nr. 1, januar 2016 nap-nyt bruxelles - naalakkersuisut/media/nanoq/files/attached...nr. 1, januar...
TRANSCRIPT
N r . 1 , J a n u a r 2 0 1 6
G r ø n l a n d s R e p r æ s e n t a t i o n • R u e d ’ A r l o n 7 3 • 1 0 4 0 , B r u x e l l e s !1
Øer går sammen mod klimaforandringer i Paris
NAP-NYT BRUXELLES
B r u x e l l e s - i m i K a l a a l l i t N u n a a t a
S i n n i i s o q a r f i a
Arktis forsat i fokus i Bruxelles s. 4
Rapport fra OCTAs deltagelse ved
klimatopmødet i Paris s. 9
På rundtur hos de studerende s. 15
Kort nyt fra Bruxelles… s. 18
N r . 1 , J a n u a r 2 0 1 6
G r ø n l a n d s R e p r æ s e n t a t i o n • R u e d ’ A r l o n 7 3 • 1 0 4 0 , B r u x e l l e s !2
Velkommen til NAP-NYT
NAP-NYT
Velkommen til et nyt nummer af NAP-NYT Velkommen til endnu et nummer af NAP-‐NYT fra Bruxelles. I denne udgave skal vi kigge nærmere på EUs interesse i Arktis, underskrivningen af en ny Diskeriprotokol og ikke mindst OCTAs deltagelse på FNs klimatopmøde i Paris i december. Samtidig er det mit sidste NAP NYT og det betyder, at der i denne udgave vil være et farvel fra mig og et goddag til min efterfølger. Der vil naturligvis også være mulighed for at opdatere sig generelt på nyheder fra Bruxelles med alt hvad det indebærer: Topmøder, terroralarm og nyt EU-‐formandskab. Velkommen til og god fornøjelse!
Ved klimatopmødet
N r . 1 , J a n u a r 2 0 1 6
G r ø n l a n d s R e p r æ s e n t a t i o n • R u e d ’ A r l o n 7 3 • 1 0 4 0 , B r u x e l l e s !3
NAP-NYT
En ny fiskeriprotokol mellem Grønland og EU er underskrevet Repræsentationschef Lida Lennert underskrev d. 27 november 2015 på vegne af Grønland den nye Diskeriprotokol, der dækker perioden 2016-‐2020. Luxembourgs Ambassadør til EU repræsenterede som formandsland EU og Ambassadør Vibeke Pasternak Jørgensen underskrev på Danmarks vegne. Sammenlagt vil Grønland modtage ca. 674 millioner kroner over protokolperioden i form af betaling for Diskekvoter, rederbetaling og støtte til Diskerisektoren. Samtidig blev Diskekvoterne der stilles til rådighed for EUs DiskeriDlåde i 2016 aftalt ved de årlige Diskeriforhandlinger. Fiskeriaftalen er en del af et bredere partnerskab mellem EU og Grønland, der også inkluderer associeringen til EU gennem Associationen for Oversøiske Lande og Territorier (OCTA) samt partnerskabsaftalen der i perioden 2014-‐2020 yder økonomisk støtte til Grønlands uddannelsessektor.
Den nye fiskeriprotokol fremvises efter underskrivelsen
N r . 1 , J a n u a r 2 0 1 6
G r ø n l a n d s R e p r æ s e n t a t i o n • R u e d ’ A r l o n 7 3 • 1 0 4 0 , B r u x e l l e s !4
NAP-NYT
Arktis fortsat i fokus i Bruxelles Det store fokus på Arktis, der i disse år er i Bruxelles, var også at bemærke de sidste par måneder. Der er blevet aDholdt Dlere større arrangementer med fokus på regionen, ligesom Europa-‐Kommissionen forventes at fremlægge et forslag til en samlet Arktispolitik for EU. I NAP-‐NYT bringer vi her rapporter fra et par af arangementerne.
Arctic Futures Symposium afholdes inden præsentation af EUs nye Arktis Strategi Det årlige arrangement ”Arctic Futures Symposium”, der har til formål at bringe ”Arktis til EU” bød i år indenfor til dets sjette udgave. Blandt deltagerne var lovgivere, embedsmænd, NGOer, repræsentanter fra erhvervslivet og fra universitetsverdenen. Blandt deltagerne var også Dlere fra Grønland, Danmark og Færøerne. Årets symposium fandt sted under emnet ”regional udvikling i et skiftende Arktis”. Eventet var opdelt i forskellige sessions med underemner som digitale løsninger i Arktis, klimaforandringer, blå vækst og energi-‐ og udvikling. Desuden var den sidste session afsat til at diskutere hvilken rolle observatører bør spille i Arktisk Råd. Første session omhandlede erhvervsudvikling i Arktiske samfund. Her blev der diskuteret hvordan det økonomiske potentiale i Arktis kan udnyttes på bedste vis. Der blev lagt vægt på at udvinding af råstoffer og industriel udvikling skal ske på en miljømæssig bæredygtig måde og med udgangspunkt i lokalbefolkningernes ønsker. Tara MacLean Sweeney fra Arctic Slope Regional Corporation (ASRC), der er det største privatejet selskab i Alaska, kom med et bud på bæredygtig udvinding af naturressourcer.
Tara MacLean Sweeney (tv) præsenterer
N r . 1 , J a n u a r 2 0 1 6
G r ø n l a n d s R e p r æ s e n t a t i o n • R u e d ’ A r l o n 7 3 • 1 0 4 0 , B r u x e l l e s !5
NAP-NYT
ASRC er drevet og ejet af lokalsamfundet og har opbygget deres kapacitet igennem et samarbejde med oliegiganten Shell. Igennem samarbejdet har ASRC fået adgang til en stor mængde knowhow og har samtidig formået at fastholde den økonomiske aktivitet i lokalområdet. Siden har lokalsamfundene nydt godt af aDkastet, der er blevet brugt som fundament for yderligere økonomisk udvikling. Den efterfølgende session handlede om blå vækst og søtransport. Her blev det fremtidige potentiale for både Nordøst-‐ og Nordvestpassagen diskuteret. Derudover berettede Aalborgs borgmester Thomas Kastrup Larsen om den lange og gavnlige fragtrute mellem Aalborg og Nuuk. Tredje session var en blandet størrelse der omhandlede turisme, bioøkonomi og miljøsikkerhed. I panelet deltog
Anders Stenbakken fra Visit Greenland der præsenterede Grønlands særlige turismestrategi, der producerer egne kampagner og derfor ikke er aDhængig af eksterne reklamebureauer. Man inviterer desuden et udvalgt antal mennesker til at afprøve turismeprodukter, hvorefter de kan anbefale
produktet til rejsebureauer og partnere i deres hjemlande. Den sidste panel diskussion handlede om hvilken rolle observatører skal spille i Arktisk Råd. Der er de senere år kommet en række nye ansøgere, mens der endnu ikke er klare retningslinjer for hvordan observatører skal arbejde i Arktisk Råd. Blandt andet EU ønsker på sigt at opnå status som permanent observatør i Arktisk Råd.
Efter det to dage lange symposium, havde Norway House arrangeret et ekstraarrangement i deres bygning. Her var fokus at afrunde de foregående to dages arrangement og præsentere den nyeste rapport fra Arktisk Råds miljømåle-‐ og vurderingsprogram, AMAP. Rapporten viser at den Dlerårige hav-‐is i Arktis er blevet betydeligt mindre. Altså er den is der ikke smelter hver sommer ikke ligeså omfangsrig som før. Ifølge Jon L. Fuglestad, fra Arktisk Råds miljømåle-‐ og vurderingsprogram (AMAP), peger Dlere observationer på, at Arktis kan være totalt isfrit i sommerhalvåret 2040. Han tilføjede at de globale jetstrømme påvirkes uforudsigeligt af stigende temperaturer hvilket gør det svært at spå om præcis hvad konsekvenserne af klimaforandringerne er på langt sigt.
Anders Stenbakken fortæller om Grønlands turismestrategi
Jon L Fuglestad præsenterer rapport
N r . 1 , J a n u a r 2 0 1 6
G r ø n l a n d s R e p r æ s e n t a t i o n • R u e d ’ A r l o n 7 3 • 1 0 4 0 , B r u x e l l e s !6
NAP-NYT
Arktisk Forskning i Horizon2020 Danmarks Uddannelses-‐ og Forskningsminister Esben Lunde Larsen havde d. 30 november 2015 inviteret til et 2 dages arrangement under titlen ”Solving Key Arctic Challenges in Horizon 2020”. Arrangementet havde det formål at indhente forslag til et anbefalingspapir ministeren ville videregive til Europa-‐Kommissionen som inspiration til udarbejdelse af EUs forskningsprogram Horizon2020 i perioden 2018-‐2020. Udgangspunktet var at placere Arktisk forskning på dagsordnen for dette program. Den første dag foregik i Europa-‐Parlamentet med fokus på de politiske aspekter. Anden dagen var opdelt i en række tekniske workshops, der skulle producere konkrete anbefalinger. Den første dags panel bestod af Professor Katherine Richardson, Professor Minik Rosing, Salgschef Sune Græsbøll Ottesen og Professor Maria Da Graça Carvalho. Flere lagde vægt på, at der er et stort behov for at opbygge en generel videnskabelig forståelse af Arktis. Det er en forudsætning for at kunne forstå komplicerede fænomener i Arktis, såsom de tydelige klimaforandringer i regionen. Europas forhold til Arktis blev også diskuteret, herunder bl.a. behovet for at artikulere hvilken interesse EU har i regionen. Dette er vigtigt for at kunne prioritere Arktis over andre, nærmere liggende, regioner som middelhavet. Fra Dlere sider lød det, at Arktis har en stor forskningsmæssig værdi, der også har potentiale til at forbedre EUs forhold til Rusland igennem samarbejde på forskerniveau – det såkaldte ”Research Diplomacy”. Blandt de udfordringer der blev identiDiceret for Arktis i forskningsøjemed er mangel på kapacitet og infrastruktur, hvorfor EU også bør fokusere på at adressere disse mangler. Uddannelses-‐ og Forskningsminister Esben Lunde Larsen takkede for bidragene og gav udtryk for, at de bør inddrages i EUs fremtidige fokus. Den efterfølgende dags workshops var inddelt i 4 emner: Klimaforandringer, forvaltning af havressourcer, transport, kommunikation og infrastruktur og endeligt: vedvarende energi og råstoffer. Der blev i workshopperne foreslået at EUs rolle i Arktis, i forhold til klimaforandringer, skal ske med et forskningsmæssigt udgangspunkt.
Panelet og Esben Lunde Larsen, Jeppe Kofoed og Martin Breum
N r . 1 , J a n u a r 2 0 1 6
G r ø n l a n d s R e p r æ s e n t a t i o n • R u e d ’ A r l o n 7 3 • 1 0 4 0 , B r u x e l l e s !7
NAP-NYT
EU kan udbrede samarbejde mellem universiteter og andre relevante institutioner og derigennem opbygge en solid vidensbase om klimaforandringer i Arktis. Samtidig kan EUs programmer bidrage med supplerende økonomisk støtte til forskning. Det blev desuden foreslået, at EU kan bidrage med kapacitetsopbygning i forhold til Diskeri og blå vækst. Derudover kan EU støtte forskning i Arktis til at overvåge Diskemigration og bidrage til at udvikle andre økonomiske sektorer indenfor blå vækst såsom dyrkning af havplanter til brug i lægemiddelindustrien. Behovet for infrastruktur blev også bragt op, hvortil det blev foreslået at sammentænke opbygning af infrastruktur på en måde, så den måde kan benyttes til forskning, industri og general udvikling. Der blev lagt vægt på at råstofudvinding har afgørende betydning for teknologiproduktion verden over, og lokal udvikling, hvilket gør det vigtigt at den understøttes. En mulighed for at mindske udvindingens påvirkning på miljøet er bl.a. at bruge vandkraftværker til at levere energien til udvindingsprojekterne.
Fra venstre: Sten Lund. Hans Hinrichsen, Tine Pars. Minik Rosing, Helle Siegstad, Gert Mulvad, Lida Lennert og Jesper Boje
Konklusionerne fra de forskellige workshops bliver præsenteret
N r . 1 , J a n u a r 2 0 1 6
G r ø n l a n d s R e p r æ s e n t a t i o n • R u e d ’ A r l o n 7 3 • 1 0 4 0 , B r u x e l l e s !8
Briefing om uddannelse i Grønland Inden konferencen i Europa-‐Parlamentet d. 30. november havde Grønlands Repræsentation arrangeret en kort brieDing med rektor for Grønlands Universitet Tine Pars og Uddannelseschef på Råstofskolen, Hans Hinrichsen. Til arrangementet var inviteret repræsentanter fra de forskellige generaldirektorater i Europa-‐Kommissionen samt OCTA-‐bureauet og Danmarks EU Repræsentation. Formålet med brieDingen var at oplyse om de udfordringer og muligheder der eksisterer for den Grønlandske uddannelsessektor. Tine Pars fortalte om Grønlands Universitet, der er en af verdens mindste. Hun oplyste at dette kan give udfordringer i forhold til at sikre de nødvendige midler, lokaler og at fastholde forskere. Til gengæld har universitetet haft stor succes i forhold til at tiltrække grønlandske studerende. Hans Hinrichsen orienterede deltagerne om Råstofskolens opgave: at uddanne Dlest mulige Grønlændere til råstofsektoren. Det skal skabe den nødvendige arbejdskraft for den fremtidige vækst i Grønlands råstofsektor. Han lagde stor vægt på internationalt samarbejde med lignende uddannelsesinstitutioner og praktikordninger i virksomheder i bl.a. Norge. Der var fra generaldirektoraterne stor interesse for området og Dlere af deltagerne foreslog forskellige EU-‐programmer der kan tilbyde støtteDinansiering. Desuden var det en god mulighed for at få etableret kontakt mellem den Grønlandske uddannelsessektor og Europa-‐Kommissionen.
Tine Pars og Hans Hinrichsen orienterer om Grønlands Universitet og Råstofskolen
N r . 1 , J a n u a r 2 0 1 6
G r ø n l a n d s R e p r æ s e n t a t i o n • R u e d ’ A r l o n 7 3 • 1 0 4 0 , B r u x e l l e s !9
NAP-NYT
Klimatopmøde fra OLT perspektiv FNs klimakonference for parterne (COP) er en årligt tilbagevendende begivenhed inden for rammerne af De Forenede Nationers rammekonvention om klimaændringer (UNFCCC). De tjener som det formelle møde mellem UNFCCC parterne for at redegøre for fremskridtene i at reducere udledning af drivhusgasser og tilpasse samfund til klimaforandringer. I øjeblikket er der 196 parter i konventionen, der deltager i klimaforhandlingerne.
Det 21. FN klimakonference (COP21) blev aDholdt i Paris, d. 30. november – 12. december, 2015. COP21 havde stor international opmærksomhed, da målet ved mødet var at nå en international bindende klimaaftale, der skal træde i kraft i 2020. På grund af den store internationale opmærksomhed på begivenheden, og da Frankrig var vært for arrangementet, havde OCTA øget sin deltagelse, sammenlignet med tidligere klimatopmøder. OCTA havde ud af sit budget derfor sponsoreret 5 deltagere fra OCTA og sikret akkreditering til 12 personer fra OLT’erne til konferencen. Derudover var der en del OLT deltagere, som var akkrediteret gennem deres medlemsland, ligesom Lida og Mira var akkrediteret gennem Danmark.
OCTA organiserede under sin deltagelse et side event og et netværks event for ministre mv. i tilknytning til klimatopmødet. Side eventet blev aDholdt i den såkaldte EU pavillon, hvor EU lagde rammerne for adskillige begivenheder, som relaterede sig til EU. Arrangementet havde tre talere fra Grønland, Aruba og Fransk Polynesien, som alle præsenterede indsatser for vedvarende energi inden for deres område, og hvordan disse understøtte en bæredygtig udvikling. Ministereventet blev aDholdt i Ny Kaledoniens repræsentationskontor og blev aDholdt i samarbejde med Global Island partnerskab (GLISPA). Arrangementet havde til formål at fremme øernes nyskabende tiltag i at tilpasse sig klimaforandringerne og var velbesøgt af blandt andre omkring 20 VIP personer hvad angår øer og klimaforandringer. Læs mere om eventsene på de følgende sider.
N r . 1 , J a n u a r 2 0 1 6
G r ø n l a n d s R e p r æ s e n t a t i o n • R u e d ’ A r l o n 7 3 • 1 0 4 0 , B r u x e l l e s !1 0
NAP-NYT
Under COP21 foregik der en masse begivenheder som, alle på en eller anden måde, relaterede sig til klimaforandringer. De handlede om geograDiske områder, om videnskabelige tiltag vedrørende klimaforandringer, om mulige løsninger for reduktion af udledte gasser og en masse interessenter tiltag, ønsker, meninger og bekymringer relateret til klimaforandringer. Udover de to begivenheder deltog OCTA repræsentanter i en række arrangementer, som var relevante for de interesseområder, som OLTerne har. Det var bemærkelsesværdigt, at der var større fokus på disse områder ved dette klimatopmøde, såsom; øers forhold, havområder, økosystemer, naturbaserede løsninger, vedvarende energi og OLT regioner inkl. Arktis, Caribien, Vestindien og Stillehavet.
Det høje antal OLT deltagere betød også, at der var en højere grad af netværk. OLT repræsentanter deltog begge uger af klimatopmøde og Dik en masse ud af deltagelsen og den store opmærksomhed og vil nu i associationen arbejde med at følge op på de nyttige kontakter og den nyttige viden de Dik ved arrangementet.
Grøn energi i OLTerne EU havde ved årets klimatopmøde en pavillon i den såkaldte blå zone (område der kræver akkreditering). OCTA var blevet tildelt en session i pavillonen på 45 minutter, som tog udgangspunkt i underskrivelsen af en hensigterklæring af energiministrene fra OLTerne i juni 2015. Naalakkersuisoq Mala Høy Kúko underskrev, blandt andre i juni på vegne af Grønland. Erklæringen er udtryk for en stærk vilje fra OLTernes side til at fokusere på vedvarende energi og derigennem udnytte øernes naturressourcer på en bæredygtig måde. Eventet havde til formål at skabe opmærksomhed omkring OLTerne ved at præsentere deres diversitet og de udfordringer med
Arubas Premiereminister holder tale om vedvarende energi
N r . 1 , J a n u a r 2 0 1 6
G r ø n l a n d s R e p r æ s e n t a t i o n • R u e d ’ A r l o n 7 3 • 1 0 4 0 , B r u x e l l e s !1 1
NAP-NYT
Desuden var det en god mulighed for at promovere tiltag fra OLTernes side til at øge produktion og udnyttelse af vedvarende energi. Med den førnævnte fælles OLT erklæring er det netop målet at OLTerne skal være foregangslande, der også kan inspirere andre lande til at forpligte sig til en lignende kurs. Premiereministeren fra Aruba, Mike Eman, lagde i sin tale vægt på vedvarende energi som et vigtigt redskab til at skabe innovation og løfte livskvalitet i et samfund. Han fortalte desuden om Arubas plan om 100% grøn elektricitetsproduktion i 2020 – en målsætning der kræver betydelig investering i vedvarende energi. Han så investering i vedvarende energi, som en måde hvorpå investeringer kan bidrage til at forbedre mange menneskers daglige liv, i modsætning til tidligere, hvor Aruba har investeret betydelige midler. Naalakkersuisoq for Finanser, Råstoffer og Udenrigsanliggender Vittus Qujaukitsoq lagde i sin tale vægt på de konsekvenser som østater, fra nord til syd, oplever af klimaforandringer. Han opfordrede alle små øsamfund til at stå sammen for at gøre verdenssamfundet opmærksom på de udfordringer der er så tydelige i OLTerne. I hans præsentation oplyste han desuden, at Grønland siden 1990 årligt har investeret 1% af BNP i vandkraft og at 74% af Grønlands elproduktion i dag kommer herfra, ligesom at 70 byer og bygder er forsynet af vandkraft.
Talerpanelet ved EUs pavillion med Vittus Qujaukitsoq som taler
N r . 1 , J a n u a r 2 0 1 6
G r ø n l a n d s R e p r æ s e n t a t i o n • R u e d ’ A r l o n 7 3 • 1 0 4 0 , B r u x e l l e s !1 2
NAP-NYT
Fyrtårne for vedvarende energi Efter arrangementet i EU-‐pavillonen præsenterede OCTA ofDicielt deres nylige optagelse i International Renewable Energy Alliance (IRENA) Small Island Developing States (SIDS) Lighthouse Initiative. OCTAs indtrædelse i dette initiativ har til formål, at skabe yderligere udvikling indenfor vedvarende energi i associationens medlemmer og andre østater. Derfor er initiativet endnu et redskab for OCTA for at nå de mål der er skitseret i deres fælles hensigtserklæring på vedvarende energi. Samarbejdet med IRENA giver OLTerne mulighed for at modtage teknisk assistance til udvikling af redegørelser, strategier, politik og projekter hvilket styrker produktion af og brug af vedvarende energi.
Ø-innovation i Ny Kaledoniens hus i Paris Senere på ugen, d. 8 december, var OCTA arrangør af en reception, i Ny Kaledoniens hus i hjertet af Paris. Dette Ministerevent blev aDholdt i samarbejde med Global Island Partnership (GLISPA) og havde til formål at promovere øsamfund ved at præsentere innovative klimatilpasningsløsninger der benyttes på verdens øer. Samtidig skulle præsentationerne inspirere regeringer og andre interessenter til at støtte udviklingen af bæredygtige samfund og i sidste ende bidrage til at mindske effekterne af klimaforandringerne. Da eventet blev arrangeret af både OCTA og GLISPA, deltes værtskabet mellem Premiereminister Mike Eman, som repræsentant for OCTA og Minister for Miljø, Energi og Klimaforandringer Didier Dogley fra Seychellerne som repræsentant for GLISPA. Derudover var der Dlere højniveau talere, heriblandt Naalakkersuisoq for Finanser, Råstoffer og Udenrigsanliggender Vittus Qujaukitsoq.
Pressemøde for OCTAs optagelse i IRENAs “Lighthouse Initiative”
N r . 1 , J a n u a r 2 0 1 6
G r ø n l a n d s R e p r æ s e n t a t i o n • R u e d ’ A r l o n 7 3 • 1 0 4 0 , B r u x e l l e s !1 3
NAP-NYT
Generelt var arrangementet velbesøgt med omtrent 100 deltagere bestående af repræsentanter fra EUs medlemslande, internationale organisationer, ø-‐interessenter og repræsentanter fra OLTerne. Indledningen til arrangementet bestod af et traditionelt velkomstritual fra Ny Kaledonien. Herefter fulgte et taleprogram moderet af tidligere EU Fiskerikommissær Maria Damanaki fra ”The Nature Conservancy”. Blandt talerne var Premierministeren fra Aruba Mike Eman som fortalte om Arubas ambitiøse planer for vedvarende energi og opfordrede alle østater til at sende et samlet signal om at den globale gennemsnitstemperatur ikke bør stige mere end 1.5 grader. Han lagde desuden vægt på bevarelse af øsamfundenes oprindelige natur da det er en effektiv måde at skabe klimasikkerhed på. Ministeren for Miljø, Energi og Klimaforandringer Didier Dogley fra Seychellerne fortalte om landets innovative gældsafvikling, der efter aftale med kreditorer er blevet slettet til gengæld for, at Seychellerne benytter nye ressourcer til at Dinansiere
klimatilpasning. Kreditorlandene har altså kunne investere i klimatilpasning i Seychellerne uden at skulle mobilisere nye midler. Vicepremiereministeren fra De Britiske Jomfruøer, Dr. Kedrick Pickering, berettede om et innovativt samarbejde mellem en række Caribiske øer under navnet ”Caribbean Challenge Initiative”, der er en fælles forpligtelse om at beskytte mindst 20 % af landenes hav-‐ og landmiljø inden år 2020. Frankrigs Minister for Oversøiske Territorier, George Pau-‐Langevin der deltog på eventet trods de mange arrangementer der foregår i margenen af COP21, lagde i sin tale vægt på, at det er vigtigt at fremme innovative initiativer i kampen mod klimaforandringer i østater.
Vittus Qujaukitsoq og Mike Eman hilser på hinanden
George Pau-Langevin
Der præsenteres traditionelle gaver ved velkomstceremonien
N r . 1 , J a n u a r 2 0 1 6
G r ø n l a n d s R e p r æ s e n t a t i o n • R u e d ’ A r l o n 7 3 • 1 0 4 0 , B r u x e l l e s !1 4
NAP-NYT
Naalakkersuisoq for Finanser, Råstoffer og Udenrigsanliggender Vittus Qujaukitsoq fremhævede konsekvenserne af klimaforandringerne i Grønland, som en alvorlig trussel mod traditionel levevis. Derfor er der brug for tilpasning. Han berettede at Grønland årligt har investeret 1% af BNP i vandkraft siden 1990. Han tilsluttede sig desuden opfordringen til at sende et samlet signal som øsamfund da vores små samfund står stærkere sammen. Den sidste taler var Keobel V. Sakuma fra Palau, der fortalte at Palau sammen med andre øsamfund har forpligtet sig til at bevare mindst 20% af landets landressourcer og 30% af Palaus kystnære områder inden år 2020 som del af udfordringen ”Micronesia Challenge Initiative”. Efter talerne blev der spillet ø-‐musik på scenen og baren tilbød forfriskninger.
Vittus Qujaukitsoq
Ø-musik om klimaforandringer blev spillet på scenen
N r . 1 , J a n u a r 2 0 1 6
G r ø n l a n d s R e p r æ s e n t a t i o n • R u e d ’ A r l o n 7 3 • 1 0 4 0 , B r u x e l l e s !1 5
NAP-NYT
På rundtur hos de studerende Siden 1998 har Grønlands Repræsentation haft en praktikant ordning, af 6 måneders varighed. De studerende er typisk samfundsvidenskabelige kandidatstuderende og ens for alle er deres ønske om at lære mere om Grønlands udenrigspolitiske forhold, særligt til EU. Praktikken har hidtil været gennemført af 16 grønlandske universitets studerende, hvor de resterende 10 har været danske studerende. Repræsentationen søger ved ordningen at sikre erfaring, oplæring og modning for de studerende og mange tidligere praktikanter er i dag ansat i selvstyret. I november 2015 tog Mira på rundtur i Danmark for at tale med grønlandske studerende og fortælle dem om mulighederne ved et praktikophold. Mira fortalte her om sine egne erfaringer om hvordan praktik og udlandsophold havde formet hendes uddannelse og karriere. Derudover fortalte hun om Repræsentationens hovedopgaver og om Repræsentationen som arbejdsplads. Endeligt fortalte Mira om de forskellige arbejdsopgaver og muligheder ved at være praktikant. Der var nogle gode spørgsmål og diskussioner om stort og småt og de studerende var, som altid, enormt imødekommende. I København fortalte en praktikant for IA’s folketingsmedlem og en praktikant fra den amerikanske ambassade i Danmark om deres erfaringer. Til oplægget i Aalborg var Arctic Business Network repræsenteret af Lise Lotte Terp, som fortalte om mulighederne for praktik og studiejob hos netværket og deres erhvervsmedlemmer. Rundturen var en god og inspirerende oplevelse som Mira Dik stor hjælp af Avalak, foreningen for grønlandske studerende i Danmark og udlandet, til at arrangere. Mange tak for det !
Læs afsked fra Mads, Grønlands Repræsentationens afgående praktikant, på side 22 og om vores nye praktikant, Elsennguaq, på side 21.
Paninnguaq Kristiansen til venstre og Nivi Møller Lange til højre - i Aalborg Fotograf: Jesper Hansen
N r . 1 , J a n u a r 2 0 1 6
G r ø n l a n d s R e p r æ s e n t a t i o n • R u e d ’ A r l o n 7 3 • 1 0 4 0 , B r u x e l l e s !1 6
NAP-NYT
Pierre Berthelot, Leder af OCTA-bureauet Pierre er mauritiansk statsborger. Han har arbejdet med udviklingsbanker, journalistik samt handel, landbrug og projektudvikling. Som ansat ved OECD og den Afrikanske Udviklingsbank, fokuserede han på små østater. I 2004 Dlyttede han til Bruxelles, hvor han bestyrede et EU-‐støttet program til støtte af African, Caribbean and PaciDic Group of States (ACP). I OCTA bureauet beskæftiger han sig med emner som handel, regional integration, Dinansielle services og policy dialogue. Pierre er Dlydende på både fransk og engelsk og indehaver af en Mastergrad i Økonomi fra University of New England.
Profiler: OCTA-bureaet
Nicolas Ferellec, Sekretær Nicolas er fransk, født i Britannien, og indehaver af universitetsgrader i International Lovgivning fra University of Montreal i Canada, såvel som i European Project Management fra University of Brest i Frankrig. Før han kom til OCTA-‐bureauet har han opnået mere end 5 års erfaring med projektstyring under forskellige EU programmer som LIFE, FP7, Interreg og Intelligent Energy Europe. Særligt som projektmedarbejder for European Islands Network on Energy & Environment (ISLENET) og som konsulent for Conference of Peripheral Maritime Regions (CPMR) i Bruxelles har han tidligere arbejdet med øer i en Europæisk kontekst. Han har desuden erfaring som konsulent for teknisk assistance til internationale udviklingsprojekter, særligt i EU regi.
N r . 1 , J a n u a r 2 0 1 6
G r ø n l a n d s R e p r æ s e n t a t i o n • R u e d ’ A r l o n 7 3 • 1 0 4 0 , B r u x e l l e s !1 7
NAP-NYT
Jimena Arango Montanez, Ekspert i Forskning, Uddannelse og Innovation Jimena er fransk og colombiansk statsborger. Hun har arbejdet som konsulent og ekspert inden for områder som udvikling af Latinamerika og Caribien under Europa-‐Kommissionens rammeprogrammer FP6 og FP7. Hun har desuden fulgt Dlere projekter om uddannelsespolitikker i Andesregionen i Latinamerika, såvel som Erasmus Mundus’ forskningsklynge i Sydøstasien og arbejdet med udfordringer ved interregionalt samarbejde. Jimena nuværende arbejdsområder dækker udvikling af forskning-‐ udviklings-‐ og innovationsplatforme og facilitering af innovation. Hun har en universitetsgrader fra Los Andes i Bogota, Sorbonne i Paris og en MBA i EU Project Management fra CNAM i Paris. Hos OCTA-‐bureauet bidrager hun med teknisk ekspertise ved udvikling af forskning-‐ og uddannelses netværk, støttet kapacitetsopbygning og ved at skabe synlighed om OCTA ved at koordinere associationens praktikprogram og lokale kontaktpersoner. Endeligt har hun arbejdet for at øge synligheden af forsknings-‐ og uddannelsesinstitutioner i OLTerne.
Jorge L. Ventocilla, Ekspert i Miljø Jorge L. Ventocilla har udfyldt rollen som miljøekspert hos OCTA-‐bureauet siden august 2014. Her har han
tilbudt teknisk og politik rådgivning til OCTA og dets medlemmer på områder relateret til klimaforandringer, biodiversitet, vedvarende energi og bæredygtighed. Jorge har haft en vigtig betydning I forhold til at fremme OCTAs bæredygtige udviklingsdagsorden og bistå i organiseringen af vedtagelsen af hensigtserklæringen om vedvarende energi i juni 2015. Han har desuden deltaget i facilliteringen af OCTAs deltagelse ved klimatopmødet I Paris og støttet programmeringen af den tematiske pulje under EU udviklingsfond. Han har en universitetsgrad i Conservation Leadership fra Cambridge University og har tidligere arbejdet ved FNs miljøarbejdsgruppe, den Dlamske regerings miljøministerium og som Policy OfDicer hos International Union for the Conservation of Nature (IUCN).
N r . 1 , J a n u a r 2 0 1 6
G r ø n l a n d s R e p r æ s e n t a t i o n • R u e d ’ A r l o n 7 3 • 1 0 4 0 , B r u x e l l e s !1 8
NAP-NYT
Kort Nyt fra Bruxelles..
Holland overtager formandskabet for Det Europæiske Råd Januar overtog Holland formandskabet for Det Europæiske Råd fra Luxembourg. Det nye formandskab har opstillet Dire hovedområder der vil optage rådets arbejde de næste seks måneder. Områderne er: en sammenhængende tilgang til migration, innovation og
jobskabelse, en robust eurozone og en fremadskuende energi-‐ og klimapolitik. Holland har samtidig erkæret at tiltag kun skal udformes på EU-‐niveau hvis dette kan gøres på mere effektiv vis end det er tilfældet i en national kontekst. På den
måde stemmer prioriteterne Dint overens med Juncker-‐kommissionens mål og prioriteter. Med en verserende Dlygtninge-‐ og migrationskrise i Europa er det ikke overraskende at migration ligger høj på det nye formandsskabs dagsorden. Holland lægger i den sammenhæng ikke skjul på, at de ser et stort behov for en fælles europæisk asyl-‐ grænse-‐ og migrationspolitik. De vil arbejdet for, at styrke EUs ydre grænse, forbedre modtagelsen af Dlygtninge i EUs modtagerlande og sikre en fair fordeling af asylansøgere. Samarbejdet med landene på Balkan og Tyrkiet, der er ansøgerlande til EU, skal styrkes og støttes. Formandsskabet peger på ustabilitet og konDlikter uden for EU som grundene til den nuværende migrationskrise ligesom den terrortrussel der eksisterer i Dlere medlemslande har rod i eksterne konDlikter. Derfor bør der også uden for EUs grænser gøres en indsats med økonomiske og diplomatiske instrumenter for at genoprette stabilitet i og udenfor EU. Det er grunden til at formandsskabet har en målsætning om, at nedbringe den administrative byrde for private virksomheder i EU, for at fostre innovation og skabe private arbejdspladser. Endeligt kræver fremtidig vækst en større integration af fællesmarkedet i form af det digitale fællesmarked og markedet for services.
Logoet for det hollandske formandskab
N r . 1 , J a n u a r 2 0 1 6
G r ø n l a n d s R e p r æ s e n t a t i o n • R u e d ’ A r l o n 7 3 • 1 0 4 0 , B r u x e l l e s !1 9
NAP NYT
Forhøjet terrorberedskab i Bruxelles efter terrorangrebene i Paris Efter det forfærdelige terrorangreb i Paris d. 13 november 2015, blev alarmberedskabet i Bruxelles øget, da det blev kendt at Dlere af de formodede gerningsmændene kom fra Bruxelles-‐bydelen Moelenbeek. Der var forlydender om et angreb som det i Paris, fordi en af de formodede gerningsmænd fra Paris, fortsat var på fri fod. Anbefalingerne i den følgende uge, lød at man derfor så vidt muligt skulle arbejde hjemmefra, undgå offentlige samlingssteder så som pladser og indkøbscentre. Desuden lukkede metroen og Dlere busafgange blev aDlyst. Politiet var til stede over det meste af byen og soldater stod vagt og patruljerede foran ambassader, hoteller, myndigheder, på pladser og foran EUs institutioner. Politiet gav begrænsede oplysninger om den konkrete baggrund for det øgede beredskab, men gennemførte i perioden en lang række ransagninger og anholdte et betydeligt antal mennesker. Siden er beredskabet igen blevet sænket til det næsthøjeste, der dog stadigvæk inkluderer en betydelig militær tilstedeværelse ved offentlige samlingssteder.
”European Year of Development” slutter Hvert år får i Europæiske sammenhæng et emne som EU vil sætte særligt fokus på ud. Dette sker blandt andet igennem arrangementer og kampagner for at sætte fokus på det valgte emne. 2015 var det Europæiske år for udvikling. Emnet blev valgt til netop 2015 da det var året hvor ”Millennium Development Goals” afsluttedes og erstattedes med ”Sustainable Development Goals” (FNs mål for udvikling af en bæredygtig fremtid). De nye ”Sustainable Development Goals” er en agenda der strækker sig frem til året 2030 og består af overordnede mål om bl.a. at sænke fattigdom, sikre kvinders rettigheder, skabe bæredygtigt Diskeri og klimamålsætninger. Samtidig var 2015 som bekendt året hvor FNs længe ventede klimatopmøde blev aDholdt i Paris. I løbet af året har EU institutioner sat fokus på udviklingsprojekter, programmer og politikker igennem mere end 800 events fordelt over hele EU. Samtidig er der blevet lagt vægt på at udbrede kendskabet til EUs partnerlandes historier gennem sociale medier og undervisning. Til undervisningsbrug er der blevet udviklet grundbøger, quizzer og andet materiale og til brug for internationale organisationer og andre interessenter, er der udviklet et online værktøj til at dele erfaringer og historier.
Logoet for “European Year of Development”
N r . 1 , J a n u a r 2 0 1 6
G r ø n l a n d s R e p r æ s e n t a t i o n • R u e d ’ A r l o n 7 3 • 1 0 4 0 , B r u x e l l e s !2 0
EU forsøger at bremse tilstrømning af flygtninge- og migranter ved at indgå aftaler med naboer EU og Tyrkiet blev d. 30. november 2015 enige om en aftale der skal sikre et mere effektivt samarbejde mellem partnerne omkring deres fælles grænse. SpeciDikt tilbyder EU €3 milliarder (cirka 22 milliarder DKK) til Tyrkiet for at sikre bedre forhold for syriske Dlygtninge i landet. Til gengæld skal Tyrkiet samarbejde om en langt mere effektiv bevogtning af den fælles grænse, både på land og til vands, for at stoppe illegale smuglere i at fragte mennesker til EU. Derudover skal der skabes bedre muligheder for at sende illegale indvandrere tilbage til tredjelande. EU har oven i dette lovet Tyrkiet at landet optagelsesforhandlinger med EU genoptages, at tyrkere snart vil kunne rejse ind i EU uden visum samt at aDholde topmøder mellem parterne to gange om året. Aftalen er kontroversiel da Dlere af EUs medlemslande er betænkelige ved at samarbejde med Tyrkiets præsident Recep Tayyip Erdoğan. D. 12 november indgik EU desuden en lignende aftale med en stor gruppe af Afrikanske lande. Den aftale omfatter oprettelsen af en fond på mindst €1.8 milliarder ( cirka 13.4 milliarder DKK) til gengæld for bedre muligheder for tilbagesendelse af illegale indvandrere og afviste asylansøgere fra Afrikanske lande. Pengene skal gå til mere effektiv grænsekontrol samt udvikling og vækst i regionen. Det er målet at skabe bedre forhold i landene så
incitamentet for at rejse forsvinder. Endeligt tilbydes bedre muligheder for borgerne i de Afrikanske lande, til at komme til Europa på lovlig vis.
NAP-NYT
OVERBLIK-En foreløbig opgørelse vurderer at 1.005.504 mennesker kom til Europa i 2015 både som flygtninge og illegale indvandrere
-i 2014 modtog europæiske lande 626.000 asylansøgninger - det højeste siden 1992
-Det anslås at op mod 2 millioner flygtninge befinder sig i Tyrkiet
-I Libanon befinder der sig yderligere 2 millioner, fortrinsvist syriske, flygtninge
Kommissionsformand Juncker giver hånd til Tyrkiets Præsident Erdoğan. Foto: Europa-Kommissionen
N r . 1 , J a n u a r 2 0 1 6
G r ø n l a n d s R e p r æ s e n t a t i o n • R u e d ’ A r l o n 7 3 • 1 0 4 0 , B r u x e l l e s !2 1
NAP-NYT
Ny Praktikant Mit navn er Elsennguaq Uiloq Silassen og jeg er 26 år. Jeg studerer Marketing and Management Communication, på 6. Semester ved Aarhus Universitet, BSS. Jeg er født i Qaqortoq men har kun boet der i 5 år mens jeg tog min studentereksamen på Sydgrønlands Gymnasium. Jeg har gået i en privatskole i Aalborg da mine forældre valgte at Dlytte fra Nuuk for at tage sig en videregående uddannelse. Efter endt studentereksamen i Qaqortoq Dlyttede jeg tilbage til Danmark i Aarhus for at videreuddanne mig. Jeg tog først enkeltfag bl.a. i Fransk pga. sprogets charme der altid har tiltalt mig. Det var fra en studietur til Paris i 3.g jeg for alvor forelskede mig i byen og sproget. Da jeg Dik muligheden for at komme på udveksling på 5. Semester var der ingen tvivl om at jeg skulle til Frankrig og lære mere om sproget. Men fordi mit studie ikke havde partnerskabsaftaler med landet var det åbenlyst at skulle vælge et andet fransktalende land. Derfor kom jeg i Solvay Brussels School of Economics and Management hvilket har været den bedste beslutning jeg længe har truffet. Mens jeg studerede i Aarhus har jeg gennem frivilligt arbejde, særligt, som forhandler hos Avalak fundet min interesse og lyst til det grønlandske erhvervsliv og politiske miljø. Min karriere har sidenhen stræbet efter muligheder for at præge det Grønlandske samfund i en positivt retning. Igennem min forhandlerpost har jeg fået mit nuværende studiejob som jeg Dik i efteråret 2015. Jeg er skribent for det grønlandske erhvervsmagasin Up Front Greenland som bl.a. bliver udgivet hos Air Greenland. Mit område omhandler uddannelse og samspillet med det grønlandske erhvervsliv, hvor jeg så vidt muligt bestræber mig på at inkludere Avalak. Jeg glæder mig til at få et indblik og en forståelse for Grønlands rolle i sammenhæng med EU og ser frem til et spændende semester hos repræsentationen! Au revoir!
Elsennguaq hilser på kontoret
N r . 1 , J a n u a r 2 0 1 6
G r ø n l a n d s R e p r æ s e n t a t i o n • R u e d ’ A r l o n 7 3 • 1 0 4 0 , B r u x e l l e s !2 2
NAP-NYTNAP-NYTNAP-NYT
Farvel Så er der kun et par uger tilbage af min praktiktid hos Grønlands Repræsentation i Bruxelles. De 5 måneder jeg har været her er, på den ene side Dløjet afsted, men har på den anden side også været tilstrækkelig tid til at opbygge en hverdag med rutiner i en by, hvor det meste ellers er fremmed og nyt. Derfor er det med både spænding over nye udfordringer og et vist vemod, at jeg siger farvel til Repræsentationen her i Bruxelles. Jeg sætter stor pris på, at have fået muligheden for at følge Grønlands relationer til EU på tætteste hold og kan se tilbage på mange spændende og forskelligartede oplevelser over det sidste halve år. Jeg har været med til Udenrigs-‐ og Sikkerhedspolitiks Udvalgs besøg i efteråret, jeg har været til en lang række konferencer i Europa-‐Parlamentet og andre steder i byen. Jeg har fulgt arbejdet i EXCO, med Kimberleyprocessen, forhandlinger om en ny Diskeriprotokol og deltaget på klimatopmødet i Paris. Jeg har set byen lukke ned og åbne op igen, både af frygt for terror og i irritation over gentagende strejker. Derfor kan jeg også med sikkerhed sige at jeg vender hjem en hel del erfaringer rigere. Selvom jeg forlader Grønlands Repræsentation i Bruxelles, efterlader jeg ikke Grønland. Jeg skal nemlig fra februar i gang med mit speciale om EUs Arktispolitik. Tak og forhåbentligt på gensyn! /Mads
Ved afslutningen i Ny Kaledoniens hus