delfinen #178

DELFINEN#178 | FEBRUAR 2013

High ambitions call for 100+ new graduates

Get a head start on your career in a company facing major changes and new ways of working. We are looking for high-performing graduates to help set new standards in a range of different areas across Danske Bank. As part of the Danske Graduate programme you will get a challenging job and valuable insights, preparing you for your future career. Starts 2 September 2013.

Set new standards in times of change

Join Danske Graduate

Apply at danskebank.com/graduate

210x297_Graduate 2013.indd 1 17/01/13 13.22

DELFINEN #178 | FEBRUAR 2013

Leder04

07

08

10

12

16

18

22

25

26

30

34

38

39

40

42

43

44

45

The Ancient Momentum - et upcoming studie-

band med drift og dannelse

Gap years: Take the plunge into a gap!

Månedens opskrift

Boganmeldelse

Novelle: Pokerface

Kulturkalender

Teaser

Nyt fra Aarhus Universitets-Sport

Nyt fra Studenterrådet

“Kære Januar, det var ikke mig... det var dig!”

Det kigger de efter på dit CV

Hvor der er vilje, er der vej

Kunstmord

18

2612 30

Spring over overspringshandlingerne

Fotoreportage: When love comes to town

Studier i udlandet - Step one: Før udveksling

Hvordan er trivslen på dit studium?

Studieboliger i første parket

4 DELFINEN | #178 FEBRUAR 2013

SKRIBENTERBonnie HvillumCharlotte Bisserup BechfeldtChristina Holm HansenClara MaierCilia Thybo AndersenClaus Linddahl HansenEmil Nikolajew Rasmussen Helle Breth KlausenLine SassLinnea FonfaraMagnus Erik SchermanMarie Lundorff KristensenNiklas Boel KristensenRasmus Bach FrandsenThu Tran

FORSIDEFOTOBonnie Hvillum

LAYOUTER & BILLEDREDAKTØRThomas Stabell

REDAKTIONSCHEFHelle Breth Klausen

ANSVARSHAVENDE CHEFREDAKTØRRasmus Bach Frandsen

Som mange af de trofaste læsere sikkert allerede har bemærket, skiftede Delfinen sidste semester layout. På redaktionen mente vi, det var på tide med et ansigtsløft. Et studiemagasin, der vil blive ved med at være relevant for de studerende, må følge med tiden. Men alene at ændre på layoutet er ikke nok. På Delfinen har vi derfor brugt meget af vinteren på også at diskutere, hvordan magasinet indholds-mæssigt kan blive endnu bedre til at imøde-komme de studerendes behov og interesser.

Et af vores største ønsker er at sætte mere fokus på nogle af de mange talentfulde stu-derende, vi har på Aarhus Universitet. I dette nummer af Delfinen kan du således læse en ar-tikel om det upcoming band The Ancient Mo-mentum, hvor de fleste af bandets medlemmer kombinerer tilværelsen som musikere med studielivet. Vi har også valgt at inddrage skønlitteratur i Delfinen – naturligvis skrevet af studerende. Det er mit håb, at de skønlitterære tekster kan

LEDER

[email protected]

WEBdelfinen-magasin.dk

FACEBOOKfacebook.com/delfinenmagasin

DEADLINENæste deadline er den 17. februar 2013

OPLAG5.000 eksemplarer

TRYKScanprint A/S

ANNONCER Tom PoulsenMobil: 28 99 23 [email protected]

REDAKTIONEN

Rasmus Bach FrandsenAnsvarshavende Chefredaktør

Delfinen udgives afStudenterrådet ved Aarhus UniversitetFrederik Nielsens Vej 2-4 8000 Aarhus C

Delfinen redigeres af en selvstændig bladgruppe med tilknytning til Studen-terrådet (SR) ved Aarhus Universitet. Meninger, der tilkendegives i bladet un-der andet navn end SR’s, kan ikke tages som udtryk for SR’s opfattelse.

Aarhus Universitets-Sports (AUS) og SR’s sider er selvstændigt redigeret og layoutet af hhv. AUS og SR.

være med til at kaste lys over problematikker, som føles nærværende for mange studerende, på en anden måde, end artiklerne i magasinet kan. Således får vi et mere nuanceret studie-magasin. Længere inde i magasinet kan du læse novellen Pokerface, der behandler temaer som ensomhed, forstillelse og den evigt kom-plicerede kærlighed. Jeg glæder mig til at præsentere Jer for med en masse nye, spændende numre af Delfinen i løbet af det kommende år. Rigtig god læselyst.

SKRIBENTPORTRÆTTER

Charlotte Bisserup Bechfeldt, skribent

Cilia Thybo Andersen, skribent Emil Nikolajew Rasmussen, skribent

Helle Breth Klausen,redaktionschef

Rasmus Bach Frandsen, ansvarshavende chefredaktør

Christina Holm Hansen, skribent

Line Sass, skribentClaus Linddahl Hansen, skribent

Linnea Fonfara, skribent Magnus Erik Scherman, skribent Marie Lundorff Kristensen, skribent Niklas Boel Kristensen, skribent Thu Tran, skribent

Bonnie Hvillum, skribent

Clara Maier, skribent


KORT NYT FRA AU

Unge talenter får penge til fri forskning

Seks forskertalenter fra Aarhus Universitet får et ekstra skulderklap med Det Frie Forsk-ningsråds Sapere Aude-bevillinger. ”Bevil-lingerne giver forskerne mulighed for at dygtiggøre sig og styrke deres netværk og karriere. Jeg håber, at rigtig mange af dem vil bruge de ekstra penge på at komme ud i verden. Det er vigtigt, hvis vi vil udvikle topklasse-forskning på højeste internatio-nale niveau,” siger Det Frie Forskningsråds bestyrelsesformand Peter Munk Christian-sen.

AU Nyheder 11-01-13

Stærkt ansøgerfelt til rektorstillingen på Aarhus Universitet

Det var en tilfreds bestyrelsesformand, der onsdag den 9. januar kunne gøre ansøger-feltet til rektorstillingen på Aarhus Univer-sitet op. ”Der er tale om et stærkt felt med i alt 11 ansøgere, og det er meget tilfreds-stillende i betragtning af de omfattende krav, der stilles til ansøgerne, siger besty-relsesformand Michael Christiansen. Den endelige afgørelse om ny rektor på Aarhus Universitet træffes af den samlede besty-relse.

AU Nyheder 10-01-13

Studerende bag ny sanserobot

En lille, ny robot er kommet til verden i labo-ratorierne på Ingeniørhøjskolen, Aarhus Uni-versitet. Den har mekaniske øjne og ører og giver operatøren helt nye muligheder for in-tuitiv styring. ”De fleste robotter er program-meret til at udføre blot en enkelt, bestemt op-gave. Vi har taget vores robot skridtet videre og givet den sanser. Det, den ser og hører, kan den sende videre i realtid til det menneske, som styrer den,” siger Jakob Flarup Øllgaard, ingeniørstuderende ved Aarhus Universitet. De studerende har i første omgang udviklet robotten med sigte på, at den kan anvendes i vagt- og overvågningsbranchen.

AU Nyheder 22-01-13

Kinas kommende præsident hædrer per-sonligt dansk forsker

Kina er i dag en helt afgørende global forsk-ningsdynamo inden for særligt naturvidensk-ab og teknologi. Igennem et årti er det kine-siske budget ifølge tidsskriftet Nature steget med 20 procent om året og kun overgået af USA. I Kina tilskrives den danske professor Flemming Besenbacher en stor ære i forhold til at have bidraget til at udvikle og styrke den kinesiske nanoforskning, der har et tæt sam-arbejde med nanoscience centeret iNANO på Aarhus Universitet, som Flemming Besen-bacher for kun 11 år siden var idémanden bag. I dag er iNANO centeret én af Aarhus universitetets spydspidser.

AU Nyheder, 17-01-13

Danskernes sygdomme skal kortlægges

AUDEO er navnet på en ny unik forsknings-enhed, der fremover skal monitorere og ana-lysere sygdomsforekomster, liggetider, kom-plikationer og mange andre oplysninger om danskernes sygdomme. Enheden er den første af sin slags i Danmark og det er Aarhus Uni-versitet og Aarhus Universitetshospital, der står bag. ”I løbet af de næste 40 år bliver der tre gange så mange danskere over 80 år. Vi ved, at risikoen for kroniske sygdomme stiger med alderen. Vi forventer derfor, at der i fremtiden bliver langt flere danskere, der lider af flere kro-niske sygdomme på samme tid,” siger Reimar W. Thomsen.

AU Nyheder, 21-01-13

Avancerede ismodeller forklarer en af gletsjernes gåder

I geologiske kredse har forskere længe undret sig over, hvorfor gletsjerne i bjergene voksede med enorm styrke for en million år siden som følge af en mindre klimaforandring. Nu har to danske forskere vist, at det var isens egen påvirkning af landskabet, der gjorde udslag-et. Resultatet er netop publiceret i Nature. - Tidligere ismodeller har ikke fungeret med bjerge, da man ikke har kunnet simulere is-bevægelser på de stejle bjergsider ordentligt. ”Vi har derfor lavet nye modeller, som har fokuseret på effekten af bjergenes udform-ning, fortæller forsker Vivi Kathrine Ped-ersen. Disse nye modeller er nu blevet meget eftertragtede i resten af verden, da de er nogle af de mest avancerede ismodeller, der findes.

AU Nyheder 10-01-13

7#178 FEBRUAR 2013 | DELFINEN

Er det på tide med et Fitness World-abonnement, hvis jeg får krampe i biceps af at redde nytårsuglerne ud af håret? Er

jeg blevet (læse)feriedoven, hvis jeg hverken ork-er at læse pensum til eksamen eller næringsind-holdsteksten på pakken med Havrefras, men sjovt nok har både overskud og tid til at læse (og sammenligne varianterne) på bagsiden af Anthon Berg-guldæsken? Januar plejer at være efter mig på disse punkter. Det er derfor, vi altid skændes så meget. Januar og jeg har altid været i et kompliceret forhold sammen. Vi ses kun én gang om året, men til gengæld tilbringer vi (alt for) megen tid sammen, når det sker. Det plejer nu at begynde meget godt. Med fest, fyrværkeri og fromage. Men dagen derpå er der allerede problemer. Regningerne fra Betalingsservice er det første, Januar har glemt at fortælle og advare mig om. Og før jeg ved af det, har jeg hverken råd til mælkesnitter på tilbud eller det billige rugbrød med sidste salgsdato den efterfølgende dag. Der er også udgifter til Forsikring, Boligforening og Licens – tre af Januars venner, jeg helst så, han ikke hang så ofte ud med. De er dårlig indflydel-se. Dertil kommer hans forbandede insisterende løftede pegefinger, der peger i retningen af Fit-ness World – lige midt i en tilbagevendende god snak, jeg plejer at have med Anthon Berg i start-en af året. Januar er sikkert bare jaloux, fordi Anthon forstår at lytte. Januar siger, at de digitale tal på min badevægt er steget, og de sorte tal på min netbank er fal-det. Men er der egentlig noget i vejen for, at de to kunne bytte fortegn fra tid til anden? At netbanken surmuler skyldes jo så ikke abonne-mentet til Fitness World, for alle ved, hvordan man skal stå i kø til både bruser og bænkpres først på året. Det er naturligvis derfor, jeg ikke er medlem. Jeg har som følge heraf indgået et kompromis med Januar. I stedet for en tur i fit-

TEKST Helle Breth Klausen

“Kære Januar, det var ikke mig... Det var dig”

nesscentret vil jeg handle ind i Netto og slæbe de tunge varer hjem, hvorefter jeg vil flexe i spejlet og overveje, om ikke jeg skulle tage at købe yder-ligere to liter sodavand næste gang – for mine overarmes skyld, naturligvis! Med mig hjem vil jeg desuden købe to pakker Havrefras, hvorefter jeg vil sætte mig det mål at læse én kolonne for hvert morgenmadsmåltid, der konsumeres. I lø-bet af en lille uge vil jeg utvivlsomt være nået gennem hele deklarationsteksten og måske sågar være påbegyndt eksamenslæsningen. Eller studie-ordningen. Eller en af de andre vigtige tekster, der ligger og stirrer på mig i bunken med ”Se-nere!”. Hvis altså ikke Anthon Berg ringer. Igen.

Men tilbage til Januar. For selvom han kan være ret øretæveindbydende, så er han jo forgangs-mand for det famøse januarudsalg, hvor han lader mig købe alle de ting, jeg ikke har brug for – men vil have alligevel (og faktisk har råd til på SU). Og med hvem anden i ryggen ville jeg kunne retfærdiggøre køb af både vinterjakke og uldsweater (midt i eksamensperioden), hvis ikke det skulle være Januar? Han forstår nød-vendigheden af varm beklædning, fordi han er den mellemste af tre vinterbørn. Og så er det, at det lige pludselig ikke er så slemt med de sur-mulende tal på netbanken. I virkeligheden er vi jo et godt par, men derfor kan det godt være okay med en pause fra hinanden på et lille års tid. Desuden har jeg en date med en, der hed-der Februar. Det er noget med, at han er mere romantisk anlagt.

KLUMME

»Januar og jeg har altid været i et kompliceret forhold sammen. Vi ses kun én gang om året, men til gengæld tilbringer vi (alt for) megen tid sammen, når det sker.


Et rekordhøjt antal nye, færdiguddannede akademikere står uden for arbejdsmar-kedet. Faktisk har næsten 30 procent af de

akademikere, som blev færdiguddannet inden for det sidste år, stadig intet job, og derfor er konkur-rencen efter stillingerne blevet både skarpere og mere intens, end den nogensinde har været. Under Delfinens snak med nogle af de erhvervsfolk, der er med til at ansætte nye akademikere, viser det sig hurtigt, at virksomhederne oftest kigger på meget andet end dine karakterer. Vægten ligger i lige så høj grad på, om du har været på et udlandsse-mester, hvilken erhvervserfaring du har med dig, og om du besidder sociale kompetencer. Anders Hansen, uddannet cand.jur. og seniorpartner i ad-vokatfirmet DANDERS & MORE, udtaler: ”For os er det vigtigt – og jeg ved det lyder så ”konsu-lentagtigt” – at vi ansætter hele mennesker. Top-karakterer kan være meget gode, men det er ikke nødvendigvis ensbetydende med, at vi kan bruge dem”. Han påpeger desuden, at det i højere grad er andre færdigheder, der lægges vægt på: ”Vi har brug for nogle rigtige mennesker, som både kan indordne sig i den ramme, de er blevet sat i, og som vores kunder synes, er behagelige mennesker at være sammen med”.

I DANDERS & MORE ansætter man hvert år omkring 15 akademikere, der har uddannelsesbag-grunde som cand.jur. eller i humaniora som kom-

TEKST Charlotte Bisserup Bechfeldt

Det kigger de efter på dit CV

DET KIGGER DE EFTER PÅ DIT CV

Du sidder med et afslag i hånden. Stillingen er blevet afsat til anden side. Hvorfor fik du ikke still-ingen? Hvad kunne du lægge vægt på i din næste ansøgning? Delfinen har forsøgt at finde svarene og har interviewet nogle af de folk, du måske en dag sender din ansøgning til.

munikationsarbejdere og translatører. I forbindelse med de akademiske titler understreger Anders Hansen: ”Det kan godt være, du er professor på baggrund af dine karakterer, men det er ikke pro-fessorer, vi har brug for. Det, vi sælger, er i bund og grund menneskelig rådgivning, og derfor lægger vi også stor vægt på dine menneskelige kvalifika-tioner eller spændende erhvervserfaring”. Claus Hommelhoff, uddannet cand. oecon. og seniorrådgiver i virksomheden Formuepleje, er ikke i tvivl om, hvad der især gør et CV attraktivt: ”Når jeg skal ansætte folk direkte fra universitetet, ser jeg på, om de har praktisk erfaring. Om de har arbejdet med nogle af de ting, som de har lært på deres studium”. I forhold til vægtning af karakterer over for den praktiske erfaring, lægger Claus Hom-melhoff hovedvægten på sidstnævnte: ”Det gør jeg, fordi de så har bevist, at de godt kan derude, hvor det gælder”. Formuepleje ansætter årligt cirka fem akademikere, ofte med en uddannelsesbaggrund som cand. oecon., dataloger eller kommunikations-arbejdere.

Udlandsophold – det ka’ vi li’!Ligesom med praktisk erhvervserfaring får du også et plus på kontoen, hvis du som studerende har været i udlandet for at læse et semester. Jakob En-gel-Schmidt, cand. merc. i International Business og direktør for Dansk Iværksætter Forening, læste selv et år i England: ”Jeg tror egentlig, de fleste ar-bejdsgivere opfatter det som værende en selvfølge, at man har taget imod den mulighed, det er, at komme ud. Jeg tror endda, det er et minus, hvis man ikke har gjort det, mere end det som sådan bliver betragtet som et plus”. Denne betragtning viser sig også at gøre sig gældende hos Claus Hom-

Det kan godt være, du er profes-sor på baggrund af dine karak-terer, men det er ikke professorer, vi har brug for

melhoff og Anders Hansen. Claus Hommelhoff har selv været på udlandssemester og erfaret, hvor meget det udvikler ens selvstændighed. Det er der-for noget, han i særlig grad lægger vægt på, når han skal ansætte nye medarbejdere: ”Jeg sætter udlands-semestre i højsæde. Det er faktisk en betingelse, at de har været på sådan et, hvis de skal komme i betragtning”. Anders Hansen udtrykker også vigtigheden i at have været et semester i udlandet for at komme i betragtning til en stilling: ”Udlands-erfaring er rigtigt positivt, fordi det viser gåpåmod og vilje, og man får noget kulturelt med hjem. Det er ikke fordi, jeg mener, det som sådan giver en faglig opgradering af kvalifikationerne. Det er den internationale dimension, der er vigtig”.

Du skal være pro-aktiv som studerendeDe tre erhvervsfolk har alle forskellige bud på, hvad du som studerende kan gøre for at forbedre dit CV i din studietid. Jakob Engel-Schmidt havde stor glæde af at være en aktiv del af et ungdoms-parti, hvor han fik sig et bredt netværk, som han trækker på den dag i dag. Derfor lyder hans råd til alle studerende, at det er vigtigt, at du bliver en del af noget, som kan give dig et godt netværk: ”Det vigtigste råd, jeg kan give videre, er at være pro-aktiv som studerende. Hvis ikke du viser en høj grad af pro-aktivitet, får du meget svært ved at finde job”. Jakob understreger desuden, at studiet selvfølgelig udgør en vigtig del: ”Derudover skal du engagere dig i dit studium og andet, som kan give

DET KIGGER DE EFTER PÅ DIT CV

et godt netværk. Du skal selvfølgelig være ”com-mitted” til dit studium, så du får ordentlige resul-tater og værktøjer”. Det er dermed kombinationen af at være pro-aktiv, opbygge et netværk og styrke fagligheden, der, ifølge Jakob Engel-Schmidt, giver den mest interessante profil.

Don’t worry be happy Holder du erhvervsfolkenes råd for øje, vil du som studerende kunne skabe dig en interessant profil, som muligvis fører til en ansættelsessamtale. Hvis samtalen kommer i hus, har Anders Hansen et godt råd, du skal have med dig på vejen: ”Du skal hvile i dig selv, for hvis du hviler i dig selv, så vil det brænde igennem på en meget positiv måde”. Sær-ligt henvendt til kvindelige ansøgere understreger han desuden: ”Lad være med at undervurdere dig selv. Mænd er super gode til at fortælle, de kan det hele, hvorimod kvinder er super gode til at fortælle, at de ikke er helt sikre på, hvor meget de kan. Der skal kvinder være meget bedre til at ud-vise en her-kommer-jeg-attitude”.

»Det vigtigste råd, jeg kan give videre, er at være pro-aktiv som studerende. Hvis ikke du viser en høj grad af pro-aktivitet, får du meget svært ved at finde job«

25 NYE MEDLEMMER OM DAGEN

Bliv medlem hos AAK, og få målrettet jobvejledning, så det bliver nemmere at finde et studierelevant arbejde.

Meld dig ind i AAK senest 12 måneder før, du er færdig med din uddannelse, og gå ikke glip af 14.000 kroner efter endt studietid. Så får du dagpenge fra dag ét, hvis du ikke har et job lige fra start.

Det er gratis at være medlem, mens du læser.

MELD DIG IND NU PÅ AAK.DK

Kloge hoveder er til for at blive brugt

Kloge hoveder går ikke glip af 14.000 kroner


Joachim Harris, 29 år og jurastuderende, havde en skelsættende oplevelse for to år siden. Hans kæreste fik kræft. Men i stedet for

at begrave sig i et dybt hul, tog Joachim kampen op. Med livet. For ham gælder det om at gøre det, man virkelig brænder for, så man hver dag kan vågne op om morgenen og glæde sig til dagens ind-bringelser. ”I stedet for at ens motivation er at tjene gode penge, skal man gøre det, man har lyst til. Og selvom jeg har fået meget ud af at læse jura, var jeg måske ikke helt motiveret til hver dag at stå op og læse”, fortæller han. Så Joachim tog tyren ved hornene og ændrede sit liv. Iværksætter-radikalt.

How to changeJoachim fandt sin silkevej og endte på Møllevangs Allé 142, Aarhus N. Et stort, rummeligt hus med meget højt til loftet: Studentervæksthus Aarhus. Her er lige nu tilknyttet 125 studerende, som er delt ind på cirka 70 projekter. Alle de tilknyt-tede har mindst én ting til fælles: Iværksætter-ildsjælen. For i dette hus mødes studerende på tværs af studier, alder, køn og baggrund. Og det er netop dette møde, som skaber et innovativt og fremdriftsfuldt miljø, fortæller teamleder Lone Stubdrup, som har været med fra begyndelsen for godt tre et halvt år siden. ”Vi tager udgangspunkt i fagligheden og omstøber det abstrakte og teore-tiske til en reel værdi, som således kan støbe funda-mentet for en virksomhed. Men samtidig rummer huset en enorm tværfaglighed, som de studerende iværksættere gør stor brug af. Her er ingen hem-melighedskræmmeri, som iværksætteri ellers godt kan bestå af, men i stedet bruger vi hinanden til at dele læring og ideer”, fortæller Lone Strubdrup. På denne måde fandt Joachim sine spejlbilleder i huset og opdagede, at det faktisk ikke var helt umuligt at søsætte de ideer, som han gik og tum-lede med.

TEKST Bonnie Hvillum

Hvor der er vilje, er der vej

Projekt søsættesSåledes gik det til, at Joachim mødte Anders Schmidt Hansen, 23 år og Informationsvidenskabs-stude-rende, og Jens Middelboe Petersen, 27 år med en bachelor i Datalogi. Sammen med Studentervækst-husets rådgivere videreudviklede de Joachims ideer og endte ud med virksomheden Racoso. Racoso tilbyder et måleværktøj for andre virksomheder til optimering af kundeservice via sociale medier. Måleværktøjet gør det muligt for forbrugeren at ’rate’ firmaers kundeservice, som i krisetider kan være altafgørende for køb. Igennem Racoso skabes så at sige en win-win situation for både forbrugeren og virksomheden, der bliver ’rated’.

Siden sommer har de tre iværksættere tumlet med denne idé, og de er nu snart klar til at gå i luften med projektet. ”Vi udviklede hele sommerferien, hvor vi levede af pizza, chips og gulerødder og ar-bejdede på højtryk!”, fortæller Joachim og tilføjer, at programmører kan spise op til et kilo gulerød-der om dagen. Men søsætningen er skabt med en understøttende faktor: ”Vi sidder i Studentervækst-huset og arbejder. Vi har kontor heroppe og mu-lighed for booking af mødelokaler. Så hvis det ikke havde været for dem, ved jeg ikke, hvad vi havde gjort!”, fortæller Joachim. Han har selv stået for hele forretningsdelen og har derfor haft stort behov for sparring, som han både har fået tilbudt igennem Studentervæksthus Aarhus, men som han også selv har været ude at opsøge: ”Jeg har netværket rigtig

Startup Experience at Aarhus University (event i februar)• startupexperience.eventbrite.

com/#

Racoso: lancering af hjemmeside omkring 1. marts:• racoso.com • facebook.com/pages/Racoso

Studentervæksthuset:Møllevangs Allé 142, Aarhus N.• Kontakt: udviklingskonsulent

Mia Louise Justesen• Hjemmeside: http://studenter-

vaeksthus.au.dk/

Andre iværksætter-platforme:• Ladies First: http://ladiesfirst-

aarhus.dk/ • facebook.com/groups/ladies-

firstaarhus/ • STARTit: startit.dk • facebook.com/pages/STARTit • Det offentliges vejledning:

virk.dk• Forum for iværksættere:

amino.dk

HVOR DER ER VILJE, ER DER VEJ

Hvis du tror, iværksætteri er lig med slips, årelang erfaring og store virksomheder, så tro om igen. Iværksætteri blandt studerende er et voksende fænomen og Delfinen har talt med nogle af de stud-erende, der har taget springet – og gjort en iværksætterdrøm til virkelighed.

»På denne måde fandt Joachim sine spejlbilleder i huset og op-dagede, at det faktisk ikke var helt umuligt at søsætte de ideer, som han gik og tumlede med.«


»Så selvom din idé måske ikke ender som Mark Zuckerbergs, har du alligevel fået gjort dig er-faringer i udviklingsprocessen, personlige såvel som faglige«

HVOR DER ER VILJE, ER DER VEJ

meget og fået skabt mig et advisory-board, som er mine sparringspartnere med vidt forskellige kom-petencer. Det er en af grundene til, at vi er nået så langt”, fortæller iværksætteren.

AmbitionerneNu tænker du sikkert, at det lyder både besværligt og omfattende med alt det der iværksætteri. Men som Joachim forklarer, handler det grundlæggende om at prioritere sin tid og vurdere, hvad der virkelig betyder noget i ens liv: ”Jeg har været på A-lands-holdet i karate og har derfor allerede fra folkeskolens tid lært at takke nej til festerne i weekenderne. Og jeg tror, at det er den største barriere, folk har – at sige nej. For ja, det kræver hårdt arbejde og priori-tering, men jeg fokuserer i dag på det, jeg virkelig brænder for, og det er det allervigtigste.”

Skal – skal ikke?Som Lone Stubdrup opsummerer, er ingen født iværksætter. Men alle kan blive det, for det handler nemlig om, at man på baggrund af sin faglighed og lyst får skabt en form for værdi for sig selv og andre: ”De kompetencer, man får ved at bruge sin viden til

at skabe forretning, er fremtidige arbejdsgivere også interesseret i.” Så selvom din idé måske ikke ender som Mark Zuckerbergs, har du alligevel fået gjort dig erfaringer i udviklingsprocessen, personlige såvel som faglige, som du kan bruge i din videre søgen mod et reelt arbejde, når studietiden stopper. ”Hver gang jeg overkommer de udfordringer, jeg står over for, får jeg en kæmpe succesfølelse. Selv at bygge no-get op fra bunden og være sin egen herre er vildt, og hvad jeg altid har drømt om!”, afslutter Joachim, som sammen med sine samarbejdspartnere har gjort det, han ellers troede var umuligt.

Foto: AU kommunikation

Foto: Frederik Dalum


Midt i en rund og støvet arena står en ung mand rankt og holder en rød kappe ud med højre hånd. Venstre hånd er sirligt

placeret i taljen. Han trykker det gravalvorlige ansigt ned mod brystet og spænder, så det sitrer i kæbemusklerne. Dybt koncentreret stirrer han på udfordreren og udbryder: ”Toro!”, mens han giver et lille ryk med højre håndled, der sender vibra-tioner ned gennem det blodrøde klæde. Invita-tionen har virket, og nu bryder det hele løs. Den unge mand med det korte, sorte hår holder vejret og fokuserer kun på de galopperende tyrehorn. Han forfører tyrens to dødlige våben ind i klædet og leder dem med en blød bue forbi sig uden at bevæge fødderne eller venstrehånden, der sammen med den ranke ryg giver et ærefuldt udtryk. Netop som hornene passerer ham, skyder han hoften frem for at komme så tæt på modstanderen som muligt og vrider i overkroppen, så han lige akkurat holder klædet på spidsen af tyrehornene for at fuldføre provokationen. Han overlevede angrebet, løfter nu hagen fra brystet og lader det krampagtigt kon-centrerede ansigtsudtryk bløde en smule op. Efter et langt blink kigger han direkte op på arenaens tribuner, men der er ingen hyldest at hente, for arenaens 12.000 sæder er tomme. Tyren, han net-op har narret, er død for længst og dens horn gen-bruges nu af den unge mands træningspartner, der løber med dem fremstrakt foran sig for at simulere den levende tyr. Der er heller ingen farverige glim-merdragter eller høje lyserøde strømper, og solen skinner ikke engang. Det er derimod en halvkølig vinteraften i Valencias tyrefægterarena, Plaza de toros de Valencia, og en gruppe unge er i fuld gang med aftenens træning i Escuela de Tauromaquia de Valencia, byens tyrefægterskole.

Kaldet”Jeg vil være tyrefægter, fordi det er noget, der tænder mig og altid har været inden i mig”, siger den 22-årige novillero (junior-tyrefægter, red.), Jorge Exposito, til Delfinen og understreger, at tyrefægtning ikke kun er en interesse for ham. Kaldet, som han omtaler det, skal være hans lev-

TEKST Magnus Erik Scherman

Kunstmord

evej. Og den starter længe før, man kommer på plakaten. ”Når jeg ikke er til træning om aftenen, træner jeg morgen og eftermiddag. Det er ikke alle, der kan tillade sig at træne så meget. Det afhænger af den familiære og økonomiske situation”, siger Jorge, der ifølge sin underviser er en af skolens mest lovende elever. Selv om det kun er træning, har de studerende alvorlige miner og er dybt kon-centrerede i samtlige bevægelser to timer i træk. Her pjatter man ikke med kulturarven, slet ikke når underviseren er den lokale stjernematador Vic-tor Manuel Blázquez, der med 26 års erfaring og en international karriere bag sig ikke har proble-mer med at få de unges fulde opmærksomhed. ”De unge starter her, fordi de føler et kald. Det er en rent passionsdrevet profession. Der er folk, der bruger hele deres liv på tyrefægtning uden at kunne leve af det, fordi heldet ikke tilsmiler dem, og fordi de ikke har de kvalifikationer, det kræver for at kunne klare sig som tyrefægter”, siger Blázquez, der er ansat af kommunen til at overlevere den spanske tyrefægtertradition til de af Valencias unge mellem 11 og 23 år, der tropper op med forældretilladelse, lægeerklæring – og Kaldet.

Tusinde års provokationSkolen i Valencia er en af Spaniens 41 kommu-nale tyrefægterskoler, der siden 1970’erne har sat tyrefægteruddannelsen i system for at stoppe den uautoriserede natlige tyrefægtertræning, som håbefulde aspiranter kastede sig ud i til stor irri-tation for tyrefarmerne. De sidste 40 års formelle tyrefægteruddannelse er et kort kapitel i tyrefægt-ningens historie. Hulemalerier viser, at beboerne

KUNSTMORD

Ære, rank ryg, og hvordan man stikker et sværd ned mellem skulderbladene på en 500 kilo rasende kamptyr er pensum for Spaniens kommende tyrefægtere. Delfinen har været i Valencia, hvor man ikke giver efter for en moderne og misforstået opfattelse af dyrevelfærd.

»Der er folk, der bruger hele deres liv på tyrefægtning uden at kunne leve af det, fordi heldet ikke tilsmiler dem, og fordi de ikke har de kvalifikationer, det kræver for at kunne klare sig som tyrefægter«


på Den Iberiske Halvø har provokeret den evigt aggressive kamptyr i flere tusinde år, men den moderne tyrefægtning har sine rødder i regler fra det 18. århundrede. Regelsættet fastslår eksempel-vis, at tredje akt, hvor dødsstødet skal indtræffe, bliver aflyst, hvis tyren ikke er svækket af de stik i nakkemusklen, som los picadores og los banderilleros har påført tyren med henholdsvis lansestik udført fra ryggen af en beskyttet hest og harpunstokke. Stikkene er langt fra dødelige og har til formål at fokusere tyren, gøre den mere forudsigelig og ikke mindst få den til at sænke hovedet, så tyrefægteren med sit sværd lettere kan ramme det lille sted mel-lem skulderbladene, som er tyrens svage punkt. Ved selve dødsstødet skal matadoren med blottet bryst læne sig ind over tyrens horn og dermed vise mod og vilje til at risikere eget liv. Ifølge regle-mentet skal tredje akt være overstået inden for 15 minutter. Formår tyrefægteren ikke at myrde tyren inden da, bliver tyren benådet og lever resten af livet i sus og dus på en tyrefarm, mens tyrefægteren får et møgfald af publikum, en stor bøde og værst af alt et voldsomt hak i æren. Men man skal ikke tro, at reglerne er til for at udligne kampen mellem mennesket og tyren. Det er, og skal være, en ulige kamp, hvor den fysisk over-legne tyr drives frem af aggressivitet og kampiver, snydes af menneskets intellekt og til sidst må lade livet. Reglerne sætter blot rammen for de æstetiske udfoldelser, el matador skal præstere for at ære tyrens natur og underholde publikum.

Toro Bravo versus Homo SapiensSammen med den tekniske træning i kappebe-vægelser og omgang med harpunstokke og sværd forsøger Blázquez at lade fagets kerneværdier trænge ind i de unge: ”Her i Spanien taler man om en tyrefægters ydmyghed, som handler om at være ret og principfast både i krop og moral. Det, man gør mod tyren, er meget ærligt og ærefuldt. Tyren er stolt og modig, og det skal være smukt. Du har kun din krop og muletaen (den røde kappe, tyrefægteren bruger i tredje akt, red.). Der er intet udstyr til at beskytte dig. Der er meget ærlighed in-volveret, og det er en værdi, som tyrefægterne tager med sig uden for arenaen”, siger han. Tyrefægternes insisteren på at ære tyren bringer en hel del skader med sig. Det estimeres, at hver syvende duel mel-lem tyren og mennesket resulterer i alvorlige skader på tyrefægteren. Endnu en god grund til at følge med i undervisningen for drengene, som alle ken-der historien, der udspillede sig netop her i Valen-cias arena en juli-aften i 1996, hvor tyren Ramil-

KUNSTMORD

»Det er, og skal være, en ulige kamp, hvor den fysisk overlegne tyr drives frem af aggressivitet og kampiver, snydes af menneskets intellekt og til sidst må lade livet«

En studerende øver sig med capo-ten, inden træningen går i gang i Valencias tyrefægterarena.

Foto: Magnus Erik Scherman


lete med harpunstokke i ryggen gik hele vejen og myrdede novilleroen Francisco Gázquez Fernández ved at sprætte ham op fra brystet til nakken foran tusindvis af tilskuere. I alt er cirka 500 tyrefægtere blevet dræbt, siden de moderne regler blev taget i brug i 1700-tallet.

VærdisammenstødTyrefægtningens blodige og brutale tradition brag-er frontalt sammen med moderne vestlige værdi-er om retfærdighed samt retten til liv og møder stærk modstand fra dyrevelfærdsorganisationer, der kræver blodbadene stoppet. I Catalonien slog man den 1. januar 2012 to fluer med ét smæk ved at forbyde tyrefægtning til stor tilfredshed for de catalanske separatister, der dermed tog afstand fra det Spanien, de vil skilles fra, og til endnu større jubel for dyrevelfærdsorganisationerne, der kaldte

det en sejr over dyremishandlingen. Men der er ikke tale om dyremishandling, mener Victor Ma-nuel Blázquez: ”Det er mere end det. Det er alt det modsatte. Der er ingen, der elsker og passer bedre på tyren end opdrætterne og tyrefægterne. Sådan er det. Tyrene lever som ægte konger i fire år blandt folk, der tager sig rigtig godt af dem”, siger han og sammenligner tyrefægtningen med landbrugsindustrien: ”Slagtekvæg bliver fedet op og lever i ni måneder, og så bliver de slagtet på et slagteri, så vi kan få kød. Det er deres formål. De lever ikke i fire år. En kamptyr er noget, vi har opdrættet til tyrefægtning. Det kan virke bar-barisk, men hvis du vil udrydde tyrefægtning, forsvinder den race tyr også. Den ville ikke have nogen eksistensberettigelse, hvis der ikke fandtes tyrefægtning”, fastslår Blázquez og påpeger des-uden, at tyren ikke tvinges til at angribe, men dens naturlige aggressivitet byder den at opsøge konfrontationen. Selv har drengenes underviser nedlagt lidt over 1000 tyre. Til sammenligning døde 1000 pattegrise i danske stalde – ikke slagterier – hver 1,5 time i 2010, viser en rapport fra Ministeriet for Fødevar-er, Landbrug og Fiskeri. Det har med andre ord

KUNSTMORD

>_gå nye veje. Sæt dine spor.

>_læs mere på www.cand-it-vest.dk

Når du vælger cand.it. efter din bachelor, tager du et innovativt valg. Du kan komme til at udvikle og udnytte it-teknologi inden for det område, du brænder for, hvad enten det er ledelse, kommunikation, design eller noget helt fjerde.

annonce_210x120_ver4.indd 1 01/02/10 13:08:17

»I alt er cirka 500 tyrefægtere blevet dræbt, siden de moderne regler blev taget i brug i 1700-tal-let.«

Med harpunstokke i ryggen bliver kamptyren ført ind i muletaen af Victor Manuel Blázquez.

Foto: ardemagazine.com

Victor Manuel Blázquez belønnes med tyrens øre for et succesfuldt drab. Traditionen menes at stamme fra tiderne, hvor tyrefægterne var ludfattige og derfor fik lov til at beholde kødet fra deres afdøde modstander.

Foto: ardemagazine.com

taget en succesfuld tyrefægter som Blázquez over to årtier at aflive det antal dyr, der i en dansk landbrugssektor omkommer på 90 minutter.

Mere end kunstBlázquez anerkender, at tyrefægtning er en volde-lig og blodig affære, men der er en mening bag. ”Der er folk, som kun kommer for at sidde og se blod, og det kan man også. Hvis du vil se et dyr blive slået ihjel, kan du også det, men det er ikke det, jeg ser. Jeg ser noget andet. Jeg ser farver, jeg ser skønhed, jeg ser kunst. Jeg ser et dyr, som muligvis er det mest barbariske og voldelige på jorden, men som kan skabe skønhed og kunst, der vækker følel-ser i publikum. I mine øjne er det kunst. Malere, skulptører, forfattere og poeter lader sig inspirere af tyren”, fortæller han med håndfagter og en glød i øjnene. Gløden slukkes hurtigt, når snakken falder på los ricortadores, som er et pacifistisk alternativ til tyrefægtning med rødder i oldtidens Grækenland, hvor sværd og kapper erstattes af gymnastik. Ty-pisk løber en akrobat mod tyren, der som sædvanlig angriber, og når tyren sænker hovedet for at stange den letbenede modstander, springer gymnasten over dyret. ”Det er en fest, man laver med kamp-tyren, som ikke har noget med tyrefægtning at gøre. Men i bund og grund har de samme følelser for tyren, som en tyrefægter har. De føler sig også forbundet og knyttet til dyret”, mener Blázquez. Den unge novillero, Jorge, tager også afstand fra

torturanklagerne, men han har svært ved at finde en passende beskrivelse af tyrefægtning. ”Tyrefægt-ning er ikke en sport. For mig er det heller ikke kunst, det er mere end det”, siger han overrump-let over ikke at kunne definere, hvad hans elskede tyrefægtning bedst kan betegnes som.

Lidt under 100 % arbejdsløshedJorge ved udmærket, at vejen mod at blive profes-sionel matador er alt andet end let. ”Det er svært at finde et arbejde. Vi er mange, og der er meget få pladser, så det er kompliceret”, underdriver han, for det bliver ikke kun kompliceret at blive pro-fessionel, men nærmere tæt på umuligt. Under én procent får fast job som tyrefægter, og nogle steder, som i Catalonien, er professionen helt udryddet. Samtidig er mulighederne for en supplerende ind-komst ved siden af træningen minimal i nutidens Spanien, hvor hver anden ung er arbejdsløs, og de fattigste nu modtager nødhjælp fra Røde Kors og anvender naturalieøkonomi. Selv om forholdene næppe kunne blive mindre gunstige, knokler Jorge videre med tyrefægtningen og blæser på statistik-kerne og politikernes anbefalinger om at få en markedsorienteret uddannelse, der kan give ham mad på bordet. Måske er det netop det ubeskrive-lige ”mere”, der får ham til at fortsætte kampen for, at træningspartneren med hornene i hænderne en dag bliver til et halvt ton levende raseri, som skal provokeres, snydes, myrdes og dermed æres.

>_gå nye veje. Sæt dine spor.

>_læs mere på www.cand-it-vest.dk

Når du vælger cand.it. efter din bachelor, tager du et innovativt valg. Du kan komme til at udvikle og udnytte it-teknologi inden for det område, du brænder for, hvad enten det er ledelse, kommunikation, design eller noget helt fjerde.

annonce_210x120_ver4.indd 1 01/02/10 13:08:17

KUNSTMORD


Jeg overspringshandler, så jeg får ondt i maven. Jeg facebooker og morer mig over skrevne og modtagne e-mails tilbage fra 2003. Jeg går i

køleskabet og spiser yoghurt og bider negle og går på toilet, selvom jeg ikke skal tisse. Jeg overvejer en løbetur, kigger på vasketøjsposen, der snart er fuld (den er faktisk fuld), men så går jeg på Face-book igen eller smører mine hænder ind i Aloe Vera-creme eller lakerer mine tånegle. Jeg overbe-viser hurtigt mig selv om, at en kop kaffe (eller to) i mit kollegiekøkken eller Statsbibliotekets kantine kun gør godt. Jeg oversprings-overspring-shandler faktisk. For i første omgang springer jeg over mine læseplaner, ja, jeg springer i bogstave-ligste forstand fra den ene ’side’ på min computer over på den anden. Fra opgave til Facebook. I næste øjeblik springer jeg i et lille, men bestemt hop over min vasketøjspose hen til min kontorstol og ind på Yahoo. Jeg hopper og springer. Og får intet gjort.

Giv dine tanker opmærksomhedJeg holdte et par dages sommerferie i min fars kolonihavehus, og en dag sad vi i havestuen, hvor snerler og roser voksede ind gennem sprækker og blomstrer under loftet, og hvor regnen tromme-de blidt mod ruderne, og himlen lidt senere blev knaldende lyseblå, mens solens stråler varmede. Du danske sommer, jeg elsker dig, “og jeg elsker også mit studium, far”, sagde jeg og mente det. Men hvorfor overspringshandler jeg så, så det gør helt ondt? Hvorfor kommer jeg ikke bare i gang? Hvor-for vælger jeg ikke fagbogen frem for femikrimien? Eller bliver ved tastaturet, når eksamensopgaven virkelig driller, eller tager løbeskoene på – kommer

TEKST OG FOTO Cilia Thybo Andersen

Spring over over-springshandlingerne

SPRING OVER OVERSPRINGSHANDLINGERNE

Nu, allerede inden jeg rigtig er kommet i gang med artiklen, går jeg i stå. Jeg får lyst til at rejse mig og vanen tro finde en skål yoghurt og tjekke Facebook. Noget i mig går lidt i sort, og min vejr-trækning bliver besværet. Men jeg har noget på hjerte, jeg vil noget, ud med noget. Så jeg bliver siddende og bliver ved med at skrive.

»Hvorfor kommer jeg ikke bare i gang? Hvorfor væl-ger jeg ikke fagbogen frem for femikrimien?«


ud? Min far rådede mig til altid at have et papir og en kuglepen i lommen og nedfælde alle de glimt, der kommer. Fold dem ud, udvælg de bedste og dyrk dem så! “Dyrk dine ideer og tanker, for det er dem, der er dig!”, sagde han og drak en tår af sin hjemmelavede hyldeblomstsaft. Metaforisk kunne man sige, at du skal dyrke og behandle dine ideer og tanker med samme respekt, som man gør med planter. Se på dem, løft lidt op i dem. De skal have lys, vand og varme – og tid! Man skal give planter tid og opmærksomhed, før de blomstrer. Når vi overspringshandler, slipper vi opmærksomheden. Vi flytter vores lys og vandkande over på noget andet, som kun lige når at få et strejf varme, før vi kort tid efter springer over til noget helt tredje. Min opmærksomhed flyver fra det ene til det an-det. Fra studier til Facebook, til en idé, til vasketøj, til en filosofisk tanke, som forsvinder, før jeg når at tage hånd om den, fordi jeg flytter min opmærk-somhed over på noget helt tiende.

Bare at være – en øvelse for livetTanken om at skrive denne artikel kom sig af, at jeg det seneste år har holdt pause fra mine studier. Jeg blev Bachelor i Nordisk Sprog og Litteratur i sommeren 2011 og trak endelig vejret dybt ned i maven – Åh! Bare at være! Jeg fik et drømmejob som vikar i en skovbørnehave. Jeg har aldrig i mit liv nydt et efterår og en vinter, som jeg gjorde dér med de nedfaldne røde blade og kælketure i sneen. Jeg nød mit kollegieliv, te- og drinksdrikning med mine veninder, jeg læste gode bøger i min seng til langt op af formiddagen og fik til og med en kæreste. Jeg besluttede at tage på Ry højskole og gav den gas som total uerfaren friluftsentusiast. Jeg

overspringshandlede ikke. Jeg var med børnene i børnehaven, og jeg sang højt med fra højskolesang-bogen og trak vejret frit i forårets bøgeskov.

Et nyt semester med nye vaner begynder Nu er jeg tilbage på universitetet og vil skabe mig et liv og en hverdag uden nyttesløse overspringshand-linger. Det lyder måske som et nytårsforsæt, der holder en uge, men jeg tror på det. Jeg tror også på, at det bliver en hård kamp, men jeg vil gøre noget aktivt for at det lykkes: Møde på læsesalen samme tid hver dag, ligesom man gør på et arbejde. Så vil jeg tvinge min bevidsthed til at blive ved læs-ningen og kun holde overvejede og kontrollerede pauser. Når jeg cykler hjem, vil jeg forsøge at slippe det pres, som jeg nogle gange oplever i forbindelse med studiet, ved at nynne ned ad bakken, trille og fløjte, lave god aftensmad og tage mig tid til også at holde fri. Læg bladet fra dig. Luk øjnene. Træk vejret dybt ind. Pust ud. Fold et stykke papir og find en kugle-pen. Skriv dine tanker og ideer ned. Tænk ikke så meget, bare skriv!

SPRING OVER OVERSPRINGSHANDLINGERNE

Cilia nyder en afstressende tur i kajakken.

»Det lyder måske som et nytårs-forsæt, der holder en uge, men jeg tror på det. «


FOTOREPORTAGE - WHEN LOVE COMES TO TOWN

Fotoreportage

When love comes to townTEKST OG FOTOS Bonnie Hvillum

”Die Zeit, die ist ein sonderbar Ding. En sælsom ting, for den kan ophæves uden at gå i stykker, bare for et kort øjeblik, eller for et langt øjeblik, mens de ser på hinanden, men den går ikke i stykker.”Ursula Andkjær Olsen – Atlas over huller i verden



McDonald’sKærligheden til fastfood. Nytårsdag 2013 lagde gennemsnitligt hver 20. dansker vej-en forbi fastfood-kæden. Det var især Big-Mac, BigTastyBacon og Cheeseburgere, der blev langet over disken.

MagasinVi elsker at shoppe. Det trofaste stormagasin troner flot i smilets centrum.

Cigaretten”–Åh, føj for helvede, sagde jeg. –Smager det ikke godt? sagde Jan Vidar. –Jeg plejer ikke at hoste sådan, sagde jeg. –Men jeg fik røgen galt i halsen. Det er fordi jeg ikke er vant til det. –Nej, sagde Jan Vidar. –Alle der ryger får røgen galt i halsen. Sådan er det. Min mor har røget i tredive år. Hver eneste gang får hun røgen galt i halsen og hoster.” Karl Ove Knausgaards – Min Kamp, bind 1.

SWAGKærlighed til sproget. Ordet ’swagger’ eller ’swaggering’ kan spores tilbage til Shake-speares skuespil En Skærsommernatsdrøm, hvor det blev brugt om en pralende og nærmest aggressiv adfærd – og absolut ikke om en kvinde.



Par på marken”To, der første gang staar nøgne overfor hinanden I den mørke stue og ikke ejer ord, en haand, som ordløst lægges paa et bryst, bølger uden lyd, træers tavse blade, en rod i jorden, som blottes – har nogen sunget dybere for dit sind.” Paul La Cour – Fragmenter af en dagbog.

Graffiti”Det der med næstekærlighed, det er sindssygt svært. Hvem er min næste? Er det ham der bor lige ved siden af mig, eller ved siden af igen eller tre huse væk? Og når vi så kommer til det med Afrika – der er jo virkelig langt til Afrika!” Huxi Bach – Om den store kærlighed

Agnete og HavmandenHistorien fortæller, at Agnete forelskede sig i en havmand og frivilligt fulgte med ham til havets bund.

AlarmDet kan tage et helt liv at opbygge respekt og troværdighed, men kun et par minutter at sætte det hele til.



ARoS“Dybt inde i det klare lysvæld fremstodtre cirkler, ringe, kredse, ens i formen,af samme omkreds men af forskellig farve.Den første syntes spejlet i den andensom regnbue i regnbue; den tredjevar som en flamme næret af dem begge.”Dante Alighieri – Dantes guddommelige komedie, Paradiso

Domkirken”Om jeg så taler med menneskers og eng-les tunger, men ikke har kærlighed, er jeg et rungende malm og en klingende bjælde. Kærligheden er tålmodig, kærligheden er mild, den misunder ikke, kærligheden praler ikke, bilder sig ikke noget ind. Den tåler alt, tror alt, håber alt, udfolder alt. Så bliver da tro, håb og kærlighed, disse tre. Men størst af dem er kærlighed.” Paulus – første brev til Korintherne, kap. 13.

Cykel“du må turde træde ud hvor dit liv kun er dit.Det briste eller bære mådette ene skridt.”Per Krøis Kjærsgaard – Kære Linedanser

HjerteKærlighed uskyldigt udtrykt i byens rum.


Så er det ved at være tid! Kulminationen på flere måneders papirnusseri med ansøgningsform-ler, forhåndsgodkendelser, jagt efter anbefaling-

er, ITT, legatansøgninger – you name it. Oven på de sidste stressende måneder med jul og januarud-salg (læs: eksaminer) har en lille flok studerende fra Aarhus Universitet også haft hænderne fulde af planlægning af udvekslingsophold. De sidste god-kendelsesbreve fra værtsuniversiteterne er dog så småt ved at glide ind ad brevsprækkerne. Snart drag-er en flok studerende fra Aarhus Universitet derfor på et udenlandseventyr med nye udfordringer – fag-lige som sociale.

Isabella Ørregaard Skou, 21 år, 3. semester på Brasilianske Studier

Hvor rejser du hen og hvorfor?Jeg har valgt at rejse til Niterói, som ligger lige uden for Rio de Janeiro i Brasilien. Valget stod lidt imel-lem Rio eller Niterói. Afgørelsen faldt dog på byen Niterói, da den er mindre og ikke så overvældende, men samtidig er tæt på Rio, som jeg altid har ønsket mig at opleve. Universitetet i Niterói havde desuden nogle gode valgmuligheder inden for kommunika-tion, der også var med til at afgøre det.

Hvad har været de største udfordringer inden afgang?De største udfordringer er helt klart processen og pa-pirarbejdet op til rejsen. I Brasilien fungerer tingene lidt anderledes, og mentaliteten er slet ikke ligesom hos os danskere. Det hele går stille og roligt, og der er ikke altid styr på tingene. Den hjemmeside, vi skulle uploade vores ansøgning på, har op til flere gange ikke virket, og derfor er vores ansøgning gang på gang blevet udskudt. Det er gået ud over udsendelsen af godkendelsesbrevet, som vi skal bruge til blandt andet visumansøgningen. I Brasilien har der sidste år også været strejker på uni-versiteterne, hvilket har medført, at vores semester er blevet rykket og først starter omkring maj.

TEKST Thu Tran

Hvad forventer du af selve udvekslingsopholdet?Mine forventninger til selve udvekslingsopholdet er store. Jeg er godt klar over, at jeg skal besøge en helt anden del af verden, men det glæder jeg mig virkelig til at opleve. Vi har fået fortalt mange gange af vores undervisere, at tingene ikke kommer til dig, men at du er nødt til at komme til dem. Så mentalt er jeg for-beredt. Man kan lære en masse ting på universitetet og stadig få et chok, når man kommer derned. Jeg forventer, at mit portugisisk udvikler sig til et helt andet niveau, og at jeg får virkelig får oplevet den kultur, jeg har lært så meget om.

Hvad kommer du til at savne mest herhjemme?Mine venner og min far. Det bliver svært at skulle

STUDIER I UDLANDET - STEP ONE: FØR UDVEKSLING

Pas, rejsekufferter og ikke mindst en god portion forventninger er fundet frem, mens der febrilsk bladres i kalenderen for at tjekke, at alle deadlines er overholdt. Er boligen opsagt eller fremlejet i tide? Visum-ansøgningen på plads? Delfinen har sat fire studerende i stævne for at følge deres personlige rejse både før, under og efter et udvekslingsophold.

Studier i udlandet -

Step one: Før udveksling

Isabella Ørregaard Skou, Brasi-lianske studier

Foto: Privat


stå på helt egne ben og vide, at ens far ikke bare er en opringning væk fra at hjælpe mig. Sidst, men ikke mindst, kommer jeg helt klart til at savne danske supermarkeder! Nu har jeg været på ferie i Brasilien i to uger, og der blev jeg hurtig træt af, at det virkede tilfældigt, hvad der var på hylderne.

Tre tanker lige nu?1. Hvor i alverden har jeg lagt mit pas?2. Hvor går grænsen for, hvor mange par sko,

man må have med?3. Jeg glæder mig!

Mads Albers, 25 år, 8. semester på Medieviden-skab

Hvor rejser du hen og hvorfor?Sydney, Australien. Jeg var i Australien for tre år siden på en rejse, hvor jeg lærte en masse om landet, befolkningen og kulturen. Siden rejsen har jeg haft lyst til at komme tilbage. Min bror og søster har begge været på udveksling og anbefalede mig at tage af sted. Jeg rejser, fordi jeg savnede et mere inter-nationalt perspektiv på min uddannelse, hvilket jeg håber at få på den anden side af jorden.

Hvad har været de største udfordringer inden afgang?Jeg er virkelig glad for livet i Aarhus – både hvad angår venner, studiemiljø og fritidsarbejde. Derfor var det ikke let at skulle forlade dette til fordel for et liv i »kænguruland«. De største udfordringer i forbindelse med rejsen har dog været den plan-lægning, som følger med, når man planlægger et udlandsophold. Jeg har heldigvis haft et godt net-værk til at hjælpe mig med mange af de administra-tive udfordringer. Man møder mange udfordringer i systemet, og det kræver en utrolig tålmodighed, grundighed og mange tidsmæssige ressourcer at planlægge en studierejse.

Hvad forventer du af selve udvekslingsopholdet?Mit mål med et studieophold på University of Tech-nology, Sydney, er i første omgang at styrke mine akademiske kompetencer samt at få en personlig og faglig indsigt i den verden, der omgiver mig. Det bliver samtidig menneskeligt og fagligt berigende at læse med andre studerende fra hele verden og tileg-ne mig viden på helt andre måder, end jeg er vant til fra det danske uddannelsessystem. På længere sigt er mit håb, at erfaringerne og perspektiverne, jeg tager med mig fra mit ophold, kan styrke mine samar-

»Man møder mange udfordringer i systemet, og det kræver en utrolig tålmodighed, grundighed og mange tidsmæssige ressourcer at planlægge en studierejse.«


bejdsevner i en global verden. Dermed forstærker jeg også mine muligheder for at finde arbejde i en af verdens mange internationale virksomheder.

Hvad kommer du til at savne mest herhjemme?Mine venner, studiemiljøet omkring Aarhus Uni-versitet og rugbrød.

Tre tanker lige nu?1. Hvordan skaffer jeg mig et internationalt køre-

kort?2. Hvordan er det faglige niveau på universitetet

i Australien?3. Hvad koster et dykkercertifikat?

Peter Wolff Del Pin, 24 år, 6. semester på Infor-mationsvidenskab

Hvor rejser du hen og hvorfor?Jeg skal læse på California State University i San Marcos, der ligger lidt uden for San Diego, USA. Da jeg i sin tid overvejede, hvor jeg skulle læse, blev beslutningen taget på baggrund af flere faktorer. For det første har jeg altid villet besøge Californien og New York – og af de to steder var San Marcos den eneste mulige destination, hvor jeg ikke selv skulle finansiere uddannelsen. Derudover ønsker jeg at udvikle mine engelskkundskaber. Og så er der varmt året rundt i San Diego – det er lidt lækkert!

Hvad har været de største udfordringer inden afgang?Den største udfordring har helt klart været de utal-lige timer, jeg har brugt på at ansøge, få afslag, an-søge igen, tage engelsktest, få visum og så videre. Det er en udmattende proces, men helt sikkert også det hele værd.

Mads Albers, Medievidenskab

Foto: Privat



Hvad forventer du af selve udvekslingsopholdet?Jeg forventer at få en fed oplevelse. Jeg tror, det er vigtigt ikke at have alt for mange forventninger, men bare suge oplevelser til sig, når man er kom-met af sted. Det er er netop det uforudsigelige, der tiltrækker mig.

Hvad kommer du til at savne mest herhjemme?Jeg tror, jeg kommer til at savne fedtafgiften. Billigt junkfood bliver helt sikkert min død. Måske kom-mer jeg også til at savne den danske måde at studere på. At blive bedømt på, hvor aktiv man er under forelæsningen, er ikke noget jeg er vant til. Så er der også lige nogle venner og noget familie, jeg måske vil savne lidt.

Tre tanker lige nu?1. Sagde jeg noget dumt i går? 2. Hvor er den nærmeste McD? 3. Jeg skal tisse…

Andreas Wichmann Malmmose, 24 år, 8. se-mester på Statskundskab

Hvor rejser du hen og hvorfor?Jeg har netop påbegyndt et semester ved Depart-ment of Geopolitics & International Relations, Manipal University, i Indien. Der er mange årsager til mit valg, men nysgerrighed er den drivende kraft. Jeg har allerede erfaret, hvor utrolig meget særligt Kina fylder i de ansattes og studerendes tanker og dagligdag. For dem er Europa en by i Rusland eller i hvert fald ret uinteressant. Snævre interesser og perceptioner dominerer nok mere, end vi tror – også i Østen.

Hvad har været de største udfordringer inden afgang?Kommunikationen med det indiske universitet har været besværlig, måske fordi jeg er den første stude-rende fra Aarhus Universitet. Generelt har der været en del at forholde sig til med legatansøgninger, flytning, meritgodkendelse, visum, vaccinationer, forsikring og en række andre praktiske forhold. For mig lå det meste planlægning oven i en eksamens-periode, og jeg havde desuden tidlig semesterstart i Indien (9. januar), så et banalt råd må være at for-søge at planlægge i god tid.

Hvad forventer du af selve udvekslingsopholdet?Jeg ser frem til at opleve kulturen og få et anderledes blik på verdensanliggender og statskundskaben som sådan. Jeg håber, at semesteret kan bidrage til et bredere perspektiv på det, jeg beskæftiger mig med til daglig samt på fremtiden. Mine vestlige øjne har utvivlsomt nogle blinde punkter, hvilket et studium i udlandet forhåbentlig kan være med til at udbedre. Jeg tror, det vil gavne, men først og fremmest er jeg mere nysgerrig end målfikseret.

Hvad kommer du til at savne mest herhjemme?Gravy, gravy, gravy. De fleste indiske retter mangler sovs, og jeg savner desuden allerede rugbrød. Efter rugbrød må jeg hellere nævne min familie og ven-ner, og så kommer jeg i øvrigt ikke til at savne januar, februar og marts. I Indien er der vist lige under 30 grader i den periode.

Tre tanker lige nu?1. Integration er hårdt arbejde. Det kræver f.eks.

tilvænning at forstå »hinglish«. 2. Der er mange reklamer for – og snak om – luk-

susferier, luksusbiler og luksushuse. Udover re-ligion fylder (kapitalistiske) drømme om »det gode liv« meget i Indien.

3. Det er politisk ukorrekt, men kulturforskelle er sjove. Jeg smiler dagligt over indernes hand-linger, ligesom de sikkert også ler af mig. Sådan skal det være, så længe vi kan få en god sludder og forsøge at forstå hinanden.

»Jeg tror, jeg kommer til at savne fedtafgiften. Billigt junkfood bliver helt sikkert min død.«

TV: Peter Wolff Del Pin, Informa-tionsvidenskab.

Foto: Privat

TH: Andreas Wichmann Malm-mose, Statskundskab

Foto: Privat


Klemt inde mellem Lån & Spar Bank og den fine skobutik Falkenberg, dejligt anonymt gemt bag en hvid dør, ligger Studenterråd-

givningen. Marlis Dall, daglig leder af Studenter-rådgivningen i Aarhus, understreger, at Studenter-rådgivningen “ikke er en universitetsklinik”.

Alle, der læser på en mellemlang og lang vide-regående uddannelse, kan gratis få hjælp til at hånd-tere eksamensangst, social usikkerhed eller sygdom i løbet studietiden samt få hjælp til at finde ud af barsels- og/eller SU-lovgivningen. Studenterrådg-ivningen er ikke en behandlingsinstitution, men tilbyder kortere tids intervention i form af telefon-rådgivning, gruppeterapi og personlige samtaler. Tilknyttet Studenterrådgivningen i Aarhus er fem psykologer, tre socialrådgivere, to sekretærer og en psykiatrisk konsulent.

Sociale vanskeligheder, eksamensangst eller svært ved at sige fra og til?Studenterrådgivningen har relationsgrupper for studerende med generelle sociale vanskeligheder, det vil sige problemer med kontakt til andre men-nesker. Eller for dig, der altid spørger til andre, men aldrig siger, hvordan du selv har det. Desuden er der hvert semester eksamensangstgrupper, der arbejder målrettet med øvelser og træning for at håndtere nervøsitet omkring eksameninerne. En-delig har Studenterrådgivningen også en assertion-sgruppe, dog ikke hvert semester. Assertionsgrup-pen er tilpasset dig, der har svært ved at få sagt til og fra, og som oplever at blive stille og tilbagehold-

TEKST Linnea Fonfara

Er du ked af det? Føler du, du ikke passer ind på studiet? Er du bange for, at du ikke er god nok? Lider du af præstationsangst? Er en i familien blevet alvorligt syg? Eller har du som studerende forælder svært ved at finde rundt i SU- og barselsreglerne? Studenterrådgivningen i Ryesgade er et gratis tilbud til alle studerende i Aarhus.

HVORDAN ER TRIVSLEN PÅ DIT STUDIUM?

ende. Gruppen er derfor god for studerende, “hvor det bliver mere og mere en gene – også i forhold til at blive synlig på studiet. Så det har noget at gøre med nemt at blive usynlig. Og at øve sig i at turde være den, man er og give sig til kende”, uddyber Marlis Dall.

Hjælp med sygdom under studiet eller barslenStudenterrådgivningen har tilknyttet socialrådgiv-ere, der kan hjælpe, hvis du bliver syg under barsel eller graviditet. Du kan desuden få hjælp, hvis du bliver syg i løbet af studietiden eller har en lidelse og brug for ekstra hjælp. “Socialrådgiverne ved, hvad du skal gøre for at sikre dig, at du har et for-sørgelsesgrundlag. Uanset hvad din situation er. Hvis du er blevet syg eller er dumpet for mange gange. Altså, hvad du kan gøre i det hele taget i sådan en situation. De kender SU-lovgivningen og den sociale lovgivning rigtig godt”, fortæller Marlis Dall. Foruden telefonrådgivning tilbyder social-rådgiverne også samtaleforløb.

Hjælper mange studerende hvert årStudenterrådgivningen har en fokuseret viden om-kring unge studerende og deres vanskeligheder. Mellem 900-1000 studerende henvender sig hvert år til Studenterrådgivningen i Aarhus. De hyp-pigste henvendelsesgrunde er koncentrationsprob-lemer, tristhed og depression samt eksamenspro-blemer og stress. De studerende, der søger hjælp hos Studenterrådgivningen, er i gennemsnit mel-lem 23 og 24 år. Omkring en tredjedel er mænd, og to tredjedele er kvinder. Denne fordeling skal du dog ikke lade skræmme af, hvis du er mandelig studerende og har brug for hjælp, mener Malis Dall: ”Vi har i det sidste halve års tid talt om, at vi har en fornemmelse af, at der kommer flere og flere mænd. Det bliver mere legitimt og mere og mere meningsfuldt, at det at tale om sig selv kan hjælpe”. Studenterrådgivningen har, som lægen, tavshedspligt. Der kommer heller ingen tilbage-melding til uddannelsesstedet. Du behøver ikke en henvisning for at ringe til Studenterrådgivningen på telefonnummer 70 26 75 00.

Studenterrådgivningen• Studenterrådgivningen til-

byder også hjælp på engelsk til udenlandske studerende, så hvis du kender en udveks-lingsstuderende, der har det svært, kan du henvise til srg.dk/Default.aspx?AreaID=58

• Læs mere om Studenter-rådgivningen på srg.dk og læs også pjecerne påsrg.dk/Default.aspx?ID=810

»Alle, der læser på en mellem-lang og lang videregående ud-dannelse, kan gratis få hjælp til at håndtere eksamensangst, social usikkerhed eller sygdom i løbet studietiden«

Hvordan er trivslen på dit studium?


I september måned flyttede godt og vel 200 unge studerende ind i 159 nye kollegielejligheder på Grundfos Kollegiet. Kollegiet er et 12-etagers højhus og er det første af tre nyopførte kollegier placeret i de bynære havnearealer. Denne nye bydel ligger i centrum af Aarhus – i cykelafstand til både universitetet og midtbyen. Men hvordan er det at være den første generation, der indtager og bringer liv til et helt nyt byområde og et nyt kollegium? Delfinen har været på besøg hos kollegia-neren Julie Bertelsen for at tage temperaturen på kollegielivet anno 2013.

Studieboliger i første parket

STUDIEBOLIGER I FØRSTE PARKET

TEKST Marie Lundorff Kristensen

FOTOS Mikkel Frost



”Hallo, det er Marie – buzzer du mig lige ind?”. Over det spritnye samtaleanlæg får jeg fat i Julie, der flyttede ind på Grundfos Kollegiet midt i sep-tember og nu har boet her i lidt over fire måneder. De automatiske skydedøre åbner sig for mig. Da jeg skal hele vejen op til 11. etage, frister elevatoren mere end de 184 trappetrin, jeg har fået fortalt, der er op. Elevatoren bringer mig til vejrs, og jeg træder ind i et stort fællesrum, hvor Julie møder mig. I fællesrummet er der to køkkenøer udstyret med nyt køkkengrej, en hyggelig sofagruppe samt, ikke mindst, en lækker tagterrasse med udsigt over Aarhus midtby. Herfra spotter jeg hurtigt ARoS-regnbuen, Rådhustårnet og Domkirken. Julie fortæller, at ulempen ved en så god udsigt er, at den godt kan true ens koncentration, når man sid-der og kæmper med pensum og læsning: ”Nede i min lejlighed kan jeg se hele vejen fra den Perma-nente og ind til Rådhustårnet, så man bliver let mere optaget af alt det, der sker udenfor, end det, der sker i bøgerne”, fortæller Julie mens hun kigger ud over byen. Vi sætter os i en af de store sofaer med et par kopper kaffe, og Julie fortæller, hvorfor hun netop

valgte Grundfos Kollegiet som sin nye bolig.

En af de klareste fordele var naturligvis den attrak-tive beliggenhed og den overkommelige husleje – en sjælden kombination på det aarhusianske bolig-marked. Desuden tiltrak kollegiet også Julie, fordi det er helt nyt og moderne. ”Kollegiet er super innovativt og fremtidsorienteret i sin udformning, hvilket selvfølgelig altid er spændende – især for en arkitektstuderende som mig,” siger Julie med et smil og fortsætter: ”Også det at bo nede ved vand-et er forfriskende og giver en helt særlig friheds-følelse.”

Privatliv krydret med socialt samværTil forskel fra mange ældre kollegier i Aarhus, har

»Nede i min lejlighed kan jeg se hele vejen fra den Perma-nente og ind til Rådhustår-net, så man bliver let mere optaget af alt det, der sker udenfor, end det, der sker i bøgerne«


de nye kollegielejligheder på Havnen eget køkken og bad. Dette tiltaler mange af nutidens unge, som gerne vil være sociale, men som også værdsætter et privatliv. ”Jeg tror aldrig, at det havde fungeret for mig med gangkøkken og fællesbad. Jeg synes det er dejligt, at jeg bare kan have lejligheden helt for mig selv”, fortæller Julie. Tidligere boede Julie i en almindelig lejelej-lighed i Aarhus midtby, og vi snakker lidt om, hvad forskellen er i forhold til at bo i en kollegielej-lighed: ”Den største forskel er nok, at her kun bor andre unge mennesker. Vi er alle studerende og på den måde i samme båd”. Hun fortæller, det giver en særlig dynamik på kollegiet, fordi man føler et fælles ansvar over for de andre – for eksempel i forhold til at holde fester og holde kollegiets fællesområder ordentlige. Et eksempel på, hvordan man kan se, at det er unge mennesker, der beboer bygningen er kollegiets Facebookside. ”I stedet for den traditionelle opslagstavle i mange lejelighedsop-gange, kommunikerer vi ofte via Facebook. Her kan man stille spørgsmål og dele sine erfaringer med medkollegianerne og tager en tår af sin kaffe.”

På trods af de adskilte kollegielejligheder er der dog også mulighed for socialt samvær på kollegiet. I fællesrummet er der mulighed for fællesspisning, fester eller bare afslappet fjernsynskigning. ”Jeg synes hurtigt, at det kan blive lidt trist at bo i en lejlighed for sig selv. Her på kollegiet har jeg mu-lighed for lige at smutte op i fællesrummet og se, hvad de andre laver og så smutte ned til mig selv og lukke døren igen”, siger Julie.

Udfordringer for et nyt kollegiumDa de første beboere flyttede ind, var dele af kol-legiet stadig ved at blive bygget. ”Lejlighederne


»Jeg synes hurtigt, at det kan blive lidt trist at bo i en lejlighed for sig selv. Her på kollegiet har jeg mulighed for lige at smutte op i fælles-rummet og se, hvad de andre laver«

oven over mig var faktisk ikke færdige, da jeg flyt-tede ind, så i starten var der meget larm fra hånd-værkerne, der borede hele vejen rundt om mig,” fortæller Julie. Desuden manglede der Internet og fjernsynsforbindelse i det første stykke tid, og vaskeriet i kælderen fungerede heller ikke. Da disse mangler blev ordnet, var der pludselig vrøvl med elevatoren og det varme vand. ”Her på kollegiet jokede vi lidt om, at vi sikkert aldrig ville få det hele til at fungere på samme tid,” fniser Julie. I dag er der dog faldet mere ro på, og de små ”børnesyg-domme”, kollegiet har haft, er efterhånden blevet udbedret. Grundfos Kollegiet ligger som tidligere nævnt i den nye bydel på Havnen. Til kollegiets ene side ligger lystbådehavnen og den vibrerende midtby, og til den anden side skyder en række nybyggerier, som for eksempel Light House og Isbjerget, op. Dette er uden tvivl en særdeles attraktiv placering for studieboliger, men adressen har også sine ulemper, fortæller Julie: ”Tjoh, nogle gange kan der godt være en del larm, når de arbejder uden for vinduet med diverse maskiner. På den anden side er der virkelig også sket meget i den tid, jeg har boet her – og det er egentlig meget fedt at følge med i ud-viklingen hver dag.” Kollegium med en grøn profilGrundfos Kollegiet er et grønt kollegium, hvilket vil sige, at det er opført efter standarderne i lav-energiklasse 2015. Der er altså tænkt masser af klimavenlig og moderne teknologi ind i højhuset. Kollegiet er opført i samarbejde med pumpepro-ducenten Grundfos. ”Det er da super spændende, at man nærmest bor i et levende laboratorium”, siger Julie. Det er planen, at Grundfos i fremtiden skal samarbejde med kollegiet om at afprøve nye teknologier, der kan optimere driften af kollegiet gennem et reduceret energiforbrug. Som beboer på Grundfos Kollegiet er man altså med til at løfte det fælles ansvar for miljøet. ”Det er jo et kæmpe privilegium, at vi flytter ind i lejligheder med helt nyt og moderne køkkenudstyr. Og hvis så vi oven i købet får nogle tips og tricks til, hvordan man er god ved miljøet, er det jo kun en bonus”, fortæller Julie.

Vækket appetit?Har du fået smag for nogle af kollegielivets mange glæder, kan du læse mere om dine muligheder for selv at flytte ind på Grundfos Kollegiet via grundfoskollegiet.dk og ungdomsboligaarhus.dk. Grundfos Kollegiet er placeret sammen med to andre nye kollegier, Havnen 1 og Havnen 2, som tilsammen danner et fælles campus-område i de bynære havnearealer. Disse kollegier søger du lige-ledes via UngdomsboligAarhus.

trænger du til noget at rive i ?Så få dig et spændende studiejob i hjertet af Aarhus. Bliv en del af et ungt salgsteam med

et ekstremt stærkt socialt sammenhold.

studiejobiaarhus.dk · telefon 8620 6969

Scan koden med

mobilen og mød

dine nye kollegaer

på vores video!

TMP annonce studiejob 210x90.indd 1 24/01/13 22.21


THE ANCIENT MOMENTUM - ET UPCOMING STUDIEBAND MED DRIFT OG DANNELSE

På ét af de mange kollegier i hjertet af Universitets-parken ringer jeg på dørtelefonen ved Frederik Linde. Da jeg kommer op på den lange gang med

de mange døre, er jeg ikke i tvivl om, hvor han bor. Et vejskilt pryder den åbne dør, hvorpå der står ”Lindevej”.

Stemningen er mange kvadratmeter større end det lille kollegieværelse, som foruden manden med pen-nen er indtaget af fire ud af seks bandmedlemmer: Jonas, Kasper, Frederik og Andreas. De to andre, Si-mon og Henrik, befinder sig i Aalborg og København, hvor de hver især studerer. Kollegieværelset er en san-sebombarderende oplevelse: Blød, rytmisk, orientalsk trommespil siver fra den gamle højtaler i hjørnet, som får sin lyd fra et stykke vinyl, der i et roligt tempo drejer rundt på pladespilleren. Væggene er dekoreret med håndmalede figurer og former i stærke farver, plakater og billeder af musikalske forbilleder som Jimi Hendrix og The Beatles. Persiske tæpper, antikke møbler, gui-tarer og en blød futonseng, som jeg har placeret mig i, er desuden en del af scenen for interviewet. Eventuelle stemningshuller udfyldes af røgen fra cigaretter, cigarer og røgelse. Det til trods siger Frederik: ”Det er fandeme en skam, jeg ikke har mere vandpibetobak”.

Inspiration fra rockmusikkens vuggeDet er ikke kun mig, der får lov til at opleve denne sær-lige stemning, for når The Ancient Momentum er til gigs, dekorerer de scenen med akkurat samme møblement. Jonas, den meget formælte vestjyde, forklarer det kort: ”Det er faktisk bare det her værelse på en scene”. Kasper, eller Holm, som han bliver kaldt, uddyber: ”Den mest

TEKST Claus Linddahl Hansen

Delfinen har mødt den aarhusianske del af det syreseje syrerockband The Ancient Momentum, som på dommedag udgav deres første EP ”Universe in the Palm of Your Hand”, til en snak om, hvordan musikken og studierne influerer på hinanden.

The Ancient Momentum – et upcoming studieband med drift og dannelse

optimale koncert med hensyn til omgivelserne var til Sankt Hans på fredagsbaren Eforen. Vi havde virkelig fået alt med. Tæpper, lænestol, lampe, radio, altså vir-kelig alle ting. Det var en af de koncerter, hvor vi fik skabt en atmosfære, så vi havde bedre mulighed for at leve os ind i det, vi stod og lavede. Koncerten startede faktisk med, at vi sad på scenekanten og chillede med en vandpibe”. The Ancient Momentum optræder også med en projektor, som viser kalejdoskopiske mønstre, der underbygger deres musikalske genre. Syrerocken er en variant af rockmusikken, som stam-mer fra 60’erne og 70’erne, hvor der bliver spillet noget ”seriøs spade”. Et udtryk, der også stammer fra 60’erne og 70’erne, og som ikke må bruges uden for sin tid, ind-

Coveret til bandets EP som udkom på dommedag den 21.12.12.

Foto: Simon Skipper Chris-tiansen.

»Stemningen er mange kvadratmeter større end det lille kollegieværelse«


lysende nok. Genren er kendt for de lange og højlydte instrumentsoloer især fra elektroniske guitarer. Nogle bands, som er en del af genren, er The Doors, Pink Floyd, Black Sabbath og The Jimi Hendrix Experience, der også har inspireret The Ancient Momentum. Navnet syrerock, der hører under den psykedeliske genre, stammer fra musikernes påvirkning af LSD, som blev kaldt for syre. Vi nøjes dog blot med noget koffein fra kaffe og te på kollegieværelset. ”Genren varierer meget endnu. Det er syrerock, det er helt sikkert. Det er psykedelisk rock, men jeg tror, vi alle sammen er enige om, at vi spiller, hvad vi har lyst til. Vi har også lavet akustiske numre som The Screen – en super chilleren forårssang. Den har vi fået meget ud af. Især pigerne kan godt lide sangen”, fortæller Frederik, imens der spreder sig en umiskende-lig latter blandt bandmedlemmerne, der ikke efterlader megen tvivl om sandheden af det udsagn.

Sammenhængen mellem studierne og musikkenThe Screen er ikke at finde på deres seneste og eneste EP, som udkom på dommedag den 21.12.12. ”Det var en episk dato. Mayaernes kalender varslede en kæmpe forandring i menneskehedens kultur, hvordan vi lever og så videre. Det kan være, det er ved at ske. Det ved vi ikke. Det, synes jeg, er betydningsfuldt”, siger Frederik. Bandet har selv finansieret EP’en ved at spille gigs og ved at spytte penge i den fælles band-kasse. Ud over udgivelsen har bandet nydt succes ved at spille på flere kendte scener som Loppen på Christiania, Pa-letten i Viborg, Voxhall i Aarhus og Studenterhuset både i Aarhus og København. Det har været presset at

Frederik Linde på sit kol-legieværelse i Universitetsparken i færd med at fremvise bandets lysshow.

Foto: Claus Linddahl Hansen.


få udgivet EP’en, for med undtagelse af Jonas, som er tømrer, er bandmedlemmerne alle studerende. Men det høje aktivitetsniveau er en bevidst og stor del af bandet. For navnet, The Ancient Momentum, står for den frem-drift, mennesker har, og som bandet ser i sig selv, når de forsøger at forny og udvikle sig selv. ”Universitetet skal have ros for at holde unge mennesker i gang og ambitiøse. Konstante forventninger kræver eskalering af ens niveau, og det hjælper os musikalsk. Det allerbedste, vi har lavet, er lavet, mens vi har haft allermest travlt”, fortæller Frederik, som læser Æstetik og Kultur på 6. semester. Holm ser også forbindelsen mellem studiet og musikken som noget positivt: ”Det er i hvert fald med til at underbygge det kreative menneske. Som med musikken er Uddannelsesvidenskab, som jeg læser, en metauddannelse, hvor man kan vende det indad og se på ens egen dannelse og udvikling”. At de langhårede og langskæggede drenge studerer, skinner igennem på deres EP. Gennem studierne bliver de præsenteret for tidligere kunstnere og tænkere, og derfra har de fået meget inspi-ration og mange ideer til at udvikle deres egen musik.

Al begyndelse er sværSelvom det nu går strygende med udgivelsen, kon-certer og (ud)dannelse, var bandets start en hård fødsel. ”Halvdelen af bandet havde spillet i andre bands, og den anden halvdel havde aldrig rørt en skid før. Jeg havde aldrig sunget før, hvilket var meget tydeligt at høre”, siger Frederik, hvorefter Andreas bryder ind og uddeler en venskabelig sviner: ”Du var fandeme ringe”. Bare at få bandet samlet var et længere tilløbsstykke. De kendte hinanden, som man nu kender hinanden i det lille loka-le vestjyske område, hvor de alle er fra. De fandt sam-men, selvom de ikke rigtig kendte hin-anden, men mere vidste hvem hinanden var, hvilket ikke just var positivt. Den ene syntes, den anden var en nar, og den anden syntes, den tredje var underlig. Det problem er dog ble-vet løst igennem konfrontationer, og siden er det sociale element blevet en vigtig del af bandtilværelsen. Især igen-nem deres særlige måde at øve på, som Andreas kom-mer ind på: ”Det handler rigtig meget om at komme til

»Vi har også lavet akustiske numre som The Screen – en super chilleren forårssang. Den har vi fået meget ud af. Især pigerne kan godt lide sangen«


På det karismatiske kol-legieværelse er bandet mageligt placeret. TV: Jonas Mathiassen. M: Andreas Kristiansen. TH: Frederik Linde.


Fra venstre Kasper Holm, Frederik Linde, Jonas Mathiassen og for-rest Andreas Kristiansen.



forskellige byer og få de øve-weekender”. Øve-weekend-erne går ud på at mødes en gang om måneden og spille musik i så mange timer som muligt i løbet af de få dage, de er sammen. Noget af det bedste musik, bandet har lavet, er opstået under disse jamsessions, bliver de enige om. De indlogerer sig i sommerhuse, ferielejligheder, på højskoler, og hvad de ellers kan få fat i. Men de kommer sjældent tilbage, da det kan gå vildt for sig med fester, når bandet laver andet end at øve sig. ”Jeg tror, vi alle sammen er enige om, at når vi har fået øvet det, vi skal, har vi alle brug for at få forløsning, for eksempel ved at feste. Hvis vi bare møder op dagen efter igen, så kan det blive sådan lidt kontoragtigt. Og når de andre bor så langt fra hinanden, er der altid lidt reunion over det”, siger Frederik.

Den værste koncert – ever!De mange koncerter og øve-weekender har givet The Ancient Momentum en del fælles oplevelser. Og drengene udveksler hele tiden historier imellem spørgsmålene ef-terfulgt af grin i et forsøg på at dysse én historie ned eller komme med endnu en historie, som overgår den første. Især de uheldige oplevelser dukker ofte op. Som for ek-sempel de mindre heldige koncerter i Herning, hvor målgruppen var forkert eller slet ikke var til stede. Eller den koncert på Studenterhuset i Aarhus, da de skulle varme op for Ginger Ninja, hvor alt bare gik galt. ”I første nummer flækker vores reservetrommespiller skin-det på lilletrommen. Så han bliver nødt til at sidde og hamre løs bare for at få lidt lyd ud af den. Og i andet nummer er Holm løbet ud med roskildesyge. Og han kommer ikke tilbage. Så vi mister en guitarist”, fortæller Andreas. Men det bliver værre, da Frederik fortsætter historien: ”Pianisten, som fik stearin ned i sine tangent-er, så den øverste oktav ikke kunne spilles, gik på efter-skole med en masse handicappede, som var inde og høre koncerten. Og de her handicappede fester og drikker som alle andre, bare i deres kørestole. Én af de handicappedes kørestol går i bakgear, så han tonser bag-ud, rammer ind i mixerpulten, cutter al lyden, knækker og vælter en stor disco-statue ned i de kameraer og mikrofoner, som optager vores koncert, og alt er bare dødt”. Alt imens Andreas og Frederik skiftes til at fortælle om koncerten, og Holm som efter sin flugt fra scenen ikke har mere at sige, starter og slutter Jonas med at indskyde: ”Jeg var ikke med. Det var derfor”.

The Ancient Momentum kan opleves i garanteret mere heldige koncerter rundt omkring i Aarhus i 2013. Blandt andet til Upcoming Thursdays den 21. februar 2013 på spillestedet Backstage, der ligger i den evigt energiske og karakteristiske Mejlgade. Eller på det nye kulturelle centrum i Aarhus, Godsbanen, til april.

JANUAR 2013D. 6. kl. 15.00 Bakken Bears – SISUD. 16. kl. 19.00 Bakken Bears – BC AarhusD. 27. kl. 15.00 Bakken Bears – VærløseD. 31. kl. 19.15 Bakken Bears – Horsens IC

FEBRUAR 2013D. 18. kl. 19.00 Bakken Bears - Randers CimbriaD. 28. kl. 19.00 Bakken Bears – Aalborg Vikings

SLUTSPILLET STARTER 7. MARTS

FØLG OS PÅ WWW.BAKKENBEARS.COM OG PÅ WWW.FACEBOOK.COM/BAKKENBEARS

JANUAR 2013D. 6. kl. 15.00 Bakken Bears – SISUD. 16. kl. 19.00 Bakken Bears – BC AarhusD. 27. kl. 15.00 Bakken Bears – Værløse

More Than a Game!

»Og i andet nummer er Holm løbet ud med roskildesyge. Og han kommer ikke tilbage. Så vi mister en guitarist«


Time-outs are not only crazy backpacking-trips around the world, sleepless nights in shabby hostels or insane adventures through the jungle – they can be organized at everyone’s pleasure. Volunteering, for instance, is common. Many organizations (e.g. crossculturalsolutions.org) have cooperation and diverse projects around the world. Creative folks might be interested in an art-focused exchange (creative-corners.com) and religious people might stop by at their lo-cal church, asking for volunteering possibilities in third world countries. You can also just register at HelpX (helpx.net) or Wwoofing (Worldwide op-portunities on organic farms, wwoof.org), choose a destination, contact a family to arrange a stay, jump into a plane and get your work started – at a school in Nepal, at an Alpaca farm in Canada or an organic tea farm in India, for example. These platforms offer an exchange of services, money excluded. However, the projects can include you staying in rather rough circumstances. For those who prefer a slighter culture shock, the Euro-pean version (europeanvoluntaryservice.com) might be a good choice. As soon as a candidate gets approved, the European Commission cov-ers all expenses for the agreed exchange within Europe. Also Au Pair is an alternative: The work within a “family abroad” is usually doable if you are not super-easily annoyed by crying kids or a total mess in the kitchen. Internships in the pro-fessional field of your choice are also a reason-able option, thus they are sometimes difficult to get. AIESEC, for example, helps to place people abroad. The European Commission also finan-cially supports young people in this regard.

TEKST Clara Maier

FOTOS Privat

Kristine met sharks in the Pacific Ocean and attended courses about self-improvement. Niki almost transmuted into a couch potato just before taking care of kids and growing from adventures in Tan-zania. Louise worked with disabled people in Vienna and had her first apartment 1.300 kilometers away from home. Different stories, but all those people have one thing in common: They took time out in their pre-designed career plan to improve their personalities, gain experiences and think about their future – they took a gap year.

GAP YEARS: TAKE THE PLUNGE INTO A GAP!

While many of you probably still mull over whet-her you should do a gap year, what you should do and how you could organize it, three guys have already dared the leap. Kristine, Niki and Louise have told Delfinen about their experiences during a very uncommon year of their life.

Kristine: Shark diving and no fixed plans „First you are completely lost, but afterwards, when you look back, it’s magic“, Kristine describes. She sounds excited. She clearly enjoys looking back at her gap year: A three-month-trip around the world. The magic of travelling made her sleep in the Australian outback, despite being tickled by mice during nights. She signed many of those „We’re not responsible if you die“-papers, but Kris-tine survived all of her adventures and even more. During her gap year she matured and learned to live on „Fiji-time“ – in other words, to be more relaxed and not to worry so much.

A gap year after high school has always been a fix component in Kristine’s future plans. Hence, by the age of 21, she had decided to work six months in homecare in Aarhus before taking all her savings (and some extra money from her dad) to spend them on an Oceania-Asia-travel by the Danish Study Center (danskstudiecenter.dk). The agency

»She signed many of those „We’re not responsible if you die“-pa-pers, but Kristine survived all of her adventures and even more. «

Gap years:

Take the plunge into a gap!


set her back an awful amount of about 60.000 kr. – extra-trips and food excluded. On the other hand they connected her with 34 travel mates, managed all the arrangements, as well as offering courses such as „personal development“. That the organizational effort was not half bad immediately came clear to Kristine when she split up from the group in Cambodia. She found herself in a foreign city with only two female friends and no plans: „It was a big change. At this moment we first thought: Should we now get a taxi? Or what are we sup-posed to do?“ They ended up on the backs of mo-torcycles, their „taxis“, to a hotel, which finally turned out to be a gay-hotel. Kristine enjoyed this kind of excitement and uncertainty. It apparently made her adrenaline pump so hard that she had finally fulfilled all of her adventurous desires and could look forward to get back home, starting her studies in Marketing and Management Commu-nication. She even started to like the Danish cold, the rain and the darkness. “Before my trip I had al-ways been thinking that the whole world had to be my playground; that I had to go everywhere. I felt this unrest”, says Kristine and concludes in quite a satisfied tune: “Now I just like being home.”

Niki: From boredom to adventures in TanzaniaBeing home can also become too much though: A gap year spent mostly on the couch led Niki to realize that he never wanted to be unemployed: “In the end it was really boring,” he says. During his time-out he travelled to Spain, England, Scotland and Malta and got some random jobs – from help-ing out as a postman, working behind the counter, taking passport pictures for clients to do a night shift in a factory. Personally he doesn’t consider these experiences rewarding, neither did they lead him to the right education. Two years later Niki had his second gap year. He went six month to Tanzania and finally the spirit of the time-out started sparkling! Volunteering for a children’s center (tanzibarn.dk) did now compen-sate for the lack of adventures in his first gap year. Tanzania definitely helped him grow and on his trip – which cost him about 40.000 dkk. for the plane ticket, safaris and travelling – he finally fi-gured out what to do in his life. He got encouraged to do a prep-course at Esbjerg Højskole and signed up for the highly competitive School of Journal-ism in Aarhus. Today he is set on staying on the right track, becoming a journalist and soon starts



on his fourth semester. But will future employers care about the interruption in his education? “It’s quite common here, almost everybody in my high school took a gap year. I don’t think that employ-ers think of this negatively, only the government does”, says Niki.

Louise: Well-organized but still a huge change By the age of 19 Louise chose to work with people who suffer from schizophrenia, bipolar disorder, borderline syndrome and other psychological dis-eases at an institute in Vienna for nine months. During these months she assured herself that she was headed in the right direction and once she came back to Aarhus, she immediately started her psychology studies. Louise still profits from her exchange: “When a professor talks about schizo-phrenia, I can think back and remember my cli-ents who had this disease. Other students have to rely on the theoretical information.” While she lost all potential doubts in terms of her education, she didn’t lose her money. The European Commission paid the rent, flights, daily transportation to work, food and additionally supported her with 120 Eu-ros for pocket money per month. They also paid 250 Euros for a language course – but Louise did not only improve her German, but also her per-

»I had to get organized and couldn’t call my family and whine ‘please, could you come over for a second, I need your help’«


According to the motto “no risk, no fun” Kristine ended up on beautiful beaches on Whitsunday Islands, camels in the Australian outback and underwater in Fiji.

Niki improved his maturity by playing with kids in Tanzania and taking responsibility for them

sonality: “It was my first time living alone. I had to get organized and couldn’t call my family and whine ‘please, could you come over for a second, I need your help’. They were all too far away.” It was an adventure, although her time-out was not the crazy cliché-gap year. Louise admits that she first wanted to go travelling, but she had no money and not enough time to earn the needed amount of money. However, she has been to all eight neighbour countries of Austria. The dream of travelling to South America is not abandoned yet, as she probably wants to go backpacking between her bachelor and master studies.

Studenternes HusFredrik Nielsens Vej 4

8000 Aarhus C. tlf [email protected]

www.stakbogladen.comÅbningstider man-fre kl. 10.00-17.00

Læsestativ i solidt egetræ

198,-


StudieMAD | Månedens Opskrift

Åges kartoffelsalat med dampet fisk

Når jeg i denne kolde tid længes efter sol og sommer, er der én ting, der kan lede tankerne hen på lune grillaften-er: Kartoffelsalat lavet efter en opskrift fra mine forældres nabo, Åge. Kartoffelsalaten kan spises til alle former for kød, – rigtig gerne grillet – men i disse måneder spiser jeg den ofte med fiskefrikadeller eller som i dette tilfælde med dampede rødspætter. Jeg er dog sikker på, at den vil klæde alle former for kød.

Det skal du bruge:Kartoffelsalat (2-3 personer): 1 kg kartofler 1 dl mayonnaise1 dl crème fraiche2 tsk. eddike1 løg5 tsk. sukkerPurløg, salt, peber

Rødspætter:Så mange rødspættefileter du kan spise (uden ben)CitronSi/dørslag, der passer i en gryde.

Sådan gør du:Skræl kartoflerne og skær dem i en passende størrelse. Du vælger selv, om du vil have skiver eller større bidder. Kog kartoflerne, indtil de kan stikkes i med en gaffel. Hæld kogevandet fra kartoflerne, skyl dem i koldt vand og stil dem i køleskabet, mens du laver resten. Pil og hak løget fint og bland det med de øvrige ingre-dienser til en dressing. Smag til med salt, peber, purløg og evt. øvrige urter. Kartoflerne står stadig i køleskabet.Sæt en gryde over med fem centimeter vand (vandet må ikke røre sien, når den er placeret i gryden). Bring i kog.Drys fiskene med salt, peber og purløg – du kan også smøre smøreost på fileterne. Rul derefter fiskene sammen og læg dem i sien. Sæt sien i gryden og læg låg på. Lad dampe 6-8 minut-ter – igen kan du tjekke med en gaffel, om fisken er færdig.Mens fiskene dampes, blander du kartofler og dressing.Anret på tallerken og pres citronsaft ud over fisken. Så er der serveret!

Både kartoffelsalat og fisk er perfekt at gemme i køleskabet, og så er der rester til madpakken eller til en nem aftensmad dagen efter!

TEKST Christina Holm Hansen


Thomas Bernard“Kælderen. En unddragelse”

Forlaget Sisyfos

Bogen er udkommet

BOGANMELDELSE

Anden runde i Thomas Bernhards selvbiografiske romanserie er en intens læseoplevelse og en coming-of-age fortælling, som du ikke har fået den før. Den gale østriger er ikke helt så vred som sidst og giver i sin fortættede form en stærk skild-ring af sine teenageår i købmandslære. Det er en fascinerende og kontrastfyldt fortælling om at være og blive sig selv.

TEKST Niklas Boel Kristensen

Kælderen. En unddragelse er anden del af den østrigske, afdøde forfatter Thomas Bernhards række på fem selvbio-grafiske romaner. De udkom på tysk i årene 1975-1982

og forlaget Sisyfos planlægger at udgive hele rækken og startede sidste år med Årsagen. En antydning (anmeldt i Delfinen #171). Den beskrev fortællerens opvækst og skolegang i Salzburg i tiden omkring Anden Verdenskrigs afslutning. Bogen var én lang svada mod den borgerlige, humanistiske dannelsesinstitution (læs: gymnasiet) og her i fortsættelsen følger vi den unge Bernhards vej i den modsatte retning af de klassiske dyder. En dag forkaster den 15-årige nemlig gymnasietilværelsen og unddrager sig alt det fordærv og dobbeltmoral, der blev beskrevet i Årsagen. En antyd-ning. I stedet bevæger han sig til den modsatte ende af byens res-pektable kvarterer og ned i den kælder, der kommer til at udgøre hans egen vej igennem ungdomsårenes dannelsesproces. Kælderen ligger i Scherzhauserfeldkvarteret, der er Salzburgs ghetto af socialt udstødte og andre fortvivlede og fordrukne skæbner. I kælderen får Bernhard en direkte kontakt med livet og den lærdom, uddannelsesinstitutionerne ikke kunne give ham. Den rummer den sandhed og usentimentalitet, han bestandigt higer efter. Kælderen er Karl Podlahas købmandsbutik, der for-syner den brogede kundeskare med daglige fornødenheder, en sludder om tilværelsens elendighed og selvfølgelig: rom. Her står fortælleren i lære som købmand og slæber tunge sække med kartofler, mel, majs og andet ned af bagtrappen omme fra lageret. Han knokler, fylder op, ekspederer, slæber, fejer og pudser vin-duer. Alligevel er han nærmest lykkelig og oplever sin tilværelse som meningsfuld, hvilket må siges at være en markant ændring fra den første bogs kompromisløse misantropi. Omgangen med kunderne og med lærermesteren er ikke desto mindre hans red-ning fra undergangsstemningen, han føler sig nyttig og lærer hur-tigt at begå sig i sit nye miljø. Samtidig giver lærlingejobbet en relativ økonomisk frihed i forhold til familien, der tæller ni per-soner stuvet sammen i en lille treværelseslejlighed (dette forklarer måske også, hvorfor kælderen er et så godt sted at opholde sig). Det sætter ham i stand til at begynde på sangundervisning sen-

ere i forløbet. Da det hele begynder at lysne lidt for meget hen mod slutningen, rammes den nu 18-årige Bernhard af en alvorlig sygdom, der sætter en brat stopper for karrieren både inden for handel og musik. Skæbnen vil (åbenbart), at det er enten-eller.

Bernhard opererer også helst med skarpe kontraster. Tingene sættes på spidsen, som når valget står mellem en drastisk om-lægning af sit liv eller selvmord. Nuancerne forsvinder lidt fra paletten i modsætningernes verden. Kælderen har som metafor samme tydelighed, idet den markerer, at han har vendt ryggen til det etablerede samfund og dets værdier. Kælderen er ussel og fyldt med samfundets laveste, men den er hans valg. Den er denne modsatte retning og det første skridt på vejen til at blive sig selv og eksistere på trods af samfundet. Romanen består af denne selvfortælling og selvfortolkning mere end en række ydre begivenheder, hvilket både er dens styrke og svaghed. Den gentag-ende, pauseløse og kværnende tankestrøm, der er Bernhards stil, forløser opgaven om at formidle beslutningen om at gå i køb-mandslære og vælge sin egen tilværelse frem for den tiltænkte, fornuftige vej. De lange sætninger er fyldt med indskud, præci-seringer og tankestreger, der endevender sine temaer og udtøm-mer fortolkningsmulighederne af hændelserne. Det er overbe-visende, forførende og sprogligt sprudlende. Problemet er bare, at der sommetider er for få hændelser at hælde i kværnen, hvilket skaber redundans og fornemmelsen af, at der til tider bare tales for at holde maskineriet i gang. Der er dog oftest vindinger og variationer i gentagelserne, der trækker læsningen fremad, når man giver sig tid til det. I Kælderen. En unddragelse findes også et portræt af bedste-faderen, der har været en afgørende skikkelse i Bernhards liv. Man fornemmer kimen til Bernhards insisterende og nådesløse skrift i beskrivelserne af den gamle mand, der hver nat står op klokken tre og skriver stædigt på sit evigt ufærdige, vildt omfat-tende, filosofiske hovedværk. Romanen udtrykker bedstefaderens og Bernhards kamp for at blive og være sig selv og er – som sådan – et kampskrift for individets vilje og autonomi. Bogen er – lige-som sin forgænger – en kompakt mundfuld på lidt over 100 tæt-skrevne sider, men også en berigende læseoplevelse for alle med hang til fandenivoldskhed og fascinerende sprogbrug.

»Tingene sættes på spidsen, som når valget står mellem en drastisk om-lægning af sit liv eller selvmord«


NOVELLE: POKERFACE

”Du skal altså bare tage noget vin. Her værs’go, der er mere, hvor det kommer fra. Jeg får det alligevel ikke drukket selv. Er den ikke bare god?”. En Lys-håret førsteklasses darling sænker kælent næsetippen og snuser demonstrativt til det overfyldte rødvin-sglas. De knaldrøde læbeaftryk på kanten afslører pigens indsats for at smukkesere sig, det er ganske tydeligt. Rødvinen er mørk, kraftig og frugtig, og den sætter sig i næseborene på hende som en lille drage med terpentinfyldte lommer. Næseborene ud-vider sig lidt: ”Skål”. Rødvin spytter og sprøjter over krystalkanten, og en perlerække af rødbedefarvede dråber triller ned på den hvide bomuldsdug og danser for mig, inden de lægger sig til rette. Det er kun et spørgsmål om tid, før de for alvor trænger ned i stoffet, og jeg kan ikke lade være med at tænke, at dugen næsten er for uskyldigt hvid til dette blodbad. Det er tydelig-vis første gang, den er foldet ud på bordet. ”Ups, hvem henter en klud? Den er ikke ny, vel?”, hviner brunetten til højre for mig, idet hun slår ud med arme og ben og skærer en grimasse. Hendes tænder er farvede af rødvinen. En kompakt lille slagterhund af en fyr smiler selvtilfreds, ”Nej nej. Den gamle sag, er du gal, den skal alligevel bare smides ud”. Han bor her åben-bart. Løgner. Drengene skridter triumferende fra køkkenet til det lille værelse, hvor otte stole er linet op omkring et lille bord, hvis ben er så usikre, at det ved ethvert albuestød kan knække sammen. De er tydeligvis ful-de af begejstring over de kaprede tøser, sådan som de stolt nikker og viser tænder. På en af stolene sidder jeg – som altid frit svæ-vende mellem liv og død. Bordet er kvadratisk og præcist lige så firkantet og langt som middagen og den efterhånden fremskredne aften i sig selv. ”Sig mig en-gang. Hvem er det, der sådan tripper med fødderne under bordet. Ikke for noget, men det er sgu da ikke normalt”, hviner brunetten storsmilende, idet hun i et snuptag letter på dugen og undersøgende bøjer hovedet. ”Det er musikken, du ved”, blinker jeg til hende og niver mig selv i benet. Blodet banker i min hånd. Jeg kan umuligt slappe af. Rastløs.

NOVELLE LINE SASS

Pokerface ”Hvilken slags musik kan I lide, piger?”, spørger en af drengene. Pigerne kaster med håret, kvidrer og småfniser til hinanden. Selvfølgelig for at vise hvor lækre og helt igennem fantastiske de er. ”Har du noget Lady Gaga? P-p-p-pokerface, p-p-pokerface. Mum mum mum mah. P-p-p-pokerface, p-p-pok-erface, Mum mum mum mah. Siger du ikke også det, Cille?”. ”Jo da. Jeg skal bare lige ud at ryge en smøg. Nogen der vil med?” Med den største selvfølgelighed affejes spørgsmålet med en hovedrystende skepsis. Hel-digvis. ”Bare husk at ring på dørtelefonen, når du vil ind igen. Den smækker, døren”, hører jeg en stemme sige. Jeg rømmer mig og stryger forkrampet ud af lej-ligheden på fødder, der føles som store, tunge plader under mig. Det er stivheden, der holder nerverne i spænd. Nu skal jeg ned ad trappen. Ud. Og helst uden at falde eller skride helt væk. Men mørket udenfor er dejligt, og de bidende vindpust i nakken kommer som en befrielse. Jeg bliver nødt til ringe. ”Hej det er mig”, hør-er jeg mig selv mumle til den stumme telefon, jeg holder fast i som en livline ”Hvor ville jeg ønske, jeg var hos dig. Jeg savner dig altså, din skøre skid, at du bare lige ved det”. Ja det ville jeg nok have sagt til dig, hvis jeg ellers havde orket at ringe op. Jeg sender en SMS. Den første gang du tog min hånd. Jeg glemmer det aldrig. Så let og dejlig som et friskt vindpust på en varm dag, hvor is og hjerter smelter i solen. Solgt til stanglakrids. Og fyldt med dejlige mavetræk-ninger bare ved tanken om dig, sommerfugle over det hele. Vi udfrittede aldrig vores kærlighed for spørgsmål eller svar. Den var der bare, og pludselig var den der ikke mere. Jeg blev kold, hård, ufølsom. Jeg kunne jo ikke lade være. Det blev en leg for os at være uvenner, at være irriterede på hinanden, at hade hinanden. Vores leg. Måden jeg aldrig har luk-ket dig ind, måden jeg aldrig har lukket dig ud. For mig er du midt imellem, men for dig er der ikke noget midt imellem. Og hvad gør man så? Abso-lut ingenting. Det piner mig, når jeg tænker på den blodrøde rose, du gav mig. Den var så lang og fyldt


NOVELLE: POKERFACE

med torne, der stak, men også så smuk, skrøbelig og fin. Kulden og manglen på vanter gjorde det svært at holde fast om den, så til sidst knækkede du fortrøst-ningsfuldt hovedet af stilken og satte den fast i din jakkelomme, tæt på hjertet og tæt på afsatsen. Den faldt, rosen, lige ned i hovedet på en, der slet ikke vidste, hvad den kom til at betyde. Du stormede ned og ledte efter den, men pist væk var den. Jeg gad næsten ikke kigge ned. Jeg forestiller mig et kærligt ”Cille, kom du nu bare hjem til mig” i den anden ende af røret. Ord jeg lige præcis har brug for at høre. Nu. Tavse ord. Jeg bliver. Det kan være det samme.

Da jeg senere på aftenen kommer hjem, fuld, smid-er jeg mig nervøst i sengen. Brogede gåsedun smyger sig om min krop. Kulden fra festen forfølger mig og lægger sig tvungent om mig. Sove. Sove alting væk. Mørket, lyset, glæden, sorgen. Efter en hård dags masen med virkelighed har jeg virkelig brug for søvn. Mørket buldrer ind af de tilrøgede vinduer, og cirka en armslængde fra mit vakkelvorne IKEA-bord ryger en blå Kings sig selv. Ved gensynsglæden smiler jeg og tager et dybt drag. Lungerne, jeg ren-der rundt med, må da blive godt sorte af al den beskidte, lækre røg. Nå. Nu breder nikotinen sig i kroppen. Det er rart. Hjertet banker hurtigere, og jeg konstaterer, at der stadig er liv – trods alt. Rester af sort mascara gnides flittigt ud i mine håndflader. Jeg opdager, der er et hold vipper på puden, der griner af mig. Hvor vover de. Med en rastløs bevægelse tager jeg en enkelt op i hånden, vender og studerer den, inden jeg så kysser og spiser den. Først bider jeg den blidt over på midten, men i samme sekund opsluger de motoriske mundbe-vægelser begge ender af den lille vippe, og væk er den. Dumme vippe. Lys i stærke farver danser og bruser bag mine nu lukkede øjne, idet jeg tvinger dem til at lukke i og holde kæft. ”Kom nu og vis mig, hvor fantastisk jeg er”, mumler jeg ud i den blå luft. Tænk at sådan en lille fold af hud kan gemme på så meget og alligevel afsløre så lidt, når den ryger op. Herinde, bag ved det, folk ellers kan se, gemmer jeg et farvebeskåret

paradis, som ingen kender til. Regnbuens farver er paletten på min kind. Og denne sødme isoleres og koncentreres i en lille bouillonterningdrøm, der inde-holder alt det gode, jeg drømmer om, men som jeg ikke længere kan græde over. Idet jeg går ud på badeværelset, tager spejlet mig tættere på. De mørke bryn og den spidse hage, øjne så.. ja, øjne så almindelige som to kopper te i reg-nvejr. Uden sukker. Uden spice. Bare almindelige. Men teposerne har hvilet for længe, og vandet er nu så bittert, at det ikke er til at drikke uden at få halsbrand. Føj. Jeg stirrer på mig selv. Hvis jeg nu kigger intenst nok, kan det være, jeg ser noget andet. Jeg gør mig sgu helt fremmed, tænker jeg, idet jeg slukker lyset og tilfreds lukker døren til badeværelset. Nu er jeg klar. Nu kan du komme og vise mig, hvor fantastisk jeg er. Jeg forestiller mig, hvordan du om lidt vil stå ved fordøren og klirre med nøgler for at komme ind til mig. Du kommer sgu sikkert med julelys i øjnene og siger noget i retning af, ”Hej smukke, det er mig. Hvordan var din aften, var det fedt?”. Naiv og for-ventningsfuld, det har du altid været. Og jeg kan sikkert ikke gøre andet end at genspejle det solskin, du ser i mig. ”Jamen åh-ha jeg har simpelthen haft sådan en helt… helt igennem fantastisk dag. Så søde mennesker, så dejlig mad, overraskende god stem-ning fra alle. Ja. Der var godt nok lige den her pige, som ikke sagde ret meget. Ja, jeg kan sgu ikke engang huske, hvad hun hed. Hun var meget lukket og lidt en sær snegl, du ved. Men rødvinen flød, og vi andre ævlede bare løs”, siger jeg højt ud i rummet. Jeg øver et overbevisende ævle-kævle-ansigt med snakkende fingerspidser og åbner og lukker min mund i takt med mit rokkende hundehoved. Pludselig mærker jeg en tåre på min kind. Efter to timer opgiver jeg at vogte mere over døren. Jeg går i seng. Det er også så træt, hovedet altså, og der er alt for mange folder, der skal lægges rigtigt, for at det fungerer. Både udenfor og inde i lejligheden har mørket nu helt taget over og forbereder sig til igen at blive lys og lethed. Men du kom aldrig.


5. februar: Mega Kup! second-hand bazarTrain, Toldbodgade 6, (kl. 18:00-20:30)

Mega Kup! er et indendørs luksus secondhand-tøjar-rangement for kvinder i alle aldre, hvor både private sælgere samt butikker kan leje en stand og give gode tilbud på fornyelser til garderoben. Så hvis pengene er små, men shoppelysten stor, er der mulighed for at gøre gode køb uden at smide hele SU’en væk.

Entré: 35 kr. (mod forevisning af gyldigt studiekort og ID)

6. februar: Økologi og global ansvarlighedsdebatStudenterhus Aarhus, Nordre Ringgade 3 (kl. 16:30)

Hvis du står i Netto og bevidst vælger det økologiske mel, ja, så er du ikke nødvendigvis med til at skabe løsninger på de globale udfordringer for klima- og fødevarekrisen. For er økologiske porrer, hjemmelave-de speltboller og Bonderøvens simple livsstil egentlig en del af svaret på krisen eller er det i virkeligheden en del af problemet? En række forskere og klimaek-sperter mødes og diskuterer emnet.

Entré: Gratis

7. februar: Mindfulness på AUStudenterhus Aarhus, Nordre Ringgade 3 (kl. 17)

Hvis du er stresset og har svært ved at håndtere de ud-fordringer, du møder i hverdagen, så er Mindfulness måske svaret. Instruktør Øyvind Borgsø og studenter-præsterne i Aarhus fra den 7. februar studerende mu-ligheden for at finde din indre ro. Det sker den første og tredje torsdag i hver måned. Det tager 45 minut-ter og giver dig til gengæld chancen for at få et langt større overskud i hverdagen. Så hvis dette er noget for dig, er det blot at møde op i Stillerummet, lokale 124 i Studenterhuset på de pågældende datoer.

Entré: Gratis

23. februar: Novelle-film af medievidenskabsstuderendeØst for Paradis, Paradisgade (kl. 13)

Det lokale filmproduktionshold, Creative Con-cept, som primært består af studerende fra Aarhus Universitet, holder gallapremiere på deres nyeste skud på klaptræet, Enden på Komedien, i Øst for Paradis. Det sker i forbindelse med et hyggeligt arrangement, der byder på taler fra producere og instruktører. Så hvis du er interesseret i at se et eksempel på, hvad aarhusianske filmtalenter kan fremtrylle af skæve komedier, så tjek det opret-tede Facebook-event for nærmere detaljer.

Entré: 30 kr. (skal reserveres via mail til [email protected])

Stand-up scenen i AarhusMandag: BarSmil (kl. 20:30)Tirsdag: Waxies (kl. 20) og Cafe Smagløs (kl. 20:45)Onsdag: Thorups kælder (kl. 20) og Loco (kl. 21)Torsdag: Thorups kælder (kl. 20)

Stort set alle hverdage er der open mic på en række barer i Aarhus, så hvis du trænger til et gratis grin eller har en komiker fanget i maven, er det bare med at komme ud ad døren. Mange studerende har gennem årene stået med mikrofonen i hånden og koldsveden løbende ned af ryggen, og der er nu flere steder end nogensinde, der inviterer kom-mende stand up-komikere indenfor.

Entré: Gratis

TEKST Emil Nikolajew Rasmussen

KULTURKALENDER


følg os på eller www.studenterhusaarhus.dk

februarevents

Hovedsponsorer:

Aarhus Kommune

Øvrige sponsorer:

8fredagsbarny fredagsbar i studenterhuset

dør: kl. 22 - 04 pris: gratis

specialedating- strategi, organisation og ledelse

se mere på studenterhusaarhus.dk

vinterjazzghost flute & dice+ peter brötzmann triodør: kl. 20.00 pris: studenterhusaarhus.dk

baby in vain +los illuminados+ tyrants & kingsdør: kl. 21.00 forsalg: 40/60 (medlem/alm)

vinterjazzvernisage + ornithopterdør: kl. 20.00 forsalg: 50/80 (medlem/alm)

newbees nightyour laundry+ the hedgehogs+ dirty old towndør: kl. 20.00 forsalg: 20/40 (medlem/alm)

in memoirs +kids of the wooddør: kl. 21.00 forsalg: 40/60 (medlem/alm)

oscar nightdør: kl. 22.00 pris: gratis

studenterhusets 10-års jubilæum 1. - 8. martskoncerter, konferencer og fest oplev bla:

ordets magt, kaliber, secondhand bazar ekstra, tømmermandsbanko, dj’s, foredrag, mathilde savery,asbjørn, litteratur, debat og meget mere.

afslutningsfest:

turboweekendhold øje med www.studenterhusaarhus.dk& www.facebook.com/studenterhusaarhus

01fre

14tors

09lør

06ons

8

studenterhus aarhus

24søn

07tors

21tors

23lør

rock

08.03

rock

indie

Det var en lørdag aftenTEASER

”Det var en lørdag aften, jeg sad og vented’ dig…”. Vi kender nok alle sammen sangen, men hvor tit sidder vi egentlig som stude-rende alene hjemme en lørdag aften – også selvom vi slet ikke ven-ter på nogen? Læs med i næste nummer af Delfinen, hvor en af magasinets skribenter har sat sig for at undersøge, hvordan man får en lørdag aften til at gå, når det eneste selskab, man har, er sit eget. Vi røber ikke for meget, når vi fortæller, at en sådan aften absolut ikke be-høver at blive kedelig.

AAR AARHUS UNIVERSITETS-SPORT ________ ____________________________________________

Studenternes hus, Frederik Nielsens Vej 2-4, Byg. 1420, 8000 Aarhus C Tlf. 87 15 39 59. www.aus.dk, E-mail: [email protected]


sr.au.dkfacebook.com/studenterraad

et nyt år begynder

HVeM er StUdenterrådet KOntAKt OS

Vi arbejder for at sikre de studerendes rettigheder og forbedre de studerendes vilkår på Aarhus Universitet og på landsplan. Studenterrådet er derfor dit talerør på universitetet og er repræsenteret på alle niveauer for at sikre størst mulig indflydelse for de studerende.Fra fagrådene på alle uddannelser, Studienævn

og Akademisk Råd til Aarhus Universitets bestyrelse og Danske Studerendes Fællesråd, der arbejder for de studerendes vilkår på landsplan. Studenterrådet tilbyder derudover Danmarks Største Fredagsbar og Idrætsdag, kurser, retshjælp, studenterhåndbog, studiekalender og andre services, der er med til at hjælpe dig godt igennem din studietid.

Fredrik Nielsens Vej 2-48000 Aarhus C

Tlf.: 8942 5464Fax: 8642 5474E-Mail: [email protected]

Sekratariatet har åbent:Man-Tors: kl. 9:00-14:30Fredag: kl. 9:00 - 13:00

Studenterrådet er din organisation på Aarhus Universitet.

1

Af: Per Dalbjerg

Så er de fleste eksamener ved at være overstået , og med det begynder den almindelige studietid, med masser af forelæsninger, skriftlige opgaver, lange dage på læsesalen, og så selvfølgelig alt det sociale med fredagsbarer, fester, foredrag o.s.v.Men samtidig begynder også for alvor et 2013 med masser af studenterpolitiske dagsordener. Regeringen er i skrivende stund ved at forbedrede en SU-reform, AU´s bestyrelse er i gang med at ansætte en ny rektor og så er Aarhus’s mange lokal politikere gået i gang med de indledende øvelser til den kommende kommunale valgkamp.

Lad os starte med SU-reformen. Regeringen har meldt ud at der skal findes 2 mia. kr. via reformer på SU-området. Hvordan de skal findes er ikke bestemt endnu, men med en besparelse der svarer til ca. 12% af den

samlede SU ramme, er der ingen tvivl – det bliver drastisk! Sådanne besparelser lader vi ikke gå stille hen i Studenterrådet – Vi er kampklar til at forsvare den SU der sikrer at vi alle har lige muligheder for at tage en uddannelse.

AU skal have en ny rektor, Lauritz Holm-Nielsen forlader nemlig skuden lige efter sommerferien. Vi I Studenterrådet er spændte på hvem det bliver, og om det er en der, efter det der føles som evigheder med organisationsændringer, er klar til igen at diskutere uddannelse og sikrer at vi har reelle fuldtids uddannelser med god kvalitet. Men lige meget hvem det bliver, så skal vi selvfølgelig byde ham/hende hjertelig velkommen, men samtidig gøre vores krav til universitet synlige.

Til november er der igen kommunal valg i

hele Danmark, men måske tænker du hvad har kommunal valg lige med studenterpolitik at gøre? Faktisk en hel del. Aarhus har brug for studiejob og billige boliger til studerende, begge områder hvor kommunal politikerne kan gøre en forskel. Jeg håber du sammen med Studenterrådet vil stille krav til de opstillede politikere, Aarhus kan ikke være Danmarks bedste studieby, med en udbredt mangel på boliger og studiejob!

2013 tegner til at blive både et udfordrede og spændende år, men med fælles hjælp kan 2013 sagtens blive de studerendes år.

MÅNEDENS AKTIVIST

3

STUDENTERRÅDET FÅR NY EVENTMANAGER

Som noget nyt kårer Studenterrådet månedens aktivist, som har ydet en særlig indsats for Studenterrådet. I denne måned har vi valgt Maja Kjær Sloth, som læser filosofi og just er blevet indvalgt til hendes 3. år i akademiskråd på Arts, hun er ligeledes aktiv i AUPUS, har i mange år arbejdet som studievejleder og er medlem af administrationens brugerpanel.

Hvorfor blev du aktiv i studenterpolitik?Ja allerede før jeg startede på universitetet kendte jeg noget til universitetet og dens struktur, både gennem elevråds- og studentermedhjælper arbejde før jeg startede.Jeg startede med involvere mig fordi jeg gerne ville have indflydelse på mit studium og min uddannelsesinstitution.

Hvad er det fedeste ved at være aktivist i Studenterrådet?At være aktiv i studenterrådet har givet mig et bedre tilhørsforhold til studiet, studiemiljø og Aarhus Universitet. Selv når man er træt af universitetet og hvad de sker, føler man sig alligevel som en del af universitetet.Ja også er det også altid sjovt at møde en masse nye folk der har samme interesser.

Hvorfor er du aktiv i akademisk råd?Ja nu er det sådan at være aktiv på faget kan lede til at blive aktiv på institut og fakultetsniveau. Jeg fyldte alligevel med i hvad der skete på fakultet og derfor var det naturligt for mig at stille op til akademisk råd. Det er fedt at sidde til møde med dekanen og finde ud af VIP’erne mener.

Hvad ville dit råd være til nye?Bliv aktiv i jeres fagudvalg! Alle har en holdning til hvad de læser og laver på deres studium - det behøver ikke handle om ”traditionel” politik.

Hvor er du om 10 år?Forpagter et faldefærdigt bindingsværkshus på Mors sammen med kæresten. Har adopteret et halvt dusin børn der løber rundt og spiller rollespil og slår hinanden med pap-sværd.

LÆS OM STUDENTERRÅDETS ARBEJDE PÅ:

WWW.SR.AU.DK

Studenterrådets nuværende eventmanager, Siri Røkke Mariager, har fået en praktikstilling hos design- og innovationsbureauet 3part.

Vi har derfor ansat Helene From, som læser til lærer. Helene glæder sig til at lave fede events for Studenterrådet.

Mange politikere på Christiansborg er enige om, at de studerende er for langsomme og tager for lang tid om at gennemføre deres uddannelser. Derfor vil man gerne starte nogle initiativer for at få de studerende hurtigere igennem. Men hvordan helt præcist gør man egentlig det? Et helt centralt redskab er SU’en, men når man piller ved SU’ens 6. år har det også nogle utilsigtede konsekvenser, hvilke ikke nødvendigvis er målbare.Nogle af disse konsekvenser skal ses i et historisk perspektiv. SU’en har medvirket til en stigning i uddannelseskvaliteten samt fuldførelsesprocenterne siden den seneste forbedrende SU-reform i 1988. SU’en er en vigtig faktor til, at studerende ikke er nødsaget til at tage et arbejde, der går udover deres studie både fagligt og tidsmæssigt eller studielån, der kan tage lang tid at tilbagebetale.I Studenterrådet er vi specielt bekymrede

for nogle af de scenarier, der vil gøre Kandidatuddannelsen lånebaseret på den ene eller anden måde. Dette kan have flere scenarier som konsekvens. Måske vil flere fravælge kandidatuddannelsen, hvilket vil sænke det generelle uddannelsesniveau endvidere etablere et bachelorarbejdsmarked.

SU’en er en vigtig faktor til, at studerende ikke er nødsaget til at tage et arbejde, der går udover deres studie både fagligt og tidsmæssigt eller studielån, der kan tage lang tid at tilbagebetale.

Man forsøgte sig i 2010 i Sverige at lave en SU-reform, der skulle få de studerende hurtigere igennem. Her skulle

de studerende bestå 75 % af deres eksaminer for at få udbetalt SU.Den svenske reform, som de danske politikere har haft et godt øje til, blev i marts 2012 evalueret. Evalueringen viste ikke overraskende, at reformen ikke havde påvirket gennemførelsen synderligt. Derimod steg afslagene på SU op mod 50 %. Hvilket betød, at de studerende i en periode indtil, de bestod deres manglende eksaminer, stod uden indkomst. Dette kan være med til at gøre en studerendes situation usikker, hvilket på intet tidspunkt fordrer faglig nærhed og hengivenhed eller socialt overskud m.v.Det er derfor vigtigt, at vi som studerende står sammen og viser vores frustration over, at politikerne vil forringe vores levevilkår og fortæller dem, at SU’en er en vigtig faktor i uddannelsessystemet. Og derfor vil Studenterrådet selvfølgelig lede an i kampen!

2

studenterrådet siger “stop su-forringelser”

Af: Christian Søgaard-Jensen

Siden julen 2012 har der sværmet mange rygter i medierne om en forstående SU-reform. Hvad denne reform byder på, er der ikke rigtig nogen, der ved. Men nogle af de scenarier der er fremlagt, ser ikke just lyse ud for vi studerende.

“

MÅNEDENS AKTIVIST

3

STUDENTERRÅDET FÅR NY EVENTMANAGER

Som noget nyt kårer Studenterrådet månedens aktivist, som har ydet en særlig indsats for Studenterrådet. I denne måned har vi valgt Maja Kjær Sloth, som læser filosofi og just er blevet indvalgt til hendes 3. år i akademiskråd på Arts, hun er ligeledes aktiv i AUPUS, har i mange år arbejdet som studievejleder og er medlem af administrationens brugerpanel.

Hvorfor blev du aktiv i studenterpolitik?Ja allerede før jeg startede på universitetet kendte jeg noget til universitetet og dens struktur, både gennem elevråds- og studentermedhjælper arbejde før jeg startede.Jeg startede med involvere mig fordi jeg gerne ville have indflydelse på mit studium og min uddannelsesinstitution.

Hvad er det fedeste ved at være aktivist i Studenterrådet?At være aktiv i studenterrådet har givet mig et bedre tilhørsforhold til studiet, studiemiljø og Aarhus Universitet. Selv når man er træt af universitetet og hvad de sker, føler man sig alligevel som en del af universitetet.Ja også er det også altid sjovt at møde en masse nye folk der har samme interesser.

Hvorfor er du aktiv i akademisk råd?Ja nu er det sådan at være aktiv på faget kan lede til at blive aktiv på institut og fakultetsniveau. Jeg fyldte alligevel med i hvad der skete på fakultet og derfor var det naturligt for mig at stille op til akademisk råd. Det er fedt at sidde til møde med dekanen og finde ud af VIP’erne mener.

Hvad ville dit råd være til nye?Bliv aktiv i jeres fagudvalg! Alle har en holdning til hvad de læser og laver på deres studium - det behøver ikke handle om ”traditionel” politik.

Hvor er du om 10 år?Forpagter et faldefærdigt bindingsværkshus på Mors sammen med kæresten. Har adopteret et halvt dusin børn der løber rundt og spiller rollespil og slår hinanden med pap-sværd.

LÆS OM STUDENTERRÅDETS ARBEJDE PÅ:

WWW.SR.AU.DK

Studenterrådets nuværende eventmanager, Siri Røkke Mariager, har fået en praktikstilling hos design- og innovationsbureauet 3part.

Vi har derfor ansat Helene From, som læser til lærer. Helene glæder sig til at lave fede events for Studenterrådet.

EDU INVITERER TIL EDU DAYS I AARHUS

EDU Days er messer om studier i USA, Australien, New Zealand, Mexico og Asien. Kom til EDU Days og mød vores samarbejdsuniversiteter- så er du et skridt nærmere et studieophold.

TILMELD DIG PÅ: www.edu-days.dk

Hvor: Aarhus Universitet, Teologisk Fakultet, Bygning 1441Hvornår: Onsdag d. 6. marts, kl. 13:00 – 18:00

EDU Days er arrangeret af EDU, der repræsenterer ca. 40 anerkendte universite-ter. Vi hjælper hvert år mange AU-studerende til udlandet, og vores hjælp er helt gratis.

internationaleuniversitetsstudier

delfinen #178

Documents

nummer af delfinen

aarhus cdelfinen

frste parket4 delfinen

new standards

aarhus universitetssportnyt

new graduates get

your career

upcoming studieband