Erhvervsøkonomisk institut Bachelorafhandling
Vejleder: Forfatter:
Jane Thorhauge Møllmann Kathrine Korsager Larsen
Strategisk regnskabsanalyse Analyse af Carlsberg Group
Aarhus School of business
2009
Abstract This bachelor thesis is a strategic and financial analysis of Carlsberg Group and is carried out by the
following problem statement:
“How well has Carlsberg Group dealt with the factors affecting the company in 2008 and how has the
company been affected by the financial crisis. What effect do special items have on the transparency and
result? How attractive is Carlsberg currently as an investment object?”
The purpose of the thesis is to make the annual report more clear and approachable for a potential private
investor.
The strategic analysis is based on the PEST analysis to try and identify the significant factors that have
affected Carlsberg in 2008 and how they have coped with these factors. At the same time it is evaluated
how Carlsberg is affected by the financial crisis. As a part of this analysis it is also evaluated whether
Carlsberg still has a strategy that is appropriate regarding their current situation.
In the second part of the thesis the purpose is to account for extraordinary items as referred to in the
Danish account act and special items referred to IAS 1. This is done in order to point out the difference
between the two different standards and at the same time point out the advantage of including special
items in the annual report instead of extraordinary items. Again, Carlsberg is used as an example to analyze
the special items announced in the annual report.
To create an alternative to the approach chosen by Carlsberg, Mærsk is used as an example. The example
hereby show how they are dealing with items, that could be a candidate to a special items under certain
circumstances discussed in the text.
The result of the thesis is that Carlsberg among others had been affected by factors such as the smoking
ban in Great Britain, the financial crisis has caused that many bars and restaurants has closed and at the
same time they are keeping an eye on the development in the different exchange rates, because they may
have a negative effect on Carlsbergs result, since they report in DKK. Besides from that, Carlsberg is having
different support strategies that seems appropriate in the current situation and that they are still following
a suitable strategy that may lead them to their goals and ambitions.
The advantage of having special items rather than extraordinary is that the special items are a part of the
ordinary results which gives a better transparency for the private investor. To give a more accurate
illustration of Carlsbergs operating profit the special items is included in the main activities and this has a
negative effect on the financial ratios. In spite of this Carlsberg still presents strong financial ratios and is in
the thesis recommended as an investment object.
Indholdsfortegnelse
1.0 Indledning s.1
1.1 Hovedspørgsmål/Problemstilling s.2
1.2 Undersøgelsesspørgsmål s.3
1.3 Begrebsafklaring s.3
1.4 Afgrænsning s.4
1.5 Model og metodevalg s.5
1.6 Struktur s.7
2.0 Præsentation af Carlsberg s.8
2.1 Carlsbergs strategi s.10
2.2 Ambitioner og målsætninger s.11
2.3 Markedsbeskrivelse s.12
2.3.1 Nord – og Vesteuropa s.12
2.3.2 Østeuropa s.13
2.3.3 Asien s.14
3.0 Den strategiske analyse s.14
3.1 PEST analysen s.14
3.1.1 Political s.15
3.1.2 Economical s.17
3.1.3 Socio – Cultural s.19
3.1.4 Technological s.21
3.2 Kritik af PEST analysen s.24
3.3 Opsamling s.24
4.0 Regnskabsanalyse s.25
4.1 Redegørelse for regnskabsreglernes gyldighed s.25
4.2 Behandling af særlige og ekstraordinære poster s. 26
4.2.1 Redegørelse for ekstraordinære poster iht. ÅRL og RV3 s.27
4.2.2 Redegørelse for og diskussion af særlige poster iht. IAS 1 s.29
4.2.3 Sammenligning af ÅRL og IFRS angående særlige poster s.32
4.2.4 Carlsbergs særlige poster s.34
4.3 Redegørelse for brugen af nøgletal s.35
4.3.1 5 årsoversigten s.36
4.3.2 Nøgletallene for Carlsberg s.38
4.4 Perspektivering til Mærsk s.40
4.5 Opsamling s.41
5.0 Anbefaling s.42
5.1 Vurdering af resultater s.42
6.0 Konklusion s.43
Litteraturliste
Bilag 1
Bilag 2
1
1.0 INDLEDNING I sidste kvartal af 2008 satte finanskrisen for alvor sine spor, og prisen på Carlsbergs B‐aktier faldt
kraftigt. I maj 2008 toppede aktien med en værdi på 565,86 kr., men har siden været
nedadgående. I slutningen af september begyndte aktien sit kraftige fald og var stadig lav ved
udgangen af 2008 med en værdi på ca. 175 (Børsen, 2009).
Mange virksomheder har været påvirket af finanskrisen i højere eller lavere grad, men samtidig er
der mange faktorer, der har indflydelse, og derfor kan der være flere årsager til faldet i
aktiekursen. Det er ikke kun én bestemt sektor der har været ramt, men derimod er markeder
verden over blevet påvirket på forskellig vis, og mange har haft forskellige teorier om, hvordan
krisen opstod. For at sikre sin virksomhed er det derfor vigtigt at have en strategi der passer til
situationen og på den måde forsøge at komme igennem krisen uden alt for store tab.
For private investorer kan det være svært at bedømme, hvorvidt en virksomhed er et interessant
investeringsobjekt, hvis der udelukkende lægges vægt på kursen og udviklingen i denne. For at
bedømme virksomheden yderligere er en årsrapport et godt utryk for hvordan virksomheden har
klaret sig i det forløbne år, og hvad forventningerne er til den kommende periode. En årsrapport
kan, især for den private investor, være svær at læse og det kan derfor være svært at afdække de
faktorer, der har indflydelse og dermed danner grundlag for udsving i aktiekursen. Et meget
interessant emne netop i årsrapporten er klassificeringen af særlige og ekstraordinære poster.
Disse poster kan påvirke resultatet og gennemsigtigheden af regnskabet, da posterne ikke er
indregnet som en del af det primære resultat. Det kan derfor være svært at vurdere hvad disse
poster dækker over, og derfor synes det spændende at undersøge, hvor stor påvirkning særlige og
ekstraordinære poster kan have på regnskabet.
Denne opgave er primært skrevet for den private investor, og har til formål at gøre dele af
Carlsbergs regnskab mere overskueligt og lettere tilgængeligt.
2
1.1 HOVEDSPØRGSMÅL/PROBLEMSTILLING
Grundet faldet i kursen på Carlsbergs B‐aktie, synes det interessant at afdække årsagen hertil. Det
kunne især være interessant at undersøge i hvor høj grad Carlsberg har været mærket af
finanskrisen, og hvilke konsekvenser det kan få. Herudover er det også interessant at se nærmere
på, hvilke elementer der ellers påvirker Carlsberg i deres ageren på forskellige markeder. Samtidig
forsøger Carlsberg at tage højde for hvilke faktorer der kan være en eventuel påvirkning i
fremtiden.
Gennemsigtigheden i et regnskab kan ofte være svær at vurdere. Et af de steder det kan være
svært at fortolke, er posteringer, der er klassificeret som ekstraordinære poster i henhold til
årsregnskabsloven og dansk regnskabsvejledning, og poster klassificeret som særlige poster i
henhold til IFRS.
Det interessant er, at Carlsberg har håndteret dette på en særlig måde og specificeret de særlige
poster i en note, og samtidig har lavet en oversigt over, hvorledes disse poster havde været
fordelt, hvis de havde været en del af det primære resultat (Carlsberg2008 s. 85). Derfor synes det
spændende at afdække, hvorledes nøgletallene havde set ud, hvis disse poster havde stået under
primær drift.
Baggrunden for disse spekulationer har mundet ud i følgende problemstilling:
Hvordan har Carlsberg klaret sig i 2008 og hvorledes har virksomheden været påvirket af
finanskrisen? Hvilken effekt har de særlige poster på regnskabets gennemsigtighed og resultat?
Hvor attraktiv er Carlsberg på nuværende tidspunkt som investeringsprojekt?
3
1.2 UNDERSØGELSESSPØRGSMÅL
For at besvare ovenstående problemstilling er der opstillet en række undersøgelsesspørgsmål.
Spørgsmålene er formuleret på baggrund af hypoteser, der menes at kunne have indflydelse på
resultatet af analysen.
Hvilke faktorer er vigtige at tage højde for i Carlsbergs regnskab for 2008?
Hvorledes passer Carlsbergs strategi til deres nuværende situation?
Hvad definerer en ekstraordinær post i henhold til ÅRL og RV3 og en særlig post i henhold
til IFRS?
Hvilken indvirkning har de særlige poster på regnskabet og på Carlsbergs resultat?
Hvilken forskel gør det at have særlige poster frem for ekstraordinære?
Hvilken effekt har det på nøgletallene, hvis særlige poster var fordelt på driften?
1.3 BEGREBSAFKLARING
Carlsberg Group vil blive benævnt ”Carlsberg” gennem hele opgaven. Hvis der er tale om
moderselskabet vil dette blive benævnt Carlsberg A/S og datterselskaber hørende herunder vil
blive nævnt ved fulde navn og som hørende under Carlsberg Group.
Årsregnskabsloven vil gennem hele opgaven blive benævnt med forkortelsen ÅRL, den danske
regnskabsvejledning vil blive omtalt som RV og de internationale regnskabsstander benævnes
IFRS.
Der vil I opgaven blive skelnet mellem off‐trade og on‐trade handel. On‐trade er salg af drikkevarer
i restaurationsbranchen på de mange forskellige beværtninger, hvorimod off‐trade er detailsalg.
4
Kilder angives i parentes og indgår som en del af teksten. I litteraturlisten er det fulde navn på
kilden angivet, samt hvilken forkortelse der dækker over den angivne kilde.
1.4 AFGRÆNSNING
Denne opgave er skrevet ud fra litteratur, der er offentligt tilgængeligt. Dette er gjort for at skabe
det mest retvisende billede for den private investor.
Opgaven bygger på Carlsbergs nuværende situation, og vil tage udgangspunkt i
ledelsesberetningen og regnskab i årsrapporten fra 2008, samt på forskellige artikler og andet
tilgængeligt materiale af nyere dato. Med dette menes der materiale fra året 2008, samt
begyndelsen af 2009. Materialeindsamlingen har fundet sted indtil 27/4‐2009, og der vil derfor
ikke være brugt materiale offentliggjort efter denne dato.
Carlsbergs aktier er delt op i A og B aktier. Forskellen på de to aktier er, hvor mange stemmer hver
aktie giver, da de hver har samme pålydende værdi, nemlig 20 kr. En a‐aktie giver 20 stemmer,
mens en b‐aktie kun giver 2 stemmer. Udover det er der flere B‐aktier i omløb end der er A‐aktier.
Da denne opgave fokuserer på Carlsberg set fra den private investors synspunkt, er der valgt at
sætte fokus på B‐aktien, da det menes at være den foretrukne for den private investor.
Til at bedømme hvorledes Carlsberg har klaret sig i 2008 vil der blive taget udgangspunkt i deres
årsrapport og undersøgt hvilke faktorer der har været lagt vægt på samt analyse af de særlige
poster. Der vil være fokus på de overordnede resultater og hvordan disse er fremkommet. Da det
ønskes at sætte fokus på, hvordan Carlsberg har været påvirket af finanskrisen er der især
inddraget forhold, der synes at have en effekt udledt af denne. Der vil blive kommenteret på
nøgletal beregnet i årsrapporten, men der vil ikke blive beregnet yderligere nøgletal, da der vil
være fokus på særlige poster og effekten af disse på de allerede beregnede nøgletal.
Til den strategiske analyse er udvalgt elementer, der menes at kunne have en positiv eller negativ
effekt for Carlsberg. Til analysen omhandlende nøgletal og særlige poster er der lagt vægt på få
nøgletal, der synes interessante for den private investor og som derfor er nøgletal, der er
5
offentliggjort i Carlsbergs årsrapport. Det kan virke som en meget simpel analyse, men er gjort for
at skabe det bedst mulige overblik og grundlag for en privat investor.
I hovedspørgsmålet er der defineret et ønske om at give en anbefaling af Carlsberg som
investeringsobjekt på nuværende tidspunkt. Det ønskes at gøre dette ud fra en analyse af de
særlige poster, der optræder i Carlsbergs regnskab. I denne opgave inddrages der nøgletal, men
ikke i det omfang man sædvanligvis ser forud for en anbefaling. De nøgletal der vil blive inddraget i
denne opgave er de, der kræves præsenteret i ledelsesberetningen, jf. ÅRL, IFRS og OFA og som
påvirkes af de særlige poster. Disse nøgletal er valgt, da det er disse, der er umiddelbart
tilgængelige for den private investor. De parametre, der derfor anbefales ud fra, er de tilgængelige
nøgletal og styrken i Carlsbergs regnskab vurderet ud fra brugervenligheden og de særlige poster.
Carlsberg er på nuværende tidspunkt også indblandet i ejendomshandel, men i denne opgave vil
der kun blive set på Carlsbergs egenskaber som bryggerigruppe. Der vil derfor være fokus på
aktiviteter og markeder, der kan relateres til salg og produktion af drikkevarer.
1.5 MODEL OG METODEVALG
PEST analysen er en omverdensanalyse, der afdækker politiske, økonomiske, sociale og
teknologiske faktorer. Formålet er at afdække de faktorer, der har væsentlig indflydelse på
virksomheden og dermed afdække på hvilke områder, der er muligheder og på hvilke der er
trusler. PEST analysen findes også i en udvidet udgave, nemlig PESTEL, hvor Environmental og
Legal er inkluderet. Dette er fravalgt i denne opgave, da det er vurderet, at miljømæssige aspekter
ikke har væsentlig indflydelse på Carlsbergs resultater. De lovmæssige aspekter er i denne analyse
reguleret under Political, da denne synes at kunne dække begge kategorier.
PEST analysen er udført ud fra koncernregnskabets ledelsesberetning og der er ikke udført en
separat analyse for hvert marked. De forhold der gør sig gældende på de enkelte markeder eller
6
regioner vil blive fremhævet i analysen, og vil være en del af den overordnede analyse for
Carlsberg gruppen som helhed.
Analysen er udført med udgangspunkt i Carlsbergs årsrapport og forskellige artikler, for at give et
stærkere og mere nuanceret billede af Carlsberg og virksomhedens måde at opstille årsrapporten
på.
I opgaven er der valgt at sætte fokus på særlige poster og hvilke forhold, der påvirker regnskabet.
Da Carlsberg, som mange andre, i 4. kvartal har været påvirket af finanskrisen er det valgt at sætte
fokus på, hvilke kræfter der havde haft stærkest påvirkning på Carlsberg, og derfor er PEST
analysen valgt.
Five forces kunne også være interessant at bruge, da den afdækker konkurrencesituationen samt
attraktiviteten i branchen, men er ikke valgt i denne opgave, da der er sat fokus på omverdenens
påvirkning og ikke konkurrencesituationen på markedet. Udover det er Porters five forces ofte en
model der bruges ved udarbejdelse af strategier, da den kan være med til at afdække, hvilke
faktorer der skal tages højde for med henblik på udvikling af en strategi, der skal bruges i
fremtiden. Dette er ikke hovedproblematikken i denne opgave, og derfor er den ikke medtaget.
Der vil udelukkende blive taget stilling til, hvorvidt Carlsbergs strategi er den bedst egnede ud fra
de faktorer der bliver analyseret i PEST analysen.
I maj og juni 2008 blev der tilført ca. 30 mia. kr. i aktiekapital ved en såkaldt aktieemission. De
nøgletal der er beregnet i årsrapporten fra 2008 er derfor tilpasset det nye antal aktier, og vil
derfor afvige fra de tilsvarende tal, der er beregnet i årsrapporten fra 2007. Udregning og analyse
af nøgletal er derfor taget fra årsrapporten fra 2008.
Til at kommentere og beregne de nøgletal, der findes nødvendige for den videre analyse, vil der
blive taget udgangspunkt i vejledningen fra danske finansanalytikeres forening fra 2005. Dog skal
der taget højde for, at Carlsberg har behandlet visse nøgletal, der ikke er med i vejledningen
7
(Carlsberg2008, note 41), og de er derfor forsøgt udregnet på baggrund af de retningslinjer for
udregning, som Carlsberg har oplyst. I det omfang det ikke er muligt at gengive de korrekte
nøgletal, vil der blive redegjort for dette. De nøgletal der vil være sat fokus på i forhold til analysen
omkring særlige poster er følgende: Overskudsgraden, afkast af gennemsnitlig investeret kapital
(ROIC) samt gæld/resultat af primær drift før af ‐ og nedskrivninger.
Analysen omhandlende ekstraordinære poster og særlige poster, vil tage udgangspunkt i ÅRL § 30,
RV3 og IAS 1. Redegørelsen for disse vil danne baggrund for sammenligning af disse regelsæt og vil
derefter blive brugt til analyse af Carlsbergs særlige poster.
1.6 STRUKTUR
Opgaven er opbygget på følgende måde:
Der startes med en præsentation af Carlsberg i kapitel 2. Målet med dette afsnit er at redegøre for
Carlsbergs baggrund og nuværende position med henblik på strategi, ambitioner og målsætninger.
Herudover præsenteres de tre regioner, hvorpå Carlsberg har aktiviteter, der bidrager til
resultatet.
Kapitel 3 omhandler den strategiske del af opgaven og indeholder PEST analysen. Denne skal være
med til at afdække, hvilke faktorer, der har påvirket Carlsberg i 2008 og vil også indeholde en kritik
af analysen og en opsamling.
Kapitel 4 er regnskabsanalysen med henblik på redegørelse for ekstraordinære og særlige poster,
analyse af Carlsberg særlige poster og redegørelse for brugen af nøgletal. Der vil også blive
analyseret på specifikke nøgletal for Carlsberg, da de er påvirket af Carlsbergs særlige poster. For
at opsætte et alternativ til Carlsbergs særlige poster er der lavet en perspektivering til Mærsk og
dennes regnskab fra 2008.
Kapitel 5 vil være en anbefaling af Carlsberg som investeringsprojekt og en vurdering af
brugbarheden af opgaven og de resultater, der er fundet frem til.
8
Slutteligt vil der blive konkluderet på den i indledningen fremsatte problemstilling.
2.0 PRÆSENTATION AF CARLSBERG Carlsberg blev grundlagt i 1847 af J. C. Jacobsen og er i dag en af verdens førende bryggerigrupper,
med bryggerier i mange lande verden over. (Carlsberg2008, s. 17)
Carlsberg består af moderselskabet Carlsberg A/S, der har mange forskellige datterselskaber
verden over. Disse er 100 % eller delvist ejet af Carlsberg A/S, og dette gør, at Carlsberg er stærkt
repræsenteret på mange forskellige markeder.
Carlsberg A/S er opstillet på Københavns fondsbørs og ejet af mange forskellige investorer verden
over. 73 % af stemmerne og 30 % af aktiekapitalen i Carlsberg A/S var i slutningen af 2008 ejet af
Carlsbergfondet, (Carlsberg2008, s.59) der blev stiftet af grundlæggeren, for at støtte bryggeriet
og dermed også have mulighed for hele tiden at forske og udvikle nye ideer.
Carlsberg er nu det 4. største bryggeri i verden (Carlsberg2008. s. 4) og solgte i 2008 126,8 mio.
hektoliter øl og 22,3 mio. hektoliter læskedrikke (Carlsberg2008, s. 9)
Carlsberg opererer og distribueres på mange forskellige markeder i verden(Carlsberg2008, s.17) og
har valgt at sætte fokus på Asien, Øst ‐ Nord – og Vesteuropa, da disse er regioner, hvor de har
udviklet kompetencer til at konkurrere med de lokale og internationale bryggerier. Et af de mere
kendte produkter i Carlsbergs portefølje er Carlsberg Pilsner, der markedsføres og af mange
kendes som ”Probably the best beer in the world!”. I Danmark er denne samt Grøn Tuborg to af de
mest almindelige og kendte mærker, der forhandles hos utrolig mange detailhandlere, men også
mange steder i restaurationsbranchen. Carlsberg er ikke kun forhandler af øl, men er i de senere år
i stigende grad også begyndt at producere andre drikke, så de, der ikke drikker øl også har et
udvalg i Carlsbergs produkter. I foråret 2008 blev ciderdrikken Somersby æble cider lanceret med
stor succes. Efterfølgende er Somersby pære cider blevet frigivet i marts 2009, og Somersby står
stærkt på markedet for cider. Mange vil sikkert blive overraskede over, hvor mange forskellige
9
drikkevarer der er inkluderet i Carlsbergs portefølje, blandt dem kan nævnes Minute maid juice,
Cocio og Nestea.
Udover disse produkter er Carlsberg distributør for Coca‐Cola i Danmark og står derfor for salget af
mange varianter af læskedrikke produceret af Coca‐Cola. Carlsberg overtog i 1992
aktiemajoriteten i firmaet Dadeko A/S, der indtil da havde varetaget salget af Coca‐Cola i
Danmark. Carlsberg står derfor for aftapning og salg af Coca‐Colas produkter på det danske
marked (Coca‐Cola, 2009).
Endnu et produkt Carlsberg er producent af er Carlsberg Kildevæld, kildevand til salg på flasker i
forskellige varianter. For at følge konkurrencen på de forskellige markeder forsøger Carlsberg hele
tiden at udvikle og producere mange forskellige produkter, så der er noget for enhver smag.
På hvert marked har Carlsberg tilpasset deres produktportefølje, så det er en kombination af både
nationale og internationale mærker for at styrke porteføljen. I Europa ligger det russiske mærke
Baltika nr. 1 på listen over de ti største mærker og desuden ligger også franske Kronenburg,
Carlsberg Pilsner og Tuborg blandt de største.
Carlsberg har i deres regnskab for 2008 en linje kaldet særlige poster, der indeholder forskellige
indtægter og omkostninger af særlig karakter. Dertil er tilknyttet en note i regnskabet, der
demonstrerer hvad de særlige poster dækker over. Carlsberg har samtidig lavet et alternativ til,
hvilke poster i den primære drift de særlige poster alternativt ville have tilhørt, hvis de var
klassificeret som en del af den primære drift.
Carlsberg overtog i 2008 bryggeriet Scottish & Newcastle og har i 2008 været præget af dette på
flere områder. Overtagelsen af bryggeriet har medført fuld overtagelse af den i forvejen delvist
ejede bryggerigruppe Baltic Bevererages holding (BBH).
10
2.1 CARLSBERGS STRATEGI
Carlsberg er en utrolig stor virksomhed og med mange forskellige markeder i forskellige regioner
er det vigtigt at have en strategi, der er tilpasset de forskellige markeder for at opnå det optimale
salg. Nogle markeder kan være meget forskellige og kræver derfor en særligt tilpasset strategi,
hvor andre markeder kan have fælles træk og dermed delvist samme strategi. En strategi er
planlægning på langt sigt, hvor man opstiller en række måder, hvorpå man ønsker at nå et givent
mål.
For at nå målet, er det vigtigt at have en strategi for at lede virksomheden i den rigtige retning, og
på den måde finde de bedst egnede værktøjer til at nå målet. Carlsberg formulerer formålet med
deres strategi således: ”Carlsberg’s strategy is focused on value creation and expansion.”
(CarlsStrategi) Måden det skal gøres på er ved at øge indtjeningen og samtidig finde skjulte
aktiver, der kan tilføre virksomheden værdi. Carlsberg har fire strategier, der skal hjælpe med at
udføre dette. De fire strategier er følgende: Step Change Innovation, Kommerciel eksekvering,
Effektivisering og Winning Behaviours. Disse fire strategier har hver sit fokusområde, men har
overordnet et mål om at effektivisere på flere forskellige områder, aflæse forbrugerne, lancere
nye produkter og samtidig videreudvikle og endelig at styrke ledere og medarbejdere og på den
måde udnytte viden og ideer. Alt dette skal være med til at gøre Carlsberg stærkere og opnå de
mål og ambitioner der er sat op for virksomheden.
Carlsberg vil gerne udvide deres markeder yderligere, enten ved hjælp af vækst på eksisterende
markeder eller indtræden på nye markeder. Fordi Carlsberg allerede kender deres nuværende
regioner vil de gerne koncentrere sig om disse og forsøge at blive markedsledere på så mange
markeder som muligt. Der er stadig delmarkeder i regionerne, hvor Carlsberg endnu ikke er gået
ind, men hvor der kunne være mulighed for vækst. For at støtte den overordnede strategi har
Carlsberg forskellige støttestrategier, der skal være med til at implementere og udføre strategien i
praksis og dermed nå målet.
Der vil blive gjort rede for de enkelte regioners strategier og fokusområder i afsnit 2.3.
11
2.2 AMBITIONER OG MÅLSÆTNINGER
For enhver virksomhed er det vigtigt at have defineret hvilke ambitioner og målsætninger man
ønsker at opfylde for dermed at vælge den rigtige strategi. Det er vigtigt at have dette afklaret, da
man efter valg af strategi skal finde værktøjer til understøttelse af valget. For en stor virksomhed
som Carlsberg, kan der være flere forskellige mål og strategier, alt afhængigt af hvilket marked de
opererer på, men samtidig har de også et mål, der er overordnet for hele koncernen.
Målsætningen for Carlsberg er at: ”Opbygge den hurtigst voksende globale bryggerivirksomhed”
og ”Være en betydelig spiller på de markeder, hvor vi vælger at konkurrere” (Carlsberg2008, s. 20).
Samtidig er ambitionen for 2009 at skabe værdi for alle aktionærer og alle øvrige stakeholders.
På længere sigt vil Carlsberg gerne kunne stå som nr. 1 på alle de markeder, hvorpå de opererer.
På mange af de nuværende markeder er Carlsberg en stærk nummer to eller længere nede på
listen, men på sigt vil de gerne kæmpe sig op som værende førende på alle markeder.
»Vi stræber efter at være markedsleder på alle de markeder, hvor vi vælger at gå ind i
konkurrencen. Det er min klare ambition, og jeg tror, at vi allerede i min formandstid vil nå en
position som nummer ét på endnu flere markeder. Der vil omvendt fortsat være store markeder,
som vi ser helt bort fra,« siger Povl Krogsgaard‐Larsen i en artikel til business.dk. (Lassen, 2009)
Dette viser, at Carlsberg vælger at fokusere på de allerede eksisterende markeder og har en
ambition om at stå stærkest på endnu flere markeder end det er tilfældet på nuværende
tidspunkt. Der er samtidig sat fokus på de tre regioner, Nord – Vesteuropa, Øst Europa og Asien,
mens der ses bort fra andre store markeder, f.eks. har Carlsberg ikke sat fokus på en stor region
som USA.
12
2.3 MARKEDSBESKRIVELSE
Carlsberg sælger efterhånden sine produkter på mange forskellige markeder i Asien, Øst, Nord –
og Vesteuropa.
I Nord – og Vesteuropa står Carlsberg for 47 % af den samlede volumen, i Østeuropa for 43 %
(Carlsberg2008, s. 1) og i Asien for 10 % af den samlede volumen. (Carlsberg2008, s. 2)
I de følgende afsnit vil hver region blive beskrevet, og strategi, ambitioner og mål blive afdækket.
2.3.1 NORD – OG VESTEUROPA
Carlsberg har mange modne markeder i denne region, hvor væksten forventes at være konstant
eller let faldende. Denne region står for ca. 62 % af Carlsbergs samlede omsætning (Carlsberg2008,
Note 2) I flere af landene er Carlsberg markedsledere og i de resterende lande står de også stærkt
med gode markedsandele. På det danske marked er Carlsberg en stærk nummer 1, med en
markedsandel på 63 %. (Carlsberg2008, s. 17) På flere markeder i denne region er det, af egen
erfaring, udbredt at drikke øl og der er ofte et bredt udvalg af forskellige mærker. I Danmark er
det de færreste, der ikke drikker øl ved forskellige lejligheder og det gør sig gældende for både
mænd og kvinder. Danmark er et af de lande, hvor mange kvinder også drikker øl til hverdag og til
fest. Der er mange traditioner hvor øldrikning hører sig til, især er Tuborg julebryg en tradition, der
er kendetegnet ved ”Når sneen falder” den første fredag i november kl. 20.59. På samme måde
ses Påskebryggen hvert år til påske. Til disse begivenheder er Carlsberg en synlig udbyder, da de
har stærke brands netop til disse lejligheder.
Et problemområde i denne region i øjeblikket er Storbritannien, hvor Carlsberg har oplevet en
nedgang i ølsalget bl.a. som følge af den rygelov, der blev indført den 1. juli 2007.
I regionen er målsætningen at øge konkurrenceevnen og indtjeningen, mens målet på
mellemlangt sigt er en overskudsgrad på 14‐16 %. For yderligere at nå deres mål, har Carlsberg
13
oprettet et excellence program for Vesteuropa, der skal være med til at effektivisere processer og
minimere deres omkostninger. Dette blev indført i 2003, og der arbejdes stadig på at skabe øget
profit og bearbejde omkostninger. Carlsbergs excellence programmer skal yderligere være med til
at skabe innovation, men samtidig effektivisere processer indenfor både salg, produktion og
administration. (CarlsbergGroup)
Der skal i det hele taget være øget effektivitet, og fokus på værdiskabelse i form af ”større fokus
på premium‐segment”, ”Innovation” og ”Udvidelse af portefølje” (Carlsberg2008, s. 28)
2.3.2 ØSTEUROPA
Carlsberg har gjort et stærkt indtog på det russiske marked med overtagelsen af Scottish &
Newcastle og dermed bryggeriet Baltika, der er markedsleder i Rusland. For salget i Østeuropa
udgør nettoomsætningen 32 % den samlede nettoomsætning for Carlsberg. De store konkurrenter
i Rusland og Ukraine er ikke de lokale bryggerier, men derimod internationale bryggerier. Rusland
er et marked med mange traditioner, med en voksende økonomi og middelklasse, der ønsker nye
drikke af højere kvalitet end der tidligere har været tradition for. Derfor er mange begyndt at
drikke mere øl end tidligere, og det førende mærke Baltika står stærkt og er samtidig det førende
ølmærke i Europa. (Carlsberg2008 s. 19)
Carlsberg opnåede fuldt ejerskab over BBH ved opkøbet af Scottish & Newcastle i 2008, og står
efter opkøbet endnu stærkere på det østeuropæiske marked.
Dette er et marked, hvor der fortsat er god mulighed for vækst, da mange af markederne slet ikke
er modnede endnu, og nye drikkevaner er på vej i de forskellige lande.
Målet for denne region er derfor at sikre en rentabel vækst og skabe en overskudsgrad på
mellemlangt sigt på 23‐25 %. Deres strategier for at sikre rentabel vækst er blandt andet at sætte
fokus på deres portefølje og produktmix og forsøge at implementere excellence programmer i
denne region også. Udover det består regionen af flere små markeder, hvor man forsøger at
opbygge en bedre platform for vækst.
14
2.3.3 ASIEN
Asien er fortsat et forholdsvis nyt marked for Carlsberg, hvor der er stigende vækstrater og hvor
man stadig arbejder på at etablere sig yderligere og tilkæmpe sig markedsandele. I denne region
udgør nettoomsætningen ca. 6 % af den samlede nettoomsætning for hele Carlsberg. Der er flere
nye markeder foruden de modnede markeder i Malaysia, Hongkong og Singapore. Der er stigende
økonomisk vækst, en utrolig stor befolkning og en forbedring af indbyggernes indkomst, hvilket fra
bryggeriets side forventes at have en positiv effekt på salget af Carlsbergs produkter.
I hele 2008 har der været stor vækst i Asien sammenlignet med andre regioner. Asien er stadig et
nyt og spirende marked med mange muligheder. Der er mange store konkurrenter, der opererer
på markedet enten i form af joint ventures eller har opkøbt eksisterende bryggerier. Den stigende
vækst i forbruget af øl hænger bl.a. sammen med den økonomiske vækst, der har præget Asien de
seneste år (Carlsberg2008, s. 38)
3.0 DEN STRATEGISKE ANALYSE Den strategiske analyse har til formål at besvare hvilke faktorer der har været vigtige at tage højde
for i 2008 og hvorvidt Carlsbergs strategi passer til den nuværende situation. Til dette bruges PEST
analysen, hvorefter der vil blive lavet en opsamling, der fremhæver de faktorer der synes vigtige.
3.1 PEST ANALYSEN PEST analysen er en omverdensanalyse, hvor der gennemgås forskellige faktorer, der kan have
indflydelse på virksomhedens ageren på et givent marked. Der analyseres ud fra fire forskellige
kategorier; political, economical, socio – cultural og technological. Ud fra de forhold man finder
relevante kan man herefter bedømme, hvorvidt man følger den rette strategi eller hvilken strategi
man bør følge, for at opnå mest muligt på det enkelte marked. Pest‐analysen kan defineres
således:
15
”PEST‐analyse er en checkliste for væsentlige politiske, økonomiske, sociale og
teknologiske forholds betydning for virksomhedens strategiudvikling” (Lægaard,
2007).
Det er derfor ikke en endelig løsning på, hvilke aspekter der skal med, men derimod kvalificerede
bud på de forskellige forhold der kan have betydning for en given virksomhed i fremtiden. Alt
afhængig af de øjne der ser, kan PEST analysen derfor have forskellig udformning.
3.1.1 POLITICAL
De politiske forhold i analysen kan være ændringer og reguleringer af politiske forhold på de
forskellige markeder. De forhold, der tages frem i denne kategori er forhold der indirekte eller
direkte har haft indflydelse på Carlsbergs salg eller ageren på de forskellige markeder.
Den 1. juli 2007 indførte Storbritannien rygeforbud, hvilket medførte nedgang i ølsalget for
Carlsberg. At man ikke længere må ryge på pubberne rundt omkring i Storbritannien har haft stor
indflydelse på briternes forbrug.
Udover det har det britiske marked også været ramt af finanskrisen og Carlsbergs salg på det
britiske ølmarked faldt i sidste kvartal i 2008 med 10 %. I detailhandlen, der ellers har været mere
robust indtil videre, faldt salget med 6,5 %
Det er ikke kun Storbritannien, der har været påvirket af forbuddet. Pr. 15. August 2007 er der
også indført rygeforbud i Danmark, medmindre der er indrettet særlige rygerum eller
serveringsarealet er under 40 kv.m. (VisitDenmark) Man frygtede, at ølsalget ville blive påvirket i
samme omfang som i Storbritannien, men danskerne har ikke ladet sig påvirke i samme omfang
som briterne.
I de første måneder efter forbuddet var der i Danmark stor nedgang med 8‐9 %, men i august 2008
var faldet nede på 3‐4 % ifølge Jesper Jørgensen, adm. Direktør for Carlsberg DK (Bjerrum, 2008A)
Der kan være flere forskellige årsager til, at danskerne ikke har ladet sig påvirke i så høj grad, en af
16
dem kan være de særligt indrettede rygerum, og derudover kan vejret have haft en positiv
indvirkning. Det har været forholdsvis mildt, hvilket har gjort det muligt for rygerne at sidde ude
med tæpper og stadig drikke en øl eller blot gå ud for at ryge og herefter gå ind igen. Spændende
bliver det hvis et rygeforbud indenfor bliver totalt. Det er nu blevet foreslået, at man laver
rygeforbuddet totalt indenfor (FBK, 2009), og at man derfor ikke hverken må have rygerum eller
ryge på små serveringsarealer. Umiddelbart er det ikke sikkert, at konsekvensen vil være så stor
for de større beværtninger, da der fra egne erfaringer mange steder er arrangeret, så folk ryger på
et udendørs areal på nuværende tidspunkt. Udover det har mange rygere vænnet sig til, at det er
udenfor det foregår, så det virker ikke som en stor trussel og menes ikke at ville påvirke Carlsbergs
salg mere end det har gjort på nuværende tidspunkt.
Den nye rapport fra forebyggelseskomissionen kan også få konsekvenser for Carlsbergs salg af
andre drikke i Danmark. Nye afgifter på søde og usunde produkter skal være med til at påvirke
danskerne i en sundere retning, men det er ikke nødvendigvis godt nyt for Carlsberg. De mange
drikkevarer rammes også af afgiften og det kan få forbrugerne til at købe færre produkter, da
priserne muligvis skal sættes op, eller også mindskes indtjeningen pr. produkt, hvis ikke
prisstigningen sendes videre til forbrugeren. Det er foreslået, at afgiften på en liter sodavand skal
sættes til 10 kr., (TV2, 2009) og det kan især præge salget, hvis det kommer til at medføre, at folk
køber færre søde drikke.
Carlsberg har i 2008 foreslået en lukning af bryggeriet i Leeds, en nyhed, der har mødt kraftig
modstand. (Bjerrum,2008B) I artiklen udtaler Alex Myers, chef for Carlsbergs vesteuropæiske
forretninger, at præferencen fortsat er, at bryggeriet lukkes på trods af kritik. Den kraftige
modstand kan skabe negativ omtale for Carlsberg og lader forbrugerne sig påvirke af dette vil det
også påvirke Carlsberg salg i Storbritannien. Det kan blive svært for Carlsberg, da der i forvejen er
pres på markedet i Storbritannien. Lukningen er foreslået som et led i Carlsbergs strategi om
effektivisering og fokus på at reducere omkostninger i Nord – og Vesteuropa. Hvis bryggeriet ikke
giver det afkast der er forventet og hvis man samtidig har mulighed for at dække efterspørgslen på
17
markedet via andre bryggerier virker det som en fornuftig ide at lukke bryggeriet og dermed skabe
besparelser. Samtidig kan det blive en vigtig besparelse på det pressede marked, hvis forbrugernes
ølforbrug fortsat vil falde.
3.1.2 ECONOMICAL
De økonomiske forhold i analysen omfatter bl.a. udviklingen i økonomien generelt på nationalt og
internationalt plan, men også udviklingen for f.eks. rentepolitik m.m.
Den økonomiske krise verden over har påvirket Carlsbergs markeder, og selvom markedet er
robust overfor nedgangen, har det ikke været immunt og uden konsekvenser for Carlsberg.
(Carlsberg2008, s. 6) Markederne er dog blevet ramt på forskellig vis og der har stadig været vækst
på nogle markeder, krisen til trods.
2008 var året, hvor Carlsberg, sammen med Heineken, opkøbte Scottish & Newcastle, og dermed
fik fuldt ejerskab over aktiviteterne i BBH. Opkøbet er med til at gøre Carlsberg endnu stærkere på
det russiske marked og mærket Baltika er det største mærke målt på volumen i Europa og har
samtidig haft stærk vækst de senere år. (Carlsberg2008, s. 19)
Ølmarkedet i Rusland er faldet, men samlet set har mærket Baltika haft en vækst på 1,4 %. (Bilag
1, s. 34) Der er flere grunde til, at markedet samlet set er gået ned. Ifølge Carlsberg selv skyldes
det bl.a. dårligt vejr i 3. kvartal samt den økonomiske krise i 4. kvartal. Forbrugerne har udvist
bekymring og det har afspejlet sig i salget af øl.
I Asien har der været vækst på trods af krisen og det russiske mærke Baltika, havde fremgang på
trods af markedets samlede fald, hvilket i begge tilfælde må siges at være et stort plus for
Carlsberg.
Mange virksomheder og brancher har været præget af krisen, og mange virksomheder er gået
konkurs, eller er blevet nødt til at lukke grundet presset økonomi. De mange restaurationer
18
formodes heller ikke gået fri og har disse være forhandlere af Carlsberg vil bryggeriet derfor miste
kunder og opleve en nedgang i salget.
Valutarisici er også en betydelig økonomisk faktor, der er vigtig at tage højde for. Finanskrisen har
påvirket flere forskellige markeder, og da omsætningen fra Carlsberg forretninger omregnes til
danske kroner, kan en forringet værdi af valuta have indvirkning på Carlsbergs resultat. Det kan
skabe problemer for Carlsberg, hvis flere forskellige valutaer taber stor værdi samtidig, og derfor
forringer resultatet betydeligt. Dette er en faktor Carlsberg fortsat er opmærksom på og ved kan
blive en realitet, hvis finanskrisen ikke forbedres. Et eksempel er især den økonomiske situation i
Rusland, hvor Carlsberg overvåger situationen og er forberedte på eventuelle ændringer.
(Carlsberg2008, s. 52)
Renten på markederne har også stor betydning for Carlsberg i det land, hvor de har valgt at optage
gæld. Efter opkøbet af Scottish & Newcastle øgede Carlsberg deres gældsandel betydeligt og den
rentebærende gæld var i 2008 på 44.156 mio. kr. mod 19.726 mio. kr. i 2007. Dette vil også være
med til at påvirke den gæld der skal realiseres indenfor et år, og vil derfor presse Carlsberg
yderligere på økonomi. Til fordel for Carlsberg ligger renteniveauet på nuværende tidspunkt
forholdsvis lavt, og det er en fordel, når gælden samtidig er steget. (Eksperter, 2009)
Ydermere har Carlsberg også udarbejdet forskellige business support strategies, der skal være med
til at støtte deres strategi, men samtidig er der fokus på risikostyring og dermed taget højde for de
mange usikre faktorer der forventes i 2009. (Carlsberg2008, s. 52)
Carlsberg har på nuværende tidspunkt en milliardgæld efter købet af Scottish og Newcastle, og
forventes derfor at tage det mere roligt med investeringer i 2009 og i stedet fokusere på
nedbringelse af gælden. Det er vigtigt at Carlsberg får fokuseret på at nedbringe gælden i stedet
for at skabe ny, da det kan være svært at få den nedbragt til et fornuftigt og rentabelt niveau.
Udover det skal man være opmærksom på, at der kan være krav om en maksimal grænse for
gældsforholdet fra investorernes side, og det kan også være med til at lægge en dæmper på
investeringerne.
19
I Asien vil man forsøge at skabe stor organisk vækst for at etablere sig bedre på markedet, men
samtidig ønsker gruppen også at være mere synlige på markedet gennem fusioner og overtagelser
af eksisterende bryggerier. (Carlsberg2008, s. 38) Selvom det lyder meget fornuftigt må man
formode at det ikke er på nuværende tidspunkt de ønsker dette, da gælden jo er øget betydeligt i
forvejen.
3.1.3 SOCIO – CULTURAL
De socio – kulturelle aspekter varierer meget regionerne imellem, men også på de enkelte
markeder. Vaner og skikke er vidt forskellige, og det har også en klar påvirkning på de forskellige
måder og tidspunkter, der drikkes f.eks. øl på. Øl indtages ofte i sociale sammenhænge i
forbindelse med f.eks. måltider, fester, fodbold eller andre sociale begivenheder. Dog er der også
situationer med visse negative effekter, som en virksomhed som Carlsberg helst ikke ser sig
relateret til, men som desværre er en realitet.
Hvert marked har en produktportefølje, der er sammensat bl.a. efter hvilke traditioner og vaner,
der er for øldrikning. Samtidig forsøger Carlsberg at sammensætte produkterne, så der både er
stærke internationale, men også nationale mærker på hvert marked. Et eksempel på dette kan
være i Norge, hvor nogle af mærkerne i porteføljen er danske Tuborg, norske Ringnes og norske
Lysholmer.
Blandt disse aspekter er også forbrugsmønstret, når det kommer til øl og alkohol i særdeleshed.
Ser man f.eks. på det danske marked forbindes julebryg og påskebryg med hhv. disse to
traditioner, hvorimod andre markeder slet ikke har de samme associationer produkt og
begivenhed imellem. Der kan også være stor forskel på mænd og kvinders alkoholvaner, hvor det i
Danmark ses, at mange kvinder også drikker øl. Dette er langt fra et almindeligt syn på alle
markeder og i alle kulturer. På flere af de europæiske markeder ser kvinder smagen af øl som
20
bitter, og foretrækker derfor ofte andre udgaver af alkohol, og dette har Carlsberg også forsøgt at
tage højde for i deres produktudvikling.
Kampagner fra sundhedsstyrelsen, der anbefaler hvor mange genstande en person maksimalt bør
drikke på en uge, kan i nogle tilfælde også have en indvirkning på salget af Carlsberg produkter. I
perioder ses forskellige kampagner for sundhed, livsstil og forskellige forbrugsvaner, men det ikke
kun kampagner direkte rettet mod alkoholforbrug der kan forventes at have negativ forventning. I
de senere år har der været en stigende tendens til at have fokus på sundhed, madvaner og
motion. Folk der ønsker at leve sundere behøver ikke udelukkende at koncentrere sig om mad og
motion, men kan også tænkes at skære ned i deres alkoholforbrug, og disse forbrugere kan derfor
påvirke salget af Carlsbergs produkter med alkohol. I stedet kunne man forsøge at fokusere på de
sundere alternativer som f.eks. Carlsberg kildevæld i flere forskellige varianter, der bestemt
henvender sig til lige netop disse forbrugere. Udover det har Carlsberg forsøgt at følge udviklingen
ved at videreudvikle deres produkter, så de matcher forbrugernes ønsker, se mere herom i afsnit
3.1.4.
De negative effekter af for stort alkoholforbrug, såsom alkoholisme, er ikke noget
alkoholproducenter er glade for. Derfor har en virksomhed som Carlsberg også en vis form for
socialt ansvar. (Carlsberg2008, s. 56) Der forsøges derfor at tage højde for, hvordan man kan
opfylde dette bedst muligt og i Carlsbergs tilfælde har virksomheden som et led af det sociale
ansvar underskrevet et regelsæt kaldet Global Compact udgivet af FN. Det virker som et godt tiltag
for Carlsberg, da det giver et positivt indtryk, at der er fokus på ansvarlighed. Det kan være en
fordel for Carlsberg på længere sigt, da det i mange tilfælde er vigtigt for forbrugere at
virksomheder forsøger at have god selskabsledelse og er opmærksomme på det ansvar det
medfører, at være en stor international virksomhed.
21
I de senere år har der været stor økonomisk udvikling i Asien, (Udenrigsministeriet, 2008) og det
har været en fordel for Carlsberg, da markedet er begyndt at ændre sig til virksomhedens fordel.
Man forventer fortsat vækst i Asien, da der er et skift i forbrugsmønstret fra spiritus til øl, og den
stigende økonomisk vækst gør, at ølforbruget er stigende. Især i Kina har der været god vækst hele
året igennem, og bl.a. Laos og Cambodja har også vist sig at være gode markeder. I mange
storbyer har den let drikkelige øl Carlsberg Chill været meget populær. (Carlsberg2008, s. 38) Hvis
Carlsberg kan få skabt en god solid platform for vækst burde dette være et marked med mange
muligheder, da der er en stor befolkningsgruppe og mange potentielle markeder.
Carlsberg har siden 1988 været sponsor for UEFA, og havde i 2008 stor succes med fanzoner ved
EURO 2008. I værtslandene Østrig og Schweiz blev 32 fanzoner sat op, hvor man kunne drikke øl
og se fodbold på storskærme. Samtidig var Carlsberg tilstede ved hver kamp, da deres reklamer
var synlige i mere end 20 minutter pr. kamp, hvilket må siges at være ganske tilfredsstillende, da
kampene vises verden over. Disse fanzoner er med til at styrke det stærke brand, og dette er
endnu et eksempel på en begivenhed man kan forbinde med Carlsberg. Arrangementer som dette
kan være med til at påvirke forbrugerne positivt og sikre salget af Carlsbergs produkter. Mange
forbrugere vil se det som en social og hyggelig begivenhed, hvor de kan dele interessen for
fodbold med andre interesserede fans, og på den måde får et positivt indtryk. Samtidig er det med
til at sikre salget af Carlsberg til kampene, da man kun kan købe drikkevarer fra Carlsberg, og
derfor ikke selv medbringer drikkevarer.
3.1.4 TECHNOLOGICAL
Blandt de teknologiske forhold er bl.a. behovet for produktinnovation for hele tiden at kunne følge
med tiden og efterspørgslen. Carlsberg har især gjort sig bemærket med flere produkter, bl.a.
produktionen og lanceringen af cider i 2008.
22
I 2008 blev Somersby cider lanceret i både Danmark og Norge med stor succes. Tidligere har der
ikke været et særlig stort salg i cider på det danske marked, men det er der nu lavet om på.
Somersby apple cider blev lanceret i foråret 2008 og det med så gode salgstal, at der netop er
blevet lanceret en ny variant, nemlig pære. På den måde har Carlsberg skabt et alternativ for dem
der ikke ønsker at drikke øl, og samtidig sikre sig at der bliver solgt et af deres produkter.
Somersby cider har en stor konkurrent i den svenske Cider, Rekorderlig, der også kan findes i
mange danske supermarkeder på nuværende tidspunkt. Fordelen ved Rekorderlig cider, og den
største trussel for Somersby er, at den findes i flere forskellige varianter, hvor Somersby blot
findes i to. Det ses som et godt træk, at Carlsberg har lanceret en pære cider, da det er en direkte
substitut til Rekorderlig pære cider.
For at kunne konkurrere på det kinesiske marked har Carlsberg forsøgt at købe sig ind, og på den
måde sætte produktion i gang i Asien. Da det er et forholdsvist nyt marked har man indtil nu
forsøgt at etablere sig i form af opkøb og joint‐ventures, og på den måde få en fod indenfor på
markedet. Det kan være en stor fordel af indgå disse slags aftaler eller opkøbe eksisterende
bryggerier, da de allerede har erfaringer på markedet, og på den måde kan hjælpe Carlsberg med
at lære markedet bedre at kende.
På det østeuropæiske marked mærkede man en positiv påvirkning fra nye produktlanceringer og
bedre produktmix.
Et tiltag der også har gjort sig bemærket på markedet i 2008 har været lanceringen af Carlsberg
Lite og Tuborg Lite. Året før blev Tuborg Lite og Ringnes Lite lanceret i Norge og her blev de
kalorielette øl taget godt imod. Danskerne har dog været skeptiske overfor den nye øl, og det kan
tage lidt tid for Lite øllen at etablere sig og blive anerkendt på det danske marked. Det samme gør
sig gældende for Tuborg Lite. Ikke alle har taget lige godt imod den nye lettere øl, og muligvis med
god grund. Man kan bestemt argumentere for, at drikker man øl ved man hvilke konsekvenser det
har, og man ved også at det ikke er sundt at have et for stort alkoholforbrug. Mange mænd kan
også være imod ideen at drikke lettere øl, for ikke alle kan se en grund til, at skære ned på
23
kalorierne i en øl. Samtidig kan modargumentet være, at hvis den nye lettere øl har den samme
gode smag, skulle der ikke være nogen grund til ikke at drikke denne øl i stedet. Ifølge Carsten
Suhrke er det sværere at omvende danskerne og han udtaler således: ”Det går lidt langsommere i
Danmark end i Norge. Vi tror, at det skyldes en større ølkultur i Danmark, og derfor skal der mere
til at rykke ved folks ølvaner.” (Bjerrum, 2008C) Han satser dog på, at danskerne på længere sigt vil
tage den nye øl til sig.
For at ramme en bredere målgruppe har Carlsberg udvidet deres produktsortiment på det tyske og
schweiziske marked, med en øl der er rettet mod en målgruppe, der ikke har så stor interesse for
øl. Den nye drik hedder EVE, er et miks af øl og aperitif og med en lavere alkoholprocent. Den
henvender sig især til kvinder, der ikke bryder sig særlig meget om smagen på almindelig øl. Som
tidligere beskrevet er det ikke på alle markeder, at kvinder drikker øl i så høj grad som i Danmark.
Derfor er den nye EVE blevet taget godt imod, og på den måde har Carlsberg igen sørget for at de
forbrugere de ikke ramte i første omgang, igen er blevet forbrugere af Carlsbergs produkter.
Umiddelbart kunne det også være en god ide at forsøge sig med introduktion af denne drik på et
marked som det danske. Drikken kunne være et godt supplement til de, der ikke bryder sig om
smagen af øl, på samme måde som Somersby cider.
Carlsberg ønsker at øge sit salg af Premium mærker som f.eks. Carlsberg og Tuborg. Der er
samtidig fokus på de billigere produkter, og porteføljen bliver hele tiden justeret for at sikre
markedsandele, og for at forsøge at vinde nye. Man forsøger også at justere produkterne, så de
svarer til det forbrugerne ønsker, f.eks. lanceringen af den nye Carlsberg Lite, med det lavere
kalorieindhold end den almindelige Carlsberg. Samtidig bruger man de lokale bryggerier til at
udveksle erfaringer og ideer. De kan have erfaring på et marked eller i en region, som kan være
meget nyttig for Carlsberg og derfor er det vigtigt med deling af viden, for at opnå de optimale
resultater.
24
3.2 KRITIK AF PEST ANALYSEN
PEST analysens fire kategorier er ikke fuldt ud dækkende for alle de elementer der kan have
indflydelse på virksomheden og deres resultater. Udover det kan analysen udformes på mange
forskellige måder, alt efter hvilken person der udvælger væsentlige elementer. Der er ikke en
facitliste til, hvordan analysen endeligt kommer til at se ud, og derfor kan den ofte fremstå som
meget subjektiv. De forhold der er valgt i denne analyse er ikke nødvendigvis de samme som en
anden forfatter ville have lagt vægt på. Derfor skal analysen ikke ses som det endelige svar, men et
udtryk for de forhold der ses som væsentlige og som har været med til at påvirker Carlsberg i
2008. Samtidig er analysen også bygget på ledelsesberetningen fra Carlsbergs årsrapport, og
denne repræsenterer Carlsbergs eget synspunkt. De artikler der er inddraget antages at være
pålidelige kilder, da de er taget fra borsen.dk og business.dk, men samtidig kan en forfatters egen
holdning også komme til udtryk og disse kan derfor også præge analysen. Dog skal det siges at der
menes at være taget højde for mange af de væsentlige faktorer, der har påvirket Carlsberg og
deres regnskab, og samtidig også de positive tiltag Carlsberg har implementeret eller overvejer at
implementere.
3.3 OPSAMLING
Carlsberg har været påvirket af den økonomiske krise, men forsøger samtidig at komme videre ud
af krisen på den bedst mulige måde. Deres strategier forsøges stadig opnået, og samtidig er der
udvidet med støtte strategier, der skal gøre det lettere at følge koncernens overordnede strategi.
For Carlsberg har det været vigtigt at tage højde for den økonomiske krise i 2008 og de
konsekvenser det har ført med sig på de mange forskellige markeder. Et marked som
Storbritannien har haft stor effekt på Carlsberg, både med det indførte rygeforbud, men også af
den økonomiske krise i 4. kvartal, der har påvirket restaurationsbranchen i Storbritannien og
dermed også Carlsberg. Et marked som Rusland overvåges også, da det i 4. Kvartal var påvirket af
finanskrisen og Carlsberg holder fortsat øje med rublen med henblik på en eventuel devaluering.
Asien og Rusland har, på trods af krisen, haft vækst og har derfor bidraget positivt til Carlsbergs
25
resultat. Selvom de mange markeder er meget forskellige, forsøger Carlsberg hele tiden at sætte
fokus på de mulige forbrugere, og forsøger derfor at videreudvikle produkter, så de gøres mere
attraktive for de, der ikke drikker øl, eller de, der søger nye smagsoplevelser. Carlsbergs strategier
på de forskellige markeder virker særdeles fornuftige, markedernes modenhed og Carlsbergs
nuværende etablering taget i betragtning. Det kan diskuteres hvorvidt Carlsberg kan forsøge at
opkøbe yderligere på det asiatiske marked på nuværende tidspunkt, da de har fokus på afbetaling
af gæld, og derfor kan det være en god ide at fokusere på den organiske vækst i Asien, og derfra
opnå mål om høj vækst. At Carlsberg i Nord – og Vesteuropa har implementeret excellence
programmer og overvejer at udvide til Østeuropa virker som en god støtte til deres strategi med
fokus på værdiskabelse og målet om yderligere vækst i Asien og Østeuropa kan vise sig som en god
platform for ekspansion. Carlsbergs overordnede strategi virker stadig som den bedst egnede
strategi på længere sigt, når blot der tages højde for de forskellige faktorer der er fundet i PEST
analysen. Samtidig virker strategien bestemt stadig som opnåelig, da der også har været en positiv
udvikling i Carlsbergs forskellige regioner og har været flere gode tiltag, der har været med til at
styrke Carlsbergs position på de forskellige markeder.
4.0 REGNSKABSANALYSE Den kommende del af opgaven beskæftiger sig med redegørelse og analyse af Carlsbergs særlige
poster samt effekten på udvalgte nøgletal. Den består af redegørelse for relevante paragraffer og
herefter analyse af særlige poster, klassifikationen af dem og påvirkning fra posterne på de
udvalgte nøgletal. Dette sammenholdes slutteligt med den strategiske analyse og danner
udgangspunkt for vurdering af Carlsberg som investeringsprojekt.
4.1 REDEGØRELSE FOR REGNSKABSREGLERNES GYLDIGHED
Der er flere forskellige regelsæt der gør sig gældende, når virksomheder aflægger årsrapport i
Danmark. Carlsberg er en børsnoteret virksomhed og skal derfor aflægge koncernregnskab efter
IFRS, men er samtidig underlagt reglerne i ÅRL. Pr. 1. januar 2005 blev det et krav for
26
børsnoterede koncerner at aflægge koncernregnskab efter IFRS, og pr. 1. januar 2009 er det krav
for børsnoterede selskaber, der ikke er koncerner, at aflægge deres selskabsregnskab efter IFRS.
For Carlsberg som en børsnoteret koncern er det frivilligt, hvorvidt det ønskes at aflægge
selskabsregnskab efter IFRS og ellers anvendes ÅRL.(KPMG, 08/09, s.516)
Carlsberg skal følge alle regler udstedt i forbindelse med IFRS og samtidig tages der også højde for
de lovgivninger der yderligere måtte være, og som Carlsberg er underlagt på den ene eller anden
måde. I forbindelse med overgangen til IFRS er IFRS bekendtgørelsen udsendt, hvor der tages
højde for forskelligheder mellem IFRS og ÅRL. F.eks. stiller IFRS ikke særlige krav til
ledelsesberetning, revision, godkendelse og indsendelse af regnskaber jf. IFRS bekendtgørelsen,
men i ÅRL § 99‐101 stilles der krav om udarbejdelse og krav til indhold. Her skal det dog nævnes at
ÅRL § 101 stk. 2 1. Pkt. ikke er gældende jf. IFRS bekendtgørelsen, da IFRS regulerer krav om
sammenligningstal. Derfor gælder ÅRL på områder, hvor IFRS ikke har taget specifikt stilling til en
problemstilling. Samtidig er der også krav til danske virksomheder i ÅRL, der skal følges og endelig
oplysningsforpligtelser for udstedere af aktier fra Københavns fondsbørs (OFA), da Carlsberg er
noteret her. Disse regler angiver bl.a., at Carlsberg er forpligtet til at sørge for, at regnskabet
aflægges i forhold til den gældende regnskabslovgivning (OFA 3.2.1), der i dette tilfælde er IFRS og
ÅRL. Der er også angivet OFA, at alle oplysninger, der kan være kursrelevante skal offentliggøres.
Yderligere er der krav om, at en virksomhed noteret på børsen skal offentliggøre
årsregnskabsmeddelelser og at disse skal være omfattende. Der må derfor ikke indgå væsentlige
nye oplysninger i årsrapporten, der herefter kan påvirke kursen. Et krav til ledelsesberetningen fra
OFA er også, at der skal angives forventninger til fremtiden (OFA 3.3.1), hvilket også er
demonstreret i Carlsbergs årsrapport. De fremsatte forventninger kan være med til at påvirke
kursen, og det er derfor vigtigt at oplyse om dette.
4.2 BEHANDLING AF SÆRLIGE OG EKSTRAORDINÆRE POSTER
I de følgende afsnit vil der blive set på begreberne særlige poster og ekstraordinære poster. Der vil
komme en præsentation af begreberne med baggrund i ÅRL og IFRS, for at fremhæve forskelle,
27
fordele og ulemper for virksomheden og for regnskabsbrugeren ved de to lovgivninger.
Baggrunden for dette er en analyse af brugervenligheden i regnskaber, der præsenterer særlige
poster i deres årsrapporter. Samtidig vil det blive illustreret, hvorledes nøgletallene fra 2008, ville
have set ud, hvis de særlige poster i Carlsbergs regnskab havde været indregnet i den primære
drift. Det at Carlsberg viser hvorledes posterne havde været fordelt er med til at give et mere
gennemskueligt billede af en ellers svær regnskabspost.
Det er ikke altid let at gennemskue hvordan regnskabet tager sig ud, Mærsk har for eksempel
opstillet deres regnskab anderledes end Carlsberg og dette inddrages for at illustrere forskellen.
4.2.1 REDEGØRELSE FOR EKSTRAORDINÆRE POSTER IHT. ÅRL OG RV 3
Ser man på reglerne ifølge den danske årsregnskabslov er det tilladt at præsentere visse
begivenheder som ekstraordinære poster. De ekstraordinære poster kan både være indtægter og
omkostninger, men førstnævnte ses i praksis ikke så ofte som sidstnævnte. Reglerne omhandlende
ekstraordinære poster er nedskrevet i ÅRL § 30 og en ekstraordinær indtægt eller omkostning er
klassificeret således:
§ 30. Indtægter og omkostninger, der hidrører fra begivenheder, som ikke hører
under den ordinære drift, og som derfor ikke forventes at være tilbagevendende, skal
klassificeres som ekstraordinære indtægter og omkostninger.
Aflægger man regnskab i overensstemmelse med ÅRL vil man få præsenteret det ordinære
resultat, det vil sige resultatet af den ordinære drift i virksomheden. Ekstraordinære poster vil ikke
altid være til stede, men hvis de er, vil de først indgå i regnskabet efter det ordinære resultat.
Ønsker man at få sit ordinære resultat til at se bedre ud, vil det være en fordel at forsøge at
postere begivenheder med karakter af en omkostning under de ekstraordinære poster, og derfor
vil man i mange tilfælde ikke se ekstraordinære indtægter, men derimod ekstraordinære
omkostninger. Grunden til dette er, at en indtægt under den ordinære drift vil få det ordinære
resultat til at tage sig bedre ud, hvorimod en omkostning vil have negativ effekt herpå.
28
Grunden til, at man har ekstraordinære poster er som nævnt, at disse er begivenheder ikke må
være en del af den ordinære drift, og samtidig forventes de at være ikke tilbagevendende. Derfor
ses det som en post der har indflydelse på regnskabet for en pågældende periode, men at det ikke
er en begivenhed der igen kan indregnes i den efterfølgende periode. Regnskabsvejledning 3,
omhandler ”Ekstraordinære poster, fundamentale fejl samt ændringer i regnskabsmæssige skøn
og i anvendt regnskabspraksis” og har derfor også en anbefaling om, hvornår ekstraordinære
poster er tilladt. Ifølge denne skal begivenheder der posteres under ekstraordinære poster være
helt uden for virksomhedens kontrol, og kan f.eks. være omkostninger som følge af en
naturkatastrofe (RV 3.14), hvis det ikke var noget der var forventet. Umiddelbart vil det menes
svært at postere som ekstraordinære poster, da langt de fleste begivenheder til et vist punkt vil
være forventede. F.eks. et tab på salg af et forretningsområde kunne komme på tale som en af de
ekstraordinære poster, men ofte burde man have en ide om, hvilken værdi et sådan har. Hvis man
f.eks. i årene forud har nedskrevet værdien på aktivet, kunne man have en ide om, at dette år
måske ikke ville være en undtagelse. Det skal selvfølgelig ikke udelukkes, at der kan være
forskellige tilfælde, hvor man vil få tab uden nogen form for varsling.
I forlængelse af dette skal det dog tilføjes, at man så vidt som muligt forsøger at undgå
klassificeringen af ekstraordinære poster. Ifølge KMPG’s publikation, ”Indsigt i
Årsregnskabsloven”, forsøger man helst at undlade ekstraordinære poster i praksis, da man
forsøger at tilpasse til IFRS, der ikke tillader ekstraordinære poster i regnskabet. Det er ikke alle
regler der er tilpasset IFRS, men man forsøger så vidt det er muligt at gøre det mere overskueligt
og lig hinanden. Denne tilpasning kan på længere sigt gøre det lettere at sammenligne regnskaber
på trods af forskellig regnskabspraksis. For at gøre det lettere for regnskabsbrugeren at vurdere de
ekstraordinære poster, skal det jf. ÅRL § 95 specificeres hvad posterne dækker over.
29
4.2.2 REDEGØRELSE FOR OG DISKUSSION AF SÆRLIGE POSTER IHT. IAS 1
IAS 1 handler overordnet om de krav der er til indhold og præsentation af årsrapporten, og det
specificeres derfor i denne paragraf de forhold, der omhandler særlige poster. Hvis der i
resultatopgørelsen figurerer en post, der hører under den ordinære drift, men som har en
usædvanlig størrelse eller klassificering, kan disse skrives i en linje for sig, nemlig særlige poster.
Som beskrevet i IAS 1 er det ikke tilladt at have ekstraordinære poster i regnskabet, (IAS 1.85) dog
kan man klassificere ordinære driftsresultater af usædvanlig karakter, som en enkelt post, nemlig
særlig(e) post(er). (Deloitte, 2005)
Dette er blot en mulighed for at postere særligere begivenheder, der er i alt følgende tre:
(Regnskabshåndbogen, 2009)
Én regnskabspost pr. emne (”omstruktureringer”, ”salg af anlægsaktiver” etc.), der
forklares nærmere i noterne
To poster – ”indtægter” hhv. ”omkostninger”, der forklares nærmere i noterne
Formentlig som én nettopost (”Særlige poster”), der forklares nærmere i noterne
Kravene til alle tre former for opstilling i resultatopgørelsen kræver en specifikation i noterne, og
man kan diskutere hvilken af de tre metoder, der virker mest hensigtsmæssig. Den første metode
kan virke let og overskuelig, men det kan også være et spørgsmål om, hvor mange ekstra linjer der
sættes ind i regnskabet, da det kan komme til at virke voldsomt, hvis man forsøger at skubbe
mange poster ind efter det primære resultat. Umiddelbart er det ikke så ofte, at man ser særlige
indtægter, og omkostningsposten kan måske virke meget stor i forhold til, hvis man vælger
metode nr. 2, dog ikke sagt at særlige indtægter ikke optræder i regnskabet. Den sidste metode,
hvor man skriver en enkelt linje virker meget overskuelig for regnskabsbrugeren, der får en ide om
størrelsen på de samlede poster, men ikke hvor meget der er fordelt på hvilke områder, eller om
det er en indtægt eller en omkostning.
30
Hvis der i resultaterne er oplysninger af væsentlig karakter, der er vigtig for regnskabsbrugeren,
skal disse oplyses enten i resultatopgørelsen eller i noterne. Eksempler på dette kunne være
følgende: (IAS 1.87)
• nedskrivning af varebeholdninger og materielle anlægsaktiver samt tilbageførsler
af sådanne nedskrivninger
• salg af materielle anlægsaktiver og investeringer
• salg eller afvikling af større dattervirksomheder, divisioner o.l. (ophørte aktiviteter)
• erstatninger og forlig i forbindelse med retssager
• tilbageførsel af hensatte forpligtelser.
Hvis der optræder flere forskellige poster der kan henføres til et eller flere ovenstående
eksempler, kan dette præsenteres i resultatopgørelsen som f.eks. særlige poster, og herefter med
en uddybende specifikation i noterne.
Poster af denne karakter klassificeres også som væsentlige i henhold til IAS 1, og adskilles fra det
primære driftsresultat. Særlige poster skal have karakter af et engangsbeløb, der ikke forventes
tilbagevendende, men samtidig være en post der er væsentlig for regnskabets bruger. Ifølge
retningslinjer udgivet af fondsrådet lyder en del af definitionen på væsentlighed således:
”Information er væsentlig, hvis udeladelse heraf eller fejl heri kan have indflydelse på
regnskabsbrugeres økonomiske beslutningstagen truffet på grundlag af årsregnskabet”. Jf. IFRS.
(Fondsrådet, 2008) I forhold til dette er det derfor særlig vigtigt at særlige poster oplyses i
regnskabet, hvis det kan have en betydning for regnskabsbrugeren. Hvis en særlig post vurderes
som væsentlig, hvilket det vil menes den er, hvis den påvirker regnskabsperiodens resultat, kunne
man godt argumentere for at man i stedet burde indregne den i det primære resultat og ikke efter.
Herudover er det et krav, at en specifikation af de særlige poster skal disse oplyses i noterne, så
regnskabsbrugeren har mulighed for at læse disse særskilt.
31
En vigtig detalje, når der anvendes særlige poster er, at de stadig skal indgå som en del af det
ordinære resultat, og det er derfor ikke tilladt at lave resultat før skat uden at inkludere de særlige
poster. Dette er en forbedring for regnskabsbrugeren, der på den måde får et mere retvisende
billede af resultatet. Her kan det også være lettere for regnskabsbrugeren at sammenligne
resultater i forskellige regnskaber og vurdere pålideligheden ud fra dette.
Som tidligere nævnt skal særlige poster have karakter af en engangspostering. Det kan skabe
diskussion, da det til tider kan være svært at vurdere, hvorvidt en post er en engangspostering.
Derfor må det også være et spørgsmål om vurdering, hvorvidt man tror på, at en post kan være
tilbagevendende. Den særlige post angående nedskrivninger kan give anledning til diskussion om,
hvorvidt denne ikke kan forventes at være en tilbagevendende post, ud fra visse betragtninger.
Eftersom IAS 36 henviser til, at man hvert år bør foretage nedskrivningstest på goodwill, synes det
interessant at diskutere, hvorvidt dette ikke bør ses som en tilbagevendende begivenhed. Udover
det skal man stadig foretage nedskrivningstest på aktiver, hvis der er sket en begivenhed der kan
forventes at have påvirket værdien. (ErnstYoung, 2009) Ifølge IAS 36 at man skal foretage
nedskrivningstest på aktiver, hvis der er noget der indikerer, at der kunne være sket en
værdiforringelse. En ekstern kilde, der giver anledning til test kunne således være: ” Der er i
perioden konstateret væsentlige ændringer med en ugunstig virkning for virksomheden, fx negativ
udvikling vedrørende teknologi, marked, økonomi eller miljøforhold i branchen eller på de
markeder, aktiverne er henført til” (Deloitte, 2005) På nuværende tidspunkt kunne den negative
udvikling i økonomi være en god indikator for nedskrivningstest, og en økonomisk krise som den vi
ser på nuværende tidspunkt forventes ikke ovre i løbet af kort tid. Denne kunne derfor godt
bruges som et argument for, at man burde overveje hvorvidt en nedskrivning kun skulle være af
engangskarakter, hvis man forventer at man stadig vil være påvirket af krisen i 2009. Ser man
mulighed for nedskrivning på et aktiv som en mulighed for en tilbagevendende begivenhed burde
det ikke være i orden at postere nedskrivningen under særlige poster. På nuværende tidspunkt
hvor mange virksomheder har haft problemer i forhold til finanskrisen, kunne man forestille sig at
deres aktiver eventuelt har eller kan miste værdi, og måske fortsætter med at gøre det i
fremtiden. På baggrund af dette kan man argumentere for, at dette vil være tilbagevendende over
32
mere end en regnskabsperiode, og det kan skabe strid med reglerne omkring hvad man må
postere som en særlig post.
4.2.3 SAMMENLIGNING AF ÅRL OG IFRS ANGÅENDE SÆRLIGE POSTER
Selvom mange virksomheder aflægger regnskab efter IFRS betyder det ikke, at ÅRL ikke længere
har nogen betydning for de givne virksomheder. Så vidt det er muligt er det forsøgt at tilpasse ÅRL,
så reglerne er i overensstemmelse med IFRS. I de tilfælde hvor IFRS og ÅRL har
uoverensstemmelser, skal virksomhederne følge reglerne i IFRS. Samtidig er der i ÅRL visse krav,
der er mere detaljerede end i IFRS og omvendt. Eksempler på dette kunne være krav til
ledelsesberetning og supplerende beretninger, hvor der i IFRS ikke har nogen specifikke krav om
dette i årsrapporten. I stedet stiller ÅRL krav om dette i henhold til §99‐101. Dette gøre, at der på
trods af manglende krav i IFRS, at årsrapporten stadig skal indeholde ledelsesberetning for at være
retvisende. En uoverensstemmelse imellem de to forskellige lovgivninger kan være ekstraordinære
poster. Disse må nemlig ikke præsenteres i forhold til IFRS, men gerne i ÅRL.
I regnskaber aflagt efter IFRS er der stedet mulighed for at postere begivenheder i en enkelt post
f.eks. kaldet særlige poster. I resultatopgørelsen eller i noterne må man, i henhold til IAS 1, ikke
præsentere særlige poster som ekstraordinære, hvilket er en forandring i forhold til
årsregnskabsloven. Som beskrevet i afsnit 4.2.1 er det i henhold til ÅRL § 30 tilladt at præsentere
poster som ekstraordinære i særlige tilfælde.
En forskel mellem ÅRL og IFRS angående ekstraordinære og særlige poster er, at ifølge ÅRL
klassificerer man poster som ekstraordinære hvis de ikke hører under den ordinære drift,
hvorimod en særlig post kan henføres til den ordinære drift, men har en usædvanlig karakter eller
størrelse. Gældende for begge er dog, at posten skal have karakter af en engangspostering, da den
ellers skulle inkluderes i de ordinære driftsresultater. I forhold til denne lille uoverensstemmelse
kan det synes svært at afgøre, om en post alternativt kunne have hørt under den ordinære drift og
ikke som en ekstraordinær post.
33
Særlige poster er et begreb der som sådan ikke er defineret i IAS 1, men som er opstået i praksis
for at inkludere og gøre rede for bestemte poster, der ikke hører under den primære drift i
virksomheden og det er dette der er givet eksempler på i IAS 1.87. Ekstraordinære poster er ikke
tilladt i henhold til IAS 1, men definitionen på de poster der hører under de særlige poster, minder
meget om de poster der kaldes ekstraordinære i ÅRL. Det kan virke besynderligt at ekskludere et
begreb som ekstraordinære poster, når man i stedet finder en form for substitut, så der i praksis
alligevel opstår noget meget lignende.
Særlige poster er indregnet i resultatet før skat og bliver derfor fratrukket resultatet af den
primære drift. Ekstraordinære poster står længere nede i regnskabet, og effekten af disse ses
derfor først på årets samlede resultat. Det medvirker at det gør det sværere for
regnskabsbrugeren at gennemskue det ordinære resultat og hvilke omkostninger der kunne have
forværret regnskabet. Som oftest ønsker aflæggeren af regnskabet, at postere omkostninger
længere nede i resultatopgørelsen, hvorimod indtægter bidrager positivt, og derfor ønsker man at
inddrage indtægter i resultatet. Det kan godt være et problem, da det kan være svært at
gennemskue, hvorvidt de ekstraordinære indtægter og omkostninger rent faktisk er
ekstraordinære. Derfor er det en forbedring, at IFRS har udelukket ekstraordinære poster, og
derfor så vidt som muligt har forsøgt at inddrage alle resultater i den ordinære drift. Dog kan det
stadig være svært for en regnskabsbruger at bedømme, hvorvidt klassificeringen som en særlig
post er berettiget, jf. afsnit angående IAS 1. Hele ideen med at afskaffe ekstraordinære poster er
at gøre regnskabet mere brugervenligt og samtidig mere pålideligt, da virksomhederne er tvunget
til at oplyse værdien af posterne tidligere i resultatet. Det skal dog bemærkes, at selvom
ekstraordinære poster fremgår længere nede i regnskabet end de særlige poster, så er der stadig
taget højde for posterne i resultatet. Hele pointen i diskussionen omkring disse forskellige poster
er bestemt brugervenligheden, og hvordan man tager højde for problemer angående dette.
34
4.2.4 CARLSBERGS SÆRLIGE POSTER
Carlsberg har i deres regnskab inkluderet særlige poster, og har også specificeret i noterne, hvilke
omkostninger og indtægter det drejer sig om. Carlsbergs definition af særlige poster er beskrevet i
note 41 i årsrapporten og en specifikation af posterne er vist i note 7 i Carlsbergs årsrapport. I note
1 i regnskabet står det beskrevet, hvilke poster Carlsberg har valgt at inkludere i særlige poster og
hvorfor de ikke relaterer sig direkte til driften. Værdien af Carlsbergs særlige poster var i 2008 på ‐
1641 mio. kr. mod ‐427 mio. kr. i 2007. Dette er et resultat der overraskede flere analytikere, da
Carlsbergs regnskab for 2008 blev frigivet. Ifølge artiklen og Carlsberg er grunden til størrelsen på
disse poster afskedigelser, salget af Türk Tuborg, omstruktureringer, test på bryggeri i Leeds samt i
Tyskland, og et tab på råvarer (Carlsberg påvirket af særlige poster og omkostninger i Q4, 2009),
hvilket stemmer overens med redegørelsen for de særlige poster i note 7 i årsregnskabet.
Da der er vist poster fra både 2007 og 2008, ses det i første linje, at Carlsberg har nedskrevet Türk
Tuborg med 100 mio. kr., forud for salget i 2008, hvor der ses et tab på 232 mio. kr. Dette viser at
værdien på bryggeriet er faldet for andet år i træk, og derfor kan denne diskuteres som en
tilbagevendende post. Havde der ikke været et salg i 2008, havde bryggeriet muligvis stadig stået
over for en nedskrivning og det havde derfor ikke været af engangskarakter. Det samme eksempel
kan ses ved bryggeriet i Leeds, der ifølge ledelsesberetningen står over for en lukning. Her er der
nedskrevet med 197 mio. kr. i 2008, og det er muligt, at der vil forekomme nedskrivninger igen i
2009 grunden den ustabile position på markedet i Storbritannien, men hvis dette er tilfældet vil
det igen optræde i særlige poster. Der er yderligere nedskrivninger, samt hensættelse til
tabsgivende maltkontrakter og to tilbageførsler fra hensættelser. Flere af posterne i opgørelsen
går igen både i 2007 og 2008, hvilket kan være i strid med kravet om, at posterne skal være ikke –
tilbagevendende. Det drejer sig om restruktureringsomkostninger og fratrædelsesgodtgørelser i
forbindelse med bl.a. operationel excellence programmerne og restrukturering i Carlsberg Italia.
Omkostningerne i forbindelse med excellence programmerne, der startede i 2003, synes at kunne
være forventede og derfor i strid med kravet om, posten skal være ikke tilbagevendende. Men
hvorfor er denne post så posteret her og ikke som en del af det primære driftsresultat? Et
35
argument kan være, at Carlsberg har skønnet posten som en af engangskarakter i 2007 og ikke har
forventet en lignende post i 2008. Dog bør der være fokus på, at hvis posten kan forventes igen i
2009, og derfor vil være tilbagevendende for tredje år i træk. Umiddelbart bør Carlsberg inkludere
omkostninger i forbindelse med excellence programmerne i det primære resultat, da der er planer
om udvidelse af programmerne til også at omfatte Østeuropa, så dette bør være en post man har
fokus på i det kommende regnskab. Restruktureringsomkostninger i forbindelse med forskellige
virksomheder synes også at kunne forventes, da der ofte vil forekomme ændringer i virksomheder
løbende, og derfor synes denne post også som en, man bør være opmærksom på.
Nedskrivning på forskellige aktiver synes i øjeblikket at være meget tvivlsomme som poster af
engangskarakter, da mange virksomheder stadig er påvirket af finanskrisen. Mange virksomheder
tvinges derfor til nedskrivning for at klare sig, og dette kan muligvis også forventes i de kommende
år, for en krise som denne er ikke overstået med det samme. Der kan også argumenteres for, at en
nedskrivning i 2009 er varslet af de mange oplysninger fra finanskrisen, og hvis dette er tilfældet
vil det være i strid med IAS 1, omhandlende et forventet tab.
4.3 REDEGØRELSE FOR BRUGEN AF NØGLETAL
IFRS har ikke krav om at årsrapporten skal indeholde en ledelsesberetning, men det har derimod
ÅRL. Der er samtidig sat visse krav til hvad denne ledelsesberetning skal indeholde, jf. § 99‐101.
Det er i § 101 der er sat krav om en 5 årsoversigt, da der i stk. 1 er nævnt forhold der skal
præsenteres og i stk. 2 præsenteres krav om sammenligningstal for de fire foregående år. Disse
krav gør sig også gældende for moderselskabet, jf. § 101, stk. 2,4, medmindre oversigten er
udarbejdet i forbindelse med koncernregnskabet, hvilket er tilfældet for Carlsbergs regnskab. Det
er nævnt i § 101 at de nøgletal der skal oplyses skal være nødvendige som følge af virksomhedens
forhold. Dog stilles der i ÅRL yderligere krav til nøgletal, da der i § 107 er angivet forhold angående
virksomhedens aktier, som skal offentliggøres i ledelsesberetningen. I § 128 stilles der krav til
ledelsesberetningen, der også henviser til ovenstående paragraffer og som samtidig tillader en
fælles beretning for både moderselskab og koncern.
36
Nøgletal udregnes for at få mere konkrete tal, der kan vise en tendens eller udviklingsretning, og
på basis af dette forsøger man at finde en form for mønster, der kan vise hvorvidt det er en
finansielt stærk virksomhed, eller om der er faktorer man bør være opmærksom på visse. Nogle
nøgletal kan f.eks. være med til at vise i hvor høj grad virksomheden er i stand til at betale deres
gæld, hvor meget udbytte aktionærerne kan forvente eller hvor meget afkast man kan forvente fra
en investering. Alle disse nøgletal skal være med til at forstærke regnskabsbrugerens beslutning
om hvorvidt det er et attråværdigt investeringsprojekt, eller om man bør overveje at sælge sine
aktier, hvis man allerede har investeret. I dette tilfælde drejer det sig om Carlsbergs nøgletal,
nærmere bestemt de nøgletal der er oplyst i ledelsesberetningen. Det er disse tal der umiddelbart
er blandt de lettest tilgængelige for en eventuel investor, og derfor kan de have stor betydning.
4.3.1 5 ÅRSOVERSIGTEN
Som tidligere nævnt er 5 årsoversigten et krav til årsrapporten og er en god mulighed for at danne
sig et billede af en virksomhed. Der er her chance for at danne sig et overblik over, hvorledes
virksomheden har udviklet sig de seneste 5 år. Et enkelt år med et dårligt resultat er ikke
nødvendigvis udtryk for, at det er en generel tendens for virksomheden, men dette gælder også i
det omvendte tilfælde. Et enkelt år med et særdeles godt resultat behøver ikke være
kendetegnende for virksomheden generelt. Derfor er oversigten et godt værktøj, når man ønsker
at få indblik i virksomhedens evne til at skabe overskud.
Tallene i Carlsbergs 5 årsoversigt er som udgangspunkt angivet i mio. kr., med mindre andet er
angivet i teksten. Nettoomsætningen er steget over hele perioden, og var i 2008 59.944 mod
44.750 i 2007, hvilket er en stigning på ca. 34 %. En stor del af denne stigning skyldes opkøb af
Scottish & Newcastle, men ca. 5 % af stigningen stammer fra organisk vækst (Carlsberg2008, s. 6)
Det vil sige, at havde stigningen kun været i organisk vækst ville nettoomsætningen i 2008 være på
46.987.
37
Resultatet af primær drift inden særlige poster har også udviklet sig positivt over perioden og var i
2008 på 7.979 mod 5.262 i 2007. Dette giver en stigning fra 2007 på 51,6 %, hvilket er en markant
stigning. Dette resultat er et godt udgangspunkt inden særlige poster og de finansielle poster, der i
dette tilfælde påvirker regnskabet med negative værdier og dermed giver resultat før skat. De
særlige poster i 2008 var en overraskelse for mange analytikere, (CarlsbergQ4) da regnskabet blev
påvirket negativt med 1.641 fra denne post, hvor det i 2007 var en negativ værdi på 427. De
finansielle poster netto er et udtryk for hvilke finansielle indtægter og omkostninger der har været
i løbet af året. Posten har over hele perioden været negativ, men var i 2008 på ‐3.456 mod ‐1.201 i
2007, så her ses der også en stor forskel på de to år. Resultat før skat havde i 2007 den højeste
værdi på den 5årige periode, men fratrukket selskabsskatten fremkommer koncernresultatet, der i
2008 var på 3.206 mod 2.596 i 2007. Samtidig er koncernresultatet steget over hele perioden,
hvilket giver et positivt indtryk af koncernens evne til at skabe overskud.
Balancen, pengestrøm og en opgørelse over investeringer bærer overordnet præg af vækst, dette
understøttes af opgørelsen for investeringer, køb og salg af virksomheder netto, der i 2008 har
påvirket negativt med 51.444, hvor en del må antages at være fra opkøbet af Scottish &
Newcastle. I balancen er værdien af aktiver, investeret kapital, rentebærende gæld, netto og
egenkapital for aktionærer i Carlsberg A/S steget til mere end det dobbelte i værdi.
Den frie pengestrøm har haft en positiv værdi i årene 2004‐2006, hvorimod 2007 og 2008 har haft
negative frie pengestrømme, der i høj grad skyldes negative pengestrømme fra investeringer.
Overskudsgraden er et udtryk for, hvor stor en del af resultatet fra driften, der bliver til et
overskud. I Carlsbergs tilfælde er overskudsgraden positiv over hele perioden og ligger i 2008 på
13,3 %, hvilket er en stigning fra 11,8 % i 2007. Afkast af det gennemsnitlige resultat inkl. goodwill
(ROIC) viser, hvor stor en del af det investerede kapital der bliver afkast, og dermed hvor godt
virksomheden har udnyttet de midler investorerne har stillet til rådighed. Carlsberg har en
overskudsgrad, der er positiv i alle år og i 2007 ser man periodens højeste afkast, der var på 11,7 %
og i 2008 var afkastet på 8,2 %. Gæld/Resultat af primær drift før af – og nedskrivninger udtrykker
hvor stor en del det primære resultat er af gælden og dermed et gældsforhold. Investorerne kan
38
stille krav til hvor stort dette forhold maksimalt må være for at sikre et afkast. Det laveste
gældsforhold ses i 2007 med værdien 2,73 hvorimod den højeste ses i 2008 med en værdi på 3,80.
4.3.2 NØGLETALLENE FOR CARLSBERG
Nøgletallene er vedlagt i bilag 1, og er udregnet på baggrund af Carlsbergs årsrapport fra 2008.
Nogle tal er taget direkte fra Carlsbergs egen beregning, og er herefter suppleret med egne
udregnede tal.
Carlsberg har i årsrapporten udregnet de nøgletal der er krav om fra henholdsvis IFRS, ÅRL og
Københavns fondsbørs, som en del af ledelsesberetningen. For at illustrere hvordan de særlige
poster ville have påvirket nøgletallene, er de beregnet som en del af driften, baseret på Carlsbergs
note. Ud fra disse beregninger kan det derfor ses om de særlige poster har stor betydning for
nøgletallene, eller om der ikke er en betydelig forskel. Nøgletallene uden påvirkning fra de særlige
poster kan ses i Carlsberg2008, s. 9.
For at kunne beregne de nye nøgletal med særlige poster inkluderet, ses der i bilag 1 en
omformuleret resultatopgørelse, hvor særlige poster er indregnet i den primære drift. Alle tallene
er beregnet i mio. kr. Bruttoresultatet er nu 27.777 som alternativ til 28.696, og resultatet af den
primære drift er nu 6.338 mod 7.979. Dette er en påvirkning af resultatet før primær drift med
værdien af de særlige poster, nemlig 1641. Dette er de resultater der bliver påvirket af særlige
poster, og derfor er det en fordel, at de optræder så tidligt i regnskabet, i forhold til reglerne i ÅRL.
Som gennemgået tidligere jf. afsnit 4.3.1 er der redegjort for 5 årsoversigten, og samtidig for
nøgletallene oplyst heri. Fordi resultatet af primær drift indgår i tre af nøgletallene, jf. note 41 om
anvendt regnskabspraksis, vil disse ændre sig med et nyt resultat.
Det har ikke været muligt at gengive ROIC inkl. Goodwill på eksakt samme måde som beregnet i
Carlsbergs årsrapport, hvilket medfører en lille forskel på ‐0,1 procentpoint i 2008 og en forskel på
+ 0,1 procentpoint i 2007 i beregningen af nøgletallet uden særlige poster. De tal der ligger til
baggrund for beregningerne er vedlagt i bilag 1.
39
Tabel 1: Nøgletal med og uden særlige poster for 2007 samt 2008 (med og uden særlige poster)
Nøgletal USP 2008 MSP 2008 USP 2007 MSP 2007
Overskudsgrad % 13,3 10,6 11,8 10,8 ROIC % 8,1 6,5 11,8 10,9 Gæld/resultat 3,8 4,4 2,4 2,6
Kilde: Udarbejdet på baggrund af resultatopgørelsen med egen tilvirkning.
Overskudsgraden er et udtryk for det overskud der skabes fra de driftsmæssige aktiviteter, og
dette kan også ses i beregningerne, da man tager resultatet af den primære drift og sætter i
forhold til nettoomsætningen. Carlsberg har derfor en pæn overskudsgrad ekskl. Særlige poster på
hhv. 13,3 i 2008 og 11,8 i 2007 jf. tabel 1. Med de særlige poster inkluderet ligger overskudsgraden
på hhv. 10,6 og 10,8 for de to år, hvilket viser at der er en forskel. Størrelsen på de særlige poster
har indvirkning på dette, og derfor er forskellen på nøgletallet større i 2008 end den er i 2007.
Hvor overskudsgraden før var stigende fra 2007 til 2008, er den nu faldende, selvom det er et
meget lille fald. En overskudsgrad på 10 % er dog stadig et tilfredsstillende overskud genereret fra
driftsaktiviteterne, og derfor et pænt overskud for Carlsberg.
Afkastet af det gennemsnitlige investerede kapital (ROIC) ligger ifølge beregninger på 8,1 % i 2008
mod 11,8 % i 2007. Dette nøgletal er altså blevet forværret med 3,7 procentpoint hvis man
sammenligner disse to år. Beregnes nøgletallet med særlige poster inkluderet giver det afkast på
6,5 % i 2008 og 10,9 % i 2007. Hvis man sammenligner udviklingen fra de to år viser det en
forværring i afkastet af investeret kapital på 4,4 procentpoint i stedet for 4,4 uden de særlige
poster inkluderet. Det betyder, at havde de særlige poster været inkluderet i beregningen af disse
nøgletal ville afkastet være lavere end det ser ud til på nuværende tidspunkt.
Nøgletallet gæld divideret med primært resultat før af ‐ og nedskrivninger er et udtryk for, hvor
meget gælden er i forhold til det resultat virksomheden har været i stand til at generere.
Nøgletallene her ligger på hhv. 3,8 i 2008 og 2,4 i 2007, og igen er tallet steget meget fordi
opkøbet af Scottish & Newcastle har præget gælden. Det vil sige at for 2008 er gælden 3,8 gange
så høj, som resultatet af den primære drift før af ‐ og nedskrivninger. Hvis de særlige poster
40
inkluderes i dette, så stiger nøgletallene til hhv. 4,4 og 2,6. Det betyder, at hvis de særlige poster
var inkluderet ville det vise, at gælden er større end først antaget. Dette giver en negativ udvikling
for brugeren af regnskabet, da nøgletallet uden særlige poster kan give en forkert opfattelse af
primært resultat i forhold til gælden.
4.4 PERSPEKTIVERING TIL MÆRSK
For at skabe et alternativ til, hvordan regnskabet er formuleret er her perspektiveret til et
eksempel fra Mærsks årsregnskab. Resultatopgørelsen og noter tilhørende de relevante poster er
vedlagt i bilag 2. Den første umiddelbare forskel på, hvorledes disse to regnskaber er stillet op er,
at Carlsberg har lavet en funktionsopdelt resultatopgørelse, hvorimod Mærsk har lavet en
artsopdelt. I regnskabet aflagt af Mærsk er der ikke angivet en linje kaldet særlige poster, derimod
er der en linje kaldet hhv. af – og nedskrivninger og en linje kaldet avance ved salg. Her er også
specificeret i noterne, hvilke poster der dækkes over, dog er disse noter forskellige fra Carlsbergs
noter. I noterne fra Mærsk er der specificeret hvad disse poster indeholder, og her er det også
gjort klart, hvor stor en del der skyldes nedskrivninger, som kunne have karakter af at være en
særlig post. Det drejer sig om2.029 mio. kr. i 2008 fra immaterielle aktiver, og det er i noten også
specificeret hvor disse omkostninger primært stammer fra. Det samme er gjort for materielle
aktiver, hvor nedskrivninger har en værdi af 641 mio. kr. mod 996 mio. kr. i 2007. Det der skal
bemærkes i regnskabet fra Mærsk er, at der ikke er særlige poster og de begivenheder der kunne
have været særlige poster ved en engangspostering, er indeholdt i resultat før finansielle poster.
For at se nærmere på de poster i Mærsks regnskab, der kunne have været klassificeret som
særlige poster ses der først nærmere på note 7 og 8, der omhandler af ‐ og nedskrivninger. I
noterne ses det, at der både har været nedskrivninger på hhv. materielle og immaterielle aktiver i
2007 og 2008. I noterne er det specificeret, hvilket område nedskrivningerne gør sig gældende for,
f.eks. nedskrivning på goodwill, skibe og containere samt grunde og bygninger for blot at give et
par eksempler. Selvom der ikke nødvendigvis er nedskrevet på alle områder, er det stadig
medtaget i noten og giver derfor et meget retvisende billede af de samlede nedskrivninger for
41
året. Linjen efter af – og nedskrivninger hedder avance ved salg, og bidrager positivt til resultatet
med 4.656 mio. kr. i 2008. Hvis der havde været et tab ved salg i stedet for en avance kunne det
være interessant at se, hvorvidt Mærsk stadig ville postere denne begivenhed her, eller forsøge at
skubbe den længere ned i regnskabet, så den negative værdi ikke umiddelbart ville være synlig.
Den samlede betydning af dette er, at de begivenheder, der synes væsentlige er indeholdt i den
primære drift og en del af primært resultat, hvorimod Carlsberg har en linje kaldet særlige poster,
der ikke er indeholdt i den primære drift. Mærsks regnskab virker derfor mere gennemskueligt for
regnskabsbrugeren, da der ikke optræder særlige poster i regnskabet for 2008 og de poster der
kunne have haft potentiale til en særlig post, er inkluderet i det primære resultat. Det interessante
er dog, at avance ved salg er en positiv post og det kunne have været interessant at se, hvorvidt
denne post ville have været posteret, hvis det i stedet var tab ved salg.
4.5 OPSAMLING
Efter gennemgang af Carlsbergs regnskab med henblik på nøgletal i ledelsesberetningen og de
særlige poster, er der forsøgt at give et bedre indblik i disse områder af årsrapporten. Det er
defineret hvorledes en ekstraordinær post er defineret i forhold til ÅRL og RV3 og hvordan og
hvornår særlige poster er tilladt i forhold til IAS1. Ekstraordinære poster må ikke være en del af
den ordinære drift og skal have karakter af ikke at være tilbagevendende. Særlige poster ift. IAS 1
er en del af den ordinære drift, men har usædvanlig størrelse eller karakter. Disse poster må heller
ikke forventes tilbagevendende. Ud fra redegørelserne er der sammenlignet og kommenteret på,
hvilke uoverensstemmelser der er mellem de to regelsæt og hvilken forskel det gør, om der
aflægges regnskab efter IFRS eller ÅRL. Udover det er det forsøgt vist, hvorledes de særlige poster
har påvirket Carlsbergs regnskab og hvilken forskel det ville gøre for resultatet og for
gennemsigtigheden af regnskabet, hvis de var inkluderet i den primære drift. Nøgletallene ville
fremstå mere retvisende, hvis særlige poster var inkluderet i det primære resultat, men samtidig
har Carlsberg gjort noten omkring de særlige poster overskuelig og oplysende, da der er oplyst
hvorledes posterne ville have været fordelt, hvis de var en del af den primære drift.
42
5.0 ANBEFALING Anbefalingen omhandlende hvorvidt Carlsberg er et attraktivt investeringsprojekt bygger på
kriterier opsat i afsnit 1.4.
Efter en gennemgang af både Carlsberg både strategisk og regnskabsmæssigt er der forsøgt at give
i indblik i virksomhedens situation på nuværende tidspunkt. Ud fra de faktorer der er analyseret
på i regnskabet, vurderes Carlsberg at have et stærkt regnskab og et godt fundament for videre
udvikling i den kommende periode. Der er fokus på problemområder i de forskellige regioner og
samtidig fokus på eventuelle risici i fremtiden. De forskellige støttestrategier er med til at tage
højde for risici og samtidig støtte videreudviklingen i Carlsberg og støtte den overordnede
ambition om at skabe værdi for alle aktionærer og øvrige stakeholders. De særlige poster har
trukket resultatet i en negativ retning, men samtidig har Carlsberg forsøgt at skabe
gennemsigtighed ved at vise posternes klassifikation, hvis de skulle fordeles på den primære drift.
Det demonstrerer en form for styrke at Carlsberg ikke forsøger at undlade information omkring de
særlige poster, og i stedet forsøger at uddybe, hvilket giver et positivt indblik i posten.
På baggrund af først den strategiske analyse og regnskabsanalysen vurderes det, at Carlsberg har
et stærkt regnskab og har taget højde for de mange forskellige faktorer, der har påvirket Carlsberg
i 2008 og eventuelt kan påvirke Carlsberg negativt i 2009. Selvom Carlsberg har været påvirket
negativt, har virksomheden stadig formået at skabe overskud og der har været en positiv udvikling
i koncernresultat de seneste 5 år. Denne udvikling forventes, på baggrund af analysen, at
fortsætte og Carlsberg ses derfor som et attraktivt investeringsprojekt.
5.1 VURDERING AF RESULTATER
Resultaterne i opgaven er fremkommet på baggrund af den opstillede problemstilling med hjælp
fra de dertil hørende undersøgelsesspørgsmål. Da der er afgrænset til PEST analysen og særlige
poster forud for besvarelsen af hypotesen vil resultaterne bære præg af dette. Man kunne
alternativt have valgt at inddrage flere parametre end det er valgt i denne opgave, for at give et
43
mere dækkende billede af Carlsberg og et bedre fundament forud for vurderingen af styrken i
Carlsbergs regnskab og anbefalingen af Carlsberg som investeringsprojekt. Man kunne have valgt
at lave en bredere regnskabsanalyse og dermed analyseret på flere dele af regnskabet. Dette ville
have skabt en større bredde og et mere retvisende billede af Carlsbergs evne til at generere profit
og skabe vækst, men det blev i denne opgave valgt at gå i dybden med en lille del af Carlsbergs
årsrapport frem for bredde. Resultatet ses stadig som brugbart for den private investor, da der er
inddraget en redegørelse for parametre der synes relevante i form af 5 årsoversigten og nøgletal,
der påvirkes af Carlsbergs særlige poster. Disse parametre ses som særdeles tilgængelige for den
private investor og er også parametre, der er krav om skal præsenteres i årsrapporten. Man kunne
også have valgt at inddrage de øvrige nøgletal præsenteret i 5 årsoversigten, men i dette tilfælde
virkede det ikke som hensigtsmæssigt, da opgaven har fokus på særlige poster og påvirkningen fra
disse på udvalgte nøgletal.
6.0 KONKLUSION Der er i denne opgave blev set på Carlsbergs årsregnskab fra 2008 med fokus på, hvilke faktorer
der har været vigtige at tage højde for og herudover har der været sat fokus på ekstraordinære og
særlige poster samt påvirkningen af disse på udvalgte nøgletal.
I den strategiske analyse blev der redegjort for faktorer, der var vigtige at tage højde for i 2008 og
vurderet hvorvidt Carlsbergs strategi passer til deres nuværende situation. Ud fra dette har
Carlsberg bl.a. især været negativt påvirket fra nedgang i salget i Storbritannien grundet
rygeforbud og finanskrise, der flere steder har medført lukning af restaurationer, hvor der har
været salg af Carlsbergs produkter. Ikke kun markedet i Storbritannien har været påvirket af
krisen, det russiske marked har også været præget af spekulationer, der har påvirket forbrugerne
og medført en nedgang i salget. Valutarisici er også en vigtig faktor, der overvåges nøje, for at
undgå et forringet resultat, da regnskabet aflægges i DKK. Carlsberg har strategier, der virker
passende til deres situation, da der er forsøgt at tage højde for de nævnte faktorer, men stadig
have fokus på værdiskabelse og ekspansion.
44
I forbindelse med regnskabet er der gjort rede for ekstraordinære og særlige poster. En
ekstraordinær post må ikke være en del af den ordinære drift, og forventes at være en
engangspostering. En særlig post kan være en post, der er en del af ordinær drift, men som har en
usædvanlig størrelse eller karakter, men denne forventes ej heller tilbagevendende. Carlsbergs
særlige poster har bl.a. været nedskrivninger og omstruktureringer. Disse poster er diskuteret og
på baggrund af dette vurderes det, at nogle af posterne som tvivlsomme i klassificeringen som
særlige poster.
De særlige poster påvirker regnskabet negativt og dermed også Carlsbergs resultat. I 2008 påvirker
det Carlsbergs resultat negativt med 1.641 mio. kr.
Forskellen i at have særlige poster frem for ekstraordinære er, at særlige poster fremstår som en
del af det ordinære resultat, hvorimod ekstraordinære ikke gør. Dette giver et mere retvisende
billede for regnskabsbrugeren, der bedre kan skabe sig et overblik over påvirkningen på resultatet
fra de særlige poster.
Hvis de særlige poster er fordelt på driften og dermed indgår som en del af det primære resultat,
vil det forværre nøgletallene, men samtidig give et mere retvisende billede for regnskabsbrugeren.
Det vil derfor være en mulig ulempe for Carlsberg, men en fordel for en eventuel investor.
Slutteligt er der givet en anbefaling om, hvorvidt Carlsberg synes at være et attraktivt
investeringsprojekt ud fra behandlingen af de væsentlige faktorer, der har påvirket resultatet i
2008 samt styrken i regnskabet vurderet ud fra de særlige poster. Ud fra disse opstillede
parametre vurderes det, at Carlsberg på baggrund af analysen kan anbefales som
investeringsprojekt.
Litteraturliste
Årsrapporter
Carlsbergs årsrapport 2008, hentet på
http://www.carlsberggroup.com/Investor/DownloadCentre/Documents/Annual%20Report/A
nnualReport2008_DK.pdf
Carlsbergs årsrapport 2007, hentet på
http://www.carlsberggroup.com/Investor/DownloadCentre/Documents/Annual%20Report%20‐
%202/Arsrapport_2007_DK.pdf
Mærsk årsrapport 2008, hentet på
http://shareholders.maersk.com/da/Announcements/2008/Documents/DK_APM%20Beretning‐
08_Internet.pdf
Lovgivninger
De internationale regnskabsstandarder, IFRS
IFRS bekendtgørelsen
Oplysningsforpligtelser for udstedere af aktier, OFA
Regnskabsvejledning 3 ”Ekstraordinære poster, fundamentale fejl samt ændringer i regnskabsmæssige
skøn og i anvendt regnskabspraksis”, RV3
Årsregnskabsloven, ÅRL
Bøger
Jørgen Lægaard, Mikael Vest, Strategi i vindervirksomheder, 2. Udgave, København K, Jyllands‐Postens
forlag. (Lægård, 2007)
Internetsider
http://borsen.dk/virksomhed/carlsberg_b Børsen, 2009
http://nyhederne.tv2.dk/politik/article.php/id‐21827294.html , TV2, 2009
http://rapport.forebyggelseskommissionen.dk/Forebyggelseskommissionen_resume.pdf FBK, 2009
http://www.asien.um.dk/da/menu/InfoOmRegionen/Asien21Aarhundrede/ Udenrigsministeriet, 2008
http://www.business.dk/article/20080628/foedevarer/80627015/ Bjerrum, 2008C
http://www.business.dk/article/20080807/foedevarer/80806028/ Bjerrum, 2008A
http://www.business.dk/article/20081123/borsnyt/711230028/ Bjerrum,2008B
http://www.business.dk/article/20090115/okonomi/90115164/ Eksperter,2009
http://www.business.dk/article/20090314/borsnyt/703130097/ Lassen, 2009
http://www.carlsberggroup.com/Company/Strategy/Pages/default.aspx, CarlsbergGroup
http://www.carlsberggroup.com/Company/Strategy/Pages/default.aspx CarlsStrategi, 2009
http://www.coca‐cola.dk/contentstore/da_DK/pages/company/salesanddistribution.html Coca‐Cola, 2009
http://www.ey.com/DK/da/Services/Transactions/Transaction‐Planning‐and‐Management/Valuation‐‐‐
Business‐Modeling/tas_vbm_impairment_tests (ErnstYoung, 2009)
http://www.finansnyheder.dk/news/shownewsstory.aspx?storyid=10165800 CarlsbergQ4, 2008
http://www.iasplus.com/dttpubs/0505ifrsintrodanish.pdf Deloitte, 2005
http://www.visitdenmark.com/sverige/sv‐se/menu/turist/oplevelser/ibyen/restauranter/rygeforbud.htm
VisitDenmark
Publikationer:
Indsigt i årsregnskabsloven, KPMG’s praktiske guide til forståelse af loven, 3. Udgave, 08/09. KPMG, 08/09.
Bilag 1Udarbejdet ud fra resultatopgørelsen samt note 7
Omformuleret res. Opgørelse Original res. Opgørelse
Omsætning 76.557 60.111 76.557 60.111Øl- og læskedrikafgifter m.m. -16.613 -15.361 -16.613 -15.361Nettoomsætning 59.944 44.750 59.944 44.750Produktionsomkostninger -32.167 -22.568 -31.248 -22.423Bruttoresultat 27.777 22.182 28.696 22.327Salg-og distributionsomkostninger -17.706 -14.663 -17.592 -14.528Administrationsomkostninger -4.160 -3.167 -3.934 -3.123Andre driftsindtægter 1.205 962 1.178 933Andre driftsomkostninger -859 -574 -450 -448Andel af resultat efter skat i ass. Virksomheder 81 101 81 101Resultat af primær drift 6.338 4.841 7.979 5.262Finansielle indtægter 1.310 651 1.310 651Finansielle omk. -4.766 -1.852 -4.766 -1.852Resultat før skat 2.882 3.640 2.882 3.634Nedskrivninger på goodwill - -6Selskabsskat 324 -1.038 324 -1.038Koncernresultat 3.206 2.596 3.206 2.596
Nøgletal
Overskudgrad 13,3 10,6Afkast af gns. Investeret kapital inkl. goodwill (ROIC) 8,1 6,5gæld/resultat af primær drift før af og nedskr. 3,8 4,4
Overskudsgrad 11,8 10,8Afkast af gns. Investeret kapital inkl. goodwill (ROIC) 11,8 10,9gæld/Resultat af primær drift før af og nedskr. 2,4 2,6
Gennemsnitlig inv. kapital er beregnet således: 2008 2007 2006Investeret kapital 119.326 45.394 43.160Regnskabsmæssig værdi på goodwill-Kostpris 1. jan. 31.713 7 321I alt 151.039 45.401 43.481
Vejledning til udregning af nøgletal er taget fra note 41 i Carlsbergs regnskab fra 2008. Beregning af gennemsnitlig investeret kapital er taget fra investeret kapital i balacen sammenlagt med ændringen i
goodwill redegjort for i note 15.
U. særlige poster M. særlige poster
2007
2008
Bilag 2
Resultatopgørelse fra Mærsk 2008, samt note 7 og 8 omhandlende af – og nedskrivninger
Uddraget fra Mærsk årsrapport 2008 downloadet på følgende adresse:
http://shareholders.maersk.com/da/Announcements/2008/Documents/DK_APM%20Beretning‐08_Internet.pdf
61
.A.P. Møller - Mærsk Gruppen
Resultatopgørelse
Beløb i DKK mio.
Note 2008 2007 1 Nettoomsætning 311.821 278.872 Andre driftsindtægter 3.556 1.588 2 Eksterne omkostninger 197.574 183.833 Andre driftsomkostninger 861 1.404 3 Personaleomkostninger 32.997 30.328 Resultat før af- og nedskrivninger m.v. 83.945 64.895 7,8 Af- og nedskrivninger 26.092 26.226 Avance ved salg af skibe, rigge m.v. 4.656 6.062 9 Associerede virksomheder – andel af resultat efter skat - 1.882 3.081 Resultat før finansielle poster 60.627 47.812 4 Finansielle indtægter 2.383 2.309 4 Finansielle omkostninger 10.191 6.420 Resultat før skat 52.819 43.701 5 Skat af årets resultat 35.287 24.537 Årets resultat af fortsættende aktiviteter 17.532 19.164 6 Årets resultat af ophørende aktiviteter 106 - 533 Årets resultat 17.638 18.631 Heraf: Minoritetsinteresser 678 822 A.P. Møller - Mærsk A/S’ andel 16.960 17.809 14 Resultat pr. aktie, DKK 4.122 4.328 14 Udvandet resultat pr. aktie, DKK 4.122 4.328
72
A.P. Møller - Mærsk Gruppen
Noter til årsregnskabet
Beløb i DKK mio. (I parentes tilsvarende tal for 2007)
7
Immaterielle anlægsaktiver Kostpris Goodwill IT Software
Olie- koncessions-
rettigheder Andre
rettigheder I alt
1. januar 2007 531 1.056 21.844 8.395 31.826 Årets tilgang - 304 444 532 1.280 Tilgang ved køb af virksomheder 2.371 - - 383 2.754 Årets afgang 9 52 - 30 91 Overførsel, materielle anlægsaktiver - - - - 386 - 386 Overførsel, aktiver bestemt til salg - - 10 - - - 10 Valutakursregulering - 52 - 108 - 2.292 - 670 - 3.122
31. december 2007 2.841 1.190 19.996 8.224 32.251 Årets tilgang - 229 475 473 1.177 Afgang ved salg af virksomheder - - - 4 4 Årets afgang 37 120 13 78 248 Overførsel, materielle anlægsaktiver - 11 - - 202 - 191 Overførsel, tilgodehavender - - - 508 508 Valutakursregulering - 454 39 843 - 132 296
31. december 2008 2.350 1.349 21.301 8.789 33.789 Af- og nedskrivninger 1. januar 2007 30 411 6.043 1.967 8.451 Årets afskrivninger - 248 4.745 1.146 6.139 Årets nedskrivninger 3 3 - - 6 Årets afgang 9 51 - 28 88 Overførsel, aktiver bestemt til salg - - 1 - - - 1 Valutakursregulering - - 45 - 948 - 213 - 1.206
31. december 2007 24 565 9.840 2.872 13.301 Årets afskrivninger - 273 2.507 992 3.772 Årets nedskrivninger 2) 29 - 1.765 235 2.029 Årets afgang 36 120 - 57 213 Valutakursregulering - 1 23 566 80 668
31. december 2008 16 741 14.678 4.122 19.557 Regnskabsmæssig værdi 31. december 2007 2.817 625 1) 10.156 5.352 18.950 Regnskabsmæssig værdi 31. december 2008 2.334 608 1) 6.623 4.667 14.232 1) Heraf vedrører DKK 272 mio. (DKK 76 mio.) igangværende udvikling af software.
2)
Årets nedskrivninger DKK 2.029 mio. vedrører primært oliekoncessionsrettigheder på enkelte felter i den britiske del af Nordsøen og terminal-rettigheder m.v., der er nedskrevet til skønnet brugsværdi, jf. side 21 og 33. I beregningerne er anvendt diskonteringsrenter på 8-12% p.a. efter skat, samt for oliekoncessionsrettigheder oliepris-forwardkurven pr. 31. december 2008.
Goodwill pr. 31. december 2008 vedr. væsentligst Adsteam Marine Limited DKK 1,9 mia. (DKK 2,4 mia.) og detailhandelsaktivitet DKK 0,4 mia. (DKK 0,4 mia.) og er allokeret til pengestrømsfrembringende enheder baseret på den ledelsesmæssige struktur.
Nedskrivningstest vedrørende goodwill tager udgangspunkt i skønnet brugsværdi baseret på kapitalværdien af femårige forretnings-planer samt en beregnet terminalværdi med vækst lig lokal inflationsforventning. I beregningerne er anvendt diskonteringsrenter på 6-9% (7-9%) p.a. efter skat. Herudover er indtjeningsudviklingen en væsentlig parameter. Følsomhedsanalyser viser, at diskonterings-renter kan øges med op til 3% (2%) point, uden at dette vil medføre et nedskrivningsbehov på goodwill.
73
A.P. Møller - Mærsk Gruppen
Noter til årsregnskabet
Beløb i DKK mio. (I parentes tilsvarende tal for 2007)
8
Materielle anlægsaktiver Kostpris
Skibe, rigge, containere m.v.
Produktions-anlæg og
driftsmateriel m.v.Grunde og bygninger
Igangværende anlægsarbejder og forudbetalinger for
materielle anlægsaktiver I alt
1. januar 2007 151.989 71.278 25.554 29.573 278.394 Årets tilgang 7.063 9.059 2.896 38.980 57.998 Tilgang ved køb af virksomheder 2.094 32 130 110 2.366 Årets afgang 8.142 1.607 717 298 10.764 Overførsel 22.503 4.453 1.848 - 28.418 386 Overførsel, aktiver bestemt til salg - 3.767 - 422 - 629 - 472 - 5.290 Valutakursregulering - 16.645 - 6.516 - 624 - 3.568 - 27.353
31. december 2007 155.095 76.277 28.458 35.907 295.737 Årets tilgang 10.502 5.234 3.494 41.848 61.078 Tilgang ved køb af virksomheder 38 1 1 - 40 Årets afgang 5.702 1.244 455 197 7.598 Overførsel 29.629 9.006 624 - 39.068 191 Valutakursregulering 6.525 2.241 - 937 1.267 9.096
31. december 2008 196.087 91.515 31.185 39.757 358.544 Af- og nedskrivninger 1. januar 2007 56.703 45.373 9.866 68 112.010 Årets afskrivninger 8.542 8.606 692 1.283 19.123 Årets nedskrivninger - 904 - 92 996 Tilbageførsel af nedskrivninger 13 - 8 17 38 Årets afgang 5.615 1.275 214 - 7.104 Overførsel, aktiver bestemt til salg - 1.341 - 288 - 143 - - 1.772 Valutakursregulering - 5.959 - 4.210 - 144 - 135 - 10.448
31. december 2007 52.317 49.110 10.049 1.291 112.767 Årets afskrivninger 9.428 5.931 812 3.641 19.812 Årets nedskrivninger 1) 61 540 35 5 641 Tilbageførsel af nedskrivninger 53 109 - - 162 Årets afgang 3.754 992 237 - 4.983 Overførsel 43 615 14 - 672 - Valutakursregulering 2.357 1.418 - 241 137 3.671
31. december 2008 60.399 56.513 10.432 4.402 131.746 Regnskabsmæssig værdi 31. december 2007 102.778 27.167 18.409 34.616 182.970 Heraf finansielt leasede aktiver 20.261 4 9 - 20.274 Regnskabsmæssig værdi 31. december 2008 135.688 35.002 20.753 35.355 226.798 Heraf finansielt leasede aktiver 23.617 20 8 - 23.645
1)
Nedskrivninger DKK 641 mio. (DKK 996 mio.) vedrører primært produktionsfaciliteter i olie- og gasaktiviteten, der er nedskrevet til skønnet brugsværdi jf. side 33. I beregningerne er anvendt diskonteringsrenter på 8-12% (6-11%) p.a. efter skat, samt oliepris-forwardkurven pr. 31. december 2008.