rehabiliteringsprincipper i ketchersport...

fagforumforidrætsfysioterapi

NR. 3, 7. årgang, AUGUST 2003ISSN 1397-4211

REHABILITERINGSPRINCIPPER IKETCHERSPORT

•EKSCENTRISK TRÆNING TIL

LYSKESKADER

SPO

RTS

MED

ICIN

SPO

RTS

MED

ICIN

DAN

SK

DAN

SK

DANSK SPORTSMEDICIN • Nr. 3, 7. årg., AUGUST 2003

2R

edaktio

nelt

Arne GamRedaktør

Dansk Sportsmedicin nummer 3,7. årgang, august 2003.ISSN 1397 - 4211

FormålDANSK SPORTSMEDICIN er ettidsskrift for Dansk Idrætsmedi-cinsk selskab og Fagforum forIdrætsfysioterapi. Indholdet ertværfagligt klinisk domineret.Tidsskriftet skal kunne stimuleredebat og diskussion af faglige ogorganisationsmæssige forhold.Dermed kan tidsskriftet være medtil at påvirke udviklingen afidrætsmedicinen i Danmark.AbonnementTidsskriftet udsendes 4 gange år-ligt i månederne februar, maj,august og november til medlem-mer af Dansk Idrætsmedicinsk Sel-skab og Fagforum for Idrætsfysio-terapi.Andre kan tegne årsabonnementfor 250 kr. incl. moms.

AdresseDANSK SPORTSMEDICINRed.sekr. Gorm H. RasmussenTerp Skovvej 82DK - 8270 HøjbjergTlf. og tlf.-svarer: 86 14 42 87E-mail: [email protected]æge Allan Buhl, overlægeSvend Erik Christiansen, special-læge Arne Gam, overlæge Per Höl-mich, fysioterapeut Svend B. Car-stensen, fysioterapeut HenningLangberg, fysioterapilærer Leif Ze-bitz.Ansvarshavende redaktørSpeciallæge Arne GamIndlægRedaktionen modtager indlæg ogartikler. Redaktionen forbeholdersig ret til at redigere i manuskrip-ter efter aftale med forfatteren. Stofmodtages på diskette/CD-ROMvedlagt udskrift eller (efter aftale) imaskinskrevet form.

Manuskriptvejledning kan rekvi-reres hos redaktionssekretæren el-ler findes på www.sportsfysiotera-pi.dk.Artikler i tidsskriftet repræsentererikke nødvendigvis redaktionens hold-ninger.Priser for annonceringOplyses ved henvendelse til re-daktionssekretæren.Tryk og LayoutTryk: EJ Grafisk AS, BederDTP: Gorm H. RasmussenForsidefotoSports Foto ApS:Kenneth Carlsen i fin form efterlangvarigt forløb med skulderska-de.

© Indholdet må ikke genbrugesuden tilladelse fra ansvarshavenderedaktør.

Sommerens sportsbegivenheder eri gang. Tour de France er i fuldgang og Wimbledon er overstået –desværre med vanlig kortvarigdansk deltagelse. Hvornår får vibare ét topnavn i tennissport, så vikan få en ligeså stor oplevelse, somda ”Ørnen” viste det danske flagved Tour de France i 1997.

Alligevel vover vi at bringe enartikel om ketsjersport. ChristianCouppe m.fl. beskriver biomeka-nikken og rehabiliteringen af ska-der opstået ved ketsjersport. Må-ske kan det medvirke til dansketopspillere.

Tre fysioterapeuter, Martin UhdHansen, Thomas Lønsetteig ogRasmus Holst fra Odense gennem-går lyskeskader. Også her er turenkommet til ekscentrisk træning.Ud fra et pilotprojekt foreslår de,at der i højere grad fokuseres påekscentrisk træning som forebyg-gende behandling ved lyskeska-der. Argumentet er klart – de flestelyskeskader opstår ved ekscentriskbelastning. Hvorfor ikke gå plan-ken ud og prøve at behandle demmed ekscentrisk træning. Turen erkommet til lyskeskader efter akil-lessener og tennisalbue.

Niels Wedderkopp har et debatindlæg om skadebehandling i top-idræt og især om det at spille meden skade. Det er en klassisk pro-blemstilling indenfor idræt, og al-lerede ved årsmødet i Odense hav-de Tom Nicolaisen et indlæg om,hvornår vi skal sige stop.

Måske skulle vi rette blikketmod medierne. Frustrerende erdet at læse og høre om skader iidrætsverdenen. Gang på gangkan man læse om at den og denhar en skade, men spiller viderefor at blive opereret efter sæsonaf-slutning (læs: kirurgi skal der til!).Vi ved, at mere 95% af skaderneikke skal behandles kirurgisk, mendet er selvfølgelig lettere at fåidrætsudøveren til at forstå athan/hun skal aktivt aflaste, nårtrådene endnu sidder i – samtidigter der ikke meget tvivl om signal-værdien ved udsagnene i pressenoverfor idrætsudøvere.

Fra næste nummer får DanskSportsmedicin ny redaktør: SvendB. Carstensen overtager jobbet.Han ønskes al held og lykke.


3

4

6

10

15

17

18

20

25

30

Ledere

Rehabiliteringsprincipper i ketchersportChristian Couppé, Kim Larsen og Henrik Aagaard

Ekscentrisk styrketræning til lyskeskader – et pilotstudieMartin Uhd Hansen, Tomas Lønseitteig og Rasmus Holst

ISAKOS kongressen 2003Lars Blønd

Sport Science er også idrætsmedicinFinn Johannsen

Aktiv indsats af DIMS efterlysesNiels Wedderkopp

2 nye bøger • Tilmeldingsblanket til eksamen i idrætsfysioterapi


Indhold:

FORENINGSNYT

FAGLIGT

KURSUS- OG MØDEREFERATER

DEBAT

INFORMATIONER

KURSER OG MØDER

NYTTIGE ADRESSER

Deadlines for kommende numre:

Nummer Udkommer Artikelstof Annoncer

4/2003 ca. 15. november 1. oktober 15. oktober1/2004 ca. 15. februar 1. januar 15. januar2/2004 ca. 15. maj 1. april 15. april3/2004 ca. 15. august 15. juni 15. juli

Venlig hilsen Redaktionen


4 Foreningsnyt

DanskIdrætsmedicinskSelskab

v/ Klaus Bak,formand

Så er sommeren over os. I kan tageDANSK SPORTSMEDICIN i håndenog læse i det i ro og mag ved stran-den, eller i sofaen mens regnen silerned. På det idrætsmedicinske felt harder det seneste halvår vist sig to nyebøger. Den ene, på engelsk, redigeretaf Professor Michael Kjær, og den an-den, på norsk, redigeret af gamlekendinge af dansk idrætsmedicin:Roald Bahr, som sidst holdt et glim-rende foredrag på den Skandinaviskekongres i Århus i november, og Sver-re Mæhlum. Bøgerne er vidt forskelli-ge i målgruppe og opbygning. Læsanmeldelserne her i bladet og overvejom ikke din reol trænger til fornyelsepå det idrætsmedicinske felt.

Det er en stor dåd at begå sådannelærebøger. Det er et utroligt kræven-de arbejde, og risikoen for at tidengår og noget nyt bliver afløst af noget

endnu mere nyt er hele tiden til stede.Det er vigtigt for vores hverdag sombehandlere, at der i stigende grad kanvære konsensus om behandlingsmeto-der. Alt for få af vores behandlingsme-toder er tilstrækkeligt valideret, og detgælder såmænd også definitioner afskadeenheder og hvorledes diagnosenstilles. Derfor skal der hele tiden foregåen udvikling indenfor klinisk forskningså vi efterhånden nærmer os ”sandhe-den” inden nye behandlingsmetoderudvikles. Efter nogle års tilløb vil vi iDIMS’ bestyrelse begynde at se på omselskabet kan bidrage med reference-programmer indenfor vores felt. Med-lemmer er velkomne til at indsendeforslag til undertegnede til hvilke ska-detyper som I mener bør omfattes af etreferenceprogram.

DIMS hjemmeside står for at undergåen forvandling siden dens fødsel i

1999. Bestyrelsen har besluttet, at derskal ofres flere ressourcer på at gørehjemmesiden mere anvendelig formedlemmer og idrætsmedicinsk inte-resserede. Det sker samtidig med atFFI også reviderer deres hjemmeside.Stort set alle søger i dag oplysningerom kurser og kongresser, artiklero.lign. på nettet, og hjemmesidenskal være let tilgængelig og informa-tionerne. Det sparer meget sekretær-tid og porto. Det er også bestyrelsenshensigt at indhente generalforsamlin-gens samtykke til at al korrespondan-ce fra selskabet fra 2004 vil foregåelektronisk. Det vil på alle mådervære mere rationelt og sikre en sikkerog kontinuerlig information om sel-skabets aktiviteter.

God sommer!

Kurser, symposier og kongresser,som ikke afholdes i DIMS regi, kanCME-akkrediteres af DIMS.

Ansøgninger om tildeling af DIMSCME-point kan forventes efterkom-met, hvis følgende forudsætninger eroverholdt:

1) Ansøgning forud for arrangementetindsendes til DIMS Uddannelses Ud-valg.2) Ansøgningen vedlægges a)program,b) kort formålsbeskrivelse og c)budget.3) Arrangementet har idrætsmedicinskrelevans.4) Arrangementet er af minimum 2 da-ges varighed.

5) Deltagere tildeles diplom eller an-den bekræftelse for deltagelse oggennemførelse.6) Deltagerliste tilsendes DIMS UUsenest 1 uge efter arrangementets af-holdelse.

Venlig hilsenDIMS Uddannelses Udvalg

DIMS akkreditering af eksterne kurser

Formandsskifte i FFIGorm Helleberg Rasmussen har efter eget ønske indledt en gradvis tilbagetrækning fra organisatorisk og fagpolitisk ar-bejde i FFI-regi. Dette har betydet, at bestyrelsen med virkning fra 1. juni i år har omkonstitueret sig på formandsposten,der er overtaget af Niels Erichsen.


5

FagforumforIdrætsfysioterapi

v/ Niels Erichsen,formand

Foreningsnyt

Brækket kraveben gav uheldigheltestatusÅrets Tour de France har været ennervepirrende affære set med danskeøjne. Vi har fået vores dramaer og fan-tastiske bedrifter og frem for alt har vifået et nyt nationalt koryfæ: Tyler Ha-milton og det famøse brud på krave-benet. Set med en fysioterapeuts øjnehar dette Tour de France dog også væ-ret et alvorligt tilbageslag for skades-opfattelsen i dansk idræt.

En af årets absolutte hovedpersoner iTour de France er Tyler Hamilton.Han er vel den rytter, som har fyldtflest avisspalter samt optaget flest mi-nutter på tv. På hvilken baggrund??Primært hans brækkede kraveben.Journalister har udråbt ham til en heltog et overmenneske, fordi han hartrodset smerterne fra bruddet på kra-vebenet. Tilbage sidder man med fø-lelsen af, at det er vejen frem at trodsesmerter og ignorere alvorlige skader iforbindelse med sport.

Der er ganske sikkert mange grundetil Tyler Hamiltons beslutning om atkøre videre på trods af knoglebrud-det, og den beslutning er helt og hol-dent op til ham selv at træffe, men detforhindrer ikke medierne i at stille sigkritisk over for hans og holdets dispo-sitioner. Journalister må og skal væresig bevidste om det stof, de formidler,og i denne sag kommer ridderslagettil Tyler Hamilton til at ændre mangemenneskers opfattelse af skader i for-bindelse med sport. Og vigtigst af alt:Mediernes fejlagtige tolkning af enforholdsvis alvorlig skade sender ettydeligt budskab ud til de ungeidrætsudøvere – trods smerterne ogfortsæt din idræt.

Gennem medierne har vi af flere lægerfået bekræftet, at Tyler ikke forværrersit skadede kraveben, når han fortsæt-ter cyklingen. De samme læger er dogikke blevet spurgt om, hvad der kanske, hvis han styrter ned på sit i forve-jen skadede kraveben. Stiller man det-te spørgsmål til erfarne ortopædkirur-ger, kan ingen afvise, at der kan skealvorlig skade på kravebenet eller denærliggende nerver, som forsyner ar-men med følelse. Det kan altså få fata-le konsekvenser for Tyler, hvis hanstyrter på samme skulder igen. Hvorstor er risikoen? Ganske lille sandsyn-ligvis, og alligevel går der vel ikke enetape, uden at vi ser eller hører omstyrt. Hvorfor er der ingen journali-ster, der beskæftiger sig med den sideaf sagen?

Alle, der har dyrket og været involve-ret i en sportsgren på et højere niveau,ved, at det er hverdagskost i top-idrætsklubberne at gå på kompromismed udøvernes skader. Dette er derforikke ment som en løftet pegefinger fraen idrætshadende person, men deri-mod en reaktion på vegne af danskeidrætsfysioterapeuter på en usagligdækning fra mediernes side.

Som fysioterapeut for fodboldspillerepå superliganiveau vurderer jeg lige-ledes skader hver uge, og det er sketflere gange, at en skadet spiller medmit samtykke har spillet kamp på bag-grund af min og udøverens egen vur-dering af skaden – det er et til tidernødvendigt kompromis. Men i mineøjne er denne spiller ikke en helt. Haner ikke sejere eller et overmenneske,fordi han bider smerte i sig. Helte isportsverdenen skabes på baggrund af

en usædvanlig præstation. Lad en-delig Tylers cykelpræstationer talefor sig selv, men heltemod forøgesikke af et handicap og skabes hellerikke af en skade.

Inden for dansk ungdomsidræt erder mange instanser, som forsøgerat præge de unge idrætsudøvere tilat have en sober indstilling ogholdning til skader. Fysioterapeu-ter, trænere og læger forsøger at op-drage idrætsudøverne til at accep-tere skader som en del af deresidræt og en tilstand som kræver be-handling og genoptræning.

Tyler får sympati, avisomtale ogfjernsynsdækning på grund af enskade som han trodser - der er ikkenoget at sige til, at man som ungidrætsudøver får den opfattelse, atskader er et nødvendigt onde i top-idræt, og at smerter fra kroppenikke nødvendigvis er et advarsels-signal. Det er da klart, at man får etforkvaklet forhold til skader oggenoptræning, når medierne ikkestiller sig kritisk over for idrætsud-øveres skader. Tror I, der er en risi-ko for, at de unge idrætsudøvereblive præget af denne dækning?

Vi har alle brug for hverdagens hel-te og Tour de France er en kærkom-men kavalkade af heltebedrifter ien agurketid, men efter min me-ning skal det være på den rigtigebaggrund. Og det er ikke, når enidrætsudøver løber en risiko for sinfunktion.



6 Fagligt

Rehabiliteringsprincipper iketchersportAf Christian Couppé, Kim Larsen og Henrik Aagaard, Idrætsmedicinsk Team, Team Danmark

BaggrundTennis og badminton medvirker til sto-re belastninger på skulder og albue.Især ved serv og smash påvirkes skul-deren maximalt og rotator cuff impin-gement kan opstå efter samme meka-nismer som hos kastere og svømmere.Tennisserven og badmintonsmashetbegynder ved 90 graders abduktion ogudadrotation i forspændingsfasen.Skulderen bevæger sig hurtigt fra ud-adrotation til indadrotation og fra ab-duktion til fremad flexion. Deceleratio-nen eller gennemsvingsfasen er kon-trolleret af udadrotatorerne i skulde-ren. Impingement forværres af øgetindadrotation i skulderen ved fremadfleksion. Over 50 % af den samledekraft som genereres i tennisserv ellersmash skabes af UE, hofter og truncus.Ofte i tennisserv og smashbevægelse erfødderne ikke i kontakt med jorden,når rotationen når sit maksimum. Fun-damentet eller den stabile base for ar-men skabes herved mere af scapulaend af fødderne eller jorden. Derfor erstabiliteten af scapula i relation til hele

armens bevægelse nøglen i den samle-de kastebevægelse.

Hvis biomekanikken i serv ellersmash sammenlignes med pitching(baseball-kast), er kræfterne igennemskulderen en del mindre i tennisserveneller smashet, fordi ketsjeren sprederen stor del af kraftpåvirkningen. Pga.ketsjeren behøves mindre indadrotati-ons og udadrotations bevægelighed itennisserven end i forhold til pitching.Dette gør tennis- og badmintonspille-ren i stand til at serve/smashe mereend 100 gange dagligt. Til sammenlig-ning kan pitcheren kun pitche hverfjerde dag.

Generelle rehabiliteringsprincip-perDen initiale kliniske vurdering af denaktive inkluderer en grundig anamneseog undersøgelse, hvor især de indre ogydre faktorer som potentielt indvirkerpå skaden bør identificeres. Det pato-anatomiske væv lokaliseres og helings-fasen estimeres på baggrund af start afsymptomer, aktuelle smerte og funkti-

on (tabel 1 og 2). Når helingfasen kanfastslås, kan den optimale behandlingpåbegyndes. Dette er ikke altid let, davi især mangler viden om patogeneseog ætiologien af overbelastningsskader(Kjær, Magnusson et al., 2002; Bjordal,2002).

Det ultimative mål ved skaderehabi-litering er at føre den aktive tilbage tiltidligere aktivitetsniveau på den hur-tigste og sikreste måde samt at få denaktive til at toppe ved vigtige konkur-rencer og turneringer (Wilk et al, 2002)(Fig.1). De grundlæggende principper ifigur 1 inddrages når et rehabilitering-sprogram skal designes.

Ethvert rehabiliteringssprogram in-dividualiseres i forhold til enkelte akti-ve og ovennævnte biomekaniske krav,som har effekt på præstation og skader.F.eks. kan en tidligere ankelskade med-virke til ændret biomekanik i hele be-vægeapparatet og i sidste ende få kon-sekvens for kraftpåvirkningen på OEved serven eller smashet (Kibler et al.,2002). Denne kædereaktion bør manholde sig for øje når rehabiliteringspro-grammet skal designes (Jørgensen &Verner, 1999).

SucceskriterierHvis rehabiliteringen skal blive en suc-ces, kræves at alle - herunder detidrætsmedicinske team, den aktive,træner og evt. fysisk træner omkringden aktive - samarbejder og er enigeom rehabiliteringsplanen. Realistiskekortidsmål fastlægges sammen medden aktive. Det giver den aktive øgetmotivation i rehabiliteringen. Samtidigsikres optimale muligheder for plan-mæssig fremskridt og måling af be-handlingseffekten. Den aktive informe-res løbende om de begrænsninger ogfaresignaler, der kan opstå i rehabilite-Tabel 1


Fagligt 7

ringsforløbet i relation til vævsheling-stider.

En kriterie-baseret protokol vil eli-minere subjektiv progression i rehabili-teringsforløbet ved at diktere milesten-ene, som skal nås før progression kanfinde sted til næste til fase (Wilk et al.,2002).

Progression og styring af rehabi-litering ved overbelastningsska-der i OESenerelaterede overbelastningsskaderudgør 70 % af de samlede antal skader

som vi ser i Team Danmarks Idrætskli-nikker, herunder ketchersport.

Overbelastningsskaderne skyldes se-nevævets velkendte, langsomme biolo-giske adaption til belastning.

Curwin & Stanish’ klassifikation oghåndteringsmodel (Stanish et al. 1986,modificeret af Kjær og Magnusson) afoverbelastningsskader er på nuværen-de tidspunkt en af de mest anvendeligemodeller for håndtering af overbelast-ningsskader (tabel 2).

Ved grad 1-2 (lette) overbelastning-stilstande kan den aktive oftest påbe-

gynde ekscentrisk rehabiliteringsprog-ram med trinvis progression frem modrelativ tung belastning, hvor det erfa-ringsmæssigt ikke er nødvendigt atmodificere den samlede træningsbe-lastning. Ved grad 3 bør trænings-mængden (volumen) reduceres og evt.revideres, mens træningsintensiteten ide fleste tilfælde kan bevares i den pri-mære sport (Skill-træning) og i denprogramlagte fysiske træning (fig.1).Rehabilitering med vægt på ekscen-trisk træning fortsættes. Ved grad 4-5overbelastningsskader må intensiteten

Fig. 1: Periodiseringskonceptet for den aktive ved præstati-onstræning og rehabilitering. Grafen illustrerer at volu-men, intensitet og skill-træning skal justeres i forhold tiltidspunktet på året. Modificeret efter Wilk et al. 2002.

Fig. 2

Tabel 2


8 Fagligt

ved sport og fysisk træning i tillæg re-duceres og erstattes med andre aktivi-tetsformer end den primære idræt, forat undgå en yderligere forværring afskaden. Ved disse skader kan iværk-sættelse af medicinsk behandling blivenødvendig. Grad 6 overbelastningsska-de anses på niveau med en akut opstå-et skade og må behandles herefter. For-løbet ved grad 6 må forventes at vareminimum 3 måneder, og selv ved suffi-cient rehabilitering kan forløbet endemed kirurgisk behandling, hvis ikkebedring er indtruffet indenfor denneperiode. Allerede ved grad 3 overbe-lastningsskade er præstationen oftestnedsat og forløbet er oftest af mini-mum 6 uger.

Rehabiliteringen doseres efter hvor isæsonen den aktive befinder sig, nårskaden optræder. Det gælder dog ikkeved den kraftige overbelastningsskade(fig.1). Overdosering midt i sæsonen afen eller flere variable, herunder denprimære idræt, fysisk træning og/ellerrehabilitering, kan betyde tilbagefaldeller forværring af skaden (Wilk et al.2002). I denne sammenhæng er det vig-tigt at dosering af ovennævnte foreta-ges i samarbejde med aktiv, træner ogfysisk træner mhp. sekundær skades-forebyggelse og optimal timing afformtop. Oftest bør kun en variabelændres af gangen.

Ekscentrisk træningDer er dokumentation for at tung eks-centrisk træning har god effekt pålangvarige tendinoser eller overbelast-ningstilstande, for parametre somsmertereduktion og øget kollagensyn-tese (Fahlstrøm 2001, Kjær, Magnussonet al. 2002) samt øget ekscentrisk styrke(Aagaard 2001). Virkningen af dennetræningsform synes at være størst, nårsmerten er lokaliseret midt i senen(Fahlstrøm, 2001). Idrætsudøveren in-formeres om, at tung ekscentrisk træ-ning kan give ømhed og smerter i op til14 dage fra rehabiliteringen påbegyn-des og hver gang progressionen øges ide efterfølgende rehabiliteringsfaser,men at ømheden og smerten synesnødvendig (”No pain no gain”) for atopnå en bedring. Smerteniveauet un-der og efter rehabilitering samt underidræt kan tillades op til mellem 3-5 påen 0-10 smertehåndteringsmodel (Sil-bernägel et.al. 2001) (fig.3) afhængig af Tabel 3

skadens lokalisation. Ved overbelast-ningstilstande i OE anbefales det empi-risk at acceptere op til 3 på smerte-håndteringsmodellen.

ProgressionHvis overbelastningstilstanden er til-stede i aktiv hvile-perioden, vil pro-

gressionen ofte kunne øges hurtigere iforhold til konkurrenceperioden. I høj-sæsonen kan det være en fordel at væresmertefri, før progressionen øges, fordismerten kan være svær at styre, hvisikke rehabiliteringen progredieresgradvist frem mod relativ høj intensitet(8-10RM) efter en veldesignet plan (ta-


9Fagligt

Kontaktadresse:

FysioterapeutChristian CouppéIdrætsmedicinsk TeamTeam DanmarkIdrættens Hus2605 Brø[email protected]

Fig. 3: Smertehåndteringsmodellen (Thomeé 1997) er baseret på accepta-bel (men ikke nødvendig) smerte i forbindelse med eller efter træning.Smerte i forbindelse med træningssessionen er tilladt, hvis smerten gårover lige efter træningen. Smerte efter træning er også tilladt, hvis smer-ten er forsvundet til næste morgen.Smerte op til 2 er sikker, smerte op til 5 er acceptabel, mens smerte over 5medfører risiko for forværring. Anden fysisk aktivitet er tilladt under be-handlingen så længe, smertemodellen anvendes på samme måde (Silber-nägel et al. 2001)

bel 2 og 3). I denne sammenhæng erdet vigtigt at princippet om progressiv”overload” (Jensen 2001) anvendes,hvis senen gradvist skal øge sin styrke.

Hvis en kraftig overbelastning op-står i rehabiliteringsforløbet, vil oven-stående parametre ofte vise en ændringi form af smerte over 3-5 på smerte-håndteringsmodellen, og en ændringeller justering af rehabiliteringssplanenkan blive nødvendig. Typisk ændresved at gå tilbage til opstart af forrigeaktivitetsniveau.

ProtokolRehabilitering af skulder impingementi ketchersport vil oftest følge protokol-len i tabel 3 med få undtagelser i diffe-rentialdiagnose (Belling Sørensen &Jørgensen 2000). Princippet i rehabilite-ringsprotokollen er at sørge for optimalheling med henblik på at opnå optimalfunktion på en systematisk og kronolo-gisk måde. Hver fase repræsenterer enprogression fra en tidligere fase: træ-ningen bliver mere aggressiv og kræ-vende, og stresset, som påføres skul-derleddet, vil blive øget trinvist. Isærgælder det om at opnå optimal funkti-on af de dynamiske stabilisatorer (rota-tor cuffen), som skal centrere caput hu-meri, før træning af de store og kraft-fulde muskler (”Isolate - then integra-te”). Dette gøres ved at anvende de 4

P´er beskrevet af Jobe & Pink (1993):De glenohumerale 1)”Protectors”(de 4rotatorcuff-muskler) og scapula´s2)”Pivoters” (serratus anterior) styrkesførst for at opnå stabilitet af glenohu-meralleddet, dernæst indgår 3) ”Positi-oners” (deltoideus) samt sidst 4)”Pro-pellers” (pectoralis major, latissimusdorsi). Grad 5-6 overbelastningsskadevil følge hele protokollen. Progressionaf idrætsaktivitet vil i vid udstrækningfølge intervalprogrammet beskrevet afReinold, Wilk et al. (2002).

Referencer• Bjordal JM. Skuldersmerter-Den vanskelige diagnostiskeklassfikation. MuskuloskeletalForum 2.årgang, sept. 2002.• Fahlstrøm M. Badminton andthe achilles tendon. Thesis 2001• Jensen K. Progressiv overbe-lastning ved styrketræning. Pulsnr.3-årgang 12 Oktober 2001.• Jørgensen U, Verner J. Idræts-skader. 1999 L & R Fakta.• Jobe F. Pink M. Classificationand treatment of shoulder dys-function in Overhead athlete. JOrthop Sports Phys Ther 199318(2):427-432• Kibler WB. Pathophysiologyof tennis injuries-an overview.Renström P: Tennis. 2002 byBlackwell Sciences LtD.• Kjær M, Magnusson SP et al.Textbook of Sportsmedicine.2003 by Blackwell Sciences LtD.• Reinold M, Wilk KE et al. In-terval Sport Programs: Guideli-nes for Baseball, Tennis, andGolf. J Orthop Sport Phys Ther2002:32(6): 293-298• Silbernagel KG, Thomee RThomeé P al.Eccentric overloadtraining for patients with chro-nic Achilles tendon pain—a ran-domised controlled study withreliability testing of the evaluati-on methods. Scand J Med SciSports. 2001 Aug;11(4):197-206.• Stanish WD, Rubinovich RM,Curwin S.Eccentric exercise inchronic tendinitis. Clin Orthop.1986 Jul;(208):65-8.• Belling Sørensen AK, Jørgen-sen U. Secondary Impingementin the shoulder. Scand J Med SciSport 2000:10:266-278• Wilk KE, Meister K etal.Current Concepts in the reha-bilitation of the overhead Thro-wing Athlete. Am J Sport Med2002;30:136-151• Aagaard P. Ændringer i neu-ral funktion ved styrketræning.Dansk Sportsmedicin 2, 6-9,2001.


10 Fagligt

IndledningArtiklen er skrevet på baggrund af enbacheloropgave udarbejdet på Fysiote-rapeutskolen i Odense. Opgavens for-mål var, igennem et pilotstudie, at un-dersøge grundlaget for et randomiseretklinisk forsøg (RCT). Dette indebæreren effektmåling af ekscentrisk styrketræ-ning til fodboldspillere med kroniske ad-duktor-relaterede lyskesmerter.

BaggrundBlandt mandlige fodboldspillere erskadesincidensen for lyskeskader 10-18% pr. år (1). Den hyppigste diagnoseindenfor lyskeskader er seneskader påadduktorgruppen. Disse repræsenterer62% af alle lyskeskader indenfor fod-bold (2,3). Skaderne forekommer oftestsom følge af stræk- eller overbelastningaf senen. Disse skader behandles oftemeget forskelligt, og tit ud fra den en-kelte behandlers empiri. Der har såle-des været mangel på evidens indenforbehandlingen af lyskeskader. Et studiedesignet af Per Hölmich (MD) har dogvist signifikant bedre effekt (p=0,006)af aktiv træning fremfor konventionelfysioterapi (4).

I litteraturen er der bred enighed omat seneskader ofte sker under ekscen-trisk belastning (5,6). Ved seneskadermener Curwin, at senen ikke er stærknok i forhold til belastningen den bli-ver udsat for, og nævner to mulige løs-ninger (7):1) Reducering eller fjernelse af belast-ningen2) Styrkelse af senen til at klare belast-ningen.

Ekscentrisk styrketræning tillyskeskader – et pilotstudieAf fysioterapeuterne Martin Uhd Hansen, Tomas Lønsetteig og Rasmus Holst

Stanish påpeger at skader, der skerekscentrisk, bør genoptrænes ekscen-trisk (8). Nyere forskning har desudenvist at ekscentrisk styrketræning kanvære vejen til helbredelse af seneskader(9). På baggrund af dette var det inte-ressant at undersøge, om der måttevære en overførbarhed, således at mankan behandle seneskader i adduktor-gruppen med ekscentrisk styrketræ-ning.

Ekscentrisk træningMan har tidligere antaget at sener varen inaktiv forbindelse mellem musklerog knogler. Nu ved man at sener ermetabolisk aktivt bindevæv, der re-sponderer på belastning på sammemåde som muskler og knogler (10). Det

viser sig at både normale og skadedesener reagerer med øget brudstyrke ef-ter kontrolleret progressiv belastning.Der findes en del teorier til forklaringaf, hvorfor ekscentrisk træning kanvære effektiv ved patologiske tilstandei senen:a) Ekscentrisk træning øger tværbro-dannelsen (10), skaber mere kollagentype I, organiserer kollagenet mere pa-rallelt og øger senens tværsnitsareal(11). Disse forhold gør senen stærkereog der skal muligvis mere til for at irri-tere senen.b) Når senen strækkes eller udsættesfor store spændinger, som det er tilfæl-det ved ekscentriske muskelkontraktio-ner, afklemmes blodkarrene, hvilketkan medføre anaerobe tilstande i sene-vævet (9). Dette kan øge den vævsned-brydende aktivitet (7). Ekscentrisk styr-ketræning kan tænkes at øge toleran-cen til anaerobe forhold i senen (11).c) Træningen kan tænkes at forbedre deneuromuskulære forhold i musklen,hvorved der opstår et mere ensartettræk i senen. Stressede seneområder af-lastes herved (11). Et bedre koordinerettræk vil også mindske belastningen påkollagenfibriller og tværbroer.

MetodeBachelorprojektet blev gennemført somet pilotstudie, og der er ingen kontrol-gruppe til sammenligning med inter-ventionsgruppen. Det primære effekt-mål i pilotstudiet var deltagernes smer-teintensitet, registreret på VAS. De se-kundære effektmål var muskulær yde-Ekscentrisk træning i maskine


11Fagligt

evne for adduktorgruppen og ROM ihofteabduktion. Ved incidental samp-ling blev der skabt kontakt til 15 fod-boldspillere med lyskesmerter. 6 blev,ud fra kriterierne i tabel 1, inkluderet ipilotstudiet. Undervejs blev 3 af disseekskluderet, én pga. knæskade vedfodboldspil, én pga. mere end 25% fra-vær og én pga. differentialdiagnose.

Interventionsgruppen behøvedeikke at ændre deres daglige aktiviteter,og de kunne således fortsætte med atspille fodbold gennem hele trænings-forløbet. Deltagerne trænede 3 gangeugentligt over en 8 ugers periode. Denekscentriske styrketræning blev udførtsiddende i en adduktormaskine fraGervasport med serienr. S022.

ResultaterResultaterne af interventionen kan kunblive hypotesedannende, da der kunvar 3 individer der gennemførte inter-ventionen. Det er dog relevant at se pådisse personers udvikling i smertein-tensitet over de 8 ugers intervention.

Af smertediagrammet (diagram 1)ses, at alle har et markant fald i deressmerteoplevelse fra baseline til followup. Person 3 har det største fald i smer-te, men det er kun person 1 der opnår

total smertefrihed. I gnsn. har de 3 per-soner et smertefald på 42,6 mm, fra ba-seline til follow up.

Tallene i diagram 2 er beregnet somet gennemsnit af smerte i 6 forskelligeaktiviteter fra dagligdag og fodbold.

Af diagrammet ses, at alle deltager-ne falder jævnt, og kun spiller 1 nårned til smertefrihed. Dette når han alle-rede 4 træningspas før follow up. Figu-ren viser ingen tegn på stagnation i for-løbet, og man kan derfor muligvis for-

Tabel 2: Intensiteten, mængden og progressio-nen, der blev benyttet i træningen.

Diagram 1: Gennemsnit af de enkelte personers smerter,beregnet ud fra 6 aktiviteter fra dagligdag og fodbold.

Diagram 2: Træningsgruppens udvikling i smertein-tensitet.

Tabel 1: Kriterier for inklusion i pilotstudiet


Fagligt12

længe interventionen og derved opnåtotal smertefrihed hos alle deltagere.

I aktiv ROM (diagram 3) ses, at bådeperson 1 og 3 opnår en markant stig-ning og person 2 opnår en lille stig-ning. For de 3 personer giver dette engnsn. stigning på 7,8 grader for benetmed lyskesmerterne og 6 grader for detandet ben. I passiv ROM (diagram 4)opnås en markant stigning hos alle 3forsøgspersoner (diagram 4). I gnsn. vildette sige en fremgang på 13,2 grader ibenet med lyskesmerter og 8,5 grader idet andet ben. Stigningen medfører, atforsøgspersonernes ROM kommer optil det man betegner som normalområ-de for hofteabduktion.

Søjlerne i diagram 5 viser, at alle 3personer opnår en meget stor stigning imuskulær ydeevne fra baseline til fol-low up. Størst er fremgangen hos per-son 1, der opnår en fordobling af yde-evnen. I gennemsnit opnår de 3 en stig-

ning på 43,3 kg. Ved baselinemålinger-ne oplevede vi, at de 3 personer havdesmerter svarende til 5 på VAS (det erindenfor den tilladte smerteintensitetved test af 12 RM). Ved follow up varder ingen eller meget lave smerter - så-ledes var det udtrætning, der sattegrænsen for de 12 RM.

KonklusionDa populationen i vores pilotstudieblev så lille er det ikke muligt at dragesignifikante konklusioner på baggrundaf vores resultater. Således bliver resul-taterne kun hypoteseskabende. Alt ty-der dog på, at træningen har en god ef-fekt i forhold til nedsat smerte, øgetROM samt øget muskulær ydeevne. Påbaggrund af dette pilotstudie mener viderfor, at der bør laves et RCT for atundersøge effekten af ekscentrisk styr-ketræning til kroniske adduktor-relate-rede lyskesmerter.

DiskussionAlle tre personer, som gennemførte in-terventionen, oplevde en forbedring ideres smerte. Det er dog vigtigt at tagei betragtning, hvad der har ligget tilgrund for denne følelse af smertelettel-se. Det er ønskeligt at tro at årsagenskal findes i at at senen styrkes og densarbejdsbetingelser forbedres. Dette erhvad vores teori lægger op til. En merekritisk teori kunne være, at deltagernessmertetærskel øges fordi de adapterertil smerten.

Det er en bias at vi selv leder inter-ventionen. Dette kan gøre at deltagerneregistrerer lavere VAS-score for at til-fredsstille forsøgsledernes søgen efteret positivt resultat.

Samtidig med at deltagerne opleveren kraftig smertereduktion, opnår deogså stor fremgang i ROM, hvilket vi-ser at ekscentrisk styrketræning kanhave en god effekt på ledbevægelighedhos interventionsgruppe og/eller atder kan være en sammenhæng mellemsmerte og ledbevægelighed. Den storefremgang kan dog også skyldes biassom følge af unøjagtighed ved målin-gen af ROM.

Interventionsgruppen oplevede me-get stor fremgang i muskulær ydeevne.Det kan diskuteres om fremgangen erreel eller et resultat af neuromuskulærtilpasning. Dette fordi testningen lavesi samme maskine som der trænes i, ogat teknik og læring herved kan haveindflydelse på follow up-resultaterne.

PerspektiveringBåde styrkefremgang og øget bevæge-lighed hos vores interventionsgruppeantyder at der kan være en forebyg-

Diagram 3 og 4: De 2 diagrammer viser forsøgspersonernes udvikling i ROM, fra baseline til follow up. Talleneer udregnet som et gennemsnit af test og re-test.

Diagram 5: Muskulær ydeevne ved 12 RM, som er fundet udfra testog re-test på maskinen fra Gervasport.


13Fagligt

gende effekt, især når man sammen-holder det med, at skader ofte opstårpga. ekscentrisk belastning. Vi menerderfor at der bør laves undersøgelseromkring hvilken profylaktisk effektden ekscentriske styrketræning har pålyskeskader.

Set i et bredt perspektiv skal der mu-ligvis ændres på den normale træ-ningsopfattelse. Hermed mener vi, atder måske skal differentieres bedremellem om det er sener eller musklerder ønskes trænet. Dette forhold kanvære vigtigt at overveje i et rehabilite-ringsforløb eller i en skadeforebyggen-de træning.

Kontaktadresser:

Martin Uhd HansenSolskinsvej 235250 Odense SVTlf. 63120605

Tomas LønsetteigKrykkjemobakken 21.8050 TverlandetTlf. 0047-75532367

Rasmus HolstDronningensgade 107, st5000 Odense CTlf. 66130539

Referencer:1. Nielsen A.B., Yde J., Epide-miology and traumatology ofinjuries in soccer. AM. J. SportsMed.; 17:803-07, 1989.2. Hölmich P., Adductor-relatedgroin pain in athletes. SportsMed Arthroscopy Rev; 5:268-73, 1997.3. Renstrøm P., Peterson L.,Groin injuries in athletes. Br. J.Sports Med.; 14: 30-36, 1980.4. Hölmich P. et al, Effectivnessof active physical training astreatment for long-standing ad-ductor-related groin pain inathletes: randomised trial. Lan-cet; 353: 339-443, 1999.5. Curwin S.L., Stanish W.D.,Tendinitis; its etiology and tre-atmen., Lexington, MA: Colla-more Press, DC Heath, 1984.6. Komi P.V., Neromuscularperformance; factors influen-cing force and speed produc-tion. Scandinavian Journal ofSport Science; 1: 2- 15, 1979.7. Curwin S.L., Editors: Har-ries, M: Williams, C; StanishWD; Micheli, LJ. The aetiologyand treatment of tendinitis. Ox-ford textbook of Sports medi-cin, 1998.8. Stanish W.D. et.al. EccentricExercise in Chronic tendinitis.Clinical Orthopaedics and Re-lated Research. 26. 1986.9. Alfredson H., Lorentzon R.,Chronic achilles tendinosis. Re-commendations for Treatmentand Prevention. Sports Med.;Feb: 29(2): 135-146, 2000.10. Butler D.L., Grood E.S.,Noyes F.R., Biomechanics of li-gaments and tendon. Exerciseand sports Review; 6: 125-182,1978.11. Ellingsgaard H., Madsen T.,Jansson J., Effekten af eksen-trisk styrketræning på achilles-senetendinosis hos elitefod-boldspillere. SpecialerapportKøbenhavns Universitet; 50-9,2002.


Fagligt14

Første fælles årsmøde iFagforum for Idrætsfysioterapi og Dansk Idrætsmedicinsk Selskab

DGI-byen, København, 11. - 13. marts 2004

Foreløbigt program:• fællesfaglige dage• fagspecifik dag (fredag)• "sådan gør jeg"• foredragskonkurrence• posterkonkurrence og posterwalk• tværfaglige symposier

- tendopatier – basal patologi og nye behandlingsperspektiver- tilbage til sport- kirurgisk behandling af bruskskader i knæleddet – resultater af randomiseret undersøgelse af tre behandlingsformer- forebyggelse af ankelskader- skulder proprioception- forebyggelse af ACL-skader ved skiløb

• motion på recept• surprise get-together party• gallamiddag med dans

DGI-byen ligger centralt ved hovedbanegården med gode kongres- og hotelfaciliteter

Abstract deadline 1. januar 2004Tilmeldingsfrist 1. januar 2004

Arrangørgruppe: Niels Erichsen, Claus Mortensen, Thomas Bandholm, Marianne Dall-JepsenPer Hölmich, Arne Gam, Michael Kjær og Klaus Bak

first announcement


Yderligere information: www.sportskongres.dk


15Kursus- og mødereferater

Af Lars Blønd, ortopædkirurgisk afdeling, Amager Hospital

New ZealandI Auckland, New Zealand i martsløb den 4. ISAKOS kongres af sta-blen med 1200 deltagere, heriblandt10 danske ortopædkirurger. ISAKOSer forkortelsen for International So-ciety of Arthrocopy, Knee Surgeryand Orthopaedic Sports Medicin, ogdet er verdenskongressen for artro-skopisk interesserede læger. Der erdog også lidt fokus på alloplastiskkirurgi og sportsmedicin. Der var 2sale med sideløbende sessioner, in-structional courses, workshops,symposier og ca. 25 IT-stationer. Dervar indsendt 1000 abstracts, hvoraf ca.200 blev præsenteret som foredrag og450 som posters.

IT-postersPosterne blev præsenteret på en nymåde i form af powerpoint-filer, somvar tilgængelige på computere spredtomkring i udstillingsrummene, samtpå en udleveret CD med en god ind-holdsfortegnelse. Absolut fagre ny ver-den, hvor man dels kunne glæde sigover, hvor let det var at udforme en po-ster, samt hvor nemt det var at findeinformationerne – men noget af char-men ved at se de kreative udfoldelser,som normalt kommer til udtryk i detraditionelle postere, var dog gået fløj-ten. Derfor er det desværre besluttet, atman på den 5. ISAKOS kongres i 2005 iHollywood, Florida, vil genindføre dentraditionelle poster. I den elektroniskeposter var den kreative udfoldelse godtnok begrænset på grund af en 2 mb fil-størrelse, for at alle posterne kunnevære på én CD, men hvis man i stedetvalgte at udgive en DVD, så tror jeg atder kunne blive plads til lidt mere kre-ativitet.

ISAKOS kongressen 2003

KongresrammerneRammen for selve kongressen var ual-mindelig velvalgt, d.v.s. et eksotisk rej-seland med subtropisk klima, men rej-sen var lang, og 12 timers jetlag skalman ikke kimse af – bare spørg de kol-leger, som jeg opererede med dagen ef-ter hjemkomst.

Auckland var måske blevet valgtsom værtsby på grund af. ISAKOS´snetop afgåede præsident Barry Tietjenshuseren dér. Han kunne i øvrigt stoltfortælle, at organisationen havde skra-bet 3 millioner dollars sammen til sel-skabet, men det fremgik ikke, hvadpengene skulle anvendes til.

Auckland er en moderne by medudsigt til en ualmindelig smuk bugt,og med sine skyskrabere har den ensnert af storby. Byen kaldes også ”Cityof sails” da det angiveligt er den by iverden med flest sejlbåde pr. indbyg-ger.

Auckland havde siden New Zealandsejr i America Cup i 1995 - med RossellCoutts som skipper - været ramme forsejladserne i Luis Vouitton cuppen ogAmerica Cuppen. Efter Coutts havde

forsvaret cuppen i 1999, havde selvsamme netop genvundet pokalen in-den kongressens start, men dennegang til Schweiz. Da byen nu havdemistet sit værtskab, havde fleste afkonsortierne pakket sammen og for-ladt deres store bygninger i AmericaCup-havnen, og de få tilbageværen-de havde udsalg på deres furniture.En vemodig stemning prægede ste-det, hvor man endnu ikke havde ta-get stilling til, hvad der skulle skemed havnekomplekset. Receptioni-sten på hotellet berettede med et

skævt smil om det forgangne års 100%belægning, men hang nu med hovedet,som de øvrige Kiwier jeg talte med, ogén bekendtgjorde, at nu var han holdtop med at se sport, fordi ikke alenehavde de mistet America Cup pokalen,men hvad være var - All Blacks, det le-gendariske New Zealandske rugbylandshold, var inde i en byge af neder-lag.

MatchraceVi danskere havde dog svært ved at be-vare pessimismen. Vi allierede os medDr. Alessandro Castagna fra Milano,som nogle måske husker fra skulder-mødet Bispebjerg og som er navnefa-der til Alex skuldermodellen, samtnogle af hans italienske kolleger. Iførtshorts og t-shirts udmanøvrerede dendansk-italienske konstellation det fran-ske hold i en utrolig tæt og intensmatchrace-duel, på en 3 timers sejlads iAmerica Cup-både (dem fra 1995).Mens vi sejlede 10,5 knob på kryds,kørte vi vendedueller, hvor vores opga-ve var at ”grinde” på de store spil forat hale sejl ind, mens bådenes faste 3sejlere tog sig af kommandoerne.


Kursus- og mødereferater16

Fagligt indholdDer var dog også en kongres og fagligtvar der efter min opfattelse noget athente ved de fleste sessioner, men dervar nogle ting som skilte sig særlig po-sitivt ud. Lars Engebretsen fra Norgegennemgik på fremragende vis de vi-denskabelige resultater indenfor denkliniske bruskforskning. Han demon-strerede, at den videnskabelige kvalitetaf de gennemførte studier (Colemanscore) og de opnåede resultater er om-vendt proportionale. De retrospektivestudier havde op mod 90% gode resul-tater, mens de randomiserede, blinde-de, med tætte og lange follow-ups, kunhavde ca. 60 % gode resultater.”Nothing can ruin good results as along follow-up”. Endnu er der ikke do-kumenteret forskel mellem resultaterneved mikrofraktur teknik, periost trans-plantation, Autolog Chondrocyt Im-plantation eller mosaik teknik.

Prof. Håkan Alfredson præsentere-de, i et fremragende tendinopati-sym-posie, pilotforsøgene fra Umeå med ul-tralydvejledt sclerosering af de periten-dinøse kar, som synes at give overra-skende gode resultater. Der blev udle-vet et glimrende hæfte fra symposiet,en 5 kg tung abstrakt-bog, og en bogincl. CD omhandlende PCL og PLCskader. Sidstnævnte blev udformet ef-ter en workshop, hvor en inviteret ar-bejdsgruppe under ISAKOS havde ar-bejdet intenst i 3 dage.

I et skulderinstabilitets-symposieblev der refereret til et nyligt japanskstudie på 40 patienter med førstegangsforreste skulderluksation, randomiserettil 3 uger med en fikseret mitella elleren special bandage med skulderen ud-adroteret. Ved 16 måneders follow-uphavde der ikke vist sig reluksationer iden sidste gruppe. De vil nu forsøge atunderbygge resultatet ved et asiatiskmulticenter-studie. Mange andre mereeller mindre opsigtsvækkende resulta-ter blev præsenteret, og det er dejligtmed ny inspiration samt at træffe nyekolleger med et anderledes syn påbåde behandlingsprincipper, sund-hedspolitik og forskning. Sessionernevar ofte præget af kirurger, med ønskerom nye teknikker, fremfor mere indgå-ende videnskabelige betragtninger. Deskandinaviske indslag var - sammen-holdt med, hvad de øvrige lande kan

diske op med - præget at en høj viden-skabelig kvalitet, om end USA er godetil specielt laboratoriestudier. Kongres-sen sluttede efter 5 meget intense dagesom alle startede kl 07.

Før og efter kongressenFør kongressen havde enkelte kongres-deltagere udnyttet muligheden for atrejse lidt rundt i New Zealand, andre

rejste lidt rundt efter, og jeg kan selv pådet allervarmeste anbefale ”Milfordtrack” på sydøen - betegnet som ver-dens smukkeste vandretur. Den tager 5dage og bringer én gennem tempereretregnskov i dale mellem sneklædte bjer-ge og med utallige smukke vandfald,en tur over et bjergpas og en sejltur idet uforglemmelige Milford Sound.


17Kursus- og mødereferater

For knap 10 år siden blev selskabet:”European College of Sport Science”dannet, og siden er medlemstallet støtsteget til nu 2200. De sidste 8 år har sel-skabet afholdt årlige kongresser. Jegdeltog i den 8.kongres i Salzburg,Østrig, 9.-13. juli 2003, sammen med1600 andre deltagere fra 63 lande.

Det var en meget veltilrettelagt kon-gres, hvor de østrigske arrangører for-måede kunsten at overholde tiderne.Og dette er vigtigt, når der udover in-viterede foredrag er indsendt 1200 ab-stracts til præsentation.

Hele kongressen varede kun 3 dage,men det var 3 meget intensive dagemed symposier fra kl.08:15 til kl.18:30.Det startede med plenum foredraghver morgen, derefter 4 symposiermed 10 sideløbende sessioner, afbrudtaf dagligt skiftende posterpræsentatio-ner. Således var der 125 emneopdeltesessioner på hver halvanden time. Em-nerne omfattede alle aspekter af sports-medicin lige fra molekylær biologi, fy-siologi, træningsprincipper, uddannel-sesprincipper, psykologi, sociologi, fy-sioterapi og traumatologi, til en gen-nemgang af diverse sportsgrene, syg-dom og træning samt biomekanik.

Det er dog ikke stedet, hvor en trau-matolog får de seneste opdateringer in-denfor traumatologien, eller hvor fysi-oterapeuten kan holde sig ajour medmoderne klinisk sportsfysioterapi.Mange af sessionerne synes mere mål-rettet på andre faggrupper, der gernevil have en oversigt over mulighedernei disse discipliner.

Hvis man som idrætsmediciner erinteresseret i et bredere aspekt af

idrætsmedicinen, herunder trænings-principper og træning ved eksisterendesygdom, og en dybere forståelse forvævsadaptationer, biomekanik og ska-der, kan kongressen absolut anbefales.

Danmark var flot repræsenteret,ikke kun i antal deltagere, men isærmed mange abstracts og ”invited spea-kers”, og til Young InvestigatorsAward, hvor 2 af de 4 udvalgte oralepræsentationer var danske. Derudoverbesidder Danmark præsidentposten forselskabet ved overlæge, professor Mi-chael Kjær fra Bispebjerg Idrætsmedi-cinske Forskningsenhed

De danske deltagere var overvejen-de forskere, men da en meget stor delaf foredragene og emnerne var ”ap-plied” til den kliniske hverdag, var detsynd der ikke var flere kliniske lægerog terapeuter tilstede.

Næste år afholdes kongressen i Cle-ment Ferrand i Frankrig fra 3.-6. juli.Klinikere er velkomne!

Sport Science er også idrætsmedicinBeretning fra EUROPEAN CONGRESS OF SPORT SCIENCE, Salzburg, 2003.

af Finn Johannsen


Debat18

Vi (medlemmerne af DIMS og FFI) haren stor udfordring! Idrætsudøvere træ-ner og deltager i kamp/konkurrencemens de er skadede!

Eksemplerne er mange på alle ni-veauer, de mest kendte er nok elite-idrætsudøverne, hvor nedenstående ereksempler fra dagspressen, men vikender dem alle fra vores daglige ar-bejde i sportens verden.

Eksempler fra håndbold1. Kristian Gjessing, Skjern : Pådragersig distorsion i første DM-finale, menspiller trods store smerter videre (detteses tydeligt på tv-optagelser). I andenDM-finale sker det igen, hvorefter hanudgår, men udtaler efter kampen, athan nok skal blive klar til tredje finalefå dage efter. Han er parat til at spillepå piller - og det gjorde han!2. Patrick Westerholm, Kolding : Storeproblemer med skulderen, men hanville spille sæsonen færdig. Tog til Fin-land for at blive opereret 2 dage efterfinalerne.3. Hong, Slagelse : Tog efter sæsonen tilKorea for at blive opereret.4. Katrine Fruelund, Viborg : Smerter iachillessenen - kunne ikke løbe igen-nem, men spillede. Ville vente til eftersæsonen med evt. operation.5. Grit Jurack, Ikast/Bording : Spilledeigen efter korsbåndsrekonstruktion ef-ter bare seks måneders rehabilitering.6. Kristine Andersen, Ikast/Bording :Problemer med skulder, men spilledealligevel.7. Line Daugaard, Ikast/Bording : Ly-skeproblemer, men spillede alligevel.

Ovenstående er eksempler på at der ernoget galt! Vi ved, at det at deltage i

Aktiv indsats af DanskIdrætsmedicinsk Selskab efterlyses

konkurrencesport før man er restitue-ret øger risikoen for en ny skade medop til en faktor 7!

Konsekvenserne kender vi også allefra vores hverdag. De værste er dekvinder og mænd på mellem 25 og 40som har kroniske smerter i for eksem-pel knæ eller ankler på grund afchondrale skader og nogle gange tidligartrose! Eller de som ”bare” må stoppemed at dyrke sport fordi de får smerterog funktionsindskrænkning hver gangde forsøger. Vi har svært ved at hjælpedem!

Det er frustrerende at se unge men-nesker ødelægge deres liv på dennemåde, så der må og skal gøres noget.

Eksempler fra min kliniske hver-dag1. 25 årig kvinde, tidligere håndbold-spiller, kan ikke løbe mere på grund afsmerter, hun er opereret 4 gange i højreknæ, en gang med rekonstruktion afforreste korsbånd, forsøgt genopstart afsport for tidligt, medførende nyt trau-me og efterfølgende nu svære generhver gang hun prøver at løbe.2. 40 årig kvinde, tidligere håndbold-spiller, rekonstrueret forreste korsbåndtre gange på den ene side og to gangepå den anden. Nu som 40 årig sværartrose i begge knæ, ingen mulighedfor at dyrke idræt af nogen art pågrund af smerter.

Men hvor går det galt?Der er mange årsager, og de som ernævnt her kan muligvis suppleres medflere andre. Men Dansk Idrætsmedi-cinsk selskab er som ansvarlig interes-seorganisation nødt til at tage stillingog gå aktivt ind i forebyggelsen af ska-

derne og de problemer som skadernefører med sig.

En af årsagerne må være dårlig råd-givning fra vores (behandlernes) side.Hvis vores rådgivning var i orden villeen del af ovenstående tilfælde ikkeforekomme! En anden årsag er højstsandsynligt at alvoren ikke trænger indhos idrætsudøverne, idet ambitionerneofte kommer før helbredet. Men det erselvfølgelig også idrætsudøvernes egetansvar at sætte sig ind i, hvad de kanog må. Sidst, men ikke mindst, er detefter vores opfattelse en opgave fortrænere og klubber at sørge for at ska-dede idrætsudøvere ikke deltager ikonkurrencer/kampe. På intet tids-punkt må idrætsudøverens, klubbenseller trænerens ambitioner komme føridrætsudøverens helbred!

Vi kan som behandlere kun rådgive!Det er kun idrætsudøveren selv og træ-neren, som kan forhindre at ovenståen-de forekommer. I holdsport er det me-get simpelt - hvis ikke spilleren forstårat han eller hun ikke er klar til at spille,er det trænerens pligt at undlade atbruge ham eller hende i kampsituatio-ner! Vi mener at det må være økono-misk ansvarspådragende for træner ogklub at lade spillere deltage i kampe,hvis de ikke er restituerede! Dette ogsåfordi forsikringer tegnet af både spillerog klub højst sandsynligt ikke dækker,hvis der opstår en ny skade på grundaf at spilleren deltagere i kamp når haneller hun ikke er restitueret!

Herudover er det et forkasteligt atlade spillerne spille mens de er skade-de, da de som rollemodeller sender etsignal til ungdomsspillerne om at deter i orden at spille selvom man er ska-det!

Debatindlæg af læge Ph.D. Niels Wedderkopp


19Debat

Hvad kan vi gøre?Jeg mener at vi (Dansk Idrætsmedi-cinsk Selskab) bør lave evidensbasere-de reference-programmer over restitu-tionstider ved de mest almindelige ska-der til brug for både behandlere,idrætsudøvere og trænere.

Herudover bør alle idrætsudøverepå og over et vist niveau have et”kamp-kort” hvor en læge attesterer, atidrætsudøveren er klar til kamp. Det atattestere noget sådant skal selvfølgeligvære økonomisk ansvarspådragende.

ReferenceprogrammerJeg håber at bestyrelsen tager emnet opmed henblik på stillingtagen og udar-bejdelse af referenceprogrammer overrestitutionstider. Undertegnede er tilenhver tid villig til at deltage aktivt i etsådan arbejde.

Niels WedderkoppE-mail: [email protected]


Informationer20

Denne norske ”håndbog” er resultatetaf et ønske om at samle vores nuværen-de viden om skader i bevægeapparatetog deres behandling. Det er samtidigtbogens eneste svage side, nemlig at derer et misforhold mellem, hvad der nor-malt er relevant for den idrætsmedi-cinsk interesserede læge eller fysiotera-peut, og den prioritering af emner derer foretaget. F.eks synes et afsnit omskader på ansigtsskelettet at være enanelse skudt over målet. Der er andreeksempler herpå, hvor man føler, atman snarere står på et traumecentermed håndbogen klar til at modtage alletyper skader, end på en idrætsklinik el-ler sportsplads. Det er nok en tand forspecialiseret i forhold til idrætsmedicinog de almindeligste idrætsskader.

Bogen er et opslagsværk. Dens plads erpå skadestuer, afdelinger, klinikker oghos den praktiserende læge. Efter de 3første kapitler, som er generelle, gen-nemgås hver enkelt region. Diagnosti-ske overvejelser gennemgås for hverregion på en velovervejet måde medforslag til videre diagnostik og behand-ling. Dette gør bogen til et anvendeligtredskab i det daglige arbejde for dem,som har patientkontakt.

Der bliver brugt en del ressourcer på atbeskrive relevante øvelser. Det er bedreend tidligere set i tilsvarende værker,hvor disse ofte kun nævnes. Forfatter-ne (redaktørerne) har valgt ikke at an-give referencer for de enkelte behand-linger, men anfører dog flere gange i

teksten om der er egentlig dokumenta-tion eller det er ”state of the art”. Be-handlingerne synes at følge standardeninden for behandling af idrætsskader iSkandinavien.

Som dansker kan der opstå problemermed at forstå teksten. Diverse klinisketests har i mange tilfælde fået norskenavne, og det kan derfor indimellemknibe med at forstå teksten før manfinder en beskrivelse af testen blandtillustrationerne.

Tommy Bolic, som er illustrator påværket, har skabt nogle meget flotte ogillustrative tegninger. Vi har ikke førset så præcise og forståelige tegningeraf forskellige tests og ikke mindst ska-der. Dem kommer vi nok til at møde

Idrettsskader- en illustrert guide til diagnostikk og behandling av skader i forbindelsemed fysisk aktivitet

Redigeret af Roald Bahr og Sverre Mæhlum

Anmeldt af Arne Gam og Klaus Bak

ved foredrag i den kommende tid. Illu-strationerne gør bogen let og hyggeligat læse.

Vi kan varmt anbefale bogen til allesom arbejder med idrætsskader.


21Informationer

Undertitlen til bogen er ”basic scienceand clinical aspects of sports injury andphysical activity”, hvilket er megetdækkende for bogen. Det er ikke enhåndbog eller opslagsværk, men langtmere en lærebog. Fysiologi er det gen-nemgående tema i bogen. Den er godtnok anført at være ”basic”, men den ermeget grundig, dækkende vores nuvæ-rende viden om hvad der sker ved”ekstreme” belastninger.

De første to kapitler af bogen dækkergenerelle aspekter om træning og fy-sisk udfoldelse. Tredje kapitel dækker”samfundsmæssige aspekter” ved fy-sisk aktivitet. Fjerde kapitel træningved medicinske lidelser og først i kapi-tel 5 og 6 kommer den ind på de egen-tlige idrætsskader, men også ikke-idrætsmæssige lidelser i bevægeappa-ratet. Fokus er her overbelastningsska-der, mens traumatologien har fået min-dre plads. Dette synes dog at give etgodt billede på den fordeling, der er afidrætsskader i dagligdagen. Derfor erdet også kuriøst, at den klassiske refe-rence i kapitlet om skulderlidelser erBankarts originale arbejde om forresteskulderluksation, en skade som er sjæl-den i idræt.

Forfatterne er internationalt kendte for-skere med vægt på det skandinaviske.De må være garanter for at indholdeter korrekt, men ellers er referencelistenoverbevisende.

Layoutet er ikke nytænkning, men føl-ger den kendte opsætning af lærebø-ger. Illustrationer er sobre, men til tiderogså lidt kedelige. De følger reglernefor videnskabelig publikation.

Textbook of Sports Medicine

Ved begyndelse af hvert afsnit er anført”classical reference”: En artikel som på-viste noget centralt for den videreforskning eller var den første til at do-kumentere en sammenhæng mellemf.eks. akut stress og øvre luftvejsinfek-tioner. For at gøre den mere klinisk re-levant er der gennem hele bogen anførtforskellige case-stories.

Bogen kan anbefales til læger, human-biologer og andre med en interesse forat gå dybere ned i emnet end bare be-handling, og kan varmt anbefales tilpersoner som ønsker at forske indenfor fysisk træning, men den kræver enbasalviden om fysiologi.

Som idrætsmedicinsk værk er bogenstorslået i sin systematik og grundig-

Redigeret af Michael Kjær, Michael krogs-gaard, Peter Magnusson, Lars Enge-bretsen, Harald Roos, Timo Takala og SavioL-Y Woo

Anmeldt af Arne Gam og Klaus Bak

hed, og i dens afbalancering af de for-skellige temaer, som den enkelte læge,fysioterapeut eller fysiolog kan fordybesig i.


Informationer22


23Informationer

www.fysio.dk/fagfestival


24 InformationerTILMELDINGSBLANKET

Eksamen i idrætsfysioterapi 2003

Undertegnede tilmelder sig hermed eksamen i idrætsfysioterapi den 4. november 2003.

Navn: _____________________________________________________________________CPR: _____________________________

Adresse: _____________________________________________________________________________________________________

Postnr. og by: ________________________________________________________________________________________________

Telefon privat: ___________________ Telefon arbejde: ____________________ E-mail: __________________________________

Medlemsnummer DF: _____________________________ Uddannelsesår: _____________

Kursusdeltagelse:

Introduktionskursus, måned/år: ______________________________

Region fod/ankel/truncus, måned/år: ______________________________

Region knæ/truncus, måned/år: ______________________________

Region hofte/truncus, måned/år: ______________________________

Region skulder/truncus, måned/år: ______________________________

Region albue/hånd/truncus, måned/år: ______________________________

Kursus 1 i idrætsfysioterapi, måned/år: ______________________________



Andre kurser, navn og tidspunkt: ________________________________________ ____________________

________________________________________ ____________________

________________________________________ ____________________

Vigtigt!Kopi af deltagerbeviser på gennemførte kurser i FFI regi skal vedlægges.Dokumentation for kurser i andet regi inkl. formål, indhold og timeangivelse skal vedlægges.

Oplysninger om eksamenSe Dansk Sportsmedicin nr. 2/2003

Betaling500 kr. for medlemmer af FFI og 1000 kr. for ikke-medlemmer.

TilmeldingSenest den 1. september 2003 på FFI s eksamens-tilmeldingsblanket, sammen med kvittering for indbetaling af eksamensge-byr til FFI-konto i BG-Bank, 5260 Odense S, reg: 0928 konto: 9280461439, FFI v/Vibeke Bechtold.

AfmeldingEksamensgebyret tilbagebetales ikke ved afmelding efter 1. oktober 2003.

KontaktadresseFagforum for Idrætsfysioterapi, Vibeke Bechtold, Kærlandsvænget 10, 5260 Odense S, mail: [email protected]

KL

IP UD

EL

LE

R K

OPIÈ

R


Kongresser • Kurser • Møder

6. - 9. november 2003, NorgeIdrettsmedisinsk høstkongress,Stavanger.Info og påmelding:www.idrettsmedisinsk-kongress2003.no

21. - 23. november 2003, Italien7th International Conference inOrthopaedics, Biomechanics andSports Rehabilitation, Assisi.Info: www.letpeoplemove.comE-mail: [email protected]

25. - 27. marts 2004, Sverige7th Scandinavian Congress onMedicine and Science in Sports,Stockholm.Info: www.svenskidrottsmedicin.orgeller professor Per Renström,Idrottsmedicinska sektionen,Karolinska Institutet, Stockholm, e-mail: [email protected]

20. - 25. maj 2004, ArgentinaArthroscopy, knee surgery & sportsmedicine congress, AAA AnnualMeeting, Buenos Aires.Info: Miss Laura Espósito, tel: +54 1148 11 - 2089, fax: +54 11 48 11 - 2389.E-mail: [email protected]: www.artroscopia.com.ar

24. - 27. juli 2004, Canada30th Annual Meeting of the AmericanOrthopedic Society of Sports Medicine(AOSSM), Quebec City.Info: www.sportsmed.org

INTERNATIONALE

De enkelte kurser og arrangementerannonceres særskilt - her og på DIMShjemmeside, hvorefter tilmeldingermodtages.

DIMS TRIN I, vest. Kursus.15. - 18. september 2003, Ålborg Sports-højskole.Målgruppe: Læger.Arrangør: DIMS

DIMS TRIN 2. Kursus.6. - 9. november 2003, Århus.Målgruppe: Læger der har gennemførtTrin 1.Arrangør: DIMS

TRÆNING AF ÆLDRE. Symposium.23. - 24. januar 2004, København.Målgruppe: Læger, fysioterapeuter.Arrangør: DIMS, FFI

SKISPORT OG SKADER. Kursus.10 dage, 28. februar - 7. marts 2004, Söl-den i Østrig.Målgruppe: Læger, fysioterapeuter.Arrangør: DIMS, FFI, DSMM.

PRAKTISK IDRÆTSMEDICIN. Kursus.2-3 dage, uge 17 2004, København.Målgruppe: Praktiserende læger, reu-matologer og andre lægerArrangør: DIMS.

DIMS TRIN I, øst. Kursus.15. - 19. marts 2004, Jægersborg.Målgruppe: Læger.Arrangør: DIMS

Venlig hilsenDIMS Uddannelses Udvalg

DIMS kursuskalender FFI kursuskalender

Tilmeldingsfrister:Hold øje med detailannoncering iDansk Sportsmedicin og Fysioterapeu-ten.

Regionskurser“Albue/hånd- og truncuskursus”• 13. september 2003, KøbenhavnTilmeldingsfrist: 15. august 2003.

“Idrætspsykologi, kost og ernæringsamt doping”• 12. september 2003, KøbenhavnTilmeldingsfrist: 15. august 2003.

“Skulder- og truncuskursus”• 24. og 25. oktober 2003, OdenseTilmeldingsfrist: 19. september 2003.

TRÆNING AF ÆLDRE. Symposium, jan/feb.2004.

SKISPORT OG SKADER. Kursus, marts 2004.

Venlig hilsenFFI Uddannelses- og Kursus Udvalg

Kurser og møder 25

Hjælp os med at gøre denne liste bedre!Giv Dansk Sportsmedicin et tipom interessante internationalemøder og kongresser – helstallerede ved første annoncering,så bladets læsere kan planlæggedeltagelse i god tid.


26 Kurser og møder

Generelt om DIMS kurser

DIMS afholder faste årlige trin 1 ogtrin 2 kurser for læger som ønsker atopnå kompetence som idrætslæge.

DIMS trin 1 kursus: er et basal-kur-sus, der henvender sig til færdigud-dannede læger, som ønsker at be-skæftige sig med den lægelige råd-givning og behandling af idrætsud-øvere.

Alle regioner vil blive gennemgåetmed gennemgang af de almindeligsteakutte skader og overbelastningsska-der.

Kurset afholdes i samarbejde medForsvarets Sanitetsskole, og en væsent-lig del af kurset beskæftiger sig medden praktiske kliniske udredning ogbehandlingsstrategi af nytilskadekom-ne militær-rekrutter. Man får såledeslejlighed til at undersøge 30-40 patien-ter under supervision og vejledning aflandets eksperter indenfor de enkelteemner.

Kurset varer 40 timer over 4-5 hver-dage.

Hvert år afholdes et eksternatkursus(med mulighed for overnatning) øst forStorebælt på Forsvarets Sanitetsskole iJægersborg i uge 11, mandag - fredag,og et internatkursus vest for Storebælt,i reglen uge 40 på Fredericia Kaserne.

DIMS trin 2 kursus: er et videregåen-de kursus, der henvender sig til lægermed en vis klinisk erfaring (mindst rettil selvstændig virke) samt gennemførtDIMS trin 1 kursus eller fået dispensa-

tion herfor ved skriftlig begrundetansøgning til DIMS uddannelsesud-valg.

Kurset afholdes på en modernedansk idrætsklinik, hvor man gen-nem patientdemonstrationer får etindblik i moderne undersøgelses- ogbehandlingsstrategier.

På dette kursus forklares princip-perne i den moderne idrætstræningog der bliver lagt mere vægt på debiomekaniske årsager til idrætsska-der og en uddannelse af kursisterne ipraktisk klinisk vurdering heraf. Der-udover diskuteres træningens konse-kvens og muligheder for udvalgtemedicinske problemstillinger (overle-velse, fedme, endokrinologi, hjerte/kar sygdomme, lungesygdomme,osteoporose, arthritis, arthrose).

Kurset varer 40 timer over 4 dage(torsdag-søndag).

Hvert år afholdes et eksternat kur-sus i oktober måned (overnatningsørger kursisterne selv for). I lige årafholdes kurset øst for Storebælt (Bi-spebjerg Hospital), i ulige år vest forStorebælt (Århus Amtssygehus).

DIMS kurser

Info: Idrætsmedicinsk Uddannelses-udvalg, c/o sekr. Lissi Petersen, Hel-ligkorsvej 33, 2.tv., 4000 Roskilde.

1. Medlemsskab af DIMS. Medlemsskab af DIMS forudsætter at lægen følger de etiske regler for selskabet2. Indhentning af minimum 50 CME-point per 5 år.3. Pointangivelse:

AKTIVITET

Deltagelse i årsmøde

Publicerede videnskabelige artikler inden for idrætsmedicin

Arrangør af eller undervisning på idrætsmedicinske kurser eller kongresser

Deltagelse i internationale idrætsmedicinske kongresser

Deltagelse i godkendte idrætsmedicinske kurser ellersymposier

Anden idrætsmedicinsk relevant aktivitet

Praktisk erfaring som klublæge, Team Danmark læge eller tilknytning tilidrætsklinik (minimum 1 time per uge) - 10 point

CERTIFICERINGSPOINT

10 point per møde

5 point per artikel

10 point

10 point

5 - 10 point per kursus

5 point

Klub/forbund/klinik:

Periode:

Idrætsmedicinske arrangementer pointangives af Dansk Idrætsmedicinsk Selskabs Uddannelsesudvalg før kursusafholdelse.

NAVN: __________________________________________ KANDIDAT FRA: 19 _____ DIPLOMANERKENDELSE ÅR: 200 ____

Skemaet klippes ud og sendes til DIMS v/sekretær Louice Krandorf, Ortopædkirurgisk Ambulatorium, Amager Hospital, Italiensvej 1,2300 København S.

Krav til vedligeholdelse af Diplomklassifikation


27Kurser og møder

Bjergmedicin"Meet the expert"

Der er i år i København møde i denmedicinske kommission i UIAA.

UIAA (Union Internationale desAssociations d’ Alpinisme, The In-ternational Mountaineering andClimbing Federation,(www.uiaa.ch) er bjergbestigernesverdensforbund og medlem af IOC.

UIAA Medcom består af 30 lægerfra hele verden og skal være binde-led mellem lægevidenskaben ogden enkelte udøver i forhold til me-dicinske spørgsmål og vejledningindenfor alt fra dopingkontrol vedkonkurrencer til højdesyge og iltud-styr ved Mt. Everest-ekspeditioner.

Tid og sted:Gentofte hospital 26 sept. 2003 i detstore auditorie kl. 14 – 18

Venue:H:S Bispebjerg University HospitalNovember 13 and 14, 2003

Registration fee:Before October 1, 2003:Members of SAKS: 1.800,- DEK,non-members: 2.400,- DEKAfter October 1, 2003:Add 500,- DEK

Faculty:Roger HackneyRichard VillarMichael DienstPer HölmichMichael BachmannJohn Verner

Topics:• Epidemiology of groin and hip pro-blems – in particular related to sport• Clinical examination, radiology, MRIand ultrasound• Muscle- and tendon problems• Calcifications• Hernia• Conditions in bone• Hip joint problems• Planning hip arthroscopy (positio-ning of patient, instrumentation)• Portals and visualization•Labral lesions, labral problems, carti-lage problems, impingement, stiffness,loose bodies, rupture of the teres liga-ment, instability and other conditions• Patient demonstration, demonstrati-on of hip arthroscopy

Program:• Men at altitudeWhat is acclimatisation really? v/J. Mil-ledge, England (forsker på flere medi-cinske Himalaya ekspeditioner).Medicine for trekkers – A Nepali view v/B Basnyat, Nepal (grundlægger af Hi-malayan Rescue Association).Personal experiences with extreme altitude.(Endelig tilsagn fra foredragsholdermangler stadigvæk, men der bliver taleom en læge med erfaring fra Mt. Eve-rest)Highlights from the Danish Bolivia Expe-ditions 1998 and 2001 v/B. Saltin, Dan-mark (professor ved Copenhagen Mus-cle Reseach Center).• Snow and coldMedical aspects of skiing v/F. Berghold,Kaprun, Østrig (professor i sportmedi-cin ved Universitetet i Salzburg, bjerg-fører).Medical aspects of rescue actions in theAlps v/ B. Durrer, Lauterbrunnen,Schweiz (læge og bjergfører, deltager ihelikopter-redningstjensten).

Commite:Anette Holm Kourakis, Peter Lavard,Torsten Warming, Henna-LisaChenoufi, Marianne Backer, Per Ny-vold, Per Hölmich and MichaelKrogsgaard

Symposium secretary – registration:Anette Holm Kourakis, Departmentof Ortopaedic Surgery M, H:S Bispe-bjerg University Hospital, BispebjergBakke 23, DK-2400 Copenhagen NV,Denmark, Phone +45 35 31 24 40,Fax: + 45 35 31 39 56, E-mail:[email protected]

SAKS symposium

GROIN, HIP and SPORT– diagnosing and treating problems in the groin and hip– hip-arthroscopy from A-Z

• Climbing medicineInjuries at rock climbing and medicalaspects of competition climbing v/V.Schöffl, Tyskland (selv ekstremklat-rer) and C. Schlegel, Schweiz (lægefor det schweiziske klatrelandshold).

Der vil være tale om oversigts fore-drag på letforståeligt engelsk og be-regnet for læger med interesse forområdet og uden nødvendigvis athave specialekundskab.Nærmere oplysninger vil senerekunne fås på Dansk Bjergklubs hjem-meside: www.danskbjergklub.dk

Arrangør:Henrik Jessen HansenOverlæge, Thoraxkirurgisk afd. RKAS GentofteMedlm af UIAA Medcom for DanskBjergklubE-mail:[email protected]

Andre kurser


28 Kurser og møder

Info: Kursusudv., Vibeke Bechtold,Kærlandsvænget 10, 5260 Odense S.Tlf. 6591 6693/2028 4093Mail: [email protected]

"Idrætskursus - Introduktion til idrætsskaderog de øvrige idrætskurser relateret til idræts-skader i forskellige dele af kroppen.”(Dette kursus er et krav som forud-sætning for at kunne deltage på deøvrige kurser)

Målgruppe: Fysioterapeuter der ar-bejder med idræt på forskellig vis.

Mål og indhold for Introduktions-kursus:At kursisterne:• får forståelse for epidemiologiskeog etiologiske forhold ved idrætsska-der• får forståelse for og indsigt i forsk-ning anvendt i idrætsmedicin• får forståelse for etiske problemstil-linger relateret til idræt• kan anvende klinisk ræsonering iforbindelse med idrætsskader• kan anvende biomekaniske analy-semetoder• får forståelse for vævsegenskaberog vævsreaktioner• kan anvende primær skadesunder-søgelse og skadesbehandling• får forståelse for overordnede be-handlingsstrategier til idrætsaktiveIndhold:• klinisk ræsonnering• epidemiologi• forskning og evidens• etik• biomekanik• vævsegenskaber og vævsreaktioner• behandlingsstrategier• læring og formidling• primær skadesundersøgelse og ska-desbehandling

Tid og Sted:Næste kurser finder sted iforåret 2004Pris: Ca. 2300 kr. for medlemmer og2600 kr. for ikke medlemmer. Prisendækker kursusafgift og fortæring un-der kursus.Deltagere: Ca. 25 fysioterapeuter. Med-lemmer af fagforum har fortrinsret.Tilmelding: Tilmeldingsfrist ca. en må-ned før kursusafholdelse. Se detailan-noncering senere her i bladet, i DF'skursuskatalog, i "Fysioterapeuten" ellerpå www.sportsfysioterapi.dkUndervisere: Fysioterapeuter fra Fag-forum for idrætsfysioterapi samtidrætsmedicinske ressourcepersoner.

“Idrætskurser relateret til idrætsskader i for-skellige dele af kroppen” (truncus og skulder/albue-hånd/hofte/knæ/fod)

Målgruppe: Fysioterapeuter der arbej-der med idræt på forskellig vis.

Mål og indhold for alle kurserne rela-teret til regioner:At kursisterne:• får ajourført og uddybet viden omepidemiologiske og etiologiske forholdi de enkelte kropsområder• kan analysere bevægelsesmønstre ogbelastningsforhold ved idræt• kan anvende målrettede undersøgel-ses-, forebyggelses- og behandlings-strategier• får udvidet kendskab til parakliniskeundersøgelses- og behandlingsmulig-heder indenfor idrætsmedicin• kan vurdere skadernes omfang og al-vorlighed samt planlægge og vejlede iforhold til dette.Teoretisk og praktisk indhold:• funktionel anatomi og biomekaniskeforhold• epidemiologi og etiologi• traumatologi• målrettede undersøgelser og testsbåde funktionelle og specifikke, samtklartest• målrettede forebyggelses-, behand-lings- og rehabiliteringsstrategier• parakliniske undersøgelser og be-handlingsstrategier

"Kursus i idrætspsykologi, kost og ernæringsamt doping:

Det er målet, at kursisterne:• får forståelse for psykiske barriereri forbindelse med idræt• får forståelse for ernæringens be-tydning og problemer i forbindelsemed idræt• får indsigt i kostens sammensæt-ning i forhold til restitution og fejler-næring• får forståelse for betydningen af an-vendelse af doping• får indsigt i konsekvenser ved brugaf doping

Aktuelle emner:

"Skulder- og truncuskursus"• 24. og 25. oktober 2003 kl. 09:00 -17:00 på Fysioterapeutskolen i Oden-se, Munkebjergvænget 34, 5230Odense M.

Deltagelse kan kun opnås, hvis intro-duktionskursus er gennemført.

Deltagere: Ca. 20 fysioterapeuter.Medlemmer af Fagforum har fortrins-ret.Pris: 2300 kr. for medlemmer og 2600kr. for ikke medlemmer. Prisen dæk-ker kursusafgift og fortæring underkurserne.Tilmelding: Tilmeldingsfrist 19. sep-tember 2003. Benyt DF's tilmeldings-blanket eller tilmeldingsformularenpå www.sportsfysioterapi.dkHusk at angive om du er medlem afFFI og om hvornår du har deltaget påIntroduktionskursus. Tilmeldingen erbindende og betalingen skal ske medcheck eller ved overførsel til FFI kur-suskonto i BG Bank, reg. 0928, konto9280461439. Husk navn! Besked omdeltagelse udsendes ca. 1 uge efter til-meldingsfrist.Undervisere: Fysioterapeuter fra Fag-forum for idrætsfysioterapi ogidrætsmedicinske ressourcepersoner.Tilmeldingen sendes til: FFI v/ Vi-beke Bechtold (adresse øverst til ven-stre i denne rubrik)

FFI kurser


29Kurser og møder

FFI internationale

The second International Congress of the International Fede-ration of Sports Physiotherapy (IFSP) in Maastricht, the Net-herlands, from 11-13 December 2003, is the unique result of ajoint effort between three International Physiotherapy Orga-nisations: IFSP (Sports Physiotherapy), IFOMT Europe (Ma-nual Therapy) and IOPTWH (Women’s Health), two DutchOrganisations of Sports Physiotherapy (NVFS) and ManualTherapy (NVMT) and the organisation of the yearly con-gress ‚Research on the Move‘ of Maastricht University.

Target Groups:This international congress is of great interest for all Physi-otherapists and especially for physiotherapists working inthe area of Sports, Manual Therapy and Women’s Health.

Program:Sports are the main congress theme and this theme will beelaborated towards Sports & Women’s Health Physiothera-py and Manual Therapy. The three central issues within thistheme will be:

Thursday 11 December: "Innovation in Physiotherapy"

Friday 12 December: "The Power of an Interdiscipli-naryApproach in Sports"

Saturday 13 December: "Overtraining: Only in eliteSports?"

The first day will offer a broad spectrum of topics with a fo-cus on Innovation in Research that is of clinical relevance forPhysiotherapists in general and particular for Sports & Wo-men’s Health Physiotherapists and Manual Therapists. Maintopics: Evidence based practise, Development of new ICPMeasuring Instruments, Free Access of Physiotherapists inAustralia: what are the pitfalls and the benefits and the im-plications for the level of Competencies of Physiotherapists,their responsibilities and legal position? What is the Effec-tiveness of Behavioural Interventions in Physiotherapy andlast but not least Novel Insights in Motor (Re) Learning andtheir Implications for Clinical Practise in Physiotherapy.

The second day will focus on An Interdisciplinary Approachin Sports between Sports & Women’s Health Physiotherapyand Manual Therapy. Specific items will be: Diagnosing, Cli-nical Reasoning and Inter- and Multidisciplinary Approachwill be elaborated on the basis of an appropriate case report,Bone Health in Female Elite Athletes, Abnormal Lower Ex-tremity Mechanics in Female Athletes: Implications for theTreatment and Prevention of Knee Injuries, Pelvic problemsin sports: Diagnosis of Peri-Partal Pelvic Pain, Movement

Phobia in Pelvic Problems, Clinical and functional Pelvicand Low back Instability and Stability training by KineticControl Programs.

The third day will examine the idea of "Overtraining inSports". Items: Definition, Aetiology, Theoretical Models ofOvertraining for Adult as well as Adolescent Athletes inclu-ding Early Diagnosis and Prevention and Treatment. Overu-se Injuries often occur in situations of overtraining. In con-nection with overuse injuries we will discuss "Sense andNonsense of Stretching". The literature shows contra dictio-nary results of research. International consensus is needed.This congress will be the start of the development of an in-ternational guideline on stretching. Could that be the secretof eccentric exercises being an effective approach in Achillestendon problems? Is this also true of another overuse injurylike Osteïtis Pubis? Pain and Stress in athletes: an New Per-spective. We will end our congress with a mysterious andvery interesting lecture named "The Horse Whisperer". Apresentation on emotional aspects and communication in"Overtraining in Sports", by the winner of the Gold MedalDressage, Sydney 2000.

Speakers:International leading speakers will guarantee high quality,most recent scientific and clinical insights. In short: A con-gress in the grand manner!

Registration:You can register for the congress and book your hotel roomthrough the website of IFSP: www.ifsp.nl

Prices for registration before the first of October:3 Days: 315 Euros2 Days: 230 Euros(12 and 13 December)

Venue:The MECC Convention Centre offers you a royal ambiancefor this European congress. The beautiful and historicaltown of Maastricht is very central situated in Europe. It is fa-mous for its restaurants. From Brussels Airport, Maastrichtis within reach of 40 minutes by train. From Schiphol Air-port a City Hopper flies 5 times a day to Maastricht in only20 minutes. There is also a train to bring you to Maastricht in3 hours.

Social Program:A partner program will be developed when there will beenough attendances.You can network at the international buffet that will be orga-nised at Friday evening. Costs: 45 Euros

PHYSIOTHERAPY ON THE MOVE!International IFSP Congress 11 - 13 December 2003


30 Adresser

Redaktionsmedlemmer for FFI:

Fysioterapilærer Leif ZebitzDankvart Dreyersvej 565230 Odense M 6612 3220 (P)[email protected]

Fysioterapeut Henning LangbergIdrætsmedicinsk Forskningsenhed, BBH2400 København NV 3531 6089 (A)[email protected]

Fysioterapeut Svend B. CarstensenLindegårdsvej 8 A8320 Mårslet 8629 2057 (P)[email protected]

Redaktionsmedlemmer for DIMS:

Overlæge Allan BuhlSpicavej 148270 Højbjerg 8667 1196 (P)[email protected]

Overlæge Per HölmichKjeldgårdsvej 13 - Hareskovby3500 Værløse 4498 0014 (P)[email protected]

Speciallæge Arne Nyholm GamFrederikssundsvej 152 B, 1.tv.2700 Brønshøj 3860 3300 (A)[email protected]

Overlæge Svend Erik ChristiansenEmborgvej 42 A8660 Skanderborg 8788 5272 (P)[email protected]


SPORTSMEDICINDansk

Adresse:

DIMSc/o sekretær Louice KrandorfFeldborgvej 62770 KastrupTlf: tirsdage 3252 7442E-mail: [email protected]: www.sportsmedicin.dk

Adresse:

Fagforum for IdrætsfysioterapiTerp Skovvej 828270 Højbjerg8614 4287 (tlf.+tlf.svarer)[email protected] (e-mail)www.sportsfysioterapi.dk

Adresse:

RedaktionssekretærGorm Helleberg RasmussenTerp Skovvej 828270 Højbjerg8614 4287 (A), 8614 4288 (P)[email protected] (e-post)

Formand Klaus BakRosenstandsvej 132920 Charlottenlund, tlf. 3964 0302 (P)[email protected]

Næstformand Arne Nyholm GamLyngholmvej 532720 Vanlø[email protected]

Kasserer Bent Wulff JakobsenStenrosevej 498330 [email protected]

Kjeld B. AndersenTranevej 137451 [email protected]

Inge Lunding KjærRyesgade 14, 1.9000 Å[email protected]

Andreas HartkoppBodegårdsvej 93050 Humlebæ[email protected]

Fysioterapeut Bente AndersenKabbelejevej 22, 1.tv.2700 Brønshø[email protected]

Suppleant Lars KonradsenBirkehaven 263400 Hillerø[email protected]

Suppleant, fysioterapeutGorm Helleberg RasmussenTerp Skovvej 828270 Hø[email protected]

Formand Niels ErichsenBrådervej 14, 3500 Værløse44483231 (P) [email protected]

Kasserer Gorm Helleberg RasmussenTerp Skovvej 82, 8270 Højbjerg8614 4288 (P) [email protected]

Sekretær Birgith AndersenSædding Strandvej 59, 6710 Esbjerg V7611 9088 (P) [email protected]

Marianne Dall-JepsenMikkelborg Allé 84, 2970 Hørsholm4586 4485 (P) [email protected]

Vibeke BechtoldKærlandsvænget 10, 5260 Odense S6591 6693 (P) [email protected]

Simon HagbarthKapelvej 25 B, st.th., 2200 København N35348440 (P) [email protected]

Ann-Britt KirkmandRentemestervej 110, 2.mf., 2400 København NV38161117 (P) [email protected]

Suppleant Henning Langberg JørgensenWillemoesgade 61, 3.tv., 2100 København Ø3526 2595 (P) [email protected]

Suppleant Peder BergSchacksgade 42, 2.th., 5000 Odense C63131336 (P) [email protected]


Adresser 31


Hovedstadskredsen og Københavns Amtskreds:Christian Couppé, Julius Thomsens Plads 4,4.th., 1925 FREDERIKSBERG C, 35366146(P)Frank Jacobsen, Vejringevej 30, 2730 HER-LEV, 44921090(P)

Frederiksborg Amtskreds:Lotte Bølling, Håndværkerhaven 22, 2200KØBENHAVN N, 31678467(P)Klaus Petersen, Duevej 20, 2970 HØRS-HOLM, 39632310(A),[email protected](mail)

Roskilde Amtskreds:Dorte Thorsen, Kongebakken 24, 4000 ROS-KILDE, 46369333(P)Vibeke Pedersen, Munkedammen 4, 4320LEJRE, 46480208(P)

Vestsjællands Amtskreds:Hanne Merrild, Sct. Knudsgade 13 B, st.,4200 SLAGELSE, 53534118(P), 58559790(A)Gurli Knudsen, Garvergårdsvej 80, 4200SLAGELSE, 53527138(P), 53523941(A)

Storstrøms Amtskreds:Philippa Nielsen, Brændte Ege 4 A, 4800 NY-KØBING F, 54826002(P), 54885534(A)Bonnie Skovgaard, Blansmosevej 12, 4952STOKKEMARKE, 54712050(P), 54885534(A)

Kontaktpersoner 2003

Bornholms Amtskreds:Ledig

Fyns Amtskreds:Jørgen Holme, Bergmannsvej 118, 5700 SVEND-BORG, 62207670(P), 62211080(A),Frederik Lassen, Mosestræde 18, Thurø, 5700SVENDBORG , 62203630(P)[email protected](mail)

Nordjyllands Amtskreds:Anders Nielsen, Hans Aabelsvej 11, 9300 SÆBY,96890096(P), 98842800(A)Steven Franch, Hegedalsvej 45, 9500 HOBRO,98115905(P)

Viborg Amtskreds:Morten Sode, Sct. Nikolajgade 23, 1.tv., 8800 VI-BORG, 86614006(P), 86622254(A),[email protected](mail)Jette Vig, Teglmarken 73, 8800 VIBORG,86621704(P)

Århus Amtskreds:Svend B. Carstensen, Lindegårdsvej 8A, 8320Mårslet, 86292057 (P),[email protected] (mail)Finn Thomsen, Søborgvej 4, 8900 RANDERS,86405346(P), 86429061(A),[email protected](mail)

Ringkøbing Amtskreds:Anne Mette Antonsen, Urnehøjen 12 - Tjørring,7400 HERNING, 97268297(P), 97885200(A),[email protected](mail)Tine Hasselbrinck Madsen, Skoletoften 3 - Sin-ding, 7400 HERNING, 97136171(P),97885200(A), [email protected](mail)

Vejle Amtskreds:Jesper Hove Frehr, Svalevej 16, 6000 KOL-DING, 75539596(P), 75533222#6067(A),[email protected](mail)Rasmus Christoffersen, Gl. Bjert 60 K, 6091BJERT, 75577857(P), [email protected](mail)

Ribe Amtskreds:Anders Winther Christensen, Svendsgade 66,st.tv., 6700 ESBJERG, 40934508(P),[email protected](mail)Susie Ø. Jensen, Sletten 45, 6800 VARDE,75212149(P), [email protected](mail)

Sønderjyllands Amtskreds:Helle Algren Brøgger, Kortegade 1, st.tv., 6100HADERSLEV, 73520302/40199898(P),[email protected](mail)

IDRÆTSKLINIKKERBortset fra klinikkerne på KAS Glostrup,KAS Gentofte og KAS Herlev i Københavnsamt og lægeværelset i Ribe amt, kræver allehenvendelser henvisning fra læge.

Frederiksberg og Københavns kommuneBispebjerg HospitalTlf. 35 31 35 31Overlæge Michael KjærMandag til fredag 8.30 - 14

Københavns amtKAS GlostrupTlf. 43 43 08 72Overlæge Claus HellesenTirsdag 16 - 18.30, torsdag 16 - 18

KAS GentofteTlf. 39 68 15 41Overlæge Uffe JørgensenTirsdag 15.30 - 18.30

KAS HerlevTlf. 44 88 44 88Overlæge Bent EbskovTorsdag 18 - 19.30

Amager Hospital, Skt. ElisabethTlf. 32 34 32 93Overlæge Per HölmichTirsdag 15 - 17

Frederiksborg amtFrederikssund SygehusTlf. 48 29 55 80Overlægerne Tom Nicolaisen, Henrik Chrintz ogPeter Albrecht-OlsenMandag til fredag 8 - 16

Storstrøms amtNæstved CentralsygehusTlf. 53 72 14 01Overlæge Jes HedeboTirsdag 16 - 18

Nykøbing Falster CentralsygehusTlf. 54 85 30 33Overlæge Troels HededamTorsdag 15.30 - 17.30

Fyns amtOdense UniversitetshospitalTlf. 66 11 33 33Overlæge Søren Skydt KristensenOnsdag 10.45 - 13.30, fredag 8.30 - 14

Ribe amtEsbjerg Stadionhal (lægeværelse)Tlf. 75 45 94 99Læge Nils Løvgren FrandsenMandag 18.30 - 20

Ringkøbing amtHerning Sygehus, ortopædkir. amb.Tlf. 99 27 27 27

Overlæge Steen TaudalTorsdag 12 - 15

Århus amtÅrhus AmtssygehusTlf. 89 49 75 75Overlæge Bent Wulff JakobsenTirsdag 15 - 18, torsdag 14 - 17

Vejle amtGive Sygehus, Center for Skader i Bevægeap-paratet, tlf. 79 71 80 84Speciallægernes sektor for skopisk kirurgi ogidrætstramatologiMandag til fredag 8 - 15.30

Viborg amtViborg SygehusTlf. 89 27 27 27Overlæge Martin SteinkeTirsdag og torsdag 13 - 14.30

Nordjyllands amtÅlborg Sygehus SydTlf. 99 32 11 11Overlæge Gert KristensenMandag til fredag 8.50 - 14

Bornholms amtBornholms CentralsygehusTlf. 56 95 11 65Overlæge John KofodTirsdag (hver anden uge) 16.30 - 18

Postbesørget bladnr. 12133 (8245 ARC)

Adresseændringer:Medlemmer af DIMS og FFI skal meddeleændringer til den repektive forenings medlems-kartotek.Abonnenter skal meddele ændringer til DanskSportsmedicins adresse.

rehabiliteringsprincipper i ketchersport...

Documents