frede olesen, praktiserende læge, professor, dr. med forskningsenheden for almen praksis
DESCRIPTION
Frede Olesen, Praktiserende læge, professor, dr. med Forskningsenheden for Almen Praksis Aarhus Universitet. [email protected]. Cancer – fra symptom til diagnose. Brian R. McAvoy. MJA.2007;187:115-117. Hvor hyppigt er et symptom ved lægebesøg tegn på kræft - patienter over 15 år. - PowerPoint PPT PresentationTRANSCRIPT
Frede Olesen,
Praktiserende læge, professor, dr. med
Forskningsenheden for Almen Praksis
Aarhus Universitet
Cancer – fra symptom til diagnose
Brian R. McAvoy. MJA.2007;187:115-117
Mænd Kvinder N Cancer PPV 3 år Cancer PPV 3 år
Blod i urin 11.108 472 7,4% 162 3,4%
Synkebesvær 5.999 150 5,7% 81 2,4%
Blodigt opspyt 4.812 220 7,5% 81 4,3%
Blod i afføring 15.289 184 2,4% 154 2,0%
Hvor hyppigt er et symptom ved lægebesøg tegn på kræft- patienter over 15 år
Jones et al. BMJ, doi 10.1136 (10 maj 2007)
Systemdelay fra første reaktion i sundhedsvæsnet til behandling
25% percentile Median 75% percentile
010
020
030
040
0D
ela
y in
da
ys
0 500 1000 1500 2000Patients
Delay over 1 year is set to 365 days
TOTsysdelay_sup: all cancers
(34) (97)(57)
Data under publiceringRikke Pilegaard Hansen
Forskningsenheden for Almen Praksis, Århus
Lægedelayfra lægehenvendelse til start på us.
25% percentile Median 75% percentile
010
020
030
040
0D
ela
y in
da
ys
0 500 1000 1500 2000Patients
Delay over 1 year is set to 365 days
laegedelay_sup: all cancers
(0) (2)(0)
Data under publiceringRikke Pilegaard Hansen
Forskningsenheden for Almen Praksis, Århus
Forløb = Viden + 3 opgaver
Viden om sundhedsvæsnets dynamik og ’isbjerge’ Etabler en velfungerende filterfunktion (triage)
lær af Vejle og andre fx walk in med henvisning indtænk i akut modeller – filter er subakut
Lav pakker fra mistanke om en diagnose til behandling vis sort på vidt at ’Rikkes tal er forældede hos jer…’
Aflever dem igen det er (mentalt?) svært men alle undersøgelser viser, at patienter gerne vil
Shared care for cancer..
England: Fac. of Oncology, Royal coll of radiologists, Royal coll. of GPs – 2000:
….as many as 70% of patients might safely stop hospital based follow up without detriment to the desired outcomes .. in recurrence, psychological support and opportunities for audit, research and training.
Q. saf. in health care 2003;12:242
Eksempel - leddegigt
Ambulant kontrol af leddegigt Sædvanlig: faste kontroller i sygehus. Intervention: ’åben indlæggelse’ til amb. kontrol 6 års follow up
• Biomedicin ingen forskel – måske lidt i favør af åbne• Tilfredshed signifikant større i åbne gruppe
38% færre amb. besøgSpecialisten bruges til det specielle
Hewlet S et al. BMJ 2005;330: 171-75
Opfølgende hjemmebesøg – gamle - genindlæggelser
23% reduktion
Lars Rytter m. fl. in press
Almen praksis og arbejdsbelastning’belastningsrøret’
Delkonklusion
Befolkningen laver NEON – heldigvis.Sundhedsvæsnet deltager, men aner ikke i
hvilket omfang og med hvilket resultat for populationens sundhed.
Sundhedsvæsnet flytter sundhed, men…Flytter alle marginalforandringer sundhed?Er organisationsform type a bedre end type b?
En konstatering og et postulat
Erik Juhl 2007: Almen praksis er fraværende i sygehuslægers tanker….
Frede O: Vi har to sundhedsvæsner fordelt med en række siloer i hvert væsen
Derfor får vi aldrig i Danmark sammenhæng
Medmindre vi får en fusion og kulturel forbrødring
Institutioners dynamik Slår ringe om sig selv – siloer Habermas
Institutioners liv – det levede liv Institutioner koloniserer det levede liv De koloniserede bliver afhængige af kolonimagten og
ubehjælpsomme, men herremagten kan alligevel ikke magte kolonien
Er udadgående funktioner den rigtige måde ja, hvis de vidensoverfører og afleverer
Megen ambulant funktion overflødig Mange patientskoler er pengespild eller ineffektive Institutioner blokerer for vilje til at udbygge primærsektor
et tankeeksperiment……..• hvis nu alle de penge der er brugt på …. var blevet brugt på
frontlinien– mon så ikke der blev flyttet mere sundhed?
Hvis vi skal have en chance…
Gå efter et sundhedsvæsen Politisk Administrativt I daglig ledelse
Opgør med kolonimagten via HabermasforståelseForstå de to sandheder
Institutioner giver gode enkelteksempler – tak for det! Frontlinien er forudsætningen for folkesundhed En forbrødring kunne give det bedste fra de to…..
Ledelse Lede et sundhedsvæsen
forstå patientstrømmen hav viden om variation – brug den konstruktivt forstå isbjerge forstå mange indikationers relativitet
Udbygge og reformere frontlinien almen praksis
• pas på barnet og badevandet• personaleudbygning og netværk
kommuner og hjemmepleje• Samordning og samarbejde – intelligente sundhedscentre
Skaffe tværgående ledelse forløbsledelse ledelse af primærsektoren
Dristighed med udsyn hvorfor vil vi selv opfinde den dybe tallerken?
Danske ledelsesproblemer- politisk og administrativt
Institutionsdomineret Et problem giver stereotype reaktioner
• lav en institution mere• lav udadgående funktioner• mere af mig selv – penge & personale• kvalitet = antal hoveder
Der må tages et målrettet opgør med brokkekultur og ’hyggehad’
Djøf/lægehaddet må bilægges det danske sundhedsvæsen mangler ledelseskraft og det er ikke det samme som bogholdere og excell-bestyrere
Kronikermodel- en arketype for forløb og shared care?
Kommune Sundhedsvæsen
Støtte tilegenomsorg
Systemdesign
Beslutnings-støtte
Informations-systemer
Den velinformeredepatient
Primær-teamet
Interaktioner
Forbedret outcome
Wagner, Seatle, 2003http://www.onlinevideoservice.com/clients/icic/trainer.ram
Sundhedsstyrelsen 2005
Resume - simpelt
Mål: et og ikke to sundhedsvæsner
Grænsen mellem at være borger og patient er meget upræcis, men opgaven er klar…..
rette patient på rette sted på rette tidspunkt!!
Og det kræver dristige veldokumenterede bud på, hvad der er det rette….
Og det var så det….
?
KvalitetsudviklingEfteruddannel
se
Forskning og udvikling
Kompetencecenter
Kompetencecentre for almen medicinsk udvikling