Finansforbundets magasin nr. 5, 2012

En forholdsvis lille gruppe selskaber, som tæller mange banker, styrer en

meget stor del af verdensøkonomienLæs side 10

økonomiskmagt

CHALLENGED BY THE NEW WORLD?The Executive MBA program at Copenhagen Business School provides the tools and personal competencies to enable rising executives to deliver growth and lead their companies in a time of complex challenges and turbulent markets. This advanced Executive MBA program has been developed in close dialogue with the business community and includes focus on innovation, entrepreneurial skills and the ability to strengthen enterprises through change processes. We operate in an innovative and inclusive teaching environment, based on world-class business research and partnerships with global enterprises and other leading business schools.

Information Meeting 7th June 2012 Personal Meeting at your convenience

Register via www.cbs.dk/embainfo

For more information:· Call us on +45 3815 6021· Visit our website www.cbs.dk/emba

10 Banker styrer den gloBale økonomi 147selskaberersåhyperforbundet,atdestårfor40procentafverdens

transnationalehandel

14 karrierekomet trods dårlige odds Somsønafenkurdiskgæstearbejderharden31-årigefinansieringsspe-

cialistiDanskeBankÖzcanBardakcialtidfølt,athanskullearbejdeekstrahårdtforatbevisesitværd

18 ForBundet kritiserer atP Determoralskforkert,atATPindirekteopfordrertilfyringer,

menerFinansforbundet 20 roskilde Bank Flytter til køBenhavn FinansielStabilitetsamlerflereafsinedatterselskaberpåKalvebodBrygge

22 masser aF it-joB i danmark Brugenafoutsourcingogoffshoringafit-opgaverifinanssektoren

ermindreendhidtiltroet

24 de elskede og Farlige Flekslån F1-lånkanblivefarligeforboligejerne,hvispengeinstitutterneikkekanfå

refinansieretlånene

28 tre døgn i new york OttevindereafFinansforbundetsmedlemskonkurrencefikenpåopleveren

30 tema: løndannelse Måden,lønnenbliverskruetsammenpå,bliverenkamppladside

kommendeår

40 skøre idÈer På Bordet JyskeBanksfrontoffice-afdelingharnydtgodtafkunstneriskeinputsisin

forandringsproces

44 weekend med kollegerne DetsocialesamværprioritereshøjtblandtmedarbejderneiDanskeBanki

Birkerød

46 rytterne Fra danske Bank Hvertirsdagaftenmødesenhåndfuldgamleridepigerogenaldrende

herreomkringderesinteresseforridning.

4-9 nyheder7 leder 38-39 gloBalt48 Finanskronik50-51 FinansForBundet Fokus52-53 det juridiske hjørne54 arrangementer For seniorer56-57 FinansjoB – nyt om joB og karriere

3Finansmaj2012

indhold

dEt fastE

karrierekomet trods dårlige odds

weekend med kollegerne

30

Finans,FinansforbundetsMagasin•MedlemafDanskFagpresseforening.ISSN0907-0192•Nr.52012.Næstenummerfredag1.juni•Udgiver: Finansforbundet,ApplebysPlads5,Postboks1960,1411Kbh.K,telefon32964600,telefax32961225.www.finansforbundet.dk•Redaktion:CarstenJørgensen(ansv.red.),cjo@finansforbundet.dk•CarstenRasmussen(DJ),cr@finansforbundet.dk•ElisabethTeisen(DJ),et@finansforbundet.dk•SabinaFurbo(DJ), sf@finansforbundet.dk•BeritVilladsen(DJ),bv@finansforbundet.dk•Mille Morsing mim@finansforbundet.dk Annoncer: DG Media, St. Kongensgade 72, 1264 København K, telefon 3370 7647, fax 7027 1156 • www.dgmedia.dk •Læserindlæg:Læserindlægsenest11.maj.SynspunkteribladetafspejlerikkenødvendigvisFinansforbundetsholdning•Kontrolleret oplag:54.731iperioden1.januar-30.juni2010•Design og tryk:Datagraf•Forsidefoto:Territorium.

tema: løndannelse

44

14

4 Finansmaj2012

Nyheder

FinansielStabilitetharbesluttet,atderskalrejseskravomerstatningoverfor

dentidligeredirektionogbestyrelseiAmagerbanken.Kravetrejsesikølvandet

påoffentliggørelseafenadvokatrapport,hvorkonklusionener,atbestyrelsen

kanhaveeterstatningskrav–blandtandetsomfølgeaf,atdegavstorebevil-

lingertilkundersvalutaspekulationer.

I advokatrapporten nævnes to medarbejdervalgte bestyrelsesmedlemmer

sammenmeddeaktionærvalgtebestyrelsesmedlemmer,ogforFinansforbun-

detsformandKentPetersenerdetheltiorden,ateterstatningsansvarmoden

bestyrelseogsåomfatterdemedarbejdernesrepræsentanter.

”Deterklart,atnårmankræverdensammeindflydelsesomdeaktionær-

valgtebestyrelsesmedlemmer,sågælderdetogså,atmansommedarbejder-

valgtbestyrelsesmedlemharnøjagtigdetsammejuridiskeansvar.Detbetyder

også,atdeharsammeansvarspådragelse“,sigerKentPetersen.

FinansielStabilitetharendnu ikkemeldtud,hvor storteterstatningskrav,

dervilblivetaleom,oghvilkekonkreteovertrædelser,derertaleom.Hvisder

rejsesetkravimillionklassen,risikererdetatblivedyrtfordetomedarbejder-

valgtebestyrelsesmedlemmer,derermedlemafFinansforbundet,hvisdeikke

hartegnetenforsikringforbestyrelsesansvar./CJO

mod tidligere AmAgerbAnk-ledelse

jeg tror, at alle de nordiske storbanker vil være i en god position om tre år. de seks nor-diske storbanker er en refleksion af de lande, som de opererer i, og de sektorer, som de er eksponeret mod. Jeg har ingen grund til at tro, at der er betydelige forskelle i kvaliteten af kredithåndværket“.MATS-FREDRIKANDERSON,BANKANALyTIKERFRACHEuVREuxISTOCKHOLM,TILBERLINGSKEBuSINESSMAGASIN

Enigt FSP PEnSion SigEr ja til FuSion EfteratbestyrelserneiFSPPensionogAPPension

den9.martsfremlagdeplanenomenfusionmellem

detopensionsselskaber,skullekunderneiFSPPen-

sionpådenordinæregeneralforsamlingtorsdagden

19.apriltageendeligtstillingtilfusionen.Alleknap

300fremmødte,somrepræsenteredeover20pro-

centafsamtligekunder iFSPPensionstemte jatil

bestyrelsensforslag.

Fusionenskalblandtandetsikrelavereomkost-

ningerogenrækkenyemulighedertilpensionskun-

derne.Sammenlægningenplanlæggesatskeiløbet

af 2. halvår 2012 med AP Pension som det fort-

sættendeselskab.

Finanstilsynethavde i201120fit&proper-sager

modpersonerifinansiellevirksomhedersledelse,og

i ti tilfælde valgte den pågældende person selv at

sigeop,førtilsynetssagkunneafsluttes.

DetfremgårafFinanstilsynetsårsrapportfor2011.

tilsyn presser ti direktører ud

Retssag

5

nyhEdEr

Finansmaj2012

gode råd er ikke dyre På Finansforbundet.dk kan du både få styr på løntrinene og blive klædt på til lønfor-handlinger. Du kan også tjekke gennem-snitslønninger inden for forskellige ar-bejdsområder. Her kan du for eksempel se, at en rådgiver, der arbejder med standard-produkter for erhvervskunder, tjener 36.368 kroner om måneden, mens den tilsvarende privatkunderådgiver tjener 31.281 kroner.

Mangevigertilbageforatbedeommereiløn,

selvom de egentlig synes, de fortjener det.

Vedlønsamtalenbegivermansigindienkon-

fliktfyldt zone. Der er risiko for et nej, og vi

kan ikke lide at blive afvist. Det er næsten

somatbliveforkastetsomperson.Helstville

vihave,atvoreschefsomenandenfarklap-

pedeospåskulderen,rosteosogfortalte,at

vihavdefortjentenbelønning.

Sådangårdetsjældent.Højerelønskalman

kæmpefor.

”Du selv er den bedste til at markedsføre

dig, og det skal du ikke vige tilbage for, hvis

du vil have mere i løn“, siger Marianne Kjær,

forhandlingskonsulentiFinansforbundet.

”Tænkitiming“,erhendesførsterådtilløn-

forhandlingen.Nårførstbudgetteter lagt,og

medarbejderneindkaldttillønsamtaler,erløbet

kørt.

”Deterivirkelighedensjældent,manflytter

sin chef ved forhandlingsbordet, og mange

stedererderikketaleomenlønsamtale,men

mereometdiktat.Derforerdetvigtigtatgø-

dejorden.Duskalidagligdagengøreopmærk-

sompådineksistens,ogduskalgøreopmærk-

sompådinesucceser“,sigerMarianneKjær.

Etgodtafsætfor lønsamtalenkunnevære

enmail,hvorduhenvisertilenlønstatistikog

skrivernoglestikordom,hvorfordumener,du

harfortjentmereiløn.underalleomstændig-

hederskalduforberedediggodttillønsamta-

len. Hav argumenterne parat. Kend statistik-

kerne.Sammenlignmeddinekollegersløn.

”Detkanmegetvelvære,atdublivermødt

medetnej,mensåhardutagethulpådiskus-

sionen,ogduskalholdefast.Spørgforeksem-

pel,hvadderskaltilforatstigeiløn.Bedomen

anvisning på, hvad du selv kan gøre. Foreslå

eventueltalternativertilhøjerelønsomfrihed,

fribil,telefon,avis,kontingenter/abonnemen-

terellerit-udstyr“,råderMarianneKjær.

Vedattagefatpålønsamtalenfårduøvet

dig,ogdufårgivetdinchefetsignalom,atdet

eriordenattaleomløn.

”Samtidigskalmanhuske,atetnejikkealtid

erabsolut.Detkanforeksempelbetyde’ikke

ligenu’,’måskesenere’,’ventligelidt’,ellerdet

kanværeetudtrykfor,atdetersvært,men

ikkeumuligtat imødekommeetønskeomen

lønstigning“,sigerMarianneKjær.

Kvinder er præcis lige så gode til at for-

handlesommænd–menderkanværeforskel

pådeemner,derforhandlesom.

”Generelt har kvinder det bedre med at

skulle forhandle for andre end ved at skulle

bede om for eksempel en lønstigning til sig

selv”,sigerMarianneKjær,derharundervistpå

mangeforhandlingskurser.

”Frygtenforatkommetilatvirkegrådigog

selvhævdende fylder typisk mere i kvinders

selvbillede.Derforskalmansomkvindeaner-

kende den mekanisme og overskride denne

barriere, når man skal forhandle løn til sig

selv“./ET

læs tEma om løn på sidE 30-36.

Duskalidagligdagengøreopmærksompådineksistens,ogduskalgøreopmærksompådinesucceser,lyderFinansforbundetsrådforudforlønsamtalen

højere løn skal man kæmpe for

Foto:Territorium

6 Finansmaj2012

nyhEdEr

”Vi er bestemt interesserede i opkøb, hvis den rigtige mulighed viser sig. Vi har dog en mål-sætning om at holde os på den gode side af en kernekapitalprocent på 12 – også efter et eventuelt opkøb – og det vil i praksis sige, at vi for indeværende i meget runde tal vil kunne foretage tilkøb i størrelsesordenen et par mil-liarder”“ LASSENyBy,ADMINISTRERENDEDIREKTøR,SPARNORD,TILFINANSWATCH

Påforhåndhavdeanalytikerefradestorebankerspået,atdanske

pengeinstitutterialtvillelåneover100milliarderkroneriNational-

banken,mendafristenfordentreårigelånefacilitetmedenrentepå

kun0,7procentudløbsidstimarts,havdepengeinstitutterneblot

lånt18,9milliarderkroner.HeraftogDanskebroderpartenmed15

milliarderkroner.OgsåvestjyskBankogBankNordikharbenyttetsig

afmuligheden.udlånsvinduetåbnerigentilseptember,ogherspås

flerebankerogsparekasseratbenyttesigafordningen,derkomi

standforatsikre,atpengeinstitutterneikkeløberindi likviditets-

problemer i forbindelse med udløb af de statsgaranterede lån fra

Bankpakke2.

Banker lånerkun 18,9 mia

TillidsmændiSparekassenøstjyllandogSparSallingergladeforfusioner

175 medarbejdere i Sparekassen østjylland var lettet over

nyhedenom,atSparekassenKronjyllandovertagerdetnød-

stedtepengeinstitutsøndagden22.april.Alternativetvarat

blivelagtindunderFinansielStabilitetA/S.Hertiloverføresen

del større gældsramte erhvervskunder, men alle medarbej-

dereflyttesoveriSparekassenKronjylland.

”SparekassenKronjyllanderstorebrorheriområdetogden

stærkedrengiklassen.Visupplererhinandengodtrentgeo-

grafisk. Selv om der nogle steder er overlap mellem filialer,

behøverdetikkeatfånogennegativbetydningforbeskæfti-

gelsen.Manskalogsåholdesigforøje,atvifraSparekassen

østjyllandharværetigennemfireafskedigelsesrunderpåfire

årogergåetfra250til175medarbejdere.Vierforholdsvis

få i forhold til vores størrelse, og det er min vurdering, at

medarbejderne,somerhernu,ermegetkompetente”,siger

fællestillidsmandJakobThorgaard.

Samme søndag – den 22. april – kom det frem, at Den

JyskeSparekasseovertagerSparSalling,somligeledeskæm-

pedeforatholdehovedetovenvande.

Spar Salling Sparekasses 52 medarbejdere er fordelt på

ottefilialer iMidt-ogVestjylland.Hovedsædeterplaceret i

Lem.Deresterendesyvfilialerergeografiskplaceret iRød-

ding,Skive,Vinderup,Lihme/Ramsing,SeldeogThise.

TillidsmandSigridStoubyglædersigover,atallemedar-

bejdereersikretjobindtilvidere.

”Viergladefor,atdeterDenJyskeSparekasse,somover-

tageros.Deharsammekultursomosogfølerenforpligtelse

overforatholdegangilokalsamfundet.DetstårviiSparSal-

lingogsåfor“,sigertillidsmandSigridStoubyfraSparSalling

SparekassetilNyhedsbrevetFinans./BV + CJO

Vi hAr reddet en masse joB

lEdEr

7Finansmaj2012

Tre parTer med fælles ansvar

Mere end nogensindeharDanmarkbrugfor,atalle trækkerpåsammehammel.

Derforbliverdrøftelserneitrepartsforhandlingerne,somgårigangherimajmåned,

afgørendeforDanmarksfremtidogafgørendefordanskernesarbejdsliv.Deterhelt

naturligt, at Finansforbundet er optaget af de dagsordner, der er i spil. For uanset

hvad trepartsforhandlingerne munder ud i, så er det sikkert, at vores medlemmer

bliverberørt.Denheltstoreudfordringeratfågangihjulene,ogatvifinderettempo,

derpassertilvejensbeskaffenhed.

Regeringenharsådansetmeldtklartud:Derskalskaffesfiremilliarderkroner,og

frem mod år 2020 skal arbejdsudbuddet vokse med 20.000. Siden de første

udmeldingererderdesværresketenstigningiledigheden,ogudsigtentiletknækpå

denkurveliggerikkeligefor.Pålangtsigtfårvibrugforøgetarbejdsudbud,menlige

nuhandlerdet faktisk ihøjeregradomatskaffe jobtilde ledige.Derforgiverdet

meningattaleomtotempi:Vimåøgeefterspørgslenpåarbejdskraftherognuog

såaftaleenplanfor,hvordanviøgerarbejdsudbuddet,nårkonjunkturernevender.

Ledighedenerogsåmedvirkendetil,atdeterheltcentraltforFinansforbundet,at

vifårensammenhængendebeskæftigelsesindsats,somerlangtmereindividueltil-

rettelagt–denhåndholdteindsats.Viønskeretfleksibeltsystemmedetsamarbejde

mellem a-kasse, fagforening og jobcenter. Det handler om, at indsatsen skal være

tidligogeffektiv,såvisikrerdeledigehurtigtvidereinytjob.Chancenforatkomme

inytjobøgesdramatisk,hviskompetencerneentenertilstede,ellerhvisdenledige

får mulighed for at bruge ledighedsperioden til at opkvalificere sine kompetencer.

Derforønskervi,atdenledigefårrettilattageenegentliguddannelseiledigheds-

perioden.

uddannelseerogbliverdensikrestevejtiljob,ogsommedarbejdereervibedst

tjent med livslang læring. Derfor foreslår Finansforbundet ret til efter- og videre-

uddannelsesdage som supplement til nuværende rettigheder. Og det bliver kun en

succes,hvismanfølgeropmedattilføresystemetpenge.

Deternoglekonkretebud,mendetvigtigsteforFinansforbundeter,atparterne

er parate til at gå til forhandlingerne med ansvarlighed. Trepartsforhandlingerne

handler desværre ikke om at uddele goder og gaver, men om at finde løsninger,

derkanfåDanmarkpåfodeigen.Detansvarervifællesom.n

FormandKentPetersen,næstformand

Solveigørtebyognæstformand

MichaelBudolfsen

Leder

nyhEdEr

8 Finansmaj2012

I gennemsnit afskediger pengeinstitutterne

mere end to medarbejdere om dagen, viser

Finansforbundetsopgørelseforåretstrefør-

stemåneder,somerbaseretpå indberetnin-

gerfratillidsmænd.10virksomhederharfy-

rettilsammen215medarbejdere,ogsomdet

fremgår af opgørelsen herunder, er hoved-

partenafafskedigelsernesketitreafsekto-

rens største virksomheder, Nykredit, Danske

BankogNordea.

Ifølge Finanssektorens Arbejdsgiverfor-

enings seneste beskæftigelsesundersøgelse

fra november 2011 forventer de finansielle

virksomheder, at 2012 vil byde på 2.200

færre arbejdspladser. Derfor kommer det

foreløbige antal afskedigelser ikke bag på

Finansforbundetsformand,KentPetersen.

”Vi har desværre været vidner til mange

afskedigelser i sektoren i de seneste år, og

medbaggrundi,atmangevirksomhederfort-

saterpressede,erdet ikkeoverraskende,at

derfortsatskerafskedigelser.Menjeghåber,

atarbejdsgivernebesindersigogikkeafske-

diger ipanik.Manskalhuskepå,atdet joer

medarbejderne i virksomhederne, der gene-

rereromsætningogindtjening.Ogafskedigel-

servilogsåpressedetilbageværendemedar-

bejdere endnu mere, hvilket kan få negative

konsekvenser i form af mere nedslidning

og fravær“, siger Finansforbundets formand,

KentPetersen,tilNyhedsbrevetFinans./CJO

215 Fyringer i årets Første tre måneder

Foto:JakobMark

Fyringer i 2012: Nykredit: 73

Danske Bank: 43

Nordea: 41

Fjordbank Mors - Finansiel Stabilitet: 16

BankNordik (i Danmark): 13

Sparekassen Farsø: 10

Carnegie Bank: 8

Amagerbanken: 5

FS Finans - Nordjylland (tidl. EBH Bank): 5

Spar Nord: 1

(Kilde: Finansforbundet)

EnundersøgelsefraBerlingskeResearchidet

særlige MediaPanel, hvor flere end 10.000

læsere indgår, viser, at danskerne er meget

tilfredsemedderesbank.

1.955 af personerne i mediepanelet har

svaretpåenrækkespørgsmålomforholdet

tilderesbank,og88,3procentafdespurgte

erentenmeget tilfredseeller tilfredsemed

atværekundeiligenøjagtigderespengein-

stitut.

”Det handler om relationer og kundens

personlige tillid til sin bankrådgiver. Du kan

ikkehavetillidtilenbank.Duhartillidtilper-

soner,ogforatdukanværetilfredsmeddin

bank, kræver det tillid til din bankrådgiver.

Det betyder ikke, at danskerne er tilfredse

medsektoren,menkun,atdenenkeltestoler

påsinegenbank“,sigerTorbenHansen,pro-

fessor i forbrugeradfærd ved Copenhagen

BusinessSchool,tilBerlingskeBusiness.

undersøgelsen viser også, at 58,6 pro-

centafdem,derbenytterbankernesrådgiv-

ning,opleverdennesomuvildigogoprigtig.

Kun26,6procenteruenige.

ni ud af ti er tilfredse med deres bank

Sparinvest blev etableret i 1968 som Danmarks første børsnoterede investerings-forening. I slutningen af 1990’erne begyndte Sparinvest at beskæftige sig med value-investering. I dag forvalter Sparinvest over 70 milliarder kroner, har kontorer i syv lande og er internationalt anerkendt for sine value-kompetencer.

Du kan ogsåscanne koden:

Der findes en anden vej,når du vil investere.Den hedder value.

Læs mere på valuevejen.dk

Aktiekurser, tal og trends. Sådan kender du måske investering. Men hvad nu hvis du kunne gå en anden vej?

Nogle investorer ser alene på aktiekursen – går den op, eller går den ned? De forsøger at forudsige markedets udvikling, og det gør de med skiftende held.

Med value går du en anden vej. Her skal du ikke spekulere på kursen i morgen. Value-investering er baseret på grundige ana-lyser af den enkelte virksomheds reelle værdi. Ligger kursværdien mindst 40% herunder, så køber value-investoren aktien. For erfarin-gen viser, at kursværdien før eller siden vil afspejle virksomhedens reelle værdi. Når det sker, er kursmålet nået, og aktien sælges med fortjeneste. Value-investering handler derfor et langt stykke hen ad vejen om grundighed og tålmodighed.

Der er altså to veje: Spekulation i kurser – eller investering i værdi.Hvilken vej går du?

SI_Finans_nr4_2012_230x297.indd 1 13-04-2012 13:41:34

10 Finansmaj2012

magt

147selskaber,heriblandtenlangrækkeafverdensstørstebankerersåhyperforbundet,atdestårfor40procentafverdenstransnationalehandel,viserenopsigtsvækkendeundersøgelse

AfStephanAlsman,freelancejournalistFoto:Territorium

11Finansmaj2012

➼

Dererikkenogetskiltpådøren.Menbagdøren,på

en øde gade i Athen, arbejder verdens måske

mest magtfulde finansielle konglomerat under

dendybesteanonymitetmedatvurdere,hvordangældskrisen

påvirkerdegræskebanker.

Godt tyve medarbejdere fra Wall Street-giganten Black-

Rockerblevethyretafdengræskecentralbanktilatafgøre

fremtiden for græske banker. De får uindskrænket indsigt i

bankernesforretningogkankræveindsigtikrogeafbanker-

nesforretning.DerertaleomgældskrisensfinansielleSWAT-

team, som også har endevendt irske banker, rådgivet den

britiske regering, hjulpet det amerikanske finansministerium

medovertagelsenafAIGog idetheletagetagererrådgiver

forregeringerklodenrundt.

Diskretionerenselvfølgefordeansatte.Deblivereskor-

teretrundtiAthenafbevæbnedevagter,ogselskabetBlack-

RockSolutionsoperererunderetalias”Solaris“.

SamtidigmedatBlackRockharunik indsigt ienrækkeaf

klodensfinansielleknudepunkter,såkæmperenandendelaf

BlackRockmedattjenepengepåatinvestereiEuropasgæld-

skrise.FaktiskerBlackRockenafverdensstørsteinvestorer.

Fondenadministrererknap20.000milliarderkroner.

Detfårmåskenogletilattænke”doubledipping“eller”insi-

der” – alt sammen blandt Wall Streets berygtede favorit-

værktøjer–mendeterikkedenneartikelsvinkel.

HvorOccupyWallStreet-bevægelsenmåskevilsedetsom

endnuetudtrykfordemoralskedobbeltstandarder,derpræ-

gerWallStreet,såpegerforskningennupå,atfinansverde-

nensgiganter,såsomBlackRock,blivercentraletandhjuliden

europæiskegældskrise,fordideresstørrelsegørdemuundgå-

eligeidenglobaleverdensøkonomi.

magtkoncentration opstår naturligtEngruppeunderSwissFederal InstituteofTechnologyhar i

detaljer kortlagt, hvem der styrer verdensøkonomien. Og

måske ikkesåoverraskendeviserdetsig,atdeterenslags

liste over who's who i bankverdenen. En lille gruppe er så

hyperforbundne i kraftderesejerskab, atde samlet står for

20procentafverdensøkonomien.

Bagmændene bag undersøgelsen er ikke aktivister eller

økonomer, men derimod systemteoretikere. De brugte ma-

tematiskemodeller,dertidligereerbrugttilatanalyserenatu-

rens netværk. Og de kom frem til, at måden, som magt

og indflydelsekoncentreresmellemglobalefinansiellegigan-

ter på, i mange henseender er parallel til naturens måde at

strukturere netværk på. Tænk på, hvordan stimer af fisk

klumper sig sammen, eller hvordan træer grupperer sig tæt

sammen.

”Vianskuerdetsådan,atkoncentrationenafmagtogkon-

trol sandsynligvis opstår naturligt som et resultat af simple

mekanismer i markedet“, siger Stefano Battiston, chef for

systemdesignvedSwissFederalInstituteofTechnology,ETH,

ogenafforfatternetilundersøgelsen.

”Derharværetmangeundersøgelserafstoremultinatio-

naleselskabersmagt.Mendeterførstegang,atselskabernes

krydsejerskabbliveranalyseret,ogdeterher,atundersøgel-

12 Finansmaj2012

magt

sens måske mest opsigtvækkende resultater er“, forklarer

StefanoBattiston.

”Hidtilharundersøgelseraferhvervslivetsmagtpegetpå,

at20procentejerogkontrollerer80procentafressourcerne.

Menvifandtfremtil,atdeterenlangtmindreandel.Gennem

krydsejerskabviserdetsig,at0,6procentafdeglobalesel-

skaberkontrollererde80procent“,lyderdetfraBattiston.

37 millioner selskaber undersøgtundersøgelsen,TheNetworkofGlobalCorporateControl,der

blevpubliceretitidsskriftetPloSOneislutningenaf2011,er

dogbaseretpåetældredatagrundlag,ogflereafselskabernes

interne rangering er blevet ændret af finanskrisens forløb.

Menselvmeddetforbehold,såerdetenforbløffendebeskri-

velse af, hvordan finansielle selskaber sidder på den globale

økonomi.Datagrundlagetbaseredesigpå37millionerselska-

berogderessamledetransaktioner.Ensærliggruppepå147

selskabervarsåstoreknudepunkter iverdensøkonomien,at

deveddirekteogindirekteejerskabkontrollerede40procent

afhelenetværketskapital.

Det selskab, der indtog førstepladsen for at være det

centrale selskab i den globale økonomi, et såkaldt “hyper

connected” selskab, var britiske Barclays. Barclays har oven

på finanskrisen solgt sin asset management-del til Black-

Rock,ogdermedervitilbagetilvoresbeskrivelseaf,hvordan

ét selskab kan bevæge sig mod at blive uundgåeligt i den

globaleøkonomi.

Iarbejdetmedatrådgivealverdensregeringerogøkono-

miererspørgsmålet,omBlackRockblivervidendeomforhold,

der i sidste ende hjælper dem til at blive endnu større. For

hvilken investor ville ikke gerne have indsigt i tilstanden i

amerikanske,græske,irskeogengelskebankerpåéngang?

Men for den græske regering, der skal hyre en aktør,

derkananalysereGrækenlands10millioner lånpåundertre

måneder, viste BlackRock sig uundgåelig. Selvom interesse-

konflikterlureribaggrunden.

Blackrock afviser interessekonfliktSenest har det vakt opmærksomhed i Athen, da BlackRock

blevanmodetomatvurderelånepuljerienfusionmellemto

banker – to banker, som BlackRock Solutions netop havde

gennemgåetfordengræskeregering.

SelvbenægterBlackRock,atderskulleværeinteressekon-

fliktiathaveenafdeling,derhjælperlandeinød,ogsåsamti-

digværeeninvestor,derkansætteselskabetsopmod20.000

milliarder kroner ind på markedsudsving. Der er vandtætte

skottermellemdeafdelinger,derfårdirekteindsigtidestør-

ste græske bankers regnskaber – og dermed et potentielt

indblikiudviklingenafdeneuropæiskegældskrise–ogsåde

afdelinger,derinvesterer,lyderdetfraBlackRock.

I et skriftligt svar på Magasinet Finans’ spørgsmål peger

BlackRock på, at selskabets indtjening på investeringsdelen

ikkeafhængerafindtjeningenpåinvesteringerne,menbliver

afregnetsometfastgebyrafhængigafbeløbet,deradmini-

streres–noget,derangiveligtskullemindskeprofitmotivet.

Mendenkøberkritikereikke.

“NavnetBlackRockvilnåoppåniveaumedGoldmanSachs

somsloganforhadekampagnen,somdengræskevenstreori-

enteredeanarkistiskefløjfører“,harcelererdengræskeblog-

gerAlexandraMally,efteratdetkomfrem,atBlackRockbåde

varhyrettilatkulegravedegræskebankerogsamtidigstodtil

atskullerådgiveenbankfusion.

Baggrunden for, at visse selskaber opnår disproportional

stor indflydelse i verdensøkonomien, hænger sammen med,

hvordan selskaberne har indflydelse på hinanden gennem

direkteogindirekteejerskabiformafaktieandele.Dererder-

medikkeudelukkendetaleom,atstørrelsegiverkontrolinet-

værket,menselvmindreenhederkanopnåstorkontrol,hvis

deblotharenejerandelinetværket.

147 hyperforbundne selskaberAfde37millionerselskaber,derindgåridatagrundlaget,var

derenkernegruppepå1.318,dergennemsnitligtkontrolle-

”hidtil har undersøgelser af erhvervslivets magt peget på, at 20 procent ejer og kontrollerer 80 procent af ressourcerne. men vi fandt frem til, at det er en langt mindre andel. gennem krydsejerskab viser det sig, at 0,6 procent af de globale selskaber kontrollerer de 80 procent“StefanoBattiston,chefforsystemdesignvedSwissFederalInstituteofTechnology

➼

13Finansmaj2012

rede20andre selskaber.Ejerskabet forblev for75procents

vedkommende inden for denne kernegruppe. Men der, hvor

banker for alvor slår igennem på indflydelse, er blandt de

øverste “hyper connectede” 147 selskaber. Disse selskaber

stårfor40procentafverdenstransnationalehandel.Deter

på denne liste, at verdens største banker i praksis alle står

noteret:BankersomBarclaysBank,JPMorganChase&Coog

GoldmanSachs.

Listenoverbankernekanogsålæsessomenopremsningaf

selskaber,derallerøgigevaldigeproblemerunderfinanskrisen

ogifleretilfældemåttereddesafstatsligehjælpepakker.

Pådenmådeudstilleropgørelsenikkekun,hvemderkon-

trollerer verdensøkonomien, men også hele spørgsmålet om

stabilitet.Ikraftafatselskaberneerekstremttætforbundne,

skaberdetogsåusikkerhed.Forfinanskrisen2008vistejo,at

krise et sted kunne ramme hele systemet. I undersøgelsens

datasætvarLehmanBrothers’aktiverendnuikkeafviklet,og

ikke overraskende viste undersøgelsen, at Lehman Brothers

varencentralspilleridenglobaleøkonomi.

alle har sammenfaldende interesser”Selvom de her magtkoncentrationer opstår naturligt, så

betyderdetikkenødvendigvis,atdetergodtforvoresøko-

nomierogsamfund.Determuligt,atdeskaderkonkurrencen

ogstabilitetenimarkedet.Fornårdealleharejerskabihinan-

denogidesammeting,såopstårderetinteressefællesskab,

somskubberfinansverdenenidensammeretning.Selvomder

ermangeselskaber,såenderdeallemedathavesammenfal-

dendeinteresser”,lyderdetfraStefanoBattiston,forfattertil

undersøgelsen.

undersøgelsen har fået solid opmærksomhed i finansielle

cirkler,menogsåmødtkritik.Blandtdevægtigstekritikpunk-

terer,atundersøgelsenkoblerejerskabsammenmedindfly-

delse.Harvard-økonomenAmarBhidéhar tidligerepåpeget,

at det ofte ikke fungerer sådan. Hvis en ejer ikke er tilfreds

med,hvordanetselskabbliverdrevet,såvileninvestorofte

blotvælgeat sælgeaktiernesnarereendatgøresin indfly-

delse gældende. Samtidig findes der forskellige aktieklasser,

hvorlangtfraallegiverindflydelse.

Battiston medgiver noget af kritikken. Men peger på, at

derbliverlæstformegetindiundersøgelsen.

”Vi har blot kortlagt nogle strukturer, der stiller en række

spørgsmål.Deternuop til andreatundersøge spørgsmålet

omnetværketsstabilitet”,sigerBattiston.

OgBlackRocksengagementiGrækenland?Gigantenund-

gikrådgivningafdenplanlagtefusionmellemtogræskeban-

ker.Bankerneaflystefusionenpågrundafurolighedernepåde

finansiellemarkeder.n

toP 20 Herunder de 20 mest indflydelsesrige selskaber/aktører, som forskere fra Swiss Federal Institute of Technology har identificeret. Kun nummer 15 og 16 – den franske stat og ejerne af Wal-Mart - er ikke primære aktører inden for fi-nansverdenen. De 20 selskaber er en del af en liste på i alt 737 selskaber/aktører, som kontrollerer 80 procent af verdensøkonomien. Det skal bemærkes, at oplysningerne er baseret på Bureau van Dijk's ORBIS database fra 2007.

1 Barclays Plc

2 Capital Group Companies Inc, The

3 Fmr Corp

4 Axa

5 State Street Corporation

6 JP Morgan Chase & Co

7 Legal & General Group Plc

8 Vanguard Group, Inc.The

9 Ubs Ag

10 Merrill Lynch & Co., Inc.

11 Wellington Management Co L.L.P.

12 Deutsche Bank Aktiengesellschaft

13 Franklin Resources, Inc.

14 Credit Suisse Group

15 State Of France

16 Walton Enterprises Llc

17 Bank Of New York Mellon Corp.

18 Natixis

19 Goldman Sachs Group Inc, The

20 T. Rowe Price Group, Inc.

14 Finansmaj2012

portræt

Somsønafenkurdiskgæstearbejderharden31-årigefinansieringsspecialistiDanskeBankÖzcanBardakcialtidfølt,athanskullearbejdeekstrahårdtforatbevisesitværd

AfSabinaFurbosf@finansforbundet.dkFotoRickyMolloy

En mønsterbryder er et menneske, som bryder ud af den

socialearvpåenpositivmådevedeksempelvisatfåenbedre

uddannelseogbeskæftigelseenddetsforældre.Den31-årige

finansieringsspecialistiDanskeBankÖzcanBardakciermen-

nesket,dereksemplificererbegrebet.

HansfarkomtilDanmarki1970somkurdiskgæstearbej-

derfraTyrkiet,sendtheropafsinfar,davarkommetiøkono-

miskuføre,efterathanskonevargåetbort,ogderforikkeså

andenudvejendatbedesinsøndroppeudafskolenogdrage

modnordforatspædetildentrængteøkonomi.Detblevtilet

arbejdehosenstålproducent,hvorhankørtetruck.Fabriks-

arbejdeventedeogsåÖzcansmor,dahunseksårsenerekom

tilDanmark.Rense,skæreogpakkefiskblevdagensdontfor

hende.

Derfor stod det ikke just i kortene, at Özcan og hans to

brødreendagskullefåetarbejde,hvornegleneforblevrene,

dadeistartenaffirsernevoksedeopiVallensbækpåKøben-

havns Vestegn. I hvert fald ikke set med udefrakommende

briller.Forindenforhjemmetsfirevæggevarderingentvivl

om,atfarenforventede,atallehansbørnfikengoduddan-

nelse.

”Detharaltidværetmegettydeligtforos,atdetbetødalt

forminfar,atvifikengodogfinuddannelseogikkeendtepå

enfabrikligesomham.Selvidagelskerhanattaleomuddan-

nelseogomgamledageiTyrkiet,hvorhanselvgikpåetpri-

vatgymnasium,indtilhanmåttedroppeud.Tiltiderhardetda

væretethårdtpres,mendetvarretfærdigt,ogidagarbejder

bådejegselvogminetobrødreidenfinansiellesektor“,for-

tællerÖzcan,dertilfuldeharindfrietfarensforventninger.

Hhx,Finansskolen,akademimerkonomi internationalhan-

delogmarkedsføring,HDistrategiskledelseogvirksomheds-

udviklingogikkemindstentoårigMasterofBusinessAdmini-

stration(MBA)påAarhusuniversitet inklusiveetvalgfagpå

LondonSchoolofEconomicsstårderpåcv’et.Indtilvidere.

”Min baggrund har præget mig meget på den led, at jeg

altidharfølt,atjegmåttearbejdedobbeltsåhårdtforatvise,

kArriere-komet trodsdårlige odds

15Finansmaj2012

Blå Bog:Özcan Bardakci, 31 år Job 2011 › Danske Bank – p.t. finansieringsspecialist

for regionale erhvervskunder 2009-2010: › Niels Brock Business College – ekstern underviser

› Den Tyrkiske Ambassade i København – Stagiaire/PA for diplomater

› Konsulent – PA for virksomhedsledere (SMV’er) i Storkøbenhavn

2004-2009 › Danske Bank – senest som forretningsudvikler

1999-2004 › BRFkredit – senest som finansiel rådgiver UddanneLse2009-2011 › Aarhus Universitet

– MBA (Master of Business Administration)

› London School of Economics – Organisational Strategy

2004-2007 › Copenhagen Business School

– HD (O) i strategisk ledelse & virksomhedsudvikling 2001-2004 › Niels Brock Business College

– akademimerkonom i international handel & markedsføring

1999-2001 › Finanssektorens Uddannelsescenter

– Finansskole➼

atjegogsåduertilnoget.Somminfaraltidsagde:’Duskal

regne med, at du er 2-0 bagud’, og sådan har jeg også

altidføltdet“,sigerÖzcan–dogudenbeklagelseistem-

men.

Vær proaktiv!Hansviljetilatarbejdehårdtfortingenekulmineredesid-

steårmed,athanfiketflot10-talforsinmasterafhand-

lingompublicaffairs–ellerdetmeremundrette lobby-

isme. Helt præcist vurderede og sammenlignede han

Danske Banks tilgang til public affairs med nogle af de

størstebankeriEnglandogiSchweiz.Ogemnetvarikke

en tilfældighed.SelvomÖzcantildagligerfinansierings-

sElVom Özcan til daglig Er finansiE-ringsspEcialist, så Er drømmEjoBBEt for ham at arBEjdE mEd puBlic affairs og VærE mEd til at rEVolutionErE dEn tilgang, som danskE BankEr har til puBlic affairs.

16 Finansmaj2012

specialist,såerdrømmejobbetatarbejdeindenfordettefelt

ogværemedtilatrevolutioneredentilgang,somdanskeban-

kerhartilpublicaffairs.

”Dereringentvivlom,atdanskebankerforsøgeratpåvirke

dendagsorden,sombådedehjemligepolitikereogdeeuro-

pæiskeudstikkeriforholdtilsektoren.Mendenproaktivedel

foregårmestviaeksempelvisFinansrådet.Deternokenkul-

turelting,atviiDanmarkervanttilatladeforeningervare-

tagevoresinteresser.Menjegmener,atisærdedanskeban-

ker, som har det, vi kalder særinteresser i udlandet, såsom

Danske Bank, Jyske Bank og Sydbank, burde gøre en mere

proaktivindsats.Fordisærinteresserneikkeblivervaretagetaf

Finansrådet,der joskalagerepåhelesektorensvegne“,for-

klarerÖzcan,dernævnerDeutscheBanksometeksempelpå

en bank, der gør en stor proaktiv indsats i forhold til netop

publicaffairs.

”Der er det kutyme at invitere politikere på frokost og

holde egne events for at præge dagsordenen. De forsøger

selvatholdehåndihankemed,hvadderskerudeiverdeni

stedetforatforvente,atandreordnersagernefordem.Og

deter ikkemindstvigtigtnu,hvorkrisenharskærpetpoliti-

kernesinteresseisektoren–specieltiforholdtiløgetregule-

ring“, fortæller Özcan, mens han ivrigt gestikulerer med

armene.Mankanfornemme,atdethereretemne,somhan

harenstorpassionfor.

”Dethængermåskeogsåsammenmedminkurdiskebag-

grund.Denkurdiskeidentitetharværetunderpresisåmange

årtier,ogdetharskærpetvoresopmærksomhedpåatgøre

kravpåvoresrettigheder,ogsynliggørevoreseksistens.Den

tilganghar jegogsåtileksempelvis reguleringafsektoren–

jegsynes,bankernebørgøremereselv,og ikkeforvente,at

de får alting foræret. Mit udgangspunkt er, at hvis du ikke

yderenindsats,kanduhellerikkenydedetbagefter.Duskal

selvgøreenindsats”.

En spand koldt vand i hovedetÖzcanmåttekæmpepersonligekampeifolkeskolen.Anderle-

desvarhanmedmørkthårogbruneøjneietsamfundmed

overvejende etniske danskere. Det førte både til verbale og

fysiskeoverfald.Detgjordeondt,menforÖzcanvirkededet

nærmeresombenzinpåhansmotor.Hanskullenokvisedem!

Men det var blot børn, som han siger i dag. Anderledes

ærgrerdetham,nårhanogså i voksenlivet støderpådum-

smarte bemærkninger om sin baggrund, eller når han for

tiende gang skal forklare, hvorfor han ikke spiser svinekød.

Manblivertræt,sigerhan.

”Jeghavdeengangenkollega,derspurgte,hvorforjegikke

taltedanskmedminkonederhjemme.Såspurgte jeghende

om,hvishunnuflyttedetilSpanien,villehunsåbegyndeat

talespanskmedsinmand.Såsagdehun:’Nej,såvillejegtale

dansk,forjegerdansker,ogjegskaltaledansk’–mensådan

harjegdetogså,deterendelafminidentitet,mendetbety-

derjoikke,atjegikkenyderattaledansk“.

DethårdesteslagfikÖzcandog,dahanmødtesinkurdiske

kone,Sevda,underenferieiTyrkiet.Hunervoksetopiøstrig,

menpågrundaf24-års-reglenkunnedeikkefåopholdstilla-

delseiDanmark,ogderformåttedebosættesigiMalmø.Det

varsomatfåenspandkoldtvandihovedet,mindesÖzcan.

”Detgjorderigtigondt.JegerfødtogopvoksetiDanmark,

harbetaltminskat,opførtmigordentligt,tagetmegetuddan-

nelseogidetheletagetopførtmigsomengodsamfundsbor-

ger,såkandetværelidtsværtatforstå,hvorforjeghargjort

migfortjenttilatendeisammelejrsomdem,dermisbruger

systemet.Derblevjegskuffetoverdetdanskesamfund“,for-

tællerÖzcan,derdogunderstreger,athanerenormtstoltog

gladoveratværefødtiDanmarksoghavefåetalledemulig-

heder,hanharfået.Ogdererhelleringentvivlom,atnårhans

kone, Sevda, er færdig med sin uddannelse som gymnasie-

lærerityskogengelskfraLunduniversitet,sådragerdehjem

igen.Fordeterhjem,Danmark.

”Deterher,viharvoresfamilie,voresvennerogkollegaer.

Ogselvomjegerkurder,såerjegogsåmegetdansk.Formig

erdetingenmodsætning.Såsomdetermedregulering,såer

jegogsåkommetforatblive“.n

portræt

➼

”Min baggrund har præget Mig

Meget på den led, at jeg altid

har følt, at jeg Måtte arbejde

dobbelt så hårdt for at vise,

at jeg også duer til noget“

Læs mere på www.cbs.dk/hd

Kom til Åbent Hus 15. majPå CBS uddanner vi jeres medarbejdere til at leve op til de krav, der stilles til fremtidens finansielle virksomhed. CBS udbyder otte forskellige HD 2. dels studier, herunder to der er målrettet den finansielle sektors behov.

HD 2. del Finansiering HD 2. del Finansiel Rådgivning

– skærper de faglige kompetencer til at træffe finansielle dispositioner og vurderinger.

Kontakt HD F på tlf. 3815 3610 eller mail an.fi@cbs.dk

– sikrer det faglige grundlag for finansiel

rådgivning af private og mindre erhvervskunder.

Kontakt HD FR på tlf 3815 3606 eller mail gk.fi@cbs.dk

Din

Karriere

En SERiØS

HD Fra CBS

18 Finansmaj2012

inVEstEring

ATP,somover4,7millionerdanskereindbetalerpensionsbeløb

til,brystersigpåsinhjemmesideafattagesamfundsansvar,

menansvarlighedenomfatterikkenødvendigvisbevarelsenaf

danskearbejdspladser.

PåDanskeBanksgeneralforsamlingtirsdagden27.marts

gikATP’scheffordanskeaktier,ClausWiinblad,påtalerstolen

med en opfordring til ledelsen om at reducere omkostnin-

gerne,hvilketkantolkessomenindirekteopfordringtilatfyre

medarbejdere.

”Der bør være potentiale for en mere gennemgribende

reduktion af omkostningerne i hele Danske Bank-koncernen

medhenblikpåatstyrkerentabilitetenogkonkurrencekraften.

Jeg vil gerne høre ledelsens vurdering af muligheden for at

iværksætte yderligere tiltag til en generel reduktion af

omkostningerne,herunderreduktionafomkostningerneuden

for Danmark, med henblik på at forbedre rentabiliteten på

dissemarkeder“,sagdeClausWiinbladsomrepræsentantfor

enafbankensaktionærer.

Efterfølgende bekræfter han over for Nyhedsbrevet

Finans,atdetforATPmerehandleromatsikreetgodtafkast

afsine investeringerendatsikrebeskæftigelsenforeksem-

pelvismedarbejdereiDanskeBank,selvomogsådeindbetaler

etmånedligtbeløbafderesløntilATP.

”Voresformålerprimærtatsikreetfornuftigt,risikojuste-

retafkastafvoresinvesteringer,såvikansikrepensionentil

pensionisterne.DeterogsåformuleretidensærligeATP-lov.

Jeggårikkeindogtagerendriftsmæssigstillingtil,hvordan

DanskeBankskalreducereomkostningerne,ellerpegerpå,at

et bestemt antal medarbejdere bør afskediges. Det er ikke

ATP’særinde.Skerderenreduktioniomkostningernegennem

fyringer,erdetselvfølgeligsyndfordem,somdetrammer“,

sigerClausWiinbladtilNyhedsbrevetFinans.

finansforbundet: atp må udvise tålmodighedHanmenerikke,atATPoptrædermoralskforkertvedathave

denholdningtilafkastiforholdtilbeskæftigelse.

”DanskeBanksegenkapitalforrentningliggerpåetforlavt

niveauiforholdtilsammenligneligebanker,ogmanharbrug

forattjeneflerepenge.Deteriallestakeholderesinteresseat

haveenvelfungerendeDanskeBank“,sigerhan.

Finansforbundet mener, at en lovgivningsbeskyttet inve-

storsomATPbørudvisemeresamfundsansvar.

”SelvfølgeligskalATPforsøgeatsikreetrimeligtafkastaf

sineinvesteringerligesomandreinvestorer.MenATPmåogså

have for øje, at man som administrator af lønmodtagernes

pensionsmidler har et særligt ansvar for at holde hjulene i

gangogsikrearbejdspladser.ATPharenlanginvesteringsho-

risontogbørikkepressemassivtpåforomkostningsreduktio-

nerogkortsigtedegevinster.Determedtilatøgepressetfor

attageøgederisici,ogikkemindstvildetmedstorsandsyn-

lighed indebære fyringer så kort tid efter en meget alvorlig

finanskrise“, siger Kent Petersen, formand for Finansforbun-

det.

Danske Bank havde ifølge årsregnskabet 2.300 færre

medarbejdere ved udgangen af 2011 end ved udgangen af

2007.

”DetvilklædeATPogandre investorerogsåatudviseen

smule tålmodighed og ikke jagte tårnhøje afkast under de

konjunkturer,viharligenu“,menerKentPetersen.n

AfCarstenJørgensencjo@finansforbundet.dkFotoLisbethHolten

ATP’scheffordanskeaktier,ClausWiinblad,efterlyseryderligerereduktionafomkostningerneiDanskeBank,hvilketkantolkessomenindirekteopfordringtilatfyremedarbejdere,ogdetermoralskforkert,menerFinansforbundet

ForBundet kritiserer atP

kEnt pEtErsEn.

F R EM I V ER D EN

DA N M A R K S EK SP O RT K R ED I T

Street Surff eksporterer gadesurfboards til de nordiske og tyske markeder. På fi re år voksede salget fra 11 mio. til over 130 mio. kr. Ikke desto mindre havde Street Surff, som så mange andre mindre eksportvirksomheder, svært ved at få Ja til den nødvendige kredit i banken. Heldigvis blev Nej forvandlet til et Ja takket være en Eks-

portkaution fra EKF. I en tid, hvor kravet til sikkerhed er større end nogensinde, giver EKF dig en ekstra mulighed for at hjælpe dine kunder med fi nansieringen af deres internationale forretninger. En garanti fra os dækker ty-pisk 80-95% af risikoen, og vores særlige SMV-garanti for små og mellemstore virksomheder dækker tilmed op til

100% af risikoen. Siger vi altid Ja? Nej, men alene sidste år gav vi garantier, der var med til at skaffe ordrer til danske virksomheder for over 30 milliarder kroner. Der er altså god grund til at have EKF i baghovedet, når dine eksport-kunder har brug for hjælp til at komme frem i verden. Se hvad der skal til på ekf.dk.

HVORFOR SIGE NEJ, HVIS SVARET KAN VÆRE JA?

20 Finansmaj2012

RoskildeudenRoskildeBank.Mandagden16.april

vardertomtiFinansielStabilitetskontoriRoskilde.

WeekendenforindenvarresterneafRoskildeBank

pakketnediflyttekasserogrykkettilFinansielSta-

bilitetshovedkontorpåKalvebodBrygge iKøben-

havn. Med flyttekasserne rykkede 96 medarbej-

derefraRoskilde-kontoret.Ogforlangtdeflestes

vedkommende var mandag den 16. april første

arbejdsdagsompendler.

Den 54-årige tillidsmand og servicemedarbej-

der Per Laursen fra den gamle Roskilde Bank har

pendlettilKøbenhavnsidendecember.Ogforham

betyderdegodt25minutter itog ikkesåmeget.

Hanblevansatsomservicemedarbejder iRoskilde

Banktilbagei1997ogvildendagidaggernevære

medtilatafviklebankeniFinansielStabilitet.

”Jegharværettillidsmandiendelår,ogsåsynes

jeg,deterenudfordringatkunneværemedtilat

gøre arbejdet med den gamle Roskilde Bank fær-

digt. Jeg vil også gerne være med til at lukke og

slukkeFinansielStabilitet.Selvomviafvikler,erdet

stadigvæk et spændende job“, siger Per Laursen,

tillidsmandiFinansielStabilitet.

fire ud af fem medarbejdere er opsagtFinansiel Stabilitet rykker også teltpælene op fra

deres kontor i Aalborg og flytter de resterende

resterafEBHBanktilKøbenhavnhenoversomme-

ren. Aalborg Lufthavn får imidlertid ikke glæde af

ekstrapendlere.DeottemedarbejderepåFinansiel

Stabilitets Aalborg-kontor er blevet opsagt, da

deresarbejdsopgaverer faldet fra i afviklingspro-

cessen.Ennormalprocedure idet statsligeafvik-

lingsselskab, hvor det ikke er ualmindeligt, at der

bliverskåret iantalletafmedarbejdere,nåropga-

vernebortfalder.

Siden 2008 har Finansiel Stabilitet overtaget

omkring 2.400 medarbejdere fra 11 nødstedte

banker.Idagerdermindreend500medarbejdere

tilbageiafviklingsselskabet.Medarbejderneerp.t.

fordeltpåsyvadresser;eniOdense,eniAalborg,

to iKøbenhavnogresten idetresenesttilkomne

bankersprimærelokalområde.ForFjordbankMors

påMors,forAmagerbankenpåAmagerogforMax

BankiNæstved.

Med den nylige flytning er hovedparten af

afviklingsselskabets medarbejdere samlet på Kal-

vebodBryggeiKøbenhavn.Herermoderselskabet

Finansiel Stabilitet samlet med datterselskaberne

FSFinans(etableretpådentidligereRoskildeBank),

FSBank(etableretpådentidligereNovaBankFyn/

FioniaBank)ogFSEjendomsselskabA/S(dettidli-

gere Rosk Ejendomme). FS Pantebrevsselskab har

tilhuseiFinansielStabilitetsoprindeligehovedsæde

iAmaliegadeiKøbenhavn.

arbejder for en fælles kulturMedarbejdernepåKalvebodBryggeerensærdeles

broget skare, der består af bankmedarbejdere fra

otte nødstedte banker, diverse jurister, økonomer

ogkreditfolk,somFinansielStabilitetharhevetind

fraandrebanker.Dertilkommerogsåyngremedar-

bejdere,dergernevilprøvekræftermedetafvik-

afVikling

AfBeritVilladsen,bv@finansforbundet.dkFoto:StigStasig

AfviklingenafRoskildeBankernusålangt,atFinansielStabilitetflytteraktiviteternefrakontoretiRoskildetilKøbenhavn,hvorafviklingsselskabetharsamletflereafsinedatterselskaber.Flytningengørknap100medarbejderetilpendlereogudfordrerbankkultureniFinansielStabilitet

roskilde Bank Flytter til køBenhavn

21Finansmaj2012

medarBejderFordelingen i Finansiel staBilitet Per 30.3.2012

Finansiel Stabilitet A/S 91 *(18 medarbejdere i 2010)

FS Finans 127 (242 medarbejdere i 2010)

FS Bank 37 (59 medarbejdere i 2010)

FS Ejendomme 20 (10 medarbejdere i 2010)

FS Pantebreve 64 (54 medarbejdere i 2010)

I alt: 339 medarbejdere

*I 2011 blev alle stabsfunktioner i Finansiel Stabilitet samlet i moderselskabet Finansiel Stabilitet A/S. De 91 medarbejdere dækker dermed også over stabsfunktioner, der i 2010 var placeret i Finansiel Stabilitets datterselskaber.

medarBejderFordelingen i Finansiel staBilitets Filialer Per 30.3.2012

Amagerbanken 63 (fra 469 medarbejdere per 5.2.2011)

Max Bank 43 (fra 210 medarbejdere per 8.10.2011)

Fjordbank Mors 48 (fra 205 medarbejdere per 24.6.2011)

I alt: 154 medarbejdere

lingsselskab.Mangfoldighedenerstor,ogdeteren

udfordringforkulturenpåarbejdspladsen,fortæller

tillidsmandPerLaursenogadministrerendedirektør

HenrikBjerre-Nielsen.

”Viharikkeenfælleskulturendnu.Viprøverpå

atskabeen.Menderskalarbejdespådet.Vieren

blandet medarbejderskare, der pludselig skal finde

ud af at være i samme båd, selv om vi hver især

lavernogetforskelligt.Istedetforatværesmådat-

terselskaberkunnevigodttænkeosatværeenstor

familie,hvorvitogvarepåhinanden.Detgjordevii

RoskildeBank,ogdethåberjegogsåpå,atvikanfå

skabtherpåKalvebodBrygge“,sigertillidsmandPer

Laursen,somhåber,atdenytilkomnegamlekolle-

ger fra afviklingsselskabets Roskilde-kontor kan

bidrage til at få skabt en fælles kultur. Det håber

HenrikBjerre-Nielsenogså.

”Vierenvirksomhed,derharværetigennemen

betydeligudvikling,sidenvistartede.Vikommerfra

mangeforskelligekulturer,sådeterenstorudfor-

dringatfåskabtenfælleskultur.Menviarbejderpå

det.Sidsteefterår lavedeviensamletstrategi for

helevirksomheden.Dertilkommer,atvierbegyndt

at flytte flere medarbejdere sammen og har flere

fællesaktiviteter.Såviarbejderpådet,mendeter

svært, da vi er en virksomhed, der er under kon-

stantforandringogikkealtidhartidentildet“,siger

Henrik Bjerre-Nielsen, administrerende direktør i

FinansielStabilitet.

Ifølge Per Laursen er flertallet af hans opsagte

kolleger fra Roskilde Bank i tidens løb kommet i

arbejdeigen.Hovedpartenharfåetjobiandrepen-

geinstitutter,mensetmindretalharstartetenkar-

riereudenfordenfinansielleverden.n

mEdarBEjdErnE på kalVEBod

BryggE Er En BrogEt skarE,

dEr BEstår af BankmEdar-

BEjdErE fra ottE nødstEdtE

BankEr, diVErsE juristEr,

økonomEr og krEditfolk,

som finansiEl staBilitEt har

hEVEt ind fra andrE BankEr.

22 Finansmaj2012

Omfanget af outsourcing og offshoring af it-opgaver inden

forfinanssektorener langtmindreendhidtil troet.Detviser

en ny outsourcingrapport, som analyseinstituttet Oxford

ResearchharudarbejdetforFinansforbundet. I2010vurde-

rede en undersøgelse fra Aarhus School of Business, at op

imod halvdelen af de danske finans-it-arbejdspladser kunne

outsources.Detomfangafviserrapportenklart.

Den globale arbejdsdeling påvirker dog stadig i høj grad

finanssektoren. Mange tusinde finans-it-job er outsourcet,

mens der som minimum er tale om 2-3.000 offshorede

arbejdspladser. Ifølge rapporten har outsourcing betydet, at

etstigendeantalfinans-it-medarbejdereeransatogvilblive

ansativirksomheder,derikketraditioneltopfattessomendel

afdenfinansiellesektor,foreksempelvirksomhedersomIBM,

NNIT, KMD, SimCorp, CSC med flere. Chefanalytiker Jakob

StoumannJensenfraOxfordResearchserdogikkeoutsour-

cingogoffshoringsomdenstørsteudfordringforfinanssek-

toren,nårdetgælderreduktionafarbejdspladserifinanssek-

toren.

”Jegsynestit,manglemmer,atdenstørsteårsagtilres-

sourceoptimering og færre arbejdspladser i den finansielle

sektorerdigitaliseringen.Iløbetafdesidstetiårhardigitali-

seringentagetlangtflerearbejdspladserifinanssektoren,end

outsourcingogoffshoringnogensindeharværet inærheden

af.Sebarepådetdalendebehovforkassemedarbejdere,der

har lukketflerefilialer iDanmark”,sigerchefanalytikerJakob

StoumannJensenogpåpeger,atdigitaliseringenisigselvgør

detlangtnemmereatoutsourceit-opgaver.

digitaliseringen udfordrer finanssektorenOutsourcingrapportensresultaterkommerikkebagpåFinans-

forbundetsformand,KentPetersen.Hanbetragterrapporten

somenevalueringafenfortløbendeudviklingafsektorenog

er særligt optaget af, hvilke udfordringer og jobmuligheder

outsourcing, offshoring og digitaliseringen af finanssektoren

giver.

”Digitaliseringenerkommetforatblive.Behovetforselv-

betjeningbliverstørreogstørre.Detsammegørbehovetfor

rådgivningogforståelseforprodukterne.Såjegtror,dereret

fintfølgeskabmellemdigitaliseringenogrådgivningsomvores

kernekompetence. Dertil kommer, at vi på it-udviklings- og

designsiden måske skal tænke mere innovativt og lade os

inspirereafandrebranchersomtøjbranchenogheleoplevel-

sesindustrien og herigennem sikre danske finans-it-arbejds-

pladser. Den danske finanssektor kunne for eksempel godt

skabesigennichevedatudvikleogdesignebrugervenligeit-

systemer, der for eksempel kan støtte selvbetjeningsdelen i

bankerne eller måden, vi laver betalingsformidling på”, siger

KentPetersen.

Outsourcing-rapportenbyggerpåinterviewsmedledende

medarbejderefradenfinansiellesektoriDanmarksamtnogle

afdevigtigsteit-leverandørertilsektorenogharværetgodt

etårundervejs.Finanssektorenerenafdemestit-intensive

servicesektorer herhjemme. Sektoren tegner sig samlet set

forhverfemteit-medarbejderiDanmark,ogmereendhver

tiendeansatidendanskefinanssektoreridagit-medarbejder.

n

AfBeritVilladsenbv@finansforbundet.dkFoto:StigStasig

Brugenafoutsourcingogoffshoringafit-opgaverifinanssektorenermindreendhidtil troet, viser en undersøgelse fra Oxford Research. Konklusionen kommerikkebagpåFinansforbundetsformand,KentPetersen

outsourcing

masser aF it-joB i danmark

outsourcing: Flytning af eksisterende aktiviteter til en ekstern leverandør i Danmark eller tilkøb af nye længerevarende serviceydelser hos en leverandør i Danmark.

oFFshoring:Flytning af eksisterende aktiviteter direkte til udlandet eller tilkøb af nye længerevarende serviceydelser direkte af udenlandske underleverandører.

Den introverte og nørdede it-programmør,

derarbejdermedtungedrifts-ogprogram-

meringsopgaver, skal på skolebænken, hvis

hanellerhunviloverlevesomit-medarbej-

der idendanskefinanssektor.Deterenaf

hovedkonklusionernefraenoutsourcingrap-

port, som analyseinstituttet Oxford

ResearchharlavetforFinansforbundet.

Rapportenviser,atfremtidensfinans-it-

medarbejderilangthøjeregradendtidligere

vilblivevurderetpåsinforretningsforståelse

ogsinesproglige,interkulturelleogprojekt-

ledelsesmæssige kompetencer. Den klassi-

skeprogrammørvilderimodværeatfindei

andre dele af verden som østeuropa, Kina

eller Indien. Og fremtidens it-medarbejder

skalværeistandtilatkommunikereogsam-

arbejdemedprogrammøren,nårdetgælder

it-udviklingsprojekterogdesign.

Konklusionen kommer ikke bag på

Finansforbundetsformand,KentPetersen..

”Jegtror,hybriduddannelser,somkombi-

nerer både faglig viden om de finansielle

produkter,ogogsågiveretindgåendekend-

skab til it, bliver et af de fokusområder, vi

skalsatsemerepåfremadrettet.Medarbej-

dere, der er i stand til at forklare produk-

terneogmekanismernebagselvbetjenings-

konceptettilkunderne,vilværemegetmere

mobile i forhold til fremtidens arbejdsmar-

kedogudviklingen idenfinansiellesektor”,

siger Finansforbundets formand, Kent

Petersen.

23Finansmaj2012

Farvel til nørden

24 Finansmaj2012

25Finansmaj2012

Danmarks økonomiske stabilitet er i høj grad hængt op på

udbredelsenafdepopulæreflekslån,bådemedogikkemindst

udenafdrag.Hvertårskalfinanssektorenhaverefinansieretde

mange rentetilpasningslån, der efterhånden beløber sig til

1.000milliarderkroner,ogdetkangodtgågalt.

I hvert fald har nationalbankdirektør Niels Bernstein flere

gangeadvaretmodrisikoen.

Men hvad er der på færde i det ellers så stabile danske

realkreditsystem? Ifølge professor på Handelshøjskolen Finn

østrup kunne realkreditsystemet være kollapset i efteråret

2008, hvis ikke det var, fordi statsgarantierne under Bank-

pakke1samtenmegetstorlåntagningiNationalbankenfrem

tilårsskiftet2008-09havdebidragettilatunderstøttemar-

kedet.IfølgeFinnøstrupblevdethelttydeligtioktober2008,

hvordanheleboligsektorenerblevetmegetfølsomtoverfor

finansieringsstopfraudlandet.

”Ved at øge pengeinstitutternes afhængighed af uden-

landsk finansiering har rentetilpasningslånene således afgø-

rendebidragettilatøgesårbarhedenidetdanskefinansielle

system“,sigerFinnøstrup,derønskeretstopfordeetårige

rentetilpasningslån,fordideeraltforfarlige,vedatdeskabe

usikkerhedforlåntagerne,derjoikkekanvide,hvordanrenten

udviklersig,oghvispengeinstitutterneikkekanlånepengei

udlandet på grund af manglende tillid. Det er en afgørende

risiko forbundet med rentetilpasningslånene, at de skal refi-

nansieres.

skrækscenarietLektor i økonomi ved Aarhus universitet Johannes Raaballe

mener direkte, at Danmark i 2008 var meget tættere på

skrækscenariet,enddeteralmindeligtkendt.

”Problemet med etårige flekslån er ikke den variable rente,

menatdehvertårskalfornyes.Deterhusejerne,derfåret

problem,hvisdeikkekanfålånetrefinansieret.Derervirkelig

sketnogetirealkreditsystemet,fordideridetgamle30-årige

realkreditsystem kun skulle refinansieres cirka 33 milliarder

kroneromåret,mensderiflekslånsystemetskalrefinansieres

1.000milliarderkronerhvertår“,sigerJohannesRaaballe,der

pegerpå,atskrækscenarietunderdetnuværenderealkredit-

systemer,atdennerefinansieringikkekanfindested.

”Det vil typisk være under en valutakrise, hvor National-

banken kun har ét våben, nemlig at forhøje de korte renter.

Ellerdetkanværeenvæsentligrentestigningoverenperiode,

der udløser lavinen. Sker det, stiger renten på flekslån, så

noglelåntagerefårproblemer,oginvestorerneser,atdekan

fåtabpåobligationerne.Såskerdetværste;atdebedsteog

sikrestelåntagereikkelængereønskerdisseflekslån,mennår

puljenaf låntagerebliverdårligere,stigerrenten,ogdermed

fårmanenrullendesnebold,dertruerhelevoresrealkreditsy-

stem,og idensidsteendekandanskøkonomiogsåkomme

underpres“,menerJohannesRaaballe.

Over for Jyllands-Posten i februar 2011 indrømmede

direktør i DLR Kredit Jens Kr. A. Møller, at de ikke kunne

kommeafmedderesobligationer i2008,ogbankenmåtte

have hjælp af Bankpakke 1. Også det Danske Bank-ejede

Realkredit Danmark blev spurgt, hvad de ville stille op med

AfCarstenRasmussencr@finansforbundet.dkIllustration:MikkelHenssel

DepopulæreF1-lånkanblivefarligeforboligejerne,hvispengeinstitutterneikkekanfårefinansieretlånene.SåkanbåderealkreditsystemetogisidsteendeDanmarksøkonomiskestabilitetkommeunderpres

dansk rEalkrEdit

de elskede og Farlige Flekslån

BalancePrinciPPetDen første danske lov om realkredit blev vedtaget i 1850, og realkreditforeningerne blev etableret i årtierne deref-ter. Siden den første realkreditlov har systemet bygget på et stringent ”balanceprincip” med en 1-1-relation mellem lån og obligationer, hvilket giver en robust og enkel finan-sieringsmodel, der har udgjort en hovedhjørnesten i dansk økonomi. Da realkreditloven i 2003 blev revideret, blev balanceprincippet nedprioriteret.

➼

26 Finansmaj2012

usælgeligeF1-obligationer.Svaretvar,atdevillegå iNatio-

nalbankenforatombyttederesobligationertilkontanter.

”I efteråret 2008 manglede Danske Bank penge ligesom

alleandrebanker,ogdetvarnaturligt,hvisdehavdesolgtud

afderesbeholdningpå351milliarderkronerafegnerealkre-

ditobligationer til markedet, men det gjorde de ikke. De

beholdtdem,ogistedetfikdepengeafstatengennemBank-

pakke1.Deteretindiciumpå,atdeikkekunnesælgeobliga-

tionerne”,tilføjerJohannesRaaballe.

tolagsbelåningSkrækscenarietomkringrefinansieringafkorte,afdragsfrielån

er altså ikke bare teoretisk, det var reelt i 2008. Siden er

boligprisernefaldet,derstilleskravomforøgetsikkerhedsstil-

lelse,ogrefinansieringafdekortelånpressermarkedet,hvor

obligationerskalfindeinvestorer.

Det er ikke holdbart, og Johannes Raaballe fremhæver

Nykreditsnyetolagsbelåningsomenmådeatgørefleksobli-

gationermeresikrepåsetmedkøbersøjne.

”Nykreditstolagsbelåninggårudpå,atmens60procentaf

lånetkanbliveefteregetvalg,skaldesidste20procentvære

klassiskeobligationslånafdenslags,sominvestorertraditio-

nelthartillidtil.Mendererenkonfliktmellemtoparterireal-

kreditten,hvorNykreditharvalgtenløsning,derikkebelaster

skatteyderneogstatskassen,hvorimodDanskeBanksynesat

haveenløsning,derikkeeruafhængigafstatskassen.Såsker

denstoreulykke,måviforvente,atdestillerophosNational-

bankenmedderesflekslån“,forudserJohannesRaaballe.

løsningen er et spredt salgInden for realkreditten er der ikke enighed om sårbarheden

ved de etårige rentetilpasningslån. Realkreditforeningen og

Realkreditrådetharargumenteret forhenholdsvisenafskaf-

felse af F1-lån og det modsatte. Direktør i Realkreditrådet

AneArnthJensensiger,atefterRealkreditrådetsopfattelseer

der ingen grund til en generel begrænsning af F1-lån. Hvis

man forestiller sig, at man afskaffede F1-lån, ville det ikke

fjerne efterspørgslen efter korte rentetilpasningslån, men

danskernevillenuværenødttilattagelånmedvariabelrente

ibanken.Deterdyrere.Mankan ikke lånebilligereogbedre

endirealkreditten.

Ane Arnth Jensen erkender, at der et eller andet sted er en

refinansieringsrisiko,menviharikkesetrisikoenudløstendnu.

Tværtimodlykkedesdetatsælgealleobligationerudenpro-

blemer i de her store F1-auktioner. Også i efteråret 2008,

hvorderblevsolgtfor350milliarderkronerF1-obligationer.

”Efter min mening var der ikke noget refinansieringspro-

blem i 2008 og heller ikke efterfølgende. Siden september

2008harsektorenøgetsitudlånmedmereend10procentaf

balancen, hvilket er udtryk for, at realkreditten har kunnet

sælgeobligationerudenproblemer,modsatandrelande.Des-

udenførermanenkreditpolitik,hvormansikrersig,atkun-

dernekantåleenpænrentestigning“,sigerAneArnthJensen,

der dog erkender, at salget er meget koncentreret omkring

decembermåned,ogderforharbranchengangiatfåspredt

salgetafobligationerhenoveråret.Alleredenubliverentred-

jedelrefinansieretpåandretidspunkter.

”Nårderiøjeblikkettalesomforskelligeløsningerirealkre-

ditten, skyldesdetkrav fraEuomekstrasikkerhedsstillelse.

Deterdetmestgenerendekravtilrealkredittenligenu,men

deterheltoverflødigt,fordiviharmasserafsikkerhedivores

realkreditsystem“,sigerAneArnthJensen.n

dansk rEalkrEdit

liBeraliseringLiberaliseringen af realkreditsystemet har ændret meget. Først med udbredelsen af rentetilpasningslån, i 2003 kom de afdragsfrie lån, og i 2007 en ny lovgivning om de så-kaldte Særligt Dækkende Obligationer (SDO). Nu kunne banker udstede obligationer med sikkerhed i fast ejendom på linje med realkreditinstitutterne.

uenighed om realkreditlånNykredit, BRFkredit, Nordea Kredit og Realkredit Danmark(RD) kan ikke blive enige om en model for frem-tidens realkreditlån.

Nykredits svar er tolags-belåning, der senest fra 1.juli skal sætte restriktioner for korte lån samt afdragsfrihed. Mo-dellen betyder, at mens 60 procent af lånet kan være af-dragsfrit flekslån med variabel rente, må de sidste 20 pro-cent af boligens værdi hverken være afdragsfri eller rentetilpasset.

Realkredit Danmark har opfordret Finanstilsynet til at re-gulere området i form af en fælles brancheløsning. Ikke desto mindre har RD i Børsen luftet en såkaldt boligværdi-model, hvor boligens belåningsværdi maksimalt må stige inflationen plus fire procent om året. Formålet er at dæm-pe lånegrænsen for ejerboliger, når priserne stiger.

Nordea Kredit skulle være på vej med deres eget forslag. BRFkredit meddeler, at de ikke vælger en ny type model.

➼

NYHEDSydinvest

Virksomheds­obligationer IG

Supplér din opsparing med et alternativ til danske obligationer

Er renten for lav på dine danske obli-gationer? Nu kan du udnytte vores ind-sigt i virksomhedsobliga tioner og få en højere effektiv rente. Med introduktionen af Sydinvest Virksomhedsobligationer IG kan du nu investere i obligationer ud-stedt af solide selskaber med en god rating rundt om i verden.

Renten på danske obligationer befinder sig på et historisk lavt niveau. Det er muligt at investere dig til en højere effek tiv rente, hvis du er villig til at øge din risiko ved at investe­re i obliga tioner udstedt af nogle af de solide virksomheder i verden. Her taler vi om virksomheder som eksem­pelvis Deutsche Telekom, Shell, Daimler­Benz og Carlsberg, som efter vores vurdering er af høj kvalitet. Internationale kreditvurderingsbureauer som fx Standard & Poor’s deler denne vurdering, og de giver virksomhederne ratings i kategorien Invest­ment Grade, som vi har forkortet til IG

i afdelingens navn. Virksomheder i kate­ gorien Investment Grade har en god betalingsevne. Global – ikke lokalInvesteringerne i Sydinvest Virksomheds­obligationer IG er spredt i flere dimensioner. Afdelingen investerer globalt og ikke kun i Danmark eller Europa. USA er det største enkelt marked og på vej frem, hvilket virk­somhederne her nyder godt af. Inve ste­ringerne spredes på en lang række sektorer, og vi afdækker samtidig valuta risikoen. Disse initiativer bidrager til at reducere risikoen i afdelingen. Husk at tale med din rådgiverSydinvest Virksomhedsobligationer IG er velegnet til langsigtet investering med en investeringshorisont på minimum 3 år. Afdelingen forsøger at minimere risikoen, men i al investering gælder, at der med­ følger en risiko for negativt afkast. Du bør derfor læse vores brochure, Central

Mere informationBestil vores brochure, Central Investorinformation og prospekt gratis på tlf. 74 37 33 00, på www.opsparing.nu eller vedat scanne QR­koden.

Investor information og prospekt og spørge din rådgiver til råds, inden du investerer. Det er vigtigt at tage stilling til risiko villighed, tidshorisont og investeringens størrelse i forhold til din samlede opsparing.

SI_Virksomhedsobl_finans_230x297mm.indd 1 10/04/12 15.07

28 Finansmaj2012

VindErrEjsE

DeotteheldigevindereafFinansforbundetsstoremedlemskonkurrencefiktreintensedageiTheBigApple,hvorderbådeblevtidtilfagligtinputogsightseeing

AfSabinaFurbosf@finansforbundet.dkFoto:DannyChristensen

24 meter under gadeniveau og 15 meter under

havets overflade hvilende på Manhattans grund-

fjeld ligger det formodet største gulddepot i ver-

den. 7.000 tons guld til en samlet værdi af 415

milliarder dollars bliver døgnet rundt holdt under

skarpbevogtningafundercoverFBI-agenter!

Det lydernæsten somenfilm,men ikkedesto

mindre er det, hvad der gemmer sig i kældrene

underTheFederalReserveBankofNewyorksbyg-

ninger.HerstårottemedlemmerafFinansforbun-

detenforårsdagiNewyorkmedvidtåbneøjneog

stirrerpådemangeguldbarrer,somfårJoakimvon

Andspengetanktilatblegne.

De står der, fordi de var de heldige vindere af

forbundetsstoremedlemskonkurrence,hvormed-

lemmer,derskaffedeetnytmedlem,deltogilod-

trækningen om en studietur til New york tirsdag

den27.martstilfredagden30.marts.

”98 procent af guldet tilhører andre nationers

centralbanker,ogmegetafdetstammerfra2.Ver-

denskrig, hvor mange nationer havde brug for at

gemmeguldetfortyskerne”,forklarerdenlokaleguide,

der også giver et udførligt foredrag om The Federal

ReserveBankofNewyorksbetydningogvirke.

Burgere med børsmæglerne New york beskrives af mange som den finansielle

sektors mekka. 20 procent af alle personindtæg-

terne ibyenmedgodt8,3millioner indbyggere–

19millioner,hvisforstædernetællesmed–stam-

merfradenfinansiellesektor.

Med det som udgangspunkt guider Børsens

New york-korrespondent, Louise With, vinderne

gennem Manhattans Financial District med den

berømteogberygtedeWallStreetsomcentrumog

fortælleromdenøkonomiskesituationiuSAligenu

med tilbageblik på finanskrisen og recessionen i

2008/2009. Hvorefter det er tid til et besøg på

MuseumofAmericanFinance,derfortællerhisto-

rien om New york som hele klodens finansielle

hovedstad.

Derbliverogsåtidtilatspisedenamerikanske

nationalretburgerepå enaf demange frokostre-

stauranter iområdet,hvorbørsmæglereogandre

med et tilhørsforhold til Wall Street løsner slipset

for en stund for at indtage maden, der overra-

skendenokogsåimangetilfældebliverledsagetaf

enkoldBudweiser.

skyline og amerikansk politikDerblivertaltnæsten170sprogiNewyork,og36

procent af befolkningen er født i udlandet. Også

mange danskere forsøger at finde lykken i byen,

somaldrigsover.økonomTorstenSløk,derarbej-

deriDeutscheBank,ogdenvelnokmestindflydel-

sesrigedansker,derarbejderiNewyorksfinansielle

mekka,måttemeldeafbud,kortførvindernetogaf

sted, da han blev hasteindkaldt til et møde i San

Francisco.Menvindernekunneistedettageeleva-

torenoppå37.etagepådenfashionableFifthAve-

nueogmødeadvokatog formand fordetdanske

handelskammer iNewyorkPeterHessellund-Jen-

sen,somblandtandethjælperdanskeerhvervsdri-

vendemedatetableresigibyen–herunderfinan-

siellevirksomheder.underenuformel snakkunne

vindernefåendanskersindblikiamerikanskpolitik

ogforretningskulturogsedenimponerendeudsigt

frahanskontoroverNewyorksskyline.

SteenWeberRasmussen,derharboetogarbej-

detsomejendomsmæglerpånogleafbyensmest

fashionableadresserimereend25år,fikvinderne

mulighedforatdiskutereamerikanskboligpolitikog

denfinansiellekrisesindtogpåboligmarkedetiNew

tre døgn i

new york

29Finansmaj2012

yorkmedoverenkopmorgenkaffepåenafbyens

mangemorgenmadsrestauranter.

Ogsåfikdeltagerneogsået indblik i, hvaddet

kræveratdriveogetablereenbankibyen,vedet

besøghosDanskeBanksafdelingpåParkAvenue,

somervedatbliveetableret.

udoverdemangefagligeinputblevderogsåtid

til at se Frihedsgudinden, besøge Ground Zero, en

gåtur i det trendy Meatpacking District samt en

vandretur i High Line Park, bygget på den gamle

højbane,oglidttidpåegenhåndtilatshoppeeller

besøgeflereturistattraktioner.

Sådetvarenfloktrætte,menglademedlemmer,

derlandedelørdagmorgeniKastrupLufthavn.

”JegvilgernesigetusindtaktilFinansforbundet

forenforrygendeturtilNewyork.Jegerheltoppe

atkøre!Heltutroligt,hvadviharnåetatoplevepå

såforholdsviskorttid“, løddetfraenafvinderne,

SolveigBennedsgaardOlesenfraNykreditiHerning,

derblevsuppleretafLiseHannibalfraBasisbank:

”Jegfølermigmegetheldigogprivilegeretover

athaveværetafstedpådenhertur“.n

dE ottE VindErE og guidEn foran fEdE-

ral rEsErVE Bank of nEw york. fra VEn-

strE: anitha marthEdal (nordEa), lisE

hanniBal (BasisBank), dortE adElfrEd

(danskE Bank), richard o'dwyEr (ny-

krEdit), louisE with (BørsEns korrE-

spondEnt i nEw york og guidE), solVEig

BEnnEdsgaard olEsEn(nykrEdit), jEttE

kongstEd jEnsEn (middElfart sparE-

kassE), maria khanlo (danskE Bank)

og rogEr BonnEy (jyskE Bank).

30 Finansmaj2012

temaLøNDANNELSE

Finansmaj2012 31

➼

l ønsystemerne er til diskussion i sektoren. Der er ikke bare

pengei løn.Dererogsåideologii lønnen.Skalvibelønnesfor

”langogtrotjeneste“,ellerskalvibelønnesforatværedynami-

skeogskaberesultater.Skalvihaveligemeget–indenforvisseram-

mer,ellerskalderværestoreindividuelleforskelle.Virksomhedernevil

vækfradeklassiske,anciennitetsbaseredelønsystemerovertilenløn,

dertildelespåbasisafdemål,virksomhedensætter.Pådenmådebli-

verlønnenihøjeregradetpersonalepolitiskstyringsinstrument.

ForFinansforbundetsformand,KentPetersen,erdetvæsentligt,at

nye lønsystemerbliverudformetefterdialogmedde faglige repræ-

sentanterivirksomheden,ogførstogfremmestskaldeværeretfær-

dige og gennemskuelige. under alle omstændigheder bliver løn et

størrefokusområde,somkræver,atogsådusom lønmodtagertager

stillingogforholderdigaktivt.

”Menselvomflere forhandlingerbliver lagtud til deenkeltevirk-

somhederogdenenkeltemedarbejder,vilderogså ifremtidenvære

behov for, at fagforeninger som Finansforbundet forhandler fælles

rammer med arbejdsgiverne“, siger arbejdsmarkedsforsker, professor

JesperDue,Københavnsuniversitet.

”Vivilnæppese,atforeksempelaftalerompensionsbidragogbar-

selsreglerbliverdecentraliseret,ogdervilogsåværebehovfor,atder

påandreområderbliverlagt’enbund’,somvirksomhederneikkekan

krybeunder.Derforerdet fortsatvigtigtmedstærkefagforeninger,

der repræsenterer det store flertal af medarbejderne, sådan som

Finansforbundetjofortsatgørijeressektor“,sigerarbejdsmarkedsfor-

skeren.n

AfElisabethTeisenet@finansforbundet.dkFoto:JakobMark

Lønerpengepåkontoenhvermåned.Menlønerikkebareløn.Måden,lønnenbliverskruetsammenpå,bliverenkamppladsidekommendeår

løn er ogsåideologi

32 Finansmaj2012

➼

AfElisabethTeisenet@finansforbundet.dk

Enundersøgelseblandt15.532medlemmerafFinansforbundetviser,atkollegerskønerenafdeafgørendefaktorerfor,hvormegetmanfåriløn.Mændfårigennemsnit24procentmereilønendkvinder,hvilketkanforklaresmedetkønsopdeltarbejdsmarked,hvorkvindernebestrideréntypejob,ogmændeneenandentype

løn med X-faktor

Finansforbundet foretog i september2011enundersøgelse

af løndannelsen isektoren.28.744medlemmerblevspurgt,

og15.532valgteatsvare.Medensvarprocentpå54erdet

denstørsteogmestdækkendeundersøgelse,Finansforbun-

det har foretaget af, hvad der har indflydelse på det beløb,

der hver måned står på lønsedlen hos medarbejderne i den

finansiellesektor.

udgangspunktetforanalysenvarenundrenover,attalfra

DanmarksStatistikvistemegetstoreuforklaredelønforskelle

mellemmændogkvinder. Finansforbundetønskedeatfinde

fremtilflereafdemerepsykologiskeogkulturellemekanis-

mer bag lønforskellene, som kunne hjælpe medlemmer og

forbundmedatgøreopmeddenuligeløn.

undersøgelsen viser, at den samlede gennemsnitlige

månedsløn i sektoren liggerpå39.809kroner.Og ja,derer

forskelpå,hvadkvinderogmændfår,menladoskommetil-

bagetildetsenere.

undersøgelsentegneretbilledeafensektormedenkultur,

hvordeterresultater,opgaverogdygtighed,derskaltilforat

stige i løn. Man skal have opnået gode resultater, have fået

ellerpåtaget signyeopgaverogværedygtig til sit arbejde.

Langthenadvejenmenermedarbejdernealtså,atdefåren

løn,dererbaseretpåfagligekriterier,ogfaktiskhar35pro-

centfraseptember2008tilseptember2011fåetlønstignin-

gerudover,hvadoverenskomstengavdemkravpå.Deter

typisksketvedoprykningtilhøjereløntrin,mens16procent

(afdem,derfikenlønstigning)angavvarigepersonligetillæg,

ogotteprocentangavfunktionstillægsomårsagtil lønstig-

ningen.

Deterafgørende,hvormanbliverindplaceret,nårmanbli-

ver ansat. Når først ansættelsesaftalen er skrevet under, er

detvanskeligereatpåvirkesinløn.Kun16procentangiver,at

dehardeltagetiegentligelønforhandlingerindenfordesene-

ste12måneder (mænd lidtoftereendkvinder),oghoved-

partenmener,atdeterlederen,dertagerinitiativtilatgiveen

lønforhøjelse.

Enalmindeligantagelseer,atmankanhævesinlønvedat

skiftejob,menkun34procentafjobskifterneangiver,atde

harfåetmereilønveddenlejlighed.

forhold dig bevidstSelvom undersøgelsen giver et billede af, at det primært er

lederen,dertager initiativtil lønforhøjelsen,hjælperdetdog

også,hvismanselvkrævermereiløn.

temaLøNDANNELSE

33Finansmaj2012

➼

Cirka25procentafdeltagerne(stortsetligemangemændog

kvinder)harselvfremsatet lønkravoverforderes leder,og

selvomdetersværtataflæseendirektesammenhæng,viser

det,at48procentafdemænd,derharfremsatlønkrav,har

oplevet en stigning ud over overenskomsten (mod 35 pro-

cent, der har fået en stigning uden at stille krav). For kvin-

derneerdetilsvarendetal39og30procent.

Menoverordneterdetdogikkeantalletafjobskift,delta-

gelseilønforhandlingogfremsættelseaflønkrav,derharden

storeindflydelsepålønnen.Hellerikkeforholdettildennær-

meste leder,orlovellerdeltagelse iefteruddannelsegørden

storeforskel.

tvetydige resultaterMen lønforskelle er der, og det er noget, medarbejderne er

opmærksommepå,selvombesvarelserneikketyderpå,atder

erindbyrdeskonkurrenceom,hvemdertjenermest,ligesom

lønnenheller ikkeernoget,mansnakkeromidenfinansielle

sektor.

Dereretmisforholdmellem,atdeadspurgteselvvurderer,

atdeharfåetenlønstigningpågrundafobjektiveforholdsom

flereogstørreopgaver,særligtgoderesultater,elleratmaner

særligtdygtigtilsitarbejde,ogatmangealligevelvurderer,at

der ikke bliver ydet lige løn for lige arbejde. Der er også en

pændel,somikkemener,atdereslønmodsvarerderesværdi

påjobmarkedet.

43procentmenerikke,atdererligelønforligearbejde,og

36procent”vedikke“.Kun21procentmenerpositivt,atder

erligeløn.Menspørgsmåleter,hvormanharsinfornemmelse

fra,nårmanikketalermedkollegerneomdet.Erdetmaven

ellerhjernen?

det kønsopdelte arbejdsmarkedNu kan den ikke trækkes længere: Af den gennemsnitlige

månedslønpå39.809kronerinklusivebonusserogtillæghar

mændenesatsigpå44.635kroner.Kvindernemånøjesmed

35.809kroner.Enforskelpå8.653kronereller24procent.

Deterderenrækkeforklaringerpå.Førstogfremmesthar

mændenelængereuddannelse,ogdesidderpådejobkatego-

rier,dertraditioneltharværetlønnethøjest,nemligerhvervs-

kunderådgivning,it-udviklingogledelse.Deterdet,derkort

kaldesdetkønsopdeltearbejdsmarked.Detvisersigisærved,

atkollegerskønfaktiskerenafdevæsentligstefaktorer,der

påvirkerlønnen.Bådemændogkvinderfårigennemsnitmere

iløn,hvisderesnærmestekollegerovervejendeermænd,og

mindre i løn,hvis kollegerneovervejendeer kvinder. Endelig

betyderdetogsånoget,atmændene igennemsnitarbejder

næstentretimermereomugenendkvinderne,ogdeermin-

dretilbøjeligetilatregistrerederesoverarbejde.

Desudentyderundersøgelsenpå,atmændeneerbedretil

atmanøvrereilønsystemet.Determerealmindeligt,atmænd

fremsætter lønkrav, og de kommer til lønforhandling lidt

oftereendkvinder.Mændeneangiverihøjeregradendkvin-

derne,atdekender lønsystemet,ogdevurdererderesegen

evnetilatforhandlelønhøjere,endkvindernegør.Deharlidt

størreambitionerog skifter i højeregrad tilmerekrævende

jobellerdecideredelederjob,hvordeermereopmærksomme

påatstillelønkrav.

Lønforskellen gælder både grundløn, tillæg og bonus, og

denerstørstideældstealdersgrupper.Detbetyderdogikke,

atlønforskellenerpåvejudmeddeældregenerationer.Den

erfortsatpåniprocentfordemunder30år.n

34 Finansmaj2012

➼

”Viblivernødttilatbevægeosmodetlønsystem,derermere

performancerelateret“, siger koncerndirektør Bente Over-

gaard,Nykredit,derblandtandethardetoverordnedeansvar

forHR.

”Finanssektorenerjoikkeetlukketsystem.Vierikonkur-

rencemedvirksomhedersomNovoogCarlsbergomdebed-

stemedarbejdere,ogjegmener,atdeteribådevirksomhe-

dens og medarbejdernes interesse, at vi får de bedste. Det

befordrer et lønsystem, der kæder aflønning sammen med

indsatsogresultater. Ifinanssektorenerlønsystemetiover-

enskomsten–sammenlignetmedandrebrancher–formeget

prægetaf’detsammetilalle’“,sigerkoncerndirektøren.

INykrediteromkring85procentafmedarbejderneover-

enskomstansatte. 15 procent har individuelle kontrakter, og

BenteOvergaarderoverbevistom,atderfremovervilkomme

etønskeomflereogflerekontraktansættelser,hvislønsyste-

metikkemoderniseres.

I”Nykreditperformance”evalueresogsådeoverenskomst-

ansatteéngangårligtmedbrugafenskalafra1til5.Afløn-

ningen i bred forstand (uddannelse, karriere med videre)

afspejlerscoren.Dererikkeformaliseredelønsamtaler,ogfor

BenteOvergaardskallønforståssåbredt,atdetudoverden

månedlige udbetaling også omfatter uddannelsesmuligheder

ogkarrierechancer.MenforBenteOvergaardmåttedergodt

givesendnuvidererammerforindividuelaflønning.

”VihavdefleredrøftelsermedNyKREDS,iforbindelsemed

atvifraledelsenindførtedetnyesystem.Frygtenvar,atdet

villeskabeutryghed,menjegsynes,viharfåetetudviklings-

orienteret redskab. Jeg vil gerne videre i den retning, hvor

også overenskomsten og lønnen i højere grad kan blive et

element“.

køn er stadig en udfordringBenteOvergaarderoverbevistom,atetobjektivtlønsystem

medsynligekravogklartilbagemeldingvilværebefordrende

forbestræbelserneforatarbejdemeddetmegetkønsopdelte

arbejdsmarkedogogsåegentligeligelønsaspekter.

”Vieropmærksommepå,atmændenesøgermoddemere

resultatorienteredeområder,mensdererrelativtflerekvinder

ibackofficeogandremereadministrativestabsfunktioner.Vi

kanikketvingeenændringind,menvierbevidsteomforde-

lingen,ogviarbejderintenstmederkendteoguerkendtefor-

domme“.

INykreditskalderværeansøgereafbeggekøntil leder-

stillinger,ogdererinterneheadhuntere,derskalhaveblikfor

kønsfordelingenogværemedtilatrokkevedfastlåstekøns-

mønstre.

”Viharfokuspåatarbejdemedkøn,ogjegergladfor,at

ledelsen og personaleforeningen ser de samme udfordringer

ogbehovforforandring.Menjegvilogsåindrømme,atdeter

etsværtområdeatfåheltstyrpå.

Dererjorigtigmangemekanismerispil.Samfundetskruer

godtopunderforskellenealleredemedde12månedersbar-

sel, som overvejende kvinderne tager. Derefter bliver møn-

stretsomregel,atfarbringerommorgenen,ogmorvælger

dettidsufleksiblejob,såhunkanhenteklokken16.Detlæg-

gernoglebegrænsninger“,påpegerBenteOvergaard.n

temaLøNDANNELSE

løn bør afhænge af resultaterIfinanssektorenerlønsystemetioverenskomsten–sammenlignetmedandrebrancher–formegetprægetaf”detsammetilalle“,menerkoncerndirektørBenteOvergaardfraNykredit

AfElisabethTeisenet@finansforbundet.dkFotoJasperCarlberg

”hVis lønsystEmEt ikkE

modErnisErEs, Vil dEr kom-

mE Et kraV om flErE og flErE

kontraktansættElsEr“,

mEnEr BEntE oVErgaard.

35Finansmaj2012 35

➼

KentPetersen,Finansforbundetsformandog”cheflønforhand-

ler“, har netop endnu en gang forhandlet en overenskomst

hjem for alle de ansatte i den finansielle sektor, som også

denne gang blev stemt hjem med overvældende flertal. Så

langtsågodt,menhvordantegnerfremtidensigfordekol-

lektivelønforhandlinger?

”Viståroverfornoglestoreudfordringeridekommendeår.

Arbejdsgivernevilhavemeredifferentieredelønsystemer,og

dereringentvivlom,atdenbevægelse,vialleredeharsetide

foregående år bort fra anciennitetsbaseret løn mod mere

funktionsbestemtløn,vilfortsætte.Formigerdettilgengæld

vigtigtatsikre,atvifårskabtlønsystemer,sommedlemmerne

kansesigselvi,ogsomdeopfattersomgennemskueligeog

retfærdige.Ogsåskalderselvfølgeligværenoglepengetilat

løftelønudviklingenisektoren“,sigerKentPetersen.

Kent Petersen ser gerne selv et opgør med det klassiske

anciennitetsbaseredelønsystemiStandardoverenskomsten.

”Detskaberfrustration,atsåmangeerhavnetpåsluttrin,

sådeikkekanselønnenudviklesig.Samtidigbetyderlønstig-

ninger inden for rammerne af Standardoverenskomsten så

relativtstorelønhop,atarbejdsgivernekviersigveddet.Det

er for ufleksibelt. Derfor er det også aftalt, at vi snarest

nedsætter en arbejdsgruppe med repræsentanter fra både

arbejdsgiverne og Finansforbundet. De skal endevende hele

lønsystemet, så vi er godt forberedte til overenskomstfor-

handlingerneomtoår”.

Kent Petersen er ikke bange for, at det vil ramme kvin-

derne,atlønnenblivermerefunktionsorienteret.

”Tværtimod. Et gennemsigtigt og åbent lønsystem, som

ikkebloterarbejdsgiverdikteret,burdeelimineredeforskelle,

dermåtteværetilbage“,sigerKentPetersen.

Tildenenkeltemedarbejderisektorenkommerrådetfraden

garvedeforhandler:Gøropmærksompådet,hvisdumener,

dufårforlidtiløn.Værikkebangeforatstillekravet,menvær

ogsåklarover,atdererenpartpådenandenside.Sætikkedit

lysunderenskæppe,mentrohellerikke,duersuperstar.Vær

først og fremmest objektiv, og forbered dig godt. Samtidig

kan det da være en god idé at tale med sine nærmeste og

sammenlignelige kolleger om løn, hvis man har en mistanke

om,at lønnener forskellig.Dethørermedtildenordentlige

forberedelse.n

lønnen skal være retfærdigForFinansforbundetsformand,KentPetersen,erdetvigtigste,atnyelønsystemerblivergennemskueligeogretfærdige

AfElisabethTeisenet@finansforbundet.dkFotoLisbethHolten

FunktionsBaserede lønsystemer Muligheden for at aftale funktionsbaserede lønsystemer blev indført ved OK 99. I dag har følgende virksomheder funktionsbaseret lønsystem i en virksomhedsoverens-komst:

Medarbejdere

Danske Bank 11.000

Nordea 7.800

Ekspres Bank 140

Ringkjøbing Landbobank 250

SDC Udvikling 400

Sparekassen Faaborg 200

Sparekassen Lolland 300

Vorbasse-Hejnsvig Sparekasse 50

”dEt skaBEr frustra-

tion, at så mangE Er

haVnEt på sluttrin,

så dE ikkE kan sE

lønnEn udViklE sig“,

mEnEr kEnt pEtErsEn

36 Finansmaj2012

➼

DanskeBankharsidenapril2002haftsitegetlønsystemmed

prispåstolenitilknytningtilenvirksomhedsoverenskomst.Et

system,somdirektørogchefforKoncern-HRHelleHavgaard

erganskegodttilfredsmed.

”Detertransparent,detoplevesfair,ogviharhafttidtilat

øveos,sånusynesvi,detvirkerfintpåtrodsafkompleksite-

ten.Menogsåviønskeros,athelesektorenslønsystembliver

gjort mere tidssvarende, ikke mindst vil vi gerne have flere

pengetildepuljer,somvirksomhederneselvmårådeovertil

deresindividuellelønsystemer“,sigerHelleHavgaard.

Ved de to seneste centrale overenskomstforhandlinger

(2011 og 2012) har de aftalte lønstigninger været så

beskedne,atFinansforbundetsforhandlere ikkeharment,at

derskulleflyttesmidlerfragenerellelønstigningertillønpuljer.

”Finanssektoren er efterhånden et af de eneste områder i

Danmark,hvoranciennitetlangthenadvejenbestemmerløn-

nen.Restenafverdenharflyttetsig.Somarbejdsgivervildu

helleregivemerei løntildem,dervirkeligtrækker igennem,

endtildem,derbaresidderstille.Sektorenvilleværemeget

bedretjentmedetnytsystem“,sigerHelleHavgaardogfort-

sætter:

”Viharværetensektor,derkunnegivepænelønstigninger,

mendetbilledekommertilatændresigidennærmestefrem-

tid. Der bliver mindre at fordele, og vi skal være meget

omhyggeligemed,hvordanvifordelerdeknappemidler.Vores

lønsystembliverjonogettamt,hvisikkedererpengeidet,og

deårligelønsamtalerbliverkorteogstille“.

mange dygtige kvinder, men … Ifølge Helle Havgaard bliver spørgsmålet om fordelingen af

lønkronernemellemkvinderogmændiDanskeBankgransket

permanent.

”Viudarbejderenårligligelønsredegørelseogligelønsstati-

stik,somlovenforeskriver,ogvikontrollererosselv,menjeg

kanfaktiskikkefindeeksemplerpå,atderikkeerligelønfor

ligearbejde.Når foreksempelenerhvervskunderådgiver får

mereilønendenprivatkunderådgiver,såerdet,fordiviisam-

arbejdemedDanskeKredsharvurderet,atdererenlidtstørre

kompleksitetafspørgsmål,behovogprodukter,nårdetgæl-

dervirksomheder,enddetertilfældetforprivatkunder“.

Såogså iDanskeBankerdetvurderingen,at lønforskelle

merehandleromdetkønsopdeltearbejdsmarkedendegen-

tligeproblemermedligeløn.

”Viforsøgeratarbejdemeddenopdeling,sågodtvikan.

Mendeterikkelet,ogdererlangtmellemsucceserne.Vimå

acceptere,atmændogkvindernoglegangevilnogetforskel-

ligt. Ikke desto mindre har vores direktør for Danske Bank i

Danmark, Tonny Thierry Andersen, det mål, at hver anden

udnævnelsei2013gårtilenkvinde.Bådeinterntogeksternt

gør vi os umage med at finde kvindelige kandidater, og alle

topcheferharperformanceaftaler,hvorforøgelsenafantallet

afkvindeligeledereeretsuccesparameter“,sigerHelleHav-

gaard.

Menpræmissenerfortsat,atkvindernebliverudnævntpå

dereskompetencer,performanceogengagement–dekom-

mer ikke med på en børnebillet. Den bedst kvalificerede får

jobbet.n

AfElisabethTeisenet@finansforbundet.dkFotoRickyMolloy

Somarbejdsgivervilduhelleregivemereiløntildem,dervirkeligtrækkerigennem,endtildem,derbaresidderstille,sigerHelleHavgaard,direktørogchefforKoncern-HRiDanskeBank

anciennitet er en dinosaurus

temaLøNDANNELSE ”som arBEjdsgiVEr Vil du

hEllErE giVE mErE i løn

til dEm, dEr VirkElig

trækkEr igEnnEm“, sigEr

hEllE haVgaard

CTCoin Danmark A/S I Helsingborggade 9 I 5000 Odense C I 63 12 75 40 I ctcoindanmark@ctcoin.com

OpTælle, SOrTere, vekSle, vAlIDere, ServICere,bOgføre, kunDebeTjene, DepOnere, TIDSlåSe, SIkre ....

CASH-In CASH-OuT

Arbejdet ved kasseskranken bliver lettere og mere effektivt med den nye generation af Cash-in Cash-out. Den multifunktionelle terminal håndterer ind- og udbetalinger, optælling, mange forskellige seddeltyper og validering. Få to kasser på én gang – og CTS CM18 fylder kun lidt bag skranken.

Enheden er ergonomisk, nem at betjene med touch-screen display. Den betjenes fuldt ud af dig, når du sidder bag skranken, og er med til at øge sikkerheden, så du kan koncentrere dig om at have en glad kunde. Den optæller døgnbokse hurtigt og bogfører dem direkte på kundens konto. CTS CM18 gør endda selv kassen op om aftenen.

Sikkerhed-in, sikkerhed-outCash-in Cash-out giver samtidig sikkerhed, fordi kontanterne altid er deponeret i den CEN3-godkendte boks, hvor pengene kan overnatte. CTS CM 18 har desuden tidslås og recirkulerer pengene, så behold-ningen ikke behøver at være så stor. Terminalen er integreret gennem SDC og andre datacentraler.

Samtidig får du og dine kolleger daglig driftsikkerhed, ikke mindst i kraft af den service og store erfaring, der gør CTcoin til en sikker leverandør. CTcoin er en dansk virksomhed, der siden 70’erne har leveret maskiner til optælling og sortering af kontanter i flere end 50 lande.

kontakt os og hør mereeller få en gratis demo:

Tlf. 63 12 75 40 eller ctcoindanmark@ctcoin.com

Middelfart Sparekasse har allerede gode erfaringer med CTS CM18 og bruger Cash-in Cash-out som et sikkert alternativtil pengeløse afdelinger.

CTCOIN_annonce_hands.indd 1 21/02/12 10.49

38 Finansmaj2012

globalt

AfElisabethTeisenet@finansforbundetIllustration:MikkelHenssel

Grrr

Grrr hormonerne huserer

Bankdirektørerogfinansielletilsynburdeholde

øjemedtraderneshormonniveauer.Deteriføl-

geGillianTett,FinancialTimes,konklusionenien

endnuikkeudkommetbogafJohnCoates.

EfterenkarrieresomtraderiDeutscheBank

og Goldman Sachs valgte John Coates at ud-

danne sig til neurolog ved Cambridge univer-

sity. Her har han arbejdet i et team, der har

analyseret tradernes hormonniveauer. De har

fundet en hidtil overset sammenhæng mellem

hormonerneogmedarbejdernesageren,nårde

handleroginvesterer.

Tradernes testosteronniveau er generelt

højereendgennemsnitligt,ogdetstigeryder-

ligere,nårmanarbejderpåettradingfloor.In-

dividuelt kan hormonet fremme succes, men

kollektivt kan det føre til overdreven aggres-

sion,farligtovermodogflokmentalitet.Detkan

føre risikovilligheden ud af kontrol. Omvendt

kan kortisol, som hos kvinder tilsyneladende

bedrebliverholdtiskak,fremmeirrationelpes-

simismeog risikoaversion. Løsning: Flerekvin-

derogældremændihandelsafdelingerne.

en oPsigelse med smæki

Detgavgenlydisektoren,daGregSmithsagde

sinstillingopiGoldmanSachs.Ikkefordihani

øvrigterbemærkelsesværdig,men fordihan i

forbindelse med sin opsigelse skrev et giftigt

indlægiNewyorkTimesomkulturenibanken.

Detvarguf for journalister, sådetgikhurtigt

heleverdenrundt.

”… jeg kan med god samvittighed sige, at

miljøet er giftigere og mere destruktivt, end

detnogensindeharværet.…kundensinteres-

ser (bliver) konsekvent tilsidesat“, skrev Greg

Smithblandtandet.

Men efter de første skadefro grin har op-

bakningen til Goldman Sachs været massiv i

deninternationalefinanspresse.

”Detersværtattropå,atGoldmanSachs

for12årsidenskullehaveværetetklosterog

nueretbordel.Goldman-partnereerikkekor-

drenge, men de ved, at fremtiden bygger på

kundernesgoodwill“,sigeranalytikerBradHinz

blandtandetietmerefarverigtindlæg.Oftere

erdetmerestilfærdigtblevetpåpeget,atban-

kers relation til kunder generelt er modsæt-

ningsfyldt,ogatGoldmanharintellektuelkapi-

taltilatskabegodeløsninger.

skriFteFader i Finansdistriktet

SompræstvedenkirkeiLondonsfinansdistrikt

harPeterDelaneyoplevetfinanskrisenpåtæt-

teste hold. I 35 år har han haft embedet, og

aldrigførharhanoplevetensådanhensynsløs-

hedogråhed ivirksomhedernesomgangmed

medarbejderne.

”Idagerdemegetmerebrutale,nårdefy-

rermedarbejdere,ogjegfølermigpersonligt i

konfliktmeddenmåde,debehandlermenne-

skerpå“,sigerdenanglikanskepræsttilFinan-

cialTimes.

Påplussidenderimoder,athanoplever,at

mennesker er meget mere parate til at dele

deres ængstelse og frygt for fremtiden. Ar-

bejdsløshedogfrygtenfordenerikkedetene-

ste, kirkegængerne deler med præsten. Også

bonussernes størrelse giver nogle moralske

skrupler,somdeharbrugforatdele.

”DererenstorgrådighediCity…menbo-

nussererensagfordenenkeltessamvittighed.

Jegvillealdrigrådeentilatfraskrivesigden“,

sigerpræsten,derogsåmener,atfinansfolkene

bliveruretfærdigtdæmoniseret.

Grrr

tjener vores finansielle praksisser dem, der har behov for at blive tjent, eller er de simpelt hen blevet afguder, der selv kræver ukritisk at blive tjent?“RowanWilliams,ærkebiskopafCanterbury

39Finansmaj2012

DettyskeugemagasinDerSpiegelharfåetfatiet

25siderlangtinterntnotatfraIBMomkoncernens

synpåfremtidensarbejdskraft.

Koncernen forestiller sig i notatet ”Fremtidens

model for beskæftigelse“ en hær af løsarbejdere,

derudbyderderesarbejdskraftpået”ebayforar-

bejdstagere“.

Tusindvisafarbejdspladservilblivenedlagt,kun

enlillestabafkernemedarbejderefårlovatblivefor

at opretholde forbindelsen til kunderne. Resten af

”med“-arbejderne vil være spredt fra Nigeria over

FinlandtilChileogkunhyretfordage,ugerellermå-

nedertilbestemteprojekterpå individuelleaftaler,

som omgår national arbejdsmarkedslovgivning og

overenskomster.

DerSpiegelkarakterisererIBM’svisionersomen

sand revolution på arbejdsmarkedet. Får virksom-

heden magt, som den har agt, vil arbejdstagerne

bliveforvandlettiletrentproduktionsmiddelikam-

penforatblivemesteffektiv,profitabelogkonkur-

rencedygtig. De bliver hyret og fyret efter behov.

Ogdethandlerikkebareometparsoftwarespecia-

lister.

”Deteretskånselsløstsvarpåenglobaltopereren-

destorkoncernsudfordringermeddendemografi-

skeudvikling“,skrivermagasinet.

”Daglejerne“ kan udbyde deres arbejdskraft på

enplatform,hvorIBMforestillersigdemcertificeret

somblå,sølvellerguld,afhængigtafkvalifikationer.

Aflønningenvilskepågrundlagafresultateller in-

vesterettid.

De, der arbejder for IBM som”certificerede, fri

medarbejdere“, kan for egen regning deltage i ef-

teruddannelse i IBM for at gøre sig mere konkur-

rencedygtige.

PåsocialenetværksomFacebookkanmanbe-

retteomsit”digitaleogsocialeomdømme“,ligesom

virksomhederskalkunnelæggevurderingerind.Her

kanarbejdernegøreredeforkvalifikationer,styrker

ogsvagheder,mensvirksomhederogandrekanbe-

retteomeventuellemisligholdtebetalingerogso-

cialt engagement og bedømme udførte projekter,

overholdelseaftidsfristerm.m.

Formål med øvelsen: Lavere personaleomkost-

ningerogadgangtilenhærafspecialisteroverhele

verden.

IBMvilikkeudtalesigtilDerSpiegelomtalogno-

tat,menytrerblot,atmansominnovativvirksom-

hedheletidensonderermetoder,derkangivekun-

derne merværdi og øge produktiviteten, profitten

ogtalentmassen.

Papiret er et svar på den demografiske udfor-

dring,hvorVestensbefolkningældes,menstilvæk-

stenkommerpåandrekontinenter.”AfrikaerIBM’s

chance“–alleredei2040vilkontinentetifølgeIBM

haveden størsteerhvervsaktivebefolkning og le-

vere20procentafverdensungdom.

Alleredenukanmansporetendensernepåetar-

bejdsmarked, hvor 20 procent af medarbejderne i

storeglobalevirksomheder ifølgeDerSpiegelalle-

redenuer”fleksible“,altsåikkefastansatte.

FormandenfordenstoretyskefagforeningVer.

di,LotharSchröder,udtalerom”horrorscenariet“:

”HvisbareendelafIBM’sprogramblivertilvir-

kelighed,erIBMvedatsættesineegnemedarbej-

deresarbejdsmarkeds-ogsocialerelationerpåspil,

opgive sin base af knowhow og stille sig uden for

det, der i dette samfund gælder som ansvars-

bevidsthed“./ ET

eBay For arBejds- tagereIBMserenfremtidforsigmedenhærafløsarbejdere,derudbyderderesarbejdskraftpået”ebayforarbejdstagere“

40 Finansmaj2012

innoVation

ForatstøtteogudvikleetheltnytteamafsupportmedarbejdereharJyskeBanksfrontoffice-afdelinghaftbesøgafbilledkunstnerFransvanderWoude,somblandtandetharlærtdematlaveplanløseøvelserimeningsløshed

Påafstandlignerdetetabstraktmaleri;demange

små sedler, som er hængt op på endevæggen i

JyskeBanksafdelingforfrontofficeogudlandssy-

stemer. Når man kommer tæt på, kan man se, at

detikkeeretbillede,menetpatchworkafsedleri

mangefarver.Alleharnogleordskribletpåsig,for-

skelligeord:”farveltildetgamle“,”omstillingsparat-

hed“,”handlekraft“og”indflydelse“.

Ligesom ordene betyder noget forskelligt, har

sedlernes farve også betydning. De lyseblå sedler

rummernogleafdebekymringer,engruppemed-

arbejderekanståoverfor,nårdemøderenstorny

udfordring:Atovertageansvaretformereend80

it-systemer. De orange rummer forventningerne,

mens de røde har nedfældet de helt grundlæg-

gendeværdier,sombørgældeforarbejdetiafde-

lingenssupportteam:”handlekraft“og”indflydelse“.

Endevæggens tavle med alle sedlerne på er

udvikletsomendelafettremånederlangtKunst-

grebforløb (se boks) med Frans van der Woude.

Medbilledkunstnerensøjeharhanbåderegistreret

ogkonkretiseretafdelingensforandringsproces.Sat

denoppåenvæg.Pådenmådevilafdelingenhele

tidenblivemindetom,hvordenkommerfra–og

hvordenskalhen.Ikkemindst.

lerklatteriForetårsidenskulleetheltnytteammedfiresup-

portmedarbejderesættessammen;samtidigskulle

afdelingen geares hen imod at håndtere ansvaret

for80it-systemer.Atdettagertidatfåetteamtil

at fungere, vidste den ene af afdelingens ledere,

FrankBalslev.Engenvejskullefindes.Iandensam-

menhæng havde afdelingens anden leder, Berit D.

Kuhr, været gennem et faciliteringsforløb ledet af

billedkunstnerenFransvanderWoude

”Derhavdejegset,hvadhankunnemeddetder

lerklatteri:Fåenmassevidtforskelligemennesker

tilatarbejdehenimoddetsamme“,smilerBeritD.

Kuhr.

Detolederegikvidereopisystemetogoverbe-

viste ledelsenomdet fornuftige i at sætte tidog

ressourceraftil,atafdelingenskullelavedet,som

påoverfladenlignedenogetpjatteri.Hervejedede

personlige referencer og erfaringer tungt. Frank

Balslevforklarer:

”NårBeritsagdegodfor,atdetkunneholde,så

stolede jeg på det. Nok til, at vores organisation

kunne overtales til at afsætte så mange timer til

projektet;mangetimermedsåmangerelativtdyre

medarbejdere“.

dyrke meningsløshedenDefiremedarbejdereogdetolederemødtekunst-

nerenogmedhamKu-modellen(seboks).Toppen

skøre ideer på bordet

AfLoneNyhuus,freelancejournalistFoto:MartinDamKristensen

41Finansmaj2012

af modellen lignede noget, de allerede kendte:

At sætte sig mål. Det var de alle sammen rigtigt

gode til. Mens bunden af modellen stillede nogle

helt andre krav. Her skulle de dyrke meningsløs-

heden.

TeammedarbejderMarianneGadegaardnæsten

fniser, når hun husker tilbage på en helt skelsæt-

tendeøvelse,somdeblevudsatforpåetinternat-

ophold på Mols. To og to skulle de fremstille en

situation, som var totalt meningsløs. Ingen måtte

sigenoget.Hverkenspørgeellerforklare.

”Min kollega cyklede bare rundt og rundt om en

trappe. Han gjorde det bare, og han vidste, at vi

andrevilleaccepteredet.Her langtideftersidder

oplevelserne med ’planløse øvelser i meningsløs-

hed’stadigikroppen.Degør,atviallesammenved,

atvigodtkanværeosselv.Atvikansige,hvadvi

tænker,atvigodtkansmidedeskøreidéerpåbor-

det“,sigerMarianneGadegaard,førhunkonklude-

rer:

”Ide22år,hvorjegharsiddetibanken,harjeg

ikkelærtnyekollegeratkendesåhurtigt“.

Istartenkandetvirkestressendeatkommenedi

Ku-modellens ”pauserum“ og ”frisættelsesrum“.

Mansidderjobareogspildertiden.Menpausener

enkatalysator,hvismanharredskabertilatbruge

den. Det har forløbene med kunstneren givet

teamet og dets to ledere. Nu virker de ”planløse

øvelser imeningsløshed“ ikkeheltsåmeningsløse.

De kan bruges til at få tænkt tingene på en ny

måde, til sammen at få nye idéer. Til at komme

rundtinoglekroge.

➼

42 Finansmaj2012

innoVation

Marianne Gadegaard fortæller, at forløbene, som

teamet har været igennem, på den måde helt

naturligthartrænetdemiattænkeanderledes.

”Istartenvardetogsågrænseoverskridende:At

vi ikke bare skulle læse en manual, som vi plejer.

Eller gå til et møde, som vi plejer. Men nu er det

blevetnaturligtforosatgåi’pauserummet’forat

søgeandreløsninger.Sammentænkervi ibilleder,

farverogformer.Sammentænkerviudafboksen.

For eksempel beder vi en brandmand komme og

fortælleomsitarbejde“.

Mødetmedbrandmandengavteametvidenom,

hvordan brandmænd forholder sig til og formidler

deres arbejdssituation og skiftende grader af

beredskab.Detmødehar ført til etandetoghelt

konkretarbejdsredskab:Etskilt,somsupportteam-

ets fire nøglemedarbejdere har stående på reolen

ligevedsidenafderesstorefællesskrivebord.Her

kan man læse status på it-systemets drift. Fra

grønt,nårdetkører,tilrødt,nårafdelingenharbrug

foratværeisitallerhøjesteberedskab.

alle involveret”Med skiltet stående her på reolen, helt tæt ved

supportmedarbejderne,kanrestenafafdelingense,

hvorvoressupportmedarbejdereerhenne.Omdet

giver mening at ønske dem god weekend fredag

klokken15.00.Hvisdetrødeskilteroppe,erdet

nokbedreatlistehenogspørge,omderernoget,

mankanhjælpemed“,sigerFrankBalslev.

Etskilt,somhverkenhanellerBeritD.Kuhr,tror

teamethavdefundetfremtil,hvisdenyeopgaver

var blevet introduceret på den sædvanlige facon:

Ledernepræsentereropgavenogfortællersamti-

digmedarbejderne,hvordandeskalløseden.

”Vihargrintsammen,viharundretossammen,

viharværetsuresammen.Detgør,atvihar fået

opbyggetdetherteam.Ogviharfåetallemed,alle

er involveret.Detvillenok ikkeværesket,hvisvi

havdelavetdensædvanlige’oppefraogned’.Hvis

vibarevarkommetmedenmanualoghavdebedt

medarbejderneomatarbejdeudfraden“,forklarer

BeritD.Kuhr,somnuharåbnetopforendnuetfor-

løbmedKunstgreb.Dennegangudenkunstner.

”Nu er det hele afdelingen og de 20 medarbej-

dere, som skal igennem det. Heldigvis har vi fire

medarbejdere, som har været igennem det første

forløb.Dekanværemedtilatholdefasti ’pausen’.

Ogdeved,atmanikkekangåhalvhjertetindidet“.n

➼

ku-modellen Billedkunstneren Frans van der Woudes forløb med Jyske Bank var en del af hans uddannelse til Kunstgrebinnovatør. Mere end 60 kunstnere har med støtte fra de europæiske strukturfondsmidler i perioden fra 2008 til 2011 indgået konkrete samarbejdsprojekter med en lang række offentlige og pri-vate virksomheder. Udgangspunktet er en specialudviklet model for innovation, KU-modellen (se illustra-tionen), som kunstnerne bruger til at udstikke nye løsningsmodeller for virksomhederne og motiveret medarbejderne til at gentænke deres arbejdsopgaver. Kunstgrebs innovationsmodel (KU-modellen) afspejler Kunstgrebs praksis i innovationsprojekter i virk-somheder og organisationer og kan bruges på mange måder: Fra et møde på en time til en proces med 10 workshopper over flere måneder. For virksomheder og medarbejdere er den helt store udfordring ofte ”bunden“ af modellen. Pause- og frisættelsesrummet. læs mErE på kunstgrEB.dk

NY MASTER IFINANCIAL MANAGEMENTLandets første Master i Financial Management med fokus på finansiel ledelse

En ny efter- og videreuddannelse målrettet medar-bejdere, der arbejder med finansielle problemstil-linger eller som ønsker en finansiel uddannelse på højeste niveau som supplement til deres bachelor- eller kandidatuddannelse.

Uddannelsen henvender sig ikke kun til medarbej-dere eller ledere, der i forvejen arbejder i finansielle virksomheder, men også til regnskabs- og økonomi-med arbejdere, controllers, konsulenter, revisorer, ad-vokater og jurister, der arbejder med finansielle op-ga ver.

Master i Financial Management sætter de stude-rende i stand til at træffe finansielle beslutninger på højeste ledelsesniveau. Samtidig lærer de at se og udnytte strategiske og ledelsesmæssige muligheder med henblik på at skabe innovative løsninger. Med en Master i Financial Management bliver del-tagerne rustet til at kunne påtage sig den finansielle lederrolle.

Læs mere på www.financial-management-master.au.dk

Scan koden og skyd genvej til vores hjemmeside

NYUDDANNELSE

FIMA-annonce_230x297_19-april.indd 1 20.4.2012 13:16:42

44 Finansmaj2012

”Hvadkanvigøre,somviikkeharprøvetfør?“.

Spørgsmålet,dervarmentpositivt,henvistetil,atmedarbej-

dernesadsideomsidebagskrivebordeneifilialenoggjorde

stort set de samme ting dag efter dag. Så foreslog en af

kollegerne,atdeallekunnetagetilVallåseniSverigeenlørdag

ogståpåski.

Allebakkedeopomideen,ogmedkituren(kælkfornogles

vedkommende) for otte år siden begyndte en ny epoke i

Danske Banks Birkerød Afdeling, hvor kollegerne jævnligt

tagerpåturesammenifritiden,meddetresultatatsammen-

holdetogtrivslenerstegetstøt.

”Manbliverrevetudafhverdagenogfårtaltsammenom

noget andet, når man spadserer rundt i Londons gader, og

mantalermedandreenddemfradetfastefrokosthold“,for-

tællerBenteAhlstrand,souschefogansatiafdelingenifireår.

MariannHangaard,dererprivatkunderådgiver,harværet

medtildesocialearrangementerfrastartenforotteårsiden:

”Deterrenogskærlyst,derstyrerturene.Foreksempel

duerdetikkeatarrangeremegetmotionskrævendeting,hvis

ikkealleharlysttildet,ogviernødttilatplanlæggeilangtid

i forvejen for at få det til at passe med alles kalendre. Men

foreløbigerdetblevettilweekendrejsertilLondonogBuda-

pest, en teatertur til Malmö og en kanotur på Lyngby Sø“,

forklarerhun.

AfCarstenJørgensencjo@finansforbundet.dkFoto:LisbethHolten

DetsocialesamværudenforarbejdstidenprioritereshøjtblandtmedarbejderneiDanskeBankiBirkerød

sammEnhold

weekend med kollegerne

fællEs oplEVElsEr BEtydEr nogEt for sammEnholdEt, mEnEr mEdarBEjdErnE i danskE Banks BirkErød afdEling.

45Finansmaj2012

Boosting Europe er vores bidrag til at forbedre økonomien og skabe jobs.Lad os ændre tingene til det bedre. Sammen kan vi gøre en forskel.

Se hvordan du kan være med til at booste Europa på www.intrum.dk

Som Europas førende kreditstyringsvirksomhed, er vi i en unik position til at gøre en forskel. Med vores indsigt og know-how, hjælper vi virksomheder med at få betaling for de varer og serviceydelser, de sælger. Vores mission er at være drivkraften for en sund økonomi.

Vores komplette udbud af kreditstyringsydelser, der spænder lige fra kreditevaluering til inddrivelse, er med til at hjælpe virksomheder i Europa med at mindske gæld og strømline kreditstyringen fra start til slut.

Læs mere på www.intrum.dk. Sammen kan vi gøre en forskel.

I øjeblikket er de 14 medarbejdere i Danske Banks Birkerød

Afdeling, tidligere har der været lidt flere, og alle har været

medtilarrangementerne i fritidenpånærenenkelteller to,

hviskalendereikketilloddet.

jagt på billige billetterMange medarbejdere engagerer sig på skift i at arrangere

turene,ogdetkangodtkræveendeltidatfindebilligeflyog

hoteller.

”Alleskalkunneværemedøkonomisk.Vilæggersomregel

pengene fravores internegavekasse til side til voresweek-

endrejser,såegenbetalingenikkebliversåhøj,atnoglekolle-

gerikkeharrådtilattagemed“,sigerBente,deretparårhar

lagthustiljulefrokosteniafdelingen,såmanogsåkunnespare

noglepengedér.

Vedåretsbegyndelseigangsætterafdelingerneenstrategi

foratnådetkommendeårsmål,somerprægetafhårdefacts.

MeniBirkerødAfdelingiDanskeBanksigerdeogså,”ogsåer

derdebløde ting“ogbegynderatdiskutere,hvadderer af

mulighederforattagepåweekendtureelleratlaveaftenar-

rangementer.

”Vitrorpå,atfællesoplevelserbetydernogetforsammen-

holdet.Det,atmankommerudogserellerlavernogetsam-

menistedetforblotatdrikkeetglasvinellerenølsammenen

gang imellem.Detgiverengodstemningpåarbejdspladsen,

ogkundernekanheltsikkertmærke,hererengodstemning,

når de kommer ind i filialen“, siger Mariann og Bente sam-

stemmende.

FilialdirektørTomLindbergtiltrådteioktoberogharendnu

ikkeværetmedpåweekendturene,menhankangodtmærke,

atmedarbejderneermegetsammentømrede.

”Dererenmegetstorsocialkapitalherpåarbejdspladsen,

og der er generelt en god stemning, hvilket også kan ses i

medarbejdertilfredshedsundersøgelserne,hvorviliggerblandt

debedsteibanken“,sigerTomLindberg.n

46 Finansmaj2012

EftEr fyraftEn

Hvertirsdagaftenmødesenhåndfuldgamleridepigerogenaldrendeherreomkringderesinteresseforridning.AlleerDanskeBank-ansatte,ogalleharetfællesønske:Detskalværeskægt

AfLoneNyhuus,freelancejournalistFoto:StigStasig

Zhivagoerstor.Hanmåler170centimeteroverryggenoghar

ethoved,derhelstvilsinegenvej.Påhans langerygsidder

systemmanagerogmellemleder iDanskeBankRegitzeVoss

Snedker.Hvis ikkehuner fuldstændigkoncentreret,ofrer al

sinopmærksomhed,bådemedkroppenogmedhovedet,på

atfåZhivagotilatgåidemønstreogdettempo,somridelæ-

rerenbederom,sågørhandet ikke.Såstillerhansig indpå

midtenafdetstoreridehus.Bliverstående.

”Deterdet,somerudfordringen.Deterogsådet,somer

såafstressende“,sigerRegitzeVossSnedker.

”Når du rider, er du på. Det går ikke, hvis du tænker på

nogetsomhelstandet“.

SammenmedsyvandreDanskeBank-ansatteharRegitze

VossSnedkergivetsigselvmulighedenforatmødeophver

tirsdagafteniBallerupRideklub.Idagerderfire,etrettypisk

antal,derermødtfremi’nyerideskolestald’.udoverRegitze

VossSnedkererdetTinaLassen.Hunerligekommettilbage

efterbarseloghardenrolige,storeCilas.KarinSvensson,hol-

detsyderst rutinerederidepige,skalstyreenung,vågenog

retgladvallak,Snøvsen.Mensholdetsældste,denpensione-

redeBjørnAndersen,harenroliggammelhoppe.Menssnak-

ken går – hvordan Tinas fem måneder gamle baby har det

medatværederhjemme,mensmorertilridning;omRegitzes

ferieturmeddenindisketogrutePalaceonWheelsogBjørns

gorillasafariiuganda–forberederdehverdereshest.

lang tids pausePræcis to minutter i syv trækker de hver deres hest over i

ridehuset.Forudeventerridelæreren.Medhendeentimemed

hestenstregangarter–skridt,trav,galop– icirklerog lige

linjer,medstopogstartpåde rigtigetidspunkter.Når ride-

lærerensiger,atrytterenskalvilledet.

SomteenagerhavdeRegitzeVossSnedkerselvhest,ogdet

varefterenridepausepå25år,athunmeldtesigindiride-

klubben.

”Detvarhårdt. Jeghavde ikkemusklernetildet.Derhar

ogsåværetnogleafsidninger.Jegtror,jegharklubrekorden“,

smilerRegitzeVossSnedkerogfortællervidereomden lør-

dag, hvor klubben havde lejet heste i Dyrehaven. Regitzes

hestvalgteatsmidehendeaf.Ligederhvordenstørstemud-

derpølhavdesamletsig.Trækkendemedhestenogsmurtind

imuddermåtteRegitzeVossSnedkergåhelevejengennem

Dyrehaven.

”Detkanklartanbefales,hvismanharbrugforatkommei

kontaktmedandremennesker.Aldrighar jeg fåetsåmange

kommentarer“,grinerhun, førhunmedetskuldertrækkon-

kluderer:”Nej,jegbliveraldrigheltsågodtildet,somdajeg

havdeegenhest“.

hensynsfulde ryttereGodeller ikkegod.Regitzestyrer ihvert faldZhivagorundt

mellemdelangebomme,dererlagtudibundenafridehallen,

rundtihjørnerneogislangegangtværsoverridehuset.Først

denenevej.Sådenandenvej.Ikkealtidvilhesten,somhunvil,

ognårenheststopperop,kandetikkeundgåatforstyrrede

andreryttereunderderesvejrundtiridehuset.Påandreride-

skoleholdvilledetnokføretillidt”mokkeri“.Menikkeher.Det

eretlillehold,ogdeterryttere,somharvalgtattagehensyn

tilhinanden.

”Herbestemmerviselv,ikkekunniveauet,menogsåtonen,

påholdet.Ogvierenigeom,atviskalhavedetsjovt“,siger

Regitze Voss Snedker, før hun slutter. ”Hvis det ikke var for

DanskeBank-rideholdet,varjegnokikkestartetmedatride

igen“.n

rytterne Fra danske Bank

47Finansmaj2012

108 ryttere i danske Bank Danske Banks Rideklub startede 1995, dækker Køben-havnsområdet og har 108 medlemmer. Klubbens medlem-mer er både folk, der, som holdet her, går til ridning en gang om ugen i klubregi og ambitiøse ryttere med egen hest.

Klubben arrangerer fælles rideture og udflugter.

Ridning er blot en af de 22 idrætsgrene som Danske Bank-koncernen tilbyder sine medlemmer. Fra de helt traditio-nelle idrætsgrene; fodbold og håndbold, over bordtennis og basket til jagt og fiskeri og som her – ridning.

Ud af Danske Bank-koncernens 12.500 ansatte er 4.200 medlem af en af bankens otte regionale idrætsklubber.

”Når koncernen går ind og er med til at støtte den ansattes ønske om at dyrke idræt sammen med sine kolleger, er det, fordi det er med til at styrke det sociale sammenhold. Gennem sporten og idrætten mødes man på en anden måde end lige over arbejdet. Den enkelte medarbejder kan danne sig nogle relationer. På tværs af koncernen og på tværs af faglige skel. I sporten deltager kantinedamen og direktøren på samme vilkår“, fortæller Erik Lykke Jørgen-sen, formand for Danske Banks idrætsklub, Region Køben-havn.

ØVeRsT: rEgitzE Voss snEdkEr mEd dEn storE grå Vallak zhiVago.

nedeRsT: tina lassEn mEd dEn storE BrunE Vallak cilas.

48 Finansmaj2012

inanstilsynet forventes 1. juni at komme

med den endelige formulering af de krav,

derskalsikre,atbestyrelserneidefinansielle

virksomhederhardenødvendigekompetencer.For

pengeinstitutterne betyder det blandt andet, at

bestyrelsen specielt forventes at have ”den for-

nødnevidenogerfaringtilatforståogagereifor-

holdtilderisici,sominstituttetharpåtagetsig,og

deudfordringer,sominstituttetståroverfor“.Pen-

geinstitutternebliverbedtomatlaveenselvevalu-

ering af bestyrelsens viden og erfaring, og doku-

mentationherforskalfremsendestilFinanstilsynet,

der på forskellig vis kan skride ind, hvis resultatet

ikkevurderesatværetilfredsstillende.

Forpengeinstituttermåfornødenvidenogerfa-

ring specielt forventes at være relateret til bank-

drift, finansiering, regnskab, revision, risikostyring

ogøkonomimerebredt.Deternaturligvissværtat

måledenslagskompetencer,mentypiskkanbesty-

relsesmedlemmernesuddannelseogerhverv trods

altværeengodindikatorfor,hvilkegrundlæggende

kompetencerdettemedlemhar.Somillustrationaf,

at det måske kan være relevant med forbedrede

kompetencer, kan man betragte de personer, der

varmedlemafbestyrelsenidepengeinstitutter,der

er bukket under under finanskrisen. Her viser det

sig,atdergenerelterretlangtmellemuddannelser

og erhverv, der indikerer ovennævnte centrale

kompetencer. I stedet viser bestyrelsesmedlem-

mernes geografiske tilhørssted, at de i udpræget

gradkommerfralokalområdet.

Defleste iagttagereerenigeom,atdetvarfor

høj fart – udlånsvækst – i delvist ukendt terræn,

dertog livetafdissepengeinstitutter.Oghersør-

gede bestyrelserne ikke for at være den bremse-

klods,sommanmedrettekunnehaveforventet.To

hovedårsagertildetteerkompleksitetenafderisici,

der er forbundet med bankdrift, og magtfulde

bankdirektører. For at sikre, at bremseklodsenvir-

ker,erdetenforudsætning,atbestyrelsenbesidder

den viden og erfaring, som Finanstilsynet netop

fokusererpåideomtaltekrav.Medandreordsynes

det ganske fornuftigt, at Finanstilsynet med de

skærpede krav søger at få forbedret kompeten-

cerne i pengeinstitutternes bestyrelseslokaler.

øgedekravtilpengeinstitutterneogdenigangvæ-

rendekonsolidering isektorenvilkunøgerelevan-

senafdisseforbedringer.

Selvomdetefterminmeningsåledeserfornuf-

tigtmeddisseøgedekompetencekrav,såvirkerdet

ensmuleparadoksalt,atdeterFinanstilsynet,der

måtrædetilforatsikre,atbestyrelserneispecielt

bankerneharde fornødnekompetencer.Detmest

naturligevillevære,hvisdettevarenopgave,der

havdehøjprioritetblandtbankensaktionærer.Her

erproblemetdog,atdeflesteafdeberørtebanker

ogsåerkendetegnetvedomfattendestemme-og

ejerbegrænsninger, der stækker aktionærernes

muligheder for selv at løse denne opgave. Det vil

være ønskeligt, om man også fra officiel hånd

fik fjernet disse stemme- og ejerbegrænsninger,

således at aktionærerne selv kunne sikre, at den

bestyrelse,dernetopskalvaretagederesinteresser,

hardeønskedeognødvendigekompetencer samt

uafhængighedafdendagligebankledelse.n

finanskronik

skærpede krAV til bestyrelserne AfKenBechman,professorvedInstitutforFinansiering,CBS

Ken bechMan

er professor ved Institut for Finansiering ved CBS med speciale i blandt andet aflønning og virk-somhedsøkonomi. Han er uddannet cand.scient.oecon. fra Aarhus Univer-sitet i 1995 og er blandt andet medlem af Advi-sory Board for Ugebrev for Bestyrelser.

F

Finansforbundets kontingent er lavt sam-menlignet med andre fagforeninger, og så kan det trækkes 100 procent fra i skat (dog ikke hvis man er pensionist og fyldt 65 år).

Her er de månedlige satser:•Heltid:240,00kr.•Deltid(30timerugentligteller

derunder): 175 kr. •Ledige,heltid:150kr.•Ledige,deltid:125kr.•Elever:120kr.

•Hvilendemedlemmer/passive/pen-sionister: 50 kr.

ErDustuDErEnDE?Medlemskab er gratis for studerende på uddannelser, der retter sig mod den finansielle sektor. Arbejder du mere end 8 timer om ugen i en finansiel virksom-hed,skaldudogbetalekr.120kr.ommåneden i kontingent

ArbEjDErDumEDit?Finansforbundet har en attraktiv dob-

beltmedlemskabsaftale med Prosa, så du kan drage fordel af begge forbunds medlemstilbud. Medlemskab af både FinansforbundetogProsakoster383,00kr. pr. måned.

ErDuPåorLov?Hvis du udelukkende modtager dag-penge under orlov, eller holder en orlov helt uden at få penge ind på kontoen, kan du nøjes med at betale 50 kroner per måned i kontingent og stadig nyde godt af alle de tilbud, forbundet giver dig.

DEtkostErDitmEDLEmskAb

mEdlEmssErVicE

sørEn kaarE-andErsEn.

EtAdvisoryBoard,somtællerrepræsentanterforsektoren,skalrådgiveogsikre,atmedlemsaktiviteterneiFinansforbundetFOKuSrammerplet

AfCarstenJørgensencjo@finansforbundet.dk

Finansforbundetvilværekendtfor,atetmedlem-

skabaforganisationenstyrkerogudviklerdeten-

keltemedlemsmulighederforenkarriere idenfi-

nansiellesektor.DerforharmannedsatetAdvisory

Board,somblandtandettællerrepræsentanterfor

sektoren, til at rådgive forbundet i udviklingen af

nyemedlemstilbud,derersamletunderbetegnel-

senFinansforbundetFOKuS.

”Jegsynes,deterenrigtiggodmissionogvisi-

on, Finansforbundet har med at hjælpe medlem-

merne med at udvikle deres kompetencer, og jeg

håber,atjegogdeøvrigemedlemmerafAdvisory

Boardmedvoreskendskabtilsektorenkanbidrage

med,hvilkekravogkompetencerderskaltilforat

klaresigifremtiden“,sigerdirektørforBikubenfon-

den Søren Kaare-Andersen, der er udpeget som

formand for Finansforbundet FOKuS’ Advisory

Board.

Søren Kaare-Andersen, der tidligere har været

direktørforRoskildeBankogBGBank,harselskab

afDanskeBanksuddannelsesdirektør,LarsMalm-

berg,ogJyskeBanksafdelingsdirektør,LasseHøg-

feldt, i Advisory Board. Andre repræsentanter er

NatashaFriisSaxberg,konsulentindenfornetværk

og sociale medier, samt Lars Krull, seniorrådgiver

vedAalborguniversitet.

Finansforbundet er selv repræsenteret i Advi-

soryBoardvednæstformandSolveigørteby,ho-

vedbestyrelsesmedlemmerne Laila Busted og Ib

RenéHolm,afdelingschefElinMøllersamtsenior-

projektlederJesperRandbækChristensen.

Solveigørtebyglædersigover,atdeterlykke-

desatetablereetstærktAdvisoryBoard.

”Deteretudtrykfor,atviiFinansforbundetvil

gørevoresallerbedsteforatarrangerekonferencer,

temamøder,workshopper,kurserognetværk,som

kan komme alle medlemsgrupper i forbundet til

gavn,sådekanlykkesidenfinansiellesektor“,siger

hun.læs mErE om finansforBundEt fokus

på dE næstE sidEr EllEr på

finansforBundEt.dk/fokus.

du skal lykkes i sektoren

F KUSO

Vil du opnå bedre resultater i din næste forhandling? Så skal du læse videre her!

Du har nemlig nu muligheden for at få værktøjer som gør dig til en bedre forhandler. Vi tager udgangspunkt i MUS- og lønsamtaler, men du får brugbare teknikker, som også kan bruges i mange andre sammenhænge – både i dit arbejds- og privatliv.

På kurset lærer du at arbejde struktureret med din forberedelse og skabe de bedste forudsætninger for at opnå bedre resultater.

Gennem kursusforløbet vil du bl.a.

•Evalueredinsenesteforhandlingogsætterealistiskemål for den næste

•Opbyggeogtræneargumenter,derklæderdigpåtilforhandlingen

•Fåindsigtigrundlæggendeforhandlingsteknik•Fåværktøjertilatforberedeogforbedreforhandlings-

positionen •Læreatskabewin-winsituationer•Ogikkemindstfåkonkrettræningiforhandlings-

situationen.

LæsmErEOgmELddigtiLpåfinansforbundet.dk/fokus

stiL skarpt pådinudvikLingFinansforbundetFOkuserdennye,samledebeteg-nelseforallearrangementeriFinansforbundet-regi.Fællesnævnerenerkurser,seminarer,gå-hjem-møderognetværk, der klæder dig på fagligt og personligt.

Se de spændende tilbud i kalenderen overfor eller hold dig løbende opdateret på finansforbundet.dk/fokus

Bliv en Bedre forhandler-OgFåmErEudaFdinmusOgLønsamtaLE

HurtiglæsningKøbenhavn, 7. maj

Temamøde: Europa i recession København, 10. maj

Præsentationer der fænger - sæt billeder påÅrhus, 12. maj

Brænd igennem og positioner digÅrhus, 15. maj og København, 22. maj

Bliv en bedre forhandler og få mere ud af din MUS og lønsamtaleOdense 22. maj

Karriere to go med Soulaima GouraniAalborg, 23. maj

Karrierenetværk: Fremtidens succesmedarbejderKøbenhavn, 23. maj

Kom med på karriererejsenKøbenhavn, 31. maj

Finans-sommeruniversitet: Matematisk modellering inden for finansieringFrederiksberg, 13.-17. august

Finans-sommeruniversitet: Machine learning, pattern recognition og dataminingFrederiksberg, 13.-17. august

idEkOmmEndEmånEdErkandubLandtmEgEtandEttiLmELdEdig:

særligt for unge

særligt for akademikere

særligt for akademikere

særligt for unge

særligt for it-medarBejdere

52 Finansmaj2012

det juridiske

hjørNe

”udegodt,menhjemmebedst“eretgodtgammelt

ordsprog,somkanfindeanvendelseimangesitua-

tioner – og bestemt også i vores sektor. Der er

nemlig ingen tvivl om, at uenigheder oftest løses

bedsthjemme,forståetpådenmåde,atlokaleløs-

ningertitertilallesbedste.Erfaringenviser,atlangt

de fleste tvister i praksis finder deres løsning i

mindelighedmellemparterne,menindimellemsker

det,atmedlemogarbejdsgiverikkekannåtilenig-

hed–oghvadskerderså?

Ladosfølgeenhypotetisksagsgang:Etmedlem

er opsagt på grund af manglende performance.

Medlemmeteruforståendeover forbegrundelsen

ogharikkemodtagetadvarslerellerpånogenmåde

kritikafsitarbejde.Spørgsmåleterså,omopsigel-

sen er saglig eller ej. Hvis den er usaglig, kan der

rejseskravomgodtgørelse.

Efteropsigelsenkanmedlemmetsfagligerepræ-

sentant indledeen lokal forhandlingmedvirksom-

heden. Hvis den ikke fører til et resultat, er der

mulighedfor,atsagenforhandlesmellemFinansfor-

bundetogFApåetorganisationsmøde.

Må man/skal man selv deltage på mødet?Vitilbydervoresmedlemmeratdeltageiorgani-

sationsmøder,mendetstårénfrit foratfravælge

det. Nogle gange er det bedst, at medlemmerne

deltager. Idetkonkreteeksempelvildetnokvære

en fordel, at medlemmet deltager, da medlemmet

erdeneneste,derkanfortælle,hvadderersket.

Hvad sker der, hvis sagen ikke løses på mødet?Ideflestetilfældeforligessagernepåorganisati-

onsmødet, men nogle gange er det ikke muligt at

findeenløsning,sombeggeparterkanlevemed,og

så slutter mødet med uenighed. I eksemplet kan

situationen være den, at virksomheden påstår, at

der er givet adskillige mundtlige reprimander og

gentagne gange er stillet krav om forbedringer,

mensmedlemmetafviserdette.

Daderoftekommernyeoplysningerfremunder

et organisationsmøde, kan der være behov for, at

sagen vurderes på ny, hvis der ikke kunne opnås

enighed.Finansforbundetharfireuger,fraorganisa-

tionsmødetblevholdt,tilatvurdere,omsagenskal

videreføres.

Videreføres – til hvad?Ensagsomeksempletskalnormaltføresveden

fagligvoldgiftogviltypiskkunneafsluttesindenfor

seks-ottemåneder,fradenstarter.Enafgørelsefra

enfagligvoldgiftkanikkeankesogeraltsåendelig

forbeggeparter.

Hvordan foregår en faglig voldgift?I eksemplet vil sagen starte ved, at Finansfor-

bundetindgiveretsåkaldtklageskrift,hvorviopgør

voreskrav,redegørforsagensfaktumogargumen-

tererforvoressynspunkt.DerefterkanFAafgiveet

svarskrift. Begge parter kan afgive flere skrifter,

hvis det er nødvendigt. Når skriftvekslingen er

afsluttet,startervoldgiftsforhandlingen.

Normaltudpegesderfemdommere.Endommer

(som kaldes opmanden), som vælges blandt

Arbejdsrettens dommere, og to sidedommere fra

henholdsvisFinansforbundetogFA.

Voldgiftsforhandlingen indledes med, at sagens

faktumkortridsesop.

Derefter skal vidnerne afhøres. I eksemplet vil

det første vidne være medlemmet. Medlemmet

sættersigienstolmedfrontmodopmanden.Ved

sidenafsidderFinansforbundetsadvokatogstiller

de relevante spørgsmål. Når Finansforbundets

advokaterfærdig,kanFA’sadvokatstillespørgsmål.

Opmandenogdefiresidedommerekanogsåstille

spørgsmål, hvis der er noget særligt, de gerne vil

haveuddybetellerbesvaret.Eftermedlemmetkan

eventuelleyderligerevidnerbliveafhørt.

Nårallevidnererafhørt,erdettidtiladvokater-

nesprocedurer.IgenvildetværeFinansforbundets

advokat,dertalerførst.DereftererdetFA’sadvo-

katstur.

Imodsætningtildemerefestligeogdramatiske

skildringerafretssagersgangiamerikanskefilmer

der normalt ikke nogen advokater, der nedlægger

højlydteprotesterifagligevoldgifter.

Advokaterneafslutterderesprocedurermedat

konkludere, hvad sagen efter deres opfattelse bør

ende med. Når begge advokater har procederet i

kortereeller længeretid(procedurernekansamlet

sagtenstageover1time),tagessagenoptilvote-

oBjection, your honor!AfRikkeAgervigHelles,juridiskkoordinatorIllustration:MortenVoigt

Skriv til redaktionen: Finansforbundets eksperter sidder klar til at svare på dine spørgsmål om alt, hvad der vedrører dit job.

Skriv til redaktionen: cjo@finansforbundet.dk eller Finansforbundet, Applebys Plads 5, 1411 København K.

Finansmaj2012 53

? ”i Modsætning til de Mere festlige og draMa­

tiske skildringer af retssagers gang i aMerikan­

ske filM er der norMalt ikke nogen advokater, der

nedlægger højlydte protester i faglige voldgifter“?hvem skal feriekortet sendes til?Jegharskiftetjobper1.oktober2011ogharfåetetferie-kort med 19 feriedage. Hvad sker der, hvis jeg ikke fårafholdtalle19dageinden1.maj2012?Hvemskaljegind-sendedetfysiskeferiekorttil? Venlig hilsen Ida Poulsen

SvarHvisdu ikkefårafholdtferien,somduharoptjenthosdintidligerearbejdsgiver,erduberettigettilatfåferienudbe-taltvedferieåretsafslutning.Dettekræverdog,atduikkehar modtaget arbejdsløshedsdagpenge, efterløn, fleks-ydelse, ledighedsydelse, kontanthjælp, særlig ydelse ellerydelse efter lov om børnepasningsorlov i ferieåret, det vilsigeperioden1.maj2011-31.april2012. Tilbrugforudbetalingafferienskalduanvendeetansøg-ningsskema,somfindespåPensionsstyrelsenshjemmeside.Ansøgningsskemaetertilgængeligtultimoapril. Feriekort og eventuelt skema omkring uhævede ferie-pengeskalsendestildintidligerearbejdsgiver.

Med venlig hilsen Mette Hjøllund Schousboe, advokat

?udløb af funktionstillægJegharensærligfunktionidensparekasse,jegarbejderi,ogdethar jeg indtilviderefåetettillægpå3.000kronerommånedenfor.NuharjegfåetbeskedfraHRom,atjegikkekanfåtillæggetmere,ogdajegspurgteindtildet,svaredeminHR-chef,atdetvarpågrundafoverenskomsten.Kandetvirkeligpasse?

Venlig hilsen Kristina Holm

SvarEfterStandardoverenskomstenkandukunfåetfunktions-tillægimaksimalt2år.Deterformentligtdet,dinHR-chefhenviser til. Det betyder dog ikke, at du ikke mere kan fåbetaling for at varetage funktionen. Hensigten med over-enskomstens mulighed for at give funktionstillæg er pri-mærtatkunnehonorereenmidlertidigsituation.Nårsitua-tionen bliver permanent, er hensigten, at man skal ind-placeres i lønsystemet.Dererdogingenreglerfor,hvilkenramme/trin en bestemt funktion skal indplaceres i. Detafhænger af, hvad du kan forhandle dig frem til, men ditudgangspunktmåværeenlønforhøjelse(iramme/trin),dermindstgiverdigsammesamledelønsomnu. Venlig hilsen Karen Bay, faglig konsulent

ring. Det betyder, at alle vidner og advoka-

terne forlader lokalet, så det kun er dom-

merne,derertilbage.

Afgørelsens timeFinansforbundets sidedommere får lov til at

startevoteringen.Sidedommernehenvender

sig til opmanden og forklarer, hvorfor de

mener, sagen skal have et bestemt udfald.

Når Finansforbundets sidedommere er fær-

dige, er det FA’s sidedommeres tur. De fire

sidedommereharentendenstilhverisærat

væreenigemeddenside,deerudpegetaf,

hvilket betyder, at opmanden får den afgø-

rendestemmeivoteringen.

Opmanden skal herefter beslutte sig for,

hvordansagenskalafgøres.Herkanderske

flere ting. Opmanden kan meddele, at han

ellerhungårhjemogudarbejderenkendelse,

som parterne får tilsendt efterfølgende.

Opmanden kan alternativt på stedet med-

dele,hvordansagenvilfaldeud,hvilketbety-

der,atmanalleredesammedagharenafgø-

relse. Endelig kan opmanden opfordre

parternetilatforligesagen.

uansethvilkenfremgangsmådeopmanden

vælger,erdertaleomenforholdsvissmidig

procesmedenhurtigafklaring,menenlokal

løsningvilnualligevelsomregelværeatfore-

trække.

seniorgruppe region sjælland

den fynske landsbyDenFynskeLandsbyeretfrilandsmuseum,derformidler1800-talletsbondekultur.EtfrilandsmuseumsomDenFyn-skeLandsbyerbådeenturistattraktionogeninstitution,somopsamlerogformidlerkulturhistoriskviden.Beggefunktionerervigtigeiforholdtildet,somskerpåmuseet.Frilandsmuse-erharrøddertilbagei1800-talletsstoreudstillinger–ver-densudstillingerognationaleerhvervsudstillinger–samtkongeligekunstkamresraritetskabinetter.Enlokalarkitektforeslogalleredei1919atetablereetland-bygningsmuseumiFruensBøge,hvormuseetliggeridag,menideenblevførstrealiseretibegyndelsenaf1940’erne.I1946åbnedeDenFynskeLandsby. Tid: 19.juni.Sted: Bussensamleropfølgendesteder: NykøbingF.,Cementenkl.6.35 NørreAlslev,til-/afkørsel43kl.6.50 Stensved/Vordingborg,af-/tilkørsel41kl.7.05 Rønnede,af-/tilkørsel37kl.7.35 Næstved,parkeringspladsenGrønvej, hvorderergangbrofrastationen,kl.7.55Hjemkomstcirka: Næstved17.20,Rønnede17.40, Stensved18.10,NørreAlslev18.25ogendelig NykøbingFalster18.40.Pris: 200kr.formedlemmer,300kr.forledsagere.Kontonr.: 3348-3348412329.Tilmeldingsfrist:19.maj.Tilmeldingtil:GreteFagerberg,e-mail:ghf@post11.tele.dk.Bemærkninger:Dervilsomsædvanligbliveserveretmorgen-madvedbussen.Frokostenbestårafsandwichpådennetur,idetvisimpelthenikkeharmidlertilatbesøgedenrestaurati-on,dereriDenFynskeLandsby.BEmærk,atderiNykøbingF.erændretopsamlingssted,deterfremoverCementen,denstorep-pladsvedNykøbingF.Hallen.

seniorgruppe region syddanmark

– sønderjylland

sommerudflugt til fynBesøgpåHarridslevgaardSlotvedBogense.DerefterfrokostiHarndrup.BesøgiHumlemagasinetiHarndrup,hvorderblandtandeterenudstillingomdronningMargretheianled-ningafhendes40-års-jubilæumsomregent.Vislutterafmedkaffeogprinsessekage. Tid: 12.juni.Sted: Busnr.1afgangfraKirkepladseniSønderborg

kl.7.30ogGråstenStationkl.7.50. Busnr.2afgangfraMadevejiAabenraakl.8.00

ogHertugHansPladsiHaderslevkl.8.30.Pris (medlem og evt. ledsager):400,00kr.Kontonr: Betalingsomsædvanlig.Frist:31.maj.Tilmelding til:JetteKnapp,Birkevej11,6300Gråsten,e-mail:knapp6300@gmail.com.

Bemærkninger:Huskvedtilmeldingenatmeddelepåstig-ningssted,telefonnummerogantaldeltager(e).

seniorgruppe region hovedstaden

tur til samsøPådenneturvilIstiftebekendtskabmedøenSamsø,somerbindeledmellemJyllandogdetnordvestligeSjælland.Eftersejlturengårturenvideretildenpragtfuldeø.MedbussenkørerviblandtandettilNordby–Ballebjerg–StavnsFjordogtilBesser.undervejsvilvifåudleveretenmadpakkeogenvand.Påfærgenhjemskalvispiseglaseretskinkemedfløde-kartoflerogsalat. Tid: 30.majSted:Busafgang: Kl.7.30fraDGI-byen(præcis) Kl.7.45fraHøje-TaastrupStation(præcis) Huskatanførepåstigningssted. Hjemkomstmellemkl.19.00og20.00.Pris: 150kr.Beløbetindbetalespånedenståendekon-

tomedangivelseafnavnirubrikken”tekstpåmodtagerenskontoudskrift”.

Kontonr.: 1551-2561400213.Frist: 16.maj.Tilmelding: AnneMarieMatthiesen,Gl.KøgeLandevej267,7.tv.,2650Hvidovre,e-mail:matthiesen267@youmail.dk,tlf.20577345.Bemærkninger:Antalleterbegrænsettil100deltagere.Op-givmedlemsnummer,navn,adresse,tlf.nr.ogpåstigningsstedmedbussen.

seniorgruppe region midtjylland

– viborg/skive

heldagstur til samsøDerserveresmorgenkaffeibussentilHou,hvorfrafærgensejlertilSælvig.PåSamsøerderguidetrundturmedpicnicundervejs.Dereraftenspisningpåbåden,somerreturiHoukl.19.15. Tid: 22.maj.Sted: BusafgangfraThistedHavnkl.5.30/ Vilsund5.40 NykøbingRutebilstationkl.6.00 SkiveRutebilstationkl.6.30 Tinghallen,Viborgkl.7.00 PaarupKrokl.7.30Pris: Medlemmer150kr.,ledsagere400kr.Kontonr.: 9090-0001959123.Frist: 15.maj.Tilmelding til:AsgerHøgholm,Solbakkevej12,7700Thisted,tlf.97926480,hoeg@holm.mail.dk.

seniorgruppe region nordjylland

sommertur til viborg og omegnVikørermodViborg,hvorSkovgaardMuseetbesøges.Efter-

læs mere om seniorgrupperne på: finansforbundet.dk/seniorer

arrangementer For seniorer

følgendekørestilHaldEge,hvorhåndmadderogdrikkevarerindtages.DerefterfortsættestilDaugbjergKalkgruber,hvorvikankomme60meternedunderjorden.Eftermiddagskaf-fennydesoverjorden.DagensluttesafmedmiddagpåSt.BinderupKrokl.17.Bussenkørerhjemadomkringkl.19.00. Tid: 7.juni.Sted: Dervilværebustransportmedopsamling

franedennævntesteder:Bus 1Kl.7.40afg.Frederikshavn,rutebilstationenKl.8.15afg.Hjørring,banegårdenKl.8.40afg.Brønderslev,Q8-tankenKl.9.00afg.buslommen,VestbjergKl.9.40afg.HaverslevKl.10.30ank.Viborg

Bus 2Kl.8.30afg.Aabybro,p-plads,hovedvejenvedHotelSøpar-kenKl.8.45afg.Nørresundby,SønderportKl.9.00afg.Aalborg,Kunsten,KongChr.AlléKl.9.15afg.Svenstrup,dyrehospitaletKl.9.30afg.Shell,StøvringKl.10.30ank.Viborg

Bus 3Kl.8.15afg.rutebilstationen,FjerritslevKl.8.45afg.Thisted,pølsevognenKl.9.30afg.NykøbingMors,rutebilstationen,vedhavnenKl.10.30ank.ViborgPris: 125kr.pr.medlem.Kontonr.: 9002-4565445192. Huskatoplysenavnogopsamlingssted vedindbetalingen.Frist: 21.maj.Tilmelding:Vedindbetalingtilkontoellervedfremsendelseaf

check.E-mail:finans.nord@gmail.com.Bemærkninger:BetalingvedchecksendestilVinniHansen,Sorthøj157,9000Aalborg.Evt.afbudkansketilVinniHansen,tlf.29823145.

seniorgruppe region syddanmark – fyn

bustur til gråstenVikørerdirektetilDenGamleKroiGråsten,hvorviskalhaveformiddagskaffen.DereftergårvitilGråstenSlotskirke/Slots-have,hvorvifårenguidetrundvisning.VifortsættermedbussenforbiDybbølMølleogoptilBallebroFærgekro,hvorfrokostenventerosca.kl.13.30.EfterfrokostkørervimodOdense,overSkamlingsbanken.Påturengørvietstopogfårkaffeogkagevedbussen.ForventetankomsttilOdensekl.18.00.

Tid: 30.maj.Sted: Buskl.7.45fraOdense (Rosengårdcentret,gulindgang) Kl.8.30fraMiddelfart(StavrbySkov)Pris: Medlemmer100kr.,ledsager(fællesbopæl) 300kr.Beløbetindsættespåkonto

54 Finansmaj2012

Vi gør opmærksom på, at tilmelding skal sendes til den adresse, der er anført i annoncen. Hvor ingen adresse er nævnt sendes tilmeldinger til Finansforbundet.

Navn:

Adresse:

Postnr./By:

Telefon: Antaldeltagere: Stigerpåi:

jeg tilmelder mig arrangementet:

seniorgruppen region sjælland DenFynskeLandsby,19.juni

seniorgruppen region syddanmark – sønderjyllandSommerudflugttilFyn,12.juni

seniorgruppe region hovedstaden TurtilSamsø,30.maj

seniorgruppe region midtjylland – skive/ViborgHeldagsturtilSamsø,22.maj

seniorgruppe region nordjyllandSommerturtilViborgogomegn,7.juni

seniorgruppe region midtjylland – ringkøbingSøbyBrunkulslejer(Kørselv–tur),30.maj

seniorgruppe region hovedstaden - BornholmTurtilVang,23.maj

seniorgruppe region syddanmark – VejleSommerudflugt,13.juni

2376–5495887725iNordea,medangivelse afdetvedtilmeldingenoplystenummer. Hurtigtilmeldingtilrådes,daderer begrænsetplads.Frist: 22.maj.Tilmelding: LisLarsen,66161413–PoulAndresen,65942644–J.E.Jørgensen,66164484–SynnøveAndersen,29679991–CarlOveOlsen,66118158–GeorgJuel,22117825.georg@sydfynsmail.dk.

seniorgruppe region midtjylland

– ringkøbing

søby brunkulslejer (kør selv – tur) SpisningpåSøby-HusCafeteria.RundvisningpåSøbySøbybrunkulsmuseum,derefterguidetkøreturiområdetiegnebi-ler.Eftermiddagenafsluttesmedkaffe/thesamtkageiCa-feteriaet.

Tid: 30.majkl.12Sted: Søby-HusCafeteria,Skomagerbakken51,Søby,

7400HerningPris: Medlemmergratis,ledsager200kr.Kontonr: 9585-6446871151Betalesvedtilmelding.

Ingenrefusionvedafbud.Frist: 23.maj

Tilmelding til:BodilSchjelde,tlf.:97191534.E-mailbsc@energimail.dk,doghelstviamail.

seniorgruppe region hovedstaden

– bornholm

tur til vangTurtilVang,hvorJakobJensenfraRegionskommunenfortæl-leromprojektet”NytliviVangGranitbrud“.Derermulighedfor-iroligttempo-atgåopgennemslugtentilstenbruddet,ogderefterudpåVangPiermedudsigtindtilklippekysten.Kl.13bydervipåenletfrokostinkl.togenstandeogkaffehosRestaurantLePort,Vang81.

Tid: 23.majkl.10.30Sted: VangHavnPris: Medlemmergratis,ledsager275kronerKontonr: 0650-4374119104Frist: 16.majTilmelding til:B.Pii,Storegade13,Rønnetlf.56950043E-mail: bittenpii@city.dkBemærkninger:ArrangementiaugustisamarbejdemedBornholmsMuseum,ogsidstpååretjulefrokost/teaterfore-stilling.

seniorgruppe region syddanmark – vejle

sommerudflugtBusturtilLangeland,frokostpåBagenkopkro(æggekage),guidetrundvisningpåLangelandsfortet,turpåøen,hvorviblandtandetskalsedevildeheste.MiddagpåBrobyværkkromedkaffeDato: 13.juniSted: Busafgangkl.8.00fraHorsens(Rutebilstationen), kl.8.30Vejlefra(Borgvold) kl.9.00Koldingkl.9.00(Rutebilstationen) kl.9.30Fredericia(Banegården)Pris: kr.200formedlemmer,800kr.forledsagereKontonr.: 94024800340373Frist: 24.majTilmelding til: LissyHansen,Bøgballevej111,7171uldum,tlf.75893154E-mail:lissyhehan@gmail.comBemærkninger:Huskvedindbetalingpåovennævntekontoatangiveindbetalersnavnellerevt.checktilovennævnte.Næstearrangementer5.septembersamtjulefrokost28.no-vember.Nærmereprogramfølger.

55Finansmaj2012

56 Finansmaj2012

Succespåfremtidensfinansiellearbejdsmarkedfårduikke

vedblotatspecialiseredigogatkoncentreredigomdet,

dukan.Duskalilangthøjeregradendidagstillespørgsmål

til det, du ikke ved, og bruge dit netværk til at supplere

dine kompetencer med, mener fremtidsforsker Liselotte

Lyngsø, administrerende partner i Future Navigator, der

holder foredrag for Finansforbundets karrierenetværk for

akademikereden23.maj.

”Ifremtidenhandlerdetomatfådetbedsteudafmen-

nesket.Bådesomkunderogmedarbejdere.Alleredenukan

næsten alt lade sig gøre teknologisk, nu gælder det den

menneskelige revolution.Karrieremæssigtgælderdetom

atværeproaktivogselvatskabesinejob.Denspørgende

medarbejder,dertørvisesinuvidenhed,vilbliveværdsat“,

siger Liselotte Lyngsø og tilføjer, at de gode spørgsmål

bliverefterfulgtafenjagtpådegodesvarogløsninger.

”Manskalikkeklaredethelealenemere,meninddrage

sitnetværkendnumereendidagogsuppleresinekompe-

tencermeddet,netværketkanbidragemed“, fortsætter

hun.

Ognetværkbør ifølgefremtidsforskerentænkes langt

bredereendidag,hvordererentendenstil,atmanforbin-

dersigtilmenneskermedsammefagligebaggrundellerfra

sammebranchesomenselv.

”Problemetformangenetværker,atdeoftebeståraf

andre,derlignerenselv.Viskalikkekungåefternetværk

medfagfæller,menogsåinddrageandre.Foreksempelkan

dusomakademikeridenfinansiellesektorsagtensfågavn

afdenpædagogiskeviden,somlærerenpåditbarnsskole

besidder“.

Dethandlermedandreordom,atmanskalværeydmyg

i videnssamfundet, og at man skal turde dyrke sin ikke-

viden.Spørgandreom,hvordemener,atduharenblind

vinkel,oggåpåopdagelsedér.

”Samtidig skaldubevaredinkarrieremuskelog for80

procentsvedkommendefortsættemedatspecialiseredig

ogdygtiggøredigindenforditfagområde,mendereste-

rende20procentskalduværespørgendeogopsøgende“,

opfordrerLiselotteLyngsø.

Ogsåerdersvaretpåquizzen.Detgælderhverkenom

athaveenhøjIQellerEQelleromathaveetpositivtlivs-

syn.Berdetrigtigesvar.

”Amerikanskeforskereharpåvist,atfolkmedstorselv-

kontrolklarersigbedst.Manharfulgtenrækkepersoner,

som i begyndelsen af 1970’erne som små børn fik en

marshmallowogfikatvide,atdekunnefåentil,hvisikke

despistedenførste.Depersoner,derdengangvisteselv-

kontrol,harklaretsigbedrepåalleparametre,iforholdtil

demderikkekunnekontrollerelystentilenmarshmallow.I

vores overflodssamfund i dag handler det netop om at

væregodtilatsigefraoverforfristelser.Eksempelvishar

de,derundlodattagedyrelånforatfåenhøjerelevefod,

enddereelthavderådtil,detmedstorsikkerhedbedrei

dagenddem,derlodsigfriste“,påpegerLiselotteLyngsø.

”Påsammemådevilde,derformåratholdepausefra

strømmenafe-mail,telefonopkaldogmøder–ogistedet

benytter lidtaf tiden til atgåpå”skattejagt“,væredem,

derfårsuccesifremtiden.Forviskalikkearbejdemere–vi

skalarbejdebedre“,tilføjerfremtidsforskeren./ CJO

finansjoB

du skal turde dyrke din uvidenhed

”for 80 procEnts VEdkom-

mEndE skal du fortsættE

mEd at spEcialisErE dig og

dygtiggørE dig indEn for

dit fagområdE, mEn dE rE-

stErEndE 20 procEnt skal

du VærE spørgEndE og op-

søgEndE“, mEnEr lisElottE

lyngsø, frEmtidsforskEr og

partnEr i futurE naVigator.

Quiz: Hvilken type mennesker klarer sig bedst i forhold til at blive rig, at have et godt job, leve i et langt parforhold, have et godt og sundt helbred og at føle sig lykkelig?

a: Folk med høj IQ og EQ (følelsesmæssig intelligens)

b: Folk med stor selvkontrol

c: Folk med et positivt livssyn

Svaret får du nederst i artiklen her, som også handler om, hvordan du får succes.

57Finansmaj2012

om Få år kan vimangle arBejdskraFt

Hvor mange i dag forgæves leder efter

arbejde, kan situationen være en helt

anden om få år. Her kan ledige hænder

blivesåstorenmangelvare,atDanmark

vilblivenødttilatimporterefolk,skriver

Jyllands-Posten. Årsagen er den demo-

grafiske udvikling, hvor flere vil forlade

arbejdsmarkedet på grund af alder, og

færreungevilkommetil.

”Omfemårtrorjeg,atvivildiskutere,

atdermanglerarbejdskraftenrækkeste-

der“,sigerHelgePedersen,cheføkonomi

Nordea,tilJyllands-Posten.

Vi har nogle gode tilbud, der kan hjælpe dig i dit arbejde med at finde drømmejobbet, den rigtige uddannelse eller en spændende karrierevej.

Ring eller skriv til Pia Hansen på 3266 1374ph@finansforbundet.dk og reservér tid til en samtale med en af vores konsulenter.

ww

w.fin

an

sjob

.dk

– dit

job

og

ka

RR

ieR

ec

en

te

R

eR du På Rette sPoR?

Forførstegangiflereårudviderdanskeit-virk-

somheder og hyrer flere folk. På et år er der

kommet1.000nyearbejdspladsertil.

”Deterettegnpå,atderforalvorerentro

på, at væksten er på vej tilbage igen. Og det

matcher de forventninger, it-virksomhederne

har til væksten i 2012“, siger administrerende

direktørMortenBangsgaardfrabrancheforenin-

genIT-BranchentilBerlingskeBusiness.

Toudaftreit-virksomhedersigertilIT-Bran-

chen, der dækker 90 procent af de danske it-

virksomheder, at de forventer flere opgaver i

2012iforholdtil2011,mens61procentafit-

virksomhedernesamletsetstårienbedresitua-

tionnuiforholdtilforetårsiden.

Flere job til it-folk

Seksprocentafalleijobharsøgtefteretnytarbejdeiløbetafdesenestefireuger,skriverAvisen.dk

medhenvisningtiltalfraDanmarksStatistik.Detsvarercirkatil160.000mennesker.

Hvor folk før krisen typisk søgte nyt job for at få bedre løn og arbejdsforhold, søger flere nu

arbejde,fordidesidderientidsbegrænsetstillingellererbangeforatblivefyret.

IfølgeDanmarksStatistikvar217.000danskerei2011ansatitidsbegrænsedestillinger.

Enandentendensunderkrisener,atmange,somsidderietstabilt,menmåskehalvkedeligtjobtil

endårligløn,holderopmedatsøgearbejde.

Simpelthenfordideblivermerebangeforattagechancer.Detharkonsekvenserforsamfundet,

fordidetbetyder,atarbejdskraftenbliverbrugtdårligere,enddenkunneværeblevet.

”Deterendelafdenpris,bådedenenkelteogsamfundetbetalerunderenkrise“,sigerFlemming

Ibsen,arbejdsmarkedsforskervedAalborguniversitet,tilAvisen.dk

mange søger job af frygt for fyring

Vil du være vores

nye kollega ?i Hele Grønlands BANK – så har vi to ledige stillinger, der ønskes besat hurtigst muligt

Vi søger

Filialchef, IlulissatPrivatkunderådgiver, Nuuk

Vi kan tilbydeEn spændende og udviklende arbejdsplads, præget af en uformel omgangstone. Mulighed for personlig og faglig udvikling i et miljø med stor aktivitet og med mange nye udfordringer.Et fritidsliv du kan udfylde med smukke, stærke og uforglemmelige oplevelser. Vi tilstræber en ansættelsesperiode på minimum 3 år. Gode ansættelsesvilkår og en engageret personaleforening.

Ansættelsen sker i øvrigt efter overenskomst mellem Finansforbundet og Grønlands Arbejdsgiverforening.

Du kan læse mere om hver stilling og om GrønlandsBANKEN på www.banken.gl.

Vi glæder os til at høre fra dig.

GrønlandsBANKEN har hovedsæde i Nuuk og afdelinger i Qaqortoq, Maniitsoq, Sisimiut og Ilulissat, og vi er det førende grønlandske pengeinstitut. GrønlandsBANKEN er en ”full-service” bank med mange og store erhvervsengagementer og en betydelig privatkundekreds. Det er BANKENs politik at være teknologisk i front, hvilket sikres i samarbejde med Bankernes EDB Central, Nets etc..

GrønlandsBANKENs balance er på godt 4 mia. kr. og vi er over 100 kompetente medarbejdere. GrønlandsBANKENs aktier er noteret på Københavns Fondsbørs. Læs mere om os på www.banken.gl

www.banken.gl

“ Søg job hos os, hvis du også tænker på mere end penge”

For Arbejdernes Landsbank handler rigdom om mere end penge. Vi er en bank med en sund økonomi, en god kundevækst og en meget høj kundetilfreds hed. Som medarbejder kan vi tilbyde dig et sundt og udviklende arbejdsmiljø, hvor det er let at få indfl ydelse. Vi søger derfor medarbejdere, der har fokus på mennesker, værdier og sund bankforretning. Se, om vi har ledige job på al-bank.dk, eller send os en uopfordret ansøgning.

230x297+4_HR_MagasinetFinans_ThomasThørner_20120423.indd 1 23/04/12 09.44

SORTERETMAGASINPOSTID-NR.:41028

ALTHENVENDELSE;WWW.FINANSFORBuNDET.DK;TLF.32964600

FSP Sundhedssikring – når det virkelig gælder

Vælg FSP Sundhedssikring – hvis du vil hurtigere videreMed FSP Sundhedssikring får du direkte adgang til behandling på privathospital eller hos private behandlere. Vores sagsbehandlere sparer dig for ventetid. For hos os kommer sygdomsbehandling før sagsbehandling.

Med din FSP Sundhedssikring får du hurtig vished og lindring, hvis du har ondt et sted. Du kan blandt andet få behandling hos en fysioterapeut eller kiropraktor, hvis du har smerter i muskler og led. Vi har aftaler med professionelle behandlere over hele landet. Vi får dig videre i løbet af få dage - og i mange tilfælde samme dag. FSP passer ikke kun på dine penge, vi passer også på dig.

Læs mere om dine fordele på www.fsp.dk