Muskuloskeletalt

Forum

5. årgang

Maj 2005

2Dansk Selsk

ab for

Muskuloskeletal Medicin &

Danske Fysioterapeuters

Fagforum

for Muskuloskeletal Ter

api

Bækkensmerter – incidens,

diagnosticering, baggrundsfak

torer

samt prognose

66

Columnaprisen 2005 88

Thoughts regarding evidence

based medicine 99

Det er ikke slu

t, men det er

en ny begyndelse 1133

5th Interdiscip

linary

World Congresson

low back and pelvic pain 1155

�

Mu

sk

ul

os

ke

le

ta

lt

F

or

um

MuskuloskeletaltForum

������������������� �����

����������������������������������������������������

����������������������� �������������������

!�������"�������������������������������#��

���������

���������������$��%��������&'��(�)

�� *��������������������������������

�����+������",

'�����-��(�����,.������/0�/��1����2���3�

-����4���5����������10�677��'������

,������4�������$���(.������(��0��88��$���(.��

�����9����:�����#�����0�"������������/;

1����<�������

'��(������������3����=��=���������������(��>

�������$��%��������� *����������

��� ����������������4.��������������������

23���=�(�

����"#���������?�0�,����%

�����������������������.���������@�7�����

A����(������������������������������

������������������

������� ����������5���������

B"">�/;��C;�8D

Leder 4Allan Gravesen

Leder 5Niels Honoré

Rettelse 5

Bækkensmerter – incidens, diagnosticering, baggrundsfaktorer samt prognose 6Hanne Albert

Columnaprisen 2005 8

Thoughts regarding evidence based medicine 9Ron Palmer & Jacob Patijn

Det er ikke slut, men det er en ny begyndelse – resume af masterafhandling 13Hanne Ringgaard Møller & Hans Kromann Knudsen

5th Interdisciplinary World Congress on low back and pelvic pain – beretning fra kongressen 15Berit Schiøttz-Christensen

Rundt om hoften. Referat fra årsmødet 2005 i Århus 17Gerd Lyng

Referat fra generalforsamlingen i MT-gruppen 21Lene W. Johansen

Mødekalender – kongresser, events og symposier 22

Orientering om FIMM's International Academy 23Lars Remvig

FIMM International Academy – applications for membership 24

DSMM kurser 27

DFFMT kurser 29

DSMM og DFFMT – Bestyrelser og udvalg 30

Diverse 4, 5, 7, 8, 12, 14, 16, 29

Indhold

�

Mu

sk

ul

os

ke

le

ta

lt

F

or

um

Den 4. marts var der Årsmøde med MT-faggruppenog DSMM. Som noget nyt var Danske Fysiotera-peuter (DF) med i Årsmødet, idet DF havde planlagten temadag om samme emne som os, nemlig»Rundt om hoften«.

Årsmødet var en overvældende succes – forfysioterapeuterne! Der var tilmeldt 10 (ti) læger.

Ikke fordi emnet er uinteressant og kedeligt, ogheller ikke fordi foredragsholderne ikke var spæn-dende at høre på. Vi hørte bl.a. om reumatologiaminor, om det nyeste inden for hoftekirurgi og træ-ning af muskulaturen omkring hoften.

Vi havde i DSMM regnet med, at annoncering ibladet var tilstrækkeligt til, at I fandt tid til at væremed på dagen, men vi må erkende, at der skal meredirekte annoncering til.

Så næste gang slipper I ikke! I vil få annoncenfor Årsmødet 2006 både i bladet og som direktepost til hver enkelt af jer.

Jette Korsgaard, Palle Holck og Peter Silbye erholdet bag årsmødet 2006 – vi glæder os til at se jer.

Ved sidste bestyrelsesmøde havde vi inviteret delærere som var med ved vores nye basiskursus.

Vi ville evaluere på opbygningen af kurset, ogholdningen var, at kurset behøver yderligere tilpas-ning. Denne tilpasning bliver tilrettelagt og præ-senteret på lærermødet den 2. juni for endelig god-kendelse.

Vores mobiliseringskursus skal også igennem en modernisering – ja alle vore kurser skal moder-niseres, men næste kursus er altså et mobiliserings-kursus.

Det betyder også, at du helt sikkert vil kunnehave glæde af at se på de nye kurser og om derikke var et eller flere kurser, hvor du kunne trængetil en opdatering.

Vi vil i DSMM gerne være mere kendte. Det vil MT-gruppen også gerne. Vi har derfor i redak-tionen af vores blad besluttet, at vi vil sende nogle

frieksemplarer til reumatologiske afdelinger, gigt-sanatorier, fysioterapeutskoler og universitetsbi-blioteker.

Det koster ikke ret meget at trykke ekstrablade,og vi finder, at det er en god promovering af voresselskab, som vi kan skabe ved dette nye tiltag.

Du kan også være med til at promovere voresselskab ved at være opmærksom på vore kurser ogfortælle om dem til f.eks. dine uddannelseslæger.

Inde i bladet finder du indmeldelsesblanket tilDSMM.

Til slut vil jeg nævne, at den rygvejledning, somDSAM har initieret, sendes i høring snarest medhenblik på udgivelse senere på året.

Allan Gravesen

Allan GravesenFormand i DSMMallan.gravesen@dadlnet.dk

Leder

������������ ��

DSMM har oprettet et lukket område på vores hjemmeside.

Det skal bruges til f.eks. regnskaber o.l.Du finder det ved at skrivewww.dsmm.org/lukket

Brugernavn:Password:

HUSK at password er til medlemmernes brugog det skal ikke videregives til andre.

Allan Gravesen

���������������������������� ������������� ��������

Patientpjecerne kan du bruge i din klinik tiludlevering. I pjecen beskrives muskuloskeletalmedicin og behandling på et letlæst og for-ståeligt sprog.

Kontakt Birthe Skov

Mu

sk

ul

os

ke

le

ta

lt

F

or

um

!���"����#$$ �Jeg vil gerne indlede med at sige tak for et godtsamarbejde til DF og DSMM i forbindelse med af-holdelse af vores fælles årsmøde.

Det var dagen efter, at Storebæltsbroen blevtorpederet af et skib, og vi var noget nervøse over,at Danmark nu igen var blevet delt! Alligevel lyk-kedes det næsten 300 læger og fysioterapeuter atmøde op til tiden på SAS Radisson i Århus. Over-skriften var »rundt om hoften«. Programmet bestodaf dygtige mennesker blandt vore mange danskeforedragsholdere, men også Michael Shacklock fraAustralien gæstede årsmødet. Det var første gang,at vi i fællesskab med Danske Fysioterapeuter af-holdt årsmøde/temadag. Hvad angår de mange til-meldte, må det siges at være et flot resultat. Såledesvar det også dejligt at se, at mange af deltagerneikke var MT’ere! Forhåbentlig fik vi mulighed for atvise, hvem vi er, og hvad vi står for, og så kan detjo være, at vi får et par nye medlemmer i den nær-meste tid. Det faglige input blev komplementeret afmuligheden for at se Århus’ nye kunstmuseumAROS. Det var der ikke færre end 290, der gerneville, så noget siger os, at der for fremtiden gernemå være skæve og inspirerende indslag på kom-mende årsmøder. Dagen sluttede med et brag af engallamiddag i turbinehallen, krydret med opera,levende lys og dansemusik til den lyse morgen.

%�����&������& �'��I forbindelse med årsmødet afholdt vi vores årligegeneralforsamling. Desuden havde vi denne dag in-viteret alle vores medlemmer til gratis foredrag medMichael Shacklock. Cirka 50 medlemmer havdetakket ja, og de fik alle et spændende og nytæn-kende foredrag omkring neurodynamikken og diag-nostik/behandling med denne. Desværre var tilslut-ningen til selve generalforsamlingen skammeligtlille! Det er bare så ærgerligt, for det er vigtigt at I som medlemmer har lyst og får mulighed for atpræge udviklingen inden for vores fagområde.

(����������� �'�Jeg vil gerne her til sidst endnu engang slå et slagfor alle de MT’ere, der har taget deres eksamen. Jeg mener og vil kæmpe for, at de mennesker, derhar taget, og er blevet eksamineret i vores diplom-niveau (Exam.MT/Dip.MT), skal honoreres! Kig på

samfundet generelt – er det ikke helt almindeligt, atde grupper i samfundet, der tager ekstra uddan-nelser, ligeledes er sikret en ekstra honorering?Dette er og bliver et vigtigt arbejdsområde for be-styrelsen fremover.

Niels Honoré

Niels HonoréFormand i DFFMTnh@fysiocenter.dk

Leder

)����&��*

I forrige blad var uddannede DipMT’ere nævnt.Anette Diget, fysioterapeut har ligeledes be-stået DipMT.

Vi beklager fejlen i forrige blad – og ønskerhermed et stort tillykke!

���� �� �'�+��'��,'���&� �'������ &�����&&������������� �-��'�

Den norske regering lægger op til at der ikkeskal kræves lægehenvisning til undersøgelse/behandling hos MT'ere for at opnå sygesik-ringstilskud. Desuden får MT'ere og kiroprak-torer henvisningsret til andre faggrupper samtsygemeldingsret hvis det skønnes nødvendigt.

Større honorarer til fysioterapeuter med spe-ciale i manuel terapi - i forhold til alm. fysiote-rapi - er allerede en permanent ordning i Norge.

- Læs mere:www.muskuloskeletal.dk/sw13589.asp

.

Mu

sk

ul

os

ke

le

ta

lt

F

or

um

��''����Den viden, vi havde om kvinder med bækkensmerteri graviditeten, og hvordan det gik dem efter fødslen,var beskeden. Derfor var formålet med denne under-søgelse at belyse både incidensen, hvordan manbedst diagnosticerer disse kvinder, hvilke risikofak-torer der findes, samt at beskrive prognosen.

�������Deltagerne i projektet var 2.269 gravide kvinder,der i deres 33. graviditetuge blev undersøgt. Alledeltagerne skulle føde på Odense Universitets ho-spital eller Svendborg Sygehus.

Kvinderne blev efter undersøgelsen delt i entende » bækkenraske« (n=1734) eller i de »bækkensyge«(n=535). For at blive betegnet som »bækkensyg«skulle kvinden have daglige bækkensmerter og ob-jektive fund fra bækkenleddene ved den fysiskeundersøgelse. Alle kvinderne, der blev betegnet som»bækkensyge«, blev undersøgt igen 1, 3, 6, 12, 18,24 mdr. efter fødslen, men ophørte med undersøgel-serne, når der ikke var flere positive objektive fund.

��&��������Ved den første undersøgelse blev der udfyldt ad-skillige spørgeskemaer, et med 25 spørgsmål om-kring kvindernes baggrundsdata: alder, uddannelse,antal tidligere børn etc. Ved første undersøgelse ogalle de følgende blev der besvaret 22 spørgsmålomhandlende kvindernes smerteanamnese. Dernæstblev der udført en fysioterapeutisk undersøgelsehvor der blev foretaget 15 tests, med 34 muligesvar fra leddene og 15 mulige svar fra de omlig-gende strukturer. Til sidst blev der taget en blod-prøve for hormonet relaxin.

�&��� � ��� ���'������De kvinder, der havde fået betegnelsen »bækken-syg«, blev klassificeret i fire undergrupper:

• Bækkenløsning: kvinden havde smerter i sym-fysen og begge sacroiliacaled og objektive fundherfra.

• Symfyseløsning: kvinden havde udelukkendesmerter i symfysen og objektive fund herfra

• Enkeltsidig sacroiliacaledssyndrom: kvinden harsmerter udelukkende i et sacroiliacaled og ob-jektive fund herfra.

• Dobbeltsidig sacroiliacaledssyndrom: kvindenhavde smerter i begge sacroiliacaled og objek-tive fund herfra.

)���&���Undersøgelsen viste, at der var forskel mellem defire klassifikationsgrupper, både med hensyn til: in-cidens, anamnese, undersøgelsesfund, prognose ogrisikofaktorer.

/�� �����0����&��,��� &�1&�����������2Incidensen af kvinder i de forskellige klassifika-tionsgrupper var som følger: bækkenløsning =6,0%, symfyseløsning = 2,3%, enkeltsidigt SI-syn-drom = 5,5%, dobbeltsidigt SI-syndrom = 6,3%.

Blandede smerter og diagnoser = 1%. Sammen-lagt giver det 21,1%. Det vil sige, at hver femtegravide kvinde har en eller anden form for bæk-kensmerter med fund fra bækkenleddene.

3��'����Størsteparten (62,5%) af alle kvinderne, der havdebækkensmerter, var smertefri en måned efter føds-len. To år efter fødslen havde 8,6% stadigvæksmerter fra bækkenet og positive fund fra bækken-leddene. Der var stor forskel mellem de forskelligeklassifikatonsgrupper på, hvor længe kvindernehavde smerter. Ingen af de kvinder der oprindeligthavde symfyseløsning havde smerter seks månederefter fødslen – dette sammenlignet med 21% af dekvinder med bækkenløsning, der stadigvæk havdesmerter ved undersøgelsen to år efter fødslen. Ge-nerelt kan man sige, at prognosen hvis en kvindehar bækkensmerter i graviditeten er fin i tre ud afde fire klassifikationsgrupper, men at kvinder medbækkenløsning har en markant værre prognose.Hvis en kvinde med bækkenløsning har mange po-sitive tests i den objektive undersøgelse og et lavtmobilitetsindex, har hun den højeste risiko for endårlig prognose.

Bækkensmerter en epidemiologisk undersøgelse af smertesyndromets incidens,diagnosticering, baggrundsfaktorer samt prognose

Hanne Albert,fysioterapeut, PhDhanne.albert@galnet.dk

4

Mu

sk

ul

os

ke

le

ta

lt

F

or

um

) � ����������Visse risikofaktorer var fælles for alle kvindernemed bækkensmerter som en anamnese med tidli-gere rygsmerter. For kvinderne i de tre klassifika-tionsgrupper der havde smerter i SI-leddene var ettidligere bækkentraume (der skulle havde medførtkontakt med sundhedsvæsnet) en risikofaktor.Desuden var det at være flergangsfødende en risikoi alle grupper undtaget hos kvinderne med enkelt-sidigt SI-ledssyndrom. Specielt for dem med enkelt-sidigt SI-ledssyndrom var underlivsbetændelseinden for det sidste år inden graviditeten en risiko.Ligeledes var en højere vægt og rygning risikofak-torer for kvinder med bækkenløsning og symfyse-løsning.

������"'�&���En del af undersøgelsens formål var at evaluere deforskellige tests, der blev benyttet i den objektiveundersøgelse. Det viste sig, at fem tests havde langtde bedste resultater med hensyn til sensitivitet (tes-tene var positive hos de syge), og samme tests havdeogså en høj specificitet 98–100%. (testene var ne-gative hos de raske). De fem tests var Posterior Pel-vic Pain Provocation Test (P4), Menell’s test, Pa-tricks fabere, samt smerter ved at stå på et ben med90 flex i modsatte bens hofte og knæ, (en såkaldtmodificeret Trendelenburg) og smerter ved palpa-tion af symfysen (smerter defineret som smerterved selve palpationen, der persisterer 5–10 sekunderefter at palpationen er ophørt).

Det kan i den objektive undersøgelse af SI-led-dene anbefales at benytte 3 tests: Posterior PelvicPain Provocation test (P4), Menell’s test og Patricksfabere. P4 er positiv hos henholdsvis 90% af kvin-derne med bækkenløsning, hos 84% af kvindernemed enkeltsidig SI-ledssyndrom og hos 93% afkvinderne med dobbeltsidigt SI-ledssyndrom; forMenell’s test er de tilsvarende tal 70%, og 54% og65%, og for Patricks fabere er tallene 70% 42%, og 40%.

Hvis kvinden klager over smerter i symfysen vi-ser testene Modificeret Trendelenburg og palpationaf symfysen den bedste sensitivitet. Ved den modi-ficerede Trendelenburg har 60% af kvinderne medbækkenløsning smerter og 62% af kvinderne medsymfyseløsning har smerter; med hensyn til palpa-tion af symfysen har henholdsvis 81% og 60%

smerter. Man skal være opmærksom på, at stort setalle gravide er lettere palpationsømme over symfy-sen, et diagnostisk tegn er kun deciderede palpa-tionssmerter. Ved mistanke om enkeltsidigt sacroili-acaledssyndrom udføres Piedallus test. Den er posi-tiv hos knap 70% af alle kvinder i denne gruppe.Det er ikke sandsynligt at alle fem tests udløsersmerter i alle de smertende led. Inddelingen i klas-sificationsgrupper sker ved at opsummere det antalled der er smertegivende.

)�&�5 �Undersøgelsen viste, at der ikke var en forhøjetmængde af relaxin i blodet på de kvinder derhavde bækkensmerter i forhold til dem der varsmertefri. Dette var i første omgang et lidt forbløf-fende fund, idet flere tidligere undersøgelser havdevist at det var tilfældet, men forklaringen er at i destudier hvor man havde vist en forskel i relaxin-niveau, der havde forskerne benyttet relaxin fragrise.

����&�� ��Det kan konkluderes, at selvom en kvinde har bæk-kensmerter, betyder det ikke automatisk at hunlider af bækkenløsning. Der findes mindst fire for-skellige smertesyndromer der har hver deres speci-elle kendetegn, både i anamnesen, smertesymp-tomerne, undersøgelsesfundene og ikke mindst iprognosen. Det er sandsynligt at disse forskelig-heder betyder at patienterne skal have forskelligbehandling.

������ �� ��&1'��&������ ��

Indlæg modtages gerne elektronisk.Send pr. e-mail til redaktøren (ansvarshavende): mbj@rygnet.dkEller indsend på diskette.

6

Mu

sk

ul

os

ke

le

ta

lt

F

or

um

Dansk Selskab for Muskuloskeletal Medicin harindstiftet en pris, Columnaprisen, der uddeles éngang årligt til en dansk forsker, der har præsteret etvigtigt videnskabeligt arbejde inden for hvirvel-søjle-forskning og dermed beslægtede emner.

Indstillingen til prisen foretages blandt viden-skabelige arbejder inden for hvirvelsøjleforskningog dermed beslægtede emner, der er egnede til pu-blikation, respektive er publiceret, i »peer reviewed«nationale eller internationale videnskabelige tids-skrifter.

Dansk Selskab for Muskuloskeletal Medicin harden 28. december 2004 fra Tom Petersen, Køben-havn Kommunes Rygcenter modtaget indstilling afHanne Albert til Columnaprisen.

Hanne Albert har blandt andet bidraget tilforskningen inden for et område, der hyppigt eroverset inden for rygområdet, nemlig bækkensmer-ter hos gravide og post partum kvinder. Hun hargennemført den hidtil største undersøgelse, hvori2.269 kvinder blev undersøgt i graviditeten, og de535 af kvinderne, der havde symptomer, blev fulgti op til to år efter fødslen. Dette arbejde har tilførtområdet megen ny viden.

Formålet med Hannes forskning har blandt an-det været at inddele kvinderne i subgrupper medforskellige kliniske symptomer, således at behand-lingen af kvinderne kan blive mere specifik og der-ved forhåbentlig mere effektiv.

Ud over at publicere i videnskabelige peer revie-wed tidsskrifter, har Hanne udført et stort arbejdefor at få udbredt resultaterne af sin forskning, bådetil privatpraktiserende læger, fysioterapeuter, jorde-mødre og ikke mindst til gravide kvinder. Både vedartikler i førnævnte tidsskrifter, og i mere populær-videnskabelige tidsskrifter som »Helse«, »Vi venterbarn«, »Vi forældre« med flere. Ikke mindst har hunogså i den forbindelse haft en omfattende fore-dragsvirksomhed, hvor hun har rejst landet rundttil aftenmøder i større forsamlinger.

At andre fagpersoner har anerkendt hendes om-fattende viden inden for bækkenområdet, kan ogsåses af, at hun er en af de fem personer, der er ud-valgt til at sidde i den tværfaglige videnskabeligekomite, som netop har afsluttet arbejdet med at ud-arbejde fælles europæiske retningslinjer for diag-nostik og behandling af bækkensmerter.

Hanne Alberts videnskabelige arbejde er sombeskrevet værdigt til Columnaprisen, og vedDSMM’s bestyrelsesmøde i Korsør den 31. marts fikHanne Albert overrakt Columnaprisen.

Columnaprisen 2005

Europæiske Guidelines for diagnostik og be-handling af bækkensmerter:

www.backpaineurope.org

7

Mu

sk

ul

os

ke

le

ta

lt

F

or

um

By permission from the authors

The terminology, “evidence based medicine” (EBM)is modern, but is in fact how medicine should havebeen practised ever since it became a profession.Indeed, there is nothing new about the concept.Fashions come and go in all fields, and unfortuna-tely not always related to suitable proof. Medicineis no different. Knowledge itself is the prime limi-ting factor. Theorems can only be implementedwith the current knowledge base. Therefore whatmay appear to be correct today can indeed bewrong tomorrow. What separates man from otheranimals is the ability to think, learn from the expe-rience and then improve from the knowledge gai-ned. Thus a state of continual change is in place.Dogma more often than not is simply a statementon intelligence. Evidence based medicine is nomore than a changing knowledge base.

Opinion is seldom midline. Views vary widely,embracing the fanciful and pushing the limits ofavailable knowledge to promote the latest trend.This can be likened to a pendulum. Rarely will thelogic be found on the outer swing, the centre of thearc more likely to be the logical path. The currentthrust in “evidence based medicine” has primarilyarisen from institutional sources. While this intheory is fine, the current path is on the outwardswing as it fails to take into account any psycholo-gical components of the crux item, the patient. Itcannot. Science is a “cold” subject, and “absolute”.Not so the human person. Essentially when viewingthe overall evidence based approach to patients, weneed to take into account a number of aspects. Inthis regard, musculoskeletal medicine (MSM) is nodifferent to any other form of medicine.

The sequence can be set out as follows:

• A logical, detailed and inquiring history.• Physical examination that is pertinent to the

patient history, an algorithm if you like (thecurrent “in” word).

• To complete the above you require tests that arerelevant and accurate. This presents a problemin MSM.

• A precise diagnosis. One cannot treat what onecannot diagnose.

• Treatment that is derived from the above collec-tion of information.

• An outcome that improves or heals the patient.

(��Evidence based medicine is the latest trend and un-fortunately many colleagues use EBM in the wrongmanner. Statistical results are a key issue in EBMand are frequently used as a proof for the presenceor absence of a positive effect of a therapy. There-fore statistical results become a measurement forthe reality. Some use, or worse, misuse statisticalresults as “the truth”. In this way statistical proce-dures and results can become a kind of “law”.Qualified statisticians teach that statistics are al-ways an approximation of the reality and never re-flect the whole reality. This means as long as theprecise aetiology of a disease is unknown, the ex-trinsic and intrinsic factors influencing the indivi-dual course or clinical expression of the disease is,by definition, heterogeneous. As a consequence thestudy conditions never reflect the reality. Thusmany individual patient factors influencing a the-rapeutic result remain unknown. Also, in statisticswe have used the randomised clinical trial (RCT) asthe ultimate gold standard for about 50 years. Thisimplies that we have very limited statistical toolsfor evaluating therapy in medicine. Perhaps it istime for statisticians to develop better statisticaltools.

EBM is a trend and will probably be replaced bya new trend in the future. To misuse EBM as the ab-solute truth is a negative trend. EBM has a positiverole when it stimulates us to think critically aboutour daily diagnostic and therapeutic procedures.

Many diagnostic procedures and therapies arekept alive in medicine because at university they

Thoughts regarding evidence based medicine

EBM relateret til muskuloskeletal medicin

Dr. Ron PalmerMusculoskeletal physician, Woodford, Australiabillabongdowns@bigpond.com

Prof. Jacob PatijnNeurologist, Maastricht, The Netherlandsjacob.patijn@hccnet.nl

8$

Mu

sk

ul

os

ke

le

ta

lt

F

or

um

were taught as the truth. To question these proce-dures can make the medical practitioner feel inse-cure. Perhaps equally importantly the questioningthreatens their financial position. For example, ithas never been proven that lumbar surgery in lowback pain is beneficial. Suppose that the orthopae-dic surgeons – based on EBM – were not funded forsuch types of surgery on the rebate system. Howmany would find themselves in financial difficulty?

The above is also true for musculoskeletal medi-cine. Many diagnostic procedures are in question.This means, by definition, they should not betaught to students. We need the diagnostic experi-ence of the MSM practitioners for they can providethe scientists and statisticians with the diagnosticproblems for further scientific studies. In turn thescientists and statisticians can provide the MSMpractitioner with feedback information about thevalidity of the diagnostic procedure that in turncan upgrade the current diagnostic method orevolve new ones.

The advantage of valid diagnostic methods inMSM is that is helps us to define clinical syndro-mes. Different syndromes, such as primary lumbardisc involvement or trochanteric bursitis may showan overlap of the positive results in the same validdiagnostic tests. However, their results in certainadditional tests, can differ. A pattern of positiveand negative tests can differentiate between clinicalsyndromes.

This is the theory of evidenced based patientmanagement. Obviously, complete implementationof an evidence based approach is not possible.Current tests are simply not sufficiently accurate.Single conditions usually do not exist and there area number of syndromes in MSM that defy precisedefinition. A patient responds differently to treat-ment procedures and there is (and always will be),a psychological component in human treatment.This is not to deny that a logical and scientificapproach should be taken, only that human factorsalso need consideration. This is the objection thatthe practising doctor can level at the academic whomay be out of contact with the human element.This situation can push the path of logic to the wi-dest arc of the pendulum swing.

Taking the above points one at a time we canenlarge upon the overview.

� ����,Shortcuts inevitably lead to missed informationthat in turn can produce a false diagnosis. Withinthe medical field the “red flag” situation is alwayspresent. The history should therefore be a full, butconcise one and the practitioner must have the ba-sic knowledge to exclude “red flag” conditions thatmay lurk in the background. The lack of knowledgein this field is clearly obvious with fringe practitio-ners such as chiropractors. Without formal medicaltraining these people are ill equipped to deal di-rectly and safely with patients with medical pro-blems. If you do not study medicine then you can-not practise medicine. MSM problems have logical,step-by-step formulations or pathways set out toenquire into the conditions. A sequential set ofquestions can be arranged so that at any point onecan move in another direction to question furtherabout a symptom that suggests other involvement,for example, radicular pain. This then establishesan “evidenced based” approach to history taking.

The “evidenced based” approach decrees that asequential history be taken. Essentially this is onlymoving logically from one point to the next. Thereis absolutely nothing new in this and in fact allhistories should be taken in this manner. Protocolsmust be set in place and defined before we canteach them to others. When a patients answer to astandard medical history deviates from normal, itsuggests the existence of a “red flag” problem.Combining data from a medical history and withpatterns of positive valid diagnostic tests improvesthe validity and specificity of the whole diagnosticprocedure. Therefore there must also be validitystudies for medical history items.

In training MSM physicians to diploma standardor beyond, there should be a logical base approachtaught for history taking. It is probably the role ofthe FIMM Scientific Committee to develop thesestandards and the FIMM Education Committee toimplement them in teaching programs. A uniformworld standard requires a world-wide organisationto implement them. Single nations embarking onthis path will only compound the existing problemof diversity.

(5�� ��� ��The examination should be a logical step-by-step

88

Mu

sk

ul

os

ke

le

ta

lt

F

or

um

procedure. There is no point in undertaking a fullneurological examination if the patient presents,for example, with low back pain and no lower limbneurological symptoms.

In MSM there are very few accurate tests and togather the information/evidence required for adiagnosis, a number of tests may be required. It istotally inaccurate to claim all MSM tests are use-less. Current knowledge has to be used and weshould aim to develop better physical examinationtechniques. In the meantime it is folly to discardthe tests we have.

We consider it insane not to examine a patient.As far as the spine is concerned, all trained MSMphysicians should be able to at least locate the seg-ment involved. It becomes academic nonsense totry to differentiate whether the pain is being gene-rated from, for example, a small facet joint effusionor some trapping of the synovial membrane. Theattempted standards proposed for MSM should bedirected at improving our current knowledge. Allother branches in medicine have similar problems.For example, many a normal appendix has beensurgically removed. Training of MSM physicianshas to be directed towards a uniform world stan-dard that enables the above to be achieved.

The algorithm for examination should havebeen taught already at medical school, but unfortu-nately, due to varying national standards, it may belacking in quality and uniformity. There should bea universal acceptable standard available for tea-ching. Once a protocol has been formulated a pre-cise algorithm can be set out on paper. This thenforms the basis for teaching the correct examina-tion procedure.

(5�� ��� ���9����Conclusions about clinical tests can be drawn onlyafter validity studies of the tests are undertaken.Negative results of a particular test or combinationof tests does not automatically mean that thesetests are useless. It must stimulate us to ask ques-tions such as “why does this test work in my dailypractice” and “were my assumptions with respect tothe diagnostic goals of the test right?” This canlead to further validity studies.

The clinical accuracy of current physical exami-nation tests is of concern. While not perfect, but

using a sufficient number of tests, one can locatethe source of trouble quite well to regions. It is fairto point out that many structures are involved inany pathological lesion. When a bone is brokenperhaps the greatest pain generation comes fromthe muscle spasm around the fracture site. In MSMa number of structures are involved. For example,in a zygapophysial joint subluxation, there will bebone displacement, joint effusion, capsule stretch-ing, increased muscle tone, and chemical nocicep-tion. If the role of the academic is to say we mustbe precise and name the “single” cause for an ac-curate diagnosis, then perhaps academics shouldreconsider in the light of EBM.

This now introduces the concept of syndromes.There is a need to clearly understand the differencebetween a “lesion” and a “syndrome”. Perhaps inthe naming of lesions, such as lateral epicondylitis,there should be a broader or more general term. Forexample, a term like “lateral elbow fibromuscularimpairment” Here you are not labelling a single en-tity as the pain generator. On an EBM basis it isimpossible to do so. As with a spinal facet joint,there are a number of tissues that can be involved.

Clearly there needs to be a lot of research intoimproving tests or inventing new, more precisetests. In the meantime one can use current physicalexamination tests and accurately locate a region. Itis reasonable to state, “if you cannot diagnose thenyou cannot treat”. There is a distinct difference bet-ween an educated MSM physician concluding thatthere is, for example, a “red flag” condition at theL5 segment in the spine and a chiropractor mani-pulating the same segment because there is painthere. The history gives you the most clues, butexamination plays an important role. Examinationtesting of the patient is not only physical examina-tion, but it also includes other investigatory proce-dures. This enlarges the overview of diagnosis andproposes algorithms for physical based tests, radio-logical investigations and pathology tests. In draw-ing up guidelines we may need to consider all ofthe above.

� �'��� �The naming of a condition or syndrome requires aconsiderable amount of time. In the words of Ro-bert Ward, professor of osteopathy, Michigan, “are

8#

Mu

sk

ul

os

ke

le

ta

lt

F

or

um

we treating the same condition?” Perhaps we canreply to this by asking, “are we using different na-mes for the same conditions?”

For conformity in teaching, passing examina-tions, forming colleges and in attempting to unifyMSM as a single medical speciality, we must have acommon denominator to investigate, diagnose, de-fine and treat. While gross variations exist it beco-mes impossible to have an internationally acceptedstandard. In so doing, it must proceed with logic.To tear up all current diagnosis is just another ex-ample of the swinging pendulum.

9��������It is becoming popular to state that the current lite-rature does not show efficacy in treatment in manycases. Perhaps this is so, or perhaps certain groupsselect the trials that prove their point. Or maybe,the trials that have been undertaken lack planning,depth or clinically orientated direction. We do notknow these answers. We do know that we haveheard a lot about the failure of specific techniquesin certain treatment methods, but feel amazed at thenumber of patients who recover with these methodsthat “do not work”. Science pretends to be absolute.In the formulation of evidence based proceduressuch rigidities are usually implemented. Unfortuna-tely the human being is a combination of psycheand soma, and science has not yet learned how todeal with or even explain, much less understandthe former. While these two factors are involved,the very scientific basis of evidence based medicineis not sufficient to treat the human being. A patientis not a machine and, to complicate matters further,all patients vary. The absolute rigidity of science it-self seems lacking when confronted with the hu-man patient.

)����� ����������&&����� �&�Most published studies concern the evaluation of asingle form of therapy, eg., manipulation. Howeverfrequently in MSM, management is multimodal.Two aspects need consideration in decisions aboutevaluation of a therapy or therapies in RCTs. First,certain therapies are indicated for specific syndro-mes. Hence, the therapy chosen for study shouldappropriate for the syndrome under study. Second,when the study population has a number of diffe-

rent syndromes, the therapies should be appro-priately matched to the syndromes. Where a com-bination of therapies is selected (for instance thera-pies A and B), there always must be a homogene-ous study population. This population is dividedinto three different therapy groups (therapy A,therapy B, therapy A+B). Only in this way can thehypothesis of combination therapy be proven to bethe most effective one.

:������Scientific, or non scientific, the only outcome thatmatters is, “did the patient get better?” It would beconvenient if science could provide the perfect al-gorithm for recovery. Although it is unlikely to doso, we should never cease the search for more effi-cient ways. Evolution over the past centuries hasalways carried us forwards. This pattern will con-tinue and will undoubtedly accelerate. All advancesin the broad spectrum of medicine should be em-braced. It doing so, this does not mean we shoulddrop all current treatment modes because an isola-ted trial throws doubt on them. Perhaps more rigo-rous trials should be embraced.

Treatment techniques and methods (drug, surgi-cal, or manual) are an essential part in trainingMSM doctors. They must be included in any bookof MSM. We may need to pay more attention in re-commending methods of therapy, but until otherscome along we will need to rely on the ones athand. It is also worth considering that two patientswith the same diagnosis may require treatment indifferent modes. This is not so unusual when youstop to think that two asthmatics may require diffe-rent drugs, or two surgical patients may need diffe-rent incisions for the same condition. Again thisillustrates the danger of forsaking general medicalmethods for a new “evidence based treatment” thatmay not work. If one takes science’s own defini-tions, the “evidence based method” must work100% of the time to be scientific. You must makeyour own conclusion on this.

© International Federation for Manual/Musculoske-letal Medicine – last modified 12.02.2005

FIMM online: www.fimm-online.org

8�

Mu

sk

ul

os

ke

le

ta

lt

F

or

um

;����&Formålet med undersøgelsen er at få en større for-ståelse af og indsigt i rehabiliteringen af menneskermed lænderygsmerter og herunder en vurdering afbetydningen af selvvurderede ressourcer i rehabili-teringsprocessen frem mod egne mål.

��''����Vi sætter spørgsmålstegn ved den dominerendebiomedicinske tænkning i rehabilitering af mennes-ker med lænderygsmerter. Vi ser et behov for enbalance mellem risikofaktorer og ressourcefaktorer isåvel forskning som i praksis.

Endvidere peger international kritik af den tra-ditionelle rehabilitering på et paradigmeskift moden mere moderne rehabiliteringsforståelse. Der sessåledes et behov for flere kvalitative studier somkan understøtte den eksisterende viden inden forrehabilitering af mennesker med lænderygsmerter.

������Studiet er en empirisk og kvalitativ undersøgelse,hvor der er foretaget syv individuelle interviews.

Data er analyseret og fortolket med afsæt iMiles og Huberman’s interaktive model og den her-meneutiske spiral.

Vi har benyttet en analysestrategi hvor data re-duceres gennem kodning. Kodning betyder, at datakategoriseres og sorteres og er et værktøj til at fo-kusere på særlige aspekter i materialet.

)���&�����Undersøgelsen viser, at deltagernes ressourcer for-deler sig meget forskelligt i antal og i karakter. Så-ledes finder vi, at mennesker med høj oplevelse afsammenhæng har mange ressourcer og er i besid-delse af ressourcer som fleksibilitet, omstilbarhedog evnen til at være i relation til andre omkringderes lidelse. Ressourcer som ser ud til at have enafgørende betydning for, hvordan den enkeltehåndterer sin rehabiliteringsproces. Vi finder, atdisse personer evner at være fleksible i anvendelsenaf deres ressourcer og til at omstille sig til en nylivssituation. Det betyder, at de finder mening i denlivssituation, som de befinder sig i med rygsmerterog funktionsbegrænsninger og selv genskaber kon-trollen og forudsigeligheden i eget liv bl.a. gennemglæde, kreativitet og i relation til andre. Det vil

sige, at disse mennesker har ressourcer til at kunneklare sig selv i den proces, de gennemgår.

Modsat forholder det sig med de mennesker medrygsmerter som har færre ressourcer og lavere op-levelse af sammenhæng og som ikke evner at værefleksible, at omstille sig og relatere til andre. De op-lever deres ressourcer som utilstrækkelige og reage-rer på rygsmerter ved at blive disciplinære og rigidei deres vej til at genvinde kontrollen og finde me-ning i en ny livssituation. De giver udtryk for atressourcer som stædighed, vilje, målrettethed kom-mer i spil for at nå deres mål og genfinde forudsi-geligheden i eget liv.

Hos disse mennesker ser det ud til at organise-ringen af rygrehabilitering bliver en barriere for atkunne finde frem til en ny livssituation, og at dissemennesker mister deres selvbestemmelse, idet deikke bliver mødt i deres behov for en koordineretog sammenhængende rehabiliteringsproces fremmod deres eget mål. Det er således et paradoks, atde har ressourcer, men organiseringen af rehabilite-ring betyder at disse mennesker får oplevelsen afutilstrækkelige ressourcer og ikke finder processenmeningsfuld.

����&�� ��Samlet kan vi konkludere, at uanset hvilke, og hvormange ressourcer mennesker med lænderygsmerterhar, udtrykker de fleste behov for individuel tilpas-set assistance i deres rehabiliteringsproces.

Personer med mange ressourcer og specieltevnen til at være fleksibel og at omstille sig, samtevnen til at kunne være i relation til andre, kanfinde nye og meningsfulde mål i deres rehabilite-ringsproces. Det betyder, at disse mennesker harbehov for at blive ledt på vej gennem behandling,vejledning, supervision og assistance i let grad.

<����:������������=���������������������������<�=�����������0��������=���(�����������������������(���"��������E��(�������>�

Det er ikke slut, men det er en nybegyndelse

Hanne Ringgaard Møller, Fysioterapeut, Bevægelsesterapeut, MScR

Hans Kromann Knudsen, Fysioterapeut, Specialist i MuskuloskeletalFysioterapi, DipMT, MScRhans.knudsen@nypost.dk

8�

Mu

sk

ul

os

ke

le

ta

lt

F

or

um

Personer med få ressourcer har en oplevelsen afutilstrækkelige ressourcer til at nå egne mål i reha-biliteringsprocessen. Det kunne betyde og se ud tilat disse mennesker har brug for en anden assis-tance i form af en personlig kontaktperson eller ko-ordinator. Der er således behov for at se på rehabi-literingen af mennesker med rygsmerter i et andetperspektiv, som Trine Normann gør det i den mo-derne rehabiliteringstænkning, hvor rehabiliteringbliver en koordineret proces, og hvor alle indsatserses i sammenhæng og koordineres i forhold til atnå de individuelle mål i rehabiliteringen (Normann2003).

<����& �'���& ��Afhandlingen bliver om kort tid lagt online. Følgmed på hjemmesiden: muskuloskeletal.dk

Dansk Selskab for Muskuloskeletal Medicin harindstiftet en pris, der uddeles en gang årligt.Prisen uddeles til en dansk læge, der har præste-ret et vigtigt videnskabeligt arbejde inden formuskuloskeletal medicin, herunder hvirvelsøjle-forskning og dermed beslægtede emner.

3� ������������=�8 =$$$��'������������&����&��

Uddelingen finder sted ved den årlige ordinæregeneralforsamling, og det forventes at modtage-ren af prisen præsenterer sit videnskabelige ar-bejde for selskabets medlemmer.Indstillingen til prisen foretages blandt videnska-

belige arbejder inden for hvirvelsøjleforskning ogdermed beslægtede emner, der er egnede til pu-blikation, respektive er publiceret, i »peer-revie-wed« nationale eller internationale videnskabe-lige tidsskrifter.Ansøgningsfrist med henblik på bedømmelse afarbejderne er den 31. december i det år, der erforudgået af prisuddelingen.Arbejder, der ønskes bedømt m.h.p. uddeling afColumnaprisen, bedes sendt i 4 eksemplarer tilformanden for Videnskabeligt udvalg underDansk Selskab for Muskuloskeletal Medicin, ovl.Palle Holck, Medicinsk afd., Falkevej 1-3, 8600Silkeborg, senest den 31. december.

��������&���>����������&����&���&���� � �?�&������ ����

8

Mu

sk

ul

os

ke

le

ta

lt

F

or

um

Kongressens formål, der var at samle forskere medforskellig tilgang til emnet og opnå konsensus, blevnået til fulde. Læger fra mange specialer herunderreumatologi, ortopædi, neurokirurgi, arbejdsme-dicin og gynækologi var samlet med terapeuter ogpsykologer. Der blev fremlagt konsensus for diag-nostik og behandling af ryg- og bækkensmerter,støttet af en bred vifte af laboratoriestudier, træ-ningsstudier og epidemiologiske undersøgelser.

Kongressens hovedbudskab var, at patienter skalbibringes forståelse for egen situation og for at be-handlingen og efterfølgende forebyggelse af recidiver den enkeltes eget ansvar og at det kræver træ-ning gennem lang tid – ja altid.

Det var inspirerende at opleve den enorme entu-siasme, der fra alle sider lægges i, at bevise vigtighe-den af motorkontrol kombineret med styrketræning.

@1����������Peter O’Sullivan resumerede, hvor kompleks mo-torkontrollen omkring lænd og bækken er. Han fo-kuserede på »lokale controllers« (multifidi, psoas,quadratus lumborum og den lumbale del af erectorspina), på de store »globale controllers« (rectusabdominis, obliquus externus og den thoracale delaf erector spina), på de muskler, der holder detintraabdominale tryk (diaphragma) og på muskler,der stabiliserer bækkenet (ilio-psoas og glutealmu-sklerne).

Kroniske lænderygsmerter forklares ved én aftre mekanismer, ved tilgrundliggende patologi, dermedfører smerter, psykiske/sociale årsager, der ved-ligeholder smerte, og forstyrret bevægemønster be-tinget af »movement«- eller »control-impairment«.Et tiltagende antal studier understøtter, at densidstnævnte gruppe patienter har indlært mønstre,der vedligeholder en kronisk overbelastning af vævog derved vedligeholder smerte. Patienterne er til-gængelige for behandling, hvor der lægges vægt påkorrektion af de uhensigtsmæssige mønstre og gen-indlæring af hensigtsmæssig motorkontrol. Be-handlingen omfatter korrektion af uhensigtsmæs-sige bevægemønstre, neuromuskulær træning ogstyrketræning, samt kognitiv behandling, der spe-cifikt har det formål at bryde den centrale vedlige-holdelse af uhensigtsmæssige bevægemønstre, derifølge Lorimer Moseley kan holdes ved lige alene affrygt. Frygten kan være frygt for smerte, men også

andre associationer, der opleves som frygt kan ved-ligeholde det uhensigtsmæssige bevægemønster.

Et ændret behandlingsparadigme kræver atgruppen af behandlere ændrer adfærd. Sarah Deankonkluderede ikke uventet, at det ikke er en nemproces.

Rachelle Buchbinder viste videoklip om hen-sigtsmæssig adfærd ved rygsmerter.

Ideen bag projektet var, at man via medier somfjernsyn, blade mm. fik spredt viden om, at ryg-smerter oftest ikke er et alvorligt medicinsk pro-blem, at symptomerne kan lindres og til tider fore-bygges ved en positiv tilgang og at behandling erfortsat normal daglig aktivitet. Projektet blev gen-nemført i Victoria i perioden 1997–2000. I video-sekvenserne deltog kendte personer med det formålat skabe identificerbare rollemodeller. Målet blevnået på både kort og lang sigt, selv tre år efterkampagnen var der sammenlignet med nabostatenpositiv effekt målt ved befolkningens viden omrygsmerter, lægens holdning og ikke mindst ved re-ducerede omkostninger til rygbehandling.

At tidlig intervention på arbejdspladsen i for-bindelse med rygsmerter har betydning bekræftesaf et andet studie fra Victoria. Mary Wyatt præsen-terede resultatet af et interventionsstudie, hvor der iforbindelse med en arbejdsskade blev ydet tidligindsats til rygpatienter. Interventionen bestod aftidlig diagnostik og afklaring af den enkeltes behovfor kompensation for helt eller delvist at kunne for-blive på arbejdspladsen. Den enkelte blev støttet afet team, der kunne støtte både psykisk og med af-klaring af praktiske forhold.

Der indgik ca. 150 patienter i studiet, som blevsammenlignet med samme antal fra perioden inden.Efter interventionen faldt omkostninger til behand-ling til under det halve, antallet af sygemeldingeropgjort i dage blev reduceret fra knap 4.000 til1.200, og udgifterne til lægeundersøgelse faldt medover en tredjedel.

5th Interdisciplinary World Congresson low back and pelvic painF���#��(�������������������������������������(�#��������������0��(���������1

Berit Schiøttz-ChristensenSpeciallæge i reumatologiDipolomlæge i muskuloskeletal medicinberit@dadlnet.dk

8.

Mu

sk

ul

os

ke

le

ta

lt

F

or

um

�1�����������I »De europæiske guidelines for diagnose og be-handling af bækkensmerter« konkluderer AndryVleeming, Hanne Albert, Hans Christian Öster-gaard, Britt Stuge og Bengt Sturesson at »pelvicgirdle pain« (PGP) er en specifik form for lænde-rygsmerter, som kan optræde alene eller samtidigtmed lændesmerter(http://www.backpaineurope.org). PGB opstår i re-lation til graviditet, artritis eller traumer. Blandtgravide oplever over 30% PGP, 23 uger efter føds-len oplever mindre end 5% PGB og tre år efter erantallet reduceret til få procent.

Diagnosen stilles på baggrund af vedvarendesmerter ved længerevarede stående og siddendestilling. Smerter, der provokeres ved direkte provo-kationstest, Patrick Fabers’s test, palpation af detdorsale ligament samt ved Galens test, ved palpa-tion direkte over symfysen, modificeret Trendelen-burgs test og ved aktiv strakt benløft test. Billed-diagnostisk er der ikke megen hjælp at hente bort-set fra MR-skanning ved symptomer på sacroiliitis.Bækkensmerter relateres til instabilitet, hvorfor be-handling rettes mod optimal stabilitet, der opnåsved nutation af sacrum, opspænding af de poste-riore ligamenter og understøttet ved velkoordineretmuskelkontraktion af den stabiliserende muskula-tur. Det anbefales, at træningen startes individuelt.Der anbefales ikke passiv behandling, men skyldessmerterne inflammatoriske forandringer, kan lokalintra-articulær steroidbehandling afprøves. Opera-tiv behandling i form af fixation frarådes på detkraftigste til ikke svært traumatisk betingede sa-croiliacaledsproblematikker. Det understreges, atder er behov for fortsat videnskabelig dokumenta-tion for de fremsatte teorier.

Britt Stuge præsenterede sit træningsstudie,hvor 81 kvinder med PGP >6 uger efter graviditet,blev inkluderet i et randomiceret studie, hvor allepatienter fik undervisning i sygdomsforståelse, blevintroduceret til udspænding og almen optræning(Stuge B, Spine 2004;29:351–9). Den ene gruppe fiksupplerende specifik stabilitetstræning i TerapiMas-ter-systemet, der giver mulighed for specifik træ-ning, der kan udføres som hjemmetræning(www.terapimaster.com). Alle patienter oplevedesmertereduktion og bedre funktionsstatus ved et-og to-års follow-up, Patienterne, der trænede stabi-

litetstræning, var signifikant bedre end den andengruppe. Der var stor patienttilfredshed med Terapi-Master-systemet. Britt Stuge præsenterede systemetpå én af de efterfølgende workshops. Systemetforekommer enkelt og tilgængeligt. Mange aføvelserne er de samme som er introduceret ved Fit-Ball træning. Om patienterne har lettere ved at an-vende et system som TerapiMaster, frem for ex bol-dene må fremtidige studier give et bud på.

Som afslutning på en aktiv uge sluttede jeg afsom deltager i en workshop med Servaas Mes, derpå sin rolige og meget overbevisende facon de-monstrerede »neurophysiology in action«. Ved af-slutningen på tre timers intens opmærksomhed påegne sanser og bevægemønstre i hvile og ikkemindst i funktion, kunne vi fra den udvalgtegruppe forlade kongressen i den overbevisning, atopmærksomhed har en ultimativ betydning forhvordan vi står, går og præsenterer os for os selvog omgivelserne.

-1�������'���Læs mere om kongressen som næste gang finder sted 2007 et sted i Europa: www.worldcongresslbp.com

@1������

• Læs mere om Stuge et al’s studie omkringspecifik stabilitetstræning til bækkensmer-ter: www.muskuloskeletal.dk/sw6800.asp

• Læs mere om O’Sullivan’s studie omkringaktiv strakt benløft:www.muskuloskeletal.dk/sw10516.asp

84

Mu

sk

ul

os

ke

le

ta

lt

F

or

um

Fredag den 4. marts trodsede godt 300 fysiotera-peuter og læger snestorm, togforsinkelse og en på-sejlet Storebæltsbro for at mødes i Århus til ensolid og spændende dag der handlede om hoften.

Dagens program var ambitiøst og stramt. PerKjær, der skulle have indledt med at orientere omden overordnede nye viden om hoften meldte frap.g.a. sygdom. På trods af at det gav lidt overskud itidsplanen, kneb det alligevel til sidst at nå demange indlæg.

)������&�'��Palle Holck gjorde med indlægget om håndgreb ogbilleddiagnostik kort og klart rede for biomekanik-ken i hoften i relation til bækkenets led.

Historien er spækket med tests der har at gøremed afklaring af ledmæssige og muskulære forholdomkring hoften, men fælles for dem alle er, derikke foreligger kvantitative data til vurdering afdem. Vi genkender navne som Gaenslen, Ober, My-rin, Piedallu,Thomas etc.

Ætiologien til skader og syndromer kan ligge ihver eneste af de omgivende strukturer. Såvel mus-kuløse som tendinøse, ligamentære, articulære, vas-culære, ossøse som de bursarelaterede strukturer.

Vi må skelne imellem de inflammatoriske og dedegenerative forandringer. Karakteristisk for deninflammatoriske smerte er, at den forværres nårman hviler, bedres når man kommer lidt i gang. Imodsætning hertil vil patienten med den degenera-

tive smerte søge hvile, fordi det lindrer.Når den inflammatoriske smerte har stået på ud

over fem uger må man tænke på, om det kan drejesig om en immun- eller systemlidelse.

Vi kommer ikke uden om at tage ultralyddiag-nostikken op i forbindelse med udredning af hofte-leddets lidelser. Det er på UL-skanningen muligt atvurdere sener og ligamenter, muskler, nerver, led,knogler, underhud og fedtvæv. Caput såvel somcollum femoris kan afgrænses og ledcaviteten kanvurderes mhp. punktur.

:����1�� ���'��Per Hølmich fra Amager Hospital har i en lang år-række beskæftiget sig med lyskeproblemer. Han re-degjorde afslappet og gemytligt for lyskeproblemer,der jo kan skyldes meget andet end adduktorafriv-ninger. Det er blevet nemmere at udtale sig medklarhed efter at man er begyndt at bruge UL- ogMR-skanning samt artroskopi i hofteleddet. Lyske-smerter kan nemlig også stamme fra hofteleddet.

Rundt om hoften<���������������3��������1���������������G�=��

Gerd Lyng Speciallæge i almen medicinDiplomlæge i muskuloskeletal medicingerd_lyng@dadlnet.dk

Godt 300 fysioterapeuter oglæger deltog på årsmødet.

86

Mu

sk

ul

os

ke

le

ta

lt

F

or

um

Bækkenstabilitet er essentiel for al idrætsudø-velse. Adduktorerne er vigtige bækkenstabilisatorerog de stabiliserer hofteleddet ekscentrisk. De kannaturligvis skades ved voldsomme påvirkningersom tacklinger eller kraftige spark, sprint eller hårdtræning. Årsagen til smerten kan være adduktor-tendinitis, ubalance i de muskulære styrkeforholdimellem ad- og abduktorer, abdominalmuskler ogpelvis, problemer med koordinationen og fleksibili-teten.

Som seriøs undersøger er man forpligtet til atvurdere de mange differentialdiagnoser til smerter ilyske og nedre abdomen. Såvel nerveentrapmentsom stressfrakturer, dysfunktioner i sacroiliacaledeller den thoracolumbale overgang. Urologien, pro-stata, systemisk sygdom etc.

Adduktorsmerter forværres ved modstand ellerudspænding og der er palpationssmerte svarende tiltilhæftningen. UL-diagnostik er værdifuld her.

Psoassmerter kan provokeres ved palpation ab-dominalt eller lige distalt for ligamentet.

Når smerterne kommer fra hofteleddet er dersom regel smerter ved direkte palpation over caputfemoris og smerter ved impingementtest.

Det hørlige klik nogle patienter klager over kal-des »snapping hip«. Det er ikke farligt og det gørikke ondt. Det kan som regel fremkaldes ved i stå-ende stilling at køre hoften frem og tilbage i flek-sion-ekstension.

Andre årsager til lyskesmerter kan være muskel-brok, smerter ved abdominalmuskeltilhæftningeneller et lille incipient hernie.

Behandlingerne er mange strækkende sig framassage til kirurgi. Exercise er en glimrende terapiog der er mange måder at udføre den på.

Adduktor-tenotomi kommer der sjældent nogetgodt ud af. Dertil er adduktorerne for vigtige stabi-lisatorer.

Iliopsoasproblemerne behandles hovedsageligmed stretching og triggerpunktterapi. Sekundærtsteroidinjektioner. En overskæring af den tendinøsedel ved en »snapping psoas« kan komme på tale.

Problemerne ved det incipiente hernie behandlesprimært med exercise og stabiliserende øvelser.Sekundært med hernioplastik med indlæggelse afnet.

Hofteleddets problemer kan som anført ofte af-klares i artroskopet. Formålet med en artroskopi er

at udelukke alle de øvrige årsager til smerter i hof-teregionen.

En enkel test er en ultralydvejledt injektion af10 ml lidocain i hofteleddet. Forsvinder smerten ta-ler det selvfølgelig for at hofteleddet er det lidende.

:����1�� ���'��Kjeld Søballe fra Århus Sygehus berettede om,hvorledes man her har fokuseret meget på ledbe-varende operationer. Såvel i hofter som i knæ. Isæri forbindelse med hoftedysplasi udføres en Ganz-operation hos de yngre patienter. Det drejer sig ofteom 20–30 årige kvinder og man har i Århus udførtomkring 400 af slagsen.

Holdbarheden af proteser er endnu for ringe tilat man kan anbefale yngre patienter at få indsatkunstige led.

Når et kunstigt led vælges, er proteseoverlevel-sen med ucementeret protese især hos den yngrepatient meget bedre end med en cementeret. Prin-cippet består i at knoglecellerne danner knoglevævinde i selve proteseoverfladen som derved bliver in-tegreret i patientens knoglevæv uden anvendelse afcement.

Nye operationsteknikker har tiltrukket sig storopmærksomhed. Især MIS-teknikken (»minimal in-vasive surgery«), der udføres igennem to små hul-ler, et foran og et på siden af hofteregionen. For-delen er ikke kun kosmetisk. Man undgår også atoverskære muskelgrupper i forbindelse med åbnin-gen af hofteleddet. Patienten er langt hurtigere istand til at gå normalt.

)������&�'��Lars Remvig fra H:S Rigshospitalet gjorde opmærk-som på, at der ikke foreligger nogen vedtaget defi-nition af piriformissyndromet på trods af, at vi imange år har arbejdet med det. (ref. sidste nummeraf MF).

Litteraturgennemgang fra de sidste 100 år giver12 forskellige definitioner og 13 forskellige sæt afdiagnostiske kriterier. Der findes ingen undersø-gelser over reproducerbarheden af de forskelligepalpatoriske undersøgelser eller smerteprovoka-tionstests, og kun i et tilfælde er der gjort forsøg påat validere et sæt diagnostiske kriterier. I 2002forelå det første resultat af et klinisk kontrolleretstudium. Konklusionen er, at der er et klart behov

87

Mu

sk

ul

os

ke

le

ta

lt

F

or

um

for en internationalt accepteret definition af piri-formis-syndromet med henblik på at arbejde videremed effekten af diverse behandlingstiltag.

;,� �����������Michael Shacklock fra Australien demonstreredenervetests ved vævert og friskt at springe op ogned af briksen på podiet. Først langt inde i foredra-get gik det op for mig, at han havde en fikserendeDon-Joy skinne på sit højre ben.

Testning af nervetension i form af strakt benløfteller slump-test har i mange år været et vigtigt red-skab i udredning af forstyrrelser i nedre kvadrant.Vurdering af nervens bevægelighed og tension meddet formål at afsløre dysfunktion eller mhp. at af-gøre, hvorfra smerten kommer, er klinisk og viden-skabeligt velunderbygget.

De neurale strukturer i bækkenregionen har storbevægelig kapacitet med deraf følgende mulighedfor, at noget kan gå galt og smerter opstå. ANT-testning som vi kender den er forældet.

Det nye koncept hedder klinisk neurodynamik.Det inkluderer et teknisk system der benytter sig afsåvel de mekaniske som de fysiologiske forhold inervesystemet og det muskuloskeletale system.

En positiv strakt benløfttest er snarere forårsa-get af hypersensitivitet i de neurale strukturer ellerøget tryk på nerven end af abnorm nervetension.Hvis det handler om, at piriformis trykker på ner-ven er formålet med behandling at få den til atundlade at trykke frem for at mobilisere nerven di-rekte.

Et andet problem i forbindelse med neural test-ning og efterfølgende ANT-behandling er at det gørondt på patienten! Man provokerer symptomer, nårman mobiliserer den klemte nerve og symptomerbliver ofte initialt forværrede.

;,� �����������Flemming Enoch fra Amager startede indlæggetmed at påstå at »psoas ikke bliver stram«.

Den bliver inhiberet, forlænget, svag, forkorteteller overaktiv. Smerter i en muskel betyder ikkenødvendigvis, at den er forkortet.

Psoas er den muskel der hyppigst beskrives somårsag til smerter i lænd, bækken eller hofteregion

Psoas er en vigtig hofte-og lændestabilisator ogindlægget handler mest om den stabiliserende ef-fekt. Psoas påvirker direkte såvel diafragma sombækkenbunden. Den forkortes ved dysfunktioner ogdens tværsnitsareal nedsættes ved lændesmerter,ved iskias på det niveau, hvor patologien findes el-ler simpelthen med stigende alder.

Om der i forbindelse med dysfunktionen ogsåses forsinket timing er ved at blive afklaret for tiden.Af hensyn til genoptræningen er det vigtigt at af-

Michael Shacklock om klinisk neurodynamik.

Shacklock leverede en levende og visuel præsentation.

#$

klare om psoassmerter og problemer omkring lændog bækken skyldes overaktivitet i den kontraheredemuskel eller om musklen er lang og inhiberet.

Når musklen er kontraheret er hofteekstensio-nen begrænset og ilium trækkes i rotation anteriort.

Der kan være mange grunde til at et hofteledbevæger sig dårligt. Kapslen kan være for sej, rec-tus femoris, tensor fascia latae eller psoas kan værefor kort.

Forskellige tests til vurdering af musklenslængde og genoptræningens forskellige faser gen-nemgås.

Øvelserne lægges ud på hjemmesiden der understøtter temadagen: http://www.muskuloskeletal.dk/sw2967.asp

;,� �����������Birthe Bonde afsluttede temadagen med et sprud-lende indlæg, der desværre blev beskåret pga. tid-

nød. På trods heraf og på trods af det sene tids-punkt på dagen lykkedes det hende på et kvarter ikrystalklare vendinger, at redegøre for bækkenbun-dens smerter. Hun kunne bl. a. afsløre at ogsåmænd har en bækkenbund, hvis nogen skulle haveglemt det.

Smerter i denne region kan udløses fra mu-sklerne men også de store veneplekser i bækken-bunden kan gøre ondt når de stases op. Arbejdsstil-linger, lang tids sidden, visse sportsgrene etc. kanvære forklaringen. De psykologiske forhold blevkort berørt. Seksuelle overgreb, følelsesmæssige as-pekter, angst etc.

Obturatorius internus er en meget vigtig muskelat huske på i vurdering af bækkenbundens smerter.Den er en vigtig stabilisator og udspænding ogmassage af den kan lette mange problemer. Levatorani er den aktive muskel i bækkenbunden og detblev gjort helt klart, at den er i stand til at klemmeadgangsforholdene til bækkenbunden sammen sådet er helt umuligt at komme såvel ind som ud afsamme. Livmoderen er ikke placeret lige inden fornavlen. Den ligger helt nede på gulvet bagtil i bun-den af bækkenet, hvis nogen skulle være i tvivl.

Vi fik flere gode øvelser til træning af denævnte muskler og vi lærte på det kvarter mere ombækkenbunden end vi har lært igennem de sidste20 år. At foredraget var krydret med geniale be-mærkninger og replikker, der var helt stuerene, selvom de var under bæltestedet, gjorde det ikke sporsvært at være lysvågen til det sidste.

Dagen blev afsluttet med en udsøgt italiensk buffeti Turbinehallen krydret med den Jyske Operas Korsindslag fra bl.a. Verdis La Traviata og Nabucco ogPuccinis La Boheme. Til overflod spillede efter mid-dagen et oplagt og velspillende Rubber Souls-bandop til dans for et totalt udmattet publikum.

Det var ærgerligt, at det ikke var annonceret påforhånd. I hvert fald for de der valgte festmiddagenfra. En flot aften og en værdig afslutning på et rig-tig godt årsmøde.

3�1������ �������������"������& ��Download præsentationer fra årsmødet:http://www.muskuloskeletal.dk/sw2967.asp

»Boy” udstillet på AROS Kunstmuseum. Kunne ses i pausen.

#8

Mu

sk

ul

os

ke

le

ta

lt

F

or

um

Niels Honoré bød velkommen til alle – bestyrelsenog otte deltagere. Der var ingen repræsentanter fraandre faggrupper.

3�����8A�&'����� � '���Merethe Fehrend blev enstemmigt valgt som diri-gent og konstaterede, at generalforsamlingen varlovligt indkaldt.

3�����#!��>����� �'Da årsberetningen var udsendt til alle medlemmer,valgte Niels Honoré ikke at gennemgå denne, mendeltagerne kunne stille spørgsmål og komme medkommentarer til hvert enkelt punkt i beretningen.

��������� � ���Niels Honoré oplyste, at mange har deltaget i trin 1-kurser, som forhåbentlig vil afspejle sig i flere delta-gere på de efterfølgende kurser. Det at kurserne erflyttet til skoler og klinikker har givetvis haft en po-sitiv indvirkning på de mange kursusdeltagere. Deter glædeligt, at mange derfor får kendskab til MT.

(������Niels Honoré oplyste, at også Annette Diget har be-stået Dip.MT. Dette fremgår desværre ikke i årsbe-retningen.

Der var et spørgsmål fra en deltager, om ikkeogså specialisterne burde nævnes i årsberetningen.Hertil svarede bestyrelsen, at det mente man ikke,da specialisterne i Muskuloskeletal Terapi er i DF-regi og ikke i MT-regi.

/;:�9Niels Honoré fortalte, at Per Kjær repræsenteredeDanmark ved generalforsamlingen i Sydafrika. Vivil gerne følge med i det internationale arbejde ogvil også gerne styrke det nordiske samarbejde. Iforbindelse med det nordiske samarbejde, kunneNiels Honoré oplyse, at man nu genopretter ud-vekslingen af blade, at vi er inviteret til det svenskeårsmøde, og at Per Kjær, Inge Ris og Niels Honorédeltager i den Nordiske kongres i Helsinki.

���& ������� �& �'�������Niels Honoré orienterede om, der nu er ansat to –

Per Kjær og Inge Ris – til kvalitetsudviklingsprojek-tet. Ansættelsen er for to år.

!���"����#$$�Vibeke Laumann fra bestyrelsen ønskede at høregeneralforsamlingens umiddelbare tanker om tema-dagen i går den 4. marts.

Der var en livlig diskussion blandt deltagernemed kommentarer om et godt program, men detfaglige niveau på årsmødet er for nedadgående.Man syntes, at forbavsende få læger deltog, mengenerelt var der enighed om, at DSMM og DFFMTskal fortsætte samarbejdet om disse årsmøder.

Der var nogle kommentarer til det lille deltage-rantal på generalforsamlingen – hvordan kan manfå flere til at møde op? Der var forslag om todags-møder, hvor generalforsamlingen lå midt i forløbet,og om at formandens beretning kunne være merespændende og ikke som nu, hvor det er beskrevnefacts. Der blev sagt, at generalforsamlinger generelter »kedelige«, men ved folk, at der faktisk ogsåforegår mange gode og spændende diskussioner,som her i dag? Det er et forum, hvor man kan ud-trykke sin mening. Der var en tanke fra en deltagerom en generalforsamlig på e-mail og en kommen-tar om, at mange mennesker ikke er tegn på en godgeneralforsamling.

������ ���*������&����&���&=��Der blev givet stor ros til hjemmesiden. Der blevspurgt til statistikken af besøg. Martin Josefsensvarede, at siden start af statistik i 2004 er talletstøt stigende. Det er nu ca. 10.000 besøg pr. måned.En del læser afhandlinger – op til 200 pr. måned.

�����&����&���&��;����Vibeke Laumann oplyste, at vi har et fælles blad på32 sider og en fælles økonomi med lægerne. Chris-tian Couppé stopper som ansvarshavende redaktør.Lægerne skulle overtage redaktørposten, men da de

Referat fra generalforsamlingen i MT-gruppen �����������������

ReferentLene W. Johansenfysioterapeut, DipMTlene_w_johansen@hotmail.com

##

Mu

sk

ul

os

ke

le

ta

lt

F

or

um

ikke fandt en kandidat, og vi havde et godt emne,fik vi redaktørposten igen. Martin Josefsen er nuansvarshavende redaktør.

Herefter blev årsberetningen enstemmigt god-kendt.

3������;���&1''�&������������� ���������'����>� &�'�������&��Aase Troest fremlagde regnskabet, som blev en-stemmigt godkendt.

3������;����1���&���������� �'���Aase Troest anbefalede på vegne af bestyrelsen etuændret kontingent på kr. 600,00.

Der var et spørgsmål om rabat til studerende.Aase Troest oplyste, at kontingentet for studerendeer på kr. 150 i hele studietiden.

Herefter blev kontingentet på kr. 600,00 vedtaget.

3����� /������������&�'Ingen.

3�����.A�&'����>���,��&������&�����Niels Honoré, Dorthea Petersen og Vibeke Laumannblev genvalgt.

3�����4A�&'��������&������Per Kjær og Anne Louise Lindecrona Kiær blev valgt.

3�����6A�&'������� �����Berit Jenkins og Bodil Pedersen blev genvalgt.

3�����7(������&�=Intet.

Merethe Fehrend kunne herefter lukke generalfor-samlingen med tak for god ro og orden.

Niels Honoré takkede Merethe Fehrend for atvære dirigent på generalforsamlingen og takkedede øvrige for deltagelsen.

�"����&�������Møder/events, symposier m.m. Tid og sted

9th McKenzie Institute 03.–05.06 2005

Int. Conference Kreta

9th Nordic Congress on 09.-11.06 2005Orthopaedic ManualTherapy and Medicine Opera House

Helsinki, Multidisciplinary Finland approach on back pain

Getting Connected – 29.–31.07 2005Bone & Tendon– Biennial Scientific Rotorua,Conference New Zealand

NZMPA & IFOMT

REUMA 2005 14.–16.09 2005– Forebyggelse

Øksnehallen,Gigtforeningen København

2nd Int. 23.-25.09 2005Conference onMovement Edinburgh, UKDysfunction(KC & MACP)

The Spine 07.-09.10 2005– World Congresson Manual Therapy Rom, Italien

MPA 14th Biennal 24.–26.11 2005Conference

Brisbane,MPA Australien

Fagfestival 23.–25.03 2006– Fysioterapi i bevægelse

Odense CongressDanske fysioterapeuter Center

IFOMT Congress 2008 08.-13.06 2008

Rotterdam, Holland

Information og tilmelding:Læs mere information om kongresserne på www.muskuloskeletal.dk (under møder).

#�

Fédération Internationale Medicine Manuelle ellerInternational Federation of Manual/MusculoskeletalMedicine (FIMM) har i mange år haft tanker om atat etablere et forum for videnskabelig diskussionmm. under FIMM’s vinger. Emnet har bl.a. væretbragt på bane for mange år siden af FIMM’s tidli-gere generalsekretær, Johannes Fosgreen, og dethar gennem årene fået støtte fra bl.a. Jacob Patijn,formand for FIMM Scintific Committee (SC) ogMichael Hutson, tidligere FIMM President. Efterflere års arbejde med drøftelser og endelig udform-ning af Love for – nu kaldet Academy – blev det påFIMM’s Generalforsamling, september 2004, Brati-slava, med overvældende flertal vedtaget at eta-blere FIMM International Academy.

Hvorfor nu et Academy, når FIMM allerede haren SC, vil nogen måske spørge om? FIMM’s SC eren lille gruppe udpeget af formanden for komiteen,Jacob Patijn, og det har generet mange af FIMM’smedlemslande, at de ikke har haft mulighed for atdeltage i SC’s arbejde.

Academy vil imidlertid få individuelle medlem-skaber af såvel forskere som undervisere inden formanuel/muskuloskeletal medicin (M/MM), forelø-bigt kun læger og amerikanske osteopater (DO’s).På langt sigt er det dog håbet, at alle med universi-tetsuddannelse og videnskabelig skoling kan blivemedlemmer.

Det skulle gerne blive et aktivt forum for drøf-telse af videnskabelige resultater, oplæg til viden-skabelige undersøgelser, protokoludkast, osv. samtet forum for drøftelse af, hvad der bør indgå i efter-uddannelseskurser mm.

Medlemskab kræver dels, at man er enten vi-denskabelig eller undervisningmæssigt aktiv, ogdels at man anbefales af to andre, evt. at man ind-stilles af det nationale selskab man er medlem af.

Af annoncen i sidste udgave af Dansk Reumato-logi fremgår de praktiske omstændigheder vedr.indmelding i FIMM’s Academy.

Første Academymøde og generalforsamling bli-ver den 18. juni 2005 i Prag.

Herefter planlægges møder hvert andet år,måske hvert år, indtil videre i eget regi, måske kob-let til Nationale Selskabers årsmøder, måske senerekoblet på Spine Week eller lignende møder.

Organisatorisk kommer Academy til at bestå afExecutive Board (EB) og af Science Board (SB), og

de første medlemmer hertil blev valgt/udpeget iforbindelse med FIMM’s generalforsamling.

EB kommer til at bestå af fire personer: chair-man dr. Michael Hutson, scientific director dr. PhDJacob Patijn, administrative officer dr. UsamahJannoun, England og finance officer dr. VictorDvorak, Schweitz. SB kommer til at bestå af op til12 personer, med scientific director som formand.Desuden er administrative officer og formanden forFIMM’s Education Committee (ovl. Glen Gorm Ras-mussen) faste medlemmer. De øvrige ni medlemmer(bl.a ovl. PhD, Berit Schiøttz-Christensen og ovl.dr.med. Lars Remvig) udgøres det første år af med-lemmerne af FIMM’s SC, som i øvrigt derefter ned-lægges. Herefter vil disse ni medlemmer være påvalg hvert år.

@1���������& ��Lovene for FIMM’s International Academy kan sespå www.fimm-online.org, hvor man i øvrigt kanholde sig orienteret.

Orientering om FIMM’sInternational Academy

Lars Remvigoverlæge, dr.med.Ortopædi og Rehabilitering, H:S Rigshospitaletl.remvig@dadlnet.dk

Mu

sk

ul

os

ke

le

ta

lt

F

or

um

#�

<��& ��� �����������>��� �The FIMM Academy, instituted in September 2004at the General Assembly of FIMM (The Interna-tional Federation for Manual/Musculoskeletal Me-dicine), replaces the former FIMM Scientific Com-mittee, which was restricted to twelve members.The Academy will comprise a much greater numberof scientists and educationalists who will engagethrough task forces and working groups in consen-sus debate on topics such as basic research, effi-cacy, diagnostic procedures, complications in M/MMedicine, and international teaching. The Academywill be multidisciplinary, and provide a forum atAcademy Conferences for presentation of prelimi-nary results of scientific work in Manual/Musculo-skeletal Medicine, and proposals for the implemen-tation of science through teaching. Scientific andeducational matters are the responsibility of theScience Board (chaired by scientific director, Jacob

Patijn), future members of which will be democrati-cally elected by the Academy members. The Arti-cles of Association of the Academy may be foundon the FIMM website: www.fimm-online.org. Theadministration of the Academy is in the hands ofan Executive Board (chairman, Michael Hutson).

Membership is open to individual medical prac-titioners in the field of Manual/MusculoskeletalMedicine and to university graduates whose prac-tice is allied to Manual/Musculoskeletal Medicine.Applications are welcomed, and should be suppor-ted by a proposer and seconder, and by a curricu-lum vitae that demonstrates experience in scientificresearch and/or teaching.

The current annual subscription is 100. Applica-tion forms may be downloaded from the FIMMwebsite, or alternatively by contacting the Aca-demy administrative officer, Dr. Usamah Jannoun.Completed application forms, accompanied by a CVshould be sent to dr. Jannoun at:

1 New England Cottages, Handcross Road,Balcombe, West Sussex. RH17 6JU, England, UK

or by email to: orthmed@doctors.org.uk

Dr. J. Patijn (Scientific Director) Dr. M. Hutson (Chairman Executive Board), Dr. U. Jannoun (Administrative Officer), Dr. V. Dvorak (Financial Officer).

FIMM International Academy ofManual/Musculoskeletal Medicine

Mu

sk

ul

os

ke

le

ta

lt

F

or

um

#

Mu

sk

ul

os

ke

le

ta

lt

F

or

um

Dansk Selskab for Muskuloskeletal MedicinDanish Society of Musculoskeletal Medicine

Undertegnede ønsker medlemskab af Dansk Selskab for Muskuloskeletal Medicin

Navn: ______________________________________________

Adresse: ______________________________________________

Tlf: ______________________________________________

e-mail: ______________________________________________

Søjle: PLO _______ FAS _______ FAYL _______

Sendes til:Speciallæge i Almen MedicinJette KorsgaardStrandstræde 24400 Kalundborg

Du kan også tilmelde dig på vores hjemmeside www.dsmm.org

Kontingent460 kr. som opkræves via Den almindelige Danske LægeforeningMedlemsskabet giver rabat på selskabets kurser og møder samt et medlemsblad, der udkommer 4 gange om året.

#.

Mu

sk

ul

os

ke

le

ta

lt

F

or

um

�������������������������� ����������������������������������������������������������������������

@ ���������&�����>� ��9+��'��������&��������&�Hvis du ikke allerede er meldt ind i MT-fagforum kan du gøre det her, og bl.a. opnå• fortrinsret ved ansøgning om kursusdeltagelse.• prisfordele på kurser, klinisk supervision og årsmøder etc.• at modtage fagbladet Muskuloskeletalt Forum direkte i postkassen 4 gange årligt.• at modtage elektronisk nyhedsbrev.

���� �'�����������������&�����>� ��;;�9• Ordinære medlemmer af DF: 600,- kr (dog kun 300,- kr ved tilmelding efter 1/7).

Kontingentet gælder for det kalenderår, hvor indmeldelsen sker. • Studerende medlemmer af DF: 150,- kr som gælder for hele studietiden uanset om indmeldelsen sker i

1. eller 7. semester

��� � � �������9�0/;:�9�#$$�2Orthopaedic Manual Therapy is a specialized area of physiotherapy / physical therapy for the management of neuro-musculo-skeletal conditions, based on clinical reasoning, using highly specific treatment approaches including manualtechniques and therapeutic exercises.Orthopaedic Manual Therapy also encompasses, and is driven by, the available scientific and clinical evidence and thebiopsychosocial framework of each individual patient.

/;:�9���� � ���0/;:�9�#$$�2World-wide promotion of excellence and unity in clinical and academic standards for manual/musculoskeletalphysiotherapists.

@1������På www.muskuloskeletal.dk kan du læse mere om MT-kurser, uddannelsesforløb og meget mere.

/����&��&��� ��;;�9Indmeldelse kan ligeledes foretages via hjemmesiden: www.muskuloskeletal.dk/sw711.asp

Navn: ______________________________________

Adresse: ______________________________________

Postnr.: ______________________________________

By: ______________________________________

E-mail: ______________________________________

Medlemskab DF: Ordinært: _____ Studerende: _____

Medlemsnummer DF: __________________________

Telefonnummer arb.: ____________________________

Telefonnummer privat: ____________________________

Evt. noter / forespørgsler:____________________________

__________________________________________________

__________________________________________________

__________________________________________________

__________________________________________________

Vi glæder os til at se dig til spændende faglige og personlige oplevelser!

Med venlig hilsen,Danske Fysioterapeuters Fagforum for Muskuloskeletal Terapi

3�=������������� ����&��&����� &*

Aase Troest, Lobeliavej 58541 Skødstrup

#4

Mu

sk

ul

os

ke

le

ta

lt

F

or

um

� � � � � � � ) � ( )

%�����&��������������Sted: Comwell Kolding, Skovbrynet 1, 6000 Kolding. Tlf. 76 34 11 00.

Kursusafgift: Er anført under de enkelte kurser. For kur-sister, som ikke er medlem af DSMM, Danske Fysiote-rapeuters Fagforum for Muskuloskeletal Terapi ellerMcKenzie Institut Danmark, vil der være et administra-tionsgebyr på 500 kr. For Basiskursus, Columna, er prisendog den samme for alle faggrupper, idet dette kursus eret introduktionskursus.

Der indbetales depositum på 1.000 kr. hvilket sikrer pladspå kurserne. Ved skriftlig framelding senest to månederfør kursusstart tilbagebetales halvdelen af depositum-beløbet.

Kursussekretær: Birthe Skov, Comwell-Kolding,Skovbrynet 1, 6000 Kolding. Tlf. 76 34 11 00.

Tilmelding: Skriftlig til kursussekretæren. Optagelsefinder sted i den rækkefølge, tilmeldingerne modtages.

Anvend venligst tilmeldingsblanketterne i bladet,(fotokopi eller e-mail).Kursusarrangør: DSMM’s uddannelsesudvalg.

DSMM’s lærerstab:Professor, dr.med. Henning Bliddal, 2000 FrederiksbergSpeciallæge Lisbeth Wemmelund, 8270 HøjbjergOverlæge Johannes Fossgreen, 8270 HøjbjergSpeciallæge Allan Gravesen, 4220 KorsørSpeciallæge Torben Halberg, 2760 MåløvSpeciallæge Steen Hecksher-Sørensen, 8700 Horsens

Overlæge Palle Holck, 8000 Århus CSpeciallæge Niels Jensen, 2760 MåløvSpeciallæge Finn Johannsen, 2820 GentofteSpeciallæge Jørgen Korsgaard, 2960 Rungsted,Speciallæge Lene Krøyer, 2800 LyngbySpeciallæge Palle Lauridsen, 5800 NyborgSpeciallæge Gerd Lyng, 3770 AllingeSpeciallæge Jette Korsgaard, 4400 KalundborgOverlæge Glen Gorm Rasmussen, 9000 AalborgOverlæge, dr.med. Lars Remvig, KøbenhavnSpeciallæge Berit Schiøttz-Christensen, 8000 ÅrhusSpeciallæge Pierre Schydlowsky, 3500 VærløseSpeciallæge Peter Silbye, 4600 KøgeSpeciallæge André Soos, 6100 HaderslevSpeciallæge Lars Faldborg, 8300 Odder

������������������Professor, dr.med. Kristian Stengaard-PetersenOverlæge, dr.med. Bente Danneskiold-Samsøe

����������������������Niels Jensen, formandPalle Lauridsen, sekretærHenning Bliddal, Steen Hecksher-Sørensen, Lisbeth Wemmelund

���������� �����Kan rekvireres hos kursussekretærBirthe Skov, Comwell KoldingSkovbrynet 1, 6000 KoldingTlf. 76 34 11 00

Eller via internetadressen www.dsmm.org

Basiskursusi muskuloskeletal medicin

Columna AMobilisering

Columna BMobilisering

MET BMuskelenergiteknik

MET AMuskelenergiteknik

MFR AMyofasciel teknik

MFR BMyofasciel teknik

IN J + IMSInjektionsteknik og

intramuskulær stimulation

Øvelsesterapi

DSMM's kursusoversigt

#6

Mu

sk

ul

os

ke

le

ta

lt

F

or

um

�������������&������#$$ !�����"����#������ ��$

����"���!����� #������%&�������&�'&(()�������������������&�%*&(($ ���&����� �� �����&����� ���F��$0������������������� �8�A6/�������������� ����@�7��0C ����@�/7�0C

$���������������������������������#�� 1�A8����(���������� ����/��8��0C H)

������������������� /8�A�/����(���������� ����@�7��0C ����@�/7�0C

������.����������������3(����������� ���A�7�� ���������; ����;�7��0C��I�7����0C������� �����

��=���������J����4��"��������4��K����� ��=��������=���������

$����������0�������.����������������3(�����������������0�J����������$����������0��������������>������������������.�������������������������

H) 9�����������������.��������������������������������.��������������������������8�����&���= ���������)�

L������������������������.������������3�����������������>

M ��������������"��

M ����������������������������������������������������������������

M ��������������#2��K���B���������������

L�������������������������.�����3(��������������������������������������������������������������������������������������������������������������0������������������������������.(���������������

2����������������������� ���������

9 /@�(@�/-%��@<-�(9 � &�����+�������#$$ *

Jeg tilmelder mig herved bindende de ovennævnte kurser, som jeg har afkrydset.

Navn:

Adresse:

Postnr. og by:

Telefon:

Jeg er medlem af: DSMM McK MT-gr.

Jeg tilhører følgende fraktion: PLO FAS FAYL

Depositum indsender jeg inden for 1 uge efter modtagelsen af optagelsesbekræftigelse på kurset/kurserne, og restbeløbet skal være foreningen i hænde senest 6 uger før påbegyndelse af kursus.

Dato: Underskrift:

Tilmeldingsblanketten sendes til: Birthe Skov, Comwell Kolding. Skovbrynet 1, 6000 Kolding. Sammen med check på beløbet.

#7

Mu

sk

ul

os

ke

le

ta

lt

F

or

um

�& � ��������� � ��9� ��#���������?

Sted: Rygambulatoriet Ringe, 5750 RingeTid: 1. del: 20.–22. januar

2. del: 10.–12. februar 2006Deltagere: Fysioterapeuter, der har gennemført Trin 1, Trin

2A + B eller fysioterapeuter der har gennemførtden gamle kursusrække

Undervisere: Medlemmer af MT-gruppens undervisnings-gruppe

Kursuspris: Medlemmer: kr. 7.000,-. Ikke-medlemmer: kr. 7.200,-. Beløbet dækker kursuspris og frokost.

Kursusform: Externat.Tilmelding: Senest den 1. november 2005 på tilmeldingsblan-

ket fra Fysioterapeuten til Inger Skjærbæk, Røn-nebær Allé 2, 3000 Helsingør. Tilmelding kan foretages over e-mail: ingerskj@post10.tele.dk. Angiv navn, adresse,telefonnumre og medlemsnr. i DF.Eller via MT-gruppens hjemmeside: www.muskuloskeletal.dk

Betaling: Depositum kr. 500,- i forbindelse med tilmelding. Restbeløb kr. 6.500,- indbetales senest den 1. no-vember 2005. Beløbene sættes ind på MT-grup-pens kursuskonto i Nordea, Stengade 45, 3000Helsingør. Konto nr. 2255 1905637077 eller beta-les med check. Sættes beløbet ind på kursuskon-toen er det vigtigt at dit navn kommer til at ståpå kontoudtoget eller sørg for at jeg modtager enkvittering for det indbetalte beløb.

Afbud: Ved afbud senere end den 21. november mistesdepositum.

�;;�9���������&������#$$ �B�#$$.���� !����� ����"���,� �� �������'� /������ ��A1�����������

������ /;�A/8�����������

,� �� �����/�'� /������ @�A//�����������

������ 7�A8���������

2������ �����/�$� /������ //�A/6�����������

������ ��A6���������

+������������� ������#���������������=�������������� /7�A�/�����������

�=����0�����#�#���#�0���(��#���#�����

L�����+N"����(��

+����� J����<������������� /8�C/@����(

<���� �������J�A��������������(����� /����� ���A���� ���������;

������ /��A/��������������;

2����������������������>� �������������������2���������������������������������(���= ���������

� ; ; � 9 + � � ) � ( )

�������� �������&����&���&=��(Sektionen »Kurser«)

��������&��������������������'���& ���� &��&� �'På kursuskalenderen får du hurtigt et overblikover de kommende MT-kurser. Via kursuska-lenderen har du direkte adgang til kursusan-noncer, hvorfra du kan gå til online-tilmelding.

/������� ��������������'�������&��Under sektionen »Kurser« finder du endvidereuddybende information om MT-kursusrækken,MT-konceptet, uddannelsesforløb, klinisk su-pervision og meget mere.

-,���>���Du kan tilmelde dig nyhedsbrevet fra musku-loskeletal.dk og modtage nyheder direkte i dinmail-box.

��������&���>����������&����&���&���� � ��C��������;,� �������������;�'���������������&����&���&�9���� D�����,��&�����'�����&'

DANSK SELSKAB FOR MUSKULOSKELETAL MEDICIN

������������Formand: Speciallæge i almen medicinAllan GravesenVærftet 1, 1., 4220 KorsørTlf. 58 37 00 63E-mail: allan.gravesen@dadlnet.dk

Næstformand: Overlæge, speciallæge i reumatologiPalle HolckMedicinsk afdelingFalkevej 1-3, 8600 SilkeborgTlf. 87 22 21 00E-mail: palle.holck@dadlnet.dk

Sekretær: Speciallæge i almen medicinJette Lehnsbo KorsgaardStrandstræde 2, 4400 KalundborgTlf. 59 51 00 66E-mail: jette.parm@dadlnet.dk

Kasserer: Speciallæge i almen medicinPeter Frost SilbyeRøglebakken 4, 4320 LejreTlf. 56 65 90 40DSMM giro 809 6414E-mail: peter_silbye@dadlnet.dk

Medlemmer: Formand for UddannelsesudvalgetSpeciallæge i almen medicinNiels JensenMåløv Hovedgade 69, 2760 MåløvTlf. 44 65 54 43Fax 44 65 54 05E-mail: niels.jensen@dadlnet.dk

Speciallæge i reumatologiFinn Elkjær JohannsenStaunsholtvej 33, 3520 FarumTlf. 44 95 49 40E-mail: f.e.johannsen@dadlnet.dkwww.dsmm.org/bestyrelse.htm

Speciallæge i almen medicin,overlæge, v. »sund i arbejde«André SoosSolvang 37, 6100 HaderslevTlf: 74 53 16 40E-mail: soos@dadlnet.dk

Økonomiudvalg: Speciallæge i almen medicinPeter Frost Silbye

Speciallæge i almen medicinNiels Jensen

Nordisk kontaktudvalg: Speciallæge i almen medicinPeter Frost Silbye

Speciallæge i almen medicinAllan Gravesen

Uddannelsesudvalget: Formand: Speciallæge i almen medicinNiels Jensen

Speciallæge i almen medicinLisbeth WemmelundOddervej 97, 8270 HøjbjergTlf. 86 27 00 11 E-mail: lisbeth@wemmelund.net

Speciallæge i almen medicinPalle LauridsenKystvej 18, 5800 NyborgTlf. 65 31 31 91E-mail: p.lauridsen@dadlnet.dk

Speciallæge i almen medicinSteen Hecksher-SørensenÅboulevarden 78, 8700 HorsensTlf. 75 61 13 55E-mail: steen.hecksher@dadlnet.dk

Professor, overlæge, dr.med.Henning BliddalReumatologisk KlinikFrederiksberg HospitalNdr. Fasanvej 57-592000 FrederiksbergTlf. 38 16 38 16E-mail: bli@dadlnet.dk

Videnskabeligt udvalg: Overlæge, speciallæge i reumatologiPalle Holck

Overlæge, dr.med.Lars RemvigKlinik for Medicinsk Ortopædi og RehabiliteringH: S Rigshospitalet 7611, T9,Blegdamsvej 9, 2100 København ØE-mail: remvig@rh.dk

Afdelingslæge, Overlæge Berit Schiøttz-ChristensenReumatologisk afdeling Århus KommunehospitalTlf. 89 49 33 33E-mail: berit@dadlnet.dk

Speciallæge i reumatologiFinn Johannsen

Professor, overlæge, dr.med. Henning Bliddal

Redaktionsudvalget: Formand: Speciallæge i almen medicinGerd LyngKæmpestranden 21, 3770 AllingeTlf. 57 48 13 21E-mail: gerd_lyng@dadlnet.dk

Overlæge, speciallæge i reumatologiPalle Holck

Speciallæge i almen medicinAllan Gravesen

PR-udvalg: Speciallæge i almen medicinGerd Lyng

Overlæge, speciallæge i reumatologiPalle Holck

Speciallæge i almen medicinAllan Gravesen

Specialepolitisk udvalg: Overlæge, dr.med.Lars Remvig

Speciallæge i reumatologi, ph.d.Pierre Schydlowsky

Overlæge, ph.d.Berit Schiøttz-Christensen

Speciallæge i almen medicinAllan Gravesen

Kursussekretær: Birthe SkovTlf. 76 34 11 00Fax 76 34 13 00

DANSKE FYSIOTERAPEUTERS FAGFORUM FOR MUSKULOSKELETAL TERAPI

Formand: Niels HonoréRebekkavej 9, 2900 HellerupTlf. 46 35 71 96E-mail: nh@fysiocenter.dk

Næstformand: Flemming EnochLøjtegårdsvej 157, 2770 KastrupTlf. 32 52 35 60E-mail: enoch@tdcadsl.dk

�$

Mu

sk

ul

os

ke

le

ta

lt

F

or

um

Sekretær: Dorthea PetersenGyvelvej 38, 6621 GestenTlf. (arb.): 75 36 01 88E-mail: dp@fysiovejen.dk

Kasserer og medlemskartotek: Aase TroestLobeliavej 5, 8541 SkødstrupTlf. 86 22 88 60E-mail: aasetroest@mail.dk

Bestyrelsesmedlemmer: Inger Birthe BjørnlundF.F. Ulriksgade 24, 2100 København ØTlf. (arb.): 35 36 70 22E-mail: ib.bjoernlund@get2net.dk

Vibeke LaumannBagsværd Torv 2, 1., 2880 BagsværdTlf. (arb.): 44 44 11 15E-mail: vibeke.laumann@mail.dk

Webredaktør ogRedaktør på Muskuloskeletalt ForumMartin B. JosefsenOvergade 3, 5492 VissenbjergTlf. (arb.): 66 12 80 36 Mobil: 61 70 66 29E-mail: mbj@rygnet.dk

Suppleant Anne Louise Lindecrona KiærGl. Kongevej 128A, 2.th.1850 Frederiksberg CTlf. (arb.): 44 44 11 15E-mail: allk@pc.dk

IFOMT-delegeret og suppleantPer KjærVesterrøn 19, 5700 SvendborgTlf. (arb.): 63 62 18 45E-mail: perkjaer@tdcadsl.dk

�8

Mu

sk

ul

os

ke

le

ta

lt

F

or

um