everything about this is squared: build what here 2012

EVERYTHING ABOUT THIS IS SQUAREDEn projekt deltagelse i designkonkurrencen Build What Here 2012, omhan-dlende midlertidlig arkitektur på Roskilde Festival 2012.

af M. M. Nørbo, T. Hjorth, M. K. Andersen, S. H. Hansen, C. Tranberg & D. Maag

Number of pages (1 page = 2400 signs)163870 signs = 68,279 pages

Published by:Roskilde UniversityHumanistic Technology, Spring 2012, 2. Semester

Magnus M. NørboTobias HjorthMalene K. Andersen Simone H. Hansen Christian TranbergDavid Maag

Edtering & proofreading:Malene K. Andersen Simone H. Hansen Christian TranbergDavid Maag

Grafic illustrations & Layout:Magnus Maduro Nørbo

Supervisor:Karin Dam Nordlund

Supported by:Roskilde University

This second semester project in basic studies in humanities-technology on Roskilde University is about our participation in the design competition ‘Build What Here’. Roskilde Festival and Danish Architecture Centre pub-lished the competition earlier this year. The goal was to plan and design a temporary-city of a dialogue nature to be presented on this years’ Roskilde Festival 2012.We had to handle our semester project a bit atypical due to our participation in this contest. The project started out with a design phase, in which our de-sign of dialogue nature was made and sent into the competition. The ideas in this design phase were mainly based upon our own personal experience and participation on Roskilde Festival and our design had therefore no theoretical substance. In spite of this, our design ranked number 7 out of a total of 89 par-ticipants. After sending in our final design to the competition our design phase was finished. From thereon our project developed into an evaluation of the design through a theorization. The theorization was made, bearing an eye on the understanding of which parameters are important when making a design for Roskilde Festival. We chose the following theories: Temporary architec-ture and urban-space, performance and communicating design and situated learning, carnivaleques through human and chaos and culture of laughing. Due to the personal interest of the group and with the hope of making a com-prehensive theorization of the design.After developing the design and making the theorization of it, we concluded that our design should have been made with greater emphasis on the commu-nities at the festival as well as the individuals attending.

AbstrAct

Strukturering

Kapitel 1 indledning: I januar 2012, offentliggjorde Roskilde Festival i samarbejde med Dansk Arkitektur Center konkurrencen ’Build What Here 2012’. Denne konkurrence har vi valgt at deltage i grundet i interesse for faget plan, by og proces. Deltagelsen i konkurrencen har taget ud-gangspunkt i et erfaringsbaseret design, hvor vi senere har udført det teoretiske arbejde, der ligger i at designe til en midlertidig by som Roskilde Festival.

Kapitel 2 metode: Vores metodiske tilgang til projektet bunder i den tofasede opdeling, der har været i vores arbejdsproces. Efter vores første fase, med en erfarings-baseret designproces, har vi arbejdet deduktivt for at finde et teoretisk grundlag til at teoretisere vores design. Vores behov for primær empiri er blevet indhentet i form af et fokusgruppeinterview, samt sekundær empiri i form af udvalgte ’Songlines’og juryrapport.

Kapitel 3 designinstallationen:Designinstallationen, indeholder designbeskrivelsen af ’Everything About This is Squared’, som er vores forslag til en debatskabende by-installa-tion. Designforslaget blev udviklet og indleveret til deltagelse i konkur-rencen ’Build What Here’ og byggede hovedsageligt på projektgruppens egne erfaringer.

Kapitel 4 sekundær empiri: Ved afslutning af ’Build What Here’ konkurrencen er der blevet udarbej-det en juryrapport, som vi har valgt at tage udgangspunkt i, i diskussionen om forbedringer ved vores eget design.

Kapitel 5 teori: Gennem en gentagne deduktiv proces, i forhold til vores litterære teorier, inden for midlertidig byrum og festivaldesign, har vi udvalgt en række fremtrædende teorier. Disse teorier kan afspejle hvilke parametre, der bør tages højde for, når man designer en by-installation til Roskilde Festival. Yderligere skal disse parametre også kunne gøre rede for, hvordan en festivalgæst opfatter midlertidig arkitektur på en festival, og hvilken læ-ringstilgang der finder i denne kontekst.

Kapitel 6 analyse:Gennem analysen sætter vi vores udvalgte teori og empiri op imod vores design, og herigennem finder vi frem til, hvor vores design lever op til de opstillede parametre, og hvor der er plads til forbedring.

Kapitel 7 diskussion: Vores diskussion tager udgangspunkt i vores teori og empiri, hvor vi med en kritisk tilgang diskuterer og evaluerer vores design. Herigennem finder vi frem til alternative løsninger til en designændring.

Kapitel 8 konklusion: Vi kan gennem vores primære empiri (fokusgruppeinterview) og den sekundære empiri (bedømmelseskriterier, juryrapporten og ’Songlines’) konkludere, at vores designforslag var et af de bedste ved konkurrencen. Men når det er sagt, må vi erkende at vores designforslag ikke udnytter alle de parametre, der skal til for at lave et optimalt by-installationsdesign til Roskilde Festival.

Kapitel 9 perspektivering: Efter at have; teoretiseret, analyseret og evalueret vores design, har vi op-nået indsigt i hvilke designparametre, man bør have for øje, når man de-signer en by-installation til Roskilde Festival. På baggrund af denne ind-sigt ville det være muligt at skabe et nyt og forbedret designforslag. Dette ville være et oplagt ”næste skridt” i den designproces, vi har gennemgået.

Kapitel 10 poster: Poster

Kapitel 11 litteraturliste: Litteraturliste

Indholds-fortegnelse

KApItel 1 - IndlednIng1.2 Indledning 131.3 Motivation/Baggrund 131.4 Problemfelt/Problemformulering 14

1.3.1 Problemformulering 171.3.2 Problemstillinger 18

1.5 Afgrænsning og Læsevejledning 181.6 Humanistisk Teknologisk Basisstudium dimensionerne 201.7 Konkurrence beskrivelse 20

KApItel 2 – Metode2.1 Fremgangsmåde 262.2 Empiri 262.3 Design metoder 27

2.3.1 Designproces-metode 272.3.2 Brainstorm 282.3.3 Moodboards 302.3.4 De seks tænkehatte 32

2.4 Fokusgruppe 332.5 Kategorisering 35

KApItel 3 – desIgnInstAllAtIonen 3.1 Design proces 363.2 Design beskrivelse 48

KApItel 4 – seKundær eMpIrI 4.1 Jury Rapporten 57

KApItel 5 – teorI5.1 Instant City, Byrums teori & midlertidlig arktitektur 58

5.1.1 Instant City begreber 585.1.2 Midlertidig arkitektur 595.1.3 Open minded spaces/Public domains/ De 12 kvalitets kriterier 605.1.4 Planlægnings principper på Roskilde Festival 625.1.5 Midlertidig arkitektur på Roskilde Festival 64

5.2 Performativ og kommunikerende arkitektur 665.2.1 Visuel kommunikation 665.2.2 Ikonologi og Ikonografi 67

5.4 Situeret læring 70Ole Dreier 70Lave & Wenger 70

5.5 Latterkultur og karnevalisme 71

KApItel 6 – AnAlyse6.1 Brugeranalyse 74

6.1.1 Kategorisering 746.1.2 Brugeropfattelses Analyse 77

6.2 Arkitektonisk/byrumsanalyse 806.3 Analyse af design ift. opstillede teorier 84

KApItel 7 – dIsKussIon og evAluerIng7.1 Diskussion og evaluering

KApItel 8 – KonKlusIon8.0 Konklusion 90

KApItel 9 – perspeKtIverIng9.0 Perspektivering 91

KApItel 10 – poster 10.0 Perspektivering 92

KApItel 11 – lItterAturlIste 11.0 Litteraturliste 96

Side 13

EVERYTHING ABOUT THIS IS SQUARED ROSKILDE UNIVERSITET 2012

1.1 IndledningDette 2. semesters projekt fra Humanistisk Teknologisk Basisstudium på Roskilde Universitet omhandler en gruppedeltagelse i designkonkurrencen, ’Build What Here’. Konkurrencen er udbudt i et samarbejde mellem Roskilde Festival og Dansk Arkitektur Center, og går i år, 2012, ud på at planlægge og designe en debatskabende by-installation, som skal opføres på Roskilde Festival 2012. Deltagelsen i konkurrencen har gjort, at dette projekt er grebet lidt atypisk an. Projektet er startet ud med en designfase, hvor designet af den debatskabende by-installation blev udviklet og indleveret til deltagelse i konkurrencen. Denne designfase byggede hovedsageligt på projektgruppens egne erfaringer fra tidligere deltagelse i Roskilde Festival. Dette skyldes konkurrencens stramme krav og hårde deadline. Som konsekvens udmundede det sig i et ringe teoretisk belæg for den endelig udformning af by-installationen. På trods af dette blev designet fremhævet som værende blandt de 7 bedste, ud af i alt 89 designforlag. Med indleveringen af designet til konkurrencen afsluttede designfasen, hvorpå projektet overgik til en evalueringsfase med en gennemgående teoretisering af selve designet. Denne teoretisering er udført med henblik på at forstå. hvilke parametre man bør tage højde for, når man designer en by-installation til Roskilde Festival. Grundet personlige faginteresser i gruppen, og med håb om at opnå den mest fyldestgørende teoretisering af designet, anskues dette fra tre teoretiske vinkler: Midlertidlig arkitektur og byrum, Performativ og kommunikerende arkitektur og Situeret læring, karnevalisme og latterkultur.

1.2 Motivation/BaggrundI 2011 introducerede Roskilde festival, i samarbejde med Dansk Arkitektur Center, konkurrencen ’Build What Here’. I år, 2012, omhandler konkurrencen planlægning og designet af en debatskabende by-installation i området ’Poor City’ ved øst-indgangen på festivalen. Vi fik ideen til at deltage i konkurrencen i slutningen af 2011, og så projektet som en mulighed for forberedelse til overbygningsfaget: ’Plan, by og proces’. Udviklingen af designet påbegyndte vi i starten af forårssemesteret 2012 i forbindelse med offentliggørelsen af konkurrencen. Dette skete udelukkende med henblik på at opfylde konkurrencekriterierne. Vi havde ved semesterstart 4 uger til deadline for aflevering af designforslag. Vores projekt omhandler de udfordringer, der er ved at skabe et midlertidigt byrum på Roskilde Festival. Vi har personligt deltaget i Roskilde Festival op til flere gange, og har derfor haft mulighed for at sammenkæde objektiv teori, observationer og viden på vores subjektive erfaringsgrundlag. Denne opgave kommer til at omhandle en generel evaluering af vores indsendte designforslag, samtidigt med at den nu indsamlede teoretiske og empiriske viden vil give os mulighed for at teoretisere designet.

Kapitel 1 - indledning

Side 14


1.3 Problemfelt/ProblemformuleringI forbindelse med en evaluering af vores designforslag, indsendt til konkurrencen, ’Build What Here 2012’, er der behov for at forstå de mange kriterier, krav og behov, som arbejdet med relevant teori og empiri har belyst. I dette problemfelt vil vi først redegøre kort for Roskilde Festival, hvorefter der følger korte introduktioner af vores teoretiske valg.

Roskilde Festival Roskilde Festival er Nordeuropas største tilbagevendende kulturbegivenhed. Med sine 100.000 indbyggere er festivalen Danmarks 5. største by, målt på indbyggertal, med en intensitet som kan sammenlignes med en storby. Pga. Roskilde Festivals omfang og størrelse, er festivalen opbygget efter generelle byplanlægningsprincipper, og kan derfor anskues som en reel funktionel by med kulturelle tilbud og aktiviteter, som ligger op til festivaldeltagernes interaktion og involvering (Vagnby 2010, s. 18). Roskilde Festival har et stærkt koncept, der ligger vægt på tre områder; Musik, Holdning til Handling og samvær. Første område ’Musik’ refererer til det omfattende musikprogram, som festivalen lancerer hvert år. På trods af de mange andre aktiviteter som foregår på festivalen, er musikken stadig omdrejningspunktet. Holdning til Handling omhandler festivalens standpunkter og budskaber. Dette er et af projektets fokuspunkter, da vi designer en by-installation til ’Poor City området’, der formidler et budskab om fattigdom i verdenen. I samværet refereres til den sindsstemning, som florerer mellem de forskellige festivaldeltagere og i individerne selv. Den tidligere stadsarkitekt, Jes Vagnby, på Roskilde Festival kalder dette princip for ’Real Second Life, og forklarer det som deltagernes brud med det normfyldte og permanente samfund. Efter en lang periode hvor Roskilde Festival varede 3-4 dage, blev det gjort klart, at dette ikke var nok. Efter den sidste koncert takkede af, og festivalen var slut, var der stadig gang i publikum, som nægtede at forlade pladsen. Dette førte til at, 4+4 modellen blev indført. 4+4 modellen betegner de fire dage, der findes inden musikprogrammet officielt går i gang, der i daglig tale kaldes opvarmningsdagene og de fire dage med musik. De fire første dage er åbne, og ligger op til nye og spændende aktiviteter hvert år. En del af aktiviteterne findes i de mange midlertidige installationer og arkitekturer, der hvert år bliver opført. Hver installation har sine tilbud, mål og holdninger, hvilket betyder, at der hvert år bliver opført et kæmpe udvalg af forskellige udfordrende designs, som alle bliver en del af den generelle byplanlægningsstruktur på Roskilde Festival. Ved udarbejdelsen af sit design skal man holde for øje, at Roskilde Festival er et samfund i samfundet, hvilket medfører nye krav og behov til designet. Vi har derfor valgt at benytte os af bogen ’Instant City @ Roskilde Festival’, som beskriver nogle af de mange teorier om midlertidig arkitektur og byplanlægning på Roskilde Festival.Lige meget hvor man skaber arkitektur eller installationer, er det vigtigt at sætte sig ind i den kontekst, såvel som mennesket i konteksten, man designer til. Vi har udvalgt teorier af Lave & Wenger samt Ole Dreier, der alle beskæftiger sig med

Side 15


Photograf: Stig Nygaard, Date: Jun 29, 2006 http://www.flickr.com/photos/stignygaard/335587880/

Side 16


Photograf: Adrian Joachim Dato 12. Jan. 2010 http://ibyen.dk/fokus/roskildefestival/ECE878324/roskilde-festival-koeb-din-billet-i-

Side 17


situeret læring. Teorierne forklarer, hvordan mennesket og konteksten er afhængige af hinanden, og konstant er med til at udvikle og ændre hinanden. Menneskets opførsel, behov og handlemuligheder afhænger af konteksten, og derfor vil vi benytte disse teorier til at forstå hvilke behov og handlemuligheder, vi burde have taget hensyn til ved udarbejdelsen af vores design. Ved situeret læring forstås kollektiv og kontekstuel læring. Det vil sige, at man lærer af andre mennesker i samme kontekst. Lave & Wenger beskriver dette som en spejling mellem individer, hvilket resulterer i, at der vil opstå fælles regelsæt og handlemuligheder. Derfor opfører folk sig oftest ens i samme kontekst. Disse ensrettede handlingsmønstre vil være gavnlige for os at kende ved skabelsen af et design, der udbyder de tilbud, som mennesket i konteksten, Roskilde Festival, efterspørger. For at forklare og forstå handlekonteksten på Roskilde Festival, har vi valgt at benytte os af Mikhail Bakhtins teorier om karnevalisme og latterkultur. Teorierne beskriver karnevalismens latterkultur i tidsperioden fra antikken til og med renæssancen. Disse teorier beskriver, hvilken indflydelse karnevaller havde på menneskers samvær og opførsel. Denne latterkultur må siges at være det tætteste, vi har kunnet komme på teoretisk materiale omhandlende kulturen på Roskilde Festival. Vi har fundet karnevalismens latterkultur anvendelig, i forhold til forståelsen af kulturen på Roskilde Festival, og samtidigt til forståelsen af den ”verden-i-verden”, som man begiver sig ind i som deltager af festivalen. ”Man kunne sige, at de parallelt med den officielle verden, udgjorde en anden verden, et andet liv, som alle mennesker i middelalderen i større og mindre grad havde tilknytning til og i visse perioder levede i” (Bakhtin, 2001, s. 24).

Til forståelse af festivalsgængerens visuelle opfattelse af by-installationer på Roskilde Festival, har vi valgt at inddrage perception og visuel kommunikation i et afsnit om performativ og kommunikerende arkitektur. Dette gøres for, at forstå den menneskelige tolkning af det visuelle billede en by-installation skaber, gennem kunsthistoriens ikonografi og ikonologi.

Med udgangspunkt i de tre teoretiske vinkler: Midlertidlig arkitektur og byrum, Situeret læring, karnevalisme og latterkultur og Performativ og kommunikerende arkitektur, vil vi have mulighed for at teoretisere ud fra en bred og differentieret viden. Dette leder op til en evaluering af vores indsendte designforslag.

1.3.1 Problemformulering: Hvorledes kan vi med udgangspunkt i vores designforslag, ’Everything About This is Squared’, og processen bag dette; få indsigt i hvilke parametre man bør tage højde for, når man designer et midlertidigt byrum til Roskilde Festival, og hvorledes kunne vi have forbedret designforslaget gennem indsigt i disse parametre?

Photograf: Adrian Joachim Dato 12. Jan. 2010 http://ibyen.dk/fokus/roskildefestival/ECE878324/roskilde-festival-koeb-din-billet-i-

Side 18


1.3.2 Problemstillinger:Hvilke teoretiske vinkler ser vi det nødvendigt at inddrage, ved en ·

fyldestgørende evaluering af vores designforslag?Hvilke empiriske vinkler er oplagt at inddrage for at opnå en ·

fyldestgørende evaluering af vores designforslag? Findes der en kobling mellem teori om arkitektur i ’det permanente ·

samfund’ og arkitektur på Roskilde Festival? Kan vi opstille teoretiske kriterier til evaluering af vores design? ·

Hvorledes kan teori om visuel kommunikation benyttes til evaluering ·

af vores design? Hvorfor er det vigtigt at definere den kontekst vi designer til? ·

Hvorledes påvirker denne kontekst den interagerende? ·

Hvorledes kan vi redegøre for ’Roskilde ånden’ gennem teori om ·

latterkultur og karnevalisme?

1.4 Afgrænsning/LæsevejledningAfgrænsning Årets ‘Statement’(som er at finde i projektets begrebsforklaring) fra Roskildes Festivals er; Unge asylansøgere i Norden. Dette ‘Statement’ har vi støttet os op af i vores udvikling af vores koncept, og til dels også i vores fysiske udtryk. Vi vælger dog at afgrænse os fra at gå i dybden med den danske regerings asylpolitik og Roskilde Festivals generelle ’statement’ i vores skrevne projekt. Yderligere afgrænser vi os fra formidlingen af budskabet, for i stedet at sætte fokus på at skabe de optimale rammer for NGOernes formidling og interaktion med festivaldeltagerne og interaktion imellem festivaldeltagerne. ’Build What Here’ opstillede bedømmelseskriterier, der skulle opfyldes i det indsendte designforslag; Innovativ, involverende, bæredygtig, funktionel og realiserbar. Kravet om bæredygtighed har vi ikke tænkt os at gå i dybden med. Dette skyldes, at vi arbejder med midlertidig arkitektur, som i sig selv bygger på bæredygtige principper. Yderligere har vi afgrænset os fra performance design, som større dybdegående teoretisk afsnit. Vi har i stedet valgt at anskue brugernes interaktion med arkitektur gennem brugen af performativ og kommunikerende arkitektur. I forlængelse med ovenstående har vi valgt at afgrænse os fra at gå i dybden med perception og dens kognitive skalaer og gestaltlove. Vi anvender teorien om ’Public Domains’, som bygger på Jürgen Habermas teori om mennesket i den offentlige sfære. Da vi kun anvender ’Public Domain’ teorien ud fra den forståelsesramme, som Marling & Kiib opstiller i bogen ’Instant City @ Roskilde Festival’, afgrænser vi os fra at gå i dybden med Jürgen Habermas teori om ’Public Man’ (mennesket i det offentlige rum). Vores designproces er opbygget efter ‘INDEX:Designproces’ (designto-improvelife.com, link 18). Vi vil i metodeafsnittet om denne metode, beskrive hvilke faser vi

Side 19


har været igennem. Der findes inden for INDEX:Designproces-metoden flere mellemfaser. Disse mellemfaser har vi i vores rapport ikke valgt at skrive om. Vi så det ikke relevant, men blot som en unødvendig gentagelse af den foregående fase, der ikke ville give ny indsigt til læseren om vores proces.

Læsevejledning Ved læsning af dette projekt skal vores arbejdsproces anskues i to faser: designfasen og evalueringsfasen. Designfasen omhandler vores arbejde med designet til konkurrencen ’Build What Here’. I denne fase blev der arbejdet under et tidspres, hvilket resulterede i manglende mulighed for at indhente teoretisk og empirisk baggrundsviden. I designprocessen lagde vi vægt på designmetoden, hvilket tydeligt kan læses i beskrivelsen af designforslaget og vores designproces. Den manglende teori og empiri havde som konsekvens, at vi måtte tage udgangspunkt i vores erfaring som generel festivaldeltager. Vores forslag er derfor designet ud fra konkurrencens kriterier, den inspiration vi fik gennem vores designproces, teorier opstillet af Jes Vagnby, vores designmetoder og egen erfaring som festivaldeltager. Anden del af opgaven er det videre arbejde med projektet, som omhandler kritik og evaluering af vores indsendte design gennem brugeranalyse ud fra vores valgte teori. Opgaven bliver ikke visuelt opdelt i to, da dette vil resultere i en svært forståelig opsætningen af opgaven. Det er derfor vigtigt, at man som læser har ovenstående forklaring for øje, når designbeskrivelsen og designprocessen læses.

Begrebsforklaring; Build What Here er navnet på en design/arkitekt konkurrence, der er udbudt i et samarbejde mellem Roskilde Fesitval og Dansk Arkitektur Center, vi vælger at forkorte det BWH i rapporten. Statement/Standpunkt er navnet for Roskilde Festivals politiske kampagne, der har fokus på fattigdom, som hvert år sætter et undertema. I 2012 er undertemaet ’Unge asylansøgere i Norden’ NGO er en forkortelse for Non-Govermental Organisation, som er en betegnelse, der dækker de fleste privatstyrede hjælpe organisationer. Poor City er navnet på det byområde/den by-installation, der faciliteter Roskilde Festival formidling af deres politiske kampagne.JR er navnet på en fransk anerkendt gadekunstner, der har modtaget TED-prisen 2011 Songlines er en psykogeogragisk kortlægning af udvalgte festivaldeltageres færden på Roskilde Festival (Marling 2003). Disse er udvalgt fra Marling og Kiib feltarbejde lavet på Rokilde Festival 2009, som er opstillet i bogen ’Instant City @ Roskilde Festival’.

Side 20


1.5 Humanistisk Teknologisk Basisstudium dimensionerne Design og konstruktionDimensionen afspejler sig i vores projekt ved, at vi har designet et midlertidigt byrum til Roskilde Festival. Dette design er vores bud til konkurrencen ’BWH’. Vi skulle, som en del af konkurrencen, udarbejde en præsentation af vores design. Derfor konstruerede vi en model af vores designforslag til ”Poor City” området i størrelsesforhold 1:40. Dette udmundede i en grafisk præsentation, som indeholdte en detaljeret beskrivelse, samt forklarende billedmateriale af selve designet. Samtidig vedlagde vi en stop-motion video af vores designproces.

Teknologiske systemer og artefakterDimensionen teknologiske systemer og artefakter er inddraget i dette projekt, da Roskilde Festival er Danmarks største midlertidige byrum, og derfor kan betragtes som et teknologisk system. Ved vores designforslag til ’BWH’ 2012 har vi konstrueret et mindre område, som skal indføres i de større byplanlægningsstrukturer, der udgør Roskilde Festival. Vi vil med semesterbindingen Teknologiske systemer og artefakter se nærmere på, hvordan man inkorporerer et mindre teknologisk system, som ’Poor City’ området, i det større teknologiske system, som Roskilde Festival udgør.

1.6 Konkurrencebeskrivelse’BWH’ er en konkurrence med fokus på, hvordan midlertidig arkitektur kan skabe interaktion, debat og vidensdeling på Roskilde Festival. Vinderprojektet vil blive hovedattraktionen i området,’Poor City’, som er placeret i campingområde M. ’BWH’ er åben for alle, der har lyst til at komme med et designforslag, her er der ingen forhåndsgodkendelse. Kravene til de indsendte forslag til konkurrencen er: En kort beskrivelse af hvordan designet opfylder de krav, der i forbindelse med konkurrencen er opstillet, og en billedlig fremvisning af både design og koncept. (www.innosite.dk, Link 10).

Kravene til konkurrencen: X Antal rum – til begivenheder og NGOer·

Siddearrangementer·

En scene·

Bæredygtigt valg af materialer·

Sikkerhed·

Finansiering ·

(www.innosite.dk , link 10)

I forhold til rummenes antal, fordeling og funktion, var der krav om et stort område, hvor det ville være muligt at afholde forskellige former for begivenheder, med optil 60 siddende gæster. Der var også krav om et lille rum, fungerende som ’hovedkontor’,

Side 21


www.innosite.dk , 6. Juni , 2012

Side 22


med plads til stole, borde og køleskab. Yderligere skulle der inkorporeres 4-8 rum til NGOerne. Kravet om siddearrangementer er tilegnet de gæster, der har brug for en siddepause mellem koncerterne. Designet skulle indeholde en scene til shows, udstillinger og happenings. Samtidig skulle den være multifunktionel og bruges som opholdssted mellem arrangementerne. Der var krav om, at der blev tænkt i bæredygtige materialer, da Roskilde Festival designer ud fra et klimavenligt standpunkt. I forhold til vores materialevalg, udmøntede dette sig ved brug af; Paller, IBCer og containere. Udover bæredygtighed, var det også et krav, at vi medtænkte brugernes sikkerhed. Det sidste krav om finansiering, hægter sig ved et budget på 200.000 kr. hvilket ikke måtte overskrides (Bilag nr. 1).

Ud over disse formelle krav, var der fremlagt fire punkter under overskriften ’KEEP IN MIND’. Der skulle tages højde for de danske vejrforhold, og derfor skulle installationen også kunne opstilles på vådt underlag, og være modstandsdygtigt for regn og stærk vind. Konkurrencen pointerede fordele ved at installere udkigsposter for festivalgæsternes generelle orientering af området. Ved at designe en høj installation ville der være mulighed for at implementere dette. Et andet mere praktisk aspekt der skulle tage højde for, var at designet, så vidt muligt, ikke skulle have oplagte steder, hvor deltagerne kunne lade vandet. Til sidst opfordres der til, at ’Poor City’ området skulle kunne anvendes både i dag - og natte timerne. (Bilag nr. 1)

Fra BWH konkurrencen er der stillet fem essentielle kriterier, der skal opfyldes; Innoverende·

Involverende·

Bæredygtig·

Funktionelt ·

Realiserbart ·

(www.innosite.dk, link 10)

Bedømmelses kriterierne:Hvad er godt design, og hvad er et godt design i forhold til ’BWH’. Da bedømmelsen af designet sker ud fra bedømmelseskriterierne: Innovativ, Involverende, Bæredygtig, Funktionel og Realiserbar, må et godt design være det der opfylder disse krav bedst muligt. Forståelsen af kriterierne/begreberne er ikke blevet uddybet i konkurencebeskrivelsen, hvilket også er forståeligt, da der ikke kan gives et endegyldigt svar på, hvad godt design er. Design og designkultur er ikke en konstant mængde eller faktor. Design formes konstant af tiden, kulturen og teknologien. For selv at have nogle retningslinjer at gå ud fra, har vi valgt at definere begreberne som følgende:

Side 23


Innovativ:Hvad er innovativt design? “I følge OECD’s Oslo-manual defineres innovation som implementeringen af et nyt eller væsenligt forbedret produkt (vare eller tjenesteydelse), en ny eller væsentlig forbedret proces, en væsentlig nu organisatorisk metode eller en væsentlig ny markedsføringsmetode. Innovationer er resultat af bevidste planer om aktiviteter rettet mod en forbedring af virksomhedens produkter, processer, salg og markedsføring eller organisering. Innovationer kan tage udgangspunkt i ny viden og teknologi, men kan også være kombinationer af - eller nye anvendelsesmuligheder for - eksisterende viden og teknologier “ (www.fi.dk, link 12).

Innovativt design kan på den måde være både et banebrydende design, men også et redesign af et tidligere kendt design. Et banebrydende design giver en merværdi og en hidtil ukendt funktion til brugeren, mens et redesign er forbedring af et eksisterende design.

Involverende:Hvad er involverende design?Involverende design er et udtryk, der ikke bliver brugt i særlige mange sammenhænge og er i sig selv ikke blevet defineret, i noget af den litteratur vi har gennemgået. Derfor definerer vi involverende design ud fra nogle af de begreber, som involverende design kunne dække over. Et af disse begreber kunne være intuitivt design “intuitiv, (jf. fr. intuitif, af lat.), umiddelbart anskuelig; opnået ved intuition” (www.denstoredanske.dk, link 13). Intuitivt design må derfor være umilddelbart anskueligt og dermed selvforklarende. I designet skal det derfor være indlysende, hvad der er designets funktion, og hvordan designet skal forståes, opfattes og bruges. Når man designer, skal man være fokuseret på, hvilken bruger man designer til, hvordan brugeren agerer og hvorledes brugeren skal involvere sig i designet. Så designet skal være orienteret mod brugeren “orienteret, (se orientere), indstillet i en bestemt (politisk el. religiøs) retning” (www.denstoredanske.dk link 14). Et godt brugerorienteret design retter sig, derfor mod brugeren og har til formål at forbedre en given situation for brugeren gennem øget tilfredshed og bedre livssituation.

Bæredygtig:Hvad er bæredygtigt design?For at et design kan være bæredygtigt, så må det være designet ud fra en tankegang der ”skaffer menneskene og miljøet det bedste uden at skade fremtidige generationers mulighed for at dække deres behov” (www.designprocessen.dk link 15). Designet skal dermed laves med omtanke for miljøet og fremtidige generationer af mennesker.

Side 24


Funktionel:Hvad er funktionelt design?“Funktionelt design skabes med det formål at udfylde en funktion – gerne en primær og en supplerende funktion. Et funktionelt design er problemløsende og optimerer gennem sit design en given funktionalitet” (www.ddc.dk, link ). Designet skal dermed opfylde det mål eller den funktion, det er sat i verden for at udfylde.

Realiserbar:Hvad er realiserbart design?For at et design kan være realiserbart, må det være realistisk “realistisk, vedr. realisme; virkelighedstro; usminket; praktisk gennemførlig”- (www.denstoredanske.dk link 16). Designet må derfor være praktisk gennemførligt ud fra de funktioner, materialer og det budget, som man har sat for designet.

JuryenJurybeskrivelsen er vedlagt som bilag. (Bilag nr. 2)

Side 25


BUILD WHAT HERE?

Side 26


2.1 FremgangsmådeVi startede med at designe vores by-installation uden at have hverken teoretisk eller empirisk baggrundsviden, der kunne underbygge vores design. De eneste teorier, som vi benyttede, var af Jes Vagnby, omhandlede Roskilde Festivals opbygning, midlertidig arkitektur, og hvordan mennesker agerer på Roskilde Festival. Vi har i forhold til denne teori anvendt den deduktive metode. Med deduktiv metode gør man brug af en generel teori, og anvender den i forhold til noget specifikt.Efter afleveringen af konkurrencematerialet, begyndte indsamlingen af primær og sekundær empiri. Ved den primære empiri forstås den del, som vi har indhentet på egen hånd, altså førstehåndsviden. Dette har i vores tilfælde været et fokusgruppeinterview af fem festivaldeltagere. Vores sekundære empiri består af en redegørelse af juryrapporten, ’Songlines’ og bedømmelseskriterier. Det er altså den empiri, der er samlet på baggrund af andres viden og derfor også kaldet andenhåndsviden. I vores arbejdsproces med empiri og teori har vi brugt den hermeneutiske spiral, til at kunne evaluere vores design. Det er en metode, hvormed man fortolker den nye viden/indsigt, og derved opnår ny forståelse af emnet. Denne proces foregår hver gang, man opnår ny viden. På den måde opstår spiralen, i og med processen gentages flere gange.

2.2 Empiri Inden for den primære empiri findes vores fokusgruppeinterview. Her brugte vi den kvalitative metode til udarbejdningen af dette. Målet med interviewet var at få skitseret nogle generelle behov og handlemønstre til udarbejdelsen af både evalueringen og optimeringen af vores designforslag. Herefter indsamlede vi den sekundære empiri, som består af en redegørelse af juryrapporten, udvalgte ’Songlines’ og bedømmelseskriterierne. Redegørelsen af juryrapporten er med til at give et overblik over, hvad vinderen og de andre fremhævede forslag havde gjort godt. Det var med til at give os en indsigt i, hvilke mangler vores design havde, og hvad der var godt ved vores design. Kritikken som vi kunne give vores valg af empiri omhandler inddragelse af flere udtagelser om vores design. Disse udtagelser kunne komme fra interviews med nogle NGOer, da vores evaluering ikke har taget højde for deres behov. Dette kunne give ny viden samt gøre vores design mere alsidigt, i og med at alle dem som kommer i kontakt med vores design, får opfyldt deres behov. Endvidere kan man sige, at for få den optimale evaluering skulle designinstallationen være opstillet. Herved ville vi kunne have fået den ideelle respons fra rigtige brugere og set med egne øjne, hvor vores designinstallation var en succes, og hvor der var mangler.

Kapitel 2 – Metode

Side 27


2.3 Design metoderDette afsnit omhandler de metoder, som vi anvendte under vores designproces. Det er igennem disse metoder, at vi har fundet inspiration til designet. Alle metoderne har indgået i en iterativ proces, som derved har været med til at optimere og færdiggøre det indsendte designforslag. 2.3.1 Designproces-metode1. PrepareDenne indledende fase starter med, at man internt i gruppen forstår opgavens mange krav og aspekter. Det er vigtigt, at man som gruppe har den samme forståelse for, hvordan opgaven skal takles. Derudover er det vigtigt, at gruppemedlemmerne forstår hinanden, og derved kan arbejde sammen for at nå fælles ambitioner og mål. De problemstillinger som opgaven omhandler, skal i denne fase indkredses, for at gruppen ved hvad der skal undersøges. Det er vigtigt at man, som gruppe, internt er ærlige over for hinanden, så man bedst muligt kan fordele opgaverne imellem sig. Ved ærlighed forstås afklaring med deltagernes styrker og svagheder.Planlægningen starter i denne fase. Der skal forsøges så tidligt som muligt, at sættes deadlines for at gøre designprocessen overskuelig. Dette er naturligvis midlertidige deadlines, da det kan være svært at fastslå de forskellige opgavers omfang. 2. PerceiveEfter at have forstået hvilke opgaver der skal løses, er det næste skridt, at indsamle viden om emnet og ens problemstillinger. Det er i dette stadie, man skal forstå hvem man designer til. Målgruppeanalyse er en af de vigtigste videns-baser i dette stadie.På samme tid skal inspirationen findes i dette stadie og klargøre den røde tråd gennem ens designproces, som gerne skulle gennemsyre hele designet. Inspirationen kan findes på mange måder, men den skal ses i lyset af, hvem man designer til, og hvad man designer.

3. PrototypeI dette stadie begynder den kreative proces. Det hele starter med idéer gennem brainstorm. Det er vigtigt, at man forsætter det ekstra stykke tid for at få alle idéer på bordet. Når man kommer gennem denne første del af stadiet, skal man teste ens bedste idéer yderligere. Visualisering af ens idéer, og derefter en præsentation af disse for gruppen, er vigtig, da det er i dette stadie, man beslutter sig for den endelige designløsning.I dette stadie skal man konstant holde målgruppen for øje, da ens idéer, både under brainstorm og under udvælgelsen af ens designløsning, skal holde sig til den røde tråd man fandt i Perceive.

Side 28


4. Produce.I dette stadie færdiggøres designet. Her omformes ens prototype/løsning til et produkt, som så efterfølgende perfektioneres i forhold til den kontekst det skal indgå i. Anden del i Produce, består af problemstillinger. Det kunne blandt andet være: Hvordan kommunikerer vi vores design yderligere ud? Hvordan får vi vores design og vores præsentation til at komplimentere hinanden? Hvordan realiserer vi vores målsætning?Den sidste del af dette stadie er at dele prototypen med andre. Igen kommer dette an på hvilken slags designopgave det er. I vores tilfælde var det at uploade vores designforslag til konkurrencens hjemmeside www.innosite.dk. En designproces er et abstrakt emne. Hvordan kan man give en opskrift til, hvordan man designer et produkt? Det kan være en guideline til, hvordan man starter ud, men det kan aldrig blive en direkte opskrift. Ens produkt/design vil i mange tilfælde tvinge én til at ændre på processen. Vi har i nogle omfang skulle vende helt tilbage til Perceive på baggrund af manglende indsigt i givende emner.

2.3.2 BrainstormBrainstorm er en metode, der kan bruges i flere perioder i ens designproces. Formålet med metoden, er at få nye og kreative idéer, så man i en gruppen kan arbejde videre på de mest interessante. Det er vigtigt, at man har et fælles mål for brainstormingen, sådan så den bliver målrettet, så der ikke opstår pauser i tankestrømmen. (Aspelund, 2006, s. 75-76). I processen er det vigtigt, at man forholder sig åben for alle idéer og ikke er afvisende for de potentielle nye indfald som løbende opstår i processen. Det åbne sind medvirker til, at alle i gruppen ikke holder igen med inputs. Herved bliver alle en del af startfasen i designprocessen, hvilket er vigtigt, så der ikke senere opstår ubalance ift. rollefordeling og ansvarsområde. I det videre arbejde med brainstorm, sorteres ideerne ud fra hvad der kan og ikke kan arbejdes videre med (Jones, 1992, s. 48).

Vi overskueliggjorde vores brainstorm ved at opsætte alle vores ideer på en væg med post-its. For at holde fokus under vores brainstorm, havde vi opstillet forskellige paraplyemner. Dette var blandt andet; materialer, lande, problemstillinger, temaer og krav fra ’BWH’- konkurrencen. Paraplyemnerne var hjælp til at fokusere metoden og øge inspirationen. Emnerne var ikke ment som begrænsninger, men nærmere en metode til at overskueliggøre de mange idéer. Dette leder til vores næste trin i designprocessen. Måden vi arbejdede på var, at vi hver især sad alene i 5 minutter og skrev alle tanker ned. Herefter gik vi sammen i 10-15 minutter, og fremlagde de idéer, vi havde hver især. Denne fremgangsmåde blev gentaget flere gange under designprocessen, for at fastholde kreativiteten. I vores fælles brainstorm opstod der også nye kreative idéer, idet nogle idéer blev kombineret. Under fælles brainstorm havde vi hver runde en ordstyrer som sørgede for at alle kom til orde. Processen var målrettet, tankerne blev skrevet ned på post-its, og tiden blev overholdt. Det skete

Side 29


Side 30


flere gange under vores brainstorms, at vi fik for mange idéer ”på bordet”, og havde derfor svært ved at sortere i dem. I denne fase var det en hjælp at have ordstyreren til at holde den røde tråd. Den sværeste kunst ved brainstorm er at slå sig fast på én idé og være sikker på den. Det har især været svært i vores gruppe, da vi er seks personer som alle skal blive enige og være tilfredse med resultatet.

2.3.3 MoodboardsMoodboards er en metode, der kan forklares ud fra udtrykket ”et billede siger mere end tusind ord”. Når man designer et emne/produkt, har man som nævnt tidligere typisk en brainstormfase. Denne brainstormfase afgiver forskellige æstetikker og stemninger, som visualiseres gennem collager eller anden form for medie. Stemningen der visualiseres, er det man kalder et ”Moodboard”. Dette kan også i nogle sammenhænge blive kaldt ”inspirations board”. Man bruger det til at få en følelse af, hvor man vil hen med sit design. (Allen, 2008)Vi brugte det til at få en forståelse af vores brainstormfaser, og se hvilke stemninger vi ville have i vores design. Som I kan se på billederne, hængte vi inspirationsmateriale op på væggene, som inspiration til hvordan vi skulle designe vores midlertidige byrum. Typisk bruges moodboards til at få klienten, man designer et eventuelt produkt til, til at forstå, hvilken vinkel man mener designet skal have. Moodboard er typisk en skitsebaseret idé-collage, som klienten kan give kritik på. Grunden til at man bruger denne metode er, at det er utrolig tidsbesparende for designeren. Det betyder samtidigt, at man kan få stemningen på plads, inden man går i gang med det endelige design. (Allen, 2008)

Side 31


Side 32


2.3.4 De seks tænkehatteDe Bono er manden bag metoden ”de seks tænkehatte”. Dette er en metode, som er velegnet til at bruge i gruppearbejdet, fordi den er med til at stimulere kreativ tænkning. En ”tænkehat” er en bestemt holdning/måde at tænke og være på. Alle hattene har derfor forskellige farver, der repræsenterer en bestemt måde at tænke og handle på. Alle hattene er relevante, og ingen af dem kan udlades. De bør alle være med i designprocessen, så man får overvejet alle aspekter af gruppens idé. Alle i gruppen har den samme hat på samtidigt. Der er dog altid én som har den blå ”tænkehat” på. Denne persons opgave er at notere og holde dagsorden for hver runde (Pries-Heje, 2011, forelæsning 5).

Den hvide er den objektive, her tænker man ud fra fakta og den information, der er til rådighed. ’Tænkehatten’ noterer og indsamler viden, men den er ikke kritisk over for noget. Ved den røde ’tænkehat’ er det følelserne, intuition og irrationalitet, som er i fokus. Her er det vigtigt, at man vurderer idéerne ud fra de følelser idéen vækker i én. Den sorte er den kritiske ’tænkehat’. I og med at den er kritisk, hjælper den med at problematisere idéen. Det er vigtigt, at man i denne rolle er forsigtig og forbeholden, når der bliver fremlagt nye ideer i gruppen. Positiv og konstruktiv er de egenskaber, den gule hat bringer med sig. Det er en ’tænkehat’ som er med til at åbne øjnene op for de værdier designet indebærer. Den grønne ’tænkehat’ lader ingen idé forfalde, det er her kreativiteten får frit spil. Det handler om at se nye muligheder, alternativer og idéer under processen ved den grønne hat. Den sidste ’tænkehat’ skal være til stede under alle runder. Det er den ’tænkehat’ som sørger for at organisere processen samt kreerer reglerne.

Side 33


2.4 Fokusgruppe Vi har valgt at benytte os af den kvalitative fokusgruppeinterviewmetode. Metoden tager udgangspunkt i fokusgruppens interne interaktion og diskussion, men hvor emnerne der diskuteres stadig er givet af en interviewer. ”Det er altså kombinationen af gruppeinteraktion og forsker-bestemt emne-fokus, som er fokusgruppers kendetegn” (Halkier, 2008, s. 9). Gennem denne måde at interviewe på, får man skabt plads til deltagernes sociale interaktion, ”hvorigennem interviewpersonernes erfaringer og fortolkninger kan komme til udtryk i dialog med undersøgeren” (Halkier, 2008, s. 49).

Når man benytter sig af et fokusgruppeinterview, som samfundsvidenskabelig metode, bør man være opmærksom på at gruppeinterviewet ikke bliver til et ekspanderet individuelt interview. Ved tilfælde af dette undermineres fokusgruppeinterviewets sociale interaktion. Den sociale interaktion, er en af de største forcer ved fokusgruppeinterviewet. Samtidigt vil dette også betyde at deltagerne ikke længere vil ”producere viden om kompleksiteterne i betydningsdannelser og social praksisser” (Halkier, 2008, s. 14), hvilket er endnu en af forcerne ved fokusgruppeinterviewet.

Ved udførelsen af et fokusgruppeinterview er det vigtigt, at man, fra interviewers side, er opmærksom på den manglende indsigt i deltagernes liv. Ved at hive folk ud af deres sociale kontekst, og samtidigt mangle viden om hvilken kontekst de kommer fra, vil forståelsen af deres givne svar derfor også indeholde fejlkilder. Dette må siges at være en af ulemperne ved metoden, fokusgruppeinterview. Polarisering og konformitet er to andre gruppe-effekter, som kan lede til fejlkilder. Derfor er det vigtigt, at interviewer er opmærksom på disse dynamikker, så vedkommende samtidigt også kan være med til at modvirke disse tendenser. Med polarisering menes; at fokusgruppen internt deler sig op i poler, der konstant vil være uenige. Konformitet er fokusgruppens tendens til konstant at blive enige om alle opstillede spørgsmål. Dette forekommer oftest hvis en eller flere personer i fokusgruppen er dominerende.

For at man kan opnå et positivt resultat fra fokusgruppeinterviewet, er udvælgelsen af deltagerne til interviewet vigtig. Hvis gruppen bliver for homogen, vil dette resultere i alt for entydige svar, men samtidigt kan en for heterogen gruppe ende med interne gnidninger og konflikter (Halkier, 2008, s. 27-28). Vi har valgt at finde deltagerne, til vores fokusgruppeinterview, i vores eget sociale netværk. Dette betyder både, at folk føler sig forpligtet til at møde op, og samtidigt vil dette også være med til, at de føler sig i trygge rammer under interviewet. Vi ser ikke dette som en ulempe, da vi er opmærksomme på at deltagerne ikke kender hinanden internt, og samtidigt heller ikke kender de personer, der er tilstede under udførslen af interviewet. Der findes flere forskellige måder, hvorpå man kan afholde fokusgruppeinterviews. Man kan lave fokusgrupper, der er sammensatte, men i visse tilfælde vil det være

Side 34


fordelagtigt at segmentere gruppen (Halkier, 2008, s. 28). I forhold til vores interview har vi valgt at lave et sammensat fokusgruppeinterview, da vi har vurderet at de emner, der er omdrejningspunktet, er så tilpas upersonlige at deltagerne ikke vil gå på kompromis med deres svar, grundet frygt for akavede situationer. Med hensyn til aldersspredningen har vi valgt at finde deltagere, der alle er omkring 24 år, hvilket er gennemsnitsalderen på Roskilde Festival.

Det er også vigtigt, at antallet af personer i fokusgruppeinterviewet passer til diskussionsemnet. Hvis diskussionsemnerne omhandler sensitive områder, vil en lille fokusgruppe på 2-3 personer være at fortrække, hvor til åbne diskussionsemner vil en stor gruppe på op til 12 personer fungere bedre (Halkier, 2008, s. 33-34). Vores fokusgruppeinterview blev gennemført med fem personer. Dette gjorde vi udelukkende, fordi det rent praktisk ikke kunne lade sig gøre at samle flere mennesker på samme tid. Dette betød også at vores datamateriale ikke var alt for spinkelt, og at det samtidigt var relativt overskueligt. Det er et større arbejde både at planlægge, udføre og behandle data fra et fokusgruppeinterview, derfor har vi valgt kun at udføre et. ”Hertil skal det dog siges at det ikke er en selvfølgelighed at flere fokusgrupper giver et bedre empirisk arbejde”(Halkier, 2008, s. 37-39).Det næste spørgsmål var, hvor fokusgruppeinterviewet skulle finde sted, da også dette vil have indvirkning på det datamateriale som fokusgruppen producerer (Halkier, 2008, s. 36). Vi valgte at afholde fokusgruppeinterviewet privat, med forhåbningen om at skabe en afslappet og uforstyrret atmosfære. Andre mulige steder til afholdelse af interviewet havde været; et emnerelevant sted, et ”neutralt” institutionelt sted eller hos en af deltagerne.

Under selve interviewet valgte vi at have både en moderator og en observatør. Dette er den helt ”klassiske” måde at afholde et fokusgruppeinterviewet på. Samtidigt betyder det også, at der ville være mulighed for at disse to enheder ville kunne spare med hinanden bagefter. Under selve interviewet er det vigtigt, at disse to enheder, moderator og observatør, er klar over, hvilke roller de befinder sig i. Moderator skal overvejende være lyttende, med mulighed for at kunne bryde ind med direkte spørgsmål, hvis fokusgruppens diskussion går i stå. Samtidigt er det også moderators opgave at nedbryde interne tendenser, som vil ændre eller ødelægge det empiriske datamateriale (Halkier, 2008, s. 48). ”Moderatorer skal for det første kunne sørge for, at fokusgrupperne er præget af uformalitet” (Halkier, 2008, s. 50). Dette betyder at omgivelserne, hvilket også vil sige, moderators påklædning og sprog, skal være uformelt og afslappet. ”For det andet skal moderatoren kunne få deltagerne til at deltage aktivt” (Halkier, 2008, s. 50). ”For det tredje skal moderatoren sørge for, at deltagerne udtrykker meninger og erfaringer relateret til emnet” (Halkier, 2008, s. 50). ”Endelig skal moderatoren kunne få deltageren til at producere varierende meninger og erfaringer” (Halkier, 2008, s. 50). Ud fra dette må konklusionen være at moderator, så vidt muligt, holder sig i baggrunden, så fokusgruppens interne diskussion forbliver i fokus.

Side 35


Vi har tænkt os at benytte tragt-modellen. Dette betyder, at man starter med at stille åbne spørgsmål og slutter mere snævert. ”På den måde bliver det muligt både at give meget plads til deltagernes perspektiver og interaktion med hinanden, og samtidig at være sikker på at få belyst egne forskningsinteresser” (Halkier, 2008, s. 40).

2.5 Kategorisering10 trin til persona. Trin 2-3: Der dannes antagelser/godkendelse af antagelsernePå baggrund af fokusgruppeinterviewet, vil vi ud fra denne type dataindsamling skabe antagelser om brugerne. For at gøre vores data håndterbart, vil vi ved hjælp af kategorisering, reducere alt vores data. Kategoriseringen vil vi skabe ud fra transskriptionen, hvor ”der ses efter meningsbærende enheder, der hver gives en forklarende overskrift” (Nielsen, 2008, s. 56). Disse antagelser vil vi holde op mod vores teoretiske materiale og andet eksisterende viden, for at være i stand til at godkende de antagelser skabt på baggrund af fokusgruppeinterviewet. Da denne viden er hentet gennem kvalitative interviewformer, ligger verifikationen i den måde man viser, overfor læser, hvordan ens viden er blevet anskaffet(Nielsen, 2008).

For at kunne belyse fokusgruppens forskellige meninger, behov og generelle tendenser på Roskilde Festival, har vi valgt at benytte os af trin to og tre, fra Lene Nielsens ”10 trin til persona” metoden.Måden, hvorpå vi har valgt at belyse brugernes ligheder og forskelligheder, er gennem kategorisering, hvor de forskellige behov, holdninger, opfattelser og handlingsmønstre vil blive delt ind under forklarende overskrifter til videre analyse. Vi er ikke interesseret i at skabe hele personaer, til evaluering af vores design, men derimod at udnytte specifikke kvaliteter fra persona metoden, hvilket i vores tilfælde bliver antagelserne. Ud fra disse antagelser om brugerne, koblet med andet relevant teori og metode, vil vi forsøge, så vidt muligt, at optage et så bredspektret overblik over de mange krav, der bliver stillet til en by-installation på Roskilde Festival.

Side 36


Kapitel 3 – Designinstallationen3.1 DesignprocesI vores designproces valgte vi at bruge modellen ’INDEX:Designproces’ (designtoimprovelife.com, link 18) som skabelon for, hvordan vores designproces skulle forløbe. Modellen er opdelt i fire faser; Prepare, Perceive, Prototype og Produce. Faserne er med til at gøre designprocessen overskuelig, og holde fokus på hvad der skal laves. Efter hver fase skal man opsummere og være opmærksom på hvad man har lært i fasen. Først derefter kan man bevæge sige videre til den næste fase. Som beskrevet i vores afgrænsning har vi fravalgt at skrive om disse mellemfaser.

Første fase: Prepare’BWH’ præsenterede deres konkurrence i slutningen af januar måned 2012. Sidste dag for aflevering var den 1. marts. Konkurrencen gik ud på at planlægge og designe et midlertidigt byrum til Roskilde Festivals ’Poor City’ område. Det betød for vores vedkommende, at vi havde præcis en måned efter gruppedannelsen til at få en idé, lave et koncept, skitsere designet, bygge model, for til sidst at skrive en præsentation til juryen. Roskilde Festival ønskede, at vi skulle designe ’Poor city’ området, der i år har fokus på unge asylansøgere i Norden. Vi skulle designe et område, hvor NGOerne kunne udfolde deres aktiviteter og samtidigt formidle deres budskaber. Roskilde Festival havde opsat generelle krav for konkurrencen, disse er at finde i kapitel 1.6 i denne opgave. Vores første skridt var at få skabt et fælles mål. Målet var at ende blandt de fem bedste. Drømmescenariet var at vinde, men vi vidste også at der ville være hårde konkurrenter fra blandt andet Det Kongelige Danske Kunstakademis Designskole, samt diverse design- og arkitektfirmaer. For at nå vores mål opstillede vi problemstillinger, som vi hele tiden skulle have i tankerne under vores proces; Hvordan formår vi at lave et produkt, der både er realiserbart, bæredygtigt, og innovativt?. Hvordan kan vi lave et produkt, der skiller sig ud og har den nødvendige ”wow” faktor som kan medføre en placering blandt de bedste ved konkurrencen? Hvorledes laver man et design, der er funktionelt og involverende uden at gå over festivaldeltagernes grænser?Herefter kom vi til planlægningen af vores proces; hvilke designmetoder vi skulle bruge, deadlines for designforløbet, fordelingen af roller og ansvarsområder, samt udfordringer vi kunne møde. Med hensyn til valg af metoder valgte vi de seks tænkehatte, brainstorm, moodboards og målgruppeanalyse. Begrundelsen for valget af disse metoder var, at de ville være behjælpelige til at få skabt en god og gennemarbejdet idé og koncept. Vi tager metoder i brug; der lader kreativiteten få frit spil, sorterer de dårlige idéer fra, og hjælper til at definere hvilke behov vores design skal opfylde. Vi havde tre deadlines, hvilket ville overskuelige gøre designforløbet.Efter planlægningen af designforløbet gik vi over til at uddelegere ansvarsområder ud fra, hvilke kompetencer vi hver især havde. Processen omkring rollefordelingen

Side 37


Side 38


faldt naturligt, idet der var balance, i forhold til hver persons egenskaber og ønsker. På baggrund af at vi kun havde en måned, var vi indstillet på, at det ville blive en intens periode vi gik ind til. Efter denne gennemarbejdet planlægningsproces var vi parate og motiveret til at komme i gang med vores design.

Anden fase: PerceiveFørste skridt i denne fase var at få fastlagt hvilke interessenter, der ville komme i kontakt med vores design. Vi havde tre målgrupper; NGOerne, festivalgængerne og Roskilde Festival. Ved udarbejdelsen af de tre målgrupper, satte vi os ind i hver målgruppes situation. Vi stillede os selv spørgsmål som: Hvilke behov og ønsker har de? Hvordan skal designet opfylde disse behov og ønsker? Hvordan skal de kunne bruge designet? I hvilken kontekst befinder målgruppen sig, ved benyttelse af vores design? Begrundelsen for at vi valgte, at bruge os selv i denne arbejdsproces, var på grund af tidspres. Herefter gik vi i gang med at definere de forskellige målgrupper og deres behov. NGOerne skulle have optimale rammer, til formidling af deres budskaber og aktiviteter. Det skulle være fleksible rammer, hvor aktiviteterne både kunne fungere udenfor og indenfor. Yderligere beskrev information fra ’BWH’ konkurrencen, hvordan der opfordres til, at designet både er funktionelt om dagen og om natten. Vi lagde vægt på, at området i nattetimerne var oplyst, så gæsterne kunne benytte installationen døgnet rundt. Det skiftende vejr på Roskilde Festival betød, at området havde brug for siddepladser både med og uden overdækning. Roskilde Festival havde i konkurrencebeskrivelsen krav om sikkerhed, højde, bæredygtighed og forebyggelse af ”tisseri” på installationen. Herudover er der også en del teori bag Roskilde Festival, som vi valgte at undersøge for at vores design skulle passe ind i Roskilde Festivals kultur. Dette var Jes Vagnbys teorier omhandlende; ’Real Second Life’ og ’Your Mind Your Moves’, som vi fandt vigtige for at kunne designe et område til Roskilde Festival. Herefter gik vi i gang med at finde inspiration. Vi havde fire forskellige kategorier; asylansøgernes hjemlands arkitektur, forskellige former for midlertidig og permanent arkitektur, bæredygtige materialer og tidligere designinstallationer på Roskilde Festival. Disse kategorier brugte vi til at få et overblik over, hvor vi skulle hente inspiration fra. I processen brugte vi metoden moodboards for at skabe nogle inspirationsrige rammer, der kunne hjælpe idéprocessen på vej. Under hele vores inspirationsfase har vi haft BIG (Bjarke Ingels Arkitektgruppe), Jes Vagnby og ’HomelessHome’ i tankerne. BIG var vores inspirationskilde, da vi blev fascineret af deres arbejdsmåde. De kigger på et landskab, hvor de er opmærksomme på, at deres design kan optimere byrummet uden at forvrænge landskabets udtryk. Den forhenværende stadsarkitekt for Roskilde Festival, Jes Vagnby, har skrevet en bog omhandlende den midlertidige arkitektur på Roskilde Festival. Bogen har været med til at give os et indblik i, hvor meget teori der ligger bag den midlertidige by, og hvor mange vigtige aspekter man skal tage med i betragtning, når man designer til Roskilde Festival. Det har været med til at give os en masse inspiration, med hensyn til hvilke ønsker og behov, der i forhold til Roskilde Festival, skal opfyldes. ’HomelessHome’ gav os et indblik i, hvordan man kan bruge bæredygtige materialer som containere til at skabe et boligområde.

Side 39


Side 40


Side 41


HOMELESSHOME FOLDER - www.erikjuul.com

Side 42


Tredje fase: PrototypeEfter at have fastlagt målgrupper, behov og inspirationskilder i den foregående fase, skulle vi i gang med at idégenerere, samt lave prototyper af designinstallationen. Denne proces viste sig at være utroligt intensiv. Vi brugte metoden ’de seks Tænkehatte’ i vores brainstorm. Alle ’Tænkehatte’ var i brug, men det var primært den grønne og sorte der var i spil. Vi havde to designforløb kørende i tredje fase. Det første designforløb omhandlede hovedinstallationen og det andet omhandlede pavillonerne og scenen. I det første designforløb benyttede vi os af metoden, ’tænkehatte’, for at fremme idégenereringen. Alle idéer blev skrevet ned på post-its og sat op på væggen. I den sidste runde tog vi den sorte ’Tænkehat’ på, og sorterede de dårlige samt urealistiske idéer fra. Processen var heftig, idet vi hver især havde forskellige ”darlings” blandt de mange idéer. Vi endte med 4 ideer og fællesnævneren blandt disse var containere. ’HomelessHome’ havde fascineret os alle med deres måde at bruge containere til at skabe et hjem på en spændende og nytænkende måde. Den næste del af vores tredje fase bestod i at bygge prototyper ud fra vores idéer og derefter teste dem på os selv. I og med at vi havde begrænset tid, var der ikke mulighed for at få testet vores idéer på udefrakommende. Vores første prototype så således ud. Målene var 1:40 og materialerne var; containere af træ og papir. Området havde vi afmærket med malertape. Efter mange forskellige prototyper fandt vi frem til dette design. Vi var igennem en lang iterativ proces, for at finde frem til lige præcis denne idé. Det næste skridt blev at skitsere vores design i illustrator, for at se vores installation med nye øjne. Vi redesignede nogle af elementerne i designet, som blandt andet den hvide boks. Rent visuelt syntes vi, at det var en for stor kontrast til den anden hovedinstallation. Det vi fandt frem til, var at lave to af de samme hovedinstallationer placeret hver sit sted på arealet. Resultatet blev et pænere design og samtidigt fik det også en skjult symbolsk betydning; at alle mennesker er ens. Vi ville gerne have, at alle festivaldeltagere forstod den symbolske betydning. Dette betød, at vi skulle vende tilbage til fase to i vores designproces, for at finde inspiration til, hvordan man fremmer symbolsk betydning.

Side 43


Side 44


http://thefunambulist.net/2011/03/05/photography-use-art-to-turn-the-world-inside-out-by-jr/ Updated March

Anden fase igen: PerceiveHvordan kunne vi fremme den symbolske betydning og få implementeret ’Your Mind Your Move’ i designet. Vi søgte inspiration, primært på forskellige blogs og hjemmesider. ”I wish for you to stand up for what you care about by participating in a global art project, and together we’ll turn the world...INSIDE OUT.” – JR (http://www.insideoutproject.net, link 11). JRs koncept endte med at være den primære inspirationskilde i forhold til udsmykning af containerne.

Side 45


http://thefunambulist.net/2011/03/05/photography-use-art-to-turn-the-world-inside-out-by-jr/ Updated March

Side 46


Tilbage til tredje fase: PrototypeVores første idé, med hensyn til at brug af JRs koncept, var, at den ene af containerne skulle udsmykkes med et portrætbillede af en ung asylansøger og den anden med en ung etnisk dansker. Begge personer skulle have et udtryksløst ansigt, for at fremme nysgerrigheden hos festivaldeltagerne. Vi ville gerne ende med et design, som festivaldeltagerne ville finde dragende. Vi blev dog i tvivl, om budskabet ville stå stærkt nok. Denne tvivl udmundede i, at vi i stedet portrætterede to asylansøgere på designinstallationen. Meningen med portrætterne skulle være, at de forbipasserende skulle få et fælles grundlag for samtale. Ud fra denne undren og refleksion, som de udtryksløse ansigter skulle skabe, var vores idé at dette ville skabe et fælles samtaleemne, og herigennem et fællesskab på tværs af individer og holdninger. På den måde fik vi Roskilde Festivals begrebsteorier ind i vores design. Her refereres til; ’Your Mind Your Move’, ’Real Second Life’. Dette aspekt var også med til at inspirere os til ’Tetris-sidde-området’, hvor folk kunne rykke rundt på sidde-installationen, som i et tetris spil. Dette ville være med til at fremme interaktionen mellem mennesker og samtidigt lade dem blive en del af designinstallationen. Tetrisklodserne skulle være lavet af IBCere og udstyres med hjul. Tetrisformen ville være med til videreføre den firkantedeform, som var den røde tråd mellem alle vores installationer. Som et yderligere aspekt i idéen om menneskelig interaktion med designet, tilføjede vi, hvad vi kaldte ’Tell The Wall’, hvor folk kunne skrive deres tanker, holdninger, indtryk og fordomme på en væg.

Næste skridt var at finde en måde, hvorpå der også kunne foregå interaktion mellem mennesker i aften- og nattetimerne. Vores løsning var at skabe et bæredygtigt lysdesign, hvor vi villeanvende IBCere påført LED-lys. Efter at have fastlagt disse idéer blev det næste skridt at bygge den endelige model. Materialer til modellen blev: Pap til containere, 5 mm skumpap til etagerne, plexiglas til IBCerne og menneskefigurer, knappenåle som hjul, en MDF plade og malertape til at optegne området. Det endte med at blive en lang laserskæreproces. Under vores produktion af den store hovedinstallation opstod idéen til at genbruge etageformene som gennemgående formstruktur på scenen og pavillonerne. Vi havde under hele processen udskudt at brainstorme på scenen og pavillonerne, da vi ikke havde besluttet os for, om de skulle stå som kontrast til hovedinstallationen. Ved at genbruge etageformerne fra hovedinstallationen som gennemgående formstruktur, skabte vi et visuelt harmonisk design. Da alle installationerne var designet, måtte vi i gang med brainstorm på navnet. Eftersom at alt havde den firkantede grundform, legede vi med ordene box og square. På Roskilde Festival er det ikke kun dansktalende gæster som er tilstede, derfor valgte vi, at det skulle være et engelsk navn. Idéer til navn var blandt andet; ”Box in a Box”, ”Box’in”, ”Move a box”, ”Move a square”, “This is Squared”.

”Everything about this is squared” blev det endelige navn.

Side 47


Side 48


Fjerde fase: ProduceDen sidste del af designprocessen bestod i at samle trådene fra de tre faser, og få kommunikeret vores design ud på bedste vis til juryen. Vi ville gerne give juryen indsigt i vores intensive designproces, så de fik et indblik i, hvordan vi greb konkurrenceopgaven an. Vi lagde vægt på, at vi i vores præsentation var præcist formuleret, og at vores koncept stod skarpt rent visuelt. De krav som Roskilde Festival opstillede, valgte vi at bruge som overskrifter i vores skriftlige præsentation. Dette gjorde vi for at vise juryen, hvordan alle kravene var blevet tænkt ind i vores endelige designforslag. Præsentationen indeholdte både vores skriftlige præsentation, grafiske illustration, billeder og video, for at være sikker på at have belyst vores idé til fulde. Vi så det som en måde, hvorpå vi kunne vise vores kreativitet og arbejdsomhed.

3.2 DesignbeskrivelseDette er den skrevne designbeskrivelse som blev uploadet på Innosite hjemmesiden (https://www.innosite.dk/idea.php?id=446) på linket kan den billedlige præsentation ses.

”KonceptAlle mennesker er en afstøbning af den samme grundform, men alle bliver ikke betragtet ens. Everything About This is Squared er et designkoncept og en konstruktion med fokus på det universelle i mennesket. Uanset hvilken etnicitet, nation, holdning eller politisk overbevisning man har, er vi alle sammen lige som mennesker og skal derfor behandles herefter. Den tanke har inspireret os til at fremstille en installation som er bygget op af firkantede former. Tanken bag det firkantede koncept ligger til grund for, at en firkant findes i mange afskygninger og kan anskues fra utallige vinkler, men i sidste ende vil det altid være en firkant. Vores installationer er bygget op med udgangspunkt i hovedbygningernes fire etageforme. Etageformene er visualiseret i vores scene og pavilloner. Gentagelsen af formerne skaber en fast struktur uden at være dominerende, og på den måde skabes et strukturelt og harmonisk område ud af det kontrollerede kaos.

DesignEverything About This is Squared er et involverende design, hvor Your Mind Your Moves bliver et omdrejningspunkt for området. Festivaldeltagerne bliver udfordret både intellektuelt og visuelt. Vores konstruktion giver plads til samtaler og udfoldelse af nye synspunkter, eksempelvis igennem portrætterne af asylansøgere, skaleret op på de to hovedbygninger. Inspirationen til det er draget fra den franske kunstner JRs projekter og hans måde at udtrykke sig på. Portrætterne af de tomme ansigter vil skabe refleksion og undren for de forbipasserende, og herved skabe et fælles grundlag for samtale og fælleskab på tværs af individer og meninger. Herved er der skabt rammer for NGO’erne, hvor der vil forekomme en interaktion mellem de deltagende parter.

Side 49


Side 50


Designet give festivaldeltagerne mulighed for at sætte sit eget præg på området igennem ytring af holdninger og tanker. Dette vil forekomme ved Tell the Wall konceptet, som er placeret ved scenen. Her kan festivaldeltagerne blive en interagerende aktør i vores design. Tell the Wall er et sted, hvor festivalgæsterne kan bruge sin nye viden og indsigt, som de har fået og oplevet hos NGO’erne. De kan forevige deres tanker og holdninger via tegninger samt ord på væggen. Denne proces er med til at udfordre festivaldeltagernes oprindelige synspunkter, samt hjælpe dem til at reflektere over problematikker, som de er stødt på i NGO’ernes projekter. Hovedbygningen giver mulighed for festivaldeltagerne til at komme op i højden og nyde udsigten af festivalpladsen. Der vil være siddeinstallationer på de forskellige etager for at gøre det attraktivt at benytte de to hovedbygninger. I resten af området vil der være overdækkede og åbne pavilloner for at tilfredsstille den enkelte festivalgænger. De overdækkede pavilloner vil fungere som siddeinstallationer, hvor der vil være skygge og ly for regn. Hvorimod de åbne vil være et samlingspunkt for de gæster, der vil nyde soltimerne. Sceneområdet er skabt med multifunktionalitet som en grundlæggende faktor. Når scenen ikke bliver brugt vil både den og trappen fungere som siddeinstallation for gæsterne. Det omkringliggende Tetrisområde er flytbart, idet det er bygget op af flytbare IBC’ere. De vil ligeledes kunne bruges som siddeinstallationer, og de lægger samtidig lægge op til leg og interaktion med festivalgæsterne. Multifunktionalitet er et vigtigt aspekt som har været et fokusområde i vores designproces. Et gennemgående punkt har derfor været, at der skulle være mulighed for at benytte området døgnet rundt. De lysinstallationer der er placeret på hovedbygningen, scenen, Tetrisområdet og pavillonerne vil være med til at skabe flere samlingspunkter for festivaldeltagerne om aften. De oplyste arealer vil lægge op til sammenspil mellem festivalgæsterne, hvor der skabes fællesskab og samtaler på kryds og tværs af hinanden. Spillet mellem det hvide og farvede lys vil virke legende, opsigtsvækkende og dragende for festivaldeltagerne. Æstetisk set vil lyset fra de høje hovedbygninger tiltrække gæster og fungere som orienteringsbelysning til resten af området. Om dagen vil de to hovedbygninger og scenen skabe centrum for NGO’ernes arbejde. Rammen for udfoldelsen af deres arbejde er meget fleksible igennem bygningens åbne struktur. NGO’erne vil have mulighed for at bruge rummene i hovedbygningerne, men også scenen og pavillonerne vil være et alternativ for NGO’erne at lave aktiviteter på. Herved kan aktiviteterne foregå både på jordnær plan men også oppe i højden igennem de to hovedbygningers indre og ydre etager. Det at NGO’erne har mulighed for at lave projekter på de forskellige etager, skaber fokus omkring deres arbejde, da det kan ses langt væk fra og derved tildrage flere mennesker. På nær de aflåste NGO rum og kontorer, vil området altid være åbent for interagerende festivaldeltagere.

Side 51


Praktisk infoUnderetagen i hovedbygningen kan aflåses, via skydedøre, som er indbygget i •

containerne så NGO’erne har et lukket areal. I hver hovedbygning vil der være et kontor. • Alle etagernes åbne plateauer er dækket af et rækværk af sikkerhedsmæssige •

oversager. Lyset på hovedbygningerne virker dragende og bruges på samme tid til •

orientering. Hele området er oplyst 24 timer i døgnet. • Det vil ikke være muligt at stjæle de flytbare IBC’ere, da de er fyldt med vand, og •

derfor vejer for meget til at festivaldeltagerne kan løfte dem. Alle flader som er oplagte tisseområder har vi enten oplyst eller lavet til •

siddeinstallationer, sådan så det ikke er tillokkende at tisse på området. Bygningerne er placeret i forhold til områdets bevægelsesmønster. •

BæredygtighedI tankerne omkring hvordan vores design kan opføres bæredygtigt, har vi hentet fra Cradle-to-Cradle princippet. Cradle-to-Cradle bygger på at sætte ting i cyklus, så de kan genbruges til andre former for design. Netop genbrugelighed er vigtigt ved opførsel af en midlertidig designkonstruktion.Det er i dag en kendsgerning, at det vi kalder re-cycling, i virkeligheden er down-cycling. Her bliver de forskellige materialer blandet til uigenkendelighed og kan derfor ikke længere skilles ad og bruges i dets oprindelig form. Derfor har vi i valg af materialer så vidt muligt forsøgt, at benytte forskellige typer design som vil bevare deres komplette værdi, selv efter designkonstruktionen skilles fra hinanden. Containere, stiladser og IBC’ere skal alt sammen leases, og vil derfor blive leveres tilbage, efter festivalen, til videre brug. Alt materiale er derfor genanvendeligt, eller kan blive recycled i ordets oprindelige betydning.

Realiserbart: Opstillingen af Everything About This is Squared er medgørlig for de frivillige at bygge. Derudover er det en multifunktionel installation som er sikker, bæredygtig, budgetpassende og ikke mindst fremmes Roskilde Festivalens standpunkt og ånd. Alle disse faktorer er medvirkende til at gøre vores design realiserbart.

Side 52


Hovedbygningen giver mulighed for festivaldeltagerne til at komme op i højden og nyde udsigten af festivalpladsen. Der vil være siddeinstallationer på de forskellige etager for at gøre det attraktivt at benytte de to hovedbygninger. I resten af området vil der være overdækkede og åbne pavilloner for at tilfredsstille den enkelte festivalgænger. De overdækkede pavilloner vil fungere som siddeinstal-lationer, hvor der vil være skygge og ly for regn. Hvorimod de åbne vil være et samlingspunkt for de gæster, der vil nyde soltimerne. Sceneområdet er skabt med multifunk-tionalitet som en grundlæggende faktor. Når scenen ikke bliver brugt vil både den og trappen fungere som siddein-stallation for gæsterne. Det omkringliggende Tetrisområde er flytbart, idet det er bygget op af flytbare IBC’ere. De vil ligeledes kunne bruges som siddeinstallationer, og de lægger samtidig lægge op til leg og interaktion med fes-

tivalgæsterne.Mul

tifu

nkti

ona

litet

-

Oplevelse eller afslapning

Everything About This is Squared er et involverende design, hvor Your Mind Your Moves bliver et omdrejningspunkt for området. Festivaldeltagerne bliver udfordret både intellektuelt og visuelt. Vores konstruktion giver plads til samtaler og udfoldelse af nye synspunkter, eksempelvis igennem portrætterne af asylansøgere, skaleret op på de to hovedbygninger. Inspirationen til det er draget fra den franske kunstner JRs projekter og hans måde at udtrykke sig på. Portrætterne af de tomme ansigter vil skabe refleksion og undren for de forbipasserende, og herved skabe et fælles grundlag for samtale og fælleskab på tværs af individer og meninger. Herved er der skabt rammer for NGO’erne, hvor der vil forekomme en interaktion mellem de delta-gende parter

Your Mind Your Mo

ve

Side 53


Designet give festivaldeltagerne mulighed for at sætte sit eget præg på området igennem ytring af holdninger og tanker. Dette vil forekomme ved Tell the Wall konceptet, som er placeret ved scenen. Her kan festivaldeltagerne blive en interagerende aktør i vores design. Tell the Wall er et sted, hvor festivalgæsterne kan bruge sin nye viden og indsigt, som de har fået og oplevet hos NGO’erne. De kan forevige deres tanker og holdninger via tegninger samt ord på væggen. Denne proces er med til at udfor-dre festivaldeltagernes oprindelige synspunkter, samt hjælpe dem til at reflektere over problematikker, som de er stødt på i NGO’ernes

projekter.

TE

LL T

HE WALL

Alle etagernes åbne plateauer er dækket af et rækværk af sikkerhedsmæssige oversager.

Sikkerhed

Mul

tifu

nkti

ona

litet

-

Oplevelse eller afslapning

Everything About This is Squared er et involverende design, hvor Your Mind Your Moves bliver et omdrejningspunkt for området. Festivaldeltagerne bliver udfordret både intellektuelt og visuelt. Vores konstruktion giver plads til samtaler og udfoldelse af nye synspunkter, eksempelvis igennem portrætterne af asylansøgere, skaleret op på de to hovedbygninger. Inspirationen til det er draget fra den franske kunstner JRs projekter og hans måde at udtrykke sig på. Portrætterne af de tomme ansigter vil skabe refleksion og undren for de forbipasserende, og herved skabe et fælles grundlag for samtale og fælleskab på tværs af individer og meninger. Herved er der skabt rammer for NGO’erne, hvor der vil forekomme en interaktion mellem de delta-gende parter

Your Mind Your Mo

ve

Side 54


MediedækningStudenterpressen har givet os et tilbud om at indgå en aftale med dem omkring at dække resten af vores proces. Nedenstående er en mail fra redaktionschefen, Anders Bæksgaard, som beretter hvad aftalen indbefatter.

”Studenterpressen lancerer en ny online redaktion til juni. Dermed bliver Studenterpressen Danmarks første nationale studenter-medie, der levere nyheder til landets 120.000 studerende på videregående uddannelser. Som vi har aftalt, vil vi gerne tilbyde, at skrive en artikel-serie om jeres arbejde frem mod Roskilde Festival. Det vil give jeres gruppe og ikke mindst Roskilde Festivalen en eksponering for mere end 100.000 læsere på tværs af landets videregåendeuddannelser. Dertil kan vi aftale at Studenterpressen også dækker åbingen af det område på Roskilde Festivalen, der sætter fokus på Asyl. Vi dækker i for vejen forskellige dele af Roskilde Festival alle ugens dage. MVH Anders Bæksgaard ”

Opsummering af designEverything About This is Squared opfylder alle Innosites krav samt sætter Roskilde festivalens standpunkt og festivalgæsterne i centrum. Designet opfordrer til interaktion mellem NGO’erne, festivalgæsterne og de enkelte individer. Området er fyldt med optimale samlingssteder, der er spredt ud over hele arealet. Det vil være et tillokkende sted at opholde sig for festivaldeltagerne, da der er taget højde for alt slags vejr og de enkelte gæsters behov. Herudover bliver den enkelte festivaldeltager inddraget og en del af selve designet via Tell the Wall, Tetrisområdet og ikke mindst kunstopsætningen på de to hovedbygninger. Denne samlet pakke, som kan benyttes alle 24 timer på grund af lysinstallationerne, vil tiltrække flere festivalgæster til Poor City end nogensinde før.

BudgetDa vi ikke kender til festivalens præcise indkøbspriser, kan vi ikke lave nøjagtige •

udregninger i forhold til omkostningerne, men nedenstående findes valg og omfang af materialer.

Krydsfiner: ca. 200m2 308 kr. pr. plade ca. 20.000 i alt Stillads: 80.000 for • montage og demontage samt 500 pr. dag af leje. Den cirka pris er eksklusiv moms og forsikring som udgør 6,8 %

Container: 22stk, ca. 60kr om dagen i leje samt en transport udgift (frem og • tilbage) på ca. 3000 kr. pr. stk.

Plakat: ca. 15.000 kr. • Udover de ovenstående materialer skal der også tages højde for indkøb af IBC’er, •

sejl, LED lys og lysstofrør. Vores design er indrettet sådan, at man kan mindske antallet af pavilloner for, at •

kunne justere budgettet. ”

Side 55


Side 56


Side 57


Juryrapporten er beskrevet nedenstående, for at få et overblik over hvilke dele af vinderprojektet, der blev fremhævet af juryen. Dette er i vores interesse, da vi i evaluering af vores design, ser det vigtigt at kunne vurdere egen indsats i forhold til vinderprojektet.

4.1 Jury rapportenUd af de i alt 89 forslag, der blev sendt ind til dette års konkurrence om at designe ’Poor City’ området, blev der fremhævet 7 projekter, heraf vinderprojektet ’Open Borders’. Juryrapporten der ligger til grund for denne redegørelse, har til formål at fremhæve de positive punkter ved vinderprojektet, samt deres holdning til vindergruppen og Roskilde Festivals Designteams videre arbejde (Juryrapport, bilag nr. 3). ’Open Borders’ er blevet komplimenteret for det billede, de skaber med de mange døre, de har sat op tværs igennem området. Det er døre der, enten er åbne, halv lukkede eller helt lukkede. Det kræves, at man ringer på en dørklokke eller banker på, før der er en chance for at komme ”over på den anden side”. Dette fortæller, på en god måde, den historie der ligger i asylansøgerens usikkerhed, muligheder og forhindringer. Der er givet ros for den måde, hvorpå de har skabt arkitektur, der kan være involverende og skabe debat. Juryen var imponeret over narrativet og den stærke symbolik i vindergruppens design. De mener, at det giver en god effekt med den måde designet, kan interagere med festivalgæsten (Juryrapport, bilag nr. 3).Juryen har flere forslag til, hvordan deres design kan udvikle sig fra nu, til det skal opføres på dette års festival. Som før nævnt, har juryen været meget begejstrede for den symbolik, der ligger i ’Open Borders’, så det er ikke på det punkt, de vil komme med forslag til ændringer. De synes dog, at der er mulighed for forbedringer på ’hovedbygningen’ og den overordnet form, gruppen har arbejdet med. Juryen synes, at der er mulighed for at arbejde videre med døren som symbol og udvide med flere idéer til interaktion mellem festivalgæsten, installationen og festivalgæsterne imellem. Til sidst nævner de at gruppen, der har designet ’Open Borders’ skal være åbne for ændringer, når det kommer til at skabe det rum og ”flow”, der skal være i ’Poor City’. Dette kan ske med inspiration fra de andre fremhævede designforslag (Juryrapport, bilag nr. 3).

Ved de sidste seks fremhævede projekter bliver der, blandt andet, givet ros for; ’At sætte festivalgæsten på en rejse’, ’skabe en intim atmosfære hvor alt kan ske’, ’være smuk og have skulpturelle kvaliteter’, ’at have et historiefortællende narrativ’, ’at bygge i højden – derved potentiale for god branding’, ’At præsentere sig godt, og have en god procesvideo’ (Juryrapport, bilag nr. 3).

Kapitel 4 – SeKundær eMpiri

Side 58


Vores teoriafsnit er naturligt opdelt i 3 temaer. Første del indeholder teori om; ’Instant City’, byrumsteori og midlertidig arkitektur udenfor, og på Roskilde Festival. Her vil vi undersøge, hvordan et midlertidigt byrum er opbygget, og hvordan et menneske agerer i det rum. Det efterfølgende afsnit vil vi redegøre for teorier omhandlende; performativ arkitektur, visuel kommunikation og perception. I det afsnit tager vi udgangspunkt i den performative arkitektur, hvor vi herfra drager paralleller, samt inddrager elementer fra visuel kommunikation og perception, og derved argumenterer for et samlet begreb, vi betegner som performativ og kommunikerende arkitektur. I det sidste afsnit vil vi gå i dybden med teori om; latterkultur, situeret læring og handlekontekster. Alle disse teorier vil, i kombination med udvalgt ’Songlines’ og resultaterne fra vores fokusgruppeinterview, være udgangspunkt for en evaluering af vores design.

5.1 Instant City, byrums teori & midlertidig arkitektur

5.1.1 Instant City begrebetInstant CityRoskilde Festivals arkitektoniske opbygning anskues inden for to teoretiske vinkler. Da Roskilde Festival rummer op til 100.000 mennesker, når festivalen er på sit højeste, opfattes den som en reel by, som bygger på den permanente bys klassiske planlægning og bybygnings principper. Den klassiske bystruktur udfordres af den midlertidige arkitekturs fysiske installationer og æstetiske performative iscenesættelser. Instant City er den anvendte betegnelse for den moderne midlertidige arkitektur. Navnet og arkitekturens idéer stammer tilbage fra skabelsen af det ’Situationistiske Internationale’ fra 1960, som igennem billedkunst og arkitektur kritiserede efterkrigstidens massesamfund og idealer om en konsumeret livsform. (Marling & Kiib, 2009, s. 48) Situationisterne forsøgte gennem events og happenings at redefinere byrummet til en uendelig formbar og mobil struktur. Arkitekturen blev for situationisterne på denne måde bestemt af et menneskeligt nu og her behov, og bandt sig derfor altid til situationer. ’Situationistisk Internationale’ blev udviklet i to retninger. Den første position havde fokus på den konstruerede situation, som skulle frembringe bevægelse og atmosfærer, der i situationer ville skabe glimt af fremtidige forbedringsmuligheder baseret på menneskelig interaktion. (Ibid., 2009, s. 49) Den anden position fokuserede på at skabe modbilleder til den permanente by gennem utopiske byprojekter. Dette blev videretænkt op gennem 1960’erne, hvor den teknologiske uvikling satte fokus på en ny måde at organisere samfundet på, med menneskets forskellige individuelle behov som et centralt emne. På denne måde udgjorde kombinationen af de to positioner, og den teknologiske udvikling, et nyt

Kapitel 5 – teori

Side 59


syn på byen som en midlertidig og foranderlig struktur (Ibid., 2009, s. 51).

Det oprindelige ’Instant City’ projekt fra 1969 kan på mange måder sammenlignes med moderne festivaldesign. ’Instant City’ havde som mål at skabe et innovativt lag i den permanente bys eksisterende bysamfund. Gennem mobile installationer, som informationspavilloner og kulturscener, var forudsætningen for at skabe en lærende maskine. Selv om mange af disse projekter aldrig blev opsat, skabte det alligevel et altafgørende grundlag for tænkningen inden for den midlertidige arkitektur og dens udvikling. Denne tankegang har sat sig fast i den moderne måde at anskue et bysamfund på. (Ibid., 2009, s. 55) Roskilde Festivals moderne tilgang til den midlertidige by, trækker på klare referencer fra 60’ernes konstruerede situationer og ’Instant City’ projektet, med dets mobile installationer. Roskilde Festival kombinerer den traditionelle byplanlægning med den moderne opførelse af midlertidig arkitektur, og skaber derved en balance mellem det moderne bysamfund og den æstetiske og performative arkitektur. Det følgende afsnit forklarer, som opfølgning på ovenstående, beskrivelsen af begrebet ’Instant City’, og hvad der menes ved midlertidig arkitektur i dag.

5.1.2 Midlertidig arkitekturMan kan anskue midlertidig arkitektur på forskellige måder. Ser man arkitekturen ud fra et funktionelt syn, er den præget af menneskers livssituationer. Et eksempel på dette kan være en skurby, der opstilles under byggeprojekter, flygtningelejre, eller militærlejre som opsættes i krigszoner. Fælles for alle er, at det er en installation, hvor mennesker bor og arbejder i en tidsperiode, som er bestemt af deres livssituation (Vagnby, 2010, s. 9). Går man i dybden med den midlertidige arkitektur, kan en installation godt være permanent, men bygget op af principper fra den midlertidige arkitektur, f.eks. foranderlighed og multifunktionalitet. Den midlertidige arkitektur kan også have en underholdende funktion, og danne ramme for midlertidige aktiviteter, som skaber liv og rum for en periode. (Gehl et. al., 2006, s. 152) Gennem sociale og inviterende midlertidige installationer, events og performances, opstår nye måder at anskue bypolitiske prioriteringer og adfærd i forhold til den generelle måde at anskue byudvikling på. (Marling, Kiib og Jensen, 2009) Roskilde Festival tilhører begge anskuelser, og derfor skal arkitekturen opfattes ud fra et praktisk funktionelt syn og på samme tid et aktiverende underholdende syn. Midlertidig arkitektur, eller forandringsarkitektur som den også kaldes, etableres i en kort tidsperiode, for så at blive omformet eller videreudviklet. Dette sker i lyset af de erfaringer og oplevelser, installationerne har skabt i samspil med brugerne (Vagnby, 2010, s. 7). Helt essentielt for midlertidig arkitektur, i forhold til Roskilde festival, er dets formulering af brugerstyrede aktuelle identiteter. Arkitekturen bygger på idéen om udvikling og foranderlighed, at mennesker udvikler sig gennem livet, og at denne udvikling konstant genererer nye behov. Idéen med arkitekturen er at aktivere

Side 60


et byrum, der agerer som en lærende maskine for de individer som befinder sig i rummet. På denne måde får man aktiveret forskellige individer med forskellige livshorisonter, som derved er med til at skabe rummets og arkitekturens identitet. Da arkitekturen konstant tiltrækker nye individer, som er med i den menneskelige udvikling, vil arkitekturen konstant være foranderlig og udvikle sig i takt med forskellige individers behov (Gehl, 2006). Den midlertidige arkitektur efterkommer de, oftest, flygtige behov, som giver brugerne en følelse af ejerskab og grund til involvering (Vagnby, 2010, s.10). Pga. ovenstående vil den midlertidige arkitektur altid være aktuel, da den skaber en løsning for et konkret ”nu og her behov”. Der ligger en tiltrækningskraft i arkitekturens natur, da det er en igangværende proces. Netop den igangværende proces lokker nysgerrige brugere, som fornemmer at de skal udnytte arkitekturen, inden den fjernes eller videreudvikles (Vagnby, 2010, s. 14). For at udnytte den tiltrækningskraft, som ligger i den midlertidig arkitekturs natur, inddrager vi byrums teori omhandlende ’Open Minded Spaces’ – ’Public Domains’. Ud fra dette forklares, hvordan arkitekturen bliver multifunktionel, og derved danner ramme for mødet mellem mennesker. Dette syn kombineres med de 12 kvalitetskriterier for menneskelig færden i et rum.

5.1.3 Open minded spaces/Public domains/ De 12 kvalitetskriterierDet bliver stadig mere populært for kommunerne at efterspørge velbesøgte byrum, som tiltrækker et mangfoldigt publikum. Det er et udtryk for en vilje til at skabe nye byscener, rum og samlingssteder, hvor oplevelser, sanseindtryk og nye erkendelser kan skabes (Marling, Kiib og Jensen 2009, s. 64). Ønsket er at skabe ’Open Minded Spaces’, hvor uventede hændelser og events blomstrer side om side med de forventede aktiviteter. ’Open Minded Spaces’ står i kontrast til ’Single Minded Spaces’, som er designet ud fra kun én hensigt med rummet. Dette hænger sammen med, at rummet er designet efter, at brugeren tilsvarende kun har én hensigt f.eks. at købe ind. Disse rum er tilknyttet en funktion, og derfor opleves det at individerne i sådanne rum, ikke tillader dem selv tid til ophold (Ibid., 2009 s. 71). ’Open Minded Spaces’ er derimod designet til flere forskellige aktiviteter, som også inkluderer uforudsete hændelser. ”Det benyttes af forskellige borgere til en variation af anvendelser, herunder også lysten til fordomsfrit at betragte livet, og de aktiviteter, der udspiller sig” (Ibid., 2009 s. 71). I et normalt samfund skal der findes en fin balance mellem de to slags rum. I vores projekt, vil vi dog fokusere på de ’Open Minded Spaces’, da vi er interesseret i at skabe et mangfoldigt rum. Hvorimod ’Single Minded Spaces’ vil være at finde i det generelle bysamfund på Roskilde Festival. Begrebet udvides på festivalen til at indbefatte teorien om ’Public Domains’, der defineres som et rum, hvor der sker en social og kulturel udveksling mellem forskellige sociale grupper (Ibid., 2009 s. 73). Marling, Kiib & Jensen refererer til, at den kulturelle udveksling også kan knytte sig til events og happenings, og omhandler derved mere mødet mellem mennesker. Her refereres der til Jürgen Harbermas’ teori om den offentlige sfære. Denne teori bygger på forestillingen om, at mennesket skal

Side 61


udvikle sine egne mentale horisont af oplevelser, erfaring og opdagelser, og udvide denne horisont gennem dialog med andre mennesker. ”Den offentlige sfære er det sted, hvor man træffer ’andre’, og hvor man må forholde sig til andres væremåde, kultur og meninger. I den offentlige sfære er der altid et glimt af noget overraskende og af noget der må reflekteres over” (Ibid., 2009, s. 75). Vi har dog i opgaven valgt at beskrive mødet mellem mennesker i det offentlige rum ud fra teorien om situeret læring af ’Lave og Wenger’ og kontekstuel læring af ’Ole Dreier’, som via teorien om latterkultur sættes i lyset af Roskilde Festival. Det offentlige rum har traditionelt været budskabets rum. Der udsendes budskaber til forskellige modtagere, og netop derfor er de ’Open Minded Spaces’ og ’Public Domains’ altafgørende for vores projekt. ”De offentlige rum er budskabernes og meningernes mødested, hvor alle, der ønsker at udsende et budskab, forsøger at opnå de andres opmærksomhed” (Gehl et. Al., 2006, s. 54). Ønsket om at skabe det ideelle område/rum på festivalen forudsætter skabelsen af aflæselige installationer, der signalerer hvordan brugeren skal færdes i rummet. Det kan f.eks. være ved siddeinstallationer eller installationer som opfordrer til leg. Vigtigt er det, at deres funktioner fremgår tydeligt i designet. Man skal hele tiden have for øje, at mennesker fysisk agerer forskelligt i et rum; nogle mennesker står, nogle vil gå, mens andre ligger, sidder, leger osv. Derfor skal man altid opbygge rummet derefter (Ibid., 2006, s. 86).

Gehl opsætter 12 væsentlige kvalitetskriterier for menneskets brug af et rum, set i lyset af tre fokuspunkter: Beskyttelse, komfort og herlighed. Disse 12 punkter behandler vi i evalueringen af vores designinstallation, og overfører derfor betydningen af punkterne fra et byrum i det permanente samfund, til handlekonteksten Roskilde Festival.

Beskyttelse: Beskyttelse mod ulykker1. . Efter Roskilde Festival år 2000 hvor 9 unge mænd

døde under en Pearl Jam koncert foran ’Orange Scene’, er sikkerheden på festivalen blevet skærpet. Sikkerheden ses af bestyrelsen, som et af de vigtigste aspekter i planlægningen af festivalen. Dette ses eks. ved indgangene til festivalpladsen, via sikkerhedstårnene som er placeret ved hvert lokalcenter. Det er derfor vigtigt, at designet er sikkert for festivaldeltagerne, og at arkitekturen formidler dette til brugerne, så de mentalt også føler, at de befinder sig i sikre omgivelser.

Beskyttelse mod kriminalitet og vold2. . Dette aspekt opretholdes af Roskilde Politi, som har betjente indsat under hele festivalen, hvilket vi ikke kan have indflydelse på.

Beskyttelse mod ubehagelig sansepåvirkning.3. Da festivalen ligger i Skandinavien, er der risiko for koldt og vådt vejr. Rummet skal derfor indeholde installationer som inviterer til ly under evt. dårligt vejr.

Side 62


Komfort: Mulighed for at gå4. . Området ’Poor City’ er et hybridt byrum, som kan anskues

både som et bevægelsesrum og som et opholdsrum. Det er under dette punkt vigtigt, at ”flowet” af menneskelig bevægelse gennem området, finder sted under de bedste forhold. Derfor anvender vi teorien om menneskelig lineær bevægelse, hvor stier og æstetiske facader, uden forhindringer, skaber en fremadgående bevægelse. Dette forudsætter, at arkitekturen tydeliggører hvor og i hvilken retning festivaldeltagerne skal bevæge sig rundt på området.

Mulighed for at stå5. . Som beskrevet i ovenstående punkt er området ligeledes et opholdsrum. Derfor skal arkitekturen gennem æstetiske oplevelser invitere til ophold. Dette skal forstærkes gennem siddeinstallationer og kanteffekter.

Mulighed for at sidde6. . Punkt 5 bliver udvidet ved at tillægge siddeinstallationerne fordele. Eks. ved at placere dem i æstetiske omgivelser.

Mulighed for at se.7. Siddeinstallationerne placeres, så gæsterne hele tiden har noget at se på f.eks. kunstinstallationer, events, happenings, andre festivaldeltagere eller arkitekturen i sig selv. Dette punkt indbefatter også den optimale belysning af området, som oplyses naturligt om dagen, og af lysdesignet fra bygningerne om aftenen. Derudover findes der udkigsposter fra bygningerne, som skaber et overblik over området, og en generel udsigt til festivalen.

Mulighed for at tale og høre.8. Dette punkt forholder vi os ikke til, da man ikke kan kontrollerer lydniveauet i et område som ’Poor City’.

Mulighed for udfoldelse og aktiviteter9. . Området skal indeholde installationer som opfordrer til leg og interaktion med arkitekturen, og med andre mennesker. På samme tid indbefatter området også adskillige scener, åbne arealer og rum, hvor happenings og events finder sted.

Herlighed:Skala. 10. Her ligges vægt på at udnytte de kvaliteter og attraktioner, som de

omkringliggende faciliteter til ’Poor City’ området besidder. Designinstallationen skal derfor ikke konkurrere om festivalgæsternes deltagelse, men indbefatte de omkringliggende faciliteters tiltrækningskraft, og gennem designet udnytte denne.

Mulighed for at nyde det gode vejr.11. Siddeinstallationerne skal være multifunktionelle, så de både skaber skygge og mulighed for solbadning til gæsterne.

Æstetiske kvaliteter/positive sanseindtryk.12. Dette indbefatter den æstetiske oplevelse med arkitekturen, som bliver beskrevet i nedenstående forklaring af de tre planlægningslag.

5.1.4 Planlægningsprincipper på Roskilde FestivalAt designe et byrum på Roskilde Festival kan ikke sammenlignes med et hvilket som helst midlertidigt byrumsprojekt. Festivalen har fundet sted i mange år, og har derfor nogle integrerede planlægningsmæssige rammer, f.eks. geografisk placering af festivalens forskellige områder, scener osv. Roskilde Festival er en midlertidig by,

Side 63


hvor inddragelsen af publikum skaber fundamentet for sanselige, kulturelle, sociale, værdisættende og foranderlige oplevelser (Vagnby, 2010, s. 18). Vigtigt for strukturen er det, at installationen passer ind i festivalens arkitektoniske tre lag. Funktionslandskabet, orienteringslandskabet og arkitekturen som en æstetisk oplevelse. Funktionslandskabet fokuserer på, den funktionelle plantænkning, som trækker på det 20. århundredes idealer om naboskaber. Det er her dele af festivaldeltagernes traditionelle hverdagsliv bliver udlevet. Festivalen er således struktureret, så gæsterne har mulighed for bad, toiletbesøg, indkøb, madlavning, vandindhentning osv. Der er altså tale om funktioner, som gæsterne også ville foretage sig i det traditionelle, permanente samfund. Festivalen er opbygget således, at sceneområdet opfattes som den centrale midtby. Campingområdet ses som boligforstæderne med tilhørende aflastningscentre, som yderligere er inddelt i naboenheder med tilsvarende lokalcentre. Funktionslandskabet sikrer en hierarkisk bystruktur, så alle gæsterne har forholdsvis let adgang til hverdagslivets faciliteter (Marling & Kiib, 2009, s. 81).

Orienteringslandskabet skaber ”landmarks”, som gæsterne kan orientere sig efter eller skabe mødesteder ud fra. ”Planens afstande og rummenes skala er det første lag i beboernes oplevelse af byen, men det er den rejste plans vertikale strukturer og arkitekturens afgrænsninger, der udgør de vigtigste elementer som de kan orientere sig i forhold til” (Marling & Kiib, 2009, s. 316). Her får den midlertidige arkitektur et multifunktionelt fokus, hvor performance rum/arkitektur, designet til oplevelser, pludselig fremstår som pejlemærker. (Marling & Kiib, 2009, s. 95) Et eksempel for dette er Roskilde Festivals største musikscene og på samme tid ”landmark”, ’Orange Scene’, som pga. af dens størrelse og beliggenhed skaber festivalens mest markante pejlemærke. Orienteringen har også et individuelt aspekt, da gæsterne selv undervejs skaber personlige pejlemærker. ”Folk væver deres egne Songlines, hvor en serie af landmarks og stemningsfyldte rum er knuder i et personligt orienterinslandskab” (Marling & Kiib, 2009, s. 316)

Arkitekturen som en æstetisk oplevelse indbefatter visuelle, sansede og kropslige oplevelser i interaktion med arkitekturen. Festivaldeltagerne bliver konstant konfronteret med oplevelser, der gennem sanselige billeder kan virke tiltrækkende for nogle, mens andre blot opfatter dem som et skævt input. Den midlertidige arkitektur skaber rummet og derved grundlaget for deltagernes oplevelser med/i arkitekturen. ”Kroppen position og især den sansede bevægelse gennem rummet er vigtig, men også personens interaktion med arkitekturen er med til at skabe en æstetisk oplevelse.” (Marling & Kiib, 2009, s. 315). Vores designinstallation tilhører den kategori som Marling og Kiib refererer til som ’gennemdesignet udtryk’, hvor designet får en symbolsk værdi. Ved at anvende symboler og ’gennemdesignede udtryk’ skabes variationen i oplevelse hos brugeren (Marling & Kiib, 2009, s. 317) Dette vil yderligere blive behandlet i teoriafsnittet om performativ og kommunikerende arkitektur.

Side 64


Winner Build What Here 2011 http://roskilde-festival.dk/fileadmin/user_upload/images/Bands/hi-res/BUILD%20WHAT%20HERE_winner.jpg

Ud fra ovenstående gennemgang af de tre arkitektoniske lag, er det vores opgave at skabe det ideelle område, som indbefatter alle aspekterne. Placeringen af ’Poor City’ området er ved siden af lokalcenter M, hvor ”flowet” gennem vores designinstallationer derved bliver vigtig, da gæsterne skal have let tilgang til de praktiske gøremål. Dette betyder, at orienteringen gennem vores design skal være overskuelig, med indbyggede ”landmarks”. Multifunktionaliteten i den midlertidige arkitektur kommer til udtryk, da ovenstående skal være indbygget i en æstetisk tiltrækkende og udfordrende arkitektur.

5.1.5 Midlertidig arkitektur på Roskilde FestivalDen midlertidige arkitektur nedprioriterer i sin natur brugerens komfort. Det grundlæggende materialevalg på Roskilde Festival er containere, stilladser, sejldug og fiberplader. Disse materialer strækkes, formes, skaleres og adderes for at skabe rum og strukturer i forskellige størrelser. Dette forstærker den midlertidige arkitekturs grundidé om at fungere som en mobil, varierende, flygtig, multifunktionel og i særhed foranderlig arkitekturform (Marling & Kiib, 2009, s. 367). Ovenstående kommer f.eks. til udtryk i den midlertidige arkitekturs force til at skabe optimale lysforhold på festivalen. Ved arkitekturens mobilitet og multifunktionalitet bliver lysforholdet reguleret gennem solindfald eller kunstneriske lysdesigns. På denne måde skabes det optimale orienteringslys for festivaldeltagerne. ’Poor City’ området er et hybridt byrum, som er mangfoldigt sammensat i deres opsætning. Det vil sige, at byrummet er ’Open Minded’ (Marling & Kiib, 2009, s. 68).”It’s not only that spaces serves certain purposes known in advance by its users, but also that its design and character stimulate (or repress) certain qualities of attention, interest, forbearance, and receptivity. We act differently in different sort of spaces – in part, to be sure, because of what we are doing there, but also because of what others are doing, because of what it maens to be ’there’ and because af the look and feel of the space itself” ((Walzer 1995: 321) Marling, Kiib & Jensen, 2009, s. 71) På samme tid er området et ”stemt” byrum, hvilket vil sige at det har tematisk betydning tilknyttet, og derfor er designet derefter. Den midlertidige arkitektur leverer de optimale rammer for formidling af budskaber, f.eks. kunstneriske installationer eller kulturelle design og arrangementer. Dette bliver på samme tid et samlested, hvor mennesker mødes på kryds og tværs af politiske holdninger, etnicitet og levevilkår, hvor der udveksles viden og erfaring. Der er altså tale om et område, der kan anskues som et offentligt rum, som i lyset af kulturelle udfordringer kan sidestilles med et byrum fra det permanente samfund. Ved dette møde, og ved interaktion med rammerne, opstår der et ”nu og her” behov, der er præget af den sociale kontekst. Disse behov vil i mange tilfælde føre til en innoverende og kreativ udfoldelse, som kan bidrage til den midlertidige arkitektur. Dette er med til at skabe den ideelle by, med udgangspunkt i de mennesker som lever i bylivet. (Vagnby, 2010, s. 21) ”I min optik havde festivalens rammer og æstetik lige så stor betydning for publikums trivsel, velbefindende og engagement, som alle koncerterne”. (Vagnby, 2010, s. 7)

Side 65


Winner Build What Here 2011 http://roskilde-festival.dk/fileadmin/user_upload/images/Bands/hi-res/BUILD%20WHAT%20HERE_winner.jpg

Side 66


5.2 Performativ og kommunikerende arkitekturI dette afsnit vil vi beskrive vores kombination af performativ arkitektur og visuel kommunikation, som vil være en del af de teorier vi evaluerer vores design ud fra. Vi tager udgangspunkt i den performative arkitektur, hvorfra vi drager paralleller til, samt inddrager elementer fra visuel kommunikation og perception. Vi vil derved argumentere for et samlet begreb vi betegner som: performativ og kommunikerende arkitektur.

5.2.1 Performativ arkitektur Den performative arkitektur ligger til grund i en begrebsliggørelse af ”oplevelsesbyens” arkitektur fra starten af 1970erne. Begrebsliggørelsen er resultatet af et stigende behov for arkitektoniske svar på oplevelsesøkonomiens udfordringer. Der er nu en efterspørgsel efter arkitektur med koncepter, der indeholder sansende og narrative elementer. Den performative arkitektur skal kunne spille på det følelsesmæssige, skabe erindringsbilleder og vække associationer. Det skal være muligt at kunne bringe noget humoristisk ind i arkitekturen, og endvidere skal performativ arkitektur kunne tale til fornuften og intellektet. Der er fokus på at aktivere kroppen og animere til handling (Marling & Kiib, 2011, s. 324)

Kultursociolog Virginia Postrel anfører at ”... vor tids æstetiske imperativer ikke vender tilbage til en enkel standard for skønhed, men domineres af et stigende krav til nydelse og selv-udfoldelse. Skønhed i dets mange former behøver ikke længere autoritativ begrundelse ud over den nydelse og den mening den tilvejebringer.” (Marling & Kiib, 2011, s. 324) Dette citat bygger på den udvikling, der er sket inden for måden, hvorpå vi ser skønhed i eks. arkitektur. Tidligere fandtes der klare retningslinjer, for hvordan noget var skønt, fordi der fandtes en ”opskrift” for, hvordan dette i så fald skulle se ud. I takt med udviklingen er der, som udtrykt i citatet, et større behov for nydelse og selv-udfoldelse, dette kommer derfor også til udtryk i arkitekturen.

I forbindelse med den performative arkitektur drager, arkitekt og arkitektteoretiker Anne Klingmann, paralleller til teorier om ’Experimental Marketing’ til forståelse af arkitektur som et brand. ”Experimental Marketing” er bygget op af idéen om, at en oplevelse skal tilsættes til et produkt, og ikke på forhånd er indlejret i selve produktet. ”Experimental Marketing operere med forskellige ’strategic experimental modules’, herunder ’Sense Marketing’, ’Feel Marketing’, ’Think Marketing’ og ’Act Marketing’.” (Marling & Kiib, 2011, s. 325). Klingmann argumenterer for, at disse ’strategic experimental modules’ kan føres over på teorier om arkitektur og design. På dette grundlag opsætter hun disse arkitekttoniske teorier; ’Sense Architecture’, ’Think Architecture’, ’Feel Architecture’ og ’Act Architecture’.

Disse kategorier forklares således; ’Sense Architecture’ skal samarbejde med ens sanser. Det sker gennem synet, hørelsen,

Side 67


smagssansen og berøring. Her kan virkemidler som; interaktive belysningssystemer, sensorstyrede facader osv. nævnes. ’Feel Architecture’ henvender sig til publikummets følelser og agter at fremme en indre stemning hos dem. ’Act Architecture’ henvender sig til, at der skal ske en interaktion enten i forhold til arkitekturen/designet eller mellem de deltagende. Der søges kropslig udfoldelse og evnen til at være katalysator for sociale eksperimenter. ’Think Architecture’ søger gennem overraskelser og provokationer at få deltageren til at tænke og reflektere. Der ønskes på den måde at påvirke folks intellekt (Marling & Kiib, 2011, s. 325-326)

På Roskilde Festival er der mange forskellige sanserum, hvor en gennemgående tendens er, at rummene stimulerer deltagernes sanser som synet, hørelsen og lugtesansen. Her kan man blive testet, eller få sig en pause fra de mange mennesker, der er på en festival (sense). Der findes overalt på festivalen arkitektur, der vækker gensynsglæde. Dette kan være campingarealet, boder, telte og koncertområde. (feel). Det er ikke muligt at være på Roskilde Festival uden at interagere med noget eller nogen. Der findes kropsarkitektur, der giver mulighed for fysisk udfoldelse og social interaktion (act). I sidste ende er bæredygtighed, økologi og genbrug iscenesat i arkitekturen på Roskilde Festival, hvor der kræves stillingstagen fra festivalgæsten (Think) (Marling & Kiib, 2011, s. 326)

Fraværet af den æstetiske vinkel, som normalt ses inden for arkitektur, refererer til teorien om latterkulter på Roskilde Festival. Det ligger stor vægt på, hvordan der benyttes grotesk realisme som det æstetiske udtryk på festivalen.

Efter at have redegjort for hvordan vi kan definere performativ arkitektur, finder vi det nødvendigt at definere, hvordan vi kan støtte op om ovenstående teorier ved hjælp af emner inden for visuel kommunikation.

5.2.2 Visuel kommunikationKommunikation er et grundlæggende element i den menneskelige sociale adfærd (Bertram, 1981), begrebet dækker over muligheden for at udveksle meninger, formidle budskaber, videregive fornemmelser og opfattelser. Kommunikationen kan ske gennem forskellige medier og kommunikationsveje, en af disse er visuel kommunikation (Bertram, 1981). Visuel kommunikation dækker i sig selv et stort og bredt fagområde, men hvor der grundlæggende tages udgangspunkt i billeder og billedsprog (Bertram, 1981, s. 7), (www.dkds.dk, link 19). Alt kan med dette udgangspunkt derfor ses som billeder, der er produceret i et konkret samfund under en konkret historisk produktionskontekst. Billederne vil altid afspejle den kontekst, de er produceret i, da mennesket der producerer dem, bevidst eller ubevidst, vil være præget af sit syn på det givne samfund, som personen befinder sig i.(Fausing, 1980, s.7)

Side 68


5.3 Ikonografi og IkonologiIkonografi, præ-ikonografi og ikonologi er hver især en gren af kunsthistorien, som beskæftiger sig med kunstværkers og billeders indhold eller betydning. Her skelnes mellem den primære (faktuelle) eller den naturlige (udtryksmæssige) betydning af billedet (Fausing, 1980, s 10-11). Den faktuelle betydning opfattes som en automatisk identificering af: en konfiguration af elementer som et objekt, og letfattelige forandring af detaljer som en handling/begivenhed (Fausing, 1980, s. 10-11).

“...den faktuelle betydning...opfattes ved at jeg simpelthen identificerer bestemte synlige former med bestemte objekter, som jeg kender fra praktisk erfaring, og ved at jeg identificerer forandringerne i deres indbyrdes relationer med bestemte handlinger eller begivenheder.” (Fausing, 1980, s. 11)

Den faktuelle betydning kan sammenstilles med perception ”Sanseiagttagelse, erkendelse af verden gennem sanserne” (www.denstoredanske.dk, link 8) og visuel perception ”erkendelse af verden gennem synssansen” (www.denstoredanske.dk, link 8), hvor der i opfattelsen af ting mentalt sker en passiv affotografering af et objekt. Derefter sker en mental aktiv forarbejdning, kategorisering og fortolkning af de oplysninger vi får ind, og de ting vi ser som en begivenhed i forhold til objektet. Vi konstruerer så at sige handlings-/begivenhedsmæssige sammenhænge af, det vi sanseligt opfatter ud fra et objektivt synspunkt, der grunder i den praktiske erfaring alene. (www.ibog.psykologiensvej.systime.dk, link 6)

Ser man ud fra den udtryksmæssige betydning, som dækker de psykologiske nuancer og dens indføling, lægges der yderligere betydning i et objekt og dets forandringer (Fausing, 1980, s.11).

“...for at forstå denne betydning må jeg være i besiddelse af en vis følsomhed, men denne følsomhed er stadig en del af min praktiske erfaring, dvs. af mit daglige kendskab til objekter og begivenheder.” (Fausing, 1980 , s. 1).

Denne udtryksmæssige betydning, i form af en vis følsomhed, grunder også i praktisk erfaring. Dog må der ved inddragelse af følelser være forskellige faktorer, der påvirker en persons forarbejdning og fortolkning (www.ibog.psykologiensvej.systime.dk, link 6). Hvis man trækker paralleller mellem den udtryksmæssige betydning og objektperceptionens New Look Psykologi, kunne disse faktorer være; alder, køn, forventninger, interesser og social baggrund (www.ibog.psykologiensvej.systime.dk, link 6).

5.3.1 IkonografiFor at kunne forstå betydningen af et objekt og dets forandringer/begivenheder i et billedet eller en situation, vil det i mange tilfælde være nødvendigt at kende til de skikke, traditioner og den kulturelle kontekst, der knytter sig til motivet/situationen

Side 69


(Fausing, 1980, s. 11). Betydningen med en ikonografisk tilgang vil kaldes sekundær eller konventionel. Denne opfattes logisk med forstanden, hvormed der bliver lagt en betydning/tolkning i en praktisk handling, hvorigennem betydningen kommer til udtryk (Fausing, 1980, s. 11). Herved er det vigtigt at kende til den kontekst, hvori objektet og begivenheden optræder, for at vide hvilken kulturel vinkel man bør drage betydningen ud fra. Ellers vil man muligvis selv opnå en ny og personlig betydning, der ikke stemmer overens med den betydning, der var til hensigt at formidle (Fausing, 1980, s. 11).

5.3.2 IkonologiIkonologien er i modsætning til ikonografien, at man med ikonologien forsøger at opdage og fortolke symbolske værdier i et billede/situation/installation, der for ophavsmanden/kunstneren har været ubevidst placeret i sammenhængen (Fausing, 1980, s. 13-14). Disse symbolske værdier og tolkninger kan ofte være nogle værdier, der ubevidst er lagt i billedet/situationen/installationen fra ophavsmandens/kunstnerens side, og kan endda være radikalt forskellig fra det, der bevidst ønskes at være udtrykt (Fausing, 1980, s. 14).

Brugen af ikonografi og ikonologi i forhold til vores designVed brugen af ikonografi og ikonologi til analyse af vores design, analyseres designet som et samlet billedsprog. Dog analyseres dette gennem forskellige delperspektiver, idet at tilgangen både kan bruges på det samlede billede af designet og på de isolerede dele af designet, som derved kan ses som et billede i sig selv. Når der analyseres ved brug af ikonologi og ikonografi, ses det samlede billede ud fra en personlig opfattelse af det billede, som designet/installationen danner for brugeren/beskueren. Ved analyse af vores design vil vi gennem fokusgruppens besvarelser forsøge at overføre disse til henholdsvis præ-ikonografiske, ikonografiske og ikonologiske betydninger. Derigennem fås en indikation af hvordan designet opfattes visuelt og performativt at brugeren.

Nu findes der forståelse for ’Instant City’ som et performativt rum, med midlertidig arkitektur som bærende faktor. Yderligere er der forståelse for, hvordan mennesket ud fra teorier om visuel kommunikation og perception vil kunne modtage og tolke vores design. Det er nu nødvendigt at finde forståelse for det menneske, og yderligere den kontekst, vi designer til. Vi vil i det følgende afsnit redegøre for teorier om situeret læring, handlekontekster og latterkultur.

Side 70


5.4 Situeret læringOle Dreier: Læring som ændring af personlig deltagelse i sociale konteksterGenerelt er opfattelsen, at læring forudsætter undervisning. Ole Dreier tager, i modsætning til denne gængse opfattelse, udgangspunkt i den læring som finder sted i sociale kontekster. Denne læring er umiddelbar og direkte, som vil gavne netop i den kontekst, hvor læringen finder sted. Dette er i modsætning til den læring, der finder sted på uddannelsesstederne, hvor den viden eleverne tilegner sig, hovedsageligt kun kan benyttes i andre kontekster (Kvale (Dreier), 1999). Dreier kalder disse forskellige kontekster for handlekontekster. Dette kunne eks. være skole, arbejde, hjemme eller f.eks. Roskilde Festival. I hver handlekontekst hersker forskellige regelsæt, bevægelsesmønstre, værdier osv., som ikke nødvendigvis gælder/findes i andre handlekontekster. ”Herfra handler, føler og tænker personen i forhold til denne praksis og i forhold til sin mulige deltagelses betydning for sit liv” (Kvale (Dreier), 1999, s. 79). Disse regelsæt, bevægelsesmønstre og værdier kalder Dreier for handlemuligheder. ”Handlekonteksterne tilbyder personen forskellige spillerum af handlemuligheder” (Kvale (Dreier), 1999, s. 79). Alle mennesker deltager i forskellige handlekontekster, og ”begrebet deltagelse retter fra begyndelsen vor opmærksomhed mod at forstå den enkelte persons måde at fungere og udvikle sig på ud fra det, personen er en del af, og ud fra den måde hvorpå personen tager del heri” (Kvale (Dreier), 1999, s. 78). Vi har til opgave at skabe et design til handlekonteksten; Roskilde Festival 2012. Derfor vil det være vigtigt for os, at forstå de handlemuligheder der findes i denne handlekontekst. Både for at kunne skabe et design der tilgodeser positive handlemuligheder, men samtidigt også for at kunne være med til at ændre eventuelle negative handlemuligheder på Roskilde Festival 2012.

Ud fra forståelse af begrebet ’handlekontekst’ og brugen at denne, vil teori om situeret læring af Lave & Wenger underbygge vores forståelse af det menneske, vi designer til.

Lave & Wenger: Situeret læringLave & Wenger beskriver begrebet, praksisfællesskab, som subjekternes deltagelse i et handlingssystem. Her deler alle deltagere i fællesskabet en fælles forståelse af hvad og hvorfor de handler som de gør, og hvilken betydning det har for fællesskabet og den virkelighed, som de befinder sig i (Lave & Wenger, 2003). Grunden til at mennesker i samme kontekst ofte opfører sig ens og ofte har samme regelsæt er, at der i alle kontekster og fællesskaber opstår perifer læring.Ved perifer læring forstås at deltagere i sociale praksisfællesskaber imiterer hinanden, og dermed optager hinandens adfærdsmønstrer og normer. Når en aktør er ny i fællesskabet vil denne både bevidst og ubevidst forsøge at blive en del af den sociale kontekst. ”hermed vil vi gøre opmærksom på det forhold, at de lærende

Side 71


uundgåeligt deltager i praksisfællesskaber, og at den nyankomne bevæger sig i retning af fuld deltagelse i de sociokulturelle praksiser i et fællesskab.” (Lave & Wenger, 2003, s. 31).Det er ifølge Lave & Wenger relevant at opfatte verden som en stor samling af forskellige små sociale verdener eller sociale systemer. Deltagere i disse sociale systemer er samtidigt konstant med til at udvikle systemet, normerne og regelsættene, igennem fælles identitetsfornyelse. Da alle imiterer hinanden i disse sociale systemer, kan ændringer af identiteter, have stor indflydelse på systemets form og regler. ”Opfattelsen af læring som deltagelse, fokuserer på, hvordan der er tale om en samling relationer, som udvikles og konstant fornyes” (Lave & Wenger, 2003, s. 46). Man kan ifølge Lave & Wenger forstå det som; ”objektive virksomhedsformer og -systemer på den ene side og aktørers subjektive og intersubjektive forståelse af dem på den anden” (Lave & Wenger, 2003, s. 47). Begge er afhængige af hinanden og i konstant fornyelse. ”Denne opfattelse hævder tillige at læring, tænkning og indsigt i relationer mellem mennesker i aktivitet i, med og udsprunget af den socialt kulturelt strukturerede verden” (Lave & Wenger, 2003, s. 47)I forhold til vores design er det derfor essentielt, at forstå det regelsæt som hersker blandt festivalgængerne på Roskilde Festival. Både i forhold til hvordan man skaber optimale rammer for NGOernes arbejde med ’Poor Citys’ budskab, men samtidigt også for at forstå hvordan man kan skabe et design, der henvender sig til festivalgængernes ”Mind-set”, og imødekommer de herskende handlingsmønstre og regelsæt, i det sociale system; Roskilde festival.

Vi søger forståelse for det menneske vi designer til, og hvilken kontekst det menneske befinder sig i. Derfor vil vi hernæst inddrage teori om latterkultur og karnevalisme.

5.5 Latterkultur og karnevalismeDa vores designinstallation er placeret på Roskilde Festival vil vi, udover de udvalgte teorier om det ”permanente” byliv og den midlertidige arkitektur, også benytte os af Mikhail Bakhtins teorier og begreber om karnevalisme og latterkultur. Dette kan bruges til at belyse det midlertidige byliv, som Roskilde Festival besidder. Derfor er hans teorier også inddraget i bogen ’Instant City @ Roskilde Festival’, som beskæftiger sig med mennesket i byen: Roskilde Festival.

Bakhtin beskriver og analyserer middelalderens karnevaller, deres betydning og den verden deltagerne begiver sig ind i under festlighederne. ”man kunne sige, at de parallelt med den officielle verden, udgjorde en anden verden, et andet liv, som alle mennesker i middelalderen i større og mindre grad havde tilknytning til og i visse perioder levede i” (Bakhtin, 2001, s. 24). Dette citat kan på mange måder sidestilles med den generelle opfattelse af Roskilde festival. ”…den her lille uge, hvor man får lov til at gøre noget som man bare slet ikke plejer at gøre, altså at man bare er der med så mange mennesker, man drikker meget mere end man plejer og gør dumme

Side 72


ting, hele den der følelse af at man er så mange mennesker der gør noget man ikke plejer” (Deltager 5, #00:07:50-9#). ”På Roskilde Festival er stemningen en helt anden” (Marling & Kiib, 2011, s. 252). Samtidigt er Marling & Kiib’s beskrivelse af Roskilde Festival, som midlertidig by, også utrolig identisk med Bakthins karnevals beskrivelse: ”når vi påstår at Roskilde festival er en by, så er det således fordi festival-deltagerne nok lever i fest, men samtidigt bor og lever de også med festen” (Marling & Kiib, 2011, s. 241).

Social latter er den slags latter, der udspiller sig i latterkulturen. Det er ikke en personlig latter, og den refererer ikke til en personlig hændelse. Denne slags latter er sammensat af tre dele; ”- Den er al-folkelig og social. Det vil sige, at alle ler - Den er universel. Det vil sige, at latteren er rettet mod alt og alle, herunder den leende og karnevalsgæsten selv - Den er ambivalent, det vil sige, at der er tale om en glad og munter latter, der dog på samme tid kan være hånlig og degraderende. Karnevalslatteren er degradrende, den negere og bekræfter, den begraver og genføder på samme tid” (Bakhtin, 2001, s. 33) Det skal her forstås som at festivalgæsten – den leende, udstiller sig selv, og i høj grad bruger sig selv som medie i morskaben (Marling & Kiib, 2011, s. 267) På mange måder kan man argumentere for, at Roskilde Festival er et eksempel på nutidens karneval, da der på samme måde ikke ligger et fast fokus for festlighederne. Det der kendetegner et karneval, er at der, som Bakhtin beskriver det, ikke findes en ophøjet scene, hvor man som menneske til karneval er tilskuer, men derimod deltager i festlighedernes fokus – det midlertidige samfund hvor latteren er omdrejningspunkt. På Roskilde Festival er der scener, og festivalgængerne vil opleve at være publikum, men selv om koncerterne og musikken er den største del af Roskilde Festival, så er det langt fra det eneste omdrejningspunkt. Som i middelalderens karnevaller er omdrejningspunktet nemlig latterkulturen og ”samfundet i samfundet”. ”Karnevallet er folkets særlige liv, organiseret med latteren som udgangspunkt.” (Marling & Kiib, 2011, s. 264). Her deltager og bidrager alle til, at dette midlertidige samfund kan opstå med nye regler, normer og handlingsmønstre. ”Karnevallet er universielt af karakter, det er en særlig tilstand for hele samfundet, et samfunds genfødsel og fornyelse, som alle er deltagere i” (Bakhtin, 2001, s. 24).

Der lægges, hos Bakhtin, stor vægt på ophævelsen af de hierarkiske relationer, der findes i hverdagens ikke-karnevalsliv. Under karneval er der ikke brug for at sætte etikette på sig selv, og derved skulle distancere sig fra personer med højere eller lavere stand. Der differentieres ikke mellem personer af forskellig alder, familiemæssig- eller arbejdsmæssig placering. Under karneval er der mulighed for ligevægtig og familiær kontakt mellem alle mennesker. (Bakhtin, 2001, s. 30-31)

”Bakhtin fremfører endvidere, at ophævelsen af samfundets normale forbud, normer m.v. førte til en særlig form for kommunikation, der var umulig i hverdagslivet. Det

Side 73


var en kommunikationsform, der var befriet for etikettens anstændighed” (Marling & Kiib, 2011, s. 266)På samme måde kan der skelnes mellem kommunikationen i nutidens dagligdags liv, og på Roskilde Festival. I latterkulturens groteske realisme, dvs. den æstetiske opfattelse af virkeligheden, findes der fire dimensioner; universalitet, fest, frihed og ambivalens. Den groteske realisme henviser, iflg. Bakthin, til det materielt – kropslige såsom at; spise, elske, drikke, slås, feste og lignende. I den groteske realisme kommer alle disse faktorer til skue, og derved bliver det, via offentlig udstilling, til en modarbejdelse af alt ophøjet og åndeligt (Marling & Kiib, 2011, s. 267). ”... overdreven iscenesættelse af det materielt – kropslige til den ambivalente degradering...” (Bakhtin, 2001, s. 16).

Den groteske realismes udtryk søger at være påtrængende og udfordrende. På samme måde som Bakhtin beskriver, at humoren er essentiel i karnevalslatteren, er den det også inden for den groteske realisme, der findes på Roskilde Festival. Der stilles krav til deltageren om at skulle være med. Der sker en ambivalens i forhold til de æstetiske virkemidlerne; det stationære over for den bevægelige, det forfinede overfor det latrinære og private overfor det offentlige. (Marling & Kiib, 2011, s. 326)

Et eksempel på grotesk realisme og brug af den sociale latter på Roskilde Festival er en installation fra 2009, der i sit helt enkle er en kuppel, hvorunder der er dansende festivalgæster. Dansen er præget af mange forskellige rytmer, og der ”skråles” med på forskellige numre. Dette er et socialt event, hvor der inde i teltet er uddelt høretelefoner til de deltagende, der så danser til og synger med på forskellige numre. Indenfor er der social interaktion mellem de deltagende, og udenfor udspiller der sig et grotesk skyggespil af dansende skikkelser. (Marling & Kiib, 2011, s. 267)

Side 74


Vi har fundet forståelse for den teori, vi ønsker at benytte i følgende analyse. Analysen vil bestå af tre dele. Den første del er dannet på baggrund af de svar, vi har fået i vores fokusgruppeinterview, og teori om situeret læring og latterkultur. Anden del er en arkitektonisk/byrums analyse, derpå samme måde som den foregående analyse benytter sig af svar fra vores fokusgruppeinterview. Yderligere er anden del af analysen også bygget op på baggrund af udvalgte ’Songlines’ fra bogen Instant City @ Roskilde Festival. Den sidste og tredje del er en evaluering af vores design ud fra teori om midlertidig arkitektur og Jan Gehls 12 kriterier for et vellykket design.

6.1 Brugeranalyse

6.1.1 KategoriseringUd fra fokusgruppeinterviewet vil vi belyse fokusgruppedeltagernes ligheder og forskelligheder gennem kategorisering. Her tydeliggøres deres forskellige behov, holdninger, opfattelser og handlingsmønstre, der vil blive delt ind under forklarende overskrifter til videre analyse.

GenereltDeltagerne:

Har alle været på Roskilde Festival 5-8 gange inden for de sidste 10 år·Alle er hyppige Roskilde Festivaldeltagere·

Roskilde Festival er:Musik, fællesskab og fest·Mangfoldighed·Enormt alkohol indtag·Camping·Høj grad af solidaritet·En uge hvor man får lov til at gøre noget, som man ikke normalt gør·Anderledes rammer·Mangel af ting til rådighed·

Roskilde festival i, og uden for?Brug for lige at komme hjem·Har brug for at komme lidt væk fra det opskruede Roskilde Festival tempo·Mærkeligt at komme tilbage til København·

Kapitel 6 – analySe

Side 75


Fællesskab og handlemønstre

Opførsel på Roskilde FestivalKæmpe forskel på hvordan man agerer i og uden for Roskilde Festival ·Folk er så gode til at passe på hinanden·Man tror virkelig at det er jordens centrum, når det foregår·

Sociale TendenserLidt mere reserveret end tidligere·Selvom man prøver at være alene, så er man det bare aldrig·Ligeglad med hvad andre tænker·Spejler sig i hinanden·

Ånden – ”Mind-set”Man træder ud af det normale samfund·Ændrer sine indstilling til verden ·Man er alle sammen i samme båd·Enstemmige·Handlekontekster som er anderledes·

Planer?Har altid en plan·Laver planer, men har aldrig fuldført en hel dag, som der var planlagt·Har brug for at der er en plan, i forhold til det musik der skal ses·Elsker ikke at have planer, kun i forhold til musik·Hopper med på andres planer, men laver selv planer i forhold til musikken·

Holdning og handling

Roskilde Festivals budskaberDe fleste budskaber på Roskilde Festival er ret latterlige·De bliver tit lidt kliché·Er ikke på Roskilde Festival for at få dårlig samvittighed eller pudse sin morale·Niche >< for kliché·Projekt om Romaer, hvor man kunne være med til at ændre noget på selve festivalen ·

var godt

Side 76


FormidlingMan gider ikke stå og læse en lang tekst·Det er fint, at man laver emnerne brede, men det gør også bare at det bliver lidt meningsløst·Hvis man laver det mere snævert, så vil der så komme mennesker der synes det er fedt, men til ·

gengæld ikke særlig mangeJeg er ikke uenige med dem, men måden de gør det på·Godt når man ikke skal bruge penge·Man kan ikke ramme alle mennesker på Roskilde Festival·

Byplanlægning / Midlertidig arkitektur / InstallationerPoor City

Det har jeg aldrig hørt om·Synes navnet siger mig et eller andet·

Gode områder på Roskilde FestivalDer hvor der er mange mad boder samlet, med et stort telt hvor der er skygge og hvor folk ·

”chiller”Området omkring badesøen er rigtig godt, der samtidigt er placeret en bar hvor det er muligt at ·

købe madJeg kan rigtig godt lide områder oppe ved Pavillion jr. når der først bliver åbnet, efter ”warm-·

up” dagene. Der er mange madboder, hængekøjer og meget åbent. Der man kan altid gå derover og få en ”breather”

Steder hvor der ikke lugter og hvor der ikke er så mange mennesker. Festival pladsen er ret fed, ·men grunden til at jeg ikke er der hele tiden, er det prismæssige

Lejrens placeringTæt på, men ikke lige ud til tingene·En lejr hvor jeg ikke bor alt for langt væk fra musikken·Ikke at bo alt for langt væk fra toiletterne, men heller ikke for tæt på·At bo tæt på venners lejre·

Økonomi og SikkerhedDet er helt fint at der bliver udleveret vand til koncerterne ·Restriktion omkring hvad der må medbringes på Festival pladsen er helt ”fucked”·Sikkerhed >< Økonomiske forhold·

Arkitektur og installationerGår ikke målrettet efter det, også fordi jeg ikke gider læse det der hæfte· Det skal være sådan et sted hvor der sker noget, hvor man selv skal lave noget.·Det skal være interaktivt·Kriteriet er vel bare at der står en masse mennesker rundt om og har det sjovt med det·Det skal være noget der fanger min opmærksomhed, nogle vilde farver, det skal være flot·Det skal ikke være for kompliceret· Er meget afhængig af at der er nogen der fortæller mig hvad der er værd at se, opsøger det ·

ikke selv

Side 77


6.1.2 Brugeropfattelses analyseAnalyse af kategoriseringI dette afsnit vil vi, ved hjælp af kategoriseringen, analysere fokusgruppeinterviewet. Dette vil vi sammenholde med teorierne omkring latterkultur og karnevalisme, samt situeret læring. Afslutningsvis vil vi skabe en behovsanalyse, som vil være med til at definere hvilke rammer festivalgængerne efterspørger.

Sociale TendenserI forhold til deltagerne i vores fokusgruppeinterview er der mange ligheder. Deres generelle opfattelse af Roskilde Festival og deres holdning til hvad Roskilde Festival er, var utrolig ens. Ud fra deres svar, lavede vi en liste over, hvad de synes festivalen indebærer. Denne liste verificerer parallellen til karnevalismen, som kendetegnes ved ikke at have ét fast fokus. Fokusgruppedeltagerne blev spurgt ind til deres personlige erfaring som gæst på Roskilde Festival.Fire ud af de fem deltagere var enige om at have brug for små pauser fra festivalen, hvorimod Deltager 3 følte, at det var mærkeligt at skulle forlade festivalens midlertidige samfund. ”Sidste år tog jeg hjem i min lejlighed en enkelt aften, og jeg synes det var mega syret at komme tilbage til København” (Deltager 3, #00:18:47-7#). Deltager 3 giver her udtryk for den store forskel, der findes i samfundet på Roskilde Festival, og det samfund der findes udenfor. Konteksterne er vidt forskellige, og derfor er udbuddet af handlemuligheder også nogle andre. Derfor oplever Deltager 3, at det er mærkeligt at komme hjem fra handlekonteksten Roskilde Festival, da en omstilling må finde sted, når konteksten ændrer sig. ”Herfra handler, føler og tænker personen i forhold til denne praksis og i forhold til sin mulige deltagelses betydning for sit liv” (Kvale (Dreier), 1999, s. 79). Alle deltagerne giver udtryk for, at de helt naturligt passer sig ind under handlekonteksten: Roskilde Festival. Dette bakkes også op af Lave & Wenger, der beskriver tendenser for deltagere i sociale praksisfællesskaber; ”hermed vil vi gøre opmærksom på det forhold, at de lærende uundgåeligt deltager i praksisfællesskaber, og at den nyankomne bevæger sig i retning af fuld deltagelse i de sociokulturelle praksiser i et fællesskab.” (Lave & Wenger, 2003, s 31). Den enten bevidste eller ubevidste søgen efter fuldoptagelse i disse sociale praksisfællesskaber, bliver understøttet af Deltager 3, der forklare det således; ”…man snakker med alle og sådan på den måde, altså der er sådan nogle handlekontekster som er anderledes og som alle træder ind i hurtigt også selv når man kommer der for første gang, så opfanger man det med det samme, alle der har været på Roskilde første gang de fanger den der lynhurtigt med sådan gør vi her.” (Deltager 3, #00:15:04-8#). Et andet fællestræk hos fokusgruppe deltagerne, var deres positive holdning til både stemningen og opførsel blandt Roskilde festivalgængerne. Deltager 2 forklarer, hvorfor han tror mennesker opfører sig anderledes på Roskilde Festival; ”Man tager alt ud af de normale relationer og så siger man ”nu fester vi”, og det betyder også bare at man møde folk lidt enstemmigt fordi vi alle har det på samme måde.” (Deltager 2, #00:14:17-7#). I dette citat ses en klar kobling mellem Roskilde Festival og latterkulturen iflg. Bakhtin. ”Bakhtin fremfører endvidere, at ophævelsen af samfundets normale forbud, normer m.v.

Side 78


førte til en særlig form for kommunikation, der var umulig i hverdagslivet. Det var en kommunikationsform, der var befriet for etikettens anstændighed” (Marling & Kiib, 2011, s. 266). Latterkulturen ophæver de regelsæt, der er herskende i det normale samfund. Dette kom også tydeligt til udtryk, da fokusgruppedeltagerne blev spurgt ind til måden, hvorpå de planlægger og strukturerer deres dage på festivalen. De havde alle hver deres måde at udnytte tiden på Roskilde Festival. Fælles for deres forskelligheder er dog, som Deltager 2 beskriver det, at; ”have stunder hvor der er ingenting jeg skal tænke på, hvor det kun er lyster og behov der styrer mig”(Deltager 2, #00:28:40-4#). Med dette som omdrejningspunkt kom hertil de forskellige måder at planlægge deres tid. Deltager 2 beskriver det således; ”Jeg elsker at have planer, men altså, jeg glemmer dem jo efter tre minutter. Det er også noget af det dejlige ved at være på Roskilde Festival, den der frihed, altså der er ingenting der binder mig” (Deltager 2, #00:28:40-4#). Hertil forklarer deltager 4; ”Jeg synes man laver planer, men aldrig har jeg fuldført en hel dag som jeg har planlagt” (Deltager 4, #00:27:43-2#). Og Deltager 1 beskriver det således; ”når jeg er på Roskilde Festival så hopper jeg nogen gange med på planer, men jeg laver sku’ aldrig nogen selv” (Deltager 1, #00:31:02-2#).

Udover den situerede læring der finder sted imellem festivalgængerne, betyder latterkulturens ophævelse af hierarki, at der i endnu større grad sker en ensretning blandt deltagerne i konteksten Roskilde Festival. Denne ensretning betyder ydermere, at det bliver muligt at skitsere generelle behov hos festivalgængerne.

BehovSelvom alle deltagerne generelt er glade for det fællesskab, der findes på Roskilde Festival, gav de alle udtryk for at have brug for små pauser, som eks. udmundende i at folk tog hjem fra festival pladsen, som beskrevet ovenfor. Dette fælles behov viste sig også, da de blev spurgt ind til deres yndlingssteder på Roskilde Festival. De nævnte hver i især steder, hvor der ikke var så mange mennesker, og hvor der var mulighed for at slippe fra det meget opskruede tempo, som festivalen bevæger sig i. Deltager 5 forklarer; ”Jeg synes der hvor der er mange mad boder samlet, fordi så er der et stort telt hvor der er skygge…, det synes jeg er hyggeligt under festivalen, der er sådan lidt mere luft og der lugter ikke” (Deltager 5, #00:46:07-9#). På samme måde stemmer deltager 4 i, og beskriver hendes yndlingssted; ”Jeg synes også at de har udviklet området omkring badesøen rigtig godt… og så er der den ene side som bare er spækket med mennesker ned til søen, og så den anden, hvor der er græs og man bare kan chille og hvor der ikke er så klamt.” (Deltager 4, #00:46:34-7#). Deltager 3 fortæller, hvordan han også er tiltrukket af plads og muligheden for en pause; ”Jeg kan rigtig godt lide områder oppe ved pavillon junior, når der først bliver åbnet, efter warm-up dagene, hvor der er alle mad boderne og der er altid hængekøjer, der er altid meget åbent, man kan altid gå derover og få en breather.” (Deltager 3, #00:46:52-1#). Det er en klar fællesnævner, at deltagernes yndlingssted

Side 79


http://ronnierocket.com/2010/08/02/roskilde-festival-2010/

Side 80


er et sted med mulighed for luft og pause. Så det samme fælles behov der findes for at kunne deltage i ”det opskruede tempo”, der findes på Roskilde Festival, afløses sommetider af behov for at kunne ”tage en pause fra det igen”. I fokusgruppeinterviewet diskuterede deltagerne, hvilke kriterier de havde til installationer på Roskilde Festival. Fælles for deltagernes krav var gennemsigtlighed i forhold til installationens anvendelse. Deltager 1 beskriver det på følgende måde; ”Og kriteriet er vel bare at der står en masse mennesker rundt om og har det grineren med det, fordi jeg tror, at hvis jeg bare gik forbi en eller anden, lad os sige en eller anden væg man kunne male på, eller lave et eller andet håndaftryk. Hvis der så bare stod en dunk maling og et skilt hvor der stod WUH kom og mal, og der ikke var nogen mennesker, så ville man jo bare gå forbi ” (Deltager 1, #00:32:28-0#). Ud fra dette citat kan man også lave koblingen til situeret læring, som forklarer, at når en aktør er ny i fællesskabet, vil denne både bevidst og ubevidst forsøge at blive en del af den sociale kontekst. ”hermed vil vi gøre opmærksom på det forhold, at de lærende uundgåeligt deltager i praksisfællesskaber, og at den nyankomne bevæger sig i retning af fuld deltagelse i de sociokulturelle praksiser i et fællesskab.” (Lave & Wenger, 2003, s. 31). For Deltager 5 er det vigtigt, at installationen indeholder vilde farver eller et fedt design, man kan fordybe sig i (Deltager 5, #00:34:06-0#). Det generelle for alle deltagerne, var et krav om at installationen skulle være interaktiv. ”Jeg tænker at det skal være sådan et sted hvor der sker noget, hvor man selv skal lave noget” (Deltager 1 #00:32:22-1#). Dette er Deltager 3 enig i, og forklarer en installation som han kan huske fra et foregående år. ”Der var de der tønder på et tidspunkt, som man kunne stå og slå på og så var det noget med at hvis der blev spillet nok på mange af dem, så blev der udløst sådan noget gas med ild” (Deltager 3, #00:32:50-6#)

6.2 Arkitektonisk/byrums analyseFor at opfylde brugernes behov, så fyldestgørende som muligt, skabte vi inden for handlekonteksten Roskilde Festival et offentligt ’Open Minded’ område/byrum. Som tidligere beskrevet udgør de fysiske rammer en rolle i forhold til gæsternes deltagelse, hvor midlertidig arkitektur lægger op til interaktion mellem mennesker, og med arkitekturen. ”For mig er det også bare at det er nogle anderledes rammer, man er i nogle helt andre rammer og så gør man bare nogle helt andre ting.” (Deltager 5, #00:09:05#) De behov, som fokusgruppen og de urbane ’Songlines’ giver udtryk for, kræver, at vi i designinstallationen kombinerer vores teoretiske tilgange. Der er generel enighed om, at der findes ualmindeligt mange muligheder og aktiviteter på festivalen. Som et led af festivalens strategi er der planlagt ”motionsgivende” aktiviteter i 4+4 princippet (Marling & Kiib, 2009, s. 46). Derfor skal en designinstallation på Roskilde Festival kunne opfange gæsternes opmærksomhed, og efterfølgende holde deres fokus. Ved at kombinere orienteringslandskabet og arkitekturen, som en æstetisk oplevelse, skabes muligheden for blikfang. Dette sker ved at bygge i højden. ”Planens afstande og rummenes skala er det første lag i beboernes oplevelse af byen, men det er den rejste

Side 81


plans vertikale strukturer og arkitekturens afgrænsninger, der udgør de vigtigste elementer som de kan orientere sig i forhold til” (Marling & Kiib, 2009, s. 316).

Set ud fra et visuelt kommunikerende synspunkt vil det at bygge i stor skala, og dermed i højden, muliggøre en lettere identificering af den præ-ikonografiske naturlige betydning, som ligger i de former og farver som installationen udgør for beskueren. Det vil dog også kræve en ikonologisk overvejelse i, hvordan storskalabyggeri, former og farver opfattes kulturelt ud fra den enkelte beskuer. Ud fra den opfattelse kan man bruge ”Sense Architecture” som baggrund for at designe til synssansen. Med den kulturelle forståelse vil man kunne bruge den naturlige betydning til at fremme det budskab, man gerne vil formilde. Dette dækker også over teorien om ”Think Architecture”, der spiller på beskuerens intellekt og praktiske erfaring.

Ved at kombinere de vertikale strukturer med æstetisk smuk og kunstnerisk arkitektur skabes ikke udelukkende brugbare pejlemærker, men også tillokkende installationer. ”Der skal være noget der fanger min opmærksomhed, nogle vilde farver, det skal være flot eller sådan et eller andet, så jeg ligger mærker til at det er et sejt design” (Deltager 5, #00:34:06#).Pernilles ’Songline’ tydeliggører, hvor vigtigt det er at skabe blikfang og tiltrækkende installationer.”Jeg tror ikke, jeg bevæger mig på en bestemt måde, når jeg går rundt. Jeg går meget rundt med et åbent sind… og tager det jeg har lyst til (Marling & Kiib, 2011, s. 138). Det samme pointeres af Deltager 5 fra fokusgruppen, som påpeger vigtigheden i at kunne gå frit rundt på festivalen. Hun beskriver det som friheden til at bevæge sig rundt udelukkende styret af lyster og behov. Ud fra dette aspekt tydeliggøres vigtigheden i den menneskelige perception under bevægelse.

Lysterne og behovet kan dog styres ud fra den visuelle erkendelse, der fås gennem det billedlige udtryk en installation kan skabe. Ud fra et præ-ikonografisk synspunkt vil en installations udformning, kunne tolkes med en praktisk forståelse. Derigennem drages beskueren mod en installation, der synes at kunne tilfredsstille de lyster og det behov, som beskueren måtte have. Ved en installation der ikke kan tolkes præ-ikonografisk, kræver installationen en forforståelse af udformningen, hvilket oftest fås gennem litterære kilder, som ved en ikonografisk tolkning. Dykker man ned funktionslandskabet, ligger ’Poor City’ området strategisk i forhold til tiltrækning af festivaldeltagerne. Alle i fokusgruppen påpeger vigtigheden ved hverdagslivets funktioner og tilgangen til disse. ”Det optimale for mig er at finde en lejr der ligger sådan tæt på tingene men ikke lige ud til tingene” (Deltager 5 #00:21:55#). Specielt de to kvindelige deltagere i interviewet tydeliggører vigtigheden i at bo tæt på toiletterne.

Side 82


Da mange mennesker vil bevæge sig gennem ’Poor City’ området, skal de guides optimalt igennem området, så de ikke kan undgå at blive ’indfanget’ i rummet. Her refereres til punkt 4 i Gehls 12 kvalitetskriterier, hvor det implicit skal ligge i arkitekturen, hvordan deltagerne skal bevæge sig rundt på området og installationerne (Gehl et. Al., 2006, s. 107). ’Poor City’ skal altså udnytte den tiltrækningskraft, som ligger ved det omkringliggende lokalcenterområde, hvori det vil være muligt at drage festivaldeltagerne via den æstetiske arkitektur.

Der er enighed i fokusgruppen, og i de udvalgte ’Songlines’, om at installationerne fungerer involverende og interaktive, altså at man som deltager skal kunne agere med arkitekturen. ”Kriteriet er vel bare at der står en masse mennesker rundt om og har det grineren med det, fordi jeg tror hvis jeg bare gik forbi en eller anden, lad os sige en eller anden væg man kunne male på eller lave et eller andet håndaftryk. Hvis der så bare stod en dunk maling og et skilt hvor der stod WUUUHH kom og mal, og der ikke var nogen mennesker, så ville man jo bare gå forbi” (Deltager 1, #00:32:28#). Den midlertidige arkitektur efterkommer de, oftest, flygtige behov, som giver brugerne en følelse af ejerskab og grund til involvering. Dette skaber arkitekturens kendetegn og identitet (Vagnby, 2010, s. 10). Jes Vagnby beskriver videre, hvordan arkitekturen udvikles i takt med omfanget af menneskelig interaktion. Der sker altså en gensidige udvikling mellem arkitektur og menneske, hvor menneskets indflydelse på arkitekturen, pga. af dens foranderlige natur bliver en del af dens identitet (Vagnby, 2010, s.10). Denne udvikling af den midlertidige/performative arkitektur gennem menneskelig deltagelse, er hvad Deltager 1 og resten af fokusgruppen efterlyser.Maries ’Songline’ understøtter ovenstående forklaring, af den menneskelig interaktion med den midlertidige arkitektur. ”F.eks. da vi gik her hen, så vi, at der ved vejen var sat nogle store sorte plader op, som man kunne male graffiti på, det synes jeg var fedt! Så turen er i sig selv en oplevelse… Der sker noget nyt hver gang – der er fjollede mennesker eller ny graffiti eller kunst. Det er en konstant forandring.”( Marling & Kiib, 2011, s. 166) Der refereres til Cykelinstallationen i 2009, som et eksempel på en velfungerende performativ installation, hvor man kunne cykle sig svarende til en tur i det store pariserhjul. Rummet/området som vi ønsker at tiltrække festivaldeltagerne til, skal både opfylde brugernes fysiske behov samt visse kvalitetskrav. ’Poor Citys’ temabestemte område skal udover at bringe et stærk budskab også opfylde kravene for et opholdsrum. Både Maria og Pernilles ’Songlines’ fortæller om deres succesfulde brug af badesøen, som med dens aktiviteter, bar-installationer og menneskemængde skaber positive oplevelser. ”Jeg synes også at de har udviklet området omkring badesøen rigtig godt, med sådan en pult hvor man kunne gå ud og så samtidigt har de også den der bar hvor man også kan købe mad, og så er der den ene side som bare er spækket med mennesker ned til søen og så den anden hvor der er græs og man bare kan chille og hvor

Side 83


der ikke er så klamt” (Deltager 4, #00:46:34#). “Lige præcis det der område synes jeg også er mega fedt, den der scene hvor der er raggae nogle gange, det synes jeg er så nice altså.” (Deltager 2, #00:46:47#). Både fokusgruppen og de udvalgte ’Songlines’ lægger vægt på badesøen som et godt opholdsrum, hvor der foregår både involverende - og sanselige aktiviteter. Ifølge de 12 kvalitetskriterier skyldes det, at rummet indeholder æstetiske kvaliteter som f.eks. sceneområdet, der leverer sanse indtryk. På samme tid giver det. at kunne gå i vandet en aktiverende effekt, som også udgør underholdningsværdi for dem i siddeområdet (Gehl et. Al., 2006, s. 107). Der er altså tale om et rum, som opretholder størstedelen af de 12 kvalitetskriterier. I forlængelse af ovenstående, refererer fokusgruppen også positivt til de mange lokalcenterområder, hvor der er madboder placeret.”Jeg synes der hvor der er mange madboder samlet, fordi så er der et stort telt hvor der er skygge og så ligger folk og chiller og har tømmermænd og sådan nogle ting, det synes jeg er hyggeligt under festivalen, der er sådan lidt mere luft og der lugter ikke” (Deltager 5, #00:46:07#). I dette tilfælde er der tale om et rum, som indeholder en stor del af festivalens planprincip om det funktionelle landskab, men kombinerer det på samme tid med mindre opholdsrum, ved at tillægge området forskellige siddeinstallationer. Der bliver lagt vægt på vigtigheden i muligheden for skygge. Hvad vejret angår, kan Roskilde Festival på mange måder være udfordrende for gæsterne. Regn er altid en ubestemt faktor på en festival, og solen kan i lige så høj grad være demotiverende og energidrænende for festivalgæsterne. Det er derfor vigtigt at skabe installationer, som bygger på Gehls punkt 3 og 11, hvor gæsterne kan søge tilflugt ved vejrmæssige udfordringer. Installationerne skal dog igen være multifunktionelle, da de på samme tid også skal fungere som platform, til at nyde vejret.

Det som fokusgruppen efterspørger og de to ’Songlines’ beretter om, er et ”Public Domain”, hvor budskaber og holdninger sættes i lyset af festivalen og arkitekturen. Samtidig skal designet også fungere som et ’Open Minded’ rum, der vil være i stand til at lægge op til multifunktionelle aktiviteter/hensigter og mulighed for interaktion. Rummet skal, lige så vigtigt, henvende sig til de gæster, som ikke kan ”overskue” at forholde sig til politiske og kulturelle budskaber, men blot ønsker at benytte rummet pga. dets faciliteter/installationer, hvor de 12 kvalitetskriterier sættes i spil.

Side 84


6.3 Analyse af design ift. Opstillede teorier. Ud fra vores opstillede teorier, vil vi lave en dybdegående analyse af vores design, kontra det store og lille system. Analysen vil tage udgangspunkt i ’Open Minded Spaces’, ’Public Domains’, de tre arkitektoniske lag og til sidst de 12 kvalitetskriterier af Jan Gehl. Vores design, ’Everything About This Is Squared’, henvender sig til, at folk kan opholde sig der i længere tid, og at rummet har mere end én hensigt. Mangfoldigheden i vores design ligger i, at der er mange opholdssteder, hvor der er plads til at festivaldeltagerne kan skabe deres egne aktiviteter. Det er generelt set hele området, der sideløbende kan have uforudsete events kørende sammen med de forventede aktiviteter fra NGOernes side. Et eksempel er vores sceneområde; hvor den omkringliggende trappe er oplagt til uventede aktiviteter, og hvor scenen er det sted, hvor forventede aktiviteter kan foregå. Hovedinstallationens mange rum og pavillonerne er også oplagte til de sideløbende aktiviteter. Installationerne opfordrer til at man kan interagere med designet –”Tell The Wall”, hvor det er brugeren, som styrer legen. Det er netop denne konstante nyskabelse, som tiltrækker brugerne. Tetrisområdet omkring scenen, fungerer på samme måde, hvor det er brugeren, som styrer hvor legen og dermed hvor designet skal bevæge sig hen. Vi har dog opstillet nogle rammer og løsninger, som deltagerne kan følge. Derfor følger vores design den tanke, som ’Open Minded Spaces’ henviser til. Vores installationer er ikke kun designet ud fra én hensigt, men ud fra ideen om at skulle rumme mange forskellige aktiviteter. Ved at der foreligger mange aktiviteter, henvender vores design sig til at festivaldeltagerne, som kan opholde sig i området i længere tid. Vores område giver derudover også deltagerne et valg om, hvorvidt de vil være aktive i NGOernes events, eller blot vil benytte området, som de lyster. Rammerne som vi har skabt, ligger op til, at der kan ske en social og kulturel udveksling, hvilket gør at vores design kan defineres som et ’Public Domain’. De events og aktiviteter, som NGOerne er værter for, og de uforudsete happenings som festivaldeltagerne selv skaber, er her hvor mødet mellem forskellige sociale grupper finder sted. I forhold til det arkitektoniske lag, funktionslandskab, har vi valgt at placere vores midtpunkt i vores design, scenen og en af hovedinstallationerne, tæt op af lokalcenter M. Begrundelse for dette er, at vores design er et supplement til det store system Roskilde Festival. Toiletter og indkøbsmuligheder er en del af det store system. Vores opgave består i at implementere det lille system, ’Poor City’ , i det store system, resten af festivalen. Orienteringslandskabet i vores design er todelt, hvori den første del benytter højden af vores hoveninstallationer som pejlemærker. Den anden del er vores lysdesign som fungerer om natten. Lyset om natten og højden af vores installationerne, vil på samme måde som ’Orange-Scene’, give folk mulighed for at kunne orientere sig. Ved det sidste arkitektoniske lag, arkitekturen som en æstetisk oplevelse, er portrætterne af asylansøgere med til at fremme en interaktion, mellem den midlertidige arkitektur og festivaldeltageren. Samspillet mellem billederne og designinstallationerne skaber en bestemt ramme for deltagerens oplevelser i den

Side 85


midlertidige arkitektur.

Som tidligere beskrevet, opsætter Jan Gehl 12 væsentlige kvalitetskriterier for menneskets brug af et rum, set i lyset af tre fokuspunkter: Beskyttelse, komfort og herlighed. Her vil vi benytte os af disse 12 punkter for at kunne evaluere vores designinstallation.

De 12 kriterierBeskyttelse:

Beskyttelse mod ulykker1. . Da vores design er 4 containere i højden (10,64 m.), er der taget stilling til at rækværker og sikkerhedsnet bliver installeret. Dette har vi haft særlig fokus på, da sidste års dødsulykke, resulterede i yderligere sikkerhedsmæssige krav fra Roskilde Festival.

Beskyttelse mod kriminalitet og vold2. . Som nævnt i teori afsnittet, er det under Roskilde Politiets ansvar, men i forhold til konkurrencekravene har vi sørget for aflåste rum til NGOernes materiale.

Beskyttelse mod ubehagelig sansepåvirkning.3. Vores design indeholder diverse muligheder for læ; pavillonerne er delvist overdækket, og vores hovedinstallation er fuldt overdækket.Komfort:

Mulighed for at gå4. . Ved udarbejdelsen af ’Everything About This is Squared’, har vi taget højde for deltagernes bevægelse og ”flow” gennem området. Vi har taget hensyn til, at deltagerne kan gå igennem området uden at blive besværet af knudepunkter eller eventuelle flaskehalse.

Mulighed for at stå5. . Som beskrevet ovenfor, er der mulighed for at opholde sig i vores design.

Mulighed for at sidde6. . Ved og på hovedinstallationerne er der siddepladser. Siddepladserne på hovedinstallationerne har udsigt over dele af Roskilde Festival. Pavillonernes formål, er at give festivaldeltagerne mulighed for at sidde og slappe af.

Mulighed for at se.7. Som førnævnt er der udsigtsposter placeret på vores hovedinstallationer. Når mørket falder på, er der lavet et lysdesign, som vil fange og imponere gæsten med forskellige farvetemaer. Dette vil yderligere medvirke til, at vores design bliver harmonisk og imponerende.

Mulighed for at tale og høre.8. Vi kan ikke forholde os til dette punkt, da vi ikke kan styre, hverken deltagernes lydniveau eller selve musikken der bliver spillet. Til gengæld har vi løftet vores scene fra jorden, så de eventuelle happenings naturligt vil komme i centrum.

Mulighed for udfoldelse og aktiviteter9. . ’Everything About This Is Squared’ er en ramme hvori både NGOerne og festivaldeltagerne kan udfolde sig som de selv lyster. I forhold til interaktion er ’Tell the Wall’– og ’Tetrisområdet’ de eneste interaktive dele af vores design.

Side 86


Herlighed:Skala.10. Som nævnt i punkt 7, har vores design den nødvendige tiltrækningskraft

til at være et mødepunkt for mange deltagere, også om natten. Mulighed for at nyde det gode vejr.11. ’Everything About This Is Squared’ tilbyder

festivalens gæster rig mulighed for solbadning og læ.Æstetiske kvaliteter/positive sanseindtryk.12. Som nævnt tidligere, forsøger vi at

udfylde dette kriterium ved hjælp af de sociale interaktionsmuligheder om dagen, vores lysdesign om natten og generelt hovedbygningernes generelle struktur.

Side 87


I forhold til vores teoretiske analyse, vil vi i modsætning til ovenstående afsnit, diskutere designforslaget ud fra en kritisk vinkel. Diskussionen vil frembringe de fejl og mangler vores design havde, og derved fungere som en reel evaluering.

7.1 Diskussion og evaluering I forhold til de behov og handlingsmønstre der var generelle, ud fra analysen af fokusgruppeinterviewet, vil vi i dette afsnit diskutere om vores designforslag opfylder disse behov, og tager hensyn til gennemgående handlingsmønstre. Dette sættes i lyset af teori om det midlertidige byrum, herunder ’Open Minded Spaces’, ’Public Domians’ og de 12 kvalitetskriterier. Derudover vil vi diskutere interaktion mellem mennesket og design, set i lyset af performativ arkitektur og visuel kommunikation.

Et gennemgående behov fra fokusgruppen og de udvalgte ’Songlines’, var muligheden for et pusterum fra Roskilde Festivals hektiske tempo. Alle refererede de til forskellige opholdsrum på festivalen, hvor de enten kunne finde ro eller læ. Fællesnævneren for de forskellige omtalte steder var, at de alle byggede på principper fra den klassiske byplanlægning. Generelt betyder dette, at festivaldeltagere får mulighed for mentalt at forlade pladsen, idet områdernes struktur giver deltagerne en følelse af at være tilbage i det normale, normbaserede samfund, med cafeer, butikker og restauranter. Der refereres her til funktionslandskabet på Roskilde Festival. Vores designforslag kunne til dels være med til at skabe et sådan pusterum via vores overdækkede pavilloner. Disse var placeret ud til et lokalcenter, der netop er bygget op efter de klassiske byplanlægningsprincipper. Hertil skal det dog siges, at selve vores område ikke bygger på denne struktur, så derfor ville vores designforslag kun løse behovet i kraft af placeringen ved lokalcenter M. I forlængelse af dette burde vi, i vores designinstallation have udnyttet lokalcenter Ms funktionsfaciliteter til vores fordel.

Funktionslandskabet har i sin natur en tiltrækkende kraft, da festivaldeltagerne er afhængige af disse funktioner. De er f.eks. afhængige af toiletterne og vandposterne. Ved at placere vores installationer anderledes kunne vi have skabt det optimale ”flow” gennem vores designinstallation, hvilket kunne have øget antallet festivaldeltagere på vores område. Ved at placere bygningerne anderledes ville arkitekturen skabe en naturlig sti gennem vores område og ”fremme menneskets fremadrettede sanser og lineære bevægelsesmønstrer” (Gehl et. Al., 2006 s. 108).

Generelt opfylder vores siddeinstallationer, de kriterier som Gehl opstiller i sine 12 kvalitetskriterier. Dog peger byrumsanalysen på en mangel ved brugernes

Kapitel 7 – diSKuSSion og evaluering

Side 88


sanseoplevelse under anvendelsen af siddeinstallationerne. Grundet vores valg af placering af installationerne, bliver den fysiske afstand mellem installationerne for stor til at, brugerne kan nyde de opførte events, happenings og den æstetiske arkitektur. Byrumsanalysen peger på, at man som bruger af en siddeinstallation, skal have mulighed for at betragte den ’Sense Architecture’, som den midlertidige arkitektur leverer på Roskilde Festival. Dette er ikke tilfældet i vores designforslag.

Et andet gennemgående krav fra både ’Songlines’ og fokusgruppen, var kravet om socialinteraktion. Socialinteraktion var et af fokuspunkterne ved udarbejdelsen af vores designforslag. Dette udmøntede sig i kanteffekterne, som generelt er inddraget på stort set alle vores installationer. Disse siddepladser skulle danne rammer for og skabe social interaktion tænkt ud fra ’Poor Citys’ budskab, som satte fokus på unge asylansøgere i Norden. Dette havde vi tænkt som samtaleemne, hvori budskaberne, implementeret i arkitekturen, skulle have fungeret som katalysator for interaktionen. Hvad vi i midlertidigt fandt ud af, gennem både teoretisk arbejde med situeret læring, fokusgruppeinterviewet og udvalgte ’Songlines’ var, at dette ikke ville være nok. Hele fokusgruppen efterspurgte designs, der var interaktivt, hvilket vi ikke havde haft fokus på, ved udarbejdes af vores designforslag. Netop at gøre designet interaktivt, kunne have formidlet budskabet bedre og samtidigt øget den sociale interaktion mellem deltagerne. Som Lave & Wenger beskriver det i deres teori om situeret læring: ”den nyankomne bevæger sig i retning af fuld deltagelse i de sociokulturelle praksiser i et fællesskab” (Lave & Wenger, 2003, s.31). Derfor ville de festivaldeltagere som benytter den interaktive arkitektur, lede til at andre ville forsøge også at komme med i samme kontekst. Samtidigt ville dette også løse problemet med formidlingen af ’Poor Citys’ budskab.

Juryrapporten og juryens valg af vinderprojektet tydeliggjorde for os, vigtigheden i det stærke narrativ som formidling af ’Poor Citys’ budskab. Som Deltager 5 i vores fokusgruppeinterview også forklarer: ”Det betyder noget for mig at man skal kunne se hvad man skal gøre… for hvis jeg var sådan helt blank, så tror jeg bare jeg ville gå forbi (Deltager 5, #00:34:06-0#). En af forcerne ved den midlertidige arkitektur, er dens ramme som lærende maskine, hvor den menneskelig interaktion med arkitekturen udvikler arkitekturen og på samme tid mennesket. Ved udarbejdelsen af vores designforslag tog vi udgangspunkt i Jes Vagnbys teori, ’Your Mind Your Move’, som sætter fokus på at udfordre festivaldeltagernes intellekt gennem arkitekturen. Da vi ikke havde lagt vægt på narrativet i vores designforslag, blev selve arkitekturens budskaber sløret i dens formidling. Derfor ville dette kræve, at festivaldeltagerne var beredt på at forlade Roskilde Festivals kontekst og den grosteske realisme, for at kunne sætte sig ind i vores arkitekturs underliggende budskaber. Som Lave & Wenger også forklarer, er det vigtigt, at forstå hvordan der findes de; ”objektive virksomhedsformer og -systemer på den ene side og aktørers subjektive og intersubjektive forståelse af dem på den anden” (Lave & Wenger, 2003, s. 47), hvilket man bliver nødt til at tage højde for, ved formidling af budskaber. Fokusgruppen gør opmærksom på, at man

Side 89


som festivaldeltager ikke har lyst til at forlade konteksten ufrivilligt, og derfor som Deltager 5 beskriver det, springer installationer over, som ikke giver mening med det samme. Samtidigt peger analysen også på, at festivaldeltagerne ikke gider forholde sig til politiske og samfundsrelaterede problemstillinger og budskaber, medmindre det sker ved en involverende proces gennem interaktion med installationerne. Narrativet og dets stærke budskaber skal derfor formidles gennem en let aflæselig ’Act architecture’. På denne måde inddrages deltageren gennem interaktionen med arkitekturen i narrativet, og skaber en forståelsesramme som derigennem kan udfordres. Derved undgås bruddet med den groteske realisme. Som Ole Dreier også forklarer, så forstår og udvikler man sig selv gennem deltagende kontekster. ”begrebet deltagelse retter fra begyndelsen vor opmærksomhed mod at forstå den enkelte persons måde at fungere og udvikle sig på ud fra det, personen er en del af, og ud fra den måde hvorpå personen tager del heri” (Kvale (Dreier), 1999, s. 78). Bruddet med konteksten undgås, da man holder læringen i og til konteksten, hvor læringen finder sted. Derfor undgår man ved brug af narrativ og interaktive installationer at sætte Roskilde festivaldeltagerne på ”skolebænken”. Som Ole Dreier også forklarer, som kritik af den generelle skolelæring der finder sted på uddannelsesstederne: Her tilegner eleverne sig viden, som hovedsageligt kun kan benyttes i andre kontekster (Kvale (Dreier), 1999).

Ved accepten af narrativet bliver arkitekturen den lærende maskine. ”It’s not only that spaces serves certain purposes known in advance by its users, but also that its design and character stimulate (or repress) certain qualities of attention, interest, forbearance, and receptivity. We act differently in different sort of spaces – in part, to be sure, because of what we are doing there, but also because of what others are doing, because of what it maens to be ’there’ and because af the look and feel of the space itself” ((Walzer, 1995, s. 321) Marling Kiib & Jensen 2009, s. 71).

Side 90


Kapitel 8 – KonklusionGrundet det tidspres vi, som gruppe, blev underlagt, da vi skulle skabe det design- og planmæssige indhold til ’Poor City’ området på Roskilde Festival, var vores mål for dette semesterprojekt at: Deltage i Build What Here 2012 og placere os blandt de bedste ved konkurrencen. Først efter konkurrencen havde vi tid til at afklare, hvilke parametre man bør have indsigt i og benytte, når man designer til Roskilde Festival. Vi kan gennem vores primære empiri (fokusgruppeinterview) og den sekundære empiri (bedømmelseskriterier, juryrapporten og ’Songlines’) konkludere, at vores designforslag var et af de bedste ved konkurrencen. Men når det er sagt, må vi erkende at vores designforslag ikke udnytter alle de parametre, der skal til for at lave et optimalt design til Roskilde Festival.

De holdninger vi har trukket ud fra primær- og sekundærempiri, tyder på at vores design ikke besidder en simpel og stærk nok symbolværdi. Hele fokusgruppen efterspurgte design, der var interaktivt, hvilket vi heller ikke havde haft fokus på, ved udarbejdes af vores designforslag. Vores fokus burde have været lagt i primært det legende og interagerende narrativ, som kunne gøre vores design dragende for festivaldeltagerne, men samtidigt også formidlet budskabet bedre og gjort det muligt for festivaldeltagerne at sætte sig i asylansøgernes sted. Da vi startede projektet, var vores tilgang at NGOernes store viden om asylansøgeres situation betød, at også de måtte have den bedste viden omkring formidlingen af budskabet. Derfor måtte vores opgave hovedsageligt være at skabe de bedst mulige rammer, hvori NGOerne kunne formidle dette budskab. Denne tilgang betød, at det ikke ville være muligt at sætte narrativet i fokus, og derfor undgå at sætte brugeren af designet på ”skolebænken” for at forstå budskabet. Ved et stærkt narrativ og interaktive installationer undgår man denne skolelæring. Dette betyder, at festivaldeltagerne kan holdes i Roskilde Festivalkontekstens groteske realisme, og at designets måde at formidle budskabet på tager højde for denne kontekst. Når man ser på vinderprojektets narrativ, som er en række døre, så kan dørene noget fysisk meget konkret for den interagerende på Roskilde Festival. Han/hun kan interagere med kroppen i en 1:1 relation med installationen. Festivaldeltageren får mulighed for at mødes og lege i et normativt kendt miljø, hvor artefaktet, døren, får en iboende politisk holdning. Måske bliver budskabet ikke opfattet før, man er vendt tilbage til en hverdag baseret på mere logiske valg og opfattelser.

Når man designer til Roskilde Festival, så designer man til Roskilde Festivalånden, som bunder i karnevalismens latterkultur. Derfor SKAL der tages udgangspunkt i at skabe design, som henvender sig til mennesket og fællesskabets handlemuligheder inden for handlekonteksten Roskilde Festival.

Side 91


Kapitel 9 – PerspektiveringI vores valg af teori kunne vi have inddraget Ferdinand Tönnies’ begrebsteorier omhandlende forståelse af bylivet: ’gemeinschaft’ og ’gesselschaft’. Det første begreb, ’gemeinschaft’, betegner den fællesskabsfølelse, som vi mennesker får til hinanden i et mindre samfund. På Roskilde Festival ville ’gemeinschaft’ være det åbne campingområde, hvor grænsen mellem det private og det offentlige liv bliver ”sløret”. Ved forståelsen af ’gesselschaft’ er det, det store samfund og menneskets selv der er i centrum, hvor love og normer opretholder ordenen. ’Gesselschaft’ er, i forhold til Roskilde Festival, hvordan mennesket kan vælge at være ”frit”, men samtidigt være styret af det store systems normer og regler. I forhold til vores opgave ville disse begrebsteorier have givet os indsigt i, hvordan bylivet er på Roskilde Festival, og hvordan vores design ville blive påvirket af det byliv. Det vil herudover give os et indblik i om, hvor vidt, vores lille system ville fungere som et pusterum, eller blot være en forlængelse af det hektiske byliv der findes i det store system.

Et andet aspekt som vi kunne have arbejdet videre med, er en analyse af de andre fremhævede designforslag. Gennem analyserne ville vi få ny viden om de andre projekters positive og negative dele. På baggrund af dette kunne vi analysere os frem til, hvordan vi yderligere kunne have udviklet vores design. Denne viden ville have belyst de ”virkelige” krav, som juryen har bedømt efter. Det kunne være med til at præge en diskussion om, hvorvidt restriktioner gavner eller mindsker den kreative udfoldelse. I forlængelse af denne problemstilling kunne vi have inddraget ”Burning Man” festivalens holdning til menneskelig udfoldelse, i og med at hos dem er det menneskets kreativitet, frem for musikken, der er i centrum (Bilag 5). Dette ville kunne sætte et nyt perspektiv på, hvordan Roskilde Festival kunne arbejde med deres rammer for kreativ udfoldelse.

Efter at have; teoretiseret, analyseret og evalueret vores design, har vi opnået indsigt i hvilke designparametre, man bør have for øje, når man designer en by-installation til Roskilde Festival. På baggrund af denne indsigt ville det være muligt at skabe et nyt og forbedret designforslag. Dette ville være et oplagt ”næste skridt” i den designproces, vi har gennemgået.

Side 92


Side 93


KApItel 10poster

Side 94


Side 95


Side 96


KApItel 11lIterAtur-lIste

Side 97


Allen, Lizzie: Creating a buzzzzzzz. I: The Times educational supplement, 08.02.2008, s. 60-61. Internetadresse: http://bd9jx6as9l.search.serialssolutions.com/?genre=article&issn=00407887&title=Times+Educational+Supplement&volume=&issue=4774&date=20080208&atitle=Creating+a+buzzzzzzz.&spage=60&pages=60-61&sid=EBSCO:Academic+Search+Premier&aulast=Allen%2c+Lizzie Besøgt d. 08.05.2012 (Artikel)

Bertram, Helge, Christensen, Torben & Ravn, Malene, SKRIFT og Visuel kommunikation 1981, Kunstpædagogisk Skole, Kunstakademiet,

Fausing, Bent & Larsen, Peter (red.): Visuel Kommunikation, bd. I. København: Forlaget Medusa. 1980.

Gehl, Jan, Byer for mennesker 2010 Jan Gehl og Bogværket.

Gehl, Gemzøe, Kirknæs og Søndergaard, 2006, Arkitektens forlag/The Danish Architectural Press

Halkier, Bente, 2008: Fokusgrupper. Frederiksberg Samfundslitteratur & Roskilde Universitetsforlag

Lave, Jean og Wenger, Etienne, Situeret læring, 2012, Hans Reitzel Marling, Gitte og Kiib, Hans, Instant City @ Roskilde Festival, 2011, Aalborg universitetsforlag

Marling, Zerlang (ed.), Fun City, 2007, arkitektuens forlag/The Danish Architectural Press.

Marling, Kiip Jensen, Experience City.dk, 2009, Aalborg Universitetsforlag

Marling, Urban Songlines, 2003, Aalborg Universitetsforlag

Nielsen, Lene, 2011: Persona. Brugerfokuseret design. Aarhus Universitetsforlag

Nielsen, Klaus & Kvale Steinar, 1999: Mesterlærer – Læring som social praksis. Hans Reizels Forlag

Pries-Heje, Jan. Forlæsning (lektion) 5. D. 11.09-2011

Vagnby, Jes, Midlertidig Arkitektur og Fysisk Planlægning på Roskilde Festival, 2010, Guldmaj

Side 98


Link 1: Afterburn. Udgivet af www.Burningman.com. Internetadresse: http://afterburn.burningman.com/ - Besøgt d. 05.04.2012 (Internet)

Link 2: Survival guide. Udgivet af www.Burningman.com. Internetadresse: http://www.burningman.com/preparation/event_survival/index.html - Besøgt d. 06.04.2012 (Internet)

Link 3: 10 principles. Udgivet af www.Burningman.com. Internetadresse: http://www.burningman.com/whatisburningman/about_burningman/principles.html - Besøgt d. 04.04.2012 (Internet)

Link 4: Burning Man festival. Udgivet af Documentary24. Internetadresse: http://www.documentary24.com/burning-man-festival--241/ - Besøgt d. 27.03.2012 (Internet)

Link 5: Fianacials. Udgivet af www.Burningman.com. Internetadresse: http://financials.burningman.com/ - Besøgt d. 09.05.2012 (Internet)

Link 6: Afsnit om ’Perception’ udgivet af Systime, internetadresse:http://ibog.psykologiensveje.systime.dk/index.php?id=1270 Besøgt d. 15/05-2012 (internet)

Link 7: Afsnit om ’Kognitiv psykologi’ fra web-adresse med samme iBog ’Psykologiens veje af Ole Schultz Larsen’http://psykologiensveje.systime.dk/1-den-mangfoldige-psykologi/bog/psykologiske-retninger/kognitiv-

psykologi.html Besøgt d. 15/05-2012 (internet)

Link 8: begrebsdeffinition af Perception, udgivet af Gyldendal, internetadreasse: http://www.denstoredanske.dk/Krop%2c_psyke_og_sundhed/Psykologi/Psykologiske_termer/perception Besøgt d. 15/05-2012 (internet)

Link 9: Juryen. Udgivet af Dansk Arkitektur Center. Internetadresse: https://www.innosite.dk/

contestPage.php?id=3&ID=32 Besøgt den 14.5-2012 (internet)

Link 10: Konkurrenceprogram. Udgivet af Dansk Arkitektur Center. Internetadresse: https://

www.innosite.dk/contestPage.php?id=3&ID=31 Besøgt den 14.5-2012 (internet)

Link 11: www.insideout.net. Udgivet af JR. Internetadresse: http://www.insideoutproject.net/#@section=about - Besøgt d. 08.04.2012 (Internet)

Link 12: Innovation. Udgivet af Styrelsen for forksning og innovation. Internetadresse: : http://www.fi.dk/viden-og-politik/anvendelse-af-viden/vejviser-til-privat-forskning-og-innovation/hvad-er-forskning-udvikling-og-innovation - Besøgt d. 09.05.2012 (Internet)

Side 99


Link 13: Intuitiv . Udgivet af Gyldendal. Internetadresse: (http://www.denstoredanske.dk/Samfund,_jura_og_politik/Sprog/Fremmedord/in-io/intuitiv?highlight=intuitiv - Besøgt d. 07.05.2012 (Internet)

Link 14: Orienteret. Udgivet af Gyldendal. Internetadresse: (http://www.denstoredanske.dk/Samfund,_jura_og_politik/Sprog/Fremmedord/ol-oå/orienteret?highlight=orienteret - Besøgt d. 01.02.2012 (Internet)

Link 15: Bæredygtig. Udgivet af Kunstindustrimuseet. Internetadresse: http://designprocessen.dk/baeredygtigt/teori/filosofi/ - Besøgt d. 03.05.2012 (Internet)

Link 16: Hvad er godt design. http://www.ddc.dk/article/hvad-er-godt-design. Udgivet af Dansk Design Center. Internetadresse: http://www.ddc.dk/article/hvad-er-godt-design - Besøgt d. 16.03.2012 (Internet)

Link 17: Realistisk. Udgivet af Gyldendal. Internetadresse: http://www.denstoredanske.dk/Samfund,_jura_og_politik/Sprog/Fremmedord/r-rg/realistisk?highlight=realistisk - Besøgt d. 02.03.2012 (Internet)

Link 18: Index:designproes. Udgivet af INDEX. Internetadresse: http://www.designtoimprovelife.dk/index.php?option=com_content&view=article&id=1&Itemid=17 - Besøgt d. 17.04.2012 (Internet)

Link 19: Visual Kommunikation . Udgivet af Det Kongelige Danske Kunstakademis Skole for Arkitektur, Design, og Konservering Designskolen. Internetadresse: http://dkds.dk/Uddannelsen/specialer/Visuel_Kommunikation - Besøgt d. 28.03.2012 (Internet)

Link 20:

Hjælp·

Kontak· t

Tilbage til skrivOpgave.d· k

Kontak· t

Bilag 1:Competition requirements

Bilag 2: Build What Here jury

Bilag 3Juryrapport

Bilag 4Urban Songline

Bilag 5Burningman

Bilag 6Fokusgruppe interview transskription

bIlAg 1

COMPETITION REQUIREMENTS

The Poor City will be used by festival guests, volunteers and various NGOs. The following guidelines are the require-ments for competition proposals.

6 - 10 spaces and bounded areas for events and volunteers The spaces and bounded areas must vary in size and composition. Areas must be able to be secured and locked at night.

1 large space A large space must be included for various events, able to accommodate 60 seated guests

1 small space A small space must be included to act as an ‘operations office’ for volunteers in the Poor City. It must be able to hold table and chairs, plus a fridge.

4 – 8 other spaces or bounded areas Other spaces or bounded areas must be of varying sizes for use in various events. There is not a defined limit for the organisation and range of bounded areas, but it is important to consider different NGOs might require more or less space and access to certain amenities such as lighting and discrete fencing.

Seating Installations Designated seating areas must be incorporated allowing festival guests the opportunity to sit down and relax be-tween concerts.

Stage/Platform The area must have a stage/platform able to host shows, exhibitions and happenings. The stage/platform must be multifunctional, for example it could also be used as a seating or relaxation area when not in use for hosting events.

Sustainable materials It is essential that competition entries must be able to be disassembled and retrieved. Roskilde Festival typically uses the following materials for its temporary constructions: · _Pallets

· _Scaffolding

· _IBCs

· _Containers

By utilising these materials, the winning project can be easily implemented into the rest of the festival construction. It also enables the reusability of the construction materials in other parts of Roskilde Festival, and that parts can easily be donated afterwards to an asylum centre.

Security One of Roskilde Festival’s most important concerns is to create a safe atmosphere for its guests. This ,of course, ap-plies to all installations; they must be safe for people to move across, around or inside. Roskilde Festival conforms to normal Danish building and fire regulations. It is therefore of upmost importance that participants explain how such safety measures are implemented into their concepts.

Budget 200,000 Kroner has been allocated for construction materials, and the project must not exceed this financial frame-work. Additional budget documentation must be provided alongside submitted proposals.

KEEP IN MIND Design practicality The installations will be placed on land; it is therefore important that structures must be able to tolerate being placed on wet surfaces for long periods. In addition, installations must be sufficiently anchored to withstand other environ-mental forces, such as high winds. Projects will also be judged on their ability to be constructed by competent volunteers. Therefore, concepts must be simple to assemble and disassemble.

Viewing Points It is a useful and desirable feature to have viewing points to enable the festival guests to gain a helpful perspective over the festival and camping area. Therefore it is encouraged that proposals include one or more viewing points for guests.

Preventing public urination Experience shows that the design of installations and the use of spatial planning have a major factor on whether people decide to urinate outside toilets and designated urinal facilities. It is therefore a good idea for concepts to consider this aspect closely and show how they are designed to reduce public urination in the Poor City.

Poor City at night The Poor City is not designed for staging activities at night, but since it is located in such a busy area, it would be interesting to see if proposals can develop concepts that enable the Poor City to serve both functionally and aestheti-cally after the sun sets.

REQUIREMENTS OF THE WINNING PROPOSAL The winner of BUILD WHAT HERE 2012 must be able to provide the following drawings, which should provide an ad-equate blueprint for the eventual construction of the project at Roskilde Festival.

Overview of the area, scale 1:1000 · _A plan detailing BWH, detailing points of concern and how it creates visual appeal.

Situation plan, scale 1:100 · _A plan to show the positions of the facilities and the correlation between BWH and nearby surroundings

Drawings of BHW, scale 1:100 · _Specific plans, sections and facades of the proposed concept, illustrating architectural solutions, facility attributes and functionalities.

Additional detailed drawings on appropriate scale: · _Supplementary drawings can be included indicating smaller details regarding more complex building designs and touches.

Spatial illustrations of your choice: · _Further inclusions can be included to communicate the atmosphere of the concept and its interaction with the environment.

bIlAg 2

JuryKent Martinussen is CEO at the Danish Architecture Centre. He is an architect and studied at the Danish Royal Academy of Art and has a long experience within the field of architecture - theoretical, practical and political. Before becoming CEO at the Danish Architecture Centre he taught at Danish and foreign universities. Martinussen has been a jury member in a variety of different architecture competitions including the International Architecture Biennale in Venice. He has received an honorary award from the American Institute of Architects.

Bettina Lamm’s research revolves around the interplay between public space, play and art. She has a lot of experience in site transformation through temporary projects. Among these is ‘Urban Play’, which explores temporary and play engaging interventions as a process for enhancing public urban life in the transforming industrial harbour of Køge. Lamm is working on a forthcoming book that investigates innovative installations that combine artistic, aesthetic, and play engaging qualities, which appeared as a new genre of form expressions in the public space. In addition to this, she is an associate professor at the Faculty of Life Sciences at the University of Copenhagen - and has been a jury member at the Danish Artistic Association since 2007.

Casper Damkier is the project manager and curator of the Roskilde Festival. He has an extensive experience with the drafting, designing and realization of large projects within temporary architecture. Damkier has the overall responsibility for the construction of BUILD WHAT HERE 2012. He is an architect from the Danish Royal Academy of Art, and has subsequently taught ‘digital architecture’ at the same school. With his background, training and experience Damkier is interested in exploring how we can constantly push the limits for temporary architecture.

Martin Kaltwasser is a Berlin based architect working together with the artist Folke Köbberling in the duo Köbberling/Kaltwasser. The duo shows how waste can be turned into something useful and sustainable and have pleaded for a change of thinking in our throw-away society. They have exhibited extensively in Germany and internationally and were included in the Architecture Biennial in Sao Paulo in 2009. Kaltwasser has taught at several places, including London Metropolitan University (UK) and the University of Arts in Berlin (GER).

Anders Ladekarl is the director of the Red Cross in Denmark since 2008. Previously, he was the international head at the Danish Refugee Council. As the director of the Red Cross in Denmark he does not only lead an organization with 20.000 volunteers, whose primary purpose is to help the most vulnerable – in Denmark and abroad – but he also leads the Red Cross reception of asylum seekers in Denmark. Anders Ladekarl has an MA in politics, is an experienced lecturer, and a member of the Danida Board for International Development Cooperation. The Red Cross has been an valuable partner to Roskilde Festival for many years.

Trine Henningsen works as a department manager at the insurance company Alm. Brand. She has been a board member at the Roskilde Festival’s Folk High School, the Roskilde Festival Association, and the Roskilde Festival Fund. She has also been a volunteer at Roskilde Festival in recent years. Henningsen takes pride in creating favorable environments for development and creative content production. She is aware of the importance of a healthy economy, clear agreements and high quality.

bIlAg 3

JURY REPORT - BUILD WHAT HERE 2012 Danish Architecture Centre and Roskilde Festival wish to thank all the participants in this year’s BUILD WHAT HERE competition. In total, 89 proposals were submitted for how the Poor City area should be designed at this year’s Rosk-ilde Festival.

Winning Project ‘Open Borders’The jury has unanimously chosen the winning project to be ‘Open Borders’ by Mikkel Møltoft Jensen, Louise Færch Gjerulff, Andreas Møller Nielsen, Kasper Johannessen and Karin Sanfridson – Tegn og Gæt Aalborg – whom are all students of Architecture & Design at Aalborg University. In a clear and immediate manner, this project capably tells the story of asylum seekers’ opportunities, uncertainty and restraints when arriving in a new country. The winning project distinguishes itself by demonstrating the way in which architecture can be involving and the way in which it can encourage debate, in both a playful and creative fashion that fits well with the spirit of Roskilde Festival. The winning proposal consists of a long wall of doors that meanders through the area. The jury regards the door as the main denominator as being a strong element that refers to being on one side, or the other of something – inside or outside. The wall of doors functions as a small obstacle between the two border areas, but also promotes encoun-ters and interactions between festival-goers. Some of the doors are open, whilst others are ajar or locked. By knock-ing or ringing the doorbell, there is a possibility you will be admitted to the other side. The jury was impressed by the narrative strength of the project, alongside its strong symbolic value in relation to asy-lum seekers’ situation. In addition to this, the doors were highlighted as being an element that relates to the human body and those actions that it directly leads to – to walk through a door, to be blocked by a locked door and the pos-sibilities that knocking on a door entails. This 1:1 relationship creates interesting on-location movements and encour-ages play and interaction between people.

Recommendations for the winning project The jury highlighted the flexibility of the concept as being one of its most significant strong points, as some of the el-ements may be developed further, without losing the core conceptual strength of the project. The jury recommends: · The jury suggests that the winners, in collaboration with Roskilde Festival, further develop the design of the “house.” The jury hopes that the winners challenge the square formed building and that they experiment with its overall shape.

· The jury was very impressed by the large communicative potential of the winning concept and considers it essential that the winners play even more

with the project’s main denominator: the door. In addition to using doors in the “wall”, doors could, for example, also be used in a scenario where festival guests must go through several doors and obstacles to reach the end of the road.

· With regard to the creation of space and flow, the winners should be open to taking inspiration from some of the other projects that the jury has selected. Those projects and the main qualities that the jury has seen in them are listed below.

OTHER FEATURED PROJECTSThe jury also wishes to commend the following projects:

THE ROAD TO ASYLUM, by Peter Ravnborg and Rasmus Thomas LarsenThe project has an exciting installation process that takes the festival guest on a journey. The project would be well placed in the Poor City area and uses the space in a convincing manner.

MISS FORTUNE VILE, by Chris Haysen and IdaThe project is capable of creating a very intimate atmosphere, where anything can happen. It is a space that carries many possibilities and that can change character according to its occupancy.

BREAKING DOWN THE WALLS, by Nan Sofie Brøgger & Fie ReffeltThe aesthetic is pioneering in relation to the festival and the project has some sculptural qualities. The thought be-hind level-differentiation on the inner side of the walls is highlighted as a fun feature.

IN LIMBO, by Jakob Franijeur og Emilie MachholdtThe different elements together create a city – a place that, apart from its aesthetic, has the potential to create life and gather festival guests. The project’s storytelling narrative and alienating potential are described as interesting.

POOR CITY PARLIAMENT, by Christian KuczynskiThe project is featured for its interesting use of the tents as platforms for gathering and discussion. The project’s height and significant idiom provides both character and branding potential.

EVERYTHING ABOUT THIS IS SQUARED, af Simone Hagemann Hansen, Christian Tranberg, Malene Kruse Andersen, Tobias Hjorth og Magnus Nørbo The jury would like to highlight this group’s way of representing their project and would like to give special praise for the enclosed process video.

bIlAg 4

urban SonglineBegrebet Songline stammer tilbage fra den australske urbefolkning, der som nomader vandrede rundt på det australske kontinent. Det siges af urbefolkningen skabte verdenen ved at synge den. ”De sang så at sige verdenen op af jorden med hymner. Mens de vandrede sang de alt hvad de krydsede på deres vej, f.eks. fugle, sten, klipper, dyr eller vandhuller”. (Marling 2003 s. 9) På disse vandringer kunne opstå forskellige episoder, som de australske forfædre anså som hellige, alle stedfastet på en geografisk placering. Strækningerne mellem de geografiskplacerede hellige episoder kaldes for Songline. Ved hjælp af disse Songlines mellem de hellige steder, kunne forfædrene orienterer sig, og derved kommunikerer med de mest udspredte stammer. Songlines har i moderne studier vist hvordan urbefolkningen bevægede sig rundt på det australske kontinent.

I anvendelsen af Songlines i den moderne by, bruges begrebet metodisk og visuelt til at følge og kortlægge individers fysiske og mentale færden i byen. ”En Songline er således den linie eller det spor, som vi hver især følger i vores daglige færden i byen fra det ene sted af betydning til det næste”. (Mailing 2003 s. 12.) Songlines er interessant i forhold til Roskilde Festival, da festivalen på mange måder kan sammenligning med en moderne storby. På Roskilde Festival opholder individer sig i et fællesskab omgivet af fragmenterede bylandskaber med tilhørende løst koblede sociale strukturer. Songlinemetoden forsøger gennem geografiskorientering af belyse det ”at være” i bysamfundet. Ved brugen af metoden undersøger man hvad der skaber linjerne mellem de forskellige betydningsfulde steder, og hvad der knytter sig til disse. ”Det er til songlines, vi knytter vores sociale væren og vores bybilleder – vores oplevelse af byen og dens arkitektur. Songlines er både konkrete fysiske spor og mentale forbindelser”. (Marling 2003, s. 12) De mentale forbindelser kan f.eks. være livsstilsgrupper, som knytter sig til forskellige domæner i byen. Undersøgelsen på festivalen giver et overblik over hvordan individerne fysisk bevæger sig rundt på festivalområdet, men på samme tid også, hvad der knytter sig af forskellige mentale forbindelser til individernes udvalgte opholdssteder. I opgaven har vi tilpasset metoden, med henblik på at skabe en brugeranalyse, som vi kan evaluere vores design ud fra. Da vi ikke har mulighed for at følge udvalgte individers hverdagsliv på festivalen. Vi tager

udgangspunkt i Songline-undersøgelserne, som er lavet til Instant City @ Roskilde Festival.

bIlAg 5

Burning ManBurning man er en festival, som finder sted i USA, ude i Navadas ørken, i august måned. Burning Man startede allerede i 1971 med under 100 deltagere, og i 1992 med kun havde omkring 200 dealtager. Det var først ved år tusinde skiftet, at Festivalen rent deltagermæssigt blev til en af de større festivaler, med omkring 50000 deltagere. (www.burningman.com link 1) Festivalen foregår som nævnt midt ude i en ørken, hvor den nærmeste by ligger 180 kilometer væk. Ude i ørkenen er der ekstreme temperatur forskelle, samt risiko for støvstorme som gør det umuligt at befinde sig udendørs. Disse faktorer er med til at gøre Burning man til en af de ”hårdeste” festivaler at deltage i, da man ikke har mulighed for at tage et smut ind til byen eller lignende for at købe ind hurtigt. På Burning Mans hjemmeside ligger der en ”survival guide”, som de anbefaler alle at læse før man deltager i festivalen. Denne ”survival guide” indeholder gode råd og anbefalinger til, hvordan man skal forberede sig til festivalen. Festivalen har ikke som på andre festivaler madboder, hvor man købe mad (www.burningman.com link 2). Deltageren er herved tvunget til at være totalt selvforsynende i den uge man deltager. Burning man har 10 principper som alle deltagere helliggøre. Disse ti principper er også med til at skabe Burning Man kulturen;Radical Inclusion – Alle er velkomne, og den fremmede bliver respekteret.Gifting – Burning Man helliger at man giver gaver til hinanden. Værdien af gaven er ligegyldig. Det at give en gave er ikke ensbetydende med, at man skal modtage en gave tilbage eller noget andet af samme værdi i retur.Decommodification – For at bibeholde gaveordningen søger fællesskabet ikke at være styret af kommer-cielle goder, reklameringer eller lignende Sponsorering. Radical Self-reliance – Burning man opmuntrer deres deltagere til at være selvforsynende.Radical Self-expression – Burning man opmuntrer deltagerne til at bidrage med deres individuelle gaver i form af kunst eller anden udtryksform. Modtageren af gaven skal respektere forskellighed.Communal Effort – Burning man sætter pris på fællesskab, hvori deltagerne hjælper hinanden.Civil responsibility – Burning man sætter pris på, at folk tager ansvar for deres egne handlinger samt respek-terer lokal, kommunal og stats lovgivningen.Leaving No Trace – Festivalgæsterne bør respektere miljøet, og der opfordres kraftigt til at deltagerne rydder op efter sig selv, og forsøge at efterlade omgivelserne i bedre stand end da de kom.Particapation – Fælleskabet på Burning Man handler om radikal deltagende etik. Alle er velkomne til at delt-age i arbejdet, og alle er velkomne til at lege med.Immediacy – Burning man opmuntrer til at alle deltagere bliver en del af et fælleskab og derved oplever dem selv, som en del af noget større. Deres ønske er, at de sædvanlige barriere kan blive nedbrudt med disse fæl-lesskaber. (www.burningman.com link 3)

Burning Man er en festival som forsøger at være drevet af deltagerne. Det vil sige at festivalens ønske er ikke at være afhængig af økonomi, men i stedet af deltagerne. Det kan desværre ikke lade sig gøre. Burning Mans omkostninger endte i år 2011 på lidt over 100 millioner kroner, og havde en billetpris pr. person på mellem 1200 og 2000 kr. (www.burningman.com link 5). Det skal dog nævnes, at Burning Man er en non-profit organisation, hvilket vil sige at alt overskydende profit går til velgørenhed.Burning Man handler for deltergner om at skabe en hel by. Byen bliver kaldt Black Rock City, og prydes med folks kunst og andre kreative projekter. Det gør Burning Man festival til en ny og unik festival hvert år. Omdrejningspunkterne er det sociale samvær, kultur og kunst. Festivalen ligger, som nævnt i de 10 princip-per, meget vægt på, individets frihed på festivalen. Derfor skal gæsterne have lov til at udleve og praktisere deres kreativitet, uden ingen grænser. Burning Man er svær at gengive, og som de selv nævner, skal have været til Burning Man festivalen, for at forstå hvad der er så utroligt, ved netop denne festival. Burning Man festivaldeltagerne beskriver festivalen, som værende et tilbageskridt i civilisationen, hvilket deltageren ser som en positiv ting. (www.burningman.com link 1 og link 4)”It’s an opportunity of extreme self-reliance on the flip-side it’s an opportunity for extreme self-expression” (link 4. 03:10-03:40)Det som citatet hentyder til, er hvordan mennesket på denne festival har mulighed for at udtrykke sig i ekstremer, som de ellers ikke har mulighed for i det normale samfund. Dette giver mennesket et frirum fra det oprindelige samfund, og plads til at skabe og leve efter egne regler. Det bliver lysten, der er det styrende element i festivaldeltagerens uge, og ikke opstillede love og normer.

”It’s a good policy not to have huge music stages and have everybody participate, rather then everybody goes there and stand in front of a huge stage, everyone is creating their own little event is much better it’s like you can explore for hours and there is something new around the corner.” (link 4. 03:30-03:45)

bIlAg 6

Transskribering

#00:02:36-6# Moderator Vi skriver et projekt om Roskilde Festival. Vi har lavet et installations bygningsområde til en konkurrence som vi meldte os til, som vi desværre ikke vandt, men blev iblandt de sidste syv. Det er to måneder siden vi afleverede det projekt vi lavede til konkurrencen og efterfølgende er vores opgave så at evaluere på det design vi lavede og det skal så ske ved en fokusgruppe analyse. Det bliver ikke sådan konkret om vores installation, men mere jeres oplevelser på Roskilde, hvor vi så kommer til at lave analyse af festivalgængerne, generelle tendenser som vi kan bruge til at evaluere og videreudvikle vores design. Vi tænkte at i alle sammen ramme ret godt, da i alle sammen er inden for gennemsnits alderen og har været på Roskilde Festival.

#00:04:20-3# Moderator Lad os tage en runde hvad hedder i og hvad laver i til dagligt og hvor mange gange har i været på Roskilde Festival.

#00:04:32-1# Deltager 1 Jeg hedder Deltager 1 jeg går på RUC, sambas, og jeg har været på Roskilde i nogle år, jeg ved det ikke 5-6. gange jeg ved det ikke. ej jeg tror jeg har været der første gang i 2005 og har været der alle år siden minus et.

#00:05:01-1# Deltager 2 Jeg hedder Deltager 2 og jeg går også ude på RUC, på sambas, og jeg har også været på Roskilde siden 2006, men har ikke misset et eneste år, så det må 7-8 år

#00:05:12-9# Deltager 3 jeg hedder Deltager 3 og går på CBS og har været Deltager 4 gange siden 2007 lige med undtagelse af 2010.

#00:05:22-1# Deltager 4 Jeg hedder Deltager 3 jeg går også ude på RUC og jeg har også været der siden 2006, så det bliver mit 8. år i år.

#00:05:33-7# Deltager 5 Jeg hedder Deltager 5 og jeg arbejder for Distortion og det må være mit sjette, nej syvende år.

#00:06:20-8# Moderator Deltager 2 Hvis du skulle prøve at beskrive Roskilde, hvad er Roskilde så for dig, det er et stort spørgsmål, vi åbner stort op.

#00:06:39-3# Deltager 2 Musik, fællesskab og fest og så kunne man også sige sådan noget som mangfoldighed, altså der er mange mennesker samlet på samme tid der kommer til at være et væld af kultur, men som på en eller anden måde også bliver rummet i Roskilde Festivals kultur, det ligger lidt i festival, at det er for mange. enormt alkohol indtag, camping, så tror jeg også jeg vil sige en høj grad af solidaritet, som nok også hænge sammen med alkohol, sol og musik, men altså der 100000 mennesker samlet så derfor er Roskilde Festival jo mange ting, men det tror jeg jeg vil sige sådan umiddelbart. med mulighed for at tilføje.

#00:07:43-8# Moderator nogen andre der tænkte noget som ikke er blevet nævnt.

#00:07:50-9# Deltager 5 det er jo også lidt der komme den her lille uge hvor man for lov til at gøre noget som man bare slet ikke plejer at gøre, altså at man bare er der med så mange mennesker, man drikker meget mere end man plejer og gør dumme ting, hele den der følelse af at man er så mange mennesker der gør noget man ikke plejer.

#00:08:11-1# Deltager 3 Jeg tror det har noget at gøre med at der sådan en fælles, den der kæmpe store samling mennesker der sådan fælles forsøger at opnå en eller anden eufori, om det så er igennem musik eller fest eller alkohol eller drugs, så bidrager alle til at det bliver grineren og det er også derfor at der er den der solidaritetsfølelse der sådan virkelig, altså som hvis man fjernede alt skraldet og alt det klamme, så er det sådan meget den ideelle måde at have det godt med hinanden på fordi alle vil det helt vildt, der er ikke nogen der vil sabotere det, der er altid, hvis man i byen, nogle fuckhoveder der vil sabotere det og slås, på roskilde vil alle bare det samme.

#00:09:05-7# Deltager 5 For mig er det også bare at det er nogle anderledes rammer, man er i nogle helt andre ramme og så gør man bare nogle helt andre ting.

#00:09:18-1# Deltager 1 Jeg tror også rigtig meget at det er det der med at når man ikke ser musik eller organiseret drikker sig stiv, så er der også det der med, sådan er det ihvertfald for mig, så er der ikke rigtig noget at lave og så finder mig på et eller andet, og det tror jeg egentligt også gør meget i forhold til den der roskilde spirit liv.

#00:09:44-2# Moderator Det er måske også meget med at man bruger de ting på roskilde festival, altså er der er nogle andre ting til rådighed.

#00:09:53-3# Deltager 3 Det er måske mangel på ting man har til rådighed, ligepludselig kan man have det sjovt med en stol og noget tape. det er pludselig bare det sjoveste i verden ikk.

#00:10:02-3# Deltager 4 Der er også meget frihed i det man slipper tankerne løs på en anden måde. Jeg kan huske at vi stenede virkelig og så var der en eller anden der havde hørt at der var en kineser der havde købt en bilet til roskilde, så gik det ud på at vi lavede en skattejegt hvor prisen var at finde kineseren. Så vi lånte en fiskestang og købte nogle Daloon forårsruller og fiskede efter kinereseren.

#00:10:38-2# Moderator Så der er sådan lidt stærkere fællesskab, så pludselig er alle enige om hvordan vi skal have fællesskabet. Synes der er nogle sådan generelle tendenser blandt roskildefestivalgængerne, ændre man sig på roskilde, er der andre regler der pludselig gælder.

#00:11:04-3# Deltager 3 Jeg synes at piger bliver meget anderledes på roskildefestival, ligepludselig er det som om at mange bliver ligeglade med hvordan folk ser på dem, på en eller anden måde bliver de mindre optaget af. Det er sådan noget med at så kamme man gående og så bliver man pludselig slæbt ind i en pige lejr og for smurt solcreme på, og det er bare helt fint. Det er slet ikke noget med at de er klædt ud i sygeplejerske kostumer og rigtig skal vise sig. Det er bare mere at det kunne de morer sig over. Og så er de ligeglade med hvad andre tænker.

#00:11:40-4# Deltager 2 Man ser hinanden så meget på Roskilde Festival, og det hænger også sammen med rummet udformning, der er nogle græsplæner hvor man stiller sine telte op, og så bygger man selv sine ting og man bygger dem jo ikke så man isolere sig med hegn og sådan noget. Man bygger så alle kan se. Og det tror jeg også bare uden at det skal lyde negativt, så tror jeg det gør meget for folk at man bliver set hele tiden af enormt mange mennesker der for er det også så eftertragtet at bo lige ved de der stier fordi på en eller anden måde skaber det også noget fællesskab, man anderkender på en måde hele tiden hinanden og det er jo ofte rart at man bliver lagt mærke til og så det er jo også opmærksomhed, som ikke behøver at være negativ, men det tror jeg alle synes er ret fedt, og så tror jeg automatisk grænserne rykker sig helt vildt hurtigt sådan både for nogle fællesskaber, men også for hvad man kan tillade sig. Alt er pludselig accepteret og så tror jeg også bare jeg tager en grineren hat på og sætter mig et eller andet sted hvor jeg bare sidder og snakker med alle mulige. Jeg tror virkelig også at det er det der med at der ikke er nogen murer, alt er så gennemsigtet og det oplever jeg ihvertfald selv at så kan jeg også bare gå og snakke med alle og lave et eller andet dumt.

#00:13:14-4# Moderator I snakkede om det der med at møde nye mennesker, man ændre sig og er meget mere åben, hvad tror i det er der sker, i har været inde på det tidligere, men har i mulighed for at sætte lidt mere ord på, sidan at man ligepludselig ser nye mennesker med nye øjne, altså det er nemmere at snakke med mennesker og være social end det er i det normale samfund.

#00:13:39-8# Deltager 5 Jeg tror det er det der med ligesom at man er jo taget derned frivilligt og man ved jo godt når man har købt en billet hvad det er man går ind til og så har man sagt ja til det her og så er det lidt som om at man allesammen er lidt i samme båd. Nu er vi her og vi bor i mærkelige telte og nu kan vi slappe af, for vi er her allesammen for det samme.

#00:14:17-7# Deltager 2 Jeg tror også at det er rigtigt hvad du siger, alle er der for det sammen, det er jo en uge hvor man er der for at feste så det er jo klart at det gør jo noget, det er ligesom hvis man tager distortion, det er jo præcist det samme der sker på de der en eller to dags distortion, det der med at man tager derud med et bestemt humør, man skal ikke på arbejde dagen efter, eller det ved jeg ikke, det kan godt være man skal det, men man tager derud for at feste. Det betyder også at jeg fx på roskilde festival der snakker jeg anderledes til folk der er på arbejde, end folk der laver det samme som mig, altså det vil sige 90 100000 mennesker. Det gør helt vildt meget at man tager alt ud af de normale relationer og så siger man nu fester vi, og det betyder også bare at man møde folk lidt enstemming fordi ved alle har det på samme måde.

#00:15:04-8# Deltager 3 Det er også som om, har jeg oplevet, at hvis man har været flere gange på roskilde, selvom det er det her med at man træder ud af det normale samfund, så synes jeg også at når man har været der nogel gange så er det også som om at man forbræder sig på, måske bruger de første par timer derude til sådan at komme ind i den der kontekst som roskilde er. så begynder man lige så stille at ændre sine indstilling til verden, fordi man ved hvordan man opfører sig i roskilde fetsival samfundet. Med det følger at man snakker med alle og sådan på den måde, altså der er sådan nogle handlekontekster som er anderledes og som alle træder ind i hurtigt også selv når man kommer der for første gang, så opfanger man det med det samme, alle der har været på roskilde første gang de fanger den der lynhurtigt med sådan gør vi her.

#00:15:51-3# Deltager 2 Men alligevel er der også noget der ændre sig, det kan jeg ihvertfald mærke på mig selv, hvor det første år jeg var der, var det virkelig befriende at komme et sted hen hvor man bare kunne

skabe sig og alle synes bare det var grineren og hvis de ikke gjorde, så fandt man bare nogle andre der synes det var grineren. Man kunne hele tiden udfordre sig selv socialt og spejler sig i hinanden. Men de seneste år hvor jeg har været der kan jeg også godt mærke at jeg er blevet ældre eller sådan, fordi jeg har overhovedet ikke den samme udskejning, men det betyder ikke at jeg ikke synes at det er okay at andre gør det. På en eller anden måde bliver jeg nok lidt mere reserveret og tager lidt mere med af den person jeg er normalt.

#00:17:03-8# Deltager 3 Man kan godt tage sig selv i at sidde og iagtage hele festivallen bare sidde i sin lejr og drikke øl og bare kigge på alle de der fucked op ting der komme gående forbi.

#00:17:10-7# Deltager 2 Og det er jo også en anden måde at møde nye mennesker uden at snakke med dem.

#00:17:26-0# Deltager 3 Man kan godt tage sig selv i at kigge ind i en efteskole lejr og blive sådan helt gammel-klog, sådan hvad den spirende ungdom nu har gang i.

#00:17:31-7# Deltager 2 ja bare gå og grine af dem, jeg synes altid det er fedt fordi man også selv har været der.

#00:17:34-3# Moderator Lige i forlængelse af det, er der nogen af jer der har brug for at tage en dag hjemme?

#00:17:48-6# Deltager 5 Meget, men det er også først kommet efter man er blevet ældre synes jeg. Jeg kan huske de første år man var dernede, så kørte man bare på og jeg kan huske at jeg en gang var hjemme og få vasket tøj og så sad jeg bare der og gloede helt vildt underligt, ej jeg skal tilbage igen. Men nu her har jeg meget brug for lige at komme hjem og få noget ordentlig mad.

#00:18:08-1# Moderator Hvad tror i det er der gør at man har brug for den pause der?

#00:18:08-9# Deltager 1 For mig er det meget det der med at ligeså fed som rosilde stemningen er, ligeså meget er den også i et helt vildt opskruet tempo og alle er sådan helt WWUUUHH (råber), og så går den fra at man synes at folk er grineren, til bare at være nogle aber. Og så skal jeg bare lige lidt væk og ikke antastes af 16’årige piger eller hvad det nu er og så tror jeg også det er det der emd at blive ældre, men jeg tror også at det er sådan lidt fysisk, jeg kan sku ikke holde ud at være der i så lang tid og drikke så mange bajere som jeg kunne da jeg var 16.

#00:18:47-7# Deltager 3 Da jeg boede i sønderborg var det helt udelukket, nu hvor jeg bor i københavn er det muligt og jeg gjorde det første gang sidste år, altså tog hjem i min lejlighed en enkelt aften og jeg synes det var mega syred og komme tilbage til københavn hvor man virkelig kan mærke at alle unge mennesker er på roskilde, og det er helt mærkeligt at komme fra den der krigs zone og så er verden der stadig udenfor, man tror virkelig at det er jordens centrum når det forgår.

#00:19:33-7# Deltager 5 jeg tror en af grunden til at jeg har brug for at komme hjem er også det der med at man aldrig er alene, der er altid lyde, nogle der knalde i telte ved siden af, eller et kæmpe anlæg der spiller og sådan noget. Selvom man prøver at være alene, så er man bare aldrig alene.

#00:19:46-7# Deltager 3 sådan indtryk overload

#00:19:47-6# Deltager 5 Helt vildt, ja...

#00:19:48-1# Deltager 2 Jeg tror også det er det der gør at jeg nogen gange bare er lidt stiv, så er jeg nemlig helt kold overfor om der bliver spillet mega høj musik ind i mit telt.

#00:20:03-9# Deltager 3 Det er jo også det, man er næsten aldrig ædru.

#00:20:07-1# Deltager 2 Jeg kan godt forstå hvordan nogle folk kan have pres over Roskilde, det er oftest det der med at når man er ædru og alle er, som du siger (til deltager 1), så opkørte og man går rundt klokken fire om natten, det har jeg prøvet som brandvagt, at så efter to timer så var det bare ikke grineren mere. Og det tænkte jeg lidt på da jeg tog hjem fra festivalen sidste år. der tog jeg 5A, så kom man ind i bussen og så er der slet ikke nogen der snakke sammen, men står sindsygt mange mennsker samlet og jeg tænkte bare i forhold til de der Roskilde festival busser, hvor stor en forskel der er. Der kommer man ind og så sidder der bare en og brækker sig bagerst og folk løber bare rundt og råber og skriger og der er musik derinde, der er virkelig knald på. Men det er præcist det samme man går ind i og præcis den samme funktion som de der busser udøver og de samme mennesker, men kæmpe forskel på hvordan man agere. Det synes jeg er meget grineren på en eller anden måde.

#00:21:26-2# Moderator Lad os snakke lidt om de logistiske rammer for roskilde. Hvor stor en betydning har det for jer hvor jeres lejr ligger? og hvad er det der betyder noget for jer i forhold til lejrens placering?

#00:21:55-5# Deltager 3 Det optimale for mig er at finde en lejr der ligger sådan tæt på tingene men ikke lige ud til tingene, altså det vildeste man kan opleve er at der er nogen der knalde i teltet ved siden af, og så slipper man for t bo helt ud til vejen, hvor der pludselig er sværdkamp på to store rullevogne midt om natten.

#00:22:40-7# Deltager 5 Det optimale for mig er at finde en lejr hvor jeg ikke bor alt for langt væk fra musikken for jeg synes at man vade så meget rundt på roskilde og jeg hader at man skad vade hele vejen igennem for at komme op og hører et eller andet musik. Og så ikke at bo alt for langt væk fra toiletterne, men heller ikke for tæt på.

#00:22:59-8# Moderator Hvad med sådan noget som indkøbsmuligheder i de der bycentre, betyder det noget om man ligger tæt på sådan et?

#00:23:06-5# Deltager 4 Bycentrerne nej, toiletterne ja ikke over 500 meter men heller ikke sådan mindre end 2-300 meter væk i forhold til lugt.

#00:23:22-2# Deltager 2 Der er selfølgelig også forskel på jer piger og os drenge. Jeg skal bare være tæt på en hæk eller en sti..

#00:23:40-6# Deltager 3 Ja nemlig, hvis man er fuld nok så glemmer man det der med at man gerne vil tisse

op af noget.

#00:23:41-0# Deltager 2 Også fordi folk er egentligt ret ligeglade om man bare står og pisse direkte imod dem, bare man ikke rammer dem.

#00:24:27-3# Deltager 1 Jeg tror egentligt sådan generelt, eller selfølgelig skal det ikke være for langt væk, men ellers så tror jeg at jeg er skide ligeglad hvor jeg ligger henne, det vigtigste for mig er at det er en hyggelig lejr. For jeg bruger sku aldrig så mange af de der ting, køber altid mad med hjemmefra osv.

#00:24:59-1# Deltager 2 Og så bare det der med at bo tæt på hinanden. Jeg er så træt af at skulle gå halvanden kilomet når jeg skal se nogle venner, for det får ejg ikke gjort når jeg har drukket meget og så er jeg sådan lidt, så får jeg bare ikke set folk, fordi jeg ikke orker at vade frem og tilbage, jeg synes det er vildt fedt hvis man sådan kan bo vildt tæt på alle dem man gerne vil se, det gør vildt meget synes jeg.

#00:25:20-0# Deltager 1 Men det sker bare aldrig.

#00:25:20-0# Deltager 2 Ja, Men så sker der bare heller ikke andet end fester. Så får vi ikke set særlig mange koncerter fordi vi bare bouncer rundt mellem lejrerne og fester.

#00:26:45-8# Moderator Når i bevæger jer rundt på roskilde, de første fire dage, hvor der ikke er musik, men hvor der så er en masse andre ting på festivallen, lægger i så en plan, okay idag gør vi det her og det her og det her. Eller er i mere typer der bevæger jer ud og så ser i hvad der sker?

#00:27:25-4# Deltager 5 Jeg har altid en plan, jeg kan godt bare gå rundt, men så er det fordi jeg har planlagt bare at gå rundt. Eller nu skal vi op og købe øl eller nu skal vi have morgenmad eller finde en kaffe ko.

#00:27:43-2# Deltager 5 Jeg synes man laver planer, men aldrig har fuldført en helt helt dag som man har planlagt. Man sidder og kigger hele den lille bog med om hvad der sker på roskilde og er sådan helt, ej det skal jeg gøre men så ender man bare med at være banke lam.

#00:28:02-0# Deltager 3 Altså jeg har virkelig brug for at der er en plan når der er musik, før det er det lige meget, der kan man lave alle mulige ting, men også når der er et band på pavillion junior ma gerne vil se, men jeg kan virkelig for stress hvis dem jeg er sammen er sådan nogle; ”Ja, det kan godt være vi når det der, det ser vi lige på senere”. Normalt er jeg ikke specielt kontrol freak men hvad angår sådan nogle ting, men jeg skal fandme se det der band, som jeg gerne vil se, og så planlægger jeg efterdet, altså jeg kan sagtens sidde og drikke mig pisse fuld, men jeg når derop til tiden.

#00:28:40-4# Deltager 2 Jeg tror ikke når så meget, men det hænger meget sammen med hash og pot for mig. Hvis jeg ryger meget, og det gør jeg nogen gange på roskilde festival, men når der så er musik prøver jeg at lade vær med at ryge fx. Ell nej, så ryger jeg mindre. Jeg elsker at have planer, men altså jeg glemmer dem jo efter tre minutter. Og det er også er noget af det dejlige ved at være på roskilde, den der firhed, altså de er ingenting der binder mig, udover hvis man har en kæreste, det har jeg prøvet nogle år og det synes jeg egentligt var ret nederen, fordi så var der andre ting jeg skulle tænke på, men når der ikke var det, så kan jeg

have stunder hvor der er ingenting jeg skal tænke på, hvor det kun er lyster og behov der styrer mig og det synes jeg kan være helt sindsygt rart, især hvis man kan gøre det sammen med nogel der har det på samme måde, så kan jeg godt bruge nogle dage på bare at gå rundt og stene for hårdt.

#00:29:58-6# Deltager 3 Den gyldne mellemvej er at sumpe rundt i nærheden af det sted hvor man har tænkt sig at ende. Så planlægger vi at gå helt døde her, ca Deltager 3 meter fra scenen.

#00:30:26-8# Deltager 2 I Musik dagene prøver vi at lægger nogle store planer, så det er to koncerter eller sådan noget, så hvis man vil se fem koncerter, så er det succes kriteriet nået hvis man når to af dem. Vi har røget rigtig mange beslutnings joints i vores camp, for så ikke rigtigt at beslutte noget bagefter.

#00:31:02-2# Deltager 1 Jeg tror når jeg er på roskilde festival, så hopper jeg nogen gange med på planer, jeg laver sku aldrig nogen selv. Ofte hvis der er musik så er der måske et navn om dagen og det kommer jeg til at hører, men ellers er jeg meget sådan, hvor er der lige hyggeligt. Hvis jeg lige møder nogen så kan jeg hænge ud med dem. Det er ret sjældent, altså hvis i nu havde bygget det der, så hacvde jeg nok taget over set det fordi i havde bygget det, men ellers tror jeg så godt som aldrig at jeg bruger de der ting der er der. Det kan godt være jeg lige går forbi noget og ser et eller andet der er sjovt, men jeg går ikke målrettet efter det, også fordi jeg ikke gider læse det der hæfte. Det er så pres.

#00:31:44-2# Deltager 2 Der er ofte også alt for meget information i det der hæfte.

#00:31:47-6# Moderator Det er godt i siger det fordi, det er jo lige præcis det vi skal finde ud af med vores installation, hvad er det for nogle ting i synes der er sjovt. Hvad er det der tiltrækker jer når man tænker på de installationer der er på Roskilde Festival, for der er jo alt muligt andet end musik,- kunst, grafittivæg og de laver jo alle mulige mærkelig tiltag. Så hvis det er i bruger det, hvad er det så der tiltrækker jer?

#00:32:22-1# Deltager 1 Jeg tænker at det skal være sådan et sted hvor der sker noget, hvor man selv skal lave noget.

#00:32:28-0# Deltager 3 Det skal være interaktivt ja.

#00:32:28-0# Deltager 1 Og kriteriet er vel bare at der står en masse mennesker rundt om og har det grineren med det, fordi jeg tror hvis jeg bare gik forbi en eller anden, lad os sige en eller anden væg man kunne male på eller lave et eller andet håndaftryk. Hvis der så bare stod en dunk maling og et skilt hvor der stod WUUUHH kom og mal, og der ikke var nogen mennekser, så ville man jo bare gå forbi.

#00:32:50-6# Deltager 3 Der var de der tønder på et tidpunkt, som man kunne stå og slå på og så var det noget med at hvis der blev spillet nok på mange af dem, så blev der udløst sådan noget gas med ild.

#00:34:06-0# Deltager 5 der skal være noget der fanger min opmærksomhed, nogle vilde farver, det skal være flot elelr sådan et eller andet, så jeg ligger mærker til at det er et sejt design, eller det er nogle underlige farver. Jeg tror også at det betyder noget for mig at man skal kunne se hvad man skal gøre, fx skal jeg cykle på den her cykel, fordi hvis jeg var sådan helt blank så tror jeg bare jeg ville gå forbi, altså jeg skal

have en eller anden ide om hvad der sker hvis jeg går herhen. Ikke fuldstændigt, men en eller anden ide.

#00:34:52-6# Deltager 3 Sidste år var der sådan noget ved odeon, sådan en stor silo, der var åben, og hvis man så stillede sig ind under den og bevægede, så spillede den efter det. Det var nærmest bare sådan nogle flader der bare kørte. For mig skal det være interaktivt, man skal kunne reagere med det man gør ved dem.

#00:35:30-0# Deltager 1 Jeg synes også det er en meget god pointe det der med at det skal ikke være for kompliceret.

#00:35:46-0# Deltager 2 I forlængelse af det, så , altså man opfatter ikke rigtig de der steder hvor der er meget information, eller et eller andet budskab der skal ud, hvor man skal stå og læse. Jeg kunne ihvertflad aldrig selv finde på, måske også fordi jeg synes at de fleste budskaber på roskilde er ret latterlige. Fx oppe ved odeon hvor der er det der biodynamisk økologisk og sådan noget, det er meget lækkert, men jeg er fandme ikke på roskilde for at pudse min morale eller få dårlig samvittighed.

#00:36:24-5# Moderator Det vil jeg rigtig gerne hører mere om, hvordan i føler det er at møde kultur og politiske holdninger på en festival. Irriterer det jer eller synes i det er fedt?

#00:36:34-9# Deltager 5 Jeg synes det er okay det er det, jeg synes bare tit det bliver så kliche - ved det her telt så kan i redde de fattige børn, på en eller anden måde så bliver bare man sådan lidt, jeg gider sku ikke rigtigt. Men det er svært for man gider jo heller ikke hvis det er for komplicerede, men i bund og grund så gider man sku nok ikke rigtigt.

#00:37:18-9# Moderator Hvad tror i der skulle til for at i ville gide det?

#00:38:04-2# Altså, jeg synes, eller det er lidt dobbelt. Jeg synes det er sindsygt fedt det er der fordi jeg tænker at det er en meget fin måde fordi det også var så relativt overfladisk, så folk kunne gå og kigge på et aller andet og tænke ”når ja okay, et eller andet klima” så de bare hører om det, for jeg tænker ikke at folk skal redde verden på den der festival. I forhold til mig selv så synes jeg ikke det er så fedt, ofte fordi det er så plat, altså red de sultne børn eller red jorden eller red et eller andet.

#00:39:42-4# Deltager 5 For mig er det rart at vide at en ret stor del af overskudet går til velgørenhed, og det er sådan set nok for mig og det er jeg virkelig glad for, så er der mening bag galskaben, altså det er nok for mig.

#00:39:57-9# Moderator men hvad tror i der skulle til under festivalenfor at det ligesom ville fange jer?

#00:39:59-1# Deltager 1 altså jeg kan huske for to år siden hvor der var sådan omkring cosmopol hvor der var sådan noget antifacistisk kultur, det fangede mig, men det er også fordi det folk som jeg synes er meget fornuftige og som laver nogle ting som jeg også ville alve i københavn, så på den måde var det jo et meget fedt std at være. Jeg synes også det er fint at man laver emnerne brede, men det gør også bare at det bliver lidt meningsløst for rigtig mange, hvis man laver det mere snævert, så vil der så komme mennesker der synes det var fedt, men ikke særlig mange. Jeg tror ikke man kan fange alle der kommer på roskilde.

#00:40:58-6# Deltager 2 Det tror jeg faktisk godt man kan, altså sidste år lavede de et sindsygt fedt program med romaer og det synes jeg var fedt, for der kunne man forandre noget på roskilde festival, men så lavede de en ret fed kobling til romaernes kultur, det synes jeg var sindsygt fedt, der kunne man konkret gøre noget, det der provokere mig, der ved odeon og så får man smidt alt det her med klima i hovedet, det er fint nok, men det er et forbrugs område man går op i, du er omringet af butikker der sælger klima ting og det er lige 50% dyrere end resten af roskilde festival, det provokere mig af helvede til fordi jeg i forvejen har betalt 1800 kroner for at kommer ind på den festival, som har et overskud de bruger til noget, men det der overskud, billeterne stiger jo, eller nu falder de godt nok lidt i år, men de får jo pisse mange penge ind, som de bestemmer hvad skal bruges til og der har man noget indflydelse og det er fint nok, men det provokere mig af helvede til, når det kommer ind over det hele, du skal bruge penge for at gøre noget godt, derfor synes også at dett der AFA var fedt og det der roma noget, man skulle ikke bruge penge, der kunne man går hen og sige noget eller skrive under på noget, eller gå en demo på roskilde, noget hvor man ikke skal bruge sin fucking pengepung, det er nok der jeg trækker grænsen, det er det der når man kommer en et sted hvor der står vildt mange mennesker med et eller andet budskab, men hvor de vil have nogle penge, det giver mig lyst til at smadre hele lortet for det synes jeg bare er så flabet og fordi det er promoveret til at det er så godt, og det er det bare ikke en skid, tværtimod, det er jo flest studerende er er på roskildefestival, ja det der oppe ved odeon det synes jeg fandme er frækt, altså det er jo ikke fordi jeg er ueninge med dem, det er mere måden at gøre det på.

#00:43:08-4# Deltager 3 Ja, det er sådan lidt, her skal du købe dine drinks hvis det skal være helt rigtigt.

#00:43:09-8# Deltager 2 Ja og de går rundt og smiler og har grønne t-shirts på og sådan noget. og jeg har det sådan lidt, så sæt forhelvede prisen ned, det er ikke fordi jeg ikke vil købe det, men jeg gider ikke betale 70 kroner for en falaffel, det er jo helt sygt altså.

#00:43:21-9# Jeg tænker også i forhold til de der cykler, at det sådan noget jeg gerne vil, fordi så kunne jeg lige spare de der penge og den der kø og så cykle.

#00:43:44-6# Moderator Roskilde Festival havde sidst år et område der hedder poor city som også er det område vi har lavet en installation til. Er der nogen af jer der kender området.

#00:43:56-3# Deltager 2 Hvor lå det henne?

#00:43:56-3# Moderator indgang øst, og det er mega relevant for opgaven om i overhovedet har hørt om det. Det var en container by som havde fokus på hjemløse, hvor der var en masse installationer en masse ngo’er og en masse aktiviteter, hvor man kunne komme og bo som en hjemløs, spise hjemløse mad og vidst også spise sammen med en hjemløs.

#00:44:19-0# Deltager 3 Der er jo også bare så mange ting på roskilde som jeg ikke har hørt om, det er jo helt vildt, alle tilbudene der er gør også bare at man ikke læse de ting som står, når man for det første skal planlægge hvorfor noget musik man skal se, hvem af mine venner der skal se, hvor, hvad og hvornår og så videre og at man så samtidigt også skal have tid til at være sådan helt, ”gud der hænger et kunstværk på det

der træ”. Det får man jo aldrig nogensinde nået, jeg spare sådan helt bevidst mig selv for at bekymre mig om de der ting. Altså hvor mange sider er den der roskilde manual på, man når jo aldrig at se det hele. Man er meget sådan afhængig af at der er nogen der fortæller en at hov du skal lige huske at se det der.

#00:45:38-2# Moderator Hvis i nu skulle vælge et område på roskilde festival som er jeres ynglings sted. Hvis i måtte vælge et område hvor i godt kan lide at hænge ud og hvor der sker ting der interesssere jer.

#00:46:07-9# Deltager 5 Jeg synes der hvor der er mange madboder samlet, fordi så er der et stort telt hvor der er skygge og så ligger folk og chiller og har tømmermænd og sådan nogle ting, det synes jeg er hyggeligt under festivalen, der er sådan lidt mere luft og der lugter ikke.

#00:46:34-7# Deltager 4 Jeg synes også at de har udviklet området omkring badesøen rigtig godt, med sådan en pult hvor man kunne gå ud og så samtidigt har de også den der bar hvor man også kan købe mad, og så er der den ene side som bare er spækket med mennesker ned til søen og så den anden hvor der er græs og man bare kan chille og hvor der ikke er så klamt.

#00:46:47-4# Deltager 2 Lige præcis det der område synes jeg også er mega fedt, den der scene hvor der er raggae nogle gange, det synes jeg er så nice altså.

#00:46:52-1# Deltager 3 Jeg kan rigtig godt lide områder oppe ved pavillion jr. når der først bliver åbnet, efter warm-up dagene, hvor der er alle madboderne og der er altid hængekøjer, der er altid meget åbent, man kan altid gå derover og få en breather. Så kan man sidde der og hygge sig lidt, får noget mad og noget at drikke. Så er der også de der nede hvor gaffa har en bod. Så er der nogen der spiller live inde i et glasbur eller sådan noget, det synes jeg er ret fedt.

#00:47:56-7# Deltager 1 hmm mit ynglings sted, altså jeg ville nok også have sagt badesøen, men det må jeg jo ikke, eller det må jeg vil gerne, det har jeg lig gjort. Jeg tror faktisk jeg vil sige omkring cosmopol, de spiller også ofte det musik jeg gerne vil høre, de plejer også at have sådan lidt et street tema, og jeg er utrloigt steet så jeg passer ret godt ind der. hehe Skate synes jeg også er ret fedt.

#00:49:10-2# Deltager 2 Hvis jeg lige må tilføje en ting, så tænkte jeg bare at jeg synes i det hele tager at festial pladsen er ret fed, men grunden til at jeg ikke er der hele tiden det er prismæssigt, jeg køber næsten aldrig fadøl derinde fordi de bare koster fem gange så meget. Hvis vi nu leger at der var lige så billigt på pladsen som udenfor, så tror jeg i ivrkeligheden at jeg ville bruge dobbelt så lang tid, specielt også fordi der er så mange aktiviteter, bare gå rundt og chille derinde. Det er virkelig det der prismæssige der gør det

#00:49:47-4# Deltager 3 Ja man føler sig rippet af helvede til derinde.

#00:49:49-0# Deltager 2 Ja jeg gider slet ikke begynde, jeg synes simpelthen det er så unfair, men også fordi man ikke kan tage drikkevare med ind. Det gør også bare at der ikke er så mange der bruger længere tid derinde. Det er jo de færeste der har råd til det. Det gør fx også at det der område nede ved søerne, det synes jeg er sindsygt fedt. Der er musik, masser af mennesker, sol og man man må tage sine øl med, om det er en kasse øl fra fakta eller hvor man nu har købt den henne. Det synes jeg også bare gav en sindsygt chilleren

stemning, jeg oplevede at være dernede en hel dag hvor der også bare var mange mennesker der var der hele dagen og så begyndte folk også bare at lave ting, så kom der et eller andet optog forbi som man kunne stå og kigge af og det gør bare at man kan lave nogle lidt mere langsigtede ting, ikke kun faste installationer, men også sådan nogle mobile ting, så der hele tiden er nogle der sidder der og er i området.

#00:51:11-2# Moderator Føler i jer overvåget på roskilde festival. Efter 2002 er der kommet en masse sikkerheds foranstalninger, altså der virkelig kommet fokus på gæsternes sikkerhed efter 2008, synes i at det bryder med fetival stemingen på noget tidspunkt, eller føler i bare at det er en del af det.

#00:51:35-2# Deltager 3 Det synes jeg overhovedet ikke det gør, jeg føler mig aldrig nogensinde overvåget. Det er også en af de der ting man fornemmer hurtigt når man kommer på roskilde. Jeg tror jeg var der første gang i 2007, den der med at selvom man ikke var der og ikke var ung da det skete, så den der 2000 katastrofe har man virkelig en fornemmelse af at det ligger ret dybt i alle roskilde festivals gæster og jeg synes folk er rigtig gode til at passe på hinanden også selvom folk er rigtig stive og skæve der foran scenen.

#00:52:06-9# Deltager 5 Ja folk er så gode til at passe på hinanden.

#00:52:08-2# Deltager 3 Og så synes jeg heller ikke man føler sig overvåget, eller at de er sådan uhh ryger de nu hash eller et eller andet, det er jo ikke derfor, nu der til den sidste dag hvor der bare er ragnerok så mere at få fjernet nogle punkere der gik rundt og satte ild til telte hvor der lå folk og sov i. Jeg føler mig ikke overvåget ihverfald.

#00:52:38-8# Deltager 1 Jeg begynder lige at brokke mig lidt, eller, altså, jeg føler mig heller ikke overhovedet overvåget, men jeg var vagt for tre år siden, brandvagt og så ligepludselig kalder hende hjemmeværnskvinden der sidder oppe i tårnet og siger at de lige har set tre afrikanere der går sammen, de stjæler nok noget… Der er jo overhovet ikke sket noget. Det synes jeg var sindsygt ubehageligt, også den der ting de kører mod romaer, også gør det officielt på mange af arbejdspladerne på roskilde fetival. Det synes jeg er sindsygt ubehageligt. Så synes jeg også de der vagt korps de har, de der store muskuløse mænd som løber rundt og tæver folk. De er jo ikke sådan ” Nå lille hassan, du har vidst drukket for mange øl” De er mere sådan ” UHH vi passificerer dig lige, hvad så drenge har han gjort noget, har han gjort noget??!!” Det synes jeg sku er lidt for meget. Folk er rigtig gode til at passe på hinanden, så hvis der bliver noget, så kan man jo altid ringe til politiet som jo også er derinde.

#00:54:14-1# Deltager 3 De gør tilgengælde deres job godt, jeg synes tit jeg har set politi folk der går forbi lejre hvor folk helt åbenlyst sidder og ryger fed og det griber de ikke ind overfor. De går bare sådan lidt rundt og morer sig.

#00:54:33-7# Deltager 1 Men jeg tror bare de har nogle kvoter de skal opfylde.

#00:55:52-8# Deltager 2 Jeg synes også det er helt fint det de har lavet til koncerterne hvor man kan få vand og så synes jeg den der restriktion med hvad man må tage med ind og hvad man ikke må tage med ind er helt fucked. Og den bliver også bare skærpet mere og mere. Og det er jo selfølgelig økonomiske forhold der gør det. Der siger de det er sikkerheden og det synes jeg fandme er stramt den har jeg mærket hvert år

hvordan den tiltagende er blevet strammet og hvert år provokere det mig mere og mere og det gør bare at jeg prøver at bryde det ikke. og det er jo en sikkerheds foranstaltning som provokere rigtig mange, for hvor mange der lige der tager en dåseøl med ind og fyrer den op på orange scene for at ramme en eller anden i hovedet.. det sker måske nogen gange, og fuck det er sku også nederen, men det kunne være spændende at se noget statestik på det, hvor de så sagde derfor kan vi ikke have det mere fordi det sker hele tiden, det tror jeg fandme ikke at det gør.

#00:56:39-5# Deltager 1 Det er jo også meningsløst fordi hvis man gerne vil ramme prince i hovedet, så skal man jo nok finde noget at kaste.

#00:56:45-8# Deltager 2 Ja, der ligger jo sten på jorden

#00:56:54-2# Deltager 1 Men det synes jeg i virkeligheden er noget der sker helt vildt meget. Hvor man på grund af små ting, og under dække af sikkerhed, øger kontrollen med gæsterne. De er så små og det noget man hele tiden støder på, ligesom øl på pladsen.

#00:57:26-4# Deltager 3 Og hvad var der sidste år? Der var en brækket arm og en flækket tand som det eneste der var vold. Og det er altså danmarks Deltager 5 største by når den kører ikke.

everything about this is squared: build what here 2012

Documents

design competition

design phase

final design

teoretisere vores design

et erfaringsbaseret

som roskilde festival

years roskilde festival

ligger i