Nye netværksmedier – nye

kommunikationsmuligheder

Cand. mag, Ph.d., AdjunktE-Learning Lab – Center for User Driven Innovation

Learning and Designwww.ell.aau.dk

Dept. of Communication and PsychologyAalborg University

ryberg@hum.aau.dk

Made with Web 2.0 Logo-creator: http://msig.info/web2.php

Program

• Hvad er sociale medier (web 2.0)• Hvad betyder de for traditionelle

relationer mellem afsender og modtager

• Hvilke nye kommunikations-muligheder skaber de, og hvilke nye tvetydigheder og problematikker opstår

• Forhåbentlig lidt inspiration til videre arbejde og projektskrivning

Web 2.0, Social software, sociale medier

• Paraply-betegnelse for en række ‘nye’ teknologier og praksisformer (begyndelse 2004)B Hvis I ikke synes det er klart, hvad det er, så er det fordi

det er ligeså klart som hvad humanistisk informatik er

• Tim Berners-Lee: Web 2.0 meningsløs jargon - nogle af nøgleordene: samarbejde, deling og kommunikation – har internettet altid handlet om

• Popularitet som term er ved at ebbe lidt ud – måske både godt og skidt

Transformation på Web (Web 2.0)

• Evolution eller revolution? (web has always been about sharing and collaborating)

• Skift i brugerens rolleB Personalisering/individualisering samtidig med socialt/kollektivt –

individet i isolation giver ikke meningB Synliggørelse af egne netværk, relationer, interesser (identitet)B Fra konsument til producent – bruger genereret indhold

• Skift i indhold: ‘information’ fra center til mere distribuerede ‘strømme’, konversationer, interaktioner og ‘samarbejde’/deling

• Skift i teknologi: ‘Lettere’ teknologi gør indholdsproduktion, spredning og customisering – import/eksport er nemmere

Del.icio.us, furl, Bibsonomy, CiteULike

Youtube, Revver, Flickr, Riya

Digg, technorati, craigslist

Plazes, Myspace, arto, dodgeball, hi5

Live, Yahoo360, Google

Podcasting, Wikis, Blogs

Folksonomies, Architecture of participation, bottom-up

User driven innovation & design, citizen journalism

Collective intelligence, sharing, exchanging

Aggregation, distribution

Hackability, Widgetality

Copy-left

Rich internet apps, Web-office/desktops

Livewriter, writely, reader, Flockr

IM-integration, Calendars

Google Earth, Yahoo Maps etc.

“Standards”

Open Source, OpenAPI

RSS, CSS, XML, FOAF, XFN

AJAX

Mash-ups

Services

Web 2.0 and SoSo

Conceptual

“Software” RIA

Technologies

Web 2.0/Sociale medier en paraply ting, der dækker over den her rode-kasse

Nogle nøgle og buzz-ord

• Technologisk dimension:B Blogs, podcast, wikis, tags, RSS-feeds (m.m.) B Rich Internet Applications (RIA) – Google docs, web-office “web as

platform” (Ajax, Java-script)B Mashups, widgets, hackability, åbenhed, syndikering/aggregering

• Konceptuelle dimension:B Bruger Genereret Indhold – I mange former (lyd, billede etc.)B User ratings/reviews – brugerne bestemmer relevans

• Folksonomier• Bottom-up – architecture of participation

B Brugeren i centrum - det forbundne individ i centrum B Lettere udveksling af indhold (teknisk – syndikering, åbenhed, widgets,

mashups etc.)• Populære services

B Social networking sites (myspace, facebook, del.icio.us, arto)• Ego-centric – personlige netværk omkring profiler• Object-centric – netværk omkring indhold

B Personaliserede ressource centre (Igoogle, Live, NetVibes, Yahoo 360)• Import og samling af medier, ressourcer og nyheder fra forskellige kilder

Key differences between Web 1.0 and Web 2.0

• Users as first class entities in the systemB prominent profile pages featuring e.g: age, sex, locationB Testimonials, or comments about the user by other users.

• The ability to form connections between usersB links to other users who are “friends” membership in “groups” B subscriptions or RSS feeds of “updates” from other users

• The ability to post content in many forms: photos, videos, blogs B Comments and ratings on other users’ contentB Tagging of own or others’ contentB Some ability to control privacy and sharing.

• More technical features, including a public API to allow third–party enhancements and “mash–ups,” B embedding of various rich content types (e.g., Flash videos),

and communication with other users through internal e–mail or IM systems.

Key differences between Web 1.0 and Web 2.0by Graham Cormode and Balachander KrishnamurthyFirst Monday, Volume 13 Number 6 - 2 June 2008http://www.uic.edu/htbin/cgiwrap/bin/ojs/index.php/fm/article/viewArticle/2125/1972

Ikke kun en teknologisk forandring

• Netværksindividualisme (Castells) – Individulisering af livsbane (individualisation of trajectories of identity (Wenger))B Individet tilrettelægger og bestemmer mere selv – uafhængig

af tradition, familie (modernitet - Giddens, Beck, Baumann…the whole lot) – helt tilbage fra tidligt internet / BBS Wellman / Rheingold

• Horisontalisering af “viden” - fra eksperter/autoriteter til gensidig forhandling af mening – fra top-down til mere horisontaliserede mønstreB Wikipedia vs. Britannica B Netdoktor som udfordring for læger (mere kommunikation og

meningsforhandling)• Nye sociale medier og netværkstjenester en synliggørelse,

radikalisering og materialisering af dette!• Masse-populariseringen af internettet og de nemmere

værktøjer også forstærkende faktorer

Hoems udvidelse af Bordevijk og Kaams model

• I forhold til modellen bevæger web 2.0 sig mere ud mod de kollektive, mere horisontale aktiviteter

Hoems udvidelse af Bordevijk og Kaams model

• Godt tænke-værktøj, men hvad analyseres / indfanges –hvad er granulariten: B typer af medier, specifikke services, internet-sider?

• Ofte ikke entydigt hvad noget er – f.eks. kan YouTube / facebook forstås som lappende over mange af kategorierne

• Mange flere muligheder / medier end jeg nævner• Digitalt indhold som regel redigerbart / hackbart

Distribution og konsumption bestemt af center

• Transmission (center producerer & distribuerer indhold, samt bestemmer hvornår) B TV, streaming media (men optage-funktioner forstyrrer

dette)• Registrering (bruger producerer center indsamler og

distribuerer – bestemmer over data samt registreringsform)B På opfordring (survey, online poll, profil-indhold)B Uopfordret (overvågning, monitorering, cookies, site-

clicks, site actions)• Kommentering (center lægger først indhold ud men

kollektiv producerer opfølgende information, center indsamler, gemmer, modererer)B online aviser, weblogs (men f.eks. opstår der ofte

konversation mellem brugere)

Distribution og konsumption bestemt af individuel bruger• Konsultation (information produceret og ejet af center,

individer kontrollerer hvilken information de modtager og hvornår)B Hjemmeside, cd-rom leksikon, podcast?

• Dialog (individuelle brugere deltager i produktion og distribution af information – indhold og tid bestemt af brugerne, samt redskaberne)B Chat, mail, forums (asynkron og synkront)

• Kollaboration (information produceres af individer organiseret som kollektiv, distribution kontrolleres på individuelt niveau)B Software udvikling, wiki med redaktør, dele-dokument,

der publiceres af en, CMS-system med flere forfattere af indhold men redaktør(er)

Distribution og konsumption bestemt af kollektiv

• Syndikering (information produceret af center, individer kan kontrollere og bruge det i andre sammenhænge)B RSS-feeds, og også noget af nedenstående

• Deling (indhold produceret af individuel bruger distributeres og bruges af andre – også uden accept)B embedding af Youtube-film, billeder på Flickr,

lokationsdata oa. indhold brugt i andre sammenhænge• Emergens (produktion og distribution af information er

kollektive processer. Intet center eller individ kontrollerer skabelse, editering eller distribution af information – div. software-algoritmer / mashups gør)B Tagging, folksonomier, stigmercy, bruger-genereret

informationsstruktur – ukoordinerede handlinger fører til ’strukturer’ og nyt ’indhold’

“Nye” sociale konstellationer – Kollektivet

- emergens

Picture taken from: (Andersson, 2008) http://terrya.edublogs.org/2008/03/17/networks-versus-groups-in-higher-education/

Stigmergy is a mechanism of spontaneous, indirect coordination between agents or actions, where the trace left in the environment by an action stimulates the performance of a subsequent action, by the same or a different agent. Stigmergy is a form of self-organization. It produces complex, apparently intelligent structures, without need for any planning, control, or even communication between the agents.

http://en.wikipedia.org/wiki/Stigmergy

Personaliserede ressource centre

• Web-desktop• Individualisering, privatisering• Individuel tilrettelæggelse af strømme og

applikationer

Youtube – brugergenereret indhold

• Ejet af Google• Mest populære

eksempel på bruger genereret indhold

• Objekt-centreret, men også profil / community baseret

• Genreblanding, kreativitet, kommentarer, relateret indhold

• Embedde videoer andre steder, dele nemt + egne favoritter og playlists

Brugergenereret relevans – user ratings & reviews

• På mange sider bestemmes forsiden af kollektivet af brugere

B Youtube, Digg, delicious, flickr

• Et usynligt kollektiv eller en aggregering af individuelle ikke-koordinerede handlinger er med til at skabe siderne – dette gøres gennem forskellige software-algoritmer

B Tag-cloudsB Populære videoerB Men også:B Skaber orden i kaos (clusters)B Skaber nye relationer og

forbindelser (eller genskaber eksisterende)

B Relaterede nøgleord, relaterede videoer (hot hot hot), relaterede personer (på facebook – hvis du kender, så kender du nok også….)

SNS

• Sociale Netværks Sider

• Historien går helt tilbage til 97’ men populariseres sent – specielt som begreb

• Danske Arto oprettet i 98 – community site (begrebet SNS relativt ukendt i 2005)

• Model fra (boyd & Ellison, 2007)

Individet i centrum – af netværket

• Individet er i centrum – alle sider: profiler med varierende grader af oplysninger

• Men individet uden det sociale netværk giver ikke mening!...facebook, arto etc. giver ikke mening uden det sociale – på youtube, flickr er der også grupper, netværk etc. (men måske mere interessefæller end venner!)B Ego-centriske netværkB Objekt-centriske

netværk

Forbindelser og relationer synliggøres:

• Forbindelse Mellem “venner”

• Relationer til “grupper” • Kommentarer og

‘testimonals’ Kontinuum af intimt/personligt til neutralt/professionelt

• Forbindelser til “indhold/data” (RSS) – updates fra andre (status, indhold, lokation)B Plazes.com, TwitterB Events på FB

• Personaliserede og selv-tilrettelagte ‘strømme’ af information/data

Web som platform• Som alm programmer

men online – web-office, Kalender, nyhedslæser, Web OS etc.

• Også “stand alone apps” – Google Earth

• Deling af dokumenter, kalendere, kollaborativ editering – koble med social networks – dele / samarbejde om placemarks, layers, præsentationer

• Integration med andre sider og tjenester kort, wikipedia, embedde indhold e.g. Quickr

Lokation, tid og aktivitet• Data og information kobles

til specifikke steder via geodata (længde/bredde-grader) – gps i flere mobile devices

• Billeder, video, tweets etc. kobles automatisk med tid og sted – repræsenteres på f.eks. google maps

• Eller kobles til f.eks. Egenindtastninger – sms (f.eks. NT og stoppesteder, dodgeball m.m.) eller plazes (angiv selv eller ca. lokation baseret på IP)

• Automatisk info - push? – ét problem – kender ikke folks aktivitet – pull i stedet

Lifestreaming, Microblogging

• Microblogging, livestreaming (facebook status updates på steroider)

• Fokus på at samle strømme (ny FB strategi) – friendfeed, sweetcron mfl.

B Både egne og andres strømme

• Igen et socialt fænomen – netværk, kommentarer, awareness

• Bliver koblet med lokation – gps i kamera og mobil – lifestream, lifepath? Lifemapping? F.eks.: http://www.iphonetwitters.comhttp://www.socialoyster.com

• Forretning – FB walled garden, der vil samle strømme – FB tager gerne data ind – men vil ikke lade noget sive ud! (sidevisninger)

Lettere udveksling af indhold – RSS, mashups, widgets

• Via forskellige standarder og teknologier er det blevet nemmere at sende indhold ud og ind af forskellige systemer

B RSS-feeds (abonnement på hvad andre bookmarker, nye videoer, nyheder etc.)

B Youtube videoer kan proppes alle steder hen

B Facebook kan få oplysninger via Friendfeed, Delicious etc.

B Man kan nemmere lægge små programmer (widgets på sin egen side, mashups)

• “Åbne” standarder, Åbne API’er og åbenhed om giver mulighed for masups

Widgets• A Web Widget is a portable chunk of code that can be installed and

executed within any separate html-based web page by an end user without requiring additional compilation. They are akin to plugins or extensions in desktop applications. Other terms used to describe a Web Widget include Gadget, Badge, Module, Capsule, Snippet, Mini and Flake. Web Widgets often but not always use Adobe Flash or JavaScript programming languages.http://en.wikipedia.org/wiki/Web_widget

MashUps

Samling og deling af strømme!

HjemmebaseStyrke af bånd

Eget indhold

Venners indhold

Gruppers indhold

‘kollektivets’ indhold

Interessefællesskabers indhold

Limet sammen af RSS, Widgets, ‘open standards’, open APIs – stømme der hele tiden udvikler sig

Services og strømme

Bibsonomy

Bloglines

Flickr

MySpace

YouTube

Furl

Dodgeball

Librarything

Systemer der limer services sammen og samler strømme

Generelle tendenser• Fra vertikale kommunikation og broadcasting til

horisontal kommunikation og narrow-castingB Igen – det er et bredere sociologisk mønster

• Horisontalisering: B Fra tale-til til tale-med / involvere B brugeren bliver med-producent og med-distributørB Eksempel: http://onlineboern.forbrug.dk/B User-driven innovation - Eksempel:

http://mindstorms.lego.com/eng/india_dest/Default.aspx • Narrow-casting

B Henvende sig til mindre segmenter (Historisk: snævert Nu: targeted, niche-casting)

B The long-tail

The long tail

• Picture by Hay Kranen / PD

Praise the lord• Kommunikationen lader til at forskyde sig mod mere horisontale

og brugerdrevne mønstre• Fra Media feudalism til Media youcracy – demokratisering,

architectures of participation, networked publics, citizen journalism, direct democracy – democracy and prosperity 2.0?

• Vi går på vandet og løver og lam får børn (måske de ville hedde lømler)

• Mens der vitterlig er nye muligheder og kommunikationsmønstre, så lad os også kigge på nogle problematikker og spændfelter

Ejerskab og kontrol ikke en død problematik

• Der er nogle problematikker for både brugere som kollektiv / individer, men også for centre eller institutionerBHvad vil man gerne eje og have kontrol

over?BHvad bør man eje og have kontrol over?BHvor åbne er de angiveligt åbne

systemer?

Fra ’institutioners eller centres’ optik

• Web 2.0 – muligheder ifht marketing og branding: B Viral marketing (få folk til at sende og dele

materiale om dit produkt) – udnyt eksisterende sociale netværk• Træk på intelligente software-algoritmer der vil finde

relateret indhold og skille dig ud fra konkurrenterneB Buzz-marketing (få folk til at diskutere og hype

om dit produkt – the cult of Mac)B Involvere modtageren som co-producentB Personaliseret markedsføring baseret på

præferencer og forfinet segmentering – indsamlet gennem forskellige typer af registrering – er det horisontalt?

Hot hot hot – er du sikker på du vil udbrede det?

Udnyt smarte tags og skab buzz og konversation

Inviter brugerne til at være medproducenter - Wii fit

Opsamlende• Buzz, Viral - Der er nogle problemer:

B “It reduces consumers, often the most unpredictable variable in the sender-message-receiver frame, to involuntary "hosts" of media viruses”

B “While holding onto the idea that media producers can design "killer" texts which can ensure circulation by being injected directly into the cultural "bloodstream.“

B http://henryjenkins.org/2009/02/if_it_doesnt_spread_its_dead_p.html

• Vil gerne bruge mekanismer fra web 2.0 men underforstår at brugeren transmitterer til andre og opfører sig pænt

• Mere horisontale, dialogiske mønstre er et tve-ægget sværdB Viral marketing, Buzz marketing – folk transformerer, omskaber,

manipulerer og leger med indhold og budskab (og det er det, der er modellen)

• Er man virkelig villig til dialogen og det spin-off der kan komme?B Klar til kritiske kommentarer på ens ’corporate blog’?

• Men hvad med personaliseret markedsføring og individuelt tilrettelagt, kontekstuel brug af reklame eller diverse oplysninger – lad os se et eksempel

Ordering Pizza in the Future

Tilbage til modellen• Personaliseret markedsføring indebærer omfattende registrering af brugerens

aktiviteter og oplysninger• Facebook, Youtube – frivillig registrering: alder, køn, lokation, interesser,

musik / video smagB Kæmpe bruger-database, der kan samkøre information (google-accounts, facebook

beacon) – dataveillance, social sorting – ”en service til brugbart reklameindhold”• Er lidt bekymret over hvilke videoer jeg vil få vist hvis jeg favoritede Wii-snowboard

B Hvad bliver ens brugerdata brugt til – det logiske lag ikke åbent B Kobling med lokation, tid, køb, aktivitet? – giver spændende muligheder, men også

udfordringer• Facebook – hiver data ind, men spytter få ud (walled garden)

B Media Youcracy ofte kun ifht indholdslag – DRM, kopibeskyttelsessystemer, mangel på Fair Use (spoofs) – en ganske stor interesse i at spærre og bestemme over alle tre lag (indhold, logiske lag og fysiske lag)

B Modtræk – creative commons, open source

Problematikker• Uløste problematikker om ejerskab og kontrol

B For centre (og individer) – afgivelse af kontrol kan være svært• kontrol med ”brand”, ”holdning” (blog, medieeksponering) eller ”viden”

– ifht. universitetet – er Wikipedia acceptabelt? Hvad betyder det at viden skabes og vedligeholdes af ’et kollektiv’ – kontrol med viden, validitet

• Hvordan skaber man meningsfuld og frugtbar kontakt til brugerne?

• For brugere – kontrol og ejerskab over egne data• Kontrol med de oplysninger man afgiver, hvem bruger dem og til hvad?• Loser-driven innovation, dataveillance (Mørk Petersen / Zimmer –

special issue om critical perspectives on web 2.0: http://www.uic.edu/htbin/cgiwrap/bin/ojs/index.php/fm/issue/view/263/showToc

• Ejerskab over indhold (hvem ejer din chat og feriebilleder), frihed til portabilitet (dvd, mp3, billeder)

• De forskellige lag? Hvem kontrollerer algoritmerne (logiske lag), Hvem bestemmer over indholdslaget ((mis)brug af ens data, copyright vs. Fair use), hvem sidder på de fysiske lag (låsning af indhold til hardware eller infrastruktur – Itunes / Iphone)