstgrønland
2016 VVM-redegørelse v3
IKKE TEKNISK RESUMÉ
Ansøgt projekt
TGS-NOPEC Geophysical Company ASA (TGS) ansøger om at udføre en
todimensionel (2D) seismisk undersøgelse og havbundsprøvetagning i det
vestgrønlandske farvand ud for Nordøstgrønland i tidsrummet 4. juli til 31.
oktober 2016 (begge dage inklusive). Undersøgelsesområdet (Figur A)
omfatter det dybe farvand uden for kontinentalsoklen, men
undersøgelsesaktiviteter er stort set planlagt over kontinentalsoklen i de
forholdsvis lavvandede farvande. Undersøgelsen vil finde sted mindst 12
sømil fra kysten hele tiden og for det meste ude på væsentlige længere
afstande.
2D seismiske undersøgelser som denne står i modsætning til mere
intensive 3D undersøgelser, hvor meget detaljeret information bliver
indsamlet, men over mindre områder. Dette er en vigtig pointe i forhold til
vurderingen, da det betyder, at evt. miljøpåvirkninger fra 2D undersøgelser
på et givent sted vil være kortvarige. Derimod vil undersøgelsen foregå på
et relativt stort område og således kunne påvirke et større areal.
Formålet med nærværende undersøgelse er at indsamle data, som kan
anvendes af flere kunder (efterforskningsfirmaer) til at undersøge kulbrinte
ressourcerne. Undersøgelsens data vil kunne bidrage til en mere nøjagtig
og forbedret forståelse af geologien og kulbrinte potentialet i området. Ved
at udføre projektet som en multiklient opgave vil det udelukke (eller
væsentligt mindske) behovet for, at mange forskellige
efterforskningsfirmaer skal indhente de samme data individuelt og således
begrænse den generelle miljøbelastning.
-
2D seismisk undersøgelser i havet ud for Nordøstgrønland
2016 VVM-redegørelse v3
Figur A Område for TGS Undersøgelsesområdet (fed rød linje). Seismiske
beskyttelsesområder for havpattedyr er også angivet).
TGS har udført undersøgelsesprogrammer i samme område hvert år siden
2011. I 2016 ansøges der om at indsamle data fra op til 10.000
linjekilometer og op til 105 havbundssedimentprøver. Tilsvarende mængde
af data var planlagt for de tidligere år, men undersøgelsens gennemførelse
blev begrænset af isforhold, og det er sandsynligt, at det totale omfang af
undersøgelsen vil være en del under de 10.000 linjekilometer.
Seismiske undersøgelser indsamler data om havbundsgeologien med
underjordiske akustiske (lyd) refleksioner for at fastlægge grænserne
mellem de geologiske lag. Den akustiske kilde forsynes fra en kæde af
luftkanoner, som slæbes ca. 250 m efter et ”kilde”-fartøj, som også slæber
en kæde af hydrofoner, som ”lytter” til den reflekterende lyd.
Hydrofonkæderne, kendt som streamers, vil være solide (ikke
væskefyldte) og vil blive slæbt ca. 8 km efter kildefartøjet.
Undersøgelseslinjerne vil ligge tættere end de foregående år. En
helikopter vil være til stede for at vurdere forholdene foran
undersøgelsesfartøjerne. Som i 2015 vil is-sporingsbøjer blive sat ud i det
nordøstgrønlandske område. Bøjerne hjælper med til at skaffe et bedre
overblik over isens bevægelsesmønstre og vil gavne de foreslåede
undersøgelsesekspeditioner såvel som at give et overblik over området.
-
2D seismisk undersøgelser i havet ud for Nordøstgrønland
2016 VVM-redegørelse v3
Luftkanonkæden vil have et volumen på 3.350 kubiktommer og har, som
med alt dette teknologiske udstyr, mulighed for at generere betydelige
niveauer af undervandsstøj, som denne vurdering forsøger at forstå og
afværge, hvor det er muligt (herved mindske miljøbelastningen). En enkelt
streamer vil blive sat ud.
Undersøgelsesfartøjet foretager undersøgelsen sejlende med 5 knob og
med et affyringsinterval på 10 sekunder (ca. for hver 25 m).
Undersøgelsesfartøjet vil kunne arbejde i døgndrift, undtagen i perioder,
hvor isforholdene ikke tillader dataindsamling.
Foruden udstyret til den seismiske indsamling vil TGS også anvende
multibeam ekkolod (MBES) og overfladenære profiler (SBP) til at indhente
information om naturen på havbunden og den overfladenære geologi.
Dette udstyr anvendes, af støtte-fartøjet, som en del af havbunds-
prøvetagningen, før hovedundersøgelsen i det seismiske
undersøgelsesprogram påbegyndes. MBES og SBP bruger begge
akustiske refleksioner, dog ved et lavere energiniveau end luftkanoner, og
risikoen for miljøpåvirkningen vurderes.
Havis og isbjerge kan forekomme hele året, bragt dertil med den
østgrønlandske strøm fra de arktiske farvande længere nordpå. Fastis
begynder normalt at blive dannet i den nordlige del af
undersøgelsesområdet i september og længere sydpå i løbet af oktober.
Mindst en del af undersøgelsen vil have behov for assistance fra en
isbryder, til at flytte isen væk fra kildefartøjet, for at forhindre isen i at
ødelægge luftkanonkæden, hydrofon-streamerne, eller selve fartøjet.
Isbryderen kan også anvendes som støtte for MBES og SBP
undersøgelsen, hvis det bliver nødvendigt.
I forbindelse med høring af projektbeskrivelsen, som redegjorde for de
foreslåede undersøgelsesspecifikationer, har Miljøstyrelsen for
Råstofområdet (EAMRA) via Råstofstyrelsen (MLSA) sammen med deres
videnskabelige rådgivere Nationalt Center for Energi og Miljø (DCE) og
Grønlands Naturinstitut (GINR) anbefalet TGS, at der udarbejdes en
miljøvurdering. Der er modtaget kommentarer fra Råstofstyrelsen (MLSA),
hvis tekniske rådgiveres redegørelse er medtaget i VVM-redegørelsen.
VVM-redegørelsen er udarbejdet af Centre for Marine and Coastal Studies
Ltd (CMACS) og undervandsstøjmodelleringen er udarbejdet af NIRAS
Greenland. CMACS er specialister i hav- og kystmiljøundersøgelser og
rådgivende specialister. NIRAS Greenland, en del af NIRAS gruppen, er
-
2D seismisk undersøgelser i havet ud for Nordøstgrønland
2016 VVM-redegørelse v3
et rådgivende ingeniørfirma med over 50 års erfaring i Grønland. NIRAS
Greenland har leveret en dansk oversættelse hvorimod den grønlandske
oversættelse er leveret af Greenland Consulting Services.
Økologien i området og menneskelig aktivitet
Det biologiske miljø i dette område af det grønlandske farvand er kraftigt
påvirket af fytoplanktonens kortvarige opblomstringer, som forekommer
efter brydning af havisen i foråret. Dette igangsætter en periode med intens
biologisk produktion.
VVM-redegørelsen opsummerer de naturlige miljømæssige egenskaber
og forskellige menneskelige aktiviteter, som kunne blive påvirket af
undersøgelsen. Det naturlige miljø omfatter havbundssamfund, hvor
specielt områder lavere end 100 m er vigtige områder for produktion, som
forsyner større havpattedyr, som f.eks. hvalros, der lever af muslinger
(bløddyr) fundet på havbunden. Der er relativt lidt information om fisk og
skaldyr, men det antages, at diversitet og forekomst er lavere her end i
farvandet ud for Sydøstgrønland eller det kommercielt vigtige Sydvest. Der
foregår forholdsvist lidt kommercielt fiskeri eller jagt. De fleste aktiviteter,
herunder jagt på havpattedyr, koncentreres ved kysten og en del sydligere
end undersøgelsesområdet. Kystområder er af stor betydning for havfugle
i sommermånederne, hvor nogle fugle er på træk eller fouragerer i
undersøgelsesområdet.
Mange arter af havpattedyr forekommer i Nordøstgrønland og kan
forekomme i og rundt om undersøgelsesområdet. Grønlandshval og
narhval er klassificeret som specielt vigtige og potentielt følsomme overfor
påvirkning fra den foreslåede undersøgelse. Hovedparten af
undersøgelsesområdet er afmærket som et ”Problemområde” (”Area of
Concern”)” for grønlandshvaler og en anselig del af den vestlige (kyst) del
for narhval og hvalros. Der er lukkede områder kystnært for hvalros og
narhval, hvor undersøgelsen ikke vil komme ind (se
”Afværgeforanstaltninger” nedenfor). Sæler og muligvis isbjørn kan også
forekomme på isen i undersøgelsesområdet.
-
2D seismisk undersøgelser i havet ud for Nordøstgrønland
2016 VVM-redegørelse v3
Mulige påvirkninger
Der blev konstateret et antal potentielle påvirkninger fra den seismiske
undersøgelse. Effekter, der kunne forårsage påvirkning, er opgjort i Tabel
A nedenfor.
Tabel A Mulige påvirkninger.
Effekt Receptorer Potentielle påvirkning(er)
Undervandsstøj fra
luftkanonkæde,
multibeam og sub-
bottom profilerings-
udstyr
Fisk, havpattedyr,
fiskeri, pelagisk
økologi
Fysisk skade
Forstyrrelse/fortrængning
(fisk og pattedyr)
Uheld med olie/brænd-
stofspild
Fisk, fugle, havpat-
tedyr, bentiske habi-
tater
Direkte/indirekte
påvirkninger ved forurening
af havmiljøet som drøftet.
Tiltrækning til fartøjer Fugle Kollision/indblanding i nor-
mal adfærd, potentielt fatalt
for individer.
Isbrydning Havpattedyr
Havpattedyr, Havfu-
gle
Skabe åbent vand, som
genfryser, indespærrer dyr
Forstyrrelse af dyr på isen
Konflikter med
undersøgelsesfartøjer
og helikopter
Fiskeaktivitet, jagt,
turisme
Fortrængning/forstyrrelse
med aktiviteter
Støj og fysisk
tilstedeværelse af
helikopter
Havpattedyr, fugle Forstyrrelse/fortrængning
Kumulativ påvirkning af
undersøgelser gennem
flere år
Havpattedyr Forstyrrelse/fortrængning
Fysisk tilstedeværelse
af prøvetagelses udstyr
Bentiske habitater
og arter
Forstyrrelse/ødelæggelse
Tab af isbøje(r) og
relateret udstyr
Alle marine recep-
torer
Forurening
Den forventede undervandsstøj, der dannes ved undersøgelsen, er
modelleret som del af VVM-redegørelsen. I sammendrag:
-
2D seismisk undersøgelser i havet ud for Nordøstgrønland
2016 VVM-redegørelse v3
Støjudbredelse fra den seismiske undersøgelse forventes at være
i de lavere frekvenser af lydspektret;
Der vil være en hurtig dæmpning (støjreduktion) på korte distancer
(de første få hundrede meter), specielt af støj i de højere
lydfrekvenser;
Støjniveauer, som kunne skade havpattedyr fra enkelte luftkanon-
skud, forventes ikke at forekomme tættere på end 500 m fra
luftkanon-kæden (potentielt farlige støjniveauer kan forekomme tæt
på luftkanonerne);
Støjniveauer, som kan forstyrre havpattedyr, forventes i ca. 10
kilometers omkreds af undersøgelsen;
Støjniveauer, som kan skade havpattedyr fra kumulativ støj
forventes at være begrænset til maksimum 2,5 km for sæler og
hvalrosser og meget kortere afstande for andre havpattedyr (f.eks.
hvaler).
Afværgeforanstaltninger
Afværgeforanstaltninger omfatter elementer, der er indbygget i
planlægningen af undersøgelsen, f.eks. tilstedeværelse af uddannede og
erfarne observatører af havpattedyr og havfugle (MMSO’er) med Passiv
Akustisk Moniteringsudstyr (PAM), med hydrofoner til at lytte efter
havpattedyr i vandet. MMSO’erne, PAM-operatørerne og
undersøgelsesteknikerne vil sammen implementere de gældende
afværgeprotokoller for grønlandske havpattedyr med relevante
anvisninger, hvis havpattedyr nærmer sig luftkanonerne før eller under
affyring. Desuden vil der også blive implementeret yderligere
foranstaltninger, som f.eks. forstærkede beskyttelsestiltag for
grønlandshval, og undgåelse af lukkede områder.
Følgende detaljerede afværgeforanstaltninger og best practise forslag
forklares i VVM-redegørelsen:
De mindst mulige seismiske kæder anvendes ved undersøgelsen.
En afværgekanon er til rådighed om nødvendigt - i dette tilfælde en
enkelt kanon med mindre kraft.
-
2D seismisk undersøgelser i havet ud for Nordøstgrønland
2016 VVM-redegørelse v3
Luftkanoner bliver ikke anvendt unødigt på lange afstande fra
transektlinjerne.
To kvalificerede havpattedyrs- og havfugleobservatører (MMSO) vil
være til stede på kildefartøjet, hvoraf minimum en observatør
konstant visuelt overvåger forud for affyring.
Passiv Akustisk Monitering (PAM) gennemføres, når det er mørkt
og i dårligt vejr (over havtilstand 3), af en af de to PAM operatører
(i alt fire MMSO’er inklusive PAM operatører).
Implementering af gældende grønlandske havpattedyrs
afværgeforordninger, som har fastsat procedurer, hvis havpattedyr
nærmer sig luftkanonerne før og under luftkanon-affyring, ved
hjælp af MMSO’er og PAM udstyr.
MMSO’er vil være specielt opmærksomme på evt. forekomst af
grønlandshvaler og vil igangsætte forebyggende tiltag, hvis det
viser sig, at dyrene er i området. Hvis muligt vil undersøgelsen blive
flyttet væk fra et område, hvor grønlandshvaler bliver observeret
aktive i en afstand på mindst 50 km, så at undersøgelsen starter
væk fra det aktuelle område. Denne ekstra afværgeforanstaltning
for grønlandshvaler blev anvendt med succes under en seismisk
undersøgelse ud for Nordøstgrønland af TGS i 2013 og 2015, hvor
grønlandshvaler kom til syne.
Undersøgelsen vil ikke komme inden for 2,5 km fra lukkede
områder (Closed Areas) for hvalrosser.
-
2D seismisk undersøgelser i havet ud for Nordøstgrønland 1
2016 VVM-redegørelse v3
1 INDLEDNING
1.1 Oversigt
TGS-NOPEC Geophysical Company ASA (TGS) ansøger om at gennemføre seismiske
undersøgelser ud for Nordøstgrønland i perioden 1. juli til 31. oktober 2016 (begge dage
inklusive), med forbehold for gunstige isforhold. Undersøgelsen betegnes NEG16.
Undersøgelsesområdet er vist Figur 1-1 .
Undersøgelsen er planlagt til at gennemføres i to faser:
Fase 1. Prøvetagninger af havbunden, understøttet af side scan undersøgelser af havbunden og
overfladesedimenter ved hjælp af et multibeam ekkolod (MBES) og det underliggende lag ved
brug af sub-bottom profiler (SBP).
Fase 2. A 2D seismisk undersøgelse ved hjælp af luftkanoner.
Prøvetagninger af havbunden vil dække flere mindre områder inden for undersøgelsesområdet,
og det forventes, at op mod 100 gravity cores og 5 skrabe eller grab prøver indsamles. I fase 2
forventes der at blive indsamlet op mod 10.000 linjekilometer af 2D seismiske analysedata (Figur
1-2). I praksis forventes det, at færre linjekilometer data bliver indsamlet, da isforholdene
sandsynligvis vil forsinke opstarten og/eller afslutningen på undersøgelsen. Dog omfatter
nærværende VVM-redegørelse hele undersøgelsesprogrammet.
-
2D seismisk undersøgelser i havet ud for Nordøstgrønland 2
2016 VVM-redegørelse v3
Figur 1-1. TGS planlagte seismiske undersøgelsesområder ud for Grønland i 2016 (bathymetriske
data fra IOC, IHO og BODC, 2003).
-
2D seismisk undersøgelser i havet ud for Nordøstgrønland 3
2016 VVM-redegørelse v3
Figur 1-2. Undersøgelsesområde for NEG16 inklusiv de foreløbige undersøgelseslinjer
(bathymetriske data fra IOC, IHO og BODC, 2003). NB total linjelængde er mere end 10.000 km lang,
men kun en mindre del vil bliver indsamlet.
Dette års program dækker det samme undersøgelsesområde, der er vurderet for i de tidligere års
undersøgelser siden 2011 (NEG11 til NEG15 undersøgelser). Et resume af det udførte arbejde i
de tidligere år findes i afsnit 2.1.
Miljøstyrelsen for Mineralske Råstoffer (EAMRA) og Mineral Licens og Sikkerhedsmyndighed
(MLSA) har sammen med videnskabelig rådgivere i det Nationale Center for Energi og Miljø
(DCE) og Grønlands Institut (GINR) anbefalet TGS, at der udarbejdes en miljøvurdering (VVM).
Denne rapport er udarbejdet for at overholde EAMRA’s regler, som er angivet i nuværende
vejledninger (EAMRA, 2015). Miljøvurderingen (Kapitel 7) fokuserer på mulige påvirkninger af
den foreslåede undersøgelse inklusive de planlagte afværgeforanstaltninger (både de som er
indarbejdet i projektet (kapitel 2.5.9 og 9.1) og de som er foreslået på baggrund af de forventede
miljøpåvirkninger (kapitel 9.2)). Baggrundsinformation er samlet i kapitel 3 til 6 til brug for
vurderingerne samt som hjælp til fremtidige aktiviteter af MMSO’er (havpattedyrs- og havfugle-
observatører).
-
2D seismisk undersøgelser i havet ud for Nordøstgrønland 4
2016 VVM-redegørelse v3
Der er udarbejdet undervandstøjmodellering1,2 i forbindelse med tidligere undersøgelser i
området udført af TGS, og disse ligger til grund for nærværende miljøvurderinger.
Undervandsstøjmodelleringerne beskrevet in afsnit 7.27.2, hvor resultaterne af undervandstøj
målinger foretaget under NEG15 undersøgelsen også er præsenteret.
1.2 Involverede virksomheder
TGS leverer globale geovidenskabelige dataprodukter og ydelser til olie- og gasindustrien som
støtte for udbudsrunder og udarbejdelse af regionale dataprogrammer. TGS investerer i
multiklient dataprojekter i grænse-, udviklings- og udviklede markeder globalt, som udgør et
databibliotek af seismiske billeder, brønddata og fortolknings produkter -og ydelser. Firmaets
finansielle base er i Norge med kontorer i Norge, England, Nordamerika, Brasilien og Australien.
TGS har foretaget 2D og 3D seismiske undersøgelser i Nord- og Sydamerika, Europa, Afrika,
Asien og Arktis, herunder tidligere undersøgelser ud for Grønland.
Flere andre firmaer yder professional service sammen med TGS under udførelsen af NEG16
undersøgelsen. Disse er følgende:
Sevmorneftegeofizika (SMNG) er det største marine geofysiske firma i Rusland. Det
tilbyder en lang række geofysiske ydelser på global plan, herunder: 2D/3D marine
seismiske undersøgelser, sejladsforhold, databehandling og integreret fortolkning af
seismiske data. SMNG forventes anvendt som leverandør af det seismiske (kilde)
undersøgelsesfartøj, TGS vil føre det seismiske fartøj under en charter-aftale med ejerne
(f.eks. SMNG). TGS vil være ansvarlige for de maritime og seismiske undersøgelser i
samarbejde med ejerne.
Arctia Shipping Ltd ejes af den finske stat og er specialister i isbrydning, specialydelser
udført af multifunktionsfartøjer, internationale fragtskibe, færgetrafik i det finske øhav og
bekæmpelse af olieudslip. Firmaet har tidligere leveret isbrydere til TGS og forventes at
levere tilsvarende fartøj til NEG16 undersøgelsen.
Maritim Management A/S har base i Norge og leverer en række ydelser, herunder
forsyningsfartøjer til offshore seismiske industrioperationer i arktiske farvande. TGS vil
hyre M/V Bjørkhaug eller tilsvarende fartøj til undersøgelsen.
1 http://www.tgs.com/media/investor-webcast/External-
links/NIRAS%202013%20(NE%20Greenland%20noise%20modelling).pdf
2 http://www.tgs.com/media/investor-webcast/External-links/NIRAS%202014%20(appendix%20to%20NE%20Greenland%202013%20noise%20modelling).pdf
http://www.tgs.com/media/investor-webcast/External-links/NIRAS%202013%20(NE%20Greenland%20noise%20modelling).pdfhttp://www.tgs.com/media/investor-webcast/External-links/NIRAS%202013%20(NE%20Greenland%20noise%20modelling).pdfhttp://www.tgs.com/media/investor-webcast/External-links/NIRAS%202014%20(appendix%20to%20NE%20Greenland%202013%20noise%20modelling).pdfhttp://www.tgs.com/media/investor-webcast/External-links/NIRAS%202014%20(appendix%20to%20NE%20Greenland%202013%20noise%20modelling).pdf
-
2D seismisk undersøgelser i havet ud for Nordøstgrønland 5
2016 VVM-redegørelse v3
Denne VVM-redegørelse er udarbejdet af Center for Marine and Coastal Studies Ltd (CMACS).
Undervandsstøjmodellering nævnt i VVM-redegørelsen er udarbejdet af NIRAS Greenland.
CMACS er specialister i hav- og kyst-miljøundersøgelser og rådgivning. NIRAS Greenland er en
del af NIRAS-gruppen, som er et rådgivningsfirma med over 50 års engagement i Grønland.
Grønlandsk oversættelse er udarbejdet af Greenland Consulting Services. Dansk oversættelse
er udarbejdet af NIRAS Greenland.
1.3 Projektets formål
Det overordnede formål med projektet er, at indhente multi-klient seismiske data og andre
geofysiske og geologiske data, som kan bruges af forskellige efterforskningsfirmaer i forbindelse
med efterforskning efter kulbrinteressourcer. Data, som er indhentet ved undersøgelsen, vil
bidrage til en mere nøjagtig og dybere forståelse af geologien og kulbrintepotentialet i området.
Ved at udføre projektet som et multiklient projekt, vil det udelukke (eller nedsætte betydeligt)
behovet for, at mange efterforskningsfirmaer skal indhente de samme data individuelt. Dermed
begrænses den generelle påvirkning af miljøet.
TGS ønsker at gennemføre undersøgelserne af kulbrintepotentialet i området hurtigst muligt og
så effektivt som muligt, for at minimere både miljøpåvirkning og omkostninger. Undersøgelser vil
være nødvendige i de følgende år pga. den store udstrækning af licens-området, den korte
undersøgelses-sæson og vanskeligheder med at arbejde i is-påvirkede arktiske farvande.
-
2D seismisk undersøgelser i havet ud for Nordøstgrønland 6
2016 VVM-redegørelse v3
2 BESKRIVELSE AF AKTIVITETER
2.1 Oversigt og program
I Fase 1 vil MBES og SBP undersøgelserne blive brugt til at optimere beliggenheden for direkte
prøvetagning af havbunden (Afsnit 2.2). Dette arbejde vil medvirke til at give bedre indblik i
undersøgelsesområdet. MBES og SBP bruger reflektionsenergi til at få information om
havbundsforholdene mht. dybde- og overflade-geologi og lavvandet overfladenær geologi. Denne
undersøgelse finder sted i en tidlig fase af programmet, hvor is-forholdene kan være vanskelige.
Selvom en isbryder vil være til stede, vil undersøgelsen stadig begrænses af forholdene og kun
kunne udføres i områder, hvor det er sikkerhedsmæssigt praktisk. Antallet og placeringen af
prøver er endnu ikke fastlagt, men det antages, at der skal indsamles op til 100 gravity cores og
5 supplerende (skrabe) prøver i området vist på Figur 2-1.
Fase 2 (seismisk undersøgelse) forventes at følge efter afslutningen af Fase 1 aktiviteterne, men
det kræver fleksibilitet i programmet, hvilket beskrives i Tabel 2-1.
Tabel 2-1. Nøgledatoer i undersøgelsesprogrammet.
Aktivitet Dato
Ankomst i grønlandske farvande (tidligst) 01/07/2016
Start på havbundsundersøgelse (tidligst) 01/07/2016
Start på seismisk undersøgelse (tidligst) 01/07/2016
Færdiggørelse af havbundsundersøgelse (senest) 31/10/2016
Færdiggørelse af seismisk undersøgelse (senest) 31/10/2016
Programmet dækker den samme kontinental-hylde (mellem 75o og 80o nord), som har været
undersøgt årligt siden 2011 (Tabel 2-2 og Figur 2-1).
Tabel 2-2. Tidligere undersøgelser udført ud for NØ Grønland af TGS.
Undersøgelse (nummer står for år,
start 2011)
Seismisk
Undersøgelse
Distance (km)
Havbundsundersøgelse?
NEG11 1,812 33 gravity core og 7 skrabeprøver
NEG12 3,550 87 gravity core og 5 skrabeprøver
NEG13 6,355 Nej
NEG14 5,528 Nej
NEG15 7,618 Nej
-
2D seismisk undersøgelser i havet ud for Nordøstgrønland 7
2016 VVM-redegørelse v3
Figur 2-1. Tidligere seismiske (øverst) og havbunds (nederst) undersøgelser udført af TGS ud for
Nordøstgrønland.
-
2D seismisk undersøgelser i havet ud for Nordøstgrønland 8
2016 VVM-redegørelse v3
Det foreslåede undersøgelsesområde kan hele året have havis (drivis) og isbjerge, som ledes til
af den østgrønlandske strøm fra nordlige, arktiske farvande. Fastis dannes normalt i den nordlige
del af undersøgelsesområdet i september og bevæger sig længere sydpå i løbet af oktober.
Mindst en del af undersøgelsen vil sandsynligvis kræve brug af en isbryder. Der er gode erfaringer
med at arbejde i is i dette område fra tidligere undersøgelser; i tidligere år har is-forholdene i løbet
af undersøgelsen været forholdsvis gunstige, og der har kun været lidt skrueis.
Hovedformålet med isbryderen er at flytte isen væk fra undersøgelses (kilde) fartøjet, for at
forhindre skader på undersøgelsesudstyret eller fartøjet selv. Is afværges fra det seismiske fartøj
ved forskellige teknikker; ”bump og skyl”, ”knus of skyl” og ”skær og skyl”, afhængig af størrelsen
af isflager, som skal flyttes. Ved løsere isflager af småt havis anvendes ”skub og skyl”-teknikken
til at tvinge isen væk fra det seismiske fartøj, ”knus og skyl”-teknikken anvendes til at bryde større
stykker havis op, før det bliver ledt væk fra det seismiske fartøj. ”Skær og skyl”-teknikken
anvendes til at brække store isflager fra hinanden, som ikke kan ledes væk.
Is, der er blevet flyttet med isbryderens bov, ledes væk fra det seismiske fartøj ved brug af vinklet
fremdrift for at skubbe isen til side. Ved hjælp af isbryderen kan man bevare åbent hav rundt om
undersøgelsesfartøjet, så det kan fortsætte indsamlingen i farvand, der er 70-90 % dækket med
is.
Ved nogle undersøgelser udført af TGS ud for Østgrønland har pakis været en hindring under
seismiske undersøgelser. Pakis får isflager til at lukke sig om hinanden og gør det vanskeligt for
en isbryder at holde vandet åbent rundt om det seismiske undersøgelsesfartøj. Når isen bliver
skubbet væk, lukker det sig bag fartøjet. Pakis har også en større kraft og udgør dermed en langt
større risiko for at ødelægge både det seismiske undersøgelsesfartøj på slæbs udstyr
(luftkanoner og undervandsmikrofoner) og selve fartøjet. Af disse årsager kan seismiske
dataindsamlinger kun foretages i vande med ca. 60 % tæthed i pakis. Inden for denne grænse
kan ”skær og skyl”-teknikker anvendes til fjernelse af is, mens bevaring af åbent vand er
vanskeligere. Ultimativt kræves en god planlægning, brug af meteorologiske og metocean data
og rekognoscering (med helikopter – se afsnit 2.5.2) for at arbejde sikkert og effektivt i dette miljø.
Brug af is-overvågningsbøjer vil også give værdifuld information om isforhold.
-
2D seismisk undersøgelser i havet ud for Nordøstgrønland 9
2016 VVM-redegørelse v3
2.2 Fase 1 (MBES, SBP og havbundsundersøgelser)
Det foreslås at anvende et multibeam ekkolod3og sub-bottom profileringsudstyr4 til at skaffe
yderligere information om bathymetri/natur på henholdsvis havbunden og overfladenære forhold
på havbunden. Gravity cores og skrabe-prøver vil så muliggøre indsamling af
havbundssedimenter samt en analyse af disse, for at skaffe pålidelig information og eventuelt
bevis på kulbrinte-udsivninger.
MBES og SBP vil blive anvendt af hjælpe-fartøjet (f.eks. M/V Bjørkhaug, se afsnit 2.5.1). I
modsætning til luftkanoner, som lukkes ned (eller reduceres til en enkelt ”afværgekanon”) ved
linjeskift på mere end 20 minutter, planlægges dette udstyr at arbejde kontinuerligt, når
isforholdene tillader det, så dataindsamlingen maksimeres.
Havbundsprøvetagningen foretages udelukkende i henhold til undersøgelseslicens-området
(Figur 2-1) . Aktuelle positioner bliver bekræftet i feltet efter MBES og SBP undersøgelsen.
Prøvetagning vil blive foretaget i overensstemmelse med NORSOK (2004)
prøvetagningsstandard. Tabel 2-3 viser en opgørelse over anvendt udstyr.
Tabel 2-3. Specifikationer for prøvetagningsudstyr.
Aspekt Parametre for undersøgelse (ca.)
Forventet sedimenttype Blødt ler og stenprøver
Anvendt udstyrstype Gravity core og skraber/grab
Udstyrsvægt i luften Gravity core: 800 kg – skraber/grab: 100 kg
Nødvendigt dæk-areal 8 x 4 m
Kran-løft kraft og armlængde Der kræves ingen kran under arbejdet
Udstyrsfabrikant OSIL (osil.co.uk)
Forhindringer (vanddybde, sedimenttype) Kabellængde, havbundssedimenters stivhed
Geometri og dimensioner for skære-sko Hul cylinder, indre/ydre diameter, 90/100 mm ydre
diameter.
Indre diameter af kernebeholder og kerneprøvebeholder
og fartøj
94/86 mm
Ydre diameter af kernebeholder og fartøj 100/90 mm
Anvendes der stempel? Der anvendes ikke stempel
Tilgængelig vægt og længde 3 m core beholder
Specialbehandlingskrav, f.eks. frit fald mekanisme. Spil med frit fald
3 http://www.km.kongsberg.com/ks/web/nokbg0397.nsf/All-
Web/71E3E270C5D26C47C1256FD30040DA3E/$file/164939ae_em710_product_specification.pdf?OpenElement
4 http://www.km.kongsberg.com/ks/web/nokbg0397.nsf/All-Web/F540C6997D11D2E8C125782D00433CC0/$file/Brochure-PS-40.pdf?OpenElement
http://www.km.kongsberg.com/ks/web/nokbg0397.nsf/AllWeb/71E3E270C5D26C47C1256FD30040DA3E/$file/164939ae_em710_product_specification.pdf?OpenElementhttp://www.km.kongsberg.com/ks/web/nokbg0397.nsf/AllWeb/71E3E270C5D26C47C1256FD30040DA3E/$file/164939ae_em710_product_specification.pdf?OpenElementhttp://www.km.kongsberg.com/ks/web/nokbg0397.nsf/AllWeb/71E3E270C5D26C47C1256FD30040DA3E/$file/164939ae_em710_product_specification.pdf?OpenElementhttp://www.km.kongsberg.com/ks/web/nokbg0397.nsf/AllWeb/F540C6997D11D2E8C125782D00433CC0/$file/Brochure-PS-40.pdf?OpenElementhttp://www.km.kongsberg.com/ks/web/nokbg0397.nsf/AllWeb/F540C6997D11D2E8C125782D00433CC0/$file/Brochure-PS-40.pdf?OpenElement
-
2D seismisk undersøgelser i havet ud for Nordøstgrønland 10
2016 VVM-redegørelse v3
2.3 Fase 2 (seismisk undersøgelse)
Seismiske undersøgelser indsamler data om havbundsgeologi ved brug af undervandsakustisk
(lyd) reflektering til at identificere stratigrafiske grænser. Den akustiske kilde bliver forsynet med
en kæde af luftkanoner, der bugseres bag undersøgelsesfartøjet (eller “kilde”) (Figur 2-2), som
også bugserer hydrofon-kabelslange til at ”lytte” til lydrefleksionerne. Kæden af luftkanoner
bugseres forholdsvis tæt på kildefartøjet, hvorimod hydrofoner befinder sig nogle kilometer væk.
Figur 2-2. Venstre: Opstilling af klargjort luftkanon. Til; højre: Igangværende undersøgelse.
Der findes flere typer af seismiske undersøgelser. Den foreslåede undersøgelse ud for
Nordøstgrønland kaldes en regional todimensionel (2D) undersøgelse. I denne type
undersøgelse er seismiske data (dvs. information om havbundsgeologi, her specielt relateret til
forekomst af kulbrintepotentiale) anvendt over et meget stort areal ved at bruge en enkelt
kabelslange og linje, som adskiller afstande på typisk 10 km eller mere. For NEG16 vil linjerne
generelt være spatieret mere end 10 km væk, selvom der, for et begrænset antal arealer, vil være
en spatiering på ca. 1-2 km. Det er usandsynligt, at der vil være belæg for at undersøge
tilstødende linjer efterfølgende, da vende-radius på undersøgelsesskibet er begrænset.
Denne type undersøgelse står i kontrast til mere intensive undersøgelser, som f.eks. 3D og
vertikal seismisk profilering (VSP), som begge har fokus på mindre, mere detaljerede områder.
Dette er et vigtigt punkt i forhold til VVM-undersøgelsen, da det betyder, at evt. miljøeffekter, på
en given placering, vil være kortvarig. I modsat fald vil undersøgelsen blive udført over et relativt
stort område og således have potentiale til at påvirke et større område.
Nøgleparametre for luftkanon-opstillingen ses på Tabel 2-4.
TGS vil udføre undersøgelsen ved at bruge en opstilling af 16 boltpistoler, i alt 3.350 kubiktommer
og med et totalt tryk på 2.000 psi. Den planlagte opstilling for kanonerne er to strenge med 8
kanoner med individuelle kanon-tryk fra 125-290 psi (Figur 2-3). En analyse af de enkelte kanon-
volumener fremgår af Tabel 2-5.
-
2D seismisk undersøgelser i havet ud for Nordøstgrønland 11
2016 VVM-redegørelse v3
Kildeopstillingen vil blive monteret ved stævnen af fartøjet, normalt med mindre end 250 meters
afstand med en kilde-dybde på mellem 7 – 9 m fra overfladen. De reflekterede lydsignaler
modtages af hydrofoner i kabelslanger, som også er monteret fra det seismiske fartøj.
Kabelslangen har en længde på op til 8 km og kan reduceres for at minimere risiko for
ødelæggelse. Der anvendes kun én kabelslange.
Lydreflekteringen fra luftkanonerne, der modtages af hydrofonerne, bliver analyseret for at give
information om geologiske mål mellem 500 og 10.000 m under havbunden. Dette er en relativt
dyb seismisk visualisering, men NEG16 er af regional målestok, og et af hovedmålene er, at
kortlægge sedimentære bassiner. Disse bassiner er meget dybe - så dybe, at seismisk
visualisering er nødvendig.
Kildefartøjet kan foretage undersøgelser, mens det passerer med 5 knob med affyrings-intervaller
på 10 sekunder (ca. hver 25 m). Undersøgelses-fartøjet skal kunne arbejde døgnet rundt i
perioder, hvor vejret og isforhold tillader dataindsamling.
Tabel 2-4. Seismiske undersøgelsesparametre.
Parameter Sandsynlig
værdi
(maksimum)
Antal aktive kanoner 16 (24)
Total aktivt volumen (kubiktommer) 3,350 (5,025)
Kædelængde/inline spredning (m) 19
Kædebredde/Krydslinje spredning (m) 6
Totalt tryk (psi) 2,000 ± 10%
Peak to peak tryk (bar-m) 90 (151)
Planlagt kildedybde (m) 7-9
Fartøjshastighed (knob) 5
Affyringsfrekvens (s) 10
Affyringsinterval (m) 25
-
2D seismisk undersøgelser i havet ud for Nordøstgrønland 12
2016 VVM-redegørelse v3
Figur 2-3. Foreslåede opstillinger for 3,350in3 kæde.
Tabel 2-5. Individuelle kanon-volumener.
Streng 1 Streng 2
Kanon Volumen
(in3)
Kanon Volumen
(in3)
1.1 290 2.1 290
1.2 290 2.2 290
1.3 195 2.3 195
1.4 195 2.4 195
1.5 280 2.5 280
1.6 155 2.6 155
1.7 145 2.7 145
1.8 125 2.8 125
2.4 Ekstra undersøgelsesudstyr (isovervågningsbøjer)
For at skaffe information om strømningen af ekstreme isformationer/isbjerge i NØ Grønland
planlægger TGS at anvende isovervågningsbøjer til at understøtte operationer, såvel som en
grundigere undersøgelse af isens bevægelsesmønstre i NØ Grønlands-området. Operationelt vil
monitering i realtid af drivis gøre det muligt for undersøgelsesteamet at kunne fastlægge driv-
mønstre og evt. forudsige rydningen i området foran undersøgelsesfartøjet bedre. Driv-mønstre
kan evt. også gøre det muligt for TGS at forudse udviklingen i istrykket, hvor der er lagt et større
antal bøjer ud i et område. De indsamlede bevægelsesdata bidrager til forståelse af
langtidsprognoser og evt. sæsonvariationer, når der er samlet tilstrækkelige data. Øget viden om
ekstreme isforekomster og bevægelsesmønstre vil være nyttige på kort sigt for en effektiv
indsamling og yder ligeledes et langtidsholdbart bidrag til den miljømæssige forståelse. Syv
-
2D seismisk undersøgelser i havet ud for Nordøstgrønland 13
2016 VVM-redegørelse v3
isovervågningsbøjer blev sat ud under NEG2015 undersøgelsen, og et tilsvarende program
forventes i 2016.
De anvendte is-overvågningsbøjer5 kan skaffe realtidsdata på is-bevægelser. Det samme bøje-
design er anvendt i det internationale Arctic Buoy Programme6. Det er planen, at alle bøjer tages
op, når de er drevet mod det sydlige undersøgelsesområde, og genudsat længere nordpå.
Hver bøje vejer 11 kg og er næsten kugleformet med den længste dimension på ca. 40 cm. Farven
er lys orange, og de er lavet af plastik. De er robuste og indeholder et langtidsholdbart litium
batteri. Tabel 2-6 giver information om batterierne. Det er tanken, at bøjerne så vidt muligt skal
kunne tages op og genanvendes i kommende sæsoner. Seks ud af syv bøjer, der blev anvendt i
2015, blev genanvendt med succes.
Tabel 2-6. Is-overvågningsbøjer. Litium batteri specifikation.
Egenskab Hver bøje (7 bøjer)
Antal celler 32 (224)
Litium indhold per celle (g) 5
Totalt litium indhold (g) 161 (1.127)
Vægt af batteripakke (kg) 3.2 (22.4)
Dimensioner (tommer) 10¾ x 2¼ x 4¾
2.5 Logistik
2.5.1 Forslag til fartøj
Fartøjerne vist nedenfor, og i Figur 2-4 er de, der vurderes bedst egnede at bruge i dette stadie
af undersøgelsesplanlægningen. Alternative fartøjer kan bruges, men det ville ikke gøre nogen
væsentlig forskel mht. konstaterede undersøgelsesparametre.
Det foreslåede indsamlingsfartøj (dvs. til at slæbe luftkanonen og hydrofon-kæden i Fase 2
undersøgelsen) er M/V Akademik Shatskiy eller et tilsvarende fartøj. Dette primære fartøj vil blive
assisteret af yderligere to fartøjer; en isbryder (f.eks. M/V Otso) til at rydde ruten for kildefartøjet
5 http://www.metocean.com/Upfiles/Products/PDF/Polar_iSVP.pdf
6 http://iabp.apl.washington.edu/
http://www.metocean.com/Upfiles/Products/PDF/Polar_iSVP.pdfhttp://iabp.apl.washington.edu/
-
2D seismisk undersøgelser i havet ud for Nordøstgrønland 14
2016 VVM-redegørelse v3
under isrige forhold og et hjælpefartøj (f.eks. M/V Bjørkhaug). Fase 1 undersøgelsesarbejdet
foretages af hjælpefartøj sammen med isbryder, hvis nødvendigt.
Figur 2-4. Foreslået undersøgelsesfartøj: øverst, Akademik Shatskiy (kildefartøj); nederst til
venstre: Bjørkhaug (hjælpefartøj); nederst til højre, Otso (isbryder).
Skibene har alle omfattende sikkerhedssystemer og overholder de strengeste krav til at arbejde
for ledende firmaer i olieindustrien.
Den indledende mobiliseringshavn er planlagt til at være Tromsø i Norge. Det vil være muligt at
bruge havne i Bergen (Norge), Longyearbyen (Svalbard) eller Reykjavik (Island), hvis fartøjet på
noget tidspunkt skulle have behov for det. Der er indledningsvis ingen planer om mandskabs-
udskiftning, men skulle det være tilfældet, vil dette ske enten i Longyearbyen eller Reykjavik,
afhængigt af logistik og rådighed. Eventuelle mandskabsudskiftninger vil blive foretaget med
hjælpefartøjet.
-
2D seismisk undersøgelser i havet ud for Nordøstgrønland 15
2016 VVM-redegørelse v3
Der ikke planlagt opfyldning (tankning) eller genforsyning på nuværende tidspunkt; det forventes,
at fartøjerne vil være tilstrækkeligt udrustet til at gennemføre undersøgelsen.
2.5.2 Isrekognoscering
En helikopter vil være til rådighed til at levere information om isforhold omkring og forude i forhold
til den seismiske undersøgelse.
Eventuelle flyvninger kræver en flyveplan, som skal registreres hos grønlandske myndigheder,
og det er undersøgelsesteamets intension at sikre, at eventuelle konflikter identificeres før
igangsættelsen.
2.5.3 Forventede energikrav
Det beregnede daglige forbrug på hvert fartøj er opgjort i Tabel 2-7.
Tabel 2-7. Typiske brændstofforbrugsmængder for foreslåede undersøgelsesskibe (fra tidligere
TGS undersøgelser i området).
Skibstype Brændstoftype Typisk dagsforbrug (m3)
Seismisk undersøgelse
(kildefartøj)
Marine Gas Oil (MGO) 8.6
Support (1 fartøj) Marine Gas Oil (MGO) 2.4
Isbryder Marine Gas Oil (MGO) 23
Marine Diesel Oil (MDO) 2.2
TOTAL Marine Diesel Oil (MDO) 2.2
Marine Gas Oil (MGO) 36.4
Svovlindhold i brændstoffer vil være mindre end 1,5 % efter vægt (kildefartøj, 0.1%; Isbryder, 0.1%;
Support, 0.0362%).
2.5.4 Brug af kemikalier
Det vil være nødvendigt, at benytte forskellige kemikalier til undersøgelsen. Dog kræves der ikke
væske til at fylde kabelslangerne, da der anvendes faste kabelslanger. Alle kemikalier, der
anvendes, er blevet testet og vurderet for økotoksikologiske egenskaber i overensstemmelse
med OSPAR Harmonised Offshore Chemical Notification Format (HOCNF) regulativet.
Potentiel risiko for spild behandles i Kapitel 7.
-
2D seismisk undersøgelser i havet ud for Nordøstgrønland 16
2016 VVM-redegørelse v3
2.5.5 Affaldshåndtering
Hvert fartøj har en affaldshåndteringsplan og udfører en affalds-logbog. Udledning af affald til
havs er forbudt. Alt fast affald afskaffes på godkendte steder i havnen, hvor affaldet sorteres. Alt
affald der bringes på land registreres.
2.5.6 Luftemissioner
Undersøgelsen vil medføre udledninger til atmosfæren. Disse udledninger søges minimeret på
følgende måder:
Brug af tidssvarende, vedligeholdte fartøjer og udstyr
Brug af brændstof af god kvalitet med lavt svovlindhold (
-
2D seismisk undersøgelser i havet ud for Nordøstgrønland 17
2016 VVM-redegørelse v3
Undervandsstøjniveauer vil blive begrænset så vidt muligt, især ved brug af den mindst mulige
kæde (3.350 kubiktommer i forhold til 5.025 kubiktommer, som har været anvendt i tidligere
undersøgelser) med god nedadvendt styring for at minimere unødig forekomst af sidestøj.
Desuden anvender undersøgelsen færrest mulige under-kæder (to), for at opfylde de
miljømæssige betingelser. Det formodes, at konfigurationen med tre underkæder producerer
mere højfrekvent støj, hvilket vil være forstyrrende for følsomme havarter (se afsnit 7.3.5).
De indsamlede data vil blive anvendt af flere klienter. Dette i sig selv repræsenterer eventuelt
betydelige miljøgevinster ved at minimere antallet af gentagne undersøgelser.
2.5.9 Afværgeforanstaltninger
Foruden den gode miljøadfærd, som er specificeret i afsnit ovenfor, vil følgende
afværgeforanstaltninger beskrevet i Tabel 2-8 blive fulgt og implementeret, når
miljøkonsekvenserne af de foreslåede undersøgelser behandles i Afsnit 7. Yderligere detaljer
gives i Afsnit 9.1.
2.5.10 Miljøledelsesplan
Dette afsnit beskriver arbejdsgangen for ledelse, styring og minimering af miljøbelastninger i
forbindelse med rutine-aktiviteterne for den foreslåede undersøgelse. Miljøledelsesplanen (EMP),
som er skitseret, er udarbejdet i overensstemmelse med kravene i ISO 14001 standarder for
miljøledelse. Som krævet af EAMRA (2015) er Miljøledelsesplanens fokus rettet mod andre
aktiviteter end seismisk støjudbredelse, som er beskrevet andetsteds i VVM-redegørelsen (se
Kapitel 7, hvor alle potentielt betydelige miljøpåvirkninger er beskrevet).
Miljøledelse vil blive udført inden for de vide politiske og principielle rammer, baseret på TGS’
Virksomheds Sociale Ansvars (CSR) politik, herunder firmaets Miljøpolitik og entreprenør HSE
Ledelsessystemer.
Entreprenører tilknyttet projektet er oplyst i Afsnit 1.2.
Aktiviteterne i projektet er udspecificeret i Kapitel 2. Denne Miljøledelsesplan gælder for
alle aktiviteter, men følgende fremhæves:
o Bunkringsoperationer
o Brændstofbrug
o Kemikaliebrug
o Affaldshåndtering
o Luftemissioner
o Udledninger i havet
http://www.tgs.com/about-tgs/policies/enviromental-policy/
-
2D seismisk undersøgelser i havet ud for Nordøstgrønland 18
2016 VVM-redegørelse v3
o Entreprenører udfører aktiviteterne i henhold til deres respektive ledelsessystemer
og planer, som inkluderer Miljøbeskyttelsesprocedurer, Nødplan,
Olieforureningsplan, Affaldshåndteringsplan.
Monitering og afværgeforanstaltning til at forklare og reducere miljøpåvirkninger er
beskrevet i Kapitel 9 i denne VVM-redegørelse. Hvert firma i undersøgelsen har deres
egne fastlagte retningslinjer for miljøprojekter. TGS har det overordnede ansvar for opsyn
med entreprenørens arbejde.
Arbejdsprocedurer såvel som tydeligt definerede ansvarsområder og
kommunikationslinjer mellem TGS og nøgle-entreprenørerne bliver fastlagt forud for
påbegyndelsen af aktiviteterne. Flowdiagrammet viser en oversigt over nøglepersoner for
miljøledelse og ansvarsområder for projektet.
-
2D seismisk undersøgelser i havet ud for Nordøstgrønland 19
2016 VVM-redegørelse v3
TGS
Kildefartøj
(Skibsfører/Klientensrepræsentant)
Isbryder
(Skibsfører)
Støttefartøj
(Skibsfører)
TGS projekt leder/koordinator for
undersøgelse
Klient
-
2D seismisk undersøgelser i havet ud for Nordøstgrønland 20
2016 VVM-redegørelse v3
Tabel 2-8. Indbygget afbødning.
Potentiel påvirkning Indbygget afbødning Bemærkninger
Konflikter med andre fartøjer
(f.eks. fiskere, erhvervstrafik).
Støtte (følge) fartøj skal være
forbindelsesled via radio, for alarmering
af andre fartøjer om aktivitet og afværge
af konflikter.
Forstyrrelse af
havpattedyr/havfugle fra
undersøgelsesfartøjer og fly.
Helikopterpilot skal have instruktion i at
undgå at flyve lavt (
-
2D seismisk undersøgelser i havet ud for Nordøstgrønland 21
2016 VVM-redegørelse v3
3 FYSISK MILJØ
3.1 Klima
Klimaforhold i undersøgelsesområdet er kraftigt påvirket af havis det meste af året. Temperaturer
i de nordlige kystområder kan være helt ned til -30oC i vintermånederne, og
sommertemperaturerne ligger højst lige over frysepunktet. Isen har stor indflydelse på
kystområderne med begrænset varmeveksling mellem havet, luften og den reflekterende
termiske stråling, der således hæmmer opvarmning af havvandet.
Nordatlantiske vejrsystemer har stor indvirkning på den grønlandske østkysts vejrmønstre.
Sydligere regioner er udsat for cyklon-aktivitet og stærke storme, om vinteren kan
vindhastigheder overstige 110 mph (Przybulak, 2003). Disse vinde kommer som regel sydfra og
bringer varmere luft og nedbør. TGS har stor erfaring med sommerforholdene fra tidligere
undersøgelser ud for Nordøstgrønland; ved undersøgelse mellem 14. august og 4. oktober 2012
faldt dagtemperaturerne gradvist fra ca. 3oC midt i august (med maksimum op til 6,5oC) ned til -
10oC ultimo september. Maks. målte vindhastighed var 32 knob.
3.2 Bathymetri
Undersøgelsesområdet dækker både havet ved kontinentalsoklen og dybere hav ud for soklen,
som ligger over dybhavsplateauet (Figur 3-1). Bredden af kontinentalsoklen varierer fra ca. 120
km fra kysten ved det smalleste punkt til 310 km på det bredeste. Størstedelen af
undersøgelsesaktiviteterne vil blive centreret om havet ved den mere lavvandede
kontinentalsokkel, hvor dybderne typisk varierer mellem 80 m og 300 m.
Det meste af kontinentalskråningen i undersøgelsesområdets gradient er forholdsvis lavvandet
med stejlere gradienter mod øst i undersøgelsesområdet, hvor skråningen er. Dybhavsplateauet
er ca. 2400 m dybt, og der er en højderygsformation i havet, som er et fremspring mod
dybhavsplateauet fra kontinentalsoklen, der omtrent starter ved 77oN 5oW og strækker sig mod
sydvest.
-
2D seismisk undersøgelser i havet ud for Nordøstgrønland 22
2016 VVM-redegørelse v3
Figur 3-1. Bathymetri i undersøgelsesområdet (bathymetriske data fra IOC, IHO og BODC, 2003.
-
2D seismisk undersøgelser i havet ud for Nordøstgrønland 23
2016 VVM-redegørelse v3
3.3 Oceanografi
Farvandet omkring Grønland, især Nordgrønland, er væsentlige områder for
overfladevandskøling, som skaber pakis, kendt som det Nordatlantisk Dybhav (NADW). Dette
hav synker og menes at være dannet af et større termohalint cirkulationssystem, kaldet det
globale thermohaline cirkulationssystem (Global Ocean Conveyor Belt). Dette system hjælper
med at forsyne dybhavsplateauer i verdenshavene med ilt og næringsstoffer,
vandbevægelserne forhindrer havene i at blive permanent lagdelte og stagnerede (Knauss,
1996; Boertmann & Mosbech (eds), 2011).
Mange oceanografiske processer i overfladelagene i den grønlandske kystregion forekommer
pga. tilstedeværelsen af den Østgrønlandske Strøm (EGC). Dette er en strøm, der er formet i
Arktisk ved nedkøling af varmere nordligere strømmende nordatlantiske vande (NAW), som
føres til Arktis med den norske atlantiske strøm. Her tilstrømmer varmere vand til det
Grønlandske Hav, Gyre, hvor det udsættes for nedkøling ved kontakt med det arktiske ocean
og tilhørende havis. Kold ferskvandsafstrømning fra den arktiske havis skaber lagdelt, lavt
saltholdigt overfladevand (Polart Overfladevand), hvorimod mere saltholdigt vand synker og
skaber den kolde dybhavsmasse i NADW, hvor der dannes skarpe thermohaline skel. I de
sene sommer- og vintermåneder er det i dette lag, med lavt saltholdigt overfladevand, at
havisen dannes (Knauss, 1996; Boertmann & Mosbech (eds), 2011). Større
havoverfladestrømme er beskrevet i Figur 3-2.
-
2D seismisk undersøgelser i havet ud for Nordøstgrønland 24
2016 VVM-redegørelse v3
Figur 3-2. Større overfladestrømme omkring Grønland (Boertmann & Mosbech (eds), 2012).
-
2D seismisk undersøgelser i havet ud for Nordøstgrønland 25
2016 VVM-redegørelse v3
Vand fra det Nordlige Stillehav strømmer også til Arktis gennem Beringstrædet, hvor det
opblandes, før det bliver optaget i EGC. Det kolde vand i EGC, med lav salinitet transporteres
herefter sydpå langs østkysten af Grønland, før det løber ud i Nordatlanten (Bacon et al.,
2002) sammen med evt. havis eller isbjerge, som fanges i strømmen. Dette er
hovedtransportruten for havis, som driver sydpå fra høje Arktis.
Irminger Strømmen er en gren af den Nordatlantiske Strøm, som skilles og løber til det vestlige
Island pga. det forhøjede havbundshøjdedrag, kaldet Reykjane’s Højdedrag Her forgrener
Irminger Strømmen sig i nordlige og sydlige strømme. Den nordlige gren sender varmt vand
parallelt med EGC i den modsatte retning rundt om det nordlige Island, før den optages i de
sydligt løbende kolde vandmasser. Irminger Strømmen har et højere saltindhold (ca. 34 psu)
og en højere temperatur (4-6oC) end den EGC, og den danner en skarp front mellem de to
vandmasser (Gyory, et al., 2008). Disse frontalskel har betydelig indvirkning på de biologiske
forhold, da de er forbundet med høje produktionsniveauer.
Det ferske smeltevand samt jordkilder bidrager til en sænkning af både temperatur og salinitet
i de grønlandske kystfarvande i sommermånederne. Dette vand bliver lagdelt og forholdsvis
stabilt, især omkring iskanter, og skaber et stabilt oceanografisk overfladelag, hvor blomstring
af phytoplankton kan forekomme. Det er også sandsynligt, at der ved frontale regioner eller
hydrodynamiske afbrydelser forekommer opstigning af næringsstoffer til overfladevande, som
får phytoplankton til at blomstre (Boertmann & Mosbech (eds), 2011).
3.4 Isforhold
Havisformation og –reduktion er en vigtig funktion i Arktis, som har indflydelse på de
oceanografiske processer, både regionalt og globalt. Om vinteren, når havis dannes, vil koldt
vand, med et lavere saltindhold, lægge sig oven på mere saltholdigt vand og der dannes en
skarp haloklin rand. Det mindre saltholdige vand køler ned til frysepunktet, og iskrystaller
dannes, idet ferskvand skubber salt ud og danner lommer af oversaltet vand (saltlage).
Når havisen trækkes sig tilbage i foråret, vendes denne proces, og isen begynder at bryde op
og danner områder af åbent hav. Når isen begynder at danne fragmenter og bryde op, bliver
den transporteret sydpå langs den østgrønlandske kyst.
Formationen og nedbrydningen af havis har også vigtig indflydelse på den kystnære
oceanografiske proces ved at ændre thermohaline profiler, som til gengæld stabiliserer
vandsøjlen og opløser hydrografien og lokale områder med opstigning af næringsrigt vand fra
havbunden, hvilket er vigtigt for den lokale biologiske produktion (Boertmann & Mosbech
(eds), 2011).
Der er to typer havis i undersøgelsesområdet: fastis og drivis. Fastis dannes typisk i
kystområder, formes ud fra fastlandet og danner en stabil platform, som fungerer, som en
forlængelse af fastlandet. Denne fastis er permanent i de nordlige områder af Grønland, og
det er sandsynligt, at den vil forekomme i et vist omfang hele året i de nordlige områder af
-
2D seismisk undersøgelser i havet ud for Nordøstgrønland 26
2016 VVM-redegørelse v3
undersøgelsesområdet. I områderne mod syd vil fastis-formationen sandsynligvis dannes i
september og oktober, afhængig af forholdene. (Boertmann & Mosbech (eds), 2011).
Den anden type is, der findes i undersøgelsesområdet, er drivis. Dette består af flere is-typer,
hovedsageligt i varierende størrelser af fragmenter af fortyndet havis, som er brækket fra
hinanden og er blevet transporteret sydpå fra Arktis på den østgrønlandske kyst. I denne
strøm består isen typisk af varierende størrelser af isbjerge, som bevæger sig frit og er enten
nydannede eller fra årene før , og som tidligere er blevet låst. Drivisen er specielt dynamisk,
da den bevæger sig i overfladestrømmen, som bevæger sig langs kanten af den mere
permanente drivis, men kan forekomme hele året, da is i Arktis bryder op om sommeren og
transporteres sydpå (Boertmann & Mosbech (eds), 2011). Det er meget sandsynligt, at
isbjerge og drivis forekommer i undersøgelsesområdet hele året (Figur 3-3).
Figur 3-3. Typiske isforhold: venstre, vestligt (kystnært); højre, østligt (offshore) NEG15
regionen af undersøgelsesområdet i september 2015.
Forskydningszoner kan dannes mellem den mere stabile og permanente fastis og drivisen.
Disse forskydningszoner former sig typisk som isfri “sprækker” i isen, der danner områder af
åbent hav.
Disse områder kan være vigtige i sammenhæng med biologisk produktion, da de danner
områder, hvor havpattedyr kan ånde, hvor havet ellers er dækket med is. Betydningen af disse
forskydningszoner har ikke været skønnet fuldtud, og det er vanskeligt at forudsige, da det vil
variere i størrelse og form (Boertmann & Mosbech (eds), 2011).
Polynyas er et vigtigt område mht. isproduktion eller rettere pga. den manglende is-formation.
Disse er områder, hvor lokale strømme bevæger vandet tilstrækkeligt til at forhindre
overfladen i at fryse til, og er ofte områder med terrestrisk fluvial tilførsel. Dette er vigtigt både
biologisk og oceanografisk. Med hensyn til de oceanografiske processer menes de, at være
vigtige områder for varmetab, da havis ikke er til stede til at virke som isolator, og, da der ofte
er ferskvandstilførsel, kan temperatur og forskellige saltindhold forårsage lokale
-
2D seismisk undersøgelser i havet ud for Nordøstgrønland 27
2016 VVM-redegørelse v3
vandbevægelser. I Polynyas forekommer isformation aldrig, men hvor det sker, er det som
regel senere på året, og isen bryder op tidligere det følgende forår. Dette øger perioden for
biologisk produktivitet i Polynyas, som særligt bruges af havpattedyrene, hvorimod når
vinterisen præger Polynyas, bliver de vigtige mht. adgang til luften for at ånde (Boertmann &
Mosbech (eds), 2011); National Snow & Ice Data Center (udateret). Der er adskillige områder
langs denne kyst, hvor Polynya slutter i relativt isfri forhold året igennem, Figur 3-4.
Figur 3-4. Store Polynyas ud for den nordøstgrønlandske kyst (Boertmann & Mosbech (eds),
2011).
-
2D seismisk undersøgelser i havet ud for Nordøstgrønland 28
2016 VVM-redegørelse v3
3.5 Basis kemi- og forureningsniveau
Der har været flere undersøgelser af basisforureningsniveauer i det grønlandske marine miljø.
Dietz et al. (1996) har konstateret, at blyniveauer i hav-organismer var lave, men kviksølv-,
cadmium- og selen-niveauer overskred danske fødevarekriterier, selvom der ikke er draget
nogen konklusion, hvad angår de geografiske kilder (Boertmann & Mosbech (eds), 2011),
undtagen at cadmiumniveauer var højere i Nordvestgrønland. En AMAP (2011) rapport
beskriver kviksølv niveauer i Arktis, som giver grund til bekymring for både vildt og mennesker.
Der er konstateret en stigende tendens med tungmetalforurening i nogle dyr; det højeste
niveau i havpattedyr i Midt vest- og Nordvestgrønland (Dietz, 2008; AMAP, 2011). Pga.
metallernes akkumulation i miljøet, ser dyr øverst i fødekæden ud til at ophobe tungmetaller i
deres væv; dette gælder også mennesker, der spiser forurenede dyr.
Vedvarende organisk forurening (POPs) ser ud til at være lavere i arktiske farvande pga. den
mindre industri og bådtraffik, dog kan akkumuleringer stadig være en potentiel risiko for rovdyr
øverst i fødekæden (Dietz, 2008; Boertmann & Mosbech (eds), 2011). Højere niveauer af
POPs er blevet målt i isbjørne, grønlandske helleflyndere og grønlandske hajer (Somniosus
microcephalus). Der er registreret et højere niveau af PCB i de POPs, der er registreret i
højerestående dyrearter (Dietz, 2008; Boertmann & Mosbech (eds), 2011).
Det er begrænset, hvor meget kendskab der er til forurening i det foreslåede
undersøgelsesområde, selvom det ser ud til, at der er en tendens til at være højere
forekomster af forurening, specielt med tungmetaller, på den vestlige side af Grønland
((Boertmann & Mosbech (eds), 2011). Da Nordøstgrønland er en nationalpark med meget få,
hvis overhovedet nogen, industrivirksomheder og minimal skibstrafik (Boertmann & Mosbech
(eds), 2011), kan det antages, at den grundlæggende forurening og forureningsniveauer i
denne region vil være lave.
-
2D seismisk undersøgelser i havet ud for Nordøstgrønland 29
2016 VVM-redegørelse v3
4 BESKYTTEDE OMRÅDER
I det følgende præsenteres de beskyttede områder i nærheden af og inden for
undersøgelsesområdet, herefter følger beskrivelse af det Værdifulde Økosystem
Komponenter (VEC), som antages at forekomme i undersøgelsesområdet.
4.1 Beskyttede områder
Nord- og Nordøstgrønland er fredet som Nationalpark. Parken er verdens største og dækker
et areal på i alt 972.000 km2, som omfatter store dele af Grønland såvel som de nordøstlige
kystfarvande – i alt dækker området 71oN – 83o40’N og 12oW – 63oW (Aastrup et al., 2005)
(Figur 4-1). Formålet med Nationalparken er at bevare tilstanden i området, sikre muligheder
for forskning og offentlig adgang og for at beskytte naturen og kulturarven.
Inden for undersøgelsesområdet har MLSA oprettet ”lukkede områder” (Closed Areas) både
for narhvalen og hvalrossen; undersøgelsen vil ikke komme ind i disse områder, se Figur 4-2
Der er også “Problemområder” (”Areas of Concern”) for grønlandshvalen, hvor der er overlap
med undersøgelsen, og yderligere ”Problemområder” for narhvalen og hvalrossen mellem juni
og september, hvor undersøgelsen overlapper i de kystnære områder.
Figur 4-1. Nationalpark i Nord- og Nordøstgrønland (NANOQ 2013).
-
2D seismisk undersøgelser i havet ud for Nordøstgrønland 30
2016 VVM-redegørelse v3
Figur 4-2. Undersøgelsesområde og foreslåede linjer for seismiske undersøgelser, hvor
beskyttelseszoner er vist for: Øverst hvalros; Midten: narhval; Nederst: grønlandshval.
Datakilde for beskyttelseszoner EAMRA (2015).
-
2D seismisk undersøgelser i havet ud for Nordøstgrønland 31
2016 VVM-redegørelse v3
Der er områder på land, som er udpeget til beskyttelse af fugle.
Ramsar området Hochstetter Forland (Figur 4-3) er det vigtigste fældeområde for kortnæbbet
gås i Grønland med en bestand på mere end to procent af trækfuglebestanden. Derudover
omfatter området en rig bestand af ynglende, højarktiske vandfugle (Egevand & Boertmann,
2001). Der er også otte Vigtige Fugle Områder (Important Bird Areas - IBAs) i det nordlige
område. IBAs er udpeget af organisationen BirdLife International. IBAs er udpegede områder,
der anses som værende vigtige for bæredygtige fuglebestande (Skov et al., 1995). Udpegede
kystkolonier, hovedsageligt bestående af ederfugle og lomvier, er beskyttet af
restriktionszoner for flyvning fra 200-3.000 m (IBA, 2013) (Figur 4-3).
Figur 4-3. Vigtige fugleområder (IBA).
4.2 Resumé af Værdifulde Økosystem Komponenter (VECs)
For at bestemme samspillet mellem olieaktiviteter og økosystemets komponenter er konceptet
for Værdifulde Økosystem Komponenter (VEC) blevet udviklet. VECs kan være arter,
bestande, biologiske hændelser eller andre miljømæssige forhold, som er vigtige for
befolkningen (ikke kun økonomisk), har en national eller international profil, kan være
indikatorer for miljøforandringer eller kan være fokus for ledelse eller andre administrative
tiltag. VECs omfatter værdifuld flora og fauna, habitater og processer som f.eks. den første
forårsblomstring (Boertmann & Mosbech (eds), 2011).
-
2D seismisk undersøgelser i havet ud for Nordøstgrønland 32
2016 VVM-redegørelse v3
De udvalgte VECs er arter, som kan være påvirket af olieaktiviteter, herunder undersøgelses-
aktiviteter som seismiske undersøgelser og borearbejde. De omfatter også arter og
hændelser, hvor ændringer kan ses (indikatorer) (Boertmann & Mosbech (eds), 2011) (Tabel
4-1).
Tabel 4-1. Identificerede VECs med opgørelse over Værdifulde Økosystem Komponenter, som
findes i og ved undersøgelsesområdet, herunder status for Grønlands Rødliste (hovedsageligt
tilpasset fra Boertmann & Mosbech (eds), 2011).
Konstaterede VECs
Arter Rødliste status Oversigt over betydning
Hvirvelløse dyr
Calanus hyperboreus Vigtig fødekilde for dyr højere i fødekæden og mekanisme
for kulstof-transport.
Parathemisto libellula Vigtig fødekilde for dyr højere i fødekæden og mekanisme
for kulstof-transport.
Fisk
Grønlandsk hellefisk
(Reinhardtius
hippoglossoides)
Større kommercielle arter
Polar torsk
(Boreogadus saida)
Økologiske nøglearter, som udgør vigtig føde for mange
højerestående dyrearter.
Arktisk torsk
(Arctogadus glacialis)
Økologiske nøglearter, som udgør vigtig føde for mange
højerestående dyrearter.
Havfugle
Nordisk mallemuk
(Fulmarus glacialis)
LC (Mindre problem)
En del ynglekolonier i undersøgelsesområdet
Ederfugl
(Somateria mollissima)
LC (Mindre problem)
Vigtigt rovdyr for havbundsmiljøet, rødlistede arter er for
nedadgående i bestande på vestkysten.
Kongeederfugl
(Somateria spectabilis)
LC (Mindre problem)
Højt lokaliserede koncentrationer forekommer kun på få
steder på bestemte tidspunkter af sommeren i
undersøgelsesområdet. Middel afhængighed af området.
Havlit
(Clangula hyemalis)
LC (Mindre problem)
Overvintrer i grønlandske farvande, men vil rejse gennem
undersøgelsesområdet på træk til yngleområder i
Svalbard. Middel-afhængig af området.
Ride
(Rissa tridactyla)
VU (Sårbar)
Ynglekolonier ofte koncentreret omkring polynyas og tidlig
isbrydning. De vigtigste ynglekolonier er ved polynyas
inden for undersøgelsesområdet.
Sabinemåge
(Larus sabini)
NT (Næsten truet)
Små kolonier langs kysten. Rødlistet pga. den lille
bestand.
Rosenmåge
(Rhodostethia rosea)
VU (Sårbar)
Meget sjælden, rødlistet art, yngler kun i nordøstlige
polynya farvande i det foreslåede undersøgelsesområde.
-
2D seismisk undersøgelser i havet ud for Nordøstgrønland 33
2016 VVM-redegørelse v3
Ismåge
(Pagophila eburnea)
VU (Sårbar)
Specielt bevaringsværdig og rødlistet art. Det vigtigste
område er de nordøstlige polynya farvande i den nordlige
del af licensområdet. Høj afhængighed af området.
Havterne
(Sterna paradisaea)
NT (Næsten truet)
Ynglekolonier langs kysten.
Polarlomvie
(Uria lomvia)
VU (Sårbar)
Kan forekomme i farvandet i september.
To kendte ynglekolonier syd for og uden for
undersøgelsesområdet ved Scoresby Sund polynya.
Søkonge
(Alle alle)
LC (Mindre truet)
Nationalt ansvars art
Hele ynglebestanden fra Svalbard trækker igennem det
foreslåede undersøgelsesområde i løbet af forår og
sommer.
Havpattedyr
Isbjørn
(Ursus maritimus)
VU (Sårbar) Nationalt
ansvars art
En betydelig andel af den globale bestand findes i
undersøgelsesområdet, og arten har en høj national og
international bevaringsværdi.
De er truet både globalt og nationalt. De har også stor
værdi for de lokale jægere, selvom jagten foregår i den
sydlige del af undersøgelsesområdet. Områder af speciel
betydning er iskanter og polynyas.
Hvalros
(Odobenus rosmarus)
NT (Næsten truet) i
Nordøstgrønland
Isoleret og højeste lokaliserede bestand med vigtige
områder inden for undersøgelsesområdet. Den er en vigtig
ressource for lokalsamfundet og har en høj
bevaringsværdi.
Klapmyds
(Cystophora cristata)
LC (Mindre truet)
Tegn på fødsler på drivis i området mellem marts og april.
Uden for denne periode kendes ingen specifikke områder.
Grønlandssæl
(Pagophilus
groenlandicus)
LC (Mindre truet)
Tegn på fødsler på drivis i området mellem marts og april.
Uden for denne periode kendes ingen specifikke områder.
Remmesæl
(Erignathus barbatus)
DD (Mangelfulde data)
Utilstrækkelige data.
Ringsæl
(Pusa hispida)
LC (Mindst truet)
Økologisk nøgleart inden for det foreslåede
undersøgelsesområde. Der er ingen områder af speciel
betydning, men den er en vigtig ressource for bygden
Ittoqqortoormiit.
Grønlandshval
(Balaena mysicetus)
Spitsbergen stock CR
(Kritisk truet)
Ekstremt sjælden og sårbar overfor signifikante
forstyrrelser af bestanden. De er kendt for at færdes i
undersøgelsesområdet. Kritisk truet og rødlistet art.
Blåhval
(Balaenoptera musculus)
DD (Mangelfulde data)
Trods tegn på en bedring af bestanden er blåhvalen truet
på verdensplan, men antal og tæthed er ukendt.
Narhval
(Monodon monoceros)
DD (Mangelfulde data)
Globalt truet og generelt bevaringsproblem for bestanden.
En vigtig socioøkonomisk art for Grønland som jagtbytte
og økoturisme for den oprindelige befolkning, selvom jagt
lader til at finde sted syd for undersøgelsesområdet.
Habitater
-
2D seismisk undersøgelser i havet ud for Nordøstgrønland 34
2016 VVM-redegørelse v3
Hellefisk fiskeriområder Der er meget lidt kommercielt fiskeri i
undersøgelsesområdet, selvom den grønlandske hellefisk
findes i undersøgelsesområdet og er blevet fisket i de
sydlige områder.
Fjeldørred floder Vigtigt miljø mht. socioøkonomi og bevaringsværdi af
fjeldørreden.
Polynyas Meget vigtige miljøer med forsyning af føde og åndehuller
for mange af områdets økologiske elementer.
Periodiske iskanter og indføring Vigtig i økologisk sammenhæng og muliggør vandringer,
yngel og jagt.
Marginal iszone Vigtigt område for produktivitet, dyreaktivitet og jagt.
-
2D seismisk undersøgelser i havet ud for Nordøstgrønland 35
2016 VVM-redegørelse v3
5 BIOLOGISK MILJØ
5.1 Bentisk økologi
Bentiske samfund er sammensat af både flora og fauna. Sidstnævnte inkluderer dyr, som
lever i havbundssedimenter (infauna), dyr, som lever på havbundsoverfladen (epifauna), og
dyr, som lever mellem individuelle substrat-partikler (interstitiel fauna). Det arktiske bentiske
samfund påvirkes af mange forskellige biologiske og fysiske parametre, hvoraf temperatur,
dybde, fødeindtag, sedimentsammensætning, forstyrrelsesniveau (f.eks. isafkøling) og
hydrografisk system er de vigtigste (f.eks. Piepenburg, 2005).
Bentisk flora er begrænset til lavvandede, solbeskinnede farvande, hvor fotosyntese kan ske,
og er økologisk vigtig af følgende grunde: forsyning af substrat, læ og beskyttelse og som en
direkte fødekilde (Bertness et al., 1999; Lippert et al., 2001). Fauna-samfund er ikke så direkte
solafhængige og synes at være mere udbredt og er ofte uensartede både lokalt og regionalt.
De dominerende grupper af infauna i grønlandske farvande er havbørsteorm og muslinger,
hvorimod sækdyr, søanemoner og bryozoer dominerer den stillestående epifauna, og rejer,
krabber og pighuder dominerer den fritlevende epifauna (Grønlands Institut for
Naturressourcer, 2003). De bentiske samfundene på den Grønlandske Hylde har vist sig at
være righoldige mht. både biomasse og diversitet (Brandt & Piepenburg, 1994; Piepenburg &
von Juterzenka, 1994). Det formodes, at rige samfund opretholdes af den første
sæsonproduktion og gendannelsen af kvælstof og organisk kulstof via pelagisk-bentisk
forbindelse (Carey, 1991; Graf, 1992; Brandt, 1995). Forårets fytoplankton blomstring er derfor
vigtig for bentiske samfund. Den lave temperatur i regionen mindsker energibehovet for
bentiske arter, og opløsning af organisk indhold er langsom og tillader derfor eksistensen af
en relativt høj biomasse, på trods af den høje lagring af primærproduktion (Sejr & Christensen,
2007). Det er blevet fundet, at Bentisk biomasse er højere i områder med åbent vand, omgivet
af havis, kaldet polynyas (Piepenburg et al., 1997).
Som beskrevet i tidligere miljøvurderinger for området, er lavvandede kystregioner af speciel
betydning, da benthos i disse områder forventes at spille en betydelig rolle som fødekilde for
fisk, havfugle og havpattedyr (Boertmann et al., 2009a) og Boertmann & Mosbech, 2011).
Områder med høj tæthed af benthos, specielt lavvandede områder, er ofte vigtige
fødekildeområder for havpattedyr og havfugle, f.eks. hvalros (Odobenus rosmarus) (Born et
al., 2003), remmesæl (Erignathus barbatus) (Hobson et al. 2002) og ederfugl (Somateria ssp)
(Richman & Lovvorn, 2003).
I betragtning af de taksonomiske og terminologiske ændringer er det samlede antal
makroalge-arter registreret fra Grønland p.t. 137; 37 røde algearter, 66 brune og 37 grønne
(Boertmann & Mosbech, 2011). I undersøgelsesområdet består den bentiske faunaen
hovedsageligt af nordlige/arktiske arter samt arter, der er beskrevet som værende begrænset
til den arktiske orden (Piepenburg & Schmidt, 1996). Diversiteten i den bentiske faunaen er
særdeles variabel, men et studie på den østgrønlandske skråning identificerede i alt 91
forskellige epibenthiske arter og op til 50 arter på individuelle steder (Schnack, 1998).
-
2D seismisk undersøgelser i havet ud for Nordøstgrønland 36
2016 VVM-redegørelse v3
På baggrund af de bentiske undersøgelser i Young Sund (Rysgaard & Glud, 2007 & Sejr et
al., 2000), som er central for undersøgelsesområdet, er samfund inden for litorale områder
tilsyneladende begrænsede pga. is. Lavvande er righoldige, og forekomsten aftager i takt
med, at samfundsstrukturen ændres med dybden. Benthisk diversitet har også vist sig at
demonstrere eksponentielt henfald langs en hylde-skrænt-bassin-gradient (Piepenburg,
2005). Diversiteten er generelt høj ved muslinger, som lever i lavvandede områder og giver
adgang for børsteorm, som forekommer hyppigere i dybder på mere end 50 m. Store epifauna
arter, specielt søstjerner, er almindelige i området med både Ophiocten sericeum og Ophiura
robusta i rigeligt antal (Piepenburg et al. 1997).
Arter karakteriseres ved dem, der har en levetid på fem og ti år, dog længere i det større
arktiske miljø, hvor nogle søpindsvin og muslinger kan blive mere end 50 år (Boertmann &
Mosbech, 2011).
5.2 Pelagisk økologi
De pelagiske samfund i nordøstgrønlandske farvande er meget sæsonprægede og
hovedsageligt begrænset til årstidsbestemt isdække, som drives af de årlige
temperaturvariationer og stærke hydrografiske forhold. Kolde vande fra det Arktiske Hav
transporteres sydpå gennem Fram Strædet langs med nordøstkysten i Grønland, og den
Østgrønlandske Strøm (EGC) strømmer sydpå over den grønlandske hylde og ind i
Nordatlanten (UNEP, 2004). Havis spiller en afgørende rolle for produktiviteten i havet og livet
i Arktisk Grønland (Rysgaard et al., 2003). Frem for at kontrollere den pelagiske produktion
direkte, påvirker temperaturen indirekte havisdækket og dermed varigheden af de mere
produktive perioder med åbent hav (Rysgaard et al., 1999). I sådanne situationer er der
generelt en kort og intens fytoplankton opblomstring umiddelbart efter isbrydning,
karakteriseret ved høj (kortvarig) biomasse og fødenet for græsning domineret af store
tanglopper.
Fytoplankton er de primære producenter i fødenettet og forsyner et energiholdigt input til den
årlige vækst, gennem fotosyntese, i den epilagiske zone. Den årstidsbestemte opblomstring
er således et afgørende element i driften af det lokale fødenet i Nordøstgrønland.
Forårsopblomstringen starter typisk sidst i april - i starten af issmeltningen, og udvikler sig i
løbet af maj og juni ((Boertmann & Mosbech, 2011; Söderkvist et al. 2006). Sollys og lagdeling
er de primære faktorer, der styrer udviklingen af fytoplankton. Derfor kan forårsblomstringen
ofte forekomme tidligere ved kanterne af havisen end i åbent hav, hvor isdækket har dannet
en mere stabil vandsøjle. Forårsblomstringen bevæger sig generelt fra syd og nordpå i takt
med, at isen smelter. Tidlig isbrydning i store polynyas (store områder med åbent vand,
omgivet af is) og den følgende forsyning af næringsstoffer fører, lokalt, til meget høj produktion
(Boertmann & Mosbech, 2011).
Forårsblomstringen i det grønlandske hav og den marginale is-zone er typisk domineret af
kiselalger, hvor flagellater, herunder Phaeocystis, lader til at være rigeligere i sommerperioden
(Richardson et al., 2005) – der er registreret op til 98% af fytoplankton biomassen (Bauerfeind
-
2D seismisk undersøgelser i havet ud for Nordøstgrønland 37
2016 VVM-redegørelse v3
et al., 1994). I perioden fra maj til august er fytoplankton på sit højeste, og op mod 90 % af
den samlede vandsøjles produktion af småpartikler anslås at forekomme i sammenhæng med
disse højdepunkter (Richardson et al., 2005). Efter forårsblomstringen, hvor silikat eller nitrat
svinder i overfladelaget pga. lagdeling, reduceres fytoplankton biomassen og domineres af
autotrofe flagellater (Boertmann & Mosbech, 2011).
Græssende zooplankton samfund forventes at afspejle fytoplankton-bestandene, dog med en
lille tidsforsinkelse. Da is forekommer i foråret, vil zooplankton-biomassen øges, som reaktion
på fytoplankton-blomstringerne i iskanten, når den bryder op og vandet bliver lagdelt.
Zooplankton indeholder også arter, som kun er pelagiske for en del af deres livscyklus,
hovedsageligt larver af andemuslinger, krabber og rejer (Grønlands Institut for
Naturressourcer, 2003). Ichthyoplankton (fiskeæg og larver) er vigtige komponenter af
plankton i det pelagiske økosystem, da de leverer føde til højerestående næringstrin og har
mulighed for at udvikle sig til vigtige fiskebestande. Der er dog kun sparsom information om
den specifikke udbredelse og bevægelser af fiskelarver i undersøgelsesområdet, og i hvilken
udstrækning de bidrager til den samlede zooplankton biomasse.
Krill (Euphausiacea), en makroplanktonart, er en anden vigtig skaldyrsart i det pelagiske
økosystem, som udgør et vigtigt led i omdannelsen af primærproduktion til højerestående
næringstrin (Dalpadado og Skjoldal, 1991). Krill er hovedsageligt planteædende og næres
primært af fytoplankton, specielt kiselalger, men nogle arter er kødædere, og lever af småt
zooplankton (Saether et al., 1986). To krill-arter, Meganyctiphanes norvegica og Thysanoessa
longicaudata, er fremherskende både i antal og med hensyn til biomasse i den n