1

Specifikation af Model for Sag Version 2.0

2

>

Specifikation af Model for Sag Ver-

sion 2.0 Denne standard kan frit anvendes af alle. Citeres der fra standarden i andre publikatio-ner til offentligheden, skal der angives kor-rekt kildehenvisning. Standarden er udarbejdet af en arbejdsgrup-pe under OIO-udvalget for sags- og doku-mentområdet. Version 1.2 er udarbejdet i regi af Den fæl-lesoffentlige Styregruppe for Sag og Doku-ment. Version 2.0 er udarbejdet i regi af den fæl-lesoffentlige Styregruppe for Data og Arki-tektur. Arkitektur.digst.dk

3

>

Specifikation af Model for Sag (Sagsmodellen) ‘

Version 2.0

Styregruppen for Data og Arkitektur

6. april 2018

4

Indholdsfortegnelse

Indledning ................................................................................................................................. 5 Formål med Sagsmodellen ................................................................................................................ 5 Ændringer siden version 1.2 .............................................................................................................. 5

Egenskaber for Sagsmodellen ..................................................................................................... 7 Diagrammer....................................................................................................................................... 7 Forretningsobjekter ........................................................................................................................... 7

Universelt unik, persistent identifikation af forretningsobjekter .................................................. 8 Attributter .......................................................................................................................................... 9

Datatyper ....................................................................................................................................... 9 Mulighed for tilpasning af attributters udfaldsrum ..................................................................... 10

Relationer ........................................................................................................................................ 11

Sagsmodellen .......................................................................................................................... 12 Sagsbegrebet ................................................................................................................................... 12 Diagram for Sagsmodellen .............................................................................................................. 15 Forretningsobjekter i Sagsmodellen ................................................................................................ 16

Centrale Forretningsobjekter ...................................................................................................... 17 Eksternt definerede forretningsobjekter ..................................................................................... 17 Hjælpeobjekter i Sagsmodellen .............................................................................................. 18

Sag .......................................................................................................................................... 20 Attributter ........................................................................................................................................ 20 Relationer ........................................................................................................................................ 22

Relationer til Sag .......................................................................................................................... 22 Relationer til Klassifikation .......................................................................................................... 22 Relationer til Organisation ........................................................................................................... 23

Sagspart .................................................................................................................................. 25 Attributter ........................................................................................................................................ 25 Relationer til part ............................................................................................................................. 25

Sagshjemmel ........................................................................................................................... 27 Attributter ........................................................................................................................................ 27 Relationer ........................................................................................................................................ 27

Journalpost .............................................................................................................................. 29 Attributter ........................................................................................................................................ 29 Relationer ........................................................................................................................................ 29

JournalNotat ............................................................................................................................ 31 Attributter ........................................................................................................................................ 31

Referencer i sagsmodellen ....................................................................................................... 32

Bilag 2: Retteblad til version 2.0 ............................................................................................... 33

5

Indledning

>

Formål med Sagsmodellen Formålet med Sagsmodellen er at gøre det lettere at udveksle op-

lysninger om sager mellem to eller flere it-systemer, ved at skabe

en fælles forståelse af hvad en sag er, og hvilke informationer en

sag består af. Sagsmodellen definerer de begreber, forretningsob-

jekter, attributter, datatyper og relationer, som til sammen beskri-

ver en sag.

Sagsmodellen definerer de fælles metadata for sager på tværs af

fagområder. I modellen defineres derimod ikke attributter eller an-

dre egenskaber, som er specifikke for anvendelse på de forskellige

fagområder. For anvendelse af Sagsmodellen på specifikke fagom-

råder skal modellen derfor specialiseres og tilføjes de domænespe-

cifikke attributter og relationer, fx for ydelsessager på ydelsesom-

rådet.

Sagsmodellen er det forretningsmæssige udgangspunkt for trans-

formation fra model til konkrete repræsentationer af data i form af

udvekslingsformater, som kan udveksles mellem it-systemer.

Ændringer siden version 1.2 Sagsmodellen er en revision af “Specifikation af serviceinterface for

Sag. Version 1.2” (OIO Sag 1.2). Sagsmodellen er udarbejdet som

en del af en samlet revision af specifikationerne, som samlet set

omtales standarderne for OIO Sag og Dokument:

Specifikation af serviceinterface for Dokument, Version

1.1.1 (OIO Dokument).

Specifikation af serviceinterface for Organisation, Version

1.1 (OIO Organisation).

Specifikation af serviceinterface for Klassifikation, Version

1.1 (OIO Klassifikation).

Specifikation af serviceinterface for Sag, Version 1.2 (OIO

Sag).

Specifikation af serviceinterface for Arkivstruktur, Version

1.1 (OIO Arkiv).

Generelle egenskaber for serviceinterfaces på sags- og do-

kumentområdet, Version 1.1 (OIO Generelle egenskaber).

OIO Arkiv har ingen kendte implementeringer. Endvidere har ingen

af de adspurgte interessenter udtrykt et forretningsbehov for at

tage den i anvendelse. Specifikationen revideres derfor ikke, men

afpubliceres og udgår som standard.

6

OIO Generelle egenskaber indeholder specifikke krav til udstilling

af data i webservices. Erfaringerne fra implementering af standar-

derne er, at de generelle egenskaber er svære at forstå og kom-

munikere. Det kan give anledning til misforståelser mellem krav-

stillere og udviklere. Specifikationen revideres derfor ikke, men af-

publiceres og udgår som standard.

OIO Generelle egenskaber udgår. Derfor kan Sagsmodellen stå

alene i forhold til forståelsen af modellens forretningsobjekter. I

hver af de opdaterede specifikationer er der indført et afsnit om

egenskaber for modellen. Her findes beskrivelse af modelnotation,

forretningsobjekter, unik identifikation, attributter og relationer

anvendt i Sagsmodellen. Denne beskrivelse er ens for de fire opda-

terede standarder.

7

Egenskaber for Sagsmodellen

>

Sagsmodellen er en informationsmodel, der giver en grafisk og

tekstuel beskrivelse af Sag (jf. [GODPRAKSIS]). I beskrivelsen er

anvendt en række modelelementtyper:

Som notation er anvendt UML klassediagram til beskrivelse

af Sagsmodellen.

UML-pakker er anvendt med henblik på sammenhæng og

genbrug af modelelementer på tværs af modeller.

Forretningsobjekter er i Sagsmodellen repræsenteret af en

UML-klasse.

Universelt unik, persistent identifikation af forretningsobjek-

terne er obligatorisk.

Attributter beskriver informationsindholdet i Sagsmodellen.

Relationer repræsenterer de strukturelle sammenhænge

mellem forretningsobjekter i Sagsmodellen.

Modelelementtyperne og brugen af dem i Sagsmodellen er forkla-

ret yderligere i de følgende afsnit.

Diagrammer UML klassediagram udgør rammen for beskrivelse af Sagsmodellen

og forretningsobjekterne, der indgår heri, og deres relationer.

Formålet med diagrammet er visuelt at kommunikere de forskellige

metadata, der indgår i beskrivelsen af en sag, når den skal ud-

veksles mellem it-systemer. Diagrammet forklares uddybende i

den medfølgende tekst.

Som en visuel hjælp til forståelsen af diagrammet benyttes i dia-

grammerne elementer, som ikke indgår i et normalt UML Klassedi-

agram.

Farvemarkering benyttes til at indikere, hvilke forretnings-

objekter der defineres i modellen (grå), og hvilke der er

eksternt definerede (blå).

Part eksisterer ikke som en eksternt defineret model, men i

modellen er Part alligevel vist som en UML Pakke, der rum-

mer forretningsobjekterne Person og Virksomhed. Frem-

gangsmåden er anvendt for at kunne referere til de to ob-

jekter under et og i egenskab af Part.

Alle forretningsobjekter, attributter og relationer defineres og be-

skrives i afsnittene efter diagrammet.

Forretningsobjekter

8

Et forretningsobjekt er i UML Klassediagrammet for Sagsmodellen

repræsenteret af en UML Klasse.

Forretningsobjekter i sagsmodellen er beskrevet som vist i Tabel 1

nedenfor:

Forretningsobjekt Navn

Definition Beskrivelse

Entydigt klassenavn for det forretnings-mæssige begreb.

En kort og præcis definiti-on.

Uddybende beskrivelse og ek-semplificering af forretningsob-jektet.

Tabel 1 Beskrivelse af forretningsobjekter i Sagsmodellen

Universelt unik, persistent identifikation af forretningsob-

jekter

Universelt unik, persistent identifikation er obligatorisk for forret-

ningsobjekterne i Sagsmodellen. Unik identifikation er beskrevet i

attributten ID og bør være af typen http-URI.

Http-URI anvendes bl.a. af Grunddataprogrammet og i Den Fælles-

offentlige Digitaliseringsstrategi 2016 – 2020. I retningslinjerne for

stabile URI’er er beskrevet, hvordan eksisterende identifikatorer

som fx UUID og URN kan genbruges med brug af http-URI (se

[HTTPURI].

UUID (Universal Unique IDentifier jf. [RFC4122]) bør anvendes i

konstruktionen af http-URI for forretningsobjekterne i Sagsmodel-

len. Egenskaberne ved UUID garanterer, at identifikatoren er uni-

verselt unik.

Eksempel på UUID:

91aa87da-9f06-11e7-abc4-cec278b6b50a

Eksempel på repræsentation af UUID i http-URI-form:

https://data.gov.dk/id/thing/91aa87da-9f06-11e7-abc4-

cec278b6b50a/

Http-URI’en bør konstrueres, så det kan resolveres, hvilken objekt-

type en UUID er identifikator for, fx om det er OrgEnhed, Doku-

ment, Sag mv. Et eksempelvis på en http-URI for en konkret Sag

kunne være:

https://data.gov.dk/id/case/case/91aa87da-9f06-11e7-abc4-

cec278b6b50a

Der kan være tilfælde, hvor det er nødvendigt at anvende en an-

den identifikator end UUID i konstruktion af http-URI. I retningslin-

jerne for stabile http-URI’er (se [HTTPURII]) er også anvist, hvor-

dan en http-URI i så fald kan konstrueres:

9

Eksempel med emneklassen 27.34.02 i klassifikationssystemet KLE

som identifikator, der indgår i konstruktion af http-URI:

https://data.gov.dk/id/classification/kle/subject#27.34.02

Eksempel med registreringsnummeret VZ26979 på køretøj som

identifikator, der indgår i konstruktion af http-URI:

https://data.gov.dk/id/vehicle/registration#VZ26979

I tabellen nedenfor er vist, hvordan kravet om universelt unik, per-

sistent identifikation af forretningsobjekter er beskrevet i model-

len:

Betegnelse Beskrivelse Udfaldsrum

ID Forretningsobjektets universelt unikke, persistente identifikator. Angives som http-URI (se [HTTPURI]), eksempelvis: https://data.gov.dk/id/case/case/91aa87da-9f06-11e7-abc4-cec278b6b50a/ Se også nærmere beskrivelse i afsnit ovenfor om universelt unik, persistent identifikation af forretningsobjekter.

Http-URI

Tabel 2 Universelt unik identifikation af objekter i Sagsmodellen

Attributter Sagsmodellens informationsindhold, fx titlen på en sag, er for de

respektive forretningsobjekter, fx sagen, repræsenteret af attribut-

ter.

Attributter i Sagsmodellen er beskrevet som vist i tabellen neden-

for:

Betegnelse Beskrivelse Datatype Regel for udfyldelse

Entydig navngivning af attributten inden for det enkelte for-retningsobjekt.

Den forretningsmæssige definition af attributten samt kort beskrivelse af dens anvendelse. Hvis attributten har et udfaldsrum, som ikke er givet i datatypen beskrives det også her.

Angivelse af navn på data-type for attri-butten.

Beskrivelse af de regler for anvendelse, der gælder for attributten, fx om den er obligato-risk.

Tabel 3 Beskrivelse af attributter i Sagsmodellen

Beskrivelsen af attributter er yderligere uddybet og eksemplificeret

i afsnittet ”Beskrivelser af attributter”, som følger efter tabellerne.

Datatyper

Sagsmodellen skal kunne anvendes som udgangspunkt for udveks-

linger af oplysninger om sager mellem to eller flere it-systemer.

Angivelse af datatyper sikrer, at informationsindholdet beskrives

og læses på samme måde af de it-systemer, som udveksler infor-

10

mationer, fx ved at deltagerne i en informationsudveksling bruger

det samme datoformat.

Datatyperne præciserer modellens beskrivelser som udgangspunkt

for transformation fra model til konkrete repræsentationer af data.

Eksempelvis en XML-struktur som kan udveksles mellem it-

systemer.

Datatyperne er beskrevet som vist i tabellen nedenfor:

Betegnelse Beskrivelse Datatype grundlag Restriktioner

Navnet som an-vendes til at an-give datatype for en attribut.

Beskrivelse af data-typen.

Angivelse af den konkrete datatype med anvendelse af XSD-datatyperne jf. [XSD]

Eventuelle re-striktioner eller mønstre for data-typen.

Tabel 4 Beskrivelse af datatyper

Nedenstående datatyper er anvendt i Sagsmodellen:

Betegnelse Beskrivelse Datatype

grundlag Restriktioner

Tekst Tekststreng. xsd:string

Tekst(enumeration)

Tekststreng med begræns-ning i form af en kodeliste.

xsd:string enumeration

Heltal Helt tal uden decimaler.. xsd:integer

Dato Dato uden tid xsd:date YYYY-MM-DD

Dato og tidspunkt Præcis angivelse af dato og tid inkl. tidszone.

xsd:dateTime YYYY-MMDDThh: mm:ss.sssTZD

Http-URI For uddybende forklaring, se afsnit ovenfor om universelt unik, persistent identifikati-on af forretningsobjekter i Organisationsmodellen.

xsd:string jf. [HTTPURI]

Boolean Anvendes med mulighed for at svare Ja/Nej.

xsd:boolean True = ja, False = Nej

Tabel 5 Datatyper i Sagsmodellen

Mulighed for tilpasning af attributters udfaldsrum

I Sagsmodellen er der attributter, hvor udfaldsrummet er angivet

med brug af datatypen Tekst (enumeration).

Ved anvendelse af Sagsmodellen vil der opstå behov for at udvide

de pågældende udfaldsrum i forhold til den konkrete forretnings-

mæssige anvendelsessituation. I de tilfælde kan udfaldsrummet

tilpasses på en af følgende måder:

11

Udarbejde en ny enumeration med det nye udfaldsrum på

attributten.

Udarbejde klassifikation til at rumme det nye udfaldsrum.

De konkrete værdier udtrykkes som Klasser i Klassifikatio-

nen. Fra forretningsobjektet i Sagsmodellen tilføjes i model-

len en relation til Klassifikationen, hvor Klasserne er ud-

trykt.

Ved tilpasning af udfaldsrum for attributværdier må gerne tilføjes

men ikke fjernes værdier fra udfaldsrummet

Relationer Relationer i Sagsmodellen er vist i diagrammer med betegnelse på

relationen og kardinalitet på det forretningsobjekt, som relationen

peger på.

Relationer er beskrevet som vist i tabellen nedenfor:

Betegnelse Beskrivelse Objekttype Kardinalitet

Et beskrivende navn på relationen.

En kort og præcis definition på relationen.

Det forretningsobjekt relationen peger på.

Angiver ram-merne for relationen.

Tabel 6 Beskrivelse af relationer i Sagsmodellen

Beskrivelsen af relationer er yderligere uddybet og eksemplificeret i

afsnittet ”Beskrivelser af relationer”, som følger efter tabellerne.

12

Sagsmodellen

>

Sagsmodellen beskrives igennem:

En introduktion til sagsbegrebet.

Diagram for Sagsmodellen.

Forretningsobjekter, attributter og relationer.

De enkelte punkter gennemgås i de følgende afsnit.

Sagsbegrebet ‘Sag’ som begreb er den dokumentationsenhed, der understøtter

de offentlige institutioners journalisering.

De offentlige institutioner er underlagt et krav om at journalisere

deres informationer. Journalisering er en proces, som indebærer

registrering af indkomne og egenproducerede informationer samt

deres forsvarlige opbevaring. Journalisering af informationer på

sager understøtter de offentlige organisationer i udøvelse af god

forvaltningsskik og overholdelse af den tværgående forvaltnings-

lovgivnings krav til overblik over sagsbehandlingen, offentlighe-

dens mulighed for indsigt, bevaring for eftertiden og forsvarlig be-

handling af personoplysninger.

Begrebet ’en Sag’ anvendes i mange forskellige sammenhænge og

til mange forskellige formål, men udtrykker altid grundlæggende

set det samme: En samling af sammenhørende dokumenter og øv-

rige sammenhørende oplysninger, der i sit hele anvendes til at do-

kumentere en arbejdsproces, typisk til administrative formål, her-

under til at træffe afgørelser.

En ‘Sag” skal påføres oplysninger om:

Hvem sagen vedrører i form af oplysninger om sagens par-

ter.

Hvad sagen dokumenterer, i form af en sigende titel, em-

nemæssig opmærkning og den løbende registrering af til-

knyttede dokumenter og øvrige informationer af betydning

for sagsbehandlingen.

Hvor sagen bliver behandlet og opbevaret i form af oplys-

ninger om sagens organisatoriske tilhørsforhold og sagsbe-

handlere.

Hvordan sagen hænger sammen med andre sager.

Hvad sagens status er, og hvornår den er ændret.

Hvorfor sagen behandles i form af en henvisning til den lov-

givning, der gælder for sagen, samt hvor den findes.

13

For at skabe en fælles sagsmodel vil det være en fordel, at sags-

begrebet har fælles semantik og syntaks for at øge mulighederne

for udveksling og gensidig forståelse af sager mellem myndighe-

derne. Sagsmodellen giver en ramme for beskrivelse af sager

igennem en fælles forståelse af ovenstående oplysninger.

Sager kan struktureres på forskellig vis i forhold til, hvor mange og

hvilke informationer, der tilknyttes sagen. Sager lagret elektronisk

i it-systemer bliver med fordel ofte struktureret som enkeltsager,

som indeholder dokumentation om en enkelt administrativ proces,

som fx en afgørelse eller en beslutning.

Opfordringen i Sagsmodellen er at strukturere organisationens sa-

ger som enkeltsager for at skabe de bedste forudsætninger for ef-

terfølgende udveksling og visning af sager i overbliksløsninger.

Enkeltsag dækker Ombudsmandens og Forvaltningsjuraens krav

om, at man kan fremlægge dokumentation (bevis) for de forskelli-

ge handlinger/aktiviteter i sagsbehandlingen.

Enkeltsag dækker ikke forskellige behov for at samle dokumentati-

on i forhold til praktiske formål, fx i forhold til en borger/person

(personsagen), en ejendom (byggesagen), en instans/part (institu-

tionssagen), eller alle oplysninger om et bestemt emne eller en be-

stemt handling (fx alle sager om hjælpemidler eller alle klagesa-

ger). I en manuel sagshåndtering omtales samlinger som disse

som ”samlesager” eller ”dossiersager”.

Sagsmodellen kan både beskrive enkeltsager og samlesager. I for-

hold til udveksling af sagsoplysninger har begreberne forskellig

semantik, og man skal man være opmærksom på, at de to sags-

begreber kan være vanskelige at udveksle meningsfuldt:

Én offentlig organisation kan have struktureret sine sager

som samlesager, hvor alle oplysninger og dokumenter om

én person er lagret i én samlesag centreret om personens

CPR-nummer.

En anden offentlig organisation kan have struktureret sine

sager som enkeltsager, hvor oplysninger og dokumenter om

hver enkelt afgørelse i forhold til en person er lagret på en

enkeltsag.

Selvom begge organisationer kan udveksle sager efter

Sagsmodellen, kan de på grund af den forskellige strukture-

ring af sager ikke uden en transformation udveksle sager på

grund af forskellig struktur i sagsdannelsen.

Sagsmodellen giver mulighed for at relatere en sag til en oversag,

så der kan skabes sammenhæng i enkeltsager, hvormed samlesa-

ger kan forstås som samlinger af enkeltsager.

Sagsmodellen beskriver kun de fælles metadata for sager. Ved an-

vendelse på specifikke fagområder specialiseres sagen og tilføjes

14

fagområdets specifikke attributter og relationer. Det kan eksem-

pelvis være en pensionssag eller en ydelsessag. Det er også her, at

det fx kan være relevant at tilføje oplysninger om sagens genstand

til sagen. Fx kan en model for sag, der omhandler ejendomme i en

specialiseret anvendelse, med fordel inddrage en relation til en

model for ejendomme.

15

Diagram for Sagsmodellen

Sagsmodellen og informationsindholdet heri er illustreret i Figur 1:

Figur 1 Diagram for Sagsmodellen

Sagsmodellen er samlet set grupperet ved hjælp af en pakke

navngivet ”Sagsmodellen”, som anvendes ved ekstern reference til

forretningsobjekter defineret og ejet af Sagsmodellen.

Diagrammet viser, at Sag er det centrale forretningsobjekt. Sagen

og dens attributter er beskrevet i afsnittet omkring Sag.

16

Alle relationer i diagrammet peger væk fra det centrale forret-

ningsobjekt Sag, som ejer relationerne. Der er ikke vist kardinalitet

på Sag, som der altid skal være netop én af.

Dokumenters tilknytning til sagen sker igennem objektet Journal-

post. JournalNotat er her defineret som en relation til et dokument,

der ikke kan eksistere uden sagen.

Relationerne til Klasse i den eksternt definerede Klassifikationsmo-

del viser, at den relaterede værdi findes som en klasse i et klassifi-

kationssystem.

Relation fra Sag til det eksternt definerede forretningsobjekt Rets-

kilde beskriver de hjemler, der eventuelt måtte ligge til grund for

en sag. For at kunne tilføje relationen en attribut i form af en be-

skrivelse af den konkrete paragraf, stk. nr. i retskilden er indsat

objektet Sagshjemmel, som i praksis er en uddybende beskrivelse

af relationen fra Sag til Retskilde.

Relationerne til sagens parter peger på en UML Pakke navngivet

Part. Part findes ikke aktuelt som eksternt defineret forretningsob-

jekt. Derfor er Part som abstrakt betegnelse for personer eller virk-

somheder vist i diagrammet på denne måde i Sagsmodellen. Ob-

jektet Sagspart er en uddybende beskrivelse af relationen mellem

sagen og dens parter og giver mulighed for at sætte en rolle på

parten.

Relationerne til den eksternt definerede Organisationsmodel be-

skriver sagens stamdata i forhold til ejere, ansvarlige, behandlere

og hvem der har oprettet og ændret sagen.

Relationerne til andre sager er vist i diagrammet ved, at der er

indsat et nyt forretningsobjekt af typen Sag, som relationerne til

andre sager peger på.

Forretningsobjekterne og deres relationer er beskrevet nærmere i

de følgende afsnit.

Forretningsobjekter i Sagsmodellen I Sagsmodellen indgår følgende typer af forretningsobjekter:

Centrale forretningsobjekter, som er defineret og ejet af Sags-

modellen.

Eksterne forretningsobjekter, som er defineret og ejet af andre

modeller.

Øvrige objekter som bidrager til beskrivelsen af informations-

indholdet.

De forskellige objekttyper forklares nærmere i de følgende afsnit.

17

Centrale Forretningsobjekter

’Sag’ er Sagsmodellens centrale forretningsobjekt og er placeret i

centrum af diagrammet.

Forretningsobjekt Navn

Definition Beskrivelse

Sag Sag forstås som en sam-ling af sammenhørende dokumenter og øvrige sammenhørende oplysnin-ger, der i sit hele anven-des til at dokumentere en arbejdsproces, typisk til administrative formål, herunder til at træffe afgø-relser.

En sag består af et antal doku-menter, der vedrører det samme begivenhedsforløb.

Tabel 7 Centrale forretningsobjekter i Sagsmodellen

Eksternt definerede forretningsobjekter

I Sagsmodellen indgår en række forretningsobjekter, som er eks-

ternt definerede.

Som en visuel hjælp til forståelse af diagrammet er eksternt defi-

nerede forretningsobjekter i diagrammet vist med blå farve.

Hvor forretningsobjektet er defineret og beskrevet i andre informa-

tionsmodeller, er det i diagrammet for Sagsmodellen modelleret

ved hjælp af en pakke. Pakken angiver titlen på den eksterne in-

formationsmodel, fx ”Organisation”, som angiver, at de eksternt

definerede forretningsobjekter er defineret i Organisationsmodel-

len.

Betegnel-se

Definition Ekstern model Beskrivelse

OrgPerson OrgPerson repræsente-rer en persons tilhørs-forhold og medlemskab i Organisationer og Org-Enheder.

Organisation se [ORG]

OrgPersoner er personer med medlemskab af organisationen i en bestemt rolle, eksempelvis ansatte.

Organisa-tion

En organisation er en anerkendt juridisk enhed med rettigheder og ansvar.

[ORG] Forretningsobjektet Organisation er den formelle præsentation i forhold til omverdenen. Eksempler på organisationer er myndigheder (fx et ministerium, en styrelse, en kommune) eller virksomheder.

OrgEnhed Forretningsobjektet Org-Enhed er som enhed en del af en Organisation og kan kun eksistere i forbin-delse med denne.

[ORG] Forretningsobjektet OrgEnhed giver struktur på organisationen og anvendes til at opbygge orga-nisationshierarkier.

OrgEnheder kan spænde fra mindre enheder, som fx teams eller grupper, til store og komplek-se enheder som indeholder andre enheder.

Eksempler på OrgEnheder er afdelinger, team, sektioner, kontorer, udvalg, projektgrupper, styregrupper, klasser, hold og lignende.

18

Betegnel-se

Definition Ekstern model Beskrivelse

Dokument Dokumenter er af-grænsede samlinger af informationer, i kendte strukturer, på kendte

formater.

[DOK] Dokumenter kan rumme tekster, tegninger, gra-fik, fotografier, video, tale og/eller meget andet. Et dokument kan indgå i flere sager, dvs. have

relation til flere begivenhedsforløb.

Klasse Klasse er et begreb, som man ønsker at opmærke (klassificere) en sag med.

[KLASSIFIKATION]

En klasse kan fx være et emne, en handlingsfa-cet, et stikord mv. Klasser kan ordnes i lister eller hierarkier.

Person Person er et individ, der er registreret i CPR-registeret med personnummer.

[PERSON] Personer identificeres med CPR-nummer.

Virksom-hed

Virksomhed er en juri-disk enhed registreret i CVR-registeret med CVR-nummer.

[VIRKSOMHED]

Organisatoriske aktører som sagspart registreres ved deres CVR-nummer.

Retskilde Er de faktorer, som danner grundlag for at opnå viden om, hvad der er gældende ret. Retskildens relation til sagen er beskrevet igennem Hjemmel.

[ELI] Alle danske retskilder er beskrevet og udstillet via https://www.retsinformation.dk og kan iden-tificeres ved hjælp af den fælleseuropæiske iden-tifikator for lovgivning “European Legal IDentifi-er” (Se [ELI]).

Tabel 8 Eksternt definerede forretningsobjekter i Sagsmodellen

Hjælpeobjekter i Sagsmodellen Udover det centrale forretningsobjekt og de eksternt definerede

forretningsobjekter er der i Sagsmodellen også defineret en ræk-

ke hjælpeobjekter, som bidrager til beskrivelsen af informations-

indholdet.

Hjælpeobjekter i Sagsmodellen er uddybet i tabellen nedenfor:

Betegnelse Definition Relaterede objekter Beskrivelse

Sagspart Sagspart er den part, som sagen omhandler eller påvirker.

Part Nogle sagstyper skal have en sagspart, mens andre ikke skal. Klassen Sagspart bru-ges til at angive en parts rolle i forhold til sagen, fx en primær part eller sekundære partsroller som fx mor, far, kontaktperson mfl.

Sagshjemmel Beskrivelsen af sagen kan beriges med in-formation om den hjemmel, den behand-les efter. En hjemmel kan være givet i en eller flere retskilder.

Retskilde Alle danske retskilder er beskrevet og udstil-let via https://www.retsinformation.dk og kan identificeres ved hjælp af den fælleseuropæi-ske identifikator for lovgivning “European

19

Betegnelse Definition Relaterede objekter Beskrivelse

Legal Identifier” (Se

[ELI]).

JournalNotat JournalNotat anvendes til at notere oplysnin-ger, som er væsentlige for sagen, og som ikke fremgår af sagens øvrige dokumenter.

JournalNotat JournalNotat er til det lovpligtige notat i afgørelsessager. Det er en del af sagen og kan ikke eksistere uafhængigt af denne. JournalNotat supplerer de oplysninger, der måtte fremgå af sa-gens relaterede doku-menter via Journal-Post.

Journalpost JournalPost anvendes til at berige tilknytnin-ger mellem sagen og dokumenter med yder-ligere information. En Sags JournalPoster udgør sagens journal, og omfatter udover relationer til Doku-menter, også Journal-notater

Dokument Eksempelvis kan et dokument vedlægges én sag, men tilakteres en anden sag. Eller et dokument kan ved-lægges en dagsor-denssag med én do-kumenttitel og en byggesag med en anden dokumenttitel. På denne måde kan dokumenter indehol-des i flere sager og hver gang på nye betingelser.

Tabel 9 Øvrige objekter i Sagsmodellen

20

Sag

>

Sag er det centrale forretningsobjekt i Sagsmodellen. Den samlede

beskrivelse af fænomenet ”en sag” gives igennem sagsmodellens

objekter, attributter og relationer til eksterne forretningsobjekter.

Attributter Sag har følgende attributter:

Betegnelse Beskrivelse Datatype Regel for

udfyldelse

ID Forretningsobjektets universelt unikke, persistente identifikator. Angives som http-URI (se [HTTPURI]), eksempel-vis: https://data.gov.dk/id/case/case/91aa87da-9f06-11e7-abc4-cec278b6b50a/ Se også nærmere beskrivelse i afsnit ovenfor om universelt unik, persistent identifikation af forret-ningsobjekter.

Http-URI Obligatorisk

Sagsnummer Sagens identifikation ved et sagsnummer. Der er ikke noget standardiseret format for sags-nummer. Men da sagsnummeret også fungerer som brugervendt nøgle for sagen følger, at sags-nummeret skal være unikt inden for samme myn-dighed. Det betyder fx, at to sager i samme myn-dighed ikke må have samme sagsnummer, selvom de kommer fra to forskellige fagsystemer, mens én sag og ét dokument godt kan have samme brugervendte nøgle.

Et eksempel på en konvention for sagsnumre er [emneklasse]-[oprettelsesdato]-[løbenr].

Tekst Obligatorisk

Titel Officiel sagstitel, som offentligheden må se. Sagens titel som er tilgængelig for offentligheden. Eksempelvis på åbne dagsordner for byrådsmøder publiceret på kommunens hjemmeside. Titel ud-fyldes altid. Hvis sagen er undtaget fra offentligheden, skal denne titel-attribut udfyldes med en titel, som offentligheden gerne må se (anvendes ved åbne dagsordenpunkter). Titlen som offentligheden ikke må se registreres i attributten ’OffentlighedUndtagetAlternativTitel’ (anvendes fx ved lukkede dagsordenpunkter).

Tekst Obligatorisk

Beskrivelse Sagsbeskrivelse i fri tekst. Mulighed for at angive en beskrivelse af sagens indhold og formål.

Tekst Ikke obligato-risk

21

Betegnelse Beskrivelse Datatype Regel for udfyldelse

OffentlighedUndta-getAlternativTitel

Hvis der er truffet beslutning om undtagelse fra offentligheden angives den titel, som offentlighe-den ikke må se, i denne attribut. Denne titel angives kun, hvis sagen er undtaget fra offentligheden. I denne attribut skrives den sagstitel, som offentligheden ikke må se, hvor-imod den titel, som offentligheden gerne må se skrives i attributten ’Titel’.

Tekst Obligatorisk hvis relatio-nen Hjem-mel/OffentlighedUndtaget-Hjemmel er udfyldt.

Principielindikator Indikator for om sagen er udnævnt som prin-cipsag, som kan danne præcedens for andre sa-ger.

Boolean Ikke obligato-risk

Afleveretindikator Indikator for om sagen er afleveret til offentligt arkiv. Må kun anvendes, når det offentlige arkiv har godkendt den arkiveringsversion, som sagen ind-går i.

Det skal ved udarbejdelse af arkiveringsversion sikres, at indikatoren på sagsniveau kan omsæt-tes til til dokumentniveau for sagens tilknyttede dokumenter.

Boolean Ikke obligato-risk

Kassationsindikator Styrer om sagen skal bevares og dermed afleve-res til offentligt arkiv, eller om den må kasseres.

Boolean Ikke obligato-risk Udfyldes kun ved afvigelse fra Kassati-onskode som følger af em-ne- og hand-lingsklasse.

SagsTilstand Sager har følgende tilstande, der indikerer sagens forretningsmæssige fremdrift i forhold til behand-ling:

Opstået (noget kræver myndighedens ageren).

Oplyst (sagen er fuldt oplyst).

Afgjort (der er truffet afgørelse om sa-

gen, fx bevilling eller afslag. Der må ikke tilføjes mere til sagen).

Afsluttet (sagsbehandling er fuldført).

De nævnte tilstande udtrykker alene selve sagens tilstand og udtrykker således ikke noget processu-elt i forbindelse med sagsbehandlingen, som fx at sagen er sendt i høring.

Tilstand forstås altså i specifikationen som den passive dokumentation for, hvad der er sket med sagen, og dermed hvilken tilstand den er bragt i.

Tekst (enume-ration)

Obligatorisk

TilstandsDato Dato for sagens aktuelle tilstand. Dato skal sættes ved hvert tilstandsskift.

Dato Obligatorisk

OprettetTidspunkt Tidspunkt for sagens oprettelse. Altid det aktuelle tidspunkt for oprettelse af sa-

DateTime Obligatorisk

22

Betegnelse Beskrivelse Datatype Regel for udfyldelse

gen.

Tabel 10 Attributter for forretningsobjektet Sag

Relationer Sag har mange relationer. Af hensyn til overskueligheden er relati-

oner i det følgende grupperet efter, hvilket eksternt objekt de rela-

terer til.

Relationer til Sag

Sags relationer til andre sager er beskrevet i tabellen nedenfor:

Betegnelse Beskrivelse Relateret objekt Kardina-

litet

Oversag Denne sag er knyttet til én og kun én oversag. Sager kan have relation til en over-sag, så der på den måde opstår hierarkier. Eksempelvis i form af samlesager.

Sag 0..1

AndenSag Sag kan være relateret til en eller flere andre sager, der har relevans for sagen. Det kan fx være en klagesag, hvor relationen AndenSag anvendes til

relationen til sagen, som klagen vedrører.

Sag 0..n

Præcedens Sag som anvendes som forlæg i den aktuelle sag. Sager, der relateres med relationen Præcedens, er sager, der har be-tydning for, hvordan fremtidige sager behandles og kan være op-mærket som principielle.

Sag 0..1

Tabel 11 Beskrivelse af relationer til Sag

Relationer til Klassifikation

Sags relationer til Klassifikation er beskrevet i tabellen nedenfor: Betegnelse Beskrivelse Relateret objekt Kardina-

litet

Emneklasse Klassen i Klassifikation, der anven-des som registreringssystematik.

Klasse 1..1

Handlingsklasse Den handling som sagen er under-lagt. Angiver om sagen er en rutinesag, en ankesag, politisk sag eller an-

det, som kan nuancere primær-klassen eller opgaveklassen.

Klasse 0..1

Kontoklasse Den konto som sagen konteres Klasse 0..1

23

Betegnelse Beskrivelse Relateret objekt Kardina-litet

efter, fx konto i Klassifikation IM- kontoplan.

Sikkerheds-klasse

Den sikkerhedsklasse som sagen tilhører. Det kan eksempelvis være en klas-sifikation med Klasserne:

Uklassificeret. Klassificeret. Fortrolig. Hemmelig.

Klasse 0..1

Følsomhedsklas-

se

Den følsomhedsklasser som sagen

tilhører. Det kan eksempelvis være en Klas-sifikation med Klasserne:

Ikke Fortrolige Data. Fortrolige Personoplysnin-

ger. Følsomme Personoplys-

ninger. VIP Sager.

Klasse 0..1

Tabel 12 Beskrivelse af Sags relationer til Klassifikation

Relationer til Organisation

Sags relationer til Organisation er beskrevet i tabellen nedenfor:

Betegnelse Beskrivelse Relateret objekt Kardina-

litet

Ejer Den Organisation der har det offici-elle ejerskab til sagen. Der skal altid være en ejer. Det kan fx være den Organisation, som OrgPerson, der er primær behand-ler, er tilknyttet.

Organisation 1..1

Ansvarlig Den Organisation eller Organisato-riske Enhed, der er ansvarlig for

sagens behandling, fx jf. organisa-tionens ansvars- og opgaveforde-ling. Denne aktør vil typisk være en Org-Enhed, der er tilknyttet den Organisation, der ejer sagen.

OrgEnhed Organisation

0..1

Primær Behand-ler

Den OrgPerson, der behandler sagen. Det vil typisk være en Org-Person, som er tilknyttet den Or-gEnhed, der er ansvarlig. Den primære behandler kan dog også være et team, der i så fald repræ-senteres via en organisatorisk enhed.

OrgPerson OrgEnhed

0..1

Anden Behandler De OrgPersoner, der også behand-ler sagen. De tilknyttes typisk af den OrgPerson, der er Primær Behandler.

OrgPerson OrgEnhed

0..n

OprettetAf OrgPerson eller It-system som har oprettet sagen.

OrgPerson It-system

1..1

ÆndretAf OrgPerson eller It-system som har afstedkommet ændring i sagens

OrgPerson It-system

0..n

24

Betegnelse Beskrivelse Relateret objekt Kardina-litet

tilstand.

Tabel 13 Beskrivelse af relationer til Organisation

25

Sagspart

>

Sagspart bruges til at beskrive relationen mellem sagen og dens

parter. Nogle sagstyper skal have en sagspart, mens andre ikke

skal.

En Part er den person (med eller uden CPR-nummer) eller virk-

somhed (med eller uden CVR-nummer), som sagen omhandler el-

ler påvirker. Klassen Part er en generalisering af forretningsobjek-

ter af typen Person eller Virksomhed. En myndighed kan også væ-

re part i en sag men vil så være repræsenteret ved typen virksom-

hed med et CVR-nummer.

Attributter Sagspart kan beskrives yderligere ved hjælp af attributten parts-

rolle, der er defineret i tabellen nedenfor: Betegnelse Beskrivelse Datatype Regel for

udfyldelse

Partsrolle Partsrolle beskriver den rolle, som en part har i for-hold til sagen. Parter kan have vidt forskellige roller i forhold til sagen. De kan fx være ægtefæller, kontaktpersoner eller ejendomsejere. Ønskes en nærmere angivelse af udfaldsrummet for

Partsrolle for sagsparter – fx en kontaktperson som sekundærpart - kan relationen yderligere beskrives igennem tilpasning af denne attribut jf. beskrivelsen heraf i afsnittet ’Mulighed for tilpasning af attribut-ters udfaldsrum’.

Tekst[enumeration]

Ikke obliga-torisk

Tabel 14 Beskrivelse af attributter for Sagspart

Relationer til part

Relationerne fra Sagspart til part anvendes til at angive sagens

parter.

Person og Virksomhed er de konkrete forretningsobjekter, der kan

angives som part på en sag.

Person identificeres med CPR.

o Ikke alle personer findes dog i CPR-registeret, fx ud-

lændinge.

o Personer uden CPR-nummer identificeres med et er-

statningsnummer.

o Erstatningsnummeret er typisk et lokalt tildelt identi-

fikationsnummer. Af hensyn til identifikation er in-

formation om udstedende Organisation vigtig.

26

Virksomhed identificeres med CVR.

o Ikke alle virksomheder findes i CVR-registeret, fx

udenlandske virksomheder.

o Virksomheder uden CVR identificeres med et erstat-

ningsnummer.

o Erstatningsnummeret er typisk et lokalt tildelt identi-

fikationsnummeret. Af hensyn til identifikation er in-

formation om udstedende Organisation vigtig.

Part eksisterer ikke aktuelt som eksternt defineret forretningsob-

jekt. Part anvendes derfor her som en abstrakt betegnelse for per-

soner og virksomheder. I diagrammet for Sagsmodellen er det vist

ved, at Person og Virksomhed er vist i diagrammet i en UML Pakke

navngivet Part, og som partsrelationerne fra Sagspart peger på.

Betegnelse Beskrivelse Objekttype Kardinalitet

Primær part Betegner den vigtigste part på sagen. En person kan fx være Primær-part for en sag, hvor parten er ansøger om eller modtager af en ydelse. Det vil typisk være en Primærpart, som afgørelser mv. stiles til.

Person Virksomhed

0..1

Sekundær part Betegner øvrige parter på sagen. Person Virksomhed

0..n

Tabel 15 Beskrivelse af relationer fra Sagspart

27

Sagshjemmel

>

Beskrivelsen af sagen kan beriges med information om den hjem-

mel, den behandles efter. En hjemmel kan være givet i en eller fle-

re retskilder. Alle danske retskilder er beskrevet og udstillet via

https://www.retsinformation.dk og kan identificeres ved hjælp af

den fælleseuropæiske identifikator for lovgivning “European Legal

Identifier” (Se [ELI]).

Attributter Sagshjemmel kan beskrives yderligere ved hjælp af attributten Pa-

ragrafHenvisning, der er defineret i tabellen nedenfor: Betegnelse Beskrivelse Datatype Regel for

udfyldelse

ParagrafHenvisning Præcisering af det konkrete stykke i en retskil-de, hvor hjemlen er givet. Kan anvendes til at supplere relationen til en retskilde med angivelse af det præcise stykke i retskilden, som hjemlen er givet i, fx Lov om Social Service, § 42. Den pågældende retskilde er beskrevet med relationen Hjemmel til Retskilde og beskrivelsen her kan suppleres med: [Kapitel] [Paragraf] [Stk.] [Pkt.] [Litra] Kapitelhenvisning anvendes, hvis der henvises til et helt kapitel, ellers henvises til den/de specifikke paragraffer. Paragrafhenvisning skri-ves med §. Henvises der til flere paragraffer skrives §§ (fx §§ 2 – 4).

Tekst Ikke obliga-torisk

Tabel 16 Attributter for Hjemmel

Relationer Relationer fra Sagshjemmel er beskrevet i tabellen nedenfor:

Betegnelse Beskrivelse Objekttype Kardinali-

tet

Sagshjemmel Henvisning til retskilde som sagens hjemmel er givet i.

Relation til Retskilde skal ske ved angivelse af retskil-dens HTTP URI baseret på ELI (se [ELI]).

Et eksempel på ELI:

Retskilde: Bekendtgørelse af Lov om Social Service, LBK nr. 988, 2017

ELI: /eli/lta/2017/988

Retskilde 0..n

28

Betegnelse Beskrivelse Objekttype Kardinali-tet

“/eli” angiver, at det er en ELI, “/lta” angiver at rets-kilden er publiceret i Lovtidende A, “/2017” er publice-ringsår 2017 og “988” er løbenummeret 988 for den pågældende retskilde. Den konkrete HTTP URI konstrueres ved kobling med domænet for danske retskilder retsinformation.dk og bliver dermed:

https://www.retsinformation.dk/eli/lta/2017/988

OffentlighedUnd-tagetHjemmel

Henvisning til retskilde, der anvendes som grundlag for beslutning om undtagelse fra offentligheden. Relation til Retskilde skal ske ved angivelse af retskil-dens HTTP URI baseret på ELI (se [ELI]).

Et eksempel på ELI:

Retskilde: Bekendtgørelse af Lov om Social Service, LBK nr. 988, 2017

ELI: /eli/lta/2017/988

“/eli” angiver, at det er en ELI, “/lta” angiver at rets-kilden er publiceret i Lovtidende A, “/2017” er publice-ringsår 2017 og “988” er løbenummeret 988 for den pågældende retskilde.

Den konkrete HTTP URI konstrueres ved kobling med domænet for danske retskilder retsinformation.dk og bliver dermed:

https://www.retsinformation.dk/eli/lta/2017/988

Retskilde 0..n

Tabel 17 Relationer fra sagshjemmel

29

Journalpost

>

JournalPost anvendes til at berige tilknytninger mellem sagen og

dokumenter med yderligere information. På denne måde kan do-

kumenter indeholdes i flere sager og hver gang på nye betingelser.

Eksempelvis kan et dokument vedlægges én sag, men tilakteres en

anden sag. Eller et dokument kan vedlægges én dagsordenssag

med én dokumenttitel og en byggesag med en anden dokumentti-

tel.

JournalNotat er en løbende log over de sagsbehandlingsskridt, der

foretages i en sag.

Attributter Relationen Journalpost har følgende attributListe

Betegnelse Beskrivelse Datatype Regel for udfyldelse

JournalpostTitel Angiver en titel på journalpo-sten (fx ved behov for alternativ titel på dokumentet i forbindelse med den konkrete sag).

Tekst Ikke obligatorisk. Hvis attributten ikke er udfyldt gælder titlen på dokumentet.

JournalpostTid Tidsstempel for journalpostens tilknytning til sagen. Bruges til at kunne danne en kronologisk ordnet rækkefølge på sagens journalposter.

DateTime Obligatorisk

OffentlighedUndta-getAlternativTitel

Alternativ titel for dokumentet. Denne titel angives kun, hvis sagen er undtaget fra of-fentligheden. I denne attribut skrives den dokumenttitel, som offentligheden ikke må se, hvorimod den titel, som offentligheden godt må se skrives i attributten ’Dokument-titel’.

Tekst Hvis relationen ’Offentlig-hedUndtagetHjemmel’ er udfyldt, er denne attribut obligatorisk – ellers må den ikke udfyldes.

Tabel 18 Attributter for Journalpost

Relationer En Journalpost kan have én af nedenstående to relationer til et do-

kument eller en relation til et JournalNotat. En Journalpost inde-

holder dermed et dokument eller et journalnotat. Da sager inde-

holder flere journalposter, indeholder sager igennem journalposter

også flere dokumenter og/eller journalnotater.

Betegnelse Beskrivelse Objekttype Kardinalitet

30

Vedlagt Tilknytning til sagen med mulighed for at fjerne tilknytningen. Relation som anvendes ved tilknytning af doku-

menter, hvor der skal være mulighed for at fjer-ne tilknytningen til sagen. Det kan fx være ska-beloner eller tjeklister, som anvendes i forbindel-se med sagsbehandlingen.

Dokument 0..1

Tilakteret Tilknytning til sagen uden mulighed for at fjerne tilknytning til sagen. Dokumenter som tilknyttes sagen, og ikke skal have mulighed for at fjerne tilknytning igen, tilknyttes med relationen Tilakteret.

Dokument 0..1

Tilknyttet-JournalNotat

JournalNotat tilknyttet sagen. JournalNotat udgør, sammen med sagens øvrige tilakterede dokumenter i Journalpost, sagens journal.

JournalNotat 0..1

Tabel 19 Beskrivelse af relationer fra journalpost

31

JournalNotat

>

JournalNotat anvendes til den løbende log over de sagsbehand-

lingsskridt, der foretages i en sag, og som ikke fremgår af sagens

øvrige dokumenter eller oplysninger.

Attributter Hjælpeobjektet JournalNotat har følgende attributter:

Betegnelse Beskrivelse Datatype Regel for udfyldelse

JournalNotatTitel Angiver en titel på journalnota-tet.

Tekst Ikke obligatorisk

JournalNotatTekst Angiver det tekstmæssige ind-hold i journalnotatet.

Tekst Obligatorisk hvis JournalNo-tatTitel er udfyldt

Tabel 20 Attributter for Journalpost

32

Referencer i sagsmodellen Nedenfor er angivet, hvilke referencer, der er anvendt i Sagsmo-

dellen:

Reference Titel Link til reference

[SAGANV] ”Anvendelse af Sagsobjektet i Sags- og Dokumentindekset”, KOMBIT 20.12.2016

https://share-komm.kombit.dk/p089/Referencedokumen-

ter/STS%20Anvisninger/Anvendelse%20af%20Sagsobjektet%20i%20Sags-%20og%20Dokumentindekset%20v1.2.2.zip (senest tilgået 15.01.2018)

[ORG] Specifikation af model for Organisation (Organisationsmodellen)

[indsættes når model er klar]

[DOK] Specifikation af model for Dokument (Dokumentmodellen)

[indsættes når model er klar]

[GODPRAKSIS] ”God praksis for informationsmodelle-ring, OIO-datastandardisering i sekto-rerne”, It- og Telestyrelsen 2007

https://www.digst.dk/~/media/Files/Arkitektur-og-data/Datastandardisering/OIO-standardise-ring/God_praksis_for_informationsmodellering_-_OIO-datastandardise-ring_i_sektorerne.pdf. (senest tilgået 16.12.2017)

[GRUNDDATA] Modelregel 6.1 ”ALLE MODELENTITETER SKAL MODELLERES MED PERSISTENT, UNIK IDENTIFIKATION”, Grunddatabe-styrelsen 3.02.2014

http://arkitekturguiden.digitaliser.dk/node/828 (senest tilgået 17.12.2017)

[KLAS] Specifikation af model for Klassifikation (Klassifikationsmodellen)

[indsættes når model er klar]

[HTTPURI] ”Udkast til Retningslinjer for stabile http URIer”, Styregruppen for Data og Arki-tektur

https://arkitektur.digst.dk/node/588 (senest tilgået 18.01.2018)

[ELI] “Easier access to European legislation with ELI”

https://www.retsinformation.dk/eli (senest tilgået 16.12.2017)

[OLDSAG] “Specifikation af serviceinterface for Sag, version 1.2”, Styregruppen for OIO Sag og Dokument, 2013

https://www.digitaliser.dk/resource/1567587 (senest tilgået 15.01.2018)

[RFC4122] "A Universally Unique IDentifier (UUID) URN Namespace"

https://tools.ietf.org/html/rfc4122 (senest tilgået 17.12.2017)

[XSD] “W3C XML Schema Definition Language (XSD) 1.1 Part 2: Datatypes”

https://www.w3.org/TR/xmlschema11-2/ (senest tilgået 16.12.2017)

Tabel 21 Referencer i Sagsmodellen

33

Bilag 2: Retteblad til version 2.0 Ændringer i "Sagsmodellen" i forhold til "Specifikation af serviceinterface for Sag, version 1.2"

Afsnit i Sag 1.2 Nye/ændrede afsnit i Sagsmodellen

Ændring Beskrivelse af ændringer

Forord Udgået Afsnittet er erstattet af nyt afsnit om for-mål og indledning, som afspejler ændrin-gen fra specifikation af serviceinterface til specifikation af en informationsmodel

Formål med for-retningsservice for Sag

Udgået Afsnittet er erstattet af nyt afsnit om for-mål

Formål med Ser-viceinterface Sag

Udgået Afsnittet er erstattet af nyt afsnit om for-mål

Indledning Nyt Afsnittet afspejler ændringen fra specifika-tion af serviceinterface til specifikation af en informationsmodel

Formål med Sagsmodellen Nyt Afsnittet afspejler ændringen fra specifika-tion af serviceinterface til specifikation af en informationsmodel

Ændringer siden version 1.2 Nyt Afsnittet beskriver de overordnede æn-dringer

Egenskaber for Sagsmodel-len

Nyt Afsnittet beskriver de modelmæssige egenskaber ved Sagsmodellen.

Diagrammer Nyt Afsnittet beskriver, hvordan diagrammer er anvendt i beskrivelsen af Sagsmodellen

Forretningsobjekter Nyt Afsnittet beskriver, hvordan forretningsob-jekter er beskrevet i modellen.

Universelt unik, persistent identifikation af forretnings-objekter

Nyt Afsnittet anviser retningslinjerne for unik identifikation af forretningsobjekterne i modellen.

Attributter Nyt Afsnittet beskriver, hvordan attributter er beskrevet i modellen

Datatyper Nyt Afsnittet præciserer, hvilke datatyper der er anvendt i modellen

Mulighed for tilpasning af udfaldsrum

Nyt Afsnittet præciserer, hvordan udfaldsrum i modellen kan tilpasses

Relationer Nyt Afsnittet beskriver, hvordan relationer er beskrevet i modellen

Begreber Udgået Udgået som selvstændigt afsnit. De enkel-te begreber er alle defineret som en del af modellen.

Beskrivelse af opbygning og struktur

Udgået Erstattet af nyt afsnit om diagram for Sagsmodellen.

Versionering Udgået afsnittet er udgået - det henviste til at sag styres bitemporalt. I stedet er indsat for-retningsnære attributter med tidsangivel-se

Sagsmodellen Nyt Nyt afsnit som afspejler ændringen fra specifikation af serviceinterface til specifi-kation af en informationsmodel.

Sagsbegrebet Nyt Afsnittet beskriver forståelsen af begrebet Sag i Sagsmodellen.

34

Diagram for Sagsmodellen Nyt Afsnittet illustrerer og beskriver et dia-gram for Sagsmodellen. I forhold til dia-grammet, som er vist i figur 1 på side 12 i version 1.2, er det nye diagram mere

detaljeret og viser modellens relationer og kardinalitet.

Forretningsobjekter i Sags-modellen

Nyt Afsnittet forklarer, hvordan forskellige objekttyper er repræsenteret i modellen.

Centrale forretningsobjekter Nyt Afsnittet beskriver, hvordan centrale for-retningsobjekter indgår i Sagsmodellen.

Eksternt definerede forret-ningsobjekter

Nyt Afsnittet beskriver, hvordan eksternt defi-nerede forretningsobjekter indgår i Sags-modellen.

Hjælpeobjekter Nyt Afsnittet beskriver, hvordan hjælpeobjek-ter indgår i Sagsmodellen.

Sag Nyt Afsnittet beskriver Sagsobjektet

Attributter Revideret Definitioner og beskrivelser for de enkelte attributter er revideret. I tabellen er titlen på kolonnen "værdisæt" ændret til "Datatype. De anvendte dataty-per referer til beskrivelsen af disse i af-snittet om anvendte datatyper. I tabellen er titlen på kolonnen "obligato-risk" ændret til "Regel for udfyldelse", som giver mulighed for en mere detaljeret angivelse af reglerne for attributtens ud-fyldelse end den hiditige ja/nej for obliga-torisk. I forhold til attributlisten i tabel 3, side 13 i version 1.2 er der følgende ændringer: - BrugervendtNøgle: udgået - sagsnum-mer anvendes som brugervendt nøgle. - Sagsnummer: Beskrivelse ændret. - Titel: Beskrivelse ændret. - Beskrivelse: Beskrivelse ændret. - Hjemmel: Udgået - ændret til relation til Sagshjemmel. - OffentlighedUndtaget: Udgået. - AlternativTitel: ændret til "Offentlig-hedUndta-getAlternativTitel". - Hjemmel: udgået. - Principiel: ændret til "Principielindikator", beskrivelse ændret. - Kassationskode: ændret til "kassations-indikator", beskrivelse ændret. - Afleveret: Udgået. Følgende attributter er tilføjet Sagsmodel-len: - ID: var i version 1.1 del af de generelle egenskaber.

- SagsTilstand: var i version 1.2 beskrevet i objektet Tilstand som følge af de gene-relle egenskaber. - TilstandsDato: Følger SagsTilstand. - OprettetTidspunkt: angivelse af tids-punkt for sagens oprettelse.

35

Relationer Metoden fra version 1.2 i forhold til relati-oner med objekttype og relationsrolle er i Sagsmodellen fravalgt som fremgangsmå-de, da den er for implementeringsnær. I

stedet er kun medtaget de konkrete rela-tioner.De konkrete ændringer i relationer i Sagsmodellen er beskrevet i de afsnit, hvor de af hensyn til overskuelighed er grupperet efter, hvilken ekstern model relationen peger på.

Relationer til Sag Nyt I forhold til tabel 10, side 22 i afsnit om Sagsrelation i version 1.2 er der følgende ændringer i Sagsmodellen: - Oversag: Beskrivelse ændret. - Andresager: Ændret til entalsformen "AndenSag", beskrivelse ændret. - Præcedens: Beskrivelse ændret.

Relationer til Klassifikation Nyt I forhold til tabel 7, side 18 i afsnit om Sagsklasse i version 1.2 er der følgende ændringer i Sagsmodellen: Primærklasse: ændret til "Emneklasse", beskrivelse ændret Opgaveklasse: udgået Handlingsklasse: Ingen ændring Kontoklasse: Ingen ændring Sikkerhedsklasse: beskrivelse ændret Følsomhedsklasse: beskrivelse ændret Indsatsklasse: udgået Ydelsesklasse: udgået

Relationer til Organisation Nyt I forhold til tabel 8, side 20 i afsnit om Sagsaktør i version 1.2 er der følgende ændringer i Sagsmodellen: - Ejer: Indsnævret til, at relationen kun kan pege på Organisation. - Ansvarlig: Indsnævret til, at relationen kun kan pege på Organisation eller Or-gEnhed. - PrimærBehandler: Beskrivelse ændret, indsnævret til at relationen kun kan pege på OrgPerson eller OrgEnhed. - AndreBehandlere: Beskrivelse ændret, indsnævret til at relationen kun kan pege på OrgPerson eller OrgEnhed. - UdlåntTil: Udgået Følgende relationer til Organisation er tilføjet i Sagsmodellen: - OprettetAf - ÆndretAf

Sagsarkiv Udgået udgået da specifikationen for arkivstruktur er udgået.

36

Sagsklasse Udgået udgået som abstrakt klasse - i stedet er de konkrete relation til Klasse i Klassifika-tionsmodellen diagrammeret og uddybet i afsnittet om "relationer til Klasse".

Sagsaktør Udgået udgået som abstrakt klasse - i stedet er de konkrete relation til de tilladte objekter i Organisationsmodellen diagrammeret og uddybet i afsnittet om "Relationer til Or-ganisation".

sagspart Revideret indskærpet at parter er personer eller virksomheder - organisationer som part er i rolle som virksomhed - rollekatalog introduceret som uddybende beskrivelse af relatinoen sekundær part

Attributter Nyt Tilføjet attributten "Partsrolle"

Relationer til Part Nyt I forhold til relationer til Sagspart, tabel 9, side 21 i version 1.2 er der følgende æn-dringer i Sagsmodellen: - Primærpart: beskrivelse ændret. Ind-snævret at relationen kun kan pege på Person eller Virksomhed. - Sekundærpart: beskrivelse ændret. Indsnævret at relationen kun kan pege på Person eller Virksomhed. - Ydelsesmodtager: Udgået.

Sagshjemmel Nyt Afsnit som beskriver sagens relation til hjemmel i form af en eller flere retskilder.

Attributter Nyt Attributten "ParagrafHenvisning" tilføjet.

Relationer Nyt Relationen "Sagshjemmel" tilføjet.

sagsrelation Udgået sagsrelation er udgået som abstrakt klas-se - i stedet er beskrevet de tilladte relati-oner til andre sager i afsnittet om "Relati-oner til aSag".

Sagsgenstand Udgået Sagsgenstand kan ikke defineres for den generelle beskrivelse af Sagsobjektet, da det potentielt dækker nærmest alle entite-ter en Sag kan omhandle. Derfor skal sagsgenstanden modelleres i specialise-ringen af sagen. Fx for en Ejendomssag specialiseres sag og tilføjes relation til Ejendom.

Journalpost Revideret Revideret

37

Attributter Nyt I forhold til attributlisten i tabel 12, side 24 i version 1.2 er der følgende ændrin-ger:

- Dokumenttitel: Ændret til JournalpostTi-tel, beskrivelse ændret. - Offentlighed Undtaget: Udgået - hvis "OffentlighedUndtagetAlternativTitel" er udfyldt betrages den som værende undta-get offentligheden. - AlternativTitel: Ændret til "Offentlighed-UndtagetAlternativTitel" - Hjemmel: udgået Tilføjet attribut: - JournalpostTid: Tidsstempel for journal-postens tilknytning til sagen

Relationer Nyt Relationen "TilknyttetJournalNotat" tilføjet - peger på hjælpeobjektet JournalNotat

JournalNotat Nyt Nyt hjælpeobjekt til beskrivelse af jour-nalnotat

Attributter Nyt JournalNotat har følgende attributter: - JournalNotatTitel - JournalNotatTekst

Operationer Udgået

Referencer Nyt Nyt afsnit med referencer. Anvendes fx hvor der i modellerne er inddraget model-elementer fra andre modeller, fx retskilde hvor der henvises til retsinfo's ELI-identifikator - men også referencer mel-lem specifikationerne

Bilag 1 eksempler Udgået

Bilag 2 retteblad Udgået Erstattet af nyt retteblad.

Bilag 1 Retteblad for Sagsmodellen Nyt Retteblad for den aktuelle version af Sagsmodellen.