Download - novo nordisk historie
Novo Nordisk A/S
Novo Allé
2880 Bagsværd
Danmark
novonordisk.com ISBN: 978-87-993835-0-4
novo nordisk historie
novo nordisk historie
1930 1950 1970 1990
1940 1960 1980 2000
Cha
ngin
g D
iabe
tes®
and
the
Api
s bu
ll lo
go a
re r
egis
tere
d tr
adem
arks
of
Nov
o N
ordi
sk A
/S
Novo Nordisk historie 1
Bag det Novo Nordisk, vi kender i dag,
ligger mere end 85 års spændende historie.
den begyndte med to små, danske virk
somheder, Nordisk insulinlaboratorium
og Novo terapeutisk Laboratorium*, der
i 1920’ernes københavn under beskedne
kår begyndte at fremstille det nye, revolu
tionerende lægemiddel insulin, som netop
var blevet opdaget af to canadiske forskere.
i stærk indbyrdes konkurrence udviklede
de to virksomheder sig til at være blandt
de bedste på deres felt, og da de i 1989
valgte at fusionere, dannedes en af verdens
største bioteknologiske virksomheder, som
de efterfølgende år ekspanderede kraftigt.
denne historiebog giver i ord og billeder
et indblik i de mange begivenheder, der
tilsammen udgør Novo Nordisks historie,
som er præget af en lang række bane
brydende produkter, udviklet af dygtige
og ambitiøse medarbejdere.
God læselyst!
* såvel Nordisk insulinlaboratorium som Novo terapeutisk Laboratorium har ændret navn flere gange. For at lette forståelsen har vi i det følgende valgt at omtale de to virksomheder som henholdsvis Nordisk og Novo.
Forord
Novo Nordisk er en global lægemiddelvirksomhed, der i mere end 85 år har stået for lederskab og innovation inden for diabetesbehandling. Virksomheden har desuden førende positioner inden for hæmofilibehandling, væksthormonbehandling og hormonpræparater (HRT). Med hovedkvarter i Danmark beskæftiger Novo Nordisk over 30.000 medarbejdere i 76 lande og sælger sine produkter i 179 lande. Novo Nordisks B-aktier er noteret på NASDAQ OMX Copenhagen (Novo-B) samt på New York Stock Exchange i form af American Depositary Receipts (ADR’er) under symbolet ’NVO’. Yderligere information kan findes på novonordisk.com.
Novo Nordisk historie2
Nordisk insulinlaboratorium grundlæggeshistorien om Nordisk insulinlaboratorium
begyndte en efterårsdag i 1922, da det
danske ægtepar Marie og August krogh
ankom med skib til UsA. August krogh
var professor ved københavns Universitet
og havde i 1920 modtaget nobelprisen i
fysiologi. Ægteparret var inviteret til UsA
af forskere fra Yale University, som havde
bedt August krogh rejse rundt i landet og
forelæse om sin medicinske forskning.
Marie kroghs sygdom
På rejsen gennem UsA hørte ægteparret
dagligt om diabetikere, som blev behandlet
med insulin – et hormon, som i 1921 blev
opdaget af de to canadiske forskere Banting
og Best.
Behandlingerne interesserede især Marie
krogh. hun var læge og havde erhvervet
den medicinske doktorgrad i 1914 som den
fjerde kvinde i danmark. Marie krogh både
forskede og havde egen praksis, hvor der
var flere patienter med type 1diabetes.
tillige havde hun selv type 2diabetes.
Mødet i toronto
Under opholdet i UsA skrev August krogh
til professor Macleod, som var leder af det
institut i toronto, hvor insulinekstraktet
blev fremstillet. imens skrev Marie krogh
til sin kollega dr. hans Christian hagedorn
i københavn, som sammen med farma
ceut Norman Jensen havde udviklet en
meget præcis metode til bestemmelse af
blodsukkeret:
”da jeg tænker mig, at de… vil være
interesseret i dette Præp., har jeg faaet min
Mand til at skrive til dr. Macleod i toronto
og spørge ham, om det var muligt at faa
Fremstillingsmetoden, saaledes at det
kunde blive muligt for dem at gøre Forsøg
med Præp. i danmark.”
Begge breve blev positivt besvaret, og
efter et møde i toronto vendte ægteparret
hjem til københavn i december 1922 med
tilladelse til at producere og sælge den
livsvigtige insulin i skandinavien.
tilbage i danmark
dagen efter at ægteparret krogh vendte
tilbage til københavn, besluttede August
krogh og hans Christian hagedorn, at det
var nødvendigt med et intensivt forsøgs
arbejde. Men inden de kunne begynde,
måtte de løse et problem. Forsøgsarbejdet
kostede penge. krogh og hagedorn op
søgte derfor apoteker August kongsted,
som ejede den farmaceutiske virksomhed
Løvens kemiske Fabrik. kongsted tilbød at
betale udgifterne til forsøgene og hjælpe
med at starte en produktion. han stillede
1 som de første i verden lykkedes det i
1921 de to canadiske forskere Charles
Best og Frederick Banting at fremstille
et insulinekstrakt fra bugspytkirtler og
behandle en hund, som havde diabetes.
2 toronto Universitet.
3 August og Marie krogh (1874–1949)
(1874–1943). Fotografiet er taget under
rejsen til UsA og Canada i 1922.
4 Uddrag af Marie kroghs brev til hans
Christian hagedorn om den revolutionerende
opdagelse af insulin til behandling af diabetes.
11
Novo Nordisk historie 3
2 4
3
2 4
3
Novo Nordisk historie4
dog som betingelse, at krogh og hagedorn
kaldte deres første insulinprodukt ’Leo’ – det
latinske ord for løve.
den første insulin
de første eksperimenter fandt sted i
hagedorns villa og hos krogh på dyrefysio
logisk Laboratorium, og allerede den 21. de
cember 1922 lykkedes det at udskille en lille
mængde insulin fra en okses bugspytkirtel.
krogh og hagedorn var begejstrede. krogh
endda så meget, at han ved en forelæsning
den 2. januar 1923 sagde: ”Jeg føler, at det
er rigtigt at lægge mit eget arbejde til side,
i hvert fald for en stund, for at sætte alle
kræfter ind på denne sag…”
de første behandlinger
i marts 1923 blev de første patienter be
handlet med insulin, som var fremstillet af
krogh og hagedorn. ikke alle behandlinger
var vellykkede, men om en lille niårig pige
skrev hagedorn: ”… det tidligere meget stille
barn er blevet livligt og kvikt, er næsten ikke
til at styre.” i foråret 1923 fl yttede krogh
og hagedorn til nye og større lokaler, og
hagedorn opgav sin lægegerning for at blive
leder af laboratoriet, som fi k navnet: Nordisk
insulinlaboratorium. samtidig markedsførte
de insulin Leo, som var det første skandinavi
ske insulinprodukt på markedet.
Firmaet Nordisk insulinlaboratorium var
hermed en realitet, og året 1923 regnes
i dag som Novo Nordisks fødselsår.
en selvejende institution
i februar 1924 blev Nordisk en selvejende
institution under ledelse af krogh, hagedorn
og kongsted. de besluttede, at overskuddet
skulle bruges til videnskabelige og humani
tære formål. insulinproduktionen i danmark
var i fuld gang.
1 hans Christian hagedorn (1888–1971).
2 Nordisk producerede i 1923 insulin Leo,
som var skandinaviens første insulinprodukt.
3 i 1927 opførte Nordisk sine første
fabriksbygninger i Gentofte.
4 etikettering af hætteglas med insulin.
1
2
var vellykkede, men om en lille niårig pige
skrev hagedorn: ”… det tidligere meget stille
barn er blevet livligt og kvikt, er næsten ikke
1
2
Novo Nordisk historie 5
3
4
3
4
Novo Nordisk historie6
Novo terapeutisk Laboratorium grundlæggesda krogh og hagedorn begyndte produk
tionen af insulin på Nordisk i 1923, var de
enige om, at harald Pedersen var den rette
mand til at bygge maskinerne til deres insu
linproduktion. harald Pedersen var et usæd
vanligt opfi ndertalent og havde igennem en
årrække arbejdet for krogh som leder af det
fi nmekaniske værksted på dyrefysiologisk
Laboratorium. haralds bror, thorvald
Pedersen, som var farmaceut, blev siden
ansat som medarbejder for at analysere
de kemiske processer i insulinfremstillingen.
samarbejdsproblemer
thorvald Pedersens ansættelse på Nordisk
blev imidlertid af kort varighed. samarbejdet
mellem ham og hagedorn var meget dårligt,
og i april 1924 kulminerede stridighederne
med, at hagedorn fyrede ham. Af loyalitet
over for sin bror besluttede harald Pedersen
at opsige sin stilling hos krogh, selv om de
havde et godt samarbejde.
Brødrene går selv i gang
de to brødre begyndte nu selv at udvinde
insulin. Brødrene supplerede hinanden
godt, og i foråret 1924 lykkedes det dem
at fremstille et holdbart, fl ydende insu
linprodukt, som de kaldte insulin Novo.
samtidig konstruerede harald Pedersen en
speciel injektionssprøjte – Novosprøjten –
som sikrede patienterne mere bekvemme
og korrekt afmålte insulinindsprøjtninger.
inden brødrene skulle sende deres produk
ter på markedet, tøvede de. de var ikke
sikre på, at de kunne klare markedsføringen
alene, og de henvendte sig til Nordisk for
at tilbyde et samarbejde. Men krogh og
hagedorn afviste forslaget, hvorefter brød
rene valgte at klare opgaven selv.
1 harald Pedersen (1878–1966).
2 thorvald Pedersen (1887–1961).
3 insulin Novo og Novosprøjten, som blev
markedsført i 1925.
4 Apistyren blev Novos logo i 1926. Apistyren
var et af det gamle egyptens hellige dyr og
blev tilbedt som inkarnationen af guden
Ptah.
1
2
3
1
2
3
Novo Nordisk historie 7
44
Novo Nordisk historie8
Firmaet døbes
Brødrene døbte deres virksomhed Novo
terapeutisk Laboratorium, og den 16. fe
bruar 1925 sendte de et introduktionsbrev
til danske apotekere, hvori de meddelte,
at insulin Novo og Novosprøjten var bragt
i handelen. Grundlæggelsen af Novo er
fastlagt til denne dato.
en familievirksomhed
Novo var lige fra starten en familievirk
somhed. de to brødre fik økonomisk hjælp
til etableringen af virksomheden både af
deres søster, thora Pedersen, og af harald
Pedersens hustru, Mine Pedersen. thora
Pedersen, som var lærer og aktiv kvinde
sagsforkæmper, lånte sine brødre en
pengegave, hun havde modtaget som tak
for sin kamp for ligeløn mellem kønnene i
lærerstanden. Mine Pedersens fædrene arv
og opsparing gik til købet af villa ’rolighed’,
hvor der var plads både til familien og til at
begynde fremstillingen af insulin.
Novoånden
hele harald Pedersens familie deltog aktivt
i fremstillingen af Novos produkter. snart
begyndte man dog at ansætte medarbejdere,
men familie og fællesskabsfølelsen i Novo
bestod. Brødrene kom fra meget beskedne
kår, derfor var det vigtigt for dem, at Novos
medarbejdere havde så gode vilkår som
muligt. thorvald Pedersen sagde igennem
mange år i sin nytårstale til medarbejderne:
”Går det Novo godt, så går det os alle godt.”
Novos medarbejdere havde gode vilkår set i
forhold til andre af datidens arbejdspladser.
Allerede i løbet af de første årtier fik de
f.eks. særligt løntillæg til medarbejdere med
forsørgerpligt, en moderne, velindrettet fabrik
med fine kantineforhold og en årlig skovtur,
hvor alle medarbejdere var inviteret.
harald Pedersen, den anden af Novos
grundlæggere, er citeret for ofte i det
daglige arbejde at sige ”det må kunne gøres
bedre”. tilsvarende bidrog medarbejderne til
stadighed til bestræbelserne på at gøre såvel
forskningen som produktionen bedre, til gavn
for virksomhedens produkter og omsætning.
Fællesskabet omkring virksomheden blev med
tiden udviklet til en gensidig loyalitet. denne
loyalitet blev symbolsk kaldt for Novoånden.
to virksomheder
Nordisk havde etableret sig i de skandina
viske lande, før Novo blev grundlagt, så
Novo måtte søge vækst på andre markeder.
Men ligesom Nordisk voksede Novo hurtigt.
i 1936 havde Novo 56 medarbejdere,
og 90% af produktionen gik til eksport.
danmark havde nu to virksomheder, som
i de kommende år ville udvikle sig til ver
dens førende producenter af insulin.
1
1 villa ’rolighed’, hvor brødrene Pedersen i
kælderen udviklede Novos første insulin.
2 Brevet til danske apotekere, dateret den 16.
februar 1925, kan kaldes Novos fødselsattest.
3 Apparat anvendt til findeling af kirtler i
Novos forsøgsproduktion.
4 Arbejde ved påfyldnings og lukkemaskine
konstrueret af harald Petersen.
5 i 1932 flyttede Novo til andre lokaler og
byggede to år senere en ny fabriksbygning
på grunden ved siden af. den blev tegnet
af arkitekt Arne Jacobsen.
1
Novo Nordisk historie 9
2 3
54
2 3
54
Novo Nordisk historie10
Nye insulinprodukter
i begyndelsen af 1930’erne måtte insulin
forskerne erkende, at insulinprodukternes
virkning var for kortvarig. det var til stor
ulempe for patienterne, som var tvunget
til at injicere sig med insulin mange gange
dagligt. i de følgende år koncentrerede
Nordisk og Novo sig derfor om at udvikle
en insulintype, som varede i længere tid.
i 1935 markedsførte thorvald og harald
Pedersen et insulinprodukt med adrenalin
– et stof, som videnskabelige undersøgel
ser havde vist kunne forlænge insulinens
virkning. det forsvandt dog hurtigt fra
markedet, da adrenalin alligevel ikke havde
den ønskede effekt. opmærksomheden
samledes i stedet om en opsigtsvækkende
opdagelse, som fandt sted på Nordisk.
”det mest betydningsfulde fremskridt”
i 1936 opdagede hagedorn i samarbejde
med Norman Jensen, at insulinens virk
ning kunne forlænges, hvis man tilsatte et
pro teinstof, protamin, udviklet af regnbue
ørredens sæd. opdagelsen begejstrede
forskere overalt i verden, og i 1937 skrev
diabetologiens nestor, amerikaneren e.P.
Joslin: ”Protamininsulin udgør det mest
betydningsfulde fremskridt i diabetesbehand
lingen siden insulinens opdagelse i 1921.”
hagedorns og Jensens videnskabelige ar
bejde betød, at Nordisk i 1936 kunne lancere
et helt nyt langtidsvirkende insulinprodukt.
det var til stor gavn for patienterne, som nu
skulle have færre injektioner om dagen.
Nyhed fra Canada
det nye produkt havde imidlertid den ulem
pe, at patienterne inden brug skulle tilsætte
en neutraliserende væske. det var derfor en
god nyhed, da de to canadiske forskere d.A.
scott og A.M. Fisher i 1936 fremstillede det
langtidsvirkende zinkprotamininsulin (ZPi),
som patienterne blot skulle omryste, inden
det blev injiceret. Canadiernes nye produkt
blev markedsført af Novo i 1938, og det blev
indledningen til en retssag, som blev en stor
mediebegivenhed i danmark.
i retten
hagedorn mente, at Novo havde fremstil
let ZPiinsulin ved hjælp af en metode,
som Nordisk havde patent på. harald og
thorvald Pedersen afviste beskyldningerne,
og sagen endte i retten. Brødrene vandt
første omgang. Men hagedorn appellerede
til højesteret og vandt med bare én dom
merstemmes flertal. dommen betød, at
Nordisk fik del i de penge, som Novo tjente
ved salget af ZPiinsulin.
to hospitaler
i 1932 indviede Nordisk Niels steensens
hospital. hagedorn og krogh havde valgt
1 Langtidsvirkende zinkprotamininsulin,
som Novo markedsførte i 1938.
2 Fotocollage, som illustrerer fremstillingen
af insulin på Novo i 1930’erne.
11
Novo Nordisk historie 11
22
Novo Nordisk historie12
navnet for at ære den danske viden
skabspioner Niels steensen, som levede i
1600tallet. På det luksuriøst indrettede
hospital behandlede man diabetikere og
forskede i sygdommens årsag og udvik
ling. Forskningsresultaterne var så gode,
at Niels steensens hospital blev det største
og mest betydningsfulde diabetescen
ter i skandinavien. i 1957 blev hospitalet
suppleret med et forskningslaborato
rium, som i 1978 fi k navnet hagedorn
Forskningslaboratorium. Formålet med
laboratoriet var at drive grundforskning.
Novo grundlagde i 1938 hvidøre diabetiker
sanatorium, som i 1949 fi k navneforandring
til hvidøre hospital. På hvidøre fi k patienter
ne kontrolleret og reguleret den behandling,
som de havde fået på de offentlige hospita
ler. et ophold på hvidøre betød, at mange
diabetikere kunne leve en næsten normal
tilværelse, når de vendte hjem. hvidøre blev
også centrum for forskning og kliniske af
prøvninger af Novos nye insulinprodukter.
i 1992 fusionerede Niels steensens hospital
og hvidøre hospital til steno diabetes Center.
Ny mand på Novo
i 1937 blev farmaceut knud hallasMøller
ansat på Novo. han besad et usædvanligt
talent for forskning og ledelse og blev en
central skikkelse i virksomheden de følgen
de årtier. hallasMøllers første opgave på
Novo var at fi nde et alternativ til ZPiinsulin,
hvis virkningsprofi l ikke var optimal. i 1944
udviklede han en række insulinprodukter,
som havde såvel hurtig som langsom virk
ning. Produkterne anvendtes i betydelig ud
strækning i adskillige lande, men ZPiinsulin
var dog stadigvæk populær hos patienterne
og udgjorde fortsat en betydelig del af
Novos insulinsalg.
Nyhed fra Nordisk
1940’ernes centrale begivenhed inden for
diabetesbehandling fandt sted på Nordisk.
i 1946 lykkedes det de to forskere C.
krayenbühl og th. rosenberg at fremstille
krystallinsk protamininsulin. den krystal
linske form betød, at det nu var muligt at
blande protamininsulin med hurtigtvirken
de insulin, uden at de to insulinprodukter
mistede eller ændrede deres virkning. det
unikke produkt lanceredes på det amerikan
ske marked i 1950 under navnet NPh – en
forkortelse af Neutral Protamin hagedorn.
NPh blev en stor succes og dækkede snart
en stor del af den vestlige verdens forbrug
af insulin med længerevarende virkning.
1 NPhinsulin (Neutral Protamin hagedorn).
2 Niels steensens hospital, som Nordisk
åbnede i 1932. hospitalet var tegnet af
arkitekt ivar Bentsen.
3 det smukke hvidøre slot blev i 1938 indviet
som hvidøre diabetikersanatorium.
4 knud hallasMøller (1914–1984) i
laboratoriet i slutningen af 1930’erne.
11
Novo Nordisk historie 13
2 3
4
2 3
4
Novo Nordisk historie14
efter at Nordisk havde lanceret den suc
cesfulde NPhinsulin, samledes en gruppe
forskere på Novo. deres mål var at udvikle
et insulinprodukt, som var lige så godt eller
måske endda bedre end NPhinsulin.
Forskergruppen løste opgaven. i 1953
kunne Novo præsentere Lente® produkter
ne, som i en længere årrække dækkede op
imod en tredjedel af verdens insulinforbrug.
Lente® produkterne omfattede tre præpara
ter med hver sin grad af forlænget virkning,
som var opnået ved en kemisk forbindelse
mellem insulin og zink. Lægerne blev der
ved i stand til at ordinere en doseringsrutine
afpasset efter den enkelte diabetikers be
hov. samtidig var den forlængede virkning
opnået uden brug af insulinfremmede stof
fer. det var til glæde for patienterne, som
fi k færre allergiske reaktioner.
insulin og antistoffer
selv om insulinprodukterne var blevet væ
sentligt renere siden 1920’erne, var langt fra
alle problemer løst. i 1960 viste amerikan
ske undersøgelser, at alle diabetikere dan
nede antistoffer mod insulin. det betød, at
insulinens virkning i nogen grad svækkedes,
og diabetespatienterne skulle derfor have
større og større doser for at holde deres
sygdom under kontrol. samtidig forekom
der stadigvæk tilfælde, hvor patienterne
blev allergiske over for insulin.
For at fi nde årsagen undersøgte man insu
linen ved hjælp af nye og meget følsomme
metoder. derved afsløredes ’urenheder’, dvs.
små mængder af stoffer, der stammede fra
råstoffet til insulinfremstilling. Forskere fra
både Novo og Nordisk koncentrerede sig nu
om at rense insulinprodukterne, så ’urenhe
der’ og dermed dannelse af antistoffer kunne
mindskes eller måske endda helt undgås.
Mod renere insulin
1 de tre opfi ndere af Lente® produkterne.
Fra venstre knud hallasMøller, Jørgen
schlichtkrull og karl Pedersen.
2 i 1952 blev de første 200 eksemplarer af
Arne Jacobsens stol ’Myren’ produceret til
Novos nye kantine.
3 Lente® produkterne dækkede i en periode op
imod en tredjedel af verdens insulinforbrug.
4 konsultation på hvidøre hospital i 1950’erne,
hvor Novo sendte Lente® produkterne på
markedet.
1
2
33
1
2
3
Novo Nordisk historie 15
44
Novo Nordisk historie16
Nye, højtrensede produkter
Forskningen i insulinens antistofdannelse
betød, at Novo i 1973 markedsførte
Monocomponentinsulin (MCinsulin).
insulinen fik dette navn, fordi den var
usædvanligt ren og stort set kun indeholdt
én komponent, nemlig insulin. i 1977 kunne
Novo markedsføre hele insulinsortimentet i
MCkvalitet.
Nordisk udviklede også metoder til at gøre
insulinen renere og sendte i 1974 højtrenset
svineinsulin på markedet. Nordisk havde
siden 1967 kun produceret svineinsulin, da
amerikanske undersøgelser havde afsløret,
at okseinsulin gav flere antistofreaktioner
end svineinsulin.
kliniske undersøgelser viste, at diabetikerne
dannede langt færre antistoffer, når de blev
behandlet med højtrenset insulin fra Novo
og Nordisk. Lægerne ordinerede derfor
trygt insulinen til patienter, som før havde
udviklet insulinallergier.
samtidig konstaterede man, at der skulle
mindre doser højtrenset insulin til at regu
lere patienternes diabetes.
1 Fra 1977 var hele Novos insulinsortiment
i Monocomponentkvalitet.
2 i 1974 åbnede Novos børnegård i
Bagsværd. det var en af de første
virksomhedsbørnehaver i danmark.
3 højtrenset insulin fra Nordisk.
1
22
1
Novo Nordisk historie 17
33
Novo Nordisk historie18
international vækst
i starten af 1970’erne kunne Novo og
Nordisk se tilbage på 50 år, hvor de begge
havde udviklet insulinprodukter, som for
bedrede diabetikernes livskvalitet. Novo
var den største af de to virksomheder og
havde opnået imponerende markedsan
dele på verdensmarkedet. Allerede i 1926
begyndte brødrene Pedersen en eksport
til det øvrige skandinavien og tyskland. i
løbet af de næste år blev markedet udvidet
til andre europæiske lande, Mellemøsten
og Latinamerika, og i 1936 leverede Novo
insulin til ikke mindre end 40 lande.
Nye markeder
Med Lente® insulinerne blev Novo en af ver
dens førende insulinproducenter. i 1959 byg
gede Novo de første laboratorier i Bagsværd
– en by, som i løbet af 1960’erne blev
hovedkvarter for virksomhedens mange ak
tiviteter. Få år tidligere havde Novo oprettet
selskaber i tyskland, Frankrig og sydafrika,
og i 1975 havde Novo 14 datterselskaber.
kontinuitet og nytænkning
knud hallasMøller fik stor betydning for
Novos udvikling, først som forsker og siden
som administrerende direktør fra 1961 til
1981. For at tilpasse virksomheden til den
stigende omsætning skabte hallasMøller
i begyndelsen af 1960’erne en dynamisk,
produktorienteret organisation, som betød
yderligere vækst for Novo i de følgende år
tier. i 1974 kulminerede den stigende vækst
med, at Novos Baktier blev introduceret på
københavns Fondsbørs.
to år forinden, i 1972, var en yngre
advokat blevet projektmedarbejder for et
år, især med børsintroduktionen for øje.
Advokatens navn var Mads Øvlisen. han
var netop vendt hjem til danmark med
en MBAgrad fra stanford University i
Californien og fik som sekretær for besty
relsen den særlige opgave: at gennemgå
virksomhedsstrukturen for at muliggøre
en børsnotering.
den tidsbegrænsede projektansættelse blev
imidlertid til mere end tre årtier i virksom
hedens tjeneste, hvor Mads Øvlisen som
administrerende direktør fra 1981 til 2000
fik afgørende betydning for nogle af de
mest markante begivenheder i virksom
hedens historie. Med sit helt særlige talent
for engagement tilføjede Mads Øvlisen
desuden Novo Nordisk en enestående
kvalitet, da han på basis af ideer, som gik
helt tilbage til virksomhedens grundlæg
gere, udviklede, definerede og implemente
rede de fundamentale værdier, som stadig
karakteriserer det moderne Novo Nordisk.
1 knud hallasMøller, administrerende direktør
for Novo fra 1961 til 1981, og Mads Øvlisen,
administrerende direktør for Novo fra 1981
til 1989 samt for Novo Nordisk fra 1989 til
2000.
2 reklame for insulin Novo til eksport
fremstillet i 1935.
3 i 1958 etablerede Novo sit første datter
selskab i Mainz, tyskland. Bygningen blev
opført et årti senere.
4 i løbet af 1960’erne flyttede Novo til en
122.000 m2 stor grund i Bagsværd, nord
for københavn.
11
Novo Nordisk historie 19
2
3 4
2
3 4
Novo Nordisk historie20
salg til UsA
i 1979 begyndte Novos datterselskab i UsA
at markedsføre MCinsulinerne. det var van
skeligt i starten, da Novo ikke måtte omtale
fordelene ved insulinerne, før amerikanske
kliniske undersøgelser havde bekræftet de
europæiske.
Men ved at samarbejde med det ameri
kanske medicinalfirma squibb, som havde
en omfattende salgsorganisation og et
landsdækkende distributionssystem, blev
UsA i 1982 Novos største marked for insulin
og andre farmaceutiske produkter.
i 1980 etablerede Novo egen salgsorgani
sation i Japan. det betød, at omsætningen
steg eksplosivt, og Japan blev hurtigt Novos
største farmakamarked, tæt fulgt af UsA.
Problemer hos Nordisk
i begyndelsen af 1970’erne var Nordisk i
krise. virksomheden havde næsten ingen
eksport. Forklaringen var, at ledelsen med
hagedorn i spidsen ikke ønskede en udvidet
markedsføring af produkterne. det vigtigste
var forskning og behandling af diabetes, var
ledelsens holdning.
Nye tider
i løbet af 1970’erne indledte en ny ledelse
imidlertid en intensiv afsætningspolitik, som
betød, at Nordisk de følgende år erobrede
markedsandele på verdensmarkedet,
heriblandt UsA. især blev virksomhedens
højtrensede svineinsulin en kæmpe eksport
succes. i 1980 foretog ledelsen en organisa
torisk ændring, som betød, at produktion,
salg og målrettet forskning blev udskilt
i en særlig enhed under navnet Nordisk
Gentofte. i 1984 blev Nordisk Gentofte om
dannet til et aktieselskab, hvis aktier i 1986
blev noteret på københavns Fondsbørs.
herved havde virksomheden – præcis som
Novo – en organisation, som var godt
forberedt på den fortsatte internationale
vækst.1 i juli 1981 introducerede Novo som den
første skandinaviske virksomhed sine aktier
på New York stock exchange.
2 ved en organisatorisk ændring i 1980 blev
Nordisk Gentofte dannet. virksomhedens
aktier blev noteret på københavns Fondsbørs
i 1986.
3 den 17. maj 1974 blev Novos Baktier
for første gang noteret på københavns
Fondsbørs.
1
2
1
2
Novo Nordisk historie 21
33
Novo Nordisk historie22
1 Jan Markussen var kemiker på Novo. i 1979
fi k han en ide til en metode, som kunne
omdanne svineinsulin til human insulin.
2 human insulin fra Novo.
3 det var en stor begivenhed, da Novo i 1982
kunne præsentere verdens første human
insulin.
4 human insulin fra Nordisk.
human insulin
efter lanceringen af højtrenset insulin i
1970’erne satte begge virksomheder sig et
nyt mål. de ville forsøge at fremstille human
insulin – insulin, som var nøjagtig mage til
menneskets eget.
det voldte vanskeligheder i starten, men
i 1982 lykkedes det Novo som den første
virksomhed i verden at omdanne svine
insulin til human insulin. det skete ved at
udskifte en enkelt aminosyre i svineinsulin
molekylet. herved fi k man en insulin med
samme molekylestruktur og egenskaber
som menneskets egen insulin. Nordisk tog
udfordringen op og kunne blot to år efter
præsentere human insulin.
Undersøgelser viste, at patienterne dan
nede endnu færre antistoffer, når de blev
behandlet med human insulin. samtidig
kunne diabetikere, som fi k allergiske reak
tioner af højtrenset svineinsulin, med fordel
anvende den humane insulin.
Genteknologi
i 1987 startede Novo en produktion af hu
man insulin, som var fremstillet af gensplej
sede gærceller. Novo var nu ikke længere
afhængig af bugspytkirtler fra dyr og kunne
derfor fremstille insulin i næsten ubegræn
sede mængder. Nordisk udviklede også en
metode til at fremstille human insulin ved
hjælp af genteknologi, men virksomheden
nåede ikke at markedsføre produktet inden
fusionen i 1989.
1
2
1
2
Novo Nordisk historie 23
4
5
3
4
Novo Nordisk historie24
1 Nordisk infuser.
2 den første insulinpen, NovoPen®.
3 insuject®.
4 Patient, som injcerer sig med NovoLet®.
5 NovoLet® – verdens første
engangsinsulinsprøjte.
6 Undervisning i køkkenet på Niels steensens
hospital ca. 1990.
Nordisk infuser og NovoPen®
Læger blev i 1980’erne opmærksomme
på, at sendiabetiske komplikationer som
nyresvigt og blindhed kunne forsinkes eller
undgås, hvis patienternes blodsukker blev
reguleret bedre. Nordisk markedsførte
derfor i 1983 en insulinpumpe ved navn
Nordisk infuser. Pumpen afgav – ligesom
bugspytkirtlen hos raske mennesker –
konstant små mængder insulin til kroppen,
hvorved patienten fi k et næsten normalt
blodsukkerniveau.
Novo valgte en anden løsning og intro
ducerede i 1985 det elegante pensystem
NovoPen®. Med pennen kunne diabetikere
nemt injicere sig med den helt præcise dosis
insulin fl ere gange daglig. det gav en bedre
regulering af blodsukkerniveauet, og patien
ternes risiko for at udvikle de ubehagelige
sendiabetiske komplikationer blev derfor
mindre. Patienterne blev utrolig glade for
den bekvemme NovoPen®, og inden længe
blev den solgt overalt i verden.
Nordisk besluttede også at udvikle en insu
linpen og sendte i 1986 insuject® på marke
det. tre år senere lancerede Novo verdens
første engangsinsulinsprøjte, NovoLet®. den
blev leveret påfyldt med insulin og var den
enkleste måde at tage insulinindsprøjtninger
på – NovoLet® var altid ved hånden, var nem
at betjene og gav stor doseringsnøjagtig
hed. Med de højtrensede insulinprodukter,
human insulin, elegante pensystemer og
beherskelsen af den nye genteknologi stod
de to danske virksomheder stærkt i den
skærpede internationale konkurrence. Men
inden længe måtte de indse, at de i fælles
skab kunne opnå endnu bedre resultater.
1
2
3
1
mindre. Patienterne blev utrolig glade for
, og inden længe
1
2
3
Novo Nordisk historie 25
4 5
6
4 5
6
Novo Nordisk historie26
ikke blot insulin
1 Penicillinets opdager, Alexander Fleming,
i sit laboratorium.
2 Gæringstank, som producerede Novos
første penicillin.
3 Novos penicillinsortiment i 1950’erne.
4 tønder og sække med amylase, som
blev anvendt af tekstilindustrien.
Under Anden verdenskrig nåede rygterne
om penicillinets utrolige egenskaber til
danmark. Brødrene Pedersen og hallas
Møller var straks klar over, at det nye
lægemiddel rummede store muligheder, og
de startede i 1943 en række forsøg med
gæring af penicillin. Forsøgene var meget
vanskelige, men i 1947 kunne Novo præsen
tere Penicillin Novo, som var virksomhedens
første produkt fremstillet ved gæring.
i de følgende år steg omsætningen af peni
cillin og andre antibiotika stærkt, og Novo
måtte udvide gæringskapaciteten. i slutnin
gen af 1960’erne var konkurrencen på det
internationale marked imidlertid så hård, at
Novo valgte at reducere produktsortimentet
til ganske få typer penicillin.
Alligevel fortsatte penicillin med at være en
betydelig del af omsætningen. i 1994 valgte
Novo Nordisk at afhænde penicillinproduk
tionen. det skyldtes, at ledelsen ønskede
at koncentrere indsatsen om koncernens
hovedforretningsområder.
trypsin
Allerede i 1925 var thorvald og harald
Pedersen klar over, at bugspytkirtlen også
indeholdt trypsin – et enzym, som bruges
i garveriindustrien til at blødgøre læder.
Brødrene formodede dog, at trypsinet blev
ødelagt, når de udvandt insulinen. Under
Anden verdenskrig var manglen på bug
spytkirtler imidlertid så stor, at Novo beslut
tede at finde frem til en metode, som gjorde
det muligt at udvinde insulin og enzymer af
de samme kirtler. det lykkedes, og i 1941
kunne Novo lancere sit første enzymprodukt
til industriel anvendelse.
en medarbejder får en ide
i 1940’erne gik salget af trypsin strålende,
og Novo besluttede derfor at markedsføre
endnu et enzym fra bugspytkirtlen. det hed
amylase og blev brugt i tekstilindustrien til
såkaldt afsletning. da produktionen skulle
i gang, fik en medarbejder, gæringskemi
keren Bruno steinhardt, en usædvanlig
god ide. han foreslog at fremstille amylase
ved gæring, dvs. man finder frem til en
bakteriestamme, som kan producere
enzymet under en gæringsproces. tanken
var nærliggende, da Novo jo allerede havde
brugt gæringsteknologien til at fremstille
penicillin. Novos ledelse var dog ikke helt
sikker på, at ideen kunne holde, men gav
modstræbende tilladelse til at starte en
række forsøg. Men der var ingen grund
til bekymring. efter kort tid lykkedes det
at få bakterier til at producere amylase, og
begivenheden varslede Novos store succes
med gæring af enzymer.
11
Novo Nordisk historie 27
2 4
3
2 4
3
Novo Nordisk historie28
1 støvfrit Alcalase®.
2 Avisartikler, som fortæller, at vaskemiddel
enzymer ikke er farlige for forbrugerne.
3 vaskemidler, som indeholder Alcalase®.
et vaskeægte eventyr
i 1960 kom Novos forskere ved et tilfælde
i besiddelse af et bemærkelsesværdigt
enzym. enzymet havde til forskernes for
bavselse alle de egenskaber, som vaskemid
delfabrikanterne ledte efter. det kunne
fjerne genstridige pletter fra blod og sved
og virkede ubesværet sammen med andre
stoffer i vaskemidlet. det nye enzymprodukt
fik navnet Alcalase® og blev Novos første
vaskemiddelenzym fremstillet ved gæring.
i 1963 lancerede et hollandsk firma vaske
midlet Biotex, som indeholdt Alcalase®.
Biotex blev en formidabel succes, og inden
længe erobrede vaskemidler med Alcalase®
verdensmarkedet.
vanskeligheder i UsA
i 1969 offentliggjorde et lægevidenskabe
ligt tidsskrift en artikel, som skabte alvorlige
problemer for Novos enzymproduktion.
Artiklen fortalte, at nogle arbejdere i en
engelsk vaskemiddelfabrik havde fået al
lergi efter at have indåndet koncentreret
enzymstøv. Artiklen udløste en massiv me
dieomtale i UsA, da man frygtede, at også
forbrugerne af vaskemidler kunne udvikle
allergi. herefter indledte den amerikanske
forbrugeraktivist ralph Nader en kamp mod
brug af enzymer i vaskemidler, og Novo
erfarede for første gang den store indfly
delse, en ngokampagne kan have på den
offentlige mening og dermed på virksom
hedens salg. konsekvensen af den megen
opmærksomhed blev, at Novos omsætning
faldt fra mere end 500 mio. kr. i 1969 til
250 mio. kr. i 1971. som følge heraf blev
Novo tillige nødt til at afskedige 400 danske
medarbejdere. Afskedigelserne reducerede
virksomhedens samlede medarbejderstab
fra 2.100 til 1.700.
en lykkelig slutning
For at mindske risikoen for allergi udvik
lede Novo støvfrie enzympræparater.
og i november 1971 konkluderede den
amerikanske Food and drug Administration,
at vaskemiddelenzymer ikke var farlige
for forbrugerne. Alle på Novo var lettede,
og i løbet af de næste par år steg såvel
salget af enzymer som antallet af med
arbejdere atter.
konfrontationen med bl.a. ralph Nader
blev imidlertid kimen til en fortsat dialog
med eksterne interessenter for at udveksle
synspunkter og finde fælles løsninger. dette
fokus udviklede sig i takt med den voksende
interesse for bæredygtig udvikling, og i dag
arbejder Novo Nordisk med en lang række
samarbejdspartnere fra ngoverdenen.
1
2
1
2
Novo Nordisk historie 29
33
Novo Nordisk historie30
1 i 1980’erne udgjorde vaskemidler med
enzymer cirka halvdelen af vaskemiddel
markedet i Japan med Novo som eneste
leverandør af enzymer.
2 enzymproduktion i 1969 på Novos nye
enzym fabrik i kalundborg.
3 i 1979 indviede Novo en enzymfabrik
i North Carolina, UsA.
4 Novo tredoblede antallet af medarbejdere
i løbet af 1960’erne.
5 verdens mest moderne enzymfabrik blev
i 1986 bygget ved ishikaribugten, Japan.
enzymer til stivelsesindustrien
i de følgende år sendte Novo en mængde
nye og forbedrede enzymprodukter på mar
kedet. ikke blot til vaskemidler, men til en
mængde forskellige industrier. især stivel
sesindustrien var en stor kunde. de brugte
enzymer til at omdanne stivelse til sukker.
i 1974 kunne Novo markedsføre enzympro
duktet sweetzyme®, som kunne nedbryde
stivelse til højfruktosesirup – en blanding af
fruktose og glukose med samme sødeevne
som melis. siruppen blev anvendt som
sødemiddel i mange fødevarer, bl.a. læske
drikke, is og slik. sweetzyme® var det første
immobiliserede enzym, som blev fremstil
let i store mængder til stivelsesindustrien.
immobiliserede vil sige, at enzymerne kan
bruges uafbrudt i fl ere måneder. UsA blev
langt det største marked for sweetzyme®,
men også lande som Japan og sydkorea
blev store kunder.
Nye fabrikker
For at følge med den stigende efterspørgsel
efter industrielle enzymer besluttede Novos
ledelse at udvide gæringskapaciteten bety
deligt. det første skridt blev taget, da Novo
i 1969 indviede en enzymfabrik i kalundborg.
i 1979 kunne Novo fejre åbningen af en
fabrik i Franklinton, North Carolina, UsA.
i 1986 byggede virksomheden en fabrik i
Japan – et af verdens største markeder for
industrielle enzymer. og i 1989 kunne Novo
Nordisk indvie en enzymfabrik i Curitiba,
Brasilien.
verdens første fedtspaltende enzym
selv om Novo havde udviklet en lang række
effektive vaskemiddelenzymer, manglede
virksomhedens forskere stadig at løse et
væsentligt problem. det var endnu ikke
lykkedes at fi nde et enzym, som kunne
opløse fedtholdige pletter. i efteråret 1987
skete der imidlertid et gennembrud. som
de første i verden havde Novos forskere held
til at udvikle en bakteriestamme, som kunne
producere et fedtspaltende enzym i store
mængder. enzymet fi k navnet Lipolase®. det
var Novos første enzymprodukt frem stillet
ved genteknologi, og det blev sendt på
markedet blot fi re måneder efter enzymfor
skernes triumf i laboratoriet. Novo havde
endnu en gang præsteret at udvikle et
enzym med eftertragtede egenskaber, og
inden længe blev Lipolase® anvendt i en
lang række vaskemidler verden over.
11
Novo Nordisk historie 31
2 3
54
2 3
54
Novo Nordisk historie32
1 trisekvens® og andre hormonpræparater
i tabletdispensere.
2 Fyldemaksine konstrueret på Novo til
tabletdispensere med hormonpræparater.
3 Novo markedsførte ppillen med fotografi er
af ’mor og barn’skulpturer af kunstneren
kai Nielsen.
Andre farmaceutiske produkter
enzymer og insulin var ikke de eneste
produkter, Novo havde succes med. i 1951
lanceredes heparin Novo, som blev anvendt
til at forhindre blodpropper. Novo solgte
produktet til hospitaler og dialysecentre og
eksporterede det til bl.a. Japan. i slutnin
gen af 1980’erne begyndte Novo kliniske
afprøvninger af Logiparin® – et lavmoleky
lært heparin, som havde betydeligt bedre
egenskaber end traditionelt heparin. det
blev lanceret af Novo Nordisk i 1991. i 1994
valgte Novo Nordisk dog at afhænde pro
duktet, da salget ikke var tilfredsstillende.
i 1964–65 introducerede Novo en række
hormonprodukter, bl.a. ppiller. i midten af
1970’erne viste undersøgelser imidlertid, at
ppillerne indeholdte et steroid, som i høje
doser var sundhedsskadeligt for hunde.
Forskerne vidste ikke, om steroidet også var
skadeligt for kvinder, men alligevel trak Novo
øjeblikkeligt pillerne væk fra markedet. Novo
opgav dog ikke forskningen inden for gynæ
kologien og lancerede i 1977 trisekvens® og
i 1984 kliogest®. Begge er hormonpræpa
rater (hrt) til behandling af gener i forbin
delse med kvinders overgangsalder og som
forebyggelse mod knogleskørhed.
Novo satsede også på at udvikle lægemidler
til behandling af sygdomme i centralner
vesystemet (CNs). dette forskningsområde
blev styrket, da Novo i 1986 overtog den
danske lægemiddelvirksomhed Ferrosan
A/s, som havde tilknyttet internationalt
anerkendte CNsforskere. som resultat af
denne forskning kunne Novo i 1992 lancere
seroxat®, som er et middel til behandling af
depressioner. i 1995 valgte Novo Nordisk at
afhænde Ferrosan. det skyldtes, at ledelsen
ønskede at koncentrere indsatsen om kon
cernens hovedforretningsområder.
1
2
1
2
Novo Nordisk historie 33Novo Nordisk historie 33
33
Novo Nordisk historie34
Nyheder fra Nordisk
1 Nanormon® var det første humane
væksthormon, som Nordisk fremstillede.
2 Norditropin®.
3 Norditropin® fremstilles ved gæring
af gensplejsede mikroorganismer.
i begyndelsen af 1960’erne fik hagedorn
besøg af professor i børnesygdomme
henning Andersen. Professoren havde i sit
arbejde set de ulykkelige konsekvenser af
vækstforstyrrelser hos børn. han bad derfor
hagedorn om at starte en produktion af
humant væksthormon, som blev brugt til
behandling af dværgvækst. et ganske godt
forslag, da Nordisks erfaring med oprens
ning af insulin også kunne bruges til at
udvinde og oprense væksthormon.
Produktionen går i gang
væksthormon blev udvundet fra men
neskets hypofyse, som er en ærtstor kirtel
beliggende i hjernens underside. hagedorn
og hans medarbejdere gik derfor i gang
med at indsamle hypofyser på hospitalernes
patologiske afdelinger. indsamlingen skete
efter helt bestemte regler. Når hypofyserne
var udtaget, blev de nedfrosset og bragt
til Nordisk, hvor hormonet blev udvundet.
i 1966 behandlede henning Andersen
de første patienter med væksthormonet
Nanormon®, som var fremstillet på Nordisk.
resultaterne var gode, og i 1973 blev
Nanormon® godkendt af sundhedsmyndig
hederne i danmark.
stigende salg
i løbet af 1970’erne og 80’erne steg salget
af Nanormon® stærkt. det meste blev
eksporteret, og Nordisk blev en af verdens
største producenter og eksportører af hu
mant væksthormon. succesen skyldtes bl.a.,
at Nordisk havde udviklet nye rensnings
metoder, som forbedrede væksthormonets
renhed.
På Nordisk undersøgte man også – i sam
arbejde med lægerne på Niels steensens
hospital – hvor ofte patienterne skulle tage
væksthormon. Normalt tog patienter en
bestemt mængde væksthormon hver anden
dag. Men virksomhedens forskere opda
gede, at patienter voksede langt bedre,
hvis væksthormonet blev taget hver dag.
1
2
1
2
Novo Nordisk historie 35
33
Novo Nordisk historie36
1 et par af Nordisks laboratorie og produktions
bygninger i Gentofte ca. 1987.
2 Blodprodukterne blev fremstillet af plasma
fra donorblod.
3 optimering af gæringsprocesser ved
fremstilling af væksthormon.
4 Nordiject®, som patienterne let og næsten
smertefrit kan indsprøjte væksthormon med.
5 en sygeplejerske forklarer, hvordan
Nordiject® skal bruges.
Genteknologi
Når børn med dværgvækst blev behandlet
med Nanormon®, fik de en normal eller
næsten normal højde. Men da det var van
skeligt at fremskaffe tilstrækkelige mæng
der hypofyser fra mennesker, var det ikke
muligt at behandle alle børn, som havde
brug for det.
i 1982 begyndte Nordisk derfor at fremstille
humant væksthormon ved hjælp af gen
splejsede mikroorganismer. Genteknologien
betød, at man nu kunne producere så
store mængder væksthormon, at alle børn
med dværgvækst kunne behandles. i 1985
indledte Nordisk de første behandlinger
med det nye, gensplejsede væksthormon,
som fik navnet Norditropin®. i 1988 blev
det godkendt i de fleste europæiske lande
og i Japan.
i slutningen af 1980’erne undersøgte
forskere på Nordisk, om Norditropin® kunne
bruges til behandling af andre sygdomme,
bl.a. turners syndrom, børn, der er korte
som følge af kronisk nyresygdom, og
voksne med væksthormonmangel.
i 1990 blev Norditropin® godkendt til be
handling af turners syndrom, og i 1995 blev
væksthormonet markedsført til behand
ling af korte børn med kronisk nyresyg
dom. i 1989 markedsførte virksomheden
Nordiject®, en pensprøjte, som patienterne
kunne injicere væksthormon med.
Blodplasmaprodukter
efter opfordring fra de danske sund
hedsmyndigheder lancerede Nordisk i
1970’erne også en række produkter, som
var fremstillet af plasma fra donorblod.
sundhedsmyndighedernes opfordring skyld
tes, at verdenssundhedsorganisationen
(Who) havde bedt de enkelte lande om at
blive selvforsynende med blodprodukter.
1
2
1
2
Novo Nordisk historie 37
3
544
3
54
Novo Nordisk historie38
1 Blodplasmaprodukter fra Nordisk.
2 Gæringstank til fremstilling af væksthormon.
3 Blodplasmaproduktion.
Albumin og blødermedicin
det første blodplasmaprodukt, som Nordisk
introducerede, var albumin. Produktet
blev anvendt til at behandle patienter,
som havde lidt væsketab, f.eks. i forbin
delse med trafikulykker eller operationer.
virksomheden startede også en produktion
af blødermedicinen faktor viii og faktor iX.
Blødersygdomme er kendetegnet ved, at
blodet mangler evnen til at koagulere, dvs.
størkne. Men behandling med faktorpro
dukterne betyder, at bløderpatienternes
blod koagulerer næsten normalt. i løbet af
1980’erne leverede Nordisk blodprodukter
til en stor del af det danske marked.
Nye produkter udvikles
i de følgende år introducerede Nordisk
en række nye og forbedrede blodproduk
ter. i 1988 udviklede Nordisk produktet
Nordimmun®. det blev givet til mennesker,
som havde en nedsat evne til at danne
antistoffer. i 1991 blev det markedsført i
danmark af Novo Nordisk og erobrede på
blot to år omkring halvdelen af det danske
marked. inden længe blev produktet også
markedsført på det europæiske marked.
i 1988 startede Nordisk udviklingen af
Nordiate® – et nyt, dobbelt virusinaktiveret
faktor viiiprodukt, som var op mod 10 gan
ge renere end tidligere faktor viiiprodukter.
i 1995 blev det markedsført i danmark af
Novo Nordisk.
Blødersagen
i lighed med en række andre lande i og
uden for europa fik også danmark sin
’blødersag’. det skete, da danmarks Bløder
forening i 1987 indledte et civilt søgsmål
mod indenrigsministeriet, sundhedsstyrelsen
og Nordisk. Bløderforeningen mente, at en
række danske blødere var blevet smittet med
hivvirus efter at have anvendt blødermedicin
fra Nordisk. i 1995 faldt dommen i Østre
Landsret. retten fandt det ikke bevist, at blø
derpatienterne var smittet af blodprodukter
fra Novo Nordisk, som derfor blev frifundet.
1
2
1
2
Novo Nordisk historie 39
33
Novo Nordisk historie40
en offensiv fusion
1 Novo Nordisks logo, som det så ud efter
fusionen i 1989.
2 Novo Nordisks to øverste ledere, henry
Brennum (til venstre) fra Nordisk og Mads
Øvlisen fra Novo. i 1990 døde henry
Brennum, hvorefter Mads Øvlisen blev
administrerende direktør.
3 virksomhedernes konkurrenceevne blev
forbedret betydeligt ved fusionen.
siden den beskedne start i 1920’erne var
der sket meget. Nordisk havde i slutnin
gen af 1980’erne udviklet sig til verdens
tredjestørste insulinproducent og en af
verdens største producenter og eksportører
af humant væksthormon.
Novo var blevet verdens næststørste insulin
producent og verdens største producent af
industrielle enzymer. Begge virksomheder
eksporterede over 90% af produktionen og
havde datterselskaber og informationskon
torer i en lang række lande verden over.
Novo Nordisk A/s
i januar 1989 kom meddelelsen om, at
Nordisk Gentofte A/s og Novo industri
A/s* var blevet sammenlagt til én virksom
hed, som havde fået navnet Novo Nordisk
A/s. danmark fik herved verdens førende
producent af insulin. Beslutningen om at
fusionere blev truffet, fordi et samarbejde
mellem de to virksomheders stærke forsk
ningsenheder ville øge mulighederne for at
udvikle nye produkter inden for diabetesbe
handling og intensivere forskningsindsatsen
på andre områder. og tilsammen kunne de
to få en styrke, som ville forbedre konkur
renceevnen på det internationale marked.
to konkurrenter igennem mere end 60 år
havde opgivet kampen mod hinanden og
kunne nu koncentrere alle kræfterne om
verdensmarkedet, som de i forening langt
bedre kunne erobre.
1
2
* Med virkning fra januar 1976 blev moder
selskabet Novo terapeutisk Laboratorium
A/s sammenlagt med sit datterselskab
under navnet Novo industri A/s.
1
2
Novo Nordisk historie 41
333
Novo Nordisk historie42
1 Novo Nordisk Fondens flagskib er Novo
Nordisk Prisen. Professor, dr.med. Jan
Fahrenkrug (t.v.), formand for Novo
Nordisk Fondens Prisbedømmelseskomite,
overrækker Novo Nordisk Prisen 2009 til
adm. direktør, professor, dr.med. søren
Nielsen.
2 Nordisk insulinfond blev grundlagt i 1926.
3 Novos Fond blev etableret i 1951.
4 Novo Nordisk Fonden blev dannet i 1989 ved
en fusion af Nordisk insulinfond og Novos
Fond.
Novo Nordisk Fonden
ved fusionen i 1989 dannede man også
Novo Nordisk Fonden – en selvejende insti
tution, som har til formål at skabe et stabilt
fundament for driften af Novo Nordisk samt
yde bistand til videnskabelige, humanitære
og sociale formål.
Fonden ejer alle Aaktier og har derved
stemmeflertallet på generalforsamlingerne.
det sikrer, at Novo Nordisk forbliver en
selvstændig, dansk virksomhed.
de penge, som Fonden uddeler til viden
skabelige, humanitære og sociale formål,
kommer fra udbytte af Fondens aktier i
Novo Nordisk samt fra renter og kursgevin
ster. Fonden ledes af en fondsbestyrelse,
som ikke er involveret i den daglige ledelse
af virksomheden.
Nordisk insulinfond
det var imidlertid ikke første gang i Novo
Nordisks historie, at en fond blev oprettet.
i 1926 stiftede krogh og hagedorn Nordisk
insulinfond. Fonden havde til formål at
give økonomisk støtte til videnskaben.
Fondens midler bestod af en del af Nordisk
insulinlaboratoriums overskud samt afkastet
fra Fondens egenkapital. indtil fusionen
bestod bestyrelsen i Nordisk insulinfond af
12 videnskabsmænd fra de skandinaviske
lande, og August krogh blev dens første
formand i 1926.
Novos Fond
i 1951 oprettede harald og thorvald
Pedersen Novos Fond. Novo befandt sig på
dette tidspunkt i en rivende udvikling, og
Fonden skulle sikre Novos fremtid som en
uafhængig, dansk virksomhed. Brødrene
besluttede også, at Fonden skulle give øko
nomisk støtte til videnskabelige, humanitæ
re og sociale formål. Novos Fond, Nordisk
insulinfond og i dag Novo Nordisk Fonden
har haft stor betydning for den lægeviden
skabelige forskning i danmark.
11
Novo Nordisk historie 43
3
2 4
3
2 4
3
Novo Nordisk historie44
1 Aleksey evstratov bor i rusland og har
type 1diabetes.
2 diabetesklinik i tanzania.
3 i 2001 etablerede Novo Nordisk verdens
diabetesfonden (World diabetes Foundation)
med det formål at støtte projekter, der
kan forbedre diabetesbehandlingen i
udviklingslandene.
4 i 2005 blev Novo Nordisk haemophilia
Foundation grundlagt med det formål
at støtte projekter, som medvirker til
at forbedre behandlingen af hæmofili
i udviklingslandene.
5 Lu Zhongqian fra kina, her sammen med
sine forældre, er en af de hæmofilipatienter,
som har gavn af det første veludførte
projekt i kina med støtte fra Novo Nordisk
haemophilia Foundation.
en global udfordring
international diabetes Federation (idF)
vurderer, at der i 2009 var ca. 285 millioner
voksne diabetikere i verden; organisationen
anslår desuden, at antallet på verdens
plan vil stige til 435 millioner inden 2030.
dermed er diabetes, som er en af de mest
omkostningskrævende sygdomme i både
menneskelig og økonomisk henseende,
på vej til at blive et af verdens største
sundhedsproblemer. ikke mindst i udvik
lingslandene, hvor stigningen i antallet af
type 2diabetikere har antaget epidemisk
karakter, er der behov for en øget indsats
over for sygdommen. det er baggrunden
for, at Novo Nordisk i 2001 tog en række
initiativer, som har til formål at forbedre
diabetesbehandlingen i udviklingslandene.
initiativerne, som er kendt under fællesbe
tegnelsen LeAd (Leadership in education
and Access to diabetes care), er baseret
på samarbejde med internationale interes
seorganisationer, lokale myndigheder og
diabetesforeninger.
verdensdiabetesfonden
det mest markante af LeAdinitiativerne
er verdensdiabetesfonden (World diabetes
Foundation), en uafhængig fond, hvis
formål er at støtte projekter, som kan gøre
diabetesbehandlingen bedre i udvik
lingslandene. Fonden er stiftet af Novo
Nordisk, som har forpligtiget sig til at give
fonden 500 mio. kr. over de næste 10 år.
verdensdiabetesfonden er en moderne fort
sættelse af Novo Nordisk Fondens tradition
for at bidrage til humanitært og videnska
beligt arbejde.
hæmofili
Adgang til behandling er også et problem
for mennesker med hæmofili (blødersyg
dom) i udviklingslandene, hvor 75% af
verdens hæmofilipatienter bor. Mange er
ikke diagnosticeret og får ikke den rette be
handling, da hæmofili er en underprioriteret
sygdom i disse lande.
Novo Nordisk haemophilia Foundation
For at imødekomme dette behov og
samtidig sætte hæmofili højere på den
globale agenda påbegyndte Novo Nordisk
i 2005 et nyt initiativ, nemlig Novo Nordisk
haemophilia Foundation (NNhF). NNhF
samarbejder med hæmofiliorganisationer,
myndigheder og andre relevante par
ter om udviklingsprogrammer inden for
bl.a. patientundervisning, uddannelse
af sundhedspersonale og etablering af
faciliteter til diagnosticering og registrering.
Finansieringen tilvejebringes via bidrag fra
Novo Nordisk haemophilia Foundation.
11
Novo Nordisk historie 45
2 3
54
2 3
54
Novo Nordisk historie46
1 Novo Nordisks første miljørapport udkom
i 1994. Året efter fik virksomheden prisen
for det bedste miljøregnskab i europa.
2 Princippet om den tredobbelte bundlinje.
3 i 2007 blev der indgået en aftale om, at
Novo Nordisks energibesparelser øremærkes
til køb af strøm fra doNG energys vindmølle
park i Nordsøen.
4 organisk affald genbruges som gødning.
5 Forsøgsdyrenes forhold på Novo Nordisk
bliver til stadighed forbedret.
Bæredygtig udvikling
i 1974 kom danmarks første miljøbeskyt
telseslov, og i 1975 oprettede Novo en
selvstændig miljøafdeling, som bl.a. målte
spildevand, støj og lugt fra produktionen.
i 1992 afholdt FN en miljøkonference i rio
de Janeiro. For Novo Nordisk blev rio
konferencen en inspiration, som forstærke
de virksomhedens engagement i bæredyg
tig udvikling.
Miljørapporter
som den første virksomhed i danmark
og en af de første i verden udarbejdede
Novo Nordisk en miljørapport i 1993.
rapporten redegjorde for virksomhedens
ressourceforbrug, udledninger og antallet
af forsøgsdyr. Miljørapporten blev udgivet
i 1994. herefter har Novo Nordisk hvert år
sat nye mål for den miljømæssige indsats.
der arbejdes på at udnytte ressourcerne
bedre og nedsætte antallet af forsøgsdyr.
Miljørapporterne har medvirket til at fast
holde fokus på forbedringer og på at skabe
gennemsigtighed omkring forbrug og mål.
socialrapporter
i 1999 udgav Novo Nordisk sin første
socialrapport, som handlede om året 1998.
rapporten opstillede mål og fulgte op på
resultaterne af virksomhedens indsats for
at leve op til sit sociale ansvar i forhold til
medarbejdere, patienter, lokalsamfund
og øvrige interessenter. i 2002 tilsluttede
Novo Nordisk sig FN’s Global Compact til
fremme af god virksomhedsadfærd inden
for menneskerettigheder, arbejdstager
rettigheder, miljø og antikorruption. i
2006 blev Novo Nordisk medlem af WWF
verdensnaturfondens Climate savers
initiativ og indgik en aftale om at reducere
Co2udledninger med 10% i 2014 set i
forhold til 2004, trods forventet kraftig
stigning i produktionskapaciteten.
den tredobbelte bundlinje
i 2004 ændredes selskabets vedtægter, og
det blev præciseret, at virksomheden vil
“tilstræbe at gennemføre sine aktiviteter
på en økonomisk, miljømæssigt og socialt
ansvarlig måde”. dermed understregede
Novo Nordisk forpligtelsen til principperne
om den såkaldte tredobbelte bundlinje.
virksomhedens resultater er siden blevet
rapporteret i en årsrapport, hvori de sociale
og miljømæssige præstationer er fuldt inte
greret med de finansielle resultater.
11
Novo Nordisk historie 47
Patienter
Finansieltansvarlig
Socialtansvarlig
Miljømæssigtansvarlig
23
34 445
32
Novo Nordisk historie48
1 i 1997 blev et nyt fabriksanlæg i koriyama,
Japan, taget i anvendelse.
2 i 2000 blev en fabrik på 16.000 m2 indviet
i hillerød til produktion af insulinpennen
NovoLet®. to år senere lagde man grund
stenen til en ny fabrik til produktion af
Novoseven®.
3 i 2007 blev Novo Nordisks insulinproduktions
anlæg i Montes Claros, Brasilien, udvidet, og
produktionen på stedet femdoblet.
4 ved en ceremoni den 7. november 2008 blev
de første spadestik taget til Novo Nordisks
nye fabrik i tianjin, kina.
Forretningsstrategi
i 1994 iværksatte Novo Nordisk en ny for
retningsstrategi, som skulle sikre virksomhe
den fremgang i en hastigt foranderlig
og stadig mere konkurrencepræget verden.
der skulle fokuseres på de to hovedfor
retningsområder, health Care og enzyme
Business, mens andre områder som f.eks.
Ferrosan (kosttilskud og andre håndkøbs
produkter) og Plant Protection (biologisk
plantebeskyttelse) blev solgt fra.
inden for health Care var planen, at diabe
tesområdet skulle udvikles til at omfatte et
bredere sortiment af produkter og ydelser,
som kunne give patienter og behandlere
bedre behandlingsmuligheder. tillige skulle
væksthormon og hormonpræparater (hrt
– hormone replacement therapy) søges
styrket med nye indikationer og markedsfø
ring på nye markeder.
Bedst på vores markeder
den målrettede forretningsstrategi blev i
1996 fulgt af en reorganisering af stabs og
servicefunktionerne, og året efter blev le
delsesstrategien tilpasset. Arbejdsgange og
aktiviteter, som ikke tilførte Novo Nordisk
væsentlig værdi, blev fjernet, og de frigjorte
ressourcer blev anvendt til udvikling og
marketing. Forandringsprocesserne gav
resultater og var medvirkende til, at Novo
Nordisk i årene op mod år 2000 opnåede
markant fremgang i både omsætning og
markedsandele. i 2001 var salget over en
femårig periode fordoblet.
Både i europa, UsA og Japan var markeder
ne i vækst. det samme gjorde sig gældende
andre steder i mindre veludviklede marke
der i Østeuropa, Asien og Latinamerika. i
takt med den stigende omsætning blev der
brug for stadig større, mere moderne pro
duktionsfaciliteter og fl ere medarbejdere.
derfor påbegyndte Novo Nordisk i 2001
det største investeringsprogram i virksom
hedens historie.
Øget globalisering
de følgende år blev virksomheden stadig
mere globaliseret. i løbet af det første årti
af det 21. århundrede investerede Novo
Nordisk blandt andet i store nye produkti
onsanlæg i Brasilien og kina og gennemfør
te en stor udvidelse af organisationen uden
for danmark. i 2007 havde Novo Nordisk
for første gang mere end halvdelen af sine
medarbejdere uden for danmarks grænser.
et stærkt fokus på virksomhedens kerne
kompetencer kombineret med viljen til
at investere på markeder med langsigtet
vækstpotentiale er hjørnestene i Novo
Nordisks forretningsstrategi for fremtiden.
11
Novo Nordisk historie 49
3
2 3
4
2 3
4
Novo Nordisk historie50
et enestående produkt
i 1996, efter mere end 10 års udvikling,
introducerede Novo Nordisk et enestående
produkt, Novoseven®, til gavn for blødere,
der ikke reagerer på traditionel blødermedi
cin. Novoseven® er et gensplejset blod
koagulationsprotein (rFviia), som sikkert
og effektivt fremmer blodkoagulation hos
blødere med antistoffer over for faktor viii
eller iX. Brugen af Novoseven® steg mar
kant efter lanceringen i UsA i 1999.
i 2004 blev Novoseven® godkendt til be
handling af medfødt faktor viimangel og
Glanzmanns trombasteni. i UsA godkendte
man i 2005 også Novoseven® til anvendelse
i forbindelse med kirurgi hos bløderpa
tienter samt til erhvervet hæmofi li i 2006.
sideløbende begyndte Novo Nordisk også
at udvikle forbedrede behandlingsmulighe
der inden for almindelig hæmofi li samt nye
versioner af Novoseven® molekylet.
Flere nye produkter
også inden for Novo Nordisks øvrige fokus
områder – væksthormonbehandling og
hrt – blev nye produkter lanceret omkring
årtusindskiftet.
væksthormonbehandling
inden for humant væksthormon er Novo
Nordisk en førende producent. i 1999
lancerede man Norditropin® simpleXx®
– verdens første fl ydende væksthormon.
Brugervenligheden blev yderligere forenk
let, da produktet i 2003 blev lanceret i
engangspennen NordiFlex®. Norditropin®
er godkendt til behandling af væksthor
monmangel hos børn og voksne, turners
syndrom, sGA (small for Gestational Age),
kronisk nyresygdom, Noonans syndrom
og skeletdysplasi.
hormonpræparater (hrt)
Novo Nordisk er også en af verdens
største producenter af hormonpræpara
ter (hrt) og tilbyder et udvalg af lav og
ultralavdosisprodukter til behandling af
gener i forbindelse med overgangsalde
ren. Lavdosiskombinationspræparaterne
Activella® og Novofem® lanceredes i hhv.
1998 og 2000, efterfulgt af ultralavdosis
eviana® i 2007. endelig blev ultralavdosis
vagifem® 10 mikrogram lanceret i 2010
til lokalbehandling af vaginal atrofi .
1 Novoseven® betyder længere forventet
levealder og større livskvalitet for bløder
patienterne.
2 Ulla hedner, forsker hos Novo Nordisk og
professor ved Lund Universitet i sverige, fi k
ideen, der ledte til udviklingen af Novoseven®.
3 i 1983 offentliggjorde Ulla hedner og Walter
kisiel de første forskningsresultater om
behandling af bløderpatienter med faktor viia
i tidsskriftet Journal of Clinical Investigation.
4 seksårige Patrick Moll fra tyskland har vækst
hormonmangel.
5 Norditropin NordiFlex®.
11
Novo Nordisk historie 51
2
4
3
5
2
4
3
5
Novo Nordisk historie52
1 innoLet®.
2 Zouheira harrabi fra tunesien har type 1
diabetes.
3 Levemir® FlexPen®, Novorapid® FlexPen®
og NovoMix® 30 FlexPen®.
4 victoza® pen.
en vifte af produkter tilbehandling af diabetesi 1998 blev resultaterne af verdens hid
til største diabetesundersøgelse, UkPds
(United kingdom Prospective diabetes
study), offentliggjort. de viste, at der var
behov for bedre blodsukkerregulering, og
resultaterne understøttede dermed Novo
Nordisks strategi inden for diabetes.
Moderne insuliner
Med de såkaldte moderne insuliner (insulin
analoger) nåede man en ny milepæl inden
for insulinbehandling. Moderne insuliner
er molekyler, som på enkelte punkter er
ændret i forhold til human insulinmole
kylet, hvorved insulinens virkningsprofi l
ændres. den hurtigtvirkende moderne
insulin Novorapid® blev markedsført på
det europæiske marked i 1999 samt to år
senere i UsA og Japan. Novorapid® giver
både en bedre regulering af blodsukkeret
i forbindelse med måltiderne og mulighed
for en friere livsstil, fordi injektionen kan
tages umiddelbart før eller efter måltidet.
På basis af Novorapid® fremstillede Novo
Nordisk et insulinprodukt med både en
hurtigtvirkende og en langtidsvirkende
komponent, en såkaldt dobbeltvirkende
moderne insulin. det første dobbeltvirkende
produkt, NovoMix® 30, blev lanceret i 2002.
to år senere lancerede man den langtidsvir
kende moderne insulin Levemir®, der med
kun én daglig injektion dækker de fl este
diabetikeres behov for basal insulin – vel
at mærke uden den vægtøgning, der ofte
har fulgt med insulinbehandling. Med disse
nye produkter blev Novo Nordisk verdens
første virksomhed med et fuldt sortiment af
moderne insuliner.
injektionssystemer
samtidig med de nye insulinprodukter blev
der også lanceret fl ere avancerede injek
tionssystemer til insulin. i 2001 kom f.eks.
innoLet®, der er specielt egnet for diabeti
kere med nedsat syn eller svigtende fi nger
færdighed. samme år introducerede Novo
Nordisk den nye engangspen FlexPen®.
en ny slags behandling
Med introduktionen af victoza® på det
europæiske marked i 2009, bevægede
Novo Nordisk sig ind på en ny måde at
behandle type 2diabetes. victoza® er en
human GLP1analog (glukagonlignende
peptid1) til dosering én gang daglig udvik
let til behandling af voksne med type 2
diabetes. victoza® virker ved kun at
stimulere frigivelsen af insulin, når blodsuk
keret bliver for højt. victoza® giver bedre
blodsukkerregulering og andre fordele, bl.a.
vægttab, reduktion af blodtrykket og en
bedre betacellefunktion. dårlig betacelle
funktion er en vigtig indikator for sygdom
mens forværring.
11
Novo Nordisk historie 53
3
2 3
4
2 3
4
Novo Nordisk historie54
1 Medarbejderaktier blev tilbudt af Novo
for første gang i 1974.
2 Novo Nordisks vision 21 blev præsenteret
for de ansatte i en farverig form, der kunne
foldes sammen til en stående figur og stilles
på et skrivebord. Figuren fik kælenavnet
‘mælkekartonen’.
11
engagement og værdier
efterhånden som Novo ekspanderede,
opstod der i begyndelsen af 1970’erne
et behov for at præcisere de idealer, der
havde kendetegnet virksomheden siden
grundlæggelsen. Formålet var at engagere
medarbejdere og ledelse i en fælles bestræ
belse på at gøre Novo til en globalt førende
virksomhed og samtidig holde de historiske
idealer i hævd.
idegrundlag og vision
Novos første idegrundlag blev offentlig
gjort i 1974, samme år som virksomhe
dens Baktier blev noteret på københavns
Fondsbørs. det fremgik af idegrundlaget,
at Novo som en uafhængig virksomhed ville
medvirke til at opfylde samfundets behov
for medicin og industrielle processer. Novo
ønskede desuden at basere sin virksomhed
på et højt etisk grundlag i et åbent, kom
munikativt miljø.
idegrundlaget blev jævnligt taget op til
revision og yderligere bearbejdet. de grund
læggende idealer forblev dog de samme.
virksomhedens første vision, Novo Nordisk
vision 21, blev lanceret i 1994 som en vide
reudvikling af idegrundlaget. den var for
muleret på en måde, som kædede konkrete
mål sammen med langsigtede strategier i
Novo Nordisks globale udvikling. i visionen
erklærede Novo Nordisk ønsket om at være
den bedste inden for sine forretningsområ
der. samtidig skulle virksomheden være en
udfordrende arbejdsplads med fire værdier:
ambitiøs, ansvarlig, ærlig og åben. Alle
Novo Nordisks medarbejdere skulle i det
daglige arbejde stræbe efter at realisere
såvel vision som værdier.
Medarbejderaktier
i løbet af de årtier, hvor først idegrundlaget
og siden vision 21 blev lanceret, blev der
samtidig udviklet en række understøt
tende initiativer for at motivere og uddanne
medarbejderne.
i 1974 – samme år, som Novo blev børsno
teret og offentliggjorde sit idegrundlag – fik
medarbejderne f.eks. mulighed for at blive
medejere ved køb af aktier til en favorabel
kurs. det følgende år blev der ved Novos
50års jubilæum givet medarbejderaktier til
alle. Novo ønskede hermed både at takke
for arbejdsindsatsen og forstærke interes
sen for virksomheden. siden er virksom
hedens ansatte med nogle års mellemrum
blevet tilbudt køb af medarbejderaktier på
fordelagtige vilkår.
Novo Nordisk historie 55
2
Novo Nordisk historie56
1 deltagere i lederskabsprogrammet Lighthouse
får ny indsigt ved den kinesiske Mur; billedet
er fra 2006.
2 Novo Nordisk rekrutterer og uddanner talent
fulde studerende fra hele verden gennem
virksomhedens Graduate Programme.
3 Novo Nordisks facilitatorhold i 2007.
4 i maj 2011 åbnede Novo Nordisk Centre
of Learning på det historiske Favrholm Gods
ved hillerød.
11Uddannelse og træning
For at medarbejderne kunne leve op til de
krav, der fulgte med koncernens vækst og ud
vikling, blev der op igennem 1970’erne i Novo
sat et stigende fokus på uddannelse. talrige
kurser blev gennemført, bl.a. inden for tek
niske emner, sprog, økonomistyring, ledelse,
samarbejde og sikkerhed. i 1982 blev et nyt
uddannelsescenter taget i brug i Bagsværd, og
i midten af 1980’erne var der ca. 3.000 med
arbejdere om året, der deltog i en eller anden
form for kursusvirksomhed på centret.
ved fusionen med Nordisk i 1989 blev med
arbejderuddannelse et vigtigt redskab til at
integrere de to virksomhedskulturer og sikre,
at alle ansatte arbejdede ud fra samme grund
læggende tankesæt. samtidig kunne Novo
Nordisk nu tilbyde en vifte af kompetenceret
tede uddannelser, som voksede i takt med
virksomhedens vækst i og uden for danmark.
de enkelte enheder og datterselskaber fik stor
frihed til at udvikle uddannelser efter lokale
behov, mens man fra central side støttede
disse tiltag, sikrede det fælles værdigrundlag
og skabte en fælles tilgang til udvikling af
ledertalenter.
Medarbejderudvikling med rodfæste i virk
somhedens værdier er i dag stadig højt prio
riteret som en måde at fastholde talentfulde,
engagerede mennesker.
i 1985 indførte virksomheden det såkaldte
Novo samtaleprogram. Alle funktionæ
rer deltog i programmet, hvor de hvert år
sammen med deres ledere drøftede deres
indsats, behov, planer og ønsker i forbindelse
med jobbet. også i tiden efter fusionen med
Nordisk og frem til i dag blev samtaler af
denne art en fast del af arbejdslivet for mange
i virksomheden.
Facilitatorer
i 1997 etablerede Novo Nordisk en særlig
gruppe interne konsulenter kaldet facili
tatorer. disse meget erfarne ledere skulle
vurdere, i hvor høj grad virksomheden
handlede i overensstemmelse med sine vær
dier. ved at indhente data og gennemføre
interviews, især med de ansatte, afgjorde
facilitatorerne, om virksomhedens værdier
og ledelsesfilosofier blev overholdt i det
daglige arbejde, eller om der var behov for
forbedringer.
i dag foretager facilitatorerne deres kon
trol i forhold til adfærdskodekset Novo
Nordisk Way (tidligere Novo Nordisk Way of
Management). Med denne unikke tilgang
er facilitatorerne med til at bevare virksom
hedens stærke kultur og tilgang til ansvarlig
forretningspraksis.
Novo Nordisk historie 57
2 3
4
2 3
4
Novo Nordisk historie58
Novo Gruppen – én virksomhedbliver til flereden 13. november 2000 blev et nyt
kapitel føjet til Novo Nordisks historie.
virksomhedens forretningsområder, health
Care og enzyme Business, blev ved en
ekstraordinær generalforsamling opdelt i
selvstændige aktieselskaber.
Navnet Novo Nordisk A/s blev videreført
af det tidligere health Care, mens enzyme
Business som selvstændig virksomhed fi k
navnet Novozymes A/s. samtidig etab
lerede man holdingselskabet Novo A/s,
som fremover skulle forvalte Novo Nordisk
Fondens midler – herunder alle Aaktier i
begge selskaber. Formålet med den nye
struktur var at give hvert selskab et vel
defi neret fokusområde og dermed større
operationel frihed, så de hver især kunne
skabe en entydig profi l på deres markeder.
de tre nye selskaber indgår i dag i Novo
Gruppen, der er en familie af selvstændige
virksomheder med et fælles værdigrundlag,
som er beskrevet i gruppens charter.
virksomhedens værdier
Med opdelingen blev Novo Nordisk en
fokuseret lægemiddelvirksomhed, men
værdierne er de samme som før. Novo
Nordiskvejen (the Novo Nordisk Way of
Management), som blev offentliggjort sam
tidig med den nye organisation, beskriver
visionen, charteret og politikkerne, der
gælder for selskabets medarbejdere verden
over.
samtidig med etableringen af de nye selska
ber fandt et generationsskifte sted. Novo
Nordisks leder gennem 19 år, Mads Øvlisen,
trådte tilbage som administrerende direktør.
han blev erstattet af Lars rebien sørensen,
der har været ansat i Novo siden 1982, og
har været medlem af direktionen fra 1994.
i år 2000 overtog Lars reiben sørensen
ledelsen af det nye Novo Nordisk.
1
1 Novo Nordisks tidligere og nuværende
administrerende direktør: Mads Øvlisen
og Lars rebien sørensen.
2 spaltningsdokumentet blev offentliggjort
inden den ekstraordinære generalforsamling
13. november 2000.
3 Apistyren, Novo Nordisks logo, fi k en anden
udformning, da det nye Novo Nordisk blev
etableret.
4 Novo Nordiskvejen indeholder virksomhedens
grundlæggende vision, værdier og politikker.
5 karin sørensen, Novo Nordiskmedarbejder
i danmark.
1
2
Novo Nordisk historie 59
3
3 5
4
3 5
4
Novo Nordisk historie60
Novo Nordisk er sine medarbejdereNovo Nordisk indledte det 21. århundrede
med en ny ledelse, en fokuseret forretnings
strategi og en erkendelse af, at virksom
hedens succes bygger på medarbejdernes
dygtighed og engagement. Parallelt med
uddannelses og facilitatorarbejdet blev der
nu lanceret nye initiativer for yderligere at
styrke de ansattes engagement.
Patienter i fokus
For at vise, hvordan medarbejderne var
med til at ændre liv, indledte Novo Nordisk i
2000 en række ‘Mød kunden’møder, hvor
diabetikere og andre patienter inden for
koncernens terapiområder fortalte om deres
behov og udfordringer. Møderne blev siden
integreret i det obligatoriske introduktions
forløb for nye medarbejdere i den danske
del af Novo Nordisk, mens der i dattersel
skaberne afholdes tilsvarende arrangemen
ter på frivillig basis.
stolthed
engagementet hos Novo Nordisks med
arbejdere kommer stærkt til udtryk i
takeActionprogrammet, som blev lance
ret i 2003. her har de ansatte mulighed
for at deltage i frivillige projekter, som
tager afsæt i princippet om den tredob
belte bundlinje. Projekterne omfatter alt
fra diabetesoplysning til katastrofehjælp,
og deltagerne fortæller, at programmet
skaber stolthed over at være ansat hos
Novo Nordisk.
i 2008 blev ‘LifeChanging Careers’ lanceret
som et globalt employer brand, der udtryk
ker, hvad Novo Nordisk tilbyder nuværende
og potentielle ansatte. Brandet understreger
muligheden for at ændre eget og andres
liv i løbet af en karriere i Novo Nordisk og
formidler, hvordan koncernen adskiller sig
fra andre arbejdsgivere på et globaliseret
arbejdsmarked.
en ny vej
ti år efter lanceringen af Novo Nordisk Way
of Management blev dokumentet opda
teret, koncerndirektionen hentede input
fra små 1.000 interessenter i og uden for
Novo Nordisk for at sikre, at den nye version
afspejlede en global virksomhed, som på
10 år havde mere end fordoblet sin med
arbejderskare og tredoblet sin omsætning.
den nye ‘Novo Nordisk Way’ blev lanceret
2. februar 2011.
de grundlæggende værdier var de samme
som før, men dokumentet var væsentligt
kortere og formen mere enkel. samtidig
blev der lagt op til en engageret diskussion
blandt medarbejderne i alle verdensdele om,
hvordan Novo Nordisk Way kan udleves helt
konkret i deres respektive lande.
1 Brandkonceptet ‘Being there’, som blev
introduceret i 2000, fokuserede på virkelige
patienter, som gav udtryk for deres ønsker
og behov. illustrationen viser en ung indisk
pige, shanthala shamarao, som har type
1diabetes.
2 Med den nye Novo Nordisk Way har
virksomhedens mange medarbejdere fået
en ledetråd med stor vægt på koncernens
historie og værdier. hertil kommer bl.a. et
forstærket fokus på patienter og en konkret
reference til hæmofili som terapiområde.
11
22
Novo Nordisk historie62
1 Novo Nordisks brandingkoncept, Changing
diabetes®, repræsenterer en samlet indsats,
som skal ændre livet på en positiv måde for
diabetikere i hele verden.
2 i 2006 indledte Novo Nordisks Changing
diabetes® bus en verdensturné med
oplysning om diabetes og forebyggelse
af sygdommen.
3 Punithevel thankikachalam bor i indien
og har type 2diabetes.
4 Novo Nordisk deltog i Unite for diabetes
kampagnen, som i 2006 resulterede i,
at verdensdiabetesdagen blev gjort til
en FNanerkendt dag.
5 Zandile signoria Mzayifani fra sydafrika
vises her med de ord, som for hende
udtrykker et liv med type 2diabetes.
Novo Nordisk i dag og i morgeni 2005 lancerede Novo Nordisk virksomhe
dens brandingkoncept: Changing diabetes®.
konceptet er et løfte om at ændre kursen på
diabetes. Med løftet erkender Novo Nordisk,
at som verdens førende inden for diabe
tesbehandling har virksomheden et ansvar
for at gøre en forskel ved både at tilbyde
innovative lægemidler og tage initiativer,
som kan ændre livet på en konkret måde
for diabetikere og personer med risiko for at
få diabetes. initiativerne sigter mod mange
forskellige interessenter, herunder patienter,
behandlere og politikere.
Blandt initiativerne er dAWN™ (diabetes
Attitudes, Wishes and Needs), som blev
lanceret af Novo Nordisk i 2001 for at
afdække psykosociale behov hos diabeti
kere. dAWN™ blev etableret før konceptet
Changing diabetes®, men er siden blevet
videreudviklet.
i 2006 blev en global kampagne iværksat
af international diabetes Federation for
at opnå FNanerkendelse af verdens
diabetesdagen 14. november. det inspire
rede Novo Nordisk til at skabe Changing
diabetes® bussen, en mobil enhed med
tilbud om oplysning og diabetesscreening.
den indledte sin verdensomspændende
rejse i 2006 og var fremtrædende i idF
kampagnen, som blev en succes.
i december 2006 rullede Changing diabetes®
bussen ind i New York for at fejre FN
vedtagelsen af en resolution om diabetes,
som gjorde verdensdiabetesdagen til of
ficiel FNdag.
et yderligere forandringsinitiativ er
Changing diabetes® Leadership Forums.
her mødes eksperter med det formål at få
diabetes på den globale politiske dagsor
den. det første forum blev holdt i 2007,
og ved denne lejlighed blev udviklingen af
et Changing diabetes® Barometer offent
liggjort. Barometeret skal måle, hvordan
det går med diabetesbehandlingen i hele
verden. Changing diabetes® Barometerets
website blev lanceret i 2009.
Med lanceringen af den nye Novo Nordisk
Way i 2011 blev Changing diabetes®
konceptet styrket for at afspejle et endnu
dybere patientfokus fra virksomhedens side.
Bygge på fortiden – med
blikket mod fremtiden
Novo Nordisk vil blive ved med at ud
vikle behandling og initiativer til gavn for
diabetikere. På den måde vil virksomheden
fortsætte med at bygge på arven efter
Novo Nordisks grundlæggere og gøre, hvad
der skal til for at ændre kursen på diabetes.
vores historie viser, at det kan gøres.
11
Novo Nordisk historie 63
3
2 3
54
2 3
54
Novo Nordisk historie64
Milepæle i Novo Nordisks historie
Novo Nordisk blev dannet ved en fusion i 1989 mellem to danske virksomheder: Novo industri A/s og Nordisk Gentofte A/s.
1923 Nordisk insulinlaboratorium grundlægges.
1925 Novo terapeutisk Laboratorium grundlægges.
1926 Nordisk opretter Nordisk insulinfond med det formål at støtte fysiologisk og endokrinologisk forskning samt mennesker med diabetes i skandinavien.
1932 Nordisk grundlægger Niels steensens hospital.
1938 Novo grundlægger hvidøre diabetikersanatorium.
1946 Nordisk udvikler isophan insulin (NPh), en neutral insulintype med forlænget virkning.
1947 Penicillin Novo introduceres – Novos første produkt fremstillet ved gæring.
1951 Novo opretter Novo Fonden til støtte for videnskabelige, sociale og humanitære formål samt for at yde bedst mulig beskyttelse for virksomheden.
1953 Lente® – en langsomtvirkende insulin–zinksuspension – markedsføres af Novo.
1973 Nordisk markedsfører væksthormonet Nanormon® til behandling af dværgvækst. væksthormonet er udvundet af kirtler fra mennesker.
1973 Novo lancerer Monocomponent (MC) insulin – den reneste insulin på markedet.
1974 Novos Baktier introduceres på københavns Fondsbørs.
1981 Novo noteres som den første skandinaviske virksomhed på New York stock exchange.
1982 Novo introducerer human Monocomponent insulin – verdens første insulinpræparat, der er nøjagtig mage til menneskets egen insulin. det er udvundet af svinebugspytkirtler, men omdannet til human insulin under oprensningen.
1985 NovoPen® introduceres – et injektionssystem i samme format som en fyldepen og med udskiftelige insulinpatroner.
1987 Novo starter produktion af human insulin ved hjælp af gensplejsede gærceller.
1988 Novo markedsfører vagifem® – den første vaginaltablet til behandling af tørre slimhinder i skeden.
1988 Nordisk markedsfører gensplejset humant væksthormon, Norditropin®.
1989 Nordisk insulinlaboratorium, Nordisk insulinfond og Novo Fonden fusionerer til Novo Nordisk Fonden. Formålet er at udgøre et stabilt fundament for driften af Novo Gruppens selskaber samt at støtte videnskabelige formål.
1989 Novo industri A/s og Nordisk Gentofte A/s fusionerer til Novo Nordisk A/s – og bliver verdens førende producent af insulin.
1989 NovoLet® introduceres – verdens første engangsinsulinsprøjte.
1991 Novo Nordisk slutter sig til det internationale handelskammers miljøcharter (iCC).
1992 Niels steensens hospital og hvidøre hospital fusioneres til steno diabetes Center.
1994 som den første virksomhed i danmark og blandt de første på verdensplan udgiver Novo Nordisk en miljørapport.
1996 Novoseven® lanceres – til behandling af bløderpatienter med antistofreaktion.
1998 NovoNorm® – et nyt diabeteslægemiddel i tabletform til behandling af type 2diabetes – markedsføres i UsA og en række europæiske lande.
1998 Activelle® introduceres – det første lavdosiskombinationspræparat i tabletform til kvinder i overgangsalderen.
1999 Novo Nordisk udgiver sin første socialrapport.
1999 Novorapid® – virksomhedens første moderne insulin, en hurtigtvirkende insulinanalog – markedsføres. Moderne insuliner kan bedre efterligne kroppens normale insulinrespons på ændringer i blodsukkerniveauet.
Novo Nordisk historie 65
1999 Norditropin® simpleXx® lanceres – verdens første flydende væksthormon med tilhørende pensystem.
2000 Novo Nordisk opdeles i tre selvstændige selskaber inden for Novo Gruppen: Novo Nordisk A/s, Novozymes A/s og Novo A/s.
2001 innoLet® lanceres – det første insulindoseringssystem specielt egnet for diabetikere med nedsat syn, svigtende fingermotorik etc.
2001 Novo Nordisk etablerer verdensdiabetesfonden, hvis formål er at forbedre diabetesbehandlingen i udviklingslande.
2001 Novorapid® FlexPen® markedsføres. FlexPen® er en ny engangspen, der er let og diskret at anvende.
2002 Novo Nordisk underskriver de Forenede Nationers Global Compact til fremme af god virksomhedsadfærd inden for menneskerettigheder, arbejdstagerrettigheder, miljø og antikorruption.
2002 NovoMix® 30 introduceres – en dobbeltvirkende moderne insulin.
2003 Norditropin NordiFlex® lanceres – verdens første engangspen med væksthormon.
2004 Levemir® lanceres – en langtidsvirkende moderne insulin.
2004 Novo Nordisks vedtægter ændres. det præciseres, at virksomheden vil “tilstræbe at gennemføre sine aktiviteter på en økonomisk, miljømæssigt og socialt ansvarlig måde”.
2005 Novo Nordisk haemophilia Foundation etableres på baggrund af det store behov for bedre behandling af hæmofili (blødersygdom) i udviklingslande. Fonden understreger virksomhedens sociale ansvar inden for dette område.
2006 Novo Nordisk underskriver en aftale med WWF verdensnaturfonden, som forpligter virksomheden til at reducere sine Co2emissioner med 10% i 2014 i forhold til 2004. Novo Nordisk er den 10. virksomhed i verden, der tilslutter sig Climate saversinitiativet.
2007 Activella® 0,5 mg/0,1 mg lanceres i UsA – det første tabletbaserede hormonpræparat i ultralavdosisudgave til behandling af symptomer i forbindelse med overgangsalderen.
2007 i Montes Claros, Brasilien, indvier Novo Nordisk virksomhedens største insulinproduktionsanlæg uden for danmark.
2009 victoza® lanceres i europa. victoza® er en human GLP1analog (glukagonlignende peptid1) til behandling én gang dagligt af voksne med type 2diabetes.
2010 vagifem® 10 mikrogram lanceres i UsA og europa til lokalbehandling af vaginal atrofi. Præparatet har det laveste østrogenindhold på markedet.
2010 Novo Nordisk lancerer NovoPen echo®, en ny insulinpen udviklet specielt til børn. Pennen, som bl.a. har en hukommelsesfunktion og intervaltrin på halve enheder, lanceredes i første omgang i danmark.
ikke alle produkter er lanceret globalt. Produktnavne kan variere fra land til land.
© Novo Nordisk A/s 2010
3. reviderede oplag 2011
isBN: 9788799383504
Novo Nordisk A/S
Novo Allé
2880 Bagsværd
Danmark
novonordisk.com ISBN: 978-87-993835-0-4
novo nordisk historie
novo nordisk historie
1930 1950 1970 1990
1940 1960 1980 2000
Cha
ngin
g D
iabe
tes®
and
the
Api
s bu
ll lo
go a
re r
egis
tere
d tr
adem
arks
of
Nov
o N
ordi
sk A
/S