praksisformer kompendie 2018mette toni, praksis arkitekter thomas krarup, cobe silje erøy sollien,...

Aarhus School of Architecture / Design School Kolding / KADK

Praksisformer 2018

Hermund, Anders; Lotz, Katrine

Publication date:2018

Document VersionAndet version

Link to publication

Citation for pulished version (APA):Hermund, A., & Lotz, K. (2018). Praksisformer 2018: Afrapportering af kursusforløb, 6-ugers kursusblok for BA5. semester.

General rightsCopyright and moral rights for the publications made accessible in the public portal are retained by the authors and/or other copyright ownersand it is a condition of accessing publications that users recognise and abide by the legal requirements associated with these rights.

• Users may download and print one copy of any publication from the public portal for the purpose of private study or research. • You may not further distribute the material or use it for any profit-making activity or commercial gain • You may freely distribute the URL identifying the publication in the public portal ?

Take down policyIf you believe that this document breaches copyright please contact us providing details, and we will remove access to the work immediatelyand investigate your claim.

Download date: 24. Mar. 2020

https://adk.elsevierpure.com/da/publications/6ad2db07-5790-485d-839b-9ae8de61da1c

PRAK

SISFORM

ER 2018

Det Kongelige Danske Kunstakademis Skolerfor Arkitektur, Design og Konservering

PR A K SISFOR M ER 2018A f r appor ter i ng a f k u rsu sfor løb 6 -u gersblok for BA 5. seme ster

PRAK

SISFORM

ER 2018

MM ERR 2018A k forr BAB 5. seme sterf rf appor ter i n

ORORPR AAAAA K SISFOrsblokng a f k u rsu sfs fs fs fs fs or løb 66 -u ger

M

forside_praksisformer_2018_ah.indd 1forside_praksisformer_2018_ah.indd 1 29-11-2018 10:47:0629-11-2018 10:47:06

PRAKSISFORMER 2018

Afrapportering af kursusforløb 6-ugers kursusblok for BA 5. semester: 3. september - 12. oktober 2018 Kunstakademiets Arkitektskole, KADK

Kursusansvarlig: Anders Hermund

Kursus og Reader tilrettelagt og redigeret af: Marianne Stang Våland, Katrine Lotz & Anders Hermund

I samarbejde med: Jesper Bonde og Jørgen Eskemose

IT-undervisning I KA regi under ledelse af: Lars Klint & Daniel Tissot-Skafte

Forside illustration: Robin sørensen, Rune Tharaldsen, Selma Sandbu, Lotta Locklund, Pernille J E Sørensen, Lui Bjørnskov, Jessica Karlsson, Aura Sanjuanello, Mads Frederiksen & Malthe Holgaard.

Grafi sk tilrettelæggelse og digital opsætning: Pernille Julie Elisabeth Sørensen & Anders Hermund

Tryk: Vester Kopi, KADK 2018


Praksisformer_kompendie_2018.indd 1Praksisformer_kompendie_2018.indd 1 29-11-2018 10:36:3529-11-2018 10:36:35

PRAKSISFORMER 2018

Afrapportering af kursusforløb 6-ugersblok for BA 5. semesterDet Kongelige Danske Kunstakademis skoler for Arkitektur, Design og Konservering,

Arkitektskolen


3

Arne Cermak, Urban Power

Poul Høilund Diallo Cruise, Norrøn

Kristian Kreiner, CBS, Department of Organization

Claus Bjarrum, Bjarrum Architects

Susanne Manly, Herrmann International Denmark

Thomas Mondrup, Green Building Council Denmark

Masashi Kajita, KADK

Rene Sørensen, SBi

Margarida Nzuzi Waco, KADK

Ture Slot Bundgaard, KADK

Morten Myrup Jensen, KADK

Daniel Tissot Skafte, KADK

Ebbe Wærens, StreetMekka

Marco Berenthz, Norrøn

Ole Hornbek, JJW

Mette Toni, Praksis Arkitekter

Thomas Krarup, Cobe

Silje Erøy Sollien, Vandkunsten

Arkitekt Peter Kjær

Arkitekt Ulrik Fenger Mathiasson

Andreas Lauesen, Force4 Arkitekter

TAK TIL


4

Kære Læser

Meget er der sket siden kurset Praksisformer for første gang så dagens lys i 2014. Som et led i, at praktikken bliver en fast del af studiet på KADK, har kurset Praksisformer gennem de sidste semestre været kørt som pilotprojekter i forbindelse med Arkitektskolens praktik. Disse kurser havde til formål at afklare hvordan praktikforløbet bedst kunne kvalifi ceres gennem et målrettet forløb. Forløbet indeholder således elementer fra Praksisformer, men er et kortere forløb der skal give praktikanter en introduktion til hvordan man gennem den skrevne Praktikopgave, kan højne kvaliteten og refl eksionsniveauet ved mere præcis brug af metode og teori.

Praktikopgaven er ikke noget nyt, den har altid været en del af praktikforløbet, men i kraft af sammensmeltningen med Praksisformer bliver den sat i en ramme der vil give anledning til nogle mere analyserende refl eksioner omkring det at være arkitekt i den aktuelle verden.

Andre elementer fra Praksisformer vil blive videreført på Arkitektskolen som moduler på de andre blokke. Den skriftlige refl eksion der vil blive introduceret på andre bachelorkurser, vil muliggøre at begynde på et højere niveau i forbindelse med praktikopgaven. Vi ser skriftligheden som et værktøj til en konkret refl eksion over faget, der som supplement, kan højne kvaliteten i projektopgaverne. Det er en altafgørende pointe, at målet med (også) at kunne bruge skrift som værktøj, fundamentalt set handler om at kunne skabe bedre arkitektur og vilkår for denne. Hvis de studerende tidligere i studiet er blevet præsenteret for denne type skriftlighed, vil det formodentlig ikke føles helt så vanskeligt at skulle skrive den relativt korte praktikopgave.

Denne rapport afslutter på den vis Praksisformer som kursusrække, men introducerer samtidig et skærpet praktikforløb og en transponering af de praksisrelaterede elementer til tidligere i studiet. De studerende har igen i denne omgang arbejdet med en klassisk akademisk opgave. Denne gang har den været bundet op på cases fra de pågældende institutter som kunne videreføres i selve projektopgavens forløb. De studerende har også læst sig ind i en række teorier, og har overvejet hvordan de kunne bidrage til at belyse de dilemmaer og problemstillinger byggeriet tager del i hver dag. De har set på hvilke forbindelser der dannes, hvilke roller arkitekter påtager sig (og gives), hvilke fortællinger der opstår og fremfor alt har de set, hvordan arkitekterne hele tiden forholder sig aktivt til forestillinger om, hvad arkitekten og arkitekturens rolle er og bør være.

’Praksisformer’ kan kun realiseres i kraft en den meget store indsats, som også i år er ydet af de mange informanter rundt omkring i København og andre steder, der velvilligt har stillet både deres tid og deres viden til rådighed for de studerende. En kæmpestor tak skal derfor lyde fra alle på holdet bag ’Praksisformer’ til alle, der har givet tid og rum for disse mangfoldige og væsentlige erkendelser hos en hel årgang af kommende arkitekter.

Anders Hermund Kursusansvarlig

Marianne Stang Våland, Jørgen Eskemose, Jesper Bonde og Anders HermundUndervisere

Oktober 2018

PRAKSISFORMER


5

TAK TIL 3

PRAKSISFORMER 4

INTRODUKTION 6

Fælles for alle modulerne

De individuelle moduler

Opgavens afl evering

OPLÆGS- & FOREDRAGSHOLDERE 9

LITTERATURLISTE 10

Pemsum til Praksisformer, KADK 2018

RELEVANTE & INTERESSANTE LINKS 11

TRANSFORMATION 13

Det danske landsted 15

Frøsilo, Gemini Residence 37

Maltfabrikken 67

Streetmekka - en fortælling om stedets identitet 91

SELVBYG 113

Et lille hus i den store by - enfamiliehus i sydhavn 115

At bygge til sig selv - enfamiliehus af Peter Kjær 147

Vad Händer med ett baugruppe-projekt när det

er toppstyrt? 167

Vem kan segla forütan vind vem kan ro utan åror 195

TIDSPLAN 221

INDHOLD:


6

INTRODUKTION

Dette års Praksisformer har igen haft til hensigt på 6 uger at bibringe de studerende et indblik i den multifacetterede praksis arkitekter til daglig arbejder i. Opgaven har været at træne evnen til kritisk refl eksion ved at undersøge en problemstilling inden for arkitektfagets praksisser. Dette er blevet gjort gennem en case analyse af en arkitektfaglig praksis. Dette har krævet både et kendskab til gældende retningslinjer og lovgivning for ydelser, men også i høj grad en indlæring af hvordan man i det hele taget undersøger et praksisfelt og formidler sine resultater videre på et akademisk niveau. Til dette har vi haft et tekstpensum som udgangspunkt for et højnet fokus på de metoder, som er blevet gennemgået med henblik direkte anven-delse i forbindelse med afdækningen af praksis.

Vi har altså undersøgt, hvordan forskellige arkitekter arbejder, hvilke opgaver de løser, præmisserne for deres praksis og de iboende problemstill-inger. Først og fremmest er kurset er organiseret omkring en række udvalgte cases, som de studerende arbejder med at udforske. Alle cases er altså ek-sisterende og konkrete projekter eller projektforslag, som har udfoldet sig over tid, i en bestemt sammenhæng og med et bestemt antal involverede aktører.

Ambitionen er, at vi sammen etablerer et snit igennem arkitekters helt forskellige måder at praktisere på her og nu, som samlet set vil give os alle ny og unik viden. På denne måde kan vi tilegne os redskaber til fremadrettet at forholde os nysgerrigt spørgende og kritisk refl ekterende til fagets prob-lemstillinger.

FÆLLES FOR ALLE GRUPPERNE

Opgavebeskrivelse // der er en fælles overordnet opgavebeskrivelse, en ramme, hvori modulerne kan placere deres cases og modulspecifi kke problemstillinger.

Læringsmål // alle kursets grupper følger de samme læringsmål fra stud-ieordningen og U-planen. Der er ikke nye læringsmål i grupperne.

Bedømmelse // alle opgaver bedømmes på baggrund af opfyldelse af de defi nerede læringsmål.

Tidsplan // der er fælles introducerende forelæsninger for alle studerende til de relevante metoder og eksempler på cases fra virkeligheden. Tidsplan omdeles.

Grupper // vi deler de studerende op så de kan arbejde i mindre grupper på 4-5 personer.

Tekstpensum // Praksisformer eller Praktik readeren indeholder de tekster vi skal bruge om metode og arkitektur-praksis. Underviserne har læst disse tekster, og det forventes at de studerende læser dem.


7

DE INDIVIDUELLE GRUPPER

Cases // hver gruppe undersøger relevante cases fra fra deres felt med hen-blik på en kritisk refl eksion over en arkitektfaglig praksis. Der kan være én enkelt gennemgående case eller fl ere cases alt afhængig af, hvad der giver bedst mening, og hvad der er muligt.

Færdighedskursus // der laves et fælles færdighedskursus på 5 dage, sammen med skolens IT undervisning, om digital informationshåndtering.

OPGAVENS AFLEVERING

Skriftlig opgave på 45.000-55.000 anslag (inklusiv mellemrum) og visuelt materiale, der opsættes i kursets InDesign skabelon. Der skal forberedes en mundtlig præsentation. Udvalgte opgaver vil vil blive samlet i et fælles kompendium efter kursets afslutning.

BEDØMMELSE

Skriftlig opgave og mundtlig fremlæggelse. Der gives individuel karakter efter 7 trinskalaen. Et bestået kursus giver 10 ECTS point.

LÆRINGSMÅL

Hvert modul har deres cases og problemfelter, men de overordnede læring-små l er fælles:

- Viden om byggeriets organisations-, projekterings- og produktionsformer, særlig arkitektfagets vilkår og rolle heri, samt indsigt i udvekslingen af information i byggeriets processer. - Kendskab til byggeriets informationsdeling og digitalisering samt lovgivning herom.- Kendskab til lovgivning og vilkår for arkitektarbejde samt de professionelle ydelser.- Kendskab til det kvalitative case-studies grundlæggende metoder, teorier og etik.

Med andre ord skal I tage følgende spørgsmål op i arbejdet med jeres case:

- Hvem samarbejder i casen?

- Hvordan er den organiseret?

- Hvad bidrager arkitekterne med?

- Hvilke digitale redskaber anvendes og hvordan?

- Hvilke ydre omstændigheder påvirker arkitekternes praksis?

Færdigheder i digital informationsdeling, visualiseringer i fremstill-

ingen og formidlingen af arkitektfaglige projekter til fagfæller og lægfolk. Erfaring med tværfaglige samarbejder. Færdigheder i anvendelse af skriftlig formidling af komplekse faglige problemstillinger, gennemførelse af et kvalitativt interview samt på et grundlæggende niveau analysere et kvalita-tivt datamateriale og sammenholde det med relevant teori, samt uddrage og vurdere praktiske og teoretiske arkitektfaglige problemstillinger og udfor-dringer.


8

Dette betyder, at I skal:

- Følge undervisningen i relevant digital informationshåndtering.

- Afl evere casestudiet i en akademisk korrekt skriftlig form.

- Udvikle og anvende præcise diagrammer.

- Fremlægge casestudiet mundligt.

Kompetencer i håndteringen og udviklingen af undersøgelser, og i samarbe-jde med andre tilret- telæggelse og gennemførelse af en kvalitativ undersø-gelse med sammenfatning af dens resultater i et korrekt og lettilgængeligt sprog og visuel form (diagrammer).

- Indsamle materiale fra casen, altså empiri, i kraft af kvalitative metoder.- Udvikle en specifi k problemformulering og formulere et undersøgel sesspørgsmål. - Udvælge og anvende teori fra kursets teoripensum.- Beskrive og refl ektere kritisk over den anvendte metode.- Planlægge og gennemføre casestudiet og opgaveskrivningen som gruppearbejde.

På Praksisformer holdets vegne

Anders Hermund

Arkitekt maa PhD, Adjunkt

Arkitektonisk Repræsentation IBD // Institut for Bygningskunst og Design


9

OPLÆGS- & FOREDRAGSHOLDERE

Marianne Stang Våland, CBS

Kristian Kreiner, CBS, Department of Organization

Claus Bjarrum, BJARRUM architects

Susanne Manly, Herrmann International

Poul Høilund Diallo Cruise, Norrøn – Territory for dreaming

Arne Cermak, Urban Power

Masashi Kajita, KADK

Margarida Nzuzi Waco, KADK

Thomas Mondrup, Green Building Council Denmark

Andreas Lauesen, Force4 Arkitekter

Rene Sørensen, SBi

Jesper Bonde, KADK

Anders Hermund, KADK


10

LITTERATURLISTE

Pensum til Praksisformer, KADK 2018

Vaaben, N og Humle, D. M. (2016): Casestudier. I: Bachelorprojekter indenfor det pædagogiske område. Gyldendal Nyt Nordisk Forlag. 14 s.

Brinkmann, S. og Tanggaard, L. (2014) Interviewet: Samtalen som forskningsmetode. I: Kvalitative Metoder. Hans Reitzels Forlag. 23 s.

Elgaard Jensen, T. (2005): Aktør-Netværksteori – Latours, Callons og Laws materielle semiotik. I: Esmark, A. Lautsen, C. B. og Åkerstrøm Andersen, N.: Socialkonstruktivistiske Analysestrategier. Roskilde Universitetsforlag. 23 s.

Frandsen, S., Humle, D. M. og Mathiesen, M. (2012): Fortællinger: en narrativ tilgang. I: Frankel, C. og Schmidt, K. (red.): Organisationsanalyse. Samfundslitteratur. 19 s.

Kristiansen, S. (2005): Erving Goffman – Hverdagslivets Rollespil. I: Jacobsen, M. H. og Kristiansen, S.: Hverdagslivet. Sociologier om det upåagtede. 26 s.

Nielsen, S. (2007): Uddrag fra Det arkitektoniske motiv i skitseringens aktør-netværk. Kunstakademiets Arkitektskole. 26 s.

Rienecker, L. og Stray Jørgensen, P. (2012): Problemformuering fra emne til fokus og spørgsmål. I: Den Gode Opgave. Håndbog i opgaveskrivning på videregående uddannelser. Samfundslitteratur. 34 s.


11

RELEVANTE & INTERESSANTE LINKS

Regeringens Arkitekturpolitik:http://kum.dk/uploads/tx_templavoila/Dansk_lobende.pdf

Danske arkitektvirksomheders kompetencer: http://www.danskeark.dk/Medlemsservice/Kompetence/Kompetenceanalyse.aspx?sw=danske+arkitektvirksomheders+kompetence

Fremtidens Arkitektbranche:http://www.danskeark.dk/Om-DANSKE-ARK/Tal-og-fakta/Fremtidens_arkitektbranche_2010.aspx?sw=fremtidens+arkitektbranche

Relevante dokumenter:

Bygningsreglementet:http://bygningsreglementet.dk/

Ydelsesbeskrivelse – byggeri og planlægning

Ydelsesbeskrivelse for bygherrerådgivning

Almindelige bestemmelser for teknisk rådgivning og bistand – ABR 89:http://www.danskeark.dk/Medlemsservice/Raadgiverjura/Aftalegrundlag/Ydelsesbeskrivelser/

Almindelige Betingelser for arbejder og leverancer i Bygge- og anlægsvirksomhed:- AB 92 og ABT 93http://www.danskeark.dk/Medlemsservice/Raadgiverjura/Entrepriseretlige-forhold/


12


13

CASES FOR STUDERENDE PÅ IBT

16 studerende, 4-mands grupper, 4 cases

DET DANSKE LANDSTED Adresse: Forskellige lokationer bl.a MønArkitekt: Norrøn Kontaktperson: Marco BerenthzVejleder: Jesper BondeFokus: Arkitekttegnede ombygninger af tomme helårshuse på landet, der omdannes til rekreative fritidsboliger i naturskønne omgivelser. Processtudiet indbefatter tegnestuens, i en mere entreprenant, rolle.

FRØSILO, GEMINI RESIDENCEAdresse: Islands Brygge 32, 2300 København SArkitekt: JJW/MVRDV Kontaktperson: Ole HornbekVejleder: Anders HermundFokus: Projektet er et eksempel på, at have en klar íde i forhold til nyt & gammelt. I processen støder man på problemer i forhold til den eksisterende silo´s bæreevne hvilket udfordrer processen.

MALTFABRIKKENAdresse: Adelgade 39, 8400 EbeltoftArkitekt: Praksis ArkitekterKontaktperson: Mette ToniVejleder: Anders HermundFokus: ”Opgaven med at skabe et kreativt mødested, hvor industribygningerne både skal renoveres og udvikles, er et af de mest markante transformationsprojekter i Danmark i nyere tid” (Realdanias hjemmeside)

STREETMEKKA Adresse: Enghavevej 80, 2450 KøbenhavnArkitekt: BBP ArkitekterKontaktperson: Ebbe WærensVejleder: Jesper BondeFokus: En industrihal som er konverteret til et asfalteret gadeidrætshus hvor program og aktiviteter er tænkt i forhold klimazoner med aktiviteter som street basket, street fodbold, dans, parkour og yoga.

TRANSFORMATION


14


TEGNESTUE NORRØN

CASE DET DANSKE LANDSTED

GRUPPE DAVID KJÆRLUND NIELSEN ELIZABETH DUJOUX OLSEN IDA MARIE PAASKE BÜHRING DAVID OSCAR HARLANG SIMON HAGERUP JENSEN

VEJLEDER JESPER BONDE

PRAKSISFORMER 2018

DET DANSKE LANDSTED- hvor bliver det af?


16

INDLEDNING

I Danmark står der 60.000 tomme huse i landdistrikterne, men hvad er fremtiden for disse forladte bygninger? Denne samfundsproblematik har givet ophav til debat det seneste årti. Vi er med denne opgave gået i dybden med tegnestuen Norrøn, som arbejder med netop denne problematik. Norrøn arbejder med destinationsudvikling og formulerer deres arkitektoniske løsninger ud fra det stedsspecifi kke område. I casen, Det Danske Landsted, beskæftiger tegnestuen sig med restaurering og transformering af seks stedsspecifi kke landejendomme. Denne proces foregår ved, at taget fjernes og ydermurene istandsættes. De indvendige mure fjernes for at gøre plads til de rekreative rum og trappekernen, som fører op til den nye bolig. På denne måde transformeres en forladt ejendom til en nyfortolket bolig. Norrøn tager udgangspunkt i den lokale historie og dermed arbejder de med at skabe nye værdier i det allerede eksisterende. Dette kan ses som et alternativ til tidens degenerering af ressourcer. Det Danske Landsted er endnu ikke realiseret, da projektet har mødt en række udfordringer, som vi vil belyse med følgendende problemformulering med tilhørende underspørgsmål:

Hvorfor er projektet Det Danske Landsted ikke opført?

Hvilke aktører er involveret i projektet?Hvilke narrativer benytter Norrøn til at kommunikerer værdierne i Det Danske Landsted, med udgangspunkt i huset i Præstø, På Halvøen Jungshoved? Hvilken sammenhæng er der mellem Norrøns organisation og deres brug af narrativer?Hvilke udfordringer har der været i forbindelse projekteringen af Det DanskeLandsted, samt På Halvøen Jungshoved?


17

METODE

Med casestudiemetoden undersøger vi “Arkitektens arbejde i praksis”. I vores opgave kigger vi på tegnestuen Norrøn og mere specifi kt på, det endnu ikke realiserede projekt, Det Danske Landsted. Ved brug af det kvalitative casestudie opnår vi “en dybdegående forståelse af, hvordan casen udspiller sig i og betinget af eller fl ette ind i en specifi k kontekst” (Vaaben N. og Humle D. M. 2016, s. 1) Indsamlingen af kvalitativ empiri er opnået ved et semi-struktureret interview med Marco Berenthz, medstifter af Norrøn. Interviewet er med til klargøre organiseringen, og hvilke aktører der har en betydning for Det Danske Landsted. Samtidig får vi et mere klart billede af, hvordan hele projektet udvikler sig fra start til i dag. Vi udfører da et semi-struktureret interview med en interviewguide vi laver på forhånd. Vi har fem fokuspunkter som vi mener er relevante:

1. Organiseringen2. Husene/boligen 3. Flexboligen 4. Lokalsamfundet 5. Fortællingen

Det tillader samtidig interviewpersonen at tale frit og have muligheden for at lede os ind på det, han fi nder mest interessant. Vi strukturerer det således, at der er en interviewer, som styrer interviewet. De fi re andre registrerer, hvad der er svaret på og hvad der eventuelt mangler, samt optager og skriver noter. Vi har et meget afslappet interview, i den forstand, at alle kan spørge, hvis der er noget de fi nder interessant eller har en kommentar til. I alt tager interviewet 45 minutter, men grundet en forsinkelse, får vi en 15 minutters uformel snak om Norrøn generelt. Her fortæller Poul Høilund, Norrøns anden medstifter, om deres tegnestue og nogle af deres andre projekter.

Vi vælger herefter at transskribere hele interviewet. Hermed får vi et overblik over interviewet som helhed og de enkelte relevante udtalelser. Citaterne bliver redigeret, ved at fjerne ikke-færdiggjorte sætninger og tøvelyde, såsom øh(m), for at fremstå mere sproglig tydeligt. Derudover laver vi dokumentstudier af artikler, hjemmesider og tegninger. Det Danske Landsteds hjemmeside er en vigtig kilde til grundlæggende viden om projektet. Her fi nder man de seks boliger, Norrøn har tegnet. For hvert enkelt hus fi nder man en beskrivelse af transformationsprocessen, arkitekturen og naturen i lokalområdet, samt priserne. Vores fokus er på projektet På Halvøen Jungshoved, som ligger i Præstø. Derfor vælger vi primært at kigge på dertilhørende beskrivelser. Artiklen Fokus: Revitalisering, udgivet i Arkitekten i år 2013, indeholder et interview med Marco Berenthz. Den diskuterer problemstillingen angående Danmarks tomme huse med revitalisering som løsning, og fortæller om de tanker, der ligger til grund for projektet. Indholdet og det faktum, at artiklen bliver en vigtig aktør for igangsættelsen af projektet, gør den interessant at kigge på. Vi bruger derudover tegninger og visualiseringer af projektet, til at holde op imod de “løfter” Norrøn giver i deres narrativer.


18

Vi benytter aktør-netværksteori til at kortlægge, hvilke aktører, der er involveret i forløbet. Denne kortlægning vil samtidig give os en forståelse for, hvilken rolle Norrøn spiller som aktør, samt kaste lys over, hvilke problematikker der er undervejs i forløbet.

Dette kan muligvis give os en forståelse for, hvorfor huset i Præstø, På Halvøen Jungshoved, endnu ikke er opført. Vi vælger at dele aktør-netværksteori analysen op i tre faser, for at få en tidsfaktor med i billedet. Dette giver os en bedre forståelse af, hvilke problematikker der er opstået med de forskellige aktører undervejs i projektet. Samtidig belyser det kompleksiteten i projektet over tid, med indblandingen af de forskellige aktører.

Vi benytter derimod narrativ teori til at udfolde de fortællinger, Norrøn bruger i projektet, Det Danske Landsted. Vi ser på deres måde at formidle projektet ud til de forskellige aktører, og hvordan de iscenesætter sig selv i dette netværk. Derudover fokuserer vi på, hvilke temaer Norrøn bruger til at understøtte og værdisætte deres fortællinger i lokalsamfundet.

Vi sammenkobler aktør-netværksteorien med den narrative organisationsteori, for at undersøge narrativerne som en eventuel aktør, samt hvilken betydning narrativerne har i denne proces.

TEORI

Til at belyse vores opgave har vi valgt at gøre brug af aktør-netværksteorien (ANT) og narrativ organisationsanalyse.

I aktør-netværksteorien, ANT, bliver beskrivelsen af de sociale og materielle elementer kombineret i én værktøjskasse. Ved hjælp af disse værktøjer, kan vi forstå en konkret case og derved få et indblik i, hvilke problematikker der opstår. ANT er derfor med til at kortlægge forbindelserne mellem aktører i et netværk. Uden netværket har aktørerne ikke nogen betydning, hvilket også gælder den anden vej rundt. (Justesen, L. 2017, s. 366) I ANT er aktørerne delt op i humane og non-humane roller, som forbindes i et netværk. Ser vi på de humane og non-humane aktører, defi neres de ligeledes i socialt og materielt. En human aktør, den sociale, er mennesket og de relationer de indgår i. Den non-humane aktør, det materielle, påvirker netværket, men aldrig på egen hånd. Den kan ikke tilskrives en menneskelig betydning, men kan derimod stabilisere/destabilisere forholdet mellem de humane aktører. (Justesen, L. 2017, s. 364-365)

I ANT ser vi også på det heterogene netværk, som består af både det sociale og materielle. Netværket er det, der forbinder aktørerne. Dette er en måde at kortlægge og forstå relationerne mellem de forskellige aktører i casen. Aktørernes handlinger vil altid påvirke og påvirkes af netværket, ”Det betyder, at et hvert netværk også er en aktør, og enhver aktør også er et netværk.” (Justesen, L. 2017, s. 366)

Vi bruger ANT til at kortlægge de forskellige aktører og deres betydning i Det Danske Landsted, med udgangspunkt i projektet På Halvøen Jungshoved. Vi fi nder det interessant, da Norrøn har en anden organisering og tilgang,


19

end en typisk tegnestue. Samtidig ønsker vi en dybere forståelse af, hvilke udfordringer, der er opstået og hvorfor projektet endnu ikke er opført. Både humane og non-humane aktører har påvirket processen for Norrøn, og dermed vil en ANT analyse kunne klargøre forholdene. En organisation vil altid indeholde fortællinger, som siger noget om dens temaer og problematikker, og således kan en narrativ organisationsanalyse bruges til at studere disse. Analysen undersøger desuden, hvorledes mennesker skaber mening i deres arbejdsliv, og hvilket tilhørsforhold de har til organisationen. (Frandsen, S., Humle, D. M., Mathiesen, M. 2012, s. 126)

Man opdeler en narrativ organisationsanalyse i tre forskellige områder alt efter, hvad man vil undersøge. I en tematisk analyse undersøges, hvilke temaer fortællingen indeholder. Og man stiller ofte spørgsmålet: ”Hvad bliver der fortalt om?” (Frandsen, S., Humle, D. M., Mathiesen, M. 2012, s. 130-131)

En strukturalistisk analyse fokusere på, hvordan fortællingerne kommunikeres og om fortællerens intentioner. Desuden kan analysen klargøre, hvilke roller fortælleren opstiller og relationerne mellem dem. “Hvordan bliver det fortalt?” (Frandsen, S., Humle, D. M., Mathiesen, M. 2012, s. 133)

Den performative analyse beskæftiger sig med fortællerens selviscenesættelse.

“Organisationen bliver til en scene, hvor aktører påføres og påtager sig forskellige roller.” (Frandsen, S., Humle, D. M., Mathiesen, M. 2012, s. 131)

Her bliver fortællingens kontekst og formål vigtige. Hvem, hvor/hvornår og hvorfor, spiller her en rolle. Vi undersøger projektet og gør brug af en narrativ organisationsanalyse, da fortællinger er en del af hele Det Danske Landsteds proces.Vi bruger analysen til at kigge på Norrøns kommunikation og struktur, og i den forbindelse, hvilke temaer som præsenteres i projektet, og hvorledes Norrøn iscenesætter sig selv. Senere undersøger vi, hvordan deres kommunikation hænger sammen med deres struktur. Vi har derfor gjort brug af alle tre analysemetoder.

PROJEKTETS AKTØRER

TEGNESTUEN NORRØN

Norrøn er en tegnestue, som har fokus på destinationsudvikling. Generelt kaster de sig ofte over opgaver på baggrund af samfundsproblematikker frem for at vinde konkurrencer. Dette betyder, at de selv uopfordret opsøger mulige opgaver. (norroen.dk/om-os/) Norrøns fremgangsmåde kan siges at være ‘up-side-down’ af, hvordan man som udgangspunkt opfører et enfamiliehus. Eftersom deres arbejdsproces fastlægger et tegningssæt, er de


20

arkitektoniske greb også fastlagt og køber har dermed mindre indfl ydelse på dette. Fordelen ved at Norrøn ikke har en “bygherre” er, at de får arkitektonisk frihed til projektet. De er hermed selv herre over designet uden en bygherres indblanding og krav. Samtidig afskriver de sig fra arkitektkonkurrence ræset, som giver dem mere tid til at arbejdet med projektet. (Høilund, P. oplæg, 19.09.18) Man kan sige, at Norrøn ikke udelukkende agerer arkitekt, idet de står for al koordineringen med ingeniør og entreprenør, samt juridiske formalier. Norrøn, samt den respektive køber, agerer dermed begge som bygherre på projektet. Dette illustreres i diagram 1.

DET DANSKE LANDSTEDS TILBLIVELSE

Norrøn påbegynder projekterne for Danmarks Tomme Huse uden at have en bygherre, eller lignende aktører i deres netværk, til at starte projektet op med. Dette har betydet, at de skaber deres eget netværk, for at komme nærmere på at kunne realisere projekterne.

Måden Norrøn starter projektet på, er ved at debattere. En artikel der indeholder et interview med Marco Berenthz, omhandler en mulig løsning på, problemstillingen med de tomme boliger i Udkantsdanmark, her diskuteres begrebet fl exbolig som en mulig løsning. Denne artikel opstår grundet påvirkning af nogle allerede eksisterende aktører, såsom tidens samfundsdebat om Udkantsdanmark, fl exboligordningen, samt nedrivningspuljen. Norrøn foreslår, at dele af pengene fra nedrivningspuljen kan være med til at transformere de bedste af de tomme og slidte huse, i stedet for at rive dem ned. (Keiden, M. 2013) Hermed opstår drømmen om projektet Danmarks Tomme Huse, senere Det Danske Landsted. Grundet påvirkning fra denne artikel, indgår Norrøn i et samarbejde med Ministeriet for By, Bolig og Landdistrikter, samt Syddansk Universitet. Dette giver dem et økonomisk fundament, for at arbejde videre med projektet, og samtidig skabe et samarbejde med nogle væsentlige aktører inden for destinationsudvikling. (Berenthz, M. interview. 12.09.18)

I 2015, under udarbejdningen af projektet, opstår der dog et væsentligt problem. Ministeriet for By, Bolig og Landdistrikter bliver nedlagt grundet regeringsskiftet. At denne aktør pludselig forsvinder medfører ændringer for projektet. Heldigvis overlever dele af projektet, da Norrøn allerede har kontakt til andre aktører, de tre kommuner; Vordingborg, Guldborgsund og Lolland, og dermed fi nansiel støtte.

NORRØN

”BYGHERRE”FINANSIERING

JURA

INGENIØR

ENTREPRENØR

Diagram 1: illustrerer samarbejdsforholdet mellem Norrøn og rådgivere.

60.000 TOMME BOLIGER

INDF RING AF FLEXBOLIGORDNING

ARKITEKTEN PUB-LISERER ARTIKEL MED

NORR N

ST TTE FRA MINISTERIET FOR BY, BOLIG OG

LANDDISTREKTER

NORR N INDG R SAMARBEJDE MED VORDINGBORG,

GULDBORGSUND OG LOLLAND KOMMUNE

UDARBEJDNING AF SAMLET PROJEKTFORLAG

POTENTIEL K BER

2013

2017

2017

2013

HINDRING AF SALG GRUNDET LOVGIVNING

2017

TIDSLINIE

FASE 1

FASE 2

FASE 3

REGERINGSSKIFTENEDL GNING AF

MINISTERIET FOR BY, BOLIG OG

LANDISTREKTER

2015

2014

DE 6 PROJEKTER S TTES TIL SALG

Diagram 2: Illustrerer en tidslinje over Norrøns arbejdsforløb


21

Projektet går herefter fra at være Danmarks Tomme Huse til Det Danske Landsted. Det Danske Landsted er Norrøns første store projekt og er med til at spore deres profi l ind på destinationsudvikling. (Berenthz, M. interview. 12.09.18) Se diagram 2.

Herefter indgår Norrøn i en aftale med Nykredit fra området, om at komme med nogle projektforslag. Denne aftale indeholder dog mere end bare at tegne en bolig. Det skal ende ud med en pakkeløsning, som skal kunne sælges til en potentiel køber. Da Norrøn har stort fokus på lokalområdet, resulterer det i, at de involverer lokale aktører såsom K.Ø. entreprise, der giver et håndværksmæssige overslag. Derudover kontakter de en ejendomsmægler til at sælge grunden, ud fra de opstillede narrativer. Landstederne er valgt af Norrøn selv, idet husene skal ligge på de ideelle grunde, og samtidig være billige. Derfor er grundene valgt på baggrund af omgivelserne, ødelagte tage og fugtskader.

“(...) den største økonomiske udskrivning er, at der skal helt nyt tag på. Den der store trempel. Derfor så gav det god mening at gå efter alle de huse der havde ødelagt tag, fordi at de var billigst.” (Berenthz, M. interview. 12.09.18)

Dette er det optimale valg, eftersom transformeringens hoveddel skal bygges ovenpå den eksisterende bygning.

Ser vi på diagram 3, se næste side, kortlægger det den udearbejdende fase i processen og viser, hvor mange aktører, der er indblandet i udarbejdelsen af pakkeløsningen.

Diagram 3: illustrerer forholdene mellem aktørerne i processen for På Halvøen Jungshoved, i projektet Det Danske Landsted.

Nykredit

Grundejer

Kommune

Ingeniørfi rmaRegnestuen

Lokation

Lokalbefolkning

Lokalhistorie

Lovgivning

Bygnings-reglement

Dårligt tag

Nem advoka-ter

K.Ø. Entreprise Projektforslag

Urbanisering60.000 tomme

boligER

Artikel fraNorrøn

NORRØN

Nedrivningspulje

Ministeriet for by, bolig og land-

distrekter

SDU professorCenter for tourisme, inovation og kultur

Samfundsdebat

Flexboligordning

PlantegningerVisualiseringer Potientiel køber

Regeringsskifte


22

Norrøn står nu med det færdige projektforslag, der skal realiseres. Her dukker en række udfordringer op. Problematikken er, at reglerne for fl exboligordningen indgår under sommerhuslovgivningen, hvilket betyder, at grunden højest må have to hektar land tilknyttet. Dette er et problem, da gården På Halvøen Jungshoved har fi re hektar land tilknyttet. Dette gør processen for et salg af konceptet meget besværligt, da man først og fremmest skal have fat i en interesseret køber og købe gården. Herefter skal det tilhørende land sælges til en af de nærlæggendene naboer, før transformationen kan sættes i gang. Køberen og naboerne bliver her relevante aktører, da de er nødvendige for, at projektet kan realiseres.

For at processen forløber som den skal, opstiller Norrøn en række narrativer, hvilke også bliver betydningsfulde aktører i netværket.

Begrebet destinationsudvikling omhandler det at fremme det særlige og unikke ved det enkelte sted (norroen.dk/om-os/), eller geografi ske område uden for de store byer, hvor billige boliger og byrum er på dagsordenen grundet urbanisering og gentrifi cering. Enhver by har en lokal fortælling, der er med til at binde byen og området sammen. Den kan være historisk og geografi sk, hvor det netop er kunsten som praktiserende tegnestue at fortolke og fremhæve disse fortællinger ved det enkelte sted. (Berenthz, M. interview. 12.09.18)

NAVNGIVNING

Norrøn fejrer de danske og lokale traditioner, ved at navngive projektet Det Danske Landsted. Herved får projektet en overskrift, som er ladet med en en række forskellige betydninger, og projektet bliver tematiseret. Samtidig udgør det en lyrisk sætning, hvormed man kan genkende projektet. Det Danske Landsted bliver fortællingens overskrift ligesom en romans overskrift, og danner rammerne for projektet. Det er tydeligt, at narrativer er en vigtig del af Norrøns strategi for at tillægge projektet værdi. Allerede i titlen på projektet ses det, at Norrøn gør brug af pathos. De henvender sig til vores følelser, til det vi kan genkende. De opstiller et romantisk billede på, hvordan Danmarks yderområder tager os en tilbage til det simple og lykkelige liv på landet.

Det er ikke kun det overordnede projekt, Det Danske Landsted, som er navngivet. Ser man på projekterne, har de alle fået tildelt navne, der illustrere deres unikke placering, som eksempelvis, På Halvøen Jungshoved. (detdanskelandsted.dk) Et navn er oftest det første vi lærer når vi indgår i en ny relation med nogen, da det er lettere at forholde sig til et navn. Det er derfor mere personligt og virkeligt for den potentielle køber. De får en relation til huset og det bliver mere end bare et objekt.

LIVET I NATUREN

Læser man beskrivelsen af På Halvøen Jungshoved, opstilles en række offi cielle fortællinger, som skal medvirke til at sælge projektet.

”Stueetagen er landstedets fl eksible areal. (…)hvor aktiviteter ude og inde i højere grad smelter sammen.” (detdanskelandsted.dk/house/pa-naturskonne-jungshoved/)


23

Landstedet er et sted for rehabilitering. Stueetagen giver mulighed for at kaste sig ud i projekter, som ikke kan lade sig gøre i en lejlighed i byen. Derudover er det rekreative rum også et sted, hvor man kan komme i kontakt med naturen og mærke årstiderne. Landstedet er skåret ind til benet, og det værdsætter det enkle. Det er sympatisk, og giver mulighed for at leve minimalistisk og i overensstemmelse med nogle universelle grundværdier. Ved hjælp af landstedet kan man afstresse fra det hektiske liv i byen.

”På dit landsted kan du høre fuglene kvidre og mærke den lune sommerbrise, som blidt kærtegner det solmodne korn, (...)” (detdanskelandsted.dk/wp-content/uploads/2017/04/Roneklintvej-7_Salgsopstilling.pdf, s. 3)

De opstiller et scenarie, som køberen kan indleve sig i. Beskrivelsen fungerer som en romantisk fortælling om stedet, hvor der refereres til omgivelserne og det danske. Man kan være alene med naturen og mærke den med alle sanserne. Igen refererer Norrøn til en kontakt med naturen, som opnås gennem Det Danske Landsted. Brugen af metaforer forstærker narrativet, idet projektbeskrivelsen bliver poetisk, og det tydeligt at Norrøn henvender sig til køberens følelser. Scenariet er noget, som alle mennesker kan genkende som noget positivt, hvilket tilfører projektet værdi.

Ydermere medvirker maleriet nedenfor, også til den romantiske fortælling, idet man kan visualisere scenariet. Maleriet er også et romantisk billede af landskabelige omgivelser, og man mærker selv den lune sommerbrise i billedet. Det idylliske er så tydeligt, at man kan forestille sig, at man falder over Guldhornene ved en gåtur på de åbne vidder.

“I Det Danske Landsted kan du i din seng falde til ro med kig til stjernerne.” (detdanskelandsted.dk/arkitekturen/)

Norrøn spiller fortsat på kontakten med naturen, men i dette tilfælde sælger de et fænomen, som i princippet er aktuelt alle steder. Tidligere nævnte beskrivelser henvender sig til det lokale og det danske, men landstedet bliver også forbundet med noget universelt. Det ses, hvorledes Norrøn henvender sig til et segment, der bor i byen, idet de implementerer stjernehimlen i arkitekturen. De bruger et simpelt kneb, for at fange køberens opmærksomhed, hvilket må siges at være gennemtænkt. I byen ser man sjældent, hvor fascinerende og beundringsværdig stjernehimlen er. På landet træder den frem, og uanset hvor ofte man ser stjernerne, er det en oplevelse hver gang.

Billede fra Norrøns introduktions PDF til projekterne om Det Danske Landsted.(detdanskelandsted.dk/wp-content/uploads/2017/04/Roneklintvej-7_Salgsopstilling.pdf, s. 3)


24

DEN LOKALE HISTORIE

Myterne bidrager også til projektets identitet. Ved køb af landstedet, køber man også fortællingen om Gøngehøvdingen Svend Poulsen, og det er en del af salgsstrategien. Lokalhistorien er et af temaerne, som Norrøn kommunikerer, og landstedet får en historisk værdi. Desuden ses det, hvorledes fortællingen spiller en rolle i Norrøns designudvikling.

“(...) hvor Gøngehøvdingen Svend Poulsen på en vinterdag for omkring 350 år siden skulle have stukket ud over isen på fl ugt fra den svenske dragon hær, der med det langt tungere kavaleri skulle have gået gennem isen og omkommet.” (detdanskelandsted.dk/house/pa-naturskonne-jungshoved/)

Norrøn iscenesætter sig selv som en tegnestue, der har respekt for den lokale historie og lokale byggetraditioner. Fortællingen om Gøngehøvdingen Svend Poulsen er på denne måde med til at give Norrøn identitet. Norrøns forståelse for lokalhistorien medfører, at deres budskaber om lokale byggetraditioner får mere slagkraft. Man kan hermed se, at den lokale historie spiller en stor rolle for Norrøns projekter i lokalsamfundet.

“Udvendigt tegner den karakteristiske tagprofi l og den umbragrønne farve en subtil fortolkning af de egnstypiske ladebygninger.” (detdanskelandsted.dk/house/pa-naturskonne-jungshoved/)

Her kommunikerer Norrøn, hvordan de videreudvikler de kvaliteter og potentialer stedet besidder, mens de bevarer den lokale fortælling, byggeskik og byggekarakteristika. Den umbra grønne farve er gennemgående for projekterne, da den har en lokal betydning. Den udvindes fra jernoxid pigmenter, der netop fi ndes i den lokale jord og dermed er helt særlig for stedet. Trempel taget er også et element de tager med videre i deres projekter. Det blev oprindeligt brugt til at udvide laderne under gode tider, så der var plads til en større høst. Norrøn genfortolker tremplen ved at bruge den til selve boligen. Idet landstedet får en ny funktion og nye ejere, oplever det igen gode tider og man kan derfor sige, at tremplen anvendes som oprindeligt, fordi stedet har fået en god “høst”. Dermed giver de bygningen ny værdi, samtidig med at de respekterer de lokale traditioner. Dette medfører, at bygningen fremstår mere autentisk og sympatisk i dens kontekst.

“For mig er bæredygtighed blandt andet også at det er i samklang med det område der er der, (...) de ting som folk føler er med til at hylde det område de er glade for, de er vokset op i, de føler er genkendelige overfor deres rødder, deres morfars fortællinger om hvordan tingene er.” (Berenthz, M. interview. 12.09.18)

Norrøn tillægger landstederne en miljøbevidsthed. Landstedet, På Halvøen Jungshoved, tilpasses den lokale byggeskik, samt det lokale folk. Det, at huset passer ind gør, at de lokale forhåbentlig accepterer transformeringen af den gamle gård. Sandsynligheden for at huset står i længere tid er større, og dermed bliver byggeriet mere bæredygtigt.


25

NORRØNS SELVISCENESÆTTELSE

Norrøn giver lokalsamfundet et nyt liv, ved at genanvende de tomme huse. Landstederne bliver dermed mere sympatiske, da de overholder en række indforståede regler.

“Du kan altså være med til at starte en bevægelse, med et langsigtet perspektiv, hvor de ubeboede, forfaldne huse i landdistrikterne genopstår som stolte landsteder.” (detdanskelandsted.dk/fl exboligen/)

Norrøn iscenesætter også sig selv som samfundsdebattører, da man er med til at starte en bevægelse, og det gør dem til mere end blot en tegnestue. De tager ansvar i en debat omkring miljøet og lokalhistorien, hvilket tilfører landstederne en yderligere fortælling. Købet af et landsted bidrager til et godt formål, og dermed gør Norrøn sig til problemløsere. Samtidig indtager Norrøn helterollen, da de redder lokalsamfundet ved at tilføre det nyt liv. De kæmper mindretallets kamp, lokalhistoriens kamp, og de tager ansvar i debatten om genanvendelse af tomme bygninger. Norrøn fremstår som en af de få tegnestuer, der tager højde for samfundet på landet, hvilket er præget af urbanisering. De tager ansvar i debatten om urbanisering, de tomme boliger og lokalhistorie.

“...at så var der en opgave der i, at det var en industri, der havde en muskel som kunne løfte nogle af de her steder ud af armod, men samtidig så var der også en muskel som skulle tæmmes. Fordi hvis den bare fi k frit løb så smadrede den de der steder.” (Berenthz, M. interview. 12.09.18)

Yderligere bliver helterollen endnu forstærket, da de gør den opblomstrende turisme til skurken. Turismen ødelægger ofte lokalområder ved at bygge generiske boliger i reservater uden at have øje for lokalområdet. Turismen distancerer sig fra det, hvor Norrøn forsøger at integrere sig i det. Der opstilles altså en modpart som bidrager til Norrøns integritet. Samtidig kan man argumentere for, at turismen kan tæmmes og, at der dermed kan opstå ny og smuk arkitektur i disse yderområder.

NARRATIVER, EN AKTØR

Norrøns organisering medfører, at der er en række udfordringer, som de blandt andet løser ved hjælp af narrativer, og dermed gøres narrativer ligeledes til en aktør. Det er derfor interessant at kigge på, hvilket netværk narrativerne indgår i. Dette illustreres i diagram 4.

Narrativer har indfl ydelse fl ere steder i processen, og de er med til at etablere og opretholde strukturen. De bruges til at kommunikere processens værdi, da den er med til at sælge projektet. Processen skal retfærdiggøre Norrøns organisation, og hvorfor det eksempelvis kan svare sig, at investere i et længerevarende projekt. Fortællingen bruges som en del af den kreative proces, hvor narrativer i forbindelse med en kontekstuel forståelse bruges til at afgrænse problemet og skabe identitet. I denne del af processen medvirker deres organisation og narrativer til, at Norrøn kan optræde som en


26

slags branding virksomhed, som skaber en særlig identitet omkring stedet. Dette er et vigtigt element i opstartsfasen af både Danmarks Tomme Huse og videre hen i Det Danske Landsted, da de medvirker til, at Norrøn selv kan opstarte projektet.

I Det Danske Landsted indgår narrativer i et netværk med, blandt andet, nedrivningspuljen og fl exboligordningen. Her etablerer man et stærkt argument for at få kommunen til at investere i projektet.

“Det er sådan en bydende nødvendighed for, at vores ting bliver modtaget positivt, bliver realiseret, vi får den nødvendige opbakning og at det kan tiltrække investorer.” (Berenthz, M. interview. 12.09.18)

Norrøns organisering medfører, at de har kontakt til en lang række aktører for at igangsætte projektet. Her fungerer narrativer som et vigtigt virkemiddel til at kommunikere værdier og sælge det til samarbejdspartnere. Norrøn trækker på noget af det lukrative udbytte, som parterne hver især kan få del i. Eksempelvis fortæller Marco Berenthz:

“For (...) alle de der organisationer, der handler det jo selvfølgelig om, at de potentielt får en større pulje af huse de kan leje ud. (...) For de tre kommuner er det jo både bosætning og en erhvervsstrategi det handler om (…)” (Berenthz, M. interview. 12.09.18)

Citatet demonstrerer dels, hvordan Norrøn overtaler aktørerne, ved at fi nde frem til præcis dét som de enkelte aktører ønsker. Dette gør de, for at få opbakning, der på sigt kan tiltrække investorer til projektet. Derudover demonstrerer citatet, at det i særdeleshed er vigtigt som tegnestue at kunne sælge sine projekter og se det ud fra eget perspektiv. Hermed ses det, hvordan narrativerne bruges gennem hele processen. Der er ikke kun for at

Diagram 4: illustrerer, hvilke netværk narrativer indgår i, i etableringen af Det Danske Landsted


27

sælge til køber, men også for at sælge projektet til investorerne.

“(…) for hvad er det vi husker? Der er tusind indtryk hele tiden, så nogle gange der har vi sådan en joke med at vi er 20 % reklamebureau herinde også fordi at hvis ikke vi er skarpe nok på hvor fed en fortælling det er på tre linjer på en elevator pitch, så har du glemt det i morgen.” (Berenthz, M. interview. 12.09.18)

Her fremgår det, at hvis ikke Norrøn sælger projektet godt nok og får overbevist de forskellige aktører til at medvirke i projektet, så er det ikke en selvfølge, at det realiseres. For at få det fra tegnebrættet og ud i den virkelige verden, er det i dette tilfælde lige så vigtigt at kunne skabe et positivt indtryk af projektet, så det ikke ender som endnu et projekt, der bare ryger i skuffen og aldrig bliver ført ud i livet.

Norrøn fi nder det som nyetableret tegnestue udfordrende at fi nde opgaver, da der sjældent bliver udstedt arkitektkonkurrencer inden for destinationsudvikling. Disse omstændigheder gør, at de som tegnestue må have “antennerne helt ude” og lave opsøgende arbejde. Norrøn forsøger derfor i højere grad at fi nde et hul i markedet, hvorfra de på eget initiativ iværksætter potentielle fremtidige projekter. I Norrøns tilfælde påtager de sig den rolle, at skulle fi nde funding, samt kommunale og statslige indsatser til projektet Det Danske Landsted. Dette indebærer en bevidsthed om den aktuelle politiske dagsorden. (Berenthz, M. interview. 12.09.18)

Narrativerne spiller her en rolle, da de indgår i et netværk med henholdsvis nedrivningspuljen og fl exboligordningen, hvormed der etableres et stærkt argument for at få kommunen til at investere i projektet. Gennem research fi nder Norrøn frem til denne nedrivningspulje, og problematikken ved den. I den forbindelse beskriver Marco Berenthz, hvordan den benyttes:

”(…) til at rive de dårligste huse ned, fordi der er alle mulige socioøkonomiske forskningsresultater der peger på, at hvis der er for mange tomme huse, så indvirker det negativt på alle de andre huse” (Berenthz, M. interview. 12.09.18)

Denne procedure er ud fra tankegangen om destinationsudvikling absurd. Det at opkøbe, for så at nedrive og bortskaffe miljømæssigt korrekt, er dyr for staten, gældsætter realkreditinstitutter og banker. Derudover er det ikke en bæredygtig metode. Modsat at nedrive, ønsker de, gennem deres arbejde med Det Danske Landsted, at videreudvikle og optimere de nuværende bygninger, og fi nde frem til den enkelte bygnings kvaliteter og fortællinger.

FORTÆLLINGERNES NØDVENDIGHED

Narrativer er desuden med til at sælge Det Danske Landsted til en potentiel køber. Narrativer kommunikerer arkitektoniske kvaliteter i projektet, hvilket er afgørende, da projektet endnu ikke er opført. Køberen kan udelukkende se forestillingerne og drømmen om huset igennem narrativerne. Dette gør narrativerne til en betydningsfuld aktør, for uden en interesseret køber, bliver projektet aldrig realiseret. Samtidig kan man argumentere for, at de forskellige aktører; entreprenøren, ingeniøren, advokaterne, kommunerne med mere, også har stor betydning for projektet. Det ses i beskrivelsen for projektet På Halvøen


28

Jungshoved, at de er med til at forstærke narrativerne. Da de står indenfor for narrativerne, tillægger de dem yderligere værdi og integritet. Samtidig vil disse aktører få en væsentlig og afgørende rolle når først projektet er købt og skal realiseres. Der fremgår herved et tydeligt netværk, hvor aktørerne, narrativerne og samarbejdspartnere, ikke kan stå alene, men er afhængige og påvirkes af hinanden.

Det kan diskuteres, hvilken aktør, der er vigtigst for salget af arkitekturen. Det er tydeligt, at Norrøns mangel på bygherre gør dem ekstra afhængige af branding. Dette medvirker til et kraftigt brug af fortællinger, hvormed der opstår et nyt netværk. Her fungerer tegningsmaterialets fortællinger og de fortalte fortællinger i samspil med hinanden:

“Hvert landsted har sin egen unikke landskabelige beliggenhed.” (detdanskelandsted.dk/arkitekturen/)

Igennem Norrøns brug af narrativer gives der udtryk for, at man ved købet af På Halvøen Jungshoved køber arkitektur, der er autentisk og kvalitativ. Designet kommer af stedsånden og en forståelse af det lokale, og dermed lægges der op til en vernakulær arkitektur. Det kan diskuteres, om der er fuldkommen overensstemmelse mellem arkitekturen og brugen af narrativer.

Kigger man på tegningsmaterialet fra de forskellige landsteder ses det, hvorledes Norrøn har tegnet en standardiseret bolig, som gentages. Det er ikke den enkelte bolig, der er unik, men de har derimod tegnet en unik bolig for området. Dermed tilfører Norrøns narrativer projektet en ny dimension, idet de henvender sig til køberens følelser, og dermed gives der udtryk for, at man køber en unik oplevelse. Narrativerne medvirker til at kompensere for et krav om at skabe en billig bolig, ved at gøre det eksklusivt, selvom det er en standardiseret bolig.

Ser man på eksemplerne Midt i Fredriksdals Herregårdslandskab og På Halvøen Jungshoved, kan man fornemme, at det er to forholdsvis ens boliger. Trapperne er placeret i kernen af huset. Rundt om disse er boligernes forskellige funktioner placeret ens. Derudover er vinduerne placeret i samme højde og samme sted i forhold til de rumlige funktioner. På denne måde fremstår husene ikke umiddelbart unikke, når vi ser dem ved siden af hinanden. Ved første øjekast ser de endda ud til at være det samme hus. Kigger man dog på omgivelserne, og husene i forhold til disse omgivelser, kan man argumentere, at de alligevel er unikke.

IDENTITETSSKABELSE

Norrøn er optaget af en samfundsdebat som, blandt andet, omhandler affolkning af Udkantsdanmark. Her bliver narrativer en aktør i skabelsen af tegnestuens identitet.

“(...)at gennem vores værktøjskasse som arkitekter, at prøve at byde ind i en samfundsdebat med at sige: ”Men man kunne også…” (Berenthz, M. interview. 12.09.18)

Det ses, hvorledes narrativer er med til at etablere en selvforståelse hos Norrøn. “Men man kunne også…” peger på, at de har et ønske om at tænke

Snit: På Halvøen Jungshoved.(detdanskelandsted.dk/house/pa-natur-

skonne-jungshoved/ Norrøn, 2017.)skonne jungshoved/ Norrøn, 2017.)

Snit: Midt i Frederiksdals Herregårdslandskab.(detdanskelandsted.dk/house/midt-i-frederiks-

dals-herregardlandskab/ Norrøn, 2017.)


29

anderledes og gøre en forskel. Mange arkitekter designer til givne steder. Norrøn fi nder selv de steder, hvor de ønsker at skabe fokus og debat. De kaster sig derfor ud i projekter, hvor de designer i Danmarks yderområder, og giver destinationsudvikling en samfundsbetydning. Yderligere er det ikke udelukkende arkitekturen, der skal tage stilling til relevante problemstillinger i samfundet. Organiseringen og narrativerne bliver vigtige elementer, eftersom det ikke kan lade sig gøre at etablere Det Danske Landsted uden en kombination af disse to aktører.

Narrativer er en vigtig aktør i det samlede netværk. De bliver brugt gennem hele forløbet, hvor de først skal lokke samarbejdspartnere til. Disse samarbejdspartnere er vigtige aktører, da de står for fi nansiering og rådgivning af projektet. Herefter skal narrativerne sælge drømmen om Det Danske Landsted til køberen.

DET DANSKE LANDSTEDS UDFORDRINGER

Ud fra en idé om en transformering, frem for nedrivning af de mange tomme huse i landet, kommer Norrøn med et forslag til en løsning. Det er deres eget initiativ, men uden en konkret bygherre til at fi nansiere processen, må de søge støtte et andet sted. Dette er en udfordring, da vi mener, det er begrænset, hvor mange investorer, der ønsker at investere i byggeprojekter i Udkantsdanmark. Norrøn henvender sig til Ministeriet for By, Bolig og Landdistrikter, hvormed de får et startkapital til projektet Danmarks Tomme Huse.

Et regeringsskift i 2015 nedlægger herefter ministeriet, men eftersom Norrøn allerede er i samarbejde med kommunerne; Vordingborg, Guldborgsund og Lolland, bliver projektet ”reddet”.

”Total Break. Og der betød det faktisk, at det at vi havde haft de tre kommuner med gjorde, at vi kunne overlevere dele af resultaterne i et nyt projekt (...)” (Berenthz, M. interview. 12.09.18)

På daværende tidspunkt er konsekvenserne, at Norrøn må ændre på projektets omfang. Hvormed det går fra Danmarks Tomme Huse til Det Danske Landsted og udelukkende omhandler de tre kommuner.

FLEXBOLIGEN

Efterfølgende har det vist sig, at nedlæggelsen af ministeriet har resulteret i yderligere udfordringer for Det Danske Landsted. Udfordringerne opstår idet, at boligen skal sælges som en fl exbolig. Grunden i Præstø, På Halvøen Jungshoved, er accepteret til en helårsbolig, men for et sommerhus må den ikke være større end to hektar. En fl exbolig skal kunne fl exe mellem et helårshus og et sommerhus, og derfor fi k Norrøn afslag på huset i Præstø som fl exbolig. (vordingborg.dk/media/8095490/roneklintvej-7-4720-praestoe.docx, 2017)

Norrøn undersøger forskellige muligheder for at løse udfordringen. Den løsning, der virker mest ligetil, er en udmatrikulering af grundarealet. Dette


30

kan man se som endnu en udfordring i processen, da en udmatrikulering kræver, en eller fl ere naboer, til at opkøbe jorden. Disse naboer skal ligge inden for en bestemt afstand til den pågældende grund, være interesserede, samt have økonomisk kapacitet til at købe et stykke af jorden.

DEN POTENTIELLE KØBER

En stor del af udfordringerne for at kunne realiserer drømmen om Det Danske Landsted, ligger hos de potentielle købere. I denne situation er det køberne, der i sidste ende står for fi nansieringen af byggeprocessen. Man kan derfor sige, at projektet står og falder med køberen. Hermed er det særdeles vigtigt, at de som tegnestue overbeviser den potentielle køber om, at en forfalden, tom landejendom, kan transformeres ind til en arkitektonisk skøn fl exbolig med rekreative rumligheder. Norrøn skal altså kommunikere budskabet om ’det idylliske landsted’ ud.

”Det er din mulighed for at komme ud og leve det fredelige liv på landet, uden at du behøver at give afkald på livet i byen.” (detdanskelandsted.dk/wp-content/uploads/2017/04/Roneklintvej-7_Salgsopstilling.pdf, s. 3)

De skal fange købernes opmærksomhed og få dem overbevist om, at det er den perfekte mulighed for at eje et landsted, selvom man er et travlt bymenneske. Placeringen af landstederne kan dog være en udfordring for nogle, eftersom det hverken er tæt på byen eller integreret i et sommerhusområde. Norrøn argumenterer dog for, at der hverken er broafgifter eller længere kørsel, end til sjællands typiske sommerhusområder. Samtidig vender de det til en kvalitet, at landstederne netop ligger isoleret og ud til åbne vidder.

Et eksempel på et projektforslag er På Halvøen Jungshoved. Det er en gammel fuldmuret frugt lade, hvor grunden tidligere har været anvendt som æbleplantage. Hovedhuset til landejendommen er for nyligt revet ned, og nu står den forfaldne lade tilbage, som gennem en mulig transformation, kan blive det første realiserede projekt under Det Danske Landsted. Intentionen for dette projekt er, at det skal fremstå som en katalysator, og danne ramme for de resterende projekter. På denne måde kan andre potentielle købere få en forståelse for Det Danske Landsted og dets kvaliteter.

SOMMERHUS ELLER HELÅRSBOLIG

De potentielle købere bliver nødt til at være åbne overfor det nye koncept med fl exboligen i Udkantsdanmark. Samtidig formoder vi, at de potentielle købere, har en interesse i senere at fl ytte til landstedet permanent. Vi ser en mulig udfordring i boligens størrelse, hvis man vælger at fl exe fra sommerhus til en helårsbolig. I 2016 var gennemsnitsstørrelsen på en husstand for tre personer 43 m2 per person. (www.bolius.dk/danskerne-faar-mere-og-mere-plads-i-boligen-36883/, 2017)

Boligerne i Det Danske Landsted ligger mellem 78 og 107m2, hvilket vi mener, indsnævrer målgruppen for potentielle købere. Man kan diskutere, hvor meget plads man egentlig behøver i sit hjem. Hensigten bag disse


31

boliger er, at de er skåret ind til benet og har det nødvendige. Alligevel, mener vi, at det vil være trængt for en familie med mere end et barn, at have bopæl på landstedet. Kigger vi derimod på de ældre og pensionisterne, virker fl exboligen som en optimal løsning, hvis man ønsker at leve et simpelt liv i ro og mag.

UDKANTSDANMARK

En anden udfordring kan være, at den interesserede køber ikke har ressourcerne til at købe projektet. Dette ser vi som endnu en indsnævring af målgruppen. Ser man derimod på en potentiel køber, der har ressourcerne, kan det virke usikkert at investere i et landsted, beliggende i Udkantsdanmark.

Ville det være en god eller en dårlig investering? Vi mener, at der ligger en risiko i, at investere i en bolig fra Det Danske Landsted, af fl ere årsager. For det første er boligerne placeret i Udkantsdanmark, hvor det muligvis kan være svært at sælge dem igen, og tjene på dem. På den anden side er placeringen med til at gøre boligen billigere end i de typiske sommerhusområder, samt boliger i storbyen. “Huset i landsbyen, Huset ved vejen og Det fritliggende hus i skoven eller ved havet” (Keiden, M. 2013), giver samtidig et miljø og landskab, som ikke fi ndes andre steder. Derudover har vi mennesker en tendens til at ”ville se det før vi tror det” og derfor kan det virke skræmmende at købe et projektsalg. Det ender som en god investering, hvis det lever op til fortællingerne og drømmene omkring Det Danske Landsted.

REALISERINGSPROCES

Diagram 5: illustrerer realiseringsproces-sen for På Halvøen Jungshoved, samt Det Danske Landsted.

DET DANSKE LANDSTED


32

I diagrammet, på næste side, tager vi udgangspunkt i det forløb, der kommer efter det færdige projektforslag. Herefter har vi narrativerne, som Norrøn bruger til at formidle produktet, Det Danske Landsted. Idet projektet på nuværende tidspunkt hovedsageligt består af narrativer, er de et vigtigt bindeled mellem Norrøn og en interesseret køber. Her knækker kæden, da lovgivningen omkring sommerhusgrunde viser sig at spænde ben for processen. En udmatrikulering vil kunne løse dette problem. Hvis problemet dog ikke løses, af opkøb fra naboer, går processen herefter i stå. I tilfældet med På Halvøen Jungshoved, vil udmatrikuleringen fastlægge købet for projektet, og herefter kan transformeringen gå i gang. Så er boligen klar til indfl ytning.

Denne proces cirkulerer, da Det Danske Landsted, på nuværende tidspunkt, består af seks projekter. Man kan forestille sig, at processen efterfølgende bliver lettere, da det første projekt kan agere katalysator for de fremadrettede bolig transformeringer. Dog kan der stadig opstå uventede udfordringer undervejs i processerne.

KONKLUSION

I kortlægningen af aktørerne, som tilknytter sig til Det Danske Landsted, og herunder På Halvøen Jungshoved, viser det sig, at der er opstået en del problematikker undervejs for Norrøn. En af de overordnede problematikker, som er gået igen i denne analyse er, at Norrøn uopfordret er gået ind i projektet. Hermed er der ikke den stabile fi nansielle støtte, som en bygherre giver. Dette viser sig i den spæde start af projektet, hvor det er svært for Norrøn at få andre aktører med i projektet. Det viser sig også som et problem i realiseringsfasen, eftersom de laver et komplet projektforslag, Det Danske Landsted, der ikke kan realiseres, grundet mangel på købere. Samtidig viser det sig at være komplekst og problemfyldt at arbejde på denne måde. Dette skyldes, at Norrøn skal stå for alt i hele processen, og dermed opstår der uventede problemer undervejs. Disse problemer skyldes manglede viden inden for de specifi kke aktører og hvordan de påvirker projektet. En af de disse væsentlige aktører i På Halvøen Jungshoved er lovgivningen. Netop dette besværliggør salget af Norrøns komplette pakkeløsning og er dermed en af årsagerne til, at bygningen ikke er opført. Dog kan vi konkludere at der også er fordele ved den her tilgang til casen. Manglen på “bygherre” er ikke kun en problematisk del af processen, men dette har også kastet nogle fordele af sig i forhold til Det Danske Landsted. Norrøn har grundet dette muligheden for at arbejde ud fra en arkitektonisk frihed.

Vi ser, hvordan Norrøn gennem deres brug af narrativer romantiserer drømmen om Det Danske Landsted. Man kan argumentere for at det næsten er historicistiske narrativer, de gør brug af i deres fortællinger om landstederne. De fremhæver de lokale myter og historier, og den omkringliggende natur. Det er det, der gør landejendommene unikke, og hermed formår de at plante en drøm hos, samt tiltrække en potentiel køber. Samtidig ønsker Norrøn at respektere de lokale traditioner, og bruger derfor den lokale byggeskik. Det betyder, at bygningen fremstår mere autentisk og sympatisk i dens kontekst. Narrativerne er en vigtig salgsstrategi for Norrøn. Ud fra analysen ser vi, hvordan de bruger fortællinger, navne og sproglige billeder til at fange


33

samarbejdspartnere og potentielle køberes opmærksomhed. Narrativerne bliver nødvendige, idet de lokker fl ere aktører til projektet og Norrøn dermed udvider deres netværk. Ingen af disse aktører; Norrøn, deres samarbejdspartnere, potentielle købere og narrativer, kan stå alene for realiseringen af Det Danske Landsted.

Den specifi kke grund til, at det danske landsted endnu ikke er opført er der ikke et entydigt svar på. Der er mange faktorer der spiller ind, og som det ses i diagrammet, der viser realiseringsprocessen, kræver det at alle aktørerne aktiveres i netværket, før et eksempel for projekterne kan realiseres og dermed blive en katalysator for resten af Det Danske Landsted.

PERSPEKTIVERING

Norrøn vil nu, ud fra de erfaringer og den viden de har, fremadrettet kunne forebygge nogle af de problematikker og udfordringer, de er stødt på igennem forløbet. Eksempelvis har formalier og lovgivninger unægtelig forsinket, samt besværliggjort forløbet. Her tænker vi, blandt andet, på udfordringen vedrørende lovgivningen omkring godkendelse af fl exboligen. Udfordringen kan muligvis undgås, hvis Norrøn vælger at komme med projektforslag til landejendomme, der opfylder de specifi kke krav. Alternativt, kan man gå i dialog med naboerne tidligere i forløbet, hvormed man kan få afklaret, hvorvidt den nærliggende nabo er interesseret i at opkøbe den overskydende grund, inden de begynder at tegne på forslaget. De kan også håndplukke de ejendomme, der vil være mindst problematisk at realisere. Man kunne starte med at vælge de ejendomme der imødekommer deres ønsker og på den måde være kritisk i sin udvælgelse af landstederne. Dette forbehold vil fremadrettet kunne effektivisere hele processen. Norrøn har for nyligt ansat en geograf, der gennem sin faglige viden, er med til at styrke tegnestuens tværfaglige kompetencer. Man kunne forestille sig, at fremtidige projekter, ville have gavn af nyansatte inden for fl ere forskellige fagligeheder. På denne måde kan de komme dybere ind i stoffet, styrke projektets fortælling i dets beliggenhed, samt forhindre mulige problematikker.

Vi mener også, at de kunne genoverveje målgruppen, eller tilpasse boligen. Målgruppen er muligvis for smal og dermed er projektet svært at sælge. Vi tænker især på boligarealet, der kun er mellem 78 og 107m². De resterende kvadratmeter ikke er isoleret og dermed ikke er egnet til beboelse, når beliggende i Danmark. Om målgruppen udtaler Marco Berenthz:

”(…) produktet er tiltænkt den unge børnefamilie, altså de første 10 år når man etablerer sig som børnefamilie med sådan en 2,5 lejlighed inde på stenbroen, der er man ikke gennemsnitligt i nærheden af at komme op i Tisvilde-segmentet, medmindre man har penge med hjemmefra” (Berenthz, M. interview. 12.09.18)

Ifølge Marco er målgruppen altså den unge børnefamilie, der sandsynligvis kommer fra en 2-3 værelses lejlighed i de Københavnske brokvarterer, der nu ønsker frisk luft og lidt mere plads i takt med at familien vokser. Dette er et plausibelt argument for at fl ytte fra storbyen og ud på landet, og det er heller ikke utænkeligt, at der er et marked for det. Dog kan man sætte


34

spørgsmålstegn ved, hvorvidt Norrøns narrativ, altså drømmen om at fl ytte på landet, lever op til målgruppens forventninger om et køb af en helårsbolig. Hvis familien eksempelvis bor i en treværelses lejlighed, vil de ikke få meget mere plads, ved at fl ytte permanent ind i en af boligerne for Det Danske Landsted. Derfor kunne Norrøn med fordel få en bredere målgruppe, ved at forøge arealet af boligen og eventuelt undersøge, hvad det vil koste at få isoleret dele af stueetagen, så den kan godkendes til beboelse. Herigennem vil Norrøn kunne sælge landsteder på fl ere kvadratmeter, hvilket muligvis vil virke mere attraktivt. Alternativt kan Norrøn overveje muligheden for at øge første sal og udvide hele bygningen, for derigennem at udbyde en større bolig. Dette vil selvfølgelig betyde at byggeriet ville blive en del dyrere. Skal boligen derimod benyttes som sommerhus, mener vi ikke, at størrelsen er et problem for mindre familier.


35

LITTERATURLISTE

Frandsen, S., Humle, D.M. og Mathiesen, M. 2012: Fortællinger: en narrativ tilgang. I: Frankel, Christian. og Schmidt, Kjeld. (red.): Organisationsanalyse. Samfundslitteratur. 19 s.

Justensen, Lise. 2017, Analyser med aktør-netværksteori. I: Järvinen, M. og Mik-Meyer, N. (red): Kvalitativ Analyse, Sy Traditioner. Hans Reitzels Forlag. 18 s.

Vaaben, Nana. og Humle, Didde Marie. (2016): Casestudier. I: Bachelorprojekter indenfor det pædagoiskeområde. Gyldendal Nyt Nordisk Forlag. 14 s.

Keiden, Martin. Fokus: Revitalisering, 2013, Juli, Arkitekten, s. 27-36

Gadeberg, Louise Skøtt: Danskerne får mere og mere plads i boligen, 2017.(besøgt 29.09.2018) https://www.bolius.dk/danskerne-faar-mere-og-mere-plads-i-boligen-36883/

Norrøn: om os, (besøgt 07.09.2018) http://norroen.dk/om-os/

Norrøn, 2017. (besøgt 07.09.2018) www.detdanskelandsted.dk

Norrøn: Landstederne, 2017.(besøgt 07.09.2018) http://detdanskelandsted.dk/?post_type=house

Norrøn: Landstederne, På Halvøen Jungshoved, 2017.(besøgt 13.09.2018)http://detdanskelandsted.dk/house/pa-naturskonne-jungshoved/

Norrøn: Landstederne, På Halvøen Jungshoved, PDF materiale, 2017. (besøgt 13.09.2018) http://detdanskelandsted.dk/wp-content/uploads/2017/04/Roneklintvej-7_Salgsopstilling.pdf

Norrøn: Arkitekturen, 2017. (besøgt d. 07.09.2018) http://detdanskelandsted.dk/arkitekturen/

Norrøn: Flexboligen, 2017. (besøgt d. 07.09.2018) http://detdanskelandsted.dk/fl exboligen/

Norrøn: Landstederne: Midt i Fredriksdals Herregårdslandskab, 2017. (besøgt 20.09.2018) http://detdanskelandsted.dk/house/midt-i-frederiksdals-herregardlandskab/

Schaarup, Peter Heltoft: Rondeklintsvej 7, 4720 Præstø - Landzonetilladelse til opførsel af helårshus i overfl ødiggjort driftsbygning, 2017 (besøgt 26.09.2018)https://vordingborg.dk/media/8095490/roneklintvej-7-4720-praestoe.docx

Berenthz, Marco. (medstifter af Norrøn) interview, 12.09.18Interviewguide, samt transkribering vedlagt som bilag 1 og 2.

Høilund, Poul. (medstifter af Norrøn) oplæg, 19.09.18


36


PRAKSISFORMER 2018TEGNESTUE JJV & NVRDV ARKITEKTER

CASE FRØSILOEN / GEMINI RESIDENCE

GRUPPE JENS UGELSTAD AAS MARIE HARRIS BARFOD MARIAM Z CHOHEIBER TORJUS TENGE ISABELL ROSÉN KIM LY

VEJLEDER ANDERS HERMUND

GEMINI RESIDENCE


38

INDLEDNING

Vores case tager udgangspunkt i Frøsiloen, også kaldet Gemini Residence, som er et boligbyggeri opført på Islands Brygge i 2005. Frøsiloen var oprindeligt en sojakagefabrik som bestod af to siloer i beton, men da det blev nedlagt i 1991, blev det omdannet til den nuværende funktion, private boliger. Projektet er tegnet af den hollandske tegnestue MVRDV i samarbejde med JJW.

I opgaven vil der blive undersøgt, hvordan forskellige aktører i en byggeproces kan have indfl ydelse på et arkitektonisk bygningsværk. Hvordan en pludselig og uforudsigelig hændelse kan føre et byggeri i en anden retning end den oprindelige intention. Det vil blive belyst, hvordan forskellige aktører har påvirket selve bygningsværket og dens omgivelser samt aktørerne internt fra vision til resultat og undersøgelsen af den proces, der ligger imellem.

For at fi nde frem til det valgte tema, er der mange emner som har medvirket til den endelige problemstilling. Spørgsmål som ”hvordan forholder selve bygningen sig til sine omgivelser og hvad giver bygningen tilbage til det gamle industrikvarter?” og ”Hvordan gik selve opførelsen af bygningen, skete der nogle komplikationer og i så fald, hvordan blev de løst?”, er blot nogle af de emner, der kunne være interessante temaer for opgaven. Til at begynde med, blev sidstnævnte spørgsmål opgavens fokus. På grund af informative komplikationer, da interviewpersonerne ikke ville udtale sig om projektets byggeproces, blev dette en afgørende faktor for projektets tema. Hvorfor er projektet så hemmelighedsfuldt, at ingen må sige noget om det og hvorfor er det ikke tilladt at gå ind i bygningen eller opholde sig i for tæt på? Hvorfor er der ikke nogen, der vil udtale sig om de ændringer der har været i konstruktionen og hvordan det har påvirket byggeriet? Ud fra denne undren har vi udarbejdet en problemformulering som lyder følgende:

“Hvilke aktører har præget Gemini Residence og hvordan er det kommet til udtryk i byggeriet, fra vision til det færdige resultat?”

Hvilke aktører er indblandet i processen og hvilken rolle har de haft, samt hvordan forholder de sig til hinanden?

Hvad var arkitekternes oprindelige idé med byggeriets arkitektoniske udtryk samt funktion i lokalområdet?

Hvordan har beboernes ønske om privatliv ændret arkitekternes vision? (narrativet)

Hvilke uventede problemer opstod der under konstruktionen af Gemini Residence, og hvilket udfald havde det for de forskellige aktører?

Hvordan har den uventede regnefejl præget det endelige arkitektoniske udtryk?

Hvordan havde arkitekterne det med disse ændringer både i forhold til lokalplan, fejlberegningerne og beboernes ønsker?


39

1963

1965

1985

1990

1999

2001

2002

2003

2004

2005bygning står færdig

Konstateret beregningsfejlRambøll Gruppen A/S

Aktier bliver opkøbt

MVRDV & JJW vinder konkurrencen

Danske Bank & NCCGemini Residence bliver oprettet

Silon bliver bygget

Siloen bliver taget i brugSojakage fabrik

Ny version

Port Copenhagen sælger grunden til ØK

Danske Bank & NCCOpretter Gemini Residence

byggeperiod

ny lokalplan

industrielt område

Tidslinje


40

METODE

Ved opnåelsen af tilstrækkelig empiri til vores case, er det nødvendigt at gøre brug af fl ere forskellige redskaber. Bøger og andre relevante skrifter om projektet er en begyndelse på at søge efter data, som blandt andet kan fi ndes i arkiver og biblioteker.

At bruge interview som metode er indlysende, efter at havde indsamlet al relevant information fra internettet såsom artikler, videoer og hjemmesider, som dog i vores opgave er begrænset og svært at fi nde. Da opgavens tema i starten omhandler fejlberegninger på konstruktionen, er det at fi nde empiri i sig selv en udfordring. Flere af de involverede fi rmaer er blevet kontaktet for at få en forståelse af samarbejdet og håndtering af problematikken, men ingen vil udtale sig om det, på trods af, at de har indvilliget i et interview. Blot én person ville give interview, men vedkommende fortæller ud fra et arkitektonisk perspektiv, da det er hans ekspertise område.

Vi har i starten en hypotese om, at det skulle være nemmere at få fat på information og at de respektive aktører vil være mere velvillige og hjælpe os. Men da vi stille og roligt går i gang med opgaven fi nder vi ud af, at det er mere kompliceret end forventet, og vi bliver derfor tvunget til at tage en lang omvej. Det har givet et nyt syn på casen, som resulterede i vigtig lærdom om byggeprocessen og en dybere forståelse af hvor mange der faktisk er involverede i et projekt af den størrelse.

Interviewmetoden virkede umiddelbart som den sikreste måde at nå frem til mere dybdegående information som nettet ikke gav adgang til. Men efterhånden som metoden blev taget i brug viste det sig at være tidskrævende og delvist uden store resultater, samtidig blev forberedelsestiden og venten på svar ikke opvejet af resultatet. På grund af udviklingen i brugen af interviewmetode, har de andre metoder haft en stor betydning for opgaven idet det var det empiri, vi kunne vende tilbage til og som kunne skabe rammerne for det videre forløb. Vi måtte altså vinkle opgavens tema sådan, at vi kunne få mest ud af vores data. Interviewet vi havde fået med en af arkitekterne bag Frøsiloen der gav os en fortælling om arkitekturen, måtte vi bruge effektivt samt det førnævnte empiri som vi allerede havde adgang til.

Vi kunne netop også bruge den information vi fi k ud af, at kontaktpersonerne ikke ville snakke. Vi kunne fi nde ud af, hvad det sagde om projektet. En anden metode vi har brugt til at indsamle data og sætte rammerne for opgaven er ved hjælp af 2 teorier; ANT (aktør-netværk-teori) og den narrative teori, som vil blive beskrevet i det følgende afsnit.

TEORI

AKTÖR-NÄTVERKSTEORI

Aktör-nätverksteori förkortas ANT och är ett verktyg som går ut på att skapa förutsättningar för att undersöka ett projekts arbetsprocess, dynamik, utveckling och riktning. Teorin utformades av Bruno Latour, John Law och Michel Callon på 1980-talet. ANT tillämpas både som en teoretisk och metodisk utgångspunkt i alla möjliga typer av sociala och naturliga sammanhang, och


41

baseras på ett sammankopplat nätverk av relationer som stundtals ändrar och omformar sig. Med hjälp av teorin utvecklas en bättre förståelse för hur det inblandade parterna samarbetar sinsemellan, samt hur de inbördes relationerna till varandra förhåller sig. (Justesen 2017:362).

AKTÖRER

Begreppet aktör accentueras i denna teori och har en väsentlig roll. Latour defi nierar en aktör som allt som modifi erar ett “tings” tillstånd genom förändring (Justesen 2017:364). Genom att använda ANT går det att kartlägga vilka aktörer som har varit delaktiga i en given process.

Teorin betonar betydelsen av samspelet mellan den sociala miljön och de materiella tingen. Samtidigt skiljer den på humana och icke-humana aktörer. Humana aktörer är de aktörer som drivs av en mänsklig part. Icke-humana aktörer är det materiella som påverkar världen, till exempel teknologi, ting, biologisk material, dokument med mera. (Justesen 2017:364) Teorin menar att dessa faktorer är minst lika viktigt och bör behandlas likvärdigt med humana aktörerna, vilket kallas för generaliserad symmetri (Justesen 2017:367).

NÄTVERK

Nätverk är ett annat centralt begrepp i ANT. Att se strukturen i ett nätverk är möjligt först efter att man har lyckats kartlägga samtliga aktörer och undersökt vilken roll varje enskild individ har haft. Hur samordningen mellan aktörer fungerar kan beskrivas med hjälp av följande begrepp;

Centraliserade nätverk går att fi nna där makt och ansvar är koncentrerat till en och samma punkt, det vill säga på en högre instans. Religiösa organisationer är ofta uppbyggda på det här viset, där guden och de troende har en mycket tydlig maktrelation.

Decentraliserade nätverk består av mindre grupper som är segregerade från varandra med varsin ledare. Det fi nns fl era ledare som kommunicerar med varandra utan att alla parter är delaktiga. Ansvaret vilar på några få. Detta är den typ av nätverk som mest tydligt används i arbetet bakom Frøsilo.

Distribuerade nätverk har fokus på kollektivet där alla parter är lika betydelsefulla.

Begreppen behöver nödvändigtvis inte utesluta varandra utan kan lika gärna representeras vart och ett på olika plan i ett nätverk.

BLACK BOX

Är en del av processen vars mekanismer är osynlig eller oförståelig. Kan defi nieras som något mekaniskt, en struktur eller en process inom till exempel teknik och vetenskap. Det är den processen som sker mellan inmatning och utmatning. Sådant som inte går att begripa oss på då det är för komplicerat. Ofta är det den del som tas för givet och inte ifrågasätts (Justesen 2017:366). Ett exempel på en svart låda är en mobiltelefon, det


42

vill säga en produkt med funktioner som vi använder oss dagligen och som vi förstår hur de fungerar, utan att för den delen begripa oss på hur dessa funktioner faktiskt är tekniskt uppbyggda.

En given process framstår ofta som stabil och självklar från utsidan och det är först vid en fördjupning som det blir möjligt att identifi era något som en blackbox. I många fall handlar det som att öppna upp och börja ifrågasätta. För att undersöka hur en process är etablerad är det avgörande att förstå deras inbördes relationer och vilket infl ytande de har på varandra (Justesen 2017:367).

När aktörer påverkar varandra kallas det för translation. De kan till exempel göra det i syfte att alliera sig med andra aktörer för att stärka sin egen position (Justesen 2017:364). Begreppen black box, white box and broken-black box nyttjas för att kategorisera respektive aktör och skapa en uppfattning för den roll och karaktär aktören har haft i utförandet av projektet. Begreppen white box och broken-black box har vi själva satt en defi nition på. White box är motsatsen mot black box och syftar på en transparent process. Processen är påverkbar och därmed inte lika stabil. Broken-black box är de aktörer som egentligen borde klassifi ceras som en black box men vars process har synliggjort. När black boxen har öppnats upp visar den tecken på svaghet och är därmed ostabil.

NARRATIV TEORI

En berättelses avsikt är att åskådliggöra en sammanhängande sekvens av skeenden. För narrativ forskning är den muntliga berättelsen som framställs i intervju och observationer lika betydelsefull som andra dokument. Den reella informationen ger kunskap om den sociala verklighetens karaktär. En berättelse får liv av incidenter, sammanhang, orsaker, intentioner, reaktioner och roller. En historia har en tydlig början och ett tydligt slut, samt ett stort fokus på problematisering och lösning. Även läsarens upplevelse av historien kommer skilja sig åt beroende på i vilken ordning den återberättas (Frandsen et al. 2012: 126).

Teorin förklarar hur berättaren uppfattar, tolkar, minns och redogör för ett händelseförlopp och hur detta utmärker berättelsen. På 70-80-talet väcktes intresset för organisationskultur. Motivet är att ta lärdom av historien och att använda den för att strukturera upp organisationer, både internt och externt. Används som utgångspunkt för att analysera samarbete, kommunikation, identitet och organisationsförändringar (Frandsen 2012: 128).

Nedan introduceras de tre inriktningarna inom narrativ teori, inspirerad av Catherine Kohler Riessman, vars roll har varit avgörande för den narrativa analysmetoden.

Tematisk analys fokuserar på innehållet i berättelsen. Berättelsens innehåll är centralt, vad som blir sagt är avgörande. Idealt är om fl era historier som bekräftar samma händelse. (Frandsen et al. 2012: 182). Den tematiska analysen är relevant då stor vikt ligger på problemlösning och konsekvenser. För att besvara frågeställningarna måste narrativet förklaras, annars riskerar läsaren att inte följa med i resonemangen.


43

Strukturalistisk analys fokuserar på roller. Till skillnad från tematisk analys är det här mer intressant hur berättelsen presenteras istället för vad som presenteras. Beroende på berättarens egna roll och intention kommer berättelsen förmodligen att vara partisk.

Med hjälp av Algirdas Julien Greimas´ akantmodell skapas en uppfattning om hur arkitekten själv upplever förändringarna. Modellen visar den rollstruktur som redovisas i alla berättelser, inklusive O.Hs (Frandsen et al. 2012: 131-137).

Performativ analys fokuserar på utförande och agerande. För vem, när och varför berättas narrativet? Interaktionen och relationerna sinsemellan och deras påverkan på dess kontext är centrala faktorer. En metod för att till exempel beskriva arkitektens roll i samhället (iscenesætter) (Frandsen et al. 2012: 137).

BERÄTTELSE SOM METODISK DRIVKRAFT

Kan användas som en stor drivkraft för ett projekts konceptuella design utveckling. Frågan om värderingar, identitet och vision blir grundläggande. Stabiliserar och motiverar ett projekt. Författaren, organisationsanalytikern, har också en avgörande roll för hur berättelsen berättas. Genom att co-konstruera berättelsen förändrar man också organisationen (Frandsen et al. 2012: 137).

ANALYSE

Totalentreprenør Bygherre

VisionVision

Lokalplan

Gemini Residence A/S Investorer

Kunder/beboer

JJW ARKITEKTER

Bisgaard Landskabsarkitekter

Kommunen

Bygge- og teknikudvalget

Gemini Residence - Frøsilo

Peter Lind A/S

Ingeniør

Arkitekter Arkitekter

Ingeniør

Fejlberegning

Siloen

Konkurrence

ØK


44

Aktørprofi ler Aktør-netværk pro-fi lerne er udformet som et hjælpemiddel under casestudiets arbejdsproces. Profi l-erne ligger til grund for analysen af netværket og aktørernes funktion.

NNC A/SNNC er bygherre, totalentre-

prenør, rådgiver og hovedinvestor

i samarbejde med med Danske

Bank som bygherre

ØKØK (Det Østasiatiske Kompagni)

et handelsselskab, som før ejede

Havnestaden. De var med til at

danne den nye lokalplan.

LokalplanEn vigtig aktør i forhold til

arkitekturens udfoldelse i for-

hold til JJW & MVRDV projekter-

ing af frøsiloen.

VisionVisionen for området var at

ombygge området fra et industri-

elt område til et beboeromåde.

FejlberegningVisionen for området var at

ombygge området fra et industri-

elt område til et beboeromåde.

DANSKE BANKDanske Bank bygherre er hoved-

investor samt stifter af Gemini

Residence A/S. Frøsiloen i sig

selv er beregnet til Danske Banks

vigtige kunder, som også er nogle

af investorerne.

KommunenKommunen har igennem Bygge- &

Teknikudvalget behandlet projek-

tforeslaget.

Konkurrence

Konkurrencen er blevet udgivet af NCC & Danske Bank.

InvestorerInvestorer er nogle af Danske

Banks kunder, som har invest-

eret Gemini Residence A/S. Samt

beboer i Frøsilion. De har dannet

en ejerforening, som sætter

retningslinjer for beboernes

regelsæt i byggeriet

JJW ArkitekterJJW arkitekter har i samarbejde

med MVRDV vundet konkurren-

cen. Arkitekterne har arbejdet

sammen med både Rambøll A/S

og Peter Lind.

Peter LindPeter Lind er ingeniøren bag

beregninger af frøsiloen. Selska-

bet lavede fejlberegningerne.

Bisgaard Landsk-absrkitekterBisgaard var landskabsarkitek-

terne i samarbejde med JJW &

MVRDV.

Rambøll A/SRambøll A/S tog over som

ingienør, da Peter Lind lavede

fejlberegningerne.

MVRDVMVRDV arkitekter har i samarbe-

jde med MVRDV vundet konkur-

rencen. Arkitekterne har arbej-

det sammen med både Rambøll

A/S og Peter Lind.

Gemini Residence - FrøsiloDet endelige Produkt - byggeriet.

Bygge- & TeknikudvalgetBygge- og teknikudvalget be-

handlforeslagets byggeri.

Gemini Residence A/SGemini Residance er en virk-

somhed, som investorerne, har

mulighed for at investere i.

SiloSiloen bliver til et renoveret

byggeprojekt, som en del af

visionen forområdet.

Black Box

Broken Black Box

White Box

Human aktør


45

AKTØR-NETVÆRKSANALYSE

Nedenfor ses ANT-analysen over de forskellige v igtige aktører, som har en rolle i hele byggeprojektet, samt hv ilken relation de har til hinanden.

De forskellige aktører bliver defineret i diagrammet, på modsatte side, som enten humane eller non-humane aktører (Justesen 2017: 364), og om de er black box (Justesen 2017: 366), der defineres som en stabil process i netværket. Nogle af aktørerne er ikke helt klare black box, idet disse aktører er ustabile black box, hvor processen er mere eller mindre åben, hv ilket v i har valgt at kalde for en broken black box. Til s idst defineres nogle af aktørerne også som en white box, hv ilket ses som en klar aktør i processen.

Hele byggeprojektet star ter tilbage til 1963, hvor ØK beslutter sig for at give området en ny identitet v ia en v ision fra et industr ielt område til et beboeligt område(Chr istiansen 2007: 24), hvor en ny lokalplan for området dannes. En v ision som NCC udfører ved at opkøbe jorden af ØK. Siloen, Visionen og Lokalplanen optræder som non-humane aktører, idet v i kender klar t til de forskellige aktører.

Lokalplanen er et udbytte af v isionen, hvor lokalplanen er formet efter den nye v ision for det industr ielle område. De tre non-humane aktører er dermed også white boxes, eftersom v isionen, som hænger sammen med lokalplanen, er udgivet offentligt. Siloen i s ig selv er et klar t objekt eller input i denne process, som behandles.

NCCs rolle som aktør er totalentreprenør i byggeprojektet, idet de tager sig af projektudv iklingen af en fast ejendom (NCC 2018), som omfatter alt fra idé til realiser ing og salg af den færdige ejendom. NCC ses umiddelbart som en human black box aktør, idet NCC er en organisation, som behandler byggeprojektet. Dog ses NCC ikke som helt præcist som en black box, idet NCC er rådgivere for Danske Bank (Berlingske 2012). Det v il s ige, at NCC kan have en forandrende aktørrolle, som kan ændre projektets udfald. Vi har der for, defineret denne ustabile black box for en Broken black box. Danske Bank er bygherre som en human black box aktør, som gerne v il bygge nogle boliger til s ine store aktionærer, som Ole Hornbæk fortæller: “[...]Danske bank havde lavet det her projekt, Gemini Residence. Købt siloerne derude for at etablere nogle boliger. sigtet var at lave boliger til deres VIP-aktionærer[...]” (Hornbæk 2018)

Kunderne er således også nogle af investorerne i entreprenørselskabet, Gemini Residence A/S, som NNC i samarbejde med danske bank har stiftet (Byens Ejendom 2013). Dette betyder, at Danske Bank ikke opererer, som en organisation med et velkendt formål, hv ilket sætter dem i bås


46

som en broken black box, der retter sig efter kundernes og investorernes interesser.

Gemini Residence A/S er som sagt et entreprenørselskab, som investorerne har investeret i. Investorerne har derefter dannet en ejer forening. “[...]Gemini Residence, der bliver købt af alle deltagerne hernede (peger på investorerne), alle de her 84, bliver så solgt som lejligheder, og så bliver det så til en ejer forening, som så er Gemini Residence, som så ejer siloerne nu.”(Hornbæk 2018)

Gemini Residence A/S er dermed også bygherren (Arkark 2005) eller frontfigur for NCC og Danske Bank, idet Konkurrencen er blevet udgivet af Gemini Residence A/S. Gemini Residence A/S opfører sig som en human black box, hvor investorerne ikke er synlige. Hv is Gemini Residence A/S havde oplyst investorerne og økonomien, havde v irksomheden været en white box, som en almindelig entreprenørselskab.

Kunderne og investorerne opfører sig her som humane broken black box aktører, idet de ikke kun fungere som investorer. Investorerne er med til at påv irke udformningen af Frøsiloen udtr yk.

MVRDV v inder i samarbejde JJW konkurrencen. Tegnestuerne arbejder i første omgang sammen med ingeniør v irksomheden Peter Lind (Ing 2005), som har vundet en kontrakt med NCC. Peter Lind formår dog at lave en beregningsfejl mht. valg af mater iale og dimensioner på bjælkerne. Dette betyder, at Peter Lind går fra at være en human black box til en human broken black, idet v irksomheden ikke er en stabil proces længere. MVRDV og JJW ses som human broken black box, da de åbner tegnestuen for os og v iser arbejdsprocessen. NNC erstatter derefter Peter Lind med Rambøll A/S (Selsø 2005), som opfører sig som Human black box, idet Rambøll A/S forbliver en stabil maskine, som udfører arbejdet uden tv ivl. Fejlberegningen opfører sig som en non-human black box, idet fejlberegningerne ikke helt præcist bliver oplyst.NCC sender byggeforslaget v idere til kommunen, hvor Bygge- og teknikudvalget (BTU 2001) opererer inden for kommunens rammer. Dermed behandler kommunen og Bygge- og teknikfor valtning forslaget, hv ilket udgør dem som humane black box aktører.

Bisgaard Landskabsarkitekter (arkark 2005) har været inde over byggeprojektet, da JJW og MVRDV vælger at få hjælp. Dog har investorerne ikke valgt det forslag, som de kom med. Bisgaard Landskabsarkitekter sættes i samme kategor i som JJW og MVRDV som værende humane black box.


47

PENGESTRØM

Ovenfor ses et diagram, som belyser forløbet af pengestrømmen. Danske Banks kunder og aktionærere har investeret i entreprenørselskabet, Gemini Residence A/S (Byens Ejendom 2003), som også er bygherre over byggeprojektet. Gemini Residence bliver styret af NCC og Danske Bank. NCC har en kontrakt med Peter Lind, som formår at lave en regnefejl, hv ilket fører til, at de bliver erstattet med ingeniørerne fra Rambøll A/S. JJW og MVRDV v inder konkurrence med det bedste forslag til bygger iet. Gemini Residence A/S er den centrale aktør, som betaler NCC for deres ydelse i forhold til projekter ing af byggeprojektet. NCC betaler der for ingeniørerne.


48

MAGTSPIL

Figuren ovenfor belyser magtspillet mellem de humane aktører. Danske bank har som sagt i samarbejde med NCC stiftet Gemini Residence A/S, som aktionærerne har investeret i. Dette betyder, at Gemini Residence A/S er meget afhængige af aktionærerne og nogle af Danske Banks kunder, som også er nogle af investorerne. Danske Bank og NCC opererer gennem Gemini Residence A/S, som har bedømt JJWs og MVRDVs projektforslag til at være den kårede v inder af konkurrencen. Gemini Residence A/S har der for en given magt over de to tegnestuer samt over ingeniøren, idet de to tegnestuer og ingeniøren har arbejdet sammen om realiser ing af byggeprojektet. NCC har sendt bygge-forslaget v idere til kommunen, som har givet godkendt forslaget. kommunen har en stor magt over hele projekt, idet de kan både kan godkende eller standse projektet, hv is nogle arkitektoniske udførelser kr ydser nogle restr iktioner i forhold evt. lokalplanen.

ARKITEKTERNES VISION

Arkitekterne fra JJW og MVRDV har efter Gemini Residence A/S ønsker, allerede i begyndelsen af projektet en v ision om at skabe et moderne og eksklusivt boligkompleks i de to nedlagte industr i-siloer. Med lokalplanen som retningslinje, har de stræbt efter, at bevare disse siloers karaktér og på samme tid, at bevare noget af det gamle industr iområdes histor ie.Siloernes karakter er bevaret ved bl.a. at bibeholde meget af deres form samt ved at fokusere på at holde de to cylindres indre rum åbne.

Totalentreprenør Bygherre

Gemini Residence A/S Investorer

Kunder/beboer

JJW ARKITEKTER

Kommunen

Bygge- og teknikudvalget

Ingeniør Arkitekter Arkitekter


49

“Vi v ille lægge de her to glasrør udenpå. Vi v ille bevare siloens indre for at få skabt en bevægelse op igennem.” (Hornbæk, 2018)

For at gøre dette, har de meget tidligt i processen besluttet, som de eneste i konkurrencen, at placere alle 84 ejerlejligheder på ydersiden af siloerne. (Hornbæk, 2018). De har ladet de indre rum fungere som opgange.

DESIGNPROCESSEN

En anden afgørende faktor, der bliver taget særligt hensyn til under designprocessen er deres v ision om at have et så stort lysindfald som muligt i lejlighederne og i opgangene (Hornbæk, 2018). Her var der i star ten overvejelser om, at skære huller i s iloen for at få så meget lys som muligt kan trænge ind. Dog er det begrænset hvor mange huller, der kan skæres i s iloernes betonmurer. Dette skyldes bæreevnen, hv ilket er noget, som v ille komplicere denne opgave. Der for tog de beslutningen om, som de eneste i konkurrencen at placere lejlighederne uden på siloerne, hv ilket også var årsagen til, at de vandt konkurrencen (Hornbæk, 2018).

Arkitekterne v idste fra starten af designprocessen hv ilken type mennesker det var, som skulle blive de kommende beboere i Frøsiloen. Det var velkendt, at der var tale om velhavende investorer, med et særligt ønske om eksklusiv itet og unik

Bilag 1: De to betonsiloer, under konstruktionen.


50

arkitektur. (pleasure.borsen 2010) Ud fra disse oplysninger har arkitekterne besluttet, at designe hele projektet med disse kr iter ier for øje. Alligevel er der i bygger iet blevet brugt simple og rå mater ialer for bæredygtighed og bevarelse af det industr ielle udtr yk (Hornbæk, 2018).

LOKALPLAN

I 1999, f lere år innen konkurransen for ombyggningen av frøsiloen utlyses, presenter Teknik- og Miljøfor valtningen i Københavns Kommune sin lokalplan for området Islands Br ygge Syd. Vi vurderer denne som en non-human aktør i vår case, da den bestemmer rammeverket som de andre aktører arbeider ut ifra: både byggherren som utlyser konkurransen og arkitekten som tilpasser seg v isse bestemmelser.

Det fremgår at lokalplanens formål skal være

“å udgøre det planlægningsmæssige grundlag for omdannelse af et større, nedslidt havne- og industr iområde på den sydlige del af Islands Br ygge til et attraktivt bolig- og ser v iceerhvervsområde med bebyggelse af høj arkitektonisk kvalitet” (TMF, 1999: §1).

Videre omtaler planen tranformasjonen av to andre siloer tilknyttet sojaproduksjonen: Wennberg- og Pressesiloen, da disse kan “ber ige området ved deres karakter istiske, arkitektoniske fremtræden samt deres kulturhistor iske betydning” (TMF, 2001: §1). Frøsiloen nevnes først et år senere, i lokalpanens første tillegg, hvor det fremgår at siloene også skal omdannes til boliger (TMF, 2001: § 1). Frøsiloen kan der for ses på som en av tre cases, som alle har hatt lignende utfordr inger i forhold til lokalplanen.Beslutningen om å heve boligene elleve meter over jorden, som svarer til 3. etg. I et tradisjonelt boligbygger i (Zalewski, 2004: 114), er overhodet ikke tilfeldigt, men et resultat av bebyggelsesprosenten som fremkommer i lokalplanen: “Vi måtte ikke lave mer areal, og det hjalp os i v irkeligheden, den kler det jo meget godt” (Hornbæk, 2018) Videre kommer det også frem i lokalplanen at “Facader på Frøsiloen skal fremtræde i grå beton eller anden over f ladebehandling, der efter Bygge- og Teknikfor valtningens skøn er tilpasset bygningens udtr yk.”(TMF 2001: §1) Dette blir fullstendig ulogisk, da boligenes plasser ing forskyver fasaden og endrer hele “bygningens udtr yk”. Samtidig kan det argumenteres for at arkitektens beslutning angående eksponer ingen av siloen, med sitt helt opr innelige betongudtr yk fra 1963, bevarer bygningens ”kulturhistor iske betydning” og bidrar til å for telle histor ien om Islands Br ygge som et industr iområde.


51

At Hornbæks fokus i inter v iewet ikke r iktig tar stilling til dette, belyser spørsmålet om hvorv idt Bygge- og Teknikudvalget i s in beslutning om å godkjenne prosjektet, gjorde dette på bakgrunn av hvordan arkitektene klar te å bevare Frøsiloens identitet, eller om prosjektets arkitektoniske kvalitet i seg selv overgikk dette. Noe som kan v irke logisk da utvalget v iste stor begeistr ing over for ombyggningen: “Det er for valtningens vurder ing, at der er tale om et meget or iginalt projekt, som går langt ud over de sædvanlige normer for ombygningsprojekter, og at dets realiser ing v il skabe et unikt vartegn for hele denne del af Sydhavnen. Forvaltningen kan der for anbefale de fornødne dispensationer fra bestemmelserne for ombygningen” (BTU 2002).

En ny stibro som forbinder fisketorvet med Islands br ygge presenteres også i planen. Denne skal få stor betydning for opplevelsen av frøsiloen, da den introduserer et helt nytt motiv for brukere av broen, hvor byggningen stjeler all fokus fra resten av havnen og gradv is åpenbarer seg for en. Samtidig som broens høyde løfter perspektivet og synligjør takets “glasskupler”, i mye større grad enn fra bakkenivå og andre steder I byen. Denne effekten var dog ikke planlagt, men “fullstændig tilfældigt” (Hornbæk, 2018). Tvert imot var dette noe byggherren (NCC) helst v ille unngå, da alle fire arkitekfirmaer har, i s ine besvarelser av konkurransen:

“peget på det uheldige i at placere en stibro over havneløbet ud for Frøsilo som angivet i lokalplanforslaget” (BTU 2001).

NCC foreslo der for for Bygge- og Teknikudvalget at “stibroen placeres ca. 50 m nordligere ud for pladsdannelsen i forlængelse af Axel Heides Gade. Dette ønsket ble dog ikke oppfylt da broen ikke kan:

“udføres med et forløb, der er v inkelret på de to sider af havneløbet. Udover det æstetisk uheldige i et diagonalt broforløb forlænges broen med deraf

Bilag 2: Bryggebro


52

følgende tekniske og økonomiske omkostninger”(BTU 2001).

Ved å bruke aktør-nettverksteor i (ANT) har det utv iklet seg en bedre forståelse for hvordan de innblandede aktørene arbeidet når det oppsto problemer under konstruksjonen. Og hv ilke utfall det hadde for de forskjellige aktører. Organisasjonen bak frøsiloen er et desentraliserende nettverk som består av mindre grupper som er mer eller mindre segregerte fra hverandre med hver sine ledere. Ansvaret hv iler på NCC som totalentrepenør, ansiktet utav, og de som er opptatt med å opprettholde et overordnet, godt renomè. Men man kan også si at det er et distr ibuerende nettverk. Ikke nødvendigv is fordi alle parter har like mye makt. Men at de alle er avhengig av hverandre, og er betydningsfulle. Ved å se på illustrasjonen (side. 15) kan man bedre forstå relasjonene mellom de forskjellige aktørene, og hvordan de avhenger av hverandre. Etter MVRDV v inner konkuransen i sammarbeid med JJW, ble ingeniør firmaet Peter Lind AS leid inn av NCC.

Konstruksjonsarbeidet av Gemini Residence møtte på utfordr inger i 2004, da det ble oppdaget en feil i beregningene. Peter Lind, rådgivende ingeniører, hadde gjort f lere regnefeil i forhold til bæreevnen og stålbjelkene var i for dårlig kvalitet. Feilberegningen ble oppdaget da entreprenøren NCC fjernet avstivningen under det nederste betongdekk, som hv iler på stålprofilene og som skulle bære hele konstruksjonen. Konstruksjonen holdt ikke. når det opstod et såpass stort spend i betongdekket ble de tvunget til å handle raskt for at bygningen ikke skulle kollapse(Selsø, 2005).

Feilberegningen som et problem, resulterer i en rekke endr inger i forholdet mellom aktørene. Det rammer som nevnt en aktør spesielt hardt; Peter Lind AS får et kjempe erstatningskrav på et tosifret millionbeløp. En ny aktør trer inn. NCC erstatter Peter Lind AS med Rambøll ingeniør firma, som har i oppgave å redegjøre hva som skjedde, overta og erstatte/forbedre konstruksjonen. feilen ble oppdaget, og f lere erstatningskravet krevd. Så etter en mislykka rekonstruksjon måtte Peter Lind AS inngi begjær ing om konkurs. Pressetalsmann fra entreprenør og byggherre NCC, legger stor vekt på at feilen ble oppdaget og ordnet opp i. NCC legger seg allikevel f late. De beklager for at de ikke sjekket hvordan firmaet kvalitetssikret de statiske beregninger. NCC fikk på dette tidspunkt kr itikk for at de som tross alt er et såpass anerkjent og profesjonelt entreprenør firma, ikke har kontroll på hv ilke mater ialer de benytter i deres totalentrepr iser (selsø, 2005).

Følte tegnestuerne MVRDV & JJW et ansvar for, at feilen skjedde? Ifølge afdelingsleder i Rambøll, Peter Rath Nielsen manglet det faglig sparr ing på tegnestuen. (selsø, 2005)

Bilag 3: Lokalplan


53

”Grundlæggende var der tale om en fejl i ingeniør-projektet, hvor for det blev en konflikt er mellem entreprenør og ingeniør firmaet.” (Hornbæk, 2018).

O.H v ille v idere ikke snakke om hvem som konkret har skyld for den konkrete feil.

FORANDRING I DET ARKITEKTONISKE UTRYKK

For å forstå konsekvensene av feilberegningen, er det v iktig å undersøke hele prosessen. På dette punkt har det vært v iktig å få frem arkitektens v isjon i forhold til det endelige resultatet. En konsekvens er ikke nødvendigv is negativ, selv om det kan være et negativt ladet ord. I dette prosjektet har feilberegningen absolutt preget det endelige arkitektoniske utr ykk, men ikke nødvendigv is negativt. Hva har feilberegningen satt igang, og har feilberegningen satt prosjektet i et nytt lys? En uventet hendelse som i vårt eksempel kan også resultere i en mer gjennomtenkt prosess, en prosess som utv iklet seg til et bedre resultat enn hva deres v isjon utgangspunktet var. I samme intervju med O.H. ble det forsøkt å forstå hans tanker rundt tematikken.

På yttersiden kom “aluminiumskappen” på rørenes underside til. Og på innsiden måtte arkitektene etablere den indre betongr ing for å etablere en avskjærmning av trekkraftene fra de bærende bjelker. (Hornbæk, 2018) Yttersiden av bygningen ble penere, og mindre grov. Noe som kan bli sett på som et tap i forhold til det mere rå industr ielle utr ykk. På innsiden har den indre r ing skapt et anderledes rom enn hittil tenkt.

“En tættere og mere kompleks rumlighet, som jeg synes klæder opgangs rummet.” (Hornbæk, 2018)

Bygningen endret utr ykk i den nederste etasje. Det var en utfordr ing på to ledd. O.H forklarer ved å v ise til tegninger av konstruksjonen. Trapperommet var ikke tegnet på den måten det ser ut idag. Hele situasjonen i den nederste etasje dukket faktisk opp på grunn av utfordr inger i prosessen. De dragene som stikker i ut skulle egentlig bare være trukket ned. Dragen kommer ut og deretter blir de 8 etasjer stablet oppå dem. det v il s i at alt det bærende ligger i de drager. (Hornbæk, 2018)

Etter at det v iser seg at de hadde noen feil i kalkulasjonen, i tillegg til at det stål som ble levert ikke var kvalifiser t som det stål de skulle bruke. O.H. forklarer ut fra tegningene hvordan disse utfordr ingene førte til den indre r ingen som er i bygningen. Dragene blir trukket inn for å trekke kreftene ned i jorden.

“Det er ret meget spænding på, og de er som jeg husker det 1.50m høje[...] Som i kan se, så skal de


54

bære 8 etager. De har det her moment der drejer ind, og så skal den trækkes én gang til[...] Så der for ser det ud på dette v is, den indre form der kommer, imens v i får lavet denne “indre silo” til. Den fandtes ikke til, at star te med.” (Hornbæk, 2018)

Så på grunn av at de ble nødt til å trekke alle kreftene med oppsto altså denne “indre silo” O.H referer til.

BEBOERNES INDFLYDELSE

Ved igen at anvende aktør-netværksteor ien, ANT, står det klar t at beboerne i Frøsiloen også har fungeret som humane aktører, der har ændret på arkitekternes opr indelige v ision, allerede fra begyndelsen af projektet. Beboerne tilhører et bestemt segment af boligejere. De tilhører en velhavende gruppe, herunder forretningsfolk, udlandsdanskere og fodboldspillere (pleasure.borsen 2010). Ud fra to uafhængige fortællinger, fra hhv. arkitekten O.H., og en beboer, Carsten Pedersen, kan der ved hjælp af en tematisk analyse af deres for tællinger bekræftes ét narrativ.

Under interv iewet med O.H. får v i hans bud på, hv ilken type beboere der boede der i dag.

“[...]Det er jo et segment hvor folk har penge[...] Og så v idste v i det også ud fra, at man havde forhandlet sig frem til, at det var uden bopælspligt. Så med stor sandsynlighed v ille det være udlandsdanskere, det v ille være folk, som ikke skulle have det som bolig.”

Bilag 4: Trapperum

Bilag 5: Aluminiumskappe

Bilag 6: Oprindelig v ision(under konstruktion)


55

K: “Så noget fer ieagtigt eller sommerhus?”O: “Ja, det kunne det godt være, og det kunne godt være v irksomheder som havde det, som repræsentations-boliger, eller noget I den stil. Så det blev ikke, som det også bliver signaleret lidt I arkitekturen- men det jo ikke en familiebolig[..]”(Hornbæk, 2018)

Derefter kan dette citat ud fra et interv iew med Carsten Pedersen, fra 2010, bekræfte O.H.s for tælling.

“Vi bor i et hus i Helsingør og købte den her lejlighed som »teater lejlighed«. Det er et sted, v i opholder os, når v i er inde i byen – for eksempel for at gå i teatret,« siger Carsten Pedersen.

Han gætter på, at cirka halvdelen af lejlighederne i Gemini er ejet af folk, der bruger lejligheden som ekstra bolig.»Køber af den her lejlighed v il typisk enten være et ungt par med v ind i sejlene eller et ældre par, der sælger huset i Nordsjælland og f lytter ind til byen,« siger Lasse Ernst og uddyber målgruppen økonomisk:

»Det er folk med høje indtægter, der bor her. På grund af den manglende bopælspligt er der en del forretningsfolk med base i udlandet, der har deres danske hjem her. Der bor også et par kendte fodboldspillere i bygningen.” (Pedersen, 2010)

Temaerne i begge af disse for tællinger er, at der er tale om en velhavende type beboer, som ikke bor i lejlighederne året rundt og, at den manglende bopælspligt var særligt attraktiv for disse.

Der er altså tale om en type boligejere, som har et et ønske om bo eksklusivt og som i høj grad også har et stort behov for pr ivatliv. Ved at anvende den per formative analyse, kan det siges om disse beboere, at de er aktører, der på sin v is påtager sig en rolle, som “de v igtige beboere”. De påtager sig rollen, som beboere hv is pr ivatliv skal varetages og værnes om før end, at de kan bosætte sig et sted. Dette er noget, som de for venter, at deres publikum, herunder arkitekterne og de øvr ige borgere skal v ide om dem og handle efter.

“K: “Der er heller ikke mange, der ved hvem der bor der. Der er ingen navne nogen steder, så det tophemmeligt. “O: “Ja, det er sådan lidt V.I.P. “incognito”” (Hornbæk, 2018).

Ud fra dette citat fra O.H., kan det ses, at det har lykkedes beboerne, at opretholde deres rolle over for publikum.De bruger denne rolle til at få gennemført deres ønsker om at


56

holde fremmede på afstand. Dette ses eksempelv is på Gemini Residences egen hjemmeside, hvor ejer foreningens bestyrelse, som repræsenterer beboerne, har lavet en husorden, som gælder alle husets beboere. Her indgår der bl.a. ind under afsnittet om “Dørtelefon og indgangsdøre fra gadeniveau”, at hverken pizzabude, reklameomdelere, “nysgerr ige” eller andre uvedkommende må lukkes ind i foyeren eller andre steder i bygningen uden en særlig tilladelse. Desuden er det et krav, at indgangsdørene altid er lukkede og låste, og at til- og fraf lytningen skal foregå v ia p-kælderen. Alt dette er blevet vedtaget af sikkerhedsmæssige årsager (geminiresidence.dk 2012). Bestyrelsens str ikse husorden v idner om, at beboerne vægter ideen om pr ivatliv meget højt. Dette har på mange måder været med til at ændre på arkitekternes opr indelige v ision til bygger iet og dets forhold til lokalområdet.

Ud fra interv iewet med O.H. ved v i eksempelv is også, at arkitekterne fra JJW og MVRDV sammen med nogle landskabsarkitekter fra Bisgaard fra begyndelsen havde haft en v ision om, at Frøsiloen skulle have haft et større samspil med resten af lokalområdet. Landskabsarkitekterne havde ved projektets ide-fase tegnet et ikke-asfalteret landskab under og omkr ing siloerne, men dette blev ikke realiseret.

“[...]Vi har tegnet et landskabsprojekt, med Steen Bisgaard. Så der var sådan set tegnet et r igtig fint landskabsprojekt. Så kommer v i så langt, at v i får dannet en ejer forening og, de vælger så at sige: “Vi ikke v il have at nogen betræder vores grund”. Så det bliver sådan “keep off”[...] Vi havde faktisk et ikke-asfalteret projekt så, at det står temmelig skarpt dér. ”(Hornbæk, 2018).

Ud fra dette citat, bliver det gjort klar t at årsagen til det opr indelige landskabsprojekt fra Bisgaard ikke blev realiseret på grund af beboernes ønsker om ikke at tiltrække fremmede til deres område. Det er end ikke for uvedkommende tilladt at opholde sig på matr iklen under siloerne. Dette gælder på trods af, at bygningen er placeret centralt i København ud til Br yggebroen, hvor der passerer mange forbigående og cyklister på daglig basis. Yderligere har beboerne ændret noget ved det arkitektoniske af inter iøret inde i boligerne.

“[…]2 år efter v i var færdige, var 30 pct. Af alle køkkener skiftet ud, fordi at v i havde valgt et “boform-køkken”, på et sådan relativt pænt niveau, kvalitetsmæssigt, men det brølede jo derudaf med et ønske om indiv idualitet, så folk sætter såmænd nye køkkener i.”(Hornbæk, 2018).

Hvad synes arkitekterne om ændr ingerne i bygger iet?I inter vjun berättar O.H. om de förändr ingar på de boendes


57

initiativ. Han förklarar att 30 procent av alla kök har bytts ut och lägger till

”Det er jo et segment hvor folk har penge. Så i et bæredygtigt perspektiv, må man sige, at det ikke var drømmen, at i fremtiden v ille alle køkkener stå der i meget kort tid ”(Hornbæk, 2018)

Utan att säga någon specifikt framträder tecken på besv ikelse, under förstått.

I samband med att arkitekterna anlitade landskapsarkitekter, Steen Bisgaard, som ett element för att ly fta upplevelsen ytterligare, men att de fick avslag på det av de boende, har Ole svårt för. Motiver ingen var “v i ikke v il have at nogen betræder vores grund.” Det ger ett stark intr yck av att man inte v ill ha frammanade på sin mark. Det är en syn som inte går hand i hand med att bo i en stad, det är ett komplicerat förhållningssätt med tanke på Frøsilos geografiska läge, menar O.H.

Många av lägenheterna står tomma och används för andra verksamheter av företag för representation sy fte. Det är inga familjelägenheter. Det finns ingen täcken av liv/aktiv itet, varken i eller utanför byggnaden, v ilket också har lyst igenom i det arkitektoniska uttr ycket. O.H. menar att byggnaden är

Bilag 6: Oprindelig køkken(interiør)


58

mäktig och ståtlig men att den samtidigt är frånstötande. Han fortsätter med att säga att det är märkligt att det inte finns tecken på mer liv, särskilt med tanke på att marken inte är asfalterad. Det hela tyder på att de boende inte har intresse att interagera (Hornbæk, 2018).

O: “Ja man kan sige, at du sådan set kan komme “susende i din Jaguar”, drøne direkte ned i kælderen, og der v il ikke være mange der ser dig på den vej” (Hornbæk, 2018).

Ole kr itiserar inte de boende, dock yttrar han sig på ett sådant sätt som indikerar att de inte är den vardagliga kunden (med fog, de boende är Danske Bankens VIP medlemmar). Finns det aspekter som de inte är nöjda kommer de att modifiera de till deras önskemål, trots att den ursprungliga iden inte var br istande.

För att redogöra arkitektens roll i detta projekt har v i tillämpat Algirdas Julien Greimas´ akantmodell. Det är en metodisk del av den strukturella analysen i den narrativa teor in. (Frandsen et al. 2012: 135). Vi använder den också för att förklara hur O.H. förhåller sig till de boende. I detta fall användes Ole som en generaliser ing för arkitekterna i detta projekt. O.Hs roll är därmed arkitektens roll. Enligt modellen är subjektet huvudperson, O.H. är i detta fall subjektet. Objektet är den begäran som subjektet söker. För en arkitekt handlar denna önskan om en v ision hen har, hen önskar att realisera sin v ision. För att genomföra denna handling är arkitekten beroende av en hjälpare. Vad är det som hjälper och inspirerar arkitektens v ision? Detta är naturligtv is indiv iduellt. Det kan vara natur, atmosfär, identitet, er farenhet, upplevelse, kultur, trender, politik etc. Det kan i stor t sätt vara vad som helst. I försöka om att kombinera samma aktörer som presenteras i ANT avsnittet är lokalplanen den aktör som starkast förknippas med de


59

ovanstående punkterna som inspirerar arkitekten. Lokalplanen representerar den histor ia och karaktär som finns på platsen och är sannolikt arkitektens starkaste dr ivkraft. Givaren är Danske Banken som kommer med en problemformuler ing och arkitektens uppgift är att lösa problemet. Utan Danske Banken hade uppdraget inte var it aktuellt. Danske bankens kunder, de boende är mottagarna i detta fall. Arkitektens v is ion, är en produkt, till de boende. Motståndaren är det/den hinder som str ider mot arkitektens v ision. I v issa frågor korrelerar arkitekten och de boendes önskan. Arkitekten är för öppenhet och gemenskap men de boende v ill vara avskilda. Resultatet är att platsen som varken upplevs varm eller inbjudande, v ilket går emot arkitektens or iginella ide. Mycket indikerar att det finns svår igheter från v ision till verklighet. Eftersom de har två olika v isioner så är de boende motståndare till arkitektens v ision. De boende är den största anledningen till var för Frøsilos ser och upplevs just på det sätt den göra, negativt som positivt.

Greimas´modell v isar den roll som arkitektens har haft. Arkitekten framträder som en god person och de boende som en ond.

Den strukturella analysen metoden pratar också om att använda metaforer för att berätta histor ien (Frandsen et al. 2012: 137). O.H. använder sig av en Jaguar för att beskr iva hur de boende sitter i s ina fina bilar och bara kör ner i källaren utan att ha någon kontakt med miljön omkr ing. ”Kill your darlings” är också ett ordspråk som han använder sig av för att förklara att man måste välja bort sina favor it ider. När O.H v id ett tillfälle säger att marken inte är asfalterad säger han att det inte finns någon skejtare i där. Skejtare symboliserar liv och aktiv itet i detta fall.

MVRDV og JJW har måttet forholde seg til r iktig mange endr inger i dette prosjektet.

“Vi skulle tage elementer op til genovervejelse. Og når man ser ens projekt i et nytt lys, eller fra en anden v inkel, bliver man klogere ud fra den dev ice. Ja der er elementer i det endelige resultat der er blevet stærkere end i det opr indelige forslag.” (Hornbæk, 2018)

Ut ifra intervjuet med O.H er det mye lærdom. Begrepet “kill your darlings” beskr iver godt deres prosess. Han mener de lærte mye av feilen som ble begått, og har blitt klokere på det. Han konkluderer med at resultatet ble sterkere enn det oppr innelige forslaget. Det er sjeldent at en bygning blir identisk med v isjon til arkitekten. Det handler om å ha en v isjon, og deretter se på resultatet. I mellom v isjon og resultat er det en v iktig prosess der mange av beslutningene blir revurdert, overvejet, og enten forbedret eller gjort dårligere. Det har vært mye lærdom i


60

denne casen og dens prosess, som kan sammenlignes med både andre byggeprosjekter, og oppgaver en skal løse på skolen eller i hverdagen.

I en skr iftlig inter vju skr iver O.H. att det finns elementet i slutresultatet som var starkare än deras ursprungliga förslag. Han har inte någon negativ förhållning till förändr ingar under projektet utan tvärtom, han är i förmån till det. I inter vjun frågar M, i relation till fel beräkningarna om det är så att det som i början ansågs som ett problem har bliv it en succés till slut och på det svarar han

“ja, det kan man sige”(Hornbæk, 2018).

DISKUSSION

Er det den mest hensigtsmæssige eller fordelagtige beslutning af alle de humane aktører, herunder NCC, ingeniørerne og arkitekterne at undlader at tale om sagen med beregningsfejlen?

De f leste af aktørerne, som var involverede i projektet har undladt at udtale sig om sagen. Forklar ingen herpå kan findes ved at gå tilbage til ANT-modellen, hvor alle aktørerne er kortlagt. Der findes store humane aktører, som egentlig kvalificeres som black box, organisationer som ikke ønsker at fremvise deres arbejdsproces. Hv is de åbnede op omkr ing arbejdsprocessen v ille de r is ikere, at deres fejl v ille blive synlige og de så v ille møde kr itik. Dette kunne skade deres omdømme.

Desuden v irker det til at være hensigtsmæssigt at tie, da det v irker som det mest professionelle at gøre. Der er i s idste ende mange aktører ind over projektet hvor der er et fælles ansvar for, at projektet kommer i mål. Dermed v ille de større (og mere magtfulde) aktører fremstå som skurkene i scenar iet ved at hænge et mindre led i kæden ud offentligt. Dette kunne hindre fremtidigt samarbejde med andre firmaer.

Vi mener, at mere gennemsigtighed v ille gavne de store aktører, da de v il fremstå som ærlige og dermed mere troværdige.

Det kan også hænde, at når man ikke ved nøjagtigt hvem, der begik fejlen, at skylden kan falde på de andre aktører, herunder NCC eller arkitekterne. Desuden v ille det for Rambøll A/S være fordelagtigt at udtale sig om emnet, da de så kunne fremstå som heltene i scenar iet, som reddede dagen.

Vi kan ud fra mailen fra en højtstående kilde fra Rambøll, hvor vedkommende afv iser vores anmodning om et interv iew omkr ing regnefejlen se, at vedkommende også mener at det er bedst ikke at udtale sig om sagen:

“Jeg er ked af ikke at kunne hjælpe, men v i er ret


61

afklaret omkr ing at v i helt naturligt ikke udtaler os om eksempelv is samarbejdet imellem Rambøll og vores klienter/samarbejdspartnere uden deres forudgående accept. Dette handler om at v i i vores samarbejde skal have fuld for trolighed imellem parterne. Der for kan jeg ikke hjælpe jer” (Anonym, 2018).

Han understreger v igtigheden i at bevare den gode relation til s ine samarbejdspartnere. Rambøll fremstår på denne måde som de ”troværdige”. Her er det for ham det mest profitable træk for at sikre fremtidigt samarbejde, ikke bare med deres tidligere klienter men også fremtidige kunder. Dette kunne meget vel være den samme årsag til, at alle de andre aktører også undlader at udtale sig mere konkret om sagen.

KONKLUSION

At lave en case om Gemini Residence har været et forløb med mange omveje og udfordr inger på vejen. Gemini Residence er et bygningsværk der på grund af sine beboere og de der er indblandet i byggeprojektet, er et sted, som er meget lukket om sig selv. Der for har det været en stor opgave at få information relateret til disse temaer.

Opgaven blev skubbet i en anden retning end den opr indeligt skulle have fulgt i begyndelsen. Netop denne proces har været v igtig og nødvendig for at kunne få et indblik i, lær ing om de processer og udfordr inger der kan være i et sådant byggeprojekt. På grund af den omfangsr ige case, har v i fået indsigt i mange forskellige dilemmaer, der har påv irket byggeprocessen.

Der er utallige meninger, holdninger, ønsker, love og pludseligt opståede problematikker, der skal tages hensyn til under opførelsen af en bygning, og som ikke altid kan forudses. Netop at skulle tage hensyn til disse forskellige faktorer er det, der gør en byggeproces foranderlig og udfordrende. Det er det, der i s idste ende kan styre det endelige resultat i mange retninger. Både non-humane såvel som humane aktører, har haft indflydelse på projektets færdige resultat, hv ilket de har gjort på meget forskellig v is.

En human aktør, som for eksempel beboerne, har sat sit præg på bygningens ydre, fordi de har formået at forhindre landskabsarkitektens forslag i at blive realiseret for deres eget pr ivatlivs skyld. Det er også der for, at det ikke er muligt at komme ind i bygningen, hv is ikke du decideret er blevet inv iteret indenfor.

Lokalplanen har været en stor non-human aktør idet, at arkitekterne har skullet indrette sig efter lokalplanens retningslinjer, såsom bebyggelsesprocenten, som har påv irket hvor højt lejlighederne er blevet sat op og facadens mater iale beklædning, som skulle


62

respektere siloens tidligere udtr yk - at man i dette tilfælde skulle kunne se betonen som en del af s iloens histor ie.

En anden non-human aktør kan siges, at være fejlberegningen, som blev opdaget midt i byggeprocessen. Denne beregningsfejl påv irkede de ansvarlige ingeniører og deres firma, som gik konkurs, samt gjorde projektet mange millioner kroner dyrere. Det påv irkede det færdige resultat i entréen, som egentlig skulle have været et stort, åbent rum, men da blev der nødt til at blive lavet en betonr ing, som skulle støtte siloens bærende konstruktion.

LITTERATURLISTE

Chr istiansen, Mads. 2007. The Port & City Development Coperation. Copenhagen: The Port & City Development Coperation I/S.

Frandsen, S., Humle, D. M. og Mathiesen, M. (2012): Fortaellinger: en narrativ tilgang I: Frankel, C. og Schmidt, K. (red.): Organisationanalyse. Samfundslitteratur. 19 s.

Justesen, L. (2017): Analys med aktör-nätverksteroiI: järnv inen, M. og Milk-Meyer, N. (red): Kvalitativ Analyse, Syv Traditioner Hans Reitzels Forlag. 23 s.

Zalewski,Barbara. 2004. Islands Br ygge- fra skepsis til succes. Nostra, Danmark.

Arkark.dk - Frøsiloen, Gemini Residence, Islandsbrygge. available:http://www.arkark.dk/building.aspx?buildingid=3516, 2005[2018, 02-10-2018]

Bygge- og Teknikfor valtningen, Lokalplan nr. 303-1&2 “Islands Brygge Syd” http://www.kajkanten36.dk/wp-content/uploads/2014/09/Lokalplan-303.pdf

Bygge- og Teknikudvalget, DAGSORDEN, for ordinært møde onsdag den 17. januar 2001https://www.kk.dk/sites/default/files/edoc_old_format/Bygge-%20og%20Teknikudvalget/17-01-2001%2014.00/Dagsorden/23-05-2003%2013.59.24/6D46F65BB732B84AC1256D2F0041DD2B.htm

Bygge- og Teknikudvalget, DAGSORDEN, for ordinært møde onsdag den 4. september 2002https://www.kk.dk/sites/default/files/edoc_old_format/Bygge-%20og%20Teknikudvalget/04-09-2002%2014.00/Dagsorden/02-09-2002%20


63

15.12.23/1985EB784C5C8ADCC1256C2800488C95.htm

Berlingske.dk- Stor interesse for at købe luksuslejligheder på aktier . Available:https://www.berlingske.dk/business/stor-interesse-for-at-koebe-luksuslejligheder-paa-aktier, 2012.[2018, 03-10-2018]

Byensejendom.dk - Boom i ejendom til pr ivate. Available:https://byensejendom.dk/article/boom-i-ejendomsaktier-til-pr ivate-7099, 2003. [2018, 03-10-2018]Geminiresidence.dk- Husorden. Available:http://www.geminiresidence.dk/index/Husorden.html 2006[2018, 01-03-2018]

Ncc.dk - NNC Property Development. Available:https://www.ncc.dk/om-ncc/ncc-property-development/[2018, 02-10-2018]Pleasure.borsen.dk- Ugens Bolig: Fabr ik blev til r igmands-silohttps://pleasure.borsen.dk/bolig/artikel/1/183697/ugens_bolig_fabr ik_blev_til_r igmands-silo.html 2010[2018, 29-09-2018]

Selsø, Kim. Ing.dk - Statiker konkurs efter fejl på frøsiloer. Available:https://ing.dk/artikel/statiker-konkurs-efter-fejl-pa-frosiloer-64577, 2005.[2018, 02-10-2018]

Selsø, Kim Ing.dkhttps://ing.dk - luksusleiligheder i frø silioer kunne være styr tet sammen - available:https://ing.dk/artikel/luksuslejligheder-i-fro-siloer-kunne-vaere-styr tet-sammen-64576?highlight=hjerne(2005, 12-06-2005)

FOTOLISTE

Lokalplan: http://www.kajkanten36.dk/wp-content/uploads/2014/09/Lokalplan-303.pdf billede jjw.dk

1, 2, 4, 7: http://www.jjw.dk/?projekt=frosiloen3: Bygge- og Teknikfor valtningen Lokalplan nr. 303-1&2 “Islands Br ygge Syd”. Tegn. nr. 27.239 5: http://www.wikiwand.com/no/Gemini_Residence6: Zalewski,Barbara. 2004. Islands Br ygge- fra skepsis til succes. Nostra, Danmark.s 114


64


PRAKSISFORMER 2018TEGNESTUE PRAKSIS ARKITEKTER

CASE MALTFABRIKKEN

GRUPPE ROBIN SØRENSEN RUNE THARALDSEN SELMA SANDBU LOTTA E LOCKLUND PERNILLE J E SØRENSEN

VEJLEDER ANDERS HERMUND

AT LYTTE MED HELE KROPPEN


66

INNHOLDSFORTEGNELSE

Innledning Metode Metod och material Metod- och källkritik Teori Narrativ teori Aktør-netværksteori Aktører Humane aktører Non-humane aktører Netværk Black Boxes Analyse Praksis Arkitekter som aktör i ett sammanhang Om at skabe det grafi ske udtryk Om at skabe en åben helhed Om at skabe det gode liv og fællesskab Om å bearbeide/innta informasjon Om å utfordre konkurranseprogrammet Møtet mellom to fortellinger Å lytte med hele kroppen Prosjektet som et resultat av tegnestuens eget tema Diskusjon Konklusion Kilder Bilag


67

INNLEDNING

Vi ankommer det hvite bindingsverkshuset i Grønnegade i Svendborg. Tydeligvis en av de best bevarte gatene i Danmark, hvor nesten alle husene er fredet. (MT, interview) Arkitekten, Mette Tony, peker på siden av inngangsdøren og sier de akkurat har fått et skilt, etter 13 år her ute. Det er ikke et veldig stort skilt.Det var i 2005 at hun og Mads Bjørn Hansen bestemte seg for å starte opp et fi rma og fl ytte fra hovedstaden til Troense. “(...)Altså vi ville faktisk bare gjerne fl ytte her ut, på landet, ikke(...)” (MT, interview), forteller Mette etter vi har satt oss på kjøkkenet inne på tegnestuen.

“(...)også tænkte vi ja, hvad laver vi så derude. Altså, vi var jo meget begejstrede for at være arkitekter, og vi syntes det var rigtig sjovt fordi vi havde noglen sjove jobs. Men vi havde også prøvet at lave noget sammen, nogle konkurrencer om aftenen. Og så kunne vi godt lide det, og tænkte, vi prøver bare. Det var starten.” (MT, interview)

“(...)For at få horisont, himmel og hav, rum til koncentration og gode rammer om familielivet(...)” (Praksis’ hjemmeside, 2018) forteller de om deres plassering, på deres hjemmeside. Stolthet og ydmykhet går hånd i hånd når arkitekten beskriver fi rmaet. Stolt over omgivelsene og hva tegnestuen har fått til.

Den gamle maltfabrikken ble lukket i 1998, og for at den ikke skulle rives ble den kjøpt for lokale donasjoner (se diagram 1, nedenstående side). I 2013 ble det stiftet et fond - Fonden Ny Malt (Fonden Ny Malt, 2018). Nå skulle den historiske bygningen og grunnen rundt renoveres og transformeres til et nytt kultursentrum for byen. Da Praksis arkitekter i 2016 søkte om å få være med i konkurransen om den Nye Maltfabrikk i Ebeltoft, ble de valgt til å stå opp imot “(...)alle svær-vægterne(...)” (MT, interview): BIG, COBE, Vandkunsten, Smidt Hammer Lassen og Aart Architects. Ovennevnte skulle få lov til å forsøke designe forslaget, gjerne ved å bevare fabrikkens og byens gamle estetikk og stemning, i følge deres beskrivelse (Fonden Ny Malt, 2016, s. 9-10).

Til tross for hva Mette Tony forteller, syntes vi ikke umiddelbart det virker helt overraskende at Praksis fi kk konkurrere, for så å vinne forslaget. I konkurranseprogrammet er det et sterkt fokus på bevaringen av det eksisterende. (Fonden Ny Malt, 2016, s. 9-10) På en tavle ved siden av kjøkkenbenken henger utklipte artikler med overskrifter som, “(...)løber med arkitekturens prestige-priser” og “Det nye må ikke vende det gamle ryggen”. På deres hjemmeside fremgår tydelig mottoet:

“Kvaliteter i traditionen kan give svar på nutidens problemstillinger” (Praksis hjemmeside, 2018).


68

Deres tillit til tradisjon og historien til det enkelte sted, kan ha vært en rød tråd i deres forslag til Ny Malt, og vi er interesserte i å se på sammenhengen mellom de to fortellinger. Om vi gjennom vår teori og analyse kan utforske når Praksis’ fortelling og Ny Malts fortelling om prosjektet, møtes, og når de skilles. Hvordan kan vi stille oss kritiske til de her romantiske fortellingene om “(...)tosserne der er fl yttet på landet(...)” (MT, Realdania intervju) og det nye kultursentrum der “(...)drømme går i opfyldelse(...)” (Komiteen Ny Malt, video).

1857, den første maltprodukiton opstartes af S.B. Lundberg i pakhuset

1861, Det oprindelige pakhus brænder og genopføres med nyt størberum

1895, Maltkøllen, fabrikkens store skorsten og støberum tilbygges

1947, Maltlageret, den fritstående bygning bygges

1960, Gennemgribende renovering og udvidelse af fabrikken

1998, maltfabrikken lukker endeligt for sin produktion

2006, ‘Hesø udvikling’ køber fabrikken med planer om at bygge centermiljø

2010, Byrådet giver tilladelse til nedrivning af fabrikken

2013, Fonden ‘den ny maltfabrik’ stiftes og bygningerne købes for lokale midler

2015, Arkitektkonkurrencen igangsættes

1952, Fire etagers bygning opføres, i forlængelse af pakhuset

Diagram 1: Tidlslinie for maltfabrikkens historie


69

Vi vil undersøke hvordan de her fortellingene skapes ved å se på både konkurranseprogrammet fra Ny Malt Fonden og Praksis’ forslag. Vår problemformulering lyder da;

Hvordan har Praksis arkitekter skapt en fortelling om den nye maltfabrikk gjennom det eksisterende byggeri i gjensvar til fonden Nymalt og temaet av deres eget arbeid?

Hvordan svarer tegnestuen på den fortelling som er omkring Maltfabrikken allerede? Hvordan svarer tegnestuen på den fortelling konkurranseprogrammet fra Nymalt oppstiller? Hva betyr det for hvordan de griper det eksisterende byggeri an på? Hvordan kan Praksis’ konkurranseforslag sees i relasjon til tegnestuens egne ideer?

December 2015, konkurrencen udskrives

Februar 2016, de 6 mest kvalificerede tegnestuer går videre i konkurrencen

Maj 2016, 1. fase slutter, Praksis arkitekter går videre sammen med én anden tegnestue.

Juni 2016, 2. fase slutter, projekterne udvikles sammen med bygherren

September 2016, 3. afleveringsfase

Praksis arkitekter kåres som vinder i oktober 2016

Projektet forventes færdigt i marts 2019

Første spadestik: byggeprocessen igangsættes d. 9. februar 2018

Projekterings- og lokalplansfasen går i gang november 2016

Diagram 2: Tidlslinie for konkurrenceforløbet


70

METODE

METOD OCH MATERIAL

Då frågeställningen vi valt egentligen kan ta stor vidd och utgöra många olika vinklingar krävs en avgränsning för att uppnå en mer konkret och fokuserad analys (Rienecker & Stray Jørgensen, 2012: s. 128). Vi har valt att begränsat oss tidsmässigt till själva tävlingsförfarandet (här visat i diagram 2) och även limiterat med utgångspunkt ifrån Praksis arkitekter som huvudroll. Genom att göra detta begränsar vi undersökningen av byggeriets organisation-, projektering- och produktionsform markant till att fokusera på arkitektens roll, vid detta tillfälle, som isolerad aktör, vilket vi gissar kommer ge oss ett mer specifi kt, intimt och subjektivt svar. Vi vet att i denna typ av empiriskt observerande undersökning, där vårt case presenteras i enskilt ljus, bör stor beaktning läggas på tolkningen av denna kvalitativa data samt medveten kritik mot vår egna metod. Vårt syfte ämnas inte vara en överblick av arkitekters arbete och roll i tävlingsförfaranden överlag, utan istället en specifi k inblick i hur just Praksis arkitekter hanterat detta enskilda projekt.

Som metod har vi använt oss absolut huvudsakligen av kvalitativ data, främst i form av en personlig intervju. Då fokuset i denna problemställning läggs på arkitektfi rman Praksis roll och erfarenheter så utgör en intervju med en av grundarna, Mette Tony, en större del av vår källa för inhämtning av information då denna metod anses bäst lämpad att förstå människor och deras direkta värdering och åsikter (Brinkmann & Tangaard, 2014: s.31). Intervjun spelades in samt transkriberades för att kunna användas och analyseras korrekt. Stor vikt har även lagts på observation av Praksis lokaler vid intervjutillfället samt analys av de offi ciella tävlingsdokumenten, både i form av programmet, en digital pdf, från Ny Malt med inbjudan till tävlande, samt Praksis bidragsdokument med text-, presentation-, diagram- och ritningsmaterial. Dessa tre ben utgör större delen av de källor vi använt som insamling av data. Som supplement till dessa har vi ifrån internet inhämtat bakgrundsinformation om Praksis och Ny Malt för att vidare förstå aktörerna och deras interaktion, samt som ytterligare möjlighet till intervjusvar avlyssnat en intervju med Mette Tony som hålls av en annan intervjuare, där ämnad som en publik podcast.

För att behandla och analysera det material vi samlat in har vi tagit hjälp av teori. Som ett supplement till den annars mer induktiva och empiriska metoden av användandet av material så erbjuder teori en mer deduktiv analys där modeller kan ge en djupare förståelse för vad vi redan observerar. Vår användning av narrativ analysteori tillåter oss att se samlingen av de material vi hittar i en större helhet och berättelse, för att bättre förstå de narrativ som tegnestuen och deras projekt använder samt i slutändan, varför Praksis faktiskt kommer att vinna tävlingen. Denna teori bidrar även till att vi, med medveten metod, exempelvis sätter ramar i intervjun för att låta Mette Tony berätta själv. En annan teori vi använt oss av, dock i mindre utsträckning, för att utöka vår förståelse för Praksis Arkitekters roll och sammanhang i denna situation, är aktör-nätverksteori som tidigt i vårt arbete fi ck oss att förstå vikten av att begränsa oss i vår problemformulering och fokus för undersökning.


71

Vår vägledare har gett oss lov att avlägga vår uppsats på varje gruppmedlems modersmål, vilket resulterar i att uppsatsen är skriven på dansk, norsk och svenska.

METOD- OCH KÄLLKRITIK

Handlingsförloppet i vår undersökning började med inhämtning av data ifrån internet, där både bakgrundsinformation om aktörerna Praksis och Ny Malt samt tävlingsprogrammet ifrån Ny Malt inhämtades. Därefter mottog vi tävlingsbidraget ifrån Praksis och ytterligare därefter avlades intervjun vid deras egna arkitektkontor. Ordningen av inhämtningen av data har här betydelse då vi noga och specifi kt kunde utforma intervjufrågor med hänsyn till redan inhämtad data. Intervjufrågorna revideras genomgående för att inte anta eller förutse vad vårt intervjumål kunde tänkas svara, utan att genom öppna frågor låta Mette Tony istället berätta fritt.

Med en semi-strukturerad intervju som metod tillåts vi se bilden ifrån Praksis håll, med deras subjektiva erfarenheter, organisering och idéer som huvudpunkt i nyanserade och komplexa formuleringar. Som intervjuns natur ter sig, med karaktären att en intervju aldrig bör betraktas som en neutral teknik för att uppnå opåverkade svar av informanten (Brinkmann & Tangaard, 2014: s.30), samt det faktum att vi enbart har ett intervjumål, vilket gör att Mettes röst för talan för hela det team som utgjorde tävlingen, bör belysas. Annan kritik bör nämna att intervjun som metod även har implikationer då interaktion och kemi har stor inverkan på resultatet. Våra egna intervjufrågor i intervjuguiden (MT, interview) samt vår intervjuare har även de inverkan på Mettes svar och därmed vår datainsamling. Vi anser denna metod ändå vara bäst lämpad för vår undersökning då personliga upplevelser, subjektiva åsikter och individuella idéer ifrån Praksis arkitekter är vad vi söker.

TEORI

I det følgende teoriafsnit vil vi redegøre for teorierne ‘narrativ teori’ og ‘aktør-netværksteori’ i det følgende omtalt ANT. Den narrative teori, som vores analyse hovedsageligt bygger på, anvender vi gennem opgaven i en vekslen, mellem de forskellige analyseblikke tematisk-, strukturalistisk- og performativ analyse. (Frandsen, 2016: s. 184) Den strukturalistiske analyse anvender vi til, at undersøge hvordan Praksis arkitekter skaber en historie om projektet, gennem deres fortolkning af fondens opstillede værdier, samt fortæller hvilke værdier de kan lide, og hvilke de ikke synes er gode for projektet. Derudover belyser den performative analyse, hvordan Praksis arkitekter anvender det eksisterende og konteksten som et vigtigt element i projektets og tegnestuens egen iscenesættelse. Til at analysere i hvilken grad Praksis arbejder med den eksisterende fortælling om projektet, og konteksten anvender vi den tematiske analyse. Vi anvender aktør-netværksteorien til, at defi nere ‘aktørerne’ i projektet samt, at analysere det ‘netværk’, som opstår mellem aktørerne, omkring projektet og som forandrer sig i forløbet. Vi opfatter perioden inden konkurrenceforløbet som en ‘blackbox’ hvorfor, vi ikke stiller spørgsmålstegn til perioden eller processen. (Justesen, 2017: s. 366)


72

NARRATIV TEORI

Vi har hovedsakelig anvendt teorien, narrativ organisasjonsanalyse i vår undersøkelse, for å redegjøre for hvordan Praksis Arkitekter fremstiller sin fortelling av den Nye Maltfabrikk gjennom de eksisterende byggverk og organiseringen av deres arbeid. Gjennom intervju med en av praksis arkitekters grunnlegger, Mette Tony, får vi et spesifi kt innblikk gjennom henne, om Praksis Arkitekters fortelling, om den Nye Maltfabrikk. Organisasjoner skaper fortellinger, og det er vi som organisasjonsanalytikere som kan oppdage og ta til oss organisasjonens narrativ ved å lytte og være oppmerksom på de ting som blir fortalt. (Frandsen, 2012: s. 126) Narrativ organisasjonsanalyse er nemlig den praksis hvor vi bruker fortellingene til å analysere organisasjoner. Ut i fra en fortelling kan vi få en fornemmelse om hvordan menneskene i en organisasjon fungerer, om hvordan de blant annet arbeider og tenker i en organisasjon. Det kan oppstå variasjon i organisasjonsfortellinger, hvor noen fortellinger er offi sielle, mens andre er uformelle. De offi sielle er ofte gjennomtenkt og formulert med et bestemt formål, og ofte publisert, hvorav de som er uformelle gjerne oppstår uten å være tilrettelagt og tilpasset organisasjonens side (Frandsen, 2012: s. 126). Disse kan være løse og levende hvor det raskt kan oppstå forskjellige sammenhenger i en gjenfortelling. I henhold til organisasjonsforskere er det likevel ulik bestemt defi nisjon på hva en fortelling er. Noen mener en fortelling stort sett kan være hva som helst; en setning, en samtale mellom to mennesker, en handling osv. Fordi det kan oppstå usikkerheter rundt organisatoriske fortellinger, hvor det gjerne ikke er en tydelig begynnelse og avslutning, eller fast defi nerte personer (Frandsen, 2012: s. 126). Derimot har andre organisasjonsforskere forholdt seg til noe mer bestemt, hvor de mener at et narrativ har en mer spesifi kk defi nisjon; en fortelling om en eller fl ere hovedpersoner, som har vært utsatt for en spesifi kk hendelse, hvorav det etterfølgende oppstår et høydepunkt av hendelser og en avslutning. Fortellingens hovedpersoner og hendelser de utsettes for har et midtpunkt i fortellingen. Således er dette historien sin hendelse, hvor det skal si noe om - eller organisere det emnet, historien omtaler seg om (Frandsen, 2012: s. 126-127)

En narrativ organisasjonsanalyse kan utføres på mange forskjellige måter, alt ettersom, hvordan det analytiske fokuset er. Når vi arbeider med en organisasjonsanalyse er det viktig å være klar og tydelig omkring undersøkelsesspørsmål, analytikerens rolle og måten materialet blir samlet inn og produsert på, samt den analytiske metoden eller begreper vi bruker for å oppnå grunnleggende vitenskap. (Frandsen, 2012: s. 127)

I henhold til dette har vi valgt å bruke tre forskjellige analysemetoder, som vi mener er nødvendige og gunstige for å forme vår analyse ut fra ulike fokusområder; en tematisk, strukturalistisk og performativ analyse. Disse skaper en bestemt oppdeling for å gi et analytisk fokus på fortellingens ”hva”, ”hvordan” og “hvor, hvorfor og hvem”. (Frandsen, 2012: s. 130)

Den tematiske analyse fokuserer på innholdet i en fortelling. Den beskriver ”hva” som blir diskutert og snakket om, hvor formålet er å formidle det tematiske innholdet. Vi som analytikere vil som regel samle inn fortellinger,


73

hvor vi sammenligner disse for så i etterkant frembringe et eller fl ere tematikker. (Frandsen, 2012: s. 184) Til eksempel på denne analysemetode, kan vi dra frem hvordan Praksis arkitekter knytter seg sterkt til tradisjon og identitet rundt sin organisering av sitet/bygget.

Den strukturalistiske analyse fokuserer på fortellingens struktur og handler derfor i mindre grad om “hva” fortellingene handler om, men i større grad om ”hvordan” fortellingen blir fortalt. Når aktører skaper en fortelling er formålet å presentere seg best mulig, for og så også uttrykke et budskap om hva de syns er rett og galt. Hensikten her er at vi ser på hvordan en organisasjon utgreier om sine intensjoner eller interesser når de skapte sin historie. (Frandsen, 2012: s. 133) Ut i fra denne analysemetode, kan vi se på hvordan konkurransebidraget til Praksis arkitekter viser en form for forslagsprogram for å vise sine interesseområder og intensjoner, hvor de følger og hvor de avviker seg fra det program Ny Malt har etablert.

Den performative analyse omhandler fortellingens kontekst og formål hvor fokuset ligger på hvordan fortellingene skapes, hvorfor og av hvem. Konteksten kan relatere seg til en spesifi kk situasjon, eller til en bredere organisatorisk, eller historisk og kulturell tilstand. Det er her fortelleren sin iscenesettelse er viktig for å skape et bedre bilde om hvordan de selv individuelt, eller som en organisasjon, mener at de fremlegger sine mål, og om hvordan de gjerne vil oppfattes. (Frandsen, 2012: s. 137-140) I denne tilstand er det mange aktører, tradisjoner og relasjoner med i spill rundt casen, som også får en betydning for hvordan Praksis Arkitekter kan iscenesette prosjektet.

AKTØR-NETVÆRKSTEORI

For at få en forståelse af Praksis Arkitekters rolle og proces under konkurrence forløbet bruger vi Aktør-netværksteorien, forkortes med ANT, som analyse metode. Det gør vi fordi, designprocessen for Praksis Arkitekter inkluderer et større netværk af aktører. ANT bygger på en form for tværfaglig forskningsorientering, det vil sige, at teorien kan danne ramme om alt fra sociale til materielle fænomener. (Justesen, 2017: s. 361 og 364) At ANT danner ramme om alt fra de sociale til de materielle fænomener, betyder at den har en kollektiv og tværfaglig karakter. (Justesen, 2017: s. 362) ANT er kendt for at have en orientering mod det materielle, da begreber som non-humane aktører og translationsprocesser, viser at det sociale, det naturlige og det materielle er ligebyrdige, og kun får tillagt en værdi i konstellationer i praksis. (Justesen, 2017: s. 361)

AKTØRER

Det enestående ved aktør-netværksteorien er, at vi kan identifi cere forskellige aktører, der er relevante for en enkeltstående case, uden ANT skelner mellem humane og non-humane aktører. Bruno Latour, udvikleren af ANT, defi nerer en aktør således:

“Hvad som helst, der modifi cerer tingenes tilstand ved at gøre en forskel” (Justesen, 2017: s. 362)


74

HUMANE AKTØRER

Den humane aktør bliver defi neret som det tænkende menneske, altså homo-sapiens. En menneskelig aktør, som har en betydning for vores case, og er i stand til at ændre på vores case. (Justesen, 2017: s. 362)Non-humane aktørerTeorien vægter ikke kun sproglige tegn, men også materielle størrelser, hvilket betyder, at non-human aktører er set som materialitetens semiotik. (Justesen, 2017: s. 364) Det vil sige, at en non-human aktør er fortolkningen af materialitetens betydning. (Justesen, 2017: s. 364)

Som ovenstående citat påpeger, så er det vigtigt at, aktøreren går ind og har en aktiv indvirkning på vores case, og at det vigtige for den her teori er, hvad aktøreren gør. (Justesen, 2017: s. 365)

NETVÆRK

Med aktør-netværksteorien er forholdet mellem aktørerne, som sagt ligebyrdige, hvilket gør vi kan bruge teorien i vores metode til blandt andet at afdække netværket. Netværket, som her er omtalt, er relationerne mellem aktørerne, som i sidste ende sammenkobler trådene i en netværkseffekt. (Justesen, 2017: s. 365) Det er her vigtig at tilføje, at et netværk aldrig er enten teknisk eller socialt, da ANT netop gør op med det materielle og det sociale, som ellers er let at misforstå i takt med internettets udbredelse. (Justesen, 2017: s. 365-6) Hvad der måske også bliver taget for givet, når vi snakker netværk, er at det er et analytisk begreb og altså ikke en form, der allerede eksisterer. (Justesen, 2017: s. 366) Bindestregen i aktør-netværksteori skal i denne sammenhæng også forstås sådan, at den ene del er afhængig af den anden. Altså, at et netværk er en aktør og ligeledes, at en aktør er et netværk. (Justesen, 2017: s. 366) I ANT er det nemlig sådan, at der på den ene side er en række aktører, som skaber et netværk, som er en mere eller mindre stabil konstellation, men på den anden siden bliver aktørerne også defi neret ud fra netværket. (Justesen, 2017: s. 366)

BLACK BOX

Aktør-netværksteorien arbejder med fl ere forskellige begreber, et af de begreber er ‘black box’. En black box er noget, der bliver anset for, at være stabil og ukontroversielt og egentlig ofte overset i de sammenhænge den optræder i. (Justesen, 2017: s. 366) Det vil sige, at en aktør, som for eksempelvis en teknologi, som vi anser for at være stabil, har en lang tilblivelsesprocess, som ofte indbefatter mange problemer og kontroverser, men stadigvæk eksisterer med forskydninger og udvikling. (Justesen, 2017: s. 366) En black box defi nerer en proces, som vi ikke stiller spørgsmål til, det er en usynlig mekanisme.


75

ANALYSE

PRAKSIS ARKITEKTER SOM AKTÖR I ETT SAMMANHANG

Praksis roll i ett större sammanhang kan med överblick förklaras i ett större nätverk, här visat i diagram 3.

Ny Malt fonden och Ny Malt kommitén är båda skapta i direkt anslutning till den fysiska Maltfabriken. Ny Malt fonden är i sig ett nätverk bestående av fl era aktörer med gemensamt intresse av att renovera den gamla maltfabriken och genom ett omfattande byggprojekt skapa ett nytt kulturcentrum, medan kommitén har i uppgift att fylla denna plats med innehåll så som konst, event och kultur under realiseringsfasen. Från tidpunkten då Ny Malt fonden annonserar tävlingen är det ett tydligt nätverk med dem som anlitar en byggherrerådgivare samt håller i tävlingsförfarandet där 29 arkitektkontor ursprungligen anmäler sig till tävlingen varav sex styckna blir utvalda av Ny Malt att deltaga. Genom att skära ner komplexiteten av nätverket och enbart fokusera på Praksis arkitekters roll i tävlingsförfarandet, ser vi Praksis interaktion med Ny Malt som här fungerar som en så kallad Black box (se diagram 3). Praksis ingår här i en avgränsad del av det stora nätverket, vilket visas i diagram 4.2, där enbart Praksis och Nymalt interagerar genom tävlingsförfarandets två icke-humana huvudaktörer: Tävlingsprogrammet och Praksis bidrag. Praksis arbetar isolerat i tävlingen och enbart med hjälp av tävlingsprogrammet försöker tyda vad som Ny Malt egentligen önskar. Utöver programmet tar även Praksis själva på sig uppgiften att hämta in uppgifter om

Konkurrencen

Konkurrenceprogrammet Konkurrenceforslaget

Bygherrerådgiver

Donationer Lokalbefolkningen

Syddjurs kommuneBygherre

Maltfabrikken

Ny Malt fondenBygherre

Komiteen Ny Malt Praksis arkitekter

Mette Tony

Underrådgivere

Blac

kbox

Diagram 3: Netværk


76

Praksis Arkitekter Ny Malt fonden

Praksis Arkitekter Ny Malt fondenPraksis bidrag Tävlingsprogram

Tävlingsprogram

Prak

sis b

idra

g

Praksis Arkitekter Ny Malt fondenTävlingsförfarandet

Frågeställningar

Feedback

Maltfabriken byggningsprojekt

Diagram 4.1: Organisationer

Diagram 4.2: Hovedaktører

Diagram 4.3: Aktørenes interaktion under konkurrenceforløbet

Diagram 3.4: Ny netværkskonstruktion efter konkurrenceforløbet

Diagram 4.5: Ny netværkskonstruktion under opførelsen


77

stället Maltfabriken och använder detta som en lika viktig aktör i deras bidrag. Då tävlingen når olika faser för presentation- och frågetillfällen interagerar Praksis och Ny Malt direkt (se diagram 4.3) och isoleringen och fenomenet med en “Black box” blir istället till humana aktörer som interagerar över dessa två dokument. Vi fi ck vid intervjutillfället bläddra i de tre olika versionerna av Praksis bidrag som under dessa månader förändras något –med all säkerhet i gensvar till de kommentarer de fått under dessa tillfällen av direkt interaktion.

Praksis relation med Nymalt, som i första hand verkar enkel och statisk är egentligen både komplex och föränderlig. Praksis går från att vara deltagare i tävlingen helt underordnad Ny Malt till att senare fungera som deras rådgivare efter de vunnit tävlingen. Härmed förändras deras interaktion till en direkt kommunikation de två organisationerna emellan (se diagram 4.5). Mette berättar själv “(...)hele deres program udtrykte også en stor seriøsitet de virkelig sådan arbejdede med hvordan hele det her samlede kultursted kommer til at fungere og der er det meget vigtigt, synes jeg, at tage det seriøst man håber jo på at blive deres rådgiver, de skal læne alt deres tillid mod en og man skal forvandle et kæmpe budget(...)” (MT, interview) Praksis har alltså, redan under tävlingen, organiserat sig med detta i åtanke och utgått ifrån att relationen kan komma att ändras från en isolerad roll under tävling till en seriös relation som ska avlägga ett projekt tillsammans.

Praksis organiserar sig själva i ett team av två-tre styckna utöver grundarna Mette och Mads, vilket gör att Praksis anda har stort grepp i detta projekt. Vi har genomgående i vår uppsats hanterat Mette som representant av Praksis Arkitekter och gör därför ingen vidare analys på huruvida Praksis hanteras som en humane eller icke-humana aktör utan väljer istället att se tegnestuen som icke-human, Mette som human men Praksis omväxlande som antingen eller. Såsom aktör- och nätverksteorin förklarar kan även aktörerna bli defi nerade utifrån nätverket. I en analys av Praksis och sitt tävlingsförslag kan vi även se att deras bidrag, alltså det nätverket som Praksis ingått i under tävlingsförfarandet, även blir defi nerande för dem som aktör i nästa nätverk. OM ATT SKAPA ETT GRAFISKT UTTRYCK

I en grafi sk analys av konkurrensprogrammet mot Praksis bidrag syns hur de tagit an det grafi ska språk som Nymalt redan etablerat i sitt program. Färgval, bildspråk och betoning på Maltfabrik som symbol syns tydligt redan på första sidan av deras bidrag (Praksis, 2016: s.1), vilket kan anses som en självklarhet med tanke på betoningen av stället, men mer djupgående är även typsnitt på huvudtitlarna densamma. Typsnitt är något som Praksis fångat upp igen, då typsnitt i underrubriker ifrån programmet är applicerat på all brödtext. Den röda färgen kan tyckas som en given signaturfärg då den efterliknar den ikonsika fabriksbyggnaden, men appliceringen i form av linjediagram kontrasterade av grönt, som här visas i fi g. 3 och fi g. 4) är etablerat i konkurransprogrammet redan (Praksis, 2016: s.24-25 och Fonden Ny Malt, 2016: s. 19). Även bildspråket, med helsidor av bilder med stämningsfulla rum samt små bilder uppställda i rader är här tydligt taget ifrån konkurransprogrammet som ett grafi sk tema. Motiven på bilderna är stundvis densamma, jämför exempelvis första sidan av de båda dokumenten, eller några sidor in här visade i fi g. 1 och fi g. 2, med den röda maltfabriken, med hela silhuetten emot en blå himmel (Praksis, 2016: s.7 och Fonden Ny Malt, 2016: s. 6) där motivet av en blå himlen

Figur 1: Fuldside konkurrenceprogram

Figur 2: Fuldside konkurrenceforslag

Figur 3: Grafi sk farvesætning, konkurrenecprogram

Figur 4: Grafi sk farvesætning, konkurrenceforslag


78

tar uppemot halva bildstorlekarna. Mette poängterar i intervjun att det handlar om att gå helt in och lyssna och se för att förstå deras (Ny Malts) roll (MT, interview) och det kan här verkar som en mindre punkt av analys, –att efterliknelse i grafi skt språk kan verka nästintill slumpmässigt. Genom att hävda motsatsen, att detta är ett mycket medvetet val av Praksis, öppnas en tolkning upp för att det grafi ska språket utgör ett medel för Praksis att berätta en historia om platsen/deras egna tegnestue/tävlingens ramverk.

OM AT SKABE EN ÅBEN HELHED

Praksis arkitekter har altså ladet sig inspirere af den nye maltfabriks konkurrenceprogram, når man ser på det grafi ske udtryk. Men ligeledes har Praksis arbejdet med de værdier, fonden har opstillet i programmet, som vigtige aktører i udviklingen af projektet.

Når vi kigger på konkurrenceprogrammet kan vi se, at NyMalt fonden oplister værdierne, helhed, fl eksibilitet, det gode liv, fællesskab og åbenhed, som skal virke som omdrejningspunktet for udviklingen af Maltfabrikken, som de gerne ser projektet bygget op omkring. (Fonden NyMalt, 2016: s. 13) I en tematisk tilgang til dette, kan vi se på hvordan Praksis Arkitekter går frem som analytikere for, at indsamle fortællingerne fra NyMalt. På den måde skaber de projektets fortælling i overensstemmelse med Ny Malts tematikker. (Frandsen, 2012: s. 185)

Gennem strukturalistisk analyse ser vi i det følgende, hvordan Praksis forholder sig til de oplistede værdier i projektet og hvordan de skaber en fortælling om, hvilke aspekter af programmet de interesserer sig for og hvilke de ikke kan lide. Vi ser altså på, hvordan de anvender værdierne til, at skabe en historie om deres intentioner for fabrikken. Konkurrenceprogrammet lyder på, at transformere den eksisterende bygning samtidig med, at byggeriet skal udvides med omkring 1000 kvadratmeter. Vigtigst er dog, at “Den ny Maltfabrik skal kendetegnes ved sin helhed” (Fonden NyMalt, 2016: s.15). Her ønsker Praksis, at lade de to formationer smelte sammen. Mette Tony udtaler sig i en podcast, lavet om Maltfabrikkens transformation, om samspillet mellem det gamle og det nye byggeri.

“(...) vi synes det er rigtig interessant når man ikke sådan helt præcis kan se hvor det nye starter og det gamle slutter, at det blender lidt sammen, ja farverne binder sammen, men materialerne er sådan set nogle andre(...)” (MT, Tankerum #3: 31:39)

Ved, at arbejde med forskellige materialiteter og overfl ader, skaber Praksis en facade, som snakker sammen på tværs af alder og tidstegn, og samtidig aktiverer iagttagerens opfattelse af helheden. Når de opfører en ny bygning i samme farveskala som det eksisterende, skaber de også rum for dem selv til, at udfordre kontrasterne og kompaktheden i den eksisterende fabriksbygning. Mette udtaler, at der er grænser for, hvad sådan et “(...)fi nt historisk miljø kan klare af kontraster(...)” (MT, Tankerum #3: 31:30) så ved at lade dem møde hinanden på denne meget subtile måde, hvor de snakker sammen, kan de skabe kontrasten i åbenheden mellem de to bygninger.Programmet dikterer dog, at funktionerne museum osv. placeres i den nye


79

tilbygning, men her vælger Praksis, at også lade funktionerne smelte sammen, hvorved en friktion i brugen af bygningen, skabes.

“(...)det der med alle de funktioner der skulle ligge i den nye tilbygning, de kommunale funktioner, museum, det der med, at mase dem ind i den gamle bygning sammen med de private ting som er arbejdsfællesskab og nogle udstillingsrum og nogle møderum, den friktion der opstår mellem dem, det var noget de havde håbet på, men havde ikke selv kunne komme så langt(...)” (MT, interview)

Her læser Praksis altså ind i programmet, og ser hvordan fonden, den Ny Malt, ønsker, at lade bygningerne skabe en helhed på tværs af nyt og gammelt. Dog vælger Praksis altså, at prioritere oplevelsen af helhed over funktionernes adskilte placering, dette på trods at, at fonden og kommunen har set funktionerne adskilte. Deres strukturalistiske fortælling viser altså, at de har større interesse i, at skabe følelsen af helhed end blindt at følge rammerne for projektet. De prioriterer altså hvilke kriterier de synes er gode, og ønsker at bygge projektet op omkring. Og derimod hvilke rammer de synes er værd at bryde for, at kunne skabe et bedre byggeri.

“(...)ja vi forsøger meget at lytte med hele kroppen og virkelig høre hvad de siger og forstå det på en måde så vi ser nogle sammenhænge som de ikke selv har set(...)” (MT, interview)

Praksis viser også denne forståelse af helhed i deres tegningsmateriale. Vi ser, i tegningen fi gur 5, at de ikke skelner mellem det nye og det gamle byggeri i tegningen. Stregerne fremstår med den samme røde farve og blot til beplantning og diagrammatisk fremstilling viser den grønne farve sig frem. (Praksis, 2016: s. 16-17, 24-25)

OM AT SKABE DET GODE LIV OG FÆLLESSKAB

Ligesom, at praksis skaber en helhed i tegningen og i placeringen af funktionerne, ønsker de også, at skabe en helhed og en åbenhed i mødet mellem den nye fabrik og befolkningen i byen. Komiteen Ny Malt har arbejdet for skabe og vedligeholde en social aktivitet på fabrikken, allerede inden konkurrencen startede. Det er vigtigt for Praksis, at forankre dette sociale liv i den nye maltfabrik, at skabe rammer for fællesskab. Ligeledes afspejler fondens værdier ønsket om et godt fællesskab, da det sociale liv er vigtigt for fabrikken, som kulturinstitution. Kristian Krog, direktøren for fabrikken, udtaler i RealDanias podcast om projektet, at byen og kulturen gerne skal give mennesker lyst til, at vælge Ebeltoft til. (Tankerum #3: 4:50) Det er tydeligt i konkurrenceprogrammet, at de ikke ønsker, at starte med, at rive det hele ned og begynde forfra. Både fonden og arkitekterne ønsker, at transformere og bevare stemningen og den rå udstråling fabrikken besidder. De ønsker, gennem kontrasten, at skabe en fortælling, om forholdet mellem projektet og konteksten. Gennem en performativ analyse ser vi altså, at Praksis og fonden Ny Malt fortæller en historie om fabrikken, som bygger på, at bevare og bibeholde.

“Der ønskes en løsning, der på en overbevisende måde viser en

Figur 5: Plantegning som viser, at Praksis arkitekter ikke skelner mellem eksisterende og nybyggeri i deres tegningsmateriale.


80

balance mellem en transformation af den eksisterende arkitektur og samtidig en bevaring af den særlige stemning, råhed og ånd, der kendetegner fabrikken og konkurrenceområdet i dag. Det er vigtigt at fastholde det upolerede og uforfi nede, som anlægget besidder i dag og ikke lade projektet blive for pænt.” (Fonden Ny Malt, 2016: s. 11)

Fællesskabet vil også yderligere blive fordret i projektet, da Praksis smelter forskellige funktioner sammen, og på den måde ønsker, at skabe friktion mellem mennesker, at inddrage borgerne. Den nye maltfabrik

“(...)skal være sådan et sted hvor man har lyst til at komme og hvor man bliver omfavnet og inviteret indenfor, det var jo meget vigtigt med den her friktion der er mellem de forskellige ting, at når man kommer og man skal på biblioteket så bliver man også lokket til at se noget andet og man bliver som borger inddraget(...)”. (MT, interview)

Men det har været udfordrende for Praksis, at skabe denne oplevelse af, at blive inviteret ind i den tidligere fabrik fordi de oprindelige funktioner i bygningen, har haft behov for et mere lukket ydre.

“(...)de her industrianlæg er jo typisk meget lukket og sådan, altså man kan ikke lige sådan se om der er nogle og moderne kulturinstitutioner de ønsker jo en eller anden form for transparens, så man kan se at der er nogle, så man bliver lokket ind, man kan se at der er åbent man kan se at der er lys det ser hyggeligt ud og man bliver inviteret på besøg(...)” (MT, interview)

Ved at åbne den nye tilbygning meget op, kan Praksis altså skabe et kulturhus, hvor de besøgende får lyst til, at være en del af kulturen, hvor der er plads til, at det sociale liv forankres i de gamle bygninger, i den nye maltfabrik. Samtidig kan de beholde den råhed, og ånd, som den eksisterende fabrik tilbyder stedet. Åbningerne i den nye tilbygning betyder altså, at Maltfabrikkens kompakte lukkede ydre kan bibeholdes og samtidig respekteres den historie bygningen fortæller om dens funktion.

Så hvis man kigger på de værdigrundlag fonden for den ny Maltfabrik har opstillet i konkurrenceprogrammet har Praksis arbejdet på, at besvare disse værdier. Det har de også formået at gøre, på trods af, at de ikke blindt følger programmet, da de oplever med hele kroppen og derved ser behov og muligheder ud over programmets krav. Derfor har de eksempelvis vægtet gårdens funktion højere end kravet om, at bygge på den først angivet grund. At de har oplevet området ud over programmets rammer, giver dem altså muligheder for, at sætte nye rammer for opgaven og projektet.

OM Å BEARBEIDE INFORMASJON

Ofte som arkitekt, kommer kunden til en med intet mer enn en adresse eller en byggegrunn. Noe som gjør dette som en konkurranse stilt av kommunen spesiell, er at arkitekten med det samme får all informasjon og begrensninger.


81

Og kommunen som arbeidsgiver, har jo en viss kontroll på hva som er lov og ikke. Arkitekten behøver ikke nødvendigvis selv å fi nne noen restriksjoner og data for å sette rammer for sin oppgave. Vi spurte Mette Tony om hennes tanker om kravene som ble stilt i konkurranseprogrammet.

“Men det er også sådan at der er en masse begrænsninger, men det er jo også det med vores fag, at få begrænsningerne til at være en fordel eller et afsæt eller sådan, føle en frihed inden for dem ikke” (MT, interview)

Altså de her reguleringer og krav er selvfølgelig viktig for å komme i gang med oppgaven, men det kan være interessant å se på hvordan arbeidet preges når ikke arkitekten selv skal fi nne fram til dem. Reglene og lovene er der uansett, men hvordan de blir presentert og hvilken tilgang arkitekten har til de kan utgjøre en stor forskjell. Når vi går inn i dette med tematisk, strukturalistisk og performativ analyse, kan vi utforske hvor de ulike aspektene av historiene blir skapt. For eksempel kan vi se igjennom strukturalistisk analyse at det kan handle mye om hvordan oppgaven blir formulert og hvordan den så tolkes av dem som leser den.

Men det er ikke kun Fonden Ny Malt som narrativ, som bestemmer hvordan deres historie blir mottatt. Ved å bruke en performativ tilgang, ser vi at når Praksis arkitekter tar i mot informasjonen, er det heller ikke objektivt. Vi analyserer at for dem blir fortellingen til Ny Malt et produkt av den konteksten den er satt i. Deres egen tilgang til arkitektur påvirker hvordan de går til den informasjonen de får tildelt, selv om det ikke behøver være bevisst fra deres side. Slik som når de i programmet forteller om å bevare “råheten” og at det ikke skal bli for “pent”, er mye opp til Praksis å tolke. Det tematiske og den offi sielle fortelling virker klar, men igjennom tegnestuens øyne kan det i bearbeidelsen oppstå uformelle fortellinger. For at arkitekten skal forstå alle de her ordene, råhet og for pent, riktig, er det viktig at de snakker det samme språket og det er det ikke alltid en arkitekt og en byggherre gjør, da de kommer fra ulike tilnærminger og kanskje har ulike intensjoner.

OM Å UTFORDRE KONKURRANSEPROGRAMMET

Vi har skrevet om hvordan Praksis’ forslag fulgte opp på Ny Malts verdier; fl eksibilitet, åpenhet osv. Selv om de i programmet tar seg god tid til å fortelle om punktene de ser på som viktige, er det stadig relativt abstrakt. Men vi kan gå utifra at de har delt dette grunnlaget, ettersom Praksis’ forslag ble vellykket. Her har både Praksis i sitt forslag og Fonden Ny Malt i deres program, fortalt - i utgangspunktet - samme fortelling. Men hvor er det de arbeider mot hverandre, eller i det minste kompromisser med hverandre? Når vi leter etter steder der forslaget skiller seg fra oppgaven, kan vi se Praksis har prioritert en tolkning av ovennevnte verdier og skildringer i programmet, over noen fysiske krav. Tankesettet og verdiene blir en rød tråd i prosjektet, som så hjelper å løfte de idéene Ny Malt ikke hadde vært med på selv.

Mette forteller om at de hadde noen mer konkrete innvendinger om kravene som ble stilt. Blant annet dette ønsket om en stor bygning ved siden av fabrikken med bibliotek og museum. Dette punktet i programmet ser vi på


82

som en del av deres tematiske fortelling om historien og tradisjonen til stedet. Denne plasseringen virket som å handle om at det var her den gamle Spiresalen hadde ligget (Fonden Ny Malt, 2016: s.31). Men samtidig betød dette at en stor del av funksjonene ville formes som en stor tilbygning til den gamle fabrikken.

“(...)alle de der begrænsninger og præcise informationer og krav og ønsker og sådan noget, der gælder det også om at tage dem meget seriøst, men også sige, ehm det tror vi faktisk er helt forkert fordi det her gårdrum var meget aktivt og meget dejligt gårdrum med meget lys og læ. Det stormer jo altid ind fra vest og var faktisk et rigtig dejligt sted som vi synes de ville ødelægge hvis de lagde en bygning der“ (MT, interview)

Med strukturalistisk analyse ser vi at hvordan hun som forteller avslører noe mer om historien. Det kommer også innvendinger om hva som er riktig og galt, programmet og kravene blir en type “bad guy”. Det de så gjorde var å sende inn et spørsmål til Ny Malt; var det et krav, eller kunne de godt se på andre muligheter?

“(...)fordi det er meget vigtigt at man bliver ukonditionsmæssig altså at man ikke laver en konkurrence som så bare bliver kastet på gulvet når nu man har arbejdet med det i fl ere måneder(...)” (MT, interview)

Vi kan her merke at det kan ha vært en vanskelig balansegang. Mellom egen integritet og å tilfredsstille byggherren i en konkurranse der de selv har mye å tape. Her, i sin fortelling i intervjuet, går Mette fram og tilbake mellom å snakke om respekten til dem som stiller oppgaven, og om egen visjon. Igjen er hvordan hun forteller, noe som gir oss mer informasjon. Det sier mye om utfordringen under selve prosjektet, men i intervjuet skaper hun en ny uformell fortelling og vi må også se på den slik. Denne fortellingen er en annen enn den de formidler til Ny Malt under konkurransen. Arkitektenes tilgang til oppgaven virker å være i høy grad preget av konkurransens kontekst og deres stilling. Noe som gjør at det er viktig for oss å stadig analysere både Praksis’ og Ny Malts fortelling performativt.

“(...)man håber jo på at blive deres rådgiver, de skal læne al deres tillid mod en og man skal forvandle et kæmpe budget så vi tager det meget seriøst, hvordan deres ønsker er(...)“ (MT, interview)

MØTET MELLOM TO FORTELLINGER

For å klare å binde de her tilsynelatende motstridende faktorer/innfl ytelser sammen, må arkitektene da se på hvordan de alle er en del av den samme offi sielle fortelling. At de alle er på samme lag, og jobber for samme sak. Slik som de gjør i det grafi ske uttrykket i sitt forslag, som er med på å binde Ny Malt’s og Praksis’ fortelling sammen. De skal se seg selv som en tillitsperson og rådgiver, og deres jobb er å realisere og løse en mer abstrakt idé. I Ny Malts komites video, presenterer de Den Nye Maltfabrikk og formålet med den, hvor vi får en oppfatning av hva de vil bygge (Komiteen Ny Malt, video).


83

Komiteen snakker til folket og presenterer den nye fabrikken utad. Vi blir fortalt hva programmet inneholder og verdiene vi nå kjenner, men ikke mye om arkitekturen. Det er altså et relativt åpent rom her som arkitekten skal fylle, og i videoen virker det som om Ny Malt er klar over dette.

“(...)vi prøver nok at forstå det bedre end de gør vi går nok i virkeligheden så langt ind i det at vi prøver at se nogle sammenhænge de ikke selv havde set(...)“ (MT, interview)

Vi ser altså i intervjuet hvordan Praksis strides mellom å kjempe for det de mener er riktig, og å samtidig ikke trå feil slik at de mister sjansen til å vinne. Ettersom det er en konkurranse er de i hendene på byggherren i en høyere grad. Når de ikke har fått oppgaven enda, blir det farligere å diskutere og utfordre. Så for å opprettholde denne balansegang mellom å respektere programmet og byggherrens ønsker, skal de prioritere et fokus her og være konsekvent i forhold til det.

Å LYTTE MED HELE KROPPEN

På en måte blir retningslinjer i programmet nettopp det som blir brukt for å argumentere mot andre punkter. Som Mette sier, vil Praksis gå under huden på oppgaven og prøve å forstå den bedre enn de som har stilt den. Når de vil plassere om på funksjonene, bruker de idéen om å bevare det gamle, og å sette pris på fabrikken i seg selv.

“(...)så det blev til de her små klumper i stedet for, så der ikke kom en meget stor ny klump et eller andet sted (...) det tror jeg i alt sin enkelthed er det, det her projekt handler om, maltfabrikken, at det er den der er den mægtige og unikke og helt ekstremt voldsom bygning så der ikke kommer en der er lige så stor men altså at alt hvad der laves underbygger det og autenciteten(...)“ (MT, interview)

Det kan også være en utfordring å vite hvordan de skal fremstille seg selv, når de snakker med så mange ulike aktører. Det er kommunen og fonden, men under her ligger lokalbefolkningen som tok initiativ til det hele. Her skapes det så et nytt nettverk igjen, som er dynamisk ettersom hvordan Praksis som aktør forholder seg til de andre aktører. Så skal de velge hvem de skal lytte til, og først og fremst hvem de vil skal lytte til dem selv.

“(...)der er mennesker bag som bare elsker det sted og dem hører vi, vi synes de udtrykker det på en rigtig fi n måde og det havde vi lyst til at hjælpe til med alt det de ville og ja jeg tror at det med at vi ikke overdøvede maltfabrikken det var den der fi k lov til at stå stærkt(...)” (MT, interview)

Her handler det kanskje om å se forbi prinsippene og gå dypere ned i hvilke kvaliteter man vil holde fast ved, og forsterke. Og det er nettopp her deres egne verdier kommer inn og påvirker. Hva Praksis i utgangspunktet står for, vil være det som avgjør hvem og hva i programmet som taler til dem. Mette sier de alle drar ut til stedet og “lytter med hele kroppen”. Da handler det også om kroppen som lytter.


84

PROSJEKTET SOM ET RESULTAT AV TEGNESTUENS EGET TEMA

Ideen med at forstærke kulturlivet i de mindre byer, udenfor hovedstade, kan anses for at være interessant for netop denne tegnestue. Dem som selv fl yttede deres tegnestue hen til Troense. Historien om Maltfabrikken passer udemærket ind i Praksis’ egen fortælling, hvor historien sammen med den bliver tilpasset og måske tydeliggjort med sit mål.

På tegnestuen er noget af det første man ser nogle store plancher med teksten “Kvaliteter i traditionen kan give svar på nutidens problemstillinger” og “enhver tradition skal til stadighed omskrives for at kunne genfødes”.

Når praksis arkitekter har valgt at modsætte sig de oprindelige krav om eksempelvis at bygge i gårdrummet er det også fordi de har nogle helt klare overbevisninger om, hvad de som tegnestue ønsker at tilføre et projekt, og i særdeleshed at de har ønsket at tilføre Maltfabrikken en særlig stemning som de ser at fonden ligeledes ønsker for stedet. Men det er også tydeligt, når man besøger tegnestuens hjemmeside og efter vores besøg på deres tegnestue i Troense, at tegnestuens fokus stemmer godt overens med værdierne ønsket for Maltfabrikken.

DISKUSJON

Hvis vi skulle jobbe med oppgaven i et større perspektiv, kunne vi utvide studiet om hvorvidt Praksis arbeid på prosjektet skiller seg fra deres arbeid med andre prosjekter eller andre tegnestuer. Eller sammenligne deres materiale med materiale fra andre prosjekter. Eventuelt også andre prosjekter som er i form av en konkurranse, hvor de har fått gjort undersøkelser og bearbeidet materialer fra sitet opp mot andre prosjekter hvor de selv samler kunnskap om området og prosjektet. Deretter kan en se om de stiller seg forskjellig fra hverandre eller ikke.

Generelt når arkitekter forsøker seg på konkurranser står det ofte store verdier på spill. Ikke bare fra byggherrene sine sider, men også for arkitektene. Vi forstår at deres engasjement for å vinne er stor fordi de kjemper for sine egne rykter og ressurser opp mot konkurransene. I forhold til dette kan vi anta at prosessen/-ene til å skape prosjekter krever mange ressurser i forhold til om de lykkes eller ikke, men også at det rykte de får vil få noe å si om deres mål og meninger, hvorav dette fungerer som noe performativ ut fra deres egen del, i forhold til at de i senere tid skal få adgang til å angripe andre oppgaver/konkurranser. Om de for eksempel har vært med på å bygge en skole tidligere, så er det også større muligheter for at de igjen får være med på et slikt prosjekt.

En annen måte å se det på kan for eksempel være hvordan Praksis Arkitekter organiserer seg i denne oppgaven hvor de bruker tilgangen til tradisjon og identitet, men hvor vi også kan forestille oss at de i andre prosjekter organiserende seg lignende ettersom de selv siterer på sin nettside, “- et hus bør fortelle om det sted og den historiske kultur, det er sat i”(Praksis hjemmeside, 2018). Altså at identitet og kontekst er viktig, og det at de derfor får være med å skape dette prosjektet på grunn av sine mål og meninger, men også fordi deres tidligere prosjekter kan være organisert på


85

en lignende måte. Dette er noe de har vært med på før, og de får derfor være med igjen.

Selv om vi slik har tilspisset undersøkelsen vår, har det vært utfordrende å kontrollere hvilken informasjon vi tar med og hva vi selv blir påvirket av. Når vi gikk i gang med vår undersøkelse i konkurranseprogrammet, hadde vi allerede informasjon som også preger hvordan vi ser på Ny Malts tekst. Vi vet hvordan vinnerforslaget ser ut, og kan dermed ikke se på programmet uten å allerede ha en tanke om hva byggherren leter etter. Dermed har vi kanskje, underbevisst, sett på sammenhengen mellom oppgaven og besvarelsen som enda tydeligere. Om vi så hadde lest konkurranseprogrammet uten noen informasjon om vinneren, hadde vi i dette utgangspunktet hatt en annen tilgang til det.

Vi skriver om hvordan Praksis’ egen fortelling har påvirket deres tolkning av oppgaven, og hvor vi selv til en viss grad har gått med på den samme fortelling. Det er en av grunnene til hvorfor vi har gått inn i hva som skjer i møtet mellom de to narrativer, og at vi prøver å plassere oss selv utenfor. Med dette stiller vi oss kritiske til det vi blir fortalt i de kildene vi bruker. Dermed har vår performative analyse vært viktig, for å gå til informasjonen med en oppmerksomhet rundt konteksten og alle de her faktorene som påvirker både casen og vårt studie.

KONKLUSION

I vårt fokus av undersökning ser vi hur Praksis arkitekter, under tävlingsförfarandet av den nya maltfabriken, ingår i en särskild samt föränderlig nätverkskonstellation där tegnestuen mestadels isolerat arbetar på ett projektförslag för denna unika plats. Vi får genom vår analys svar på hur Praksis, med ett fl ertal medel berättar den historia om platsen Ebeltoft och Maltfabriken som fonden Ny Malt söker genom deras tävling. Praksis arbetar fram ett projekt som möter Ny Malts önskemål om helhet mellan den gamla maltfabriken och en ny tillbyggnad samt en plats som med sitt program, med parallella och fl exibla funktioner, skapar gemenskap och en idé om det goda livet. Dock går tegnestuen också längre än fonden i att fi nna autenciteten i och värna om platsen genom att exempelvis bevara den innergård som redan existerar då tegnestuen värderade platsen som den var, med allra bäst ramverk för gemenskap men även skydd från havet. Som ett resultat av detta föreslår Praksis i sitt projekt att renovationen inte bör innefatta en byggning som ligger intill Maltfabriken utan istället på en annan plats än vad konkurrensprogrammet föreslår. Det är med skickliga medel, såsom att låta sig helt ta sig an Ny Malts vision, men också att ifågasätta de ramar som verkar helt satta, som Praksis “lyssnar med hela kroppen” –ett begrepp som grundaren Mette Tony nämner ett fl ertal gånger. Att placera funktionerna blandat och därigenom uppnå en större friktion mellan brukarna går emot tävlingsprogrammets riktlinjer, men Praksis motiverar denna uppnådda helhet för användningen och hävdar det vara av stort värde att bryta ramarna för det. Praksis inte bara lyssnar och processerar, men presenterar sitt förslag med hjälp av de knep en arkitekt kan ta till; så som att låta det grafi ska agera i enlighet med den redan etablerade historien för att subtilt visa både medgörlighet och respekt för Ny Malt.


86

Tegnestuens förmåga att berätta en historia om maltfabriken i Ebeltoft –om den kontext byggningen ska bli satt i och låta byggningen bli en vidareutveckling på den, är mycket medveten och precis. De ser maltfabriken som en ikon för byn och önskar därför inte att deras egna tillbyggning tar över utan underlägger sig istället det redan existerande byggda. Projektet analyserat i detta case kan även ses som ett exempel och förlängning av Praksis arkitekters egna tema och grundläggande ide om arkitektur. Det är tydligt i fi rmans image om hur historia och kontext har stor betydelse i utformandet av det nya. I tävlingen om Maltfabriken föll Ny Malts program och tegnestuens bidrag i enlighet, men det är också en tydlig och fast position de har som inställning till hur arkitektur bör göras. Praksis vidare tillväxt kommer följas med intresse då fl er projekt kanske kommer att pröva deras förmåga att fortsätta hålla hårt i deras värderingar och möjligt även deras popularitet i att göra så.


87

KILDER

Brinkmann, S. & Tanggaard, L. (2015). Kvalitative Metoder – En Grundbog. Hans Reitzels Forlag. Sider: 29-55.

Fonden NyMalt (2016): Den ny maltfabrik, konkurrenceprogram, 7. marts 2016. (Bilag 4)

Fonden Nymalts hjemmeside: Nymalt.dk http://www.nymalt.dk (sidst besøgt 1. oktober 2018)

Frandsen, S., Humle, D. M. og Mathiesen, M. (2012): Fortællinger: en narra-tiv tilgang. I:Frankel, C. og Schmidt, K. (red.): Organisationsanalyse. Sam-fundslitteratur.

Justesen, L. (2017): Analyser med aktør-netværks-teorien. I: Järvinen, M. og Mik-Meyer, N. (red.): Kvalitativ Analyse, Syv Traditioner. Hans Reitzels Forlag.

Maltfabrikken - dit nye mødested i Ebeltoft (29. januar 2018)https://www.youtube.com/watch?time_continue=3&v=bSaRxUpXfGY (sidst besøgt 1. oktober 2018)

“Motivation Nykredits arkitekturpris” Praksis Arkitekter, www.praksisarki-tekter.dk/praksishttp://www.praksisarkitekter.dk/sites/default/fi les/downloads/motivati-on_nykredit_christian_ahlmark.pdf (sidst besøgt 28. Maj 2018)

MT, Interview med Arkitekt Mette TonyDato: 24/9 - 2018Lokation: Grønnegade 2, 5700 Svendborg, TroenseType: Semi-struktureret interviewTilstede: Mette Tony, Lotta, Rune, Robin, Selma og Pernille.

Praksis Arkitekter (2016): Maltfabrikken - Forstærke / forbinde / forankre - team Praksis, Endelig Afl evering, 22 september 2016. (Bilag 3)

Praksis Arkitekters hjemmestide: Praksisarkitekter.dkhttp://www.praksisarkitekter.dk (sidst besøgt 1. oktober 2018)

Realdania (2018): ‘Læg øre til det byggede miljø’, podcast, Tankerum #3 - nyt liv i maltfabrikken. https://realdaniapodcast.podbean.com/e/tankerum-3-nyt-liv-i-maltfabrik-ken/ (sidst besøgt 1. oktober 2018)

Realdania video, “Ejerboligforum - interview med Mette Tony, arkitekt og partner, Praksis Arkitekter” (20. mai 2014)https://www.youtube.com/watch?v=J_Pn7RC0ugE (sidst besøgt 1. oktober 2018)

Rienecker, L. og Stray Jørgensen, P. (2012). Problemformulering fra emne til fokus og spørgsmål. I: Den Gode Opgave. Samfundslitteratur.


88


TEGNESTUE BBP ARKITEKTER

CASE STREETMEKKA

GRUPPE ANNE LOUISE BJERRE ANDERS FJORDEN BRUBAK ASTRID LYKKE NILSEN BJØRN LYSGAARD PLØGER CAROLINE SKYDT KRISTENSEN


FOTO AF STREETMEKK A (BBP 2018)

EN FORTÆLLING OM STEDETS IDENTITET

PRAKSISFORMER 2018


90

INTRODUKTION

“Kampen for at få et indendørs sted til street-aktiviteter startede for en del år siden, da den nu 20-årige Khuram Bashir sad og så fjernsyn derhjemme... »[..]jeg tænkte, det kunne være fantastisk, hvis vi havde sådan en hal herhjemme. Et sted, hvor man bare kunne komme og spille street-basket med sine venner, når man havde lyst«, fortæller Khuram Bashir. Sammen med sin ven Samir, skrev Khuram et brev til Simon Prahm, og sammen henvendte de sig til Københavns Kommune for at få drømmen om et Streetmekka til at gå i opfyldelse.” (Politiken,“København får ny Street Mekka”, 2007)

I 2008 var Københavns Kommune forpligtet gennem social service loven til, at stille lokaler til rådighed for non-profi t organisationen GAME StreetMek-ka. Københavns Kommune udskrev derfor samme år en arkitektkonkurrence om en ombygning og transformation af DSB’s gamle remise haller ved Eng-havevej til brug for et ungdomskulturhus. BBP arkitekter vandt konkurren-cen baseret på deres store erfaring med kultur og idrætsprojekter, samt referencer igennem en skreven opgave.

BBP arkitekter startede herefter et samarbejde med Københavns Kommune som bygherre, GAME som NGO og GAMEs brugere, samt andre centrale ak-tører. Københavns Kommune havde ikke selv fastsat et program. Processen startede derfor med, at BBP arkitekter, sammen med GAME, skulle udarbej-de et program for stedet. GAME ønskede at skabe et samlingssted, for unge mennesker i streetkulturen, uden en egentlig forudsætning for, hvad det skulle indeholde udover gadeidræt, og at brugerne skulle have indendørs faciliteter, hvor temperaturen var optimal til at dyrke sport hele året rundt.

Det blev hurtigt klart, at brugerne af GAME havde været vigtige i processen om udviklingen af programmet. BBP arkitekter indgik allerede fra dag to i et samarbejde med brugerne, for at kunne forstå deres ønsker og inddrage dem i designprocessen. Her beskriver Ebbe Wæhrens, partner i BBP arkitek-ter, hvorledes brugerne af GAME var med til at starte processen omkring det arkitektoniske program:

“Nå, men så starter man så en proces, hvor man snakker med de her street kulturer af folk og simpelthen brainstormer med dem. Hvad er det i har brug for, fx. basket, street fodbold og de har også en organisation med fl owdance og de tænker også på, at det kunne være fedt, at oprette en dj-skole osv. Det er meget, meget løst, hvad det er, man egentlig skal bygge for og til.” (Wæhrens, BBP interview, a.00.47)

Herefter blev transformeringen af de to gamle remise haller ved Enghavevej påbegyndt. Hallerne blev overtaget helt rå, uden ventilation, VVS installa-tion, bygningsisolering eller termo-/dobbeltruder.

”Hallerne er ikke gjort ‘pæne’, hverken ude eller inde. Der er ikke brugt maling, hvor det ikke er nødvendigt. Der er råt jern, asfalt, afskallede vægge og gammelt træbeton som overfl ader.” (Concito, “Grøn genanvendelse”)

2008

2009

2010

2011

2012

2013

BBP Arkitekter vinder skriveopgave fra Københavns kommune om projektet Game Streetmekka

Ombygning af remise hallerne til foreningsformål mm. Eng-havevej 80-82

BBP Arkitekter ansøger om byggetilladelse til transformation af hallerne

Forstærkning af eksisterende og opbygning af bærende kon-struktioner

Ændringer på påbud fra køben-havns brandtilsyn

Udførelse af vandinstallationsar-bejde mm. Bibeholde eksisteren-de vareelevator mm.

Udfører ændringer af bærende konstruktioner

Fremsendt dokumentation for diverse stål certifi kater mm. Undlader at udføre automatisk sprinkling

Fremsendt ændrede brand-planer.Offi ciel åbning af GAME Street-mekka København

Afslag byggetilladelse, pga. 110 punkter vdr. brandsikkerhed

Etablering af elevator fra stuee-tage til niveau 3

Reviderede kloaktegninger til lovliggørelse af udført afl øbsar-bejde, Enghavevej 80-82

Redegørelse for stk. erne 1-18 i BT af 28.04.2011

IAKS AWARD Special Price. StreetMekka

Bemærkninger til BT af 12.05.11 mm.

Ændring af væg til BD60 væg


91

Dette gav ikke kun stedet en egen identitet, men selve projektet og projek-teringen blev også billigere.

BBP udarbejdede, i samarbejde med brugerne af GAME, et ønske om at bev-are det rå udtryk og lade bygningens historiske træk forblive synlige for at indskrive streetkulturen i arkitekturen og stedets identitet. Det var vigtigt for brugerne af GAME, at gøre hallerne mindre institutionelle og at de selv kunne bidrage med udsmykning, graffi ti og møbler til stedet. En stor del af forudsætningen for den arkitektoniske proces var, at Københavns Kommune så projektet som nogle nedlagte haller, man ikke behøvede at gøre noget særligt ved. Det skulle vise sig, at 95% af økonomien gik til, at gøre hallerne lovlige i forhold til bygningsreglementet BR08. Dette skyldes, at man ændre-de hallernes program fra at have været en sporvognsremise, der ikke behø-vede at være opvarmet, til at være en sportshal der skulle være opvarmet til at kunne dyrke sport hele året rundt.

Brugerne blev, på den måde, en vigtig del af projektets udførelse, da de på trods af Københavns Kommunes budgetter, i høj grad måtte være fortalere for, at projektet holdt fast i, at indskrive sig i streetkulturen med de gamle remise haller og ikke blev en kommunal institution. Således transformerede BBP arkitekter de gamle remise haller, i tæt samarbejde med brugerne, til et samlingssted for streetkultur med aktiviteter såsom street-basket, break-dance, parcour og DJ-skole, for Københavns Kommune.

Vi vil igennem opgaven forsøge at svare på følgende spørgsmål:Hvordan har samspillet mellem BBP arkitekter og GAMEs brugeres fortællinger påvirket arkitekturen og stedets identitet?

For at kunne forstå processen bag projektet i praksis, vil vi undersøge hvilke aktører der har indgået i udarbejdelsen af projektet StreetMekka, hvordan de forskellige aktørers samspil har været, samt hvilken indvirkning det har haft på arkitekturen og stedets identitet. Vores primære kilde er et interview med Ebbe Wæhrens, partner i BBP arkitekter, der var totalrådgivere på pro-jektet. Ebbe Wæhrens var hovedarkitekt på projektet fra starten, og indgik i tæt samspil med de forskellige centrale aktører på projektet. Vi kigger på netværket, for at belyse hvorledes projektet er i dag, hvilken identitet det har fået, og om denne identitet fortsat er gældende.

Fokus for opgaven er, at forstå casens organisationsstruktur samt analysere de forskellige aktørers fortællinger og deres relationer imellem. Vi undersøger, mere specifi kt, samspillet mellem BBP arkitekter og brugerne. Men for at gøre det, er det vigtigt at forstå, hvem brugerne er. Vi forstår brugerne som medlemmer af foreningen GAME StreetMekka. De er slutbru-geren, som stedet i sidste ende er tænkt til. Vi opdeler derfor igennem hele opgaven ‘GAME som NGO’ og ‘GAMEs brugere’ som to forskellige aktører med hver deres fortælling.

Vi har valgt at arbejde de to teorier aktør-netværks teorien, og den narrative organisationsanalyse sammen. Derfor er det vigtigt for forståelsen af vores undersøgelse, at vi ser fortællingen/narrativet som en aktør i sig selv.


92

Games anskomst facade foto: Anders Fjorden Brubak 2018


93

METODE

Der er i denne caseundersøgelse af projektet, GAME StreetMekka, gjort brug af dataindsamling fra forskellige artikler, dokumenter, hjemmesider og sags-dokumenter for at fi nde nærmere viden omkring aktørerne i forbindelse med projektet.

Helt specifi kt interesserer vi os for, brugernes fortællinger og deres ind-fl ydelse på BBP arkitekter, samt hvordan relationen har påvirket arkitek-turen og stedets identitet. Der er desuden, i stort omfang, blevet gjort brug af informationssøgning i forbindelse med at få en udvidet en præcis viden vedrørende BBP arkitekter og det aktør netværk de indgår i.

Formålet er yderligere at analysere de forskellige aktørers fortællinger i for-hold til projektet og kommunikationen mellem fortællingerne. Dette under-støtter vi med den franske semiotiker Algirdas Julien Greimas’ aktantmodel (Frandsen, Humle og Mathiesen, 2009). Vi kobler teori og data sammen ved brug af aktør-netværks teorien og narrativ organisationsanalyse. Disse te-orier og analyser har også været med til at indskrænke vores case, og har gjort det muligt at udarbejde en fokuseret problemformulering, for, på bedst mulig vis, at kunne diskutere hensigten med den anvendte praksis.

For at understøtte ovenstående teorier har vi gjort brug af kvalitativ em-pirisk materiale i form af et semi-struktureret interview af hovedarkitekt på projektet, Ebbe Wæhrens. Interviewet er blevet brugt som en forskning-smetode, og har også været en vigtig kilde i forbindelse med den narrative teori, da et interview i sig selv er et narrativ. Der er altså tale om indtryk og oplevelser, som den interviewede selv har oplevet og erfaret. Der kan derfor være tale om interviewet som en fejlkilde, idet der kun er én informant, og vi derfor kun får fortællingen fra hans synspunkt.

Forud for interviewet havde vi udarbejdet et interview papir med spørg-smål af narrativ karakter. Herunder; indledende, opfølgende, sonderende, specifi cerende, strukturerende og fortolkende spørgsmål med afsæt i Jørgen Eskemoses forelæsning om interview. Efter interviewet transskriberede vi det hele ned til brug for senere anvendelse i vores case analyse. Derudover er der foretaget observationer på BBPs tegnesal, samt observationer og af-fotografering af GAMEs gadeidrætshus på Enghavevej i København. Igennem caseundersøgelsen er der både blevet gjort brug af objektive og subjek-tive kilder. Vi har forholdt os kildekritisk samt haft det in mente, at visse kilder har en subjektiv vinkel. Som beskrevet i teksten (Frandsen, Humle og Mathiesen, 2012), er det vigtigt at forstå, interviewets fortælling er et øjeb-liksbillede, og vi derfor ikke kan forstå organisationen som en helhed, men den kan hjælpe os med at forstå, hvordan identitet får form.

Derudover er det vigtigt at forstå, at konteksten determinerer virkeligheden. Projektet, GAME StreetMekka, sluttede i 2013, og vores interview blev fore-taget i 2018. Konteksten Ebbe Wæhrens var i på det givne tidspunkt, var en anden, end den han befi nder sig i i dag, og der er muligvis ting i fortællingen, der er blevet fortrængt eller gået tabt i translationen. Dog oplevede vi, at fordi vi foretog et semi-struktureret interview i hans vante omgivelser på BBPs tegnesal, blev stemningen mere afslappet, og mange informationer kom


94

løbende op i hans erindring som en pludselig indskydelse og ikke som noget forberedt. Der er blevet benyttet kompetencer i form af problembehandling og databehandling.

TEORI

NARRATIV TEORI

Vi har fået en forståelse af, at forløbet i vores case har været båret af narrative fortællinger, og disse fortællinger har været styrende i forhold til udviklingen af projektet.Ved hjælp af den narrative organisationsanalyse har vi fundet frem til fortællingerne i casen, og vi har derefter kunnet sammenligne dem og holde dem op overfor hinanden samt se på betydningen af aktørernes samarbejde.

For at kunne arbejde med fortællingen i casen, har det været nødvendigt at defi nere, hvad en fortælling er. I følge teksten ‘Fortællinger: en narrativ tilgang’ (Frandsen, Humle og Mathiesen, 2012) er der blandt organisations-forskere ikke nogen fælles forståelse eller defi nition på, hvad en fortælling er.

I denne case forstår vi fortællinger i et bredt perspektiv. Vi ser fortællinger, som noget der er foregået mellem aktører i projektet. Fortællingerne i casen handler om det udgangspunkt aktørerne selv kommer fra, samt den kontekst de indgår i. Vi undersøger derfor, hvilken fortælling de har tillagt projektet, med udgangspunkt i egen identitet, og, hvordan det kan være med til at påvirke stedets identitet.

Vi har valgt at kombinere aktør-netværk teorien med den narrative teori, for at sidestille de forskellige aktører og samtidig prøve at forstå hvordan de forskellige aktører forstærker hinanden i aktør-netværket gennem deres fortællinger og identitet.

Vi har benyttet os af tre analysemetoder inden for narrativ teori, for at kunne belyse fortællingerne mellem aktørerne. Den tematiske, den struk-turalistiske og den performative metode. Den tematiske tilgang fokuserer, ud fra forfatterens synspunkt (Frandsen, Humle og Mathiesen, 2012), på temaerne og indholdet i fortællingen. Hvor et fællesskab kan have en identitet, man enten kan identifi cere sig med eller distancere sig fra. Temaerne i fortællingerne i vores indsamlede data har vi inddelt skematisk i diagram 2 for bedre at belyse hvordan de forskel-lige aktører identifi cerer sig med projektet i casen. Dette har vi gjort for at skabe et overblik over hvilke fortællinger, der går igen og stemmer overens, og hvilke der eventuelt skiller sig ud.

Vi har i vores analyse brugt arkitekt Ebbe Wæhrens uformelle fortælling i interviewet til at kortlægge hans forståelse af sit arbejde i casen og selve projektet. Det har vi blandt andet gjort ud fra teksten ‘Fortællinger: en narrativ tilgang’ (Frandsen, Humle og Mathiesen, 2012), der nævner, at vi gennem fortællinger kan høre, hvordan mennesker i organisationer skaber mening i deres arbejdsliv, forstår sig selv, hvor de synes, de hører til og hvorfor. Modsat offi cielle fortællinger, der er gennemtænkte og produceret


95

med et bestemt formål (Frandsen, Humle og Mathiesen, 2012), åbnede Ebbe Wæhrens uformelle tilgang til interviewet op for nye forståelser for de in-volverede aktørers identitet, og satte på den måde andre narrativer i pers-pektiv.

Med det strukturalistiske grep vil vi se på, hvordan narrativerne bliver fortalt af de ulike roller. At vi kan fremlyse i vår analyse fra interviewet med Ebbe Wæhrens, hvad de ulike roller indikerer. Hvem er ‘the good guy’ og ‘the bad guy’ i denne case fra Ebbe sitt point of view for eksempel. Og hvilken rolle tager Ebbe med sin egen fortællings selvoppfatelse i organisationen. (Frand-sen, Humle og Mathiesen, 2012)

Analysens ulike roller, som helte og skurke, er med til at slå fast hvordan de ulike aktørene har vært i prosessen, om der har vært tvil eller endringer av narrativet fra ulike aktører i prosessen. Hvilken fortelling har de ulike ak-tører hatt, og hvordan har de forholdt sig til hinanden.Den organisering av fortellinger i casen kan sette fokus på rollerne i fortællingen. (Frandsen, Humle og Mathiesen, 2012)Dette kan fremvise magt og interessekonfl ikter i organisationen, idet man styres av sin egen fortælling. (Frandsen, Humle og Mathiesen, 2012)

Til sidst har vi den performative tilgang, der ifølge teori teksten ‘Fortællinger: en narrativ tilgang’ (Frandsen, Humle og Mathiesen, 2012) analyserer hvem, hvor/hvornår og hvorfor? Hvorfor fokus bliver fortællingens kontekst og formål. Dertil er der fokus på analyse af menneskers interaktion og dialog sammen, som skaber, og performer fortællinger. I lyset af dette analyser-er vi interviewmaterialet, og det hjælper os til at forstå, hvordan kontek-sten og vores interaktion med Ebbe Wæhrens under interviewet har påvirket fortællingen fra netop den givne situation. (Frandsen, Humle og Mathiesen, 2012).

AKTØR-NETVÆRKSTEORI

Aktør-netværks teorien omhandler en kortlægning af aktører, der spiller en rolle i en proces og relationerne mellem disse aktører.Aktørerne kan beskrives som en genstand, et artefakt, en person eller andet, der kan udføre en handling i et netværk. Forestillingen om det individual-istiske, fritænkende eller uafhængige menneske fi nder ikke sted i teorien, da mennesket opfattes gennem de relationer, mennesket indgår i. Derfor er det vigtigt at forstå, at de fænomener vi undersøger, altid består af noget materielt, og bliver præget af mere end mennesker, hvorfor der aldrig kun er tale om sociale fænomener. (Justesen, 2010)Teorien fokuserer ikke på det sociale imellem, men i stedet på samspillet mellem, det materielle og det sociale. Aktør-netværks teorien er med til at forklare udviklingen af et fænomen, og ligestiller det materielle og det so-ciale i begreberne non-humane og humane, i dette tilfælde, aktører.Man giver dem disse to kategorier, for at holde styr på hvilken påvirkning de har af deres netværk. Oftest har en non-human aktør kun én handling, der kan forårsages af netværket det befi nder sig i, eller en handling aktøren kan påvirke sit netværk med. (Justesen, 2010)

Som nævnt i vores problemformulering, hvor vi kigger på samspillet mellem


96

BBP arkitekter og brugerne, har det været nødvendigt at benytte aktør-net-værks teorien for at ligestille brugerne af GAME med BBP arkitekter. Det betyder, disse to aktører er sammenvævet i praksis, det er netværket, altså tråden, som synliggør relationen mellem aktørerne. Dog er det vigtigt at registrere, at netværket i sig selv, også er en aktør (Justesen, 2010), og at disse aktører hver især har deres eget netværk, der bliver påvirket af den kontekst de indgår i. Aktøren eksisterer altså ikke uden sin relation i det samlede netværk. Det er i relationen og interaktionen med andre aktører, man selv bliver en aktør, og dermed skaber en fortælling og et netværk.

Et eksempel herpå: i vores tilfælde havde BBP arkitekter ikke skrevet i pro-grammet, at entreprenørerne skulle fjerne en bjælke. Normalvis kan noget materielt, som et skrevet program, være med til at stabiliserer en relation. Omvendt kan det også destabilisere en relation, hvor det i vores tilfælde bliver programmet, der ikke er fyldestgørende.

Her er der altså tale om, hvordan en uventet aktør, her et program, kan operere i et netværk af fl ere aktører, og på den måde forstærke entre-prenørens position over for arkitekten og dermed tage det tredobbelte i pris for, at fjerne bjælken. Derudover skabes en ny aktør i form af en ar-bejdsseddel. Det materielle, altså det skrevne program, er pludselig med til at styrke magtforhold, identitet og handling. Der er altså tale om en distribueret effekt (Justesen, 2010).

I casen har vi en lang række humane og non-humane aktører såsom: BBP Arkitekter, ByK, entreprenørerne, ingeniørerne, GAME og Københavns Kommune, som alle er humane aktører, idet man kan tilskrive dem en men-neskelig betydning. Derimod er bygningen i sig selv, eller entreprenørens værktøj, non-humane aktører, da de er af materiel karakter. I aktør-net-værks teorien bliver alle aktører ligestillet, og indgår derfor i et ligestillet samspil. Entreprenøren er ikke noget uden sit værktøj, og omvendt er værk-tøjet ikke noget, uden entreprenøren til at bruge det. Aktør-netværks teorien ser på, hvordan netværket etableres via møder mellem aktører i fortløbende, gensidige udviklingsprocesser. Disse proces-ser kaldes translationer, hvor aktører påvirkes og ændres (Justesen, 2010).

BPP er kun noget, i kraft af det netværk de har opbygget gennem en lang række andre projekter. Dette netværk resulterede blandt andet i, at de vandt konkurrencen om GAME StreetMekka, da de havde stor erfaring med idrætshaller og offentlige sociale instanser. De står altså kun som en an-erkendt tegnestue, i kraft af det netværk de indgår i.

ANALYSE

I analysen bruger vi narrativer i relationen mellem aktører forudsat af aktør-netværks teorien. Kombinationen af teorierne fi ndes allerede i ak-tør-netværks teorien, hvor Latour en aktør-netværks inspireret forsker fork-larer, at “da aktør-netværks teorien typisk har fokus på processer, er analy-serne ikke overraskende ofte præsenteret i en narrativ form, der netop kan indfange tidslighed og processer og den mangfoldighed af de aktører, der gør en forskel“ (Justesen, 2010).


97

DIAGRAM 1Diagrammet tager udgangspunkt i Ebbe Wæhrens forståelse af den hierarkiske organ-isationsstruktur, der er foregået i projektet i praksis.

BORGERREPRÆSENTATIONEN

KØBENHAVNS KOMMUNE

EU

KFKultur og fritid borgmester

KFFKultur og fritid forvaltningen

FONDERepræsentation

KEjdKøbenhavns ejendomme og indkøb

Remisehallerne

INGENIØRER

Sloth-Møller og Esbensen

Tømrer Murere VVS Ventilation

Esbensen Rådgivende Ingeniøre A/S

ByKByggeri KøbenhavnBYGHERRE

KONKURRENCE5 udvalgte arkitekter/tegnestuer

KONKURRENCE5 entreprnørfi rmaer

BBP arkitekterVinder af konkurrenceTOTALRÅDGIVERE

Ankerhansen og co. A/SVinder af konkurrenceHOVEDENTREPENØR

SLUTBRUGERGAME & StreetMekka

NGOGAME

PROGRAMMET FRA KK

STREETMEKKABygning

DET ARKITEKTONISKE PROGRAM

ARKITEKTBESKRIVELSEN

BYGNINGSREGLEMENTET

BRANDTILSYN


98

Ifølge aktør-netværk teorien (Justesen, 2010) kan stærke relationer gå ind og dominere beslutninger i processen. Vi vil belyse, hvilke fortællinger der har været dominerende, og hvordan de har stemt overens, eller skabt in-teressekonfl ikter i projektets fortælling og identitet. Vi vil se på, om rela-tionen mellem to aktører kan blive så stærk, at de kan handle på egen hånd uden påvirkning af resten af netværket og betydningen heraf.

Analysen fokuserer på BBP arkitekter og brugerne samt andre aktører i pro-jektet, der har været centrale for stedets arkitektur og identitet. Vi ser på, hvordan fortællingen bliver en aktør, der henholdsvis stabiliserer og desta-bilisere samarbejdet og relationen.

For at komme nærmere en besvarelse af vores problemformulering tager vi udgangspunkt i tre analysepunkter, hvor vi bruger temaets identitet som udgangspunkt for de enkelte fortællinger:

- Kortlægning af de centrale aktører, deres narrativer og trådene mellem.

- Fortællingen om samarbejdet mellem BBP og brugerne? Hvordan påvirker brugerne af Game, BBP i deres fortælling og identitet?

- Fortællingen om hvordan samarbejdet mellem BBP og brugerne har påvirket relationen til Københavns Kommune?

Kortlægning af de centrale aktører, deres narrativer og trådene mellem

DIAGRAM 2 (se på næste side)Diagram x er en undersøgelse vi har gjort os for, at fi nde frem til de forskel-lige aktørers fortællinger, som vi mener har været centrale i forhold til at påvirke arkitekturen og stedets identitet.


99

GAME

”10 års kamp for lige adgang til idrætten” - Simon Prahm, CEO, GAME.

“Streetmekka skal være gennemsyret af tilgængelighed. Der er en masse unge, som ikke er tiltrukket af den klassiske foreningskultur, hvor man skal træne på faste tidspunkter og følge nogle helt faste regler. Nu får de et sted, hvor de kan dyrke deres idræt, også når det er vinter eller dårligt vejr” - Simon Prahm, CEO, GAME.

“Idrætshuset skal være åbent over for de unges egen udsmykning med maling, graffi ti og klunsede møbler.” - www.bbp.dk “Gadeidræt er mere end blot idræt – hvordan den i helt særlig grad indby-der til fællesskab, hvordan den fungerer som et frirum og tilhørssted, og hvordan den kan være et alternativ til mindre hensigtsmæssige fællessk-aber på gaden.” - Simon Prahm, CEO, GAME

GAME’S BRUGERE“Rollemodellen for det her var nedlagte industribygninger i fx New York og Detroit, hvor kulturen er opstået. Og det var brugerne meget bevidste om og snakkede fx om at de gerne ville have sådan noget New York hegn... Hvad er New York hegn? Det er så åbenbart bare et standard bolthegn, som vi har over det hele her i Danmark. Men det var brugerne, der gerne ville have det, og de snakkede meget i billeder om, hvad de gerne ville have”. - Interview, Ebbe Wæhrens, BBP Arkitekter.

“Vi skulle beskrive hvordan vi ville gribe opgaven an. Fx at vi gerne ville starte med nogle brugermøder og workshops til processen.” - Interview, Ebbe Wæhrens, BBP Arkitekter.

BBP ARKITEKTER“Vi søger at indskrive bygningen en større fortælling, der giver betydning til både bygningen og stedet. Fortællingen tager udgangspunkt i kontek-sten og funktionen. Vi analyserer stedets potentiale og føjer nye lag til det eksisterende, hvor det nye udfordrer det gamle, så inspirerende nye helheder dannes” - Interview, Ebbe Wæhrens, BBP

“Streetkulturen er opstået i de amerikanske storby ghettoers gader og forladte bygninger. BBPs designstrategi for ombygningen har derfor været, at bevare og underbygge stemningen af rå og forladt remisehal mest muligt... Og det var absolut en fælles forståelse med GAME, men ikke med Københavns kommune”. - Interview, Ebbe Wæhrens, BBP Arkitekter.

“Det skal for guds skyld ikke ligne et standard kommunalt anlæg, hvor der er vaskbar overfl ader og det er pænt. Så det var udgangspunktet, og det er jo fordi, at det var en faldefærdig ødelagt industribygning, som er en god ramme omkring street kultur... og det ligger godt i tråd med at man forvalter stedets ånd... ”. - Interview, Ebbe Wæhrens, BBP Arkitekter.

KØBENHAVNS KOMMUNE

“Institutionens overordnede formål er at være en multikulturel arena, der huser et bredt udsnit af Streetkulturen og rummer faciliteter til at dyrke streetaktiviteter under tag: Street basket, Street soccer, Parkour, Street dance, Street Fit, DJing og GAME Finals.” - Københavns Kommune om GAME’s formål.

“Københavns kommune var meget skeptiske overfor, at vi ikke engang malede skidtet før vi forlod det. Altså helt ærligt! Så det har været vores

valg som arkitekter”. - Interview, Ebbe Wæhrens, BBP Arkitekter.

“Vi ville ikke have at det skulle ligne et kommunalt anlæg, hvor Køben-havns Kommunes foretrak en standard, der skulle være drifts- og ved-ligeholdelsesvenlig ift. materialer.” - Interview, Ebbe Wæhrens, BBP Arkitekter.

PRESSEN

“En af de politikere, der har været varm fortaler for Streetmekka, er Kat-rina Feilberg. Hun sidder i Københavns Borgerrepræsentationen for Det Radikale Venstre, og hun mener, at pengene til Streetmekka er givet godt ud. »Jeg synes, det passer godt ind i den måde, som mange unge tænker idræt på i dag. Mange dyrker deres idræt i gaderummet, og de gider ikke foreningerne, hvor man skal mødes til træning på et fast tidspunkt eller ringe og booke en bane dagen i forvejen«, siger Katrina Feilberg. Katrina Feilberg ser ikke Streetmekka som et integrationsprojekt, men hun mener, at det vil have en effekt på integrationsområdet, fordi street-basket har vist sig at tiltrække mange med anden etnisk baggrund.” - Artikel, Politiken, “København får nyt Stree Mekka”.

ENTREPRENØR“...det var noget af en slåskamp med entreprenøren, fordi de havde givet en lidt for billig pris og det vil sige, at så prøver de at fi nde alle mulige fejl og mangler i projektet.” - Interview, Ebbe Wæhrens, BBP Arkitekter.

“... nogle entreprenørfi rmaer har jo decideret advokater på, til at sidde og læse arkitektbeskrivelsen og kigge tegningerne igennem med hen-blik på at fi nde huller. Så siger entreprenøren, at vi har glemt at beskrive en bærende bjælke, som vi selvfølgelig skal have, og så tager de lige 300.000 kr. for det osv.”- nterview, Ebbe Wæhrens, BBP Arkitekter.

INGENIØRENE Ingeniørerne fylder ikke særlig meget i sådan en proces. De skal jo regne det hele ud og så rapportere ikke? Det er jo utaknemmeligt at være in-geniør, fordi hvis det fungerer, så er det jo bare som forventet, men det er ikke ingeniøren, der får stående ovasioner. Omvendt, hvis ventilationen og varmen ikke virker, så er de bare topuduelige ingeniører, så det skal man lige tænke på. Men det er selvfølgelig dem vi har hånd i hanke med.” - Interview, Ebbe Wæhrens, BBP Arkitekter.

BORGER REPRÆSENTATIONEN“... Så som i kan se, er det en enorm lang kommando struktur, men hvem er det så egentlig vi snakker med? Vi er jo sat til at lave workshops med brugerne, og det væsentlige er, at de er tilfredse. Vi er som arkitekter op-draget til at gøre slutbrugerne glade, så det er dem jeg har snakket med, og det går lidt ud over Byggeri København. For, når vi har snakket med brugerne om noget de er glade for, udenom ByK, som de ikke nødvendig-vis er glade for, fordi de så skal stå til ansvar overfor forvaltningen, altså bestilleren, og bede om fl ere penge til projektet, så bliver forvaltningen sure på Byk, fordi de har indgået aftaler med slutbrugerne og ikke arkitek-terne...så det er en farlig trekant, man hurtigt kan komme ud i mellem aktørerne.” - Interview, Ebbe Wæhrens, BBP Arkitekter.


100

DIAGRAM 3

Vi har udarbejdet diagram 3 til at belyse relationen mellem aktørerne i casen, ud fra hvilke fortællinger de har haft. I vores forståelse af diagram-met ser vi fortællinger som en selvstændig aktør. Aktørernes felter overlapper hinanden, der hvor de henholdsvis har haft en relation, som enten er forstærket eller svækket af en fortælling. De felter der overlapper med grønt, skal illustrere en stærk fortælling i relationen mellem aktør felterne. De blå felter markerer, hvor aktørernes relation er destabiliseret. Destabiliseringen sker i kraft af de stabiliserede aktørers fortælling. Linjerne viser, hvilke aktører, der på baggrund af den narrative rolle de har spillet i aktør-netværket, ender med at få sin fortælling ig-ennem i bygningen.

Med diagram 1 (hierarki organisering ifølge Ebbe) viser vi, hvordan organ-isationsstrukturen har været i projektet, hvorimod vi med diagram 3 (nar-rativ/aktør-netværk diagram) forsøger at belyse, hvordan centrale aktører i denne organiseringen bliver påvirket af hvilke narrativer, der har været i spil, og hvordan dette i sidste ende påvirker slutproduktet og dets identitet.

I NGO’en GAME vil der være fl ere aktører, der har et narrativ. Brugerne, Københavns Kommune, BBP og GAME har alle hver deres fortælling i casens kontekst. Samtidig agerer de som aktører i et sekundært aktør-netværk, som indgår i en anden kontekst. F.eks. BBP har en identitets profi l, den skal stemme overens med fortællingen i projektet men også med de andre aktørers identitets profi l. Ved at analy-sere disse fortællinger i deres enkelthed og i deres sammenhæng, kan vi få en indikation af samspillet mellem udvalgte aktører.

BRBORGERREPRÆSENTATIOEN

KFFKULTUR & FRITIDSFORVALTNINGEN

GAMES BRUGERE

BBPARKITEKTER

BYKBYGGERI KØBENHAVN

GAMENGO

PRESSEN

KØBENHAVNSKOMMUNE

BYGNINGGAMES STREET MEKKA


101

Fortællingen om samarbejdet mellem BBP og brugerne? Hvordan påvirker brugerne BBP i deres fortælling og identitet?

I casen skulle BBP, i samarbejde med GAME, udarbejde det arkitektoniske program. De skulle formidle deres fortælling om at bevare og underbygge stemningen af rå og forladt remise hal. De benyttede sig af arkitektoniske og kvalitative evner, et skrevet program, et arkitektonisk program samt teg-ninger som aktører, for at kunne inddrage Københavns Kommune, GAME og brugerne af GAME og alle andre, mindre centrale aktører.

“ [..]Men ellers det vi for det meste prøver på, det er, hvad er stedets atmosfære. Stedets ånd, [..] hvordan kan vi fi nde nogle tråde, vi spinder videre til en historie [...] Og arbejde videre på den fortælling og få en endnu stærkere fortælling. Og der kan man sige, at StreetMekka også er et meget godt eksempel på det, for det er jo forfaldsæstetik, som stedet havde i forve-jen.” (Wæhrens, BBP interview, a.17.18)

BBP arkitekter transformerede og videreudviklede stedets identitet ved at bruge den eksisterende fortælling, stedets ånd, og forfaldsæstetik som fortælling. De brugte det eksisterende narrativ som en aktør til at forstærke deres eget narrativ, der også blev en aktør. De transformerede disse aktører til at skabe en ny fortælling, for at skabe den ønskede identitet for stedet, altså et arkitektonisk værk, som også stemte overens med BBPs egen iden-titet.

“Vi lytter før vi tegner - og er omhyggelige med at sætte ord på vores arbejde og inkludere vores kunder i udviklingen af vores fælles projekter[…] Når vi tegner et projekt, tænker vi altid: Hvad kan bygningen give tilbage til omgivelserne?” (BBP, Profi l)

I ovenstående offentlige udtalelse fra BBPs egen hjemmeside ser vi tydeligt, hvordan BBP har tænkt brugerne og brugernes fortælling ind som en aktør, til at forstærke deres egen fortælling, både i forhold til arkitekturen men også i forhold til Københavns Kommune. Allerede fra dag to blev brugerne inddrag-et i projektet, og kom med ønsker til stedets identitet og udtryk.

For yderligere at analysere relationen mellem BBP og brugerne, har det været vigtigt at se på, hvad brugerne identifi cerer sig med i BBPs fortælling. Som Ebbe Wæhrens beskriver det i vores interview, var det en fast besluttet slutbruger, der vidste præcis, hvad det var, de ønskede sig af hallernes at-mosfære:

“Rollemodellen for det her var nedlagte industribygninger i f.eks. New York og Detroit, hvor kulturen er opstået. Og det var brugerne meget bevidste om, og snakkede f.eks. om, at de gerne ville have sådan noget New York hegn… hvad fanden er New York hegn?! Så fandt vi ud af, at det bare er sådan noget bolthegn, som vi har over det hele, men det er sådan noget New York hegn, det er bare det mest lavpraktiske… men det var brugerne, der gerne ville have det. Så de snakkede meget i billeder, om hvad de gerne ville have.” (Wæhrens, BBP inter-view, a.00.47)


102

BBPs velvilje over for hvad brugerne identifi cerede sig med i projektet, var også tydeligt under vores besøg i GAME StreetMekka. (billede 4-2-12-13 i side kolonne) Her observerede vi, hvordan arkitekterne havde arbej-det med at bevare husets rå industrielle indre. Blandt andet bolthegn, der fl ere steder var blevet anvendt som gelændere på trapper og som rækværk på den udvidede repos, samt rulleporte der var blevet indsat i facaden og ubehandlede gasbetonvægge. Meget af dette trækker tydlige spor, tilbage til streetkulturens hjemsted, New York, hvor unge hang ud i forladte fab-riksbygninger. Det var denne inspirationskilde der startede projektet om StreetMekka, som vi får bekræftet af en af brugerne Khuram Bashir:

”Den hal den var så fed, og jeg tænkte, det kunne være fan-tastisk, hvis vi havde sådan en herhjemme. Et sted, hvor man bare kunne komme og spille street-basket med sine venner, når man havde lyst”, fortæller Khuram Bashir.

Sammen med sin ven Samir, skrev Khuram et brev til Simon Prahm, og sam-men henvendte de sig til Københavns Kommune for at få drømmen om et Streetmekka til at gå i opfyldelse. (Politiken. “Gadekultur. København får nyt streetmekka”)

Dette viser, at samspillet mellem brugerne og arkitekterne har været vel-lykket, og at relationen imellem som har skabt et fælles narrativ som aktør, har haft en indfl ydelse på stedets arkitektur og identitet. Altså forstærker brugernes egen fortælling BBPs fortælling, da de stemmer overens, og på den måde står stærkere i aktør-netværket.

Fortællingen går således ind, og bliver et stabiliserende element i rela-tionen mellem to humane aktører. Samspillet mellem brugerne og arkitek-terne er altså dannet gennem brugernes narrativ, som BBP arkitekter har været enig med og villig til at adoptere.En anden spiller, som har haft stor betydning for, hvad der har kunnet lade sig gøre, var Københavns Kommune. For at kunne få bevilget de nødvendige penge til projektet, var det Københavns Kommune, der skulle overbevises, fordi de stod som bygherre på projektet. Ifølge diagram x (aktantmodellen) kan Københavns Kommune derfor også ses som givere , da de som bygherre er dem, der bevilger penge og lokaler til projektet.

Fortællingen om hvordan samarbejdet mellem BBP og brugerne har påvirket relationen til Københavns Kommune?

Den strukturalistiske analyse foreslår, man bruger den franske semiotiker Algirdas Julien Greimas aktantmodel til analyse af organisation- og ledel-sesstudier. I vores case kan vi bruge aktantmodellen til at se nærmere på, hvordan aktørerne relaterer sig til hinanden, og hvilken rolle de har haft i fortællingen, samt belyse hvordan fortællingen har påvirket relationen til Københavns Kommune.

“Vi er jo sat til at lave workshops med brugerne, og det væsen-tlige er, at de er tilfredse. Vi er som arkitekter opdraget til at gøre slutbrugerne glade, så det er dem jeg har snakket med, og det går lidt ud over ByK(Byggeri København). For når vi har

Games anskomst facadefoto: Anders Fjorden Brubak 2018

Udvidet plateau, med view til banenfoto: GAME 2013

Gelænder detaljefoto: Anders Fjorden Brubak 2018


103

snakket med brugerne, om noget de er glade for, udenom ByK, som de ikke nødvendigvis er glade for, fordi de så skal stå til an-svar overfor forvaltningen, altså bestilleren, og bede om fl ere penge til projektet, så bliver forvaltningen sure på ByK, fordi de har indgået aftaler med slutbrugerne og ikke arkitekterne...så det er en farlig trekant, man hurtigt kan komme ud i mellem aktørerne.” (Wæhrens, BBP interview, a.55.23)

Ud fra Ebbe Wæhrens’ udtalelse i interviewet kan vi med den strukturalis-tiske analysetilgang under narrativ organisationsanalyse (Frandsen, Humle og Mathiesen, 2012) se på, hvordan Ebbe og BBP placerer sig selv i fortællingen. I interviewet med Ebbe fi k vi en forståelse af, at de som arkitekter sammen med brugerne og GAME havde et fælles ønske for stedets karakter. BBP, der som hjælper, tager workshops sammen med brugerne for at skabe et program for stedet. Brugerne er subjektet, fordi det er dem, der higer efter faciliteter. Og GAME, som forening, er også en hjælper i den her fortælling om samspillet i processen. BBPs ønske kom til udtryk i følgende udtalelse fra Ebbe; “Det skal for guds skyld ikke ligne et standard kommunalt anlæg, hvor der er vaskbare overfl ader, og det er pænt[...]” (Wæhrens, BBP interview, a.17.18)

Der lå en interessekonfl ikt med forvaltningen, altså Københavns Kommune, der ifølge Ebbe, havde andre ønsker; “[...]Københavns kommune foretrak i højere grad en institutionel bygning, der skulle være drifts- og vedligehold-elsesvenlig ift. materialer.” (Wæhrens, BBP interview, a.21.04)

Her ser vi altså, hvordan BBP arkitekter ikke kun brugte brugerne, men også bygningen og stedet i sig selv, som en aktør og en fortælling. BBP forstærk-er deres egen fortælling overfor andre aktører, herunder Københavns Kom-mune, men også for at forstærke deres eget aktør-netværk og egen iden-titet. I følge diagram 4 bliver bygningen objektet, og sætter hele handlingen i gang i denne historie. BBP som hjælper står tæt med brugerne om, hvorfor det ikke skal være en institutionel bygning men i stedet et samlingssted med en atmosfære og egen identitet. Her bliver bygningen et stabiliserende ele-

Giver

Hjælper

Objekt

Subjekt

Modtager

Modstander

- KK

- GAME forening- BBP arkitekter- Politisk velvilje

- Street Mekka

- Brugere

- Brugere

- ByK- KK

Diagram 4


104

ment i relationen mellem BBP og brugerne og destabiliserende i relationen til Københavns Kommune. I denne del af fortællingen bliver Københavns Kommune modstander og skurk, da de modarbejdede BBP- og brugernes tanker om den arkitektoniske identitet, de ønskede for stedet.

Derudover ses det, at den politiske velvilje overfor projektet har spillet en rolle i aktørernes ageren. Den politiske velvilje er en direkte hjælper og i udgangspunktet en helt for brugerne, i forhold til at starte det her projekt. Ebbe udtaler følgende;

“Det var en darling rent politisk pga. det aspekt, at kommunen skal prøve at omfavne de unge, der hænger ud på gaden, og spiller” (Wæhrens, BBP interview, a.09.06)

Grundet den politiske interesse får brugernes stemme en vigtig karakter gennem GAME som NGO. Da politikerne ser projektet som en politisk ‘dar-ling’, får BBP og GAME en styrket position overfor Københavns Kommune i beslutningstagningsprocessen. Hvor ByK i denne del af fortælling er en mod-stander og vagthund. På den måde at de skal sørge for at projektet holder budgettets rammer. Ebbe udtaler:

“Hvis pengene ikke rækker, må ByK sige til forvaltningen, at hverken brugerne eller arkitekterne er til at styre, så det kommer til at koste fl ere penge. Og så må forvaltningen gå til borgmesteren og bede om fl ere penge… Ja, det var så ak-tuelt lige fra starten af nærmest.” (Wæhrens, BBP interview, a.55.23-01.01.21)

Dette udgangspunkt har betydet, at det var muligt at få fl ere penge til ud-førelsen end oprindeligt aftalt;

“så siger streetmekka… men så skal vi sgu nok skaffe nogle penge, og så var de jo gode til at kontakte nogle folk om det. Eller politikerne. Prøv at hør her, det er den fedeste idé, du må sgu lige ryste op med lidt fl ere penge… så kan vi jo også skabe noget merværdi… vi kan få endnu mere opmærksomhed til København og politisk indfl ydelse osv. Okay, okay, I får no-gle fl ere penge.” (Wæhrens, BBP interview, a.55.23-0.20.57)

Den direkte kommunikation mellem BBP og slutbrugerne samt politiske vel-vilje, altså fl ere aktører der med et fælles narrativ, konstruerer organi-sationen. De forskellige aktører kan ses som co-aktører, idet de indgår i den endelige fortælling og dermed organisationen. Et stærkt aktør-netværk gjorde, at de kunne springe ByK over som aktør i netværket, og er med på at lægge pres på Københavns Kommune til at putte fl ere penge i projektet og skabe stedets ønskede identitet. I denne proces var GAME som NGO en stærk aktør, de gav brugerne muligheden for at danne forbindelsen til poli-tikerne. Og dermed er GAME som NGO en tydelig hjælper og helt, for at dette projekt skulle komme i land. Sådan får brugerne et lokale at være i, og er derfor modtageren i denne fortælling.

Arkitekterne har i samarbejde med brugerne og de centrale aktører fore-


105

taget en transformation og omdannelse af remise hallen, både i dets an-vendelse, men også ved, at give stedet en ny identitet. Men stedet er fort-sat under transformation. Det er foranderligt, fordi arkitekterne har sat de arkitektoniske rammer til en fortsat ændring af stedets identitet. Brugerne og bygningen i sig selv er under konstant translation, altså trans-formation, både i dets narrativ, dets identitet og dets arkitektoniske udtryk. Brugerne har fortsat relation til fonde, som tildeler dem penge, i en pulje de kalder ‘søm og skruer’, hvor brugerne kan præsentere en ide, de ønsker for stedet og dermed få penge til at bygge det. Dette muliggør en konstant translationsproces med bygningen. Brugerne kan bygge til bygningen og give den en ny identitet og dermed en ny handling. Samtidig ændrer brugerne sig også selv, fordi de indgår i translationsprocessen. Så det er altså forbindels-erne mellem aktørerne, som på trods af deres heterogenitet, der gør, at de fremstår som en sammenhængende orden.

Arkitekturen og stedets identitet ændrer altså form i takt med tiden, så længe brugeren har en stærk identifi cering med stedet.

KONKLUSION & DISKUSSION

Vi har undersøgt, hvordan arkitekter bliver påvirket af narrative fortællinger i deres praksis, og hvordan deres rolle som formidler påvirker projektet. I casen om GAME StreetMekka har vi fundet ud af, at forskellige fortællinger kan være drivende i et aktør-netværk. Vi har dertil fundet ud af, aktører kan blive selvstændige i et aktør-netværk, som kan stabilisere og destabilisere relationerne imellem. Det kan ligeledes ændre de umiddelbare kommunika-tionsveje for disse aktører.

Ud fra analysen kan vi konkludere, at bygningen i sig selv var en afgørende aktør, hvor dens omgivende aktører har haft formet og ændret aktør-net-værket, samtidig med at aktør-netværket har formet og ændret aktørerne. (Justesen, 2010)

Ved at sammensætte to teorier, herunder aktør-netværks teorien, med den narrative organisationsanalyse, har vi fået en forståelse af, at fortællinger kan være noget, som er givet på forhånd, og at man kan bruge disse fortællinger, som en aktør, til at styrke ens position i aktør-netværket. Dette var gældende for BBP arkitekter, som blandt andet benyttede den ek-sisterende bygning og dens forfaldsæstetik som translation til at styrke deres egen fortælling og deres arkitektoniske løsninger. Ved at fjerne den klassiske hierarkiske forståelse af aktører i et netværk har vi med aktør-netværksmodellen kunnet ligestille brugerne af GAME med BBP i projektet. Brugerne af GAME viste sig at være en central drivende aktør i aktør-net-værket. Deres fortælling blev ligeledes BBP arkitekters narrative aktør. Vi ser altså, hvordan uventede aktører kan operere i netværk af fl ere aktører, som kan gøre dem stærke og påvirke projektforløbet. Brugerne forstærkede BBP overfor Københavns Kommune, og omvendt gjorde BBP også brugerne stærkere i det endelige projekt, hvor de fortsat får lov til at spille en rolle i translationen.


106

Forudsat for analysen er, at vi baserer vores empiri på et semi-strukture-ret interview med arkitekt Ebbe Wæhrens. Vi konkluderer derfor næsten udelukkende på betydningen af narrativer i aktør-netværket i lyset af Ebbes fortælling. Vi har en forståelse for, at datamaterialet, i denne sammen-hæng fortællingerne, er konstrueret af analytikeren, altså os selv og Ebbe Wæhrens, der indgik i undersøgelsen. På den måde indgår vi i vores un-dersøgelse og i den fortsatte fortælling. I kraft af vores fortælling er vi med til at konstruere aktør-netværket, hvor-for forskellige aktører kan ses som co-aktører, idet de indgår i den endelige fortælling. Selve konteksten har ligeledes spillet en rolle, i forhold til hvilken fortælling vi har fået fra Ebbe Wæhrens, og netop dette har givet os én specifi k fortælling i den givne situation.

I vores analyse ser vi på, om relationen mellem to aktører kan blive så stærk, at de kan handle på egen hånd uden påvirkning af resten af netvær-ket og betydningen heraf. Her kan det diskuteres, hvorvidt der egentlig er tale om et fælles narrativ imellem brugerne af GAME og BBP, eller om brugernes identifi cering med BBPs fortælling i ligeså høj grad kan skyldes BBPs velvilje til at samarbe-jde med brugerne, og lytte til deres ønsker. Under de afholdte workshops med brugerne fremviste de løbende projektet, de lyttede til brugerne, for derefter at gå hjem igen og tegne et nyt forslag som imødekom brugernes ønsker. Her kunne man have forestillet sig, at BBP kunne have sagt, at de var arkitekterne, og dermed vidste bedst, og derfor vil de kunne opfylde Københavns Kommunes og GAME som NGOs ønsker. Men i stedet forsøgte de at opfylde brugernes ønsker på bedste vis, hvorfor de to aktører selvsagt nærmer sig et fælles narrativ. Men vi kan konkludere at brugernes narrativ om den forladte industribygn-ing til gadesport, stemmer overens med BBPs visioner, arkitektonisk, om at bevare stedets atmosfære og bruge de tilstedeværende kvaliteter i trans-formationen til et gadeidræts-kulturhus.

I vores undersøgelse af de forskellige narrativers indvirkning på stedets identitet er vi blevet klogere på, hvordan fortællinger undervejs i projek-tet er forandret, på grund af de forskellige relationer i aktør-netværket fortællingerne har indgået i. Vi ser hvordan Københavns Kommunes oprin-delige fortælling, om et mere institutionaliseret idræts-kulturhus, er føjet for BBP og GAME og dets brugeres fortælling om at få det rå gade idrætshus, hvor de gamle remiser haller står så uforandret som muligt.

Kommunens narrativ om et mere standardiseret idræts-kulturhus der er let at vedligeholde, skyldes højest sandsynligt det fremtidige perspektiv for bygningen, som hedder at GAME er på en femårige lejekontrakt, og på et tidspunkt fl ytter ud. Derfor kunne man formode, at kommunen foretrak et narrativ, der kunne passe ind i fl ere fortællinger.

BBP giver udtryk for at; “En god dialog med bygherre og brugere er af-gørende for en inspirerende proces og et vellykket resultat” (BBP, Profi l). Denne gode dialog har været særligt til stede i dette projekt. Men det kan diskuteres, om brugerne har haft for meget magt over arkitekterne på grund af den politiske velvilje. I analysen bliver det tydeligt, at brugerne i poli-


107

tikernes øjne er en politisk ‘darling’.

Hvis brugerne som aktør havde stået endnu stærkere i denne fortælling, kunne magtforholdet mellem arkitekterne og brugerne have ændret sig. En konsekvens af dette kunne være, at projektet var ført i en anden retning af Københavns Kommune, hvor arkitekturen og stedets identitet blev nedpri-oriteret af praktiske årsager. Vi formoder at Københavns kommune havde foretrukket et nyt anlæg, som nemmere kunne bruges til andre aktiviteter i fremtiden.

Vi kan konkludere, på baggrund af vores analyser, at samspillet mellem BBP arkitekter og GAMEs brugere, i kraft af deres fælles narrativ, har påvirket de andre aktører i aktør-netværket. De er derfor lykkedes med at bevare de gamle remise hallers sjæl, og har samtidig transformeret remise hallen til en amerikansk inspireret kulturhal med sport, kontorer, og et værested for unge i København. Samspillet mellem BBP arkitekter og GAMEs brugere har altså i høj grad på-virket arkitekturen og stedets identitet.


108

LITTERATURHENVISNING

Frandsen, S., Humle, D.M. og Mathiesen, M. (2012) - “Fortællinger: En Narrativ Tilgang”. I Frankel. C. Og Schmidt, K. (red.) - “Organisationsanalyse” Samfundslit-teratur.

Justesen, Lise, and Nanna Mik.Meyer (2010) Kvalitative Metoder i Organisations- Og Ledelsesstudier. København: Hans Reitzels Forlag.

BBP. “Profi l”, Lokaliseret d. 02-10-2018 på:https://www.bbp.dk/profi l-4/

BBP. “StreetMekka”, Lokaliseret d. 02-10-2018 på:https://www.bbp.dk/kultur-streetmekka-1

GAME StreetMekka. “Orienteringsmateriale”, Lokaliseret d. 02-10-2018 på:https://f.industry-supply.dk/2rtc36vwxssaz67a.pdfhttp://gamedenmark.org/news/penge-til-gadeidraettens-entreprenoerer/48-9a71-4b9e-8ecd-a03082e5d627/Attachments/15885343-19507037-10.PDF

Torben Børsen Rosholm. “Mellem essentialisme og værdirelativisme – en Aktør-Net-værk analyse Af Arnold Schoenbergs ’Style and Idea’”, s. 21, Lokaliseret d. 25-09-2018 på:http://library.au.dk/fi leadmin/www.aestetik.au.dk/uddannelse/specialer/MUS_tor-ben_boersen_rosholm_speciale_udlaan_www.pdf

Rikke Th ielcke, kontorchef. “Aft ale mellem Københavns Kommune og GAME Street-Mekka om tilskud til 31.12 i 2021”, Lokaliseret d. 25-09-2018 på:https://www.kk.dk/sites/default/fi les/edoc/1bf0d499-d468-42a3-9fc2-567c327ae5f-f/75226048-9a71-4b9e-8ecd-a03082e5d627/Attachments/15885343-19507037-10.PDF

Retsinformation. “Social service loven” Lokaliseret d. 24-09-2018 på:https://www.retsinformation.dk/Forms/R0710.aspx?id=202239

Concito. “Grøn genanvendelse”, side 63. Lokaliseret d. 02-10-2018 på:https://concito.dk/fi les/dokumenter/artikler/groen_genanvendelse_endelig150914.pdf

Politiken. “Gadekultur. København får nyt street mekka”, Lokaliseret d. 02-10-2018 på:https://politiken.dk/kultur/art4748202/K%C3%B8benhavn-f%C3%A5r-nyt-street-mekka

Interview:Bilag nr 1: Ebbe Wæhrens. 2018. BBP interview. Interviewet udførs af Anne Louise Bjerre, Anders Fjorden Brubak, Astrid Lykke Nilsen, Bjørn Lysgaard Pløger og Caroline Skydt Kristensen [fi ltype / medietype] Sted for interview: Bredgade 25 E, 1260 København K. 18-10-2018 Link til interview: https://docs.google.com/docu-ment/d/1yLrWblN8coRwlRH0AwCn3X7jIxu-wT3pOeSnx31CjWs/edit


109


110


111

CASES FOR STUDERENDE PÅ IBK

13 studerende, 4 cases

ET LILLE HUS I DEN STOR BY - ENFAMILIEHUS I SYDHAVNEN, KØBENHAVNAdresse: Bådehavnsgade 55A, 2450 København SV Arkitekt og bygherre: Ulrik Fenger Mathiasson og Katrine West Kristensen Ingeniør: Regnestuen ApsHovedentreprenør: Bjørns Træværk Restaurering, v. Rasmus Bjørn FrederiksenAreal: 96 kvmOpført: 2016Vejleder: Jørgen Eksemose

AT BYGGE TIL SIG SELVAdresse: Haveforeningen Mozart, KøbenhavnArkitekt og bygherre: Peter KjærIngeniør: Ole Vanggaard og Henrik Almegaard, Tommi Haferbier NielsenEntreprenør: SelvbygAreal: 127 kvmOpført: 2016-2017Kontaktperson: Peter KjærVejleder: Jesper Bonde

VANDKUNSTENS FÆLLESBYG KØGE KYSTAdresse: Køge kystArkitekt: VandkunstenKontaktperson: Silje Erøy SollienVejleder: Jørgen Eksemose

FORENINGEN URBANIAAdresse: NørrebroArkitekt: COBEKontaktperson: Marco BerenthzVejleder: Jørgen Eskemose

SELVBYG


112


ARKITEKT ULRIK FENGER MATHIASSON OG KATRINE WEST KRISTENSEN

CASE ENFAMLIEHUS I SYDHAVN

GRUPPE LUI BJØRNSKOV JESSICA KARLSSON AURA SANJUANELLO MADS FREDERIKSEN MALTHE HOLGAARD

VEJLEDER JØRGEN ESKEMOSE

PRAKSISFORMER 2018

ET LILLE HUS I DEN STORE BY


114

INDLEDNING PROBLEMFORMULERING

METODE Interv iew

ANALYSE Introduktion til analyse Begrebet selvbyg

HUSET Visionen som formade huset Aktörerna i byggprocessen Den delade grunden som gemenskapsbyggande aktör Ett narrativ om självbygger i Ett narrativ om invånarnas identitet

LOKALMILJØ Infrastruktur - en v iktig aktör Selvgro - En kulturhistor isk værdi dengang og nu Foreningen BK87 Ejer forhold

BYEN Miljøet i havnen er truet Forskellige narrativer Fra industr iby til ser v iceby

DISKUSSION

KONKLUSION

KILDEANGIVELSE


115

INDLEDNING

I udkanten af Sydhavnen, lige på den anden side af jernbanen og Sjællandsbroen, i Fisker ihavnen, ligger Katr ine og Ulr iks hus. Huset har de selv tegnet ud fra deres egen v ision. En v ision om et hus, som er deres helt eget og samtidigt et hus, som er en del af et fællesskab. I denne case v il v i belyse hvor for dette hus og foreningen BK87, som huset er en del af, er noget specielt. Hvor for huset og dets beboere repræsenterer en ny form for selvbyg, men også hvor for selve fænomenet selvbyg i det hele taget bliver sværere og sværere, at finde i København. Vi v il belyse hvad v i forbinder med selve begrebet selvbyg og hvor for det er en v igtig del, af den byggekultur der findes rundt om-kr ing i København.

Vi v il analysere casen gennem tre skalaniveauer. Først v il v i un-dersøge Ulr ik og Katr ines hus og den v ision der ligger til grund for det. Dernæst v il v i analysere det lokalmiljø i Fisker ihavnen, som huset indgår i og hv ilke kvaliteter det besidder. Endeligt v il v i hæve os op og sætte dette i relation til den generelle udv ikling i København. På denne måde synliggøres gnidnings-f laderne mellem de kvaliteter som fisker ihavnen besidder og den trussel det forestående developer projekt repræsenterer.

Vi v il belyse kontrasten mellem Katr ine og Ulr iks selvbygger-drøm og det developerprojekt, som er tiltænkt grunden lige uden for deres stuev indue, en grund der på nuværende tid-spunkt er fredet og bruges af de fiskere der stadig er tilbage i fisker ihavnen som Katr ine og Ulr ik er nabo til.

PROBLEMFORMULERING

Hvordan påv irkes beboerne i foreningen af de aktuelle byudviklings tendenser som er i gang i sydhavnsområdet? • Hv ilken v ision ligger til grund for Katr ine og Ulr iks hus?

• Hv ilke kvaliteter besidder Fisker ihavnen?

• Hv ilke tendenser præger udv ikling i Sydhavnen og hvordan påv irker det foreningen BK87?


116

METODE

Vi v il i dette afsnit, gøre rede for hvordan vores arbejdsproces har været og hvordan v i er kommet frem til resultaterne i vores case. Derudover v il v i redegøre for hvordan v i har fundet frem til og behandlet de data som vores case er et produkt af.

INTERVIEW

“Interv iewet er en anerkendt kvalitativ metode til at opnå v iden om menneskers følelser, oplevelser og holdninger mm” (http://bibdok.dk/onewebmedia/Interviewet%20som%20metode.pdf)

Vi har i forbindelse med vores case, organiseret og gennemført to interv iews. Et inter v iew med beboerne og arkitekterne bag det enfamiliehus i Bådehavnsgade, som er det hus vores case direkte refererer til. Beboerne i dette hus er Katr ine og Ulr ik. Et andet interv iew har v i haft med Lau, som også er beboer i samme forening, foreningen BK87, på Bådehavnsgade 55. Lau og Ulr ik er begge medlem af bestyrelsen i BK87, som begge huse er en andel af.

Begge disse interv iews har været v igtige for vores case og dens opbygning, da begge interv iews har givet os en forståelse af området og et indblik i hvordan foreningen BK87 er opbygget og samarbejder med Københavns Kommune, samt hv ilke problematikker foreningen er med til at løse.Derudover er begge interv iews med til at give os en forståelse af hvor for begge parter, som v i har interv iewet har valgt at bosætte sig netop her og hvad deres v ision for deres hus har været. Visionerne er ensartede, men anderledes fra hinanden.Begge interv iews er med til at underbygge og forklare begrebet selvbyg og hvor bredt begrebet kan spænde, i dette lille område.

Vi har behandlet al inter v iewdata ved, at transskr ibere al optaget lydmater iale. Vi fik lov at lydoptage begge interv iews. Dette har sikret os, at de citater v i bruger gennem opgaven er korrekte.

Efter transskr iber ingen af lydmater iale fra interv iews, har v i i gruppen udvalgt relevante citater og passager. Herefter har v i opdelt disse citater og passager i forskellige afsnit, ex. Selvbyg, foreningen, v ision, byggeproces etc. Disse afsnit har lagt grund til selve opgavens opdeling og indhold, da vores case i modsætning til andre fokusere meget på selve indiv idets v is ion for huset og området. Denne synsv inkel har v i også brugt til at analysere de tendenser for byudv ikling som forekommer i området lige nu, der for er meget af vores empir i taget ud fra disse interv iews og brugt til at forme vores opgave.KOMMUNEPLAN, PLAN FOR BYGGEHENSYN FOR BK87, ARTIKEL FRA POLITIKEN OG BYPLANER FOR OMRÅDET


117

Udover de interv iews v i har foretaget, har v i indsamlet data, som beskr iver de love og hensyn der er vedtaget og pålagt foreningen BK87. Der gøres opmærksom på, at gennem resten af casen, vil ”Plan for Byggehensyn i Foreningen BK87” blive omtalt, som ”hensynsplan(en)”. Matr iklen er særlig i dens organiser ing og der findes ingen lokalplan for området. Vi har der for undersøgt kommuneplanen, som kan findes v ia Københavns Kommunes hjemmeside og den Plan for Byggehensyn i Foreningen BK87, som foreningen selv har udformet. Denne hensynsplan har v i fået af Ulr ik der er ejer og bor i det hus, som vores case fokuserer på. Disse informationer v i har indsamlet, har været v igtige for vores forståelse af hverdagen og den daglige gang i både foreningen og nærområdet.

Dette har været med til, at underbygge det næste stykke data v i har indsamlet, hv ilket er den artikel der blev bragt i Politiken mandag d. 17-09-2018. Artiklen beskr iver hvordan området omkr ing foreningen BK87 og huset, er blevet en del af det forestående developerprojekt, der førhen var tiltænkt, at skulle placeres på Amager Fælled. Artiklen bliver bakket op af den data v i har indsamlet v ia Københavns Kommune. Artiklen har været v igtig for vores arbejde, da den sammen med de informationer v i har fået v ia kommuneplanen og byplaner for området, danner et billede af, hvad der i fremtiden truer områder og foreninger som BK87. Sagen, som artiklen i Politiken omhandler, er det første skr idt på vejen mod en urban gentr ificer ing af området, og den er med til at skabe opmærksomhed omkr ing et område, som mange københavnere måske ikke engang kendte, til at star te med. På samme måde, som med vores interv iew, har v i også udvalgt citater, der har været med til at belyse målet med denne case.

Al den data v i har indsamlet, er behandlet og analyseret med huset, havnen og byen, som en zoomlinse. Vi ser de ting der sker og kommer til at ske i området inden for det næste stykke tid.

Vi star ter med at zoome ind, med fokus på huset, derefter zoomer v i ud og fokuserer på havnen og foreningen. Efter følgende zoomer v i igen ud og fokuserer på byen som aktør for hele denne udv ikling. Til s idst zoomer v i tilbage på huset og sammenfatter det hele, med huset som fokus. Dette er v igtigt for os, da det er med til at understrege selvbyg, ikke bare som begreb, men også som kontrast til de developerprojekter, der skyder op alle steder i København på nuværende tidspunkt. Det bliver som en slags spiral hvor v i star ter med Huset, træder et skr idt tilbage, Havnen, bevæger os længere væk, Byen og til s idst tilbage til Huset. Det er en v igtig pointe for os og vores arbejde med denne case, at belyse denne kontrast, da v i mener, at den er meget v igtig i forhold den urbane gentr ificer ing der præger Københavns byudvikling, men som også foreningerne, husene og bådene, som ligger på Bådehavnsgade, er en del af.

Politikens forside mandag d. 17. september 2018. Fire dage efter Foreningen BK87 fik oplysningen om det truende developerprojektforslag på det grønne fredede areal på Stejle-pladsen.


118

TEORI

I forbindelse med analysearbejdet i denne case har v i valgt to teor ier, som v i benytter til at behandle den information v i har frembragt ved hjælp af to interv iews. Vores to interv iewsubjekter, besidder lignende organisator iske roller i den omhandlende case. Med dette menes, at både emnet, huset, som repræsenteres af Ulr ik og Katr ine, samt emnet, foreningen, som repræsenteres af Lau er to emner, som begge har lignende udgangspunkter, idet begge emner har bopæl i den delte matr ikel i grundejerandelsforeningen BK87.Vi har ved hjælp af den narrative analyseteor i og aktørnetværksteor ien forsøgt at belyse og behandle casen på bedst mulig v is.

NARRATIV TEORI

I det narrative arbejde må man være bev idst om, at indsamle empir isk mater iale igennem interv iews og andre informations indsamlingsmetoder. En fortælling er altid præget af for tælleren og fortællerens subjektive oplevelse eller mening om emnet.

Interv iewet som forskningsmetode leder os til at tage den narrative teor i i brug.

Inden for det narrative analyseblik findes tre forskellige analyseteor ier; den tematiske analyse, den strukturalistiske analyse og den per formative analyse.

Den tematiske analyse forholder sig pr imært til for tællingens indhold, dvs. helt konkrete elementer i for tællingen. Tematisk analyse er med andre ord, for tællingens ”hvad”. Man v il som analytiker indsamle f lere forskellige emners for tællinger og frembr inge tematiske kategor ier på tværs af de forskellige emner og deres for tællinger. Den strukturalistiske analyse knytter sig til for tællingens struktur og interesserer sig for for tællingens bagvedliggende synspunkt, samt dens budskab. Det handler her i større grad om hvordan narrativerne fortælles. Fortællingen afslører blandt andet hvad emnet anser som værende r igtigt eller forkert. I dette analyseblik er emnets brug af eksempelv is metaforer med til at give en forståelse af forskellige elementer af for tællingen.

Den per formative analyse forholder sig til for tællingens rammer og kontekst. Den forholder sig pr imært til hvordan emnerne per former i dialogen. Analyseblikket er med til at afklare hvordan emnerne interagerer i den givne kontekst. Med kontekst menes altså den specifikke situation, eller under hv ilke forhold for tællingen bliver for talt.


119

AKTÖR-NÄTVERKSTEORI

Aktör och nätverksteor i är en tvärvetenskaplig med förkortningen ANT är en metodteoretisk teor i som tog form under 1980 genom tvärvetenskapliga forskningssamarbeten mellan Bruno Latour, Michel Callon och John Law. Från starten var det en del inom den naturvetenskapliga forskning men har under tiden utvecklats till en tvärvetenskaplig analytisk tillgång 1 som v isat sig främst produktiv i empir iska studier inom samhällsvetenskapen. Inom socialteor in används den med fokus på vad det mater iella och sociala, kan och gör i samspel och interaktion med varandra i en organiser ingsprocess, konkret översatt i praktiken. I vår casestudie har v i använt oss av ANT i den empir iska analysen med fokus på vad mater ialiteter och det sociala kan och gör, v ilka i samspel och interaktioner som finns och hur det förhåller sig till varandra och v ilka konsekvenser det får i praktiken.

AKTÖRER – HUMAN OCH NON HUMAN

De fenomen som ingår i en organiser ingprocess benämns som aktörer. Det är fenomen med kraft som på något v is modifierar till ståndet i en process och dess utfall. Inom ANT kan aktörerna bestå av både human som non human aktörer och där för inte teor in inte enbart ses som en social teor i. De sk. human aktörerna innefattar sociala interaktioner som ex. yrkesroller, politiska beslut.Non human aktörer är således mater iella ting som måste förhålla sig till den sociala human aktören och kan bestå av exempelv is infrastruktur, teknologi, dokument eller biologiska mater ial. Samspelen mellan dessa kan förstärkas och skapa en stabilitet. NÄTVERK

Inom ANT är en organiser ingsprocess baserad på ett nätverk d.vs. en uppbyggd struktur av olika fenomen, hur de är organiserade, förhåller s ig till varandra, samspelar och interagerar. Det består av olika typer av aktörer i en given situation och deras konkreta förbindelser i nätverket. I ANT analyseras förbindelserna och interaktionen mellan aktörerna v ilket kartlägger eller mindre stabila macronätverk som ingår i det större närverket då igenom interaktionen förstärker. Genom analysen av det samspelet kan uppbyggnaden av hierarkiska system analyseras, deras förhållande och kraft till varandra samt eventuella begränsningar.

Nätverkets aktörer, har inbördes roller v ilket betyder att de kan och gör olika i processen som får konsekvenser. Det sker och utspelas som en ständig förändr ing av rollskiften och utveckling i verkligheten som i s ig är i konstant förändr ing.


120

BLACKBOX OG TRANSLATION

Ett stabilt nätverk eller en okontroversiell aktör som är tagen för givet i en specifik situation benämns som en blackbox. Den kan underordnat bestå av f lera aktörer i tillverkningsprocess eller förutsättning att fungera, men har en given och stabil plats i den process som den ingår i. En blackbox benämns som en etablerad erkänd aktör ex. teknologi eller objekt och fungerar således som ett sätt att kunna avgränsa och lättare analysera på konsekvenser av de verksamma aktörerna igenom processen. Det sker och utspelas som en ständig förändr ing av rollskiften och utveckling i verkligheten som i s ig är i konstant förändr ing. Processens transformation blir till en del av det analytiska begreppet translation inom ANT där man fokuserar på att skapa tillfälliga icke permanenta förbindelser och relationer mellan aktörer, som i s ig inte har liknande egenskaper eller är heterogena i ordning. Genom att skapa tillfälliga likheter kan de elementen relatera och interagera och en translation i processen äga rum.

ANT har har haft relevans i vårt case och bliv it applicerad som analytisk modell genom empir iska undersökningar genom att analysera och kartlägga nätverkets i vårt case aktörer och innehavande roller och där ifrån kunnat undersöka existerande mer eller mindre stabila aktörer och deras relationer. Utifrån att undersöka aktörernas stabilitet och dess handlingskraft igenom deras samverkan har v i kunnat förstå de hierarkiska system och bakomliggande dr ivande intressen för att understyrka aktörers förmåga till påverkan av processens utfall.

ANALYSE

INTRODUKTION TIL ANALYSE

Dette afsnit star ter med en kort forklar ing på, hvad v i i gruppen mener begrebet selvbyg indebærer. Vi har taget udgangspunkt i huset, som casen omhandler og Laus hus, som er vores andet interv iewsubjekt.

Vi har i vores analyse forholdt os til casen igennem et “linse-system”, hvor v i i første omgang ser på Katr ine og Ulr iks hus som hovedaktør, hvorefter v i breder det ud og analyserer de enkelte aktører der har været med i byggeprocessen af huset. Så zoomer v i ud og kigger på foreningen BK87 og selve lokalmiljøet, også fisker ihavnen og stejlepladsen, som befinder sig på hver side af andels-grundejer foreningen BK87.

Vi v il belyse selve histor ien om området og hvordan foreningen interagerer med Københavns kommune og hv ilke problemstillinger der er i fremtiden for denne forening.

Herefter zoomer v i igen ud og ser på selve byen som aktør,


121

for det forestående developer projekt, der er blevet foreslået til dels at skulle ligge på den stejleplads, der tidligere blev nævnt som værende en del af lokalmiljøet. Vi belyser hvad der er blevet foreslået til dette projekt og hvor for det netop kan ses som en meget stor kontrast i forhold til det, der allerede findes området omkr ing BK87 og selve foreningen BK87.

Til s idst v il v i samle alle disse data ved at bruge huset, som en linse til at beskue alle disse faktorer og komme med vores bud på hvad der kommer til at ske med selvbygkulturen og den kan besvares hv is det developer projekt der er blevet foreslået bliver en realitet.

BEGREBET SELVBYG

Vi har i gruppen diskuteret hvad v i forbinder med ordet selvbyg og v i er blevet klogere på hvad det egentligt er. Vi ser det mere som et valg end et direkte begreb, det er en beslutning om at bygge noget helt anderledes for derefter, selv at bo i det. Selvbyg er noget der er helt s it eget, som Katr ine siger:

“Hvis det hele bare er tip top færdigt, så er der ikke noget at flytte ind i og arbejde v idere med.”

Selvbyg er altså noget der ikke færdigt og måske aldr ig bliver det, noget der hele tiden bygges v idere på.

Vores Interv iew med Lau er med til at give os et indblik i hvad begrebet selvbyg er på en mere traditionel måde. Lau startede med et stykke jord og et tilhørende skur og herefter har han bygget v idere og udv idet det, igennem årene. Som Lau selv for tæller:

”Man kan sige, at mit hus var det sidste hus... Ja, mit og Flemmings hus var de sidste huse der blev bygget, helt selvbyg”.

Denne form for selvbyg er det de f leste forbinder med begrebet, selvbyg og det er også det der pr imært eksisterer, når man undersøger områder, som disse, Bådehavnsgade og BK87. Det er selvbyg på den måde, at det er en person, der selv står for anskaffelse af de mater ialer, som bruges. Selv står for udgravning af fundament, selv lægger el og kloak og selv står med fukssvansen i hånden igennem hele byggeprocessen.

Så i vores case repræsenterer Lau og hans hus, den gamle skole af selvbyg. Katr ine og Ulr iks hus der imod, er tegnet af dem selv og det er en drøm som de har haft og har før t ud i livet. De har også været inde over meget af selve byggeprocessen, for at være helt s ikre på, at deres v ision blev helt, som de gerne v ille have den. Katr ine og Ulr ik har på deres egen måde, defineret hvad selvbyg er. De har altså ikke stået direkte på


122

byggegrunden i regnvejr med hammer og sav, men de har været en v igtig del af byggeprocessen og haft en god åben dialog med entreprenøren. Hv is man fjernede dem fra processen, så v ille deres hus se helt anderledes ud, eller slet ikke eksistere.

Det er efter vores mening selvbyg, ikke i den traditionelle forstand, hvor et menneske bygger alt selv, med sine egne hænder, men hvor man bruger den v iden og er far ing man har til at føre projekter ud i livet.

HUSET

I Fisker ihavnen köpte Katr ine West Kr istensen och Ulr ik Fenger Mathiasson en tom grund i 2015. Grunden tillhör en delad matr ikel som föreningen BK87 äger till sammans, och kom med ett redan utfärdat byggnadstillstånd. Katr ine och Ulr ik tog på sig rollerna som arkitekter och byggherrar i bygget av det enfamiljehus som stod färdigt 2016. I det här avsnittet undersöker v i v ilka v isioner som ligger till grund för huset, samt v ilka aktörer som har spelat in i realiserandet av v isionen. Genom att se på de intervjuades narrativ kr ing processen och platsen undersöker v i sedan hur självbygger iet ställer sig i kontrast till developerdr ivet bygger i, samt hur områdets specifika identitet r iskerar att undermineras av områdets stadsutvecklingsplaner. VISIONEN SOM FORMADE HUSET

Projektet började egentligen med drömmen om ett kollektiv; Katr ine och Ulr ik hade hunnit samla en grupp som skulle ingå i kollektivet och satt igång en process i dialog med Köpenhamns Kommun och lokala politiker för att se vad som var möjligt att genomföra. I sökandet efter en plats där de kunde bo i tät gemenskap och gärna under lite brokiga omständigheter hittade de bland annat en gammal taxicentral som de utvecklade ett förslag på. Ritningarna sändes till kommunen, men fick avslag. Av olika orsaker lyckades paret inte få igenom förslagen som de skickade in – i taxicentralens fall handlade det om att den låg precis på gränsen till ett bostadsområde – något som kommunen inte v ille gå in och göra något åt eftersom det bara handlade om en grupp på 10 människor. I andra fall kunde det handla om regler inom DSB som gjorde att de inte fick sälja till pr ivatpersoner. Många grundpr iser var också alldeles för dyra, och det var oerhört svårt att få igenom ett lån för en sådan sak. I slutändan räknades det också med att projektet skulle ta omkr ing fem år att slutföra, v ilket paret inte hade möjlighet för. Kommunplan och olika regelverk var här tydligt begränsande aktörer, personlig budget och tidsplan likaså. Begränsningarna som mötte Katr ine och Ulr iks dröm om ett kollektiv tv ingade dem till förhandling för att omvärdera sina möjligheter.


123

Ulr ik hade på förhand kännedom om området v id Fisker ihavnen, sedan han tidigare bott i närheten. På Home kom paret över ett stycke mark som låg till salu som en del av den ”grundejede andelsforeningen” BK87. Den 76 kvm stora tomten kom med ett redan utfärdat byggnadstillstånd, eftersom den tidigare ägaren hade gått igenom processen men sålt grunden innan hon hade hunnit komma igång med bygget. Huset skulle alltså tecknas v idare utifrån r itningar som satte några ganska strama ramar. Det redan utfärdade byggtillståndet och den mycket lilla grunden begränsade möjligheterna för bygger iet, v ilket gjorde att Katr ine och Ulr ik än en gång fick förhandla med sin v ision. Samtidigt kan man också se det som att husr itningarna med det tillhörande byggtillståndet var en v iktig aktör som förenklade processen och förutsatte att bygger iet över huvud taget skulle kunna genomföras; Katr ine och Ulr ik hade bägge två heltidsarbete och hade därmed bara sin fr itid till att teckna v idare på huset och koordinera processen. Tack vare byggtillståndet hade en stor del av processen hunnit betas av innan paret köpte marken, och det gick följaktligen inte mer än ett år från köp av tomt till inf lyttning.

2016 2018

2017Katrine og Ulrik køber grunden i Både-havnsgade og begynder at tegne deres hus .

Opførelsen af huset starter - Slutter December 21. hvor Ulrik og Katrine flytter ind.

Tegnings processen på huset fortsætter, mens at opførelsen af huset er påbegyndt. Ulrik og Katrine har mobilt kontor på byggepladsen.

Developer projekt foreslået til stejle-pladsen foran huset.


124

AKTÖRERNA I BYGGPROCESSEN

Det första halvåret ägnades åt att teckna v idare på huset, sköta kommunikation med föreningen och kommunen samt hitta diverse entreprenörer. Området har ingen lokalplan, så det är kommunplanen som bygger ier ska förhålla sig till. Föreningen har också tagit fram en egen hänsynsplan, som kan användas som r iktlinjer inom byggeprocesser. Det här bygglovsrättsliga dokumenter kan således ses som Blackboxes enligt ANT, då de redan fungerar som etablerade och givna aktörer att förhålla sig till.

I jakten på entreprenörer var det en snickare som själv r ingde och erbjöd sig att bygga huset efter att tidigare ha byggt grannens hus. Han fick rollen som huvudentreprenör och använde sitt redan etablerade nätverk av samarbetspartner för att involvera övr iga aktörer. Bland de involverade yrkesgrupperna inräknas betongarbetare (som la fundament och kloaksystem), VVS:are, murare, elektr iker, smed och masseovnstillverkare. En snickare från Egenv inding og Datter har byggt fönsterkarmarna. En firma v id namn Varmt Vand fra Solen installerade en solfångaranläggning på taket och fick det att arbeta ihop med masseovnen genom att samla dess värme i en bufferttank. Det v itt spr idda nätverket mobiliserades i och med snickarens centrala position som huvudentreprenör, v ilket också förenklade Katr ine och Ulr iks arbete. Ett halvår in efter köpet av grunden påbörjades byggprocessen, där paret fick möjligheten att uppleva en mycket mer direkt och personlig interaktion med de olika yrkesgrupperna än de normalt upplever som praktiserande arkitekter. Att arbeta närmare de olika yrkesgrupperna byggde upp en större ömsesidig förståelse genom att skapa en mer direkt dialog och förhandling genom byggprocessen. Efterhand installerade Katr ine och Ulr ik ett kontor med arbetsbord och pr inter i en gammal autocamper som ställdes intill byggarbetsplatsen. Där kunde de färdigställa r itningar löpande, parallellt med den pågående byggprocessen, v ilket förenklade en kontinuerlig och direkt dialog med hantverkarna;

”Vi satte os her ud i weekenderne og nogle hverdage hvor v i kunne få fri og tegne og printede… så givede v i dem tegningerne og snakkede med dem om detaljerne”.

På plats kunde Katr ine och Ulr ik direkt möta hantverkarna i en dialog om vad som var genomförbart och inte. Det lilla kontoret i bilen blev en v iktig aktör som stabiliserade processen och möjliggjorde en mer direkt och effektiv dialog mellan de andra aktörerna.


125

DEN DELADE GRUNDEN SOM GEMENSKAPSBYGGANDE AKTÖR

Även om kollektivet som Katr ine och Ulr ik drömde om inte blev till verklighet, fann de en form för gemenskap i området. Grannarna går in och ut hos varandra, gemensamma arbetsdagar arrangeras, praktiska möten hålls och föreningen har en årlig jullunch. Lau, som råkar vara en av de som har bott längst i föreningen, beskr iver:

”Det er jo et bofælleskab det her. Vi går jo ind og ud hos hinanden. Vores unger har jo haft deres daglige gang, og deres unger har sin daglige gang inde hos os”

Grunden som de boende äger till sammans genom sin så kallade grundejede andelsboligforening är en v iktig gemenskapsbyggande aktör, eftersom den möjliggör att de boende kan bo så tätt (att bygga på olika matr iklar innebär krav på ett större avstånd mellan husen). Som aktör mobiliserar grunden ett nätverk av humana aktörer som därmed får lov till att bo på ett lite fr iare och mer okonventionellt sätt, i samhör ighet med varandra. Samtidigt gör den täta bebyggelsen att grunden ställer höga krav på hänsynstagande inom föreningen. Där kommer hänsynsplanen och styrelsen in i bilden som v iktiga aktörer som stabiliserar kommunikationen och samspelet inom föreningens nätverk.

ETT NARRATIV OM SJÄLVBYGGERI

Som arkitekter hade Katr ine och Ulr ik en idé om hur man i regel tecknar hus till en klient; det ska gärna vara rakt och precist och kanske till och med modulärt. På grund av den mycket


126

begränsade tomten och det utfärdade byggtillståndet som de skulle förhålla sig till hade de där för också en ganska stram utgångspunkt när de tecknade v idare på sitt egna hus. Efter hand började de dock exper imentera med planlösningen, som fick en lite mer snirklande karaktär där märkliga rumsligheter och hörn fick lov att uppstå. En rumslig konfiguration där några platser har lämnats oförlösta, v ilket skapar en möjlighet att f lytta in och bygga v idare i en ständigt pågående process.

”Der kom bare sådan alle mulige dejlige ting ud af, at netop lade det være kringlet og ikke prøve at stramme det op hele tiden” (Ulrik).

Katr ine och Ulr iks sätt att beskr iva den egna byggprocessen understöttar narrativet om hela området som en plats som får lov att styra sig själv – ett brokigt uttr yck för indiv idualitet och livsglädje. Varken huset eller området ses som ett färdigt verk, men snarare som en plats som tål förändr ing och anpassning efter skiftande behov. Rent strukturalistiskt stärker Katr ine och Ulr ik sitt narrativ om självbyggeprocessen genom att jämföra den med developerdr iven byggprocess; en developer bygger bostäder som allra lättast ska kunna sälja, och styrs där för av klientelets ”minsta gemensamma nämnare” (Katr ine). Detta resulterar ofta i strama, raka linjer och enformiga mater ial. Kanske är det en intressant lösning för v issa, men problemet, menar Katr ine och Ulr ik, är att det är i stor t sett det enda som byggs.

”Pointen er jo ikke at det er forkert, at bo i en lejlighed med lige linjer, pointen er bare at det skal være plads til at man kan bo på alle mulige forskellige måder” (Katrine).

Mångfalden uppnås på platser där personliga värder ingar ibland kan få lov att väga tyngre än idén om ekonomisk v inst, till följd av att indiv iden ges möjligheten att påverka sitt hem och sin närmiljö.

”…det betyder noget at få lov til og prøve de her ting af som Katrine lavede, som et udviklingsprojekt på Vandkunsten. Ja, og det betyder noget at få en masseovn i stedet for at have radiatorer stående rundt omkring”.

ETT NARRATIV OM INVÅNARNAS IDENTITET

Området som huset står på präglas av en mångfald där olika sociala segment möts och lever. Det sägs att Köpenhamns sista yrkesfiskare håller till här - kanske bosatte de sig till slut v id hamnen eftersom de råkade äga ett båtskjul som de kunde bygga om till hus. Andra människor som kanske har haft svårt för att


127

bo under mer konventionella förhållanden har här funnit en fr istad där de kan leva inom lite lösare ramar. Grunden som tillhör BK87 står som en av de sista av sin sort i den danska stadsbilden, v ilket genom åren har lett till att f ler och f ler har uppmärksammat dess kulturhistor iska värde. Av den anledningen sökte sig Lau till området för 17 år sedan. Att det dessutom var ekonomiskt tillgängligt spelade in; han hade tidigare bott till sammans med sin familj på Istedgade i centrala Köpenhamn och letade efter något större som han tillsammans med sin fru kunde ha råd med som ung och nyutbildad. I Fisker ihavnen hittade familjen ett billigt stycke mark med en tillhörande bod varpå de själva byggde v idare på det över f lera års tid genom en process som kan refereras till självbygger i i en mycket traditionell bemärkelse. Katr ine och Ulr ik hör till en grupp som många år senare har sökt upp området. Sedan Lau f lyttade till Fisker ihavnen har både närområdet och resten av Sydhavn hunnit genomgå en omfattande gentr ifier ing som gör att bostadspr iserna skjuter i höjden. Processen pågår for tfarande, och Katr ine och Ulr ik är i hög grad en del av den. Ur allmänt förstånd innebär gentr ifier ingen en process där en ”högre” socioekonomisk grupp undantr ycker en ”lägre” socioekonomisk grupp från ett område. Gentr ifier ingen är inte bara ett fenomen, men ett politiskt val som styr vem som har möjligheten att bo i ett v isst område och befolka dess gator. (Larsen, H. G., & Lund Hansen, A. 2009)

Ser man på hela Sydhavn förklarar gentr ifier ingsprocessen hur områdets diversitet efterhand ersätts med en mer enformig typologi som styrs av marknadens logik. Ser man däremot på den gentr ifier ingsprocess som Katr ine och Ulr ik är en del av i Fisker ihavnen, kommer det främst till uttr yck i en ny tillgång till självbygger i. I bygger iet har de haft rollerna som arkitekter och byggherrar, v ilket innebär att de inte har byggt huset i konkret bemärkelse men koordinerat och styr t processen tillsammans med sin huvudentreprenör. Det är självbygger i i en annan bemärkelse, dr ivet av boende som representerar ett annat socialt segment än områdets ursprungliga invånare. Katr ine och Ulr ik beskr iver med glimten i ögat hur de ses som ”den fine enden” i området.

”…altså hvis man møder dem sådan person til person så er det ikke en sådan feeling men der kan godt være en jargon, lidt hygge mobning”

for tsätter de. Men även om deras förutsättningar och tillgång till självbygger i skiljer sig från de ursprungliga fiskarna och tidiga byggare som Lau, har de sökandet efter en fr iare och brokigare tillvaro gemensamt. Poängen verkar inte vara att det finns en livsstil som är bättre en den andra, eller att en v iss metod för att bygga upp sitt hus är mer ”genuint” än det


128

andra. I området har Katr ine och Ulr ik, precis som de andra föreningsmedlemmarna, funnit en plats som tillåter dem att påverka sin levnadssituation genom att själva ge form åt sin fysiska tillvaro. De har funnit en plats där man bygger upp något efter bästa förmåga och var ierande förutsättningar, och där man hjälper varandra efter samma pr incip. Det faktum att området bebos av människor som mer eller mindre har byggt sina egna hem bidrar till en speciell, identitetsbyggande atmosfär, där en stark respekt för sin fysiska miljö och sina medmänniskor har uppstått. Som Ulr ik uttr ycker det:

”Man får et helt andet forhold til at passe på husene også, altså fordi folk går jo og maler deres egne huse med linoliemaling og sådan noget…”.

Resultatet av områdets fr ihet är bosättare som går in med hela sin själ för att för verkliga sina drömmar, vägg i vägg med grannarnas drömmar. I s ina beskr ivningar målar Katr ine, Ulr ik och Lau upp en bild av området som en liten landsby; här bor man tätt, här passar man på sina hus och här passar man på varandra.

”Om det er noget man skal v ide om det hernede, så er det, at man er solidarisk med hinanden” (Lau).

Genom sina narrativ beskr iver Ulr ik, Katr ine och Lau en gemenskap och solidar itet som präglar hela området. Vi får ta del av platsens identitet, något som kanske är hotat i och med den byutveckling som är planerad intill. Hamnens hyreskontrakt utlöper 2020, och i samma veva är 550 nya bostäder, med en bebyggelseprocent på 150% planerad på Stejlepladsen. Vad händer med områdets identitet när en så stor grupp människor f lyttar dit? Är det över huvud taget möjligt att bevara samma känsla av gemenskap och tillhör ighet i ett område som snart till stor del är övertaget av developerbyggda lägenheter?

LOKALMILJØ

“Det der boheme-agtige, det der Olsen Banden, det der proletar-agtige med en håndbajer og alle de ting. Det er gone altså”

Lau’s beskr ivelse af den byudviklings-tendens, som har præget København i år tier.

I detta avsnitt kommer v i undersöka den lokala miljön kr ing huset. Vi kommer redogöra för den lokala miljöns histor ia och etabler ing för att för en kontextuell förståelse för de sociala och kulturella aktörerna samt redogöra för hur området organisator iskt är uppbyggt i en förening, byggnadsregler v ision och ägandeform.


129

Histor isk bakgrund - De ledande aktörerna för områdets etabler ing.

När v i talar om den lokala miljön innefattar det följande geografiskt inr ingade område som var it betydande för urbaniser ingen av området. De ledande aktörerna för områdets utveckling har var it hamnen sedd som en naturtillgång och satt stor prägel på kulturella sociala gemenskapen såväl som mater ialanvändning. De gamla industr ierna som en aktör för ekonomisk tillväxt, arbete med ett betydande kulturellt värde för Danmarks byggnadsindustr i samt de infrastrukturella förbindelserna i form av vägar och broar.

Tegelbruket Freder iksholm grundades år 1871 och blev starten på urbaniser ingen i området Sydhavnen med den bördiga lergrundensom en v iktig aktör för i utvecklingen och Danmarks industr iella utveckling. Fiskehamnen blev anlagd några år innan brukets f lytt i samband med att lergraven i slutet av första världskr iget som anslutande till fabr iken och en avlösning till Köpenhamns äldsta hamn v id Gammelstrand som i århundraden hade stått för stadens fiskmarknad.. (Kulturhavn, 2018)

I slutet av 1800-talet blev den sydliga fiskehamnen etablerad på området för den nyvarande Tømmergrav v id Enghave Brygge också kallat Djævleøen. Benämningen Djævleøen kommer från placer ingen utan utan lagligt till stånd. (Kgs. Enghave Lokalhistor iske Arkiv, 2018)

Invårnarna i bestod inte uteslutande av fiskare utan också utav stadens utsatte, kr iminella vesterbrobrogensere som hade svårt att intregreras och anpassa sig i den civ iliserade stadsutvecklingen. Djævleøen som låg belägrat i stadens utkand blev således ett andrum för de utsatta och en del blev omnämnt som Solvekrogen på grund av alkoholsmugglingens verksamheter. I 1947 anlas den nuvarande existerande Fiskehamnen syd om Sjællandsbroen på uppdrag av Københavns havnevæsen, som en kombinerad fiske- och lystbåtshamnen. De fiskare som tidigare huserat v id den gamla hamnen f lyttade ner till Fiskehamnen v id Bådhavnsgade och redan fem åt tidigare etablerades den första båtföreningen, Trekanten några hundra meter från Bådhavnsgade.

1850 2018

Sydhavn gennem tiden

1900

1950

2000Teglværket grundlagtuden for voldene

1871 1878

Karens minde - Asyl for aandsvage

I dag et kultur hus ved naturområ-det Tippen.

Slut 1800-tallet

Sydlig frihavn grundlagt v.

Frederiks-holm Teglværk,Djævleøen

1913

AKB stiftet. Arbejdernes Kooperative Byggeselskab.

De 2 første boligkareer bliver opført. Mange bliver opført efter.

1918

I tiden efter 1. verdenskrig, er der voldsom boligmangel i København.

1947

Havnen rømmes og fiskerne flytter tilBådehavnsgade

1966

Ford fabrikken bliver lukket, bygninger bliver stående.

1942

Første bådforeningi den ”nye” fiskerihavn stiftesforningen kaldes Trekanten.

Lau flytter til bådehavnsga-de.

Havnen lever, fiskeri og industri flytter til. Et langsomt selvgroende områdeudvikler sig.

Den kreative klasse flytter til.

Katrine og Ulrik begynder at tegne og bygge deres hus i 2016 flytter ind i december 2016

BK87 og vej10 bliver grundlagt.


130

Det nya projektet låg i grund för att undgå tysk deportation av arbetslösa danskar på grund av den då höga arbetslösheten i landet. (Kgs. Enghave Lokalhistor iske Arkiv, 2018)

INFRASTRUKTUR - EN VIKTIG AKTÖR

Sjaellandsbroen som förbinder Kongens Enghave och Amager blev inv igd 1959 men i samband med Öresundsförbindelsen upprättades Jernbanebron v ilket resulterade i att Sjaellandsbon inte längre kan öppnas på grund av det br istande behov i samband med Öresundsförbindelsens öppning. Båtföreningen Trekanten kom i vägen under bygget och den tidigare hamnen begränsad åtkomst och inte direkt anslutning till vattnet. Järnbanebroen sedd som en v iktig infrastrukturell aktör omfattade en stigande trafik i translationen med Öresundsförbindelsens öppning med omkr ing 2700 bilar till 3400 bilar och utgör nu en av Danmarks mest trafikerade väg.

Den anslutande stejleplatsen som nu kvar som ett grönt område med ett r ikligt naturlig biologisk mångfald och kulturar v. Platsen står nu kvar som ett grönt område och en av de sista och äldsta platserna för Köpenhamns fiskare enligt gamla traditionella kulturar vet. Idag är platsen använd som en grönt andrum för lokalbefolkningen och besökar. (Sydhavnstippen, 2018)

SELVGRO - EN KULTURHISTORISK VÆRDI DENGANG OG NU

I nærområdet, nord for, i Teglværkshavnen, lå bilfirmaet Ford’s fabr ik. Det var en monter ingshal, hvor man færdigsamlede de importerede biler fra Ford. Bilerne blev importeret til Danmark i store træ transportkasser inden de blev samlet og distr ibueret til hele Skandinav ien. I 1966 lukkede Ford’s fabr ik efter at have produceret over 300.000 biler. Mange af de transportkasser, som var tomme og havde udtjent deres formål blev hentet ned til havnen og man begyndte at bygge huse af dem. Havneområdet begyndte langsomt at gro.

Lau beskr iver hvordan en kultur i Fisker ihavnen var med til at udv ikle en social diversitet og en fremtoning af alternative boformer, småindustr i og v irksomheder, med havnen som fællesnævner.

Området var pr imært mindre industr ifisker i og lystbådehavn, men husede også værksteder, atelierer og forskellige havnerelaterede foreninger og sejlklubber. Den lille havn begyndte så småt at gro. Fiskerne havde deres små selvbyggede fiskerhuse af transportkasser fra Ford og de mennesker som havde deres daglige gang i Fisker ihavnen, blev mere og mere indgroede i området og bosatte sig efterhånden mere eller mindre helårligt.

Lau beskr iver i inter v iewet de sociale og kulturelle aktører,


131

som v igtige aktører i den arkitektoniske translation i området. Dette afspejles i dag i arkitekturens udformning af området, hvor stedets kultur og histor ie er en del af identiteten i de selvbyggede huse og har sat sine histor iske spor i området. Idet man tog byggemater ialer fra nærliggende v irksomheder. Lau er blot et af mange eksempler, som har anvendt dette koncept i s it selvbyg.

“Når der kom skrot ind, kunne jeg stå her og sige “hov! Der kom min hoveddør.”

FORENINGEN BK87

Foreningen BK87’s grund er beliggende på Bådehavnsgade 55. Da foreningen blev dannet, var det én matr ikel, men matr iklen blev senere delt i to. Der var udstedt skøde på grunden, men det var ikke underskrevet, da der var en klausul om, at før skødet kunne blive underskrevet skulle der brandsikres imellem de to foreninger, da bebyggelserne stod og stadig står meget tæt.Der blev bygget en brandmur imellem de to foreninger Vej10 og BK87.

De to foreningers grunde er anderledes end resten af Fisker ihavnens grunde.

”De her to grunde er jo unikke, eller de har en særstatus fordi de har deres egen jord. Københavns kommune ejer jo grundlæggende resten af det her.”

Da Lau f lyttede til Bådehavnsgade for 17 år siden, overtog han et gammelt stålhus, to kølecontainere og en mandskabsvogn. Dengang var området

”…noget klondike og noget hvor skæve eksistenser boede. Men også hvor folk havde værksteder og atelierer, i en stor blanding.” ”Det var skæve eksistenser og kunstnere. Weirdos”. Lau synes ”det var fantastisk at hans børn skulle vokse op i et lokalsamfund hvor der boede alt fra læger, arkitekter og brugte bumser.” ”(børnene) De kunne se alle facetter af livet, ikk? (…) Der var alle mennesker her”.

Hamnområdet har under de senaste 15 åren bliv it ett attraktivt ställe för den kreativa kretsen som en v idareutveckling från etabler ingen som startade på 40-talet. (Politiken, 2450 Sydhavn – kortfortælling, 2016)

Ifølge Lau har der altid været en relation imellem kommunen og foreningen.


132

”Kommunen har faktisk været med fra day one af”.

Allerede fra starten hvor Lau købte sit hus, var han oppe ved den nye miljøfor valtning og tale med for valtningschefen.

”I tidernes morgen (…) Vi forklarede ham om stedet og vores v ision.”

Visionen var at de skulle kunne bo hernede, men de skulle bo i fællesskab med de fungerende værksteder og de folk der var der. Dengang var der en passus i kommuneplanen for lige præcis dén lille matr ikel. Der kunne altså åbnes op for beboelse på matr iklen og siden hen har foreningen og kommunen haft dialog om, hvordan dette skulle kunne realiseres. Der skulle blandt andet brandsikres og der skulle sikres at regler for skel blev overholdt. Der for blev foreningen nødt til at købe en lille str ibe asfalt på ca. 2,5 meter før beboelsen kunne tillades.

”Det kostede os over to millioner, bare det lille stykke asfalt der.”

FAELLESKAB I BK87

‘’Og så kommer jeg hjem til en lille landsby, et lille sted for sig selv, hvor folk kender hinanden og passer på hinanden’’ (Lau)

I inter vjun med Lau beskr iver han den rådande stämningen i föreningens område mellan beboerna. Han talar om att köra över den trafikerade Sjællandsbron och ankomma till en liten landsbygd mitt i staden. Vikten av en lugn plats där alla känner alla och poängterar att på föreningens mark så känner man varandra, hjälps år och är solidar iska. I de båda intervjumater ial poängterar alla v ikten av gemenskap och de sociala kvalitéer som medföljer av att bo i hög densitet som de gör på den grund föreningen äger. Ulr ik och Katr ine beskr iver inställningen till deras hus och hur de är med aktsamma och omhänderta något de själva var it involverade i att bygga och påverkat. Lau beskr iver också den känslan av att gemensamt äga en grund, betala av något gemensamt och tillsammans får vara med att påverka v ilket resulterar i en stämning där man engagerar sig i både i det sociala nätverket i föreningen såväl som det mater iella i form av användelse av den gemensamma grunden. Stämningen och relationen mellan föreningens medlemmar beskr iver Lau där han jämför de medföljande r iskerna av att bo i mellan en hamn och en trafikerad väg. Han upplever den trafikerade Bådhavnsgade som det största r isken för olyckor gentemot att hans barn leker v id hamnen och faller vattnet och menar på att någon av föreningens medlemmar skulle hjälpa till och se till att de kom i säkerhet igen.

I våra två samtal med föreningens medlemmar beskr iver de dock,


133

att det någongång sker att det är oenighet i mellan medlemmarna när de kommer till att ta beslut eller nya önskemål. För att undv ika konflikter har de organisator iska r iktlinjer och en bestyrelse för att få r iktlinjer och förhållningssätt.

FORENINGEN BK87 - ORGANISERING

Foreningen fungerer som et bofællesskab. Før et bofællesskab, andelsforening eller andre kollektive interesser skal kunne fungere, må der være en bestyrelse, som en bestemmende aktør. Det er der i BK87. Der findes en bestyrelse, som offic iel beslutningstager. Bestyrelsen består af Bram Andersen, formand, Lau Larsen, kasserer og Ulr ik Mathiasson, som bestyrelsesmedlem, hvoraf de to sidstnævnte er blevet interv iewet. Bestyrelsen mødes typisk en gang om måneden. Hvor de behandler indbakken af mails til foreningen og diskuterer alverdens mindre og større problemer. Hv is der har været nabokonflikter, eller der skal afholdes en sommerfest eller lignende.

Lau giver i inter v iewet udtr yk for, at det ikke er et klassisk formelt bestyrelsesmøde, som man ellers kender det, men at det lokale miljø, naboskaber og venskaber er med til at holde alle beboere opdateret, løbende, når man møder hinanden i den daglige gang.Udover de månedlige bestyrelsesmøder er der generalforsamlinger i foreningen, hvert andet år. Disse foregår på traditionel v is, hvor man kan stemme på den/de kandidater, som man v il have valgt i bestyrelsen.


134

Hensynsplanen er til for at sikre alle foreningens byggesager bliver behandlet ud fra de samme kr iter ier. Sagerne bedømmes i bestyrelsen, men der inv iteres også til nabohør ing, for de involverede naboer. I mange tilfælde er dette alle naboerne, eftersom boligerne er placeret så tæt på hinanden. Man bruger hensynsplanen, som retningslinje, til at bedømme ud fra forskellige kr iter ier, som både er bygningsregulativer, miljøregulativer, brandregulativer, jævnfør dansk lovgivning. Derudover er det de mere personlige hensyn i foreningen, som eksempelv is bygningens højde, forr inget lysindfald for naboer, skyggegener, forr ingelse af udsigt og andre lignende bedømmelseskr iter ier.

Hensynsplanen er altså retningslinjer for beboerne at overholde, hv is de v il have tilladelse til at bygge i foreningen. Således kan man sætte hensynsplanen i forhold til ANT, som en form for blackbox, som en allerede etableret aktør, man skal forholde sig til. Så hv is der opstår uenigheder, kan hensynsplanen ligge til grund for at vejlede processen og skabe translationer imellem de uenige aktører. Finde et kompromis og gå v idere i beslutningstagningsprocessen.

EJERFORHOLD

I foreningen BK87 ejer de 16 andele tilsammen grunden.

”Det fungerer sådan, at der er 16 andele af forskellige størrelser. De andele udgør tilsammen hele matr iklen. Så v i er grundejer-andelsforening. Vi ejer jorden tilsammen. Hvad der står ovenpå jorden, kan andre egentlig ikke blande sig i. Men, man skal jo have sin andel for at kunne bygge her. (Lau)

Da der ikke eksisterer en lokalplan for området, er det kommuneplanen som er gyldig. Der har ifølge Lau Larsen altid været en dialog med kommunen om hvad der foregik, indtil den nye kommuneplan kom for et par år siden. Udover kommuneplanen har foreningen været nødt til at lave en hensynsplan selv, for at skabe nogle regulativer i forhold til hvordan man kan og må bygge.

”Kommunen har sat nogle krav, men v i har også selv være nødt til at lave en hensynsplan, selv, for hvordan man egentlig skal bygge.”

BYEN

I dette afsnit v il v i hæve os op og se på casen i en større sammenhæng. Vi v il sætte Ulr ik og Katr ines hus og det miljø det indgår i relationen til byudv iklingen i området og i København.

Mandag den 17. September 2018 kunne man på forsiden af


135

Politiken læse at der skal bygges 550 boliger på stejlepladsen ved fisker ihavnen.

“Forr ige uges politiske beslutning i København om at bygge 550 nye boliger i et grønt fredet område ved Fisker ihavnen i sydhavnskvarteret torpederer ned i et »væsentligt kulturmiljø«, som kommunen selv har sat i en høj bevar ingsklasse på lige fod med områder som Nyhavn eller Chr istianshavns Kanal.” (Politiken 17. September 2018)1

Dermed er den storskala byudvikling som København gennemgår i disse år også nået til Fisker ihavnen. Det er en byudvikling, som er præget af nogle særlige aktører og strukturer, der står i stor kontrast til dén måde at bygge på, som v i mødte hos Ulr ik og Katr ine og som er kendetegnende for Fisker ihavnen.

Fisker ihavnen er der hvor de sidste erhvervsfiskere i København holder til. Stejlepladsen er det sted hvor fiskerne tørrer deres net og opbevarer deres bundgarnspæle om v interen. Stejlepladsen er fredet som en del af “Kystagerparken, Lodsparken og Strandengen”. Grunden til, at der nu skal bygges boliger på stejlepladsen er, at kommunen har droppet planerne for det meget omdiskuterede Ørestad Fælled kvarter, og fordelt det planlagte bygger i på fire andre grunde i Købehavn. I det opr indelige projekt var der planlagt 2.400 nye boliger på strandengen, et 18,7 ha stort areal på Amager fælled. (Politiken 17. September 2018, s. 3)

Ifølge borgerrepræsentationens aftale om erstatning af Ørestad fælled kvarter skal 2000 af de planlagte boliger i stedet opføres på en grund lige øst for det opr indelige byggefelt på Amager fælled, mens 550 boliger skal opføres på Stejlepladsen i Fisker ihavnen:

“Aftalen betyder, at der v il blive bygget boliger på en del af det område på Amager Fælled, hvor der var planlagt campingplads, og hvor der i dag ligger et vandrehjem. I stedet for vandrehjem, v illatelte og autocampere v il her nu blive opført ca. 2.000 boliger, herunder v il 500 være almene med huslejer, der er til at betale for almindelige lønninger. (…) Desuden skal en grund ved Bådehavnsgade ud mod Fiskerihavnen, der i dag er dækket af krat, udvikles til 64.500 m2 boligbyggeri eller godt 550 boliger.” (Aftale om erstatning for Ørestad Fælled Kvarter, Københavns Kommune, 2018)

Derudover er to yderligere grunde udset til ca. 100.000 m2 erhvervs bygger i. Det fremgår desuden af rapporten, at arealet

1 Der refereres her til en “klassifi cering” af forskellige områder i københavn med kulturel værdi. Der er fi re forskellige niveauer: kulturmiljø 1 til 4. Hvor fi skerihavnen altså ligesom Nyhavn og Christianshavn er klassifi ceret som kulturmiljø 2, mens steder som Slotsholmen, Amalienborg Slot og Marmorkirken for eksempel er klassifi ceret som kulturmiljø 1.)


136

har en estimeret værdi 262 mio. kr. (s.19) hv ilket svarer til knap 14% af den for ventede indtægt på 1,9 mil. kr.

MILJØET I HAVNEN ER TRUET

Det planlagt boligbygger i på stejlepladsen er helt oplagt til fare for det eksisterende miljø i havnen og de kvaliteter som området besidder. Lokaludvalget er nedsat af Københavns Borgerrepræsentation og består af repræsentanter fra forskellige foreninger, organisationer og partier. (https://www.kongensenghavelokaludvalg.kk.dk/om-os/) I lokaludvalgets områdeplan for Kongens Enghave 2017-22 står der om fisker ihavnen:

“Lokaludvalget mener, at området er en perle for København med stor bevaringsværdi. Derfor er det yderst v igtigt at sikre fremtidige aftaler for området som viderefører dets traditioner og respekterer den omkringliggende natur.” (s.29)

Det præciseres endv idere i fire punkter hv ilke målsætninger udvalget har for havnen:

- at støtte den eksisterende bæredygtige fiskerier næring- at holde fast i at bådmiljøet og -klubberne udvikler sig i harmoni med brugerne af den lokale havns øn sker- at binde stejlepladsen bedre sammen med det grønne om råde på Sydhavnstippen, ved at der kan foregå mindre og rolige aktiviteter på pladsen, typisk lærende aktiv iteter med et maritimt islæt- at forhindre at byudviklingen bevæger sig ind på om rådet med stort nybyggeri til følge.

Den udv ikling som Fisker ihavnen, efter borgerrepræsentationens nye aftale står over for, er præcis det modsatte af hvad lokalrådets v is ion for området er.

Hele havnearealet er ejet af By og Havn og Fisker ihavnens lejekontrakt udløber i 2020. Der er ifølge både artiklen i Politiken og de beboere v i har snakket med, usikkerhed om hvorv idt den bliver fornyet.

I økonomiforvaltningens rapport til borgerrepræsentationen “Yderligere undersøgelse af alternative byggemuligheder til Ørestad Fælled kvarter” fremgår det, at By og Havn vurderer at havnearealerne i Fisker ihavnen (og industr iarealerne på den anden side af Bådhavnsgade) v il stige i værdi i tilfælde af bygger i på Stejlepladsen:

“By & Havn ejer i dag en række industriarealer


137

ved Bådehavnsgade (rød markering). De er i kommuneplanen udpeget til senere byomdannelse (perspektivområde). Såfremt en byudvikling muliggøres, v il arealerne stå foran en potentiel værdiforøgelse… (By & Havn) har fremsat ønske om at arealerne udlægges til byudv ikling i den kommende kommuneplan (2019).”

Det er altså ikke kun det eksisterende miljø omkr ing havnen der er truet af det planlagte bygger i på Stejlepladsen. Hv is By og Havns ønske bliver imødekommet v il selve havnen som følge sandsynligv is også blive nedlagt og omdannet til lignende boligbygger i. By og Havns rapport er for trolig.

Stejlepladsen har et areal på 4,3 ha hv ilket med de planlagte 64.500 etagemeter giver en brutto bebyggelses procent på 150. Til sammenligning er bebyggelsesprocenten i foreningen BK87, ifølge Lau, på omkr ing 100, hv ilket er højt, når man tager boligtypen og den selvorganiserede byudvikling i betragtning.Problemet med det planlagte bygger i på Stejlepladsen er ikke i s ig selv den høje tæthed, men der imod placer ingen, samt den måde man, med udgangspunkt i tidligere byudvikling, må for vente at det bliver udstykket, solgt og realiseret.

FORSKELLIGE NARRATIVER

I den politiske retor ik omkr ing byudvikling i Københavns kommune er der et narrativ om at man gerne v il skabe en mangfoldig by med plads til alle og med en stærk kulturel identitet, det kan man blandt andet se i kommuneplanen i afsnittet om den generelle byudvikling:

“Kommuneplanen skal sikre tilstrækkelige og velbeliggende arealer til byudvikling. Ved at bruge områdernes naturgivne og kulturhistoriske kvaliteter i byudviklingen skal der skabes mangfoldige kvarterer med stærk identitet.“ (Overordnet byudvikling, Københavns Kommune, 2018)

Det står i nogen grad i kontrast til det narrativ som man finder hos By og Havn, som ejer størstedelen af de tilgængelige byudviklingsområder i København og dermed er den v igtigste aktør i byudv iklingen. På By og Havns hjemmeside formuleres selskabets opgave som:

“Selskabet skal på et forretningsmæssigt grundlag forestå udviklingen af selskabets arealer samt forestå havnedriften i Københavns Havn”

Kommunens narrativ om, at byudv iklingen skal skabe mangfoldighed og identitet ved at tage udgangspunkt i områdernes naturlige og kulturhistor iske kvaliteter er altså ikke

Kort fra økonomiforvaltningens rapport. By og havn ejer de farvede arealer. Det gule er stejle pladsen som står over for at blive bebygget. Det røde er By og Havns yderligere arealer. Den lille grund der støder op til stejlepladsen er foreningerne BK87 og vej 10, som ejer jorden selv.


138

afspejlet hos det kommunalt ejede By og Havn, som udelukkende har et økonomisk mål. Københavns kommune ejer 95% af by og havn, hvor imod de sidste 5 % er ejet af staten. Udover at der er uoverensstemmelse mellem det narrativ, som kommunen har og det der findes hos By og Havn, kan man med planerne om boligbygger iet på Stejlepladsen også argumentere for, at den førte politik heller ikke lever op til den politiske retor ik.

AKTØRER I BYEN

Byudviklingen i København er i de seneste mange år hovedsagligt sket gennem By og Havn, som ejer langt størstedelen af de tilgængelige byudviklingsområder, og dermed er den helt centrale aktør på området. By og Havn blev stiftet i 2007 af Københavns kommune, sammen med staten, med det formål, at finansiere metrobygger iet, gennem salg af byggegrunde. Det betyder samtidig, at selskabet er født med en stor gæld og dermed er bundet til at skabe størst mulig profit. De største byudviklings projekter i København de seneste mange år, er altså sket med et dobbeltformål: dels at løse den stigende boligmangel og dels for at finansiere metrobygger iet. Hvor det ene er et middel til det andet.

Det betyder, at stort set alt nybygger i i København sker efter samme model - hvor det, i store træk, er de samme aktører, der præger processen.

Salg af storparceller betyder, at projekterne centreres omkr ing store developers og investorer. Der v il ikke være direkte kontakt mellem slutbruger og arkitekt, som groft sagt ender i en forgrening af aktørnetværket, som rådgiver for entreprenøren, mens ingeniør og developer v il indtage de centrale positioner i byggeprocessen.

I s in bog Københavns Genrejsning beskr iver tidligere planchef i Københavns Kommune, Holger Bisgaard, Københavns udv ikling fra begyndelsen af 1990’erne til og med finanskr isen i slutningen af 00’erne. I det følgende citat beskr iver han hv ilke aktører der indgår i byplanlægningsprocessen:

“Planlægningen opfattes traditionelt som et forbindelsesled imellem plan og politikere, og efter Planlovsreformen blev dette udvidet med offentlige høringer, og derved blev offentligheden indraget i forståelsen af den fysiske planlægning. Dette er på mange måder en forældet opfattelse.Der indgår langt flere aktører i de forskellige interaktioner, som realiserer byens planlægning. Disse er i tilfældig rækkefølge: investorer, medier, developere, borgergrupper, de forskellige ministerier på statsligt niveau, interesseorganisationer både


139

inden for erhvervsområdet og miljøområdet. Alle grupperne kan så underinddeles i yderligere aktører, som på mange områder har forskelligt rettede interesser” (Bisgaard 2010, s. 12)

FRA INDUSTRIBY TIL SERVICEBY

København var i 1980’erne i kr ise. De store industr ier, som havde drevet byens udv ikling siden begyndelsen af 1900-tallet, lukkede og industr iarbejdspladserne forsvandt. Samtidig skete omstillingen til ser v icebranchen blot langsomt. Den stigende arbejdsløshed medførte, at byen måtte låne penge på det internationale finansmarked for at dække sine sociale udgifter. Som en reaktion på dette forsøgte man i 1990’erne at tiltrække pr ivate investorer til byen ved at åbne markedet op. Pr ivate kræfter var med til at dr ive byudviklingen. Den strategi lægger til grund for den model som byudviklingen i København stadig sker efter, i dag. (Bisgaard, 2010) DISKUSSION

Genom att gå in på tre olika skalor som spänner från huset – lokalmiljö - byen i vår analys kan v i peka på hur strukturella tendenser och olika bakomliggande intressen hos aktörer har stort inf lytande på arkitektens roll och praksis. Den modell som den mesta av vår stadsutveckling sker efter sätter några ramar som för f lyttar arkitekten från slutbrugeren – v ilket skapar större och större distans till det som brugeren har behov för. Vår castestudie sätter kontrasten på spetsen genom att jämföra Ulr ik och Katr ines roller som arkitekter i uppbyggandet av sitt hus med den husbygger i som styrs av den developerdr ivna marknaden.

SJÄLVBYGGERI OCH GENTRIFIERING

Vi har genom att studera Fisker ihavnen och föreningen BK87 sett hur begreppet självbygger i innefattar ett brett spann och olika definitioner av processen av de olika medlemmarna i föreningen. Vad de har gemensamt är att de värderar v ikten av fr ihet och de möjligheter som finns i självbygger i som koncept för att forma efter behov och den förstärkta relationen till plats och hus som ett resultat av att kunna påverka sin lokala miljö. Vi har dock också bliv it uppmärksamma på hur det idag är en mycket liten del av befolkningen som har möjlighet att ägna sig åt självbygger i. Faktorer som kompetens, ekonomi och tidsperspektiv spelar in och avgör vem som faktiskt kan gr ipa möjligheten att bygga sitt egna hus. Förmodligen skulle möjligheten till självbygger i utbredas om det fanns ett större politiskt intresse för att underlätta processen, men just nu och i vårt fall i Fisker ihavnen kommer de nya självbyggarna från en i hög grad homogen, socioekonomisk bakgrund. Detta är resultatet av att området har genomgått


140

en gentr ifier ingsprocess där grundpr iser har stigit markant till följd av det värde som ligger i områdets kulturhistor iska bakgrund. Vi kan konstatera att stadens gentr ifier ing sker i olika skalor. Katr ine och Ulr ik kommer i kontrast till de som sedan tidigare är bosatta i Fiskehamnen, och är en del av den gentr ifier ingsprocess som föregår lokalt i liten skala. De har genom sitt yrke och sin bakgrund ett mer etablerat och stabilt micronätverk av aktörer, som ger goda förutsättningar att bygga i området. I större skala som innefattar området Sydhavn och staden, föregår det en gentr ifier ingsprocess som kan genomföras av stabila nätverk och i form av intressen och politiska beslut som genererar i en stadsutveckling som de boende i Fiskeihamnen, inklusive Katr ine och Ulr ik, är starka motståndare till. FRÅN GEMENSKAP TILL PRIVATHET - ETT RESULTAT AV URBANISERINGEN?

I kontrasterna självbygger i och developerprojekt kan v i också se strukturella tendenser i en större skala på samhället som helhet genom motsättningar och skiften på levnadssätt och bostadsformer. Från Sydhavnens kan v i for tfarande idag se tydliga kulturella och histor iska spår som präglat platsen både genom våra intervjuer och självbyggeprocessen till den arkitektoniska utformningen av området som en produkt av lokala miljöns omkr ingliggande tidigare verksamheter.

Urbaniser ingen av området i samband med industr ietabler ingar där arbetarklassen f lyttade från landsbyggden till byen och arbete og arbetarklassens gemenskap där bostad och arbete var sammankopplat till dess seperation. Vi diskuterar om industr ialiser ingen möjligen kan ses som en v iktig aktörerna för begreppet pr ivathet och dess etabler ing för den enskilda familjens ekonomiska överlevnad.

Familjer blir till konkurrenter till följd av bostadsbr isten och de medföljande höga hyrorna och den ekonomiska aspekten blir en v iktig aspekt. ,lik som de arkitektoniska förhållandena och de konsekvenser form av dålig hygien, små bostäder och br ist på ljusinsläpp.

Den tidigare närheten till naturen blir försvårad och pengarna räcker inte till att åka på semester ut på landbyn. Resultatet och spåren v i än kan se idag blir de koloniföreningar i Sydhavnsområdet som ett andrum från arbete, stress och dålig ekonomi. Genom våra intervjuer beskr iver beboerna de kvalitéer i lokalmiljön genom att poängtera den solidar iska stämningen och närheten till de gröna området v id Stejleplatsen. Huset sett som en aktör kan således möjligen avläsas en motreaktion till de dr ivande ekonomiska v instintressen som ligger bakom developerprojekt på Stejlepladsen. Genom intervjuerna beskr iver beboerna hur de kommer hem till


141

landsbyn, bort från stress och det gröna områdets intr yck av lugn av välbefinnande. Vi kan anta att de värder ingar och kvalitéer som BK87’s medlemmar poängterar inte kommer tas av större betraktning inför uppförandet av de nya bostäderna. Under det senaste decenniet har informationssamhället och de politiska utmaningarna i takt med ökad psykisk ohälsa hos befolkningen. Efter frågan för närhet till natur och grönområden har ökat lik som ett genuint, närproducerat konsumerande av de medvetna konsumenterna. Det finns också med som en aspekt i selbygger iets mater ialval och utformning där man ser på kvalité framför kortsiktiga lösningar. Vi diskuterar om hamnområdet kan ses som en vändning från den industr iella massproduktionen till en närmre relation och kortare avstånd till det v i konsumerar - både i form för relation till platsen, inblandade aktörer i byggprocessen samt det v i vardagligen konsumerar.

ATT MÄTA KVALLITÉER - BEHOV AV EN NY MÄTNINGSMETOD?

I vår intervju med Lau beskr iver han kontrasterna mellan fiskehamnen och developerprojekten i den nye Sydhavn som en stark och tydlig gräns eller bymur. Han säger att stress är något som existerar i den nyare delen och inte i föreningens område. Missnöjet med de politiska krafternas avsaknad av hänsyn till de värdefulla kvalitéer beboerne i fiskehamnen poängterar i samband med det kommande developerprojekt.

De konkreta värden som Fiskehamnen besitter kan v i mäta i s iffror och ställa mot varandra men då de bakomliggande värder ingarna av intressen är så olika blir det svårt att kommunicera och modellen för att påv isa de sociala värdena medlemmarna i föreningen formulerar blir omätbara i samma enheter som de ekonomiska v instintresset. Det hierarkiska maktförhållandena av inblandade aktörer som politiska beslut i processen blir då tydliga och en begränsat mångfald av faktorer som exempelv is den omätbara aspekten av de sociala och kulturella kvalitéerna. En konsekvens kan tolkas som en ensidig och onyanserad bild av de kvalitéer och de stabila ledande aktörerna kan styras av marknadslogiken som konkret kan beräknas. Metoden för att mäta de värden i Fiskehamnen blir således br istfällig och begränsad till det som kan mätas genom siffror och tala samma språk som de ekonomiska v instintresset exempelv is genom att påv isa de topologiska biologiska mångfalden. Samtidigt skulle det bli en motsättning och en problematik i att översätta de upplevelser, stämning och den sociala aspekten till s iffror och en ny modell skulle kunna vara nödvändig att etablera för att mäta de mer abstrakta kvalitéer och värden med huvudsaklig uppgift att skapa entranslation mellan aktörer i framtidens byutveckling som arbetar med olika bakomliggande intressen och sy ften i processer.

KONKLUSION


142

Vi har i dette casestudie beskæftiget os med begrebet selvbyg over for de pr imært developerdrevne processer der præger byudviklingen i København. Vi har analyseret casen gennem tre forskellige skalaer: huset, havnen og byen.

Katr ine og Ulr iks hus, er et produkt af en længerevarende drøm om fællesskab, men også en drøm om at skabe et dynamisk hus, som ikke er færdigstøbt i en præfabr ikeret form, men et hus der kan omstilles og udv ikles over tid, helt efter deres behov. Fisker ihavnen besidder stor kulturel værdi. Fisker ihavnen er hjem for det sidste erhvervsdrevne fisker i i København. Havnen er et selvgroet miljø der er opstået over tid, et miljø der ikke umiddelbart kan skabes igen hv is det først forsv inder fra området.

Københavns udv ikling har siden 1990’erne været præget af en strategi om, at lade pr ivate investorer dr ive byudviklingen. Den skala som det foregår i, gør, at det kun er én type aktører der kan gennemføre projekterne. Dette skaber en monokulturelt miljø, hv ilket står i stor kontrast til et miljø, som det man finder i Fisker ihavnen. Det er en udv ikling der er til fare for indiv idets initiativ til aktivt at tage del i byens udformning.Dette er Katr ine og Ulr iks hus er et klar t eksempel på.

KILDEANGIVELSE

BØGERBOGVÆRKET, KØBENHAVNS GENREJSNING 1990-2010, HOLGER BISGAARD, 2010

ARTIKLERArkitekten 07, 2018, En forankret Drøm, Kr istine Anabell Torp

Politiken, 17. september 2018, Bygger i på fredet areal klemmer fisker ihavn med stor kultur værdi, Flemming Chr istiansen

DOKUMENTERForeningen BK87, Plan for byggehensyn i Foreningen BK87, 28. august 2008

TEKSTERFrandsen, S., Humle, D. M. Og Mathiesen, M (2012): Fortællinger: en narrativ tilgang. I: Frankel, C. Og Schmidt, K. (red.): Organisationsanalyse. Samfundslitteratur. 19 s.

Justesen, L. (2017): Analyser med aktør-netværksteor i. I: Jär v ingen, M. Og Mik-Meyer, N (red.): Kvalitativ Analyse, Syv traditioner. Hans Reitzels Forlag. 23 s.


143

Rienecker, L. Og Stray Jørgensen, P. (2012): Problemformuler ing fra emne til fokus og spørgsmål. I: Den Gode Opgave. Håndbog i opgaveskr ivning på v ideregående uddannelser. Samfundslitteratur. 34 s.

Br inkmann, S. Og Tanggaard, L (2004) Interv iewet: Samtalen som forskningsmetode. I: Kvalitative Metoder, Hans Reitzels Forlag

WEBKommuneplan 15: https://www.kk.dk/artikel/kommuneplan

Lokalplan: https://www.kk.dk/lokalplaner

Enghave Kanal: Kulturhavn 2018. Udgivet af Sydhavnens Forlag. Internetadresse: http://www.enghave-kanal.dk/histor ie/trekanten.html - Besøgt d. 27.09.2018 (Internet)

Aalborg Universitet: Herskabeliggørelse - gentr ification på dansk. Udgivet af Geografisk Or ienter ing. Internetadresse: http://vbn.aau.dk/da/publicat ions/her skabeliggoere l se(34e19990 -0 0 f 2-11df-9a61-000ea68e967b).html - Besøgt d. 3.10.2018 (Internet)

Kgs. Enghave Lokalhistor iske Arkiv: Københavns Havne. Udgivet af Kgs. Enghave Lokalhistor iske Arkiv. Internetadresse: http://w w w.s ydhav n en sh i s to r i e.d k /s ydhav n en s -h i s t o r i e/s yd -ve s t-folkeblad/koebenhavns-havne/ - Besøgt d. 29.9.2018 (Internet)

Sydhavnstippen >> Histor ie: Sydhavnstippen. Udgivet af Grøn Agenda, Sydhavn. Internetadresse: http://www.sydhavnstippen.dk/histor ie - Besøgt d. 1.10.18 (Internet)

Politiken.dk: 2450 Sydhavn - kortfortælling. Udgivet af Politiken. Internetadresse: https://politiken.dk/indland/ar t5630970/2450-Sydhavn-kor tfor t%C3%A6lling-Se-Sydhavnens-udv ikling-fra-1900-til-2016 - Besøgt d. 29.10.18 (Internet)

Aftale om erstatning for Ørestad Fælled Kvarter. Udgivet af Københavns Kommune. Internetadresse:https://www.kk.dk/nyheder/aftale-om-erstatning-oerestad-faelled-kvarter - Besøgt d. 29.10.2018 (Internet)

Overordnet byudvikling. Udgivet af Københavns Kommune. Internetadresse: https://kp15.kk.dk/artikel/overordnet-byudvikling - Besøgt d. 29.18.2018 (Internet)


144


ARKITEKT PETER KJÆR

CASE ENFAMILIEHUS

GRUPPE KASPER HÜBERTZ MATTIS ESDAILE NIKE KRON PETER GRUE


PRAKSISFORMER 2018

AT BYGGE TIL SIG SELV


146

INDLEDNING

”I haveforeningen Mozart er der, som i de fl este andre haveforeninger, ikke to huse, der er ens. De er alle personliggjort gennem knopskydninger, hjemmebyggeri og særlige effekter, og danner tilsammen en helhed, der har sammensætningens og variationernes charme. Noget af den samme logik er på færde i Peter Kjærs hus, om end sammensætningerne her sker med den største præcision og på delikat facon”.

Sådan skriver Kristine Annabell Torp indledende om Peter Kjærs enfamiliehus på arkitekten.dk fra 8. september 2017. I det følgende omtales Peter Kjær som ’Kjær’.

I denne skriftlige opgave lægger vi det færdige hus til side for en stund og koncentrerer os i stedet om, hvad der ligger forud for færdiggørelsen, nemlig byggeprocessen og -projektet. Med et kvalitativt casestudie som metode afgrænser vi vores fokus og forsøger at få indblik i den praktiske tilgang med særligt fokus på Kjær. Han optræder nemlig på utraditionel vis både som selvbygger, arkitekt, bygherre og ejer. For at danne empirisk grundlag møder vi Kjær i et interview, hvor vi stiller en række spørgsmål om at være selvbygger, om at organisere et selvbyggeri, og om at udnytte tidligere erfaringer samtidigt med at gør sig nye erfaringer. Vi indser efterfølgende, at Kjær formår at navigere sig uden om uundgåelig modstand og problemer på byggepladsen på grund af sit kendskab om planlægning og byggeriet generelt. Derfor vælger vi at zoome ind på lige præcis denne navigation udfra aktør-netværks teorien. Især de non-humane aktører viser sig at være årsagerne til, at Kjær fl ere gange må omjustere og tilpasse nye omstændigheder. Det gør sig gældende med blandt andet fundamentet og tagkonstruktionen. På trods af det afslører de non-humane aktører sig også ofte som den egentlige løsning på problemerne. Kjær formår at holde overblik fra start til slut som følge af sin forståelse for, hvad det mest og mindst nødvendige er. Han tillader sig at have en vis tolerance over for fejl og upræcist håndværk, fordi han i sidste ende kun skal tilfredsstille sine egne og familiens ønsker. Det stiller til gengæld store krav til Kjærs selvdisciplin og ikke mindst evne til at træffe rigtige beslutninger. Som selvbygger, arkitekt, bygherre og ejer følger nemlig et ansvar med altomfattende magt til at træffe beslutninger selv. Selvbyggeriet bliver derfor mere ligetil med færre aktører i et overskueligt netværk. Vi vil opfølgende perspektivere spørgsmålet om selvbyggeri i en større skala med eksempler som den svenske kommune Örebros pilotprojekt “Vi ger arkitekten makten” og Carsten Hoffs urealiseret projekt “Fremtidens Etageboliger”. I opgaven skriver vi både på dansk, norsk og svensk.


147

PROBLEMFORMULERING

Med udgangspunkt i Peter Kjærs enfamiliehus i Haveforeningen Mozart fra 2014-2016.Hvilken betydning har Peter Kjær som selvbygger for, hvordan byggeprojektet skrider frem?

PROBLEMSTILLINGER

Hvad forudsætter Peter Kjærs tidligere erfaringer for byggeprojektet?Hvordan lykkes Peter Kjær med at håndtere og samtidigt bevare overblik over udfordringerne undervejs?Hvorfor gavner selvbyggeri byggeprojektet?


148

Afslutter kandidat på Kunstakademiets Arkitektskole

Ansættes som sagsarkitekt hos Lundgaard & Tranberg

Sælger sin lejlighed på Vesterbro

Flytter ind i det daværende hus med sin familie

Får godkendt projekt af haveforeningen

Får godkendt myndighedsprojekt af kommunen

Nedriver det daværende hus

Kontakter geotekniker på grund af lokalplanen

Får bekræftiget ustabil jord i jordbundsundersøgelse

Ændrer fundamentet og materialevalg i murene i tegning

Hyrer gravere til at udgrave grunden

Hyrer kloakmester til kloakering og rørføring

Støber fundamentet

Rådgiver sig hos Henrik Almegaard om konstruktionen

Tester bjælker til tagkonstruktion med Ole Vangaard

Bygger bærende trækonstruktion

Lukker og isolerer huset udefra

Hyrer VVS’ere og elektrikere

Færdiggør huset

Køber grund med hus til nedrivning i haveforeningen

Påbegynder tegninger

Flytter ind i skurvogn hos naboerne med sin familie

Begynder orlov fra Lundgaard & Tranberg

Slutter orlov fra Lundgaard & Tranberg

Flytter ind i huset med sin familie

2014

2015

2016

OmstændighederByggeprojektetKRONOLOGI


149

METODE

Som den metodiske indgangsvinkel og fremgangsmåde benytter vi os af et kvalitativ casestudie. Alt efter hvordan vi vælger at afgrænse vores fokus, kan vi betragte og behandle Kjærs enfamiliehus som case på mange forskellige måder. En hvilken som helst case udspringer nemlig altid fra en anden case og vil aldrig være autonom. I princippet kan en case til enhver tid specifi ceres nærmere men sådan set også generaliseres yderligere (Vaaben, N & Humle, D. M.: 2016). Med vores case vælger vi at fokusere på den arkitektfaglige praksis hos Kjær som selvbygger, arkitekt, bygherre og ejer i et mindre byggeprojekt. Vi er interesseret i at undersøge på hvilken måde casen bliver til; hvad sker der, hvem er involveret, og hvordan forløber det. Vi arbejder hovedsageligt intrinsisk i den forstand, at vi studerer Kjær og byggeprojektet uden at udlede noget generelt om selvbyggeri i det hele taget, men lægger alligevel op til en påbegyndende diskussion om, hvorvidt selvbyggeri kun kan lade sig gøre i et enfamiliehus, eller om det også er tænkeligt i en større skala. Vi indsamler overordnet vores empiriske materiale fra et interview (onsdag den 12. september 2018) med Kjær ham selv. Vi forventningsafstemmer forud for interviewet, hvilket kursus vi deltager i, hvad vi i grove træk ønsker at blive klogere på, og hvordan vi benytter interviewet som en del af casestudiet. Selve interviewet tager sted om formiddagen rundt om et spisebord i huset, altså midt inde i casen, efter først at få en grundig rundvisning med forklaringer på diverse arkitektoniske overvejelser. Det tager nogenlunde én time med en række spørgsmål og efterfølgende svar. Forud for interviewet skriver vi en interviewguide til os selv, hvori fl ere spørgsmål kredser om et ønskværdigt drama såsom samarbejdsvanskeligheder og udfordringer i forhold til haveforeningen eller kommunen. Spørgsmålene tager afsæt i Goffmans rolleteori, som vi på det tidspunkt formoder er vores teoretiske udgangspunkt, da vi forventer at belyse Kjærs mange roller. Vi fornemmer til forbavselse kort inde i interviewet, at netop det drama, som vi åbenlyst søger efter, egentlig ikke gør sig gældende. Vi må derfor improvisere fl ere spørgsmål og tale om selvbyggeri mere generelt. Efter interviewet transkriberer vi en lydoptagelse og gør fl ere iagttagelser angående casen: Vi tenderer til at stille mange ledende ja/nej-spørgsmål, der godt nok igangsætter en dialog frem og tilbage, men som også gør svarene korte og entydige; vi bemærker, hvordan uddybende spørgsmål i langt de fl este tilfælde giver længere og forklarende svar; vi forbløffes over talesproget, hvad angår ufærdige sætninger, sproglige fejl og talrige tøvelyde. Hvis vi skulle gøre interviewet om igen enten som en erstatning hypotetisk set eller som et supplement, ville vi uden tvivl stille andre spørgsmål, især fordi vi ændrer teori senere hen. Vi ville fokusere mindre på kommunen og haveforeningen og i højere grad spørge ind til de enkelt tilfælde, hvor noget eller nogen udefra betyder, at Kjær ser sig nødsaget til at justere. Vi ville efterspørge en mere dybdegående beskrivelse af netop disse tilfælde, helt ned til hver en handling. I retrospekt er det selvfølgelig nemt at være bagklog. Vi er jo bagkloge, fordi vi gør os nogle erfaringer. Alligevel er det en vigtig overvejelse, da casestudiet i princippet aldrig slutter men er i ustandselig udvikling. Hvis vi skal være en smule kritiske over for vores empiri, vil det være, at vi kun interviewer Kjær og ingen andre. Vi hører kun én sandhed blandt sandheder. Et spørgsmål til eftertanke er, om Kjær kunne have interesse i at undlade en anden virkelighed for at fremme sit


150

eget image udadtil med tanke på den narrative teori. Det vil vi dog ikke behandle yderligere på grund af vores valg af teori.

TEORI

Den franska sociologen och antropologen Bruno Latour beskriver samhället som en socialteknisk konstruktion. Latour, tillsammans med Michel Callon och John Law, utvecklar aktör-nätverks teorin. Härefter nämns aktör-nätverks teorin, “ANT”. ANT ser världen som ett nätverk av aktörer. En aktör är en del av de nätverk den ingår i och därmed handlande och inte isolerad. Det är också det som är ANT’s fokus, vad aktören gör. Det är ett sammanhang som blir beskrivet. Teorin utmanar iden om att se människor och ting som separerade och därmed talar man om det heterogena nätverket. Det heterogena nätverket består av både humana och icke humana aktörer. Det icke humana aktörerna kan bland annat bestå av texter, ljud och föremål. ANT menar att det humana och icke humana aktörerna är jämställda en annan. Termen för detta är generaliserad symmetri. Translationer är ett annat centralt begrepp i ANT teorin. Translationer beskriver processer när olika aktörer tillsammans utgör ett resultat i nätverket (Justesen, L: 2017).Vårt huvudfokus i casen är, som tidigare nämnt, arkitektens roll som självbyggare i byggrocessen. Vårt Case är påverkat av ett stort heterogent nätverk av aktörer. Det är sammanhanget mellan dessa aktörer och blandningen av de humana och icke humana aktörerna som tydligast beskriver Kjærs byggprocess. Att analysera förhållandet mellan de olika aktörerna ger oss en bättre förståelse av alla delar i processen av Kjærs självbyggeri. Att titta på vårt case utifrån ett sådant perspektiv gör att vi inte hoppar över något led i processen. Vi ser till processerna, relationerna och de olika kopplingarna. De är fl ertalet icke humana aktörer i Kjærs byggprocess exempelvis förorenad jord, regn och kontrakt. Dominansen av icke humana aktörer talar för att vi applicerar denna teori på vårt case. ANT menar att de icke humana aktörerna är avgörande för att en människa ska kommunicera på avstånd i tid och rum och bygga nätverk. Till följd av att vi väljer ANT frånväljer vi Goffmans rollteori och Narrativ teorin. Kjaer roterar mellan de olika rollerna att vara selvbyggare, arkitekt, byggherre, och ägare. Det konkreta sociala mötet uppstår därmed inte frekvent i vårt case, vilket är ett centralt fokus i Goffmans rollteori. Goffman använder teatervärlden som en metafor där man talar om ett såkallat “front and backstage” scenario (Kristiansen, S.: 2005). Ett sådant scenario är inte centralt i vårt case. Det fi nns ingen publik genom att Kjaer bygger huset åt sig själv. Det uppstår därmed ingen kontrast mellan frontstage och backstage. Beträffande den Narrativa Teorin berättar Kjær, att han ibland visar sitt hus för kunder men detta är inte att likställa med en offentlig marknadsföring som genom exempelvis en hemsida. Det fi nns ingen explicit historia eller budskap i vårt case som Narrativ teorin lägger vikt vid (Frandsen, S., Humle, D. M. og Mathiesen, M.: 2012). Därför använder vi ANT i vår case studie för att kartlägga organiseringen av ett självbygge, se över de erfarenheter Kjaer besitter, sätta oss in i hur Kjaer lyckas med en problemfattig byggprocess och på vilket sätt självbyggeri kommer att vara till Kjaers fördel.

ANALYSE

På baggrund vores casestudie/interview og ANT har vi i analysen valgt


151

at fokusere på Kjærs tidligere erfaringer, hvordan han bevarer overblik undervejs og på de gavnlige sider af selvbyggeriet.

Vi får hurtigt et indtryk af, at Kjær i høj grad bruger sine professionelle erfaringer, når han organiserer forløbet, og derfor kommer hele byggesprojektet til at fremstå relativt problemfattigt. Allerede som 28-årig får Kjær et stort ansvar i sit job hos Lundgaard & Tranberg. Som følge af Boje Lundgaards død, sker der en rokade, og Kjær bliver sagsarkitekt blandt andet på et større boligbyggeri på Havneholmen. I en tidlig alder får han altså indsigt i et meget kompliceret forløb, hvor hans rolle, ud over at være med til at tegne projektet, er overvejende kommunikativ. Projektet på Havneholmen omfatter 240 forskellige lejligheder. Kjærs rolle er blandt andet at svare på spørgsmål fra 80 tyske tømrer/entreprenørfi rmaet, der opfører lejlighederne. I interviewet beskriver Kjær de fem år som sagsarkitekt på projektet, som værende enormt lærerige. Han nævner, at han har stor respekt for, at den form for organisering ikke altid er helt nem. Udover Havneholmen nævner Kjær også, at han på Lundgaard & Tranberg desuden har arbejdet med projekter i mindre skala:

“Jeg har jo brugt mine erfaringer fra andre projekter og sådan til at jeg ved, hvad der skal til [...] jeg har også kørt det ekstremt ”loose” det her projekt, fordi jeg for det første ikke har haft tid til at tegne det færdigt […] ét er jo at sende et myndighedsprojekt ind til kommunen – de overordnede tegninger i 1:100 – det er ekstremt lidt, som de har brug for faktisk.”

Da Kjær udarbejder myndighedsprojektet (se på tegninger på næste side), som er det første materiale, han sender ind til kommunen, ved han præcis, hvad der skal til. Han sender ikke en gennemarbejdet tegning med samlinger og konstruktioner ind. Kommunen efterspørger kun bygningens ydre mål og placering på grunden (Ydelsesbeskrivelse for Byggeri og Landskab, 2018). Han holder altså nogle afgørende beslutninger åbne og ved, at han senere hen skal tage stilling til blandt andet materialevalg. Han tillader sig at være “loose”, fordi han med stor sandsynlighed ved, hvad næste skridt er, men først forholder sig til problemerne, når han har dannet sig et overblik over dem. I øvrigt kender han til de nødvendige formaliteter, som efterspørges af eksempelvis kommunen. På trods af at Kjær stort set bygger huset selv, bruger han få fagmænd der, hvor det forekommer allermest nødvendigt. Hans håndværksmæssige baggrund lader til mest komme fra sin fritid, hvor hans far, som er skolelærer, har et værksted. Han er altså ikke uddannet håndværker, men trækker på sin viden om konstruktioner og sine erfaringer fra farens værksted. Den begrænsede håndværkserfaring betyder, at Kjær på den måde må kompensere undervejs i byggeprocessen. Han nævner netop selv, at han kompenserer ved at være på byggepladsen konstant under opførelsen. Ydermere kan man også sige, at hans personlige forhold til projektet fungerer som en slags kompensation. Det personlige forhold mellem huset og Kjær har afgørende betydning for projektet. Han ved nemlig, at han selv må tolerere eventuelle fejl og leve op til sine egne og familiens krav:


152

Myndighedsprojekt. Plan- og længdesnit


153

“Det er også sådan noget, jeg har lært. Altså: Hvor er det ting skal være præcise? sådan noget med tolerance når man sidder og tegner, så er der jo ikke noget, hvor alt er 100% præcist.”

I forhold til tegningsprocessen beskriver Kjær, hvordan han har erfaret, at han tænker meget i konstruktioner og rækkefølger. Han er opmærksom på, at det han tegner, kan lade sig gøre at bygge. Der bliver især lagt vægt på ordet “tolerance”. Det skal forstås på den måde, at en tegning ikke kan repræsentere en konstruktion til fulde. Dermed har Kjær byggeprocessen i tankerne, allerede når han tegner. Han ved, at der skal være plads til små og store ændringer undervejs. Tegningens rolle i selvbyggeri må være væsentlig anderledes end i større projekter fra Kjærs tid hos Lundgaard & Tranberg. Her vil tegningen nemlig være en repræsentation af bygningen, som skal gives videre og fortolkes af en entreprenør. Men i Kjærs tilfælde undgår vi altså dette kommunikative led mellem arkitekt og entreprenør. Vi må antage, at Kjær har en bedre forståelse for sine egne arbejdstegninger end nogen anden. Derfor er der muligvis heller ikke brug for samme mængde informationer i tegningen. Et eksempel, hvor Kjær ikke har kunne planlægge byggeriet fuldstændigt i tegning, er de hvide lameller under loftet i stuen (se fotos på side 11). Lamellerne forekommer helt skarpt, vandrette med et præcist mellemrum i forhold til hinanden. Han nævner at en dreven håndværker er god til at få tingene til at se præcise ud, fremfor at være præcise. Her arbejder han altså med tolerance.

De afgørende faktorer fra Kjærs tidligere erfaringer gør sig altså gældende på fl ere måder. På den ene side evner han at imødekomme andre aktørers behov. Han forstår netop, hvad der skal til i et myndighedsprojekt. Samtidig kender han også sine egne begrænsninger og ved, at han ikke kan forudsige hvert et lille problem, som han støder på. Han låser sig altså ikke fast på bestemte løsninger tidligt i processen, men forholder sig til problemerne, som de opstår.

De erfaringene Kjær har utarbeidet seg danner grunnlaget for hvordan han møter motstand underveis. Han vet at uansett til hvilken grad arkitekturen er planlagt vil det uunngåelig være noe som gir intensjonen motstand.

“[I byggeri] støder man jo hele tiden på noget. Man kan aldrig tegne et hus, som man tegner en bil eller en rumfærge eller sådan noget, hvor man har styr på alle delene. Man tegner et projekt et vis stykke vej, og så vil der altid komme noget den anden vej, når man så står derude [...], og så må man jo rette det til.”

Likeledes kommer Kjær selvfølgelig heller ikke utenom motstanden. Utformingen av fundamentet er en av dem. I hele prosessen rundt fundamentet er det en rekke aktører som blir trukket inn og det er i møtet mellom disse hvor selve utformingen fi nner sted. Fra lokalplanen får Kjær vite at grunnen er forurenset og at har vært snakk om å gjøre om kloakken for hele området. Han kontakter derfor selv en geotekniker for å fi nne ut av hva grunnen består av:


154

“Det her hus var jo, som sagt, tegnet med blokke, og så havde jeg en geotekniker, som fandt ud af, det er jo opfyldt af brokker og sådan noget, fra anden verdenskrig (...) Man ved ikke, hvad der fi ndes dernede, så geoteknikeren og ingeniøren sagde, at jeg skulle grave tre meter pæle ned i jorden under hele huset, fordi ellers ville de der blok-vægge revne, og der var så sådan noget, hvor jeg måtte tilbage og tænke det igen og snakke med ingeniøren og fi nde ud af, hvad vi så gør, fordi det har jeg ikke penge til. Så vi støbte en betonplade, som ligger ovenpå jorden uden fundering, som huset ligger på. Så det er ligesom en båd, der ligger ovenpå.”

Kjær hadde til å begynne med tenkt at murene skulle bli bygget med gassbetongblokker, men må endre dette på grunn av et nettverk mellom ulike aktører, humane og non-humane, som er involvert (se diagram på næste side). Det starter nemlig, som Kjær selv beskriver det, med konsekvensene av andre verdenskrig, hvor byggematerialer fra ødelagte bygninger blir fl yttet og “tippet” i Sydhavnen, hvilket forøvrig er årsaken til at det i dag heter Sydhavnstippen. Dette fører videre til at grunnen blir forurenset og ustabil, noe som lokalplanen fanger opp om. På grunn av lokalplanen forstår Kjær at han må kontakte en geotekniker, for å fi nne ut av hva som fi nnes der nede. Geoteknikeren gjør Kjær oppmerksom på at grunnen er ustabil og at den måten han hadde tenkt til å bygge på ikke er mulig. Da kan han enten grave ned disse tre meter pæle i jorden, men det har han ikke økonomi til å kunne gjøre, eller så må han fi nne en annen måte det kan løses på. Kjær kontakter da videre en ingeniør for å hjelpe ham med å fi nne en annen løsning. Ingeniøren og Kjær kommer da opp med denne betongplaten huset kan stå på. Det blir da nødvendig med en lettere trekonstruksjon i stedet for de gassbetongblokker som var planlagt. En kan altså se i samspillet mellom de ulike aktørene om hvordan prosjektet endrer seg. Den ene leder til den andre, og påvirker den til å skape noe som blir sentralt i det neste ledd. De ulike aktørene er både med på å skape problemet, men også de som fører til løsningen.

En lignende situasjon oppstår ved byggingen av taket, der Kjær støter på enda en utfordring. Her er det først og fremst på grunn av hans manglende erfaring som håndverker at utfordringen oppstår, og i stedet for selvbyggeren er det hans rolle som arkitekt som er mest fremtredende:

“Det med at tænke igennem, hvornår får vi lukket taget (...) Det er sådan noget, som jeg ikke har tænkt så meget over i mine andre projekter, fordi jeg ved, at det færdige resultat holder vandet ude, så jeg spekulerede ikke så meget, da jeg lavede store projekter, om, hvad gør de for at komme derhen.”

Han tenker på prosjektet slik han ville gjort med et hvilket som helst annet. Han tegner det slik at det skal holde vannet ute og lar håndverket, eller utføringen, bli overlatt til andre. Men problemet er jo at i dette tilfellet er det ham selv som skal stå for utføringen. Det er ingen andre aktører, med mer erfaring, som skaper motstanden og hjelper til med å fi nne en annen løsning. Han fortsetter og beskriver:


155

Diagram over, hvordan fundamentet æn-drer sig som en konsekvens af en række aktører


156

Detalje af dør. Foto: Peter Kjær

Detalje af tagkonstruktion. Bemærk linjen mellem lamellerne. Foto: Peter Kjær


157

“Her lavede jeg det sådan, at taget er isoleret udefra, når man skal lægge isoleringen i udefra, og der kan man sige, at vi havde en ret dårlig sommer, hvor der var mange byger on-and-off.”

Regnet blir en viktig aktør, hvor konsekvensen blir en annen enn med fundamentet. Der hadde Kjær andre aktører som kunne komme med innspill eller foreslå en annen løsning. De må “dække huset til med presenninger og så at isolere for så at kikke ud – nu kommer der skyer – og så dække det til igen”. I møtet mellom de ulike aktørene er det her Kjærs arbeid som blir besverliggjort. Det handler mer om at han må tilpasse seg enn at det blir en endring av selve bygget. Det er rutinene som skal forandres i og med at han hele tiden må ta forbehold om at det kan begynne å regne. Samtidig er dette sannsynligvis med på å endre litt av Kjærs fremgangsmåtei prosjektet, at han i større grad tenker over hvordan han senere skal bygge når han tegner. Endringen av fremgangsmåten blir noe som skjer underveis i hele prosjektet i møtet med de ulike aktørene. Underveis har Kjær kontakt med en ingeniør, Ole Vangaard, som blir en av disse aktørene. På et tidspunkt diskuterer de bjelkestørrelsen til takkonstruksjonen og Kjær forteller: “Så var vi nede på hans [Ole Vangaard] gård, og så var det mere noget med at gå ud og lægge – han havde tilfældigvis lige en bjælke i den der størrelse, og så lægge den op mellem to sten – prøv at hoppe på den. Altså, så laver han en beregning, men det fysiske med at tænke – okay, kan det her bære?” Det står i så tydelig kontrast til hvordan en ellers arbeider som arkitekt på store byggeprosjekt. Kjær har jo fortalt at der er han vant til å skulle tegne stort set ferdig, slik at det så og si er klart før en setter i gang. Her er det jo nettopp det motsatte. En tilpasser seg og tester ut, en vet ikke sikkert hva som passer. Det er gjennom erfaringen og bruken av materialet at de fi nner fram til den riktige løsningen.

En får følgende inntrykk av at utfordringene Kjær støter på underveis er med på å påvirke hvordan han går fram som selvbygger. Hans erfaring som arkitekt gjør seg gjeldende de ganger det blir nødvendig å ta i bruk andre aktører for å fi nne fram til nye løsninger eller hvor noe skal tilpasses. Konsekvensen blir at huset endrer sitt uttrykk. Men i måten han planlegger kan en se hvordan rollen som selvbygger blir viktigere. Fordi samtidig som dette er noe Kjær var klar over til å begynne med, han lar prosessen i stor del være åpen, får en inntrykk av at han er mer oppmerksom overfor sin egen selvbyggerrolle etterhvert som prosjektet tar form.

Allerede da Kjær køber grunden i haveforeningen, er han indstillet på selv at bygge huset. Ikke kun som en drøm om selv at bygge men også på grund af økonomiske årsager. Som tidligere nævnt, drager Kjær selvfølgelig nytte af sine tidligere erfaringer men lærer også undervejs, hvordan selvbyggeri og mindre byggeprojekter i det hele taget adskiller sig fra store byggeprojekter. I interviewet forklarer Kjær blandt andet, hvordan mange aktører på store projekter kræver en mere omfattende plan tidligt for overhovedet at danne grundlag for juridiske aftaler. Mellem linjerne må det samtidigt betyde, at færre aktører på mindre projekter som hans eget giver mulighed for ikke at afl evere et færdigt projekt til at begynde med, fordi ændringer kan forhandles mellem aktørerne i netværket efterhånden:


158

“Jeg har jo tegnet enfamiliehuse før. Jeg har også tegnet store projekter – der kan man jo sige, fordi der er så mange forskellige roller, så skal projektet være mere klart fra start for, at man kan skrive kontrakter.”

Lige præcis kontrakter er værd at lægge mærke til som aktører, fordi kontrakter i byggeprojektet ikke nødvendigvis optræder i samme, formelle version som på “de store projekter”. Det er sagt uden at overse, at formelle kontrakter selvfølgelig også eksisterer i byggeprojektet, men at uformelle kontrakter indgår betragteligt i kraft af selvbyggeri mellem arkitekt og bygherre, selvbygger og bygherre, samt selvbygger og arkitekt - med andre ord kontrakter mellem en og samme person, Kjær. De uformelle kontrakter handler om samvittighed og selvdisciplin; om Kjærs personlige forpligtelser over for sin familie; og om egen vilje til at færdiggøre huset. På den måde ligger ansvaret stort set alene hos Kjær selv. Om det også kan have ulemper eller ligefrem være en byrde vender vi tilbage til. Med ansvaret kommer nemlig også magten til at træffe beslutninger om, hvad det næste skridt er. Byggeprojektet bliver derfor mindre bureaukratisk og mere direkte, fordi Kjær ikke skal afvente godkendelse eller indordne sig andre end ham selv. Afstanden mellem aktører i netværket bliver såvidt kortere endda indadvendt, eftersom Kjær repræsenterer fl ere aktører i ham selv. Hertil uddyber han om forskellene på at kommunikere og handle i mindre eller større projekter:

“[På de store projekter] kan jeg ikke bare stille mig ud og sige til tømreren med hammeren i hånden - kunne du ikke lige fl ytte den der eller sådan noget - for så kører den igennem hele systemet, og så kommer der en ekstra regning til bygherren. Der er mange ting i de store projekter, hvor det faktisk er sværere at løse de små problemer, fordi de skal igennem en hel masse. Men nu laver jeg nogle mindre projekter, hvor jeg bedre kan håndstyre det.”

I byggeprojektet undgår Kjær altså at spilde unødvendig tid, idet han selv kan afgør, hvad løsningen på et opstået problem er. Han kalder det “at håndstyre”. Det giver en byggeplads med langt mere elastiske men prompte beslutninger, hvor fejl helt kan undgås eller i hvert fald kan rettes op med det samme. Til gengæld betinger det, særligt i Kjærs tilfælde, også meget tid og tålmodighed, da betydeligt få arbejdsopgaver er uddelegeret til andre end ham selv. Her dukker spørgsmålet om ulemperne ved magt overfor ansvar i selvbyggeri op igen. Med magten til træffe beslutninger kan Kjær nemlig heller ikke undgå at skulle håndtere hvert eneste problem - ikke bare at tage stilling til det men rent faktisk at løse det. Derfor er han også, som tidligere nævnt, tilstede på byggepladsen mere end almindeligt set. Som han selv beskriver det:

“Så man kan sige, at jeg har nok kompenseret for, at jeg ikke var professionel håndværker og ikke havde et stort entreprenørsæt, fordi jeg har været der hele tiden og har et personligt forhold til det [huset].”

For at gentage en tidligere pointe kompenserer Kjær dermed for sin mangel


159

på praktisk erfaring som håndværker ved personligt at investere energi og ikke mindst tid i byggeprojeket. På den måde afvejer han at bygge som amatør men at tænke som professionel. Hvorom alting er, gavner selvbyggeri således Kjær, idet han formår at holde overblik på trods af et stort ansvar, der hviler på hans skuldre som selvbygger, arkitekt, bygherre og ejer - et personligt ansvar, et økonomisk ansvar og et æstetisk ansvar. Selvbyggeriet stiller store krav til personlig selvdisciplin og arbejdsindsats i form af uformelle kontrakter, hvilket Kjær gennemgående lever op til. Han opnår en direkte og håndterlig byggeproces i kraft af mange hensigtsmæssige beslutninger som den professionelle amatør.

KONKLUSION

Vi konkluderer derfor, at Kjær som konsekvens af sine kommunikative og organisatoriske erfaringer, opnår at bevare overblik over byggeprojekt og udviser forståelse for, hvad det nøjagtige og mindst nødvendige er. Fra start af beslutter han sig for ikke at gennemtegne huset og åbner dermed op for at tage tekniske som æstetiske valg efterhånden. Det gør han hovedsageligt, idet han er opmærksom på, at modstand er uundgåeligt i byggeriet - både i store som små byggeprojekter. Modstand løber han sågar også ind i, særligt fra non-humane aktører, hvilket mest af alt skyldes hans manglende håndværkserfaringer. Disse kompenserer han for som selvbygger ved at være til stede på byggepladsen, hvor han “håndstyrer” ved at rette op på opstået fejl øjeblikkeligt. Byggeprojektet bliver mindre bureaukratisk og mere direkte. Fordi Kjær både er selvbygger, arkitekt, bygherre og ejer, står han nemlig alene magten til at træffe hver en beslutning uden at imødekomme andre aktører end ham selv. Byggeprojektet bliver derfor mere ligetil, og relationerne mellem aktører bliver færre og kortere. Han skal ikke tilfredsstille andre end sig selv og kan tillade sig at have tolerance over for fejl. Det stiller ham med et stort ansvar, hvor Kjærs selvdisciplin og samvittighed er altafgørende for, hvordan byggeprojektet fuldender. Netop fordi Kjær lever op til sit ansvar og bruger sine erfaringer, ender byggeprojektet vellykket.

PERSPEKTIVERING

Kjær bemästrar rollen som självbyggare både i de organisatoriska såväl som de tekniska, hans enfamiljshus reser frågan om självbyggeri endast kan göras i den lilla skalan. Kjærs enfamiljshus har som precis nämnt varit ett bra exempel på ett lyckat självbygge när det gäller ekonomi, tidseffektivitet och ett önskat slutresultat. En positiv konsekvens av att Kjær intog alla rollerna i byggprojektet var att detta förenklade processen och minskade risken av fördröjande missförstånd mellan olika parter. De positiva utslaget som kan komma av ett lyckat självbygge kan eventuellt användas i ett större sammanhang, i ett större byggprojekt.

Göran Cars som är professor i samhällsbyggnad vid Kungliga Tekniska högskolan (KTH) har drivit projektutveckling för Utopia Arkitekter. Där har man vid starten av större byggprojekt samlat alla ansvariga yrkesroller för projektet. Med inblick och förståelse av varandras kompetenser skapar man en enad grupp som strävar efter samma resultat. Utopia arkitekter


160

var 2016 med i Örebro kommuns pilotprojekt “vi ger arkitekten makten”. Där man satt arkitekten i en nyckelposition mellan ax till limpa. I likhet med Kjærs självbyggeri där han spelade den centrala rollen blev detta ett mycket lyckat projekt både ekonomiskt och tidsmässigt. Örebro kommun tilldelade markreservationen till Utopia arkitekter och de fi ck i sin tur välja samarbetspartners för fi nansiering och utveckling av projektet. Under Almedalsveckan i Visby hade de olika yrkesrollerna ett samtal om detta pilotprojekt. Göran Cars tillsammans med stadsbyggnads arkitekten från Örebro kommun, fastighetsbolaget Castellums vicedirektör (VD) och Utopia arkitekters VD representerade de olika aktörerna. De största framgångsfaktorerna var ett ärligt partnerskap där arkitekten fi ck insyn i det tekniska och ekonomiska. En sådan insyn som är en förutsättning för ett självbyggeri. Tidsbesparingen för pilotprojektet var tydligt sammankopplat till de tidiga uppsamlingen och förståelsen av yrkesrollerna inför ett byggprojekt. Förhindra att de upptäcks i ett senare skede att de arkitekten ritat inte går att fullfölja pågrund av tekniska och ekonomiska skäl. Kjær som införstådd självbyggare har inte behövt backa tillbaka i sin egen byggprocess, vilket resulterade i ett färdigställt hus efter endast ett års tid. Självbygge har använts historiskt i Sverige som en lösningen till en akut bostadsbrist i början av 1900-talet. Stockholmstad bygger till en början ut trädgårdsstäder i stadens utkant för att komma till bukt med den akuta bostadsbristen. Det krävs en 30 % kontantinsats på bostädernas värde och därmed kunde inte de mest ekonomiskt svaga få tillgång till denna möjlighet. John Hedström är aktiv inom Stockholms politiken på 1920-talet, han kommer på ideen att medborgare med mindre kontanta medel kunde växla arbetskraft mot en kontantinsats. Denna ide realiseras och efter endast fem månader kunde självbyggarna fl ytta in i sina hem. Självbyggeri som handling kommer att bli en revolutionerande samhällsförändring (Småas historia från 1927-2015 : 2015.).Att få låna material och sedan sätta samman sin egen bostad gör att arbetet blir din kontantinsats och värdet av den färdiga bostaden blir så pass hög att banken accepterar de som säkerhet för ett lån. På det här sättet har man skapat sin egen inträdesbiljett till bostadsmarknaden. Den här principen borde kunna användas med syfte att förändra klyftan mellan de som idag är innanför respektive utanför bostadsmarknaden. Det fi nns en potential i att stärka sociala sammanhang både i närområdet och genom de sociala grupper i samhället självbyggeri kan gagna. Självbyggeri öppnar upp för ett samtal om framtida möjligheter för olika boendeformer.

Et tænkt eksempel på at selvbygge i en større skala er desuden Carsten Hoffs urealiserede “Fremtidens Etageboliger” fra begyndelsen af 1970’erne. Projektet vinder i princippet en konkurrence udskrevet af Danske Arkitekters Landsforbund, men bliver af fl ere forskellige årsager aldrig bygget, blandt andet fordi bygherren i grunden ikke brød sig om at overdrage ansvar til andre. Det kommer vi nærmere ind på. Projektet tager udgangspunkt i et landskab af åbne betonplaner med søjler mellem dækkene. En uforanderlig basis. Der er tale om et landskab, fordi det på samme måde som naturen i Karlstrup glider og varierer i højden mellem første og tredje etage. Imellem etagedækkene er tanken så, at den tilfl yttende beboer skal selvbygge sig ind udfra et organisatiorisk princip. Dette omhandler blandt andet et katalog af standardelementer som vægtyper, vinduer, døre og endda badeværelse. Beboeren får kataloget udleveret og kan af det, ganske primitivt måske, klippe standardelementerne ud, klistre dem sammen og gør sig forskellige


161

forsøg med rumfordelingen. I kataloget står der nøje beskrevet, hvad det enkelte standardelement koster, og således kan beboeren afstemme sine ønsker efter økonomiske omstændigheder. Det betyder også, at beboeren ikke må bestemme sig for én løsning til at begynde med men kan bygge til hen ad vejen, og som økonomien råder til. Hvad der mere eller mindre også forekommer hos Kjær. Alt andet end landskabet af etagedæk vil såvidt udvikle og forandre sig konstant, hvori boligerne mellem hinanden vil udtrykke det sociale liv, der foregår. Den enkelte beboer vil udover sit personlig ansvar til sin bolig have et vis medansvar overfor sine naboer. Der skal nemlig forhandles om møder mellem boliger, mellem materialer og mellem privat/offentlige grænser.

Hvorfor projektet aldrig bliver til noget til trods for en egentlig førstepræmie i et konkurrenceudbud, kan der, som sagt, være mange grunde til. Det er måske ikke så underligt, at bygherren er en anelse skeptisk overfor realiseringen. Når der på den måde gives så meget ansvar væk, kan bygherren have svært ved at holde kontrol over, hvad som sker. Det drejer som om mangel på tillid og tro på, at beboeren/beboerne i samarbejde vil fi nde fælles og samtidigt hensigtsmæssige løsninger. Ikke desto mindre er problemet med projektet ikke nødvendigvis idéerne om organiseringen men derimod om magtbalancen. Beboerne bliver godt nok selvbyggere og ejere men aldrig rigtig bygherrere. Den titel sidder der nogen andre med. Bureaukrati overmander derfor beboeren som selvbygger, og en-til-en relationer forsvinder. Selvbyggeri i større skala bør lade sig inspirere af Kjærs hus, hvor få personer er involveret, kommunikationen imellem disse personer er direkte og en stor del af ansvaret ligger hos den selvbyggende beboer.

Kig udefra. Foto: Peter Kjær


162

Kig mod køkkenet. Foto: Peter Kjær


163

LITTERATURLISTE

LITTERATUR

Frandsen, S., Humle, D. M. og Mathiesen, M. 2012. “Fortællinger: en narrativ tilgang. I: Frankel, C. og Schmidt, K. (red.): “Organisationsanalyse”. Samfundslitteratur.

Justesen, L. 2017. “Analyser med aktør-netværksteori”. I: Järvinen, M. og Mik-Meyer, N. (red.). “Kvalitativ Analyse, Syv Traditioner”. Hans Reitzels Forlag.

Kristiansen, S. 2005. “Erving Goffman - Hverdagslivets Rollespil”. I: Jacobsen, M. H. og Kristiansen, S.: “Hverdagslivet”. Sociologier om det upåagtede.

Latour, B. 1986. “The Power of Association”. I: Law, J. (red.). “Power, Action and Belief - a New Sociology of Knowledge”. Routledge & Kegan Paul.

Latour, B. 1987. “Science in Action”. Harvard University Press.

Latour, B. 2005. “Reassembling the Social”. Oxford University Press. Vaaben, N. & Humle, D. M. 2016. “Casestudier”. I: Bachelorporjekter indenfor det pædagogiske område. Gyldendal Nyt Nordisk Forlag.

Videnskabelige artiklerLaw, J. 2007. “Actor Network Theory and Material Semiotics”. Centre of Science Studies and Department of Sociology, Lancaster University.

ØVRIGT

Foreningen af Rådgivende Ingeniører, Danske Arkitektvirksomheder. 2018. “Ydelsesbeskrivelse for Byggeri og Landskab”. https://www.danskeark.dk/content/ydelsesbeskrivelse-byggeri-og-planlaegning

Småa AB. 2015. “Småas historia från 1927 till 2015”. https://www.smaa.se/globalassets/det-har-ar-smaa-bilder/smaa-historia-1927-till-2015.pdf

Torp, Kristine Annabell. 2017. “En smuk symfoni”. Arkitekten. https://arkitekten.dk/2017/09/en-smuk-symfoni/


164


165

ARKITEKT VANDKUNSTEN

CASE FÆLLESBYG KØGE BUGT

GRUPPE ANDREAS ZACHO ANNA AGUDELO CLARA BERGMAN


PRAKSISFORMER 2018

VAD HÄNDER MED ETT BAUGRUPPE-PROJEKT

NÄR DET ÄR TOPPSTYRT?


166

INNEHÅLLSFÖRTECKNING

INLEDNING

BAKGRUND

PROBLEMFORMULERING

METOD

DATA & EMPIRI TEORI

ANALYS

DISKUSSION

SLUTSATS

LITTERATURLISTA

BILAGOR


167

INLEDNING

Fællesbyg Køge kyst är en v ision om ett bofælleskab som ska ligga mitt i den nya stadsdelen Sønder havn i Køge. Stadsdelen är ett av tre nya områ- den som Køge kommun och Realdania håller på att förnya i ett samarbets- projekt som de kallar Køge kyst.

Själva Fællesbyg är en förening vars medlemmar består av framtida beboare, som fått lov till att skapa sin dröm om ett bofælleskab på en av kommunens grunder i detta attraktiva stadsutvecklingsområde. Projektet skiljer sig på många sätt från ett traditionellt bostads bygger imedlemmarna går på möten, sitter i olika beslutsgrupper, får en timmes personlig vägledning till den indiv iduella lägenheten av arkitekterna på projektet som är Vandkunsten och de är till och med ansvar iga för att sälja de resterande lägenheterna. I mångt och mycket går projektet ihop med dess danska kulturar v med gör-det-själv och kollektiva boenden i modern och finputsad baugruppe anda. Men under våran research med att läsa på och intervjua de olika aktörerna för att förstå hur arkitektens roll ändras av att de boende även påtar rollen som byggherren, har v i förstått att det hela kanske inte var it så romantiskt som föreningen får det att framstå.

BAKGRUND

Under de senaste 20 åren har det skett stora förändr ingar i Køge Kommuns region, speciellt sedan år 2007 då Køge Kommun och Skovbo Kommun slogs samman för att bilda Ny Køge Kommune. Kommunen är lokaliserad 40 km söder om Köpenhamn v ilket gör den integrerad i Köpenhamns storstadsliv men samtidigt tillräckligt långt ifrån för att kunna skapa en egen identitet som område med fokus på ett aktivt kulturliv.

I och med den nya sammansättningen beslutades en stor invester ing för att utveckla hela området, speciellt områdena Stationsområdet och Søndre Havn. Denna invester ing har haft utgångspunkt i att säkerställa att Køge i framtiden är en ”attraktiv bolig-, handels- og och kulturby”. Tillvägagångs- sättet för att uppnå dessa värden genom att se till att bygger ier, trafikför- hållanden och byrum håller ”høj kvalitet, var iation, tilgængelighed og en stærk identitet, som er særlig for Køge” (Styregruppen for Søndre Havn og Stationsområdet, 2007).

I förbindelse till etabler ingen av den nya Køge Kommun kom man även snab- bt överens om att kommunen hade behov, både politiskt och administrativt, av en ser iöst partner för att genomföra den planlagda stadsutvecklingen.

En partner som kunde stötta projektet både finansiellt, med kompetens och resurser (Nue Møller, 2017). År 2009 gick Køge


168

Kommun där för in i ett partnerskap med Realdania By & Byg (dåvarande Realdania Arealudv ikling) och stiftade sällskapet Køge Kyst P/S som är ansvar iga för stadsutvecklingspro- jektet där parterna är 50 % ägare var (Køge Kyst, 2018).

Nästa steg i processen för att realisera projektet var att år 2009 etablera en internationell idétävling för hela Køge för att säkra en ”modig, stærk og v isionær helhedsplan for det samlede område” (Styregruppen for Søndre Havn og Stationsområdet, 2007). Denna tävling avslutades år 2010 och v innare blev arkitektkontoret Vandkunsten som enligt domarkommittén hade ett starkt helhetsgrepp (Nue Møller, 2017).

Køge Kysts v is ion var att skapa en attraktivt boendeområde i Søndre Havn men särskild v ikt på ett brett utbud av olika typer av boendeformer för att

”[...] s ikre en mangfoldighed i beboer-sammensætningen. Boligernes skal endv idere imødekomme de forskellige behov, som findes hos for eksempel enlige, ældre, par, børnefamilier, enlige med børn og så v idere” (Styre-gruppen for Søndre Havn og Stationsområdet, 2007)

Illustration från tävlingen. Modelfoto av Söndre Havn.


169

Som pr icken över i:et och för att kunna erbjuda ytterligare en boende- form, v ille Køge Kyst gärna utveckla ett Baugruppe-projekt på Søndre Havn. Förutom att det är en spännande bostadsmodell som

”[...] styrker den sociale bæredygtighed i de nye bydele” (Køge Kyst, 2017), grundade sig initiativet i att Baugruppe-bostäder i Tyskland har bliv it populära även hos kommuner och banker. ”Både kommunerne og bankerne har nemlig fundet ud af, at medlemmerne af byggefællesskaber er stabile folk, der bliver boende i det de nu selv har været med til at skabe, så omsætningen blandt beboerne er ganske lav, hv ilket giver et mere stabilt socialt miljø. Byggefællesskaberne har også v ist sig egnede til at deltage i løsningen af en række boligsociale opgaver.” (Nue Møller, 2017)

I och med beslutet om att skapa ett Baugruppe-projekt ingick Køge Kyst ett avtal om att

“Vandkunsten står for at tegne bygger iet til Fællesbyg Køge Kyst og rådgiver beboerne om bygger iets og boligernes udformning for at sikre det optimale arkitektoniske udtr yk.” (Køge Kyst, 2017).

De gick slutligen också in i ett partnerskap med Selskabet for Billige Boliger i sy ftet att erbjuda rådgivning till

“[...] de kommende beboere i Fællesbyg Køge Kyst i forbindelse med etabler ing af foreningen, projektudv ikling, udarbejdelse af budgetter og byggeregnskab, aftaler med bank og realkredit, ansættelse af rådgivere, udbud af byggeopgaven, byggestyr ing, information til foreningen og dens medlemmer mv.” (Køge Kyst, 2017).

Tilblivelsen af Fællesbyg, har rødder fra mange forskellige aktører. Diagrammet v iser blandt andet hvordan der skulle oprettes flere nye selskaber og foreninger før Foreningen Fællesbyg blev en realitet.


170

VANDKUNSTEN

Vandkunsten blev stiftet i 1969, under navnet Tegnestuefællesskabet Gam- mel Strand. I 1970 vandt de deres første konkurrence, med “Projekt 35”, en modulerbart bygge system af kr ydsfiner, der kunne blive større eller mindre efter behov.

I 1971 tager arkitektfællesskabet navnet Vandkunsten, og det bliver til den tegnestue v i kender idag. Siden 1971 har de vundet utallige pr iser, særligt for at bygge fællesskaber, småt og bæredygtigt. De har forsket i, og bygget bofællesskaber siden da, med nogle særlige ikoniske projekter. (Vandkunsten, 2018a)

1978 bliver Tinggaarden i Her følge et case eksempel for tæt-lav bebyggelse i Danmark. Projektet er bygget op omkr ing tætte boklynger og nem adgang til grønne fællesarealer.

1984 Bofællesskabet Jystrup Savværk, er en mindre og realiserbart projekt, med mange af ideerne fra Projekt 35. Det er ét stort hus, med 21 beboelses “celler” og hele 40% af bebyggelsen er fællesareal.

1998-2000 med Økohus 99, v inder Vandkunsten en konkurrence om at opføre bæredygtige almene boliger. Boligerne skulle opføres med den nuværende bæredygtige teknologi. 2014 - 2018 Lisbjerg Bakke er “Fremtidens bæredygtige almene boliger”, som overskr iften på den konkurrence Vandkunsten vandt. Det er et modulerbart byggesystem af træ, ligesom Fællesbyg i Køge. (Vandkunsten, 2018b)

For at bruge Vandkunstens egne ord, så laver de arkitektur der fremmer det ‘tilfældige møde’ blandt beboere og brugere af bygger ierne. Modsat mange andre tegnestuer, er deres bygger ier ikke indelukkede og grandiøse, de “skr iger sjældent til himlen”, som de selv skr iver. Siden deres start i 70’erne, har fokus været på at skabe fællesskaber og bygger ier der tilpasser sig menneskerne omkr ing, fremfor at mennesket skal tilpasse sig arkitekturen. (Vandkunsten, 2018c)

De er nogle af de førende i Danmark, når det kommer til forskning i bæredygtige bygger ier, og har lavet f lere eksempler på innovative bygger ier, end nogle andre. Blandt et af de nyeste projekter i denne sammenhæng er Lisberg Bakke, lidt uden for Århus.

Lisbjerg Bakke er bygget af et moderne træbygge system, der gør det yderst modulerbart og bæredygtigt. Det tillader sig at blive skilt ad og genopført et andet sted, facaderne kan være f leksible, og blive skiftet ud hv is behovet opstår. Dette system


171

gør det også muligt at f lytte, fjerne eller tilføje skillerumsvægge indvendig i bygger ierne, så boligerne kan tilpasse sig behovet for beboerne. Jan Albrecthsen, partner i Vandkunsten, siger altid, at det absolut bedste sted i bygger iet, skal være fællesområde. Det giver en god idé om, hv ilke værdier Vandkunsten er bygget på. (Brandt Opstrup, 2018)

Som der tidligere er blevet nævnt, vandt Vandkunsten i et konsortium med en række andre partnere, en konkurrence om en udv iklingsplan, for Køge Kyst. Det overordnede tema var “Livet før byen - byen for livet”. Vandkunsten har været involveret i f lere faser af Køge Kysts lokalplan, og har vundet f lere konkurrencer vedrørende både byrum og boliger.Således fungerer Vandkunsten også som rådgiver for udv iklingsselskabet, Køge Kyst, blandt andet for at sikre projektets v ision. (Vandkunsten, 2018b)

SELSKABET FOR BILLIGE BOLIGER A/S

I 2006 etablerades Fonden för Billige Boliger i ett samarbete mellan Akademisk Arkitektforening, BoligFonden Kuben, DISfonden, KAB Fonden og Kooperationen. Fonden är ett non-profit företag utan kapitalägare så allt överskott går till arbetet i att utveckla nya bostäder. Fonden fokuserar på två bostadstyper, den ena är bostäder till marknadspr is och den andra är bostäder i överkomliga för medelinkomsttagare med mindre kapital. Fon- den äger där för två dottersällskap som ska jobba för att nå dessa markna- der, varav det ena är Kuben Byg A/S och det andra är Selskabet for Billige Boliger A/S. Det senare blev etablerat i 2011 och har agerat både som byggherrar och rådgivare i f lera projekt i Sjælland.

Billig Bolig har arbetat till sammans med Køge Kyst och Vandkunsten i f lera projekt på hamnen där de bl.a var it byggherrar, detta blir alltså partner- skapets ”niende aftale om et boligbygger i på Søndre Havn” (Køge Kyst, 2017).

KONCEPTET BAUGRUPPE

Baugruppe, som på tyska betyder ”bygg-grupp”, är en grupp människor som sammanför sina finanser och sina resurser för att bygga ett lägenhetshus utefter deras indiv iduella behov till en pr isvärd omkostnad. För att kunna fullfölja projektet formuleras i star ten tydliga r iktlinjer för projektet och processen. Därefter går sökandet igång efter en site och en arkitekt som kan översätta gruppens indiv iduella önskningar och behov till hållbar arkitektur (Kopeć, Doudová & Dušek, 2015).

Motivationen bakom denna typ av självbygge har främst två grunder - av ett behov som inte går att fylla men även ett behov av att skapat något unikt utifrån vår egen fantasi. Denna typ av projekt är skapad in spannet mellan fr ihet och behov (Ring &


172

Eidner, 2013). Vanliga lägenheter på marknadenär mestadels byggda av byggherrar som utformar arkitektur för att passa massan. Förutom de faktiska byggkostnaderna tas en v inst ut av byggherren v ilket kan leda till höga pr iser. I och med att konceptet Baugruppe innebär att att beboerne själva tar rollen som byggherre, kan man vanligtv is komma ner upp till 25% av pr iset i jämförelse med nya hem utvecklade av property developers.

Det är inte heller ovanligt att Baugruppe-projekt hamnar på sites som av någon anledning är komplicerad och som där för inte är attraktiv för en byggherre. Många tyska kommuner och lokala distr ikt stöttar Baugruppe-projekt genom bland annat konsultation och olika bidrag, exempelv is att de erbjuder ett lägre pr is för siten eller att gruppen får ”reservera” en site för att genomföra köpet v id ett senare tillfälle. Denna typ av överenskommelse ger de boende möjlighet att bilda en grupp och fastställa budgeter ing.Vad som lockar många pr ivatpersoner till ett Baugruppe-projekt utöver lägre kostnader är möjligheten till att få hemmet anpassat till sina indiv iduella preferenser i samtal med en arkitekt. I och med att man utesluter en byggherre från processen kan pengarna istället läggas på gemensamma utr ymmen såsom en stor terrass, en gästlägenhet, en gård eller en lekplats (Kopeć, Doudová & Dušek, 2015).

Projektet Fællesbyg har været længe undervejs, lige siden

Skovbo og Køge kommune blev samlet til en kommune.

Diagrammet v iser en tidslinje fra samlingen af kommunerne

til projektets færdiggørelse.


173

PROBLEMFORMULERING

Med den presenterade informationen ovan som bakgrund har v i formulerat frågeställningen:

Vad händer med ett Baugruppe-projekt när det är toppstyrt?

UNDERFRÅGOR: Hur påverkas händelseförloppet i jämförelse med ett typiskt Baugruppe-projekt? Hur ser den ekonomiska aspekten ut i jämförelse med ett typiskt Baugruppe-projekt? Vilka konsekvenser har det för gruppen av framtida boende i jämförelse med ett typiskt Baugruppe projekt?

METOD

Med utgångspunkt i caset ’Fællesbyg Køge Kyst’ har v i samlat in data med olika kvalitativa metoder. Det är informationen som v i har fått ut av dessa metoder som hela vår case-undersökning är baserad på.

För oss har en v iktig kvalitativ metod var it Inter vju. Att inter vjua personer om deras upplevelser och professionella synv inklar/utgångspunkter är en utbredd empir isk forskningsmetod. Det är en metod som används i många akademiska undersökningar men det är v iktigt att v i har i åtanke att detta inte är ett neutralt tillvägagångssätt att insamla information på. Man måste också vara uppmärksam på att bestämda frågor resulterar i bestämda svar. En intervjusituation kommer alltid vara unik i och med att det är en aktiv interaktion mellan två eller f lera personer och alla har olika synv inklar, er farenheter, fördomar, och agenda som kan komma att påverka resultatet. Där för är det v iktigt att ha ett kr itiskt förhållningssätt till resultaten eftersom svar alltid står i relation till en bestämd kontext.

En förutsättning för att genomföra en bra intervju är att den som intervju- ar är insatt i ämnet. Den semistrukturerade intervjun är vanligast i moder- na intervjusammanhang (Tanggaard & Br inkmann, 2014). Där för använde v i oss av denna metod i vår intervju med Amalie Brandt Ostrup som är arkitekt på Vandkunsten som står bakom projektet. För att säkerställa att v i kunde vara mentalt närvarande v id intervjun spelades samtalet in och har sedan transkr iberats för att kunna användas som referensmater ial. Vi har efter den intervjun också skickat ytterligare strukturerade frågor till henne på mail som hon har svarat på.

Även med Billig Bolig genomförde v i en semistrukturerad telefonintervju med fokus på deras roll i projektet. Vi har också kontaktat Jes Møller som är projektledare på Køge Kyst med


174

frågor utan att ha fått svar.

På grund av tidsbr ist har v i genomfört två fokuserade telefonintervjuer med Tonni och Svend som är framtida boende i Fællesbyg Køge kyst och skickat strukturerade frågor till Chr istian Hanssen som är bestyrelsemedlem i Fællesbyg Køge Kyst. En fördel med strukturerade frågor på mail är att personen i fråga får möjlighet att formulera sig på ett mer nyanserat v is än v id en intervju.

Metoden dokumentstudie har v i till stor del använt oss av då en stor grund till våra data är internet. Vi har genom Google-sökningar med nyckelorden ”Køge Kyst”, ”Køge Kommune”, ”Realdania”, ”Vandkunsten”, ”Fællesbyg”, ”Billige Boliger” och ”Baugruppe” fått tillgång till en stor volym information och dokument med olika kopplingar till projektet. Några av de som har var it v iktigast för oss är “Køge Kyst: En historie om en bys forandring”, “Visions-plan: Stationsområdet og Søndre Havn” och “Baugruppe! Handbook”.

Dokumentstudie kan delas upp i två olika typer: produktionsprocess, som fokuserar på hur ett dokument blir till och konsumtionsprocess med fokus på hur dokumentet uppfattas och hur den kan användas av olika aktörer (Vaaben & Humle, 2016). Vi har använt oss av båda typer i vår undersökning för att få en helhetsuppfattning av projektet och dess process. Under processen, i och med att v i lärde oss mer om projektet kom vår problemformuler ing att ändras lera gånger. Som komplement till intervjuer och internet-dokumentstudie har v i också funnit information i böcker.

DATA & EMPIRI

Utdrag ur intervju med Amalie Brandt Opstrup, Vandkunsten

”(ABO) Køge Kyst har taget fat i Vandkunsten, da Vandkunsten har lavet den overordnede plan for Køge Kyst, og tidligere lavet bofællesskaber, alternative boliger er Vandkunstens dna og kernekompetence, der for er v i involveret.

(ABO) Denne her gruppe blev jo faktisk dannet, fordi Jan (Vandkunsten) og Køge Kyst var nede og holde fællesmøder, hvor de kommende beboere tog initiativ til at deltage.Det var ikke tænkt som værende selv-byg fra starten af, men nu er det blevet lidt til et seniorbolig fællesskab, fordi det er den målgruppe der har taget fat i det. Havde det været en anden målgruppe der havde grebet det, havde byggeret muligv is endt anderledes.


175

(ABO) Der ligger en silo på byggegrunden. Fællesbyg måtte godt overtage siloen, hv is de sørgede for at skabe den til noget fælles for hele Køge. Det v ille gruppen ikke, da grunden muligv is er forurenet, så der for har Køge Kyst den og kan bestemme hvordan den skal bruges.Der er utrolig mange ting der skal tages højde for, fra Fællesbyg side, geotekniske undersøgelser, jur idisk etc. Selve tegningen af bygger iet er muligv is det mindste.Der for, v ille være det være smart med en person fra kommunen der kunne guide i forhold til selvbyg, ligesom der er i mange andre lande. Det bliver formentlig kun til noget, fordi beboerne der har taget projektet op er meget ressourcestærke og dygtige. Skal du have indflydelse skal du også bidrage, særligt i tilblivelsesprocessen.”

Utdrag ur mailkorrespondance med Amalie Brandt Opstrup, Vandkunsten

”(IP) Vid v ilken tidpunkt kontaktade Køge Kyst er om detta Fællesbyg- projekt? Vad var deras v is ion av projektet?

(ABO) Vandkunsten lavede som sagt helhedsplanen, og i den forbindelse blev der skabt en dialog om et af felterne skulle rumme et fællesbyggepro-jekt – og vandkunsten blev spurgt i den forbindelse.

(IP) Den site där projektet nu är lokaliserat var ju länge planerat att bli ett P-hus. När ändrades dessa planer och var för? Var Fællesbyg planerat att ligga på en annan site, i så fall v ilken? Vad sker på den siten nu? Blir den ett P-hus istället? Har ni tillgång till den slutgiltiga lokalplanen över området?

(ABO) Ja, v i havde først fået tildelt grunden 3-6 hvor der i dag skal være P-hus. Det har været pga. det infrastrukturelle at man har f lyttet det. Vi v ille hellere have haft det andet site, da der der er alminding til to sider.

(IP) Hur långt hade ni kommit i designprocessen av huset på site 3-6 när det blev f lyttat? Har f lytten innebur it mycket extra arbete/tid för er(Vand- kunsten)/Fællesbyg?

(ABO) Så v idt jeg ved er den første tegning ’pippi langstrømpe tegning’ i v irkeligheden lavet til den anden matr ikel – men reelle studier var der ikke lavet. Så der blev ikke mistet noget særligt tid.

Siten där projektet idag är lo-kaliserat var länge planlagt för att husera ett P-hus.


176

(IP) Skulle du referera till detta projekt som ett Baugruppe-projekt?

(ABO) Ja bestemt, det handler om at en gruppe mennesker går sammen for at bygge deres bolig og ikke har en udv ikler ind over.

(IP) Vad tror du kommer ske om de 12 osålda lägenheterna fortfarande inte har bliv it köpta den 1 december när optionen på siten går ut?

(ABO) Hv is ingen af de 12 er, tror jeg ikke projektet bliver til noget. Hv is der mangler 5 kommer de andre til at købe dem i fællesskab.”

Utdrag ur telefonintervju med administrativ direktör Line Dornan Røtting, Selskabet for Billige Boliger

(IP) Har ni haft något med det lite ovanliga m2 pr iset att göra? Det är ju inte så ofta man ser att m2 pr iset är det samma på alla våningar.

(LDR) Det har var it medlemmarnas idé från starten. Vi har gjort dem upp- märksamma på att värdet kommer stiga i t.ex. penthouse våningarna men det har var it en v iktig idé för dem att alla lägenheter ska vara lika värda. Bestyrelsen tillsammans med en advokat arbetar just nu på att hitta en lös-ning för att undgå att någon ska kunna göra profit på bofælleskapet i fram-tiden, men har ännu inte kommit fram till något. Dom 20 första medlemmarna som bestämde detta har valt lägenheterna ut ifrån ett lotto system för att vara rättv isa. Och det har faktiskt var it väldigt stor spr idning på vart de har valt sina hem. Endast en av lägenheterna blev vald av två beboare som då fick lotta om vem som fick den.

(IP) Till sist v ill jag veta om ni skulle kalla det för ett Baugruppe projekt?

(LDR) Normalt i ett Baugruppe bygger i kommer det ju en grupp personer med en v ision och ber markägaren om en grund men här har det ju va-r it omvänt. Men så som det blir skött idag v ill jag faktiskt kalla det ett baugruppe projekt, medlemmarna sköter i stor t sett det hela. Men det är klar t att när v i till sammans med Køge kyst och Vandkunsten redan hade en idé och en grov-skiss innan v i gick ut och försökte hitta några personer som kunde tänka sig att överta projektet, kan man ju inte kalla det för renodlad Baugruppe.”


177

Utdrag ur mailkorrespondance med Chr istian Hanssen, bestyrelsesmedlem i Fællesbyg Køge kyst

(IP) Är det ni medlemmar som lagt pengar till byggherre-organisationen (de har som förening ansatt arkitekt, jur ist och byggherre rådgivare) eller är det Køge kust som stått för de omkostnaderna?

(CH) Vi har selv omkostningerne. Vi har fået den hjælp fra Køge Kyst, at v i har fået option på en grund gratis i 1 1/2 år. Det er da en v igtig hjælp, idet mange fx seniorprojekter strander på, at de ikke kan finde egnede byggegrunde. Det har givet os ro på den front.”

”Da jeg læste om Fællesbyg projektet v idste jeg straks, at jeg skulle være med til at bygge Danmarks første Fællesbyg, hvor v i selv er bygherre og dermed kan have fokus på bedst mulige boliger til mennesker og ikke fokus på overskud. Og så er den helt store bonus, at man lærer sine samboere at kende inden sammenflytning. win, win :-)” (Else Nissen, Fællesbyg)

TEORI

ANT som står för Aktör- och Nätverksteor i är den teoretiska utgångspunk- ten och pr imära teor iunderlag som v i har valt att använda oss av i den här uppsatsen. I följande avsnitt kommer v i presentera grunden till ANT, dess centrala begrepp och hur v i har valt att använda oss av teor in i vår analys.

ANT kan man i korta drag beskr iva som en sociologisk nätverksteor i som används för att undersöka hur ett nätverk av olika aktörer fungerar. Syste- met blev utarbetat av en samling sociologi-forskare, bland annat Michael Callon, John Law och Bruno Latour. Latour refererar till ANT en metod för

(Skissförslag) Visualisering av lägenhet med utsikt till allmänning, Vandkunsten 2018


178

att förstå aktörer v id observation och analys samtidigt som den kan använ- das en ”reseguide” som vägleder och ger praktiska förslag (Latour, 2005).

Aktör- och nätverksteor i är inte en helhetlig teor i utan består till största del av olika analyser som utvecklas över tid i var ierande r iktningar. Latour förklarar i s in publikation Reassembling the Social : An Introduction to Actor-Network-Theory (2005), att teor in kan anpassas och appliceras på alla typer av nätverk. Han beskr iver att “Your task is no longer to impose some order, to limit the range of acceptable entities, to teach actors what they are, or to add some ref lexiv ity to their blind practice”. Han menar att ANT:s fokus ligger på att följa de specifika aktörernas fotspår för att förstå v ilka metoder som de har använt och v ilka kopplingar som de har tv ingats etablera för att skapa ett fungerande nätverk.

En av huvudpr inciperna i ANT bygger på att en aktör inte existerar när den inte är satt i relation till ett nätverk, det krävs alltså en koppling till andra komponenter för att vara en aktör. Det som vår ANT-analys ska skildra,är hur aktörer i ett nätverk hänger samman och hur deras association till varandra är v id den tidpunkt som de betraktas (Latour, 2005).

THE BLACK BOX

Kopplat till aktör- och nätverksteor in finns uttr ycket ”Black Box” som kan representera ett komplext sammansatt system, som fungerar som en själv- klar enhet ”Black Box” kan också hänv isas till som något som har en gömd konstruktion-histor ia där det kan vara relevant att undersöka v ilka aktörer, vägskäl eller oenigheter som har lett till det aktuella resultatet (Møller, 2016).

ÖVERSÄTTNINGAR

Den gemensamma process som krävs av aktörerna benämns inom ANT som ”översättning” och en översättning är en förutsättning för skapandet av ett nätverk. Den beskr iver helt enkelt relationen mellan olika aktörer och det är tack vare översättningen som de kan samexistera trots olika utgångs- punkter (Latour, 2005).

OBLIGATORISKA PASSAGER

En obligator isk passagepunkt (OPP) är den punkt i en process som innebär att de inblandade aktörerna måste acceptera delmål och eventuella omvägar på vägen mot deras slutliga mål.

”In obligatory passage points, actants are required to come together around the dominant framing and


179

then en- gage in specific negotiations within the context of such framing” (Latour, 2005).

Vi har i den här uppsatsen använt oss av ANT som hjälpmedel för att förstå hur det komplexa nätverket av aktörer och deras sammanhängande relationer bakom Fællesbyg Køge kyst är organiserat. Med hjälp av aktör- och nätverksteor in spårar v i och försöker kartlägga processerna som har lett fram till projektet.

ANALYS

Vi har valt att betrakta själva projektet Fællesbyg som en ”black box”, alltså v isionen om bygfælleskapet med den grunden att projektet är komplicerat och är ett resultat av många olika aktörers påverkning. Under vår undersök- ningsprocess har v i lyckats öppna denna ’black box’ mer och mer och fått förståelse om dess uppbyggnadsprocess. Vi använder oss alltså av ANT som redskap för att angr ipa projektet och få insikt i dess komplexitet. En black box konstrueras

“[...] ikke i et snuptag. Der indrulleres allierede, og de skal br inges til at v irke sammen på en særlig måde.” (Møller, 2016).

Dessa allian-ser och deras ageranden försöker v i illustrera genom denna undersökning.

Som första steg i vår analys har v i identifierat aktörerna som deltar och därmed beskr iver skeendet. Detta faller sig naturligt då det, enligt teor in, är dessa som ska följas.

Den första aktören som v i identifierade var de kommande boende pr ivatpersonerna som har fått benämningen Beboerne. Denna aktör består av de personer som tillsammans bildar gruppen medlemmar som kommer bo i lägenhetshuset när det är färdigställt. Den andra aktören är arkitektfirman Vandkunsten som i denna analys får benämningen Arkitekten. Den tredje aktören är Køge Kyst som har initierat projektet. Den fjärde aktören är Billige Boliger som har agerat partner till Køge Kyst och rådgivare till Beboerne.

Vi har valt att besvara problemformuler ingen ‘Vad händer med ett Baugruppe-projekt när det är toppstyrt?’ genom analys av under frågorna som presenteras nedan.

Hur påverkas händelseförloppet i jämförelse med ett typiskt Baugruppe-projekt?

Under begrebet “Black Box” skal forstås at den fremstår stabil og ukontro- versiel, men at dens fremtræden skjuler en rodet og kompleks tilblivelses histor ie. (Latour, 1987)


180

Et typisk Baugruppe projekt opstår, når de kommende beboere i fællesskab har fået ideen til bygger iet. Altså er beboerne den første aktør samt initiativtagere til hele projektet.Set udefra, er Fællesbyg en traditionel Baugruppe, en samling borgere, med et ønske om at opbygge et fællesskab. Men processen har været ganske anderledes for Fællesbyg.

I projektet Fællesbyg, bliver beboerne først taget ind i processen, efter Kø- ge Kyst, Vandkunsten og Billig Bolig har besluttet at bygger iet skulle opfø- res, søgt efter mulige beboere og oprettet en forening til dem. Beboerne har indflydelse på projektet, men de er ikke de opr indelige initiativtagere.

Derudover er Fællesbyg et væsentligt mere kompliceret projekt, med mange f lere aktører end en traditionel Baugruppe. For at nå til nuværende stadie i byggeprocessen er det væsentligt at fremhæve translationerne mellem de forskellige aktører.

Med begrebet translation, handler det om at undersøge hvordan der skabes forbindelser mellem forskellige aktører, så de fremstår som en sammen- hængende orden. (Latour, 1987) Der er desuden eksempler på, hvordan enkelte aktører bliver dominerende translatører, der star ter alle translationerne, og får andre aktører til at følge trop.

I denne case, v il Køge Kyst være en dominerende aktør. Selskabet Køge Kyst, har v ia translationer, fået Køge Kyst, Vandkunsten og BilligBolig til at fremstå som en samlet enhed, der hjælper Foreningen Fællesbyg.

Traditionel projektudvikling er en del mere simpelt end hvis en Baugruppe bygger. Der er

væsentligt flere aktører på spil og processen er mere omstæn-

dig, når beboerne skal deltage.


181

Ydermere har aktørerne Køge Kyst og Vandkunsten, efter følgende v ia translation, samlet en række tilfældige borgere, og fået skabt Foreningen Fællesbyg.

Altså har Køge Kyst transformeret en række borgere, som intet havde tilfælles, til én samlet aktør, Foreningen Fællesbyg.

De, Vandkunsten og Køge Kyst, har altså skabt den aktør de manglede, for at kunne igangsætte et selv-byg projekt. Selve borgerne, er altså de sidste der bliver involveret i projektet, fremfor en traditionel Baugruppe, hvor borgerne er initiativtagere til projektet.

Hele bygger iet Fællesbyg, er opstået på baggrund af den overordnede v isi- onsplan for Køge Kyst, udv iklet af Vandkunsten i 2010. På baggrund af v isi- onsplanen, har Køge Kyst taget fat i deres rådgiver Vandkunsten:

“Denne her gruppe blev jo faktisk dannet, fordi Jan (Jan Albrecthsen, Vand-kunsten) og Køge Kyst var nede og holde fællesmøder, hvor de kommende beboere tog initiativ til at deltage. Det var ikke tænkt som værende selv-byg fra star ten af, men nu er det blevet lidt til et seniorbolig fællesskab, fordi det er den målgruppe der har taget fat i det. Havde det været en anden målgruppe der havde grebet det, havde bygger iet muligv is endt an-derledes. Så det kommer selv følgelig an på hvem der kommer med ideerne.” (Brandt Opstrup, 2018).

Ved at transformere borgerne, til en aktør som Fællesbyg, opnår Køge Kyst deres mål. De får medieomtale ved at give plads til alternative boligformer, bæredyg-tige bygger ier og v isioner. Men de har stadig kontrollen over bygger iet og løber ingen r is iko ved dette.

”Fællesbyg løber tilgengæld en enorm r is iko, da der er mulighed for at bygger iet aldr ig bliver til noget, hv is ikke de får solgt nok lejligheder. Vandkun- sten for venter at projektet bliver stoppet, hv is ikke lejlighederne er solgt til tiden.” (Brandt Opstrup, 2018).


182

Der er blevet foreslået at en investor kunne købe de ledige lejligheder, men det v il Køge Kyst ikke acceptere, da det ikke var på den præmis, de startede Foreningen Fællesbyg.

Desuden forbeholder Køge Kyst sig retten til at tage sitet tilbage, såfremt der ikke bliver solgt nok lejligheder, inden d 1. december, 2018. Køge Kyst er altså den styrende aktør i projektet. Altså, er beboerne blevet tilsidesat, selvom det er dem der har taget r is ikoen og lagt store dele af arbejdet.

I en traditionel Baugruppe, v il beboerne udarbejde en idé og på den baggrund organisere sig. De kan derefter finde et site, tage fat i arkitekten, få huset designet og bygget som ønsket. De r is ikerer således ikke at blive stop-pet halvvejs, hv is ikke de får f lere beboere, da alle beboere har været med til at udv ikle projektet.

Ydermere, står Fællesbyg altså også med ansvaret som ejendomsmæglere, da beboerne er afhængige af at få solgt alle lejligheder, for at realisere projektet.Hur ser den ekonomiska aspekten ut i jämförelse med ett typiskt Baugruppe projekt?Det döljer sig f lera agendor i denna frågeställning, v ilket understr yker vårt val att sätta själva projekt-v isionen som en ”black box”.

Køge Kyst har agerat utifrån v isionen att bygga en hållbar stadsdel med resursstarka indiv ider som kan föra drömmen v idare in i framtiden. Inte bara har Køge Kyst dr iv its av en önskan och v ision att bygga ett bofælleskap i området men det har medvetet tagit utgångspunkt i just Baugruppe. Den typ av koncept kräver en grupp bestående av en v iss typ av beslutsamma indiv ider med v iljan och kapaciteten att främja den lokala gemenskapen, v ilket givetv is gynnar kommunen i slutändan.

Arkitektens agerande har i detta fall påverkats mycket utifrån att de fungerar som den pr imäre rådgivaren till Køge Kysts stadsplaner ing, men också genom sin bakgrund med bofælleskap och hur de v ill branda sig själva med att ”[...] alternative boliger er Vandkunstens dna og kernekompetence” (Brandt Opstrup, 2018).

På nuværende stadie er de kommende beboere over konceptudviklingen og i

salgsstadiet. For at projektet skal lykkedes, skal Fællesbyg

have solgt mindst 85% af boligerne. På dags dato har de

solgt 74%.


183

I ett typiskt Baugruppe projekt är en stor grund till var för indiv iderna organiserar sig ekonomiskt, att dom med gemensamt kapital kan stå mycket starkare och få högre levnadsnivå för pengarna än om de stått var för sig. Ofta kan ett Baugruppe projekt vara mellan 12-25% billigare för den enskilda indiv iden jämfört med en ny bostad i samma område.

Utöver den aspekten med att spara pengar på en developer har Beboerne i Fællesbyg fått option på grunden i 18 månader, ”Det er da en v igtig hjælp, idet mange fx senior projekter strander på, at de ikke kan finde egnede byggegrunde. Det har givet os ro på den front.” (Hanssen, 2018). Beboerne har alltså inte var it tv ingade till att gå ihop med sitt upp- sparade kapital än, utan var och en har i det nuvarande läget endast lagt ut 10.000 kr i deposition som gått till förenings-utgifterna bl.a till att anlita sakkunniga till byggherre-organisationen.

Beboerne har v idare fått vägledning genom hela processen, både av Arkitekten och Billige Boliger, de har erbjudits faciliteter till workshops och medlemsmöten, de har fått en hemsida och bistånd till att kontakta diver-se rådgivare. Allt detta som en typisk Baugruppe v ille ha lagt utgifter på löpande från den gemensamma kassan.

Man kan också argumentera för att dessa steg och aktiv iteter inte existerar på samma v is i en traditionell Baugruppe, då gruppsammansättningen redan uppkommit ur en v ision och v ilja i att skapa något till sammans inom den specifika gruppen. På så v is är det inte någonting medlemmarna ska lägga kapital i.

Med allt detta stöd som Beboerne har fått från Køge Kyst, Arkitekten och Billige Boliger kan man ifrågasätta vad respektive aktör får till fördel. Det- ta är nämligen ett mycket bra exempel på hur särskilt Køge Kyst både har accepterat och använder sig av den “obligator isk passagepunkten” som ett redskap för att realisera deras framtidsv ision.

Speciellt den nya stadsdelen Søndre Havn och Køge Kyst har genom det här projektet en stor chans att få positiv press och resursstarka invånare till staden som nu även har er farenhet av att star ta och genomföra större projekt. “Der er utrolig mange ting der skal tages højde for, fra Fællesbyg side, geotekniske undersøgelser, jur idisk etc. Selve tegningen af bygger iet er muligv is det mindste.

”[...] Det bliver formentlig kun til noget, fordi beboerne der har taget projektet op er meget ressourcestærke og dygtige. Skal du have indflydelse skal du også bidrage, særligt i tilblivelsesprocessen.” (Brandt Opstrup, 2018).

I uttalande ovan framgår det tydligt att det inte är vem som


184

helst som har kapacitet till att genomföra ett projekt med denna

volym och att det kräver något helt särskilt från indiv idens sida. Det i s in tur lockar f ler välbeställda invånare till området och säkrar stadsdelens ekonomiska växt i framtiden.

Vilka konsekvenser har det för gruppen av framtida boende i jämförelse med ett typiskt Baugruppe-projekt?

Ett typisk Baugruppe-projekt har som tidigare nämnt en distinkt process och ett bestämt händelseförlopp men också en tydlig gemensam bakgrund, v ision och synsätt på hur de v ill leva. Som resultat av dessa v isioner och nära projektarbete skapas en sammanflätad grupp med en stark sam- hör ighet.

I detta Fællesbyg-projekt har de kommande boende inte den samma utg- ångspunkt och v ision utan har snarare attraherats av ett spännande koncept. I och med att projektet har utvecklats under tiden som gruppen har letat efter sina framtida grannar kan man inte utesluta att de sista personer som går in i Fællesbyg Køge kyst eventuellt får ett svårare utgångsläge för att komma in i och bli en del av gemenskapen.

Utöver de sociala konsekvenserna är det två markanta skillnader i kontrast till det typiska Bauhaus-konceptet. Den första är att Beboerne inte har var it delaktig i valet av site där

Køge Kyst, Billigeboliger og Vandkun- sten, bidrager alle

med en række kompetencer, for at Fællesbyg projektet kan

realiseres. Nogle bidrag er uden beregning og andre skal

Foreningen Fællesbyg betale for, såfremt projektet realiseres.


185

deras kommande bostad kommer vara lokaliserad. Tvärtom, erbjöd Køge Kyst först en site men som sedan kom att bytas, har arkitekten Amalie Brandt Opstrup berättat för oss:

”Ja, v i havde først fået tildelt grunden 3-6 hvor der i dag skal være p.hus. Det har været pga. det infrastrukturelle at man har f lyttet det. Vi v ille hellere have haft det andet site, da der der er alminding til to sider. [...] Så v idt jeg ved er den første tegning ’pippi langstrømpe tegning’ i v irkelig-heden lavet til den anden matr ikel – men reelle studier var der ikke lavet. Så der blev ikke mistet noget særligt tid.” (Brandt Opstrup, 2018).

Detta illustrerar tydligt hur Køge Kyst är den aktör i nätverket som sitter på den högsta makten och som de andra aktörer har en beroendeställning till och måste anpassa sig efter.

Den andra stora skillnaden för Beboerne är att de inte heller har var it delaktiga i beslutet av v ilken arkitekt som ska hjälpa dem att för verkliga deras egna v isioner om projektet. Även här tog Køge Kyst kommandot och agerade beslutsfattare:

”Vandkunsten lavede som sagt helhedsplanen, og i den forbindelse blev der skabt en dialog om et af felterne skulle rumme et fællesbyggeprojekt – og vandkunsten blev spurgt i den forbindelse.” (Brandt Opstrup, 2018).

Genom att direkt vär va Arkitekten som de redan har en god relation till för att vara ansvar ig för projektets arkitektur har Køge Kyst skapat en allians som stärker deras position och kontroll.

Beboerne har v idare själva påverkat och gått ifrån den typiska Baugrup- pe-processen genom att huset och lägenheterna snarare blev designade utifrån Fällesbyg Køge kysts krav och v isioner, inte initialt utefter indiv i- dens önskemål om sin framtida bostad.

”Dom 20 första medlemmarna som bestämde detta

(Skissförslag) Den nordliga fasaden som illustrerar fasadbeklädnadens material palett, Vandkunsten 2018


186

har valt lägenheterna ut ifrån ett lotto system för att vara rättv isa. Och det har faktiskt var it väldigt stor spr idning på vart de har valt sina hem. Endast en av lägenheterna blev vald av två beboere som då fick lotta om vem som fick den” (Dornan Røtting, 2018).

Denna procedur r immar inte med utgångspunkten för ett typiskt Baugruppe-projekt där varje lä-genhet modelleras med indiv idens önskningar som startpunkt.

I rollen som utomstående betraktare v ill v i gärna betona att det är mycket möjligt att Beboerne som aktör hade haft en helt annorlunda approach på processen om de hade var it initiativtagare till projektet. Sedan Fællesbyg Køge kyst tog över rollen som byggherre från Køge Kyst v isar dock det data som v i har samlat in att gruppen agerar som en typisk Baugruppe.

”Normalt i ett Baugruppe bygger i kommer det ju en grupp personer med en v ision och ber markägaren om en grund men här har det ju var it omvänt. Men så som det blir skött idag v ill jag faktiskt kalla det ett Baugruppe projekt, medlemmarna sköter i stor t sett det hela” (Dornan Røtting, 2018).

Under konversationerna mellan Beboerne och Arkitekten har det exempelv is var it många turer fram och tillbaka om olika delar av Arkitektens ursprungliga förslag och version, främst när det kommer till de 10 % gemensamma ytorna.

”De v il r igtig gerne have et meget stort køkken, fordi de har 3 der arbejder i storkøkken, selvom det er dobbelt så stort som man v ille gøre normalt. Men det er jo beboernes egne beslutninger. Det er faktisk en af de ting der er blevet diskuteret mest med beboerne. Vandkunsten v ille gerne have det (køkkenet) gik ned og landede i gadeniveau så det hang sammen med byen og måske trak liv ind og kunne afholde fællesarrangementer, have cafe område ud til havnen og lignende. Og der v ille beboerne kun have det skulle åbne ind til foreningen og være til brug for foreningen” (Brandt Opstrup, 2018).

Citatet ovan demonstrerar hur Arkitekten som aktör har fokuserat på att hålla en öppen kommunikation och ett öppet sinne. I förhållande till aktör- och nätverksteor in kan denna strategi vara givande för Arkitektens roll som aktör i projektet och detta är ett typiskt exempel på en “obligator isk passage” där det krävs att en aktör gör avkall för att kunna komma v idare i projektet. Att agera tillmötesgående gentemot en annan aktör, i detta fall Beboerne, genom att bevara ett öppet och


187

välkomnande initialläge kan ge god effekt på dess relation och resultera i att andra förhållandev is små oenigheter ignoreras v ilket illustreras i nedanstående citat:

”[...] Ja, men jeg tror v i har været heldige at beboerne er meget medgørli- ge og har lyttet meget til arkitektens forslag.Så har der været enkelte ting de har været meget fastsat på de v ille have.” (Brandt Opstrup, 2018).

Beboerne har bland annat också haft en tydlig v ision om att kvadratmeterpr iset för alla lägenheter ska vara detsamma. Billige Boliger ”[...] har gjort dem uppmärksamma på att värdet kommer stiga i t.ex. penthouse våningarna men det har varit en v iktig idé för dem att alla lägenheter ska vara lika värda.” (Dornan Røtting, 2018). Här har beboerne som aktör stått fast stadigt i en pr incipsak som verkligen är v iktigt för dem och valt att inte ompröva deras ståndpunkt som resultat av de andra aktörernas åsikter, helt i enighet med en Baugruppeutgångspunkt.

På frågan om man kan referera till Fællesbyg Køge kyst som ett Baugrup- pe-projekt svarar Amalie Brandt Opstrup: ”Ja bestemt, det handler om at en gruppe mennesker går sammen for at bygge deres bolig og ikke har en udvikler ind over”.

För att summera kan man säga att det slutgiltiga projektet helt klar t har påverkats och in luerats av Køge Kyst som initiativtagande aktör på lera sätt. Men även Beboernes involver ing i projektet som agerande aktör har påverkat projektets prägling och Arkitekten har var it tvungen att etablera ett förhållningssätt till både Køge Kyst och Beboerne som aktörer och deras v isioner.

DISKUSSION

Vid första anblick av Fællesbyg Køge kyst för väntade v i oss ett projekt med utgångspunkt i en grupp människor som gått

(Skissförslag) Rendering av hur den gemensamma matsalen öppnar upp mot gården, Vandkunsten 2018


188

samman för att skapa ett annorlunda självbygg-koncept. Under processens gång har v i många gånger ifrågasatt föreställningen och presentationen av det här bygget och dess referens till konceptet Baugruppe.

På föreningens hemsida fann v i ingen information om att föreningen och projektet skulle vara initierat av Køge Kyst eller Billige Boliger. Inte heller under intervjun med Vandkunsten blev det klar t tydliggjort vem som stod bakom idén. Arkitekten på projektet Amalie Brandt Opstrup refererade ler talet till projektet som ”deras” med antydning till beboerne, men hon sa dock i star ten av vårt möte att Køge Kyst frågat Jan (Albrechtsen, Vandkunsten) om han hade något förslag till ett bofælleskap i området. Men v i förstod det inte under tidpunkten som i att de då inledde projektet som v i ser idag.

Det har tagit otroligt lång tid innan v i slutligen lyckats reda ut tidslinjen och förstå v ilken aktör som gjort vad under projektets förlopp. Det var först när v i hittade ett dokument från en före detta anställd av Køge Kyst där det tydligt stod att man intresserat sig för Baugruppe-projekt och tagit inspiration från den tyska byn Tübingen som nästan uteslutande baserar sina nybygger ier på just Baugruppe. Ursprungsmålet med detta har alltså var it att få en stabil grupp invånare som ska hålla bydelen levande alltså har detta var it Køge Kysts plan under en längre per iod.

Där för har v i också känt oss kr itiska över hur de valt att gå tillväga rent administrativt och sättet de sålt lägenheterna på. Att Fællesbyg är ett bo- fælleskap kan man inte argumentera, men att sälja in det som ”Danmarks första fællesbyg” (Fællesbyg, 2018) är kanske att ta i.

Vi har upplevt det som att själva uppförandet av projektet hade kunnat gå till på annat v is för att följa ’Baugruppe! Handbook’s modell om att kommunen kan gå ut med en grund och låta grupper med en önskan om ett specifikt boælleskap ansöka om att å option på grunden. På detta klassiska Baugruppevis hade kanske projektets slutresultat bliv it helt annorlunda, men r isken för Køge Kyst hade kanske var it att ha en grupp resursstarka indiv ider som var it så pass självständiga att de inte gått att styra. Det optimala ur deras position är kanske att ha starka indiv ider satta i en beroendeställning så att man kan styra dem?

Et salgsargument fra f lere sider, er at den traditionelle developer er fjernet fra projektet, og man i den forbindelse burde kunne spare 25% af pr isen på bygger iet. Men det v irker umiddelbart som om der er en skævvr idning i økonomien. Da foreningen har valgt, at kvadratmeterpr isen skal være den samme, uanset placer ing af lejlighederne, betyder det at nogle


189

lejligheder formentlig v il stige markant i værdi, fra opførsels dagen, hvor andre v il stige mindre, være stationære eller måske endda falde i værdi, da der bliver opført r igtig mange nye boliger i området.

De boliger der formentlig v il stige mest, og hurtigst er også de boliger der blev solgt først, altså til den opr indelige gruppe, der stiftede Foreningen Fællesbyg. De lejligheder der endnu ikke er solgt, er hovedsageligt lejligheder i stueplan. Ydermere er de også de største og dyreste boliger i bygger iet. Altså, de boliger der dags dato endnu ikke er solgt, v il efter alt at dømme, have den mindste værdiforøgelse, dårligste placer ing, dårligste udsigt og være dyrest i indkøbspr is. Ydermere v il de betale det største beløb til fællesområderne, men da de har de største boliger, v il de have mindst behov for fællesområderne.

Der for er det ret tydeligt for os, at der i Fællesbyg v il være nogle beboere der har fået r igtig meget for deres penge, samt formentlig også tjene en masse penge, og andre beboere v il betale for deres for tjeneste. På denne baggrund, kan man sige at de første 5 opr indelige initiativtager medlemmer af Foreningen Fællesbyg, faktisk er pr ivate developers, og de v il således modtage størst gev inst, på baggrund af deres arbejde. Pr iserne på lejlighederne i Fællesbyg, ligger desuden lige op af andre projektlejligheder i området, så pr isniveauet er ikke 25% under normalt.

I Fællesbyg, er det muligt at få indflydelse på designet af bygningen, af inter iøret, skillerumsvæggene, mater ialerne og lignende. Bygger ier bliver fremstillet, som et f leksibelt system, hvor du selv kan designe din egen bolig. Men hvor f leksibelt er det egentlig, og gør det en forskel for bygger iet?

Når man går i detaljer med projektet v iser det sig, at f leksibiliteten faktisk kun ligger i enkelte indvendige skillerumsvægge, man kan vælge place- r ingen på. Alt andet, er

Lägenhets väljare från föreningens hemsida, v isar v ilka lägenheter som är kvar för intresserade köpare.


190

ikke f leksibelt. Ydermere, i forhold til mater ialer, v il der være 3 muligheder, på enkelte poster, såsom gulve, f liser, køkken eller lignende. Men det er ikke noget udover det sædvanlige, det er meget normalt i projektsalg.

Det er efter vores mening mere et reklame stunt, end det er en særlig kvalitet for bygger iet, at sige det er særligt f leksibelt.Fællesbyg ender med at bruge r igtig mange penge og tid, ved at gøre bygger iet unødvendigt kompliceret. Desuden, efter interv iew med f lere beboere, er det ikke en kvalitet de har interesse i, at de selv kan vælge hvor væggene skal stå.

Et gennemgående tema, som både v i og f lere af de kommende beboere finder spændende, er de mange fællesområder, og muligheden for at påv irke dem. En positiv del af projektet er at så mange mennesker, har interesse i at have fællesområder tilknyttet deres bolig og endda v il betale ekstra for det. På dette område er det da også et markant anderledes projekt, da 10% af kvadratmeterne i bygger iet bliver tildelt fællesområder. Tanken om at bygge mindre boliger, mod at man så har ekstra kvadratmeter til fælles, er meget spændende og bestemt relevant. Men spørgsmålet står stadig om fællesskabet fungerer, når det er lejlighederne på 140 kvadratmeter, der betaler mest, for at lejlighederne på blot 80 kvadratmeter kan få større fællesområder.

SLUTSATS

Syftet med denna studie har var it att granska den process som uppstår när ett Baugruppe-projekt är toppstyrt genom aktör- och nätverksteor i. Det specifika casestudie v i grundat vårt arbete på är öreningen Fællesbyg Køge Kyst.

Vårt huvudsakliga tillvägagångssätt har var it att samla och bearbeta empir i i form av personlig inter vju, telefonsamtal och mail korrespondens och v ia ANT fått klarhet i hur processen gått till för att svara på problemformuler ingen:

Vad händer med ett Baugruppe-projekt när det är toppstyrt?

Under vårt analysarbete med att sätta ljus på de tre under-rågorna, ick v i med den första frågeformuler ingen en tydlig tidslinje över händelseförlop- pet. Det var tydligt att beboerne kommit in som den siste aktör i processen och därmed tv ingat anpassa sig eter ler örhållningsregler än de andra parterna. Detta var den första indikationen på att processen avv ikit från den schablon Baugruppe lagt fram i s in handbok.

Den andra formuler ingen gav oss svar på den ekonomiska aspekten av processen där v i förstår att pr imärt Køge Kyst men också arkitekten och billig bolig investerar i projektet för framtida ekonomisk v inning.


191

Vi får till s ist svar på v ilka konsekvenser processen har idag och hypotetiskt kommer ha på beboerne i framtiden. Här går v i djupare in på gruppens arbetsfördelning och gemensamma beslut och får veta från alla aktörer v i var it i kontakt med att detta är i pr incip ett Baugruppe projekt om man tittar på hur föreningen Fællesbyg sköts idag.

Men faktumet kvarstår att detta projekt inte bliv it initierat av en grupp borgare, de andra de andra tre aktörerna kommer med var sin agenda, tidsmässigt har de endast haft inf lytelse på detaljer då konceptet kom före beboerne.

LITTERATURLISTA

Br inkmann, S. & Tanggaard, L. (2014): “Interv iewet: Samtalen som forskningsmetode”. I Kvalitative Metoder. Hans Reitzels Forlag.

Fællesbyg (2018): “Fællesbyg”. https://faellesbyg.gaffat.dk

Kopeć, M., Doudová, H. & Dušek, O. (2015): “Baugruppe! Handbook”. Prague Institute of Planning and Development.Køge Kyst (2017): “Byggefællesskab i den nye bydel Køge Kyst”. Køge Kyst.

Køge Kyst (2018): “Om Køge Kyst”. https://koegekyst.dk/om-koege-kyst

Latour, B. (2005): Reassembling the Social: An introduction to Actor-Net- work-Theory. Oxford University Press.

Møller, C. H. (2016): Konstruktionen af en park: Et aktør-netværksteor i inspireret studie af inddragende processer i transformationerne af Nørrebro- parken. Det Kongelige Danske Kunstakademis Skoler for Arkitektur, Design og Konserver ing.

Nue Møller, J. (2017): “Køge Kyst: En histor ie om en bys forandr ing”. Dansk Byplanlaborator ium.

Ring, K. & Eidner, F. (2013): “Selfmade City”. JOVIS Verlag GmbH

Styregruppen for Søndre Havn og Stationsområdet (2007): “Visionsplan: Stationsområdet og Søndre Havn”. Køge Kommune.

Vaaben, N & Humle, D. M. (2016): “Casestudier”. I Bachelorprojekter indenfor det pædagogiske område. Gyldendal Nyt Nordisk Forlag.

Vandkunsten (2018a): “Vandkunsten”. www.vandkunsten.dk

Vandkunsten (2018b): “Projekt”. www.vandkunsten.dk/projekter

Vandkunsten (2018c): “Om”. www.vandkunsten.dk/om


192


193

ARKITEKT COBE

CASE URBANIA, DEMOKRATISK BOFÆLLESSKAB

GRUPPE FILIP IVARSSON SAMUEL RAMNEK PETRI HANNA V. AANENSEN CARL DANIELSSON CAROLINE M. D. NIELSEN


PRAKSISFORMER 2018

VEM KAN SEGLA FORÜTAN VIND VEM KAN RO

UTAN ÅROR


194

23


195

INDHOLDSFORTEGNELSE

INDLEDNING

Casebeskrivelse Problemformulering Urbania som organisation AKB som byggherre og KAB som rådgivere Kuben Management som rådgivere Samarbejdet med COBE

METODE

Empiri/data Dokumenter Første interview Andet interview Tredje interview

Teori Teorier i henhold til problemformuleringen Aktør-netværksteori Rolleteori Kommentarer

ANALYSE

Almenboliger KAB som rådgiver Rammebeløb

AKB, København som bygherre Startredegørelse til lokalplan Urbania som organisation

DISKUSSION

KONKLUSION

LITTERATURLISTE/KILDER


196

INDLEDNING

CASE BESKRIVELSE, URBANIA I 2009 blev Urbania grundlagt på baggrund af et ønske om at bo i et moderne bofællesskab. Idéen om den alternative boform er langt fra ny. Og ønsket om at indgå og deltage aktivt i bevidst frembragte minisamfund, fi k i Danmark sit gennembrud i 1970’erne. Bofællesskaberne i 70’erne var på mange måder ideologiske eksperimenter, der skulle gøre op med det etablerede samfunds normer og værdier. (Udlændinge-, Integrations- og Boligministeriet, 2016 s.12)

Nutidens bofællesskaber forankrer sig i dag som niche-boformer. I forlængelse af det slår Urbania sig an som et byboligfællesskab, hvis udgangspunkt bliver at skabe et bofællesskab i et urbant miljø, bygget på principper om et mangfoldigt og bæredygtigt liv. (Urbania, 2017 s.6)

Urbania’s medlemmer, som skal være ‘herre i eget hus’, konfronterer begrebet selvbyg. Selvbyg er en særlig byggeform, som udfordrer den normative byggeproces. Princippet fi ndes i ordets sammensætning og defi neres ved at der bygges af selvet. Selvet er i denne sammenhæng én eller fl ere aktører i (bygge)processen.

I dag er foreningslivet veletableret og arbejdet med at realisere visionen igangsat. Udarbejdelsen af en lokalplan udmærker sig som det næste skridt på dagsordenen.

PROBLEMFORMULERING Ved hjælp af Goffmann’s rolleteori og aktør-og netværksteori vil vi se på procesudviklingen, samt kommunikationen mellem aktørerne.

Hvordan har Urbania’s rolle udviklet sig fra udarbejdelsen af et brutto værdi- og funktionprogram til en lokalplan? - Hvilken rolle har KAB og AKB spillet i denne proces?

S T A R T


197

URBANIA SOM ORGANISATION UrbaniaCPH er en interesseorganisation, der arbejder på at skabe et byboligfællesskab i København. I samarbejde med Kuben Management har de formuleret en fælles fortælling. Et udgangspunkt, der skal give Ubania’s medlemmer et fælles ståsted.

En sommerdag i 2009 da arkitekt Mette Lorentzen gik og klippede hæk, kom hun til at tænke på, hvor absurd en størrelse en hæk egentlig er. En hæk adskiller naboerne fra hinanden, men det, Mette Lorentzen savnede, var nærvær og fællesskab, derfor satte hun sig for at skabe et bofællesskab. Det skulle maksimalt ligge fem kilometer fra Rådhuspladsen, bestå af lejligheder i alle størrelser og bygge på et stærkt og forpligtende fællesskab. (Udlændinge-, Integrations- og Boligministeriet, 2016 s.16)

I dag, næsten ti år senere, tæller Urbania ca. 200 medlemmer. Sammen arbejder de på at formulere værdierne og realisere visionerne. ‘Bo tæt, bo sammen, bo i byen’ er Urbania’s slogan og bygger på deres fælles værdigrundlag. Kerneværdierne omhandler fællesskabet ift. den enkeltes individuelle behov samt et forpligtende fællesskab, der skal realiseres gennem fællesspisning etc. (Urbania, 2017 s. 54) Foreningens øvrige værdier centrerer sig om: - bæredygtighed - mangfoldighed - urbanitet - fl exibilitet (Urbania, 2017 s. 14)

Urbania beskæftiger sig med bæredygtighed på fl ere områder- social-, miljømæssig- og økonomisk bæredygtighed. Disse defi nitioner af bæredytighed inddrager klassiske, såvel som nye, idealer indenfor bofællesskaber.

De stræber efter en mangfoldig beboerprofi l, der skal skabe rammerne for fælles aktiviteter, såvel som det tilfældige møde. Det sætter krav til arkitekturen, som skal fremstå åben og inddrage nærmiljøet. For at kunne realisere dette har de organiseret sig som almene boliger i samarbejde med KAB og AKB København. (Urbania, 2017 s. 16-19)

Urbania er drevet af medlemmer, som praktiserer en demokratisk proces. Der er en bestyrelse, bestående af 9 medlemmer, som varetager den daglige ledelse af foreningen. Den kan alle medlemmer blive en del af gennem afstemning til den årlige generalforsamling. (Urbania, 2017 s. 50)

Internt i foreningen har de organiseret sig i fem udviklings-/arbejdsgrupper: - Kommunikationsgruppen - Grund- og Arkitektgruppen - Fællesskabsgruppen - Klima og Byøkologigruppen - Økonomigruppen

Tilsammen arbejder disse grupper på, at realisere visionen om et byggeri


198

i byen, samt varetagelse af opgaver i forbindelse med bofællesskabets drift og vedligeholdelse. Grupperne understøtter styrken i det forpligtende fællesskab og som medlem anbefales man til at indgå i diskussioner og beslutningsprocesser.

Det er usikkert, hvorvidt disse grupper fremadrettet vil eksistere, når byggeriet er færdigt. I forbindelse med byggeriets fremskreden skal nye grupperinger organiseres. I bo-grupper a ca. 8-20 bolig-enheder skal medlemmerne fordeles, så de afspejler diversitet samt understøtter de ideologiske forudsætninger for bofællesskabet. (Urbania, 2017 s. 52-53)

AKB SOM BYGHERRE OG KAB SOM RÅDGIVERE KAB er et fællesskab af en række almene boligorganisationer, herunder AKB, København. AKB, København er et alment boligselskab, der påtager sig rollen som bygherre for organisationer, der ønsker at opføre et alment boligbyggeri.

AKB, København er ledet af et Repræsentantskab bestående af en organisationsbestyrelse og repræsentanter fra deres forskellige boligafdelinger. De tager sammen stilling til de overordnede linjer i selskabet. Organisationsbestyrelsen tager sig af det økonomiske og juridiske ansvar. I AKB ligges der stor vægt på beboerdemokrati – hvilket vil sige, at man som ‘AKB, københavner’ har mulighed for indfl ydelse ved aktiv deltagelse. Det kan man få, ved at blive stemt ind i Afdelingsbestyrelsen der fungerer som blindeledet til administrationen. (AKB, København, 2018)

Oversigts diagram af AKB, Københvan:


199

“AKB København har et værdigrundlag, der er meget lig Urbanias. Så på den måde var det et match made in heaven. Når det er sagt, så har jeg også haft en rolle, som koordinator – at skulle sammen holde Urbnia’s meget store visioner med AKB’s, som vi repræsenterer.” (KAB, Interview, 2018)

Fortæller Bjørn H. Askholm fra KAB. KAB administrer 35 boligselskaber. De fungerer som udlejere og ‘bygnings forretningsfører’, som har kompetencerne til at føre byggesager for selskaberne.

I udviklingsfasen blev det besluttet at Urbania skal opføres som almene boliger – i den forbindelse indledte Urbania et samarbejde med KAB. KAB, der fungerer som mægleren mellem aktørerne, tog samarbejdet op med AKB, København, som er interesseret i at erhverve sig et bredt repertoire af boligtilbud. De ejer alle grundende på Lundtoftegade på Nørrebro, hvor Urbania skal opføres. Afdelingsbestyrelsen i AKB, Købenahvn på Lundtoftegade består af 10 personer. AKB, København agerer som bygherre og står bag lånet, som skal fi nansierer byggeriet. (KAB, Interview, 2018)

“Når man har med store bygninger at gøre, så er det meget normalt, at man har et kompleks bygherre organisation, hvor man har en slutbruger og nogen der opfører byggeriet, som bygherre for slutbrugeren. Dér er KAB en professionel organisation, der kan håndtere det.” (COBE, Interview, 2018)

Oversigts diagram af samarbejdet med KAB:

Kø

benhavn ko m

mu

n

C O B E


200

KUBEN MANAGEMENT SOM RÅDGIVERE Kuben Management er rådgivere, der stræber efter at skabe værdi for bygherrer, gennem analyse, planlægning, proces-udvikling etc.1 (Kuben Management, 2018)

Kuben Management blev kontaktet af Urbania med et ønske om at indsamle den empiri, de efter fl ere år havde diskuteret sig frem til. Opgaven bestod i at skabe sig et overblik, samt at samle enderne. Resultatet fremgår som et brutto værdi- og funktionsprogram, der nøje gennemgår den proces Urbania har været igennem, samt visioner for den kommende tid. Det er vigtigt at understrege, at programmet er et øjebliksbillede. (Urbania, 2017 s. 5)

Urbania besluttede i 2012 at bygningen skal være et alment boligbyggeri – da dét vil understøtte den idéen om et ligeværdigt fællesskab. Den juridiske beslutningen blev taget i samarbejde med Kuben Management. (Urbania, Interview, 2018)

Kuben Management anbefaler Urbania at arbejde med specifi ceringen af fællesskabszoner, bæredygtighed og revudering af beliggenhed, samt at have et øget fokus på rollefordelingen mellem dem og KAB. (Urbania, 2017 s. 5)

SAMARBEJDET MED COBE I 2017 blev en startredegørelse2 af den nye Urbania bygning fremlagt for KAB, samt for Teknik og Miljøforvaltningen. Materialet til startredegørelse blev bla. udarbejdet af COBE og tog to arkitekter fi re uger at producere. (COBE, Interview, 2018)

COBE’s profi l udmærker sig i alt fra arkitektur til byudvikling . Og med et stort fokus på social interaktion, den lokale kontekst og bæredygtighed formår de at skabe et omfattende volumenstudie. (KAB, Interview, 2018)

I samarbejde med Ingrid Gehl lavede COBE et diagram over de vigtigtse prin-cipper for et bofællesskab. (Se diagram på efterfølgende side) COBE er ikke længere rådgivere på projektet, men vil formentlig deltage, hvis projektet bliver udgivet som en totalentreprisekonkurrence. (COBE, In-terview, 2018)

1 Kuben Management er rådgivere for Urbania, der ikke er egen bygherre. Samarbejdet blev indledt inden en bygherre var fundet. 2 En startredegørelse er den offi cielle igangsætning af lokalplan arbejdet. (Aalborg Kommune, 2016, s.2)


201

BEHOV FOR ÆSTETIKBygningens facader er tilpasset byens skala og

materialerne robuste og bæredygtige.

BEHOV FOR OPLEVELSERDe dybe grønne facader og gårdrum er fl eksible

rum, hvor beboerne kan mødes om fællesskabet -

fødselsdagsfester, middage og meget mere.

BEHOV FOR OVERBLIK Huset er tegnet med friarealer i forskellige niveauer, hvor man

nemt kan danne sig et overblik af bygningen, gårde og bydelen.

BEHOV FOR INDIVIDUALITETNicher indarbejdes i husenes kantzoner, hvor

man kan søge ro og fred

BEHOV FOR UDFOLDELSETagfl aderne og den dybe facade kan udnyttes

til grønne haver, vinter haver og drivhuse hvor

beboerne kan gro deres egne urter og grøntsager

Integrer det grønne

BEHOV FOR KONTAKTDe grønne mellemrums lille skala opfordrer til

møder og kontakt imellem naboer og beboere.

BEHOV FOR FÆLLESSKABDet hævede gårdrum giver mulighed for spontane

mødesituationer blandt bygningens beboere med

adgange til den haven skabes forbindelser til det større

fællesskab

BEHOV FOR LEGGårdrummet inspirerer til leg for beboere i

alle aldre

URBANIA KBH


202

METOD

EMPIRI/DATA

För att svara på vårt case har vi använt oss av intervjuer, dokumenter, webbsidor och artiklar. De dokument som spelat stor roll i våran undersökelse är - Urbanias Brutto værdi- og funktionsprogram - COBEs volymstudie - Köpenhamns kommuns startredogörelse för lokalplan

Vi startade vår undersökelse med att sätta oss in i föreningen Urbania försökte få en förståelse om hur den fungerar. Det hittade vi mycket information om på deras hemsida. Det gav en bra inblick i vad det var för förening vi hade att göra med och vad de hade för planer i framtiden.

Intervjuer bokades sedan med COBE och Urbania. Frågeformulär utformas specifi kt till de två intervjuerna.Tanken var att göra dessa intervjuer för att sedan ha tillräckligt med material för att skriva våran uppgift, men det visade sig att KAB spelar en mycket större roll än vi trott från början . Vi bokade en sista intervju med KAB och hoppades att de kunde fylla det sista tomrummet.

DOKUMENTER

Urbanias Brutto værdi- og funktionsprogramDet Bruttoværdi-og funktionsprogram vi fann på Urbanias hemsida är ett samarbete mellan Kuben management och Urbania som via möten och workshops utformats. Kuben har slagit samman allt som sagts på dessa mötet och gjort sin tolkning av det i form av detta dokument, uppdelat i fyra avsnitt. Det handlar om hur Urbania är och ska vara, deras grunder och önskemål om vad det en dag kan bli.

Vision og værdierVi vil bo i et bæredygtigt, urbant, mangfoldigtbyboligfællesskab med plads og rum til samhørighed med byens mennesker og til samvær, nærvær og respekt for individuel livsudfoldelse i vores hus. (Urbanias vedtægter, 2012)

Så sammanfattar Urbania sitt visions avsnitt, där det till stora delar handlar om hållbarhet, gemenskap och att de ska bo inne i staden.

Det sociale livI detta avsnitt är det fokus på gemenskapen hur man ska skapa ett kollektiv som involverar alla. De plikter och aktiviteter som ingår för boende på Urbania. Stort fokus är på gemensamma middagar och hur man organiserar det. Alla som kan ta till sig Urbanias værdigrundlag, forpligtelser og vedtægter är välkommna att ansluta sig.


203

Fysisk designHär beskrivs önskemål om hur design och stämning ska vara. Tjugo procent av varje lägenhet ger man bort till en gemensam yta. Här är det också mycket fokus på hållbarhet. For Urbania kan der tales om, at bæredygtighed errelevant på 4 planer.

- By niveau- Det store fællesskab- Bogruppe niveau- Privat niveau

Og i tre dimensioner- Social bæredygtighed - Miljømæssig bæredygtighed- Økonomisk bæredygtighed

OrganiseringHär redogörs de olika arbetsgrupperna som för tillfället fi nns inom urbania och hur de arbetar

- Kommunikationsgruppen- Ekonomigruppen- Arkitekturgruppen- Gemenskapsgruppen- Klimatgruppen

Det är medlemmar som arbetar där frivilligt utan betalning. Här beskrivs vardagslivet och de dagliga sysslorna, hur medlemskapet fungerar och undersökelser om de medlemmar som nu fi nns om hushållsstorlek.

StartredogörelseI detta dokument går man genom allt som behövs för att göra en lokalplan. Man beskriver vad det är för typ av hus som ska byggas, vad det ligger där nuvarande, hur omgivningen ser ut och hur man ska kunna passa in i kontexten. Går in i den tekniska och berättar hur många kvadratmeter, våningar, lägenheter som ska byggas. Det beskrivs även om hållbarhet, kommunplan, byliv och arkitekturen. Några av COBEs volymstudier är med i denna redogörelse.

COBEs volymstudieKAB kom med en förfrågan från till COBE om att göra en volymstudie/ visionsskiss av siten på Lundtoftegade. Presentationen/pdfen består av 65 sidor där man analyserar siten, kollar på vad som fi nns och vad man kan hitta inspiration ifrån. Man har många referensverk med som visar på hur man kan bygga en karé, ett torn, terrasser, skapa djup i fasaden osv. Det är mer än 30 olika volym förslag alla ser ungefär likadana ut, de följer sitens gränser med några undantag där det blir öppningar och lika höjdskillnader. Det ser ut som en helt vanlig siteanalys och det är svårt att se Urbanias vision och värderingar i dessa volymstudie.


204

FØRSTE INTERVIEW

Intervjun med Thomas Krarup arkitekt på COBE hålls på deras kontor ute i nordhavn. Mötet föregår inne i ett konferensrum, vi sitter alla fem runt ett litet bord med två stycken som har huvudansvaret för intervjun. Fokus ligger på en storbildsskärm där Thomas har förberett en powerpoint om projektet i fråga. Intervjun hålls tre veckor efter att vi fått uppgiften vilket gett oss god tid till att utarbeta frågor, huvudfrågor med några underliggande frågor. Vårt mål med denna intervju var att få en förståelse för vilket roll arkitekten har i bygget av Urbania, hur det är att arbeta med en så okonventionell byggherre.

Denna intervjun startar med en lång powerpoint presentation som visar allt COBE har arbetat fram till Urbania. Informanten tar till en början styr över intervjun och våra frågor blir lagt lite åt sidan. Powerpointen tar upp några av de frågor vi har och när presentationen är slut har nya frågor väcks och intervjun tar en lite mer ostrukturerad riktning än vad vi tänkt.Intervjun tog en stor vändning och kom att handla mer om COBEs sätt att arbeta på än vad deras roll i Urbaniaprojektet, då vi under intervjun fi ck reda på att deras roll i projektet är mycket mindre än vi trott. Vilket gjorde att många av de frågor vi länge arbetat på blev helt obrukbara.

Tjugo olika volymstudier, utarbetad av COBE med olika grader av øppenhet

24


205

ANDET INTERVIEW

Intervju med Michael Soja Høxebroe representant för Urbania, hålls cirka en vecka efter den första intervjun. Vi ses hemma hos Michael, han bor i ett bofallesskap på Norrebro med sin fru och sina två barn. Intervjun hålls i fællesrummet runt ett stort köksbord. Det är oformellt och blir mer som ett samtal oss emellan. Inga stora överraskningar som i den tidigare intervjun. Vi har fått bättre förståelse för casen och går ifrån det skrivna frågeformulär för att komma mer in på djupet i casen. Intervjun ger svar på många av de frågor vi haft och Michael sänder oss vidare till KAB, till en person han tycker vi borde prata med för att få ett bättre helhetsbild av hela processen och projektet.

TREDJE INTERVIEW

Intervjun med Björn Hallager Askholm hålls på KABs kontor mitt i stan. Intervjun känns mycket lik den andra stämningsmässigt, det är avslappnat och vi kör helt utan manus och frågeformulär. Vi får återigen reda på ny information som ställer oss lite, det visar sig att det är AKB som är byggherre i den här processen.

Det är stor skillnad på intervju och intervju det är mycket som spelar in, vilken miljö man befi nner sig i, tid på dygnet, strukturerat, mera löst, vilka roller man tar. Det fi ck vi verkligen erfaring om i dessa tre intervjuer. Den första intervjun var vi alla lite nervösa och kände oss inte helt bekväma. Till den andra intervjun kändes det mycket mer naturligt, Michael var väldigt inbjudande och man förstod att han verkligen brann för detta projektet vilket gjorde att samtalet blev väldigt okonstlad . Sedan i den sista intervjun var vi alla mycket komfortabla, Björn var till en början lite tillbaka men ju längre intervjun gick desto mer växte han in i det. Man har fått en bra förståelse om hur man använder intervjun som ett verktyg genom dessa tre olika tillfällen. Alla var positivt inställda till att bli intervjuade och till projektet vilket gjorde det lättare.

TEORI TEORIER I FÖRHÅLLANDE TILL PROBLEMFORMULERINGEN Aktör-nätverksteorin kommer att fungera på två sätt i förhållande till problemformuleringen. Dels kommer teorin att fungera som en bakgrund, vilket betyder att vi använder viktiga begrepp från teorin för att placera in Urbania bland en mängd aktörer i ett eller fl era nätverk (se diagram). Därmed vill vi synliggöra hur Urbanias roll har förändrats över tid. Dels kommer teorin att fungera som analysprincip. Vi kommer även att använda begrepp från Erving Goffmans rollteori: framförallt selvet som en ständigt föränderlig produkt av det sociala mötet1.

Nedan redogör vi för begreppen aktör, nätverk, samt translationsprocesser, från aktör-nätverksteori, samt utvecklar hur teorin kan fungera som analysprincip. Därefter redogör vi för två begrepp från Goffmans rollteori;

1. Vi utgår från Analyser med aktør-netværksteori av Lise Justesen då vi redogör aktör-nätverksteori, nedan, samt Erving Goff man – Hverdagslivets rollespil av Søren Kristiansen då vi redogör för Goff mans rollteori. Se Kilder för fullständig källhänvisning.


206

det dramaturgiska perspektivet och det sociala selvet.

AKTØR-NÆTVERKSTEORI Det som är konkret eller kan observeras i någon situation –relationer- utgör grunden för en analys i aktör-nätverksteori, samtidigt som det är en fl ytande gräns mellan sociala och materiella fenomen. En fl ytande gräns, i det här fallet, betyder t.ex. att fängelsemuren är beroende av fångvaktarna för att uppfattas som ett hinder (Justesen 2017: 365-6)2. Aktörer eller nätverk är heterogena, vilket betyder att de inte har någon fast grund i antingen något materiellt eller socialt fenomen. Aktören kan uppfattas som en stabilitet i ett nätverk av relationer som ständigt förändras (se defi nition av nätverk nedan). Latours defi nition av aktör är: ”hvad som helst, der modifi cerar tingenes tilstand ved at gøre en forskel” (Latour 2005: 71). Den generella defi nitionen omfattar både s.k. humana och icke-humana aktörer; en icke-human aktör är t.ex. fängelsemuren ovan.

Aktörens identitet och handlingar beror på nätverket den ingår i men omvänt så gäller det också att ett nätverk är en mängd relationer mellan aktörer (Justesen 2017: 366). Därför menar Justesen att aktör-nätverksteori skulle kunna kallas för anti-essentialistisk.

Då nätverk iakttas över tid kan det framträda stabiliteter eller s.k. ”black boxes”; som t.ex. något vetenskapligt faktum, någon teknik eller organisation. En stabilitet av den här sorten uppstår genom s.k. translationsprocesser – förskjutningar och förändringar bland aktörerna och i nätverket – som gör att något utspritt framstår som sammanhängande (Justesen 2017: 367) T.ex. då en mängd aktörer framstår som en organisation. Egenskaperna hos aktör-nätverksteori, som är beskrivna ovan, kan också fungera som analysprinciper (Justesen 2017: 369-70) enligt metoderna 1-3). 1) En aktör kan placeras in bland en mängd aktörer i ett eller fl era nätverk (kartläggning). 2) Vilken aktör som är central i nätverket kan framgå av analysen, och inte avgöras på förhand (agnostisk). 3) Black boxes och translationsprocesser kan endast iakttas över tid (förändring).

ROLLETEORI

Det sociala mötet, generellt, enligt Goffman, är en situation med människor som riktar sin uppmärksamhet (mot något föremål), i en sorts överenskommelse3 att bevara ordningen (Kristiansen 2005: 195). Defi nitionen av det sociala mötet bestäms gemensamt av de som ingår i situationen genom att de spelar roller i förhållande till varandra. Kristiansen förklarar två underliggande begrepp i Goffmans teori om rollspel, han kallar dem för det dramaturgiska perspektivet och det sociala selvet (”det dramaturgiske perspektiv” och ”det sociale selv”).2. Vi utgår från Analyser med aktør-netværksteori av Lise Justesen då vi redogör aktör-nätverksteori, nedan, samt Erving Goff man – Hverdagslivets rollespil av Søren Kristiansen då vi redogör för Goff mans rollteori. Se 6. för fullständig källhänvisning.3. Goff man beskriver överenskommelsen dels med begrepp från spelteorin dels som ritual (Kristiansen 2005: 204-15).


207

Med det dramaturgiska perspektivet, säger Goffman att någon som spelar en roll presenterar samtidigt en bild av ett selv, ett ansikte visas upp. T.ex. läraren som presenterar en bild av ett selv som seriös, genom rummet den väljer att låta sig synas i (kulissen), sakerna den omger sig av (rekvisitan) och sättet den utrycker sig på (intrycket). Goffman skiljer mellan intrycket som ges (”gives”) och avges (”gives off”), d.v.s. okontrollerat. Bilden eller ansiktet som presenteras inför andra kan sägas tillhöra frontstage, medan bilden som fi nns före och efter det sociala mötet kan sägas tillhöra backstage (Kristiansen 2005: 200-2). Vi kan observera hur någon träder in i och träder ut ur roller, i själva övergången mellan frontstage och backstage, menar Goffman (Goffman 1959: 123).

Det sociala selvet uppstår i en förhandlingsprocess mellan någon som uppträder och en publik. I det sociala mötet och själva scenen där situationen utspelar sig, uppstår ett selv som en dramatisk effekt. Kristiansen skriver om Goffmans selvbegrepp: ”Selvet är så at sige resultatet af den forhandlingsprocess, der udspiller sig mellem en optrædende, der præsenterer et ansigt, og et publikum, der modtager og reagerer på denne selvpræsentation” (Kristiansen 2005: 216). I förhandlingsprocessen ingår att bevara ordningen, vilket betyder att undvika sådant som verkar hotfullt för det egna selvet, och sådant som verkar hotfullt för andras selv. Kristiansen refererar även till Andrew Weigert, bl.a., som menar att selvet uppstår för att göra tillvaron meningsfull, i en i övrigt förfrämligande tillvaro, vi skapar så att säga ideella rolleidentiteter (Kristiansen 2005: 203-4).4

NÅGRA KOMMENTARER INFÖR DISKUSSIONEN OCH ANALYSEN Kanske är det mer naturligt att tala om en aktör eller ett nätverk än ett selv, i förhållande till föreningen Urbania, t.ex.5 Om vi tänker på ett selv ungefär som företagsidentitet (corporate identity), så är det även naturligt att tala om ett selv i förhållande till föreningen Urbania. Nedan vill vi förklara hur Urbania, t.ex., kan betraktas dels som en aktör eller ett nätverk, dels som ett selv, genom att ange några likheter mellan teorierna.En likhet mellan uppkomsten och fortvaron av någon aktör (i ett nätverk) och selvet som en ständigt föränderlig produkt (av det sociala mötet) är att det inte är nödvändigt att anta att det faktiskt fi nns något sådant som en aktör eller ett selv, utan en aktör eller ett selv är en produkt eller ”dramatisk effekt” (Goffman 1959: 244-5) av sådant som fi nns dokumenterat och kan observeras, t.ex. genom dokument eller intervjuer som har beskrivits ovan. En annan likhet är att en aktör (black boxes eller translationsprocesser) eller ett selv endast kan iakttas över tid. Det fi nns även likheter mellan translationsprocesser och övergången mellan frontstage och backstage. Under kortare eller längre perioder kan det uppstå stabiliteter, som organisationer, vilket skulle kunna vara analogt till att någon träder in i en (ny) roll.

4. Se Weigert 1981: 291-293, samt McCall & Simmons 1966: 252-3.5. På sin hemsida presenterar Urbania sig själva i första hand som en förening (Urbania, Hemsida, 2018).


208


209

ANALYSE

Da Urbania først ble etablert i 2009 var de rundt 50 personer. De vokste seg raskt til rundt 200 medlemmer, hvilket de også kan telle idag. I løpet av de ti årene som snart har gått har det selvsagt kommet fl ere mennesker til men det har også falt en del fra. Barnefamilier utmerker seg som den gruppen som oftest faller fra mens eldre, enslige, akademiske kvinner holder stand (intervju, Urbania, 2018).

ALMENNBOLIGER

I utgangspunktet ønsket Urbania å tilby fl ere boformer. Leieboliger, andelsboliger og eierboliger. Men å samle alle disse boformene i et og samme byggeri er utfordrende. Samtidig har Urbania et ønske om en mangfoldig beboerrepresentasjon. Med mennesker fra ulike samfunnslag og bakgrunner. For å oppnå denne mangfoldigheten kan det å tilby en lavere leie enn hva man normalt ser i tilsvarende leiemål være effektivt, da et bredere spekter av mennesker vil ha råd til leien. Derfor ble det besluttet, etter anbefaling av Kuben, at Urbania skulle bygges som allmennboliger. På den måten kan leien reduseres på grunn av støtten man mottar ved å bygge slike boliger. (trafi k-, bygge- og boligstyrelsen, Leje af almene boliger, 2018)

Når det er lejeboliger får det støtte af kommunen, i den forstand at kommunen betaler noget – men dét de ligger ud skal du betale tilbage ... det er ikke Urbania, der tager lånet, det boligselskabet AKB, som er et byggeselskab der bygger det og KAB, der administrer udlejningen af ejendommene. (Urbania, Interview, 2018)

KAB SOM RÅDGIVER

Urbania gikk først i dialog med FSB, men ble senere henvist til KAB, som idag er deres partner og rådgiver i utarbeidelsen av et bæredyktig, sosialt bofelleskap i byen. KAB, Københavns allmennyttige boligselskap, tar på seg oppgaven med å realisere dette prosjektet. KAB som er en administrasjons organisasjon. Dere organiserer prosjektet og er leid inn av AKB, København som er byggherrer.

Urbanias visjon om et bæredyktig, sosialt fellesskap treffer på mange måter KAB sin allerede veletablerte profi l. KAB kan blant annet tilby BasisBoligen, et forsøksprosjekt i samarbeid med Københavns Kommune. Boligen er en liten men billig ungdomsbolig som både skal ha en attraktiv beliggenhet, samtidig som det skal sette fokus på bæredyktighet og fellesskap (KAB, BasisBoligen, 2018). At KAB velger å samarbeide med Urbania med deres ideologi og visjoner er på mange måter ikke overraskende da fl ere av deres tidligere prosjekter og tydelige standpunkt hva gjelder boliger refl ekterer noen av de samme verdiene og ønskene som Urbania stiller.

Arbeidet med å fi nne en tomt til det ambisiøse prosjektet har lenge vært pågående. Tomten skal ligge sentralt og er et punkt som gjør prosessen noe besværlig, men likevel er det et punkt Urbania ikke er villige til å gå tilbake på. Anders Olsen, styreleder i Urbania sier til KAB Inblik i september 2017:


210

Urbania er et ønske om at fi nde en ny måde at bo på i byen med et mangfoldigt fællesskab som ramme {...} Vi har drøftet det her med at bo i byen meget nøje - også fordi det er så vanskeligt at fi nde en grund - og på det punkt går vi ikke på kompromis. Men det må gerne være et sted, hvor der er udfordringer omkring integration, for vi vil gerne indgå i et større fællesskab i bydelen. (KAB Inblik, nr. 3, sep. 2017)

RAMMEBELØP

En av reglerna som gäller för alla almendbolinger är att de måste hålla sig inom ett så kallat rambelopp, det vill säga att en almendboling inte får ta emot extern fi nansiering i Köpenhamns kommun.

Lagen om rambeloppet skapades för att garantera att hyran i en almendboling förblir relativt låg, då hyrespriset alltid baseras på krona per kvadratmeter. Därför får priset per kvadratmeter i nybyggandet av en almendboling aldrig överstiga 25 000 kr, vilket skall inkludera allt; byggnation, grund och arkitektarvode.

Detta är en av anledningarna till att KAB har pausats processen, de är fortfarande i förhandling om priset för grunden. Anledningen till att förhandlingarna tagit så lång tid är att varje krona KAB kan få ner priset för grunden, blir ytterligare en krona som kan läggas på konstruktionen.

AKB, KØBENHAVN SOM BYGGHERRE

AKB København blir byggherren for dette prosjektet. På deres egen hjemmeside uttaler Bjørn Petersen, formann for Boligselskabet AKB, København, at de ser en klar fordel i å være byggherre for Urbania. AKB København gir uttrykk for at de ønsker å bidra til en bæredyktig fremtid. I likhet med Urbania legger de sosiale, miljømessige og økonomiske aspekter i begrepet bæredyktighet (akb-kbh, bæredyktig helhed, 2018) og er på den måten en passende byggherre med tanke på Urbania sine verdier.


211

AKB København, som byggherre, imøtekommer både Urbania sine ønsker om en sentrumsnær tomt1 og ønsket om ca 100 boliger til deres egne medlemmer. Målet er å bygge både boliger og offentlige servicetilbud på tomten på hjørnet av Lundtoftesgade og Borups Allé. Byggeriet skal romme omtrent 10.000 - 12.000 m2 i etasjemeter hvor rundt 10.000 skal brukes til boliger. På tomten eksisterer det allerede en bebyggelse som rommer en dagligvarebutikk. Butikken skal erstattes og få nye lokaler i byggeriet som, forhåpentligvis, blir oppført om en tre års tid. Butikken ønskes plasseres i stueetasjen og byggherre ser for seg at den skal romme omtrent 1000 m2. Urbania ønsker som kjent å vende seg ut mot byen, noe både KAB som nærmeste rådgiver, samt AKB som byggherre, kan stille seg under. Ønsket om å bidra til lokalsamfunnet og dele fellesskapet er et sentralt ønske i realiseringen av prosjektet. Derfor vil stueetasjen også romme andre offentlige tilbud som café, verksteder og ulike fellesarealer.

STARTREDGJØRELSE TIL LOKALPLAN

Prosjektets omfang krever en lokalplan, derfor igangsettes en startredgjørelse i 2017 (Startredgjørelse for lokalplan “Lundtoftegade Syd (Urbania)”, Nørrebro, 2017). Anders Olsen sier til minby.dk i desember 2017:

Ambitionerne og håbene er mange for det nye projekt. Indtil videre har Teknik- og Miljøudvalget godkendt en såkaldt startredegørelse, der indikerer, at den politiske opbakning til projektet er til stede. Det betyder også, at arbejdet med lokalplanen nu kan gå i gang. Efter planen skal der laves en arkitektkonkurrence, og så skal byggeriet gerne stå færdigt i 2021.

Startredgjørelsen er med andre ord igang og COBE blir kontaktet for å utarbeide materiale til dette. Den eksisterende bebyggelsen i området består i hovedsak av typiske karréhus i fem og en halv etasjer med grønne hageanlegg og parkering. Likevel fi nnes det en del relativt høy bebyggelse på den vestlige siden av Lundtoftegade med 13 etasjer høye boligblokker. Både Lundtoftegade og Borups Allé har brede gateprofi ler og TDC sin bygning, med sine 10 etasjer og dobbelt så høyere teletårn, blir en markant bygning i det ellers relativt generiske området. Ønsket er at det nye byggeriet skal, på mange måter, fungere som en forbindelse mellom de to forskjellige uttrykkene som fi nnes i området. Samtidig som det på stueplan skal åpne opp og virke inviterende og betryggende for lokalsamfunnet. I startredgjørelsen COBE bidrar med materiale til ser de for seg at bygget både skal referere til teletårnet og de høye boligblokkene på den vestlige siden av Lundtoftegate samt den klassiske, københavnske karrébebyggelsen (Forslag til startredgjørelse, 2017).

Det her er et mulighedsstudie. Det som mulighedstudiet gik ud på var både at programmere sitet, men også at se på en startredegørelse. Hvor højt skal man bygge? Hvor tæt skal man bygge? (COBE, intervju, 2018)

At interessen for området er tilstede står klart frem gjennom intervjuet vi hadde med COBE. De hadde en stor interesse for stedet som både rommet 1. Tomten skal ikke ligge lenger enn 5 km unna Rådhusplassen.


212

samfunnsmessige og bygningsmessige utfordringer. COBE ble gitt oppgaven av KAB. Byggeriet skal bygges med fokus på Urbania som sluttbruker.

- Urbania har stilt oppgaven- KAB har tatt på seg oppgaven med å administrere den- AKB er byggherrer og eier av tomten - COBE, som arkitekter, var med på å levere materiale til en startredgjørelse

I og med at Urbania er sluttbruker og samtidig er de som har stilt oppgaven er det naturlig å anta at det har vært kommunikasjon mellom Urbania og arkitekten. Men det har ikke vært tilfelle. I perioden COBE utarbeidet materiale til startredgjørelsen var de kun i kontakt med KAB som var deres oppdragsgiver og Teknik- og Miljø forvaltningen.

“...Vi præsenterede det her til direktøren for KAB også havde de nogle forskellige projektledere tilknyttet. Så var vi også inde og præsenterer det for en sagsansvarlig hos Teknik- og Miljø forvaltningen, som skulle stå for det indledende lokalplanarbejde.” (intervju, Urbania, 2018)

Sier Thomas Krarup i nevnte intervju. Arbeidet dreide seg i hovedsak om området og hvordan byggeriet kunne henvende seg til omgivelsene. KAB kunne bruke materialet som var blitt lagt frem til å få innvilget startredgjørelsen slik at arbeidet med en lokalplan kunne gå igang. Men om Urbania kunne bruke dette som et fysisk utgangspunkt for sitt fellesskap er noe mer uklart da de ikke har vært en del av foreløpige prosessen. Urbania har hele veien hatt en klar visjon om hvem de er og hva de ønsker. En visjon som har stått stødig hele veien og som de også vil være urokkelige ved videre (intervju, Urbania, 2018).

URBANIA SOM ORGANISASJON

Intressegruppen Urbania skapades då två olika grupper med samma mål fördes samman och gick ihop för 10 år sedan. Den ena gruppen som nyligen hade grundats bestod av en samling äldre människor där många var i ett skede av livet där barnen har fl yttat hemifrån, därför beslutade de att gå ihop och skapa ett bofællesskab. Den andra gruppen bestod av unga småbarnsföräldrar där många hade 15 till 20 års erfarenhet av att bo kollektivt och samma. Dessa två stötte ihop då båda grupperna letade efter en grund att bygga på och beslutade att gå ihop till en organisation. Gemensamt för båda grupperna var en stark vilja att tillsammans försöka skapa en ny typ av byggnad där det sociala står i centrum, med fokus på mångfald i ålder, bakgrund och etnicitet.

I liknande intressegrupper utgörs majoriteten av medlemmarna, av människor med samma ålder, bakgrund och värderingar, vilket även stämde för de båda tidigare grupperna. Den nya gruppen Urbania hade vid detta tillfället redan tagit ett stort steg för att skapa den diversitet de ville uppnå, ”en plats för alla”. Tillsammans satt de sig ner och under en lång process av möten, dialoger och workshops utformade urbaniagruppen en samling värderingar, krav och regler för hur livet i byggnaden skulle se ut, med syftet att skapa


213

omständigheterna för ett optimalt boende.

Vi vil skabe et hus, hvis bæredygtighed er på højde med de mest miljø og ressourceansvarlige boformer. Vi vil skabe et hus, der understøtter vores moderne livsstil i byen. Vi vil skabe et hus, der har plads til forskellighed og er inkluderende både for husets beboere og for lokalmiljøet. Vi vil skabe et hus, der har en arkitekonisk kvalitet, der underbygger det sociale samvær beboerne imellem. Vi vil skabe et hus der udfordrer den traditionelle boform, et hus hvis lejligheder ikke er pengemaskiner. Vi vil bo i et urbant, bæredygtigt og socialt bofællesskab, der inspirerer vores omgivelser. (Urbania, 2014 s. 2)

Detta manifest är inte bara en lös grund till byggnaden som de tänker låta byggherren vifta åt sidan. Primära målet är inte att bygga ett hus till sig själva, som man kan tro vid första anblick. Brutto værdi- og funktionsprogramet, med målet om en byggnad som understödjer det sociala umgänget, går före medlemmarna själva. Idag är 83% av medlemmarna äldre, ensamstående, akademiska kvinnor. Mångfaldigheten som defi nieras som 10%, 30%, 60%, prioriteras över att garantera en plats för sina medlemmar.

Projektet som beskrivs har två delar, den första och primära delen handlar om att bygga ett hus med optimala förutsättningar för ett bofællesskab. Den andra delen är ett experiment som härstammar ur viljan att skaka om påsen, att utmana många av de regler och konventioner som defi nierar hur dagens bostäder byggs.

“Vi bygger bostäder som vi gjorde för 100 år sedan och de är de vi gärna vill göra upp med och säga: kan vi gör det annorlunda eller göra de på ett nytt sätt.”

säger Michael Soja Høxbroe, ursprunglig medlem och representant från Urbana, som för tillfället bor i en av de få existerande bofælleskaben i Köpenhamn. Michael föreställer sig att huset blir byggt helt utan centralvärme och att det åtta etage höga huset skall vara byggt helt utan trappor och av trä. Utöver de fysiska byggnadskraven säger Michael: ”för mig är det helt grundläggande att vi är en del av byn, att vi tar bussen, åker med metron och arbetar i byn, vi ska ge något till staden vi ska inta vara en isolerad enhet.” Därför är ett krav att grunden inte är placerad längre än 5 km från rådhusplatsen. Detta bidrar till den ekonomiska utmaningen, att ett almenboling inte får byggas för mer än 25 000 kr per kvadratmeter.Urbania kommer inte med några bud på hur många av dessa ting som ska utföras i praktiken, de har på så sätt ett stort förtroende för arkitekters och ingenjörers förmåga.

Varför har detta ideologiskt grundade, och med sin uttalade målsättning om att ”inte vara en pengamaskin” samt tydligt experimentella natur, väckt stort intresse och lockat fl era stora byggherrar? Innan KAB/AKB som blev den slutgiltiga byggherren var FSB väldigt nära på att genomföra projektet men blev i sista stund nedröstat, innan dess erbjöd sig Per Høpfner ur Høpfner Projects ApS under ett tidigt möte att fi nansiera det hela.


214

Det bygger på den unika gruppen, Urbania med ca 230 medlemmar erbjuder en unik expertis och insikt i hur ett kollektiv skall grundas för att fungera och skapa en stark social gemenskap. De använder sig själva som rådgivare och den egna erfarenheten av att bo i bofællesskab till att skapa de bästa förutsättningarna och lägga den sociala grunden.

Även Köpenhamns kommun har stort förtroende för Urbanias speciella expertis, så stort att de har gått med på att ge dem dispens att behålla de 25% av bostäderna som vanligtvis tillfaller kommunen i bygget av almendbolinger. Anledningen till detta är att låta gruppens mål om en social gemenskap riktigt slå rot, så att gemskapen kan leva vidare långt efter de ursprungliga medlemmarna har fl yttat ut.

DISKUSJON

Som tidligere nevnt, presenterer Urbania et bilde av seg selv som et mangfoldig bofellesskap. Men realiteten vil mest sannsynlig bli et relativt monotont fellesskap med en overvekt av eldre, akademiske kvinner (Intervju, Urbania, 2018). Deres ønske om mangfoldighet faller dermed litt i grus. Under intervjuet med Michael Soja Høxbroe konfronterte vi han med dette dilemmaet da vi kunne se for oss at det krever en spesiell type innstilling å bo i et slikt fellesskap. En innstilling som ikke nødvendigvis gjør seg gjeldende blant en mangfoldig gruppe mennersker. Han sier til oss:

“[...]Der er de der monogrupper, hvor man laver et fællesskab i sin egen omgangskreds. Ikke at vi ikke bliver en meget ensrettet gruppe, vi henvender os jo til akademisk lag. Der er ikke nogen an den generations indvandrer i vores gruppe stort set, så er de akademikere i et andet akademisk miljø, der er fl yttet til Danmark. På den måde er vi ikke mangfoldige, men vi er i hvert fald mangfoldige i aldersspredning og ift. hvad folk laver.”

Deres frontstage er fremdeles intakt som det mangfoldige fellesskapet. Både fordi prosjektet ikke er ferdigstilt enda og de fremtidige beboerne vet man foreløpig ikke hvem er. Samtidig støtter de ulike aktørene, som samarbeider med dem, opp om dette bildet Urbania maler av seg selv. Deres backstage derimot viser en annen side av saken da medlemmene som i dag er representert ikke er en mangfoldig gruppe mennesker. Samtidig vil mange påstå at det kreves en viss type innstilling for å bo i et slikt fellesskap, dermed vil beboerrepresentasjonen på mange måter bli relativt monoton.

“[...] Der er et issue […] Børnefamilierne de forsvinder, også er der efterhånden overvægt at ældre akademiske kvinder.”

I denne oppgaven har vi forsøkt å se på hvorvidt Urbania kan betraktes som et selvbygg eller ei, da oppgaven vi har blitt gitt omhandler nettopp selvbygg. I selvbygg inngår et antall komponenter. Disse er så langt i denne sak en byggherre, rådgivere og eksperter, en sluttbruker, en oppgavestiller. Blant disse rollene kan Urbania kun stille seg bak to av dem, oppgavestiller


215

og etterhvert sluttbruker. Hvordan kan dette da betraktes som selvbygg? På den ene side er det Urbania som har stilt oppgaven om å bygge et hus til dem selv. De er dermed en del av hele prosessen. På den annen side har de gitt fra seg en del roller som på mange måter er essensielle med tanke på et selvbygg. De er ikke sin egen byggherre ei heller tegner de det selv. Likevel har Urbania en sterk innfl ytelse og klare tanker om hva byggeriet til slutt skal bli, da det er de selv som er sluttbrukere. Oppgavens tema har med andre ord ikke spillet en like relevant rolle som først antatt.

KONKLUSJON

På samme måte som 70-tallets bofellesskap er Urbania i opprør med det etablerte samfunnets normer og verdier. Gjennom prosessen gjør det seg derimot klart at Urbania, til tross for det lignende verdigrunnlaget innskriver seg i den normative byggeprosessen, et slags ritual.

Utgangspunktet til Urbania har vært, og er fremdeles, en interesseorganisasjon, med klart mål om å bygge en bygning som skal huse deres fellesskap. Internt har visjonen stått stødig gjennom hele prosessen. Men til tross for et stabilt verdigrunnlag, uttrykt i Brutto værdi- og funktionsprogramet, har Urbania måttet inngå i en del kompromissfylte samarbeid som har ført til at deres rolle har endret seg gjennom prosessen. Gjennom disse kompromisser ser vi at Urbania får mulighet for innfl ytelse i prosessen. Samtidig er det eneste vi kan se av Urbania så langt i prosessen selve tomten huset, forhåpentligvis, skal ligge på.

Å bo i byen har vært en viktig aspekt i visjonen og til tross for anbefalinger om tomter lenger utenfor byen har Urbania vært urokkelige på punktet som omhandler den bymessige konteksten. Da Urbania inngikk et samarbeid med AKB og KAB utfordret det tanken om å være herre i eget hus, som ellers har fungert som en grunnsten. En stor del av ansvaret ble gjennom dette samarbeidet fl yttet over på KAB som organisator og AKB som byggherre.

I arbeidet med lokalplanen har sentrum av nettverket fl yttet seg. Således ser vi at Urbania i rollen som intresseforening er blitt mindre relevant.

Urbania har delegert oppgaver til ulike aktører og dermed selv tatt et skritt tilbake, da verdigrunnlaget, på dette tidspunkt i prosessen, er irrelevant. Startredgjørelsen tar ikke verdigrunnlaget i betraktining, da prosessen på dette tidspunkt kun dreier seg om kontekstbaserte vurderinger.

Sluttbrukeren, som hele veien er Urbania, er gjennom alle stadier mer eller mindre til stede. Man kan argumentere for at Urbania er mindre til stede ettersom fokuset på dette stadiet er å få godkjent en startredgjørelse og etterhvert en lokalplan.


216

LITTERATURLISTE

Andreasen, Karen (2016): Startredegørelsen, Aalborg Kommune

COBE (2017): Volumestudier

Goffman, E. (1959): The presentation of Self in Everyday Life. Doubleday Anchor Books.

Justesen, L. (2017): Analyser med aktør-netværksteori. I: Jä rvinen, M. og Mik-Meyer,N. (red.): Kvalita v Analyse, Syv Traditioner. Hans Reitzels Forlag.

Kristansen, S. (2005): Erving Go man – Hverdagslivets Rollespil. I: Jacobsen, M. H. og Kristansen, S.: Hverdagslivet. Sociologier om det upå agtede.

Udlændinge-, Integrations- og Boligministeriet (2016): Fremtidens bofællesskaber, Dansk Bygningsarv

Urbania (2014): Urbania Vision og Værdier

Urbania (2017): Brutto værdi- og funktions program, Kuben Management

NETTSIDER

AKB, København: Beboerdemokrati, In: http://www.akb-kbh.dk/beboer/beboerdemokrati (set: 30.09.18)

Akb-kbh, bæredyktig helhed, 2018: http://www.akb-kbh.dk/bæredygtigt-akb-københavn (Sett 28.09.2018)

AKB, København: Hvem er KAB?, In: http://www.akb-kbh.dk/beboer/hvem-er-kab (set: 30.09.18)

COBE: Approach, In: http://www.cobe.dk/about (set: 30.09.18)

KAB, BasisBoligen: https://www.kab-bolig.dk/om-kab/by-og-boligudvikling/basisboligen (sett: 26.09.2018)

KAB Inblik, nr 3, sep. 2017:https://ipaper.ipapercms.dk/KABBoligadministration/KABindblik/kab-indblik-nr-3-2017/?page=22 (sett: 27.09.2018)

Kuben Management: Mission, In: https://kubenman.dk/kuben-management/om-os/kuben-management/ (set: 30.09.18)

Københavns Kommune, Startredgjørelse for lokalplan “Lundtoftegade Syd (Ur-bania)”, Nørrebro, 27.11.2017: https://www.kk.dk/indhold/teknik-og-mil-joudvalgets-modemateriale/27112017/edoc-agenda/5c6605c9-df65-4a3c-85c2-0dac01f39564/20aae575-a5c7-4eba-94d8-d64381f27336 (Sett 26.09.2018)


217

minby.dk, “Lundtoftegade får 100 nye boliger”, desember 2017: https://minby.dk/2017/12/06/30842/lundtoftegade-faar-100-kollektive-boliger/ (sett: 28.09.2018)

Trafi k-, bygge- og boligstyrelsen, Leje af almene boliger, 23.05.2018: https://www.trafi kstyrelsen.dk/DA/Bolig/Bolig/Almene-boliger/Leje-af-al-mene-boliger.aspx (sett: 26.09.2018) https://da.wikipedia.org/wiki/Almen_bolig (sett: 26.09.2018) https://da.wikipedia.org/wiki/Almen_boligorganisation (sett: 26.09.2018) https://da.wikipedia.org/wiki/KAB (sett: 26.09.2018)

Forslag til startredgjørelse, 2017: https://www.kk.dk/sites/default/fi les/edoc/5c6605c9-df65-4a3c-85c2-0dac01f39564/17ada7a6-33bb-4029-8393-6ded5827ba5b/Attachments/19241178-25322187-7.PDF (Sett 28.09.2018)

minby.dk, “Lundtoftegade får 100 nye boliger”, desember 2017: https://minby.dk/2017/12/06/30842/lundtoftegade-faar-100-kollektive-boliger/ (sett: 28.09.2018)

INTERVJUER

Intervju med representat fra Urbania, Michael Soja Høxbroe, 24.09.2018

Intervju med COBE, Thomas Krarup, 20.09.2018

Intervju med KAB, Bjørn H. Askholm, 28.09.2018


218


219

PRAK

SISF

ORM

ER

EFTE

RÅR

2018

Cr

oqui

sloka

let

Mag

asin

bygn

inge

n in

dgan

g D

06-0

9-20

18 1

2:58

Der t

ages

forb

ehol

d fo

r eve

ntue

lle æ

ndrin

ger i

pro

gram

met

:-)

TIDS

PLAN

PRA

KSIS

FORM

ER E

201

8 man

dag

tirsd

agon

sdag

tors

dag

fred

aglø

rdag

sønd

agUG

E 36

03-0

9-18

04-0

9-18

05-0

9-18

06-0

9-18

07-0

9-18

08-0

9-18

09-0

9-18

OPGA

VE IN

TRO

& T

EORI

CASE

/ M

ETOD

EAN

ALYS

E OG

KON

KRET

E CA

SES

TEOR

I OG

ANAL

YSE

kl 9

-10

kl 1

0-11

kl 1

1-12

kl 1

2-13

kl 1

3-14

Mar

iann

e S

Våla

ndLa

ve /

konf

irmer

e af

tale

r om

inte

rvie

wkl

14-

15

Case

stud

ier/

Prob

lem

form

uler

inge

n. T

ekst

er:

Lave

/ ko

nfirm

ere

afta

ler o

m in

terv

iew

kl 1

5-16

Vaab

en/H

umle

+ R

iene

cker

/Str

ay-Jø

rgen

sen

Vejle

dnin

g 2

timer

(afta

l med

vej

lede

r)

UGE

3710

-09-

1811

-09-

1812

-09-

1813

-09-

1814

-09-

1815

-09-

1816

-09-

18TE

ORI O

G AN

ALYS

Ekl

9-1

0Ek

ster

nt a

rran

gem

ent i

loka

let -

Ram

bøll

Diag

ram

mer

- An

ders

Her

mun

dkl

10-

11kl

11-

12Je

sper

Bon

de -

Egen

pra

ksis

kl 1

2-13

Teks

tlæsn

ing

og R

esea

rch

kl 1

3-14

Teks

tlæsn

ing

og R

esea

rch

Lave

inte

rvie

ws

Vejle

dnin

g 2

timer

(afta

l med

vej

lede

r)Te

kstlæ

snin

g og

Res

earc

hkl

14-

15

Lave

inte

rvie

ws

Lave

inte

rvie

ws

kl 1

5-16

UGE

3817

-09-

1818

-09-

1819

-09-

1820

-09-

1821

-09-

1822

-09-

1823

-09-

18OP

GAVE

NS D

ISPO

SITI

ON &

DIA

GRAM

kl 9

-10

Arne

Cer

mak

- Ur

ban

Pow

erkl

10-

11kl

11-

12Th

omas

Mon

drup

DGN

B Pr

ojec

tsTe

kstlæ

snin

g og

Res

earc

hkl

12-

13kl

13-

14Om

at s

kriv

e en

opg

ave

13.0

0 B

esøg

hos

Pou

l Høi

lund

på

Norr

ønTe

kstlæ

snin

g og

Res

earc

hkl

14-

15

Mar

iann

e St

ang

Våla

ndVe

jledn

ing

2 tim

er (a

ftal m

ed v

ejle

der)

Bred

gade

36B

, 4tv

, 126

0 Kb

h K

kl 1

5-16

UGE

3924

-09-

1825

-09-

1826

-09-

1827

-09-

1828

-09-

1829

-09-

1830

-09-

18O

PGAV

ESKR

IVNI

NGkl

9-1

0kl

10-

11SK

RIVE

-RO

SKRI

VE-R

OSK

RIVE

-RO

SKRI

VE-R

OSK

RIVE

-RO

kl 1

1-12

kl 1

2-13

kl 1

3-14

Vejle

dnin

g 2

timer

(afta

l med

vej

lede

r)kl

14-

15

kl 1

5-16

UGE

4001

-10-

1802

-10-

1803

-10-

1804

-10-

1805

-10-

1806

-10-

1807

-10-

18O

PGAV

ESKR

IVNI

NG +

PER

SPEK

TIVE

RING

kl 9

-10

EKSA

MEN

kl 1

0-11

kl 1

1-12

kl 1

2-13

Sene

st 1

2.00

upl

oad

af a

fleve

ring

kl 1

3-14

Vejle

dnin

g 2

timer

(afta

l med

vej

lede

r)EK

SAM

ENkl

14-

15

kl 1

5-16

UGE

4108

-10-

1809

-10-

1810

-10-

1811

-10-

1812

-10-

1813

-10-

1814

-10-

18DI

GITA

L INF

ORM

ATIO

NSHÅ

NDTE

RING

kl 9

-10

Revi

t - K

ADK

Revi

t - K

ADK

Revi

t - K

ADK

Revi

t - K

ADK

Revi

t - K

ADK

kl 1

0-11

kl 1

1-12

Mor

ten

Myr

up Je

nsen

Mor

ten

Myr

up Je

nsen

Mor

ten

Myr

up Je

nsen

Mor

ten

Myr

up Je

nsen

Mor

ten

Myr

up Je

nsen

kl 1

2-13

Ture

Slo

t Bun

dgaa

rdTu

re S

lot B

undg

aard

Ture

Slo

t Bun

dgaa

rdTu

re S

lot B

undg

aard

Ture

Slo

t Bun

dgaa

rdkl

13-

14kl

14-

15

IT a

udito

rium

D1

IT a

udito

rium

D1

IT a

udito

rium

D1

IT a

udito

rium

D1

IT a

udito

rium

D1

kl 1

5-16

kl 9

.30

- 14.

00Fi

lm -

The

new

Rijk

smus

eum

.

film

en v

arer

4 ti

mer

!M

en v

i tag

er e

n pa

use

unde

rvej

s :-)

Clau

s Bja

rrum

- Yd

else

r og

vilk

år

fra

12:3

0 M

ulig

hed

for g

rupp

e ve

jledn

ing

med

M

aria

nne

- efte

r afta

le

TEOR

I 1 :A

NT o

g pr

aksis

teor

iM

aria

nne

S Vå

land

Te

kste

r: Ju

stes

en +

Nie

lsen

Stud

eren

de fo

rebe

rede

r fre

mlæ

ggel

se &

un

derv

isere

gen

nem

læse

r opg

aver

Stud

eren

de fo

rebe

rede

r fre

mlæ

ggel

se &

un

derv

isere

gen

nem

læse

r opg

aver

kl 9

.00

Intr

oduk

tion

til h

ele

Kurs

us v

ed A

nder

s He

rmun

d. M

ødes

i gr

uppe

rne

med

und

ervi

sere

&

teks

tpen

sum

intr

oduc

eres

.Cl

aus B

jarr

um -

Org

anise

ring

og sa

mar

bejd

sfor

mer

TEO

RI 3

: Nar

rativ

teor

iM

aria

nne

S Vå

land

Teks

ter:

Fran

dsen

m.fl

.

BIM

og

Bygg

erie

ts D

igits

alise

ring

Ande

rs H

erm

und

TEO

RI 2

: Rol

lete

ori

Mar

iann

e S

Våla

ndTe

kste

r: Kr

istia

nsen

/Gof

fman

n

9:30

- 10

:30

i Fes

tsal

enAr

kite

kten

i ud

vikl

ings

land

e - J

ørge

n Ek

sem

ose

Krist

ian

Krei

ner -

Ana

lyse

r fra

virk

elig

hede

n

Susa

nne

Man

ly -

Herm

ann

Inte

rnat

iona

l Gr

uppe

dyna

mik

ker

Grup

peda

nnel

ser

Mar

garid

a Nz

uzi W

aco

Stra

tegi

sk D

esig

n-er

farin

ger f

ra H

LT o

g SL

A10

:00-

10:3

5 M

asas

hi K

ajita

, Inc

lusiv

e de

sign

10:3

5-11

:10

Rene

Sør

ense

n, S

Bi A

albo

rg U

ni11

:10-

11:4

5 An

drea

s Lau

esen

, For

ce 4

Arc

hite

cts

11:4

0-12

:00

Que

stio

ns/D

iscus

sions

Jørg

en E

skem

ose

- Int

ervi

ewTe

kst:

Brin

kman

n og

Tan

ggaa

rd


PRAK

SISFORM

ER 2018


PR A K SISFOR M ER 2018A f r appor ter i ng a f k u rsu sfor løb 6 -u gersblok for BA 5. seme ster

PRAK

SISFORM

ER 2018

MM ERR 2018A k forr BAB 5. seme sterf rf appor ter i n

ORORPR AAAAA K SISFOrsblokng a f k u rsu sfs fs fs fs fs or løb 66 -u ger

M

forside_praksisformer_2018_ah.indd 1forside_praksisformer_2018_ah.indd 1 29-11-2018 10:47:0629-11-2018 10:47:06

praksisformer kompendie 2018mette toni, praksis arkitekter thomas krarup, cobe silje erøy sollien,...

Documents