RUED LANGGAARD

SANGE TIL TYSKE TEKSTER

(1907-15)for sangstemme og klaver

(Samlede sange bind 1)

SONGS TO GERMAN TEXTS

(1907-15)for voice and piano(Collected songs vol. 1)

Kritisk udgave vedOle Ugilt Jensen og Bendt Viinholt Nielsen

Critical edition byOle Ugilt Jensen and Bendt Viinholt Nielsen

RUED LANGGAARD UDGAVEN

THE RUED LANGGAARD EDITION

EDITION WILHELM HANSEN

Rued Langgaard: Sange til tyske tekster (1907-1915)

(Samlede sange, bind 1)

Kritisk udgave ved Ole Ugilt Jensen og Bendt Viinholt Nielsen

© 2016 Rued Langgaard Udgaven

og Edition Wilhelm Hansen AS, København

Hovedredaktør for Rued Langgaard Udgaven: Bendt Viinholt Nielsen

Rued Langgaard Udgaven blev etableret i 2000 med støtte fra

Carlsbergfondet

Engelsk oversættelse: Michael Chesnutt

Layout: Hans Mathiasen

Forlagsredaktion: Rasmus Koppelhus

Nodeproduktion: Ritornel s.r.o., Ostrava, Tjekkiet

Nodeprogram: Finale

Skrift: Haarlemmer (tekstsider) og Century Old Style (nodesider)

Tryk: Dystan & Rosenberg

Bogbinding: Sandersen Clément

Rued Langgaards samlede sange for sangstemme og klaver

publiceres i tre bind:

Sange til tyske tekster (1907-1915) (Samlede sange bd. 1)

WH32785

Sange til danske og norske tekster 1906-1915 (Samlede sange bd. 2)

WH32786

Sange til danske og norske tekster 1916-1949 (Samlede sange bd. 3)

WH32787

Udarbejdelse og udgivelse af den samlede udgave af Rued Langgaards

sange er muliggjort med støtte fra Augustinus Fonden og Beckett-Fonden.

Trykningen er bekostet af Augustinus Fonden.

Rued Langgaard Udgaven skylder begge fonde en varm tak for den

velvillige støtte.

Tak til pianisten Berit Johansen Tange for korrekturgennemspilning af

alle sangene.

BVN- numre refererer til Bendt Viinholt Nielsen: Rued Langgaards

Kompositioner. Annoteret værkfortegnelse. Rued Langgaard’s Compositions.

An Annotated Catalogue of Works. With an English Introduction.

Odense Universitetsforlag, 1991.

Rued Langgaard Udgaven

c/o Edition Wilhelm Hansen AS

Bornholmsgade 1A

1266 København K

Danmark

www.musicsalesclassical.com/ewh

www.langgaard.dk

ISBN 978-87-598-3755-9 (dette bind)

ISMN 979-0-66134-133-8 (dette bind)

WH32785 (dette bind)

ISBN 978-87-598-3759-7 (bd. 1-3)

ISMN 979-0-66134-136-9 (bd. 1-3)

WH32788 (bd. 1-3)

Printed in Denmark 2016

Rued Langgaard: Songs to German texts (1907-1915)

(Collected songs, vol. 1)

Critical edition by Ole Ugilt Jensen and Bendt Viinholt Nielsen

© 2016 The Rued Langgaard Edition

and Edition Wilhelm Hansen AS, Copenhagen

General editor of the Rued Langgaard Edition: Bendt Viinholt Nielsen

The Rued Langgaard Edition was established in 2000 with support from

the Carlsberg Foundation

English translation: Michael Chesnutt

Layout: Hans Mathiasen

Publisher’s editor: Rasmus Koppelh us

Music engraving: Ritornel s.r.o., Ostrava, Czech Republic

Music engraving programme: Finale

Font: Haarlemmer (text pages) and Century Old Style (music pages)

Printing: Dystan & Rosenberg

Bookbinding: Sandersen Clément

Rued Langgaard’s collected songs for voice and piano are published in

three volumes:

Songs to German texts (1907-1915) (Collected songs, vol. 1)

WH32785

Songs to Danish and Norwegian texts 1906-1915 (Collected songs, vol. 2)

WH32786

Songs to Danish and Norwegian texts 1916-1949 (Collected songs, vol. 3)

WH32787

The editing and publication of Rued Langgaard’s collected songs has

been made possible by fi nancial support from the Augustinus Foundation

and the Beckett Foundation. The cost of printing has been covered by the

Augustinus Foundation.

The Rued Langgaard Edition would like to express its great gratitude to

both funds for their willing support.

Our thanks to the pianist Berit Johansen Tange for proof-playing all

the songs.

BVN-numbers refer to Bendt Viinholt Nielsen: Rued Langgaards

Kompositioner. Annoteret værkfortegnelse. Rued Langgaard’s Compositions.

An Annotated Catalogue of Works. With an English Introduction.

Odense Universitetsforlag, 1991.

The Rued Langgaard Edition

c/o Edition Wilhelm Hansen AS

Bornholmsgade 1A

DK-1266 Copenhagen K

Denmark

www.musicsalesclassical.com/ewh

www.langgaard.dk

ISBN 978-87-598-3755-9 (this vol.)

ISMN 979-0-66134-133-8 (this vol.)

WH32785 (this vol.)

ISBN 978-87-598-3759-7 (vol. 1-3)

ISMN 979-0-66134-136-9 (vol. 1-3)

WH32788 (vol. 1-3)

Printed in Denmark 2016

2

Sangene i dette bind er skrevet for en uspecifi ceret sang-

stemme inden for et noteret omfang fra c1 til a2 med und-

tagelse af Waldeslieder (sang nr. 28-31), som specifi kt er

“für eine Frauenstimme und Pianoforte”.

The songs in this volume are written for an unspecifi ed

voice with a notated range of c1 to a2 with the exception

of Waldeslieder (song nos. 28-31) which are specifi cally

“für eine Frauenstimme und Pianoforte”.

I NDHOLD

OM DENNE UDGAVE 9

RUED LANGGAARD SOM SANGKOMPONIST 10

LANGGAARDS TYSKSPROGEDE SANGE 17

FAKSIMILER A-C 22

SANGE 1- 38 29

TEKSTER TIL SANGENE MED

BIBLIOGRAFISKE OPLYSNINGER 170

REDAKTIONELLE BEMÆRKNINGER 176

KILDER OG KRITISK BERETNING 178

CON TEN TS

ABOUT THIS EDITION 9

RUED LANGGAARD AS A SONG COMPOSER 10

LANGGAARD’S SONGS TO GERMAN TEXTS 17

FACSIMILES A-C 22

SONGS 1- 38 29

SONG TEXTS AND

BIBLIOGRAPHICAL INFORMATION 170

EDITORIAL COMMENTS 176

SOURCES AND CRITICAL COMMENTARY 178

I NDHOLD / CON TEN TS 3

I NDHOLD / CON TEN TS 5

SANGE / SONGS

1 Gefunden [I] (Johann Wolfgang von Goethe) (BVN 15) . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 1907 . . . . . . . 29

2 Gefunden [II] (Johann Wolfgang von Goethe) (BVN 58) . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 1913/1914 . . . . . . . 33

3 Gefunden [III] (Johann Wolfgang von Goethe) (BVN 82). . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 1914 . . . . . . . 37

4 Für dich! (Emil Rittershaus) (BVN 44) . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 1909 . . . . . . . 41

5 Sie schläft (Emil Rittershaus) (BVN 36) . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 1909 . . . . . . . 46

6 Die Sonne meines Lebens (Emil Rittershaus) (BVN 45) . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 1910 . . . . . . . 50

7 Im Mai (Emil Rittershaus) (BVN 50) . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 1911 . . . . . . . 54

8 Frühlingsnacht (Emil Rittershaus) (BVN 48). . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 1911 . . . . . . . 68

9 Sterben (Emil Rittershaus) (BVN 49) . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 1911 . . . . . . . 81

10 Das Auge (Emil Rittershaus) (BVN 47). . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 1911 . . . . . . . 87

11 Halte still! (Emil Rittershaus) Klaverversion / Piano version (BVN 59b) . . . . . . . . . . . 1913/1915 . . . . . . . 91

12 Halte still! (Emil Rittershaus) Orgelversion / Organ version (BVN 59a) . . . . . . . . . . . . . . . . . 1913 . . . . . . . 94

13 Mit hellen Augen (Emil Rittershaus) (BVN 61). . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 1913 . . . . . . . 97

Lieder von Goethe (BVN 60). . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 1913 . . . . . . . 99

14 1a. Erinnerung [Version a] . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 99

15 1b. Erinnerung [Version b] . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 100

16 2. Gleich und Gleich . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 101

17 3. Blumengruß . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 104

18 4. Vergeblich. . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 107

19 Auf dem Kirchhof [Version 1914] (Detlev von Liliencron) (BVN 73) . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 1914 . . . . . . 109

20 Auf dem Kirchhof [Ny/new version] (Detlev von Liliencron) (BVN 245) 1914/1940rne (1940s) . . . . . . 113

21 Marienwürmchen (ubekendt forfatter / unknown author) (BVN 75) . . . . . . . . . . . . . . . 1914/1915 . . . . . . 117

22 Marienlied (Joseph von Eichendor! ) (BVN 76). . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 1914 . . . . . . 119

Fünf Lieder (BVN 77) . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 1914 . . . . . . 123

23 1. Es steht ein Berg in Feuer (Joseph von Eichendor! ) . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 123

24 2. Morgendämmerung (Joseph von Eichendor! ) . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 125

25 3. Was ist mir denn so wehe? (Joseph von Eichendor! ). . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 127

26 4. Ich weiß einen großen Garten (Joseph von Eichendor! ) . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 129

27 5. Ein Fichtenbaum [Version 1914] (Heinrich Heine). . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 131

Waldeslieder (Oscar von Redwitz) (BVN 81) . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 1914 . . . . . . 133

28 1. Du Quell. . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 133

29 2. Du Tropfen Thau . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 136

30 3. Waldvögelein!. . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 141

31 4. Du armer Wald!. . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 144

32 Ich kenn’ den blaßen Engel nur zu gut (Emil Rittershaus) (BVN 83) . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 1914 . . . . . . 147

33 Aus alten Märchen (Heinrich Heine) (BVN 85). . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 1914 . . . . . . 153

34 Wer zum ersten Male liebt (Heinrich Heine) (BVN 87) . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 1914 . . . . . . 157

Lyrisches Intermezzo (Heinrich Heine) (BVN 101) . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 1915 . . . . . . 160

35 1. Der Tod das ist die kühle Nacht . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 160

36 2. Das ist ein Brausen. . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 163

37 3. Mir träumte von einem Königskind . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 166

38 4. Ein Fichtenbaum [Version 1915]. . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 168

6

Rued Langgaard blev født 28. juli 1893 i København og

døde 10. juli 1952 i Ribe. Allerede som elleveårig havde

han en bemærkelsesværdig debut som organist og orgel-

improvisator, og da han var nitten, blev hans første symfoni

uropført i Berlin af Berlinerfi lharmonikerne. I begyndel-

sen af 1920rne oplevede Langgaard en kortvarig interes-

se for sine symfoniske værker i Tyskland, hvor hans mest

progressive kompositioner, Sfærernes Musik (1916-18)

og Symfoni nr. 6 (1919-20), blev uropført. I  Danmark

betragtede musik miljøet imidlertid den indesluttede og

enspænderagtige komponist med betydelig skepsis. Et

kunstnerisk gennembrud udeblev, og efter at Langgaard i

midten af 1920rne havde fået sin opera Antikrist afvist af

Det Kongelige Teater, reagerede han kraftigt ved at vende

modernismen ryggen og rette åben kritik mod det dan-

ske musikliv. Langgaards religiøst og symbolistisk far-

vede musik opfattelse harmonerede dårligt med den anti-

romantiske og nøgterne holdning, der blev dominerende i

Danmark efter 1930. Musiklivet fulgte de normer og det

æstetiske spor, Carl Nielsen havde udstukket, og der var

ikke plads til en excentrisk romantiker som Langgaard.

Efter mange års kamp for at opnå et embede som organist

i den danske folkekirke blev Langgaard i 1940 udnævnt til

domorganist i Ribe. Efter hans død i 1952 så det ud til, at

han skulle forblive en parentes i dansk musikhistorie. En

opførelse i 1968 af Sfærernes Musik satte imidlertid gang

i en renæssance for Langgaards musik, og i dag, hvor hans

hovedværker er blevet kendt, regnes han blandt det 20. år-

hundredes betydeligste danske komponister.

Rued Langgaards musik er karakteriseret ved stor stil-

mæssig variation. Hans værker er ofte sammensatte og

ukonventionelle i deres form og båret af en stræben mod

ekspressive, billedskabende og visionære udtryk.

Modstående side: Fotografi fra 1918

(Det Kongelige Bibliotek, København).

Rued Langgaard was born on 28 July 1893 in Copenhagen

and died on 10 July 1952 in Ribe. Already as an 11-year-old

boy he had a remarkable debut as an organist and organ im-

proviser, and when he was nineteen his fi rst symphony had

its fi rst performance in Berlin by the Berlin Philharmonic. In

the early 1920s, Langgaard experienced a brief interest in his

symphonic works in Germany, where his most progressive

compositions, The Music of the Spheres, 1916-18) and Sixth

Symphony (1919-20) had their fi rst performances. In Den-

mark, however, the music scene regarded the introverted and

solitary-soullike composer with considerable scep t icism. An

artistic break through never came, and after Langgaard had

had his opera Antichrist turned down by The Royal Danish

Theatre, he reacted strongly by turning his back on modern-

ism and openly criticising Danish musical life. Langgaard’s

religiously and symbolistically tinged conception of music

accorded badly with the anti-Romantic, down-to-earth at-

titude that predominated in Denmark after 1930. Musical

life followed the norms and the aesthetical track laid down

by Carl Nielsen, and there was no room for an eccentric Ro-

mantic like Langgaard. After a struggle lasting many years

to gain a position as organist within the Danish state church,

Lang gaard was appointed cathedral organist in Ribe. After

his death in 1952, it looked as if he would remain a paren-

thesis in Danish musical history. A performance of The

Music of the Spheres in 1968, however, started a renaissance

for Langgaard’s music, and today, now that his main works

are known, he is counted among the most important Danish

composers of the 20th century.

Rued Langgaard’s music is characterised by great stylistic

variation. His works are often complex and unconventional

in form and borne by a striving towards expressive, image-

creating and visionary modes of expression.

Opposite page: Photograph from 1918

(The Royal Library, Copenhagen).

7

OM DENNE UDGAVE / ABOU T T H IS EDI T ION 9

OM DENNE UDGAVE

I dette bind præsenteres 30 hidtil upublicerede sange samt

otte sange, der udkom enkeltvis på Wilhelm Hansens Musik-

forlag i årene 1909-12 (sang 1 samt 4-10). Udgaven er for

de utrykte sanges vedkommende baseret på komponistens

egenhændige manuskripter, som foreligger i Rued Lang-

gaards Samling (RLS) på Det Kongelige Bibliotek i Køben-

havn. Trykmanuskripter til de sange, der udkom på Wilhelm

Hansens Musikforlag, kendes ikke, og genudgivelserne i

nærværende bind er følgelig baseret på de originale udgaver.

En del inkonsekvenser i disse sange, især vedrørende buer,

artikulation og dynamik, er videreført fra de oprindelige no-

detryk, eftersom verifi kation ikke har været mulig.

Som det er praksis for Rued Langgaard Udgaven publi-

ceres værkerne i den form, komponisten senest er kommet

frem til. Rued Langgaards rettelser og tilføjelser i manu-

skripterne respekteres således i udgaven. En enkelt af de

trykte sange, Gefunden (1), foreligger i et eksemplar med

nogle få rettelser fra Langgaards hånd og disse er indarbej-

det i nærværende udgave af sangen.

Nogle af sangene publiceres i to versioner. Således fore-

ligger der to divergerende, parallelle versioner af Erinnerung

(14-15). Også Ein Fichtenbaum forekommer i to varianter,

idet sangen indgår i forskellige cykliske sammenhænge i

henholdsvis fi s-mol og f-mol (27, 38). Endvidere medtages

Auf dem Kirchhof i to versioner: den oprindelige fra 1914 og

en version fra 1940rne med omarbejdet akkompagnement

(19-20). Endelig publiceres Halte still! i to versioner, den

ene med klaver- og den anden med orgelakkompagnement

(11-12). Orgelversionen er det eneste værk specifi kt for

sangstemme og orgel, der kendes fra Langgaards hånd, og

det har været naturligt at optage den i nærværende samling.

I visse af de tidlige sange anfører Langgaard ukonventio-

nelle fraseringsbuer i sangstemmen; disse er bibeholdt som

de står i kilderne. Pedalangivelser i klaverstemmen gengives

ligeledes som de forefi ndes i kilderne med de store uregel-

mæssigheder, det medfører. I de tidlige sange er der kun

sparsomme eller slet ingen pedalangivelser, men i manu-

skripter fra 1930rne og 40rne fi nder man i reglen detalje-

rede angivelser.

Denne udgave følger de generelle retningslinjer for Rued

Langgaard Udgaven. Udgivernes tilføjelser og rettelser er

typografi sk markeret i nodesatsen ved hjælp af skarpe paren-

teser og buer med brudt streg. Orienteringsfortegn i runde

parenteser skyldes udgiverne. Yderligere oplysninger fi ndes

i afsnittet Redaktionelle bemærkninger s. 176 og under Kilder

og kritisk beretning s. 178.

Sangtekster gengives med udgangspunkt i digtenes pub-

licerede form. Eventuelle udeladelser og ændringer, Lang-

gaard bevidst har foretaget, respekteres. De anvendte digte

gengives med redaktionelle noter og bibliografi ske henvis-

ninger s. 170.

ABOU T T H IS EDI T ION

This volume presents 30 previously unpublished songs

and eight others that were printed separately by Wilhelm

Hansen’s Music Publishing House in the years 1909-12

(song 1 and 4-10). The edition of the unpublished songs is

based on the composer’s autograph manuscripts extant in

the Rued Langgaard Collection (RLS) in the Royal Library,

Copenhagen. No printer’s manuscripts are known for the

songs published by Wilhelm Hansen, and they are accord-

ingly reproduced in the present volume as they stand in

the original editions. A number of inconsistencies in these

songs, especially with regard to slurs, articulation and dy-

namic markings, are taken over from the original prints as

verifi cation has not been possible.

In accordance with the general practice of the Rued Lang-

gaard Edition, the works are published in the latest form ar-

rived at by the composer, i.e. respecting his corrections and

additions in the manuscripts. One of the printed songs, Ge-

funden (1), exists in a copy with a few corrections entered in

RL’s hand and these are incorporated in the present edition

of the song.

Some of the songs are published in two versions. Thus

there exist two divergent and parallel versions of Erinne-

rung (14-15). Ein Fichtenbaum also exists in two variants;

the song occurs in di! erent cyclic contexts in F sharp minor

and F  minor respectively (27, 38). Auf dem Kirchhof is also

included in two versions: the original from 1914 and a ver-

sion from the 1940s with revised accompaniment (19-20).

Finally, Halte still! is published in two versions, the one with

piano and the other with organ accompaniment (11-12).

The organ version is Langgaard’s only known work specifi -

cally for voice and organ, and it seemed appropriate to in-

clude it in the present collection.

In some of the early songs Langgaard supplies unconven-

tional phrasing slurs in the voice part; these are retained as

they appear in the sources. Pedal markings in the piano part

are also reproduced as they appear in the sources, with the

great irregularity this implies. In the early songs there are

few or no pedal markings, whereas detailed markings are

usually found in manuscripts from the 1930s and 1940s.

The edition follows the general rules for the Rued Lang-

gaard Edition. Material supplied or emended by the editors

is marked in the printed score by square brackets, and ties

and slurs with a broken line. Cautionary accidentals in round

brackets are editorial. Further information is given in Edito-

rial comments p. 176 f. and in Sources and critical commentary

p. 178 ! .

The song texts are reproduced on the basis of the pub-

lished form of the poems. Omissions and alterations con-

sciously undertaken by Langgaard are respected. The poems

are reprinted with editorial notes and bibliographical refer-

ences on p. 170 ! .

RUED LANGGAARD SOM SANGKOMPONIST

Rued Langgaard (1893-1952) komponerede 143 solosange

med klaverledsagelse, hvoraf de 18 i dag er forsvundet. Nogle

af de 125 kendte sange foreligger imidlertid i to selvstændige

versioner. Dertil kommer seks ufuldførte sange, som forelig-

ger i skitseform.1 Næsten alle Langgaards sange blev til in-

den for perioden fra 1906 til 1918, og mere end 100 af dem

blev komponeret i den bemærkelsesværdigt korte årrække

fra 1914 til 1918, da komponisten var i begyndelsen af ty-

verne. “Han komponerer Sange á la Schubert – med Hensyn

til Hurtighed, ryster et Par ud af Ærmet om Dagen”, skrev

hans mor Emma Langgaard således i et brev i 1916.2 I sam-

me femårsperiode komponerede Langgaard i øvrigt også en

del værker for sangstemme med ledsagelse af symfoniorke-

ster eller strygekvartet. Der var tilsyneladende ikke nogen

ydre anledning til, at han producerede så mange vokal værker

i disse år. Grunden var sandsynligvis, at den unge komponist

i denne livsfase havde et særligt udtalt behov for at knytte

en sproglig, digterisk dimension til sin musik. Sangene blev

komponeret til digte af danske, norske og tyske forfattere.

Til ni af sangene leverede komponisten selv teksten. I for-

året 1918 ophører Langgaards sangproduktion med ét, og i

de følgende 34 år indtil hans død i 1952 blev værklisten kun

forøget med 12 titler inden for denne genre.

En del af de tidlige sange, 27 i alt, blev udgivet på Wilhelm

Hansens Musikforlag mellem 1906 og 1919. De fl este titler

blev udgivet enkeltvis under vekslende seriebetegnelser som

fx Sange – Lieder af Rud Immanuel Langgaard.3 Forlaget for-

synede sangene med løbenumre, men ændrede nummere-

ringen fl ere gange i løbet af årene.4 Nogen nævneværdig ud-

1 De ufuldførte sange bærer BVN-numrene U28-U31; dertil kommer: a) en skitse som i 2011 blev identifi ceret som en sang til digtet Auf den Rosengrüften af Emil Rittershaus, og som er optaget værkfortegnelsens supplement som U28a, og b) den skitserede sang Gyldenlak (Henrik Wergeland), som blev fuldført som klaversats i 1940 (sats 2 af Smaa Sommerminder BVN 254), og som er optaget i værkfortegnelsens sup-plement som U29a.

2 Brev fra Emma Langgaard til Godtfred Skjerne 24.11.1916; Skjernes Samling, Musikmuseet, København.

3 Komponisten var døbt Rud Immanuel Langgaard, men kaldte sig fra 1932 Rued Langgaard.

4 De første 15 sange udkom i fi re serier med hvert sit titelblad og med tre forskellige fortløbende nummereringer af sangene. Det løbenummer, en sang fi k i den serie, hvori den blev publiceret, er altså ikke nødven-digvis identisk med det nummer, som knyttes til sangen i oversigter på andre, senere titelblade. De første fi re sange udkom i 1906-07 i serien Rud Immanuel Langgaard: Kompositioner med løbenumrene 1, 2, 5 og 6 (nr. 3 og 4 var klaverstykker). Da serien Sange af Rud Immanuel Lang-gaard blev lanceret i 1909, blev disse fi re sange, i ændret rækkefølge, betegnet nr. 1-4 på titelbladet, hvorfor denne series tre nye sange blev publiceret med numrene 5-7. Gefunden udkom med separat titelblad og uden løbenummer i 1909, men indsættes på plads nr. 8 i den fortløben-de nummerering. De første to af Rittershaus-sangene udgives således i 1910 med numrene 9 og 10 i en ny serie betegnet Sange – Lieder af Rud Immanuel Langgaard. I 1912 udgives den & erde og sidste serie, som på titelbladet betegnes Rud Immanuel Langgaard: Sange – Lieder. Samtidig revideres nummereringen, idet to af de tidlige sange, Nattevagt og Sov sødt, min Elskede, publiceres i denne serie med tysk tekst og indskydes

RUED LANGGAARD AS A SONG COMPOSER

Rued Langgaard (1893-1952) composed 143 solo songs

with keyboard accompaniment of which eight have now

disappeared. Of the 125 known songs some occur, how-

ever, in two independent versions. In addition there are six

incomplete songs extant in the form of sketches.1 Almost

all of Langgaard’s songs were written from 1906 to 1918,

and more than a hundred of them in the surprisingly short

period from 1914 to 1918, when the composer was in his

early twenties. “He composes songs à la Schubert – that is

as regards speed, throwing o! one or two daily”, were his

mother Emma Langgaard’s words in a letter from 1916.2

In the same fi ve years Langgaard likewise produced several

works for voice accompanied by full orchestra or string

quartet. There was apparently no external reason for him to

have written so many vocal pieces in this period. His great

interest in the genre must be attributed to the fact that in this

phase of his life the young composer felt a particularly strong

need to supply his music with a linguistic, poetic dimension.

The songs were set to texts by Danish, Norwegian and Ger-

man poets. The composer himself wrote the text for nine of

the songs. In the spring of 1918 his output of songs suddenly

ceased, and in the following 34 years up to his death in 1952

the opus list was only enlarged by 12 titles in this genre.

Some of the early songs, 27 in all, were published by Wil-

helm Hansen’s Music Publishing House between 1906 and

1919. Most were issued individually under varying series

titles such as Songs – Lieder by Rud Immanuel Langgaard.3

The publisher numbered the songs but changed the number

series several times as the years went by.4 The printed songs

1 In BVN the incomplete songs are numbered U28-U31; in addition we have a) a sketch identifi ed in 2011 as a setting of the poem Auf den Rosengrüften by Emil Rittershaus, included in the supplement to the catalogue as U28a, and b) the song sketch Wall% ower (Henrik Werge-land), which was completed in 1940 as a piano movement (movement 2 of Little Summer Memories, BVN 254; included as U29a in the supple-ment).

2 Letter from Emma Langgaard to Godtfred Skjerne 24 Nov. 1916; Skjerne Collection, Music Museum, Copenhagen.

3 The composer was baptised Rud Immanuel Langgaard, but from 1932 he called himself Rued Langgaard.

4 The fi rst 15 songs came out in four series each with its own title page and with three di! erent consecutive numberings of the songs. The number assigned to a song in the series in which it was published is accordingly not necessarily the same as the number assigned to it in lists on later title pages. The fi rst four songs appeared in 1906-07 in the series Rud Immanuel Langgaard: Compositions with the numbers 1, 2, 5 and 6 (nos. 3 and 4 were piano pieces). When the series Songs by Rud Immanuel Langgaard was launched in 1909, these four songs (in a di! erent order) were designated 1-4 on the title page, with the three new songs in the series being assigned the numbers 5-7. Gefunden came out with a separate title page but no number in 1909, but is in-serted in position no. 8 in the consecutive numbering. The fi rst two Rittershaus songs therefore appeared in 1910 as nos. 9 and 10 in a new series named Songs – Lieder by Rud Immanuel Langgaard. The fourth and last series appeared in 1912, named on the title page Rud Immanuel Langgaard: Songs – Lieder. Here the numbering was changed, with two of the early songs, Night Watch and Sleep tight, my Dearest One, being

10 RUED LANGGA ARD SOM SANGKOMPON IST / RUED LANGGA ARD A S A SONG COMPOSER

RUED LANGGA ARD SOM SANGKOMPON IST / RUED LANGGA ARD A S A SONG COMPOSER 11

bredelse fi k de trykte sange øjensynlig ikke, og man må i det

hele taget sige, at Langgaard, trods den store og meget vari-

erede sangproduktion, ikke gjorde sig bemærket i samtiden

inden for genren. Kun knapt halvdelen af sangene, i alt om-

kring 65 titler, blev opført i Langgaards egen tid. De fl este af

dem blev kun opført en enkelt eller nogle få gange og næsten

altid ved koncerter, som Langgaard selv havde foranstaltet

og hvor han tillige medvirkede som akkompagnatør. Endnu

en grund til at sangene forblev forholdsvis ukendte var, at

de ofte blev præsenteret ved velgørenhedskoncerter, i kirke-

lig sammenhæng eller i foreningsregi og i mange tilfælde i

provinsen – eller i udlandet. Egentlige liedkoncerter helliget

Langgaard-kompositioner fandt således kun sted to gange,

i Stockholm i 1916, hvor Mimi Klein fremførte 16 sange

(hvoraf de 10 var uropførelser), og i Berlin i 1920, hvor Ellen

Overgaard sang 12 sange ved Langgaards “Kompositions-

Abend” i Gesellschaft der Berliner Seccession. Begge gange

sad komponisten ved klaveret.

Rued Langgaard omgav sig med en snæver kreds af mu-

sikere, og de sangere, som nogenlunde hyppigt fremførte

hans værker kan tælles på én hånd. I de første år er det Vil-

helm Michelsen (1879-1957), et estimeret navn i tidens dan-

ske musikliv. Fra 1915 optræder Langgaard i nogle år ofte

sammen med den jævnaldrende koncertsangerinde, frøken

Mimi Klein (1890-1938; i 1919 gift Falkenstjerne). Hvis

han skrev nogle af sine sange med en bestemt stemme i tan-

kerne, var det utvivlsomt hendes. Fra 1918 er det imidlertid

Ellen Overgaard (1882-1946), der stort set er enerådende

på Langgaards koncertprogrammer. Hun havde en karriere

som wagnersopran med jævnlige gæstepil på de tyske opera-

scener og medvirkede også fi re gange i årene 1920-25 i op-

førelser af Langgaards symfoni nr. 2, hvis sidste sats er en or-

kesterlied. Andre sangerinder medvirkede ved enkeltstående

lejligheder; det gælder koncertsangerinde Ingeborg Nørre-

gaard-Hansen (1874-1941), den ellers ukendte Marie Hol-

leufer samt en af de stærke kræfter ved Det Kongelige Teater,

kongelig kammersangerinde Emilie Ulrich (1872-1952).

Sidstnævnte fremførte syv sange ved en koncert i Odd Fel-

low Palæet i København den 7. december 1917. Ved denne

koncert var det reelt første gang, at et bredere københavnsk

koncertpublikum og byens musikkritikere havde mulighed

for at opleve et udvalg af Langgaards sange. Koncerten bød

også på to Langgaard-symfonier, som naturligt nok tiltrak

sig størst opmærksomhed. At dømme efter avisreferaterne

blev afdelingen med sange dog modtaget helhjertet af det

seem not to have achieved wide distribution and it must be

admitted that Langgaard, in spite of his large and varied song

output, did not make a name for himself in this genre at the

time. Just under half of the songs, approximately 65 titles,

were performed in his lifetime. Most were only performed

just once or a few times, almost always at concerts arranged

by Langgaard himself where he also appeared as accompa-

nist. Additional reasons why the songs remained relatively

unknown were that they often were presented at charity con-

certs, in church or at the meetings of societies, and in many

cases in the provinces or abroad. Lieder recitals devoted to

Langgaard’s compositions were thus given only twice, in

Stockholm in 1916, where Mimi Klein performed 16 songs

of which 10 were premiered at this concert, and in Berlin in

1920, where Ellen Overgaard sang 12 songs at Langgaard’s

“Kompositions-Abend” in the Gesellschaft der Berliner Se-

cession. On both occasions the composer played the piano.

Rued Langgaard had a limited circle of musical collabora-

tors, and only a handful of singers performed his songs with

any frequency. From the early years we may mention Vilhelm

Michelsen (1879-1957), an esteemed fi gure in Danish musi-

cal life of the time. For some years from 1915 Langgaard ap-

pears frequently with the concert singer Mimi Klein (1890-

1938; married name Falkenstjerne from 1919). If he had a

parti cular voice in mind when writing some of his songs, it

was undoubtedly hers. But from 1918 it is Ellen Overgaard

(1882-1946) who more or less monopolises Langgaard’s

concert programmes. She had a career as a Wagner soprano

with regular opera appearances in Germany, and also sang

four times in 1920-25 in performances of Langgaard’s Sym-

phony no. 2, the last movement of which is an orchestral Lied.

Other women singers who participated on particular occa-

sions were the concert soloist Ingeborg Nørregaard-Hansen

(1874-1941), the otherwise unknown Marie Holleufer, and

one of the stars at the Royal Theatre, royal court singer Emilie

Ulrich (1872-1952). Ulrich sang seven songs at a concert in

the Odd Fellow Palæ in Copenhagen on 7 December 1917.

This concert was in reality the fi rst opportunity for a broader

Copenhagen audience and the city’s music critics to hear a

selection of Langgaard’s songs. Also on the programme were

two of the composer’s symphonies, which naturally com-

manded the most attention. The newspaper reviews indicate,

however, that the large audience greeted the songs with ap-

proval whereas the critics – as usual when they wrote about

Langgaard – were more or less reserved in their assessments.

på pladserne 3 og 7, lige efter deres respektive danske pendanter (en anden sang, Jeg beder ej om Guldets Glød, var tidligere publiceret som nr. 7). De sidste fem sange af Rittershaus får numrene 13-17. Deref-ter publiceres i 1914 fem Sange af Jenny Blicher-Clausen med et fælles titelblad uden nummerering. På bagsiden af udgaverne er sangene dog indregnet i den fortløbende nummerfølge som nr. 18-22. I 1915 ud-gives 4 Sange, hvoraf kun den første, Du Blomst i Dug, forsynes med et løbenummer, som så bliver nr. 23, hvilket dog kun fremgår af den oversigt over hele serien fra 1 til 23, som fi ndes på bagsiden af selv-samme sang. Her stopper forlagsnummereringen, og de tre sidste af de 4 Sange samt 2 Sange fra 1916 og endelig Mens Guldterningen trilled, der udgives med separat titelblad i 1919, inddrages altså ikke i forlags-nummereringen.

printed with German text in positions 3 and 7, immediately after their Danish equivalents (another song, I do not Ask for Gold’s Bright Glow, was published earlier as no. 7). The last fi ve songs by Rittershaus are assigned the numbers 13-17. Next, in 1914, fi ve Songs by Jenny Blicher-Clausen were printed with a common title page but no numbering. Nev-ertheless on the back cover these songs are included in the consecutive numbering as nos. 18-22. In 1915 4 Songs appeared, only the fi rst of which, You Dew-drenched Flower, bore a consecutive number (viz. 23; actually this only appears from the survey of the entire series from 1-23 on the back of this particular song). At that time the publishers aban-doned their numbering system and the following songs remain unnum-bered: the last three of the 4 Songs, 2 Songs from 1916, and While the Gold Dice Rolled, which came out with a separate title page in 1919.

12 RUED LANGGA ARD SOM SANGKOMPON IST / RUED LANGGA ARD A S A SONG COMPOSER

I 1906 lancerede Wilhelm Hansens Musikforlag en serie

Kompositioner af den dengang kun 13-årige Rud Im-

manuel Langgaard. Nummer 1 er sangen Min Moder,

som naturligvis er tilegnet komponistens mor, pianist-

inden Emma Langgaard. Dette eksemplar har ifølge

den utydelige signatur for neden til højre (og dateringen

Marts 1920) tilhørt Valborg Tetens, der også bar nav-

net Constance, og som i 1927 blev gift med Langgaard.

Han var døbt Rud Immanuel, men kaldte sig fra 1932

konsekvent Rued Langgaard. – Tryk i Det Kongelige

Bibliotek (RLS 131,1d).

In 1906, Wilhelm Hansens Musikforlag launched a

series Compositions by the then only 13-year-old

Rud Immanuel Langgaard. Number 1 is the song My

Mother, which is naturally dedicated to the composer’s

mother, the pianist Emma Langgaard. This copy, ac-

cording to the indistinct signature bottom right (dated

March 1920), once belonged to Valborg Tetens, who

also bore the name Constance, and who married Lang-

gaard in 1927. He was baptised Rud Immanuel, but

from 1932 onwards consistently called himself Rued

Langgaard. – Print at The Royal Library (RLS 131,1d).

RUED LANGGA ARD SOM SANGKOMPON IST / RUED LANGGA ARD A S A SONG COMPOSER 13

5 Nationaltidende 8.12.1917, 10.2.1919 og 25.9.1923 (signeret –st-ts-).6 Udateret udklip uden kildeangivelse i RLS 139 (signeret A.E.).7 Udateret udklip uden kildeangivelse i RLS 139 (signeret A.J.).8 Berlingske Tidende 2.12.1918 (signeret A.T.).

5 Nationaltidende 8 Dec. 1917, 10 Feb. 1919 and 25 Sep.1923 (signed -st-ts-).

6 Undated newspaper cutting in RLS 139 (signed A.E.).7 Undated newspaper cutting in RLS 139 (signed A.J. ).8 Berlingske Tidende 2 Dec. 1918 (signed A.T.).

talstærkt fremmødte publikum, mens kritikerne – som van-

ligt, når det gælder Langgaard – var forbeholdne i større el-

ler mindre grad. De få specifi kke anmeldelser af Lang gaards

sange, der foreligger, såvel fra den nævnte som fra andre kon-

certer i de følgende år, domineres uheldigvis af den stærkt

Langgaard-skeptiske kritiker Gustav Hetsch fra National-

tidende. Han karakteriserer generelt Langgaards sange som

“skruede” og med uinteressante, usangbare melodier til et

søgt akkompagnement. Han påpeger komponistens usikker-

hed over for det litterære, “dels ved Musikens Grundstem-

ning, dels ved en søgt eller kejtet Deklamation”. I nogle af

sangene fi nder han sangstemmen stedmoderligt behandlet,

nærmest som et uvedkommende appendiks. Hans få posi-

tive ord angår de fi ne og veltrufne enkeltheder, han trods alt

hører rundt omkring. Og så fremhæver han Mens Guldter-

ningen trilled, som han fi nder “jævn og naturlig dansk”, og

Mir träumte von einem Königskind, der “virkede velgørende

med sin jævne, naturlige Folkevisetone”.5 Den ofte nedla-

dende kritik fra Gustav Hetsch i det autoritative dagblad var

en plage for Rued Langgaard. Men der fremkom dog også

andre synspunkter. Da Mimi Klein den 22. februar 1918

fremfører fem sange i Kasinos koncertsal i København, for

en gangs skyld uden Langgaards personlige medvirken, op-

når sangene usædvanlig nydelige omtaler i tre aviser. En af

dem skriver eksempelvis:

“[Langgaards fem Sange] betød for ham som Sang-

komponist næsten et Gennembrud, imponerende ved

deres lødige Indhold og smukke Form. Hvilken stille

Søndagsfred var der ikke over ‘Ved Kyrkhult Kirke’,

en blid, stille Melodi til henrivende enkle Harmonier,

og prægtigt svøbte hans Toner sig om det J.P. Jacob-

senske Digt ‘Du Blomst i Dug’, steg og sank med

dets Rytme. De blev fi nt sunget af Koncertgiverinden

[Mimi Klein], særlig Heines ‘Mir träumte’, ogsaa en

fi n og poetisk Komposition.”6

Uvejrsaften og Foraarssang var også på programmet, og en

anden af anmelderne konkluderer, at Langgaard med de fem

sange “vandt […] en virkelig Komponistsejr.”7 Også seks

sange, som blev fremført af Ellen Overgaard den 1. decem-

ber 1918 på Det Kongelige Danske Musikkonservatorium,

gjorde ifølge Berlingske Tidende megen lykke blandt publi-

kum og “vidnede om en let vakt Fantasi og fi n Klangsans.”8

Langgaards sange forsvinder ud af koncertprogrammer-

ne nogenlunde samtidig med at han selv i begyndelsen af

1920rne ophører med at optræde o! entligt som klaver- og

orgelspiller. De utrykte sange bliver lagt på hylden hjemme

hos komponisten, ingen afskrifter er øjensynlig blevet bragt

i cirkulation, og de trykte sange bliver langsomt udsolgt fra

forlaget, uden at de dukker op med nogen synlighed i kon-

certsalene. Langgaards sange går dog ikke fuldstændig i

The few specifi c mentions of his songs that are extant, both

from this concert and from others in later years, are unfor-

tunately dominated by Gustav Hetsch from Nationaltidende,

who was very sceptical about Langgaard. In general he char-

acterises the songs as “peculiar”, with uninteresting, unsing-

able melodies to an artifi cial accompaniment. He focuses on

the composer’s uncertain grasp of the literary aspect, “partly

in terms of the basic musical atmosphere, partly as regards

the artifi cial or awkward de clamation”. In some of the songs

he fi nds that the voice is neg lectfully treated, almost as an

irrelevant appendix. His few complimentary words are re-

served for the fi ne and well-chosen details that he neverthe-

less registers from time to time. And he highlights While the

Gold Dice Rolled, which he calls “straightforward and natu-

rally Danish”, and Mir träumte von einem Königskind, which

is “uplifting in its straightforward and natural folksong idi-

om”.5 Gustav Hetsch’s often patronising criticism in the au-

thoritative columns of his newspaper were painful to Rued

Langgaard, but other opinions were expressed as well. When

Mimi Klein on 22 February 1918 sang fi ve of the songs in the

Kasino concert hall in Copenhagen, for once without Lang-

gaard’s personal participation, they were greeted with un-

usually fl attering reviews in three newspapers. One of them

wrote, for example:

“[Langgaard’s fi ve songs] fell not far short of a break-

through for him as a song composer. impressive in

their substantial content and attractive form. What

a gentle Sunday peace reigned over ‘At Kyrkhult

Church’ with its tender, quiet melody and delight-

fully simple harmonies; his music wrapped itself

gorgeously around Jens Peter Jacobsen’s poem ‘You

Dew-drenched Flower’, rising and falling with its

rhythm. They were excellently sung by the concert

giver [Mimi Klein], especially Heine’s ‘Mir träumte’,

which is a beautiful, poetic composition.”6

Storm* lled Evening and Spring Song were additional items

on this programme, and another of the critics concluded that

with these fi ve songs Langgaard had “won […] a true com-

poser’s victory.”7 The six songs performed by Ellen Over-

gaard on 1 December 1918 at the Royal Danish Academy of

Music were also a big success with the audience according to

Berlingske Tidende, displaying “a quickly awakened imagina-

tion and fi ne sense of sound.”8

Langgaard’s songs disappear from concert programmes

at about the same time as he ceases to appear in public as a

pianist and organist at the beginning of the 1920s. The un-

printed songs are stacked on the shelves in the composer’s

home, no copies are apparently circulated and the printed

songs are gradually sold out by the publisher without achiev-

glemmebogen, idet de drypvis holdes i live gennem udsen-

delser i Statsradiofonien (Danmarks Radio). Små udvalg

med skiftende sangere og akkompagnatører udsendes både

i Langgaards tid (1930, 1941, 1950) og i de følgende år

(1955, 1957, 1958). Det er navnlig trykte sange, som opfø-

res, og de oftest gentagne er to-tre af de fem Sange af Jenny

Blicher-Clausen samt de to J.P. Jacobsen-sange Du Blomst i

Dug og Alle de voksende Skygger, alle fra 1914.

I 1966 er Danmarks Radio blandt de første til at relancere

Rued Langgaards musik, og i årene derefter sendes jævnligt

programmer med Langgaard-sange i radioen. Der er i reg-

len tale om studieproduktioner. Mange af de utrykte vær-

ker bliver nu uropført eller genopført for første gang siden

Langgaards tid. Publikationsinitiativer fører det dog ikke til;

i de næsten 100 år mellem udgivelsen af Mens Guldterningen

trilled (1919) og nærværende udgivelse (2015) blev der ikke

udgivet ‘nye’ sange af komponisten i nodeform.

Langgaards kunstneriske udvikling i ungdomsårene afspej-

les særdeles tydeligt i sangproduktionen. De første sange

fra 1906-08 er præget af dansk romancetradition, som man

kender den fra Peter Heise (1830-79) og P.E. Lange-Müller

(1850-1926). Så følger omkring 1910 en række lidenskabe-

lige sange til kærlighedsdigte og digte med religiøst-fi loso-

fi sk indhold af den tyske forfatter Emil Rittershaus. Disse

sange er karakteriseret ved at være ret lange og besidde et

dominerende, i reglen bredt og kraftigt klaverakkompagne-

ment. Det er, som om komponisten her søger et udtryk, der

ligger på grænsen af, hvad sangstemme og klaver kan yde.

Han gik også til yderligheder, hvad tonearter angår. Ster-

ben er i Fis-dur, Die Sonne meines Lebens i Ges-dur og Das

Auge i es-mol. Med Lieder von Goethe fra 1913 sker der en

bemærkelsesværdig ændring i Langgaards sangproduktion

fra det opulent teatralske til det intime. De korte, enkle og

stilmæssigt tilbageskuende Goethe-sange indvarsler en ny

fase, hvor det lyrisk afdæmpede og sarte klanglige nuancer

kommer i fokus. I større omfang end tidligere fi nder man

eksempler på kromatisk og eksperimenterende harmonik,

og klaverteknisk kan man ane en inspiration fra fransk im-

pressionisme. Sangene fra den produktive periode 1914-

18 udviser stor stilmæssig bredde og en rig variation i de

musikalske former. Da RL efter en pause på 30 år vender

tilbage til genren med sangcyklussen Ungdom i 1948, fast-

holder han den senromantiske harmonik (med undtagelser

af en ironisk anvendt 12-tone-række i begyndelsen af san-

gen Aa Tid, døde Tid). Men de sene sange har alligevel en an-

den, tungere karakter og et udtryk, der ligger nærmere ved

samtidsmusikken i Danmark i årene lige efter krigen, end

de tilbageskuende værker, Langgaard typisk skrev i denne

sidste fase af sit liv.

Rued Langgaard fulgte ikke den tendens i dansk sang-

æstetik, der med Carl Nielsen (1865-1931) i spidsen stræb-

te mod en enkelt og sangbar vokalstil. Den folkelige, dan-

ske sang fi k et vældigt opsving i 1900-tallets første årtier,

men satte sig ingen spor hos Langgaard, der holdt fast i den

ekspressive og kunstfærdige lied-genre. En national tone

ing much visibility in the concert hall. His songs are not,

however, entirely forgotten, being kept marginally alive by

broadcasts on the state radio (Danmarks Radio). Small se-

lections with various singers and accompanists are heard

both in his own time (1930, 1941, 1950) and in succeed-

ing years (1955, 1957, 1958). It is the printed songs that are

most often performed, and most frequently repeated are 2-3

of the fi ve Songs by Jenny Blicher-Clausen and the two songs

with text by Jens Peter Jacobsen, You Dew-drenched Flower

and All of the Deepening Shadows, all composed in 1914.

In 1966 Danmarks Radio was among the fi rst to relaunch

Rued Langgaard’s music, and in the ensuing years pro-

grammes with his songs were aired regularly. Mostly these

were studio productions. Many of the unprinted works were

now premiered or performed again for the fi rst time since

his death. Publication initiatives were on the other hand not

forthcoming; nearly 100 years have elapsed between the

printing of While the Gold Dice Rolled (1919) and the present

edition (2015). No sheet music with ‘new’ songs by the com-

poser was published in the intervening period.

Langgaard’s artistic development as a young man is particu-

larly clearly refl ected in his song output. The fi rst songs from

1906-08 are in the Danish romance tradition as we know it

from Peter Heise (1830-79) and P. E. Lange-Müller (1850-

1926). Around 1910 follow some passionate songs to texts

about love, or with religious and philosophical themes, by

the German author Emil Rittershaus. Characteristic of

these songs is their length and their domineering, usually

broad and powerful, piano parts. Here the composer seems

to be seeking a form of expression bordering on the im-

possible for a combination of voice and piano. It is typical

for the young Langgaard that he goes to extremes in these

songs, also with regard to the choice of key: Sterben is in F

sharp major, Die Sonne meines Lebens in G fl at major and Das

Auge in E fl at minor. Lieder von Goethe from 1913 signals a

marked shift in Langgaard’s song output from an opulently

theatrical to an intimate tone. These short, simple and stylis-

tically retrospective Goethe songs announce a new phase fo-

cusing on lyrically restrained and delicate nuances of sound;

chromatic and experimental harmony occurs to a greater ex-

tent than before, and from the technical point of view there

is a hint of French impressionism in the piano writing. The

songs from the productive period between 1914 and 1918

display great stylistic breadth and rich variation of musical

form. When Langgaard returns after an interval of 30 years

to this genre with his song cycle Youth (1948), he retains the

late romantic harmonisation (with the exception of an ironi-

cally employed 12-tone row at the beginning of the song Oh

Time, Dead Time). But the late songs nevertheless have a dif-

ferent, more ponderous character and an idiom that is closer

to postwar Danish music than the backward-looking works

typically produced by Langgaard in this last period of his life.

Rued Langgaard did not follow the aesthetic tendency of

Danish song composers who with Carl Nielsen (1865-1931)

in the lead strove for a simple and singable vocal style. The

14 RUED LANGGA ARD SOM SANGKOMPON IST / RUED LANGGA ARD A S A SONG COMPOSER

RUED LANGGA ARD SOM SANGKOMPON IST / RUED LANGGA ARD A S A SONG COMPOSER 15

Only a few concerts during Langgaard’s lifetime fo-

cused mainly on his song compositions. Among these

was the concert at Gesellschaft der Berliner Secession

on 25 January 1920, featuring the singer Ellen Over-

gaard and with Rued Langgaard at the piano. The

programme comprises 12 songs, of which only * ve ex-

isted in printed form – Im Mai, and those which Lang-

gaard has marked on this copy with an x. The songs

June and November have since disappeared. Despite

the German titles in the programme, the songs were

sung in the original languages. – Programme at The

Royal Library (RLS 94,1).

Kun få koncerter i Langgaards samtid havde hoved-

vægten på hans sangproduktion. Blandt disse var

koncerten i Gesellschaft der Berliner Secession den

25. januar 1920 med sangerinden Ellen Overgaard

og med Rued Langgaard ved klaveret. Programmet

omfatter 12 sange, hvoraf kun de fem forelå i trykt

form, nemlig Im Mai samt dem, som Langgaard på

dette eksemplar har markeret med et x. Sangene Juni

og November er sidenhen forsvundet. På trods af

programmets tyske titler blev sangene sunget på de

originale sprog. – Program i Det Kongelige Bibliotek

(RLS 94,1).

16 RUED LANGGA ARD SOM SANGKOMPON IST / RUED LANGGA ARD A S A SONG COMPOSER

fi nder man næppe i Langgaards centraleuropæisk oriente-

rede sangproduktion. Det melodiske synes i det hele taget

ikke at have været det væsentligste for Langgaard. Mange

gange er der eksempelvis tonegentagelser i sangstemmen,

hvilket medvirker til at give stemmen en deklamatorisk

karakter. Langgaard betragtede øjensynlig en sang som et

tonebillede i miniatureformat, hvor det gjaldt komposi-

tionens samlede udtryk og det stemningsskabende og bil-

leddannende i forhold til teksten. I den forbindelse er det

karakteristisk, at samlingen Sommer (1917) har undertitlen

“Fire sangtonebilleder”. Klaveret er ikke blot akkompagne-

rende i Langgaards sange, men har en selvstændig rolle: det

skaber og fastholder et klangrum, som er særegent for den

enkelte sang, ganske ofte ved hjælp af gentagne, små fi gurer

eller rytmiske repetitioner. At de harmoniske forskydninger

er essentielle for komponisten, fremgår af de hyppigt fore-

kommende overbundne toner fra akkord til akkord, en no-

tationspraksis, der røber Langgaards baggrund som orgel-

spiller. Endelig er det karakteristisk for Rued Langgaards

sange, at der ofte fi ndes instrumentale indskud mellem de

vokale fraser og afrundende, stemnings- eller motivmæs-

sigt pointerende efterspil.

Danish national song achieved much popularity in the fi rst

decades of the 20th century but had no impact on Langgaard,

who continued to work in the expressive Lied genre. A national

tone is hardly to be detected in Lang gaard’s song output with

its orientation toward Central European music. In general,

melody does not seem to have been the most important as-

pect for him. There are, for example, many tonal repetitions

in the voice part; this contributes to giving the voice a declam-

atory character. Langgaard seems to have thought of a song

as a tone picture in miniature to be regarded as an expressive

totality with special attention to the atmosphere and image

projected in relation to the text. It is signifi cant that the col-

lection Summer (1917) carries the subtitle “Four Sung Tone

Pictures”. The piano does not merely supply an accompani-

ment but plays an independent role, shaping and maintaining

an atmosphere particular to a given song, very often with the

help of little recurring fi gures or rhythmic repetitions. It ap-

pears from the frequently occurring notes tied over from one

chord to the next that the harmonic displacements are essen-

tial for the composer; this notational practice refl ects Lang-

gaard’s background as an organist. Finally, it is characteristic

of Rued Langgaard’s songs that there are often instrumental

interpolations between the vocal phrases as well as codas that

point up the atmosphere and motifs of the piece.

LANGGAARDS TYSK-SPROGEDE SANGE

Sange med tyske tekster dominerer Rued Langgaards

sangproduktion i årene frem til 1915. Som tekstgrund-

lag benyttede han i mange tilfælde digte af forfattere som

Goethe, Heine og Eichendor! , og det kan ikke undre, at

fl ere af teksterne allerede var blevet anvendt af de store

liedkomponister, eksempelvis Schumann (1810-56; Aus

alten Märchen), Liszt (1811-86; Ein Fichtenbaum), Brahms

(1833-97; Der Tod das ist die kühle Nacht) og Hugo Wolf

(1860-1903). I Wolfs tilfælde er der tale om fi re digte, som

senere blev anvendt af Langgaard (Das ist ein Brausen und

Heulen, Mir träumte von einem Königskind, Blumengruß og

Gleich und Gleich). Sidstnævnte digt blev også sat i mu-

sik af J.P.E. Hartmann (1805-1900), men de romantiske,

nordiske komponister var bestemt ikke storforbrugere af

tysk digtekunst. Endelig må det nævnes, at en af den unge

Langgaards inspirationskilder, Richard Strauss (1864-

1949), i 1903 tonesatte Goethes Gefunden. Det blev til-

fældigvis det digt, den 14-årige Rued Langgaard få år se-

nere valgte som tekst til sin allerførste tysksprogede sang

1.1 Langgaards tonesætning blev trykt i 1908 som en af

komponistens første udgivelser. Sangen er tilegnet Franz

Navàl (1865-1939), kejserlig og kongelig østrigsk kammer-

sanger. Han optrådte i fl ere tenorpartier på Det Kongelige

Teater i København i perioden 1902-08. Goethes digt fi k

senere fornyet betydning for Langgaard. I tyveårsalderen

komponerede han yderligere to sange til samme tekst 2-3.

Der kendes fl ere opførelser af den trykte sang, mens et par

opførelser i 1919 og 1920 vedrører en af manuskriptver-

sionerne, sandsynligvis denne samlings nr. 2. Samme sang

citeres i øvrigt fl ygtigt af Langgaard i hans symfoni nr.

3 fra 1915-16.

Langgaard-familien havde en særlig interesse for digte-

ren Emil Rittershaus (1834-97), hvis digtsamlinger fand-

tes på reolen i hjemmet. Rittershaus var en efterromantisk

digter med stor popularitet i Tyskland i sidste halvdel af

1800-tallet. Hans Gedichte, hvis førsteudgave så dagens lys i

1855, blev publiceret i tiende oplag i 1909. Rued Langgaards

far, Siegfried Langgaard havde sat nogle af digtene i musik,

og i 1909 gik Rued i gang med en serie sange til Rittershaus’

tekster. Syv af disse sange blev publiceret af Wilhelm Han-

sen mellem 1909 og 1912. Til udgivelsen af de fem af sange-

ne (samt to orgelkompositioner) ydede Siegfried Langgaard

i 1912 et betydeligt kontant tilskud.

Für dich! 4 og Sie schläft 5 er tilegnet sangeren Vilhelm

Michelsen, som opførte dem til komponistens akkompagne-

ment i Privat Kammermusikforening i København den 21.

LANGGAARD’S SONGS TO GERMAN TEXTS

Settings of German texts dominate Rued Langgaard’s out-

put of songs up to 1915. In many cases he set poems by au-

thors such as Goethe, Heine and Eichendor! . It is not sur-

prising that several of these texts had previously been set by

the great Lieder composers, e.g. Schumann (1810-56; Aus

alten Märchen), Liszt (1811-86; Ein Fichtenbaum), Brahms

(1833-97; Der Tod das ist die kühle Nacht) and Hugo Wolf

(1860-1903). In Wolf’s case there are four poems which

was later used by Langgaard (Das ist ein Brausen und Heulen,

Mir träumte von einem Königskind, Blumengruß and Gleich

und Gleich). The last-mentioned poem was also set to mu-

sic by J.P.E. Hartmann (1805-1900), but the Scandinavian

romantic composers were defi nitely not large-scale consum-

ers of German poetry. Finally it should be pointed out that

one of the young Langgaard’s sources of inspiration, Rich-

ard Strauss (1864-1949), set Goethe’s Gefunden in 1903.

This was as it happens the poem that the 14-year-old Rued

Langgaard chose not many years later as the text of his very

fi rst song in German 1.1 Langgaard’s setting was printed in

1908 as one of his fi rst publications. It is dedicated to Franz

Navàl (1865-1939), who was an Austrian court singer and

sang several tenor roles at the Royal Theatre in Copenhagen

in the years 1902-08. Goethe’s poem later played a renewed

role for Langgaard. When he was twenty he wrote two more

songs to the same text 2-3. Several performances of the

printed song are known to have been given, whereas a couple

of performances in 1919 and 1920 must have been of one of

the manuscript versions, probably no. 2 in the present col-

lection. It can be noted that this song was quoted by Lang-

gaard in his Symphony no. 3 from 1915-16.

Langgaard’s family was specially interested in Emil Rit-

tershaus (1834-97), whose volumes of poetry were in their

private library. Rittershaus was a post-romantic poet who

enjoyed great popularity in Germany in the second half of the

nineteenth century. His Gedichte came out for the fi rst time in

1855 and achieved their tenth printing in 1909. Rued Lang-

gaard’s father, Siegfried Langgaard, had set some of these

poems to music and in 1909 the son commenced work on a

series of Rittershaus songs. Seven of them were published by

Wilhelm Hansen between 1909 and 1912. Siegfried Lang-

gaard paid a large cash subsidy in 1912 for the publication of

fi ve of the songs (and two organ compositions).

Für dich! 4 and Sie schläft 5 are dedicated to the singer

Vilhelm Michelsen, who performed them to the composer’s

accompaniment at the Private Chamber Music Society in Co-

penhagen on 21 March 1910 with a repeat two days later. Five

LANGGA ARDS T YSK SPROGEDE SANGE / LANGGA ARD’S SONGS TO GERMAN TEX TS 17

1 Tal med fed skrift henviser til sangenes løbenumre i nærværende bind. Eksakte data om sangenes tilblivelse, uropførelse, tilegnelse og meget mere kan fi ndes i Bendt Viinholt Nielsen: Rued Langgaards Kompositio-ner. Annoteret værkfortegnelse. Odense Universitetsforlag, 1991. Tilfø-jelser og korrektioner til denne bog fi ndes www.langgaard.dk/opslag/vaerk/bvnret.htm.

1 Figures in bold refer to the continuous numbering of the songs in the pres-ent volume. Exact data on the origin, fi rst performance, dedication and much else are to be found in Rued Langgaards Kompositioner. Annoteret værkfortegnelse. Rued Langgaard’s Compositions. An Annotated Catalogue of Works. With an English Introduction. Odense Universitetsforlag, 1991. Additions and corrections to this book are to be found on the Internet at www.langgaard.dk/opslag/vaerk/bvnret.htm.

18 LANGGA ARDS T YSK SPROGEDE SANGE / LANGGA ARD’S SONGS TO GERMAN TEX TS

marts 1910 (med gentagelse 23. marts). Fem af Rittershaus-

sangene, blandt andet den utrykte Halte still! 11, blev præ-

senteret ved en liedaften i Bechstein-Saal i Berlin den 10.

december 1913. Paul Schmedes, danskfødt østrigsk kam-

mersanger med base i Wien, blev akkompagneret af Rued

Langgaard. Der var tale om en slags opfølgning på den suc-

ces, komponisten havde haft i april måned i Berlin, hvor

hans symfoni nr. 1 var blevet uropført af Berlinerfi lharmo-

nikerne under Max Fiedlers taktstok. De tre sange Im Mai

7, Früh lings nacht 8 og Das Auge 10 rummer relativt lange

mellem- og efterspil. Langgaard har, i foreliggende, trykte

eksemplarer af alle tre sange, foreslået forkortelser i disse

instrumentale passager. Udgaven her bringer dog de oprin-

delige, uforkortede versioner.2

Den hyppigst opførte af sangene synes at have været Das

Auge 10, som også blev anvendt af Langgaard ved kirkekon-

certer, altså med orgelakkompagnement. En særlig orgelver-

sion kendes dog ikke. Den tidligste kendte opførelse fandt

sted i Garnisons Kirke i København den 10. november 1911

med Ingeborg Nørregaard-Hansen som solist. Ich kenn’ den

blaßen Engel nur zu gut 32, ‘efternøleren’ blandt Rittershaus-

sangene, komponeret i 1914, er i en anderledes afdæmpet

stil. Sangen blev uropført i Stockholm den 17. januar 1916

af Mimi Klein og komponisten. Der er ikke registreret an-

dre opførelser af denne sang i Langgaards tid. Yderligere to

sange til digte af Rittershaus, Juni og November, antagelig fra

1916, blev opført i 1919 og 1920, men er siden forsvundet.

Den lille sangcyklus Lieder von Goethe 14-18 blev til i

1913. Den bestod oprindelig kun af sangene 2-4 og havde

titlen Drei Albumsblätter. De tre sange blev til under som-

meropholdet i Kyrkhult i Blekinge (Sverige), hvor familien

Langgaard var indlogeret i ejendommen “Rosengården”.

Efter hjemkomsten til København blev samlingen for-

øget med Erinnerung og fi k titlen Lieder von Goethe. Hver

af sangene rummer kun én tekststrofe, men i tre tilfælde

foreskriver Langgaard en repetition af hele sangen. De to

versioner af Erinnerung (redaktionelt betegnet “a” og “b”)

er samtidige og må opfattes som alternativer. Oprindeligt

var de begge noteret med tonen d (i stedet for des) i takt 2,

4 og 5; rettelsen til des er kun foretaget i version b. Goethe-

sangenes personlige betydning for komponisten fremgår

af, at tre motiver fra sangene citeres hyppigt fra 1914 og

helt frem til 1951 i strygekvartetter, klavermusik og orke-

stermusik, endog i operaen Antikrist. De tre motiver, det

drejer sig om, er Gleich und Gleich 15 t. 1 (klaver) og t. 2-4

(sangstemmen) samt Vergeblich 18 t. 5-6 (og parallelstedet

t. 18-19; tydeligst dog i klaverstemmen de første to taktslag

af t. 23). De små motiver repræsenterer uden tvivl hemme-

lighedsfyldte minder fra denne sommer i 1913, hvor Lang-

gaard fyldte 20 år. Kun Gleich und Gleich synes at være ble-

vet opført o! entligt i Langgaards levetid, idet der kendes to

opførelser af denne sang i henholdsvis 1919 og 1920. Den

første samlede opførelse af de fi re sange skyldes Bonna

Søndberg, som præsenterede dem i Danmarks Radio i

of the Rittershaus songs, among others the unpublished Halte

still! 11, were presented at a Lieder concert in the Bechstein-

Saal in Berlin on 10 December 1913. The Danish-born Paul

Schmedes, another Austrian court singer based in Vienna,

was likewise accompanied by Rued Langgaard. This was in a

sense a follow-up on the success the composer had enjoyed in

Berlin the previous April, where his Symphony no. 1 had been

premiered by the Berlin Philharmonic Orchestra with Max

Fiedler as conductor. The three songs Im Mai 7, Frühlingsnacht

8 and Das Auge 10 contain relatively long interludes and co-

das. In extant printed copies of all three songs Langgaard has

suggested abbreviations of these instrumental passages. The

edition gives the orginal and unabbreviated versions.2

The most frequently performed of the songs appears to

have been Das Auge 10, which Langgaard also included at

church concerts, in other words with organ accompaniment.

However, no special organ version is extant. The earliest re-

corded performance was given at the Garrison Church in

Copenhagen on 10 November 1911 with Ingeborg Nørre-

gaard-Hansen as soloist. Ich kenn’ den blaßen Engel nur zu gut

32, an ‘appendix’ to the Rittershaus songs added in 1914, is

in a notably more subdued style. It was premiered in Stock-

holm on 17 January 1916 by Mimi Klein and the composer.

Further performances of this song have not been document-

ed from Langgaard’s time. Two more settings of poems by

Rittershaus, June and November, probably from 1916. were

performed in 1919 and 1920 but have since been lost.

The little song cycle Lieder von Goethe 14-18 was written

in 1913. Originally it comprised only songs 2-4 and carried

the title Drei Albumsblätter. The three pieces were written

while the Langgaards were on summer vacation at Kyrkhult

in Blekinge (Sweden), where they stayed in a house called

“Rosengården”. After their return to Copenhagen the col-

lection was expanded with Erinnerung (in two variants) and

was named Lieder von Goethe. Each song comprises only one

text stanza but in three instances Langgaard gives directions

that the whole song is to be repeated. The two versions (edi-

torially denoted “a” and “b”) of Erinnerung are composed at

the same time and should be regarded as alternatives. Origi-

nally both were notated with the tone d (instead of d fl at) in

bars 2, 4 and 5; the correction to d fl at is made only in version

b. The personal signifi cance of the Goethe songs for Lang-

gaard is refl ected in the frequent quotation, from 1914 and

all the way down to 1951, of three of their motifs in string

quartets, piano music, orchestral music and even the opera

Antichrist. The three motifs in question are Gleich und Gleich

15 b. 1 (piano) and bb. 2-4 (voice part) and Vergeblich 18

bb. 5-6 (and the parallel passage bb. 18-19, but most clearly

in the piano part on the fi rst two beats of b. 23). These little

motifs must represent secret memories from this summer

of 1913 when Langgaard celebrated his twentieth birth-

day. Apparently only Gleich und Gleich was heard in public

in Langgaard’s lifetime (two performances, from 1919 and

1920, are known); the fi rst complete performance of all four

2 Om forkortelser af sangene: se den kritiske beretning s. 182 f. 2 On abbreviations of the songs: see the critical commentary p. 182 f.

LANGGA ARDS T YSK SPROGEDE SANGE / LANGGA ARD’S SONGS TO GERMAN TEX TS 19

3 Gesammelt von Will Vesper; Düsseldorf und Leipzig, 1906. 3 Gesammelt von Will Vesper; Düsseldorf und Leipzig, 1906.

1969 med Eyvind Møller ved klaveret. Under opholdet på

“Rosengården” i 1913 komponerede Rued Langgaard også

seks sange for mandskor til digte af Goethe samt den ene af

de nye udsættelser af Gefunden 2, de to Rittershaussange

Halte still! 11 og Mit hellen Augen 13 og yderligere et par

sange, som forblev ufuldendte.

Den følgende sommer (1914) opholdt Rued Langgaard

og hans mor Emma Langgaard sig i Södervik i Värmland

(Sverige) i to måneder. Faderen, Siegfried Langgaard, var

død samme år i januar. Under sommeropholdet kompo-

nerede Langgaard 10 sange i løbet af fem dage, fra 2. til 6.

august. Han havde den populære, tyske digtantologi Die

Ernte aus acht Jahrhunderten deutscher Lyrik til sin disposi-

tion, og heri fandt han fi re af teksterne.3 Af disse fi re sange

er to (til tekster af Eichendor! og Nicolaus Lenau) forsvun-

det, mens Auf dem Kirchhof 19 med tekst af Detlev von Lili-

encron (1844-1909) og Marienwürmchen 21 til et anonymt,

folkeligt digt er bevaret. Sidstnævnte digt var, i en variant, al-

lerede blevet publiceret i Ludwig Achim von Arnim og Cle-

mens Brentanos berømte samling Des Knaben Wunderhorn

(1806/1808). Marienwürmchen kendes kun i et manuskript

dateret 1915, og der er angiveligt tale om en version med et

omarbejdet akkompagnement. Også Auf dem Kirchhof fi k et

nyt akkompagnement, det skete i 1940rne, og begge versio-

ner publiceres her 19-20. De tidligste fremførelser af de to

sange stod Mimi Klein for i henholdsvis 1923 og 1916. Der

kendes derimod ingen opførelser af Eichendor! s aftensang,

Marienlied 22. De sidste sange fra Södervik-sommeren er

Fünf Lieder 23-27, en lille cyklus bestående af fi re digte af

Eichendor! og ét af Heine. Sangene blev formodentlig ikke

opført o! entligt i Langgaards tid; uropførelsen må have fun-

det sted i 1960rne eller senere.

Oscar von Redwitz (1823-91) var ligesom Rittershaus en

forfatter, som i sin samtid opnåede stor udbredelse i det tysk-

sprogede område. Redwitz med bogen Amaranth (Mainz,

1849). I denne middelalder-romantiske versroman hentede

Langgaard i september 1914 fi re digte, hvori naturen på ro-

mantisk vis afspejler menneskelige følelser. Kun den meget

udadvendte Waldvögelein 30 kom øjensynlig til opførelse;

det skete i 1917, hvor det igen var Mimi Klein, som ud-

førte solostemmen. Engang i 1940rne renskrev Langgaard

sangen med ubetydelige ændringer og forsynede den med

metronomtal. Det er den reviderede version, som publice-

res her.

Rued Langgaard komponerede seks enkeltstående sange

til tekster af Heine 1914-16, hvoraf kun de to er bevaret i

dag, nemlig Aus alten Märchen 33 og Wer zum ersten Male

liebt 34. De blev til i henholdsvis november og december

1914 og blev begge uropført i Stockholm i 1916 ved en præ-

sentationskoncert, Langgaard foranstaltede i den svenske

hovedstad. Mimi Klein blev akkompagneret af komponisten.

Endelig er der cyklussen Lyrisches Intermezzo von Heinrich

Heine 35-38, komponeret over to dage i september 1915.

Lyrisches Intermezzo er overskriften på en afdeling digte i

songs is due to Bonna Søndberg, who presented them on

Danmarks Radio in 1969 with Eyvind Møller at the piano.

While staying at “Rosengården” in 1913 RL also composed

six songs for male chorus to poems by Goethe in addition to

one of two new settings of Gefunden 2, the two Rittershaus

songs Halte still! and Mit hellen Augen 11-13, and one or two

additional songs that remained unfi nished.

The following summer (1914) Rued Langgaard and his

mother Emma spent two months at Södervik in Värmland

(Sweden). The father, Siegfried Langgaard, had died the pre-

vious January. During this vacation Langgaard composed

10 songs in fi ve days, 2-6 August. At his disposal he had the

popular German poetic anthology Die Ernte aus acht Jahrhun-

derten deutscher Lyrik, and here he found four of his texts.3

Two of these four songs (to texts by Eichendor! and Nico-

laus Lenau) have disappeared, while Auf dem Kirchhof 19 by

Detlev von Liliencron (1844-1909) and Marienwürmchen

21 to an anonymous folksong text are preserved. A variant

of Marienwürmchen had already been published in Ludwig

Achim von Arnim and Clemens Brentano’s famous antholo-

gy Des Knaben Wunderhorn (1806/1808). Langgaard’s song is

only known in a manuscript dated 1915, where it is described

as a version with revised accompaniment. Auf dem Kirchhof

was also furnished with a new accompaniment; this was done

in the 1940s and both versions are published here 19-20.

The fi rst performances of the two songs were given by Mimi

Klein in 1923 and 1916 respectively. As far as we know, there

were no performances of Eichendor! ’s evening song Marien-

lied 22. The last songs from the summer in Södervik are

Fünf Lieder 23-27, a little cycle consisting of four poems by

Eichendor! and one by Heine. They were probably not per-

formed in public in Langgaard’s time; the fi rst performances

must have taken place in the 1960s or later.

Oscar von Redwitz (1823-91) was, like Rittershaus, a

widely read author in the German language area, in Redwitz’

case with his book Amaranth (Mainz, 1849). In September

1914 Langgaard selected four poems from this pseudo-me-

dieval verse romance, poems in which nature refl ects human

emotions in the romantic manner. Only the very extrovert

Waldvögelein 30 was apparently performed; this was in

1917 and again Mimi Klein was the soloist. At some time

in the 1940s Langgaard made a fair copy of the song with

insignifi cant changes and supplied metronome marks. It is

this revised version that is published here.

In 1914-16 Rued Langgaard composed six selected songs

to texts by Heine. Only two of them are extant, namely Aus

alten Märchen 33 and Wer zum ersten Male liebt 34. They

date from November and December 1914 and were both

premiered at a presentation concert given by Langgaard in

the Swedish capital city of Stockholm in 1916. Mimi Klein

was accompanied by the composer. Finally we have the song

cycle Lyrisches Intermezzo von Heinrich Heine 35-38, written

in two days in September 1915. Lyrisches Intermezzo is the

title of a sequence of poems in Heine’s Buch der Lieder from

20 LANGGA ARDS T YSK SPROGEDE SANGE / LANGGA ARD’S SONGS TO GERMAN TEX TS

Heines Buch der Lieder fra 1827. Den første sang er imid-

lertid ikke herfra, men fra kapitlet Die Heimkehr. Som & erde

og sidste sang indsatte Langgaard en f-mol-variant af Ein

Fichtenbaum, der i fi s-mol indgår som den afsluttende sang

i Fünf Lieder fra 1914 27. Der Tod das ist die kühle Nacht

35 og Mir träumte von einem Königskind 37 uropførtes af

Mimi Klein og komponisten ved den før omtalte koncert i

Stockholm i 1916. Mir träumte optræder på et par andre

koncertprogrammer i de følgende år, men ellers er der in-

gen oplysninger om opførelser i Langgaards tid af disse fi re

sange. Den første samlede præsentation fandt så vidt vides

sted i Danmarks Radio i 1969 med Bonna Søndberg og

pianisten  Eyvind Møller.

Bendt Viinholt Nielsen, september 2015

1827. The fi rst number in the cycle is, however, not from this

sequence but from the chapter Die Heimkehr. As the fourth

and last song RL inserted an F minor variant of Ein Fichten-

baum, which appears in F sharp minor as the concluding song

in Fünf Lieder from 1914 27. Der Tod das ist die kühle Nacht

35 and Mir träumte von einem Königskind 37 were premiered

by Mimi Klein and the composer at the aforementioned con-

cert in Stockholm in 1916. Mir träumte was heard at a couple

of other concerts in the following years, but otherwise we

have no information about performances of these four songs

in Langgaard’s time. As far as we know the fi rst complete

presentation of them took place on Danmarks Radio in 1969

with Bonna Søndberg and accompanist Eyvind Møller.

Bendt Viinholt Nielsen, September 2015