nummer 5 maj 1952 29. Årgang medlemsblad for …asp.vejtid.dk/artikler/1952/05/7542.pdf · 2014....

DANSK VEJTIDSSKRIFTMEDLEMSBLAD FOR AMTSVEJINSPEKTØRFORENINGEN I DANMARK

NUMMER 5 MAJ 1952 29. ÅRGANG

Befæst vejene med

faalslagge-Sfahlas - Kvarfsii-Stahlas - Granif-StahlasRu Granif-Stoblas - AsfalfgrusbetonTarox Aslolttjære - LV. F. CufbacktjæreIcobit Asfaltemulsion 500’o, 55°i, 600/o

AkUeselikobet

JENS VILLADSENS FABRIKER‘ Kebenhavr, - Ringsted - Dortheasn,inde - Randers

TeIefener C. 9706 - Ringsted 513Uldom 25 - Randers 1488

0

oc

—‘ I(/JJ vil {—

Den sikreVej-

Itil den çjodevej

VejarbejdeVejmaterialer fra

PHØNIX Fabriksanlæg i

Vejen - Immervod pr. Hovsiund

Kolding - Vejle - Hobro - Odde

sund Nord - Brejning pr. Spold

- Vorbosse - Odense - Herlev

(Københovn) - Frederikssund

tHG P PflllAIKKEH

VEJEN

DANSK VEJTIDSSKRIFT

Tidsskriftets formål er at arbejde til gavn for de danske vt je

og at forøge interessen for vejspørgsmålets teknik og økonomi

INDHOLDSFORTEGNELSESide

Stiftamtmand J. A. Berner 81

Gasværkstjærens egenskaber og anvendelsesmulig

heder med særligt henblik på vejbygningen.

Af civilingeniør T. Fredsted 82

Oversigt over fordelingen af forskud på motorafgift

m. v 97

Fra domstolene 98

asfalfemulsion - vejtjære

cufbciclctjære - asfalttjære

AKTIESELSKABET FOR KEMISK INDUSTRI

Amaliegade 15 - København K. - Central 6388

Kastrup Vejle Aalborg Nakskov

Telf. 1370 Telf. 1286 Telf. 5010 Telf. 1241

i- i a G E — Motorlokomotiver SkinnerHjulsæt — Lejer — Spiger og Bolte.

a E i_ ii Q Stampemaskiner og Dieselrambukke

Alt Entreprenørmateriale — Salg og Udlejning.

i B Maskiner — originale svenske.

I.I.JaR-rs

Civilingeniør . Central ‘11392 . Gothersgade 158 . København K.

I

A/ WRIGHT, THOMSEN & KIERIngeniører og Entreprenorer

AALBORG KØBENHAVN AARHUSTelef. 1688 Central 4160 Telef. 4646

VEJBYGNING—JORDARBEJDER

JERNBETON—SPILDEVANDSRENSNING

Roskildevej ombygget 1938-1939 for Københavns Amts Vejvæsen

II

Jævne,S f a b i I e,

S Ii dsfærke

Asfalt- belægningerudlægges med fidens mesf moderne maskine

Xh LLWLDHOLBÆKTELEFON * 1213 e ROS Kl LDE

TELEFON 2523

VALD. HANDBERG’SStenhuggerier & Slenbrud A/S

Hovedkontor: DANTES PLADS 33 - KØBENHAVN V

Indehaver al Hammeren’s og Moseløkkens Granitværker, Bornholm

Brosten - Kantsien - Skcerver - Stenmel etc.

Telefon C. 3051 Teefon C. 3059

III

. . . I I I I I I

(I) 2 CiD

rr,

1

CM > CC1

(i,

7; 0 < 7; 0 m z I > < z

> z m

z > CM 7; 0 CM > >< 7; 0 z c;-)

I m < > > 0 c-)

> I I m m CM m

0 z z m -I,

> x m I > -D > ci CM

> > I w 0

0 ci rri z C

M m z ci m -1 0 -n — m

Ci2 ø

DANSK VEJTIDSSKRIFTMEDLEMSBLAD FOR AMTSVEJINSPEKTØRFORENINGEN I DANMARK

REDAKTION Redaktør: Professor, civilingeniør B. H. RAVN, Øster Voldgade 10,

København K. - Telefon PAlæ 6670. — Redaktionelle medarbejdere:

Amtmand 1’. CHR. v. S T E M A N N og kontorchef i ministeriet for offentlige arbejder S. G AR D E

E KS P E D I TI 0 N : Teknisk Forlag, V. Farimagsgade 31, København V. - Telefon BYen * 9

NUMMER 5 MAJ 1952 29. ÅRGANG

STIFTAMTMAND J. A. B E R N E R

trækker sig med udgangen af maj måned tilbage fra sit embede som

stiftamtmand over Aalborg stift og amtmand over Aalborg amt.

82 DANSK VEJTIDSSKRIFT 1952

Gasværkstjærens egenskaber og anvendelsesmuligheder med særligt henblik paa vejbygningen

Af civilingeniør T. Fredsted.

DK 668.7:625.7.061(Del af foredrag i Dansk Ingeniørforening marts 1951).

i gasværkernes barndom betragtedes gasværkstjæren som et ubehageligt affaldsprodukt, som man søgte at slippe af med så billigt som muligt. Siden er forholdet ændret, således at tjæren i dag betragtes som etværdifuldt biprodukt med mange anvendelsesmuligheder indenfor denkemiske industri og vejbygningen.

I begyndelsen anvendtes tjæren i vejbygningen til bekæmpelse afden stovplage, der efterhånden var blevet uudholdelig som følge af denstigende biltrafik. Man begyndte med at anvende gasværkstjæren i råeller centrifugeret form, men senere fandt man på at destillere tjærenog anvendte den nu ikke længere alene som støvdæmpende middel, menfremstillede slidlag, hvori tjæren virkede som bindemiddel mellem stenene. Forbruget af gasværkstjære til vejformål steg meget kraftigt frabegyndelsen af tyverne og nåede sit maksimum i begyndelsen af trediverne med Ca. 25.000 t årligt, hvorefter forbruget igen aftog noget pågrund af den voksende konkurrence fra asfaltens side. Som følge herafmåtte gasværkerne i årene for den sidste verdenskrig eksportere betydelige mængder tjære. Under krigen, da asfaltimporten var standset, stegafsætningsmulighederne igen, således at man langtfra kunne dækkebehovet, men man var fra gasværkernes side klar over, at problemernemed hens’n til tjærens afsætning kunne blive aktuelle igen, når krigensluttede. På gasværkernes foranledning nedsatte akademiet for de tekniske videnskaber derfor i 1944 et udvalg til undersøgelse af mulighederne for anvendelsen af hele den hjemlige råtjæreproduktion indenfor landets grænser. Man var på dette tidspunkt ikke forberedt på, atder kunne opstå alvorlige kvalitetsproblemer for vejtjæren. Disse komimidlertid i årene 1946 og 47, da et stort antal overfladebehandlingermed tjære mislykkedes totalt, uden at man ved en undersøgelse af tjæren fandt afvigelser af betydning fra de gældende normer. Årsagernetil de dårlige resultater har været genstand for megen diskussion, hvorunder man fremhævede de til gasfremstillingen benyttede dårlige ameri

ANKA AS FALTSTE N

EMULSION

VEJTJÆRE

ASFALTPULVER

IPAN-BETON

KastrupfabrikenHans Nissensvej 12

Telefon Kastrup 1228

Nordhavnsfobrgken:Sfubbelabgode 20, ø

Telefon: Ryvang 6227

Hovedkontor:

HANS NSSENSVEJ - KASTRUP

TELEFON KASTRUP 1228

v

RENOLD KÆDETRÆKtil enhver

kraffoverføring

*

Iorlung till)1l(1

*

ENEFORHANDLER

E. T. GREW A/8

Rådmandsg. 43

København N

Tlf. Ægir 700

ASFALTOLIE - BITUMENFABRIKATION OG SALG AF

ASFALTPRÆ PARATER

TIL VEJBRUG

HANS QIULDMANN Als(NEUCHATEL ASPHALTE COMPANY A S)

ASFALTFABRIK KØBENHAVNKONTOR: PUGGAARDSGADE 6. TLF. 4101 -4301

VI


kanske kul, hvis sammensætning afveg betydeligt fra sammensætningenaf de kul, gasværkerne normalt brugte til afgasningen. samt vejcnesrelativt dårlige tilstand ved krigens afslutning. Det kan dog under ingenomstændigheder bortforklares, at vejtjærenormerne ikke var tilstrækkelige til at sikre en rimelig kvalitet af vejtæren. Akademiets vejtjæreudvalg foreslog derfor, at der iværksattes et forskningsarbejde til undersøgelse af spørgsmålet.

Efter at man havde undersøgt forskellige muligheder for den praktiske gennemførelse af dette forslag, anmodede man vejkomiteen omat tage sagen op. Resultatet blev, at vejkorniteen nedsatte et tjæreforskningsudvalg, hvori gasværkerne og tjærefabrikanterne blev repræsenteret, og samtidig fik jeg til opgave at forestå arbejdet under detteudvalgs ledelse.

Det er hensigten med dette indlæg at give et indtryk af det arbejde,der er udført og de resultater, der er opnået i de 2’/2 år, tjæreforskningsarbejder har stået på.

Råtjæren opstår sammen med gassen, når stenkul ophedes uden luftens adgang. De anlæg, hvori kullene afgasses, kan være af meget forskellig konstruktion, men der skelnes i reglen mellem tre hovedtyper:nemlig anlæg med horisontale retorter, anlæg med horisontale kamreog endelig anlæg med vertikal retorter.

Den årlige tjæreproduktion i Danmark udgor for tiden Ca. 39.000 t.

Heraf produceres Ca. ii Ç i horisontalretorter. Ca. 8 i horisontal-kamre og ca. 81 - i vertikalretorter. Der findes ialt 107 gasværker,der for storstepartens vedkommende er ganske små. Det store antalgasværker, der er fordelt over hele landet, forårsager en del vanskeligheder med hensyn til ensartetheden i råtjærens sammensætning, ligesom det bevirker en fordvrelse af tjæreprodukterne som følge af storetransportomkostninger.

Kendskabet til de processer, hvorunder tjæren opstår, er ret mangelfuldt, vel nok især som følge af deres uhyre komplicerede karakter.Kullene indeholder bestanddele, der er flygtige ved temperaturer optil 500° C. Disse udgør den såkaldte lavtemperaturtjære, der er nærtbeslægtet med de stoffer, der kan udvindes af kullene ved ekstraktionmed visse organiske opløsningsmidler. Lavtemperaturtj æren indeholderet stort antal alifatiske og hydroaromatiske forbindelser, hvorimod aromatiske forbindelser som benzol, naftalin og antracen kun forekommer


som derivater med forholdsvis lange alifatiske sidekæder. Desuden fore

kommer fenol og hojere homologe af fenol i betydelige mængder. Det

må antages, at denne lavtemperaturtjære er det forste produkt, der

opstår under afgasningen.Idet dampene af lavtemperaturtjæren udsættes for den hoje tem

peratur i retorten, foregår der en række kemiske processer, hvorved

sidekæder fraspahes, højere fenoler orndannes til lavere og alifatiske

og h droaromatiske forbindelser omdannes til aromatiske. Samtidig fore

kommer kondensationer og polvmerisationer. der medforer dannelsen

af hojmolekulære harpiksagtige stoffer.Bortset fra kullenes sammensætning er det den termiske påvirkning

de udsættes for, der er afgorende for tjærens sammensætning, og denne

bestemmes igen af temperaturen i retorterne, afgasningstiden samt retor

ternes form og fvldningsgrad.

Vægtfylde 1,154 1.179 1,106

Vand % 1,6 1,3 2,0Letolie (_1700 C) % 2,1 2,0 1,9Mellemolie (170—270° C) % 22,9 20.1 24,2Tungolie (270—300° C) % 5,9 5,2 7,6Smeltepunkt K og R af destillationsrest ° C 45,0 51,2 44,0Fenoler vol % 5,Z 2,0 7,8Naftalin % 4,1 6,7 0,4Frit kulstof i benzol % 9,4 S,4 3,7Mikronindhold milL./mm 30 42 16

Tabel 1.Analyse af råtjærer af forskellig oprindelse.

I tabel I er opført analyser af råtjære fra de tre nævnte typer ovn

anlæg. Krakningen i horisontalretorterne og horisontalkamrene er betydelig større end i vertikalretorterne. Dette giver sig til kende ved

højere vægtfylde, større indhold af naftalin, benzoluoploselig rest og

mikroner samt lavere indhold af mellemolie og fenoler.

•

..Saa lægger vi ud igen..

med MASTA motordrevne

Emulsionsspredemaskiner

Tankvolumen: 500 Liter — 2200 Liter

CENTRAL 16770

H. MEISNERJENSEN A/

BULOWSVEJ 3 - KØBENHAVN V.

Alle Maskiner og Redskaber til Gaders og Vejes

BYGNING - VEDLIGEHOLD - RENGØRING

VII

EMULSIONTIL NYANLÆG og REPARATIONER

ASFALT

CO LAS VEJMATERIALE A/

Kampmannsgade 2 - København V - Telefoner *13440- 13413

Fabrikker i: Norre Sundby - Logstor - Viborg - Djcld - Edslev - Horsens -

Give - Over Jerstal - Kvistgaard - Kobenhavn-Valhy - Undlose -

Herfølge - Tjornemarke - Maribo - Nykobing F.

,,ALLEN” MOTORSLÅMASKINER

Finesfe

engelske fabrikol

kan atter tilbydes tilsnarlig levering.Fortrinlig egnet til slåning af vejrabatter, brand-bælter og andre græs-arealer, hvor græsset kunklippes nogle få gangeom året og ikke holdes som decideret plæne. Med forlængede hjulaksleregner maskinen sig fortrinligt til at arbejde på skråninger.

Indhent snarest tilbud, med talrige udtalelser fra tilfredse forbrugere,hos eneforhandlerne:

BRØDR. BENDIXGI. Torv 18 København K

VIII


Det er ikke muligt at foretage en kemisk analyse af tjæren og noj

agtigt gøre rede for dens sammensætning, idet den består af mange

tusinde kemiske forbindelser, hvoraf adskillige har omtrent de samme

fysiske og kemiske egenskaber. Ialt er der identificeret Ca. 220 enkelte

stoffer i tjæren, og disse findes alle i tjæreolierne. Størsteparten udgores

af aromatiske kulbrinter samt disses forbindelser med ilt, kvælstof og

svovl, mens der i mindre mængder forekommer naftener, olefiner og

paraffiner. Af de mere betydningsfulde stoffer kan nævnes benzol.

toluol, xvlol, naftalin, antracen, fenol, kresoler og pvridin haser.

For tjærens anvendelse i vejbvgningen er dens fysisk-kemiske opbyg

ning af betydelig storre interesse end selve den kemiske sammensætning.

Grundlaget for de nyere synspunkter vedrorende tjærens fysisk-kemiske

opbygning er udarbejdet af Nellensteyn, der gennem sine undersøgelser

fastslog, at tjæren havde en kolloid opbygning, og at det var denne

opbygning, der betingede dens viskositetsegenskaber, duktilitet og klæbe-

evne.Det vil føre for vidt her at gå i detaljer vedrorende de kolloidkemiske

teorier, men populært sagt giver de udtryk for, at der i tjæren findes

meget fine partikler, der svæver i et oliemedium. Disse partikler —

også kaldet miceller — må tænkes at bestå af molekylkomplekser, hvori

de største molekyler udgør kernen, medens de indgående stoffers mole

kvivægte aftager jævnt jo længere man fjerner sig fra kernen. Sand

synligvis ændrer micellernes størrelse sig med temperaturen, idet dc

yderste lag af micellerne ved stigende temperatur får tilstrækkeligt kinc

tisk energi til at losrive sig og vandre ud i oliemediet.

Tilsættes et organisk oplosningsmiddel til det kolloide system, vil

dette fjerne de yderste lag af micellen, indtil en vis ligevægtstilstand

opnås, og samtidig vil den resterende del af micellerne i regelen koagu

lere ud og danne bundfald. Den opnåede ligevægtstilstand afhænger

bl. a. af det benyttede oplosningsmiddels overfladespænding. således

at oplosningsmidlet trænger længere ind imod kernen med heraf fol

gende mindre bundfældning, jo større dets overfladespænding er. Ved

hjælp af forskellige oplosningsmidler skulle det herefter være muligt at

dele micellerne op i fraktioner, og metoder hertil er bl. a. udarbejdet

af Mallison, Dickinson. Duriez og Krenkler.

Ved de undersogelser, der omtales i det følgende, er anvendt Malli

sons metode, hvorved tjæren opdeles i folgende fraktioner:


1. H-harpiks, der er uoploselig i en blanding af antracenolie ogpvridin.

2. M-harpiks, der er oploselig i en blanding af antracenolie og pvridin, men uoploselig i benzol.

3. N-harpiks, der er oploselig i benzol, men uoploselig i methanol.4. m-olie, der er opløselig i methanol, men uoploselig i en vandig

methanolopløsning.5. n-olie, der er oploselig i en vandig methanoloplosning.

På fig. i er vist en skernatisk fremstilling af fraktionering efter Mallison, dels i cirkulær form og dels i sojleform. Den førstnævnte giver etvist begreb om micellernes opbygning, men er ikke så praktisk at operere med som sidstnævnte.

fkemGfisk i-ernsfii/ingQf frakfionerin9 efte,

/‘laI/ison

I?— 0/le

,n-o/Je

i m-o/ie

arps

—/1 -harpA; IV— harpze

fi- flarpk.s/1- ‘,orp,/r.

Fig. 1.

Når en tjærebelægning, der iøvrigt ligger på tilfredsstillende underlag og er opbygget af et godt stenmateriale med passende bindemiddelindhold, går i stykker, skyldes det i reglen, at tjæren er hærdet såmeget, at den er blevet uplastisk og sprød, eller også at vand har for-trængt tjæren fra stenenes overflade.

Hærdningen opstår formentlig som følge af en forskvdning i mængde-forholdet mellem miceller og medium til fordel for micellerne.


Dette kan tænkes at ske:

1) ved fordampning af de lettest flygtige olier,

2) ved iltning af en del af olien til harpikser,

3) ved udkrystallisation af visse af oliens bestanddele, f. eks. nafta

im og antracen,4) ved en polymerisation uden medvirkning af ilt.

Det er givet, at der foregår fordampning af olier fra tjærebclægnin

ger, og en vis fordampning er nodvendig for at opnå den nødvendige

hindekraft af tjærehinderne. Imidlertid kan fordarnpningen fortsætte

ud over dette punkt og bevirke, at tjæren bliver sprod ved lave tempe

raturer.Tjærens ældning ved fordampning har ikke været genstand for ind

gående undersøgelser i laboratoriet, men der er til gengæld et stort

antal forsøg i praksis til belysning af disse forhold -— forsøg, som jeg

senere skal komme nærmere ind på.Udkrystailisation af stoffer som naftalin og antracen i tjære er påvist

ad rontgenspektrografisk vej, men kun hos deciderede hojtemperatur

tjærer, hvorfor spørgsmålet ikke i øjeblikket er aktuelt herhjemme.

Polymerisation uden medvirken af ilt har mig bekendt ikke kunnet

påvises.Iltningsprocesser forekommer derimod efter al sandsynlighed i alle

tjærebelægninger. Det er især i England, man har interesseret sig for

spørgsmålet om iltningstilbojeligheden hos tjæren og dens indflydelse

på tj ærebelægningernes holdbarhed. Man undersøgte iltningstilbojelig

heden dels for tjæreolier ved atmosfæretryk og dels for vejtjærer ved

20 atmosfærers ilttrvk. Man kom til det resultat, at fenolerne virkede

fremmende på iltningen. Dette forhold mente man var skyld i den dår

lige vejrbestandighed af vertikalretorttjære i sammenligning med hori

sontalretorttj ære.

For at undersøge danske tjærers iltningstilbojelighed fik vi fremstillet

et iltningsapparat i lighed med det engelske, hvor vi kunne underkaste

tjære en iltningsprøve ved 20 atm. og 65° C.Med dette apparat påviste vi ved forsøg, som jeg ikke skal komme

nærmere ind på her, at det var begens oprindelse — altså om den

— stammede fra vertikalretorter eller horisontalretorter — der var afgo


rende for tjærens iltningstilbojelighed. Konsistensændringen ved iltningen afhang imidlertid for tjærer på basis af vertikalretortbeg stærktaf, om begen var flukset med tungtflvgtig eller letflygtig olie, såledesat den tungtflvgtige fluksolie bevirkede en langt mindre viskositetforogelse ved iltningen end den letflygtige. En fjernelse af oliernes fenolerinfluerede ikke væsentlig på resultatet.

Der kan derfor ikke rokkes ved den kendsgerning, at vertikalretorttjæren er mere instabil overfor iltpåvirkning end horisontalretorttjære,men der kan bodes herpå ved under vejtjærefremstillingen at forogeindholdet af tungtflvgtige olier på de letflvgtiges bekostning.

På grund af begens dominerende rolle i iltningsprocesserne var detklart, at man for at trænge dybere til bunds i problemet måtte spaltehegen op i fraktioner og derpå undersøge, hvorledes en iltning influerede på de enkelte fraktioner, samt hvorledes de enkelte typer af tjærevar opbygget. Det var endvidere kendt, at tjæren ved hojere temperaturer undergik forandringer, og at den reagerede livligt med ilt veddisse temperaturer. Det var af hensyn til fabrikationen af vejtjære afinteresse at vide, om en iltning ved høj temperatur resulterede i entjære med mindre iltningstilbojelighed ved almindelig temperatur, ogom de termisk instabile stoffer var særligt udsat for iltning. Også tilbelysning af dette problem var en fraktionering af begen nødvendig.

Til undersøgelse af disse spørgsmål udvaigtes 3 råtjærer som forsogstjærer en vertikalretorttjære, en horisontalretorttjære og en horisontalkammerovnstjære. Af hver af dem fremstilledes i laboratoriet enraffineret vejtjære med viskositet Ca. 50 sek. v .300 C. Af hver af disse3 fremstilledes yderligere 3 henholdsvis ved blæsning ¼ time med iltv. 350° (100 l/h), ved blæsning ‘/ time med kvælstof v. 350° og endelig ved blæsning med ilt ved 200° i en time. De ved opvarmningenog blæsningen afdestillerede olier tilsattes tjæren igen efter at behandlingen var afsluttet.

På disse 12 tjærer foretoges der iltningsforsøg v. 65° og 20 atrn.,hvorefter de oprindelige og de iltede tjærer fraktioneredes efter Mallisøns metode.

På fig. 2 ses et diagram for de 3 oprindeligt destillerede tjærer forog efter iltningen v. 65° C. H-harpiksindhold er lavest for vertikalretorttjære og højest for horisontalretorttjære. N-harpikser stiger fra vertikalretort- til horisontalretorttj ære.

SEPARATKLOAKAN LÆG

Fj Itra lion ssi stein el

sivÆ

Nordisk TriclairKøbenhavn

C.13.842

IX

PULVERASFALT - STØBEASFALT - MACADAMASFALT

Rubit Q og Stobeasfalt

mere skridsikkertmere elastisk

mere slidfast

A/ DANØstre Tegigade

NYSTEDTlf. 1188

5K ASFALTFABRIK- KØBENHAVN SV. - Tlf. 16848

AARHUS ODENSETlf. 5582 Tlf. 3681

C. H. JOHNSON Ltd.

LANG REUTERSGI. Kongevej 3

København Tlf. C. 1090

x


fraktionerinq ei1ei ITo//isonûest. vertikal ûcsi /or,so’ilo/ Dest /,o,/sonfa/,elorfljære retorttjære kornmerovnstja’re

(/87) (/88) (/89)

IV

/.o5/

Ved iltningen sker der i alle tilfælde en kraftig forøgelse af M-har

piksindholdet, som for vertikalretorttj ærens vedkommende sker på be

kostning af m-olien, for horisontalretorttjærens på bekostning af n- og

m-olien, og for horisontalkamrnerovenstjærens på bekostning af m-olien

og N-harpiksen.Ved blæsning af vertikalretorttjæren med såvel ilt som kvælstof

(fig. 3) sker der en betydelig forøgelse i M-harpiksindholdet på bekost

ning af m-olieindholdet. Ved blæsning med kvælstof synes der at værc

forekommet krakning, hvorved indholdet af n-olie er blevet forøget,

men denne effekt er atter blevet udjævnet ved iltningen v. 65° C.

I horisontalretorttjæren (fig. 4) forekommer en iltning af n-olien

ved høj temperatur, men forholdet er stort set udjævnet efter iltning

v. 65°.

33 332

3333 —

-/772

2/

32,5

2Z0

Brudrp. 372

Dråôep -4/-I)33

Fig. 2.


Fraktionering efter Nal/ison ‘Ve,t/ka(,e0o,1/,,e (/87)

65 Cb/s//5rrnnr#’ b/æ1 /.6m,n mea 6/,160m,mo’i/tv 35OC 4v/.r/ofv 350°C i/i v 2000C

3/4 n n7 ‘452 // 49/II; I’:. 1L1

-‘8 -3/7 -242516 22 2321

veo’20a/m og 65°C / 64 timer

n n n323 3/b 306 334

// i

g438[384

4/2

/70“ /16

/06 /46 ‘3829 30 26

&udp -65,-6b°p 4/ 4616 4’

Fig. 3.

litningen resulterer også her i en forogelse af indholdet af M-harpiksog en reduktion i indholdet af m-olie. Begge er væsentlig mindre endfor vertikalretorttjærens vedkommende.

I horisontalkammerovnstjæren (fig. 5) forekommer ligeledes en forogelse af M-harpiksindholdet ved lavtemperaturiltningen, men på bekostning af både m-olie og N-harpiks.

Det fremgår af diagrammerne, at tjæren kan være opbygget på vidtforskellige måder og dog have ens viskositetsegenskaber. Tjærerne ersåvel ved hoj som ved lav temperatur tilbojelige til at ændre deresopbygning, hvorved især indholdet af m-olie og M-harpiks ændrer sig.Derimod ændrer indholdet af H-harpiks og N-harpiks sig kun i ringegrad. Nogen forbedring af tjærens bestandighed overfor iltpåvirkning

AOm?.

o’es(,//eret


Trok/ionerig efter Ho//isonb’or,sonfa/,-efotfjcere (/88)

A B C 0/o, 6ks//Srrnnmd b/æs//fmj»r,,ed 6/zçt60mu, ,,,ed

des/,//e,/ ilt 3,ti7C k/s/a/ 35020 ,// 200”(

363 3Z6 36/ 344

353-

/66 \ I /36

j2

ilg8# - ,7,,

86 80 8’ 788tLdA -‘2/72 /872 -2872 “24722rååep 2072 /872 /8 247217/er i//nig ved 20a/rr og 55°C / 6’4 timer

3/0 32.3 3/8 L 332

4

32 28.) 29/ 3,8

/52/28

/r’d -/5 -//7iåbe& 33 3/ 35

Fig. 4.

ved i forvejen at underkaste den en iltning ved høj temperatur harikke kunnet iagttages. Den viskositetsforogelse en iltning fremkalder erbetydelig større for vertikalretorttjærens vedkommende end for horisontalretorttjærens vedkommende.

På ganske enkelte tilfælde nær anvendes gasværkstjæren ikke i råtilstand, men underkastes for anvendelsen en destillation. Apparaturettil denne destillation kan variere fra de mest enkle destillationskedlermed en kapacitet på under 10 t pr. døgn til store kontinuerte rordestillationsanlæg med en kapacitet på op til 400 t pr. døgn.

Ved fremstilling af almindelig raffineret vejtjære i destillationskedlerforegår processen simpelthen på den måde, at der destilleres olie af,indtil den ønskede viskositet er opnået.


Frakt/onering eflet fla’//isonHorisontal kanne-o.’nstjcæe (/89)

A .5 C 0om,, blæst lSn,,nmW blæo(lSmÙ, n,td bla’rlSOmo, miii

døsti/leret ilt 35QC kvæ/ilofe 350’C tlfvi08 i

277 3Q6

ji:— 35 3.5

22 -/7l77 28.5

og’ 66°C / 6’4 limet

DE288

Skal der fremstilles cutbacktjære, må tjæren destilleres noget kraftigere ind i reglen til en blod beg med smeltepunkt kugle og ring på20—30° C, hvorefter der tilsættes antracenolie, indtil den onskedeviskositet opnås. Destillatiori til hård beg udføres ret sjældent i disseanlæg, som sædvanligvis ikke er forsynet med fraktioneringskolonner.

Ved destillation i moderne rordestillationsanlæg fremstilles der i defleste tilfælde ret hård beg, som så flukses til de forskellige anvendtetjæreprodukter ved hjælp af forskellige tjæreolier, hvis blandingsforholdafpasses efter formålet. Disse anlæg er altid forsynet med fraktioneringskolonner, og man udtager i reglen 5—6 fraktioner, nemlig vand, letolie, mellemolie (170°—270°), tungolie (270°—300°) og antracenolie. Denne sidste deles ofte i 2 kvaliteter — en let og en tung.

32 33 36,4

3(3

3q2

279i/9,4’

— 4’!‘20

22

7O4E3

3 7 3(4’

28

/72

69-87233)

8rvdp YaOråbep 344

/6:4’

IB,)

Fig. 5.

[KÆKt

Asfaltemulsion

*

Pulverasfeltfra varmeisoleref silo

*

Støbeasfalt

*

KØBENHAVNS ASFALTKOMPAGNI A/

Frederlksliolms Havnevej København SV Telefon Central 1383 eg 11383

XI

VIBRATOR-BJÆLKE

110FF & Co.VIBRATOR MAD-lINE WORKS MASKINFABRIK

Mariendalsvej 25 . København F. Tlf. Goth. 4036 & 9456. Telegram Adr. Hofico.Fabrikerer:

Elektriske Vibrator-Bjælker — Kantvibratorer — Pervibratorer og elektriske Vibratorer forBeton-Vibration — Bojelige Aksler — Slibe, og Polermaskiner.

Jordarbejder med Gravemaskiner, Scrapers & Buldozer’s

ALEX. I. HANSEN & SØNHØRSHOLM

Vejbygning - Kloakarbejder - Betonarbejder - Jernbeton

V I L H. N I E L S E N EntreprenørEntreprenør og Brolæggermester JENS NIELSEN

Skovvej 15 - Ballerup - Telefon 244 Nørregade 11 Nykøbing Sj.Træffes Kl. 18—19.

Udfører:Leverandør af ALT I BETONGlacis

Brolægning Vejarbej derJordarbejdeVejarbejdeMaskinstodning af fly og gammel Brolægning Tlf. Nykøbing 320

Ganlose 145 fra 8—16, efter kl. 18 Lyngby 2021.

BIRKELUND GRUSGRAVSILO

I/S FRITZBOGER

har den lerede Vejgrus, De søger.

XII


For tiden anvendes vejtjæren herhjemme praktisk talt udelukkende

til overfladebehandlinger. Der er til dette formål normeret 2 tjærer kal

det vejtjære i og 2, og tjæreforskningsudvalget har desuden udarbej

det et forslag til normer for den såkaldte cutbacktjære.

I tabel 2 er opfort normerne for de 3 tjæretyper.

Ve)tjceren ormer

c u tb ac k tj c’re(forslaq)

vejtjære nr. I vejtjre rir2

Vskosife tjcei’eifkosimetei 40 -100 15-35 35-80

77166je1/qhed til skumn,n’— ( 30 <30

(st,gnrngi 4)!!50 — F. 240 1,140 —1.225 1,160 — 1,240

Vgtfylde is°c v. ts°c0eçfillatiohsanalje

Vunci v.gt% <0.5 (0.5 <0.5

a.Lelolie (-/70°C) — < 1,0 <1.0 (1.0

b.NelIetr,of,e(170-270°C) — 6-13 9-20 816c.Tungo!/e(270-300°C.) — 39 4I2 612

d.b#c — <20 — —

e.SmeltepL’nktefKogR <45 — —

v.ciect.111300°Cf .4nt-racenols’e (dçtil/carl

oi-300°Cornregn. eFl 13-27 I4-26

6egen ellepunkt) vc’gt°,(

g8eghc4’ngcie(omregn— 55-65 60.70

eft.s,rn,.67 K-S) —

Feno/er vo/% <3,5 <4

Naflalin c’gt% < < l < 44-

Frit ki.,lgloP — 5-20 5-18 5-20

!4ikronfndhold milL/men3 > 10 > IC > IC

Spec. undersqelser:

Tabel 2.

Indbo/defkoksj/n dho/aofkok.sibegeti c359’o

Vejtjære i anvendes hovedsagelig kun til 1. overfladebehandling af

rå makadam, mens de 2 ovrige anvendes til senere overfladebehand

unger. Sammenlignes forslaget til cutbacktjærenormer med normerne

for vejtjære 2, der har den tilsvarende viskositet, vil det ses, at destilla

tionen af cutbacktjære ved analvsering kun drives til 300 imod 350

tidligere, og at det tilladelige indhold af mellemolie og tungolie er blevet

nedsat.


Paa mange punkter er cutbacktjærenormerne identiske med de engelske normer for vejtjære af type A. Dog er smeltepunkt kugle og ringaf destillationsresten ved 3000 C fastsat til maksimalt 45° C mod 52° Ci de engelske normer. Grunden til stramningen af det engelske krav ogfastsættelsen af 45° C, som den øvre grænse, skal jeg straks vende tilbage til.

I tidsrummet 1948—1950 er der ialt udført 276 forsogsstrækningermed overfladebehandlinger. Disse er nærmere beskrevet i tjæreforskningsudvalgets beretninger for 1950 og 1951 samt i kursusberetning fraDansk Ingeniørforenings kommunaitekniske kursus, november 1951.

Her skal kun nævnes de konklusioner, som man på nuværende tidspunkt har kunnet drage af ovennævnte forsogsstrækninger.

1. Der er ikke i noget tilfælde opnået tilfredsstillende resultater medtjærer, hvis smeltepunkt K og R af destillationsresten var >45° C. Bortset fra een forsogsserie, hvor andre forhold formentlig har spillet ind,har tjærer med smeltepunkt K og R <45° af destillatipnsresten v. 300°Cgennemgående været tilfredsstillende.

2. Variationer i mellemoliens fenolindhold indenfor 2—5 Ç (beregnet på hele tjæremængden) har ikke medført påviselige variationer itj ærekvaliteten.

3. Indenfor de ved forsøgene benyttede viskositetsgrænser 30—i 20sek. v. 30° C fandtes ingen væsentlig indflydelse af variationer i viskositeten.

4. Den anvendte tjæremængde pr. m’ er af afgørende betydning foroverfladebehandlingens kvalitet. På normalt underlag har minimumsmængden til opnåelse af tilfredsstillende resultater været 1,2 kg/m’, nårder anvendtes uknust grusgravsmateriale 5/15 mm.

5. Tilsætning af indtil 15 % asfalt til tjære synes at forbedre dennelidt, men forbedringen har i alle tilfælde været af et ret begrænsetomfang.

6. Sprøde stenmaterialer er tilbojelige til at bevirke gennemsvedningaf tjæren i belægningen.

Af forsogsstrækninger med tæppebelægninger udlagdes i 1949 3 mcdet specielt fransk materiale, Compomac, hvori 60 Ç- af bindemidlet erasfalt og 40 Ç tjære, og i 1950 udiagdes 39 strækninger med ren tiære


som bindemiddel. Til de sidstnævnte anvendtes dels en raffineret vertikalretorttjære med viskositet 50 sek. v. 300 C og dels to cutbacktjærermed viskositeterne 50 sek. og 200 sek. v. 30° C. Som kontrol udlagdesstrækninger med engelsk horisontalkammerovnstjære med viskositet150 sek. v. 30° C og med asfalt.

Som stenmateriale anvendtes hammergranit i gradueringerne 0/10 og0/5 mm, og der anvendtes 3 forskellige bindemiddelindhold for hvergraduering.

Af filler benyttedes cement og en specialfiller, der kaldes ,,mesa”, ogsom hovedsagelig består af meget finkornet kaiciumkarbonat.

Der er på nuværende tidspunkt ikke større forskel at iagttage på dissestrækninger bortset fra en enkelt med lavt hindemiddelindhold, som erbegyndt at tabe nogle af stenene.

Frakt/otienng efter Na//isonf’r9stjcter f,a fors9 i Up/and.sqode /9.412

Cu/back/ja’re (/79)vikos,/et2OOs’3O(

265

•5Zo II:/42

Z3

(nge/xh hor,jon/a/4omr,,rovnjfjrril/B/)wsk’s,Yd/58seh 3OC

Fig. 6.


Det har gennem mange år været diskuteret, hvorfor tjæren ældedes

og blev sprod med årene. Nogle mente, at fordampning, andre at iltningsprocesser var årsagen. Der var en mulighed for, at Mallisons frak

tioneringsmetode kombineret med Dickinsons iltningsmetode kunne give

visse oplysninger om dette spørgsmål. Vi ophuggede prover fra nogle

af forsogsstrækningerne, ekstraherede tjæren koldt ved hjælp af pyridin

og genindvandt den ved destillation i vakuum. På disse genindvundne

tjærer foretoges en fraktionering efter Mallison. Nu er det jo således.

at man ikke kan opløse al tjæren i belægningen, men at der altid vil

være en uoploselig rest, hvis størrelse afhænger af det benyttede oplo

ningsmiddel. Anvendes pyridin som oplosningsmiddel, vil den uoplose

lige rest på det nærmeste svare til det, som Mallison betegner som

H-harpikser.

FrQkticneril7g efter /1//isanRalf eet lika/re1orUjre (1/8) vs/(as,leL’ 50sek 30 C

0prino’e/i fflt,,/lnr vl0olei Ff1e ufdes/,1rr, [flertjære oq65C,64tl’,ys’ a/)6Z ole a//Rl,io/,e

26 fl 3(2 286 213

63

Lia/)r;#pmed 5grnndoodcn (jair Cenirdardii

700 60/07709 60.fo,700 mo.çio

I flI 27/ I 235

45

/28/38 /7/ /58

69/2,/

ood- 8t,,nde,de, iæoefiz,e fraj,,r, 6e/o7ori9

3(8 fl 20

Fig. 7.

XIII

LUXÖVIT— DEN LYSE KØREBANE

LUXOL KEMISKE FABRIKKERNÆSTVED— M 0 G E N ST R U P — R OS K I L D E — K ø B E N HAVN

ÅRHUS—HERNINGHOVEDKONTOR: NÆSTVED TELEFON 1800*

AL. KØRSEL(3 Lastvogne til 6 Tons)

HARRY JENSENLEVERING af VEJMATERIALER fra LYSHOLMGÅRDS GRUSGRAV

Grus - Singels - Bundsten m. m.

Roskilde Telf. 681Grusgrav: 3850 x

NIELS HANSENS SØNNER, VIG

BETONVARE- OG SKÆRVEFABRIKER

VIG 19 YIG 250

RØR OG ANDRE BETONVARER EFrER DS 400

VASKEDE STØBEMATERIALER

VEJMATERIALER TIL ALLE FORMAAL

Aksel Kristensen JO H S. R A S M U S S E NVognmand

VognmandEmghedsvej 19 - Sorø

Rosted pr. Slagelse Telf. 185 - 362

— Al Entreprenørkørsel — Udfører Jord-, Vej- og Entreprenør-kørsel med Lastvogne fra 2—16 Ton.

Tlf. Duemose 24 Levering af Sten, Grusog Vejmaterialer.

Brdr. Christensen j E N s L A R S E NEntreprenørkorsel Entreprenør

Frisegade 16 — Nykøbing F.(5 Lastvogne til 11 Tons) Tlf. 2069

STEN og GRUS VejbygningBrolægning

Eges±r. 6— AsfaltarbejdeKloakarbejde

St. Heddinge — Telefon 47-407 JernbetonBetonveje

xrV

1952 DANSK VEJTIDS SKRIFT 97

Denne fraktions størrelse undergår som det er påvist i det foregående ikke nogen væsentlig ændring ved iltning. Da det altså er en uforanderlig fraktion, der går bort, og da den ovenikøbet kun findes i retringe mængder, især i vertikaitjære, skulle mangelen på den i den genindvundne tjære ikke betyde nogen hindring for anvendelsen af metoden til bedømmelse af de ændringer af tjæren, der forekommer i tjæretæppebelægninger i tidens løb.

Fig. 6 viser en fraktionering af de tjærer, der blev benyttet til forsogsstrækningerne i Uplandsgade.

Der er ikke større forskel på vertikaitjærerne, hvorimod den engelske horisontalkammerovnstjære afviger en del fra de ovrige med sithøjere indhold af M- og N-harpiks og lavere indhold af m-olie.

(Fortsættes).

Oversigt over fordelingen af forskud

på motorafgift m.v.DK 629.113:336.2

Som forskud på kommunernes andel i motorafgifterne for finansåret 195 1/52 erder i april måned 1952 udbetalt et samlet beløb på 40 mill, kroner.

Fordelingen stiller sig således:Til amtskommuner ialt 20.000.000 kr., nemlig:Til Københavns amtskommune 1.881.000 kr., Roskilde 655.000 kr., Frederiksborg

1.100.000 kr., Holbæk 866.000 kr., Sorø 624.000 kr., Præstø 992.000 kr., Bornholm784.000 kr., Maribo 1.468.000 kr., Odense 625.000 kr., Assens 338.000 kr., Svendborg 845.000 kr., Hjorring 691.000 kr., Thisted 653.000 kr., Ålborg 686.000 kr.,Viborg 1.049.000 kr., Randers 739.000 kr., Århus 529.000 kr., Skanderborg 628.000kr., Ringkøbing 845.000 kr., Vejle 829.000 kr., Ribe 775.000 kr., Haderslev 959.000kr., Åbenrå 478.000 kr., Sønderborg 424.000 kr., Tønder 537.000 kr.

Til sognekommuner ialt 14.200.000 kr., nemlig:Til sognekommunerne i Københavns amtsrådskreds 2.013.800 kr. (heraf Gentofte

kommune 562.900 kr.), Roskilde 240.300 kr., Frederiksborg 624.900 kr., Holbæk622.700 kr., Sorø 444.900 kr., Præstø 545.500 kr., Bornholm 146.500 kr., Maribo616.900 kr., Odense 414.600 kr., Assens 196.800 kr., Svendborg 494.800 kr., Hjørring 807.100 kr., Thisted 341.300 kr., Ålborg 1.298.600 kr., Viborg 595.100 kr.,Randers 603.800 kr., Århus 635.900 kr., Skanderborg 451.500 kr., Ringkøbing723,900 ks., Vejle 761.800 kr., Ribe 582.300 kr., Haderslev 423.500 kr.,Åhenrå290.300 kr., Sønderborg 136.900 kr.. Tønder 186.300 kr.


Til købstæder i alt 3.200.000 kr., nemlig:Til Koge 27.900 kr., Roskilde 54.700 kr., Frederikssund 20.300 kr., Frederiks

værk 14.800 kr., Helsingør 53.200 kr., Hillerod 34.300 kr., Holbæk 47.400 kr.,Kalundborg 23.100 kr., Nykobing Sj. 12.800 kr., Korsor 22.100 kr., Ringsted 34.800kr., Skelskor 16.800 kr., Slagelse 57.300 kr., Sorø 24.000 kr., Næstved 6.8D0 kr.,Præstø 9.100 kr., Stege 11.800 kr., Store Heddinge 9.500 kr., Vordingborg 32.600 kr.,Åkirkeby 11.300 kr., Allinge-Sandvig 22.300 kr., Hasle 10.200 kr., Nekso 20.400 kr.,Rønne 48.800 kr., Svaneke 11.600 kr., Maribo 18.600 kr., Nakskov 41.400 kr.,Nykobing F. 58.700 kr., Nvsted 6.000 kr., Rødby 21.300 kr., Sakskobing 13.100 kr.,Stubbekøbing 9.500 kr., Bogense 10.000 kr., Kerteminde 13.800 kr., Odense 234.800kr., Assens 12.700 kr., Middelfart 24.200 kr., Fåborg 19.700 kr., Nyborg 25.200 kr.,Rudkøbing 23.800 kr., Svendborg 67.200 kr., Æroskobing 3,100 kr., Brønderslev17.100 kr., Frederikshavn 42.200 kr., Hjørring 49.400 kr., Skagen 42.800 kr., Sæby8.000 kr., Nykøbing M. 20.800 kr., Thisted 27.100 kr.,Ålborg 144.700 kr., Løgstør13.500 kr.. Nibe 7.400 kr., Nørresundby 21.500 kr., Skive 33.500 kr., Viborg 51.100kr., Grenå 27.000 kr., Hobro 35.500 kr., Mariager 7.000 kr., Randers 90.300 kr.,Ebeltoft 10.500 kr., Århus 222.600 kr., Horsens 85.700 kr., Silkeborg 74.800 kr.,Skanderborg 9.900 kr., Herning 61.000 kr., Holstebro 53.600 kr., Lemvig 2t000 kr.,Ringkøbing 22.000 kr., Struer 15.200 kr, Fredericia 43.700 kr., Kolding 111.000 kr.,Vejle 87.900 kr., Esbjerg 134.900 kr., Ribe 13.100 kr., Varde 23.200 kr., Haderslev94.000 kr., Christiansfeld Flække 4.700 kr., Åbenrå 68.600 kr., Sønderborg 47.600kr., Augustenborg Flække 3.900 kr., Nordborg Flække 9.900 kr., Tønder 39.100 kr.,Højer Flække 6.100 kr., Løgumkloster Flække 13.100 kr.

Endvidere Københavns Kommune 2.000.000 kr., og Frederiksberg Kommune600.000 kr.

FRA DOMSTOLENE

Afmærkning af grusdynge.Grenaa ret har afsagt en dom:Da landmand A., Skarnæs, den 27. oktober 1950 ved midnatstid på sin motor

cykle var på vej hjem efter et biografbesog i Grenaa, kørte han i Fannerup ind ien grusdynge og væltede med det resultat, at han måtte tilbringe tre uger på Grenaasygehus.

A. sagsøgte senere ved Grenaa ret Ginnerup kommune til at betale en erstatningpå 1016 kr., fordi grusdyngen, der skulle bruges i forbindelse med et vejarbejde,ikke var afmærket med lys, og retten gav ham medhold og pålagde kommunen atbetale hele beløbet.

Kommunen appellerede til Vestre landsret, som ifølge Randers Dagblad har fordelt ansvaret for uheldet således, at kommunen kun skal betale halvdelen af beløbet.Motiveringen er den, at A. var kendt med forholdene og derfor burde have udviststørre forsigtighed under kørslen.

MOTORTROMLERGRAVE M ASK I N ERRIMAS DOZERSTRAKTOR LÆSSE APPARATERFEJE M ASK I N EREMULSIONSSPREDEREGRUSSPREDERE

TILBUD SENDES PÅ FORLANGENDE

RINGSTED JERNSTØBERI & MASKINFABRIKAKTIESELSKAB

Telefon: 48 Telegram: RIMAS

xv

‘k’ EN1?4SLER VEJTJÆRE

NU KO VI IND ?RT4

NI ) ASFALTEMULSION— FLUXBETON

R.1 AVEJMATERIALERRinge 331 Odense 10531

VEJMATERIALER

CutbackTarnac Den nye forbedrede Vejtjære

Emuldaga Asfalt-Emulsion

Pulver-Asf alt Dagabit

Danske Gasværkers Tjære Kompagni A/s

NYBORG

Telf. 657 (2 L.)

ANTON NIELSEN

Ringe

Tlf. 263

AL KØRSEL — STEN OG GRUS

CARL E.BACKCivilingeniør - Entreprenør

VEJARBEJDE

Jord- og belægningsarbejde

Thisted 916

xv’


Grusningspligt.Frederiksberg birks rets 1. afdeling har den 25. oktober 1951 afsagt dom i sag

nr. 260/1951:Pligten til grusning af fortov fandtes ifølge politivedtægt at påhvile grundejeren

eller den som han overensstemmende med politivedtægten havde sat i sit sted medhensyn til alle ejendommen vedkommende af vedtægtens bestemmelser opståendeforhold. At han mulig havde en aftale med kommunen om grusningspligtens udforelse ved kommunens foranstaltning kunne ikke fritage grundejeren eller stedfortræderen for ansvar.

Erstatning for beskadigelse af vejskilte.Assens købstads og Båg herreds ret afsagde den 21. januar 1952 følgende dom

i sag nr. 2/1952:Under denne sag, der er fremmet til dom i henhold til retsplejelovens § 925,

tiltales 1. A og 2. B til straf for tyveri efter straffelovens § 276, for forsøg på tyveriefter straffelovens § 276, jfr. § 21, og for hærværk efter straffelovens § 291, stk. 1.

Tiltalte A er født den 8. januar 1926 i Barlose sogn, medens tiltalte B er fødtden 7. juni 1932 ligeledes i Barløse sogn.

Ingen af de tiltalte ses tidligere tiltalt eller straffet.

VI.En aften — foementlig sidst på sommeren 1950 —, da de tiltalte var på vej

hjem fra Assens, hvor de havde nydt en del spiritus, fik de den indskydelse at ødelægge tre i nærheden af vejkrydset ved Åborghus anbragte vejskilte. Planen blevbragt til udførelse derved, at de bøjede skiltenes aeme, hvorved lak og maling sprangaf. Assens amtsvejvæsen har nedlagt erstatningspåstand på 175 kr.

(De øvrige numre angående tiltaleforhold er udeladt her).

Som følge af det anførte vil tiltalte A være at anse efter straffelovens § 285,stk. 1, jfr. § 276, jfr. til dels § 21, og efter straffelovens § 291, stk. 1, med en straf,der bestemmes til fængsel i 8 måneder, hvoraf 10 dage i medfør af straffelovens§ 86 anses som udstået, medens tiltalte B vil være at anse efter straffelovens § 285,stk, I, jfr. § 276, jfr. til dels § 21, og efter straffelovens § 291, stk. 1, — til delssammenholdt med straffelovens § 84, stk. 1, nr. 2 —, med en straf, der bestemmestil fængel i 6 måneder, hvoraf 8 dage i medfør af straffelovens § 86 anses somudstået.

De tiltalte bør betale sagens omkostninger og erstatning som nedenfor anført.

Thi kendes for ret:Tiltalte bør straffes medDe tiltalte bør een for begge og begge for een betale sagens omkostninger

samt inden 15 dage fra dato i erstatning tilI. Assens amtsvejvæsen 175 kr.


Skodesloshed med færdseissignal.Idet en lyskurv i et gadekryds havde været i uorden, og da dette var årsagen

til en påkørsel i krydset, tilpligtedes Københavns politi at udrede erstatning til den

skadelidte. Det antages, at en betjent, efter at strømmen som følge af fejlen var

afbrudt, påny havde sat signalet i funktion uden at forvisse sig om, at det var i

orden.

Ulykke forårsaget af træstolpe i græsrabat.Vestre landsret har afsagt en dom:Sag mellem blikkenslager A. og hustru, Silkeborg, og Skanderborg amts vejvæsen.

Sagen drejede sig om følgende: Ægteparret var sammen med datteren på vej

fra Horsens til Silkeborg på motoreykle den 10. april 1950. Kl. 22 korte de fra

Horsens .A. førte cyklen, fruen sad på bagsædet og barnet i tidevognen. De kørte

over jernbaneviadukten og ville ud ad Silkeborg landevej. Vejret var noget usigt

bart med stærk regn, og vejbanen, der var afalteret, var meget fedtet. Efter at have

passeret viadukten, hvor vejen foretager en svag drejning mod Nord, påkørte blik

kenslageren en træstolpe, der var anbragt 12 meter fra den nærmeste gadelygte i en

græsrabat, der i en afstand af 60 meter fra viadukten uden yderligere afmærkning

adskiller en ea. 2,80 m bred eyklesti fra den øvrige kørebane, som er 9 m bred.

Ved påkorslen væltede motorcyklen, og A. og hans hustru pådrog sig sådanne ska

der, at de måtte indlægges på hospitalet i Horsens. Under hensyn til de vanskelige

færdseisforhold på stedet er der senere foretaget forskellige ændringer i forholdene.

A. og hustru anlagde i anledning af uheldet sag mod Skanderborg amts vej-

væsen og krævede erstatninger på 4592 kr. til .k. og 595 kr. til fruen.

I landsrettens dons statueres ifølge Silkeborg Avis, at forholdene på stedet har

været farlige, samt at der ikke foreligger noget ansvar for uheldet hos sagsogerne.

Skanderborg amts vejvæsen dømtes til at betale A. 2.652 kr. og fruen 435 kr. samt

sagsomkostningerne efter reglerne for henefieerede sager, idet sagsøgerne havde fri

proces under sagen.

Uheld som følge af forurening af korebane.

Civilretten for Haderslev m. v. afsagde den 4. juli 1951 følgende dom i sag

nr. 1189/1950:Et personautomobil skred en regnfuld aften efter mørkets fremhrud under kørsel

på anstsvejen mellem Toftlund og Øster-Lindet og væltede, hvorved det blev en

del beskadiget. Det fandtes godtgjort, at automobilet var gledet i kartoffelpulp, som

var spildt fra et lastautomobil, der dagen i forvejen havde passeret amtsvejen med

et læs af sådant affald fra en kartoffelmelsfabrik. Lastautomobilets ejer, der førte

dette automobil, og som trods sit kendskab til det skete spild ikke havde renset

vejen for kartoffelpulpen indenfor en afstand af ea. 100 m, blev anset erstatnings

ansvarlig for den personautonsohilet overgåede skade. Lempelse af ansvaret efter

F. A. L. § 25, stk. 1, 2. pkt. fandt ikke sted.

EL LER

Lev

eres

istø

rrel

ser:

6.5—

8to

ns,8

.5—

10

tons

og10

—12

tons

.

BR

ØN

DER

SLEV

*TL

F.45

0.

TLG

R.C

EMEN

TIN

DU

STR

IK

ØB

EN

HA

VN

*R

OSE

NB

OR

GG

AD

E1.

TL

F.C

1406

6A

AR

HU

S*

PARK

ALL

É15

.TL

F.11

400

DIE$

TROM

3-va

lset

vejtr

omle

,fo

rsyn

etm

edLI

STER

dies

elm

otor

.

Uov

ertr

uffe

ni

kval

itet

oghe

nsig

tsm

æs

sigh

ed,

træ

ffes

derf

orp

næst

enal

leda

nske

veje

.

ARNE IVERSEN

Kørsel og Levering af

——— RAL

Skallerup pr. Hjørring

Tlf. Skallerup 22

ERNST BRECKLING

Ingeniør — Entreprenør

Brønderslev

Telf. 436

Afvandings- og Jordarbejder

Entreprenør

NIELS MADSEN NIELSEN

Vester Hjermitslev

tlf. 97 Tlf. 97

Aalestrup Cementvarefabrik

v/ Murermester Jens Bertelsen Jensen

AALESTRUPTelf. 128

Rør, Vejkantsfen og Fliser

D.S. — 400

ALT I BETONVARER

efter D. S. 400

c.JOHS.HANSENSØN

STORT LAGER

Omgaaende Levering

BrabrandVognmandsforretning

vi Brdr. Møller

Tlf. Brabrand 41

Entreprenorkørsel - Levering af Grus og Stenmaterieludføres med Vogne fra 3—4-—5—l0 Tons.

XVIII

FRITS HALVORSENEntreprenør

Tlf. 425

Bredgade 107 - BRØNDERSLEV

HENRY JØRGENSENHaderup

Vogn m an d s k ø r s el

Tlf. 68 Tlf. 68

OLE MUNDBJERGHaderup

Al Kørsel med 4—10 Tons Vogne

Leverandør af Vejmaterialer

Tlf. 20

Rodkjærsbro og KjellerupBefonvarefabriker

J. T. BIRK1f. Rodlcærsbro 14 og Kjellerup 00

ALT I BETONVARERefter Ingeniorforen. Normer

Bjerringbro Cementvarefabrik

TH. PEDERSENStoregade 34 — Tlf. 111

— ALT I BETON VARER —

efter Ingeniorforen. Normer

Vognmand

Arnold AbildskovNørregade 46, Kjellerup

Lev. af Vejmaterialer

Ad Kørsel med Biler til 9 Tons

ANDERS OLESENRanders Tlf. 3948

AL TRANSPORTmed 7 Lastvogne fra 1—13 Tons

VEJ AR B EJ D ER

Lev. af Grus og Sten

VIGGO BRINK

Hornslet Tlf. 65

4 Lastbiler til 4 Tons

LEV. AF VEJMATERIALER

XIX

Kristrup MaskinværkstedClausholmvej 2 — Randers

Telf. 1553

Specialitet:

Rep. af Entreprenørmateriel

Vejbelægningsmaskiner

Grusspredere — TromlerSneplove mm.

Fa. I. F. Nielsen

Entreprenør & Vognmandsforretning

Vorup pr. Randers

Telf. 2614

Levering af

VEJMATERIALER

Betonvarefabrikken,,LØVEN

er fuldstændig moderniseret

og rationaliseret

Vibrationspresseren VIllY

og alt til Vibration

Trekanten Nr. 20 erhvervet 1926

Tlf. 240 - Skjern

Vognmand

AGNES LAURIDSENSunds

Al Korsel Lev. af Sten og Grus

Tlf. 15

Betonvarer

Kunsisten og Terazzofabrik

Stenbrud og Skærvefabrik

NØRRE SMEDEBY AIS

Vilsbæk pr. Kliplev

C. TONNESEN Leverandør til samtlige sønder

Jernbanegade, Tønder jydske Amter

Tlf. 161 Tlf. Kliplev 8716

xx

Akt i e s el sk a b et

De Danske GranitbrudNr. Voldgade 54 . Telf. 2620

KØBENHAVN

Kan%fin Brosten

Skærve- o Chaussebro%tenfabrIk

Stenhuggerier

Vang — Bornholm

HOLM & STRØYBERG

Nr. Voldgade 54 — København

H. POULSEN & CO. A/s

KALVEBOD BRYGGEGASVJKSHAVNEN 156 — KBENHAVN V

TELEGRAMADR.: MAKADAM — TELEFON: CENTRAL 866 &. 4729

Grus og Sand,Grani/skærver,

Kajsfen, Singels,Bros/en og Kanfsfen

Leverandør til Kommuner Landet over.

Hojfrekvens VibraforerI!! Vejbygning

VIBRATIONSBJÆLKE

PAAMONTERET 3

HØJFREKVENS

FORM-VIBRATORER

GEBRÜDER WACKER K.G.

E:zerepru’se:ikznl /or J)azunuk:

A. EI)M. hANSENKøbmagergade 22 København K Telf. C. 14.777

UDLÆGNINGAF BETONVEJMEDHØJFREKVENSSTAV-VIBRATORMED I STAVENINDBYGGETI-IØJFREI<VENS-MOTOR9000 OMDR.I MIN.

-A

Christtrcus Bogtrykkeri, Kobenhavn

nummer 5 maj 1952 29. Årgang medlemsblad for …asp.vejtid.dk/artikler/1952/05/7542.pdf · 2014....

Documents