illustreret bunker april 2012
DESCRIPTION
Illustreret Bunker april 2012TRANSCRIPT
AP
RIL
201
2/15
.ÅR
GA
NG
//N
R.0
3
BUNK
ER
ILL
FOK
US:
Bill
eder
er
vigt
ige.
D
erfo
r h
ar v
i fo
kus
på f
oto-
jou
rnal
isti
k.
Mød
n
ogle
af
D
anm
arks
be
dste
fo
tojo
ur-
nal
iste
r. V
i h
ar
være
t m
ed
Ch
rist
ian
Als
fra
Ber
lings
ke
på a
rbej
de. S
ide
10-1
5
UD
E:
Vid
ste
du,
at C
ecili
e B
eck
var
til
opta
gels
espr
øve
med
La
rs
Hjo
rtsh
øj?
Se,
hvor
dan
det
gik
dem
. Sid
e 6
DE
BA
T:
Bør
vi
få p
rakt
ik-
løn
, im
ens
vi e
r på
pra
ktik
?
På
fler
e an
dre
udd
ann
else
r kæ
mp
er
de
stu
dere
nde
fo
r at
un
dgå
prak
tikl
ønn
en,
for
ekse
mp
el p
æda
goge
rne.
Bør
vi
gør
e de
t sa
mm
e? S
ide
17
IND
E:
Hva
d gø
r m
an m
ed
klag
er,
ros
elle
r fo
rsla
g ti
l fo
rbed
rin
g af
pr
akti
ksøg
-n
ings
forl
øbet
? Si
de
3
APRIL 2012 ILLBUNKER.dk2
Foto: Sofie Amalie Klougart, fotojournalist på 7. semester er blevet udvalgt, som en af de 12 heldige, til at komme med på et af de mest prestigefyldte kurser I verden, nemlig Joop Swart Master-class, som er arrangeret af World Press Photo. Sofie er blandt 156 nomine-rede fra 56 lande. Formålet er, at de lovende fotografer skal udveksle viden
og erfaringer.
LEDER
Red
aktio
nen
Illustreret Bunker
Olof Palmes Allé 11, 8200 Århus N
[email protected], www.illbunker.dk
Tryk
OTM Avistryk Herning-Ikast
97 15 66 00
Udgivelse
2. maj 2012
15. årgang - 3. udgave
Økonomi- og annonceansvarlig
Therese Rekling
Oplag
1700 eksemplarer 8 gange årligt.
IIllustreret Bunker uddeles til studerende og ansatte
på Journalisthøjskolen, til danske redaktioner og
deres praktikanter samt til journaliststuderende på
SDU og RUC. Citater, billeder og andet materiale fra
avisen må kun bringes med udførlig kildeangivelse.
• Næste idéudvikling: Mandag den 30. april kl. 15.
• 1. deadline: Tirsdag den 15. maj.
• 2. deadline: Torsdag den 17. maj.
• Næste udgivelse: Onsdag den 23. maj.
Faste skribenter:Kristine Dam Johansen, Signe Sørensen, Michelle
Egedius Færch, Sofie Dambæk Rasmussen, Maria
Danmark Nielsen, Jane Aunsbjerg, Sabrina Skjødt,
Andrea Sandahl
Illustrator:Mine Holm Suurballe
FOKUS
Lasse Emil
Kristiansen
DEBAT
Morten Sahl Madsen
FOTO
Betina Garcia
WEB & IDÉ
Mathias Koch Stræde
ANSV.
Therese Rekling
Kalender:INDE
Marie Sjødin
Græsholm
UDE
Emil Sunesen
FOTO
Jeppe Vejlø
Lørdag den 21. april var der optagelsesprøve på DMJX. De fleste husker den anspændte stemning til prøven og den totale lettelse, da vi stod med brevet om optagelse i hånden. For nogle af os føles det som snart længe siden, for andre står nervøsiteten i frisk erindring.
I den forgangne uge har der været massivt fokus på optagelsesprøven på DMJX, fordi der endnu engang var fejl i.
Berlingske kunne mandag den 23. april afsløre, at prøven indeholdt forskellige fejl, for eksempel i spørgsmålet ”Hvad ligger der i betegnelsen Coop-erative Social Responsibilty, oftest forkortet CSR?« CSR står imidlertid for Corporate Social Responsi-bility, ikke cooperative.
Derfra opstod den velkendte lemmingeeffekt, hvor medie efter medie fulgte trop og bragte den skam-fulde historie om deres gamle skole, som endnu engang havde klokket i det.Men hvorfor er det egentligt, at historien om de faktuelle fejl er relevant i de nationale medier?
Er det interessant for den almindelige læser, at en optagelsesprøve på en enkelt af landets mange
uddannelser indeholder fejl, som kan lede et par ansøgere på vildspor? Eller er det en navle-beskuende og intern diskussion, som får landets journalister til at tænke med vemod på deres egen sjove studietid og, som en jublilæumsklasse fra et eftertragtet universitet, tager hånd om de næste generationers problemer og udfordringer.
Det får os til at tænke på tidligere underviser på DMJX’s Ole Andreasens åbningsreplik til en nystartet årgang i 2011.”Se jer omkring. Det er disse mennesker, som I kommer til at arbejde sammen med hele livet, gifte jer med og som kommer til at føde jeres børn.”
Han har jo ret. Vi befinder os i en indspist verden og en lukket klub, hvor vi interesserer os mest for os selv og hinanden. Et eksklusivt fællesskab, som starter, når optagelsesprøven er bestået og fortsæt-ter langt ind i den journalistiske karriere. En fordel for branchen, men ærgerligt for læseren, når det får lov til at præge nyhedsfladen.
//Redaktionen
Årets High-Risk mellem SDU og DMJX
DMJX’s damehold, Ulla United, lagde ud i mødet med SDU’s Black Tigers den 28. april. Begge hold kæmpede bravt om sejren. Journalist-højskolens piger trak vinderkortet, og kampen endte med et overbevi-sende 4-2 til aarhusianerne.
Spillerne på drengeholdet fra DMJX, FC Åben Modus, var mødt op på dagen i skjorte og slips. SDU’s drengehold, Ordgasme, måtte i sidste ende give op og drengenes kamp ende 2-1 til FC Åben Modus.
Bestyrelsen for DMJX’s drengehold, FC Åben Modus, stod bag hele planlægningen af dagen, som både bød på live-DJ, pølsevogn og efter-følgende fest i fredagsbaren på DMJX.
Se billeder fra kampen på bagsiden og på illbunker.dk
APRIL 2012 ILLBUNKER.dk 3ILL INDE
Førsteårsprøven får et ansigtsløftDen nye studieordning medfører ændringer af førsteårsprøven. DSR er begejstrede
Det er slut med at sidde over for Niels Krause-Kjær og andre branchefolk, når man skal for-svare sin førsteårsprøve. Den nye studieord-ning har nemlig medført ændringer i prøven. Fra nu af er det lærere, der skal være censorer, det er tilladt at arbejde to og to sammen, der er indført en test i de centrale faglige begreber, de studerende skal trække et emne, der er mere coaching, og opgaven skal afleveres på Media-jungle.
Ifølge kvalitetsleder på DMJX, Solveig Schmidt, skal førsteårsprøven teste studieeg-nethed, og at man har lært det, man skal på 1.- og 2.semester. Med den nye studieordning er de begge blevet lavet om. Derfor har man også været nødt til at ændre prøven. Hun un-derstreger, at kernen af det, der testes, er det samme, men rammerne er anderledes.
”For eksempel er lyd og billeder blevet en større del af uddannelsen, og I afleverer kun elektronisk. Det skal selvfølgelig afspejles i prøven,” siger hun.
Emne-lodtrækning giver mindre stressTidligere skulle man kun trække et emne, hvis man skulle til reeksamen, men underviserne oplevede så stor begejstring for idéen, at de valgte at gøre den gældende for alle elever.
”Jeg tror, at folk er glade for at få en plat-form for deres idéudvikling, så de har et sted
at begynde. Hvis man har trukket sundhed, så behøver man ikke bruge tid på at overveje, om man skulle have valgt trafik, for man har ikke haft valget,” siger Solveig Schmidt.
Man har fra skolens side lovet, at de fem til otte emner kommer til at være så brede, at de ikke står i vejen for idéudviklingen.
Mathias Bay Lynggaard, formand for DSR, har set skolens eksempler på emner og mener heller ikke, at de bliver en hæmsko for idéud-viklingen, fordi de er meget brede. Desuden kan de tage pres af de studerende.
“Det tager noget stress fra de studerende, fordi de ikke behøver at bekymre sig om at finde emner,” siger han.
Fokus på arbejdsgangenIfølge Mathias Bay Lynggaard kommer de ud-leverede emner og den interne censur til at øge fokus på arbejdsgangen i stedet for histo-rien. Han mener ikke, at det er en svækkelse, at branchefolkene ikke længere er censorer, da lærerne har mere fokus på pensum og arbejds-gangen end på den gode historie.
“Det vigtigste ved førsteårsprojektet er ikke at skrive en forsidebasker, men at vise, hvad man har lært,” siger han.
Af Janus Spøhr og Maria Albæk
Kritik og uoverensstemmelser har igen i år været at fnde omkring Store Match-dag og forløbet op til. Derfor efterspørger DSR en skriftlig evalue-ring efter praktik-forløbet for at få data på, hvad der fungerer, og hvad der ikke gør, men faglig leder Sol-veig Schmidt ser en skriftlig rund-spørge som overflødigt. Hun mener, at feed-backen fra de studerende skal foregå i selve processen.
”Det er rigtig kedeligt, hvis vi om en måned sidder med en evaluering, der siger, at vi skulle have gjort sådan og sådan. Det er meget sjo-
vere at få det at vide undervejs, så vi kan rette op på det,” siger Solveig Schmidt.Formand for DSR, Mathias Bay, afviser blankt
at denne form for evaluering er en mulighed.
”Det er useriøst at bede en travl 3.-semesterstuderende om aktivt at gå ind og påpege problemer undervejs i prak-tikforløbet. Det overskud ek-sisterer ikke,” siger han.
Pia Færing: ”Ikke mit bord”Udover tidspunktet for evalueringen, er der også uenighed om, om den skal være mundtlig eller skriftlig. Praktikkoordinator, Pia Færing, ser, modsat DSR, ikke en skriftlig evaluering som nyttig. Derfor holder hun mundtlig eva-
luering i Frøberts Auditorium om nogle uger. Her kan de studerende komme med forslag til forbedringer.
”Det giver mening at snakke om det. Eva-lueringer er til for at forbedre - ikke til for at massere følelser,” siger Pia Færing. Hun forklarer videre, at utilfreds-heder med selve Store Match-dag som ordning ikke er hendes bord. Det er KaJs.
”Evalueringen om, om ordningen fungerer, skal ikke finde sted her. Den skal finde sted via de studerendes repræsentanter i KaJ,” siger praktikkoordinatoren, der også er medlem af praktikudvalget. Men den opfattelse deler hun ikke med sine udvalgskolleger i KaJ. Her afvi-ser man at have ansvaret for at foretage eva-lueringer.
”KaJ har intet officielt ansvar for at lave en
evaluering på Store Match-dag,” siger Lærke Cramon, kommunikationsansvarlig i KaJ.
Ny ordning med evalueringDet næste 3. semester er på den nye studieord-ning. Det betyder, at praktiksøgningen indgår i et undervisningsforløb, og derfor vil forlø-bet blive evalueret fremover, forklarer Solveig Schmidt. Tanken er, at de studerende, allerede mens de søger praktik på 3. semester, skal gøre sig overvejelser om forløbet og hvad, de vil have ud af det. De overvejelser skal senere bruges i den opgave, som de studerende skal skrive på 7.semester, når praktikken er færdig.
Uenighed om evalu e ring af praktiksøgningDanmarks Medie- og Journalisthøjskole sætter mange ressourcer af til at foretage skriftlige evalueringer. Men ét betydningsfyldt forløb går friAf Sabrina Skjødt
”Evaluering er til for at for-bedre - ikke for at massere følelser”
-Praktikantvejleder på DMJX, Pia Færing
Annonce: Fredagsbaren på Danmarks Medie- og Journalisthøjskole
APRIL 2012 ILLBUNKER.dk4 IL
L INDE
Journalist i lære som pædagog
Under dæmpede projektørlamper i et prop-pet Studie 12 på Danmarks Radio i Aarhus sad 70 praktikantvejledere samlet, da DJStud for første gang arrangerede Store P-dag. Et kursus, der skal ruste praktikantvejlederne til at hjæl-pe stressede praktikanter og give konstruktiv feedback. Karen Løth Sass fra SDU sidder i praktikudvalget under Dansk Journalistfor-bund og var tovholder på dagen. Hun var be-gejstret for de mange tilmeldte.
”Jeg havde frygtet, at vi ville sidde 30 vej-ledere, der alle var blevet tvangsindlagt til at møde op, men det er jo slet ikke tilfældet, og de er så glade for arrangementet, så det er super fedt,” siger hun.
Wellness for vejledereKaren Løth Sass glæder sig over, at vejlederne kan mødes og dele erfaringer med hinanden. Hun pointerer, at bare fordi man er valgt som praktikantvejleder, er man ikke nødvendigvis skarp i det pædagogiske og ved, hvordan man griber rollen an.
”Du går fra at være en skidegod journalist til at skulle være underviser, og det kan godt være svært for mange,” siger hun. Det er første gang, der bliver afholdt Store P-dag, efter at Danske Journaliststuderende lavede en undersøgelse, der viste, at over halvdelen af vejlederne sav-nede information om, hvordan man bliver en bedre praktikantvejleder.
”Vi har ikke altid svaret”Julie Lorenzen, der er vejleder for praktikan-terne på Dansk Røde Kors, synes også, at Store P-dag er et vigtig arrangement, fordi hun – med sine egne ord – ikke er et omvandrende orakel, der altid ved, hvordan man bedst giver feedback eller griber en svær samtale an.
”Vi mangler nogle kurser i, hvordan man for eksempel håndterer, at en praktikant er stresset eller har noget, han eller hun går og kæmper med. Derfor er det vigtigt med Store P-dag, så vi kan komme og trække lidt på hin-andens erfaringer,” siger hun.
Lorten på bordetEn af de erfaringer, Julie Lorenzen gjorde sig på Store P-dag, handler om, hvordan man giver praktikanterne god og ærlig feedback. Ar-bejdsmiljøkonsulent Eva Jakobsen fra Dansk Journalistforbund var inviteret til at holde foredrag, og hendes udmelding var krystalklar.
”Hvis du siger, at lorten, der ligger der på dit skrivebord, er en lagkage, er du ikke autentisk og reel over for praktikanten,” sagde hun med et skævt smil på læben og understregede, at feedback handler om at være ærlig på en kær-lig måde over for praktikanten. Nogenlunde det samme var budskabet, da Marlene Mar-tine von Essen-Müller fra DR gav vejlederne
gode råd til, hvordan man griber ”den svære samtale” an.
”Drop pædagogsandwichen. Skil brødet og bøffen fra hinanden, så I gør det klart for prak-tikanten, at det her er du god til, og det her skal du blive bedre til,” siger hun.
Tradition fremoverKaren Løth Sass håber meget, at budskabet om Store P-dag vil brede sig, efter vejlederne har fået mulighed for at netværke lidt på kryds og tværs.
”Det har været en stor succes og jeg håber, at de vil vende tilbage næste år, så Store P-dag kan blive en fast tradition”, siger hun efter de sidste foredrag blev rundet af. Også de delta-gende vejledere var tilfredse med dagen og øn-sker hinanden held og lykke med Store Match-dag over en enkelt opknappet fyraftensøl.
Tirsdag før Store Match-dag arrangerede Danske Journaliststuderende for første gang Store P-dag, hvor 70 praktikantvejledere fra hele landet mødte op til workshops og foredragAf Kristine Dam JohansenFoto: af Betina Garcia
Der er mange spørgsmål, som skal vendes: Hvad vil det sige at være praktikantvejleder? Er man chef, ven, mentor eller kollega? Hvilken rolle skal man tage på sig? Og hvordan skal man tackle den?
I den efterfølgende workshop blev der udvekslet erfaringer og sat ord på nogle af de oplevel-ser, vejlederne har haft i deres arbejde.
De Studerendes Råd skal give mere end 10.000 kroner til at støtte studenteraktiviteter, som gavner de studerende på Journalisthøjskolen. Ansøgninger om penge til at støtte gode idéer - både nye som gamle - skal sendes til [email protected] senest fredag den 11. maj 2012.
Mailen skal indeholde en ansøgning, hvor I beskriver, hvad I vil bruge penge på, hvor mange penge I skal bruge, og hvorfor netop I skal have del i støttekronerne. Vi lægger vægt på følgende kriterier:
- Relevans i forhold til Danmarks Medie- og Journalisthøjskole. - Antallet af studerende, som får glæde af støt-tekronerne. - At idéen er nyskabende.
Nyt fra DSR
Marlene Martine von Essen-Müller fra DR fortæller de 70 fremmødte praktikantvejledere om, hvordan man har konstruktive samtaler med praktikanten.
Undersøgelsen forud for P-dagen er ud-arbrejdet af DJStud i samarbejde med Praktikudvalget.
Samtlige af landets omkring 300 vejle-dere var inviteret. 70 mødte op.
Vejlederene kom i løbet af dagen igen-nem foredrag under titlerne: - ”Fra rutineret journalist til motiverende pædagog” om hvordan man bedst giver sin viden fra sig. - ”Fra efterkritik til feedback” Lær om teo-rien bag feedback og brug den i praksis. - ”Travlhed og Trivsel” om den svære samtale. - ”Om netværk” Betydning af et godt net-værk vejledere imellem.
Efter en veloverstået dag gik turen til en lokal aarhusiansk restaurent, hvor der igen var mulighed for at networke.
Store P-dag kort
APRIL 2012 ILLBUNKER.dk 5
INDE ILL
Optagelsesprøve: Maria vender tilbage
Sidste år fik 1011 ansøgere et afslag fra journalistuddannelsen på DMJX. Men lørdag den 21. april var 20-årige Maria Oien tilbage for at give drømmeuddannelsen endnu et forsøg
Af Jane Aunsbjerg Villadsen Foto: Betina Garcia og Jane Aunsbjerg Villadsen
”Anders Breiviks mellemnavn?” Maria Oien sidder fredag eftermiddag i Uni-baren med to øl, et spil Bezzerwizzer og en liste med spørgsmål, som vennen Nikolaj har forberedt. På papiret foran sig har hun note-ret de vigtigste svar og navne. Van Rompuy, Medvedev, Barosso. Nu skal de altså sidde der,
for i morgen går det løs. Det er dagen før op-tagelsesprøven på journalistuddannelsen på DMJX, Marias drømmeuddannelse. Hun har en god idé om, hvad der venter hende, for hun har prøvet det før.
”Jeg kan huske, da jeg fik mailen, hvor der stod ”du er ikke optaget.” Det var en følelse af tomhed. Jeg var skuffet, men jeg tænkte ikke, at nu går mit liv under,” siger Maria Oien.Selvom afslaget var nedslående, har Maria ikke givet op. I morgen kulminerer et års forbere-delse, og hun glæder sig.
”Jeg har det, som om det er juleaften i mor-gen. Det er bare så vigtigt.”
Prøven på et helt års forberedelse Dagen starter klokken 6.30. Maria bor i Åby-
høj tæt på Statsgymnasiet, hvor prøven skal foregå. På hendes seng ligger bogen ”Tøger” opslået, og på reolen ved siden af ligger bøger om Henrik Cavling og Ulla Terkelsen. Men bøger er ikke det eneste, Maria læser. Det sid-ste år har hun holdt sig orienteret ved at læse gratisaviser, netaviser og nyheder på Facebook hver dag. På reolen ligger lister over dagens ny-heder skrevet op, og i baggrunden kører TV2 NEWS på computerskærmen.
”Sidste år var jeg overbevist om, at jeg havde gjort nok for at forberede mig, men det havde jeg virkelig ikke. Jeg blev meget chokeret over, hvor svær sprogtesten var, så den har jeg især øvet mig på,” siger Maria.
Tilbage på Statsgymnasiet Følelsen af déjà vù rammer først, da Maria når frem til Århus Statsgymnasium og går igen-nem biblioteket, hvor hun sidste år svedte over den første optagelsesprøve. Da printeren er sat op, og de sidste opmuntrende sms’er besvaret, kan prøven gå i gang.
Første prøve er den personlige tekst, der skal bruges, hvis Maria kommer til samtale. Opga-ven var at komme med sit eget bud på de vig-tigste evner for en journalist. Pigen på pladsen foran hende slår op i en bog under prøven, men det var netop ikke opgaven, mener Maria. ”En god journalist er en, der kan tænke selv. Det kan ikke nytte noget, at man står ude i marken og ikke kan træffe sine egne beslut-ninger. Man må træffe et valg, og så må det briste eller bære,” forklarer hun.
Kommaerne kommer Dagens sidste udfordring bliver også den stør-ste; den frygtede sprogtest. Derfor har hun brugt den sidste måned på at øve grammatik-ken ved at tage gamle tests, der findes på sko-lens og Dansk Sprognævns hjemmeside.
”Da vi får den udleveret, sidder jeg bare og stirrer på den. Jeg tænker bare: Du og jeg, det går ned nu,” siger Maria. Selvom prøven er slut, sidder hun stadig med sprogtesten i hænderne og prøver at finde en fejl. Det er svært, og det er et godt tegn. Hun tror på, at præstationen i dag var nok til at sikre hende en plads på uddannelsen – og el-lers er hun tilbage igen næste år.
En sund, solid morgenmad er første skridt på den nervepirrende dag.
Maria har god erfaring med at have rugbrød med til eksamener i stedet for slik. Derfor står frokosten på klapsammenmadder med kylling og jägerpølse.
Da Maria flyttede til Aarhus, ville hun gerne lave noget journalistisk ved siden af danskstudiet på Universitetet. Derfor laver hun radio for Aarhus Studenterradio hver tirsdag og har en arti-kel i de universitetsstuderendes magasin, Delfinen.
Forår2011 Efterår20101.forsøg: 77 672.forsøg: 21 263.forsøg: 2 6 Forår2010 Efterår20091.forsøg: 87 712.forsøg: 13 253.forsøg: - 2 Forår20091.forsøg: 782.forsøg: 213.forsøg: 1
Procent studerende
optaget på journalistud-
dannelsen på DMJX i
henholdsvis 1., 2. og 3.
forsøg:
Kilde: dmjx.dk
Maria har villet været journalist i mange år. Da hun var 12, klædte hun sig ud som journalist, og i 10. klasse skrev hun opgave om faget.
APRIL 2012 ILLBUNKER.dk6ILLUDE
Cecilie Beck, nyhedsvært på TV 2
Tre journalister og deres optagelsesprøveBunkeren emmer af nervøsitet. Sved er en trofast følgesvend. Hjernen knirker, og fingrene taster løs. Hvert år er der over tusinde deltagende til optagelsesprøven på DMJX. Tre garvede journalister startede præcis samme sted
Peter Øvig Knudsen, forfatter og Cavling-vinder
Rasmus Tantholdt, udlandskorrespondent på TV 2
Hvorfor valgte du at tage til optagelsesprøve på Journalisthøjskolen?”Jeg var ikke særlig gammel, da jeg begyndte at læse avis, så jeg blev hurtigt sporet ind på journalistik. Fra jeg var 12 år gammel, har jeg i hvert fald ikke været i tvivl om, at jeg skulle være journalist. Der begyndte jeg nemlig at lave sådan nogle spritduplikerede lokalaviser med nogle kammerater. Dengang var jeg fak-tisk ansvarshavende redaktør, så jeg var jo al-lerede en garvet journalist, da jeg søgte ind.”
Hvordan forberedte du dig? ”Jeg vidste, at jeg ville søge ind, men jeg var samtidig bevidst om, at jeg skulle have noget erfaring. Så det sidste halve år op til optagel-sesprøven gik jeg på St. Restrup Højskole. Jeg gik der faktisk også, da jeg tog prøven. Det var egentlig ikke et højskolekursus, som var rettet mod selve optagelsesprøven. Det var bare et højskoleophold på et halvt år, hvor man lærte en hel masse om journalistik.”
Hvad frygtede du mest?”Jeg tog det nu meget roligt. Jeg tror, at det var en fordel at komme en flok sammen fra høj-skolen. Vi havde et fantastisk højskoleophold, hvor der var en masse fester. Det gav sådan en høj stemning. Så jeg tror, at vores gruppe kom ned til den optagelsesprøve i højt humør og syntes, at vi var verdensmestre i at skrive. Vi tænkte, at det skulle vi snildt klare.”
Hvordan forløb prøven? ”Jeg kom slæbende på en antik skrivemaskine. Det var sådan en gammel sort tung en, som ve-jede en 40-50 kilo, sådan føltes det i hvert fald. Det var helt grotesk at slæbe den op til Journa-listhøjskolen. Til selve prøven kan jeg huske, at vi sad rundt i små lokaler. Gad vide, om der var fjernsyn i klasserne? Vi hørte i hvert fald et oplæg og lavede et referat. Det var den ene prøve. Den anden, jeg kan huske, var en vide-retænkningsopgave, hvor man skulle komme med forslag til, hvordan et emne kunne be-handles journalistisk. Derefter kom konvolut-ten, og jeg var kommet direkte ind. Så holdte vi en fest mere på højskolen.”
Hvorfor valgte du at tage til optagelsesprøve på DMJX?”Jeg havde igennem længere tid flirtet med journalistik. Jeg havde arbejdet på en beboer-avis, på en lokal tv-station og på Aarhus Nær-radio, hvor jeg læste nyheder op. Jeg syntes, at hele den verden var enormt spændende, men jeg havde ikke nogen forventning om, at jeg kunne blive rigtig journalist. Så en dag tænkte jeg: Jeg bor i Aarhus. Jeg er aarhusianer, og der er optagelse til Journalisthøjskolen. Jeg kunne jo lige så godt prøve. Jeg vidste, at jeg ikke kom ind, men hvis ikke jeg prøvede, så kom jeg al-drig ind.”
Hvad frygtede du mest?”Jeg frygtede det hele. Jeg var sindssygt ner-vøs, da jeg tog op på skolen. Men jeg havde det også sådan, at ’Rasmus, du kommer ikke ind i første forsøg, erkend det og slap af.’ Jeg prøve-de at gøre mig selv til et fodboldhold, der går ud i medierne og siger, at de ikke er favoritter. Det er de andre. Og sådan havde jeg det. Jeg var jo ikke favorit til at komme ind. Så det var med sved på panden og skrivemaskinen i hån-den, at jeg trådte ind på Journalisthøjskolen. ”
Hvordan forløb prøven? ”Nu føler jeg mig enormt gammel, når jeg siger det her, men vi brugte jo skrivemaskine. Og det havde jeg ikke særlig meget erfaring med, så jeg var meget opmærksom på at trykke på de rigtige knapper. Og det tog meget energi. Da jeg kom ud, følte jeg ikke, at det var gået særlig godt, bortset fra delen med paratviden. Dengang fik vi karakterer på en skala fra 1 til 7. Ganske få fik 7 og 6, men de kom direkte ind. En hel masse fik 5. Her kom ikke alle ind. Jeg fik 5 og kom ind, der var jo ikke grund til at tage den flere gange. Ej, jeg var det tynde øl. Jeg havde ikke i min vildeste fantasi forestillet mig, at jeg ville komme ind i første forsøg eller at jeg ville komme ind overhovedet.”
Hvordan forberedte du dig?”Jeg gik på et journalistkursus. Det var sådan et kursus, man meldte sig til for at uddanne sig og få dagpenge, når man var arbejdsløs. Jeg slog to fluer med ét smæk. Jeg fik dagpenge, og samtidigt lærte jeg rent faktisk noget om jour-nalistik. Det var en forberedelse, men det var ikke nødvendigvis noget, jeg forestillede mig, kunne bringe mig ind.”
Hvorfor valgte du at tage til optagelsesprøve på Journalisthøjskolen?”Jeg havde egentlig aldrig haft i tankerne, at jeg skulle være journalist, men så var der en af mine venner som tilmeldte mig et journalist-kursus. Han havde bare tænkt, at det var noget for mig. Og det havde han fuldstændig ret i. Jeg blev virkelig bidt af alle de journalistiske discipliner.”
Hvad frygtede du mest ved prøven?”Det var nok det hele, fordi man vidste jo ikke, hvad man gik ind til. Men den prøve jeg frygtede mest, var referatprøven. Paratviden, det kan man altid øve og arbejde på. Det var sværere med referatprøven. Det er svært at vide, hvordan man skal vinkle, og hvad man skal have fokus på. Jeg kan huske, at emnet for referatprøven var noget med EU, og der var i hvert fald en økonom, som tonede frem på skærmen. Der sad jeg bestemt ikke og klap-pede i mine hænder.”
Hvordan forløb prøven?”Der var en lidt lettere stemning, når man tog prøven første gang, fordi man vidste, at man havde flere forsøg end dem, der sad der for tredje og sidste gang. Så man kunne bedre slappe af og prøve det af. Og så kom jeg direk-te ind. Det sjove var, at jeg efter prøven mødte Lars Hjortshøj og kørte ham hjem. Jeg ved faktisk ikke hvorfor, men han kom ikke ind, men det havde nok været en trist dag for den danske komikerscene, hvis han var endt der i stedet for, hvor han er i dag.”
Hvordan forberedte du dig?”Min erfaring var det kursus, og det var egent-lig også den eneste forberedelse, jeg fik. Det var der, jeg fandt ud af, at jeg skulle være jour-nalist, og at jeg ville tage optagelsesprøven. Men ellers havde jeg overhovedet ikke nogen erfaring med journalistik.”
Af Maria Danmark NielsenFoto: Privat
Foto: Miklos Szabo, TV 2
APRIL 2012 ILLBUNKER.dk 7ILLUDE
BT har markedsført sig selv som ”Danmarks Sundhedsavis”. Et par år tilbage var det histo-rier om sundhed, der dominerede BTs forsider. ”Dine negle afslører sygdom” var den bedst sælgende forside i de første måneder af 2009. Men BT har ændret strategi. Nu bliver der fo-kuseret på nyheder.
Men hvordan vælger man den historie, som får folk til at række armen ud i kassekøen og nappe en avis? Det handler selvfølgelig om god gammel ’mavefornemmelse’, men også er-faring i form af en database, hvor BT’s tidligere forsider ligger gemt. Forsiderne i databasen går tilbage til 2004 og er inddelt på en skala efter, hvor godt de solgte i forhold til, hvad man for-ventede. Skalaen går fra et til fem, hvor fem er den mest sælgende. I databasen kan man både søge på kategorier som kriminalstof, økonomi og sundhed, men også navne på kendte og ord. Er Michael Laudrup et godt navn? Tast ind og se, hvor godt han sælger.
Aviserne tænker kortsigtetFor Rasmus Kleis Nielsen, medieforsker og underviser ved Roskilde Universitet, er udfor-dringen indlysende, når man også anvender data til at udvælge en avisforside.
”Det er en balance mellem kortsigtede og langsigtede mål. Oplagstal og data viser måske, at sex, sport og nuttede dyr sælger formid-dagsaviser fra dag til dag. Men på lang sigt står både Ekstra Bladet og BT over for en udfor-dring med hensyn til at gøre indholdet an-
derledes end det, der er tilgængeligt på nettet. Det kan den slags databaser ikke nødvendigvis gøre synligt for dem. Det kræver en redaktio-nel prioritering,” siger Rasmus Kleis Nielsen.
På BT er de også bevidste om, at databasen ikke rummer alle svar på en god forside. Alene det faktum at halvdelen af læserne er abonnen-ter, som ikke vil være tilfredse med den samme forside igen og igen, gør at mange andre kri-terier spiller ind. Databasen blev brugt hyp-pigt for fire-fem år siden. Der var behov for en mere kommerciel tilgang til forsiden, og der sad en fra bladsalget med computersystemet foran sig på forsidemøderne. Hvis redaktio-nen var på vildspor, blev rubrikken afgjort ud fra databasens statistik.
”Databasen spiller ikke længere så stor en rolle, når vi laver forsider. Dels satser vi nu mere på nyheder, dels har vi efterhånden op-arbejdet en rigtig god fornemmelse for, hvad der sælger. Databasen er en vigtig del af min viden. Jeg sidder ikke og roder med den hver dag, men bruger den mere som et støtteredskab,” understreger Jes-per Ludvigsen, mediechef hos BT.
Ingen hånDet var BT, der først skrev om Bendt Bendt-sens betalte golf- og jagtture, Erik Skov Peter-sens bedrageri og Henrik Sass Larsens forbin-delser til rockermiljøet. ”Familiefædre lever uhyggeligt dobbeltliv” og ”Her lyver Helle igen” er typiske rubrikker. Men Jesper Ludvig-sen forklarer, at det aldrig har været BT’s mål at være hånende på forsiden, og de prøver be-vidst at undgå det.
”Jeg har den holdning, at det er fint at lave gode historier, men hvis læserne ikke gider købe dem, hvilken gavn har det så? Vi skriver historier, som folk interesserer sig for. Vi har fokus på de historier der giver lyst til at købe, lyst til at kigge,” siger Jesper Ludvigsen.
BT har en fast kerne af løssalgskøbere, men forskellen på en god og en dårlig forside ligger på omkring 20% i salget, så derfor er afhæn-gigheden af forsiden stor. Ord som mord, chok og drama er ikke brugt til at krænke nogle. Jesper Ludvigsen er dog klar over, at det nogle gange godt kan fremstå sådan.
For BT er meningen, at fortælle historien som den er.
”Vi får ikke meget ud af at afdramatisere. Vi vælger gerne historier, hvor folk bliver slået ihjel, eller hvor folk er kede af det. Hvor der er sket noget,” forklarer Jesper Ludvigsen. Men han lægger dog også vægt på, at BT som ud-gangspunkt prøver at være empatiske og men-neskelige. Dilemmaet er, at hvis læserne skal tage historierne til sig, skal der være følelser involveret. Følelser er godt på en BT forside –
lige meget om de er positive eller nega-tive, men de skal
vurderes i forhold til læserne.
”Vi bliver al-drig rørende enige
om forsiderne, men vi skal ind og ramme folk,
og se på, hvad der skal til, før læserne vil købe avisen. Vi skal ind og byde på noget, de ikke så i fjernsynet.”
Rasmus Kleis Nielsen er enig i, at forudsæt-ningen for, at en avis kan producere indhold er, at de kan sælge deres produkt til læsere og annoncører, men den journalistiske del i ind-hold må ikke gå tabt.
”Det er klart, at der ofte er spændinger mel-lem den gode forside og den vigtige nyhed, men her må journalister og medieledere jo prøve at trække i samme retning. Uden salg, ingen journalistik, men uden journalistik er der jo på sigt heller ikke noget salg,” siger Ras-mus Kleis Nielsen.
En afsløring af en dansk top-politiker. En sundhedsguide til den danske diabetiker og så lige lidt sport. - Drømmeforsiden ifølge mediechef hos BT
Læs alt om BTs forsider Af Mie Frank PetersenIllustration: Mine Suurballe
Pratikantstafet: Lykkens pamfilius’ brokkerier fra provinshelvedetAf Christian Slot, praktikant på Jydske Vestkysten
Mange spørger ofte, hvordan det er at flytte til det provinshelvede i Kolding, hvor jeg er i praktik på JydskeVestkysten og Skala.fm. Og nu bliver jeg nødt til at svare på det råt for usødet.
På sin vis er hverdagene, arbejdsdagene og koldingenserne næsten lige så kedelige, triste og brogede som billederne i det prætentiøse hipstermagasin Citat.
Går man eksempelvis en tur ned ad gågaden, ligner folk også her elendige, venstreoriente-rede slumstormere med sidecut, strikhue og sokkeafslørende stumpbukser, som alle med garanti hører sjæleløst indiemusik på vinyl og ryger gule Kings. Men det kommer jeg tilbage til senere.
Jeg får ikke lov til afsløre rænkespil og ræve-kager på Borgen, og jeg har heller ikke mulig-hed for at flexe den sproglige muskel i alskens farverige reportager fra storbylivet i Kongens København. Der skulle koncentrationen af førnævnte strømpeflashende undermennesker vistnok vandre rundt som metastaser i en syg-domsramt cancerkrop, der i Københavnstrup.
Det kunne jeg have fået lov til, hvis jeg var endt på et af de store dagblade eller bureauer, som jo efterhånden har udviklet sig til at være
Ali Babbas Hule for spytslikkende journalist-studerende.
Sådan gik det ikke, men jeg elsker arbejdsda-gene på JydskeVestkysten i Kollywood. Og du må endelig misforstå mig ret. Det er her, man møder de rigtige mennesker, for hvem journa-listikken betyder noget.
Igennem mine seks måneder på JydskeVest-kystens Koldingredaktion har jeg været ude i den neongule redaktionsbil dagligt. Det hele er ikke historier om katte i træer og gamle kæl-linger, der bliver berøvet.
”Jeg er en stor dreng”Jeg har lavet dagsordensættende forsidehi-
storier, blandt andet om hvordan Den Glade Viking i Horsens stjæler gæster fra Koldings natteliv ved at fragte den partyhungrende ung-dom fra Kolding i busser. Det gav en debatska-bende forsidehistorie og i tilgift en reportage til Mekkaet i Horsens, der blandt andet bød på Breezer-stafet på Vejle Rutebilstation og en glemt blok på et stripperpodie.
Er man virkelig ethanoltrængende, er der i Kolding både SDU, IBC og designskolen. Især sidstnævntes elever frekventerer ofte Koldings natteliv. Og de er smukke som alpevioler, pi-gerne, men deres outfit kunne lige så godt sidde på klientellet på den der forpulede bord-
tennisbar i Aarhus.Jeg har haft ansvaret for hele nyhedsudsen-
delser i min praktikperiode på radioen. Og det selvom jeg hverken havde erfaringer med at trille tommelfingre på radioforløb i Radioland eller lavet ligegyldige mikrofonholdende por-trætter på det efterhånden kuldsejlede Omlüd. På skala.fm har jeg fået lov, ansvar og plads (er en stor dreng, hehe) til selv at producere ra-dioudsendelse til 290.000 lyttere.
Jeg er klar over, at du – hvis du er kom-mende praktiksøgende – kun har Køben-havnstrup med et pulserende kulturliv på frontallapperne. Men overvej en ekstra gang, om provinshelvedet ikke er noget for dig. Rød løber-mikrofonholderiet og backstage-fester kan du kigge i vejviseren efter. Æv. Men på re-daktionen kan du ikke gemme dig, og du får et enormt ansvar - især hvis du er en kreativ skriverkarl, eller har ambitionerne om at blive det. Og så kan sønderjyderne drikke øl hurti-gere end Lykke Friis blinker.
Illustrerede Klunker, eller hvad fanden den hedder, har ikke givet mig mere spalteplads, så i stedet vil jeg spankulere ud i Sydjyllands gader og vælte et par borgmestre, drikke mig Dorthe Kollo i Pernod og nyde livet i Røvhuls-danmark.
Foto: Ludvig Dittmann
APRIL 2012 ILLBUNKER.dk8ILL UDE
I løbet af den første måned som nyhedsvært på DR Update tænkte Kristian Porsgaard, at han pludselig så frygteligt voksen ud. Men nu, halvandet år efter, går tankerne til andre ting end tøjet. Måske fordi han er tilfreds med den stil, som DR har valgt til ham. Når man er ung og gerne vil tages seriøst, er det nemlig vigtigt ikke at trække for meget opmærksomhed til sin egen person, mener Kristian Porsgaard.
”Tøj kan virkelig forstyrre, og det skal det ikke. Værterne må aldrig trække fokus fra ind-holdet - derfor er det fedt at have sådan en som Nancy,” siger han.
Kvinden bag mandenNancy Nickerson er kvinden, der er mand for svar. Hun ved, hvorfor værterne ser ud, som de gør, og så er hun desuden Kristian Pors-gaards stylist. Nancy Nicker-son har i mere end tyve år været stylist for DR, og har i dag medansvaret for sty-lingen af både TV-Avisens og DR Updates nyheds-værter.
Nancy Nickerson fortæl-ler, at DR i øjeblikket går efter et look, der minder om det, man ser hos BBC, CNN og de andre store, in-ternationale kanaler. Det er nedtonede farver som sort, hvid og grå, der dominerer stylisternes valg, og stofferne holdes neutrale, så de ikke støjer.
Nyhedsværterne bliver stylet som et samlet hold, men har alligevel mulighed for at sætte deres eget præg på påklædningen, fortæller hun. Selvom alle smykker er bandlyst, udover vielsesringe
og diskrete ure, har herrerne alligevel fundet et smuthul. Slipset.
Røde sweatre og grønne slips Smuthul eller ej, kan slipsene alligevel godt blive for vilde for Kristian Porsgaard. Han kalder sig selv en smule konservativ, når det kommer til påklædning, og han blev fornyelig nødt til at bede Nancy Nickerson om at levere et slips tilbage. Det var simpelthen for spraglet.
”Jeg så fjernsyn den anden dag, og det er ikke for at sige et ondt ord om TV2. De kører bare
en helt anden stil. Men der var pink, gult og pink igen. Jeg tænker bare, ”Hvorfor
har du det der tøj på? Jeg hører over-hovedet ikke, hvad du siger,” siger han.
Tidligere havde DR Update også en mere farverig profil. En profil
Kristian Porsgaard frygtede, da han for halvandet år siden
startede der. Han beskriver stilen som ung og smart. Men på en misforstået måde. Han var faktisk nervøs over, om han ville blive proppet i tøj, han ikke engang selv kunne tage seriøst.
”Jeg siger jer!” udbry-der den unge nyheds-
vært. ”Det var røde sweatere og grønne slips.”
Kont rol ned til det mindste hårOgså i sminken er der fuld kontrol. Her ligger der bøger, hvor nyhedsværternes frisurer er nøje beskrevet. På den måde
er det nemmere for de mange for-skellige stylister, der styler værterne hver dag. Men stylisternes bøger har også betydet, at Kristian Pors-
gaard har måttet tage et valg. Skæg eller ej.”Da jeg startede, havde jeg kun stubbe. Så
sagde de, enten eller. For på TV ser mellemtin-gen bare sjusket ud, når lyset kommer på,” for-klarer han. Enhver militærmand ville se stolt til den massive styring, der er til for, at der skal være rene linjer. Det siger Nancy Nickerson, der mener, at DR laver seriøs journalistik, og
det skal man kunne se. Også selvom man bare zapper hurtigt forbi. ”Der er TV-Avisen, og så er der Update, og vi (DR Update, red.) må være 20% frækkere. Men jeg tror egentlig ikke, at folk lægger mærke til
det,” siger Kristian Porsgaard.
Af Amina Dione og Mette HedegaardFoto Charlotte de la Fuente
Frækkere end TV-AVISEN tillader
Det er fredag. Folk har samlet sig ved en skran-ke. Øl, sodavand og chips bliver serveret.
Der er fredagsbar på Politikens redaktion om eftermiddagen den 22. juli 2011. Journalist Pia Buhl Andersen forlader festlighederne og går tilbage til sin plads. Der popper en besked op på hendes skærm: ”Eksplosion i Oslo”.
Hun råber til de andre og begynder med det samme at skrive det, der skal blive Politiken.dk’s første artikel om Anders Breiviks bilbom-be i Oslo. Hun forsøger at holde hovedet koldt og være så effektiv som muligt.
Imens flere bliver sat på sagen, får Pia fat i en nordmand, der befandt sig i Oslo, da eksplosi-
onen skete. Det, han fortæller, lyder helt vildt. Tilbage på skranken undslipper mere og
mere af brusen fra øl og sodavand.Mens kollegerne skriver på livet løs, står
Christian Lindhardt på en sportsbar i Ebeltoft. Han er redaktionschef på Politiken.dk, men i øjeblikket på sommerferie med familien.
Eftermiddagen har budt på Tour de France, men nu taler han konstant i telefon med den jourhavende på redaktionen i København. Han er irriteret over ikke at være på arbejde.
Han ved, at terroranslag er ekstremt følsom-me, så de skal kun skrive det, de er sikre på.
Var det en bombe? Helt i starten var der tvivl, men efter at have set omfanget af øde-læggelserne på de første billeder fra Oslo er
Christian Lindhardt sikker i sin sag: Politiken.dk skal i ”megabreaking.” Det højeste niveau, som er forbeholdt de allerstørste historier. Ny-heden kommer til at fylde hele toppen af siden, alle annoncer bliver fjernet. Flere journalister kaldes ind, og en enkelt bliver sendt mod det norske. De har sat alle sejl ind på at dække be-givenhederne 500 kilometer mod nord.
Tilfredse med sig selvNi måneder senere er Christian Lindhardt ovenud tilfreds med Politiken.dk’s håndtering af situationen.
”Vi var sindssygt hurtige på nyhederne. Vi holdt en god, sober tone og dækkede mange vinkler. Vi havde øjenvidner, reportage, nyhe-
der og lynhurtigt en masse fakta,” husker han om tiden efter angrebet, hvor Politiken.dk i de første 32 timer efter bomben i Oslo smed knap 100 historier på siden. Det var dog ikke nogen helt nem sag at dække:
”Vi havde selvfølgelig alle mulige etiske overvejelser,” forklarer han. De samme overve-jelser, som også gør sig gældende i disse dage, hvor retssagen mod Anders Breivik ruller i Oslo. Her forventer man domsafsigelse d. 20. juli – to dage før årsdagen for det blodigste ter-rorangreb i Nordeuropas historie.
Breivik forstyrrede fredagsbarenRetssagen mod den norske massemorder Anders Breivik er i fuld gang. Journalist på Politi-ken.dk og hendes redaktionschef har kigget tilbage på den eftermiddag, der ændrede NorgeAf Niklas Brandt Pedersen
De ser så stilrene ud. Nyhedsværterne. Men hvem tager beslutningen om, at DRs nyhedsværter ikke bare beholder deres eget tøj på?
Hver vært har 12.000 kr. om året, som stylisterne indkøber tøj til dem for.
Kristian PorsgaardFoto: Agnete Schlichtkrull
APRIL 2012 ILLBUNKER.dk 9ILLUDE
SDU stiller biler til rådighed, som de journa-liststuderende frit kan benytte. Det privile-gium havde Journalisthøjskolen også engang, men rektor på Journalisthøjskolen afviser at genindføre ordningen.
Forsinkede tog og flade cykeldæk er ikke et problem for de journaliststuderende på SDU, når begivenhederne skal dækkes. Fire biler står klar, så de nysgerrige journalistspirer kan give den gas med historier fra det danske land.
Ordningen er primært tiltænkt tv-journali-sterne, og det er ikke kun de studerende, der er glade for muligheden. Anders Møller Nielsen, der er teknisk admini strator på journalistud-dannelsen på SDU og som står for bilerne, mener, de er uundværlige.
”Det er nødvendigt med biler for at få nogle ordentlige indslag med gode billeder. Ved radio og skrivning kan man ringe historien
hjem. Det kan man ikke ved TV,” siger Anders Møller Nielsen.
SDU’s biler koster cirka 110.000 kroner år-ligt. En udgiftspost, Anders Møller Nielsen mener, er pengene værd.
Rullende undervisning er fortidGearstangen i hånden og udstyr i bagagerum-met var også engang hverdag for de studerende på Journalisthøjskolen. Tidligere underviser Erik Lund husker, hvordan han dengang be-nyttede skolens biler, når de studerende skulle ud og opleve virkeligheden. ”Rullende under-visning,” kalder han det.
”Vi har både været ude og se Hærens Ope-rative Kommando
og atomkraftvær-ker, og der var
skolens biler et fleksibelt supplement,” siger Erik Lund, der har været ansat på skolen siden 1962.
De studerende kunne dengang selv booke bilerne med tilladelse fra underviseren.
Irrationel ordning Indtil 2008 lå DMJX også forrest i feltet med hensyn til frynsegoder. Skolen havde to biler, som blev brugt både af studerende og under-visere. Rektor Jens Otto Kjær Hansen forkla-rer, at det ikke var af hensyn til selve drifts- og vedligeholdelsesomkostninger, man afskaffede ordningen.
”Medarbejdere brugte en del tid bag rattet til at fragte forskel-
ligt gods, køre post, hente småting og fragte gæster. Det var ikke økonomisk rationelt,” siger Jens Otto Kjær Hansen.
Derfor vil rektoren ikke overveje at genind-føre ordningen, fordi han, modsat SDU, ikke mener, at bilerne er pengene værd.
”Alt i alt ville det tage mere fra undervis-ningen, end jeg synes er forsvarligt,” siger Jens Otto Kjær Hansen.
På SDU synes de studerende, at bilerne gør en kæmpe forskel i undervisningen.
”Det gør alting meget nemmere. Det er for-nemt at have biler til rådighed, og jeg føler mig meget privilegeret,” siger Christine Brink, der læser journalistik på 2. semester på SDU.
SDU giver Journalisthøjskolen baghjulAf Sabrina SkjødtIllustration: Mine Suurballe
Bilerne * Koster ca. 110.000 årligt* Skal overnatte på skolen i Odense* Må ikke forlade dansk jord* Har ingen tidsgrænser for udlånet* Bilerne tankes af de studerende, der har benzinkort.* Er primært tilregnet de 40 tv-jour-nalisstuderende* Har været der lige så længe som uddannelsen* To Opeler og to Toyotaer
Bilordningen er meget fleksi-bel. Bilnøglerne hænger i et pengeskab, som de stude-rende selv har koden til og kan komme i dag og nat. Man booker bilerne på et intranet og udfylder en kørselsseddel om destination og tidsperio-de. Hvis man ikke overholder de få regler, der er, så bliver man udelukket fra ordningen.
Redaktionen på DR Østjylland har fået et nyt medlem. En gul lampe på størrelse med sire-nen på gamle politibiler, der fra væggen kigger ud over de travle journalister.
Den såkaldte ”Breaking News-lampe” sen-der tydelige, gule lysglimt ud, når der duk-ker nyheder op, som er store nok til at kræve opmærksomhed fra DR-medarbejdere på alle landets ni afdelinger. De seneste seks måneder har den våget over journalisterne på DR’s af-deling i Aarhus.
Redaktionschef på DR Østjylland, Martine Kambskard, har været glad for, at lampen har prydet væggen på redaktionen og i radiostu-dierne.
”Helt visuelt bliver man opmærksom på, at nu sker der noget. Alle på redaktionen kan se den og være fælles om at være opmærksom-me,” siger hun.
Når lampen blinker, har alle journalister på DR’s redaktioner ordre til at tjekke deres re-
daktionsmail. Her vil en mail fra DR Nyheder fortælle om historien, og hvordan den skal gribes an.
”Vi forholder os til, hvad der står i mai-len og gør, hvad der står,” forklarer Martine Kambskard.
For stort fokus på breakingMedieforsker på RUC, Jannie Møller Hartley, forsker i mediernes brug af breaking news. Hun ser det som en generel tendens blandt medierne, at der kommer større fokus på breaking news, og hun er bekymret for udvik-lingen.
”Vi ser mange flere breaking news end før i tiden. Hvis der bliver ved med at komme flere, så kommer mærkatet ”breaking” til ikke at be-tyde noget,” siger hun.
Hun frygter, at lamperne vil komme til at lægge et alt for stort fokus på breaking news i hele mediehuset og kritiserer DR for at være for optaget af, hvor hurtigt de kommer ud med deres breaking news.
Beredskabschef i DR, Søren Juul Baunsgaard, melder hus forbi på kritikken.
”DR er et stort hus, og vi har brug for at kommunikere hurtigt med hinanden. Det er derfor, vi har sat lamperne op. Ikke for at komme først med breaking news,” siger han og understreger, at det kun er meget markante nyheder, der giver et tryk på knappen.
Lamperne er en del af et nyt udsendelses-beredskab på DR, der blev sat i værk efter sid-ste sommer. Her var der stor kritik af DR for flere fodfejl under dækningen af terrorangre-bet i Norge. DR Nyheder erkendte dengang, at beredskabet ikke havde fungeret godt nok. Derfor blev et helt nyt beredskab sat i søen, som indebærer Breaking News-lamper på alle distrikter. Søren Juul Baunsgaard mener, at det nye beredskab har gjort DR i stand til at dække terrorangrebet i Norge bedre, hvis det skulle ske i dag.
”Vi har gjort alt, hvad vi kan, for at forbe-rede os,” siger han.
Musikken spiller en rolle På P4 kan et blink fra den gule lampe også give grund til omtanke. Her skal man være opmærksom på, at indholdet afspejler den rigtige stemning. I aftentimerne efter angrebet i Norge sendte stationen forproducerede pro-grammer, og det fortryder P4-redaktør Jørgen Bøgen.
”Det var et grusomt angreb. Vi skal på P4 vise, at vi godt ved, hvor alvorligt det var, og det har vi ikke gjort om aftenen,” siger han.
Han forklarer, at fordi omfanget af angrebet først blev kendt langt ud på natten, havde P4 ikke nogen chance for at reagere på det før næste morgen.
”En anden gang skal vi reagere hurtigere,” erkender han.
I 2001 blev Leonard Cohens ”First we take Manhattan, then we take Berlin” censureret efter terrorangrebet i New York. Siden den-gang har DR haft en speciel playliste til de store beredskaber. Playlisten er sat sammen af numre, som hverken virker for muntre eller for sørgelige. Det sikrer, at stemningen bliver neutral.
”Vi ved godt, vi kan træde frygteligt galt, hvis vi spiller den gængse musik under ter-rorangreb,” siger Jørgen Bøgen, der efter ter-roranslaget i Norge bestilte nye og opdaterede beredskabsplaylister, så musikken på DR i fremtiden kan komme til at afspejle den helt rette stemning.
Krisealarm for DR-journalisterDR vil dække store nyheder hurtigere. Derfor blinker loftet gult under katastrofer.Af Niklas Brandt Pedersen
Der sidder 3-4 lamper på hver af DR’s ni distrikter. Det er nyhedsredaktøren i DR Nyheder og redak-tionssekretæren på Radioavisen, der sætter lam-perne i gangRedaktionschef på DR Østjylland, Martine Kamb-skard, anslår, at lampen lyser ca. en gang om ugen.
Nyhederne kan spænde fra ”Mikkel Hansen bliver kåret til verdens bedste håndboldspiller” til ”Mærsk McKinney Møller er død”.
APRIL 2012 ILLBUNKER.dk10
Fotojournalist Christian Als er fastansat på Berlingske. Han brænder for at dokumentere ver-dens konflikter og mener, at der altid vil være et behov for den gode historie
Christian Als sidder i DR2-værten Ane Cort-zens stue på Frederiksberg i København og bladrer i de magasiner, han bruger som in-spiration til de portrætter, han denne dag skal skyde af tv-værten. Portrætterne skal gerne have en troldeagtig stemning, og derfor er Christian Als’ bil nu pakket til randen med røgmaskine, generator og store flash-lamper.
Han blev uddannet fotojournalist i 2006 og har været fastansat på Berlingske siden 2007. At han overhovedet overvejede uddannelsen skyldes en vild lyst til at rejse og fotografere de mennesker og situationer, han så. Det gik op for ham, hvor fedt det kunne være at leve af det.
”Dengang havde jeg den vildeste udlængsel. Det er derfor, jeg er blevet fotojournalist og overhovedet har opdaget fotografiet. Da jeg i 2001 kom hjem fra en tre måneder lang tur til Himalaya, fandt jeg frem til Journalisthøjsko-lens hjemmeside. Den klikkede jeg ind på og
tænkte: Det er jo nøjagtigt det dér, det er jo dén uddannelse,” siger Christian Als.
Det spontane i det opstilledeDagens portrætter er til et stort interview i Berlingske med Ane Cortzen. Location er Dy-rehaven nord for København, hvor Christian Als håber at finde den rigtige ramme for skyd-ningen. Opgaven er atypisk. Normalt arbejder han alene og uden særligt meget udstyr, og ud-over røgmaskinen har han i dag både en stylist og en praktikant med til at hjælpe.
Det er sjældent, han forbereder sig. Han bruger sin intuition og mærker situationen og stemningen, der hvor han er på opgave. I dag ved han, hvad han skal levere, og har forskel-lige scenarier i hovedet. Han vil gerne vise Ane Cortzen på en anden måde, end man plejer at se hende. Og så bruger han de indfald, han får, når han står derude.
”Virkeligheden er altid anderledes, den kan enten være federe eller dårligere. I dag er der tænkt nogle tanker, så det hele er vildt opstil-let. Min opgave, når vi er derude, er at finde
det spontane i det opstillede. Man skal over-raske folk, ellers bliver det kedeligt.”
Holdet kommer i to biler, og kører lidt rundt i Dyrehaven, inden de finder det perfekte sted. Det bliver et område med knudrede træstam-mer, væltede træer og en lille sø, der får en til at tænke på elverne fra Ringenes Herre.
”Det er skideflot her, og det er også fedt med det der vand. Det er her, det skal være, det kan jeg mærke,” siger Christian Als.
Derefter går alt galt. Generatoren brænder stylistens føntørrer
sammen. Bagefter brænder generatoren sam-men, så røgmaskinen ikke har noget strøm. Skovfogeden beder dem pakke sammen, fordi man hverken må have biler eller generator med ind i Dyrehaven. Tiden er presset, og sty-list og praktikant skal begge af sted til andre opgaver.
Til sidst er det kun Ane Cortzen og Christi-an Als, der er tilbage med kamera og en enkel flash-lampe.
Han dirigerer hende rundt på forskellige træstammer og grene. Får hende til at gå den
samme tur, så mange gange det tager ham at få skudt det bedste billede.
Der vil altid være gode historierTil det sidste billede vil Christian Als have Ane Cortzen til at stå midt i det sumpede vand. Han smider også selv sko og strømper for at fotografere det sidste.
”Lidt mere svaj i kroppen. Lidt mere profil. Kig mere over mod mig.”
Han elsker sit arbejde. Både at tage livsstils-fotografier som de portrætter fra Dyrehaven, men også reportager fra steder, hvor der er noget på spil. Han drømmer om at lave en reportage fra Ukraine inden EM for at vise landet bag facaden. Alt sammen for at fortælle historier om mennesker.
”Er der én ting, der aldrig vil dø, er det den gode historie. Der vil altid være behov for den. Du vil altid blive fascineret, du vil altid trække på smilebåndet, du vil altid græde, du vil altid blive ramt af en følelse. Det skal handle om mennesker. I min verden er det det, journali-stik handler om,” siger Christian Als.
Af Kirstine Ottesen
Foto: Daniel Hjort
Den gode historie handler om mennesker
APRIL 2012 ILLBUNKER.dk 11
APRIL 2012 ILLBUNKER.dk12ILL FOKUS
Mads Nissen om død, ødelæggelse og håb om livTre billeder, der betyder noget for Mads Nissen, fotojournalist på Berlingske. Ét der starter drømmen om at blive fo-tojournalist, ét der sætter ord på fotografens dilemmaer, og ét der får forsvarsmekanismerne op på tæerne
Af Kit Lindhardt og Andrea Sandahl Skov Bøtker
Foto: Mads Nissen
Godt og grundigt inde i junglenDer var ikke meget at lave på Djursland, hvor Mads Nissen voksede op. Mens vennerne gik mere og mere i stå, drev nysgerrigheden for omverdenen Mads Nissen til Venezuela. 18 år gammel med en tung jernklods af et kamera om halsen hang han i Amazonas jungle med stammefolk og reagerede på de kontraster, den ulighed og de skøre personligheder, han mødte.
“Da jeg var i Venezuela i Sydamerika og gik rundt med mit kamera alene, gik et lys op for mig. Jeg kunne kom-binere de tre ting, jeg gik op i. Kreativitet, samfundsen-gagement og nysgerrighed,” fortæller Mads Nissen.
Mads Nissen er nu 30 år, og har fotograferet i over 10 år. Han vandt prisen for årets pressefoto i 2011 og ud-kommer til næste år med en bog om sine rejser i Ama-zonas.
”Det fantastiske ved reportagefotografiet er, at man ikke ved, hvad der kommer til at ske,” siger Mads Nissen og viser et billede af en kat og en lille abe i tæt omfav-nelse langt inde i junglen i Ecuador.
”Der er nok ikke mange ud over mig, der kan se vær-dien i det billede. Katten der er så majestætisk og aben så menneskelig. Det siger mig bare noget.”
Man må ikke stirre for længeSom nybagt fotojournalist drager Mads Nissen til Kina. Der sker noget i Kina, der virker afgørende for vores tid og vores efterkommeres. Under opholdet bliver landet ramt af et altudslettende jordskælv. Og det, Mads Nissen så de efterfølgende dage, lærte ham, at der er nogle ting, man virkelig ikke skal stirre for længe på.
”På et tidspunkt sad der en død kvinde i en stol midt i et grøntsagsmarked. Hun var helt svulmet op, for det var meget varmt. Der havde jeg ikke nok filter på og stirrede for længe. Og nogle gange, af hensyn til sig selv, skal man huske at sige stop.”
I ruinerne finder Mads Nissen også manden, der sid-der og bladrer igennem sit efterladte fotoalbum, han har gravet frem mellem murbrokker og lemmer.
”Jeg kan blive så vred, over den uretfærdighed jeg oplever, men jeg vil hellere se det og dokumentere det, selvom det kan være hårdt end bare at ignorere det. Jeg vil hellere se det grimme.”
Fotografens dilemmaSom 24-årig rejste Mads Nissen til Niger midt i sin prak-tikperiode.
”Jeg syntes, at det, der skete dernede, var vigtigt at for-tælle, så jeg købte en billet og tog af sted alene,” fortæller Mads Nissen.
I Niger var der hungersnød, og på et felthospital i byen Zinder døde underernærede børn i armene på deres hjælpeløse forældre.
”Det var klart den psykisk hårdeste oplevelse, jeg havde dækket, og mange af de erfaringer, jeg gjorde mig dengang, betyder meget for mig i dag,” siger han.
Specielt én situation husker Mads Nissen tydeligt. Det var en oplevelse, der fik ham til at forstå og anerkende, at der er et dilemma. En kvinde sidder på en seng, mens hendes døde barn ligger svøbt i stof ved siden af hende.
”Her er historien i en nøddeskal. Du har den ultima-tive pris, for det der sker her, og du har samtidig den menneskelige reaktion på det, en mors tab og en mors frygt. Jeg kan ikke få mig selv til at tage billedet, men jeg kan heller ikke få mig selv til at gå.”
Behovet for at fortælle en vigtig historie og behovet for at opføre sig ordentligt og respektere andre folks grænser er et dilemma, Mads Nissen ofte oplever.
APRIL 2012 ILLBUNKER.dk 13
Han har været i gang i en time. Klokken er kvart i et, og han har kun en time tilbage. Alli-gevel går den to meter høje Paw Gissel afslap-pet rundt. Han er fokuseret på at få skudt de rigtige billeder til sin billedserie på fire bille-der til optagelsesprøven. Prøvens ellers med-følgende nervøsitet er ikke til at se på ham.
Han er klædt i sort som stående symbol på dagens muligt triste udgang. Rundt om halsen hænger et sort Canon-kamera. I baglommen ligger et ekstra objektiv. Han stirrer målrettet, zoomer ind og går ned i knæ. Knipser løs og rejser sig op. Detaljebilledet er taget, og tan-kerne er allerede videre til overbliksbilledet.
På bænken ved siden af kameratasken ligger årets tema på et sammenkrøllet papir. ’Nær-miljø og mennesker’ står der.
”Det er et meget bredt tema. Jeg tog det ro-ligt og fandt hurtigt det sted, jeg ville bruge,” siger han og trasker søgende rundt i lokalet.
Søger substansen Paw Gissel fik sit første kamera, da han blev student og det satte gang i interessen. Den tra-ditionelle dannelsesrejse gik til Nepal og In-dien, hvor hans eneste mulighed for at doku-mentere oplevelserne var med billeder. Men han søger ikke kun dokumentationen med billedet, han leder også efter den bagvedlig-gende historie.
”På fotojournalistuddannelsen har jeg den bedste mulighed for at blive en dygtig foto-graf, men også for at gå skridtet dybere og finde substansen,” siger Paw Gissel, mens han tager de sidste billeder til sin billedserie.
Han træder tre skridt tilbage. Knipser løs. Træder op på en skammel og knipser igen. Overbliksbilledet og actionbilledet er i hus. Han mangler portrættet, som kræver tillid. Han lægger kameraet fra sig og snakker med hovedpersonen i billedserien. De griner. Og giver high-five.
”Jeg er god til at tage kontakt til andre. Det er en fordel, når man går rundt med et ka-mera,” siger Paw og tager kameraet om halsen igen. Han går ned i øjenhøjde, holder den ene hånd om objektivet, den anden på kamerahu-set. Knipser og smiler anerkendende.
Frygter det værsteTilbage på skolen har Paw Gissel kun halvan-den time til at redigere og udvælge billeder. Han skal også skrive billedseriens bagvedlig-gende historie og finde frem til kilder, der kan understøtte den.
”Jeg synes, at serien blev god, men jeg er meget i tvivl om min idé til historien bag. Men videnstesten og kommaprøven skræmmer mig også, så jeg tvivler lidt på, at jeg kommer igennem,” siger han. Går det galt, håber han, at han har mere held ved optagelsesprøven på Mediehøjskolen i København i midten af maj.
Da Paw Gissels billeder skal være ano-nyme, kan vi ikke nævne lokationen for hans fotografier.
Paw Gissel var en af de 49, der blev sendt ud i Aarhus lørdag den 21. april for at tage billeder som et led i optagelses-prøven til foto-journalistlinjen
Af Sofie Dambæk Rasmussen
Foto: Betina Garcia
REPORTAGE I HÆLENE PÅ EN
FOTOASPIRANT
På o
pdag
else t
il op
tagels
eILLFOKUS
APRIL 2012 ILLBUNKER.dk 15
Visuelt guf kan gøre en informationstung arti-kel appetitvækkende. Utallige Eyetrack-under-søgelser gennem tiden har slået fast, at læsere tiltrækkes som fluer til honning af billeder. Derfor forsøger dagbladene at få noget visu-elt på stort set alle historier. Fotograferne kan dog ikke nå at fotografere til alle historierne, så derfor er der opstået store billedbureauer, hvor medierne kan finde et egnet billede i kæmpe arkiver. I Danmark findes for eksempel de to store bureauer Scanpix og Polfoto, ejet af hen-holdsvis Berlingske Media og Politiken. Billed-bureauerne har både ældre billeder og sørger også for at dække vigtige nyheder.
Vigtighed og belejlighed er afgørendeDet afgøres fra historie til historie, hvilke atik-ler der får en fotograf på, og hvilke historier man laver en grafik til eller finder et arkiv/bureaufoto til. Mange faktorer har indflydelse på afgørelsen. Tophistorierne vil man ofte for-søge at få egne billeder på. Historier, dagbladet selv har gravet frem, vil også blive prioriteret, når fotograferne skal fordeles. Er to historier lige vigtige, vil afgørelsen falde, ud fra hvilken
historie giver de bedste billedmuligheder. En historie med naturlige reportageelementer vil vinde foran en historie om økonomisk optur, hvor der ikke er nogen åbenlyse fotomulighe-der.
Derudover spiller belejlighed en stor rolle. Historier, der er geografisk nære, er nemmere at fotografere.
”Nyhedsartikler, der kommer fra hele ver-den, hvor vi ikke er, når det sker – der køber vi billeder. Vi går ind og vælger, hvor vi skal sætte vores kræfter,” siger Jacob Dall, fotochef fra Information. Han har for eksempel lige været i Frankrig for at lave en serie om valget set fra almindelige franskmænds synspunkt. Det gav mening at have Informations egen fotograf på de historier. Et billede af valgets kandidater kan man derimod altid skaffe fra et bureau.Og så er der historier, som ikke lader sig gøre fotografisk: Begivenheder, der har passeret, og afdøde mennesker.
Egen fotojournalistik prioriteresAlle dagbladene fremhæver dog, at de priori-terer deres fotojournalistik højt. ”Nogle gange kan det ikke svare sig at sende en mand fra København til Ringsted for at tage et billede af en mand, vi skal bruge i en spalte. Men vi er
11 mennesker på Politiken, der bruger rigtig mange kræfter på at lave friske billeder. Som udgangspunkt vil vi altid gerne have friske billeder i avisen,” siger Thomas Borberg , fotochef hos Politiken.
Friske foto foretrækkesDagblade har mulighed for at købe arkiv- og nyhedsbilleder af billedbureauer og gør det også jævnligt. Men dagbladene stræber efter at få flest mulige egne friske billeder i hver avisAf Signe Sørensen
Illustration: Vibeke Kjær Lund
Nyhedsfotografier skal være troværdige. Hvis læseren ikke tror på billedet, kan det være ligegyldigt, hvad det viser. Derfor er dagbladene forsigtige i billedbehandlingsprogrammerne
Redigering kan skade troværdigheden
Alle kan tage billeder, og alle kan behandle bil-leder. For Tumblr-generationen er det natur-ligt at lege med billeder. Netop fordi læseren i dag ved, at et billede kan manipuleres, kan læseren hurtigt blive mistænksom over for bil-ledet.
”Nogle billeder er så gode, at jeg bliver bange for, at folk kigger på det og tænker ”Nåh, det har de bare lavet”. Hvis folk begynder at tænke sådan, mister vi troværdigheden, og så er der ingen mening med fotografiet,” siger Søren Lorenzen, fotochef hos Berlingske Tidende/Media. Han fremhæver de mange pressefotos, der hvert år konkurrerer om at blive årets bed-ste. Det er billeder, som er fantastiske, netop fordi vi tror på, at de ikke er opstillede eller manipulerede, men er et lille stykke fastfrosset virkelighed.
Optimering er fint, ændring skidtNyhedsbilledets fornemeste opgave er at il-lustrere virkeligheden, og nogle gange endda at virke som bevismateriale for en historie i aviserne. Brydes den tillid, læseren har til ny-hedsbilledet, kan private personer lige så godt fortælle resten af o,verdenen om begivenhe-
dernes gang via kameraer, smartphones og internettet.
Selvom troværdigheden ikke må sættes over styr ved overdreven redigering, bliver nyheds-billeder alligevel redigeret.
”Alt hvad vi laver, når vi tager billeder, er en redigering af virkeligheden,” siger Informati-
ons fotochef, Jacob Dall. Først og fremmest tager fotografen et valg,
når vedkommende vælger, hvad der skal foto-graferes og hvordan. Derefter redigeres bille-derne let hjemme på redaktionen. Beskæring, justering af farver, lys og kontraster er alle hjælpemidler en fotojournalist må bruge – så længe redigeringen udelukkende har til for-
mål at optimere billedet teknisk og tydeliggøre motivet, som det så ud i virkeligheden.
Fælles for de danske dagblade er, at man aldrig fjerner eller tilføjer noget til et billede, efter man er kommet hjem.
”Hvis en fotograf har taget et portræt af en person på en mark og opdager, at der er en halmballe i baggrunden, når han kommer hjem, så fjerner vi den ikke elektronisk. Så må man tænke sig om, når man er derude,” siger Søren Lorenzen fra Berlingske Tidende.Men hvorfor er det anderledes at fjerne halm-ballen elektronisk, frem for at sørge for at den ikke er i billedet i første omgang – slutresulta-tet er det samme?
”Det er jo det klassiske gode spørgsmål, og et argument som bruges af folk, der redigerer kraftigt. Men der er forskel på, at stille perso-nen, så vedkommende dækker for halmballen, og så at ændre virkeligheden ved at fjerne den elektronisk. Når man leverer til nyhedsbran-chen, er troværdigheden altafgørende,” svarer Søren Lorenzen.
Forskellige genrer, forskellige normerDer er dog forskellige normer inden for for-skellige genrer. Nyhedsfotografier behandles
meget strikt, mens andre sektioner, såsom kultur-stof, giver noget friere rammer til foto-journalisterne:”Du har en anden forventningsaftale med læ-seren. Læseren læser iByen med andre briller og ved godt, det handler om farver og fantasi,” siger Thomas Borberg, fotochef hos Politiken.
Det vigtige er, at læseren er klar over, hvis billedet er manipuleret. Fotochef hos Kriste-ligt Dagblad, Leif Tuxen, slår fast:
”Det står nedskrevet i vores (Kristeligt Dag-blads, red.) billedpolitik, hvor der står noget om etik. Vi manipulerer ikke billeder, så man kan blive i tvivl om, om det er virkelighed. Læ-seren skal altid vide, hvad de ser.”
Af Signe Sørensen
”Nogle billeder er så gode, at jeg bliver bange for, at folk kigger på det og tænker: Nåh, det har de bare lavet.”
- Søren Lorenzen,fotochef hos Berlingske
”Alt hvad vi laver, når vi tager billeder, er en redigering af virkeligheden.”
- Jacob Dallfotochef hos Information
ILLFOKUS
APRIL 2012 ILLBUNKER.dk16ILLDEBAT
“Jeg taler ikke med studerende”
Når vi skal skrive vores artikler, er det vigtigt, at vi har nogle gode og relevante kilder. Det kan dog være svært, når de centrale kilder slet ikke vil tale med os
På 2. semester har vi lige afsluttet det frygtind-gydende problemudredende-projekt (PUJ), og flere af os har gentagne gange hørt sætningen: “Jeg udtaler mig ikke til journaliststuderende.” Begrundelserne er forskellige. Mange har for travlt til at tale med os. Andre er bange for, at de bliver fejlciteret. Også selvom man tilbyder dem at få citater til gennemsyn. Det kan virke som en let måde at slippe af med journalister.
Jeg er selvfølgelig forstående. Politikere er travle mennesker, og de har travlt med at tale med de “rigtige” medier. Men lige netop der-for bliver jeg forarget, når jeg en uges tid efter ser, at to folketingspolitikere har afsat tid til at tale med Ekstra Bladet om deres nye page-hår. Kan det passe, at de godt kan afsætte tid til at tale om deres private frisøranliggender, og ikke om de ting, de rent faktisk beskæftiger sig med, blot fordi vi er journaliststuderende?
De vil gerne tale med os, hvis vi kan garantere, at det bliver offentliggjort. Det kan vi jo aldrig garantere. Det ville da være fedt, hvis vi kunne garantere alle vores kilder, at det ender på for-siden af Politiken, men det kan vi altså ikke. Og chancen for en solgt artikel bliver jo også markant mindre, hvis vi ikke kan få de bedste kilder til at udtale sig.
Kan det virkelig være rigtigt, at vi først kan få mulighed for at lære at håndtere de “profes-sionelle kilder”, når vi kommer i praktik? Vi får ikke det samme ud af at tale med en lokal-politiker, som hvis vi taler med en ordfører, som kan udtale sig på hele partiets vegne. Det må da være i alles interesse, at Danmark får de bedste journalister, og vi ville blive endnu bedre, hvis vi ikke blev afvist, “bare” fordi vi er studerende.
Af Karoline Spenner Kjeldberg, 2. semester
”Ministeren har meget travlt for tiden, og prioriterer derfor at sætte sin tid af til ’rigtige’ journalister.”
”Tak for muligheden, men jeg har et arbejde, jeg skal passe.”
”Tak for muligheden, men det har jeg desværre ikke tid til.” Som svar på mail, hvor der absolut intet stod om tidshorisont.
”Når din artikel ikke skal udgives, har den ingen interesse for os, og så er en udtalelse ligegyldig. Vi ud-taler os mest til ’rigtige’ medier.”
”Hun har så travlt, så hun har valgt ikke at tale med studerende.”
Afvisninger fra Borgen under dette års problemudredende projekt
Når radiofeaturen har deadline fredag kl. 09.00 og guldkilden først har tid torsdag aften, eller når førsteårsprojektet skal afleveres, og man har arbejdet non stop i dagevis og er bange for, at man den sidste nat skulle gøre noget så fatalt som at sove over sig, så udnytter man, at kom-mabænkene i Vandrehallen er polstrede, og overnatter i sikkerhed på skolen. For en dead-line er en deadline.
De fleste af os har nok været på skolen om natten, mig selv og mit ”staff” inklusiv. Når fredagsbaren holder internfester, er der stolte traditioner for, at vi bliver og sover. Så længe man har et nøglekort (som alle kan få mod de-positum i Informationen), kan man 1. Komme ind på skolen når som helst og 2. Fremvise det til vagten, når han går sine runder, og derved få lov til at blive siddende.
Jeg ved ikke, om vagterne rapporterer tilba-ge til skolen, når de har mødt elever på skolen sent på aftenen. Men jeg ved, at hvis der er reg-ler om, at man ikke må være på skolen mellem 01.00 og 08.00, så bliver de ikke håndhævet. Forud for Fredagsbarens internfester medde-ler vi bygningsservice, hvornår festivitas afhol-des. Hertil får vi at vide, at vi bryder reglerne, og har gjort det i årevis og at de godt har vidst det. Vi må ikke være på skolen mellem 01.00 og 08.00 på grund af brandsikkerheden.
Når regler ikke bliver håndhævet, er det så ikke bare trusler? Hvorfor er risikoen for brand større om natten end om dagen? Og hvornår i al verden har vi elever, fredagsbarmedlemmer eller ej, fået at vide, at skolen ikke må betrædes mellem 01.00 og 08.00?
Af Louise Wium Gotthardt, forkvinde i Fredagsbaren
Ens adgangskrav for alle
BUNKERILL
MARTS 2011//13. ÅRGANG//NR.01
INDE:
Skolens ledelse overvejer niveaudeling og øget specialise-ring - men de studerende bliver væk fra vores eneste chance for at blive hørt.
UDE:
Portræt af Sigrid Nygaard, som er glad for de mange klager, hun modtager som billedredak-tør på Information.
INDE:
Foto: Ahmed Hayman
Fotojournaliststuderende Ahmad Hayman fra Journalisthøjskolen tog til Egypten for at dække sit hjemlands oprør. FOKUS zoomer ind på journalistik i verdens brændpunkter. Se Ahmed Haymans billeder og mød Steffen Jensen i et personligt interview om hans liv som krigskorrespondent.
FOKUS side 6-11
PERSPEKTIV:
”Inden årtiet er omme, har vi set det sidste dagblad”
Fremtids-Preben, side 18Side 3 og illbunker.dk Mød denne mand på side 5 Læs hvorfor på side 12-13
www
BUNKERILL
JUNI 2010//12.ÅRGANG//NR.04
Poul Madsen:
ekstra Bladet har fået ny chefredaktør. Han er ikke bange for at sige ”fuck jer” til politikere og andre medier.
side 8-9
TRYKBaR:
Tag med på fredags-barens lokalafdeling i København, hvor man kan få journalistisk sladder ledsaget af masser af øl og røg.
side 21
HIGH RIsK:
Fodbolddrengene fra sdu snublede mod hel-tene fra Åbent Modus, mens det begejstrede publikum overlevede lyn- og pølsefaren.
side 4-5
MÅlGRuPPeR:
det er ikke helt lige meget om din læser er til gadgets eller hjemmelavet syltetøj. læs denne udgaves fokus og få styr på det med målgrupper.
side 16-19
MedIeaFTale:
To eksperter giver hver deres vurdering af det ny mediefor-ligs mest markante ændringer.
Side 10
Foto: andreas Beck
www
BUNKERILL
NOVEMBER 2010//12.ÅRGANG//NR.07
FUNDRAISING:
Økonomien til fremtidens journalistik skal findes hos fonde og ikke hos brugerne. Det spår en ekspert.
Side 7
NY UDDANNELSE:
DMJX planlægger at udvide med 100 nye kommunikationsstuderende. KaJ frygter, at udvidelsen vil gå ud over de studerendes praktik og jobmuligheder.
Side 34
FOKUS PÅ IDEER:
Alle leder efter den gode idé. Nogen får dem ud af det blå, andre får dem aldrig. Vi bringer ideerne i fokus.
Side 1213
Foto: Dennis Lehmann
Hun bryder sig ikke om sin titel kanaldirektør. Børn kalder hende også bare Signe, og så vil hun meget hellere lave programmer om lort end diskutere politik og medieforlig. Mød chefen fra landet Ramasjang, Signe Lindkvist.
Side 1617
Fjernsynets barnepige
BUNKERILL
OKTOBER 2010//12.ÅRGANG//NR.06
Side 12
HOVEDET PÅ BLOGGEN
Hvor finder man kriminelle kilder, og hvordan finder man bombe-manden før politiet? Læs denne udgave af Fokus, og få indblik i, hvordan krimireportere arbejder.
Side 15-18
FOKUS PÅ KRIMI
Illustreret Bunker har undersøgt, hvor gode journaliststuderende er til at betale den berygtede me-dielicens. Det tegner sort.
Side 4
SORTSEERE PÅ JH
Journalisthøjskolen skal have ny kantine. Illustreret Bunker og Chili John har været på inspirati-onstur i andre kantiner i byen for at se og smage. Tag med, og find ud af, hvad vi kan forvente.
Side 3
NY KANTINE
Engang var Birthe Rønn Horn-bech kendt som en aktiv debat-tør med kontroversielle hold-ninger. I dag er hun minister og næsten tavs. Men hvorfor denne udvikling, og hvorfor sidder hun stadig på posten?
Side 9
DEN TAVSE MINISTER
Kelly Niknejad bringer iranerne fri, uafhængig journalistik på sin blog Tehranbureau.com, som hun skriver fra USA. Læs, hvordan ly-sten til at fortælle menneskers historie har givet hende en posi-tion som topreporter.
”JEG BLIVER VED MED AT REJSE EN MUR, SÅ JEG KAN STILLE MIG FORAN DEN OG TÆNKE: ’DEN KOMMER DU ALDRIG OVER.’MEN DET GØR JEG.”
PORTRÆT AF MORTEN SABROE, SIDE 6.
MANDEN MOD MUREN
BUNKERAPRIL 2010//12.ÅRGANG//NR.02
ILL
Det var dejligt at blotte
hende med en kærlig hånd- Morten Ingemann, tegner, Ekstra Bladet
”
”
”
Fokus på bladtegnere
BUNKERILL
MAJ 2010//12.ÅRGANG//NR.03
De slemme drenge og piger. Fokus ser nærmere på undercoverjournalistik Foto: Lasse Bak Mejlvang
Bunkeren søger redaktører
Ps. Hvis du har spørgsmål, er du velkommen til at sende en mail til [email protected] eller ringe til Therese Rekling på 22 26 09 07.
Illustreret Bunker søger fire nye redaktører fra det nuværende 1. og 2. semester, som kan starte til september. Måske er du en af dem?
Vi søger to skrivende redaktører, en foto-redaktør og en webredaktør
Du skal søge, hvis:
- Du vil være med til at lave avis fra
ideud vikling til udgivelse
- Du kan li’ rugbrød og øl
- Du er god til at vejlede og coache andre
- Du vil bruge fire hele weekender,
per semester, på at layoute avisen
- Du vil have sjov med studerende fra andre
semestre
- Du ønsker at pynte dit CV
- Du vil lægge dit personlige præg på avisen
Ansøgningsfrist den 14. maj
Hvis du har mod på at blive en del af det nye redaktionsteam, skal du sende en motiveret ansøgning og en af dine artikler til:
Fotojournalisterne sender tre-fire billeder.Mrk. mailen: ’skrivende’, ’foto’ eller ’web’.
Der er ansøgningsfrist mandag den 14. maj kl. 18. Samtaler bliver holdt tirsdag den 15. majVi glæder os til at læse ansøgningerne!
De bedste hilsnerRedaktionen
APRIL 2012 ILLBUNKER.dk 17
DEBAT ILL
Vær venlig at lade mig aflevere på USBAf Signe Sørensen, 3. semester
Illustration: Mine Suurballe
Eksamen i mediejura. Med pensum nødtøftigt skimmet og nye blækpartroner i printeren, kunne det kun gå godt. Troede jeg. Den printer virkede aftenen før! En studiekammerat havde heldigvis medbragt to printere til eksa-men. Jeg lånte den ene.
Eksamen i samfundsfag. Havde mistet al tillid til
min egen, så med-b r a g t e
mine
forældres printer. Problemer igen! Men denne gang kunne det fikses ved justering af printer-patronerne.
Eksamen i økonomi, fredag den 13. april. Jeg er ikke overtroisk, og jeg havde faktisk læst pensum. Tog af sted i god tid. Puklede mig gennem byens offentlige transportmidler med computer, bøger og min kusines printer over skulderen. Stillede tingene op tre kvarter før
tid. Printertjek? Printer offline, bitch. Printer offline?? Men… Den virkede aftenen inden?
Jeg fik krisehjælp af studiekammera-ter, geninstallerede driverenheden,
lige lidt hjalp det. Jeg måtte forlade eksamen.
Jeg har nu haft problemer til tre ud af tre skriftlige eksamener på den her skole, med tre forskel-lige printere. Jeg nægter at dvæle ved, hvad det er, universet prøver at fortælle mig. Jeg ved bare, at når
jeg skal til reeksamen, vil pensum og eksamenopgaver være det sidste, jeg bekymrer mig om. Det skal nok gå. Men printeren…
Behøver Journalisthøjskolen stå for fa-cilitering af universets personlige ven-
detta mod mig? Der findes andre måder at afleve-
re på: Min USB nøgle har endnu ikke vist tegn på fjendtlighed, og skolen har selv flere velfungerende printere.
Mange uddannelser vil gerne have, at man selv medbringer printere til skriftlige eksamener. Det kan jeg leve med. Men andre uddannelser giver mulighed for at gennemføre eksamen, selvom printeren ikke fungerer på dagen. På mit gymnasium fik man for eksempel lov til at printe ud på skolens printer under overvåg-ning af en eksamensvagt. Man fik ikke hjælp til det, men man blev heller ikke forhindret i at hjælpe sig selv.
Jeg medbringer til hver skriftlig eksamen en USB-nøgle, i tilfælde af at printeren går ned i løbet af eksamenen – for i så fald tillader DMJX mig at aflevere på USB nøgle.
Hvad er forskellen på, om det er inden ek-samen eller under eksamen, min printer giver problemer?
Det ville være besværligt, hvis alle aflevere-de på USB-nøgle. Men de studerende skulle jo kun have lov til det, i tilfælde af printerproble-mer på selve dagen. Og nej, der er ingen stude-rende, der med vilje ville slæbe en defekt prin-ter op på skolen. Håber jeg ikke. Så langt de fleste ville stadig aflevere på papir. Men skulle det gå galt for en stakkels studerende, ville ved-kommende være evigt taknemmelig, hvis sko-len tillod en enkelt USB nøgle i bunken.
Den 13. juni skal den sidste kamp mellem mig og alle verdens printere stå. Kom og hep, og tag gerne en ekstra printer med.
Praktiklønnens lyksaligheder?Forleden kunne endnu et kuld journaliststu-derende skrive kontrakter med praktiksteder over hele landet. Udover tre semestre i praktik, kan de kommende praktikanter også se frem til en væsentligt tungere pengepung. Den 17. april blev den nye overenskomst mellem DJ og Danske Mediers Arbejdsgiverforening nemlig stemt igennem. En aftale, der giver de stude-rende 344 kr. oven i den månedlige praktikløn, som allerede ligger på gode 15.000 kr. KaJ er godt tilfreds, selvom de havde håbet på at få flere krav om bedre uddannelse igennem ved forhandlingsbordet. Det er nemlig vigtigt at understrege, at praktik er uddannelse, lyder det.
Netop det, at praktik er uddannelse, synes jeg giver stof til eftertanke, når man sammen-holder det med den løncheck, vi som stude-rende kan se frem til som praktikanter.
Når et praktiksted vælger at have en prak-
tikant, så er det samtidig et ja til at påtage sig en ekstraudgift svarende til mindst en tredje-del af en fuldtidsjournalist. Med det in mente, er det så realistisk at tro, at praktikstederne overhovedet ikke skeler til den lønseddel, prak-tikanterne får stukket i hånden, når de skal udstikke den studeren-des opgaver i løbet af praktikken? Kan vi med berettigelse forvente, at praktikstederne hoved-sageligt vil fokusere på det uddannelsesmæs-sige aspekt, når vi samtidig afkræver dem en løn, der stille og roligt nærmer sig halvdelen af, hvad en færdiguddannet journalist skal have?
Jeg er overbevist om, at praktikstederne kun ønsker os studerende det bedste, og at de ved, at det er i deres egen interesse at uddanne os så godt som muligt. For mig at se kan vores
(høje) praktikløn dog nemt komme til at ar-bejde imod vores eget (og vel også branchens) ønske om bedst mulig uddannelse i praktik-ken.
Ser man på pædagog-uddannelsen, hvor lønnet praktik i flere semestre også er en del af uddannelsen, er de studerende dér langt mere kritisk indstillede over for lønnet praktik. De Pædagogstuderen-
des Studieorganisation kæmper faktisk for at slippe af med praktiklønnen. Grunden til det er, at med den nuværende ordning indgår de pædagogstuderende i normeringen i dagsin-stitutionerne. De skal så at sige bidrage til pro-duktionen.
Når vi som studerende kommer ud på et praktiksted, til en løn der nærmer sig halvde-
len af, hvad en uddannet journalist får, hvad er så egentlig forskellen på den situationen, vi står i og den situation, de pædagogstuderende står i? Vi får begge løn, og vi forventes begge at biddrage til produktionen på virksomheden. Når man som journalistpraktikant får løn og dermed, tror jeg, i mange tilfælde også i prak-sis indgår i normeringen på mediet, så synes jeg, at det kalder på en mere kritisk holdning fra de studerendes side, end den, jeg har ind-tryk af, der findes i dag.
Jeg glæder mig afsindigt meget til at komme i praktik. Jeg glæder mig også til at kunne ind-kassere tredobbelt SU i halvandet år. Alligevel synes jeg, at vi som studerende skal huske at være kritiske, ikke mindst når en virksomhed (næsten) uden at blinke giver os 15.000 kr. om måneden for et stykke arbejde, der først og fremmest er ment som et led i vores uddan-nelse.
Af Michael Hjøllund, 2. semester
”De Pædagogstuderendes Studieorganisation kæmper faktisk for at slippe af med praktiklønnen.”
APRIL 2012 ILLBUNKER.dk 19
1) Hvad er de bedste og mest posi-tive forandringer, der er sket i jour-nalistikken, mens du har fulgt den?At avisernes snævre bindinger til de politiske partier blev opgivet - firebladssystemet med en konservativ, venstre, radikal og socialde-mokratisk partiavis i hver større by var urea-listisk som fremtidens aviskoncept allerede for 60 år siden. Men avisudgivere og redaktører er noget af det mest konservative i denne verden, når det angår egne positioner og bindinger, så det tog (for) lang tid at afvikle partipressen og udvikle en ny uafhængig avisjournalistik. Den tiltagende avisdød har heldigvis fået den bed-ste del af de overlevende aviser til at satse på bl.a. undersøgende journalistik og forklaren-de/analyserende/perspektiverende journalistik ud over nyhedsjournalistikken, der langt hur-tigere kan præsenteres i radio, tv og på nettet.
2) Hvad er de værste og mest nega-tive forandringer, der er sket med
journalistikken, mens du har fulgt den?At nyhedsstrømmens hastighed gennem 60 år er øget dramatisk, samtidig med at der er opstået en forventning om, at alle journalister på samme tid har evnen til at levere på alle platforme. Det har de ikke. Resultatet er flere steder en forarmet journalistik, hvor blot dette at bringe en historie hurtigt, går forud for alt andet - også selvom historien hverken rum-mer væsentlighed eller tilfører nyhedsstrøm-men nye ingredienser. Alt for mange journa-lister, på alt for tyndt bemandede redaktioner, lader sig reducere til ekspeditionskontorer for indkommet materiale, som automatisk ekspe-deres videre, uden at afsenderens intentioner eller indholdets karakter overvejes.
3) Hvor skal Journalisthøjskolen i de kommende årtier sætte ind, hvis vi skal bidrage positivt til journalistik-kens fremtidige forandring?Vi skal først og sidst i undervisningen bidrage med at skabe råderum for ”omtanke”. Den er
der ikke længere tid til på mange redaktioner. Så uddannelsen må sætte og fastholde faglige standarder og normer, samtidig med at der på skolen gøres plads til at lade de studerende eksperimentere endnu mere frit med journa-listikken. For heller ikke dette er der længere plads til på mange redaktioner, der kun akku-rat klarer arbejdspresset, fordi journalisterne følger rutinerne uden at lade sig anfægte af den risiko, dette kan medføre for ”størknet journalistik” i et længere perspektiv. Og så skal vi naturligvis på ekskursioner og fortsat tage vore studerende med ud i virkeligheden, hvor det overhovedet kan lade sig gøre - gerne til steder, de ikke selv har adgang til eller kan skaffe sig adgang til. Vigtigst af alt er dog fort-sat at videreudvikle de studerendes færdighe-der i research og formidling, også under det tidspres, der nu råder på de fleste redaktio-ner. Det er fortsat de gamle dyder, der er mest gangbare! Lyt blot til en af dansk presses få helt store skribenter, Børge Outze, på: www.outze.mediajungle.dk
LÆRERstafetten - Roger Buch til Erik Lund
Af Roger Buch til Erik Lund
Weekend-læsning: Informa-tion eller Weekendavisen? - Information
Weekend-vejr: Sommer eller vinter? - Sommer
Godnat-læsning: Den span-ske borgerkrig eller Cuba-krisen? - Den spanske borgerkrig
Boghylden: Fakta eller fik-tion? - Fakta
Den bedste historie: Krig, krise eller katastrofe? - Katastrofe
Den gode frokost: Danske bondekost eller grønland-ske specialiteter? - Dansk bondekost
Det gode glas: Barolo eller Rød Tuborg? - Rød Tuborg
7 hurtige
Bagsiden af Bagsiden
Du har fulgt danske medier i 60 år, er aktiv forfatter og journalist og har i næsten to menneskealdre undervist på Journalisthøjskolen. Derfor får du også lærerstafetten denne gang, Erik Lund
Pia Færing punger ud
Begge D
MJX
’s fodboldhold, Ulla U
nited og FC Å
ben Modus, løb m
ed sejren ved årets High-R
isk mod SD
U. Foto: Sebastian B
uur