for kapsejlads 2001 – 2004 · 2017. 8. 14. · linien dannet ved skæringen mellem oversiden af...

UDSTYRSREGLER FOR KAPSEJLADS ________________________________________________________________________________________________________________________________________________________________

1

UDSTYRSREGLER FOR KAPSEJLADS

2001 – 2004

The Equipment Rules of Sailing for 2001 - 2004


2

DANSK SEJLUNION

International Sailing Federation

Oversat fra engelsk af Erik Salling og Flemming Nielsen/Dansk Sejlunion. I tilfælde af en opstået tvivl i oversættelsen er den engelske tekst gældende.

Dansk Sejlunion September 2001 Indholdsfortegnelse:


3

INTRODUKTION ................................................................................................. 4

STATUS .................................................................................................................. 4

Anvendelse .............................................................................................................. 4

Ændringer ................................................................................................................ 4

Terminologi ............................................................................................................. 4

Forkortelser .............................................................................................................. 4

Del I BRUG AF UDSTYR

Afsnit A – Under et stævne ................................................................... 5

Afsnit B – Under kapsejlads ................................................................. 5

Del II DEFINITIONER

Afsnit C – Generelle definitioner ......................................................... 8

Afsnit D – Skrogdefinitioner ............................................................... 10

Afsnit E – Skrogvedhæng definitioner .............................................. 11

Afsnit F – Rigdefinitioner ................................................................... 12

Afsnit G – Sejldefinitioner .................................................................. 21

Del III MÅLEREGLER

Afsnit H – Måling ................................................................................ 33

Indeks med definitioner ...................................................................... 36

UDSTYRSREGLERNE FOR SEJLADS ________________________________________________________________________________________________________________________________________________________________

4

INTRODUKTION Udstyrsreglerne for kapsejlads består af tre dele:

• Regler for brug af båden – sportsredskabet benyttet til kap-sejlads – og personligt udstyr.

• Udstyrs definitioner. • Måleregler.

Udstyrsreglerne bliver revideret og ud-gives hver fjerde år af International Sai-ling Federation – den internationale myndighed for sporten. Denne udgave er gældende fra 1. marts 2001. Ingen ændringer er påtænkt før 2004, men ændringer som ISAF anser for vigtige vil blive foretaget efter behov og be-kendtgjort gennem MNA’er. STATUS ERS er indført af ISAF som et regelsæt for brug af udstyr under kapsejlads. ERS gøres gældende som beskrevet i Anvendelse, herunder: Anvendelse

ERS kan gøres gældende ved: a) Klasseregler. b) Indførelse af en måleregel myn-

dighed for kapsejlads i dens myndighedsområde.

c) Indførelse i sejladsindbydelsen og sejladsbestemmelserne for et stævne.

d) Forskrifter fra en MNA for kap-sejlads i dens myndighedsområ-de .

e) Andre ISAF bestemmelser og regler indført af den Lovgivende forsamling.

Ændringer

ERS kan kun ændres som vist neden-for:

a) Forskrifter fra en MNA kan ændre en ERS-regel for kapsej-lads i dens myndighedsområde.

b) Sejladsbestemmelser kan ændre en ERS-regel ved specifik hen-visning til reglen og anførelse af ændringen, dog kan der ikke æn-dres nogen del af ERS som er indført i en klasseregel.

c) En måleregel myndighed kan ændre en ERS-regel for kapsej-lads indenfor dens myndigheds-område.

Disse restriktioner er ikke gældende hvis regler er ændret med det formål at udvikle eller afprøve foreslåede regler under lokale kapsejladser. Den MNA kan kræve at skulle godkende sådanne ændringer.

Terminologi

Et udtryk, som anvendes ved dets defi-nerede betydning, er anført med ”fede” typer, såfremt det er defineret i ERS og med ”kursive” typer, hvis det er define-ret i RRS. Forkortelser

ISAF International Sailing Federation MNA ISAF National Myndighed (DS) ICA International Klasseorganisation NCA National Klasseorganisation ERS Udstyrsreglerne RRS Kapsejladsreglerne


5

DEL I – BRUG AF UDSTYR _______________________________________________________________________________________________________________________

Afsnit A – Under et stævne A.1 KLASSEREGLER A.1.1 Både uden klasseregler

Båden og andre dele af udstyr skal være i overensstemmelse med ERS del I.

A.1.2 Både med klasseregler

Båden og andre dele af udstyr skal være i overensstemmelse med klassereglerne og ERS del 1, dog undtaget hvad der er ændret gennem dens klassereg-ler i den udstrækning dette er til-ladt iht. Ændringer pkt. c).

A.2 CERTIFIKAT A.2.1 Besiddelse af et certifikat

Båden skal have gyldigt certifi-kat iht. dens klasseregler eller den certificerende myndighed.

A.2.2 Overensstemmelse med et

certifikat

Båden skal være i overensstem-melse med dens certifikat.

Se også RRS regel 78 Overhol-delse af klasseregler, certifikater.

A.3 IDENTIFIKATION PÅ

SEJL Se RRS regel 77 Identifikation

på sejl.

A.4 REKLAME Se RRS Tillæg del II, 2: Rekla-

me regler. A.5 OVERFLADEFRIK-

TION

Se RRS regel 53 Overfladefrik-tion.

A.6 STÆVNEMÅLING Se RRS regel 78 Overholdelse af

klasseregler, Certifikater. Afsnit B – Under kapsejlads B.1 PERSONLIG OP-

DRIFTSMIDDEL OG REDNINGS UDSTYR

Se RRS regel 1 Sikkerhed og

RRS regel 40 Personlig op-driftsmiddel.

B.2 PERSONLIG UDSTYR Se RRS regel 43 Deltagernes

beklædning og udstyr B.3 BEGRÆNSNINGER PÅ

UDSTYR Se RRS regel 47 Begrænsninger

med hensyn til udstyr og besæt-ning.


6

B.4 BEGRÆNSNINGER PÅ BESÆTNING OG BE-SÆTNINGSPOSITION

Se RRS regel 47 Begrænsninger

med hensyn til udstyr og besæt-ning og RRS regel 49 Placering af besætning.

B.5 HÅNDKRAFT Se RRS regel 52 Håndkraft. B.6 SPRØJTNING ELLER

FRIGØRELSE AF SUB-STANS

Se RRS regel 53 Overfladefrik-

tion. B.7 SÆTNING AF RUND-

HOLTER B.7.1 Storsejl, forsejl og mesan-

bomme sat på en mast Forlængelsen af bom rundhol-

tens overkant skal skære maste rundholten over nederste be-grænsnings mærke, med bom-men sat i maste rundholtens centerplan og 90o på maste rundholten.

B.7.2 Forsejlsbomme

Den forreste ende af bom rund-holten skal være tættest muligt i bådens centerplan.

B.7.3 Spiler- og whisker bomme

Se RRS regel 50 Sætning og skødning af sejl.

B.7.4 Bovspryd

Det inderste begrænsnings-mærke må ikke være udenfor skroget, når bovsprydet er sat.

B.8 SÆTNING AF RIGNING B.8.1 Forstag

Se RRS regel 54 Forstag og for-sejlshalse.

B.9 SÆTNING, SKØDNING

OG SEJLSKIFT B.9.1 Tresidet storsejl. Forsejl og

Mesaner (a) Sejlet skal være under ma-

stens øverste begræns-nings mærke.

(b) Agterliget, forlænget om nødvendigt, skal skære overkanten af bom rund-holten foran det ydre be-grænsningsmærke.

(c) Underliget på et sejl med løst underlig, forlænget om nødvendigt, skal skære maste rundholten over det nederste begrænsnings mærke.

B.9.2 Forsejl

Halsbarmen på ethvert forsejl sat på et bovspryd skal være fastgjort agten for ydre be-grænsnings mærke.


7

Se RRS regel 54 Forstag og for-sejlshalse.

B.9.3 Spiler stagsejl og Mesan stag-sejl

Halsbarmen skal være indenfor

essingen. Se også RRS regel 50 Sætning

og skødning af sejl. B.10 TYNGDEPUNKT B.10.1 Korrektionsvægt

Korrektionsvægte skal være forsvarligt fastgjort.

Se også RRS regel 51 Flytning af ballast.

B.11 ANKRE, FORTØJE OG

TAGE PÅ LAND Se RRS regel 45 Tage på land;

Fortøje; Ankre. B.12 TÅGESIGNALER OG

LANTERNER Se RRS regel 48 Tågesignaler og

lanterner.


8

DEL II – DEFINITIONER ______________________________________________________________________________________________________________________

Afsnit C – Generelle definitioner C.1 PERSON BETEGNEL-

SER C.1.1 Besætning (Crew)

En deltager, eller et hold af del-tagere, som betjener en båd.

C.1.2 Skipper (Skipper)

Et besætningsmedlem ombord som er bestemmende over båd og besætning og alle andre per-soner ombord.

C.1.3 Personligt udstyr (Personal

Equipment)

Alle personlige effekter, der sej-les med eller haves på og be-klædningsdele, der bæres om bord for at holde én varm og/eller tør og/eller til at beskyt-te kroppen, personlig opdrifts-middel, sikkerhedsseler og hæn-gehjælpemidler for at holde per-sonen ombord eller oven vande.

C.1.4 Personlig opdriftsmiddel

(Personal Buoyancy)

En beklædningsdel båret rundt om den øverste del af torsoen, der er i stand til at holde en per-son oven vande.

C.2 BÅD BETEGNELSER

C.2.1 Båd (Boat)

Sportsredskabet brugt af besæt-ningen for at deltage i en kap-sejlads. Det omfatter skrog, skrogvedhæng, ballast, rig, sejl og tilhørende fittings og alle an-dre benyttede dele af sportsud-styr, undtagen hvad der kan for-tæres og personligt udstyr.

C.2.2 Sejlbræt (Sailboard)

En båd. C.2.3 Vigtigste akser (Major Axes)

De tre vigtigste akser på båden ligger 90o i forhold til hinanden – lodret, langskibs og tværskibs – og skal relateres til design-vandlinien og skrogets center-plan.

C.2.4 Bådlængde (Boat Length)

Langskibs afstanden mellem det agterste punkt og det forreste punkt på båden, med sejl og rundholter sat som bestemt.

C.2.5 Ballast (Ballast)

Vægt installeret for at påvirke stabiliteten, flydelejet eller total vægten af båden. Det kan være af et hvilket som helst materiale og placeret hvor som helst i bå-den.


9

C.2.6 Korrektionsvægt (Corrector

Weight)

Vægt installeret i overensstem-melse med klassereglerne for at korrigere for manglende vægt og/eller dens fordeling.

C.2.7 Begrænsningsmærke (Limit

Mark)

Et tydeligt synligt mærke i én farve afvigende fra delen(e), som det er placeret på, for at indikere et målepunkt.

C.2.8 Stævne begrænsningsmærke

(Event Limitation Mark)

Et mærke anbragt af en kapsej-ladskomite på udstyr, hvis ud-skiftning under stævnet er styret af klassereglerne.

C.3 REGLER C.3.1 Klasseregler (Class Rules)

Regler som specificerer hvordan båden skal bruges til kapsejlads.

C.3.2 Lukkede klasseregler (Closed

Class Rules)

Klasseregler, hvor enhver ting, som ikke er udtrykkelig tilladt gennem klassereglerne, er for-budt.

C.3.3 Åbne klasseregler (Open

Class Rules)

Klasseregler, hvor enhver ting, som ikke er udtrykkelig forbudt

gennem klassereglerne, er til-ladt.

C.4 MÅLING OG MÅLERE C.4.1 Grundlæggende måling

(Fundamental measure-

ment)

Måling krævet for at sikre over-ensstemmelse med klassereg-lerne.

C.4.2 Stævnemåling (Event Measu-

rement)

Måling udført i overensstemmel-se med RRS Tillæg J 2.2(10).

C.4.3 Officiel måler (Official Mea-

surer)

En måler udpeget, eller aner-kendt, af MNA i det land hvor målingen foretages, til at udføre den grundlæggende måling.

C.4.4 Stævnemåler (Event Measu-

rer)

En måler udpeget af en kapsej-ladskomite.

C.4.5 International måler (Interna-

tional Measurer)

En måler udpeget af ISAF til at virke som stævnemåler ved in-ternationale stævner og til at må-le prototype både.

C.5 CERTIFICERING


10

C.5.1 Certificeringsmyndighed

(Certification Authority)

For skroget: ISAF, ejerens MNA, eller deres beskikkede myndigheder.

For andre dele: ISAF, MNA i det land hvor certificering skal fin-de sted, eller deres beskikkede myndigheder.

C.5.2 Certificere (Certify)

At udstede et certifikat (måle-brev/klassebevis), eller at sætte et certificeringsmærke på efter en godkendt grundlæggende måling.

C.5.3 Certifikat (Certificate)

Dokumentation udstedt af certi-ficeringsmyndigheden efter en godkendt grundlæggende må-ling af skroget, eller enhver an-den del krævet af klassereglerne eller en certificeringsmyndig-hed.

C.5.4 Certifikat mærke (Certifica-

tion Mark)

Bevis på en godkendt grund-læggende måling af dele, der kræver et certifikat mærke på-sat eller påført af en officiel må-ler.

Afsnit D – Skrogdefinitioner D.1 BETEGNELSER D.1.1 Skrog (Hull)

Klædningen inklusiv ethvert ag-terspejl, dæk inklusiv overbyg-

ning, den indvendige struktur in-klusiv ethvert cockpit, fittings tilhørende disse dele og enhver korrektionsvægt.

D.1.2 Springlinie (Sheerline)

Linien dannet ved skæringen mellem oversiden af dækket og den udvendige side af skrog klædning, begge forlænget om nødvendigt.

D.1.3 Spring (Sheer)

Projektion af springlinien ind på centerplanet.

D.2 MÅLEPUNKTER D.2.1 Skrog referencepunkt (Hull

Datum Point)

Punktet på skrogets centerplan, specificeret i klassereglerne og hvorfra skrog mål tages.

D.3 DIMENSIONER D.3.1 Skroglængde (Hull Length)

Den langskibs afstand mellem det agterste punkt og det forreste punkt på skroget(-ne) eksklusiv fittings.


11

D.4 VÆGT

D.4.1 Skrogvægt (Hull Weight)

Vægten af skroget.

Afsnit E – Skrogvedhæng Definitioner E.1 BETEGNELSER E.1.1 Skrogvedhæng (Hull Appan-

dage)

Enhver udstyrsdel – inklusiv dele nævnt i E.1.2 til E.1.13 – der er

helt eller delvist under spring-linien eller dens forlængelse, enten når den er fast eller fuldstændig nede, hvis den kan trækkes op, fastgjort til skrogklædningen eller andet skrogvedhæng, og brugt til at påvirke stabilitet, afdrift og/eller styring.

Enhver korrektionsvægt, ind-bygget ballast og/eller tilhørende

fittings skal være inkluderet i skrogvedhænget.

E.1.2 Køl (Keel)

Et fast skrogvedhæng, fastgjort omtrent i skrogets centerplan. Primært brugt til at påvirke stabi-litet og afdrift.

E.1.3 Kimingkøl (Bilge Keel)

Et fast skrogvedhæng fastgjort forsat i forhold til skrogets cen-terplan. Primært anvendt til at påvirke stabilitet og afdrift.

E.1.4 Finne (Fin)

Et fast skrogvedhæng, der pri-mært anvendes til at påvirke af-drift eller retningsstabilitet.

E.1.5 Bulb (Bulb)

Et fast skrogvedhæng indehol-dende ballast ved den nederste ende af et andet skrogvedhæng. Primært anvendt til at påvirke stabilitet.


12

E.1.6 Skeg (Skeg)

En finne fastgjort umiddelbart foran et ror.

E.1.7 Svingsværd (Centreboard)

Et optrækkeligt skrogvedhæng fastgjort omtrent i skrogets cen-terplan og drejeligt om en tvær-skibs akse, som evt. kan bevæ-ges i forhold til skroget. Primært brugt til at påvirke afdrift.

E.1.8 Stiksværd (Daggerboard)

Et optrækkeligt skrogvedhæng fastgjort omtrent i skrogets cen-terplan og ikke drejelig. Primært anvendt for at påvirke afdrift.

E.1.9 Kimingsværd (Bilgeboard)

Et optrækkeligt skrogvedhæng fastgjort forsat i forhold til skrogets centerplan. Primært anvendt til at påvirke afdrift.

E.1.10 Ror (Rudder)

Et bevægeligt skrogvedhæng. Primært anvendt for at påvirke styring.

E.1.11 Trimklap (Trim Tab)

Når et (eller flere) ror er fast-gjort, som et bevægeligt skrog-vedhæng, ved agter- eller for-kanten af et andet skrogved-hæng.

Afsnit F – Rigdefinitioner Definitioner relateret til:

”BOM” gælder også for ”GAF-FELBOM” og ”SPRYDSTAGE”

”SPILERBOM/ WHISKERBOM” gælder også

for ”JOCKEYPOLE” ”BOVSPRYD” gælder også for

”AGTER UDRIGGER” F.1 Generelle betegnelser F.1.1 Rig (Rig)

Rundholterne, salingshorn, rigningen, fittings og enhver korrektionsvægt.

F.1.2 Rundholt (Spar)

Den primære strukturelle be-standdel(e) af riggen, hvorpå el-ler hvorfra sejl er fastgjort og/eller ført.

F.1.3 Salingshorn (spreader)

Enhver udstyrsdel fastgjort med sin ene ende eller begge ender til rundholter, sejl eller anden rig-ning og som er i stand til at overføre trykpåvirkning.

F.1.4 Rigning (Rigging)

Enhver udstyrsdel fastgjort med sin ene ende eller begge ender til rundholter, sejl eller anden rig-ning og som alene er i stand til at overføre trækpåvirkning.


13

F.2 BEGRÆNSNINGS-MÆRKE

DIMENSIONER F.2.1 Begrænsningsmærke bredde

(Limit Mark Width)

Minimum bredde, målt i rund-holtens længderetning.

F.3 FORTREKANT DIMENSIONER F.3.1 Fortrekant basis (J) (Fore-

triangle Base)

Langskibsafstanden fra skæ-ringspunktet mellem maste rundholtens forside, forlænget om nødvendigt, og dækket inklu-siv enhver overbygning til skæ-ringspunktet mellem forstagets centerlinie, forlænget om nød-vendigt, og dækket eller bov-spryd rundholten.

F.3.2 Fortrekant højde (Fore-

triangle Height)

Afstanden fra skæringspunktet mellem maste rundholtens for-

side, forlænget om nødvendigt, og dækket inklusiv enhver over-bygning til forstagets rignings punkt.

F.4 MASTEBETEGNELSER F.4.1 Mast (Mast)

Rundholten, dens rigning, sa-lingshorn, fittings og enhver korrektionsvægt, eksklusiv en-hver fittings som ikke er nød-vendig for mastes funktion som en del af riggen.

F.5 MASTE MÅLEPUNK-

TER


14

F.5.1 Maste referencepunkt (Mast

Datum Point)

Punktet på masten, angivet i klassereglerne, brugt som refe-rence for måling.

F.5.2 Hæl punkt (Heel Point)

Det laveste punkt på rundholten og dens fittings.

F.5.3 Top punkt (Top Point)

Det højeste punkt på rundholten og dens fittings.

F.5.4 Nederste punkt (Lower Point)

Det højeste punkt på det neder-ste begrænsningsmærke ved agterkanten af rundholten.

F.5.5 Øverste punkt (Upper Point)

Det laveste punkt på det øverste begrænsningsmærke ved agter-kanten af rundholten.

F.6 MAST, SEJLBEGRÆNS-NINGSMÆRKER

F.6.1 Nederste begrænsningsmær-

ke (Lower Limit Mark) Begrænsningsmærke for føring

af bom rundholten eller storsejlet.

F.6.2

Øverste begrænsnings-

mærke (Upper Limit Mark)

Begrænsningsmærke for føring af storsejlet.

F.7 MASTEDIMENSIONER


15

F.7.1 Mastelængde (Mast Length)

Afstanden mellem hælpunktet og toppunktet.

F.7.2 Nederste punkts højde (Lo-

wer Point Height)

Afstanden mellem maste refe-rencepunkt og det nederste punkt.

F.7.3 Øverste punkts højde (Upper

Point Height)

Afstanden mellem maste refe-rencepunkt og det øverste punkt.

F.7.4 Rigningspunkt (Rigging Po-

int)

Når rigningen er fastgjort: VED EN T-TERMINAL: Det laveste punkt af terminalen hvor den skærer rundholten, forlænget om nødvendigt. VED EN LASKE-TERMINAL: Det laveste punkt på rundholt-bolten hvor den skærer rundholten. PÅ ANDEN MÅDE: Skærin-gen mellem udvendig side af rundholten, forlænget om nødvendigt, og centerlinien af rigningen.

F.7.5 Forstag højde (Forestay

Height)

Afstanden mellem maste refe-rencepunktet og rignings punktet.

F.7.6 Vant højde (Shroud Height)



16

F.7.7 Bagstag højde (Back Stay

Height)

Afstanden mellem maste refe-rencepunktet og det laveste af rignings punktet eller top punktet.

F.7.8 Checkstag højde (Check Stay

Height)


F.7.9 Trapez højde (Trapeze

Height)


F.7.10 Spilerfald højde (Spinnaker

Hoist Height)

Afstanden fra maste reference-punktet til skæringen mellem

rundholten og undersiden af spilerfaldet, når det holdes 90o på rundholten og forlænges om nødvendigt.

F.7.11 Mast rundholt kurve (Mast

Spar Curvature)

Den korteste afstand mellem ag-terkanten af rundholten og en ret linie der forbinder det øverste punkt og det nederste punkt, målt i en given afstand fra maste referencepunktet, når rundhol-ten ligger på den en side.


17

F.7.12 Mast rundholt nedbøjning

(Mast Spar Deflection)

Forskellen i de korteste afstande mellem rundholten, målt i en given afstand fra maste referen-cepunktet, og en ret linie, som forbinder øverste punkt og ne-derste punkt, når rundholten understøttes vandret ved disse punkter, belastet med og uden en given vægt placeret i en given afstand fra maste reference-punktet. (a) LANGSKIBS: Målt med ag-

terkanten opad. (b) TVÆRSKIBS: Målt med

den ene side opad.


18

F.7.13 Mast rundholt tværsnit (Mast Spar Section)

(a) LANGSKIBS: Langskibs dimensionen inklusiv enhver skinne til sejl, i en given af-stand fra maste reference-punktet.

(b) TVÆRSKIBS: Tværskibs dimensionen i en given af-stand fra maste reference-punktet.

F.7.14 Rundholt vægt Vægten af rundholten inklusiv

fittings og korrektionsvægte.

F.7.15 Mast vægt (Spar Weight) Vægten af masten.

F.7.16 Top vægt (Tip Weight) Vægten af masten målt ved det

øverste punkt, mens rundhol-

ten er understøttet ved det ne-derste punkt.

F.8 MASTEFITTINGS F.8.1 Salingshorn (Spreader)

(a) LÆNGDE: Afstanden fra in-dersiden af vantet ved under-siden af salingshornet til skæringen mellem undersi-den af salingshornet, for-længet om nødvendigt, og rundholten.

(b) HØJDE: Afstanden fra ma-ste referencepunkt til skæ-ringen mellem undersiden af salingshornet, forlænget om nødvendigt, og rundholten.


19

F.8.2 Spilerbom fitting ((Spinnaker

Pole Fitting)

(a) HØJDE: Afstanden mellem maste referencepunktet og centret af den bærende del af fittingen.

(b) FREMSPRING: Den korte-ste afstand mellem det yder-ste punkt af fittingen og rundholten.

F.9 BOMBETEGNELSER F.9.1 Bom (Boom)

Rundholten, dens rigning, fit-tings og enhver korrektions-vægt, men eksklusiv skøder, skødeblokke og kicking strap/afstiver arrangement.

F.10 BOMMÅLEPUNKTER

F.10.1 Ydre punkt (Outer Point)

Punktet på bommens ydre be-grænsningsmærke, på overkan-ten af rundholten, nærmest for-enden af rundholten.

F.11 BOM, SEJLBEGRÆNS-NINGSMÆRKER

F.11.1 Ydre begrænsningsmærke

(Outer Limit Mark)

Begrænsningsmærke for sæt-ning af storsejl.

F.12 BOMDIMENSIONER F.12.1 Ydre punkt afstand (Outer

Point Distance)

Afstanden mellem det ydre punkt og agterkanten af maste rundholten, med bom rundhol-ten i maste rundholtens center-plan og holdt 90o på maste rundholten.


20

F.12.2 Bom rundholt kurve (Boom

Spar Curvature)

Den korteste afstand mellem overkanten på rundholten og en ret linie, som forbinder ydr punktet og overkanten af foren-den af rundholten, målt i en gi-ven afstand fra ydr punktet, når rundholten ligger på en side.

F.12.3 Bom rundholt nedbøjning

(Boom Spar Deflection)

Forskellen i de korteste afstande mellem rundholten, målt i en given afstand fra ydr punktet,

og en ret linie, som forbinder ydr punktet og overkanten af rundholtens forende, når rund-holten understøttes vandret ved disse punkter, belastet med og uden en given vægt i en given afstand fra ydr punktet. (a) LODRET: Målt med over-

kanten opad. (b) TVÆRSKIBS: Målt med

den ene side opad. F.12.4 Bom rundholt tværsnit

(Boom Spar Cross Sec-

tion)

(a) LODRET: Den lodrette di-mension, inklusiv enhver skinne til sejlet i en given af-stand fra ydr punktet.

(b) TVÆRSKIBS: Tværskibs dimensionen i en given af-stand fra ydr punktet.


21

F.12.5 Bom vægt (Boom Weight)

Vægten af bommen.

F.13 SPILER-/WHISKER- BOM BETEGNELSER

F.13.1 Spiler-/whiskerbom (Spinna-

ker/Whisker Pole)

Rundholten, dens fittings, han-fodsarrangement(-er), ende-beslags udløserliner og enhver korrektionsvægt.

F.14 SPILER-/WHISKER-

BOM DIMENSIONER


22

F.14.1 Spiler-/whiskerbom længde

(Spinnaker/Whisker Pole

Length)

Afstanden mellem enderne på spiler-/whiskerbommen.

F.14.2 Spiler-/whiskerbom rundholt

tværsnit (Spinnaker/Whisker

Pole Cross Section)

Tværsnitsdimensionen i en given afstand fra en ende af spiler-/whiskerbommen.

F.14.3 Spiler-/whiskerbom vægt

(Spinnaker/Whisker Pole

Weight)

Vægten af spiler-/whiskerbommen.

F.15 BOVSPRYD BETEGNELSER F.15.1 Bovspryd (Bowsprit)

Rundholten, fittings og enhver korrektionsvægt.

F.16 BOVSPRYD MÅLEPUNKTER F.16.1 Bovspryd punkt (Bowsprit

Point)

Punktet på bovsprydets be-grænsningsmærke, som er nærmest den udenbords ende af bovsprydet.

F.17 BOVSPRYD BEGRÆNSNINGS-

MÆRKER F.17.1 Indre begrænsningsmærke

(Inner Limit Mark)

Begrænsningsmærket for sæt-ning af bovspryd rundholten.

F.17.2 Ydre begrænsningsmærke

(Outer Limit Mark)

Begrænsningsmærket for sæt-ning af forsejl.

F.18 BOVSPRYD DIMENSIONER F.18.1 Bovspryd punkt afstand

(Bowsprit Point Distance)

Afstanden mellem bovspryd-punktet og den udenbords ende af bovsprydet.


23

F.18.2 Bovspryd rundholt tværsnit

(Bowsprit Spar cross Sec-

tion)

Tværsnitsdimensionerne i givne afstande fra den udenbords ende af bovsprydet.

F.18.3 Bovspryd vægt (Bowsprit

Weight)

Vægten af bovsprydet. Afsnit G – Sejldefinitioner Underafsnit A – Trekantede sejl

Definitioner relateret til: ”STORSEJL” gælder også for ”FORSEJL” og ”MESSAN” ”FORSEJL” gælder også for ”FOK”, ”GENUA”, ”GENAK-KER” og STAGSEJL”.

G.1 GENERELLE SEJL-

BETEGNELSER

G.1.1 Sejl (Sail)

En udstyrsdel fastgjort til riggen, som bruges til at fremdrive bå-den.

Sejlet omfatter sejlforstærknin-ger, sejlpindslommer, vinduer, afstivninger, ligbånd, påsatte dele, identifikationsmærker, re-klamer og ekstra dele, som er tilladt af klassereglerne.

G.1.2 Hoveddel af sejl (Body of the

Sail)

Sejlet bortset fra områderne med tilføjede dele, som nævnt i G.1.1.

G.1.3 Dug (Ply)

Et lag af sejl materiale. G.1.4 Blødt sejl (Soft Sail)

Et sejl, hvor hoveddelen af sej-let kan foldes fladt i enhver ret-ning uden at dugen skades på anden måde end det bliver krøl-let.

G.1.5 Vævet dug (Woven Ply)

En dug, som deles i fibre uden at efterlade spor af film, når den ri-ves fra hinanden.

G.1.6 Lamineret dug (Laminated

Ply)

En dug, som består af mere end et lag.


24

G.1.7 Enkelt-dug sejl (Single-Ply

Sail)

Et sejl, hvor alle dele i hoved-delen af sejlet, undtagen ved sømme, kun består af et lag dug.

G.1.8 Sejl med dobbelt forlig (Dou-

ble Luff Sail)

Et sejl med mere end ét forlig, eller et sejl, der løber rundt om et stag eller rundholt og er fast-gjort til sig selv igen.

G.1.9 Søm (Seam)

Overlap i hoveddelen af sejlet, hvor to eller flere lag dug sam-menføjes.

G.1.10 Ligbånd (Tabling)

Tilføjet dug eller foldet dug, som overlapper ved en sejlkant.

G.1.11 Sejlpindslomme (Batten

Pocket)

Tilføjet dug, som danner en lomme til en sejlpind.

G.1.12 Sejlåbning (Sail Opening)

Enhver åbning undtagen åbnin-ger dannet af påsatte dele.

G.1.13 Vindue (Window)

En sejlåbning dækket af en transparent dug.

G.1.14 Afstivning (Stiffening)

Hjørneplader og sejlpinde.

G.1.15 Påsatte dele (Attachments)

Ligtovværk, kovse, justeringsø-jer, rebeøjer, rebepunkter, løjer-ter, slæder, blokke og deres fast-gørelsesbeslag.

G.2 SEJLKANTER/-LIG G.2.1 Underlig (Foot)

Underkanten. G.2.2 Agterlig/sidelig (Leech)

(a) STORSEJL og FORSEJL: Agterkanten.

(b) SPILER: Kanterne undtagen underliget.

G.2.3 Forlig (Luff)

STORSEJL og FORSEJL: For-kanten(-erne).

G.3 SEJLHJØRNER/-

BARME G.3.1 Skødebarm (Clew)

Området hvor underliget og ag-ter-/sideliget mødes.

G.3.2 Faldbarm (Head)

Området ved toppen. G.3.3 Halsbarm (Tack)

Området hvor forliget og under-liget mødes.


25

G.4 SEJLHJØRNE, MÅLE-

PUNKTER G.4.1 Skødebarmspunkt (Clew Po-

int)

Skæringspunktet mellem under-liget og agter-/sideliget, begge forlænget om nødvendigt.

G.4.2 Faldbarmspunkt (Head Po-

int)

(a) STORSEJL og FORSEJL: Skæringspunktet mellem forliget, forlænget om nød-vendigt, og linien gennem sejlets højeste punkt 90o på forliget.

(b) SPILER: Skæringspunktet mellem sideligene, forlæn-get om nødvendigt.


26

G.4.3 Halsbarmspunkt (Tack Point)

Skæringspunktet mellem under-liget og forliget, begge forlæn-get om nødvendigt.

G.5 ANDRE SEJLMÅLE-

PUNKTER

G.5.1 Kvart agter-/sideligspunkt

(Quarter Leech Point)

Punktet på agter-/sideliget i lige stor afstand fra halv agter-/sideligspunktet og skøde-barmspunktet.


27

G.5.2 Halv agter-/sideligspunkt

(Half Leech Point)

Punktet på agter-/sideliget i lige stor afstand fra faldbarmspunk-tet og skødebarmspunktet.

G.5.3 Trekvart agter-/sideligspunkt

(Three-Quarter Leech Po-

int)

Punktet på agter-/sideliget i lige stor afstand fra faldbarmspunk-tet og halv agter-/sideligspunktet.

G.5.4 Øvre agter-/sideligspunkt

(Upper Leech Point)

Punktet på agter-/sideliget i en given afstand fra faldbarms-punktet.

G.5.5 Agter faldbarmspunkt (Aft

Head Point)

Skæringspunktet mellem agter-liget, forlænget om nødvendigt, og linien gennem faldbarms-punktet 90o på forliget.


28

G.5.6 Underligsmidtpunkt (Mid

Foot Point)

(a) STORSEJL og FORSEJL: Punktet på underliget i lige stor afstand fra halsbarms-

punktet og skødebarms-punktet.

(b) SPILER: Punktet på under-liget i lige stor afstand fra skødebarmspunkterne.

G.6 SEJLFORSTÆRK-

NINGER G.6.1 Primær forstærkning (Prima-

ry Reinforcement)

Et ubegrænset antal lag af tilføjet dug af tilladt materiale:

ved et hjørne (barm) ved et Cunninghamøje ved et rebeøje ved forliget ved et rebeøje ved agterliget ved et sejls nedhalingspunkt hvor klassereglerne tillader det.

G.6.2 Sekundær forstærkning (Se-

condary Reinforcement)

Højst to lag tilføjet dug af tilladt materiale, som hver ikke er tyk-kere end dugens maksimum tykkelse i hoveddelen af sejlet:

ved et hjørne (barm) ved et Cunninghamøje ved et rebeøje ved forliget ved et rebeøje ved agterliget ved et sejls nedhalingspunkt for at danne en søm-

forstærkning


29

for at danne en slidfor-stærkning for at danne en sejlpinds-lommeforstærkning

hvor klassereglerne tillader det. G.6.3 Sejlpindslommeforstærkning

(Batten Pocket Patch)

Sekundær forstærkning ved den indre ende af en sejlpinds-lomme.

G.6.4 Slidforstærkning (Chafing

Patch)

Sekundær forstærkning, hvor et sejl kan berøre et salingshorn, scepter, vant eller spilerbom.

G.6.5 Sømforstærkning (Flutter

Patch)

Sekundær forstærkning på ag-terliget eller underliget ved en-den af en søm.

G.7 PRIMÆRE SEJL DIMENSIONER Se også H.5. G.7.1 Underligslængde (Foot

Length)

(a) STORSEJL og FORSEJL: Afstanden mellem skøde-barmspunktet og hals-barmspunktet.

(b) SPILER: Afstanden mellem skødebarmspunkterne.

G.7.2 Agterligslængde (Leech

Length)

Afstanden mellem faldbarms-punktet og skødebarmspunk-tet.

G.7.3 Forligslængde (Luff Length)

Afstanden mellem faldbarms-punktet og halsbarmspunktet.


30

G.7.4 Kvartbredde (Quarter

Width)

(a) STORSEJL og FORSEJL: Den korteste afstand mellem kvart agterligspunktet og forliget.

(b) SPILER: Afstanden mellem kvart sideligspunkterne.

G.7.5 Halvbredde (Half Width)

(a) STORSEJL og FORSEJL: Den korteste afstand mellem halv agterligspunktet og forliget.

(b) SPILER: Afstanden mellem halv sideligspunkterne.

G.7.6 Trekvartbredde (Three-

Quarter Width)

(a) STORSEJL og FORSEJL: Den korteste afstand mellem trekvart agterligspunktet og forliget.

(b) SPILER: Afstanden mellem trekvart sideligspunkterne.

G.7.7 Øvre bredde (Upper Width)

(a) STORSEJL og FORSEJL: Den korteste afstand mellem øvre agterligspunktet og forliget.

(b) SPILER: Afstanden mellem øvre sideligspunkterne.


31

G.7.8 Faldbarmsbredde (Top

Width)

Afstanden mellem faldbarms-punktet og agter faldbarms-punktet.

G.7.9 Diagonal (Diagonal)

(a) SPILER: Afstanden mellem et skødebarmspunkt og det modstående halve side-ligspunkt.

G.7.10 Underligsmedian (Foot Medi-

an)

Afstanden mellem faldbarms-punktet og underligsmidt-punktet.

G.7.11 Forligsperpendikulær (Luff

Perpendicular)

(a) STORSEJL og FORSEJL (LP): Den korteste afstand mellem skødebarmspunk-tet og forliget.

G.8 ANDRE SEJL DIMENSIONER Se også H.5. G.8.1 Sejlpindslommelængde (Bat-

ten Pocket Length)

(a) INDVENDIG: Afstanden mellem sejlkanten/-liget og den indvendige yderste ende af sejlpindslommen, målt parallelt med lommens cen-terlinie. Virkningen af en-hver elastik eller anden fast-


32

holdelsesanordning skal ig-noreres.

(b) UDVENDIG: Afstanden mellem sejlkanten/-liget og den udvendige yderste ende af sejlpindslommen, målt parallelt med lommens cen-terlinie.


33

G.8.2 Sejlpindslommebredde (Batten

Pocket Width)

(a) INDVENDIG: Den største afstand mellem indvendige kanter i sejlpindslommen, målt 90o på lommens center-linien. Lokal udvidelse for indføring af sejlpind skal ig-noreres.

(b) UDVENDIG: Den største af-stand mellem udvendige kan-ter på sejlpindslommen, målt 90o på lommens center-linien. Lokal udvidelse for indføring af sejlpind skal ig-noreres.


34

G.8.3 Underligsuregelmæssighed

(Foot Irregularity)

Maksimum afstanden mellem kanterne på underliget, når først halsbarmspunktet og derefter skødebarmspunktet er lagt ovenpå en hvilken som helst del af underliget.

G.8.4 Forstærkningstørrelse (Rein-

forcement Size)

(a) VED ET HJØRNE: Den største dimension af sejlfor-stærkningen, målt fra et sejlhjørne/-barm måle-punkt.

(b) ØVRIGE STEDER: Den største dimension af sejlfor-stærkningen


35

G.8.5 Sømbredde (Seam Width)

Bredden af en søm, målt 90o på sømmen.

G.8.6 Ligbåndsbredde (Tabling

Width)

Bredden af et ligbånd, målt 90o på sejlkanten/liget.

Underafsnit B – Tillæg for andre sejl

Efterfølgende definitioner for andre sejl, så som ”GAFFEL-SEJL”, ”LUGGERSEJL” og ”SPRYDSEJL”, er tillæg eller variant til det, der er anført i un-derafsnit A i dette afsnit.

G.2 SEJLKANTER/-LIG G.2.4 Gaffellig (Head)

Overkanten.

G.3 SEJLHJØRNER/-BARM G.3.4 Nok- eller sprydbarm (Peak)

Området hvor gaffelliget og ag-terliget mødes.

G.3.5 Faldbarm (Throat)

Området hvor gaffelliget og for-liget mødes.

G.4 SEJLHJØRNE MÅLEPUNKTER G.4.4 Nok- eller sprydbarmspunkt

(Peak Point)

Skæringspunktet mellem gaffel-liget og agterliget, begge for-længet om nødvendigt.


36

G.4.5 Faldbarmspunkt (Throat Po-

int)

Skæringspunktet mellem gaffel-liget og forliget, begge forlæn-get om nødvendigt.

G.5 ANDRE SEJL MÅLEPUNKTER G.5.2 Halv agterligspunkt (Half Le-

ech Point)

Punktet på agterliget i lige stor afstand fra nok- eller spryd-barmspunktet og skødebarms-punktet.

G.5.3 Trekvart agterligspunkt

(Three-Quarter Leech Po-

int)

Punktet på agterliget i lige stor afstand fra nok- eller spryd-barmspunktet og halv ligspunktet.

G.5.4 Øvre agterligspunkt (Upper

Leech Point)

Punktet på agterliget i en given afstand fra nok- eller spryd-barmspunktet.

G.7 PRIMÆRE SEJL DIMENSIONER G.7.2 Agterligslængde (Leech

Length)

Afstanden mellem nok- eller sprydbarmspunktet og skøde-barmspunktet.

G.7.3 Forligslængde (Luff Length)

Afstanden mellem faldbarms-punktet og halsbarmspunktet.

G.7.9 Diagonal (Diagonal)

Afstanden mellem faldbarms-punktet og skødebarmspunk-tet.

G.7.10 Underligsmedian (Foot Medi-

an)

Afstanden mellem nok- eller sprydbarmspunktet og under-ligsmidtpunktet.

G.7.12 Gaffelligslængde (Head

Length)

Afstanden mellem nok- eller sprydbarmspunktet og fald-barmspunktet.


37

DEL III – MÅLEREGLER

Afsnit H – Måling H.1 MÅLERE H.1.1 En måler må ikke måle nogen

del af en båd ejet, designet eller bygget af ham selv, eller i hvil-ken han er en interesseret part, eller har en økonomisk interesse i, undtagen hvor det er tilladt af MNA.

H.1.2 Hvis en officiel måler på nogen

måde er i tvivl om anvendelsen eller overholdelsen af klassereg-lerne for nogen del af en båd, skal han konsultere den certifi-cerende myndighed, som igen ved tvivl skal konsultere myn-digheden, der er ansvarlig for tolkningen af klassereglerne, før underskrivning af et måleskema eller påsætning af et certifikat mærke.

H.1.3 En officiel måler må kun udføre en grundlæggende måling i et andet land, hvis der forudgående er truffet aftale med MNA i det land, hvor målingen skal finde sted.

H.1.4 Hvis en stævnemåler på nogen

måde er i tvivl om anvendelsen eller overholdelsen af klassereg-lerne, skal spørgsmål rettes til den certificerende myndighed i landet, hvor stævnet finder sted, som igen ved tvivl skal konsulte-re myndigheden, der er ansvarlig for tolkningen af klassereglerne.

H.2 AKSER VED MÅLING H.2.1 Ord som ”for”, ”agter”, ”over”,

”under”, ”højde”, ”dybde”, ”længde”, ”bredde”, ”fribord”, ”indenbords” og ”udenbords” forudsætter en præcis betydning ved måling, da de alle refererer


38

til en båd i måletrim. Alle mål, som er betegnet ved disse eller lignende ord, skal tages parallelt med en af de tre hovedakser.

H.2.2 ”Bredde”, ”tykkelse”, ”længde”

osv. for en del, skal måles på en måde, som er passende for den pågældende del, uden reference til skrogets akse.

H.2.3 Med mindre andet er foreskrevet,

skal mål tages som den korteste afstand mellem målepunkter.

H.2.4 Langskibs mål skal tages paral-lelt med den vandrette skrog ak-se.

H.3 RIGMÅL H.3.1 Mål i længderetningen skal tages

på langs af rundholten og på den side, som er relevant for målet. Der måles mellem planer, som går gennem målepunkterne 90o på rundholten.


39

H.3.2 Fittings, lokal krumning og lokal udskæring skal ignoreres, når en rundholt måles.

H.3.3 Ingen ekstern trykpåvirkning må

anvendes ved måling af en rundholt, med mindre det er fo-reskrevet.

H.3.4 Justerbare fittings skal stilles i

den position, der giver det største mål, når målet bliver taget.

H.3.5 Når maste rundholt nedbøjning

eller bom rundholt nedbøjning måles, må de frie ender af rig-ningen ikke være understøttet af rundholten.

H.3.6 Når maste top vægt måles, skal

fald være trukket helt i top og rigning skal være bundet til rundholten ved det nederste begrænsningsmærke, med de

nederste ender hængende frit el-ler støttende på jorden.

H.4 SEJLMÅLING H.4.1 Konditioner for sejl (Condi-

tions of Sail)

Sejlet skal være tørt, ikke være fastgjort til rund-

holter eller rigning, have alle sejlpinde fjernet, have lommer af enhver art

glattet ud, strækkes med et træk, der

netop er tilstrækkeligt til at fjerne rynker på tværs af den linie, hvor målet skal tages, og

der tages kun ét mål ad gan-gen.

H.4.2 Hulheder i sejlkanter/-lig

(Hollows in Sail Edges)

Hvor der i sejlkanten/-liget er hulhed:

mellem tilstødende sejl-pindslommer

mellem agter faldbarms-punkt og nærliggende sejl-pindslomme

mellem skødebarmspunktet og nærliggende sejlpinds-lomme


40

mellem halsbarmspunktet og nærliggende sejlpinds-lomme

og et målepunkt falder i hulhe-den, skal sejlet glattes ud i om-rådet ved sejlkanten/-liget, og der skal lægges bro over hulhe-den ved en ret linie og den korte-ste afstand fra målepunktet skal måles. Denne afstand skal læg-ges til det mål som tages.

H.4.3 Påsatte dele (Attachments)

Påsatte dele på en kant/lig på et sejl, undtagen ligtovværk, skal ignoreres under måling.

H.5 MATERIALEKONTROL En måler er ikke forpligtiget til

at kontrollere materialer med mindre klassereglerne udtrykke-ligt foreskriver dette.

INDEKS Definitioner Regel

Definitioner Regel

Afstivning .................................. G.1.14 Agter faldbarmspunkt .................. G.5.5 Agterlig ....................................... G.2.2 Agterligslængde (tresidet sejl) .... G.7.2 Agterligslængde (andre sejl) ..... G.7.2* Bagstag, højde .............................. F.7.7 Ballast .......................................... C.2.5 Begrænsningsmærke ................... C.2.7 Begrænsningsmærke bredde ........ F.2.1 Besætning .................................... C.1.1 Blødt sejl ..................................... G.1.4

Bom .............................................. F.9.1 Bom rundholt kurve .................. F.12.2 Bom rundholt nedbøjning ........... F.12.3 Bom rundholt tværsnit ............... F.12.4 Bom vægt ................................... F.12.5 Bovspryd .................................... F.15.1 Bovspryd punkt .......................... F.16.1 Bovspryd punkt afstand ............. F.18.1 Bovspryd rundholt tværsnit ....... F.18.2 Bovspryd vægt ........................... F.18.3 Bulb ............................................. E.1.5 Båd ............................................... C.2.1


41

Båd længde .................................. C.2.4 Certificere .................................... C.5.2 Certificeringsmyndighed ............. C.5.1 Certifikat mærke .......................... C.5.4 Certifikat ...................................... C.5.3 Checkstag højde ........................... F.7.8 Diagonal (tresidet sejl) ................ G.7.9 Diagonal (andre sejl) ................. G.7.9* Dug ............................................... G.1.3 Enkelt-dug sejl ............................ G.1.7 Faldbarm (tresidet sejl) ............... G.3.2 Faldbarm (andre sejl) ................ G.3.5* Faldbarmsbredde ......................... G.7.8 Faldbarmslængde .................... G.7.12* Faldbarmspunkt (tresidet sejl) ..... G.4.2 Faldbarmspunkt (andre sejl) ...... G.4.5* Finne ............................................ E.1.4 Forlig ........................................... G.2.3 Forligslængde (tresidet sejl) ........ G.7.3 Forligslængde (andre sejl) ......... G.7.3* Forligsperpendikulær ................ G.7.11 Forstag højde ................................ F.7.5 Fortrekant basis (J) ....................... F.3.1

Forstærkningsstørrelse ................ G.8.4 Fortrekant højde ........................... F.3.2 Gaffellig .................................... G.2.4* Gaffelligslængde ..................... G.7.12* Grundlæggende måling ............... C.4.1 Halsbarm ..................................... G.3.3 Halsbarmspunkt ........................... G.4.3 Halvbredde .................................. G.7.5 Halvagterligpunkt (tresidet sejl) .. G.5.2 Halvagterligpunkt (andre sejl) .... G.5.2* Halv sideligspunkt (spiler)……. G.5.2 Hovedel af sejl ............................. G.1.2 Hælpunkt ...................................... F.5.3 Indre begrænsningsmærke, bovspryd ......... F.17.1 International måler ...................... C.4.5 Kimingkøl .................................... E.1.3 Kimingsværd ............................... E.1.9 Klasseregler ................................. C.3.1 Korrektionsvægt .......................... C.2.6 Kvart agterligpunkt ..................... G.5.1 Kvartbredde ................................. G.7.4 Kvart sideligspunkt…………… G.5.1 Køl ............................................... E.1.2

Definitioner Regel Definitioner Regel Lamineret dug ............................. G.1.6 Ligbånd ..................................... G.1.10 Ligbånd, bredde ........................... G.8.6 Lukkede klasseregler ................... C.3.2 Mast ............................................. F.4.1 Mastelængde ................................ F.7.1 Mastereferencepunkt .................... F.5.1 Mast rundholt tværsnit ................ F.7.13 Mast rundholt kurve ................... F.7.12 Mast rundholt nedbøjning .......... F.7.12 Mast vægt ................................... F.7.15 Nederste begrænsningsmærke ..... F.6.1

Nederste punkt ............................. F.5.4 Nederste punkts højde .................. F.7.2 Nok- eller sprydbarm ................ G.3.4* Nok- eller sprydbarmspunkt ...... G.4.4* Officiel måler .............................. C.4.3 Personlig opdrift .......................... C.1.4 Personligt udstyr .......................... C.1.3 Primær forstærkning .................... G.6.1 Påsatte dele (tresidet sejl).……….G.1.15 Påsatte dele (andre sejl)………… H.4.3* Rig ................................................ F.1.1


42

Rigning ......................................... F.1.4 Rigningspunkt .............................. F.7.4 Ror ............................................. E.1.10 Rundholt ....................................... F.1.2 Rundholt vægt ............................ F.7.14 Salingshorn .................................. F.1.3 Salingshorn, højde ................... F.8.1(b) Salingshorn, længde ................ F.8.1(a) Sejl ............................................... G.1.1 Sejlbræt ........................................ C.2.2 Sejlforbindelser ......................... G.1.15 Sejl, hoveddel .............................. G.1.2 Sejl med dobbelt forlig ................ G.1.8 Sejlpindslomme ......................... G.1.11 Sejlpindslommelængde ............... G.8.1 Sejlpindslommeforstærkning ...... G.6.3 Sejlpindslommebredde ................ G.8.2 Sejlåbning .................................. G.1.12 Sekundær forstærkning ............... G.6.2 Sidelig………………………… G.2.2 Skeg ............................................. E.1.6 Skipper ......................................... C.1.2 Skrog ........................................... D.1.1 Skroglængde ................................ D.3.1 Skrogreferencepunkt ................... D.2.1 Skrogvedhæng ............................. E.1.1 Skrogvægt ................................... D.4.1 Skødebarm ................................... G.3.1 Skødebarmspunkt ........................ G.4.1

Slidforstærkning .......................... G.6.4 Spilerbom ................................... F.13.1 Spilerbom fitting .......................... F.8.2 Spilerbom længde ...................... F.14.1 Spilerbom rundholt tværsnit ...... F.14.2 Spilerbom vægt .......................... F.14.3 Spilerfald højde .......................... F.7.10 Springlinie ................................... D.1.2 Spring .......................................... D.1.3 Spryd- eller nokbarm ................. G.3.4* Stiksværd ..................................... E.1.8 Stævnebegrænsningsmærke ........ C.2.8 Stævnemåler ................................ C.4.4 Stævnemåling .............................. C.4.2 Svingsværd .................................. E.1.7 Søm ............................................. G.1.9 Sømbredde ................................... G.8.5 Sømforstærkning ......................... G.6.5 Top punkt ..................................... F.5.3 Top vægt .................................... F.7.16 Trapez højde ................................ F.7.9 Trekvart agterligspunkt (tresidet sejl) ............. G.5.3 Trekvart agterligspunkt (andre sejl) ................. G.5.3* Trekvartbredde ............................ G.7.6 Trekvart sideligspunkt (spiler)….. G.5.3 Trimklap .................................... E.1.11

Definitioner Regel Definitioner Regel

Underlig ....................................... G.2.1 Underligslængde ......................... G.7.1 Underligsmedian (tresidet sejl) .. G.7.10 Underligsmedian (andre sejl) ... G.7.10* Underligsmidtpunkt ..................... G.5.6 Underligsuregelmæssighed ......... G.8.3 Vant, højde ................................... F.7.6 Vindue ....................................... G.1.13 Vævet dug ................................... G.1.5

Vigtigste akser ............................. C.2.3 Whiskerbom ............................... F.13.1 Whiskerbom længde .................. F.14.1 Whiskerbom rundholt tværsnit ... F.14.2 Ydre begrænsningsmærke, bom ........ F.10.1 Ydre begrænsningsmærke, bovspryd ........ F.17.2 Ydre punkt ................................. F.10.1 Ydre punkt afstand ..................... F.12.1


43

Øvre agterligpunkt (tresidet sejl) . G.5.4 Øvre agterligpunkt (andre sejl) ...G.5.4* Øvre bredde ................................. G.7.7

Øvre sideligspunkt (spiler)..…….. G.5.3 Åbne klasseregler ........................ C.3.3

Øverste begrænsningsmærke ....... F.6.2 Øverste punkt ............................... F.5.5 Øverste punkts højde ................... F.7.3 Whiskerbom vægt ...................... F.14.3

* Se afsnit G: ”Underafsnit B – Tillæg for andre sejl”.

for kapsejlads 2001 – 2004 · 2017. 8. 14. · linien dannet ved skæringen mellem oversiden af...

Documents