SLAGTERGÅRDENE

PÅ

VESTERBRO

- En stedundersøgelse af Slagtergårdenes værdier og potentialer

i forhold til nedrivning eller bevarelse.

Frederik Schelle Hornnes 50231

Emilie Junget 59052

Felix Gordon Henderson 49572

Kristina Muusmann 49983

Vejleder: Martin Severin Frandsen

K1 semesterprojekt, foråret 2016

Performance Design, Roskilde Universitet

Institut for Kommunikation og Humanistisk Videnskab (IHK)

Abstract

In this paper we have examined the cultural heritage values as well as the aesthetic

and cultural potentials of Slagtergårdene in Copenhagens Municipality. In addition

we discuss advantages and disadvantages in regards to the conservation of Slagter-

gårdene. The purpose being to contribute with suggestions to Copenhagens Muni-

cipalitys further plan for this area. The suggested plan from Copenhagen Municipa-

lity suggests a new construction “Toves Gaard” which contain 83 family apartments.

In order for “Toves Gaard” to be established, the plan required the existing buil-

dings, which are worthy to be preserved, to be demolished.

In our investigation of Slagtergårdene we include theory from John Pløger, Walter

Benjamin, Gernot Böhme, Carolyn Butterswoth and Sam Vardy. Pløger, to include a

better understanding of how physical form and social processes together are crea-

ting urban spaces. Benjamin and Böhme to understand not only the physical but

also the sensual experience of the city. Lastly Buttersworth and Vardy are included in

order to contribute with an untraditional perspective on how to perform a site-sur-

vey. Furthermore we have included a methodological framework describing how to

find genius loci - the spirit of the place, explained by Keld Buciek. In practice, we

found inspiration from a creative site-survey and performed an analysis of the ae-

sthetics in the area. In addition we participated in an urban walking tour and finally

by gathering information through interviews.

It is our understanding that the present investigation is not adequate in relation to

Slagtergårdenes genius loci - the spirit of this place. The conclusion is reached

through our analysis of aesthetics and furthermore of an discussion of certain advan-

tages and disadvantages. Our project indicates that there are several elements

which radiates aura. Together these elements create a special raw and historic at-

mosphere which we identify as genius loci. Further we point that genius loci is an-

chored in the artefacts attached to the existing buildings which we suggest are ta-

king into consideration for the further plan of Slagtergårdene.

INDHOLDS-

FORTEGNELSE

1.INDLEDNING ........................................................................................................... 1

1.1 Problemfelt ............................................................................................................ 1

1.2 Problemformulering .............................................................................................. 3

1.3 Motivation ............................................................................................................. 3

1.4 Afgrænsing ............................................................................................................ 4

2. OPTAKT ................................................................................................................... 6

2.1 Slagterierne på Vesterbro ..................................................................................... 6

2.2 Københavns kommunes Startredegørelse til lokalplan for Sundevedsgade-

karéen .......................................................................................................................... 8

2.3 Aktørkortlægning ................................................................................................ 12

2.4 Indførelse i processen om bevarelsen af Slagtergårdene ................................... 16

3. TEORI .................................................................................................................... 20

3.1 Teori introduktion ................................................................................................ 20

3.2 Byens rum ............................................................................................................ 20

3.3 Aurateori .............................................................................................................. 22

3.4 Atmosfæreteori ................................................................................................... 24

3.5 Site-Seeing: Constructing the ’creative survey’ ................................................... 25

3.6 Creative Survey/Kunstnerisk/performativ stedundersøgelse .............................. 26

4. METODE ............................................................................................................... 28

4.1 Metode introduktion ........................................................................................... 28

4.2 Genius Loci .......................................................................................................... 29

4.3 Stedskarakter - kortlægning og analyse .............................................................. 30

4.3.1 Byvandring ....................................................................................................... 31

4.3.2 Interviews ......................................................................................................... 31

4.3.3 Aktørkortlægning ............................................................................................. 32

4.3.4 Æstetisk gennemgang ...................................................................................... 32

4.3.5 Brugerinddragelse og fysisk tilstedeværelse .................................................... 33

4.4 Stedsvurdering - Kvalitet, Sårbarhed .................................................................. 34

4.5 Planstrategi - Mål & anbefalinger til planlægning ............................................... 34

5. Introduktion til analysen ........................................................................................ 34

5.1 Æstetisk gennemgang af området ...................................................................... 35

5.1.2 Rytmisk center: ................................................................................................. 38

5.1.3 Passagen videre: .............................................................................................. 40

5.1.4 Enghavevej 10: ................................................................................................. 41

5.1.5 Enghavevej 12: ................................................................................................. 44

5.1.6 Den ”dybe” baggård (Enghavevej 12): ............................................................ 45

5.1.8 Samlet æstetisk indtryk .................................................................................... 48

5.2 Æstetisk analyse af Lokalplanen .......................................................................... 48

5.2.2 Arkitektur i lokalplanen ..................................................................................... 49

5.2.3 Auratab i den nye arkitektur ............................................................................. 50

5.2.4 Arkitektur i forhold til området ......................................................................... 51

5.2.5 Arkitektur og design i forhold til reproduktion ................................................. 52

5.2.6 Arkitektur og design i forhold til atmosfære .................................................... 53

5.2.7 Æstetikkens tilgængelighed ............................................................................. 54

6. Deltagelse i performances ved Slagtergårdene .................................................... 55

Anden aktivitet .......................................................................................................... 57

7. Gennemgang af høringssvar ................................................................................. 57

7.1 Gennemgående pointer ...................................................................................... 58

8. Analyse af Interviews ............................................................................................. 58

9. Stedsvurdering – kvalitet og sårbarhed ................................................................. 61

9.1 Æstetiske argumenter ......................................................................................... 61

9.2 Politiske argumenter ............................................................................................ 62

9.3 Historiske argumenter ......................................................................................... 63

9.4 Planstrategi - Mål & anbefalinger til planlægning ............................................... 64

10. Høringssvar .......................................................................................................... 65

11. Konklusion ........................................................................................................... 66

12. perspektivering .................................................................................................... 68

13. Litteraturliste ........................................................................................................ 69

14. Bilag .................................................................................................................... 73

Bilag 1 ....................................................................................................................... 73

Bilag 2 ....................................................................................................................... 74

Bilag 3 ....................................................................................................................... 75

Bilag 4 ....................................................................................................................... 89

Bilag 5 ..................................................................................................................... 103

1.INDLEDNING

1.1 PROBLEMFELT

Sommetider sker det, at byboere i skyggen af den strategiske planlægning skaber

deres egne byrum som sprækker og kritiske modspil til det allerede eksisterende.

Disse praksisser ses blandt andet ved den form for aktivisme, hvor borgere og bru-

gere af byen skaber byrum ud fra deres egne drømme og ønsker. Derfor er det et

gentagent spørgsmål hvordan byer skal skabes, og for hvem. Dette spørgsmål bliver

taget op til diskussion, når det formelle og strategiske planlægning foreslår, at ind-

tage disse sprækker og der opstår en konflikt mellem forskellige aktører.

Både inden for den strategiske planlægning og den urbane aktivisme ses det mere

og mere, hvordan performative virkemidler og strategier bliver brugt til at udvikle

byer. Her findes der efterhånden mange eksempler, hvor events, kunst og andre

performances bliver brugt som et strategisk redskab til byudvikling. Samtidig ses det

også hvordan den urbane aktivisme også bruger performative strategier og virk-

ningsmidler (Samson 2015: 52-53). Vi har valgt at indtræde i en aktuel byudviklings-

proces, hvor kommunen og bygherrer ønsker at overtage en sprække i byen. Vi har

valgt at sætte fokus på Slagtergårdene på Vesterbro. Det er en spændende proces

at følge, ikke mindst fordi den er aktuel, men også fordi den indeholder førnævnte

forskellige niveauer, såsom et politisk og et aktivistisk niveau, der hver har forskellige

visioner for området. Der er dermed skabt en konflikt omkring, hvordan byen skal

udvikles, og ikke mindst hvilke metoder og aspekter, der er vigtige, når byer udvik-

ler sig.

2

Vi står midt i den stadige konflikt om byens brug, og byboernes kamp for at forhin-

dre at byen bliver for homogen, og det strategiske niveaus kamp for at skabe en

sammenhængende by. Derfor har vi valgt at arbejde med Slagtergårdene på Vester-

bro, som er et spændende eksempel på borgere og brugeres ønsker om, at områ-

det skal forblive og udvikle sig i skyggen af den strategiske planlægning.

Slagtergårdene

På Enghavevej, Vesterbro ligger i dag en række lave bygninger med delte ejerskabs-

forhold (privat og kommunalt), som bruges til forskellige småerhverv, kulturelle til-

bud og boliger. Ejeren af ejendommene på Enghavevej 12-16 ønsker at opføre 83

familieboliger på grunden, hvilket forudsætter nedrivning af de eksisterende bygnin-

ger. Forud for, at projektet kan realiseres, skal der udvikles en ny lokalplan for områ-

det, som tillader opførelse af ny boligbebyggelse. Lokalplanforslaget er vedtaget i

Borgerrepræsentationen og har dermed fået kommunens støtte. I skrivende stund er

status, at lokalplansforslaget er i offentlig høring fra 11. maj 2016 til 10. august 2016,

hvor borgere blandt andet kan indgive høringssvar. Opførelsen af et nybyggeri for-

udsætter nedrivning af de eksisterende bygninger, hvilket skaber en problematik.

Projektet har mødt stor folkelig modstand, da de eksisterende bygninger stammer

fra midten af 1800-tallet og dermed indeholder et bevaringsværdigt potentiale i

form af deres historiske struktur. Bygningerne er ikke erklæret fredede, men er ble-

vet tildelt en bevaringsværdi 3 ved en SAVE undersøgelse. SAVE undersøgelsen bli-

ver udarbejdet af Slot- og Kulturstyrelsen, som vurderer steders historiske og arki-

tektoniske kvaliteter.

I rapporten “Fællesskab København - Vision for 2025” udviklet af Københavns Kom-

mune Teknik og Miljø, beskrives en vision for København med udgangspunkt i: liv,

kant og ansvar. Under afsnittet “En by med kant” beskrives følgende: “Oplevelsen

af at leve i en vibrerende storby opstår særligt i mødet mellem kontraster. Mellem

velfriserede parkanlæg og genoplivede, rå industriområder. Mellem Michelin-restau-

ranter og gadekøkkener. Mellem moderne, eksperimenterende arkitektur og 300 år

gamle bygninger. Derfor skal vi skabe grobund for, at byens forskelligheder kan

3

træde endnu mere frem. København må gerne få mere kant. Der skal være plads til

de vilde, kreative initiativer og byggerier, der deler vandene – uden at København

knækker over og bliver en opdelt by”. (Københavns Kommune, 2015: 10).

Ud fra ovenstående kan det virke paradoksalt, at Borgerrepræsentationen har valgt

at vedtage et lokalplansforslag, som forudsætter nedrivning af en række bygninger,

der stammer fra midten af 1800-tallet - og som i øvrigt stadig bliver anvendt. Ved

gennemlæsning af lokalplanforslaget, får man blandt andet et grundigt indblik i in-

formationer og konkrete fakta om arealets omfang og det foreslåede byggeri. Lokal-

planforslaget bliver dog ikke sat i sammenhæng med Københavns Kommunes “Fæl-

lesskab København - Vision for 2025” og tager dermed ikke højde for områdets po-

tentiale i form af mere “kant” i København. Derfor ser vi en relevans i at undersøge

det pågældende område omkring Slagtergårdene, ved at belyse nogle andre per-

spektiver, som ikke nævnes i lokalplanforslaget. For at integrere “kant”-begrebet i

undersøgelsen af Slagtergårdene, forsøger vi at finde stedets genius loci - stedets

ånd, gennem en kreativ stedundersøgelse af Slagtergårdene, hvor vi fokuserer på

områdets auratiske og atmosfæriske udtryk.

1.2 PROBLEMFORMULERING

Hvordan kan man undersøge og kortlægge Slagtergårdene kulturhistoriske værdier

samt æstetiske og kulturelle potentialer, og hvilke fordele og ulemper er i spil om

konflikten om nedrivningen?

1.3 MOTIVATION

Vi fandt konflikten omkring bevarelsen eller nedrivningen af Slagtergårdene interes-

sant, da det er en aktuel proces, som vi dermed kan følge mens den sker, og måske

være med til at påvirke. Vi finder det meget motiverende at processen som sagt er

aktuel og forankret i virkeligheden. På den måde lærer vi nemlig at sammenflette de

4

to spor: vores akademiske læring og virkelige processer. Hermed håber vi, som stu-

derende på Performance Design og Plan, By og Proces, at kunne bidrage til en posi-

tiv udvikling af en by “med kant”. I forhold til udviklingen af byen er denne proces

specielt spændende fordi der er mange forløb at følge: det politiske plan, borgernes

involvering og kamp for bevarelsen af Slagtergårdene, og vores egen proces og læ-

ring. Videre er det rigtig spændende at kombinere vores viden fra Plan, By og Pro-

ces med teorier fra Performance Design, og dermed arbejde med forståelse for by-

ens rum og brug på en anderledes måde. Blandt andet ved at undersøge de mere

sanselige oplevelser af byens rum frem for mere traditionelle byrumsundersøgelser.

Hvordan borgerne/brugerne påvirker byen, og omvendt hvordan byens form og ma-

terialitet påvirker borgerne/brugeren af byen.

1.4 AFGRÆNSING

Slagtergårdene indeholder mange forskellige perspektiver, som kan være relevante

for en gruppe Performance Design studerende at belyse i et semesterprojekt. Des-

værre er et projekt af denne karakter omfattet af en begrænset tidshorisont – lige så

vel som beslutningen vedrørende Slagtergårdenes eksistens. På det grundlag af-

grænser vi os fra nogle opgaver og perspektiver, som vi også finder interessante og

relevante af arbejde med, men som vi ikke har valgt at inddrage i dette projekt.

Indledningsvis ønskede vi blandt andet i samarbejde med relevante fagfolk, at lave

en byggeteknisk redegørelse med fokus på den økonomiske ramme ved en poten-

tiel renovering af bygningerne. Igennem vores projekt fandt vi, at der i 2009 var la-

vet en lignende vurdering. Ligeledes er det vores opfattelse, at vores faglige ballast

ikke er tilstrækkelig til at foretage denne vurdering egenhændigt. Vores undersø-

gelse beskæftiger sig primært med Slagtergårdenes nuværende udtryk og potenti-

ale, og vi mener derfor, at en stedundersøgelse har større relevans på dette tids-

punkt. Dog vil det være relevant i en videre proces at undersøge de økonomiske

omkostninger ved en renovering. I forlængelse af dette opstår også en relevans for

5

udvikling af en fremadrettet strategi for, hvordan man potentielt kunne tilbyde ele-

ver på tekniske skoler, håndværkslinjer og andre, relevant erfaring igennem renove-

ring af bygningerne.

I dette projekt redegør vi for det overordnede område som Slagtergårdene er en

del af, og beskriver derunder, hvilke øvrige kulturelle tilbud, der ligger i nærområ-

det. Dette gør vi med henblik på at give læser en generel forståelse for området

samt den potentielle gæstestrøm. Vi kunne have gået mere i dybden med dette af-

snit og undersøgt det økonomiske flow på et mere detaljeret niveau. En undersø-

gelse af de eksisterende betalingsaktiviteter kunne bidrage til en vurdering af det

økonomiske potentiale, der kunne være ved en oplevelsesbaseret aktivitet omkring

Slagtergårdene. Dette var oprindeligt et fokus for projektet da det kunne være rele-

vant viden i relation til en fremtidig vision. Da vi ikke havde succes med fremskaffel-

sen af det statistiske betalingsflow ved de omkringliggende organisationer og insti-

tutioner var vi nødsaget til at afgrænse os fra det.

Metodisk har vi undersøgt Slagtergårdene via en performativ stedundersøgelse,

hvor vi blandt andet har indgået i forskellige aktiviteter. I tråd med denne metodiske

fremgangsmåde kunne det ligeledes have været relevant, hvis vi selv havde udviklet

og afholdt en eller flere performances i byrummet. Dette kunne samtidig have fun-

geret som et medie, hvorigennem vi kunne informere borgere om Slagtergårdenes

historie og potentiale. På den måde kunne vi have rejst yderligere bevågenhed om-

kring stedet og samtidig fungeret som empiriindsamling omkring borgernes ønsker

for stedet. Da der i forvejen bliver afholdt diverse arrangementer ved Slagtergår-

dene og samtidig bliver indgivet adskillige høringssvar, som indeholder ønsker og

holdninger til stedet konkluderede vi, at vi med fordel kunne rette vores fokus an-

detsteds.

Som nævnt i starten af dette afsnit indeholder Slagtergårdene og den tilhørende

konflikt mange spændende og relevante perspektiver. Dog mener vi, at nogle af de

ovenstående perspektiver er mere relevante i en eventuel fremtidig proces. Dette

projekt kan bidrage til et vidensgrundlag, såfremt andre ønsker at arbejde med et

andet perspektiv.

6

2. OPTAKT

2.1 SLAGTERIERNE PÅ VESTERBRO

I 1577 forbød Christoffer Valkendorf, som var rigshofmester i København på davæ-

rende tidspunkt, at slagtning af dyr måtte finde sted inden for Københavns volde

(Fabricius 2009: 16). I stedet skulle slagternes forretninger udføres uden for voldene.

I 1671 oprettede man et kvægtog ved navn Trommesalen, som forløb mellem Ve-

sterbrogade og Gammelkongevej (Internetkilde 2). Gaden ligger der endnu og fik i

sin tid navnet Trommesalen fordi handlens begyndelse og ophør blev markeret ved

kraftige slag på en tromme (Ekvall, 1965: 154). Samtidig blev der opført flere slag-

tergårde langs Vesterbrogade, og i området omkring (Fabricius, 2009: 16). Efter

slagtermester havde handlet på torvet kunne dagen forekomme således:

”Når driverne i løbet af formiddagen kom trækkende hjem til slagteriet med de kre-

aturer, som mester selv havde købt på torvet, blev der travlhed i de trange lokaler.

Hvis nogen af køerne havde spændte yvere, skulle drengen straks gå i gang med at

malke dem, for så var den daler sparet. Var der så meget mælk, at spanden blev

7

fuld, havde man den aftale, at mester så skulle give en omgang brændevin til svend-

ende. Var der købt flere kreaturer, end man kunne slagte på en gang blev de over-

skydende dyr opstaldet, hvor man bedst kunne finde plads til dem. Selve slagtnin-

gen foregik på den måde, at hver svend valgte sig det dyr ud af flokken han ville

slagte. Mestersvenden valgte først, siden kom de andre, og så slagtede man løs

uden større ophold, indtil der ikke var flere dyr tilbage. Aflivningen af dyrene skete

ved, at læredrengen kastede sin arm om dyrets hals, med at fast greb tog han fat i

mulen og tvang dyrets hoved om i en bestemt vinkel, hvorefter svenden huggede til

med den store slagterøkse.” (Ekvall, 1965: 68).

Sådan er fortællingen om slagteriet hos familien Ebstrups slagterforretning på Ve-

sterbro i 1862. Dette var den gængse proces forinden alt blodet og slagteraffaldet

blev fejet ud i den åbne rendesten og derfra forpestede luften på Vesterbro (Ekvall,

1965: 68). På det grundlag er det indlysende, hvorfor det i sin tid blev forbudt at

slagte kreaturer inden for Københavns volde. Igen på grund af øget fokus på folke-

sundhed og hygiejne samlede man den københavnske slagteribranche i Den Brune

Kødby, som dermed overtog funktionen som byens kvægtorv i 1879 (Internetkilde

3).

På Enghavevej 4-14 ligger en toetagers husrække, som udgør den sidste rest af en

gammel slagterhusrække fra 1863 (Fabricius, 2009: 16). Det er i dagens København

en sjældenhed og står da også tilbage som ”den sidste rest af den form for lavt byg-

geri med beboelse, småproduktion og værksteder, som tidligere karakteriserede

hele Vesterbro” (Fabricius, 2009: 16). Slagtermester Christian Ferdinand Wahl op-

førte i 1864 Enghavevej 4, hvor man på nuværende tidspunkt finder en restaurant.

Byggeriet blev opført med et for- og baghus, hvor forhuset var tilegnet beboelse

mens baghuset var forbeholdt slagteri og stald. På nabogrunden (nr. 6) er en tilsva-

rende bygning revet ned og der ligger nu en restaurationshave tilknyttet restauran-

ten ved siden af. Også på Enghavevej 10-12 ligger både for- og baghuse. De blev

opført som sammenhængende byggeri i 1865. I nr. 10 ligger et gult værksted som

baghus, som nærmest står som ved opførelsen. Det kan findes, hvis man træder ind

8

igennem porten fra Enghavevej. Forhuset i nr. 10 er desuden Robert Storm Peder-

sens (Storm P.) barndomshjem fra 1888 til 1892. Storm P’s far var slagter og brugte

baghuset til at slagte dyrene inden de skulle sælges (Fabricius, 2009: 17). I nr. 12 var

også et slagteri, det blev i 1888 bygget om til hestestald. I nabobygningen nr. 14

blev der også i 1866 bygget en stald, som allerede et år efter blev erstattet af en fa-

briks- og kedelbygning, hvor man i dag kan se en høj skorsten stå op fra det gamle

byggeri (Fabricius, 2009: 17).

Disse slagtergårde på Vesterbro står i dag tilbage og markerer, hvordan Vesterbro

så ud i midten af 1800 tallet, hvor erhverv og beboelse lå tæt op af hinanden i de

lave bygninger.

2.2 KØBENHAVNS KOMMUNES STARTREDEGØRELSE TIL LOKALPLAN FOR SUN-

DEVEDSGADE-KARÉEN

Startredegørelsen omhandler principper for udarbejdelse af forslag til lokalplanen

Sundevedsgade-karréen. Vi tager udgangspunkt i Startredegørelsen for lokalplans-

forslaget da den giver et overordnet indblik i projektet. Vi er opmærksomme på, at

Startredegørelsen er en del af et større forslag til en lokalplan og at selve lokalplans-

forslaget er en detaljeret plan, der indeholder bestemmelser om anvendelse, be-

byggelsesomfang, vejforhold etc. Lokalplansforslaget indeholder dertil mange tekni-

ske og juridiske informationer. Som nævnt tager vi udgangspunkt i Startredegørel-

sen, men supplerer med information fra det overordnede lokalplansforslag, hvor det

er nødvendigt.

Vi vil i følgende afsnit redegøre for og senere analysere de centrale principper i

Startredegørelsen udviklet af Teknik- og Miljøforvaltningen i Københavns Kommune.

Afsnittet tjener to formål. Først gøres det med henblik på at indføre læseren i det

overordnede projekt samt de lavpraktiske detaljer, der beskriver hvilke konkrete

bygninger, der er nedrivningstruede.

Nedenstående til venstre illustrerer de eksisterende forhold. Til højre ses det foreslå-

ede byggeri, hvilket er markeret i illustrationens grå nuancer.

9

Kilde: Teknik- og Miljøudvalget, 2015: Startredegørelse for Sundevedsgadekaréen

Baggrund

Baggrunden for projektet bunder i et ønske fra ejeren af ejendommene på Enghave-

vej 12-16 og Sundevedsgade 21-25, som ønsker at opføre “Toves Gaard” - et bolig-

projekt bestående af 83 familieboliger. Desuden bliver der mulighed for serviceer-

hverv i Stueetagen. Projektet forudsætter, at de fleste af de eksisterende bygninger

på ovennævnte adresse nedrives. Dog foreslås det, at mindre bygninger som “Hol-

lænderhuset” bevares eller genopføres.

Derudover foreslås det, at byggeriet bygges sammen med Rytmisk Center, som lig-

ger tilbagetrukket fra Enghavevej. Dette åbner således op for muligheden for etab-

leringen af en plads mellem Enghavevej og Rytmisk Center (Teknik- og Miljøudval-

get 2015: Startredegørelse for Sundevedsgade-karéen: 1).

Stedet

Området omkring Slagtergårdene er kendetegnet ved tæt Karrébyggelse. Karréen

huser en sammenblanding af erhverv og boliger. Denne sammenblanding vidner om

de lokale erhverv, der har været i området. Enghavevej 12-14 samt for- og baghus

på Enghavevej 10 er vurderet med en høj bevaringsværdi igennem en SAVE under-

søgelse. Dette er især på grundlag af Slagtergårdenes særlige kulturhistoriske værdi,

10

der vidner om det forhenværende Vesterbro. Københavns Kommune foreslår med

denne rapport af bygningerne nedrives således, at det kan give plads til udvidet vej-

udlæg og opførelse af boliger. Det vurderes blandt andet på grundlag af, at bygnin-

gerne er i dårlig vedligeholdelsesstand. Desuden muliggør projektet større trafiksik-

kerhed langs Enghavevej, da nedrivningen af bygningerne giver plads til en udvidet

cykelsti og vejbane (Teknik- og Miljøudvalget 2015: Startredegørelse for Sundeveds-

gadekaréen: 2).

I gårdarealet, hvor den nye bebyggelse er tiltænkt ligger Hollænderhuset, som er

klassificeret med høj bevaringsværdi. Det foreslås, at bygningen bliver nedrevet og

derefter genopført i forbindelse med udgravning til ny parkeringskælder. Hensigten

med genopførelsen er at danne spor til områdets kulturmiljø med et originalt bag-

hus, som skaber rum og funktioner i gården. Parkeringskælderen har indgang fra

Sundevedsgade, den anbringes tættest muligt mod Enghavevej.

Mål og planer

I dette afsnit præsenteres fem underafsnit; kommuneplan, byliv, bæredygtighed, ar-

kitektur og andre planer. Her beskrives blandt andet, hvordan lokalplanen udarbej-

des i overensstemmelse med Kommuneplan 2015 (Teknik- og Miljøudvalget, 2015:

Startredegørelse for Sundevedsgade-karréen, 3).

Den nye plan inkluderer et mindre byrum ud til Enghavevej samt en eventuel forny-

else af området omkring restauranten og beværtningen Tove Ditlevsens Mindehave.

Dette gøres med henblik på henholdsvis at åbne op for en tryg passage fra Engha-

vevej ind til Rytmisk Center og videre ud til Vesterbrogade. Derudover rummer plad-

sen et potentiale i form af flere udadvendte aktiviteter fra de tilgrænsende ejen-

domme (Teknik- og Miljøudvalget 2015: Startredegørelse for Sundevedsgade-kar-

réen: 3).

For at sikre en bæredygtig byudvikling i den nye bebyggelse planlægger man at ud-

føre tagene som grønne. Derudover er det højt prioriteret at gårdrummet skal være

grønt med varierende overflader, herunder fliser, åbne bede mv. For at imøde-

komme store regnskyl skal der indsættes regnvandsreservoir eller lignende. Faca-

derne mod Enghavevej skal fornyes så boligerne i højere grad sikres mod støj.

11

Derudover er byggeriets arkitektoniske struktur også i fokus. Det foreslås blandt an-

det, at bebyggelsen udføres som byhuse som en nutidig fortolkning af traditionel

karrébebyggelse. Dertil skal der også være referencer til de omgivende bygninger

med henblik på valg af farver og vinduer (Teknik- og Miljøudvalget 2015: Startrede-

gørelse for Sundevedsgade-karréen: 3).

Tidsplan

Tidsplanen for processen op til byggeriet er som nedenstående illustrerer.

Kilde: (Teknik- og Miljøudvalget 2015: Startredegørelse for Sundevedsgade-karréen,

4).

Ovenstående er en redegørelse af Teknik- og Miljøudvalgets Startredegørelse for

lokalplanforslaget vedrørende Sundevedsgade-karréen. Redegørelsen vækker en

nysgerrighed omkring undersøgelsens metodiske proces og derunder, hvordan de

konkrete forslag er opnået. Ved gennemgang af materiale og tilgængelig informa-

tion om Slagtergårdene er vi blevet opmærksomme på de undersøgelser, der ligger

til grund for, at bygningerne nødvendigvis skal rives ned, hvis et nybyggeri skal op-

føres. Vi ønsker derfor at foretage eksperimenterende undersøgelser af Slagtergår-

dene, for dermed at vurdere om de eksisterende undersøgelser har blinde vinkler i

forhold til områdets potentiale samt om bygningerne skal bevares eller nedrives.

12

2.3 AKTØRKORTLÆGNING

I følgende afsnit vil de relevante aktører, der befinder sig i og omkring Slagtergår-

dene blive præsenteret. Formålet er at give læser et indtryk af, hvor mange menne-

sker, der befinder sig i, og bruger området. Det er vanskeligt at kortlægge samtlige

aktører, da der både er beboelse og erhverv og dermed ikke offentlig adgang i flere

af bygningerne. Denne aktørbeskrivelse baserer sig på information fra forskellige kil-

der og særligt fra vores færden i området samt korte og lange samtaler med hen-

holdsvis beboere og erhvervsdrivende.

Vesterbrogade 107: Adressen Vesterbrogade 107 rummer i dag flere bygninger. Set

fra Vesterbrogade, adskiller bygningen sig fra nabobygningerne, da Vesterbrogade

107 er betydeligt lavere. På adressen ligger både et for- og baghus. I forhusets stue-

etage ligger henholdsvis V120 Restaurant & Lounge og Shakes, Cake & Coffee. Ved

at kigge ind gennem vinduerne på sidstnævnte får man et indtryk af, at stedet er

lukket, da lokalet fremstår tomt og efterladt. På 1. etage ligger et musikstudie.

Bygningens baghus består af flere musikstudier, hvor der både indspilles og øves.

Derudover ligger der to bygninger i gården, som også er tilknyttet adressen Vester-

brogade 107. Den ene bygning fungerer som musikstudie og den anden bygning

huser Rytmisk Center. Rytmisk Center er en kultur- og undervisningsinstitution, der

tilbyder undervisning inden for musik og bevægelse. Denne bygning er adskilt fra

de øvrige to bygninger på Vesterbrogade 107 og er af væsentlig nyere karakter.

13

Denne bygning er ikke nedrivningstruet.

Enghavevej 8: På denne adresse ligger en lille trekant formet bygning, som også

bruges til musikstudie af blandt andet Martin Siebenhaar, som også er kendt under

kunsternavnet Pato (internetkilde 4)

Enghavevej 10: Her ligger motorcykelforretningen Motorius, som sælger motorcy-

keldele og udstyr. Ejerne af butikken er derudover involveret i områdets lokale fæl-

lesskab og afholder begivenheder for motorcykelentusiaster og andre nysgerrige.

Bag Motorius, også på Enghavevej 10 ligger et værksted inde i gården. Der er åben

adgang ind til værkstedet, som har en lille gård tilknyttet.

Enghavevej 12: På denne adresse ligger der både boliger og erhverv. Fra Enghave-

vej er der offentlig adgang ind til gården via en åben passage. Inde i gården ligger

der flere forskellige bygninger, hvoraf en bygning står tom. Derudover ligger der

flere kreative værksteder. Hvis man går ind af den åbne passage møder man en pæn

trækonstruktion, som huser møbelsnedkeriet; “WoodWorks”. Til venstre for det lig-

ger “din mors Bauwerk”, som også er et kreativt værksted, der blandt andet har pro-

duceret rekvisitter for tv kanalen RamaSjang (internetkilde 5).

14

Bygningen der ligger ud til Enghavevej er en af de få i dette område, der huser lej-

ligheder. I bygningen ligger i alt fire lejligheder i forskellige størrelser, men på om-

kring 100 kvm pr lejlighed til ca 4000 kroner pr måned. Trods facadens dårlige stand

fremstår lejligheden i nogenlunde stand indefra.

15

Enghavevej 14: Her ligger restauranten “Vildt & Vin”. Restauranten ligger i stueeta-

gen med en tilhørende udendørs terrasse ved siden af. På etagen over restauranten

ligger to lejligheder, som er sat i stand indvendigt.

16

2.4 INDFØRELSE I PROCESSEN OM BEVARELSEN AF SLAGTERGÅRDENE

Følgende afsnit er en beskrivelse af processen omkring planerne for Slagtergårdene,

som har til formål at klargøre hvilken proces vi indgår i. Afsnittet er opdelt i to dele,

som vil beskrive de to sager om Slagtergårdenes fremtidige eksistens fra 2008-2016.

Lokalplanforslag 2008-2009

Et notat til lokalplansforslaget fokuserer på Enghavevej 6 og 10 som ejes af Køben-

havns Kommune. I dette notat ses det blandt andet, at Enghave 10 blev købt af Kø-

benhavns Kommune i 1916. Der ligger to bygninger, som blev lejet ud til småer-

hverv. Notatet som er af Københavns Ejendomme, beskriver hvordan lokalplansfor-

slaget blev udarbejdet i 2008. Der blev samtidig lavet en undersøgelse af hvad en

eventuel renovation af Enghavevej 6 og 10 ville koste. Denne renovering blev vurde-

ret til at ville koste 21,5 mio. kr. Denne dyre renovation er grundet i, at Københavns

Kommune i en årrække ikke havde haft midler til at renovere eller ombygge sine

ejendomme. Dog har Københavns Ejendomme sørget for at de førnævnte bygnin-

ger er vedligeholdte i den forstand, at de er sikre at bruge (bilag 1). Lokalplansfor-

slaget fra 2008 blev aldrig til noget, da det blev standset efter høringsperioden (in-

ternetkilde 6). Under den ovenstående sag oprettede brugere af Slagtergårdene en

privatgruppe på Facebook, som en modstand mod lokalplansforslaget.

I 2009 blev bygningerne på Enghavevej 4, 8-14 og Vesterbrogade 107C, D og E

søgt fredet, men denne ansøgning blev afslået af Kulturstyrelsen i juni 2009 med føl-

gende begrundelse:

”Begrundelsen herfor er, at bygningerne ikke indeholder de helt særlige arkitektoni-

ske og arkitekturhistoriske kvaliteter, der kan begrunde en fredning. Kulturarvsstyrel-

sen finder dog, at bygningerne sammen med den anden lave bebyggelse på Engha-

vevej og forhusenes bagbygninger udgør et bemærkelsesværdigt kulturmiljø, med

17

fortællingen om Vesterbros første udbygningsperiode med sammenblandingen af

bolig og erhverv.” (bilag 2)

Det var også i 2009 at der udkom en procesplan for Slagtergårdene. Som nævnt

ovenfor blev den sat i bero af den daværende bygherre. Derfra krævedes det at

Teknik- og Miljøforvaltningen skulle godkende nye lokalplanforslag, som blev lavet

på baggrund af startredegørelsen (Lokalplansforlag 2015-2016)

Der bliver udformet en ny lokalplan for Slagtergårdene. Denne lokalplan beskriver

en fornyelse af området, der medfører, at de bevaringsværdige bygninger (Engha-

vevej 4, 10, 12-14, samt tilhørende gårdmiljø) nødvendigvis bliver nedrevet. Vedta-

gelsen af den nye lokalplan, afhænger af Københavns Teknik- og Miljøudvalgs god-

kendelse (internetkilde 7)

Lokalplanforslag 2015-2016

I juni 2015 godkender Københavns Teknik- og Miljøforvaltningen forvaltning indstil-

lingen for en ny lokalplan for Slagtergårdene. Godkendelsen sker på baggrund af

startredegørelsen, som vil betyde at kommunale og private ejendomme vil blive re-

vet ned, kun Enhedslisten (Ø) stemmer imod (internetkilde 8).

Videre ønsker forvaltningen at gennemføre høringer af relevante instanser. Ved rele-

vante instanser skal forstås fx Vesterbros Lokaludvalg. Dette med henblik på at bi-

drage til udarbejdelsen af lokalplanforslaget. Forvaltningen forventede at have for-

slaget til vedtagelse i Borgerrepræsentationen i december 2015, hvorefter den

skulle i offentlig høring i 8 uger. Og dermed måske vedtages i medio 2016 (internet-

kilde 9).

Den 3. september 2015 holdt Vesterbros Lokaludvalg borgermøde, hvor de havde

inviteret 70 borgere og en repræsentant fra Teknik- og Miljøforvaltningen fra områ-

det pr. mail.

Under mødet blev indstillingen diskuteret, og Lokaludvalget havde følgende be-

mærkninger:

“Lokaludvalget er umiddelbart bekymret over både projektets trafikale karakter, pro-

jektets betydning for bydelens kulturhistoriske bymiljø og projektets betydning for

bygningssammensætningen og derfor - på sigt - beboersammensætningen af byde-

18

len. Lokaludvalget bemærker desuden at projektet kun kan realiseres under forud-

sætning af en godkendelse af Kommuneplan 2015. TMU blev bemyndiget til at ud-

arbejde og indsende et høringssvar inden høringsfristen den 9. september".

Videre godkendte Kultur- og Fritidsudvalget indstillingen med bl.a. følgende be-

mærkninger:

• De aktører, der befinder sig i det "kreative område" af Sundevedsgadekarréen

skal nævnes i høringssvaret.

• Kultur- og Fritidsudvalget understregede, at der er behov for et område af denne

karakter, der er med til at give København "kant" og storbykultur, og at der derfor

ikke bør rives bygninger ned i området.

• Kultur- og Fritidsudvalget konstaterer, at projektet er i modstrid med det udkast til

Kommuneplan, der netop nu er i høring, jf. især bemærkningerne på kommuneplan-

forslagets s. 7 og s. 35.

Kultur- og Fritidsforvaltningen blev bemyndiget til at indarbejde udvalgets bemærk-

ninger i høringssvaret til Teknik- og Miljøforvaltningen".

D. 21. december 2016 til d. 19. januar 2016 er Vesterbrogade 107C i høring. Hvor

blandt andet Københavns Kommunes Museum indsender et høringssvar, som anbe-

faler bevarelse (internetkilde 10).

Den 8. februar er der afstemning i Teknik- og Miljøforvaltningen om bevarelsen af

Slagtergårdene. Her udstedes der et §14-forbud for Vesterbrogade 107C, og der

blev udstedt et forslag om, at der skulle udarbejdes en bevarende lokalplan for om-

rådet. Det var kun Enhedslisten (Ø), som stemte for bevarelsen af Vesterbrogade

107C. Alle andre partier fik vedtaget et ændringsforslag, som betød at nedrivningen

kunne gå i gang, så snart forvaltningen havde færdigbehandlet sagen. Videre fore-

slog Ø at en myndighedsafgørelse om nedrivning, som ikke var i behandling på den

gældende dag, skulle behandles i udvalget på et kommende møde (internetkilde

11). På samme dato havde Vesterbros Trafik- og Byrumsgruppe arrangeret et offent-

ligt møde om Slagterhusenes fremtid (internetkilde 12).

Den 17. marts 2016 kommer Vesterbrogade 107C på Borgerrepræsentationens

dagsorden som pkt. 12. Tilladelsen til nedrivning af Vesterbrogade 107 bliver be-

19

handlet. SF, B og S har indgået flertals forlig, hvilket betyder den definitive beslut-

ning om, at 107 skal rives ned. Videre bliver det d. 29. marts 2016 lokalplanforslaget

“Sundevedsgade-karéen” vedtaget (internetkilde 13). Dermed opstår en borgerpro-

test, i form af en online underskriftsindsamling, denne startes d. 2. april 2016.

Den 29. marts 2016 udkommer der en protokolbemærkning fra Teknik- og Miljøud-

valget:

”Frem til den endelige vedtagelse af lokalplanen skal forvaltningen undersøge,

hvordan lokalplanen kan tilrettes, så bygge ønskerne i så høj grad som muligt beva-

rer elementer fra områdets kulturhistoriske miljø, som f.eks. bevaringsværdige huse

og miljøer, skorstenen, Hollænderhuset og Tove Ditlevsens Mindehave etc.” Dansk

Folkeparti tilsluttede sig protokolbemærkningen. Radikale Venstre og Socialistisk

Folkeparti videreførte deres protokolbemærkning fra Teknik- og Miljøudvalgets”.

Den 12. april 2016 kommer lokalplanforslaget på Økonomiudvalgets dagsorden.

Indstillingen bliver anbefalet over for Borgerrepræsentationen uden afstemning. So-

cialdemokraterne, Radikale Venstre og Socialistisk Folkeparti viderefører deres pro-

tokolbemærkning fra Teknik- og Miljøforvaltningen.

Den 28. april 2016 vedtager Borgerrepræsentationen at lokalplanforslaget “Sunde-

vedsgade-karréen” skal sendes i høring. Den 11. maj 2016 kommer forslaget så i hø-

ring frem til d. 10. august 2016. Efter at Borgerrepræsentationen godkender lokal-

planforslaget sender Teknik- og Miljøforvaltningen planforslaget i høring i 8 uger.

Københavns Kommune afholder et borgermøde den 08. juni 2016 i samarbejde

med lokaludvalget (internetkilde 14). Efter offentlighedsfasen vil forvaltningen gen-

nemgå de modtagne henvendelser og på baggrund heraf udarbejde en indstilling

om endelig vedtagelse af planforslaget. Denne forventes forelagt Borgerrepræsen-

tationen i september måned 2016.

Den 26. maj 2016 havde 6752 personer skrevet under på underskriftindsamlingen

(internetkilde 15)

20

3. TEORI

3.1 TEORI INTRODUKTION

Første del af teoriafsnittet består af en redegørelse af John Pløgers ‘Byrum og byud-

vikling - nogle perspektiver’. Dette for at opnå en større forståelse for byens rum i et

felt mellem arkitekturens form og materialitet og de sociale processer, som begge

er med til at skabe byens rum.

Anden del består af en inddragelse af henholdsvis Walter Benjamins aurateori og

Gernot Böhmes atmosfæreteori. Disse teorier er relevante for at forstå de sanselige

oplevelser, som vi deltager i bevidst og ubevidst.

Tredje del af teoriafsnittet er en gennemgang af metodiske tilgange til stedundersø-

gelser. Med hjælp fra Carolyn Buttersworth og Sam Vardy beskriver vi både den

mere traditionelle fremgangsmåde, og den mere performartive, som i højere grad

foreskriver at en stedundersøgelse skal ske i et samspil mellem arkitekten, brugere

og stedet.

3.2 BYENS RUM

Byrum er i fokus både i en politisk kontekst såvel som begreb, der bliver undersøgt

videnskabeligt. Ifølge byforskeren John Pløger er det stigende fokus på byrum

blandt andet en konsekvens af storbybykonkurrencen samt forekomsten af urbane

fænomener som ’gentrificering’. I forlængelse af dette er byrummets egenskaber og

kvaliteter et aktuelt drøftet emne inden for arkitekturfaget og samfundsvidenskaben.

21

Den øgede dialog mellem arkitekter og samfundsvidenskab har afstedkommet en

forståelse af at tænke byens rum som mere end form, funktionalitet eller arkitektur.

Den nuancerede beskæftigelse med byrum inddrager i stigende grad ’helheden’,

’miljøet’, ’atmosfæren’ samt historiske og socio-kulturelle menneskelige diffuse for-

hold (Pløger 2008: 2). Livet i byen er præget af rutiner og vaner, men er samtidigt

flydende og mobilt. De offentlige rum i byer er med til at stimulere oplevelser, den

æstetiske sans og nydelse både positivt og negativ. ”Byrummenes mangfoldighed

af aktiviteter, mennesker og relationer er en stimulans i sig selv, på godt og ondt.

Man irriteres og frustreres, man nyder og forestiller, men man kan også frygte visse

byrum” (Pløger 2008: 3). Byrum er således en diffus størrelse, der ikke let kan indfan-

ges af det skrevne ord eller hvad der kan siges. Byens essens og betydning skabes

gennem en intersubjektiv forståelsesramme af det bymæssige landskab og dets liv.

Mennesker tillægger byen mening. Denne meningsdannelse sker igennem inspira-

tion fra deres begær, drømme, erfaringer, levemåder og livsfilosofier (Pløger 2008:

3-4).

Igennem tiden har man ifølge Pløger i et byteoretisk perspektiv anset økonomi og

politik som de bestemmende faktorer for byudviklingen og produktionen af rum.

Med andre ord, er det markedskræfterne, kapital og ejerforhold som anses for at

spille den afgørende rolle i byrumsudviklingen. Denne tilgang var og er til stadighed

essentiel i forståelsen af flere strukturelle forhold i byen som ”infrastruktur, bolig-

planlægning, social politik og udviklingen af fritids- og konsumverdenen” (Pløger

2008: 4). Dette afføder diskussionen om, at marked- og kapitalkræfter i for høj grad

influerer byrumsudvikling og planlægning uden man medindbefatter tidligere

nævnte faktorer som ’helheden’, ’miljøet’, ’atmosfæren’ samt historiske og socio-kul-

turelle menneskelige diffuse forhold. Et af hovedmålene med denne rapport er at

undersøge om Slagtergårdene er et eksempel på denne type udvikling og om by-

rummet indeholder værdi, som nødvendigvis ikke kan måles i en økonomisk og ka-

pitalistisk optik (Pløger 2008: 4).

22

3.3 AURATEORI

Aurabegrebet hænger uløseligt sammen med den tyske filosof og forfatter Walter

Benjamin. Benjamin beskæftigede sig i sit forfatterskab med autenticitet i kunst, og

skrev blandt andet ”Kunstværket i dets tekniske reproducerbarheds tidsalder” (Ben-

jamin 1994). I denne artikel forklarer Benjamin om forskellen på original og kopi og

vigtigheden i at forstå kopiens konsekvenser. I teksten forklarer han også om begre-

bet ”aura”:

”En tings ægthed er indbegrebet af alt det ved den, som fra dens oprindelse kan gi-

ves videre, fra dens materielle holdbarhed til dens historiske vidnesbyrd. (…) Hvad

der her forsvinder, kan man sammenfatte i begrebet aura og sige: hvad der i kunst-

værkets tekniske reproducerbarheds tidsalder sygner hen, er dets aura.” (Benjamin

1994: 18).

Aura er, altså ifølge Benjamin, en værdi som bunder i noget autentisk og historisk.

Benjamin siger med andre ord, at en reproduktion af kunst medfører auratab, fordi

reproduktionen mister sin autenticitet. Men hvorfor er dette et problem?

Benjamin forklarer i teksten om, hvordan kunstens værdi hænger sammen med den

tradition og de ritualer som den befinder sig i. Det vil sige, at kunsten fortæller en

historie om traditioner, men det betyder også at det historiske perspektiv er afgø-

rende for, om vi opfatter noget som kunst (Benjamin 1994: 20). Dette betyder der-

med, at hvis vi fjerner kunsten fra det historiske perspektiv, så mister kunsten sin be-

tydning og værdi. Hvis et kunstværk mister sin aura, og dermed det historiske per-

spektiv, kan det derfor ikke opfattes som kunst længere, og derfor er auratab afgø-

rende at undgå i kunsten.

23

Men aura er mere end blot det historiske perspektiv i kunsten, aura er også et pro-

dukt af ritualer og tradition. Benjamin forklarer her, hvordan disse begreber hænger

sammen:

”Kunstværkets unikke karakter er identisk med dets indlejring i traditionssammen-

hængen. (…) Det er nu af afgørende betydning, at denne kunstværkets auratiske ek-

sistensform aldrig fuldstændig løsriver sig fra dets ritualfunktion. Med andre ord: Det

>>ægte<< kunstværks unikke værdi har sit fundament i ritualet, hvori det havde sin

oprindelige og første brugsværdi.” (Benjamin 1994: 20-21).

Benjamin siger med dette citat, at det også er vigtigt at fortsætte kunstens oprinde-

lige rituelle brug, for at bevare dets aura. Med slagtergårdene som eksempel, er det

altså vigtigt at bygningerne bliver brugt på en måde, der refererer til dets historie

og den måde som bygningen blev brugt på før i tiden, for at bevare dets aura. I

Slagtergårdenes eksempel vil det altså være vigtigt, at bygningerne bliver brugt til

noget, der peger tilbage på slagterindustri. Hvis man vil bevare de arkitektoniske

værker samt øvrige historiske artefakter i området, kan man altså ikke rykke det ud af

stedets historiske kontekst. Man kan for eksempel ikke forvente at arkitekturen kan

bevares ved at reproducere den på et museum, enten ved hjælp af afbildning, eller

rekonstruktion, for værket vil dermed miste sin aura, og med auratabet følger tabet

af den kunstneriske værdi. Dette skyldes at især arkitektur har en kollektiv sammen-

hæng, der ikke kan fornægtes eller undgås, hvis man vil bevare dets aura. Benjamin

beretter: ”Arkitekturen har altid repræsenteret prototypen på et kunstværk, hvis re-

ception sker i adspredthed og i den kollektive sammenhæng” (Benjamin 1994: 33).

Der menes altså, at den omkringliggende arkitektur har betydning for forståelsen af

det arkitektoniske værk man undersøger, og at et arkitektonisk værk ikke kan forstås

alene og ude af sammenhæng. De bygninger, der omringer Slagtergårdene er på

denne måde med til at skabe både Slagtergårdenes arkitektoniske identitet, og

dens historiske identitet.

24

Med kunstformen arkitektur, er det altså ifølge Benjamin ikke muligt at adskille den

arkitektoniske kunst fra det omkringliggende område, dens historiske og rituelle

brugssammenhæng, uden at det mister sin aura. Dette citat peger igen tilbage på,

at Slagtergårdene ikke ville kunne reproduceres på et museum, men altså skal beva-

res på sit nuværende sted, for at bevare dets aura.

3.4 ATMOSFÆRETEORI

Atmosfære er et begreb, der har haft forskellige og adskillige betydninger afhængig

af hvilken tidsperiode det optræder i. Gernot Böhme forklarer i sin artikel: ”At-

mosphere as the fundamental concept of new aesthetics” hvordan begrebet tidli-

gere er blevet brugt til at beskrive elementer i kunst, som man ellers ikke kunne be-

skrive med andre begreber. Han forklarer i artiklen: ”One has the impression that

”atmosphere” is meant to indicate something indeterminate, difficult to express,

even if it is only in order to hide the speaker’s own speechlessness.” (Böhme 1993:

113). Ifølge Böhme er begrebet blevet offer for en retorisk inflation, hvor det bruges

til at beskrive stemninger eller følelser, der ellers ikke kan beskrives med andre ord.

Brugen af begrebet har også tidligere været knyttet især til subjektets følelser, ek-

sempelvis: ”Rummet har en god/dårlig atmosfære”, som udelukkende indikerer for-

holdet mellem de subjekter, der befinder sig i rummet.

Denne brug af ordet kan dække over uendeligt mange affekter, og det er derfor alt

for upræcist. Böhme arbejder derfor for at konkretisere begrebet og prøver at ind-

kredse det med følgende udsagn: ”Atmospheres are thus conceived not as free

floating but on the contrary as something that proceeds from and is created by

things, persons or their constellations.” (Böhme 1993: 122). Böhme mener altså, at

atmosfærer ikke er tilfældige stemninger, der eksisterer uafhængigt af personer eller

rum, men at atmosfærer udformes som en samling af forskellige ting eller personer,

der omgiver subjektet. Atmosfærer er dermed direkte forbundet med disse menne-

sker og artefakter, og kan altså ifølge Böhmes teori ikke reproduceres, uden sam-

spillet mellem de eksakt samme mennesker og artefakter.

25

Forskellige mennesker og artefakter udsender altså forskellige elementer, der tilsam-

men danner en fælles atmosfære. Disse ”forskellige elementer” beskrives af Walter

Benjamin i begrebet: ”Aura”, som tidligere nævnt er produktet af et objekts autenti-

citet og historik. På denne måde mener vi, at man kan konkludere, at et rums atmo-

sfære er et produkt af de samlede auratiske elementer i de objekter, der findes i

rummet.

Denne gennemgang af begrebet: ”atmosfære” understreger berettigelsen af at det

i kunsthistorien får en korrigeret renæssance, især fordi det ifølge Böhme har afgø-

rende betydning, ikke kun for kunstterminologi, men også for kunstproduktion:

”The primary task of aesthetics is no longer to determine what art is and to provide

means for art criticism. Rather the theme of aesthetics is now the full range of aes-

thetic work, which is defined generally as the production of atmospheres and thus

extends from cosmetics, advertising, interior decoration, stage sets to art in the nar-

row sense.” (Böhme 1993: 116).

I dette citat forklarer Böhme, hvordan arbejdet med atmosfærebegrebet ikke er

skabt udelukkende for at afmystificere begrebet. Det skal også bruges fremadrettet i

produktionen af kunst, på en sådan måde at prioriteringen af at arbejde med atmo-

sfære i kunstproduktion, adskiller kunst fra for eksempel reklame eller boligindret-

ning, og at det derfor er essentielt i en produktion.

3.5 SITE-SEEING: CONSTRUCTING THE ’CREATIVE SURVEY’

Site-Survey er en fremgangsmåde, der har til formål, at give større indsigt og forstå-

else for et område eller sted. Artiklen Site-Seeing: Contructing the ’creative survey’

tager udgangspunkt i, hvordan arkitekter oftest benytter denne metode og hvilke

begrænsninger det indebærer. Endvidere fremstiller artiklen ideer og perspektiver

for, hvordan man kan udvikle denne metode i et mere kreativt og kunstnerisk hen-

26

seende. Vardy og Buttersworth, som er forfattere af artiklen forklarer, at mange arki-

tektoniske projekter initieres med, at arkitekten udfører en Site-Survey (Buttersworth,

Vardy, 2008:126). I denne fremgagsmåde forstår man hovedsageligt et område eller

sted igennem ting af fysisk karakter. Videre anskuer man billeder, tegninger og an-

den data tilhørende området for ”tools of abstraction” (Buttersworth, Vardy:s126).

Efter udførelsen af en Site-Survey sammenføjer arkitekten det indsamlede data.

Kortlæggelsen af stedet tager afsæt i datamængden og er udgangspunktet for den

efterfølgende designproces. Lefebvre forklarer ”Within the spatial practice of mo-

dern society, the architect ensconces himself in his own space. He has an represen-

tation of this space. One which is bound to graphic elements… this conceived space

is thought by those who make it to be true.” (Survey (Buttersworth, Vardy,

2008:127). Bekymringen ved den gængse fremgangsmåde af en Site-Survey er, at

man betragter den som en objektiv sandhed, der ikke medindbefatter, at der kan

opstår ændringer på det givne område. I mange tilfælde vender arkitekten ikke til-

bage til området, hvor Site-Survey’en blev foretaget og dette bliver i nogle tilfælde

undveget, da dette kan genere nye parametre, der skal inkluderes i den videre de-

signproces (Survey (Buttersworth, Vardy, 2008:127). Site-Survey’en fremstiller et

steds fysiske, socio-politiske og kulturelle attributter, hvor de fysiske vægtest højest.

På grundlag af ovenstående kan man udlede, at den gængse tilgang til en Site-Sur-

vey har visse begrænsninger herunder, at arkitekten anskuer den udførte Site-survey

som en repræsentativ sandhed for området (Survey (Buttersworth, Vardy, 2008:129).

3.6 CREATIVE SURVEY/KUNSTNERISK/PERFORMATIV STEDUNDERSØGELSE

I forlængelse af kritikpunkterne som Carolyn Buttersworth og Sam Vardy fremstiller

af Site-Survey’en, fremhæver de alternative tilgange til at foretage stedundersøgel-

ser. De fortæller blandt andet om eksemplet ” The Singing Ringing Tree”. I denne

undersøgelse og designproces iværksatte man en række begivenheder, hvor hen-

sigten var at skabe bevågenhed omkring projektet. Et af disse begivenheder var

27

”Flag Flying Day” og havde til formål at inddrage skolebørn og bestemme hvor ar-

tefaktet ”The Singing Ringing Tree” skulle anbringes. Under begivenheden place-

rede skolebørnene flag på bakketoppen, hvor artefaktet skulle opstilles, samtidig

med, at andre børn i den nærtliggende by registrerede om de kunne se flagene.

Denne data anvendte arkitekterne for at klarlægge artefaktets nøjagtige beliggen-

hed (Survey (Buttersworth, Vardy, 2008:130).

Endvidere medførte denne begivenhed, at der blev skabt et bånd imellem skulptu-

ren og det omkringliggende samfund. Projekt blev overakt en RIBA Pris (Royal Insti-

tute of British Architects). Det er første gang at denne pris er blevet overakt, hvor

processen og stedundersøgelsen var parametre for succes. I dette projekt var det

kombinationen af det arkitektoniske, kunstneriske og inddragelsesmæssige arbejde

der bevirkede, at projektet var vellykket. På dette grundlag anbefaler Buttersworth

og Vardy, at man bør drage inspiration fra dette og lignende eksempler. For at inte-

grere værdier fra Creative Survey i sin stedundersøgelse er det væsentligt, at man

deltager aktivt i det område man undersøger og selv forsøger at blive en bruger.

Desuden kan en performativ tilgang bevirke, at arkitekten træder ud af rollen som

expert og er derfor mere modtagelig over for nye indtryk. Dette muliggøre at arki-

tekten eller forskeren kan anskue området som nyt territorium. En Creative Survey

sætter arkitekten i direkte samspil med brugerne af et sted og den indsamlede em-

piri. (Survey (Buttersworth, Vardy, 2008:131).

28

4. METODE

4.1 METODE INTRODUKTION

I udarbejdelsen af dette projekt har vi benyttet os af Keld Bucieks tekst: “Stedets ka-

rakter - at opfange Genius Loci” (2015) som overordnet metodiske ramme. Teksten

anvendes med henblik på at forstå Slagtergårdenes umiddelbare fremtræden, an-

vendelsesmuligheder og hvordan dette kan ligge til grund for anbefalinger til en

planstrategi. Vores metodiske ramme består af tre overordnede afsnit, som har bi-

draget til at strukturere vores proces. Første afsnit beskriver genius loci samt den

metode, der anvendes i relation til dette begreb. Herefter beskrives første fase i me-

toden, som er: ”Stedskarakter – Kortlægning og analyse” og herunder, hvilke øvrige

metoder vi har anvendt i denne fase. Herefter vil vi kort beskrive, hvordan vores pro-

jekt forholder sig til metodens anden fase: ”Stedsvurdering – Kvalitet, Sårbarhed”.

29

Ligeledes vil vi beskrive metodens tredje fase: ”Planstrategi – Mål & anbefalinger til

planlægning” og herunder, projektets relation hertil.

4.2 GENIUS LOCI

Keld Buciek skriver i sin tekst “Stedets karakter - at opfange Genius Loci” (2015), om

begrebet genius loci. Nedenstående er en redegørelse af den beskrivelse som

Buciek fremlægger i sin tekst.

Steders specifikke karaktertræk kan være vanskelige at indramme, men er vigtige

når steders kvaliteter skal beskrives, vurderes og sammenlignes. Herunder er det

især vanskeligt at indfange dét, der gør stedet rarere at opholde sig på end andre

steder. Her kan man tale om “stedets ånd” - hvilket kaldes genius loci. Stedsbeskri-

velser indeholder ofte en blanding at konkrete lokalitetskortlægninger og sociokul-

turelle sammenhænge, hvilket fremkalder et behov for en konkret metode til under-

søgelsen af steder: “Der er altså brug for en metode, der kan give overblik over og

forståelse af stedet og de processer, som ligger til grund for et steds fremtræden og

potentialer, og som kan pege på, hvorledes stedets karakteristika kan tilgodeses

gennem planlægning og forvaltning af udviklingen” (Buciek 2015: 1).

I forlængelse af ovenstående inddrages begrebet patina, som beskriver, at: “et

steds kvaliteter både rummer nutidens aktiviteter og de spor af tidligere aktivitet og

anvendelse, der præger stedet” (Buciek 2015: 1). Dette kommer blandt andet til ud-

tryk igennem stedets materialitet, hvilket åbner muligheden for æstetisk nydelse. For

at vende tilbage til stedets ånd - genius loci - opstår dette især igennem menne-

skers dialog, adfærd og holdninger omkring stedet. De sociokulturelle forhold er

altså i fokus, hvad enten det er positivt eller negativt - genius loci omfatter også

utryghed eller forfald (Buciek 2015: 1).

At fange genius loci er ikke nogen nem opgave, og kræver i høj grad en tilstedevæ-

relse i felten, hvor man bør observere, interviewe, notere og kortlægge. For at fange

den specifikke stedskarakter og de rumlige forhold i forskellige områder kan man

30

med fordel systematisere processen (Buciek 2015: 1). I denne forbindelse inddrages

følgende metode:

Kilde: Buciek, 2015: 1

Modellen illustrerer en systematisk fremgangsmåde, hvor man først kortlægger og

analyserer stedet ud fra førnævnte feltarbejde med henblik på at undersøge stedets

karakter, potentiale og oplevelsesmuligheder. Herefter en vurdering af “hvordan

den igangværende udvikling påvirker karakteren, og hvad denne er sårbar overfor”

(Buciek 2015: 1). Disse undersøgelser og vurderinger ligger så til grund for de efter-

følgende faser som for eksempel en planstrategi eller anbefalinger til stedets udvik-

ling eller anvendelse (Buciek, 2015: 1).

4.3 STEDSKARAKTER - KORTLÆGNING OG ANALYSE

Første del af vores proces er altså baseret på metodens indledende fase, hvor vi un-

dersøger stedskarakteren i Slagtergårdene ud fra kortlægninger og analyser. På det

grundlag har vi indsamlet viden igennem forskellige empiriske kilder. Til at udvælge

kilderne samt indsamle konkret data har vi benyttet metoden Creative Survey, hvor

vi fokuserer på en eksperimenterende tilgang til at opnå indsigt i Slagtergårdene. I

forbindelse med denne metode har vi fokuseret på utraditionelle aspekter af det un-

dersøgte byrum. Med afsæt i Creative Survey har vi valgt følgende kilder til indsam-

ling af empiri:

31

•   Byvandring

•   Interviews

•   Aktørkortlægning

•   Æstetisk gennemgang

•   Brugerinddragelse og fysisk tilstedeværelse

Vores metodiske fremgangsmåde varierer naturligvis afhængigt af, hvilken af oven-

stående vi har arbejdet med. Derfor vil vi i nedenstående redegøre for vores meto-

diske overvejelser i de respektive undersøgelses-faser.

4.3.1 BYVANDRING

Creative-Survey opfordrer til, at arkitekten deltager aktivt i det område, der ønskes

undersøgt og dermed selv bliver en bruger. Derfor deltog vi den 4. april i en byvan-

dring afholdt af Hanne Fabricius, der er uddannet arkæolog. Under denne perfor-

mance kan vi få et bedre indtryk af Slagtergårdenes betydningen i relation til Vester-

bro. På denne måde forstår vi hvilken rolle området har haft i fortiden, og hvilken

rolle den har nu. Hensigten var at træde ud af rollen som ekspert og opleve Slagter-

gårdene og området omkring som et nyt territorium med åbenhed for nye indtryk.

Vi brugte byvandringen til at forstå områdets historie og kulturelle forhold. Samtidig

ønskede vi i vores undersøgelse at søge væk fra, udelukkende at undersøge områ-

dets fysiske karakter og planer. Vi anskuer byvandringen som en performance, der

også tjener et monetært formål for Hanne Fabricius, hvorfor vi ikke ufiltreret kan be-

tragte fortællingerne og informationen som faktuel viden. Byvandringen er altså et

led i vores metodiske proces for at forstå området og ikke en kilde til faktuel infor-

mation.

4.3.2 INTERVIEWS

Den 27. april interviewede vi Helle Ålsbøl, uddannet etnolog og museumsinspektør

på Københavns Museum. I vores empiriindsamling ønskede vi at få forskellige per-

spektiver på problematikken om Slagtergårdene i spil. Ålsbøl har den nødvendige

ekspertise for at udtale sig om Vesterbros historie og udvikling, og et indblik i den

32

proces som Slagtergårdene gennemgår. De semi-strukturede interviews var styret af

en række fastlagte spørgsmål som det er muligt at undvige fra. Hovedopgaven er at

sørge for, at samtalen bliver holdt på sporet og vi får svar på de foruddefinerede

spørgsmål. Endvidere er det vigtigt at være opmærksom på, at man fra interviewets

påbegyndelse allerede er i gang med en analytisk proces, hvorfor man ikke kan an-

skue de semi-strukturerede interview som udelukkende neutrale eller objektive

(Kvale 2005: 43). Vi ønskede at belyse konflikten fra flere perspektiver og fandt det

derfor relevant at interviewe Jacob Hougaard, som støtter op om lokalplansforslaget

(der forudsætter nedrivning af de eksisterende bygninger). Jacob Hougaard sidder i

Københavns Borgerrepræsentation for Socialdemokraterne. Ud over sit politiske

virke, er Jacob Hougaard uddannet antropolog.

4.3.3 AKTØRKORTLÆGNING

Eftersom der er mange aktører involveret og tilstede i Slagtergårdene, ønskede vi at

kortlægge, hvem disse aktører var. Dette gjorde vi hovedsageligt for at opnå en dy-

bere forståelse for aktiviteten og brugerne af området. Ligeledes mener vi det er re-

levant for en stedsundersøgelse at kortlægge aktivitet og anvendelse. Denne aktør-

beskrivelse baserer sig på information fra forskellige kilder og særligt fra vores fær-

den i området samt korte og lange samtale med henholdsvis beboere og erhvervs-

drivende.

4.3.4 ÆSTETISK GENNEMGANG

Den 3. maj 2016 foretog vi en æstetisk gennemgang af Slagtergårdene. Dette

gjorde vi for at undersøge, og få en forståelse af hvilke æstetiske elementer, der var

i spil i området, med fokus på aura og atmosfære. Vi gennemførte undersøgelsen

ved først at lede efter artefakter, der udstrålede noget særligt, for eksempel noget

særligt historisk eller industrielt. Da vi fandt disse auratiske artefakter undersøgte vi

også, hvilken effekt deres aura havde på den atmosfære, som de bidrog til. For at

33

undersøge stedets genius loci startede vi med at lave en kortlægning af Slagtergår-

dene, hvor vi blandt andet analyserede specifikke artefakter ud fra et teoretisk

grundlag. Denne undersøgelse bidrager blandt andet til, at vi kan formulere en

række anbefalinger om stedets fremtid. Vores overordnede metode, som inddrager

begrebet genius loci, er oplagt at benytte i forbindelse med at arbejde med æstetik,

da metodens effekt skal frembringe de ting ved et sted, der er kulturbetinget: “Me-

toden er et systematisk redskab til at analysere den specifikke kulturbetingede

stedskarakter” (Buciek 2015: 1). Dette fokus på kultur i metoden hænger sammen

med de teorier vi også arbejder med i det æstetiske fokus: Aura og atmosfære. Aura

er særligt forankret i historie og ritual, hvilket begge indgår i begrebet “kultur”, og

atmosfære er et produkt af den aura (jf. afsnit 3.5: Atmosfæreteori ). Vores teori og

metode indgår på denne måde i et sammenspil om at diskutere og vurdere de

æstetiske aspekter i projektet.

4.3.5 BRUGERINDDRAGELSE OG FYSISK TILSTEDEVÆRELSE

Det var en metodisk overvejelse, at vi opholdt os meget i Slagtergårdene, også i

skriveprocessen. Med denne beslutning havde vi let adgang til samtaler, interviews,

og kunne få opklaring på de spørgsmål, som løbende rejste sig. Vores tilstedevæ-

relse i området gav os en fornemmelse for, hvilke rutiner, der præger området

blandt borgere og erhvervsdrivende, samt hvilke aktiviteter, der foregår. For at få et

grundigt overblik ønskede vi at indsamle viden fra de brugere, der findes i Slagter-

gårdene. Denne viden har vi fået både via samtaler med de brugere vi stødte på i

området, men også gennem de høringssvar, der er kommet, da lokalplansforslaget

blev sendt i høring i perioden fra 11. maj 2016 til 10. august 2016. Her er der mulig-

hed for at alle borgere kan skrive for eller imod nedrivningen af Slagtergårdene,

samt komme med deres argumenter. Vi har systematisk finkæmmet høringssvarene

og har lavet et udtræk af de forslag og betragtninger, som fremkom hyppigt. Disse

høringssvar bruger vi i opgaven til at få borgernes synspunkt omkring fordele, pro-

blematikker omkring nedrivningen, samt eventuelle forslag til, hvordan stedet kunne

34

bruges. Når vi kender både borgernes, de politiske og historiske synspunkter ønsker

vi at indgive vores høringssvar.

4.4 STEDSVURDERING - KVALITET, SÅRBARHED

Projektets tilegnede empiri skal danne grundlag for næste led i metoden. For at

kunne udtale os om Slagtergårdenes kvalitet og sårbarhed er det nødvendigt at be-

arbejde vores empiri. Derfor vil stedsvurderingen fremgå efter analysen. For at lave

stedsvurderingen vil vi, udfra vores empiriske fundament, vurdere kvalitet og sårbar-

hed ved Slagtergårdene. Dette vil vi gøre igennem en diskussion, hvor vi opstiller

argumenter for og imod nedrivning af Slagtergårdene.

4.5 PLANSTRATEGI - MÅL & ANBEFALINGER TIL PLANLÆGNING

Stedsvurderingen og derunder argumenterne for og imod skal afslutningsvist danne

grundlag for et høringssvar, der indeholder anbefalinger til en planstrategi for Slag-

tergårdene. Anbefalingerne til planstrategien vil derfor fremgå efter diskussionen i

et tydeligt markeret høringssvar.

5. INTRODUKTION TIL ANALYSEN

Lokalplansforslaget er foretaget og publiceret af Københavns Kommune og foreslår

byggeprojektet “Toves Gaard”, som forudsætter nedrivning af en række af de eksi-

sterende bygninger.

Projektets omdrejningspunkt er nødvendigvis ikke en kritik af Københavns Kommu-

nes undersøgelse, men et videnssupplement, der forsøger at afdække eventuelle

blinde vinkler ved den eksisterende undersøgelse.

35

Lokalplansforslaget indeholder relevant information omkring Slagtergårdene, der

understøtter muliggørelsen af “Toves Gaard”. Lokalplanen indeholder mange byg-

getekniske detaljer, hvilket selvfølgelig er en nødvendighed for muliggørelsen. Dog

mener vi ikke at lokalplansforslaget indeholder en dybdegående forståelse for Slag-

tergårdenes nuværende stedsidentitet og derunder kulturhistoriske- og æstetiske

værdier. På det grundlag har vi anvendt en metode, der forsøger at integrere ge-

nius loci - stedets ånd, i stedundersøgelsen. Det kan være vanskeligt at skildre Slag-

tergårdenes specifikke stedskarakter og derunder, hvordan genius loci skal komme

til udtryk i en rapport. Vores metode har hjulpet os til at en strukturere vores proces

samt skabt grundlag for en systematisk fremgangsmåde. Derudover har Creative

Survey fungeret som en godt supplement til at fange genius loci i stedundersøgel-

sen. Vores primære metode opfordrer til, at man først laver en kortlægning og ana-

lyse af stedskarakteren. Derefter en stedsvurdering af kvaliteter og sårbarhed, som

afslutningsvist ligger til grund for en planstrategi. Som supplerende metode forståel-

sesramme inddrager vi Creative Survey, der indeholder nogle andre perspektiver på,

hvordan man kan kortlægge stedets karaktergivende elementer. Dette har inspireret

os til at foretage den konkrete stedundersøgelse af Slagtergårdene. Creative Survey

opfordrer til at udfordre traditionelle undersøgelsesmetoder og lægger vægt på en

mere performativ tilgang. Igennem den metode har vi eksempelvis fået inspiration

til at lave en æstetisk analyse af Slagtergårdene, hvilket i vores tilfælde var en af de

centrale kilde til at skildre genius loci.

Følgende kapitel vil indeholde en analytisk gennemgang af vores empiriske kilder,

henholdsvis æstetisk analyse, deltagelse i performance, høringssvar og semi-struktu-

rerede interviews. Analysen danner grobund for en videre diskussion af argumenter

for og imod nedrivning af Slagtergårdene.

5.1 ÆSTETISK GENNEMGANG AF OMRÅDET

For at forstå hvilke æstetiske egenskaber Slagtergårdene besidder, har vi undersøgt

de æstetiske virkemidler i området, med særligt fokus på auratiske og atmosfæriske

36

elementer. Med denne gennemgang, kan vi udrede hvilke æstetiske elementer, der

er på spil i Slagtergårdene.

5.1.1 Indgangen ved Vesterbrogade:

Vesterbrogade 107C vækker opmærksomhed, fordi den er lavere end bygningerne

omkring den. Også tagkarnapperne, der er bygget i træ, indikerer at bygningen er

gammel, dette ses både på standen og udformningen. Bygningen er i en forfalden

stand, der er træplader for nogle af vinduerne og selve vinduesrammerne er i for-

skelligt materiale, så det fremgår, at nogen af dem er blevet udskiftet. I dag bliver

denne bygning brugt til beboelse og bygningen ligner ikke særligt en industribyg-

ning, så man kunne forestille sig, at bygningen også er blevet brugt som bolig før-

hen.

I baggården tilhørende Vesterbrogade 107C, findes der en plads, der er belagt med

asfalt og der ligger et aflangt hus, der er endnu lavere end forhuset. Dørene på

dette hus er lavet i træ og ser ud som om det ikke er blevet renoveret betydeligt si-

den det blev bygget. I dag findes der et toilet, der bliver brugt af beboerne fra Ve-

sterbrogade 107C, og nogle garage-lignende rum. At der et toilet i gården, vidner

om den tid hvor husene blev bygget, og da det stadig bliver brugt på samme måde

37

i dag, er det et eksempel på hvordan en bygning kan beholde sit historisk rituelle

brug.

De garagerum, der findes ved siden af toilettet er et udtryk for, hvordan bygnin-

gerne har tjent forskellige formål fra slagteri til beboelse. Det er i øvrigt en generel

tendens i Slagtergårdene, at byggeri, der har været brugt til beboelse, ligger side

om side med byggeri, der er blevet brugt til industri. Denne tendens er atypisk for

byggeri i dag, og den er derfor med til at understrege det særlige og unikke ved

Slagtergårdene. Sammensætningen af industri og beboelse er også med til at skabe

en særlig atmosfære, der fremstår allertydeligst, i baggårdene, hvor der findes arte-

fakter og arkitektur, der tydeligt peger på enten industri og beboelse. Et af de arte-

fakter er således toilettet i baggården. Atmosfæren omkring bygningen på Vester-

brogade 107 er klart anderledes end den atmosfære, der findes uden for bygnin-

gen. Så snart man bevæger sig igennem passagen ind til baggården, kan man

mærke et skift. Det er svært at sætte en finger på præcis, hvad det er der skaber

38

dette skift i atmosfæren, men i baggården er der flere arkitektoniske elementer, der

skiller sig ud fra de omkringliggende bygninger. Böhme beretter om, at atmosfære

kan være noget, man kan mærke som et “skift”: “(...) we find ourselves seized by

these atmospheres and even correspondingly changed.” (Böhme 1993: 119).

Denne forklaring stemmer overens med den oplevelse vi har af at træde ind i bag-

gården. I baggården findes der som nævnt bevarede elementer, der skiller sig ud

og fortæller om Slagtergårdenes historie, så som de gamle garagerum og toilettet i

gården. Disse bevarede elementer kan være årsag til, at man som tilskuer føler en

anderledes stemning eller atmosfære. Benjamin fortæller om dette fænomen i sin

tekst om aura, hvor han beretter, at kun artefakter med historiske og autentiske ele-

menter kan udstråle aura:

“De forhold, hvortil produktet af den tekniske reproduktion af kunstværket kan over-

føres, lader i øvrigt muligvis kunstværkets identitet uberørt - men de devaluere un-

der alle omstændigheder dets her og nu. (...) En tings ægthed er indbegrebet af alt

det ved den, som fra dens oprindelse kan gives videre, fra dens materielle holdbar-

hed til dens historiske vidnesbyrd.(...) Hvad der her forsvinder, kan man sammenfatte

i begrebet aura og sige: hvad der i kunstværkets tekniske reproducerbarheds tidsal-

der sygner hen, er dets aura.” (Benjamin 1994: 18).

Benjamin taler om aura i forhold til kunstværker, men forklarer også i sin tekst, at

hans teori inkluderer arkitektur. Benjamin mener altså at det, der ikke findes i en re-

produktion, altså autenticitet og historik er det, der skaber en tings aura. Hvis man

fjerner disse elementer fra tingen opstår der auratab. Eftersom vi før i denne opgave

har anslået, at atmosfære er et produkt af auratiske artefakter, kan man pege på, at

det er de bevarede elementer, der skaber den anderledes atmosfære i baggården.

5.1.2 RYTMISK CENTER:

Bygningen der i dag huser Rytmisk Center fremstår meget nyere og mere velholdt,

end andre bygninger i karréen. Den bidrager ikke på samme måde som de omkring-

39

liggende bygninger med en historisk atmosfære, hvilket er i tråd med førnævnte te-

ori, der fortæller, at mangel på historisk tilknytning fører til auratab. Auratab går i

forbindelse med atmosfæren og skaber en følelse af at denne bygning ikke passer

ind i den omkringliggende historiske atmosfære for området. Passagen under er

dog ikke blevet renoveret i samme grad som resten af bygningen og det skaber

også en forskel i oplevelsen af dette rum.

I passagen findes nogle døre i træ, som tydeligt fremstår gamle. Der findes også en

elevatordør, med knapper til at tænde den. Denne dør siger en del om, hvad byg-

ningen i gamle dage blev brugt til, og at der har været en industriel aktivitet om-

kring bygningen, eller i hvert fald omkring passagen. Døren indeholder et historisk

perspektiv, men elevatordøren fremstår som om den ikke bliver brugt mere, så dette

element har altså tabt sit historisk rituelle brug og må dermed i tråd med førnævnte

aurateori, få et auratab. På trods af auratabet, er oplevelsen af rummet i passagen

anderledes end oplevelsen af bygningen udefra baggården. Denne oplevelse som

40

elevatordøren skaber kan kædes sammen med Böhmes atmosfærebegreb, idet han

nævner hvordan en ting kan udstråle noget, der skaber oplevelsen af en atmosfære:

“The form of a thing, however, also exerts an external effect. It radiates as it were

into the environment, takes away the homogeneity of the surrounding space and fills

it with tension and suggestions of movement.” (Böhme 1993: 121).

Böhme taler altså om, hvordan en ting kan påvirke omgivelserne og ødelægge en

homogen stemning, og det er den oplevelse man får ved at bevæge sig fra baggår-

den, igennem passagen. Det opleves som, at atmosfæren er forskellig imellem de to

områder hvilket ifølge Böhme, kunne skyldes bevarelsen af et artefakt, der udstråler

noget historisk og noget forskelligt, end resten af artefakterne i rummet.

5.1.3 PASSAGEN VIDERE:

Den passage, der ligger under Rytmisk Center fortsætter videre ud til Enghavevej,

og her findes der en helt anden atmosfære. Der findes her en nedslidt mur, der ty-

deligt ikke er renoveret. På muren findes der en del graffiti. Denne mur udstråler på

én måde noget historisk i form af de gamle byggematerialer og standen, men også

noget nutidigt i form af graffitien, og den kan siges at udtrykke mødet mellem de

gamle bygninger og nutiden.

41

Selvom graffitien er fra nyere tid behøver det ikke at betyde, at området ikke besid-

der aura, men at dens aura peger på nutiden. Benjamin forklarer, hvordan det blot

kræves at en ting afspejler dens egen tid for at besidde aura: “Kunstværkets unikke

karakter er identisk med dets indlejring i traditionssammenhængen.” (Böhme 1994:

20).

Selvom graffitien ikke indgår i en historisk sammenhæng med resten af de bevarede

elementer i Slagtergårdene, så er den i høj grad indlejret i en tradition, der tilhører

en bestemt historik. På den ene side har muren med graffiti altså aura, hvilket skaber

en atmosfære, der ikke er tilsvarende den atmosfære, der findes i resten af Slagter-

gårdene.

5.1.4 ENGHAVEVEJ 10:

Bygningen på Enghavevej 10 er lav ligesom resten af karéen og fremstår nedslidt.

Facaden ud mod Enghavevej er blevet renoveret, men ligner bygningen på Vester-

brogade 107C i byggestil. Enghavevej 10 har de samme tagkarnapper, blot i et ny-

ere materiale.

42

På grund af bygningens højde skiller den sig ud fra de omkringliggende bygninger,

men udseendet på bygningens facade fortæller altså en nyere historie end Vester-

brogade 107. Den giver dermed en anden oplevelse og atmosfære. Fordi det histo-

riske vidnesbyrd ikke er så stærk i denne bygning er dens auratiske udstråling heller

ikke ligeså stærk.

43

I passagen, der fører til baggården ved Enghavevej 10 er der lavet en afstøbning i

cementen, hvor der står: ”Stom P”. Ved skriften er der er også tegnet en lille teg-

ning, der leder tankerne hen på den kendte danske tegner, der boede i denne byg-

ning (Internetkilde 16). Denne deltalje må siges at udstråle et historisk vidnesbyrd,

men er ikke produceret i den tid, hvor Slagtergårdene oprindelig stammer fra. Teg-

ningen er lavet i samme stil og med inspiration fra Storm Ps tegninger. Eftersom den

er lavet for at ligne et andet værk er den autenticitetsløs. En reproduktion af tegnin-

gen ville hverken ændre eller tilføre auratiske egenskaber, og dermed atmosfære,

netop fordi den i udgangspunktet er autenticitetsløs.

I baggården findes der en plads, der er belagt med brosten. Overfor forhuset ligger

en bygning i samme højde som forhuset. Denne bygning ser anderledes ud, fordi

den bærer præg af industriel brug. Dette ses på de gamle dobbeltdøre i to etager

og de gamle stiger, der omgiver dem. I denne baggård er der en helt speciel atmo-

sfære fordi man har bevaret meget i denne baggård. Man får en oplevelse af, at

bygningerne peger tilbage i tiden på grund af de industrielle artefakter, i form af

døre og stiger. Der er altså her tale om, at de forskellige artefakter besidder en aura,

der skaber en historisk atmosfære.

44

Som nævnt er det tydeligt at baghuset i baggården har været brugt til industri, og

det gør den stadig. I dag findes der et motorcykelværksted på adressen og dermed

fortsætter bygningen sin historiske rituelle brug, i kraft af, at der stadig er industriel

aktivitet. Selvom der ikke er slagterier får man som besøgende en fornemmelse af,

at der har været en industriel aktivitet i bygningen, som er vigtigt for det samlede

atmosfæriske indtryk.

5.1.5 ENGHAVEVEJ 12:

Det er den samme bygning fra Enghavevej 10, der fortsætter til Enghavevej 12 og

bygningen er derfor i samme byggestil og har også gennemgået en facaderenove-

ring. I baggården findes en asfaltbelagt plads. Der er flere baghuse, der omgiver

pladsen. En af bygningerne er en nyere træbygning og der findes også en gammel

grå murstensbygning. Murstensbygningen er af ældre byggestil og ligner baghuset i

Enghavevej 10, med eneste forskel i farverne på mure og vinduer. Et af de elemen-

ter i bygninger, der peger mest på industriel brug er den høje skorsten, der sidder

på murstensbygningen. I dag huser bygningen et kreativt værksted og bruges altså

stadig til erhvervsmæssige formål. Murstensbygningen er den, der tydeligst indike-

rer sin fortælling omkring den industri, der er foregået førhen. Udover skorstenen

skabes dette indtryk gennem de industrielle artefakter som vindues- og indgangs-

partierne samt de stiger, der er indbygget i bygningen. Denne skorsten fortæller

ikke bare, at bygningen er fra en anden tid, men den fortæller også en hel del om,

hvad for en industri, der fandt sted, og hvordan den foregik. Skorstenen indeholder

derfor i særlig grad et historisk vidnesbyrd.

45

Skorstenen kan ses fra flere vinkler i området ved Slagtergårdene, og på denne

måde kan man fornemme dens atmosfæriske påvirkning i hele karréen. Atmosfæren

kan bedst beskrives som historisk og rå, og det er dermed den atmosfære som hele

området bærer præg af. Skorstenen kan ses som et af de stærkeste auratiske ele-

ment i denne atmosfære.

5.1.6 DEN ”DYBE” BAGGÅRD (ENGHAVEVEJ 12):

I baggården til Enghavevej 12 findes der en passage, der fører videre ind i en anden

baggård. Her findes der en bygning med bindingsværk. Denne bygning er den ene-

ste i karréen, hvor der er bindingsværk.

46

Det er tydeligt at denne bygning er renoveret, da den er i betydelig bedre stand

end alle andre bygninger i karréen. Denne bygning bliver brugt til beboelse i dag,

og der er ingen tegn på, at den skulle være brugt til andet førhen. Bag bygningen er

der en nyere anlagt plads med en ny teresse. Området omkring denne bygning invi-

terer både til en oplevelse af bygningens historiske brug fordi bindingsværket er be-

varet, men den er samtidig omgivet af noget nyere byggeri. Fordi den er renoveret

er det en blandet atmosfærisk oplevelse, der findes i området. Kontrasten mellem

det gamle bindingsværk og de nye elementer som terrassen, giver en samlet atmo-

sfærisk oplevelse, der adskiller sig fra resten af Slagtergårdene.

5.1.7 HOLLÆNDERHUSET I BAGGÅRDEN TIL ENGHAVEVEJ 16

I baggården til Enghavevej 16 ligger et hus, der skiller sig ud fra alle de omkringlig-

gende bygninger – både de lave og høje etageejendomme. Bygningens facade har

arkitektoniske elementer, der indikerer, at bygningen har været brugt til industri.

Dens vinduer og indgangspartier har samme industrielle udtryk som baghusene på

Enghavevej 10 og 12, men på denne bygning skiller gavlen sig ud. Gavlen er udfor-

met i en buet facon. Det er på grund af denne bue, at bygningen bliver kaldt “Hol-

lænderhuset”, men det forklarer Helle Ålsbøl er en historisk misforståelse:

47

“Noget af det man er interesseret i, det er at den har sådan en buet gavl, som kan

minde lidt om det man kalder "hollandsk renæssance", men det er altså ikke i nær-

heden af det, og derfor så har bygningen også fået navnet: ”Hollænderhuset”. Det

hedder den i lokalplanen, og der må jeg sige, at jeg har været ude og prøve at tale

med planlæggerne om, hvad meningen er med den her bygning? Og så ved at

trække den frem, og kalde den hollænderhuset, så tror man at der er en eller anden

særlig historie omkring den her bygning, som knytter an til det her "hollænder-hal-

løj". Jeg vil sige, i historie-forståelse, så det at være hollænder, det er at være meje-

rist. Det var dem der kunne det håndværk. Det tænkte jeg først, da jeg kom ind og

så området først. "Når, så der har også være noget mejeri-noget"- tænkte jeg så,

men det er slet ikke tilfældet. Det er kun fordi der er den her buede gavl.” (Bilag X

Helle Ålsbøl 00:38:43.25).

Hollandsk renæssance er en arkitektonisk stilart, der var udbredt i Danmark omkring

1550-1800 (Internetkilde 17), det er derfor ikke en byggestil, der blev opført bygnin-

ger i, i slutningen af 1800-tallet, hvor Slagtergårdene blev bygget. Ved denne byg-

ning er der altså tale om, at bygningen indeholder et historisk vidnesbyrd, men at

den er autenticitetsløs. Arkitekten har prøvet at reproducere en bygning i en be-

stemt stil, men bygningen mister sin aura fordi den er blevet placeret uden for sin

48

oprindelige tidsperiode og sit ritual. Benjamin forklarer i sin tekst om denne ten-

dens:

“Det er nu af afgørende betydning, at denne kunstværkets auratiske eksistensform

aldrig fuldstændig løsriver sig fra dets ritualfunktion. Med andre ord: Det ægte

kunstværks unikke værdi har sit fundament i ritualet, hvori det havde sin oprindelige

og første brugsværdi.”(Benjamin 1994: 20).

Hollænderhusets aura bliver svækket på grund af mangel på autenticitet. Atmosfæ-

ren omkring huset bør derfor også være svækket, men vi får dog en oplevelse af at-

mosfære når vi betragter huset. Dette kan skyldes, at huset stadig skiller sig ud fra

de omkringliggende huse.

5.1.8 SAMLET ÆSTETISK INDTRYK

De undersøgte bygninger i området er i forskellig byggestil afhængigt af, hvad de

har været brugt til førhen. Der er bygninger, der er blevet brugt til beboelse, og

bygninger, der tydeligvis er blevet brugt til industri. Den inddeling af beboelse og

industri er stadig gældende i dag. Når man således oplever bygningerne i sammen-

hæng skaber det en samlet historie om et område, hvor der er foregået industriel

aktivitet og hvor folk har boet, i datiden. De små artefakter og særlige kendetegn fra

den tid, som stadig sidder i bygningerne indeholder auratiske elementer, der samlet

set giver et atmosfærisk indtryk, som peger tilbage i tiden.

5.2 ÆSTETISK ANALYSE AF LOKALPLANEN

5.2.1 HVAD ER VIGTIGT I ARKITEKTUR, I FORHOLD TIL AURA OG ATMOSFÆRE?

En bygnings design og arkitektur har en essentiel betydning for, hvordan man som

tilskuer opfatter en bygnings aura og atmosfære. I lokalplanen for Sundevedsgade-

karréen er der illustreret, hvordan det nye byggeri i karréen skal se ud, hvis den nye

lokalplan bliver vedtaget. Udfra denne redegørelse er det muligt at analysere, hvilke

49

auratiske og atmosfæriske elementer, der vil komme i spil. I den førnævnte teori om-

kring aura beskriver Benjamin, hvordan aura er et produkt af en artefakts autenticitet

og historik. I nyt byggeri vil det altid være svært at skabe aura på grund af dets hi-

storiske aspekt. Hvordan skaber man overhovedet et nyt byggeri, som indeholder et

historisk aspekt? Et eksempel på, hvordan denne problematik kan løses kunne være,

at man først overvejer den historie som man er interesseret i, at bygningen skal un-

derbygge. I Slagtergårdene er det for eksempel en historie omkring Vesterbros ud-

vikling som Helle Ålsbøl fortæller om:

“Vi kigger også på hvilken historie den fortæller. I dette eksempel (red. Slagtergår-

dene), er det overordnet urbaniseringen og industrialiseringen den fortæller om, og

det må man sige er en vigtig historie for byen og for mennesker i dag” (Bilag X

Helle Ålsbøl 00:18:44.13).

Et nyt byggeri i Sundevedsgade-karréen skal altså indeholde elementer, der enten

er bibeholdt fra den tid eller fortæller en historie om den tid. Dette kunne for ek-

sempel gøres i form af arkitektoniske referencer til industrialiseringen. Hvis man væl-

ger ikke at bibeholde elementer, men at bygge nyt byggeri med historiske referen-

cer i stedet, opstår der problemer med det andet kerneområde i aura, nemlig auten-

ticitet, da det er selvmodsigende at bygge en autentisk kopi.

5.2.2 ARKITEKTUR I LOKALPLANEN

Lokalplansforslaget viser, at de nye bygninger skal opføres i fem etager, i rødlige og

gule mursten og med vinduespartier, der har en moderne stil og refererer til den

tidsperiode vi befinder os i idag. Med dette udsagn menes der, at bygningerne ikke

udskiller sig særligt arkitektonisk, både fra de omkringliggende bygninger, og fra

det nybyggeri man ellers ser i København. Hverken på udformning eller farvevalg

50

mener vi, at de nye bygninger indeholder noget unikt. Her ses en illustration af de-

sign og arkitektur på de foreslåede bygninger:

Kilde: Københavns Kommune 2015: 7

Det er svært for os at komme med kvalificerede udsagn omkring kvaliteten af arki-

tekturen, men det vi kan udtale os om er dens forbindelse til aura og atmosfære.

5.2.3 AURATAB I DEN NYE ARKITEKTUR

Med nedrivningen af Slagtergårdene og opførelsen af de nye bygninger kan man

tale om, at området gennemgår et auratab. Historiske og autentiske elementer bli-

ver fjernet til fordel for et design og en arkitektur i det nye byggeri, der ikke indehol-

der nogle af disse elementer. De nye bygninger peger ikke tilbage til den historie,

der er tilknyttet området. Der er ikke blevet bevaret noget fra de gamle huses faca-

der, og der er heller ingen historiske referencer, som ellers kunne have givet en au-

ratisk påvirkning til byggeriet. Det eneste som peger tilbage på Slagtergårdenes

byggestil er, at nybyggeriet også bliver opført i mursten, ligesom et af baghusene i

Slagtergårdene er i dag (baghuset på Enghavevej 12). Denne reference mener vi

dog er for ubetydelig til at kunne frembringe en historisk association for beskueren.

51

Et andet aspekt af aura er autenticitet. Hvis nybyggeriet indeholdt elementer, der

var unikke og ikke var reproducerede ville bygningerne udstråle autenticitet og det

ville kunne mærkes på dens aura. Desværre er hverken de valgte materialer eller ud-

formningen af bygningen unik, tværtimod. Bygningens design og arkitektur er som

førnævnt meget ens med både de omkringliggende bygninger og det nybyggeri,

der ellers findes i København. I den nye foreslåede lokalplan fremgår det, at det er

et ønske fra Københavns Kommunens side, at nybyggeriet ikke skal skille sig ud eller

udstråle noget unikt.

“Fastlæggelse af nogle principper for materialer og udformning skal sikre, at ny be-

byggelse indpasses i den eksisterende karré i en nutidig fortolkning i høj arkitekto-

nisk kvalitet med klare referencer til den omgivende bebyggelse og med kantzoner,

der understøtter bebyggelsens relation til henholdsvis gade og gårdmiljø.” (Køben-

havns Kommune 2015: 9).

Dette ønske om et homogent kvarter medfører, at kvarteret mister auraelementer

og dermed den historiske atmosfære, der omgiver kvarteret nu. Nybyggeriet er nær-

mere en kopi, end det er unikt, og det har betydning for auraen, hvormed der op-

står auratab.

5.2.4 ARKITEKTUR I FORHOLD TIL OMRÅDET

Arkitekturens forståelse hænger altså unægteligt sammen med dets omgivelser.

Benjamin understregede tilmed dens vigtighed i kunsten som “(...) prototypen på et

kunstværk, hvis reception sker i adspredthed og i den kollektive sammenhæng”

(Benjamin 1994: 33). De bygninger, der omgiver Slagtergårdene er ikke nybyggeri,

men det er tydeligt at de er blevet renoveret siden opførelsen. På denne måde er

Slagtergårdene i dag et iøjnefaldende indslag i bybilledet. Kontrasten mellem Slag-

tergårdene og de omkringliggende bygninger medfører, at man lægger særligt

52

mærke til Slagtergårdenes alder og byggestil, både i forhold til materialer og arki-

tekturen. De anvendte materialer er utraditionelle for nybyggeri i dag som eksempel

kan der nævnes tagkarnapperne, og de gamle garagerum i baggården på Vester-

brogade 107, der er lavet i træ. Forskellen i arkitekturen ses umiddelbart først ved

bygningens højde. Hele karréen er kun i to etager og skiller sig dermed ud fra de

omkringliggende bygninger, der er bygget i 4-5 etager. Fordi Slagtergårdene er

bygget til industriel brug, bærer arkitekturen også præg af dette. Især i baghusene

på Enghavevej 10 og 12, kan man se, at bygningernes arkitektoniske udtryk er skabt

på baggrund af deres brug og formål i forbindelse med den slagterindustri, der er

foregået der.

5.2.5 ARKITEKTUR OG DESIGN I FORHOLD TIL REPRODUKTION

I lokalplanforslaget til Sundevedsgadekarréen fremgår det, at kommunen ønsker, at

“Hollænderhuset” skal være en del af nybyggeriet. Fordi der skal bygges en parke-

ringskælder under bygningen skal den dog rives ned for at blive opført igen. Med

moderne byggeteknikker kan man i dag bygge en nøjagtig kopi af bygningen, men

hvilke æstetiske påvirkninger findes der i sådan en proces? Vi har før i denne opgave

53

udeledt, at aura er betingelsen for atmosfære, og at aura består af autenticitet og

historik i en artefakt. Man ville sagtens kunne genopføre “Hollænderhuset” og sam-

tidig opfylde det auratiske behov for historik, men det kan ikke lade sig gøre at gen-

opføre dens autenticitet. Reproduktion og autenticitet er naturlige modsætninger,

og de kan dermed aldrig forenes. Benjamin forklarer om problematikken i sin tekst

om aura: “Selv ved den mest fuldendte reproduktion forsvinder én ting: kunstvær-

kets her og nu - dets unikke eksistens på det sted, hvor det befinder sig.” (Benjamin

1994: 17). Ifølge Benjamins teori er det altså uden betydning, hvor godt genopførel-

sen kommer til at ligne “Hollænderhuset”. Den nye bygning vil miste sin autenticitet

og dermed sin aura. Et andet aspekt af problematikken er, at “Hollænderhuset” i

forvejen kan kaldes for en slags kopi, da dens arkitektur afspejler en tidsperiode som

bygningen ikke er en del af. Bygningen blev altså bygget senere end dens arkitekto-

niske udtryk udstråler. Bygningen er således en slags kopi på andre bygninger, der

var opført i 1550-1800, i den hollandske-renæssance-byggestil.

Eftersom der forekommer auratab er det efter vores vurdering ikke en af de bygnin-

ger, der tilfører mest atmosfære til området, og det er derfor undrende, hvorfor

kommunen har valgt at tildele netop denne bygning ekstra opmærksomhed, i form

af at den skal genopføres. Ifølge vores undersøgelser vil genopførelsen af denne

bygning ikke bevare noget af den atmosfære, der findes i Slagtergårdene.

5.2.6 ARKITEKTUR OG DESIGN I FORHOLD TIL ATMOSFÆRE

På baggrund af den atmosfære- og aurateori, der arbejdes med i dette projekt kan

vi udlede, hvilke forhold, der skal tildeles særlig opmærksomhed i relation til arkitek-

tur og design ved en eventuel fornyelse af området. For at bevare den atmosfære,

der omgiver Slagtergårdene i dag skal man fokusere på de auratiske elementer, der

findes, som udstråler noget historisk og autentisk. Et eksempel på disse elementer

kunne være skorstenen, de indbyggede stiger i bygningerne, og vindues og ind-

gangspartierne, der har et sådant design, at de både peger tilbage på den histori-

ske periode, hvor der fandtes industri i Slagtergårdene. De peger også tilbage på

54

industri i slutningen af 1800-tallet, og hvordan det udspillede sig. Hvis man således

renoverer bygningerne, men bevarer de artefakter, der indeholder aura, kan man

også bevare auraen, og dermed atmosfæren.

Hvis man vælger at rive bygninger ned og implementere de auratiske artefakter i en

ny arkitektur, mister artefakterne noget autenticitet. Dette sker fordi de i sammenspil

med bygningen ikke længere fortæller en samlet historie, men en sammensmeltning

af historie fra fortiden og nutiden. Alligevel ville man med denne løsning kunne be-

vare noget af atmosfæren, fordi de auratiske elementer stadig udfylder det som

Benjamin kalder “ægthedsktiteriet”, da elementerne ikke er blevet ændret.

I forhold til reproduktion ser vi ikke at man på baggrund af Benjamins teori om aura

og Böhmes teori om atmosfære, kan genopføre bygninger og auratiske elementer,

og stadig bevare atmosfærere, som de førhen besad.

5.2.7 ÆSTETIKKENS TILGÆNGELIGHED

Tilgangen til æstetikken i Slagtergårdene er afgørende for om man opfatter den at-

mosfære, der findes i området. Slagtergårdenes struktur virker ikke umiddelbart til-

gængelig, idet man skal bevæge sig igennem passager for at nå de steder, hvor de

stærkeste auratiske artefakter befinder sig, hvilket er i baggårdene. Man skal altså

aktivt gå ind i Slagtergårdenes baggårde for at opfange atmosfæren. Facaderne in-

deholder ikke særlige auratiske elementer, der peger tilbage på slagterindustri, og

deres sammenspil med de omkringliggende facader uden om Slagtergårdene gør,

at det historiske aspekt falmer. Auraen er dermed ikke ligeså stærk i facaderne som

inde i baggårdene, og det påvirker den atmosfæriske slagkraft negativt. Når først

man er inde i baggårdsområderne er der dog en stærk atmosfære. Dette sker på

baggrund af de historiske auratiske artefakters tilstedeværelse.

55

6. DELTAGELSE I PERFORMANCES VED SLAGTERGÅRDENE

Creative-Survey opfordrer til, at arkitekten deltager aktivt i det område, der ønskes

undersøgt og dermed selv bliver en bruger. Da Slagtergårdene rummer menneske-

lig aktivitet anskuer vi det for at være et foranderligt sted og derfor ikke statisk. På

baggrund af dette mener vi, at det er nødvendigt at foretage flere undersøgelser på

området, gennem forskellige teoretiske briller. Derfor inddrager vi metodiske over-

vejelser fra Creative Survey.

I projektforløbet har der været flere performances afholdt i Slagtergårdene. Den 4.

april 2016 deltog projektgruppen i en byvandring udført af Hanne Fabricius, forfat-

ter og fortæller med baggrund i arkæologiens verden (Internetkilde 18). Hensigten

var at træde ud af rollen som ekspert og opleve Slagtergårdene og området om-

kring som et nyt territorium med åbenhed for nye indtryk. Vi brugte byvandringen til

at forstå områdets historie og kulturelle forhold. Samtidig ønskede vi i vores under-

søgelse at søge væk fra, udelukkende at undersøge områdets fysiske karakter og

planer. Vi anskuer byvandringen som en performance, der også tjener et monetært

formål, hvor vi ikke ufiltreret kan betragte fortællingerne og informationen som fak-

tuel viden. Byvandringen er altså et led i vores metodiske proces for at forstå områ-

det og ikke en kilde til faktuel information.

Byvandringen startede på Vesterbros torv, hvorefter vi samlet gik til Skydebaneha-

ven, derefter Matthæusgade og endte ved Slagtergårdene på Enghavevej. Under-

vejs hørte vi Hanne Fabricius’ fortællinger om Vesterbros historie, hvilket blev fortalt

med en livlig og passioneret tone. Ved byvandringens sidste del besøgte vi Slagter-

gårdene, hvilket var det hovedsagelige formål med vores deltagelse. Her fremgik

det tydeligt, hvilken ‘side’ Hanne Fabricius var på, da hun ivrigt kom med anekdoter

omkring diverse politiske partier, som støtter op om lokalplansforslaget for de ned-

rivningstruede bygninger. Ved køb af deltagelse i byvandringen skriver Hanne Fabri-

cius da også at “Vi slutter ved Slagtergårdene på Enghavevej, hvis ikke Københavns

Kommune forinden har revet dem ned” (Internetkilde 19). Dette vidner ligeledes om

56

hendes politiske ståsted i forhold til situationen omkring Slagtergårdene. Vi var der-

for forberedt på, hvilken tone vi ville møde på byvandringen. Pointen med deltagel-

sen var, at få et indblik i stedets historie samt at forstå stedets sociale dynamikker -

og på det grundlag var det nærliggende at deltage i et socialt arrangement med fo-

kus på områdets historie.

Forinden byvandringen havde vi naturligvis studeret stedets historie, hvilket også

kom til udtryk ved byvandringen. Dog blev Slagtergårdenes identitet skildret gen-

nem en relation mellem bygningernes tilstedeværelse og Hanne Fabricius’ livlige

fortællinger om, hvordan de gamle bygningerne blev anvendt. Kombinationen af

Slagtergårdenes placering i et bybillede, der ellers er domineret af fem etagers lej-

lighedskomplekser og fortællinger om de gamle slagtere, der arbejdede samme

sted som de boede skabte en forståelse for de lave bygningers særlige karakter og

potentiale.

Stedet havde en dominerende rolle i byvandringen, hvilke havde en oplysende ef-

fekt i forhold til datidens klasse og erhverv i det specifikke bymiljø.

På den måde bidrog byvandringen til en dybere forståelse for Slagtergårdenes po-

tentiale som historisk oplysning om et tidligere bymiljø.

Ligeledes fik vi en forståelse for, hvordan stedet bruges i dag, hvilket også var en

væsentlig del af hensigten med vores deltagelse. Byrummet omkring Slagtergår-

dene bliver stadig brugt til forskelligt småerhverv, hvilket skaber associationer til

bygningernes oprindelige formål. Dog fremstod byrummet relativt afskærmet fra of-

fentligheden, da vi ikke registrerede nogen form for social aktivitet ud over vores

egen. De mennesker vi mødte i løbet af byvandringen havde en form for tilknytning

til området - for eksempel besøgende til Rytmisk Center, beboere eller kunder til di-

verse butikker. Det var tydeligt, at området ikke blev brugt som et sted, hvor folk

“hænger ud” eller som gennemgangs passage, men at brugerne af området enten

bor der eller har et særligt ærinde.

57

ANDEN AKTIVITET

Igennem vores tilstedeværelse i området har vi observeret, at der generelt ikke er

meget aktivitet, og at den primære færden består af beboere, erhverv eller folk med

et særligt ærinde. Dog er det relevant at nævne, at der bliver afholdt forskellige ar-

rangementer og events i byrummet. Flere af de aktører der er en del af Slagtergår-

dene afholder arrangementer i byrummet, hvor man ser en langt større tilstrømning

af udefrakommende. Dette kan måske ses som en modreaktion på, at Slagtergår-

dene er nedrivningstruede. Altså prøver involverede aktører at vise, hvilke potentia-

ler Slagtergårdene indebærer. På den måde bliver der eksperimenteret med hvilke

brugsmuligheder området indeholder. For eksempel afholdt Motorius d. 7. maj

2016 en åben fest med livemusik i baggården ved Enghavevej 10. På nedenstående

billeder kan det ses, hvordan baggården er fyldt med menneskelig aktivitet.

7. GENNEMGANG AF HØRINGSSVAR

Følgende afsnit er en reduktion af bilagsafsnit 5, hvor der findes en systematisk gen-

nemgang af høringssvarene fra høringsperioden: 11.05.16 til 10.08.16. Byens Udvik-

ling - Center for byplanlægning under Teknik- og Miljøforvaltningen er ansvarlige for

høringen.

Gennemgangen er udført d. 26.05.16, hvor der fandtes 18 høringssvar. Svarene er

indgivet på Københavns Kommunes hjemmeside: blivhørt.kk.dk. Da antallet ikke er

højere end 18, har vi valgt at inddrage dem alle. Nogle er længere og mere detalje-

ret end andre, hvor vi har gennemgået og udtrukket de gentagende pointer. De 18

høringssvar er nummeret fra 1 til 18, hvor det ældste høringssvar er nummer 1 og

det nyeste er nummer 18.

Overordnet var det primære udtryk fra høringssvarene, at næsten alle går ind for be-

varelse af Slagtergårdene. Kun 2 ud af de 18 høringssvar går ind for lokalplanforsla-

get (høringssvar 9 & 12) Nedenfor findes der 5 gennemgående pointer reduceret ud

fra de 18 høringssvar.

58

7.1 GENNEMGÅENDE POINTER

•   Gennemgående ønske om at bevare det gamle Vesterbro: kulturarv og den

arkitektoniske udformning

•   Ønske om kontraster og forskellighed i bybilledet.

•   Økonomiske interesser skal ikke trumfe kvaliteten af byen.

•   Ønske om at bevare kulturmiljøer - hvor kreative krafter kan trives.

•   En spændende by med ‘huller’ og atmosfære.

8. ANALYSE AF INTERVIEWS

I vores undersøgelse af Slagtergårdene har vi interviewet Helle Ålsbøl, museumsin-

spektør på Københavns Museuem og Jakob Hougaard, kommunalpolitiker og med-

lem Københavns Borgerrepræsentation. Ålsbøls og Hougaards holdninger er i

uoverensstemmelse i forbindelse med bevaringen af Slagtergårdene, hvorfor deres

synspunkter og argumenter er relevante at få afdækket. Følgende afsnit vil forsøge

at klargøre deres vigtigste pointer samtidig med, at deres respektive udsagn vil

blive stillet over for hinanden.

Semi-Strukturerede interviews

Hougaard udtrykker forståelse for, at Slagtergårdene har historisk værdi for Vester-

bro og København.

”Ulempen ved det er selvfølgelig at de bygninger, der er i dag og som har en histo-

rie og som også, at Kulturstyrelsen er blevet benævnt en bemærkelsesværdig lokal-

miljø, det ville jo så forsvinde. Vi prøver så i forhandlingerne om lokalplanerne at be-

vare nogle spor fra den tid, altså skorstenen for eksempel, men det vil jo være som

man ser det i andre udviklingsprojekter, at man prøver at bevare nogle elementer

og indarbejde det i det nye og det vil jo aldrig være det samme, for hvis man taler

om et miljø, altså en samles bygningsmasse med både forhuse og baghuse osv.”

(Bilag 3, Jacob Hougaard 00:03:49.10).

59

Selvom Hougaard anerkender Slagtergårdenes historiske betydning mener han, at

det nye byggeprojekt, som fremgår af lokalplanforslaget samlet set vægter højere

”Der er børnefamilier og da ganske mange af vores boliger er små, det er der må-

ske ikke mange der ved, men jeg mener at tallet er, at syvogfyrre procent af de Kø-

benhavnske boliger er 60 kvadratmeter eller mindre altså rigtig mange små boliger

og så vil familieboliger være noget af det, der er meget efterspurgt også på Vester-

bro. Så det er fordelen.” (Bilag 3, Jacob Hougaard 00:03:49.10).

Helle Ålsbøl har forståelse for, at man forsøger at skabe boliger, men at det nødven-

digvis ikke er det vigtigste kriterie, at der skal bo flest muligt.

”Langt færre mennesker vil kunne bo der, hvis man bibeholder bygningerne, som

de er nu. Det handler måske heller om at flest muligt kan bo i byen. Det er jo en vin-

kel du kan tage op og sige, at det er måske ikke det vigtigste kriterie, at aller flest

kan bo lige her, selvom at der er pres på boligmarkedet. Vi syntes altså at det skal

bruges, og det må meget gerne bruges som det er nu, altså som boliger og erhverv.

Først og fremmest er det vigtigt, at det bliver brugt.” (Bilag 4, Helle Ålsbøl

00:10:22.26).

Givet Ålsbøls og Hougaards respektive fagområder anskuer de naturligvis debatten

om Slagtergårdene anderledes. I modsætning til Hougaard mener Ålsbøl for eksem-

pel, at den historiske og kulturelle betydning Slagtergårdene bidrager med, vægter

højere end kommunes lokalplansforslag:

”Det synes jeg, fordi de viser den her historie, som altid er god at have repræsente-

ret. De her bygninger er en visualisering af historien, og det giver en anden mulig-

hed for at forbinde sig med fortiden, komme ind og se de her steder, og derudover

så er det en god idé at tage dem med ind i fremtiden, når der nu er så få af de her

steder, sådan at man fortsat har et kig tilbage, derfor mener jeg at de er bevarings-

værdige, og det mener museet også. De er bevaringsværdige udfra den ide, at de

skal fortælle en del af Københavns historie, der ellers ikke er synlig. Det som ikke er

synligt, det er der rigtig mange, der ikke ved noget om.” (Bilag 4, Helle Ålsbøl

00:10:22.26).

60

På baggrund af de ovenstående udsagn fra Ålsbøl og Hougaard kan man udlede, at

de begge har forståelse for hinandens synspunkter og argumenter, men at det i

bund og grund handler om, hvad de vurderer har mest værdi for København. For

Hougaard er det kort sagt at skabe flere familieboliger og skabe rammerne for en

rentabel byudvikling. Imidlertid mener Helle Ålsbøl at Slagtergårdene er vigtigt at

bevare idet steder som dette gør, at man forbinder sig med fortiden. Endvidere me-

ner Ålsbøl, at byrum som Slagtergårdene er med til skabe et varierende bybillede.

”Helt enkelt, så tror jeg det handler om forskellighed. Både i fysisk forskellighed,

men også i alders forskellighed, så man kan se at der er noget der er ældre og ser

anderledes ud. Det appellere til os, og vi synes det er rart med variation. Denne va-

riation, både i tid, form og funktion, gør også at man kan skabe nogle andre miljøer,

og at man føler sig anderledes når man er der”. (Bilag 4, Helle Ålsbøl 00:15:06.20).

Jakob Hougaard mener, at man igennem Københavns historie har bygget og fortæt-

tet byen samtidig med, at man også har revet ned, afhængigt af hvad behovene var.

Hougaard udtrykker yderligere, at han har respekt for de borgere, der vil beskytte

Slagtergårdene og lignende områder, men mener ikke, at der på nuværende tids-

punkt er hjemmel for at allokere midler til at bevare området.

”I den situation så synes jeg, at man har svært ved at skulle forsvare at bruge mange

skattekroner på at bevare miljøet fordi når fagfolk de har defineret det, som et ikke

fredningsværdigt byggeri, så mener jeg sådan set vejer tungt på den debat.” (Bilag

3, Jacob Hougaard 00:07:37.06).

Helle Ålsbøl mener i modsætning til Jakob Hougaard, at det er muligt at bevare om-

rådet. Ålsbøl ytrer dog, at det ikke skal være kommunen, der finansiere renoverin-

gen, men at det eksempelvis skal ske gennem gennem fonde:

“Det er bestemt muligt, men det koster penge. Der findes alle mulige eksempler,

alle mulige steder fra, på at det sagtens kan lade sig gøre, men der skal jo være no-

gen der er interesseret i at putte de penge i. Det burde da være muligt at skaffe de

penge. Selvfølgelig er det ikke kommunne der skal betaler de penge, men det må

være nogle fonde der er interesserede i at udvikle det her bymiljø, fordi at det har

61

så meget potentiale og kan give så meget, hvis man resturere det, fremfor at rive

det ned, for at opføre noget, som man ser allevegne.” (Bilag 4, Helle Ålsbøl

00:37:36.02).

9. STEDSVURDERING – KVALITET OG SÅRBARHED

Som et led i vores metodiske ramme vil vi nu præsentere en stedsvurdering. I for-

hold til metoden bør stedsvurderingen fremskrive kvaliteter og sårbarheder ved ste-

det. Dette omsætter vi til argumenter for og imod nedrivning af de eksisterende

bygninger i Slagtergårdene. Kvaliteterne skal altså forstås som argumenter for at be-

vare Slagtergårdene og ligeledes skal sårbarheden forstås som argumenter for ned-

rivning af de eksisterende bygninger og opførsel af byggeprojektet ”Toves Gaard”.

Stedsvurderingen tager altså udgangspunkt i den empiri vi har indsamlet og analy-

seret igennem projektet. Endvidere inddeler vi stedsvurderingen og derunder argu-

menterne for og imod under tre temaer; politisk, historisk og æstetisk.

9.1 ÆSTETISKE ARGUMENTER

De æstetiske argumenter for bevarelsen af slagtergårdene er, at området indehol-

der flere historiske artefakter, der udstråler aura og tilsammen skaber en særlig at-

mosfære og en samlet oplevelse af stedets genius loci. Disse artefakter er blandt an-

det arkitektoniske elementer på bygningerne, som vindues- og indgangspartiernes

indbyggede stiger og den skorsten, som findes i baggården på Enghavevej 12, men

også valget af materialer. Alle disse artefakters aura har samme udtryk og skaber en

atmosfære med en rå og historisk karakter. Beskueren vil opleve, hvordan området

peger tilbage til den tid, hvor der foregik industriaktivitet.

Hvis man bevæger sig ind i en af baggårdene er det svært ikke at blive påvirket af

atmosfæren. På grund af bygningernes bevarelse og stand er de auratiske artefakter

tydelige, hvilket sammen skaber en stærk atmosfære. Atmosfæren udspringer dog

62

primært fra baggårdene. Desværre er det ikke sandsynligt at forbipasserende vil gå

ind i baggårdene, hvis de ikke har et ærinde derinde og dermed kan man argumen-

tere for, at atmosfæren er svært tilgængelig. Dette bevirker, at de æstetiske værdier

knyttet til Slagtergårdene ikke er let tilgængelige.

De artefakter, der skaber denne atmosfære findes ifølge Helle Ålsbøl ikke andre ste-

der i København. Det er altså både kvaliteten af æstetikken i slagtergårdene, der ta-

ler for en bevarelse af området, men også det faktum, at der ikke findes en lignende

atmosfære i København, som Ålsbøl også påpeger:

“Det er selvfølgelig kva vores lokalkendskab, som jo er oparbejdet gennem årene,

at vi kan sige, at det der findes i Slagtergårdene, det findes ikke andre steder” (Bilag

4, Helle Ålsbøl 00:18:44.13). Som modargument vil et nyt tidstypisk byggeri også

kunne bidrage med æstetiske værdier. Ny tidstypisk arkitektur kan eksempelvis blive

bevaringsværdigt om 100 år, og herigennem kan nedrivning af Slagtergårdene åbne

op for nye æstetiske byggerier.

Slagtergårdene er i dag dårligt vedligeholdt. Dette betyder at de auratiske artefak-

ter er bevaret og ikke har mistet sin autenticitet, men det betyder også, at de frem-

står anderledes end da de blev bygget. Man kan argumentere for, at artefakterne

ville udstråle mere aura, hvis de var blev renoveret, fordi de på denne måde ville

have lignet bedre den stand de blev bygget i. Gennem en renovation ville der dog

også være mulighed for, at artefakterne mistede autenticitet, hvis renovationen æn-

drede for meget på artefakterne.

9.2 POLITISKE ARGUMENTER

Man kan argumentere for at bevarelsen af Slagtergårdene ikke imødekommer en

rentabel byudvikling i det et notat fra lokalplanforslaget estimerer, at en renovation

af de kommunalt ejede bygninger, Enghavevej 6 og 10 vil koste 21.5 millioner kro-

ner. Imidlertid kan man stille sig kritisk i forhold til den renovationsstandard Køben-

havns Kommune forventer. Man kan forestille sig, at borgerne og de erhversdri-

vende, der befinder sig i Slagtergårdene forventer en anden renovationsstandard

63

end Københavns Kommune. Det er derfor muligt, at en istandsættelse af de kom-

munalt ejede bygninger kan foretages billigere end det fremgår i notatet. Vi har dog

ikke empirisk grundlag for at kunne sige noget endegyldigt om dette.

Det fremtidige byggeri “Toves Gaard” vil kunne huse 83 familieboliger, hvilket imø-

dekommer efterspørgslen på familieboliger (Bilag 3, Jacob Hougaard 00:03:49.10).

Desuagtet er der tilsyneladende stor folkelig opbakning for at bevare Slagtergår-

dene. I skrivende stund 28.Maj 2016 fremgår det af en underskriftindsamling, at

6.757 borgere har skrevet under for bevarelse af Slagtergårdene (Internetkilde 15).

Endvidere fremgår det hyppigt blandt de behandlede høringssvar, at borgerne ud-

trykker ønske om at bevare Vesterbros kulturarv og arkitektoniske udformning. I for-

længelse af dette fremgår det af “Fællesskab for København - vision 2025” udviklet

af Københavns Kommunes Teknik- og Miljøforvaltning, at “Oplevelsen af at leve i

en vibrerende storby opstår særligt i mødet mellem kontraster. Mellem velfriserede

parkanlæg og genoplivede, rå industriområder. Mellem Michelin-restauranter og ga-

dekøkkener. Mellem moderne, eksperimenterende arkitektur og 300 år gamle byg-

ninger. Derfor skal vi skabe grobund for, at byens forskelligheder kan træde endnu

mere frem. København må gerne få mere kant. Der skal være plads til de vilde, krea-

tive initiativer og byggerier, der deler vandene – uden at København knækker over

og bliver en opdelt by”. Slutligt kan det argumenteres at bebyggelsen af “Toves

Gaard” kan legitimeres da Slagtergårdene ikke er blevet erklæret fredet, men med

høj bevaringsværdi igennem en SAVE undersøgelse (Københavns Kommune, 2015:

10).

9.3 HISTORISKE ARGUMENTER

I 2008 søgte en borgergruppe om at få Slagtergårdene fredet, men Kulturstyrelsen

afviste denne ansøgning (Bilag 2, Notat 17.02.16). I stedet fik bygningerne en SAVE

registrering på 3, som indikerer, at de er bevaringsværdige. Som navnet antyder er

der altså en vis værdi i at bevare bygningerne. Helle Ålsbøl forklarer i forbindelse

64

med bevaringsværdien, at det er “et ongoing arbejde at se på de her bevaringsvær-

diger, også fordi at vores syn på hvad der er bevaringsværdigt, det ændre sig også

hele tiden” (Bilag 4, Helle Ålsbøl 00:31:03.10). Man kan derfor argumentere for om

der er behov for en opdateret SAVE registrering.

Jacob Hougaard argumenterer for, at København er en by i udvikling og opstiller et

scenarie, hvor byggeriet “Toves Gaard” ved Sundevedsgadekarréen bidrager til at

sætte et spor i den tid vi lever i, hvilket også har en værdi (Bilag 3, Jacob Hougaard

00:14:51.07). Samtidig er det også vigtigt at anerkende de tidssvarende behov og

dermed udvikle byen herefter. Man har igennem Københavns historie bygget og

fortættet byen og samtidig har man også revet ned, afhængigt af hvad behovene

var (Bilag 3, Jacob Hougaard 00:07:37.06). Jacob Hougaard argumenterer altså for,

at det er svært at forsvare bevarelsen af Slagtergårdene når vi tidssvarende står

overfor et boligbehov og når fagfolk samtidig ikke har defineret det som frednings-

værdigt byggeri (Bilag 3, Jacob Hougaard 00:07:37.06). Desuagtet giver vores em-

piri os en forståelse for Slagtergårdenes historiske islæt og har derigennem illustre-

ret et potentiale i anvendelsen af Slagtergårdene som en oplysningsplatform for Ve-

sterbros fortid. Bygningerne er gamle og er ifølge Helle Ålsbøl gode at have repræ-

senteret, da de fungerer som en visualisering af historien og samtidig giver en mu-

lighed for at forbinde sig med fortiden. Det fortæller en del af Københavns historie,

der ellers ikke er synlig (Bilag 4, Helle Ålsbøl 00:10:22.26). I dette tilfælde er Slagter-

gårdene et godt eksempel på industrialiseringen, som bliver skildret direkte i bybil-

ledet, hvilket er en værdifuld historie for København (Bilag 4, Helle Ålsbøl

00:18:44.13). Disse pejlemærker er centrale i stedsvurderingen af Slagtergårdene.

9.4 PLANSTRATEGI - MÅL & ANBEFALINGER TIL PLANLÆGNING

Ovenstående argumenter danner grundlag for vores anbefalinger til den videre

planstrategi. I vores tilfælde vil anbefalingerne komme til udtryk gennem et hørings-

svar som vi tillader os at indgive til Københavns Kommune. Høringssvaret afspejler

65

vores reflekterede vurdering, der har afsæt i den empiri og de analyser, der er fore-

taget i dette projekt.

10. HØRINGSSVAR

I situationen om Slagtergårdene er der udviklet et lokalplansforslag, som indbefatter

byggeprojektet “Toves Gaard” og dermed forudsætter nedrivning af de eksiste-

rende bygninger. Vi er en studiegruppe fra Roskilde Universitet, som har udviklet et

projekt med det formål at belyse Slagtergårdene og den tilhørende konflikt fra en

side som vi ikke mener bliver belyst i lokalplansforslaget. Igennem projektet har vi

forsøgt at kortlægge og analysere Slagtergårdenes genius loci - et begreb, der ind-

befatter stedets ånd og karaktergivende elementer. Konkret har vi foretaget en

æstetisk analyse, interviewet relevante fagpersoner samt undersøgt brugen af områ-

det. Dette mener vi er et nødvendigt supplement i præsentationen af området, som

bør tages i betragtning når beslutningen om Slagtergårdenes fremtidige skæbne

skal træffes. Vores projekt skildrer både fordele og ulemper ved Slagtergårdenes ek-

sistens og danner grundlag for nogle anbefalinger som vi mener vil gavne bymiljøet.

Vi er opmærksomme på Slagtergårdenes komplicerede ejerskabsforhold, men me-

ner, at området og bygningerne indeholder et uudnyttet potentiale. Vi mener der-

for, at man bør revurdere bygningernes funktion i bybilledet. Altså mener vi ikke at

bygningerne skal fortsætte deres nuværende udvikling og blive stående som de er.

Samtidig mener vi ikke, at man bør rive de eksisterende bygninger ned, men finde

en måde, hvorpå området bliver åbnet op og gjort mere tilgængeligt for offentlig-

heden. Bygningerne indeholder historiske elementer, der samlet bidrager til en sær-

lig atmosfære i lokalmiljøet. Bygningernes tid, form og funktion skaber en variation i

bybilledet, som appellerer til beskurene, og får dem til at opleve det historiske

aspekt i perspektiv til nutiden.

I et notat fra lokalplanforslaget estimerer Københavns Kommune, at en renovering af

de kommunalt ejede bygninger på Enghavevej 10 vil koste 21.5 millioner kroner. Vi

anbefaler, at man reviderer dette estimat, da den renovationsstandard kommunen

66

forventer nødvendigvis ikke afspejler borgernes og de erhvervsdrivendes behov.

Endvidere fremgår det af Københavns Kommunes vision “Fælleskab for København

- vision 2025”, at Københavns udvikling skal have fokus på kant: “Oplevelsen af at

leve i en vibrerende storby opstår særligt i mødet mellem kontraster. Mellem velfri-

serede parkanlæg og genoplivede, rå industriområder. Mellem Michelin-restauran-

ter og gadekøkkener. Mellem moderne, eksperimenterende arkitektur og 300 år

gamle bygninger. Derfor skal vi skabe grobund for, at byens forskelligheder kan

træde endnu mere frem. København må gerne få mere kant. Der skal være plads til

de vilde, kreative initiativer og byggerier, der deler vandene – uden at København

knækker over og bliver en opdelt by” (Københavns Kommune 2015: 10). Vi mener

netop, at Slagtergårdene kan bidrage til København som en by med kant, hvilket

understøtter Københavns Kommunes vision for 2025. Ud fra ovenstående betragt-

ninger anbefaler vi, at Slagtergårdenes funktion bliver revurderet, men at man und-

går en nedrivning af bygningerne.

Såfremt I er yderligere interesseret i ovenstående vil vi glædeligt uddybe nærmere.

Tak for jeres tid og interesse.

Kontakt: krmukj@ruc.dk

11. KONKLUSION

I denne opgave har vi undersøgt de kulturhistoriske værdier samt æstetiske og kul-

turelle potentialer forbundet med Slagtergårdene og derunder fordelene og ulem-

perne ved nedrivning af de eksisterende bygninger. Vores resultater, som er frem-

skaffet igennem indsamling og analyse af relevant empiri har vi integreret i et hø-

ringssvar med henblik på at påvirke den fremtidige udvikling af Slagtergårdene.

Igennem projektet argumenterer vi for, at lokalplansforslaget, som forudsætter ned-

rivning af bevaringsværdige bygninger i Sundevedsgadekarreen, mangler relevante

perspektiver, der bør tages i betragtning i den fremtidige udvikling. Vi mener at ge-

nius loci - stedets ånd er centralt at skildre når man arbejder med et sted af denne

67

karakter, hvor flere bygninger er bevaringsværdige. På det grundlag ønskede vi at

supplere allerede eksisterende undersøgelser igennem en performativ stedundersø-

gelse. Vores konkrete fremgangsmåde er inspireret af Creative Survey, hvor vi gen-

nem utraditionelle metoder som deltagelse i byvandring, interviews, aktørkortlæg-

ning, æstetisk analyse samt brugerinddragelse og generel fysisk tilstedeværelse for-

søger at finde genius loci, som danner grundlag for anbefalinger til Københavns

Kommunes planstrategi.

Vores æstetiske analyse peger på, at stedet indeholder flere auratiske elementer,

der sammen skaber en særlig rå og historisk atmosfære, som definerer stedets ge-

nius loci. Stedets genius loci er i dette tilfælde historisk forankret i de eksisterende

bygninger og artefakter og kan derfor ikke reproduceres, såfremt nedrivningen gen-

nemføres og boligprojektet ”Toves Galleri” opføres. Vores anbefalinger til Køben-

havns Kommune er derfor, at stedets genius loci, og herunder de auratiske og atmo-

sfæriske værdier er væsentlige perspektiver for et sted som Slagtergårdene. Da vo-

res analyse ligeledes peger på, at det er vanskeligt at reproducere disse værdier bør

man tage disse i betragtninger i beslutningen om Slagtergårdenes skæbne. Videre

finder vi, at der på nuværende tidspunkt ikke er meget aktivitet - muligvis fordi byg-

ningernes samlede struktur ikke indbyder til opholdelse eller gennemgang. Vi mener

derfor, at Slagtergårdenes potentiale ikke er fuldt udnyttet, og at man bør gøre om-

rådet mere tilgængeligt og indbydende.

I konflikten om nedrivningen af Slagtergårdene vægter det monetære aspekt højt.

En renovation af de kommunalt ejede bygninger er vurderet til at koste 21.5 millio-

ner kroner. Det er muligt at dette kan gøres billigere, da den renovationstandard

Københavns Kommune forventer nødvendigvis ikke er i overensstemmelse med bor-

gerne og de erhvervsdrivendes behov og ønsker. Vores undersøgelse peger på, at

Slagtergårdene er et sted, der bidrager med et varieret bybillede da det adskiller sig

fra de omkringliggende områder i funktion, udformning og brug. På dette grundlag

mener vi, at bevarelsen af Slagtergårdene vil imødekomme Københavns Kommunes

Vision for 2025 om mere “kant” i København.

68

12. PERSPEKTIVERING

Hedebygadekarréens fornyelse i 1998-2003 er et tidligere eksempel på at Køben-

havns kommune har brugt penge på at bevare og renovere bygninger, istedet for at

rive dem ned. Erhvervs- og Byggestryrrelsen bevilgede 39 mio. Kr, til renovationen,

som var et led i byfornyelsesprojektet: Projekt Renovering. (Internetkilde 21) Projek-

tet havde en samlet pulje på 165 mio. Kr, og ustedte penge til lignende projekter,

frem til 1999. Flere bygninger i Hedebygadekarréen blev erklæret fredet i 1998, in-

den renoveringens begyndelse. (Internetkilde 22) Hedebygadekarréen, ligger i for-

længelse af Sundevedsgadekarréen og de to karréer har en udformning, der ligner

hinanden. Som begrundelse for fredningen af Hedebygadekarréen skriver kultursty-

relsen:

“Vedligeholdelsestilstand: Ejendommene trænger alle til meget gennemgribende

istandsættelser.(...) Forslagsstillerne har som begrundelse for fredningerne bl.a. an-

ført: at der kun er bevaret ganske få af de tidligere så karakteristiske tætte bebyg-

gelser med baggårde, side- og baghuse i de københavnske brokvarterer, at Hede-

bygade nr. 24-30 er de ældste huse i gaden, at de er karakteristiske repræsentanter

for periodens anonyme bebyggelse i de københavnske brokvarterer, at sådanne

bygninger var opført som spekulationsbyggeri i en tid, hvor industrialiseringen kraf-

tigt omformede hele det danske samfund“ (Internetkilde 22)

Denne vurdering af Hedebygadekarréens betydning og værdier bygger på nogle af

de samme udsagn, som Helle Ålsbøl bruger til at beskrive Sundevedsgadekarréen

(Bilag 4, Helle Ålsbøl: 00:18:44.13). På baggrund af dette, kan man undre sig over

hvorfor kommunen har været villige til at erklære disse bygninger fredet, samt bruge

39 mio. Kr. på at renovere dem, mens dette ikke er tilfældet ved Sundevedsgade-

karréen. Tilmed er renoveringen gennemført på en sådan måde, at det kun er bebo-

erne i karréen, der kan drage nytte af dette, da de fredede bygninger i karréen alle

ligger i karréens baggård, som ikke er tilgængelig for uvedkommende.

69

13. LITTERATURLISTE

Udgivelser

Teknik- og Miljøudvalget 2015: Startredegørelse for Sundevedsgadekaréen.

Litteratur

Samson, Kristine 2015: Performativ Urbanisme – kunst mellem byplanlægning og ak-

tivisme. Side 52-53.

Benjamin, Walter 1994: ”Kunstværket i dets tekniske reproducerbarheds tidsalder.” i

K&K nr. 77. Side 15- 37.

Böhme, Gernot 1993: Atmosphere as the fundamental concept of new aesthetics.

Thesis Eleven Pty, Ltd., SAGE Publications. Side 113-126.

Vardy, Sam & Butterswoth, Caroline 2008: Site-Seeing: Constructing the 'Creative

Survey'". Field – a free journal for architecture. Side 125-138.

Pløger, John 2008: Byrum og udvikling - noget perspektiver. Juul & Frost Udviklings-

strategier3 Side 1-4.

Fabricius, Hanne 2009: Skalk nr. 2. Side 16-17

Ekvall, John F 1966: “Vesterbro.” Vesterbrobladets Forlag.

Internetkilder

Internetkilde 1 (set d. 26.04.16): http://slks.dk/kommuner-plan-arkitektur/kommune-

og-turisme/redskaber-i-planlaegningen/save/) (https://www.kulturarv.dk/fbb/byg-

ningvis.pub?bygning=3172989

Internetkilde 2 (set d. 28.04.16): (http://denstoredanske.dk/Kunst_og_kultur/Billed-

kunst/Kunst_og_stil/Trommesalen)

70

Internetkilde 3 (set d. 30.04.16): http://www.kulturarv.dk/1001fortaellin-

ger/da_DK/den-brune-koedby

Internetkilde 4 (set d. 03.05.2016): http://politiken.dk/ibyen/by-

liv/ECE3136512/kunstnerkollektiv-paa-vesterbro-skal-rives-ned/

Internetkilde 5 (set d. 28.04.2016):

(http://www.dinmor.org/).

Internetkilde 6 (set d. 11.05.2016):

(http://minby.dk/vesterbro-bladet/i-nedrivningsfare-paa-vesterbrogade/).

Internetkilde 7 (set d. 28.04.2014):

(https://www.kk.dk/indhold/teknik-og-milj%C3%B8udvalgets-m%C3%B8demateri-

ale/22062015/edoc-agenda/bc52fe5e-d019-40b7-8fd6-0eaee8283646/28b90dd1-

d671-473b-b4d1-68c15c6911bb)

Internetkilde 8 (set d. 12.05.2016);

https://www.kk.dk/indhold/teknik-og-milj%C3%B8udvalgets-m%C3%B8demateri-

ale/22062015/edoc-agenda/bc52fe5e-d019-40b7-8fd6-0eaee8283646/28b90dd1-

d671-473b-b4d1-68c15c6911bb

Internetkilde 9 (set d. 13.05.2016):

http://minby.dk/vesterbro-bladet/slagterhusene-en-foraering/

Internetkilde 10 (set d. 13.05.2016):

(http://blivhoert.kk.dk/hoering/vesterbrogade-107c)

Internetkilde 11 (set d. 13.05.2016):

71

http://www.kk.dk/indhold/teknik-og-milj%C3%B8udvalgets-m%C3%B8demateri-

ale/29032016/edoc-agenda/b20f7eac-a8fd-4699-a72f-748ad5fcefd9

Internetkilde 12 (set d. 14.05.2016):

http://blivhoert.kk.dk/hoering/sundevedsgade-karreen-lokalplanforslag

Internetkilde 13 (set d. 14.05.2016):

http://www.blivhoert.kk.dk/nyhed/borgerm-de-lokalplan-sundevedsgade-karreen

Internetkilde 14 (set d. 14.05.2016):

(http://www.blivhoert.kk.dk/nyhed/borgerm-de-lokalplan-sundevedsgade-karreen).

Internetkilde 15 (set d. 28.05.2016): http://www.skrivunder.net/signatures/be-

var_slagtergardene_pa_vesterbro/

Internetkilde 16 (set d. 15.04.2016): http://www.tyra.dk/Enghavevejs%20slagter-

gaarde.htm

Internetkilde 17 (set d. 12.05.2016): http://denstoredanske.dk/Kunst_og_kultur/Arki-

tektur/Arkitektur_og_bygningskunst/Stilretninger_og_perioder_i_kunsten/Neder-

landsk_renæssance

Internetkilde 18 (set d. 22.04.2016): http://tyra.dk/Baggrund.htm

Internetkilde 19 (set d. 22.04.2016): (http://tyra.dk/byvandringer-%20Vesterbro.htm).

Internetkilde 20 (set d. 27.05.2016): http://blivhoert.kk.dk/hoering/sundevedsgade-

karreen-lokalplanforslag

Internetkilde 21 (set den 16.05.2016 ): http://www.sbi.dk/download/pdf/hedebyga-

dekarreen_baggrundsrap.pdf

72

Internetkilde 22 (set den 16.05.2016 ): https://www.kulturarv.dk/fbb/sag-

vis.pub?sag=3100144

73

14. BILAG

BILAG 1

KØBENHAVNS KOMMUNE Teknik- og Miljøforvaltningen

Center for Byplanlægning Njalsgade 13, 5 Postboks 348 1505 København V E-mail annsor@tmf.kk.dk EAN nummer 5798009493149

NOTAT

Bilag 7. Kommunens ejendomme Enghavevej 6 og 10 ejes af Københavns Kommune. Enghavevej 6 er lejet ud til restauranten i Enghavevej 4, som bruger arealet til udeservering. Den kaldes Tove Ditlevsens Mindehave. Lejer har bygget nogle træbarakker, som bruges om sommeren til servering. På Enghavevej 10, som er købt af kommunen i 1916, ligger der to bygninger. Bygningerne er lejet ud til småerhverv. I forbindelse med det forrige lokalplanforslag i 2008 blev det vurderet, at udgiften til istandsættelse samlet set vil være ca. 21,5 mio. kr. Således var begge bygninger allerede i dårlig stand, da de planlægningsmæssige overvejelser blev indledt. I en lang årrække havde Københavns Kommune ikke midler til at vedligeholde eller ombygge sine ejendomme, og det er baggrunden for at disse bygninger allerede i udgangspunktet var i dårlig stand. Teknik- og Miljøforvaltningen har løbende over årene orienteret Københavns Ejendomme om de overvejelser, der har været om planlægning for karreen, herunder mulighederne for en byfornyelsesbeslutning. Idet der blev arbejdet med boligbyggeri og nedrivning af Enghavevej 10 som en mulighed, har Teknik og Miljøforvaltningen frem til i dag oplyst til Københavns Ejendomme, at der ikke burde ske væsentlige ændringer af ejendommen, før der var klarhed over plangrundlaget. Undervejs har der f.eks. været overvejelser om at lægge en børneinstitution på disse grunde, og hvis det var blevet til noget, skulle disse bygninger også have været revet ned. Under planovervejelserne har Københavns Ejendomme alene brugt midler på at sikre, at bygningerne ikke var til fare for hverken lejere eller forbipasserende. For at opfylde sikkerheds- og myndighedskrav, har der således været udført en række mindre reparationer af tag, nedløb, facader, udskiftning og reparation af vinduer og lignende. Det var ikke forsvarligt at bruge kommunens midler på en omfattende renovering af bygninger, der efterfølgende skulle rives ned. Hvis det vedtages, at bygningerne på Enghavevej 10 kan rives ned, vil der blive udgifter til nedrivning af bygningerne og anlæg af plads.

23-02-2016 Sagsnr. 2015-0180161 Dokumentnr. 2015-0180161-8 Sagsbehandler Annelise Sørensen

74

BILAG 2

KØBENHAVNS KOMMUNE Teknik- og Miljøforvaltningen

Center for Byplanlægning Njalsgade 13, 5 Postboks 348 1505 København V E-mail annsor@tmf.kk.dk EAN nummer 5798009493149

NOTAT

Bilag 6: Bevaringsværdige bygninger og deres kvaliteter Enghavevej 10-14 og Vesterbrogade 107 C, D og E Der er vedhæftet et bilag med billeder af bygningerne. Der er tale om ældre industribygninger fra 2. halvdel af 1800-tallet. Bygningerne langs Enghavevej 10-14 har en SAVE værdi 3 (høj beva-ringsværdi) og har baghuse og små gårde. Vesterbrogade 107 C, D og E har en SAVE værdi på 4 (middel beva-ringsværdi), og har en større baggård med en bygning, der rummer Rytmisk Center. Bygningerne mod Enghavevej er klassicistiske byhuse, mens baghu-sene er typiske baggårdserhvervsbygninger. Baggårdshusene viser blandt andet diversiteten inden for håndværker-erhverv i slutningen af 1800-tallet, fra mindre snedkervirksomhed til stort værksted. Samtidig viser baggårdshusene også den udvikling, der skete inden for industrien i Danmark, som for alvor satte sit præg også på håndværket i København i sidste halvdel af 1800-tallet. Værkstedsbaghuset bag Enghavevej 10 fra 1877 er et eksempel på den førindustrielle håndværkertradition. Værkstedsbaghuset bag Vesterbrogade 107 E fra 1900 har haft en me-re industrialiseret form for håndværk, med specialisering af arbejds-opgaverne. Baggårdshuset bag Enghavevej 14 fra 1887 er en tidlig og mindre form for fabriksbygning, som repræsenterer den tidligere industrialise-ring i Danmark. Baghuset og den tilhørende kedelbygning med den høje skorsten er opført af listefabrikant F. Andersen. I kedelbygningen var en dampmaskine, der producerede energi til virksomheden i bag-huset. Dette baghus med det tilhørende kedelhus og skorsten er for-mentlig det sidste af sin art, der findes i København. De forskellige former for baggårdsværksteder og -fabrikker er desu-den en del af de tidlige industribygninger, som blev placeret blandt beboelse, tit i baggårdene, hvorimod den industri, der blev bygget senere, oftest blev placeret afgrænset fra boligbebyggelse. Bygningerne på ejendommene Enghavevej 4, 8-14 og Vesterbrogade 107 C, D og E er søgt fredet i foråret 2009, men Kulturarvsstyrelsen afslog den 2. juni 2009 at rejse fredningssag med følgende begrundel-se:

17-02-2016 Sagsnr. 2015-0180161 Dokumentnr. 2015-0180161-7 Sagsbehandler Annelise Sørensen

75

BILAG 3

Interview – Jakob Hougaard

[00:00:18.17] Interviewer: Tak Jakob fordi du afsætter tid til os. Det sætter vi stor

pris på.

[00:00:34.28] Speaker Name: Ja, selv tak. Jeg finder lige sagen frem

[00:00:38.13] Interviewer: Ja, fedt. Jeg kan lige hurtigt fortælle lidt om os. Vi er kan-

didatstuderende ude på Roskilde Universitet, hvor vi læser plan, by og proces, så

det er her jo en rigtig spændende sag for os.

[00:00:49.08] Speaker Name: Det er det ja

[00:00:49.08] Interviewer: Så indtil videre har vi, vi har jo snakkes med nogle forskel-

lige mennesker, men vi følte lidt, at indtil videre har vi meget det ene perspektiv,

hehe.

76

[00:01:01.13] Speaker Name: Ja det er jo også bredt repræsenteret ... på facebook.

[00:01:05.19] Kristina: Ja, lige præcis, så det er super fedt at snakke med dig. Men

altså, er du klar? Skal vi bare gå igang?

[00:01:14.19] Jakob Hougaard: Ja, det er jeg.

[00:01:15.09] Kristina: Fordi, vi har jo selvfølgelig prøvet at grave lidt i alt det materi-

ale, der er tilgængeligt, men kan du fortælle lidt om, hvor vi er politisk i processen?

[00:01:25.12] Jakob Hougaard: Lige nu her er vi jo foran et møde i Borgerrepræsen-

tationen i dag, og der skal man vedtage den lokalplan for Sundevedskaréen som er

den lokalplan, der definerer hvad man kan lave af byggeri i området. Og det er en

lokalplan, den sender man ud i to måneders høring blandt borgere, naboer og an-

dre interesserede, og så vil den vende tilbage på Rådhuset og så vil der komme en

endelig beslutning. Så vi har været igennem en udvalgsbehandling og man har prin-

cipielt flertal for at den her byplan, den vil man gennemføre og så skal man igennem

den her høring. Og det man vil høre borgerne om, det er jo rent faktisk om det for-

slag der foreligger, om det skal tilrettes på nogen måde, selvom jeg tror at nogle af

borgerne måske gerne ser at det bliver et, et valg om ja eller nej til Sundevedska-

réen, og det bliver det også lidt for nogen, men det flertallet, tror jeg, hvis der er

flertal for sagen, det ved vi jo først senere idag, det vil være at gennemføre det her

byggeri og så prøve at tage nogle hensyn til de lokaler ønsker der kan være.

[00:02:36.29] Kristina: Okay, så har du allerede svaret på næste spørgsmål, for det

ville nemlig være hvad der skulle til for at bevare Sundevedskaréen, men det ville jo

så være

[00:02:45.18] Jakob Hougaard: Ja altså det som ville kunne bevare det nuværende

byggeri, de her Slagtergårde som har en baggrund og er noget en del borgere og

andre synes man skal bevare, det ville være en såkald bevarende lokalplan. Det kan

man godt lave, men problemet med det er at den bevarende lokalplan den kan give

kommunen en økonomisk risiko fordi hvis ejerne af grunde derude ikke kan realisere

et byggeri som er i overensstemmelse med kommuneplanen, så kan de komme til

kommunen og kræve erstatning. Og den erstatning de vil kunne få eller søge om,

77

det ville være prisen for Karébebyggelse i København på Vesterbro. Det vil sige en

ganske høj omkostning for skatteyderne, og den vinkel er jo også en vinkel som po-

litikerne er nødt til at have med fordi vi skal jo også værne om skatteborgernes

penge et eller andet sted og der er rigtig mange andre formål at bruge penge på

end at bevare de her bygninger i mine øjne.

[00:03:39.10] Kristina: Ja, okay, hvis du så skulle sætte et par ord på, hvad sådan for-

delen kunne være ved nedrivning og ulemperne kunne være.

[00:03:49.10] Jakob Hougaard: Fordelene ved at rive ned vil være at der kommer

flere familieboliger i København. Der er stor mangel på boliger og lige præcis fami-

lieboliger er noget af det, der efterspørges meget fordi grunden til at København

vokser i øjeblikket er at der er fødelsoverskud. Der er børnefamilier og da ganske

mange af vores boliger er små, det er der måske ikke mange der ved, men jeg me-

ner at tallet er, at syvogfyrre procent af de Københavnske boliger er 60 kvadratme-

ter eller mindre altså rigtig mange små boliger og så vil familieboliger være noget af

det, der er meget efterspurgt også på Vesterbro. Så det er fordelen, primært ikke.

Og så får man en byfornyelse i et område med en sidste Karé, der ikke er blevet by-

fornyet. Ulempen ved det er selvfølgelig at de bygninger, der er i dag og som har

en historie og som også, at Kulturstyrelsen er blevet benævnt en bemærkelsesvær-

dig lokalmiljø, det ville jo så forsvvinde. Vi prøver så i forhandlingerne om lokalpla-

nerne at bevare nogle spor fra den tid, altså skorstenen for eksempel, men det vil jo

være som man ser det i andre udviklingsprojekter, at man prøver at bevare nogle

elementer og indarbejde det i det nye og det vil jo aldrig være det samme, for hvis

man taler om et miljø, altså en samles bygningsmasse med både forhuse og bag-

huse osv. så vil man nok ikke lige i det perspektiv være tilfredse med at der bare er

en skorsten, ikke? Så vil man have det hele, men det bliver en beslutning, der skal

opvejes med fordele og ulemper og der har partierne nogle forskellige holdninger,

og det parti jeg repræsenterer, Socialdemokraterne de vægter familieboliger som

noget der er vigtigere for København end at bruge mange skattekroner på at bevare

de bygninger der er idag. Altså, hvad kommer flest borgere til gavn? Det kan man

78

godt stille det op imod. Vi mener at det her projekt, der er foreslået det giver samlet

set flere fordele og kommer flere Københavnere til gavn.

[00:05:52.15] Kristina: Det er spændende at du siger børnefamilier, fordi vores ind-

tryk var, at det var sådan et meget dyrt prestige projekt der skulle bygges som ikke

var tilgængelige for almene børnefamilie med sådan en almindelig indkomst, men at

var til meget ressourcestærke mennesker. Er det så forkert opfattet?

[00:06:08.22] Jakob Hougaard: Altså vi hører ofte i debatten om byudvikling, at alt

hvad der bygges er luksusboliger, men sagen er jo at alt hvad man bygger af nybyg-

geri i København med de grundpriser der er vil være dyrt. Selv alment byggeri er re-

lativt dyrt når det er nyt. Og de boligstørrelser der er foreslået er rent faktisk af al-

mindelige familiebolig størrelser, men naturligvis til Vesterbro-priser, og det er jo

ikke billigt, men det er heller ikke luksus. Hvis man skal have luksus så skal man ned

ved for eksempel havneområderne og se på de der store penthouse lejligheder der

går til ti og tyve millioner kroner. Det er nogle helt andre priser end hvad jeg mener

er luksus, men det er storby-priser og det er dyrt. Pointen er bare, hvis ikke man får

bygget de her nye boliger, som kommuneplanen har som mål skal bygges så vil

prisudviklingen i København stige yderligere fordi der er en mangel på boliger. Så

ved at øge boligmængden også med nye dyre byggerier som (du overvejer at

bygge nu) det vil samlet set kunne holde priserne lave.

[00:07:16.10] Kristina: Okay, for vi kom også bare til at tale om, om det ikke kunne

være interessant at bevare et område som Slagtergårdene og måske hellere lade

byen vokse og så lægge et byggeri som det her i udkanten af byen og så kunne den

vokse større.

[00:07:37.06] Jakob Hougaard: Jo altså man har i kommuneplanen jo et mål inden

for de kommende ti år om at bygge fyrre tusinde boliger ved havneområderne. Det

bruger man meget plads på. Vi får også kritik for det, vi bygger jo også ud i vandet

og der er også meget modstand mod nogle af de lokalplaner, der har været ved

havndeområderne. Kommuneplanen har så også et mål om at der skal bygges i den

79

eksisterende by, op til titusinde boliger inden for de kommende ti år, hvilket er me-

get, og det er jo ved at man bygger op der, hvor der er ekstra etager og der er mu-

lighed for at fylde et hul ind. Og det er jo et valg, vil man det? Jeg mener at Køben-

havn igennem hele historien har haft en fortælling om at man har bygget, man har

fortættet man har også revet ned, afhængigt af, hvad behovene var. Og det er Kø-

benhavnernes behov, der skal styre byudviklingen. Der er nogen der gerne vil have

at man bevare mange gamle huse. Det respekterer jeg også. Det vil man også gøre

i en stor udstrækning, men vi har jo nogle fredningsmyndigheder i Danmark og de

fredningsmyndigheder bestemmer ligesom hvad det er for nogle huse der er reelt

bevaringsværdige og at de bliver fredet og Sundevedskaréen blev indstillet til fred-

ningsmyndighederne i totusindeogotte og Kulturstyrelsen sagde at man ikke mente

at de havde de kvaliteter, der skulle til. I den situation så synes jeg, at man har svært

ved at skulle forsvare at bruge mange skattekroner på at bevare miljøet fordi når

fagfolk de har defineret det, som et ikke fredningsværdigt byggeri, så mener jeg så-

dan set vejer tungt på den debat.

[00:09:03.29] Kristina: Ja det var sådan lige kategorien under, ikke sandt? I høj beva-

rings

[00:09:08.18] Jakob Hougaard: I SAFE-atlasset har den bevaringsværdi fire eller tre

mener jeg. Og det er højt, men det er ikke et og det er ikke to. Altså der findes ka-

tegorier der er højere og der er rigtig mange byggerier i København med SAFE-

værdi fire. Rigtig rigtig mange og det synes jeg ikke er bemærkelsesværdigt nok til

at man skal bruge mange penge på at sige nu går det offentlige ind og køber byg-

ningerne fordi det er privatejede byggerier. Kun én af matriklerne med bebyggelse

på er kommunalt ejet. Man kan sige, hvis det hele var kommunalt ejet så stod vi må-

ske i en anden diskussion, men det er stadig en diskussion, der ville handle om hvad

er vigtigst for københavnerne. Det ville være nemmere for kommunen at sige vi vil

bevare det end nu hvor det er privat ejet og de har et byggeønske, og det bygge-

ønske er i øvrigt i overensstemmelse med byggeplanen. Så det svært for os, sagligt,

at argumentere imod det. Det er også noget, der hedder ejendomsret og det er

80

ikke alle partier, der respekterer det, men det gør vi og det er også ejernes priorite-

ter, der betyder noget i byudviklingen.

[00:10:17.00] Kristina: Mm, ja. Et andet argument for at rive det ned, der har været

har været, at det også har været i meget dårlig stand, og så har vi så også hørt en

fugl synge om, at der skulle have været allokeret en masse penge til vedligeholdelse

og der er ikke rigtigt nogen, der ved, hvor de her penge er. Har du en kommentar til

det eller ved du noget om den sag?

[00:10:34.14] Jakob Hougaard: Nej altså det er privat byggerier og man betaler for-

mentlig til en vedligeholdelseskonto. Det er, om det er indvendig vedligeholdelse

ved jeg ikke og det er også et kritikpunkt man kan rette mod ejerne, at man ikke har

renoveret dem i en periode. Omvendt så har man også haft en plan i mange år om

byudvikling, så det har sådan set hele tiden været tankerne at der skal ske noget

her. Det er ikke første gang, der er lokalplansforslag, det har der jo været før. Og

hvis man har en dagsorden, der hedder, at det her skal alligevel rives ned, vi vil

egentlig noget andet, så kan jeg da godt forstå at man ikke begynder at vedlige-

holde det, så det er et grundlæggende valg vi igen står overfor. Vil man byudvikle?

eller vil man ikke? og det er jo et område man fra gammel tid har sagt, det er sane-

ringsmuligt. Der er stadig et das faktisk i baggården, hvilket er ret usædvanligt. Jeg

er heller ikke enig i, at bysaneringen har været et problem. Vi har jo i Socialdemo-

kratiet stået for at lave meget sanering og man skal huske på, at den historie, der var

det var jo også et klassesamfund, hvor at forhusene var for de velhavende og bag-

husene var for arbejderne og for de fattige og man har jo i bysaneringen også vil

tage et opgør med den klassedeling, der var i vores bystruktur og derfor har man

besluttet at man har lavet de her saneringen og skaffet lys og luft til københavnerne

og så har der så været perioder, hvor man har rykket ud til villaer osv., men nu vil

man faktisk gerne ind og bo i byen igen. Og børnefamilierne de vil gerne have (bag-

grundsstøj), de vil gerne have gårde, de vil gerne have grønt, de vil også gerne have

mindre trafik og forurening, men det som der er foreslået her det er det som rigtig

mange københavnerne ser nogle kvaliteter ved. Det synes jeg betyder noget og det

vælger vi at lægge vægt på når vi stemmer om det.

81

[00:12:29.07] Emilie: Vi snakkede med Helle inde fra Københavns Museum igår og

hun snakkede om, at der var sådan en tendens i forhold til bevaringsværdige byg-

ninger at det var som om der var sådan et rygte med, at man kunne bare lade dem

stå hen og lade være med at bruge de allokerede penge, og så skulle man nok få

lov til at rive dem ned når de var så faldefærdige til sidst at de ikke var bevarings-

værdige. Og hun sagde det her som et eksempel på det.

[00:12:51.19] Jakob Hougaard: Ja, altså jeg kan ikke sige om det er rigtigt eller ej.

Altså det virke måske lidt som sådan en myte man har. Altså en eller anden konspi-

ration om, at storkapitalen eller hvad det er bare er ude på at rive alt det her gamle

skidt ned. Det er jo rigtig nok, at det ville være en større værdi, også for de nuvæ-

rende lejere, hvis man havde vedligholdt bygningerne. Og det gør man jo også

mange steder med byggerier, altså vedligeholder sine boliger eller sine bygninger

eller sin ejendomsmase fordi så har det en bedre værdi når man skal leje det ud,

men det er altså op til lejerne og ejerne selv at gøre det og hvad man vil bruge sine

boliger til og det er klart, at der er nogle regler, der gør, at hvis man har en bolig

der har svamp og råd osv. så kan man fra kommunen gå ned og lukke den: der må

ikke være bolig længere. Det gør vi jo ofte i noget der hedder boligkommisionen,

men erhvervsbyggeri har ikke det der med (kan ikke høre), så der er jo masser af fal-

defærdigt erhvervsbyggeri og har også været det i København. Atlså bare se på

havneområderne inden at byudviklingen kom. Det er jo også været nedslidte er-

hvervsområder, altså som ikke er blevet vedligeholdt fordi der ikke var økonomi i

det. Folk glemmer lidt at København har for femogtyve år siden faktisk oplevet en

situation, hvor der ikke var byudvikling, hvor der faktisk var én kran, der stod man

nede ved havnen og der kunne man springe bungyjump. Der skete ikke noget som

helt, byen var fattig og der var underskud på vores budgetter og vi måtte indgå en

aftale med finansministeren på det tidspunkt om at sælge ottetusinde af vores kom-

munalt ejede boliger på det tidspunkt for at få penge i kassen. Det blev vi tvunget til

og den situation for femogtyve år siden vendte man med metrobyggeriet, med Øre-

staden og fulgte planen for at byudvikle, og den byudvikling skal fortsætte mener

82

jeg for den har skabt vækst og muligheder i København og det synes jeg samlet set

har været et gode og ikke et onde.

[00:14:41.07] Kristina: Ja det er den der hårfine balance mellem udvikling og hvad

hedder sådan noget påskønnelse af byen som den er også. Det er altid svært at

finde den rigtige balance synes jeg.

[00:14:51.07] Jakob Hougaard: Du kan gå igennem byen og se nye og gamle byg-

gerier side om side og om hundrede år vil man måske også kunne komme på Sun-

devedskaréen og se på det byggeri der er foreslået lige nu og sige, det er et tidsty-

pisk byggeri for hundrede år siden og det er der også en værdi i, og jeg ved ikke

hvad byggeriet er om hundrede år, men altså man sætter et spor i den tid man lever

i og det gør vi også i byudviklingen, men København er en by, der udvikler sig og

den skal hele tiden udvikle sig. Det skal ikke være den gamle by i Aarhus. Det er

ikke meningen at man sådan skal sige nu lukker vi hele København fast i sådan en

tidslomme og sige nu skal vi ikke udvikle os mere, altså det er sådan en forestilling

om, at det gamle bare er godt, jeg synes der er nogle kvaliteter også ved det nye,

hvis det gøres ordentligt. Jeg synes at vi i de her år ser arkitekter fra København og

fra Danmark virkelig har gennemslagskraft og viser indsats og jeg synes ikke man

kan sige at det er skodarkitektur det vi ser. Jeg ser naturligvis gerne at byudviklin-

gen i København har noget kvalitet, men det er selvfølgelig også noget, der skal

være afvejende i forhold til priserne fordi at hvis man stiller meget store krav til byg-

geriet og hvis man laver alle nedløbsrendende i kobber osv. så bliver det dyrt og så

er vi jo ikke i Københavnernes ånd så man skal finde en grænse også.

[00:16:15.08] Kristina: Helt sikkert, jeg kom bare lige til at tænke på, at med de her

penge der skulle være allokeret til vedligeholdelse, hvad så med den bygning, der

er kommunalt ejet? Hvad ville man så opleve, hvis vi gik en tur derhen? Ville det

være meget bedre vedligeholdt så?

[00:16:27.25] Jakob Hougaard: Nej, den er meget meget nedslidt og vi fik en rap-

port for nogle år siden, der slog fast, at det ville koste over tyve millioner at reno-

vere den. Og der er muligvis også svamp i bygningen, og det er en bygning man

83

længe har ville indgå i byudviklingen herude. Det har man vidst og nu gør man så

det at man lader den kommunale grund blive en del af en ny plads, og så udvide

enghavevej for at give en bedre cykelsti. Så man giver også noget til københavnerne

ved at lade den udgå i det her projekt. Så det synes jeg sådan set er positivt.

[00:17:01.08] Emilie: De dokumenter med, hvad hedder det, den pris, kan man finde

dem nogle steder?

[00:17:06.23] Jakob Hougaard: Der er dokumenter, der viser priserne. Det bilag i sa-

gen, der lige præcis går ind og problematiserer det her forhold er fortroligt. Det er

fordi det er nogle overvejelser omkring kommunens stilling ved (utydeligt//retsa-

gerne). Det er jo også et spørgsmål om vedligeholdelse og værdien af bygningerne,

men det er ikke noget som man vil gøre offentligt hvad kommunen mener, det er

fortrolige oplysninger, men det kan godt siges, at der er en risiko ved det og jeg kan

også som politiker sige, at min egen vurdering er, at Københavns Kommune skal til

at betale et meget stort millionbeløb for en bevarende lokalplan.

[00:17:45.01] Frederik: Det er nemlig også en del af vores projekt, det er at vurdere,

at hvis de her bygninger skal bevares så skal vi ligesom også finde ud af, hvad ville

det så koste at renovere dem sådan så de står i en nogenlunde stand så de kan be-

nyttes. Og på det grundlag så vil vi også gerne lave, eller et eller andet overslag

over, hvad det så vil koste, men det kan jeg så forstå, det er der så lavet?

[00:18:09.07] Jakob Hougaard: Formentlig ja

[00:18:09.07] Frederik: Altså for den kommunale del

[00:18:09.07] Jakob Hougaard: og det er jo bare en tredjedel af selve Slagtergår-

dene. Vi ved ikke hvad omkostningerne ville være hvis man skulle renovere det,

også med baghusene. Det er ikke billigt det kan man sige, og jeg har hørt at om-

kostningerne ved at renovere det gamle og det nuværende byggeri vil være højere

kvadratmetermæssigt end et nyt byggeri og det gør jo bare, at uanset hvad der sker

hvis man renoverer det, så vil der jo ikke være en situation, hvis man har så lave le-

jere, relativt lave lejere, ikke fordi det er meget lave lejere, men de relativt lave hus-

lejere man har derude, hvor man - jeg var ude i et studie, hvor de sagde de betalte

84

tolvhundrede kroner om måneden for sådan et musikstudie og det er jo ikke meget i

København, og det kan jeg da godt se de gerne vil bevare, men det er selvfølgelig

også en pris der handler om det man får. Og det man få er das i gården og det er

nedslidte bygninger. Det ville jo ikke vare længe, altså man kan jo ikke blive ved og

ved i år ud og år ind have en situation, hvor der ikke sker noget. Så man skal på et

eller andet tidspunkt bide til bolle og beslutte sig og det gør man nu. Altså det hå-

ber jeg i hvert fald på.

[00:19:18.07] Kristina: Så de tal du lige henviste til der er det nogen, så der er jo la-

vet en vurderingsrapport af hvad det ville koste at renovere området

[00:19:25.07] Frederik: Ja det er så den, der er fortrolig?

[00:19:25.07] Jakob Hougaard: Den er fortrolig, men det er muligt at i kan se oplys-

ningerne ved den lokalplan, der kom i totusindeogotte med forslag om lokalplan for

Sundevedsgadekaréen. Der var det i øvrigt et byggeri med et boligtårn tror på 9,5

etage og der var også bilag til sagen den gang og der mener jeg at man kan finde

nogle bilag der viser hvad der er det kostede fordi det var i virkeligheden i den for-

bindelse undersøgelsen var lavet. Der var jo også en debat den gang omkring beva-

relsen af de her Slagtergårde. Der var slet ikke den debat der er idag, altså der er jo

sytten hørringssvar - det er ikke meget når man tænker på der har været trehundre-

deoghalvtreds på alene den bygning, der ligger ud til Vesterbrogade, så der har

ikke den gang været en opmærksomhed på de her kvaliteter. Det kan man selvføl-

gelig have nogle tanker om - hvorfor det?

[00:20:11.14] Kristina: Jeg skulle lige til at spørge, hvorfor tror du at?

[00:20:16.15] Jakob Hougaard: Det, altså jeg tror det er sådan noget med Facebook

idag forstærker eller opmærksomhed. Der er skriverunder.net som samler opmærk-

somhed. Jeg tror ikke at folks reaktion nødvendigvis er så reflekteret over, hvad kan

man sige, valg som politikerne er nødt til at være eller træffe for det bliver meget

hurtigt et ansvar som politiker, men man har måske et umiddelbart signal om at man

85

vil bevare noget af det gamle og det hører vi jo også på og så siger man, kan vi be-

vare nogle spor? men samtidig få et nyt byggeri. Så sådan bruger jeg de her hør-

ringssvar, men man er også nødt til at træffe nogle valg, for det er jo vores opgave.

[00:20:50.14] Kristina: Ja, så ville det være et krav for kommunens side til det her

nye projekt at der skulle være de her spor af bevarelse i identiten fra det gamle?

[00:20:59.22] Jakob Hougaard: Ja der ville der være i lokalplanen et forslag om at

man bevare en skorsten. Der er noget, der hedder hollænderhuset det er et af de

gamle baghuse, det vil man også gerne bevare. Det ville godt nok skulle rives ned

og bygges op igen fordi der skal være P-kælder nedenunder, men bygherre mener

at man kan anvende det bagefter og så er der spørgsmålet om mindehaven, som er

nogle barakker, hvor at der er servering af stægt flæsk

[00:21:23.03] Kristina: Nå ja det der Toves

[00:21:23.03] Jakob Hougaard: Toves Ditlevsens mindehave, og det ville også være

en del af lokalplanens spørgsmål til borgerne, er det noget, der er værd at gemme

på? eller skal man lave noget andet. Der er ligesom to valg i lokalplanshørringen så

kan man høre, hvad siger borgerne til det?

[00:21:36.04] Kristina: Ja for jeg skulle lige til at spørge, hvordan udvælger i så at

det skal lige være den skorsten eller sådan hvad, så det er så borgerne, der?

[00:21:43.21] Jakob Hougaard: Det er forvaltningen, der indstiller det til udvalget fra

en vurdering af, hvad er muligt.

[00:21:46.20] Kristina: Okay

[00:21:46.20] Jakob Hougaard: Skorstenen skal kunne stå selv og hvad kan man sige

og om den skal males eller hvad den skal være i hvilken sammenhæng, det er svært

for os at sige. Det kan også være at det ender med at man ikke kan gøre det, men

man vil forsøge i lokalplanen at lave sådan nogle bevarende spor, som siger der har

været en særlig historie i området og man havde småindustri i baggårdene og her

har der altså været dampværk eller hvad hedder det dampmølle eller hvad det var

og det er ligesom det, der er signalet ved at gemme sådan nogle elementer. Det er

86

tit også ude på sluseholmen, der har man også bevaret et P-hus og nogle gavle, der

står (utydeligt) og er en del af bygningen, men altså man ser at der er noget gam-

mel og så alligevel kan man jo se at det er et P-hus, så det er jo meget sjovt ikke.

Det kan være at man kan gøre det her, men det vil jo ikke stille folk tilfredse, det vil

jeg ikke tro, nej.

[00:22:43.18] Kristina: Jeg tror vi er ved at

[00:22:47.00] Frederik: Jeg vil lige høre en sidste ting. I skal sikkert ind og tage stil-

ling til en lokalplansforslaget nu her syttentredive

[00:22:53.28] Jakob Hougaard: Ja der starter mødet

[00:22:53.28] Frederik: Ja, det er ikke sådan en offentlig høring, hvor man kan sidde

med vel?

[00:22:59.22] Jakob Hougaard: Altså man kan godt være i galleriet og høre debat-

ten, den kommer som punkt nummer otte eller ni eller sådan noget

[00:23:07.08] Frederik: Okay

[00:23:08.00] Jakob Hougaard: Men den er på dagsordenen, og så vil der muligvis

være noget debat og så vil der helt sikkert være en afstemning. Der er også usikker-

hed om partierne stemmer eller ikke stemmer. Så sent som idag har de Radikale jo

meddelt noget af dem fra borgergruppen ude på Facebook at de skulle snakke

sammen i telefon og de kunne jo finde ud af alt muligt mærkeligt, så det vil vise sig

jo - sådan er det altid derinde.

[00:23:34.26] Frederik: Men for lige at forstå helt konkret, så efter dagens møde, der

vil det simpelthen være vedtaget, hvorvidt de her bygninger skal rives ned eller ej?

[00:23:44.12] Jakob Hougaard: Ja men sat i høring - men det er jo et vigtigt signal at

man vedtager en lokalplan og sender den ud i høring

[00:23:48.05] Frederik: Ja klart

[00:23:48.05] Jakob Hougaard: Fordi så har man ligesom sagt og forpligtet sig til at

det projekt det vil man gennemføre. Så er det også sværere om to måneder og sige

87

nej det vil vi i øvrigt alligevel ikke og alle mulige forklaringer. Så skulle man bare

stille det ud nu. Så det er et vigtigt signal om det kan bære eller falde.

[00:24:07.10] Frederik: Ja, super

[00:24:07.10] Kristina: Ja faktisk lige til aller sidst, der var lige et punkt jeg havde

glemt, vi er ved at lave sådan en aktørkortlægning og det er bare sådan, kan du

knytte et par ord til, hvem du mener der bruger området lige nu?

[00:24:17.09] Jakob Hougaard: Der er Rytmisk Center, som er en kommunalt ejet

bygning med rigtig mange unge mennesker, der er kunstner miljø derude, der er

nogle musikere og der er selvfølgelig også noget forretningsdrivende, der er mulig-

vis også beboere - ikke mange. Jeg tror især det er dem, der har små virksomheder

og kreativt erhverv, som er engageret i den her debat. Jeg bemærker mig til borger-

mødet at Alternativets kandidat Jacob Fuglsang Mikkelsen han sagde, at han havde

gået forbi mange gange på Enghavevej, og aldrig nogensinde vidst at man kunne

køre ned ad den der lille gyde og han ante ikke at der var noget, der var værd at be-

vare. Det er lidt interessant at han siger det fordi det siger også lidt om at det miljø,

der har været har måske været lidt inklusivt og ikke helt inviteret nogen indenfor.

Man skulle vide det var der ikke? Og det er jo også en ting man kan have lidt i bag-

hovedet omkring værdien af det i en bredere sammenhæng. Hvis det havde været

små restauranter og det havde været sådan et restaurantmiljø og mange kom der

osv så ville det måske være noget der kunne skabe en anden stemning, men jeg sy-

nes ikke det er et miljø, der er specielt kendt i en bredere offentlighed uden for (uty-

deligt).

[00:25:28.08] Emilie: Altså det som du kan se eller det kreative miljø som er der lige

nu ikke biddrager til en særlig grad til området eller?

[00:25:36.23] Jakob Hougaard: Altså det har jeg ikke indtryk af at det gør, altså men

jeg kan selvfølgelig godt tage fejl. Jeg kigger lige på klokken og vi har stadigvæk ti

minutter.

[00:25:45.02] Frederik: Du siger bare til

88

[00:25:45.02] Jakob Hougaard: Der er helt sikkert nogle musikere, der bliver hørt af

nogen og nogen der (utydeligt). Men om det lige præcis er nogen man forbinder

med områdets værdi, det ved jeg ikke. Altså det er et miljø som vil forsvinde tror

jeg, uanset om man bygger nyt eller om man renoverer det. Så det er lidt en stakket

frist

[00:26:14.10] Frederik: Tak for din tid

[00:26:21.11] Jakob Hougaard: Held og lykke med opgaven.

89

BILAG 4

Interview med Helle Ålsbøl

[00:01:07.17] Frederik: Vi er fire studerende fra Roskilde universitet, som studerer

henholdsvis performance design og plan by og proces, hvorfor vi også mener at

projektet omkring Slagtergårdene er interessant. I den forbindelse prøver vi at skil-

dre handlingsforløbet omkring Slagtergårdene, men vi prøver også at undersøge

hvilke fortællinger og holdninger, der knytter sig til stedet, derfor ønsker vi at inter-

viewe dig.

[00:01:41.27] Frederik: Vil du præsentere dig selv og fortælle os om din faglige bag-

grund?

[00:01:45.10] Helle Ålsbøl: Jeg hedder Helle Ålsbøl. Jeg er etnolog og museumsin-

spektør på Københavns museum. Min opgave her på museet er at varetage kultur-

miljøer og bevaringsværdige bygninger i kommunen. Jeg kommentere også på lo-

kalplaner og høringsbesvarelser. Alt hvad der bliver bygget, kommer ind omkring

museet, hvor vi eksperter i nyere tid og arkæologer svare på det. Min ekspertise om-

handler nyere tid, hvilket er relevant i forhold til slagtergårdene, fordi nedrivnings-

spørgsmålet endnu kun omhandler ændringer over jorden.

[00:02:42.27] Felix: når man snakker om nyere tid i dit erhverv, hvad spænder det så

over?

[00:02:45.14] Helle Ålsbøl: Det starter i 1660, med enevældens indførelse og med

indførelsen af papirdokumentation.

[00:03:09.00] Frederik: Så finder vi ikke en person der er mere relevant for dette pro-

jekt?

[00:03:15.20] Helle Ålsbøl: Det burder i ikke.

[00:03:21.20] Frederik: Hvad er slagtergårdene for et sted? Hvad er den overord-

nede historiske fortælling omkring stedet?

90

[00:03:42.05] Helle Ålsbøl: Historien er, at vi har noget byggeri, der skiller sig ud fra

det resteredne byggeri på brokvarterene, fordi det er lavt og fordi der findes bag-

gårde. Derudover er det noget forskelligt småbyggeri inde i baggårdene, som

umiddelbart ser slidt ud, men som egentlig repræsentere en historie. Historien for-

tæller om den tidlige udbygning af vesterbro, så der er altså tale om en brohistorie,

eller en byudviklingshistorie, om hvordan brokvarterene blev bebygget. Noget af

det første der belv opført i den byudvikling var blandet, men slagtergårdene repræ-

sentere den "første bølge". Slagtergårdene er forstadsbebyggelse, hvilket er lavere

bebyggelse, som man også kan se i modsætning til det senere byggeri, der opstod i

spekulationsbyggeri-perioden. Det man kan se på byggeriet er, at man har placeret

sig sådan, at man bor tæt på sit arbejde, derfor repræsentere byggeriet en tidsperi-

ode med småindustri, hvor man er laget mellem at være håndværker og fabrikant.

Denne udvikling kan man se i bygningerne. Vi ser den mest i de bygninger, hvor der

foregik slagterindustri, men der fandtes også andre former for håndværk og industri

i baggårdene. Denne byudviklingshistorie, som fortælles igennem bygningerne er

blevet revet ned alle andre steder i København, er vi ret sikre på. Vi kender ikke til,

at der findes lignende bygninger, der på samme måde som man ser det her, inde-

holder en tæthed af en række gårde, med forhus og baghus og også med skort-

stensmiljøer. Alt dette skaber en helhed, som man kan se der. hvis man kigger mere

specifik på Vesterbro, så er slagterne en del af vesterbros historie, fordi de blev-

smidt ud af byen i 15-1600-tallet. De slog sig ned på vesterbro og det er således en

videreudvikling af deres erhvervshistorie, at de bor der. Den videre brokvartersud-

viklingshistorie går ud på at København havde voldende, som lå og pressede byen,

og de blev ophævet i midten af 1800-tallet, hvor man samtidig oplevede demarkati-

onsterræn, som var et militært terræn, der lå ude foran byen. I det terræn måtte man

kun opføre midlertidigt byggeri, fordi alt i terrænet skulle brændes af, hvis byen blev

truet. Det betyd at det ikke var interesse i at bygge i dette område.Der har altså væ-

ret en brænde omkring byen hvor man ikke byggede. Da voldende falder og demar-

kationsterrænet falder, så vælter byen ud over de ellers ubebyggede område. Dette

sker hurtigt og voldsomt i den periode, hvor man bygger sig udaf og udaf. Det er i

denne periode at man ser de meget tætbebyggede spekulationsbyggerier, fordi de

91

blev bygget for at få mest mulig profit ud af grundene. Så højt som muligt, så tæt

som muligt og så småt som muligt. Dem der flyttede ind her var både folk fra byen,

men også folk fra landet. Derefter ændre brokvarterene karakter, fra at have haft en-

kelte infaldsveje, hvor man kunne komme ind igennem byportene, med spredt be-

byggelse, til den meget tætte bebyggelse. Den tætte bebyggelse ser man stadig

alle vegne i København, selvom den er blevet saneret meget i 80'erne, og baggår-

dene er blevet tyndet gevaldigt ud, så er det stadig de linjer og hovedstrukture man

ser i dag. Ud over den dominerende tætte bebyggelse findes der byggeri som er til-

bage fra før spekulationsbyggeriet. Et af dem er Slagtergårdene, hvor man så har bi-

beholdt de lave huse fra 1860'erne, som er fra den tidlige udbyggelsesperiode.

Hvorfor de har fået lov til at stå er svært for os at konkludere på, måske fordi de bli-

ver brugt sådan som de gør nu, og fordi ejeren ikke har ønsket at rive dem ned.

Grundes til nedrivningsspørgsmålet er, at ejeren ønsker at bygge noget andet.

[00:10:20.11] Frederik: Synes du at slagtergårdene er vigtige at bevare?

[00:10:22.26] Helle Ålsbøl: Det synes jeg, fordi de viser den her historie, som altid er

god at have repræsenteret. De her bygninger er en visualisering af historien, og det

giver en anden mulighed for at forbinde sig med fortiden, komme ind og se de her

steder, og derudovre så er det en god idé at tage dem med ind i fremtiden, når der

nu er så få af de her steder, sådan at man fortsat har et kig tilbage, derfor mener jeg

at de er bevaringsværdige, og det mener museet også. De er bevaringsværdige ud-

fra den ide, at de skal fortælle en del af Københavns historie, der ellers ikke er syn-

lig. Det som ikke er synligt, det er der rigtig mange, der ikke ved noget om.

[00:11:48.21] Felix: Hvordan bliver din holdning modtaget politisk, og hvordan mod-

tager de museets anbefalinger?

[00:12:01.15] Helle Ålsbøl: Rigtig tit kommer vi ikke i mål. Typisk er det fordi der fin-

des det der hedder byggeret, hvor ejeren har ret til at bygge, og med mindre der er

en bevarende lokalplan på området, som siger at byggeriet skal forblive som det er,

så er der ikke så meget at stille op, embedsmæssigt. Det er lovgivningen der fun-

gere på den måde, at der skal være en beskyttende lovgivning omkring byggeriet,

for at man kan bevare det. Hvorfor laver man så ikke bare en lokalplan for at bevare

92

det? det er fordi ejen i det tilfælde, så skal have en kompensation, fordi vedkom-

mende ville kunne have en indtægt på nye bygninger, som måske ligger højt. Det

der i sidste ende er afgørende, er hvem der ejer grunden og bygningerne nu. Kom-

munen ejer dog også nogle af bygningerne

Et andet argument for nedrivningen er, at det ikke er tilgængeligt at bevare dem,

men det er den sædvanlige snak med at bevaringsværdige bygningen kan man

komme af med, bare ved at lade være med at vedligeholde dem.

[00:14:03.06] Felix: Der bliver allokeret en sum til at vedligeholde sådanne bygnin-

ger, men så vidt som vi har forstået, så er de penge ikke blevet brugt til det. Men

der burde i virkeligheden være allokeret nogle penge til vedligeholdelse af den byg-

ninger som kommunen ejer, eller hvad?

[00:14:15.18] Helle Ålsbøl: Dette skyldes nok fordi allokeringen blot er en mulighed.

Det står i lovgivningen at man skal allokere penge, men så har man brugt dem på

andre ting, så som børnehaver eller ældrepleje. På museet mener vi at salgtergår-

dene skal bevares, men vi ved godt hvad vi er opppe imod, og vi vil heller ikke bare

foreslå at lukke børnehaver og bruge de penge på bevaring af slagtergårdene, det

er altså en svær diskussion.

[00:14:55.26] Frederik: Hvordan biddrager slagtergårdene til miljøet på Vesterbro?

[00:15:06.20] Helle Ålsbøl: Helt enkelt, så tror jeg det handler om forskellighed.

Både i fysisk forskellighed, men også i alders forskellighed, så man kan se at der er

noget der er ældre og ser anderledes ud. Det appellere til os, og vi synes det er rart

med variation. Denne variation, både i tid, form og funktion, gør også at man kan

skabe nogle andre miljøer, og at man føler sig anderledes når man er der. Man føler

sig også anderledes når man færdes i byggeri der er lavere. Materialerne i slagter-

gården er traditionelle materialer, hvor der bare findes en anden atmosfære fordi

materialerne er anderledes. Dette bidrager til den måde man føler sig, når man går

der.Der er også vigtigt at man har nogle ældre spor i byen, som tager fortiden med

ind i fremtiden. Filosofisk set er det også meget godt at tænke på at der har været

noget før én, og at der kommer noget efter én, sådan at man ikke kun tænker hvor

man selv er tilstede.

93

[00:17:39.09] Felix: Når i så vurderer om de nævnte steder skal bevares, hvad er

detså for nogle hovedkriterier i vurderer det ud fra? Er hver situation unik, eller er

der nogle hovedkriterier, som i særligt bider mærker i? Hvordan fungerer proces-

sen?

[00:17:57.10] Helle Ålsbøl: Der er klart nogle ting, som er de sammen, som man

tænker på, og det er for eksempel: Hvor hyppigt forekommer den her enhed, som vi

kigger på, og hvor autentisk er den? Hvor betydningsfuld er den historie, som den

har med sig? De er hovedapeksterne, som man overvejer.

Noget af det er svært at vurdere, fordi vi ikke har ressurcer til at gå igennem byen

med en tættekam, for at se om det findes andre steder, så vi således kunne bruger

det som argument, at det her er det sidste sted det findes.

[00:18:39.26] Frederik: Men det her eksempel er meget fremtrædent?

[00:18:44.13] Helle Ålsbøl: Ja, det er det! Det er selvfølgelig kva vores lokalkend-

skab, som jo er oparbejdet gennem årene, at vi kan sige, at det der findes i slagter-

gårdene, det findes ikke andre steder, og det kigger vi på. Vi kigger også på hvor-

dan det fremtræder, og der tænker vi ikke på om det er smukt. Den kulturhistoriske

vurdering går ikke, som med arkitektens på, om vi umiddelbart syntes at det ser

godt ud, men mere, at det repræsentere en del af det levede liv, som har haft sin

plads på jorden, og hvor tidligt dét så kommer frem i bygningen. Vi kigger også på

hvilken historie den fortæller. I dette eksempel er det overordnet urbaniseringen og

industrialiseringen den fortæller om, og det må man sige er en vigtig historie for

byen og for mennesker i dag. Med de pejlemærker, så synes vi at bygningerne er

vigtige at bevare, på trods af at de fremstår i knap så god stand, og måske umiddel-

bart ligner noget værre rod, for den der bare går forbi. Det må man se lidt igennem,

og se hvad det egentlig er de repræsenterer.

[00:20:22.25] Felix: I folængelse af det, tænker i så hvordan man kan anvende det

her områder, så de kommer mere til gavn? Eller synes i bare at man skal beholde

dem som de er?

[00:20:41.20] Helle Ålsbøl:Det bedste er altid at en bygning bliver brugt, for hvis

ikke den bliver brugt, så falder den fra hinanden, og så er der slet ikke nogen der

vedligehodler den, så selvfølgelig skal de bruges. Vi synes bestemt ikke at der skal

94

udvikles et nyt museum til at være der, men at det skal være beboelse, eller erhverv

i den forstand, som det nu kan bære det. Hvis man tæller på fingrene, så kan man jo

godt se, hvor meget boligplads der er nu, og hvor meget boligplads man kan skabe

med de nye bebyggelsesforslag, og det er klart, at det er en stor forskel. Langt

færre mennesker vil kunne bo der, hvis man bibeholder bygningerne, som de er nu.

Det handler måske heller om at flest muligt kan bo i byen. Det er jo en vinkel du kan

tage op og sige, at det er måske ikke det vigtigste kriterie, at aller flest kan bo lige

her, selvom at der er pres på boligmarkedet. Vi syntes altså at det skal bruges, og

det må meget gerne bruges som det er nu, altså som boliger og erhverv. Først og

fremmest er det vigtigt, at det bliver brugt.

[00:22:16.04] Frederik: Man kunne måske godt lave en mere iøjenfaldene historie

om selve bygningerne, hvor man bliver sat lidt mere ind i historien omkring det. For-

stiller i jer for eksempel at slagtergårdene er noget i vil bruge i samarbejde med kø-

benhavns museum?

[00:22:37.01] Helle Ålsbøl: Ja, altså ligenu hvor vi sidder og laver vores nye udstillin-

ger til stormgade-bygningen, så sidder vi da og overvejer, om det skal være en del

af vores udstilling, altså historien om slagtergårdene. Både som den her urbanise-

rings og industrialiseringshistorie, men også som en byfornyelseshistorie og kampen

om rummet. På den måde tænker vi bestemt bebyggelsen med ind i vores kerneop-

gaver. Om det kommer med i udstillingen, det afhænger af hvordan det hele kan gå

op, når man laver udstillingerne. Det er ihvertfald en mulighed, og ellers er den

også et klart valg ved forskellige byvandringer. På den måde er den med i en for-

midling. Jeg tænker ikke at vi stiller skilte op dernede, men det kunne man godt fo-

restille sig at man kunne gøre, så man har fortællinger på den måde, som er mere

personligt tilgængelig for folk, uden at de skal melder sig til noget.

[00:23:58.18] Frederik: Men det er et element som i kunne forestille jer at bruge?

[00:24:02.16] Helle Ålsbøl: Ja det tænker jeg bestemt! men der er mange af dem

heldigvis. Selvfølgelig centreres opmærksomheden omkring en bebyggelse, når

der går politik og borgere i det, så er det klart, at så er man mere opmærksom på

det, selvom der dybest set findes mange kulturmiljøer rundt omkring.

95

[00:24:28.08] Emilie: Hvis i skulle have det med på museet, hvordan ville i så udstille

det?

[00:24:38.22] Helle Ålsbøl: Vi har faktisk lige talt om, på museet, hvordan vi skulle

prøve at fome det her rum , og en af idéerne er at hænge det op på historien om-

kring trommesalen, som dengang var slagtermarkedet. Så taler vi også om at lave

en martikkelhistorie, hvor man kommer helt tæt på et hjørne af byen, for at

sige: Hvad er det der er foregået her? Hvem har boet der, hvad er det for nogle

virksomheder der har været her? hvordan er det forankret over tid? Hvordan kan vi

se disse forandringer? Præcis hvordan vi fysisk vil gøre det, det river vi os selv i håret

over. Det er nemt at have en masse billeder og kort, men på museet vil vi jo rigtig

gerne have ting også. Det skal v i så se hvordan vi kan komme i nærheden af. Det

som man har fra gammel tid er ellers bygningsdele når bygningerne er revet ned. Så

har man for eksempel en nøgle fra et eller andet, for eksempel. Jeg ved ikke om vi

decideret har noget fysisk, som relatere til de bygninger. Nu må vi se. Hvis det bliver

revet ned, så kan vi nok få lov at få nogle ting ind, men det er ikke det der er vores

første prioritet.

[00:26:18.24] Felix: Hvor ajourført er i med processen lige nu? Det kan godt være

lidt svært at finde ud af hvad der foregår lige nu.

[00:26:22.16] Helle Ålsbøl: jeg er så enig! Det jeg har konstateret lige nu er, at vi

venter, på at der kommer et lokalplansforslag, og at det kommer i høring. Det er

lige nu internt i borgerrepræsentationens forskellige udvalg, der går det igennem.

Det er Teknik og miljøudvalget der har godkendt det til lokalplanforslag, og så skal

det så videre. Endelig kommer det så til høring i maj. Der vil vi så lave vores besva-

relse, komme med vores argumenter igen, og måske også nogle flere argumenter i

forhold til noget som vi så er stødt mere på.

[00:27:12.08] Felix: Den dato er ikke fastlagt vel?

[00:27:12.08] Helle Ålsbøl: Nej, det er den ikke, og jeg har selv været meget afven-

tende på hvornår der kom noget, fordi det er svært helt præcist at danne sig et

overblik hvor det egentlig er i processen.

[00:27:33.28] Felix: Gør i noget for at påvirke dem i forløbet nu?

96

[00:27:33.28] Helle Ålsbøl: Nej, det kan vi sådan set ikke, for nu har de sluppet lokal-

plansforslaget, og før den har været igennem hele systemet, og kommet ud i offent-

lig høring, så kan vi ikke gøre noget. Der er periode hvor vi bare træder vande. Det

som man så kan gøre, og som også bliver gjort i den bevaringsgruppe der er op-

stået, hvor de poster lidt og stadigt arbejder på sagen, det er en borgeropgave. Det

er mere politisk end hvad vi kan stå for.

[00:28:33.04] Felix: Vi samarbejder jo med MOMENTUM CPH, som også samarbej-

der med den bevaringsgruppe.

[00:28:37.18] Helle Ålsbøl: Men ja, vi er spændt på det forslag, og så har der været

lidt ballade om bevaringsværdierme i nogle af bygningerne, hvor at jeg synes at det

jeg har kigget på i databaserne ikke passer med kommunens udlægning. Det har

jeg jo været meget OBS på, for at se om der har været nogen indgange til et eller

andet, der kunne pege på at der måske var nogle misforståelser i forhold til nogen

af de udpegninger der så har været. Den anden del af det er jo så, at hele det her

bevaringsværdige bygninger, bygger på en SAVE vurdering, den ved Jeg ikke om i

kender?

[00:29:30.08] Frederik: Vi har læst lidt op på nogle forskellige frednings metoder.

[00:29:28.09] Helle Ålsbøl: Der er jo netop forskel på om det er fredet eller beva-

ringsværdigt. De her bygninger er så højt bevaringsværdige, nogen af dem ihvert-

fald. Så er der nogle enkelte, som ikke er, hvilket vi undre os over hvorfor lige de

bygninger ikke er med i den højt bevaringsværdige udpegning. De blev udpeget

engang i 90'erne ud fra den SAVE registrering, som blev lavet. Det er en arkitekto-

nisk og en miljøvurdering, en kulturhistorisk og en bevaringsværdigmæssig vurde-

ring, som hver især får en karakter, som i helhed så bliver et tal, fra 1-9. Hvis tallet

ligger på 3 er det højt bevaringsværdigt og så skal den op i høring, inden den kan

blive revet ned. Derfor er deren slags "buffer" på det, men mange af de tidlige ud-

pegninger, som ligger tilbage fra 90'erne, de kunne godt trænge til en opfrisker, og

blive vurderet på ny, og måske også i stigende grad, blive vurderet på baggrund af

en kulturhistorisk vurdering, fremfor en arkitektonisk vurdering. Det er nogle andre

værdiger vi vil lægge vægt på end den arkitektoniske.

[00:30:59.01] Felix: Det indkalkulere du simpelthen ikke så meget i deres vurdering?

97

[00:31:03.10] Helle Ålsbøl: Det gjorde de ikke tidligere. Det er blevet bedre, og vi

har også prøvet at arbejde på at lave en helt ny SAVE-metode, hvor man prøver at

vurdere bygninger på nogle andre grundlag, men det er jo et kæmpe arbejde. Prøv

at forestil jer en by, hvor man så skal i gang med at vurdere det hele igen. Det kan

er stor opgave, det er vi godt klar over. Men derfra så at sige, at "det er lavet - det

gør vi ikke mere ved", det syntes vi så er at gå i den anden grøft. Det er et ongoing

arbejde at se på de her bevaringsværdiger, også fordi at vores syn på hvad der er

bevaringsværdigt, det ændre sig også hele tiden.

[00:31:46.09] Frederik: Også afhængigt af hvor mange steder der så findes i byen?

[00:31:45.28] Helle Ålsbøl: Ja, hvad der så er blevet tilbage, det er også en del af

det. Men det er også forskelligt fra tid til tid, hvad vi syntes er interressant.

[00:31:59.21] Felix: Kender du til eksempler, der minder om det her? Altså lignende

sager, hvor der har været modstand imod nedrivningen?

[00:32:08.14] Helle Ålsbøl: Ja, tæt ved i hedebygade, som er "barndommensgade",

der havde musset for nogle år siden en sag, som endte med at den her bebyggelse

blev fredet. Det var der hvor Tove Ditlevsen, voksede op. Det var ikke vores stærke

argument, men det var et meget velbevaret baggårsmiljø, og repræsenteret det her

baggårdsmiljø på en anden måde, end det vi har nu. De endte så med at blive fre-

det, og måske skyldes det fru Tove Ditlevsen, men ihvertfald var det det, der kom

ud af det.

[00:32:52.19] Felix: I slagtergårdene boede Storm P jo.

[00:32:52.19] Helle Ålsbøl: Det er et meget tyndt kort. Det er bestemt ikke et kort,

som vi opmuntre til på den måde. Ære være til Storm P og hans tegninger, han bo-

ede der i bygningen fra han var 4, til han var 6, eller sådan noget i den stil. Strom P-

museet trækker jo også meget id til kroppen, i forhold til, hvor meget værdi de kan

ligge i det. Jeg har slev lige talt med dem, og som jeg kan forstå, så var det på en

anden adresse hvor han begyndte at udvikle sit kunstneriske talent. Det var kun en

kort periode han boede der, men det som jeg alligevel vil give point til, det er at

hans far var slagter. Han boede der, fordi faren var slagter. På den måde er der selv-

følgelig alligevel en historie som er værd og lige give en sløjfe. Hans person, som

98

kendt person kan ikke bære noget der, det er ihvertfald vores mening om det. Det

er meget vigtigere argumenter at tage frem.

[00:34:47.17] Helle Ålsbøl: Hvad tænker i der skal ske med området?

[00:34:47.17] Frederik: Lige nu prøver vi at lave en kortlægning af hvordan hele pro-

cessen er, som du selv sagde, er det meget svært at finde ud af, men vi håber på at

det her arbejde vi laver kan danne grundlag for en eller anden form for fremtidig vi-

sion. Vi håber på, at bevare bygningerne, så man stadigvæk kan skildre det her

gamle erhverv i byen, men gøre det endnu mere anvendeligt, så man også kan få

den fortælling om stedet, til at træde mere frem i byen. Måske benytte lokalerne til

små cykelværksteder, hvor rummene egentlig bare bliver fyldt op med nogle gamle

ting. Vi håber man kan bruge nogle penge til at renovere det der nu skal renoveres,

men så bygningerne stadig står der. Vi tænker at lave en form for tematisering, og

måske åbne området lidt op, ved at rive nogle forskellige hegn ned, og gøre det

mere anvendeligt og iøjenfaldene for beboerne.

[00:36:16.03] Felix: Ja, for der er nogle steder hvor man godt kan åbne op. Man skal

ikke lave om på noget, som sådan, men åben lidt mere op.

[00:36:24.02] Frederik: Vi kommer allesammen selv fra København, og har egentlig

ikke tænkt så meget over det her, før det ligepludselig kommer op i medierne. Nu

har vi fået øjnene op for et virkeligt interassant område, som jeg tror der er mange

der ikke kender til. Når vi taler med beboere på Vesterro, er der også mange af dem

der ikke kender til området, på trods af at de bor, lige rundt om hjørnet.

[00:36:48.02] Felix: Selvom man ikke har lagt mærke til det, så er det jo også det der

giver en et billede af en by. Selvom man ikke lige registrere det sted, nøjagtig der,

så ser man stadig at der er noget nybyggeri, og så noget gammelt ved siden af,

som altsammen er med til at give et samlet billede af en by. Det tager man selvføl-

gelig for givet. Så kan det være man ikke lige har lagt mærke til det sted der, men

det er stadig med til at give et samlet billede, hvor det hele ikke bare er teknograti,

hvor at alt skal have en funktion og være anvendeligt. Det er måske også derfor det

har mødt så meget modstand fra borgere.

[00:37:21.03] Emilie: Vurdere du, at det kunne være muligt at lave en renovering,

uden at fjerne for meget af det, der gør at det har en historisk værdi?

99

[00:37:36.02] Helle Ålsbøl: Det er bestemt muligt, men det koster penge. Der findes

alle mulige eksempler, alle mulige steder fra, på at det sagtens kan lade sig gøre,

men der skal jo være nogen der er interesseret i at putte de penge i. Det burde da

være muligt at skaffe de penge. Selvfølgelig er det ikke kommunne der skal betaler

de penge, men det må være nogle fonde der er interesserede i at udvikle det her

bymiljø, fordi at det har så meget potentiale og kn give så meget, hvis man restu-

rere det, fremfor at rive det ned, for at opføre noget, som man ser allevegne. En an-

den ting som undrede os lidt , det var at der er jo én bygning, som man ifølge lokal-

planforslaget vil genopføre, som score højt på SAVE-kategorien, men som er så om-

bygget, at det undre os, at valget er dér.

[00:38:38.10] Emilie: Vil man bygge den op igen?

[00:38:43.25] Helle Ålsbøl: Man skal lave en parkeringskælder lige der, så den ryger

nok, men så vil man simpelthen genopføre det. Noget af det man er interesseret i,

det er at den har sådan en buet gavl, som kan minde lidt om det man kalder "hol-

lansk renæssance", men det er altså ikke i nærheden af det, og derfor så har bygnin-

gen også fået navnet: ”Hollænderhuset”. Det hedder den i lokalplanen, og der må

jeg sige, at jeg har jeg været ude og prøve at tale med planlæggerne om, hvad me-

ningen er med den her bygning? Også ved at trække den frem, og kalde den hol-

lænderhuset. Så tror man at der er en eller anden særlig historie omkring den her

bygning, som knytter an til det her "hollænder-halløj". Jeg vil sige, i historie-forstå-

else, så det at være hollænder, det er at være mejerist. Det var dem der kunne det

håndværk. Det tænkte jeg først, da jeg kom ind og så området først. "Når, så der

har også være noget mejeri-noget"- tænkte jeg så, men det er slet ikke tilfældet.

Det er kun fordi der er den her buede gavl.

[00:39:56.10] Felix: Er det den ud til vesterbrogade?

[00:39:56.10] Helle Ålsbøl: Den ligger inde i nummer 16, inde i baggården. Så har

jeg været inde og tjekke historien på den. Den har en sjov historie, men vi undre os

bare over at det lige præcis er den som man så endda vil bevare, når man så ikke vil

bruge 25 øre, på at renovere. Det er jo også dyrt at genopføre, sådan en hel byg-

ning.

[00:40:32.23] Kristina: og det har ikke været muligt at få det afklaret?

100

[00:40:33.24] Helle Ålsbøl: Nej, det som jeg har foreslået, det var at jeg godt kunne

se linjerne, i forhold til byggerplanerne, men det kan man ikke få nogen kommentar

på.

[00:40:48.27] Felix: Ved du om SAVE-tallene er tilgængelige?

[00:40:49.16] Helle Ålsbøl: Det er de, du kan søge på det der hedder FBB. Det står

for Fredede og Bevaringsværdige Bygninger ogd et er kulturstyrrelsen der har den

database. Der går man bare ind og søger.

[00:41:32.20] Felix: hvad er din fornemmelse omkring hvad der kommer til at ske

med slagtergårdene fremover?

[00:41:43.24] Helle Ålsbøl:Hvis det går efter lokalplanen, så bliver det revet ned.

[00:41:59.08] Felix: vesterbrogade-delen, den er allerede blevet bekræftet, den bli-

ver revet ned?

[00:41:59.08] Helle Ålsbøl: Ja. Jeg kan se at der stadig foregår nogle tekniske ud-

vekslinger i forhold til det, som man kan se på byggesagerne, men hvornår den bli-

ver revet ned, det ved jeg ikke noget om. Den bygning har helle rikke været musse-

ets første prioritet, i forhold til bebyggelsen. Vi syntes selvfølgelig altid det er ærger-

ligt, når en gammel bebyggelse bliver misligeholdt, og så revet ned. Omvendt kan

man sige at sådan er det jo. Så handler det bare om at finde nogle små øer, som

man så kan nurse. Hvad der videre sker.. Jeg vil sige, det er ikke afgjort endnu, fordi

der er det her borgerengegement i det, men problemet er pengene. Problemet er

også at ejeren vil noget andet. Det er jo så ham man skal have fat på. Det er ejeren

der har ret til at rive det ned, bakket op af kommunalbestyrrelsen, fordi bygningerne

har SAVE-3, og så skal i høring, førend man kan rive dem ned.

[00:43:21.13] Emilie: Der går nogle rygter på at der måske var svamp i nogle af byg-

ningerne, kender du noget til det?

[00:43:28.11] Helle Ålsbøl: Jeg ved nok det samme som jer, at der er nogle politi-

kere der siger at der er svamp i bygningen, og så er der nogle borgere der siger, at

det har de slet ikke set. Så kender jeg også til at en fra MOMENTUM CPH har været

inde og kigge på bygningen , og i forhold til den faglighed, som hun har, så ser det

ikke ud til at der er svamp, men i forhold til svamp, så er det jo noget man skal gå

ind og måle på og tager nogle prøver på. Man kan sige at hvis kommunen lejer det

101

ud til nogle borger, som bor der, så er det måske ikke så smart, hvis du har konsta-

teret at der er svamp. Det taler jo imod at der er det, for kommunne kan jo ikk leje

boliger ud med svamp i. Det er i sig selv jo et lille problem

[00:44:38.04] Felix: findes der nogle officielle byggetekniske gennemgange af nyere

dato?

[00:44:43.12] Helle Ålsbøl: Nej, ikke kender jeg ikke til at der er.

[00:44:43.12] Frederik: Det virker da lidt sjovt?

[00:44:43.12] Helle Ålsbøl: Ja, men hvem skal betale det? Det er der den starter. I

arkæologien er der mulighed for at man kan gå ind og stoppe et byggeri, og så er

det bygherre der skal betale det, emn sådan er det ikke med nyere tid. Derfor er der

ikke mulighed for det, på den måde, og derfor er der ikke en gennemgang, selvom

det kunne være interessant at have sådan en.

[00:45:36.01] Felix: Det ville være meget afgørende i forhold til videre arbejde, fordi

lige nu, så kunne man sagtens skabe den modstand, men hvis den byggetekniske

genngang viste at der var svamp over alt, så var det jo en anden sag.

[00:45:52.16] Helle Ålsbøl: Ja eller omvendt, det kunne være dejligt at få det argu-

ment af bordet, hvis der ikke er svamp. Det ville da være skønt at nå dertil, hvor man

egentlig kunne tale om det, som der egentlig har betydning, istedet for at tale om

det, der bare er larm.

[00:46:04.14] Frederik: Det oplever vi meget i den her sag, at der er en masse mud-

derkastning med ting som egentlig ikke er konkrete, men det er også en af de op-

gaver vi er blevet stillet, at prøve at kordinere en byggeteknisk redegørelse, men

hvem er det så der skal betale for den...?

[00:46:23.14] Felix: Vi skal interviewe Jacob Hougaard i morgen, er der noget som

du ville synte var interessant at få bevarelse på?

[00:46:30.20] Helle Ålsbøl: Det kunne da være interessant at vide hvorfor han ved, at

der er svamp? hvordan har han fundet ud af det? Måske også hvorfor han har folk

boende der? I øvrigt er der også overvejser i borgergruppen om at prøve at få rejst

en fredningssag på bebyggelsen og det er netop også igang. Jeg ved herfra huset,

at man tidligere har prøvet at rejse en fredningssag og at den ikke blev oprettet?

[00:47:25.16] Emilie: Hvornår var det den blev lavet?

102

[00:47:25.16] Helle Ålsbøl: Lige præcis det, det er sådan noget der fortaber sig lidt

og jeg har lige prøvet at kontakte vores kontaktperson, for at finde ud af hvornår det

var, og hvad argumenterne for at man ikke ville frede bebyggelsen var. Der er nogle

ting som vi ikke helt ved og jeg kan høre at der er noget forvirring i borgergruppen

om at de ikke helt ved hvad forskellen på bevaringsværdig og freder er. Derfor er

det svært at holde en lige linje i det man taler om, når bebgreberne bliver blandet

sammen. Det ville måske fremme sagen.

[00:48:22.29] Emilie: Men det må jo have været efter 1990?

[00:48:23.06] Helle Ålsbøl: Ja, det har været inden for de seneste 10 år, at man har

prøvet at rejse den fredningssag. Det foregår så i kulturstyrrelsen i det man kalder

det særlige bygningssyn. Museet kan ikke indstille bygninger til fredning.

[00:48:52.07] Felix: kendet du til rygterne om svamp i forvejen?

[00:48:52.07] Helle Ålsbøl: Ja, det hører jeg også.

[00:49:44.23] Frederik: Tusind tak, fordi vi måtte komme ind til en snak, det var me-

get værdigfuldt.

[00:48:46.21] Helle Ålsbøl: Det var godt, jeg håber i har fået noget ud af det.

103

BILAG 5

1.   Indsendt af Kristian Mørk (1760). Den 11. Maj 2016:

“Med sin urbane og forskelligartede bebyggelse repræsenterer Sundeved-

gadekarreen lige præcis det, der gør Vesterbro til Vesterbro. Det ville være

en kæmpe fejl at give de gamle bygninger ned til fordel for (endnu et) ensar-

tet og fantasiløst byggeri, der i langt højere grad tilgodeser bygherrer og in-

vestorer end Vesterbros beboere. (...) Hvor er planen for at renoverer det ek-

sisterende i respekt for Vesterbros historie og unikke udtryk i København?

Når folk flytter til Vesterbro og når andre besøger bydelen er det præcis den

specielle urbane atmosfære, de søger. Hullerne i bebyggelsen beskrevet i

planen er netop med til at give den atmosfære og bør også bevares.”

2.   Indsendt af Kjeld Keller (2450). Den 11. Maj 2016:

“(...) det der gør Vesterbro til noget særligt er jo netop de huller, de lidt an-

derledes og "skæve" bygninger, man må håbe at forslaget bliver overvejet

igen.”

3.   Indsendt af Simon Nykjær Andersen (1620 ). Den 11. Maj 2016:

“Jeg synes, man skal bevare området, som det er. Det nuværende kultur- og

handelsliv omkring vejen er med til at gøre Vesterbro spændende (...) Samt

jeg mener at historiske bygninger bør passes på, ikke rives ned.”

4.   Indsendt af Christina Steiness (2450). Den 12. maj 2016:

“(...) I det fysiske rum er der behov for de "huller" i beskriver. Det er ånde-

huller, lyd der kan forsvinde, lys der skaber det rum, som der allerede er. (...)

Dette "åndehul" på Vesterbro er med til at gøre bydelen så attraktiv, og her

104

er der ikke kun tale om bygningerne, men også det miljø der er skabt om-

kring dem, i form af iværksætteri, kunstudøvelse og kreativitet. Dette særlige

kreative miljø skaber en helt særlig stemning, og er noget der ikke kun til-

trækker nye vesterbroboere, men også turister.”

5.   Indsendt af Sanne Spile (1674). Den 12. maj 2016:

“Jeg kan kun give Kristian Mørk (høringssvar 1760) ret i hans udtalelser. (...)

Hvorfor ikke udnytte hvad der allerede er skabt grobund for her, et kulturom-

råde.. Hvor kreativitet og "ånd" kan blomstrer.. Noget man i andre byer bru-

ger utrolig mange midler på at skabe kunstigt.. HER er det allerede!”

6.   Indsendt af: Michael Kristensen (1660). Den 12. maj 2016:

“Holdning er klar; at de lokale ønsker at BEVARE, IKKE at forny. Det er et ud-

tryk for tilhørsforhold og kærlighed til området atypiske og historiske struk-

tur.”

7.   Indsendt af Steen Kelså Home (2200). Den 12. maj 2016:

“BEVAR”

8.   Indsendt af Bjørn Winnem (1674). Den 12. maj 2016:

“(...) At man så samtidigt vælger at ødelægge et spirende kultur miljø er kun

med til at gøre scenariet (om muligt) endnu værre.”

9.   Indsendt af Simon Theis Hansen (1674). Den 12. maj 2016:

“(...) Som beboer i området går jeg ofte forbi, og bare synet af disse for Kø-

benhavn utroligt atypiske omgivelser bevæger mig. Hver gang jeg traver op

ad Enghavevej, og ser de to skorstene, ser hvordan bygningsfladerne forsky-

der sig fra hinanden i mit bevægende perspektiv, varmer det mit hjerte. Med

det sagt, synes jeg ikke nødvendigvis at man ikke skal nybygge i området

overhovedet, da flere dele af karréen for mit vedkommende ikke er særligt

bevaringsværdige, men sådan som lokalplanen er udformet vil mange beva-

ringsværdige dele af karréen forsvinde.”

105

10.   Indsendt af Christer Dani Carlsen (2200). Den 12. maj 2016:

“I må ikke tage det eldste og smukkeste af vesterbro fra os.”

11.   Indsendt af Claus Hjort Hansen (2300). Den 12. maj 2016:

“Det tilbageværende af det gamle smukke vesterbro skal bevares, alt skal

ikke være til fals for økonomiske interesser.”

12.   Indsendt af Peder Holm, P. Holm ApS (1620). Den 12. maj 2016:

“Området savner at der gøres noget, området fremstår gammelt og forfal-

dent - og der mangler plads for særligt cykler og gående. Jeg syntes lokal-

planen tager hensyn til alle forhold og der skabes rum og der gives også

plads til mere beboelse i området, som efterlyses. Der er mange som gerne

vil bo i København og på Vesterbro, det syntes jeg vi skal respektere (...) Som

lokalplanen foreligger virker det som om der er tale om kvalitets byggeri,

tænk på at husene skal stå i mange år - og være med til at danne rammerne

for livet på Vesterbro, både for os som har vores daglige gang i området,

men også for alle dem som gerne i fremtiden vil bo på Vesterbro.”

13.   Indsendt af Christian Flensted Rasmussen (2200). Den 12. maj 2016:

“slagtergårdenee er et fantastisk kvarter med historisk værdi, så hvorfor ville

en renovation af området med invitation til mere offentlig brug ikke være at

foretrække? Hvorfor har borgerrepræsentationen skabt en kultur med smid-

væk-og-køb-nyt istedet for at reparere det gamle?”

14.   Indsendt af Marie Pade Andersen (2500). Den 12 maj 2016:

“Jeg har kopieret Michael Kristensens høringssvar, som jeg erklærer mig 100

% enig i: "Som folkevalgte politikere, bør i rette jeres blik og ører mod bebo-

ere omkring Sundevedsgade-karreen. Respektere og arbejde for, at man øn-

sker at bevare Vesterbros charme og historiske islæt. Holdning er klar; at de

lokale ønsker at BEVARE, IKKE at forny. Det er et udtryk for tilhørsforhold og

kærlighed til området atypiske og historiske struktur.”

106

15.   Indsendt af Mir Nielsen (1751). Den 13. Maj 2016:

“Forslag til forbedringer: Som det ser ud nu er der en god dynamik i kontra-

sten af høje og lave bygninger på de berørte stykker af Enghavevej og Sun-

devedsgade. Det kunne være spændende at se et forslag fra bygherrer der

skaber kontrast i højdeforskelle. Frem for at lave en høj og ensartet masse

som kun i mindre grad relaterer sig til det eksisternde bybillede.”

16.   Indsendt af: Ingrid Tramm. Den 24. Maj 2016:

“Jeg ønsker at Sundevedsgade-karreen skal bevares, for dets historiske og

lokal kulturelle værdi. (...) Bevar Vesterbros charme og forskellighed – det er

en styrke!”

17.   Indsendt af Micka Emilie Steinrud (2500). Den 24. Maj 2016:

“Vi bliver nød til at bevar vores kulturhistorie, men også arkitekturhistorie, for

at vi i fremtiden kan vide hvordan livet har ændret sig.”

18.   Indsendt af Ellen Gernen (1665). Den 25. Maj 2016:

“Vi har brug for at bevare bare lidt af det gamle Vesterbro.”