Nationaløkonomisk institut Forfattere:

Bachelorafhandling Kimmie Olsen

HA almen Malene Lauridsen

Vejleder:

Jørgen Ulff-Møller Nielsen

Kinas placering i verdensøkonomien

Empirisk analyse af Kinas internationale handelsstruktur

i relation til udvalgte økonomiske teorier

Handelshøjskolen

Aarhus Universitet

2009

Summary

Since China in 1978 started its economic reforms, the country's economic growth has been outstanding, to

which trade in particular has played a significant role. The combination of a huge market, a substantial and

cheap labor resource and rapidly growing technological know-how are key elements of China's economy

today. China's entry into the WTO has lead to an even more liberal trade regime and hence meant explo-

sive economic prosperity through increased trade with the outside world. The country's gradual opening to

the surroundings is furthermore reflected in the number of foreign direct investment, which has resulted in

that the country today is among the world's largest destinations for FDI's. This development has meant that

China today is among the three largest economies in terms of international trade. As a natural process in

this development, the country's trade structure has also transformed. For that reason it would be interest-

ing to examine how China, in a trade perspective, is today.

The purpose of this paper therefore was to identify China's international trade structure. This was done by

combining an empirical analysis with relevant economic theories which may help to explain why China's

trade structure is what it is today. In this paper the focus was on the following areas; possible trade pat-

terns and explanations for this, China's comparative advantages, FDI’s in China and their influence on trade

and the presence of intra-industry trade in China.

The first part of the paper described China's international trade by country and product, where possible

patterns in China’s international trade structure were indentified. Subsequently, Chinas factor endowment

and comparative advantages were analyzed using the Heckscher-Ohlin theory. This was supplemented by a

further analysis of the country’s comparative advantages based on Revealed Comparative Advantage calcu-

lations. The FDI’s impact on China's international trade then was characterized and examined by distin-

guishing between horizontal and vertical direct investment by the use of the Knowlegde-Capital model.

After this, the extent of intra-industry trade in China’s trade was established by relevant calculations of the

Grubel-Lloyd index. This was further divided into intra-industrial trade with vertically and horizontally diffe-

rentiated products. To characterize this type of trade in China’s case, different theoretical contributions

was used, as there is no single model, which holds all the theories necessary for the analysis. Finally, the

determinants of trade were empirically tested through the gravitation trade model as a supplement to the

previous conclusions drawn in the paper.

The analysis of China's trade by country showed that China's largest and thus most important trading part-

ners are dominated by big Western industrialized economies and smaller, primarily Asian countries. It

should be noted that Hong Kong has a great importance to China's trade structure. China trades with vir-

tually the entire world, but the distribution of its trading partners must be considered rather skewed, since

the analysis showed that over half of the total trade is concentrated in just five trading partners.

The analysis of China's comparative advantages showed that China's relative factor endowment is very

different from the industrialized countries, which can explain why these countries are significant trading

partners to China. The analysis also revealed that China's comparative advantage primarily lies in the un-

skilled labor intensive products, which is consistent with the relatively large exports of these types of prod-

ucts. However, it is difficult to conclude whether Chinese exports are concentrated in these products, be-

cause the analysis of the commodity composition surprisingly showed a much greater export of technology

intensive products.

An analysis of FDI’s in China showed that the major investors are the same countries that are already Chi-

na's largest trading partners - though dominated by Western countries. The analysis also showed that the

FDI's are mainly vertical and thus may affect trade positively, as further confirmed in the gravitation model.

It was found that the FDI’s are primarily in the labor-intensive industries mainly because of the cheap labor,

and for that reason it is obvious that this factor of production is particularly important to China’s trade

structure. Though, as a result of the industrialized countries a growing tendency to invest in more technol-

ogy and capital intensive industries can be seen, which explains China's huge export of technology intensive

products.

The analysis of China's intra-industry trade showed that over one third of the country's total trade is actual-

ly composed of this type of trade. This still means that China's trade is dominated by inter-industry trade.

Additional, the analysis stated that the intra-industry trade is primarily characterized by trade in vertically

differentiated products where China is mainly responsible for the production of products of a lower quality

compared to the industrialized countries.

The gravitation analysis showed that determinants like geographical distance and no direct access to the

sea affect trade negatively, while GDP, GDP per capita and area have a positive effect on trade. These cha-

racteristics were confirmed in China’s largest trading partners.

Indholdsfortegnelse

1. Indledning ..................................................................................................................................................... 1

1.1. Problemformulering ............................................................................................................................. 2

1.2. Begrebsdefinitioner og antagelser ....................................................................................................... 2

1.3. Metode- og teorivalg ............................................................................................................................ 3

1.4. Afgrænsning .......................................................................................................................................... 4

1.5. Disposition ............................................................................................................................................ 5

2. Kinas internationale handel ......................................................................................................................... 5

2.1. Kinas handelsrelationer ........................................................................................................................ 7

2.2. Kinas handelsvaresammensætning .................................................................................................... 11

2.2.1. Produktklassifikation baseret på faktorintensitet ...................................................................... 14

3. Komparative fordele ................................................................................................................................... 17

3.1. Heckscher-Ohlin teorien ..................................................................................................................... 17

3.2. H-O teorien anvendt på Kina .............................................................................................................. 20

3.2.1. Teknologi og produktivitet .......................................................................................................... 24

3.3. Kinas komparative fordele .................................................................................................................. 26

3.4. Delkonklusion ..................................................................................................................................... 30

4. Udenlandske direkte investeringer ............................................................................................................ 31

4.1. Karakteristika for FDI’er i Kina ............................................................................................................ 32

4.2. Horisontale og vertikale FDI’er ........................................................................................................... 35

4.2.1. Knowledge-Capital modellen ...................................................................................................... 36

4.2.2. Knowledge-Capital modellen anvendt på Kina ........................................................................... 39

4.3. Delkonklusion ..................................................................................................................................... 42

5. Intra-industriel handel ................................................................................................................................ 43

5.1. Årsager til Intra-industriel handel ....................................................................................................... 44

5.1.1. Horisontal og vertikal intra-industriel handel ............................................................................. 44

5.1.2. Aggregering af handelsdata ........................................................................................................ 47

5.2. Kinas intra-industrielle handel ............................................................................................................ 48

5.3. Delkonklusion ..................................................................................................................................... 53

6. Andre handelsparametre ........................................................................................................................... 53

6.1. Gravitationsteorien ............................................................................................................................. 54

6.2. Gravitationsmodellen på Kina ............................................................................................................ 55

6.3. Udvidet gravitationsmodel på Kina .................................................................................................... 57

6.3.1. Regressionsresultater ................................................................................................................. 58

6.4. Andre variable .................................................................................................................................... 61

6.5. Delkonklusion ..................................................................................................................................... 64

7. Konklusion .................................................................................................................................................. 65

Litteraturlisteliste

Bilag 1: Kinas 30 største handelspartnere, i millioner USD, 2004

Bilag 2: Trade Intensity Indeks

Bilag 3: Hirschmann-indeks

Bilag 4: Kinas handelsvaresammensætning fordelt på SITC 2. digit, i millioner USD, 2004

Bilag 5: Fordelingsnøgle til produktklassifikation baseret på faktorintensitet

Bilag 6: Noter til figur 3.2.1. om faktorudrustning

Bilag 7: Balassa indeks – Revealed Comparative Advantage

Bilag 8: Antal FDI’er i Kina fordelt på industrier, 2004

Bilag 9: Grubel-Lloyd indeks

Tabel- og figuroversigt

Tabel 2.1.1. Kinas største handelspartnere i faktiske tal og procent, i millioner USD, 2004 ............................ 7

Tabel 2.1.2. Kinas største eksportdestinationer i faktiske tal og procent, i millioner USD, 2004 ..................... 8

Tabel 2.1.3. Kinas største importkilder i faktiske tal og procent, i millioner USD, 2004 .................................. 8

Tabel 2.1.4. Kinas største handelspartnere korrigeret for BNP, i millioner USD, 2004 .................................... 9

Tabel 2.1.5. Kinas største handelspartnere ifølge Trade Intensity Index, 2004 ............................................... 10

Tabel 2.2.1. SITC 3. revision, 1. digit ................................................................................................................. 11

Figur 2.2.1. Kinas nettoeksport fordelt på SITC 1. digit, i millioner USD, 2004 ................................................ 11

Tabel 2.2.2. Kinas største eksportvaregrupper fordelt på SITC 1. digit, i millioner USD, 2004......................... 12

Tabel 2.2.3. Kinas største importvaregrupper fordelt på SITC 1. digit, i millioner USD, 2004 .......................... 13

Tabel 2.2.1.1. Kinas eksport og import fordelt på produktgrupper klassificeret efter faktorintensitet,

i millioner USD, 2004 .................................................................................................................... 16

Figur 3.2.1. Faktorudrustning fordelt på lande, 2004 ...................................................................................... 21

Tabel 3.3.1. RCA indeks for Kina fordelt på SITC 1. digit, 2004 ......................................................................... 26

Tabel 3.3.2. RCA indeks for Kina fordelt på produktgrupper klassificeret efter faktorintensitet, 2004 .......... 26

Figur 4.1. Forholdet mellem Kinas totale udenrigshandel og FDI-inflow, i millioner USD, 1978-2004 ........ 32

Tabel 4.1.1. Lande med flest FDI’er i Kina i procent, 2004 ............................................................................... 33

Tabel 4.2.2.1. Variable til K-C modellen fordelt på lande, 2004 .......................................................................... 39

Tabel 5.2.1. Kinas Intra-industrielle handel i procent fordelt på lande, 2004 .................................................. 49

Tabel 5.2.2. Det gennemsnitlige forhold mellem eksport- og importenhedsværdier fordelt på SITC

1. digit, 2004 .................................................................................................................................. 50

Tabel 5.2.3. Kinas Intra-industrielle handel i procent fordelt på SITC 1. digit, 2004 ........................................ 51

Tabel 6.2.1. Regressionsresultater, Y = ln eksport og Y = ln import .................................................................. 56

Tabel 6.3.1.1. Regressionsresultater, Y = ln Eksport ............................................................................................ 59

Side 1 af 68

1. Indledning

Kina har i de senere år fået øget opmærksomhed på grund af landets bemærkelsesværdige vækst og udvik-

ling som følge af de omfattende økonomiske reformer, landet påbegyndte i 1978 (CIA, 2009). Kinas økono-

mi er således i de seneste tre årtier vokset med op mod 10 % pr. år, hvilket er langt mere end både Europa

og USA's økonomier og enestående i historisk perspektiv (GMID). Kinas indtræden i World Trade Organiza-

tion (WTO) i 2001 har desuden resulteret i et mere liberalt handelsregime og dermed betydet eksplosiv

økonomisk fremgang via øget samhandel med omverdenen. Landets gradvise åbning for omgivelserne kan

aflæses på både antallet af udenlandske direkte investeringer (FDI) samt i særdeleshed udenrigshandlen.

Importen er de seneste fem år steget med gennemsnitlig 40 % om året og eksporten tilsvarende 35 %

(GMID). Denne udvikling har betydet, at Kina i dag er blandt de tre største økonomier, hvad angår interna-

tional handel (ITS, 2005). Kina handler med stort set hele verden, og landets største handelspartnere er

henholdsvis EU, USA og Japan. I takt med at Kinas handel med resten af verden er blevet større, har landets

handelsstruktur også ændret sig. Især eksporten til industrialiserede økonomier er vokset og blevet mere

differentieret. Samtidig er Kinas betydning regionalt set stadigt voksende, og en stigende del af Kinas im-

port kommer fra Asien, hvilket har placeret Kina blandt de vigtigste eksportdestinationer for andre asiatiske

lande.

Kombinationen af et enormt marked, en væsentlig og billig arbejdskraftressource samt hurtigt voksende

teknologisk knowhow er hovedelementer for Kinas økonomi i dag. Med en arbejdsstyrke på 768 millioner

og en gennemsnitlig årsløn på blot 20.000 kr. pr. arbejder, hvor knap hver tredje arbejder enten ingen ud-

dannelse har eller kun har den helt basale primære uddannelse (GMID), bør man ifølge internationale han-

delsteorier forvente, at Kina fortrinsvis er eksportør af arbejdskraftintensive produkter uden avanceret

teknologi. Dog viser det sig, at landet også eksporterer teknologisk avancerede produkter, der i handelsteo-

retisk sammenhæng kategoriseres som værende kapital- eller vidensintensive. Samtidig viser det sig, at der

i mange industrier er en væsentlig intra-industriel handel, det vil sige, at der både forekommer eksport og

import af samme varegruppe. Man kan således sætte spørgsmålstegn ved, om faktorudrustning har en

betydning for produktsammensætningen i Kinas handelsstruktur, og om det teoretiske grundlag for kompa-

rative fordele eventuelt brister i Kinas tilfælde.

Som allerede nævnt har multinationale selskaber fået øjnene op for Kinas enorme potentiale, og landet er i

dag blandt verdens største destinationer for FDI’er. Set i lyset af, at Kina samtidig er et af verdens førende

handelslande, kan man ikke undgå at gøre sig tanker omkring en eventuel sammenhæng mellem størrelsen

Side 2 af 68

af handlen og omfanget af direkte investeringer. Dette bekræftes yderligere i, at udenlandsk ejede virk-

somheder udgør knap 60 % af den kinesiske udenrigshandel (NBSC, 2005).

1.1. Problemformulering

På baggrund af ovenstående vil denne afhandling overordnet analysere Kinas internationale handelsstruk-

tur med specielt vægt på følgende arbejdsspørgsmål:

Er Kinas handel forholdsvis jævnt fordelt over verdenens lande, eller forekommer der et specifikt

mønster i fordelingen af handelsrelationerne? Hvilke parametre kan forklare dette?

Hvor har Kina sine primære komparative fordele, og hvilken betydning har disse for landets han-

delsstruktur? Er det som man skulle forvente ifølge den internationale handelsteori, at Kinas eks-

port er koncentreret i arbejdskraftintensive produkter?

Hvilken rolle har multinationale selskabers direkte investeringer i Kina for landets internationale

handel? Er det, som man umiddelbart skulle tro, at der er en sammenhæng mellem de udenlandske

direkte investeringer foretaget i Kina og landets internationale handel, og i så fald hvilken?

I hvor høj en grad forekommer der intra-industriel handel mellem Kina og dets handelspartnere, og

hvad kan forklare dette? Hvordan kan denne intra-industrielle handel karakteriseres?

1.2. Begrebsdefinitioner og antagelser

Det antages, at Kinas eksport til et andet land svarer til dette lands import fra Kina og omvendt. Det vil sige,

at verdenshandlen fuldkomment balancerer. Dette er dog langt fra realiteten, da man globalt set oplever et

handelsbalanceunderskud (GMID), som blandt andet skyldes forskelle i landenes værdiansættelse af han-

delsvarerne afhængig af, om man er eksportland eller importland. Denne forskel opstår typisk ved at eks-

portværdier eksempelvis opgøres efter FOB, og importværdien på samme tid opgøres efter CIF. FOB står for

Free On Board og betyder, at eksportøren kun betaler omkostninger til egen landegrænse og forsikring,

mens fragten betales af importøren. CIF står for Cost Insurance and Freight og betyder, at eksportøren be-

taler både omkostninger, forsikring og fragten til destinationen. Det vurderes dog, at det i denne sammen-

hæng ikke vil få væsentlig betydning for de endelige resultater, og der vil således ikke tages højde for disse

forskelle.

Side 3 af 68

Kina vil i analysemæssig sammenhæng blive opdelt i Folkerepublikken Kina (Kina) og Den Administrative

Region Hong Kong (Hong Kong). Hong Kong, som fra 26. januar 1841 var britisk koloni, blev overdraget til

Kina i 1997 og har i dag begrænset selvstyre under den kinesiske regering. Officielt hører Hong Kong såle-

des under Kina, men grundet et ”et land-to systemer-politik” betragtes Hong Kong i flere sammenhænge

som et selvstændigt styre (UM, 2008). Kina dækker desuden ligeledes over Taiwan, som også, i det omfang

det er muligt, vil blive set på som en selvstændig region gennem analysen af Kinas handelsstruktur.

1.3. Metode- og teorivalg

Denne opgave vil være en kombination af teori og empiri for at opnå en analytisk og fyldestgørende besva-

relse af problemstillingen og dens arbejdsspørgsmål. For at opnå et mere naturligt flow mellem teori og

analyse, vil teorien kun blive beskrevet i de sammenhænge, hvor denne vurderes til at skulle forklares. De

eksakte metoder anvendt i analyserne i de enkelte afsnit vil desuden først gennemgås, når de finder an-

vendelse.

Datamaterialet og anden information anvendt i denne opgave er indsamlet fra forskellige kilder, herunder

internationale organisationer, akademiske tidsskrifter, artikler, rapporter, lærebøger og andre publikationer

m.m. Dette er gjort for at undgå databias, men det har ligeledes været en nødvendighed, da ikke alt data

brugt i denne opgave har været tilgængelig ét samlet sted. Data er hovedsagelig indsamlet fra den kinesiske

årbog, China Statistical Yearbook, udarbejdet af National Bureau of Statistics of China samt fra de følgende

internationale organisationers databaser; Global Market Information Database, SourceOECD Statistics og

UN Comtrade Database. Kriterierne for valg af kilder har for hele opgaven været validitet og pålidelighed.

Den store brug af forskellige databaser har dog medført, at nogle tal, som burde være de samme, alligevel

varierer. Hensigten med at benytte flere databaser mister således sit grundlag en smule, men det har ikke

været muligt at undgå dette problem fuldstændigt, selvom det er forsøgt, og der ses i denne anledning bort

fra de små variationer i datamaterialet, der eventuelt måtte opstå.

Rationalet bag valget af teorierne anvendt i opgaven er overordnet set at få arbejdsspørgsmålene besvaret.

Derfor er teorierne vedrørende henholdsvis komparative fordele, udenlandske direkte investeringer samt

intra-industriel handel inddraget i opgaven. Herunder er der taget udgangspunkt i én eller flere teorier, som

er vurderet til bedst at kunne bidrage til opgavens formål, nemlig at afdække Kinas internationale handels-

struktur. I henhold til komparative fordele er det teoretiske afsæt Heckscher (1919) og Ohlins (1924) H-O

model, da denne med sit udgangspunkt i landes faktorudrustning vil kunne afsløre, hvor Kina har sine kom-

parative fordele og årsagerne hertil. Vedrørende udenlandske direkte investeringer er Markusens (1998)

Knowledge-Capital model valgt, da denne model sondrer mellem investeringstyper og herudover, hvordan

Side 4 af 68

netop disse påvirker handlen. Med hensyn til intra-industriel handel tages der afsæt i flere forskellige teo-

retiske bidrag blandt andet Falvey (1981), Krugman (1981) samt Linder (1961), da der ikke findes en samlet

model, som rummer de mulige forklaringer til intra-industriel handel, og disse tre vurderes til at være de

mest anvendelige bidrag i relation til denne opgaves formål. Desuden er det i opgaven valgt empirisk at

teste årsagerne til handel gennem den meget anvendte og anerkendte gravitationsmodel, som er baseret

på Newtons gravitationsteori.

Der er udvalgt fire lande, som gennem visse dele af opgaven vil blive anvendt og analyseret som praktiske

eksempler i forhold til Kina. Denne udvælgelse er foretaget med henblik på at opnå konsistente resultater

og konklusioner i alle opgavens aspekter. De udvalgte lande er henholdsvis USA, Tyskland, Japan og Indien.

USA, Japan og Tyskland inddrages, da de er tre væsentlige handelsnationer, som repræsenterer hver deres

verdensdel. Indien er valgt af den grund, at det ligesom Kina er et stort asiatisk land, der er under voldsom

udvikling, og fordi konkurrencen imellem de to lande desuden er stor. Der vil dog være situationer, hvor

ikke alle lande inddrages, da det i sådanne tilfælde er vurderet, at en anden landeudvælgelse er mere rele-

vant. Valg af lande og argumentation herfor vil således fremgå eksplicit i de pågældende afsnit.

1.4. Afgrænsning

Det er langt fra en hemmelighed, at Kina har udviklet sig kolossalt over tid, da de faktiske tal og statistikker

samt adskillige dertilhørende analyser i videnskabelige tidsskrifter mv. allerede har konstateret dette og

ikke mindst udviklingen før og efter WTO. Derfor vil denne opgave hverken analysere eller konkludere på

udviklingen over tid, men i stedet foretage en gennemgribende analyse af hvordan Kinas handelsstruktur

ser ud i dag og ikke mindst årsagerne hertil. Tidsaspektet er dog stadig meget relevant, men at inddrage

dette vil resultere i en opgave, som kun lige vil berøre emnets overflade og derved ikke vil indeholde den

dybdegående analyse af Kinas handelsstruktur, som netop er, hvad denne opgave bestræber sig på. Derfor

vil det primære formål være at se på Kinas nuværende situation via en grundig teoretisk og empirisk analy-

se af Kinas aktuelle handelsstruktur. Tid vil dog inddrages i enkelte tilfælde, hvis det vurderes til at være

essentiel for opgaven. Blandt andet vil Kinas udvikling kort beskrives i den første del af opgaven, da det

vurderes at en sådan viden er et basalt og vigtigt grundlag for læseren for at kunne forstå, hvor Kina er i

dag. Analyseåret er udvalgt til at være år 2004, da dette år vurderes til at være et typisk år, hvor der ikke er

sket essentielle begivenheder for hverken Kina eller verden generelt. Tilmed opnås der således også et fuld-

stændigt datagrundlag, da mange databaser kun tilbyder data frem til 2004.

Side 5 af 68

Desuden afgrænses der fra et par mindre ting, som dog alligevel er af betydning. Opgaven vil kun beskæfti-

ge sig med varehandel og ser således bort fra tjenesteydelser. Endvidere vil regionale handelsorganisatio-

ner højst sandsynlig kunne forklare eventuelle ujævnheder i fordelingen af Kinas handelsrelationer, men

dette udelades dog ligeledes i analysen, da Kina først for nylig er indgået i sådanne samarbejder, hvilke

således endnu ikke har haft særdeles stor effekt.

1.5. Disposition

Det første afsnit, som er benævnt afsnit 2, omhandler Kinas internationale handel fordelt på lande og pro-

dukter. Dette afsnit skal således give svar på, hvorvidt der optræder eventuelle mønstre i Kinas internatio-

nale handelsstruktur, men vil desuden fungere som et henvisningsgrundlag for de følgende afsnits analyser.

Afsnit 3 vil efterfølgende analysere Kinas faktorudrustning og herigennem dets komparative fordele, sup-

pleret med en yderligere analyse af landets komparative fordele her baseret på en indeksberegning. De

udenlandske direkte investeringers indflydelse på Kinas internationale handel vil i afsnit 4 analyseres. Dette

gøres ved at sondre mellem horisontale og vertikale direkte investeringer, og hvad disse har af indvirkning

på handlen. Afsnit 5 estimerer forekomsten af intra-industriel handel i Kina fordelt på lande samt varegrup-

per. Der vil i samme afsnit analyseres på, hvorfor denne type tovejshandel opstår. Desuden skelnes der

mellem handel med horisontalt og vertikalt differentierede produkter med det formål at kunne konstatere,

på hvilket grundlag Kina handler, som de gør. Der vil i afsnit 6 yderligere analyseres på mulige årsager til

handel. Dette gøres med udgangspunkt i en empirisk test, som har til formål at kaste nyt lys over grundla-

get for Kinas internationale handel, men ligeledes be- eller afkræfte konklusioner foretaget i de ovenståen-

de afsnit. Afsnit 7 vil have til formål at drage opgavens endelige konklusioner og definitivt besvare opga-

vens overordnede problemstilling og de dertilhørende arbejdsspørgsmål.

2. Kinas internationale handel

Siden Kina i 1978, som også tidligere nævnt, indledte sine økonomiske reformer, har landets økonomiske

vækst været enestående. Kinas bruttonationalprodukt steg fra USD 217 milliarder i 1978 til USD 1.932 milli-

arder i 2004, hvilket svarer til en gennemsnitlig årlig vækst på 9,3 % (GMID)1. Sammenlignet med 6,5 %

samlet set for verden har Kinas økonomi ikke kun vokset hurtigere, men ligeledes også bidraget positivt til

vedvarende vækst på verdensplan. Det er dog svært at definere Kina som værende enten et udviklingsland

eller et industrialiseret land, da landet udover dets demografiske forskelle også er præget af store regionale

forskelle den økonomiske geografi taget i betragtning. Geografisk set er det Østkina og således den lands-

1 De resterende tal i afsnittet stammer ligeledes fra denne kilde, med mindre andre kilder er angivet.

Side 6 af 68

del, som ligger ud til kysten, der har oplevet langt størstedelen af landets vækst og udvikling. Dette er imid-

lertid gået ud over Vestkina, som med sin isolerede landsdel især er blevet overset i handelsmæssigt per-

spektiv. Kina vil i den resterende del af opgaven dog blive betragtet som et udviklingsland, landets lave BNP

pr. indbygger taget i betragtning. Trods dette har økonomiens omstrukturering resulteret i en cirka ni gange

så stor BNP i 2004 sammenlignet med samme tal ved reformstart. Det placerer Kina som verdens femte

største økonomi efter USA, Japan, Tyskland og Frankrig og har således mangedoblet Kinas betydning i ver-

densøkonomien siden slutningen af 1970’erne. Det bekræftes desuden i landets andel af verdenens BNP,

som i 1978 var 2,6 % mod 4,6 % i 2004.

Kinas entré på verdensmarkedet er den største og væsentligste enkeltfaktor i globaliseringen de senere år,

og økonomisk set står Kinas optagelse i verdenshandelsorganisationen WTO den 11. september 2001 efter

15 års forhandlinger som en milepæl. Kina har herigennem forpligtet sig til ikke at diskriminere WTO-

medlemmer, således at udenlandske virksomheder vil få samme behandling som landets egne virksomhe-

der. Ligeledes gælder det for kinesiske varer, som også skal behandles ens, uanset om det er til indenlandsk

eller udenlandsk salg. Det har blandt andet betydet for handlen, at Kina gradvist har skullet afskaffe eller

reducere toldafgifter, subsidier og kvoter. Medlemskab hos WTO er således den rette platform til bedst at

kunne varetage egne handelsmæssige interesser både for omverdenen, men også for Kina selv. Med en

bredere medlemskreds opnås der tilmed større forudsigelighed omkring vilkårene for samhandlen samtidig

med gensidigt lavere toldsatser til gavn for konkurrencen. WTO-medlemskabet styrker således grundlaget

for en øget samhandel. Den afledte økonomiske vækst ved medlemskab hos WTO vil derfor kunne komme

den kinesiske befolkning til gode i form af øget velfærd og flere sociale goder. For Kina har indtrædelsen i

WTO således været det naturlige skridt i henhold til landets interesse for vedvarende vækst og udvikling

(WTO, 2001).

Integrationen i den globale økonomi samt især den internationale handel har således spillet en signifikant

rolle i Kinas transformation og udvikling. Sammen med lave produktionsomkostninger har ikke mindst de

seneste års liberaliseringer betydet markante stigninger i landets internationale handel. Fra 1978 til 2004 er

Kinas eksport steget fra USD 10,0 milliarder til USD 593,3 milliarder, hvilket svarer til en 60 gange fordob-

ling. Importen har udviklet sig ligeledes fra USD 11,1 milliarder til USD 561,2 milliarder i samme periode.

Gennemsnitlige årlige vækstrater for eksport og import er i perioden henholdsvis 18 % og 17 %. Ikke mindst

årene efter WTO-optagelsen har landets handelstal udviklet sig. Den samlede vækstrate for landets uden-

rigshandel var fra 2001 til 2004 gennemsnitligt på hele 26 % om året. Det har resulteret i, at udenrigshand-

lens andel af BNP i denne periode er steget med 55 % og i slutåret udgjorde 60 % af landets BNP. Med en

international handel der siden sidst i 1970’erne er vokset hurtigere end bruttonationalproduktet, udgør

Side 7 af 68

Tabel 2.1.1. Kinas største handelspartne-re i faktiske tal og procent, i millioner USD, 2004

Totale handel Procentandel

USA 169.598 14,7 %

Japan 167.835 14,5 %

Hong Kong 112.665 9,8 %

Sydkorea 90.045 7,8 %

Taiwan 78.303 6,8 %

Kilde: (GMID)

Kinas udenrigshandel derfor i dag en større andel af BNP, end hvad den gjorde tidligere, hvilket også er et

perfekt billede af netop Kinas større åbenhed og økonomiske integration med den resterende verden. Det

har ligeledes betydet, at Kinas afhængighed af omverdenen og dens samhandel med denne kraftigt er øget,

og derfor er også den økonomiske udvikling på verdensplan særdeles vigtig for landet. Sammenlignet med

udviklingen på verdensplan har Kina desuden også trumfet. Fra at udgøre praktisk talt intet, har Kinas

udenrigshandel udviklet sig til at udgøre 6,2 % af den samlede verdenshandel i 2004. Dette overgås kun af

Tyskland og USA, og placerer derved Kina, som også tidligere nævnt, som den tredje største handelsnation i

verden. Derved kan det på samme måde konkluderes, at verden også til en hvis grad er afhængig af Kina og

dets udvikling. En naturlig videreførelse af disse konklusioner vil være at afdække Kinas samhandelsmøn-

ster samt handelssvaresammensætning for at finde netop de forhold, som bidrager til denne massive an-

del, Kinas handel udgør af både landets BNP samt verdenshandlen på nuværende tidspunkt.

2.1. Kinas handelsrelationer

I det følgende vil der blive redegjort for Kinas største handelspartnere. Datamaterialet er udvalgt og baseret

på Kinas 30 største handelspartnere, som udgør cirka 90 % af Kinas samlede handel2, og det vurderes såle-

des som værende et tilstrækkeligt og troværdigt datagrundlag for analysen.

Kinas største og dermed vigtigste handelspartner, når man ser

på den samlede handel i faktiske beløb, er USA efterfulgt af Ja-

pan, Hong Kong, Sydkorea og Taiwan, jf. tabel 2.1.1. USA’s han-

del med Kina udgør 14,7 % af Kinas samlede udenrigshandel.

Japan ligger lige efter med en andel på 14,5 %. At Hong Kong og

Taiwan ligeledes er store handelspartnere til Kina kan langt hen

ad vejen forklares ved, at disse to regioner officielt set tilhører

Kina og således i høj grad er både politisk og økonomisk integre-

ret med landet. En bemærkelsesværdig betragtning ved den

samlede top fem over Kinas vigtigste handelspartnere er, at disse fem lande tilsammen udgør over halvde-

len af Kinas udenrigshandel (53,6 %). Det giver en indikation af, at størstedelen af Kinas handel med om-

verdenen er koncentreret omkring få destinationer. Dette understøttes ligeledes i, at de resterende lande

Kina handler med, alle har beskedne men også nogenlunde ens handelsandele. Hvad fordelingen af Kinas

handelspartnerne angår, må det således fastslås, at de til en hvis grad er jævnt fordelt på størstedelen af

verdens lande dog med få store udsving, som forvrænger dette billede en smule. Den umiddelbare forkla-

2 Jf. Bilag 1: Kinas 30 største handelspartnere, i millioner USD, 2004.

Side 8 af 68

ring på dette skal sandsynligvis findes ved at se på landenes økonomiske størrelse og betydning i verdens-

handlen samt den geografiske afstand fra Kina, da eksempelvis Taiwan må siges at være uden større betyd-

ning på verdensplan, men derimod grænser tæt opad Kina.

For lettere at kunne gennemskue eventuelle mønstre i Kinas handelsstruktur fordelt udelukkende på lande,

deles handlen op i eksport og import, jf. tabel 2.1.2. og 2.1.3. Som det fremgår, er USA hoveddestinationen

for Kinas eksport med en andel af Kinas samlede eksport på godt 21 %. Kinas største eksportdestinationer

ligner meget den ovenstående beskrivelse af landets vigtigste handelspartnere – med den undtagelse at

Taiwan nu er skiftet ud med Tyskland. Ser man derimod på de største importlande, er fordelingen nu noget

anderledes. Her ligger Japan, Taiwan og Sydkorea i toppen og ud-

gør knap 40 % af Kinas samlede import. Denne fordeling indikerer

et begyndende mønster i sammensætningen af Kinas handelspart-

nere, hvilket understøttes yderligere, hvis man bevæger sig et

skridt længere ned i begge tabeller. Her fremgår det nemlig tyde-

ligt, at rækken af største eksportdestinationer er domineret af

vestlige lande, hvorimod de største importlande hovedsageligt er

asiatiske lande.

At Hong Kong figurerer i toppen i de fleste sammenhænge, når

man forsøger at anskueliggøre Kinas største handelspartnere, skal

ses i lyset af den omfattende økonomiske integration de to lande

imellem, hvilket har medført meget begrænsede handelsbarrierer.

Hong Kong er desuden et stort finansielt center for mange multi-

nationale selskaber, som blandt andet har bevirket, at Hong Kong i

dag fungerer som distributionscenter for de selskaber med pro-

duktionsvirksomheder i Kina (ITS, 2005, s. 5-6). Produkterne pro-

duceres således i Kina, hvorefter de bliver eksporteret til en asso-

cieret distributør i Hong Kong og herfra forsendes til de retmæssi-

ge destinationer over hele verden3. Hong Kong kommer således til

at fungere som et transitland for Kinas vareeksport, hvilket er den primære grund til, at landet er en af Ki-

nas vigtige handelspartnere. At Hong Kong er et vigtigt distributions- og bearbejdningscenter – det vil sige,

at landet også i nogle tilfælde importerer varer, bearbejder dem og herefter eksporterer varerne videre –

betyder således, at værdiforøgelsen i BNP’en kan være langt mindre end eksportens totale værdi. Dette

3 Inklusiv forsendelser tilbage til Kina.

Tabel 2.1.2. Kinas største eksportdestinationer i faktiske tal og procent, i millioner USD, 2004

Eksport Procentandel

USA 124.942 21,1 %

Hong Kong 100.868 17,0 %

Japan 73.509 12,4 %

Sydkorea 17.811 4,7 %

Tyskland 23.755 4,0 %

Holland 18.518 3,1 %

Storbritannien 14.966 2,5 %

Kilde: (GMID) Tabel 2.1.3. Kinas største importkilder i faktiske tal og procent, i millioner USD, 2004

Import Procentandel

Japan 94.326 16,8 %

Taiwan 64.759 11,5 %

Sydkorea 62.234 11,1 %

USA 44.656 8,0 %

Tyskland 30.356 5,4 %

Malaysia 18.174 3,2 %

Singapore 13.994 2,5 %

Kilde: (GMID)

Side 9 af 68

forklarer, hvordan lige netop Hong Kongs samlede handel overskrider dets egen BNP og understøtter der-

med ovenstående teori vedrørende Hong Kongs betydning for Kinas handelsstruktur. Man skal således hu-

ske at tage højde for disse særlige omstændigheder ved Kina og Hong Kongs indbyrdes handelsforhold, når

Kinas udenrigshandel analyseres.

Ovenstående beskriver altså Kinas vigtigste handelspartnere baseret på faktiske data. Det kan endvidere

diskuteres, om dette er den mest retvisende målestok. Det er logisk, at Kinas største handelspartnere er

lande med en hvis økonomisk størrelse, såsom USA og Japan, da disse naturligvis både aftager og udbyder

større mængder end et land, der er halvt så stort. Men det betyder ikke, at de mindre lande bør negligeres,

da disses bidrag til handelsstatistikken ligeledes kan være af betydningsfuld karakter deres respektive stør-

relse taget i betragtning. For ikke at overse interessante betragtninger bør man således finde en måde,

hvorpå denne negligering af de mindre lande kan undgås. En indlysende løsning på dette er at korrigere for

landenes BNP. BNP er defineret som en samlet opgørelse af et lands totale produktion og er således et

særdeles anvendt udtryk for størrelsen af landets økonomi. Det interessante ved at korrigere for BNP er, at

man kan se på landene som værende økonomisk set lige store, hvilket sætter handelsandelene og dermed

rækkefølgen af Kinas største handelspartnere i et helt andet per-

spektiv, jf. tabel 2.1.4. Lande med en høj handelsrate i forhold til

BNP tenderer til at være forholdsvis små i økonomisk størrelse og

er ofte vigtige shipping- og distributionscentre, hvilket dokumen-

teres i tabellen, da det her fremgår, at Hong Kong nu er rykket op

på førstepladsen og Singapore på tredjepladsen som Kinas største

handelspartner. Lande med en lavere handelsandel af BNP tende-

rer derimod til at være meget store i økonomisk størrelse eller

blot ikke særlig åbne over for handel på grund af handelsbarrierer

eller distancen til andre lande (Feenstra & Taylor, 2008, s. 10). Dette afspejles i, at Japan og USA nu er ryk-

ket ned på en henholdsvis 13. og 22. plads, samt at de lande, som nu fremstår som små handelspartnere til

Kina, udgøres af flere europæiske og sydamerikanske lande4. Landene med de højeste handelsrater er nu

udelukkende mindre asiatiske økonomier, hvilket ikke kommer som nogen overraskelse, da det giver god

logisk mening, at Kina handler meget med de omkringliggende lande. En bemærkelsesværdig betragtning er

dog alligevel, at Vietnam med sin meget beskedne andel af Kinas totale handel på under én procent i for-

hold til eksempelvis USA’s på knap 15 procent, efter korrektion for BNP nu ligger på en femteplads over

Kinas største handelspartnere. Det betyder således, at ganger man Vietnams økonomiske størrelse op, så

4 Jf. Bilag 1: Kinas 30 største handelspartnere, i millioner USD, 2004.

Tabel 2.1.4. Kinas største handelspartnere korrigeret for BNP, i millioner USD, 2004

Totale handel Handelsrate

Hong Kong 112.665 67.9 %

Taiwan 78.303 22,4 %

Singapore 26.682 20,4 %

Malaysia 26.260 18.4 %

Vietnam 6.742 15,7 %

Kilde: (GMID)

Side 10 af 68

den svarer til USA’s, handler Kina rent faktisk meget mere med Vietnam end med USA. Når alle 30 lande

tages i betragtning, har korrektionen for BNP bekræftet ovenstående diskussion, hvor det blev konkluderet,

at fordelingen af Kinas handelspartnere på grund af de store udsving er rimelig skæv trods det, at største-

delen af landene på listen har nogenlunde samme andel af handlen. Ud fra ovenstående kan det desuden

fastslås, at landenes økonomiske størrelse har en væsentlig betydning for handelsvolumen mellem Kina og

dets handelspartnere.

En anden måde, hvorpå sammensætningen af Kinas handelspartnere kan anskueliggøres, er ved at anvende

det såkaldte Trade Intensity Indeks (TII). Dette indeks bruges til at bestemme, om handelsværdien mellem

to lande er større eller mindre end, hvad der ville forventes baseret på handelspartnerens betydning i ver-

denshandlen. Indekset er defineret som andelen af Kinas eksport til partnerlandet sat i forhold til andelen

af verdens eksport til samme land5. Et indeks højere end én indikerer et handelsflow større end forventet,

handelspartnerens betydning i verdenshandlen taget i betragtning. Det

omvendte gør sig naturligvis gældende for en indeksværdi lavere end én.

Dette indeks tager således også højde for landenes størrelse, dog mere

ud fra et handelsmæssigt perspektiv ved at sætte dem i forhold til deres

betydning på verdensplan. Det fremgår af datamaterialet, at halvdelen

af Kinas 30 største handelspartnere handler mere med Kina, end det ville

forventes6, hvilket blot understreger Kinas vigtige position i verdenshand-

len. Ikke overraskende ligger Hong Kong i toppen med et indeks på 5,73,

jf. tabel 2.1.5. Sammenholdt med tidligere diskussion er forklaringen på

dette dog fastslået. Japan har igen indtaget andenpladsen, hvilket endnu engang beviser Kinas omfattende

handel med denne nation. At Vietnam nu er rykket helt op på en tredjeplads bekræfter blot ovenstående i,

at Kina handler mere med Vietnam end først antaget. En bemærkelsesværdig betragtning er her, at et land

som Tyskland nu figurerer i bunden af top 30 med en indeksværdi på langt under én7. Dette viser dog blot,

at når Tysklands enorme betydning i verdenshandlen tages i betragtning, er handlen med Kina altså ikke så

omfattende, som man måske ville forvente i første omgang. Igen er toppen udelukkende bestående af asia-

tiske lande, og man begynder at fornemme et endeligt mønster, der viser, at Kinas største handelspartnere

domineres af de geografisk nærtliggende lande.

5 Jf. Bilag 2: Trade Intensity Indeks.

6 Jf. Bilag 1: Kinas 30 største handelspartnere, i millioner USD, 2004.

7 Jf. Bilag 1: Kinas 30 største handelspartnere, i millioner USD, 2004.

Tabel 2.1.5. Kinas største handelspartnere ifølge Trade Intensity Index, 2004

TII

Hong Kong 5,73

Japan 2,49

Vietnam 2,05

Sydkorea 1,91

Indonesien 1,76

Kilde: (GMID)

Side 11 af 68

Figur 2.2.1. Kinas nettoeksport fordelt på SITC 1. digit, i millioner USD, 2004

Kilde: (SourceOECD)

-60000

-40000

-20000

0

20000

40000

60000

80000

100000

120000

total 0 1 2 3 4 5 6 7 8 9

Tabel 2.2.1. SITC 3. revision, 1. digit

0. Fødevarer og levende dyr

1. Drikkevarer og tobak

2. Råmaterialer, uspiselige, undtagen brændstoffer

3. Mineralske brændstoffer, smøremidler og relaterede materialer

4. Animalske og vegetabilske olier, fedtstoffer og voks

5. Kemikalier og relaterede produkter, ikke andetsteds specificeret

6. Færdigvarer klassificeret hovedsageligt efter materiale

7. Maskiner og transportmidler

8. Diverse varer

9. Varer og transaktioner ikke klassificeret andetsteds i SITC Kilde: (UN)

2.2. Kinas handelsvaresammensætning

Varestrukturen for international handel

kan analyseres ved hjælp af adskillige

internationale og nationale anvendte

vareklassificeringer, som i de fleste

tilfælde er baseret på forskellige indde-

lingskriterier og tilmed detaljeringsni-

veau. Standard International Trade

Classification (SITC) er dog en af de

mest anvendte i denne sammenhæng.

SITC er en vareinddeling, som klassifi-

cerer et lands eksport og import, så der

er grundlag for en konsistent sammen-

ligning på tværs af både lande og år. Denne standard er udarbejdet af FN med det primære formål at kunne

bruges i den internationale statistik med henblik på økonomiske analyser, og hovedinddelingsprincippet er

derfor, så vidt muligt, varernes produktionsstadie (dvs. råvarer, halvfabrikata, færdigvarer). Den oprindeli-

ge SITC er ændret flere gange og har i 3. revision fra 1986 i alt 3.118 vareklasser. Denne revision er dog ikke

den nyeste, da den blev revideret igen i 2006. Denne udgave vil dog ikke blive benyttet, da analyseåret i

dette tilfælde er 2004, og revision 3 vil således benyttes gennem resten af opgaven. Overordnet set inde-

holder SITC 3. revision ti sektioner, der betegnes som 1. digit, jf. tabel 2.2.1. Herunder findes der yderligere

5 digits, hvor hvert niveau udvider hver sektor

og dermed øger detaljeringsgraden (UN). I det

følgende vil Kinas handelsvaresammensætning

analyseres med henblik på at afdække de stør-

ste handelsvaregrupper.

Af figur 2.2.1. fremgår det, at Kina samlet set er

nettoeksportør med et handelsbalanceover-

skud på USD 32,1 milliarder i analyseåret. Det

betyder i så fald, at landets økonomiske kapaci-

tet og herved udbud er større end landets egen

efterspørgsel. I samme omgang fastslår dette,

at Kina har mere end sørget for at lade deres

Side 12 af 68

Tabel 2.2.2. Kinas største eksportvaregrupper fordelt på SITC 1. digit, i millioner USD, 2004

Varegruppe Eksport Procentandel

7 268.260 45,2 %

8 156.745 26,4 %

6 100.646 17,0 %

5 26.360 4,4 %

0 18.864 3,2 %

Kilde: (SourceOECD)

eksport finansiere deres import. Sammenlignet med USA, Tyskland og Japan, som er ligeså væsentlige han-

delsnationer på verdensplan, fremstår Kinas overskud dog som værende beskedent8. Kinas eksport er sam-

let set kun 5 % større end importen, og der kan således argumenteres for, at handelsbalancen er meget tæt

på at balancere. Når der ses på produktniveau, fremgår det af samme figur, at Kina er nettoeksportør i fem

ud af de ti varegrupper. Der er dog flere af varegrupperne, hvor nettooverskuddet eller -underskuddet er

så beskedent, at det er nærmest ikke er nævneværdigt. Den produktgruppe, der bidrager allermest til det

samlede eksportoverskud, er diverse varer (8), hvor eksporten er godt tre gange større end importen. Her-

udover bidrager varegrupperne fødevarer og levende dyr (0), drikkevarer og tobak (1), færdigvarer (6) samt

maskiner og transportmidler (7) ligeledes til handelsoverskuddet, dog i en langt mindre grad. De produkt-

grupper, som trækker i den modsatte retning og derved er nettoimportgrupper, er råmaterialer (2), kemi-

kalier (5), mineralske brændstoffer (3), animalske og vegetabilske olier (4) samt varer og transaktioner som

ikke andetsteds er nævnt i SITC-klassificeringen (9). Den umiddelbare iagttagelse er, at dette bærer præg af

en handelsstruktur, hvor eksporten overstiger importen ved færdigproducerede varer og det omvendte ved

råvarematerialer og andre input til produktion. Dog siger dette hverken noget om, hvilke sektorer der er

store i henholdsvis eksport og import, eller hvad der i de enkelte sektorer mere præcist bidrager til dette.

Derfor vil det næste fordelagtige skridt være at se på den faktiske eksport og import i de enkelte produkt-

grupper først på det overordnede niveau og derefter på et lidt mere detaljeret niveau.

Kinas eksport består primært af varegruppe 7 med 45,2 %, hvilket umiddelbart er en smule overraskende.

Varegrupperne 8, 6, 5 samt 0 med henholdsvis 26,4 %, 17,0 % 4,4 % og 3,2 % er de fire grupper, som Kina

eksporterer mest af efter gruppe 7, jf. tabel 2.2.2. Dog er det tydeligt, at Kinas eksport er koncentreret om-

kring de tre første varegrupper i tabellen, som tilsammen udgør knap 89 % af landets samlede eksport. En

udregning af Hirschmann-indekset for SITC 2. digit, som fortæller

noget om et lands eksportstruktur og graden af differentiering, viser

dog, at landets eksport er relativt varieret og godt spredt med et in-

deks på 0,27 (SourceOECD)9. Indekstallet kan tage værdier fra 0 til 1,

hvor høje værdier angiver, at handlen er koncentreret omkring få

varegrupper, mens det omvendte naturligvis gælder for lave værdier,

hvilket vil sige, at handlen er differentieret. Et højt koncentrationsni-

veau fortolkes somme tider som en indikation af, at et land er meget

følsomt overfor økonomiske udsving. Et indeks på 0,27 peger dog i

8 Handelsbalance: USA USD -707,2 milliarder, Tyskland USD 193,5 milliarder, Japan USD 111,1 milliarder (GMID).

9 Jf. Bilag 3: Hirschmann-indeks.

Side 13 af 68

Tabel 2.2.3. Kinas største importvaregrupper fordelt på SITC 1. digit, i millioner USD, 2004

Varegruppe Import Procentandel

7 252.830 45,0 %

6 73.986 13,2 %

5 65.473 11,7 %

2 55.358 9,9 %

8 50.143 8,9 %

Kilde: (SourceOECD)

den modsatte retning, og Kina har således formået at differentiere dets eksport, så et eventuelt negativt

udsving i en varesektor højst sandsynligt modsvares af et opsving i en anden.

Ser man nærmere på Kinas største importvaregrupper i tabel 2.2.3., er fordelingen en smule mere jævn

end eksporten. Også her udgør maskiner og transportmidler dog knap halvdelen af den samlede import,

men de efterfølgende varegruppers andel er mere lige fordelt. Hvor blot tre varegrupper udgør næsten 90

% af den samlede eksport, har de fem største importvaregrupper den

samme andel tilsammen. Der kan således argumenteres for en mere

varieret importstruktur, som til dels bekræftes i et lidt mindre

Hirschmann-indeks på 0,26 (SourceOECD)10. De fem største

regrupper er således gruppe 7 med 45,0 %, 6 med 13,2 %, 5 med 11,7

%, 2 med 9,9 % og 8 med 8,9 % af Kinas samlede import.

Kinas primære og langt største handelssektor er, som allerede nævnt,

maskiner og transportmidler. Denne sektor udgør henholdsvis 45,2 %

og 45,0 % af landets eksport og import, jf. tabel 2.2.2. og 2.2.3. I faktiske tal er eksporten USD 268,3 milliar-

der og importen USD 252,8 milliarder for denne varegruppe, og man kan således undre sig over, hvordan

det hænger sammen, at Kina er så stor eksportør af en varegruppe, når de ligeledes importerer næsten den

samme mængde selv, hvilket kan indikere en umiddelbar forekomst af intra-industriel handel. Svaret på

dette kan sandsynligvis findes ved en mere detaljeret gennemgang af denne produktgruppe på SITC 2. digit

produktniveau11. Her fremgår det, at eksporten er koncentreret primært om tre slags vareklasser, nemlig

kontormaskiner og automatiske databehandlingsmaskiner, telekommunikations- og lydoptagelsesappara-

ter samt elektriske maskiner, apparaturer og husholdningsapparater. Importen derimod er primært fokuse-

ret på én bestemt og derefter flere mindre vareklasser. Elektriske maskiner, apparaturer og husholdnings-

apparater udgør størstedelen af importen af maskiner og transportmidler. Herefter er det kontormaskiner

og automatiske databehandlingsmaskiner, specialiserede maskiner, telekommunikations- og lydoptagelses-

apparater samt andre industrielle maskiner og dele, der hver i sær kun udgør en mindre del. Der er altså

også her ligheder i eksport og import, med den lille undtagelse at importen også består af specialiserede og

industrielle maskiner, hvilket ligeledes bør forventes landets forventede faktorudrustning taget i betragt-

ning. Den umiddelbare forklaring på lighederne kan være, at der alligevel er en hvis forskel på de produkter,

som eksporteres ud ad landet og importeres ind i landet. Det kunne eksempelvis være produktdifferentie-

ring eller kvalitetsforskelle, som adskiller varerne, eller måske handles der blot med forskellige dele af et

10

Jf. Bilag 3: Hirschmann-indeks. 11

Jf. Bilag 4: Kinas handelsvaresammensætning fordelt på SITC 2. digit, i millioner USD, 2004.

Side 14 af 68

produkt. Man kan således ikke ud fra dette med sikkerhed konkludere, at det er helt de samme varer, Kina

sender ud ad landet og fragter ind i landet igen, hvilket dog vil blive søgt afklaret i senere afsnit.

En uddybning af de resterende varesektorer for eksporten12 viser for den andenstørste eksportsektor, vare-

gruppe 8, at beklædningsgenstande og tilbehør samt fodtøj er en vigtig del af eksporten, hvilket bekræfter

forventningen om, at Kina stadig er specialiseret inden for tekstilindustrien. For varegruppe 6 er tekstilgarn

og relaterede produkter den helt store post efterfulgt af metalvarer, jern og stål. I varegruppe 5 er der en

jævn fordeling af de underliggende vareklasser. Der kan blandt andet nævnes organiske og uorganiske ke-

mikalier samt medicinske og farmaceutiske produkter. Sidstnævnte er en smule overraskende, da sådanne

produkter kræver både kapital og viden. Varegruppe 0 har ligeledes en nogenlunde jævn fordeling, dog er

de største vareklasser fisk og krebsdyr samt grøntsager og frugt.

En lignende uddybning af de overordnede varesektorer for importen13 viser, at den næststørste varesektor

gruppe 6, grundlæggende består af jern og stål, ikke jernholdigt metal samt tekstilgarn og relaterede pro-

dukter, hvor sidstnævnte jo ikke hænger sammen med forestillingen om, at Kina skulle være stor tekstil-

producent og -eksportør. Også her findes der således ligheder mellem eksport- og importstrukturen. Hos

varesektor 5, er det organiske kemikalier samt plast i ubearbejdet form, som står for størstedelen af impor-

ten. Varegruppe 2 har en klar bestemt vareklasse, der omfatter langt størstedelen af importen, nemlig me-

talholdig malm og metalskrot. Den sidste varesektor af importens fem største varegrupper er gruppe 8,

hvor faglige og videnskabelige instrumenter udgør hovedparten.

Dette giver således et indblik i Kinas eksport- og importstruktur, det vil sige, hvorledes fordelingen af de

forskellige varesektorer ser ud. Når både eksport og import tages i betragtning er det maskiner og trans-

portmidler, diverse varer samt færdigvarer, som udgør de primære og dermed vigtigste varegrupper. Over-

ordnet set, er det således i overensstemmelse med, at Kina anses for at være et land, som er specialiseret i

letproducérbare varer, der kræver arbejdskraft, men at landet ligeledes er ved at blive stor inden for de

teknologiintensive industrier. Det er dog umiddelbart stadig noget overraskende, at handlen med maskiner

og transportmidler er så dominerende i Kinas handelsvaresammensætning.

2.2.1. Produktklassifikation baseret på faktorintensitet

I ovenstående afsnit blev produkterne klassificeret i forhold til SITC, hvilket er en relevant opgørelse, når

man vil forklare og analysere Kinas handelsvaresammensætning ud fra de faktiske produkter, som landet

handler med. Dette afsnit vil nu tage skridtet videre og samle SITC-varegrupperne på 3. digit i fem alternati-

12

Jf. Bilag 4: Kinas handelsvaresammensætning fordelt på SITC 2. digit, i millioner USD, 2004. 13

Jf. Bilag 4: Kinas handelsvaresammensætning fordelt på SITC 2. digit, i millioner USD, 2004.

Side 15 af 68

ve produktgrupper baseret på de enkelte produkters faktorintensitet; Primærprodukter, Naturressourcein-

tensive produkter, Ufaglært arbejdskraftintensive produkter, Teknologiintensive produkter og Humankapi-

talintensive produkter. Denne nye produktklassifikation laves for at gå nærmere ind i analysen af Kinas

handelsvaresammensætning og dermed give et uddybende og mere interessant billede heraf. Klassificerin-

gen er desuden mere anvendelig end SITC-opgørelsen i flere sammenhænge i den videre analyse af Kinas

handelsstruktur, blandt andet når landets komparative fordele skal analyseres, da pågældende inddeling

for det første danner et bedre grundlag for at kunne forudsige samt gøre sig antagelser omkring landets

komparative fordele, og for det andet er mere sammenlignelig i forhold til Kinas faktorudrustning, som er

en naturlig del af analysen. Den helt grundlæggende metode for at kunne lave denne klassificering af SITC-

varegrupperne ville kræve en meget kompleks analyse samt beregning af samtlige varegruppers faktorin-

tensitet – en analyse som er langt mere omfattende, end hvad denne opgave kan rumme. Da der ikke er

andre mere simple metoder eller teknikker tilgængelige, er der i stedet anvendt andres bud på, hvordan

denne inddeling skal foretages (Hinloopen & Marrewijk, 2009)14.

De fleste produkter inden for primærprodukter består af råmaterialer til andre industrier. I denne gruppe

forekommer der således også naturressourcer i deres uforarbejdede form, det vil sige naturligt dannede

substanser, som anses for værdifulde i deres naturlige form. De største sektorer inden for denne produkt-

gruppe er landbrug, fiskeri, skovdrift og minedrift. Naturressourceintensive produkter er forarbejdede va-

rer, der sælges som færdigvarer, og hvis primære produktionsfaktor er naturressourcer. Produkter produ-

ceret med ufaglært arbejdskraft består af alle former for tekstilfabrikerede produkter samt alt i uld, garn og

andre lignende fibre, heriblandt tøj, møbler og fodtøj. De teknologiintensive produkter er produkter, som

kræver et højere teknologisk niveau for at kunne blive produceret. Ser man nærmere på de SITC-

varegrupper, som udgør størstedelen af de teknologiintensive produkter, må det antages, at disse ligeledes

kræver en større beholdning af fysisk kapital. Eksempler herpå er elektronisk udstyr, maskiner og medici-

nalprodukter. Humankapitalintensive produkter kan oversættes til faglært arbejdskraftintensive produkter

og består således af alle de produkter, som kræver, at arbejderne har længere og mere specifikke uddan-

nelser bag sig. De teknologiintensive og humankapitalintensive produkter består af både halvfabrikata samt

færdigproducerede varer, mens de ufaglært arbejdskraftintensive produkter primært er færdigproducerede

varer.

14

Jf. Bilag 5: Fordelingsnøgle til produktklassifikation baseret på faktorintensitet.

Side 16 af 68

Det fremgår af tabel 2.2.1.1., at Kina importerer over tre gange så mange primærprodukter, som de ekspor-

terer. Dette understøtter således den tidligere konstatering af, at Kina er nettoimportør af råmaterialer,

hvilket ligeledes tydeligt fremgår, hvis man ser på importandelen i forhold til eksportandelen. En anden stor

sektor i denne gruppe er, som tidligere nævnt, jordintensive produkter i form af landbrug, skovdrift mv.,

hvilket ikke bringer nogle nye overraskelser til størrelsen af denne gruppes beskedne eksportandel, da det

tidligere blev fastslået, at eksporten af landbrugsprodukter kun har en andel på 3,2 % af Kinas samlede

eksport. Handlen af de naturressourceintensive produkter fylder ikke meget for hverken eksport eller im-

port. Den beskedne importandel tyder på, at Kina enten er selvforsynende eller hovedsageligt importerer

råvarerne til disse produkter, altså naturressourcerne, og herefter selv bearbejder dem. At eksporten af

ufaglært arbejdskraftintensive produkter udgør hele 26,2 % må være forventeligt Kinas enorme og billige

arbejdsstyrke taget i betragtning, som også tidligere nævnt. Dette er naturligvis også grunden til den mere

eller mindre ubetydelige importandel på kun 3,9 %. Den klart største gruppe er teknologiintensive produk-

ter med en eksport- og importandel på henholdsvis 45,6 og 60,3 %. Dette hænger godt sammen med oven-

stående beskrivelse af handelsvaresammensætningen ud fra SITC klassifikationen, da den dominerende

sektor i de teknologiintensive produkter er maskiner og transportmidler, som, det tidligere blev konstate-

ret, udgør den største del af både Kinas eksport og import. Dog stemmer det ikke overens med forventnin-

gerne skabt gennem de klassiske handelsteorier, da Kina ifølge disse burde eksportere flere ufaglært ar-

bejdskraftintensive produkter end teknologiintensive produkter. De humankapitalintensive produkter ligger

nogenlunde i midten med andele på 16,1 % og 10,3 % for henholdsvis eksport og import. Overordnet set,

eksporterer Kina altså fortrinsvist teknologiintensive samt ufaglært arbejdskraftintensive produkter og im-

porterer ligeledes flest af de teknologiintensive produkter, men også mange primærprodukter typisk i form

af råmaterialer. Sættes dette i relation til forventningerne, kan det altså konstateres, at Kinas eksport ikke

udelukkende er koncentreret i de arbejdskraftintensive produkter.

Tabel 2.2.1.1. Kinas eksport og import fordelt på produktgrupper klassificeret efter faktorintensitet, i millioner USD, 2004

Produktgruppe Eksport Eksportandel Import Importandel

Primærprodukter 36.433 6,1 % 112.806 20,1 %

Naturressourceintensive produkter 25.028 4,2 % 22.820 4,1 %

Ufaglært arbejdskraftintensive produkter 155.578 26,2 % 22.077 3,9 %

Teknologiintensive produkter 270.341 45,6 % 338.187 60,3 %

Humankapitalintensive produkter 95.218 16,1 % 57.566 10,3 %

Kilde: (SourceOECD) Bemærkning: Den aggregerede eksport- og importandel giver ikke 100 %, da de ikke-klassificerede SITC vare-grupper ikke er medtaget i tabellen.

Side 17 af 68

3. Komparative fordele

I den traditionelle handelsteori bliver handel forklaret som en slags international arbejdsdeling, hvor lande-

ne specialiserer sig i produktion af de varer, som de er særlig fordelagtigt udrustet til at producere. Dette

kan udtrykkes som, at den internationale handelsstruktur bestemmes ud fra landenes komparative fordele.

Mere præcist formuleres det som, at et land har en komparativ fordel i at producere det produkt, som lan-

det producerer bedst sammenlignet med, hvor godt en given handelspartner producerer samme produkt.

En komparativ fordel kan eksempelvis bestå i, at et land sammenlignet med andre lande har en stor ar-

bejdsstyrke i forhold til landets kapitalapparat, hvilket vil få landet til at specialisere sig i produktionen af

forholdsvis arbejdskraftintensive produkter. Andre eksempler på komparative fordele er et klima, specielt

velegnet til dyrkning af visse afgrøder, eller en højtuddannet arbejdsstyrke, der giver landet et særlig godt

udgangspunkt for vidensintensiv produktion. Fælles for de komparative fordele er, at de indebærer, at de

relative produktionsomkostninger for et produkt er lavere i nogle lande end i andre. Eksistensen af sådanne

komparative fordele fører til et handelsmønster, hvor landende eksporterer de varer, som de har relativt

gode forudsætninger for at producere, og importerer de varer, for hvilket det modsatte gør sig gældende.

En sådan udveksling af forskellige varer betegnes som inter-industriel handel, og den må forventes at være

af særlig stor betydning i handlen mellem lande med meget forskellige økonomiske strukturer (Bjørn &

Brixen, 1998, s. 9). Dette afsnit vil i det følgende redegøre for Kinas komparative fordele.

3.1. Heckscher-Ohlin teorien

Grundsætningen for komparative fordele siger således, at handelsmønstre bestemmes efter, hvordan den

relative produktionsomkostning for et givet produkt inden for et land varierer fra dem, der eksisterer i re-

sten af verdenen. Denne forskel forbindes desuden ofte til teknologiske forskelle og herved forskelle i pro-

duktivitet mellem lande, som er hvad den klassiske handelsteoretiker David Ricardo hævder (Feenstra &

Taylor, 2008, s. 32), eller til forskelle i den relative faktorudrustning mellem lande. Sidstnævnte tager ud-

gangspunkt i en international handelsteori udviklet af Eli Heckscher og Bertil Ohlin, bedre kendt som

Heckscher-Ohlin (H-O) modellen. I sin mest generelle form hævder H-O teorien, at forskelle i faktorudrust-

ning påvirker retningen for handel. I en verden med to lande, to produktionsfaktorer og to varer med ba-

lanceret handel (2x2x2 model) fastholder teorien, at hvert land vil eksportere den vare, som intensivt bru-

ger den produktionsfaktor, landet er relativt rig på og modsat vil importere den vare, som intensivt bruger

den ressource, som i landet er knap.

Side 18 af 68

Modellen skelner altså mellem to slags produktionsfaktorer, som sammen med teknologi skal bruges i pro-

duktionen af de to slags produkter i hjemland og udland. Disse to ressourcer er arbejdskraft og kapital, hvis

faktorpriser er henholdsvis lønsatsen og kapitalafkastet i de to lande. De to produkter har hver især forskel-

lig faktorintensitet, hvilket betyder, at det ene produkt bruger mere arbejdskraft end kapital sammenlignet

med, hvad det andet produkt kræver. Selvom et af landene besidder en større faktisk mængde af begge

disse faktorer, er det den relative udrustning, som afgør, om et land kan siges at være rig på en ressource

eller ej. Det vil sige, at hjemlandet er relativt rig på eksempelvis arbejdskraft, hvis landet besidder mere

arbejdskraft end kapital sammenlignet med det samme forhold i udlandet. Hvis dette rent faktisk er tilfæl-

det, vil hjemlandet således have en komparativ fordel i de produkter, som bruger arbejdskraft intensivt.

Den bagvedliggende grund til dette er, at den produktionsfaktor, et land er relativt rig på, i samme omgang

også vil være billigere end den samme produktionsfaktor i det andet land (simpel udbud- og efterspørgsels-

teori). Det vil sige, at hjemlandet, som er relativt rig på arbejdskraft, også vil have den mindste lønsats og

derved producere det arbejdskraftintensive produkt billigere end det kapitalintensive produkt sammenlig-

net med udlandet. I sådan et scenarie vil hjemlandet ifølge teorien således eksportere det produkt, som de

har en komparativ fordel i (det arbejdskraftintensive produkt) og importere det produkt, hvor de har en

komparativ ulempe (det kapitalintensive produkt) (Feenstra & Taylor, 2008).

En række vigtige forudsætninger ligger til grund for modellen, som vil blive diskuteret nedenfor:

Begge produktionsfaktorer kan bevæge sig frit mellem industrierne. Denne forudsætning indebærer, at hvis

begge industrier producerer, så skal lønsatsen samt kapitalafkastet være det samme for begge industrier.

Rationalet bag dette er, at hvis eksempelvis aflønningen i den ene vareindustri er højere end i den anden,

så vil alle arbejdere flytte fra den lavtlønnede industri til den højtlønnede industri, og den lavtlønnede indu-

stri vil således lukke ned. I den virkelige verden er aflønning dog vidt forskellig fra industri til industri. Der

kan nemlig være mange gode grunde til at acceptere en lavere løn, hvis man eksempelvis går mere op i

arbejdets indhold. Derimod kan et ens kapitalafkast mellem industrier måske bedre forsvares, da kapitalin-

vestorer altid søger det højst mulige afkast, og muligheden for arbitragegevinster således mindskes.

Den ene industri er arbejdskraftintensiv og den anden kapitalintensiv. Det vil sige som i ovenstående ek-

sempel, at den ene industri kræver mere arbejdskraft pr. kapital til at producere denne industris vare, og

omvendt er det modsatte selvfølgelig gældende for den anden industri.

Side 19 af 68

De to lande er forskelligt udrustet, således at det ene land er relativt rig på arbejdskraft og det andet land er

relativt rig på kapital. Denne forudsætning er hele grundlaget for H-O teorien og alle verdenens lande taget

i betragtning, er der nok også god grund til at tro, at man sjældent ser to lande helt nøjagtig ens udrustet.

Flere lande kan dog sagtens ligne hinanden, men forudsætningens logik kan langt hen ad vejen forsvares.

Det endelige output af de to varer kan handles frit mellem begge lande uden nogen form for restriktioner

eller omkostninger, men arbejdskraft og kapital kan ikke frit bevæge sig mellem de to lande. Denne forud-

sætning er langt fra realistisk, da det aldrig vil være omkostningsfrit at handle og transportere varer mellem

lande. Handelsbarrierer er ligeledes en væsentlig hindring, som hæmmer fri handel. Hvad angår et immobilt

faktormarked gælder det ligeledes, at immigration af arbejdere og i særdeleshed kapitalbevægelighed i

form af eksempelvis FDI’er er meget anvendt i et internationalt perspektiv. Dette betyder, at hvis kapital

helt og aldeles frit kan bevæge sig mellem verdenens lande, så vil konkurrence gøre den relative faktorud-

rustning identisk overalt i verden og derved skabe en samlet global investeringspulje15. Selvom dette er et

ekstremt eksempel er det dog alligevel ikke så langt fra virkeligheden, da restriktioner samt kontrol på om-

rådet i dag er væsentligt reduceret og antallet af FDI’er er mere end fordoblet de seneste 10 år (GMID).

Hvad angår arbejdskraft, så kan forudsætningen for denne nemmere forsvares, da kapital tenderer til at

være meget mere mobil end arbejdskraft.

Teknologien brugt til at producere de to varer er identiske i de to lande og betyder således også at begge

lande har den samme produktionsfunktion. Igen er det svært at tro, at denne forudsætning realistisk set

kan opfyldes, da det teknologiske niveau blandt lande umuligt kan antages at være ens, når man tænker på,

hvor tæt teknologisk niveau er knyttet til landes udviklingsstadie. Hvis man eksempelvis tager udgangs-

punkt i handelsforholdet mellem Kina og USA, som tidligere konstateret er af en væsentlig størrelse, bør

disse to landes teknologiske niveau ifølge H-O teorien således være ens. Dette er dog langt fra tilfældet, når

der eksempelvis ses på et indekstal, som viser landenes teknologiniveau baseret på faktorer såsom udgifter

til forskning og udvikling samt dækningsgraden for computere og internet. Her viser indekstallet nemlig, at

Kina med 3,67 slet ikke hamler op med USA’s teknologiske udviklingstrin, som ligger på 6,30 (Porter &

Schwab, 2003-2004, s. 20-21). Man kan således sætte spørgsmålstegn ved, hvorvidt det kun er forskelle i

faktorudrustning, der skaber handel, eller om forskelle i teknologi ligeledes kan være et grundlag for han-

del, jf. Ricardo-teorien.

15

Forskelle i to landes faktiske udrustning af arbejdskraft vil ikke skabe forskellige relative faktorudrustninger (arbejdskraft/kapital), da det antages, at et stort land (ergo stor population/arbejdsstyrke) vil modtage dobbelt så mange FDI’er som et lille land, og herved vil en eventuel forskel i den relative faktorudrustning udlignes.

Side 20 af 68

Forbrugerpræferencer er de samme i begge lande, og forbrugsmønsteret varierer ikke med de enkelte lan-

des indkomstniveau. Med sidstnævnte menes der, at hvis det ene land er fattigere end det andet, vil for-

bruget af de to varer være mindre end i det andet land, men det relative forhold mellem forbruget af de to

varer vil dog være ens for de to lande. Også her bryder forudsætningen med det, der egentlig er gældende i

virkeligheden. Der er nemlig god grund til at tro, at fattige lande vil bruge en større andel af deres disponib-

le indkomst på arbejdskraftintensive og andre basisprodukter end på kapitalintensive produkter og lige

modsat for et rigt land. Det er dog i det hele taget en meget simplificeret antagelse, da der kan være utalli-

ge grunde til, at to landes forbrugspræferencer og mønstre kan være vidt forskellige.

Vare- og faktormarkederne er karakteriseret ved fuldkommen konkurrence. Fuldkommen konkurrence be-

tyder, at markedet blandt andet kendetegnes ved et så stort antal aktører, at der ikke kan konkurreres på

prisen, samt at der ikke eksisterer nogen form for profitmuligheder. Dette er naturligvis heller ikke tilfældet

i realiteten.

Med flere af disse forudsætninger brudt i virkeligheden, er spørgsmålet således, hvorvidt denne handels-

model mister sin forudsigelighed og derved ikke er tilstrækkelig i analytisk sammenhæng. Hvis modellen

dog alligevel skal bruges, er der brug for en modifikation af den meget simplificerede model, så den både

kan rumme flere varer, faktorer og lande samt eventuelt slække på nogle af de meget firkantede antagelser

og forudsætninger, så den bedre kan benyttes på den virkelige verden.

For at kunne analysere H-O teorien i praksis kræver det, at man ved, hvilken produktionsfaktor et land er

rig på, samt hvilken varer der bruger denne faktor intensivt. Med kun to faktorer samt to varer er dette ikke

svært at fastslå, men når der er mere end to varer, faktorer og lande, bliver det pludselig en smule mere

kompliceret at undersøge disse forhold. Hvad angår analysen af faktorintensiteten, kan der henvises til

afsnit 2.2.1. som netop inddeler varegrupper efter, hvilken produktionsfaktor de intensivt benytter.

3.2. H-O teorien anvendt på Kina

Med kun to produktionsfaktorer er et land rig på en faktor, hvis mængden af denne faktor i landet relativ til

den anden faktor er større end det samme forhold i udlandet. Det vil sige, at hvis en analyse af Kinas fak-

torudrustning i forhold til udlandet kun består af de to faktorer, som H-O teorien rummer, så vil Kina sand-

synligvis være rig på arbejdskraft grundet Kinas store mængde af arbejdskraft relativt til kapital i forhold til

mange andre lande. Dette viser sig faktisk også at være realiteten, hvis man sammenligner de faktiske tal

for Kina og for resten af verdenen. Her fremgår det nemlig, at dette forhold for Kina er større end for resten

af verden. Det vil sige, at Kina rent faktisk er rig på arbejdskraft og således har en komparativ fordel i de

produkter, som bruger denne ressource intensivt. Modsat er omverdenen rig på kapital. Ligeledes er det

Side 21 af 68

gældende for landene USA, Tyskland og Japan, når hver især sammenlignes med Kina, hvorimod Indien

viser sig at være rig på arbejdskraft16. På samme måde kan man dog ikke analysere Kinas faktorudrustning,

når flere produktionsfaktorer og land inddrages på samme tid. Derfor skal der findes en mere generel defi-

nition for, hvornår et land er rig på en ressource. Den her anvendte metode er at sammenligne et lands

andel af den pågældende faktor, relativt til den samlede mængde verden besidder, med landets andel af

verdenens BNP (Feenstra & Taylor, 2008, s. 122). Hvis landets andel af produktionsfaktoren er større end

landets andel af verdenens BNP, konkluderes det, at landet således er rig på denne ressource og omvendt.

På denne måde kan det fastslås, om et land er rig på en bestemt produktionsfaktor, eller om denne res-

source er knap i landet, og det giver i samme omgang muligheden for at analysere faktorudrustning med så

mange faktorer og lande, som der ønskes. Den udvidede faktorudrustningsanalyse vil i dette tilfælde inde-

holde alle fire udvalgte lande samt naturligvis Kina, hvis faktorudrustning fordeles ud på fem overordnede

produktionsfaktorer, som er jordressource, naturressource, fysisk kapital, humankapital samt ufaglært ar-

bejdskraft17.

16

Jf. kildehenvisningerne i Bilag 6: Noter til figur 3.2.1. om faktorudrustning. 17

For definition se Bilag 6: Noter til figur 3.2.1. om faktorudrustning.

Figur 3.2.1. Faktorudrustning fordelt på lande, 2004

Jord ressource

Natur ressourcer

Fysisk kapital

Human kapital

Ufaglært arbejdskraft

BNP

Japan 0,31 0,49 12,33 4,81 0,66 11,04

Tyskland 0,84 3,24 7,47 2,73 0,52 6,57

Indien 11,30 1,06 3,76 10,52 30,43 1,68

USA 12,33 3,19 24,67 10,82 0,83 27,93

Kina 10,03 2,18 8,26 30,91 26,42 4,63

Resten af verden 65,19 89,83 43,51 40,20 41,14 48,15

0%10%20%30%40%50%60%70%80%90%

100%

Kilde: Se Bilag 6: Noter til figur 3.2.1. om faktorudrustning. Bemærkning: For definitioner samt udregning af de respektive tal, se ligeledes bilag 6. Grundet flere komplicerede opgørelser opfordres der til at læse hele bilag 6.

Side 22 af 68

Som det fremgår af figur 3.2.1., der viser faktorudrustningen fordelt på analyselandene, besidder USA 12,33

% af verdenens jordressourcer. Også Indien og Kina er nationer med store arealer af dyrkbar jord, da de

udgør henholdsvis 11,30 % og 10,03 % af verdenens samlede jordressourcer. Japan og Tysklands andele er

dog modsat de andre lande meget små, som også må forventes, da disse to lande er betydeligt mindre end

de tre andre. Hvis disse tal sammenlignes med de enkelte landes andel af verdenens BNP, kan det konstate-

res, at Kina og Indien er rige på ressourcen dyrkbar jord, da deres andel er større end deres andel af verde-

nens BNP. Det modsatte er således gældende for de resterende tre lande, da deres BNP-andel er større end

deres andel af verdenens jordressourcer. Især Japan og USA ser ud til at være særdeles fattige på dyrkbar

jord, og det må således forventes ud fra H-O teorien, at disse to lande er store nettoimportører af jordin-

tensive produkter, som primært er landbrugsprodukter. Dette er rent faktisk tilfældet for Japan, hvis import

af landbrugsprodukter fuldstændig overskygger den knap nævneværdige eksport. For USA’s vedkommende

eksporteres og importeres der nogenlunde den samme mængde, men landet er dog stadig nettoimportør

(SourceOECD). Med hensyn til Kina som et jordressourcerigt land blev det i afsnit 2.2. også konstateret, at

Kinas femtestørste eksportgruppe er landbrugsprodukter, dog alligevel udgør denne varegruppe kun 3,2 %

af den samlede eksport. Det skal dog i samme omgang siges, at Kina eksporterer dobbelt så mange land-

brugsprodukter, end hvad landet importerer, hvilket indikerer, at Kina rent faktisk drager fordel af dets

komparative fordele inden for denne produktgruppe.

Hvad landenes beholdning af naturressourcer angår, er der ingen af dem som har en væsentlig stor andel af

verdens samlede beholdning. Det betyder således også, at dette er den faktor, hvor resten af verden udgør

langt den største andel sammenlignet med de fire andre produktionsfaktorer. Tyskland med sin andel på

3,24 % er det land blandt de fem analyselande, som besidder den største andel, efterfulgt af USA med en

andel på 3,19 % af verdenens naturressourcebeholdning. Derefter er landene i nævnte rækkefølge Kina,

Indien og Japan. Sammenholdt med landenes BNP er der som følge heraf heller ikke nogen af landene, som

er rige på naturressourcer. Det betyder således, at de alle ifølge H-O teorien burde importere produkter,

hvis primære faktorkrav er naturressourcer. For Kinas vedkommende er eksporten og importen af naturres-

sourceintensive produkter nogenlunde den samme, og fylder ikke meget i Kinas samlede handel, jf. afsnit

2.2.1. Der kan dog også argumenteres for, at Kinas andel af den samlede globale naturressourcebeholdning

er så tæt på landets andel af verdenens BNP, at landet hverken er rig eller fattig på denne ressource og

således lige præcis kan forsyne sig selv. Det skal dog i samme omgang nævnes, at varegruppen primærpro-

dukter ifølge afsnit 2.2.1. har en kæmpemæssig importandel, hvori der blandt andet befinder sig naturres-

sourcer i ubearbejdet form. Det er således svært at konkludere, hvorvidt Kina er rig eller fattig på denne

ressource.

Side 23 af 68

Ved fysisk kapital er det en helt anden sag. Her udgør de fem analyselande nemlig tilsammen godt 56 % af

den samlede verdensbeholdning af kapital mod de cirka 10 % ved naturressourcer. Hele 24,67 % af verde-

nens fysiske kapital er placeret i USA, efterfulgt af Japan med 12,33 %. Kinas andel er 8,26 %, Tysklands 7,47

% og til sidst Indien med 3,76 %. Denne fordeling er slet ikke overraskende, men det interessante fore-

kommer dog også først, når der sammenlignes med BNP-andelene, hvor alle analyselandene med undtagel-

se af USA viser sig at være rige på fysisk kapital. Også her kan der dog observeres en meget lille forskel i

faktorandelen og BNP-andelen blandt visse lande. I dette tilfælde er det således Tyskland og Japan, der må

formodes hverken at være rig eller fattig på denne produktionsfaktor. At USA ikke er rig på fysisk kapital er

noget overraskende, da det ellers er, hvad man skulle forvente. Forklaringen på, at Kinas fysiske kapitalres-

source er så stor, skal således eventuelt findes i antallet af FDI’er i landet, hvilket vil blive diskuteret nær-

mere i senere afsnit. At Kina er rig på fysisk kapital stemmer samtidig ikke helt overens med observatio-

nerne i afsnit 2.2.1., da Kina er nettoimportør af teknologiintensive produkter, som, det tidligere blev anta-

get, er produkter, der i særdeleshed kræver et væsentlig fysisk kapitalgrundlag.

Landet med den allerstørste andel af verdenens humankapital er Kina med hele 30,91 %. Det vil sige, at

Kina er det land med flest arbejdere, som har en sekundær eller tertiær uddannelse. Efter Kina kommer

USA med 10,82 %, lige efterfulgt af Indien med en andel på 10,52 %. Herefter kommer henholdsvis Japan og

Tyskland, hvis andele slet ikke kan måle sig med de tre andre lande. Kina og Indien er de to lande, relativt til

deres BNP-andele, der er rige på denne form for arbejdskraft. For Kinas vedkommende skal det dog næv-

nes, at grunden til den store andel af verdenens humankapital kan være, at en rigtig stor del af Kinas be-

folkning har en sekundær uddannelse, som egentlig ligger på grænsen til at kunne defineres som decideret

humankapital. Især USA og Japans faktorbeholdning af humankapital må siges at være knap, hvilket er be-

synderligt, da det er to rige og veludviklede lande som af den grund burde have en højtuddannede arbejds-

styrke. Det er dog også et faktum, at USA og Japan har en langt større andel af tertiært uddannede menne-

sker sammenlignet med Kina (GMID). Trods dette må det ifølge teorien formodes, at Kina og Indien er store

eksportører af humankapitalintensive produkter, modsat USA og Japan som må være store aftagere af

denne slags produkter på verdensmarkedet. Disse forventninger imødekommes for Indien og USA’s ved-

kommende, som rent faktisk er henholdsvis nettoeksportør og nettoimportør af humankapitalintensive

produkter, hvorimod Japan er nettoeksportør (SourceOECD)18. Ifølge afsnit 2.2.1. er Kina nettoeksportør af

humankapitalintensive produkter, som derfor bekræfter denne formodning i Kinas tilfælde. Kina søger så-

ledes at udnytte sin fordelagtige position i produktion og eksport af humankapitalintensive produkter.

18

Samme fordelingsnøgle som tidligere anvendt, jf. Bilag 5: Fordelingsnøgle til produktklassifikation baseret på faktor-intensitet.

Side 24 af 68

Ved ufaglært arbejdskraft er det igen Indien og Kina, som besidder de største mængder af arbejdskraft, dog

i dette tilfælde bestående af arbejdere med ingen eller primær udannelse. Tilsammen udgør de i alt 56,85

% af den samlede ufaglærte arbejdskraftreserve på verdensplan, hvor Indien har den største andel. De

resterende tre lande har ubetydelige små andele, hvilket også resulterer i, at alle tre landes ressourcebe-

holdning er meget knap, hvad angår denne produktionsfaktor. Disse tre lande må således forventes at være

nettoimportører af produkter som intensivt bruger denne ressource, hvilket rent faktisk også er tilfældet

(SourceOECD)19. Omvendt er Indien og Kina naturligvis særdeles rige på netop denne ressource i forhold til

deres BNP-andel, hvilket også må være at forvente. For Kinas vedkommende bekræftes dette ved, at ufag-

lært arbejdskraftintensive produkter er en meget stor eksportvaregruppe og samtidig en meget lille im-

portvaregruppe, jf. afsnit 2.2.1, og det er således også denne varegruppe, hvor Kina tydeligvis drager aller-

mest nytte af sine komparative fordele.

Konklusionen for ovenstående analyse må være, at Tyskland, Japan og USA’s faktorudrustning ligner hinan-

den meget, når man sammenholder hver deres faktorandele med hver deres BNP-andel. Den eneste faktor,

som disse tre lande er rig på, er kapital. Selvom figur 3.2.1. viser, at USA rent faktisk heller ikke er rig på

denne ressource, kan det ud fra landets faktiske andel af kapital antages, at landet til en hvis grad alligevel

må betegnes som værende rig på kapital. På samme måde kan det konkluderes, at Indien og Kina ligner

hinanden. Disse to lande har vist sig at være rig på alle produktionsfaktorerne med undtagelse af naturres-

sourcer. Ifølge H-O teorien er der således større grundlag for handel mellem Kina og de tre industrialiserede

lande, Tyskland, Japan og USA, end der er mellem Kina og Indien, hvilket rent faktisk også er tilfældet, når

man ser på listen over Kinas største handelspartnere20. Her fremgår det nemlig, at USA og Japan er Kinas to

største handelspartnere, som også tidligere konstateret i afsnit 2.1. Tyskland er Kinas sjettestørste sam-

handelspartner, hvorimod Indien ligger langt længere nede på listen. Med visse undtagelser kan der således

drages parallel mellem det, H-O teorien hævder, og hvordan sammensætningen af Kinas handelsvarer og

samhandelspartnere ser ud.

3.2.1. Teknologi og produktivitet

H-O teorien kan dog langt fra stå alene, når et lands handelsmønster skal forklares. Mange ligeså vigtige

kræfter er i spil, hvor eksempler herpå kan være stordriftsforskelle, handelsbarrierer, restriktioner og poli-

tikker samt transportomkostninger, som først og fremmest hænger sammen med afstanden mellem lande.

Sådanne kræfter vil i senere afsnit søges forklaret og analyseret og vil derfor ikke blive diskuteret i det føl-

19

Samme fordelingsnøgle som tidligere anvendt, jf. Bilag 5: Fordelingsnøgle til produktklassifikation baseret på faktor-intensitet. 20

Jf. Bilag 1: Kinas 30 største handelspartnere, i millioner USD, 2004.

Side 25 af 68

gende. En yderligere og særdeles vigtig faktor er desuden et lands produktivitet og egenskab til at produce-

re et bestemt produkt. Det kan nemlig betyde, at et land, som er særlig effektiv til at producere et bestemt

produkt, vil tendere til at eksportere denne vare, uanset om landet er udrustet til at producere det eller ej.

Hvis en sådan parameter skal inddrages i den pågældende faktorudrustningsanalyse, vil billedet af den nu-

værende faktorudrustning af de fire analyselande og Kina formentlig ændre sig radikalt. Blandt andet frem-

gik det i analysen, at USA overraskende nok ikke er rig på en eneste af de omtalte produktionsfaktorer.

Men hvis der pludselig blev taget højde for, hvor godt de enkelte produktionsfaktorer bliver udnyttet, vil

der være god grund til at tro, at et land som USA vil være mere rig på de enkelte ressourcer generelt sam-

menlignet med eksempelvis Indien, hvis ressourcebeholdning højst sandsynlig vil virke mindre givet landets

produktivitet. Ved at tage hensyn til denne betragtning i faktorudrustningsanalysen, droppes den originale

forudsætning i H-O teorien omkring identisk teknologiniveau mellem lande automatisk også.

Ud fra samme teknologiindeks, som anvendt i teorigennemgangen, topper de tre industrialiserede lande

USA, Japan og Tyskland i verden og ligger nogenlunde på samme niveau. Indien og Kina derimod afviger

særdeles fra disse tre, da deres teknologiske niveau er langt mindre. De to lande sammenlignet viser, at

deres teknologiske udviklingsniveau praktisk talt også er identiske (Porter & Schwab, 2003-2004, s. 20-21).

De største produktivitetsforskelle må af den grund antages at være mellem de tre industrialiserede lande

og de to udviklingslande Indien og Kina. Derved kan man således konkludere, at ændringer i faktorudrust-

ningen vil være størst, når der ses på forholdet mellem disse tre og to lande. Reelt set må det for faktorud-

rustningen betyde, at ved at korrigere for landenes respektive teknologiske niveau og herved produktivitet,

må USA, Japan og Tysklands relative faktorandele blive større og omvendt for Kina og Indien. Der hvor lan-

denes faktorandele i den oprindelige faktorudrustningsanalyse ikke afviger specielt fra landenes andel af

verdenens BNP, vil man således som et minimum kunne forvente, at de efter justeringen enten er blevet

rige (USA, Japan, Tyskland) eller fattige (Indien, Kina) på disse produktionsfaktorer. Det kunne i særdeles-

hed forestilles, at USA vil blive rig på kapital, Tyskland rig på naturressourcer og Indiens fysiske kapitalres-

source vil blive knap.

Grundet en særdeles kompliceret opgørelsesmetode for produktivitetstal for de respektive produktionsfak-

torer samt den dertilhørende dataindsamling, vil en analyse af den ”effektive” faktorudrustning ikke bevæ-

ge sig videre end, hvad ovenstående diskussion allerede har berørt. I det følgende vil der dog ikke ses bort

fra, at eventuelle forklaringer kan tage udgangspunkt i eller være påvirket af den omtalte problemstilling.

Side 26 af 68

3.3. Kinas komparative fordele

For blandt andet at få understøttet nogle af de iagttagelser samt konklusioner, der blev foretaget i oven-

stående analyse af faktorudrustningen, vil det i det følgende forsøges at kortlægge landenes komparative

fordele ud fra et andet grundlag. Baseret på den tidligere beskrivelse af komparative fordele må en analyse

af et lands faktiske eksport sat i forhold til andre landes eksport kunne ”afsløre” landets stærke sektorer og

dermed belyse, hvor pågældende land har sine komparative fordele og ulemper, givet at landet handler

efter sine komparative fordele. Det mest anvendte indeks i dette henseende er Balassa indekset

(Marrewijk, 2007, s. 64)21, som netop bygger på antagelsen om, at lande handler efter sine komparative

fordele, det vil sige eksporterer de varer, de har komparative fordele i. For at få klarlagt, om et land har en

særdeles stærk position inden for en given varegruppe eller industri, hævder Balassa således, at man skal

sammenligne andelen af landets eksport inden for denne varegruppe/industri i forhold til landets totale

eksport med det samme forhold for omverdenen. På denne måde kan indekset ”afsløre” landenes kompa-

rative fordele (RCA). Hvis RCA er større end 1, har landet i fokus en ”revealed” komparativ fordel inden for

den bestemte varegruppe, da denne varegruppe udgør en større del af landets eksport, end hvad den gør

for omverdenens samlede eksport. Varegruppen kan dermed betragtes som vigtigere for dette lands eks-

port end for omverdenens eksport.

21

Jf. Bilag 7: Balassa indeks – Revealed Comparative Advantage.

Tabel 3.3.1. RCA indeks for Kina fordelt på SITC 1. digit, 2004

Kina i forhold til 0 1 2 3 4 5 6 7 8 9

USA 0,57 0,35 0,22 1,06 0,10 0,32 1,76 0,94 2,25 0,05

Japan 8,18 2,90 0,95 6,03 1,65 0,52 1,60 0,69 2,94 0,04

Indien 0,37 0,54 0,14 0,28 0,06 0,39 0,48 4,65 1,53 0,17

Tyskland 0,96 0,33 0,69 1,31 0,13 0,33 1,28 0,92 2,81 0,03

Kilde: (SourceOECD) og (Comtrade) Bemærkning: Bemærkelsesværdigt er det for alle RCA indeksene i begge tabeller med undtagelse af nogle få, at disse har forholdsvis små værdier. Dette kan skyldes, at både Kina og analyselandene eksporterer en stor variation af varer, hvilket gør det vanskeligere at opnå en høj Balassa indeksværdi (Marrewijk, 2007, s. 65).

Tabel 3.3.2. RCA indeks for Kina fordelt på produktgrupper klassificeret efter faktorintensitet, 2004

Kina i forhold til

Primær-produkter

Naturressource-intensive produkter

Ufaglært arbejdskraftintensive

produkter

Teknologi-intensive produkter

Humankapital-intensive produkter

USA 0,46 1,45 6,16 0,78 0,83

Japan 3,39 2,40 5,25 0,82 0,47

Indien 0,24 0,24 1,47 2,53 0,81

Tyskland 0,84 1,30 4,54 0,91 0,51

Kilde: (SourceOECD) og (Comtrade)

Side 27 af 68

For at finde frem til, om Kina handler efter sine komparative fordele, er landets eksport sat i forhold til USA,

Japan, Indien og Tyskland for at kunne sammenholde analysens resultater med ovenstående faktorudrust-

ningsanalyse, jf. tabel 3.3.1. og 3.3.2. Indekset er både blevet udregnet på basis af de ti SITC 1. digit vare-

grupper samt den alternative produktklassifikation, som er baseret på de enkelte produkters faktorintensi-

tet. Dette er gjort for at give et så fyldestgørende billede af Kinas situation som muligt ved både at kunne

sætte landets komparative fordele i relation til faktiske produktgrupper men ligeledes også henvise til deres

faktorintensitet, som kommer i en mere naturlig forlængelse af faktorudrustningsanalysen.

Sætter man Kina i forhold til USA, fremgår det af tabel 3.3.1., at Kina har komparative fordele i varegrup-

perne 3, 6 og 8, altså inden for mineralske brændstoffer, smøremidler og relaterede materialer, færdigvarer

og diverse varer, igen forudsat at landet handler efter sine komparative fordele. Ifølge handelsteorien bør

Kina således kun eksportere disse tre varegrupper til USA, hvilket naturligvis ikke er tilfældet – dog har både

gruppe 6 og 8 to af de største andele i eksporten til USA, og Kina er stor nettoeksportør af disse produkter

til USA22. Ser man på varegruppen primærprodukter, hvor landbrugsprodukter og råmaterialer udgør en

stor andel, har Kina en komparativ ulempe i forhold til USA. Til trods for, at analysen af landenes faktorud-

rustning afslørede, at Kina er yderst rig på dyrkbar jord, er det, som allerede nævnt, tidligere blevet konsta-

teret, at Kina ikke eksporterer mange landbrugsprodukter landets potentiale taget i betragtning. Det kom-

mer desuden ikke som nogen overraskelse, at Kina ikke har en komparativ fordel i primærprodukter, da

landet, som også tidligere fastslået, importerer mange råmaterialer – hvor størstedelen af disse importeres

fra netop USA23. Ifølge RCA-indekset har Kina desuden komparative ulemper i blandt andet varegrupperne

0 og 7. Igen set i forhold til faktorudrustningen, kan man undre sig over, at USA’s eksport af landbrugspro-

dukter fylder mere i landets samlede eksport end tilfældet er for Kina – især da det bemærkes, at Kina er

nettoeksportør af denne varegruppe til USA. Denne uoverensstemmelse mellem resultaterne i henholdsvis

faktorudrustningsanalysen og RCA-indekset kan eventuelt skyldes, at Kina i dette tilfælde ikke handler efter

sine komparative fordele og dermed bryder den meget betydningsfulde forudsætning for at kunne analyse-

re på RCA-indeksets resultater. På den anden side kan en oplagt forklaring ligeledes ligge i landenes tekno-

logiske forskelle og således skyldes det faktum, at USA’s dyrkbare jord er mere produktiv end Kinas

(Feenstra & Taylor, 2008, s. 127), hvilket i stedet flytter fokus over mod analysen af de to landes faktorud-

rustning, jf. tidligere diskussion omkring teknologiske forskelles betydning for landes faktorudrustning. At

Kina ikke holder en stærk position inden for maskiner og transportmidler kommer umiddelbart ikke som

nogen overraskelse, selvom det i faktorudrustningsanalysen blev konstateret, at Kina i modsætning til USA

22

Varegruppe 6 og 8 udgør henholdsvis 16,8 % og 25,3 % af den samlede eksport til USA (SourceOECD). 23

Kinas import fra USA af primærprodukter (SITC varegruppe 0, 1, 2, 3 og 4) udgør 10,1 % af den samlede import af denne produktgruppe (SourceOECD).

Side 28 af 68

er rig på denne ressource, da USA faktisk set besidder en langt større beholdning af fysisk kapital end Kina

(24,67 % mod 8,26 %)24. Desuden er denne varegruppes primære faktorkrav teknologi, hvor det tidligere

blev fastslået, at USA ligger på et langt højere niveau sammenlignet med Kina. At USA på dette område står

stærkest bekræftes yderligere i RCA-indekset mellem Kina og USA for de teknologiintensive produkter, hvor

USA ligeledes har den komparative fordel. Det skal i denne sammenhæng igen bemærkes, at Kina rent fak-

tisk er nettoeksportør af maskiner og transportmidler, hvilket virker yderst besynderligt. Forklaringen skal

formentlig findes i det tidligere nævnte store antal af FDI’er placeret i Kina, samt at det i et stort omfang

sandsynligvis er vidt forskellige produkter, der handles med, jf. diskussion i afsnit 2.2. Kina har desuden en

komparativ ulempe i de humankapitalintensive produkter, hvilket ikke passer på H-O teorien, da Kina i

modsætning til USA er rig på humankapital. Det skal dog holdes for øje, at dette billede måske ikke er helt

retvisende, da flere tidligere nævnte forhold gør, at Kinas beholdning af humankapital muligvis er mindre,

end hvad figur 3.2.1. umiddelbart giver indtryk af. Yderligere skal det til sidst bemærkes, at Kina ifølge RCA-

indekset har en meget stor komparativ fordel i de arbejdskraftintensive produkter og tilsyneladende hand-

ler herefter, da det samtidig stemmer godt overens med de to landes faktorudrustning på dette område.

Bevæger man sig videre ned i de to tabeller, ses det, at Kina sammenlignet med Japan har en stærk position

i hele seks ud af de ti SITC varegrupper, nærmere gruppe 0, 1, 3, 4, 6 og 8. Positionen for varegruppe 0, 1, 3

og 4 bekræftes yderligere i indeksene baseret på varegruppernes faktorintensitet i tabel 3.3.2., da det her

ses, at Kina har komparative fordele inden for primærprodukter og naturressourceintensive produkter. Det

tyder på, at Kina handler efter sine komparative fordele i sit handelsforhold med Japan inden for disse to

produktgrupper, da indeksene stemmer godt overens med de to landes faktorudrustning, som blandt andet

viste, at Japan er fattig på jordressourcer og naturressourcer. Kina har en stor komparativ fordel i ufaglært

arbejdskraft, hvilket ligeledes er i overensstemmelse med faktorudrustningsanalysen. Denne analyse viste

desuden, at Kina er meget rig på humankapital, hvilket ifølge H-O teorien således ikke stemmer helt

overens med, at Japan ifølge RCA-indekset handler som om, landet burde have en komparativ fordel i de

humankapitalintensive produkter. Som allerede nævnt, bør man dog tage sine forbehold for dette billede

blandt andet grundet Kinas store andel af arbejdskraft med en sekundær uddannelse i forhold til Japan,

men også i høj grad på grund af den tidligere konstaterede forskel på de to landes teknologiske niveau og

dermed ressourcernes produktivitet. I bund og grund kan man dog sige om handelsforholdet mellem Japan

og Kina, at begge lande tilnærmelsesvis handler efter deres komparative fordele og således passer på H-O

teorien.

24

Det skal her bemærkes, at data anvendt til opgørelse af fysisk kapital er fra 1992, hvilket således ikke er den helt præcise opgørelse i analyseåret. Hvis ikke befolknings- og kapitaltilvækst har udviklet sig proportionalt, vil der opstå skævheder i forhold til, hvordan det reelle billede for de enkelte lande ser ud. Ved sammenligning af to landes kapital-beholdning, kan der ligeledes opstå et skævt resultat, hvis befolkningstilvæksten i de to lande afviger fra hinanden.

Side 29 af 68

I forhold til Indien har Kina kun komparative fordele i SITC grupperne færdigvarer samt maskiner og trans-

portmidler, hvilket umiddelbart ikke kommer som nogen overraskelse, når de to landes respektive faktor-

udrustning tages i betragtning. Denne viste nemlig, at begge lande er rig på næsten alle ressourcer, dog er

Indien mere rig på jord og ufaglært arbejdskraft end Kina, mens Kina er mest rig på humankapital og fysisk

kapital, hvilket mange af produkterne i de to varegrupper, hvor Kina tilsyneladende har komparative forde-

le, kræver. Dog skal det bemærkes, at Kina er nettoeksportør af flere af de resterende varegrupper i forhold

til Indien (SourceOECD). At Kina er mere rig på humankapital og tillige har en langt større procentvis andel

af denne ressource end Indien, burde i og for sig betyde, at Kina eksporterer denne produktgruppe til Indi-

en – hvis man skal følge H-O teorien. Dette stemmer dog ikke overens med RCA-indekset i tabel 3.3.2., da

det her fremgår, at Kina umiddelbart har en komparativ ulempe i de humankapitalintensive produkter. Da

det tidligere er blevet konstateret, at Kinas og Indiens teknologiske niveau tilnærmelsesvist er ens, skal

grunden ikke findes her, og må således i stedet skulle tillægges, at Kina altså ikke handler efter sine kompa-

rative fordele inden for denne produktgruppe og dermed bryder med RCA-indeksets bærende forudsæt-

ning.

Ligesom i sammenligningen med USA, står Kina stærkest i SITC grupperne 3, 6 og 8, og må således have en

komparativ fordel i disse, når Kina og Tysklands eksport sættes i relation til hinanden. Tilsvarende ses der

komparative fordele inden for naturressourceintensive samt ufaglært arbejdskraftintensive produkter. Hol-

der man igen dette op imod landenes faktorudrustning, stemmer disse konstateringer godt overens med,

hvilke ressourcer de to lande er rige på, og deres indbyrdes handelsforhold må således formodes at passe

godt på H-O teorien. Den eneste afvigelse fra dette er, at Kina ifølge teorien ikke burde have en komparativ

fordel i naturressourceintensive produkter, da Tyskland har mere af netop denne ressource end Kina samt,

som tidligere nævnt, oven i købet må forventes at være rig på ressourcen, hvis der tages højde for teknolo-

giske forskelle. Man kan desuden undre sig over, at Kina ikke har en komparativ fordel inden for varegrup-

pe 0, når man ser på de to landes faktorudrustning af jordressourcer – de faktiske handelstal viser nemlig

også, at Kina eksporterer mange flere produkter i denne varegruppe til Tyskland end omvendt. Disse

uoverensstemmelser kan endnu engang henføres til enten forskelle i de to landes udnyttelse af deres re-

spektive ressourcer, eller at landene på disse områder ikke handler efter deres komparative fordele.

Overordnet set har Kina altså generelt en komparativ fordel i de ufaglært arbejdskraftintensive produkter i

forhold til alle analyselandene, og handler tilsyneladende også herefter, hvis man holder det op imod lan-

denes faktorudrustning. Dette understøttes yderligere af, at 26,2 % af Kinas eksport ligger inden for denne

produktgruppe. På samme vis ses der også en generel komparative fordel i SITC varegruppe 8, hvilket

stemmer godt overens, da mange af produkterne i denne gruppe primært kræver ufaglært arbejdskraft.

Side 30 af 68

Hvad angår komparative ulemper ses disse primært inden for råmaterialer og kemikalier, som dog også

tilsammen udgør 21,6 % af Kinas import. Derudover ses der forholdsvis store komparative ulemper inden

for både humankapitalintensive og teknologiintensive produkter, hvilket ligeledes udgør en meget stor del

af Kinas import på hele 70,6 %. Dette bekræfter således, at Kina langt hen ad vejen handler efter sine kom-

parative fordele. Dog skal det bemærkes, at de humankapitalintensive samt teknologiintensive produkter

ligeledes udgør 61,7 % af Kinas eksport, hvilket er besynderligt, da landet ifølge RCA-indekset burde have

en komparativ ulempe i disse produktgrupper. Dog stemmer det store eksporttal godt overens med, hvad

faktorudrustningsanalysen lagde op til. Analysen synes dog langt hen ad vejen at stemme godt overens

med ovenstående analyse af landenes faktorudrustning og kan således understøtte flere af de konklusio-

ner, som blev fremlagt der.

3.4. Delkonklusion

Faktorudrustningsanalysen fastslog, at Kina er rig på alle de inddragede produktionsfaktorer med undtagel-

se af naturressourcer. At Kina skulle være rig på fysisk kapital er imod alle forventninger, men formodes

dog at skyldes de mange FDI’er i Kina, og bliver af den grund søgt forklaret i senere afsnit. Kinas store rela-

tive jordressource bekræftes ved, at landet er nettoeksportør af landbrugsprodukter. Dog observeres der et

misforhold mellem faktorudrustningsanalysen og RCA-analysen, da Kina med undtagelse af forholdet til

Japan tilsyneladende har en komparativ ulempe inden for disse produkter. Forklaringen skal enten findes i,

at Kina ikke handler, som landet ifølge H-O teorien burde gøre, eller, hvad der nok er mere sandsynligt, at

de resterende lande er mere effektive i produktionen af landbrugsprodukter. Med hensyn til Kinas arbejds-

kraftressource viste faktorudrustningen, at Kina er meget rig på både ufaglært arbejdskraft og humankapi-

tal. Dette var som forventet i forhold til ufaglært arbejdskraft, hvor Kina ligeledes har en stor komparativ

fordel ifølge RCA-indekset, mens det er en smule mere overraskende i forhold til humankapital. Ikke desto

mindre er Kina nettoeksportør af humankapitalintensive produkter, og hvad handlen med ufaglært ar-

bejdskraftintensive produkter angår, er denne varegruppe en meget stor eksportpost og en næsten ubety-

delig lille importpost. De faktiske tal stemmer i dette tilfælde umiddelbart utrolig godt overens med H-O

teorien, og det må således kunne antages, at teorien om komparative fordele kan tage del i forklaringen på

Kinas handelsstruktur. I RCA-analysen bliver dette desuden ligeledes bekræftet for varegruppen ufaglært

arbejdskraftintensive produkter, da Kina sammenholdt med alle de fire lande har en virkelig stærk kompa-

rativ fordel. Generelt set tegner RCA-analysen et billede af, at Kinas position er stærkest i forhold til forar-

bejdede og færdigproducerede varer (output), hvorimod de er meget afhængige af det internationale ud-

bud af råvarer og materialer (input), hvilket ligeledes var, hvad analysen af Kinas handelsvaresammensæt-

Side 31 af 68

ning gav indtryk af. Dette bekræftes yderligere ved, at Kina er klart rigest på arbejdskraft, hvis ressource-

form ikke kan bruge som et decideret råvareinput, men i stedet som et input i bearbejdelsesprocessen.

Overordnet set stemmer faktorudrustningsanalysen og RCA-analysen langt hen ad vejen godt overens –

også når de holdes op imod de faktiske handelstal. Dog ses flere undtagelser især inden for humankapital

og fysisk kapital, hvilket ikke overraskende må betyde, at teorien om komparative fordele således ikke kan

forklare alle aspekter af Kinas handelsstruktur.

4. Udenlandske direkte investeringer

Globalisering har været en løbende proces over mange år, og den teknologiske udvikling har gjort det lette-

re for virksomheder at etablere sig i udlandet, da kommunikation og transport er blevet både hurtigere og

billigere. Direkte investeringer foretages af virksomheder på tværs af landegrænser og er én blandt mange

indikatorer for omfanget af globaliseringen. De udenlandske direkte udenlandske investeringer skaber di-

rekte, stabile og længerevarende økonomiske forbindelser mellem økonomier, og de spiller dermed en

væsentlig rolle i den økonomiske integrationsproces. Dette har været medvirkende til, at direkte investe-

ringer i stigende grad er blevet en væsentlig faktor i den globale økonomi, og der kan på denne baggrund

udledes en mistanke om, at FDI ligeledes må have en hvis indflydelse på den globale handel. FDI kan define-

res som det internationale kapitalflow, hvorpå et multinationalt selskab fra ét land skaber eller udvider et

datterselskab i et andet land. Direkte investeringer er i sig selv rene finansielle mellemværender, men de

kan være ledsaget af realøkonomiske konsekvenser eksempelvis for beskæftigelsen. Et multinationalt sel-

skab er en virksomhed, der ejer og kontrollerer værdiskabende aktiviteter i mere end ét land. Måden hvor-

på det multinationale selskab etablerer ejerskab af disse værdiskabende aktiviteter i andre lande er således

gennem FDI (Marrewijk, 2007, s. 321-328).

Teoretiske modeller omkring FDI’er og international handel er gennem tiden blevet udviklet separat, og

integrationen mellem FDI- og handelsteorier er i dag stadig på et spirende stadie. Det samme gør sig natur-

ligvis gældende i Kinas tilfælde, og selvom tidligere studier har fokuseret meget på de indadgående investe-

ringers betydning for Kinas eksport, og en forbindelse herimellem er fastlagt, forekommer der stadig en

knaphed af dokumentation, når det drejer sig om FDI’ers indflydelse på Kinas udenrigshandel. Der vil i dette

afsnit kun inddrages FDI-inflows og ikke FDI-outflows, da Kinas udadgående FDI’er stadig er af så begrænset

omfang, at de ikke vurderes at have særlig stor betydning for Kinas handelsstruktur.

Side 32 af 68

Som nævnt i tidligere afsnit, har udviklingen af FDI’er i Kina været enorm de sidste mange år, og en FDI-

værdi i 2004 på knap USD 300.000 millioner har således gjort landet til en af verdens største modtagere af

FDI’er (GMID). FDI’er er, som lige nævnt, finansielle mellemværende, der dog som oftest udmunder i et

større produktionsapparat for værtslandet og herved ligeledes en større beholdning af fysisk kapital. At

Kina er modtager af så mange FDI’er kan således være en af årsagerne til, at landet i faktorudrustningsana-

lysen fremstod som værende rig på fysisk kapital. Ifølge en rangliste foretaget af UNCTAD er Kina desuden

det mest attraktive land for mul-

tinationale selskaber at investe-

re i (UNCTAD, 2005). Samtidig er

det i et tidligere afsnit blevet

konstateret, at FDI’ernes eks-

port fra Kina står for knap 60 %

af Kinas samlede eksportindtæg-

ter, hvor det samme gør sig

gældende for importen, og det

fremgår således tydeligt, at

FDI’ernes tilstedeværelse i Kina

må påvirke landets internationa-

le handel. Dette er således rati-

onalet bag at inddrage en analyse af FDI’er i Kina, da der er en begrundet forventning om, at disse vil kunne

være med til at forklare Kinas handelsstruktur. Denne forventning om, at de indadgående FDI’ers omfang

har en betydning for Kinas internationale handel kan ligeledes bekræftes ved at se på udviklingen af de to

variable over tid, jf. figur 4.1. Det fremgår tydeligt af figuren, at der har været en sammenlignelig tendens i

udvikling af FDI-inflowet i Kina og landets totale handel. Udviklingen har tydeligvis ikke været fuldstændig

proportional alle årene, men udviklingen må alligevel kunne beskrives som tilnærmelsesvis at være lineær,

hvilket illustrerer en sammenhæng mellem de to variable.

4.1. Karakteristika for FDI’er i Kina

For at give et mere detaljeret billede af FDI’erne i Kina og på denne måde blive i bedre stand til at udlede,

hvad de har af betydning for Kinas handelsstruktur, kunne det være interessant at opdele FDI’erne på lande

og sektorer. Der har dog ikke været tilgængelige opgørelser over den samlede FDI-værdi i Kina fordelt på

lande, hvilket har resulteret i, at et tidsperspektiv må inddrages i form af en akkumulering af de enkelte års

FDI-inflows for på denne måde at opnå en opgørelse over disse. Det menes nemlig ikke, at data baseret

Figur 4.1. Forholdet mellem Kinas totale udenrigshandel og FDI-inflow, i millioner USD, 1978-2004

Kilde: (GMID)

0

10000

20000

30000

40000

50000

60000

70000

80000

0 200000 400000 600000 800000 1000000 1200000

FDI-

infl

ow

s

Totale handel

Side 33 af 68

udelukkende på FDI-inflows i 2004 ville være et tilstrækkeligt grundlag for analysen. Desuden akkumuleres

der kun for de seneste ti år, da det er hvad, der har været tilgængeligt, hvilket således medfører, at det ikke

er den helt præcise FDI-værdi, som anvendes. Dog vurderes dette som værende et tilstrækkeligt datagrund-

lag for analysen, da FDI-tilgangen til Kina først tog rigtig til i 1990’erne, og før da var af en meget beskeden

størrelse. Yderligere problemer opstår i opgørelsen af FDI’ernes værdier fordelt på sektorer, da inddelings-

metoderne for de sidste ti år er usammenlignelige, hvilket vil gøre datagrundlaget utroværdigt, da en ak-

kumulering således kræver en subjektiv vurdering for at sammenlægge de forskellige inddelinger. I stedet

er det således valgt at opdele FDI’erne på sektorer ud fra antallet af multinationale selskaber i de forskellige

industrier i analyseåret.

Selvom der er mange forskellige investorer i Kina, er der stadig kun en

mindre andel, som står for størstedelen af de direkte investeringer i

landet. I tabel 4.1.1. er der opstillet en rangliste over de ti lande, som

har flest FDI’er i Kina. Ud fra denne liste understøttes forventningen

om en umiddelbar sammenhæng mellem FDI og den internationale

handel yderligere, da listen tydeligvis er domineret af Kinas i forvejen

største handelspartnere. Det fremgår desuden, at Kinas ti største in-

vestorer udgør 85 % af den samlede FDI-værdi i Kina i 2004. Hong

Kong ligger ikke overraskende øverst på listen med en bemærkelses-

værdig stor andel af FDI’erne i Kina på knap 40 %. Dette kan som før-

ste indskydelse skyldes den høje økonomiske og politiske integrering

med Kina, samt Hong Kongs position som et finansielt center. Det er

dog ikke den eneste forklaring på, hvorfor Hong Kongs andel af FDI’er

er så opsigtsvækkende stor i forhold til de resterende lande på listen.

Hvis man graver lidt dybere i Hong Kongs investeringer i Kina, vil man

stifte bekendtskab med fænomenet ’round tripping’, som betyder, at kinesiske investorer forklæder deres

finansielle midler som udenlandsk kapital ved at placere kapitalen i udlandet og geninvestere i Kina i form

af en FDI. Motivet for dette bunder ikke kun i profitmuligheder, men er også relateret til tryghed og risiko-

styring af kapital samt ønsket om større vækst til landet (XIAO, 2004)25. Hong Kong er hoveddestinationen

25

Incitamentet for ’round tripping’ ligger blandt andet i de fordele, den kinesiske regering tilbyder udenlandske inve-storer, som ikke tilbydes indenlandske investorer, for netop at tiltrække FDI’er til landet. Herunder kan nævnes; lavere skattesatser, større beskyttelse af ejendomsretten samt favorable rettigheder inden for jordbrug, administrativ sup-port og finansielle services. Der er desuden mange andre mere finansielle fordele og motiver for ’round tripping’ ek-sempelvis i form af valutakursspekulationer, undgå valutakurs- og kapitalkontrol, få del i det udenlandske aktiemarked mv. Diskussionen omkring ’round tripping’ vil ikke blive berørt yderligere, da det bevæger sig udenfor opgavens fokus.

Tabel 4.1.1. Lande med flest FDI’er i Kina i procent, 2004

FDI andel

Hong Kong 39,1 %

USA 8,3 %

Japan 8,1 %

De Vestindiske Øer 7,2 %

Taiwan 6,7 %

Sydkorea 4,9 %

Singapore 4,8 %

Storbritannien 2,2 %

Tyskland 1,8 %

Cayman Øerne 1,3 % Kilde: (NBSC, 1995-2005) Bemærkning: Tallene, som danner grundlag for beregningen af FDI-andelene, er deflateret med en amerikansk BNP-deflator fundet på (GMID) for at tage højde for prisud-sving de sidste ti år.

Side 34 af 68

for kinesiske virksomheders ’round tripping’, og den meget store andel af Kinas FDI’er kan altså til dels for-

klares herigennem, hvilket således bekræfter regionens status som et internationalt finansielt center.

At De Vestindiske Øer og Caymanøerne fremgår på listen over Kinas største investorer virker umiddelbart

besynderligt, blandt andet fordi Kina slet ikke handler med disse to regioner, og de i det hele taget ikke

figurerer i andre statistikker vedrørende Kinas udenrigsrelationer. Det skal her bemærkes, at disse øer er

såkaldte skattefristeder, hvilket naturligvis gør det meget attraktivt for virksomheder at placere sig her og

dermed ligeledes styrker formodningen om ’round tripping’. Det kan desuden medføre, at udenlandsk regi-

strerede virksomheder generelt placerer sig sådanne steder for at opnå skattefordele samt lempelige regn-

skabsregler, hvilket forvrænger det overordnede billede af direkte investeringers reelle afstamning. Antallet

af FDI’er, som reelt set stammer fra disse regioner, er således meget begrænset hvis overhovedet tilstede,

og de vurderes derfor ikke som relevante i den videre analyse.

De resterende lande, som er store investorer i Kina, kommer umiddelbart ikke som nogen overraskelse, da

der, som allerede nævnt, er god sammenhæng mellem disse og Kinas største handelspartnere. Tabellen er

tydeligt domineret af industrialiserede lande med USA og Japan på anden- og tredjepladsen, mens Singapo-

re, Storbritannien og Tyskland figurerer lidt længere nede på en henholdsvis syvende-, ottende- og niende-

plads. At 6,7 % af Kinas FDI’er kommer fra Taiwan må kunne tilskrives, at Taiwan er et nyindustrialiseret

land med en udviklende økonomi, der i 1987 liberaliseredes overfor udadgående FDI’er (XIAO, 2004),og

siden da har investeret meget i Kina på grund af det stærke tilhørsforhold de to lande imellem26 samt for at

drage fordel af Kinas enorme arbejdsstyrke.

Opdeler man FDI’erne i Kina på sektorer, ligger størstedelen inden for produktionsleddet med en procent-

andel af den samlede indadgående FDI-værdi i 2004 på over 70 % (NBSC, 2005). Inden for produktionssek-

toren er hele 61 % af FDI’erne rettet mod de arbejdskraftintensive industrier, mens de kapitalintensive og

teknologiintensive industrier har en andel på henholdsvis 13 og 23 %27. Denne fordeling tyder på, at de

udenlandske multinationale selskabers primære motivation for at investere i Kina er at udnytte Kinas for-

holdsvis lave arbejdskraftomkostninger. Investeringsområderne for industrialiserede lande og udviklings-

lande er dog ofte forskellige, selv inden for produktionssektoren. Utallige studier har tidligere dokumente-

ret, at udviklingslandes investeringer tenderer til at være rettet mod arbejdskraftintensiv produktion og

standardprodukter, mens multinationale selskaber med hovedsæde i de industrialiserede lande er tilbøjeli-

ge til at investere i højteknologi og differentierede produkter, hvor videnskapital er essentielt (OECD, 2000).

Dette skyldes, at multinationale selskaber forbindes med et højt teknologisk niveau i form af eksempelvis

26

Taiwan bliver ofte set som Kinas 23. provins. 27

Jf. Bilag 8: Antal FDI’er i Kina fordelt på industrier, 2004.

Side 35 af 68

omfangsrig forskning (R&D), stor beskæftigelse af videnskabelige og fagtekniske arbejdere, nye og højtek-

nologiske produkter, produktdifferentiering mv. (Marrewijk, 2007, s. 328). Dette tyder således på, at inve-

steringer fra eksempelvis USA og Japan i dag hovedsageligt foretages i de teknologi- og kapitalintensive

industrier, mens de mere nyindustrialiserede lande som Taiwan og Sydkorea fortrinsvist investerer i ar-

bejdskraftintensive industrier. Grundet ovenstående forklaring på Hong Kongs store andel af FDI’erne i

Kina, er det svært at redegøre for, hvilke industrier disse virksomheder investerer i, men den arbejdskraft-

intensive industris størrelse taget i betragtning, kunne man forestille sig, at en stor andel er placeret her.

Selvom investeringerne i Kina stadig primært bliver foretaget i de arbejdskraftintensive industrier, er

FDI’erne tydeligvis ved at skifte deres fokus over mod de teknologiintensive industrier. Denne udvikling må

endvidere forventes at fortsætte i takt med, at mange asiatiske lande inklusiv Kina med hastigt tempo ud-

vikler sig og måske inden for en nærtliggende fremtid ligeledes begynder at tage større del i de teknologiin-

tensive industrier. Teknologitransferering overført fra udenlandske investeringer hjælper Kina til at bevæge

sig mod et højere teknologisk niveau – den såkaldte catch up effekt – hvilket er essentielt for landets udvik-

ling, da det generelt gælder for udviklingslande, at disse sakker bagud i forhold til industrialiserede lande,

når det drejer sig om generering og anvendelse af ny teknologi. Mange varer produceres i udviklingslande

med en teknologi, som er forældet i industrialiserede lande, og nogle varer produceres slet ikke, da udvik-

lingslande ikke har de teknologiske ressourcer eller know how, som skal til. Selv i tilfælde, hvor den samme

teknologi anvendes, er udviklingslande generelt mindre effektive, da de hverken besidder evnerne eller

kompetencerne til at optimere teknologiens potentiale. Dette blev tidligere illustreret gennem et teknologi-

indeks, som også viste, at eksempelvis USA's teknologiniveau ligger langt over Kinas. Af alt dette kan det

udledes, at det vigtigste bidrag, et udviklingsland som vært for FDI’er ønsker fra de multinationale selska-

bers investeringer, er teknologi og videns- samt fysisk kapital.

4.2. Horisontale og vertikale FDI’er

FDI og handel er således ofte forbundet med hinanden, selvom der ikke er en entydig sammenhæng. Dette

grundes i, at handel kan være en afledt effekt af FDI’er, men at FDI’er desuden kan være en afledt effekt af

handel. Ligeledes kan der være forskelle i motivet for at ville investere, og investeringerne kan have forskel-

lige betydninger for handlen. Ved at foretage en direkte investering i et givet land får den pågældende virk-

somhed adgang til både det udenlandske konsument- og faktormarked. Vælger virksomheden både at pro-

ducere og sælge sine produkter i alle lande, den investerer i, kan den direkte investering være substitut for

handel og betyde mindre eksport til disse lande. Direkte investeringer kan ligeledes være drevet af et ønske

om at minimere virksomhedens omkostninger ved at fragmentere produktionen internationalt, så de enkel-

te produktionsstadier er placeret i de lande, hvor det kan gøres til den laveste pris. Dette kan fremme hand-

Side 36 af 68

len, da produktet ofte tilbageeksporteres til det land, hvor virksomheden har hovedsæde (Markusen, 1998,

s. 734). Det vil sige, at der overordnet set skelnes mellem to slags motiver for FDI. Hvis det for virksomhe-

den handler om at udnytte et bestemt lands fordelagtige faktorpriser og derved gøre virksomhedens vær-

dikæde mere konkurrencedygtig kaldes det vertikal FDI. Modsat er der tale om horisontal FDI, når virksom-

heden duplikerer alle produktions- og salgsaktiviteter i det pågældende land i håb om at kunne penetrere

det pågældende konsumentmarked bedst muligt og samtidig mindske transportomkostningerne for handel

mellem de to lande. I praksis er der dog langt fra altid en klar opdeling af, om den direkte investering er

vertikal eller horisontal, og det kan således være særdeles svært at konstatere, om FDI’ernes betydning for

handlen generelt set er substituerende eller komplementerende. I det følgende vil FDI’erne i Kina blive

analyseret på baggrund af en udvalgt teori. Det ville have været at foretrække herefter at kunne inkludere

en empirisk tilgang ved at analysere ud fra konkret data. Her ville det være oplagt at inddrage en sammen-

ligning af forholdet mellem FDI’ernes eksportværdi og omsætning for at se, hvor stor en del af salget der

eksporteres, og på den måde få indblik i, om FDI’erne hovedsageligt er horisontale eller vertikale. Dette har

dog ikke været muligt på grund af den meget svært tilgængelige datamængde på området, og følgende

analyse vil således kun være baseret på teoretiske udsagn.

4.2.1. Knowledge-Capital modellen

Adskillige publikationer og teorier forklarer disse ovenstående motiver i forhold til handel, men i de fleste

tilfælde hver for sig. Knowledge-Capital (K-C) modellen forsøger netop at kombinere teorien for multinatio-

nale selskaber med handelsteorien ved at summere de allerede eksisterende teoretiske bidrag og empiri på

området, og på den måde formår den at integrere motiverne for horisontal og vertikal FDI i én samlet mo-

del. Modellen tager udgangspunkt i OLI-strukturen, som skitserer tre nødvendige forhold, for at en virk-

somhed kan have et stærkt incitament til at foretage direkte investeringer i udlandet. Den første går på, at

en virksomhed skal have ejerskabsfordele (Ownership Advantage), som betyder, at virksomheden må eje et

værdifuldt aktiv, produkt eller produktionsproces for at kunne opnå fordele i en styrket position på det

udenlandske marked. For multinationale selskaber blev det tidligere nævnt, at de oftest er karakteriserede

ved at være i besiddelse af en hvis mængde videnskapital, som må anses for at være et særdeles værdifuldt

aktiv, lige meget hvor i verden man befinder sig. Dette aktiv er desuden meget mobilt, og når det først er

udviklet, kan det nemt distribueres og benyttes i hele virksomheden. Derfor må det for både de virksomhe-

der, som investerer horisontalt og vertikalt, være en særdeles god grund herfor. Den anden betingelse for,

at en virksomhed investerer direkte er, at virksomheden må have en grund til at ville placere produktionen i

udlandet i stedet for kun i hjemlandet (Location Advantage). Denne grund skal især være af væsentlig be-

tydning, hvis virksomheden tilmed har mulighed for stordriftsfordele. Grunde til, det kan være fordelagtigt

Side 37 af 68

at placere sig andetsteds, er for horisontale og vertikale virksomheder forskellige. Dette er blandt andet

fordi, det for en virksomhed, som investerer horisontalt, grunder i høje handelsomkostninger, hvor det

modsatte er gældende for vertikale virksomheder. Samtidig er motivet for horisontale investeringer ofte

det store markedspotentiale i det pågældende investeringsland, hvilket slet ikke er årsagen for vertikale

investeringer. Ved denne slags direkte investeringer er det oftest forskelle i produktionsleddenes faktorin-

tensiteter samt signifikante forskelle i hjemlandet og udlandets relative faktorudrustning, som er bevæg-

grunden hertil. Den sidste og tredje betingelse tager udgangspunkt i, at der må eksistere fordele i at bibe-

holde aktivet, produktet eller produktionsprocessen internt (Internalisation Advantage) og derved have

fuld kontrol i stedet for at overlade eller sælge dette til en udenlandsk virksomhed. Det kan eksempelvis

være i tilfælde af mistanke om kopiering eller lavere kvalitetsstandard. Årsager til, at der kan være fordele

ved dette, er for begge investeringsmotiver det samme som også skaber ejerskabsfordele. Videnskapital

kan nemt deles men lige så nemt kopieres og misbruges, og derved giver det en særdeles god grund til at

holde produktionen internt.

K-C modellen er således udviklet på baggrund af ovenstående, og kort fortalt hævder den ud fra niveauet af

handelsomkostninger, landenes relative størrelse samt faktorudrustning at kunne fastslå sammensætnin-

gen af horisontale og vertikale FDI’er i en simplificeret verden med to lande, to produkter og to faktorer.

Det skal dog lige bemærkes, at K-C modellen i forhold til faktorudrustning adskiller sig fra den tidligere be-

skrevet H-O model af den grund, at der i stedet for kapital og arbejdskraft sondres mellem faglært og ufag-

lært arbejdskraft. Givet høje handelsomkostninger vil virksomheder således investere primært horisontalt,

når to lande er relativt ens i størrelse og faktorudrustning. Det vil sige, at begge lande kan se fordele i at

placere sig i det modsatte marked. Idet de to landes relative faktorudrustning ikke afviger fra hinanden, er

der således intet motiv for vertikale FDI’er. Hvis scenariet i stedet er, at landene størrelsesmæssigt er ens

men meget forskellige i deres relative faktorudrustning, ville grundlaget for vertikale virksomheder være til

stede. Herved vil der nemlig være mulighed for at udnytte forskellen i faktorpriserne og placere de enkelte

produktionsled alt efter deres faktorintensitet, og i forhold til hvilke ressourcer landene er rige på. Hvis de

to lande derimod er relativt ens i faktorudrustning, men meget forskellige i størrelse, er der intet incita-

ment for at investere hverken horisontalt eller vertikalt. Nationale virksomheder placeret i det største land

vil derfor dominere de to markeder, da disse sagtens kan overkomme at betale de handelsomkostninger,

som vil være forbundet med at eksportere til det lille land. Dette skal ses i lyset af, at det lille lands marked

er af beskeden størrelse, hvilket umiddelbart betyder, at handelsomkostningerne for det store land vil være

begrænsede.

Side 38 af 68

Givet lave eller slet ingen handelsomkostninger vil K-C modellen se en smule anderledes ud. Horisontale

virksomheder vil af den grund nemlig ikke eksistere, da det ikke giver mening at investere på denne måde,

når man kan producere varerne i hjemlandet og eksportere dem til udlandet næsten omkostningsfrit. Til-

med skelnes der ikke længere mellem størrelsen af landene, da handelsomkostningerne nu ikke er af be-

tydning. Vertikale virksomheder er dog stadig med i denne model, da virksomhederne også her med fordel

kan investere vertikalt ved at udnytte arbitragemuligheden i faktorprisforskelle, når den relative faktorud-

rustning mellem de to lande afviger. At handelsomkostningerne i dette scenarie er af minimal størrelse, gør

blot vertikale FDI’er mere fordelagtige.

Udover at fastslå sammensætningen af FDI’er, forsøger K-C modellen ligeledes at fastlægge retningen for

handlen mellem de to lande. Hvis scenariet gør det mest fordelagtigt at investere horisontalt, vil der slet

ikke blive handlet internationalt med det pågældende produkt. Det vil sige, som også tidligere nævnt, at

horisontale FDI’er substituerer handlen mellem de to lande. Modsat gælder det, hvis forholdene i de to

lande i stedet taler for vertikale investeringer. Det vil nemlig betyde, at hjemlandet (det land som investe-

rer) vil eksportere sine kompetencer og aktiver til udlandet, lade det pågældende produkt blive produceret

i udlandet og herefter importere det færdige produkt hjem igen, eller eksportere det videre til andre desti-

nationer. Vertikale FDI’er komplementerer således handlen mellem de to lande og den internationale han-

del generelt. Hvis scenariet derimod ikke giver incitament til at investere, vil markederne selvfølgelig være

domineret af de nationale virksomheder og givet høje handelsomkostninger, vil begge markeder være do-

mineret af handel fra det største land. Så længe nationale virksomheder således finder det lønsomt at eks-

portere til udlandet, vil sådan et scenarie ligeledes bidrage positivt til handlen. Hvis handelsomkostningerne

i stedet er lave, og forholdene stadig taler for nationale virksomheder, vil handlen mellem de to lande dog

ikke være envejs (fra det store land til det lille), da det lille land nu også motiveres til at eksportere til det

store land. Det vil sige, at uanset størrelse, så længe den relative faktorudrustning mellem de to lande er

ens, vil de nationale virksomheder i begge lande have incitament til at eksportere deres produktion til det

andet land. Disse forhold bidrager derved også til handlen mellem lande, og bidrager desuden til intra-

industriel handel, da de to lande således begge handler med det samme produkt (Markusen, 1998).

Taget ovenstående i betragtning kunne man i et økonomisk perspektiv sagtens forestille sig, at horisontale

FDI’er er den mest udbredte investeringsform mellem verdens industrialiserede lande, modsat vertikale

FDI’er som i de fleste tilfælde nok nærmere sker mellem industrialiserede lande og udviklingslandene. Det-

te bekræftes ligeledes i faktorudrustningsanalysen i afsnit 3.2., hvor det blev konstateret, at de industriali-

serede lande var meget ens i deres relative udrustning, og det blev tidligere konstateret, at flere af Kinas

største investorer netop er industrialiserede lande. Man kunne således allerede nu have en forventning om,

Side 39 af 68

at Kinas FDI’er hovedsageligt er vertikale og dermed komplementerende for landets internationale handel.

Dette kan være forklaringen til, at Kinas eksport hovedsageligt er koncentreret omkring de vestlige indu-

strialiserede lande, som konstateret i afsnit 2.

4.2.2. Knowledge-Capital modellen anvendt på Kina

Det teoretiske grundlag for at kunne fastslå, om Kinas FDI’er primært er vertikale eller horisontale er nu

lagt. Af den grund bliver det så også muligt at skabe en formodning om, hvorvidt disse direkte investeringer

hovedsageligt bidrager til Kinas internationale handel positivt eller negativt. Analysen vil tage udgangspunkt

i de lande, som i forvejen er store investorer i Kina og tilmed er store handelspartnere til Kina.

Da der kun ses på Kinas indgående FDI’er, antages det, at alle lande står overfor de samme restriktioner og

handelsbarrierer, med mindre andet bliver nævnt. Selvom Kina de seneste år har åbnet meget op for om-

verdenen, vurderes det, at der stadig forekommer visse barrierer for udenlandske virksomheder, der vil

handle med Kina. Derfor antages det, at handelsomkostningerne mellem Kina og dets handelspartnere er af

en hvis størrelse. Det vil sige, at der også kan være incitament for horisontale investeringer i Kina. Det ene-

ste, der således gør forskellen i handelsomkostningerne mellem landene, er transportomkostningerne, som

i dette tilfælde vurderes ved at tage den geografiske afstand i betragtning28.

Tidligere blev det konstateret, at Hong Kong uden tvivl er Kinas største investor, hvad direkte investeringer

angår. Hvis Kina skal vurderes som et investeringsmål for Hong Kong i forhold til K-C modellen, skal der

således ses på de to landes størrelse og relative faktorudrustning af arbejdskraft. Når landenes BNP benyt-

tes som et mål for landenes respektive øko-

nomiske størrelse, kommer det ikke som

nogen overraskelse, at Kina er noget større

end Hong Kong, jf. tabel 4.2.2.1.. Hvad angår

den relative udrustning af arbejdskraft ligner

landene meget mere hinanden. Her er lan-

denes sammensætning mellem faglært og

ufaglært arbejdskraft nemlig nogenlunde

den samme, dog er Hong Kong en smule

mere rig på faglært arbejdskraft end Kina.

Dette vil ifølge K-C modellen tale for hoved-

28

Geografisk afstand er defineret som værende antal kilometer mellem de to landes hovedstæder. Forklaring til, hvor-for geografisk afstand kan bruges som approksimation for transportomkostninger, kan findes i afsnit 6.

Tabel 4.2.2.1. Variable til K-C modellen fordelt på lande, 2004

F/U BNP (USD mio) Afstand (km)

Kina 1,60 1.931.644 Hong Kong 2,88 165.886 1.972

USA 17,88 11.685.925 11.142

Japan 9,91 4.605.921 2.103

Taiwan 2,65 330.642 1.720

Sydkorea 2,37 680.492 951

Singapore 1,99 109.162 4.470

Storbritannien 6,96 2.198.167 8.139

Tyskland 7,14 2.746.990 7.356 Kilde: Bilag 6, (GMID) og (GoogleMaps) Bemærkning: F = faglært arbejdskraft, U = ufaglært arbejdskraft

Side 40 af 68

sagelig nationale kinesiske virksomheder på begge markeder, givet høje handelsomkostninger. Handelsom-

kostninger mellem Kina og Hong Kong må dog anses for at være begrænsede, taget de tidligere nævnte

omstændigheder i betragtning. Dette vil ligeledes tale for to markeder domineret af nationale

der, men uden handelsomkostninger, vil virksomheder fra Hong Kong også have incitament til at handle

deres producerede varer i Kina. Dette kan således være en del af forklaringen på den store både eksport og

import mellem Kina og Hong Kong samt forekomsten af intra-industriel handel mellem de to. Ifølge model-

len er der således intet incitament for virksomheder i Hong Kong til hverken at investere vertikalt og især

ikke horisontalt, men faktiske tal viser, at Hong Kong alligevel formår at udgøre cirka 40 % af alle FDI’er i

Kina. En del af forklaringen til dette er allerede tidligere konstateret ved tendensen til ”round tripping”

mellem Kina og Hong Kong, men dette kan umuligt være den eneste grund. En anden forklaring skal even-

tuelt findes i det faktum, at Hong Kong, som tidligere nævnt, er så stort et finansielt center i Asien og der-

ved domæne for mange store multinationale selskaber, som har valgt at drive virksomhed i Asien. Grundet

Hong Kongs beskedne udrustning i et absolut perspektiv, rummer regionen derved ikke ressourcerne til, at

alle disse virksomheder ligeledes kan producere i Hong Kong – dog har Hong Kong gjort det særdeles for-

delagtig for større multinationale virksomheder at placere og samle deres salgs-, logistik- og administrati-

onsafdelinger hos dem, da regionen er så specialiseret i denne slags services. Hong Kongs komparative for-

del er således dets finansielle center og dets evne til at servicere multinationale selskaber. Dette vil alt an-

det lige betyde, at virksomheder placerer deres hovedkontorer i Hong Kong og derefter vertikalt investerer

i lande som Kina for eksempelvis at udnytte landets billige arbejdskraft. På baggrund af dette må man såle-

des formode, at de FDI’er, som Kina modtager fra Hong Kong hovedsageligt er vertikale. Det er svært om

end nærmest umuligt at redegøre for den del af investeringerne, der skyldes ’round tripping’. Handlen mel-

lem Kina og Hong Kong bør således påvirkes positivt, når der foretages direkte investeringer fra Hong Kong

til Kina. At Hong Kong er en enorm handelspartner til Kina, stemmer således godt overens med disse be-

tragtninger. Begge forklaringer gør desuden, at Hong Kong er et særdeles specielt tilfælde, og det er mulig-

vis derfor, K-C modellen ikke rigtig finder anvendelse i forholdet mellem Kina og Hong Kong.

Hvis man i stedet betragter USA overfor Kina i K-C modellen, ser scenariet en smule anderledes ud. Her er

USA nemlig langt det største land i et økonomisk perspektiv, og sammenligner man USA’s relative faktorud-

rustning med Kinas, er der ligeledes stor forskel. USA har en langt større andel af faglært arbejdskraft end

Kina, hvilket betyder, at amerikanske virksomheder, når der investeres vertikalt, selv vil varetage den vi-

densintensive del af forretningsgangen i USA og placere den del af virksomheden i Kina, som ikke umiddel-

bart kræver fagkyndighed, men stadig arbejdskraft. Man skal dog huske at holde for øje, at en sådan pro-

duktion i Kina i de fleste tilfælde stadig vil figurere i de mere avancerede og højteknologiske sektorer, da

Side 41 af 68

det blot er de arbejdskraftintensive processer af produktionen, som foretages i Kina. Det færdige produkt

registreres i sidste ende som eksempelvis et højteknologisk produkt, hvilket således bliver registreret i Kinas

eksport, når det færdige produkt tilbageeksporteres. Dette er desuden blevet bevist gennem undersøgel-

ser, som viser, at mange udviklingslande oplever stor vækst i eksporten af højteknologiske produkter, men

samtidig kun opnår begrænset opgradering af teknologiske kompetencer (Lall, 2000). Disse forhold kan

således eventuelt være med til at forklare Kinas store eksport af teknologiintensive produkter. Hvad angår

handelsomkostningerne må den geografiske afstand betyde, at amerikanske virksomheder, der overvejer at

penetrere det kinesiske konsumentmarked, sagtens kan se fordele i at udvide horisontalt. Der er for USA’s

vedkommende således et incitament for både at investere horisontalt på grund af handelsomkostningerne

og vertikalt på grund af forskellen i den relative faktorudrustning. Den størrelsesmæssige forskel vil rent

teoretisk primært tale for nationale amerikanske virksomheder, men hvis man opvejer forskellen med Kinas

markedsmæssige potentiale, er der særdeles god grund til at ville investere horisontalt, i stedet for at for-

blive en eksporterende national virksomhed. Det er af den grund således også svært at konstatere, om de

amerikanske direkte investeringer i Kina er domineret af enten motivet for at udnytte konsumentmarkedet

eller faktormarkedet. Ser man dog på det store handelsflow, som eksisterer mellem USA og Kina, er man

fristet til at konkludere, at de direkte investeringer hovedsageligt er vertikale, da disse slags investeringer jo

som nævnt er handelsfremmende sammenlignet med de horisontale.

Hvad angår Japans investeringssammensætning i Kina, må man ud fra den signifikante forskel i landenes

relative faktorudrustning samt størrelse konkludere nogenlunde det samme, som ved USA og Kina. Den

eneste forskel skal findes i handelsomkostningerne, som for Japans vedkommende må vurderes til at være

mindre end for USA’s vedkommende. Dette kan tale for flere nationale virksomheder end horisontale virk-

somheder og sammenholdt med, at forskellen i landestørrelse mellem Japan og Kina er knap så stor som

ved USA og Kina, kan det ligeledes tale for flere vertikale investeringer. Hvis dette er tilfældet, kan Japans

FDI-andel i Kina således være med til at forklare Kinas store handel med Japan.

Taget Taiwan og Sydkoreas betydelige andele af Kinas FDI’er i betragtning, er det overraskende man ifølge

K-C modellen ender med at konstatere, at disse to lande intet incitament har til at investere i Kina. Tabel

4.2.2.1. viser nemlig, at Taiwan og Sydkoreas relative faktorudrustning sammenlignet med Kinas er tilnær-

melsesvise ens. Ligeledes fremgår det af tabellen, at Kina, som forventet, er langt større end både Taiwan

og Sydkorea. Handelsomkostningerne må desuden være af beskeden størrelse den geografiske afstand

taget i betragtning. Hertil skal det endvidere nævnes, at Taiwan og Kinas tilhørsforhold ligeledes må mind-

ske de handelsomkostninger, der end måtte være mellem disse to lande. Derfor bør alle tre markeder, iføl-

ge teorien, bestå af primært nationale virksomheder, som vil handle intra-industrielt og kan således være

Side 42 af 68

med til at forklare den generelt store handel mellem Kina og disse to lande. Men det er trods alt et faktum,

at Taiwan og Sydkorea har incitament for at ville direkte investere i Kina, da landene hver især ellers ikke

ville udgøre så stor en del af Kinas samlede FDI’er. Som tidligere nævnt, kunne man forestille sig, at de to

lande søger at drage fordel af Kinas absolutte ressourcer eksempelvis landets enorme arbejdsstyrke og

markedsstørrelse.

Scenariet for Singapore og Kina i K-C modellen ligner nogenlunde det samme, som lige beskrevet for Taiwan

og Sydkorea. Singapore er som Taiwan og Sydkorea meget underlegen i økonomisk størrelse, og nogenlun-

de ens i relativ udrustning. Forklaringen på, at landet alligevel er en så stor direkte investor i Kina, ligner

mere den grund, som motiverer Hong Kong til at investere i Kina. Singapore er som Hong Kong nemlig et

særdeles stort finansielt center i Asien og nyder af den grund godt af multinationale selskabers ønske om

økonomisk services et centralt beliggende sted i verden, men deres faktiske faktorudrustning tvinger dem

til at sende produktionen andetsteds. Landets direkte investeringer i Kina må af den grund karakteriseres

som værende primært vertikale og derved handelsfremmende uden at kunne sige i hvor høj en grad.

Hvad angår Storbritannien og Tyskland ligner de begge hinanden i forhold til de tre faktorer, som K-C mo-

dellen afhænger af, nemlig størrelse, relativ faktorudrustning samt de handelsomkostninger de står over-

for. De to lande adskiller sig dog fra alle de tidligere diskuterede lande ved at være størrelsesmæssigt ens

med Kina. Sammenholder man deres relative faktorudrustning med Kinas, er der ikke desto mindre stor

forskel, hvor de to europæiske lande er rigest på faglært arbejdskraft. Handelsomkostningerne må være af

væsentlig størrelse taget den geografiske afstand mellem Europa og Kina i betragtning. Disse to lande i for-

hold til Kina passer således entydigt godt på K-C modellen. Ifølge modellen giver det således god grund til at

tro, at de direkte investeringer, der er foretaget af henholdsvis Storbritannien og Tyskland i Kina, primært

må være af vertikal karakter. Storbritannien og Tysklands direkte investeringer i Kina må således kunne

forklare en stor del af den handel, der sker mellem Kina og disse to lande. Dette udelukker dog ikke incita-

mentet for horisontale investeringer, da både størrelse og handelsomkostningerne kan tale for denne type

investering.

4.3. Delkonklusion

Ud fra ovenstående analyse må det kunne konkluderes, at flere af de udvalgte lande primært investerer

vertikalt i Kina for at udnytte den forskel, der er i landenes relative faktorudrustning (USA, Japan, Storbri-

tannien og Tyskland), eller fordi landene mangler de absolutte ressourcer, der skal til for at producere(Hong

Kong og Singapore), selvom der ikke har været et entydigt tegn hver gang. Der er også visse lande, hvor de

ifølge teorien slet ikke har incitament for at investere i Kina, men hvor faktiske tal beviser, at det modsatte

Side 43 af 68

gør sig gældende (Taiwan og Sydkorea). I disse tilfælde kan det udledes, at de nationale selskabers interna-

tionale handel ligeledes i høj grad kan forklare Kinas omfattende handel med disse lande. Det har i de fleste

tilfælde således ikke været muligt helt præcis at konstatere ved hjælp af K-C modellen, om landene pri-

mært investerer på den ene eller den anden måde, men fælles for dem alle er, at der ikke er et eneste land,

hvor forholdene klart taler for primært horisontale investeringer. På baggrund af dette må det kunne kon-

kluderes, forudsat K-C modellens pålidelighed, at en stor del af FDI’erne fra analyselandene er vertikale, og

at Kinas handel med disse lande således i høj grad kan forklares gennem de enkelte landes direkte investe-

ringer i Kina, da vertikale investeringer komplementerer handlen. Man kan desuden gå så langt som til at

sige, at denne konklusion kan generaliseres til at gælde på et overordnet plan, da de i analysen inddragede

lande udgør henholdsvis 76 % af FDI’erne i Kina og 62 % af Kinas samlede handel. Det er samtidig blevet

konstateret, at de direkte investeringer i Kina hovedsageligt er rettet mod de arbejdskraftintensive indu-

strier – dog ses en stigende tendens inden for de teknologiintensive industrier, hvilket i stort omfang skyl-

des de industrialiserede lande, da disse lande blandt andet udnytter Kinas store, billige menneskeressource

ved at sende den sidste del af produktionsprocessen, nemlig samlingen af deres højteknologiske produkter,

til Kina. Da de største investorer i Kina netop primært består af industrialiserede lande, kan dette i høj grad

være med til at forklare Kinas enorme eksport af teknologiintensive produkter. Ikke desto mindre er det et

faktum, at størstedelen af FDI’erne i Kina er placeret i de arbejdskraftintensive industrier. Der er således

ingen tvivl om, at disse placeres i Kina for at udnytte landets billige arbejdskraft, hvad end det er investe-

ringer med henblik på at få produceret et helt produkt eller få optimeret en arbejdskraftintensiv produkti-

onsproces.

5. Intra-industriel handel

Intra-industriel handel (IIT) har de sidste mange år haft stor fokus i økonomisk sammenhæng. Dette har jo

nok sit afsæt i det faktum, at denne type handel er blevet mere og mere udbredt og i dag udgør en væsent-

lig del af den samlede handel på verdensplan. Intra-industriel handel kan defineres som bilateral handel

med produkter, som tilhører samme industri. Overført til international handel vil det således betyde, at

meget ens produkter bliver både importeret og eksporteret til og fra samme land. Denne slags handel ville

ikke eksistere, hvis den internationale handel passede perfekt på de traditionelle handelsteorier, som an-

vender idéen om komparative fordele til at forklare handel. Disse teorier forudsætter nemlig, at de enkelte

industrier producerer helt identiske produkter, og forbrugerne herved ikke kan skelne mellem de enkelte

virksomheders produkter (ens forbrugerpræferencer). Et land vil af den grund enten kun eksportere eller

importere varer fra den samme industri (inter-industriel handel) og således ikke eksportere og importere

varer fra samme industri samtidigt. Teorien omkring intra-industriel handel tager netop udgangspunkt i, at

Side 44 af 68

produkter fra samme industri ikke nødvendigvis behøver at være helt ens og tager således højde for ufuld-

kommen konkurrence ved at antage, at drivkraften bag international handel er produktdifferentiering og

stordriftsfordele. Et lands handel vil således bestå i at importere de produktvarianter, som ikke produceres i

landet og eksportere dem, som gør. Efter at have forklaret Kinas internationale handel i en komparativ kon-

tekst i afsnit 3, må det naturlige skridt videre således være at analysere Kinas handelsstruktur ud fra anta-

gelsen om, at forbrugere kan skelne mellem produkter fra samme industri samt har præferencer herfor og

på denne måde afdække Kinas intra-industrielle handel (Marrewijk, 2007).

5.1. Årsager til Intra-industriel handel

Intra-industriel handel anses af mange som et fænomen, der typisk opstår mellem to lignende lande som

eksempelvis industrialiserede lande. Lande med betydelige forskelle i faktorudrustning, indkomstniveau og

teknologi formodes derimod hovedsageligt at engagere sig i inter-industriel handel. Følgende afsnit vil læg-

ge vægt på at redegøre for de forhold, der kan danne grundlag for intra-industriel handel mellem lande.

5.1.1. Horisontal og vertikal intra-industriel handel

Når der tales om handel generelt, både i nationale og internationale sammenhænge, skelnes der typisk

mellem horisontalt differentierede produkter og vertikalt differentierede produkter. Horisontal produktdif-

ferentiering er baseret på forbrugernes præferencer for alternative produktvarianter, hvor forbrugerne

som helhed er bedre stillet, des flere varianter der er at vælge imellem. I international sammenhæng vil der

således forekomme import af de varianter, der ikke produceres i indlandet men alligevel efterspørges, samt

eksport af de varianter, der produceres i indlandet og samtidig efterspørges i udlandet. Vertikal produktdif-

ferentiering er derimod baseret på forbrugernes præferencer for alternative produktkvaliteter, det vil sige

varianter af forskellig kvalitet inden for samme produktkategori. Her vil der typisk ske en udveksling af varer

mellem lande, som hovedsageligt producerer enten højkvalitetsvarianter eller lavkvalitetsvarianter. Denne

tilgang er af flere teoretikere blevet overført til teorien om intra-industriel handel, hvor der i denne forbin-

delse således skelnes mellem horisontal intra-industriel handel (HIIT) og vertikal intra-industriel handel

(VIIT).

Det tidligere arbejde omkring intra-industriel handel var koncentreret omkring horisontal differentiering

ved at anvende den traditionelle tilgang om monopolistisk konkurrence. Disse modeller understreger stor-

driftsfordele og produktdifferentiering som de største determinanter til at kunne forklare HIIT. Modellerne

foreslår, at jo mere to lande ligner hinanden i forhold til deres BNP, det vil sige landenes indkomst, desto

større andel af den intra-industrielle handel vil bestå af handel med horisontalt differentieret produkter.

Disse modeller er efterfølgende blevet udvidet til også at inkludere landes respektive faktorudrustning som

Side 45 af 68

en vigtig faktor i forklaringen af IIT og forudsiger, at der vil være en generelt større andel af HIIT i den totale

handel, når to handelspartneres relative faktorudrustning er forholdsvis ens (Krugman, 1981). At HIIT kan

relateres til faktorudrustning og landenes respektive indkomstniveau, hvilket oftest hænger sammen med

landets udviklingsstadie, understøttes af flere teoretikere, som konstaterer, at HIIT i den totale handel des-

uden fremmes ved lignende forbrugsmønstre de to handlende lande imellem (Linder, 1961). Når to lande

ligner hinanden i forhold til indkomstniveau og forbrugspræferencer, kan de producere flere produkter,

som simultant kan forsyne forbrugere i begge lande. Grundet effekten af stordriftsfordele producerer beg-

ge lande differentierede produkter med forholdsvis ens kvalitet, men med forskellige karakteristika eller

egenskaber. Det vil sige, at jo tættere handelspartnere er på hinanden i forhold til deres efterspørgsels-

mønstre, desto mere vil deres handelsvaresammensætning ligne hinanden, og der vil som resultat heraf

opstå mere HIIT.

På samme vis som ved HIIT er der udformet teorier og modeller, som kan forklare VIIT. Teorien om VIIT

handler om kvalitetspræferencer og hævder modsat HIIT-teorien, at VIIT er mest fremtrædende mellem

lande med forskellige forbrugsmønstre og faktorudrustning (Falvey, 1981). Da det tidligere i opgaven er

blevet konstateret, at de største forskelle i relativ faktorudrustning ses mellem industrialiserede lande og

udviklingslande, kan det af teorien om VIIT udledes, at denne form for produktdifferentiering må være

mest fremtrædende mellem økonomisk store og små lande. Forskellen i landenes faktorproportioner kan

imidlertid blive så stor, at der slet ikke er grundlag for samhandel inden for vertikal differentierede produk-

ter, da landene i det tilfælde slet ikke vil efterspørge hinandens produkter. Teorien konstaterer yderligere,

at VIIT vil fremmes ved forskelle i velstandsniveau. Rationalet bag dette skal findes i både udbudssiden og

efterspørgselssiden. På udbudssiden opstår vertikal differentiering på baggrund af forskelle i handelspart-

nernes relative udrustning af kapital og arbejdskraft. Højkvalitetsprodukter anses som mere kapital- og

teknologiintensive end lavkvalitetsprodukter, hvilket alt andet lige må betyde, at prisen på højkvalitetspro-

dukter er højere end ved lavkvalitetsprodukter29. På efterspørgselssiden foretrækker hver individuel for-

bruger kun én type af differentierede produkter, hvilket afgøres af vedkommendes indkomstniveau. Givet

at den aggregerede indkomst ikke er lige fordelt, vil den aggregerede efterspørgsel være rettet mod en

variation af vertikalt differentierede produkter. Teorien indikerer i forlængelse heraf, at kapitalrige lande

med en relativ høj indkomst vil specialisere sig inden for produkter af relativ høj kvalitet og dermed ekspor-

tere denne type produkt, mens det omvendte gør sig gældende for lande med lav indkomst, som i så fald

typisk vil være rige på arbejdskraft (Falvey, 1981). VIIT er desuden blevet sat i relation til effekten af tekno-

logisk niveau samt landenes udviklingsstadie, da det foreslås, at kvalitetsforskelle mellem produkter fra

29

Forudsat at pris og kvalitet hænger sammen.

Side 46 af 68

industrialiserede lande og udviklingslande opstår på baggrund af forskelle i teknologiske niveauer. Derfor

kan VIIT ligeledes forklares ud fra komparative fordele, som nogle af de klassiske handelsteorier foreslår.

Som lige nævnt ovenfor, fremmes VIIT ligeledes af forskelle i forbrugsmønstre, hvilket skal ses i lyset af det

faktum, at den samlede indkomst i lande aldrig vil være ligeligt fordelt. Teorien hævder i forlængelse heraf,

at den indenlandske efterspørgsel således er en vigtig determinant i forklaringen af produktion og handel.

Dette medfører, at udviklingslande tenderer til at specialisere sig i eksport af produkter af lavere kvalitet,

fordi deres lavindkomstforbrugere foretrækker disse produkter, da lav kvalitet, som allerede nævnt, oftest

medfører en lavere pris. Omvendt er det således for de industrialiserede lande, der ofte udbyder differenti-

erede produkter af meget højere kvalitet, som passer til forbrugernes højere indkomster. Denne variation i

efterspørgslen i både udviklingslande og industrialiserede lande har således åbnet op for muligheden for

intra-industriel handel med kvalitetsdifferentierede produkter. Den teoretiske forklaring er, at efterspørgs-

len efter kvalitet inden for en given produktgruppe stiger med stigende indkomst pr. indbygger, samt at

indkomsten pr. indbygger er en funktion af den fysiske kapital pr. beskæftiget (Linder, 1961).

Der er gennem andre teorier desuden fremlagt argumenter for at forklare den vertikale del af intra-

industriel handel ved at introducere effekten af udenlandske direkte investeringer (Vernon, 1966). Denne

går ud på, at et mere højtudviklet land, på den ene side, være på forkant med at udvikle nye produkter

kendetegnet ved særlige karakteristika eller egenskaber, der vurderes som teknologisk overlegne i forhold

til eksisterende produkter. Den kontinuerlige introduktion af sådanne nye produkter medfører, at disse

mere højtudviklede lande opnår en form for monopol på forsyningen af nye mere teknologiintensive pro-

dukter. På den anden side, når denne teknologi bliver tilgængelig for udviklingslandene gennem FDI’er, jf.

tidligere diskussion omkring teknologioverførsel, vil hjemstedet for produktionen af de nu ”forældede”

produkter grundet denne teknologioverførsel samt imitation af produkter flytte sig til udviklingslandene,

som vil nyde godt af omkostningsfordele på grund af billigere arbejdskraft. Dette vil resultere i vertikal in-

tra-industriel handel mellem disse lande, da de industrialiserede lande således vil eksportere den nyeste

version af teknologidifferentierede produkter til udviklingslande samtidig med, at de importerer de ældre

versioner i samme produktkategori fra udviklingslandene. Omfanget af denne form for IIT afhænger af,

hvor hurtigt produkter erstattes af nyere produkter på markedet generelt. Dette kan altså være en anden

forklaring på, hvordan FDI’erne kan påvirke et lands handelsstruktur og kan således være med til at forklare

dele af Kinas store import og eksport af teknologiintensive produkter. Det skal dog bemærkes, at denne

udvikling baseret på teknologioverførsel (catch up effekt) ikke kun er et resultat af FDI’er, men ligeledes kan

skyldes outsourcing. Da fokus i det foregående afsnit var koncentreret omkring FDI’er, vil der i dette afsnit

ikke blive sondret mellem FDI og outsourcing. På baggrund af ovenstående må omfanget af VIIT forventes

at stige med en stigning i tilgangen af FDI’er. Denne forventning baseres på de tidligere konklusioner angå-

Side 47 af 68

ende, at industrialiserede lande hovedsageligt investerer vertikalt i udviklingslande, og at FDI’erne således

komplementerer handlen. Havde dette ikke været tilfældet, ville FDI’erne ikke fremme den intra-

industrielle handel. Dog forventes omfanget af HIIT ikke at være stigende med vertikale FDI’er, da motivet

for horisontal intra-industriel handel, som nævnt, hovedsageligt opstår, når to lande ligner hinanden meget

i forhold til blandt andet udviklingsstadie, og der kun sjældent foretages vertikale investeringer mellem

udviklingslande.

5.1.2. Aggregering af handelsdata

En uhensigtsmæssig måde, intra-industriel handel kan opstå rent figurativt, er, når handelsdata aggregeres

i definerede produktgrupper, hvilket det i langt de fleste tilfælde bliver. Dette betyder nemlig, at når den

egentlige intra-industrielle handel skal estimeres, at man således ikke kan skelne mellem de produkter som

nogenlunde har den samme produktionsfunktion, og de produkter som ikke har, men som hører under den

samme statistiske produktgruppe. En samtidig tovejshandel med de produkter, som ikke har identiske pro-

duktionsfunktioner, er jo i og for sig i stedet inter-industriel handel og ved en umiddelbar måling af graden

af intra-industriel handel for et givet land, vil man herved indirekte medtage handelstal for denne slags

handel og af den grund opnå et misvisende billede.

Dette aggregeringsproblem opstår typisk, når der i de enkelte produktundergrupper er handelsbalanceuli-

gevægt. Eksempelvis hvis intra-industriel handel skal måles for en given SITC 3. digit produktgruppe, som

består af to undergrupper på 4. digit med forskellige faktorkrav, så vil målingen influeres, når tal, der både

har modsatte fortegn og ligeledes ikke balancerer, aggregeres. Udover at det praktisk talt er umulig at kon-

statere, om dette er gældende, er det ligeledes meget svært at vide, hvor stor denne form for aggrege-

ringsbias er i det pågældende handelsdata. Den umiddelbare løsning på problemet ville være at omgruppe-

re det oprindelige handelsdata, så de egentlige produktgrupper ville være mere konsistente med den teo-

retiske definition af en industri (produkter med samme produktionsfunktion). Derved ville man kunne måle

den egentlige intra-industrielle handel og slippe for eventuelle aggregeringsfejl. Dette er dog nemmere sagt

end gjort, da det rå handelsdata sjældent er tilgængelig, og det ligeledes kræver, at man har et særligt klas-

sificeringskriterium for at kunne lave en præcis og korrekt omgruppering, hvor aggregeringsfejl ikke også

opstår. En anden og mere lige til måde at forsøge at begrænse problemet på er ved at foretage analysen på

et lavere statistisk aggregeringsniveau, som i forhold til SITC-standarden ville betyde, at man ville benytte

tal fra eksempelvis 4. digit i stedet for 3. digit. På den måde vil handelsdataet være mere detaljeret, og man

mindsker derved sandsynligheden for at visse produktgrupper indeholder produkter som i teoretisk for-

stand ikke kan sammenlignes. En tredje mulighed er at benytte et justeret indeks, når IIT skal estimeres i et

givet handelsdata. Et sådan indeks er nemlig udviklet på baggrund af ovenstående problematik og forsøger

Side 48 af 68

derved gennem en lille tilføjelse til den oprindelige indeksberegning, som bruges til at udregne et lands IIT

med, at korrigere herfor. Sandsynligheden for helt at kunne fjerne denne bias er nok begrænset, men der

er dog stadig mulighed for at kunne ”rense” sit handelsdata en smule og derved komme et skridt tættere

på de handelstal, som kan belyse den faktiske intra-industrielle handel mellem to lande. Uanset hvad, er

det vigtigt at holde for øje, at man ingen chance har for at vide, i hvor høj en grad biasen påvirker den på-

gældende estimering, og dette skal jo selvfølgelig afspejles i en eventuel fortolkning af resultaterne

(Greenaway & Milner, 1983).

5.2. Kinas intra-industrielle handel

Kinas intra-industrielle handel er målt ved hjælp af en indeksberegning, som måler andelen af intra-

industriel handel af den samlede handel. Indeksberegningen er det såkaldte Grubel-Lloyd indeks, som er et

meget anvendt indeks i dette henseende. Indekset er beregnet på baggrund af varegrupper fordelt på SITC

4. digit, så for på overskuelig vis at kunne præsentere Kinas overordnede intra-industrielle handel er dataet

udregnet på baggrund af et vægtet indeks. Udover at benytte et 4. digit produktniveau er der desuden an-

vendt en justeret version af indekset for så vidt muligt at undgå den føromtalte bias ved aggregering af

data30.

For at kunne fastslå hvor stor en del af den intra-industrielle handel, der er tovejshandel med henholdsvis

vertikalt og horisontalt differentierede produkter, er der foretaget en sammenligning mellem eksport- og

importenhedspriserne31. En sammenligning af disse priser kan nemlig afsløre, om der handles med produk-

ter, som er meget forskellige i pris. Under antagelsen om at pris og kvalitet hænger sammen, kan en forskel

i eksport- og importenhedsprisen derved indikere, at der handles med vertikalt differentierede produkter.

Der er i denne sammenhæng valgt en grænse på 25 %, det vil sige, at den intra-industrielle handel vurderes

til at være vertikal, når eksport- og importenhedsprisen for en given varegruppe afviger fra hinanden med

mere end 25 %. I de varegrupper hvor enhedspriserne ikke signifikant afviger fra hinanden, antages det

derimod, at der handles med horisontalt differentierede produkter. Når dette således er fastslået, kan an-

delen af den intra-industrielle handel fordelt på vertikal og horisontal produktdifferentiering findes. I fore-

stående analyse, er det desuden valgt at fordele disse to typer af intra-industriel handel på både lande og

varegrupper for at give et mere dybdegående billede af, hvor IIT helt præcis skal findes i Kinas handels-

struktur, samt hvad der eventuelt ligger til grund herfor. Analysen vil tage udgangspunkt i de allerede tidli-

gere anvendte analyselande; USA, Japan, Tyskland og Indien. Varegrupperne er opdelt efter SITC 1. digit.

30

Jf. Bilag 9: Grubel-Lloyd indeks. 31

Enhedspriserne er ligeledes fundet for alle varegrupper på SITC 4. digit.

Side 49 af 68

Som det fremgår af tabel 5.2.1., udgør IIT 38,1 % af Kinas samlede handel,

hvilket må betyde, at de resterende 61,9 % er inter-industriel handel. På

baggrund af teorien omkring inter-industriel handel, opstår en umiddelbar

forventning om, at IIT forekommer i mindre grad mellem lande, som er for-

skellige. Det er således bemærkelsesværdigt, at den intra-industrielle handel

er væsentligt højere mellem Kina og de tre industrialiserede lande end mel-

lem Kina og Indien. Forklaringen på dette skal eventuelt findes i, at en over-

vejende del af IIT er handel med vertikalt differentierede produkter, som

ovenfor beskrevet jo netop tager afsæt i landes forskellighed. Det er tydeligt,

at Kina hovedsageligt handler med vertikalt differentierede produkter, hvilket dermed indikerer, at den

kinesiske IIT er mere differentieret ud fra kvalitet end ud fra variantpræferencer. Ifølge teorien bør den

vertikale intra-industrielle handel hovedsageligt forekomme mellem Kina og mere industrialiserede lande,

da det typisk er her, man kan observere forskelle i forbrugsmønstre og faktorudrustning. Dette bekræftes i

tabel 5.2.1., hvor det fremgår, at Kinas VIIT med USA, Japan og Tyskland udgør henholdsvis 32,4 %, 28,2 %

og 20,4 % af landets samlede handel med disse tre lande, hvorimod den kun udgør 12,1 % af handlen med

Indien. Der ses desuden en overvejende andel af VIIT i forhold til HIIT ved alle fire lande. Denne observation

giver umiddelbart indtrykket af, at komparative fordele kan være en stor del af årsagen til den store andel

af IIT i Kinas udenrigshandel, når der hovedsageligt handles med lav- og højkvalitetsprodukter. Den tidligere

analyse af Kinas faktorudrustning viste netop, at Kina holder en stærk position inden for arbejdskraft, mens

de tre industrialiserede lande står stærkt inden for kapital, hvilket således stemmer godt overens med teo-

rien. Disse tre landes økonomiske størrelse er desuden i stort omfang Kinas overlegen, hvilket bekræfter

forventningen om, at VIIT er fremtrædende mellem økonomisk store og små lande. Sætter man det

dig i forhold til teorien omkring FDI, blev det desuden konstateret i afsnit 4, at USA, Japan og Tyskland

vedsageligt investerer vertikalt i Kina. I Kinas tilfælde er chancen for, at multinationale selskaber producerer

horisontalt differentierede produkter i Kina og herefter eksporterer dem tilbage til hjemlandet ikke særlig

stor, da denne form for IIT i teorien kun vil opstå mellem lande, som ligger på nogenlunde samme

lingsstadie. Faktum er dog også, som konkluderet i afsnit 4, at størstedelen af alle FDI’er i Kina er vertikale

og kommer fra de mere industrialiserede lande, hvilket således understøtter, at IIT mellem Kina og disse tre

analyselande bør være domineret af VIIT.

Tabel 5.2.1. Kinas Intra-industrielle handel i procent fordelt på lande, 2004

IIT VIIT HIIT

Total 38,1 28,5 9,7

Japan 32,2 28,2 4,0

USA 35,6 32,4 3,2

Indien 13,7 12,1 1,5

Tyskland 21,5 20,4 1,1 Kilde: (SourceOECD)

Side 50 af 68

På baggrund af teorien samt den tidligere analyse

af Kinas faktorudrustning vil der opstå en forvent-

ning om, at USA, Japan og Tyskland specialiserer

sig i højkvalitetsprodukter, mens Kina specialiserer

sig i lavkvalitetsprodukter, da teorien netop hæv-

der, at højkvalitetsprodukter anses som mere

kapital- og teknologiintensive end lavkvalitetspro-

dukter, der typisk vil være arbejdskraftintensive.

Dette skulle gerne kunne bekræftes ved at se på

forholdet mellem eksportenhedsværdien og im-

portenhedsværdien, da det formodes, at en even-

tuel højere importværdi end eksportværdi er en

indikation af, at et land primært importerer pro-

dukter af høj kvalitet samt eksporterer produkter

af lavere kvalitet. Det skal her holdes for øje, at

denne vurdering kun kan foretages under antagel-

sen om, at pris og kvalitet korrelerer positivt. Det

fremgår dog af tabel 5.2.2., at det gennemsnitlige forhold mellem eksport- og importenhedsværdierne mod

forventningen viser, at Kinas eksportenhedsværdi rent faktisk overstiger importenhedsværdien ved alle

lande med undtagelse af USA, hvor importenhedsværdien dog kun lige overstiger eksportenhedsværdien,

hvilket på ingen måde stemmer overens med teorien. Forklaringen på dette skal eventuelt findes i de kon-

klusioner, som blev foretaget i afsnit 4. Her blev det netop konstateret, at der på grund af de mange verti-

kale FDI’er i Kina bliver registreret en forholdsvis stor eksport af højteknologiske produkter i landets han-

delstal, som skyldes, at Kina i visse tilfælde importerer varekomponenter, men eksporterer færdigvarer,

hvilket kan være årsagen til, at enhedsværdierne giver et billede af Kinas kvalitetsniveau, som i teorien ikke

burde være tilfældet. Dog er det ikke muligt ud fra datamaterialet at skelne mellem disse to forhold, hvilket

således kan gøre analysen en smule tvetydig, hvis den kun holdes op imod enhedsværdierne.

Går man ud fra antagelsen om, at Kina ifølge teorien hovedsageligt vil specialisere sig i lavkvalitetsproduk-

ter, kan man dog gå så langt som til at vurdere, hvor i dataet, det ene forhold gør sig gældende frem for det

andet. Af tabel 5.2.2. fremgår der ligeledes en opdeling af de gennemsnitlige enhedsværdier fordelt på

både lande og varegrupper, hvilket kan give et indblik i, hvor der eventuelt kan være tale om handel med

produkter på forskellige produktionsstadier. I forholdet med USA og Tyskland tyder det på, at det primært

er i varegruppe 3, man kunne forestille sig, at Kina importerer mange komponenter, mens det for Japan

Tabel 5.2.2. Det gennemsnitlige forhold mellem eksport- og importenhedsværdier fordelt på SITC 1. Digit, 2004

Digit Total USA Japan Tyskland Indien

0 1,06 1,26 0,95 0,89 1,02

1 0,60 0,43 0,36 0,50 13,11

2 2,86 1,56 1,26 4,21 6,58

3 1,25 4,51 0,62 8,15 10,09

4 3,30 1,83 1,73 4,98 3,24

5 0,88 1,04 13,80 2,25 2,63

6 1,10 1,07 0,91 0,93 0,89

7 0,83 0,36 0,58 1,35 0,90

8 2,33 0,61 0,54 0,91 2,98

9 0,02 1,48 0,21 0,03 -

Total 1,43 0,94 2,66 1,50 1,91 Kilde: (SourceOECD) Note: Udregningerne er foretaget ved at dividere eks-port- og importværdierne med mængden for at få en-hedsværdien for hver varegruppe på SITC 4. digit. Her-efter er eksportenhedsværdierne sat over importen-hedsværdierne for at finde forholdet mellem disse, hvorefter det gennemsnitlige forhold for hver vare-gruppe på SITC 1. digit er fundet.

Side 51 af 68

tydeligvis er varegruppe 5. Det er desuden bemærkelsesværdigt, at enhedsværdierne i Kinas handel med

USA i langt de fleste varegrupper giver indtryk af, at det er Kina, som er specialiseret inden for højkvali-

tetsprodukter. Dette tyder på, at handlen med produkter på forskellig produktionsstadie er meget om-

fangsrig i forholdet mellem Kina og USA, hvilket eventuelt kan sættes i relation til USA’s betydelige andel af

FDI’er i Kina. Der kunne ud fra dette opstå en forventning om, at samme forhold ligeledes ville optræde

inden for varegruppe 7 grundet diskussionen i afsnit 4 – dog må sammenhængen mellem VIIT og FDI her

være overskyggende, da den totale eksportenhedsværdi sammenlignet med importenhedsværdien alligevel

stemmer overens med forventningerne om, at Kina eksporterer lavkvalitetsprodukter og USA højkvali-

tetsprodukter.

For at vende tilbage til tabel 5.2.1. burde man ifølge teorien have forventet, at Kinas IIT med Indien hoved-

sageligt ville være baseret på horisontalt differentierede produkter, da disse to lande begge er udviklings-

lande og ligner hinanden i forhold til deres faktorudrustning. Man kunne endvidere have en formodning

om, at forbrugermønstre og -præferencer ville ligne hinanden mere imellem disse to lande end imellem

Kina og de tre industrialiserede lande – ikke mindst fordi landene ligger i samme verdensdel, og man på

grund af udviklingsstadiet kunne forestille sig et mere ens indkomstniveau – hvilket ligeledes taler for hori-

sontal intra-industriel handel. I afsnit 3 blev det konstateret, at de to landes teknologiniveau er nogenlunde

ens, og den overvejende andel af VIIT bør således ikke kunne tilskrives teknologiske forskelle. Dog viste

analysen af landenes komparative fordele, at Kina havde en særdeles stærk position i forhold til Indien in-

den for eksempelvis teknologiintensive produkter, hvilket kan tyde på, at der

måske alligevel er forskel på de to landes kvalitetsniveau. Dette kan bekræf-

tes yderligere ved at kigge på det gennemsnitlige forhold mellem eksport- og

importenhedsværdien, som viser, at Kinas eksport til Indien har en højere

enhedsværdi end importen. Dette indikerer således, at Kinas eksport ligele-

des er af højere kvalitet end importen fra Indien. Det fremgår desuden af

tabel 5.2.2., at dette gør sig gældende inden for de fleste af de ti varegrupper,

hvilket således understøtter det faktum, at langt størstedelen af IIT mellem

Kina og Indien er kvalitetsdifferentierede produkter. Om dette bunder i tek-

nologiforskelle mellem de to lande kan dog ikke siges med sikkerhed.

Ser man på Kinas totale IIT fordelt på varegrupper, fremgår det af tabel 5.2.3.,

at der her forekommer meget høje andele af IIT ved flere af grupperne blandt

Tabel 5.2.3. Kinas Intra-industrielle handel i procent fordelt på SITC 1. digit, 2004

Digit IIT VIIT HIIT

0 42,7 28,4 14,3

1 83,3 80,5 2,8

2 42,0 23,9 18,2

3 25,5 6,7 18,9

4 49,9 28,8 21,1

5 58,0 35,4 22,6

6 55,6 32,0 23,7

7 49,0 42,2 6,8

8 43,7 37,3 6,4

9 99,6 99,6 0,0 Kilde: (SourceOECD)

Side 52 af 68

andet gruppe 1, 5, 6 og 932, hvilket altså må skyldes, at der inden for disse grupper er større

rencer og dermed ønsket om et mere differentieret vareudbud. Inden for varegruppe 1 ses en bemærkel-

sesværdig høj andel af IIT på hele 83,3 %, hvilket umiddelbart stemmer godt overens med det faktum, at

der generelt forekommer stor produktdifferentiering inden for drikkevarer og tobak. Igen kan der observe-

res en overvejende andel af IIT med vertikalt differentierede produkter inden for alle varegrupper med

undtagelse af gruppe 3. Denne varegruppe har desuden en langt mere beskeden andel IIT end de resteren-

de varegrupper. Dette skyldes umiddelbart, at der inden for eksempelvis brændstoffer kun forekommer

produktdifferentiering af en meget beskeden grad, som desuden er baseret på differentiering inden for

forskellige varianter og ikke kvalitet. Det må således være forklaringen på, hvorfor lige netop denne gruppe

som den eneste har en overvejende andel af HIIT. De grupper, som tydeligt ikke er domineret af IIT, må i

stedet være domineret af inter-industriel handel, hvilket må betyde, at handelsmønstret inden for pågæl-

dende varegrupper således passer bedre på de traditionelle handelsteorier om komparative fordele. Dette

gør sig gældende for grupperne 0, 2, 3 og 8. En umiddelbar forklaring til de første tre skal eventuelt findes i,

at produktionen af disse slags produkter kræver adgang til jord og naturressourcer, som et land derved er

nødt til at besidde, for at landet overhovedet vil producere og herefter eksportere disse. Eksempelvis vil et

land typisk ikke eksportere brændstof, hvis ikke landet besidder decideret olie. Varegruppe 5 og 6, som

hovedsageligt er arbejdskraftintensive produkter33, er derimod domineret af intra-industriel handel. Set i

lyset af den føromtalte sammenhæng mellem FDI og IIT, giver dette særdeles god mening, da det netop er

blevet fastslået i afsnit 4, at FDI’erne i Kina hovedsageligt er placeret inden for arbejdskraftintensive indu-

strier.

Der blev tidligere i opgaven sat spørgsmålstegn ved, hvorfor Kinas eksport af varegruppe 7 er så omfatten-

de, når det ifølge teorien slet ikke burde være tilfældet. Dette er allerede søgt forklaret gennem teorien

omkring FDI, men en anden del af forklaringen kan eventuelt findes her. Godt 42 % af Kinas handel med

den varegruppe er baseret på vertikalt differentierede produkter, det vil sige kvalitetspræferencer. Holdes

dette op imod den gennemsnitlige enhedspris for varegruppen, som er på 0,83, tyder alt på, at Kina hoved-

sageligt importerer højkvalitetsprodukter og eksporterer lavkvalitetsprodukter. Denne betragtning sætter

omfanget af handlen med denne varegruppe i et helt andet lys, som nu stemmer meget bedre overens med

handelsteorien og forventninger herom.

32

Der vil ikke blive analyseret nærmere på gruppe 9, da det er en mere eller mindre udefinerbar gruppe, hvor data desuden var meget begrænset. 33

Jf. Bilag 5: Fordelingsnøgle til produktklassifikation baseret på faktorintensitet.

Side 53 af 68

5.3. Delkonklusion

Analysen har vist, at over en tredjedel af Kinas samlede handel er intra-industriel handel, og man kan såle-

des konstatere, at denne type handel i høj grad skal indgå som en del af redegørelsen for Kinas handels-

struktur. Det er endvidere blevet belyst, at den intra-industrielle handel endvidere er domineret af vertikal

intra-industriel handel, hvilket betyder, at Kina i denne sammenhæng handler med kvalitetsdifferentierede

produkter. Analysen af Kinas IIT fordelt på de fire analyselande viste, at VIIT primært skyldes forskelle i fak-

torudrustning og indkomstniveau, men at det ligeledes eventuelt kan sættes i relation til landenes teknolo-

giske niveau. Der viste sig desuden en stor sammenhæng mellem VIIT og handelspartnernes omfang af

vertikale FDI’er i Kina. I samhandlen med de industrialiserede lande eksporterer Kina langt hen ad vejen

lavkvalitetsprodukter og importerer højkvalitetsprodukter, hvilket er i overensstemmelse med teorien. De

tilfælde, hvor det modsatte gør sig gældende, vurderes at kunne tilskrives situationer, hvor Kina på grund af

de mange vertikale FDI’er i landet handler med produkter på forskellige produktionsstadier, det vil sige

importerer varekomponenter og eksporterer færdigvarer. At en stor del af Kinas handel er baseret på kvali-

tetsdifferentiering kan desuden være med til at forklare, hvorfor eksporten af SITC varegruppe 7 mod for-

ventningen er så omfattende.

Trods den høje andel af intra-industriel handel i Kinas handelsstruktur, handler Kina dog stadig primært

inter-industrielt. Dette taler for, at Kina langt hen ad vejen specialiserer sig i at producere og dermed eks-

porterer de produkter, hvor landet har sine komparative fordele og importerer resten. At den intra-

industrielle handel således primært består af VIIT, som ligeledes udspringer i faktorudrustningsforskelle,

hænger i særdeleshed godt sammen med årsagerne til inter-industriel handel. Af dette kan desuden udle-

des, at Kinas handel således hovedsageligt er baseret på faktorudrustningsforskelle, da den inter-

industrielle handel og den vertikale intra-industrielle handel tilsammen udgør over 90 % af Kinas totale

handel.

6. Andre handelsparametre

Der er nu blevet redegjort for særlige mønstre i Kinas handelsstruktur, som i samme omgang er søgt forkla-

ret gennem relevante økonomiske teorier. Disse teorier kan dog langt fra rumme alle grunde og forklarin-

ger til Kinas store andel af verdenshandlen, samt hvorfor Kina handler mere med nogle lande frem for an-

dre. Derfor kunne det være interessant at inddrage en empirisk test for netop at se, hvilke faktorer der kan

forklare handel og i særdeleshed hvordan. Denne test vil ligeledes eventuelt give muligheden for at få sup-

pleret nogle af de konklusioner, som i tidligere afsnit er taget på baggrund af hovedsageligt teoretiske ud-

Side 54 af 68

sagn. Så for på fyldestgørende vis at kunne afdække og analysere årsagerne til Kinas internationale handel,

er det således nødvendigt at opstille en model, som inddrager nogle andre forklarende faktorer.

6.1. Gravitationsteorien

Den empiriske model, som vil blive anvendt til dette formål, er den såkaldte gravitationsmodel. Gravitation

kommer af det engelske ord ”gravity”, der betyder tyngdekraft. Gravitationsmodellen har fået sit navn fra

Newtons gravitationsteori, der er kendt fra fysikken, og som siger, at to legemers tiltrækningskraft blandt

andet afhænger af legemernes afstand og deres respektive masse. Gravitationsmodellen er ofte blevet

anvendt i internationale analyser af bilateral handel mellem lande og regioner. Modellen har blandt andet

været anvendt til at forklare handelsstrømme i 60'erne, og en række studier viser, at modellen har empirisk

styrke. Senere, i 80'erne, er der lavet et teoretisk fundament for gravitationsmodellen, som viste, at den

ligeledes er empirisk holdbar til at beskrive handelsmønstre.

Gravitationsmodeller i forbindelse med samhandel benyttes således ofte til at vurdere eventuelle handels-

mønstre lande imellem. Her relateres samhandlen mellem to lande til importørens efterspørgsel og ekspor-

tørens udbud samt til omkostningerne ved at handle. Normalt måles udbud og efterspørgsel ved BNP og

eventuelt befolkningsstørrelse, mens omkostningerne måles ved afstanden mellem de to landes handels-

centre. Modellerne kan suppleres med dummyer, som eksempelvis afspejler strukturelle, politiske og kultu-

relle forhold. Gravitationsmodellen består således grundlæggende af en gravitationsligning, som angiver, at

handlen mellem to lande afhænger positivt af landenes økonomiske størrelse og negativt af afstanden imel-

lem dem. Dette er analogt til tyngdekraften, hvor Newton i sin tid fremsatte, at tiltrækningen mellem to

legemer er større, jo mere legemerne vejer, og mindre jo større afstanden mellem dem er (Feenstra &

Taylor, 2008, s. 210-211).

Gravitationsligningen i forbindelse med handel kan i sin simpleste teoretiske form skrives som:

𝐻𝑎𝑛𝑑𝑒𝑙𝑠𝑓𝑙𝑜𝑤 = 𝐾𝑜𝑛𝑠𝑡𝑎𝑛𝑡 ×𝐵𝑁𝑃𝑖 × 𝐵𝑁𝑃𝑗

𝐷𝑖𝑠𝑡𝑎𝑛𝑐𝑒2

hvor handelsflow er handlen mellem landene målt i eksport, import eller den samlede handel, da modellen

naturligvis må indeholde tal for samhandlen mellem hvert par af lande, som indgår i analysen. Distance

angiver den geografiske afstand mellem de to lande, mens BNP måler landenes økonomiske størrelse. Kon-

stanten indikerer forholdet mellem gravitationsudtrykket og handelsflowet. Det kan desuden fortolkes som

summen af alle resterende faktorer, udover størrelse og distance, som påvirker den afhængige variabel.

Side 55 af 68

6.2. Gravitationsmodellen på Kina

Modellen estimeres ved en standard OLS-estimation, hvilket betyder, at der må foretages en logaritmisk

transformation. Dette betyder i samme omgang, at de estimerede koefficienter efterfølgende kan fortolkes

som værende elasticiteter. Hvad angår stikprøveudvælgelsen, er der anvendt en tilfældig udvælgelse af 61

lande, hvilket er i overensstemmelse med den lineære regressions forudsætningskrav. Som beskrevet tidli-

gere, er gravitationsmodellen og teorien bag desuden blevet analyseret og testet så tilstrækkelig mange

gange, at det må kunne antages, at alle resterende forudsætninger til denne model er opfyldt. Den endeli-

ge model kan skrives som følger:

ln(𝐸𝑘𝑠𝑝𝑜𝑟𝑡𝐾𝑖𝑛𝑎 ,𝑗 ) = 𝛽0 + 𝛽1 ln 𝐷𝑖𝑠𝑡𝑎𝑛𝑐𝑒𝐾𝑖𝑛𝑎 ,𝑗 + 𝛽2 ln 𝐵𝑁𝑃𝑗 + ε𝐾𝑖𝑛𝑎 ,𝑗

hvor eksport angiver Kinas eksportværdi til land j målt i USD. Modellen vil desuden blive testet med import

som den afhængige variabel, hvor import angiver Kinas importværdi fra land j målt i USD. De to uafhængige

variable beskrives nedenfor.

Distance. Handlen med varer fra et land til et andet involverer både tid og indsats og dermed omkostnin-

ger. Varer skal fysisk læsses og aflæsses, transporteres, pakkes, forsikres mv., før de når deres endelige

destination. Der skal de pakkes ud, tjekkes, samles og fremvises, før de kan blive solgt til forbrugerne eller

en mellemhandlende virksomhed. Et distributionsnetværk skal etableres, og eksportøren skal sætte sig ind i

diverse regler og procedure i handelspartnerlandet, som regel på et andet sprog og i en anderledes kultur.

Alle disse faktorer involverer omkostninger, som tenderer til at øges med afstanden. Man må således for-

vente en negativ korrelation mellem afstanden og handelsflowet, da øgede omkostninger anses som

hæmmende for handel. I denne gravitationsmodel anvendes den fysiske afstand mellem de to landes ho-

vedstæder som en approksimation for transportomkostningerne forbundet med handel mellem de to lan-

de. Derved bliver variablen i denne analyse den direkte geografiske afstand mellem de enkelte landes ho-

vedstæder og Kinas hovedstad, Beijing, målt i kilometer.

BNP. I en gravitationsmodel antager man normalt, at jo større to økonomiske masser er, desto mere handel

vil der være mellem dem, jf. ovenstående beskrivelse af Newtons teori. Derfor bør BNP inkluderes for både

land j og Kina, da den jo netop siger noget om landenes økonomiske størrelse, som må forventes at påvirke

den afhængige variabel positivt. Da tid ikke er en faktor i modellen, holdes Kinas BNP dog konstant og vil

således ikke indgå i modellen som en selvstændig variabel. BNP’en for land j er målt i USD.

Side 56 af 68

Af tabel 6.2.1. fremgår det, at begge de estimerede koefficienter viser det forventede fortegn. Den geogra-

fiske distance har en negativ effekt på Kinas handel, da både eksporten og importen falder med ca. 1 pro-

cent for hver enkeltvis procentstigning i distancen. Det modsatte gør sig gældende for BNP’en, som viser, at

Kinas eksport og import stiger med en stigning i handelspartnernes økonomiske størrelse. Resultatet indi-

kerer desuden, at distancen har den største effekt på eksporten, da eksporten modsat importen falder me-

re end proportionalt med denne variabel, mens BNP’en i stedet viser sig at have størst effekt på importen.

Regressionsresultatet giver således en forventning om, at Kinas største handelspartnere er lande, som en-

ten ligger geografisk meget tæt på landet selv, eller som har en økonomisk størrelse af et hvis omfang. I

afsnit 2, hvor der blev redegjort for Kinas største handelspartnere, blev det konstateret, at disse hovedsa-

geligt er domineret af asiatiske lande, hvilket således stemmer godt overens med regressionsresultatet, da

disse lande jo netop ligger geografisk tæt på Kina. At det samtidigt blev vist, at USA er Kinas absolut største

handelspartner, skal således i stedet forklares gennem landets enorme BNP. Listen over Kinas top fem han-

delspartnere stemmer desuden godt overens med, at BNP’en har en væsentlig betydning for handelsvolu-

men, da landene på listens BNP netop stiger i takt med deres handel med Kina. Sætter man eksportmodel-

len i forhold til Kinas største eksportdestinationer, bør man ifølge regressionsresultatet have en forventning

om, at disse hovedsageligt er nærtliggende lande. Dette er også til en hvis grad realiteten med Hong Kong,

Japan og Sydkorea på en henholdsvis anden-, tredje- og fjerdeplads. Dog tyder meget alligevel på, at lande-

nes økonomiske størrelse har en ligeså stor betydning for eksporten som distancen, da tabel 2.1.2. afsløre-

de en overvejende andel af vestlige industrialiserede lande. Ser man i stedet på importmodellen i forhold til

de lande, Kina importerer mest fra, viser denne nogenlunde samme resultat. Her viste tabel 2.1.3., at Kina i

høj grad importerer fra mindre asiatiske økonomier, hvilket indikerer, at distancen har en stor betydning

for Kinas import. At dette ikke stemmer helt overens med regressionsresultatet, som jo netop indikerede,

at BNP’en burde have en lidt større påvirkning end distancen, skal sandsynligvis forklares gennem andre

variable end, hvad denne test indeholder. Overordnet set kan det dog konstateres, at testens resultater

Tabel 6.2.1. Regressionsresultater, Y = ln eksport og Y = ln import

Y = ln eksport Y = ln import

Betakoefficient Std. error Betakoefficient Std. error

ln Distancekina,j -1,089 (0,180) -0,934 (0,306)

ln BNPj 0,769 (0,063) 1,093 (0,107)

Forklaringsgrad, R2 0,785

0,685

Kilde: (GMID) Bemærkning: Alle koefficienter er statistisk signifikante for et 5 % signifikans-niveau.

Side 57 af 68

stemmer godt overens med realiteten, da Kinas største handelspartnere, hvad enten man ser på eksport-

eller importsiden, består af enten nærtliggende lande eller lande med en hvis økonomisk størrelse. På bag-

grund heraf kan det således konkluderes, at den geografiske distance samt handelspartnernes økonomiske

størrelse har stor betydning for Kinas valg af handelspartnere.

6.3. Udvidet gravitationsmodel på Kina

Der er flere faktorer end blot økonomisk størrelse og afstand, som har indflydelse på Kinas handel med

andre lande, og modellen bør således udvides, så den inkluderer flere variable. Dette er i vid udstrækning

allerede gjort af mange. At gennemføre testen selv ville derfor være meningsløst, når de i forvejen tilgæn-

gelige empiriske bidrag er så veludførte og robuste. Nedenstående model vil således være baseret på en

allerede foretaget tests resultater (Edmonds, La Croix, & Li, 2008). Den egentlige model er en generel gravi-

tationsmodel, som grundet dens robusthed og brede statistiske fundament kan anvendes på et hvilket som

helst handelsforhold, hvilket således giver grundlag for at kunne benytte modellen på Kina. Desuden giver

modellen mulighed for at analysere Kina både som værende eksportør og importør. Modellen anvendt ser

ud som følger:

ln(𝐸𝑘𝑠𝑝𝑜𝑟𝑡𝑖𝑗 ) = 𝛽0 + 𝛽1 ln 𝐷𝑖𝑠𝑡𝑎𝑛𝑐𝑒𝑖𝑗 + 𝛽2 𝑙𝑛 𝐵𝑁𝑃𝑖𝑡−1 + 𝛽3 ln 𝐵𝑁𝑃𝑗𝑡 −1

+ 𝛽4 ln 𝐵𝑁𝑃 𝑝𝑟. 𝑖𝑛𝑑𝑏𝑦𝑔𝑔𝑒𝑟𝑖𝑡 + 𝛽5 𝑙𝑛 𝐵𝑁𝑃 𝑝𝑟. 𝑖𝑛𝑑𝑏𝑦𝑔𝑔𝑒𝑟𝑗𝑡 + 𝛽6 𝑙𝑛 𝐴𝑟𝑒𝑎𝑙𝑖

+ 𝛽7 ln 𝐴𝑟𝑒𝑎𝑙𝑗 + 𝛽8 𝐺𝑟æ𝑛𝑠𝑒𝑙𝑖𝑛𝑗𝑒ij + 𝛽9 𝐼𝑛𝑔𝑒𝑛 𝑕𝑎𝑣𝑎𝑑𝑔𝑎𝑛𝑔i

+ 𝛽10 𝐼𝑛𝑔𝑒𝑛 𝑕𝑎𝑣𝑎𝑑𝑔𝑎𝑛𝑔𝑗 + 𝛽11 𝐹æ𝑙𝑙𝑒𝑠 𝑔𝑟æ𝑛𝑠𝑒𝑖𝑗 + 𝛽12 Ø𝑖 + 𝛽13 Ø𝑗 + 𝜀𝑖𝑗𝑡

Nedenfor vil forelægge en redegørelse af de forskellige variable, som indgår i modellen, samt en vurdering

af hvorledes disse forventes at påvirke Kinas samhandel34.

BNP pr. indbygger måler bruttonationalproduktet pr. indbygger for land i eller j i år t og bliver ofte brugt

som en approksimation for levestandarden eller udviklingsniveauet i et givet land. Det vil sige, at den siger

noget om et lands velstand, da et land med højere gennemsnitlig indkomst tenderer til at have større inte-

resse i produktdifferentiering samt specialisering, hvilket resulterer i større handel. Derved vil BNP pr. ind-

bygger fange den relative styrke af et lands markedsefterspørgsel.

34

Distance og BNP vil ikke blive forklaret yderligere.

Side 58 af 68

Areal er landarealet for land i eller j i år t målt i kvadratkilometer. Denne variabel opfanger, at der kan være

store indre afstande i et land, hvilket jo er særdeles relevant i eksempelvis Kina tilfælde. Det betyder øget

indenlandsk transportlængde og derved øgede omkostninger, hvis varen eksempelvis først skal til en fælles

udskibningshavn. Variablen må således forventes at have en negativ effekt på eksporten. Ligeledes forven-

tes det, at lande med store landarealer vil eksportere mindre på grund af et stort hjemmemarked og samti-

dig importere mindre, da landet i højere grad vil være selvforsynende på grund af bedre adgang til hjemlige

ressourcer.

Ingen havadgang er ligeledes en dummyvariabel, hvis værdi er 1, når land i eller land j ikke har direkte ad-

gang til hav. Det er typisk billigere at transportere varer over vand end over land. Lande med adgang til hav

vil derfor have en handelsmæssig fordel, hvilket naturligvis fremmer handlen i de pågældende lande. Den-

ne variabel forventes derved at påvirke eksporten positivt.

Fælles grænse er endnu en dummyvariabel, som antager værdien 1, hvis land i og j har fælles grænse. Lan-

de som deler grænse vil handle mere på grund af nærhed og lempelige transportforhold. Grænser et land

op til Kina forventes det således, at der vil være stor indbyrdes handel i grænseregionen, også selvom han-

delscentrene ligger langt fra hinanden.

Grænselinje er en dummyvariabel, som antager værdien 1, hvis land i og j har haft konstante grænselinjer i

årene 1985 til 2002. Lande med stabile grænser forventes at handle mere på grund af større stabilitet i

handelsforholdet over tid. Da Kina har haft stabile grænser med alle sine nabolande inden for dette tids-

rum, må denne variabel kunne tolkes på nøjagtig samme måde, som variablen for fælles grænse. Derfor vil

denne variable ikke blive kommenteret yderligere.

Ø er den sidste dummyvariabel i modellen og angiver, om land i eller j er en lille ø. Små ø-lande forventes at

handle i en højere grad grundet deres begrænsede hjemmemarked samt ressourcebeholdning. Dog

vurderes denne variabel ikke til at kunne bidrage med noget, som ikke allerede kan udledes fra en eller

flere af de andre størrelsesvariable, der allerede redegøres for i modellen. Variablen vil derfor ikke blive

kommenteret yderligere.

6.3.1. Regressionsresultater

I tabel 6.3.1.1. fremgår regressionsresultaterne for modellen. Disse vil nu kommenteres og sættes i relation

til Kina og landets handelspartnere35.

35

Grænselinje- og Ø-variablene udelades.

Side 59 af 68

Det ses, at distance og BNP har nogenlunde samme

virkning som i den oprindelige model. Den geografiske

afstand mellem to lande har en negativ indvirkning på

handlen, mens BNP er handelsfremmende. Derfor må

konklusionerne fra tidligere ligeledes gælde her. Forskel-

len fra den simple model til denne udvidede model er

dog, at tid nu er en faktor i modellen, og at begge landes

BNP’s effekt på handlen således kan vurderes. Eksport-

landets BNP har større positiv effekt på eksporten end

importlandets BNP. Dette må forstås som, at jo større et

eksportland er økonomisk set, jo mere vil det eksportere,

som jo umiddelbart lyder logisk nok. For importlandet har

det således den samme effekt, dog bare i et mindre om-

fang. Endvidere kan man observere, at en stigning i både

eksportlandet og importlandets BNP ikke bliver afledt af

en fuldstændig tilsvarende stigning i eksporten. Forkla-

ringen til dette skal højst sandsynlig findes i, at en del af

et lands BNP-stigning ligeledes bliver absorberet i hjem-

memarkedet. Overført til Kina kan der ud fra disse obser-

vationer konkluderes, at Kinas egen BNP, som tidligere konstateret er den femte største i verden, ligeledes

må have en stor forklarende effekt på handlen.

De efterfølgende variable i tabel 6.3.1.1. er, som nævnt, udvidelsen i gravitationsmodellen. Hvad angår BNP

pr. indbygger kan der, som ved BNP, observeres en positiv sammenhæng mellem denne og eksporten. Eks-

portlandet og importlandets BNP pr. indbygger har omtrent samme betydning. Mere præcist fortolket vil

en procentvis stigning i eksportlandets BNP pr. indbygger resultere i, at eksporten mellem to lande vil stige

med 0,586 %, givet at alle andre variable holdes konstante. En procentstigning i importlandets BNP pr. ind-

bygger vil tilsvarende betyde en stigning i eksporten på 0,443 %. Forventningen om, at øget velstand for

både eksport- og importlande vil forårsage mere handel, stemmer således godt overens med disse koeffici-

entresultater. I Kinas tilfælde bekræftes dette ved, at langt de fleste af landets største handelspartnere,

både i eksport- og importhenseende, er lande med et højt udviklingsniveau og høj velstand, jf. afsnit 2.1. I

de få tilfælde, hvor dette ikke er gældende, må man kunne konkludere, at der må være andre ting, som kan

forklare handlen mellem disse lande og Kina. Det måske mere interessante er dog også, at Kina selv ikke har

en særlig stor BNP pr. indbygger, som derved taler for en mindre eksportvolumen, end hvis Kina havde

Tabel 6.3.1.1. Regressionsresultater, Y = ln Eksport

Betakoefficient Std. error

ln Distanceij -1,427** (0,019)

ln BNPit-1 0,718** (0,033)

ln BNPjt-1 0,296** (0,032)

ln BNP pr. indbyggerit 0,586** (0,038)

ln BNP pr. indbyggerjt 0,443** (0,036)

ln Areali 0,055* (0,031)

ln Arealj 0,316** (0,041)

Grænselinjeij 1,122** (0,122)

Ingen havadgangi 0,347 (0,215)

Ingen havadgangj -0,847** (0,187)

Øi -0,376 (0,297)

Øj -2,697** (0,242)

Fælles grænseij 0,564** (0,090)

Forklaringsgrad, R

2 0,74

Kilde: (Edmonds, La Croix, & Li, 2008) Bemærkning: * Statistisk signifikant for et 10 % signifikansniveau ** Statistisk signifikant for et 5 % signifikansniveau

Side 60 af 68

oplevet lignende velstand som de fleste af sine handelspartnere. Der må af samme grund findes andre for-

klaringer til, at Kina således alligevel formår at handle i så stort et omfang, som det gør.

Vedrørende landarealer fremgår det af tabellen, at både eksportlandet og importlandets areal har en for-

klarende effekt på eksporten mellem de to lande. Mod forventning er det dog en positiv effekt, da ekspor-

ten alt andet lige vil med stige med 0,055 %, hvis eksportlandets areal er én procent større. Eksporten vil

ligeledes stige med 0,316 %, jo større procentvis importlandets areal er. Den oprindelige forventning om, at

et større areal vil resultere i større omkostninger, som af den grund skulle være hæmmende for handlen,

stemmer således ikke overens med denne models estimater. Denne variabel må således ikke kun kunne

forbindes med store indre afstande, men kan måske i samme omgang sige noget om det, de to andre stør-

relsesvariable, BNP og BNP pr. indbygger, ligeledes forklarer. Ikke desto mindre må den positive effekt,

arealstørrelse har på eksporten, være af stor betydning for Kina, da landet med sine 9,6 millioner km2 er et

af de største lande i verden (GMID). Hvad angår Kinas største handelspartnere, fremgår det tydeligt, at

stort set ingen af disse er nævneværdigt store lande, på nær USA. USA er arealstørrelsesmæssigt meget lig

Kina, og denne variabel må således kunne forklare en del af deres handel. Det interessante er, at eksempel-

vis Hong Kong og Singapore med så små arealer alligevel er så store handelspartnere til Kina. Når areal ikke

kan forklare det, må der jo ligge andre forklarende parametre bag, og som allerede i tidligere afsnit nævnt,

kan det faktum, at netop disse to lande er store finansielle centre i Asien, tilskrives en stor forklarende ef-

fekt.

Det, at lande ikke har adgang til havet, viser sig overraskende at have en tvetydig effekt på eksporten. For-

ventningen var, at uanset handelsrolle, ville sådan en isolation betyde mindre handel. Det viser sig dog, at

lande, som ikke har adgang til havet, vil eksportere mere men importere mindre. At sådan en isolation har

en positiv effekt på eksporten lyder helt utroligt, taget i betragtning hvor en ufordelagtig position dette er.

En mulig forklaring kan være den øgede tilgængelighed af alternative fragtmetoder i dag. Det er dog i sam-

me omgang værd at bemærke, at denne variabel ikke er signifikant, og det kan således ikke konkluderes, at

variablen har signifikant forklarende effekt på den afhængige variabel. Hvad angår importlandet, stemmer

koefficientresultatet en smule bedre overens med forventningerne hertil. Et land, som er isoleret fra havet,

importerer nemlig gennemsnitligt 57,1 %36 mindre end et land, der har adgang til havet. Sammenlignes

dette med Kina og dets største handelspartnere, har alle disse lande adgang til havet (CIA, 2009). Desuden

har flere af de allerstørste handelspartnere til Kina og Kina selv nogle af de travleste havne i verden, hvilket

må give en indikation af, hvor vigtigt havadgang egentlig er (AAPA, 2009). Det må af den grund kunne kon-

36

Dummyvariablenes elasticitet måles som exp 𝛽 − 1.

Side 61 af 68

kluderes, at landes direkte adgang til havet er en forklarende faktor for handelsvolumen mellem Kina og

dets handelspartnere.

Variablen, som fortæller, om to lande har fælles grænse, har som forventet en positiv forklarende effekt på

eksporten mellem to lande. Når betakoefficienten fortolkes, betyder det alt andet lige, at eksportvolumen

mellem lande, som deler grænse, gennemsnitligt vil være 75,8 % højere end mellem lande, som ikke har

fælles grænse. Det vil sige, at hvis to af Kinas handelspartnere har nøjagtig samme karakteristika udover, at

kun det ene land grænser op til Kina37, så må eksporten mellem Kina og nabolandet således være cirka tre-

fjerdedele større end mellem Kina og det andet land. Det er nok svært at finde to handelspartnere, som kan

opfylde dette scenarie, og man burde vel også blot kunne nøjes med at se på det generelle handelsforhold

mellem Kina og dets nabolande. At denne variabel har en positiv forklarende effekt på handlen bekræftes i

særdeleshed ved, at Hong Kong og Taiwan, som jo er to af Kinas allerstørste handelspartnere, netop også

grænser op til Kina. Også Rusland, Indien og Vietnam har en hvis samhandel med Kina, men hos de reste-

rende lande, som grænser op til Kina, observeres der ikke en nævneværdig samhandel (GMID). Der må

således være andre parametre, som spiller ind i disse tilfælde, når deres fordelagtige position som grænse-

land til Kina ikke er nok til at opleve en ellers forventelig væsentlig handel med Kina. En delvis forklaring

skal sandsynligvis findes i, at halvdelen af Kinas nabolande rent faktisk er lande uden direkte adgang til ha-

vet og hovedsageligt ligger vest for Kina (CIA, 2009). Desuden har flere af Kinas nabolande været, eller er

stadig, politisk lukkede eller urolige lande, som udviklingsmæssigt heller ikke er på et særlig bemærkelses-

værdigt niveau (CIA, 2009). Det er således svært at kunne konkludere, om fælles grænse har en generel

betydning for handlen mellem Kina og dets handelspartnere. Ikke desto mindre må det have en betydning,

så længe der ikke er andre modsatvirkende faktorer tilstede, som kan virke hæmmende for handlen.

6.4. Andre variable

Ovenstående analyse har ikke givet tilstrækkelig anledning til empirisk at kunne supplere nogle af de tidli-

gere konklusioner, der er blevet foretaget igennem denne opgave. Dette skyldes, at det ville kræve nogle

helt specielle variable, som den anvendte test ikke indeholder. En diskussion af disse variable vil blive fore-

taget nedenfor i kombination med relevante testbidrag fra teoretikere og økonomer. Derudover vil der, i

det omfang det er muligt, blive inddraget egne testresultater38.

37

Det vil sige, at alle de øvrige variabelværdier er ens mellem de to lande. 38

Disse tests vil blive foretaget på samme måde som ved den simple gravitationsmodel, det vil sige via en standard OLS regression med de samme 61 lande som stikprøvegrundlag. Dog vil den afhængige variabel her blive sat til at være det totale handelsflow mellem landene. Der vil kun blive foretaget simple lineære regressioner.

Side 62 af 68

Komparative fordele. For empirisk at teste, om H-O teorien passer på Kina, det vil sige, at forskelle i faktor-

udrustning og dermed komparative fordele er fremmende for Kinas handel, eller om det i stedet er de nye-

re handelsteorier, der primært gør sig gældende, kunne det være interessant at teste en variabel, som kan

sige noget om Kinas inter- og intra-industrielle handel. Her ville man kunne bruge to slags indekstal. Det

første og mest oplagte indeks ville være Grubel-Lloyd indekset, som i afsnit 5 blev brugt til at fastslå i hvor

høj en grad, der forekommer intra-industriel handel i Kinas handelsstruktur. Den anden indeksberegning er

The Trade Complementarity indeks, som i stedet kan indikere, om Kinas eksportstruktur ligner handels-

partnerens importstruktur. Ved at se på variablens koefficient i modellen ville man således kunne få indblik

i, om Kinas handelsstruktur følger den ene eller den anden teori. Hvis man eksempelvis inddrager det sidst-

nævnte indeks, vil Kinas handel være domineret af inter-industriel handel ved en positiv koefficient, da en

sådan vil indikere, at Kinas handel med partnerlandet stiger i takt med, at de to landes eksport og import i

stigende grad komplementerer hinanden. Handlen vil omvendt være domineret af intra-industriel handel,

hvis koefficienten i stedet bliver negativ. Koefficientfortolkningen for Grubel-Lloyd indekset ville være lige

omvendt. For at sådan en variabel kan testes, kræver det en særdeles stor dataindsamling og en lige så stor

databehandling, hvis man vil undgå tidligere omtalte aggregeringsbias mv. i indeksberegningerne, hvilket

således kan være grunden til, at det ikke har været muligt at finde andres bidrag til, hvordan det ser ud i

Kinas tilfælde. Dog kan der i flere sammenhænge ses eksempler på, at denne faktor er forsøgt testet gen-

nem en approksimation, hvor den absolutte forskel i to landes ln(BNP pr. indbygger) er anvendt (Baltagi,

Egger, & Pfaffermayr, 2003). Dette giver endvidere god nok mening, da et lands velstand kan give en indika-

tion af landets relative udviklingsniveau, hvilket, som indikeret i tidligere afsnit, ofte hænger sammen med

den relative faktorudrustning. Det vil sige, at hvis to landes BNP pr. indbygger er forskellige, tyder det på, at

deres relative faktorudrustning ligeledes vil være forskellig. Variablen vil derved ikke kunne afsløre den

præcise udrustning men i stedet konstatere, om der er en egentlig forskel i de to landes faktorudrustning.

På baggrund af H-O teorien samt tidligere konklusioner, forventes forskellen i faktorudrustning at påvirke

handelsflowet positivt. Variablen er forsøgt testet gennem egen dataindsamling, og resultatet viser en sta-

tistisk signifikant samt positiv betakoefficient på 0,64439. Det vil altså sige, at Kina passer på H-O teorien,

hvilket umiddelbart stemmer godt overens med det faktum, at USA, Japan og Hong Kong er landets største

handelspartnere, samt, at det i afsnit 5 blev konstateret, at Kinas handel er domineret af inter-industriel

handel.

39

Med en forklaringsgrad på 0,149 og en std. error på 0,200.

Side 63 af 68

Teknologisk forskellighed. Det er tidligere i opgaven blevet diskuteret, om forskelle i landes teknologiske

niveau er fremmende for handel, da landene kan bruge deres respektive teknologiske kompetencer til at

specialisere sig i produktionen af forskellige produkter. En af diskussionerne i afsnit 3 var jo netop baseret

på, at ikke kun forskelle i relativ faktorudrustning danner grundlaget for handel, men også hvordan disse

faktorer udnyttes i de enkelte lande. Det er desuden blevet diskuteret, om Kina i mange tilfælde handler

med lande, som er teknologisk overlegne for at udnytte den teknologiske transferering, der sker gennem

handlen. Alt dette taler i så fald for en positiv korrelation mellem teknologiske forskelle og handelsflowet

mellem Kina og dets handelspartnere, og det kunne således være interessant at teste empirisk, om dette

rent faktisk er tilfældet. Dette er allerede gjort af andre, hvor det overraskende viser sig, at teknologisk

forskellighed rent faktisk har en negativ effekt på handlen, både hvis der eksporteres fra et industrialiseret

land til et udviklingsindustrialiseret land, men også hvis det omvendte forhold gør sig gældende (Filippinia

& Molini, 2003). Dette stemmer således ikke overens med forventningen, men kan skyldes, at lande med

teknologiske ligheder i højere grad efterspørger de samme typer produkter og således har større incita-

ment for at handle med hinanden. Testen er igen forsøgt foretaget med egen dataindsamling, men da det

ikke har været muligt at finde et direkte tal for et lands teknologiske niveau, anvendes en approksimation,

som her bliver samme teknologiske indeks, der også tidligere er benyttet. Den teknologiske forskellighed

udregnes således på baggrund af den absolutte forskel mellem Kina og partnerlandets teknologiske indeks-

tal40. Resultatet viser en statistisk signifikant samt positiv betakoefficient på 6,31841, hvilket jo stemmer

rigtig godt overens med forventningerne, men højst besynderligt slet ikke viser samme resultat, som oven-

stående. De vidt forskellige resultater kan eventuelt forklares gennem den måde, det teknologiske niveau

er opgjort på, modelspecificering, dataindsamling eller testmetode, men da Kinas største handelspartnere

hovedsageligt er domineret af lande, som er Kina teknologisk overlegne, fristes man til at udlede, at tekno-

logisk forskellighed i et hvis omfang må være handelsfremmende.

FDI. I afsnit 4 blev det konkluderet, at de udenlandske direkte investeringer i Kina er af primært vertikal

karakter, hvilket blev yderligere understøttet i afsnit 5, der som bekendt er komplementerende for Kinas

handel. Denne konklusion blev dog taget udelukkende på baggrund af teoretiske udsagn42, som ikke nød-

vendigvis altid kan anvendes på virkeligheden. Det er således nødvendigt for med sikkerhed at kunne allo-

kere denne variabel som en forklarende faktor for Kinas internationale handelsstruktur at inddrage en em-

pirisk tilgangsvinkel. Hvis det viser sig, at FDI-inflowet til Kina korrelerer positivt med Kinas handel, vil det jo

netop betyde, at FDI’erne i Kina komplementerer den internationale handel, og man kan således have en

40

Der er desuden igen foretaget en ln transformation, så formlen hedder: ln 𝑖𝑛𝑑𝑒𝑘𝑠𝐾𝑖𝑛𝑎 − ln 𝑖𝑛𝑑𝑒𝑘𝑠𝑗 . 41

Med en forklaringsgrad på 0,194 og en std. error på 1,678. 42

Da relevant FDI-data for Kina ikke er tilgængeligt.

Side 64 af 68

begrundet tro om, at disse FDI’er også er vertikale investeringer. Omvendt vil det naturligvis være, hvis de

påvirker handlen negativt, da dette giver anledning til at drage konklusionen om, at FDI’erne i Kina i stedet

substituerer handlen og dermed hovedsageligt er af horisontal karakter. Igen kan der hentes hjælp fra en

allerede foretaget test, som har opdelt FDI’ernes indflydelse på handlen ud på regioner (Li, 2003). Testen

viser, at FDI’er fra både asiatiske, europæiske og nordamerikanske multinationale selskaber har en kom-

plementerende effekt på Kinas handel. Det viser sig, at der for Nordamerika og Europas tilfælde ligeledes

ses en stor komplementerende relation mellem FDI-inflow og importen. Dette forklares med, at nordame-

rikanske samt europæiske selskaber hovedsageligt er koncentreret i højteknologiske industrier, hvilket

medfører en større import af firmaspecifikke aktiver fra moderselskabet. Denne import må i så fald over-

skygge det forhold, hvor importen består af varekomponenter, som senere eksporteres som færdigvarer.

Regressionsresultatet viser desuden, at FDI’er fra Afrika og Latinamerika ikke har nogen større indvirkning

på Kinas handel, hvilket nok skyldes, at antallet af FDI’er i Kina fra disse regioner stadig er meget begræn-

set. Testen er ligeledes foretaget ud fra egen dataindsamling, hvor FDI-inflowet for analyseåret er medtaget

som den uafhængige variabel. Resultatet viser en statistisk signifikant samt positiv betakoefficient på

0,56443, hvilket således understøtter ovenstående resultat i, at der er en positiv korrelation mellem FDI-

inflowet til Kina og Kinas internationale handel. Overordnet set kan det altså nu påvises, at FDI’erne i Kina

hovedsageligt må være vertikale, hvilket således bekræfter de tidligere udledninger fra teorien. At omfan-

get af en handelspartners FDI-inflow til Kina har stor betydning for den samlede handel de to lande imellem

er ligeledes blevet et faktum, og stemmer desuden godt overens med, at Kinas største handelspartnere

ligeledes har vist sig at være de samme lande, som også investerer mest i Kina.

6.5. Delkonklusion

Den empiriske analyse i dette afsnit har vist, at der er adskillige flere parametre udover de allerede konsta-

terede i tidligere afsnit, som kan være med til at forklare Kinas handelsrelationer. Blandt andet blev det

fastlagt, at distancen og herved transportomkostninger i langt de fleste tilfælde kan forklare Kinas individu-

elle handelsforhold. Distance med sin negative effekt på handelsvolumen betyder nemlig, at Kina i særde-

leshed handler meget med omkringliggende asiatiske lande. Trods dette figurerer flere vestlige industriali-

serede lande stadig blandt Kinas største handelspartnere, som dog i stedet skal forklares gennem den posi-

tive påvirkning BNP og BNP pr. indbygger har på handlen. Værd at bemærke er dog i samme omgang, at

Kinas egen BNP pr. indbygger og herved udviklingsniveau ikke er på et særligt højt niveau. Det kan således

ikke være denne parameter, som kan forklare Kinas generelle store handel på verdensplan. Arealstørrelse

viste sig at påvirke handlen positivt, og kan således være med til at forklare, hvorfor Kina generelt set er så

43

Med en forklaringsgrad på 0,660 og en std. error på 0,053.

Side 65 af 68

stor en handelsnation. Regressionsresultatet for dummyvariablen, som fortalte om, hvorvidt handelslande-

ne havde adgang til havet eller ej, fastslog, at det for Kinas samlede handel er vigtigt, at Kina selv har direk-

te adgang til havet. Dummyvariablen fælles grænse påpegede, at det for handlen er positivt, hvis to lande

grænser opad hinanden, hvilket dog ikke kan bekræftes at være en generel tendens mellem Kina og dets

nabolande. Denne variable vurderes således ikke som væsentlig i forklaringen af Kinas handelsstruktur.

Analysen bidrog ligeledes til, at tidligere konklusioner kunne be- eller afkræftes. Her blev det konstateret,

at forskelle i relativ faktorudrustning rent faktisk bidrager positivt til handlen mellem Kina og dets handels-

partnere. Af den grund kan det således bekræftes, at komparative fordele danner grundlag for handel, og

at H-O teorien kan være med til at forklare Kinas handelsstruktur. At det efterfølgende viste sig, at teknolo-

gisk forskellighed ligeledes har en betydning for handlen, er således særdeles relevant, da denne forskellig-

hed jo ligeledes skaber komparative fordele. Dog kunne det ikke endeligt konstateres, i hvilken retning

denne forskellighed påvirker handlen, men sammenholdt med Kinas handelsforhold, kan man være foran-

lediget til at tro, at det må være i en positiv retning. Dette skaber således begrundet tro om, at også Ricar-

dos teori kan være med til at forklare Kinas handel. Det blev desuden konstateret, at FDI’erne i Kina har en

positiv påvirkning på landets handel. Dette kan således bekræfte, at de direkte investeringer i Kina hoved-

sageligt er af vertikal karakter og samtidigt forklare, hvorfor Kina handler meget med lande, som også inve-

sterer meget i Kina. Alt i alt blev der altså ikke skabt uoverensstemmelse mellem tidligere afsnits konklusio-

ner og de empiriske resultater i dette afsnit. I stedet blev konklusioner bekræftet og i særdeleshed supple-

ret, og grundlaget for at kunne forklare Kinas handelsstruktur er nu dét mere fyldestgørende.

7. Konklusion

Denne opgave har overordnet bestræbt sig på at analysere Kinas internationale handelsstruktur i det valgte

analyseår, 2004. Dette blev gjort gennem en analyse baseret på relevante handelsteoretiske bidrag i kom-

bination med empirisk data for at få indblik i, hvorledes samt i hvilket omfang de forskellige teorier kan

bidrage til en forklaring af strukturen i Kinas udenrigshandel. For at løse den nævnte problemstilling samt

besvare de specifikt udvalgte arbejdsspørgsmål tog opgaven udgangspunkt i fem overordnede afsnit, hvis

emner alle er blevet vurderet som yderst relevante for opgavens formål.

Kinas rivende udvikling de sidste 25 år har betydet, at landet i dag er placeret som den tredjestørste både

eksportør og importør på verdensplan. Kinas omfattende udenrigshandel blev vist blandt andet at kunne

tilskrives landets egne enorme størrelse og markedspotentiale, den store billige arbejdskraftressource lan-

det kan tilbyde samt det faktum, at Kina har direkte adgang til havet i den del af landet, hvor også de stør-

ste handelsmæssige aktiviteter foregår.

Side 66 af 68

Analysen af Kinas handelsrelationer viste, at Kinas største og dermed vigtigste handelspartnere domineres

af store vestlige industrialiserede økonomier som USA og Tyskland samt mindre asiatiske primært industria-

liserede lande som Japan, Hong Kong og Sydkorea. Det skal her nævnes, at det ud fra opgavens analyser

kan fastslås, at Hong Kong har enorm stor betydning for Kinas handelsstruktur, hvilket overordnet set bun-

der i Hong Kongs specielle relation til Kina, samt regionens position som finansielt center i Asien. Kina hand-

ler med stort set hele verden, men fordelingen af landets handelspartnere må betegnes som forholdsvis

skæv, da det i analysen viste sig, at over halvdelen af den samlede handel er koncentreret omkring blot fem

handelspartnere. Der tegnede sig desuden et mønster i fordelingen af de vigtigste handelsrelationer, som

viste, at de største eksportdestinationer hovedsageligt består af de vestlige lande, hvorimod de største

importlande primært er asiatiske. Korrigerede man for landenes økonomiske størrelse, viste det sig, at Ki-

nas største handelspartnere faktisk primært består af de asiatiske nærmarkeder, hvilket viser, at BNP’en

samt den geografiske men også kulturelle afstand til handelslandene har stor betydning for sammensæt-

ningen af Kinas handelsrelationer. Den geografiske afstands betydning for handlen blev desuden testet

empirisk, som dog også viste en negativ korrelation mellem de to variable. Hvis de mindre asiatiske lande

formår at udvikle sig, er der således god grund til at tro, at disse vil få endnu større betydning for Kinas in-

ternationale handelsstruktur i fremtiden, og det må af den grund kunne konkluderes, at handelspotentialet

mellem Kina og disse lande er af en væsentlig størrelse. At der alligevel kunne observeres omfattende han-

del med mange vestlige lande blev blandt andet konstateret at kunne skyldes disse landes store økonomi-

ske størrelse.

At Kina handler meget med industrialiserede lande blev blandt andet søgt forklaret gennem Heckscher-

Ohlin teorien, da denne netop hævder, at der skulle være størst incitament for handel mellem lande, som

er forskelligt udrustet af produktionsfaktorer. Denne analyse viste dog også, at Kinas relative faktorudrust-

ning er meget forskellig fra de industrialiserede landes, hvorimod den viste sig at være meget lig Indiens,

som jo ligeledes er et stort asiatisk udviklingsland. Dette kan i samme omgang være med til at forklare,

hvorfor Kina kun handler i et beskedent omfang med netop Indien og andre lande generelt, som ligner Kina

i dette henseende. Teoriens anvendelse på Kina blev desuden testet empirisk, hvor det viste sig, at forskelle

i relativ faktorudrustning rent faktisk bidrager positivt til handlen mellem Kina og dets handelspartnere.

Dette kan således forklare, hvorfor Kina handler meget med industrialiserede lande. Desuden blev det i

opgaven diskuteret, hvorvidt teknologiske forskelle ligeledes kan danne grundlag for handel i Kinas tilfælde,

hvilket der herudfra opstod en formodning om gør sig gældende. Sådanne forskelle forventes derfor også

at have en forklarende effekt på Kinas handel med industrialiserede lande, da der blandt disse og Kina blev

konstateret store teknologiske forskelle. Den videre analyse afslørede, at Kinas komparative fordele pri-

mært ligger inden for ufaglært arbejdskraftintensive produkter, og man skulle således forvente ifølge teori-

Side 67 af 68

en, at Kinas eksport er koncentreret inden for disse produkter. Analysen af landets handelsvaresammen-

sætning viste dog også, at over en fjerdedel af eksporten består af ufaglært arbejdskraftintensive produk-

ter, og det kan således konkluderes, at Kina i et stort omfang handler efter sine komparative fordele. Det er

dog vanskeligt at konkludere, om Kinas eksport er koncentreret i disse produkter, da analysen af handelsva-

resammensætningen overraskende viste en langt mere omfattende eksport af teknologiintensive produk-

ter, som Kina ifølge landets komparative fordele eller mangel på samme samt teknologisk niveau ikke burde

eksportere. Dog importerer Kina i samme høje grad de teknologiintensive produkter, hvorimod analysen

kun viste en beskeden import af arbejdskraftintensive produkter. Så selvom arbejdskraftintensive produk-

ter kun er den næststørste eksportvaregruppe, kan det uden tvivl konkluderes, at Kinas udrustning af ar-

bejdskraft og den dertilhørende komparative fordel inden for disse produkter spiller en væsentlig rolle i

Kinas handelsstruktur.

En analyse af de udenlandske direkte investeringer i Kina viste, at disse hovedsageligt foretages af de sam-

me lande, som i forvejen er Kinas største handelspartnere – dog domineret af vestlige lande. FDI’ernes ind-

flydelse på handlen blev søgt afdækket gennem Knowledge-Capital modellen, som viste, at de udenlandske

direkte investeringer i Kina hovedsageligt er af vertikal karakter. Som ved teorien om komparative fordele

viste dette sig ligeledes hovedsageligt at bunde i forskelle i landenes relative faktorudrustning. Ud fra dette

kan det konkluderes, at FDI’erne har positiv indflydelse på Kinas handel, hvilket efterfølgende blev under-

bygget i en empirisk test. Dette kan således bekræfte forventningen om en sammenhæng mellem FDI’erne

og handlen og samtidig forklare, hvorfor Kina handler meget med de lande, som ligeledes investerer meget

i landet. Det blev ligeledes konstateret, at FDI’erne primært er foretaget i de arbejdskraftintensive industri-

er, men at der på grund af de industrialiserede landes stigende omfang af FDI’er i Kina ses en stigende ten-

dens til at investere i de mere teknologi- og kapitalintensive industrier. Dette kan i høj grad være med til at

forklare Kinas enorme eksport af teknologiintensive produkter, som jo netop var meget overraskende lan-

dets komparative fordele taget i betragtning. Dette er typisk et resultat af, at de multinationale selskabers

FDI’er i Kina importerer den teknologiske samt kapital- og vidensintensive del af produktet i form af vare-

komponenter fra moderselskabet for at udnytte Kinas billige arbejdskraft til den nemmere del af produkti-

onsprocessen som eksempelvis samling af produktet. Herefter eksporteres det færdige produkt ud ad lan-

det igen til sin retmæssige destination. Samtidig stemmer det godt overens med analysen af Kinas handels-

varesammensætning, som indikerede, at landet hovedsageligt importerer råmaterialer, halvfabrikata samt

andre input til produktionen, og samtidig primært eksporterer forarbejdede samt færdigproducerede varer.

Det skal i samme omgang holdes for øje, at en sådan fragmenteret produktion, selvom den i princippet er

arbejdskraftintensiv, i sidste ende vil blive registreret i Kinas eksport af teknologiske produkter. Dette er

således grunden til, at der i analysen blev konstateret en sammenhæng mellem FDI’erne og Kinas bemær-

Side 68 af 68

kelsesværdige eksport af teknologiintensive produkter. Ikke desto mindre blev det fastslået, at størstedelen

af FDI’erne i Kina er placeret i de arbejdskraftintensive industrier, og der er således ingen tvivl om, at disse

placeres i Kina for at udnytte landets billige arbejdskraft, hvilket blot understøtter, at denne produktions-

faktor har stor betydning for Kinas handelsstruktur.

Analysen af Kinas intra-industrielle handel viste, at over en tredjedel af landets samlede handel rent faktisk

består af denne type handel, og denne kan således i høj grad indgå som en del af redegørelsen for Kinas

handelsstruktur. Det betyder dog stadig, at Kinas handel er domineret af inter-industriel handel, som netop

er, hvad de traditionelle handelsteorier er baseret på. En nærmere analyse af den intra-industrielle handel

fastslog, at denne primært kan karakteriseres ved handel med kvalitetsdifferentierede produkter og således

er af vertikal karakter. Dette blev igen fastslået hovedsageligt at skyldes forskelle i landenes relative faktor-

udrustning, hvor det kunne konstateres, at Kina inden for de fleste varegrupper eksporterer produkter af

lav kvalitet og i samme omgang importerer produkter af en højere kvalitet. Dette stemmer godt overens

med, hvad man burde forvente, Kinas største handelsrelationer taget i betragtning, da disse, som nævnt,

domineres af industrialiserede lande, som har vist sig at være generelt bedre udrustet til at producere høj-

kvalitetsprodukter. At en stor del af Kinas handel er baseret på kvalitetsdifferentiering kan ligeledes være

med til at forklare den omfattende eksport af de teknologiintensive produkter, men også den høje import,

da højkvalitetsprodukter som regel kendetegnes ved en højere pris.

Taget alle ovenstående konklusioner i betragtning er det generelle billede, at en væsentlig del af Kinas han-

del rent faktisk udspringer i faktorudrustningsforskelle, da dette går igen i praktisk talt alle opgavens analy-

ser. Det må således endeligt kunne konkluderes, at denne parameter er den vigtigste i forklaringen af Kinas

handelsstruktur, hvor især landets enorme og billige arbejdsstyrke har vist sig at være den afgørende driv-

kraft bag. Det er desuden ikke til at komme uden om, at de teknologiintensive produkter har en stor betyd-

ning for Kinas handelsstruktur, og man sagtens kan formode, at de vil få større indflydelse i fremtiden.

Litteraturliste

Artikler i tidsskrifter, rapporter og andre publikationer

Baltagi, B., Egger, P., & Pfaffermayr, M. (2003). A generalized design for bilateral trade flow models.

Economic Letters , s. 391-397.

Bjørn, N. H., & Brixen, P. (1998). Handel og velstand: Udviklingslinjer i den internationale varehandel.

Politica, s. 8-23.

Bravo-Ortega, C., & De Gregorio, J. (2005). The Relative Richness of the Poor? Natural Resources, Human

Capital and Economic Growth. World Bank Policy Research.

Chow, G. C., & Li, K. (2002). China’s Economic Growth: 1952-2010. Economic Development and Cultural

Change, s. 247-256

Edmonds, C., La Croix, S., & Li, Y. (2008). China trade: Busting gravity's bounds. Journal of Asian Economics ,

s. 455-466.

Falvey, R. E. (1981). Commercial Policy and Intra-Industry Trade. Journal of International Economics, s. 495-

511.

Filippinia, C., & Molini, V. (2003). The determinants of East Asian trade flows: a gravity equation approach.

Journal of Asian Economics , s. 695-711.

Greenaway, D., & Milner, C. (1983). On the Measurement of Intra-Industry Trade. The Economic Journal, s.

900-908.

Hu, X., & Ma, Y. (1999). International Intra-Industry Trade of China. Review of World Economics, s. 82-101.

ITS. (2005). International Trade Statistics 2005. World Trade Organization.

Krugman, P. (1981). Intra-Industry Specialization and the Gains From Trade. Journal of Political Economy, s.

959-973.

Lall, S. (2000). The technological Structure and Performance of Developing Country Manufactured Exports,

1985-98. Oxford Development Studies, s. 337-369.

Li, Y. (2003). The impact of FDI on trade: evidence from China's bilateral trade. Journal of Academy of

Business and Economics.

Markusen, J. R. (1998). Multinational Firms, Location and Trade. The World Economy , s. 733-756.

NBSC. (1995-2005). China Statistical Yearbook 1995-2005. National Bureau of Statistics of China.

OECD. (2000). Main Determinants and Impacts of Foreign Direct Investments on China's Economy. Working

Papers on International Investment.

Porter, M. E., & Schwab, K. (2003-2004). The Global Competitiveness Report. Genava: World Economic

Forum.

UNCTAD. (2005). World Investment Report 2005. New Yord and Geneva: United Nations.

Vernon, R. (1966). International Investment and International Trade in the Product Cycle. Quarterly Journal

of Economics, s. 190-207.

XIAO, G. (2004). People's Republic of China's Round-Tripping FDI: Scale, Causes and Implications. Latin

America/Caribbean and Asia/Pacific Economic & Business Association.

Bøger

Feenstra, R. C., & Taylor, A. M. (2008). International Economics. New York: Worth Publishers.

Linder, S. B. (1961). An Essay on Trade and Transformation. New York: John Wiley.

Marrewijk, C. V. (2007). International Economics. Oxford: Oxford University Press.

Databaser

Comtrade. United Nations Commodity Trade Statistics Database. UN Comtrade:

http://www.comtrade.un.org

GMID. Euromonitor International. Global Market Information Database:

http://www.portal.euromonitor.com

Penn. Chass Data Centre. Penn World Table 5.6: http://datacentre2.chass.utoronto.ca/

SourceOECD. OECD. SourceOECD statistics database: http://www.sourceoecd.org/

Hjemmesider

AAPA. American Association of Port Authorities. World Port Rankings 2005: http://www.aapa-ports.org/

CIA. Central Intelligence Angency. The World Factbook: http://www.cia.gov

GoogleMaps. Google Maps: http://maps.google.com

Hinloopen, J., & Marrewijk, C. V. (2009). Empirical Trade Analysis - Center:

http://people.few.eur.nl/vanmarrewijk/eta/

UM. Udenrigsministeriet. Landefakta Hong Kong: www.um.dk

UN. United Nations. United Nations Statistics Division: www.unstats.un.org

World Bank. The World Bank. Trade Indicators & Indices: www.worldbank.org

Pressemeddelelser

WTO. (17. September 2001). World Trade Organization: WTO successfully concludes negotiations on China's

entry.

Bilag 1: Kinas 30 største handelspartnere, i millioner USD, 2004

Land Total handel Handelsandel Handelsrate ift. BNP i pct. TII

Kina 1.154.554

USA 169.599 14,7 1,5 1,26

Japan 167.836 14,5 3,5 2,49

Hong Kong 112.665 9,8 67,9 5,73

Sydkorea 90.046 7,8 12,7 1,91

Taiwan 78.304 6,8 22,4 1,24

Tyskland 54.112 4,7 1,7 0,51

Singapore 26.682 2,3 20,4 1,19

Malaysia 26.261 2,3 18,4 1,18

Holland 21.488 1,9 3,0 1,01

Rusland 21.226 1,8 3,1 1,31

Australien 20.391 1,8 2,8 1,25

Storbritannien 19.725 1,7 0,9 0,51

Frankrig 17.570 1,5 0,7 0,35

Thailand 17.342 1,5 8,9 0,95

Italien 15.675 1,4 0,8 0,40

Canada 15.514 1,3 1,3 0,45

Indien 13.614 1,2 2,0 0,92

Indonesien 13.472 1,2 5,7 1,76

Filippinerne 13.328 1,2 12,1 1,55

Brasilien 12.347 1,1 1,2 0,85

Saudi Arabien 10.298 0,9 4,1 0,96

Belgien 9.379 0,8 2,2 0,32

De forenede arabiske emirater 8.146 0,7 7,6 1,46

Spanien 7.222 0,6 0,6 0,33

Mexico 7.113 0,6 0,9 0,37

Iran 7.045 0,6 4,8 1,23

Vietnam 6.742 0,6 15,7 2,05

Sydafrika 5.912 0,5 3,5 0,85

Finland 5.515 0,5 2,5 0,76

Chile 5.355 0,5 4,8 1,05 Kilde: (SourceOECD)

Bilag 2: Trade Intensity Indeks

Man kan se Trade Intensity Indekset som en uniform eksportandel. Med andre ord fortæller statistikken,

om et land eksporterer mere (i procent) til en given destination end verden gør gennemsnitligt. Det fortol-

kes på næsten sammen måde som en eksportandel. Indekset tager højde for landenes størrelse. Tælleren

angiver et lands eksportandel af et andet lands totale eksport, mens nævneren angiver landets eksportan-

del i forhold til verdens samlede eksport. Indekset kan antage værdier mellem 0 og +∞, hvor værdier over 1

indikerer intensitet i de to landes handelsforhold.

𝑇𝑖𝑗 =(𝑥𝑖𝑗 /𝑋𝑖𝑡)

(𝑥𝑤𝑗 /𝑋𝑤𝑡 )

Hvor xij og xwj er værdierne af land i’s (Kina) eksport samt verdens eksport til land j, og hvor Xit og Xwt er

henholdsvis land i’s totale eksport og verdens totale eksport.

Kilde: (World Bank)

Bilag 3: Hirschmann-indeks

Hirschmann-indekset er et mål for koncentrationen af et lands eksport. Det fortæller noget om, hvorvidt en

region eller et lands eksport er spredt på tværs af forskellige økonomiske aktiviteter. Et højt koncentrati-

onsniveau bliver i nogle tilfælde fortolket som en indikation af sårbarhed over for økonomiske udsving.

Indekset er defineret som kvadratroden af summen af de kvadrerede eksportandele for hver industri af den

totale eksport. Det kan antage værdier mellem 0 og 1, hvor høje værdier indikerer, at eksporten er koncen-

treret omkring få sektorer.

𝐻𝑖 = ( 𝑥𝑗

𝑋𝑡)2

Hvor xij er land i’s eksport af produkt j (efter FN’s 2 digit klassifikation), og Xt er land i’s totale eksport.

Kilde: (World Bank)

Bilag 4: Kinas handelsvaresammensætning fordelt på SITC 2. digit, i millioner USD, 2004

Import Importandel Eksport Eksportandel

Total handel 561.229 100 593.326 100

0 Fødevarer og levende dyr 00 Live animals other than animals of division 03 220 0,04 330 0,06

01 Meat and meat preparations 500 0,09 1.617 0,27

02 Dairy products and birds' eggs 450 0,08 143 0,02

03 Fish, crustaceans, molluscs and preparations thereof 2.342 0,42 6.631 1,12

04 Cereals and cereal preparations 2.279 0,41 1.094 0,18

05 Vegetables and fruits 1.182 0,21 6.108 1,03

06 Sugar, sugar preparations and honey 338 0,06 442 0,07

07 Coffee, tea, cocoa, spices, and manufactures thereof 173 0,03 973 0,16

08 Feedstuff for animals (excluding unmilled cereals) 947 0,17 522 0,09

09 Miscellaneous edible products and preparations 725 0,13 1.005 0,17

1 Drikkevarer og tobak 11 Beverages 256 0,05 700 0,12

12 Tobacco and tobacco manufactures 292 0,05 514 0,09

2 Råmaterialer, uspiselige, undtagen brændstoffer 21 Hides, skins and furskins, raw 1.395 0,25 10 0,00

22 Oil seeds and oleaginous fruits 7.205 1,28 589 0,10

23 Crude rubber (including synthetic and reclaimed) 2.951 0,53 125 0,02

24 Cork and wood 4.262 0,76 644 0,11

25 Pulp and waste paper 5.295 0,94 16 0,00

26 Textiles fibres and their wastes 6.695 1,19 942 0,16

27 Crude fertilizers other than division 56, and crude minerals 1.806 0,32 1.353 0,23

28 Metalliferous ores and metal scrap 25.189 4,49 595 0,10

29 Crude animal and vegetable materials, n.e.s. 560 0,10 1.568 0,26

3 Mineralske brændstoffer, smøremidler og relaterede materialer 32 Coal, coke and briquettes 903 0,16 7.776 1,31

33 Petroleum, petroleum products and related materials 44.501 7,93 5.892 0,99

34 Gas, natural and manufactured 2.416 0,43 203 0,03

35 Electric current 173 0,03 610 0,10

4 Animalske og vegetabilske olier, fedtstoffer og voks 41 Animal oils and fats 175 0,03 15 0,00

42 Fixed vegetable oils and fats, crude, refined or fractionated 3.891 0,69 99 0,02

43 Processed Animal and vegetable oils and fats 148 0,03 34 0,01

5. Kemikalier og relaterede produkter, ikke andetsteds specificeret 51 Organic chemicals 23.719 4,23 7.066 1,19

52 Inorganic chemicals 1.917 0,34 4.829 0,81

53 Dyeing, tanning and colouring materials 2.976 0,53 1.916 0,32

54 Medicinal and pharmaceutical products 1.899 0,34 3.234 0,55

55 Essential oils for perfume materials and cleaning preparations 971 0,17 1.199 0,20

56 Fertilizers other than group 272 2.283 0,41 1.287 0,22

57 Plastics in primary forms 22.049 3,93 1.677 0,28

58 Plastics in non-primary forms 3.856 0,69 1.568 0,26

59 Chemical materials and products, n.e.s. 5.803 1,03 3.583 0,60

6 Færdigvarer klassificeret hovedsageligt efter materiale 61 Leather, leather manufactures and dressed furskins 3.572 0,64 2.279 0,38

62 Rubber manufactures, n.e.s. 1.767 0,31 3.488 0,59

63 Cork and wood manufactures (excluding furniture) 967 0,17 4.384 0,74

64 Paper and paper manufactures 4.362 0,78 2.723 0,46

65 Textile yarn and related products 15.304 2,73 33.428 5,63

66 Non metallic mineral manufactures, n.e.s. 4.790 0,85 10.306 1,74

67 Iron and steel 23.387 4,17 13.878 2,34

68 Non-ferrous metals 14.164 2,52 9.276 1,56

69 Manufactures of metal, n.e.s. 5.673 1,01 20.885 3,52

7 Maskiner og transportmidler 71 Power generating machinery and equipment 10.502 1,87 5.964 1,01

72 Specialised machinery 26.287 4,68 5.608 0,95

73 Metal working machinery 8.979 1,60 1.340 0,23

74 Other industrial machinery and parts 22.662 4,04 19.864 3,35

75 Office machines and automatic data processing machines 29.632 5,28 87.101 14,68

76 Telecommunication and sound recording apparatus 24.627 4,39 68.497 11,54

77 Electrical machinery, apparatus and appliances, n.e.s. 110.739 19,73 59.488 10,03

78 Road vehicles 13.041 2,32 16.351 2,76

79 Other transport equipment 6.362 1,13 4.047 0,68

8 Diverse varer 81 Prefabricated buildings, sanitary, heating and lighting fixtures, n.e.s. 249 0,04 4.842 0,82

82 Furniture and parts thereof 668 0,12 12.619 2,13

83 Travel goods, handbags, etc. 114 0,02 6.305 1,06

84 Articles of apparel & clothing accessories 1.542 0,27 61.856 10,43

85 Footwear 475 0,08 15.203 2,56

87 Professional and scientific instruments, n.e.s. 33.302 5,93 11.056 1,86

88 Photo apparatus, optical goods, watches and clocks 6.504 1,16 6.246 1,05

89 Miscellaneous manufactured articles, n.e.s. 7.290 1,30 38.618 6,51

0

9 Varer og transaktioner ikke klassificeret andetsteds i SITC

0 93 Special transactions & commodities not classified 1.528 0,27 761 0,13

96 Coin (other than gold coin), not being legal tender 1 0,00 3 0,00

97 Gold, non-monetary (excluding gold ores & concentrates)

1 0,00 Kilde: (SourceOECD)

Bilag 5: Fordelingsnøgle til produktklassifikation baseret på faktorintensitet

Produktklassifikation SITC 3. digit, Revision 3

Primærprodukter 001, 011, 012, 016, 017, 022, 023, 024, 025, 034, 035, 036, 037, 041, 042, 043, 044, 045, 046, 047, 048, 054, 056, 057, 058,059, 061, 062, 071, 072, 073, 074, 075, 081, 091, 098, 111, 112, 121, 122, 211, 212, 222, 223, 231, 232, 244, 245, 246, 247, 248, 251, 261, 263, 264, 265, 266, 267, 268, 269, 273, 274, 277, 278, 281, 282, 286, 287, 288, 289, 291, 292, 321, 322, 333, 334, 335, 342, 343, 351, 411, 421, 422, 431

Naturressourceintensive produkter 524, 611, 612, 613, 633, 634, 635, 661, 662, 663, 667, 671, 681, 682, 683, 684, 685, 686, 687, 689

Ufaglært arbejdskraftintensive produkter 651, 652, 653, 654, 655, 656, 657, 658, 659, 664, 665, 666, 793, 812, 821, 831, 841, 842, 843, 844, 845, 846, 848, 851, 894, 895

Teknologiintensive produkter 511, 512, 513, 514, 515, 516, 522, 523, 541, 542, 562, 571, 572, 573, 574, 575, 579, 581, 582, 583, 591, 592, 598, 711, 712, 713, 714, 716, 718, 721, 722, 723, 724, 725, 726, 727, 728, 731, 733, 735, 737, 741, 742, 743, 744, 745, 746, 747, 748, 749, 751, 752, 759, 764, 771, 772, 773, 774, 775, 776, 778, 792, 871, 872, 873, 874, 881, 882, 883, 884, 893

Humankapitalintensive produkter 531, 532, 533, 551, 553, 554, 621, 625, 641, 642, 672, 673, 674, 675, 676, 677, 678, 679, 691, 692, 693, 694, 695, 696, 697, 699, 761, 762, 763, 781, 782, 783, 784, 785, 786, 791, 885, 892, 896, 897, 898, 899

Ikke klassificerede SITC varegrupper 272, 283, 284, 285, 325, 344, 345, 525, 593, 597, 629, 811, 813, 891, 931, 961, 971

Kilde: (Hinloopen & Marrewijk, 2009) Bemærkning: 1) Denne produktklassificering er udformet af det Empiriske Handelsanalysecenter på basis af United Nations Confe-rence on Trade and Development og WTO klassifikationen. 2) De ikke klassificerede SITC varegrupper kunne ikke klassificeres ud fra ovenstående og indgår således ikke i de fem klassificerede produktgrupper. Disse udgør dog så lille en del af den samlede import og eksport, at det ikke anses som et problem for analysens troværdighed.

Bilag 6: Noter til figur 3.2.1. om faktorudrustning

Jordressourcer: Dyrkbar jord i hektar. 203 lande er medtaget (World Bank).

Naturressourcer: Der findes ingen tilgængelige opgørelser over landenes beholdninger af naturressourcer,

og der må således anvendes en approksimation for at kunne få denne produktionsfaktor med i analysen.

Det vurderes, at den mest retvisende approksimation, hvor tal er tilgængelige, er landenes eksport af ud-

valgte naturressourcer og naturressourceintensive produkter. Denne metode er desuden anvendt tidligere

til samme formål (Bravo-Ortega & De Gregorio, 2005). Den eksakte approksimation for naturressourcer er

her eksport af brændstof (SITC, sektor 3) samt eksport af metaller og mineraler (SITC, sektor 27, 28 og 68).

Da denne opgaves analyse inddrager produktionsfaktoren jordressourcer, medtages eksporten af de vare-

grupper, som er relateret hertil, ikke under naturressourcer, som der ellers gøres i artiklen (SITC, sektor 0, 1

og 4). 145 lande er medtaget (Comtrade).

Fysisk kapital: Dette er en kompliceret faktor at opgøre, og data er derfor fundet af omveje ved at finde

fysisk kapital pr. arbejder for de enkelte lande og herefter multipliceret med landenes arbejdsstyrke. Den

nyeste opgørelse af kapital pr. arbejder er fra 1990-1992 (Penn), dog figurerede Kina ikke i denne opgørel-

se, og data er således fundet andetsteds for 1998 (Chow & Li, 2002) Alle landenes arbejdsstyrke er fra det

pågældende analyseår (World Bank). 61 lande er medtaget.

Humankapital: Kan oversættes til faglært arbejdskraft og består af den andel af arbejdsstyrke med sekun-

dær samt tertiær uddannelse. Arbejdsstyrke opdelt efter uddannelsesniveau har ikke været tilgængelig i et

tilstrækkeligt omfang, og denne faktor er således baseret på hele populationen opdelt efter uddannelsesni-

veau, hvorefter andelene for sekundær- og tertiæruddannede er ganget på arbejdsstyrken. 68 lande er

medtaget (GMID).

Ufaglært arbejdskraft: Andel af arbejdsstyrke med ingen samt primær uddannelse. Arbejdsstyrke opdelt

efter uddannelsesniveau har ikke været tilgængelig i et tilstrækkeligt omfang, og denne faktor er således

udregnet på samme måde som humankapital. 68 lande er medtaget (GMID).

BNP: Bruttonationalproduktet opgjort i US Dollars (World Bank).

Bilag 7: Balassa indeks – Revealed Comparative Advantage

Komparative fordele danner grundlag for økonomers forklaringer på det observerede mønster inden for

inter-industriel handel. I teoretiske modeller er komparative fordele udtrykt via relative priser i et scenarie

uden international handel. Da disse ikke er observeret, måles komparative fordele mere indirekte i praksis.

’Revealed’ komparative fordele (RCA) anvender handelsmønstret til at identificere de sektorer, som et gi-

vent land har sine komparative fordele i ved at sammenligne analyselandets handelsprofil med det gen-

nemsnitlige på verdensplan.

RCA indekset defineres som ratioen af to andele. Tælleren er andelen af et lands eksport af en given han-

delsvare i forhold til landets totale eksport, mens nævneren er andelen af verdens eksport af samme han-

delsvare ud af den totale eksport i verden. Indekset kan antage værdier mellem 0 og +∞. Et land siges at

have en komparativ fordel, hvis indeksværdien overstiger 1. Indekset er begrænset i det omfang, at det

bliver påvirket af alt, som kan fordreje handelsmønstret, eksempelvis handelsbarrierer.

𝑅𝐶𝐴𝑖𝑗 = 𝑥𝑖𝑘/ 𝑋𝑖

𝑥𝑗𝑘 / 𝑋𝑗

Hvor xik og xjk er henholdsvis land i’s og land j’s (verden) totale eksport af handelsvare k, mens Xi og Xj er de

respektive landes totale eksport.

Kilde: (World Bank)

Bilag 8: Antal FDI’er i Kina fordelt på industrier, 2004

Antal FDI’er Andel

Total antal FDI 42.753

Arbejdskraftintensive industrier

Manufacture of Textile Wearing Apparel, Footware, and Caps 4.450

Manufacture of Textile 3.519

Manufacture of Leather, Fur, Feather and Related Products 1.937

Processing of Food from Agricultural Products 1.776

Manufacture of Foods 1.160

Processing of Timber, Manufacture of Wood, Bamboo, Rattan, Palm, and Straw Products 773

Manufacture of Furniture 708

Manufacture of Paper and Paper Products 878

Manufacture of Articles For Culture, Education and Sport Activity 1.261

Manufacture of Plastics 2.636

Manufacture of Non-metallic Mineral Products 1.987

Manufacture of Metal Products 2.123

Manufacture of Rubber 464

Manufacture of Artwork and Other Manufacturing 1.585

Printing, Reproduction of Recording Media 639

I alt 25.896 0,61

Kapitalintensive industrier

Manufacture of Beverages 526

Manufacture of Tobacco 9

Processing of Petroleum, Coking, Processing of Nuclear Fuel 127

Manufacture of Chemical Fibers 223

Manufacture of Raw Chemical Materials and Chemical Products 2.266

Smelting and Pressing of Ferrous Metals 311

Smelting and Pressing of Non-ferrous Metals 396

Manufacture of Transport Equipment 1.507

Mining and Processing of Non-Ferrous Metal Ores 21

Mining and Processing of Ferrous Metal Ores 12

I alt 5.398 0,13

Teknologiintensive industrier

Manufacture of Communication Equipment, Computers and Other Electronic Equipment 3.384

Manufacture of Electrical Machinery and Equipment 2.627

Manufacture of General Purpose Machinery 1.983

Manufacture of Special Purpose Machinery 1.236

Manufacture of Medicines 743

I alt 9.973 0,23

Ikke klassificeret 1.486 0,03

Kilde: (NBSC, 2005) Bemærkning: Fordelingsnøgle fundet i (OECD, 2000, s. 8).

Bilag 9: Grubel-Lloyd indeks

Indekset tager udgangspunkt i en definition af intra-industriel handel, hvor eksportværdien præcist mod-

svares af importværdien fra samme industri. Den eksport eller import, som er derudover, er følgelig udtryk

for inter-industriel handel. Den gennemsnitlige grad af intra-industriel for samtlige industrier under ét for-

muleres således som:

𝐵 𝑘 = (𝑋𝑘 + 𝑀𝑘)𝑛

𝑘=1 − 𝑋𝑘 − 𝑀𝑘 𝑛𝑘=1

(𝑋𝑘 + 𝑀𝑘)𝑛𝑘=1

hvor Xk og Mk henholdsvis angiver et lands eksport og import af varer fra industri (produktgruppe) k.

Værdien af indekset kan variere fra 0 til 1, som fortæller hvor stor en andel af den samlede handel, der er

intra-industriel handel. Hvis al handel med varer fra industri k er eksport, vil indekset antage værdien 0,

som karakteriserer 100 % inter-industriel handel. Det samme gælder, hvis al handel med varer fra industri k

er import. Hvis eksporten og importen af varer fra industri k derimod er lige store, vil indekset være lig med

1, som omvendt betyder 100 % intra-industriel handel.

Grubel og Lloyd påpeger to problemer forbundet med anvendelse og fortolkninger af dette indeks. For det

første finder Grubel og Lloyd, at indekset vil blive påvirket af en handelsbalanceuligevægt, idet graden af

intra-industriel handel ikke kun ændres på grund af ændringer i handelsmønsteret, men også på grund af

ændringer i den totale handelsbalance. Over- eller underskud på handelsbalancen vil, ifølge Grubel og

Lloyd, føre til en underestimering af den gennemsnitlige grad af intra-industriel handel. Derfor skal oven-

stående ligning korrigeres ved i nævneren at fratrække handelsbalanceuligevægten som følger:

𝐶 𝑘 = (𝑋𝑘 + 𝑀𝑘)𝑛

𝑘=1 − 𝑋𝑘 − 𝑀𝑘 𝑛𝑘=1

(𝑋𝑘 + 𝑀𝑘) − (𝑋𝑘 − 𝑀𝑘𝑛𝑘=1

) 𝑛𝑘=1

× 100

Således formulerer Grubel og Lloyd selv en variant af deres indeks, som korrigerer for handelsbalanceulige-

vægt. Den intra-industrielle handel måles derved med hensyn til den totale balancerede udenrigshandel.

Det fremgår, at korrektionsfaktoren og det korrigerede mål for intra-industriel handel øges, når handelsba-

lanceuligevægten øges. Korrektionen skulle derved tage højde for de problemer, der ville opstå, såfremt

handelsbalanceuligevægten varierer meget over eksempelvis tid eller lande.

Kilde: (Hu & Ma, 1999) og (Greenaway & Milner, 1983)