nationalpark magasin nr. 1
DESCRIPTION
84 sider om natur, kultur og dyreliv i Nationalpark Vadehavet.TRANSCRIPT
84 sider om den unikke natur og de fantastiske oplevelser i vadehavet84 Seiten über die einmalige natur und fantaStiSche erlebniSSe im Wattenmeer
NATIONALPARKMAGAsIN
VerdensarVDet danske Vadehav optaget på UNEsCO’s verdensarvslisteWeltnaturerbeDas dänische Wattenmeer wurde von uneSCO in die liste der Welterbe aufgenommen
ØsTersDen invasive art finder
vej til vores maver
auSternEin ungebetener Gast landet
auf unseren Tellern
sÆLerneDanmarks største rovdyr trivesDIe rObbenDas größte Raubtier Dänemarks gedeiht
atlantvolden anden verdenskrigs største bygningsværkDer atlantikwall Das größte bauwerk des Zweiten Weltkrieges
tidevand Månen flytter en mia. m3 vand to gange i døgnetDie Gezeiten Zwei Mal täglich versetzen Sonne und Mond 1 Mia. m3 Wasser in bewegung
photostorY nationalparken set fra luften Der nationalpark aus der luft
2 nationalparkVadehavet.dk
Udarbejdelse af dette magasin er støttet af projektet "Destination Sydvestjylland – samarbejdsformer for succes" som støttes af Den Europæiske Fond for Regional udvikling
samt Syddansk Vækstforum. Formålet med projektet er at optimere konkurrence evnen og understøtte indtjening og vækst i turismeerhvervet. Bag Destination Sydvestjylland
står Sydvestjysk Udviklingsforum, samt turistorgani sationerne i Esbjerg, Fanø, Tønder og Varde kommuner.
hier finden Sie die nordsee und dänemarks breiteste weiße Strände, die
Wikingerstadt ribe, den nationalpark Wattenmeer, die inseln fanø, rømø
und mandø, blåvand, esbjerg, Varde, tønder … und und und.
die Kontraste in der natur sind spürbar, wenn die Starenformation Schwarze
Sonne den himmel verdunkelt oder wenn die nordsee ihre gewaltigen Kräfte
spielen lässt. die mächtige, raue nordseelandschaft trifft auf die städtische idylle
in den Ortschaften, wo die breiten Strände von engen gassen abgelöst werden.
Von der stürmischen nordsee und dem flachen Wattenmeer hin zu den sanf-
ten auen, den Seen und den stimmungsvollen alten Städten. hier kann man
ganz nach belieben urlaub machen – ob man nun das leben in der freien
natur oder exzellente geschmackserlebnisse bevorzugt. Südwestjütland ist
das urlaubsmekka dänemarks, mit abenteuer und feinkultur, je nachdem ob
man Kind oder erwachsener, jung oder alt ist.
an der nordsee entspannen – die natur am Wattenmeer genießen!
Her finder du Vesterhavet og Danmarks bredeste, hvide strande, vikin-gernes Ribe, Nationalpark Vadehavet, Fanø, Rømø, Mandø, Blåvand, Esbjerg, Varde, Tønder … og vi kunne blive ved.
Naturens kontraster mærkes, når stærefænomenet 'Sort sol' formørker himlen, eller når Vesterhavet for alvor viser sine kræfter. Det kraftfulde, barske kystlandskab møder byernes guldalderidyl, hvor de brede strande afløses af smalle gader.
Lige fra det vilde Vesterhav og det flade Vadehav til de milde ådale, sø-erne og de stemningsfyldte gamle byer. Her er det muligt at holde ferie, nøjagtigt som lysten er til – hvad enten man er til lejrliv eller luksuriøse smagsoplevelser. Sydvestjylland er Danmarks feriemekka, hvad enten du er barn, ung eller gammel, til fart over feltet eller finkultur.
Hold fri ved Vesterhavet – nyd naturen ved Vadehavet!
STORSLÅET ENKELT
GranDIOS eInFaCH
SyDVESTjyLLaND
SÜDWeStJÜtlanD
^| FOTO Bent Medvind Sørensen
3NationalparkVadehavet.dk
4 LiVET pÅ VaDERNE Das Leben im Watt
10 BygNiNgER Og BygNiNgSKULTUR gebäude und Baukultur
16 VaDEHaVETS øSTERS Die austern des Wattenmeeres
22 aTLaNTVOLDEN Der atlantikwall am Wattenmeer
28 VaDEHaVETS TRæKFUgLE Die Zugvögel des Wattenmeeres
34 SEjLaDS, HaNDEL Og SKiBE Schifffahrt, Schiffe und Handel
40 VaDEHaVETS LaNDSKaB Die Landschaft des Wattenmeeres
46 NaTiONaLpaRKEN FRa LUFTEN Der Nationalpark aus der Luft
54 SORT SOL Schwarze Sonne
60 MaRSKENS BRUg, NaTUR Og KULTUR Nutzung der Marsch, Natur und Kultur
66 VaDEHaVETS SæLER Die Robben des Wattenmeeres
72 VaDEHaVETS TiDEVaND gezeiten im Wattenmeer
78 STORT Og SMÅT OM NaTiONaLpaRKEN große und Kleine des Nationalparks
82 NaTiONaLpaRK-paRTNERNE partner im Nationalpark Wattenmeer
InHaltiNDHOLD
I liga med Great Barrier Reefi juni 2014 blev den danske del af Vadehavet optaget på UNESCOs liste over verdensarv. Det danske Vadehav er dermed på listen over 183 enestående naturområder, som bl.a. rummer verdenskendte natio-nalparker som yellowstone, grand Canyon i Nordamerika samt great Barrier Reef i australien og Kilimanjaro i afrika. Den tyske og hollandske del af Vadehavet fik allerede i 2009 status som verdens-arvsområde.
alle, som bor i og ved National-park Vadehavet, kender den utrolige natur, som er underlagt tidevandets bevægelse ind og ud af Vadehavet to gange i døgnet.
Det enestående landskab, fuglene og sælerne kan man ikke få nok af, men meget andet kan også give værdifulde og fascinerende natur- og kulturoplevelser. Læs om det og kom igen! Følg årstidernes skiften og der med naturens rytme og få nye enestående oplevelser.
Gleichauf mit dem Great Barrier Reefim Juni 2014 wurde der dänische
anteil des Wattenmeeres in die liste
des uneScO-Welterbe anerkannt.
Somit gehört der nationalpark
Wattenmeer zu den insgesamt 183
Weltnaturerbestätten zu denen u. a.
auch weltberühmte nationalparks
wie Yellowstone oder grand canyon
in nordamerika sowie mit dem great
barrier reef in australien und dem
Kilimanjaro in afrika zählen. der
deutsche und niederländische teil des
Wattenmeeres erhielt bereits 2009
den Status als Weltnaturerbegebiet.
alle, die in und am nationalpark Watten-
meer wohnen, kennen die unglaubliche
natur, die den hinaus- und hereinrollen-
den bewegungen der gezeiten zwei mal
täglich unterliegt.
Von der einzigartigen landschaft, den
Vögeln und den robben bekommt man nie
genug, doch auch viele andere Phäno-
mene können wertvolle und faszinieren-
de natur- und Kulturerlebnisse mit sich
bringen. lesen Sie darüber und kommen
Sie wieder! geben Sie sich dem Wechsel
der Jahreszeiten und da mit dem rhyth-
mus der natur hin und werden Sie um
neue, einmalige erlebnisse reicher.
bent Poulsen
Bestyrelsesformand / Vorsitzender
Nationalpark Vadehavet / nationalpark Wattenmeer
NaTiONaLpaRK MagaSiNET UDgiVES aF:
Nationalpark Vadehavet, Havnebyvej 30, DK-6792 Rømø, tlf. 0045 72 54 36 34, www.nationalparkvadehavet.dk, [email protected]
ansvarshavende redaktør: Søren Christensen, projekt- og formidlingskoordinator i Nationalpark Vadehavet
Redaktionen er afsluttet 14. januar 2014. genoptrykt juli 2014. Forbehold for trykfejl og mangler
Tak til Destination Sydvestjylland, Vadehavets Formidlerforum og andre bidragsydere
Oversætter: jacob jonia og irina Sehling. Dansk korrektur: john Frederiksen, Skrift & Tale
Design og layout: KiRK – grafisk Design, Ribe
Tryk: Rosendahls, Esbjerg.
4 nationalparkVadehavet.dk
ammenlignet med en gennemsnitlig dansk havbund indeholder vaden ti gange flere dyr målt i vægt, og med et
samlet areal på 4.700 km2 gør det vaden til et gigantisk spisekammer.Det rige dyreliv skyldes især tidevandet, der to gange i døgnet bringer næringsrigt vand ind i det lavvandede Vadehav. grundlaget for dyrelivet er høje forekomster af mikroskopiske alger, især kiselalger, der udgør det første led i fødekæden. Kiselalgerne findes både svævende i vandet og på vadens overflade og nede i vaden. Den brune farve, som vaden ofte har, skyldes disse alger.Det meste liv i Vadehavet findes nedgravet i vadens sand- og sliklag. på den rene sandbund og den rene slikbund er dyrelivet forholdsvist fattigt. Den største mængde dyr finder vi på steder, hvor indholdet af slik udgør 2–20 %. Nogle arter, fx hjertemuslingen og sandmus-
Vaden ser ved første øjekast gold og livløs ud med sine vidtstrakte, nøgne sandflader. Men skinnet be-drager. Under overfladen er et sandt mylder af liv, der i mængde kun overgås af få andre dyresamfund.
LiVET pÅVaDERNEET MyLDER UNDER OVERFLaDEN
DaS leben IM WatteIn GeWIMMel unter Der OberFlÄCHe
FORFaTTERE
VerfaSSer
Lasse Fast jensen, Fiskeri- og Søfartsmuseet
Torben Kjærgaard, Vadehavscentret
S
das Watt wirkt mit seinen weiten, nackten Sandflächen beim ersten blick unfruchtbar und leblos. doch der Schein trügt. unter der Oberflä-che herrscht ein wahres gewimmel an lebewesen, die bezüglich ihrer anzahl nur von wenigen anderen tiergesellschaften überboten werden.
erglichen mit einem durchschnittlichen
meeresboden enthalten die Watten – ge-
mes sen am gewicht – zehn mal so viele tiere
und bilden mit einer gesamtfläche von 4.700 km2
eine gigantische Speisekammer.
das reichhaltige tierleben ist vor allem auf die
gezeiten zurückzuführen, die zwei mal täglich
nahrungsreiches Wasser ins seichte Wattenmeer
führen. lebensgrundlage sind die hohen Vorkom-
men an mikroskopisch kleinen algen, besonders
Kieselalgen, die das erste glied in der nahrungs-
kette bilden.
Kieselalgen gibt es sowohl im Wasser als auch auf
dem Watt, das seine braune farbe diesen algen zu
verdanken hat.
die meisten lebewesen jedoch sind in den Schich-
ten von Sand und Schlick vergraben. auf dem
V
5NationalparkVadehavet.dk
^| FOTO Ulrik geldermann Lützen
Blåmuslingen danner banker oven på vaden, og dette
faste underlag giver andre dyr og planter en mulighed
for at få fodfæste. Her har en flok af det lille krebsdyr
ruren, knyttet sig til en musling.
die miesmuschel bildet bänke überall auf dem Watt, und
dieser feste boden bietet anderen tieren und Pflanzen
günstige lebensbedingungen. hier hat sich ein haufen der
kleinen Krebstiere Seepocken an eine muschel geheftet.
6 nationalparkVadehavet.dk
lingen, er umiddelbart synlige, hvis man gra-ver lidt ned i vaden. på blot 1 m2 kan der være mange tusinde hjertemuslinger. De fleste af dyrene i vaden er ganske små, men til gengæld optræder de ofte i svimlende antal. Der kan fx være over 100 rundorme i blot 1 cm3 af vaden. Oven på vaden lever dyndsneglen, der blot måler nogle få millimeter og derfor let overses. Men kigger man nærmere efter, vil man opda-ge, at den er uhyre talrig. på blot 1 m2 kan der være op mod 120.000 snegle. Banker af østers og blåmuslinger skaber levesteder for mange andre organismer. Bl.a. andet finder blæretang her mulighed for at få fodfæste i den kraftige tidevandsstrøm.
Vadens entreprenørerEt af vadens mest talrige dyr er den lille slik-krebs, der visse steder findes i mængder på op mod 100.000 individer for hver kvadratmeter. Slikkrebsen lever i gange i havbunden og spiser nedbrudt plantemateriale og bakterier, som den filtrerer fra vandet eller opsamler fra havbunden. Slikkrebsens graveaktivitet er vigtig for vadens kemiske omsætning og for stabiliteten af havbunden.
reinen Sand- bzw. Schlickboden trifft man nur auf
relativ wenig leben. die größte menge an tieren
finden wir dort, wo der Schlickgehalt 2–20 %
ausmacht. einige arten, z. b. die herzmuschel und
die Strandauster, können unmittelbar gesichtet
werden, wenn man oberflächlich im Watt gräbt.
auf nur einem Quadratmeter können sich viele
tausende herzmuscheln ansammeln. die meisten
tiere im Watt sind sehr winzig, doch sie treten in
unglaublicher anzahl auf. Zum beispiel können
sich 100 fadenwürmer in nur einem Kubikzen-
timeter Watt tummeln. Oben auf dem Watt lebt
die Wattschnecke, die nur wenige millimeter
misst und leicht übersehen wird. doch beim
näheren hinschauen wird man entdecken, dass
sie ungeheuer zahlreich auftritt. auf nur einem
Quadratmeter können bis zu 120.000 Schnecken
vorkommen. austern- und miesmuschelbänke
schaffen gute lebensbedingungen für viele weite-
re Organismen. unter anderem hat der blasentang
im kräftigen gezeitenstrom fuß gefasst.
Die Bauunternehmer des WattsZu den zahlreichsten tieren des Watts gehört der
kleine Schlickkrebs, von dem sich mancherorts bis
zu 100.000 individuen pro Quadratmeter finden.
Også sandormen er vigtig for vaden. Overalt støder man på vidnesbyrd om dens aktivitet i form af de karakteristiske små bunker af sand. Sandormen lever nede i vaden i et U-formet rør. Her spiser den sand og udnytter de mi-kroskopiske alger, der sidder på overfladen af sandkornene. Engang imellem må den tømme tarmen for sandkorn ved at stikke bagenden op af røret og afsætte ekskrementhobe på overfladen. Hver orm spiser hvert år 20–25 kg sand. Sandormen danner en vandstrøm igen-nem sit rør, og dette gør det muligt for mange andre organismer at leve nede i sandet.
En børnehave for fiskVadehavet er opvækstområde for flere arter af fisk. Rødspætten gyder om vinteren i de frie vandmasser sydvest for Vadehavet, hvorfra tidevandet fører larverne ind i Vadehavet. i de første 2–3 år af deres liv tager de for sig af det store fødeudbud, indtil de begiver sig mod Nordsøen. Også tunge og sild gør brug af Vadehavet som børnehave. Sandorm udgør en vigtig del af føden for fiskene, og når sandor-mene – med enden ude af røret – afsætter sine ekskrementhobe, er de særligt udsatte. Det
7NationalparkVadehavet.dk
führen. hier bedienen sie sich in den ersten 2–3
Jahren ihres lebens am großen nahrungsangebot,
bis sie sich in richtung nordsee bewegen. auch
Seezungen und heringe nutzen das Wattenmeer
als Kindergarten. einen wesentlichen teil der
nahrung für die fische stellt der Wattwurm dar,
der während des hinterlegens seiner Kothäufchen
besonders gefährdet ist. dies nutzen die fische,
doch das hintere ende des Wattwurms ist so
beschaffen, dass er es in mehreren teilen abstoßen
kann, wenn ein fisch hineinbeißt. So kommt der
Wattwurm meist mit dem Schrecken und gekürz-
ter Körperlänge davon. man hat nämlich im bauch
von Schollen mehr hinterteile als Wattwürmer
gefunden.
Eine Speisekammer für Vögeldie vielen tierarten im Watt bilden ebenfalls ein
üppiges büfett für Wasservögel, und das Watten-
meer ist eine wichtige raststätte, wenn die Vögel
jedes Jahr von den brutstätten im norden zu den
überwinterungsplätzen im Süden ziehen. alljähr-
lich wird das Wattenmeer von 12 millionen Vögeln
besucht, die entweder nur kurz landen, um ihre
depots für den Weiterflug aufzufüllen, oder den
Winter in der gegend verbringen.
der Schlickkrebs lebt in gängen im meeresboden,
wo er zersetztes Pflanzenmaterial und bakterien
frisst, die er aus dem Wasser filtert beziehungswei-
se vom meeresboden aufsammelt. das graben des
Schlickkrebses ist für die chemischen umset-
zungsprozesse des Watts und für die Stabilität des
meeresbodens wichtig.
der Wattwurm ist ebenfalls entscheidend für das
Watt. überall trifft man Zeugnisse seiner tätigkeit
in form charakteristischer Sandhäufchen. der
Wattwurm lebt im Watt in einer u-förmigen
röhre. hier frisst er Sand und mikroskopisch kleine
algen, die sich an der Oberfläche der Sandkörner
anlagern. manchmal muss er seinen darm von
den Sandkörnern befreien, steckt dafür sein hin-
terteil aus der röhre und legt Kothäufchen an der
Oberfläche ab. Jeder Wurm frisst jährlich 20–25 kg
Sand. der Wattwurm erzeugt einen Wasserstrom
durch die röhre, wodurch es vielen anderen Orga-
nismen ermöglicht wird, im Sand zu leben.
Ein Kindergarten für Fischedas Wattenmeer ist aufzuchtstätte vieler fischar-
ten. die Scholle laicht im Winter in den offenen
gewässern südlich des Wattenmeeres, von wo
aus die meeresströme die larven ins Wattenmeer
udnytter fiskene, men sandormens bagende er sådan indrettet, at den falder af, hvis en fisk skulle få fat på den. på den måde slipper sandormen med skrækken og en mistet hale. Sandormen kan tåle at miste halen mange gange. Man har i maven på rødspætter fundet flere bagender, end der var sandorme.
Et spisekammer for fugleDet rige dyreliv på vaden udgør en overdådig buffet for vandfugle. Vadehavet er et vigtigt rasteområde for mange fuglearter, der hvert år trækker fra yngleområderne i nord til over-vintringsområderne sydpå. Hvert år besøges Vadehavet af 10–12 mio. fugle, der stopper kortvarigt for at fylde depoterne til deres videre færd eller vælger at forblive vinteren over i området.
Årets gang på vadenLivet på vaden følger årstidernes skiften. Om sommeren er dyrelivet på vaden rigt. Her er temperaturen gunstig, og der er rigelige mængder føde. Med vinterens komme forlader mange arter Vadehavet til fordel for lunere og dybere vand. Det gælder bl.a. hesterejen, der
^| FOTO Lars Maltha Rasmussen
Strandkrabben giver ofte anledning til lige dele frygt
og morskab. Selvom krabben bruger sine klosakse til at
skære sit bytte i mindre bidder med, er der dog intet at
frygte for børn og voksne. Den kan ikke (som mange
fædre på egnen ellers påstår) klippe dine fingre af.
Strandkrabben geben oft anlass zu freude wie auch fu-
rcht. Obwohl die Krabbe ihre Scheren benutzt, um beute
zu zerkleinern, haben Kinder und erwachsene nichts zu
befürchten. Sie kann (entgegen der behauptung vieler
Väter in der gegend) keine finger abschneiden.
^| FOTO Lars Maltha Rasmussen
Det kan være svært at begribe, hvor svimlende et antal
dyr der lever gemt under vadens overflade. Støder man
ind i ’kringler’ som disse, er det et tegn på, at sandor-
men findes her. Som det anes på billedet, kan der være
rigtig, rigtig mange.
es ist kaum fassbar, welch schwindelerregende Zahl von
tieren unter der Wattoberfläche versteckt lebt. Wenn
man auf solche "Kringel" trifft, weiß man, dass es hier
Wattwürmer gibt. Wie auf dem bild angedeutet, können
es sehr, sehr viele sein.
8 nationalparkVadehavet.dk
Der Jahresablauf im Wattdas leben im Watt folgt dem Wechsel der
Jahreszeiten. im Sommer ist das tierleben des
Wattenmeeres reichhaltig. dann ist die tempe-
ratur günstig, und es steht genug nahrung im
Wattenmeer zur Verfügung. aber beim Win-
tereinbruch verlassen viele arten die gegend
zugunsten eines wärmeren und tieferen Wassers.
dies gilt unter anderem für die tiefseegarnelen,
die fortziehen, um zu laichen. auch die brut
der Scholle verlässt im Winter das Wattenmeer.
søger væk for at yngle. Også rødspættens yngel forlader om vinteren Vadehavet. De dyr, der ikke kan flytte sig, er i strenge vintre meget udsatte. Hjertemuslingen tåler ikke kulden så godt, og i kolde vintre dør en stor del af bestan-den på vaden. yngel fra dybere vand genbefol-ker dog hurtigt vaden. i takt med at tempera-turen stiger om foråret, indfinder dyrene sig atter på vaden. De unge hesterejer trækker i enorme antal ind i Vadehavet, og også krabber, fisk og orme myldrer ind på vaden. ><
OpLEV VaDENDer er gode muligheder for at opleve vadens liv på tætteste hold – og der er noget for enhver smag og temperament. Har man mod på det, kan man uden problemer gå på opdagelse på egen hånd. Det kan være en god ide at medbringe en greb, så man lettere kan grave muslinger op. Det er spændende at gå på opdagelse i vadens skjulte liv, men da det ikke er ufarligt at bevæge sig langt ud på vaden, er det en god ide at være godt forberedt, så man undgår ubehagelige overraskelser. Højvandet kan komme hurtigt tilbage i Vadehavet, og man glemmer nemt tiden, når man går rundt på vaden. Det kan derfor anbefales at planlægge sin tur ud fra tidevandsprognosen og på forhånd beslutte sig for et tidspunkt, hvor man vil begive sig tilbage. Havgusen kan også komme rullende, overraskende hurtigt og helt ind-hylle vaden i et vattæppe, der gør det meget vanskeligt at orientere sig. Et kompas eller en gps-modtager er derfor en vigtig del af udrustningen, så man ikke farer vild.
daS Watt erleben
es gibt viele möglichkeiten, das Watt hautnah
zu erleben – hier ist für jeden geschmack und
jedes temperament etwas dabei. Wer sich
traut, kann ohne Probleme auf eigene faust auf
entdeckung gehen. es empfiehlt sich, eine forke
(gabel) mitzunehmen, damit man leichter die
muscheln ausgraben kann. es ist interessant, das
geheimnisvolle leben des Watts zu entdecken,
doch da es nicht ungefährlich ist, sich ins Watt
hinauszubegeben, sollte man zur Vorbeugung
von unannehmlichkeiten gut vorbereitet sein.
die flut kehrt im Wattenmeer schnell zurück,
und wenn man auf dem Watt herumläuft,
vergisst man leicht die Zeit. deshalb empfiehlt
es sich, die tour nach den gezeitenprognosen
zu planen und von vornherein zu vereinbaren,
zu welcher Zeit man sich zurückbegibt. der See-
nebel naht ebenfalls überraschend schnell und
hüllt das Watt in einen teppich, sodass man sich
nur noch schwer orientieren kann. ein Kompass
bzw. ein gPS-empfänger ist somit ein wichtiger
teil der ausrüstung, damit man sich nicht verirrt.
9NationalparkVadehavet.dk
Naturvejledere arrangerer jævnligt guidede ture ud på vaden, hvor de bl.a. fortæller om dyrelivet, og hvordan mennesket gennem tiderne har levet i Vadehavsområdet. Du kan holde dig orienteret om aktuelle arrangemen-ter på www.vadehav.dk.
die naturberater veranstalten regelmäßig geführte
touren auf das Watt, wo sie unter anderem über
das tierleben erzählen und darüber, wie die
menschen im laufe der Zeit am Wattenmeer
gelebt haben. informieren Sie sich über aktuelle
Veranstaltungen unter www.vadehav.dk.
LæR MERE HOS … / lernen Sie mehr bei …
Fiskeri- og Søfartsmuseet, Esbjerg www.fimus.dk
Visit Esbjerg, Esbjerg www.visitesbjerg.dk
Visit Fanø, Fanø www.visitfanoe.dk
Strandskaden, Fanø www.strandskaden.dk
Naturguiden, Oksbøl www.naturguiden.info
Vadehavscentret, Ribe www.vadehavscentret.dk
Visit Ribe, Ribe www.visitribe.dk
Naturcenter Tønnisgård, Rømø www.tonnisgaard.dk
Visit Rømø, Rømø www.romo.dk
Sort Safari, Tønder www.sortsafari.dk
Visit Tønder, Tønder www.visittonder.dk
NaturKulturVarde, Varde www.naturkulturvarde.dk
Varde Turistbureau, Varde www.visitwestdenmark.com
OpLEVELSERerlebnISSe
tiere, die sich nicht davonmachen können, sind
strengen Wintern ausgesetzt. die herzmuschel
verträgt die Kälte nicht, und in harten Wintern
stirbt ein teil ihres bestandes auf dem Watt. doch
die fischbrut aus dem tieferen Wasser besiedelt im
frühling schnell wieder das Watt, und wenn die
temperatur ansteigt, kehren alle tiere zurück. die
jungen tiefseegarnelen ziehen in großer Zahl ins
Wattenmeer, das gleiche gilt für Krabben, fische
und Würmer. ><
^| FOTO Ulrik geldermann Lützen
Den talrige sandorm er en vigtig brik for livet på vaden.
Dens gravegange gør det fx muligt for andre organismer
at leve i vaden, men den er også en lækkerbisken for
andre dyr – hvis de kan få fat i den.
die zahlreichen Sandwürmer sind ein wesentlicher faktor
für das leben im Watt. ihre gänge ermöglichen es z. b.
anderen Organismen, im Watt zu leben. Sandwürmer sind
allerdings auch ein leckerbissen für andere tiere – wenn
diese sie zu fassen bekommen.
^| FOTO Lars Maltha Rasmussen
En ‘reje-hov’ er næsten uundværligt, hvis du skal gå på
opdagelse i Vadehavets lave vand. gå i et rask tempo
med nettet foran dig, og måske er du heldig at fange
både rejer, småfisk og lidt tang …
ein Krabbennetz (‘rejehov’) ist beinahe unentbehrlich, wenn
Sie im seichten Wasser des Wattenmeeres auf entdeckung
gehen möchten. gehen Sie zügig mit dem netz vornweg,
dann können Sie das glück haben, sowohl garnelen und
Kleinfische als auch etwas tang zu sammeln …
|^
10 nationalparkVadehavet.dk
die baukultur am Watten-meer ist von vielen gut erhaltenen alten häusern und Siedlungen geprägt. außergewöhnlich sind die Warftenhöfe in der ton-derner marsch, die vielen fachwerk- und giebel-häuser in den Kleinstäd-ten sowie die erhaltenen Ortschaften.
Bygningskulturen langs Vadehavet er præget af mange velholdte, gamle huse og bebyggelser. Noget helt særligt er værftsgårdene i Tønder-marsken, de mange bindingsværks- og gavl-huse i købstæderne samt de velbevarede landsby-miljøer.
FORFaTTERE
VerfaSSer
Elsemarie Dam-jensen, Museum Sønderjylland, Kulturhistorie Tønder
Mariann ploug, Museet for Varde By og Omegn
SIeDlunGen an Der WattenMeerKÜSte
BygNiNgER Og BygNiNgSKULTUR
BEByggELSEN LaNgS VaDEHaVSKySTEN
GebÄuDe unD bauKultur
^ | FOTO Destination Sydvestjylland
i byerne og landsbyerne ved Vadehavet finder man mange velholdte, gamle huse,
som her i Højer.
in den Städten und Dörfern am Wattenmeer findet man viele gepflegte alte Häuser, wie
hier in Højer.
11NationalparkVadehavet.dk 11nationalparkVadehavet.dk
12 nationalparkVadehavet.dk
llerede fra begyndelsen af yngre stenalder begyndte mennesker at bosætte sig langs Vadehavet på den højereliggende geest, for at være i sikkerhed for stormfloder. De første, spredte gårde
blev bygget fra slutningen af bronzealderen, og efterhånden opstod der landsbyer. De fleste bebyggelser langs Vadehavet har derfor rødder flere tusind år tilbage, og allerede i 700-tallets begyndelse fungerede Ribe som markedsplads for egnen.
MiddelalderenOmkring år 1200 begyndte man at anlægge gårde i marsken på na-turlige moræneknolde og senere på menneskeskabte forhøjninger, de såkaldte værfter. i dag findes der 60 værfter i det danske vadehavsom-råde, og et af de tidligste værftsområder er Ved Åen i Tøndermarsken, hvor der har ligget ti gårde. på de fleste værfter ligger der kun én gård, men Ubjerg og Rudbøl ligger eksempelvis på landsbyværfter.Den nordligste værftsbebyggelse i Vadehavsområdet var landsbyen Misthusum i Ballummarsken. Landsbyen blev grundlagt i 1200-tallet, men den blev ødelagt af stormfloderne i 1634 og 1720. Kort efter 1800 blev byen forladt, men værfterne ses stadig i landskabet.Nordpå, langs Vadehavskysten, ligger bebyggelsen flere steder på bakke-øer, der når ud til kysten. Langs ådalene ligger de gamle gårde, som per-ler på en snor, i sikkerhed for oversvømmelser langs 5 m-højdekurven.at stormfloder pludseligt kunne ændre alt, er Sønderside ved Ho Bugt et godt eksempel på. Her lå et af Danmarks betydeligste fiskerlejer, hvor der i fiskesæsonen forår og efterår boede omkring 1.000 mennesker. Sønderside blev ødelagt af stormfloden i 1634 og genvandt aldrig sin position.Købstæderne Tønder og Varde opstod i middelalderen, og deres place-ring er knyttet til skibsfarten, da de ligger ved store og dengang sejlbare åer. inden digebyggeriet havde Tønder let adgang til havet, mens Varde var afhængig af ladepladserne ved janderup, Hjerting og Ho.
Fra bindingsværk til grundmurFra 1700-tallet blev grundmurede huse, dvs. huse bygget af teglsten, al-mindelige i Vadehavsområdet. Teglstensbyggeriet bredte sig fra Holland op langs Vadehavskysten, især efter stormfloden i 1634, men bybrande udryddede også mange af middelalderens bindingsværkshuse, bl.a. i Varde.Den karakteristiske gård i den sønderjyske del af Vadehavsområdet var den slesvigske gård, som blev almindelig fra engang i 1700-tallet. gårdene var oprindeligt stråtækte og blev som regel bygget af klægsten, brændt i lokale teglovne; en tradition, der nordpå slog igennem ved Kjelst og i janderup efter midten af 1700-tallet. gården bestod af en hovedlænge med stald og bolig adskilt af et tværgående rum, men der kunne være forskellige udlænger. Noget helt særligt var de indvendige tagbærende stolper, der gjorde konstruktionen mere modstandsdygtig ved stormflod, samt kvisten, kaldet arkengaf (ark = bue), over indgangs-døren.Mange gårde i den nordlige del havde arkengaf. Her var bindings-værk almindeligt indtil omkring 1800, men derefter blev stort set alle bygninger opført med grundmur. Som regel var stuehuset det første, der blev ombygget, og siden fulgte de øvrige længer. idealet var den fire-længede gård med et lukket gårdrum, men de fleste ejendomme havde to eller tre længer, og de mindre kun én med beboelse og stald i hver sin ende. i bindingsværksgårdene lå stuehuset som regel mod nord, mens det i de grundmurede hovedsageligt blev placeret mod syd.
1900-tallets byggeskiki slutningen af 1800-tallet opstod den nye by Esbjerg, hvis huse blev opført i tidens historicistiske stil, der afspejler en blanding af tidligere stilretninger. i 1870 fik byen en byplan skabt ud fra et klassisk byplan-princip med rektangulære karréer i et retvinklet gadenet, der skulle skabe et centrum omkring havn, jernbane og torv.
ereits zu anfang der Jungsteinzeit begann der mensch, sich am Watten-
meer anzusiedeln, und zwar auf der höher gelegenen geest, um vor
hochwasser geschützt zu sein. Zum ende der bronzezeit wurden die er-
sten vereinzelten höfe errichtet, und allmählich entstanden ganze dörfer. die
meisten Siedlungen am Wattenmeer haben somit tausendjährige Wurzeln,
ribe etwa fungierte bereits anfang des 8. Jahrhunderts als marktplatz für die
gesamte region.
Das Mittelalterum 1200 wurden höfe auf natürlichen moränenhügeln errichtet und später
im südlichen teil des Wattenmeeres auf künstlich geschaffenen anhöhen,
den sogenannten Warften. heute gibt es 60 Warften im dänischen Watten-
meer, und zu den ältesten Warftengebieten gehört Ved Åen in der tonderner
marsch, wo zehn höfe gelegen waren. die meisten Warften beherbergen
nur einen einzigen hof, doch ubjerg und rudbøl liegen beispielsweise auf
dorfwarften.
die nördlichste Warftensiedlung im Wattenmeergebiet war das dorf misthu-
sum in der ballumer marsch. das dorf wurde im 13. Jahrhundert gegründet,
aber von den Sturmfluten 1634 und 1720 zerstört. Kurz nach 1800 wurde
die ansiedlung verlassen, aber die Warften sind immer noch in der landschaft
zu sehen.
im norden, an der Wattenmeerküste, liegen die Siedlungen mancherorts auf
bis zur Küste reichenden Sandrücken, und in den auen findet man die alten
höfe aneinandergereiht und vor überschwemmungen geschützt auf der
fünf-meter-höhenlinie.
dass Sturmfluten plötzlich alles verändern konnten, dafür ist Sønderside in
der ho bugt ein gutes beispiel. hier lag eines der bedeutendsten fischerdörfer
dänemarks, in dem bei jeder hochsaison im frühling und im herbst etwa
1.000 menschen lebten. Sønderside wurde durch die Sturmflut 1634 zerstört
und hat seine vorherige Position nie zurückerobern können.
die Kleinstädte tønder und Varde entstanden im mittelalter, und ihre lage ist
der Schifffahrt zuzuschreiben, da sie an großen und damals noch besegel-
baren flüssen liegen. Vor dem deichbau hatte tønder leichten Zugang zum
meer, während Varde von den ladeplätzen bei Janderup, hjerting und ho
abhängig war.
Vom Fachwerk zu Grundmauernab dem 18. Jahrhundert wurden häuser mit grundmauern, d. h. aus Ziegel-
steinen gebaut, im Wattenmeergebiet zur norm. die Ziegelbauweise breitete
sich von holland gebaut an der Wattenmeerküste aus, und dies besonders
nach der Sturmflut 1634. aber auch Stadtbrände, u. a. jener in Varde, haben
viele der mittelalterlichen fachwerkhäuser dem erdboden gleichgemacht.
der charakteristischste hof im südjütländischen teil des Wattenmeergebietes
war der Schleswiger hof, der im laufe des 18. Jahrhunderts üblich wurde.
die höfe hatten ursprünglich reetdächer und wurden meist aus Schlickstei-
nen gebaut, die vor Ort in Ziegelöfen gebrannt wurden – eine tradition, die
sich ab mitte des 18. Jahrhunderts im norden bei Kjelst und in Janderup
durchsetzte.
der hof umfasste meist nur einen einzigen flügel, in dem Stall und Wohnung
durch einen querliegenden raum getrennt waren, aber manchmal kamen
weitere flügel hinzu. außergewöhnlich waren die dachpfosten, wodurch die
Konstruktion auch Sturmfluten widerstand, sowie der Speicher unter dem
dach mit einer Zugangsluke, arkengaf (ark = bogen), über der eingangstür.
Viele höfe im nördlichen teil besaßen ebenfalls einen Speicher. hier war
fachwerk bis um 1800 üblich, danach wurden fast alle gebäude mit einer
grundmauer versehen. in der regel wurde das Wohnhaus zuerst umgebaut,
später folgten dann die anderen flügel.
das ideal war der Vierseitenhof mit einem geschlossenen innenhof, die
meisten höfe hatten allerdings zwei oder drei Seiten, die kleineren nur
einen einzigen in Wohnung und Stall aufgeteilten flügel. bei den fach-
werkbauten lag das Wohnhaus einzigen, in der regel auf der nördlichen
Seite, während es bei den Ziegelhäusern im allgemeinen nach Süden hin
ausgerichtet wurde.
A B
13NationalparkVadehavet.dk
jugendstilen, der forener arkitektur og dekorativ kunst, kan fra o. 1900 ses i arkitekturen langs Vadehavet, hvor huset på Lundvej 39 i Varde er et smukt eksempel. på landet og i landsbyerne finder man også jugend-stilhuse og –detaljer, fx i Hjerpsted.Omkring 1900 opstod den første sommerhuskoloni i det danske Vade-havsområde, i Lakolk på Rømø. i klitterne blev der opført 37 blokhuse, der lignede fjeldhytter med udskårne spær, og nogle få af dem findes endnu.i begyndelsen af 1900-tallet vandt en hjemstavnsstil frem, præget af gode materialer og solidt håndværk. i Møgeltønder og omegn tegnede den lokale godsinspektør huse i denne stil, bl.a. 1920’ernes pumpestati-oner i Tøndermarsken. i Danmark udviklede stilen sig gennem Lands-foreningen Bedre Byggeskik. Danske arkitektstuderende var bl.a. blevet inspireret af landlig byggeskik ved opmålingsrejser til Møgeltønder og op langs Vestkysten.
Vadehavets bygningskultur i dagMange steder langs Vadehavskysten fremtræder ældre huse velholdte og smukt bevarede.i Ribe er den gamle bydel stadig præget af huse med bindingsværk eller grundmur fra slutningen af 1500-tallet og frem til begyndelsen af 1800-tallet. Husene ligger tæt i karréer, ofte med gavlene ud mod gaden.Tønders bymidte bærer også stadig præg af den middelalderlige byplan
Bautradition des 20. Jahrhundertsam ende des 19. Jahrhunderts entstand die Stadt esbjerg, deren häuser in
einem altertümlichen Stil ausgeführt wurden, der eine Wiederholung früher
Stilarten darstellt. 1870 wurde für die Stadt eine Planung verabschiedet,
die eine gliederung nach klassischen Stadtplanungsprinzipien vorsah, mit
rechteckigen häuserblocks in einem rechtwinkligen Straßennetz, das um den
hafen, die eisenbahn und den marktplatz ein Zentrum entstehen ließ.
der architektur und dekorationskunst vereinende Jugendstil trat um 1900 in
der baukunst am Wattenmeer deutlich hervor, und das haus lundvej 39 in
Varde ist dafür ein schönes beispiel. auf dem land und in den dörfern findet
man ebenfalls Jugendstilhäuser und -details, z. b. in hjerpsted.
um 1900 entstand die erste ferienhaussiedlung im dänischen Wattenmeer-
gebiet, und zwar in lakolk auf rømø. in den dünen wurden 37 blockhäuser
errichtet, die mit ihren geschnitzten Sparren berghütten glichen; einige von
ihnen gibt es noch heute.
anfang des 20. Jahrhunderts kam ein neuer heimatstil in mode, gekenn-
zeichnet von hochwertigen materialien und solidem handwerk. in møgeltøn-
der und umgebung entwarf der örtliche gutsverwalter häuser in diesem Stil,
u. a. die Pumpstationen der 1920er Jahre in der tonderner marsch. in ganz
dänemark wurde der Stil durch den 1915 gegründeten landesverband bedre
byggeskik entwickelt. dänische architektur studenten waren u. a. während
ihrer Vermessungsreisen nach møgeltønder und die Westküste hinauf von
den ländlichen bautraditionen inspiriert worden.
^| FOTO Hans Hagge
Værfterne fra den ødelagte landsby Misthusum i Ballummarsken er de nordligste i
Vadehavet. Sydligere i Ballummarsken ligger de to bevandingsmøller og møllehuset,
opført i 1970’erne. Det rummer en lille udstilling.
Die Warften des zerstörten Dorfes Misthusum in der Ballumer Marsch sind die nörd-
lichsten im Wattenmeer. Die Mühle auf dem Bild wurde in den 1970er jahren errichtet
und beherbergt eine kleine ausstellung.
14 nationalparkVadehavet.dk
med smalle grunde og gavlhuse, især baggaderne Spikergade og Uld-gade er seværdige.Den eneste bygning, der har stået i Varde siden middelalderen, er jacobi Kirke. To brande i henholdsvis 1779 og 1821 tog hver sin del af byens gamle huse, men det middelalderlige gadeforløb er stadig i behold.Mange landsbyer har også ældre bebyggelse, fx Møgeltønder, hvor huse-ne langs Slotsgaden og i Sønderbyen er meget velbevarede.i byerne har foreninger medvirket til bevaringen, men også i nogle af landsbyerne er der velbevarede huse, ofte, hvor husene er overgået til at være fritidshuse. Et særligt eksempel er Ballum Vester- og østerende, hvor en donation på 20 mio. kroner fra a.p. Møller-fonden i 2009 satte gang i renoveringsprojekterne. ><
Heutige Baukultur am WattenmeerVielerorts an der Wattenmeerküste erscheinen die älteren häuser schön und
gut erhalten.
in ribe ist die altstadt immer noch durch fachwerk- und Ziegelhäuser vom ende
des 16. bis zum anfang des 19. Jahrhunderts geprägt. die häuser liegen oft
dicht beieinander in Wohnblocks, meist mit den giebeln zur Straße gewandt.
das Stadtzentrum von tønder ist unverändert von der mittelalterlichen Stadt-
planung mit ihren schmalen grundstücken und giebelhäusern gekennzeich-
net. besonders sehenswert sind Spikergade und uldgade.
das einzige gebäude, das bereits seit dem mittelalter in Varde existiert hat, ist die
Jacobi-Kirche. Zwei brände 1779 und 1821 zerstörten jeweils einen teil der alten
häuser der Stadt, doch die mittelalterliche Straßenform ist erhalten geblieben.
Viele dörfer haben ältere gebäude, z. b. møgeltønder, wo die häuser in
Slotsgaden und im südlichen teil sehr gut erhalten sind.
in den Städten haben denkmalschutzvereine zur erhaltung beigetragen, doch
auch in einigen der dörfer gibt es gut erhaltene häuser, oft dort, wo die ge-
bäude in ferienhäuser umgewandelt wurden. ein interessantes beispiel ist bal-
lum Vesterende und Østerende, wo 2009 eine Zuwendung von 20 millionen
Kronen durch die a.P. møller-Stiftung die renovierungsprojekte vorantrieb. ><
^| FOTO Ulrik geldermann Lützen
jugendstilens forening af arkitektur og dekorativ kunst ses på flere bygninger langs
Vadehavskysten, og i særlig grad her på Lundvej i Varde.
an zahllosen gebäuden, ganz besonders hier am Lundvej in Varde, sieht man die
Vereinigung von architektur und dekorativer Kunst im jugendstil.
15NationalparkVadehavet.dk
Landsbyerne Møgeltønder, Rudbøl og jande-rup har karakteristiske landsbymiljøer. Middelalderens snørklede gadeforløb kan opleves i Varde, Ribe og Tønder, mens Esbjerg kendetegnes ved sine moderne og retvinklede gader.Misthusum samt Ubjerg og Ved åen i Tønder-marsken har gode eksempler på værftsbyggeriHjemstavnsstilen finder du eksempler på ved Ballum Slusekro og på Sønderbyvej i Møgeltønder.Omkring Hjerpsted finder du eksempler på jugendstil, og Lundvej 39 i Varde er et særligt smukt eksempel.
die dörfer møgeltønder, rudbøl und Janderup
sind charakteristische Ortschaften.
die gewundenen Straßen des mittelalters können
in Varde, ribe und tønder bestaunt werden,
während esbjerg von modernen rechtwinkligen
Straßen gekennzeichnet ist.
misthusum, ubjerg und Ved Åen in der tonderner
marsch sind typische beispiele für das errichten
von Warften.
beispiele für den heimatstil finden Sie beim gast-
hof ballum Slusekro und auf der Straße Sønder-
byvej in møgeltønder.
bei hjerpsted finden Sie einige beispiele für den
Jugendstil, doch das haus lundvej 39 in Varde ist
besonders hübsch.
LæR MERE HOS … / lernen Sie mehr bei …
Esbjerg Museum, Esbjerg www.esbjergmuseum.dk
Fiskeri- og Søfartsmuseet, Esbjerg www.fimus.dk
Visit Esbjerg, Esbjerg www.visitesbjerg.dk
Visit Fanø, Fanø www.visitfanoe.dk
Fanø Museum, Fanø www.fanomuseum.dk
Fanø Skibsfarts- og Dragtsamling www.fanoskibs-dragt.dk
Højer Mølle, Højer www.museum-sonderjylland.dk
Scanoropa Bus, Højer www.scanoropa-bus.dk
Løgumkloster Guideforening www.klosterguide.dk
Mandø Bussen, Mandø www.mandoebussen.dk
Foreningen Mandøhuset, Mandø www.mandoehuset.dk
Naturguiden, Oksbøl www.naturguiden.info
Museet Ribes Vikinger, Ribe www.ribesvikinger.dk
Ribe VikingeCenter, Ribe www.ribevikingecenter.dk
Visit Ribe, Ribe www.visitribe.dk
Visit Rømø, Rømø www.romo.dk
Museum Sønderjylland, Skærbæk museum-sonderjylland.dk
Sort Safari, Tønder www.sortsafari.dk
Visit Tønder, Tønder www.visittonder.dk
Varde Museum, Varde www.vardemuseum.dk
Varde Turistbureau, Varde www.visitwestdenmark.com
Museum Sønderjylland, Tønder museum-sonderjylland.dk
OpLEVELSERerlebnISSe
|^
^| FOTO Ulrik geldermann Lützen
Noget helt særligt ved de vestslesvigske gårde, her fra
Møgeltønder, er bl.a. den røde grundmur og gavlkvisten
over indgangsdøren.
Etwas ganz Besonderes an den westschleswigschen Höfen,
wie hier in Møgeltønder, sind die roten Mauern und die
Dachgiebel über den Eingangstüren.
^| FOTO Destination Sydvestjylland
i Tønder findes mange oprindelige gavlhuse, der meget
karakteristisk for byen, har karnapper ud mod vejen for
at få mere dagslys i stuerne.
in Tønder finden sich viele ursprüngliche giebelhäuser mit
den für die Stadt charakteristischen Erkern zur Straße hin,
um mehr Licht in die Räume zu lassen.
16 nationalparkVadehavet.dk
øSTERSEN pROBLEMaTiSK DELiKaTESSE?
VaDE HaVETS
DIe auSternDeS WattenMeereSeIne uMStrIttene DelIKateSSe?
Pazifikaustern sind eine neue art im dänischen Watten-meer, die das Ökosystem in gewisser Weise heraus fordert, aber gleichzeitig vielen gastronomisch interessierten touri-sten freude bereitet.
australien, USa, Canada og Europa.Stillehavsøsters ernærer sig ved at filtrere havvandet for mikroskopiske planktonalger. Undersøgelser har vist, at en stillehavsøsters er i stand til at filtrere 12 liter havvand i timen.Stillehavsøsters starter deres liv som hanner, men skifter senere over til at blive hunner – et fænomen der betegnes ’protandrisk hermafro-disme’. Hunnerne gyder æg i juli/august måned og kan gyde mellem 20 og 100 mio. æg pr. gang. gydningen foregår dog ikke årligt i Vadehavet, da det kræver vandtemperaturer på over 20°C i en længere, sammenhængende periode.
Fra stillehavet til Vadehaveti 1922 oplevede man et stort sygdomsudbrud (krebsepest) blandt bestanden af europæiske østers (Ostrea edulis)i Europa. Sygdommen havde stor dødelighed og udraderede på få år hele den europæiske bestand af østers. Manglen på europæiske østers gav anledning til, at man i midten af 1900-tallet begyndte at importere stillehavsøsters fra japan til Europa.
Stillehavsøsters er en ny art i det danske Vadehav. En art, der byder på visse udfordringer for øko systemet, men vækker glæde hos mange madinteresserede turister.
FORFaTTERE
VerfaSSer
Sten Munk Svendsen, Vadehavscentret
Lasse Fast jensen, Fiskeri- og Søfartsmuseet
1996 kunne man for første gang doku-mentere, at stillehavsøsters havde etableret sig i det danske Vadehav. i løbet af få år
steg antallet af stillehavsøsters kraftigt, hvilket resulterede i dannelsen af adskillige østersban-ker i Vadehavet. østersbankerne, der varierer meget i størrelse og tilgængelighed, er i dag et populært udflugtsmål for mange turister. Under kyndig vejledning fra formidlerne langs Vadehavskysten kan turister blive ført ud til østersbankerne, hvor det er frit for enhver at samle stillehavsøsters til eget forbrug.
stillehavsøsters – biologi og levevisStillehavsøsters (Crassostrea gigas) er, som det latinske artsnavn indikerer, en gigant blandt østers, da skallen på de største kan blive op til 40 cm i længden. arten kan opnå en alder af 30 år og er enormt hårdfør, idet den kan tolerere vandtemperaturer fra -5°C til +40°C. Netop artens tolerance over for store tempe-raturudsving er medvirkende til dens enorme udbredelse verden over. Stillehavsøsters findes bl.a. ved kysterne i japan, Korea, Sibirien,
hat man erstmals belegt,
dass sich die Pazifikaustern
im dänischen Wattenmeer
eingenistet haben. innerhalb weniger Jahre stieg
ihre Zahl kräftig an, was zur bildung etlicher
austern bänke im Wattenmeer führte. die in größe
und Zugänglichkeit unterschiedlichen bänke sind
heute für viele touristen ein beliebtes ausflugsziel.
mithilfe kundiger führer an der Wattenmeerküste
gelangen touristen auf die austernbänke, auf
denen man Pazifikaustern für den eigenbedarf
sammeln darf.
Pazifikaustern – Biologie und Lebensweisedie Pazifikauster (crassostrea gigas) ist, wie ihr
lateinischer name andeutet, ein gigant unter den
austern, da die Schale der größten exemplare bis
zu 40 cm lang werden kann. die art erreicht ein
alter von bis zu 30 Jahren und ist extrem wider-
standsfähig, da sie Wassertemperaturen von –5 bis
+40 °c verträgt. gerade diese toleranz gegenüber
temperaturunterschieden hat zu ihrer weltweiten
Verbreitung geführt. Pazifikaustern treten in Ja-
I 1996
17NationalparkVadehavet.dk
pan, Korea, Sibirien, australien, den uSa, Kanada
und nun auch in europa auf.
die Pazifikaustern ernähren sich, indem sie
mikroskopisch kleine Planktonalgen aus dem
meerwasser filtern. Studien haben dabei gezeigt,
dass eine Pazifikauster bis zu 12 liter meerwasser
pro Stunde filtern kann.
am anfang ihres lebens sind die austern männ-
lich, werden aber später weiblich – ein Phänomen,
das als "protandrischer hermaphroditismus"
bezeichnet wird. die Weibchen laichen im Juli bzw.
im august und können jeweils zwischen 20 und
100 millionen eier legen. das laichen geschieht
allerdings nicht jedes Jahr im Wattenmeer, da es
hierfür über einen längeren zusammenhängenden
Zeitraum hinweg einer Wassertemperatur von
mehr als 20 °c bedarf.
Vom Pazifik zum Wattenmeer1922 kam es zu einem umfassenden ausbruch der
Krebspest im bestand der europäischen austern
(Ostrea edulis) in europa. die europäischen Krank-
heit hatte eine hohe Sterblichkeit zur folge und
rottete innerhalb weniger Jahre den gesamten
^| FOTO Claes Bech poulsen
Vadehavets tidevand giver en hel unik mulighed for at
vandre ud til østersbankerne ved lavvande. Det er tilladt
at plukke dem til eget forbrug, men husk at indtagelse
altid er på eget ansvar. Vadehavets naturcentre arran-
gerer østersture i vinterhalvåret, hvor du også kan blive
klogere på skaldyrets biologi.
die gezeiten des Wattenmeeres bieten die einmalige
gelegenheit, bei ebbe zu den austernbänken zu wandern.
man darf austern für den eigenbedarf sammeln, doch
der Verzehr erfolgt stets auf eigene Verantwortung. die
Vermittler des Wattenmeeres veranstalten austernfahrten
während des Winterhalbjahres, bei denen Sie mehr über
die lebensweise der Schalentiere erfahren.
18 nationalparkVadehavet.dk
Stillehavs østers havde nemlig vist sig mod-standsdygtig over for de sygdomsangreb, som den europæiske østers måtte bukke under for.De første udsætninger foregik i Frankrig og Holland i perioden 1964–1969. Nogle årtier senere – i 1986 – blev der udsat stillehavs østers ved den tyske vadehavsø Sild. Udsætningen af østers på Sild resulterede i, at man ti år senere – i 1996 – kunne dokumentere stillehavs-østers i det danske Vadehav. østersyngel havde spredt sig med havstrømmen fra Sild op til det
FRaNSKMæND ELSKER øSTERSFrankrig er det land i Europa, der produce-rer flest østers. i 2004 var produktionen på mere end 115.000 tons østers. Størstedelen af den franske østersproduktion bliver konsumeret inden for landets egne grænser. Eksporten var således på 7.000 tons østers i 2004.
franZOSen lieben auStern!
frankreich ist in europa jenes land, das die
meisten austern züchtet. 2004 lag die Produk-
tion bei mehr als 115.000 tonnen austern. der
größte teil der französischen austernproduktion
wird im eigenen land konsumiert, der export
betrug 2004 somit nur 7.000 tonnen.
aLgEgiFTE i øSTERSi varme perioder forekommer der opblom-stringer af alger i havene, der er giftige for mennesker. Da østers lever af vandets alger, kan de hurtigt få ophobet algegiftene i en sådan grad, at man kan blive syg af at ind-tage dem. En sådan forgiftning kan vare fra få dage til flere uger, måneder eller år og kan give varige mén. Derfor anbefales det privat-personer kun at indsamle og spise østers i de koldere måneder fra september til april (måneder med ’r’). giften kan ikke ses eller smages og fjernes ikke ved opvarmning.
algengiftStOffe in auStern
in warmen Perioden kommt es in den meeren
zu einem starken Wachstum von algen, die für
menschen giftig sind. da die austern von den
algen im Wasser leben, werden algengifte bei
ihnen schnell eingelagert, und zwar in einem
solchen ausmaß, dass man durch den Verzehr
krank werden kann. eine solche Vergiftung kann
von wenigen tagen bis zu mehreren Wochen
oder sogar monaten und Jahren dauern und
bleibende Schäden verursachen. deshalb
empfiehlt es sich für Privatpersonen, nur in den
kalten monaten von September bis april (die
monate mit 'r') austern einzusammeln und zu
essen. das gift ist unsichtbar, geschmacksneu-
tral und wird durch erwärmen nicht zerstört.
^
| FOTO Vadehavscentret
Fra ikke at være kendt i Vadehavet før 1996 er stillehav-
søstersen i dag massivt til stede flere steder langs kysten.
nachdem die Pazifische auster bis 1996 im Watten-
meer nicht vorkam, ist sie heute an mehreren Stellen
der Küste in großer Zahl vorhanden.
pRODUKTiON pÅ VERDENSpLaNpå verdensplan produceres der over fire mio. tons stillehavsøsters om året fra akvakulturer.
PrOduKtiOn WeltWeit
Weltweit werden jährlich mehr als vier
millionen tonnen Pazifikaustern in aquakultu-
ren produziert.
19NationalparkVadehavet.dk
bis ans dänische Wattenmeer verbreitet. damit war
eine neue art in die dänische umwelt einge-
führt. man bezeichnet sie als invasive art, da sie
ursprünglich nicht zur dänischen natur gehörte.
Wattenmeeraustern früheres war nicht immer jedem erlaubt, dem Watten-
meer austern zu entnehmen. 1587 verschickte
König frederik ii. einen offenen brief, worin er
den alleinigen anspruch auf diese delikatesse
aus dem Wattenmeer erhob. das austernessen
bestand der europäischen austern aus. dies führte
ab mitte des 20. Jahrhunderts zu einem import
von Pazifikaustern aus Japan nach europa. die
Pazifikaustern hatten sich nämlich als widerstands-
fähig gegenüber jenen Krankheiten erwiesen,
denen die europäischen austern zum Opfer fielen.
die ersten aussetzungen fanden 1964–1969 in
frankreich und holland statt. Wenige Jahrzehnte
später – 1986 – wurden Pazifikaustern auch auf
Sylt ausgesetzt, und weitere zehn Jahre danach
hatte sich die austernbrut mit der meeresströmung
danske Vadehav, hvormed stillehavsøsters blev en ny-introduceret art i det danske miljø. idet stillehavsøsters ikke hører naturligt hjemme i den danske natur, betegnes arten som en invasiv art.
Østers i Vadehavet historisk setDet har ikke altid været enhver mands ret at samle østers i Vadehavet. i 1587 udsendte Frederik ii et åbent brev, hvori han krævede eneretten til den interessante spise fra Vadeha-
20 nationalparkVadehavet.dk
war in den höheren Kreisen in europa modern
geworden, womit es im interesse des Königs lag,
dass die Wattenmeeraustern dem thron zufielen.
damit der König auch genug davon hatte, endete
der brief mit der feststellung, dass die todesstrafe
über jeden verhängt werde, der sich erdreisten
sollte, des Königs austern zu sammeln.
das alleinrecht frederiks des ii. und seiner nach-
kommen für die austern bestand bis 1676, als das
recht auf hans Schack vom gut Schackenborg in
Südjütland überging. in der folge wurde das aus-
ternrecht an verschiedene Kaufleute verpachtet.
Pazifikaustern heuteheute hat der Staat über die fischereibehörde das
recht, lizenzen für die gewerbliche austernfische-
rei zu erteilen, während die nahrungsmittelver-
waltung die Produktionsgebiete kontrolliert und
bei zu hohen Vorkommen an giftigen algen die
gewerbliche fischerei unterbinden kann.
vet. Det var blevet moderne blandt de finere kredse i Europa at spise østers, så det var af stor interesse for kongen, at østers fra Vade-havet tilfaldt tronen. Da der naturligvis skulle være østers nok til kongen, sluttes brevet af med at notere, hvorledes man kunne forvente dødsstraf, hvis man dristede sig til at samle af kongens østers.Frederik ii’s monopol på østers varede frem til 1676, hvor retten til østers i Vadehavet overgik til Hans Schack på Schackenborg gods i Sønder-jylland. Efterfølgende forpagtedes retten til østers op gennem tiderne af forskellige købmænd.
stillehavsøsters i dagi dag er det staten gennem Fiskeridirektoratet, der har retten til at udstede licenser til erhvervs fiskeri af østers. Fødevarestyrelsen kontrollerer derimod produktionsområderne
og kan åbne og lukke for erhvervsfiskeriet, hvis der er for høje forekomster af giftige alger.Der findes store mængder af stillehavsøsters i det danske Vadehav, og de seneste opgørelser fra 2008 angiver, at der findes omkring 12.000 ton. Derudover har arten spredt sig videre fra Vadehavet til det meste af Den jyske Vestkyst, Limfjorden, Horsens Fjord, isefjorden ved Kalundborg samt Langeland.
^
| FOTO Thomas Holst Christensen
Med det rette håndelag gemmer der sig en delikatesse
bag østersens hårde ydre.
mit den richtigen griffen findet man unter der rauen
Schale der austern eine wahre delikatesse.
21NationalparkVadehavet.dk
Har man lyst til at opleve de enorme banker af stillehavsøsters i Vadehavet, kan man mel-de sig på en af de mange offentlige østersture og tage med en stedkendt formidler ud på havbunden.
Turene finder sted i perioden fra september til april, hvor havvandet er koldest og risiko-en for skaldyrsforgiftning er mindst.
- Wer die riesigen Pazifikausternbänke im Wat-
tenmeer erleben möchte, sollte sich bei einer
der vielen öffentlichen austernfahrten anmelden
und sich von einem ortskundigen führer auf den
meeresboden begleiten lassen.
- die touren werden von September bis april
veranstaltet, wenn das meerwasser am kältesten
und die gefahr einer Schalentiervergiftung am
geringsten ist.
LæR MERE HOS … / lernen Sie mehr bei …
Fiskeri- og Søfartsmuseet, Esbjerg www.fimus.dk
Visit Esbjerg, Esbjerg www.visitesbjerg.dk
Visit Fanø, Fanø www.visitfanoe.dk
Strandskaden, Fanø www.strandskaden.dk
Højer Mølle, Højer www.museum-sonderjylland.dk
Scanoropa Bus, Højer www.scanoropa-bus.dk
Mandø Event, Mandø www.mandoevent.dk
Vadehavscentret, Ribe www.vadehavscentret.dk
Visit Ribe, Ribe www.visitribe.dk
Naturcenter Tønnisgård, Rømø www.tonnisgaard.dk
Visit Rømø, Rømø www.romo.dk
Sort Safari, Tønder www.sortsafari.dk
Visit Tønder, Tønder www.visittonder.dk
Varde Turistbureau, Varde www.visitwestdenmark.com
Museum Sønderjylland, Tønder museum-sonderjylland.dk
Naturstyrelsen www.udinaturen.dk
OpLEVELSERerlebnISSe
|^
Pazifikaustern – Auswirkungen auf das Ökosystem des Wattenmeeresdie vielen austernbänke im Wattenmeer wirken
wie ein großes riff, das unzähligen kleineren
tierarten auf dem meeresboden, wie etwa
Krabben und Seesternen, als Versteck dient. ein
solcher Schutz führt zu einer Vermehrung dieser
bodentiere, wodurch der beutedruck auf deren
jeweilige beutetiere erhöht wird. Somit können die
Pazifikaustern indirekt bewirken, dass das gleich-
gewicht in der nahrungskette des Wattenmeeres
verschoben wird.
außerdem kann man feststellen, dass sich die
Pazifikaustern auf bereits existierenden miesmu-
schelbänken einnisten, wodurch die Zahl der
miesmuscheln im Wattenmeer reduziert wird.
dies kann für jene tiere folgen haben, die sich
hauptsächlich davon ernähren, z. b. eiderente,
austernfischer und Silbermöwe. ><
^| FOTO arkivfoto
østers kan spises naturel, men vinder også ved at blive
gratineret i ovnen, fx med krydderurter og hvidløg.
man kann austern pur essen, doch wenn sie im Ofen
überbacken werden, z. b. mit Kräutern und Knoblauch,
gewinnen sie an geschmack.
De store mængder østers har skabt grobund for en ny form for turisme i Danmark – østers-ture. De populære ture foregår ved lavvande i Vadehavet, og intet andet sted i Danmark kan man, som i Vadehavet, stå på fast grund og samle alle de østers, man kan bære.
stillehavsøsters – påvirkninger på Vadehavets økosystemDe mange østersbanker i Vadehavet virker som store rev, der danner utallige skjulesteder for nogle af de mindre dyrearter på havbunden, heriblandt krabber og søstjerner. Den større forekomst af skjulesteder bevirker, at antallet af krabber og søstjerner forøges, hvilket medfører et øget prædationstryk på blåmuslingerne i Vade-havet. Dette kan have betydning for de dyr, der primært ernærer sig af blåmuslinger, heriblandt ederfugle, strandskader og sølv måger. ><
es gibt riesige mengen von Pazifikaustern im däni-
schen Wattenmeer: letzte berechnungen aus dem
Jahre 2008 ergaben, dass etwa 12.000 tonnen
davon existieren. darüber hinaus hat sich die art
über den größten teil der jütländischen Westküste
sowie in limfjorden, horsens fjord, isefjorden bei
Kalundborg und auf die insel langeland verbreitet.
die großen mengen an austern haben zudem eine
neue form des tourismus ermöglicht – austernfahr-
ten. die beliebten ausflüge finden bei ebbe statt,
und das Wattenmeer ist somit die einzige Stelle in
dänemark, an der man auf festem grund stehend so
viele austern sammeln darf, wie man tragen kann.
22 nationalparkVadehavet.dk
^| FOTO Niels Linneberg
Kunstnere har udsmykket flere bunkere langs Vestkysten, som fx Kate
Skjerning, der her udfordrer Tirpitz-stillingens rå kanonbrønd med et
blomstrende glastag.
Verschiedene Künstler haben mehrere bunker entlang der Westküste
geschmückt, wie z. b. Kate Skjerning, die hier den rauen Kanonenbunker
der tirpitz-Stellung mit einer geblümten glaskuppel heraus fordert.
23NationalparkVadehavet.dk
irpitz-stillingen ved BlåvandVed Blåvand, med udsigt til indsejlingen til Esbjerg, ligger den store Tirpitz-stilling med to enorme kanonbunkere. Sammen
med batteriet i Hanstholm var stillingen tænkt som det største kystbat-teri i Danmark. Bunkeranlægget skulle være taget i brug i september 1945, men blev ikke færdigt før krigen var slut.Tirpitz skulle sammen med stillingerne på Fanø beskytte indsejlingen til Esbjerg, der var et strategisk knudepunkt for besættelsesmagten. Stillingens fire, store skibskanoner, med en rækkevidde på 55 km, skulle dække området fra Nymindegab til Fanø, men ved kapitulationen lå de enorme kanonrør stadig på guldager Station ved Esbjerg.Efter krigen blev bunkerne afspærret og anvendt af Forsvaret til forsøgs-sprængninger. Den sydlige bunker blev udgravet og gjort til museum i 1991.
Hovedkvarterer i EsbjergEsbjerg og Fanø var et af de mest befæstede områder i Danmark under anden verdenskrig, med omkring 1.200 opførte bunkere. Esbjerg havde
ie Tirpitz-Stellung bei Blåvandbei blåvand mit aussicht auf die einfahrt nach esbjerg befindet sich die
große tirpitz-Stellung mit zwei riesigen Kanonenbunkern. Zusammen
mit der batterie in hanstholm war die tirpitz-Stellung als größte Küstenbatterie
dänemarks geplant. die bunkeranlage sollte im September 1945 in betrieb
genommen werden, ihre fertigstellung wurde jedoch durch das Kriegsende
vereitelt.
gemeinsam mit Stellungen auf fanø sollte die tirpitz-Stellung die einfahrt
nach esbjerg sichern, einem strategischen Knotenpunkt der deutschen besat-
zungsmacht.
die vier großen Schiffskanonen der Stellung mit einer reichweite von bis
zu 50 km sollten die gegend von nymindegab bis fanø sichern, doch bei
der Kapitulation lagen die gigantischen Kanonenrohre immer noch auf dem
bahnhof guldager bei esbjerg.
nach dem Krieg wurden die bunker abgesperrt und von der dänischen armee
zu Versuchszwecken genutzt. der südliche bunker wurde 1991 ausgegraben
und als museum eingerichtet.
am Wattenmeer findet man reste von hitlers atlantik-wall. die vielen bunker waren einst teil einer Küsten-verteidigung, die sich vom nordkap bis zu den Pyrenäen erstreckte. im Wattenmeergebiet kann man viele ver-schiedene Stellungen aufspüren, besonders auf rømø und fanø sowie bei esbjerg und blåvand.
Langs hele Vadehavskysten finder du rester af Hitlers atlantvold. De mange bunkere var i anden verdens-krig brikker i et tysk kystforsvar, der strakte sig fra Nordkap til pyrenæerne. i Vadehavsområdet kan du finde mange forskellige stillinger, især på Rømø, Fanø, omkring Esbjerg og ved Blåvand.
FORFaTTERE
VerfaSSer
Mette Bjerrum jensen, Museet for Varde By og Omegn
Bente Krog Bjerrum, Naturcenter Tønnisgård
aTLaNTVOLDENET FORSVaR aF BETON
VerteIDIGunG auS betOnDer atlantIKWall
T D
24 nationalparkVadehavet.dk
den eneste havn, som kunne bruges ved en allieret invasion og var derfor et vigtigt støttepunkt for besættelsesmagten.i Strandskoven i Esbjerg ligger en meget stor bunker 6 m under jorden. Under besættelsen fungerede den som kommandobunker for luftfor-svaret og alt tysk artilleri i området. Over jorden er et 15 m højt tårn, hvor der var anbragt en kikkert. i bunkeren kunne både fly, skibe og troppebevægelser overvåges i det vestjyske område. Mandskabet til kommandobunkeren boede i seks bunkere, hver med plads til 20 mand, rundt om den underjordiske bunker.Hovedkvarteret for den tyske marine blev først indrettet i det nu ned-revne Hotel Royal i Esbjerg, men det blev siden flyttet til et bunker-anlæg i området mellem byen og havnen. Den største af bunkerne ligger dybt under havneadministrationen beskyttet af store jordmasser. i bunkeren er der bevaret fosforiserende maling i det rum, der blev brugt til telefon omstilling, så selv om lyset gik ud, kunne man stadig se telefonomstillingen. i bunkeren blev al trafik på havet plottet ind.Luftværnskommandocentralen i Strandskoven var central for Civil-forsvaret i Esbjerg frem til 2003, mens marinehovedkvarteret i dag fungerer som Marinestation Esbjerg.
Batterier på FanøFor at beskytte Esbjerg Havn blev der bygget 300 bunkere på Fanø. Fanøs kystartilleri bestod af fem stillinger, hvoraf tre var placeret på
Hauptquartier Esbjergesbjerg und fanø waren während des Zweiten Weltkrieges mit etwa 1.200
bunkern die am stärksten befestigten Orte in dänemark. esbjerg mit dem ein-
zigen hafen, den die alliierten bei einer etwaigen invasion an der dänischen
Westküste hätten verwenden können, war somit ein wichtiger Stützpunkt für
die besatzungsmacht.
in Strandskoven in esbjerg liegt ein recht großer bunker 6 m unter der erde.
Während der besatzungszeit fungierte er als Kommandobunker der flugabwehr
und der gesamten artillerie in der gegend. über der erde ragt ein 15 m hoher
turm empor, auf dem ein fernrohr montiert war. Vom bunker aus konnte
man somit sowohl flugzeuge und Schiffe als auch truppenbewegungen in
Westjütland überwachen. die mannschaft des Kommandobunkers wohnte in
sechs bunkern, die jeweils 20 mann Platz boten und um den unterirdischen
bunker angeordnet waren.
das hauptquartier der deutschen marine wurde zunächst im inzwischen
abgerissenen hotel royal in esbjerg eingerichtet, aber später in eine bunker-
anlage zwischen Stadt und hafen umgesiedelt. der größte bunker lag tief
unter der hafenadministration und war von riesigen erdmassen geschützt.
im bunker bewahrte man phosphoreszierende farbe in jenem raum auf, der
als telefonzentrale diente, sodass man die geräte auch bei Stromausfall noch
sehen konnte. in diesem bunker wurde der gesamte Verkehr auf dem meer
registriert.
die luftwaffenkommandozentrale in Strandskoven war bis 2003 die Zentrale
der Zivilverteidigung esbjerg, während das marinehauptquartier heute zur
marinestation esbjerg geworden ist.
Batterien auf Fanøum den esbjerger hafen zu schützen, wurden 300 bunker auf fanø gebaut.
die Küstenartillerie der insel setzte sich aus fünf Stellungen zu sammen,
von denen drei an der nordspitze der insel positioniert waren. neben den
Kanonenstellungen zum Schutz der einfahrt in den esbjerger hafen wurden
auch Stellungen für schwere flugabwehrartillerie (10,5 cm) im norden fanøs
installiert.
die batterie fanø nord gehörte zur Verteidigung des esbjerger hafens. Sie
wurde nötig, wenn formationen alliierter bomber Ziele in deutschland an-
steuerten bzw. hiervon heimkehrten. die größte aktion fand am 27. august
1944 statt. 61 amerikanische b17-bomber – teil einer 1.200 bomber und 871
begleitjäger zählenden flotte, die wegen schlechten Wetters einen angriff
auf berlin abbrechen musste – griffen den flughafen von esbjerg und die mi-
litäranlagen auf fanø an. 63 der Jagdflugzeuge attackierten inzwischen Züge
und andere fahrzeuge in ganz Westjütland. bei diesem von der dänischen
bahn als "blutiger Sonntag" bezeichneten ereignis starben 15 dänen, 14
wurden verletzt, vornehmlich Zugpassagiere.
ein langer betonierter Weg führt von fanø bad nach norden zur batterie
grådyb. die vier damals hochmodernen 15-cm-Kanonen stammten vom
^ | FOTO Historisk Samling fra Besættelsestiden 1940–1945
Feltmarskal Rommel blev beordret til at forbedre atlantvolden i december 1943. Han
begyndte sin inspektionstur i Danmark.
feldmarschall rommel wurde im dezember 1943 beauftragt, den atlantikwall
auszubauen. er begann seine inspektion in dänemark.
^| FOTO Historisk Samling fra Besættelsestiden 1940–1945
Da bunkerne var i funktion, var de ofte nedgravede og kamuflerede for at skjule dem
for allierede flyvere.
als die bunker noch benötigt wurden, waren sie oft vergraben und getarnt, um sie vor
alliierten fliegern zu verstecken.
25NationalparkVadehavet.dk
øens nordende. Foruden de kanonstillinger, der skulle beskytte ind-sejlingen, blev der også bygget stillinger til tungt luftværnsartilleri på Nordfanø.Batteriet Fanø Nord var et led i forsvaret af Esbjerg Havn. Batteriet var i aktion, når formationer af allierede bombefly var på vej fra og til deres mål i Tyskland. Den største aktion fandt sted den 27. august 1944. 61 amerikanske B17-bombefly – en del af en bombeflåde på ca. 1.200 tunge bombefly og 871 eskortejagere, der på grund af dårligt
Schlachtschiff gneisenau. die Sekundärbewaffnung des Schlachtschiffes
wurde nach fanø gebracht, nachdem die gneisenau bei einem alliierten luft-
angriff beschädigt worden war. die Kanonen wurden zur Küstenverteidigung
eingesetzt und hatten eine reichweite von 22 km. eine weitere batterie in
der fanø-Plantage war mit vier Kanonen des dänischen Küstenverteidigungs-
schiffes Peder Skram bestückt, das am 29. august 1943 bei holmen von der
eigenen besatzung versenkt worden war. nach dem Krieg wurde die batterie
von der dänischen marine übernommen und bis 1951 instand gehalten,
anschließend überführte man die Kanonen als teil der aufrüstung während
des Kalten Krieges zum Stevnsfortet südlich von Kopenhagen.
Stellungen auf Rømødas meer ist bei rømø ziemlich seicht, und während des Krieges gab es noch
keinen damm zum festland. eine alliierte invasion auf rømø wäre somit kom-
pliziert gewesen, weshalb die Verteidigung auf rømø nur spärlich ausgebaut
wurde.
^| FOTO Bent Medvind Sørensen
Bunkerne ligger stadig langs Vestkysten, hvor de ofte indtages af nysgerrige gæster.
Omkostningerne ved at fjerne bunkere er meget store, men fra 2013 er man syste-
matisk begyndt at nedrive dem, der udgør en risiko for badegæster.
die bunker finden sich noch immer an der dänischen Westküste, wo sie oft von
neugierigen gästen eingenommen werden. das entfernen der bunker ist sehr
kostspielig, aber 2013 hat man begonnen, zumindest jene abzureißen, die für
badegäste ein risiko darstellen.
^| FOTO Museet for Varde By og Omegn
De massive bunkere indgår nærmest som en naturlig del af det danske vestkystland-
skab i dag, hvor de minder os om de besatte år, fx som her ved Tirpitz-stillingen ved
Blåvand.
die massiven bunker sind zu einem fast natürlichen bestandteil der dänischen
Westküstenlandschaft geworden, wo sie uns an die dramatischen Jahre erinnern,
z. b. hier an der tirpitz-Stellung bei blåvand.
26 nationalparkVadehavet.dk
aTLaNTVOLDEN DENgaNg De fleste bunkere langs Vestkysten blev opført fra 1943–45 og går under betegnelsen atlantvolden. Tilsammen udgjorde de en forsvars-linje på i alt 2.685 km. Langs Den jyske Vestkyst fra den tyske grænse til Nymindegab blev der bygget 1.734 bunkere.
der atlantiKWall damalS
die meisten bunker an der Westküste wurden von 1943 bis 45 errichtet und
unter dem begriff atlantikwall zusammengefasst. Sie bildeten eine Verteidi-
gungslinie von insgesamt 2.685 km. allein an der Westküste Jütlands, von
der deutschen grenze bis nach nymindegab, wurden 1.734 bunker angelegt.
aTLaNTVOLDEN NUBunkerne er opført af jernbeton. Væggene og lofterne er 2–3,5 m tykke. Det er en omfattende og nærmest umulig opgave at sprænge en bunker på 1.500 m3 armeret beton væk. Derfor ligger de fleste bunkere tilbage, gemt bag lag af sand, skjult i plantager eller nedbrudt af vind og bølger i havkanten.
der atlantiKWall heute
die bunker wurden aus Stahlbeton gebaut, die Wände und decken sind 2 bis
3,5 m dick. einen solchen bunker aus 1.500 m3 bewehrtem beton wegzu-
sprengen, ist eine umfassende und fast unmögliche aufgabe. deshalb liegen
sie heute unter Sandschichten oder inmitten von Plantagen versteckt, soweit
sie nicht am rande des Wassers von Wind und Wellen zersetzt werden.
vejr måtte opgive at angribe Berlin, angreb flyvepladsen ved Esbjerg og tyske militære anlæg på Fanø. 63 af jagerflyene angreb i mellemtiden tog og køretøjer i hele det vestjyske område. 15 danskere blev dræbt og 14 såret, fortrinsvis togpassagerer, på det der, hos DSB, blev døbt den blodige søndag.En lang betonvej fører fra Fanø Bad nordpå til Batteri grådyb. Batte-riets fire, dengang meget moderne, 15 cm-kanoner stammede fra slag-skibet gneisenau. Slagskibets sekundære armering blev flyttet til Fanø efter, at gneisenau var blevet beskadiget ved et allieret bombeangreb. Kanonerne blev brugt til kystforsvar og havde en rækkevidde på 22 km. Et andet af batterierne, Fanø plantage, var udstyret med fire kanoner fra det danske kystforsvarsskib peder Skram, der var blevet sænket af sin egen besætning den 29. august 1943 på Holmen. Efter krigen blev batteriet overtaget af det danske søværn, som vedligeholdt det indtil 1951, hvor kanonerne blev overført til Stevnsfortet syd for København, som et led i oprustningen under den kolde krig.
stillinger på RømøHavet omkring Rømø er meget lavvandet, og under krigen var der endnu ingen dæmning til fastlandet. En allieret invasion ville være besværlig på Rømø, og forsvaret blev kun sparsomt udbygget på Rømø.Det var til gengæld vigtigt for tyskerne at opdage allierede luftangreb så tidligt som muligt. Derfor blev der, fra 1942 og til krigens slutning, opført den ene stadig mere effektive radar efter den anden på Rømø. Da krigen sluttede, fandtes der mindst otte forskellige radarmaster på øen med navne som "Søelefanten", "Mammut" og "Freya". Disse radar-anlæg udgjorde ved krigens slutning en af de største og mest avancerede radarstillinger i Danmark. i alt blev der opført over 50 bunkere på øen.Den mest usædvanlige radar på Rømø var Søelefanten, som var det eneste eksemplar af sin type, der kom i brug under anden verdenskrig. Den blev bl.a. brugt til at stedfæste nedslagene af V-2 terror-bomber i England. Under gode betingelser kunne radarsystemet følge fly i op til 600 kilometers afstand.
Rekreation på Mandøpå Mandø lå en flymeldepost, der skulle afsløre allierede fly. posten havde et trætårn med kikkert, og mandskabet boede i barakker. Mandø blev også brugt som rekreationssted for soldater, der havde været ved østfronten. Ved Vester Vedsted skole på fastlandet var et af den tyske hærs kystbatterier.
Efter krigenDa anden verdenskrig endte i maj 1945 forlod de tyske soldater bun-kerne. De allierede styrker afholdt en stor øvelse, "post Mortem", hvor de afprøvede tyskernes radaranlæg, og bagefter tog man de tekniske installationer med sig. alt inventar, især ting af jern, blev pillet ud af bunkerne og genanvendt. De fleste bunkere blev muret til og overladt til vestenvind og sandflugt. ><
dabei war es für die deutschen wichtig, alliierte luftangriffe so früh wie
möglich zu entdecken. deshalb stellte man ab 1942 auf rømø immer effek-
tivere radarsysteme auf. als der Krieg zu ende war, gab es mindestens acht
verschiedene radarmasten auf der insel mit namen wie See-elefant, mammut
und freya. Sie gehörten bei Kriegsende zu den größten und modernsten ra-
darstellungen in dänemark. insgesamt wurden auf der insel über 50 bunker
errichtet.
die außergewöhnlichste radaranlage auf rømø war der See-elefant, der als
einziger seines typs während des Zweiten Weltkrieges tatsächlich in betrieb
genommen wurde. er sollte u. a. die einschläge der V2-terror-bomben in
england orten. unter idealbedingungen konnte das radarsystem flugzeuge in
abständen bis zu 600 km verfolgen.
Erholung auf Mandøauf mandø lag ein flugmeldeposten, der alliierte flieger entdecken sollte. der
Posten verfügte über einen holzturm mit einem fernrohr, und die mannschaft
wohnte in baracken. mandø wurde auch als erholungsort für Soldaten der
Ostfront genutzt. bei der Schule in Vester Vedsted auf dem festland stand
eine der Küstenbatterien der deutschen armee.
Nach dem Kriegals der Zweite Weltkrieg im mai 1945 zu ende ging, verließen die deutschen
Soldaten die bunker. die alliierten Streitkräfte hielten die groß angelegte
übung "Post mortem"ab, bei der sie die radaranlagen der deutschen
prüften; anschließend nahmen sie alle technischen anlagen mit. das gesamte
inventar, besonders jenes aus eisen, wurde den bunkern entnommen und
wiederverwertet. die meisten bunker wurden zugemauert und dem West-
wind sowie dem Sandtreiben überlassen. ><
REgELBaU-SySTEMETBunkerne blev bygget som en del af Regelbau-systemet. Byggesæt med forskallingsbrædder og tegninger fandtes til hver bunkertype. på den måde tog det minimal tid at støbe en bunker. Hver bunker fik et Regel-bau-nummer. prisen for en mandskabsbunker af nummeret R 622 ville i dag være ca. fire mio. kr./stk.
daS regelbau-SYStem
die bunker wurden als teil eines regelbau-Systems errichtet. Zu jedem bun-
kertyp existierte ein bausatz mit Zeichnungen und Verschalungsbrettern. So
konnte ein bunker innerhalb kürzester Zeit gegossen werden. Jeder bunker
erhielt eine regelbau-nummer. der Preis für einen mannschaftsbunker mit
der nummer r 622 würde in heutiger Währung über eine halbe million euro
betragen.
27NationalparkVadehavet.dk
Som gæst i Vadehavet kan man selv gå på opda-gelse efter de mange forskellige typer af bunkere i landskabet. Enkelte steder kan du stadig få et kig ind i dem. - på Rømø kan det anbefales at se Robbe Nord-stillingen, hvor Mammutbunkeren kan ses. Kontakt Tønnisgård Naturcenter vedrørende arrangerede bunker-ture.
- på Fanø er de fleste bunkere på øen lukkede, og nogle er helt utilgængelige. på Fanøs nord spids ligger dog et ret velbevaret bunkeranlæg, hvor man kan komme ind i nogle af bunkerne.
- Fiskeri- og Søfartsmuseet i Esbjerg har udstilling i en mandskabsbunker, hvor en del er indrettet som under anden verdenskrig.
- i Blåvand fungerer Tirpitz-bunkeren som ud-stilling året rundt. Ved Blåvandshuk Fyr findes en stilling med flyradar og kommandobunker. Vær opmærksom på, at en del bunkere ligger indenfor Forsvarets øvelsesområde og derfor med begrænset adgang. Der er jævnligt guidede bunkerture om sommeren.
als gast im Wattenmeer kann man auf eigene faust
die verschiedenen bunkertypen in der landschaft su-
chen. in einige darf man immer noch hineinschauen.
- auf rømø empfiehlt es sich, die robbe-nord-
Stellung mit dem mammutbunker zu be suchen. Kon-
taktieren Sie das naturzentrum tønnisgård bezüglich
geplanter bunkerführungen.
- auf fanø sind die meisten bunker verschlossen und
einige sogar völlig unzugänglich. an der nordspitze
fanøs liegt allerdings eine gut erhaltene bunke-
ranlage, und einige dieser bunker darf man auch
betreten.
- das fischerei- und Seefahrtsmuseum esbjerg unterhält
eine ausstellung in einem mannschaftsbunker, der
teilweise wie im Zweiten Weltkrieg eingerichtet ist.
- in blåvand dient der tirpitzbunker das ganze Jahr
über ausstellungszwecken. beim leuchtturm in
blåvandshuk findet sich eine Stellung mit flieger-
radar und Kommandobunker. bitte beachten Sie,
dass sich einige der bunker auf einem militärischen
übungsgelände befinden und der Zugang damit
beschränkt ist. im Sommer werden durchgehend
bunkerführungen angeboten.
LæR MERE HOS … / lernen Sie mehr bei …
Tirpitz-stillingen, Blåvand www.vardemuseum.dk
Fiskeri- og Søfartsmuseet, Esbjerg www.fimus.dk
Visit Esbjerg, Esbjerg www.visitesbjerg.dk
Visit Fanø, Fanø www.visitfanoe.dk
Visit Ribe, Ribe www.visitribe.dk
Naturcenter Tønnisgård, Rømø www.tonnisgaard.dk
Visit Rømø, Rømø www.romo.dk
Visit Tønder, Tønder www.visittonder.dk
NaturKulturVarde, Varde www.naturkulturvarde.dk
Varde Turistbureau, Varde www.visitwestdenmark.com
OpLEVELSERerlebnISSe
HVORDaN SÅ BUNKER-aNLæggENE UD?Den mest almindelige bunker i Danmark er den såkaldte R 622, som er en mandskabs-bunker beregnet til 20 mand. De 20 soldater boede ret komfortabelt under 2 m armeret jernbeton, som selv ikke svære granater eller bomber kunne gennemtrænge.
Wie Sahen die bunKeranlagen auS?
der gewöhnlichste bunker in dänemark war der sogenannte r 622, ein mannschaftsbunker für
20 mann. diese wohnten recht komfortabel unter zwei metern bewehrtem Stahlbeton, undurch-
dringlich selbst für schwere granaten und bomben.
|^
^| FOTO Museet for Varde By og Omegn
28 nationalparkVadehavet.dk
das Wattenmeer ist insbesondere dafür bekannt, dass jährlich 10–12 millionen Wasservögel das einzigartige gezeitengebiet für kurz oder länger als raststätte nutzen. Vor allem im frühling und im herbst kann man die enor-men mengen an Vögeln erleben, wenn sie das gebiet auf ihrem Weg zu den brutstätten im norden oder zu ihrem Winterquartier im Süden besuchen. doch wo, wie und wann kann man sie eigentlich zu gesicht bekommen?
Noget af det Vadehavet er allermest kendt for, er de 10–12 mio. vandfugle, som hvert år benytter det unikke tidevandsområde som rasteplads i kortere eller længere tid. Det er især for- og efterår, at man kan opleve de enorme mængder af fugle, når de passerer området på vejen til deres yngleområder mod nord eller deres vinterkvarterer mod syd. Men hvor, hvor-dan og hvornår kan man egentlig se dem?
TRæKFUgLENEi NaTiONaLpaRK VaDEHaVET
OpLEV
Die Zugvögel erlebenIM natIOnalParK WattenMeer
FORFaTTERE
VerfaSSer
john Frikke, Nationalpark Vadehavet
Karsten Laursen, aarhus Universitet
ange, som har gået tur på kysten nord for Esbjerg og set Svend Wiig Hansens kendte skulptur "Menne-
sket ved havet", har sikkert tænkt: "Hvad ser de egentligt på?" Er det englandsbådene, havet eller Fanø?
Vi ved det ikke helt, men blandt de mange muligheder har vi måske fundet svaret: "De ser på to af de bedste fuglelokaliteter i Vadehavet, nemlig grønningen på Fanø og Langli Sand". Her er der altid fugle at se på, men især om foråret og efteråret, hvor tusindtallige flokke slår sig ned for en kortere eller længere periode for at æde sig tykke i Vadehavets rigelige fødemængder. Nu er de to lokaliteter ikke så lette at komme til, så vi har her valgt en række andre steder, hvor der er gode muligheder for at se mange af Vadehavets fugle. De fleste ved, at Vadehavet er rigt på fugle, og op mod en mio. vandfugle kan tælles, når der om efteråret er flest. Men hvor og hvordan kan man se dem? Og hvornår er de der? Det vil vi give nogle svar på her.Efteråret er den helt rigtige tid til at se på fugle. Hvad de færreste ved er, at fuglenes efter-årstræk for nogle arters vedkommende allerede starter om kring sankthans. Der kan man træffe vadefugle som storspove og hvidklire, der har været oppe i Nord skandinavien for at yngle.
M
iele Spaziergänger, die an der Küste nördlich
von esbjerg Svend Wiig hansens bekannte
Skulptur "der mensch am meer" bewun-
dern, fragen sich bestimmt: Worauf schauen die
figuren eigentlich? auf die englandfähren, das
meer oder auf fanø?
Wir wissen es nicht genau, aber unter den vielen
möglichkeiten haben wir eventuell die richtige
antwort gefunden: Sie schauen auf zwei der
besten Vogelorte am Wattenmeer, und zwar nach
grønningen auf fanø und nach langli Sand. hier
gibt es immer Vögel zu sehen, doch besonders
häufig im frühling und im herbst, wenn nach
tausenden zählende Schwärme sich für kurz
oder lang niederlassen, um sich an den reichen
nahrungsvorkommen des Wattenmeeres satt zu
fressen. allerdings sind diese beiden Örtlichkeiten
nicht so einfach zu erreichen, daher haben wir
eine reihe weiterer Stellen ausgesucht, an denen
man gute chancen hat, die vielen Vögel des Wat-
tenmeeres zu sehen.
die meisten wissen, dass das Wattenmeer reich an
Vögeln ist. bis zu einer million Wasservögel kom-
V
29NationalparkVadehavet.dk
Når hunnerne har lagt æg, overlades udrugnin-gen nemlig til hannerne, mens de selv trækker tilbage til Vadehavet, hvor der er rigeligt med føde. på den måde formindskes konkurrencen med ungerne om den sparsomme føde på ynglepladserne højt mod nord.
Ved Ribe Kammersluse … … er der gode muligheder for at se hvidklirer. De er der allerede fra juli-august, og søger føde i småpytter og pander på forlandet. går man på diget mod syd, er der chancer for også at
se storspover og rødben på forlandet ved Ribe Å’s oprindelige udløb i Vadehavet. Senere på efteråret optræder bramgæs i tusindvis. De overnatter ude i Vadehavet, men flyver om dagen ind i marsken bag digerne for at æde på markerne. Her er de lette at få øje på. Om for-året er området ud for Kammerslusen også et godt sted at se arktiske ynglefugle som islandsk ryle og lille kobbersneppe. Ved lavvande søger de føde ude på tidevandsfladerne, men kom-mer ved højvande ind og står på den yderste del af forlandet. Der kan være flere tusinde, og under gode forhold kan deres kobberrøde yngledragter ses.
Vaderne og forlandene nord og syd for sneum sluse …… kan også byde på islandske ryler, men i sep-tember er det især de store flokke af gravæn-der, som er et fantastisk syn. Senere i oktober er der rigtig mange pibeænder og i de senere
men zusammen, wenn im herbst der höhepunkt
erreicht wird. doch wo und wie kann man sie
sehen? und wann sind sie da? darauf werden wir
hier einige antworten geben.
der herbst ist genau die richtige Zeit, um Vögel
zu beobachten. doch nur die wenigsten wissen,
dass der herbstzug bei einigen arten bereits um
mittsommer beginnt. dann trifft man Wattvögel
wie den großen brachvogel und den grünschen-
kel, die aus nordskandinavien kommen, wo sie
gebrütet haben. Wenn die Weibchen ihre eier
gelegt haben, wird das brüten nämlich den männ-
chen überlassen, während die Weibchen selbst
zurück ans Wattenmeer ziehen, wo es reichlich
nahrung gibt. So wird der Konkurrenzkampf mit
den Jungen um die begrenzte nahrung bei den
brutplätzen weit oben im norden entschärft.
Bei Ribe Kammersluseergeben sich gute möglichkeiten, grünschenkel
zu sehen. bereits ab Juli/august sind sie da und
suchen nahrung in kleinen Wasserlachen und
Salzpfannen auf dem Vorland. folgt man dem
deich nach Süden, hat man die chance, auf dem
Vorland bei der ursprünglichen mündung des
flusses ribe Å ins Wattenmeer große brachvögel
und rotschenkel zu sehen. im Spätherbst findet
man zu tausenden auch Weißwangengänse. Sie
übernachten draußen im Wattenmeer und fliegen
tagsüber in die marsch hinter dem deich, um auf
den feldern zu fressen. hier sind sie leicht zu ent-
decken. im frühling ist das gebiet bei Kammerslu-
sen auch geeignet, arktische brutvögel wie Knutt
und Pfuhlschnepfe zu entdecken. bei niedrigwas-
ser suchen sie nahrung auf den gezeitenflächen,
bei hochwasser kommen sie herein und hocken
auf dem äußersten teil des Vorlandes. es können
mehrere tausend sein, und bei günstigen Verhält-
nissen sieht man ihr kupferrotes brutkleid.
Die Watten und das Vorland nörd-lich und südlich der Sneum-Schleuse haben auch Knutts zu bieten, doch im September
geben besonders die großen Scharen von brand-
gänsen ein fantastisches bild ab. Später im Oktober
finden sich vor allem unzählige Pfeifenten und
in den letzten Jahren auch Spießenten ein. diese
kamen früher am Wattenmeer nur selten vor, doch
Scharen von über 5.000 Spießenten sind heute
nicht mehr ungewöhnlich. fast 10 % des gesam-
ten Weltbestandes an Spießenten rasten hier. der
Sneum-deichsee in der Wiese hinter der Schleuse
ist ebenfalls eine wichtige raststätte für Wasservö-
gel, die besonders bei Sturm und hochwasser im
Seegebiet vor dem meeresdeich Schutz finden.
Von den großen Dünen bei Hønenan der Südspitze fanøs aus sieht man in östlicher
richtung Keldsand mit einigen der größten Vo-
gelansammlungen am Wattenmeer. leider sitzen
die Vögel oft weit draußen auf dem hochsand,
doch wer sie aus der nähe betrachten will, hat die
chance dazu 3–4 Stunden vor dem hochwasser,
wenn viele der tiere dicht an hønen vorbeiziehen
auf ihrem Weg zum Keldsand, um dort zu rasten.
im Juli und august bieten sich u. a. gute möglich-
keiten, größere Vorkommen an grünschenkeln
und brachvögeln zu sehen. im august und
September kommt die seltene hellbäuchige ringel-
gans, die auf Spitzbergen brütet. ein wesentlicher
teil des Weltbestandes versammelt sich im herbst
hier, bevor die Vögel nach england fliegen, um
dort zu überwintern. im September sieht man
auch große mengen von Kiebitzregenpfeifern und
austernfischern. im Oktober kommt die dunkel-
bäuchige ringelgans, ebenfalls eine arktische art,
die aber im unterschied zu ihrem hellbäuchigen
Pendant in Sibirien brütet. im frühling, besonders
im april und anfang mai, sieht man manchmal
sehr große Scharen von Knutts, und im gegensatz
zu jenen entlang der festlandsküste gehören die
auf fanø gesichteten Vögel vornehmlich zu dem in
grönland und Kanada brütenden bestand.
Mandøbeherbergt das ganze Jahr über viele Vögel, doch
das erlebnis ist im frühling in der regel am inten-
sivsten. tausende Weißwangengänse grasen auf
den feldern. früher war die art ein seltener gast
am Wattenmeer, doch in den letzten Jahren ist
ihre Zahl kräftig gestiegen, teilweise zum leidwe-
sen der landwirte auf der insel. an mandøs nord-
küste kann man im april und mai bei steigendem
Wasser große Scharen von Pfuhlschnepfen sehen,
die sich versammeln, bevor sie zur ribe Kammer-
sluse fliegen, um während der flut dort zu rasten.
^| FOTO Bo L. Christiansen
30 nationalparkVadehavet.dk
die imposanten Scharen können bis zu 20.000
Vögel zählen, bisweilen sogar noch mehr. im mai
kann man im selben gebiet auch große Schwär-
me von Knutts sehen. beide arten brüten in der
arktis, in grönland und in Sibirien, sie verlassen
das Wattenmeer in den letzten maitagen oder
anfang Juni. die ringelgänse, die besonders auf
den Strandwiesen rund um die insel grasen, sind
ebenfalls auf dem Weg ins nördliche Sibirien und
leiten im laufe der letzten zehn maitage den etwa
4.500 Kilometer langen Zug gen norden ein. auf
mandø kann man das glück haben, den regen-
brachvogel zu sehen – oder besser: zu hören. Sein
Pfeifen erinnert an ein wieherndes Pferd. er hockt
auf den Wiesen in kleinen grüppchen und kann
somit schwer zu entdecken sein.
Der Rømø-Dammist den meisten bekannt, aber wohl nur die
wenigsten wissen, dass sich fast der gesamte
nordeuropäische bestand an Säbelschnäblern im
Juli/august hier aufhält. die tiere versammeln sich,
um ihr federkleid zu wechseln, bevor sie ihren
Zug nach Südwesteuropa fortsetzen. die großen
Scharen werden zudem durch Vögel aus dem
Süden ergänzt, die von den reichen Vorkommen
an Schlammschnecken angelockt werden, die
südlich des damms leben. da die federn der
Säbelschnäbler weiß sind, verwechseln manche
sie mit möwen, doch mit dem fernglas sieht man
die schwarzen Zeichnungen am Körper und den
nach oben gerichteten Schnabel. dieser erinnert
ein wenig an eine Schusternadel und hat ihnen
den Spitznamen 'Schustervögel' beschert. leider
ist die Zahl dieser Vögel in den letzten Jahren
zurückgegangen, wahrscheinlich aufgrund des
reduzierten brutbestandes am Wattenmeer. im
Juli/august kann der dunkle Wasserläufer, ein
sonst eher seltener Vogel, ebenfalls in verhältnis-
mäßig großer Zahl auf den Wattflächen am damm
gesichtet werden. er bleibt nur kurz hier, denn
bereits ende august zieht er weiter nach nord-
und Westafrika. alpenstrandläufer versammeln
sich in großen Scharen von 20.000 bis 30.000
Stück am rømø-damm, manchmal sind es noch
mehr. dies geschieht im Oktober, wenn die jungen
Vögel sich zu den älteren gesellen, die seit august
hier rasten. im September sind es besonders die
Krickenten und im Oktober überwiegend die
Pfeifenten, die sich auf den Strandwiesen entlang
des dammes versammeln, wo sie die Samen jener
Pflanzen fressen, die an der grenze zwischen land
und meer wachsen. Wenn dieser nahrungsvorrat
aufgebraucht ist, gehen die Vögel auf nächtliche
nahrungssuche in ballum enge.
Die Tonderner Marschsollte man vor allem im Spätsommer besuchen,
wenn sich große Scharen von graugänsen nach
der brutsaison hier versammeln. Sie übernachten
im margrethe Kog und ziehen bei Sonnenaufgang
zum fressen in die übrigen Köge. im Oktober und
november kommen die Weißwangengänse aus
år desuden også spidsænder. Sidstnævnte har ikke tidligere været almindelig i Vadehavet, men flokke på flere end 5.000 spidsænder er ikke længere usædvanligt. Det er således næsten 10 % af den samlede verdensbestand af spidsænder, som raster her. Sneum Digesø i engen bag slusen er også en vigtig rasteplads for vandfugle, som især i forbindelse med storm og højvande uden for havdiget søger ly og læ i søområdet.
Fra de store klitter ved Hønen …… på Fanøs sydspids er der mod øst udsigt til Keldsand og nogle af de største koncen-trationer af fugle i Vadehavet. Men desværre står fuglene ofte langt ude på højsandet, og skal fuglene ses på tættere hold, kan det ske 3–4 timer før højvande, hvor mange af dem trækker tæt forbi Hønen på vej til Keldsand for at raste. i juli og august har man bl.a. gode muligheder for at se større forekomster af hvidklire og storspove. i august-september ankommer den fåtallige, lysbugede race af knortegåsen, som yngler på Svalbard. En væsentlig del af hele verdensbestanden samles her om efteråret inden de flyver til England for at overvintre. i september ses også strand-hjejle og strandskade i stort antal. i oktober ankommer den mørkbugede knortegås, som også er en arktisk art, men som til forskel fra den lysbugede knortegås yngler i Sibirien. Om foråret, især i april og begyndelsen af maj, kan der ses meget store flokke af island-ske ryler. i modsætning til de islandske ryler som ses langs fastlandskysten, hører fuglene, som ses på Fanø, især til den del af bestanden, der yngler på grønland og i Canada.
Mandø …… byder på mange fugle året rundt, men oplevelserne er som regel størst om foråret. Tu-sindvis af bramgæs græsser på markerne. arten var tidligere en sjælden gæst i Vadehavet, men bestanden er steget kraftigt i antal de senere år. Bramgåsen er i visse tilfælde blevet en gene for landmændene på øen. Langs Mandøs nordlige kyst kan man ved stigende vand i april-maj se store flokke af små kobbersnepper, som samles inden de flyver ind til Ribe Kammersluse for at raste under højvandet. De imponerende flokke kan tælles i op til 20.000 fugle og un-dertiden flere. i samme område kan der i maj også ses store flokke af islandsk ryle. Begge arter yngler i arktis, i grønland og Sibirien, og de forlader Vadehavet i de sidste dage af maj eller i de første dage af juni. Knortegæs-sene, der især græsser på strandengene rundt om øen, skal også til det nordlige Sibirien, og i løbet af de sidste 10 dage af maj indledes det godt 4.500 km lange træk mod nord. på Mandø kan man også være heldig at se – eller snarere høre – den lille regnspove. Dens fløjt lyder nærmest som et hestevrinsk. Den færdes
på engene i små flokke og kan derfor være vanskelig at opdage.
Rømødæmningen …… er kendt af de fleste, men det er sikkert de færreste der ved, at næsten hele den nord-europæiske bestand af klyder opholder sig her i juli-august. De samles for at skifte deres fjerdragt, inden de fortsætter trækket til Syd-vesteuropa. De store flokke opbygges tilmed af fugle sydfra, som kommer for at udnytte de store forekomster af dyndsnegle, som findes syd for dæmningen. Da fjerdragten er hvid, forveksler mange dem med måger, men med kikkert kan man se de sorte tegninger på krop-pen og det opadbøjede næb, som har givet den øgenavnet ´skomagerfuglen´. Næbbet minder lidt om en skomagernål. Desværre er antallet faldet de senere år, sandsynligvis på grund af en nedgang i ynglebestanden i Vadehavet. i juli-august kan sortkliren, som ellers er en fåtallig fugl, også ses i forholdsvis store antal på vadefladerne langs dæmningen. Den bliver her kun i kort tid, for i slutningen af august trækker den videre til Nord- og Vestafrika. almindelig ryle samles ved Rømødæmningen i store flokke på 20–30.000 fugle, og somme-tider endnu flere. Det sker i oktober, hvor de unge fugle slutter sig til de gamle, som har været her siden august. i september er det især krik ænder og i oktober især pibeænder, som samles på strandengene langs dæmningen, hvor de æder frø af de særlige planter, som findes her på overgangen mellem hav og land. Når denne fødekilde er opbrugt, tager de på natlige togter ind i Ballum Enge for at æde.
Tøndermarsken …… skal især besøges i sensommeren, når de store flokke af grågæs samles her efter yngle-sæsonen. De overnatter i Margrethe Kog og trækker ved solopgang ind i de øvrige koge for at æde. i oktober og november er bramgæsse-ne ankommet fra yngleområderne i Sibirien, og de kan stå i så store og tætte flokke, at markerne nærmest farves blågrå, når de ses på afstand. i de samme måneder raster hjejlerne i store antal i et af Danmarks største lavbunds-områder. De yngler i Skandinaviens fjelde, hvor der kan være flere kilometer mellem hvert par, men når de mødes i Tøndermarsken, kan de danne flokke på 10–15.000 fugle.
I Margrethe Kog …… kan man se fugle året rundt. De kan ses dels ved slusen og dels ved klæggravene i den østlige del, hvor man har et godt overblik fra det gam-le havdige. Desuden kan man også opleve de mange fugle i den sydlige del af Margrethe Kog og Saltvandssøen fra vejen på den dansk-tyske grænse. i juli og august er der blandt meget andet gode muligheder for at se sortklirer og brushaner. Senere på efteråret ankommer
0 5 10 km
N O R T H S E A
31NationalparkVadehavet.dk
den brutgebieten in Sibirien an und können in der-
art großen und dichten Scharen stehen, dass sich
die felder beinahe vollständig blaugrau färben,
wenn sie aus der distanz wahrgenommen werden.
in diesen monaten rastet eine Vielzahl von regen-
pfeifern in einem der größten sehr tief liegenden
gebiete dänemarks. Sie brüten in den skandinavi-
schen bergen, wo zwischen den einzelnen Paaren
mehrere hundert Kilometer abstand bestehen
können, doch wenn sie sich in der tonderner
marsch treffen, bilden sie Scharen von 10.000 bis
15.000 Vögeln.
Im Margrethe Kogkann man das ganze Jahr über Vögel bewundern,
teils bei der Schleuse, teils an den Kleigräben im
östlichen teil, wo man vom alten meeresdeich aus
einen guten überblick gewinnt. außerdem kann
man die vielen Vögel im südlichen teil des margrethe
Kog und im Salzwassersee von der Straße an der
deutsch-dänischen grenze aus erleben. im Juli und
august hat man unter anderem die möglichkeit,
dunkle Wasserläufer und Kampfläufer zu sehen.
Später im herbst treffen die Schwimmenten in
großer Zahl ein – u. a. Krickenten, Pfeifenten und
Spießenten. den großen Vogelmengen folgen
natürlich auch die raubvögel. Wanderfalken sieht
man regelmäßig im September und Oktober, und
mit etwas glück kann man diese schnellen raub-
svømmeænderne i store antal – bl.a. krikand, pibeand og spidsand. Med de store fuglemæng-der følger også rovfuglene. Vandrefalken ses regelmæssigt i september-oktober, og med lidt held kan man se denne hurtige rovfugl jage ar-ter som krikand og strandhjejle. angrebet sker fra stor højde, og med en hastighed på over 100 km/t slår den ned på fuglene. gennem det meste af vinteren ses der også 2–3 havørne. De er ikke så hurtige som vandrefalken og lever mest af døde eller svækkede fugle og dyr. i april og maj ankommer de arktiske trækfug-le: islandsk ryle, strandhjejle og lille kobber-sneppe fra overvintringsområderne i afrika. islandsk ryle og lille kobbersneppe kan stå i flokke på mange tusinde i Saltvandssøen eller på forlandet vest for havdiget. især når højvan-det er ekstra højt, kommer der også fugle fra den tyske del af Vadehavet til Saltvandssøen, og ved disse lejligheder ses flokke på op til 60.000 af de markante vadefugle. Strand-hjejlen er derimod ikke så talrig, og ofte ses kun 20–30 fugle. Brushanen, som er kendt for hannernes flotte yngledragt med en spraglet fjerkrans om hovedet, er blevet fåtallig i de senere år, men netop i Margrethe Kog samles fortsat et stort antal om foråret. Og selvom de stadig er på træk, kan man opleve hannerne danse for at vinde hunnernes gunst. ><
vögel bei der Jagd auf Krickenten und Kiebitz-
regenpfeifer beobachten. der angriff startet von
sehr weit oben, und mit einer geschwindigkeit
von über 100 Stundenkilometern wird die beute
ergriffen. über weite teile des Winters sieht man
auch 2–3 Seeadler. Sie sind nicht so schnell wie die
Wanderfalken und ernähren sich meist von toten
oder geschwächten Vögeln und anderen tieren.
im april und mai kommen die arktischen Zugvögel,
Knutts, Kiebitzregenpfeifer und Pfuhlschnepfen,
von den überwinterungsgebieten in afrika zurück.
Knutts und Pfuhlschnepfen können in Scharen
von vielen tausend individuen im Salzwassersee
oder auf dem Vorland westlich des meeres deiches
rasten. gerade wenn die flut besonders hoch ist,
kommen auch Vögel aus dem deutschen teil des
Wattenmeeres an den Salzwassersee, und bei
diesen gelegenheiten erblickt man Schwärme von
bis zu 60.000 der charakteristischen Watt vögel.
der Kiebitzregenpfeifer ist allerdings nicht so
zahlreich, und oft sieht man nur 20–30 Vögel. der
Kampfläufer, bekannt für das hübsche brut kleid
des männchens mit einem bunten federkranz
um den Kopf, ist in den letzten Jahren seltener
geworden, doch im frühling versammelt sich im
margrethe Kog noch immer eine große Zahl. und
obwohl sie immer noch ziehen, kann man erleben,
wie die männchen ihren balztanz aufführen, um
die Weibchen für sich zu gewinnen. ><
Tøndermarsken / die tonderner marsch
Margrethe Kog / margrethe Kog
Rømødæmningen / rømø -damm
Mandø / mandø
Sneum Sluse / Sneum-Schleuse
Hønen / hønen
Ribe Kammersluse / ribe Kammer-Schleuse
jan feb mar apr maj jun jul aug sep okt nov dec
jan feb mar apr maj jun jul aug sep okt nov dec
jan feb mar apr maj jun jul aug sep okt nov dec
jan feb mar apr maj jun jul aug sep okt nov dec
jan feb mar apr maj jun jul aug sep okt nov dec
jan feb mar apr maj jun jul aug sep okt nov dec
jan feb mar apr maj jun jul aug sep okt nov dec
Som det fremgår, er Vadehavet rigt på trækfugle det
meste af året, og har man lyst til at opleve fuglene i et
af Danmarks vigtigste fugleområder, er der mange gode
steder at tage hen. Vigtigt er det dog at planlægge turen,
for de fleste steder er det bedst at opleve fuglelivet ved
højvande. Desuden skal man også huske en fornuftig
påklædning, en god kikkert og en god fuglebog.
Wie man sieht, ist das Wattenmeer die meiste Zeit des
Jahres reich an Zugvögeln, und wenn man die tiere in ei-
nem der wichtigsten Vogelgebiete dänemarks erleben will,
kann man viele schöne Orte besuchen. allerdings sollte die
fahrt vorher geplant werden, da man das Vogelleben an
den meisten Stellen am besten bei hochwasser beobach-
ten kann. außerdem sollte man geeignete Kleidung, ein
gutes fernglas und ein gutes Vogelbuch nicht vergessen.
gode steder, og måneder, at kigge efter fugle i VadehavetGeeignete Orte, um am Wattenmeer Vögel zu beobachten
32 nationalparkVadehavet.dk
Bramgås/NonnengansForår/Frühling 53.800Efterår/Herbst 29.000
Mørkbuget knortegås/RingelgansForår/Frühling 9.800Efterå/Herbst 8.400
Gravand/BrandgansForår/Frühling 13.800Efterår/Herbst 37.200
Pibeand/PfeifenteForår/Frühling 8.800Efterår/Herbst 51.700
Krikand/KrickenteForår/Frühling 1.400Efterå/Herbst 4.800
Gråand/stockenteForår/Frühling 4.000Efterår/Herbst 5.000
spidsand/spießenteForår/Frühling 3400Efterår/Herbst 7500
Ederfugl/Eiderente Efterår/Herbst 13.300
strandskade/AusternfischerForår/Frühling 24.200Efterår/Herbst 30.300
Wall of Fame
FOTO
Bo L. Christiansen
john Frikke
Bjørn Frikke
Viele Vogelarten rasten in großer Zahl im dänischen teil des Wattenmeeres. unten ist die durchschnittliche anzahl für 20 Vogelarten zu den meistbesuchten Zeiten im früh-ling und im herbst angegeben.
Mange fuglearter raster i store antal i den danske del af Vadehavet. Nedenfor er de gennemsnitlige antal vist for 20 fuglearter på de tidspunkter om for- og efteråret, hvor der er flest.
33NationalparkVadehavet.dk
Klyde/säbelschnäblerForår/Frühling 750Efterår/Herbst 1.800
Hjejle/GoldregenpfeiferForår/Frühling 14.300Efterår/Herbst 18.300
strandhjejle/KiebitzregenpfeiferForår/Frühling 2.700Efterår/Herbst 2.800
Islandsk ryle/KnuttForår/Frühling 77.000Efterår/Herbst 50.200
Almindelig ryle/AlpenstrandläuferForår/Frühling 125.600Efterår/Herbst 164.300
Lille kobbersneppe/PfuhlschnepfeForår/Frühling 17.300Efterår/Herbst 10.000
stor regnspove/Großer BrachvogelForår/Frühling 6.800Efterår/Herbst 8.500
Rødben/RotschenkelForår/Frühling 1.400Efterå/Herbst 4.100
Hættemåge/LachmöweForår/Frühling 7.600Efterår/Herbst 17.100
stormmåge/sturmmöweForår/Frühling 7.700Efterår/Herbst 12.100
sølvmåge/HeringsmöweForår/Frühling 15800Efterår/Herbst 17700
LæR MERE HOS … / lernen Sie mehr bei …
Blåvand Naturcenter, Blåvand www.naturkulturvarde.dk
Fiskeri- og Søfartsmuseet, Esbjerg www.fimus.dk
Visit Esbjerg, Esbjerg www.visitesbjerg.dk
Visit Fanø, Fanø www.visitfanoe.dk
Strandskaden, Fanø www.strandskaden.dk
Mandø Event, Mandø www.mandoevent.dk
Vadehavscentret, Ribe www.vadehavscentret.dk
Visit Ribe, Ribe www.visitribe.dk
Naturcenter Tønnisgård, Rømø www.tonnisgaard.dk
Visit Rømø, Rømø www.romo.dk
Sort Safari, Tønder www.sortsafari.dk
Visit Tønder, Tønder www.visittonder.dk
NaturKulturVarde, Varde www.naturkulturvarde.dk
Varde Turistbureau, Varde www.visitwestdenmark.com
Naturstyrelsen www.udinaturen.dk
|^
OpLEVELSERerlebnISSe
34 nationalparkVadehavet.dk
das dänische Wattenmeer liegt an der Westküste Süd-westjütlands, südlich des gefährlichen riffs horns rev, das früher von Seeleuten gefürchtet war. das Watten-meer bot naturhäfen im Schutz der inseln, und die tiefs zwischen den inseln sicherten den Zugang zum festland. im mittelalter entstand hier die älteste Stadt dänemarks: ribe.
Det danske Vadehav ligger ved Sydvestjyllands vest-kyst syd for det farlige Horns Rev, som i tidligere tider var et frygtet sted for søfolk at passere. Vadehavet tilbød naturhavne i læ bag øerne, og dybene mellem øerne sikrede adgang til fastlandet. Her opstod Dan-marks ældste by Ribe i middelalderen.
FORFaTTERE
VerfaSSer
Mette guldberg, Fiskeri- og Søfartsmuseet
Mikkel Kirkedahl, Sydvestjyske Museer
SEjLaDS, HaNDEL Og SKiBE
VaDEHaVET SOM TRaNSpORTVEj
DaS WattenMeer alS VerKeHrSWeG
SCHIFFFaHrt, SCHIFFe unD HanDel
35nationalparkVadehavet.dk
^| FOTO Thyge jensen
Et typisk vadehavsfartøj er everten, der er fladbundet og har
sidesværd for at kompensere for den manglende køl. Sidesværdet
bliver sænket ned på den side af skibet, der vender væk fra vinden,
for at forhindre afdrift. Der er kun ganske få af disse skibe bevaret i
Danmark. Her ses Rebekka af Fanø.
der ewer ist ein typisches Wattenmeerfahrzeug, mit flachem boden und
mit Seitenschwertern als ersatz für den fehlenden Kiel. das Seitensch-
wert konnte auf der windgeschützten Seite gesenkt werden, um eine
abtrift zu verhindern. nur sehr wenige dieser Schiffe sind in dänemark
erhalten. ein beispiel ist das Schiff rebekka auf fanø.
EKSpORT Og iMpORT i 1700-tallet blev der fra Hjerting først og frem-mest udført landbrugsprodukter og fisk samt groft forarbejdede varer som hestedækkener og jydepotter. Når skibene returnerede, medbragte de fra Norge træ og jern, og fra Holland salt, kalk og en lang række kolonial- og luksusvarer.
exPOrt und imPOrt
im 18. Jahrhundert wurden von hjerting aus hauptsächlich
agrarprodukte und fische sowie grob verarbeitete Waren,
Pferdedecken und schwarzirdene töpfe ausgeführt. bei ihrer
rückkehr brachten die Schiffe holz und eisen aus norwegen
mit sowie Salz, Kalk und eine reihe von lebensmitteln und
luxusartikeln aus holland.
36 nationalparkVadehavet.dk
andelspladser og sejlads i VadehavetSøfarten – og dermed udvekslingen af varer og kultur – spillede tidligt en stor rolle i Vadehavsområdet. Åløbene trak
de søværts adgangsveje ind i landet, og hvor der var et vadested, opstod ofte et knudepunkt for handel. arkæologiske fund vidner om tidlig handel med internationale kontakter. Dankirke nær Vester Vedsted havde fx handelsforbindelser med angelsaksere og frisere i perioden fra omkring 200 f.Kr. til ca. 750 e.Kr. Mange af områdets senere byer er oprindeligt opstået som handelspladser. Det ældste eksempel på dette er, da vikingerne omkring 710 gjorde den internationale handelsplads i Ribe permanent.
KirkebyggerietSejladsen gjorde det lettere at transportere tunge og store materialer langvejs fra. Landtransport foregik enten til fods eller med skrump-
andelsplätze und Schifffahrt im Wattenmeerdie Seefahrt – und damit auch der austausch von Waren und Kultur –
spielte bereits früh eine große rolle im Wattenmeergebiet. die flüsse
verlegten die transportwege ins binnenland, und an den furten entstanden
oft Knotenpunkte des handels. archäologische funde zeugen von einem
frühen handel mit internationalen Partnern. dankirke bei Vester Vedsted
pflegte z. b. handelsbeziehungen mit angelsachsen im Zeitraum von etwa
200 v. chr. bis 750 n. chr. Viele der späteren Städte der gegend sind aus
handelsplätzen hervorgegangen. das älteste beispiel dafür ist ribe, das die
Wikinger um 710 zu einem dauerhaften internationalen handelsplatz werden
ließen.
Kirchenbaudie Schifffahrt vereinfachte den transport von großen und schweren gütern
über weite Strecken. der landtransport wurde entweder zu fuß oder mit
holpernden, von tieren gezogenen fuhrwerken unternommen, während
Schiffe in derselben Zeit eine größere fracht in schnellerem tempo trans-
portieren konnten. dies nahm einfluss auf den Kirchenbau der gegend. ein
großteil der Kirchen im Wattenmeergebiet wurde im 12. und 13. Jahr-
hundert im romanischen Stil aus tuffsteinen gebaut, die vom rhein hierher
verfrachtet wurden. in der Kirche von hviding kann man ein gemälde aus
dem 14. Jahrhundert von einer Kogge betrachten, dem typischen handels-
schiff des mittelalters. auf den friedhöfen der gegend stehen grabsteine,
die von den Seefahrts- und handelsaktivitäten der vergangenen Jahr-
hunderte Zeugnis ablegen.
Entstehung der Kleinstädteim mittelalter erteilte der König einer reihe von handelsplätzen das alleinige
recht auf handel, handwerk und Schifffahrt, wodurch sie zu Kleinstäd-
ten wurden. die wichtigste von ihnen ist ribe, das 948 bischofssitz und
aufenthaltsort der Könige auf ihren reisen durch das land wurde. im 12.
Jahrhundert errichtete man den imposanten dom. im mittelalter verschaffte
besonders die ausfuhr von rindern der Stadt ein gutes einkommen, und im
16. Jahrhundert gehörte ribe zu den größten Städten dänemarks. die ande-
ren Kleinstädte in der gegend waren tønder (1243) und Varde (1442).
alle Kleinstädte liegen an flüssen mit Zugang zum meer, in welche die
größeren Schiffe nicht hineinfahren konnten, sodass die Waren oft auf
ladeplätzen neu verladen wurden. Kleinere boote – die sogenannten Schuten
– oder Pferdewagen sorgten für den transport zwischen den ladeplätzen und
den Städten. an der Küste befanden sich etwa 20 solcher ladeplätze oder
außenhäfen verschiedener größe. Zu den mächtigsten zählten højer und
ballum, die zu tønder gehörten, rømø, hviding nakke und Sønderho, die
ribe versorgten, sowie Janderup und hjerting, die als ladeplätze der Stadt
Varde dienten.
Seeleute und Walfängerbesonders die inselbewohner betrieben neben landwirtschaft und fischerei
die Schifffahrt. die menschen von rømø spielten eine bedeutsame rolle in
der Schifffahrt der Stadt ribe bis 1644, als die Schweden den größten teil der
rømøer flotte niederbrannten. danach partizipierten die inselbewohner an
der von deutschen und niederländischen häfen ausgehenden Seefahrt, und
mit der Zeit entwickelten die menschen von rømø ein besonderes geschick in
Sachen Wal- und robbenfang. rømø ist besonders für seine Kommandanten,
d. h. die Kapitäne von Wal- und robbenfangschiffen bekannt. als die Zahl
der Kommandanten 1770 ihren höhepunkt erreichte, gab es 30 von ihnen,
die wiederum knapp 10 % der aktiven Seeleute der insel ausmachten.
Die Zeit der Segelschiffeim 18. Jahrhundert verlagerte sich das Zentrum der Seefahrt im Wattenmeer
nach norden. bereits seit anfang des 17. Jahrhunderts hatte ribe einen nie-
dergang in handel und Schifffahrt erlebt. Stattdessen entwickelte sich hjer-
ting, ladeplatz der Stadt Varde, zum belebtesten hafen am Wattenmeer.
Von hier aus wurden norwegische, deutsche und niederländische Küsten an-
H
H
^| FOTO Ulrik geldermann Lützen
Man bliver mindet om områdets lange søfartshistorie mange steder i Vadehavet fx i
Hviding Kirke, hvor dette kalkmaleri af en kogge stammer fra 1300-tallet.
an vielen Orten des Wattenmeeres wird man an die lange Schifffahrtsgeschichte der
gegend erinnert, z. b. in der Kirche von hviding, wo diese freske einer Kogge aus dem
14. Jahrhundert zu bewundern ist.
KaTaSTROFEN i 17771777 var et skelsættende år for Rømøs hvalfangere. Det år forliste 14 hvalfangerskibe i pakisen ud for det sydøstlige grønland i august og september. Man har kendskab til 51 søfolk – heraf fem kommandører – fra Rømø, der var om bord på de 14 skibe, og af disse overlevede 30 mand. Blandt de overlevende var også folk fra Fanø og Mandø. Efter denne katastrofe gik øens søfolk i stigende grad over til at deltage i handelssøfarten.
die KataStrOPhe 1777
1777 war für die Walfänger von rømø ein einschneidendes Jahr, weil im au-
gust und September 14 Walfangschiffe im Packeis südöstlich von grönland
untergingen. man weiß, dass 51 Seeleute – darunter fünf Kommandanten
– aus rømø mit an bord waren, 30 von ihnen überlebten. unter den über-
lebenden waren auch leute von fanø und mandø. nach dieser Katastrophe
gingen die Seeleute der inseln zunehmend zur handelsschifffahrt über.
37NationalparkVadehavet.dk
lende, dyretrukne køretøjer, mens skibe på den samme tid kunne transportere en større last i en større fart. Dette fik betydning for om-rådets kirkebyggeri. En stor del af Vadehavsområdets kirker er bygget i romansk stil i 1100- og 1200-tallet af tufsten, som er sejlet hertil fra området ved Rhinen.i Hviding Kirke kan man se et 1300-tals kalkmaleri af en kogge, som var middelalderens typiske handelsskib. på områdets kirkegårde findes gravsten, som vidner om handels- og søfartsaktiviteter gennem tiderne.
Købstæderne opståri middelalderen tildelte kongen en række større handelspladser mono-pol på handel, håndværk og sejlads, og dermed blev de købstæder. Den
gesteuert und Waren für große teile Jütlands importiert. die insel fanø baute
im laufe des 18. Jahrhunderts eine Segelschiffflotte auf, die zu den größten
der Provinz gehörte und fahrten ins mittelmeer und später auf den Weltmee-
ren unternahm. aus dieser Zeit stammen die vielen hübschen Schifferhäuser
in Sønderho und nordby.
Dampfschifffahrt und neue Häfenmitte des 19. Jahrhunderts hielten die dampfschiffe einzug, und 1848–1850
betrieb hjerting als einziger Ort außerhalb Kopenhagens eine dampfschiffver-
bindung nach england. 1855 erhielt auch højer eine solche Verbindung. 1868
allerdings beschloss der dänische reichstag, einen hafen in esbjerg anzulegen
als ersatz für die westlichen häfen, die dänemark mit der niederlage im
^| FOTO Destination Sydvestjylland
Tidevandsdybene mellem øerne har tidligere, som nu, fungeret som
naturlige sejlrender. i dag betjener skibe sig stadig af grådyb, når
de anløber Esbjerg Havn.
die gezeitentiefs zwischen den inseln haben schon früher als natür-
liche Segelrinnen gedient. auch heute benutzen Schiffe noch immer das
grådyb, wenn sie den hafen von esbjerg anlaufen.
^| FOTO Svend Tougaard
Tidligere var der en livlig trafik med småskibe langs Vadehavets
åer, og de transporterede varer mellem købstæderne og Vadehavets
ladepladser.
früher herrschte auf den flüssen des Wattenmeeres ein reger Verkehr
mit kleinen Schiffen, die güter zwischen den Kleinstädten und den
ladeplätzen transportierten.
38 nationalparkVadehavet.dk
vigtigste af disse var Ribe, som i 948 blev bispesæde og var opholdssted for landets omrejsende konger. i 1100-tallet blev den imponerende domkirke bygget. i middelalderen gav navnlig okseeksporten byen sin indtjening, og i 1500-tallet var Ribe blandt Danmarks største byer. De andre købstæder i området var Tønder (1243) og Varde (1442).alle købstæderne ligger ved åer med adgang til Vadehavet. De største skibe kunne ikke gå helt ind til købstæderne, så ofte blev varerne omla-det ved ladesteder. Mindre både – de såkaldte lægtere – eller hestevogne sørgede for transporten mellem ladested og by. Langs kysten lå der om-kring 20 af sådanne større og mindre ladesteder eller udhavne. Blandt de største var Højer og Ballum, der hørte til Tønder, Rømø, Hviding Nakke og Sønderho, der servicerede Ribe samt janderup og Hjerting, der var Vardes ladesteder.
sømænd og hvalfangereSærligt befolkningen på øerne tog del i søfarten, sideløbende med at de drev landbrug og fiskeri. Rømøfolkene spillede således en stor rolle i Ribes søfart indtil 1644, hvor svenskerne brændte størstedelen af Rømø-flåden af. Herefter tog øens beboere del i søfarten fra tyske og hollandske havne, og rømøboerne udviklede med tiden en særlig ekspertise i hval- og sælfangst. Rømø er især kendt for sine mange kommandører, dvs. kaptajner på hval- og sælfangerskibe. Da antallet af kommandører toppede i 1770 var der 30, og de udgjorde knap 10 % af øens aktive sømænd.
sejlskibstideni 1700-tallet flyttede tyngdepunktet i Vadehavets søfart mod nord. Ribe havde allerede fra begyndelsen af 1600-tallet oplevet nedgang i handel og søfart. i stedet blev det Vardes ladeplads Hjerting, der indtog pladsen som den mest travle havn i Vadehavet. Herfra var der trafik til norske, tyske og nederlandske kyster, og der importeredes varer til store dele af jylland. øen Fanø udviklede i løbet af 1700-tallet en sejlskibs-flåde, som blev en af landets største provinsflåder med fart på Middel-havet og siden på verdenshavene. Sønderhos og Nordbys mange fine, skipperhuse stammer fra denne tid.
Dampskibsfart og nye havnei midten af 1800-tallet gjorde dampskibene deres indtog, og Hjerting havde i årene 1848–50, som det eneste danske sted uden for Køben-havn, dampskibsforbindelse til England. i 1855 fik også Højer damp-skibsforbindelse til England. imidlertid besluttede den danske Rigsdag i 1868, at der skulle anlægges en havn i Esbjerg som erstatning for de vestkysthavne, Danmark havde mistet ved nederlaget i 1864. Med ibrugtagningen af Esbjerg Havn i 1873 skete der en afgørende ændring af havnestrukturen i Vadehavsområdet. i Esbjerg havde man ikke alene en havn, som kunne anløbes af store skibe, men også jernbaneforbin-delse til resten af landet og til den store verden. Havnen og jernbanen udgjorde en betydelig konkurrent til søfarten fra den øvrige del af Vade-havet, og Esbjerg blev efterhånden den altdominerende havn i området, mens de mindre havne og ladepladser helt mistede deres trafik.
FiskerietEsbjerg var anlagt som en transporthavn, især med henblik på ekspor-ten af landbrugsvarer til England. Snart opdagede fiskerne langs Vest-kysten dog, at byens havn og jernbane muliggjorde en hurtig og effektiv forbindelse til de attraktive markeder. Mange fiskere flyttede derfor til Esbjerg, som udviklede sig til Danmarks største fiskeriby, en position den holdt til slutningen af 1900-tallet. i dag er der kun få kuttere til-bage, men Esbjerg er stadig en af Danmarks største havne. Det skyldes ikke mindst Esbjergs rolle i offshore-industrien både når det gælder olie og vindkraft. Den anden fiskerihavn i Vadehavsområdet findes på Rømø, hvor havnen i Havneby blev anlagt i 1964. Herfra drives der hesterejefiskeri, og der er færgeforbindelse til den tyske ø Sild. ><
deutsch-dänischen Krieg 1864 verloren hatte. mit der inbetriebnahme des
esbjerger hafens 1873 veränderte sich die hafenstruktur des Wattenmeeres
entscheidend. esbjerg erhielt nicht nur einen hafen, der von großen Schiffen
angelaufen werden konnte, sondern auch eine eisenbahnverbindung in die
übrigen landesteile sowie ins ausland. der hafen und die eisenbahn stellten
eine harte Konkurrenz für die Seefahrt im übrigen teil des Wattenmeeres
dar, und esbjerg wurde allmählich zum dominierenden hafen in der gegend,
während kleinere häfen und ladeplätze mit dem Verkehr auch ihre bedeu-
tung verloren.
Die Fischereiesbjerg wurde als Verkehrshafen angelegt, und zwar besonders im hinblick
auf den export von agrarprodukten nach england. die fischer der Westküste
entdeckten jedoch bald, dass der hafen und die eisenbahn eine effektive
Verbindung zu attraktiven märkten boten. Viele fischer zogen deshalb nach
esbjerg, das sich zum größten fischereistandort dänemarks entwickelte, eine
Position, die bis ende des 20. Jahrhunderts unverändert blieb. heute gibt
es nur noch wenige Kutter, esbjerg hat aber immer noch einen der größten
häfen des landes, was nicht zuletzt der Offshoreindustrie, Ölförderung und
Windkraft zu verdanken ist. der zweite fischereihafen des Wattenmeerge-
bietes liegt auf rømø, wo 1964 der hafen in havneby angelegt wurde. hier
fängt man tiefseegarnelen, und eine fähre verkehrt nach Sylt. ><
^| FOTO Fiskeri- og Søfartsmuseet
De fladbundede skibe med sidesværd blev
introduceret i det danske Vade havs område
via Holland. Mange af skibs typerne i Va-
dehavet havde betegnelser, der stammede
fra Holland, således:
die Schiffe mit flachem boden und
Seitenschwert wurden über holland im
dänischen Wattenmeergebiet eingeführt.
Viele der Schiffstypen im Wattenmeer
trugen aus dem niederländischen stam-
mende bezeichnungen, z. b.:
dK
nL
de
jagt
jacht
yacht
Kuf
Kof
Kuff
Snække
Snik
Snekke
Skude
Schuit
Schute
Tjalk
Tjalk
Tjalk
Smakke
Smak
Smakke
Krejert
Kraaier
Kreier
pinke
pink
pink
39NationalparkVadehavet.dk
LæR MERE HOS … / lernen Sie mehr bei …
Esbjerg Museum, Esbjerg www.esbjergmuseum.dk
Fiskeri- og Søfartsmuseet, Esbjerg www.fimus.dk
Hjerting Kanelaug, Esbjerg www.hjerting-kane.dk
Visit Esbjerg, Esbjerg www.visitesbjerg.dk
Visit Fanø, Fanø www.visitfanoe.dk
Fanø Museum, Fanø www.fanomuseum.dk
Fanø Skibsfarts- og Dragtsamling fanoskibs-dragt.dk
Strandskaden, Fanø www.strandskaden.dk
Højer Mølle, Højer www.museum-sonderjylland.dk
Foreningen Mandøhuset, Mandø www.mandoehuset.dk
Danmarks Ravmuseum , Oksbøl www.vardemuseum.dk
Museet Ribes Vikinger, Ribe www.ribesvikinger.dk
Ribe VikingeCenter, Ribe www.ribevikingecenter.dk
Visit Ribe, Ribe www.visitribe.dk
Visit Rømø, Rømø www.romo.dk
Sort Safari, Tønder www.sortsafari.dk
Visit Tønder, Tønder www.visittonder.dk
Varde Museum, Varde www.vardemuseum.dk
NaturKulturVarde, Varde www.naturkulturvarde.dk
Varde Turistbureau, Varde www.visitwestdenmark.com
Museum Sønderjylland, Tønder museum-sonderjylland.dk
|^
^| FOTO Fiskeri- og Søfartsmuseet
Dampskibe ved kaj i Højer.
dampschiffe am Kai in højer.
REDNiNgSVæSENDet Danske Redningsvæsen blev stiftet i 1852 og stod for oprettelsen af redningsstati-oner langs kysten. Redningsstationerne blev betjent af frivilligt mandskab og kan kendes på deres karakteristiske grønne døre med to dannebrogsflag. på Rømø var stationerne større end dem længere nordpå, og de var forsynet med udkigstårn.
rettungSWeSen
das dänische rettungswesen wurde 1852
gestiftet und sorgte für den bau von rettungs-
stationen an der Küste. diese Stationen wurden
von freiwilligen besetzt und sind an den cha-
rakteristischen grünen toren mit zwei dänischen
fahnen erkennbar. auf rømø waren die Stationen
größer als weiter nördlich und zudem mit einem
aussichtsturm versehen.
OpLEVELSERerlebnISSe- Havne og ladepladser – Ho, Kjelst, janderup,
Varde pramsted, Hjerting, Nordby, Sønder-ho, Roborghus, Kværnsten, Ballum, Højer og Havneby
- Skipperbyer – Nordby og Sønderho- Hvalfangst – Hvalbenshegn, Kommandør-
gård, gravsten på Rømø- Redningsstationer – Skallingen, Fanø,
Mandø og Rømø- Museer – Fanø Skibs- og dragtsamling, Fanø
Museum, Mandøhuset og Kommandør-gården på Rømø.
i byer nær Nationalparken:- Ribe, Danmarks ældste by, handelsplads
i 700-tallet, købstad 1200-tallet, Everten 'johanne Dan'
- Museet Ribes Vikinger - Tønder, købstad 1243. afskåret fra havet ved
digebyggeri, Skibbro kastet til - Varde, købstad 1442. pramsted vest for byen- Esbjerg, dokhavn anlagt i begyndelsen af
1870’erne, by opstået samtidig med havnen. i dag stor trafikhavn, basehavn for offshoreindu-strien. Museumskutteren E1 'Claus Sørensen'
- Fiskeri- og Søfartsmuseet i Esbjerg bl.a. med everten 'ane Cathrine'.
- häfen und ladeplätze – ho, Janderup, Varde
Pramsted, hjerting, nordby, Sønderho, roborg-
hus, Kværnsten, ballum, højer und havneby
- Schifferstädte – nordby und Sønderho
- Walfang – Walknochenzaun, Kommandantenhof
OpLEVELSERerlebnISSe
und grabsteine auf rømø
- rettungsstationen – Skallingen, fanø, mandø
und rømø
- museum – fanø Skibs- og dragtsamling, fanø
museum, mandøhuset und Kommandørgården
aus rømø.
erlebnisse nahe dem nationalpark:
- ribe – dänemarks älteste Stadt, handelsplatz im
8. Jahrhundert, Kleinstadt im 13. Jahrhundert –
der ewer Johanne dan
- Wikingermuseum ribe (museet ribes Vikinger)
- tønder – Kleinstadt 1243. durch den deich-
bau vom meer abgeschnitten. Zugeschüttete
hafenanlage
- Varde – Kleinstadt 1442
- esbjerg – der hafen, anfang der 1870er Jahre
angelegt, gleichzeitig entstand die Stadt. dock-
hafen aus der ältesten anlage, großer Ver-
kehrshafen, basishafen der Offshoreindustrie
- fischerei- und Seefahrtsmuseum esbjerg, u. a.
mit dem ewer ane cathrine.
40 nationalparkVadehavet.dk
das gebiet des Wattenmeeres ist nur ein kleiner teil dänemarks, doch hier liegen einige der interessantesten und dynamischsten Quadratkilometer des landes – auch aus internationaler Perspektive.
Vadehavets areal udgør blot en lille del af Danmark, men her ligger nogle af landets (og måske ver-dens) mest spændende og dyna-miske kvadratkilometer – også i internationalt perspektiv.
LaNDSKaB EN BLaNDiNg aF VaND, SaND, MUDDER Og Møg
VaDEHaVETS
DIe lanDSCHaFt DeS WattenMeereSeIne MISCHunG auS WaSSer, SanD, SCHlaMM unD SCHMutZ
FORFaTTERE
VerfaSSer
Ulrik geldermann Lützen, Vadehavets Formidlerforum
Søren Rask jessen, Naturstyrelsen, Blåvandshuk
41NationalparkVadehavet.dk
Isen lagde kimenVadehavets tidlige historie er præget af de to seneste istider, hvor enorme isskjolde dækkede store dele af Nordeuropa og ændrede landska-bet under og foran sig.Forrige istid (Saale) toppede for omkring 140.000 år siden og dækkede store dele af Nordeuropa. Da isen trak sig bort, fremstod det nuværende Vadehavsområde som et bakket landskab, som vi kender det fra det østlige Dan-mark. Vandstanden steg, og området tog form som et kystlandskab med bugter, sunde og bæl-ter. Resterne af dette landskab¸ bakkeøerne, ses i dag som de højere partier langs Vadehavet og har fået deres egen, lokale betegnelse – geesten.Sidste istid (Weichsel) sluttede for omkring 11.500 år siden, men isen nåede denne gang "kun" til ca. 30–40 km øst for Vadehavsom-rådet. Nordsøområdet var tørlagt og lå som et tundra landskab bevokset af urter og dværg-buske. Beplantningen tiltrak bl.a. rensdyr og urokser, hvilket bragte de første stenalderjæge-re til området.Fra isskjoldet udsprang floder af smeltevand, der banede sig vej mellem bakkeøerne og bragte sand og grus med sig på vej mod istidshavet. De store mængder grus og sand lagde sig som en tyk, jævn og vestligt hældende dyne mellem bakke-øerne og gav landskabet en flad slettekarakter.
Øerne dannesDa isen atter slap sit tag i landet, steg verdens-havene igen og oversvømmede for ca. 8.000 år siden stenalderfolkets jagtmarker, dvs. det der i dag er Nordsøen. Nu tog tidevand, vind og bølger over, som landskabets formgiver. Nord-søens bølger bragte sandet fra de store smelte-vandsfloder tilbage mod kysten, hvor det bl.a. lagde sig som store sandflader. Med tiden nåede sandfladerne en højde, hvor de kun sjældent blev oversvømmet og en anden af Vadehavets landskabsformer opstod – højsanderne.på de tørlagte højsander indvandrede planter, som kunne fange fygende sand mellem stæng-lerne. Med dette var kimen lagt til de første klitter og dermed vadehavsøerne.øernes placering hænger sammen med, hvor tæt Vadehavets tidevandsdyb ligger på hinanden. i Vadehavets centrale del, Tyske Bugt, hvor tidevandet når sin maksimale højdeforskel på 4 m, ligger dybene for tæt på hinanden, til at der er plads til øer. i den dan-ske del af Vadehavet, hvor tidevandsforskellen er lavere (1½–2 m), ligger dybene langt nok fra hinanden til, at der plads til øerne Rømø, Mandø og Fanø samt halvøen Skallingen.De steder, hvor øerne opstod, virkede de som en barriere mod Nordsøens barskere vande og beskyttede det bagvedliggende landskab.
Ophobning fra dyr og vækst fra planteri den danske del af Vadehavet skyller ca.
as Wattenmeer ist das gebiet zwischen
den insgesamt 23 Wattenmeerinseln sowie
dem festland und erstreckt sich über rund
500 km von blåvandshuk in dänemark bis den
helder in den niederlanden. das Wattenmeer mit
seinen etwa 8.000 km2 bildet die weltweit längste
ununterbrochene Küstenstrecke aus Sand- und
Schlammflächen, 850 km2 davon sind dänisch.
das gebiet wurde in einer Kombination aus
eiszeitlicher ablagerung von Sand und Kies, aus
gezeiten, Wellen, Schlamm, Pflanzen und einer
schier unfassbaren menge an tierexkrementen
geschaffen. erst spät in der entwicklung des
Wattenmeeres begann sich ein ganz anderer, aber
entscheidender faktor im Wattenmeer geltung
zu verschaffen – das Streben des menschen nach
neuem land und Schutz.
Es begann in der Eiszeitdie frühe geschichte des Wattenmeeres wurde
von den letzten eiszeiten geprägt, als gigantische
eispanzer große teile nordeuropas bedeckten und
die landschaft unter sowie vor sich veränderten.
die vorletzte eiszeit (Saale-eiszeit) gipfelte vor
etwa 140.000 Jahren in nordeuropa. als das eis
sich zurückzog, entstand das jetzige Wattenmeer-
gebiet als hügelige landschaft, wie wir sie vom
östlichen dänemark her kennen. der Wasserpegel
stieg und das gebiet nahm als Küstenlandschaft
mit buchten, meerengen und belten (meeres-
straßen in dänemark) gestalt an. die reste dieser
landschaft, die Sandrücken, erscheinen heute als
hochebenen am Wattenmeer und besitzen eine
eigene lokale bezeichnung: geesten.
die letzte eiszeit (Weichsel-eiszeit) endete vor etwa
11.500 Jahren, doch diesmal gelangte das eis 'nur'
bis etwa 30–40 km östlich des Wattenmeergebie-
tes. der nordseebereich war trockengelegt und
zeigte sich als eine von Kräutern und Zwerg-
sträuchern bewachsene tundra. diese Vegetation
zog rentiere und auerochsen an, was wiederum
die ersten Steinzeitjäger in die gegend lockte.
dem eispanzer entsprangen Schmelzwasser flüsse,
die sich durch die Sandrücken ihren Weg bahnten
und auf ihrem Weg zum eiszeitmeer Sand und
Kies mit sich führten. die riesigen mengen an
Sand und Kies legten sich als ein dicker ebener
und sich nach Westen neigender Pulk zwischen
die Sandrücken und ließen die landschaft als
flache ebene erscheinen.
Die Inseln entstandenals sich das eis vom land zurückzog, stiegen die
Weltmeere wieder an und überschwemmten vor
etwa 8.000 Jahren die Jagdgründe der Stein-
zeitvölker, also jenes gebiet, das wir als nordsee
kennen. Jetzt übernahmen gezeiten, Wind und
Wellen die funktion als gestalter der landschaft.
die nordseewellen führten Sand mit sich zurück
an die Küste, wodurch riesige flächen entstanden,
die mit der Zeit eine solche höhe erreichten, dass
sie nur noch selten überschwemmt wurden –
eine weitere landschaftsform des Wattenmeeres
adehavet er området mellem de i alt 23 vadehavsøer og fastlandet, der strækker sig 500 km fra Blåvandshuk i
Danmark til Den Helder i Holland. Vadehavet udgør derfor med sine ca. 8.000 km2 den læng-ste ubrudte strækning af sand- og mudderflader i verden, heraf er de 850 km2 danske.Området er dannet ved en kombination af skiftene istiders aflejring af sand og grus, tidevand, bølger, mudder, planter og en helt ufattelig mængde dyrs ekskrementer. Først langt henne i Vadehavets udvikling begynder en helt anderledes, men afgørende faktor, at gøre sig gældende i Vadehavet – menneskets stræben efter nyt land og beskyttelse.
V
D ^| FOTO Svend Tougaard
Hvor der er meget sand, er vinden en ikke uvæsentlig
landskabsdanner. Sandet tages med af vinden, og det
stopper først, når vinden lægger sig, det lander i noget
fugtigt eller i læ ved drivgods eller klitplanter.
Wo es viel Sand gibt, ist der Wind kein unwesentlicher
landschaftsgestalter. der Sand wird vom Wind um-
hergetragen, und wenn der Wind sich legt, landet der
Sand in feuchten gebieten sowie im Windschatten von
treibgut oder dünenpflanzen.
^| FOTO Destination Sydvestjylland
på Skallingens østside har saltmarsken udviklet sig uden
større menneskelig påvirkning, og fra luften ses det,
hvordan de store tidevandsløbs forgrener og snor sig
gennem landskabet.
auf der Ostseite Skallingens hat sich die Salzmarsch ohne
größere menschliche einwirkung entwickelt. aus der luft
sieht man, wie die großen gezeitenrinnen sich verzweigen
und die landschaft durchziehen.
42 nationalparkVadehavet.dk
43nationalparkVadehavet.dk
gen. im zentralen teil des Wattenmeeres, in der
deutschen bucht, wo der tidenhub sein maximum
von 4 m erreicht, liegen die tiefs so dicht zusam-
men, dass sie keinen Platz für inseln lassen. im dä-
nischen teil des Wattenmeeres, wo der tidenhub
geringer ist (1 ½–2 m), liegen die tiefs hingegen
weit genug auseinander, so dass Platz entsteht für
en mia. m3 vand gennem dybene ved hvert højvande og bringer store mængder af sand og ler med sig ind i lagunen mellem øerne og fastlandet. Her aflejres en del af materialet (3–5 %) i de roligere vande, og selv lerpar-tikler har mulighed for at lægge sig til ro her, godt hjulpet på vej af Vadehavets plante- og
entstand: die hochsande.
die trockengelegten hochsande wurden von
dünenpflanzen besiedelt, die den flugsand zwi-
schen ihren Stängeln einfingen. So entstanden die
ersten dünen und damit die Wattenmeerinseln.
die jeweiligen Positionen der inseln hängen davon
ab, wie eng die tiefs der gezeiten beieinanderlie-
^| FOTO Søren Rask jessen
Hvor kysten rykker tilbage, nedbrydes stranden og
klitterne af havet, og dermed frigives sandet, så det kan
aflejres et andet sted. Noget af sandet ’tabes’ til havet,
mens noget andet er med til at opbygge et højsande, en
strand eller måske en helt anden klit.
auf der Ostseite Skallingens hat sich die Salzmarsch ohne
größere menschliche einwirkung entwickelt. aus der luft
sieht man, wie die großen gezeitenrinnen sich verzweigen
und die landschaft durchziehen.
^| FOTO Ulrik geldermann Lützen
i den danske del af Vadehavet når bakkeøerne fra forrige
istid flere steder helt ud til vandet. Det giver nogle flotte
udsigtspunkter, men også mulighed for at se et tværsnit
af en ca. 140.000 år gammel bakke.
im dänischen teil des Wattenmeeres ragen die moränen-
hügel aus der vorletzten eiszeit an mehreren Stellen bis ins
Wasser hinein. dies bietet einige schöne aussichtspunkte,
aber auch die möglichkeit, den Querschnitt eines 140.000
Jahre alten hügels zu bestaunen.
44 nationalparkVadehavet.dk
die inseln rømø, mandø und fanø sowie für die
halbinsel Skallingen.
dort, wo die inseln entstanden, wirkten sie als
barrieren gegen die raueren gewässer der nordsee
und schützten die dahinterliegende landschaft.
Anhäufung durch Tiere und Wachstum durch Pflanzenim dänischen teil des Wattenmeeres spülen etwa
1 mia. m3 Wasser bei jeder flut durch die tiefs
hin durch und führen riesige mengen an Sand und
lehm mit sich in die lagune zwischen inseln und
festland. ein teil des materials (3–5 %) wird in den
ruhigeren gewässern abgelagert, sogar lehmpar-
tikel kön nen sich hier anhäufen, und zwar mithilfe
des Pflanzen- und tierlebens im Wattenmeer. auf
den Schlammflächen leben viele bodentiere, z. b.
muscheln und Schnecken, die im Zuge ihrer
nahrungssuche Wasser und lehmpartikel filtern.
die feinen Partikel wandern durch die tiere
hindurch und kommen als exkremente wieder
ans licht, die derart grobkörnig sind, dass Wellen
und Strömungen sie kaum weitertransportieren
können. damit hat das tierleben keinen geringen
anteil daran, dass die Schlammflächen zuneh-
mend widerstandsfähiger werden gegen den
abtrag durch das meer.
auf der östlichen Seite der inseln und zwischen
den Sandrücken entstand die marsch, als sich
salzbeständige Pflanzen auf den höher gelegenen
teilen des Watts ansiedelten. bei überschwem-
mungen fangen die Pflanzen durch eine herab-
senkung der fließgeschwindigkeit des Wassers
lehmpartikel auf, sowohl direkt auf den Stängeln
als auch zwischen den einzelnen Pflanzen. das
aufgefangene material lässt die marsch jedes Jahr
durchschnittlich um etwa 4 mm anwachsen.
Der Menschdie marschgebiete haben mit ihrer fruchtbarkeit
schon früh menschen angezogen, die sich in
relativer Sicherheit vor Sturmfluten auf den höher
gelegenen geesten ansiedelten. als weiteren
Schutz gegen das meer begann man im mittel-
alter, die ersten deiche in der tonderner marsch
(tøndermarsken) anzulegen. heute sind nur die
marsch bei der ho bugt und die Varde-aue (Varde
Ådal) nicht eingedeicht, und so haben die meisten
marschgebiete ihre natürliche entwicklung im
Zuge jährlicher überschwemmungen und materi-
alzuführungen eingebüßt.
als die technologische entwicklung es ermöglich-
te, begann der menschliche abdruck auf der land-
schaft zuzunehmen. die Vertiefung der Segelrinne
durch das grådyb bei esbjerg und der bau der
dämme bei rømø und Sylt sind beispiele der
entwicklung einer infrastruktur, die das natürliche
gleichgewicht zwischen abtrag und ablagerung
in weiten gebieten verschoben hat.
Die Zukunftim Wattenmeer steigt der Wasserpegel derzeit mit
etwa 2,2 mm pro Jahr. dies bedeutet, dass die
dyreliv. på mudderfladerne lever store mæng-der bunddyr, fx muslinger og snegle, som filtrerer vand og lerpartikler i deres søgen efter føde. De fine partikler går, kort sagt, gennem dyret og kommer ud af den anden ende som grovere partikler. grove partikler er sværere for bølger og strøm at flytte rundt på, og dermed har dyrelivet sin ikke lille andel i, at mudder-fladerne bliver mere modstandsdygtige overfor havets nedbrydning.på øernes rolige, østvendte sider og mellem bakkeøerne er marsken opstået, ved at salt-tålende planter som kveller er indvandret på den højeste del af vaderne. Når de overskylles af tidevandet opfanger planterne lerpartikler både direkte på stænglerne, men også mellem planterne ved at sænke vandets hastighed. Det opfangede materiale får marsken til at vokse med ca. fire mm om året i gennemsnit.
MennesketMarskområderne har med deres frodighed tidligt tiltrukket mennesker, der bosatte sig på den højereliggende geest, i en vis sikkerhed fra stormfloder. Som en yderligere beskyttelse mod havet, begynder man i middelalderen at anlægge de første diger i Tøndermarsken. i dag er det kun
marsken omkring Ho Bugt og Varde Ådal, der ikke er inddiget, og dermed er de fleste marsk-områder frataget deres naturlige udvikling med årlige oversvømmelser og tilførsel af materiale.i takt med at den teknologiske udvikling gav mulighed for det, begyndte det menneskelige aftryk på landskabet for alvor. Uddybningen af sejlrenden gennem grådyb ved Esbjerg og an-læggelsen af dæmningerne til Rømø og Sild er eksempler på infrastruktur, der har forrykket de naturlige balancer mellem nedbrydning og aflejring i større områder.
ESBjERg HaVNEsbjerg Havn blev bl.a. anlagt på grund af den gunstige adgang for skibe gennem grå-dyb, men med stadig større og dybdekræ-vende skibe blev det nødvendigt at uddybe sejlrenden. Dette har forrykket den naturlige udvikling i området, og kysterne på Skallin-gens sydspids rykker tilbage, da den leverer det materiale, som strøm og bølger (gen)opfylder sejlrenden med.
hafen in eSbJerg
der esbjerger hafen wurde unter anderem an-
gelegt, weil die Schiffe durch das grådybet eine
günstige Zufahrt hatten, doch mit größeren und
mehr tiefgang aufweisenden Schiffen musste
die Segelrinne ausgebaut werden. dies hat die
natürliche entwicklung im gebiet beeinflusst,
und die Küsten an der Südspitze Skallingens
ziehen sich zurück, weil sie jenes material
abgeben, mit dem der Strom und die Wellen die
Segelrinne (wieder) zuschütten.
Der føres omkring 70 mio. ton ler og sand ind i Vadehavet hvert år – kun 3–5 % aflejres.
bis zu 70 millionen tonnen lehm und Sand wer-
den jedes Jahr ins Wattenmeer geführt – und
nur 3–5 % davon abgelagert.
45NationalparkVadehavet.dk
Fremtideni Vadehavet stiger vandstanden i disse år med ca. 2,2 mm om året, hvilket vil sige, at marsken de fleste steder er i stand til at følge med det stigende havvand. Forskerne er derfor forsigtigt optimistiske i forhold til, om Vadehavets marsk og vadeflader kan følge med, når havet begyn-der at stige hurtigere. Vadehavets landskab, og den dynamik der ligger bag, er dog meget kompleks, og det er helt sikkert at, landskabet ikke forbliver, som vi kender det – nu.Vadehavets landskab har aldrig været og vil aldrig blive stabilt – det er et landskab i evig forandring. ><
marsch an den meisten Stellen dem steigenden
meerwasserpegel folgen kann. die forscher sind
daher vorsichtig optimistisch, dass die marsch
und die Wattflächen auch dann noch mithalten
können, wenn das meer schneller ansteigt. die
dynamik des Wattenmeeres ist von hoher Kom-
plexität, und es ist sicher, dass die landschaft nicht
so bleibt, wie wir sie heute kennen.
die landschaft des Wattenmeeres war nie stabil
und wird es nie sein – es ist eine landschaft in
steter Veränderung. ><
- Bakkeøer – fx ved Hjerpsted og Marbæk- Højsander – fx Koresand vest for Mandø og jordsand Flak ud for Hjerpsted
- Mudderflader – ved Ballum, Emmerlev Klev, juv re på Rømø og fra p-pladser ml. Konge-åen og Sneum Å
- Uinddiget marsk – omkring Ho Bugt, op mod Oksbøl, på Skallingen og ved Råhede Vade.
- Sandrücken – die Sandrücken gibt es z. b. bei
hjerpsted und marbæk
- hochsande – z. b. Koresand westlich von mandø
und Jordsand bei hjerpsted
- Schlammflächen – die Schlammflächen des Wat-
tenmeeres können bei ballum, emmerlev Klev,
Juvre auf rømø und vom Parkplatz zwischen
Kongeåen und Sneum Å aus betrachtet werden
- uneingedeichte marschen – bei der ho bugt, auf
Oksbøl zu, bei Skallingen und råhede Vade.
LæR MERE HOS … / lernen Sie mehr bei …
Blåvand Naturcenter, Blåvand www.naturkulturvarde.dk
Fiskeri- og Søfartsmuseet, Esbjerg www.fimus.dk
Visit Esbjerg, Esbjerg www.visitesbjerg.dk
Visit Fanø, Fanø www.visitfanoe.dk
Strandskaden, Fanø www.strandskaden.dk
Højer Mølle, Højer www.museum-sonderjylland.dk
Longview Trailriding, Højer www.longview.dk
Marskguiden, Højer www.marskguiden.dk
Scanoropa Bus, Højer www.scanoropa-bus.dk
Mandø Event, Mandø www.mandoevent.dk
Mandø Bussen, Mandø www.mandoebussen.dk
Mandøbussen, Mandø www.mandoebussen.dk
Mandø Kro og Traktorbusser www.mandoekro.dk
Naturguiden, Oksbøl www.naturguiden.info
Vadehavscentret, Ribe www.vadehavscentret.dk
Visit Ribe, Ribe www.visitribe.dk
Naturcenter Tønnisgård, Rømø www.tonnisgaard.dk
Visit Rømø, Rømø www.romo.dk
Sort Safari, Tønder www.sortsafari.dk
Visit Tønder, Tønder www.visittonder.dk
Varde Museum, Varde www.vardemuseum.dk
NaturKulturVarde, Varde www.naturkulturvarde.dk
Varde Turistbureau, Varde www.visitwestdenmark.com
Naturstyrelsen www.udinaturen.dk
OpLEVELSERerlebnISSe
|^
^| FOTO Svend Tougaard
Strømmen i tidevandsløbene kan være særdeles kraftig,
og hvor vandet gnaver sig ind i saltmarsken, giver det
en enestående mulighed for at se, hvordan jordbunden
er opbygget.
die Strömung in den gezeitenrinnen kann besonders kräf-
tig sein, und dort, wo sich das Wasser in die Salzmarsch
gräbt, hat man die einmalige gelegenheit, zu sehen, wie
der erdboden aufgebaut ist.
NaTiONaLpaRKEN
FRa LUFTEN
-
auS Der luFtDer natIOnalParKDet fantastiske landskab i Nationalpark Vadehavet set gennem to lokale fotografers kamera linser – john Frikke og Bent Medvind Sørensen.
die fantastische landschaft im nationalpark Wattenmeer durch die Objektive zweier örtlicher fotografen – John frikke und bent medvind Sørensen.
46 nationalparkVadehavet.dk
FORFaTTER
VerfaSSer
Søren Christensen, Nationalpark Vadehavet
^| FOTO Kystdirektoratet, Det Fælles Vadehavssekretariat, satellitfoto
KiLDEaNgiVELSE
Quellenangabe
Kystdirektoratet
VisitDenmark
Vattenfall
Nationalpark Vadehavet
47NationalparkVadehavet.dk
^| FOTO Satellit
FRA RUMMET Tidevandet skaber en ganske særligt lavvandet kyststrækning langs dele af de hollandske, tyske og danske Nordsøkyster. Det er Vadehavet – et hav, hvoraf store dele tørlægges to gange i døg-net. Beboede og ubeboede øer adskilt af store tidevandsdyb er også markante dele af landskabet. En natur som kun findes i mindre målestok andre steder i verden.
AUS DEM ALL die gezeiten schaffen ein ganz besonders seichtes band an teilen der niederländischen, deutschen
und dänischen nordseeküste. dies ist das Wattenmeer. ein meer, von dem weite teile zwei mal täglich
trockenfallen. bewohnte und unbewohnte inseln, durch gewaltige gezeitentiefs voneinander getrennt,
sind ebenfalls eindrucksvolle bestandteile der landschaft. eine natur, die es nur in kleinerem maßstab
anderswo auf der Welt gibt.
^| FOTO Bent Medvind Sørensen
DYBENE To gange i døgnet transporteres omkring en mia. m3 vand ind og ud af dybene alene i den danske del af Vadehavet. To tredjedele af havet tørlægges ved lavvande og oversvømmes ved højvande. Forskellen mellem høj- og lavvande er ca. 2 m ved den dansk-tyske grænse og 1,3 m ved Blåvandshuk. grådyb imellem Skallingen og Fanø er hovedfærdselsåren for vandet, ind og ud af Ho Bugt og områderne bag Fanø.
DIE TIEFS Zwei mal täglich durchfluten etwa 1 mia. m3 Wasser die tiefs im dänischen teil des Wattenmeeres.
Zwei drittel des meeresbodens werden bei ebbe trockengelegt und bei flut überschwemmt. der un-
terschied zwischen ebbe und flut beträgt im Wasserpegel etwa 2 m an der deutsch-dänischen grenze
und 1,3 m bei blåvandshuk. das grådyb zwischen Skallingen und fanø fungiert dabei als eine art
hauptverkehrsader für jenes Wasser, das hinter fanø in die ho bugt hinein und wieder heraus fließt.
48 nationalparkVadehavet.dk
^| FOTO john Frikke
LOER Tidevandet løber ind og ud af marskområ-derne i et finmasket net af små vandløb – de såkaldte loer. i naturligt opståede saltmarsk-områder, som fx på Skallingen, får de et smukt og kunstnerisk, deltaagtigt forløb. Farvefor-skellen i saltmarskens bevoksning viser, hvor kreaturhegnet sætter en grænse for kvægets afgræsning.
PRIELE durch ein engmaschiges netz von kleinen Wasser-
läufen – den sogenannten Prielen – fließen die
gezeiten in die marschgebiete und wieder hinaus.
in natürlich entstandenen Salzmarschgebieten, wie
z. b. auf Skallingen, erreichen sie eine hübsche,
fast schon künstlerisch anmutende deltaähnliche
form. die farbunterschiede im bewuchs der Salz-
marsch zeigen, wo Zäune die abweidung durch
das Vieh eindämmen.
^| FOTO john Frikke
VEGETATION Tidevandet skaber grobund for enorme mængder af mikroskopiske planter, der bl.a. er eksistensgrundlaget for en overflod af bund-dyr. Ved Koldby Leje nord for Højer findes et område med større vækster som ålegræs, der blottes ved lavvande.
VEGETATION die gezeiten schaffen einen nährboden für enor-
me mengen von mikroskopisch kleinen Pflanzen,
die u. a. die existenzgrundlage für eine Vielzahl
von bodentieren bilden. bei Koldby lehe nördlich
von højer findet sich ein gebiet mit größeren
gewächsen, und zwar dem bei ebbe bloßgelegten
Seegras.
NationalparkVadehavet.dk 49
^ | FOTO john Frikke
TRANSPORT Vadehavet tilføres store mængder sand fra Nordsøen, som bringes ind mod kysten af bøl-gerne. Området adskiller sig derfor fra andre større tidevandområder i verden, ved at mate-rialet kommer fra havsiden og ikke fra floder. Vadehavskysten er generelt under opbygning, og over tid indvandrer den mest hårdføre ve-getation på det nye land, og der dannes klitter som fx her på det sydvestlige Rømø.
TRANSPORT im Wattenmeer werden unmengen von Sand aus
der nordsee von den Wellen an land getragen.
das gebiet unterscheidet sich somit von anderen
größeren gezeitenregionen der Welt, weil das
material von der meeresseite und nicht von flüs-
sen stammt. die Wattenmeerküste befindet sich
generell im aufbau, und im laufe der Zeit siedelt
sich überaus robuste Vegetation auf dem neuen
land an und bildet dort dünen, wie z. b. hier im
südwestlichen rømø.
^| FOTO john Frikke
TØRLÆGNING Vader og højsander tørlægges og bliver synlige ved lav vande. Kore Sand er et af områdets store højsander – nærmest en ørken, der er mere en dobbelt så stor som Mandø. Når Vadehavets tidevand skifter, sker det via tre forskellige slags vandløb: dyb, priler og loer. Loer er små vandløb i saltmarsken, der er vandfyldte ved højvande og næsten er tørlagte ved lavvande. priler, som på fotoet, er strømrender i tide-vandsområdet, der kun ses ved lav vandstand. prilerne løber ud i dybene.
TROCKENFALLEN die Watten und hochsande fallen trocken und
kom men bei ebbe zweimal am tag zum Vor-
schein. Kore Sand ist einer der großen hochsande
im gebiet – ähnlich einer Wüste und mehr als
doppelt so groß wie mandø. Wenn die gezeiten
des Wattenmeeres wechseln, geschieht dies über
drei verschiedene Wasserläufe: tiefs, Priele und
Wattrinnen. Wattrinnen sind kleine gewässer in
der Salz marsch, die bei flut Wasser führen und bei
ebbe nahezu trockengelegt werden. Priele, wie auf
dem foto, sind Strom rinnen im gezeitengebiet, die
nur bei niedrigem Wasserstand sichtbar sind. die
Priele münden in die tiefs.
50 nationalparkVadehavet.dk
^| FOTO john Frikke
AFLEjRING i hver tidevandsperiode transporteres omkring 70 mio. tons sediment ind i Vadehavet. Kun ca. 3–5 % bliver liggende tilbage. Med lave indhegninger (slikgårde) af store arealer sænkes vandets hastighed, når det løber ud ved ebbe. Derved aflejres en større andel af sedimentet, hvilket får havbunden til at stige med op til 1,5 cm om året. Billedet er fra kysten ved Buntje-Ballum og er taget ved lavvande.
ABLAGERUNG mit jeder flut werden etwa 70 millionen tonnen Sediment ins Watten-
meer transportiert. nur etwa 3–5 % davon bleiben bei ebbe zurück. auf
riesigen flächen wird mit niedrigen einzäunungen (lahnungen) die rück-
laufgeschwindigkeit des Wassers gesenkt. dadurch wird ein größerer teil
des Sediments abgelagert, dieser lässt den meeresboden um bis zu 1,5 cm
jährlich steigen. das bild erlaubt einen blick auf die Küste bei buntje-ballum
und wurde bei ebbe aufgenommen.
Landskabet langs Vadehavet er lavt og fladt uden høje bakker og dybe dale. Med blæst fra vest over længere perioder, fx i forbindelse med efterårsstorme, når vandstanden over det normale niveau. Digerne langs kysten sørger for at holde vandet ude. Landskaberne foran og bagved digerne er meget forskellige.
Tidevand og bølger transporterer to gange i døgnet sand, silt og ler ind i Vadehavet, hvor en del af det aflejres. på den måde kan saltmarsken hæve sig med ca. fire mm i gennemsnit om året, og der opbygges nyt land i tidevandsområdet.
die landschaft am Wattenmeer ist flach und weist somit keine hohen hügel und tiefen täler auf. doch
bei westlichem Wind über einen längeren Zeitraum, z. b. bei herbststürmen, steigt der Wasserstand über
das normale niveau. dann sorgen die deiche an den Küsten dafür, das Wasser draußen zu halten. die
landschaften vor und hinter den deichen unterscheiden sich deshalb wesentlich voneinander.
gezeiten und Wellen befördern zwei mal täglich Sand, Sediment und lehm ins Wattenmeer, wo ein teil
davon abgelagert wird. So hebt sich die Salzmarsch um durchschnittlich 4 mm pro Jahr, und neues land
entsteht im Wattenmeergebiet.
Landskaber foran og bagved digerne
indenfor og udenfor
Die Landschaften vor und hinter den Deichen
Drinnen und draußen
^| FOTO john Frikke
LIVSNERVE Låningsvejen til Mandø er en lav grusvej anlagt på havbunden. Vejen oversvømmes af tidevandet to gange i døgnet, hvilket dikterer de 35 fastboendes og de mange besøgendes transport til og fra øen. Langs med Låningsvejen er der anlagt slikgårde, der opbygger land og beskytter vejen.
LEBENSADER der låningsvej nach mandø ist ein niedriger auf dem meeresboden ange-
legter Kiesweg. er wird zwei mal täglich von den gezeiten über schwemmt,
was den Verkehr der 35 inselbewohner und der besucher von und zur insel
bestimmt. entlang des låningsvej sind lahnungen errichtet worden, die
einen landaufbau bewirken und den Weg schützen.
NationalparkVadehavet.dk 51
^| FOTO john Frikke
MENNESKESKABT i de roligere områder på østsiden af øerne og langs fastlandskysten aflejres mest af det finkornede materiale, som kaldes slik. Efterhånden opbygges nyt land, og de mest salttålende planter indfinder sig. Va-derne bliver til marsk – og slik til klæg. Mange steder har mennesket fremmet dannelsen af nyt land, ved at 'indhegne' store arealer med faskingærder, som er lave pælerækker bundet sammen til granhegn. Disse slikgårde dæmper vandets bevægelse, og øger bundfældningen af materialer. i slikgårdene graves ofte grøblerender, som afvander områderne hurtigere ved ebbe og skaber bedre grobund for vegetati-onen. Billedet er fra Ballum Forland, hvor menneskeskabte slikgårde har opbygget store arealer med frodig saltmarsk foran diget.
VON MENSCHENHAND GESCHAFFEN in den ruhigeren gebieten an der Ostseite der inseln und entlang der fest-
landsküste wird das meiste feinkörnige material, der sogenannte Schlick,
abgelagert. allmählich wird hierüber neuland aufgebaut, und die salzbe-
ständigsten Pflanzen siedeln sich an. aus Watt wird marsch – aus Schlick
wird Klei. Vielerorts hat der mensch die entstehung von neuland gefördert,
und zwar durch die einfriedung großer flächen mit faschinenzäunen,
niedrigen mit fichtenästen verbundenen Pfahlreihen. diese lahnungen
dämpfen die Wasserbewegungen und fördern das ausfällen von Parti-
keln. Zwischen den lahnungen werden oft rinnen, sogenannte grüppen,
angelegt, die bei ebbe die gebiete schneller entwässern und der Vegetation
einen besseren nährboden verschaffen. das bild zeigt das ballumer Vorland,
wo von menschenhand geschaffene lahnungen weite flächen mit üppiger
Salzmarsch vor dem deich aufgebaut haben.
^| FOTO john Frikke
DIGETi Nationalpark Vadehavet beskyttes landskabet og beboerne af næsten 120 km diger. Digerne snor sig igennem landskabet og beskytter ca. 600 km2 oversvømmelsestruet land. Sneum Sluse regulerer vandet i åen bag Darum-Tjæreborgdiget. Bag diget ligger også Sneum Digesø, der er et rekreativt, menneskeskabt naturområde med et unikt fugleliv. i starten af 90’erne blev diget forstærket, og der blev gravet mere end 200.000 m3 klæg i allerup Enge til formålet. Det skabte et sø- og engområde, som store mængder af fugle hvert år bruger som raste- og yngleområde. Nationalpark Vadehavet ønsker at gøre Sneum Digesø til et endnu bedre sted for dyrelivet, og området indgår i et af nationalparkens naturprojekter.
DER DEICHim nationalpark Wattenmeer werden die landschaft und deren bewoh-
ner von insgesamt fast 120 km langen deichen geschützt. die deiche
schlängeln sich durch die landschaft und sichern etwa 600 km2 von
überschwemmungen bedrohtes land. die Schleuse Sneum Sluse reguliert
das Wasser im fluss hinter dem darum-tjæreborg-deich. hinter diesem
deich liegt auch der Sneum-deichsee, ein von menschenhand geschaffenes
naturerholungsgebiet mit einzigartigem Vogelleben. anfang der 90er Jahre
wurde der deich verstärkt und hierfür mehr als 200.000 m3 Klei in allerup
enge ausgegraben. dies schuf ein See- und Wiesengebiet, das alljährlich
große mengen von Vögeln als rast- und brutstätte nutzen. der national-
park Wattenmeer möchte den Sneum-deichsee zu einem noch attraktive-
ren Ort für das Vogel- und tierleben machen, die gegend gehört zu den
naturprojekten des nationalparks.
52 nationalparkVadehavet.dk
Landskabet, vejret og årstiderne skaber fra tid til anden forhold, der får artsfæller til at samle sig i større grupper. Flokdannelse kan være tegn på god natur, rigeligt med føde og tilstrækkeligt med ro.
die landschaft, das Wetter und die Jahreszeiten schaffen von Zeit zu Zeit
Verhältnisse, welche die tiere einer gattung dazu bringen, sich in größe-
ren gruppen zu versammeln. die Schwarmbildung kann von intakter
natur, genügend futter und ausreichender ruhe zeugen.
Flokke er et fænomen i nationalparkenFlokke
Schwärme sind ein Phänomen im NationalparkSchwärme
^| FOTO john Frikke
BADEGÆSTER De fantastiske badestrande i Nationalpark Vadehavet trækker hver sommer store flokke af badegæster til området. Rømø Strand, Fanø Strand og strandene fra Blåvandshuk til Skallingen er nogle af landets bedste bade-strande og fineste rekreative områder. Hvert år skaber besøgende i de fire vade havs kommuner mere end 6,2 mio. overnatninger i sommer-huse, feriecentre, på hoteller, vandrehjem og campingpladser.
BADEGäSTE Jeden Sommer ziehen die fantastischen badesträn-
de im nationalpark Wattenmeer große Schwä-
rme von badegästen an. die Strände auf rømø
und fanø sowie von blåvandshuk bis Skallingen
gehören zu den beliebtesten badestränden und
schönsten erholungsgebieten des landes. alljähr-
lich werden in den vier Wattenmeerkommunen
mehr als 6,2 millionen übernachtungen in ferien-
häusern, urlaubszentren, hotels, Jugendherbergen
und auf campingplätzen gezählt.
^| FOTO Bent Medvind Sørensen
MØLLER Ud for den nordligste ende af Vadehavet, lige før nationalparken begynder, ligger en af landets største havvindmølleparker. Horns Rev 1 består af 80 stk. 3 megawatt-møller, placeret i et område på 20 km2. Havmøllerne producerer strøm til ca. 150.000 husstandes årlige forbrug, hvilket svarer til 2 procent af det samlede danske el-forbrug.
MEERESWINDMüHLEN am nördlichsten Zipfel des Wattenmeeres, un-
mittelbar vor dem nationalpark, liegt einer der
größten Windparks des landes. horns rev 1
besteht aus 80 drei-megawatt-anlagen auf einem
20 km2 großen gebiet. die meereswindmühlen
erzeugen Strom für den jährlichen bedarf von etwa
150.000 haushalten, was 2 Prozent des gesamten
dänischen Stromverbrauchs entspricht.
NationalparkVadehavet.dk 53
^| FOTO john Frikke
SÆLERi Nationalpark Vadehavet anslås bestanden af spættede sæler til at være ca. 4.400 individer. Højsandsrastepladserne – som på Langjord ved sydspidsen af Fanø – kan samle op til 800 hvilende sæler. Rastepladsernes nære beliggen-hed til dybene sikrer sælerne en hurtig flugt ved forstyrrelser.
ROBBENim nationalpark Wattenmeer liegt der bestand an
gemeinen Seehunden schätzungsweise bei 4.400
individuen. auf den hochsandraststätten – wie bei
langjord an der Südspitze fanøs – können sich bis
zu 800 ruhende robben versammeln. die nähe
der raststätten zu den tiefs sichert den robben
bei Störungen eine schnelle flucht.
^ | FOTO john Frikke
FUGLEVadehavet er et af de mest produktive hav-områder i verden. Tidevand og lav vand stand giver en kolossal produktion af mikroskopisk planter, der er grundlag for tilstedeværelsen af gigantiske mængder af bunddyr. Det gør Vadehavet til et uhyre vigtigt spisekammer for rastende og ynglende fuglearter. Mellem 10 og 12 mio. rastende vandfugle på træk gæster hvert år Vadehavet for at tage for sig af retterne. Her er en flok på mange tusinde islandske ryler fotograferet fra oven i området ved jordsand Flak mellem Rømø og Højer.
VÖGEL das Wattenmeer ist eines der produktivsten meeres-
gebiete der Welt. die gezeiten und der seichte
Wasserstand bewirken eine enorme Produktion
mikroskopisch kleiner Pflanzen, die ihrerseits das
Vorhandensein einer gigantischen menge an boden-
tieren ermöglichen. dadurch wird das Wattenmeer
zu einer wichtigen Speisekammer für rastende und
brütende Vogelarten. Zwischen 10 und 12 millionen
rastende durchzügler sind alljährlich im Wattenmeer
zu gast, um sich am dortigen futter zu verköstigen.
hier wurde ein Schwarm Knutts bei Jordsand flak
zwischen rømø und højer von oben fotografiert.
Schwarze Sonne entsteht, wenn Schwärme von Staren sich bei Sonnen-untergang an bestimmten Örtlich-keiten versammeln, um im Schilfwald zu übernachten. ein großer Schwarm von Staren kann die tiefstehende abendsonne stark verdunkeln, und zwar wenn er am abendhimmel tanzt – daher der name Schwarze Sonne.
et er ikke usædvanligt, at stærene samles i flokke på flere hundrede tu-sinde individer, og når stærene starter
dansen på aftenhimlen, kan deres formations-dannelse henlede tankerne på en balletfore-stilling. Situationen er dog helt anderledes for stærene i flokken. Fuglenes dans er en forsvarsmekanisme imod angribende rovfugle, på samme måde som ses hos stimefisk. Ved at samles i store flokke får fuglene tilsammen mange øjne til opdage en potentiel fare, og samtidigt er denne flokdannelse forvirrende for den angribende rovfugl. Det er typisk den hurtige og manøvredygtige spurvehøg, som angriber stæreflokkene, men også dværgfalk, blå kærhøg, rørhøg og duehøg er angrebslyst-ne. i enkelte tilfælde kan verdens hurtigste dyr, vandrefalken, også blande sig i kampen om at få stær på aftenmenuen. Stærene samles
'Sort sol' opstår, når store flokke af stære ved solnedgangstid samles på bestemte lokaliteter for at overnat-te i rørskoven. En stor flok stære kan næsten formørke den lave aftensol, når de danser på himlen – deraf navnet 'sort sol'.
SORT SOLET ENESTÅENDE NaTURFæNOMEN i VaDEHaVSOMRÅDET
SCHWarZe SOnneeIn eInMalIGeS naturPHÄnOMen aM WattenMeerFORFaTTERE
VerfaSSer
Torben Kjærgaard andersen, Vadehavscentret
inger Sønnichsen, Naturcenter Tønnisgård
D s ist nicht ungewöhnlich, dass die Stare
sich in Schwärmen von mehreren hundert-
tausend individuen versammeln. Wenn sie
dann am abendhimmel zu tanzen beginnen,
können ihre formationen an eine ballettvorstel-
lung erinnern. für die Stare im Schwarm gestaltet
sich die Situation allerdings ganz anders. der tanz
der Vögel ist ein abwehrmechanismus gegen
angreifende raubvögel, so wie man ihn von
fisch schwärmen kennt. gemeinsam haben die
Vögel viele augen, um potenzielle gefahren zu
entdecken, gleichzeitig wirkt die Schwarmbildung
für den angreifer verwirrend. häufig überfällt der
schnelle und manövrierfähige Sperber die Staren-
schwärme, angriffslustig sind aber auch Zwergfal-
ke, Kornweihe, rohrweihe und hühnerhabicht. in
einzelfällen kann sich das schnellste tier der Welt,
E
54 nationalparkVadehavet.dk
^| FOTO Thomas Holst Christensen
Stærenes dans er en forsvarsmekanisme mod rovfugle,
som kan give de mest utrolige formationer på aften-
himlen.
der tanz der Stare ist ein abwehrmechanismus gegen
raubvögel, der zu den unglaublichsten formationen am
abendhimmel führt.
55nationalparkVadehavet.dk
der Wanderfalke, ebenfalls in den Kampf um ein
aus Staren bestehendes abendmahl einmischen.
die Stare versammeln sich also nicht zum tanz am
himmel, um ihr Publikum zu begeistern, sondern
um nicht gefressen zu werden. – den anblick darf
man trotzdem genießen.
Warum im Rohrwald übernachten?die rohrwälder finden sich in den feuchtgebieten
der marsch, hierher verirren sich weder füchse
noch andere an land lebende raubtiere, da sie
sich sonst durch Schlamm und Wasser kämpfen
müssten, um ihr Ziel, die Stare, zu erreichen. auch
die raubvögel bilden nachts keine gefahr, da sie
bei ihrer Jagd nach beute stark auf ihre Sehkraft
angewiesen sind. die Stare verbringen daher die
nacht geborgen und trocken im rohrwald, bis die
Sonne aufgeht.
Ballett am Abendhimmel – ohne Kollisionder tanz der Stare allein weckt schon begeisterung
beim Publikum, doch oft wird diese noch begleitet
von der Verwunderung über die fähigkeit der
Vögel, sich am himmel blitzschnell als geschlos-
sene einheit zu bewegen – ohne zusammenzu-
stoßen. haben die Stare unter sich Verkehrsregeln
ausgemacht, die sie in die lage versetzen, in
altså ikke i flokke og danser på himlen for at begejstre deres publikum, men derimod for at undgå at blive spist – men derfor kan man jo godt nyde synet.
Hvorfor overnatte i rørskoven?Rørskovene findes i marskens vådområder, og her bevæger hverken ræven eller andre land-levende rovdyr sig ud, da de ellers skal vove sig ud i store mængder mudder og vand for at nå målet (stærene). Rovfuglene gør heller ikke det store væsen af sig om natten, da de i høj grad bruger synet under jagten på bytte. Stærene sid-der derfor tørt og relativt trygt i rørskoven natten over, indtil solen – og stærene – igen står op.
Ballet på aftenhimlen – uden kollisionerStærenes dans kan i sig selv give anledning til stor begejstring hos publikum, men ofte bliver denne følelse efterfulgt af en undren over disse fugles evne til at bevæge sig lynhurtigt rundt på himlen som én samlet enhed – uden at støde sammen. Har stærene aftalt nogle indbyrdes færdselsregler, som gør dem i stand til at undgå kollisioner midt i dette virvar af fugle? Svaret er nej – stærene er rent faktisk i stand til at undvige hinanden udelukkende på
56 nationalparkVadehavet.dk
^| FOTO john Frikke
Stærene danser på aftenhimlen, inden de slår sig ned for
natten i marskens rørskove.
die Stare tanzen am abendhimmel, bevor sie sich für die
nacht in den röhrichten der marsch niederlassen.
diesem Vogelgewirr Kollisionen zu vermeiden?
nein, lautet die antwort. – die Stare weichen sich
gegenseitig allein aufgrund ihres blitzschnellen
reaktionsvermögens aus. ein Star hat ein 20 mal
schnelleres reaktionsvermögen als der mensch.
Schwarze Sonne – Frühling und HerbstObwohl die meisten menschen Schwarze Sonne
wahrscheinlich mit dem herbst verbinden, ist
das Phänomen auch im frühling zu bewundern.
Während der 3 bis 4 Wochen von mitte märz bis
mitte april besuchen die Stare nämlich ebenfalls
die marsch und führen ihren tanz am abendhim-
mel vor. die Vögel müssen Kraft für ihre wichtigste
aufgabe sammeln – die aufzucht des nachwuch-
ses. die Stare brüten nicht nur in dänemark,
sondern ziehen auch in die weiteren anrainerlän-
der der Ostsee sowie nach norwegen, um sich
fortzupflanzen. die brutsaison geht bis august,
danach kehren die Stare ins Wattenmeer zurück,
um sich für den Winter zu stärken. die Saison der
Schwarzen Sonne erstreckt sich im herbst über
mehr als zwei monate, meist von ende august bis
ende Oktober. dann ziehen die meisten tiere nach
holland, frankreich oder großbritannien, wo sie
überwintern.
bevor man erkannte, dass die Stare im herbst
nach Süden ziehen, glaubte man tatsächlich, sie
würden auf dem boden von Seen und mooren
überwintern. Wie sonst konnten sie im frühling
plötzlich am selben Ort wieder auftauchen?
inzwischen weiß man mehr über die lebensweise
der Stare und anderer Vögel. einen großteil dieses
Wissens über das Zugmuster von Vögeln verdan-
ken wir dem dänischen Oberlehrer hans chr. c.
mortensen. er war der erste, der erfolgreich Vögel
beringte, um so ihre Zugbahnen zu verfolgen.
die Vögel wurden mit einem nummerierten
ring versehen, und wenn beringte Vögel später
anderenorts gesichtet wurden, konnte man sich
anhand zahlreicher beobachtungen ein bild von
den Zuggewohnheiten der einzelnen Vogelarten
machen.
Das Wattenmeergebiet – Lieblings-restaurant der Staredie Stare bevorzugen das Wattenmeergebiet
als futterstation aufgrund der großen flächen
mit weidendem Vieh, die es hier immer noch
gibt. die Wiesen bilden ideale lebensräume für
die von Staren bevorzugte beute – larven von
gartenlaubkäfern und Schnaken. insektenlarven
sind allerdings nicht die einzige nahrungsquelle,
besonders im Spätsommer und im herbst ziehen
die jungen Stare auch nutzen aus den unmengen
von beeren, die es in gärten und hecken gibt.
die aufnahme dieser nahrung ist allerdings mit
einem "Sicherheitsrisiko" verbunden: Viele der
beeren haben nämlich schon länger auf der erde
gelegen und beginnen deshalb zu gären. dadurch
wird der Zuckerstoff in den beeren abgebaut
und in energie, cO2 und alkohol umgewandelt.
^| FOTO arkivfoto
Mødet med en enkelt stær er også en flot oplevelse, især
når den optræder i sin 'metalliske' yngledragt som her.
die begegnung mit einem einzelnen Star ist ebenfalls
ein schönes erlebnis, besonders wenn er wie hier in
seinem metallisch leuchtenden brutkleid auftritt.
baggrund af deres lynhurtige reaktionsevne. Stære har en ca. 20 gange hurtigere reaktions-evne end mennesket.
sort sol – både forår og efterårSelv om de fleste nok forbinder 'sort sol' med efterår, finder fænomenet også sted i foråret. i 3–4 uger fra medio marts til medio april besøger stærene nemlig også marsken og udfører deres dans på aftenhimlen. Stærene skal således samle kræfter til deres vigtigste hverv – at få afkom. Stærene yngler ikke kun i Danmark, men trækker også til landene omkring østersøen samt Norge for at formere sig. ynglesæsonen strækker sig indtil august, hvorefter stærene igen vender tilbage til Vade-havsområdet for at samle kræfter til vinteren. 'sort sol'-sæsonen i efteråret strækker sig over mere end to måneder, typisk fra slutningen af august til og med oktober. Herefter trækker størstedelen af stærene til Holland, Frankrig og Storbritannien, hvor de overvintrer.Før man blev bekendt med, at stærene om efteråret trækker sydpå, troede man faktisk at stærene overvintrede på bunden af søer og mo-ser. Hvordan kunne de ellers pludseligt dukke op ved nøjagtig samme lokalitet om foråret? Siden da er man blevet klogere på stærens og andre fugles levevis. Meget af denne viden om fugles trækmønstre kan vi takke den danske overlærer Hans Chr. C. Mortensen for. Han var den første person, der havde succes med at ringmærke fugle for på den måde at følge deres trækmønstre. Fuglene blev mærket med en nummereret ring, og hvis fugle ringmærket i Danmark senere blev observeret på en anden lokalitet, fik man ved gentagne observationer en idé om den pågældende fuglebestands trækmønster.
Vadehavsområdet – stærens foretrukne spiserestaurantStærenes valg af Vadehavsområdet som opfed-ningslokalitet hænger sammen med de store områder af græsmarker med kvæg, som stadig findes på disse kanter. Markerne udgør nem-lig ideelle levesteder for stærens foretrukne føde – larver af især gåsebiller og stankelben. insektlarver er dog ikke eneste fødekilde – specielt i sensommeren og efteråret drager især de unge stære nytte af de store mængder bær, der findes i haver og hegn på den tid af året. indtagelse af denne fødekilde er dog for-bundet med en vis 'sikkerhedsmæssig' risiko – mange af bærrene har nemlig ligget på jorden i længere tid og er derfor begyndt af gære. Ved denne gæring nedbrydes bærrenes sukkerstof-fer til energi, CO2 og alkohol. Herved indtager de bærspisende stære en betydelig mængde al-kohol – nok til mere eller mindre at bedøve de fleste andre dyr af samme størrelse. Stæren har dog en ca. 15 gange så høj alkoholforbrænding som mennesket – og derfor udgør deres alko-
KONKURRENCE OM SOVEpLaDSERNENår stærene ved aftenstid slår ned i tag-rørene for at overnatte, er der kamp om de gode sove pladser. De bedste pladser findes omkring midten af tagrørene. Stære, der sidder for højt, er mere udsatte for vind og vejr og dem, der sidder for lavt, er i fare for at blive ramt af fugleklatter fra stære højere oppe. Derfor er der ofte uro og postyr i nog-le minutter inden pladserne er fordelt, og natteroen endeligt kan falde over rørskoven.
WettbeWerb um die SchlafPlätZe
Wenn sich die Stare gegen abend in die Schilf-
rohre begeben, um zu übernachten, kommt
es zum Kampf um die guten Schlafplätze. die
besten davon findet man in der mitte der rohre.
Stare, die zu hoch sitzen, sind Wind und Wetter
ausgesetzt, und jene, die zu niedrig sitzen, kön-
nen vom dreck der höher Sitzenden getroffen
werden. deshalb gibt es für einige minuten im-
mer unruhe und gezeter, bis die Plätze verteilt
sind und die nachtruhe im rohrwald einkehrt.
57nationalparkVadehavet.dk
58 nationalparkVadehavet.dk
^| FOTO Hans Hagge
Marskens rørskove er populære udflugtsmål for både
lokale og gæster, der søger 'Sort sol'oplevelser. gode
lokaliteter i marsken findes ved Ribe og Tønder.
die röhrichte der marsch sind ein beliebtes ausflugsziel
sowohl für Ortsansässige als auch für gäste, welche die
"Schwarze Sonne" erleben möchten. geeignete Örtlich-
keiten gibt es in ribe und tønder.
59nationalparkVadehavet.dk
holforbrug ikke den store sikkerhedsrisiko for hverken deres helbred eller lufttrafikken.
Havens bedste sangerUdover evnerne som luftakrobat er stæren også kendt som en dygtig sangfugl. Det er hovedsageligt hannen, der synger, og i foråret er hans primære mission at tiltrække en hun til sin rede. jo større sang-repertoire han har, jo større chance for succes! Og stærehannen er særdeles kreativ, når sang-repertoiret skal udbygges, og den lader sig i høj grad inspirere af de umiddelbare omgivelser. Således har man observeret stærehanner, der har lært sig at imitere alt fra mobiltelefoners ringetoner, til en kats miaven og knirkende døre. Ved et fod-boldstadion har man desuden oplevet en stær, som efterlignede lyden fra dommerfløjten. Den skabte efter sigende lidt forvirring ved de lokale fodboldkampe, da stærens 'dommer-fløjtesang' tiltog i takt med, at den egentlige dommers fløjteaktivitet steg – sandsynligvis fordi dommerfløjten i stærens øjne blev anset som sang fra en konkurrerende han. ><
damit nehmen die beerenfressenden Stare eine
beachtliche menge alkohol zu sich – genug, um
die meisten anderen tiere ähnlicher größe zu
betäuben. der Star baut den alkohol allerdings 15
mal schneller ab als der mensch – und somit stellt
die alkoho laufnahme weder für seine gesundheit
noch für den luftverkehr ein risiko dar.
Der beste Sänger des Gartensneben seiner fähigkeit als luftakrobat ist der Star
auch als tüchtiger Singvogel bekannt. Vornehmlich
das männchen singt, und im frühling besteht
seine hauptaufgabe darin, hierüber ein Weibchen
ins nest zu locken. Je größer das Singvermögen
ist, umso besser stehen die chancen auf erfolg!
das männchen ist besonders kreativ, wenn das
gesangsrepertoire erweitert werden soll, und lässt
sich stark durch seine unmittelbare umgebung
inspirieren. man hat Starenmännchen beobachtet,
die Klingeltöne von handys, miauende Katzen
und knarrende türen nachmachen konnten. nahe
an einem fußballplatz hat man sogar einen Star
erlebt, der die Schiedsrichterpfeife zu imitieren
verstand. der Vogel hat bei den örtlichen fußball-
spielen für viel Verwirrung gesorgt, besonders weil
sich sein Schiedsrichterpfeifengesang bei zuneh-
mender aktivität des Schiedsrichters intensivierte
– wahrscheinlich weil der Star den Schiedsrichter
als nebenbuhler wahrnahm. ><
LæR MERE HOS … / lernen Sie mehr bei …
Visit Esbjerg, Esbjerg www.visitesbjerg.dk
Visit Fanø, Fanø www.visitfanoe.dk
Marskguiden, Højer www.marskguiden.dk
Scanoropa Bus, Højer www.scanoropa-bus.dk
Mandø Event, Mandø www.mandoevent.dk
Vadehavscentret, Ribe www.vadehavscentret.dk
Visit Ribe, Ribe www.visitribe.dk
Naturcenter Tønnisgård, Rømø www.tonnisgaard.dk
Visit Rømø, Rømø www.romo.dk
Sort Safari, Tønder www.sortsafari.dk
Visit Tønder, Tønder www.visittonder.dk
Varde Turistbureau, Varde www.visitwestdenmark.com
Naturstyrelsen www.udinaturen.dk
'Sort sol' kan især opleves i vådområder med rørskove omkring Ribe og i Tøndermarsken.
Schwarze Sonne kann in den feuchtgebieten
mit rohrwäldern bei ribe und in der tonderner
marsch erlebt.
UNgERNE SiKRES MED KEMiSK KRigSFøRELSEi stærenes reder findes ofte store mængder mider og andre parasitter. i en midebefængt rede kan fugleungerne miste op til 10 %, af deres blod pr. dag, hvilket giver dem en ringere chance for at overleve. For at holde miderne nede forer hannen reden med giftige planter, fx kodriver og malurt, som indeholder naturlige forsvarsmidler mod planteædere. En stærehan, der gør kur til en hun, bliver bedømt på hans evner som 'apoteker', og falder redens indhold af giftige planter ikke i hunnens smag, bliver hans kurtisering ignoreret.
die Jungen Sichern durch chemiSche
KriegSführung
in den nestern der Stare finden sich oft große
mengen von milben und anderen Parasiten. in
einem solchen milbenverseuchten nest können die
Jungen täglich bis zu 10 % ihres blutes verlieren,
was ihre überlebenschancen ver schlechtert.
um die milben zu begrenzen, versieht das
männchen das nest mit giftigen Pflanzen, z. b.
Schlüsselblumen und Wermut, die natürliche
abwehrstoffe gegen Pflanzenfresser beinhalten.
ein Starenmännchen, das einem Weibchen den
hof macht, wird nach seinen fähigkeiten als
apotheker bewertet, und wenn der bestand
an giftigen Pflanzen im nest dem Weibchen
missfällt, ignoriert sie sein Werben.
|^
OpLEVELSERerlebnISSe
GOtt SCHuF DIe Welt, Der MenSCH SCHuF DIe KÜSte
natur unD KulturnutZunG Der MarSCH,gUD SKaBTE VERDEN – MENNESKET SKaBTE KySTENBRUg, NaTUR Og KULTURMaRSKENS
60 nationalparkVadehavet.dk
in den Beeren abgebaut und in Energie, CO2 und
Alkohol umgewandelt. Damit nehmen die beeren-
fressenden Stare eine beachtliche Menge Alkohol
zu sich – genug, um die meisten anderen Tiere
ähnlicher Größe zu betäuben. Der Star baut den
Alkohol allerdings 15 Mal schneller ab als der Men-
sch – und somit stellt die Alkoho laufnahme weder
für seine Gesundheit noch für den Luftverkehr ein
Risiko dar.
Der beste Sänger des GartensNeben seiner Fähigkeit als Luftakrobat ist der Star
auch als tüchtiger Singvogel bekannt. Vornehmlich
das Männchen singt, und im Frühling besteht
seine Hauptaufgabe darin, hierüber ein Weibchen
ins Nest zu locken. Je größer das Singvermögen
ist, umso besser stehen die Chancen auf Erfolg!
Das Männchen ist besonders kreativ, wenn das
Gesangsrepertoire erweitert werden soll, und lässt
sich stark durch seine unmittelbare Umgebung
inspirieren. Man hat Starenmännchen beobachtet,
die Klingeltöne von Handys, miauende Katzen
und knarrende Türen nachmachen konnten. Nahe
an einem Fußballplatz hat man sogar einen Star
erlebt, der die Schiedsrichterpfeife zu imitieren
verstand. Der Vogel hat bei den örtlichen Fußball-
spielen für viel Verwirrung gesorgt, besonders weil
sich sein Schiedsrichterpfeifengesang bei zuneh-
mender Aktivität des Schiedsrichters intensivierte
– wahrscheinlich weil der Star den Schiedsrichter
als Nebenbuhler wahrnahm.
61NationalparkVadehavet.dk
^| FOTO Thorkild jensen
Får er velegnede til at afgræsse digerne. De nipper græsset lige så fint som en græs-
slåmaskine, så græssets rodnet styrkes og dermed digets modstandskraft overfor storm-
floder. Køer og heste har i øvrigt ingen gang på digerne – de tramper dem simpelthen
i stykker.
Schafe eignen sich zur abweidung der deiche. Sie zupfen das gras ebenso fein ab wie ein
rasenmäher, sodass das Wurzelwerk des grases und damit die Widerstandsfähigkeit des
deiches gegenüber Sturmfluten gestärkt werden. Kühe und Pferde haben übrigens keinen
Zutritt zum deich – sie zertrampeln diesen nur!
61nationalparkVadehavet.dk
FORFaTTERE
VerfaSSer
anne Marie Overgaard, Museum Sønderjylland, Højer Mølle
Klaus Melbye, Vadehavscentret
Marsken i det danske Vadehavsområde er et dyna-misk landskab, der igennem mange hundrede år har undergået store forandringer – både ved naturens og menneskets hånd.
die marsch im dänischen Wattenmeergebiet ist eine dyna-mische landschaft, die seit vielen hundert Jahren großen Ver änderungen ausgesetzt ist – sowohl durch die natur als auch durch die menschliche hand.
62 nationalparkVadehavet.dk
avets gave" er marsken blevet kaldt. Født af Vadehavets dynamik, hvor tidevandet to gange i døgnet medbringer og aflejrer sedimenter, som med tiden danner nyt land.
Marsken er kendetegnet ved sit flade, græsklædte landskab, der danner overgangen mellem den sandede geest i øst og vaden i vest.De store marskområder langs den danske Vadehavskyst er Tjæreborg-, Darum-, Ribe-, Rejsby-, Ballum- og Tøndermarsken.
BosætningDen havnære marsk er meget frugtbar og har tidligt tiltrukket menne-sker, der bosatte sig her. Flere steder langs kysten finder man spor efter bosættelser, fx på Hjemsted Banke ved Ballummarsken, som har været beboet siden 500 f.Kr.Ballummarsken, ved Misthusum, er også det nordligste område, hvor man senere etablerede værfter i selve marsken for at bo beskyttet mod havet.Den græsklædte marsk var velegnet til dyrehold. i 1600- og 1700-tal-let bidrog handlen med stude til især Holland betydeligt til de lokale bønders indtægter. Nærheden til havet spillede en vigtig rolle, da den indtil sidste halvdel af 1800-tallet udgjorde en 'naturlig' infrastruktur. Det var, kort sagt, nemt at komme rundt.Der var dog også risici forbundet med at bosætte sig i marsken: Bosæt-telse, qua det flade landskab, var og er sårbart overfor stormfloder.
Landvinding og inddigningFra friserne fik man viden om at bygge diger. De tidligste diger var lave sommerdiger, der kunne beskytte jorden mod ekstraordinære højvan-der. i middelalderen oplevede hele Vadehavskysten flere stormfloder, der var så ødelæggende, at der opstod et ønske om mere effektivt at beskytte mennesker og jord mod havets rasen. Derfor byggede man digerne højere – såkaldte havdiger – der kunne holde vinterstormenes vandmasser ude af marsken. på den måde kunne man – bid for bid – forvandle åben marsk til 'rigtig landbrugsjord'. inddigningen af den danske del af Vadehavet startede i Tøndermarsken, hvor det første hav-dige blev bygget i 1556 og det sidste i 1982, da Det Fremskudte Dige og Vidåslusen blev indviet. Denne mangeårige landvinding har gjort Vidåen 20 km længere, og kun skibet på Tønder Bys byvåben vidner om, at byen tidligere lå tættere på kysten.Ribemarsken blev inddiget 1911–1915, Ballummarsken 1914–1919, og Tjæreborg og Darummarsken 1927–29, mens marsken omkring Ho Bugt som den eneste i Vadehavsregionen aldrig er blevet inddiget.inddigningerne skabte dog problemer med bagvandet fra åerne, der lø-ber gennem marsken. Sluser i digerne skulle sørge for åvandets passage ud gennem diget ved lavvande, men ved vedvarende højvande pga. storm måtte sluseportene forblive lukkede, og åerne gik i vinter perioden over deres bredder og oversvømmede landet bag digerne. Dette kunne
in geschenk des meeres" hat man die marsch genannt, von der
dynamik des Wattenmeeres geschaffen, wo die gezeiten zwei mal
täglich Sedimente mit sich führen und ablagern, die mit der Zeit
neues land bilden. die marsch ist durch ihre flache grasbewachsene land-
schaft gekennzeichnet, die den übergang zwischen der sandigen geest im
Osten und dem Watt im Westen markiert.
die großen marschgebiete an der dänischen Wattenmeerküste liegen bei
darum, tjæreborg, ribe, rejsby, ballum und tønder.
Siedlungdie meeresnahe marsch ist äußerst fruchtbar, wovon schon früh menschen
angezogen wurden und in der gegend siedelten. an mehreren Stellen der
Küste findet man noch Spuren dieser Siedlungen, z. b. auf hjemsted banke an
der ballumer marsch, die seit 500 v. chr. bewohnt ist.
die ballumer marsch bei misthusum ist auch das nördlichste gebiet, in
dem man später Warften direkt in der marsch anlegte, um vor dem meer
geschützt leben zu können.
die grasbewachsene marsch war für die tierhaltung geeignet. im 17. und 18.
Jahrhundert trug der Verkauf von rindern vor allem nach holland wesentlich
zu den einnahmen der örtlichen bauern bei. die nähe zum meer spielte eine
wichtige rolle als "natürliche" infrastruktur, und zwar bis ende des 19. Jahr-
hunderts. mit anderen Worten, es war einfach, herumzukommen.
die marsch ist allerdings nicht ungefährlich: die flache landschaft ist nach
wie vor anfällig gegenüber Sturmfluten.
Landgewinnung und Eindeichungangeregt von den friesen begann man mit dem bau von deichen. die
frühesten waren zunächst niedrige Sommerdeiche, die das land gegen das
tägliche hochwasser schützen konnten. im mittelalter wurde die gesamte
Wattenmeerküste von mehreren Sturmfluten heimgesucht, die derart verhee-
rend waren, dass der Wunsch nach einem effektiveren Schutz von menschen
und land gegen das Wüten des meeres laut wurde. deshalb baute man die
deiche höher – sogenannte meeresdeiche –, wodurch auch die Wassermas-
sen der Winterstürme von der marsch ferngehalten wurden. So konnte man –
Stück für Stück – die offene marsch in brauchbaren ackerboden verwandeln.
die eindeichung des dänischen Wattenmeergebietes begann 1556 in der
tonderner marsch (tøndermarsken) mit dem bau des ersten meeresdeiches,
der letzte kam 1981 mit der einweihung des Vordeichs und der Vidå-Schleuse
hinzu. die langjährige landgewinnung hat den fluss Vidåen (die Wiedau) um
20 km verlängert, und nur das Schiff im Stadtwappen von tønder zeugt noch
davon, dass die Stadt einst näher an der Küste lag.
die ribe-marsch wurde 1911–1915, die ballumer marsch 1914–1919 sowie die
tjæreborg- und darum-marsch 1927–1929 eingedeicht, während die marsch
um die ho bugt als einzige in der Wattenmeerregion nie eingedeicht wurde.
die eindeichung erzeugte allerdings Probleme mit dem zurücklaufenden
Wasser aus den flüssen, welche die marsch durchqueren. Schleusen in den
deichen sollten zwar dafür sorgen, dass das flusswasser bei ebbe den deich
passieren konnte, doch bei anhaltendem hochwasser, z. b. aufgrund eines
Sturms, mussten die Schleusentore geschlossen bleiben. im Winterhalbjahr
traten die flüsse somit über ihre ufer und überschwemmten das land hinter
den deichen. dies konnte sich mehrmals im laufe des Winters wiederholen
und bedeutete, dass die erde in diesem teil des Jahres nicht nutzbar war.
Entwässerungdie umstellung der landwirtschaft von rinderzucht auf ackerbau bedeutete
ein erhöhtes interesse an einer effektiveren nutzung des marschbodens. dies
war der grund für die entwässerung der tonderner marsch (1927–1933), wo
die einzigen Pumpstationen und flussdeiche errichtet wurden. nach bedarf
konnte man auf diese Weise den Wasserstand in der marsch regulieren,
wobei hier von beachtlichen Wassermassen die rede ist: die vier Pumpstati-
onen der tonderner marsch weisen eine gesamtkapazität von 30 m3 Wasser
pro Sekunde auf! die flussdeiche sorgen dafür, dass die Vidå im gegensatz
zu brede Å und ribe Å fast nie über ihre ufer tritt. auch die ballumer und
SpRiNgSTOK / æ KLU’STaCH i Tønder- og Ribemarsken brugte markmanden "en springstok". på sønderjysk: "æ klu'stach". Saxo skrev år 1200: "Markerne hegnede de med grøfter, som de sætter over med springstokke".Springstokken er en 3,60 m lang stok med en tværklods (pluns), der sikrer, at stokken ikke synker i mudderet.
der SPrungStOcK / æ Klu’Stach
in der marsch bei tønder und ribe verwendete der hirte "den Sprungstock"
(im dialekt: 'æ klu'stach'). Saxo schrieb im Jahre 1200: "die felder säumen
sie mit gräben, über die sie mit Sprungstöcken einen Satz machen können".
der Sprungstock ist 3,60 m lang und mit einem querliegenden Klotz (pluns)
versehen, der verhindert, dass der Stock im Schlamm versinkt.
"H
"E
63NationalparkVadehavet.dk
^| FOTO john Frikke
Tøndermarskens bevandingskanaler skal jævnligt holdes
fri for grøde. Kanalerne transporterer vand rundt i
området og holder markerne tilpas fugtige. pumpe-
stationer fører vand ind og ud fra Vidåen.
die bewässerungskanäle der tonderner marsch müssen
regelmäßig vom Pflanzenbewuchs frei gehalten werden.
die Kanäle befördern Wasser durch das gebiet, so dass
die felder ausreichend feucht bleiben. Pumpstationen
holen das Wasser aus der Vidå.
^| FOTO jan Tandrup
Vidåen i Tøndermarsken er den eneste å i den danske del af Vadehavet, som er inddi-
get og derfor sjældent går over sine bredder. Markernes striber er i øvrigt bevandings-
kanaler og ’grøblerender’ – en traditionel landvindingsteknik.
die Vidå in der tonderner marsch ist der einzige fluss im dänischen teil des Wattenmee-
res, der eingedeicht ist und deshalb selten über die ufer tritt. die Streifen in den feldern
sind übrigens bewässerungskanäle und kleine entwässerungs rinnen, sogenannte
grüppen – eine traditionsreiche landgewinnungstechnik.
64 nationalparkVadehavet.dk
gentage sig flere gange i løbet af vinteren, og betød, at jorden ikke kunne udnyttes i denne del af året.
AfvandingOmlægningen af landbruget fra studedrift til agerbrug betød øget interesse i at udnytte marskens jord mere effektivt. Det var baggrun-den for afvandingen af Tøndermarsken 1927–1933. i Tøndermarsken blev der, som det eneste sted, etableret pumpestationer og ådiger. Efter behov kunne der ledes vand ind og ud af marsken, og det er betydelige vandmængder, der er tale om: De fire pumpestationer i Tøndermarsken har en samlet kapacitet på 30 m3 vand i sekundet! Ådigerne betyder, at Vidåen i modsætning til Brede Å og Ribe Å næsten aldrig går over sine bredder. Også Ballummarsken og Ribemarsken er afvandede, men ude-lukkende ved hjælp af afvandingskanaler. i Ballummarsken blev Brede Å desuden rettet ud i forbindelse med inddigningen med nyt udløb
gennem Ballum Sluse, hvorved vandet løb hurtigere ud af åen.ikke alle var lige begejstrede for afvandingsarbejderne. Maleren Emil Nolde, der var født og opvokset på Tønderegnen, skriver i sine erin-dringer om Tøndermarskens afvanding: "afvandingsarbejderne truede med at ødelægge al natur og urskønhed, de koldt beregnende ingeniører huserede barbarisk i landskabet". Nolde tog i 1927 konsekvensen og flyttede syd for 1920-grænsen til Seebüll.
Marsken 'brænder'inddigningen af marsken og afvandingen er imidlertid ikke uden pro-blemer. i marsken er vådplanter blevet tilslikket af Vadehavets mudrede vand og blevet til et varieret tørvelag under lerjorden. Holdes dette lag ikke fugtigt, kommer der ilt til tørvelaget og det 'brænder' sammen og synker. Dette er bl.a. sket i Ballummarsken, hvor nogle områder er sunket op til 75 cm. Resultatet er større våde arealer, fx efter perioder med meget nedbør.i Ribemarsken bevandede man op til 1960’erne marsken med saltvand for at undgå dette problem, og modstanden var stor, da bevandings-væsnet blev nedlagt. i en protokol fra Ribemarsken citeres en landmand for at sige: "Vi kan ligeså godt brænde 100 kronesedler af, vor jorde er ødelagte".
die ribe-marsch sind entwässert worden, doch ausschließlich mithilfe von
entwässerungskanälen. in der ballumer marsch wurde die brede Å außerdem
im Zusammenhang mit der eindeichung begradigt und mündet nunmehr an
der ballum-Schleuse, wodurch das Wasser schneller aus dem fluss gelangt.
nicht alle waren jedoch von den entwässerungsarbeiten in gleichem maße
begeistert. der in der tøndergegend aufgewachsene maler emil nolde
schreibt über die entwässerung der tonderner marsch in seinen memoiren:
"die entwässerungsarbeiten drohten, alle natur- und urschönheit zu vernich-
ten; die kalt rechnenden ingenieure hausten barbarisch in der landschaft."
nolde zog 1927 die Konsequenzen und siedelte ins südlich der 1920er
grenze gelegene Seebüll um.
Die Marsch "brennt"die eindeichung und entwässerung der marsch verläuft allerdings nicht
immer problemlos. in der marsch wurden die einstigen Wasserpflanzen durch
das schlammhaltige Wasser des Wattenmeeres verschlickt und unter der
lehmerde zu einer unterschiedlich dicken torfschicht umgesetzt. Wenn diese
Schicht nicht feucht bleibt, drängt Sauerstoff hinein, so dass die torfschicht
"verbrennt" und an Volumen verliert. dies ist u. a. in der ballumer marsch
passiert, wo einige bereiche um bis zu 75 cm absackten. das ergebnis sind
größere feuchtgebiete, z. b. nach Zeiten mit viel niederschlag.
bis in die 1960er Jahre bewässerte man die ribe-marsch mit Salzwasser, um
diesen Vorgang zu unterbinden, und es gab Proteste, als das bewässerungs-
wesen eingestellt wurde. in einem Protokoll aus der ribe-marsch findet man
folgende aussage eines landwirts: "Wir könnten genauso gut geldscheine
verbrennen, unser land ist zerstört."
Kultivierung der Marschdie marsch war bis mitte des 20. Jahrhunderts nur in sehr begrenztem um-
fang kultiviert, da die ebenen grasflächen vorrangig zur rindermast und zur
heumahd verwendet wurden.
die Kultivierung der marsch erfolgte zwischen den 1950er und 1970er
Jahren, als hafer das bevorzugte getreide war, weil er als futter verwendet
werden kann und gleichzeitig feuchte bodenverhältnisse verträgt. außerdem
machte die erhöhte Zugkraft der traktoren das Pflügen des schweren marsch-
bodens möglich.
65NationalparkVadehavet.dk
- NaturKulturVarde, Skallingen og Ho Bugt- Fiskeri- og Søfartsmuseet, Esbjerg og Fanø- Vadehavscentret, Vester Vedsted (guidede ture og udstilling)
- Naturstyrelsen, 'Ud i naturen'- Naturcenter Tønnisgård- Museum Sønderjylland Højer Mølle (også udstilling "Mennesker og landskab i marsken")
- Sort Safari (Møgeltønder).
- naturKulturVarde, Skallingen und ho bugt
- fischerei- und Seefahrtsmuseum esbjerg sowie
fanø
- Wattenmeerzentrum, Vester Vedsted (geführte
touren und ausstellung)
- naturbehörde, 'ud i naturen'
- naturzentrum tønnisgård
- museum Sønderjylland højer mølle (auch die aus-
stellung "menschen und landschaft in der marsch")
- Sort Safari / "Schwarze Safari" (møgeltønder).
LæR MERE HOS … / lernen Sie mehr bei …
Esbjerg Museum, Esbjerg www.esbjergmuseum.dk
Fiskeri- og Søfartsmuseet, Esbjerg www.fimus.dk
Visit Esbjerg, Esbjerg www.visitesbjerg.dk
Visit Fanø, Fanø www.visitfanoe.dk
Højer Mølle, Højer www.museum-sonderjylland.dk
Longview Trailriding, Højer www.longview.dk
Marskguiden, Højer www.marskguiden.dk
Scanoropa Bus, Højer www.scanoropa-bus.dk
Danmarks Ravmuseum, Oksbøl www.vardemuseum.dk
Naturguiden, Oksbøl www.naturguiden.info
Vadehavscentret, Ribe www.vadehavscentret.dk
Visit Ribe, Ribe www.visitribe.dk
Naturcenter Tønnisgård, Rømø www.tonnisgaard.dk
Visit Rømø, Rømø www.romo.dk
Sort Safari, Tønder www.sortsafari.dk
Visit Tønder, Tønder www.visittonder.dk
Varde Museum, Varde www.vardemuseum.dk
NaturKulturVarde, Varde www.naturkulturvarde.dk
Varde Turistbureau, Varde www.visitwestdenmark.com
Naturstyrelsen www.udinaturen.dk
OpLEVELSERerlebnISSe
|^
Opdyrkning af marskenMarsken var indtil midten af det 1900-tallet kun opdyrket i meget be-grænset omfang, da de flade græsarealer blev brugt til studefedning og høslet.Opdyrkningen af marsken er sket fra 1950’erne til 1970’erne, hvor havre var den dominerende afgrøde, da den kunne bruges til foder og samtidig trives i fugtig jord. Desuden gjorde større traktorkraft det muligt at pløje den tunge marskjord op.Omlægningen af landbruget fra store græsarealer til agerbrug gav imid lertid problemer med sandfygning, hvilket nogle steder stadig kan opleves i mindre omfang umiddelbart efter pløjning. Løsningen på problemet var, nogle steder, læhegn – oftest af grantræ. på Rømø har grantræer, plantet i 1930’erne, i høj grad forandret øens udseende.Nye behov og tekniske muligheder har således været styrende for menne-skets udnyttelse og forandring af marskens landskab. Eller som friserne udtrykte det: "gud skabte verden, men friserne skabte kysten". ><
die umstellung der landwirtschaft von riesigen grasflächen zum ackerbau
führte allerdings zu unerwünschtem Sandtreiben, das an manchen Stellen
unmittelbar nach dem Pflügen immer noch festgestellt werden kann. die
lösung waren Schutzhecken, meist in form von tannen. diese veränderten in
den 1930er Jahren auf rømø in hohem maße das aussehen der insel.
neu entstandene bedürfnisse waren somit entscheidend für die nutzung und
Veränderung der marschlandschaft durch den menschen. Oder wie die frie-
sen es ausdrücken: "gott schuf die Welt, die friesen schufen die Küste." ><
MaRSKENS DaNNELSEEt landskab som er yngst i den nordlige del af marsken fra 500 f.Kr. til den sydlige del fra før 1300 f.Kr. – Marsken er skabt af et stigende havspejl med tilslikning af de lave arealer til følge.
bildung der marSch
eine landschaft, deren nördlicher teil etwa aus dem
Jahre 500 v. chr. stammt, während die Südhälfte
bereits um 1300 v. chr. entstand – die marsch
wurde durch einen steigenden Wasserpegel und die
daraus folgende Verschlammung geschaffen.
^| FOTO Thorkild jensen
Marsken blev indtil midten af det 1900-tallet hovedsageligt brugt til op fedning af
stude og høslet.
bis zur mitte des 20. Jahrhunderts wurde die marsch hauptsächlich zur mast von
Ochsen sowie zur heumahd verwendet.
66 nationalparkVadehavet.dk
die robben sind ein herausstechender teil des tierlebens im Wattenmeer, wenn sie sich auf den trockengeleg-ten Sandbänken ausruhen. das Wat-tenmeer bietet gute möglichkeiten, diese interessanten tiere zu erleben – in ihrer natürlichen umgebung und ganz aus der nähe.
Sælerne er en iøjnefaldende del af Vadehavets dyreliv, når de i store flokke ligger og hviler på de nøgne sandbanker. Vadehavsområdet byder på gode muligheder for at opleve disse spændende dyr – både i deres naturlige omgivelser og på nærmeste hold.
LiVET i TOppEN aF FøDEKæDENSæLERVaDEHaVETS
DIe rObbenDeS WattenMeereSGanZ Oben In Der naHrunGSKette
FORFaTTERE
VerfaSSer
Lasse Fast jensen, Fiskeri- og Søfartsmuseet
anne Würtz pedersen, Vadehavscentret
67NationalparkVadehavet.dk
den danske del af Vadehavet. i det tyske og hollandske Vadehav er der flere ynglekolonier af gråsæl. i modsætning til den spættede sæl, så føder gråsælen sin unge om vinteren.
sælen – Danmarks største rovdyrSælerne hører til blandt rovdyrene og er derfor beslægtet med bl.a. ulve og bjørne. Man me-ner, at sælernes nærmeste, nulevende slægtning blandt rovdyrene skal findes i gruppen af mår-lignende rovdyr. Den spættede sæl bliver som regel omkring 1,3–1,6 m lang og kan veje op mod 130 kg. gråsælen bliver væsentligt større og er med sine 300 kg ikke blot Danmarks største rovdyr, men også vores største pattedyr.
Livet i vandSælen har gennem mio. af år udviklet sig fra at være landlevende til at bruge en stor del af sit liv i og under vandet. Sælen har i høj grad tilpasset sig livet i vandet. Dens torpedofor-mede krop og de brede luffer gør sælen til en god svømmer, og et tykt spæklag hjælper den med at holde varmen. Sælens store øjne er meget lysfølsomme og indrettet til at se under vandet, og dens følehår registrerer selv den mindste bevægelse fra en fisk, der svømmer forbi. Sælen kan uden problemer være under vandet i adskillige minutter, fordi hele dens krop er skabt til at lagre og spare på ilten.Selv om sælen er nøje tilpasset livet i vand, så er den i perioder også nødt til at komme op på land. Sælen kan udmærket sove, mens den befinder sig i vandet, men den hviler bedst på land. Derfor kan man ofte se sælerne ligge på sandbankerne i Vadehavet og dase. Når sælerne skal føde deres unger, er de helt afhængige afat komme på land. Den spættede sæl føder sin unge om sommeren ved lavvande. Ungen fødes uden den langhårede fosterpels, der kendetegner mange andre sælarter. i stedet er den iklædt en pels, der minder om den voksne sæls, og når højvandet atter vender tilbage, er ungen allerede klar til at følge med moderen ud i vandet.
sælpestenTo gange, i 1988 og 2002, er sælbestanden blevet ramt af sælpest, hvor 50–60 % døde. Sælpest skyldes et virus, der svækker sælens immunforsvar, og dermed giver bakterie-infektioner frit spil. Derfor døde de fleste sæler under epidemierne af bakteriel lunge-betændelse. Begge udbrud startede på den danske ø anholt og spredte sig derfra til hele Nordeuropa. Hvor virus kom fra er ikke helt klart, men måske har grønlandssælen haft en finger med i spillet? grønlandssælen lever normalt i arktiske områder, men i 1987 drev fødemangel tusinder af grønlandssæler mod syd. Nogle nåede helt til Danmark. Man ved, at grønlandssæler kan bære virus uden at blive syge, og derfor kan de have båret sygdommen med sig og smittet de spættede sæler.
ie meisten robben im Wattenmeer sind
Seehunde, doch man kann auch das glück
haben, ihren etwas größeren Verwandten
– den Kegelrobben – zu begegnen. die Seehunde
nutzen die bänke im Wattenmeer insbesondere,
um sich auszuruhen und im Sommer ihre Jungen
zur Welt zu bringen. in den ersten 3 bis 4 Wochen
wird das Junge von der mutter gestillt, danach
muss es lernen, selbstständig fische und Krebstiere
zu fangen. Obwohl die Kegelrobbe immer üblicher
wird, wirft sie nach wie vor nicht im dänischen teil
des Wattenmeeres. im deutschen und nieder-
ländischen Wattenmeer hingegen gibt es viele
Wurfkolonien von Kegelrobben. diese werfen im
gegensatz zum Seehund im Winter.
Die Robbe – das größte Raubtier Dänemarksdie robben gehören zu den raubtieren und sind
deshalb beispielsweise mit Wölfen und bären
verwandt. die Wissenschaft meint, die nächsten
heutigen Verwandten der robben seien in der
gruppe der marderähnlichen raubtiere zu finden.
der Seehund wird in der regel etwa 1,3–1,6 m
lang und wiegt bis zu 130 kg. die Kegelrobbe
wird wesentlich größer und ist mit ihren 300 kg
nicht nur das größte raubtier dänemarks, sondern
auch unser größtes Säugetier.
Das Leben im Wasserüber millionen von Jahren haben sich die robben
weiterentwickelt, sodass sie nicht mehr nur an
land leben, sondern einen großteil ihres lebens
im und unter Wasser verbringen. Sie haben sich in
hohem maße dem leben im Wasser angepasst. ihr
torpedoförmiger Körper und die breiten flossen
machen sie zu guten Schwimmern und die dicke
Speckschicht hilft beim erhalt der Körperwärme.
die großen augen der robben sind äußerst licht-
empfindlich und darauf ausgelegt, unter Wasser
sehen zu können. mit ihren tasthaaren nehmen
die tiere die kleinsten bewegungen vorbeischwim-
mender fische wahr. die robbe kann sich pro-
blemlos mehrere minuten unter Wasser aufhalten,
denn ihr ganzer Körper ist dafür geschaffen,
Sauerstoff zu speichern und zu sparen.
Obwohl die robbe sich dem leben im Wasser
umfassend angepasst hat, muss sie über längere
Zeit an land kommen. Sie kann zwar im Wasser
schlafen, doch an land ruht sie sich am besten aus.
deshalb sieht man oft robben auf den Sandbän-
ken des Wattenmeeres dösen. Wenn die robben
ihre Jungen zur Welt bringen, sind sie darauf an-
gewiesen, an land gehen zu können. der Seehund
wirft im Sommer bei niedrigwasser. das Junge wird
ohne langes geburtsfell geboren, das viele andere
robbenarten kennzeichnet. Stattdessen gleicht
sein fell dem der erwachsenen robbe, und wenn
das hochwasser zurückkehrt, ist das Junge sofort
bereit, der mutter ins Wasser zu folgen.
Die RobbenpestZwei mal, 1988 und 2002, wurde der bestand von
angt de fleste sæler i Vadehavet er spættede sæler, men man kan også være heldig at møde dens større fætter
– gråsælen. Den spættede sæl bruger især Vadehavets banker til at hvile sig, og når den om sommeren føder sin unge. Ungen dier i de første 3–4 uger af sit liv hos moderen, hvorefter den på egen hånd må lære at fange fisk og krebsdyr. Selv om gråsælen bliver mere almindelig, så yngler den fortsat ikke i
L
D
^| FOTO Casper Tybjerg
Den spættede sæl optræder oftest på Vadehavets
banker i store flokke. Flokken giver tryghed, og farer
der nærmer sig opdages lettere, når mange par øjne
holder udkig. Selvom den spættede sæl lever i flok på
land, så er den egentlig ikke videre social. De enkelte
sæler har oftest en privatsfære og holder en vis afstand
fra hinanden.
den gemeinen Seehund trifft man oft in großen herden
auf den bänken des Wattenmeeres. die herde vermittelt
Sicherheit, und wenn viele augen ausschau halten,
werden gefahren leichter erkannt. Obwohl der gemeine
Seehund an land in herden lebt, gilt er als wenig
gesellig. die einzelnen robben pflegen oft ihre "Privat-
sphäre" und halten abstand zueinander.
68 nationalparkVadehavet.dk
sælbestandens udviklingBestanden af spættet sæl i Vadehavet er gen-nem tiderne gået op og ned. Man regner med, at der omkring år 1900 var 37–38.000 dyr i hele Vadehavet. intensiv jagt og senere for-urening betød, at bestanden styrtdykkede frem til 1976–77, hvor sælen blev fredet. Siden da er sælbestanden vokset, kun afbrudt af de to sælpestepidemier. Efter de to udbrud er be-standen kommet sig hurtigt, og i dag rummer den danske del af Vadehavet omkring 4.500 spættede sæler. i hele Vadehavet er bestanden på 35.500 dyr.
sæljagtSælerne har været jaget for deres spæk, kød og skind, men også fordi sælernes appetit for fisk gjorde dem upopulære blandt fiskerne. Man mente, at sælerne var en konkurrent, der spiste
der robbenpest befallen, wobei jeweils 50–60 %
der tiere starben. die robbenpest wird durch ein
Virus verursacht, welches das immunsystem der
robben schwächt und so bakterieninfektionen
den Weg ebnet. deshalb starben die meisten
robben während der Seuchen an bakterieller
lungenentzündung. beide ausbrüche begannen
auf der dänischen insel anholt, und von dort
hat sich die Krankheit über ganz nordeuropa
verbreitet. Wo genau das Virus herkam, ist unklar,
doch vielleicht hat die Sattelrobbe dabei eine rolle
gespielt. diese lebt normalerweise in arktischen
gebieten, doch 1987 trieb der nahrungsmangel
tausende von ihnen nach Süden. einige gelangten
bis nach dänemark. man weiß, dass Sattelrobben
das Virus in sich tragen können, ohne krank zu
werden, somit haben sie womöglich die Krankheit
mitgebracht und die Seehunde infiziert.
Die Entwicklung im Robbenbestandder bestand an Seehunden im Wattenmeer
war im laufe der Zeit großen Schwankungen
ausgesetzt. man rechnet damit, dass es um das
Jahr 1900 im gesamten Wattenmeergebiet rund
38.000 robben gab. intensive Jagd und später die
umweltverschmutzung haben allerdings zu einem
schlagartigen rückgang des bestandes geführt,
bis die robben 1976 und 1977 unter naturschutz
gestellt wurden. Seitdem ist der robbenbestand
wieder angewachsen, nur unterbrochen von den
zwei ausbrüchen der robbenpest. anschließend
aber hat sich der bestand jeweils schnell erholt,
und heute bietet der dänische teil des Watten-
meeres etwa 4.500 Seehunden einen lebensraum,
im gesamten Wattenmeer sind es 35.500.
Robbenjagddie Jagd auf robben galt ihrem Speck, fleisch und
fell, doch ihr appetit auf fisch machte sie bei den
fischern unbeliebt. diese sahen in den robben
eine Konkurrenz, die ihnen die fische wegfresse.
die robben zerstörten auch die fanggeräte, wenn
sie versuchten, ins netz gegangene fische zu
fressen. die robbenjagd führte man mit Keulen
und Schusswaffen durch, doch auch eine spezielle
robbenfalle wurde verwendet. Sie besteht aus
einem brett mit spitzen Widerhaken, das im
Sand vergraben wird. die robben können über
das brett auf den Strand kriechen, doch wenn
sie zurück zum Wasser flüchten, werden sie von
den Widerhaken aufgespießt. Zwischen 1889
und 1927 belohnte der Staat sogar das erlegen
von robben und stellte gewehre und munition
zur Verfügung. diese Kampagne führte zu einem
starken niedergang des robbenbestandes.
Heuler und kranke Robben am StrandWährend der Säugeperiode des Seehundes
kann es passieren, dass das Junge seiner mutter
abhandenkommt. Ohne die milch der mutter ist
das Junge verloren und kriecht an den Strand, wo
es heulend nach ihr ruft. 'heuler' haben auf sich
^ | FOTO Casper Tybjerg
parringstiden hos gråsælen indtræffer om vinteren. i
denne tid er gråsælerne meget aktive og tumler ofte
rundt ude i vandet, når hannerne prøver at parre sig
med hunnerne. Hannerne tørner også ofte sammen i
drabelige slagsmål og kæmper om retten til hunnerne.
Selve parringen kan finde sted både på land og ude i
vandet.
die brunftzeit der Kegelrobbe beginnt im Winter. Zu
dieser Zeit sind die Kegelrobben besonders aktiv und
tummeln sich meist im Wasser, wo die männchen ver-
suchen, sich mit den Weibchen zu paaren. Oft kommt
es zu blutigen Kämpfen zwischen den männchen, wenn
diese um das recht auf die Weibchen streiten. die
eigentliche begattung kann sowohl an land als auch im
Wasser stattfinden.
^ | FOTO Casper Tybjerg
Sandbankerne i Vadehavet er et ugæstfrit sted. Her
er ingen læ for vestenvindens susen, og fygesan-
det dækker hurtigt alt. Trods de barske forhold er
Vadehavet et ideelt levested for sælerne, og Vadehavet
rummer derfor tre sælreservater. Her finder de fred og
uforstyrrede hvilepladser, og her kommer deres unger
til verden.
die Sandbänke im Wattenmeer sind ein unwirtlicher
Ort. hier gibt es keinen Schutz vor dem stürmischen
Westwind, und der treibsand bedeckt nach kurzer Zeit
die bänke. doch trotz der rauen Verhältnisse ist das
Wattenmeer ein idealer lebensraum für die robben,
ihnen stehen drei robbenreservate zur Verfügung. hier
finden die tiere ruhe und ungestörte rastplätze, und
hier kommen auch ihre Jungen zur Welt.
HVORFOR OpFOSTRER MaN iKKE HyLERE i DaNMaRK?i Danmark har man valgt at følge anbefa-lingen fra den trilaterale sælekspertgruppe (TSEg) og ophørte derfor allerede i 1995 med at opfostre forladte sælunger, de så-kaldte hylere, for efterfølgende at sætte dem tilbage i naturen. Årsagen er, at sælbestanden atter er på et højt niveau og derfor ikke længere behøver hjælp fra menneskelig side for at klare sig. Hylere, der genudsættes i na-turen, risikerer at være bærere af sygdomme, der kan smitte den vilde bestand. Samtidig modvirker opfostring af svage individer den naturlige selektion, der fjerner skadelige gener fra bestanden. Ved at opfostre og gen-udsætte forkomne sæler risikerer man derfor at skade sælbestanden.
Warum Werden in dänemarK Keine
heuler mehr aufgeZOgen?
dänemark hat beschlossen, der empfehlung der
trilateralen Seehund-expertengruppe (tSeg) zu
folgen, und beendete schon 1995 die Praxis, rob-
benjungen, die sogenannten heuler, aufzuziehen
und anschließend wieder in der natur auszuset-
zen. der grund dafür ist, dass der robbenbe-
stand erneut ein hohes niveau erreicht hat und
deshalb keiner hilfe von menschenhand bedarf.
heuler, die wieder ausgesetzt werden, können
träger von Krankheiten sein, die den wild le-
benden bestand infizieren. gleichzeitig wirkt die
aufzucht schwacher individuen der natürlichen
Selektion entgegen, die ungeeignete gene aus
dem bestand ausrottet. man läuft also gefahr,
durch aufzucht und aussetzen erschöpfter
robben dem bestand Schaden zuzufügen.
69NationalparkVadehavet.dk
70 nationalparkVadehavet.dk
allein gestellt äußerst geringe überlebenschan-
cen und werden in dänemark deshalb getötet.
in deutschland und holland gibt es Stationen, in
denen man heuler pflegt, um sie später wieder
auszusetzen. 1995 beendete man diese Praxis
in dänemark, da es mit dem robbenbestand
aufwärtsging. das Wiederaussetzen von heulern
ist nicht unproblematisch, deshalb versucht
man in dänemark, menschliches eingreifen zu
beschränken. besonders im Spätsommer und im
herbst kann man kranke robben antreffen, die
an land gekrochen sind, um sich warm zu halten.
trifft man einen heuler oder eine krank wirken-
de robbe, sollte man sie in ruhe lassen und die
naturbehörde (naturstyrelsen) oder das fischerei-
und Seefahrtsmuseum (fiskeri- og Søfartsmuseet)
esbjerg kontaktieren. ><
^ | FOTO Casper Tybjerg
i den spættede sæls dieperiode hænder det, at ungen
og moderen bliver adskilt fra hinanden. Ungen, der
ikke kan klare sig uden moderens nærende mælk,
kravler sulten og kold op på stranden. Her udstøder
den et hjerteskærende hyl, der har givet disse forladte
unger betegnelsen hylere.
Während der Stillperiode des gemeinen Seehundes
kann es passieren, dass das Junge und die mutter
voneinander getrennt werden. das Junge, für das
die nährende muttermilch lebenswichtig ist, krabbelt
hungrig und unterkühlt an den Strand. hier stößt es ei-
nen herzzerreißenden Schrei aus, der diesen verlassenen
Jungen den namen heuler eingebracht hat.
^| FOTO Casper Tybjerg
gråsælen er noget større end den spættede sæl og
er kendetegnet ved sin kegleformede snude og de
parallelle næsebor. pelsen er ofte grålig med mørke
pletter, men varierer meget. Hannerne er ofte mørkere
i pelsen end hunnerne og væsentlig større. Fuldvoksne
hanner udvikler en karakteristisk romersk næse, der
også har givet ophav til dens latinske artsnavn grypus,
der betyder noget i retning af 'krumnæse'.
die Kegelrobbe ist etwas größer als der gemeine
Seehund und durch ihre kegelförmige Schnauze und
die parallel angeordneten nasenlöcher gekennzeichnet.
der Pelz ist oft gräulich mit dunklen flecken, allerdings
mit großen Variationen. die männchen haben oft
einen dunkleren Pelz und sind wesentlich größer als
die Weibchen. ausgewachsene männchen entwickeln
eine charakteristische römische nase, die auch den la-
teinischen artennamen grypus geprägt hat, der in etwa
"hakennase" bedeutet.
71NationalparkVadehavet.dk
LæR MERE HOS … / lernen Sie mehr bei …
Fiskeri- og Søfartsmuseet, Esbjerg www.fimus.dk
Visit Esbjerg, Esbjerg www.visitesbjerg.dk
Visit Fanø, Fanø www.visitfanoe.dk
Strandskaden, Fanø www.strandskaden.dk
Mandø Event, Mandø www.mandoevent.dk
Vadehavscentret, Ribe www.vadehavscentret.dk
Visit Ribe, Ribe www.visitribe.dk
Visit Rømø, Rømø www.romo.dk
Sort Safari, Tønder www.sortsafari.dk
Visit Tønder, Tønder www.visittonder.dk
NaturKulturVarde, Varde www.naturkulturvarde.dk
Varde Turistbureau, Varde www.visitwestdenmark.com
Naturstyrelsen www.udinaturen.dk
|^
Vadehavet er et oplagt sted at opleve sælerne .Vil man gerne helt tæt på, er Sælariet på Fiskeri-og Søfartsmuseet et godt valg. Her kan man gennem ruder se spættede sæler og gråsæler, der majestætisk glider gennem vandet. Kommer man forbi ved en af de to daglige fodringer, kan man samtidig høre om sælernes liv og biologi.Sælerne kan også opleves ude i naturen. Sæler er sky dyr, så medbring en kikkert for bedre at kunne se dyrene. Nogle af områdets naturvej-ledere tager publikum med ud til sælbankerne. information om ture kan findes på hjemme-siden www.vadehav.dk. Der er også mulighed for at tage med en kutter ud til sælbankerne.
das Wattenmeer ist der ideale Ort, um robben zu
erleben. Wer sie ganz aus der nähe sehen möchte,
sollte ins fischerei- und Seefahrtsmuseum esbjerg
kommen. hier kann man durch riesige fenster
Seehunde und Kegelrobben erleben, die majestä-
tisch durchs Wasser gleiten, und bei den beiden
täglichen fütterungen ist interessantes über das
leben und die biologie der robben zu erfahren.
auch in der freien natur kann man robben erleben.
robben sind scheue tiere, deshalb sollten Sie ein
fernglas mitbringen, um sie besser sehen zu können.
einige der naturberater nehmen gäste mit zu den
robbenbänken. informationen zu den ausflügen
finden Sie unter www.vadehav.dk. man kann auch
mit einem Kutter die robbenbänke besuchen.
OpLEVELSERerlebnISSe
gRÅSæL (HaLiCHOERUS gRypUS)
Vægt: Han 170–300 kg / hun 150–195 kg.
Længde: Han 2–2,3 m / hun 1,7–1,9 m
alder: 35–45 år
antal: 75–100 i det danske Vadehav
yngletid: December.
KegelrObbe (halichOeruS grYPuS)
gewicht: männchen 170–300 kg/Weibchen 150–195 kg
länge: männchen 2,0–2,3 m/Weibchen 1,7–1,9 m
alter: 35–45 Jahre
anzahl: 75–100 im dän. Wattenmeer
brutzeit: dezember.
SpæTTET SæL (pHOCa ViTULiNa)
Vægt: Han 110–130 kg / hun 85–105 kg
Længde: Han 1,3–1,6 m / hun 1,2–1,5 m
alder: 20–30 år
antal: 4–5.000 i DK Vadehav
yngletid: juni.
gemeiner Seehund (PhOca Vitulina)
gewicht: männchen 110–130 kg/Weibchen 85–105 kg
länge: männchen 1,3–1,6 m/Weibchen 1,2–1,5 m
alter: 20–30 Jahre
anzahl: 4.000–5.000 im dän. Wattenmeer
brutzeit: Juni.
^| iLLUSTRaTiON Fiskeri- og Søfartsmuseet
^| FOTO Casper Tybjerg
gråsælen var frem til omkring år 1000 den mest talrige
sæl i Vadehavet. arten gik dog voldsomt tilbage på
grund af intensiv jagt og forsvandt helt fra Vadeha-
vet i 1500-tallet. gråsælen dukkede først op igen i
1950’erne, hvor enkelte individer sås i den tyske og
hollandske del af Vadehavet. Siden er bestanden i Vade-
havet øget, og i dag ses gråsælen også fast i den danske
del af Vadehavet. Der tælles dog fortsat under 100 dyr
i det danske Vadehav, og yngleaktivitet er endnu ikke
konstateret.
die Kegelrobbe war bis um das Jahr 1000 die robbe mit
dem reichsten Vorkommen im Wattenmeer. die art wurde
allerdings durch intensive Jagd stark reduziert und versch-
wand im 16. Jahrhundert gänzlich aus dem Wattenmeer.
erst in den 1950er Jahren tauchte die Kegelrobbe wieder
auf und heute sieht man sie ständig im dänischen teil des
Wattenmeeres. allerdings zählt der dortige bestand unter
100 tiere und fortpflanzungsaktivitäten konnten bisher
nicht festgestellt werden.
de fisk, som fiskerne gik efter. Sælerne ødelag-de også fiskernes redskaber, når de forsøgte at spise de fisk, der var gået i garnene. Sælerne blev jaget med køller og skydevåben, men også en såkaldt sælharve blev taget i brug. Sælhar-ven bestod af et bræt med spidse modhager, der blev gravet ned i sandet. Sælerne kunne kravle op på stranden over sælharven, men når de flygtede tilbage mod vandet, blev de spid-det på modhagerne. på et tidspunkt, fra 1889 til 1927, præmierede man ligefrem fra statsligt hold nedlæggelsen af sæler og stillede rifler og ammunition til rådighed. Denne kampagne førte til voldsom tilbagegang af sælbestanden.
Hylere og syge sæler på strandeni den spættede sæls dieperiode sker det, at un-gen kommer væk fra sin mor. Uden mælk fra moderen er ungen prisgivet, og den kravler op på stranden, hvor den kalder på sin mor. Man kalder derfor disse unger for hylere. Hylere har meget ringe chance for at overleve på egen hånd, og derfor aflives de, for at de ikke skal lide unødigt. i Tyskland og Holland findes centre, hvor man tager hylere i pleje for senere at sætte dem tilbage i naturen. i Danmark ophørte denne praksis i 1995, da sælbestanden trivedes. genudsætning af hylere er ikke uden problemer, og man forsøger derfor i Danmark at minimere menneskelig indgriben. Særligt i sensommeren og efteråret kan man på stranden også møde syge sæler, der er kravlet op på land for bedre at kunne holde varmen. Støder man på en hyler eller en sæl, der virker syg, bør man give den fred og ro og kontakte Naturstyrelsen eller Fiskeri- og Søfartsmuseet. ><
^| FOTO Thorkild jensen
Når vandet har trukket sig tilbage omkring lavvande,
trækker den blotlagte havbund i de nysgerrige.
Wenn sich das Wasser bei ebbe zurückgezogen hat,
lockt der trockengelegte meeresboden neugierige an.
72 nationalparkVadehavet.dk
73NationalparkVadehavet.dk
VaDEHaVETS TiDEVaND
HVaD ER Op Og NED?
GeZeIten IM WattenMeerauF unD nIeDer, IMMer WIeDer
idevand opstår fordi, jorden og Månen påvirker hinanden indbyrdes, men Solens bidrag er ikke uden betydning.
Derfor bliver man nødt til at tage de store briller på og skue ud i Solsystemet, for at forstå, hvorfor vandstanden ved Vadehavet, omtrent hver sjette time, hæver og sænker sig med flere meter.
Astronomiske bølgerMånen holdes fast i sin bane rundt om jorden af to kræfter, i hver sin retning, og som samti-dig påvirker verdenshavene. Himmellegemerne trækkes mod hinanden pga. tyngdekraften, der er et universelt, fysisk fænomen, som bevirker, at alle legemer med masse tiltrækkes hinanden.
T ie gezeiten entstehen, weil erde und
mond sich gegenseitig beeinflussen, wobei
auch die einwirkung der Sonne nicht
unwesentlich ist. deshalb muss man die ganz
große Perspektive wählen und das Sonnensystem
anschauen, um zu verstehen, warum sich der Was-
serstand am Wattenmeer ungefähr jede sechste
Stunde um mehrere meter hebt und senkt.
Astronomische Wellender mond wird in seiner erdumlaufbahn von zwei
Kräften gehalten, die einander entgegenwirken
und die gleichzeitig die Weltmeere beeinflussen.
die himmelskörper ziehen sich aufgrund der Schwer-
kraft an, dahinter steht ein universelles physikalisches
Prinzip, das bewirkt, dass alle Körper mit masse von-
D
gezeiten und Wattenmeer sind eng miteinander verbunden, da der wechselnde Wasserstand auf die landschaft, das tierleben und die menschlichen nutzungsmöglichkeiten einwirkt. Von den helder in holland bis blåvand in dänemark werden etwa 5.200 km2 meeresboden zwei mal täglich von 14 km3 Wasser überschwemmt und anschließend wieder trockengelegt, was im dänischen teil des Watten-
meeres einen täglichen unterschied im Wasserstand von bis zu 2,0 m ausmacht.
Tidevand og Vadehavet hænger uløseligt sammen, da den skiftende vandstand påvirker landskabet, dyrelivet og menneskets udnyttelsesmuligheder. Fra Den Helder i Holland til Blåvandshuk i
Danmark blotlægges og oversvømmes ca. 5.200 km2 havbund af 14 km3 havvand 2 gange dagligt, hvilket i den danske del er 1 mia. m3, der giver en daglig forskel i vandstanden på op til 2 m.
FORFaTTERE
VerfaSSer
Ulrik geldermann Lützen, Vadehavets Formidlerforum
Bent jakobsen, NaturKulturVarde
74 nationalparkVadehavet.dk
De 4 danske tidevandsdyb
Die 4 dänischen Gezeitentiefs
SÅDaN LæSER DU EN TiDEVaNDSpROgNOSEEn tidevandsprognose vil typisk strække sig fra midnat til midnat og vise en graf med klokkeslæt og den forventede vandstand målt i forhold til normal vandstand. går kurven op, stiger vandet (flod), men går den ned, falder vandet (ebbe). jo stejlere kurven er, desto hurtigere stiger eller falder vandet.
SO leSen Sie eine geZeitenPrOgnOSe
eine gezeitenprognose verläuft typischerweise
von mitternacht bis mitternacht und zeigt
eine Kurve mit Zeitpunkt und Wasserpegel im
Verhältnis zum normalpegel. die Kurve erhebt
sich bei steigendem Wasser (flut) und senkt sich
bei fallendem (ebbe). umso steiler die Kurve ver-
läuft, desto schneller steigt oder fällt das Wasser.
Tiefe (m) Breite (km) Gezeitengebiet (km2) Gezeitenprisma (m3)
Grådyb ~ 15 m ~ 1,0 km ~ 126 130 mio.
Knudedyb ~ 15 m ~ ~ 175 175 mio.
Juvre Dyb ~ 17 m ~ ~ 131 147 mio.
Listerdyb ~ 30 m ~ 1,5 km ~ 627 627 mio.
Das Gezeitenprisma ist die Wassermenge, die bei Flut und Ebbe ins Wattenmeer hineinströmt und wieder hinausfließt.
Dybde (m) Bredde (km) Tidevandsområde (km2) Tidevandsprisme (m3)
Grådyb ~ 15 m ~ 1,0 km ~ 126 130 mio.
Knudedyb ~ 15 m ~ ~ 175 175 mio.
Juvre Dyb ~ 17 m ~ ~ 131 147 mio.
Listerdyb ~ 30 m ~ 1,5 km ~ 627 627 mio.
Tidevandsprismen er den mængde vand, der løber ind eller ud af et tidevandsområde ved hvert høj- og lavvande.
Lavvande / Ebbe
Lavvande / EbbeHø
jvand
e / Flu
t
Højvande / Flut
Springflod (nymåne)
Springflut (Neumond)
Solen / Sonne
Fuldmåne / Vollmond
Halvmåne / Halbmond
Nymåne / Neumond
Nipflod (halvmåne)
Nippflut (Halbmond)
Springflod (fuldmåne)
Springflut (Vollmond)
^| iLLUSTRaTiON Ulrik geldermann Lützen
Forskellen mellem høj- og lavvande er ekstra stor ved
fuld- og nymåne, hvor Solen og Månen står på linje
med jorden. Ved halvmåne er tidevandsforskellen
mindre end ellers.
der unterschied zwischen ebbe und flut ist bei
Voll- und neumond besonders groß, wenn Sonne
und mond mit der erde auf einer linie stehen. bei
halbmond sind die gezeitenunterschiede kleiner als
gewöhnlich.
75NationalparkVadehavet.dk
einander angezogen werden. die anziehungskraft
des mondes kann daher überall auf dem erdball
nachgewiesen werden, am stärksten allerdings an
jenem Punkt, der dem mond am nächsten ist, und
am schwächsten auf der gegenüberliegenden, d. h.
mondabgewandten Seite der erde.
dass der mond nicht schnurstracks auf die erde
zusteuert, verdankt er der bewegung auf seiner
erdumlaufbahn, die bewirkt, dass die Schwerkraft
durch eine nach außen wirkende Kraft, fliehkraft
genannt, aufgehoben wird. diese Kraft kennt man
von einem Karussell, auf dem man sich gut fest-
halten muss, um nicht von jener Kraft hinausge-
schleudert zu werden. im erde-mond-System liegt
das Zentrum der gemeinsamen drehung etwa im
ersten Viertel auf der mondseite der erdkugel, so-
dass die fliehkraft auf der erde in dem vom mond
entferntesten Punkt am stärksten wirkt.
die gezeitenwellen der erde entstehen, weil das
meerwasser
- auf der einen Seite der erde vom mond stark
angezogen und deshalb weniger den ohnehin
schwächeren fliehkräften ausgesetzt wird;
- auf der anderen Seite der erde eher den starken
fliehkräften unterliegt und vom mond kaum
angezogen wird.
Monatliche Variationendie höhe der gezeitenwelle ist von tag zu tag
unterschiedlich, wird aber auch von der Stellung
der himmelskörper zueinander beeinflusst.
bei Voll- und neumond stehen Sonne und mond
auf einer linie mit der erde, und ihre Kräfte
summieren sich. der unterschied zwischen hoch-
und niedrigwasser ist somit in diesem Zeitraum
von niedrigerem niedrigwasser und höherem
hochwasser gekennzeichnet. dies bezeichnet man
als Springflut.
das umgekehrte Phänomen nennt sich nippflut
und tritt bei den beiden monatlichen halbmonden
auf, wenn Sonne und mond von der erde aus
gesehen in einem Winkel von 90° zueinander
stehen. die Kräfte der beiden himmelskörper
heben sich gegeneinander ein Stück weit auf,
und die gezeitenwelle ist in diesem Zeitraum am
schwächsten.
Wind und Wasserin der nordsee und im Wattenmeer hat die Wind-
richtung große bedeutung für den Wasserstand
an der Küste, da das Wasser in die Windrichtung
gepresst wird.
bei östlichen Winden wird das Wasser somit aus
dem Wattenmeer hinausgedrückt, und größere
flächen als gewöhnlich werden trockengelegt.
bei kräftigen westlichen Winden dagegen wird
Wasser aus der nordsee in richtung Jütland ge-
presst und verursacht einen erhöhten Wasserpegel
an der Westküste. in diesen Situationen ist sowohl
das hoch- als auch das niedrigwasser höher als
sonst, und bei extremen Wasserständen spricht
man von Sturmfluten. bevor an der Wattenmeer-
Månens tiltrækning kan derfor måles på hele jordkloden, men er stærkest i punktet nærmest Månen og svagest på den anden side af jorden – fjernest Månen.at Månen ikke styrter mod jorden, skyldes dens bane rundt om jorden, som bevirker at tyngdekraften modsvares af en udad-virkende kraft, kaldet centrifugalkraften. Denne kraft kendes bl.a. fra karruseller og mærkes som den kraft, der for dig til at holde fast i stangen, så du ikke slynges af. i jord-Måne-systemet er det fælles omdrejningspunkt ca. ¼ inde i jord-kloden, nærmest Månen, så på jorden virker centrifugalkraften derfor kraftigst i det punkt, der er fjernest Månen.jordens tidevandsbølger opstår derfor fordi havvandet- på den ene side af jorden tiltrækkes mest af Månen og ikke slynges så langt væk
- på den anden af kloden side slynges mere væk fra jorden og tiltrækkes mindre af Månen.
Månedlige variationerTidevandsbølgens størrelse er ikke ens fra dag til dag, men påvirkes også af, hvordan himmel-legemerne står i forhold til hinanden.Ved fuld- og nymåne står Solen og Månen på linje i forhold til jorden, og deres kræfter arbejder sammen. Forskellen mellem høj- og lavvande er derfor ekstra stor i denne periode, som kaldes springflod og kendetegnes ved lavere lavvande og højere højvande.Det omvendte fænomen kaldes nipflod og optræder ved de to månedlige halvmåner, hvor Solen og Månen står vinkelret i forhold til jorden. De to himmellegemers kræfter modarbejder nu hinanden, og tidevandsbølgen er mindst i denne periode.
Vind og vandi Nordsøen og i Vadehavet har vindretningen stor betydning for vandstanden ved kysten, da vandet skubbes i vindens retning.i perioder med østlige vinde, presses vandet derfor ud af Vadehavet, og større arealer end normalt er tørlagt.Ved kraftige vestlige vinde presses vand fra Nordsøen derimod ind mod jylland og giver en forhøjet vandstand langs Vestkysten. i disse situationer er både høj- og lavvande højere end normalt, og ved ekstreme vandstande taler man om stormflod. Før der blev bygget diger langs Vadehavskysten, var de store stormfloder skyld i både tab af menneskeliv og store værdier.
Tidevandet møder landDet er det lokale landskab, der afgør, hvor stor en tidevandsforskel der opleves ved kysterne. på de åbne oceaner er tidevandsbølgen ca. 0,5 m høj, men på verdensplan kan tidevandsforskellen være op til 16 m og i Vadehavet op til 4 m.Det skyldes det fænomen, at bølger, der løber ind mod land, bremses af havbunden og
aT OpLEVE TiDEVaNDETTidevand er noget, man skal være opmærk-som på, når man færdes på vaderne, da tør havbund hurtigt kan oversvømmes. Selv erfarne vadehavsboere kan overraskes af havgus eller hastigt stigende tidevand. Vil man på opdagelse på vaderne – og det er der store oplevelser i – bør man medbringe kompas eller gps, men ikke før man har rådført sig med en lokal tidevandsprognose. En ekstra sikkerhed er, at begive sig ud ved ebbe, hvor vandet er faldende.
geZeiten erleben
Wenn man auf den Watten verkehrt, muss man
auf die gezeiten achten, da ein trockener mee-
resboden schnell überschwemmt werden kann.
Selbst erfahrene Wattenmeerbewohner können
vom Seenebel oder von dem schnell steigenden
Wasser überrascht werden.
Wer auf dem Watt auf entdeckung gehen
möchte – und dies lohnt sich wirklich –, sollte
einen Kompass oder ein gPS-gerät mitnehmen,
zusätzlich zum abruf der lokalen gezeitenprog-
nose. Sich bei fallendem Wasser ins Watt zu
begeben, bringt zusätzliche Sicherheit.
'klemmes' sammen, så de bliver smallere og højere. Derfor er perioden, hvor vandet stiger (flod) kortere end perioden, hvor vandet falder (ebbe). Dette skyldes, at en stor mængde vand skal presses ind i Vadehavet på kort tid, mens udstrømningen foregår i et mere moderat tempo ved tyngdekraften alene.
Vadehavets tidevandVadehavets tidevandsbølger opstår i Nord-atlanten og kommer ind i Nordsøen gennem Den Engelske Kanal og farvandet mellem Skotland og Norge. Da vandmasser, ligesom vinden, presses mod højre på den nordlige halvkugle, strømmer tidevandet ned langs Den Engelske østkyst og mødes med tidevandsbøl-gen fra Den Engelske Kanal. Den kombinere-de tidevandsbølge strømmer derefter op langs Hollands og Tysklands kyster, og ved grænsen til Danmark er den 2 m høj, inden den klinger ud til 0,5 m ved Blåvandshuk.
Tidevandets betydning for landskabetTidevandsbølgerne presser store mængder vand ind i Vadehavet på kort tid og bringer store mængder sand og mudder ind i lagunen bag øerne. Vandet presses imellem Vadehavs-øerne gennem 15–30 m dybe tidevandsdyb, og ledes videre ind i Vadehavet gennem en for-grening af render, der kaldes priler (i marsken kaldes de loer).Hvert tidevandsdyb kan betragtes som et selv-
76 nationalparkVadehavet.dk
sich die Vogelschwärme mit der tide hin- und her-
bewegen. die Pflanzen der marsch wiederum sind
extrem salzbeständig und vertragen wiederholte
und länger anhaltende überschwemmungen.
der mensch hat bereits früh die Vorteile der tide
erkannt. neben dem Würmergraben für die fische-
rei und dem Sammeln von Schaltieren haben die
bewohner des Wattenmeeres spezielle fangme-
thoden entwickelt, bei denen die gezeiten genutzt
werden. beim "faghusfiskeri" werden netze in
eine Stromrinne gespannt, um die mit dem Wasser
hereinkommenden fische aufzufangen, während
man in der ho bugt "skullergårde" verwendet,
besonders eingerichtete reusenstellungen.
die gezeiten haben natürlich auch die örtliche
Schifffahrt geprägt, denn die traditionellen
bootstypen des Wattenmeeres besitzen einen
küste die deiche errichtet wurden, haben die
großen Sturmfluten menschenleben gekostet und
materielle Schäden verursacht.
Die Gezeiten treffen auf Landdie landschaft vor Ort entscheidet über die
größe des gezeitenunterschieds an den Küsten.
auf den offenen Ozeanen ist die gezeitenwelle
etwa 0,5 m hoch, aber weltweit kann der
gezeiten unterschied bis zu 16 m und im Watten-
meer bis zu 4 m betragen.
dies wird dadurch verursacht, dass heranrollende
Wellen vor der Küste durch den meeresboden
gebremst und quasi zusammengestaucht werden,
sodass sie schmaler und höher werden. deshalb
ist die Phase steigenden Wassers (flut) auch kürzer
als die Phase fallenden Wassers (ebbe), da eine
große menge Wasser binnen kurzer Zeit regelrecht
ins Wattenmeer hineingepresst wird, während sich
das hinausströmen langsamer vollzieht und allein
mithilfe der Schwerkraft.
Gezeiten des Wattenmeeresdie gezeitenwellen des Wattenmeeres entstehen im
nordatlantik und gelangen durch den ärmelkanal
einerseits und die meeresstraße zwischen Schott-
land und norwegen andererseits in die nordsee.
da Wassermassen ebenso wie der Wind auf der
nördlichen halbkugel nach rechts gepresst werden,
strömt die tide an der Ostküste englands hinunter
und trifft auf die gezeitenwelle aus dem ärmel kanal.
diese vereinigte gezeitenwelle rollt anschließ end
an der holländischen und deutschen Küste entlang
und ist an der grenze zu dänemark 2,0 m hoch,
bevor sie bei blåvandshuk mit 0,5 m abklingt.
Die landschaftliche Bedeutung der Gezeitendie gezeitenwellen drücken binnen kurzer Zeit
sehr viel Wasser zwischen die Wattenmeerinseln,
wodurch große mengen von Sand und Schlamm
hinter die inseln geführt werden. das Wasser wird
durch 17 bis 30 m tiefe gezeitenrinnen gepresst
und durch verzweigte rinnen, Priele genannt, ins
Wattenmeer geleitet sowie in die marsch.
Jede gezeitenrinne kann als selbstständiges System
betrachtet werden, in das die gezeitenwelle ein-
und ausläuft. Zwischen zwei benachbarten rinnen
entsteht ein bereich, in dem die beiden gezei-
tenwellen aufeinandertreffen und die Wasserge-
schwindigkeit gleich null ist. hier findet eine inten-
sivierte anschwemmung statt, was man z. b. bei
der insel mandø genutzt hat, deren Zufahrtsweg
mandø ebbevej sich in der Wasserscheide zwischen
den beiden tiefs Knudedyb und Juvre dyb befindet.
Mit den Gezeiten lebendie tiere und Pflanzen des Wattenmeeres haben
sich auf das leben mit wechselnden Wasserstän-
den eingestellt. die bodentiere im Watt haben ver-
schiedene Strategien entwickelt, die sie befähigen,
im wechselhaften milieu zu überleben, während
stændigt system, hvor tidevandsbølgen løber ind og ud. i mellem to nabodyb, vil der være et område hvor de to tidevandsbølger mødes og hvor vandets hastighed er nærmest nul. Her finder en øget aflejring sted, hvilket man fx har udnyttet mellem Mandø og fastlandet, hvor Mandø Ebbevej ligger på vandskellet mellem Knudedyb og juvre Dyb.
At leve med tidevandVadehavets dyr og planter har indstillet sig på at leve med skiftende vandstande. Vadernes bunddyr har forskellige strategier, der gør dem i stand til at overleve det skiftende miljø, mens fugleflokke bevæger sig med tidevandet frem og tilbage. Marskens planter er ekstremt salttålende og magter gentagne og længere-
^| FOTO Svend Tougaard
Med en daglig forskel i vandstand på op til to m, skifter adgangsmulighederne til Vadehavet karakter to gange i
døgnet. Her ses Låningsvejen til Mandø under en mindre stormflod.
mit einem unterschied im Wasserstand von bis zu 2,5 m wechseln die Zugangsmöglichkeiten zum Wattenmeer zweimal
täglich ihren charakter. hier sieht man den ”låningsvej” nach mandø während einer kleinen Sturmflut.
77NationalparkVadehavet.dk
flachen boden, damit sie bei seichtem Wasser
auf den Watten stehen können. früher nutzte
man die Wattflächen bei ebbe für das be- und
entladen größerer Schiffe mithilfe von Wagen
und Karren. ><
varende oversvømmelser.Mennesket har tidligt set de muligheder, som tidevandet gav dem. Udover ormegravning til fiskeri og høst af skaldyr har beboerne ved Vadehavet opfundet særlige fangstmetoder, hvor tidevandet udnyttes. Ved 'faghus-fiskeri' holdes et net på tværs af en strømrende for at fange de fisk, der følger ind eller ud med tidevandet, mens man omkring Ho Bugt benytter 'skuller-gårde', som er særligt indrettede rusegårde.Tidevandet har naturligvis også sat sit præg på sejladsen i området. Vadehavets traditionelle bådtyper er fladbundede for at kunne stå på vaderne ved lavvande. Tidligere udnyttede man vadefladerne ved lavvande til lastning og losning af større skibe, hvorfra og -til varerne blev fragtet med kærrer og vogne. ><
- Et besøg og en overnatning på Mandø- Tidevandsture med naturvejledere fx fra Vadehavscentret, Tønnisgård, NaturKultur-Varde, m.fl.
- ein besuch mit übernachtung auf mandø
- gezeitentouren mit naturberater, z. b. zum Wat-
tenmeerzentrum (Vadehavscentret), tønnis gård,
naturKulturVarde u. v. a. m.
LæR MERE HOS … / lernen Sie mehr bei …
Fiskeri- og Søfartsmuseet, Esbjerg www.fimus.dk
Visit Esbjerg, Esbjerg www.visitesbjerg.dk
Visit Fanø, Fanø www.visitfanoe.dk
Strandskaden, Fanø www.strandskaden.dk
Højer Mølle, Højer www.museum-sonderjylland.dk
Mandøbussen, Mandø www.mandoebussen.dk
Mandø Kro og Traktorbusser www.mandoekro.dk
Danmarks Ravmuseum, Oksbøl www.vardemuseum.dk
Naturguiden, Oksbøl www.naturguiden.info
Vadehavscentret, Ribe www.vadehavscentret.dk
Visit Ribe, Ribe www.visitribe.dk
Naturcenter Tønnisgård, Rømø www.tonnisgaard.dk
Visit Rømø, Rømø www.romo.dk
Sort Safari, Tønder www.sortsafari.dk
Visit Tønder, Tønder www.visittonder.dk
NaturKulturVarde, Varde www.naturkulturvarde.dk
Varde Turistbureau, Varde www.visitwestdenmark.com
Naturstyrelsen www.udinaturen.dk
|^
OpLEVELSERerlebnISSe
^| FOTO Svend Tougaard
Ved lavvande blotlægges ca. 5.200 km2 vadeflade, inklusive Låningsvejen til Mandø.
bei ebbe werden in dänemark etwa 5.200 km2 Wattfläche trockengelegt, inklusive des låningsvej nach mandø.
TiDEVaNDSpROgNOSERTidevandprognoser fortæller, hvordan vandstanden forventes at blive. inden man begiver sig ud på vadefladerne, bør man altid undersøge den aktuelle prognose og være opmærksom på, at prognoserne kun gælder for målestationerne. Tidevandsbølgen bevæger sig ind i Vadehavet fra syd, hvilket man skal tænke på, når man aflæser progno-sen. prognoserne kan hentes fra internettet, mens lokale naturcentre og turistbureauer ofte er behjælpelige med råd om den daglige situation og lokale forhold.
geZeitenPrOgnOSen
die gezeitenprognosen geben auskunft zum
voraussichtlichen Wasserpegel. bevor man
sich auf das Watt begibt, sollte man stets die
aktuelle Prognose lesen und dabei beachten,
dass die angaben nur für die jeweiligen mess-
stationen gelten. Weiterhin ist zu bedenken,
dass die gezeitenwelle aus südlicher richtung
ins Wattenmeer strömt. die Prognosen gibt es
im internet, während die örtlichen naturzentren
und touristenbüros behilflich sind, die aktuelle
lage und lokale Verhältnisse zu verstehen.
TiDEVaNDET pÅ FaRTENDer går ca. 13 timer fra, at tidevandsbølgen passerer Den Helder i Holland, til den når Blåvandshuk.
die geZeiten im anmarSch
die gezeitenwelle benötigt etwa 13 Stunden
von den helder in holland bis nach blåvandshuk.
78 nationalparkVadehavet.dk
NATIONALPARKEN HAR EN PLANHvad er baggrunden for Nationalpark Vadehavet, og hvad vil bestyrelsen lave
af projekter indenfor natur, kultur, lokal udvikling, formidling, undervisning og
forskning i de kommende 6 år, 20 år og 30 år? Dette kan man blive meget klogere
på ved at læse de 160 sider i 'plan for Nationalpark Vadehavet 2013–18', der i ord
og mange flotte fotos fortæller om fortid, nutid og fremtid for Danmarks største
og mest internationale nationalpark. Nationalparkplanen kan afhentes gratis på
Borgerservice i Varde, Esbjerg, Fanø og Tønder kommuner, eller den kan læses
online på www.nationalparkvadehavet.dk
DER NATIONALPARK HAT EINEN PLANWelches ist die grundlage des nationalparks Wattenmeer und welche Projekte möch-
te der Vorstand in den bereichen natur, Kultur, regionalentwicklung, Vermittlung,
unterricht und forschung in den kommenden 6, 20 oder 30 Jahren ins leben rufen?
darüber kann man sich informieren, wenn man den 160-seitigen Plan für den
nationalpark Wattenmeer 2013–18 liest, in dem mit umfassenden texten und in
ansprechenden fotos über Vergangenheit, gegenwart und Zukunft des größten und
internationalsten nationalparks in dänemark erzählt wird. der Plan für den natio-
nalpark kann kostenlos beim bürgerservice in den Kommunen Varde, esbjerg, fanø
und tønder abgeholt bzw. online unter www.nationalparkvadehavet.dk eingesehen
werden.
13 miscellaneous
HjEMMEsIDENpå www.nationalparkvadehavet.dk finder du fakta, fortællinger og baggrundsviden
om Nationalpark Vadehavet. Der er opbygget et nyhedsarkiv fra hele perioden før
og efter nationalparkens åbning i oktober 2010. Desuden finder du links til oplevel-
ser og udgivelser. Hjemmesiden kommer i en ny udgave i løbet af 2014.
DIE HOMEPAGEUnter www.nationalparkvadehavet.dk finden Sie Fakten, Erzählungen und Hinter-
grundinformationen zum Nationalpark Wattenmeer. Ein umfassendes Nachrich-
tenarchiv für die Zeit von vor bis nach der Eröffnung des Nationalparks im
Oktober 2010 wurde eingerichtet. außerdem finden Sie hier Links zu Erlebnissen
und publikationen. Die Homepage erscheint 2014 in neuem gewand.
79NationalparkVadehavet.dk
FØDsELsHjæLPER – IKKE BETjENTMange steder i verden har nationalparker en rolle som
myndighed, samtidig med at de skal gennemføre projekter
indenfor naturforvaltning og formidling. De har samtidig
ofte ansvaret for driften af store landområder og fører opsyn
med disse. i Danmark har man valgt et noget anderledes sigte
med nationalparkerne, hvilket bl.a. betyder, at de danske
nationalparker ikke har en myndighedsfunktion, men i stedet
kun kan gennemføre projekter ad frivillighedens vej. Det gør
nationalparkerne ved at virke som fødselshjælper med tilskud,
støtteordninger, information, formidling og undervisning
mm. Det er således fortsat kommunerne og statslige instanser,
som Naturstyrelsen og NaturErhverv, der står for afgørelser
vedrørende eksempelvis Naturbeskyttelsesloven, Natura 2000,
Vadehavsbekendtgørelsen, Tøndermarskloven og en række
andre love og bekendtgørelser, der regulerer, hvad man kan og
må i nationalparken.
GEBURTSHELFER STATT GENDARMan vielen Orten der Welt spielen die nationalparkverwaltun-
gen eine behördenrolle und müssen gleichzeitig Projekte zur
naturverwaltung und -vermittlung durchführen. darüber hinaus
tragen sie die Verantwortung für die Pflege größerer gebiete,
die sie beaufsichtigen.
in dänemark hat man für die nationalparks eine andere Zielset-
zung gewählt, was u. a. bedeutet, dass die dänischen national-
parkverwaltungen keine behördliche funktion haben und somit
nur freiwillige Projekte anbieten. dies tun die nationalparkver-
waltungen, indem sie als eine art geburtshelfer tätig sind, und
zwar mit Zuschüssen, Subventionen, information, Vermittlung,
unterricht usw. es sind somit weiterhin die Kommunen und die
staatlichen ämter, wie die naturbehörde (naturstyrelsen) sowie
die natur- und gewerbeverwaltung (naturerhverv), die ent-
scheidungen fällen, beispielsweise hinsichtlich des naturschutz-
gesetzes, natura 2000, der Wattenmeerverordnung sowie des
tonderner-marsch-gesetzes (tøndermarskloven), und außerdem
eine reihe anderer gesetze und Verordnungen bestimmen, die
regeln, was man im nationalpark tun darf und was nicht.
FACEBOOKHer opdaterer vi løbende med nyheder og aktiviteter i
nationalparken, og vi er i dialog med mere end 3.000
personer, der følger nationalparken på Facebook. Vi vil
også meget gerne høre om dine oplevelser og indtryk fra
Vadehavet. Du kan møde Nationalpark Vadehavet på
Facebook.com/vadehavet.
FACEBOOKSie finden den nationalpark Wattenmeer bei facebook
unter facebook.com/vadehavet. hier aktualisieren wir
laufend nachrichten und aktivitäten rund um den nati-
onalpark und sind mit über 3.000 Personen verbunden,
die bei facebook die informationen zum nationalpark
verfolgen. Wir freuen uns auch über ihre erlebnisse und
eindrücke vom Wattenmeer.
80 nationalparkVadehavet.dk
ENsIANBLÅFUGLENpå de fugtige heder på Fanø og Rømø findes den sjældne sommerfugl ensian-
blåfuglen. Sommerfuglen har fundet en helt særlig måde at få passet sine æg og
larver. Den lægger sine snehvide æg på de blålilla blomster af planten klokke-
ensian. Som larve spiser den frø og frugtvæv af planten, hvorefter den ved, at
efterligne duften af de røde stikmyrers larver, narrer myrerne til at adoptere sig.
Myrerne tager larven med sig hjem i boet og opfostrer den, indtil den forpupper
sig og sidenhen forlader boet som sommerfugl en tidlig morgen, inden myrerne
når at opdage bedraget. For at klare sig og overleve som art er ensianblåfuglen
således afhængig af, at der både er klokkeensian og røde stikmyrer til stede i
tilstrækkeligt omfang. Nationalpark Vadehavet har derfor indledt et samarbejde
med Københavns Universitet for at få mere viden om, hvad der konkret kan gøres
for at sikre sommerfuglens fremtid som en del af Nationalpark Vadehavets særlige
naturværdier og samtidig formidle den spændende historie.
SCHMETTERLING in den feuchten heiden auf fanø und rømø lebt der seltene Schmetterling lun-
genenzian-ameisenbläuling. er hat eine besondere Vorgehensweise entwickelt, um
seine eier und seine raupen hüten zu lassen. er legt die schneeweißen eier auf den
violetten blüten der Pflanze lungenenzian ab. die raupe frisst zunächst die Samen
und das fruchtgewebe der Pflanze, und durch das nachahmen des duftes der roten
Waldknotenameisenlarven bringt sie anschließend die ameisen dazu, sich ihrer
anzunehmen. die ameisen bringen die raupe in ihren bau und ziehen sie groß, bis
sie sich verpuppt und anschließend eines morgens als Schmetterling den bau verlässt,
bevor die ameisen den betrug bemerken können. um als art zu überleben, ist der
lungenenzian-ameisenbläuling somit davon abhängig, dass sowohl lungenenzian als
auch Waldknotenameisen in reichlichen mengen vorhanden sind. der nationalpark
Wattenmeer hat daher eine Zusammenarbeit mit der uni Kopenhagen initiiert, um
einerseits zu verstehen, durch welche maßnahmen der Schmetterling auch künftig
teil der besonderen naturschätze des nationalparks Wattenmeer sein kann, und um
andererseits die interessante geschichte des Wattenmeeres weiterzuvermitteln.
80 % VILLE sTEMME FOR NATIONALPARKENNationalpark Vadehavet har gennemført en tilfredshedsundersøgelse blandt beboerne
i de fire vadehavskommuner. i alt 1.000 borgere af begge køn og forskellige aldre fra
alle fire kommuner blev bl.a. spurgt: "Hvis der næste søndag skulle stemmes om den
fortsatte eksistens af Nationalpark Vadehavet, hvad ville du så stemme?" 80 % af de
adspurgte ville stemme for at bevare nationalparken, 16 % ville ikke tage stilling og
kun 4 % ville stemme imod nationalparkens fortsatte eksistens. Hele undersøgel-
sen , med en sammenligning af en tilsvarende undersøgelse i den slesvig-holstenske
National park Vadehavet, kan ses på www.nationalparkvadehavet.dk
80 % WüRDEN FüR DEN NATIONALPARK STIMMENder nationalpark Wattenmeer hat eine Zufriedenheitsstudie in den vier Wattenmeer-
kommunen durchgeführt. insgesamt 1.000 bürger(innen) verschiedenen alters aus allen
vier Kommunen wurden u. a. gefragt: "Wenn Sie am kommenden Sonntag über die
weitere existenz des nationalparks Wattenmeer abstimmen sollten, wie würden Sie dann
entscheiden?"
80 % der befragten würden für den erhalt des nationalparks stimmen, 16 % würden sich
enthalten, und nur 4 % wären gegen die weitere existenz des nationalparks. die gesamte
Studie und eine untersuchung im schleswig-holsteinischen nationalpark Wattenmeer
sehen Sie unter www.nationalparkvadehavet.dk
^| FOTO David Nash
81NationalparkVadehavet.dk
NATUREN TIL BORDsEn kogebog og en kulinarisk rejse langs
Vadehavs- og Vesterhavskysten. Kogebogen
er skrevet af Bent Christensen og flot illu-
streret af Claes Bech-poulsen. Traditionerne
og de lokale råvarer er omdrejningspunktet.
Egnens bedste restauranter portrætteres,
og spisestedernes kokke giver deres unikke
opskrifter på retter med lokale råvarer. Bogen
kan købes i de lokale boghandler.
DiE NaTUR ZU TiSCH
ein Kochbuch und eine kulinarische reise
entlang der Wattenmeer- und nordseeküste.
das Kochbuch wurde von bent christen-
sen geschrieben und wunderbar von claes
bech-Poulsen illustriert. die traditionen und die
lokalen Zutaten sind dreh- und angelpunkt.
die besten restaurants werden porträtiert, und
die Köche dieser lokale verraten einzigartige
rezepte für gerichte mit Zutaten aus der
region. das buch ist in den buchhandlungen
vor Ort erhältlich.
TRILATERALT sAMARBEjDEVadehavet er et kæmpestort område med natur i
verdensklasse. Det samlede Vadehav strækker sig over
500 km fra Blåvandshuk i Danmark, langs den tyske
Nordsøkyst og til Den Helder i Nederlandene og udgør
det største samlede tidevandsområde i verden. Det lav-
vandede område og de store vadeflader, der overskylles
ca. to gange i døgnet, danner baggrund for en kolossal
mikroskopisk planteproduktion, som er fødegrundlag
for mange andre arter. Det gør Vadehavet til et kæm-
pestort spisekammer, hvor bl.a. 10–12 mio. trækfugle
hvert forår og efterår tanker energi på vej mellem deres
vinteropholdssteder og ynglepladserne. på grund af om-
rådets enestående naturværdier startede Nederlandene,
Tyskland og Danmark allerede i 1978 et samarbejde om
områdets beskyttelse. Det såkaldte samarbejdsområde
udgør i alt 14.950 km2 – hvoraf de 10 % ligger i Dan-
mark. Ud af samarbejdsområdet er 11.950 km2 under-
lagt særlig beskyttelse som enten natur- og vildtreservat
(Holland og Danmark) eller nationalparker (Danmark
og Tyskland). En hjørnesten i dette samarbejde er 'Den
Trilaterale Vadehavsplan'. Denne og meget andet kan
læses på www.waddensea-secretariat.org
TRILATERALE ZUSAMMENARBEITdas Wattenmeer ist ein riesengebiet mit Weltklasse-natur.
das Wattenmeer erstreckt sich über 500 Kilometer vom
inneren der ho bugt in dänemark an der deutschen nord-
seeküste entlang bis nach den helder in den niederlanden
und ist das größte zusammenhängende gezeitengebiet
der Welt. die seichte gegend und die großen Watt-
flächen, die zweimal täglich überflutet werden, bilden den
nährboden für eine kolossale mikroskopische Pflanzenpro-
duktion, die wiederum nahrungsgrundlage vieler anderer
arten ist. dies macht das Wattenmeer zu einer riesigen
Speisekammer, in der u. a. 12 millionen Zugvögel in
jedem frühling und herbst auf ihrem Weg zwischen den
Winterquartieren und den brutplätzen rasten und neue
energie tanken. aufgrund der einmaligen naturschätze
leiteten die niederlande, deutschland und dänemark
bereits 1978 eine Zusammenarbeit ein, um die gegend
zu schützen. das betroffene gebiet umfasst insgesamt
14.950 km2, von denen 10 % in dänemark liegen.
hiervon genießen 11.950 km2 einen besonderen Schutz,
entweder als Wildreservat (niederlande und dänemark)
oder als nationalpark (deutschland). einen eckpfeiler
dieser Zusammenarbeit bildet der gemeinsame trilaterale
Wattenmeerplan – diesen und vieles mehr lesen Sie unter
www.waddensea-secretariat.org
MIT VADEHAV.DKNationalpark Vadehavet og Vadehavets Formidlerforum har opbygget et spændende undervisningstilbud med
navnet 'Mit Vadehav', som henvender sig til børnehaver og skoler. Der er tale om et meget bredt, spændende
materiale, som er tilpasset folkeskolens faglige mål og børnehavernes læreplaner. Materialet dækker ikke blot
naturfag men er tværfagligt. på www.mitvadehav.dk kan pædagoger og lærere finde tilbud om kurser og under-
visningsmaterialer til kortere og længere forløb hjemme på skolerne og i børnehaverne, eller ude i Vadehavet.
MEIN WATTENMEERder nationalpark Wattenmeer und das Vermittlerforum Wattenmeer (Vadehavets formidlerforum) haben unter dem
titel "mein Wattenmeer" ein interessantes unterrichtsprogramm zusammengestellt, das sich an Kindergärten und
Schulen richtet. es beinhaltet vielfältige und spannende materialien, die den fachlichen Zielen der grund- und haupt-
schule sowie den lehrplänen des Kindergartens entsprechen. die materialien beziehen sich nicht nur auf natur-
kunde, sondern sind auch fächerüber greifend einsetzbar. unter www.mitvadehav.dk finden Pädagogen und lehrer
anleitungen zu Kursen sowie materialien für kürzere und längere unterrichtseinheiten zuhause, an den Schulen, in
den Kindergärten oder vor Ort im Wattenmeer.
82 nationalparkVadehavet.dk
NATIONALPARKsKIBSejlads har en lang historisk tradition i Vadehavet. øerne og tidevandsrenderne har i
hundredvis af år skabt naturlige havne for handel og fiskeri. Nationalpark Vadehavet
ønsker at formidle denne del af historien og søsætter derfor i 2014 eller 2015 et
nationalparkskib. Skibet skal sejle på togt i Vadehavet, det skal kunne landsættes på
vaderne, og det skal kunne sejle op i åerne til Varde og Ribe. Hvor skibet kommer
frem, skal nationalparken og Vadehavet formidles for alle interesserede. Nationalpark-
skibet har modtaget betragtelig støtte fra SE, Blue Water-Fonden og Lag-midler.
NATIONALPARKSCHIFF die Schifffahrt am Wattenmeer hat eine lange tradition. die inseln und die gezeiten kanäle
haben in hunderten von Jahren natürliche häfen für handel und fischerei geschaffen. der
nationalpark Wattenmeer möchte diesen teil der tradition weitervermitteln, weshalb 2014
oder 2015 ein nationalparkschiff in See stechen wird. das Schiff wird im Wattenmeer
kreuzen, es soll auf dem Watt an land gehen und auf den flüssen bis Varde und ribe
fahren können. Wohin das Schiff auch kommt, wird es interessierten den nationalpark
und das Wattenmeer näherbringen. das nationalparkschiff hat beträchtliche unterstüt-
zung durch Se, die blue-Water-Stiftung und aus lag-mitteln erhalten.
PARTNERsKABNationalpark Vadehavet har opbygget et partner-
program, hvor bl.a. formidlere, producenter og
overnatningssteder kan opnå partnerskab med
nationalparken. partnerskaberne skal via formidling,
markedsføring, uddannelse og erfaringsudveksling
skabe synergi hos både nationalparken og partnerne.
Læs mere om partnerprogrammet på hjemmesiden
www.nationalparkvadehavet.dk under "Udvikling og
samarbejde". partnerne kan bl.a. kendes på, at de har
ret til at bruge nationalparkens logo på produkter,
beklædning og på det særlige 'partnerskabsskilt'.
sæRNUMMERKarsten Laursen og john Frikke har beskrevet trækfug-
lene i Vadehavet gennem de sidste 30 år i et særnummer
af Dansk Ornitologisk Forenings Tidsskrift som udkom
i foråret 2013. publikationen, som er på 184 sider, er
rigt illustreret med en grundig omtale af 40 fuglearters
forekomst i løbet af året, deres antal og deres udbredelse
i området. publikationen kan downloades på National-
park Vadehavets hjemmeside eller lånes på biblioteket.
Skrevet på dansk og forsynet med et resume på engelsk.
SONDERAUSGABEin einer Sonderausgabe der Zeitschrift des dänischen
Ornithologenverbandes vom frühling 2013 beschrieben
die beiden autoren die Zugvögel am Wattenmeer über die
letzten 30 Jahre. die 184-seitige Publikation ist reich an
illustrationen und enthält eine sorgfältige auflistung der
Vorkommen von 40 Vogelarten im laufe des Jahres, ihrer
anzahl und ihrer Verbreitung im gebiet. die Publikation
kann auf der homepage des nationalparks Wattenmeer
heruntergeladen oder in der bibliothek ausgeliehen wer-
den. Sie ist in dänischer Sprache mit einer englischen.
PARTNERSCHAFTder nationalpark Wattenmeer hat ein Partnerschaftspro-
gramm aufgelegt, in dessen rahmen unter anderem Ver-
mittler, Produzenten und übernachtungsstätten mit dem
nationalpark eine Partnerschaft schließen können. die
Partnerschaften sollen durch Vermittlung, Vermarktung,
unterricht und erfahrungsaustausch beim nationalpark
wie auch bei den Partnern Synergien erzeugen. lesen Sie
mehr über das Partnerschaftsprogramm auf der home-
page www.nationalparkvadehavet.dk. die Partner sind u.
a. daran zu erkennen, dass sie das logo des nationalparks
auf ihren Produkten, ihrer Kleidung und auf dem besonde-
ren "Partnerschaftsschild" zeigen dürfen.
^| FOTO Thyge jensen
83nationalparkVadehavet.dk
paRTNERE i NaTiONaLpaRK
VaDEHaVETPartner im natiOnalParK Wattenmeer
formidlingspartnere / vermittlungspartnerBlåvand Naturcenter, Fyrvej 81, 6857 Blåvand www.naturkulturvarde.dkDanmarks Jægerforbund, kreds Vadehavet, Nygårdsparken 46, 6740 Bramming www. jaegerne.dkDestination Sydvestjylland, Niels Bohrs Vej 6, 6700 Esbjerg www.sydvestjylland.comDet Maritime Ribe, Gravsgade 9, 6760 Ribe Esbjerg Golfklub, Sønderhedevej 11, 6710 Esbjerg www.egk.dkEsbjerg Kommune, Torvegade 74, 6700 Esbjerg www.esbjergkommune.dkFanø Kommune, Skolevej 5–7, 6720 Fanø www.fanoe.dkFanøNatur, Kallesbjergvej 18F, 6720 Fanø www.fanonatur.dkFiskeri- og Søfartsmuseet, Tarphagevej 2, 6710 Esbjerg V www.fimus.dkForeningen Mandøhuset, Mandø Byvej 5, Mandø, 6760 Ribe www.mandoehuset.dkForeningen Venner af Rømøs Natur, Gravsgade 9, 6760 Ribe Hjemsted Oldtidspark, Hjemstedvej 60, 6780 Skærbæk www.hjemsted.dkHjerting Kanelaug, Bådsmandsvænget 32, Hjerting, 6710 Esbjerg V www.hjerting-kane.dkJanderup Sogneforening, Vr. Kærupvej 33, 6851 Janderup www.janderup.dkKajak Fanø, Vestervangen 1A, 6720 Fanø www.kajakfanoe.dkLongview Trailriding, Kannikhusvej 3, 6280 Højer www.longview.dkLøgumkloster Guideforening, Ørnevej 13, 6240 Løgumkloster www.klosterguide.dkMandø Event, Vestervej 16, Mandø, 6760 Ribe www.mandoevent.dkMandø Fællesråd, Vestervej 29, 6760 Ribe www.mandoe.infoMandøbussen, Råhedevej 26, 6760 Ribe www.mandoebussen.dkMarskguiden, Nørremalle 10, Gl Frederikskog, 6280 Højer www.marskguiden.dkMit Vadehav, Giørtz Plads, 6760 Ribe www.mitvadehav.dkMuseet for Varde By og Omegn, Lundevej 4, 6800 Varde www.vardemuseum.dkMuseum Sønderjylland, Højer Mølle, Møllegade 13, 6280 Højer www.museum-sonderjylland.dkMuseum Sønderjylland, Kulturhistorie Tønder, Kongevej 51, 6270 Tønder www.museum-sonderjylland.dkMuseum Sønderjylland, Skærbæk, Storegade 47, 6780 Skærbæk www.museum-sonderjylland.dkMyrthuegård, Myrtuevej 39, 6710 Esbjerg V www.myrthuegaard.esbjergkommune.dkNaturguiden, Lærkevej 9, 6840 Oksbøl www.naturguiden.infoNaturKulturVarde, Roustvej 111, 6800 Varde www.naturkulturvarde.dkNaturstyrelsen Blåvandshuk, Aaholtvej 1, 6840 Oksbøl www.naturstyrelsen.dkNaturstyrelsen Vadehavet, Skovridervej 3, Arnum, 6510 Gram www.naturstyrelsen.dkRibe Træskibslaug, Skibbroen 29, 6760 Ribe www.ribe-traeskibslaug.dkRibe VikingeCenter, Lustrupvej 4, 6760 Ribe www.ribevikingecenter.dkRybners Gymnasium, Grådybparken 11, 6700 Esbjerg www.rybners.dkRømø-Tønder Turistforening, Nr. Frankel 1, 6792 Rømø www.romo.dkScanoropa Bus, Torvet 1, 6280 Højer www.scanoropa-bus.dkSkærbæk Avis, Ribevej 13, 6780 Skærbæk www.ugeavisen.dk/skaerbaekSort Safari, Slotsgaden 22, 6270 Tønder www.sortsafari.dkStrandskaden, Dagmarsvej 10, 6720 Fanø www.strandskaden.dkSydvestjyske Museer, Tangevej 6, 6760 Ribe www.sydvestjyskemuseer.dkTandrup Naturfilm, Skovvej 3, 6830 Nørre Nebel www.tandrupnaturfilm.dkTønder Gymnasium, Astronom Hansensgade 9, 6270 Tønder www.toender-gym.dkTønder Kommune, Kongevej 57, 6270 Tønder www.toender.dkTønnisgaard Naturcenter, Havnebyvej 30, 6792 Rømø www.tonnisgaard.dkVadehavets Bådklubber, Gravsgade 9, 6760 RibeVadehavets Formidlerforum, Havnebyvej 30, 6792 Rømø www.vadehav.dkVadehavscentret, Okholmvej 5, 6760 Ribe www.vadehavscentret.dkVarde Kommune, Bytoften 2, 6800 Varde www.varde.dkVarde Turistbureau, Otto Frellos Plads 1, 6800 Varde www.visitwestdenmark.dkVesthop, Vesterende 43, 6261 Bredebro www.vesthop.dkVisit Esbjerg, Skolegade 52, 6700 Esbjerg www.visitesbjerg.dkVisit Fanø, Skolevej 5, 6720 Fanø www.visitfanoe.dkVisit Ribe, Torvet 3, 6760 Ribe www.visitribe.dkVUC Vest, Stormgade 47, 6700 Esbjerg www.vucvest.dk overnatning-/Bespisningspartnere / ÜBernaChtungs-/verpflegungspartnerBiokom, Tarphagevej 71, 6852 Billum www.hoboriginal.dkChhat ApS, Blåvandvej 35 B, 6857 Blåvand www.chhat.dkDaler Camping, Hvidstrengvej 4, 6280 Højer www.daler-camping.dkDanhostel Ribe, Skt. Pedersgade 16, 6760 Ribe www.danhostel-ribe.dkDanhostel Rudbøl, Rudbølvej 19-21, 6280 Højer www.danhostel-rudboel.dkDanhostel, Sport- og FritidsCenter og Tønder Camping, Sønderlandevej 4–6, 6270 Tønder www.tsfc.dkDrivvejens Bed & Breakfast, Jedsted Klostervej 30, 6771 Gredstedbro www.visit-jedsted.dkEnjoy Resorts, Vestergade 31, 6792 Rømø www.enjoy-resorts.dkHjerting Badehotel, Strandpromenaden 1, 6710 Esbjerg V www.hjertingbadehotel.dkHohenwarte, Siltoftvej 2, 6280 Højer www.hohenwarte.dkHotel Ansgar, Skolegade 36, 6700 Esbjerg www.hotelansgar.dkHotel Britannia, Torvegade 24, 6700 Esbjerg www.britannia.dkHotel Dagmar, Torvet 1, 6760 Ribe www.hoteldagmar.dkHvidbjerg Strand Feriepark, Hvidbjerg Strandvej 27, 6857 Blåvand www.hvidbjerg.dkKlithus Mandø, Vestervej 1, Mandø, 6760 Ribe www.klithusmandoe.dkKlægager, Østerende 13, Ballum, 6261 Bredebro www.klaegager.dk
Kolvig Restaurant & Café, Mellemdammen 13, 6760 Ribe www.kolvig.dkKulturcentret Kiers Gaard, Søndergade 12, 6280 Højer www.kiers-gaard.dkMandø Bed & Breakfast, Mandø Byvej 7, Mandø, 6760 Ribe www.bb-mandoe.dkMandø Kro & Traktorbusser, Mandøbyvej 26, 6760 Ribe www.mandoekro.dkNovasol Dansommer, Søvej 2, 6792 Rømø www.novasol.dkRestaurant Backhaus ApS, Grydergade 12, 6760 Ribe www.backhaus-ribe.dkRibe Byferie Resort, Damvej 34, 6760 Ribe www.ribe-byferie.dkRudbecks Ost & Deli, Hovedgaden 90, 6720 Fanø www.rudbecks.dkRømø familiecamping og sommerhusudlejning, Vestervej 13, 6792 Rømø www.romocamping.dkSkærbæk Familiecamping, Ullerupvej 76, 6780 Skærbæk www.skaerbaekfamiliecamping.dk-camp.dkSkærbæk Fritidscenter, Storegade 46-48, 6780 Skærbæk www.kursus-fritidscenter.dkSovgodt8, Grænsevej 8, 6270 Tønder www.sovgodt8.dkSpiseriget, Kræmmergade 13D, 6800 Varde www.spiseriget.dkSønderho Kro, Kropladsen 11, 6720 Fanø www.sonderhokro.dkTidevands Bed & Breakfast, Kløjsvej 3, 6760 Ribe www.tidevandsbb.dkVadehavs Camping, Emmerlev Klev 1, 6280 Højer www.vadehavscamping.dkVadehavslejrskolen, Emmerlevvej 25, 6280 Højer www.vadehavslejrskolen.dkVanggård, Ved Gaden 17, 6280 Højer www.marskgaard.dk produCentpartnere / produktpartnerFanø Bryghus, Strandvejen 5, 6720 Fanø www.fanoebryghus.dkFåravl v/ Niels Chr. Nielsen, Mandø Byvej 24, 6760 Ribe Galerie Erz, Ribevej 13, 6780 Skærbæk www.galerie-erz.dkHavervadgård, Havervad 5, 6780 Skærbæk www.havervadgaard.dkHr. Skov, Blåvandvej 37, 6857 Blåvand www.hrskov.dkMandø Event, Vestervej 16, Mandø, 6760 Ribe www.mandoevent.dkSønderho Gårdbutik, Vester Storetoft 67, 6720 Fanø Rømø Slagteren, Prilen 2, 6792 Rømø www.romoslagteren.dkUldsnedkeren, Digevej 7, Sønderho, 6720 Fanø www.uldsnedkeren.dkVadehav marsk og mad, Vesterbjergvej 2, V. Vedsted, 6760 Ribe www.vmom.dkVarde Ådal Lam, Toftnæsvej 30, Alslev, 6800 Varde www.vardeaadallam.dkVarde Ådals Kød, Tarphagevej 67, 6852 Billum www.billum.dk/default.asp?show=page&id=2687Vestbien, Amigovej 7, 6710 Esbjerg www.vestbien.dkVærksted og Galleri Nørremølle, Nørremølle 14, 6280 Højer www.arlu.dk eventpartnere / eventpartnerDGI, Vingsted Skovvej 1, 7182 Bredsten www.dgi.dkDigeløbet i Højer, Kovej 15, 6280 Højer www.højerif.dkKunstrunden Sydvestjylland, Jyllandsgade 44, 6700 Esbjerg www.kunstrunde.dkMandø Marathon www.mandoemarathon.dkVadehavs Touren, Fasanvej 48, 6760 Ribe Vadehavsfestival/Kulturregion Vadehavet, Torvegade 74, 6700 Esbjerg www.vadehavsfestival.dkVadehavsløbet www.vadehavsloebet.dkVarde Å Dag, Roustvej 111, 6800 Varde www.vardeaadag.dk andre partnere / partnereBlue Water Fonden, Trafikhavnskaj 9, 6701 Esbjerg www.bws.dkSE, Vilsundvej 1, 6715 Esbjerg V www.se.dkKonsulenthuset Allégade 24, Allégade 24, 6270 Tønder www.allegade24.dk
Nationalpark Vadehavets afgrænsning
10,00
kilometer
Skala: 1:250.0000
Fakta om Nationalpark VadehavetINDVIET 16. oktober 2010
AREAL 145.900 ha (1.459 km2)
LANDAREAL 30.000 ha (300 km2)
INTERNATIONALT naturområde ca. 97 % er
udpeget som Natura 2000-område
TIDEVAND to gange i døgnet flyttes 1 mia. m3 vand
frem og tilbage gennem dybene
ANTAL rastende vandfugle på træk: 10–12 mio. om
året i hele Vadehavet.
Fakten über den Nationalpark WattenmeerEINGEWEIHT am 16. Oktober 2010
FLäCHE 145.900 ha (1.459 km2)
landfläche 30.000 ha (300 km2)
INTERNATIONALES naturgebiet, ca. 97 % sind zum
natura 2000-gebiet erklärt worden
GEZEITEN zweimal täglich bewegen sich 1 mia. m3
Wasser durch die Seegatts hin und her
ANZAHL der rastenden Wasservögel während des Vogelzugs: 10–12
mio. jährlich in der gesamten Wattenmeer.