O P T I K E R E NNr. 6 · November 2006

DANMARKS OPTIKERFORENING

SOLA NORDIC INFORMERER:

NYHED! - SOLA ACCESS HD 1.67UDVIDET LÆSEGLAS NU INDIVIDUELT PRODUCERET MED HD* TEKNOLOGI

* 3 VARIATIONER A: 0,75 D - B: 1,25 D - C: 1,75 D

* UDVIDET STYRKEOMRÅDE -4 / +6 CYL 4,00

*HIGH DEFINITION (HD) GLAS TIL ALLE BRUGERE!HD revolutionen er nu også kommet til de udvidede læseglas, ved hjælp af Carl Zeiss Visions HD teknologi.Muliggjort af teknologiske fremskridt i syns forskning og fremstillingsprocesser, gør HD teknologien os i stand til at imødekomme enhver brugers behov på et niveau som før ikke har været muligt.

Avanceret Free-form produktionGlas fremstillet med HD teknologi bliver individuelt fremstillet på Sola’s avancerede produktions faciliteter, ved hjælp af nyudviklede free-form generatorer. Denne teknologi gør det muligt at generere og producere hvilket som helst glasdesign som kræves, uden brug af traditionelle råglas..Ved at udnytte det fulde potentiale i free-form teknologien, fjerner man de visuelle begrænsninger og kompromiser som er tilstede i traditionelt fremstillede glas.

BEGRÆNSNINGER I TRADITIONEL PRODUKTIONBlanks fremstillede glas, grupperer et interval af styrker i semi-finish basekurver. Denne basekurve giver det optimale design for én og kun én styrke. Alle andre styrker som produceres ud fra samme basekurve vil have en vis form for styrkefejl som resulterer i tab af syns klarhed.

HD TEKNOLOGIIndividuel optimeringHD Teknologi giver den ideelle designoverflade for den enkelte brugers kombination af sfærisk styrke, cylinder, akse og eventuel addition. Brugere af HD glas vil opleve et produkt designet specielt til dem. Resultatet er ypper-ligt: Det største areal af klart syn med lavest muligt uønsket restastigmatisme.

Glas udviklet ved hjælp av HD-teknologi er meget velegnet for:

• brugere som ønsker de klareste og bedste syns oplevelser• brugere med astigmatisme (som udgør omtrent 70 % af befolkningen)• brugere som lægger vægt på kosmetisk pænere og tyndere glas

FOR YDERLIGERE INFORMATION, RING VENLIGST TIL VOR KUNDESERVICE PÅ TLF. 47 33 58 88

Le

de

rO

PT

IK

ER

EN

5

.

2

00

7

3

Mandag den 3. september starter den nye uddannelse til Professionsbachelor iOptometri. Danmarks Optikerforening siger tillykke til faget og til skolerne.Som noget nyt skal de institutioner, der uddanner optikere nu deltage mere aktivt i forskning og forskningsaktiviteter. I Optikerforeningen glæder vi os tilat følge med i den vidensudvikling, der kommer til at foregå.I Danmarks Optikerforening er vi af den opfattelse, at indførelsen af den nyeuddannelse vil medvirke til en øget professionalisering og skabe endnu størrerespekt om faget og dets udøvere. Både blandt kunderne og ikke mindst blandtde øvrige sundhedsfaglige grupper.

Danmarks Optikerforening - professionel rådgivningUnder Danmarks Optikerforenings slogan er foreningens program for efter-uddannelse for 2007-2008 netop udkommet og vedlagt dette nummer af Op-tikeren. Emnerne spænder vidt. I løbet af det kommende år kan man få ny og opdateretviden om for eksempel fundusfotografering, sammenhænge mellem ernæringog synet, AMD, formfaste kontaktlinser og mange andre interessante fagligeområder. Alle kurserne udløser naturligvis uddannelsespoint.Danmarks Optikerforening er glad for at kunne præsentere et så omfattende ogalsidigt kursusprogram. Efteruddannelse er et vigtigt indsatsområde for fore-ningen, og forårets medlemsundersøgelse viser, at interessen for kompetence-udviklende kurser er stor blandt de danske optikere. Danmarks Optikerforening ser frem til at byde rigtig mange optikere velkom-men på kurserne og ønsker jer god fornøjelse.

Fremtidens optometristerNår kalenderen skifter til 2011 bliver de første professionsbachelorer i optometrifærdiguddannede og kommer ud på arbejdsmarkedet. Til den tid vil vi allesammen være klogere på, hvem de er og hvad de kan.Samtidig har en meget stor del af de nuværende optikere både fået mulighedfor at få opgraderet deres uddannelse og samtidig fået tilegnet sig ny viden indenfor optometristområdet.

Rigtig god fornøjelse!

SEPTEMBER 2007

Nye tider

Per Michael LarsenArbejdende formand

Med venlig hilsen

In

dh

ol

dO

PT

IK

ER

EN

5

.

2

00

7

5OPTIKEREN

IndholdN U M M E R 5 · 2 0 0 7

LEDER . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 3Per Michael Larsen

OPTIKERUDDANNELSEN BLIVER MELLEMLANGTVIDEREGÅENDE STUDIUM . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 6Claus Suk Yong Jacobsen

FREMTIDENS OPTIKER . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 14Dorthe Stadsgaard

ET TEORETISK LØFT TIL PRAKSIS . . . . . . . . . . . . . . . . . 22Dorthe Stadsgaard

SYNSTRÆNING SÆTTER FOKUS PÅ DENSUNDHEDSFAGLIGE PROFIL . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 26Claus Suk Yong Jacobsen

SILMO 40 ÅR . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 32Bjarne Hansen

KONTAKTLINSER TI PRESBYOPE . . . . . . . . . . . . . . . . . . 34Henrik Bo Larsen

BLEFARITIS . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 40Claus Schiøtt Jørgensen

MÆRKEORDNING GØR DET LETTERE FOR FORRETNINGER AT TILGODESE HANDICAPPEDE . . . . . 42Pia Sandra Ernst

VISION 2020 . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 44

PRODUKTNYT . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 46

BRANCHENYT . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 48

KALENDEREN . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 50

ADRESSER . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 51

Optikeruddannelsen bliver mellemlangt videregående studium

Læs side 6

Kontaktlinser til presbyopeLæs side 34

Synstræning sætter fokus påden sundhedsfaglige profil Læs side 26

Silmo 40 årLæs side 32

Fa

gl

ig

t

st

of

OP

TI

KE

RE

N

5

.

20

07

6

Den 1. august 2007 bliver ud-dannelsen til optometrist til enmellemlang videregående sund-hedsuddannelse, der primært errettet mod den private sektor.Det første hold af optometrister,der forlader uddannelsen i2011, kan kalde sig professions-bachelorer i optometri, på en-gelsk B. Optom. Dermed kom-mer uddannelsen på linje medinternationale uddannelsesstan-darder.

Optikerfagets uddannelsesreform sig-ter på at tilpasse uddannelsen til ud-viklingen i faget og kvalificere fremti-dens optikere til Sundhedsstyrelsensautorisation fra 1994, der gjorde opti-keren til sundhedsperson.

Ændringen har været længe under-vejs. Første gang emnet blev diskute-ret var i 1968-1969, hvor et møde ifølgeNordisk Tidsskrift for Optikere ”endtedelvis i kaos, fordi optikerlærling ogrepræsentant for optikerlærlingeneSvend-Erik Runberg brugte hele sintaletid på at kritisere uddannelsen”.

Det er selvsamme Svend-Erik Run-berg, som i dag er studierektor på

Optikerhøjskolen i Randers og primusmotor bag den nye uddannelsesmo-del, der efter alt at dømme vil føre dendanske optikerbrance ind i en ny æra -hvor optikere i stigende grad markerersig på deres sundhedsfaglige arbejdeindenfor såvel sundhedsfremme og fo-rebyggelse som forsknings- og udvik-lingsarbejde.

”Der vil fremover være betydeligflere ældre personer, og de vil udgøreen støre del af befolkningen” siger stu-dierektor Svend-Erik Runberg. ”Livs-stilssygdomme eksploderer med dia-betes og hjerte-karsygdomme, hvilketmedfører flere synstruende forandrin-ger, og manglen på øjenlæger vil til-spidses - det medfører et stigende an-tal opgaver, som øjenlægerne ikke kanoverkomme at tage sig, og der bør op-tikerne være parat til at supplere.Derfor er det nødvendigt for optike-rens anseelse, at der tages hensyn tiloptikeren ikke blot tager stilling tilsynsfejl, men også til patologi”.

I Sundhedsministeriets Bekendt-gørelse om uddannelsen til professi-onsbachelor i Optometri, som Svend-Erik Runberg har været med til atudforme, indgår sundhedsfremme ogsygdomsforebyggelse i samarbejdemed øjenlæger og andre sundhedspro-fessioner som en del af de faglige kravtil den nye uddannelse.

”Samtidig kan vi tage de internatio-nale briller på, og nu ligger vi i detsamme niveau, altså i den samme søjlesom de udenlandske, akademiske ud-dannelser - også i forbindelse med ud-veksling, som der er mange penge af-sat til”, siger Svend-Erik Runberg, derpå vegne af Optikerhøjskolen har ind-gået formelle aftaler om udveksling af

lærerkræfter med både øjenlæger påAarhus Universitet og undervisere påBuskerud University College, Kongs-berg, der varetager optikeruddannel-sen i Norge.

”Et krav er forskningstilknytningunder en eller anden form, og det harikke været svært at få en aftale meddet Sundvidenskabelige Fakultet påÅrhus Universitet”, siger Svend-ErikRunberg.

Optikerhøjskolens rammeaftale om-fatter desuden samarbejde med udvik-lingsaktiviteter, fag- og curriculum-udvikling, udgivelse af artikler oglærebogsmateriale, studenter- og lære-rudveksling og efteruddannelses- ogvidereuddannelsesforløb.

I København, på TEC, hvor Dan-marks anden optikeruddannelse ogsåhar gearet op til de nye krav, er derindgået aftale med Københavns Uni-versitet, der har en øjenafdeling i Glo-strup. Rammeaftalen giver blandt an-det mulighed for at rekvirere under-visere fra øjenafdelingen til opgrade-ring af lærerstabens kompetencer, ellerkursusforløb på øjenafdelingen.

Uddannelsen slipper for kravetom grundfag

Optikerhøjskolen i Randers gennem-går i disse dage en omfattende ombyg-ning med etablering af nye undervis-ningslokaler, laboratorier, klinikker ogauditorier. Der skal være ideelle vilkårfor de studerende, der bliver optagetunder de nye krav om gymnasial bag-grund i modsætning til tidligere, hvoruddannelsen var en erhvervsuddan-nelse (EUD), der i princippet tillod op-tag af elever direkte fra 9. klasse.

Siden autorisationen i 1994 har der

Optikeruddannelsen bliver mellemlangt videregående studium

Af Claus Suk YongJacobsen, journalist

været flere mindre omfattende æn-dringer af uddannelsesplanerne, oghver gang er der blevet lagt fleresundhedsfaglige elementer ind. I reali-teten var det en forsvindende lille delaf eleverne på optikeruddannelsen,der kom direkte fra folkeskolen, menuddannelsen har været belastet afEUD-lovens krav til ungdomsuddan-nelser om, at en tredjedel af undervis-ningen er grundfag som for eksempeldansk og matematik, typisk på et F-niveau.

”Det regi passer slet ikke til den per-sonkreds, vi får ind på uddannelsenog det niveau, vi har undervist på.Optometriuddannelsen har altid væretmeget teoritung, og det er praktisk, atuddannelsen kom i samme regi somandre sundhedsuddannelser som fy-sio- og ergoterapeuter, jordemødre ogsygeplejersker. Hvis nogen er hoppetfra vores uddannelse, har det typiskværet for at blive sygeplejersker, ogdet samme gælder den anden vejrundt”, siger Svend-Erik Runberg.

Hidtil har optikeruddannelsen væretplaceret i service-indgangen, ”i gruppemed frisører, urmagere og rengørings-assistenter og vagtfolk”, som Optiker-højskolens studierektor udtrykker det:”Service blev en underlig gruppe, derbestod af alle dem, der ikke passedeind andre steder.”

Kravet om grundfag og placeringenudenfor den mere attraktive og mererelevante sundhedsfaglige uddannel-seskategori har hidtil tvunget lærernetil kreativ implementering af lovkra-vene:

”Det har ikke været nemt at moti-vere på dette område”, siger Svend-Erik Runberg. ”Vi har bøjet reglerne så

meget, vi kunne forsvare det i forholdtil Undervisningsministeriets kontrol-lanter ved at give merit for nogle fag,og for andre fag ved at lægge demsammen. Engelsk kunne vi dreje hentil fagligt engelsk, hvor de kunne læsenogle optometriske tekster, og på an-dre fag har de kunnet lave projekter,som vi har drejet så meget som muligtover i retning af noget, der var rele-vant for optikere.”

Jette Aabo, inspektør på Erhvervs-akademi for Optik i København, erogså lettet over det nye studiemiljø:

”Vi har kunnet tillade os at fagtonegrundfagene, da alle vore eleverhavde et højere niveau fra starten, foreksempel ved at læse engelsk faglitte-ratur i engelsktimerne. Den største let-telse er, at vi er fri for protokolføring.Det har været svært at forklare ele-verne, at de skulle ringe ind og meldesig syge om morgenen og undskyldefor at komme for sent. Nu får de selvlov at bestemme i en række fag, forder er jo forskellige måder at lære på.For nogle er det en bedre måde at stu-dere, at de somme tider kan sige: I dagbliver jeg hjemme og læser i stedet for.Den mulighed havde man ikke før.”

I den gamle uddannelse udgjordeteorien 2 1/2 år, mens den i den nyeuddannelse er skåret ned til 2 år, men ikraft af at grundfagene er blevet fjer-net, er der stadig tale om en forbed-ring. Ifølge Svend-Erik Runberg bety-der reformen ikke, at der vil blive un-dervist på et væsentligt højere niveauend tidligere. Nye studerende vil førstog fremmest opleve en anderledes un-dervisningform end tidligere tiderselever på skolen.

Hvor undervisningen før var skema-

lagt med cirka 30 lektioner om ugen,bliver formen nu præget af hold, stu-diegrupper og forelæsninger i audito-rium. Lektionerne er fastsat til om-kring 16-18 timer, og dertil kommer sålange perioder med selvstudium ogprojektarbejde.

”Så nu skal der studeres”, sigerSvend-Erik Runberg med tydelig til-fredshed.

Højt uddannelsesniveau fører til sundhedsfaglige landvindinger

Uddannelsen til optometrist er nu en 3 1/2 årig mellemlang videregåendeuddannelse (MVU), der fører til en ba-chelorgrad. Uddannelsen er SU-beret-tiget, og der er fortsat 1 1/2 års lønnetpraktik med en praktikløn på p.t.12.668 kroner om måneden.

Allerede tilbage 1981-82 forsøgteman at lave en videregående uddan-nelse, men projektet faldt på, at detikke blev SU-berettiget. Desuden gikder politik i sagen.

”Det har også været en kendt sag iministeriet, at uddannelsen har væretfejlplaceret. Ministeriet har ligefremsagt, at de ville være glade den dag,optikeruddannelsen kom og bad om atblive lavet om”, siger Svend-Erik Run-berg. ”Det er ikke Undervisnings-ministeriets skyld, at det ikke er skettidligere. Der har været uenighed i fa-get om, hvad fagets indhold skullevære. Mestrene har ønsket det i mangeår, men Svendesiden har holdt igen -det er så min tolking - på grund afusikkerhed om, hvorvidt det ville føretil A og B-optikere.”

Den frygt afviser Optikerhøjskolensstudierektor. Han mener, at branchens

Fa

gl

ig

t

st

of

OP

TI

KE

RE

N

5

.

20

07

7

Dimission-Optikerhøjskolen– december 2006

Fa

gl

ig

t

st

of

OP

TI

KE

RE

N

5

.

20

07

8

mangel på arbejdskraft vil udelukke,at de, som er uddannet efter den hid-tidige ordning, får svært ved at gøresig gældende på arbejdsmarkedet, ogsamtidig understreger han, at de fag-lige kompetencer hos uddannede op-tometrister hele tiden har levet op tilautorisationskravene.

Den nye bekendtgørelse fra Under-visningsministeriet er forfattet af enstyregruppe fra faget med repræsen-tanter fra Urmagerne og OptikernesLandsforening, Danmarks Optiker-forening og skolerne, der står bag for-muleringen af de nye og omfattendeformålserklæringer:

§ 1. Formålet med den samlede ud-dannelse er at kvalificere destuderende til efter endt ud-dannelse at fungere selvstæn-digt som optometrist og herun-der indgå i et tværfagligtsamarbejde. Uddannelsen skalkvalificere de studerende til atkunne planlægge, udføre, eva-luere og dokumentere optome-tristiske opgaver inden for syn-skorrektion og andenbehandling, sundhedsfremme,sygdomsforebyggelse, habilite-ring, rehabilitering og fagligudvikling, så de studerendeherved opnår handlekompe-tence inden for det optometri-stiske professionsområde.

Stk 2. De studerende skal kvalificeresig til at kunne:

1) Planlægge, udføre, evaluere ogdokumentere optometriske op-gaver inden for sundheds-fremme, sygdomsforebyggelse,vedligeholdelse, rehabiliteringog faglig udvikling med hen-blik på national og internatio-nal beskæftigelse i privat og of-fentlig virksomhed.

2) Udvikle, styrke, opretholde oggenskabe optimal synsevne,synsfunktion og synsrelateretfunktionsevne hos menneskermed det formål at fremmesundhed og livskvalitet samtforebygge synsnedsættelse/-tab og synsfunktionsnedsæt-telse/-tab samt synsrelateretfunktionsnedsættelse/-tab hosdet enkelte menneske.

3) Målrette den optometriske in-tervention mod det enkeltemenneske og grupper af men-nesker i alle livsaldre i samspil

med omgivelser og med fokuspå fritidsliv og miljø, herunderarbejdsmiljø og ergonomi.

4) Indgå i samarbejde med patien-ten, pårørende, kolleger og an-dre faggrupper uafhængigt afkulturel og sproglig baggrund.

5) Igangsætte og indgå i arbejds-mæssige sammenhænge, hvorder udføres forsknings- og ud-viklingsarbejde.

6) Fortsætte teoretisk og kliniskkompetencegivende videreud-dannelse efter afsluttet uddan-nelse

7) Uddannelsen skal kvalificereden studerende til at opnåSundhedsstyrelsens autorisa-tion til såvel optiker som kon-taktlinseoptiker.

8) Uddannelsen skal tillige kvali-ficere de studerende til atkunne fortsætte i videre uddan-nelse.

Den meget helhedsorienterede formål-serklæring er udformet under kraftigskelen til den internationale udviklingi faget. Styregruppen har været inspi-reret af både danske sundhedsuddan-nelsers uddannelsesbekendtgørelserog af internationale optikeruddannel-ser, samt de generelle branchetenden-ser og fremtidsperspektiver, som for-ventes at præge det danske optikerfagover de næste 10-15 år.

”Vi kan se, hvad der sker i faget iUSA og England. Hvis vi kender vores

besøgstid, så kan vi se, at om 10-15 årkan vi agere, som de gør der”, sigerSvend-Erik Runberg.

Han lægger vægt på, at de anglo-amerikanske optikere udfører mangeaf de opgaver, som herhjemme blivervaretaget af øjenlæger, og at der er be-tydeligt færre øjenlæger i forhold tilbefolkningsmassen. Optikere må an-vende diagnostiske øjenmidler, en ten-dens, der også er slået igennem iNorge.

I England og USA får optikerne istørre og større grad ret til at udskriveterapeutisk medicin, og i England erdet allerede udbredt, at optometristenudfører diabetes-screening. Samtidigpåpeger Svend-Erik Runberg, at flereamerikanske stater har givet optome-trister ret til at udføre lettere kirurgi-ske indgreb.

”De opnår disse landvindinger vedat have et højt uddannelsesniveau. Detnytter ikke noget at gå til Sundheds-ministeriet og siger, hvis vi får lov tildet og det, så vil vi også ændre ud-dannelsen - nej, der gælder det om atopgradere uddannelsen, vise sit værdog så få lov”, erklærer Svend-ErikRunberg.

Forskningslaboratorium og optimale lærerkvalifikationer

Optikerhøjskolen i Randers har i desidste flere semestre haft en øjenlæge-studerende, der deltog i undervisnin-gen i det sidste semester, hvor de stu-derende blev instrueret i screening i

Master-weekend på Optikerhøjskolen

Fa

gl

ig

t

st

of

OP

TI

KE

RE

N

5

.

20

07

10

skolens egen klinik. Det kunne ladesig føre, fordi medicinstuderende forat blive speciallæge i øjensygdommeskal afgive mindst 40 timers lektion iøjensygdomme.

”Vi fik en henvendelse fra en læge-studerende, der ikke var så ivrig efterlønnen, men ville have point. Hunskulle ikke lave teoretisk undervis-ning, men indrette den ideelle klinik,og der fik vi så mulighed for at etab-lere et samarbejde mellem optikerenog den kommende øjenlæge om prin-cipperne for screening og henvisning”,siger Svend-Erik Runberg, der beteg-ner projektet som ”en øjenåbner” forbåde de studerende på Optikerhøj-skolen og den medicinstuderende.

For skolen har det været en givendeproces, og de medicinstuderende harudtrykt stor forbavselse over det fag-lige niveau på optikeruddannelsen,hvilket er endnu et tegn, der peger iretning af større imødekommenhedmellem de to fag i fremtiden.

Også fra etablerede øjenlæger harder været stor åbenhed. ProfessorHans Nygaard fra det Sundhedsviden-skabelige Fakultet på Aarhus Univer-sitet har været på besøg på Optiker-højskolen for at udveksle ideer, ogøjenlæge Jesper Hjortdal har været un-derviser på skolen.

Bacheloruddannelsen vil være ad-gangsgivende til efteruddannelser pådet Sundhedsvidenskabelige Fakultet,og der er allerede indgået en aftale omudveksling af lærerkræfter og praktik-samarbejde.

Samtidig bliver Optikerhøjskolenselv et omdrejningspunkt for forsk-

ning. Uddannelsens to biologer, UllaBak og Marianne Maagaard, kommertil at stå for forskningen, der findersted i det nyindrettede forskningslabo-ratorium. De er i øjeblikket i færd medat tage en Ph.D. Professor Jan RichardBruenech fra fra Buskerud UniversityCollege, Kongsberg har accepteret en”professor II-stilling” på Optikerhøj-skolen, der indebærer en kvart til enfemtedel årsværk som underviser ogvejleder i karrieremæssige anliggen-der.

Med Ulla Baks og Marianne Maa-gaards aftaler om at levere fem artiklertil internationale forskningspublikatio-ner og tilmeldinger som foredragshol-dere, begge dele indenfor de næste år,er optikerfaget i Danmark for alvorbegyndt at markere sig indenfor deakademiske discipliner. Det skaber tro-værdighed omkring branchen og tillidtil de tværfaglige samarbejder, der bli-ver altafgørende for den fremtidigeoptikers sundhedsfaglige profil.

”Lærerkvalifikationerne er i aller-højeste grad på plads. Vi har andrelærere, der har Master of Science inOptometri fra Pennsylvania, og quavort samarbejde med Kongsberg, er vinu udbydere af den uddannelse. Tooptometri-lærere er i færd med at tageen master of science ved City Univer-sity, London. Det er lidt stort, men viskal også vise, at vi mener det”, sigerSvend-Erik Runberg, der selv blevMaster of Science fra PennsylvaniaCollege of Optometry for fem år siden.

”Vore lærere har opkvalificeret sig,så de næsten alle sammen har enMaster, og en af vore lærere går i gangmed en Ph.D”, oplyser Jette Aabo, in-spektør på Erhvervsakademi for Optiki København.

Fire lærere taget en master i PublicHealth på Københavns Universitet,fire har taget Master of Science inOptometri fra Pennsylvania, tre er igang med en Master fra DPU og én eri færd med at tage en Master ofScience ved City University, London.

Lavt optag på det første holdpeger på en mulig krise

Den største udfordring bliver at fåbranchens virksomheder til at tage no-tits af udviklingen og følge trop i ettempo, der svarer til uddannelsesre-formens ambitionsniveau. De nye op-tikere har de samme kompetencer somtidligere, og der følger ikke nye fag-områder med. På det lovformeligeplan er de ligestillede, men den nye

studieform vil selvfølgelig skabeøgede forventninger fra de studeren-des side. Allerede i praktikfasen kander opstå en diskrepans mellem detteforventningsniveau og praktiksteder-nes parathed.

Tidligere, under reglerne for ung-domsuddannelser, blev praktikaftalenstyret af Optikerfagets Fællesudvalg. Idag er det uddannelsesinstitutionerne,der skal godkende praktikplanen, ogpraktikstedet forpligter sig til et højerelæringsniveau, idet nogle uddannelse-selementer er henlagt til praktikstedet.

”Det skal være et adelsmærke atvære et praktisksted - at være god-kendt skal være noget stort og ses somet kompetenceløft for hele virksomhe-den. Det kræver en god dialog medpraktikstederne”, understreger Svend-Erik Runberg.

Den nye uddannelse vil fokuserevæsentlig mindre på det håndværks-mæssige, og værkstedsdelen er prak-tisk talt skåret væk eller overladt til deenkelte praktisksteder.

”Praktikstedet skal beskrive, hvilketforløb de kan tilbyde. Nogle vil ikkekunne tilbyde værksted, og så må ele-ven vurdere, om de vil have det ellerej. Det er meget svært at lære for ek-sempel brilleslibning på en skole, forder er så meget ventetid. Der hvorman lærer sådan noget bedst er ude ipraktik”, siger Jette Aabo fra optiker-uddannelsen i København.

Samtidig er teknologien så fremskre-den, at maskiner til brilleslibning erlette at håndtere med få timers in-struktion, og tendensen i branchen er,at brillerne i stigende grad leveres fær-dige med brilleglas fra leverandøren.

”Vi lægger vægten på kvalitetskon-trol, mere end udførelsen af produk-tet”, siger Jette Aabo, idet hun påpe-ger, at det første praktikforløb, derpåbegyndes om et år og afsluttes omhalvandet, er en kraftig indikator for,hvor heldigt uddannelsen er sluppetafsted med omlægningen.

På den anden side af ansøgningsfri-sten for Den Koordinerede Tilmeldingkan hun konstatere en mærkbar ogpotentielt kritisk nedgang i antallet afansøgere.

”Vi plejer at optage 120 elever omåret, 100 i august og 20 i januar, mendet ser ud til, at vi kun får halvdelen iår. Jeg har fået cirka 100 ansøgninger,og 61 optometriuddannelsen på TECsom har førsteprioritet - 25-30 har densom andenprioritet, og de kommernok ikke ind, og 8-10 har jeg måttet af-

Svend-Erik Runberg

Fa

gl

ig

t

st

of

OP

TI

KE

RE

N

2

.

20

07

12

vise på grund af manglende kvalifika-tioner, for eksempel at de ikke har haftbiologi”, forklarer Jette Aabo og til-føjer: ”Det er ikke særlig godt for fa-get, og hvis denne tendens fortsætter,så bliver der hurtigt problemer.”

I den første årgang kommer det ikketil at få så stor betydning for faget,fordi den bliver færdig samme år somet hold, der kommer ud fra EUD'en,men kombineret med en generel man-gel på optikere og det potentielle fra-fald forårsaget af forkert studievalg,kan omlægningen godt komme til atudløse en mindre krise, der først bli-ver afsløret i praktikforløbet.

Jette Aabo er imidlertid også be-kymret for, om den nye akademiskeprofil tiltrækker nogle andre menne-sketyper, der er sky overfor service oghandelselementet, og det er det, dervil vise sig under praktikken. Inspek-tøren på Erhvervsakademi for Optik iKøbenhavn erkender, at problemetkan have en sammensat baggrund,men ser de øgede studiekrav som dendirekte årsag.

”Før i tiden kunne vi godt have op-taget nogen, der ikke havde en fuldstudentereksamen. I dag er der megethøje krav, også i forhold til andrebrancher”, siger Jette Aabo, som håber,der er tale om et overgangsfænomen.

”Der kan være en del, der bare hartaget nogle forkerte fag, for eksempelHHX eller har brug for at tage et gym-nasialt suppleringskursus i kemi ognaturfag.” I Randers har 70 ansøgere iår søgt ind på den nye uddannelse.

Branchens respons er afgørendefor succes

Især på det centrale område, derhandler om screening, henvisning ogsamarbejde med øjenlæger, er det vig-tigt at få virksomhederne med på vog-nen. Det er et autorisationskrav, uan-set hvordan den enkelte optikervælger at fortolke det, og efter alt atdømme er det inden længe slut medden liberale tolkning, hvor optikerenkan undgå at henvise ved for eksem-pel ændringer i synsfeltet ved ganskeenkelt at undlade at screene.

”Det er skræmmende, hvor lidt opti-kerne egentlig ved om, hvad der eroptikerens pligt ifølge autorisationslo-ven - der står blandt andet, at ved æn-dring i synsfeltet skal optikeren hen-vise til øjenlægen, men hvordan skalman se at der en ændring, hvis manikke laver undersøgelsen? De optome-trister, vi lukker ud nu, er skarpe i det

her, men så skal de også bruge det, nårde kommer ud i klinikkerne.”

I øjeblikket er danske øjenlæger me-get skeptiske med hensyn til optiker-nes ønske om at indgå i screening fordiabetesrelaterede synsændringer, ogdenne skepsis bunder i mangelen pået fagligt ry.

Uddannelsesreformen tager detførste skridt til at rette op på ubalan-cen mellem fagene, men resten er optil branchen som en helhed.

Hvis virksomhederne er sene til attage udfordringen op eller udførerscreening på mangelfulde præmisserog enten henviser for mange til øjen-lægen og dermed bliver en belastningfor sundhedsvæsenet, eller hvis de un-derminerer deres eget faglige ry ved atoverse kritiske tilfælde, forbliver denformelle opkvalificering lige netopdette: Et formalia og en kosmetisk æn-dring af optikerens faglige status.

”Det kan ikke nytte noget, at vi haret smart instrument og så sender demtil øjenlægen, hvis der er noget, derikke lige ligner det, de har set i enlærebog. Det kan heller ikke nytte no-get, at vi køber en synsfeltscreener også ikke henviser, når det er nødven-digt. Man skal kunne tolke disse in-strumenter. Det handler om, at perso-nerne der udfører det, er dygtige nok.Vi skal opbygge et fagligt ry blandtlægerne, der siger: Det er betydeligtbedre at de bliver henvist fra optike-ren”, fastslår Svend-Erik Runberg.

Han vurderer, at der i fremtiden vilopstå en række nye arbejdsfelter for

optikere, hvoraf en del vil blive salg afrene tjenesteydelser uden noget egent-lig produktsalg.

”En optiker behøver ikke længerevære en person, der har en butik meden facade - han kan være ansat somkonsulent på en klinik eller have enprivat praksis med udmåling”, forkla-rer Svend-Erik Runberg, som også erstærkt kritisk overfor optikernesskjulte honorarer.

”Jeg forestiller mig, at det kliniskemere og mere bliver optikerens ar-bejdsfelt - og det kan jo heller ikkenytte, at honorar og service er gemt ibrillestellets pris.”

De skjulte honorarer fungerer somen bremseklods for branchens ambitio-ner, både på uddannelsesområdet og irelation til Danmarks Optikerfor-enings erklærede målsætninger i hen-hold til Omdømmeundersøgelsen fra2006. Overgangen til betalte tjeneste-ydelser er et væsentligt skridt på vejentil realiseringen af autorisationskra-vene fra 1994 og fremtidssikringen afen branche, der oplever en rivendeteknologisk udvikling.

”På den ene side har de det sådanmed optikere, at man ikke bare kan slåop i telefonbogen. Langt hen ad vejenvælger man, ligesom med en tand-læge, efter omdømme. På den andenside er det vanskeligt at få sig mar-kedsført som sundhedsfaglig profes-sion, når man i så mange år har mar-kedsført sig som købmænd - det er enmarkedsføring, der virkelig er lykke-des”, siger Svend-Erik Runberg. ■

Specialklinik – Optikerhøjskolen

Fa

gl

ig

t

st

of

OP

TI

KE

RE

N

5

.

20

07

14

Med indførelsen af uddannelsentil Professionsbachelor i Opto-metri træder de danske optikereind i den akademiske verden. I fremtiden vil faget få en størrevægt på gensidighed mellemteoretisk, akademisk viden ogpraktisk kunnen i arbejdet medbefolkningens synsproblemer.Denne udvikling sætter fokuspå efter- og videreuddannelse afallerede udlærte optikere.

Akademisering - det nye mantra?

Dette århundrede har i høj grad stået iakademiseringens tegn for det danskeuddannelsessystem. Der tales om livs-lang læring og kontinuerlig kompeten-ceudvikling i et væk, der kommer nyeDiplom- og Masteruddannelser tilhvert år, og ikke mindst er en langrække mellemlange videregående ud-dannelser omlangt til professionsba-cheloruddannelser med et mere aka-demisk indhold. Det gælder alt frapædagoger og folkeskolelærere til fy-sioterapeuter - og nu også optometri-sterne.

Der har været en vis kritik af denneudvikling. En række aktører, bådeblandt arbejdsgivere og arbejdstagere,har fundet at akademiseringen af desåkaldt praktiske uddannelser betyder

et tab af nødvendige, praktiske fær-digheder blandt udøverne. Altså atakademisering reelt medfører en for-ringelse af en uddannelse.

Hvad skal det gøre godt for i detdaglige arbejde, lyder det, at de nyud-dannede kan tale klogt og teoretiskom dekonstruktionen af relationenmellem klient og behandler? Vi harbrug for gode praktikere, lyder det vi-dere, folk der kan deres håndværk, al-lerede når de forlader uddannelsesste-det.

Så er akademisering et gode eller etonde? Argumentet her er, at akademi-seringen af mellemniveauet i det dan-ske uddannelsessystem, og dermedogså af uddannelsen til optometrist, eraf det gode.

Et teoretisk løft

Den klassiske beskrivelse af akademi-ske kompetencer går på evne til ana-lyse og refleksion samt skabelse afoverblik, for eksempel over den eksi-sterende viden på et fagområde. Dissekompetencer er også relevante for op-tikerne.

Akademisering af en praksisoriente-ret uddannelse giver den et teoretiskløft. Det lærer fagets kommende ud-øvere om vigtigheden af at reflekteresystematisk over den måde, de ud-fører deres arbejde på og inddrage nyforskning og nye undersøgelser i dag-ligdagens opgaver og rutiner.

Et større fokus på teoretiske, akade-miske kompetencer betyder ikke, atpraksis bliver irrelevant for optikerens

viden og kunnen. Teori systematisererog generaliserer konkrete, praktiske,empiriske erfaringer og kan på denmåde for eksempel medvirke til syste-matisk kvalitetsudvikling af det fag-lige område og de rutiner og arbejds-metoder, der anvendes.

Teoriens opgave er at vidensbaserepraksis, at sætte praksis på formel, såat sige. Derefter skal den teoretiske, vi-denskabelige viden kanaliseres ud ivirksomhederne til udøverne af pro-fessionen, hvor den kan medvirke tilfornyelse og udvikling.

Praksis skal til gengæld kvalificereog korrigere det teoretiske niveau.Opmærksomhed på egen udøvelse afkunnen og implementering af teore-tisk viden sikrer faglighed og værdi-fulde input til den videre teoriudvik-ling. Konkrete empiriske erfaringer,opsamlet systematisk, skal såledesfinde vej tilbage til uddannelsesinsti-tutionerne og forskningsgrupperne.Her skal de tages under akademisk,teoretisk behandling.

De studerende er et vigtigt bindeledmellem virksomhedernes praksis ogden teoretiske videnskab. De bevægersig rent fysisk frem og tilbage mellemdem, når de veksler mellem praktik ogophold på uddannelsesinstitutionerne.Og de inddrager begge felter, når delaver opgaver og projekter.

Derudover er efteruddannelse og in-formerende artikler i blade og magasi-ner relevante måder at sikre dialog ogudveksling mellem teori og praksis.

For megen og for ensidig akademi-

Fremtidens OPTIKER

Af Dorthe Stadsgaard, uddannelseskonsulent i DO, cand.scient.pol.

sering af et fag kan ganske givet truehåndværket og den praktiske kunnen.For lidt eller ingen akademisering kanpå den anden side medføre, at fagetfastlåses og udelukkende reproducererallerede eksisterende viden. Det hin-drer udvikling og implementering afny viden til kundernes bedste. Denrette dosis akademisering bidragerderimod positivt til både den teoreti-ske vidensudvikling og kvalitetsud-viklingen af praksis.

Teori og praksis skal således unders-tøtte hinandens udvikling, lære af hin-anden og være til gensidig inspiration.Det er det tætte samspil mellem de to,der er professionsbachelorens særligestyrke og kendetegn i forhold til andretyper af uddannelser.

For optometrien er der ikke tale omakademisering for akademiseringensskyld. Akademiseringen er et gode,der vil give uddannelsen og professio-nen et reelt teoretisk løft og fokuserefremtidsorienteret.

Efter- og videreuddannelse

Den kommende akademisering af op-

tikeruddannelsen er et eksempel på,hvordan en profession og dens videnhele tiden er under forandring. Viden-skab og praksis producerer nye pro-dukter og ny viden, der forandrergrundlaget for optikerens udøvelse afsit fag.

Én gang erhvervet viden holder ikkekarrieren ud. Optometristerne har be-hov for løbende at opdatere deres teo-retiske viden og udvikle deres kompe-tencer i forhold til systematisk reflek-sion over den daglige praksis.

For at imødekomme dette kræves isærto ting: 1. Et udbud af efteruddannelsesaktivi-

teter der er relevant, tidssvarende,tilgængeligt og har fingeren på pul-sen hvad angår professionens be-hov og den videnskabelige dagsor-den.

2. Tilrettelæggelse i de enkelte virk-somheder, så der er mulighed forsystematisk, erfaringsbaseret kom-petenceudvikling og deltagelse iuddannelsesaktiviteter.

Derudover er imødekommenhed ogåbenhed fra den akademiske verdensside i forhold til at dele ud af den nyeviden og inddrage optometristernesempiriske erfaringer naturligvis ogsåvigtig.

I maj måned i år gennemførte Dan-marks Optikerforening en empiriskundersøgelse blandt medlemmerne ogkædernes butikschefer, hvor der blevfokuseret på behov for og ønsker til ef-teruddannelse. Resultaterne skaldanne grundlag for foreningens stra-tegi på efteruddannelsesområdet forde kommende år.

Optikerhøjskolen og TEC -Frederiksbergs Optometriafdeling harhaft hænderne fulde med udviklingenaf den nye uddannelse den seneste tid.Så snart den er godt i gang, kan sam-arbejdet om udviklingen af konkretevidereuddannelsestilbud til optikernefor alvor begynde.

Arbejder optikerne, uddannelsensakademikere og de faglige organisatio-ner sammen, står vi godt rustet til atsikre optometriens vidensudviklingfremover. ■

Fa

gl

ig

t

st

of

OP

TI

KE

RE

N

5

.

20

07

15

I september 2007 tager Optikerfagets Fællesudvalgpå rundtur i landet. Vi gør holdt i Randers, Odenseog København, og inviterer alle Danmarks optikeretil en spændende aften om uddannelse og faglighedi fremtiden.

Vi sætter fokus på jeres muligheder og ønsker forfaglig udvikling i form af efter- og videreuddan-nelse, og ser nærmere på indholdet af den optome-tristuddannelse, der om 3 1/2 år sender de første200 kolleger ud i butikkerne til jer.

Vi vil også kunne fortælle om uddannelsesinstituti-onernes første måneds erfaringer med den nye ud-dannelse.

Der vil blive rig lejlighed til at diskutere, stillespørgsmål til panelet og komme med gode ideer.

Fremtidens optikere

Informationsaften om efteruddannelse og den nye Professionsbachelor i Optometri

Møderne foregår:• Tirsdag den 25. september i Randers, på

Optikerhøjskolen, Vester Alle 26, 8900 Randers• Onsdag den 26. september i Odense,

Syddanske Forskerparker, Forskerparken 10,5230 Odense M.

• Torsdag den 27. september i København, påTEC, Nordre Fasanvej 27, 2000 Frederiksberg

Møderne starter kl. 19.30.Hver aften åbnes dørene kl. 18.30, så alle har mu-lighed for at få en forfriskning og en snak, inden vistarter.

Vi glæder os til at se jer!Optikerfagets Fællesudvalg - Anette Pedersen(UOL), Per Michael Larsen (DO), Jette Aabo (TEC)og Svend-Erik Runberg (Optikerhøjskolen).

Fa

gl

ig

t

st

of

OP

TI

KE

RE

N

5

.

20

07

16

On the following pages you can readthe Clinical Curriculum CourseDescriptions, which include prerequi-site requirements for this structuredprogram. You will also find theEuropean course calendar for 2007-08,with registration fees.

The Art & Science ofOptometric Care

A Behavioral Perspective The Behavioral Vision Care (BVC)course has been the entry point intobehavioral vision care for many opto-metrists worldwide. Vision is the do-minant process in humans and theBVC course is built upon this. The at-tendees learn the core philosophy andhow to put it into action. This inclu-des understanding an expanded defi-nition of “vision” as well as “function

what you measure? When should youprescribe something other than whatyou measure? How far can you devi-ate from your measurements in eitherthe amount of sphere or cylinderpower or the cylinder axis or the amo-unt of aniso? Why would you everprescribe a lens through which a per-son does not see optimally sharp thro-ugh? Why would some people havetrouble adjusting to a prescriptionthrough which they see optimallywell? What lenses optimize visualperformance? Why would one everprescribe prisms with the bases in thesame direction (yoked prisms)?These questions and many more aredealt with directly in the first courseof the core curriculum.

The Optometric Extension Program Foundation (OEP)Clinical Curriculum Courses

SIGN UP NOWCopenhagen - Denmark - 2007-2008

The courses offered by the Opto-metric Extension Program Foun-dation (OEP) and The SouthernCollege of Optometry (SCO) willmake it possible for you to provideyour patients with the highest pos-sible care. OEP provides educationin the behavioral philosophy of op-tometry.

We limit our courses to verysmall groups, usually no morethan 16 people.

The OEP-Europe ClinicalCurriculum consists of packagecourses. You start with The Art &Science of Optometric Care - ABehavioral Perspective course. Thiscourse is the paradigm shifter. It isthe behavioral philosophy of dia-gnosing and prescribing, the sci-ence behind what you do and whyyou do it. It is the best course forthe principles of prescribing andalternatives of care. It will openyou to problems you may not haverealized your patients had. It isalso the way to diagnose these pro-blems and place these patients intoa vision therapy program. It willhelp you understand and be ableto communicate to your patientsthe science behind their condition.It will help you to be able to offeralternatives of care or multiple tre-atment plans. It will help you helpyour patients become more com-pliant thus having more satisfiedpatients. The series of vision the-rapy courses would follow, withVT/Visual Dysfunctions being thefirst.

1OEP is affiliated with SCO anddue to this affiliation the coursesare endorsed by SCO

alters structure” and “most visual pro-blems are problems of omission.”Attendees typically come away with amuch broader understanding of thedevelopment of various refractive con-ditions and how to either prevent fu-ture negative shifts or how to guidethe patient to less adapted visual con-ditions. Prescribing patterns are usu-ally altered significantly so that the at-tendee knows how to use lenses in amuch more powerful way. When canyou prescribe something other than

“I would urge anybody wholikes to work with people to attend the Clinical Cur-riculum Courses, even ifthey think they know all theanswers. They don't. This isan excellent way to becomea much better Optometrist.”

Hans Taersbol, O.D., F.C.O.V.D.Roskilde, Denmark

ANNONCE

Vision Therapy/VisualDysfunctions

VT/Visual Dysfunctions teaches a corecurriculum of therapy which consistsof a series of procedures which are notnecessarily specific to any one dysfu-nction but which together lead to suc-cessful, happy and enthusiastic pati-ents. Vision Therapy 1 is:

Hands On: Individual procedureswill be demonstrated and explained indepth. Your instructor will act as a the-rapist. Participants will become “pati-ents” during the demonstrations. Theinstructor will demonstrate fully howto modify the procedures by changingthe loading to adjust the demand le-vels to precisely the level needed toachieve maximum development.

Core Techniques: AN Dissociatedand Associated Pointing, AP Rule,Balance Board, Brock String, Cheiro-scopic Tracings, Coin Circles, Central-Peripheral Saccades, "Ninja Training",Eye Control, Keystone Fusion Games,Lightboard, Motor Equivalence,Overlapping pictures, Tachistoscope,Vectograms, VO Stars, Walking Rail,and Wallach Rings to name just a few.

Vision Therapy/LearningRelated Visual Problems

VT/Learning Related Visual Problemsadds to the core VT/Visual Dysfunc-tions (VT I) course all the necessarytesting and therapy activities to suc-cessfully diagnose and treat patientswith learning related visual problems

Fa

gl

ig

t

st

of

OP

TI

KE

RE

N

5

.

20

07

17

Fa

gl

ig

t

st

of

OP

TI

KE

RE

N

5

.

20

07

18

as well as patients with developmentaldifficulties. Many of the patients forwhom this curriculum is recommen-ded have been labeled dyslexics or"LD/ADD" (learning disability/atten-tion deficit disorder).

You will be taught precisely how todetermine if a person's reading diffi-culty requires the VT II curriculum orif their learning related visual problemcan best be served by the simple appli-cation of the appropriate plus lens fornear, as well as possibly only needingthe more basic VT I program. The teststaught have been selected to help youget the most information in the leastamount of time. The tests also giveyou the data necessary to demonstrateto the patient the need and benefits tobe derived from the VT II program. Ofthe entire group of courses this is themost fun and will enable you to workwith large portions of the populationwhich traditional optometry has beenunable to help in any way.

Vision Therapy/Strabismus &Amblyopia

This course supplements the coreVT/Visual Dysfunctions (VT I) coursewith testing and therapy activities todiagnose and treat patients with stra-bismus and amblyopia.

For whatever reasons, strabismusand amblyopia have a reputation forbeing difficult to understand and treat.The BABO approach stems from theunderstanding of Chaos and Com-plexity Theory which states, "Thatwhich appears to be complex, most of-ten can be explained very simply. Thatwhich appears so simple, most often isactually very complex.” You will learnhow specific disruptions or "thwart-ing" experiences occurring at criticaltimes in normal infant developmentcan result in strabismus or amblyopia.

How and why do amblyopia andstrabismus develop? What percentageof strabismus and amblyopia are fu-nctionally related? How can the devel-opment of amblyopia or strabismus be

beneficial to the person at a specifiedpoint in time and why is this behaviornot beneficial in the long run? Oncethe mechanism of the development ofstrabismus and amblyopia is under-stood, treating the conditions is easier.Supplemental testing will be discussedin reference to gaining insights intothe behaviors of strabismics and am-blyopes.

Sports Vision

Sports vision has long been an areawhere the behavioral vision care speci-alist can make a big difference in theactual performance of the athlete. Asopposed to basic sports vision (whichstresses prescribing contact lenses andprotective eyewear), this course is gea-red toward learning how to help theathlete improve his or her perform-ance. The first day will be concernedprimarily with understanding the rela-tionship between behavioral visioncare and athletic performance, includ-ing additional testing to help you un-

derstand the athlete's visual demands.The approach taken with athletes is todeal first with their general visual dif-ficulties, then do activities that aregood for athletes in general, finallymoving to activities which are sport-position, and/or offense or defensespecific. Actual case studies will beused. Specific sports to be covered willinclude basketball, baseball, tennis /badminton, golf, football, soccer, teamhandball, bicycling and drag strip ra-cing.

Traumatic Brain Injury/AcquiredBrain Injury

Building on your foundation from thefour requisite core courses, this coursewill deal with the specifics of treatingpatients with head injuries. The firstday will cover the additional theoryand concepts of what to look for in theareas of testing, understanding, andtreating patients who have had headinjuries.

Days two and three will be presen-

Fa

gl

ig

t

st

of

OP

TI

KE

RE

N

5

.

20

07

19

tations of eight to ten actual head in-jury cases from Dr. Harris' practice.You'll be able to test your knowledgeon these cases and as a result will feelprepared and confident when you be-gin working with head injury patientson your own. The specifics of runninga satellite office in a hospital or rehabsetting will also be covered.

Autism

Health care providers are identifyingpatients with autism, pervasive devel-opmental disorder (PDD), and Asper-ger's Syndrome in greater numbers.Many patients with these conditionshave been helped greatly by behavio-ral vision care practitioners world-wide. This course will help you under-stand these conditions as well as therole that you can take in helping thesepatients lead as normal a life as possi-ble. Alternative therapies, professionalinter-workings, as well as the theoriesfor the causes of these conditions willall be discussed. The mystery of the

“magic glasses” will be debunked andexplained in detail. Yoked prisms andlow plus lenses seem to have tremend-ous power in some autistic children todramatically alter their ability to make

COURSE PROGRAM

30 days, 5 meetings over a period of 9 months.Starts November 2007 Price for the whole course is DKK 106.500,00 / £ 14.250,00 in three installmentswith 1/3 paid before course start. Please find the application form in the attached course catalogue.Calendar:

Modul 1 15.-20 november 2007 6 dage

Modul 2 23.-28. februar 2008 6 dage

Modul 3 3.-8. maj 2008 6 dage

Modul 4 14.-19. juni 2008 6 dage

Modul 5 23.-28. august 2008 6 dage

Please direct all questions and inquiries to Steen Saust at our Scandinavian administra-tion office:E-mail: Steen-Saust@ksi-int.dk

eye contact and to maintain fixation. Aview of how this occurs will be sharedas well as rationales for understandingthe role of vision therapy in helpingthese children. Behavioral vision care,as a part of the overall team approachto helping children with autism, canplay a major role in helping this popu-lation achieve higher levels of per-formance.

Clinical Application and PatientManagement

(Including Building & Maintaining aSuccessful VT Practice)It is one thing to have the technicalabilities to provide excellent behavio-ral vision care services and another tobe able to promote, market, and admi-nister a practice which offers these ser-vices as a major part of the practice.Without PR, marketing and efficientpractice management, many patientswho should be getting your servicesmay go without care--a loss for themas well as a loss for your business.This course will help you maximizethe number of patients benefiting fromyour services and will give you soundbusiness principles on which to buildthe business end of your practice. ■

Fa

gl

ig

t

st

of

OP

TI

KE

RE

N

5

.

20

07

22

Alt er klart til at modtage de førstestuderende på den nye Professions-bachelor i Optometri, der afløser deneksisterende erhvervsuddannelse.Professionsbachelortitlen er af nyeredato, og uddannelsen til optometrister den første erhvervsuddannelse, derer godkendt til omlægning til professi-onsbacheloruddannelse.

En professionsbachelor - hvad er det?

Professionsbachelortitlen blev indført i2000 med Folketingets vedtagelse afLov om Mellemlange VideregåendeUddannelser . De mellemlange videre-gående uddannelser blev omlagt tilprofessionsbacheloruddannelser og isamme åndedrag samlet organisato-risk i CVU'er (Centre for VideregåendeUddannelse).

Fra 2008 lægges landets CVU'ersammen til 8 tværfaglige Professions-højskoler. Både CVU'erne og Profes-sionshøjskolerne er først og fremmestgeografisk definerede. Derfor er de, ogvil fortsat være, tværfaglige og inde-holde flere forskellige uddannelser.Uddannelserne er de fleste steder ikkesamlet rent fysisk, men der samarbej-des på det administrative niveau ogmellem underviserne.

I 2007 findes der 30 forskellige pro-fessionsbacheloruddannelser i Dan-mark, hvoraf 10 af dem befinder sigindenfor sundhedsområdet. DenProfessionsbachelor i Optometri, som

vi skal til at lære at kende, er sidsteskud på stammen.

På Undervisningsministeriets hjem-meside defineres en professionsbache-loruddannelse således:

En professionsbacheloruddannelseer en professionsrettet, kompetencegi-vende videregående uddannelse. Ud-dannelsen har normalt en varighed på3-4 år, inklusive minimum 1/2 årspraktik. En professionsbacheloruddan-nelse kombinerer teori og praksis ogretter sig oftest mod et bestemt er-hverv eller jobfunktion.

Man har længe kunnet uddanne sigtil bachelor i et fag i Danmark. Syste-met med Bachelor - Kandidat blevindført sidst Bertel Haarder var under-visningsminister tilbage i 90'erne. Menindtil for 7 år siden var bachelor nogetman blev, når man havde studeret icirka 3 år på et af landets universiteter.

Parallelt med, men adskilt fra, uni-

versiteterne havde vi indtil 2000 enrække seminarier og skoler, hvor demellemlange videregående uddannel-ser, som for eksempel sygeplejerske,folkeskolelærer og ernærings- og hus-holdningsøkonom, var placeret. De ernu erstattet af CVU'er og de kom-mende Professionshøjskoler.

Hvordan og hvornår Optikerhøj-skolen og Optometriafdelingen påTEC - Frederiksberg skal indpasses iProfessionshøjskolerne er der endnuikke taget stilling til.

Professionsbachelor kontra universitetsbachelor

Som det ses af Undervisningsmini-steriets definition af en Professions-bachelor, adskiller den sig fra universi-tetsbacheloren ved, at praksis er langtmere integreret i uddannelsen. En uni-versitetsbachelor har ikke praktikop-hold indbygget som en central og obli-

Et teoretisk løft tilpraksis

Af Dorthe Stadsgaard, uddannelseskonsulent i DO, cand.scient.pol.

Mandag den 3. september slår Optikerhøjskolen og Teknisk ErhvervscenterFrederiksberg dørene op for 200 pionerer. Sammen med uddannelsesinsti-tutionernes undervisere og det administrative personale tager de stude-rende hul på den spritnye Professionsbachelor i Optometri. De skal trædeuddannelsens barnesko og etablere den som en værdig afløser for den er-hvervsuddannelse, vi har kendt gennem mange år.

Foråret og sommeren 2007 har været præget af hektisk aktivitet med at fåalt på plads: Bekendtgørelsen skulle godkendes i Undervisningsministeriet,så lovgrundlaget kunne være i orden til studiestart. Institutionernes studie-ordninger, der nærmere beskriver uddannelsens faglige indhold og struk-tur, skulle skrives og godkendes samme sted. Praktikdelens indhold og fo-kus skulle defineres. Forskningstilknytningen skulle besluttes og nedfældesi skriftlige aftaler med de involverede universiteter.

Og så har der været en række nye administrative procedurer og arbejds-gange, der skulle udvikles og implementeres, for slet ikke at nævne demange undervisningsrelaterede opgaver, der er involveret i opstarten af enhelt ny uddannelse.

Fa

gl

ig

t

st

of

OP

TI

KE

RE

N

5

.

20

07

24 gatorisk del af sin uddannelse, og un-dervisningens fokus er mere akade-misk teoretisk.

Endvidere er forskellen, at hvor enuniversitetsuddannelse er forsknings-baseret, har en professionsbachelorud-dannelse forskningstilknytning.

Det betyder, at universiteternes un-dervisningspersonale er forskningsud-dannede og aktive forskere, mens detakademiske personale på CVU'ernesprofessionsbacheloruddannelser ikkenødvendigvis er forskningsuddannedeog udøver selvstændig forskning.

Forskningstilknytningen opnås gen-nem indgåelse af faste aftaler med eteller flere universiteter, der udbyderbeslægtede fag. Aftalerne sikrer sam-arbejde om forskning og forsknings-projekter.

Systematisk og aftalebaseret delta-gelse i forskningsarbejde er nyt for deinstitutioner, der uddanner optikere.Det bliver en spændende udfordring,der vil have en positiv afsmitningsef-fekt på de studerendes læring.

I hverdagens arbejde med de stude-rendes læring er hovedforskellen mel-lem universitets- og professionsbachel-oren sidstnævntes fokus på fagetspraksis. Der stilles krav til såvel un-dervisere som studerende om hele ti-den at relatere det teoretiske og prakti-ske til hinanden. Anvendelsesaspektetog den teoretiske videns konsekvensfor praksis og den praktiske udøvelseaf fagets discipliner er det fundament,undervisningen hviler på.

I forhold til erhvervsuddannelserneer en professionsbachelor mere teore-tisk og akademisk. Praktikdelen erkortere og undervisningen mindrehåndværksorienteret. En professions-bachelor forlader uddannelsen medkonkrete praktiske færdigheder i isnværktøjskasse. Men der lægges ogsåstor vægt på at de studerende fårværktøjer som teoretisk refleksion,inddragelse af ny, forskningsbaseretviden og fokus på evidensbaseringmed sig.

Fra erhvervsuddannelse til Professionsbachelor i Optometri

Uddannelsen til Professionsbachelor iOptometri har reelt været undervejssiden sidste århundrede. Optikerfagets

Fællesudvalg havde i mange år taltom fordele og ulemper ved en omlæg-ning af erhvervsuddannelsen. For 5-6år siden begyndte man mere seriøst atarbejde sig frem mod den professions-bachelor, der nu bliver implementeret.

Den officielle ansøgning om afvik-ling af erhvervsuddannelsen og ind-førelse af en mellemlang, videre-gående uddannelse blev indsendt tilUndervisningsministeriet i september2004, altså 3 år før uddannelsen nu lig-ger helt klar.

Der er blevet afholdt adskillige mø-der mellem de involverede parter ogmed Undervisningsministeriet. Rele-vante interesseorganisationer, for ek-sempel Ældresagen og Danske Øjen-lægers Organisation er blevet hørt.Aftagernes organisation er blevet hørt.Der er blevet diskuteret vægtning affag og udregnet ECTS-point. E-mailshar fløjet frem og tilbage, udenlandskeuddannelser er blevet studeret og dan-ske love grundigt gennemlæst.

Det har været en lang proces, mennår man udvikler en ny uddannelse,er der mange overvejelser at gøre sig,mange interessenter at tage hensyn tilog meget arbejde, der skal gøres, føralle detaljer er faldet på plads.

Man skal ikke smide babyen udmed badevandet, men heller ikke værebange for at tænke nyt. Man skal senøje på de behov, der er på nuværendetidspunkt, og man skal spå så præcistsom muligt om fremtidens behov.

Behovet for en ny uddannelse

Det bærende i arbejdet med at om-lægge optikeruddannelsen har væretønsket om at styrke det faglige niveauhos de danske optometrister, så faget ifremtiden kan yde en endnu bedreindsats i forhold til befolkningenssyns- og øjenpleje.

Optometristerne udfylder alleredeen vigtig rolle i forhold til danskernessyn, og der bliver kun mere brug foroptometrisk viden på et højt fagligt ni-veau i fremtiden.

Ser vi på de konkrete argumenterfor omlægningen til professionsba-chelor, omhandler de optikerens rollesom sundhedsperson og klienternesforventninger til det kundskabsni-veau, de møder i optikerforretningen.

For de fleste borgere er optikeren

den første og primære kontaktperson,når det drejer sig om et synsrelateretproblem. Det gør optikeren til gatekee-per, og stiller krav om, at vedkom-mende kan screene for øjensygdommeog vurdere om klienten skal sendes vi-dere i systemet. Vi kender denne funk-tion fra de praktiserende læger, somkan henvise til speciallæge eller hospi-tal.

I det hele taget opleves et øget fokuspå øjensygdomme og mulighedernefor at screene og forebygge for eksem-pel glaukom og diabetes II relateredesynsproblemer. Med en professionsba-chelor i bagagen vil optometristenvære bedre kvalificeret til at visitereog dermed aflaste øjenlæger og øjenaf-delinger. Sådanne tiltag giver gevinstfor den individuelle klient, men der erogså en samfundsøkonomisk i form affærre udgifter til behandling.

Den teknologiske udvikling harogså spillet ind på ønsket om en om-lægning af uddannelsen. Der er i desenere år sket meget på denne front,både hvad angår optiske produkter ogredskaber, og det har gjort erhvervs-uddannelses fokus på mekanisk lær-dom langt mindre relevant.

Nævnes skal også behovet for at for-ankre uddannelsen i et mere forsk-ningspræget miljø end det er muligtpå en teknisk skole. Den tætte kontakttil universiteternes forskere vil smitteaf på undervisningen og sikre, at nyviden hurtigt inddrages og anvendes.

Endelig giver den ny status somprofessionsbachelor adgang til videre-uddannelse og arbejde i udlandet i ogmed uddannelsen også officielt kom-mer på niveau med lande som Norge,Sverige og England.

Uddannelsen til Professionsbachelori Optometri vil samlet set betyde etteoretisk løft til praksis, og gøre opto-metristernes og optometriens mulig-heder for vidensudvikling bedre. ■

1 Kilde: www.retsinfo.dk2 Kilde: www.uvm.dk3 Kilde: www.uvm.dk

Fa

gl

ig

t

st

of

OP

TI

KE

RE

N

5

.

20

07

26

For nogle optikere er synstræningsådan noget med at ligge og te sig tos-set nede på gulvet. For andre er det enspændende og udfordrende teoretiskaspekt af optikerfaget med nærmestuendelige anvendelsesmuligheder. For andre igen er det et praktisk anlig-gende, et spørgsmål om at anvendetestede metoder til at frembringe an-vendelige resultater.

Maria Beadle Kops hører til den sid-ste kategori. Hun kender alle fordom-mene om synstræning og møder jævn-ligt forbeholdene, både hos de som erreserverede i forhold til at engagere sigselv eller deres virksomhed i de megetjordnære teknikker, og hos de som fø-ler sig utrygge uden tonsvis af teori ogvidenskabelige undersøgelser i ryg-gen.

”Vi er meget praktisk orienterede.Min filosofi er at gøre det enkelt i ste-det for at formidle en masse højtfly-vende”, slår Maria Beadle Kops fast.

Train Your Eyes har i løbet af de se-neste år oplevet en forrygende succes,først og fremmest i udlandet, menogså herhjemme. Nogle år tilbage blevvirksomheden Team Danmark certifi-ceret, hvilket gav en indgang til at ar-bejde med en lang række elitesports-udøvere.

Et eksempel: En tennis-spiller, derikke udvikler sig, og er for ustabil isine præstationer. Træneren havde læsten artikel i Matchpoint om Train YourEyes, og det viste sig efter undersøgel-sen, at spillerens samsyn var dårligt,og at han havde store problemer medbalancen og med sin udholdenhed, derer afgørende under lange dueller. – Nukan han afstandsbedømme præcist, oghans udholdenhed er forbedret. MariaBeadle Kops vurderer ligefrem, at haner et navn, offentligheden kommer tilat høre mere til.

”Det allervigtigste er at arbejde medsynstræning. Du kan ikke læse dig tilat være en god håndboldtræner, og dukan heller ikke læse dig til at være engod synstræner”, fastslår Maria BeadleKops, der har udført tests på bådeTom Kristensen og Michael Laudrup,hvis samsyn hun beskriver som ”nær-mest perfekt”.

En nær samarbejdspartner er super-ligaklubben Brøndby, og Train YourEyes' dygtigste optikere bliver jævn-ligt kontaktet af Team Danmark.

Danmark er endnu det land, hvorTrain Your Eyes har mindst akvititet,men 45-50 virksomheder herhjemmehar dog deltaget i kurserne og opnåetretten til at markedsføre tjenester under Train Your Eyes' paraply. De øvrige lande, hvor Maria BeadleKops opererer er Norge, Tyskland ogØstrig.

Formelle tyske optikere grinerog blive dus

Især i Tyskland oplever Maria BeadleKops succes, og det er specielt, efter-som tyske optikere er ganske formellei deres optræden.

”Der er nogle kurser i Tyskland, derkun kører på teori, og det er helt finekurser - jeg har selv været på en del.Men når man kommer hjem kan detvære svært at finde ud af, hvordan detskal omsættes til praksis”, siger MariaBeadle Kops.

Det er her, Train Your Eyes kommerind i billedet. På sine egne kurser erMaria Beadle Kops hurtig til at omgåfordommene og bringe emnet syns-træning ned på jorden - i bogstavelig-ste forstand.

”Jeg er den første, der kravler nedpå gulvet, så jeg også blotter mig. Deter det første, jeg piller fra hinanden,alt det formelle. Allerede første dag,

Synstræning sætter fokus på den sundheds-faglige profil

Af Claus Suk YongJacobsen, journalist

Synstræning kanvære en effektivindfaldsvinkel til atetablere tværfagligtsamarbejde og styrkeoptikerens sundheds-faglige identitet. Det har MariaBeadle Kops erfaretgennem sit man-geårige arbejde ispidsen for organisa-tionen Train YourEyes, der i dag dæk-ker fire lande og har rivende succes i Tyskland især - hvor 100 optikerehar tilmeldt sig programmet.

Fa

gl

ig

t

st

of

OP

TI

KE

RE

N

5

.

20

07

28

selv i Tyskland, hvor man generelt ermeget mere formelle end herhjemme,lægger vi ud med at grine og havesjov. Tyske og østrigske observatørersagde, at de aldrig havde set det før, atoptikere var på fornavn med hinan-den. Jeg får meget ros for oplevelsen -jeg lægger meget vægt på, at man op-lever det selv”, beretter Maria BeadleKops.

I Tyskland har Train Your Eyes 100butikker i deres netværk, og det er sta-dig det land, hvor der er størst vækst.Det hele begyndte med en nyheds-e-mail, der blev sendt ud af distribu-tøren, Bach Optic GMBH, til 5-6000 aflandets omkring 8000 optikervirksom-

heder. Teksten inviterede til et kursus isynstræning.

”Vi fik en enorm respons. Vi havdeproblemer med at følge med - over tiprocent svarede tilbage”, fortællerMaria Beadle Kops.

En væsentlig årsag til det boomendemarked har været, at den tyske lovgiv-ning har ændret sig fra at kræve sam-synsprøver taget hos øjenlægen, hvisder skulle gives tilskud fra den offent-lige sygesikring. Nu ydes der også til-skud ved samsynsprøver taget hos op-tikere, og samtidig er tilskudet blevetreduceret.

Samtidig har Train Your Eyes ople-vet et løft ”rent politisk” ved at få

støtte fra to tyske øjenlæger, der selver begyndt at tage samsynet meget al-vorligt - en af dem er rekordholder iantal af patienter, der har modtagetsynstræning.

”Vi gør meget ud af at arbejdetværfagligt”, siger Maria Beadle Kops.

Sport og syn kræver ansvar pået højt niveau

Herhjemme er det især sportsvision,der trækker væksten. Train Your Eyeshar for nylig måttet ansætte en profes-sionel sportsvision manager for afde-lingen for sportsvision, Lars HartvigChristensen, der arbejder i samsyns-klinikken i Solrød.

Team Danmarks idrætsudøvere haret omfattende team af diætister, fysio-terapeuter, coaches og psykologer til-knyttet, som udgør det usynlige appa-rat, der skal finjustere sportspræsta-tionerne på banen.

”Man går ind og kigger på proble-met eller optimeringen som en helhed- Team Danmark stiller jo også kravom uddannelse og tager dermed soci-alt ansvar for de enkelte idrætsu-døvere, også efter de forlader dereskarriere som sportsfolk. Train YourEyes er optikere i det team. LarsHartvig Christensen er en kanondyg-tig optiker, der har lavet synstræning imange år”, siger Maria Beadle Kops,der sammen med Lars Hartvig Chr-istensen tager sig af de idrætsudøvere,som befinder sig helt i toppen.

Alle henvendelser fra Team Dan-mark eller vedrørende elitesports-77udøvere skal gå gennem Train YourEyes' øverste ledelse. Hver enkelt sagstiller krav om indgående kendskab til

Fa

gl

ig

t

st

of

OP

TI

KE

RE

N

5

.

20

07

30

sportsmanden og lægger ofte op tiltungtvejende afgørelser.

Et eksempel: En af DKs bedste bue-skytter havde et problem, fordi hanssigteøje var det venstre, og han varhøjrehåndet. Han havde løst proble-met ved at smadre sit eget samsynmed vilje, så han konstant så dobbelt.Han led under hovedpine, og læsningvar et stort problem - han måtte læsemed det ene øje lukket. Der var altidto tavler. Det havde han gjort mere el-ler mindre bevidst. Train Your Eyes'optikere vurderede, at de ikke kunnebegynde at træne samsynet op, fordidet ville ødelægge hans karriere. I ste-det hjalp de ham med at splitte samsy-net endnu mere, så symptomerne blevlindret. Maria Beadle Kops understre-ger, at det er et ekstremt tilfælde, og atder altid sker en etisk afvejning i for-hold til den enkelte idrætsudøvers hel-bred, situation og ambitionsniveau.

”Personligt synes jeg, at det er enstor pris, men for mange sportsud-øvere er det deres liv - så vigtigt er detfor dem. Hvis han var juniorspillerville jeg have anbefalet, at han skullebruge venstre hånd - det er meget let-tere at flytte dominansen fra højrehånd til venstre end øjets dominans”,siger Maria Beadle Kops.

Train Your Eyes får også jævnligthenvendelser fra landstrænere, der erinteresseret i at få deres spilleres sam-syn testet og optimeret.

”Det er sjovt at blive spurgt til rådsaf nogle af de bedste i Danmark”, si-ger Maria Beadle Kops. For nylig vardet DBU, der kontaktede hende for atskrive et par afsnit til DBU'sBørnetræningsmanual, og bogen kre-diterer hende for artikler om synet ogom balance og kropsbeherskelse.

Optikere har socialt og profes-sionelt ansvar

Kontakten til DBU kom gennem enopgave for Vejle Idrætshøjskole - TrainYour Eyes involverer sig nemlig ogsågerne i folkeidrætten. Men det er førstog fremmest elitesporten og børn medindlæringsvanskeligheder, der udgørforretningsgrundlaget for samsyns-træning.

”Hver sjette, der kommer ud af fol-keskolen, er funktionel analfabet”, si-ger Maria Beadle Kops. ”Dertil kom-mer så problemer med skærmarbejde,følger af hjerneskader og arbejde medstuderende og voksne med samsyns-problemer”.

Også på det forretningsmæssige om-råde - med hensyn til kundetilgang,omsætning og dækningsbidrag - fore-trækker Maria Beadle Kops at anlæggeet helhedsorienteret perspektiv.

For de fleste optikere er samsyns-træning et supplement til det direktesalg, som bliver lagt i de af ugens ti-mer, hvor kundegennemstrømningener lavest, så det ikke påvirker basisom-sætningen. Maria Beadle Kops henvi-ser til en optiker i netværket, der for-søgte at beregne økonomien, og hankonkluderede, at der var overskud.

”Hvis du har et barn med læsevan-skeligheder, og du træner med barnet,og det begynder at klare sig godt bådesocialt og fagligt - den omtale kan duikke betale dig fra, og du vinder loyalekunder, der selv køber briller og erambassadører for deres familie, naboerog andre,”, siger Maria Beadle Kops.

En del af problemstillingen, der harmindre at gøre med økonomi, er detsociale ansvar som optikerfaget arbej-der under i kraft af Sundhedsstyrel-sens autorisation.

”Som mennesker stiller vi krav tilsundhedsfagligt personale - det krav

skal optikerne også vænne sig til athonorere”, siger Maria Beadle Kops ogpåpeger, at det også fra et køligt for-retningsmæssigt perspektiv er et inter-essant område at beskæftige sig med:”Børn med indlæringsvanskelighederer så stort et marked, at der faktiskikke er nok kvalificerede optikere.”

Et eksempel: En butik i Vejle, der til-byder synstræning, blev besøgt af enmor med en datter i 7. klasse, derhavde læsevanskeligheder. Moren eropmærksom på, at det kan være rela-teret til øjnene - barnet er blevet un-dersøgt hos både øjenlæge og opti-kere, der samstemmende udtaler, atsynet er fint. Efter 10-12 tests, hvorman ikke fandt samsynsproblemet,kommer de ved et tilfælde til en opti-ker, der beskæftiger sig med samsyns-træning. På dette tidspunkt har pigenoplevet syv års skolegang med neder-lag og pinsler. Tidligere havde hundagligt hovedpine i en sådan grad, athun var vant til at få Panodil med imadpakken. Op til tre gange om ugenfik hun anfald af migræne, hvor hunmåtte sygemeldes. Efter synstræninghar pigen ikke længere hovedpine, oghun læser godt.

”Vi er færdige med synstræningenom en måned”, siger Maria BeadleKops. ”Hun har været i gang i tremåneder, men nogle gange går derkun 14 dage eller tre uger, før sympto-merne forsvinder.”

Maria Beadle Kops oplever, at vel-uddannede forældre stiller store kravtil sig selv og deres børn og opleverdet som et stort nederlag, hvis barnetikke får lært at læse.

”Den slags forældre er parat til atbetale for, at barnets problem bliverløst”, siger Maria Beadle Kops, men udover kontant betaling fortræningen og den afledte gevinst

Fa

gl

ig

t

st

of

OP

TI

KE

RE

N

5

.

20

07

31

ved at vinde en kundes goodwill, mener Maria Beadle Kops også, at man bør tage den mulige badwill forikke at løse problemet med i beregnin-gerne.

”Du kan ikke læse dig til atblive en god synstræner”

Samsynstræning er noget, der bliverbrugt en hel del tid på i den danskeuddannelse til optiker, og alligevel erdet ikke rigtig slået igennem. En del afforklaringen kan være branchens noto-riske adskillelse af tjenesteydelser oghonorarer, der ifølge Maria BeadleKops skaber en blokering.

”Vi er vant til at forære vores videnvæk. Kom ind og få en gratis syns-prøve. Når så folk skal betale, bliverde bon'et gennem merprisen på bril-len. Vi er nok det dårligste land til at gørenetop det her med at sælge vore tjene-steydelser”, vurderer hun.

En anden bremseklods er, at opti-kere ofte finder det vanskeligt at ud-vikle hele apparatet omkring syns-træning, fra udvælgelse af tests tilmarkedsføringen af konceptet. Hvis enoptiker vælger at følge Train YourEyes' uddannelsesprogram, bliver deindkaldt til et intensivt seminar, derstrækker sig over tre dage. Seminarerafholdes i Danmark og Norge hvertforår og efterår.

På seminaret udleveres et materiale,der omfatter undervisningsbøger og etkodekort til Train Your Eyes' medlems-sektion på Internettet, hvor der kandownloades illustrative tests for for-ældre og andre salgsværktøjer. Denadgangsbeskyttede sektion indeholderdesuden pressemeddelelser og fakta-ark, samt fortrykte breve og formula-rer til potentielle partnere i et tværfag-ligt samarbejde og andre vigtige ele-

menter i servicedelen, såsom power-points og grafikker til præsentation.

”Da jeg startede op, begyndte jeg frabunden med amerikanske kurser og250 forskellige øvelser - det er en lang,sej kamp at starte fra bunden. Derfortænkte jeg: Hvorfor ikke samle det -der er jo ikke nogen grund til, at alleskal starte op fra scratch. Alle jeg talermed fra hele verden, der er startet opfra bunden, har jo fundet ud af desamme ting”, beretter Maria BeadleKops, der også oplever, at mange opti-kere bliver afskrækket af at stå medansvaret og udgifterne til at udvikle etnyt, komplet forretningskoncept.

Den frygt har Train Your Eyes taget iopløbet ved at tilbyde et færdigt sy-stem, der ikke ser ”hjemmelavet” udog indeholder flere forskelligetræningsprogrammer afstemt til be-stemte synsproblemer.

For andre kan det være en kilde tilbekymring, at de kan begå fejl undertræningen.

”Mange er bange for, at man kangøre noget forkert med synstræning -det kommer hyppigt op på kurserne.Når man følger de afprøvede test-ningsmetoder, er det nærmest umuligtat gøre noget forkert”, siger MariaBeadle Kops.

Endelig er der mange, der oplever,at de har problemer med at få kunder”omvendt”.

”Hvis man begynder at teste, så fin-der man utroligt mange kunder.Anamnesen er en ekstremt vigtig del,men det er også meget vigtigt, at test-ningen foregår korrekt. De fleste erblanke, når de begynder på testningeni samsynstræning”, siger Maria BeadleKops. ”Nogle siger efter kurserne, atde ikke har så mange kunder medsamsynsproblemer, og så viser jegdem, hvad de skal kigge efter, og de

melder tilbage, at de pludselig er be-gyndt at finde kunder, der har behovfor synstræning.”

Hver tredje har brug for syns-træning

Efter Maria Beadle Kops' eget udsagnbegyndte hun sin løbebane som opti-ker med skepsis overfor synstræning:”Hvorfor skal jeg stå på et ben ogsnurre rundt?” Da hun opdagede sam-menhængen mellem øjnene, finmoto-rikken og den grovmotoriske udvik-ling, ændrede hendes opfattelse sig. Idag må hun betegnes som Danmarksførende ekspert på synstræning, oghendes målsætninger er begyndt atrække ud over blot det forretnings-mæssige.

”Jeg er jo først og fremmest optiker,og jeg kan godt lide mit fag - men jegkan godt nogle gange være lidt træt af,at vi har det her image som kræm-mere. Jeg vil gerne give et bidrag til athøjne standarden indenfor vores fag”,siger hun og nævner som et forbilledeDon Getz - en af de mest kendte nule-vende synstrænerer - som hun citererfor at sige, at han ikke længere laversynstræning for penge.

”Når du først har prøvet at have etbarn, der ikke kan læse, og du ser de-res fremskridt gennem synstræning, såer der ikke nogen oplevelse, der kanstå i stedet”, siger Maria Beadle Kops,der har sat sig som et mål at øve ind-flydelse på undervisningssektoren.

”Vi arbejder faktisk på at få en syns-prøve med testning af samsynet ind iindskolingsprocessen, og ikke bare omman kan læse det store E. Det er hårdtarbejde, men vi har udført en rækkeundersøgelser, der viser at omkring 30procent har behov for synstræning, ogdet gælder for både børn og voksne”,siger Maria Beadle Kops. ■

Fa

gl

ig

t

st

of

OP

TI

KE

RE

N

5

.

20

07

32

Journalister og redaktørerfra hele den optiske ver-denspresse var i juni invi-teret til inspirerende fore-drag og vinsmagning somoplæg til årets Silmo i oktober. Anledningen var, at Silmo til efteråret run-der de 40 år.

Af Bjarne Hansen

Det er en frisk og på samme tid mo-den messe, der fylder rundt. Silmo varden første messe i brillebranchen, hvorudenlandske aktører var velkomne.Den franske brilleindustri så hvilketpotentiale, der lå i at få fokus på modeog innovation i en branche, der på dentid mest så sig selv som leverandør afhjælpemidler.

40 års fødselsdagen vil blive fejretmed en rekordstor udstilling og etbrag af en Silmo d'Or fest. Sidste årvar der 46.618 gæster og i år forventesder 48.000. Udstillingsarealet er øgetmed 10%. ”Village” området får sinegen hal og udstillerne fra fjernøstenfår mere plads.

Mere en 70 journalister og redak-tører fra hele verden havde takket jatil en rejse, hvor vi skulle opleve filo-sofien bag Silmo. Silmo ser sig selvsom resultatet af fransk kultur, hvorinnovation, perfektionisme, livsny-delse og respekt for historien går op ien højere enhed, og Guy Charlot, for-mand for Silmo, og hele hans stabhavde sammensat et program, derskulle illustrere det.

Arrangementet startede mandag af-

ten i Paris med besøg på ”Den Deko-rative Kunsts Museum”, hvor der varen udstilling med de to kendte og visi-onære personligheder Jean-Paul Gaul-tier og Joe Columbo.

Tirsdag morgen var der arrangereten udstilling på hotellet, hvor ca. 20 afFrankrigs førende brillevirksomhederviste deres nye kollektioner. Dereftergik det med 320 km i timen i det be-rømte højhastighedstog, TGV, tilReims. Udtrykket: ”At flyve lavt”, pas-ser fint til TGV. Komforten er i top, ogvi skal ikke tjekke ind to timer før af-gang. Lidt uden for Reims blev vi vistrundt i de underjordiske kalkgrotterved Frankrigs ældste champagneslot,Ruinard, og derefter var der smags-prøver på de gyldne dråber.

”Det er for at vise et eksempel påfransk teknologi, at vi rejser med TGV,og det er ingen tilfældighed, at vi harvalgt champagneslottet Ruinard”, ind-ledte Guy Charlot, Silmo. ”Det var detførste vinslot der fremstillede cham-

pagne - for 278 år siden. Ruinard er eteksempel på en virksomhed, der erskabt på fransk foretagsomhed, udhol-denhed og innovation samt evnen tilat forudse en succes langt ud i fremti-den. I Silmo organisationen har vi al-tid haft fokus på hele branchen og re-spekt for alle udbydere. Vi har kæm-pet for at mobilisere alle branchens pi-onerer for at skabe et miljø for fortsatudvikling”, sluttede Guy Charlot.

Onsdag gik det med TGV til Bor-deaux, hvor der var foredrag. BertrandRoy, vicepræsident for marketing iEssilor, gav sit bud på fremtidens brilleglas.

”Det er skabt flere ny produkter desidste 15 år end de foregående 150, og der vil blive skabt endnu flere denæste 15. Digitaliserede overflader vilskabe uendelig mange muligheder.Farveskiftende glas, der kun skifter,når brugeren ønsker det. Svømme-briller, hvor svømmeren kan aflæsemellemtiderne på glassene efter hver

Silmo 40 år

Guy Charlot, formand for Silmo byder velkommen til en tur ud i fremtiden

vending. En lille chip i stangen, der gi-ver mulighed for, at den sidste nyefilm vises direkte på brilleglassene.Brillen bliver et legetøj, hvor kun krea-tiviteten sætter grænser”, sagde Ber-trand Roy.

Dagen sluttede med besøg på enkendt vingård i distriktet. Nok et ek-sempel på hvordan produkter kan for-ædles og forfines.

Som ved enhver rund fødselsdag erdet naturligt med et historisk tilbage-blik, især når der er noget at frem-hæve. Paris er verdens hovedstad imodebranchen, og Silmo er med til atstyrke det renommé. Siden starten i1967 har styrken hos Silmo ligget i ev-nen til at spotte trends før andre.Verden over er der i dag mange inter-nationale brillemesser, men Silmo harevnet at forny sig, så udstillingen bi-drager til, at Paris stadig er modenshovedstad.

Som en naturlig konsekvens afSilmos position blev ”Trend Forum”introduceret i 1987, og det var med tilat sætte yderligere gang i innovatio-nen. Der blev prestige i at være re-

præsenteret her, og for de mindre fir-maer var det en mulighed for at blivesynlige for de internationale ind-købere.

Det næste store hop i udviklingen afSilmo var ”Det InternationaleTeknologi og Mode Grand Prix” -Silmo d'Or - i 1994. En prisuddeling,hvor der uddeles statuetter for demest innovative produkter inden forforskellige kategorier. De nomineredeprodukter udstilles, og ved en galla-fest hyldes vinderne i bedste ”Oscar-stil”. Nu var der ekstra belønning for

innovation i form af statuette og om-tale i den internationale modepresse.At få sine briller, brilleglas eller kon-taktlinser nomineret var og er ensbety-dende med succes og anerkendelse.

Gæsterne på dette års Silmo kanvære sikre på, at både arrangører ogudstillere vil gøre alt for, at Silmo 2007indskriver sig i historien som nok etudviklingstrin, der sikrer Silmo enfortsat placering i toppen blandt inter-nationale optikmesser. Så læg vejenforbi Paris fra den 19. - 22. oktober2007. ■

Fa

gl

ig

t

st

of

OP

TI

KE

RE

N

5

.

20

07

33

Fa

gl

ig

t

st

of

OP

TI

KE

RE

N

5

.

20

07

34

Denne artikel beskriver enrække produkter indenfor blødemultifokale kontaktlinser, somer tilgængelige på det danskemarked og diskuterer de proce-durer, som er væsentlige for atopnå succes under tilpasningenaf en stadig voksende presbyopbefolkningsgruppe.

Hensigten med denne artikel er ikke atdiskutere alle tilgængelige multifokalekontaktlinser på markedet. Det forud-sættes, at omkring 95% af alle kontakt-linsetilpasninger sker på bløde kort-tidslinser, hvilket danner baggrund forat denne artikel beskæftiger sig medbløde multifokale linser, som kan an-vendes i op til 30 dage.

Befolkningstallet i Danmark år 2006var 5.427.4591. Aldersgruppen mellem40 og 70 udgør omtrent 40% eller2.153.6752 af denne samlede befolk-ning. Dette giver en meget stort poten-tiel klientgruppe, som via professionelrådgivning kan overveje multifokalekontaktlinser som optisk korrektion afderes presbyopi. Antallet af ny- og re-tilpasninger på multifokale kontaktlin-ser er under 10%3. Der er åbenlyse for-retningsmæssige muligheder i atkunne tilbyde denne gruppe af men-

nesker velfungerende optometriskeløsninger i form af bløde multifokalekontaktlinser. Andelen af presbyopevokser set i forhold til samlede befolk-ning, og tendensen går samtidigt mod,at denne gruppe har en sundere ogmere aktiv livsstil. En ofte mere stabiløkonomisk situation gør desuden, atoverskuddet til at fokusere på opret-holdelse af et ungt udseende er større.Der fokuseres på en mere sporty frem-træden, og det er især bemærkelses-værdigt for den gruppe af kontaktlin-sebrugere, som blev nytilpasset for25-35 år siden. Disse personer vil haveen erkendt afhængighed af at kunne fåoptimeret deres visuelle formåen medkontaktlinser, også efter de har nåetden presbyope alder.

Årsagerne til, at multifokale kon-taktlinser er en meget lille procentdel istatistikken over kontaktlinse ny- ogretilpasninger, er mange. Optometri-sten har ikke nødvendigvis tiltro til detil enhver tid tilgængelige produkterindenfor multifokale kontaktlinser. Deføler måske, at tilpasningen af disseprodukter er tidskrævende og bes-værlig. Endelig er en del af tilpassernekommet til den konklusion, at multifo-kale kontaktlinser pr. definition ikkefungerer godt nok. Vi hører ofte, at til-passere, som har stor succes medmultifokale kontaktlinser, fremhæveret produkt frem for andre. Visse linse-typer betragtes bredt som ikke funge-rende, men trods det viser det sig, atmed den rette indstilling, en smule tål-modighed og en korrekt tilpasnings-strategi fungerer de fleste nuværendeprodukter rent faktisk godt. Formåletmed denne artikel er at beskrive enrække af de innovative produkter, somvi har tilgængelige i dag, og hvilke ret-ningslinier som bør følges for at sikre

succes under tilpasningen af multifo-kale kontaktlinser. Vægten lægges påat beskrive forskellige principper in-denfor simultan/concentrisk designfor at diskutere forskellige tilpasnings-filosofier.

Historiske overvejelser

Igennem tiderne har de to mest frem-herskende designs indenfor multifo-kale kontaktlinser været henholdsvisalternerende eller simultan/koncen-trisk. Alternerende typer bygger påtranslationsprincippet. Klienten er op-timalt korrigeret for afstand i denøverste del af linsen, mens nærarbejdekræver, at linsens position manipule-res via kontakt med nederste øjenlåg,hvilket medvirker, at brugeren vedblikretning nedad får sit visuelle ud-bytte fra de nedre zoner af kontakt-linsen. Disse linser skal være rotati-onsmæssigt stabile for at fungereoptimalt. Ved simultan eller koncen-trisk design er linserne opbygget medenten afstands Rx eller nær Rx i cen-trum af linsen. Perifert findes den, iforhold til centrum af linsen, modsatteRx. Disse linser betegnes Centre Di-stance ”CD” (afstands Rx i centrum)eller Centre Near ”CN” (nær Rx i cen-trum) netop for at beskrive, hvilkenRx der findes i linsens centrum. Alleprodukter som gennemgås i denne ar-tikel, er opbygget efter simultan/con-centrisk design princippet, da dette erfremherskende indenfor bløde multi-fokale kontaktlinser. Disse linser harikke styrkemæssigt afvigende decen-trerede segmenter og betragtes derforofte som værende lettere at tilpasse.De nyeste produkter er samtidigt deci-derede multifokale i design, hvilketdanner baggrund for en korrektion formellemafstande som ekstra fordel

Kontaktlinser til presbyopeBløde multifokale kontaktlinser til den presbyope klient

Af Henrik Bo Larsen, kontaktlinseoptometrist og Professional Services Manager for CooperVision Nordic

sammenlignet med rene bifokale ty-per. En yderligere fordel ved de nyereprodukter er, at produktionen sikreren glidende overgang mellem de opti-ske zoner. Dette minimerer risikoenfor forekomst af visuelle problematik-ker som ”flare” eller ”ghosting” skabtaf en skarp overgang mellem de opti-ske zoner i linserne, fra brugerens sideoplevet som visuelle forstyrrelser peri-fert i synsfeltet.

Produkter

The Association of Contact Lens Ma-nufacturers (ACLM) Year Book 2007beskriver 9 produkter indenfor blødemultifokale kontaktlinser. Heraf er 7produkter tilgængelige på det danskemarked. Dette gælder flg. hydrogel ogsilikone hydrogel linser; Acuvue Bifo-cal, Rythmic Multifocal, Focus Pro-gressives, Proclear Multifocal, SoflensMultifocal og Purevision Multifocal.Focus Dailies Progressives with AquaComfort er, som navnet afslører, i 1-day segmentet.

med 5 koncentriske afstand- og nær-zoner indenfor en 8mm optisk zone.Princippet er beskrevet af Johnson &Johnson som ”pupil intelligent”.Johnson & Johnson skabte ved lance-ringen en revolution med dette pro-dukt, hvor tilpasseren fik mulighedfor at tilpasse brugeren ud fra et ind-holdsrigt prøvesæt. Dette har den for-del, at man bekvemt kan vise klienten,hvilket visuelt udbytte vedkommendekan forvente af kontaktlinser medflere styrker. Samtidig sikrer vi, at eneventuel modificering af styrkerne kanske under klientens første besøg i kli-nikken. Alternativet er at sende klien-ten hjem efter første tilpasning for der-efter at bestille næste prøvelinser, enstrategi som ikke giver de bedste be-tingelser for succes under tilpasningenaf netop denne type kontaktlinser.Succesraten må rent erfaringsmæssigtsiges at være højest i de klinikker, somhar et ekstensivt prøvesæt tilgænge-ligt, hvilket gør sig generelt gældendefor alle produkter.

Bausch & Lombs PureVision Mul-tifocal er et af flere asfæriske alterna-tiver indenfor bløde multifokale kon-taktlinser og på nuværende tidspunktden eneste markedsførte multifokalekontaktlinse i Silikone Hydrogel mate-riale. Af andre asfæriske multifokalekan nævnes: Rythmic Multifocal,Focus Progressives, Focus DailiesProgressives with AquaComfort ogSoflens Multifocal. PureVision Multi-focal udnytter et asfærisk multifokaltprincip, hvor den højeste plusstyrkefindes i linsens center.

design. God centrering er af stor be-tydning for at opnå succes med simul-tan/concentrisk design blandt andetfor at forhindre oblique abberationersom ex. coma. Asfæriske multifokalekontaktlinser er ikke designet ud fraén specifik addition, men udnytter detasfæriske princip til at kreere en optiskprofil, som tager udgangspunkt i enforudbestemt styrkemæssig bredde franær til afstand. Studier påviser et ned-sat visuelt funktionsniveau for CN as-færiske multifokale linser ved denhøjeste additionsprofil4. Både Bausch& Lomb og CooperVision tager højdefor dette i respektive produkter Pure-Vision Multifocal/Soflens Multifocalog Rythmic Multifocal, ved at tilbydelinser med forskellige profiler, hen-holdsvis low/high og 1/2.

Proclear Multifocal fra CooperVisionudnytter en ny teknologi, som kaldes”Balanced Progressive Technology”.Dette produkt udnytter flere af de be-skrevne optiske principper samtidigtfor at klienten på den måde opnårbedst muligt visuelt udbytte. ProclearMultifocal er som Acuvue Bifocal op-bygget via koncentriske ringe, menmodsat Acuvue Bifocal indeholderProclear Multifocal en progressivezone, som tager højde for mellemaf-stande.

Fa

gl

ig

t

st

of

OP

TI

KE

RE

N

5

.

20

07

35

Skemaet indeholder information om pro-duktnavn, design og producent.

Acuvue Bifocal er et godt eksempel påen CD multizone bifokal kontaktlinse

Linsen er introduceret i slutningen af90'erne og er en af de først lanceredehydrogellinser til korrektion af presby-opi. Acuvue Bifocal kan anvendes påugebasis men er herhjemme oftest an-vendt som en 14-dages linse, og den ermedtaget her, fordi den er designmæs-sigt unik i forhold til de fleste andrenuværende markedsførte multifokalelinser. Som navnet Acuvue Bifocal in-dikerer, så er denne linse rent bifokal,

Det såkaldte Centre Near ”CN” de-sign. Designet danner baggrund for enprogressiv korrektion, som i sagensnatur tager højde for alle visuelle af-stande mellem den i linsen perifere af-standsdel og den centrerede nærdel.Sammenlignet med et progressivt bril-leglas tilbyder CN asfærisk multi-fokale kontaktlinser derved en tilsva-rende glidende overgang mellem deoptiske styrker, dog via et koncentrisk

Fa

gl

ig

t

st

of

OP

TI

KE

RE

N

5

.

20

07

36Proclear Multifocal indeholder bådesfæriske zoner og asfærisk progressivezoner. Samtidig leveres linsen bådesom CD og CN. Via dette koncept kanfordelene, som vi kender fra monovi-sion, udnyttes uden, at vi går på kom-promis med binokulariteten i sammeudstrækning som under en monovi-sion tilpasning. D-lens og N-lens eropbygget med sfæriske centerzoner afhenholdsvis afstandsstyrke og nær-styrke, som er omkranset af en hen-holdsvis progressiv/regressiv asfæriskmultifokal zone.

lagte klienter at vælge for tilpasseremed et sparsomt erfaringsgrundlag,men selv disse klienter vil kunne an-vende multifokale kontaktlinser underrette omstændigheder. En grundiganamnese, som kan afdække klientenssynsmæssige behov via indblik i livs-stil og beskæftigelse, er af stor nød-vendighed. Vi kan ikke forvente suc-ces med disse meget specifikkeløsningsmuligheder uden samtidig athave meget specifikke oplysninger omklientens behov, krav og forventnin-ger. En forudsætning for succes erselvfølgelig, at klienterne bliver oplystom, at multifokale kontaktlinser over-hovedet eksisterer. Vidensniveauet erstigende i befolkningen, og vores ni-veau i klinikken bør afspejle dette. En grundig gennemgang af klientensoptiske løsningsmuligheder i form afbriller eller kontaktlinser bør være minimum under enhver øjen-under-søgelse.

Pupilstørrelse

Pupilstørrelse afhænger af alder, lysin-tensitet og opgavers visuelle karakter.Forskelle i pupilstørrelser gør det van-skeligt at forudsige udfaldet af multi-fokale tilpasninger. Den optiske op-bygning af de forskellige design gør,at udbyttet kan variere linsetyperimellem. CD design er specialdesignettil afstand, hvilket sikrer glimrendeforhold under bilkørsel, men giverofte mindre gode resultater undernærarbejde. CN design er specialde-signet til næropgaver, og under højlysintensitet vil disse linser være heltideelle til læsning, men kan være uac-ceptable under bilkørsel. Dette dannerselvfølgelig baggrund for ønsket om atudnytte begge styrkeprofiler undersamme tilpasning, tidligere var mannødsaget til at vælge to forskelligeprodukter. Med Proclear Multifocal erbegge design tilgængelige undersamme koncept.

Dominans

Fastlæggelsen af dominans er en af devigtigste faktorer under tilpasning afmultifokale kontaktlinser og kan di-rekte afgøre, om tilpasningen bliversuccesfuld. I klinisk praksis anvendesofte, hvad vi kan kalde synsmæssigdominans. Der findes forskellige me-

toder til at fastlægge denne som f.eks.hul i hånd, rør-metode, etc. Disse me-toder tager ikke højde for klientensevne til at supprimere. Vi inducererunder tilpasning af multifokale kon-taktlinser ofte slør på afstand i hen-hold til produkt og tilpasningsfilosofi,som oftest mest mærkbart på nærøjet.Sagt med andre ord er den synsmæs-sige dominans utilstrækkelig. Den vig-tigste dominansmåling i henhold tiltilpasning af multifokale kontaktlinserer sensorisk dominans. Udgangspunk-tet er, at klienten er fuldt afstandskor-rigeret under målingen. Med klientenfokuserende på et afstandsobjekt ind-føres nu et prøveglas med klientensaddition skiftevis foran højre og ven-stre øje. Ved denne teknik opnår vi in-formation om, hvor klienten er bedsttil at supprimere for det induceredeslør. Der spørges ind til, hvor klientenføler at prøveglasset generer mest, of-test i form af sløret syn. Nu kan vifastlægge, at klienten, hvis denne harsagt højre øje, ikke kan supprimere fordet inducerede slør på højre øje. Vi børderfor tilpasse den kontaktlinse, sombedst tilgodeser afstandssynet på højreøje. Gældende for Proclear Multifocal,som har begge design i konceptet, vedvi nu, at succes under tilpasningen ermest sandsynlig, hvis vi tilpasser denafstandsmæssige D-lens på højre øjeog den nærfokuserede N-lens på ven-stre.

Overvejelser under tilpasningen

Nutidens bløde multifokale kontakt-linser leveres ofte som såkaldte ”one-fit” koncepter. Det giver selvfølgeligikke mulighed for at modificere tilpas-ningen, hvis denne ikke er optimal.Nutidens produkter er yderst fleksibleog passer derfor til en bred gruppe afbefolkningen, men der bør selvfølgeliglægges stor vægt på, at tilpasningen erkorrekt. Der er tendens til, at styrkepa-rametrene tager stor opmærksomhed,hvilket kan give mindre opmærksom-hed på selve den fysiske tilpasning afkontaktlinserne. Centrering er af storbetydning under tilpasning af koncen-triske design og bør være optimal.

Optimeret syn

CooperVisions tilpasningsguide tilProclear Multifocal anbefaler, at man

Periferien indeholder den modsattesfæriske styrke set i forhold til linsenscenter. Et komplementært geometriskdesign som samtidigt tager højde forpupil miosis under nærarbejde via en1.7 mm centerzone på N-lens sam-menlignet med D-lens, som har en 2.3mm sfærisk centerdel. Proclear materi-alets gode egenskaber i form af lav de-hydrering og lav belægning er en for-del for den aktuelle klientgruppe, somudviser en højere procentdel af margi-nal okulær tørhed5 sammenlignet medbaggrundsbefolkningen. Fire speci-fikke additioner (+1.00, +1.50, +2.00,+2.50) medvirker en stor fleksibilitetunder tilpasningen af ProclearMultifocal.

Klientudvælgelse

Klienthåndtering er af stor betydningunder tilpasning af multifokale kon-taktlinser, og succes vil i stor udstræk-ning afhænge heraf. Optometristernekan ikke tilbyde perfekt syn på alle af-stande med disse produkter, men enhøj grad af funktionalitet vil være op-nåelig med langt de fleste multifokalelinsetyper. Udvælgelse af de mest eg-nede klienter er i sidste ende medvir-kende til oplevelse af succes i klinik-ken. Emmetrope og klienter medastigmatisme over -1.00 er ikke de op-

Fa

gl

ig

t

st

of

OP

TI

KE

RE

N

5

.

20

07

38

fastlægger dominansen efter de be-skrevne principper. Sphero-cylindriskrefraktion konverteres til bedste sfæri-ske korrektion med efterfølgende om-regning for vertex-afstand, hvis detteer nødvendigt. Man bør vælge den la-vest mulige addition i henhold til bril-lerefraktionen. Nedrunding anbefales,hvis den eksakte addition ikke leveres.D-lens isættes dominante øje og N-lens ikke-dominante øje, og der givestid til, at linserne tilpasser sig - typisk10 min. for Proclear Multifocal. Undernormale lysforhold kan visus nu eva-lueres. Der bør anvendes daglige visu-elle afstandsobjekter som gadeskilteeller vinduesreklamer eller magasinerog aviser for at checke nærvisus.Snellen tavlen bør kun anvendes for atkunne journalføre den nøjagtige visus.Klienten skal oplyses om konceptetsafhængighed af, at begge øjne sam-arbejder for at opnå et acceptabelt vi-suelt resultat.

Modifikationer

Ved afstandsmæssige problemer børder sigtes efter at forbedre afstands-visus på det dominante øje. Oftest vilen ændring i afstandsstyrke på -0.25Dgive den ønskede forbedring, og hvisdette er tilstrækkeligt, er det oftestikke nødvendigt samtidigt at ændreandre styrkeparametre. Ved nærmæs-sige problemer bør der sigtes efter atforbedre nærvisus på det ikke-domi-nante øje. Igen kan der forventes en ef-fekt ved en ændring på +0.25.

Kreativitet

Det forekommer hyppigt, at multifo-kale kontaktlinser tilpasses med for-skellige additioner eller additionspro-

filer, typisk med lavere addition på detdominante øje i forhold til det ikke-dominante øje. Dette afspejler en ten-dens, hvor man prøver at favorisereafstandssynet som i visse tilfælde ikkeer optimalt ved tilpasning med toCentre Near linser. Resultatet bliver enform for modificeret monovision. Manbør som professionel kontaktlinsetil-passer have overblik over de forskel-lige typer af multifokale kontaktlinsersamt respektive tilpasningsguides ogråd til modificering. Tilpasning afmultifokale kontaktlinser kræver erfa-ring og kreativitet, og denne opnåsved tålmodighed, ihærdighed, kliniskefærdigheder samt en evne til at forud-sige det visuelle udbytte fra de for-skellige multifokale produkter på mar-kedet.

Fremtiden

Fremtiden ser ganske interessant ud,når det drejer sig om bløde multifo-kale kontaktlinser. Der bliver i dekommende år lanceret flere multifo-kale kontaktlinser, og helt sikkert enrække af disse i Silikone Hydrogel ma-teriale. Vi kan også se frem til bådemultifokale toriske samt multifokaleRx. Samtidig kan det forventes, at derlanceres multifokale koncepter, somspecifikt tilgodeser tidligt presbyope.

Diskussion

Det er indset af de fleste tilpassere, atmultifokale kontaktlinser er et pro-dukt med stigende efterspørgsel. Dekommende år bliver bestemmende for,hvor stor en del af markedet disse pro-dukter kommer til at udgøre. Multi-fokale kontaktlinser skal sælges præ-cist ligesom alle andre former foroptiske løsninger. De fleste optiskeløsninger er behæftet med både for-dele og ulemper, hvor vi som sælgerebør have evnen til at fremhæve forde-lene og overbevise klienterne om allede positive aspekter, der findes vedmultifokale kontaktlinseløsninger.Hvis kontaktlinsemarkedet overordnetskal vokse, og det er de fleste forret-ningsfolk ude i butikkerne formodent-ligt interesserede i, så er multifokalelinser et fantastisk værktøj til at på-virke dette. Vi kan sandsynligt for-vente stor effekt af, at flere forældre ogbedsteforældre i fremtiden kommer tilat anvende kontaktlinser. Unge men-nesker, som er opvokset med kontakt-linser, vil se det som en helt naturligløsning, når de selv står med optiskebehov, som skal løses. Multifokale

Referencer:

1: http://epp.eurostat.ec.europa.eu2: http://epp.eurostat.ec.europa.eu3: EUROMCONTACT 20054: Guillon M, Maissa C, Cooper P.

Visual performance of a multi-zone bifocal and a progressivemultifocal contact lens. CLAO,2002; 88-93.

5: Quesnel NM, Giasson CJ. On-eye dehydration of Proclear,Resolution 55G and Acuvue con-tact lenses. Contact Lens and an-terior eye, 2001; 24: 88-93.

Der henvises til respektive kontakt-linsefirmaer for specifikationer ogtilpasningsguide:Acuvue Bifocal: Johnson & JohnsonVisionCarePureVision Multifocal og SoflensMultifocal: Bausch & LombRythmic Multifocal: VisioncareFocus Progressives og Focus DailiesProgressives with AquaComfort:Ciba Vision Proclear Multifocal: CooperVision

Acuvue er et registreret varemærkefor Johnson & Johnson VisionCareFocus og Dailies er registrerede va-remærker for Ciba VisionAquaComfort er et handelsmærkefor Ciba VisionSoflens og Purevision er registre-rede varemærker for Bausch &LombProclear og Rythmic er registreredevaremærker for CooperVision

kontaktlinser er desuden interessanteprodukter hvis man vil fastslå en mar-kedsposition som kontaktlinsespecia-list, og et glimrende produkt til atskabe loyalitet for enhver kontakt-linseklinik.

Konklusion

De nyere multifokale design giver stormulighed for at øge succesraten mar-kant ved tilpasning af presbyope kli-enter. Det skal dog følges op af effek-tiv klientudvælgelse, stigende erfa-ringsgrundlag og en positiv tilgang tilprodukterne. Tiltro og sikkerhed forgode resultater skabes gennem øgeterfaring med de tilgængelige produk-ter. Klienterne skal overbevises om, atmultifokale kontaktlinser er velfunge-rende og åbenlyse alternativer til bril-ler. ■

Optik-engrosvirksomhed til salg

Sund og spændende, mindre virk-somhed med stort udviklingspoten-tiale sælges. Eget design, stor egenproduktion og faste, gode kundergennem mange år i ind- og udland.Eksportmulighederne er megetstore.Beliggende i Storkøbenhavn, menflytbar.

Henvendelse til:Fisker & Partners/Dansk Firma Børs tel 48 24 53 30.

34-39 Kontaktlinser 16/08/07 12:08 Side 38

Fa

gl

ig

t

st

of

OP

TI

KE

RE

N

5

.

20

07

40

Blefaritis er en oftest bilateral og sym-metrisk øjenlågsbetændelse. Den er rethyppigt forekommende, hyppigst hosældre, men ses også hos børn, og dener ofte anledning til at patienterne sø-ger øjenlæge. Tilstanden er ofte kro-nisk og meget generende, men denoverses ofte, idet den ikke er så kendtaf andre end øjenlæger. Der er des-værre en tendens til, at blefaritis ladesubehandlet, idet symptomerne henfø-res til seniets almindelige forandrin-ger.

Alternativt ”almindelig” conjuncti-vitis.

Symptomerne kan være en bræn-dende fornemmelse i øjnene, tørheds-og fremmedlegemefornemmelse. Derkan også være tåreflåd, og dét patien-terne ofte kalder ”noget gult” omkringøjnene efter søvn. Enkelte er lyssky.Ved den lidt længerestående blefaritiser der hævede og eventuelt rødligtmisfarvede øjenlåg. Conjunctiva kanvære injiceret. Med mindre der ertørre øjne, er symptomerne værst ommorgenen.

De objektive fund ved undersøgelseer mangfoldige og i et forsøg på atsimplificere symptombilledet, harman, på anatomisk basis, opdelt blefa-ritter i anteriore og posteriore. Pato-genesen er i nogle tilfælde sammenfal-dende for de to former og nogle pa-tienter har begge typer. Den anterioreblefaritis kan dog på patogenetisk ba-sis opdeles i den stafylokokbetingedeog den seborrhoiske. Fælles for de toer, at de afficerer øjenlågskanten i om-rådet, hvor cilierne har deres udspringi huden.

Den stafylokokbetingede blefaritisgiver anledning til hårde skæl og skor-per omkring ciliernes basis. Tårefil-men er ofte påvirket med nedsatbreak-up-time. Conjunctival injektioner meget almindelig og den tarsaleconjunctiva kan have papildannelserog middelsvær hyperæmi. Ardannelseog fejlrettede cilier kan være en konse-kvens af svær blefaritis. Slår denne foralvor igennem finder man også margi-nal keratitis og phlyctenulose (limbaltog/eller cornealt). Sidstnævnte er

hvidlige småknuder i conjunctiva elleri cornea; skyldes immunreaktion imodstafylokokkerne og kan medføre ar-dannelse. Den seborrhoiske blefaritiser oftest associeret til generaliseret se-borrhoisk lidelse med skældannelser ihårbund, forreste ansigt, bag ørerne ogover brystbenet. Her er skælllenebløde og fedtede og symptomerne ertit mildere.

Den posteriore blefaritis er betingetaf syge Meibomske kirtler. Mekanis-men er formentlig bakteriel - ofte ogsåstafylokokker - og kirtlerne formårikke at yde den nødvendige lipidse-kretion til tårefilmen, der derfor bliverustabil og af ringe kvalitet. Patienternehar samme symptomer som ved ante-rior blefaritis, så her er der ikke megenhjælp at hente ved diagnostisk udred-ning. Ved undersøgelse kan man som-metider se små oliedråber over udfør-selsgangene fra de Meibomske kirtler.Man ser også ”plugging” som udtrykfor tilstopning. Conjunctiva er irriteretog injiceret. Tårefilmen virker ”tyn-dere”, mere olieagtig og kan til tiderses skummende. Man skal huske at in-spicere den limbale cornea for epithel-iale små-erosioner.

Behandlingen af de to typer blefari-tis er næsten den samme og kan groftopdeles i en mekanisk og en bioke-misk. Med varme kompresser (gernebomuld) og evt. en mild baby-sham-poo opløsning kan skæl og skorpersamt fedtede komponenter fjernes vedlet massage af øjenlågene et par gangedagligt.

Stafylokokker stortrives under skælog skorper. Afhængig af type og gradkan denne type øjenlågshygiejne, somogså kan gøres med kommercielt til-gængelige præparater, være nok. Mendet er vigtigt at tydeliggøre, at tilstan-den tit vender tilbage og behandlingenkan være livslang. Topisk behandlingmed antibiotika kan være nødvendig,samtidig kan svage steroider og kun-stig tårevæske have en vigtig rolle.Ved den posteriore blefaritis må man inogle tilfælde ty til antibiotika i tablet-form, altså systemisk behandling. Er tilstanden hårdnakket og tilbage-vendende, kan Tetracykliner i lav do-sis men lange perioder anvendes medstor fordel (ikke til børn, gravide ogammende kvinder).

En særlig form for blefaritis er meresjælden; det er den angulære Blefaritis,hvor de laterale dele af øjenlågene oghuden omkring canthi er afficerede.Oftest er genesen bakteriel eller (sjæl-dent) viral.

I forbindelse med Blefaritis har op-gørelser vist, at op mod 50% af patien-terne lider af tørre øjne. Bygkorn erhyppigere end normalt. Perifer vasku-larisering af cornea eller overfladiskeerosioner er almindelige ved vedva-rende sygdom. Man skal være op-mærksom på, at patienten, eller kun-den, kan have en hudlidelse. Detkunne f.eks. være Rosacea, Seborr-hoisk Dermatitis eller Acne (særligt iA-vitaminsyre-behandling). Patientenkan være atopiker og må udspørgesom evt. diagnoser fra praktiserende al-men læge eller hudlæge. Endelig er viopmærksomme på associationen mel-lem langtids-brugere af kontaktlinserog posterior Blefaritis. Linserne kan inogle tilfælde reducere den normaletømning af de Meibomske kirtler forsekreter til tårefilmen, og dermed giveanledning til ophobning og tilstopningaf udførselsgangene. - Ses hos patien-ter hvor linserne kan hæmme øjen-lågenes normale bevægelsesmønster.Her skal man naturligvis være yderstagtpågivende, idet en bakteriel kerati-tis ligger lige for.

Mere kunne siges om Blefaritis, mentilbage er her kun at anføre, at øjenkir-urger naturligvis er særligt interesse-rede i, at tilstanden er velbehandlet førintraokulær kirurgi kommer på tale.Ja, nok også ekstraokulær kirurgi. Hertænkes også på patienter med hæn-gende (slappe) nedre øjenlåg, som ersærligt disponerede og formentlig øn-sker operation.

Håbet er, at Blefaritis tilkendes denbetydning lidelsen i virkeligheden harfor patienterne. Generne er ofte gan-ske udtalte og til trods for at lidelsener tilbagevendende, kan den lindresbetydeligt. Vigtigt er det også at indse,at systemisk sygdom af og til findesved undersøgelse af øjnene, også detydre øje. Det er en speciallægeopgaveat stille diagnosen, men det er al øjen-fagligt personales opgave at iagttageog undre sig. Særligt når lidelsen sesså tydeligt i spaltelampen. ■

BlefaritisAf Claus Schiøtt Jørgensen, PhD Læge, Øjenafdeling J, Århus Sygehus

Fa

gl

ig

t

st

of

OP

TI

KE

RE

N

5

.

20

07

42

Af Pia Sandra Ernst, kommunikationsgruppen

Er gangarealerne brede nok tilkørestole og barnevogne? Er skiltningen tydelig? Er derhøje trin i eller uden for butik-ken? Der er mange ting at tagehøjde for, når man som handi-cappet, gangbesværet eller bør-nefamilie skal ud at shoppe.Med Mærkeordningen forTilgængelighed er det lettere forbutikker at blive mere tilgænge-lige for alle - og dermed øge salget.

Der er mange fordele ved at have han-dicappede og andre med fysiske funk-tionsnedsættelser in mente, når butik-ken skal indrettes. Foreningen Til-gængelighed for Alle (FTA), der stårbag Mærkeordningen for Tilgænge-lighed, tilbyder at vurdere tilgængelig-heden og hjælpe butiksindehavere tilat få overblik over de områder, hvorder kan foretages forbedringer.

Mærkeordningen blev lanceret i2003, og i dag er mere end 2.200 forret-ninger, restaurationer, hoteller og for-lystelser registreret på den tilhørendehjemmeside, Godadgang.dk.

Synlighed og imagepleje

Alle virksomheder, der er med iMærkeordningen for Tilgængelighed,kan blive vist på hjemmesidenGodadgang.dk, hvis de ønsker det.Udover en detaljeret oversigt over til-gængeligheden på det specifikke steder det muligt at tilføje en beskrivelseaf virksomheden samt lægge billederog tilbud ind. På den måde giver

mærkeordningen større synlighed tilde firmaer, der er med i ordningen.

Ordningen er også et godt markeds-føringsparameter. At vise, at man somvirksomhedsdrivende har tænkt påalle kundegruppers behov og gør enaktiv indsats for at lette adgangen tilforretningen, kan nemlig være med-virkende til at opnå et etisk og menne-skeligt image blandt kunderne.

Undgå fejlinvesteringer

For at få råd og vejledning om virk-somhedens behov for forbedringer aftilgængeligheden, er det en fordel atkontakte FTA. Der er nemlig ofte flereting at tage hensyn til, end man regnermed. På baggrund af et kvalitetscheckregistrerer FTA forholdene på stedetog udfærdiger en rapport med kon-krete anbefalinger til, hvordan tilgæn-geligheden kan forbedres med de rig-tige løsninger. På den måde undgårman også fejlinvesteringer. En registre-ring og virksomhedsrapport koster fra

975 kr. Herefter vil virksomheden op-træde på Godadgang.dk.

2 millioner potentielle kunder

I Danmark skønnes det, at knap 1 mio.mennesker er berørt af en funktions-nedsættelse. Men tilgængelighed harikke kun betydning for handicappede,masser af mennesker har en form fornedsat funktionsevne, fx ældre og fo-rældre med barnevogn. Dertil kommerderes familie og hjælpere. Det vurde-res, at den samlede gruppe udgør ca. 2mio. personer bare i Danmark - et be-tydeligt antal potentielle kunder.

I de tre år, Godadgang.dk har eksi-steret, har hjemmesiden haft stigendesucces, hvilket tydeliggør relevansenaf mærkeordningen. Alene i 2006havde hjemmesiden over 2 mio. hits,og der er flere end 240.000 brugere.

FTA arbejder for at sikre bedre til-gængelighed til steder med offentligadgang og støttes af Økonomi- ogErhvervsministeriet. ■

Mærkeordning gør det letterefor forretninger at tilgodese handicappede

Fa

gl

ig

t

st

of

OP

TI

KE

RE

N

5

.

20

07

44

The World Health Assembly, the su-preme decision-making body of theWorld Health Organization (WHO),has adopted its Medium-Term Stra-tegic Plan (MTSP) for 2008-2013,which commits WHO and its 193member governments to give greaterattention to blindness and visual im-pairment.

As a result of this, governmentsworldwide are now committed to thefight against visual impairment, andthey will receive greater support fromWHO in doing so.

The news was welcomed by HRHThe Countess of Wessex, GlobalAmbassador for the InternationalAgency for the Prevention of

Blindness, WHO's partner in the VI-SION 2020: The Right to Sight globalinitiative for the elimination of avoi-dable blindness. 'Avoidable blindness'refers to the 75% of blindness world-wide which could readily be preven-ted or cured by established and highlycost-effective means.

Accredited research has demonstra-ted clear links between visual impair-ment and important economic factorssuch as greatly reduced educationaland employment opportunities, lea-ding to poverty, hunger, and highchild mortality rates. In developing co-untries, a child who goes blind has a60% chance of dying within one year

This is the first time that measures

VISION 2020 becomes a global priorityfor WHO RED

Every five seconds one person inour world goes blind, and a childgoes blind every minute.

75% of blindness worldwide re-sults from conditions which can betreated or prevented using establis-hed and cost-effective methods

Interventions to prevent andtreat blinding conditions are am-ong the most cost effective in all ofhealth care, including cataract sur-gery, the SAFE strategy for preven-tion of trachoma, Mectizan for thetreatment of Onchocerciasis,Vitamin A for the prevention ofchildhood blindness, and the pro-vision of spectacles for individualswith refractive errors (e.g. myo-pia).

90% of the world's blind peoplelive in developing countries: thereare at least nine million blind pe-ople in India, six million in China,and seven million in Africa.

The successful implementationof the VISION 2020: The Right toSight initiative will result in a mi-nimum saving of US$102 billion inlost productivity by the year 2020.

against blindness and visual impair-ment have been given this level ofstrategic prominence by WHO. Now,with the publication of the new MTSP,interventions to "prevent and reducedisease, disability and death from. vi-sual impairment, including blindness"are now a requirement for both go-vernments and WHO, under the newMSP's Strategic Objective Three.Visual Impairment is also specificallymentioned in the 'AppropriationResolution' for the WHO budget forthe period 2008-2009.

Blindness traps people in a cycle ofpoverty and discrimination. Yet threequarters of the world's blindness isavoidable. This needless waste of hu-man potential impacts individuals, fa-milies, communities and the widereconomy. VISION 2020: The Right toSight is the global response.

For more information, please contactAbi Smith, Communications Manager,VISION 2020: The Right to Sight Emailcommunications@v2020.org; Tel 020 7927 2974. ■

Eibizz ApS søger pr. 1. jan/feb. 2008en salgskonsulent. Arbejdssted: Sjælland + øer.

Kort firmabeskrivelse: Eibizz ApS er et distributionsfirma, derpt. forhandler 4 internationale desig-nerbrands - Cesare Paciotti, EYE3, ExaltCycle og senest Chloé. Vi forhandlerudelukkende brillestel og solbriller til op-tikere og modeforretninger i Danmarkog Sverige. Vi er konstant på udkig efter nye spæn-dende mærker, der skiller sig ud framængden.

Stillingsbeskrivelse:Du får en meget selvstændig stilling,med ansvaret for optik- og modekunderpå Sjælland + øer. Du skal således selvtilrettelægge din arbejdsdag; aftale mø-der med eksisterende kunder og op-søge nye. En vigtig del af jobbet er atpromovere vores produkter og sikre atde konstant er synlige, såvel hos detail-kunderne som i de lokale modeblade oglignende medier. Jobbet omfatter ogsådeltagelse på de forskellige messer, ibåde ind- og udland.

Egenskaber:Du er mellem 23-45 år. Du er udadvendt, smilende, service-minded, tålmodig, hårdtarbejdende, ær-lig, loyal og en dygtig sælger med over-blik, der drives af gode resultater. Duhar gerne en alternativ og utraditioneltilgang til salgsarbejdet.Du kan indgå i et mindre team på 2 fuldtids- og 2 deltidsansatte.Du har erfaring, helst fra lignende job ioptikbranchen.Du kan tale engelsk.

Løn:Du får en fast grundløn, der modsvarerdine kvalifikationer, samt en provisions-ordning.Du får stillet firmabil til fri rådighed.Du får fri mobiltelefon.

Du tilbydes:En stilling i et ungt firma med en ny oganderledes tilgang til branchen og mednogle spændende produkter. Du vil bliveinddraget i alle beslutninger, på alle ni-veauer.

Se mere info på www.eibizz.com

Send din ansøgning inden d. 1. november 2007 til jacob@eibizz.com ellerEibizz ApS · Strandparken 35 · 8000 Aarhus CFor spørgsmål, kontakt Jacob Kilsgaard: +45 2425 5958

STILLINGSOPSLAG:

E I B I Z Z

OP

TI

KE

RE

N

5

.

20

07

46 Produktnyt

Pr

od

uk

tn

yt

Hoya introducerer progressivtglas til unge presbyopeNulux Active er navnet på det nye glas, derfremstilles med et funktionelt tillæg på hen-holdsvis +0,53 D og +0,88 D.

Det er et asymmetrisk glas med et vertikaleasfærisk design, der sikrer et skarpt og afslap-pet binokulært syn i alle retninger og på alleafstande.

Nulux Active er lavet til yngre presbyoper påvej til den progressive alder, hvor intensivbrug af PC, mobiltelefon, PDA og PC kanstille store krav til synet og medføre overan-strengte øjne allerede fra 20 års alderen.

Eschenbach lancerer verdensmindste læsebrilleClips & Read er navnetpå en ny og anderle-des læsebrille, der ernem at have med overalt. Brillen vejer 3.3gram og med etui i alt8,5 gram og den er8,7 cm lang og 1,2 cmbred.

Brillen laves i styrkerne+1,5 og +2,5 dioptri.

Shamir vinder eftertragtetprisShamir CreationTM har vundet den mest eftertragtede pris "Best In Lens Design" på sidste års OLA (Optical Laboratories Associa-tion) konference. - Det er en af glasindustri-ens fornemste priser.

CreationTM er fremstillet i Freeform Optics ogFreeform Technologi og er det sidste skud påstammen af prog-ressive glas fraShamir. Glasset fås iCR-39, Hi-IndexSuperliteTM 1,60 og1,60 TransitionsR,SuperliteTM

1,67 ogPolycarbonat.

Shamir forhandles iDanmark af OCP.

SÆLGER SØGESVi udvider og søger

en engageret sælger med lyst til udfordringer til

eksportmarked samt mindre dansk distrikt

– helst salgserfaring.

Skriv et par ord om dig selv til

Rudesøvej 4, 2840 Holte,dan@danoptik.dk

Erhvervsoptik Grundkursus - 1 dagKurset sikrer, at deltagerne får den basale viden in-den for erhvervsoptik:• Gennemgang af relevant lovgivning.• Hvad er en skærmbrille, sikkerhedsbrille, arbejds-

brille og en ”håndværkerbrille”. • Den rigtige glasløsning.• Indretning af en skærmarbejdsplads samt ind-

gåelse og vedligeholdelse af virksomhedsaftaler.Arbejdet som jobsynskonsulent.

Kurset giver optikeren en bred viden om erhvervs-optik og sikrer kunden en professionel vejledning.

Underviser: Bjarne Hansen, jobsyns-konsulent

Uddannelsespoint: Kurset udløser 12 uddannelses-point

Tid og sted: 3. oktober 2007 kl. 10.00 - 16.00. - Byggecentrum Middelfart

Pris: 1.600,- kr. eksklusiv moms.For medlemmer af DEO - inklu-siv fortæring.2.100,- kr. eksklusiv moms forikke-medlemmer.

Tilmelding senest 7. september 2007 på fax 45 76 65 76 eller e-mail deo@optikerforeningen.dk

Erhvervsoptik udvidet kursus - 2 dage internatKurset sikrer, at optikeren kan yde konsulenttjeneste iarbejdspladsindretning og hjælpe virksomhedernemed at udarbejde en politik på området:• Gennemgang af relevante vejledninger i forbin-

delse med virksomhedernes arbejde med APV. • Ergonomisk gennemgang af en skærmarbejdsplads

og vurdering af lys. Optikerens arbejdsområder ogsamarbejdspartnere i forbindelse med APV.

• Praktiske øvelser på Middelfart Rådhus.

Undervisere: Pernille Andersen Fysioterapeut,Ingvar Christensen, belysnings-ekspert, Ole Steen Rasmussen,sikkerhedsleder og BjarneHansen, jobsynskonsulent.

Uddannelsespoint: Kurset udløser 32 uddannelses-point

Forudsætning: Har deltaget på grundkursus ierhvervsoptik.

Tid og sted: 31. oktober 2007 kl.10.00 - 1. november 2007 kl. 16.00Byggecentrum Middelfart

Pris: 7.000,- kr. eksklusiv moms. For medlemmer af DEO - inklu-siv overnatning og fortæring8.400,- kr. eksklusiv moms. forikke-medlemmer - inklusivovernatning og fortæring.

Nye kurser i erhvervsoptik

Er du leverandør til SKI (Statens og kommunernes Indkøbsservice A/S) skal butikkenleve op til følgende krav:1. Synsprøve

Uføres i henhold til gældende regler og praksis herfor2. Konsulentbistand (gælder, hvor der ydes konsulentarbejde ude på arbejdspladsen)

vedr. synsergonomi, der omfatter følgende• Vurdering af dagslystilgang, loftbelysning og arbejdsbelysning• Generel indretning af arbejdspladsen ved skærmterminalen• Vejledning i skærmens placering i forhold til øjnenes komfortbehov• Udfyldelse af måle-/rekvisitionsskema

Den øgede fokus på Arbejdspladsvurdering (APV) be-tyder større efterspørgsel efter optikere ude på virk-somhederne. Den nylig indgåede aftale med SKI måforventes at øge behovet - også fordi de nye kommu-ner nu er ved at få tid til at fokusere på skærmbriller.Samtidig oplever vi alt for mange reklamationer fra

personer med progressive glas, der ikke er blevet gjortopmærksom på muligheden for at få en skærmbrille -eller tilbudt en ”håndværkerbrille”. Trænger du ellerdine medarbejdere til at blive opdateret med den nyeviden på området er mulighederne her:

Tilmelding senest 7. september 2007 på fax 45 76 65 76 eller e-mail deo@optikerforeningen.dk

OP

TI

KE

RE

N

5

.

20

07

48

Br

an

ch

en

yt

Branchenyt

Rodenstock udnævner produkt managerSusanne Wichtrup er udnævnttil produkt manager for stel ogglas i en funktion, der ogsåomfatter forretningsudviklingpå samlede brilleløsninger.Susanne vil fortsat have ansva-ret for et mindre antal ud-valgte kunder og være tilknyt-tet opgaver og projekter medrelation til kædekunder. Susanne er optometrist og har siden august 2006været ansat som salgschef for Rodenstock.

Nye ansigter hos RodenstockMichael Svendsen er ansatsom ny salgschef med ansvarfor de øvrige konsulenter ogdet udførende salg til optiker-kunder. Michael har side-løbende hermed et distrikt iden nordlige halvdel afJylland. Michael Svendsen eroptometrist og kommer fra etkonsulentjob i Ciba Vision.Michael har tidligere væretkonsulent for Filtenborg i 7 år,og kommer dermed med enbred erfaring fra branchen.Jan Bjørn Nielsen er ansat medansvar for indslibning og kvali-tetskontrol. Jan er optometristog har ligeledes været mangeår i branchen. Jan BjørnNielsen kommer fra en stillingsom kvalitetsansvarlig hos en stelproducentog har tidligere været underviser på Optiker-skolen og selvstændig optiker.

Susanne Wichtrup

Ny sælger hos EibizzSøren Bjerring er ansat som nysælger hos Eibizz. Firmaet, derstartede i 2004 ejes af JacobKilsgaard. Eibizz forhandlermærkerne Cesare Paciotti,Eye3, Exalt Cycle fra Italien ogChloé fra Frankrig. Fælles forserierne er, at de har et sofisti-keret og internationalt præg.Motivationen for at skabeEibizz har fra dag et været atudvide idéen om, hvordanbrillesortimentet skal se ud ogikke mindst, hvad kundernehar lyst til at gå med - udendog at miste taget i at givefolk noget anvendeligt.Jacob Kilsgaard har en BA iInternational Markedskommu-nikation i Engelsk og Franskog har tidligere arbejdet med så forskelligeting som salg af ure, franske lejligheder ogfilmproduktion.Eibizz er lagerførende af samtlige produkter.www.eibizz.com

Søren Bjerring

Jacob Kilsgaard

Jan Bjørn Nielsen

Michael Svendsen

Bausch & Lomb stævnerAlcon LaboratoriesBausch & Lomb har stævnet Alcon Labora-tories for fejlagtige og misvisende påstandeom ReNu MultiPlus og andre kontaktlinse-væsker. Stævningen indeholder krav om er-statning for tab af omsætning som følge atde urigtige oplysninger og krav om annonce-ring med dementi af påstandene. Årsagen er, at Alcon i en annonce til kontakt-linsetilpassere og forbrugere viser resultaterom corneal staining med forskellige typer lin-ser og rensesystemer. Af skemaet fremgår detbl.a., at kombinationen af linser og ReNuMultiPlus forårsager staining, der skulle få ad-varselslamperne til at blinke hos kontaktlinse-optikerne. Andre videnskabelige undersøgel-ser viser, at de fundne resultater ikke ersignifikante. - Næsten 8 ud af 10 normaleikke-kontaktlinsebærere udviser tilsvarendestaining. I de allerfleste tilfælde er stainingenaf forbigående karakter. Skemaet Alcon haranvendt i annoncerne er baseret på data fraDr. Gary Andrasko, der er optometrist i enprivatpraktik i Columbus, Ohio. Klinikkenstøttes med bidrag fra Alcon Research Ltd.”Alcon har rapporteret om konklusioner, derikke er videnskabeligt belæg for. Det har ikkealene skadet Bausch & Lombs varemærke,det har skadet hele optikermarkedet. Denmedicinske industri har altid arbejdet på basisaf klinisk relevante data,” udtaler RobertMoore, vicepræsident og general managerfor Bausch & Lombs forretningsområde USVision Care & OTC Eye Care.

Br

an

ch

et

ny

t

OP

TI

KE

RE

N

5

.

20

07

49BranchenytKKA Teknik overtager salgetaf WegoKim Kaslund, KKa Teknik harovertaget salget af Wego ma-skiner i Danmark og Sverige.Kim Kaslund har arbejdet medWego maskiner i mere end 15år og er derfor et kendt ansigti branchen.KKa Teknik forhandler ligele-des instrumenter fra Roden-stock og Optitec, der er et nytbilligt alternativ i god kvalitet.www.kka-teknik.dk

Kim Kaslund

Ny produktspecialist hosLindcon Optical Group A/SLindcon Optical Group A/Shar ansat optometrist JensLøvbjerg som produktspecialistpå det oftalmologiske marked.Jens Løvbjerg har ansvaret forkontakten til øjenlæger og sy-gehuse i hele Danmark.Jens Løvbjerg har tidligereværet ansat som optiker hosProfil Optik Horsens og NytSyn Horsens.

Jens Løvbjerg

Jarl Riise er startet som ny di-rektør i Nyt Syn DanmarkA/S. Jarl Riise erstatter direk-tør Claus Petersen, der harbesiddet posten i godt 2 år.Jarl Riise kommer med enbaggrund fra den succesrigekøkkenkæde, INVITA, hvorhan som chef har været medtil at skabe meget højevækst- og overskudsrater i de enkelte butik-ker.Nyt Syn Danmark tilbagekøbte nyligt sine ak-tier fra samarbejdet med Synoptik Holding.Siden da har fokus været på at bevare selv-stændigheden i den frivillige kæde, men ogsåat samle og styrke medlemmernes fælles akti-viteter gennem en ny og slagkraftig strategi.Den nye strategi blev præsenteret for kædensaktionærer på den seneste generalforsamlingi maj måned. Et af hovedpunkterne i strate-gien er at intensivere den positive udviklingindenfor medlemstal, omsætning og indtje-ning, som Nyt Syn Danmark har oplevetigennem de seneste par år. Kæden repræsen-terer p.t. 97 forretninger fordelt landet over -en stigning på 20 forretninger indenfor 2 år. I forbindelse med den nye strategiproces harnu afgående direktør, Claus Petersen, givetudtryk for, at den næste fase i Nyt Syn'sfremdrift med fordel kan ledes af en andenpersonprofil. Således er Claus Petersen efter

fælles overenskomst med Nyt Syn's bestyrelseblevet enige om, at hans ansættelse stopper,når den Jarl Riise er inde i alle selskabets an-liggender. Om sin nye post udtaler Jarl Riise: ”Mit fokusvil primært være at sørge for, at de nuvæ-rende og kommende butiksaktionærer udvik-ler kæden i samarbejde med den daglige le-delse og bestyrelsen. Et helt væsentligt ele-ment er at sikre, at Nyt Syn's butiksaktio-nærer selv høster gevinsten fra en øget ud-vikling. Sagt med andre ord ønsker vi ikke atdele gevinsten med en kapitalfond. Nyt Syn'saktionærer ønsker et langsigtet, personligtejerskab til glæde for kunderne og persona-let, og vi er 100% klar til at optage nye med-lemmer, der kan se fordelen af selv at scoregevinsten”. ”Selvstændigheden og frivilligheden i Nyt Synskal bevares, men det er væsentligt at styrkesammenholdet. Vi sidder i samme båd, så deter ekstremt vigtigt, at vi ror i samme ret-ning”, fortsætter Jarl Riise”.”Nyt Syn's pay-off ”klar besked” betyder, atvi ønsker at give vores kunder en personligog ærlig rådgivning, når de køber briller, sol-briller og kontaktlinser hos os. Vi har Dan-mark's største udvalg af mærkevarer og viafokus på faglig og personlig videreuddannelseaf vores medarbejdere, kan vi give vores kun-der den største købsoplevelse”, afslutter di-rektør Jarl Riise.

Jarl Riise

Direktørskifte i Nyt Syn Danmark A/S

Ka

le

nd

er

en

OP

TI

KE

RE

N

5

.

20

07

50

K a l e n d e r

3.-6. OKTOBER 2007International Vision Expo West 2007,Las Vegas.www.visionexpowest.com

19.-22. OKTOBER 2007SILMO 2007. International messe for brillerog optik. Porte de Versailles, Paris.Promosalons. Tel. 33936266. www.silmo.fr

3-4. NOVEMBER 2007Foreningen af Svagsynskonsulenter holderweekendmøde på Scandic Hotel v/Odense:Emne AMDSe program på: www.svagsyn.net

4. NOVEMBER 2007Synoptik-Fondens seminar for øjenlæger ogoptikere. www.synoptik-fonden.dk

6.-8. NOVEMBER 2007Hong Kong Optical Fair. Hong KongConvention & Exhibition Centre.http://www.hkopticalfair.com

11.-13. JANUAR 2008OPTI MUNICH 2008 - 10th. InternationalOptics and Eyewear Exhibition. New Munich Trade Fair Centre, Munich.www.okmessen.com

23.-27. FEBRUAR 2008EuroShop 2008, Düsseldorf. International udstilling om butiksindretning. www.euroshop.de

11.-13. APRIL 2008International Vision Expo East 2008,New Yorkwww.visionexpoeast.com

9.-12. MAJ 2008MIDO 2008. International messe for optik,optometri og oftalmologi Rho-PeroUdstillingskompleks.www.mido.it

K u r s u s k a l e n d e r

Tilmelding til DOKS arrangementer til Merete Schmitz, Asylgade 1B,4000 Roskilde, tlf.: 46 32 74 24, fax: 46 32 74 12, E-mail: merete.schmitz@get2net.dk3. OKTOBER 2007 Erhvervsoptik grundkursusByggecentrum, Middelfart kl. 10.00 - 16.00.Dansk ErhvervsOptik, se side 4723. OKTOBER 2007 Basissynsundersøgelsen. Ivan Nisted, Thomas Østergaard Pedersen og Martin Yde PoulsenTEC - Frederiksberg, aftenkursus. DO/DOKS, http://doks.org24. OKTOBER 2007 Basissynsundersøgelsen. Ivan Nisted, Thomas Østergaard Pedersen og Martin Yde PoulsenOptikerhøjskolen - Randers, aftenkursus. DO/DOKS, http://doks.org31. OKTOBER - 1. NOVEMBER 2007Erhvervsoptik udvidet kursusByggecentrum, Middelfart den 31. oktober kl. 10.00 - den 1. november kl.16.00.Dansk ErhvervsOptik, se side 4715. - 20. NOVEMBER 2007OEP-Scandinavia, Vision Therapy, Clinical Curriculum Courses 2007-2008Paul Harris, Steen Aalberg, Bob HohendorfModul 1: Art and Science of Optometric Care, VT1, 15. - 20. November 2007Modul 2: VT1, VT2, 23. - 28. februar 2008Modul 3: VT2, VT3, 3. - 8. maj 2008Modul 4: VT3, Clinical application and patient management,Traumatic brain injury ,14. - 19. juni 2008Modul 5: Sports vision, Autism, Clinical application and patient management, Examination and student consulting, 23. - 28. august 2008TEC - FrederiksbergFor yderligere oplysninger: www.optikerforeningen.dk24. OG 25. NOVEMBER 2007 Skandinavisk OptometrikongresSe program på www.optikerforeningen.dk29. JANUAR 2008Journalføring og optikeransvarAnette Brandstrup (KL-optiker, MSc.Optom.)TEC - Frederiksberg, aftenkursus. DO/DOKS, http://doks.org30. JANUAR 2008Journalføring og optikeransvarAnette Brandstrup (KL-optiker, MSc.Optom.)Optikerhøjskolen - Randers, aftenkursus. DO/DOKS, http://doks.org4. MARTS 2008Dyslexi og hørelseKjeld Johansen (Ph.d., MSc.)TEC - Frederiksberg, aftenkursus. DO/DOKS, http://doks.org5. MARTS 2008Dyslexi og hørelseKjeld Johansen (Ph.d., MSc.)Optikerhøjskolen - Randers, aftenkursus. DO/DOKS, http://doks.org15. APRIL 2008KontaktlinsevæskerTEC - Frederiksberg, aftenkursus. DO/DOKS, http://doks.org16. APRIL 2008KontaktlinsevæskerOptikerhøjskolen - Randers, aftenkursus. DO/DOKS, http://doks.org2. JUNI 2008Materialelære - brillestelTEC - Frederiksberg, aftenkursus. DO/DOKS, http://doks.org3. JUNI 2008Materialelære - brillestelOptikerhøjskolen - Randers, aftenkursus. DO/DOKS, http://doks.org26. AUGUST 2008TootiesTEC - Frederiksberg, aftenkursus. DO/DOKS, http://doks.org27. AUGUST 2008TootiesOptikerhøjskolen - Randers, aftenkursus. DO/DOKS, http://doks.org

Ka

le

nd

er

en

OP

TI

KE

RE

N

5

.

20

07

51

A d r e s s e r o g t e l e f o n n u m r e O P T I K E R E NA d r e s s e r o g t e l e f o n n u m r e

DANMARKS OPTIKERFORENINGSekretariatet, Vester Voldgade 96, 3. th., 1552 København V, tlf. 45 86 15 33. Fax 45 76 65 76. Telefontid: 9-16, fredag 9-15.E-mail: do@optikerforeningen.dk. Web: www.optikerforeningen.dkArbejdende formand Per Michael Larsen, kontorchef Jette R. MøllerBestyrelsen:Formand: Per Michael Larsen, tlf. 62 20 12 37 / 20 28 82 37,Næstformand: Steen Saust tlf. 70 20 99 98, Hans Aagaard, tlf. 86 32 63 22, Henrik Petersen, tlf. 58 53 13 70, Erik Sewerin, tlf. 44 97 05 06,Rasmus Planck, tlf. 36 73 77 55.

DANSK ERHVERVSOPTIKSekretariatet, Vester Voldgade 96, 3. th., 1552 København V,tlf. 45 16 26 80. Fax 45 76 65 76. Telefontid 9-16, fredag 9-15E-mail: deo@optikerforeningen.dk. Web: www.jobbriller.dkBestyrelsen:Formand: Michael Bruun, tlf. 48 79 66 30,Næstformand: Gert Larsen, tlf. 47 77 12 13,Hans Jacobsen, tlf. 59 43 37 72, Jens Malmborg, tlf. 48 24 72 70.

OPTIKERFAGETS FÆLLESUDVALGSekretariatet, Vester Voldgade 96, 3. th., 1552 København V,tlf. 45 86 15 33. Fax 45 76 65 76. Telefontid 9-16, fredag 9-15E-mail: ds@optikerforeningen.dkFormand: Anette Pedersen, tlf. 35 47 34 00Sekretær: Dorthe StadsgaardArbejdsgiverrepræsentanter i fællesudvalg:Næstformand: Steen Saust, tlf. 70 20 99 98,Rasmus Planck, tlf. 36 73 77 55, Per Michael Larsen, tlf. 62 20 12 37 / 20 28 82 37

KONSULENT TJENESTENBjarne Hansen, tlf. 45 86 15 33 eller tlf. 62 20 96 99

OPTIKBRANCHENS LEVERANDØRFORENINGFormand: Direktør Lasse Nielsen, sekretariatet: Advokat ChristianeSchaumburg, Hammerensgade 6, 2., 1267 København K, tlf. 33 36 05 60, fax 33 36 05 65

DANSK OPTOMETRI OG KONTAKTLINSESELSKABFormand: Steen Saust, Byvangen 14, 3550 Slangerup, tlf. 70 20 99 98

URMAGERNES OG OPTIKERNES LANDSSAMMENSLUTNINGTid & SynFormand: Anette PedersenUpsalagade 20, 4. 2100 København ØTlf. 35 47 34 00, fax 35 47 34 90

TEC – TEKNISK ERHVERVSSKOLE CENTEROptometriafdelingen, Nordre Fasanvej 27, 2000 FrederiksbergTlf. 38 17 73 51, fax 38 17 73 55

OPTIKERHØJSKOLENVester Allé 26, 8900 Randers. Tlf. 8710 0474, fax 8710 0433 www.optikerskolen.dk

ØJENFORENINGEN VÆRN OM SYNETNy Kongensgade 20, 1., 1557 København VTlf. 33 69 11 00, fax 33 69 11 01

DET DANSKE OPTIKMUSEUMFormand Pia Nygaard, Bilstrupvej 73, 7800 SkiveTlf. 97 52 32 05. Bankkontonummer: 9260 265-57-32945.

O P T I K E R E N

REDAKTION:

Danmarks Optikerforening

Vester Voldgade 96, 3. th.

1552 København V

Tlf. 45 86 15 33

Fax 45 76 65 76

E-mail: optikeren@optikerforeningen.dk

Redaktør: Bjarne Hansen

Kontor: Tlf. 45 16 26 99

E-mail: bjh@optikerforeningen.dk

ANNONCEBESTILLING:

DG Media as

Rådhustorvet 4, 3. sal

DK-7100 Vejle

Telefon (+45) 70 27 11 55

Fax (+45) 70 27 11 57

e-mail: epost@dgmedia.dk

ANNONCEMATERIALE SENDES TIL:

DG Media as

Rådhustorvet 4, 3. sal

DK-7100 Vejle

Telefon (+45) 70 27 11 55

Fax (+45) 70 27 11 57

e-mail: epost@dgmedia.dk

ANSVARLIG OVERFOR PRESSELOVEN:

Per Michael Larsen, formand for

Danmarks Optikerforening

ÅRSABONNEMENT:

6 numre, kr. 410,- excl. moms

LAYOUT, PRODUKTION OG TRYK:

LARSEN + LARSEN

Box 37

Birketoften 22

3500 Værløse

Tlf. 44 44 19 95

E-mail: jorgen@larsen-larsen.dk

Eftertryk af bladets artikelstof er kun

tilladt med skriftlig tilladelse.

Næste nummer af OPTIKEREN (nr. 6, 2007)

udkommer 29.10.2007.

Stof til dette nummer skal være redaktionen

i hænde senest den 12.09.2007.

Annoncer til dette nummer skal være

LARSEN + LARSEN i hænde senest den

01.10.2007.