web viewtor karl aage rasmussen. fag: engelsk a, komit a. afleveringsdato: 19/3 2013. abstract. we...

Mini – SRP -Adidas

Elever: Steffen Hauge, Robert Skøtt & Nicklas Alby

Skole: Hansenberg Gymnasium

Lærere: Adjunkt Camilla Buch & lektor Karl Aage Rasmussen

Fag: Engelsk A, KomIT A

Afleveringsdato: 19/3 2013

Steffen Hauge, Robert Skøtt & Nicklas AlbyMini SRP – AdidasAdjunkt Camilla Buch & lector Karl Aage Rasmussen

Abstract

We have rewrite the theory in our own words, about marketing on the pages 105 to 114 in Claus

Bangsholm’s “Det Kommunikerende Menneske”, the pages 150 to 114 is about the subjects:

Prospecting and audience, Audience Analysis, Division of culture, demography and socio-economic

criteria, Lifestyle Analysis, segmentation and variable.

We have to use the theory about marketing on the Adidas commercials we have been given. The

commercial consists of two pictures and three videos containing advertisement for Adidas

products. All pictures and videos contain a celebrity, to target a certain segment.

We have concluded that the theory we have used on the commercials, is the same as big

company’s use, in our case Adidas. We have been able to analyze the commercials from Adidas

using our theory, this tells us that Adidas is creating their commercials using the same theory. But

we think that this is how all company’s is doing, when they are creating and designing their own

commercials.

Indholdsfortegnelse

Abstract............................................................................................................................................................2

Problemformulering.........................................................................................................................................4

Indledning.........................................................................................................................................................4

Forundersøgelser og målgrupper.....................................................................................................................4

Målgruppeanalyse............................................................................................................................................5

Socioøkonomiske kriterier................................................................................................................................6

Livsstilsanalyser................................................................................................................................................7

Kompassets forskellige segmenter...................................................................................................................9

Det moderne segment..................................................................................................................................9

Det moderne individorienterede segment.................................................................................................10

Det individorienterede segment.................................................................................................................11

Det traditionelle individorienterede segment............................................................................................11

Det traditionelle segment...........................................................................................................................11

Det traditionelle fællesskabsorienterede segment....................................................................................12

Det fællesorienterede segment..................................................................................................................12

2


Det moderne fællesskabsorienterede segment.........................................................................................13

Centersegmentet........................................................................................................................................13

Kompassegmenterne og de traditionelle variable..........................................................................................14

Alder...........................................................................................................................................................14

Køn.............................................................................................................................................................14

Uddannelse.................................................................................................................................................14

Indkomst.....................................................................................................................................................15

Beskæftigelse..............................................................................................................................................15

Analyse af Adidas reklamer............................................................................................................................15

Målgruppeanalyse for Adidas.....................................................................................................................15

Socialøkonomiske kriterier.........................................................................................................................16

Segmenter/Livstilanalyse/De traditionelle variable....................................................................................17

Konklusion......................................................................................................................................................18

Perspektivering...............................................................................................................................................18

Litteraturliste..................................................................................................................................................18

3


Problemformulering

Vores opgave i Mini - SRP er at behandle siderne 105 til 114 som de skal behandles i en SRP

opgave. Det er emnerne: Forundersøgelse og målgruppe, Målgruppeanalyse, Opdeling på kultur,

demografi og socioøkonomiske kriterier, Livsstilsanalyser, Segmenter og variable.

Vi skal anvende teorien ved markedsføring i de nedenstående reklamer for Adidas produkter.

Indledning

Vi vil i denne Mini-SRP opgave Behandle teorien på siderne 105-114 i Det kommunikerende

menneske, 1. udgave 2. oplag. Den teori som vi vil behandle, omhandler emnerne:

Forundersøgelse og målgruppe, Målgruppeanalyse, Opdeling på kultur, demografi og

socioøkonomiske kriterier, Livsstilsanalyser, Segmenter og variable. Efterfølgende vil vi bruge den

teori som vi har skrevet om, til at analysere de reklamer vi er blevet tildelt. Vi vil til sidst afrunde

med en konklusion.

Forundersøgelser og målgrupper

At gøre det sagte, usagt, det ønsker mange at kunne gøre, at man bare kunne fortryde det man

har sagt. Det er uprofessionelt.

At arbejde professionelt med kommunikationen er det modsatte. Før du overhovedet går i gang

med at tilrettelægge og fremstille dit produkt, må du skaffe dig viden om alle de aspekter i den

kommunikationsproces, du ønsker at skabe, dette kaldes for en forundersøgelse.

Der er meget der skal gennemtænkes og forberedes før du kan sende dit produkt ud. Du skal

tænke på hvem afsenderen er og hvad det er personen vil formidle. Det er vigtigt du tager højde

for, om der er risiko for misforståelser, lovbrud, eller andre uønskede bivirkninger. Alt dette er du

nød til have styr på, hvis du bil kommunikerer effektivt.

Først ser vi på modtageren – målgruppen for budskabet. Man kan skaffe sig viden om målgruppen

på flere måder: Gennem en overordnet og teoretisk målgruppeanalyse, gennem interviews og

praktiske målgruppeundersøgelser og et stykke inde i processen kan man kontrollere sine

antagelser og forventninger ved at afprøve en prototype af produktet på en repræsentativ gruppe.

4


Dernæst ser vi på afsenderen virksomhedens kommunikation eller organisationen, der skal

tilrettelægge en kampagne. Budskabet og dets indpakning kan give anledning til overvejelser om

etik og ophavsret – det må undersøges, hvis man ikke vil risikere alvorlige problemer. Og endelig

er valget og forståelsen af de medier, man kan bruge, en vigtig del af forundersøgelsen.1

Målgruppeanalyse

En grundlæggende regel for al kommunikation kan udtrykkes med tre ord: Kend din modtager. Jo

mere præcist en modtager som også kaldes målgruppe eller segment kan defineres, jo mere

effektivt kan man fastlægge kommunikationens indhold, form og medie. Det handler om at vide,

ikke bare hvem målgruppen er, men også hvordan deres liv ser ud.

Der er udviklet mange metoder, som kan bruges, hvis man vil indsamle viden om sin målgruppe.

En afsender skal selvfølgelig altid bruge almindelig fornuft, omtanke og almindelig kendt viden om

målgruppen. Men nogle metoder er mere omfattende, og kræver ofte professionel hjælp.

En simpel kommunikationsmodel: Afsender Medie→Modtager←Målgruppe eller segment

En målgruppeanalyse kan gennemføres på to

forskellige måder:

- Man kan definere en målgruppe, man gerne vil kommunikere med.

- Man kan forsøge at kortlægge den målgruppe, man allerede har. Det kan fx være en fast

læser- eller seerskare.

Den første tilgang kan f.eks. bruges, når man vil ud med et budskab, der skal skabe en bestemt

effekt. Vil man begrænse spirituskørsel, er målgruppen ikke børn uden kørekort eller ældre

mennesker på plejehjem. Målgruppen finder man fx ved at undersøge, hvem der anholdes for

spirituskørsel eller er involveret i ulykker, hvor spiritus er en faktor.

Den anden tilgang kan f.eks. bruges, når man ønsker at justere eller forbedre sin kommunikation.

Her kan en målgruppeanalyse vise, om målgruppen er tilfreds, eller om den efterspørger flere eller

nye informationer. Og man kan finde ud af, om målgruppen i øvrigt er dem, vi tror, de er. En vigtig

del af en målgruppeanalyse handler om at få kendskab til de demografiske faktorer som alder, 1 Det kommunikerende menneske, 1. udgave 2. oplag, s. 105

5


køn, bopæl, uddannelse, osv. Det handler også om at undersøge målgruppens livsstil og

holdninger, så man kan kommunikere med dem på deres egne præmisser.2

Socioøkonomiske kriterier

De socialøkonomiske kriterier er en slags målgruppeanalyse, man inddeler bare folk i sociale og

økonomiske grupper alt efter hvor de kommer fra og hvordan deres økonomi er. Man opdeler som

regel folk efter disse grupper:

- Alder

- Køn

- Familietype børn/ikke børn

- Husstandsstørrelse

- Boligforhold – boligtyper, alder, størrelse, ejerforhold

- Personindkomst

- Husstandsindkomst

- Beskæftigelse

- Uddannelse3

2 Det kommunikerende menneske, 1. udgave 2. oplag, s. 1063 Det kommunikerende menneske, 1. udgave 2. oplag, s. 108

6


4Livsstilsanalyser

Demografiske og socioøkonomiske faktorer som spiller en afgørende rolle, når man analyserer

forskellige befolkningsgrupper. Den enkeltes holdninger, værdier og adfærd har dog også en

meget central betydning. Holdninger var tidligere tæt knyttet til folks sociodemografiske status.

Det er ikke nødvendigvis tilfældet i dag, og det er en af grunde til at Gallup udviklede

segmenteringsværktøjet GallupKompas i 1996. Gallup Kompasset giver en nuanceret indsigt i

forbrugernes holdninger, værdier og livsstil, på baggrund af holdningsspørgsmål. Det er en

psykografisk segmentering, hvor befolkningen opdeles efter karakteristika (værdier, holdninger,

adfærd). GallupKompasset er opbygget på et værdikort med 32 værdier.

5

I det nordvestlige hjørne har vi de samfundsorienterede værdier, fx globalisme, multikulturalisme

og debatorienterethed. Mod øst er det værdier som sætter individet i centrum, fx etnocentrisme,

liberalisme og velfærdsskepsis. Mod syd er det de nære værdier, fx lokalisme, nostalgi og social

velfærd. Det er Gallups analytikere som har udviklet værdikortet og bestemt hvor de forskellige

værdier skulle placeres på kortet. De har også udviklet spørgsmål, som bruges til at placere

respondenterne i otte segmenter på den todimensionale skala: Individorienteret vs.

Fællesskabsorienteret og moderne vs. Traditionel.


7


Svarpersoner, som ikke entydigt kan placeres i et of de otte segmenter, bliver placeret i en gruppe

for sig, Centersegmentet. Centersegmentet repræsenterer en befolkningsgruppe, hvis holdninger

kan inddeles i hvert enkelt segment, derfor er de groft sagt det ”gennemsnitlige segment”.

Til hver af de 32 værdier hører en bestemt kombination af svar på udsagnene. Hvis fx

respondenten svarer ”fuldstændig enig” til følgende:

1. Alting ændrer sig for hurtigt i dag.

4. Hvis vi ikke passer på, tager den moderne teknik magten fra menneskene.

8. Jeg ville købe flere økologiske varer, hvis de fandtes.

9. Jeg benytter mig ofte af kulturtilbud.

... så har personen den værdi som Gallup har betegnet som Lokalisme.6

7

6 Det kommunikerende menneske, 1. udgave 2. oplag, s. 109-1107 Det kommunikerende menneske, 1. udgave 2. oplag, s. 110

8


Kompassets forskellige segmenter

Vi har i Danmark nogle forskellige segmenter, som hver især beskriver en del af befolkningen.

Segmenterne her hver sit præg, og ligger forskellige steder i Gallups kompas. Gallups kompas er

sådan konstrueret, at de forskellige segmenter bliver nogenlunde lige store. Fx udgør de tre

moderne segmenter 33,3 % af respondenterne, de tre individorienterede segmenter udgør 33,3 %,

de tre traditionelle segmenter udgør 33,3 % og de tre fællesskabsorienterede segmenter udgør

også 33,3 %. Grunden til at summen af alle procentsatserne giver over 100 % er, at nogle af

segmenterne kan medregnes i to forskellige kategorier.

8

Det moderne segment

Nøgleord: karriere, velbjærgede, luksus.

I dette segment finder man oftest den yngre generation af befolkningen, da det moderne segment

beskriver dem som er ved at skabe sig en karriere, og sætte sit præg på udviklingen i erhvervslivet.

Generelt kan man sige, at alle moderne danskere går op i sin karriere, da det er blevet en stor del

af vores samfund. Ud over at man er meget karriere bevist, ligger der også i ordet ”moderne”, at

man er med på de moderne ting i vores samfund. Her tænkes det især på vores teknik som er

8 Det kommunikerende menneske, 1. udgave 2. oplag, s. 110

9


overalt i dag. Mange af dem som ligger i det moderne segment har PC i deres hjem, og der læses

fa

glitteratur og tidsskrifter i aviser og blade. Her kan blandt andet nævnes Berlingske Tidende,

Børsen, Jyllandsposten og Computer World som de mest brugte medier, uanset om det er i

papirudgave eller på internettet.9

Det moderne individorienterede segment

Nøgleord: De dynamiske unge, sin egen lykkes smed, pionerer.

Her finder man igen den yngre generation af befolkningen, som er med og fremme på beatet. De

er meget optimistiske og har masser af energi på livet. Derfor er de meget dynamiske og

karrierelystne og villige til at yde den indsats der skal til, for at nå højt på karrierestigen. Dette

betyder dog ikke nødvendigvis at de unge har fået succes på lange akademiske uddannelser, og en

overrepræsentation af højere indkomster, som man oftest finder i dette segment. Man mener helt

og holdent at man er sin egen lykkes smed. Med dette menes der, at man gerne vil klarer

skærende selv uden indblanding fra det offentlige. Dette er også grunden til, at de afspejles i

venstre og konservative pga. dette stærke politiske tilhørsforhold til livet. De mener at det er for

let at få penge fra det offentlige, og sætter frihed til sælg at vælge i højsædet. Desuden mener de

også, at Danmark skal fokusere på at løse landets egne problemer, før men overvejer at yde

økonomisk støtte til andre lande.10


10


Det individorienterede segment

Nøgleord: Begrænset samfundsinteresse, mange yngre, jyder og mænd.

Det individorienterede segment er det segment som ligger østligst på vores kompas. Dette skal

ikke forstås geografisk da det faktisk er lige modsat. Man finder for det meste folk i dette segment

vest for Storebælt, i særdeleshed i Jylland. Personerne i dette segment viser som skrevet i

nøgleord ikke megen interesse for samfundsøkonomi og politiske spørgsmål, og synes at Danmark

skal holde orden på eget hus, inden man yder hjælp til andre lande, lidt ligesom folk i det moderne

individorienterede segment. De ønsker at holde sig til det nære og koncentrere sig meget om

deres egen tilværelse og succes. Hvad angår politiske holdninger er ståstedet overvejende venstre

og konservative, ligesom det i store træk også er her at Dansk folkeparti finder deres vælgere.11

Det traditionelle individorienterede segment

Nøgleord: Gør-det-selv og havearbejde, teknologiskepsis, fædrelandskærlighed, pensionister.

I dette segment er det i store grad nøgleordene der skaber rammen for dette befolkningsudsnits

liv. Her finder man også af den grund den ældre generation, som nyder pensionstilværelsen. De

ønsker ikke at dagligdagen skal bryde med traditionelle danske rammer og værdier. Personer i

dette segment har som regel lavere indkomster og ofte ingen eller laver uddannelse. de bor

overvejende i provinskommuner, især vest for Storebælt, hvor landejendomme eller gårde er den

fortrukne boligform.12

Det traditionelle segment

Nøgleord: hjemlige sysler, traditionelle familieværdier, ældre.

I dette segment inder vi igen en stor del af vores ældre del af befolkningen. De har ydet deres til

samfundet og nyder derfor godt af de goder, som vores velfærdssamfund har at byde dem. I dette

segment er der også en udbredt skepsis for ny teknologi, og generelt ændringer som fx ved


11


samfundet. De er enige om at fremskridtende i samfundet mht. til udvikling sker for hurtigt. Dette

er også grunden til, at de er bange for at de traditionelle familieværdier kommer til at træde i

baggrunden grundet de hurtige fremskridt i samfundet. Men ønsker ikke ændringer, men at

bevare de traditionelle værdier, og at det danske samfund skal se ud som det altid har gjort, altså

uden indblanding fra international side. Ønsket om at bevare de danske traditioner skinner også

igennem når man kikker på deres holdninger til flygtningeforhold. Men er på dette punkt af den

overbevisning, at Danmark skal løse sine egne problemer, inden man giver sig i kast med at hjælpe

andre. 13

Det traditionelle fællesskabsorienterede segment

Nøgleord: Helsekost og økologi, velfærdssamfund, it- og teknologiskepsis, skrabespil.

Folk i dette segment ligger stor vægt på ernæring og sunde interesser, samt at have et

velfungerende velfærdssamfund. Man er i dette segment af den opfattelse, at de bredeste skuldre

skal bære de tungeste byrder. De ønsker at fremme integrationen af flygtninge i det danske

samfund og synes ikke, at det offentlige systems indblanding i den enkelte borgers dagligdag skal

mindskes. De bakker op omkring et socialt sikkerhedsnet, som især skal hjælpe de svage og ældre i

samfundet. Dette kan man også se i deres politiske holdningspunkt, da de for det meste findes i

partier som Socialdemokraterne, Socialistisk folkeparti, Enhedslisten og Kristelig folkeparti. Så det

er her at disse partier for det meste finder deres kernevælgere. De moderne ting i vores samfund14

Det fællesorienterede segment

Nøgleord: Social ansvarlighed og medmenneskelighed, den politiske og grønne forbruger, sundhed, økologi

og ernæring.

Den største del af dette segment findes i hovedstadsområdet, mere koncentreret i København og

Frederiksberg. Interesserne centrer sig, som der står i nøgleordene, i det nære og

medmenneskelige, og det at være en politisk grøn bruger. Det er i dette segment man oftest finder


12


den politiske grønne forbruger. Personerne i det fællesorienterede segment interesserer sig

utrolig meget for de spørgsmål, som umiddelbart går tæt på det enkelte menneske og dets miljø

og hverdag. Miljø- og forureningsspørgsmål, arbejdsmarkeds- og boligpolitisk debat samt

forbrugerspørgsmål. Helse, økologi og ernæring optager dette segment. Her ligger derfor også den

kundegruppe som for det meste køber miljøvenlige produkter, og som gerne vil have mulighed for

at kunne købe flere økologiske vare samt varer uden indhold af kunstige stoffer. 15

Det moderne fællesskabsorienterede segment

Nøgleord: Kulturkonsumenter, akademikere, samfundsengagerede idealister, humanister og vagthunde.

I dette segment finder man oftest kulturkonsumenterne, som ofte benytter sig af kulturelle

forlystelser. Social og samfundsmæssig ansvarlighed, åbenhed over for omverdenen, tolerance og

medmenneskelighed er også nøgleord, som kendetegner dette segment. Især hvis man kikker på

Danmarks virke på internationale scene, eller når det gælder hjælp til ringere stillede lande. Dette

kommer også til udtryk når man kikker på integration af flygtninge i det danske samfund. Personer

i det moderne fælleskabsorienterede segment udviser et stærkt samfundsengagement. Især når

det kommer til politisk debat, forurenings- og miljø spørgsmål samt EU og erhvervsforhold. Det at

opnå succes i livet mener de er et personligt drive, og de er af den opfattelse, at det offentlige

burde øge deres støtte til kulturlivet. Dette segment har derfor rødder i partier som Det Radikale

Venstre, Socialdemokraterne og Socialistisk Folkeparti.16

Centersegmentet

I centersegmentet er der ikke som sådan nogle ting som beskriver eller dominere holdninger. Man

er i lige høj grad enig med alle segmenter, hvilket betyder at der ikke er nogle signifikante ud

svingninger på Gallups kompas. man kan groft sagt sige, at de er det "gennemsnitlige segment”.17

15 Det kommunikerende menneske, 1. udgave 2. oplag, s. 11316 Det kommunikerende menneske, 1. udgave 2. oplag, s. 11317 Det kommunikerende menneske, 1. udgave 2. oplag, s. 113

13


Kompassegmenterne og de traditionelle variable

Hvis vi kikker videre på vores segmenter på de mere traditionelle baggrundsvariabler såsom køn,

alder, uddannelse, indkomst, beskæftigelse og geografi kan man finde nogle interessante mønstre,

som afspejler ovenstående segmentbeskrivelser.18

Alder

Ud fra vores segment beskrivelse kan man se, at det er i de moderne segmenter at de flest yngre

befinder sig, og det er de ældre som befinder sig i de mere traditionelle segmenter. I det moderne

fællesskabsorienterede segment som er det mest kulturelle segment, finder man for det meste

personer i aldersgruppen mellem 20-29 år.19

Køn

Hvis man kikker på fordelingen af køn i det forskellige segmenter, finder man overvejende mænd i

de moderne og individorienterede segmenter, hvorimod man modsat finder de fleste kvinder i de

traditionelle og de fællesskabsorienterede segmenter.20

Uddannelse

Når man kikker på uddannelse finder man også ligheder mellem segmenter og uddannelse. I de

mere traditionelle segmenter finder man folk som ingen uddannelse har, eller har en kort

videregående uddannelse, eller en erhvervsfaglig uddannelse. I de moderne segmenter finder man

folk som i højere grad har en mellemlang- eller en lang videregående uddannelse. Igen skiller de

moderne fællesskabsorienterede segmenter sig ud, fordi vi finder ca. 40 % af respondenterne med

en lang videregående uddannelse.21

18 Det kommunikerende menneske, 1. udgave 2. oplag, s. 11419 Det kommunikerende menneske, 1. udgave 2. oplag, s. 11420 Det kommunikerende menneske, 1. udgave 2. oplag, s. 11421 Det kommunikerende menneske, 1. udgave 2. oplag, s. 114

14


Indkomst

I forhold til indkomst tegner der sig også et relativt interessant billede. Respondenterne i det

traditionelle segment har primært en lavere indkomst. Dette gælder også de

fællesskabsorienterede segmenter. Derfor er det også klart at det er omvendt for de to andre

segmenter, nemlig de moderne og de individorienterede segmenter, hvor man finder

Respondenter med en høj indkomst. Men også her skiller det de moderende

fællesskabsorienterede segmenter sig ud, da man kan finde dem i alle indkomstgrupper. Dog

befinder respondenterne sig i indkomstgruppen 600-700.000 kroner. En stor del af

respondenterne i dette segment ligger på en indkomst på over 900.000 kroner.22

Beskæftigelse

Livsstilsegmenternes fordeling er ikke så mærkant som i de andre punkter. De eneste segmenter

som skiller sig ud er de traditionelle segmenter, da de er bedst repræsenteret blandt pensionister

og efterlønsmodtagere, men også blandt arbejdsløse/kontanthjælpsmodtagere. Omvendt er

lønmodtagere primært at finde blandt de moderne segmenter. I de moderne

fællesskabsorienterede segmenter finder man overvejende studerende, men også lønmodtagere

på højeste niveau og mellemniveau har en stor andel her.23

Analyse af Adidas reklamer

Målgruppeanalyse for Adidas

For at beskrive Adidas’ målgruppe, har vi valgt at fokusere på de kulturelle forhold, de sociale

forhold, de personlige forhold og de psykologiske forhold. Danmark er det land i verden hvor der

er mindst indkomstforskel mellem borgerne. Adidas henvender sig til en bred socialklasse. Familier

og nære venner vil påvirke de fleste menneskers valg af produkt og mærke. Sådanne grupper, der

kan påvirke forbrugerens valg af produkt og mærke, falder ind under betegnelsen

referencegruppe. De sociale forhold kan have indflydelse på en persons købsadfærd. En persons


15


valg af produkter og mærker, herunder Adidas, vil desuden være påvirket af alder, beskæftigelse

og indkomst.

Adidas henvender sig til personer med et bredt forbrugsmønster. Derfor har Adidas også en bred

målgruppe.

I Adidas’ tilfælde bruger de en vertikal opinionsleder. Adidas opnår herved at bruge kendte til, at

markedsføre deres produkt og bruge det, samt anbefale mærket. Det kan, og vil skabe en stor

salgsmæssig effekt.

En persons beskæftigelse vil i mange tilfælde påvirke personens køb af produkter og mærker. Også

indkomst har stor betydning for, hvilket produkt og mærke forbrugeren efterspørger. Adidas

sætter et prisniveau, de fleste forbrugere har råd til.

Vi har derfor også valgt, at sætte Adidas ind i Maslows behovspyramide. Adidas opfylder de fysiske

behov og de sociale behov, ved at sko er en nødvendig del af det fysiske behov og behovet om at

blive accepteret i omgangskredsen ved at man bruger det moderne og det rigtige mærke.

Socialøkonomiske kriterier

Vi kan dele Adidas’ s produkter, op i de to grupper, den sociale gruppe, det er her man vælger

Adidas’ s produkter for at passe ind i gruppe, eller for at være med på moden, de vælger Adidas’ s

produkter for at, folk i denne gruppe er som regel folk i alderen 14-20 år, da det er folk der ikke er

flyttet hjemmefra endnu og er under uddannelse endnu. Det er også denne gruppe der bliver

tiltrukket af Adidas ’s produkter, når det er kendte der reklamerer for dem, og det gør at de unge

vil købe deres produkter. Grunden til at de unge vil købe deres produkter, er at det er deres idoler

de reklamere med, så her hjælper det meget godt at reklamere med en kendt.

Vi har også den anden som er den økonomiske, denne gruppe vælger produktet fordi det er af høj

kvalitet og fordi de har råd til, de køber det som regel ikke fordi det ser smart ud, men fordi at det

føles rart at have på kroppen, det er folk der har styr på tingene, folk der har eget hus og børn,

aldersgruppen er folk i omkring 30´erne. Denne gruppe har ikke den samme tendens til at blive

tiltrukket af deres produkter, når de reklamere med en kendt. Grunden til at de ikke har samme

tendens til at blive tiltrukket, er nok at ikke kender, de kendte på samme måde som de unge gør,

16


det kan godt være de har et kendskab til hvem personen er, men det er ikke nogen de ser ligeså

meget op til, som de unge gør.

Segmenter/Livstilanalyse/De traditionelle variable

Vores to Adidas reklamer bruger kendte fra underholdningens verden, så som Katy Perry og David

Beckham. Det er personer som alle kender hvis man er fra den yngre generation. Derfor kan vi gå

ind og kikke på vores beskrivelser af segmenter og finde ud af, hvilke segmenter vores Adidas

reklamer ikke er ment til at ramme så meget. Her tænkes der blandt andet på de Traditionelle

segmenter, hvor men for det meste finder pensionister og den ældre generation af befolkningen.

Vi er ikke sikre på at personer som vores bedsteforældre eller ændre ældre bekendte ved hvem fx

Katy Perry er. Derimod er vi sikre på, at den yngre generation ikke er i tvivl om, hvem personer

som Katy Perry og David Beckham er. Den yngre del af befolkningen befinder sig for det meste i de

moderne- og individorienterede segmenter. Så på den baggrund er vi sikre på, at vores Addidas

reklame ikke er rettet med de traditionelle segmenter, men mest dem hvor den yngre generation

af befolkningen findes. Derimod kan der være lidt tvivl om den befolkningsgruppe, som ligger

mellem den yngre- og den ældre del af befolkningen. De ved måske godt hvem personer som Katy

Perry er, måske har de hørt om hende på et tidspunkt, men har ikke sådan den større viden

omkring hende. David Beckham derimod er nok mere kendt, man ved hvem han er, men igen er

det ikke sikkert at man har den større viden omkring personen. Så vi tror at Adidas’ reklamer er

ment til at ramme de segmenter, hvor hovedparten er den yngre generation, men også at ramme

den lidt ældre del af befolkningen.

Hvis man kikker videre på livsstilanalyse, kan man sige at det er meget af det samme der står som i

segmenterne, bare lidt mere generelt. Derfor synes vi at livsstilanalyse ligger sig nok op ad

segmenterne, ligesom De traditionelle variable gør. Vi mener ikke at forskellen er stor nok til at

analysere dem hver for sig, da vores segment analyse beskriver dem alle godt.

17


Konklusion

Vi kan ud fra dette mini SRP projekt konkludere, at den teori vi har anvendt til at analysere

reklamerne er den samme teori som de store firmaer bruger. I vores tilfælde er det Adidas, vi har

analyseret på som firma. Vi har kunnet analysere reklamerne fra Adidas med den teori vi har

anvendt, og dette siger os at Adidas laver deres reklamer på baggrund af teorien vi har anvendt.

Dog tror vi også generelt at det er sådan alle firmaer opererer, når de laver deres reklamer.

Perspektivering

Vi kan perspektivere til andre reklamer, fx Pepsi hvor man reklamere med kendte for at tiltrække visse

segmenter. Vi er også ret overbevidst om, at Pepsi ligesom Adidas bevidst bruger kendte i deres reklamer,

og kikker på teorien bag en reklame, for at den rammer flest indenfor målgruppen, men også at den virker

på den måde som den skal, altså at den er tiltrækkende for kunderne.

Litteraturliste

Det kommunikerende menneske, 1. udgave 2. oplag, s. 105-114

18

web viewtor karl aage rasmussen. fag: engelsk a, komit a. afleveringsdato: 19/3 2013. abstract. we...

Documents