den danske helsinki-komitÉ for...

MENNESKERET & VRANGDEN DANSKE HELSINKI-KOMIT FOR MENNESKERETTIGHEDER

18. rgang Nr. 1 Maj 2018

Af Karsten Fledelius

Dette var hovedsprgsmletp en eftermiddagskonfe-rence hos DIIS, DanskInstitut for Internationale

Studier, i Kbenhavn den 7. februar 2018,med titlen "Making sense of international(dis)order" med Mark Leonard, direktr forEuropean Council on Foreign Relations -en flleseuropisk tnketank med base iUK - som hovedtaler. Mark Leonard, somer geopolitiker og geokonom, gennemgikbaggrunden for den skaldte LiberalWorld Order, vi har levet under 1991-2014; han gav et bud p, hvorledes EUville kunne bevare drmmen om en strk"liberal orden" indadtil, mens vi samtidigindstiller os p en tilbagevenden til ensvagere "liberal orden" i resten af verden.Det blev en interessant diskussion medmeget forskellige syn p verdens fremtidi-ge tilstand. Allerede for 5 r siden, i nr. 1-2/2013 af

MenneskeRet & Vrang, rejste vi sprgsm-let, om vi var p vej mod en ny "Pest overEuropa", tilsvarende den totalitre udvik-ling, der bredte sig ud over kontinentet i1930erne, tilintetgjorde det ene demokra-ti efter det andet og mundende ud iAnden Verdenskrig. Anledningen var 80-ret for udgivelsen af den danske social-demokratiske politiker Hartvig Frischs bogmed denne titel, hvori han pviste densystematiske mde, som de nye diktatori-ske regimer undergravede demokratiet p med mange af demokratiets egne mid-ler. Siden har vi oplevet, hvorledes propa-ganda, brug af de nye sociale medier ogdeciderede fake news har givet uventedeudslag ved valgurnerne mest markantved Brexit-afstemningen i England og val-get af outsideren Donald Trump til prsi-dent i den stat, som siden 1941 har stet

som fyrtrnet for "Den Frie Verden", ogsiden 1991 som klodens eneste "super-magt": USA.Det sidste valg har p mange mder

vret det mest tankevkkende, fordi val-gets vinder angiveligt vandt sin snvresejr - med et mindretal af de afgivnestemmer - i kraft af sttte via bl.a. cybers-pace fra den nye udfordrer af den "libera-le verdensorden": Rusland. Dette har for-arget mange. Ogs blandt dem, som harset det som helt naturligt med vestligopbakning til "liberale" prsidentkandi-dater i tidligere sovjetlande som Rusland,Ukraine og Georgien. Mange ser den aktu-elle internationale situation som en tilba-gevenden til den "kolde krig" fra 1980ernemed Sovjetunionens vigtigste efterflger-stat, Rusland, i sin gamle rolle som mod-pol til, og modstander af, den "frie ver-den". Med gensidige sanktioner og militrgenoprustning mellem magtblokke somnaturlige flgevirkninger.Det er imidlertid nok mest

frugtbart at se indad, se p deudfordringer af demokratietsom id og livsform, somhar udviklet sig underden hidtidige "liberaleverdensorden". Ikkep noget tidligeretidspunkt i verdens-historien har dervret s mangedemokratisk styredelande som i 2011,med diktaturernesfald i Tunesien,gypten og Libyen.Men indfrelse ellerudvidelse af demo-krati har ogs med-frt mange skuffel-ser, som med rette

eller urette er blevet tilskrevet denne stats-form. Invasionerne af Afghanistan og Irakhar ikke skabt velfungerende demokratier,trods de bedste hensigter, lige s lidt somdet "Arabiske Forr". De strkt opmun-trende (og udefra opmuntrede) "orangerevolutioner" i tidligere sovjetrepublikkerhar ogs ofte frt til skuffelse. Mestbekymrende har det vret at oplevedemokrati-skeptiske stemninger udviklesig inden for det, vi i Europa har vret til-bjelige til at opfatte som kernen af den"liberale verdensorden": vort eget konti-nent.Det er ikke blot EU, som efter radikale

udvidelser i nullerne er blevet ramt afkrise. Det er i hele det omrde, som eromfattet af et grundlggende demokra-

Overlever den "Liberale Verdensorden"?

Forsttes p side 4

Nummer 1 2018_K2:Layout 1 22/05/18 13.02 Page 1


KolofonMenneskeRET&VRANG udgives af DenDanske Helsinki-Komit forMenneskerettigheder, som er en selv-stndig frivillig organisation, der arbej-der for styrkelse af demokrati, menne-skerettigheder og mindretalsbeskyttelse iOSCE-regionen.

MenneskeRET&VRANG bringer artiklerom menneskerettighedssprgsml iDanmark og andre OSCE-lande, artiklerom Den Danske Helsinki-Komits egneprojekter, nyheder fra andre nationaleHelsinki-Komiteer samt fra relateredemenneskeretsorganisationer for at skabeopmrksomhed om menneskerettig-hedsproblemer.

MenneskeRET&VRANG udkommer 3-4gange rligt.

Artikler og bidrag tegner ikke ndven-digvis Komiteens og redaktionens hold-ninger.

Redaktion: Karsten Fledelius (ansvarligover for presseloven), Philip Maschke,Sren Riishj og Hanne Severinsen.

Redaktionen sluttede den 15. maj 2018.

Oplag: 800

Tryk og layout:Atlas-Plhn Grafisk A/S, Kastrup


Den danske Helsinki-Komit for Menneskerettigheder blev dannet i 1985 som en del af den davrende internationale Helsinki Federation.Som andre nationale Helsinki-komiteer og grupper arbejder den danske komit ud fra Helsingfors-aftalen fra august 1975, som skabtegrundlaget for Conference for Security and Cooperation in Europe (CSCE), siden 1994 OSCE. Sikkerheden og samarbejdet imellem staterne iEuropa, inklusive den davrende Sovjetunion samt USA og Canada, hviler p to forudstninger: Garanti for, at grnserne kun kan ndresved fredelige midler, og at de individuelle menneskerettigheder respekteres. Aftalen medfrte, at menneskerettighederne kom til at spille enlangt mere fremskudt rolle i den kommunistiske del af Europa og den havde betydning for det skifte i steuropa, som frte til kommunis-mens sammenbrud. Aftalen skabte grundlaget for det nuvrende OSCE, som beskftiger sig med at forebygge konflikter, krisestyring oggenopbygning.

Den danske Helsinki-Komit for Menneskerettigheder har gennem rene gennemfrt et stort antal projekter for deltagere fra de post-kommunistiske lande og Tyrkiet inden for emnerne retsstat, fngselsforhold, ungdomskriminalitet, sociale rettigheder og minoriteters rettig-heder. Retssager har vret aktivt monitoreret i Kosovo, Polen, Rusland, Tyrkiet og Ukraine. Komiteen arbejder med demokratiudvikling i bl.a.Georgien og Ukraine, her handler det grundlggende om at formidle kendskab til de individuelle rettigheder, som de er fastlagt i internatio-nale aftaler. Og at formidle kendskab til demokratiets procedurer og valgregler, sledes som de normalt virker p vore egne breddegrader.Helsinki-Komiteen sger at oplyse om OSCEs og Europardets virksomhed vedr. retsstat og menneskerettigheder.

OSCE, Organisationen for Sikkerhed og Samarbejde i Europa, hviler p 3 sjler: sikkerhed, konomi/milj, og den menneskelige dimension.n af de 57 medlemsstater vlges hvert r til formand og afholder Ministerrdsmde i december mned. De vigtigste organer udover hoved-sdet i Wien er: i) ODIHR, kontoret for demokrati, valgovervgning og menneskerettigheder i Warszawa, ii) Reprsentanten for frie medier(ytringsfrihed) i Wien, iii) Hjkommissren for nationale mindretal i Haag, iv) OSCE PA i Kbenhavn er de folkevalgtes mdeforum og v)SMM, den specielle internationale moniteringsmission, der overvger vbenstilstandslinjen i stukraine (foto ovenfor). Institutionerne gen-nemfrer en lang rkke uddannelsesprogrammer og formandskabet ivrkstter dialog og internationale politiske initiativer.

Bestyrelse

Karsten Fledelius, formand, Klaus Carsten Pedersen, Nstformand, Torben Ishy,Kasserer, Gerd Battrup, Frederik Harhoff, Camilla Magid, William Rentzmann

Rdgivende Gruppe

Ib Alken, Line Barfod, Lars Blinkenberg, Lars G. Busck, Arne Piel Christensen,Suzanne B. Danneskiold-Lassen, Henrik Dcker, Bjrn Elmquist, Jakob Erle, OleEspersen, Jrgen Estrup, Mirjam Gelfer-Jrgensen, Henning Gjellerod, ThorkildHyer, Anders Jerichow, Morten Kjrum, Dieter Paul Kssner, Steen Langebk,Jytte Lindgaard, Tue Magnussen, Jacob Mchangama, Siegfried Matlok, HerbertPundik, Villo Sigurdsson, Kjeld Aakjr, Charlotte Flindt Pedersen og SvenRiskr.

Sekretariat

Karsten Fledelius, formand, Philip Maschke, sekretariatsleder, Bjarne Rasmussen,regnskabsfrer, Sren Peter Andersen, Claus von Barnekow, Carl Erik Foverskov,Margareta K. Jakobsen, Lena Jrgensen, Mikael Lyngbo, Bodil Philip, SrenRiishj, Hanne Severinsen, Arne Stevns, Asbjrn Storgaard, Birgitte Vestberg,Helle Vall, Hans Jrgen Engbo


Den Danske Helsinki-Komits Nyhedsblad 3

Indholdsfortegnelse

1 Karsten Fledelius:Overlever den Liberale Verdensorden

5 Sren Riishj:Er sanktionerne mod Rusland Putins politiske heroin

6 Thomas de Waal,Carnegie Moscow Center:Armeniens revolution og arven fra 1988

8 Philip Maschke:1993-2018: 25 rs jubilum for EUsKbenhavnskriterier

9 Danmarks formandskab for EuropardetsMinisterkomit

10 Dunja Mijatovic er Europardets ny menneskeretskommissr

11 Erklring fra Den Danske Helsinki-Komit for Menneskerettigheder i anledning af konferencen i Helsingr for Europardets ministerkomits 128. session.

12 Asli Aydntasbas , European Council on Foreign Relations:4 grunde, der frte til Tyrkiets lynvalg

13 Hans-Georg Fleck:De sidste valg?

14 Europakommissionens 2018-rapport om Tyrkiet

15 OSCE-parlamentarikere forlanger omgendeskridt til forbedring af den humanitre situation i Donbas

17 Henrik Dcker: Hanne Severinsen en politiker, som kobledeHelsinki-komiteen til betrngte hjrner afEuropa

19 Helsinki-komiteen p Folkemdet p Bornholm14.-16. juni 2018

20 Konference den 29. maj 2018:Tyrkiets valg og europernes ansvar

Generalforsamling

Den Danske Helsinki-Komit for Menneskerettigheder holder sin rlige generalforsamling den 24. maj 2018 i centrum af Kbenhavn K.

16.30 indleder prof. dr. phil. Poul Villaume sit foredrag:Danmarks srlige rolle i forbindelse med forberedelsen af Helsinki-konferencen i 1975 og opflgningen p dennefrem til slutningen af 1980erne

17.00 Generalforsamling iflg. vedtgterneTilmelding og sprgsml rettes til komiteens sekretariat, helst per e-mail



tisk vrdifllesskab: Europardets med-lemslande. Isr i to af de folkerigesteEuropardslande har man i 2010erne fjer-net sig fra det flles grundlag: Rusland ogTyrkiet. Det er sket under pres bde inde-fra og udefra og har frt til strkt forvr-rede forhold for ytringsfrihed og civilsam-fund i form af forflgelse af eller ligefremdrab p journalister, og ved indgreb modangiveligt statstruende NGOer. Men herfrahar krisen bredt sig til isr konservative,globaliseringsskeptiske miljer i de euro-piske kernelande. Nu ogs med indvirk-ning p den bredere politiske kultur selv ilande med en gammel demokratisk tradi-tion som England og Danmark.Det var i denne situation, at det blev

Danmarks opgave at rgte formandsska-bet i den ldste og mest grundlggendemoderne europiske organisation, Euro-pardet. Ofte glemt under indtryk af dentilsyneladende langt mere dagligdagspr-gende Europiske Union. Denne union erimidlertid opbygget p de "liberale" vr-dier, som er hele Europardets id enkonsekvent afstandtagen fra den under-trykkelse af individet, som er diktaturerneskendemrke. Et vigtigt udtryk for disse "liberale"

vrdier er de konventioner, som efterhn-den alle andre europiske stater end Hvi-derusland har tilsluttet sig siden 1948,svel som de organisationer og institutio-ner, der er dannet for at sikre konventio-nernes omgrelse til konkret virkelighedfor medlemslandenes borgere og samfund.Det danske formandsskab satte srligfokus p den Europiske Menneskerets-domstol, som fra flere sider, ogs i Dan-mark, er blevet beskyldt for at vre utids-svarende og ikke tage tilstrkkeligt hen-syn til folkestemningen og det politiskeflertal i flere af medlemslandene. Ogs herhjemme har skepsis og mod-

stand bredt sig mod de konventioner,Danmark tidligere frivilligt har tilsluttetsig, og i vrigt bedre efterlevet end de fle-ste andre lande. Ironisk nok er disse kon-ventioners konkrete indhold og ganskebesindige efterlevelse i virkelighedenukendt for de fleste, som kun hrer omdem i forbindelse med enkeltsager, der bli-ver blst op i medierne.Hvad de frreste danske borgere er

bevidst om, er i hvor hj grad, Europar-dets og Danmarks Grundlovs vrdist ivirkeligheden stemmer overens. Og i hvorhj grad beskyttelsen af enkeltindividetmod magthaveres vilkrlighed er grundla-get for de regler for god regeringsfrelse,som blev stadfstet ved CSCEs (OSCEsforgngers) afgrende mde i juni 1990 iKbenhavn dr hvor de kriterier fordemokrati, menneskerettigheder og goodgovernance blev fastlagt, som EU overtogsom "Kbenhavnskriterierne" i 1993. Dan-mark har selv vret med til at skabe dem,og vi er i hj grad medansvarlige for atopretholde dem. Vi har bde et historiskog et aktuelt medansvar for, at vi i Euro-pa kan bevare en strk "liberal", humani-tr og demokratisk samfundsorden somet forbillede for resten af verden. Vi er selvmedansvarlige, her og nu, for at den "libe-rale verdensorden" overlever ogs densnuvrende krise.Var dette ambitionen bag det danske

Europards-formandsskab, som angiveligthavde sat sig som ml at gennemfre ethovedeftersyn af den Europiske Menne-skeretsdomstol? Det som skulle munde udi en "Kbenhavnserklring"? Det er derbestemt flere fortllinger om. Fra succestil fiasko, alt efter udgangspunkt, tempe-rament og fortolkning! Det skal ikke afg-res her, det er der stof til en hel konferen-ce i, som den der afholdtes i KbenhavnsUniversitets festsal den 11.4.2018, organi-

seret af Nyt Europa i samarbejde bl.a. medHelsinki-Komiteen. Det kan imidlertidallerede nu fastsls, at 1) der er opnetenighed om en "Kbenhavnerklring",som respekterer domstolens uafhngig-hed og konventionernes integritet p enmde, som der slet ikke var tale om i detoprindelige udkast fra formandsskabetsside; at 2) processen foregik i en hidtiluset benhed, med stor inddragelse afNGO-verdenen, som da ogs udnyttedemuligheden for indspil under processen,herunder Den Danske Helsinki-Komit; at3) flere vgtige europiske regeringerlagde stor vgt p opretholdelse af degrundlggende principper for domstol ogkonventioner og afviste en brug af subsi-diaritetsprincippet til en reel undergrav-ning af domstolens overnationale autori-tet; og at 4) der blev sat fokus p ndven-digheden af at styrke det konomiskegrundlag for domstolens arbejde, ssagerne ikke hober sig op som hidtil. Men den strste gevinst af det danske

formandsskab ligger mske i den strre og nu bredere forankrede viden ogbevidsthed om Europardet og en af detsvigtigste institutioner, som processenomkring Kbenhavnserklringen harmedfrt. Denne viden og bevidsthed erdet vigtigt at flge op p nu, hvis vinsker at bevare og styrke den "liberaleverdensorden" og den domstolssikredebeskyttelse af det enkelte individ. Det ergoder, borgerne i bde gamle og nyedemokratier i Europa har kunnet nydegodt af efter to delggende verdenskri-ge og de syd- og steuropiske diktatu-rers fald 1974-1991 goder, det er nd-vendigt at kmpe videre for i Europas, oghele verdens, interesse!

MENNESKERET & VRANGDEN DANSKE HELSINKI-KOMIT FOR MENNESKERETTIGHEDER

Litteratur:En god indfring i debattenomkring Den liberale verdensordener Det Udenrigspolitiske Selskabsjubilumsnummer af samme navnfra oktober 2016, med bidrag fraen rkke danske forskere og enenkelt russisk.



Af Sren Riishj

I begyndelsen af april ind-frte prsident DonaldTrump efter pres fraKongressen en ny runde

sanktioner mod Rusland mlrettet mod24 navngivne russiske borgere og 14 rus-siske firmaer. Disse sanktioner kommeroven i en rkke andre sanktioner, en delaf dem indfrt p grund af den pstederussiske indblanding i den amerikanskevalgkamp og senest i klvandet p gift-angrebet i England p Sergej Skripal oghans datter. Men hjlper sanktionerne overhove-

det? Det emne har i flere r vret ivrigtdebatteret. I Polen, der ellers er en hg,nr det glder forholdet til Rusland, dis-kuteres emnet bent. I det polske uge-skrift Polityka (nr. 17/18, 2018) giverLukasz Wojcik lserne en ny og interes-sant analyse. Som mange andre slr han- med henvisning til den amerikanskeekspert Max Boot - fast, at Skripal sagenp ingen mde har svkket Putin, tvrt-imod. Ved prsidentvalget kom det hamtil gavn, at han har udvist styrke ogmodsat pres fra Vesten. Den russiske oppositionsleder Aleksei

Navalnij er helt enig heri. Takket vresanktionerne, siger han, fr Putin tilfrten narkotisk tilfredsstillelse og samtidigen strre opbakning hjemme. Det hjlperheller ikke Vesten systematisk at overdri-ve Ruslands rolle, nr det glder cyber-angreb og indblanding i valgkampe ivestlige lande, fortstter han. De angrebp Rusland giver blot den russiske befolk-ning indtryk af, at Putin og Rusland harbetydning og vgt og gr en forskelinternationalt. Det betyder, at andrelande skal regne med og tage Ruslandmed, nr der skal trffes vigtige beslut-ninger. Rusland agerer godt nok mere selvbe-

vidst (assertive), men har problemer ogstore omkostninger, nr det f.eks. glder

Er sanktionerne mod Rusland Putins politiske heroin?

krigen i Syrien, Krim og stukraine. Over-drivelserne, fortstter Wojcik, er oftekommet til udtryk i vestlig presse, f.eks.har det britiske Times kaldt Putin ver-dens mgtigste mand! Han henviser tilden kendte bulgarske politolog Ivan Kra-stev, der siger, at det liberale Vesten fryg-ter, at Rusland vil regere verden, at ver-den vil blive styret ligesom Rusland. Sombekendt er det liberale system i Vestenunder voksende pres inde fra. Det ermenneskeligt for establishmentet at giveikke sig selv, men andre skylden, under-forstet Putin. Problemet er, at sanktio-nerne styrker fortllingen om, at ondekrfter ude fra truer Rusland, kort sagten parallel til det establishment i Vesten,der overdriver og gerne giver Putin skyl-den for egne fejl. Dertil kommer, at de nyeste sanktioner

mod enkeltpersoner slet ikke hjlperVesten. Oleg Derikaska, aluminiumskongeog tidligere forbundet med Trumps afsat-te strateg Paul Manafort, er en af dem,der rammes. En anden er Igor Rotenberg,

en ven af Putin fra Skt. Petersborg tideni 1990erne. At straffe dem, hjlper sletikke, for de er ikke i stand til at pvirkePutin, tvrtimod er de afhngige afham. Modsat forholdt det sig i 1990erneunder Boris Jeltsin, her var oligarkerne istand til at diktere prsidenten, hvordanhan skulle handle. Iran er t af f eksem-pler p, at sanktioner kan virke, men ikkeRusland, skriver Wojcik med henvisningtil Maszy Gassen, russisk journalist ogskribent ved The New Yorker. Her stodet enigt sikkerhedsrd bag beslutninger-ne. Det glder slet ikke i tilfldet Rus-land. Den brede befolkning rammes, mende rammes meget mere af de russiskekontrasanktioner mod Vesten og Rus-lands alt for store afhngighed af olie-og gaspriserne. Meningsmlinger, f.eks.fra Centrum Levada, har vist, at overhalvdelen af den russiske befolkningmener, at den konomiske situation iVesten er vrre end i Rusland!

Vladimir Putin holder valgmde forud for prsidentvalget p Lusjniki Stadion i Moskva(Ruslands strste) den 3. marts 2018.



Titusinder gik p gaden i Jerevan den 22. april i protest mod udnvnelsen af Serzj Sargsian til regeringsleder.

Af Thomas de Waal, Carnegie Moscow Center

Armeniens regerende styres uventedesammenbrud forsts bedre, hvis manstuderer Armeniens brud medSovjetregimet i 1988. Landet har enarv, en historisk tradition for fredeligprotest og national solidaritet, men erogs fanget i et nationalistisk narrativ. Den armenske krise har fet mange

observatrer af det post-sovjetiske rum tilat kl sig i nakken. I henhold til sdvan-lig analyse forventes en siddende rege-ring ikke at kapitulere s enkelt overforgadens protester. Dertil kommer, at detforventes, at Moskva bliver vred, nr etvenligtsindet regime bryder sammenunder en folkelig opstand. Det moderne Armenien har sine egne

sregenheder, som snyder dem, derobserverer landet p lang afstand. Disseforsts lettere, hvis man ser p den mde,landet forlod den kommunistiske sfrep fra 1988. Man kan lre meget afdenne historie, nu hvor Nikol Pasjinian og

Armeniens revolution og arven fra 1988hans allierede er p vej til at overtagemagten.For tredive r siden blev Armenien

kastet ud i en krise, som fulgte et tilsva-rende dramatisk manuskript. I februar1988 vovede en lille gruppe stort setukendte at udfordre det kommunistiskeregime i Armenien, som anss for at vreen af Sovjetunionens mest loyale og roli-ge republikker. Allerede fr end de balti-ske stater og Georgien rejste sig, mobili-serede de politiske novicer i ArmeniensKarabakh-Komit en offentlig masse-bevgelse. De arrangerede demonstratio-ner i Jerevans centrum, hvor de krvedeNagorno-Karabakh, der var en del af detsovjetiske Azerbajdjan, men hvor befolk-ningens flertal er armenere, forenet medArmenien. I lbet af f dage var en mil-lion mennesker p gaderne i Jerevan i etantal, der endog oversteg tidligere prote-ster.Disse begivenheder startede processer,

der ndrede Armenien og Azerbajdjanuigenkaldeligt. Man bevgede sig bde iretning af uafhngighed og af en blodig

konflikt om Karabakh, der fortsat i dagforbliver ulst. Alt, hvad der foregrbegge steder, sker fortsat i skyggen af1988.Nogle af svarene p den tidlige armen-

ske krise lyder velkendte. Det siddenderegime viste sig svagt og panikagtigt overfor en offentlig fuldblodsprotest, da detafslredes, at det ikke havde nogen folke-lig legitimitet. Armenske diaspora-organi-sationer blev fanget uforberedte ogudsendte opfordringer om dialog med ensovjetisk ledelse, der ikke var opmrksomp gadens begivenheder.Moskva havde ogs skyklapper p. Da

Mikhail Gorbatjovs politbureau forsgteat undertrykke bevgelsen, fandt man, atder var meget frre hndtag til rdighedend antaget. Den halvhjertede og klodse-de undertrykkelse bar kun ved til mod-standsbevgelsen. En sovjetisk hren-heds forsg p magtanvendelse og over-tagelse af kontrollen med Jerevans Zvar-nots lufthavn i juli 1988 endte i et blod-bad og med en students dd. Senere pret gav Gorbatjov ordre til at arrestere



Karabakh-Komiteen, men deres femmneders fngselsophold tjente kun tilat forstrke deres position. Ved dereslsladelse sagde en af lederne, AhotMantjarian, at deres position nu var etsted imellem den hellige Frans af Assisiog paven.Siden, nemlig i august 1990 efter 2

r og ikke efter to uger blev opposi-tionslederen Levon Ter-Petrosian valgt tilformand for Armeniens verste Sovjet ogmagtovertagelsen var gennemfrt. Et rsenere blev Ter-Petrosian det nu uafhn-gige Armeniens frste prsident.Bde i 1990 og nu i 2018 gav regimet

efter. Armeniens regerende partier kanhandle barsk, men dette er langt fraOrwellsk 1984. Ligegyldigt hvem, der erved magten, og hvad statsmedier medde-ler, s har det armenske samfund bevaretevnen til fri tnkning og retten til atvre uenige. Helt centralt glder, at deter et land, hvor en tvr-armensk identi-tet og national solidaritet trumfer alleandre faktorer. Sledes anser selv enstrk person som Serzj Sargsian sig selvsom patriot, og han valgte at trde tilba-ge fremfor at bruge magtmidler mod sinelandsmnd, armenierne.I dag som dengang forstr vestlige

armenske diasporaorganisationer ikke itilstrkkelig grad, hvad der er de driven-de krfter i det stlige Armenien, og devar alt for tilbjelige til at flge dendagsorden, der blev sat af den aktuelleregering i Jerevan. Selv om mange arme-nere i diasporaen stadig er indflydelsesri-ge individer, s har deres formelle organi-sationer vret koblet helt af under dennuvrende krise.Ruslands kejtethed ser p sin vis ogs

kendt ud. Men denne gang har beggesider i Moskva og Jerevan lrt et nytmanuskript. Russiske embedsmnd insi-sterer p, at de respekterer Armeniens rettil fredelig forandring selvom synet afen protestbevgelse stttet af AlexejNavalnyj med meget stor sandsynlighedforfrder dem. Pasjinian og hans med-protestledere opfordrede sttterne til atundg anti-russiske og pro-EU slogans,sdan som det var tilfldet under deelektriske Jerevan protester i 2015.Pasjinians udtalelser om Rusland viser

en mand, der er klar over hans lands geo-

politiske realitet, der befinder sig i enaflyst krigstilstand med Azerbajdjan, ogsom har lukket grnsen og afbrudtdiplomatiske forbindelser med Tyrkiet.Han insisterer p, efter alt at dmme vel-ment, at den russiske militre allianceforbliver strk. Pasjinian har ogs udtaltsin sttte til Armeniens fortsatte med-lemskab af Den eurasiske konomiskeUnion p trods af, at han var modstanderaf den tidligere. Oppositionslederen harhelt givet ambitioner om at nedbrydemonopol-ejerskabsformerne i den armen-ske konomi, fordelt mellem Rusland ogen hndfuld armenske oligarker, men haner klar over, at det ikke er tidspunktet tilat sige dette hjt.Der er ogs stadig advarselslamper fra

Armeniens turbulente brud med Sovjet-unionen. Landets demokratiske lfteblegnedes langsomt efter 1991, da et nytmagtparti omkring eliten og sejrendeveteraner fra Karabakh-konflikten blevdannet, og som begyndte at monopolise-re svel politik som konomi. Frst domi-nerede Ter-Petrosians Armenske Nationa-le Kongresparti, og efter at han var ble-vet fredeligt afsat i 1998 efterflgerneRobert Kotjarians og Serzj SargsiansRepublikanske Parti.Ingen af disse mnd kan kaldes auto-

krater. Man kan beskylde dem for meget:konomisk ulighed, en korruptionskultur,stor udvandring. Men det taler ogs til defhv. lederes fordel, at Armenien i dag harmange flere valgmuligheder, end da lan-det blev uafhngigt. Det har professio-nelle teknokratiske akademikere i statsap-paratet, som vil overleve regeringsskiftet.Nutidens Jerevan er international p enhelt anden mde end for 20 r siden, enby med mange armensk-amerikanske IT-professionelle, teknikske rdgivere fraEU-lande, kinesiske forretningsfolk ogiranske turister.Den strste forskel 30 r efter 1988 er,

at de unge mennesker, der gr i spidsen iJerevans nye protester er en generation,der er meget forskellig fra deres forldre.De er meget mindre sovjetiske i deresmentalitet og de ser ikke Moskva som enmetropol p samme mde som deresfdre og mdre. De er s at sige bdemere globaliserede og mere digitalt ori-enterede.

P en anden mde og det er ikkederes egen skyld kan man sige, at deunge armenere ser mere indad. Arven fraKarabakh-konflikten lukkede grnser,strk nationalisme, et militariseret milj definerer dem p mder, som de ikkeselv er fuldtud klare over. Denne genera-tion har gjort hele nationalisme-debattenog de sidste to rtiers kampe til et indreanliggende.Kldt i sin camouflage t-shirt passer

Pasjinian fint til denne model. Den 2. majudtalte han til sine supportere: Lngeleve republikken Nagorno-Karabakh, sombr blive en udelelig del af republikkenArmenien! Dette er en mere ikke-kom-promis-sgende linje end den, krigsvete-ranen Sargsian stod for og helt ander-ledes end da hans lremester Ter-Petro-sian engang forsgte at forhandle kom-promiser med bde Azerbajdjan og Tyrki-et i den armenske statsudviklings navn.Hvis han vlges til premierminister, vilPashjnian kunne forvente gode mulighe-der for at bekmpe korruption og denkonomiske ulighed. Men den mrke sideaf 1988, starten p Karabakh-konfliktenog dens internationale flgevirkninger, eren arv, som endnu ingen leder i Armeni-en har vret i stand til tage fat om ellerat lse.Tom de Waal er senior fellow hos Car-

negie Europe med speciale i steuropaog Kaukasus-regionen.

Oversat fra engelsk af Philip Maschke



Af Philip Maschke

Kbenhavns-kr iter ierne,siger vi i Helsinki-Komiteensnarrativ, var de vedtagelserp sikkerhedskonferencenom sjlen den menneskelige

dimension, der foregik i Kbenhavn i som-meren 1990. Der blev i rene 1989-1990-1991 afholdt flere af de sikkerhedskonfe-rencer, der i 1992 i Helsinki endte medetablering af OSCE, ODIHR og det rligeHuman Dimension ImplementationMeeting, hvor civilsamfundet er reprsen-teret.Kbenhavnskriterierne blev imidlertid

overtaget af forhandlingerne om optagel-seskriterier dvs. EUs adgangskrav for EU-medlemskab til de ny stater i Baltikum ogCentraleuropa, som blev vedtaget p ettopmde under dansk formandskab iKbenhavn i 1993 og som kom til at gldesom adgangsbillet for de 10 stater, der blevmedlemmer af EU fra og med 2004.Dette 25 rs jubilum fejredes p beh-

rig vis ved en konference i Eigtveds Pakhus,Udenrigsministeriet havde indbudt til, den7. maj. Komiteen var inviteret og repr-senteret ved bestyrelsesmedlem Gerd Bat-trup samt Karsten Fledelius, Hanne Seve-rinsen, Carl Erik Foverskov, Philip Maschkeog Claus von Barnekow.

1993-2018: 25 rs jubilumfor EUs Kbenhavnskriterier

TV2-korrespondent Lotte Mejlhede varen veloplagt moderator, der sgte at fudenrigsminister Anders Samuelsen, fhv.udenrigsminister Uffe Ellemann-Jensen,fhv. udenrigsminister Carl Bildt, og sagkyn-dige notabiliteter som Poul Skytte Christof-fersen, Rebecca Adler-Nissen m.fl. til atstte EUs udvidelsesproblemer p spidsen.Grundlggende var der bred tilfredshed

med Kbenhavnskriterierne, som blev kaldtet fyrtrn, en guide, der kunne vise de tid-ligere kommunistiske lande i hvilken ret-ning, man kunne g. Men et centralt temavar naturligvis, hvorledes EU i dag kanhndtere stater som f.eks. Ungarn ogPolen, hvor retsstaten synes at bevge sigi en uheldig retning. Uffe Ellemann-Jensenindledte med at konstatere, at det var enfejl, at man ikke fra begyndelsen havde fetdefineret en central evalueringsmekanisme,men nok havde haft for stort fokus p devkstgevinster, de ny medlemsstater kunneopn ved de markedsmssige mekanismeri acquisen. Det eneste reelle vrktj EUformandskabet nu har til rdighed er atindlede en sag efter artikel 7, fratagelse afstemmeret, kaldet atombomben.Carl Bildt understregede i den forbindel-

se, at den politiske del af evalueringsmeka-nismen demokrati, menneskerettighederog retssamfund i 1990erne blev varetagetaf Europardets optagelseskriterier og

monitorering. Europardets monitorerings-vrktj og Venedig-Kommissionen funge-rede i praksis som politisk acquis. Han erindrede om, at processen med

optagelsen af Sverige og Finland i EU midti halvfemserne havde vret hurtig og smer-tefri som en festlig afslutning p dagenfik han ogs peget p, at Island og Norgeville vre nemme at optage i EU. Carl Bildtpegede p, at centrale elementer somminoritetsbeskyttelse og retsstat er en for-udstning for konomisk vkst og inve-steringer og skal forhindre, at folk misterderes nystartede virksomhed gennem snydog bedrag.Anders Samuelsen var medlem af EU-

Parlamentet i 2004, da de 10 lande blev nymedlemsstater og erindrede dette som enstor begivenhed. Samuelsen s frem til, atden reformkonference for Ukraine, somDanmark har inviteret til og afholder den27. juni i r vil blive en lige s stor begi-venhed. Tidl. slovakisk udenrigsminister og FN

speciel rdgiver for Kosovo, Eduard Kukan,gldede sig over sit lands ishockey-fans,der mod Tjekkiet netop havde spillet turne-ring i Kbenhavn. Folkene fra de to landekan glde sig og vre sammen i fordrage-lighed, og for Slovakiet, konstaterede han,var udviklingen fra 2004 til 2018 en suc-ceshistorie. Andre talere beskftigede sig i detaljer

med chancerne for og udsigterne til EU-medlemskab for de seks Vestbalkan-staterAlbanien, Bosnien, Kosovo, Montenegro,Makedonien og Serbien. Og nogle af detilstedevrende udenlandske ambassadrergav svar p tiltale.Det kunne ikke undg at vre en stor

oplevelse, nr s mange koryfer var sam-let, og den nyere histories vingesus kunnemrkes.

Udenrigsminister Anders Samuelsen og fhv. udenrigsminister Uffe Ellemann-Jensen debattererEUs acquis.

Sveriges fhv. udenrigsminister Carl Bildt iKbenhavn.



Som det vil vre de fleste af nyhedsbla-dets lsere bekendt indtog den danskeregering formandskabet for Europardetsministerkomit den 15. november 2017,og formandskabet afsluttes med en kon-ference for udenrigsministrene forEuropardets 47 medlemslande den 16.-18. maj 2018. Komiteens erklringudsendt i anledning af udenrigsminister-mdet ses i forlngelse af denne artikel.MenneskeRet & Vrang nr. 3/2017 var et

temanummer om Europardet og Deneuropiske Menneskeretsdomstol somoplg til den konference, komiteenafholdt sammen med FN-Forbundet ogEuropabevgelsen/Kbenhavn-Frede-riksberg den 24 oktober 2017, som refe-reret i MenneskeRet & Vrang nr. 4/2017. P invitation fra Justitsministeriets task

force deltog vi i vinters i mder om udka-stet til den Kbenhavnserklring om Deneuropiske Menneskeretsdomstol, somregeringen nskede vedtaget af Europa-rdets justitsministre i april 2018. Dettetema var eet af Danmarks fem temaer forformandskabet. Det blev et begivenheds-rigt r set med NGO-jne, om end mandesvrre m erkende, at dkningen afproblemstillingerne knap er net til destore mainstream medier, diskussionenforegik p fagjuridiske hjemmesider og iniche-politik-medier. Hvordan ser detendelige resultat af den Kbenhavnser-klring, som forelgges udenrigsmini-stermdet den 16-18. maj, ud uden forDanmark? I en analyse fra Norge, bragt i det nor-

ske Morgenbladet.no den 20. april, skri-ver Geir Ulfstein og Andreas Fllesdal,begge co-directors, PluriCourts, Juridiskfakultet, Universitetet i Oslo, under over-skriften: Kbenhavnerklringen oppsom en lve - Statene har bevisst valgt ikke beskjre Den europeiske menneske-rettighetsdomstolens uavhengighet.Hvorfor?

Ministrene i Europardet vedtokKbenhavnerklringen om reform av

Danmarks formandskab for EuropardetsMinisterkomit

det europeiske menneskerettighetsregi-met fredag 13. april. Danskene nsket begrense den europeiske menneskerettig-hetsdomstolens (EMD) kontroll med sta-tene, srlig nr det gjaldt asylsaker. Mendanskene fikk ikke med seg andre stater snarere tvert imot. Debatten og hva mini-strene valgte bort fra danskenes opprin-nelige utkast kan lre oss noe bde ommenneskerettighetsutfordringene og nas-jonalstatene i Europa. Det er uenighet omsymptomer, diagnoser og resepter.Tidligere dommer i EMD, Hanne Sofie

Greve, advarte i Morgenbladet 13. aprilom bekymringene bak danskenes utkast.EMDs dynamiske tolkning av menne-skerettighetskonvensjonen gjr i praksisEMD til lovgiver. Danskene foreslo gistatene mer politisk kontroll over EMD iform av en dialog med domstolen. Ogde ville sikre statene mer handlingsrom en bredere skjnnsmargin spesielt ppolitisk betente omrder s som innvan-dring og asylpolitikk.Men de andre statene gikk ikke med p

disse forslagene. Tvert imot gir Kben-havnerklringen uttrykkelig sttte tilEMD, dens uavhengighet, og dens dyna-miske tolkningspraksis.Greve hevder at domstolen ikke makter

behandle de mest dramatiske menne-skerettighetsutfordringene. Det er i litengrad EMDs skyld at domstolen har formange saker. EMD dmmer for omfat-tende menneskerettighetsbrudd iRussland, Ukraina og Tyrkia men lande-ne flger ikke opp. Kbenhavnerklrin-gen hevder at hovedproblemet ikke erdomstolen, men visse staters manglenderespekt for menneskerettigheter og forEMDs dommer.Kbenhavnerklringen har noe nytt:

Den vil generalisere EMDs praksis med tilkjenne stater en skjnnsmargin. Formange menneskerettigheter m det vresterke grunner for at domstolen skalsette nasjonale domstolers avgjrelser tilside dersom de har fulgt EMDs kriterier

for avveining av ulike interesser og rettig-heter. Dette gr lenger enn tidligere mini-stererklringer, og br berolige enkeltekritikere.

Kan det danske vertskapet vre for-nyd med resultatet?Danskene ville at EMD skulle vre mindrenye med vurdere statenes asylpraksis,og at EMD generelt br vre mer var forde ulike konstitusjonelle tradisjonene ogi lys av nasjonale forhold. Dette er envarhet Russland nylig har ytret nske om.Vrt eget storting diskuterte det frste avdisse nskene sist uke. Men Danmark fikkikke andre stater med seg, forKbenhavnerklringen har ingen spor avdisse forslagene.Danskene fikk heller ikke gehr for

styre EMD mer gjennom regelmessigepolitiske dialoger som lett kunne blidiktater til EMD. Isteden skal Ministerko-miteen diskutere temaer knyttet til state-nes gjennomfring av dommer. Menigjen understreker erklringen domsto-lens uavhengighet og at dialogene minkludere sivilsamfunnet, ikke bare regje-ringene.Prosessen viser at noen bekymringer

om EMDs demokratisk underskudd ogdomstolens misbruk av sin uavhengighetfra statene er overdrevet. Statene ble ikke


18. rgang Nr. 1 Maj 201810

enige om flge danskenes oppfordrin-ger om begrense domstolens skjnn ogkt politisk kontroll med EMD. Stateneble tvert imot enige om sttte domsto-lens virkemte og dynamiske tolknings-praksis. Erklringen avviste ogs danske-nes mer negative og statssentrerte subsi-diaritetsprinsipp ved understreke mangeaktrers ansvar for styrke statenesrespekt for menneskerettigheter.Statene har alts bevisst valgt ikke

beskjre EMDs uavhengighet. Hvorfor?En grunn kan vre at mange av politi-kerne innser fordelene ved at EMD over-vker menneskerettighetene hos seg selv.

Det gir en ekstra sikkerhet for at det nas-jonale flertallet ikke misbruker sin makt.Dette er en ndvendig og tlelig pris betale for et europeisk menneskerettig-hetsregime som beskytter viktige verdier idet lange lp demokrati, rettsstatsver-dier og menneskerettigheter i Europa.

Kan det danske vertskapet vrefornyd med resultatet? Optimistiske til-hengere av den danske regjeringen kanhevde at de kan leve med resultatet. Dendanske regjeringen kan med rette si tilvelgerne at de gjorde sitt beste i fors-ke begrense EMDs kontroll. Men atderes forslag ble avvist av de andre euro-

peiske demokratiene. Uansett: stateneviste sin sterke sttte til domstolens prak-sis og betydningen av ha en uavhengigdomstol.

downloaded den 11. maj 2018

Den tidligere OSCE reprsentant for friemedier, Dunja Mijatovic, er valgt til og til-trdte den 1. april sin seks rs periode somEuropardets Menneskeretskommissrefter Nils Muinieks. En af hendes frsteoffentlige optrdener var p det danskeformandskabs high-level konference forEuropardets justitsministre i april mned,Continued Reform of the EuropeanHuman Rights Convention System BetterBalance, Improved Protection hvor detnu vil vre mange af lserne bekendt, atdenne titel kan fortolkes p flere mder,bde nationale og internationale.Der kan ikke rejses tvivl om, at Dunja

Mijatovic gr til kamp for konventionssy-stemet og for Den europiske Menneske-retsdomstol. Her er nogle uddrag af hendestale, som kan findes med linket:Det europiske menneskeretsbeskyttel-

sessystem har bevist sin succes ved atbeskytte menneskerettigheder og er bleveten kilde til inspiration for lande og retssy-stemer i andre dele af verden. I dettesystem spiller domstolen en afgrenderolle. Dens domme har skabt svel vornutid som vil uden tvivl definere vor frem-tid. Ved sin domspraksis [case law] har dom-

stolen vret et fyrtrn for alle dem, der harsgt beskyttelse og retfrdighed og haruudsletteligt hndteret nogle af de mest

Dunja Mijatovic er Europardets ny menneskeretskommissr

saglige menneskeretstemaer som Europahar stet over for i de sidste syv rtier. Densrolle i f.eks. at beskytte retten til liv og for-byde tortur har ikke blot sikret respekt formenneskelig vrdighed, men samtidigmindet os om hvilke vrdier, der definererdemokratiske samfund. . . . I mit tidligerearbejde inden for ytringsfrihed har domsto-lens afgrelser vret en srlig vigtig refe-rence. . . Jeg agter at fortstte arven i dette

embede inden for tre sjler:For det frste vil jeg fortstte med at

ge opmrksomheden hos nationale myn-digheder og civilsamfund omkring konven-tionssystemet . . . og sikre dets langsigtedeeffektivitet.For det andet vil jeg anvende vrktjet

tredje-parts-intervention ved at forsynedomstolen med objektiv og upartisk infor-mation. Jeg har tidligere observeret, atsdanne interventioner har gjort en forskelog har hjulpet domstolen til at opn enbredere forstelse af sammenhngene i ensag og af hvilke menneskeretsemner, dervar p spil. . . . Og for det tredje vil jeg sge at bidrage

til eksekvering af afsagte domme. I mangemedlemsstater er den manglende eksekve-ring af afsagte domme et stort problem. Som konklusion p denne dags diskus-

sioner er det vigtigt at huske, at hvis vi

opdeler domme i gode eller drlige baseretp politiske, nationale eller personlige over-bevisninger, s vil vi modsige selve princip-pet om menneskerettighedernes universali-tet og uafhngighed, hvorved vi villesmadre det menneskerettighedsbeskyttel-sessystem, som samvittighedsfuldt er blevetskabt gennem de sidste syv rtier. . Deklarationer kan vre landkort, men

lser ikke derved menneskeretsproblemer.Vi har brug for en menneskeretshndteringbaseret p principper, og vi har brug for atunderstrege, at menneskerettighederne eruniverselle og traktatforankrede; at de fin-der anvendelse uanset kultur, religion ellerpolitisk system; at de tilhrer enhver af osuden undtagelser. For at opn dette mregeringer, parlamenter og domstole blivebedre til at inkorporere menneskeretsstan-darder og Menneskeretsdomstolens doms-praksis [case law] i deres arbejde. Men hvisEuropardets medlemsstater ikke vil gredet, hvem skal s? Som en organisation,der fremmer menneskerettigheder, demo-krati og retsstat har et srligt ansvar for atsikre, at dette vil ske. . . . . . Find hele talen her:

https://rm.coe.int/high-level-conference-continued-reform-of-the-european-human-rights-co/16807b75a6


Et indtryk af den diskussion, derfandt sted i efterr 2017 og forr2018 kan lses under temaet Danskopgr med konventionerne? pAltinget.dk:

https://www.altinget.dk/eu/artikel.aspx?emne=4641



Bredgade 36 B, DK-1260 Copenhagen K, Tel. +45 3391 8118 E-mail: [email protected]; www.helsinkicommittee.dk

STATEMENT ON THE OCCASION OF THE 128

TH SESSION OF THE COMMITTEE OF MINISTERS OF THE COUNCIL OF EUROPE

Copenhagen, May 15th, 2018

Next year, in 2019, the Council of Europe will celebrate its 70th anniversary. Hopefully it will be in a

climate of reinvigoration and not of indifference. First among the many priorities and challenges currently facing the Council of Europe there is an urgent need

for reinof human rights across the pan-European space, including the substantive human rights protection the Court

and its case law offers. Despite the fact that any meaningful attempt to uphold and enforce human rights in 47 Member States

requires a substantive budget, the Council of Europe's Copenhagen Declaration does not mention how to

guarantee adequate funding, which is also g of cases. There is

a certain discrepancy between Member States underlining how much they value the Convention system as

well as the Council of Europe, and the actual funding provided for the Organisation by them through its

ordinary budget. Unless sufficient funding is found, the capacity of the Convention system and the

Organisation as a whole risks to be undermined, and with it the interests of the European citizens it aims to

serve. In line with the Council of Europe's Copenhagen Declaration and the decisions adopted in relation to the

The Danish Helsinki Committee for Human Rights

therefore calls upon the 128th Session of the Committee of Ministers of the Council of Europe to secure

that the Court and its Secretariat, the Steering Committee for Human Rights as well as the department of

execution are allocated the financial funds and other resources necessary to meaningfully fulfil their roles

under the Convention and other relevant Council of Europe instruments; that the Member States continue to give their explicit and unequivocal political support to the Court and

the Convention in its existing form, as well as to the values which the Council of Europe was created to

protect and promote; that the Member States therefore, notwithstanding necessary structural reforms, provide the Organisation

with a budget enabling a strengthening of the intergovernmental cooperation in order that the Council of Strong values and a future-proof Council of

Bredgade 36 B DK-1260 Copenhagen K [email protected].: +45 3391 8118 www.helsinkicommittee.dk


18. rgang Nr. 1 Maj 201812

Af Asli Aydntaba, European Councilon Foreign Relations

Recep Tayyip Erdogan forsger atkomme en tyrkisk nedtur i forkbet.Han har sandsynligvis gjort tilstrkke-ligt til at vinde dette lynvalg.

Tyrkiets prsident, Recep TayyipErdogan, har med en overraskendebeslutning - ptvunget regeringen afsituationen i Syrien og af sorte skyer overkonomien - udskrevet lynvalg p opfor-dring af sine ultra-nationalistiske alliere-de, partiet National Handling, MHP.P trods af gentagne forsikringer de

seneste mange mneder overfor medierog medarbejdere i AKP, Justits- ogUdviklingspartiet, om at valg ville blivegennemfrt efter tidsplanen i november2019, accepterede Erdoan at udskrivevalg, efter at Devlet Baheli, MHPs lederog Erdogans de facto koalitionspartner,offentligt havde fremsat krav herom.Den tyrkiske prsident sagde, at med

de tyrkiske operationer ind i Syrien og dehistoriske begivenheder omkring Irak ogSyrien, er det blevet ndvendigt for Tyr-kiet at overvinde usikkerheden s hurtigtsom muligt, hvorved han mente, at deter usikkerheden i et land, der befinder sigi en overgangsfase mellem et parlamenta-risk system og det ny prsidentiellesystem, som fik flertal ved sidste rs fol-keafstemning.

4 grunde, der frte til Tyrkiets lynvalgValget skal finde sted den 24. juni og

Erdogans pludselige aktion for at konso-lidere sin magt drejer sig om en risiko-minimerende strategi, som vil have storindvirkning p AKP i nr fremtid.Kritikere har fremfrt, at 66 dage knapt

rkker for det Hjeste Valgrd til at for-berede svel et parlamentsvalg som etprsidentvalg til afholdelse samme dag.Det er frste gang, at Tyrkiet skal afhol-de valg under det ny system. Tyrkiets 58millioner vlgere deltager sdvanligvis istort tal i valgene p grund af den megetpolariserede indenlandske politiske scene.Men afholdelse af valg under den undta-gelsestilstand, der indfrtes i juli 2016,har lnge vret kritiseret p grund af deherskende begrnsninger p forsamlings-frihed og mulighed for at fre kampag-ner.Erdogan og MHP har flere grunde til atvlge at afholde valg 17 mneder frtiden:1. Grib jeblikket: Det lykkedes for

Erdogans valgkoalition med Baheli atopn de 51 pct. af stemmerne ved folke-afstemningen i april 2017, der var nd-vendige (p trods af rapporter om valgu-regelmssigheder i de kurdiske omrder).Efter et dyk ovenp folkeafstemningenhar koalitionen p det seneste set sinsttte get i meningsmlinger som flgeaf den tyrkiske indtrngen i den syriskeby Afrin; denne indtrngen blev ledsagetaf store slag p den nationalistiske medi-

etromme. De to partier er allerede enedesom at deltage i de kommende valg i enkoalition, og de hster for tiden mellem42 og 52 pct. af stemmerne i menings-mlinger. Erdogan nsker at gribe je-blikket og at ride p den nationalistiskeblge fra Afrin.2. Truende konomiske problemer.

Den tyrkiske konomi viser tydeligesvaghedstegn, som regeringen nok kansidde overhrig nogle mneder endnu men ikke hele vejen til november 2019.Tyrkiet lider i jeblikket under den hj-vkst-model, som Erdogan har valgt, enmodel, der har resulteret i hj inflation,et hjt renteniveau, en ekspansiv finans-politik, stor arbejdslshed, og et stortunderskud p statsfinanserne alt sam-men forvrret af Tyrkiets manglendeevne til at tiltrkke investeringer fraudlandet. Tyrkiets prsident flger denkonomiske udvikling tt, og han er afden opfattelse, at statslig finansiering afstore infrastrukturprojekter vil levere denforndne stimulus i disse vanskeligetider. Ved svel private som offentligemder har Erdogan ngtet at anerken-de en sammenhng mellem det demo-kratiske underskud og det drlige inve-steringsklima og han har offentligtkritiseret en partiflle som vicepremier-minister Mehmet S imsek for at haveudtalt sig i den retning. Men realitetener, at tyrkerne beholder deres opsparingi US$, at store virksomheder flytter derespenge til udlandet, og at bygge- oganlgssektoren prsidentens jesten er i en elendig forfatning. konomerforudsiger, at der er hrde tider forude,p trods af en stimulerende pakke fornylig, og Erdogans bekendtgrelse af, atfrdiggrelsen af den ny lufthavn iIstanbul vil blive fulgt af anlggelsen afen ny kanal i Istanbul. AKPs konomiskestrategi m forventes at vre at trdehrdt p gaspedalen i de nrmest kom-mende mneder og lade pengestrmmeflyde ud over landet i form af ansttel-ser, incitamenter, og en lntagergaranti-fond i hb om at det hele bliver bedreefter valgene.Recep Tayyip Erdogan holder vlgermde



3. Situationen i oppositionen: Somsdvanlig er oppositionen i Tyrkiet delt.Teoretisk rder oppositionspartierne til-sammen over tilstrkkeligt med stemmertil at udgre en reel trussel mod AKP-MHP-blokken. Men virkeligheden er, atde er splittet i politiske fraktioner, erideologisk uenige, og str over for juridi-ske forhindringer, der gr det vanskeligtat organisere sig. Tyrkiets frende seku-lre oppositionsparti, CHP, Det republi-kanske Folkeparti, har endnu ikke opstil-let en kandidat, der vil kandidere imodErdogan, og har kun f uger til at findeen person med tilstrkkelig tyngde. Hj-refljspartiet Y, der ledes af den tidlige-re nstformand for parlamentet, MeralAksener, kan mske og mske ikke blive istand opstille til valget under eget navn dette afhnger af en afgrelse fra Tyrki-ets hjeste valgrd. Meral Aksener, der engang blev hyldet som den tyrkiske udga-ve af Frankrigs prsident Macron, er ikkelykkedes med at fasttmre den konserva-tive del af vlgerne, og p grund af hansnationalistiske baggrund, er han nppe istand til at tiltrkke de 10-15 pct. af dekurdiske stemmer, der traditionelt harhldt til AKP og som ser sig om efter etnyt partiststed. Det pro-kurdiske HDPligger fortsat i mlingerne p 10-12 pct.,men str overfor store konomiske udfor-dringer og juridiske forhindringer efter atregeringen har kaldt dem for en terroris t-afdeling og i alliance med KurdistansArbejderparti. Dets tidligere formand,

Selahattin Demirtas, er i fngsel medudsigt til flere rtiers ophold p grund af99 sager mod ham. Hertil kommer, atTyrkiet efter kuppet i 2016 fngsledeomkring 6.000 HDP partifolk, et halvtdusin af deres parlamentsmedlemmer og85 kurdiske borgmestre. AKP-MHPs stra-tegi vil efter alt at dmme vre at lggeyderligere pres p det pro-kurdiske parti iet forsg p at f det under 10 pct.-sprregrnsen, og dermed forhindre deti at blive reprsenteret i parlamentet.Kort sagt, AKPs strategi for at vinde val-get kan tnkes i stort omfang at bero pat levere en knock-out til oppositionspar-tierne. 4. Nye valglove. Medlemmer af oppo-

sitionen klager over, at Tyrkiets nye valg-lov gr det utroligt vanskeligt at gen-nemfre de kontroller ved valgstederne,som har vret et kendetegn ved tyrkiskevalg siden 1940erne. De nyligt vedtagneog strkt kritiserede love tillader, at sik-kerhedsstyrker placeres tt ved afstem-ningsboksene (et problem i kurdiskelandsbyer) og tillader lokale valgkomiteerat rykke afstemningsbokse til andredistrikter, hvis de sknner det ndvendigt.Offentligt tilgngelige valglister forven-tes fra det Hjeste Valgrd i nrmestefremtid, men opposition har ingen virke-lig mulighed for at verificere et registermed s mange vlgere. Andre forordnin-ger giver valgkomiteen mulighed for atsplitte registrerede vlgere i en bygning(hvad der gr det umuligt for lokale

beboere at overvge vlgerlisterne ogsom ger bekymringerne for falske vl-gere). Endnu en grund til kritik er enbestemmelse, der gr det muligt for valg-tilforordnede at anse ikke-lukkede kuver-ter som gyldige, noget som oppositionenfrygter vil muliggre efterfyldning afstemmeboksene. Set i lyset af undtagel-sestilstanden gr den ny juridiske strukturog sammenstningen af det ny HjesteValgrd det meget vanskeligt at gennem-fre den form for check af og overvg-ning af valghandlingen, som tidligere varkarakteristisk i tyrkiske valg, og iflgeoppositionen leverer dette et forspringtil AKP og MHP.P denne baggrund og med oppositio-

nens srgelig tilstand synes Erdogan vel istand til at opn de 51 pct. af stemmer-ne, der skal til for at genvlge ham somprsident. Men derefter vil Tyrkiets str-ke mand fortsat st over for at skulletackle de rodede forhold i Syrien, deanspndte forhold til Vesten, et muligtkonomisk sammenbrud, og et polarise-ret samfund, der vil krve, at myndighe-derne ophver undtagelsestilstanden. Kilde: www.efcr.eu/article/commenta-

ry_4_factors_that_led_to_turkeys-snap_electionsAsli Aydntasbas er ECFR Senior Policy

Fellow med ekspertise i tyrkisk politik ogdet kurdiske tema (i Tyrkiet og Irak).Artiklen er dateret 19. april 2018.


De sidste valg?

Kommentator Hans-Georg Fleck skrev i det tyske internetmedie Focus.de ved udskrivelsen af juni-valget i Tyrkiet, atuanset hvordan man fortolker udskrivningen af nyvalg til parlament og prsidentembede i Tyrkiet den 24. juni i r,s kan man med god grund dele nogle observatrers betragtning om, at det drejer sig om de sidste valg. Det drejersig ikke om sprgsmlet om, hvorvidt der siden hen i Tyrkiet kan afholdes flere frie og demokratiske valg. Det antalinden- og udenlandske kommentatorer, der allerede har erklret, at i NATO-partnerlandet Tyrkiet kan der i 2018 ikkeafholdes faire valg er fuldt ud tilstrkkeligt. Man behver blot konstatere, at valget i juni afholdes under den forsyvende gang forlngede undtagelsestilstand.

De, der maler ordene det sidste valg p muren, behver blot at se p den armada af medie-sttter, som prsidentErdogan og hans gennem 16 r med absolut flertal regerende AKP kan trkke p. For dem betyder valgene den 24.juni den altafgrende facitstreg for 150 rs tyrkisk orientering mod Vesten og indgangen til epoken Det ny Tyrkiet,hvor landet endelig bliver i stand til at befri sig fra det g af vestlige vrdier og vestlige forbilleder, der har hvilettungt over landet, for med den sande folkevilje at vinde den gamle storhed og islamiske vrdi-orientering tilbage.

phm


18. rgang Nr. 1 Maj 201814

Europakommissionen udsendte den 17.april sin rapport om, dvs. karakterbog forEU-medlemskandidatstaten Tyrkiet.Endnu en gang har man givet Tyrkiet endramatisk drlig karakter.Kommissionen udtaler ganske alvorlig

kritik af den islamisk-konservative prsi-dent Recep Tayyup Erdogans politik.Tyrkiet har med store skridt bevget sigbort fra den Europiske Union hedderdet om vurderingen af forhandlingerneom medlemskab. Det hedder i nogle fuddrag (se link til kommissionens factsheet p engelsk):Undtagelsestilstanden efter det forsg-

te kup i 2016 fortsttes med den hensigtat oplse Glen- bevgelsen, der afregeringen er udpeget som terrororgani-sation, samt for at sttte kampen modterrorisme p baggrund af gentagneangreb, alt i alt en meget traumatiskperiode i Tyrkiets historie.EU stttede straks fordmmelsen af

kuppet og gentog sin fulde sttte til Tyr-kiets demokratiske institutioner, samtanerkendte Tyrkiets legitime behov for athandle hurtigt og forholdsmssigt over-for den alvorlige trussel. Men det mppeges, at det brede uforholdsmssigeomfang af indgreb, man har foretagetsiden kuppet i form af udbredte fyringer,arrestationer og tilbageholdelser fortst-ter med at give grund til alvorlige bekym-ringer. Tyrkiet br hve undtagelsestil-standen uden undig forsinkelse. De 31 dekreter, der er vedtaget til dato

under undtagelsestilstanden har alvorlige

Europakommissionens 2018-rapport om Tyrkietmangler. De er ikke gjort til genstand fornogen parlamentarisk vurdering ellernogen effektiv kontrol af parlamentet.Der har ikke vret adgang til juridiskgennemgang af dekreterne, og de harikke vret forelagt Forfatningsdomsto-len. Disse undtagelsesdekreter har srligtramt bestemte borger- og politiske rettig-heder, herunder ytringsfrihed, forsam-lingsfrihed og procesrettigheder. Der erogs indfrt ny betydningsfuld lovgiv-ning, der fortsat vil have virkning efter enophvelse af undtagelsestilstanden.Siden indfrelse af undtagelsestilstan-

den er over 150.000 personer blevet til-bageholdt, 78.000 personer er blevetarresteret og over 110.000 embedsmnder blevet fyret, hvorefter iflge regerin-gens oplysninger 40.000 er blevet gen-indsat, heraf ca. 3.600 ved dekret. En nedsat undtagelses-appelkommis-

sion har modtaget 107.000 anmodningerom appel. Denne kommission begyndtefrst sit arbejde i december 2017 og hartil dato kun givet f ansgere mulighedfor regres. Dens beslutninger kan gres tilgenstand for juridisk efterprvelse. .Tyrkiets kapacitet til at garantere en

effektiv indenlandsk domstolsprvelsesledes som det foreskrives af Den euro-piske Menneskerettighedsdomstol erblevet yderligere undermineret af et antaluheldige retskendelser Hvad angr de politiske kriterier afholdt

Tyrkiet i april 2017 en folkeafstemning,der med et snvert flertal vedtog tillgtil forfatningen samt indfrelsen af et

prsidentielt system. Tillggene blev afVenedig-Kommissionen vurderet til atmangle tilstrkkelige kontrolmekanismer[checks-and-balances] ligesom de bringeradskillelsen af den udfrende og dm-mende magt i fare. .Civilsamfundet kom under stigende

pres, i srlig grad som flge af et stortantal anholdelser, herunder af menneske-retsaktivister, og den gentagne brug afforbud mod demonstrationer og andreforsamlinger, der hurtigt frte til ind-skrnkning af mulighederne for grund-lggende rettigheder og frihedsrettighe-der. Mange organisationer, der beskfti-ger sig med rettigheder, er forblevet luk-ket som en del af de indgreb, der er fore-taget under undtagelsestilstanden, og eneffektiv juridisk institution til at vurderekonfiskationer er ikke etableret. .Ls kommissionens fact sheet her:

http://europa.eu/rapid/press-release_MEMO-18-3407_en.htm


Human Rights Watch omfatten-de rsrapport 2018 om situatio-nen i Tyrkiet kan findes her:https://www.hrw.org/world-report/2018/country-chapters/turkey

Har du lyst til at sttte os som medlem af Den Danske Helsinki-Komit eller at bestille det nsteMenneskeRet & Vrang som prvenummer, s kontakt os:

Den Danske Helsinki-Komit for MenneskerettighederBredgade 36 B 1260 Kbenhavn K Telefon 3391 8118

E-mail: [email protected] www.helsinkicommittee.dk

Facebook:Den Danske Helsinki-Komit for Menneskerettigheder



OSCE PA pressemeddelelse, Kramatorsk,den 13. maj 2018. En delegation af erfar-ne OSCE parlamentarikere under ledelseaf formanden George Tsereteli (MP,Georgien) har i to dage besgt omrder-ne ved frontlinjen i st-Ukraine. De for-langer, at der omgende tages skridt tilforbedring af den humanitre situationfor de mennesker, der er ramt af denvbnede konflikt.George Tsereteli sagde, at menneskene

i Donbas nu har vret ofre for dennekonflikt i al for lang tid. Med civile bebo-elser, skoler og hospitaler som ml ogmed udbredt delggelse af landbruget,s er enhver person i regionen blevet etkrigsoffer. Selvom en omfattende lsningaf konflikten stadig kommer til at tage

OSCE-parlamentarikere forlanger omgendeskridt til forbedring af den humanitresituation i Donbas

tid, s er der ingen grund til at ladedenne humanitre tragedie fortstte.I delegationen deltog den tidl. OSCE

PA formand, nuvrende srlig rdgiverfor mediation, den finske parlamentarikerIlkka Kanerva, formanden for OSCE PAsmenneskerettighedskomit, spanierenIgnacio Snchez Amor, OSCE PA srligrdgiver for steuropa, den svenske par-lamentariker Kent Harstedt samt OSCEPA generalsekretr Roberto Montella.Man kan ikke overdrive, hvor alvorlig

situationen her i Donbas er, og den kr-ver meget mere politisk vilje fra deltager-ne til at finde en varig lsning, end vi harset indtil nu, sagde Ilkka Kanerva. Imine kommende samtaler med de diplo-mater og politikere, der deltager i for-

handlinger de kommende uger, vil jeghbe at kunne forstrke de stemmer, vihar hrt, og opfordre til en mere menne-skeorienteret tilgang.

Delegationen fr den 13. maj demonstreret en SMM-drone unmanned aerial vehicle, uav, - i Kostjantinivka. Fra venstre nr. 1/Ilkka Kanerva, 2/Roberto Montella, 4/ George Tsereteli , 5/Ignacio Snchez, 6/Andreas Nothelle, 7/Kent Harstedt.

Svenske Kent Harstedt lytter til indbyggere vedkontaktlinjen i Majorsk.


18. rgang Nr. 1 Maj 201816

Delegationen traf i Kramatorsk,Bakhmut og Bajorsk internt fordrevnepersoner og mennesker, der bor i kon-fliktzonen. OSCE parlamentarikerne talteogs med NGOer og internationalehumanitre organisationer svel sommed reprsentanter for de regionaleledelser i Donetsk og Luhansk.Besget var tilrettelagt af det ukrainske

parlament og SMM, OSCEs specielle

monitoreringsmission i Ukraine, og inde-holdt omfattende briefinger om situatio-nen. Derved fik parlamentarikerne ogs etgrundigt indblik i SMMs monitorerings-aktivitet. Snchez Amor, formand for PAs komi-

t for demokrati, sagde, at SMM harleveret et enormt bidrag ved at tjene somet plideligt kontaktpunkt for alle men-nesker i konfliktomrdet, ligesom de

leverer trovrdig og detaljeret informa-tion til det internationale samfund. Disseaktiviteter p jorden er en reel service tilde mennesker, der bor her, men langvari-ge lsninger p de humanitre proble-mer skal trffes ved regeringsopmrk-somhed p hjeste niveau. SanchezAmor udtalte sin tak til de vrige interna-tionale organisationer og NGOer, derarbejder under meget vanskelige forholdfor at give sttte til menneskene i Don-bas. Delegationen udtalte kritik af de nylige

chikanerier mod OSCE monitorerne iomrdet. Delegationen krvede, at OSCESMM fr adgang til at monitere hele denrussisk-ukrainske grnse. OSCEs parlamentariske forsamling har

tidligere krvet, at alle internationale oghumanitre organisationer fr adgang tilde besatte territorier i dele af de ukrain-ske amter Donetsk og Luhansk (TbilisiDeklaration 2016). Forsamlingen har gen-tagne gange forlangt fuld implemente-ring af Minsk aftalerne.Delegationen fortsatte til Kyiv, hvor

parlamentarikerne mdtes med Ukrainesprsident Petro Perosjenko og udenrigs-minister Pavlo Klimkin, Verkhovna Radasnstformand Irina Herasjenko og vicemi-nisteren for kologi og naturressourcerMikola Kuzio. Det er planen, at krisen i og omkring

Ukraine atter bringes hjt op p dagsor-denen for OSCE PAs rlige samling i Ber-lin i dagene den 7.-11. juli 2018.


Mde med borgere, der bor nr kontaktlinjen i Majorsk, 12. maj 2018.

Kanerva og Tsereteli ved snderbombet bygning i Slovjansk.



Af Henrik Dcker

Kosovo er i dag s relativtrolig, at minderne om denblodige og voldelige nrefortid har tendens til at for-

trnge sig. Men det er ikke mere end ensnes r siden, at denne urolige rest franutidens Balkankrige var blodig alvor.Den ganske overvejende albansk befolke-de provins i Serbien var ikke omfattet afDayton-freden, som blev endeligt indgetmellem Serbien og stormagterne i Paris idecember 1995. Serbiens fratagelse afprovinsens autonomi-status og tiltagendediskrimination af kosovo-albanerne nre-de gennem 1990'erne spndingen.Hos davrende folketingsmedlem

Hanne Severinsen, aktivt medlem af Hel-sinki-komiteen, vaktes engagementet forKosovos betrngte befolkning af en rejsetil denne provins, hun i 1992 foretogsammen med andre parlamentarikere ogjournalister. Hun var netop n af den slagspersoner, Den Danske Helsinki-Komitsstifter, professor Erik Siesby, kunne brugei sit lobbyarbejde for en praktisk gennem-frelse af komiteens principper, og da ikkemindst realiseringen af den nationaleselvbestemmelsesret.

- Siesby kontaktede mig efter rejsen,som i vrigt ikke var uden drama, fortl-ler Hanne Severinsen. Delegationen p enhalv snes personer blev nemlig alleanholdt af de serbiske myndigheder iKosovos hovedby Pristina. Det skyldtes, atjeg havde taget nogle fotos, hvorefter enpolitimand konfiskerede mit fotoapparatog jeg s protesterede. De antog os allefor at vre journalister, men da jeg frem-viste et diplomatpas, fik vi ligefrem enundskyldning.

Mdtes med kosovo-albanernes lederi Kbenhavn- Vi havde nemlig bl.a. haft kontakt medden kosovo-albanske aktivist Edita Tahiriog andre fra Kosovos Demokratiske Liga(LDK); hun blev senere viceministerprsi-dent i det selvstndige Kosovo og chef-forhandler i forhandlingerne medSerbien. Endnu var det store drama ikkefoldet ud, men de fleste anede, hvad vejvinden bar: At voldshandlingerne tog til,og at Serbien (eller Rest-Jugoslavien, somder stadig var tale om), mske en dagskulle afgive Kosovo. Det var en torn i jet p Beograd, at

Kosovo under ledelse af Ibrahim Rugovahavde fet afholdt et slags parlaments-

Hanne Severinsen en politiker, som kobledeHelsinki-komiteen til betrngte hjrner af Europa

valg og havde erklret sig uafhngigt,om end det snarere var et parallel-samfund som udtryk for, at kosovo-albanerne var herrer i eget hus. Detgav sig bl.a. udslag i, at de drev egneskoler og sundhedsklinikker. Den ikke-voldslinje, Rugova stod for, og som Hel-sinki-Komiteen stttede, blev med tidenundermineret af serbernes stigendeundertrykkelse. Det frte til, at denkosovo-albanske formation KLA greb tilvoldelig modstand i 1998. I 1995 blev Den danske Kosova-Komit

(a'et en reverens for albansk stavemde)dannet. Som dens formand ydede Seve-rinsen den skrbelige kosovarske regeringunder Rugova sttte med rd og dd hendes forbindelser var mange som med-lem af Det Udenrigspolitiske Nvn ogmedlem af Europardets parlamentariskeForsamling. Bl.a. modtog hun flere gangeRugova i Kbenhavn. Det var efterhndenfarligt for provinsens albanske politikereat st offentligt frem: Edita Tahiri mttesledes skjule sig i en klder i en lnge-re periode, beretter Severinsen videre.Til sidst viste alle forsg p en forhand-

lingslsning sig frugteslse og ligesomi Bosnien mtte den serbiske regeringtvinges til en lsning af de langvarigenationalitetsproblemer med vbenmagt:NATO-landenes bombardement afBeograd i forret 1999, som siden skullebane vejen for den ti-rige FN-protekto-ratsperiode, inden Kosovo i 2008 blevuafhngigt.

Frst Kosovo og siden Ukraine blev de to nye stater, hunengagerede sig i, og hvor hun gdede jordbunden forHelsinki-komiteens indsats

Ibrahim Rugova og Hanne Severinsen i Kbenhavn 1997.

Edita Tahiri fotograferet i 2014.


18. rgang Nr. 1 Maj 201818

Mange retsreformer blev p tegne-brttet - Mit engagement for Ukraine begyndtenrmest i hlene p det for Kosovo,fortstter hun. I 1995 blev jegEuropardets rapportr for Ukraine, ogsiden har jeg vret p vel over 100 rejsertil dette efterhnden hrdt prvede land.Som rapportr for Europardet med hyp-pige fact-finding missioner havde jeggennem mange r kontakter til dennenye stats politikere, og opnede smndogs at blive hadeobjekt for prsidentLeonid Kutjma, der kaldte mig that madwoman.- Jeg erhvervede mig efterhnden en

del indflydelse p flere politikere, der sperspektiver i at tilnrme sig vesteuro-piske normer for demokrati. 2008-2010var jeg ulnnet rdgiver for ministerpr-sident Julia Timosjenko, efter at mitmedlemskab af Folketinget var ophrt.Som rapportr har jeg vret valgobserva-tr ved samtlige ukrainske valg siden1998, en observation, der koordineres afOSCE/ODIHR (Kontoret for demokratiskeinstitutioner og menneskerettigheder).Srlig op til den Orange Revolution blevder svindlet i stor stil og det endte medden ukrainske Hjesterets underkendelseog en tredje valgrunde og regimeskifte.

P grund af indbyrdes stridighe-der lykkedes det ikke at gennemfre demange ndvendige retsreformer, somman bde havde lovet vlgerne og Euro-pardet og som ogs blev krvet af EU,da der blev indledt forhandlinger omukrainsk associeringsaftale i 2007. Vl-gerne var skuffede og det frte til, atJanukovitj vendte tilbage efter prsi-

dentvalget i 2010. Han gav sig da strakstil at rense ud og stte sine modstande-re i den vltede regering i fngsel. - Jeg var i mellemtiden efter at have

forladt Folketinget blevet ngo-aktiv somsekretariatsmedarbejder i Den DanskeHelsinki-Komit, fortstter Hanne Seve-rinsen. Fra 2011 begyndte Den DanskeHelsinki-Komit at gennemfre legalmonitoring (p dansk: kontrol af rets-statspleje). Kort fortalt: At hjtidelige lf-ter (om lovforbedringer og demokratise-ring) blev sammenlignet med virkelighe-den. Anledningen var de mange retssagermod tidligere ministre, der stod anklagetfor magtmisbrug efter gummiparagrafferfra sovjettiden, og hvor Helsinki-komite-en pviste, at der var tale om selektivtmisbrug af retssystemet.

Mine erfaringer med det ukrainskeretsvsen- Jeg havde som officiel reprsentant forEuropardet r efter r kritiseret detukrainske retssystem og besgt flereukrainske fngsler og ptalt de indsattesforhold. Men frst, da jeg nu fulgte noglebestemte retssager tt, gik det op formig, hvor chokerende langt fraEuropardets, Helsinki-Komiteens ogAmnesty Internationals idealer, Ukrainestod. Tre tidligere ministre, Ivasjtjenko,Kornijtjuk og Lutsenko, blev alle p spin-kelt grundlag tiltalt for magtmisbrug ogidmt flere rs fngsel. I andre lande villederes skaldte forseelser blive betragtetsom politiske, eftersom de ikke havdeberigelsesforml, konstaterer hun. - Paragrafferne om magtmisbrug - som

dog ved vrdigheds-revolutionen i

februar 2014 blev afskaffet - var elastiske,ja ligefrem af kafkask natur, eftersompraktisk taget enhver borger kunne tilta-les og dmmes p et helt fiktivt grund-lag. Forsvarsadvokater havde ikke adgangtil deres klienters sagsakter. De meterlan-ge anklageskrifter fandtes kun i teksemplar og kunne kun lses p ankla-gemyndighedens kontor i brudstykker ogp tilsagt tid. Der var ganske begrnsetadgang til at fre vidner, dommerne varunge og uerfarne og deres videre karriereafhang af, om de rettede sig efter hvadanklagerne forlangte da disse ogshavde disciplinrmyndighed over fordommerne. At fremstille personer i retteni bur, som det skete var ogs helt klartnedvrdigende og umenneskeligt(omend det ogs sker i andre lande, f.eks.Italien). Arven fra det sovjetiske systemhviler desvrre stadig tungt p Ukrainesretspleje, sukker hun.

Danmark i spidsen for EU-antikorrup-tionsprojekt

- Men det er gldeligt, at Danmarksatte sig i spidsen for et anti-korruptions-projekt under EU: Det har frt til indf-relse af, hvad der kaldes "tvungne E-deklarationer", dvs. at offentligt ansatteover for offentligheden skal redegre forderes indkomstforhold, sledes at der nukommer transparens om misforhold mel-lem officielle indkomster og faktisk for-mue. Hermed er der gjort et vigtigt frem-skridt i kampen mod korruption.- At beskytte de grundlggende men-

neskerettigheder har vret en danskhovedprioritet, s lnge jeg har beskf-tiget mig med politik, slutter HanneSeverinsen. Nr mange nu kritiserer kon-ventionerne for at begrnse landeneslovgivningsmyndighed, m man huskep, at demokrati nok indebrer, at fler-tallet beslutter men at der er begrns-ninger p grund af individuelle rettighe-der som ytringsfrihed, forsamlingsfrihed,boligens ukrnkelighed m.v. Flertallethar ikke altid ret - se bare p udviklingeni Rusland, Tyrkiet og Ungarn Danmarkm ikke i et indenrigspolitisk spil risikereat svkke den domstol [Den europiskeMenneskerettighedsdomstol], der skalbeskytte europiske borgere mod magt-misbrug.

Hanne Severinsen til pressekonference 2007 om sikkerhedssamarbejdet for ex-Jugoslavien mellemEU, Europardets PACE, OSCE PA, OSCE-ODIHR og NATO.



Folkemdet i Allinge juni 2018

I r kan I mde komiteens specialister ved flgende arrangementer:

Torsdag den 14. juni kl. 13.00-14.15 hos Landsforeningen Levende Hav: H15 (skib) Allinge HavnKan korruption bekmpes? Ukraine, Georgien - og Danmark?Korruption, bde den hrde og den blde, er en af de strste hindringer for udvikling i verden.

Indledere: Mette Frisk Jensen, ph.d., leder af danmarkshistorien.dk, Karsten Fledelius, Mikael Lyngbo, Hanne Severinsen

Torsdag den 14. juni kl. 15.00-15.45 hos Institut for Menneskerettigheder: B18 NordlandspladsenDanmarks formandskab for Europardet og hvad nu?Vi diskuterer Danmarks nylige formandskab for Europardet 2017/2018 og dets resultater

Regeringen havde under overskriften Europa i en brydningstid strke vrdier og et fremtidssikret Europard fem prioriteter:Menneskerettighedssystemet, ligestilling, demokrati, handicappede og tortur. Regeringen ville udvise flere kriminelle udlndinge,indlede et opgr med Den Europiske Menneskerettighedsdomstols (EMD) dynamiske fortolkning og ge den politiske indflydelsep Den europiske Menneskerettighedsdomstol. Hvad har regeringen opnet under sit formandskab? Er f.eks. din ret til privatliv, reli-gionsfrihed, ytringsfrihed og forsamlingsfrihed nu fremtidssikret? Konferencerne i Interlaken 2010, Izmir 2011, Brighton 2012,Bruxelles 2015 og Kbenhavn 2018 vedr. konventionssystemet vil blive omtalt.

Indledere: Claus von Barnekow, tidl. ambassadr ved Europardet, Karsten Fledelius, Hanne Severinsen

Torsdag den 14. juni kl. 17.30-18.45 hos Landsforeningen Levende Hav: H15 (skib) Allinge HavnRuslands rolle i fremtidens verdensorden.Putins tsardrmme eller en Hellig Alliance mod "vestlige" vrdier?

Ruslands Putin har tilsyneladende fundet fodslag med to andre demokratisk legitimerede, men reelt autokratiske ledere, prsiden-terne i Iran og Tyrkiet. Det giver mindelser om den konservative hellige alliance, som Ruslands tsar Alexander I var sjlen i efter denfranske revolution og kejser Napoleons fald i 1815. Dengang som nu nsker nationalkonservative ledere legitimeret af religion atdmme op for folkelige bevgelser, der kan fre til tab af regimernes kontrol med samfundet. Betegner dette enden p den libera-le verdensorden, som vi troede sejrede efter Berlinmurens fald?

Indledere: Karsten Fledelius m.fl.

Lrdag den 16. juni kl. 13.00-14.30 hos Rdet for International Konfliktlsning: C8 CirkuspladsenKan en ny kold krig forhindres? Diplomati eller oprustning?Rusland og Vesten er p vej ind i en ulige magtkamp.

Rusland og Vesten er p vej ind i en ulige magtkamp. Den eneste mulige lsning, som ofte kun fremlgges, er en opbygning afNATOs og Vestens militre styrke i stersregionen for senere at kunne skabe en nedtrapning og forhandlinger med Rusland. Pbaggrund af dette er sikkerhedssituationen i stersregionen og forholdet til Rusland blevet pakket ind i en destruktiv og gold kold-krigsretorik. En yderlig eskalering bringer os blot endnu tttere p en regulr militr konfrontation. Rdet for InternationalKonfliktlsning (RIKO) nsker at bidrage til en ndring af denne diskurs, for hvorfor dog ikke i det mindste forsge at f indkaldttil et velforberedt sters-topmde med konkrete forslag til, hvordan en deeskalering kan begynde og forhbentlig intensiveres?

Indledere: Sren Riishj, Peter Juel Jensen MF (V), Annette Stubkjr/Amnesty International


18. rgang Nr. 1 Maj 201820

Nyhedsbladet udkommer 3-4 gange rligt.

Indlg og andre bidrag kan sendes til redaktionen:

Den Danske Helsinki-Komitfor Menneskerettigheder

Bredgade 36B1260 Kbenhavn K

Tel.: 33 91 81 18

E-mail: [email protected]

Tyrkiets valg og europernes ansvar Hvorfor er valget vigtigt? Hvordan er valgets legitimitet set i lyset af den fortsatte undtagelsestilstand? Hvorfor er denne stadigikke ophvet? Kan det internationale retssamfund acceptere, at s store dele af den tyrkiske dommerstand stadig er bervetadgangen til at fungere i deres embeder, og kan det pvirke udfaldet af valget? Og kan Europa acceptere, at der fortsat str tyrki-ske soldater p syrisk grund?

Tirsdag den 29. maj 2018, kl. 13.00-17.30 i lokale Pro-D, Provianthuset, Christiansborg

Af hensyn til Folketingets sikkerhedsregler er tilmelding ndvendig. Tilmelding senest sndag d. 27. maj via nemtilmelding:https://helsinki-komiteen.nemtilmeld.dk/ . Deltagergebyr 50 kr (inklusive kaffe/te og kage) indbetales ved tilmeldingen. Begrnsetantal pladser, hurtig tilmelding anbefales. Konferencesproget vil vre dansk med enkelte indlg p engelsk.

Program 13.00-13.10 Velkomst ved MF Sren Sndergaard (EL), vrt for hringen.13.10-13.15 Velkomst ved Formand for Globale Seniorer, Per Bo.13.15-13.20 Indledning ved Karsten Fledelius, Den Danske Helsinki-Komit.13.20-13.40 Kader Sevin, CHP, ( Republican Peoples Party ). Tyrkiets valg fra

Republika-nernes synsvinkel (p engelsk).13.40-14.00 Fayk Yazay, HDP (Peoples Democratic Party ). Tyrkiets valg fra de

kurdiske parlamentarikeres synsvinkel (p engelsk).14.00-14.30 ztrk Tmtrk, IHD. Tyrkiets valg fra den tyrkiske menneskerets-

organisations synsvinkel.14.30-14.45 Serdal Benli. Viceborgmester i Gladsaxe og medlem af SFs

Landsledelse. Tyrkiets valg fra en dansk-kurdisk synsvinkel.14.45-14.55 Korte opklarende sprgsml til oplgsholderne.14.55-15.15 Kaffepause.15.15-15.40 Mogens Lykketoft, MF (S), fhv. udenrigsminister og formand for

FNs general-forsamling. Tyrkiets valg og indgreb i Syrien-konflik-ten fra et FN-perspektiv.

15.40-16.05 Michael Aastrup, MF (V), formand for den danske delegation tilEuropardets parlamentariske forsamling (PACE). Tyrkiets valg ogindgreb i Syrien-konflikten fra et Europards-perspektiv.

16.05-16.30 Sren Sndergaard, MF (EL). Tyrkiets valg og indgreb i Syrien-kon-flikten fra en dansk parlamentarikers synspunkt.

16.30-17.15 Paneldebat mellem oplgsholderne og sprgsml fra salen.17.15-17.30 Opsummering og afrunding ved Karsten Fledelius, Den Danske

Helsinki-Komit.Moderator: Karsten Fledelius, Den Danske Helsinki-Komit.

Konferencen er arrangeret af Globale Seniorer, Den danske Helsinki-Komit forMenneskerettigheder og Kurdisk Forum. Konferencen er stttet af en bevilling fra Wistifonden Folmer og Helle WistisFond for International Forstelse.


den danske helsinki-komitÉ for...

Documents