INDHOLDSFORTEGNELSE

1 INDLEDNING.....................................................................................................................................6

1.1 PROBLEMFORMULERING...................................................................................................................................6

1.2 BAGGRUND FOR UNDERSØGELSEN................................................................................................................7

1.3 TEORI OG METODE..............................................................................................................................................8

1.4 EMPIRI.....................................................................................................................................................................8

1.5 AFGRÆNSNING.....................................................................................................................................................9

1.6 SPECIALETS OPBYGNING...................................................................................................................................9

2 TEORETISK GRUNDLAG FOR SPECIALET.....................................................................................11

2.1 SYSTEMISK FUNKTIONEL LINGVISTIK (SFL)..............................................................................................11

2.2 GENRETEORI........................................................................................................................................................12

2.2.1 GENERISK IDENTITET................................................................................................................................12

2.2.2 BHATIAS 7-TRINS MODEL.........................................................................................................................13

2.3 REGISTERTEORI..................................................................................................................................................15

2.3.1 DEN SITUATIONELLE KONTEKST...........................................................................................................16

2.3.2 DE TRE KONTEKSTUELLE VARIABLER – FIELD, MODE OG TENOR...............................................17

2.3.2.1 FIELD.......................................................................................................................................................17

2.3.2.2 MODE......................................................................................................................................................18

2.3.2.3 TENOR.....................................................................................................................................................19

2.4 SKOPOS-TEORIEN...............................................................................................................................................19

2.4.1 DOKUMENTARISK OVERSÆTTELSE......................................................................................................20

2.4.2 INSTRUMENTAL OVERSÆTTELSE..........................................................................................................20

3 SPECIALETS METODOLOGI...........................................................................................................22

3.1 ANALYSENS FØRSTE DEL................................................................................................................................22

3.2 ANALYSENS ANDEN DEL.................................................................................................................................23

1

3.3 ANALYSENS TREDJE DEL.................................................................................................................................24

4 EMPIRISK DATAGRUNDLAG..........................................................................................................25

4.1 UDVÆLGELSESPRINCIP....................................................................................................................................25

4.2 DET UDVALGTE DATASÆT..............................................................................................................................25

INTRODUKTION

5 KOMMUNIKATION MELLEM SPECIALISTER OG LÆGMÆND......................................................28

5.1 FAGEKSTERN KOMMUNIKATION..................................................................................................................28

5.2 FAGLIGHEDSSKALA..........................................................................................................................................30

5.3 FORMALITETSNIVEAU......................................................................................................................................31

5.4 LÆGMÆND SOM MÅLGRUPPE........................................................................................................................31

6 EN INDLÆGSSEDDEL OG DENS OVERSÆTTELSE.........................................................................33

6.1 PRODUKTRESUMÉ SOM GRUNDLAG FOR INDLÆGSSEDLEN.................................................................33

6.1.1 INTRALINGVAL OVERSÆTTELSE...........................................................................................................33

6.1.2 INTERLINGVAL OVERSÆTTELSE............................................................................................................34

6.2 UDARBEJDELSESPROCESSEN FOR INDLÆGSSEDLER..............................................................................34

6.2.1 PROBLEMER I UDARBEJDELSEN AF INDLÆGSSEDLER....................................................................35

6.3 EN INDLÆGSSEDDELS SKOPOS......................................................................................................................36

DEL 1 - KILDETEKSTANALYSE

7 GENREANALYSE.............................................................................................................................38

7.1 DEN SITUATIONELLE KONTEKST..................................................................................................................38

7.1.1 DE LOVMÆSSIGE RAMMER FOR INDLÆGSSEDLER...........................................................................38

7.1.2 INDLÆGSSEDLERS KOMMUNIKATIVE FORMÅL................................................................................40

7.1.2.1 TEKSTFUNKTION(ER) I INDLÆGSSEDLER....................................................................................40

2

7.2 GENERISK IDENTITET.......................................................................................................................................41

7.2.1 SKEMATISK STRUKTUR I EN INDLÆGSSEDDEL.................................................................................41

7.2.1.1 FUNCTIONAL LABELLING.................................................................................................................43

7.2.2 REALISERINGSMØNSTRE..........................................................................................................................44

7.2.3 REGISTERKONFIGURATION.....................................................................................................................46

8 REGISTERANALYSE.......................................................................................................................48

8.1 FIELD.....................................................................................................................................................................48

8.1.1 MEDICINSK FAGSPROG.............................................................................................................................49

8.1.1.1 LÆGEDANSK OG LÆGEENGELSK...................................................................................................49

8.1.2 HVORDAN FIELD KOMMER TIL UDTRYK I INDLÆGSSEDLER........................................................51

8.1.2.1 FAGLIGHEDSSKALAEN......................................................................................................................52

8.2 MODE.....................................................................................................................................................................53

8.2.1 LEKSIKALSK DENSITET............................................................................................................................53

8.2.2 NOMINALISERINGER.................................................................................................................................54

8.2.3 NOMINALSYNTAGMER.............................................................................................................................55

8.2.4 AKTIV OG PASSIV-KONSTRUKTIONER.................................................................................................56

8.2.4.1 AKTIVE SÆTNINGER...........................................................................................................................56

8.2.4.2 PASSIVE SÆTNINGER.........................................................................................................................56

8.2.5 IMPERATIVISKE SÆTNINGER..................................................................................................................57

8.3 TENOR...................................................................................................................................................................57

8.3.1 ASYMMETRISK FORHOLD MELLEM AFSENDER OG MODTAGER..................................................58

8.3.2 HVORDAN TENOR KOMMER TIL UDTRYK I INDLÆGSSEDLER.......................................................58

8.4 SAMMENFATNING AF KILDETEKSTANALYSE...........................................................................................59

DEL 2 - MÅLTEKSTANALYSE

9 INTRODUKTION TIL DEN ANVENDTE ANALYSEMODEL..............................................................62

9.1 TEORETISK BASIS FOR ANALYSEMODELLEN............................................................................................62

9.2 ANALYSEMODELLENS HOVEDBEGREBER..................................................................................................63

3

9.2.1 MODIFIKATION............................................................................................................................................64

9.2.2 ÆKVIVALENS...............................................................................................................................................64

9.3 PRÆSENTATION AF ANALYSEMODELLEN OG DENS ØVRIGE BEGREBER..........................................64

9.3.1 GRUNDLAG FOR MODEL TIL ANALYSE AF FAGSPROG....................................................................65

9.4 ANALYSEMODELLENS FREMGANGSMÅDE PRÆSENTERET LAG FOR LAG........................................66

9.4.1 LAG 1: FIELD-SPECIFIKKE ELEMENTER I KILDETEKSTEN...............................................................66

9.4.2 LAG 2: IMPLICIT ELLER EKSPLICIT?......................................................................................................67

9.4.2.1 IMPLICIT.................................................................................................................................................68

9.4.2.2 EKSPLICIT..............................................................................................................................................68

9.4.3 LAG 3: MODIFIKATION ELLER ÆKVIVALENS – MAKRONIVEAU...................................................68

9.4.3.1 SPECIFIK MODIFIKATION..................................................................................................................69

9.4.3.2 SPECIFIK ÆKVIVALENS.....................................................................................................................69

9.4.3.3 GENEREL ÆKVIVALENS....................................................................................................................69

9.4.3.4 GENEREL MODIFIKATION.................................................................................................................70

9.4.4 LAG 4: OVERSÆTTELSESTILGANG - SPECIALISERING ELLER GENERALISERING.....................70

9.4.4.1 SPECIALISERING..................................................................................................................................70

9.4.4.2 GENERALISERING...............................................................................................................................71

9.4.5 LAG 5: FORMALITETSNIVEAU I MÅLTEKST........................................................................................71

9.5 MIKRONIVEAU....................................................................................................................................................71

9.5.1 SCHJOLDAGERS MIKROSTRATEGIER....................................................................................................72

9.5.1.1 ANVENDTE MIKROSTRATEGIER I DETTE SPECIALE..................................................................72

10 PROCEDURE FOR ANALYSEN.......................................................................................................74

11 ANALYSE AF UDVALGT DATASÆT...............................................................................................75

11.1 SPECIALISERING...............................................................................................................................................75

11.1.1 SPECIFIK MODIFIKATION.......................................................................................................................76

11.1.1.1 TEKST 1 – ACTRAPHANE..................................................................................................................76

11.1.1.2 TEKST 2 – FENDRIX...........................................................................................................................81

11.1.1.3 SAMMENLIGNING AF TEKST 1 OG TEKST 2 – SPECIFIK MODIFIKATION............................83

4

11.1.2 SPECIFIK ÆKVIVALENS..........................................................................................................................84

11.1.2.1 TEKST 1 – ACTRAPHANE..................................................................................................................84

11.1.2.2 TEKST 2 – FENDRIX...........................................................................................................................88

11.1.2.3 SAMMENLIGNING AF TEKST 1 OG TEKST 2 – SPECIFIK ÆKVIVALENS...............................90

11.2 GENERALISERING............................................................................................................................................91

11.2.1 GENEREL ÆKVIVALENS..........................................................................................................................91

11.2.1.1 TEKST 1 – ACTRAPHANE..................................................................................................................92

11.2.1.2 TEKST 2 – FENDRIX...........................................................................................................................93

11.2.1.3 SAMMENLIGNING AF TEKST 1 OG TEKST 2 – GENEREL ÆKVIVALENS..............................95

11.2.2 GENEREL MODIFIKATION......................................................................................................................95

11.2.2.1 TEKST 1 – ACTRAPHANE..................................................................................................................96

11.2.2.2 TEKST 2 – FENDRIX...........................................................................................................................97

11.2.2.3 SAMMENLIGNING AF TEKST 1 OG TEKST 2 – GENEREL MODIFIKATION...........................99

11.3 SAMMENFATNING AF MÅLTEKSTANALYSE..........................................................................................100

DEL 3 - SAMMENLIGNING AF KILDE- OG MÅLTEKST

12 SKOPOS-TEORETISK DISKUSSION AF ANALYSERESULTATERNE............................................103

12.1 MÅLTEKSTENS REGISTER............................................................................................................................104

12.2 ÆNDRING I FORMALITETSNIVEAUET......................................................................................................105

12.2.1 SYNTAKS....................................................................................................................................................105

12.2.2 LEKSIK.......................................................................................................................................................106

13 OPSAMLENDE SAMMENLIGNING...............................................................................................107

13.1 GENERALISERING ELLER SPECIALISERING?..........................................................................................107

15 KONKLUSION..............................................................................................................................109

16 LITTERATURLISTE.....................................................................................................................111

17 BILAGSLISTE...............................................................................................................................115

5

1 INDLEDNING

Nærværende speciale tager sit udgangspunkt i oversættelse af fagsprog, herunder det medicinske

sprogbrug, der anvendes i specialisttekster, og som oversættes til andre genrer. Hovedvægten

lægges på den type kommunikation, hvor specialister henvender sig til lægmænd. Denne type

kommunikation er ofte forbundet med store vanskeligheder for kommunikatørerne, altså

specialisterne, da de kan have svært ved at løsrive sig fra deres egen diskurs. Sammenligner man

specialistdiskurs, hvori specialister kommunikerer indbyrdes, med den ”samme” kommunikation,

hvor specialister skal overføre deres viden til lægmænd, bør der være en væsentlig forskel i

registeret, og dermed også genre.

Oversættelse af tekster på specialistniveau kan være krævende terminologisk set, men oversættelse

af selvsamme tekster til en anden genre, for eksempel en tekst henvendt til lægmænd, kan være lige

så krævende, hvis oversætteren ikke er opmærksom på de forskellige genrekonventioner, der

gælder, samt på konventionsforskelle i sprogene - også her kommer terminologien ind i billedet, da

det kan være svært at oversætte terminologi fra en specialistdiskurs til en lægdiskurs.

1.1 PROBLEMFORMULERING

Med dette speciale ønsker jeg at sætte fokus på oversættelse af fagsproglige tekster eksemplificeret

ved medicinske tekster (genren indlægssedler) henvendt til lægmænd. Fokus vil i dette speciale

være på oversættelsen af medicinske termer fra engelsk til dansk, hvor der mellem de to sprog ses

en forskel i den normale brug af disse termer, samt hvordan det medicinske registers formalitetsgrad

varierer på de to sprog, og hvordan det samme register bruges i hver sin diskurs.

I engelsk anvendes mange medicinske termer, herunder latinske udtryk, i en anglificeret form både i

fag- og lægsprog, i modsætning til dansk, hvor der er større registerforskel, forstået på den måde, at

der er større ”afstand” mellem fagsproget og lægsproget. Det er mit indtryk, at der, i oversættelsen

af faglige tekster beregnet for lægmænd fra engelsk til dansk, sker et utilsigtet formalitetsskifte i de

tekster, der oversættes til dansk, og at oversætteren (fejlagtigt) ofte kommer til at lave en for direkte

oversættelse.

6

Specialet vil forsøge at be- eller afkræfte følgende hypoteser:

- Faglige tekster, herunder indlægssedler bliver oversat direkte uden større overvejelser af

målgruppen, og der tages ikke tilstrækkeligt højde for sproglige kulturforskelle

- Det lader til, at der er en (fejlagtig) opfattelse af, at ’direkte oversættelse’ i disse

indlægssedler er lig med fuldkommen ækvivalens

- De medicinske termer, herunder latinske betegnelser, oversættes ofte ikke på en måde, så de

er nemme at læse og forstå for lægmænd

Specialet vil søge en generel forståelse for et registers formalitetsgrad ved oversættelse og

overførelse mellem forskellige diskurser, her fra en specialistdiskurs til en lægdiskurs gennem en

komparativ analyse af udvalgte elementer fra engelske og danske indlægssedler.

1.2 BAGGRUND FOR UNDERSØGELSEN

Der har i de senere år været en del fokus på patientkommunikation. Patienter kræver i dag

information, der er let tilgængelig og let forståelig, når de skal tage stilling til eksempelvis medicin

og operationer. Det er ikke kun patienterne selv, der kræver dette, men de bliver også skubbet i

denne retning af samfundet, der ”kræver” at patienterne involverer sig i deres eget helbred. Denne

patientinvolvering er sket i takt med, at der er kommet et større fokus på lovgivningen inden for

dette område. EU har blandt andet gennemført direktiver, der skal sikre, at der er letforståelig

information tilgængelig for patienter, når der for eksempel ordineres medicin. Det betyder, at de

medicinale virksomheder forlanges at stille information om medicinen til rådighed for patienterne i

form af indlægssedler.

EU’s lovgivning har medført nye genrer, herunder indlægssedlen, for at sikre letforståelig

patientinformation, da denne form for kommunikation kan være særlig svær, da målgruppen består

af stort set hele befolkningen med vidt forskellige forudsætninger (Askehave og Zethsen 2008:

167).

Der er forsket mangt og meget i indlægssedler. Eksempelvis har Askehave og Zethsen (2000a,

2000b, 2001, 2002, 2003, 2008) udført et større forskningsprojekt ”Fremtidens indlægssedler”

(2000), hvor de undersøgte forbrugernes opfattelse af indlægssedlers sværhedsgrad, og

efterfølgende har de udgivet flere artikler om samme emne.

7

”Der er […]et åbenlyst misforhold mellem lovens krav og mange af de indlægssedler, vi ser, i praksis.

Indlægssedlerne er ofte svært tilgængelige for almindelige mennesker, hvilket bevirker, at formålet med

indlægssedlerne ikke opfyldes” (Askehave og Zethsen 2000b: 3).

Askehave og Zethsens forskning har blandt andet været inspirationskilde til undersøgelsen i dette

speciale. Formålet med denne undersøgelse er at sætte fokus på det formalitetsskifte, der ofte ses i

oversættelsen af medicinsk sprog samt de forskelle der forekommer mellem engelsk og dansk, som

konsekvens heraf.

1.3 TEORI OG METODE

Specialets teoretiske del vil basere sig på den systemisk-funktionelle lingvistik (SFL), hvor genre og

register optræder i en særlig begrebsramme, hvor sprogbrug og social kontekst betragtes som

værende uadskillelige. Både teorier af Michael Halliday og Suzanne Eggins, der begge betragtes

som systemisk-funktionelle lingvister, vil blive inddraget i specialet, og derudover vil Vijay K.

Bhatias genreteori blive sammenlignet med genre i den systemisk-funktionelle lingvistik.

Specialet vil tage sin form ud fra en genre- og registeranalyse, der vil fungere som

kildetekstanalyse. Denne kildetekstanalyse lægger naturligt op til måltekstanalysen, hvor jeg vil

undersøge, hvorvidt hypoteserne lever op til mine forventninger eller ej. Måltekstanalysen vil tage

sit udgangspunkt i en analysemodel, jeg selv har konstrueret til dette formål, og som netop vil

analysere formalitetsgraden.

Yderligere vil jeg anvende Hans J. Vermeer’s skopos-teori til diskussion af analyseresultaterne.

Denne diskussion vil lede op til den endelige konklusion, hvor hypoteserne fremsat i

problemformuleringen vil blive be- eller afkræftet.1

1.4 EMPIRI

Analysen vil blive foretaget ud fra et empirisk materiale bestående af to indlægssedler udvalgt efter

et tilfældighedsprincip. Efterfølgende har jeg udarbejdet skemaer med de tekstelementer fra

indlægssedlerne, der er relevante for dette speciales analyse. Disse er at finde i bilag B og C.2

1 Teori og metode uddybes i henholdsvis kapitel 2 og 32 Det empiriske datagrundlag vil blive uddybet i kapitel 4

8

1.5 AFGRÆNSNING

Som det vil blive beskrevet i kapitel 6 tales der både om intralingval oversættelse og interlingval

oversættelse i forbindelse med udarbejdelsen af indlægssedler, men dette speciale vil kun fokusere

på den interlingvale oversættelse. Hvor det er relevant vil der dog blive draget paralleller til den

intralingvale oversættelse.

På grund af specialets omfang vil der ikke blive gået i dybden med grammatiske aspekter. Eggins

(2004) præsenterer dybdegående leksikogrammatiske analyser – disse vil som sådan ikke blive

medtaget i analysen. Da fokus i specialet er en etablering af formalitetsniveauet, vil der kun blive

”snust til” leksikogrammatikken. Dog vil registervariablen mode i registeranalysen beskæftige sig

med grammatiske aspekter, som ses i indlægssedler og disse aspekter vil også blive anvendt i

måltekstanalysen.

Når ’latinske ord og betegnelser’ nævnes, bliver der ikke skelnet mellem, om disse ord og

betegnelser er af græsk eller latinsk oprindelse, da det i denne analyse er irrelevant.

På grund af specialets begrænsede omfang vil jeg til analyseresultaterne ikke komme med

alternative forslag til omskrivning af tekstelementerne, i fald de er for specialiserede til målgruppen.

Fokus vil være på selve analysen, og etablering af formaliteten. Først i Del 3 vil det blive vurderet,

hvad der eventuelt kan gøre anderledes for at nå ud til den rigtige målgruppe.

1.6 SPECIALETS OPBYGNING

Specialet kan inddeles i følgende dele:

Indledende del – kapitel 1-4:

Efter indledningen vil teori og metode samt empiri blive uddybet i hvert sit kapitel.

Introduktion – kapitel 5-6:

I disse to kapitler vil det grundlæggende for specialet blive fastlagt. Kapitel 5 beskriver

kommunikationssituationen mellem specialister og lægmænd, og derudover vil kapitlet introducere

de skalaer, der løbende refereres til gennem specialet og dets analyse. Ud fra

9

kommunikationssituationen introducerer kapitel 6 indlægssedlen og de problemer, der måtte være

forbundet med en oversættelse heraf.

Disse kapitler leder op til analysen, der er inddelt i tre forskellige, men sammenhængende, analyser:

Del 1, Kildetekstanalyse – kapitel 7-8:

Kildetekstanalysen består af genre- og registeranalysen. Kildeteksten vil blive analyseret med

henblik på at finde frem til tekstelementer, hvis oversættelse vil blive analyseret i måltekstanalysen.

Der vil i genreanalysen blive lagt vægt på den situationelle kontekst, og registeranalysen vil danne

ramme for en analyse af field, mode og tenor-begreberne.

Del 2, Måltekstanalyse – kapitel 9-11:

Først introduceres den analysemodel, der danner ramme for analysen, og derefter vil et uddrag af de

tekstelementer, der blev udledt af kildetekstanalysen, blive analyseret ud fra analysemodellens

makroniveau. Yderligere vil tekstelementerne blive analyseret ud fra Anne Schjoldagers

mikrostrategier.

Del 3, Sammenligning af kilde- og måltekst – kapitel 12-13:

I denne sidste del af analysen vil kilde- og måltekst blive sammenlignet i forhold til det, jeg

kommer frem til i analysen. Der vil blive foretaget en skopos-teoretisk diskussion af

analyseresultaterne, som vil lede op til den endelige konklusion på specialets hypoteser.

10

2 TEORETISK GRUNDLAG FOR SPECIALET

I dette kapitel vil teorigrundlaget blive uddybet og forklaret med henblik på specialets metodologi i

næste kapitel.

2.1 SYSTEMISK FUNKTIONEL LINGVISTIK (SFL)

Som nævnt i indledningen vil det teoretiske grundlag i dette speciale basere sig på den systemisk-

funktionelle lingvistik (engelsk: systemic functional linguistics), eller blot ’SFL’. Blandt SFL-

teoretikere findes en begrebsramme, der indeholder teksters genre og register, og er særlig

anvendelig til bestemmelse heraf. Det skal her nævnes, at det især er de to australske lingvister

Michael Halliday og Suzanne Eggins, der er søgt inspiration hos til dette speciale.

Den systemisk-funktionelle lingvistik er hovedsagligt udviklet på baggrund af Michael Hallidays

værker (1973, 1978, 2004) og teorier, og i dette speciale fokuseres der hovedsagligt på Suzanne

Eggins’ opfattelse og fortolkning heraf i ”An Introduction to Systemic Functional Linguistics”

(2004). Begge teoretikere er af den opfattelse, at et sprogligt register kan opdeles i tre kontekstuelle

variabler (field, mode og tenor), og at der er en nærmere sammenhæng her imellem, men Eggins

argumenterer også for, at det er bestemmelsen af en teksts genre, der fører til, hvilket register der

anvendes, og at genren medfører særlige leksikogrammatiske strukturer.

Inden for den systemisk-funktionelle lingvistik betragtes sprogbrug og social kontekst som værende

uadskillelige, hvilket vil sige, at sprogbruget formes efter den sociale kontekst, hvori de sproglige

ytringer indgår, og at det sproglige register formes af den kommunikative situation og omvendt, at

sproget definerer situationen. Dette er hovedessensen inden for SFL, og vil blive uddybet yderligere

i afsnit 2.3.

Indenfor den systemisk-funktionelle lingvistik kan genre og register derfor betragtes som to dele af

én teori, dog vil de nedenfor blive behandlet hver for sig for at få den fulde forståelse, men vil

løbende blive kædet sammen, som den systemisk-funktionelle lingvistik netop lægger op til.

11

Den sociale kontekst og den kommunikative situation udgør inden for SFL den situationelle

kontekst, der søger at definere situationen og teksten i hårfine nuancer, ved at opdele konteksten i

tre kontekstuelle variabler; field, mode og tenor, som i følge Eggins har hver deres særegne

leksikogrammatiske karakteristika.

I det følgende vil genreteorien først blive gennemgået, hvorefter registerteorien, herunder de tre

kontekstuelle variabler, også vil blive uddybet.

2.2 GENRETEORI

Swales (1990) definerer genre som en ”genkendelig tekst”, der ledes af kommunikative formål og

som forstås af medlemmerne i det diskursfællesskab, hvor genren bruges. Han definerer det således:

”Genre is a recognizable communicative event characterized by a set of communicative purpose(s)

identified and mutually understood by the members of the professional or academic community in

which it regularly occurs. Most often it is highly structured and conventionalized with constraints on

allowable contributions in terms of their intent, positioning, form and functional value. These con-

straints, however, are often exploited by the expert members of the discourse community to achieve

private intentions within the framework of socially recognized purpose(s)” (Swales 1990 in Bhatia

1993: 13).

Swales tilhører ikke de systemisk-funktionelle lingvister, men dette citat fortæller meget konkret,

hvad ’genre’ er, og det er værd at bemærke, at selvom han ikke nævner termen ’register’, er det

netop dette, man kan læse ud fra den understregede del, når man har indsigt i, hvad registerteori er.

Begrebet ’generisk identitet’, som Eggins (2004) introducerer, kan også relateres til dette citat.

2.2.1 GENERISK IDENTITET

Eggins (2004) introducerer begrebet generisk identitet (engelsk: generic identity), der indeholder tre

dimensioner; registerkonfiguration, skematisk struktur (trækstruktur) og realiseringsmønstre3.

Disse dimensioner karakteriserer en given genre, og analyse af disse tre hjælper til bestemmelse af

genren.

3 Disse tre dimensioner er frit oversat fra de engelske begreber; ’register configuration’, ’schematic structure’ og ’realizational patterns’, som Eggins benytter (2004: kapitel 3).

12

Især den skematiske struktur og realiseringsmønstre er sammenhængende. En genretekst har

forskellige konventionelle træk, den er bygget op omkring, der gør den genkendelig, og disse

stadier er yderligere realiseret gennem særlige mønstre, der også går igen fra tekst til tekst inden for

den samme genre.

Et typisk og letforståeligt eksempel herpå kan findes i genren opskrifter, der groft sagt har tre træk:

1) overskriften/navn på retten, 2) liste over ingredienser og 3) selve ”hvordan”-delen. Disse træk er

også kendetegnet ved at have særlige mønstre, der går igen i alle opskrifter. Eksempelvis står listen

over ingredienserne oftest i punktopstilling, og der bruges udtryk som 2 æg, 2 tsk sukker og 1 dl

mel, hvor ”hvordan”-delen er en sammenhængende tekst skrevet med imperativiske sætninger:

”Pisk æg og sukker sammen til en masse, og tilsæt derefter melet…”.

Ud fra dette eksempel kan der også udledes et særligt sprogligt register, der er kendetegnende for en

opskrift med ord som tsk, dl, pisk, æg, sukker, masse, tilsæt, melet. Disse ord udgør derfor

registerkonfigurationen, hvor de grammatiske former (bl.a. imperativerne) er mønstre, der

”realiserer” de særlige træk i teksten. Som helhed kan der dermed udledes et særligt sprogligt

register4, der er karakteristisk for en opskrift.

2.2.2 BHATIAS 7-TRINS MODEL

En anden anerkendt fremgangsmåde i bestemmelsen af en genre er Vijay K. Bhatias (1993) 7-

trinsmodel. Hans genreanalyse tager sit udgangspunkt i diskursanalyse:

”Discourse analysis as description typically concentrates on the linguistic aspects of text construc-

tion and interpretation, whereas discourse analysis as explanation goes beyond such a description

to rationalize conventional aspects of genre construction and interpretation, in an attempt to an-

swer the question: Why do members of a specialist community write the way they do?”

I det nedenstående afsnit vil Bhatias 7-trins model (1993: 22) blive gennemgået og derefter

sammenlignet med SFL-teoretikeres genretilgang.

Ifølge Bhatia (1993) bør en tekst analyseres ud fra 7 trin for at kunne redegøre for en given genre.

Alle 7 trin er dog ikke lige vigtige, men afhænger af formålet med genreanalysen, hvilke aspekter af

4 Registerteorien vil blive gennemgået i kapitel 8.

13

genreanalysen der fokuseres på samt hvilken, og hvor stor, baggrundsviden man allerede har om

den givne genre (Bhatia 1993: 22).

På trin 1 placeres genre-teksten i en situationel kontekst ud fra ens intuition og ens tidligere

erfaringer, den generelle viden, man allerede har, og tekst-interne ”spor”. Dette inkluderer også

baggrundsviden om specialistdisciplinen samt de kommunikative konventioner, der er forbundet

hermed. Denne viden er naturligt størst hos de, der rent professionelt tilhører det diskursfællesskab,

der bruger genren. For folk, der ikke tilhører diskursfællesskabet, er det normalt nødvendigt at

undersøge anden litteratur for at opnå samme viden.

Trin 2 undersøger derfor eksisterende litteratur om blandt andet lingvistiske analyser af genren eller

af andre lignende genrer samt, hvad der ellers findes af værktøjer, metoder og litteratur om

diskursfællesskabet. Efter sådanne undersøgelser af eksisterende litteratur, bestemmes den

situationelle kontekst nærmere på trin 3. Her defineres tekstens afsender, målgruppe, forholdet

mellem de to og deres mål. Derudover defineres også, i hvilken sammenhæng teksten findes,

eksempelvis i en historisk, socio-kulturel eller filosofisk sammenhæng.

Til disse identificeringer samles på trin 4 et korpus, hvor genren skal defineres godt nok til at kunne

adskille den fra andre lignende genrer. Definitionen kan baseres på de kommunikative formål, den

situationelle kontekst og nogle særlige tekstuelle kendetegn, eller en kombination af disse. Det er

nødvendigt, at ens kriterier for genrebestemmelsen er tydelige. Derudover udvælges et passende

korpus, der passer til ens specifikke formål, det være sig én lang typisk tekst til en detaljeret

analyse, få tilfældigt udvalgte tekster til en undersøgende analyse eller eksempelvis et stort udvalg

af tekster til undersøgelse af få specificerede træk.

På trin 5 studeres den institutionelle kontekst, herunder systemet og/eller metodologien, hvori

genren bruges samt regler og konventioner (lingvistiske, sociale, kulturelle, akademiske,

professionelle), der styrer sprogbruget i de givne genrer og deres rammer. Disse regler og

konventioner er for det meste underforstået blandt deltagerne i den kommunikative situation.

Trin 6 går i dybden med en lingvistisk analyse med fokus på leksikogrammatiske aspekter,

tekstmønstre/-konventioner og trækstruktur.

14

På trin 7 dobbelttjekkes resultaterne med en specialist inden for feltet. Specialisten kan bekræfte

disse resultater og validere dem. Dette trin er et vigtigt aspekt i genreanalysen, hvis der ønskes

relevant forklaring frem for beskrivelse i analysen.

Denne model er naturligvis meget ”gennemtømmende” og går ned til mindste detalje om, hvordan

en genre kan genkendes, hvis der overhovedet ikke er noget forudgående kendskab dertil. Grunden

til den er medtaget i dette speciales teorioplæg er, at trin 4, 5 og 6 kan relateres til SFL-teorien, og

til dette speciale generelt.

Først og fremmest kan trin 1-4 relateres til, hvordan jeg forud for dette speciale har udvalgt et

korpus, altså mit empiriske materiale. Det vil ses i specialets genreanalyse, hvordan jeg har

defineret den situationelle kontekst på baggrund af afsender, modtager, kommunikativ situation

med mere. Trin 5 og 6 optræder som værende del af specialets analyse, og som blandt andet kan

relateres til en indlægsseddels generiske identitet.

I det nedenstående vil der blive gjort rede for registerteorien samt hvad der ligger bag de

kontekstuelle variabler, field, mode og tenor. Under hver afdisse tre variabler vil der også blive gjort

rede for, hvilke leksikogrammatiske valg, der tages, og er karakteristiske for hver variabel.

2.3 REGISTERTEORI

I registerteorien er fokus på sprogbrugerne og den måde, de gør brug af sproget på. Som

sprogbruger har man forskellige former for sprog, man vælger mellem i forskellige situationer.

Disse former benævnes ’registre’. Begrebet ’register’ bruges til at redegøre for, hvordan sprogene

bruges. Når man ser på sprogbrug i forskellige kontekster, ses forskelle i den type sprog, der

anvendes, som værende passende i forskellige situationer.

Valget af elementer fra det forkerte register, eller en blanding af elementer fra forskellige registre,

er nogle af de hyppigste fejl, folk, der ikke har sproget som modersmål, laver (Halliday 1973: 88).

Og det er derfor yderst relevant som oversætter at være opmærksom på dette, og at de

oversættelsesfejl, der laves, kan findes her.

15

Et af de vigtigste kriterier til identifikation af et register er at finde i dets grammatik og leksik.

Leksikalske træk er de mest tydelige, og nogle leksikale træk taler næsten for sig selv i

identifikationen af et bestemt register. De nemmeste registre at identificere er dem, der indeholder

videnskabelige og tekniske termer.

Registerteorien er del af den systemisk-funktionelle lingvistiske tilgang til sprogbrug, der beror på,

at den situationelle kontekst er det altoverskyggende i analyse af en tekst

2.3.1 DEN SITUATIONELLE KONTEKST

Inden for den systemisk-funktionelle lingvistik anses sprogbrug som værende sammenhængende

med den sociale kontekst, hvori de sproglige ytringer finder sted. Systemisk-funktionelle lingvister

(for eksempel Eggins) mener derfor, at det er den kommunikative situation, der er afgørende for,

hvordan det sproglige register udformes, og at det givne sprogbrug karakteriserer, hvilken

kommunikationssituation, der er tale om.

Situationel kontekst er derfor et vigtigt element inden for systemisk-funktionel lingvistik, og

opdeles i tre kontekstuelle variabler – field, tenor og mode med den fælles betegnelse register. Der

er nøje sammenhæng mellem disse tre variabler, og de udgør tilsammen den situationelle kontekst

og det sproglige register. Men også hver for sig har de særlige karakteristika og strukturer, i form af

forskellige leksikogrammatiske valg.

Halliday (1973) fokuserer på, hvilke aspekter, der er de vigtigste i konteksten, og som gør en

forskel på, hvordan sproget bruges i en given situation. Ifølge Halliday har de tre variabler field,

tenor og mode lingvistiske konsekvenser i enhver situation (Halliday 1973: 89).

De tre kontekstuelle variabler kan kort glosseres som følger, og vil blive beskrevet nærmere i afsnit

2.3.2:

Field: hvad sproget bruges til at snakke om (emne)

Mode: den rolle sproget spiller i kommunikationssituationen

Tenor: det sociale forhold mellem kommunikationsparterne

16

Med disse variabler fremsætter Halliday en påstand om, at, af alle de ting der foregår i en

kommunikationssituation, er det kun disse tre variabler, der har en direkte og vigtig betydning for

den type sprog, der bliver produceret i situationen (Eggins 2004: 90).

2.3.2 DE TRE KONTEKSTUELLE VARIABLER – FIELD, MODE OG TENOR

I det følgende vil de tre kontekstuelle variabler blive gennemgået hver for sig, men det skal

selvfølgelig bemærkes, at de hænger sammen som en helhed, og at hvis der sker ændringer i den

ene variabel, vil det højst sandsynligt også influere de to andre, hvilket Collins og Hollo (2000)

sammenfatter i nedenstående citat:

”Although it is convenient for the purposes of analysis to separate the three dimensions of field,

tenor and mode, the division is an artificial one. All three dimensions operate simultaneously; they

are mutually constraining and mutually determining. A change in one dimension, for example from

a spoken mode to written mode, will have the effect of producing greater formality and distance in

the tenor and a selection of different lexis and grammatical structures in the field” (Collins & Hollo

2000: 188).

2.3.2.1 FIELD

Som defineret kort ovenfor er field, hvad sproget bruges til at snakke om – det vil sige emnet, og i

emnet kommer sprogbruget klart til udtryk.

”’Field’ of discourse refers to what is going on: to the area of operation of the language activity.

Under this heading, registers are classified according to the nature of the whole event of which the

language activity forms a part” (Halliday 1973: 90).

Field refererer til, hvad en given situation handler om (en teksts emne), og er tæt forbundet med

leksik. Inden for nogle områder er der helt bestemte ord, der tilhører et bestemt register, som ikke

ses i andre sammenhænge – for eksempel i et medicinsk sprogbrug. I andre registre ses det ofte, at

ellers lægsproglige ord får en anden betydning i et fagligt register, for eksempel betyder ordet mus

(dyr) noget helt andet i computerverdenen (Collins og Hollo 2000: 190). Men det ses også, at

lægsproglige ord får faglig betydning i deres egen/normale betydning, men at de i sammenhæng og

som del af kollokationer får en faglig betydning afhængig af konteksten.

17

Ifølge Eggins varierer field i henhold til en skala af fag-/lægsprog (teknisk/specialiseret ->

almenviden/hverdagsviden). En faglig situation vil i høj grad være karakteriseret af

præsuppositioner og en antaget viden hos kommunikationsparterne om situationens fokus og emne,

hvorimod en lægsituation ville være karakteriseret af almensprog, hvor det kun antages, at

modtagerne har en generel viden om emnet (Eggins 2004: 107).

2.3.2.2 MODE

Den generelle definition af mode, som defineret ovenfor, er ”den rolle sproget spiller i

kommunikationssituationen”. I denne variabel skelnes der først og fremmest mellem mundtlig og

skriftlig kommunikation.

Det er karakteristisk for mundtlig diskurs, at den er interaktiv, at der er to eller flere deltagere, og at

den er face-to-face. Det vil sige, at kommunikationsparterne er på det samme sted på det samme

tidspunkt, og at det er en spontan samtale uden, at samtalen øves. Lingvistisk set er den mundtlige

situation karakteriseret ved, at der tales for tur, afhængig af konteksten, at den har en dynamisk

struktur, at samtalen er spontan ved at man kan starte sine sætninger forkert, tøve, afbryde og

overlappe hinanden, og at man taler i et hverdagssprog, som dog er komplekst rent grammatisk, da

der er tale om talesprog.

Derimod karakteriseres en skriftlig, sproglig situation som værende ikke-interaktiv, der er én

deltager, sproget bliver brugt til refleksion, den bliver planlagt, skitseret og omskrevet, og den er

formel. Lingvistisk set er den skriftlige kommunikation karakteriseret ved, at det er en monolog

uafhængig af konteksten, at der er en retorisk trækstruktur (”skematisk struktur” iflg. Eggins), at der

bruges formelle udtryk, og at leksikaliteten kan være ’prestigiøs’ samt have en høj leksikalsk

densitet.

Der er to lingvistiske aspekter, der især påvirker mode-variablen, nemlig den grammatiske

kompleksitet og den leksikalske densitet, som begge udgør de største forskelle mellem mundtlig og

skriftlig sprog. Begge kan relateres til nominalisering. Nominaliseringer findes ofte i “svært

forståelige” tekster, da der i nominaliseringer kan ”pakkes” meget information på mindre plads, end

hvis der var tale om hele sætningsled.

18

2.3.2.3 TENOR

”… ’style5 of discourse’ […] refers to the relations among the participants. To the extent that these

affect and determine features of the language, they suggest a primary distinction into colloquial and

polite” (Halliday 1973: 92).

Tenor er, som tidligere defineret, ’det sociale forhold mellem kommunikationsparterne’. Man vil

uden tvivl kunne kende sin sociale rolle i en given situation, og hvilken effekt situationen har på

sproget, og hvordan man selv bruger sproget.

Eggins (2004) inddeler tenor i to situationstyper, den uformelle og den formelle type, der

kontrasterer hinanden i form af magt, kontakt og emotionel involvering, men også i form af

forskellig ordforråd (Eggins 2004: 100). Derudover kan registervariablen tenor relateres rent

grammatisk til modus og valget af sætningsstrukturer (Eggins 2004: 102).

Forståelsen af tenor-situationen kan findes i valget af modus og dertil relaterede grammatiske

områder. Tenor reflekteres derfor i høj grad af sprogmønstrene i den givne situation.

2.4 SKOPOS-TEORIEN

Skopos-teorien er udviklet af Hans J. Vermeer (1989), i hvilken han argumenterer for, at enhver

handling har et formål, herunder i oversættelser, og at det især er vigtigt for en oversætter, at have et

specifikt formål med de ”handlinger”, han eller hun foretager sig i en tekst.

”Any action has an aim, a purpose. […] The word ‘skopos’, then, is a technical term for the aim or

purpose of a translation. Further: an action leads to a result, a new situation or event, and possibly to a

“new” object. Translational action leads to a “target text” (not necessarily a verbal one); translation

leads to a ‘translatum’ (i.e. the resulting translated text), as a particular variety of target text” (Vermeer

1989 in Venuti 1999: 221).

Skopos betegnes som en målteksts formål, og oversættelsens skopos afgøres af den tilsigtede

funktion med målteksten. Nord (2005) citerer fra Vermeer og Reiss, som er de oprindelige

ophavsmænd til skopos-teorien, at forholdet mellem kildetekst og måltekst kan beskrives som

kohærent, hvilket er det, Nord betegner som ’fidelity’ (Nord 2005: 27). Dog mener hun ikke, at

denne kohærens kan opnås, selvom modtagerne af målteksten har samme forudsætninger som

5 Halliday benyttede termen ’style of discourse’, indtil han i 1978 ændrede termen til ’tenor of discourse’, som den blev introduceret af andre teoretikere (Halliday 1978: 33).

19

modtagerne af kildeteksten i relation til social baggrund, køn, alder, uddannelse med mere, fordi de

er kulturbundet af forskellige lingvistiske normer. Eksempelvis er modtagerne af målteksten ikke

bekendt med et eller flere emneområder i kildeteksten, som er beskrevet med en for modtageren

ukendt fagsproglig terminologi (Nord 2005: 28). Derfor inkluderer hun ’adaptation’ i skopos-

teorien for at kunne opfylde en oversættelses skopos.

Endvidere udbygger Nord skopos-teorien med de to begreber; dokumentarisk oversættelse og

instrumental oversættelse – her skelner hun mellem fokus på kildeteksten og fokus på målteksten.

Vermeer (1989) nævner selv disse former for oversættelse, men ikke som faste begreber (Vermeer

1989: 223).

2.4.1 DOKUMENTARISK OVERSÆTTELSE

En dokumentarisk oversættelse producerer et slags ”dokument” på målsproget, af den

kommunikative interaktion, hvori afsenderen af kildeteksten sender et budskab til sin målgruppe i

kildekulturen, under kildekulturens forhold (Nord in Schjoldager 2008: 167).

Det er således måltekstens skopos, at oversætteren skal gøre det muligt for modtagerne af

målteksten at forstå, hvad afsenderen af kildeteksten ville kommunikere til sine modtagere af

kildeteksten. Oversætteren skaber på denne måde en tekst om en tekst; den kan ikke opnå den

samme funktion, som den af kildeteksten.

2.4.2 INSTRUMENTAL OVERSÆTTELSE

En instrumental oversættelse producerer et “instrument” for den kommunikative interaktion mellem

afsenderen af kildeteksten og modtagerne af målteksten. Det vil sige, at en instrumental

oversættelse skal opnå mere eller mindre de samme funktioner i målteksten, som de i kildeteksten.

En instrumental oversættelse tilstræber at bevare de vigtigste funktioner i kildeteksten. Dette opnås

på omkostning af formelle aspekter i kildeteksten. Denne type oversættelse kan ikke reflektere

formen af kildeteksten.

Ifølge Nord skal dokumentarisk og instrumental oversættelse ikke altid anses som sort og hvid.

Selvom det må tilsigtes, at de fleste oversættelser enten er dokumentariske eller instrumentale, kan

20

skopos sagtens diktere, at man må anvende en blanding af de to, hvor den ene eller anden fungerer

som den overordnede plan for oversættelsen. (Nord: in Schjoldager 2008: 168).

21

3 SPECIALETS METODOLOGI

Nærværende speciale baseres på de i forrige kapitel nævnte teorier inden for den systemisk-

funktionelle lingvistik (SFL). Inden for den systemisk-funktionelle lingvistik betragtes sprogbrug

og social kontekst som værende uadskillelige, hvilket vil sige, at sprogbruget formes efter den

sociale kontekst, hvori de sproglige ytringer indgår, og at det sproglige register formes af den

kommunikative situation og omvendt, at sproget definerer situationen.

Den situationelle kontekst er derfor fundamental i registerteorien, men med registerteori hører også

genreteori, og disse er tæt forbundet. For at finde frem til det rigtige register, bør man først

analysere genren (jf. afsnit 2.1).

3.1 ANALYSENS FØRSTE DEL

Derfor vil første del af specialets analyse lægge ud med en kortfattet genreanalyse som introduktion

til indlægssedlen, hvor det blandt andet vil blive beskrevet, hvordan en indlægsseddel bliver til, da

det vil danne grundlag for den videre analyse af, hvorfor og hvordan den oversættes, og hvilke

problemer oversættelsen kan give i den videre proces, herunder i patientens brugssituation. Der vil

blive taget udgangspunkt i den systemisk-funktionelle lingvistik, hvor Suzanne Eggins (2004) er

inspirationskilde med hendes bog ”An Introduction to Systemic Functional Linguistics”. Vijay K.

Bhatias (1993) genreanskuelse vil blive sammenlignet hermed, og vil blive medtaget som del af

genreidentificeringen ved hjælp af hans 7-trins model.

Ved hjælp af 7-trins modellen skal det først og fremmest identificeres, hvilken genre, der er tale om,

hvor Eggins’ genreteori vil fungere som selve analysen af genren indlægssedler.

Inden for den systemisk-funktionelle lingvistik tales der om en teksts generiske identitet. Eggins

(2004) introducerer begrebet generisk identitet som værende lighed med andre tekster inden for

samme genre. Begrebet inddeles i tre dimensioner, der arbejder sammen: registerkonfiguration,

skematisk struktur (trækstruktur) og realiseringsmønstre. Den generiske identitet er dermed et

udtryk for, hvordan en tekst hænger sammen, og hvilke midler der er brugt for at opnå denne

22

sammenhæng. Derfor, efter en identifikation af genren ved hjælp af Bhatias 7-trins model, vil den

generiske identitet blive inddraget, og blive brugt til selve analysen af genren.

Efter en kortfattet genreanalyse, hvor den generiske identitet, herunder registerkonfigurationen,

lægger op til en nærmere analyse af register, vil der følge en decideret registeranalyse. Denne

registeranalyse vil tage sit afsæt i genreanalysen, og genrens register vil blive beskrevet og

analyseret med udgangspunkt i Eggins’ teorier, hvor også Hallidays oprindelige begreber vil blive

inkluderet og diskuteret i forhold til Eggins’ iagttagelser.

Registeranalysen skal klargøre, hvori de specifikke problemer for oversættelsen ligger ved at

analysere tekstens field, mode og tenor. Disse tre kontekstuelle variabler vil blive analyseret hver

for sig, og derefter sammenholdt med hinanden i sin helhed som ét register. Dette gøres for at give

et billede af de udfordringer, en oversætter står over for, men som ofte kan være vanskelige at

håndtere hensigtsmæssigt, og som særligt vil volde problemer, hvis oversætteren ikke er klar

over/opmærksom på konventionsforskellene mellem de to sprog, der oversættes fra og til, og

hvilken betydning disse forskelle har for målteksten og dens målgruppe.

Genre- og registeranalysen vil fungere som en ”for-analyse” af problematikken vedrørende brug af

medicinsk terminologi, herunder latinske ord og betegnelser og formalitetsniveauet i indlægssedler,

og den vil lægge op til en specificering af de i problemformuleringen fremsatte hypoteser, som også

i en sammenfatning vil blive valideret til den videre analyse, hvor det medicinske register, herunder

latinske ord og betegnelser vil blive kategoriseret efter brug og type til en dybdegående analyse.

Det vil sige, at analysen i dette speciale er delt op i to – først en generel analyse af den situationelle

kontekst for at finde frem til/validere specialets hypoteser, og derefter anden del, der vil analysere

de specifikke problemer, der findes frem til ved hjælp af genre- og registeranalysen.

3.2 ANALYSENS ANDEN DEL

Analysens anden del, der omfatter den egentlige analyse af målteksten, vil først introducere den

analysemodel, jeg selv har konstrueret til dette formål.

Analysemodellen tager sit udgangspunkt i registeranalysen, og de problemstillinger, der er fundet

frem til heri. De tekstelementer, der vil blive analyseret er også udvalgt i forbindelse med

23

registeranalysen og netop også grupperet og kategoriseret i forbindelse hermed. Analysemodellen

indeholder både et makro- og mikroniveau, for at give analysen mere dybde.

Analysemodellen kan give et overblik over oversættelsesprocessen fra kildetekst til måltekst og er

udarbejdet sådan, at den hjælper med at etablere formalitetsniveauet i målteksten og en eventuel

forskel herpå mellem kildetekst og måltekst. Ved hjælp af makroniveauet skal modellen vise, om

der i oversættelsen er sket en ændring (modifikation) eller om niveauet er tilsvarende (ækvivalens),

hvor mikroniveauet vil vise, hvordan disse ændringer/det tilsvarende niveau forekommer ved hjælp

af Anne Schjoldagers (2008) mikrostrategier.

3.3 ANALYSENS TREDJE DEL

Specialet vil slutte analysen med en skopos-teoretisk diskussion af analyseresultaterne for at finde

frem til, om skopos er opnået i målteksten. Diskussionen vil være konkluderende i forhold til

analyseresultaterne, og i denne diskussion vil der især blive lagt vægt på, om formalitetsniveauet i

målteksten matcher skopos, og om måltekstens niveau er tilsvarende kildetekstens niveau, eller om

disse to niveauer overhovedet skal matche hinanden.

Denne konkluderende del af specialet vil derfor naturligt lægge op til den endelige konklusion, hvor

det vil blive diskuteret, om de i indledningen fremsatte hypoteser kan bekræftes, eller om de skal

afkræftes.

24

4 EMPIRISK DATAGRUNDLAG

Som det empiriske datagrundlag er der til dette speciale udvalgt to undersøgelsestekster i form af

indlægssedler for følgende medicin:

- Actraphane (diabetesmedicin) – tekst 1 – Bilag 1A, 1B, 2A, 2B

- Fendrix (hepatitis b-medicin) – tekst 2 – Bilag 3A, 3B, 4A, 4B

Disse to indlægssedler vil i henhold til specialets metodologi danne grundlag for en komparativ

analyse.

Undersøgelsesmaterialet udgør både de engelske kildetekster og de danske måltekster. Derudover

medtages også produktresuméerne for medicinen, da det er disse, der ligger til grund for

indlægssedlernes tilblivelse, hvilket vil blive uddybet i kapitel 6.

4.1 UDVÆLGELSESPRINCIP

Indlægssedlerne, der anvendes som det empiriske materiale i dette speciale, er udvalgt efter et

tilfældighedsprincip. Det vil sige, at der ikke har været nogen særlige krav, der skulle opfyldes for

at de kunne danne det empiriske grundlag.

Tilfældighedsprincippet er brugt for at undgå forudsættelser om blandt andet, at letlæseligheden

skulle være anderledes i mellem de valgte tekster, da der eksempelvis kunne have været valgt

indlægssedler for henholdsvis receptpligtig medicin og håndkøbsmedicin. En sådan forudsættelse

ønskedes ikke. Det har heller ikke været afgørende, hvilken medicin der er tale om, og hvad denne

skulle behandle.

4.2 DET UDVALGTE DATASÆT

Ud fra det empiriske grundlag har jeg udvalgt et datasæt bestående af de for analysen særlige

medicinske termer, herunder latinske ord og betegnelser, der skal hjælpe til at be- eller afkræfte de

hypoteser, jeg har fremsat i indledningen.

25

Jeg har fra hver tekst udtaget tekstelementer, hvor der er tale om særlig medicinsk sprogbrug, der

kan være relevant i forhold til etableringen af formalitetsniveauet i indlægssedler. Det vil sige, at

det ikke udelukkende er fagsproglige termer, men at der også kan ses lægsproglige termer i

datasættet, for at jeg kan analysere mig frem til formalitetsniveauet.

Yderligere er datasættet inddelt efter den analysemodel, der introduceres i kapitel 9. Datasættet

består af to bilag, hvor hver teksts udvalgte tekstelementer er inddelt i henhold til analysemodellen.

- Bilag B: Tekst 1 – Actraphane

- Bilag C: Tekst 2 - Fendrix

26

INTRODUKTION

27

5 KOMMUNIKATION MELLEM SPECIALISTER OG LÆGMÆND

Som nævnt i indledningen kan det være med store besværligheder, når specialister skal

kommunikere et budskab til et publikum, der befinder sig uden for deres egen diskurs. Som

specialist er man ofte blændet af sin egen diskurs og det fagsprog, der hører sig til her, og man kan

derfor være i tvivl om, hvor meget og hvad ikke-specialister ved om de fagsproglige emner. Det vil

sige, at der er stor forskel på, om der er tale om fagintern eller fagekstern kommunikation

(Bergenholtz og Tarp 1997: 16). I fagintern kommunikation drejer det sig om tekster fra fagmand til

fagmand (specialistdiskurs) og fra fagmand til halvfagmand (fagsprog i lærebøger o.l.), hvor det i

ekstern kommunikation drejer sig om sprog i populariserede tekster fra fagmand/halvfagmand til

lægmand.

Ifølge Bergenholtz og Tarp (1997) kan relationen mellem fagsprog og lægsprog6 karakteriseres ved,

at fagsprog bruges af

”… fagfolk, der forudsættes at have en vidtgående specialviden om faget. En sådan fagviden kan ikke

forudsættes i dagligdagssamtale, hvorfor der må bruges almensprog for at man kan udveksle tanker. I

almensproget kan man til dels tale om de samme ting, men (kun) i en så forenklet form, at helheden

ikke kan kaldes fagsprog” (Bergenholtz og Tarp: 1994: 14).

Når der skrives tekster inden for et fagområde, kan den sprogbrug, der anvendes inden for

fagområdet, betragtes som et værktøj. Værktøjet hører til den måde, hvorpå man som specialist på

fagområdet udfører sit arbejde, og det bruges til at opnå kommunikative mål. Der er sammenhæng

mellem den måde, en tekst skrives på, og de sproglige midler, der anvendes. På den måde har

sproget forskellige funktioner for at opnå kommunikative formål7.

5.1 FAGEKSTERN KOMMUNIKATION

I dette speciale vil der være tale om fagekstern kommunikation, hvor specialister sender et budskab

til lægmænd i en populariseret tekst, herunder indlægsseddel. At sende et budskab til lægmænd fra

et fagsprogligt synspunkt kræver særlige forudsætninger fra både specialisterne og lægmændene. 6 I dette speciale anvendes termen lægsprog, hvor Bergenholtz og Tarp (1997) for samme term anvender ’almensprog’.7 Det kommunikative formål uddybes senere i specialets genreanalyse

28

Det ses ofte, at specialister har svært ved at sende et budskab til en målgruppe uden for deres eget

fag, fordi de i bund og grund ikke ved, hvor meget eller hvor lidt lægmænd ved om faget.

I nedenstående figur, illustreres det forhold, der er (burde være) mellem specialister og lægmænd i

en kommunikationssituation. Det vil vise sig i specialet, om det rettere ville være, hvor

kommunikationen burde befinde sig.

Figuren illustrerer på to akser, hvordan forholdet mellem kommunikationsparterne kan være, og

hvilken faglighed en kommunikation bør have. Dette speciale koncentrerer sig om kommunikation

mellem specialister og lægmænd, hvorfor kommunikationssituationen befinder sig i det øverste

højre hjørne. Pilen på skrå, i hjørnet, viser kommunikationsvejen, og den røde cirkel viser, hvor

tekstniveauet bør ligge.

Den måde, hvorpå mennesker kommunikerer, varierer afhængigt af, hvem de er, hvor de er, hvad de

laver, og hvem de taler med. Det betyder, at man sagtens kan være medlem af forskellige

diskursfællesskaber. Det, at diskursfællesskaber har deres egen diskurs, medfører en nem og

effektiv kommunikation i selve diskursfællesskabet.

29

Specialister kan have svært ved at henvende sine tekster til lægmænd, fordi viden om faget og

fagsproget ligger meget tæt op ad hinanden, og dette kan have stor betydning for

kommunikationsprocessen, da specialister ikke kender til kommunikationsstrategier og er klar over,

at der er brug for en anden strategi, når de henvender sig til den brede befolkning frem for deres

fagfæller. Derudover er specialister inden for et bestemt område ikke professionelle tekstforfattere,

og for eksempel har de offentlige institutioner eller andre virksomheder/organisationer, der måtte

have behov for at formidle fagviden til den brede befolkning, ikke sprogeksperter ansat til at

’oversætte’ fagsproget til forståeligt lægsprog. Udover manglende sprogfærdigheder i at

overføre/oversætte fagsproget til lægsprog, kan specialisterne også være imod at bruge almensprog i

deres tekster, da de frygter at miste både status og magt, når deres sprog populariseres (Askehave og

Zethsen 2003: 27).

5.2 FAGLIGHEDSSKALA

Sammen med formaliteten varierer fagligheden også. Jo højere formaliteten er, jo mere faglig er

teksten også. Nedenstående skala vil blive brugt til at illustrere fagligheden af

undersøgelsesteksterne og deres specifikke tekstelementer.

I den specialiserede ende findes et meget højt fagsprogligt niveau i tekstelementerne, der egentlig

kun er forståelige for specialister, og som er meget svære for lægmænd at forstå. Jo længere til

højre, man bevæger sig på skalaen, bliver vokabulariet mere og mere lægsprogligt og mindre og

mindre fagspecifikt, og dermed forståeligt for lægmænd.

30

Det vil sige, at fra venstre mod højre, bliver sproget nemmere og nemmere at forstå. Til venstre er

der tale om fuldt fagsproglige termer, der bevæger sig mod højre i læseretningen, og sproget bliver

mere og mere forståeligt, og skalaen ender dermed i lægsproget, der kan forstås af alle – her er al

tekst tilpasset den brede befolkning.

Skalaen er derfor en balancegang, og det må tages i betragtning, hvor målgruppen befinder sig

forståelsesmæssigt i forhold til det givne fagsprog.

5.3 FORMALITETSNIVEAU

Den fageksterne kommunikation har indflydelse på formalitetsniveauet i teksten, og der vil løbende

i specialet blive kommenteret på formalitetsniveauet i undersøgelsesteksterne og specifikke

tekstelementer i analysen.

5.4 LÆGMÆND SOM MÅLGRUPPE

Når der kommunikeres med den brede befolkning er der tale om en meget stor og selvfølgelig bred

modtagerskare. ’Offentlig kommunikation’8 er designet til at nå ud til en meget stor del af

8 Med ’offentlig kommunikation’ menes der ikke diverse budskaber fra det offentlige system, men med ’offentlig’ menes der kommunikation, der er tilgængelig for alle

31

befolkningen, måske nok hele befolkningen. Modtagergruppen kan derfor både bestå af unge som

gamle, højt-uddannede, ikke-uddannede, specialister eller ikke-specialister – det vil sige mennesker

med vidt forskellige forudsætninger.

Med en målgruppe så stor er der en risiko for, at kommunikatørerne glemmer at tage modtagerne i

betragtning og overveje, hvordan budskabet kommer igennem på bedst mulige måde. Hvis ikke

modtagerne tages i betragtning, risikerer afsenderen, at budskabet bliver afsender-orienteret frem

for modtager-orienteret (Ditlevsen et el 2007: 50), som det kræves, når der er tale om så stor en

målgruppe og især, når det er specialistviden, der skal koges ned til en størrelse, så lægmænd kan

forstå budskabet uden problemer. Hvis teksten er afsender-orienteret, vil fokus kun være på

afsenderens behov og viden, og i kommunikation mellem specialister og lægmænd er afsenderen

bestemt ikke repræsentativ for målgruppen.

Ifølge Askehave og Zethsen (2003) kunne en kommunikationsstrategi være at visualisere sin

målgruppe, når man skriver, men med en så bred og forskelligartet målgruppe kan det være svært

for specialisten, da han som førnævnt ikke er tekstforfatter. Når en specialist henvender sig til

lægmænd, ville det bedste være at simplificere og forklare sin viden, men det kan være svært for en

specialist uden en sproglig baggrund at forklare komplekse ting på en simpel måde, når han normalt

bruger præcise fagtermer. Derudover, kan nogle mene, at et simplificeret sprog kan virke

nedladende, og at teksten lider et statustab, fordi teksten ikke længere kan anses som en fagtekst i

en faggenre. Det kan både påvirke afsendere og modtagere. Genreteori kan hjælpe, hvori der findes

retoriske strategier for, hvordan dokumenter eksempelvis opbygges, og hvilke termer og selve

sproget, der bruges – det sikrer blandt andet effektivitet og præcision, men dette job burde besiddes

af tekstforfattere, og ikke specialister, der er blændet af deres egen diskurs.

32

6 EN INDLÆGSSEDDEL OG DENS OVERSÆTTELSE

Til et lægemiddel hører forskellige dokumenter, heriblandt et produktresumé, der er henvendt til

læger og apotekere (dvs. specialister), med al tilgængelig information om produktet, og en

indlægsseddel, der er henvendt til patienter med den information, der er henvendt til dem.

6.1 PRODUKTRESUMÉ SOM GRUNDLAG FOR INDLÆGSSEDLEN

”The EU directive suggests the PPI be based on an already existing genre, namely the Summary of

Product Characteristics (PS). The PS is a scientific report used within a specialist discourse community

to provide extensive product information about the medicine, notably be documenting the results ob-

tained while testing the product prior to marketing” (Askehave og Zethsen 2003: 34).

Ifølge lægemiddelstyrelsen9 indeholder produktresuméet for et lægemiddel en beskrivelse af de

vigtigste oplysninger om lægemidlet, blandt andet virkning, bivirkninger, advarsler, dosering m.m.,

og danner grundlag for den indlægsseddel, som medicinalvirksomheden skal udarbejde og

vedlægge lægemiddelpakningen.

Ifølge Askehave og Zethsen (2003) er det grundlæggende en god idé at basere indlægssedlen på

produktresuméet, men fordi lægmænd ikke har forudsætninger for at modtage information i samme

form som den i produktresuméet, kan det volde problemer, når specialister skal overbringe

budskabet til andre diskursfællesskaber10. Studier viser, at kravet om overensstemmelsen mellem

produktresuméet og indlægssedlen i henhold til indhold og rækkefølge af informationen gør det

umuligt at opfylde målgruppens behov (Askehave og Zethsen 2003: 34).

6.1.1 INTRALINGVAL OVERSÆTTELSE

Som nævnt ovenfor danner lægemidlets produktresumé grundlag for indlægssedlen.

Produktresuméet er skrevet af specialister til specialister og er derfor skrevet i en diskurs herefter.

Men den information der gives i produktresuméet skal tilpasses en ny målgruppe i indlægsseddel. 9 (http://laegemiddelstyrelsen.dk/da/topics/godkendelse-og-kontrol/godkendelse-af-laegemidler)10 Jævnfør kapitel 5 om kommunikation mellem specialister og lægmænd

33

Ved at produktresuméet danner grundlaget for indlægssedlen, sker der et skift mellem to genrer, når

produktresuméets information overføres til indlægssedlen. Der er derfor tale om en intralingval

oversættelse, når der oversættes mellem to forskellige genrer, og målgruppen ændres. I den

intralingvale oversættelse fungerer produktresuméet som kildetekst, og indlægssedlen er dermed

målteksten i oversættelsessituationen.

Oftest udarbejder medicinalvirksomhederne deres produktresuméer på engelsk, og det er derfor det

engelske produktresumé, der fungerer som kildetekst i oversættelsesprocessen, og målteksten er

dermed også en engelsk version. Det vil sige, at ikke-engelsksprogede indlægssedler er

oversættelser, da det er fastsat i EU-direktiv 2001/83/EF, at alle indlægssedler

”skal være affattet på det eller de officielle sprog, som anvendes i den medlemsstat, hvor lægemidlet

markedsføres” (Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2001/83/EF, artikel 63).

6.1.2 INTERLINGVAL OVERSÆTTELSE

Dette udleder derfor interlingvale oversættelser af den engelske indlægsseddel. Her er kildeteksten

netop den engelske indlægsseddel, og målteksten indlægssedler på de respektive sprog, i dette

speciale naturligvis dansk.

Den engelske indlægsseddel er derfor det direkte produkt af en intralingval oversættelse, hvor

specialister har skullet overføre deres viden til lægmænd.

6.2 UDARBEJDELSESPROCESSEN FOR INDLÆGSSEDLER

Som nedenstående figur viser, er den danske indlægsseddel ”offer” for to oversættelser i

udarbejdelsesprocessen inden den endelige indlægsseddel er klar. De to oversættelser

problematiserer udarbejdelsen af en brugervenlig, forståelig og letlæselig dansk indlægsseddel.

34

Engelsk produktresumé

- Et engelsksproget produktresumé udarbejdes af

medicinalvirksomhed

- specialistdiskurs

Intralingval oversættelse

Engelsk indlægsseddel

- Engelsk indlægsseddel udarbejdes på baggrund af

produktresuméet

- Specialist-lægdiskurs

Interlingval oversættelse

Dansk indlægsseddel

- Den engelske indlægsseddel oversættes til andre

EU-sprog

- Specialist-lægdiskurs

Figuren illustrerer processen fra engelsk produktresumé til dansk indlægsseddel. Når en

medicinalvirksomhed har udviklet et produkt, skal de udarbejde et produktresumé, der danner

grundlag for den originale engelsksprogede indlægsseddel, hvis målgruppe er engelske lægpersoner.

Herefter oversættes den engelske indlægsseddel til andre EU-sprog, hvor det er relevant, herunder

dansk, i henhold til Europa-Parlamentets of Rådets direktiv. Figuren viser hermed, at en (dansk)

indlægsseddel udarbejdes på baggrund af to forskellige oversættelser, nemlig først en intralingval

oversættelse og derefter en interlingval oversættelse.

6.2.1 PROBLEMER I UDARBEJDELSEN AF INDLÆGSSEDLER

Som figuren i forrige afsnit viser, er kildeteksten i den interlingvale oversættelse egentlig

målteksten for en allerede oversat tekst, og det er særligt her problemet ligger, da denne måltekst nu

danner grundlag for den videre udarbejdelse af det endelige dokument. Så problemer og fejl, der

35

måtte forekomme i denne engelske indlægsseddel overføres til den danske indlægsseddel i

oversættelsesprocessen, hvis ikke oversætteren er opmærksom, og fejlagtigt oversætter direkte.

Ifølge Askehave og Zethsen (2000a) er European Medicines Agency (EMA) af den opfattelse, at en

god, simpel og brugervenlig engelsk indlægsseddel automatisk resulterer i en god, simpel og

brugervenlig dansk indlægsseddel (Askehave og Zethsen 2002: 26), og at det kun er nødvendigt at

teste indlægssedlen på et sprog (Raynor 2008), selvom den som tidligere citeret skal være

tilgængelig på alle EU-sprog i de medlemsstater, hvor produktet markedsføres. I denne forbindelse

pointerer Askehave og Zethsen (2000a: 33), at hvis EMA har ret i dette, skulle alle danske

indlægssedler være lige brugervenlige, i stedet for at være mere formelle og ikke særlig

brugervenlige i forhold til de engelske indlægssedler, som deres studier viser.

6.3 EN INDLÆGSSEDDELS SKOPOS

Askehave og Zethsen (2002) fastlægger skopos for den danske indlægsseddel som værende:

”Correct and user-friendly product information which is, in principle, directed at the entire population

of Denmark” (Askehave og Zethsen 2002: 18).

Skopos kompliceres af den ændring, der sker i målgruppen, da en kompleks specialistviden på et

højt fagsprogligt niveau skal nedtones til et meget almensprogligt niveau, som alle kan forstå uanset

uddannelsesniveau. Ovennævnte udarbejdelsesproces viser, at der er en intertekstuel relation

mellem en indlægsseddel og et produktresumé, og at denne ofte resulterer i, at dele af

produktresuméet eller specialistdiskursen kopieres til indlægssedlen uden at tilpasse eller omskrive

disse dele for at gøre dem forståelige for lægmænd (Askehave og Zethsen 2008: 171).

Skopos vil ikke blive uddybet mere i dette afsnit, men nævnes blot som del af introduktionen, da det

bør huskes på gennem specialet, ligesom specialet afslutningsvist vil diskutere analyseresultaterne

ud fra skopos-teorien, og der vil derfor blive vendt tilbage til skopos.

36

DEL 1: KILDETEKSTANALYSE

37

7 GENREANALYSE

For at forstå den kompleksitet, der gør sig gældende i forbindelse med indlægssedler og

udarbejdelsesprocessen heraf, som blev beskrevet i forrige kapitel, vil der i dette kapitel blive givet

en introduktion til indlægssedlen som genre. En indlægsseddel er, som det uddybes nedenfor, styret

af EU-lovgivningen og dens skabeloner, hvilket influerer strukturen og indholdet, og dermed også

oversættelsen. I det følgende vil genreanalysen først kortlægge den situationelle kontekst, og

derefter vil en indlægsseddels generiske identitet blive analyseret.

7.1 DEN SITUATIONELLE KONTEKST

Inden for den systemisk-funktionelle lingvistik er den situationelle kontekst den overordnede

ramme for en genre- og registeranalyse, da sprogbruget i en given situation hænger sammen med

den sociale kontekst, herunder det kommunikative formål (jf. afsnit 2.3.1). Der vil derfor blive

redegjort for både den kommunikative situation og det kommunikative formål i dette afsnit.

I det følgende vil der først blive redegjort for den situationelle kontekst, hvor de lovmæssige

rammer vil blive beskrevet, og i forbindelse hermed vil den reelle afsender af indlægssedler blive

bestemt.

7.1.1 DE LOVMÆSSIGE RAMMER FOR INDLÆGSSEDLER

”All medicinal products placed on the Community market are required by Community law to be ac -

companied by labelling and package leaflet which provide a set of comprehensible information en-

abling the use of the medicinal product safely and appropriately” (European Commission 2009: 5)

En indlægsseddel er et påbudt dokument, der skal medfølge al slags medicin, og som citeret ovenfor

reguleres en indlægsseddel af loven. Heraf påvirkes indlægssedlens struktur og indhold og derfor

også dens oversættelse, som allerede gjort rede for i kapitel 6.

38

Indlægssedlen blev lovpligtig i Danmark i 1995 efter en harmonisering af EU-lovgivningen.

Danmark vedtog direktiv 92/27/EEC, der blandt andet dikterer, at en indlægsseddel skal være ”let

laeselig og vaere affattet i udtryk, der er klare og forstaaelige for patienterne” (Rådets direktiv

92/27/EØF, artikel 8).

Herefter er forskellige direktiver blevet sammenskrevet til direktiv 2001/83/EC. Alle medicinale

produkter, der markedsføres på Det Europæiske Fællesskabs marked skal i henhold til

Fællesskabsretten vedlægges både mærkning og indlægssedler, der giver den nødvendige

information om sikker og behørig brug af medicinen (European Commission 2009: 5). Yderligere

dikteres det i artiklerne 54, 55 og 59 af Europa-Parlamentets og Rådets direktiv (Direktiv

2001/83/EC), der er et fællesskabskodeks for humanmedicinske lægemidler, at alle medicinale

produkter skal vedlægges en indlægsseddel.

Direktivet påbyder, hvilke oplysninger, der skal være tilgængelig for patienten i en indlægsseddel,

herunder indholdsstoffer, anvendelse, virkning, risiko for bivirkninger, opbevaring etc.. Udover at

angive hvilke oplysninger, der skal være tilgængelige, indeholder direktivet også en række

bestemmelser om trækstruktur, letlæselighed og forståelighed. I artikel 63, stk. 2 står der, at

”indlægssedlen skal være let læselig og være affattet i udtryk, der er klare og forståelige for brugerne på

det eller de officielle sprog i den medlemsstat, hvor lægemidlet markedsføres. Denne bestemmelse er

ikke til hinder for, at indlægssedlen kan affattes på flere forskellige sprog under forudsætning af, at de

samme oplysninger anføres på alle sprog”.

Europa-Kommissionen har udgivet et sæt retningslinjer for, hvordan der opnås letlæselighed og

forståelighed i indlægssedlerne, nemlig guiden ”Guideline on the readability of the labelling and

package leaflet of medicinal products for human use” (European Commission 2009). Denne guide

vejleder, og kommer med forslag til, hvordan en indlægsseddel skrives på en letlæselig og forståelig

måde. Den er ikke en del af et direktiv, så medlemsstaterne er ikke forpligtede til at følge guiden.

Som nævnt ovenfor, blev indlægssedlen lovpligtig, da den danske regering vedtog EU-direktivet.

Dette betød, at medicinalvirksomhederne skulle stille information til rådighed for

forbrugerne/patienterne på en særlig måde og indføre konventioner for en ny genre (indlægsseddel)

som bestemt igennem lovgivning. For at denne nye genre kunne blive lige så effektiv som

traditionelle genrer, skulle diskursfællesskabet sikre, at genrens retoriske strategier var egnet til at

opnå det kommunikative formål.

39

Der ses dog en uoverensstemmelse mellem de retoriske strategier og de sociale mål, som det er

meningen, at en indlægsseddel skal opnå. De retoriske strategier blev forudbestemt af EU, og

direktiv 92/27/EEC opstiller bestemte retningslinjer for, hvilken type information, der skal

inkluderes i indlægssedlen, herunder at indlægssedlen skal baseres på produktresuméet for

medicinalproduktet (Askehave og Zethsen 2003: 33).

7.1.2 INDLÆGSSEDLERS KOMMUNIKATIVE FORMÅL

Der følger en indlægsseddel med alle medicinpakninger, hvis kommunikative formål er at

informere patienter om den medicin, de skal tage.

Ud fra den situationelle kontekst kan hermed udledes, at det kommunikative formål i indlægssedler

er at viderebringe medicinsk information om et givent præparat til patienter/forbrugere. Det vil sige,

at fagsproglig information skal gengives i lægsprog, således at lægmænd, uden forudsætninger for

at kunne forstå et fagligt område rent terminologisk, kan forstå dette.

“… the purpose of both the PPIs and the EPAR summaries is a text written ‘in clear and understandable

terms for the patient’, i.e. ‘the average layperson’” (Askehave og Zethsen 2008: 174).

Indlægssedlen skal først og fremmest fortælle patienten om medicinen, men den skal også guide

patienten til korrekt brug af medicinen.

”… the patient package insert (PPI) […] serves the purpose of providing patients with information

about the medicinal product, ensuring that the product is being used correctly” (Askehave og Zethsen

2008: 172).

Det kommunikative formål opnås gennem særlige tekstfunktioner, og de for indlægssedler relevante

funktioner vil blive gennemgået herunder.

7.1.2.1 TEKSTFUNKTION(ER) I INDLÆGSSEDLER

Overordnet er der tale om en informativ funktion med referentorientering, når en tekst skal formidle

information om genstande, forhold, sammenhænge eller begreber, som teksten handler om.

Referenten, det vil sige emnet og indholdet står i centrum (Ditlevsen et al 2007: 48). Og som nævnt

ovenfor, har indlægssedler til formål at oplyse om medicinen og korrekt brug heraf, og teksten

fokuserer på dette indhold.

40

Underordnet kan en indlægsseddel siges at have to funktioner; 1) en assertiv funktion og 2) en

direktiv funktion.

Den assertive funktion kommer til udtryk ved, at afsenderen har det formål, at modtageren skal vide

noget bestemt – formålet med indlægssedlen er at informere patienten om det præparat han/hun skal

tage. Den assertive funktion kan siges at være transmitterende, da indlægssedlen bruges til at

informere patienten helt generelt om, hvad det er for et produkt, og hvilke handlinger han/hun skal

foretage sig.

Yderligere har indlægssedlen en direktiv funktion, der er ikke-bindende (Ditlevsen 2007: 70), netop

fordi den bruges til at informere patienten om, hvilke handlinger han/hun skal foretage sig.

Funktionen er ikke-bindende, da afsenderen ikke kan gennemtvinge handlingen fra patientens side.

Den direktive funktion sætter patienten i fokus, og kommer til udtryk i indlægssedlen ved at bruge

imperativiske sætninger for at instruere patienten i, hvad denne bør foretage sig med hensyn til

medicinen. Yderligere medvirker aktive sætninger til at forstærke den direktive funktion, da det er i

sådanne sætninger, imperativer benyttes. Disse elementer vil dog blive taget nærmere i betragtning

og diskuteret yderligere i afsnit 8.2, der omhandler tekstens mode.

7.2 GENERISK IDENTITET

Indlægssedlen er inden for EU en obligatorisk genre, og reguleres derfor i henhold til de i afsnit

7.1.1 nævnte lovmæssige rammer, der er fastsat i EU-lovgivningen. Strukturen og indholdet bliver

derfor influeret af de lovmæssige reguleringer og skabeloner, og den generiske identitet kommer til

udtryk i den skematiske struktur.

7.2.1 SKEMATISK STRUKTUR I EN INDLÆGSSEDDEL

For at det kommunikative formål opfyldes, er der specifikke strukturelementer, der er obligatoriske

i henhold til European Medicines Agency’s (EMA) retningslinjer, hvilket også angives i Direktiv

2001/83/EF, artikel 59. Denne artikel refererer dog kun overordnet til, hvad der skal oplyses i en

indlægsseddel, så for yderligere information om opstilling med mere, kan Guideline on the

Readability of the Labelling and Package Leaflet of Medicinal Products for Human Use (European

41

Commission 2009) konsulteres. Men som nævnt i afsnit 7.1.1, er guiden ikke en del af direktivet, og

medlemsstaterne er derfor ikke forpligtede til at følge den. I guiden refereres der til en skabelon

(EMEA, template for Package Leaflet), der bør følges.

Den skematiske struktur i en indlægsseddel er standardiseret og følger Guideline on the Readability

of the Labelling and Package Leaflet of Medicinal Products for Human Use i hvilken det anbefales,

at de i Direktiv 2001/83/EF, artikel 59, stk 1 nævnte hovedsektioner inkluderes (European

Commission 2009: 8), og i skabelonen anbefales følgende struktur:

* TEKST 1 – ACTRAPHANE TEKST 2 – FENDRIX

a) Package leaflet: Information for the user Package leaflet: Information for the user

b) -Name of the medicinal product- -Name of the medicinal product-

c) Read all of this leaflet carefully before you

start using your insulin

Read all of this leaflet carefully before you

receive this vaccine

d) In this leaflet

1) What Actraphane is and what it is used for What Fendrix is and what it is used for

2) Before you use Actraphane Before you receive Fendrix

3) How to use Actraphane How Fendrix is given

4) What to do in an emergency

4) Possible side effects

5) Possible side effects How to store Fendrix

6) How to store Actraphane Further information

7) Further information

*a-d og 1-7 fungerer som reference. 1-7 følger nummereringerne i indlægssedlerne, hvorimod a-d kun er indsat her i

tabellen som reference.

Ovenstående tabel viser, hvordan de to undersøgelsestekster for dette speciale er struktureret. De

følger begge Guideline on the Readability of the Labelling and Package Leaflet of Medicinal

Products for Human Use og den skabelon, der nævntes ovenfor, dog er der i begge få afvigelser:

Ifølge guidens skabelon anbefales det, at der inkluderes en oversigt over indlægssedlen (d) (”In this

leaflet”), da undersøgelser viser, at patienter efterspørger en liste over indhold i indlægssedlen for at

42

kunne skabe sig et overblik (EMEA, template for Package Leaflet: 24) – sådan en liste findes dog

kun i tekst 2.

Overskrifterne er standardiserede, men der er et par afvigelser. I punkt 2) og 3) varierer ordvalget

mellem ’use’ i tekst 1 og ’receive/given’ i tekst 2 på grund af den type medicin, der er tale om.

Actraphane er til selv-medicinering, hvorimod Fendrix er en vaccine, patienten får hos lægen.

Netop fordi der er tale om selv-medicinering i tekst 1, er det også derfor der er tilføjet et ekstra

punkt ’What to do in an emergency’, da patienten skal være klar over, hvad der kan ske, hvis

han/hun tager for stor dosis.

7.2.1.1 FUNCTIONAL LABELLING

Ifølge Eggins (2004) bidrager hvert træk i den skematiske struktur til opfyldelse af det overordnede

formål for teksten, og derfor kan der for hvert træk beskrives præcist, hvad trækket bidrager til i

tekstens samlede helhed, og i henhold til formålet (2004: 60-61).

Her må kigges på en indlægsseddels kommunikative formål, som beskrevet i afsnit 7.1.2. Og

herudfra vil der i det følgende kort beskrives, hvad hvert træk i den skematiske struktur, som

skitseret ovenfor, bidrager til.

a) Fortæller patienten, hvad det er for en tekst

b) Fortæller patienten, hvad det er for et præparat (navnet herpå)

c) Instruerer patienten i, hvorfor indlægssedlen skal læses

d) Giver patienten et overblik over indlægssedlen

1) Oplyser patienten om, hvad præparatet er, og hvad brug heraf gør for patienten

2) Oplyser patienten om, hvilke forholdsregler han/hun skal tage inden medicinen bruges, og

hvordan medicinen virker med anden medicin, og bivirkninger hermed

3) Oplyser patienten om, hvordan han/hun skal anvende medicinen

4) Oplyser patienten om, hvad der kan være tegn på en nødsituation, hvad patienten skal

foretage sig, hvis en sådan opstår (kun tekst 1)

5) Oplyser patienten om eventuelle bivirkninger (punkt 4 i tekst 2)

6) Oplyser patienten om, hvordan præparatet skal opbevares

7) Oplyser patienten om indholdet i præparatet og præparatets udseende

43

For hvert punkt i den skematiske struktur og ud fra ovenstående liste kan det konkluderes, at det

kommunikative formål, at informere patienten, opfyldes. Spørgsmålet er dog stadig, om måden

(mode), hvorpå det opfyldes, er tilstrækkelig. Dette spørgsmål vil især i registeranalysens tenor-

afsnit forsøges besvaret.

Egentlig argumenterer Eggins (2004) for, at antallet af træk i den skematiske struktur afhænger af

leksikogrammatiske valg, det vil sige, at ét træk kun indeholder ét leksikogrammatisk valg (Eggins

2004: 68). Men for overskuelighedens skyld har jeg valgt ”kun” at inddele teksten i tekstens egne

opdelinger/underoverskrifter, og nedenfor i afsnit 7.2.2 vil jeg underinddele hvert træk i henhold til

forskellige lingvistiske valg.

7.2.2 REALISERINGSMØNSTRE

”Developing patterned ways of achieving tasks is useful to us as individuals, but it’s even more essen-

tial when the tasks we face are social ones, such as using language to co-operatively achieve an out -

come” (Eggins 2004: 57).

Som nævnt i afsnit 2.2.1, kan trinene i den skematiske struktur identificeres gennem sprogbruget og

særlige grammatiske mønstre.

I dette afsnit vil den skematiske struktur blive underinddelt i forhold til de lingvistiske valg, der er

taget ved udarbejdelsen af indlægssedlen. Den skematiske struktur blev i afsnit xx indsat i en tabel,

og selvsamme tabel, vil jeg anvende her og deri anføre, hvilke, der er tale om.

* TEKST 1 – ACTRAPHANE TEKST 2 – FENDRIX

a) Package leaflet: Information for the user

Nominalsyntagme

Package leaflet: Information for the user

Nominalsyntagme

b) -Name of the medicinal product-

Nominalsyntagme

-Name of the medicinal product-

Nominalsyntagme

44

c) Read all of this leaflet carefully before you

start using your insulin

Punktopstilling med aktive sætninger – brug

af imperativ

Read all of this leaflet carefully before you

receive this vaccine

Punktopstilling med aktive sætninger – brug

af imperativ

d) In this leaflet

Indholdsfortegnelse

1) What Actraphane is and what it is used for

Hele sætninger (forklarende)

What Fendrix is and what it is used for

Hele sætninger i punktopstillinger

2) Before you use Actraphane

Imperativisk sætning + punktopstilling med

‘if you…’

Hele sætninger (forklarende) + opremsning

af fagsproglige termer

Nominalsyntagmer + nominaliseringer inkl.

fagsproglige termer

’if you..’ + imperativisk sætning

Before you receive Fendrix

Passive sætninger + ‘if you..’

Imperativisk sætning + ‘if you..’

Passive sætninger

Imperativiske sætninger

3) How to use Actraphane

Aktive sætninger – brug af imperativ i hver

sætning

Punktopstilling – brug af imperativ

Imperativ + punkopstilling med ’if..’

You, yourself, your

Punkopstilling + imperativiske sætninger

How Fendrix is given

Passive sætninger + nominalisering

Your doctor/nurse = subject

Imperativiske sætninger

4) What to do in an emergency

Opremsning af tilstande

Imperativiske sætninger

Sammenhængende tekst med ‘you’

Punktopstilling + ‘if you..’

Opremsning af tilstande

‘if you..’ + imperativ

Forklaring

Punktopstilling

45

4) Possible side effects

Liste over bivirkninger - punktopstilling

Punktopstilling + fagsproglige termer

5) Possible side effects

Liste over bivirkninger – fagsproglige termer

+ forklaringer

How to store Fendrix

Imperativiske sætninger

6) How to store Actraphane

Imperativiske sætninger

Further information

Fagsproglig terminologi

7) Further information

Fagsproglig terminologi

*a-d og 1-7 fungerer som reference i det nedenstående. 1-7 følger nummereringerne i indlægssedlerne, hvorimod a-d

kun er indsat her i tabellen som reference.

Selvom trækkene i den skematiske struktur stort set er identiske i begge tekster, kan det ud fra

ovenstående tabel ses, at der er stor forskel på de lingvistiske valg under hvert træk, især i punkt to

og tre, hvor den største forskel ligger i, at tekst 1 anvender aktive sætninger, hvor tekst 2 anvender

passive sætninger. Dette har blandt andet stor betydning for letlæseligheden, og øger

formalitetsniveauet væsentligt i tekst 2.

Den måde, hvorpå hvert træk realiseres rent grammatisk, har stor betydning for genrens register, og

hvordan denne konfigureres. I næste afsnit vil genrens register kort blive beskrevet ud fra den

skematiske struktur og dens realiseringsmønstre, og dermed lede op til den egentlige dybdegående

registeranalyse.

7.2.3 REGISTERKONFIGURATION

“A genre comes about as particular values for field, tenor and mode regularly co-occur and eventually

become stabilized in the culture as ‘typical’ situations” (Eggins 2004: 58).

Registeret kan først og fremmest konfigureres ud fra den givne genre og dens diskursfællesskab og

nærmere ud fra genrens skematiske struktur og den måde, hvorpå den skematiske struktur er

realiseret.

46

I næste kapitel vil det register, der gør sig gældende for genren, indlægssedler, blive analyseret i

henhold til field, tenor og mode med relation til den generiske identitet. Men først vil hver

registervariabel her kort blive opridset, da de er en del af den generiske identitet:

Som field er der tale om medicinsk sprogbrug i indlægssedler, og som tidligere nævnt bestemmes

field først og fremmest ud fra leksik, hvilket kan eksemplificeres som følger:

Tekst 1: Suspension for injection, diabetes, insulin, allergic, metacresol, kidneys, hypoglycaemic

reaction, blood sugar, thyroid glands

Tekst 2: Hepatitis B, adjuvanted, haemo-dialysis, illness, jaundice, antibodies, cirrhosis, immune-

globulins, doctor, injection, blood vessel

Her er tale om medicinske termer, og selvom de alle er af varierende formalitetsgrad, altså hvor

forståelige termerne er for lægmænd, er de alle del af det samme register, der benyttes i

indlægssedler og i et medicinsk diskursfællesskab.

Mode er først og fremmest skriftlig kommunikation i indlægssedler, der kommer til udtryk ved

hjælp af en informativ og en direktiv tekstfunktion, hvor der hovedsagligt benyttes aktive sætninger,

herunder brug af imperativer.

I indlægssedler er det et særligt forhold mellem afsender og modtager, der gør sig gældende. Det vil

sige, at der i Tenor er tale om et asymmetrisk forhold mellem afsender og modtager, hvor det er

specialister, der kommunikerer med lægmænd. Denne asymmetri vil meget ofte volde problemer i

forhold til realiseringen af den skematiske struktur.

Alle tre registervariabler vil blive gennemgået i den dybdegående registeranalyse, der følger i næste

kapitel, og vil blive kædet sammen på kryds og tværs. Derved vil det blive synligt, hvorfor Halliday

(1973) argumenterer for, at det kun er disse tre dimensioner, der har indflydelse på et register, jf.

afsnit 2.1.

47

8 REGISTERANALYSE

På baggrund af genreanalysen kan der nu udarbejdes en dybdegående registeranalyse, der fokuserer

på hvert aspekt i en indlægsseddels register. Registeranalysen vil også kunne påpege, hvor

eventuelle problemer måtte ligge, som også vil volde problemer for oversættelsen, og som vil blive

analyseret yderligere i måltekstanalysen.

Forrige kapitel fastslog kortfattet i afsnit 7.2.3 registret for en indlægsseddel, og i dette kapitel vil

hver registervariabel blive gennemgået i dybden. Hver registervariabel vil tage et generelt

udgangspunkt i, hvad der gør sig gældende inden for disse områder, og som er relevant for dette

speciale, og derefter vil der blive redegjort for, hvordan dette specifikt kommer til udtryk i

indlægssedler, med det empiriske datagrundlag som udgangspunkt.

Hele registeranalysen lægger vægt på de aspekter af registret, der kan volde problemer for en

oversætter i oversættelsesprocessen – det vil sige, at field-analysen vil danne grundlag for den

yderligere analyse, og vil derfor tage udgangspunkt i formalitetsaspektet og dets forskellighed.

Mode og tenor uddyber dette i de træk, der er karakteristiske herfor. Hvad der til slut i denne

kildetekstanalyse må anses for at være field-specifikke problemer i en oversættelsesproces vil være

udgangspunktet i måltekstanalysen i specialets anden analysedel.

8.1 FIELD

Som det blev fastslået i afsnit 7.2.3 er en indlægsseddels field det medicinske sprogbrug, og med

målgruppen11 in mente kan det specificeres nærmere som værende det medicinske sprogbrug i en

lægmandskontekst. Selvom målgruppen for indlægssedler er patienter/lægmænd, er den medicinske

information, der gives i indlægssedler, i høj grad influeret af fagsproglig terminologi, herunder

medicinsk fagsprog.

Der vil herunder derfor gjort rede for det medicinske fagsprog helt generelt, først og fremmest rent

fagsprogligt med henblik på kulturforskelle, og hvordan det medicinske fagsprog anvendes i en

11 For yderligere specifikation af målgruppen, referer da til afsnit 5.4, hvor denne blev behandlet.

48

fagsproglig kontekst. Derefter vil der følge en analyse af, hvordan det medicinske fagsprog bruges,

og kommer til udtryk i indlægssedler.

8.1.1 MEDICINSK FAGSPROG

Det medicinske fagsprog er kendetegnet ved en helt særlig terminologi, og oprindeligt var det

medicinske fagsprog i høj grad præget af latinsk terminologi, hvor det engelske sprog (og andre

sprog) i dag har vundet indpas i fagsproget. Ifølge Kirkness (1997) er mange LSP-termer blevet til

standardtermer, hvor de før sås som tekniske termer, der kun blev brugt i specialistdiskurser eller

som ord, man tillærte sig gennem sin uddannelse inden for det pågældende fag (Kirkness 1997: 4).

Det medicinske fagsprog er dog stadig kendetegnet som værende meget præcis i sin terminologi,

hvor en sygdom eller lidelse kan forklares med blot én fagterm, og hvor specialister ved, hvad der

er tale om, men hvor lægmænd og patienter har brug for en almensproglig forklaring.

Høy (1998) definerer

”medicinsk fagsprog som en variant af dansk

- der anvendes til udveksling og formidling af information om lægevidenskabelige emner på en så sprogligt

økonomisk og præcis måde som muligt blandt personer med et vist kendskab til disse emner,

- som er kendetegnet ved en særlig terminologi,

- og som især i skriftlig sammenhæng er underkastet nogle bestemte sproglige konventioner alt efter genre”

(Høy 1998: 50).

8.1.1.1 LÆGEDANSK OG LÆGEENGELSK

Både i engelsk og i dansk benyttes der inden for det medicinske fagsprog termer, der oprindeligt er

latinske, og søger man en betydning heraf, er det i og for sig ligegyldigt, om man benytter en

engelsk eller dansk medicinsk ordbog. Forskellen mellem lægedanske og lægeengelske termer er

dog, at der, på dansk, er en tendens til at bevare de latinske endelser, hvor imod de latinske termer i

engelsk anglificeres (Wulff 2003: 78).

I engelsk hører disse (anglificerede) latinske termer derudover til i det almene sprog (lægsprog),

hvor de bruges på lige fod med ord af engelsk oprindelse – som eksempel kan nævnes ord som

malignant, infectious, inflammation og prevention, der ifølge Wullf (2003) ikke kan oversættes til

49

”rigtigt” engelsk, da de er engelske. Disse ord kan også bruges på dansk; malign, infektiøs,

inflammation og prævention, men bliver opfattet som fremmedord og bliver derimod oversat til

ondartet, smitsom, betændelse og forebyggelse i det almene sprog (lægsprog) (Wulff 2003: 78).

”While English and French have a single Eurolatinism, which may be used in different registers, such

as appendicitis/appendicite, German may have doublets, the Eurolatin term often more apposite in or

restricted to technical usage while the native word occurs in general or standard use” (Kirkness 1997:

5)12

Dette er en markant forskel mellem lægeengelsk og lægedansk. Der er naturligvis undtagelser, men

umiddelbart er denne beskrivelse karakteristisk for den måde, fagsproget benyttes på, selvom dette

modsiges i følgende citat:

”Different languages and cultures vary in the structure of medical terminology. One of the most obvi-

ous examples is the fact that some languages, such as English, have a double-layered medical vocabu-

lary – that is, most scientific words have popular counterparts – whereas others, like Spanish or French,

do not have them at all or do not have them to the same extent:

English: coagulation, clotting – Spanish: coagulación

Inversely, Danish and Dutch have doublets where English hasn’t:

Danish: blindtarmsbetændelse, appendicitis – English: appendicitis”

(Montalt & González Davies 2007: 242).

Det må dog formodes, at forholdet mellem engelsk og spansk/fransk ikke kan sammenlignes med

forholdet mellem engelsk og dansk, da det engelske sprog er af germansk afstamning og

spansk/fransk stammer fra latin, dog er engelsk også influeret af latin, hvilket eksempelvis tydeligt

kommer til udtryk i det medicinske sprogbrug, som det arbejdes med i dette speciale. Da dansk også

er af germansk afstamning er der da et større sammenligningsgrundlag, samt at dette speciale ikke

beskæftiger sig med andre sprog end engelsk og dansk. Både engelsk og dansk (og de fleste andre

europæiske sprog) har været influeret af latin på trods af sprogenes germanske afstamning, men

engelsk har dog været under større indflydelse af det latinske sprog, hvorfor medicinske termer med

latinske rødder er langt mere udbredt i engelsk (Zethsen 2004: 133). Derudover må det bemærkes,

at bogen hovedsagligt beskæftiger sig med spanske og engelske sammenligningsforhold, hvorfor

der naturligt må være en forskel i forholdet mellem sprogene, da spansk er af latinsk afstamning.

Ifølge Wulff (2003) er der

12 I dette konkrete citat opfatter jeg ’German’ som værende på lige fod med dansk, da disse sprog også har ligheder i det medicinske sprog, og da dansk også har taget en del tyske ord til sig i lægsproget – her kan som eksempel nævnes ’blindtarmsbetændelse’ – (Zethsen 2004: 135).

50

”ingen tvivl om, at engelsk har overtaget latinens rolle som internationalt fagsprog, og man skal gøre

det så let som muligt at oversætte lægevidenskabelige tekster fra dansk til engelsk og omvendt” (Wulff

2003: 100).

Dog er sprogforholdene, hvad angår medicinsk terminologi, enklere i engelsktalende lande end i

Danmark, da man i de fleste tilfælde kan gå ud fra kun ét sæt termer, der anvendes til alle formål,

men som er oversat eller anglificeret. Derimod er det danske medicinske sprog karakteriseret af at

have et såkaldt almensprog og et fagsprog.

8.1.2 HVORDAN FIELD KOMMER TIL UDTRYK I INDLÆGSSEDLER

Field er tæt forbundet med valget af leksik og field-specifik vokabularium (Collins and Hollo 2000:

190) og har dermed effekt på sproget og dets grammatiske struktur. Teksten er derfor tydeligt

influeret af field, og under læsningen er der ikke tvivl om, hvilken tekst man har med at gøre. Hele

teksten er fyldt med medicinsk sprogbrug og fagsproglige termer.

Det faktum, at teksten er fyldt med medicinsk sprog og fagsproglige termer kan imidlertid

”gradbøjes” med målgruppen in mente. Der er ingen tvivl om, at field (det medicinske sprogbrug)

har stor indflydelse på teksterne og det sprog, der benyttes, og som beskrevet ovenfor, er det

medicinske fagsprog stærkt præget af fagsproglige termer, der i de fleste tilfælde er uforståelige for

lægmænd, men som så er forsøgt forklaret i indlægssedlerne, hvor brugt.

De fagsproglige termer er field-specifikke, og kan derfor også være lægsproglige ord, der bruges i

en fagsproglig sammenhæng – for eksempel patient, diabetes, blood sugar, kidney problems,

insulin – ord, der er ganske almindelige i brug i lægsprog, men som leder opmærksomheden hen på,

hvilken kontekst, der er tale om.

Et ord som ’diabetes’ er et udmærket eksempel på, hvordan en fagterm har fået en plads i

lægsproget. Termen anvendes oftere og oftere i stedet for det ellers så almensproglige ord

’sukkersyge’.

Det medicinske sprog, som det er anvendt i indlægssedlerne kan opdeles i følgende kategorier som

field-specifik vokabularium:

- Fagsproglige termer

Cirrhose, rDNA, thyroid glands, suspension

51

- Fagsproglige termer, der kan være svære at forstå som lægmænd

Blood glucose, antidiabetic products

- Jargon (slang)

Hypo, MPL

- Lægsprog, men med medicinske termer

Localized swelling (oedema), yellow skin or eyes (jaundice)

- Lægsprog

Patienten, kidney problems, stomach

8.1.2.1 FAGLIGHEDSSKALAEN

Den ovenstående inddeling af field-specik vokabularium kan skaleres på faglighedsskalaen (i

henhold til teori-kapitel), der fra venstre mod højre går fra specialiseret til lægsprogligt

vokabularium i henhold til Eggins’ (2004: 107) teori om field.

I den specialiserede ende af skalaen findes det meget høje brug af meget field-specifikke og

specialiserede fagtermer, der egentlig kun er forståelige for specialister, og som er meget svære for

lægmænd at forstå. Disse meget fagsproglige termer bruges uden tilpasning til målgruppen, da der

heller ikke gives nogen forklaring på, hvad termerne indeholder og betyder. Jo længere til højre,

man bevæger sig på skalaen, jo mere lægsproglig bliver vokabulariet, og dermed mindre og mindre

fagspecifikt, men forståeligt for lægmænd, hvilket de fem grupper indikerer.

I nedenstående figur indsættes den i forrige afsnit nævnte inddeling af det field-specifikke

vokabularium:

52

Det field-specifikke vokabularium realiseres gennem mode, der reflekterer de lingvistiske valg

gennem teksten. De lingvistiske valg reflekterer, hvor teknisk/fagspecifik en situation er/kan være,

afhængig af, hvilke valg, der tages. Næste afsnit vil derfor omhandle den registervariabel, der

fokuserer på dette, nemlig mode.

8.2 MODE

Kendetegnende for mode er, om det er et skriftligt eller mundtligt medium, der anvendes til

kommunikationen. Ved skriftlig kommunikation, som naturligvis er tilfældet her, er der i højere

grad en grammatisk kompleksitet og dermed også en leksikalsk densitet.

Den leksik og sprogbrug samt grammatiske valg og mønster, der karakteriserer field, opnås gennem

mode, og ved brug af field-specifik leksik øges graden af formalitet, og resulterer oftest i

grammatisk kompleksitet gennem leksikalsk densitet i form af eksempelvis nominaliseringer og

nominalsyntagmer, hvor disse er ’pakket’ med indhold, og dermed stiger formaliteten, og teksten

bliver mindre forståelig for lægmænd.

Mode bestemmes af de lingvistiske valg, der tages i henhold til det medium, hvori sproget ’sendes’

og ’modtages’. Mode bestemmer, hvordan afsenderens budskab til modtagerne opfattes. Og som

tidligere nævnt i genreanalysens afsnit 7.2.1 kan de lingvistiske valg, der tages, relateres til de

forskellige trin i den skematiske struktur. Derfor er de i afsnit 7.2.2’s tabel omtalte

realiseringsmønstre ligeledes gældende for mode-registervariablen, og vil blive uddybet her.

Med mode-registervariablen vil det også kunne ses, hvordan den direktive tekstfunktion (jf. afsnit

7.1.2.1) med patienten i fokus, kommer til udtryk i sproget og de lingvistiske valg.

8.2.1 LEKSIKALSK DENSITET

Den leksikalske densitet13 kommer særligt til udtryk i nominaliseringer og nominalsyntagmer,

som er velkendte fænomener inden for fagsprogsregistre, da disse bidrager til et højere

formalitetsniveau. Med nominaliseringer følger nominalgrupper, og disse ses også i dele af

indlægssedler, hvor der bruges fagsproglige udtryk, som patienter kan have svært ved at forstå.

13 Det skal bemærkes, at der ved ’leksikalsk densitet’ ikke vil blive kommenteret på udregninger af densiteten, men at det blot for dette speciale nævnes, at den er høj.

53

Som nævnt i afsnit 8.1 om field, er det kendetegnende for medicinsk fagsprog at være meget præcist

og sprogligt økonomisk, da terminologien kan afdække elementerne meget præcist. Dette hjælper

især nominaliseringer og nominalsyntagmer med at gøre sproget mere præcist. Ved at nominalisere

verber er det muligt at øge tekstens indhold og dens leksikalske densitet, og derved bliver sproget

både mere specifikt, og at sætningslængden reduceres.

Så på trods af en hovedsagelig direktiv sprogfunktion med fokus på patienten (’you’) indeholder

indlægssedler også passager, der ikke matcher denne sprogfunktion til fulde, da der i nogle tilfælde

er tale om nominaliseringer og lange nominalsyntagmer.

I afsnit 7.2.2 blev de forskellige realiseringsmønstre skitseret, herunder lingvistiske valg. I det føl-

gende vil disse valg blive eksemplificeret.

8.2.2 NOMINALISERINGER

”Heavy nominalisation may give the impression of a serious, perhaps even prestigious text, abstract and

formal, authoritative and impersonal” (Albrecht 2005: 133).

I skriftlig kommunikation bliver blandt andet verber og adjektiver ofte omdannet til substantiver,

det vil sige nominaliseret, og resultatet bliver lange nominalsyntagmer, hvor hovedsubstantivet

kan tage foranstillede og efterstillede attributter til fordel for præcise angivelser af detaljer, der

ellers ville kræve meget mere plads til forklaring.

Nominaliseringer bruges derfor ofte i faglige registre, og på grund af dette kan de stærkt

nominaliserede sætninger være svære at forstå både på grund af uvidenhed, men også fordi der

simpelthen er for meget pakket ind i én sætning, og det derfor kræver op til flere gennemlæsninger

for at kunne forstå indholdet.

Derudover har nominaliseringer den funktion, at der ikke sker en personificering, men at

nominalsyntagmet, der står i subjektsposition, kan stå for noget abstrakt, og at nominalsyntagmet,

der står som objekt, og som repræsenterer de mennesker, der ’berøres’ af verbets handling,

forsvinder helt. Derfor er nominaliseringer typiske træk i forhold til en høj leksikalsk densitet.

The doctor or nurse will give Fendrix as an injection into your muscle.

Actraphane is for injection under the skin (subcutaneously)

54

How your injection is given

Oral antidiabetic medicine used for the treatment of type 2 diabetes mellitus

8.2.3 NOMINALSYNTAGMER

Nominalsyntagmer er som nævnt ovenfor et resultat af nominaliseringer, og medvirker til et højere

tekstniveau rent fagligt. Når der i dette speciale tales om nominalsyntagmer, er det altid

nominalsyntagmer, hvor hovedordet er et substantiv.

Et nominalsyntagmes funktion er at optræde som enten subjekt, objekt eller styrelse i et

præpositionssyntagme, og som nævnt i forrige afsnit kan nominalsyntagmer være forholdsvis lange,

afhængigt af foranstillede eller efterstillede attributter.

I følgende eksempel er infection hovedordet, severe er et foranstillet attribut og with a high

temperature er et præpositionssyntagme med funktion som efterstillet attribut:

If you have a severe infection with a high temperature

Ydermere er styrelsen i præpositionssyntagmet et nominalsyntagme, hvor hovedordet er

præpositionen with.

Nominalsyntagmer kan være med til at øge en teksts faglighed og formalitet, da jo længere de er, jo

hurtigere mistes koncentrationen, hvis man kan have svært ved at rumme så meget information på

én gang. Især hvis nominalsyntagmet har funktion som subjekt kan dette være et problem, da det

vigtige, der udtrykker handlingen, nemlig verbet, først kommet til sidst i sætningen

Some patients with long-standing type 2 diabetes mellitus and heart disease or previ-

ous stroke who were treated with pioglitazone and insulin experienced the develop-

ment of heart failure.

A minor infection such as a cold should not be a problem

Andre eksempler, hvor nominalsyntagmet fungerer som objekt, men hvor hovedordet stadig er et

substantiv:

Actraphane is a mixture of fast-acting insulin and long-acting insulin

55

Inform your doctor as soon as possible if you experience signs of heart failure such

as unusual shortness of breath or rapid increase in weight or localized swelling

(oedema)

The hepatitis B virus stays in the body of some people all through their lives

8.2.4 AKTIV OG PASSIV-KONSTRUKTIONER

I et aktivt udsagn er fokus på subjektsreferenten, og hvad denne gør med objektsreferenten, for

eksempel Patienten bruger medicinen. Hvis udsagnet derimod er passivt, vendes sætningen om, og

fokus flyttes til objektet, der flyttes frem i sætningen – samme sætning vil derfor lyde Medicinen

bruges af patienten. Når en sætning passiveres, får det, der før var objektet (medicinen),

subjektsposition, og omvendt bliver det tidligere subjekt til objektet (Christensen og Christensen

2005: 123).

At vælge en passiv konstruktion frem for en aktiv konstruktion kan begrundes forskelligt. Det kan

være, at agenten (hvem) ikke er kendt, for eksempel Indlægssedlen blev lagt i medicinpakningen

(men jeg ved ikke af hvem). Det kan også være, at agenten er irrelevant: For eksempel er det i en

opskrift ikke relevant, hvem der skal gøre hvad: Melet hældes i skålen med vand.

I indlægssedlerne bruges begge konstruktioner på trods af, fokus bør være på patienten gennem hele

teksten, i henhold til det kommunikative formål. Herunder ses eksempler fra undersøgelsesteksterne

på begge konstruktioner.

8.2.4.1 AKTIVE SÆTNINGER

Keep this leaflet. You may need to read it again

If you feel a hypo coming on

Take special care with Actraphane: if you have trouble…, if you are drinking alco-

hol…, if you are exercising…, if you are ill…, if you are going abroad…

8.2.4.2 PASSIVE SÆTNINGER

Use the injection technique advised by your doctor or diabetes nurse

56

They will make sure that Fendrix is not given into a blood vessel or onto the skin

The vaccine can be given after you have recovered

Even though these infections might have signs similar to those caused by the hepatitis

B virus

Fendrix may need to be given at the same time as an injection of hepatitis B “im-

mune-globulins”

8.2.5 IMPERATIVISKE SÆTNINGER

Imperativ findes kun i sætningstypen, imperativisk sætning, hvilken er kendetegnet ved, at udsagnet

har en beordrende eller opfordrende karakter (Christensen og Christensen 2005: 108). Ved brug af

imperativ forsøger afsenderen af teksten at påvirke modtageren til at omsætte sætningsindholdet til

en konkret handling. Imperativformen optræder normalt uden subjekt, da den referent, der skal

udføre den handling, verbet refererer til, fremgår af den pragmatiske kontekst, og sammenfalder

med den tiltalte (Christensen og Christensen 2005: 109), her patienten, der læser indlægssedlen.

Inject the insulin under the skin

Keep the needle under your skin for at least 6 seconds to make sure that the full dose

has been delivered

If you get any of these signs, eat glucose tablets or a high sugar snack (sweets, bis-

cuits, fruit juice), then rest

Don’t take any insulin if you feel a hypo coming on

Disinfect the rubber membrane with a medicinal swab

Roll the vial between your hands until the liquid is uniformly white and cloudy

57

8.3 TENOR

Tenor bestemmes af field- og mode-analyserne, og det kan herudfra udledes, om field og mode

reflekterer tenor-relationen, altså forholdet mellem afsender og modtager, i

kommunikationssituationen.

Når specialister kommunikerer med lægmænd, er der som regel tale om dokumenter, der har til

formål at forklare den almene befolkning om sager af teknisk karakter. Det vil sige, at teksterne

præsenterer information, der kan være særdeles kompleks og af høj sværhedsgrad, der normalt ikke

anses som almindelig viden for den almindelige borger. Det betyder, at forholdet mellem afsender

og modtager er meget asymmetrisk, forstået på den måde, at der bliver kommunikeret på tværs af

forskellige diskurser, hvor medlemmerne af diskursfællesskaberne ikke har de samme

forudsætninger for at forstå indholdet af den givne diskurs.

8.3.1 ASYMMETRISK FORHOLD MELLEM AFSENDER OG MODTAGER

Afsender-modtagerforholdet i kommunikationen mellem specialister og lægmænd kan beskrives

som asymmetrisk, idet de har forskellig viden og kompetencer. Afsenderne er oftest specialister

inden for det område, selve kommunikationen omhandler, hvorimod modtagerne er en stor

heterogen (uensartet) gruppe, hvis viden om emnet er meget begrænset. Ifølge Askehave og Zethsen

(2003) viser studier, at denne asymmetri mellem kommunikationsparterne hindrer realiseringen af

en succesfuld kommunikation (Askehave, Zethsen 2003: 27).

Det asymmetriske forhold mellem afsender og modtager viser også en forskel i

formalitetsniveauet, jf. kapitel 5. Dette forhold kommer til udtryk ved, at der i indlægssedlerne er

tendens til leksikalsk densitet i form af nominaliseringer og lange nominalsyntagmer, parentetiske

sætninger, verber i ing-form, der forbinder sætninger i stedet for punktum. Disse aspekter er typiske

for specialist-prægede tekster, men de samme aspekter ses i tekster, der er henvendt til lægmænd,

fordi specialisterne har svært ved at henvende tekster til en målgruppe uden for deres egen diskurs

(som kapitel 5 kort omhandlede), og derved opstår det asymmetriske forhold mellem afsender og

modtager.

58

8.3.2 HVORDAN TENOR KOMMER TIL UDTRYK I INDLÆGSSEDLER

Det, der karakteriserer field og de lingvistiske valg, der tages i forbindelse med mode, illustrerer

tenor. Som nævnt ovenfor, varierer formalitetsniveauet i indlægssedler, fordi der på den ene side

bruges specialiseret terminologi, passiverede sætninger og lange nominalsyntagmer, det vil sige

grammatisk kompleksitet, hvor der på den anden side bruges simple sætninger, imperativiske

sætninger og personlige pronomener, det vil sige simpel grammatik.

Grammatisk kompleksitet og simpel grammatik illustrerer hver sin ende af faglighedsskalaen, jf.

afsnit 5.2, og formalitetsniveauet er dermed en blanding af formelt og uformelt sprog. Igen er dette

et eksempel på den asymmetri, der findes mellem afsender og modtager, da der i afsenders diskurs

findes grammatisk kompleksitet, og hvor modtagerdiskursen hovedsageligt består af simpel

grammatik.

Eksempelvis anvendes der mange fagsproglige termer i den tro, at målgruppen forstår disse. I

tvivlstilfælde forklares termerne i parentes, men ofte ikke lægsprogligt nok: “MPL” (a non-toxic

purified fat derivative from bacteria). Der er også eksempler på, at noget forklares i lægsprog, men

at den specialiserede term følger i en parentes: Injection under the skin (subcutaneously). Begge

eksempler er forsøg på at nå ud til målgruppen uden at miste for meget af specialistdiskursen.

Denne blanding af fag- og lægsprog kan skyldes, som allerede nævnt i kapitel 6 vedrørende selve

oversættelsesprocessen i indlægssedler, at det ofte er specialister, der har til opgave at oversætte

disse, i stedet for translatører, der er uddannet til at foretage målgruppeændringer i form af

intralingvale oversættelser, men også det faktum, at det er produktresuméet, der danner grundlag for

den engelske indlægsseddel, der fungerer som kildetekst i den danske oversættelse. Og her skal der

huskes på, at der er forskel på lægeengelsk og lægedansk, som diskuteret under field-analysen.

8.4 SAMMENFATNING AF KILDETEKSTANALYSE

Kildetekstanalysen, der omfattede en genre- og registeranalyse, har nu belyst forskellige sider af en

indlægsseddel, der er relevante for den videre analyse.

Genreanalysen satte fokus på indlægssedlens institutionelle kontekst, og at det er et dokument, der

er influeret af EU-lovgivningen, hvilket medfører, at den skematiske struktur er underlagt regler og

rekommandationer fra EU’s side, herunder European Medicines Agency (EMA). Europa-

59

Kommissionen anbefaler i Guide on the readability of the labelling and package leaflet of

medicinal products for human use, hvordan en indlægsseddel bør udfærdiges. I denne guide

anbefales det blandt andet, hvilken syntaks og stil, der bør anvendes i indlægssedlerne i henhold til

den rigtige målgruppe (European Commission 2009: 9).

I registeranalysen analyseres sammenhængen mellem registervariablerne field, mode og tenor.

Igennem registervariablerne ses det hvordan det medicinske fagsprog kommer til udtryk i en

asymmetrisk kommunikationsproces, hvor der skal tages hensyn til lægmænd i en kontekst, der

ville være lettere at kommunikere i rent fagsprogligt, hvilket da også ses i de valgte

sætningskonstruktioner og den valgte leksik.

I kildetekstanalysen er der blevet fokuseret på de elementer, der vil volde besvær i

oversættelsesprocessen, og måltekstanalysen vil da også omhandle de samme grammatiske

aspekter. Kildetekstanalysen er en optakt til måltekstanalysen, og måltekstanalysen vil derfor tage

udgangspunkt i registeranalysen, ligesom den analysemodel, der vil blive præsenteret i næste

kapitel er baseret på en registeranalyse.

60

DEL 2: MÅLTEKSTANALYSE

61

9 INTRODUKTION TIL DEN ANVENDTE ANALYSEMODEL

I dette kapitel vil den model, der danner ramme for analysen, blive præsenteret og dens begreber

blive forklaret. Modellen er udarbejdet med et ønske om at kunne analysere den forskel, der ses i

formaliteten ved oversættelse af fagsprog.

Efter at have studeret det empiriske materiale grundigt, stod det mig klart, at der er forskel på,

hvordan forskellige elementer oversættes i teksterne. Jeg lagde mærke til, at oversættelsen i nogle

tilfælde blev mere faglig, og i andre tilfælde mindre faglig, afhængig af om der var blevet brugt

fagtermer eller ”normale” ord, som vi kender dem i dagligdags tale. Jeg blev på denne måde

inspireret til at konstruere en model, der skulle kunne analysere dette på en sammenhængende

måde.

9.1 TEORETISK BASIS FOR ANALYSEMODELLEN

Analysemodellens hovedbegreber findes på makroniveau, og drejer sig om Modifikation og

Ækvivalens (forklaring følger i afsnit 9.2). De er inspireret af, og kan til dels relateres til,

Schjoldagers (2008: 72) source-text oriented macrostrategy (ST) og target-text oriented

macrostrategy (TT) i forhold til, hvor fokus på oversættelsen er. I hovedtræk fokuserer ST på

kildetekstens indhold og form, hvor TT fokuserer på måltekstens effekt. Yderligere skelner

Schjoldager mellem afsender og modtager, og om disse kommunikerer direkte med hinanden: 1) om

kildetekstens afsender sender et budskab til kildetekstens modtagere, som derefter bliver oversat til

en ny skare, eller 2) om kildetekstens afsender sender et budskab med henblik på oversættelse til en

målgruppe på måltekstssproget, herunder om oversættelsen er covert eller overt (Schjoldager 2008:

72).

Overt og covert kan defineres således:

“In an overt translation, the ST is tied in a specific way to the source language community and culture;

the ST is specifically directed at source language addressees but is also pointing beyond the source

language community… A covert translation is thus a translation whose ST is not specifically addressed

62

to a target culture audience, i.e. not particularly tied to the source language community and culture

(House 1977 in Nord 1997: 46).

Nord (1997) skelner ved hjælp af skopos-teorien (jf. afsnit 2.4) mellem to typer af oversættelse,

nemlig Documentary translation og Instrumental translation14 (Nord 1997: 48-51). Schjoldagers

macrostrategies kan relateres hertil, da documentary translation kan siges at fokusere på

kildeteksten og instrumental translation har fokus på målteksten. Yderligere inddeles Nords

oversættelsestyper efter oversættelsens skopos15.

Det er først og fremmest på baggrund af disse måder at anskue oversættelse på, at idéen til

analysemodellens hovedbegreber er opstået. Senere i kapitlet kan det ses, hvordan

analysemodellens fremgangsmåde tager sit udgangspunkt i registerteori, men først vil min

definition af makrostrategier blive præsenteret:

9.2 ANALYSEMODELLENS HOVEDBEGREBER

Som nævnt tidligere, er modellens hovedbegreber Modifikation og Ækvivalens på makroniveau.

Med makrostrategien Modifikation fokuseres der på den effekt, der ønskes i målteksten hos

modtagerne, hvor makrostrategien Ækvivalens fokuserer på det der står i kildeteksten, og ikke har

målteksten og dens modtagere for øje under oversættelsen. Det skal dog i forbindelse med

Ækvivalens nævnes, at strategien ikke anvendes som ”dokumentation” for hvad der står i

kildeteksten, som Nord (1997) arbejder med i ”documentary translation”, men at den korrekte

oversættelse ganske enkelt er ækvivalent med kildeteksten, og at der ikke er sket nogen tilpasninger

(modifikationer) i oversættelsesprocessen.

Modifikation

- Størst fokus på målteksten

- Måltekstens effekt

- Ændring (modifikation) fra kildetekst til

måltekst

Ækvivalens

- Størst fokus på kildeteksten

- Kildetekstens indhold

- Kildetekst og måltekst er tilsvarende

14 For yderligere forklaring af disse to begreber henvises til det teoretiske grundlag, afsnit 2.415 Skopos-teorien blev gennemgået i det teoretiske grundlag, og vil yderligere blive anvendt i Del 3. Her er det dog kun relevant, at Nords to oversættelsestyper har relation til de makrostrategier, der vil blive anvendt i analysemodellen, hvorfor der ikke vil blive redegjort yderligere for skopos her.

63

9.2.1 MODIFIKATION

”The process of changing something slightly, especially in order to improve it” (MacMillan 2002)

“It should be pointed out that, while many examples of modification result from a conscious decision

on the part of the translator, the phenomenon is frequently caused by constraints of language-bound or

culture-bound nature” (Shuttleworth 1997: 107)

Hvis denne makrometode vælges, modificeres kildetekstelementet – det betyder, at sprogniveauet

ændres fra kildeteksten til målteksten.

Eksempel: If you feel a hypo coming on // hvis du føler en begyndende hypoglykæmi

9.2.2 ÆKVIVALENS

”The condition of two things having the same size, value, importance, or meaning” (MacMillan 2002).

Med denne makrometode findes der en ækvivalent på målsproget, der svarer til kildetekstelementet.

Dermed vælges Ækvivalens, når sprogniveauet skal overføres til målteksten, det vil sige samme

niveau.

Eksempel: Patients having ”haemodialysis” // hæmodialysepatienter

9.3 PRÆSENTATION AF ANALYSEMODELLEN OG DENS ØVRIGE BEGREBER

Denne model er opbygget til at kunne etablere formalitetsniveauet i målteksten, samt den forskel,

der er på formalitetsniveauet mellem de to sprog, der oversættes fra og til. Modellen skal hjælpe til

at give et overblik over, hvordan elementer fra kildeteksten oversættes i en fagsproglig kontekst, og

hvordan den fagsproglige terminologi behandles i oversættelsesprocessen.

I dette speciale benyttes modellen som et analyseredskab til at belyse de problemer, der findes i det

empiriske materiale, og til at analysere, hvordan der er blevet taget fat på disse problemer i

oversættelsesprocessen. Den vil især hjælpe med at belyse, hvor forskellene ligger, når der

oversættes mellem forskellige sprogniveauer, og når der er tale om to forskellige

64

diskursfællesskaber, som det er tilfældet i dette speciale i forhold til kommunikation mellem

specialister og lægmænd.

Som antaget i problemformuleringen, er der stor forskel på, hvordan det medicinske fagsprog,

herunder latinske ord og betegnelser, oversættes i indlægssedler – dette vil ud fra denne model blive

konstateret gennem analyser af udvalgte kildesprogselementer på både makro- og mikroniveau.

9.3.1 GRUNDLAG FOR MODEL TIL ANALYSE AF FAGSPROG

Den registeranalyse, der er foretaget tidligere i dette speciale danner grundlag for analysemodellen,

eller rettere er det registervariablerne field, mode og tenor, der danner det egentlige grundlag for

modellen.

Forud for brug af denne analysemodel må der derfor foretages en registeranalyse af den

kommunikation/de tekster, der skal analyseres. På dette første niveau vil der blive foretaget en

generel analyse af selve emnet og dets kommunikationspartnere, for derefter at kunne analysere det

udvalgte materiale detaljeret ved hjælp af denne model.

FIELD-SPECIFIKKE ELEMENTER I

KILDETEKSTEN

Implicit Eksplicit

Specifik

modifikation

Specifik

ækvivalens

SPECIALISERING

Højt (+)

FORMALITETSNIVEAU

I MÅLTEKST (TENOR)

Generel

Ækvivalens

Generel

modifikation GENERALISERING

65

Lavt (-)

Analysen tager sit afsæt i field-specifikke elementer i kildeteksten, hvis field er blevet etableret i

kildetekstanalysen. Det er disse elementer fra field, der danner grobund for analysen, da der kan ses

en fagsproglig forskel mellem kildetekstelementet og måltekstelementet. Modellen er således

udformet til at etablere, hvorvidt elementet er blevet specialiseret eller generaliseret i sin

oversættelse, og kan derved til at bestemme formalitetsniveauet i målteksten, der kan relateres til

registervariablen tenor.

Ligeledes bliver registervariablen mode repræsenteret i modellen, herunder på makro- og

mikroniveauet (disse to niveauer vil blive beskrevet nærmere længere nede), På mikroniveauet vil

fokus være på den grammatiske kompleksitet og leksikalske densitet, og hvordan disse behandles på

bedst mulig måde.

I det følgende vil selve analysemodellen blive præsenteret, og dens elementer vil blive beskrevet og

forklaret med henblik på den senere analyse af det empiriske materiale, der består af udvalgte

elementer bestående af terminologi tilhørende et medicinsk register, der både skal illustrere,

hvordan modellen fungerer, og hvordan elementerne er blevet oversat.

9.4 ANALYSEMODELLENS FREMGANGSMÅDE PRÆSENTERET LAG FOR LAG

Dette afsnit vil præsentere analysemodellens fremgangsmåde ved at forklare lagene hver for sig og i

kronologisk rækkefølge. Analysemodellen skal læses fra øverst venstre mod højre, det vil sige i

læseretningen, og modellens begreber vil derfor blive præsenteret i samme rækkefølge. Yderligere

kan der i bilag 1 findes en termliste, der kort forklarer, hvad begreberne omhandler.

For et klart overblik startes forklaringen med en tom model, der kun indeholder det første begreb,

der skal tages stilling til i selve analysen. Derefter vil der blive tilføjet et nyt begreb ad gangen som

et såkaldt lag af modellen.

66

9.4.1 LAG 1: FIELD-SPECIFIKKE ELEMENTER I KILDETEKSTEN

Selve analysen starter med en etablering af field-specikke elementer i det empiriske materiale. I

kapitel 8.1 blev teksternes field etableret, det vil sige emneområdet for analysen, og modellen skal

her bringe lys over, hvordan de udvalgte elementer i den field-specifikke/fagsproglige terminologi

er blevet oversat.

FIELD-SPECIFIKKE

ELEMENTER I KILDETEKSTEN

9.4.2 LAG 2: IMPLICIT ELLER EKSPLICIT?

De to første lodrette kolonner skelner mellem implicitte og eksplicitte field-specifikke elementer i

kildeteksten. Denne skelnen skal hjælpe til at bestemme kildetekstelementets sprogniveau; om det

er jargon, der er ”skjult” i kollokvialt sprog, eller om der er tale om fagterminologi, som er meget

præcist beskrivende.

FIELD-SPECIFIKKE

ELEMENTER I KILDETEKSTEN

Implicit Eksplicit

67

9.4.2.1 IMPLICIT

”Not stated directly, but expressed in the way someone behaves, or understood from what they are

saying”(MacMillan 2002).

I denne kontekst refererer Implicit til den måde, hvorpå (medicinsk) jargon er ”skjult” i lægsproget.

Det ses ikke direkte, at der er tale om medicinsk terminologi, men dette forstås ud fra konteksten,

og de valgte udtryk og termer kunne også lige så godt anvendes i en anden kontekst.

Eksempel: Never drive or use machinery if you feel a hypo coming on

9.4.2.2 EKSPLICIT

”Said or explained in an extremely clear way, so that you cannot doubt what is meant” (MacMillan

2002)

I denne kontekst refererer Eksplicit til den specifikke (medicinske) fagterminologi, der er brugt i det

empiriske materiale. Her er der ingen tvivl om, hvilket field terminologien tilhører, og at valget af

ord/termer i høj grad og meget tydeligt er relateret til et bestemt fagsprog og dets terminologi.

Eksempel: Fendrix contains two things called ”MPL” (a non-toxic purified fat derivative from bac-

teria) and ”aluminium phosphate”

9.4.3 LAG 3: MODIFIKATION ELLER ÆKVIVALENS – MAKRONIVEAU

Makroniveauet er blevet forklaret tidligere i dette kapitel, hvorfor dette afsnit vil koncentrere sig om

de to delstrategier, der anvendes under både Modifikation og Ækvivalens, herunder specifik og

generel. Disse to delstrategier reflekterer graden af modifikation og ækvivalens:

Specifik begrænser oversættelsen til at være eksakt, detaljeret, og oversættelsen karakteriseres

ved brug af fagterminologi – den høje ende af faglighedsskalaen, jf. afsnit 5.2

68

Generel bruges mere ”almindeligt”, og udvider oversættelsen og elementets betydning ved at

tilpasse sig til måltekstsituationen. Generel bruges især i forbindelse med kollokviale

elementer i lægsproget – altså den lave ende af faglighedsskalaen

Makrostrategierne er hinandens modsætninger på diagonalt plan:

FIELD-SPECIFIKKE

ELEMENTER I KILDETEKSTEN

Implicit Eksplicit

Specifik

modifikation

Specifik

Ækvivalens

Generel

Ækvivalens

Generel

modifikation

9.4.3.1 SPECIFIK MODIFIKATION

Denne makrostrategi analyserer implicitte field-specifikke elementer, der bliver specialiseret i deres

oversættelser. Det er særligt denne strategi, der kan illustrere, hvordan jargon kan være ”skjult” i det

lægsproglige kildesprog, men som specificeres på målsproget for at opnå en sikker betydning.

Eksempel: It is used for patients with kidney problems // den bruges til patienter med nedsat

nyrefunktion

9.4.3.2 SPECIFIK ÆKVIVALENS

Denne makrostrategi oversætter eksplicitte field-specifikke elementer fra kildeteksten til at være

ligeledes specialiseret i målteksten. Kildetekstelementet forbliver specialiseret i målteksten ved at

terminologiske ækvivalenter findes på målsproget.

Eksempel: suspension for injection // injektionsvæske, suspension

69

9.4.3.3 GENEREL ÆKVIVALENS

Med denne strategi forbliver kildetekstelementerne implicitte i målteksten. Lægsproget beholdes i

måltekstelementet. Det vil sige, at der ikke er nogen forskel på kilde- og måltekstelementet, hverken

i sætningsstrukturen eller formalitetsniveauet.

Eksempel: Your blood sugar may get too high // dit blodsukker kan blive for højt

9.4.3.4 GENEREL MODIFIKATION

Med denne strategi modificeres eksplicitte field-specifikke elementer i oversættelsesprocessen til at

være generelle i målteksten. Det vil sige, at hvad, der er specialiseret terminologi på kildesproget,

generaliseres til lægsprog i målteksten.

Eksempel: The vaccines are injected into different parts of the body // indsprøjtningerne bliver ind-

givet forskellige steder på kroppen

9.4.4 LAG 4: OVERSÆTTELSESTILGANG - SPECIALISERING ELLER GENERALISERING

Ud fra, om makrostrategien er generel eller specifik kan der tilknyttes en oversættelsestilgang. Dette

kan ses som en overordnet tilgang til oversættelsen, men som man må analysere sig frem til.

Gennem valget af makrostrategi og analyse heraf, bestemmes hvilken tilgang, der er benyttet i

oversættelsen af de field-specifikke elementer. Tilgangen kan siges at være den konkluderende term

for valget af makrostrategi, da tilgangsvalget også bestemmer formalitetsniveauet i målteksten.

FIELD-SPECIFIKKE

ELEMENTER I KILDETEKSTEN

Implicit Eksplicit

Specifik

modifikation

Specifik

Ækvivalens SPECIALISERING

Generel

Ækvivalens

Generel

modifikation GENERALISERING

70

9.4.4.1 SPECIALISERING

Denne tilgang fastslår, at der er tale om field-specifikke elementer, som gengives mere specifikt i

målteksten end i kildeteksten. Det vil sige, at det field-specikke fagsprog og dets terminologi

beholdes i konteksten eller, hvis der er tale om et lavere niveau, tilpasses dette hertil.

9.4.4.2 GENERALISERING

Denne tilgang fastslår, at det oversatte element er generelt og ikke-specifikt, det vil sige, at

sproget/termen er blevet ”normaliseret”. Modsat terminologisk og specialiseret diskurs svarer

’normaliseret’ til, at det givne tekstelement er lægsprogligt.

Generaliseringstilgangen kan bruges til at tydeliggøre kildetekstelementets betydning, lige meget

om der er tale om et implicit eller eksplicit element. Det kan være elementer, der ikke kan

oversættes til en anden kultur, fordi der ikke findes en eksakt ækvivalent eller ganske enkelt fordi

implicit information skal bibeholdes i generelle termer.

9.4.5 LAG 5: FORMALITETSNIVEAU I MÅLTEKST

Her indsættes den skala, der blev præsenteret i afsnit 5.3:

FIELD-SPECIFIKKE

ELEMENTER I KILDETEKSTEN

Implicit Eksplicit

Specifik

modifikation

Specifik

Ækvivalens SPECIALISERING

Højt (+)

FORMALITETSNIVEAU

I MÅLTEKST (TENOR)

Lavt (-)

Generel

Ækvivalens

Generel

modifikation GENERALISERING

71

Som resultat af valget af en specialiserings-/generaliserings-tilgang, bliver formalitetsniveauet

fastlagt. Begrebet Formalitetsniveau i måltekst fungerer som en skala, der rangerer fra lavt til højt

alt efter, om der er tale om en specialiserings- eller generaliseringstilgang, jf. skalaen i afsnit 5.3

9.5 MIKRONIVEAU

Udover at have et makroniveau, kan analysemodellen også anvendes til en analyse på mikroniveau,

selvom det ikke umiddelbart fremgår af selve modellen. Bestemmelsen af makrostrategi er kun den

overordnede analyse af oversættelsen. For en dybdegående analyse af tekstelementerne vil det også

være nødvendigt at analysere disse ud fra et mikroniveau. Her har jeg valgt at benytte mig af

Schjoldagers (2008) microstrategies (herefter mikrostrategier):

9.5.1 SCHJOLDAGERS MIKROSTRATEGIER

Schjoldager (2008) har med inspiration fra andre teoretikere udarbejdet en taksonomi af

mikrostrategier, hvor definitionerne hovedsagligt er hentet hos Vinay & Darbelnet og Delabastita

(Schjoldager 2008: 89-91). Jeg vil ikke komme nærmere ind på disse teoretikere og deres strategier,

men blot henvise til disse oprindelige kilder. Det skal nævnes, at Schjoldager selv har tilføjet tre

kategorier, nemlig Explicitation, Paraphrase og Condensation. Ydermere, skal det tilføjes, at jeg

bruger hendes engelske termer for ikke at komme i karambolage med eventuelle misoversættelser

og misforståelser, da de kun er udarbejdet på engelsk.

9.5.1.1 ANVENDTE MIKROSTRATEGIER I DETTE SPECIALE

I bilag A forefindes en fuldstændig liste med alle Schjoldagers mikrostrategier og dertilhørende

definitioner. Men i dette speciale anvendes kun de i tabellen nedenfor nævnte mikrostrategier.

Tabellen indeholder både Schjoldagers definitioner (2008: 92-111) og mine kriterier til opfyldelse.

Disse kriterier har jeg sat i forbindelse med dette speciale. Ikke alle kriterier er helt i henhold til

Schjoldagers definitioner, men da mikrostrategierne skal hjælpe til at etablere formalitetsniveauet i

et givent tekstelement, må der være bestemte kriterier for, hvordan mikrostrategien anvendes, og

72

hvorfor, for at der ikke skal være tvivl om, hvilken mikrostrategi, der er tale om. Disse kriterier ses

ligeledes i tabellen nedenfor:

Definition Kriterium til opfyldelse

Direct

Transfer

Kildetekstelementet er uændret i målteksten Direkte overførelse af

kildetekstelementet,

herunder latinske termer,

dog med forskellig endelse

iht. afsnit 8.1.1.1

Direct

Translation

Oversætter ord for ord – elementerne er dog

stadig idiomatiske og korrekte sætninger. Når der

oversættes direkte, vil der blive brugt lingvistiske

ækvivalenter, der kan dække hele

kildetekstelementets betydning, og ofte vil

kildetekstelementet blive oversat så tæt som

muligt for at opnå den eksakte betydning uden at

miste information

Samme sætningsstruktur

Syntaktisk struktur

bibeholdes

Oversættelse ord for ord

Oblique

Translation

Oversætter i henhold til kildetekstelementets

betydning. Kildetekstelementets kontekstuelle

betydning bibeholdes, men der kan foretages

enkle lingvistiske ændringer for at opnå den rette

betydning i målteksten. Dette kaldes også for

”Functional Equivalence” (Schjoldager 2008: 97)

Syntaktiske ændringer:

Ændret sætningsstruktur

Aktiv < > passiv

Nominalisering

Syntagmer

Ændring i syntagmer

Explicitation Med denne mikrostrategi bliver implicit

information gjort eksplicit. Det vil sige,

måltekstelementet vil være mere eksplicit end

kildeteksten

Forklaringer, evt. i parentes

Tilføjelser (addition) i form

af forklaringer i parentes

anses som Explicitation, da

funktionen er, at specificere

betydningen af elementet

Paraphrase Oversætter frit og nogle dele af

kildetekstelementet kan omskrives for at opnå den

kontekstuelle betydning

Forskel på kildetekst- og

måltekstelement, så man

ikke umiddelbart kan se, at

73

der er tale om oversættelse

Addition Der bliver tilføjet noget nyt i målteksten som ikke

er at finde i kildeteksten

Ord eller fraser, der ikke

findes i kildeteksten

Deletion En del af kildetekstelementet slettes i målteksten Noget af kildetekstelementet

udelades i målteksten

De næste kapitler vil nu beskæftige sig med selve analysen, både på makroniveau og på

mikroniveau.

74

10 PROCEDURE FOR ANALYSEN

Måltekstsanalysen skal hjælpe til at bevise, hvordan analysemodellen virker i praksis ved at gøre

rede for makrostrategierne, og hvordan makrostrategierne opnås ved at anvende mikrostrategierne.

Det udvalgte datasæt vil blive analyseret i henhold til ”kasse-opdelingen” af makrostrategierne i

analysemodellen, og det er da også på denne måde datasættet med eksempler i bilag B og C er

inddelt.

Analysen inddeles i de to tilgange – specialisering og generalisering – og herefter i de dertilhørende

makrostrategier. For hver makrostrategi vil eksempler fra både tekst 1 og tekst 2 blive analyseret og

derefter sammenlignet, og til sidst vil disse sammenligninger blive sammenfattet.

Fremgangsmåden ved hver makrostrategi vil være således:

Makrostrategi

Hvordan relaterer den sig med de valgte eksempler

Tekst 1:

Eksempler

Mikrostrategier

Tekst 2:

Eksempler

Mikrostrategier

Sammenligning

Sammenfatningen af sammenligningerne, og de konklusioner, der kan drages heraf, vil blive brugt i

analysens tredje del, hvor der vil blive foretaget en skopos-teoretisk diskussion af

analyseresultaterne.

75

11 ANALYSE AF UDVALGT DATASÆT

I dette kapitel vil det udvalgte datasæt16 blive analyseret på makro- og mikroniveau. Analysen vil

vise, hvordan analysemodellen fungerer i praksis, og jeg vil med analysen vise, hvordan de valgte

strategier afgør, hvilken tilgang, der er brugt i oversættelsen, og dermed vise, hvordan

formalitetsniveauet i målteksten afhænger af den valgte tilgang.

Det udvalgte datasæt illustrerer terminologi og jargon, der reflekterer både fagsprog og lægsprog i

henhold til faglighedsskalaen i kapitel 5.2. Analysen vil diskutere, hvordan oversættelserne heraf er

udført, ved at benytte Schjoldagers (2008) mikrostrategier. Disse er opstillet i bilag A, hvor

Schjoldagers egne definitioner forklares, og derudover har jeg for hver enkel mikrostrategi opsat

kriterier for, hvad der i et givent tekstelement skal opfyldes for, at der er tale om, at den enkle

mikrostrategi er benyttet i oversættelsesprocessen.

Analysen herunder opdeles i henhold til analysemodellen, det vil sige, at jeg vil gennemgå hver

makrostrategi i henhold til analysemodellens to tilgange; specialisering og generalisering, og

analysere dem ved hjælp af Schjoldagers (2008) mikrostrategier for at vise den fulde udnyttelse af

den anvendte analysemodel, jeg selv har konstrueret.

11.1 SPECIALISERING

Med specialisering som tilgang til oversættelsen, specialiseres tekstelementet i målteksten, det vil

sige, at implicitte tekstelementer specialiseres, således lægsprog modificeres i retning af højere

fagsproglighed, hvormed der ses en stigning i formalitetsniveauet.

Der er dog to grader af specialisering, nemlig specifik modifikation og specifik ækvivalens,

afhængigt af, om kildetekstelementet er implicit eller eksplicit.

16 Se bilag xx og xx

76

11.1.1 SPECIFIK MODIFIKATION

Med en specifik modifikation øges formalitetsniveauet i oversættelsesprocessen fra kildetekst til

måltekst, og der er dermed tale om specialisering i målteksten. I specifik modifikation er der tale

om implicitte field-specifikke tekstelementer, der i kildeteksten er (forholdsvis) kollokviale. På

faglighedsskalaen befinder disse tekstelementer sig derfor i den venstre side, og der er tale om

lægsprog. Lægsproget modificeres dog i oversættelsesprocessen, så måltekstelementet bliver mere

fagsprogligt.

11.1.1.1 TEKST 1 – ACTRAPHANE

Eksempel 1.1

Den field-specifikke term hypo, der går igen i de tre tekstelementer, der er medtaget i dette

eksempel, må betegnes som forholdsvist implicit. ’Forholdsvist’, fordi termen ud fra første indtryk

synes at være et lægsprogligt ord, men må med rette betegnes som jargon. Det vil sige, at termen

befinder sig cirka midt på faglighedsskalaen, jf. afsnit 5.2, og som det vil kunne ses i det følgende,

bliver termen specialiseret i oversættelsesprocessen.

If you feel 1a hypo coming on 2(a

hypo is short for a hypoglycaemic

reaction and is a symptom of

low blood sugar).

Hvis du føler en begyndende

hypoglykæmi (for lavt

blodsukker)

Oblique translation

Deletion

Never drive or use machinery 3if

you feel a hypo coming on.

Du må aldrig køre eller arbejde

med maskiner, hvis du kan

mærke symptomer på en

begyndende hypoglykæmi.

Oblique translation

Addition

watch for 4signs of a hypo Vær opmærksom på symptomer

på hypoglykæmi (lavt

blodsukker)

Direct translation

Explicitation

77

Disse tre tekstelementer indeholder alle termen hypo, og ligner for så vidt hinanden i

kildetekstelementerne, men måltekstelementerne er meget forskellige, og termen er også oversat

meget forskelligt.

1)

Som nævnt ovenfor, giver den engelske term hypo umiddelbart udtryk for at være et lægsprogligt

ord, men det må nærmere betegnes som jargon, da det som det engelske tekstelement forklarer, at

det er en forkortelse af hypoglycaemic reaction og ydermere forklares det, at det er et symptom på

for lavt blodsukker, ergo der er brug for en forklaring, i indlægssedlen, på, hvad termen betyder.

På dansk findes der ikke en lignende forkortelse, men den danske tekst læner sig alligevel meget op

af den engelske med samme sætningsstruktur.

Umiddelbart er der på engelsk og dansk en betydningsforskel i brugen af termen. På engelsk

fungerer det som et begreb, hvor det på dansk faktisk er et ord. Den engelske term er en forkortelse

af et begreb, der fungerer som nominalsyntagme (hypoglycaemic reaction), og som det forklares, er

det et symptom på, at man har for lavt blodsukker, hvis man får sådan en reaktion. På dansk

sidestilles hypoglykæmi og lavt blodsukker og forklares som en tilstand på internetsiden

netdoktor.dk (ref). Det vil sige, at lavt blodsukker er den lægsproglige term for fagtermen

hypoglykæmi.

Sætningsstrukturen bevares på trods af forskellig brug på de forskellige sprog. Oversættelsen af

kildetekstelementet må betragtes som oblique translation, da der sker en syntaktisk ændring

mellem kildetekst og måltekst. Coming (on) oversættes til ’begyndende’, det vil sige, at det danske

verbum i lang tillægsform begyndende får funktion som foranstillet attributiv til hovedordet

hypoglykæmi, og dermed er der i måltekstelementet tale om et nominalsyntagme.

Ydermere stiger formalitetsniveauet i form af den danske term, der benyttes, er højt specialiseret, og

nominalsyntagmet bidrager også til et højere niveau. På faglighedsskalaen flytter termen sig derfor

mod et mere specialiseret sprog i oversættelsesprocessen.

2)

Yderligere ses der en deletion i tekstelementet. I kildetekstelementet ses der som sagt en forklaring

på, hvad hypo betyder, i parentes. Dette oversættes naturligvis ikke, da det ikke er relevant i den

78

danske kontekst. I måltekstelementet forklares det blot, at hypoglykæmi betyder ’for lavt

blodsukker’.

Igen må der refereres til, at forskellen mellem det engelske og danske tekstelement er, at der på

engelsk er tale om hypoglycaemic reaction (hypo), hvor den danske direkte oversættelse ville være

hypoglykæmianfald, og der i kildetekstelementet tales om, at det er et symptom på for lavt

blodsukker. På dansk bruges parentesen blot til at forklare, at hypoglykæmi betyder ’for lavt

blodsukker, ikke at man får hypoglykæmi som tegn på, at ens blodsukker er for lavt.

Disse forklaringer i parentes kan også opfattes som Explicitation, da de benyttes til forklaring på,

hvad der er tale om.

3)

Den markerede del af dette kildetekstelement er fuldstændig identisk med 1), dog er

måltekstelementet ikke identisk.

Der er igen tale om obligue translation, da der sker en syntaktisk ændring i oversættelsesprocessen.

Først og fremmest må det bemærkes, at der er inkonsistens i oversættelsen af feel, hvor

oversættelsen i måltekstelementet ændres fra ’føler’ til ’mærker’.

For det andet tilføjes ’symptomer på’ i måltekstelementet, hvilket vil sige, at mikrostrategien

addition benyttes.

For det tredje er kildetekstelementet en aktiv konstruktion, hvor der benyttes imperativ for at betone

den direktive tekstfunktion i indlægssedlen. I måltekstelementet fjernes denne direktive funktion, og

der benyttes i stedet et modalverbum, og sætningen bliver dermed mere forklarende, end den er

dikterende.

4)

Set i lyset af, hypo er oversat til ’hypoglykæmi’ i de ovenstående tekstelementer, vil jeg i dette

tekstelement anse oversættelsen som værende direct translation. Først og fremmest fordi

oversættelsen af denne term ikke har afveget i de andre tekstelementer, og for det andet fordi resten

af tekstelementet er oversat direkte.

79

Den direkte oversættelse ses også i, at den syntaktiske struktur er bibeholdt i måltekstelementet.

Den direktive tekstfunktion med brug af imperativ overføres til måltekstelementet – ’watch for’

oversættes til ’vær opmærksom på’.

Derudover er explicitation anvendt som en tilføjelse. Betydningen af ’hypoglykæmi’ forklares i en

parentes i målteksten, hvor kildeteksten har udeladt en forklaring her.

På trods af de aktive sætninger, der ”beordrer” patienten til at være påpasselig, anses

måltekstelementet stadig som værende blevet specialiseret i oversættelsesprocessen på grund af

fagtermen ’hypoglykæmi.

Eksempel 1.2

I dette eksempel ses to implicitte field-specifikke tekstelementer. Der er i kildetekstelementet

naturligvis tale om lægsprog, og de befinder sig til højre på faglighedsskalaen.

1Keep the needle under your

skin for a least 6 seconds to make

sure 2that the full dose has been

delivered

Efter injektionen skal nålen

forblive under huden i mindst 6

sekunder for at sikre korrekt

injektion af hele dosis

Oblique translation

1)

I kildetekstelementet er der tale om en aktiv konstruktion, hvor der er brugt imperativ for at styrke

den direktive tekstfunktion, der findes i indlægssedler, hvilket dog ikke overføres til

måltekstelementet. I måltekstelementet anvendes modelverbet ’skal’ som hjælpeverbum, og i stedet

for ’you’ (gemt i imperativen) som subjekt er det i måltekstelementet ’nålen’, der får fokus, og står

som subjekt. Det vil sige, at oversættelsen er oblique translation, og at der sker en syntaktisk

ændring.

Yderligere bliver mikrostrategien addition brugt. I måltekstelementet tilføjes ’Efter injektionen’ og

er med til at flytte fokus fra you til ’nålen’. Ved at fokus flyttes, altså at subjektet ikke længere er

”you”, og at det er en fagterm, der tilføjes, øges formalitetsniveauet.

80

2)

Denne del af tekstelementet er også oblique translation, da der også her sker en syntaktisk ændring

mellem kildetekst og måltekst.

Først og fremmest må der siges at være en betydningsforskel mellem kildetekstelementet og

måltekstelementet. I kildeteksten tales der om, at det skal sikres, at den fulde dosis er blevet

indgivet, men i stedet for ’fuld dosis’ oversættes dette til, at det skal sikres om dosis er givet på den

rigtige måde (korrekt injektion).

Når det er sagt, er der stadig forskel mellem de to elementer i form af en syntaktisk ændring.

Kildetekstelementet består af en ledsætning, der egentlig kunne stå alene. Den er derimod

nominaliseret i oversættelsesprocessen, og er i måltekstelementet blevet til et nominalsyntagme med

et præpositionssyntagme som efterstillet attribut.

Det vil sige, at verballedet has been delivered oversættes til ’injektion’ i målteksten. Dermed

fremstår ’korrekt injektion af hele dosis’ som et nominalsyntagme, hvor ’af hele dosis’ er det

efterstillede attribut i form af et præpositionssyntagme. Med denne syntaktiske ændring øges

formalitetsniveauet væsentligt.

Eksempel 1.3

I dette eksempel er fokus på verballedet, og kildetekstelementet må anses for at være lægsprogligt.

Der ses i dette eksempel et field-specifikt kildetekstelement (det markerede), der både indeholder et

lægsprogligt element (verballedet) og et fagsprogligt element (glucagon):

If you are given glucagon you

will need glucose or a sugary

snack

Hvis der injiceres glucagon,

skal du også have glucose eller et

sukkerholdigt produkt at spise

Oblique translation

I kildetekstelementet er verballedet en aktiv konstruktion, hvor fokus er på agenten, ’you’, men i

målteksten passiveres den ellers aktive sætning og endda med en yderligere fagsproglig term. Som

det nævnes i afsnit xx 8.2.4 har passiv-konstruktioner i sig selv en mere formel tone, og øger

81

formalitetsgraden, og i dette eksempel kompliceres sætningen yderligere ved at anvende en fagterm

frem for at oversætte give direkte.

Der er derfor tale om oblique translation, da der sker en syntaktisk ændring i

oversættelsesprocessen. Ved at verbalsyntagmet passiveres, skjules den faktiske agent, og

formalitetsgraden øges.

11.1.1.2 TEKST 2 – FENDRIX

Eksempel 2.1

I dette field-specifikke tekstelement er fokus på kidney problems. Der er ingen tvivl om den

medicinske kontekst, selv om kidney og problems er to meget lægsproglige termer, der danner det

sammensatte ord i det field-specifikke kildetekstelement. Men i oversættelsesprocessen formår

tekstelementet dog at flytte sig mod den fagsproglige side på faglighedsskalaen.

It is used for patients with kid-

ney problems

Den bruges til patienter med

nedsat nyrefunktion

Oblique translation

Den danske term ’nyre’ bruges både i lægsproget og i den fagsproglige terminologi, og i og for sig

modificeres denne term ikke, men problems oversættes ikke direkte. Det vil sige, at på trods af en

ækvivalent fagterm, stiger formalitetsniveauet alligevel ved at problems oversættes til ’nedsat

funktion’. Den term må i henhold til faglighedsskalaen anses som en ”fagsproglig term, der er

forståelig for lægmænd”.

Ved at bruge denne oversættelse forlænges nominalsyntagmet og består på dansk af tre ord, hvoraf

de to er sammensatte. Jf. afsnit 8.2.3 om brug af nominalsyntagmer sker der en stigning i

formalitetsniveauet, da der bliver ’pakket’ mere information ind i syntagmet.

Grunden til den danske oversættelse, kan måske hentes i produktresuméet. Heri bruges den

engelske fagterm renal insufficiency, som i det danske produktresumé oversættes til

nyreinsufficiens.

82

Insufficiens (insufficientia): påviselig indskrænkning i et organs funktion el. mangel på overskud af

funktionsevne (reservekraft) (Nørby 2004)

Ifølge Gyldendals Store Danske er ’insufficiens’ den lægevidenskabelige term for ’nedsat

funktion’17, så mellem produktresumé og indlægsseddel er der ganske vist sket et skifte og fald i

formalitetsniveauet, men mellem de to indlægssedler sker der reelt en stigning. Jf. afsnit 5.1 kan

fageksperter have svært ved at tilpasse deres fagsprog til lægmænd, hvorfor denne oversættelse

fortsat er ’uforståelig’.

I dette eksempel burde der have været tale om generel ækvivalens og direct translation, men det må

nærmere betragtes som oblique translation. Både i kildetekst og måltekst er der tale om et

præpositionssyntagme, hvor styrelsen er et nominalsyntagme, men i målteksten forlænges

nominalsyntagmet med det foranstillede attribut ’nedsat’, der sammen med den ene del (’funktion’)

af hovedordet er oversat som ’problem’.

Eksempel 2.2

I dette tekstelement er der forskel på, hvordan de to markerede elementer er behandlet. I

kildeteksten er in the vagina lægsprogligt og saliva (spit) er mere fagsprogligt dog med en

forklaring i parentes, hvor det er omvendt i målteksten.

The virus is found in body fluids

such as in the vagina, blood,

semen, or saliva (spit).

Virus er tilstede i kropsvæsker

f.eks. vaginalsekret, blod, sæd

eller spyt.

Oblique translation

In the vagina er et præpositionssyntagme med et nominalsyntagme som styrelse, men i

oversættelsen til dansk omdannes præpositionssyntagmet til et nominalsyntagme bestående af kun

et hovedord.

På grund af ændringen fra præpositionssyntagme til nominalsyntagme er oversættelsen af dette

teksteelement oblique translation.

17 http://www.denstoredanske.dk/Krop,_psyke_og_sundhed/Sundhedsvidenskab/Sundhedsvidenskabernes_terminologi/insufficiens?highlight=insufficiens

83

Ydermere er den term, der benyttes i målteksten meget field-specifik og fagsproglig, og må anses

for at være uforståelig for lægmænd – det vil sige, at tekstelementet flytter sig fra den yderste

lægsproglige ende af faglighedsskalaen til den yderste fagsproglige ende.

Fagtermen står i stor kontrast til de andre field-specifikke termer i tekstelementet (’blod, sæd eller

spyt’).

Eksempel 2.3

pain or discomfort where the

injection was given

smerte eller ubehag på

injektionsstedet

Oblique translation

Det markerede i dette kildetekstelement står som en attributiv ledsætning. Det vil sige, at pain or

discomfort er det substantiviske hovedord i et nominalsyntagme, som har et efterstillet attribut, i

form af ledsætningen. Den attributive ledsætning er passiveret, og der sker derfor en syntaktisk

ændring i oversættelsesprocessen, da ledsætningen omdannes til et præpositionssyntagme. Styrelsen

er et nominalsyntagme, der, ved at være en nominalisering, øger formalitetsgraden.

11.1.1.3 SAMMENLIGNING AF TEKST 1 OG TEKST 2 – SPECIFIK MODIFIKATION

Fælles for de tekstelementer, der modificeres specifikt, er, at fagligheden og dermed formaliteten

stiger i målteksten. De tekstelementer, der er analyseret oven for, repræsenterer den måde, hvorpå

der er oversat, i de tilfælde, hvor formaliteten og fagligheden stiger.

Det er fælles for alle tekstelementerne, at mikrostrategierne oblique translation og direct translation

anvendes i oversættelsesprocessen. Der er dog forskel på, hvor meget de hver i sær er brugt i de to

tekster. I tekst 1 er mikrostrategien oblique translation anvendt flest gange under specifik

modifikation, hvor direct translation er anvendt flest gange i tekst 2.

Forskellen mellem de to mikrostrategier er dog i mange tilfælde marginal. I tekstelementer, hvor det

er mikrostrategien oblique translation, der er anvendt, kan det diskuteres om, tekstelementet ikke

også kunne være direct translation. For eksempel kan nævnes eksempel 1.3 – if you are given

glucagon // hvis der injiceres glucagon. Dette må siges, at være en meget direkte oversættelse, men

84

mikrostrategien bliver anset som oblique translation, fordi den aktive konstruktion i

kildetekstelementet modificeres til en passiv i måltekstelementet. Her er forskellen meget marginal,

men fordi der sker en syntaktisk ændring, er der i henhold til de opsatte kriterier til opfyldelse af

mikrostrategierne ikke længere tale om en direkte oversættelse.

Det ses i tekstelementerne her, at specifik modifikation resulterer i fagsproglige termer og udtryk

som begyndende hypoglykæmi, injektion, korrekt injektion af hele dosis, hvis der injiceres

glucagon, glukose, nedsat nyrefunktion, vaginalsekret med flere. Fagligheden (sværhedsgraden) af

disse termer og udtryk varierer, men faktum, og det er relevant her, er at formaliteten stiger i

oversættelsesprocessen fra, hvad der i den engelske kildetekst må betegnes som værende ganske

lægsprogligt, er det nu i den danske indlægsseddel sværere for en dansker at forstå, hvad der står i

den danske indlægsseddel, end det er for en englænder at forstå, hvad der står i den engelske

indlægsseddel.

11.1.2 SPECIFIK ÆKVIVALENS

Når eksplicitte field-specifikke tekstelementer oversættes med en specialiseringstilgang, forbliver de

eksplicitte i målteksten, altså en term eller et tekstelement, der i kildeteksten er meget fagsproglig,

vil også være fagsproglig i målteksten – det vil sige, at der ikke sker en ændring (modifikation) i

oversættelsesprocessen. Forholdet mellem kildetekstelement og måltekstelement er dermed

ækvivalent.

11.1.2.1 TEKST 1 – ACTRAPHANE

Eksempel 1.4

Her eksemplificeres oversættelsen af en latinsk betegnelse. Betegnelsen er i kildeteksten meget eks-

plicit og befinder sig helt til venstre på faglighedsskalaen. Selv i kildetekstelementet ekspliciteres

termens betydning i en parentes.

Diabetic retinopathy (eye back-

ground changes). If you have dia-

Diabetisk retinopati

(nethindeforandringer). Hvis du lider

Direct transfer

85

betic retinopathy and your blood

glucose levels improve very fast,

the retinopathy may get worse

af diabetisk retinopati kan dette

forværres, hvis

dine blodsukkerniveauer forbedres

meget hurtigt

I oversættelsesprocessen sker der ikke nogen form for modifikation af fagsprogligheden.

Betegnelsen er af latinsk afstamning, men endelsen er i kildeteksten anglificeret og har i målteksten

en dansk endelse, jf. afsnit xx. Da termens endelse er den eneste ændring i oversættelsen, må

mikrostrategien for oversættelsen anses som direct transfer.

Ydermere ses det, at det danske måltekstelement læner sig direkte op ad den engelske kildetekst.

Diabetic retinopathy – diabetisk retinopati er fuldstændig identiske på syntagmeplan, hvor

diabetic/diabetisk fungerer som et foranstillet adjektivattribut.

Som dette speciale har været inde på før, anvendes mange latinske termer i det engelske lægsprog,

og eksemplet diabetes er også nævnt i afsnit 8.1.2 som værende mere og mere brugt i det danske

lægsprog. Men her må ’diabetisk’ anses som værende en specialiseret term. Det må forudtages, at

patienten godt kan regne ud, at betegnelsen har noget med diabetes at gøre, men attributtet er jo kun

en del af den samlede term, hvor hovedordet er uforståeligt. Yderligere burde der i parentesen

tilføjes ’ved sukkersyge’, altså ’nethindeforandringer ved sukkersyge’.

Eksempel 1.5

Dette eksempel består af to tekstelementer, hvori den samme metode for anvendelse af latinske

betegnelser er anvendt tre gange. Forrige eksempel omhandlede også latinske betegnelser –

forskellen mellem eksempel 1.4 og 1.5 er dog, at de i eksempel 1.5 anvendes i parentes, hvor det i

1.4 var parentesen, der indeholdte den (såkaldte) lægsproglige forklaring.

86

If you inject yourself too often at

the same site, fatty

tissue under the skin at this site

may shrink (lipoatrophy) or

thicken (lipohypertrophy).

Hvis du injicerer på samme sted for

ofte kan fedtvævet

under huden på dette sted skrumpe

ind (lipoatrofi) eller fortykkes

(lipohypertrofi).

Direct transfer

Actraphane is for injection under

the skin (subcutaneously)

Actraphane er beregnet til injektion

under huden (subkutant)

Direct transfer

På trods af det danske verbum ’injicerer’, er der faktisk tale om en meget lægsproglig forklaring,

hvis der ses bort fra de latinske betegnelser i parentes. Men eftersom disse latinske betegnelser ER

del af tekstelementet, og de ikke modificeres i oversættelsesprocessen, er der tale om specifik

ækvivalens.

Det vil sige, at der er inkonsistens i brugen af de latinske betegnelser.

Som i eksemplerne oven for er den anvendte mikrostrategi direct transfer, fordi betegnelserne

overføres til målteksten uden tilpasning til målgruppen på nogen måde. Den eneste forskel på de

field-specifikke elementer er også som nævnt før, at endelserne er anglificerede og danske i

henholdsvis kildetekst og måltekst.

Eksempel 1.6

I dette tekstelement ses to eksempler, der vil blive kommenteret på. Begge eksempler er eksplicitte

field-specifikke elementer, der er blevet oversat med en specialiseringstilgang, hvilket gør, at det

fagsproglige niveau forbliver det samme.

1Pioglitazone (oral antidiabetic

medicine used for the treatment

of type 2 diabetes mellitus).2Some patients with long-standing

type 2 diabetes mellitus and heart

disease or previous stroke who

Pioglitazon (oralt antidiabetikum,

der bruges til behandling af type 2-

diabetes mellitus).

Nogle patienter med årelang type 2-

diabetes mellitus og hjertesygdom

eller tidligere slagtilfælde, som er

Direct transfer

Direct translation

87

were treated with pioglitazone and

insulin experienced the develop-

ment of heart failure.

blevet behandlet med pioglitazon og

insulin, oplevede hjertesvigt.

1)

Dette eksempel er lidt anderledes i forhold til de foregående. Det fungerer igen som forklaring på

det, der står inden, men her er det en forklaring på, at ’Pioglitazone’ er medicin, og hvornår det

benyttes. Medicin har sjældent flere navne, der kan sidestilles.

Derfor er fokus på forklaringen i parentesen. Her kan der så stilles spørgsmål ved, om det er en

forklaring – vist er det en forklaring på navnet ’Pioglitazone’, men med brug af latinske betegnelser,

der ikke hjælper patienten meget.

Mellem kildetekstelementet og måltekstelementet er der en lille forskel i formalitetsniveauet.

Selvom ordet medicine bruges, og patienten dermed ved, hvad der er tale om, anser jeg alligevel

tekstelementet som direct transfer, idet resten af tekstelementet også anvender latinske betegnelser,

hvor der ingen tvivl er om direct transfer.

I forhold til den lille forskel skal det nævnes, at den danske term ’antidiabetikum’ kommer direkte

af den latinske betegnelse:

Antidiabetikum – antidiabeticum: stof som bruges til behandling af sukkersyge (diabetes mellitus)

(Nørby 2004)

Normalt ses det, at det er den engelske udgave, der har direkte forbindelse til den latinske del, men

her ses der rent faktisk en forskel, hvor et dansk element er tættere på det latinske udtryk end det

engelske element.

Yderligere er termen ’oralt’ af latinsk afstamning, og bruges ikke i lægsproget. I engelsk er den dog

almindelig anvendt blandt lægmænd, og er del af lægsproget.

Igen må termen ’diabetes’ nævnes, som i nogle af de forrige eksempler. I det medicinske fagsprog

er det ’diabetes mellitus’, der egentligt betyder ’sukkersyge’, da selve ordet ’diabetes’ ”kun”

betyder ’gennemløb’ (Lindskog og Zetterberg 2000: 60). Men, ’diabetes’ bruges som forkortelse og

88

har derfor vundet indpas i lægsproget. I dette eksempel bruges dog både ’diabetes’ og ’mellitus’,

hvorfor der er tale om direct transfer.

2)

I denne del af tekstelementet ses ét langt nominalsyntagme (det understregede). Hovedordet, der er

’patienter’, står helt i begyndelsen af syntagmet, og det efterstillede attribut kan yderligere deles i

flere syntagmer. Det er dog kun relevant for dette eksempel, at nominalsyntagmet medfører et

meget langt sætningsled, der har position som subjekt, og ikke hvor mange syntagmer, det ellers

kan inddeles i.

Det betyder, at der er meget information pakket ind i dette ene sætningsled, og at verbet står helt til

sidst i sætningen. Som tidligere nævnt kan denne form for sætningsopbygning være svær for den

almene dansker at følge, da dette ikke er almindeligt på dansk – kun i fagsproget – og derfor

”skaber unødig kompleksitet” (Askehave og Zethsen 2000b: 47).

Hermed kan det udledes, at der er tale om direct translation, fordi der oversættes ord for ord, og der

ingen afvigelser er i denne forbindelse. Derudover bibeholdes den syntaktiske struktur i henhold til

det omtalte nominalsyntagme.

11.1.2.2 TEKST 2 – FENDRIX

Eksempel 2.4

Dette tekstelement er hele titlen på det medicinale produkt, og er andet træk i den skematiske

struktur, jf. afsnit 7.2.1. I resten af indlægssedlen bruges dog kun ’Fendrix’, som er selve navnet på

medicinen.

Fendrix suspension for injection

Hepatitis B (rDNA) vaccine (adju-

vanted, adsorbed)

Fendrix injektionsvæske,

suspension Hepatitis B (rDNA)-

vaccine (adjuveret, adsorberet)

Direct transfer

89

Selvom der er en smule forskel på ’suspension for injection’ og ’injektionsvæske, suspension’,

betragter jeg alligevel mikrostrategien som direct transfer, da det er den eneste forskel, der er på de

to tekster. Ellers er de latinske betegnelser overført til måltekstelementet, dog ændres de

anglificerede endelser til danske endelser i henhold til tidligere kommenterede latinske betegnelser.

Yderligere en grund til at anse mikrostrategien som værende direct transfer er, at titlen på

lægemidlet også er direkte overført fra produktresuméet, jf. punkt 1 i produktresuméet, der kan

findes i bilag xx.

Eksempel 2.5

Dette tekstelement er et eksempel på, hvordan forkortelser bruges i indlægssedler, og som patienter

ikke har mulighed for at forstå. Dette eksempel er derfor et udtryk for, hvor uforståelige forkortelser

kan være

Fendrix contains two things called 1“MPL” 2(a non-toxic

purified fat derivative from

bacteria) and 3“aluminium

phosphate”. These make the

vaccine work quicker, better

and last for longer

Vaccinen indeholder to stoffer,

”MPL” (et ikke-toksisk

oprenset lipid fra bakterier)

og ”aluminiumphosphat”.

Disse stoffer fremskynder,

forbedrer og forlænger den

beskyttende virkning af

vaccinen

Direct transfer

Direct translation

Direct transfer

1)

”MPL” er en forkortelse af den latinske term ’monophosphoryl lipid A’. Denne term er brugt i

produktresuméets punkt 2, hvor MPL står i parentes. Man kan i dette tilfælde gå ud fra, at

oversætteren af den intralingvale oversættelse kan have overvejet patientens forståelse af den

latinske term, siden det kun er forkortelsen, der er medtaget her, og oversætteren dermed har forsøgt

at forklare, hvad MPL er, det vil sige ekspliciteret termen i en parentes.

Det der ekspliciteres i parentesen er ingen gang, hvad forkortelsen står for, men er ”kun” en

forklaring på, hvad der ligger i termen/forkortelsen. Under ”Yderligere oplysninger”, punkt 6 i

90

indlægssedlen kan man læse sig frem til, hvad forkortelsen står for, men dette er der ikke nogen

henvisning til under punkt 1, hvor dette tekstelement findes.

Hermed er der tale om direct transfer, idet kildetekstelementet er overført direkte til

måltekstelementet, og det meget svære fagsprog modificeres ikke i målteksten.

2)

Forkortelsen af den latinske term ekspliciteres som nævnt i parentesen. Der kunne være

tilbøjelighed til også at anse parentesen som direct transfer, da den også indeholder termer, der

stammer fra latin, men her vil ’MPL’ og parentesen blive behandlet hver for sig, da forklaringen er

nærmere direct translation på grund af de ”forholdsvise almindelige” ord sætningen også består af.

Men, sætningen oversættes meget direkte ord for ord, og der er ikke forskel på sætningsstrukturen.

3)

Også ’aluminiumphosphat’ må betragtes som direct translation. Klinisk Ordbog (Nørby 2004)

henviser i ordbogens ”indgang” af termen ’phosphat’ til ’fosfat’, som er den danske fagsproglige

udgave af denne term. Selv hvis der i måltekstelementet havde stået ’fosfat’ havde jeg betegnet

tekstelementet som direct transfer på grund af de latinske forhold nævnt tidligere og på grund af det

kriterium for direct transfer, jeg har opstillet i bilag xx. Men her må det dog virkelig siges, at der er

tale om en transfer, som Schjoldager definerer det (Schjoldager 2008).

11.1.2.3 SAMMENLIGNING AF TEKST 1 OG TEKST 2 – SPECIFIK ÆKVIVALENS

Både tekst 1 og tekst 2 anvender i stort omfang latinske betegnelser, hvilket er eksemplificeret i de

ovenstående tekstelementer, der i oversættelsesprocessen er oversat med makrostrategien specifik

ækvivalens. Denne makrostrategi viser, hvordan de latinske betegnelser er overført direkte til

målteksten.

Mikrostrategien direct transfer er anvendt i begge tekster. I de tilfælde, hvor direct transfer er

anvendt, er resten af tekstelementet oftest direct translation. Dette nævnes dog som sådan ikke i

analysen, da fokus er på de latinske betegnelser, som bliver direkte overført mellem kilde- og

måltekst. Der er dog forskel på, hvor latinske betegnelserne er. Jævnfør afsnit 8.1.1.1 anglificeres

91

endelserne på latinske ord i det engelske sprog, og på dansk får de latinske ord en dansk endelse.

Denne forskel ses også mellem kilde- og måltekstelementerne.

Selvom Schjoldagers definition på direct transfer er direkte overførelse af et element i

bogstaveligste forstand, anses mikrostrategien her i specialet også som værende inklusiv

ovennævnte form for oversættelse af latinske betegnelser for at illustrere, hvordan det høje niveau

overføres/bliver højere i målteksten, da mange latinske ord, som nævnt i afsnit 8.1.1.1, også hører

til i det engelske lægsprog. Denne mikrostrategi illustrerer således, hvordan de latinske ord, der er

almindelige i det engelske lægsprog, overføres direkte til det danske sprog i indlægssedler, men som

ikke resulterer i et korrekt lægsprog. Dette vil også blive diskuteret senere i Del 3.

11.2 GENERALISERING

Hvis der i en oversættelse er tale om en generalisering mellem kildetekst og måltekst, modificeres

field-specifikke tekstelementer, der i kildeteksten er meget eksplicitte (specifikke) og fagsproglige,

til i målteksten at være implicitte med brug af meget generelle termer. Det vil sige, at et meget

fagsprogligt sprog generaliseres, således det fagsproglige sprog ændres til et mere kollokvialt sprog.

På faglighedsskalaen vil det dermed sige, at placeringen flytter sig hen mod den kollokviale ende,

og formalitetsniveauet falder.

I denne tilgang er der to grader af generalisering (ligesom der i specialisering er to grader), nemlig

generel ækvivalens og generel modifikation, afhængig af om de field-specifikke tekstelementer er

implicitte eller eksplicitte.

11.2.1 GENEREL ÆKVIVALENS

Implicitte field-specifikke tekstelementer i kildeteksten ændres ikke i oversættelsesprocessen. Det

vil sige, at kollokvialt sprog i kildeteksten forbliver kollokvialt i målteksten, og formalitetsniveauet

ændres dermed ikke på faglighedsskalaen.

Der er dermed tale om direkte oversættelse, hvor kildetekstelement og måltekstelement ligner

hinanden, næsten til forveksling, hvis ikke det var for de forskellige sprog. Der er tale om ord-for-

ord oversættelser, hvorved sætningsstrukturen og –opbygningen også er den samme.

92

Schjoldagers (2008) definition på direct translation er netop, at man oversætter ord for ord, og på

trods af denne form for oversættelse, vil der stadig være tale om idiomatiske og korrekte sætninger.

Hun pointerer også, at der ved direkte oversættelse vil blive brugt lingvistiske ækvivalenter, der kan

dække hele kildetekstelementets betydning, hvilket resulterer i, at forholdet mellem

kildetekstelement og måltekstelement bliver så tæt som muligt for at opnå den eksakte betydning

uden at miste information, og at der bliver en forskel i den information der gives mellem kildetekst

og måltekst.

Det betyder også, at de kriterier, jeg har opstillet til mikrostrategiens anvendelse, opfyldes. Som

nævnt er der tale om den samme sætningsstruktur, og dermed bibeholdes den syntaktiske struktur

ligeledes ved, at det er en ord-for-ord oversættelse.

Lige som ved de to forrige makrostrategier, vil denne makrostrategi blive eksemplificeret med

tekstelementer fra både tekst 1 og tekst 2, men da der er tale om direkte oversættelse, vil der ikke i

samme grad blive kommenteret på hvert tekstelement, da der ganske simpelt ikke er noget at

kommentere på i forhold til den ændring i formaliteten, som er hovedformålet med denne analyse.

Denne makrostrategi kan ganske simpelt vise, hvor der ikke sker en ændring

11.2.1.1 TEKST 1 – ACTRAPHANE

Eksempel 1.7

I dette eksempel er kildetekstelementet oversat ord for ord, uden undtagelse, og kan derfor ses som

en ultimativ direkte oversættelse. Eksemplet vil derfor ikke blive kommenteret yderligere.

Your blood sugar may get too

high (this is called hypergly-

caemia).

Dit blodsukker kan blive for højt

(dette kaldes hyperglykæmi)

Direct translation

Eksempel 1.8

Selvom dette er et eksempel på direct translation, sker der rent faktisk en syntaktisk ændring. I

kildetekstelementet ændres subjektet fra 3. person singularis neutrum til 2. person singularis i

93

måltekstelementet, og selvom dette som sådan ikke indikerer direkte oversættelse, vil det i dette

eksempel blive anset som værende netop direkte oversættelse, i og med resten af eksemplet er

oversat ord for ord, og subjektsændringen er den eneste forskel mellem de to tekstelementer.

Painful neuropathy (nerve related

pain). If your blood glucose lev-

els improve very fast it may

cause a burning, tingling or

electric pain. This is called acute

painful neuropathy and it usually

disappears

Smertefuld neuropati

(nerverelateret smerte). Hvis dine

blodsukkerniveauer forbedres

meget hurtigt, kan du få en

brændende, stikkende eller

elektrisk smerte. Dette kaldes

akut smertefuld neuropati og er

normalt forbigående.

Direct translation

Eksempel 1.9

I dette eksempel er kildetekstelementet ligeledes oversat ord for ord, så sætningen er idiomatisk

korrekt. ’Hurtig vægtstigning’ er ikke en ordret oversættelse af increase in weight, men kan

betegnes som en lingvistisk ækvivalent.

signs of heart failure such as un-

usual shortness of breath

or rapid increase in weight or

localised swelling (oedema).

tegn på hjertesvigt såsom

usædvanlig kortåndethed, hurtig

vægtstigning eller lokale

væskeansamlinger (ødemer).

Direct translation

(deletion)

Derudover er det første or i kildetekstelementet erstattet af et komma i måltekstelementet, hvorfor

dette kan betegnes som en deletion, men ikke noget, der har betydning for den direkte oversættelse.

11.2.1.2 TEKST 2 – FENDRIX

Eksempel 2.7

94

Dette eksempel viser, hvordan subjektet skifter mellem kildetekstelement og måltekstelement. I

kildetekstelementet anvendes navnet på vaccinen Fendrix, og i målteksten anvendes substantivet

vaccinen.

Fendrix helps your body to

produce its own protection

against the virus (antibodies).

These antibodies will protect

you against the disease.

Vaccinen virker ved at hjælpe

kroppen til selv at producere

beskyttelse (antistoffer) mod

virus. Disse antistoffer vil

beskytte dig mod

sygdommen.

Ifølge Guide on the readability of the labelling and package leaflet of medicinal products for

human use bør man helst ikke anvende produktets navn:

”…’your medicine, this medicine, etc.’ should be used rather than repeating the name of the product, as

long as the context makes clear what is being referred to (European Commission 2009: 9).

Dette eksempel viser, hvordan dette råd er fulgt i den danske indlægsseddel i stedet for bare at

overføre, hvad der står, og er gjort, i den engelske kildetekst. I næste eksempel er dette råd dog ikke

fulgt!

Eksempel 2.8

Selvom ovennævnte råd ikke følges i dette tekstelement, må det siges, at navnet på vaccinen

anvendes korrekt, da det i dette eksempel er vigtigt at påpege, at det netop er Fendrix, det drejer sig

om, og som man ikke må tage, hvis man er allergisk overfor nogle af indholdsstofferne.

Fendrix should not be given if

you are allergic

(hypersensitive) to Fendrix

or any of the ingredients in

Fendrix

Du må ikke få Fendrix, hvis du

er overfølsom (allergisk)

over for Fendrix eller nogen

af de øvrige indholdsstoffer

Direct translation

95

Det er værd at bemærke, at der i oversættelsesprocessen er byttet om på hypersensitive/overfølsom

og allergic/allergisk, så ordene står omvendt af hinanden i de to tekstelementer. Om der er en grund

hertil vides ikke.

Eksempel 2.9

Igen et eksempel på direkte oversættelse, men i dette eksempel sker der en lille syntaktisk ændring i

oversættelsesprocessen. Feeling very tired, der er et verballed oversættes til nominalsyntagmet

’udpræget træthed’. Ifølge kriterierne for mikrostrategiernes anvendelse er der lige her tale om

oblique translation, og som analysen tidligere har været inde på, så er en nominalisering tegn på et

højere formalitetsniveau. Det adjektiviske attribut er heller ikke velvalgt i forhold til at være det

laveste valg af lægsprog, der skal være forståeligt for alle samfundsgrupper.

The main signs of the illness

include mild signs of flu such as

headache or fever, feeling very

tired, dark urine, pale stools

(faeces), yellow skin or eyes

(jaundice). These or other signs

may main the person might need

treatment in hospital. Most people

fully recover from the illness.

De mest almindelige symptomer

er milde influenza-lignende

symptomer som hovedpine eller

feber, udpræget træthed,

mørkfarvet urin, lys afføring,

gulfarvning af hud eller øjne

(gulsot). Disse samt andre

symptomer kan betyde, at der er

behov for hospitalsindlæggelse.

De fleste mennesker bliver

fuldstændig raske efter

sygdommen.

Direct translation

(oblique translation)

11.2.1.3 SAMMENLIGNING AF TEKST 1 OG TEKST 2 – GENEREL ÆKVIVALENS

I mellem tekst 1 og tekst 2 er der ikke den store forskel, hvad angår generel ækvivalens. Det er

karakteristisk for begge tekster, at de ligger meget tæt op ad hinanden oversættelsesmæssigt. Denne

makrostrategi viser, hvordan, at det der må betegnes som værende lavt formalitetsniveau, går igen i

begge tekster. Der er mange eksempler i begge tekster på, hvordan lægsproglige tekstelementer i

kildeteksten oversættes til målteksten som værende lige så lægsproglige.

96

Der er derfor tale om direct translation i alle teksteksemplerne til denne makrostrategi. Der er enkle

eksempler på, at der i disse direkte oversættelser alligevel sker små ændringer, herunder syntaktiske

ændringer, men som er så små, at de ikke i denne sammenhæng kan anses som oblique translation.

Eksempelvis kan nævnes følgende oversættelse i tekst 2; the person might need treatment in

hospital // der er behov for hospitalsindlæggelse. Egentlig er der tale om en nominalisering, altså en

syntaktisk ændring, som medfører anvendelsen af oblique translation, men set i sætningens

sammenhæng og formaliteten i denne, anses denne sætning alligevel for at være direkte oversat.

11.2.2 GENEREL MODIFIKATION

Field-specifikke tekstelementer, der er eksplicitte i kildeteksten, modificeres i

oversættelsesprocessen med en generaliseringstilgang, hvilket vil sige, at et specialiseret sprog i

kildeteksten modificeres til et kollokvialt sprog i målteksten. Dermed falder formalitetsniveauet, og

fagsprogligheden tager et dyk på faglighedsskalaen.

11.2.2.1 TEKST 1 – ACTRAPHANE

Eksempel 1.10

It is recommended that you mea-

sure your blood glucose regu-

larly.

Det anbefales, at du måler dit

blodsukker jævnligt

I dette tekstelement eksemplificeres direct translation med ord-for-ord oversættelse, idet

sætningsopbygningen overføres direkte fra kildetekstelement til måltekstelement.

Fokus i dette eksempel er på oversættelsen af blood glucose, som oversættes til ’blodsukker’ på

dansk. Der kan argumenteres for, at dette ikke er den direkte oversættelse heraf, men at en direkte

oversættelse ville være ’glukose i blod’, men med skopos og målgruppen for øje kan det lige præcis

anses som en direkte oversættelse, og netop også en korrekt oversættelse.

97

Hermed falder formalitetsniveauet fra at være specialist-orienteret til at være en medicinsk term, der

må betragtes som værende fuldt forståelig for lægmænd.

Eksempel 1.11

If you have trouble with your

kidneys or liver, or with your

adrenal, pituitary or thyroid

glands

Hvis du har problemer med nyrer,

lever, binyrer, hypofyse eller

skjoldbruskkirtel

Adaptation

11.2.2.2 TEKST 2 – FENDRIX

Eksempel 2.10

Lige som 1.11 er dette et eksempel på direkte oversættelse, men her falder formalitetsniveauet.

Andre steder i indlægssedlerne bruges det danske ord ’injiceres’ for injected, hvilket også er en

direkte oversættelse, dog uden målgruppen for øje.

Fendrix may need to be given

at the same time as 1an injec-

tion of hepatitis B ”immuno-

globulins”.

Your doctor will make sure

that the vaccines 2are injected

into different parts of the body.

Det kan være nødvendigt at

give Fendrix samtidigt med

hepatitis B-immunoglobuliner.

Din læge vil sørge for, at

indsprøjtningerne bliver

indgivet forskellige steder på

kroppen.

Derudover kan nævnes ordet ’indsprøjtningerne’ i måltekstelementet. I dette eksempel er det godt

nok en oversættelse af the vaccine, men ordet bruges hele indlægssedlen igennem i stedet for

injektion – hvis ’indsprøjtning’ blev brugt i stedet for ’injektion’ ville det lette forståelsesniveauet

væsentligt og dermed imødekomme den brede målgruppe.

98

Eksempel 2.11

Carriers of the virus are likely to

get serious liver problems, such

as “cirrhosis” or liver cancer

Hepatitis B-smittebærere har

riskiko for at få alvorlige

leversygdomme, f.eks. cirrhose

(skrumpelever) eller leverkræft.

The virus is found in body fluids

such as in the vagina, blood,

semen, or saliva (spit).

Virus er tilstede i kropsvæsker

f.eks. vaginalsekret, blod, sæd eller

spyt.

Eksempel 2.12

Her er et eksempel på, hvordan de latinske betegnelser i kildetekstelementet undgås i

måltekstelementer, og derved letter formalitetsniveauet.

numbness or weakness of the

arms and legs 1(neuropathy),

inflammation of nerves 2(neuritis), weakness and

paralysis in the extremities and

often progressing to the chest and

face (Guillain-Barré syndrome), 3swelling or infection of the

brain (encephalitis,

encephalopathy).

følelsesløshed eller svaghed i arme

og ben, nervebetændelse, svaghed

og lammelser i arme og ben, men

som også hyppigt breder sig til

bryst og ansigt (Guillain-Barré

syndrom). Forvirring, uro,

hovedpine, påvirket bevidsthed,

evt. bevidstløshed og koma pga.

forstyrrelser i hjernen eller

hjernebetændelse.

Deletion

Paraphrase

I modsætning til specifik ækvivalens, hvor de latinske betegnelser i kildetekstelementet blev direkte

overført til måltekstelementet, ses det også, at der er eksempler på at de latinske betegnelser

modificeres i oversættelsesprocessen, således, at de i målteksten enten udelades helt eller omskrives

til lægsprog.

1) + 2)

99

De to markerede latinske betegnelser i kildetekstelementet slettes helt i måltekstelementet. I

kildetekstelementet bruges de kun som ”forklaring” i parentes, men i måltekstelementet har man

valgt at slette dem helt, da de må siges ikke at have nogen funktion for lægmænd.

3)

Der er her stor forskel på kildetekst- og måltekstelement. Oversætteren har i dette tilfælde valgt

paraphrase som mikrostrategi. Måltekstelementet er her meget mere specifikt i sin betydning ved at

de deciderede symptomer nævnes frem for det meget overordnede begreb i kildetekstelementet

swelling or infection of the brain. I kildetekstelementet er man nødt til at forstå de latinske

betegnelser, hvis der ønskes en mere specifik forklaring. I måltekstelementet vælges det at udelade

de latinske betegnelser, og i stedet fokusere på, hvad de betyder:

encephalitis (gr. enkefalos hjerne), encefalit(is): hjernebetændelse

encephalopthia (gr. enkefalos hjerne + pathos sygdom), encefalopati, hjernelidelse, hjernesygdom:

forstyrrelse af hjernens funktion (som kan være forbigående) som følge af anden lidelse, eksempelvis

ved svære lever- og nyresygdomme, iltmangel, forstyrrelser i stofskiftet, forgiftning mfl. symptomer er

bl.a. konfusion, uro, påvirket bevidsthedsniveau, evt. bevidsthedstab (Nørby 2004)

Med mikrostrategien paraphrase oversættes der frit, og nogle dele omskrives for at opnå den rigtige

kontekstuelle betydning. Kriteriet for, at denne strategi anvendes, er, at der er så stor forskel på

kildetekst- og måltekstelement, at det ikke umiddelbart kan ses, at der er tale om en oversættelse.

For at fastslå, at der var tale om paraphrase, måtte betydningen af de i kildetekstelementet latinske

betegnelser findes.

Ved denne form for paraphrase med almensproglige termer falder formalitetsniveauet drastisk,

fagligheden er stort set væk, og frem for et fagsprogligt kildetekstelement, er der nu tale om et

lægsprogligt måltekstelement med helt basale termer.

11.2.2.3 SAMMENLIGNING AF TEKST 1 OG TEKST 2 – GENEREL MODIFIKATION

Det er generelt for teksteksemplerne under generel modifikation, at det er mikrostrategien direct

translation, der er anvendt. Derudover ses det, at en form for adaptation er anvendt, når for

eksempel latinske ord/betegnelser ”omskrives”/forklares på anden vis. Der er tale om adaptation,

100

når en latinsk betegnelse forklares i en parentes eller omskrives på en lægsproglig måde, som er

tilfældet i eksempel 2.12.

I forbindelse med adaptation skal det nævnes, at det ikke er Schjoldagers mikrostrategi per se, der

anvendes (se bilag A), men at jeg her anvender den overordnet til at beskrive, at målteksten er

blevet tilpasset i oversættelsesprocessen, således den er forståelig for lægmænd. Ifølge Schjoldager

(2008) er det en mikrostrategi, hvor oversætteren kan være kreativ og oversætte kildetekstelementet

efter sin egen tankegang, men her i specialet er der altså udelukkende tale om tilpasning i

måltekstsituationen til passende formalitetsniveau.

11.3 SAMMENFATNING AF MÅLTEKSTANALYSE

I analysen ses der en tydelig tendens i, hvordan de forskellige tekstelementer er oversat. For hver

makrostrategi ses en opdeling af mikrostrategierne og hvilke slags tekstelementer, der er oversat

efter de pågældende makrostrategier.

Den direkte oversættelse går igen i alle makrostrategier, og fungerer som den overordnede

mikrostrategi, men derudover er der for hver makrostrategi en mikrostrategi, der går igen i stort set

alle tekstelementer, der hører til den pågældende makrostrategi. Herunder specificeres det, hvilke

mikrostrategier, der går igen for hver makrostrategi.

Specifik modifikation: Oblique translation

Her illustreres det, hvordan der sker syntaktiske ændringer i oversættelsesprocessen, og dermed

resulterer i et højere formalitetsniveau i målteksten. Ikke alle tekstelementer er lige uformelle i

kildeteksten, men i oversættelsesprocessen oversættes de så de i oversættelsesprocessen rykker sig

til venstre på faglighedsskalaen mod en højere faglighed, jf. afsnit 5.2.

Specifik ækvivalens: Direct transfer

Denne sammensætning af makrostrategi og mikrostrategi illustrerer, hvordan de meget ofte i

kildeteksten anvendte latinske betegnelser overføres direkte til målteksten. De latinske betegnelser

overføres direkte til målteksten, dog er der forskel på endelserne – i kildeteksten er de anglificerede

101

og i målteksten har de danske endelser. Denne forskel har dog ingen betydning for valget af

mikrostrategi i henhold til kriteriet for opfyldelse.

Generel ækvivalens: Direct translation

Denne makrostrategi viser ganske enkelt, hvordan uformelle kildetekstelementer oversættes til

målteksten som værende lige så uformelle. Med denne makrostrategi sker der således ingen

ændringer i formalitetsniveauet, og på faglighedsskalaen rykker tekstelementerne sig heller ikke.

Generel modifikation: Adaptation

Med generel modifikation som den overordnede strategi sker der en ændring i

oversættelsesprocessen – her oversættes fagsproglige kildetekstelementer til et lavere niveau, det vil

sige, at tekstelementerne flytter sig mod den lægsproglige ende af faglighedsskalaen. Her er

eksempelvis tale om latinske betegnelser, der modificeres, så de i målteksten forklares med

lægsproglige termer i stedet, eller eksempelvis ”vage” formuleringer såsom seek medical advice,

der gøres endnu mere eksplicit i målteksten; kontakt din læge, så patienten slet ikke er i tvivl om,

hvad han/hun skal foretage sig.

De iagttagelser, der er blevet gjort i denne måltekstanalyse, vil blive diskuteret yderligere i næste

del af specialet, hvor kildeteksten og målteksten vil blive sammenlignet i henhold til

analyseresultaterne.

102

DEL 3: SAMMENLIGNING AF

KILDE- OG MÅLTEKST

103

12 SKOPOS-TEORETISK DISKUSSION AF ANALYSERESULTATERNE

I afsnit 7.1.2 blev en indlægsseddels kommunikative formål defineret som værende at informere

patienter om den medicin, de skal tage, og dermed viderebringe medicinsk information om et givent

præparat (afsnit 7.1.2). Og som det blev uddybet yderligere, så skal denne fagsproglige information

(der kommer fra et produktresumé) gengives så almensprogligt, at lægmænd, der ikke har

forudsætninger for at forstå et fagligt område rent terminologisk, kan forstå det. Dette kan relateres

til måltekstens skopos:

Skopos arbejdes der med i en oversættelsessituation, hvor man som oversætter må tænke på ”the

aim of the target text” (Vermeer 1989: 221) – skopos er således den tekniske term for en målteksts

formål. Askehave og Zethsen (2002) fastlægger skopos for den danske indlægsseddel som værende:

”Correct and user-friendly product information which is, in principle, directed at the entire population

of Denmark” (Askehave og Zethsen 2002: 18).

Jeg vil dog derimod hellere betegne skopos som værende i sammenhæng med det kommunikative

formål som beskrevet tidligere, og at skopos dermed er at viderebringe faglig medicinsk

information til den brede befolkning på en korrekt og brugervenlig måde i en almensproglig

kontekst. Set i lyset af analysen i Del 2, hvor der er en stor forskel på, hvordan den fagsproglige

information oversættes, mener jeg, at det er vigtigt med en specifikation af, at en indlægsseddel skal

skrives i et alment sprog, som den brede befolkning kan forstå – også selvom kildeteksten ikke

nødvendigvis opfylder dette.

Oversættelsens skopos kan derfor ikke anses som dokumentarisk oversættelse (Nord 1997: 47),

hvor skopos er at dokumentere kildetekstens eksakte ordlyd og betydning, men for en indlægsseddel

må oversættelsen betegnes som værende instrumental, idet skopos er, at bevare kildetekstens

vigtigste funktioner på bekostning af nogle af de formelle aspekter af kildeteksten. Oversættelsen

må betegnes som covert (jf definition i afsnit 9.1), idet kildeteksten ikke har nogen betydning for

modtagerne af målteksten – målteksten fungerer derfor som kommunikation mellem primære

kommunikationspartnere, nemlig den oprindelige afsender (EMA) og den brede danske befolkning

som modtagere, for hvem det ikke har nogen betydning, at de læser en oversat tekst – for dem skal

indlægssedlen fungere på lige vilkår og have samme status, som den engelske indlægsseddel har for

104

de engelske modtagere. På denne måde er der tale om translation as mediated communication, som

ifølge Schjoldager (2008: 23) netop er et udtryk for denne form for kommunikationsproces, hvor

kommunikationen mellem afsender og modtager kompliceres af oversætterens rolle.

Ud fra disse betragtninger må der derfor forventes en instrumental oversættelse, hvor

brugervenligheden, i form af idiomatiske vendinger og lægsproglig leksik, er det vigtigste, da den

danske indlægsseddel har samme status i målkulturen, som den engelske indlægsseddel har i

kildekulturen.

Som det ses i måltekstanalysen og sammenfatningen heraf i afsnit 11.3 er den overordnet anvendte

mikrostrategi direct translation. Men ud fra analyseresultaterne er det dog diskutabelt om, skopos

opnås i målteksten.

Selvom Nords (in Schjoldager 2008: 168) to oversættelsesformer ifølge hende selv ikke altid skal

anses for to adskilte verdner, kan en oversætter ikke opfylde begge disse former. Men, når man

betragter analyseresultaterne kan det virke som om, at oversætteren både prøver at dokumentere,

hvad der står i kildeteksten ved at ligge meget tekstnært op ad kildeteksten i sin oversættelse, og

kreere et instrument for den nye målgruppe.

”Strict literal translations from the original language may lead to package leaflets which contain unnat-

ural phrases resulting in a package leaflet which is difficult to understand. Therefore, different language

versions of the same package leaflet should be ‘faithful’ translations allowing for regional translation

flexibility, whilst maintaining the same core meaning” (European Commission: 22)

Det må kunne konkluderes ud fra dette citat fra Europa-Kommissionens guide til letlæselige

indlægssedler, at en målteksts opgave ikke er at dokumentere kildetekstens indhold, og at

formuleringer med mere gerne må afvige fra kildeteksten, så længe betydningen og informationen

er den samme. Kommissionen lægger derfor op til en oversætterfrihed, der tillader at ændre i

sproget, således sproget gøres forståeligt for lægmænd.

12.1 MÅLTEKSTENS REGISTER

De mange direkte oversættelser mellem kildetekst og måltekst resulterer i, at kildetekstens faglige

register overføres næsten direkte til målteksten, og som det ses i analysen hæves registerets

105

faglighed i målteksten, fordi målteksten er meget loyal over for kildetekstens ordlyd og

sætningsstrukturer.

Der anvendes som set i analysen også andre mikrostrategier, så som oblique translation,

explicitation, addition med flere, men de anvendes underordnet, og de illustrerer ”kun”, hvordan

fagligheden i måltekstens register hæves eller sænkes. Eksempelvis kan nævnes eksempel 1.1 i

måltekstanalysen, hvor a hypo coming on oversættes til ’en begyndende hypoglykæmi’, som er en

oversættelse, der er meget karakteristisk for, hvordan kildetekstelementerne oversættes. I langt de

fleste tilfælde erstattes mere eller mindre lægsproglige termer til mere fagsproglige termer på

målsproget og verballed nominaliseres, hvilket også bidrager til et højere formalitetsniveau.

På trods af, at målteksten orienterer sig stærkt mod kildeteksten, resulterer oversættelsen i

sætninger, der er idiomatiske korrekte, men idiomatik er ikke det samme som et register, der er

hensigtsmæssigt for målgruppen.

”A higher level of formality, stylistic errors and inconsistent terminology are more intriguing, for

whereas a complex syntactic structure, formal expressions, expert terms, etc. may not be ‘wrong’ form

a linguistic point of view, such features are certainly not adequate in view of the skopos of the inserts”

(Askehave og Zethsen 2002: 19).

12.2 ÆNDRING I FORMALITETSNIVEAUET

I måltekstanalysen illustrerer de fire makrostrategier, hvordan der sker ændringer i

oversættelsesprocessen. Generel ækvivalens er den eneste makrostrategi, som er ensbetydende med

fuldstændig direkte oversættelse, og hvor der ikke sker ændringer mellem kildetekst og måltekst,

fordi tekstniveauet, herunder formaliteten er som den skal være. Generel ækvivalens må anses som

fuldkommen ækvivalens, hvor termer findes på målsproget, der er ækvivalente i forhold til

formalitetsniveau.

De ændringer, der sker i formalitetsniveauet kan helt generelt inddeles i to grupper, der hver især

repræsenterer sin egen makrostrategi; syntaks og leksik:

106

12.2.1 SYNTAKS

Makrostrategien specifik modifikation illustrerer, hvordan syntaktiske ændringer mellem kildetekst

og måltekst resulterer i et højere formalitetsniveau. Med mikrostrategien oblique translation ændres

der i oversættelsesprocessen på et forholdsvist lavt formalitetsniveau i kildeteksten. Disse

syntaksændringer resulterer i en leksikalsk densitet, hvor især nominaliseringer og lange

nominalsyntagmer anvendes, og hæver måltekstens niveau. Denne form for oversættelse matcher

ikke måltekstens skopos, og tager ikke den brede målgruppe i betragtning.

Yderligere foretrækkes passiverede sætninger i målteksten frem for aktive konstruktioner – se for

eksempel eksempel 1.3, hvor et aktivt kildetekstelement passiveres i måltekstelementet.

Disse former for syntaktiske ændringer ses som tekniske/faglige konventioner for genrer inden for

specialist-diskurser, fordi de hæver abstraktionsniveauet.

12.2.2 LEKSIK

Også leksikken volder problemer i oversættelsesprocessen, således skopos ikke opnås i målteksten.

Her nævnes især de latinske betegnelser, der med makrostrategien specifik ækvivalens overføres

direkte til målteksten, og resulterer i en højere formalitet i den danske kontekst. Her kan refereres til

kildetekstens field-analyse i afsnit 8.1, hvor det beskrives, hvordan mange latinske ord er en del af

det engelske lægsprog, men at de på dansk kun hører til i fagsproget. Så ved at disse overføres

direkte er der ligeledes et mismatch mellem målteksten og dens målgruppe.

Generelt anvendes der i den danske indlægsseddel termer, der er mere faglige end deres

ækvivalenter i kildeteksten. Igen kan nævnes eksempel 1.3, hvor given oversættes til ’injiceres’ – en

oversættelse, der hæver formalitetsniveauet væsentligt.

“A translator who renders a simple syntactic structure in the source text by a complex one or introduces

specialist terms in the target text, does not convey the user-friendliness of the original insert ade-

quately” (Askehave og Zethsen 2002: 19).

I måltekstanalysen ses der kun få eksempler på generel modifikation, altså den makrostrategi, der

generaliserer eksplicitte kildetekstelementer, således svært forståeligt sprog i kildeteksten

modificeres til lægsprog i målteksten, og dermed er nemt at forstå for den almene forbruger. Det er

ellers denne makrostrategi, der lige netop kan opfylde måltekstens skopos, da generel modifikation

107

sænker formalitetsniveauet i målteksten, så tekstelementerne ville blive mindre fagsproglige i

henhold til faglighedsskalaen.

108

13 OPSAMLENDE SAMMENLIGNING

Ud fra den skopos-teoretiske diskussion af analyseresultaterne kan det dermed udledes, at skopos

for målteksten ikke opfyldes.

Den ønskede effekt i måltekstsituationen opnås ikke. Undersøgelser viser, at ”indholdet i

indlægssedler kan gøre patienter utrygge” (Horwitz 2009: 600), fordi de ikke forstår den

information, der gives i indlægssedler, da de er vanskelige at læse. Der er flere grunde til, at

indlægssedler opfattes som vanskelige at forstå. Ifølge Horwitz, Reuther og Andersen (2009) kan

indlægssedlens flere funktioner være svære at tilgodese samtidig, og afspejler derfor problemerne

med letlæseligheden, da der både stilles krav om, at indlægssedlen afspejler produktresuméet, og at

indlægssedlen er pædagogisk og vejledende for patienten. Derudover er en indlægsseddel fra

myndighedernes side en anvisning om korrekt brug, hvor patienterne bruger dokumentet til at

bestemme sig for, om de vil tage medicinen. Og til sidst fungerer indlægssedlen også som et

juridisk dokument for medicinindustrien (2009: 601). På grund af de mange funktioner kan det

derfor være svært at ramme det rigtige register, da der er mange at tilgodese samtidigt. Først og

fremmest må det dog være patienten, der er i højsædet, da det kommunikative formål med

udarbejdelsen af en indlægsseddel er patientinformation.

Hvis ovennævnte funktioner gør, at indlægssedlerne bliver svære for patienter at forstå, burde der i

sagens natur udvikles andre dokumenter, hvis kommunikative formål er at opfylde de nævnte krav.

Disse øvrige funktioner burde ikke tilgodeses på bekostning af patienterne.

13.1 GENERALISERING ELLER SPECIALISERING?

Ud fra analyseresultaterne og det faktum, at skopos ikke opfyldes, anses det helt generelt, at der

sker en specialisering i oversættelsesprocessen. Som nævnt tidligere er der meget få eksempler på,

at kildesproget generaliseres i målteksten, således, at der sker en reduktion i formalitetsniveauet. I

stedet stiger formalitetsniveauet ved, at sætningsstrukturen kompliceres, og at fagsproglige

kildeteksttermer gøres endnu mere fagsproglige i målteksten – her kan for eksempel nævnes direct

transfer af latinske ord og betegnelser. De latinske ord og betegnelser overføres direkte, hvor eneste

109

forskel er endelserne, der i kildeteksten er anglificerede, i den tro, at der dermed er tale om

fuldkommen ækvivalens. Det eneste problem er bare, at termerne ganske vist ofte anvendes i det

engelske lægsprog, men på dansk har de et betydeligt højere fagligt niveau, hvilket betyder, at der

sker et formalitetsskifte i oversættelsesprocessen.

110

15 KONKLUSION

Specialet har beskæftiget sig med at analysere det formalitetsskifte, der sker i oversættelsen af

indlægssedler. Igennem analyse ud fra en model af egen tilvirkning kan de i problemformuleringen

fremsatte hypoteser bekræftes:

Selvom målgruppen for indlægssedler er fastlagt i et EU-direktiv, bliver denne ikke taget nok i

betragtning i oversættelsesprocessen. Sproglige kulturforskelle og konventioner fastlægges i

registeranalysen, der lægger op til analysen af udvalgte tekstelementer, men i oversættelsen tages

der ikke nok højde for den målgruppe, indlægssedlerne er henvendt til. Field og mode beskriver

nogle ret markante forskelle mellem det engelske og det danske medicinske sprogbrug, men

alligevel ses der en anvendelse af termer og formuleringer, som den almene dansker ikke må

formodes at kunne forstå. For eksempel fastlægges det i field-analysen, at der i engelsk ofte

anvendes latinske ord i det engelske lægsprog, hvorfor englændere er mere bekendte med latinsk

terminologi generelt end danskere er, da der i det danske lægsprog ikke anvendes latinske ord i

samme grad, men at disse er forbeholdt specialister og deres fagsprog. Derudover fastlægger mode

de grammatiske aspekter, der komplicerer oversættelsen af en indlægsseddel, og i måltekstanalysen

ses det, hvordan syntaktiske ændringer medfører en grammatisk kompleksitet, der heller ikke er

almindelig forståeligt for den brede befolkning.

Ud fra måltekstanalysen kan det konkluderes, at den overordnede mikrostrategi for stort set alle

tekstelementer i datasættet er direct translation. Der anvendes også andre mikrostrategier som

supplement til den direkte oversættelse, men det er kun i små dele af tekstelementerne, hvor der

eksempelvis anvendes direct transfer og oblique translation. Direct transfer illustrerer, hvordan

medicinske termer, herunder latinske betegnelser overføres direkte til målteksten, og at eneste

forskel mellem kilde- og måltekst er, om termernes endelser er anglificerede eller danske. Oblique

translation illustrerer, hvor der i oversættelsesprocessen sker syntaktiske ændringer og resulterer i

grammatisk kompleksitet. Denne form for oversættelse resulterer ikke i forståelige og læsevenlige

indlægssedler med mindre man som læser (lægmand) har en særlig forudsætning for at kunne forstå

disse fagsproglige termer.

111

Selvom indlægssedlerne oversættes direkte, sker der i oversættelsesprocessen et formalitetsskifte på

makroniveau, da der på dansk er en tendens til at formalisere mange af kildetekstelementerne rent

grammatisk. Det vil sige, at det, der rent oversættelsesmæssigt betragtes som direkte oversættelse,

modificeres i oversættelsesprocessen, så der sker et formalitetsskifte. Der er en overvægt af

kildetekstelementer, der oversættes til et højere niveau, det være sig både i form af grammatisk

kompleksitet, der normalt er i fagsprogsregistre, og i form af et unaturligt brug af fagsproglige

termer i en lægsproglig kontekst. Analysemodellen kan dog også illustrere det omvendte, nemlig at

fagsproglige sætningskonstruktioner og termer generaliseres i målteksten – dog er denne form for

oversættelse ikke anvendt i lige så høj grad som specialisering.

112

16 LITTERATURLISTE

Albrecht, Lone (2005). Textual Analysis and the Production of Text (2nd Edition). Frederiksberg C,

Samfundslitteratur Press.

Askehave, Inger; Zethsen, Karen Korning (2000a). Medical texts made simple – dream or reality?.

Hermes - Journal of Linguistics, 25, 63-74.

Askehave, Inger; Zethsen, Karen Korning (2000b). Fremtidens indlægssedler. Aarhus, Aarhus

School of Business.

Askehave, Inger; Zethsen, Karen Korning (2001). Inter-generic and Inter-linguistic Translation of

Patient Package Inserts In: Mayer, Felix (ed.). Languages for special purposes: Perspectives

for the new millennium, Vol 2.: LSP in Academic discourse and fields of law, business &

medicine. Tüblingen, Gunther Narr Verlag.

Askehave, Inger; Zethsen, Karen Korning (2002). Translating for laymen. Perspectives: Studies in

Translatology, 10 (1), 15-29.

Askehave, Inger; Zethsen, Karen Korning (2003). Communication barriers in public discourse, the

patient package insert. Document Design, 4 (1), 22-41.

Askehave, Inger; Zethsen, Karen Korning (2008). Mandatory genres: The case of European Public

Assessment Report (EPAR) summaries. Text & Talk, 28 (2), 167-191.

Bergenholtz, Henning; Tarp, Sven (1994). Manual i fagleksikografi. Udarbejdelse af fagordbøger –

problemer og løsningsforslag. Herning, Systime.

Bhatia, Vijay K. (1993). Analysing genre: Language use in professional settings. Harlow, Longman

Christensen, Robert Zola; Christensen, Lisa (2005). Dansk Grammatik. Odense, Syddansk

Universitetsforlag.

Collins, Peter; Hollo; Carmella (2000). English Grammar, an introduction. Hampshire, MacMillan

Press Ltd.

113

Den Store Danske, Gyldendals åbne encyklopædi. http://www.denstoredanske.dk/

Ditlevsen, Marianne Grove; Engberg, Jan; Kastberg, Peter; Nielsen, Martin (2007). Sprog på

arbejde. Kommunikation i faglige tekster. Frederiksberg, Forlaget Samfundslitteratur.

Eggins, Suzanne (2004). An Introduction to Systemic Functional Linguistics (2nd Edition). London,

continuum.

Engberg, Jan (2003). Introduktion til fagsprogslingvistikken. Århus, Systime.

EMEA, European Medicines Industry. Template for Package Leaflet.

http://www.emea.europa.eu/htms/human/qrd/qrdtemplate.htm (15. januar 2012).

Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2001/83/EF om oprettelse af en fællesskabskodeks for

humanmedicinske lægemidler. Tilgængelig via Eur-Lex:

http://eur-lex.europa.eu/LexUriServ/LexUriServ.do?uri=OJ:L:2001:311:0067:0128:DA:PDF

(31. januar 2012).

European Commission (2009). Guideline on the readability of the labeling and package leaflet of

medicinal products for human use. Brussels, European Commission.

Fage-Butler, Antoinette Mary (2011). The Discursive Construction of Risk and Trust in Patient In-

formation Leaflets. Hermes – Journal of Language and Communication, 46, 61-73.

Halliday, M.A.K (1978). Language as social semiotic, The social interpretation of language and

meaning. London, Edward Arnold (Publishers) Ltd.

Halliday, M.A.K.; Matthiessen, Christian (2004). An Introduction to functional grammar, 3rd edi-

tion. New York, Oxford University Press Inc.

Halliday, M.A.K.; McIntosh, Angus; Strevens, Peter (1973). The Linguistic Sciences and Language

Teaching. London, Longman Group Limited.

Horwitz, Anna; Reuther, Lene, Andersen, Stig Ejdrup (2009). Patienters vurdering af

medicinpakningernes indlægssedler. Ugeskrift for Læger, 171, 8, 599-602.

Høy, Asta (1998). Det medicinske fagsprogs terminologi – en patient med behov for behandling?

Vedbæk, Tekst & Tryk.

114

Kirkness, Alan (1997). Eurolatin and English today. English Today, 49, 13 (1), 3-8.

Lindskog, Bengt; Zetterberg, Bengt (2000). Medicinsk Ordbog A-Z. Ølstykke, Medicinsk Forlag.

MacMillan English Dictionary for Advanced Learners (2002). MacMillan Education/MacMillan

Publishers Limited.

Mareckova, Elena; Simon, Frantisek; Cerceny, Ladislav (2002). Latin as the language of medical

terminology: some remarks on its role and prospects. Swiss Medical Weekly, 132, 581-587.

Nord, Christiane (1997). Translating as a Purposeful Activity. Manchester, UK, St. Jerome Publish-

ing.

Nord, Christiane (2005). Text Analysis in Translation. Theory, Methodology, and Didactic Applica-

tion of a Model for Translation-Oriented Text Analysis (2nd Edition). Amsterdam – New York,

Rodopi.

Nørby, Søren (redaktør) (2004). Klinisk Ordbog (16. udgave). København, Munksgaard Danmark

Raynor, David K. (2008). “Testing, Testing. The Benefits of User-testing Package Leaflets”. Regu-

latory Focus: 16-19.

Resurrecció, Vicent Montalt; Gonzáles Davies, Maria (2007). Medical Translation Step by Step,

Learning by drafting. Manchester, UK & Kinderhook (NY), USA, St. Jerome Publishing.

Rådets direktiv 92/27/EØF om etikettering af og indlægssedler til humanistiske lægemidler.

Tilgængelig via Eur-Lex: http://eur-lex.europa.eu/LexUriServ/LexUriServ.do?

uri=OJ:L:1992:113:0008:0012:DA:PDF (31. januar 2012).

Schjoldager, Anne (2008). Understanding Translation. Aarhus, Academica.

Shuttleworth, Mark (1997). Dictionary of Translation Studies. Manchester, St. Jerome.

Swales, John M. (1990). Genre Analysis. English in academic and research settings. Glasgow,

Cambridge University Press.

Vermeer, Hans J. (1989). Skopos and commission in translational action. In: Venuti, Lawrence

(1999). Translation Studies Reader. Florence, KY, USA, Routledge.

115

Wulff, Henrik R. (2003). Lægevidenskabens sprog – fra Hippokrates til vor tid. København,

Munksgaard Danmark.

Zethsen, Karen Korning (2004). Latin-based terms, True or false friends? Target, 16 (1), 125-142.

116

17 BILAGSLISTE

BILAG A – SCHJOLDAGERS MIKROSTRATEGIER

BILAG B – TEKST 1 – ACTRAPHANE – UDVALGT DATASÆT

BILAG C – TEKST 2 – FENDRIX – UDVALGT DATASÆT

BILAG 1A – TEKST 1 – ACTRAPHANE – ENGELSK PRODUKTRESUMÉ

BILAG 1B – TEKST1 – ACTRAPHANE – ENGELSK INDLÆGSSEDDEL

BILAG 2A – TEKST 1 – ACTRAPHANE – DANSK PRODUKTRESUMÉ

BILAG 2B – TEKST 1 – ACTRAPHANE – DANSK INDLÆGSSEDDEL

BILAG 3A – TEKST 2 – FENDRIX – ENGELSK PRODUKTRESUMÉ

BILAG 3B – TEKST 2 – FENDRIX – ENGELSK INDLÆGSSEDDEL

BILAG 4A – TEKST 2 – FENDRIX – DANSK PRODUKTRESUMÉ

BILAG 4B – TEKST 2 – FENDRIX – DANSK INDLÆGSSEDDEL

117