tshig gsum complete april10

7/31/2019 Tshig Gsum Complete April10

1/20

#:


2/20

2o=-2-2a%-KA


3/20

3-,R$-+-3-


4/20

$&A$-,R$-+-$&A$-PR=;Den unikke tilstand udfries direkte i en unik tilstand

3-2-$*A?-.R


5/20


6/20

5B$-$?3-$/.-2hJ$-0:A-3/-%$-28$?-0-.$J,

Instruktionen angende

De tre udsagn,som rammer det vitale punkt,er heri indeholdt

!, ,]-3-=-K$-:5=-=R, ,Hyldest til guruen

v-2-[R%-(J/-


7/20

|R3-0-3HJ/-2lJ:A-:R.-9J


8/20

@.-.J-2-=-9%-,=-=J,En blankhed, som er fuldstndig ben

9%-3-,=-L%-2eR.-.-3J., ,En total benhed, som er ubeskrivelig

(R?-{:A-A$ ,Genkend den som dharmakaya rvgenhed!

%R-


9/20

,/-.%-,/-353?-.LJ-2-3J., ,Ingen opdeling mellem praksis og pauser

.LJ


10/20

.0J


11/20

.?-$?3-o=-2:A-8=-2#


12/20

Hyldest til den magelse medflelses herre, krlige rodguru!

er skal forklares lidt af metoden til at ve sig i de tre nglepunkter som er anskuelsen,trningen og anvendelsen.

Frst, eftersom vor guru i sin egen essens fuldt ud legemliggr de Tre Juveler, s vil vi blot ved at hylde ham give vor hyldest til at alle tilflugtens kilder.

Derfor: Hyldest til guruen.

Og videre, hvad angr den egentlige betydning, som her vil blive forklaret:

Hvis vi praktiserer med forstelsen af, at vor rod-guru og alle guruer, som tilhrer

overfrselslinierne til de transmissioner, som vi har modtaget, faktisk er uadskillelige fra vort egetsind, s er alle tre - anskuelse, trning og anvendelse - forenet og indbefattet heri.

Derfor forklares det, at anskuelse, trning og anvendelse svarer njagtig til den virkeligebetydning af navnene p rod- og linie-guruerne.

For det frste, anskuelsen er viden om, at det grnselse antal tilsynekomster i samsara og nirvanaer helt fuldkomne indenfor sugatagarbhas endelse store vidde (Longchen Rabjam), som erdhamadhatu selv. fri af alle begreber. Derfor: Anskuelsen er Longchen Rabjam, (Endels storVidde).

Dernst, hvad angr denne begrebsfri anskuelses karakter af Viden (Khyen) s bestemmes den

gennem visdom fra indsigts-trning (vipashyana); Det er essensen af tomhed - og det vil (ogs)sige: Medflelse og stor krlighed (tse) findes i balancen, som kommer af evnen til roligkoncentration (shamata). Essensen af tomhed og medflelse forenet er trningen, derforTrningen er Khyentse dzer (Lysstrler af Viden og Krlighed).

I en tilstand, hvor vi har denne anskuelse og denne trning, praktiserer vi helhjertet til gavn forandre de Seks Fuldkommenheder (paramitaer) i overensstemmelse med bodhisattvaernes, DeSejrriges Snners (Gyalwa Nyugu)s adfrd. Derfor: Adfrden er Gyalwa Nyugu (De SejrrigesSnner).

Et menneske, der praktiserer helhjertet og har anskuelse, trning og adfrd som dette, beskrivessom en, der har god karma. Derfor hedder det: For den, som praktiserer p denne mde,

Og videre: Hvis vi efter at have trukket os tilbage i en afsondret eneboerhytte har opgivetdenne verdens greml og er i stand til at praktisere med kun t for je, vil vi i dette liv bliveudfriet (forlst) i det oprindeligt rene grundlag. Derfor hedder det: er der ingen tvivl omOplysning i dette liv

Men selv hvis vi ikke kan opn dette, vil vi blot vi vender vort sind mod denne anskuelse,trning og anvendelse, gre dette livs vanskeligheder til vejen. Livets begivenheder vil ikke

skabe hb og frygt; og derefter vil vi gfra den ene lykkelige eksistens til den nste, s derfor :Men selv, hvis ikke, er der stadig lykke - Alalala!

.

H


13/20

(DET FRSTE VITALE PUNKT)

Nu vil vi forklare, skridt for skridt, den anskuelse, den trning og den anvendelse, der besiddersdanne fordele. Frst vil vi udfrligt forklare mden at udve anskuelsen p. Derfor hedder det iteksten: Anskuelsen, som er Longchen Rabjam, er som flger:

Ydermere ved hjlp af den hemmelige, mundtlige belring om disse tre udsagn, der rammer detvsentlige punkt i praksissen, overskrer vi selve forvirringens livskraft. Derfor hedder det iteksten:

At ramme de vsentlige punkter med tre udsagn

For det frste er der metoden til at udpege den anskuelse, som ikke er blevet udpeget tidligere. Ialmindelighed, iflge de filosofiske metoder etableres anskuelsen gennem skriftlig autoritet oglogisk tnkning. Mens vi i overensstemmelse med den sdvanlige tilgang i den Hemmelige

Mantras system efter at vre etableret i oprindelig vgenhed gennem rvgenheds eksemplerunder den 3. indvielse - direkte fr udpeget den oprindelige vgenhed i den 4. indvielse. Men her i overensstemmelse med metoden i De Hellige Mestres Praksis-linie udpeges sindetsforsvindingspunkt direkte.

Ydermere, nr forvirrede og oprrte blger af fejlagtige tanker opstr, vil grove, diskursive tanker,som efterstrber genstande, tilslre sindets sande ansigt. Derfor vil vi, selv om vi har fet denudpeget, ikke genkende (sindets natur). Derfor m vi frst lade sindets grove diskursive tanker

blive gennemlyst ved at lade det falde til ro; derfor: Frst lad sindet hvile lst!

Ikke desto mindre , vort sind er nr vi simpelthen giver det lov til at vre, som det er, uden at

ndre p det i sig selv Det Klare Lys rvgenhed. Eftersom vor naturlige tilstand ikke kanforsts ved forestillingernes vej, s hedder det for at pege p vor egen spontant opstede,oprindelige vgenhed, som hverken er forestillet eller sammensat i teksten: Uden at projicere,uden at koncentrere - uden tanker.

Selv om vort sind kan opn vedvaren i en naturlig, selv-beroende tilstand, vil det nr vi erbegyndere stadig ikke, som en del af denne rolige tilstand, vre muligt for os at overskridetilknytning til erfaringer ssom fryd, klarhed og ikke-tanke. Derfor hedder det i teksten: Mens duafslappet i ligevgt forbliver i denne tilstand.

For at udfri os fra hulheden i tilknytningen til erfaringer , for at afslre den ubesmykkede naturligetilstand af ngen iboende, uhindret vgenhed, hedder det i teksten: Udbryd pludselig et

sindssplintrende PHAT!Dette afbryder tankernes flugt og eftersom det er afgrende vigtigt at afbryde den trning, som erskabt ved intellektuel aktivitet , er det ndvendigt at udstde lyden PHAT, vredt, kort og skarpt,derfor hedder det: Vredt, kort og skarpt - Emaho!

Og i det jeblik, hvor vi er udfriet for alle forestillinger om, at dette er en tanke eller dette ersindet, da bliver vi virkeligt og konkret udfriet. Derfor hedder det i teksten: Intet overhovedet -totalt blank. (Totalt blank er en oversttelse afhadeva , et srligt tibetansk udtryk for en forundret,tanketom, afkoblet bevidsthed, som efter et chok).


14/20

I denne dharmakayas tilstand, udfriet for alle forestillinger som disse, forbliver den fuldstndigtbne ngne rvgenhed netop som den er, en vgenhed, som overskrider sindet. Derfor En

blankhed, som er fuldstndig ben.

Hvad mere er, den er fuldstndig ben p den mde, at den overskrider alle begrnsninger ssomopsten og ophr, eksistens og ikke-eksistens, og s videre. Denne selv-eksisterende tilstand, somoverskrider alle tankens genstande og alle sindets og talens anstrengelser, reprsenterer detvsentlige punkt, som er den ubeskrivelige, oprindelige vgenhed. Derfor hedder det i teksten:En total benhed, som er ubeskrivelig.

Den virkelige mening af dette vsentlige punkt er, at grundlagets iboende rvgenhed erdharmakaya selv. Og eftersom oprindelig renhed, fri af alle begrebsmssige tilfjelser, er densande anskuelse iflge yoga-vejen, s vil vi indtil vi har erkendt dette sknt vi trner ogpraktiserer, ikke n ud over en anskuelse og en trning, baseret p vore egne intellektuelleaktiviteter. Vi vil derfor vre s langt fra Den Naturlige Store Fuldkommenhed (dzogchen) som

jorden er fra himlen. Og vi vil mangle det vsentlige punkt som er Det Klare Lys vedvaren i ikke-trning. Sledes er det afgrende vigtigt frst at anerkende dette, derfor hedder det i teksten:Genkend den som dharmakaya rvgenhed!

Den sande betydning af dette er det frste af tre udsagn som rammer det vsentlige punkt. Hvisder ikke var nogen udpegning ved hjlp af anskuelsen, ville der ikke vre nogen fortsttelse itilstanden ved hjlp af trning. Derfor er det meget vigtigt at f udpeget anskuelsen fra den frste

begyndelse. Ydermere, nr frst denne oprindelige vgenhed er blevet udpeget somselveksisterende i os selv, vil den ikke lngere eksistere for os som noget, der skal sgesandetsteds. Siden det ikke handler om at skabe noget i vort sind, som ikke eksisterede der iforvejen, hedder det i teksten: Direkte udpegning af ens egen natur; det er frste vsentlige

punkt

(DET ANDET VITALE PUNKT)

Nu skal vi udfrligt forklare mden trningen udfres p. Hvis vi finder os selv i en tilstand aftrning, der er som en flods vedvarende flyden, og til alle tider og ved alle lejligheder fortstteruden at prve at skabe eller stoppe noget, eller prve at udvikle eller bringe tanker til ro, s erdette dharmakayas sande natur. Nr tankerne spredes, fortst i vgenhedens iboende skaberkraft.

Derfor: Efter dette, hvad enten (tanker) spredes eller er stille, er det passendeYdermere, fra skaberkraften af tankerne i sindet opstr lidenskaber ssom vrede og begr, somreprsenterer Sandheden om Opsten, s vel som flelser som lykke og sorg, reprsenterendeSandheden om Lidelse. Men hvis vi er opmrksomme p, at den iboende natur af alle dissediskursive tanker er dharmata selv, vil de blive omformet til dharmakayas tilstand. Derfor hedderdet i teksten: Hvad enten du er vred eller begrlig, lykkelig eller trist,

Videre, i almindelighed: Selv om anskuelsen er blevet udpeget, vil vi, hvis ikke vi er i stand til atfortstte i denne tilstand ved hjlp af trning, igen henfalde til den ordinre mangfoldighed affejlagtige illusioner, og vi vil igen blive lnket til samsara ved diskursive tankers opsten i vor

bevidstheds strm. Sledes vil dharma og vor egen sinds-strm skilles ad, og vi vil ikke vre

forskellige fra andre mennesker. Derfor er det ndvendigt ikke at blive adskilt fra denne


15/20

fuldstndigt selv-beroende tilstand af ikke-trning. Derfor hedder det i teksten: Til alle tider ogved alle lejligheder

Derfor, hvad end tanker og lidenskaber spredes eller forbliver i ro, er situationen ikke, at vi prverat undertvinge hver enkelt tanke med en srlig modgift. Snarere er det sdan, at nr som helsttanker eller lidenskaber opstr, er den unikke og tilstrkkelige modgift, som vil udfri hver af dem,anerkendelsen af den enkle anskuelse, som vi tidligere fik udpeget. Derfor hedder det i teksten .Anerkend den genkendte dharmakaya

Uanset hvilke tanker og flelser, der opstr, er de ikke noget andet end dharmakaya rvgenhed.Snarere, naturen af disse tanker er den virkelige dharmakayas grund-Klare-Lys. Nr duerkender dette, kaldes det moder-Klare-Lyss tilstedevren som grund. Erkendelsen af dinessens, anskuelsen det selv-rvgne Klare Lys tidligere udpeget af mesteren, kaldes praksis-vejens Klare Lys. Derfor kaldes det at hvile i den natur, hvor de to Klare Lys , grundlagets ogvejens, er uadskillelige, mdet mellem moder- og barn-Klare Lys. S derfor, og lad barne-lyset

forenes med den allerede kendte moder.Nr du forbliver tilstedevrende i denne anskuelse, Det Klare Lys ved genkendelsen af din egennatur og hvilen i dets vedvaren, er nglepunktet fuldstndigt at undlade at undertrykke ellerdyrke, acceptere eller afvise tankers og flelsers udtryk.

S: Hvil i tilstanden af rvgenhed hinsides udtryk!

Som en begynder vil du nr du opretholder denne vedvaren i lang tid opleve, at erfaringer affryd, klarhed og ikke-tanke vil tilslre den iboende egen-natur. Vgenhed vil fremst indefra, nrdu er udfriet for erfaringernes tildkning og har afkldt rvgenheden til dens ngne tilstand.Det bliver sagt: En yogi forbedrer sin trning ved at delgge. En bjergstrm forbedres ved at

falde. S derfor: delg igen og igen stilhed, fryd, klarhed og tnkning!Du kan sprge, hvordan skal det delgges? Nr erfaringerne af stilhed, fryd og klarhedindtrffer, eller nr du fler noget som glde eller behag, skal du fuldstndig splittetilknytningen til disse erfaringer med den frygtelige lyd PHAT, som en tordenkiles nedslag.PHAT er kombinationen af stavelsen PHA, som er samlingen af midler og bogstavet T, der erskrende viden. S Lad stavelsen af viden og midler pludselig sl ned!

Ved til alle tider og i alle situationer at opretholde den uudtrykkelige rvgenheds benhed, derikke er adskilt fra erfaringens nglepunkt, vil der ikke vre nogen forskel mellem at praktiseretrning og efter-trning. S: Ingen forskel mellem trning og efter-trning.

Af denne grund er den essentielle praksis under sessionen og praksissen p tidspunktet for dinaktive handlen ikke adskilte. S Ingen opdeling mellem praksis og pauser.

Ligesom der i den store ikke-trningens trning, den selv-eksisterende og altgennemtrngendervgenhed, yogaen, der er som den vedvarende strm af en flod, ikke er det ringeste element,som skal dyrkes, s er der end ikke et jebliks adspredthed. Som det siges: Trn aldrig og skillesaldrig, forbliv uadskillelig fra ikke-trningens natur. Det er meningen: S: Hvil uden ophr iden udelte tilstand!.

Hvis du er en egnet modtager af den srlige vej til den naturlige Store Fuldkommenhed, ibogstavelig forstand, og tilhrer den type, der jeblikkelig nr udfrielse blot ved at hre, s bliverbegreberne og sindet til den store, udfriede grund; hvad end der viser sig, er af dharmakayas natur

og der er hverken noget at trne i eller nogen trning at udfre. Andre individer, som er mindre


16/20

begunstigede og er af den gradvise type, som er styret af forvirret tnkning, m praktisere indtilde opnr stabilitet. S: Alligevel, s lnge du ikke har net stabilitet.

Hvad angr denne praksis, s vil erfaringerne indfinde sig, nr forudstningerne for trningen erfuldfrte. Lige meget hvor lnge du praktiserer midt mellem greml og adspredelser, vil du ikkeopn nogen erfaring. S: ... er det ndvendigt at ve sig i at opgive adspredelser.

Ydermere, nr man praktiserer er der ikke nogen forskel p trning og efter-trning. Alligevel, vildu vre ude af stand til at blande erfaret visdom med efter-trning, hvis du ikke frst har opnetstabilitet i trningen. Du kan anstrenge dig med den daglige praksis samtidig med dineaktiviteter, men sidesporet den basale skriden ud i adspredelse vil vise sig. S: Del din trningi sessioner.

Nr du opdeler din praksis i sessioner, vil det selv om du har tiltro til, at du kan opretholdeessensen gennem trningstilstanden ikke vre noget tilstrkkeligt middel, stillet overforvanskeligheder, hvis du ikke ved, hvordan du skal blande den med dine aktiviteter under efter-

trning og konstant opretholde den. Hvis du bliver henfrt af tilflde af begrebsmssigtnkning, vil du fortabe dig i det almindelige. Derfor er det essentielt vedvarende at opretholdeefter-trningens rvgenhed, S: Til alle tider og i alle situationer.

P dette tidspunkt behver du ikke sge efter noget andet at trne i. Uden at forladetrningstilstandens dharmakaya-anskuelse, skal du vedvarende opretholde den med enubekymret ubundethed overfor handlinger og tanker. S: Oprethold den enkle vedvaren i allesituationer.

For at opretholde denne type praksis enheden af shamatha og vipashyana, den iboende yoga afenkelhed, den usammensatte sammensmeltning, dharmkayas naturlige udtryk essensen af alle

paksisser i tantra

er i hemmeligMantraVajrayana. Det er den sande visdom fra den fjerdeindvielse, den srlige kvalitet ved den nskeopfyldende Praksis Linie og den uforligneligeerkendelse hos alle mesterlige linie-guruer fra Indien og Tibet i de nye og de gamle skoler. Safklar dit sind beslutsomt.

Hvis ikke du stopper din munds savlen efter andre instruktioner, vil du falde i de sindsskabtefremstillingers flde. Njagtig som hvis du sger efter elefantens fodaftryk i skoven, mens du harelefanten derhjemme , vil du ikke have nogen mulighed for udfrielse. Af denne grund er detndvendigt at beslutte dig om din praksis.

Derfor: Beslut, at der ikke er noget andet end dette.

At opretholde vedvaren efter at have afklaret, at den selveksisterende og ngne dharmakaya-vgenhed er den rvgne tilstand, som aldrig har kendt forvirring, er det andet vsentlige punkt.Det er essentielt. S At beslutte sig for een ting det er det andet vitale punkt.

(DET TREDJE VITALE PUNKT)

Nu, hvis du mangler tiltro til metoden til udfrielse, vil du ikke komme ud over den rene trning ihvilen, sindslig ro, som er de vre rigers blindgyde. Dette vil ikke sl til som modgift mod begrog vrede. Det vil ikke overskre strmmen af karmiske dannelser og du vil ikke vinde den afgjorte

tiltro. Det er af den yderste vigtighed.


17/20

Yderligere, lige meget hvad der sker, hvad enten du fler inderlig lidenskab mod en tiltrkkendegenstand eller strk vrede mod en frastdende genstand, eller om du bliver opstemt ved at vindesdanne ting som gunstige betingelser og fornjelser eller fler dig forpint ved ugunstige

betingelser og sygdom, s er det rvgenhedens udtryk, der viser sig i dette jeblik. Det er

essentielt at erkende den vgenhed, som er grundlaget for udfrielse. S P dette tidspunkt, dinvelvilje og modvilje, glder og sorger.

Ydermere, hvis du mangler praksissens kernepunkt, som er udfriet ved opsten, s vil, hvad endder opstr, dine sindslige tilstandes understrmme af tanker, samle samsarisk karma. Derfor er detvitalt at bevare de grove og fine tanker, der opstr, som sporfrit udfriet i deres opsten. S derfor:Alle dine forbipasserende tanker uden undtagelse.

Nr dette er sdan, uden at lade dine tanker blive en understrm af formrket adspredelse, serkend det egen-naturen af hvilken tanke, der end finder sted, mens du er i en tilstanduadskillelig fra en naturlig og vedvarende tilstedevren, som ikke er sindsskabt eller tvungen. Du

m opretholde tilstanden som er udfriet ved opsten, i hvilken intet spor efterlades, som nrman tegner p vand. Derfor. Uden spor i tilstanden af erkendelse

Hvis tanker ikke renses som selv-udfriede, mere anerkendelse af tankerne vil ikke afskrestrmmen af fordrejet karma. S ved samtidig at se dit naturlige ansigt direkte og anerkende dinetanker, s er det vigtigste punkt at tankerne bliver sporlst renset gennem anerkendelse af dentidligere erobrede rvgenhed og hvilen i dens vedvaren. S derfor: Ved at anerkendedharmakaya i alt som er udfriet.

For eksempel vil en form, tegnet p vand, forsvinde i det same jeblik den er tegnet. Tegningen ogdens forsvinden er samtidig. P samme mde er opsten og udfrielse af tanken samtidige ogsledes er selvopsten og selvudfrielse uden afbrydelse. S som i billedet med tegningen pvandet.

Af denne grund tillad hvad der viser sig at vise sig uden undertrykkelse af dets tilsynekomst. Duskal betragte denne metode til at rense hvad end der viser sig indi den naturlige tilstand sompraksisens kernepunkt. S: Der er uophrlig, selvopstende selv-udfrielse.

Ved at trne p denne mde, hvor tanker er dharmakayas udtryk, opstr hvad tanker der endviser sig som trning i rvgenhedens udtryk. Uanset hvor grove de fem sindsgiftes tanker visersig, i samme grad udstyres rvgenheden om deres udfrielse med klarhed og skarphed. S Hvadend der opstr er frisk fde for den tomme rvgenhed.

Nr alle tanker, hvad end der opstr, viser sig som det naturlige udtryk fra rvgenhedens naturs

bne tilstand, oprethold det uden at modtage eller afvise, og de vil blive udfriet det jeblik, deviser sig og aldrig glide vk fra dharmakayas vedvaren. S: Hvad end du tnker er et udtryk forDharmakaya Kongen.

Eftersom sindets begreber, de fordrejede former af uvidenhed, rensens i rvgenheds visdom,dharmakayas udstrkning, s er enhver tanke-bevgelse indenfor det uophrlige Klare Lysudstrkning tom i dets naturlige ytring. S.: Sporlst og naturligt frit -- a la la.

Nr du har vnnet dig til denne praksis efter lang tid, vil tnkning vise sig som trning og stilhedog tilsynekomst vil blandes. Sledes, tankens tilsynekomst vil ikke vre skadelig for stilheden. S.:Mden tanker viser sig p er den samme som fr.


18/20

P dette tidspunkt, mden p hvilken tankers udtryk opstr som glde og sorg, hb og frygt erden samme som for almindelig mennesker. Men for et almindeligt menneske opstr disse somsolid accept og afvisning, efter hvilket de ophober karmiske dannelser og bliver styret af begr ogvrede. For en yogi opstr tanker og er udfriede i det jeblik, de opstr gennem anerkendelse, just

som at mde en person, du allerede kender. Dernst, tanker udfries af sig selv som en knude pen slange. Endeligt, tanker er udfriede uden fordel eller skade, som en tyv, der trnger ind i ettomt hus. Siden du besidder nglepunkterne til mden at udfri dem p: Men mden, de udfriesp, er det mest srlige nglepunkt.

Det siges: At vre i stand til at trne, men ikke til at udfri, er det ikke netop som dhyana-guderne? De som stter deres tiltro til en trning, som er den rene dhyana ved sindets hvilen,som mangler kernepunktet for mden at udfri p, vil glide ind i de vre rigers dhyanaer. De somanser det for tilstrkkeligt at anerkende stilhed og tanke-opsten er ikke anderledes endalmindelige mennesker med fordrejede tanker. For de mennesker, der foretager generaliseringersom: Dette er tomhed! eller Dette er dharmakaya! vil den iboende fejl ved deres vrktj blive

blotlagt, nr de mder vanskelige omstndigheder og de er ude af stand til at forblive i ro.

S.: Uden dette er trning blot forvirringens vej.

Uanset hvordan du benvner det, som udfriet i opsten, selv-udfriet eller direkte udfriet, shar mden til udfrielse ved hvilken tanker er selv-udfriede og sporlst rensede det sammenglepunkt af direkte anskueliggrende selv-udfrielse. Dette er det srlige trk ved DenNaturlige Store Fuldkommenhed .

Hvis du har tilegnet dig dette vsentlige punkt, vil enhver tanke og flelse, der viser sig,fremtrde som dharmakaya. Fordrejet tnkning renses til visdom. Drlige betingelser opstr somhjlpemidler og forstyrrende flelser bruges som vej. Uden at forlade samsara er den spontantrenset og du er udfriet fra eksistensens og fredens lnker. Dette afgres indenfor en vedvaren afikke-handlen, uden anstrengelse og opdyrken.

Hvis du ikke har tillid til mden et udfri p, uanset hvor hj anskuelse eller dyb trning dumtte foregive at besidde i din vrens strm vil det ikke gavne dit sind eller vre effektivt sommiddel mod forstyrrende flelser. derfor er det ikke den rigtige vej. Men hvis du har tilegnet digdette vsentlige punkt af selv-opstende selv-udfrielse, s selv om du mangler selv denmindste stump fastholden af en hj anskuelse eller ethvert stttepunkt af dyb trning vil detalligevel vre umuligt for din vrens strm ikke at udfri sig for den dualistisk fastholdens lnker.

Hvis du drager til en af guld vil du ikke finde almindelig jord eller sten, selv om du leder efter

dem. p samme mde, hvilken stilhed, tilsynekomst eller diskursiv tnkning, der end finder sted,vil det opst som trning og du vil ikke kunne finde nogen konkret forvridning, selv om du villelede efter den. Dette alene er retningslinien for at afgre hvorvidt din praksis rammer detafgrende punkt eller ej. Derfor: At vinde tillid til udfrielsen; det er det tredje vitale punkt.

Disse tre vsentlige punkter er ufejlbarlige nglepunkter for beslutsom udvelse af anskuelse,trning, adfrd og frugt af Den Naturlige Store Fuldkommenhed indenfor rvgenhedensuhindrede vedvaren. Dette er ogs instruktionerne for trning og adfrd. ikke desto mindre anservi ikke anskuelsen for noget som kan mles med eller etableres ved skriftlige erklringer, logikeller fornuftsbetragtninger i overensstemmelse med den almindelige tekstlige traditions Dharma-terminologi. Om du direkte har virkeliggjort den ngne visdom i sig selv, det er den rvgne


19/20

visdoms anskuelse. De mangfoldige anskuelser og trningsformer er af en og samme smag, s derer ingen modsigelse i at forklare de tre vsentlige punkter som vrende udvelsen af anskuelsen.S Denne anskuelse er udstyret med tre vitale punkter.

Denne praksis er den ufejlbarlige nglepunkt til Den Naturlige Store Fuldkommenheds vej . Selvehjdepunktet af de ni gradvise fartjer. Ligesom en konge ikke kan vre foruden sit flge, nrhan rejser, sledes vil alle fartjer understtte og fremhjlpe disse nglepunkters vej.

Ydermere, nr du mdes med den oprindeligt rene rvgenheds naturlige ansigt, denselveksisterende visdoms lampe, s vil dens udtryk flamme op som den viden, der kommer aftrning og visdommens vidder vil svulme som en sommer-flod. Tomhedens natur vil vise sigsom medflelse, efter hvilket du vil engagere dig upartisk i krlighedsfuld medflelse. S Ogtrningen af forenet viden og medflelse.

Nr du virkeliggr nglepunkterne for denne vej af forenet tomhed og medflelse, vil havet af DeSejrrige og deres snners handlinger, vejen, bestende af de seks paramitaer, fremst som dit

naturlige udtryk, som lysstrler fra solen.Eftersom sdanne handlinger er lnket til opbyggelse af fortjeneste, vil hvad end du gr vre tilgavn for andre og et ufejlbarligt hjlpemiddel til fred, velvre og rigtig anskuelse. SUnderstttes ved De Sejrriges og deres snners almindelige handlen.

Denne form for anskuelse, trning og handlen er hjertet af erkendelsen hos alle De Sejrrige, somhar vist sig, som er tilstede og som vil vise sig. S: Selv hvis de tre tiders Sejrrige skulle mdes.

Intet er hjere end denne top af modning, disse nglepunkter af vejen til det sejrrige hjdepunktfor alle fartjer, Vajra Essensen af Hjerte Bindu. S: Kunne de ikke give mundtlige belringerhjere end dette.

Meningen udtrykt i denne instruktion er definitivt kvintessensen af de mundtlige belringer afliniemestrene. Dog, selv sammenstningen af de korte ord, som udtrykker den, m fremtrde frarvgenhedens udtryk. S rvgenhedens skaberkraft, som er Dharmakayas skattefinder(tertn)

Selv om jeg mangler erfaring i betydningen af alt dette gennem trningens viden, sammensattejeg dette efter omhyggeligt at have rettet misforstelse gennem viden ved at lre fra deufejlbarlige mundtlige belringer fra min hellige mester, og sikrede det med viden vedovervejelse. S: Opdagede denne skat i Videns store vidde.

Dette er forskellig fra almindelige, jordiske skatte, der blot lindrer midlertidig fattigdom: Den er

ikke som udtrk af jord eller sten.Disse tre punkter for anskuelsen, kendt som Tre Udsagn, Der Rammer Det Vitale Punkt blev givettil den store mester Manjushri af nirmanakaya Garab Dorje fra en lys-masse i himlen, idet han gledind i nirvana. De er de mundtlige belringer gennem hvilke deres erkendelse bliver uadskillelig.S: Den er Garab Dorjes testamente.

Ved at anvende nglepunkterne af betydning i denne instruktion, nede Den Alvidende DharmaKonge (Longchenpa) erkendelsen af den oprindeligt rene tilstand af udtmmelse af allefnomener i sin livstid og opnede sand og fuldkommen buddha-tilstand. Han viste sig ivisdoms-krop for Rigdzin Jigme Lingpa og velsignede ham ved metoden fra VidyadharaernesSymbolske Transmission. Jigme Lingpa videregav dette mundtligt til vor gavmilde rod-guru og

gav ham den udpegende instruktion efter hvilken han direkte erfarede dharmata. Dette er den


20/20

mundtlige instruktion, som jeg modtog fra denne mester, den strlende beskytter af vsner. S:Den er de tre liniers saftdrber.

Jeg ville beklage, hvis jeg lrte om disse mundtlige instruktioner, der er som renset guld elleressensen af mit hjerte til mennesker, som ikke praktiserer dem. Jeg ville ogs beklage hvis jeg ikkelrte dem til folk, som vil vrdstte den mundtlige instruktion som deres eget liv og som, ved atpraktisere den vitale mening, ville opn buddha-tilstanden i deres ene livstid. S Den betroshjertesnner med segl.

Den er ord fra hjertet, den sande mening.

Lad ikke den sande mening blegne bort!

Klat ikke denne anvisning vk!

Dette er den srlige belring fra Khepa Sri Gyalpo

- Den Vise og Strlende Konge.

tshig gsum complete april10

Documents