XXXXXXXX XXXXXXNeceperio tessitatur, sa de cum faceptia et quosand eribus pa ducieni molectem cone pores reperora adit re et experovid quiam.

LÆS SIDE X

Den danske model

skal moderniseres /8De delegerede tog vest på

/10Fyld dit bæger, og drik af det,

inden det flyder over /6

M E D L E M S B L A D F O R K R E D S V E S T / E N F I N A N S K R E D S I F I N A N S F O R B U N D E T / NOV E M BE R 2 014

Man lærer sine småbørn bedre at kendeJakob Møller Lundberg og Bo Bennedsgaard fra Ringkjøbing Landbobank har begge to gange benyttet sig af muligheden for at tage fædreorlov med fuld løn.

LÆS SIDE 4

2 MEDARBEJDERE I BESTYRELSEN Af journalist Carsten Jørgensen

Tina Pausgaard, Jens Frovin Stampe Dahl og Jakob Thorgaard, der alle er tillidsmænd i Sparekassen Kronjylland, har en plan. De vil sammen gerne væl-ges som medarbejderrepræsentanter til Sparekassen Kronjyllands bestyrelse. Til februar skal MAB’erne (medarbejder-valgte bestyrelsesmedlemmer) vælges, og som tillidsmænd mener de tre, at de har gode forudsætninger for at sidde i virksomhedens bestyrelse.

”Vi er som tillidsfolk i kontakt med mange medarbejdere og ved, hvad der rører sig blandt dem. Jeg sidder i filial- nettet, Jakob er investeringsrådgiver i hovedsædet og har sin gang i otte af sparekassens filialer, og Jens sidder i kommunikationsafdelingen, som er en stabsfunktion. Og vi sidder alle for tiden i SU (samarbejdsudvalget, redaktionen)”, siger Tina Pausgaard.

”Vi kan i kraft af vores hverv som til-lidsmænd gøre en forskel for medarbej- derne i bestyrelsen især på de større strategiske beslutninger”, tilføjer Jakob Thorgaard, der ud over at være tillids-mand i Sparekassen Kronjylland er for-mand for Kreds Vest.

Jens Frovin Stampe Dahl sidder i dag i sparekassens bestyrelse som en af i alt tre medarbejdervalgte.

”Det er spændende at sidde i bestyrel-sen, og man får meget stor indsigt i virk-somheden. Vi har en åben og ærlig di-alog på bestyrelsesmøderne, og vi med-arbejdere bidrager på lige fod med de seks øvrige bestyrelsesmedlemmer, der

Tillidsmænd er kompetente bestyrelsesmedlemmer i den finansielle sektor

Et stærkt hold i Kronjylland

er valgt af repræsentantskabet”, siger han og fortsætter:

”Det er en kæmpe gevinst for mig, at jeg sidder både i SU og i bestyrelsen. Jeg kender debatten, der har været i be-styrelsen om de emner, vi efterfølgende drøfter i SU, og kender ledelsens argu-menter, hvilket er en stor fordel”.

Ud over at få genvalgt Jens Frovin Stampe Dahl vil de tre også have kolle-gernes opbakning til Tina Pausgaard og Jakob Thorgaard i bestyrelsen, og de peger på, at de har kompetencerne til det.

”Nogle tror, at det er vigtigt at vælge medarbejderrepræsentanter med spe-cialviden inden for eksempelvis kredit, men det er forkert. Man skal huske på, at de kreditsager, som bestyrelsen tager still-ing til, forinden har været forbi sparekas-sens kreditafdeling”, understreger de.

Endnu et plus for de tre tillidsmænd er, at de har gennemført Finansforbun-dets fremragende tillidsmandsuddan-nelse, som har klædt dem på til at være stærke talsmænd og dygtige forhandlere for deres kollegaer.

Tillidsmænd har en anden legitimitetOnsdag den 14. januar 2015 holder Den Faglige Personaleforening i Sparekassen Kronjylland generalforsamling, hvor det forestående MAB-valg vil være en del af dagsordenen.

Finansforbundets næstformand, Solveig Ørteby, er indbudt som gæstetaler, og hun er ikke i tvivl om, at

tillidsmænd gør en forskel som MAB’ere.”Du får en anden legitimitet over for

bestyrelsen, når du har andre tillids-poster også. Som oftest er tillidsmænd også bedre uddannet til at sidde i bestyr-elsen end ikke-tillidsmænd”, siger Solveig Ørteby og henviser til, at Finansforbun-det udbyder en særlig MAB-uddannelse for tillidsmænd.

Hun har tidligere selv været medar-bejdervalgt bestyrelsesmedlem i Danske Bank – et hverv, som medarbejderne i landets største bank typisk udelukkende vælger tillidsmænd til. I andre større pengeinstitutter som Jyske Bank, Syd-bank og Spar Nord er der også over-vægt af tillidsmænd blandt MAB’erne.

Bestyrelsen har ansvarFinansforbundets næstformand beton-er, at man som medarbejdervalgt be-styrelsesmedlem også kan blive stillet til ansvar for de beslutninger, bestyrelsen træffer.

”Man skal være sig helt bevidst, at man som MAB er lige så ansvarlig som de ak-tionærvalgte bestyrelsesmedlemmer, og så skal man overveje, hvorfor man vil sidde i bestyrelsen. Hvis man kun gør det for prestigen og sin egen skyld, og man ikke ytrer sig på møderne, skal man hellere finde på noget andet at lave”, un-derstreger Solveig Ørteby.

Foto

: Mar

tin D

am K

riste

nsen

3MEDARBEJDERE I BESTYRELSEN

Tillidsmændene Tina Pausgaard, Jens Frovin Stampe Dahl og Jakob Thorgaard går efter at blive valgt som medarbejderrepræsentanter til Sparekassen Kronjyllands bestyrelse til februar.

MAB’ernes rolleMAB’erne skal varetage selskabets interesser helt på lige fod med de aktionærvalgte bestyrelsesmed-lemmer. De repræsenterer ikke i demokratisk forstand medarbej-derne, men de repræsenterer dem, i den forstand at de sidder med en viden om, hvad der foregår internt

i virksomheden, en indsigt som de aktionærvalgte bestyrelsesmedlem-mer sjældent har. MAB’erne skal ikke fremføre tillidsmandssynspunkter i bestyrelsen. Det har man det faglige system til.Medarbejderne fik første gang plads i bestyrelser med aktieselskabsloven

af 1. januar 1974. Ifølge loven skal bestyrelsesmedlemmerne, der er valgt af aktionærerne på generalfor-samlingen, have flertal. Medarbej-derne har halvt så mange pladser som de aktionærvalgte. Hvis der altså er seks aktionærvalgte, er der tre medarbejdervalgte.

4 FÆDREORLOV Af journalist Carsten Jørgensen

Man lærer sine småbørn bedre

at kendeJakob Møller Lundberg og Bo Bennedsgaard fra Ringkjøbing Landbobank har begge to gange benyttet sig af muligheden for at tage fædreorlov med fuld løn, sådan som overenskomsten giver ret til. ”Det er utroligt givende at være tæt på sit lille barn gennem længere tid”, siger de

Foto

: Jen

s B

ach

For en generation siden hørte det til sjældenhederne, at mænd tog fædreor-lov for at passe deres små børn, når de-res koner eller kærester skulle tilbage på jobbet. Mændene havde måske nok lyst til at holde fædreorlov, men deres chefer – og kulturen i det hele taget – var ikke til, at mænd skulle gå hjemme i en periode og passe deres små børn.

Sådan er det ikke længere. I standar-doverenskomsten med Finansforbundet og Finanssektorens Arbejdsgiverforening har det længe været en rettighed for mænd, at tage op til 16 ugers fædreorlov – heraf fire uger lige efter fødslen – med fuld løn. Og politisk har der igennem en årrække været presset på for at tilskynde mænd til at benytte sig af fædreorloven, så kvinderne kan komme tilbage på ar- bejdsmarkedet, og der bliver mere ligestil- ling kønnene imellem i forhold til at tage sig af småbørnene – og naturligvis også fordi mændene har fortjent at komme helt tæt på deres egne små børn.

Jakob Møller Lundberg, privat-kunderådgiver i Ringkjøbing Landbo-bank, har to gange benyttet sig af mu-ligheden for at tage fædreorlov.

”Første gang i 2011 havde jeg i god tid forinden besluttet at tage fædreorlov,

”Begge gange har jeg fået lutter positive tilkende-givelser fra mine kunder, når jeg har fortalt, at jeg ville holde fædreorlov”, siger Jakob Møller Lundberg.

fordi jeg skulle skrive hovedopgave på min HD 2. del i finansiel rådgivning, som jeg var ved at tage. Men det var langtfra op-timalt at skulle tage ansvar for min lille datter fra tidlig morgen til ud på aftenen og samtidig skrive opgave. Jeg var nok ikke helt bevidst om, at det er et fuldtids-job at passe et barn på 8-10 måneder”, fortæller han.

Anden gang i 2013, da Jakob Møller Lund- berg tog fædreorlov i otte uger for at gå hjemme med sin søn, fungerede det bedre.

”Her havde jeg fuld koncentration på at være sammen med min søn og i de sid-ste uger at få ham kørt ind i vuggestue. Der er selvfølgelig stor forskel på at gå på arbejde og at gå hjemme og have det fulde ansvar for den bette fra morgen til aften. Men det er utroligt givende at være så tæt på sit barn i 8-10-måneders alderen, hvor der er en helt anden kon-

5FÆDREORLOV

takt end i barnets første måneder”, siger Jakob Møller Lundberg.

Fællestillidsmand på fædreorlovIfølge Jakob Møller Lundberg er det meget almindeligt i Ringkjøbing Land-bobank, at mænd benytter sig af mu-ligheden for at tage fædreorlov. Fællestil-lidsmand Bo Bennedsgaard er helt enig.

I sommer holdt han fire ugers fædreor-lov, da han fik en datter, og til foråret tager han fire uger mere, når hans kæreste skal tilbage på sit job. Da Bo Bennedsgaard i oktober 2012 blev far til sin søn, holdt han fædreorlov i 10 uger i alt.

”Det har været et helt bevidst valg at tage fædreorlov begge gange. Det har været supergodt, at min kæreste og jeg har været sammen derhjemme de første fire uger efter fødslen, og jeg glæder mig til at holde de øvrige fire uger til foråret. Det giver en god mulighed for at lære mine børn at kende. De sidste uger skal jeg sørge for, at hun bliver kørt ind i vug-gestuen”, forklarer Bo Bennedsgaard, der har været tillidsmand og fællestillidsmand i Ringkjøbing Landbobank i cirka ti år.

At han er væk fra tillidsmandshvervet i nogle perioder, når han holder fædre-orlov, er intet problem.

”Jeg har nogle dygtige tillidsmands-kollegaer, som kan passe tillidsmands-arbejdet i banken, når jeg er væk, og i øvrigt er det baseret på, at tillidsmand-sarbejdet ikke må være afhængigt af en person. Men derudover er jeg jo aldrig længere væk end en telefonopringning”, siger Bo Bennedsgaard, der dog har no-gle formelle hverv som medarbejdervalgt bestyrelsesmedlem og som medlem af samarbejdsudvalget, som han også va-retager under sin fædreorlov.

Både Bo Bennedsgaard og Jakob Møller Lundberg har fået positiv re-spons, når de har meddelt, at de ville holde fædreorlov.

”Begge gange har jeg fået lutter pos-itive tilkendegivelser fra mine kunder, når jeg har fortalt, at jeg ville holde fædreorlov. Det har krævet noget tid at få clearet det af med kollegaerne, så de har kunnet overtage mine kunder, mens jeg var væk. Men vi er en bank, hvor vi har relativt stort kendskab til hinandens kunder, så det har fungeret fint”, siger Ja-kob Møller Lundberg, der har besluttet

at holde fædreorlov igen i 2015, når hans tredje barn er kommet til verden i maj.

”Jeg arbejder i bankens it-afdeling og er så heldig at have både en team-leder og en afdelingsleder – begge er i øvrigt kvinder – som er meget positive, i forhold til at jeg holder fædreorlov, og kollegaerne bakker også op. Det er også hidtil lykkedes mig at placere fædreorlo-ven, så den ikke er ramlet sammen med afslutningen af et vigtigt projekt”, siger Bo Bennedsgaard.

Nej til tvungen fædreorlovBo Bennedsgaard er meget tilfreds med, at fædreorloven i dag er meget fleksi-bel, så man i alt kan tage op til 16 uger med fuld løn.

”Jeg er modstander af, at mænd skal tvinges til at holde tre måneders fædreor-lov, sådan som nogle indimellem frem-fører i den offentlige debat. De nuværende regler er meget fleksible og attraktive. Jeg anbefaler mine mandlige kollegaer at hive nogle uger ud af kalenderen og holde or-lov, når de bliver fædre. Det har både de og børnene godt af”, siger han.

RET TIL FÆDREORLOV

Mandlige medarbejdere i den finansielle sektor har via overens-komsten ret til 12 plus fire uger med fuld løn, hvis dagpengerefu-sionen udgør mindst 32/46 af det maksimale dagpengebeløb. Det betyder, at det for Finanssekto-rens medarbejdere kan være en fordel, at dagpengene nedsættes, i den periode hvor der udbetales løn under orlov.

Bliv klogere på regler og ret-tigheder ved graviditet, barsel og adoption på Finansforbundet.dk/ansaettelsesvilkaar.

Du er også altid velkommen til at kontakte socialrådgiverne på telefon 32 96 46 00 eller sende spørgsmål per mail til post@finansforbundet.dk.

”Jeg er modstander af, at mænd skal tvinges til at holde tre måne-ders fædreorlov, sådan som nogle indimellem fremfører i den offentlige debat. De nuværende regler er meget fleksible og attraktive”, siger Bo Bennedsgaard.

KLUMME6

Fyld dit bæger, og drik af det, inden det flyder over

Af Inge Dammeyer, kredsbestyrelsen

Illust

ratio

n: L

ars

And

erse

n

Vi har så mange ordsprog i det danske sprog – og egentlig havde jeg tænkt mig at tage udgangspunkt i det gamle ord-sprog: ”Når krybben er tom, så bides hes- tene”. Men hvor mange kender egentlig til, hvordan heste omgås hinanden – og hvor ofte de bider hinanden?

Jeg kunne jo også bare lave mit eget ordsprog: ”Hvis du fylder dit bæger til op over kanten – så sprøjter du på dem, der står nærmest”.

Det kan vi som moderne mennesker måske lettere forholde os til. Hvem har ikke prøvet at stå ved en kaffeau-tomat, hvor kaffen bare bliver ved med at komme sprøjtende ud, selvom kru-set er fuldt – med et ”sejlende bord” og kaffepletter på tøjet og de papirer, man har i hånden, som resultat?

Ordsprog skal man ikke kun tage bog-staveligt. De skaber et billede, som vi gerne skulle kunne relatere til, men vi bruger dem jo som en illustration af en pointe – eller et budskab, som vi gerne vil have frem.

Jeg kender i hvert fald selv til at komme til at fylde bægeret til lidt over kanten indimellem – ikke kun ved kaffemaski-nen, men også sådan i mere overført be-tydning i flere situationer i hverdagen.

Vi lever jo i en tid, hvor alt skal gå stærkt, vi skal skynde os at få en uddan-nelse, vi skal skynde os at få børn, vi skal have fart på karrieren, leve sundt, dyrke regelmæssig motion, have spændende in-teresser, inspirerende venner og udvikle os selv gennem hele livet. Alt sammen rigtig gode ting hver for sig – men ikke altid på én gang – for så kan bægeret ind- imellem flyde over. Og det giver altså ikke kun kaffepletter på de hvide bukser!

På arbejdet er vi meget effektive, der er de seneste år skåret ind til benet (og nogle steder helt ind i benet). Vi skal være opsøgende, innovative og nytæn-kende. Og vi er færre til at opfylde stadig flere krav om dokumentation, udvikling

og målbare resultater. Alt sammen gode initiativer, som gør os skarpe, målrettede og fokuserede. Men når bægeret nu fyl-des til helt over kanten, så er det, at vi kommer til at sprøjte på os selv og andre.

I dag rammer al den effektivitet nogle gange de mere bløde værdier, som fak-tisk er hele grundstammen i vores liv – i vores selvopfattelse, vores kultur, vores rummelighed for alle, også dem, der er lidt anderledes end os selv.

Udbrud mod kollegerTag nu på arbejdet, hvor jeg arbejder i en filial. I en travl hverdag, hvor kalen-deren siger tre kundemøder (forbered-else til møderne i morgen), referat fra morgenmødet – ja, så kan jeg komme til at ”fline” helt, over at sidemanden rykker for mine indberetninger og skal bruge lidt statistik over antal afholdte kundemøder og resultaterne af disse til kollegerne i vores salgsstøttefunktion.

”Har de da overhovedet ikke noget fornuftigt at tage sig til – ud over at vælte undersøgelser og statistikker, som fra mit synspunkt er helt unødvendige og tidsspilde, ned over hovedet på mig”.

Så er det, at jeg heldigvis skal trække vejret (egentlig ret smart opfindelse, at kroppen automatisk sørger for, at hvis man glemmer at trække vejret, så kort-slutter systemet jo, og man besvimer – og så stopper talestrømmen jo, og man kan trække vejret igen). Det er jo ikke min sidemand eller kollegerne i salgsafdelin-gen, der skal skydes, fordi jeg har for mange opgaver lige nu. Vi gør jo bare vores arbejde alle parter – med den bed-ste intention. Helt grundlæggende er vi ikke ude på at skade hinanden eller gøre livet surt for hinanden – vi er jo kolleger.

Men mit ”fyldte bæger” og frustra-tionerne sprøjter jo ud over de andre – det er egentlig ikke så fedt.

Andre gange er det meget fedt, at ”bægeret flyder over”. Den aften, hvor

vi havde haft et meget inspirerende af-tenmøde med Arne Nielsson, ham elite-roeren med ”viljen til sejr”.

Han fortalte en pointe om, at i ste-det for at komme hjem og straks und-skylde over for børn og mand, hvorfor mor nu (igen) havde prioriteret at tage til møde i stedet for at være hjemme – så kunne man også ændre hele stem-ningen (og sprøjtet fra kaffen, der fly-der over) ved at komme hjem og lægge ud med: ”Hvor har jeg glædet mig til at komme hjem og høre, hvordan det gik til fødselsdagen i klassen i dag”.

Ved at sætte fokus på noget positivt – ja, så kan stemningen ændre sig fun-damentalt. Og det smitter.

Vores humør smitter, vores tilgang til opgaverne smitter, lidt ligesom influenza – bare på en noget mere positiv måde.

Hvem kender ikke til den dag, hvor en kollega kommer med supergodt humør og overskud, og lige tager kaffe med til dig også, kommer med en god historie og et stort grin – så er det så svært ikke at lade sig smitte af den gode stemning.

Politikerlede smitterNogle gange er vi slet ikke bevidste om, at en stemning/holdning til ting smitter.

Lidt sådan har jeg det med politik-ere. Hold da fast, hvor har vi travlt med at skyde på dem – skal man tage vores mediebillede som udtryk for alle dan-skeres holdning – så er vores politik-ere inkompetente, blinde over for det virkelige liv og leder os og samfundet i en helt forkert retning!

I den forbindelse er det tankevæk-kende at høre Ove Kaj Pedersen fortælle om Danmark og vores overgang fra velfærdsstat til konkurrencestat på de nyligt afholdte medlemsmøder i kred-sene. Ove Kaj Pedersen, der er profes-sor ved Copenhagen Business School og delvis bosiddende i USA, fortæller, at i udlandet er der faktisk stor res-

7

pekt om det danske samfund og vores velfærdsmodel og vores politikeres evne til at reformere Danmark, så vi kan be-holde den unikke model, vi har for vores velfærd. Et samfund, hvor der er læge-hjælp til alle, uddannelsesmuligheder uanset socialklasse, den mindste forskel i verden på rig og fattig etcetera. Måske er vores bæger flydt så meget over – og vi sprøjter på alt og alle – at vi glemmer,

for at jeg også har en god hverdag. Vi skal bare passe på det – det gode

liv og det gode samfund og vores gode relationer til andre – for det og de skal holdes ved lige og passes på og plejes. Så er der nemlig også nogen, der passer på os og plejer os!

Så fyld dit bæger – men drik af det, inden det flyder over!

at vi faktisk har meget kaffe i bægeret – og at vi faktisk på mange måder har det godt i Danmark.

Herunder at mange har et arbejde, en arbejdsplads med gode, ordnede forhold, frihed med løn, når vi bliver syge, arbejdstid, så der er tid til at være sammen med familie og venner, og ferie til at få tanket op. Og ikke mindst rigtig gode kolleger, der faktisk gør en masse,

8 RETTIGHEDER Af journalist Berit Villadsen

Den danske aftalemodel er under stigende pres fra EU og møder en vigende opbakning til de faglige organisationer. For at bevare og styrke modellen bliver vi nødt til at modernisere den. Det mener Finansforbundets formand, Kent Petersen, som er klar til at gå nye veje for at bevare modellen og sikre gode løn- og arbejdsvilkår

Den danske model skal moderniseres

Den danske aftalemodel – et ret abstrakt begreb, som de færreste forbinder med deres hverdag. Men faktisk har aftale-modellen rigtig meget at sige i forhold til din hverdag. Det er på grund af den dan-ske model, at du som medarbejder i den finansielle sektor er sikret bedre løn- og arbejdsvilkår, end loven kræver. Du har 10 dage mere fri om året, et ekstra feri-etillæg på 2,25 procent og er blandt an-det sikret fem dages fri med fuld løn og pension i tilfælde af dit barns sygdom.

Alt sammen rettigheder, Finansfor-bundet og Finanssektorens Arbejdsgiver-forening på brancheniveau har forhand-let sig frem til i sektorens standardover-enskomst. Og det er ganske unikt. I stort set alle andre lande, vi sammenligner os med, reguleres de grundlæggende ar- bejdsvilkår ved lov, og det gør en stor for-skel, når det gælder skabelsen af vækst, mener Finansforbundets formand.

”At det er arbejdsmarkedets parter og ikke alene staten, der lovgiver om eksempelvis løn og opsigelser, giver et mere fleksibelt arbejdsmarked, som er en enorm konkurrencefordel for Danmark. Det giver på længere sigt et større incita-ment for at skabe nye job i Danmark, da der ikke er den samme bekymring for, hvordan man kommer af med folk igen. Og det er den store forskel – at du er tæt på virksomheden, tæt på branchen og regulerer aftalerne, i forhold til hvor-dan det går lokalt, frem for at du gør det på et nationalt plan, hvor det, du regu-lerer, skal gælde for hele landet og hele

arbejdsmarkedet”, siger Finansforbun-dets formand, Kent Petersen.

EU udfordrer den danske modelDen danske model kan dateres tilbage til 1899, og når aftalemodellen har kun-net fungere i mere end 100 år, skyldes det blandt andet, at staten i overvejen-de grad har holdt fingrene fra den. Det samme kan dog ikke siges om EU, som til stadighed udfordrer modellen.

”Finanspagten har gjort sit indtog og bliver nu brugt som begrundelse for, hvor meget man kan bevæge sig i finanslovsforhandlingerne, og hvis man ikke overholder de såkaldte konvergens-krav, kan EU nu begynde at definere, hvilken lønudvikling der kan være i de enkelte lande. Dertil kommer, at flere og flere af EU-direktiverne indeholder elementer, som tidligere var noget, der blev gennemført af og aftalt mellem ar-bejdsmarkedets parter, men som nu skal implementeres på nationalt plan. Det vil sige, at man har et EU-system, der relaterer sig til et arbejdsmarked med omkring 300 millioner mennesker, der skal implementeres i alle lande. Derved mister man muligheden for lokale tilpas-ninger”, siger Kent Petersen.

En anden udfordring for den dan-ske model er den vigende opbakning til en del af de faglige organisationer, som i løbet af de seneste år samlet set har tabt titusindvis af medlemmer. Ind-satsen omkring hvervning og fasthold-else af medlemmer er derfor blevet in-

tensiveret også i Finansforbundet, hvis medlemstal de seneste år har været ud-fordret af masseafskedigelser og bank-lukninger. Finansforbundet har derfor åbnet nye døre for at samarbejde med andre fagforeninger og støtter arbejdet om en hovedorganisation i Danmark.

”Vi skal bevare og styrke vores model, men det gør vi ikke kun ved at holde fast i det, vi kender. Med baggrund i den europæiske udvikling skal vi også modernisere modellen. Hvordan det skal gøres, ved jeg ikke endnu, men det vil vi blandt andet bruge den næste landsmødeperiode på at afdække. Det vigtigste er, at vi tør tage debatten. Det kan jo være, at vi kan bevare det bedste i arbejdsmarkedsmodellen, samtidig med at vi bevæger os ad nye veje”, understre-ger Kent Petersen.

9RETTIGHEDER

”At det er arbejdsmarkedets parter og ikke alene staten, der lovgiver om eksempelvis løn og opsigelser, giver et mere fleksibelt arbejdsmarked, som er en enorm konkurrencefordel for Danmark”, siger Kent Petersen.

FERIE

LØN

BARNS SYGDOM

FYRING

FRATRÆDELSES-GODTGØRELSE

DELTID

BARSEL

UDVIKLINGSSAMTALE

TILLIDSVALGTE

5 ugers ferie

Intet lovkrav

Ret til fri ved barns sygdom (uden løn)

Intet lovkrav

Fratrædelsesgodtgørelse på henholdsvis 1, 2 og 3 måneder for funktionærer efter henholdsvis 12, 15 og 18 år hos samme arbejdsgiver

Intet lovkrav

Som funktionær har du som mor ret til halv løn 4 uger før forventet fødsel til 14 uger efter. Funkti-onærloven giver ikke fædre eller adoptanter ret til lønnet forældreorlov

Intet lovkrav

Intet lovkrav

6 (7) ugers ferie (plus 5 omsorgsdage)

Et anciennitetsbaseret lønsystem og årlige løn-stigninger

Ret til fri i op til fem dage, hver gang dit barn ram-mes af sygdom (med fuld løn og pension)

Ved masseafskedigelser er du som minimum sik-ret et outplacementforløb og godtgørelse, hvis du ikke har fået job ved opsigelsesperiodens udløb og ikke er sikret godtgørelse på anden vis

Ret til fratrædelsesgodtgørelse og ekstra ind-betaling af pensionsbidrag afhængig af ancien-nitet og alder

Ret til at arbejde på deltid, hvis du har børn un-der 12 år

Op til 30 ugers barsel med fuld løn og pension

Ret til en udviklingssamtale og en udviklingsplan, der afklarer dine kompetencer og din kompeten-ceudvikling

Tillidsvalgte kan udføre organisatorisk arbejde i arbejdstiden

LOVEN STANDARDOVERENSKOMSTEN

Foto

: Jas

per C

arlb

erg

10 Af journalist Sabina Furbo

”Vi fik vist, at vi kunne arbejde sammen på tværs af virksomhederne i både syd og nord”, siger kredsformand Jakob Thorgaard om Finansforbundets landsmøde, hvor 39 delegerede fra Kreds Vest iført grønne veste deltog

De delegerede tog vest påLANDSMØDE

39 delegerede fra Kreds Vest brugte fire dage på Finansforbundets landsmøde i dagene 30. september til 3. oktober i Bel-la Center i København på at være med til at påvirke de beslutninger, som Finans-forbundet skal arbejde med i de næste tre år. Men det var også første gang siden fusionen, at kredsen skulle arbejde som én samlet kreds.

”Det har været en helt igennem fan-tastisk oplevelse, at en så stor kreds med så mange virksomheder repræsenteret formåede at arbejde sammen og nå til enighed omkring vores holdninger til de politiske processer. Vi fik vist, at vi kunne arbejde sammen på tværs af virk-somhederne i både syd og nord og finde de fælles vilkår, som vi har, og dermed være med til at påvirke de ansvarsom-råder, som forbundet skal arbejde med”, sagde en tilfreds kredsformand, Jakob Thorgaard, efter landsmødet.

Og at det var en samlet kreds, var ty-deligt for enhver, der var på landsmø-det. Ud over at alle Kreds Vests delege-rede havde iført sig den samme grønne dynevest, så havde den nye kreds rigtig mange indlæg på talerstolen.

”Jeg synes, at vi fik sat vores finger-aftryk på dette landsmøde, og vi fik med 30 forskellige virksomheder repræsen-teret i delegationen knyttet en stærk forbindelse til baglandet”, siger Jakob Thorgaard, som bliver suppleret af sine to kredsbestyrelseskollegaer, Gitte Vigsø og Jacob Møllgaard, der havde delt dele-gationslederrollen imellem sig.

”Det var et rigtig godt landsmøde, og jeg er faktisk overrasket over, at det fun-gerede så godt med en stor delegation. Der var den der følelse af, at vi er Kreds Vest. Der var et rigtig godt samarbejds-klima, og selvom vi kunne være uenige og diskutere i delegationslokalet, så var vi enige, når vi gik på talerstolen. Jeg var også ret imponeret over, hvor mange af de førstegangsdelegerede der ville på talerstolen. Der var rigtig mange, der var klar til at byde ind med deres hold-ninger. Vi fik gjort os synlige og markeret os på de ting, som vi gerne ville”, siger Gitte Vigsø.

Samme oplevelse havde Jacob Møll-gaard. ”Landsmødet var en stor succes. Det lykkedes os at få signaleret, at vi er gået fra to kredse til en kreds både in-ternt og eksternt. En fusion handler jo rigtig meget om kultur, og vi kunne måske være bekymrede for, at de to dele-gationer ville gruppere sig i forhold til tidligere tilhørsforhold, men det oplev-ede vi slet ikke. Det er selvfølgelig meget udfordrende at arbejde med så stor en delegation, for der er rigtig mange ting at holde styr på, samtidig med at det var vigtigt for os at få skabt følelsen af, at vi var i gang med en demokratisk proces, og at alle de delegerede fik lov til at byde ind med de ting, som de gerne ville. Men det lykkedes virkelig”.

Landsmødet var også stedet, hvor Kreds Vest formelt blev godkendt, og dermed er forbundets næststørste kreds.

Foto

: Mar

tin D

am K

riste

nsen

11LANDSMØDE

12 Af journalist Sabina FurboLANDSMØDE

Efter sammenlægningen af Kreds Nord og Kreds Syd er Kreds Vest blevet den næststørste kreds i Finansforbundet. Det kunne ses på antal delegerede til landsmødet, som af samme årsag var fyldt med nye ansigter. Kreds Vest-bladet talte med tre landsmødenovicer om, hvad de fik ud af fire dage på landsmødet

Debutanterne

NYE PERSPEKTIVER OG INDSIGTMaiken Bundgaard Hansen, tillidsmand i Ringkjøbing Landbobank gennem syv år:”Mine forventninger er helt klart blevet indfriet. Jeg er kommet meget tæt-tere på det politiske arbejde, og det har især været interessant at være med til at påvirke de beslutninger, som skal danne rammen for vores arbejde ind-til næste landsmøde. Personligt har jeg fået rigtig meget med i bagagen – både i forhold til mit arbejde og til min rolle som tillidsmand. Og så var det en stor og lærerig oplevelse at få lov til at tale foran 203 delegerede om et emne, som jeg brænder for, nemlig retten til ledelse – ikke mindst tid og rum til, at vores ledelser kan gøre det, som de er sat i verden for. Det er meget vigtigt, hvis vi skal sikre, at vores arbejdspladser også er gode i fremtiden. Men det har også været meget interessant at høre de gæstetalere, som har været her, og især hæfter jeg mig ved Oliver Roethig fra Uni Global Union, som talte om EU og de mange ting, som påvirker vores sektor herhjemme”.

INSPIRERENDE OG FORVIRRENDEBjørn Rolsted, helt ny tillidsmand i Jutlander Bank:”Årsagen til, at jeg tog med på landsmødet, var, at jeg så det som en mulig-hed for at finde ud af, hvad Finansforbundet er for en størrelse, og få ind-blik i det politiske arbejde. Jeg synes, at det er enormt vigtigt, at Finansfor-bundet bliver ved med at arbejde for at skabe en god trivsel på arbejdsplad-serne, og at vi bliver bedre til at få sat social kapital på dagsordenen ude i virksomhederne. At være med på landsmødet har på én gang været enormt inspirerende og samtidig meget forvirrende. Der har været rigtig meget, som man har skullet forholde sig til. Ikke mindst de politiske processer, hvor man har skullet være enormt årvågen for at finde ud af, hvad der foregik, og hvad der blev sagt. Landsmødet er absolut noget, som jeg gerne vil være med til igen, for jeg føler virkelig, at jeg har lært helt vildt meget”.

FANTASTISK OPLEVELSERikke Jakobsen, Middelfart Sparekasse – helt ny tillidsmand:”Min forventning var, at jeg ville lære en masse nye mennesker at kende og netværke med andre fra sektoren, men det har selvfølgelig også været at få lov til at påvirke de politiske beslutninger, der bliver truffet. Jeg synes, det hele har været rigtig interessant, men i og med at jeg er helt ny tillids-mand og i gang med grunduddannelsen (tillidsmandsuddannelsen, redak-tionen), så har det her også været en hjælp til at finde ud af, hvad min rolle som tillidsmand skal være. Og der er virkelig rigtig mange professionelle til-lidsmænd at se op til. Jeg har været meget imponeret over de indlæg, der har været, og ikke mindst hvor professionelle de har været. Så på mange måder har det været en oplevelse, der har oversteget mine forventninger”.

Maiken Bundgaard Hansen

Bjørn Rolsted

Rikke Jakobsen Foto

: Mar

tin D

am K

riste

nsen

KORT NYT

Meddelser fra kredsen og forbundet | læserbreve | nyheder | etc

SKRIV TIL OS

Læserbreve modtages gerne. Skriv til Susan Thorenfeldt st@finansforbundet.dk tlf. 32 96 46 00

13

Netværk for husjurister i VestdanmarkFinansforbundet arbejder på at etablere et netværk for husjurister, der er beskæftiget vest for Storebælt.”Som jurist har man ofte mange funktioner og mange områder, man skal følge med i. Derfor kan man have stor fordel af at være med i et netværk, hvor man kan

erfaringsudveksle med andre husju-rister”, siger Gitte Vigsø fra Ring-kjøbing Landbobank, der er initi-ativtager til netværket.Interesserede husjurister kan kon-takte Mette Vase på telefon 32

66 14 29 eller mail: mev@finansforbundet.dk.

Fusionsplaner i Nordjylland

Den 10. oktober annoncerede Nørresundby Bank og Nordjyske Bank at de havde planer om en fusion til Nordbank, men den plan-lagte fusion blev den 5. november sat på hold af Nordjyske Bank, indtil Nørresundby Bank havde fået afklaret sit forhold til stor- aktionær Spar Nord.

Senest har SparNord bank så den 10. november offentliggjort en pressemedde-lelse om et tilbud om opkøb af aktierne i Nørresundby Bank, således at banken kan blive et 100 procent ejet datterselskab af SparNord bank. Endnu foreligger der ikke nogen beslutning om hvad der kom-mer til at ske med Nørresundby Bank - om de forbliver selvstændige, bliver opkøbt af Spar Nord eller om andre købere melder sig på banen.

Tag med til kæmpe it-messe i TysklandKreds Vest inviterer alle interesserede medlemmer til CeBIT 2015 – en kæmpe it-messe i Hannover – den 18.-19. marts 2015. På CeBIT vil du kunne stifte be-kendtskab med en masse nye trends inden for it og møde tusindvis af fagfolk fra forskellige lande.

Der er afgang med bus onsdag den 18. marts fra Silkeborg om eftermiddagen, overnatning omkring Hamburg og ankomst til Hannover torsdag morgen. Hjemkomsttidspunktet vil være tæt på midnat. Prisen vil være omkring 300 kroner, hvilket inkluderer over-natning, morgenmad, entrebillet til messen og aftens-mad på hjemturen.

Hvis du er interesse-ret i at deltage i turen og ønsker

yderligere infor-mationer, kan du

skrive til Jens Erik Jensen, jej@bankdata.dk,

eller Bøge Christiansen, bcr@bank-data.dk, der står for det praktiske omkring turen.

Jubilarer i Kreds VestKreds Vest ønsker tillykke til nedenstående jubilarer, som er dem, vi ken-der til, der har haft jubilæum i Kredsens virksomheder siden seneste blad. Skulle der være medlemmer, der har haft jubilæum uden at have modtaget en hilsen fra Kreds Vest – så tag fat i den lokale tillidsmand, som så kan få rettet op på fejlen.

Danske Andelskassers Bank A/S:Bjarne Krogh, 25 år

Bankdata:Jens Bisgaard, 25 år

Sparekassen Kronjylland:Berit Villadsen, 25 år

Jutlander Bank:Vagn Holtegaard Bach, 25 år

Middelfart Sparekasse:Bodil Sørensen, 40 år

Sparekassen Vendsyssel:Karin Thorup Jensen, 40 årLars Guldager, 40 år Trine H. Søndergaard, 25 år

Læs mere på Finansforbundet.dk/jurister

14 FOKUS

Århus, 9. december klokken 17-20:

Skab kontakter med smalltalk

Update: Succes i dag handler i høj grad om evnen til at skabe forbindelser med andre mennesker; at kunne kommuni-kere, skabe og opretholde relationer. Må-ske synes du, det er meningsløst at tale om vejret, men misunder alligevel dem, som bare kan! Og med god grund. Work-shoppen giver dig praktisk smalltalktræ-ning og feedback på din kommunikation. Underviser er Birgitte Sally, cand.mag. i kommunikation, psykoterapeut og syste-misk proceskonsulent.

Kolding, 3. december kl. 17-20:

Sådan fungerer positiv psykologi

De fleste af os har hørt om positiv psy-kologi, men de færreste har kendskab til den forskningsbaserede viden om positiv psykologi. Nu har du chancen for at få ind-blik i den viden. På fyraftensarrangemen-tet får du blandt andet konkrete værktø-jer, tips og tricks til at forbedre positive fø-lelser, engagement, relationer, mening og præstationer og ideer til, hvordan du kan overføre det lærte til dit arbejde. Under-viser er Ebbe Lavendt fra Center for Po-sitiv Psykologi.

Fredericia, 10. december kl. 9 til 11. december kl. 16:

Forretningsregler og beslutninger

Kursus: Der er et stigende behov for at kunne identificere og beskrive kritiske for-retningsmæssige beslutninger og deres forankring i forretningsprocesserne. Ved at arbejde struktureret med at beskrive forretningslogikken og de forretningsreg-ler, som er grundlaget for en beslutning, kan processen ofte forenkles. Kurset hen-vender sig til alle, der skal indgå i arbej-det med at identificere og beskrive forret-ningsregler. Det kan være som projektle-der, forretningsanalytiker, arkitekt, krav-stiller eller reviewer.

Læs mere om disse og andre arrangementer og tilmeld dig på Finansforbundet.dk/Fokus

I december annonceres masser af nye FOKUS-arrangementer i foråret.

Stil skarpt på din udviklingFinansforbundet FOKUS byder på arrangementer og kurser, som sikrer, at du kan udvikle dig i takt med de forandringer, der sker i arbejdslivet, og endda være lidt på forkant med det, der venter lige om hjørnet. Her er en række aktuelle tilbud – se flere på Finansforbundet.dk/fokus

KURSER TÆTTERE PÅ DIGHoldes dit yndlingskursus kun i Køben-

havn? Hvis du kan samle minimum 20

deltagere, rykker vi kurset ud til et sted

tættere på dig.

Kontakt Kursus & Karriere på telefon 32

66 13 30.

FIND DIN FREMTIDFinanssektoren er under forandring. Virk-

somhederne skal klare sig i konkurrence

med andre – det skal du også. Uddannelse

er den bedste investering i din fremtid.

Finansforbundet tilbyder 250 arrange-

menter og kurser om året. Tjek udbuddet

– priserne er særdeles fordelagtige for

medlemmer, og måske finder du netop

det, der kan give din karriere et skub i den

rigtige retning. Du kan blandt andet finde:

• MBA-kurser

• Coachinguddannelse

• Mentorordning

• Specialiserede netværk.

Som medlem af Finansforbundet kan du

også spare penge på kurser hos:

• JUC – juridiske kurser

• Dansk IT – it-kurser.

Besøg Finansforbundet.dk/fokus, eller

ring til en af Finansforbundets karrier-

erådgivere på telefon 32 66 13 30.

Konkurrencen kræver blot, at du har orienteret dig i bladets artikler for at kunne svare.

HAR DU LÆST DIT BLAD?15

SPØRGSMÅL

1. Hvor mange medarbejdervalgte bestyrelsesmedlemmer i Sparekassen Kronjylland er i dag også tillidsmænd?

a. En b. To c. Tre

2. Hvilket årstal kan den danske model dateres tilbage til?

a. 1899 b. 1915 c. 1953

3. Hvad hedder den store it-messe i Hannover?

a. DotCom b. BitCom c. CeBIT

4. I hvilken virksomhed er Bo Bennedsgaard fællestillidsmand?

a. Den Jyske Sparekasse b. Ringkjøbing Landbobank c. Nørresundby Bank

For at deltage i quizzen skal du gå ind på www.kredsvest.dk og indtaste dine svar. Har du spørgsmål til, hvor-dan du indtaster dine svar, så ring evt. til Susan Thorenfeldt, Finansforbun-det, tlf. 32 96 46 00 for at få hjælp. Vi trækker lod om tre gavekort til www.gavekortet.dk Vinderne får direkte besked og skal selv indberette gevinsten til skat.

Vindere af quizzen i september-bladet.Per Rhode Rosendahl Nielsen, Fynske BankMette Andersen, vestjyskBANKKasper Skoven, Sparekassen Vendsyssel

Udgiver:Kreds VestFinansforbundet Postboks 1960Applebys Plads 51411 København KTelefon 32 96 46 00www.kredsvest.dk

Redaktion:Inge Dammeyer (ansv.)Jakob ThorgaardMogens Bøge JensenGitte Vigsø: Kommunikation, Finansforbundet

Forsidefoto:Jens Bach

Design: Hans Munk,Finansforbundet

Tryk:Silkeborg Bogtryk

Oplag: 8.500

Udgives af Kreds Vest en finanskreds i Finansforbundet

16 LEDER

KredsformandJakob ThorgaardKredsformand

Tillidsvalgte gør en forskel

“Når de helt afgørende beslutninger skal træffes, skal du sikre dig, at de repræsentanter, der er valgt af med-arbejderne, har modet, integriteten og baggrunden til at tænke klart og stille de kritiske spørgsmål”

I de kommende måneder skal en lang række af Kreds Vests virksomheder afholde valg blandt medarbejderne til bestyr-elserne. Din stemme har afgørende betydning.

Her har du mulighed for at stemme på de kandidater, der skal repræsentere dig og dine kollegaer op til fire år ud i fremtiden. En fremtid, der fortsat tegner til at indeholde ef-fektiviseringer, fusioner og store beslutninger om fremtidig forretningsmodel.

I Kreds Vest mener vi, at denne opgave ikke bør varetages af hvem som helst. Så hvem vælger du?

En dygtig afdelingsdirektør, en veluddannet specialist eller en tillidsmand? I mange år har svaret ofte været de to først-nævnte. Det er fuldt forståeligt, men ikke et rigtigt valg. Gan-ske vist er 95 procent af bestyrelsesarbejdet meget jordnært drift- og kreditarbejde. Men når de helt afgørende beslut-ninger skal træffes, skal du sikre dig, at de repræsentanter, der er valgt af medarbejderne, har modet, integriteten og bag-grunden til at tænke klart og stille de kritiske spørgsmål! Til-lidsmanden tør tale medarbejdernes sag i samspil med virk-somhedens bedste interesser.

Det er dit valg og din afgørelse. Finanskrisen har lært os, at det gør en forskel at have tillidsvalgte i bestyrelsen.

På kredsbestyrelsens vegne vil jeg benytte lejligheden til at ønske dig og din familie en glædelig jul og et godt nytår.