konstruktiv journalistik - kommunikationsforum og andre... · fremtids- og mulighedsorienterede...
TRANSCRIPT
Konstruktiv
journalistik
- Et produktionsstudie
af konstruktiv
journalistik på en
lokalavis
Af Dorthe Wolff
Tegning af Mette Dreyer
Cand. Public Speciale Forår 2018
Studienummer: 20096901 Vejleder: Flemming Svith
Antal anslag: 120.320
ABSTRACT
In 2017 the greatest research project on local media in Denmark “Lokal- og regionalmediers indhold,
rolle og betydning i lokalområder 2017” (Local and regional media content, role and importance in
local areas 2017) was published. Among other things, the research project investigated the role of
local media in a changing media landscape and found, that local citizens wish for more future- and
possibility-focused content in the local media they consume.
On that background, this thesis investigates how a local newspaper might eventually comply with
exactly that reader demand through constructive journalism. Constructive journalism is a relatively
new and still quite diffuse concept but the underlying notion is to offer journalistic content focusing
on solutions and possibilities rather than problems and conflict as in traditional journalism.
Through a news room study consisting of interviews and a media content analysis of best practice
examples this thesis provides an insight into how a local Danish newspaper, intentionally striving for
constructive content, approaches constructive journalism in practice. Through best practice
examples the analysis visualizes and concretizes the existing knowledge of constructive journalism
and its definition points and offers knowledge on constructive journalism in practice. Thereby, the
thesis also provides knowledge on how a local newspaper “working in the field” perceives the
concept of constructive journalism while concurrently providing an aspect of constructive
journalism not yet touched upon in existing literature on the subject.
The findings of this thesis might offer an angle of approach to local newspapers aspiring to meet
newsreaders’ demands in a media landscape often characterized by conflict, which presumably have
left many readers with feelings of discouragement. Also, the findings of this thesis might be a source
of inspiration in a country where many remote areas are suffering under negative media coverage.
If local newspapers in these remote areas undertook a constructive approach in their local news
coverage, then this might affect regional or national media coverage of the areas in a positive
direction.
Text identification
Danish title: Konstruktiv journalistik – Et produktionsstudie af konstruktiv journalistik på en lokalavis
English title: Constructive journalism – A newsroom study of constructive journalism at a local Danish newspaper
Author: Dorthe Wolff Institution: Danish School of Media and Journalism, Aarhus University Year: Spring 2018
Side 1 af 86
INDHOLD
1. INDLEDNING ................................................................................................................................. 4
Problemformulering .......................................................................................................... 5
Formål og relevans ............................................................................................................ 5
Afgræsning ......................................................................................................................... 6
Præsentation af empiri ...................................................................................................... 7
Specialets opbygning ......................................................................................................... 8
2. METODE ........................................................................................................................................ 9
Produktionsstudie .............................................................................................................. 9
Det sociologiske udgangspunkt ............................................................................ 10
Mixed methods research ...................................................................................... 10
Interviewanalyse .............................................................................................................. 13
Eliteinterviews ...................................................................................................... 13
Udførelse af interview .......................................................................................... 15
Interviewquide ...................................................................................................... 15
Behandling af empiri ............................................................................................. 16
Caseanalyse ..................................................................................................................... 17
Udvælgelsesstrategier .......................................................................................... 18
Opsummering .................................................................................................................. 19
3. TEORETISK RAMME .................................................................................................................... 21
Den sociologiske niveauopdeling .................................................................................... 21
Journalistic role conception, role enactment og role performance ................................ 21
Definitionspunkter for konstruktiv journalistik ............................................................... 22
Side 2 af 86
4. LITTERATURSTUDIE ..................................................................................................................... 24
Historisk baggrund ........................................................................................................... 24
Definitionspunkter for konstruktiv journalistik ............................................................... 25
5. INTERVIEWANALYSE ................................................................................................................... 28
Begrebsforståelse ............................................................................................................ 28
Rationale .......................................................................................................................... 34
Arbejdsmetode ................................................................................................................ 36
Opfølgende til løsningen er fundet....................................................................... 39
Opsummering .................................................................................................................. 40
6. CASEANALYSE ............................................................................................................................. 42
Definitionspunkt 1 - Løsningsorienteret .......................................................................... 42
Positive deviance .................................................................................................. 43
Definitionspunkt 2 – Deliberativ ...................................................................................... 45
Deliberativ: Indeholder direkte opfordring til brugerne ...................................... 45
Deliberativ: Faciliterer dialog................................................................................ 48
Definitionspunkt 3 – Perspektiv og kontekst ................................................................... 49
Supplerende definitionspunkt: Et konstruktivt projekt? ................................................. 52
Diskrepans mellem journalistiske roller ............................................................... 54
Opsummering .................................................................................................................. 57
7. TEORI- OG METODEDISKUSSION ................................................................................................ 58
8. KONKLUSION .............................................................................................................................. 60
9. PERSPEKTIVERING ...................................................................................................................... 62
10. FORSLAG TIL EKSTENDERET ANALYSE ........................................................................................ 64
11. LITTERATUR ............................................................................................................................... 65
Side 3 af 86
BILAG .................................................................................................................................................. 70
Bilag 1: Artikeloversigt, cykeltyverier ......................................................................................... 70
Bilag 2: Artikeloversigt, rågeproblemer ..................................................................................... 72
Bilag 3: Artikeloversigt, værtshusgener ..................................................................................... 74
Bilag 4: Intern e-mail om cykeltyverier ...................................................................................... 76
Bilag 5: Intern e-mail om rågeproblemer ................................................................................... 78
Bilag 6: Eksempel på interviewguide .......................................................................................... 80
Bilag 7: Kodemanual ................................................................................................................... 81
Bilag 8: Kodeskema ..................................................................................................................... 82
Bilag 9: Transskribering .............................................................................................................. 86
Side 4 af 86
1. INDLEDNING
Med indgangen til årtusindeskiftet gjorde to megatrends det stadig sværere for de lokale og
regionale mediehuse at bejle om læsernes gunst. Med en samfundsudvikling, hvor et stigende antal
familier fravælger et et avisabonnement samt en accelererende digitalisering af hele
medieverdenen, er det blevet sværere for mediehusene at tjene penge (Svith et al., 2017b, 13).
Udviklingen ses i faldende læsertal blandt alle landets lokalaviser, og i figuren nedenfor vises
eksempler på læsertallenes udvikling hos fire udvalgte lokalaviser.
I 2017 udkom det største forskningsprojekt af lokalmedier: ”Lokal- og regionalmediers indhold, rolle
og betydning i lokalområder 2017”, udgivet af Slots- og Kulturstyrelsen. Blandt rapportens mange
resultater fremgår det, at der er en positiv sammenhæng mellem borgernes interesse for lokale
nyheder, deres lokale tilhørsforhold og lokale engagement (Svith et al., 2017a, s. 4). Samtidig
fremgår det af projektets fokusgruppeinterviews med lokalt engagerede borgere, at
”lokaljournalistikken skulle fokusere mere på emner, der omfattede områdets generelle udvikling
og fremtidsmuligheder, og endelig, at medierne burde prioritere positive historier om udviklingen i
lokalområdet” (ibid., s. 36). Kort sagt: Borgerne er mere interesserede i at læse om emner, der peger
på lokalområdets muligheder end på dets problemer. Men hvordan kan man imødekomme det og
undgå den klassiske og hurtige hvem, hvad, hvor og hvornår nyhedsjournalistik?
78.000
170.000
237.000
31.00043.000
95.000
125.000
21.000
0
50.000
100.000
150.000
200.000
250.000
Frederiksborg Amts Avis Fyns Stiftstidende Jydske Vestkysten Skive Folkeblad
2. halvår 2007 2. halvår 2017
Figur 1: Læsertal fra udvalgte regionale/lokale hverdagsaviser. Bemærk at fra 1. halvår 2017 indgår læsning af mediernes e-medie udgaver i det samlede læsertal. Kilde: Index Danmark/Gallup.
Side 5 af 86
Problemformulering
Med afsæt i denne kontekst omhandler dette speciale begrebet konstruktiv journalistik. En
journalistisk genre, der grundlæggende forsøger at være løsningsorienteret fremfor
problemorienteret. Specialet udspringer således af en nysgerrighed efter, hvordan man som
lokaljournalist kan arbejde konstruktivt med journalistikken med henblik på at øge læselysten ved
at fokusere på lokale muligheder, visioner samt lokalt samarbejde og dialog. For at undersøge dette
vil jeg gennem et produktionsstudie arbejde ud fra følgende problemformulering:
Jeg vil gennem en kvalitativ caseundersøgelse på mikroniveau undersøge, hvordan
en lokalavis producerer konstruktiv journalistik. Dertil vil jeg gennem en kvalitativ
interviewanalyse på mikro-, meso- og makroniveau undersøge, hvilke rationaler en
lokalavis har i at producere konstruktiv journalistik.
Formål og relevans
Med problemformuleringen ovenfor vil specialet altså have to undersøgelsesformål:
1. At analysere, hvordan begrebet konstruktiv journalistik opfattes på en lokalavis samt hvilket
rationale der ligger bag denne produktionstilgang på henholdsvist et mikro-, meso- og
makroniveau.
2. At analysere, hvordan lokaljournalister producerer konstruktiv journalistik jf. mikroniveauet.
Specialet vil således udelukkende have et afsenderfokuseret sigte. Samtidig skal analysen – gennem
punkt 1 og 2 - bidrage til en visualisering/konkretisering af konstruktiv journalistiks
definitionspunkter og på den måde bidrage til speciallitteraturens forståelse af begrebet, som stadig
er relativt nyt og under fortsat udvikling (Bro, 2016).
I januar 2018 afleverede cand. public og mangeårig lokaljournalist Line Weldingh
specialeafhandlingen ”Nyhedskriterier i konstruktiv journalistik” ved Syddansk Universitet. Heri
klarlægger Weldingh hidtidige forsøg på at beskrive og definere konstruktiv journalistik. Det gør hun
dels gennem skriftlige kilder (akademiske og ikke-akademiske kilder) samt mundtlige kilder
(akademiske og ikke-akademiske kilder). Weldinghs speciale giver derfor et opdateret og aktuelt
overblik over konstruktiv journalistik som begreb samt hvilke nyhedskriterier, der gør sig gældende
for den konstruktive journalistik. På den baggrund har jeg ønsket at anvende den aktuelle viden om
Side 6 af 86
konstruktiv journalistik på et ofte underbelyst område i medieverdenen. De lokale medier påkalder
sig nemlig sædvanligvis ikke nær så stor opmærksomhed som de nationale medier (Svith et al.,
2017a, s. 2), men som nævnt er der netop blandt lokalmediernes brugere et udtrykt ønske om mere
fremtids- og mulighedsorienterede medier med ”positive historier” (ibid., s. 36). Derfor er det oplagt
at undersøge, hvordan konstruktiv journalistik rent faktisk dyrkes på en lokalavis, så vi opnår en
viden om, hvordan man kan imødekomme og opfylde borgernes behov for fremtids- og
mulighedsorienteret journalistik.
Afgræsning
I arbejdet med at besvare problemformuleringen har jeg foretaget en række bevidste fravalg og
nedprioriteringer. Disse overvejelser vil jeg præsentere i det følgende.
Den første, åbenlyse afgrænsning jeg har foretaget, har været at undersøge konstruktiv journalistik
på et lokalt niveau – og ikke i nationale nyhedsmedier. Dette fravalg beror på et ønske om at
undersøge, hvordan konstruktiv journalistik kan inkorporeres i en lokaljournalistisk kontekst på
baggrund af to omstændigheder. Den første omstændighed er de i indledningen præsenterede
forskningsresultater fra forskningsprojektet ”Lokal- og regionalmediers indhold, rolle og betydning
i lokalområder 2017”, der kort fortalt pegede på borgernes ønske om mere fremtids- og
mulighedsfokuseret indhold. Den anden omstændighed er den fysisk mindre og med god
sandsynlighed dermed også mindre mentale afstand mellem lokalredaktionen og dens læsere,
hvilket ud fra min egen formodning må medføre gode betingelser for at dyrke den konstruktive
journalistik, som netop fordrer dialog, samarbejde og engagering af borgerne, der alt andet lige må
tænkes nemmere, hvis afstanden er kort.
Den anden afgrænsning, jeg har foretaget, har været at begrænse caseudvælgelsen til én case, om
end der findes flere danske lokalaviser, der efterstræber at skrive konstruktiv journalistik.
Heriblandt finder vi Albertslund Posten, der i 2013 og 2015 vandt priser ved Ugeavisernes Årspris
på baggrund af to artikelserier, som avisen skrev ud fra en konstruktiv tilgang (Larsen, 2017). Jeg har
imidlertid ønsket at undersøge JV Koldings journalistik, i det der hos JydskeVestkysten er et udtrykt
Side 7 af 86
ønske om at skrive konstruktiv journalist på flere niveauer – på såvel mikro-, meso- og
makroniveau1. Nærmere information om udvælgelsesstrategien bag JV Kolding findes i afsnit 2.3.1.
En tredje afgrænsning, jeg har foretaget, har været at udelukke receptionsprocessen ved konstruktiv
journalistik. Det skyldes den omstændighed, at konstruktiv journalistik stadig er et relativt nyt og
omdiskuteret begreb, og jeg finder det derfor mest naturligt ud fra et afsenderfokus at undersøge,
hvordan konstruktiv journalistik forstås og arbejdes med på et lokalt niveau før en undersøgelse af
begrebets potentialer ud fra modtagers syn. Det skal også nævnes, at der allerede er foretaget flere
studier af konstruktiv journalistiks modtagermæssige potentiale, hvilket beskrives nærmere i
hovedafsnit 10.
Præsentation af empiri
Min empiri vil bestå af henholdsvis avisartikler og kvalitative interviews. Avisartiklerne vil alle være
fra en af JydskeVestkystens lokalaviser, idet JydskeVestkysten ønsker at være udgangspunktet for
en konstruktiv debat om lokalsamfundet. ”Vi vil gerne se os selv som byens sidste torv”, udtalte
daværende journalistiske chefredaktør for JydskeVestkysten, Mikael Justesen, således i 2011
(Madsen, 2011). Også da den nuværende journalistiske chefredaktør, Mads Sandemann, trådte til i
2016, erklærede han, at den journalistiske DNA fortsat skulle være den samme, nemlig ”den kritiske,
konstruktive og debatskabende journalistik”, der ifølge Sandemann er JydskeVestkystens
varemærke (Albrect, 2016).
Empirien vil bestå af tre artikelserier, som lokalavisen JV Kolding har bragt og mere eller mindre
bevidst arbejdet med ud fra en konstruktiv tilgang. Det ene forløb handler om et lokalt værtshus i
Koldings Låsbygade, hvor beboerne omkring oplever støjgener, ballade, affald der flyder samt
seksuelle eskapader i blandt andet den baggård, som beboerne anvender, når de skal ind til deres
hjem.
Den anden artikelserie omhandler problemer med råger, som i bestemte områder med rågekolonier
vækker lokale borgere meget tidligt på morgenen, efterlader store mængder ekstrementer på
borgernes boliger eller plyndrer landmændenes såsæd, så snart det er blevet lagt i jorden.
1 Lokalavisen JV Kolding er en af regionalavisen JydskeVestkystens ni lokalredaktioner. Der registreres ikke læsertal for JV Kolding, men printoplaget er ifølge avisens lokalredaktør Laust Tuxen Hedegaard cirka 4.500.
Side 8 af 86
Den tredje artikelserie omhandler cykeltyverier i Kolding, og dette forløb vandt JydskeVestkystens
månedspris i januar 2018. Månedsprisen er en intern pris til anerkendelse af et særligt godt stykke
journalistisk arbejde på en af JydskeVestkystens ni lokalredaktioner.
I alt producerede JV Kolding 14 artikler om cykeltyverierne, 15 artikler om rågeproblemerne samt
17 artikler om værtshusgenerne. I bilag 1, bilag 2 og bilag 3 findes en oversigt over de sammenlagt
46 artikler, som er hentet via mediearkivet Infomedia. Enkelte steder undervejs vil der også blive
nævnt eksempler på konstruktive artikler, der ikke er en del af den egentlige artikelempiri
bestående af de tre artikelserier, men som alligevel drages ind i analysen for at illustrere relevante
pointer.
Dertil hører en interviewempiri på baggrund af tre interviews med henholdsvis JydskeVestkystens
journalistiske chefredaktør Mads Sandemann, JV Koldings lokalredaktør Laust Tuxen Hedegaard
samt JV Koldings lokaljournalist Jonas Brønd Nielsen.
Endelig har jeg fået indsigt i to interne redaktionsmails om henholdsvis artikelserien om
rågeproblemer og artikelserien om cykeltyverierne. Disse mails er at finde i bilag 4 og bilag 5.
Specialets opbygning
Her i indledningens sidste afsnit vil jeg vejlede læseren i specialets struktur.
I næste hovedafsnit vil jeg beskrive og redegøre for den metodiske tilgang, som er et
produktionsstudie bestående af en caseanalyse og en interviewanalyse.
I tredje hovedafsnit vil specialets teoretiske ramme i form af sociologisk teori blive beskrevet. En
supplerende teoriramme med pointer fra speciallitteraturens forståelse af konstruktiv journalistik
vil også indledningsvist blive præsenteret i dette afsnit.
Efter teoriafsnittet præsenteres en kort historisk gennemgang af begrebets opståen og dernæst et
overblik over eksisterende forsøg på at definere begrebet. Præsentationen udmunder i en
indsnævring bestående af tre operationelle definitionspunkter for konstruktiv journalistik.
På den baggrund begynder interviewanalysen. Her vil interviewempiri med de tre informanter blive
anvendt for at forstå, hvordan konstruktiv journalistik forstås ved JydskeVestkysten samt hvilket
Side 9 af 86
rationale der ligger bag tilgangen. Derudover anvendes interviewempirien i forsøget på at opnå en
forståelse af, hvordan en lokalavis kan skrive konstruktiv journalistik.
Dernæst starter caseanalysen bestående af tekstuel indholdsanalyse. Her vil jeg med udgangspunkt
i de tre indsnævrede definitionspunkter for konstruktiv journalistik analysere empiriens 46 artikler
for at afdække, hvordan en lokalavis i praksis skriver konstruktiv journalistik.
Efter de to analyser vil jeg diskutere teori- og metodevalgene i specialets teori- og
metodediskussion.
Specialet afsluttes med en konklusion, perspektivering samt forslag til ekstenderet analyse.
2. METODE
Metodisk bevæger specialet sig udelukkende inden for det kvalitative forskningsparadigme.
Specialet vil som nævnt slægte sig på det traditionelle produktionsstudie, her igennem anvendelse
af henholdsvis caseanalyse og interviewanalyse. I dette hovedafsnit vil jeg gennemgå, hvilke
metoder, specialet opererer efter samt hvorfor metoderne tilsammen supplerer hinanden til
besvarelse af problemformuleringen. Den metodiske gennemgang starter med et udgangspunkt i
produktionsstudiets historik.
Produktionsstudie
Til undersøgelser af nyheder som fænomen har man indenfor international medie- og
journalistikforskning traditionelt opereret med betegnelserne media sociology (mediesociologi) og
sociology of news (nyhedssociologi). Som en del af sidstnævnte finder vi disciplinen newsroom
studies eller produktionsstudier, som det kaldes inden for den nordiske forskning (Willig, 2011, s.
72). Produktionsstudier er ikke kendetegnet ved en entydig tilgang, ligesom de teoretiske vinkler
også har været mangfoldige. Grundlæggende fokuseres der dog i forskningen på
nyhedsproduktioners rutiner og praksisser samt form og indhold i relation til produktionsbetingelser
samt nye teknologiske og konkurrencemæssige rammevilkår (Helland & Schultz, 2010, s. 416; Bruun
& Frandsen, 2017, s. 123).
Produktionsstudier er en forskningstradition, der går helt tilbage til 1950’erne, men som nød en
genopblomstring i 1970’erne (Willig, 2011, s. 74; Helland & Schultz, 2010, s. 416-417). Undertiden
Side 10 af 86
har traditionen udmøntet sig i to underkategorier: socialisering og produktion (Willig, 2011, s. 74).
Socialisering er den (tidlige) gren af produktionsstudier, der fra 1950’erne beskæftiger sig med
professionelle normer, social kontrol og professionalisering (ibid., s. 75). Fra midten af 1970’erne
retter man i forskningen fokus på produktionen og dens rutiner, organisering og normer (ibid., s.
77).
Dette speciale lægger sig i slipstrømmen af underkategorien produktion inden for
produktionsstudier, da specialet netop forsøger at finde svar på, hvordan man i praksis kan
producere konstruktiv journalistik på en lokalavis. I disse år hvor medielandskabet undergår
voldsomme forandringer, er netop produktionsstudiet en hensigtsmæssig tilgang på grund af de nye
produktionsvilkår, som ændrer udgangspunktet for den enkelte (lokal)journalist og (lokal)redaktion
(Bruun & Frandsen, 2017, s. 119-120).
Det sociologiske udgangspunkt
Som nævnt er produktionsstudiet en disciplin uden en entydig tilgang. Det har derfor været et
arbejde, der igennem tiden er blevet grebet an på forskellig vis, men i mange tilfælde studierne
dog haft deres teoretiske udgangspunkt inden for sociologien. I case- og interviewanalysen vil jeg
som nævnt benytte den sociologiske skelnen mellem de tre samfundsniveauer: Mikroniveau
(individperspektivet), mesoniveau (organisationsperspektivet) og makroniveau (samfunds-
perspektivet) (Høyer, 2010, s. 320-321). Et produktionsstudie omfatter typisk analyser på alle tre
niveauer (Helland & Schultz, 2010, s. 416; Andersen, 1988, s. 14-15), og i afsnit 3.1 vil jeg gøre
nærmere rede for teorien bag den sociologiske niveauopdeling og hvorfor jeg anvender denne
skelnen.
I det følgende underafsnit vil jeg gøre rede for den overordnede metodiske tilgang i specialet;
kombinationen af forskellige undersøgelsesmetoder, som længe har været en sociologisk tradition
(Dalen, Vreese & Albæk, 2017, 189).
Mixed methods research
I artiklen The Sociology of News Production fra 1989 identificerer Michael Schudson tre overordnede
tilgange til studiet af nyheder: The Political Economy of News, The Social Organization of Newswork
og Cultural Approaches. I 2002 diskuterer Gaye Tuchman, en af newsroom-traditionens centrale
Side 11 af 86
bidragsydere, Schudsons tredeling og argumenterer for, at de tre tilgange ikke er gensidigt
udelukkende forskningsperspektiver (Willig, 2011, s. 95). I stedet er det komplementære tilgange,
der kan analysere de samme undersøgelsesspørgsmål og det samme analyseobjekt (Tuchmann,
2002, s. 82, 86, 88). I Tuchmans genlæsning af de tre forskellige traditioner, diskuteres kulturelle
tilgange som tekstanalyse i bred forstand – eller hvad der ofte betegnes som indholdsanalyser.
Social organisering af nyhedsarbejde bliver diskuteret som fænomenologi eller etnometodologi, da
det ofte er etnografiske metoder som observationer og interview, der er det metodiske
udgangspunkt indenfor denne tradition. Om den sidste tilgang fastholder Tuchmann betegnelsen
political economy, og her er der tale om historisk-materialistiske tilgange, hvor medier og nyheder
diskuteres i lyset af strukturelle begreber som status og magt (Willig, 2011, s. 95). Indenfor denne
tradition har man identificeret medier som semi-autonome, men samtidig har de en vis hegemonisk
magt, idet medier kan begrænse eller kontrollere den politiske agenda samt den kulturelle verden
som den tilbydes gennem medierepræsentationer (Tuchmann, 2002, s. 81).
Til besvarelsen af specialets primære formål, nemlig at undersøge hvordan man som lokaljournalist
kan producere konstruktiv journalistik, anvender jeg som nævnt både artikler samt interviewempiri.
Artikeltekster er jo ret beset produktet af en journalistisk proces og i sin rene form ikke nødvendigvis
et udtryk for hvordan, man arbejder som journalist. Men selvom en tekstuel indholdsanalyse ikke
undersøger produktionsprocessen i empirisk forstand, er det given, at analysen også bevidner om
den journalistiske arbejdsproces – her lokaljournalistens arbejde med at skrive konstruktiv
journalistik – og at nyhedsartikler kan udgøre et nødvendigt analyseobjekt i produktionsstudiet
(Tuchmann, 2002, s. 81). Ikke mindst må det også ofte være sådan, da det i
medieproduktionsanalyser er en særlig udfordring at få adgang til at undersøge
forskningsgenstanden, her den journalistiske proces (Bruun, 2014, s. 35-36; Bruun & Frandsen,
2017, s. 120; Willig, 2011, s. 84).
Det at kombinere forskellige undersøgelsesmetoder har længe været en tradition, når man inden
for sociologien har undersøgt sociale fænomener. Denne tilgang kaldet mixed methods research er
også inden for journalistik- og kommunikationsstudier blevet mere og mere anvendt de sidste 30
år. Ofte er mixed methods research blevet opfattet som kombinationen mellem kvantitativ og
kvalitativ forskning, men i stigende grad forstås mixed methods research også som kombinationen
af metoder fra det samme paradigme (Dalen, Vreese & Albæk, 2017, s. 189).
Side 12 af 86
Dalen, Vreese & Albæk redegør i artiklen ”Mixed Quantitative Methods Approach” fordelene ved at
kombinere spørgeskemaer og indholdsanalyse i undersøgelsen af journalistic role conception og
journalistic role performance (2017). Det er to begreber, som jeg vil anvende i undersøgelsen af,
hvordan lokalavisen JV Kolding producerer konstruktiv journalistik. Begreberne vil blive nærmere
præsenteret i teoriafsnit 3.2, men kort fortalt er journalistic role conception et udtryk for de
journalistiske principper eller kvaliteter, som journalisten ønsker at leve op til, og journalistic role
performance er det, som journalisten rent faktisk leverer i sit journalistiske produkt. Herimellem
findes der ofte en diskrepans – et gap - i det journalister netop ikke altid formår at levere det, deres
role conception ellers foreskriver dem. Denne diskrepans imellem ideal og praksis er svær at
undersøge enten ved hjælp af et spørgeskema eller en indholdsanalyse (ibid., s. 191-192).
Dette speciale vil forsøge at efterleve Dalen, Vreese & Albæks anbefaling om et mixed-methods
design, om end inden for det kvalitative forskningsparadigme qua specialets afgrænsninger som
beskrevet i afsnit 1.3 samt 2.3.1. Med artikel- samt interviewempiri vil nærværende studie altså
benytte sig af dels den kulturelle tilgang tekstanalyse eller indholdsanalyse samt en art
fænomenologi eller etnometodologi i form af interview (Tuchmann, 2002).
Mixed methods research præsenteres af Pihl-Thingvad (2014) gennem det danske udtryk
kombinationsdesign (ibid., s. 319). Pihl-Thingvad forklarer, at et kombinationsdesign kan opføres i
mange forskellige afskygninger med vægt på forskellige aspekter i forskellige fremgangsmetoder
(ibid., s. 326). En af mulighederne er et såkaldt parallelt design, hvor indsamlingen af forskellige data
foregår samtidig for derefter at blive sammenholdt og give en besvarelse af forskningsspørgsmålet.
Metoden er illustreret i nedenstående Figur 2:
Side 13 af 86
Figur 2: Parallelt design baseret på Creswell og Plano Clark 2011 i Pihl-Thingvad (2014).
Jeg anser det parallelle design som hensigtsmæssigt til forhåndenværende analyse, da jeg på
baggrund af ovenstående metodiske overvejelser ønsker en holistisk tilgang, hvor undersøgelsen af
henholdsvis interview- og artikelempiri supplerer hinanden i besvarelsen af, hvordan konstruktiv
journalistik i praksis produceres på en lokalavis. Dette er særligt vigtigt med tanke på de
journalistiske roller, som jeg nævnte ovenfor og som vil blive nærmere uddybet i afsnit 3.2.
I følgende afsnit 2.2 vil jeg gøre rede for interviewanalysen samt behandlingen af interviewempirien.
Interviewanalyse
Som medievidenskabelig disciplin opererer produktionsstudiet typisk indenfor etnografiske
metoder som observation og interview (Helland & Schultz, 2010, s. 416). På baggrund af specialets
induktive grundtilgang har jeg valgt at arbejde med det kvalitative, semistrukturerede
forskningsinterview (Kvale & Brinkmann, 2009) i arbejdet med empiriindsamling til
interviewanalysen. Denne interviewmetode bliver imidlertid betegnet som elite interviewing inden
for produktionsstudier (Bruun, 2014, s. 30). Jeg vil gøre nærmere rede for tilgangen med det
kvalitative, semistrukturerede interview i afsnit 2.2.3 om interviewguiden. Først skal der dog knyttes
en kort forklaring til elite interviewing.
Eliteinterviews
Oprindeligt har man ved elite interviewing forstået elite som magten i samfundet, og metoden er
således ofte blevet brugt til at studere magtfulde personer eller repræsentanter for magten (Bruun,
2014, s. 31). Forståelsen af elite har imidlertid været genstand for en del diskussion i litteraturen
Kvalitativ dataindsamling
(artikelempiri) og analyse
Kvalitativ dataindsamling
(interviewempiri) og
analyse
Sammenlign og
relater resultater
resultateer
Fortolkning
Side 14 af 86
med henblik på at finde en forståelse af begrebet, som også er relevant for produktionsanalysen.
De interviewede (eliten) skal i denne sammenhæng forstås som midlet til
at opnå indsigt i et forskningsspørgsmål, der angår vilkår for produktionen af de
medieprodukter i bred forstand, der skabes inden for organisatoriske rammer og under
indflydelse af samfundsmæssige kræfter så som teknologi, økonomi og politik. At opnå
indsigt i, hvad der foregår i mediernes ’kulisse’ er det centrale, og bestemte personer vil
altså kunne besidde den specifikke viden, der er behov for, i konstruktionen af et
analyseobjekt (Bruun, 2014, s. 32-33).
De interviewede bærer således på en eksklusiv viden, og kan derfor betegnes eksklusive informanter
(Bruun, 2014, s. 33). I dette speciale vil jeg anvende tre såkaldte eksklusive informanter.
Informanterne besidder forskellige funktioner ved JydskeVestkysten. Jonas Brønd Nielsens funktion
som lokaljournalist ved JV Kolding giver adgang til mikroniveauet, hvor han ud fra
individperspektivet kan forklare, hvordan han som praktiker producerer konstruktiv journalistik og
interviewet kan således supplere indholdsanalysens resultater. Laust Tuxen Hedegaards funktion
som lokalredaktør på JV Kolding giver adgang til mesoniveauet, hvor han ud fra et
organisationsperspektiv kan forklare, hvorfor han betragter konstruktiv journalistik som en nyttig
tilgang samt forklare den redaktionelle strategi og linje for arbejdet med konstruktiv journalistik på
JV Kolding. Endelig kan Mads Sandemann i hans funktion som chefredaktør på JydskeVestkysten ud
fra et samfundsperspektiv forklare, hvorfor de på JydskeVestkysten efterstræber at skrive
konstruktiv journalistik. I afsnit 3.1 vil den teoretiske forståelse af de tre niveauer som nævnt blive
uddybet.
Til sammen giver de tre eksklusive informanter indblik i det samlede omfang af strategier og
rationaler for konstruktiv journalistik på tværs af niveauer og bidrager på den måde til både
forståelsen af konstruktiv journalistik som begreb, rationalet for at skrive konstruktiv journalistik og
samtidig til vores viden om, hvordan man i praksis kan skrive konstruktiv journalistik på en lokalavis.
Fælles for informanterne er deres magt over kommunikationsmidler, som har produceret
konstruktiv journalistik, hvilket gør, at deres viden ikke kan erstattes af andres (ibid., s. 32-33).
Eksklusive informanter vil modsat receptionsanalysens informanter typisk ikke kunne tilbydes
anonymitet netop grundet deres ”eksklusivitet”, der gør dem nemme at identificere (Bruun, 2014,
s. 35-36; Kvale & Brinkmann, 2009, s. 167), men anonymisering har imidlertid ikke været aktuelt i
Side 15 af 86
dette tilfælde. Tabel 1 nedenfor giver en oversigt over de tre eksklusive informanter, som indgår i
produktionsstudiet.
Niveau Informant Funktion
Makro/samfundsperspektiv Mads Sandemann Journalistisk chefredaktør for
JydskeVestkysten i Esbjerg
Meso/organisationsperspektiv Laust Tuxen Hedegaard Lokalredaktør ved JV Kolding
Mikro/individperspektiv Jonas Brønd Nielsen Lokaljournalist ved JV Kolding
Tabel 1: Oversigt over eksklusive informanter.
Udførelse af interview
Forinden interviewet har interviewpersonerne alle fået den oplysning, at interviewet ”indgår i mit
speciale, der undersøger, hvordan man kan skrive konstruktiv journalistik på en lokalavis”. En sådan
briefing er vigtig for interviewpersonen, så det er klart for vedkommende, hvad interviewet handler
om (Rimestad & Gravengaard, 2014, s. 99). Interviewpersonerne er kontaktet via telefon eller e-
mail, og interviewene er foretaget ved fysisk fremmøde på henholdsvis lokalredaktionen i Kolding
og JydskeVestkystens centrale redaktion i Esbjerg.
Undervejs i interviewet har jeg efterstræbt aktiv lytning og løbende validering. Det har jeg gjort ved
opfølgende spørgsmål som ”Er det rigtigt forstået, at…”. På den måde sikres det, at interviewerens
tolkning af svaret er korrekt (Ibid., s. 103). Dertil har jeg afsluttet hvert interview med en debriefing,
hvor jeg spørger, om jeg må kontakte interviewpersonen efter interviewet, såfremt jeg har
yderligere spørgsmål eller ønsker afklaring på eventuelt tvetydige svar.
Interviewquide
Det kvalitative forskningsinterview udføres typisk ved hjælp af en interviewguide, der hjælper
intervieweren til at strukturere interviewforløbet mere eller mindre stramt (Kvale & Brinkmann,
2009, s. 19, 151). Mine interviewguides til de tre eksklusive informanter er semistrukturerede, idet
de er planlagte med tre temaer, der skal dækkes, samt en række forslag til spørgsmål. På den måde
sikres dels den tematiske dimension med henblik på produktion af viden, idet de planlagte emner
fremmer samtalen (Rimestad & Gravengaard, 2014, s. 98), men samtidig sikres også den dynamiske
dimension med fokus på den interpersonelle relation i interviewet. At interviewet er
Side 16 af 86
semistruktureret gør dermed interviewsituationen induktiv og fleksibel med plads til spontane
spørgsmål (Kvale & Brinkmann, 2009, s. 151). De tre temaer, som mine interviewguides er
struktureret ud fra, er begrebsforståelse, rationale samt arbejdsmetode.
Mine interviewguides indeholder både forsknings- og interviewspørgsmål, således at mit
akademiske forskningsspørgsmål til hver samtalerunde oversættes til en række interviewspørgsmål
i interviewpersonernes dagligsprog (ibid., s. 152). På den måde sikrer jeg, at spørgsmålene kan
forstås og besvares spontant (ibid.). I udformningen af de tre interviewguides er der efterstræbt
neutralitet gennem åbne spørgsmål.
Bilag 6 indeholder et eksempel på en interviewguide. I nedenstående tabel ses et eksempel på en
oversættelse derfra:
Informant Samtalerunde Forskningsspørgsmål Interviewspørgsmål
Jonas Brønd
Nielsen
Arbejdsmetode
Hvordan påvirker
konstruktiv journalistik
den journalistiske
arbejdsproces?
(Hvordan) afviger det fra, hvordan
du tidligere har arbejdet med
journalistiske historier?
Tabel 2: Eksempel på oversættelse i interviewguide.
Behandling af empiri
De tre eliteinterviews blev alle tre optaget, hvorefter de blev transskriberet. Transskriptionen
foretog jeg ud fra en skriftsproglig form, der udelader talesprogets fyldeord som ’øh’ og som dermed
gør citaterne mere læsevenlige (Kvale & Brinkmann, 2009, s. 307). Det kan gøres, da der ikke er tale
om en interviewanalyse med fokus på sproget. I stedet er der fokus på meningen med det, der siges
for at forstå et fænomen (ibid., s. 219) – her fænomenet konstruktiv journalistik.
Nogle steder har jeg i nogen grad foretaget en meningskondensering af interviewempirien, det vil
sige en sammenfatning af lange udsagn til kortere udsagn, hvor hovedbetydningen af det sagte
omformuleres i få ord (ibid., s. 227-229). Efter meningskondenseringen har jeg givet det sagte
mening uden for teksten ved at foretage en meningsfortolkning med henblik på en teoretisk
forståelse (ibid., s. 230, s. 237-239). Det vil i dette tilfælde sige, at jeg har sammenstillet
interviewpersoners udsagn med speciallitteraturens eksisterende viden om konstruktiv journalistik
for på den måde at analysere, hvor og i hvor høj grad lokalavisens journalistik kan karakteriseres
som konstruktiv ud fra den eksisterende litteraturs forståelse af begrebet – og hvor
Side 17 af 86
interviewpersonernes forståelse af konstruktiv journalistik adskiller sig fra speciallitteraturens.
Meningsfortolkningen gør interviewempirien kontekstuel, idet betydningerne bliver knyttet til en
specifik kontekst.
Meningsfortolkningerne er både induktivt og deduktivt drevet. Jeg har induktivt været åben over
for mønstre i interviewpersonernes rationaler og forståelse af begrebet samtidig med, at jeg
deduktivt har været teoristyret med henblik på at undersøge interviewpersonernes forståelse af
konstruktiv journalistik samt deres rationale for at skrive konstruktiv journalistik ud fra den
eksisterende litteratur om emnet.
Transskriberingsbilaget er grundet dets længde ikke integreret i selve specialet, men er vedlagt
specialet som eksternt bilag, og henvisninger dertil foretages med sidetal og linjenummerering.
Caseanalyse
En caseanalyse beskrives ofte som ”en empirisk baseret undersøgelse, der udforsker et samtidigt
fænomen” (Neergaard, 2010, s. 17). Casen består typisk af et individ, en rolle, en gruppe, en
virksomhed eller et samfund, og casen udgør muligheden for at studere det aktuelle fænomen
(ibid.). I dette speciale forstås casen som den publicistiske lokalavis JV Kolding, hvoraf empirien som
bekendt udgøres af de tre artikelserier om henholdsvis cykeltyverier, rågeproblemer og
værtshusgener. Casen og den tilhørende empiri gør det muligt at undersøge konstruktiv journalistik
som et samtidigt fænomen i en tidsmæssig sammenhæng.
Caseempiriens artikler vil blive behandlet gennem en tekstuel indholdsanalyse af best practice
eksempler fra JV Kolding. Best practice eksemplerne er de tre nævnte artikelserier med sammenlagt
46 artikler, som anses af JV Kolding som vellykkede eksempler på konstruktiv journalistik. Jeg har
ikke aktivt efterspurgt best practice eksempler fra redaktionen, men under mit interview med
lokalredaktør Laust Tuxen Hedegaard henviste han gentagne gange til de tre artikelserier i svarene
på interviewspørgsmålene, idet han ønskede at eksemplificere sine pointer. De tre artikelserier
havde jeg ikke læst på forhånd, og jeg valgte dem altså på baggrund af Laust Tuxen Hedegaards
fremhævelse af journalistikken som gode eksempler.
Da de nuværende definitioner af konstruktiv journalistik er diffuse (Weldingh, 2018, s. 19; Bro,
Konstruktiv journalistik, 2016), kan disse ikke anvendes som kriterier for dataudvælgelse. Men
Side 18 af 86
eftersom formålet med indholdsanalysen netop også er at illustrere og konkretisere, hvordan
konstruktiv journalistik forstås og arbejdes med på en lokalavis, har det ikke været hensigten med
en tilfældig udvælgelse.
Indholdsanalysen tager udgangspunkt i et kodeskema (bilag 8). Kodeskemaet er baseret på samme
tilgang, som Line Weldingh anvender i hendes undersøgelse af tilstedeværelsen af klassiske såvel
som konstruktive nyhedskriterier i konstruktiv journalistik (2018), ligesom kodeskemaet er bygget
op over de tre indsnævrede definitionspunkter for konstruktiv journalistik baseret på Line
Weldinghs gennemgang af eksisterende definitioner af begrebet. Definitionspunkterne anvender
jeg i kodeskemaet til at klarlægge, hvor og hvordan definitionspunkterne kan konkretiseres og
visualiseres gennem best practice eksemplerne fra JV Kolding. På den måde gives et overblik over
og en indsigt i, hvordan en lokalavis som JV Kolding i praksis skriver konstruktiv journalistik og i hvor
høj grad deres forståelse af og arbejde med konstruktiv journalistik kan sammenstilles med den
eksisterende litteraturs beskrivelse af begrebet. På den måde giver det samtidig mulighed for at
lokalisere særlige kendetegn for lokalavisens konstruktive journalistik, som måtte afvige fra den
eksisterende forståelse af begrebet og som derfor kan berige vores viden om begrebet konstruktiv
journalistik og hvordan man kan arbejde med det.
Til kodeskemaet hører en kodemanual (Elmelund-Præstekær, 2014, s. 195-196), der yder forklaring
til læsningen af kodeskemaet og dets kategorier. Formuleringen og indsnævringen af
kodekategorier til indholdsanalysen er ofte en udfordring (ibid., s. 198-199), hvorfor jeg har
foretaget en intrakoderreliabilitetstest med henblik på at sikre en fornuftig beskrivelse af
kodekategorierne, der giver et ens kodningsresultat over to omgange (ibid., s. 199-200).
Med casevalget følger en række udvælgelsesstrategier, som jeg vil gennemgå i det følgende
underafsnit.
Udvælgelsesstrategier
Eftersom dette speciale opererer inden for det kvalitative forskningsparadigme, er
udvælgelsesprocessen først og fremmest et spørgsmål om at begrænse sig til få eller endog enkelte
cases (Neergaard, 2010, s. 11), hvorfor specialet kun undersøger én case. Dette valg er ikke kun
hensigtsmæssigt på grund af tidsmæssige begrænsninger, men også fordi, at kvalitative
undersøgelser giver mulighed for at studere hver enkelt case intensivt og på den måde tilvejebringe
Side 19 af 86
informationsrigdom gennem store mængder detaljeret information (ibid.). De udvalgte cases bør
derfor også være dem, ”der giver størst mulighed for læring” (ibid., s. 12).
Udvælgelsen af JV Kolding er derfor dels sket ud fra en intensiv udvælgelsesstrategi, hvor en
informationsrig case ”manifesterer fænomenet intenst, men ikke ekstremt” og dels ud fra en
teoristyret udvælgelsesstrategi, hvor man ”finder eksempler på teoretisk konstrukt, undersøger og
udbygger det” (ibid., s. 23-24).
Da JV Kolding 1) er en lokalavis, der 2) ønsker at skrive konstruktiv journalistik2, har forventningen
til dette valg altså været, at avisen kan tilvejebringe en informationsrigdom om begrebet konstruktiv
journalistik, der gør det muligt netop at manifestere konstruktiv journalistik som fænomen jf. den
intensive udvælgelsesstrategi, og samtidig kan min empiri fra avisen hjælpe til at forstå det
teoretiske konstrukt som konstruktiv journalistik er og dermed muliggøre en undersøgelse og
udbygning af begrebet jf. den teoristyrede udvælgelsesstrategi. Valget af JV Kolding er således et
hensigtsmæssigt valg i forhold til specialets problemformulering.
JydskeVestkysten og de enkelte informanter var mit første valg til empiriindsamling, og jeg har altså
således ikke oplevet afslag på interviews eller manglende respons. Oplysninger som disse er vigtige
at nævne i en produktionsanalytisk sammenhæng, idet forskningsinterviewets kendetegn og dets
anvendelse i den konkrete analysesammenhæng sjældent bliver udfoldet i produktionsanalyser.
Imidlertid er metodiske detaljer vigtige at præsentere og reflektere over, da de kan have
konsekvenser for forskningsprocessen – og resultaterne. Derfor må metodisk transparens indgå i
produktionsanalytisk sammenhæng på samme vis som den i mange år har været et kvalitetskrav i
publikums- og mediebrugsanalysen (Bruun, 2014, s. 29-30).
Opsummering
Med udgangspunkt i forskningsfeltet nyhedssociologi vil dette speciale gå i fodsporene af
forskningstraditionen produktionsstudier. Dermed opererer specialet inden for det kvalitative
forskningsparadigme.
2 I 2010-2012 skrev JydskeVestkysten det ind i den redaktionelle strategi, at mediehusets journalistik er ”kritisk, konstruktiv og debatskabende” (transskriberingsbilag, s. 2, l. 40).
Side 20 af 86
Produktionsstudiets metoder vil være eliteinterviews med redskaber fra det semistrukturerede
forskningsinterview samt en caseanalyse, hvor speciallitteraturens definitionspunkter for
konstruktiv journalistik vil blive konkretiseret gennem casens artikelempiri i en tekstuel
indholdsanalyse. Empirien består dermed af egne udførte interviews med tre eksklusive
informanter fra JydskeVestkysten, som vil indgå i interviewanalysen med henblik på forståelsen af
konstruktiv journalistik som begreb, rationalet bag samt arbejdsmetoden. Interviewempirien vil
også inddrages i caseanalysen, hvor den vil supplere de i alt 46 avisartikler med henblik på at forstå,
hvordan konstruktiv journalistik i praksis kan produceres på en lokalavis.
Som udgangspunkt undersøger casestudiet kontekstafhængige fænomener, hvorfor det ikke giver
anledning til umiddelbar generalisering på tværs af tid og rum (Neergaard, 2010, s. 51). Imidlertid
er det hensigten med specialet, at dets resultater skal være analytisk generaliserbare (Kvale &
Brinkmann, 2009, s. 289; Neergaard, 2010, s. 51), idet de på den måde kan være vejledende inden
for andre studier af konstruktiv journalistik. Gennem en teoretisk generalisering søges at drage
paralleller fra virkelighed til teori og fra teori til virkelighed. På den måde øger den teoretiske
generalisering vores viden om fænomeners eksistens, i dette tilfælde konstruktiv journalistik
(Neergaard, 2010, s. 51).
En afsluttende uddybning og diskussion af resultaternes generaliserbarhed, reliabilitet og validitet
kan læses i afsnit 7 under teori- og metodediskussionen.
Side 21 af 86
3. TEORETISK RAMME
Som nævnt i afsnit 2.1 hører produktionsstudiet ind under forskningstraditionen nyhedssociologi,
hvorfor det er oplagt at anvende sociologisk teori som teoretisk ramme for specialet. Derfor vil jeg
i det følgende afsnit 3.1 beskrive den sociologiske niveauopdeling og i afsnit 3.2 vil jeg beskrive den
nyhedssociologiske skelnen mellem journalistic role perception, role enactment og role performance
samt hvordan de teoretiske rammer er hensigtsmæssige i arbejdet med at besvare specialets
problemformulering.
Den sociologiske niveauopdeling
Indenfor sociologien har man længe opereret med ideen om sociale kræfter. Disse kræfter driver
organiseringen af den sociale verden, i det de først genererer en række strukturer og dernæst
opererer i disse strukturer. Strukturerne, der opstår på baggrund af de sociale kræfter, findes på tre
niveauer: mikro-, meso- og makro. På makroniveauet (samfundsperspektivet) ser vi resultatet af de
sociale kræfter som institutionelle systemer: statsorganisering, retssystem, politik, videnskab
(Jepperson & Meyer, 2011, s. 66) og befolkninger, produktion, reproduktion, distribution og magt
(Turner, 2005, s. 410). På mesoniveauet (organisationsperspektivet) ser vi netværksformationer og
segmentering, differentiering og integration (Ibid.). På mikroniveauet (individperspektivet) ser vi
personlige værdier (Jepperson & Meyer, 2011, s. 66), følelser, værdier, symboler, roller, status og
adfærdsmønstre relateret til demografi (Turner, 2005, s. 410).
Tankegangen med opdelingen er, at det ikke er muligt at forklare samfundsforhold rent atomisk
gennem mikroniveauet eller holistisk gennem makroniveauet, da sådanne forsøg forarmer den
videnskabelige undersøgelse (Jepperson & Meyer, 2011, s. 68). Derimod skal
samfundsvidenskabelige problemstillinger undersøges på adskillige niveauer i det givne
problemfelt. På den baggrund anvender jeg som bekendt den sociologiske niveauopdeling i
specialet for lige sådan at nå frem til en analyse, der rækker ind over adskillige niveauer i en social
verden, der i dette tilfælde udgøres af JydskeVestkysten (Høyer, 2010, s. 320-321).
Journalistic role conception, role enactment og role performance
Som nævnt er et af specialets formål at undersøge, hvordan man som lokaljournalist kan skrive
konstruktiv journalistik. I undersøgelsen af dette, vil jeg benytte mig af en teoretisk skelnen mellem
Side 22 af 86
role conception, role enactment og role performance (Hellmueller & Mellado, 2015; Hanitzsch,
2017). Role conception eller role perception dækker over nogle værdier eller idealer, som
journalisten forbinder sin rolle med: med andre ord, role conception er det, som journalisten mener,
er vigtigt at leve op til. Det kan for eksempel være den klassiske forestilling om at agere folkets
vagthund overfor magthaverne eller i denne kontekst at arbejde konstruktivt ved at være
løsningsorienteret og på den måde bidrage positivt til (lokal)samfundets udvikling. Role enactment
dækker over det som journalisten tror, at han gør og endelig dækker role performance over det,
som journalisten rent faktisk gør eller mere præcist: produktet af hele den journalistiske proces
(Hellmueller & Mellado, 2015, s. 5).
Denne teoretiske skelnen er vigtig, da der ofte er forskel på det, som journalister mener de skal leve
op til, det, som journalister tror, at de gør, samt det, som journalister rent faktisk gør. Opdelingen
er derfor relevant at have in mente undervejs af samme grund som vigtigheden af mixed methods
tilgangen som beskrevet i afsnit 2.1.2. Hvis en interviewperson eksempelvis bliver spurgt, hvordan
han går til sit arbejde på en konstruktiv måde eller hvad der for redaktionen er kendetegnende for
konstruktiv journalistik, er det ikke sikkert, at svarene på det stemmer overens med det, som
caseempirien – altså det journalistiske produkt (role performance) - viser. Den teoretiske skelnen er
derfor vigtig i bestræbelsen på en så helhedsorienteret og virkelighedsbaseret analyse som muligt,
idet jeg med denne skelnen gør mig bevidst om journalistiske værdier og målsætninger og
journalistisk praksis.
Definitionspunkter for konstruktiv journalistik
Udover den sociologiske teoriramme til både case- og interviewanalysen opererer caseanalysen
med en specifik teoriramme vedrørende konstruktiv journalistik som begreb. Her har Line
Weldinghs speciale ”Nyhedskriterier i konstruktiv journalistik” (2018) fungeret som guide i en
gennemgang af hidtidige definitioner og beskrivelser af begrebet med henblik på at indskærpe den
eksisterende viden om begrebet til en række definitionspunkter til brug i specialet. Line Weldingh
er som nævnt tidligere uddannet journalist ved Syddansk Universitet og har i mange år arbejdet som
lokaljournalist. De fundne definitionspunkter skal bruges som teoretisk rammeforståelse i
caseanalysen med det formål at konkretisere og visualisere den eksisterende forståelse af
konstruktiv journalistik og for på den måde at opnå en viden om, hvordan man i praksis kan
Side 23 af 86
producere konstruktiv journalistik på en lokalavis. Samtidig indgår teorirammen for konstruktiv
journalistik også i interviewanalysen, idet interviewempirien også bidrager til viden om
produktionsprocessen.
Teorirammen for konstruktiv journalistik vil jeg præsentere i hovedafsnit 4, som jeg dog først vil
indlede med en kort beskrivelse af begrebets opståen og historie.
Side 24 af 86
4. LITTERATURSTUDIE
Konstruktiv journalistik dækker dels over nogle journalistiske principper og en praksis, der som
nævnt stadig er under udvikling. Der findes altså således endnu ingen gængs definition på området
(Bro, 2016: Gyldensted & Bjerre, 2014, s. 24), hvilket også cand. public Line Weldingh konkluderer i
sit nylige speciale ”Nyhedskriterier i konstruktiv journalistik” ved Center for Journalistik (Weldingh,
2018, 42). Heri forsøger hun at udpege en række særskilte nyhedskriterier, der gør sig gældende for
konstruktiv journalistik, ud fra skriftlige eller mundtlige definitioner af konstruktiv journalistik fra
elleve forskellige informanter, der beskæftiger sig med konstruktiv journalistik teoretisk eller
praktisk (Weldingh, 2018). Med Weldinghs speciale er det således overflødigt med en lang
gennemgang af konstruktiv journalistik, og til læsningen af nærværende speciale vil jeg blot
præsentere en kort gennemgang af konstruktiv journalistiks opståen og udvikling samt med hjælp
af Weldinghs speciale opridse hidtidige forsøg på at definere og beskrive begrebet.
Historisk baggrund
Om end selve begrebet konstruktiv journalistik er et relativt nyt og omdiskuteret emne inden for
journalistkredse, er de principper og den praksis, som begrebet indebærer, ikke banebrydende.
Gennem både det 19. og 20. århundrede har danske medier ad flere omgange arbejdet mod
lignende mål. For eksempel kunne man i 1834 læse af følgende programerklæring, at man i
ugeskriftet Fædrelandet ville:
‟skildre det Fortrinlige og Gode, som vi ere i besiddelse af, at udpege vore Mangler
og hvad vi kunne ønske rettet og forbedret, og at henlede Blikket paa hvad vi
endnu kunne ønske at opnaa.” (Bro, 2016)
Som journalistikken gradvist blev mere rodfæstet i danske medier i starten af 1900-tallet, blev flere
fremtrædende redaktører også optaget af det, som man benævnte ‟Aktionsjournalistik.” En af dem,
Henrik Cavling, udtalte i den forbindelse, at der “er sket dette, at Bladet er blevet sig sin Styrke
bevidst og er gaaet over fra Kontemplation til Aktion.” Det betød, at Cavling og hans ligesindede
blev optaget af at løse problemer lige fra alkoholisme til fattigdom. Det skulle ske gennem ”fælles
foretagender” med læserne.
Side 25 af 86
Siden er aktionsjournalistikken genopblomstret efter amerikansk forbillede, og i sidste halvdel af
det 20. århundrede, bredte ideen om journalistik som en ”konstruktiv samfundskraft” sig på begge
sider af Atlanten under navne som Public Journalism, Civic Journalism og Solution based Journalism
(ibid.).
Selve begrebet konstruktiv journalistik blev i 2008 lanceret af DR’s tidligere nyhedsdirektør, Ulrik
Haagerup, i kronikken ”Konstruktive nyheder” (ibid.) I kronikken fremførte Haagerup den påstand,
at ”danskerne er trætte af mediernes traditionelle verdensbilleder” (Haagerup, 2008). På den
baggrund foreslog Haagerup, at journalister skal turde supplere de traditionelle nyhedskriterier med
et nyt: det konstruktive element. Haagerups argument er, at journalistik skal afspejle virkeligheden,
og at virkeligheden også er ”muligheder, glæde og livskvalitet” (ibid.). Med udgangspunkt i det, skal
konstruktiv journalistik i særlig grad være et udgangspunkt for inspiration til andre og på den måde
være løsningsorienteret fremfor problemorienteret.
Konstruktiv journalistik blev således oprindeligt konceptualiseret i dansk sammenhæng, men flere
udenlandske medier og uddannelsesinstitutioner har inden for de senere år taget denne form for
journalistik til sig. Eksempelvis angiver flere medier i både Sverige (blandt andet SVT), i Norge (blandt
andet NRK) og i Holland, at de producerer konstruktiv journalistik. I landene har man også etableret
særlige uddannelsesforløb samt forskningsprojekter i konstruktiv journalistik (Bro, 2016).
Definitionspunkter for konstruktiv journalistik
I nærværende delafsnit vil jeg opsummere hovedlinjerne i hidtidige forsøg på at definere og beskrive
konstruktiv journalistik med henblik på at indkredse en række definitionspunkter, som jeg vil
anvende i case- og interviewanalysen. Som nævnt i afsnit 1.2 og 3.3 blev talrige skriftlige og
mundtlige definitioner på konstruktiv journalistik præsenteret og gennemgået i specialet
”Nyhedskriterier i konstruktiv journalistik” (Weldingh, 2018). Derfor er det overflødigt med en fyldig
gennemgang af, hvordan konstruktiv journalistik defineres. Til forhåndenværende arbejde har jeg
imidlertid opsummeret de overordnede karakteristika i konstruktiv journalistik ud fra de indsamlede
definitioner i Weldinghs speciale i nedenstående Tabel 3. Kilderne inkluderer både akademiske
kilder samt kilder, der arbejder med konstruktiv journalistik til dagligt, og henvisninger til de
oprindelige kilder og deres definitioner af konstruktiv journalistik, som nedenstående bygger på,
kan ses i fodnoterne til tabellen.
Side 26 af 86
Konstruktiv journalistik:
Skal have en positiv effekt på samfundet.3
Er løsningsorienteret.4
Har fokus på kontekst: Journalistikken skal give et retvisende/helhedsorienteret billede af
verdenen.5
Er udtryk for et deliberativt pressesyn: Konstruktiv journalistik skal facilitere en velinformeret
debat, og på den måde skal pressen udgøre en offentlig sfære til dialog og debat.6
Engagerer/aktiverer borgerne.7
Er socialt ansvarlig.8
Har fokus på fremtiden frem for fortiden.9
Er aktiv journalistik.10
Er journalistik med teknikker fra positiv psykologi.11
Bidrager med inspiration.12
Er opfølgende til løsningen er fundet.13
Bidrager med perspektiv14: Er interesseret i alle sider af historien og derfor kompleks, idet den
inddrager kontraster.
Tabel 3: Overordnet karakteristika af konstruktiv journalistik
Ovenstående definitionspunkter slægter hinanden på og kan i en tekstuel indholdsanalyse være
svære at adskille. Eksempelvis vil det at være løsningsorienteret ofte automatisk medføre, at man
er fremtidsorienteret, da mange historier vil handle om at finde på en løsning på et problem, der
netop ikke er blevet løst endnu. Lige sådan vil det at være løsningsorienteret også kunne anses som
3 Bro, 2012, s. 139. 4 Verdens bedste nyheder, 2018; Jacobsen, 2010; Borup, 2011; Gyldensted & Bjerre, 2014; DSKJ m.fl. 5 Gyldensted & Bjerre, 2014, s. 104; Constructive Institute; Haagerup, 2012; Gyldensted, 2017. 6 Constructive Institute; Haagerup, 2012, s. 218. 7 Jacobsen, 2010, s. 96; DSKJ; McIntyre, 2015, s. 8; Gyldensted & Bjerre, 2014, s. 24. 8 Fra Weldinghs interview med Mikko Hautakangas, forsker i mediekultur på Tampere Universitet (Weldingh, 2018, s. 49). 9 Haagerup, 2012, s. 44; Bro, 2012, s. 135-136; Constructive Institute; Verdens Bedste Nyheder; DSKJ, McIntyre, 2015, s. 16 m.fl. 10 Bro, 2012, s. 136-137; Jacobsen, 2010, s. 38; McIntyre 2015, s. 11-12. 11 Gyldensted, 2015, s. 13; McIntyre, 2015, s. 9. 12 Haagerup, 2008; Haagerup, 2012, s. 218; Troels Mylenberg fra Jysk Fynske Medier og Eva Schulsinger, redaktør på DR’s TV-avisen i interview med Line Weldingh (2018, s. 70). 13 Borup, 2011, s. 14. 14 Eva Schulsinger, redaktør på TV Avisen, i interview med Line Weldingh (Weldingh, 2018, s. 50).
Side 27 af 86
det at være socialt ansvarlig – eller vice versa. Den deliberative funktion er svær at leve op til, hvis
ikke man vil engagere eller aktivere borgerne, ligesom engagering eller aktivering af borgerne også
kan ses som udtryk for en deliberativ tankegang.
Når man udarbejder et kodeskema og kodemanual til en tekstuel indholdsanalyse er det en typisk
udfordring at kategorisere sine kodeenheder i fornuftige kategorier (Elmelund-Præstekær, 2014, s.
198). Det er imidlertid vigtigt i forhold til analysens reliabilitet at kategorisere sine kodeenheder i
ret enkle kategorier og udarbejde kodeinstrukser, der fungerer og giver det samme resultat over
flere omgange.
Ud fra ovenstående tabel har jeg på grund af de adskillige overlapninger, der kan findes mellem de
opstillede karakteristika, koncentreret speciallitteraturens beskrivelse af konstruktiv journalistik i
følgende tre, overordnede definitionspunkter:
Definitionspunkt 1: Løsningsorienteret (gennem journalistikken foreslås eller debatteres
løsninger på et givent problem)
Definitionspunkt 2: Deliberativ (journalistikken faciliterer dialog, opfordrer til konstruktivt
samarbejde, inddrager eller engagerer borgerne)
Definitionspunkt 3: Kontekst/perspektiv (journalistikken bidrager til en helhedsorienteret
dækning af et emne/et problem og sætter det ind i en større kontekst)
Definitionspunkterne vil hjælpe mig i specialets afsnit 6, hvor jeg vil undersøge JV Koldings best
practice eksempler på konstruktiv journalistik ud fra de tre ovenstående definitionspunkter. På den
måde vil caseempirien – der hvor det er muligt - visualisere og konkretisere konstruktiv journalistik
på en lokalavis gennem netop speciallitteraturens beskrivelse af begrebet, samlet i de tre,
grundlæggende definitionspunkter, og på den måde besvare spørgsmålet om, hvordan man som
lokalavis i praksis kan skrive konstruktiv journalistik.
Efter denne historiske og begrebslige forståelse af konstruktiv journalistik, vil interviewanalysen
begynde i næste afsnit.
Side 28 af 86
5. INTERVIEWANALYSE
I dette hovedafsnit er der fokus på, hvordan man på tre forskellige niveauer hos JydskeVestkysten:
1. Forstår konstruktiv journalistik som begreb (begrebsforståelse)
2. Begrunder valget af konstruktiv journalistik (rationale)
3. Går til arbejdet med konstruktiv journalistik (arbejdsmetode)
De tre punkter udgjorde som nævnt i afsnit 2.2.3 de overordnede temaer i mine interviewguides.
Som ligeledes nævnt i afsnit 2.2.3 vil interviewempirien blive meningsfortolket, idet at jeg ”anlægger
en teoretisk ramme til fortolkning af meningen med et udsagn” (Kvale & Brinkmann, 2008, s. 239)
og på den måde gør empirien kontekstuel (ibid., s. 260, s. 328) gennem de fundne definitionspunkter
for konstruktiv journalistik. Samtidig vil jeg som beskrevet i afsnit 3.2 anvende den
nyhedssociologiske skelnen mellem role conception, role enactment og role performance.
Begrebsforståelse
I første del af de tre interviews, spurgte jeg ind til de eksklusive informanters forståelse af
konstruktiv journalistik. For journalistisk chefredaktør ved JydskeVestkysten, Mads Sandemann,
består den konstruktive journalistik dels af en tilgang og dels af nogle konstruktive aktiviteter.
Den konstruktive tilgang består i at undersøge, hvilke kræfter, der kan sættes i spil og hvem det er
relevant at bringe i tale sammen, når man som lokalsamfund står over for et givent problem. Det
handler om at skabe dialog og forståelse af de sammenhænge, der er i et lokalsamfund15. I
forlængelse deraf handler den konstruktive journalistik også om at skabe en ”konstruktiv tilgang til
folkestyret” ved som medie at agere bindeleddet, hvor borgere og politikere kan tale sammen og
politikkerne kan forstå, hvad der optager borgerne og hvad de ønsker16.
Dertil arbejder JydskeVestkysten også på at skabe konstruktive aktiviteter, da avisen ”gerne vil være
arrangør eller medarrangør af aktiviteter, der kan være med til at gøre noget godt for
lokalsamfundet.”17 Mads Sandemann eksemplificerer:
15 Transskriberingsbilag s. 1, l. 18. 16 Transskriberingsbilag s. 3, l. 85. 17 Transskriberingsbilag s. 2, l. 53.
Side 29 af 86
I Haderslev er vi gået sammen med Kræftens Bekæmpelse og kommunen om et
arrangement, der hedder Stafet for livet, som findes over hele verdenen. Der er 8.000 af
dem (stafetarrangementerne, red.). Siden at vi gik ind i det i 2013, er Haderslev blevet
verdens største med over 8.000 deltagere. Det er også et eksempel på, hvordan vi bryder
en grænse ned og laver noget, som er aktivistisk. Og det er jo ikke journalistik i traditionel
forstand, men vi gør det jo på et publicistisk og journalistisk grundlag. Og vi bruger den
troværdighed og uafhængighed, vi har som medie, som en motor i det. Og vi samarbejder
også med nogle, som, vi vurderer, har en høj grad af troværdighed og uafhængighed, altså
for eksempel Røde Kors, Kræftens Bekæmpelse, en kommune, som jo er alle borgere.
Sådan nogle vil vi rigtig gerne lave den slags ting med, altså noget der samler vores
lokalsamfund.18
I forhold til den konkrete journalistiske tilgang, fortæller Sandemann, at tankegangen også ”præger
historierne i det små”. Eksempelvis bragte JydskeVestkysten i forbindelse med den forgangne
vinters kulde en historie om en hjemløs, som fik brændt sin barnevogn efter at redaktionen havde
skrevet en historie om ham.
Og så endte det med, at det blev en historie om, hvordan folk hjalp med at få genskabt
hans mobile hjem. Hvis vi havde skrevet den historie om den hjemløse for 10-20 år siden,
og folk så havde ringet ind og spurgt "Hvordan kan vi hjælpe ham?", så havde vi svaret
"Jamen, det må I selv finde ud af". Altså det er jo ikke journalistens rolle. Men der synes
jeg faktisk, at der både er en vision i, at vi som medie kan være en brobygger mellem folk
der gerne vil hjælpe og den, der skal hjælpes, og samtidig er der noget god journalistik i
det.19
For Sandemann handler den konstruktive journalistik altså i høj grad om at være talerør for
befolkningen og bindeled eller brobygger mellem relevante parter. Således genspejler Mads
Sandemanns forståelse af konstruktiv journalistik altså i høj grad definitionspunkt 2: Deliberativ.
Dertil har han i sin forståelse af konstruktiv journalistik fokus på den konstruktive journalistiks
positive virkning på lokalsamfundet, i det han ønsker, at de ”konstruktive aktiviteter” samler
18 Transskriberingsbilag s. 2, l. 61. 19 Transskriberingsbilag s. 3, l. 90.
Side 30 af 86
lokalsamfundet, hvilket i øvrigt harmonerer godt med JydskeVestkystens slogan ”Sammen om det
lokale”.
Udklip 1: JydskeVestkystens slogan.
Da lokalredaktør Laust Tuxen Hedegaard i interviewet skal beskrive sin forståelse af konstruktiv
journalistik, gør han opmærksom på, at han ønsker at anvende en anden betegnelse:
Jamen, allerførst så kalder jeg det slet ikke konstruktiv journalistik. Det er egentlig punkt
et, fordi jeg tænker, at ordet konstruktiv journalistik skaber nogle andre ting end det,
som jeg ser i det. Det, man tit har hørt, det er, at konstruktiv journalistik det er positiv
journalistik. Det er at finde de positive historier, og sådan ser jeg det slet ikke. Jeg ser
konstruktiv journalistik som problemløsende journalistik, som egentlig går hånd i hånd
med kritisk journalistik.20
Hedegaard ønsker altså at distancere sig fra den opfattelse, som nogle har af konstruktiv journalistik
som journalistik, der ’bare’ fortæller de glade, opløftende historier om noget, der går godt. Denne
opfattelse er (også) ifølge Cathrine Gyldensted, forsker i konstruktiv journalistik på Windesheim
Universitet, udbredt blandt mange mediefolk, der tror, at konstruktiv journalistik er lalleglad ”kat
hjulpet ned fra træ”- historier.21 Med andre ord den positive journalistik, som Hedegaard benævner
i citatet ovenfor og som han ønsker at distancere sig fra.
Men da Hedegaard imidlertid beskriver sin opfattelse af ”problemløsende journalistik” under
interviewet, bliver det dog tydeligt, at journalistikken han beskriver som problemløsende, og som
20 Transskriberingsbilag s. 14, l. 20. 21 Forvekslingen opridser og udreder Cathrine Gyldensted i artiklen ”Stop myten om konstruktiv journalistik” fra Fagbladet Journalisten, hvor hun samtidig forklarer forskellen mellem konstruktiv og positiv journalistik https://journalisten.dk/opgoer-med-myten-om-det-konstruktive (set 24.05.2018).
Side 31 af 86
er det, avisen efterstræber, ligner den konstruktive journalistik, som den er beskrevet i hovedafsnit
4.
Da Hedegaard forklarer sin forståelse af konstruktiv journalistisk som problemløsende journalistik,
viser der sig nemlig først og fremmest et gennemgående fokus på problemløsning. Derfor genspejler
Hedegaards begrebsforståelse i høj grad Definitionspunkt 1: Løsningsorienteret. Hedegaard
fortæller eksempelvis, at det handler om ”(…) at ændre nogle problemer, løse nogle problemer i
lokalsamfundet. Det er det overordnede. Om det så er store problemer eller små problemer (…)”.22
Dertil nævner han også inddragelse af læserne som et centralt element:
Noget, som egentlig også er forholdsvist sigende for den problemløsende journalistik, det
er også at inddrage nogle lokale mennesker, som du ikke gør normalt. Altså gennem for
eksempel cases eller være med til at beskrive problemet. Og der er vores elektroniske
medier jo fantastiske til at komme ud og få fat i folk, som man ellers ikke ville komme i
kontakt med. Altså det der med at skrive "Jamen, jeg bor også ved en rågekoloni" for
eksempel.23
Derved afspejler Hedegaards forståelse af problemløsende journalistik også Definitionspunkt 2 for
konstruktiv journalistik: Deliberativ, idet de som lokalavis agerer talerør for folket.
Lokaljournalist Jonas Brønd Nielsen forstår først og fremmest konstruktiv journalistik som en mere
”grundig” journalistik, hvor man som journalist også tager en part i historien:
Altså det jeg forstår ved konstruktiv journalistik er journalistik, hvor man som journalist
lige går lidt dybere ind i det på den måde, at man selv bidrager til historien mere end man
gør ved at skrive enten en refererende ting eller en kritisk ting, hvor man sådan bevæger
sig lidt på overfladen af noget og bare refererer hvad andre synes, også selvom man går
folk på klingen. I stedet tænker man på, hvordan man selv kan bringe tingene fremad og
hvordan man selv kan flytte noget hos læserne. (…) Men hvor man i hvert fald tager lidt
mere side og tager lidt mere en part end når man laver alt muligt andet
reportagejournalistik. Man lægger jo altid en vinkel på det, men når det bliver
konstruktivt, så synes jeg, at man ændrer noget ved historien og går lidt mere ind i det.24
22 Transskriberingsbilag, s. 18, l. 12. 23 Transskriberingsbilag s. 21, l. 13. 24 Transskriberingsbilag s. 28, l. 4.
Side 32 af 86
Jonas Brønd Nielsen forklarer, at idet han ser journalisten spille en mere aktiv rolle og tage side i
den konstruktive journalistik, har det betydning for valget af emne. Læserne skal nemlig med god
sandsynlighed dele opfattelsen af problemets betydning og karakter:
Det er ret vigtigt, at når man begynder at blive subjektiv omkring konstruktiv journalistik,
at man så tænker på, at man gør det i emner, hvor man objektivt set næsten ikke kan
være uenig. Det kan man godt (være subjektiv, red.), men hvor man i hvert fald er sikker
på, at man har en vis opbakning hos folk. Vi har snakket om det i forbindelse med et andet
projekt, hvor vi overvejede at gå i gang, men hvor vi tænkte, at det var for farligt eller
usikkert at tage side der, fordi halvdelen af befolkningen måske var stikuenige. Så de
gange, jeg har gået konstruktivt til værks, der har det været nogle ting, hvor man i hvert
fald ikke kan kritisere os for at være så meget part, at det går ud over nogle. Hvor man er
rimeligt sikker på, at det her er de fleste nok enige med os i, er et problem, og at det er
helt okay, at være lidt mere skarp og spids på de her emner.25
Dermed er der altså ifølge lokaljournalisten grænser for, hvilke emner, han på JV Kolding ønsker at
gå til ud fra den mere ”grundige” konstruktive tilgang. Jonas Brønd Nielsen forklarer, at om end det
ultimative mål med konstruktiv journalistik er at finde løsninger på problemer, kan man sagtens lave
konstruktiv journalistik uden at finde frem til en endegyldig problemløsning. Og i den konstruktive
tilgang og arbejdet med at være løsningsgenererende er dialogskabelse og inddragelse af borgerne
centralt:
Det kan være nemmere at påpege et problem på den måde. Og nogle gange så - for at
belyse problemet - hjælper det også at få nogle borgere på banen for at illustrere
problemet, fordi det kan være svært at sidde og sige, at nu gætter vi på, at det her det er
et problem, og at det her er noget, som nogle bakser med. Men altså at få folk mere på
banen, også (…) borgere i et større antal.26
I det resterende af interviewet med Jonas Brønd Nielsen, er engageringen af læserne et
gennemgående omdrejningspunkt i lokaljournalistens svar og de afspejler derfor i høj grad
definitionspunkt 2 (deliberativ).
25 Transskriberingsbilag s. 29, l. 40. 26 Transskriberingsbilag, s. 28, l. 32.
Side 33 af 86
Dermed er særligt definitionspunkt 1 (løsningsorienteret) og definitionspunkt 2 (deliberativ)
genspejlet i den samlede interviewempiri. Imidlertid kommer definitionspunkt 3
(perspektiv/kontekst) også til udtryk, da Mads Sandemann forklarer:
… det at vi skriver mere positive historier (…) giver et mere fyldestgørende billede af,
hvordan livet er i vores samfund. Den klassiske konfliktjournalistik og kritiske journalistik
er jo ikke et løbende stykke Danmarkshistorie, der kan stå alene, fordi der sker så meget
andet i samfundet, der lykkes. Og hvis vi ikke fortæller dem det, kommer vi til at have
nogle blinde vinkler i forhold til at give folk et billede af, hvad der sker omkring dem. Og
det er der jo mange læsere, der reagerer på og jeg tror da helt klart også at en grund til,
at medier kan komme i krise på nogle områder, det er når læserne synes, at man får et
forvrænget billede af det, der sker igennem medierne. Og der har vi da klart en opgave
med at dække hele virkeligheden bedre.27
Mads Sandemann uddyber, hvordan JydskeVestkysten forsøgte at præsentere læserne for et
helstøbt billede af virkeligheden i forbindelse med Lars Løkke Rasmussens omdiskuterede
ghettoplan tidligere på året. Den megen (negative) omtale om ghettoer fik avisen til at skrive en
artikelserie, hvor de beskrev en række ghettoer gennem de etniske danskere, der bor der for at
belyse, hvorfor de bor der og hvilke oplevelser de har med ghettoer. Igennem serien beskrev
JydskeVestkysten på den vis et stykke underbelyst virkelighed, der som udgangspunkt ikke lever op
til en klassisk, journalistisk nyhedstrekant, men som beskrev livet i ghettoen, både på godt og ondt28.
27 Transskriberingsbilag s. 8, l. 288. 28 Transskriberingsbilag, s. 8, l. 303.
Side 34 af 86
Udklip 2: Mads Sandemanns eksempel på en helhedsorienteret dækning.
Af de tre eksklusive informanters forståelse af begrebet konstruktiv journalistik har jeg fået indirekte
indblik i deres role perception (det de mener, der er vigtigt at leve op til) i relation til konstruktiv
journalistik. I det følgende afsnit, hvor de eksklusive informanters rationale for at skrive konstruktiv
journalistik præsenteres, vil deres role perception dog komme yderligere til udtryk, idet deres
rationale for at skrive konstruktiv journalistik fortæller om, hvad det er, de gerne vil opnå med
journalistikken og - dermed - deres rolle som lokalavis.
Rationale
I det jeg i interviewene spørger til de tre eksklusive informanters rationale for at skrive konstruktiv
journalistik, får jeg af deres svar indblik i deres role perception (det de mener, der er vigtigt at leve
op til) – ikke i en helhedsorienteret forståelse af deres job og tilhørende journalistiske værdier eller
målsætninger – men deres role perception i specifik relation til det udtalte ønske om at skrive
konstruktiv journalistik.
Da journalistisk chefredaktør Mads Sandemann skal fortælle om rationalet bag at skrive konstruktiv
journalistik på JydskeVestkysten, fylder mediets demokratiske rolle i lokalsamfundet meget i hans
svar:
Side 35 af 86
Jamen, det vil vi fordi, at vi synes, at vi som medie kan spille en rolle der, der er til gavn
for vores lokalsamfund og fordi vi ønsker at styrke sammenhængskraften i vores
lokalsamfund, styrke det lokale demokrati. Og til det hører også, at man ikke kun beskriver
problemer, men også er med til at skabe en debat om løsninger. Så det er jo fordi, at vores
overordnede rolle, synes vi, er at være til gavn for det samfund, vi er i. Så det konstruktive
er en helt naturlig følge af det.29
I forlængelse deraf, giver det ”goodwill” over for JydskeVestkysten som medie30, og selvom
Sandemann ikke vil tilskrive den konstruktive journalistik rollen som en kommerciel ”lysende
åbenbaring” for avisen, mener han, at den er ”en del af den samlede pakke, som er med til at give
det mediehus en profil og forhåbentligt også til at brugerne, lytterne, læserne ser det her medie
som noget, der er nyttigt for dem,”31 forklarer han. Her kommer Sandemanns makroposition til
udtryk, idet han berører JydskeVestkystens position på markedet som mediehus i konkurrence med
andre mediehuse.
For chefredaktøren ligger der også et rationale i, at læseren efterlades med en anden, positiv følelse
efter at have læst en konstruktiv nyhed. Som Sandemann forklarer, er det hensigten, at læserne
… sidder med lidt mindre afmagt og mere en oplevelse af, at "Hov, vi kan gøre noget ved
alle de problemer, der bliver beskrevet". Og læserne skal også føle, at de selv kan bidrage.
De kan selv være med til at anvise løsninger og deltage i debatten om det. Alene det at
man bare i dag kan kommentere på alle de artikler, vi lægger ud er jo også en stor positiv
forandring, hvor det jo før meget var fra os til modtager, så kommer meget af det jo også
tilbage igen. Og vi får jo hele tiden input til vores journalistik fra alle de kommentarer, vi
får på vores artikler, vi lægger ud digitalt. (…) Så læserne har en oplevelse af, at de kan gå
i dialog med andre og med os.32
For Jonas Brønd Nielsen ligger der et andet, mere umiddelbart, personligt rationale bag at dyrke den
konstruktive journalistik. Her lægger han igen vægt på engageringen af læserne, som er en stærk
personlig motivation i det konkrete arbejde for lokaljournalisten ud fra et individperspektiv på
mikroniveauet:
29 Transskriberingsbilag, s. 7, l. 246. 30 Transskriberingsbilag, s. 7, l. 255. 31 Transskriberingsbilag, s. 12, l. 480. 32 Transskriberingsbilag, s. 8, l. 281.
Side 36 af 86
Det er sjovt at høre noget fra læserne, og det gør man ikke altid i de almindelige historier,
man skriver. (…) Men når man får folk engageret og får opkald og mails og kommentarer
på Facebook omkring det, og når man kan mærke, at man rent faktisk har fået folk i gang
med et eller andet, så er det sjovt og så giver det mening at lave det. Og især har det givet
mig mere mod på det nu, hvor det her rågeprojekt rent faktisk har kunnet rykke noget og
har været, formoder jeg, anledning til at man har prøvet en ny strategi i år imod råger. Så
synes jeg, at det betyder noget. (…) Når der er nogen, der (…) råber om et problem, som
de er pissetrætte af, at man så kan rykke noget, som andre instanser måske ikke kan på
samme måde. Det er måske kun os, der kunne hjælpe (…) med at få afdækket et problem
og få fortalt om et problem. Så når det får en tyngde, hvor der er nogen, der tager sig af
det, og borgmesteren tager det med til KL og sådan noget, så synes jeg, at det er sjovt at
vide, at vi har startet det.33
Jonas Brønd Nielsen uddyber, at hvor det journalistiske arbejde for nogle i mediebranchen godt kan
blive lidt ”højstemt”, idet det efterstræbes at agere vagthund og vælte borgmestre, er det for
læserne tit nogle relativt små dagligdagsproblemer, som fylder og optager deres interesser. Han
giver derfor udtryk for, at der også ligger et rationale i, at man med den konstruktive journalistik
relativt hurtigt og nemt kan gå ind og ”flytte på noget” og gøre en forskel for lokalbefolkningen.34
Arbejdsmetode
I det jeg i interviewet spørger ind til lokalavisens arbejdsmetode, spørger jeg i virkeligheden også
ind til deres role enactment35, det vil sige det, som interviewpersonen tror, at han gør, når han
skriver konstruktiv journalistik. Det, som den enkelte lokalavis eller journalistiske medarbejder rent
faktisk gør (role performance) kommer til udtryk igennem det journalistiske produkt, som vil blive
analyseret i næste hovedafsnit.
Af interviewet med lokalredaktør Laust Tuxen Hedegaard fremgår det, at man på JV Kolding
redaktionen opererer med en proces bestående af tre faser, når journalistikken skal gribes
konstruktivt an. Hedegaard forklarer, at denne faseinddeling stammer fra journalist og nuværende
radiovært på DR P1, Jesper Borup, der beskriver faserne i rapporten Problemløsende journalistik i
33 Transskriberingsbilag, s. 31, l. 134. 34 Transskriberingsbilag, s. 32, l. 156. 35 Role performance derimod er som tidligere nævnt produktet af den journalistiske proces – altså det, som den enkelte journalist eller redaktion rent faktisk leverer.
Side 37 af 86
avisen (2011). Ifølge Borup tjener tilgangen det formål at sikre, at historien hele tiden bevæger sig
fremad (Borup, 2011, s. 27).
(…) vi inddeler det i tre faser. Vi starter med det problemudredende, hvor vi afdækker et
problem ligesom rigtig meget journalistik handler om. Og det kan vi gøre via aktindsigt og
via cases, ligesom vi kender traditionel journalistik. Men i stedet for at slippe den efter de
første artikler, hvor vi har afdækket problemet, så prøver vi at sætte os for derefter at
komme i et ”løsningsmode”. (…) hvad siger dem, der kunne sidde inde med en løsning? Er
der nogle partskilder, som man måske normalt ville have hørt i den første artikel med et
enkelt citat eller lignende, det gemmer vi og så sætter vi lidt mere pres på i forhold til at
sige "Hvad kunne løsningen så være?". Er der nogle kilder, der kunne komme op med
nogle løsningsforslag? Er der nogle, der har gjort et eller andet særligt andre steder, som
man kunne lade sig inspirere af? Og så er der den tredje fase. Det er ikke sikkert, man
kommer dertil, men forhåbentligt kommer man dertil. Og det er selve løsningen. Det vil
sige, jamen nu er alt blevet godt igen. 36
Faserne er nedenfor kopieret ind i opridset form fra en af de interne mails, som jeg i forbindelse
med interviewet fik indsigt i. Mailen er sendt fra Laust Tuxen Hedegaard til Mads Sandemann, da
han vil indstille artikelserien om rågeproblemerne som bud på maj måned 2017’s bedste
journalistiske produktion i JydskeVestkysten regi. I mailen præsenterer han produktionen som
”ideudviklet og planlagt som et konstruktivt, problemløsende projekt i tre faser”:
1. Beskrivelse af problemet (Hvor stort er problemet? Hvad er konsekvenserne? Casedrevet)
2. Løsningsorienteret fase (Hvordan har man løst problemet andre steder? Hvilke forslag er der
på en løsning? Hvem gør noget?)
3. Løsning (Beslutning og konsekvens af beslutning – blev problemet løst?)37
Som det i øvrigt ses af mailen, kalder lokalredaktøren selv den problemløsende journalistik for
konstruktiv i dette tilfælde.
Af interviewet med lokaljournalist Jonas Brønd Nielsen, der står bag to af de tre artikelserier
(henholdsvis cykeltyverierne og rågeproblemerne), tegner der sig imidlertid et billede af en mere
36 Transskriberingsbilag s. 14, l. 31. 37 Bilag 5: Intern e-mail om rågeproblemer.
Side 38 af 86
tilfældig, intuitiv proces, da jeg spørger til, i hvor høj grad han arbejder bevidst ud fra de tre faser
beskrevet af Laust Tuxen Hedegaard:
Egentlig ikke så meget. En del af vejen kommer det lidt af sig selv. Man skal selvfølgelig
have alle de der faser med, men det kommer jo sådan helt generelt i ideudviklingen over,
hvad der kunne være fedt at lave med det her og hvilke muligheder der er. Og så er det
bare helt oplagt, at der er nogle ting, man skal have lavet før nogle andre. (…) For som jeg
har snakket om tidligere, så skal man jo først have opbygget en eller anden volumen eller
en tyngde. Og den kommer ikke bare af sig selv. Det skal også være mere end bare politiet,
der siger, at der er et problem eller at kommunen siger, at der er et problem med det her.
Det skal foldes ud med cases og gerne nogle store cases, små cases og foldes ud med
nogle tal, statistisk, udvikling eller kort.38
Han uddyber, at han således ikke fra start tænker på en historie som konstruktiv eller ej. Samme
opfattelse af det journalistiske arbejde har journalistisk chefredaktør Mads Sandemann:
Jamen, det er jo ikke altid, at vi fra starten af tænker det på den måde (en konstruktiv
måde, red.). Men undervejs i en historie kan det gå op for os, at her er der et problem,
som vi godt kunne prøve at finde nogle løsninger på. Så det er tit lidt mere organisk, og at
det udvikler sig. Og så pludselig så står vi med noget som cykeltyverierne i Kolding, ikke?
Vi starter med en klassisk nyhedshistorie om, hvorfor der bliver stjålet så mange cykler.
Og der er det ikke fra første færd, at man tænker, hvordan kan man undgå det. Men det
opstår undervejs i processen. Så det opstår i ideudviklingen, det opstår på
redaktionsmøderne. Det opstår ved at man snakker om det blandt journalisterne og
redaktøren. Så det er ikke sådan, at vi står og har en tavle og siger "Nu skal vi huske at
tænke konstruktivt", og vi har heller ikke et konstruktivt koncept, som vi havde med Vejen
Frem en gang, hvor vi skal have så og så mange af den slags historier eller at vi skal angribe
det på den og den måde. Det er mere et tankesæt.39
Mads Sandemann uddyber, at det godt kan blive lidt ”besnærende” for journalistikken, hvis man
forsøger at hegne det ind ved at tænke det på en bestemt måde fra start.40
38 Transskriberingsbilag s. 35, l. 284. 39 Transskriberingsbilag, s. 10, l. 379. 40 Transskriberingsbilag, s. 10, l. 391.
Side 39 af 86
Opfølgende til løsningen er fundet
For Borup (2011) er det også en pointe, at man ikke forlader en historie, før der er fundet en løsning
på det problem, der er historiens kerne (ibid., 14). For lokalredaktør Hedegaard er dette dog ikke en
betingelse for JV Kolding redaktionens konstruktive journalistik:
Nej, for man kan sige, at nogle gange er man ikke selv herre over, at der kommer en
løsning. Det kan være, at der skal et politisk flertal til. Men det at man hele tiden har det
for øje at skubbe på en løsning gør måske også, at der er større sandsynlighed for, at der
kommer en løsning. Hvis vi som medie laver problemløsende journalistik, beskriver et
problem markant over flere dage, måske over flere uger, kommer med nogle
løsningsvinkler i forhold til, hvad man har gjort andre steder, så er der måske også en
tilbøjelighed blandt dem, der kunne sidde med løsningen til rent faktisk at gøre noget
fremfor, hvis der bare er en enkelt nyhedshistorie en enkelt dag. Det flytter ikke rigtig
noget.41
Lokaljournalist Jonas Brønd Nielsen ser heller ikke en endelig løsning som hovedformålet med den
konstruktive journalistik, men derimod er det for ham personligt idegenereringen, der er det ”sjove”
i arbejdet med konstruktiv journalistik42. Men han forklarer imidlertid, at han heller ikke som sådan
forlader sine historier:
Men jeg har egentlig heller ikke forladt nogle af historierne endnu, synes jeg. Altså vi bliver
ved med at følge op, men det afhænger jo også af, hvornår man betragter en historie som
slut. Med rågerne, der er det jo svært at definere, hvornår problemet er løst.
Miljøstyrelsen besluttede, at nu ville man kigge på det, og det kom der ikke for alvor noget
ud af. Men kommunen sagde så, at nu ville man prøve en strategi og skyde nogle voksne
råger i vintermånederne her. Og det gjorde man. Der skød man 35, og det var flere end
de havde forventet. Men nu må vi jo se (…), hvor mange der bygger reder. Det er jo stadig
for tidligt at sige. Så er det løst eller er det ikke løst, det kan være lidt svært at sige.43
Lokaljournalisten forklarer yderligere, at det kan være svært at sætte et mål i arbejdet med den
konstruktive historie, da historien ellers kan falde til jorden:
41 Transskriberingsbilag s. 16, l. 6. 42 Transskriberingsbilag s. 36, l. 335. 43 Transskriberingsbilag s. 36, l. 335.
Side 40 af 86
(…) det er jo også svært at sætte et mål om, at nu skal antallet af reder for eksempel
halveres. Man skal også sætte sig et realistisk mål, for ellers kommer man bare til at se
dum ud. Også selvom det ikke skal være en hindring for at lave historierne, så er der heller
ikke nogen grund til at udstille sig mere end højst nødvendigt for læserne. Man kommer
til at føle sig åndssvag som journalist, hvis man har stået bag et projekt, hvor man kun når
ti procent af målet, for så har det hele også været en lidt flad fornemmelse, selvom man
måske har fået lavet nogle gode historier derhenad.44
Som det i øvrigt fremgår af citatet her, omtaler lokaljournalist Nielsen den konstruktive journalistik,
han står bag, som et ”projekt”. Dette aspekt behandles yderligere i specialets afsnit 6.4.
Opsummering
Af interviewanalysen fremgår det, at der – trods informanternes forskelligartede funktioner og
tilhørende niveauer ved JydskeVestkysten – er en gennemgående overensstemmelse mellem de
forskellige informanters forståelse af konstruktiv journalistik samt deres rationale for at efterstræbe
denne tilgang. Her afspejler alle tre informanter i høj grad definitionspunkt 1 (løsningsorienteret)
og definitionspunkt 2 (deliberativ) i deres svar og i mindre grad definitionspunkt 3
(kontekst/perspektiv) for konstruktiv journalistik.
Imidlertid ses der også i svarene tegn på en afspejling af informanternes forskellige funktioner ved
JydskeVestkysten jf. den sociologiske niveauopdeling. Eksempelvis berører journalistisk
chefredaktør Mads Sandemann ud fra et samfundsperspektiv (indirekte) et kommercielt rationale
bag den konstruktive journalistik, idet han ser det som en del af den ”profil”, som man skal kende
JydskeVestkysten på i den danske avisbranche. På mikroniveauet præsenterer lokaljournalist Jonas
Brønd Nielsen ud fra et individperspektiv sit personlige rationale for at skrive konstruktiv
journalistik, idet han mener, at det er ”sjovere”, når man engagerer læserne. Lokaljournalistens
rationale ligger altså på den måde i, at det for ham er en meningsfuld hverdagspraksis. Konstruktiv
journalistik kan således både ses som en individuel arbejdsmetode men også som del af en
profileringsstrategi.
Undervejs i interviewanalysen har jeg fået indsigt i såvel informanternes role perception (det som
informanterne mener, det er vigtigt at leve op til) gennem deres begrebsforståelse og rationale for
44 Transskriberingsbilag s. 36, l. 346.
Side 41 af 86
at skrive konstruktiv journalistik samtidig med, at jeg gennem spørgsmål til deres arbejdsmetode
har fået indsigt i deres role enactment (det som informanterne tror, at de gør i arbejdet med
konstruktiv journalistik).
I informanternes beskrivelse af arbejdsmetoden med konstruktiv journalistik (role enactment) viste
der sig en tvetydighed i svarene, da lokalredaktør Laust Tuxen Hedegaard fortalte om et bevidst
arbejde med en tre-faset model, mens lokaljournalist Jonas Brønd Nielsen og journalistisk
chefredaktør Mads Sandemann gav udtryk for en mere intuitiv og tilfældig proces.
I næste afsnit begynder caseanalysens tekstuelle indholdsanalyse af artikelempiriens 46 artikler.
Side 42 af 86
6. CASEANALYSE
I dette hovedafsnit vil jeg undersøge artikelempirien ud fra de tre definitionspunkter, som jeg
udledte i hovedafsnit 4. Formålet er at besvare, hvordan en lokalavis i praksis producerer konstruktiv
journalistik, og i analysen vil jeg, hvor det er relevant, inddrage interviewempiri som hjælpemetode
(Kvale & Brinkmann, 2009, s. 138) i en nærmere beskrivelse eller konkretisering af den konstruktive
journalistik, som JV Kolding producerer. Dertil vil jeg i afsnit 6.4 beskrive de særskilte kendetegn,
der gør sig gældende for netop casens konstruktive journalistik for på den måde yderligere at
bidrage til forståelsen af konstruktiv journalistik og hvordan man kan arbejde med det.
Samtidig skal resultaterne bruges til at sammenholde informanternes svar fra interviewempirien
med det formål at undersøge, hvorvidt journalistens role perception (det som journalisten mener,
han bør gøre i det journalistiske arbejde) stemmer overens med journalistens role performance (det
som journalisten rent faktisk gør/producerer). Denne del behandles i afsnit 6.4.1.
Definitionspunkt 1 - Løsningsorienteret
27 af artikelempiriens 46 artikler er kodet til at være løsningsorienteret. Det vil jf. kodemanualen
sige, at historien tager udgangspunkt i et problem og har fokus på en eller flere løsninger derpå.
Et af eksemplerne er A24 i artikelserien om rågeproblemer. Efter at JV Kolding har dækket borgernes
oplevelser med rågeplager, beslutter Kolding kommune, at man året efter, i 2018, vil optrappe
indsatsen mod rågerne. Dermed fortæller historien om en mulig løsning på det beskrevne problem.
Udklip 3: Eksempel på løsningsorienteret artikel (A24).
Side 43 af 86
I artikelempirien om værtshusgenerne er A45 en af de tidsmæssigt sidste artikler, og her
præsenteres en mere eller mindre endelig løsningsbeskrivelse af problemerne.
Udklip 4: Eksempel på løsningsorienteret artikel (A45).
I artiklen præsenteres yderligere et udvalg af de tidligere bragte artikler om emnet, som det ses af
udklippet ovenfor.
Positive deviance
I brugen af datasæt rapporterer journalister typisk om dem, der ligger nederst på kurven. En fejl
ifølge journalist Tina Rosenberg, tidligere journalist på blandt andet The New York Times: ”Kig også
efter den positive undtagelse, og find ud af, hvad det er, de foretager sig, som placerer dem i den
modsatte ende” (Gyldensted & Bjerre, 2014, s. 79). Efter samme tankegang modtog den
amerikanske journalistgruppe SolutionsJournalism i 2014 en million kroner fra The Knight
Foundation, som støtter udvikling af journalistik. Pengene går til udarbejdning af en database, der
viser den såkaldte positive deviance (positive undtagelse). En database, hvor man som journalist kan
Side 44 af 86
slå op og finde omfattende sundhedsdata med positive afvigelser på forskellige områder i hele USA.
Eksempelvis hospitaler, som har reduceret antallet af patienter, der får infektionssygdomme eller
stater, der har succes med at udbrede sygeforsikring til uforsikrede borgere (ibid.).
Princippet om at spejde efter hvem der gør noget rigtigt, er også en indgangsvinkel, som
JydskeVestkysten opererer med. Både Sandemann45 og Hedegaard46nævner den i interviewet som
en del af den konstruktive, journalistiske proces.
I casen med cykeltyverier ses et eksempel på dette med artiklen ”Skole løste problem med cykeltyve
ved at vende cykelskuret om”. Den cykeltyveriplagede skole som JV Kolding beskriver i artiklen, er
en skole beliggende i Erritsø ved Fredericia. Her løste man – som overskriften lyder – problemet
med cykeltyverier ved at vende cykelskuret om, så skurets åbning vendte ind mod skolen i stedet
for væk fra skolen. På den måde stod cyklerne ikke længere til frit skue og fristede langfingrede
sjæle ud mod vejen, men blev nu i stedet synlige fra skolen og skolegården, så det på den måde blev
sværere ubemærket at stjæle cykler (A13). Artiklen bidrager altså med inspiration gennem en
positive deviance historie.
Udklip 5: Eksempel på inspiration gennem positive deviance (A13).
45 Transskriberingsbilag s. 2, l. 38. 46 Transskriberingsbilag s. 16, l. 10.
Side 45 af 86
Definitionspunkt 2 – Deliberativ
I undersøgelsen af deliberative elementer i artikelempirien er det noteret, hvorvidt der i
eksemplerne optræder magthavere og brugere som kilder. Med brugere menes borgere, der er
berørt af emnet, som eksemplet omhandler. Det er gjort i et forsøg på at kortlægge, hvorvidt
borgerne kan bruge lokalavisen som offentlig sfære til at diskutere problemer, sådan som
definitionspunkt 2 om det deliberative fokus foreskriver.
Magthavere som kilder Brugere som kilder
11 af 46 artikler 23 af 46 artikler
Tabel 4: Deliberativ: Kildetyper i artikelempirien..
Som det fremstår af ovenstående resultater fra indholdsanalysen i Tabel 4, er der i artikelempirien
en klar overvægt af brugere som kilder, hvilket tegner et billede af en deliberativ funktion i JV
Koldings konstruktive tilgang, idet borgerne derved kan anvende lokalavisen som talerør og deltage
i en demokratisk diskussion og løsningsgenerering. Dermed stemmer det godt overens med især
Mads Sandemanns betoning af JydskeVestkystens demokratiske funktion i samfundet:
Vi vil samfundet det bedste, og i hele JyskFynske Medier47, der står det simpelthen i vores
grundlæggende mission som virksomhed, at vi er her for at styrke sammenhængskraften
og demokratiet i alle vores lokalområder.48
I de næste delafsnit vil jeg præsentere to yderligere aspekter af Definitionspunkt 2: Deliberativ.
Deliberativ: Indeholder direkte opfordring til brugerne
Det deliberative fokus kan komme til udtryk gennem en direkte opfordring til brugerne. Det vil sige,
at man igennem journalistikken opfordrer til handling: eksempelvis at tippe redaktionen om
yderligere information i klarlægningen af et problem, at komme med løsningsideer eller på anden
måde afhjælpe problemet, der er i fokus. Opfordring til brugerne ses i alle tre artikelserier.
I artikelserien om cykeltyverier, opfordres læserne i 8 ud af de 14 artikler til at kontakte redaktionen,
såfremt de har oplevet et cykeltyveri. Redaktionen vil da bruge læsernes beretninger til at kortlægge
47 JyskFynske Medier er den mediekoncern, som JydskeVestkysten og dermed lokalavisen JV Kolding tilhører. 48 Transskriberingsbilag s. 4, l.124.
Side 46 af 86
byens cykeltyverier på et interaktivt Google Maps kort, således at borgerne kan følge med i, hvor og
hvornår i byen der stjæles cykler.
Udklip 6: Eksempel på direkte opfordring til læserne (A6).
På samme vis har JV Kolding til artikelserien om råger også oprettet et interaktivt Google Maps kort
og opfordret læserne til at indberette, hvor de har fundet rågekolonier eller oplevet gener fra råger
i en af de i alt 15 artikler (A17).
Udklip 7: Eksempel på direkte opfordring til læserne (A17).
Side 47 af 86
I artikelserien om værtshusgenerne er der ingen traditionel artikel indeholdende en direkte
opfordring, men imidlertid indeholder ”Problemet i Låsbygade” (A37) lokalredaktørens kommentar
til værtshusgenerne og denne afsluttes med en direkte opfordring gennem de sidste seks linjer, som
det ses af følgende udklip:
Udklip 8: Eksempel på direkte opfordring i A37.
I den afsluttende bemærkning opfordres læserne til at bidrage til løsningsarbejdet og samtidig
understreges det standpunkt, at det ikke er avisens opgave selv at komme frem med løsninger, men
at de ”blot” agerer talerør for en løsningsorienteret og idegenererende samtale eller diskussion.
Imidlertid kunne man også indvende om artikelserien om værtshusgenerne, at det emne ikke har
en lige så bred offentlig appel som eksempelvis cykeltyverierne, idet det er et meget indkredset,
lokalt problem, som ikke berører så mange direkte. Dette kunne muligvis være grunden til, at der
ikke ses flere direkte opfordringer i forbindelse med denne artikelserie. Imidlertid giver artikelserien
Side 48 af 86
et eksempel på et andet aspekt af det deliberative definitionspunkt, hvilket præsenteres i følgende
afsnit.
Deliberativ: Faciliterer dialog
I artikelserien om værtshusgenerne er 8 ud af seriens 16 artikler kodet til at være deliberative
igennem facilitering af dialog, og artikelserien om værtshusgenerne giver os således også et godt
eksempel på, hvordan man som lokalavis kan være med til at facilitere en dialog blandt
lokalbefolkningen, relevante parter og beslutningstagere.
Det omtalte værtshus har forud for JV Koldings behandling af emnet i 2012/2013 forsøgt at opsætte
et møde med de omkringliggende beboere uden held (A39). Men efter JV Koldings udredende
dækning af sagen, bragte JV Kolding ”de stridende parter sammen med formanden for
Bevillingsnævnet, byrådsmedlem Iver Pedersen (V), så der kunne løses op for de mange problemer”
(A43).
Udklip 9: Artikelserien om værtshusgenerne har faciliteret dialog (A43).
Side 49 af 86
Det at JV Kolding bringer relevante parter og beslutningstagere sammen til et møde, er et udtryk for
den deliberative funktion, den konstruktive journalistik har, og opsættelsen af et møde er derfor et
godt eksempel på, hvordan man på den måde kan skrive konstruktiv journalistik. Med ved mødet
sidder også en repræsentant fra JV Kolding. En journalistisk mulighed, der må tænkes også at være
foranlediget af JV Koldings massive involvering, som måske ikke havde indfundet sig, hvis det ikke
havde været for lokalavisens ”aktie” i sagen.
Resultatet af mødet blev, at værtshusejeren skulle hyre en gårdmand til at rydde op omkring
værtshuset, og naboerne skule bidrage til løsningen ved at få installeret en automatisk portåbner,
så ingen uvedkommende kunne få adgang til gården bag værtshuset. Samtidig aftalte man et senere
møde til opfølgning på tingenes tilstand.
Definitionspunkt 3 – Perspektiv og kontekst
Fikseringsfejl er betegnelsen for den mekanisme, der finder sted, når vi som mennesker – eller
journalister – bliver fastlåste på en beslutning eller en bestemt vinkel af virkeligheden.
Grundlæggende vil vi have en tendens til at foretrække kilder og information, der understøtter den
vinkel, vi har besluttet os for at beskrive og ikke overveje dem, der taler imod. Lige sådan vil vi typisk
stille kilderne spørgsmål, der lægger op til, at de bekræfter vinklen, og måske overhører vi noget af
det, de siger eller undlader det i historien (Gyldensted & Bjerre, 2014, s. 41-42).
Selvom man som konstruktivt indstillet journalist også kan blive fikseret på den positive vinkel, ser
det ifølge Cathrine Gyldensted & Malene Bjerre ud til, at journalister især begår ”negative”
fikseringsfejl (Ibid, s. 42). I masterafhandlingen ”Innovating News Journalism through Positive
Psychology” af Cathrine Gyldensted (2011) argumenterer Gyldensted for, at den negative overvægt
blandt andet har sit udspring i den epokegørende historie om Watergate-afsløringerne. Historien,
der i sidste ende udløste præsident Nixons afgang, har siden udgjort et ultimativt ideal for mange
journalister. Men det mindset indbyder til mange fikseringsfejl, når journalister bliver fikserede på
at vælte en præsident eller på, hvor en minister har handlet i strid med loven eller hvor
myndighederne har sjusket (Gyldensted & Bjerre, 2014, s. 42-43). Som Gyldensted & Bjerre skriver,
er det vigtigt at stille magthaverne til ansvar, men det er lige så vigtigt ikke at præsentere et skævt
billede af virkeligheden og dermed give læserne et dårligere grundlag for at handle i forhold til den
(ibid).
Side 50 af 86
De fleste har hørt om posttraumatisk stress (PTSD), som man især ser hos soldater, der kommer
hjem fra krig, men som også opstår som reaktion på andre voldsomme oplevelser i livet. Mindre
kendt er nok den positive pendant til PTSD, nemlig posttraumatisk vækst, PTG (Post Traumatic
Growth). Denne reaktion er altså en mental vækst, der kan komme ved at bearbejde en traumatisk
oplevelse, og fænomenet er en side af virkeligheden, som der formentlig ikke er mange, der er
bekendt med, men som er en relevant nuance i en helhedsorienteret beskrivelse af eksempelvis det
at have været i krig (ibid., s. 43).
I alt er 13 artikler ud af artikelempiriens 46 artikler kodet til at bidrage med perspektiv/kontekst.
Det ubetinget tydeligste eksempel på at bidrage til en helhedsorienteret beskrivelse og dermed
perspektiv og kontekst ser vi i artiklen ”Naturelsker: Vi kan ikke bare slå alle rågerne ihjel” (A22).
Artiklen opstår på baggrund af en læserhenvendelse. Efter en række artikler om problemer og gener
relateret til råger og rågekolonier i Kolding kommune, tager tidligere vildtkonsulent i Naturstyrelsen,
Bent Juncker-Hansen, kontakt til JV Kolding. Det gør han, da han mener, at dækningen kalder på en
nuancering, for som han skriver i en mail til JV Kolding redaktionen: ”Jeg har nu læst en del artikler
om råger og det er alt sammen meget negativt. Vi trænger også til andre synspunkter" (A22). I
artiklen præsenterer Bent Juncker-Hansen blandt andet den gavnlige effekt, som rågerne kan have
for idrætsanlæggene, hvor de spiser de stankelbenslarver, som ødelægger græsset. På den måde
sættes problematikken med rågerne altså ind i en større sammenhæng og artiklen bidrager derfor
til det helhedsorienterede billede af verdenen, som også er et af formålene med konstruktiv
journalistik jf. definitionspunkt 3.
Side 51 af 86
Udklip 10: Eksempel på perspektiv og kontekst (A22).
Jonas Brønd-Nielsen fortæller i interviewet, at han var glad for den nuancering, der kom
med gennem Bent Juncker-Hansens henvendelse:
Hvis vi kun havde skrevet en enkelt artikel om, at de her de er trætte af rågerne, havde
han ikke henvendt sig, men fordi vi gjorde så meget ud af at beskrive problemer med
rågerne, så skrev han til os. Og jeg synes kun, at det klædte projektet at få de nuancer
med, at der faktisk også er nogle, der synes sådan her. Og der havde faktisk også været
nogle andre, der indimellem havde kommenteret i en Facebook-tråd, at det var lidt
barbarisk bare at pløkke dem alle sammen. Så det var faktisk en fin nuance at få med,
synes jeg. Og jeg synes, at når vi fik den med på den måde, så gjorde det heller ikke noget,
at vi var så råge-krigeriske.49
Et andet eksempel på en artikel, der bidrager til en helhedsorienteret dækning af et emne, er
artiklen ”Restauratør har skåret ned på åbningsdagene” (A32). I artikelserien om værtshusgenerne
handler mange af artiklerne om de omkringliggende beboeres oplevelse af værtshuset og de
problemer, de oplever med værtshusets gæster. Imidlertid handler A32 om, at restauratøren
allerede har forsøgt at imødekomme beboerne ved blandt andet at skære antallet af åbningsdage
ned med tre.
49 Transskriberingsbilag, s. 30, l. 72.
Side 52 af 86
Udklip 11: Eksempel på perspektiv og kontekst (A32).
På den måde bidrager dækningen til en nuancering af problematikken med værtshuset, idet det
ikke kun er de omkringliggende beboeres oplevelser, der beskrives.
Supplerende definitionspunkt: Et konstruktivt projekt?
I dette delafsnit vil jeg præsentere et supplerende aspekt af den konstruktive journalistik, som JV
Kolding udøver i best practice eksemplerne, og som derfor udgør et supplerende definitionspunkt
for JV Koldings konstruktive journalistik. I interviewanalysen fremgik det, at JV Kolding opererer med
en proces bestående af de tre faser problembeskrivelse, løsningsorienteret fase og løsning.
Opdelingen af en historie i de tre ovennævnte faser forlænger naturligt den journalistiske proces,
for som lokalredaktør Hedegaard siger, ville man normalt skynde sig allerede i første artikel at stille
parterne op imod hinanden i en traditionel nyhedsjournalistisk tilgang (og på den måde opfylde det
traditionelle nyhedskriterie konflikt, red.). I eksemplet med værtshusgenerne ville en klassisk tilgang
således være at fortælle historien ved at fremstille en konflikt mellem værtshusejeren og beboerne
gennem inddragelse af dem begge allerede i første (og måske eneste) artikel og dernæst lukke
historien ned.50
50 Transskriberingsbilag s. 18, l. 30-37.
Side 53 af 86
Når en historie i stedet opbrydes i tre mere eller mindre omfangsrige faser, hvor journalisten gør sig
umage med at beskrive historien grundigt og multifacetteret (i overensstemmelse med
definitionspunkt 3 om perspektiv/kontekst), strækker processen sig fra typisk en eller ganske få
dages produktionstid til mange dage eller måneder.
Nedenfor gives et overblik over de tre artikelseriers produktionsplan og det tidsmæssige omfang.
Cykeltyverier 18. januar 2018 – 4. marts 2018
Dato 18/1 19/1 19/1 20/1 22/1 24/1 26/1 26/1 26/1 29/1 31/1 17/2 27/2 4/3
ID A1 A2 A3 A4 A5 A6 A7 A8 A9 A10 A11 A12 A13 A14
Tabel 5: Produktionsoverblik: Cykeltyverier
Rågeproblemer 15. maj 2017 – 17. marts 2018
Dato 15/5 15/5 17/5 20/5 20/5 20/5 30/5 4/6 5/6 5/6 17/6 8/9 3/2 23/2 17/3
ID A15 A16 A17 A18 A19 A20 A21 A22 A23 A24 A25 A26 A27 A28 A29
Tabel 6: Produktionsoverblik: Rågeproblemer
Værtshusgener 10. december 2012 – 22. juli 2013
Dato 10/12 10/12 10/12 12/12 12/12 13/12 13/12 13/12 18/12 18/12 18/12 22/12 22/12 15/2 15/2 22/7 22/7
ID A30 A31 A32 A33 A34 A35 A36 A37 A38 A39 A40 A41 A42 A43 A44 A45 A46
Tabel 7: Produktionsoverblik: Værtshusgener
For lokaljournalist Jonas Brønd Nielsen er det en naturlig måde for lokalavisen at skrive kortere
historier end længere historier i weekendavis-format51, og han mener dertil, at en serie af artikler
skaber incitament til at følge historiens udvikling:
Jeg tror, at det kræver - hvis man skal skabe noget opmærksomhed om det - at man gør
et eller andet i flere dage i streg, og at man gør det over en længere periode. Og så bliver
det selvfølgelig nødt til at være en serie. (…) Og det skaber også bare en god
genkendelighed, hvis man har fået lavet et eller andet fælles logo på historien, så folk kan
genkende det hurtigt og ved, hvad det handler om. Så hvis folk først har læst en historie
om råger, så læser de nok også den næste bare i kraft af, at det er en del af en serie.52
Jonas Brønd Nielsen tilføjer, at et af de steder, hvor de på JV Kolding har skabt genkendelighed i en
konstruktiv artikelserie, var i en artikelserie om indbrud og Nabohjælp. Denne artikelserie er ikke en
51 Transskriberingsbilag, s. 40, l. 455. 52 Transskriberingsbilag, s. 40, l. 458.
Side 54 af 86
del af artikelempirien, men tjener her som et godt eksempel på, hvordan man i et konstruktivt forløb
kan skabe genkendelighed i journalistikken. I serien om indbrud og Nabohjælp indsatte redaktionen
Nabohjælp logoet i alle seriens artikler, så læserne hurtigt kunne genkende sagen. Derudover
omskrev de lokalavisens slogan ”Sammen om det lokale” til ”Sammen mod indbrud” som tilføjelse
til logoet.
Udklip 12: Eksempel på at skabe genkendelse i artiklen ”Kun lys, lyd og Nabohjælp fik tyven Martin til at give op” af Jonas Brønd Nielsen, 11. november 2016.
Det at den konstruktive journalistik ofte tager form gennem et længere forløb eller en artikelserie
er et karaktertræk, som jeg ikke har fundet i den eksisterende litteratur om konstruktiv journalistik.
Men for Jonas Brønd Nielsen hænger det formentlig tæt sammen med den måde, som han i øvrigt
(også) ser den konstruktive journalistik. For ham er konstruktiv journalistik nemlig – som tidligere
nævnt - basalt en mere "grundig" journalistik, hvor man afdækker et emne, et problem på en
omhyggelig og nuanceret måde.53
Diskrepans mellem journalistiske roller
I en undersøgelse af artikelseriernes enkelte artikler, har jeg i nedenstående tabel forsøgt at
inddele de 46 artikler i de tre faser ud fra fasebeskrivelserne i afsnit 5.3.
53 Transskriberingsbilag, s. 41, l. 496.
Side 55 af 86
Fase 1
Problembeskrivelse
Fase 2
Løsningsorienteret fase
Fase 3
Løsningsfase
Cykeltyverier
A1, A2, A3, A4, A5, A6,
A8, A11, A12
A6, A7, A9, A10, A11 A7, A9, A13, A14
Rågeproblemer A15, A16, A17, A18,
A21, A22
A19, A20, A22, A23, A24,
A27
A24, A25, A26, A27, A28,
A29
Værtshusgener A30, A31, A32, A33,
A34, A35, A36, A37
A32, A35, A38, A39, A40,
A41, A42
A43, A44, A45, A46
Tabel 8: Konstruktive artikler fra JV Kolding opdelt i faser.
Opdelingen af de i alt 46 artikler i de tre faser gav udfordringer, idet flere af artiklerne – ud fra
Hedegaards forklaring af faserne samt beskrivelsen i den interne mail fra bilag 5 – kan kategoriseres
i flere af faserne. De overlappende artikler er markeret med rødt. Det gælder for eksempel A7 ”En
godkendt lås på cyklen er ikke nok” fra den 26. januar 2018. I artiklen interviewes Sydøstjyllands
Politi, der i artiklen opfordrer til, at man udover at bruge en godkendt lås også sørger for at låse
cyklen fast til eksempelvis en lygtepæl eller et træ, da det i så fald kræver en boltsaks for at stjæle
cyklen. Artiklen ligger rent tidsmæssigt i starten af den tidsperiode, artikelserien strækker sig over
fra 18. januar 2018 til 4. marts 2018 og nummereringsmæssigt ligger den midt i rækken af artikler
fra nummer 1-14. Imidlertid kan artiklens indhold både placere den i fase 3 (på baggrund af
løsningen der bliver beskrevet), men også i fase 2 eftersom løsningen på cykeltyverier i bred
forstand ikke kun handler om at låse sin cykel så rigtigt eller sikkert som muligt, men for eksempel
også, at mange skoleelever slet ikke låser deres cykel i det hele taget (jf. A10). Derfor kan der således
også ligge en delløsning i at oplyse forældre herom og bede dem instruere børnene i at huske
cykellåsen.
Et andet eksempel er artikel er A6 ”Vær med til at kortlægge cykeltyverier i Kolding” fra den 24.
januar 2018. I artiklen præsenteres JV Koldings ønske om at kortlægge cykeltyverier i Kolding ved at
modtage indberetninger om læsernes egne oplevelser med stjålne cykler. Artiklen ligger ligeledes
rent tidsmæssigt i starten af den tidsperiode, artikelserien strækker sig over fra 18. januar 2018 til
4. marts 2018 og nummereringsmæssigt ligger den i midten af artikler fra nummer 1-14. Alligevel
placerer artiklen sig både i fase 1 og fase 2, da kortlægningen jo både bidrager til en beskrivelse af
problemets karakter og opfang (fase 1) og samtidig indgår kortlægningen også i den
Side 56 af 86
løsningsorienterede fase, da kortlægningen kan give Koldingenserne en ide om, hvor deres cykler
står mest udsat og samtidig kan kortlægningen måske hjælpe politiet i efterforskningen, eftersom
det ikke er alle cykeltyverier, der bliver anmeldt til politiet (som det insinueres i A14).
Men med opdelingen i Tabel 8 i de tre faser ses der imidlertid en vis overordnet overensstemmelse
med de tre faser beskrevet af lokalredaktør Hedegaard. Dog viser opdelingen også tegn på det, som
Dalen et al. (2017) omtaler som et gap mellem ideal og praksis. Det vil sige en forskel mellem det,
som avisen ønsker at gøre (gå til den konstruktive journalistik i de tre faser inspireret af Jesper
Borup) og det, som avisen rent faktisk gør. Denne diskrepans giver Hedegaard i øvrigt også selv
udtryk for i interviewet, da han bliver spurgt til, hvor aktivt de arbejder med de tre faser, han
beskriver:
Nu er det sådan, at i virkelighedens verden så kan ambitionerne nogle gange være højere
end virkeligheden, kan man sige. Det er noget, som vi rigtig gerne vil arbejde med. Men vi
er også bevidste om, at dels så kræver det den rigtige sag, og så er der også noget om, at
man skal være meget bevidst i forhold til arbejdsmetoden. Det er ikke noget, du bare lige
gør fra den ene dag til den anden. Det er ofte længere projekter, og det betyder også, at
vi ikke får det gjort så tit, som vi gerne ville (…). Vi har det på rygraden og vi overvejer det,
når vi laver historier af større karakter. Kunne man lave den her som problemløsende?
Men for at være helt ærlig får vi ikke gjort det lige så ofte, som vi gerne ville. 54
Denne diskrepans bliver også tydelig i interviewet med lokaljournalist Jonas Brønd Nielsen der, som
nævnt i afsnit 5.3, ikke er bevidst om de tre faser i hans arbejde. Denne manglende bevidsthed om
de tre faser afspejles også delvist i Tabel 8, hvor de to første artikelserier, som er er skrevet af Jonas
Brønd Nielsen, ikke i lige så høj grad som tredje artikelserie, skrevet af Niels Gandrup, følger de tre
faser kronologisk. Dette skyldes muligvis, at artikelserien om værtshusgenerne fra 2012, som er
skrevet af Niels Gandrup, ligger tidsmæssigt tæt på et forløb om problemløsende journalistik, som
Jesper Borup kørte sammen med blandt andet JydskeVestkysten i 2011. Dette forløb, som er
beskrevet i rapporten ”Afrapportering af projekt finansieret af Pressens Uddannelsesfond og
gennemført i et samarbejde mellem JV, Fyns Amts Avis og SDU i perioden maj – oktober 2011”,
omhandlede blandt andet de tre faser og det kan derfor tænkes, at denne tilgang stod tydeligere i
54 Transskriberingsbilag s. 16, l. 11.
Side 57 af 86
bevidstheden hos redaktionen på JV Kolding i 2012, da artikelserien om værtshusgenerne blev
grebet an.
Opsummering
I caseanalysens tekstuelle indholdsanalyse har jeg undersøgt artikelempirien ud fra de tre
definitionspunkter: løsningsorienteret, deliberativ og perspektiv/kontekst. Analysen viser, at alle tre
definitionspunkter er at finde i artikelempirien, og undervejs har jeg præsenteret eksempler på
artikler, hvor de tre definitionspunkter kommer til udtryk. Derigennem har jeg altså konkretiseret
og visualiseret den eksisterende viden, der findes om konstruktiv journalistik, indsnævret i de tre
definitionspunkter. Dermed har jeg – i overensstemmelse med den intensive udvælgelsesstrategi
som beskrevet i afsnit 2.3.1 – manifesteret fænomenet konstruktiv journalistik intenst gennem
casen JV Kolding. I overensstemmelse med den teoristyrede udvælgelsesstrategi har jeg fundet
eksempler på konstruktiv journalistik, undersøgt og udbygget det. Udbygningen af konstruktiv
journalistik som begreb blev præsenteret i delafsnit 6.4, hvor jeg præsenterede det supplerende
definitionspunkt for JV Koldings arbejde med konstruktiv journalistik, nemlig karakteren af at være
et konstruktivt projekt, der udmunder i en artikelserie.
Endelig har jeg med baggrund i case- og interviewanalysen fundet, at der findes en vis diskrepans
mellem det, som JV Kolding ønsker at gøre (skrive konstruktiv journalistik ud fra de tre faser
inspireret af Jesper Borup) og det, som den enkelte journalist rent faktisk gør i arbejdet med den
konstruktive journalistik. Artikelempirien følger kun de tre faser i nogen grad, og af
interviewempirien, som jeg inddrog som hjælpemetode i nærværende hovedafsnit, fortæller også,
at i virkelighedens verden er den journalistiske role performance i relation til konstruktiv journalistik
ofte mere intuitiv og tilfældig end struktureret og planlagt efter de tre faser, sådan som lokalavisens
role enactment gav udtryk for under interviewanalysen..
Samlet giver caseanalysens tekstuelle indholdsanalyse sammen med interviewanalysen som
hjælpemetode et indblik i, hvordan man som lokalavis kan dyrke konstruktiv journalistik i praksis. I
næste hovedafsnit vil jeg diskutere de anvendte teorier og metoder, der er blevet anvendt i
specialet.
Side 58 af 86
7. TEORI- OG METODEDISKUSSION
Nærværende speciale har teoretisk og metodisk slægtet sig på den nyhedssociologiske
forskningstradition produktionsstudie. Gennem henholdsvis interviewanalyse og tekstuel
indholdsanalyse har jeg undersøgt, hvordan man i praksis kan producere konstruktiv journalistik på
en lokalavis.
Den kvalitative case, lokalavisen JV Kolding, valgte jeg som nævnt ud fra den intensive og den
teoristyrede udvælgelsesstrategi. Denne strategi mener jeg overordnet har været velvalgt, da jeg
som nævnt i afsnit 6.5 har fundet eksempler på konstruktiv journalistik, undersøgt det gennem de
tre definitionspunkter og udbygget det gennem den informationsrige case, som JV Kolding er, da
man på redaktionen arbejder mere eller mindre bevidst med konstruktiv journalistik.
Jeg er dog bevidst om, at resultaternes generaliserbarhed statistisk set er svage, idet jeg kun
undersøger produktionen af konstruktiv journalistik ud fra ét medie. Men med det kvalitative
slutmål at bidrage med viden om, hvordan konstruktiv journalistik rent praktisk bliver produceret
og tager sig ud på en lokalavis, har det heller ikke været hensigten at opnå en sådan
generaliserbarhed (Kvale & Brinkmann, 2009, s. 289). Imidlertid mener jeg, at resultaterne rummer
en vis analytisk generaliserbarhed, idet artikelempiriens karakteristika blev overført på de fra
speciallitteraturen udledte definitionspunkter for konstruktiv journalistik. Det betyder, at de
kvalitative konkretiseringer i analytisk sammenhæng kan anses som generelle (ibid.), men
naturligvis havde det beriget analysen, hvis enkeltresultaterne var blevet bekræftet eller nuanceret
ud fra kvantitative data fra andre lokalavisers produktion af konstruktiv journalistisk.
Endelig skal det i forlængelse heraf påpeges, at produktionsanalysen principielt kan påvirke
specialets reliabilitet negativt, da der almindeligvis er en risiko i produktionsanalytisk sammenhæng
for ikke at opnå adgang til de rette informanter (Bruun, 2014, s. 35-36). Dermed kan andre forskere
forhindres i at efterprøve resultaterne.
Metodisk mener jeg, at produktionsanalysen i form af interviewanalyse og caseanalyse bestående
af en tekstuel indholdsanalyse overordnet har været velvalgt i forhold til problemformuleringen og
specialets endelige validitet. Imidlertid havde det naturligvis været fordelagtigt i en mere
dybdegående undersøgelse af lokalavisens produktion af konstruktiv journalistik også at inddrage
Side 59 af 86
observation i den metodiske tilgang, som ligeledes er en klassisk tilgang i produktionsanalyser
(Helland & Schultz, 2010).
I indholdsanalysen udarbejdede jeg et kodeskema med tilhørende kodemanual. Som nævnt i afsnit
4.2 er kategoriseringen af hensigtsmæssige kodeenheder til analysearbejdet ofte en udfordring.
Derfor bør man – som gjort i dette speciale - som minimum lave en intrakoderreliabilitetstest, men
for at højne reliabiliteten af analysen havde det været hensigtsmæssigt med en
interkoderreliabilitetstest. Sådan en test udføres ved at en eller flere andre genkoder 5-10 procent
af materialet på baggrund af kodemanualen og de kategoribeskrivelser, man har lavet (Pihl-
Thingvad, 2014, s. 199).
I specialet har jeg benyttet en teoretisk skelnen mellem role perception, role enactment og role
performance. Som nævnt tidligere ses der ofte et gap eller en diskrepans mellem de tre, men i
nærværende speciale har jeg først og fremmest benyttet denne skelnen for at gøre mig bevidst om
forskellen mellem det sagte og det gjorte. Under interviewene spurgte jeg ind til
interviewpersonernes role enactment – altså det, som interviewpersonerne tror, at de gør i arbejdet
med den konstruktive journalistik. Imidlertid ville det - med inspiration fra Dalen, Vreese og Albæk
(2017) – formentlig have været fordelagtigt, hvis jeg havde suppleret hvert enkelt interview med et
velvalgt samt hensigtsmæssigt beskrevet, fiktivt nyhedsscenarie med en problemstilling, som
informanterne kunne overveje ud fra en konstruktiv tankegang. Konkrete spørgsmål foreslås netop
af Dalen, Vreese & Albæk i undersøgelsen af abstraktionen mellem role perception og role
performance (2017, s. 198). Et mere eller mindre fiktivt nyhedsscenarie indeholdende en lokal
problemstilling kunne formentlig resultere i en mere upåvirket og umiddelbar besvarelse, hvor
besvarelsen ikke er baseret på tidligere journalistisk arbejde, der allerede er udført.
Side 60 af 86
8. KONKLUSION
Dette speciale har haft to undersøgelsesformål. Dels ville jeg undersøge, hvordan begrebet
konstruktiv journalistik opfattes på en lokalavis samt hvilket rationale der ligger bag denne
produktionstilgang på henholdsvist et mikro-, meso- og makroniveau. Dernæst ønskede jeg at
analysere, hvordan man i praksis kan skrive konstruktiv journalistik på en lokalavis. Det har jeg gjort,
da den type indhold, som den konstruktive journalistik bidrager med, er fremtids- og
mulighedsorienteret, hvilket brugere af lokale medier ifølge et nyt forskningsprojekt netop
efterspørger. Da mange lokalaviser kæmper med faldende oplagstal, har jeg derfor fundet det
relevant at undersøge, hvordan lokalaviser kan imødekomme brugernes behov for fremtids- og
mulighedsorienteret indhold gennem konstruktiv journalistik.
Begrebsforståeligt viste det sig, at de eksklusive informanter overordnet havde samme forståelse af
konstruktiv journalistik som speciallitteraturen indsnævret i de tre definitionspunkter. Derudover
fremgik det af interviewanalysen, at de tre informanters forskellige funktioner hos JydskeVestkysten
gav udslag i informanternes rationale for at skrive konstruktiv journalistik. Det betyder, at
informanterne fandt den konstruktive tilgang relevant ud fra det niveau, som de anskuer den sociale
virkelighed ud fra i JydskeVestkysten-regi. Her kunne konstruktiv journalistik således både ses som
en individuel arbejdsmetode men også som del af en profileringsstrategi.
Til undersøgelsen af, hvordan man på lokalavisen JV Kolding producerer konstruktiv journalistik
spurgte jeg i interviewene ind til informanternes arbejdsmetode (det vil sige deres role enactment)
Af undersøgelsen viste det sig, at lokalavisen (principielt) arbejder ud fra tre faser i arbejdet med
konstruktiv journalistik: den problembeskrivende fase, den løsningsorienterede fase og
løsningsfasen. Imidlertid viste interviewet med avisens lokaljournalist samt enkelte steder i
artikelempirien, at denne role enactment ikke stemmer entydigt overens med det, lokalavisen rent
faktisk leverer (role performance), da artikelempiriens tre artikelserier ikke kan opdeles skarpt efter
de tre faser.
I såvel interviewanalysen og den tekstuelle indholdsanalyse sammenholdt jeg empirien med
speciallitteraturens beskrivelse af konstruktiv journalistik indsnævret i de tre definitionspunkter
løsningsorienteret, deliberativ og perspektiv/kontekst. Det gjorde jeg for at visualisere og
konkretisere, hvordan man som lokalavis kan skrive konstruktiv journalistik. Overordnet afspejles
Side 61 af 86
de tre definitionspunkter i den udvalgte case, JV Koldings best practice eksempler på konstruktiv
journalistik, som udgør specialets artikelempiri (lokalavisens role performance). Samme tre
definitionspunkter kom også til udtryk i de tre informanters rationaler for at skrive konstruktiv
journalistik (deres role perception).
Tankegangen bag de tre faser som JV Kolding efterstræber gør, at lokalavisens konstruktive
journalistik helt konkret tager form af en artikelserie eller som flere af informanterne benævnte det:
et konstruktivt projekt. Det betyder, at den konstruktive journalistik aldrig består i én enkeltstående
artikel, men altid resulterer i en række artikler over en længere periode bestående af uger eller
måneder. Det gøres med henblik på at beskrive et problem omfattende og nuanceret for derfra så
vidt muligt at nå frem til en løsning. Dermed har specialet gennem casen JV Kolding både fundet
eksempler på konstruktiv journalistik, undersøgt og udbygget begrebet, som det var hensigten bag
den teoristyrede udvælgelsesstrategi.
Definitionspunkterne for konstruktiv journalistik betyder blandt andet, at denne form for
journalistik er løsningsorienteret og dertil dialogskabende gennem dets deliberative fokus. Dermed
kan det øgede fokus på konstruktiv journalistik gennem de senere år, for eksempel gennem avisen
Verdens Bedste Nyheder og det nyligt indviede Constructive Institute i Aarhus, ses som en
modreaktion på medieverdenens traditionelle fokus på konflikt, der som bekendt er en af de fem
klassiske nyhedskriterier (Kabel, 2010).
Side 62 af 86
9. PERSPEKTIVERING
Der har gennem tiden været en tilbagevendende debat om det billede, som medierne tegner af
landdistrikterne. Lukkede skoler, butikker og fraflytning til de større byer har gentagne gange fyldt
overskrifterne, og eksempelvis udtalte formanden for Landdistrikternes Fællesråd, Steffen
Damsgaard, i 2015 til KL, at ”når medierne ringer, spørger de mest ind til de ting, der ikke fungerer.”
Han forklarer yderligere, at det er med til at tegne et negativt billede af yderområderne (Baes-
Jørgensen, 2015). Samme år viste undersøgelsen, der er illustreret i nedenstående Figur 3, at 57%
mener, at medierne generelt tegner et mere negativt billede af landdistrikterne, end de fortjener.
Figur 3: Udklip fra artiklen ”Danskerne: Medierne tegner et for negativt billede af Danmark” (Baes-Jørgensen, 2015). Kilden til undersøgelsen: YouGov for Momentum. Undersøgelsen er gennemført december 2014 - januar 2015 blandt et repræsentativt udsnit af befolkningen.
Eftersom mange lokalaviser er placeret i netop landdistrikter, er det nærliggende at tænke
konstruktiv journalistik ind i problemet med den negative dækning. For det, som Steffen Damsgaard
fremhæver i citatet ovenfor figuren er jo netop et udtryk for klassisk nyhedsformidling og særligt
det traditionelle fokus på konflikt.
Når medierne kun ringer for at høre om, hvad der ikke fungerer i en lokal landsby kan det ifølge
Steffen Damsgaard samt tidligere minister for by, bolig og landdistrikter, Carsten Hansen, være en
medvirkende årsag til, at folk ikke i højere grad flytter til landdistrikterne (Baes-Jørgensen, 2015). I
samme tråd mener fremtidsforsker Anne Skare, at en anden vægtning i journalistikken ville
efterlade et andet indtryk hos folket:
Hvis der er en overvægt af negative historier, så er det med til at påvirke folks indtryk. Og
jeg synes, det ville være dejligt, hvis borgerne i landdistrikterne tog deres område mere i
forsvar og viste noget mere passion. (…) Der er så mange gode kræfter og dygtige
Side 63 af 86
mennesker og ildsjæle, der er i gang rundt omkring. Medierne skal nok begynde at
fortælle de gode historier, hvis man koordinerede indsatsen bedre og samarbejdede
mere, så tingene spillede sammen, i stedet for, at man skal have tilført et nyt skud penge
til endnu en kampagne, og det hele bliver for sporadisk (ibid.).
De gode historier, koordinerende indsatser og samarbejde, som efterspørges af fremtidsforskeren i
citatet ovenfor, er i høj grad et udtryk for det, som den konstruktive journalistik kan bidrage med.
Landdistrikternes lokalaviser må derfor overveje, hvordan de kan tilegne sig en konstruktiv tilgang i
deres journalistik, som i sidste ende også kan tænkes at smitte af på de landsdækkende avisers
dækning af landets yderområder. I nærværende speciale har jeg undersøgt, hvordan man netop
som lokalavis kan skrive konstruktiv journalistik, og de fremlagte resultater kan derfor ses som
inspirationskilde til inkorporering af en konstruktiv tilgang.
Side 64 af 86
10. FORSLAG TIL EKSTENDERET ANALYSE
I dette speciale har jeg undersøgt, hvordan man som lokalavis kan gøre journalistikken konstruktiv.
Specialet har således været afsenderfokuseret, og til en ekstenderet analyse ville det derfor være
oplagt med et modtagerfokuseret perspektiv. Flere har dog allerede foretaget modtagerfokuserede
undersøgelser af konstruktiv journalistik, heriblandt Karen McIntyres ph.d.-afhandling ”Constructive
Journalism: The effects of positive emotions and solutions information in news stories” (2015). I
afhandlingen finder McIntyre, at historier med elementer fra positiv psykologi har effekt på
læsernes humør i forhold til negativt vinklede historier. Noack et al. fandt i studiet ”A
Transformational Journey: Adopting Solutions Journalism at Utah’s Deseret News”, at læserne også
er mere tilbøjelige til at læse historier med konstruktive elementer end traditionelle nyheder (Noack
et al, 2013). Man må formode, at lignende undersøgelser specifikt rettet mod lokalavislæsere ville
give tilsvarende resultater.
Men i en ekstenderet analyse med et fortsat fokus på det lokale ville det imidlertid være interessant
at dykke ned i et af de i indledningen nævnte forskningsresultater, der viste, at der er en positiv
sammenhæng mellem borgernes interesse for lokale nyheder, deres lokale tilhørsforhold og lokale
engagement, for:
• Hvad sker der for borgernes lokale tilhørsforhold og lokale engagement, når lokalnyhederne
bliver konstruktive?
• Hvilken effekt har konstruktiv journalistik i det hele taget på lokalsamfundet?
• Gør konstruktiv journalistik reelt en forskel for borgerne eller byens sammenhængskraft,
samarbejde eller udvikling?
• Kan en konstruktiv tilgang til lokaljournalistikken påvirke regionale/nationale mediers
dækning af lokalområder i en mere positiv retning?
Side 65 af 86
11. LITTERATUR
Bøger, forskningsartikler og rapporter
Andersen, M. B. (1988). Kan man planlægge kreativitet? Om TV-produktionsanalyse. Mediekultur,
Vol 4, No 8, s. 6-25.
Borup, J. (2011). Problemløsende journalistik i avisen. Odense: Pressens Uddannelsesfond.
Bro, P. (2010). Nyhedsmediernes funktioner. I S. Kolstrup, G. Agger, P. Jauert, & K. Schrøder,
Medie- og kommunikationsleksikon (s. 381-384). Frederiksberg: Samfundslitteratur.
Bro, P. (2012). Historen om den nyttige nyhedsformidling. I U. Haagerup, En konstruktiv nyhed (s.
129-143). Aarhus : Ajour.
Bro, P. (2016). Konstruktiv journalistik. I S. Kolstrup, G. Agger, P. Jauert, & K. Schrøder, Medie- og
kommunikationsleksikon (www.medieogkommunikationsleksikon.dk). Frederiksberg:
Samfundslitteratur.
Bruun, H. (2014). Eksklusive informanter. Om interviewet som redskab i produktionsanalysen.
Nordicon-Information (36), s. 29-43.
Bruun, H., & Frandsen, K. (2017). Tid og timing - et metodisk perspektiv på produktionsanalyse.
Mediekultur (62), s. 119-133.
Dalen, A. V., Vreese, C. H., & Albæk, E. (2017). Mixed Quantitative Methods Approach to
Journalistic Role Performance Research. I C. Mellado, L. Hellmueller, & W. Donsbach,
Journalistic Role Performance - Concepts, Contexts, and Methods (s. 189-205). New York
and London: Routledge.
Dalen, A. V., Vreese, C. H., & Albæk, E. (2017). Mixed Quantitative Methods Approach to
Journalistic Role Performance Research. I C. Mellado, L. Hellmueller, & W. Donsbach,
Journalistic Role Performance (s. 189-205). New York and London: Routledge.
Elmelund-Præstekær, C. (2014). Analyse af medieindhold i bredden. I D. N. Hopmann, & M.
Skovsgaard, Forskningsmetoder i journalistik og politisk kommunikation (s. 185-202).
København: Hans Reitzels Forlag.
Side 66 af 86
Gyldensted, C. (2015). From mirrors to movers. Five elements of positive psychology in constructive
journalism. U.S.: CGroup Publishing.
Gyldensted, C., & Bjerre, M. (2014). Håndbog i konstruktiv journalistik. Aarhus: Ajour.
Hanitzsch, T. (October 2017). Professional Identity and Roles of Journalists. Oxford Research
Encyclopedia of Communication. Hentet fra
http://communication.oxfordre.com/view/10.1093/acrefore/9780190228613.001.0001/ac
refore-9780190228613-e-95
Helland, K., & Schultz, I. (2010). Produktionsstudier. I S. Kolstrup, G. Agger, P. Jauert, & K.
Schrøder, Medie- og kommunikationsleksikon (s. 416-419). Frederiksberg:
Samfundslitteratur.
Hellmueller, L., & Mellado, C. (2015). Professional roles and news construction: a media sociology
conceptualization of journalists' role conception and performance. Communication and
society, 28 (3), s. 1-12.
Høyer, S. (2010). Mediehistoriografi. I S. Kolstrup, G. Agger, P. Jauert, & K. Schrøder, Medie- og
kommunikationsleksikon. Frederiksberg: Samfundslitteratur.
Haagerup, U. (2008). Konstruktive nyheder. Politiken, sektion 2 s. 6 [Kronik].
Haagerup, U. (2012). En konstruktiv nyhed. Opgør med pressens negative verdenssyn. Aarhus:
Ajour.
Jacobsen, F. (2010). Konstruktiv journalistik: Præcisering og placering. Odense: Syddansk
Universitet.
Jepperson, R., & Meyer, J. W. (2011). Multiple Levels of Analysis and the Limitations of
Methodological Individualisms. Sociological Theory, Vol. 29, No. 1, s. 54-73.
Kabel, L. (2010). Nyhedskriterier. I S. Kolstrup, G. Agger, P. Jauert, & K. Schrøder, Medie- og
kommunikationsleksikon (s. 378-381). Frederiksberg: Samfundslitteratur.
Kvale, S., & Brinkmann, S. (2009). Interview - Introduktion til et håndværk. København: Hans
Reitzels Forlag.
Side 67 af 86
McIntyre, K. (2015). Constructive Journalism: The effects of positive emotions and solutions.
University of North Carolina.
Mellado, C., Hellmueller, L., & Donsbach, W. (2017). Journalistic Role Performance - Concepts,
Contexts and Methods. New York and London: Routledge.
Neergaard, H. (2010). Udvælgelse af cases i kvalitative undersøgelser. Frederiksberg:
Samfundslitteratur.
Noack, M., Orth, J., Owen, B., & Rennick, S. (2013). A Transformational Journey: Adopting Solutions
Journalism at Utah’s Deseret News. Solutions Journalism Network.
Pihl-Thingvad, S. (2014). Kombinationsdesign. I D. N. Hopmann, & M. Skovsgaard,
Forskningsmetoder i journalistik og politisk kommunikation (s. 319-337). København: Hans
Reitzels Forlag.
Rimestad, L., & Gravengaard, G. (2014). Interview. I D. N. Hopmann, & M. Skovsgaard,
Forskningsmetoder i journalistik og politisk kommunikation (s. 89-111). København: Hans
Reitzels Forlag.
Svith, F., Jacobsen, P. F., Rasmussen, S. K., Jensen, J. L., & Andersen, H. T. (2017a). Lokal- og
regionalmediers indhold, rolle og betydning i lokalområder (Mediernes udvikling i
Danmark). Slots- og Kulturstyrelsen.
Svith, F., Jacobsen, P. F., Rasmussen, S. K., Jensen, J. L., & Andersen, H. T. (2017b). Mediefusioners
effekter på lokal- og regionalmediers strategi og indhold (Mediernes udvikling i Danmark).
Slots- og kulturstyrelsen.
Tandoc, E. C., Hellmueller, L., & Vos, T. P. (7:6 2013). MIND THE GAP. Journalism Practice, s. 539-
554.
Tuchmann, G. (2002). The production of News. I K. B. Jensen, & N. W.Jankowski, A Handbook of
Qualitative Methodology for Mass Communication Research (s. 78-90). London: Routledge.
Turner, J. H. (2005). A New Approach for Theoretically Integrating Micro and Macro Analysis. I G.
Calhoun, C. Rojek, & B. Turner, The SAGE Handbook of Sociology (s. 405-422). London:
SAGE Publications.
Side 68 af 86
Weldingh, L. (2018). Nyhedskriterier i konstruktiv journalistik. Speciale. Odense: Center for
Journalistik.
Willig, I. (2011). Bag nyhederne. Værdier, idealer og praksis. Frederiksberg: Samfundslitteratur.
Websites
Albrect, J. (2016). Ny chefredaktør vil styrke JV på nettet. Fagbladet Journalisten. Set 19.05.2018
på http://journalisten.dk/ny-chefredaktoer-vil-styrke-jv-paa-nettet
Baes-Jørgensen, J. (2015). Danskerne: Medierne tegner et for negativt billede af landdistrikterne.
Kommunernes Landsforening. Set 19.05.2018 på
http://www.kl.dk/Momentum/momentum2015-3-4-id173655/
Constructive Institute: What is constructive journalism? Set 26.04.2018 på
https://constructiveinstitute.org/Constructive-journalism/About-Constructive-Journalism
Gyldensted, C. (2017). Arven efter Hans Rosling. Fagbladet Journalisten. Set 26.04.2018 på
https://journalisten.dk/arven-efter-hans-rosling
Gyldensted, C. (2011). Innovating news journalism through positive psychology.
(Masterafhandling, University of Pennsylvania). Hentet 20.05.2018 på:
https://repository.upenn.edu/mapp_capstone/20/
Larsen, F. D. (2017). Broderfolket kiggende ind: Norske medier besøgte AP. Set 19.05.2018 på
http://albertslund.lokalavisen.dk/broderfolket-kiggede-ind-norske-medier-besoegte-ap-
/20170128/artikler/701319507/1003
Madsen, J.J (2011). JydskeVestkysten får læserne til at juble over ny form for journalistik.
Fagbladet Journalisten. Set 19.05.2018 på
http://journalisten.dk/jydskevestkysten-far-laeserne-til-juble-over-ny-form-journalistik
Dansk Selskab for Konstruktiv Journalistik (DSKJ) (2018). Hvad er konstruktiv journalistik. Set
25.04.2018 på http://dskj.dk.php55serv2.webhosting.dk/definition-paa-konstruktiv-
journalistik/
Side 69 af 86
Verdens bedste nyheder (2018). Konstruktiv journalistik. Set 25.04.2018 på
https://verdensbedstenyheder.dk/om-verdens-bedste-nyheder/konstruktiv-journalistik/
Side 70 af 86
BILAG
Bilag 1: Artikeloversigt, cykeltyverier
A1: Brønd-Nielsen, J. (2018). Mindst fem cykler stjålet midt i skoletiden fra Lyshøjskolen. JV
Kolding den 18. januar 2018.
A2: Brønd-Nielsen, J. (2018). Cykeltyv fanget på overvågning og antastet af pedel. JV Kolding den
19. januar 2018.
A3: Brønd-Nielsen, J. (2018). Fire personer sigtes for mindst 59 cykeltyverier. JV Kolding den 19.
januar 2018.
A4: Brønd-Nielsen, J. (2018). Fire personer varetægtsfængsles for cykeltyverier. JV Kolding den 20.
januar 2018.
A5: Brønd-Nielsen, J. (2018). Kirstines søn har fået stjålet seks cykler på to år. JV Kolding den 22.
januar 2018.
A6: Brønd-Nielsen, J. (2018). Vær med til at kortlægge cykeltyverier i Kolding. JV Kolding den 24.
januar 2018.
A7: Brønd-Nielsen, J. (2018). En godkendt lås på cyklen er ikke nok. JV Kolding den 26. januar 2018.
A8: Brønd-Nielsen, J. (2018). Hos Marianne bliver stjålne cykler afleveret i indkørslen. JV Kolding
den 26. januar 2018.04.04
A9: Brønd-Nielsen, J. (2018). Til kamp mod cykeltyve: Elever udvikler tyverisikker stativlås. JV
Kolding den 26. januar 2018.
A10: Brønd-Nielsen, J. (2018). Næsten hver sjette cykel står ulåst. JV Kolding den 29. januar 2018.
A11: Brønd-Nielsen, J. (2018). Flere end 100 cykeltyverier er kortlagt. JV Kolding den 31. januar
2018.
A12: Brønd-Nielsen, J. (2018). Sigtede skal forblive i varetægt. JV Kolding den 17. februar 2018.
Side 71 af 86
A13: Brønd-Nielsen, J. (2018). Skole løste problem med cykeltyve ved at vende cykelskuret om. JV
Kolding den 27. februar 2018.
A14: Brønd-Nielsen, J. (2018). Femogtredive cykelejere har fået deres stjålne cykel igen. JV Kolding
den 4. marts 2018.
Side 72 af 86
Bilag 2: Artikeloversigt, rågeproblemer
A15: Brønd-Nielsen, J. (2017). Naboer til en rågekoloni: Vækkes klokken fem af rågeskrig. JV
Kolding den 15. maj 2017.
A16: Brønd-Nielsen, J. (2017). Rågereder i Vamdrup fordoblet på få år. JV Kolding den 15. maj
2017.
A17: Brønd-Nielsen, J. (2017). Rågerne overskider Holgers hus og campingvogn. JV Kolding den 17.
maj 2017.
A18: Brønd-Nielsen, J. (2017). Børnehavebørn kan ikke spise ude i rågesæsonen. JV Kolding den
20. maj 2017.
A19: Brønd-Nielsen, J. (2017). Rågeplagen på vej til miljøministeren. JV Kolding den 20. maj 2017.
A20: Brønd-Nielsen, J. (2017). Sygehuset har udryddet rågerne: Generede helikopter og
psykiatriske patienter. JV Kolding den 20 maj. 2017.
A21: Brønd-Nielsen, J. (2017). Plyndrende råger ødelægger landmændenes såning. JV Kolding den
30. maj 2017.
A22: Brønd-Nielsen, J. (2017). Naturelsker: Vi kan ikke bare slå alle rågerne ihjel. JV Kolding den 4.
juni 2017.
A23: Brønd-Nielsen, J. (2017). Jægerne er parate til at skyde voksne råger. JV Kolding den 5. juni.
A24: Brønd-Nielsen, J. (2017). Kommune varsler større indsats i rågebekæmpelsen næste år. JV
Kolding den 5. juni 2017.
A25: Brønd-Nielsen J. (2017). Rågeopråb kom i medierne: Jeg er glad for, det virkede. JV Kolding
den 17. juni 2017.
A26: Brønd-Nielsen, J. (2017). Rekordmange rågeunger blev skudt i Vamdrup. JV Kolding den 8.
september 2017.
A27: Brønd-Nielsen, J. (2018). Kampen mod rågerne er i gang igen. JV Kolding den 3. februar 2018.
Side 73 af 86
A28: Brønd-Nielsen, J. (2018). Jægerne mod de (næsten) tankelæsende råger. JV Kolding den 23.
februar 2018.
A29: Brønd-Nielsen, J. (2018). Kampen mod de voksne råger har været en succes. JV Kolding den
17. marts 2018.
Side 74 af 86
Bilag 3: Artikeloversigt, værtshusgener
A30: Gandrup, N. (2012). Beboer vælger omvej når han har datteren ved hånden. JV Kolding den
10. december 2012.
A31: Gandrup, N. (2012). Beboere føler sig terroriseret af morgenværtshus. JV Kolding den 10.
december 2012.
A32: Gandrup, N. (2012). Restauratør har skåret ned på åbningsdagene. JV Kolding den 10.
december 2012.
A33: Gandrup, N. (2012). Forretningspar får nattesøvnen spoleret. JV Kolding den 12. december
2012.
A34: Gandrup, N. (2012). Frisør tør ikke åbne døren før kunderne står der. JV Kolding den 12.
december 2012.
A35: Gandrup, N. (2012). Beboere håber på en løsning. JV Kolding den 13. december 2012.
A36: Gandrup, N. (2012). Brugsens kunder generes af fulde folk. JV Kolding den 13. december
2012.
A37: Gandrup, N. (2012). Problemet i Låsbygade. JV Kolding den 13. december 2012.
A38: Gandrup, N. (2012). Nævnt indbyder stridende parter til fælles møde. JV Kolding den 18.
december 2012.
A39: Gandrup, N. (2012). Restauratør: -Håber på konstruktivt møde med
naboerne i Låsbygade. JV Kolding den 18. december 2012.
A40: Gandrup, N. (2012). Beboerformand: -Jeg møder op, men forventer ikke noget. JV Kolding
den 18. december 2012.
A41: Gandrup, N. (2012). Gårdmand skal sikre orden ved værtshus. JV Kolding den 22. december
2012.
A42: Gandrup, N. (2012). Nyt møde i februar. JV Kolding den 22. december 2012.
Side 75 af 86
A43: Gandrup, N. (2013). Fremtiden tegner lovende for morgenværtshuset New York. JV Kolding
den 15. februar 2013.
A44: Gandrup, N. (2013). Naboer: - Vi ser lige sommeren an. JV Kolding den 15. februar 2013.
A45: Gandrup, N. (2013). Der er blevet ro omkring værtshuset New York. JV Kolding den 22. juli
2013.
A46: Gandrup, N. (2013). Videoovervågning kan komme på tale i Låsbygade. JV Kolding den 22. juli
2013.
Side 76 af 86
Bilag 4: Intern e-mail om cykeltyverier
Fra: Mads Sandemann Sendt: 6. marts 2018 17:41 Til: Alle JV Redaktioner <[email protected]> Emne: 1+18 Nyt vol. 12 Kære redaktionelle medarbejder, Nye læsertal JydskeVestkysten er både på hverdage og søndage stadig landets fjerde mest læste dagblad, viser de nyeste læsertal opgjort for 2. halvår 2017. I forhold til 1. halvår 2017 er vi gået tilbage fra 136.000 til 125.000 læsere på hverdage og fra 137.000 til 131.000 på søndage. Vedhæftet er læsertallene for branchen. De hver dag i avisen står på toppen af side 3 i 1. sektion. Halvdagskursus i aktindsigt Aktindsigt kan være et særdeles effektivt og uundværligt redskab, når vi skal kigge magthaverne efter i sømmene og fortælle væsentlige historier, som vores læsere ikke kan få andre steder. Én af de mest erfarne og dygtige brugere af dette redskab er Nyhedsredaktionens Rasmus Just, og han har nu taget initiativ til et kursus onsdag 11. april kl. 9-12 i Esbjerg med titlen ”Aktindsigt – hvad kan man bruge det til?” Der vil være oplæg med en gennemgang af loven bag og en masser konkrete eksempler. Der bliver taget udgangspunkt i både Rasmus’ og deltagernes erfaringer og bliver på den måde klædt langt bedre på til at søge og ikke mindst bruge aktindsigter aktivt i den undersøgende journalistik, uanset hvilken redaktion man sidder på. Du melder dig til ved at maile til Rasmus Just. Husk at underrette din chef. Januars bedste JV-journalistik Der er rigtig god inspiration at hente i januars bedste JV-journalistik, som går til Kolding-redaktionens serie ”Cykeltyverier i Kolding” anført af Jonas Brønd Nielsen. Med baggrund i et Facebook-opslag om at der var stjålet en række skoler på en skole i Kolding, begyndte redaktionen at kortlægge hvor i Kolding, der bliver stjålet cykler. Læserne er blandt andet gennem Facebook blevet opfordret til at beskrive, hvor og hvornår de har fået stjålet en cykel. Det har gjort det muligt for redaktionen lave et interaktivt kort, som løbende opdateres. Det er især på skoler, at der sker tyverier af cykler, og redaktionen tog derfor ud på fem tilfældige skoler ud på fem skoler for at tælle op hvor mange cykler, der ikke er låst (hver sjette). Serien er et fremragende eksempel på, hvordan idéudvikling og systematiske arbejdsmetoder kan løfte en i udgangspunktet lille historie til en samling historier med bred appel til læserne. Redaktionen har ikke kun formidlet fakta. Den har også sørget for at få cases på, og så kan serien, der ikke er slut endnu, få en konstruktiv udløber: Kolding-redaktionen har en idé om at alliere sig med en cykelhandler og tilbyde, at man kan købe kædelåse (som er det politiet anbefaler) med stor rabat. På den måde kan vi som medie spille en aktiv rolle for at løse et borgernært problem. Tillykke til Jonas Brønd Nielsen og Kolding-redaktionen! Herunder er links til de artikler i serien, der blev bragt i januar. 30.1: https://www.jv.dk/kolding/Mere-end-100-cykeltyverier-er-kortlagt-Er-din-cykel-blevet-stjaalet/artikel/2581313
Side 77 af 86
29.1: https://www.jv.dk/kolding/Mange-ulaaste-cykler-paa-skoler-i-Kolding-Eleverne-skal-vaere-bedre-til-at-laase-cyklerne/artikel/2580598 29.1: https://www.jv.dk/kolding/Optaelling-paa-fire-skoler-i-Kolding-Naesten-hver-sjette-cykel-staar-ulaast/artikel/2581162 26.1: https://www.jv.dk/kolding/Hos-Marianne-bliver-stjaalne-cykler-afleveret-i-indkoerslen/artikel/2579874 26.1: https://www.jv.dk/kolding/Til-kamp-mod-cykeltyve-Elever-udvikler-tyverisikker-stativlaas/artikel/2580614 25.1: https://www.jv.dk/kolding/Politiets-raad-Saadan-sikrer-du-cyklen-mod-tyveri/artikel/2580086 23.1: https://www.jv.dk/kolding/Laeserne-kortlaegger-Her-er-der-stjaalet-cykler-i-Kolding/artikel/2579495 22.1: https://www.jv.dk/kolding/Kirstines-soen-har-faaet-stjaalet-seks-cykler-paa-to-aar-Jeg-bliver-moegsur/artikel/2578736 19.1: https://www.jv.dk/kolding/Fire-personer-varetaegtsfaengslet-Sigtet-for-59-cykeltyverier/artikel/2578355 18.1: https://www.jv.dk/kolding/Massetyverier-fra-skoler-Vaks-pedel-noterede-nummerplade-og-fotograferede-mistaenkt-cykeltyv/artikel/2578149 18.1: https://www.jv.dk/kolding/Cykeltyv-fanget-paa-overvaagning-Smed-cyklerne-i-varebilen-og-koerte/artikel/2578136 18.1: https://www.jv.dk/kolding/Politiet-har-anholdt-fire-maend-for-tyveri-af-mindst-59-cykler/artikel/2577974 17.1: https://www.jv.dk/kolding/Mindst-fem-cykler-stjaalet-midt-i-skoletiden-fra-Lyshoejskolen/artikel/2577746 Modtagerne af 1+18 Nyt er alle os, der producerer indhold til net- og printudgaverne af JydskeVestkysten og 18 ugeaviser: Bramming, Ribe, Skærbæk, Tønder, Digeposten, Midtsyd, Bov, Sønderborg, Aabenraa, Haderslev, Kolding, Grindsted, Billund, Vejen, Ny Tirsdag, Ølgod, Vesterhavsposten og Varde. 1+18 Nyt indeholder informationer, som er relevante for redaktionelle medarbejdere i denne del af koncernen, men som ikke nødvendigvis er interessant for alle medarbejdergrupper i JFM. Du er meget velkommen til løbende at sende mig input til indhold. Venlig hilsen Mads Sandemann Chefredaktør JydskeVestkysten – Jysk Fynske Medier Redaktioner i Ribe, Tønder, Sønderborg, Aabenraa, Haderslev, Kolding, Vejen, Grindsted, Varde og Esbjerg Mobil: 2060 4512 Mail: [email protected] Web: jv.dk
Side 78 af 86
Bilag 5: Intern e-mail om rågeproblemer
Fra: Laust Christian Tuxen Hedegaard Sendt: 9. juni 2017 09:07 Til: Mads Sandemann <[email protected]> Emne: Månedens bedste - Kolding Hermed Koldingredaktionens bud på maj måneds bedste journalistiske produktion. Vi indstiller: Det konstruktive journalistiske projekt: Kampen mod rågerne. Projektet er ideudviklet og planlagt som et konstruktivt, problemløsende projekt i tre faser:
1. Beskrivelse af problemet (Hvor stort er problemet?, hvad er konsekvenserne?, casedrevet) 2. Løsningsorienteret fase (Hvordan har man løst problemet andre steder? Hvilke forslag er der på en
løsning? Hvem gør noget?) 3. Løsning (Beslutning og konsekvens af beslutning – blev problemet løst?)
Projektet har sat national dagsorden og været omtalt i stort set samtlige landsdækkende medier – Tv2Nyhederne, EB, BT, MX osv... I fase 1 har vi blandt andet påvist, at: Problemet er stort i Kolding Kommune. Særligt omkring Vamdrup. At problemet også findes hos mange private borgere. Det har vi påvist ved at inddrage læserne, bedt dem om at henvende sig til os og brugt oplysningerne i et google-map for at synliggøre problemets omfang. At problemet har store konsekvenser for borgere, der har rågekolonier i baghaven. De bliver vækket hver morgen kl 5 og kan ikke sidde i deres have. Projektet er lige nu i fase 2 – løsningsorienterede fase – og har foreløbig betydet, at:
1. Kolding Kommune vil intensivere jagten på voksne råger. 2. Borgmesteren har bedt ministeren om en se på en mulig lovændring ifht fredningen. 3. Sagen er taget op i KL, som i samlet flok henvender sig til myndigheden (Miljøstyrelsen) for en
mulig løsning på problemet. Ideen til projektet opstod, da vi fik at vide, at et borgermøde i Vamdrup kom til at handle meget om rågeplagen i området på trods af, at det slet ikke var på dagsordenen. Her links til artiklerne: 15.5: http://www.jv.dk/kolding/Larmende-raager-stortrives-i-Vamdrup-Antallet-af-reder-fordoblet-paa-faa-aar/artikel/2505919 15.5: http://www.jv.dk/kolding/Naboer-til-en-raagekoloni-Vaekkes-klokken-fem-af-raageskrig/artikel/2505915 15.5: http://www.jv.dk/kolding/Se-kortet-Har-du-raager-i-baghaven/artikel/2506108 17.5: PLUS: http://www.jv.dk/kolding/De-skider-og-de-larmer-Ti-ting-du-skal-vide-om-raager/artikel/2506583
Side 79 af 86
19.5: http://www.jv.dk/kolding/Boernehaveboern-kan-ikke-spise-ude-i-raagesaesonen/artikel/2507318 19.5: http://www.jv.dk/kolding/Sygehuset-har-udryddet-raagerne-Generede-helikopter-og-psykiatriske-patienter/artikel/2507316 20.5: http://www.jv.dk/kolding/Borgmester-Raagerne-skal-kunne-skydes-aaret-rundt/artikel/2507569 29.5: http://www.jv.dk/kolding/Landmaend-maa-starte-forfra-med-saaningen-Raager-plyndrer-markerne/artikel/2509042 5.6: http://www.jv.dk/kolding/Nu-vil-kommune-skyde-flere-raager-ned/artikel/2511499 7.6: http://www.jv.dk/kolding/Kommuner-staar-sammen-mod-raageplage-Beder-Miljoestyrelsen-om-hjaelp/artikel/2512760 7.6: http://www.jv.dk/kolding/Raageopraab-gav-en-tur-i-mediemoellen-Jeg-er-glad-for-det-virkede/artikel/2512354 Laust Tuxen Hedegaard Lokalredaktør Telefon: +45 7912 4573 Mobil: +45 2579 2041 E-mail: [email protected] Essen 16 DK-6000 Kolding
Side 80 af 86
Bilag 6: Eksempel på interviewguide
Informant Samtalerunde Forskningsspørgsmål Interviewspørgsmål
Jonas Brønd
Nielsen
Begrebsforståelse
ROLE PERCEPTION
Er interviewpersonen enig i
speciallitteraturens
definitionspunkter for
konstruktiv journalistik eller
har han tilføjelser dertil?
Hvordan forstår du konstruktiv
journalistik?
Jonas Brønd
Nielsen
Begrebsforståelse
ROLE PERCEPTION
Hvad er interviewpersonens
role perception (af en
konstruktiv journalist)?
Ændrer det ved journalistens rolle (i
samfundet), når journalisten arbejder
konstruktivt? (Hvilken rolle har den
konstruktive journalist?)
Jonas Brønd
Nielsen
Rationale
ROLE PERCEPTION
Hvad er interviewpersonens
rationale for at skrive
konstruktiv journalistik?
Hvorfor vil du gerne skrive konstruktiv
journalistik?
Jonas Brønd
Nielsen
Rationale
ROLE PERCEPTION
Hvad er interviewpersonens
rationale for at skrive
konstruktiv journalistik ud
fra et modtagerperspektiv?
Hvis vi vender blikket til læserne, hvad er
det så, du forestiller dig, at konstruktiv
journalistik giver til læseren/efterlader
læseren med?
Jonas Brønd
Nielsen
Rationale
ROLE PERCEPTION
Hvad er interviewpersonens
rationale for at skrive
konstruktiv journalistik?
Tror du, at konstruktiv journalistik er
særligt oplagt at skrive på en større
national avis?
Jonas Brønd
Nielsen
Arbejdsmetode
ROLE ENACTMENT
Hvilken tilgang anvender
den journalisten i arbejdet
med konstruktiv
journalistik?
Hvordan går du til en nyhed på en
konstruktiv måde?
Supplerende for uddybning:
Hvad gjorde du arbejdsmæssigt i sagen
om rågeproblemerne? Cykeltyverierne?
Jonas Brønd
Nielsen
Arbejdsmetode
ROLE ENACTMENT
Hvordan påvirker
konstruktiv journalistik den
journalistiske
arbejdsproces?
(Hvordan) afviger det fra, hvordan du
tidligere har arbejdet med journalistiske
historier?
Jonas Brønd
Nielsen
Arbejdsmetode
ROLE ENACTMENT
Hvordan påvirker
konstruktiv journalistik den
journalistiske
arbejdsproces?
Bliver I ved en historie til en løsning er
fundet, sådan som Jesper Borup
anbefaler?
Jonas Brønd
Nielsen
Arbejdsmetode
ROLE ENACTMENT
Hvordan påvirker
konstruktiv journalistik den
journalistiske
arbejdsproces?
Tænkt eksempel:
De unge vil gerne flytte tidligere og
tidligere hjemmefra, men der er
landsdækkende mangel på studieboliger,
som også kan mærkes i Kolding. Hvordan
kan man gå til den historie på en
konstruktiv måde?
Side 81 af 86
Bilag 7: Kodemanual
Variabel Kategorier Beskrivelse
A. Eksemplets identifikationsnummer
Eksempelvis A1
B1. Definitionspunkt 1: Løsningsorienteret
0 = Ikke løsningsorienteret 1 = Løsningsorienteret
Notér: 1. Hvis historien præsenterer et problem, som mediet eller andre gerne vil have belyst og på sigt finde en løsning på, men uden at komme ind på en konkret løsning. 2. Hvis historien tager udgangspunkt i et problem og har fokus på en eller flere løsninger derpå.
B2. Definitionspunkt 1: Løsningsorienteret: Inspiration (positive deviance)
1 = ja 0 = nej
Historien fortæller om ”det gode eksempel”: Nogle der forsøger at løse et problem/har løst et problem, som man kan blive inspireret af.
C1. Definitionspunkt 2: Deliberativ: Magthavere som kilder
1 = ja 0 = nej
Det noteres, om der anvendes magthavere som kilder i eksemplet.
C2. Definitionspunkt 2: Deliberativ: Brugere som kilder
1 = ja 0 = nej
Det noteres, om der anvendes brugere som kilder. Med brugere menes læsere, der er berørte af emnet, som artiklen omhandler.
C3. Definitionspunkt 2: Deliberativ: Indeholder direkte opfordring til brugerne
1 = ja 0 = nej
Opfordres læseren til handling – eksempelvis til at bidrage til journalistikken eller handle i forhold til emnet?
C¤. Definitionspunkt 2: Deliberativ: Faciliterer dialog
1 = ja 0 = nej
Faciliterer journalistikken en dialog mellem borgere, relevante parter eller magthavere med henblik på at drøfte en sag eller løse et problem?
D. Definitionspunkt 3: Perspektiv og kontekst
1 = ja 0 = nej
Perspektiv og kontekst handler om, at man med journalistikken får et retvisende billede af, hvordan verdenen ser ud. Det vil sige, at dækningen af et emne nuanceres, så både positive og negative vinkler præsenteres eller at problemet sættes ind i en større sammenhæng.
Side 82 af 86
Bilag 8: Kodeskema
ID nummer B1. Løsnings-orienteret
B2. Løsnings-orienteret
C1. Delibera-tiv
C2. Delibera-tiv
C3. Delibera-tiv
C4. Delibera-tiv
D. Perspektiv og kontekst
CYKELTYVERIER
A1: Mindst fem cykler stjålet midt i skoletiden fra Lyshøjskolen
0 0 0 0 0 0 1
A2: Cykeltyve fanget på overvågning og antastet af pedel
0 0 0 0 0 0 0
A3: Fire personer sigtes for mindst 59 cykeltyverier
0 0 1 0 1 0 0
A4: Fire personer varetægtsfængsles for cykeltyverier
0 0 1 0 1 0 0
A5: Kirstines søn har fået stjålet seks cykler på to år
0 0 0 1 1 0 0
A6: Vær med til at kortlægge cykeltyverier i Kolding
1 0 1 0 1 0 1
A7: En godkendt lås på cyklen er ikke nok
1 0 1 0 0 0 0
A8: Hos Marianne bliver stjålne cykler afleveret i indkørslen
0 0 0 1 1 0 1
A9: Til kamp mod cykeltyve: Elever udvikler tyverisikker stativlås
1 0 0 1 0 0 0
A10: Næsten hver sjette cykel står ulåst
0 0 1 0 1 0 1
A11: Flere end 100 cykeltyverier kortlagt
1 0 0 1 1 0 1
A12: Sigtede skal forblive i varetægt
0 0 0 0 0 0 0
A13: Skole løste problem med cykeltyve ved at vende cykelskuret om
1 1 0 0 0 0 1
Side 83 af 86
A14: Femogtredive cykelejere har fået deres stjålne cykel igen
0 0 1 0 1 0 1
ID nummer B1. Løsnings-orienteret
B2. Løsnings-orienteret
C3. Delibera-tiv
C4. Delibera-tiv
C1. Delibera-tiv
C2. Delibera-tiv
D. Perspektiv og kontekst
RÅGEPROBLEMER
A15: Naboer til en rågekoloni: Vækkes klokken fem af rågeskrig
0 0 0 1 0 0 0
A16: Rågereder i Vamdrup fordoblet på få år
0 0 0 0 0 0 0
A17: Rågerne overskider Holgers hus og campingvogn
0 0 0 1 1 0 0
A18: Børnehavebørn kan ikke spise ude i rågesæsonen
0 0 0 1 0 0 1
A19: Rågeplage på vej til miljøministeren
1 0 1 0 0 1 1
A20: Sygehuset har udryddet rågerne: Generede helikopter og psykiatriske patienter
1 1 0 1 0 0 0
A21: Plyndrende råger ødelægger landmændenes såning
0 0 0 1 0 0 0
A22: Naturelsker: Vi kan ikke bare slå alle rågerne ihjel
1 0 0 1 0 0 1
A23: Jægerne er parate til at skyde voksne råger
1 0 0 0 0 0 0
A24: Kommune varsler større indsats i rågebekæmpelsen næste år
1 0 0 0 0 1 0
A25: Rågeopråb kom i medierne: Jeg er glad for, det virkede
1 0 0 1 0 0 1
A26: Rekordmange rågeunger blev skudt i Vamdrup
1 0 0 0 0 0 0
Side 84 af 86
A27: Kampen mod rågerne er i gang igen
1 0 0 0 0 0 0
A28: Jægerne mod de (næsten) tankelæsende råger
1 0 0 0 0 0 0
A29: Kampen mod de voksne råger har været en succes
1 0 0 0 0 0 0
ID nummer B1. Løsnings-orienteret
B2. Løsnings-orienteret
C3. Delibera-tiv
C4. Delibera-tiv
C1. Delibera-tiv
C2. Delibera-tiv
D. Perspektiv og kontekst
VÆRTHUSGENER
A30: Beboer vælger omvej når han har datteren ved hånden
0 0 0 1 0 0 0
A31: Beboere føler sig terroriseret af morgenværtshus
0 0 0 1 0 0 0
A32: Restauratør har skåret ned på åbningsdagene
1 0 0 1 0 0 1
A33: Forretningspar får nattesøvnen spoleret
0
0 0 1 0 0 0
A34: Frisør tør ikke åbne før kunderne står der
0 0 0 1 0 0 0
A35: Beboere håber på en løsning
1 0 0 1 0 1 0
A36: Brugsens kunder generes af fulde folk
0 0 0 1 0 0 0
A37: Problemet i Låsbygade (lokalredaktørens kommentar)
1 0 0 0 1 0 0
A38: Nævn indbyder stridende parter til fælles møde
1 0 0 0 0 1 0
A39: Restauratør: Håber på konstruktivt møde med naboerne i Låsbygade
1 0 0 1 0 1 0
A40: Beboerformand: Jeg møder op, men forventer ikke noget
1 0 0 1 0 1 0
Side 85 af 86
A41: Gårdmand skal sikre orden ved værtshus
1 0 0 0 0 1 0
A42: Nyt møde i februar
1 0 1 1 0 1 0
A43: Fremtiden tegner lovende for morgenværtshuset i New York
1 0 1 0 0 1 0
A44: Naboer: Vi ser lige sommeren an
1 0 0 1 0 0 0
A45: Der er blevet ro omkring værtshuset New York
1 1 1 1 0 1 0
A46: Videoovervågning kan komme på tale i Låsbygade
1 0 1 0 0 0 1
Side 86 af 86
Bilag 9: Transskribering
Transskriberingsbilaget er grundet dets længde ikke integreret i selve specialet, men er vedlagt
specialet som eksternt bilag og henvisninger dertil foretages med sidetal og linjenummerering.