naalakkersuisut.glnaalakkersuisut.gl/~/media/nanoq/files/hearings/2017... · web viewinternational...

Redegørelse om udvikling af flere uddannelsestilbud til fødevaresektoren

Departementet for Uddannelse, Kultur, Forskning og Kirke

IndholdIndledning.........................................................................................................................................................4

Industrien.........................................................................................................................................................5

Halibut Greenland........................................................................................................................................5

Uddannelse...............................................................................................................................................5

Arbejdsstyrken..........................................................................................................................................6

Behov og ønsker.......................................................................................................................................6

Polar Seafood...............................................................................................................................................6

Uddannelse...............................................................................................................................................7

Arbejdsstyrken..........................................................................................................................................7

Udfordringer.............................................................................................................................................8

Royal Greenland...........................................................................................................................................8

Arbejdsstyrken..........................................................................................................................................8

Kompetenceudvikling...............................................................................................................................9

Neqi A/S........................................................................................................................................................9

Uddannelse.............................................................................................................................................10

Arbejdsstyrken........................................................................................................................................10

Behov og ønsker.....................................................................................................................................10

Eksisterende uddannelsesmuligheder i Grønland..........................................................................................10

Uddannelser og uddannelsesinstitutioner......................................................................................................14

Inuili, Food College Greenland....................................................................................................................14

Upernaviarsuk forsøgsstation.................................................................................................................14

Detailslagter...........................................................................................................................................15

Ernæringsassistent.................................................................................................................................15

Kok..........................................................................................................................................................15

Procestekniker........................................................................................................................................15

Fåreholder og Gartner............................................................................................................................16

Imarsiornermik Ilinniarfik - Grønlands Maritime Center............................................................................16

Maritim Grunduddannelse.....................................................................................................................16

Vodbinder...............................................................................................................................................16

Erhvervsfisker.........................................................................................................................................16

Fiskeskipper af 3. grad............................................................................................................................17

Fiskeskipper af 1. grad............................................................................................................................17


Kystskipper.............................................................................................................................................17

Sætteskipper...........................................................................................................................................17

Niunermik Ilinniarfik...................................................................................................................................17

International handel og markedsføring..................................................................................................17

International transport og logistik..........................................................................................................18

Videreudvikling af uddannelsestilbud.........................................................................................................18

ARTEK.............................................................................................................................................................19

Diplomingeniøruddannelse, Arktisk Fiskeriteknologi.............................................................................19

Konklusion......................................................................................................................................................21


Indledning

På efterårssamlingen 2016 blev det vedtaget efter forslag fra medlem af Inatsisartut Mimi Karlsen, Inuit Ataqatigiit (EM 2016/109), at Naalakkersuisut skulle pålægges at udarbejde en redegørelse om mulighederne for at udvikle flere uddannelsestilbud i Grønland til fødevaresektoren, herunder særligt i forhold til fødevareprodukter til eksport.

Det er Naalakkersuisuts målsætning, at uddannelserne er fleksible og omstillingsparate overfor erhvervslivets behov og efterspørgsel. Potentialet for udvikling af flere uddannelsestilbud i Grønland til fødevaresektoren ønskes undersøgt.

I redegørelsen vil der blive gjort rede for primært uddannelser, der har relation til den del af fødevaresektoren, der producerer fødevarer til eksport. Efter høring af industrien bliver der også set på områder, hvor der ønskes udviklingsmuligheder indenfor uddannelserne i fødevareindustrien.

Redegørelsen har fokus på uddannelser i forbindelse med forædling og eksport af primært fiskeriproduktionen og sekundært af landpattedyr og planter.

For at redegøre for de eksisterende uddannelsesmuligheder samt fødevarevirksomhedernes behov for kompetencer og kvalificeret arbejdskraft til virksomhederne, er følgende interessenter blevet bedt om informationer:

- Inuili- Halibut Greenland- Lilleholm Food ApS, som dog havde ikke lyst til at deltage i denne redegørelse- Neqi A/S- Polar Seafood A/S- Royal Greenland- SPS - Savaatillit Peqatigiiffiit Suleqatigiissut - De Samvirkende Fåreholderforeninger, som ikke

indsendte informationer.

Informationerne fra virksomhederne og institutionerne er indarbejdet i redegørelsen.

Jeg håber med denne redegørelse at kunne inspirere til udvikling af såvel branchen som uddannelsessystemet.

God læselyst,

Doris Jakobsen, Naalakkersuisoq for Uddannelse


Industrien Fødevareindustrien består overvejende af store fiskeindustrier og dernæst landbaserede fødevareproducenter. Det primære fiskeri omfatter rejer og hellefisk og sekundært af torsk, krabber, stenbidder med rogn. Industrien opdeler fiskeriet i to sektorer, det kystnære og det havgående fiskeri. Det havgående fiskeri foregår på store trawlere. Trawlerne har allerede omfattende produktionsudstyr ombord, og derfor produceres ca. 75 % af fisken om bord. De sidste 25 % bliver indhandlet og produceret til forarbejdning på fabrikkerne i land. Det kystnære fiskeri indhandler deres fangst til fabrikkerne, der er placeret langs den grønlandske kyst.

Fødevareprodukter fra de landbaserede erhverv er stadig under udvikling. De primære produkter er får, køer og rensdyr, men med ændringerne i klimaet kunne der være mulighed for flere tiltag. Den landbaserede fødevareindustri er under stadig udvikling. Den største virksomhed inden for området er slagteriet Neqi A/S, der er lokaliseret i Narsaq.

Halibut GreenlandHalibut Greenland blev etableret i 2008 og er ejet af lokale fiskere i Nordgrønland. Virksomhedens primære aktivitet er produktion af hellefisk og torsk.

UddannelseHalibut Greenland har oplevet en del udfordringer med kompetenceniveauet for deres medarbejdere. For at imødekomme udfordringerne har virksomheden i samarbejde med Qaasuitsup Kommunia afholdt et forkursus som en introduktion til arbejdet i fiskeindustrien. Kurset er blevet etableret i samarbejde med EUC Nord1. Formålet med kurset var at introducere de gængse krav til fiskeriindustrien. Deltagerne var visiteret af kommunen blandt de arbejdsledige. Kurset blev bl.a. finansieret af PKU2 midlerne.

Der blev undervist i både teori og praksis:

- fødevarehygiejne og egenkontrol, - sikker adfærd i produktionsvirksomheder, - kvalitetsudskæring i fiskeindustrien (forædling), - håndtering af ensformigt gentagende arbejde, - kvalitetsbevidsthed ved industriel produktion.

Halibut Greenland mener, at dette kursus kunne videreudvikles til fordel for borgere, der er interesseret i at arbejde med produktion. 1 EUC Nord er en erhvervsskole beliggende i Hjørring, der udbyder ungdoms- og voksenuddannelser. 2 PKU, ’Projekt Kompetence Udvikling’, kursusmidler har til mål at højne de ufaglærtes kompetenceniveau. Disse forvaltes af Departementet for Erhverv, Arbejdsmarked, Handel og Energi.


Derudover har Halibut Greenland benyttet sig af kurser udbudt af:

- Inuili: laboratoriemedhjælperkursus, - Niuernermik Ilinniarfik: lederkurser - KTI: gaffeltruckkurser

Desuden sender virksomheden ansatte afsted til Danmark på krankurser, men ønsker, at disse vil blive udbudt af fx KTI fremover.

ArbejdsstyrkenSammensætningen af arbejdsstyrken består hovedsageligt af ufaglært arbejdskraft. En del af personalet har taget enkelte kurser indenfor:

- ledelse, - laboratoriemedhjælperkursus, - it-kurser, gaffeltruckkurser, - forkursus/introduktion til fiskeindustrien

Halibut Greenlands ønske er i højst mulig grad at kunne skabe beskæftigelse til lokal arbejdskraft og begrænse antallet af tilkaldt arbejdskraft. Virksomheden oplever dog udfordringer med de ansattes kompetenceniveau.

Behov og ønskerHalibut Greenland ønsker en egentlig modulopbygget fabrikslederuddannelse, da fremtidens behov er lokale uddannede fabrikschefer.

Derudover foreslår Halibut Greenland et uddannelses- og innovationscenter i Grønland, som bør baseres på alle havets ressourcer. Udover de arter vi udnytter i dag, skal vi også fokusere på arter, der på sigt kan udnyttes kommercielt, eksempelvis tang og tangbaserede produkter. Udover de kendte produktionsformer må vi prøve os frem med en øget forædlingsgrad, fx fremstilling af panerede produkter, stegte frosne produkter samt innovation og produktudvikling, der følger udviklingen i seafood-markedet internationalt. Centeret kunne tilbyde relevante kurser og uddannelser på flere niveauer som efterlyst af branchen.

Virksomheden ønsker, at der skal udvikles flere uddannelsestilbud og kompetenceudviklingstilbud til fødevaresektoren. Tilbuddene skal kunne dække behovet indenfor industriens tekniske udstyr, fryseteknik, teknisk fremstilling af procesudstyr mm.

Polar SeafoodPolar Seafood A/S blev etableret i 1984 som et salgs- og marketingfirma ejet af selvstændige grønlandske rejetrawlere. Polar Seafood er et af Grønlands største privatejede selskaber med 900 ansatte. Deres primære produkt er koldtvandsrejer, torsk, hellefisk, rødfisk og krabber. Virksomheden eksporterer primært deres produkter til Skandinavien.


UddannelsePolar Seafood indgik i vinteren 2016 en aftale med Erhvervsakademi MidtVest3i Holstebro om en skræddersyet fiskeriteknologuddannelse. Dette var hovedsageligt med henblik på at uddanne medarbejdere til egen flåde som produktions- og fabrikschefer.

For Polar Seafood var det vigtigt at løfte mandskabet til et niveau, hvor kandidaterne efter endt uddannelse vil kunne indgå i andre produktioner, bl.a. også på land.

Den særligt tilrettelagte fiskeriteknologuddannelse bliver tilbudt som et sammenhængende fuldtidsstudie på 2 år. Det betyder, at studerende skal flytte fra Grønland og bosætte sig i Danmark i mindst 2 år. Studerende skal endvidere have en gymnasial uddannelse eller en erhvervsuddannelse for at kunne blive optaget.

ArbejdsstyrkenI 2015 lavede Polar Seafood en undersøgelse af flådens mandskab for at identificere behovet for opkvalificering. Følgende blev identificeret:

Figuren skal læses således, at der er brug for flest fiskere og færre skippere, men at behovet for at udbygge kompetencer er til stede på alle niveauer.

Polar Seafood har igangsat individuelle uddannelsestiltag fra produktions- og fabrikschefer og opefter.

I dag besættes de specialiserede stillinger hovedsageligt med dansk og færøsk arbejdskraft.

3 Erhvervsakademi med fokus på vækst og innovation, placeret i Herning og Holstebro, udbyder videregående uddannelser og efteruddannelser.


Skipper / 1. styrmand / 2. styrmand

Chief / 1. maskinmester / 2. maskinmester / elektrikere / baarderfolk

Produktions og fabrikschefer / - formænd og trawlbasser

Skibskokke

Fiskere

UdfordringerPolar Seafood oplever, at de medarbejdere, der har været i arbejde i en årrække, har svært ved at erhverve sig en ny uddannelse der er af længere varighed, og oplever derfor stort frafald. Det kræver opbakning og støtte samt en stor tilknytning til arbejdspladsen at gennemføre et uddannelsesforløb. For at koncernen skal kunne yde den støtte og opbakning til kandidaterne, er det vigtigt at vide, at kandidaterne er dedikerede og ønsker at arbejde i flåden i en årrække frem.

Medarbejdere, der har stiftet familie og har haft fast indkomst i en årrække, vælger uddannelse fra grundet uddannelsesstøtten.

Royal GreenlandRoyal Greenland A/S, der ejes af Grønlands Selvstyre, er Grønlands største globale virksomhed, hvis aktiviteter omfatter fiskeri, produktion, markedsføring og salg.

Koncernen har 49 fabrikker verden over, hvoraf 38 er i Grønland. Koncernen har fem havgående trawlere, to mindre indenskærs trawlere og syv hellefiskefartøjer, der lander deres fangst til indhandlingsstederne på den grønlandske vestkyst.

Royal Greenland er blandt verdens ti førende seafood-virksomheder og er den førende i verden inden for salg af rejer, hellefisk og stenbiderrogn.

Koncernens vigtigste markedsområde er Europa, der udgør 47 procent af koncernens omsætning, dernæst kommer Asien med 27 procent, Skandinavien med 19 procent, og Grønland har en omsætningsandel på 0,4 procent.

Koncernen, der omsætter for omkring 5 milliarder kroner om året, har 2.769 medarbejdere verden over, hvoraf 1.400 arbejder i Grønland.

ArbejdsstyrkenI forbindelse med kvantitative undersøgelser foretaget af Grønlands statistik på foranledning af Royal Greenland, kan det nævnes, at det generelle uddannelsesniveau på fabrikkerne er betydeligt lavt. Det lave uddannelsesniveau er særdeles kendetegnet ved medarbejdere blandt produktionspersonalet. Det generelle lave uddannelsesniveau i landet afspejler sig i den arbejdsstyrke, der er til rådighed for både land- og søbaseret erhverv.

Op mod 85 pct. af de ansatte har folkeskole som den højest fuldførte uddannelse. De sidste 10-15 pct. udgøres, Jf. figur 3.B, af personer med erhvervsuddannelse, gymnasiale uddannelser og videregående uddannelser. Distriktsfordelinger på uddannelser giver næsten det samme billede for hele arbejdsstyrken for Royal Greenland.


Figur 1. Den relative fordeling af personalets uddannelse 2015 (Grønlands Statistik).

4

KompetenceudviklingRoyal Greenland har de sidste 12 måneder5 gennemført produktionskurser for i alt 620 af virksomhedens almene medarbejdere blandt produktionspersonalet. Kurserne gennemføres af Royal Greenlands egne instruktører i samarbejde med instruktører fra INUILI, som underviser i HACCAP6.

Royal Greenland har deres egen kursusstrategi for deres ansatte, men er blevet nødsaget til at ændre denne. Grunden til dette er, at behovet for faglige kompetencegivende kurser til produktionspersonalet har vist sig stærkt stigende. Fiskeribranchen i Grønland har oplevet et stærkt stigende aktivitetsniveau på alle parametre. Derudover har Royal Greenlands satsning på øgning af forædlingen også betydet en stor udvikling af produktionsmetoder og produktionsudstyr.

Neqi A/SSlagteriet Neqi A/S blev i 2013 gennemrenoveret for 60 millioner kroner, og fremstår i dag som et EU- godkendt moderne slagteri. Det moderniserede produktionsudstyr giver slagteriet mulighed for en øget forædlingsgrad. Dette giver mulighed for dialog med butikskæderne, Pilersuisoq, Brugsen og Pisiffik A/S, om videreudvikling af produkter fra slagteriet.

4 Graf leveret af Royal Greenland, Tal og oversigt udfærdiget af Keun Hwang, Grønlandsk Statistik, ‘ Uddannelser er en afgørende faktor for innovation og udvikling’5 2016/20176 Egenkontrolprogram baseret på HACCAP (Hazard Analysis and Critical Control Points)


Neqi A/S er samtidig kendt for sin store indsats for at sikre den høje kvalitet og fine smag af Neqi lammekød. Produktionen i Neqi A/S foregår under ekstra hygiejniske forhold. Kvalitet, fedtindhold og mørhedsgrad kontrolleres løbende, og Veterinærkontrollen overvåger og godkender alle processer.

Neqi A/S beskæftiger omkring 80 mennesker under slagteperioden, der varer ca. 11 uger fra medio september. Neqi A/S har ca. 25 medarbejdere ansat udenfor sæsonen. Medarbejderne er fra Narsaq og de omkringliggende byer. Ved at antage lokale medarbejdere er det med til at skabe en høj motivation for deres arbejde. Det er derfor med til at skabe grobund for en mere langsigtet udvikling af slagteprocessen.

UddannelseI samarbejde med Inuili er Neqi A/S blevet godkendt til at have 2 lærlinge tilknyttet i Detailslagter- uddannelsen. Desværre har der været stort frafald af praktikanterne, og der er derfor ikke nogen praktikanter i øjeblikket.

Neqi A/S er en del af KNI, og størstedelen af administrationen er tilknyttet hovedkontoret i Sisimiut. Der bliver derfor ikke uddannet administrationspersonale ved virksomheden.

Der er tilknyttet et laboratorium til virksomheden. Der er dog ikke en uddannet laborant. De nødvendige prøver bliver udført i samarbejde med en dyrlæge, der er til stede ved slagtning.

Neqi A/S oplyser også, at de har mulighed for at optage en smedeelev hvert andet år, men at de ikke har modtaget nogen ansøgninger.

ArbejdsstyrkenUdenfor perioden hvor der slagtes lam, er der 22-24 ansatte ved Neqi A/S, fordelt på:

6 butikslagtere 2 Ernæringsassistenter (kantinen) 1 praktikant (kantinen) 1 Administrationsmedarbejder 1 Maskintekniker 1 Maskinmester 1 Skipper (landgangsfartøj til transport af lam) 1 Laboratorieassistent (selvlært) 6-8 ufaglærte

Behov og ønskerNeqi A/S ønsker bedre kompetencer inden for udvikling og marketing af produkter.

Eksisterende uddannelsesmuligheder i GrønlandProduktionsvirksomhederne i Grønland har stort behov for kvalificeret arbejdskraft på mange forskellige niveauer. De uddannelser, der efterspørges, er primært erhvervsuddannelser specifikt til produktionsvirksomhederne.

Erhvervsuddannelserne erhverves ved brancheskolerne. Grønland har 6 brancheskoler, der hver har deres fokusområde:


- Campus Kujalleq og Niuernermik Ilinniarfik, der uddanner til de merkantile fag.- Imarsionermik Ilinniarfik, der uddanner til fangst og fiskeri.- Inuili, der uddanner til levnedsmiddelområdet.- Teknikimik Ilinniarfik, der uddanner til bygge- og anlægsbranchen samt de tekniske uddannelser.- Peqqisarnermik Ilinniarfik, der uddanner til sundhedsvæsenet.- Perorsaanermik Ilinniarfik, der uddanner til de socialpædagogiske uddannelser.

Erhvervsuddannelserne er reguleret af Inatsisartutlov nr. 10 af 19. maj 2010 om erhvervsuddannelser og kurser på erhvervsuddannelsesområdet, som senest er ændret ved Inatsisartutlov nr. 6 af 6. juni 2016.

Erhvervsuddannelserne er et fundament for vores samfund. Praktiske uddannelser uddanner vores unge mennesker til at bygge boliger, passe vores ældre eller sejle os sikkert i havn. Hovedparten af uddannelserne er kendetegnet ved at være vekseluddannelser. Det betyder, at uddannelsen både foregår ved skoleophold samt praktikvirksomheder.

Brancheskolerne er selvstændige offentlige institutioner, der ledes af en bestyrelse. Bestyrelsernes medlemmer bliver udpeget blandt andet af arbejdsmarkedets organisationer, for at opnå en synergieffekt mellem uddannelsesinstitution og arbejdsmarkedet. Denne tilknytning mellem uddannelsesinstitutionen og arbejdsmarkedets parter ses nødvendig både i forhold til viden og fagets udvikling.

Erhvervsuddannelserne er dog pressede på flere områder, herunder:

Praktikpladser

2012 2014 2015 2016 2017-imi siunertat/mål

2020-imi siunertat/mål


700

750

800

850

900

950

1,000

1,050

965

807

765 757

930 960

1,011 Chart Title

Note 1: Kun praktikpladser i Grønland er inkluderet. Voksenlærlinge er ikke med i opgørelsen.


Gennemførelsesprocent ved erhvervsuddannelser




0%

10%

20%

30%

40%

50%

60%

70%

80%

90%

100%

43% 46% 47% 49% 50%55%

65%

Chart Title

Antal gennemførte ved erhvervsuddannelser




-

100

200

300

400

500

600

405 403434 416 395

445505

10 16 18 20 12 35 45

415 419452 436

407

480

550

Kalaallit Nunaanni / Grønland Nunani allani / Udland Katillugit / Total

Departementet for Uddannelse, Kultur, Forskning og Kirke fik i 2015 udarbejdet en rapport om frafald7 i erhvervsuddannelsessektoren. Undersøgelsen viser, at der gennemgående er et højt frafald ved erhvervsuddannelserne. Området er komplekst, og der er mange individuelle grunde til frafald. Men gennemgående var frafald forbundet med to områder:

- Udenfor uddannelsessystemet, så som sociale, geografiske og kulturelle forhold- I uddannelsessystemet, opbygningen af en erhvervsuddannelse, rekruttering af lærerkræfter og

vejledning af eleverne.

7 “Study of dropout and completion at Vocational and Training programs in Greenland”(2015) By Søren Kristensen and Svend Erik Sørensen, Presented by ACE, International Consultants


Frafaldet bliver ikke mindre af, hvis en uddannelse skal tages i udlandet, fx Danmark. Det er et stort skridt at skulle tage en uddannelse i et andet land. Der er en anden kultur, et andet sprog, og eleven er langt væk hjemmefra sin familie og kære.

Dette skal også ses i lyset af gennemsnitsalderen ved gennemførelse af erhvervsuddannelserne:

Gennemsnitsalder ved gennemførelse




24

25

26

27

28

29

30 29.06003630962

21 28.9 29.1 29.2

28.5

27

26

Chart Title

Med en gennemsnitsalder på 29 år ved gennemførelse af uddannelsen, er sandsynligheden for at have stiftet familie i uddannelsesperioden høj. Ved stiftelse af familie kan ønsket om at rejse i længere perioder for at erhverve sig en uddannelse være lavere. Det kan samtidigt give anledning til frafald grundet økonomiske og personlige konsekvenser. Derved mindskes fleksibiliteten af mobilitet i forbindelse med et uddannelsesforløb.


Uddannelser og uddannelsesinstitutionerI dette afsnit vil der være en gennemgang af de relevante uddannelsesinstitutioner og uddannelser.

Inuili, Food College GreenlandGrønland har en levnedsmiddelskole, Inuili, der er beliggende i Narsaq.

Inuili har i henhold til den gældende Inatsisartutlov8 om erhvervsuddannelser og det tilhørende administrative regelgrundlag til opgave at uddanne og efteruddanne personale inden for hele levnedsmiddelområdet. Inuili er som brancheskole en selvstændig offentlig institution, der ledes af en bestyrelse, der er udpeget af arbejdsmarkedets organisationer og parter. Dette har til hensigt, at Inuilis udvalg af uddannelser og kurser udføres i tæt kontakt med erhvervene for at sikre en optimal opfyldelse af erhvervenes og arbejdsmarkedets behov.

Inuili har endvidere til opgave at være et videncenter, som indsamler og analyserer data. Desuden at udbrede viden til fremme af levnedsmiddelområdet, mod en større og bedre udnyttelse af grønlandske råvarer.

Inuili har også ansvar for Landbrugs- og gartnerskolen Upernaviarsuk.

Upernaviarsuk forsøgsstationUpernaviarsuk forsøgsstation er Grønlands Selvstyres forsøgsgård og skole for landbrugserhvervet i Grønland. Stationen er beliggende ca. 7 km øst for Qaqortoq, og al transport til og fra gården foregår med båd. Der er tale om et område i det ydre fjordområde med en isfri fjord i vinterhalvåret, men som ofte har storisforekomster i forårsperioden.

Der arbejdes på Upernaviarsuk stationen med landbrugsforsøg og landbrugsundervisning i et sub- til lavarktisk område. Arbejdsområderne er bredt favnende. Inden for husdyravlen er det den økonomisk vigtige del af fåreavlen, som der arbejdes koncentreret om. I den forbindelse arbejdes der med udvikling af systematisk fåreavl, herunder med det islandske fåreavlsprogram "Fjarvis" samt gennem fodringsforsøg med får. Der er endvidere et mindre kvæg- og hestehold på stationen, primært af undervisningshensyn.

Gartneriet Upernaviarsuk har siden 1953 arbejdet med forsøg med have- og skovbrug. Gartneriet producerer endvidere et begrænset udvalg af sommerblomster og grøntsager, som sælges til butikker på kysten. Grønsagsdyrkningen i Upernaviarsuk sker med henblik på at undersøge egnede sorter og dyrkningsmetoder under de Sydgrønlandske forhold, som kan videregives til erhvervet.

Inden for planteavlsområdet gennemføres der forsøg med forskellige overvintrende flerårige græssorter for produktion af hø og ensilage. Desuden gennemføres forsøg med andre enårige foderafgrøder, såsom kornarterne rug, byg og havre samt rajgræs og arter indenfor kålplantefamilien. Der er videre en del forsøg og generel dyrkning af grønsager og havebrug i stationens gartneri og planteskole, inkl. stauder, buske og træer til private haver og offentlige anlæg.

8 Inatsisartutlov nr. 10 af 19. maj 2010 om erhvervsuddannelser og kurser på erhvervsuddannelsesområdet.


Inuili varetager en række uddannelser på flere niveauer indenfor fødevareområdet:

Detailslagter- med afstigningsmulighed som Detailslagteraspirant

En detailslagter arbejder med kød. På skolen lærer eleven om de forskellige slagtedyr, og hvordan de skal opskæres og opbevares, så kødet bliver mørt.

En vigtig del af arbejdet går ud på at rådgive kunderne om tilberedningen af de udskæringer, der findes i køledisken.

Som detailslagter lærer eleven også at lave færdigretter, pølser og andre delikatesser. Detailslagtere kan arbejde i slagterbutikker og slagterafdelinger eller starte egen virksomhed.

Ernæringsassistent- med afstigningsmulighed som ernæringshjælper

En ernæringsassistent laver god og sund mad i store køkkener. På skolen lærer eleven om råvarer samt at tilberede og anrette maden, så den ser lækker ud.

En vigtig del af arbejdet går ud på at tilrettelægge fremstillingen af sund kost til mange mennesker. Som ernæringsassistent lærer eleven også om indkøb og økonomi samt om planlægning af arbejdet i et storkøkken, herunder rengøring.

Ernæringsassistenter kan arbejde i storkøkkener på hospitaler eller i kantiner.

Kok- med afstigningsmuligheder som Gastronomassistent og Cater- og kantineassistent

En kok arbejder med at lave mad. På skolen lærer eleven om gode råvarer, at tilberede og anrette maden samt at vælge drikkevarer dertil.

En vigtig del af arbejdet går ud på at sammensætte et måltid, så det bliver en oplevelse for kunden at spise. Som kok lærer eleven også meget om indkøb og kundeservice.

Kokke kan arbejde i større og mindre køkkener på spisesteder, eller de kan starte deres eget firma, der f.eks. leverer mad ud af huset.

Procestekniker- med specialerne: Fiskeriteknolog, Fødevarekontrol eller Natur og Miljø

En færdiguddannet procesteknikkers arbejdsopgaver er at planlægge produktionen samt kontrollere råvarer og færdigvarer i fiske- eller fødevareindustrien.

Eleven skal desuden arbejde med forædling af virksomhedens produkter eller teste maskiner.

Procesteknikere arbejder som regel på leder- og mellemlederniveau. Deres stilling i virksomheden vil typisk være som afdelingsleder, kvalitetsleder eller produktionschef. Deres faglige baggrunder er en kombination af en teoretisk, fiskeriteknisk uddannelse og praktisk erfaring fra fiskeri og fødevaresektoren.


Som færdiguddannet har man mulighed for at blive ansat under Selvstyret eller i fiskeindustrivirksomheder, på Naturinstituttet eller i fødevarevirksomheder. Man kan f.eks. komme til at arbejde med kvalitetskontrol, administration, natur- og miljøundersøgelser eller undervisning, samt mulighed for at arbejde i lignende stillinger i udlandet.

Fåreholder og GartnerUpernaviarsuk er en mindre Landbrugsskole, og elevholdene er på 3-7 elever på stationen af gangen, mens resten er i praktik på gårde i Grønland samt Island og Norge. Der er en samlet stab i Upernaviarsuk på 4 personer i alt, hhv. en landbrugslærer/bestyrer, en driftsleder, en kok samt en gartner.

Fåreholderen arbejder med produktion af kød og planter, primært lammekød. Fåreavlen er vigtig for den grønlandske selvforsyning af fødevarer, også eksempelvis grønlandske kartofler og roer.

Imarsiornermik Ilinniarfik - Grønlands Maritime CenterGrønlands Maritime uddannelser blev pr. 1 august 2013 samlet i en organisation – Imarsiornermik Ilinniarfik (Grønlands Maritime Center) og har hovedsæde i Nuuk.

Centeret består af afdelinger beliggende i Paamiut og Nuuk, hvor der tilbydes grunduddannelser, officersuddannelser, samt fisker- og fanger-uddannelser. Derudover tilbyder den nyoprettede kursusafdeling alle STCW kurser9 samt en lang række fagspecifikke kurser udviklet i samarbejde med erhvervet.

Maritim GrunduddannelseUddannelsen er en fælles basisuddannelse for søfarts- og fiskeriuddannelserne. Man kan efter gennemført grunduddannelse søge hyre som fiskeriassistent eller som ubefaren skibsassistent.

VodbinderPå uddannelsen lærer eleven de basale teknikker ved fremstilling af fiskeredskaber. Heri indgår regning, redskabstegning, justering og opmåling.

Vodbinderuddannelsen er en specialiseret redskabsteknologisk uddannelse. Efter tilfredsstillende gennemførelse af uddannelsen udstedes bevis som faglært vodbinder. Herefter kan man ansættes som vodbinder eller trawlbas.

ErhvervsfiskerStudieordningen for ’Erhvervsfiskeriets Grunduddannelse’ tager udgangspunkt i IMO/STCW-F10 konventionskrav gældende for pågældende uddannelse. Læringsmålene indeholder bl.a.:

- Viden om sundheds- og sikkerhedsmæssige risici ved arbejdets udførelse- Viden om brande, brandforbyggende foranstaltninger og bekæmpelse- Viden om driftsøkonomi og udbyttedeling på et fiskefartøj- Grundlæggende viden om lovgivning

9 International Convention on Standards of Training, Certification and Watchkeeping for Seafarers (STCW).10 International Convention onStandards of Training, Certification and Watchkeeping for Fishing Vessel Personnel.


Eleven vil derfor ved endt uddannelse opfylde kravene for STCW- og STCW-F konventionen i overensstemmelse med Søfartsstyrelsens kvalifikationskrav hertil, vedrørende:

- Grundlæggende søsikkerhed, STCW-kodens sektion A-VI/1, paragraf 2, tabellerne A-VI/1, A-VI/3 og A-VI/4 samt STCW-F kapitel III, reglement 1,

- Maritim sygdomsbehandleruddannelse til medicinkiste kategori B og- Hygiejnekompetencer for søfarende, der håndterer fødevarer om bord på et skib

Fiskeskipper af 3. gradUddannelsen til fiskeskipper af 3. grad omfatter engelsk, sikkerhed og miljøbeskyttelse, navigation, vagttjeneste, skibsteknik, søret, meteorologi, visuel signalering, fiskerilovgivning, søsikkerhed, fiskesøgnings- og navigationsinstrumenter samt pc-anvendelse. Yderligere skal gennemgås specielle kurser i simulatorsejlads, sundhedslære, radar, radio, maskinlære, brandbekæmpelse, røgdykning samt brandledelse.

Fiskeskipper af 1. gradFiskeskipperen fungerer som styrmand, skibsfører og arbejdsleder ombord på fiskeskibe. Som fiskeskipper af 1. grad har man ret til at være fører af et fiskefartøj uanset størrelse på alle have.

KystskipperKystskipperuddannelsen er teoretisk og indeholder simulatorsejlads. Der undervises bl.a. i navigation, vagttjeneste, meteorologi, motorlære, søsikkerhed, brandbekæmpelse, skibsadministration, søret, sømandsskab, dansk og engelsk og behandling af farlig gods. Kystskipper er ligestillet med Fiskeskipper af 3. grad, dog med et ekstra modul indbygget, nemlig lastbehandling.

SætteskipperEn skipperuddannelse giver ret til at sejle som styrmand, skibsfører og arbejdsleder om bord på mindre og mellemstore skibe. Som sætteskipper har man ret til at sejle som 1. og 2. styrmand om bord på alle handelsskibe. Med tilstrækkelig fart tid må man også sejle som fører af handelsskibe med en bruttotonnage under 3000.

Niunermik IlinniarfikNiuernermik Ilinniarfik skaber fundamentet for fremtidens erhvervsfolk. Der bliver udbudt et bredt udsnit af erhvervsrettede og praktikbaserede uddannelser inden for det erhvervsfaglige område. Dette omfatter både de velkendte handelsskoleuddannelser samt en lang række akademiuddannelser, som er medvirkende til det grønlandske erhvervslivs naturlige center for kompetenceudvikling samt viden- og erfaringsopbygning på det merkantile område.

International handel og markedsføringMed en akademiuddannelse i International handel og markedsføring får man det internationale udsyn, der gør den uddannede i stand til at analysere, planlægge og gennemføre forskellige salgs- og markedsføringsaktiviteter i et globalt marked. Man kvalificeres til selvstændigt at analysere, planlægge og gennemføre løsninger, der vedrører international handel og markedsføring i såvel private som offentlige virksomheder.


International transport og logistikMed afsæt i logistik, supply chain management og indkøb bliver man med en akademiuddannelse i International transport og logistik i stand til at arbejde med virksomheders globale udfordringer og varetage ledelsesopgaver i værdi- og forsyningskæder. Uddannelsen klæder den uddannede på til at designe og implementere virksomhedens forsyningskæde på operationelt, taktisk og strategisk niveau. Der kan vælges to retninger:

- Transport: Her får man viden om, hvordan køber og sælger er forbundet af transporten, og hvordan man finder den optimale transportform i den enkelte situation. Derudover får man indsigt i juridiske elementer ved transport.

- Indkøb: Man får generel viden om både strategisk og praktisk indkøb samt indsigt i de juridiske elementer forbundet med indkøb.

Videreudvikling af uddannelsestilbudI indsamlingen af informationer fra virksomheden er der gentagende gange blevet opfordret til at se på uddannelser målrettet produktionsarbejderne ved fabrikkerne. Mange medarbejdere ved produktionen er ufaglærte, og det vil gavne virksomhederne at løfte kompetenceniveauet her.

Derfor arbejder Inuili også med et nyt uddannelsestiltag i samarbejde med Royal Greenland og Arbejdsmarkedskontoret i Nuuk, som er målrettet denne efterspurgte faggruppe til fiskeindustrien, fra ufaglært til faglært. Uddannelsen skal være fleksibel og modulopbygget, så der kan opbygges kompetencer og give mulighed for videreudvikling.

På trin 1 er det målgruppen, hvor de ufaglærtes kompetenceniveau kan løftes.

Der arbejdes på to indgangsvinkler til uddannelsen:


Trin 1Fiskefabriksarbejder,

Faglært Fiskefabriksarbejder

Trin 2Fiskefabrikstekniker

Trin 3 Procestekniker med Fiskeriteknologi som

speciale

a. Opkvalificering til medarbejdere ved fiskefabrikkerne. Forløbet er modulopbygget for at tage hensyn til, at målgruppen ikke har været på skolebænken længe. Efter hvert modul vil der udstedes et bevis for gennemførsel, der er adgangsgivende til næste modul.

b. Faglært fiskefabriksarbejder, som er en grundlæggende erhvervsuddannelse, hvor eleven bliver ansat som lærling i fiskeindustrien.

Derefter på trin 2 og 3 vil det være naturlig videreudvikling af kompetencerne på teoretisk og praktisk niveau.

Uddannelsen er rettet mod ufaglærte folk i produktionen, der betjener højteknologiske maskiner. Derfor er et samarbejde med Jern- og Metalskolen yderst vigtig.

Uddannelserne er på erhvervsskoleniveau. Denne uddannelse er praktisk anlagt. Det handler om håndværket at få det bedste produkt ud af materialet. Derfor er eksportfagene ikke indbygget i ovenstående uddannelser, men det kan selvfølgelig diskuteres, om det skal det fremadrettet. Hvis dette skal ske, kan det være i samarbejde med Niuernermik Ilinniarfik.

ARTEKCenter for Arktisk Teknologi, i daglig tale kaldet ARTEK, blev oprettet i 2000. Centerets formål er at uddanne arktiske ingeniører samt at udføre forskning og innovation i arktisk teknologi. Gennem kurser og konferencer om arktiske forhold bidrager ARTEK generelt i dets virke til vidensopbygning og vidensdeling om arktisk teknologi. Det sker gennem et bredt samarbejde med virksomheder, myndigheder og uddannelsesinstitutioner i Danmark, Grønland og udlandet med fokus på forskning, uddannelse og innovation indenfor teknologiske emner.

Centrets drift sker i samarbejde mellem KTI (Grønlands Teknisk skole) i Sisimiut og Danmarks Tekniske Universitet i Lyngby. Driften finansieres af Grønlands Selvstyre, DTU og private fonde.

ARTEK har siden dets etablering konsolideret sig som en central, international medspiller inden for uddannelse og forskning i relation til de globale klimaforandringer. Den aktuelle udvikling i Grønland, og de mangesidede udfordringer i forbindelse med blandt andet landets ønske om at udvikle råstofindustrien, øger Grønlands behov for know-how inden for arktisk teknologi. ARTEK har derfor i samarbejde med Grønlands Selvstyre og andre interessenter igangsat en styrkelse af centerets aktiviteter, med udgangspunkt i "Vision 125". Vision 125 indebærer etableringen af et nyt teknisk universitetscenter i Sisimiut, som skal udvikles til et internationalt kraftcenter for tekniske uddannelser og arktisk teknologi placeret i Sisimiut. DTU og de grønlandske selvstyremyndigheder står bag etableringen af det nye center.

Diplomingeniøruddannelse, Arktisk FiskeriteknologiI samarbejde med DTU11 ses der på en diplomingeniøruddannelse i Arktisk Fiskeriteknologi.

Uddannelsen tager sigte på det grønlandske samfunds behov for stærke ingeniører, der kan varetage funktioner i relation til Grønlands fiskeindustri og udnyttelse af ressourcerne i havet omkring Grønland. Uddannelsen skal således være med til at understøtte den grønlandske arbejdsstyrke med teknologiske

11 Danmarks Tekniske Universitet


kompetencer til sikring af effektiv og bæredygtig udnyttelse af Grønlands akvariske ressourcer samt en bæredygtig industriudvikling i forhold til fiskeri som fødevareindustri.


KonklusionDer er mange faktorer, der spiller ind i udviklingen af produktion af grønlandske levnedsmiddelvarer til eksport. Virksomhederne kræver en lang række af uddannede på alle niveauer inden for mange faglige områder for at dette lykkedes. Vores fremtidige mål er, at det er vores unge, kreative og innovative, der kan videreudvikle området. Men hvordan klæder vi ungdommen på, så de vælger disse uddannelser, og hvilke uddannelser er der behov for?

De grønlandske virksomheder var meget klare i deres ønsker og behov:

1. Vi skal have løftet de grundlæggende kompetencer, alt for mange er ufaglærte2. Vi skal uddanne flere på alle niveauer

For at få det bedste produkt til eksport, kræver det dygtige sømænd, gode indhandlingssteder, bedste forarbejdning af råvareren, innovation af produkter der vil sælge udenlands, og derefter markedsføringsspecialister og internationale logistikere, der kan få produktet ud over grænsen.

Mange af uddannelserne er allerede til rådighed.

Det er vigtigt at bibeholde kvaliteten af uddannelserne og de kurser, der i dag udbydes. Det er også vigtigt at understrege, at en medarbejder ikke lærer det samme på et kursus som på en uddannelse. Et kursus er et kortere undervisningsforløb inden for et afgrænset emne. Hvorimod en uddannelse er et længerevarende struktureret forløb, bestående af undervisning, der sætter modtageren i stand til at udøve et bestemt erhverv.

Derfor er det også vigtigt at have målgruppen for øje i udviklingen af disse uddannelser, og grunden til at virksomhederne sender medarbejderne på kursus. I flere tilfælde har medarbejderne en årrække af arbejdsår bag sig, de har allerede arbejdet i virksomheden i en årrække, de er voksne, mange har allerede stiftet familie og deres højeste færdiggjorte uddannelse er gennemførelsen af folkeskolen. Det betyder også, at målgruppen har nogle andre behov end unge, der lige har afsluttet folkeskolen og skal til at vælge sig en uddannelsesretning.

Levnedsmiddelvirksomhederne i Grønland har deres højsæson fra ca. maj til oktober. Det er den periode, der er størst behov for medarbejderne. Det vil derfor også være mest hensigtsmæssigt, at uddannelsesplanen er indrettet derefter.

Fødevareindustrien ved, at deres vigtigste ressource - foruden produktet - er deres medarbejdere. Derfor kræver det dygtige medarbejdere – fra gulv til loft - at få virksomheden til at vokse og levere deres bedste produkt. Det betyder, at et gennemgående uddannelsesflow med fokus på fiskeriindustrien med fordel kunne afsøges. Dette med hensyn til, at mange af dem, der vil søge denne uddannelse, har været i arbejde i industrien i en årrække, og derfor skal vænne sig til at skulle studere igen. Det kunne løses ved en modulopbygget uddannelse, hvor der er afstigningsmuligheder og indbygget praktik ved virksomhederne.

Både den ansatte og virksomheden har mange gange stor gavn af at videreuddanne sig, eller give deres medarbejdere en grundlæggende uddannelse. Det kan være medvirkende til stabilitet, et kvalitetsmæssigt bedre produkt, mindre slid på maskinerne og færre arbejdsskader.


En mulighed kunne være korte erhvervsfaglige uddannelser, der kan variere fra 1 års til 2 års varighed og opbygges som kompetencegivende kurser med praktisk arbejde i en virksomhed. Modulopbygningen giver mulighed for afstigning og påstigning i uddannelsesforløbet. Uddannelserne skal planlægges således, at overbygningen til en hel erhvervsuddannelse kan gennemføres efterfølgende.

De korte erhvervsuddannelser efterspørges af erhvervslivet på grund af den manglende faglærte arbejdskraft. Samtidigt vil uddannelserne være med til at opkvalificere den ufaglærte arbejdskraft i industrien.

I sammenspil med andre uddannelser kunne der skabes mulighed for at fortsætte i videreudvikling af uddannelsestilegnelsen og derved fortsætte i et sammenhængende og fleksibelt uddannelsessystem, der medtager livslang læring. Det er derfor også vigtigt, at der er de bedste læringsmiljøer for eleverne. De rigtige undervisere og medstuderende at sparre med, få de gode ideer med og gennemgå uddannelserne med.


naalakkersuisut.glnaalakkersuisut.gl/~/media/nanoq/files/hearings/2017... · web viewinternational...

Documents