Årsberetning 2014 - 23. april 2015 · lighed for at føre overskud med til året efter. fra 2014...

Kapitel 1

Kapitel 2

Kapitel 3

Kapitel 4

Kapitel 5

Kapitel 6

Regnskab & årsberetning 2014

Årsberetning 2014 Side 2

Borgmesterens forord

Årsberetningen er en anledning til at gøre status på året der gik. Ikke bare på den økonomiske del men også på resultaterne indenfor kommunens mange velfærdsområder. Økonomisk set er regnskabsresultatet positivt. Der er styr på kommunens økonomi og regnskabs-opgørelsen viser et overskud på 38 mio. kr., hvilket er 131 mio. kr. bedre end forventet i budgettet. Arbejdet med den økonomiske politik går som forventet og måltallene for 2014 i forhold til likviditet og gæld er opfyldt. 2014 har været et begivenhedsrigt år på mange områder med drøftelser om skole- og dagtilbuds-struktur, implementering af folkeskolereformen og reformer på beskæftigelsesområdet og meget mere. Det blev også Socialtilsynets første år. Som ny borgmester var det en af mine første gernin-ger at indvi Socialtilsyn Syd, og det er en glæde at kunne byde en helt ny arbejdsplads med 85 medarbejdere velkommen i Ringe. Det har også været et år med udfordringer. Det gjaldt ikke mindst, da Danish Crown i starten af 2014 meddelte, at de ville stoppe deres produktion i Faaborg. Det betyder tab af værdifulde ar-bejdspladser. Men vi brugte også året på at finde svaret på vores udfordringer med faldende befolkningstal og vi-gende antal arbejdspladser i kommunen. Vi fik i løbet af året formuleret en ny udviklingsstrategi ”Sammen om nødvendige forandringer”, som blev godkendt i kommunalbestyrelsen primo 2015. Målet er 2000 flere borgere i kommunen ved udgangen af 2030, og det vil kræve, at vi som kommu-ne går i tæt samarbejde med vores borgere og virksomheder om sammen at skabe de udviklingstil-tag, der skal styrke vores evne til at tiltrække nye borgere. En af årets populære begivenheder var indvielsen af havnebadet i Faaborg. Havnebadet blev taget i brug i foråret 2014, og det blev hurtigt populært. Havnebadet er et godt eksempel på et udviklingstil-tag, der er med til at gøre vores kommune et endnu mere attraktivt sted at bo, og det dannede også en naturlig og flot ramme for årets Faaborg Outdoor Event. Samlet set kom vi ud af 2014 med et godt resultatet, og det er et godt fundament for arbejdet med implementering af udviklingsstrategien. Jeg ser frem til, at vi også i de kommende år kan være sammen om at bidrage til at skabe en forsat positiv udvikling. Faaborg-Midtfyn Kommune, den 17. april 2015 Borgmester Christian Thygesen

Årsberetning 2014 Side 3

Ledelsens påtegning Økonomiudvalget har den 4. maj 2015 aflagt årsregnskab for 2014 for Faaborg-Midtfyn Kommune til kommu-nalbestyrelsen.

Årsregnskabet bygger på de obligatoriske oversigter og redegørelser, der skal aflægges i overensstemmelse med Lov om Kommunernes Styrelse og reglerne i Indenrigs- og Sundhedsministeriets Budget- og Regn-skabssystem for Kommuner.

Vi anser den valgte regnskabspraksis for hensigtsmæssig, så årsregnskabet giver et retvisende billede af kommunens aktiver og passiver, finansielle stilling samt årets økonomiske resultat.

I henhold til styrelseslovens § 45 overgiver kommunalbestyrelsen hermed regnskabet til revision.

Faaborg-Midtfyn Kommune, den 4. maj 2015

____________________ ___________________

Borgmester Kommunaldirektør

Årsberetning 2014 side 4

Regnskab 2014 i store træk Faaborg-Midtfyn Kommune kom ud af 2014 med et godt årsresultat og det til trods for nogle knap så gunstige rammevilkår. I det følgende vil centrale punkter i regnskabet og kommunens økonomi-styring blive gennemgået ligesom kommunens rammevilkår for 2014 opridses.

Resultatet

Nedenstående tabel viser årets resultat sammenholdt med det oprindelige budget og det korrige-rede budget.

Resultatet af den ordnære drift defineres som kommunens driftsudgifter og indtægter lagt sammen. Driftsudgifter er udgifter til den løbende drift af kommunens institutioner, skoler, plejehjem mv. De primære indtægter i kommunen stammer fra skatter, tilskud og mellemkommunal udligning. Resul-tatet viser et overskud på 191,1 Mio. kr. Det svarer til en forbedring i forhold til det oprindelige bud-get på 65,8 mio. kr. og 113,2 mio. kr. i forhold til korrigeret budget.

En del af overskuddet på den ordinære drift bruges til finansiering af anlæg. Anlæg vedrører bl.a. udgifter til større renoveringer samt ny- og ombygninger. Tillægges udgifterne til anlæg er resulta-tet et overskud på 38,2 mio kr. Det er en forbedring i forhold til det korrigerede budget på 130,9 mio. kr.

En stor del af forbedringen set i forhold til det korrigerede budget skyldes aftaleholdernes (dvs. skoler, institutioner og andre bevillingsområder) opsparede midler. Aftaleholderne har således mu-lighed for at føre overskud med til året efter. Fra 2014 til 2015 drejer det sig om 92,407 mio. kr. på driften.

Over- og underskud på de forskellige velfærdsområder

Driftsudgifterne for regnskab 2014 udgør i alt 2.885,4 mio. kr. Der er hermed et overskud set i for-hold til det korrigerede budget på 115,1 mio. kr.

Nedenstående diagram viser de enkelte fagområders afvigelser til det oprindelige og det korrigere-de budget. Som det fremgår, har alle områder holdt sig indenfor det korrigerede budget.


Forskel i pct. mellem regnskab og oprindeligt og korrigeret budget – pr. fagområde

Fagområdernes overskud er kort forklaret i nedenstående. For uddybende bemærkninger henvises til regnskabsoversigterne for de enkelte områder.

Direktion og Stabe har samlet set et mindreforbrug i forhold til det oprindelige budget på 35,3 mio.kr. og 15,667 mio. kr. i forhold til det korrigerede budget. Mindreforbruget skyldes bl.a. overfør-te beløb fra tidligere år, overskud på barselspulje og forsikringspulje samt merindtægter vedrøren-de refusion for særligt dyre enkeltsager.

Regnskabet for Pleje og omsorg viser et mindreforbrug på 6,350 mio. kr. i forhold til korrigeret budget. Afvigelsen skyldes primært udskudt igangsættelse af akutteam i den kommunale sygeple-je, mindreforbrug vedr. projekt løft af ældreområdet samt overført overskud fra 2013.

Social og arbejdsmarkedsområdet har en afvigelse på 55,497 mio. kr. i forhold til det oprindelige budget. Afvigelser vedrører forsikrede ledige, førtidspension og den aktive beskæftigelsesindsats. Budgettet er korrigeret i forbindelse med årets budgetopfølgninger, således at mindreforbruget i forhold til korrigeret budget er på 26,753 mio. kr. En del af overskuddet (12,635 mio. kr.) søges overført til 2015 bl.a. til efterregulering af beskæftigelsestilskuddet på finansieringssiden.

På området Børn – dagtilbud udviser regnskabet et samlet mindreforbrug på 5,038 mio. kr. Mindre-forbruget skyldes primært, at der har været passet færre børn end forventet ved budgetlægningen.

For fagområdet Børn – undervisning udviser regnskabet et mindreforbrug på 16,826 mio. kr. i for-hold til korrigeret budget. En stor del af mindreforbruget skyldes overførsel fra 2013 til 2014 på i alt 18,162 mio. kr.

Regnskabet for Børn og Ungerådgivningen (eksl. Socialtilsynet) viser et samlet overskud på 8,9 mio. kr. Den primære grund hertil er det overførte overskud fra 2013. Dog vedrører 598.000 kr. mindreforbrug vedr. befordring i forbindelse med hjemkørsel fra SFO for handicappede børn og unge. Restbeløbet på 8,3 mio. kr. tilbagestår i BUR som sikkerheds- og omstillingspulje i forbindel-se med investering i yderligere forebyggende foranstaltninger samt imødegåelse af dyre anbringel-ser.

Regnskabet for Socialtilsyn Syd viser et samlet overskud på 5,049 mio. kr. Tilsynets første år har budt på udfordringer i at nå de tilsynsopgaver, der er dimensioneret med. Det giver udslag i at man


har nået 30 procent af re-godkendelserne mod forventet 50 procent. De resterende 70 procent for-ventes gennemført i 2015. Ligeledes er der overført feriepenge fra de virksomhedsover-dragende kommuner på 2,829 mio. kr.

Plan og Kulturs regnskab 2014 udviser et overskud på 9,935 mio. kr. Det skyldes bl.a. tidsforskyd-ninger i en række opgaver, herunder revidering af vandløbsregulativer, vedligeholdelsesopgaver i forhold til Faaborg Svømmehal, energibesparelser m.fl. Endvidere opspares egenfinansieringen i grøn vækst projekt, til renovering af Helios og en række andre projekter.

Området Teknik omfatter Fagsekretariat Teknik, Intern Drift og Faaborg Havn. Der er et underskud i forhold til oprindeligt budget, men et overskud på 4,522 mio. kr. i forhold til korrigeret budget. Det skyldes primært at budgetterne vedrørende central organisering af bygningsvedligehold og ser-vice-/pedelfunktion er flyttet til det tekniske område efter vedtagelsen af budget 2014.

Regnskab 2014 på Sundhed og Handicapområdet udviser et samlet mindreforbrug på 16,156 mio. kr. i forhold til det korrigerede budget. Langt størstedelen af årets mindreforbrug kommer fra Fags-ekretariatet og vedrører mellemkommunale betalinger.

Overførsler

Som et vigtigt element i økonomistyringen har kommunens aftaleholdere, dvs. daginstitutioner, skoler, fagsekretariater m.fl., mulighed for at overføre et merforbrug mellem årene på op til 4 pct., ligesom der kan overføres et ubegrænset overskud.

Der er opgjort et samlet overskud på netto 115,146 mio. kr. på driften ved udgangen af 2014. Heraf søges 92,407 mio. kr. overført til 2015. Til sammenligning blev der overført 88, 96 og 92 mio. kr. de tre foregående år.

Udviklingen i de akkumulerede over- og underskud samt nettooverførsler

Enkelte aftaleholdere er kommet ud af 2014 med et merforbrug på over 4 pct. Handleplaner er udarbejdet eller under udarbejdelse for de pågældende aftaleholdere.


Anlæg

Det har været et fokusområde i 2014 at sikre en større udmøntning af anlægsbudgettet. I 2013 var forbrugsprocenten på anlæg (ekskl. jordpuljen) 81,7% ved regnskabets afslutning. I 2014 er for-brugsprocenten 93,4. Det er hermed lykkedes i højere grad at gennemføre de budgetlagte anlæg.

Forbrugsprocent i forhold til korrigeret netto-anlægsbudget - regnskab 2011-2014 (ekskl. jordpulje)

Det er i årene fremover forsat et fokusområde at sikre gennemførelse af anlæg, da der er stor poli-tisk bevågenhed om de enkelte anlægsprojekter, som bl.a. skal understøtte arbejdet med udvik-lingsstrategien og sikre en effektiv drift. Det er desuden vigtigt at gennemføre de aftalte anlægsin-vesteringer af hensyn overholdelse af den årlige økonomiaftale mellem KL og regeringen.

Likviditet

Kommunens gennemsnitlige likviditet har varieret mellem 208 og 258 mio. kr. hen over året. Mål-sætningen på 150 mio.kr. er hermed opfyldt. Jævnfør nedenstående diagram, så er målsætningen om en ultimo beholdning på 50 mio. kr. ligeledes opfyldt.


Udviklingen i kommunens gennemsnitlige likviditet og ultimo beholdning (mio. kr.)

Det skal bemærkes, at kommunen fra 2014 har valgt at anvende muligheden for repobelåning af obligationsporteføljen. Indregnes denne del, er den likvide beholdning ultimo 2014 279.234 mio.kr. Det er 100 mio. kr. ekstra end efter opgørelsesmetoden i diagrammet. De 100 mio.kr. ekstra mod-svares dog af en tilsvarende forøgelse af kommunens kortfristede gæld.

Den øvrige forbedring i likviditeten fra primo 2014 til ultimo 2014 skyldes forskydninger mellem årene – herunder aftaleholdernes mulighed for at overføre overskud til året efter.

Gæld

Kommunens langfristede gæld ultimo 2014 (eksklusive ældreboliger, lån til byfornyelse og finan-sielt leasede aktiver) er opgjort til 462,715 mio. kr. Dermed overholdes Faaborg-Midtfyn Kommu-nes målsætning om en langfristet gæld på maksimalt 500 mio. kr.

Medregnes lån til ældreboliger, byfornyelse samt finansielt leasede aktiver udgør den samlede langfristede gæld 504,836 mio. kr. eller ca. 9.908 kr. pr. indbygger. Til sammenligning udgør den gennemsnitlige langfristede gæld for kommunerne i hele landet ca. 15.240 kr. pr. indbygger 1. ja-nuar 2014.

Tillægsbevillinger

For så vidt angår tillægsbevillinger, så afgives de primært på driften i forbindelse med de kvartals-vise budgetopfølgninger. Nedenstående oversigt viser tillægsbevillinger afgivet ved de tre budget-opfølgninger i 2014.


Som det fremgår, er der sammenlagt givet tillægsbevillinger til de tre budgetopfølgninger for 1,225 mio. kr. Hertil kommer en tillægsbevilling fra Kommunalbestyrelsens møde den 9.9.2014 på 76.000 kr. vedrørende budget til tilsyn på skoler. Det er kommunens økonomiske politik ikke at give kassefinansierede tillægsbevillinger. Ovenstå-ende nettobevilling på 1,225 mio. kr. skal dog ses i sammenhæng med, at der i budgetopfølgnin-gen pr. 30.9.2014 indgår en negativ efterregulering af beskæftigelsestilskuddet for 2013 på i alt 10,116 mio. kr. Til sammenligning var der et mindreforbrug på de forsikrede ledige i 2013 på i alt 19,5 mio. kr., som blev tilført kassen.

Finansiel strategi

Som en central del af den finansielle strategi er der fastlagt nogle overordnede rammer for investe-ring af kommunens kapital, herunder fastlæggelse af hvor stor en andel de enkelte aktiv klasser må udgøre – jævnfør tabellen.

Ved valg af investeringsforeninger stilles der krav om etiske investeringer. Konkret ønsker Faa-borg-Midtfyn Kommune at sikre, at kommunens finansielle dispositioner ikke krænker bredt aner-kendte og internationale konventioner og normer, herunder at investeringer screenes ud fra FN’s principper om ansvarlige investeringer.

Det samlede afkast i 2014 udgjorde 12,725 mio. kr. eller 4,2 pct. Til sammenligning udgjorde afka-stet 1,6 pct. året før.

Faaborg-Midtfyn Kommune havde ved udgangen af 2014 315,577 mio. kr. i forvaltning fordelt hos henholdsvis Nordea og SEB. Fordelingen på aktivklasser var følgende:


Fordeling på aktivklasser ultimo 2014

Overholdelse af servicerammen

I den årlige økonomiaftale mellem KL og regeringen udmeldes en samlet ramme for kommunernes serviceudgifter det pågældende år – også kaldet servicerammen. Kommunernes serviceramme beregnes med udgangspunkt i den fastsatte serviceramme for indeværende budgetår korrigeret for ændrede løn- og prisforudsætninger samt enkelte øvrige forhold som fremgår af økonomiaftalen. Hvis kommunerne ikke overholder den i økonomiaftalen fastsatte serviceramme iværksættes øko-nomiske sanktioner overfor kommuner.

Faaborg-Midtfyn Kommunes servicedriftsramme er opgjort til 2.030,130 mio. kr. i 2014. Til sam-menligning viser regnskabet et forbrug på 2.017,933 mio. kr. inden for servicedriftsområdet, hvilket er 12,197 mio. kr. under rammen. Det forventes ikke at kommunerne under ét bruger mere på den kommunale velfærd end fastsat i servicerammen. Regnskabssanktionen forventes derfor heller ik-ke at blive taget i anvendelse.

Personale

Udgifter til personale udgør en stor del af det kommunale regnskab. Antallet af ansatte er primært indenfor de store velfærdsområder som ældreområdet, handicap, dagtilbud og undervisning. Føl-gende diagram viser antallet af ansatte omregnet til heltidsansatte fordelt på hovedfunktioner.


Personale omregnet til heltidsansatte 2013 og 2014 pr. hovedfunktion

Til regnskab 2014 var der 3456,6 heltidsansatte i kommunen mod 3427,1 til regnskab 2013. Det er en stigning på 29,5. Dette skal ses i sammenhæng med at kommunen pr. 1.1.2014 overtog opga-ven med Socialtilsynet. Tilsynet har i 2014 haft 67,6 medarbejdere.

Der er stor fokus på medarbejdernes fravær. Siden 2010 har fraværet været faldende i Faaborg-Midtfyn Kommune. Dette fald er forsat fra 2013 til 2014 fra 5,6 pct. til 5,5 pct. Fraværet varierer mellem de forskellige områder, bl.a. som følge af arbejdets art.

Fraværsprocent 2013 og 2014 pr. fagområde


Udvalgte nøgletal • 80% kvindelige ansatte – 20% mænd • Gennemsnitsalderen for de ansatte er 46 år for tredje år i træk. • Lønudviklingen er på 3% ,mod 1,1% i 2013 • Personaleomsætning 15,1% mod 14,9% i landsgennemsnit (Kilde: Kommunernes og Re-

gionernes Løndatakontor)

Befolkning

Det faktiske befolkningstal pr. 1. januar 2015 er på 50.954 borgere, svarende til et fald fra 2014 til 2015 på 129 borgere. Udviklingen er med til at presse kommunens økonomi, da folketallet ud over at falde også ændrer på demografien, således at der bliver færre i den erhvervsaktive alder. Denne udvikling ses ikke i samme omfang på landsplan, hvor der samlet set i gruppen af 26-42 årige og 43-59 årige er en fremgang i 2014. Udviklingen i retning af flere ældre ses både på landsplan og i Faaborg-Midtfyn Kommune, men er dog mere omfattende i Faaborg-Midtfyn Kommune i grupperne 65-79 årige og +80-årige.

Den demografiske udvikling i form af stadig flere ældre og færre i den erhvervsaktive alder, vil sæt-te Faaborg-Midtfyn Kommunes økonomi under pres de kommende år. Faaborg-Midtfyn Kommune har i forvejen et lavt udskrivnings- og beskatningsgrundlag sammenholdt med Region Syddanmark og hele landet.


Tværfaglige samarbejder Det er en konstant opgave at optimere og udvikle de enkelte fagområder, men vores organisations udvikling er afhængig af stærke samarbejder, hvor vi bringer vores respektive fagligheder i spil i en tværfaglig kontekst. Det er ofte her, der kan findes god synergi og stærke løsninger. I 2014 har der blandt andet fundet tværfaglige samarbejder sted i disse sammenhænge: Ny udviklingsstrategi Et meget væsentligt tværfagligt samarbejde i 2014 var udarbejdelse af den ny udviklingsstrategi Sammen om nødvendige forandringer. Udviklingsstrategien blev vedtaget i starten af 2015. Udgangspunktet for arbejdet med strategien var et grundigt analysearbejde og anbefalinger fra en Tænketank på erhvervsområdet. De blev brugt til at identificere en række udfordringer, der skulle imødekommes, men pegede også på en række potentialer, som kunne vise vejen til at vende ud-viklingen med et fald i både antal arbejdspladser og borgere. Plan og Kultur bidrog i dette arbejde med udarbejdelse af en baggrundsanalyse, ligesom de var tovholder på de eksterne analyser. I løbet af efteråret fandt en lang række borgerinddragende tiltag sted, og den nye udviklingsstrategi er således født i dialog – hvilket giver rigtig god mening, eftersom den kalder på, at borgerne og virksomhederne påtager sig et medansvar for at skabe udvikling i vores kommune. På de forskelli-ge dialogmøder var der skabt rammer for, at mange kunne få mulighed for at komme til orde, og det betød, at der blev brugt mange administrative ressourcer fra bl.a. Plan og Kultur, HR & Innova-tion og Fællessekretariatet på disse møder. Et af dialoginitiativerne var et dialogmøde på Facebook, hvor der blandt de deltagende politikere og borgere var et stort engagement og god stemning. Det var første gang vi benyttede et socialt medie som ramme for et dialogmøde, men evalueringen var positiv, så de sociale kanaler vil være et godt supplement til vores fremtidige dialog med borgerne. For at nå målet om 2000 flere borgere i 2030 er der brug for at bringe flere ressourcer i spil end dem vi rummer i kommunen. Der er brug for at få både borgere og virksomheder i spil. Målet for den fælles indsats er blandt andet at skabe stærke rammer for det gode liv, så vi kan fastholde vo-res nuværende og tiltrække nye borgere. Nyetableret erhvervsenhed Internt i kommunen har der været særligt fokus på etablering af et fagligt netværk af nøglemedar-bejdere på tværs af fagområder med det formål at sikre en ensartet forståelse og kultur omkring virksomhedsservice, og dermed i fællesskab at skabe en kvalificering af selve kommunens virk-somhedsservice. Med et stort antal daglige kontakter har Social og Arbejdsmarkeds service og ydelser stor betyd-ning for virksomheders oplevelse af Faaborg Midtfyn Kommune, og området har derfor naturligt været en del af den nystartede erhvervsenhed fra opstartstidspunktet. Folkeskolereformen Et af formålene med folkeskolereformen har været, at skolerne i højere grad åbner sig overfor det omgivende samfund ved at inddrage lokale aktører eksempelvis inden for kultur og fritid. Det har i vores kommune ført til flere spændende samarbejder internt i vores organisation:

• Udvikling af en Kulturel rygsæk I alle folke- og friskoler startede vi med at fylde indhold i den kulturelle rygsæk i 2014. Bør-nene har været i gang med unikke læringsforløb inden for sang, dans og musik, som de dels prøver på egen krop, og dels får i form af kulturelle oplevelser på et nationalt højt ni-veau. Formålet med projektet er at give eleverne mulighed for at lære kulturens sprog ved


at præsentere dem for – og give dem mulighed for at fordybe sig i - kunstens forskellige ud-tryk og den fælles kulturarv.

De første undervisningsforløb blevet afviklet for elever i indskolingen (0.-3. klasse) indenfor temaerne teater, musik samt sang og opera. Der har været stor tilfredshed med projektet blandt de involverede parter, og i de kommende skoleår udvides den kulturelle rygsæk med undervisningsforløb til eleverne på de øvrige klassetrin. Dette vil ske med aktiviteter inden-for moderne dans og ballet, kulturarv, arkitektur og design, billedkunst og street art, perfor-mance, film, litteratur og spoken word samt kunst og innovation.

• Valgfagssamarbejde i Faaborg Ungdomsskolen er næste skoleår tovholder for et valgfagssamarbejde mellem Ungdoms-skolen og folkeskolerne i Faaborg by. Formålet er at give eleverne nye tilbud og dermed en mere spændende skolegang. Ungdomsskolen vil med disse tiltag understøtte folkeskolere-formen.

• Musiskolen bidrager også til den nye folkeskole

Musikskolen har med succes lagt væsentlige kræfter i nye tilbud til skoleelever som led i udmøntning af folkeskolereformen.

Det nære sundhedsvæsen KL lancerede for to år siden begrebet Det nære sundhedsvæsen, som dækker over kommunernes indsats i forhold til de opgaver, som vi i disse år overtager fra regionerne. Det handler blandt andet om rehabilitering, patientuddannelse, sundhedsfremme og tidlig opsporing, hvor vi gør en indsats for at få fat i borgere med en given diagnose før de bliver syge – det gælder eksempelvis diabeti-kere. De mange indsatser i Det nære sundhedsvæsen kræver et tæt samarbejde mellem Pleje & Om-sorg og Sundhed & Handicap, og vi har gang i en lang række fælles tiltag, hvor vi blandet samar-bejder om at sikre, at vores borgere oplever gode udskrivelser fra sygehuset, at borgerne undgår genindlæggelser og at vi forebygger uhensigtsmæssige indlæggelser. Samarbejdet mellem de to fagområder har betydet, at borgerne ikke ligger færdigbehandlet på sy-gehuset uden at kunne komme hjem, vi har fået et tættere samarbejde omkring borgere med psy-kiatriske problemstillinger og et tæt samarbejde om depotdriften herunder udvikling af velfærdstek-nologiske løsninger, der kan gøre borgeren mere selvhjulpen. Kontanthjælps- og pensionsreformen Kontanthjælps- og pensionsreformen har fordret et tæt samarbejde mellem Social & Arbejdsmar-ked og Sundhed & Handicap, og de to fagsekretariater har arbejdet tæt sammen om at skabe re-habiliteringsforløb, der skal sikre beskæftigelse og forsørgelse til særligt udsatte med væsentlig nedsat funktionsevne. Dette samarbejde har samtidig styrket det arbejdsmarkedsrettede regionale fokus i den sundhedsaftale, der er blevet revideret i 2014.


Fællessekretariatet Lancering af ny hjemmeside Jagten på effektive løsninger er en af de væsentlige opgaver for offentlige organisationer i disse år. Digitalisering er en af de veje vi bruger til at frigøre ressourcer, som kan bruges til de borgere, der i højere grad har brug for hjælp. Derfor er digitaliseringen af den offentlige sektor et væsentligt ind-satsområde i disse år, og det handler om at flytte personlige henvendelser til digitale automatiske selvbetjeningsløsninger. Vores hjemmeside er kanal for vores mange selvbetjeningsløsninger og den skal naturligvis frem-stå både indbydende og nem at anvende, når vi ønsker at borgerne digitalt skal finde svar på de-res spørgsmål og betjene sig selv. I midten af februar 2014 lancerede vi derfor en ny hjemmeside, og vi benyttede lejligheden til at skifte navn fra www.faaborgmidtfyn.dk til www.fmk.dk. Med den nye side er vi gået fra et indhold på knap 3000 sider fordelt på 10-12 niveauer til omkring 1300 sider på 5 niveauer. Den nye hjem-meside er dermed blevet mere overskuelig og brugervenlig, og det er med til at lette både borger-nes og vores egen brug af siden. Både hjemmesidens design og opbygning bygger på brugerun-dersøgelser, og borgeren skulle derfor gerne have væsentligt nemmere ved at navigere rundt på den nye hjemmeside. Borgerdialog på Facebook Vi tog i 2014 en ny kanal for borgerdialog i brug, da vi holdt vores første dialogmøde på Facebook. Mødet blev markedsført i ugeaviserne i ugerne op mod mødet ligesom det blev annonceret på Fa-cebook. Annoncerne skulle både skabe nysgerrighed og opmærksomhed om arrangementet, men de skulle også få flere til at synes godt om vores Facebookside. Den interaktion, der finder sted i form af likes, delinger, kommentarer og klik på opslaget har meget stor betydning for, hvor mange personer, der får vist opslaget. I perioden, hvor vi annoncerede mødet fik vi 112 nye likes på siden sammenlignet med 12 i den samme periode året før. Selve dialogmødet på Facebook gik rigtig godt. 44 borgere deltog med 152 spørgsmål og kom-mentarer, og i byrådssalen var de 15 deltagende politikere aktive og bidrog med 169 svar og kommentarer. Emnerne spændte bredt. Dialogen gik fra skolelukninger og ønske om fleksibel bør-nepasning over markedsføring af kommunen, asylcenter – og ønsker om en bedre infrastruktur kom på banen i forhold til både broforbindelse til Als, offentlig transport, flere og bedre cykelstier, sejlplaner til øerne, trafiksikkerhed og bedre mobildækning. Der var positive tilkendegivelser fra de deltagende Facebookbrugerne og politikerne evaluerede li-geledes mødet positivt. Denne kanal vil umiddelbart blive brugt som et supplement til andre dialog-former, da den stadig har en snæver målgruppe. Men vi kom godt fra start og fik høstet nogle posi-tive erfaringer. HR & Innovation Udarbejdelse af en ny udviklingsstrategi har fyldt en del i 2014. Vi har leveret konsulentunderstøt-telse til arbejdet med at revidere strategien, men har også understøtter afholdelse af borgermøder og temamøder for det politiske niveau.


Udviklingsstrategien har i høj grad sat retning for vores arbejde, og det har blandt andet betydet, at der er kommet fornyet fokus på et af vores ansvarsområder innovation, som nu indgår i koncern-målet for 2015. Der er stor opmærksomhed på, hvilken betydning kulturen i vores organisation har for implemente-ringen af den nye udviklingsstrategi, og det er HR & Innovations ansvar at medvirke til at skabe en kultur, der fremmer det udviklingsfokus, som strategien kalder på. Derudover har vi løbende fokus på arbejdsmiljøet i organisationen, og vi arbejder systematisk med screening for sygefravær og personaleomsætning, og der tages kontakt med områder, hvor der er afvigelser, der kalder på en nærmere forklaring.

Økonomi I en tid hvor kommunernes økonomi er under pres som følge af ændret demografi og faldende skatteindtægter er god økonomistyring blevet endnu mere betydningsfuldt. Som økonomistab ar-bejder vi løbende på at udvikle og forbedre metoder og tilgange til økonomistyring. 2014 er ingen undtagelse.

Udvikling af budgetprocessen Økonomistaben er ansvarlig for processen omkring udarbejdelse af kommunens budget. Hvert år udarbejdes flere hundrede ændringsforslag (anlæg, drift og OE-forslag). Økonomistaben samler og videreformidler forslagene og for at lette både aftaleholdernes og vores eget arbejde, har vi i sam-arbejde med IT-staben udarbejdet en database til håndtering af de mange forslag.

Udvikling af konsulent- og controllerfunktionen En anden af økonomistabens opgaver er at understøtte og rådgive aftaleholderne i deres rolle som budgetansvarlige. I 2014 har vi arbejdet på udvikling af ”Det gode konsulentbesøg”. Retningslinjer-ne skal være med til at sikre en effektiv og tilstrækkelig rådgivning til aftaleholderne om økonomi-styring, brug af indkøbsaftaler mv. Ligeledes har vi med afsæt i et samarbejdsprojekt med dagstilbudsområdet arbejdet på at optime-re kvaliteten af økonomistyringen og blive mere præcise i skøn over forventet regnskab. Projektet har tilvejebragt en række konkrete erfaringer, som fremadrettet bruges i arbejdet med de øvrige områder.

Ledelsesinformation I Økonomistaben er vi tovholder på et projekt med udbredelse af ledelsesinformation i kommunen. God ledelsesinformation kan være med til at understøtte aftaleholderne i deres styring af økonomi-en. I 2014 fik vi lavet en platform til ældre- og beskæftigelsesområdet, som fremadrettet kan bidra-ge med vigtige nøgletal til styringen og opfølgningen af områderne. Som en del af arbejdet med le-delsesinformation vil der endvidere blive igangsat et arbejde med effektmåling.

Udbudspolitik og e-handelstrategi Brug af udbud og e-handel er også med til at bidrage til en mere effektiv kommunal organisation.


Den 28. april 2014 besluttede Økonomiudvalget at erstatte kommunens udbudsstrategi til fordel for en ny udbudspolitik. Ud over at indeholde de overordnede retningslinjer for kommunens fremtidige arbejde med udbud, indeholder Udbudspolitikken også to helt nye tiltag; ITG-listen og den fælles fynske arbejdsklausul. ITG-listen skal forbedre Faaborg-Midtfyn Kommunes erhvervsvenlighed i forbindelse med indkøb af mindre håndværkerydelser og rådgivning i forbindelse hertil. Den fælles fynske arbejdsklausul har ligeledes til formål at lette erhvervslivets samarbejde med de fynske kommuner. Udbudspolitikken blev endeligt vedtaget den 17. februar 2015. Indkøb i den kommunale organisation kan hurtigt tage forholdsmæssigt meget tid og Faaborg-Midtfyn Kommune ønsker derfor i højere grad at handel foregår via e-handelsløsninger. Via dialog med ledere, målrettet undervisning af brugerne, oprettelse af en hotline, etc. er det i løbet af 2014 lykkedes at opnå en højere procentandel (fra 18 til 49 pct.) som e-handler i kommunen. Endvidere er mængden af små ordrer under 200 kr. faldet fra 29 pct. til 10 pct.


Undervisning På vores 13 folkeskoler har vi i skoleåret 2014-15 haft 4.164 elever fordelt på 0.-10. årgang. Den gennemsnitlige klassekvotient var 19,9 elever. Der er en væsentlig del af kommunens børn og un-ge, der går på en fri- eller privatskole. I skoleåret 2014-15 galt dette for 1897 elever, og det svarer til 31,3 % af det samlede elevtal. Derudover har vi haft to heldagsklasser med i alt 37 elever samt flere specialklasser med i alt 114 elever samt elever i regionale specialundervisningstilbud og an-dre kommuners specialskoler. Implementeringen af Folkeskolereformen har naturligvis fyldt meget i 2014, men der er også arbej-det med en række andre udviklingstiltag: Synlige læringsmål, udvikling af pædagogiske lærings-centre, uddannelse af læringsvejledere, uddannelse af inklusionscoaches, kulturel rygsæk, SFO2, læsning og endelig samarbejdet med ungdomsuddannelser, herunder Campus Faaborg.

Folkeskolereformen Den helt store opgave på undervisningsområdet har været realiseringen af folkeskolereformen, der trådte i kraft den 1. august 2014. Med reformen er der sket en række forandringer i elevernes un-dervisning og i måden skoledagen forløber på. Eleverne har bl.a. mere tid sammen med lærere og pædagoger og tid til at lære på anderledes og mere spændende måder. Der er fokus på at sikre, at eleverne lærer så meget som muligt og samtidig trives. For at kunne følge om målene nås er der som noget nyt indført nationale måltal inden for forskelli-ge områder. Der er en række centrale områder i folkeskolereformen, som skolerne er i fuld gang med at realisere til gavn for eleverne. Det gælder blandt andet den længere skoledag, undervis-ning i fagene, bevægelse, lektiehjælp og faglig fordybelse, trivsel og undervisningsmiljø samt den åbne skole.

Synlige læringsmål Arbejdet med at udvikle synlige læringsmål har været omdrejningspunktet for et udviklingsforløb for skoleledelser, vejledere og pædagogiske konsulenter fra Fagsekretariat Undervisning. Dette er sket som en del af skolernes opgave med at realisere målene for folkeskolereformen og projektet blev støttet med midler fra A.P. Møller Fonden. I forløbet har vi haft fokus på lederens rolle og opgaver i forhold til at lede arbejdet med læringsmål og læringsledelse på skolen. Et andet fokusområde har været udviklingen af arbejdet med læ-ringsmål på skolen og lederens samarbejde med vejledere og lærere i den forbindelse. Lærere og vejledere har arbejdet med udvikling af synlige læringsmål i teams, og fagsekretariatet har under-støttet ledernes og vejledernes arbejde med synlige læringsmål på skolerne.

Udvikling af pædagogiske læringscentre på skolerne Politikerne vedtog i 2013 en vision for fremtidens læringscentre i Faaborg-Midtfyn Kommune. Den medfører, at læringscentrene skal fungere som løftestang for den enkelte skoles faglige, pædago-giske og didaktiske udvikling. Alle skoler har i 2014 lavet en implementeringsplan for visionen, og den er de er i gang med at effektuere. Der er desuden igangsat et efteruddannelsesforløb for læ-ringscentermedarbejderne, som vi har fået støtte til fra A.P. Møller Fonden. Forløbet sluttes foråret 2015.

Samarbejdet med ungdomsuddannelser Et af vores vigtigste mål er at øge andelen af unge, der gennemfører en ungdomsuddannelse. Vi har i de seneste år iværksat forskellige initiativer, der skal bidrage til at opnå dette. Et af disse er at bringe folkeskolerne og ungdomsuddannelserne sammen, og det har betydet, at vi i dag har tætte relationer mellem lærerne og ledere på folkeskolerne, de to gymnasier i kommunen samt Svend-


borg Erhvervsskole. Dette unikke samarbejde har resulteret i flere undervisningsforløb, såsom Sci-ence Cup i naturfag, Math Matters og matematikkens hus i matematik, fælles forløb i tysk og Politi-ker for en dag i samfundsfag. Alle disse initiativer er med til at give eleverne et langt bedre indblik i og interesse for ungdomsuddannelserne og deres muligheder. Flere af initiativerne sker i samar-bejde med SDU. I forlængelse af det tætte samarbejde har vi i 2014 arbejdet med at undersøge mulighederne for at etablere Campus Faaborg på Faaborg Gymnasium. Det er tanken, at campussen skal bestå af gymnasiet, Svendbog Erhvervsskole, 10. klasse og VUC, og målet med Campus Faaborg er at etablere et flerfagligt, socialt fællesskab, som bl.a. skal være med til at styrke indsatsen i forhold til fastholdelse og frafald blandt de unge. Det er tanken, at disse aktiviteter skal være i gang i 2018.

Læsning På undervisningsområdet har vi også i 2014 haft stor fokus på læsning med bl.a. implementering af den kommunale læsestrategi, videreførelsen af projektet faglig læsning og etablering af et tilbud til elever i læsevanskeligheder. Den kommunale læsestrategi indeholder en strategi for læsning på overordnet niveau og den be-skriver forventningerne til skolernes arbejde med området. Projekt faglig læsning skal udvikle ele-vernes læseforståelse i fagene på mellemtrinnet og i overbygningen og sætte fokus på deres moti-vation for at læse. Tilbagemeldingerne fra de involverede er meget positive. De oplever, at de får konkrete redskaber til at gøre læseindsatsen bedre. Læsetilbuddet til elever i læsevanskeligheder består af et undervisningsforløb og et kompetence-center. Undervisningsforløbet henvender sig til elever i store læsevanskeligheder og foregår dels i et særligt tilrettelagt forløb og dels i hjemklassen. Tilbuddet er for 8-10 elever på 4.-6. klassetrin og er fysisk placeret på Nordagerskolen. I 2014 har der indtil videre deltaget 9 elever og tilbagemel-dingerne er meget positive. Lærerne fra læsetilbuddet underviser i undervisningsforløbet. Elever-nes egne lærere varetager undervisningen i hjemklassen med vejledning fra personalet i læsetil-buddet. Læsetilbuddet fungerer også som kompetencecenter, hvor lærerne fra tilbuddet yder su-pervision og konsulentbistand til alle kommunens skoler indenfor færdighedsområderne læsning, skrivning og stavning samt indenfor området digitale læremidler.

Ungdomsskolen Vi tilstræber at have gode tilbud i alle dele af kommunen, og vi har mange aktiviteter i skolernes fe-rier. I 2014 har 2404 unge - eller ca. 62 % af målgruppen - deltaget i et eller flere af Ungdomssko-lens i alt 224 tilbud. De kreative hold og friluftsliv er de mest populære og kønsfordelingen blandt de deltagende unge er næste lige. Udviklingen bevæger sig imod korte kurser frem for hold, der kører kontinuerligt sko-leåret igennem, hvilket er mere administrationstungt. Vi har i 2014 haft følgende fokusområder: kreative aktiviteter omkring Ungdomshuset i Faaborg med glaskunst, diverse kunstprojekter, udstil-linger, BUFF og en meget vellykket byrumsmusical, der satte sit præg på Faaborg. Ungdomssko-len har også deltaget i Bifrost, som er en kulturfestival i den nordlige del af kommunen. Der er ind-ført nye skærpede regler omkring knallertkørekort, og lærerne er uddannet, så de kan honorere de nye krav. Vi har haft en øget satsning på aktiviteter på vand og i skov med kajak og mountainbike. Klubberne er vigtige elementer i den primære forebyggelse, og der er god tilslutning til både junior og ungdomsklubber. SSP-samarbejdet er også et fokusområde, og vi kan med glæde konstatere, at ungdomskriminaliteten i Faaborg-Midtfyn Kommune også i 2014 er faldet, så niveauet nu er blandt de laveste i Danmark.


Der er en række nye tiltag i Ungdomsskolen. Vi er i gang med at uddanne egne instruktører for bå-de at kunne tilbyde førstehjælp til alle 8. klasser i folkeskolen og førstehjælp til elever, der er ved at tage kørekort til bil og knallert. Det er et område i udvikling og vigtigt for skolerne.


Dagtilbud-børn

Ny dagtilbudsstruktur Indbydende bygninger, der kan skabe rammer om gode dagtilbud er et vigtigt paramter i forhold til at tiltrække nye borgere. Da vi samtidig er nødt til at tilpasse vores kapacitet på grund af et mar-kant faldende børnetal har kommunalbestyrelsen afsat 46,6 mio. kr. til anlæg på dagtilbudsområ-det. For at skabe grundlag for dialog og politiske beslutninger om fremtidssikrede dagtilbud med høj kvalitet, er der i 2014 lavet en lang række forskellige indsatser. Indsatserne omfatter bl.a. en større analyse af dagtilbudsområdet med undersøgelse af institutionsstørrelser, forskellige ledelsesfor-mer, benchmarking af budgettildeling med andre kommuner, normeringsundersøgelse, oversigt over befolkningstæthed og pendlermønstre i kommunen. På baggrund af dette blev det i aftalen om budget 2015 besluttet, at det var nødvendigt at se på daginstitutionsstrukturen. Der blev aftalt en rammebesparelse i forbindelse med strukturtilpasning på dagtilbud på 500.000 kr. i 2015, som vokser til 7 mio. kr. i 2018, og det blev op til Børne- og Uddannelsesudvalget at indstille, hvilke konkrete institutioner, der skulle lukke. Børne- og Uddannelsesudvalget drøftede den nye dagtilbudsstruktur på flere møder i efteråret 2014 og foråret 2015. Udvalget var på ekskursion til Skanderborg og Billund for at inddrage de er-faringer, som andre kommuner har gjort med strukturtilpasninger og opbygning af læringsmiljøer af høj kvalitet. Der blev afholdt borgermøde og gennemført høringer, hvorefter udvalget indstillede en ny dagtilbudsstruktur til kommunalbestyrelsen. Den endelige beslutning blev truffet den 10. marts 2015 og den medfører bl.a. at otte matrikler skal lukke og at der investeres 46 mio. kr. i de tilbage-værende institutioner. Forsat styrkelse af kvalitet på dagtilbudsområdet I visionen for udviklingsstrategien er der sat fokus på at sikre en høj kvalitet i institutionerne ”Vi skal sætte fokus på børnene og skabe institutioner med høj kvalitet og masser af kreativ energi”. På den baggrund vedtog kommunalbestyrelsen den 10. juni 2014 en kvalitetsstandard for dagtilbuds-området. Samtidig er der gjort en indsats for yderligere at synliggøre samarbejdet med de selv-ejende og private institutioner, som udgør en væsentlig del af dagtilbudsområdet i kommunen. Der-for er der indgået en ny driftsaftale med de selvejende institutioner i oktober 2014 og godkendel-seskriterierne for de private institutioner er blevet reviderede. For yderligere at styrke kvaliteten er der iværksat en omfattende kompetenceudvikling af kommu-nale institutionsledere, så de er bedre rustede til at påtage sig lederrollen i den nye dagtilbuds-struktur. Derudover er der gjort en særlig indsats for at udvide kvalitetsarbejdet, så det også omfat-ter de selvejende og de private institutioner. En ny driftsaftale med de selvejende institutioner, ind-gået i oktober 2014, stiller krav om, at de anvender kvalitetsstandarden i deres arbejde. Derudover sikres det gennem ændring i godkendelseskriterierne for de private institutioner, at de fremadrettet skal leve op til de samme krav til kvalitet som de kommunale institutioner. Nye læreplaner i alle daginstitutioner og i dagplejen Alle institutioner skulle udarbejde nye læreplaner for at fastholde og udvikle kvaliteten i institutioner og dagpleje. Det var en målsætning i Børne- og Uddannelsesudvalgets aftaler for 2014 med insti-tutioner og dagpleje. Desuden blev der i 2014 gennemført kompetenceudviklingsforløb for samtlige medarbejdere og ledere i at anvende de pædagogiske læreplaner til udvikling af pædagogiske læ-ringsmiljøer. Kompetenceforløbet omfattede både kommunale, selvejende og private institutioner. For pædagogerne betyder arbejdet med læreplanerne, at der er kommet større fokus på systema-tik, dokumentation og evaluering i dagligdagen. Der er udarbejdet en række værktøjer, som forenk-ler arbejdet med læreplaner samtidig med, at de medvirker til at kvalificere indholdet i planerne. Et af redskaberne er en læringsstjerne, hvor læringsmålene for børn i forskellige aldersgrupper er be-skrevet.


I Sundbrinken i Faaborg inddrager pædagogerne læringsstjernen direkte i arbejdet, når de evalue-rer på de forskellige aktiviteter, som de planlæg-ger og gennemfører med børnene. Derudover har arbejdet med læreplanerne bl.a. ændret den må-de, man strukturerer arbejdet på. På alle stuer i børnehuset har man vægge, hvor aktiviteterne på forskellige planer følges på årsbasis, månedsba-sis og for hver måned er aktiviteterne planlagt for de enkelte dage. Under de forskellige skemaer til-knytter man efterfølgende evalueringer i børne-højde, hvor billedcollager beskriver de forskellige perioder og aktiviteter. Ifølge Sundbrinkens leder Ulla Vang Mikkelsen er læreplanerne et godt red-skab i forhold til at strukturere arbejdet: ”Det tager tid at planlægge, men når planlægningen er over-stået, gør struktureringen det nemmere for alle. Vikarer kan hurtigt se, hvad der skal ske på da-gen, og forældre kan i forvejen snakke med deres børn om dagens aktiviteter”. Læreplanerne evalueres i 2015. Fortsat faldende børnetal På dagtilbudsområdet er der i 2014 passet i alt 2584 børn. De er fordelt på 878 børn på 0-2 års området og 1706 børn på 3-5 års området. Udvik-ling i børnetallet fremgår af tabel 1 nedenfor Tabel 1: Udvikling i børnetal 2010 - 2014

2010 2011 2012 2013 2014

0-2 år 1.132 1.126 1.018 913 878

Kommunal dagpleje 893 878 747 623 578

Privat pasning 65 1 91 108 121

Kommunal vuggestue 155 144 142 134 125

Privat vuggestue 20 33 38 47 54

3-5 år 1.816 1.825 1.898 1.880 1.706

Kommunal og selvejende børnehave 1.587 1.545 1.581 1.531 1.379

Privat børnehave 229 280 318 349 327

I alt 0 – 5 år 2.948 2.951 2.916 2.793 2.584

NB: I marts 2012 indførtes opstart i børnehave ved 2 år og 11 måneder

Læringsstjernen


Plan og kultur Plan og kultur har i 2014 arbejdet målrettet med en lang række projekter inden for: • Forbedring af erhvervsforhold i kommunen • Fastholdelse og tiltrækning af nye borgere, herunder bl.a. med:

o Forbedring af natur og friluftsforhold i kommunen o Forbedring af kultur- og idrætsforhold i kommunen o Nye bosætningsmuligheder og nedrivning af gamle og skæmmende bygninger i det åbne

land En del af indsatserne blev afsluttet i 2014:

Havnebadet i Faaborg – en magnet for byens borgere og besøgende I foråret 2014 blev det nye havnebad taget i brug, og dermed også det blå støttepunkt med op-holdsrum for foreninger og sauna for borgere. Havnebadet er hurtigt blevet en stor publikumsmag-net og de var et natuligt omdrejningspunkt for aktiviteterne under Faaborg Outdoor Event i august. Resten af året havde vi særlig fokus på at etablere en ordentlig og korrekt drift af havnebadet, her-under etablering af samarbejde med de lokale foreninger, der benytter det blå støttepunkt.

Indvielse af havnebadet maj 2014

Etablering af erhvervs- og turismeenhed Den 1. september 2014 overtog vi turistkontoret med to turismeassistenter samt en erhvervskonsu-lent fra Udvikling Fyn. Der er iværksat et samarbejde med erhvervsrådet, hvor erhvervskonsulenten yder bistand til er-hvervsrådets bestyrelsesarbejde. Der er ligeledes iværksat et nyt samarbejde med Udvikling Fyn og de øvre kommuner. Endelig har vi, i samarbejde med Svendborg Kommune, planlagt et iværk-sætterkursus primo 2015. Erhvervskonsulenten har desuden fokus på at besøge virksomheder. På turismeområdet er etableret et samarbejde med Turistforeningen, og fokus har desuden været på at få kørt turistbureauet ind i et kommunalt regi rent administrativt. Ultimo 2014 er igangsat et ansættelsesforløb for en turistmanager, der primært skal arbejde med kommunens turistaktører i forhold til produktudvikling og markedsføring.

Fynske udviklingssamarbejder Plan og kultur har i 2014 anvendt betydelige ressourcer på fælles fynske udviklingssamarbejder. Det vedrører bl.a. indledende arbejder vedrørende en Als-Fyn broforbindelse, diverse projekter i


Strategi Fyn regi - herunder især Energiplan Fyn, deltagelse i Naturturisme I/S og Film Fyn A/S mv.

Mere natur og friluftsliv Flere gode naturprojekter, som styrker kommunes profil som naturkommune og en outdoor kom-mune med høj format er blevet færdige i 2014. Der er blandt andet gennemført naturprojekter:

• Life70 - Brændegård Sø med 25 ha er indviet, og de afgræsses af kreaturer • Skovrejsning Ringe vest i samarbejde med Naturstyrelsen • Hudevad Kær udvidet med 1 ha og der er lavet sti for offentligheden • Tarup-Davinde udvidet med 142 ha til 360 ha • Vådområder ved Sallinge Å blev indviet

Som styrkelse af friluftslivet er der etableret nyt fugletårn på Lyø, en trappe og bro ved Millinge Klint, ny lege og bålplads ved Klinten strand og dele af kirkesti til banestien ved Hillerselv er op-graderet. Faaborg Outdoor Event, som er båret af de lokale friluftsforeninger, Nordeafonden og kommunen nåede nye højder i 2014 med 2000 deltagere, der fik oplevet både købstadens, bakkernes og Øhavets store kvaliteter. Der var flere nye aktiviteter i årets event med blandt andet det succesful-de kajak race fra Fyns Hav til Faaborg samt afholdelse af DM i Kajak – Teknik og Rul og DM i stand-up padling (SUP). Et særligt projekt har været etablering af Dyreborg Shelter, som er sket i samarbejde med Steen-gaard Gods, Faaborgegnes Efterskoler, Friluftsrådet samt Lokal & Anlægsfonden og Tipsmidlerne.

Indvielse af skovshelter i Dyreborg Skov, september 2014

Nye og bedre rammer for kulturen Vi har haft stor succes med de åbne biblioteker i Broby og Årslev, og i 2014 var det Faaborgs tur. Det åbne bibliotek giver borgerne fri adgang til biblioteket hver dag fra tidlig morgen til sen aften. Der er skabt helt nye og bedre rammer for at dyrke og udvikle kultur sammen med andre borgere i både Faaborg og Ringe. Ombygning og realisering af kulturzonen i Ringe, Helios i Faaborg samt børnekulturhusdelen på Byskolen i Faaborg har krævet mange kræfter, men vi ser frem til at de står færdige i 2015, og ikke mindst til at de unge et samlingssted midt i Kulturzonen i Ringe. De nye og bedre rammer for kulturen understøtter udviklingsstrategiens bosætningsfyrtårne i Ringe og Faaborg, og de skaber bedre rammer for kulturlivet i hele kommunen.

Fritidsområdet er udfordret, men byder stadig på masser af nye tiltag


Der er i 2014 lavet et stort forberedelsesarbejde omkring udmøntning af en større budgetreduktion på fritidsområdet, som berører mange foreninger og aktivitetssteder. Samtidig er der bl.a. arbejdet med realisering af Broværket, som indvies i 2015, med udviklingsplaner for en række haller, her-under et større konkret projekt for Forum Faaborg, projekt foreninger i forandring (foreningsudvik-ling) m.v.

Byer, boliger og planlægning for nye erhverv Planlægningen af omdannelsen af Jernstøberigrunden i Ringe kom for alvor i gang i 2014. Der er planlagt for et nyt boligområde med godt 40 nye almene boliger, som kommer til at ligge centralt i byen. Det har været et stort arbejde at forhandle med private lodsejere og statslige ejere om opkøb af arealer. Sammen med regionen gik vi i 2014 i gang med at forberede en kommende planlægningsproces for omdannelsen af slagterigrunden på Faaborg Havn, der kan give plads til nye typer af erhverv, oplevelser m.v. Planlægningen for et biogasanlæg ved Heden blev færdig, og etableringen af dette er godt i gang. Nedrivning af dårlige og skæmmende boliger og bygninger i landsbyer og byer på under 3000 ind-byggere fortsatte i 2014, og det har løftet bykvaliteten betydeligt i flere landsbyer. Der er udarbejdet forslag til klimatilpasningsplan (kommuneplantillæg) med afsæt i kortlægning af særlige risikoområder for oversvømmelser m.v.

Koncept for nyt museum/besøgscenter til Øhavet Der er brugt meget tid på opløsning af Øhavsmuseet efter Langeland Kommunes beslutning om at træde ud. Parallelt med dette er der arbejdet med et ambitiøst koncept for udvikling af fremtidens kultur- og naturhistoriske museum i Faaborg, der skal fungere som et besøgscenter til Øhavet.

Kollektiv trafik Der er anvendt betydelige ressourcer på planlægning af den kollektive trafik i kølvandet på skolere-formen.


Social- og arbejdsmarked (Beskæftigelse) 7900 borgere havde en sag i Social og Arbejdsmarked i 2014. Den koordinerede indsats for at sik-re øget beskæftigelse har været en hjørnesten i fagsekretariatets arbejde i løbet af året og har ud over den daglige borgerkontakt medført en høj frekvens af kontakt til virksomheder, skoler og an-dre aktører. I januar 2014 fik vi besked om den forestående lukning af Danish Crown og Tulip i Faaborg, og re-sten af året var i høj grad præget af det arbejde, der fulgte i kølvandet på denne udmelding. 63 medarbejdere fra Tulip har deltaget i en varslingsindsats med fokus på jobsøgning og kompeten-ceudvikling. I April 2015 er der modtaget varsling om afskedigelse af 110 ud af omkring 400 med-arbejdere på Danish Crown delen. Konkret tidspunkt for endelig lukning er endnu ikke kendt. Reformer på beskæftigelsesområdet Førtidspensions- og fleksjobreformen, der trådte i kraft 1. januar 2013 medførte i 2014 et fald i til-kendelsen af førtidspensioner og et øget niveau af oprettede fleksjob. Samlet er der i 2014 sket en stigning på 51 oprettede fleksjob på private og offentlige arbejdspladser. Denne fokuserede indsats for, at borgere kommer i beskæftigelse og får udviklet arbejdsevnen frem for at blive placeret i permanent offentlig forsørgelse, forventes på længere sigt at medføre store samfundsøkonomiske gevinster. Kontanthjælpsreformen trådte i kraft 1. januar 2014 og medførte et øget fokus på den virksom-hedsrettede indsats for kontanthjælpsmodtagere samt et krav om, at unge skal i uddannelse. Disse indsatser har resulteret i en reduktion i antallet af kontant- og uddannelseshjælpsmodtagere. Med Kontanthjælpsreformen fik jobcentrene desuden et nyt virkemiddel i form af nyttejob. I Faa-borg-Midtfyn Kommune blev der i 2014 igangsat 40 nytteindsatsforløb, hvor borgere på dagpenge eller kontanthjælp/uddannelseshjælp har arbejdet for deres ydelse. I forhold til borgernes ydelser har det været en stor opgave at sikre, at de ændrede satser og vilkår for kontant- og uddannelseshjælp er blevet ordentligt implementeret. Den 1. juli 2014 trådte første del af en ny sygedagpengemodel i kraft. Dette har blandt andet bety-det, at Jobcenteret i samarbejde med virksomhederne skal fokusere ressourcerne på en tidligere og mere målrettet indsats for de sygemeldte medarbejdere, der har størst risiko for at miste jobbet. Integration fylder mere i fagområdet Der er sket en stigning i antallet af kvoteflygtninge i Faaborg-Midtfyn Kommune i 2014. Stigningen har medført et øget pres på integrationsindsatsen, da der samfundsmæssigt ligger et stort poten-tiale i disse nye borgere, hvis det lykkes at integrere dem godt. I 2014 var der en stigning på 40 kvoteflygtninge i kommunen. Hvis disse flygtninge vælger at hente deres familier hertil og bosætter sig i kommunen og samtidig kommer i job og/eller uddannelse vil det både bidrage med et øget be-folkningsgrundlag og ressourcer til lokalsamfundene. På kort sigt er der dog en væsentlig økono-misk udfordring i indsatsen - herunder sprogundervisningen - til disse borgere. Organisationsændring Organisatorisk har Social og Arbejdsmarked gennemgået en stor udvikling i 2014. Først på året blev der gennemført en større organisationsændring og siden fulgte sammenlægning med aftale-området Borgerservice i efteråret 2014. Organisationsændringerne har blandt andet haft til formål at opfylde de krav om en stærkere virksomhedsvendte indsats, der følger af kontanthjælps- og sy-gedagpengereformerne.


Udviklingsstrategien Øget beskæftigelse er et vigtigt element i et af udviklingssporene i vores nye udviklingsstrategi, og dermed er Social og Arbejdsmarkedsområdet koblet direkte på vores overordnede ambition om at tiltrække 2000 nye borgere. Samtidig har vi i både Jobcenteret og Borgerservice en stor kontakt med borgerne og derfor er det vigtigt, at vores service og indsatser er vedkommende og menings-fulde for borgerne, så vi kan bidrage til at styrke kommunens omdømme. Samlet har 2014 været et begivenhedsrigt år, hvor der er påbegyndt mange nye indsatser, refor-mer er implementeret og samtidig er det lykkes at opnå et forholdsmæssigt stort fald i antallet af ledige borgere, hvor langt størsteparten er startet i uddannelse eller beskæftigelse.


Børne- og Ungerådgivningen Børne- og Ungerådgivningens primære opgave er social/pædagogisk psykologisk familiearbejde med udgangspunkt i de enkelte børn og unge, der har behov for det. Vi har i 2014 haft knap 1000 socialfaglige børnesager og ca. 1.200 i det pædagogisk psykologiske område. I løbet af året har vi lukket ca. 500 socialfaglige børnesager og på baggrund af underret-ninger startet ca. 500 nye op. Vi modtog 1.064 socialfaglige underretninger i 2014. Vi har i løbet af året anmeldt 25 borgere til politiet på grund af mistanke om vold eller seksuelle overgreb overfor børn. I disse sager arbejder vi sammen med det regionale børnehus i Odense, da løsningen her ligger imellem både os som socialfaglig myndighed og politiet som myndighed samt hospitalsvæsenet. Der er en stor national opmærksomhed på, at disse sager løses hurtigt og effek-tivt og er mindst indgribende i forhold til barnets øvrige liv. Børne- og Ungerådgivningens arbejde bygger på samarbejde med og involvering af familier, net-værk og børn. En tilgang, der tager udgangspunkt i lovgivningens princip om frivillighed. Det ligger således i Børne- og Ungerådgivningens kerneopgave at samarbejde med borgerne i involverende processer i forsøget på at øge børnenes trivsel, og vi tilstræber konstant at blive bedre til dette re-lationelle samarbejde. Nogle gange lykkes samarbejdet ikke, og i 2014 besluttede Børne- og Ungeudvalget i 9 tilfælde at tvangsfjerne et barn fra dets familie og netværk. Ved udgangen af året var 135 antal anbragt uden-for eget hjem, fordelt på følgende anbringelsessteder:

244 familierådslagninger er gennemført i 2014, og det er en stigning på over 100 % i forhold til året før. Vi har investeret i uddannelsesforløb og lavet borgerevaluering i form af en DVD, hvor den borgeroplevede kvalitet fremlægges af borgerne selv. Borgernes udsagn er efterfølgende brugt til øget læring. Vores fokus på den tidlige indsats har været udgangspunktfor et forsøg, hvor nogle af Børne- og Ungerådgivningens socialrådgivere i noget af deres arbejdstid er placeret fysisk ude hos dagtilbud, folke- og friskoler. Resultaterne af dette samarbejde har været så positive, at der fra 1. maj 2015 vil være socialrådgivere på samtlige børneinstitutioner i Faaborg-Midtfyn Kommune. Vi ønsker med


denne indsats at blive i stand til tidligere at opspore sårbare børn og unge, og dermed øge mulig-hederne for en effektfuld indsats. Vi har deltaget i et 3-årigt forsøgsarbejde, hvor 6 kommuner har arbejdet målrettet med forebyg-gelse af udskillelse fra normalsystemet og forebyggelse af anbringelse udenfor hjemmet. Projekt forebyggelseskommune blev afsluttet i 2014, og vi har i projektet udviklet en målrettet og sammen-hængende forebyggelsesstrategi. I forbindelse med dette arbejde blev det klart, at vi manglede et ”forebyggelseshus”, og derfor er vi i gang med at etablere MDvuns-huset, hvor flest mulig af de socialfaglige forebyggende aktiviteter skal foregå. Huset vil blive etableret i den ene del af den nedlagte landsbyskole i Vester Hæsinge, og projektet understøtter således intentionerne om at vi skal være med til at stimulere aktive landsbysamfund. Det er en del af projektets kerne, at så mange opgaver som muligt skal involvere frivillige kræfter. Huset forventes indviet i maj 2015. Vi arbejder løbende med implementering af it-systemet DUBU, som bruges til digitalisering af ar-bejdet med udsatte børn og unge. Derudover er vi i samarbejde med it-staben i gang med at udvik-le et nyt it-system, MDvuns-portalen, som skal sikre, at vi i det forebyggende arbejde har overblik over opgaver, der skal iværksættes, igangværende opgaver, typer af opgaver og ikke mindst, at vi konsekvent har fokus på borgernes tilfredshed. Det har været en meget spændende og udviklende proces og vi er sikre på, at systemet vil give et kvalitetsløft i forhold til både overblik, effekt og bor-gertilfredshed. En anden opgave, der fremgår af Børne- og Ungerådgivningens aftale for 2014 var at afvikle Bør-nehuset Eskemosegyden, som ikke længere var fysisk tidssvarende. Det blev derfor besluttet, at ombygge og udvide børnehuset på Ahornvænget, som nu kaldes Fjelleruphus, fra 6 til 12 døgn-pladser inklusive familieopgaver. Det kan f.eks. dreje sig om en døgnplacering af forældre og børn sammen. Fjelleruphus blev bygget færdigt hen over efteråret 2014 og er i drift fra marts 2015. Vi har dermed kommunale børnehuse til ca. 24 børn. Vi fik i 2014 foretaget den første egentlige APV-undersøgelse efter at hele Børne- og Ungerådgiv-ningen er blevet samlet i nye rammer efter projektet ”Fremtidens arbejdsplads”. Vi har nu boet i to år i de nye fysiske rammer, hvor målet er fleksibilitet, vidensdeling samt at arbejde ”papirløst”. Un-dersøgelsen dokumenterede, at der fortsat meget høj tilfredshed med arbejdspladsens fysiske mu-ligheder. Forholdsvis mange af de nye medarbejdere vi har ansat i de seneste år er yngre kvinder, og det har haft som naturlig konsekvens, at vi løbende har medarbejdere, der skal have barselsorlov. For vores borgerne og samarbejdspartnere betyder det, at de må tåle at møde forskellige medarbejde-re fra Børne- og Ungerådgivningen. Da det relationelle er meget vigtigt i vores arbejde, kan perso-naleskift opleves som uprofessionelt af borgerne. Vi arbejder derfor intensivt med at skabe så gen-kendelig en måde at møde vores borgere på – blandt andet i forhold til det faglige niveau. Dette understøtter vores nye it-systemer på fineste vis. Socialtilsyn Syd Den 1. januar 2014 gik Socialtilsynets i drift. Den nye kommunale arbejdsplads ligger på Lindevej i Ringe, og den blev indviet af borgmesteren som en af hans første gerninger. Medarbejderne var blevet virksomhedsoverdraget fra kommunerne i regionen og fra Region Syddanmark, og året blev brugt til at komme godt i gang. Med udgangen af 2015 skal samtlige opholdssteder, plejefamilier m.fl. i hele regionen være nygodkendt af det nye tilsyn, og det er en meget stor opgave, som skal løses på 24 måneder. Der har – helt naturligt – være en del personaleudskiftning, ligesom chefen for tilsynet valgte at gå på pension pr. 1. november 2014. En ny chef er tiltrådt, og tilsynet er på mange parametre kommet rigtig godt fra start.


Sundhed og Handicap På både sundhedsområdet og det specialiserede socialområde er det i samfundets interesse at sikre borgerne en effektiv indsats baseret på evidens og faglighed. På sundheds- og handicapom-rådet styres strategierne på nationalt niveau af KL´s strategi om ”det nære sundhedsvæsen”, på regionalt niveau af sundhedsaftalerne og rammeaftalen (også kaldet styringsaftale og udviklings-strategi). På kommunalt niveau styres strategierne i Faaborg-Midtfyn Kommune af udviklingsstra-tegien. Vores indsats for 2014 skal derfor ses i følgende perspektiver:

• Det nære sundhedsvæsen • Sundhedsaftalen • Rammeaftalen • Udviklingsstrategien i Faaborg-Midtfyn Kommune

Det nære sundhedsvæsen Big Bang 2 Ovenstående figur kaldes også ”Big Bang 2”, fordi den viser udviklingen i det nære sundhedsvæ-sen, hvor et stigende antal opgaver i stigende hast flyttes fra region til kommuner og endda videre ud til forenings- og privatlivet, hvor den enkelte borger gøres mere aktiv i eget liv. Denne udvikling understøttes af en takstfinansiering, hvor kommunerne finansierer 1/3 af udgifter-ne til det regionale sundhedsvæsen, og udviklingen stiller krav til, at medarbejdere i kommunerne fokuserer på forebyggelse og i højere grad understøtte borgerens sundhed fremfor at ”overtage” og behandle. ”Det nære sundhedsvæsen” og udviklingsstrategien komplementerer med andre ord hinanden.

Kronikerområdet Med udgangspunkt i det nære sundhedsvæsen fra KL har vi fokuseret på sundhedsfremme i lo-kalmiljøet - herunder støtte til den stigende gruppe borgere med kroniske lidelser. Tidligt i 2014 startede vi en patientuddannelse for borgere med kroniske ryglidelser som supple-ment til de øvrige patientuddannelser på områderne KOL (kroniske lungelidelser), hjertesygdom-me, diabetes og kræft. Som sidste skud på stammen vil det samlede rehabiliteringsprogram i 2015 blive suppleret med patientuddannelse til borgere med osteoporose (knogleskørhed).


Forebyggelse og sundhedsfremme I forhold til forebyggelse har vi i 2014 især haft fokus på mental sundhed. Den mentale sundhed er fortsat forsøgt styrket gennem angstkurser, mindfullness og projektet ”på sporet af en løsning”, som især handler om at forebygge indlæggelser og behandling på psykiatrisk afdeling. Sundhed og Handicap afsluttede i 2014 projektet ”Sundhed i hverdagen”, hvor der er fokus på at fremme sundheden for borgere med psykiatriske lidelser med det formål at imødegå en overdøde-lighed hos denne gruppe borgere forårsaget af somatiske sygdomme. Samtidig er der fortsat et stærkt fokus på misbrugsbehandling og støtte til borgere, der er dobbelt belastet af såvel misbrug som psykisk sygdom. Det er i 2014 samtidig lykkes os at nedbringe antallet af færdigbehandlede patienter, som ligger på sygehus efter endt behandling til nærmest nul.

Genoptræningsområdet Sundhedsstyrelsen anbefaler, at 80 % af alle genoptræningsplaner varetages i kommunerne, mens de sidste 20 %, som kræver en mere specialiseret indsats, varetages af sygehusene. Hos os har Træningsafdelingen varetaget 86 %, mens kun 14 % af træningsplanerne er blevet varetaget som specialiserede i regionalt regi. Træningsområdet nåede i 2014 op på i alt 1691 almene genop-træningsplaner sendt fra sygehuset, hvilket er et mindre fald i forhold til 2013. Et fald som dog kompenseres af en tilsvarende stigning i antal genoptræningsplaner fra praktiserende læger.

Den Kommunale tandpleje/den kommunale sundhedstjeneste Den kommunale tandpleje blev i 2014 organisatorisk slået sammen med den kommunale sund-hedstjeneste. I 2014 har vi sammen med kommunerne Odense, Nyborg, Nordfyn og Kerteminde arbejdet på etablering af et fælles tandreguleringscenter, som åbnede den 15. januar 2015 i Oden-se. Etablering af et fælles tandreguleringscenter vil styrke fagligheden på ortodontiområdet og vil styrke den ydelse vi leverer på dette område.

Hjælpemidler Som kommune driver vi fortsat eget hjælpemiddeldepot med fokus på reparationer, genbrug og fleksible løsninger for borgerne. Samarbejdet mellem Sundhed og Handicap og Pleje og Omsorg er intensiveret i forhold til brug af velfærdsteknologiske hjælpemidler og levering af hjælpemidler, der kan imødekomme en stigende udskrivningshastighed. Udgifterne til hjælpemidler, boligændrin-ger og invalidebiler er uændret i forhold til 2013. Borgerne skal selvfølgelig have de ydelser, som de har krav på. Der er tilfælde, hvor vi som kom-mune og borgerne ikke er enige om, hvad borgeren har krav på i en konkret sag, og dette er der så mulighed for at afprøve i Ankestyrelsen. Vi fik som kommune i 2014 medhold i 26 borgerklager i Ankestyrelsen, 2 sager blev hjemvist til ny afgørelse og kun 1 afgørelse blev ændret.

Sundhedsaftalen Der er i 2014 på regionalt niveau udarbejdet en ny og meget læsevenlig sundhedsaftale i Region Syddanmark, som er tiltrådt af Faaborg-Midtfyn Kommune og sendt til godkendelse i Sundhedssty-relsen ultimo januar 2015. Sundhedsaftalen tager udgangspunkt i følgende mål:

• Sundhed gennem et rehabiliterende samarbejde med borgeren • Sundhed for alle • Sundhed med sammenhæng


Rammeaftalen Det specialiserede socialområde dækker et bredt ansvarsområde og har blandt andet det mål at være attraktiv leverandør af specialpladser. De enkelte institutioner udviser en meget stor rumme-lighed i forsøget på at matche de behov, som borgere med væsentlige funktionsnedsættelser har. I 2014 har Sundhed og Handicap især haft fokus på at udvide målgruppen på Pegasus til også at omfatte borgere med autisme, hvilket er en lang proces og som kræver godkendelse af Socialtilsyn Midt. Det er en proces, som forventes afsluttet med en godkendelse i 2015. Udvidelse af målgrup-pen er et forsøg på at imødekomme de udfordringer, som Pegasus har haft i en længere periode med 4 tomme pladser. Den manglende efterspørgsel har dog ikke ramt de øvrige specialinstitutio-ner, som fortsat har stor efterspørgsel og endda oplever overbelægning. Netop Socialtilsyn Midt har fyldt meget i 2014, idet de nu skal godkende og føre tilsyn med special-institutionerne. Generelt har tilsynene vist, at forholdene er i orden på vores specialinstitutioner. Sundhed og Handicap har gennem Taskforce Handicap og Taskforce Psykiatri et fortsat fokus på at rationalisere driften, hvor eksempelvis taksterne i eksterne specialtilbud udfordres. Dette fokus fortsætter i 2015. Desuden arbejder Sundhed og Handicap stadigt tættere sammen med Arbejds-markedsområdet i forsøget på rehabilitere borgerne fremfor at tildele pensioner.

Udfordringer Det specialiserede socialområde er på myndighedssiden udfordret af, at Ankestyrelsen i stigende omfang hjemviser sager til ny sagsbehandling. Således blev 14 sager i 2014 hjemvist til fornyet behandling, 5 sager blev ændret og 11 sager blev afgjort til Faaborg-Midtfyn Kommunes fordel. Vi tager nu konsekvensen af dette og ansætter i 2015 en uddannet jurist som teamleder for social-rådgiverområdet. Samtidig sætter fagsekretariatet i 2015 fokus på den gode sagsbehandling.

Udviklingsstrategien Der en rød tråd fra en række igangværende initiativer til kommunens nye udviklingsstrategi. Der er således en naturlig sammenhæng i KL´s definition af ”det nære sundhedsvæsen” over de regiona-le sundhedsaftaler til vores egen indsats med Det Mobile Sundhedscenter. Her satte kommunalbe-styrelsen allerede i 2012 i den daværende udviklingsstrategien mål om ”sundhed for alle” og ”sundhed på tværs” indenfor begrebet ”sundhed er livsglæde”. En strategi, der definerede de samme mål, der nu sættes i sundhedsaftalen for 2015-18 og som samtidig modsvarer KL´s ønsker om det nære sundhedsvæsen. Sundhed og Handicap er derfor klar til de nye udfordringer i den nye udviklingsstrategi, der er ved-taget i februar 2015 med følgende formulering i forhold til sundhed – en formulering, som fortsætter med at binde det sundhedsmæssige område sammen med det sociale: ”Det er forbundet med store menneskelige og økonomiske omkostninger, når mennesker på grund af syg-dom mister tilknytningen til arbejdsmarkedet, fællesskabet og uddannelsessystemet. Med en veltilrettelagt forebyggende indsats vil Faaborg-Midtfyn Kommune bidrage til at give borgerne flere gode leveår. VI ser borgeren som et helt menneske og støtter borgerens ønske om at vende hurtigst muligt tilbage til hverdags-livets aktiviteter i bolig, job/uddannelse og fritid. Vi vil sikre en målrettet, tidlig, helhedsorienteret, rettidig og sammenhængende indsats, som går på tværs af de kommunale forvaltninger og behandlingstilbud."


Pleje og omsorg I 2014 modtog Faaborg-Midtfyn Kommune 11,5 mio. kr. til et varigt løft af ældreområdet, som led i udmøntningen af ældremilliarden. Kommunalbestyrelsen vedtog en række indsatser, som de væ-sentligste i forbindelse med udmøntningen, og disse indsatser er i løbet af 2014 implementeret bredt i organisationen:

Ansættelse af terapeuter i hjemmeplejen Der er skabt et øget fokus på implementering af velfærdsteknologiske hjælpemidler i borgerens eget hjem. Derudover skal de nye terapeuter støtte op om basispersonalets kompetenceudvikling i forhold til den motiverende samtale. Samarbejdet mellem kommune, sygehus og patient om den rehabiliterende indsats under indlæggelse skal videreudvikles, så borgerens/patientens funktions-niveau øges eller bibeholdes under indlæggelsen.

Intensiveret genoptræning på Rehabiliteringscenter Bakkegården samt forbedret tryksårsforebyg-gelse Ved at øge normeringen i TAR (træning, aktivitet og rehabilitering) med en fysioterapeut i aftenvagt på Rehabiliteringscenter Bakkegården er der skabt mulighed for mere intensiv genoptræning 7 da-ge om ugen. Samtidig er indsatsen for at forebygge tryksår hos de særligt plejekrævende ældre styrket via kompetenceudvikling, koordinerede indsatser og hjælpemidler.

Stratificeret vedligeholdende træning for demensramte Der er etableret et ugentligt dagtilbud for tidligt udredte demensramte, som hidtil faldt udenfor mål-gruppen i vores tilbud om vedligeholdende træning. Ligeledes er der etableret et tilbud om fysisk træning til tidligt udredte borgere med demens. Og der er etableret individuelle tilbud til borgere i eget hjem med svær demens, som ikke kunne profitere af vores hidtidige dagtilbud.

Genoptræning Siden 1. juni 2014 har vi ydet genoptræning 7 dage om ugen til borgere i midlertidigt ophold på Bakkegården, der er udskrevet med en genoptræningsplan fra sygehuset. Der udtrykkes stor til-fredshed med det nye tilbud fra såvel borgerne som plejepersonalet på Bakkegården. Tidligere fik borgeren gennemsnitlig genoptræning 2 gange om ugen, hvilket svarede til ydelsen i eget hjem.

Stratificeret vedligeholdende træning for demensramte Der er pr. 1. august etableret tilbud om fysisk træning og dagtilbud til tidligt udredte borgere med demens under 65 år, og der er pr. 1.august etableret ugentligt hjemmetrænings- og aktivitetstilbud til borgere med svær demens, som ikke kan profitere af eksisterende dagtilbud.

Åbne dagscentre med caféer i Ringe, Faaborg og i Nr. Lyndelse Bl.a. for at forebygge ensomhed blandt de ældre borgere, er der etableret åbne dagcentre geogra-fisk fordelt i kommunen. Her skal det være muligt at foretage forskellige sociale aktiviteter f.eks. Cafévirksomhed mm. Frivillige og den aktive borger involveres i opgaven.

Forebyggende indsats Der er iværksat en øget indsats i forhold til tidlig opsporing af sygdomstegn og funktionstab i form at ansættelse af endnu en ældrekonsulent. Der er igangsat forebyggende hjemmebesøg til borgere mellem 65 til 74 år i særlige risikogrupper. Endelig er der etableret et samarbejde med relevante interessenter.


Ernæringsteamet Der er ansat en diætist mere, der får til opgave fortløbende at igangsætte og følge op på ernæ-ringsindsatser i de tilfælde, hvor ernæringsscreeningen viser behov for dette.

Demensområdet Der er etableret øget fokus på demenskoordination med henblik på støtte, hjælp og vejledning til den demensramte, pårørende og frivillige. Derudover skal demenskoordinationen indeholde faglig sparring, støtte og kompetenceudvikling til øvrige ansatte i kommunen. Derudover blev det nye plejehjem, Humlehaven i Nr. Lyndelse indviet sidst på året. Ligeledes blev den nye sygeplejeklinik på Tingager Plejehjem indviet i efteråret.


Teknik

Forsøgsordningen med nedgravede affaldscontainere i Faaborg Midtby har været i drift i omkring et halvt år. Containerne skæmmer ikke bybilledet og bruges til daglig af omkring 200 husstande. Forsøgsordningen skal evalueres i løbet af 2015 inden politikerne skal tage stilling til, om forsøget skal gøres permanent og eventuelt udbredes i kommunen. Blandt andet skal støj- og lugtforhold ved systemet beskrives nærmere. Evalueringen er et emne i det forslag til affaldsplan, som Miljøafdelingen har sendt til politisk be-handling i 2014. Affaldsplanen indeholder også forslag om ambitiøse mål for genanvendelsen og forslag om, at vi som kommune deltager aktivt i arbejdet med at finde gode måder at genanvende det organiske husholdningsaffald på. I 2014 har Miljøafdelingen sat arbejdet med at lave indsatsplaner for grundvandsbeskyttelse i gang. Der er ansat en medarbejder til opgaven, som løses i samarbejde med vandværker, land-brug og andre aktører. Arbejdet strækker sig over flere år og indsatsplanerne skal ende med at dække det meste af kommunen. Vi tager spørgsmålet om inddragelse meget seriøst og har fået meget ros for det. Samtidig har vi sat arbejdet med vandværkernes beredskabsplan i fokus, og og-så her er en af de vigtigste indsatser inddragelse af vandværkerne. Beredskabsplanerne bliver omdrejningspunktet for vores arbejde med at sørge for rent vand i hanerne. I den daglige drift har vi opfyldt kravene til miljøtilsyn både for landbrug og virksomheder, og vi har lav sagsbehandlingstid på miljøgodkendelser og miljøtilladelser. Selvom godkendelse af biogasan-lægget ved Heden er en stor og omfattende sag, bliver den færdig i tide, så den ikke forsinker pro-jektet. Biogasanlægget skal producere energi til mange fynboer og effekten af det indgår derfor også i den strategiske energiplan, som Klimasekretariatet laver for det fynske område. Administrationen af de kommunale bygninger skal håndteres i et nyt web baseret vedligeholdel-sesprogram, Mdoc FM, hvor vi i fremtiden kan følge alle bygningernes planlægning via nettet. Det vil være muligt at se alle bygningernes 10 årige vedligeholdelsesplaner, tegninger, foto og overblik over kommenens arealer. Planlægningen vil ske i tæt samarbejde med brugerne af bygningerne. Der blev i 2014 udlagt nye slidlag på ca. 65 km af kommunens 1000 km veje. Det svarer til godt 6 % af vejnettet. Årsagen til, at der blev udlagt så meget asfalt, var en ekstra anlægsbevilling på 4 mio. kr. i 2014, så der i alt var 12 mio. kr. til rådighed. Samtidig blev der primært anvendt Overflade Behandling (OB), som er en billigere slidlagstype. Udskiftning af gadelys går helt efter planen og der er nu skiftet ca. 5000 armaturer. Energi Fyn står for denne opgave og den opnåede energibesparelse skal finansiere udskiftningen. Vintertjeneste ligger budgetmæssigt i en snefond og er ikke en del af det normale driftsbudget. In-den budgetår 2014 var der et underskud i fonden på ca. 12 mio. kr. – ved årets afslutning var un-derskuddet nedbragt til ca. 8 mio. kr., på grund af den forholdsvis milde vinter. Ø-færgen havde nogle voldsomme udfordringer i højsæsonen, hvor færgedriften ikke fungerede optimalt. Derfor har der i efteråret været fokus på dels fartplanen og dels en optimering af driften af færgen. Der skal i 2015 arbejdes med en række tiltag, som trimmer driften af færgen og sikre en mere stabil færgefart.


Driftsregnskab på aftaleniveau

Noter

Regnskabsopgørelse i 1.000 kr. (Udgiftsbaseret resultatopgørelse)

Regnskab 2014

Korrigeret budget

Budget

2014

A. Det skattefinansierede område

1

Indtægter

Skatter

Generelle tilskud mv.

Indtægter i alt

2.046.260

1.027.278

3.073.538

2.045.641

1.026.072

3.071.713

2.047.748

1.034.467

3.082.215

2 3 4

5

6

7

8

9

10

11

12

Driftsudgifter (ekskl. forsyningsvirksomhed)

Direktionen

Fællessekretariatet

Økonomi*)

HR & Innovation

IT

Pleje og omsorg

Social og arbejdsmarked

Børn – Dagtilbud

Børn – Undervisning

Børn og Unge Rådgivning

Plan og Kultur

Teknik

Sundhed og Handicap

Driftsudgifter i alt

-17.509

-39.208

-54.882

-15.906

-25.379

-365.957

-775.957

-175.741

-469.859

-141.447

-120.062

-145.651

-537.857

-2.885.416

-17.995

-46.884

-57.985

-20.771

-24.917

-372.308

-802.710

-180.779

-486.685

-155.344

-129.997

-150.173

-554.013

-3.000.561

-17.152

-45.431

-88.889

-15.602

-21.104

-356.603

-831.454

-172.421

-483.849

-144.304

-122.011

-130.312

-530.647

-2.959.778

Driftsresultat før finansiering 188.123 71.152 122.437

Renter mv. 2.940 6.687 2.817

RESULTAT AF ORDINÆR DRIFTSVIRK-SOMHED 191.062 77.839 125.254

14/15 Anlægsudgifter (ekskl. forsyningsvirksomhed)

Byudvikling, miljø og trafik

Undervisning og Kultur

Sundhedsområdet

Sociale opgaver og beskæftigelse

Administration

Anlægsudgifter i alt

-71.925

-63.454

203

-10.702

-7.234

-153.517

-72.590

-68.449

222

-13.039

-10.007

-164.307

-54.773

-60.272

222

-3.558

-25.886

-144.711

16 Jordforsyning

Salg af jord

Køb af jord inkl. byggemodning

Jordforsyning i alt

8.663

-11.487

-2.825

9.472

-15.692

-6.220

7.512

-18.970

-11.458

RESULTAT AF DET SKATTEFINANSIEREDE OMRÅDE 34.720 -92.687 -30.916

B. RESULTAT AF FORSYNINGSVIRKSOMHE-DER 3.475 0 0

17 C. RESULTAT I ALT (A + B) 38.195 -92.687 -30.916

Udgifter er angivet med (-)


*) I det oprindelige budget under Økonomi er der indeholdt en pulje til driftsoverførsler fra 2013 på 20,679 mio. kr.


Driftsregnskab på udvalgsniveau

Noter

Regnskabsopgørelse i 1.000 kr. (Udgiftsbaseret resultatopgørelse)

Regnskab 2014

Korrigeret budget

Budget

2014

A. Det skattefinansierede område

Indtægter

Skatter

Generelle tilskud mv.

Indtægter i alt

2.046.260

1.027.278

3.073.538

2.045.641

1.026.072

3.071.713

2.047.748

1.034.467

3.082.215

Driftsudgifter (ekskl. forsyningsvirksomhed)

Teknik- og miljøudvalget

Børne- og uddannelsesudvalget

Kultur- og fritidsudvalget

Sundhedsudvalget

Socialudvalget

Beskæftigelses- og arbejdsmarkedsudvalget

Lokalsamfunds- og planudvalget

Økonomiudvalget

Driftsudgifter i alt

-110.756

-788.881

-57.526

-247.045

-1.284.979

-61.863

-1.249

-333.118

-2.885.416

-117.375

-810.235

-62.676

-249.309

-1.305.895

-77.116

-1.769

-376.186

-3.000.561

-109.942

-795.911

-59.481

-244.366

-1.316.936

-78.314

-1.275

-353.553

-2.959.778

Driftsresultat før finansiering 188.123 71.152 122.437

Renter mv. 2.940 6.687 2.817

RESULTAT AF ORDINÆR DRIFTSVIRK-SOMHED 191.062 77.839 125.254

Anlægsudgifter (ekskl. forsyningsvirksomhed)

Teknik- og miljøudvalget

Børne- og uddannelsesudvalget

Kultur- og fritidsudvalget

Sundhedsudvalget

Socialudvalget

Beskæftigelses- og arbejdsmarkedsudvalget

Lokalsamfunds- og planudvalget

Økonomiudvalget

Anlægsudgifter i alt

-56.372

-55.285

-10.601

0

-18.495

-511

-1.676

-10.578

-153.517

-56.903

-55.175

-16.486

0

-21.688

-882

-5.706

-7.467

-164.307

-30.656

-49.750

-16.783

-222

-16.704

0

-27.863

-2.733

-144.711

Jordforsyning

Salg af jord

Køb af jord inkl. byggemodning

Jordforsyning i alt

8.663

-11.487

-2.825

9.472

-15.692

-6.220

7.512

-18.970

-11.458

RESULTAT AF DET SKATTEFINANSIEREDE OMRÅDE 34.720 -92.687 -30.916

B. RESULTAT AF FORSYNINGSVIRKSOMHE-DER 3.475 0 0

C. RESULTAT I ALT (A + B) 38.195 -92.687 -30.916



Balance

Noter Balance i 1.000 kr. Ultimo 2014

Ultimo

2013

AKTIVER

18 MATERIELLE ANLÆGSAKTIVER

Grunde

Bygninger

Tekniske anlæg mv.

Inventar

Anlæg under udførelse

I alt

182.493

578.280

42.534

26.972

259.607

1.089.886

158.333

607.890

43.996

38.092

204.010

1.052.321

19

20

FINANSIELLE ANLÆGSAKTIVER

Aktier og andelsbeviser m.v.

Langfristede tilgodehavender

Udlæg vedrørende forsyningsvirksomheder

I alt

1.063.383

130.546

-12.595

1.181.334

1.053.226

130.558

-8.991

1.172.793

ANLÆGSAKTIVER I ALT 2.271.220 2.225.114

OMSÆTNINGSAKTIVER – VAREBEHOLDNINGER 0 873

OMSÆTNINGSAKTIVER – FYSISKE ANLÆG TIL SALG

92.329

86.198

21 OMSÆTNINGSAKTIVER – TILGODEHAVENDER 163.656 151.508

OMSÆTNINGSAKTIVER – VÆRDIPAPIRER 12.320 12.370

OMSÆTNINGSAKTIVER I ALT 268.305 250.949

22 LIKVIDE BEHOLDNINGER 279.234 120.260

AKTIVER I ALT 2.818.759 2.596.323

Negative tal er lig gæld


Noter Balance i 1.000 kr. Ultimo 2014

Ultimo

2013

PASSIVER

23 EGENKAPITAL

Modpost for selvejende institutioners aktiver

Modpost for skattefinansierede aktiver

Reserve for opskrivninger

Balancekonto

I alt

-12.463

-1.169.753

0

-166.703

-1.348.919

-13.177

-1.126.215

0

-106.895

-1.246.288

24 HENSATTE FORPLIGTIGELSER -374.828 -385.486

25 LANGFRISTEDE GÆLDSFORPLIGTIGELSER -504.836 -486.866

NETTOGÆLD VEDR. FONDS, LEGATER, DEPOSITA M.V. -5.578 -6.093

26 KORTFRISTEDE GÆLDSFORPLIGTIGELSER -584.598 -471.590

PASSIVER I ALT -2.818.759 -2.596.323

Negative tal er lig gæld

Herudover indgår følgende noter:

Note 13 – Personaleoversigt Note 27 – Kautions- og garantiforpligtigelser Note 28 – SWAP-aftaler


Noter til driftsregnskab og balance Note 1 – Skatter, tilskud og udligning Skatter og generelle tilskud (1.000 kr.) Regnskab

2014 Korrigeret

budget Budget

2014

Kommunal indkomstskat 1.911.631 1.911.632 1.911.386

Selskabsskat 13.197 13.197 13.197

Anden skat pålignet visse indkomster 565 131 131

Grundskyld 119.448 119.262 121.615

Anden skat på fast ejendom 1.419 1.419 1.419

Samlede skatter i alt 2.046.260 2.045.641 2.047.748

Udligning og generelle tilskud 873.833 873.830 870.638

Udligning og tilskud vedr. udlændinge -22.145 -22.145 -22.145

Kommunale bidrag til regionerne -6.360 -6.355 -6.355

Særlige tilskud 179.709 179.706 193.206

Generelle tilskud i alt 1.025.037 1.025.036 1.035.167

Refusion af købsmoms 2.241 1.036 -700

Skatter og generelle tilskud m.v. i alt 3.073.538 3.071.713 3.082.215


Note 2 – Fællessekretariatet

Fællessekretariatet (1.000 kr.) Regnskab 2014

Korrigeret budget

Budget

2014

00.25.10 Fælles formål -56 -25 0

00.25.13 Andre faste ejendomme -117 -257 -122

02.22.05 Driftsbygninger og –pladser -67 -108 0

02.32.33 Færgedrift -1.449 -1.569 -1.218

02.35.40 Havne -36 -33 0

03.22.01 Folkeskoler -817 -820 0

03.22.05 Skolefritidsordninger -6 -6 0

03.32.50 Folkebiblioteker -80 -80 0

03.35.64 Andre kulturelle opgaver -6 -7 0

03.38.76 Ungdomsskolevirksomhed -28 -28 0

04.62.82 Kommunal genoptræning og vedligeholdelsestræning -10 -12 0

04.62.85 Kommunal tandpleje -55 -55 0

05.25.10 Fælles formål -52 -52 0

05.25.13 Børnehaver -70 -67 0

05.25.14 Integrerede daginstitutioner -181 -178 0

05.28.23 Døgninstitutioner for børn og unge -42 -43 0

05.32.32 Pleje og omsorg m.v. af ældre og handicappede -58 -79 0

05.32.33 Forebyggende indsats for ældre og handicappede -61 -66 0

05.32.35 Hjælpemidler, forbrugsgoder, boligindretning m.m. -5 -21 0

05.38.45 Behandling af stofmisbrugere -11 -27 0

05.38.50 Botilbud til længerevarende ophold (§ 108) -14 -46 0

05.38.58 Beskyttet beskæftigelse (§ 103) -15 -22 0


05.38.59 Aktivitets- og samværstilbud (§ 104) -30 -62 0

05.68.90 Driftsudgifter til den kommunale besk.indsats -49 -56 0

06.42.40 Fælles formål -177 -188 -188

06.42.41 Kommunalbestyrelsesmedlemmer -6.973 -7.502 -5.930

06.42.42 Kommissioner, råd og nævn -267 -209 -209

06.42.43 Valg m.v. -1.342 -1.340 -960

06.45.50 Administrationsbygninger -4.235 -4.147 -7.362

06.45.51 Sekretariat og forvaltninger -12.372 -15.235 -13.799

06.48.60 Diverse indtægter og udgifter efter forsk. love -2.030 -2.357 -2.435

06.52.74 Interne forsikringspuljer -8.497 -12.187 -13.208

Fællessekretariatet, i alt -39.208 -46.884 -45.431


Note 3 – Stab Økonomi

Stab Økonomi (1.000 kr.) Regnskab 2014

Korrigeret budget

Budget

2014

00.25.18 Driftssikring af boligbyggeri -499 -549 -549

02.22.01 Fælles formål 1.175 1.175 1.175

05.22.07 Indtægter fra den centrale refusionsordning 11.912 10.910 0

05.28.23 Døgninstitutioner for børn og unge -736 -736 -722

05.32.30 Ældreboliger 1.942 1.922 1.922

05.32.32 Pleje og omsorg mv. af ældre og handicappede -255 -623 -623

05.38.50 Botilbud til længerevarende ophold (§ 108) -3.333 -3.333 -3.294

05.38.58 Beskyttet beskæftigelse (§ 103) -184 -184 -205

05.38.59 Aktivitets- og samværstilbud (§ 104) -534 -534 -557


06.45.53 Jobcentre -1.252 -1.254 -1.247

06.45.57 Voksen-, ældre- og handicapområdet 4.787 4.787 4.778

06.52.70 Løn- og barselspuljer 0 -1.914 -8.881

06.52.72 Tjenestemandspension -24.087 -24.141 -24.832

06.52.76 Generelle reserver 0 0 -20.679

Stab Økonomi, i alt -54.882 -57.985 -88.889


Note 4 – Stab HR & Innovation

Stab HR (1.000 kr.) Regnskab 2014

Korrigeret budget

Budget

2014


06.52.70 Løn- og barselspuljer -1.224 -2.748 -1.846

Stab HR, i alt -15.906 -20.771 -15.602



Note 5 – Pleje og omsorg Pleje og omsorg (1.000 kr.)

Regnskab

2014 Korrigeret

budget Budget

2014

05.22.07 Indtægter fra den centrale refusionsordning 0 0 242

05.32.30 Ældreboliger -3.855 -3.754 -3.209

05.32.32 Pleje og omsorg mv. af ældre og handicappede -352.415 -352.191 -346.762

05.32.33 Forebyggende indsats for ældre og handicappede -854 -907 -902

05.32.37 Plejevederlag og hjælp til sygeartikler o. lign. -2.147 -1.976 -1.976


06.45.57 Voksen-, ældre- og handicapområdet -6.529 -13.331 -6.436

06.52.70 Løn- og barselspuljer 0 0 2.579

Pleje og omsorg, i alt -365.957 -372.308 -356.603


Note 6 – Social og arbejdsmarked Social og arbejdsmarked (1.000 kr.) Regnskab

2014 Korrigeret

budget Budget

2014

00.25.11 Beboelse -738 -275 -294

03.30.44 Produktionsskoler -470 -483 -483

04.62.90 Andre sundhedsudgifter -3.689 -4.136 -4.527

05.32.35 Hjælpemidler, forbrugsgoder, boligindretning -16.149 -12.848 -13.414

05.46.60 Introduktionsprogram -2.248 -2.401 -3.459

05.46.61 Introduktionsydelse -7.221 -6.713 -6.713

05.48.67 Personlige tillæg m.v. -8.244 -6.824 -6.674

05.48.68 Førtidspension med 50 pct. refusion -25.893 -25.324 -26.288



05.57.71 Sygedagpenge -77.643 -77.883 -87.052

05.57.72 Sociale formål -1.502 -1.556 -2.280

05.57.73 Kontanthjælp -58.113 -58.589 -44.992

05.57.75 Aktive kontant- og uddannelseshjælpsmodtagere -25.832 -26.446 -27.865

05.57.76 Boligydelser til pensionister – kommunal medfinans -23.226 -23.620 -22.606

05.57.77 Boligsikring – kommunal medfinansiering -14.891 -13.950 -13.950

05.57.78 Dagpenge til forsikrede ledige -99.495 -106.725 -126.725

05.57.79 Særlig uddannelsesordning og midlertidig

arbejdsmarkedsydelsesordning -3.893 -4.491 -1.991

05.58.80 Revalidering -6.573 -6.589 -6.628

05.58.81 Løntilskud m.v. til personer i fleksjob -55.474 -55.399 -57.399

05.58.82 Ressourceforløb -9.630 -9.521 -13.661

05.68.90 Driftsudgifter til den kommunale besk.indsats -17.431 -22.153 -28.373

05.68.91 Beskæftigelsesindsats for forsikrede ledige -14.193 -16.140 -19.858

05.68.95 Løntilskud til ledige ansat i kommunen -1.199 -1.862 -1.862

05.68.97 Seniorjob til personer over 55 år -10.906 -10.591 -9.591


05.68.98 Beskæftigelsesordninger -2.786 -5.161 -5.182

05.72.99 Øvrige sociale formål -63 -200 -200



06.45.53 Jobcentre -36.817 -37.554 -33.421

06.45.59 Administrationsbidrag til Udbetaling Danmark -7.150 -7.228 -7.007

06.48.60 Diverse indtægter og udgifter efter forsk. love 40 6 6

Social og arbejdsmarked, i alt -775.957 -802.710 -831.454



Note 7 – Børn – Dagtilbud Børn – Dagtilbud (1.000 kr.) Regnskab

2014 Korrigeret

budget Budget

2014

05.25.10 Fælles formål -19.833 -23.894 -22.349

05.25.11 Dagpleje -53.499 -51.367 -52.437

05.25.13 Børnehaver -26.248 -26.520 -23.709

05.25.14 Integrerede daginstitutioner -44.813 -45.113 -43.478

05.25.17 Særlige dagtilbud og særlige klubber -2.627 -3.052 -3.052

05.25.19 Tilskud til privat institutioner, privat dagpleje -23.040 -24.019 -23.398

05.72.99 Øvrige sociale formål -209 -209 -209

06.45.50 Administrationsbygninger -236 0 0


Børn – Dagtilbud, i alt -175.741 -180.779 -172.421


Note 8 – Børn – Undervisning Børn – Undervisning (1.000 kr.) Regnskab

2014 Korrigeret

budget Budget

2014

03.22.01 Folkeskoler -253.218 -248.882 -254.196

03.22.02 Fællesudg. for kommunens samlede skolevæsen -9.072 -14.254 -17.155

03.22.03 Syge- og hjemmeundervisning -720 -695 -813

03.22.05 Skolefritidsordninger -26.002 -24.648 -24.618

03.22.06 Befordring af elever i grundskolen -4.610 -5.139 -5.139

03.22.07 Specialundervisning i regionale tilbud -2.232 -3.555 -3.555

03.22.08 Kommunale specialskoler -46.350 -53.984 -56.299

03.22.09 Efter- og videreuddannelse i folkeskolen -3.669 -5.583 0

03.22.10 Bidrag til statslige og private skoler -68.550 -70.980 -70.980

03.22.12 Efterskoler og ungdomskostskoler -11.654 -11.876 -11.876

03.22.14 Ungdommens Uddannelsesvejledning -4.405 -4.579 -4.579

03.22.16 Specialpædagogisk bistand til børn i førskolealderen -166 -344 -344

03.30.44 Produktionsskoler -5.262 -6.320 -6.320

03.30.45 Erhvervsgrunduddannelsers skoleophold -283 -501 -501

03.38.76 Ungdomsskolevirksomhed -18.459 -17.821 -16.376

03.38.78 Kommunale tilskud til selvejende uddannelsesinst. -119 -322 -322

05.25.10 Fælles formål -1.404 -1.380 -2.790

05.25.11 Dagpleje 0 -101 0

05.25.13 Børnehaver -2.720 -2.088 -2.043


06.45.51 Sekretariat og forvaltninger -4.864 -6.057 1.757

Børn – Undervisning, i alt -469.859 -486.685 -483.849



Note 9 – Børn og Unge Rådgivning

Børn og unge rådgivning (1.000 kr.) Regnskab 2014

Korrigeret budget

Budget

2014

03.22.04 Pædagogisk psykologisk rådgivning m.v. -8.063 -7.013 -7.002

03.22.05 Skolefritidsordninger -262 -273 -273

05.22.07 Indtægter fra den centrale refusionsordning 0 0 3.153

05.25.10 Fælles formål -168 -50 -50

05.25.11 Dagpleje -181 -248 -248

05.25.13 Børnehaver -148 -253 -253

05.25.14 Integrerede daginstitutioner -67 -113 -113

05.25.16 Klubber og andre socialpædagogiske fritidstilbud 0 -11 -11

05.28.20 Plejefamilier og opholdssteder for børn og unge -47.049 -52.126 -52.127

05.28.21 Forebyggende foranstaltninger for børn og unge -40.592 -35.826 -35.808

05.28.23 Døgninstitutioner for børn og unge -15.581 -16.849 -16.723

05.28.24 Sikrede døgninstitutioner for børn og unge -3.602 -2.598 -2.598

05.35.40 Rådgivning og rådgivningsinstitutioner -3.598 -3.555 -3.555

05.38.53 Kontaktperson- og ledsagerordninger -15 0 0

05.57.72 Sociale formål -7.983 -10.834 -11.219

06.45.50 Administrationsbygninger -1.344 -976 -976

06.45.51 Sekretariat og forvaltninger 11.986 6.590 5.501

06.45.58 Det specialiserede børneområde -24.780 -31.209 -22.002

Børn og unge rådgivning, i alt -141.447 -155.344 -144.304



Note 10 – Plan og Kultur

Plan og Kultur (1.000 kr.) Regnskab 2014

Korrigeret budget

Budget

2014


00.25.15 Byfornyelse -540 -535 -533

00.28.20 Grønne områder og naturpladser -9.212 -9.326 -8.405

00.32.31 Stadion og idrætsanlæg -3.317 -2.970 -2.933

00.32.32 Idræts- og svømmehaller -384 -821 -649

00.32.35 Andre fritidsfaciliteter -3.136 -3.296 -3.296

00.38.50 Naturforvaltningsprojekter -1.288 -1.313 -1.702

00.38.53 Skove 0 0 -201

00.48.70 Fælles formål -755 -1.410 -987

00.48.71 Vedligeholdelse af vandløb -1.307 -1.709 -2.573

00.55.90 Fælles formål -378 -548 0

02.22.05 Driftsbygninger og –pladser -457 -431 -431

02.32.31 Busdrift -19.620 -19.767 -19.071

03.32.50 Folkebiblioteker -18.725 -19.043 -18.740

03.35.60 Museer -3.904 -4.261 -3.496

03.35.61 Biografer -22 0 0

03.35.62 Teatre -76 -616 -181

03.35.63 Musikarrangementer -7.017 -8.112 -7.122

03.35.64 Andre kulturelle opgaver -2.158 -2.922 -2.520

03.38.70 Fælles formål -277 -381 -311

03.38.72 Folkeoplysende voksenundervisning -1.233 -1.515 -1.715

03.38.73 Frivilligt folkeoplysende foreningsarbejde -1.455 -1.468 -1.468

03.38.74 Lokaletilskud -17.894 -18.909 -18.537

03.38.75 Fritidsaktiviteter uden for folkeoplysningsloven -656 -1.011 -958

03.38.78 Kommunale tilskud til selvejende uddannelsesinst. mv. 0 -52 -52



06.45.54 Administration vedrørende naturbeskyttelse -1.073 -1.098 -1.097

06.48.62 Turisme -8.082 -9.813 -8.877

06.48.63 Udvikling af menneskelige ressourcer 716 1.026 0

06.48.67 Erhvervsservice og iværksætteri -3.294 -2.393 -2.220

06.48.68 Udvikling af yder- og landdistriktsområder -875 -1.543 -1.120

Plan og Kultur, i alt -120.062 -129.997 -122.011



Note 11 – Teknik Veje og forsyning (1.000 kr.) Regnskab

2014 Korrigeret

budget Budget

2014

00.25.10 Fælles formål -1.920 -4.959 3.691

00.25.11 Beboelse 8 197 111


00.25.15 Byfornyelse -681 -1.011 -1.011

00.32.31 Stadion og idrætsanlæg -191 -185 -246

00.32.32 Idræts- og svømmehaller -1.185 -1.178 -1.178

00.52.85 Bærebare batterier 33 -175 -175

00.52.89 Øvrig planlægning, undersøgelser, tilsyn m.v. -963 -2.978 -1.091

00.55.90 Fælles formål -49 -711 -711

00.55.91 Skadedyrsbekæmpelse 1.037 4 4

00.55.92 Skorstensfejerarbejde 139 154 154

00.58.95 Redningsberedskab -8.431 -8.639 -8.516

02.22.01 Fælles formål -1.504 -5.271 800

02.22.03 Arbejder for fremmed regning 605 -135 -135

02.22.05 Driftsbygninger og –pladser -1.053 -982 -1.090

02.28.11 Vejvedligeholdelse m.v. -29.078 -28.232 -30.989

02.28.12 Belægninger m.v. -9.866 -12.000 -10.358

02.28.14 Vintertjeneste -7.687 585 -11.661

02.32.33 Færgedrift -9.560 -8.255 -8.797

02.35.40 Havne 1.438 1.192 1.536

02.35.42 Kystbeskyttelse -110 -167 -167

03.22.01 Folkeskoler -36.261 -36.134 -26.060

03.22.05 Skolefritidsordninger -5 0 0

03.32.50 Folkebiblioteker -1.490 -1.551 -1.246

03.35.60 Museer -50 -34 -34

03.35.61 Biografer 0 -35 -35

03.35.64 Andre kulturelle opgaver -965 -957 -475

03.38.76 Ungdomsskolevirksomhed -199 -207 -204

04.62.82 Kommunal genoptræning og vedligehold.træning -115 -207 -207

04.62.85 Kommunal tandpleje -831 -994 -888

05.25.10 Fælles formål -415 -414 -388

05.25.13 Børnehaver -1.656 -1.857 -1.414


05.25.16 Klubber og andre socialpædagogiske fritidstilbud -108 -50 -50

05.28.23 Døgninstitutioner for børn og unge -203 -318 -292

05.32.32 Pleje og omsorg m.v. af ældre og handicappede -1.333 -1.562 -1.436

05.32.33 Forebyggende indsats for ældre og handicappede -30 -71 -71

05.38.50 Botilbud til længerevarende ophold (§ 108) -217 -114 -114

05.38.52 Botilbud til midlertidigt ophold (§ 107) -31 -25 -25

05.38.58 Beskyttet beskæftigelse (§ 103) -42 -57 -57

05.38.59 Aktivitets- og samværstilbud (§ 104) -261 -324 -324

05.68.90 Driftsudgifter til den kommunale besk.indsats -784 -550 -700



06.45.50 Administrationsbygninger -8.359 -8.272 -4.604


06.45.55 Administration vedrørende miljøbeskyttelse -6.820 -7.991 -6.396

06.45.56 Byggesagsbehandling -3.991 -3.683 -2.727

06.48.60 Diverse indtægter og udgifter efter forsk. love 25 47 47

Teknik, i alt -145.651 -150.173 -130.312



Note 12 – Sundhed og Handicap

Sundhed og handicap (1.000 kr.) Regnskab 2014

Korrigeret budget

Budget

2014

02.32.31 Busdrift -3.680 -4.233 -4.233

03.22.17 Specialpædagogisk bistand til voksne -1.972 -2.131 -2.135

03.30.46 Ungdomsuddannelse for unge med særlige behov -11.319 -10.256 -10.283

04.62.81 Aktivitetsbestemt medfinan. af sundhedsvæsenet -181.155 -179.362 -179.319

04.62.82 Kommunal genoptræning og vedligeh.stræning -31.012 -32.923 -29.339

04.62.84 Vederlagsfri behandling hos fysio terapeut -7.537 -7.896 -7.896

04.62.85 Kommunal tandpleje -18.744 -18.776 -18.207

04.62.88 Sundhedsfremme og forebyggelse -2.499 -4.919 -4.164

04.62.89 Kommunal sundhedstjeneste -8.368 -8.513 -8.533

04.62.90 Andre sundhedsudgifter -2.360 -2.378 -2.378

05.22.07 Indtægter fra den centrale refusionsordning 0 0 7.515

05.28.23 Døgninstitutioner for børn og unge -197 -1.427 3.967

05.28.24 Sikrede døgninstitutioner for børn og unge -732 -661 -661

05.32.30 Ældreboliger -642 -817 -817

05.32.32 Pleje og omsorg mv. af ældre og handicappede -30.154 -29.579 -29.579

05.32.33 Forebyggende indsats for ældre og handicappede -36.996 -36.538 -35.487

05.32.35 Hjælpemidler, forbrugsgoder, boligindretning -27.624 -27.892 -28.423

05.32.37 Plejevederlag og hjælp til sygeartikler o.lign. -322 -196 -196

05.35.40 Rådgivning og rådgivningsinstitutioner -279 -405 -405

05.38.42 Botilbud for pers. Med særlige sociale problemer -1.154 -1.736 -1.780

05.38.44 Alkoholbeh. og behandlingshjem for alkoholskadede -2.755 -2.862 -2.809

05.38.45 Behandling af stofmisbruger -6.564 -7.246 -7.216

05.38.50 Botilbud til længerevarende ophold (§ 108) -88.334 -95.844 -94.252

05.38.52 Botilbud til midlertidigt ophold (§ 107) -21.493 -24.952 -24.897

05.38.53 Kontaktperson- og ledsageordninger -2.500 -2.209 -2.171

05.38.58 Beskyttet beskæftigelse (§ 103) -4.784 -5.521 -5.189

05.38.59 Aktivitets- og samværstilbud (§ 104) -27.104 -27.821 -26.559

05.57.72 Sociale formål -1.178 -1.363 -1.363

05.58.82 Ressourceforløb -365 0 0

05.68.90 Driftsudgifter til den kommunale besk.indsats -2.702 -3.008 -2.259

05.68.98 Beskæftigelsesordninger -492 -832 -832

05.72.99 Øvrige sociale formål -1.568 -1.741 -1.741


06.45.51 Sekretariat og forvaltninger -12 0 0

06.45.57 Voksen-, ældre- og handicapområdet -11.212 -9.916 -8.946

Sundhed og handicap, i alt -537.857 -554.013 -530.647



Note 13 – Personaleoversigt Personaleoversigt over antal medarbejdere,

omregnet til heltidsansatte

Område Regn-

skab

2014

Regn-

skab

2013

Regn-

skab

2012

Regn-

skab

2011

Byudvikling, bolig og miljøforanstaltninger

Forsyningsvirksomheder

Trafik og infrastruktur

Undervisning og kultur

Sundhedsområdet

Sociale opgaver og beskæftigelse

Administration

I alt

107,6

0,0

70,4

743,3

119,0

1.901,5

**/514,8

3.456,6

*/109,6

0,0

79,2

*/714,9

116,0

*/1.978,6

*/428,8

3.427,1

72,7

0,0

72,3

767,9

114,0

2.049,0

444,7

3.520,6

72,5

0,0

82,0

777,9

114,1

2.126,2

435,2

3.607,9

De samlede lønudgifter i 2014 udgjorde 1.443,8 mio. kr.

*/Fra 2013 er alle tekniske servicemedarbejdere (42,0) samlet under Intern Drift – Servicefunktionen på funk-tion 00.25.10.

**/Socialtilsyn Syd er etableret pr. 1/1-2014 og har haft 67,6 medarbejdere

Note 14 – Anlægsudgifter (1.000 kr.) Regnskab Korrigeret

budget Budget

Fællessekretariatet -5.875 -2.830 1.058

Økonomi 0 0 -166

IT -535 -510 -1.326

Pleje og omsorg -5.358 -7.908 -9.356

Børn - Dagtilbud 0 0 -512

Børn – Undervisning -828 -8.293 -29.822

Børn og Unge Rådgivning -3.211 -4.860 0

Plan og Kultur -29.183 -35.709 -27.606

Teknik -91.701 -89.162 -52.909

Afsluttet anlægsregnskab 2014 -16.826 -15.035 -24.072

Anlægsudgifter i alt -153.517 -164.307 -144.711



Note 15 – Anlægsregnskaber for projekter på over 2 mio. kr. Anlægsudgifter - projektopdelt Bevilling Rådigheds-

beløb 2014 Regnskab

Byggemodning Møllehøjvej, Sdr. Nærå -9.362.000 0 -9.361.295

Kommentar: Indtægt fra salg af grunde til boligformål.

Køb af ejendommen Gl. Byvej 34, Årslev 9.246.000 25.000 9.237.182

Kommentar: Ejendom købt, da jorden skal anvendes til by-udvikling.

Industriområde Lammehave, Ringe 7.222.000 0 7.221.851

Kommentar: Der er købt areal til erhvervsudvikling.

Køb af areal til erhvervsformål ved Kielbjerg-vej i Ringe

10.392.000

-3.088.000

0 10.392.691

-3.087.551

Kommentar: Der er købt areal til erhvervsudvikling. Andel af areal er solgt.

Bygningsmæssige ændringer af Torvet 19 1.972.000 0 2.126.739

Kommentar: Lokaler til turistkontoret er istandsat og ligeledes retslokalet og dele af arresten i bygningen.

Helios (eksl. Bibliotek) – Masterplan Faaborg 7.176.000 12.000 7.017.440

Kommentar: Midler til renovering af kulturhus i Faaborg. Pro-jektet færdiggøres i 2015.

Indsatspulje 2010/2011 9.507.000 316.000 9.709.438

Kommentar: I 2009 fil kommunen tilsagn fra Indenrigs- og Socialministeriet om 7,130 mio. kr. Hertil kommer 2,3 mio. kr. i egenfinansiering. Midlerne er anvendt til opprioritering af det fysiske miljø i udkantsområder.

Renovering og udbygning af strandområdet Klinten

2.589.000 539.000 2.643.471

Kommentar: Badebroen blev renoveret og fik nyt trædæk, stenkisten fik rammet en ny væg ned og fik nyt trædæk, spunsvæggen langs stranden blev renoveret. Samtidig blev anlagt en handicaprampe samt træ-gangsti fra parkområdet over sandet til rampen.

Udbygning af baner ved idrætsanlæg i Espe 2.273.000 170.000 2.327.509

Kommentar: Der er opkøbt jord til etablering af et nyt idræts-anlæg ved Espe-hallen.

I området er anlagt 2 nye græsfodboldbaner og etableret et 6 m. højt boldfang op mod den eksisterende p-plads.

Tarup-Davinde – opfølgning på struk-tur/helhedsplan

5.000.000 0 5.000.000

Kommentar: Der er de sidste par år opkørt et større areal af færdiggravede områder i tilknytning til Taarup-Davinde. Formålet er at udvide det oprindelige areal på ca. 200 hektar til ca. 475 hektar, ud af et samlet graveområde på 1.400 hektar.


Bøjden Nor 6.864.000

-7.310.000

1.169.000

-2.739.000

8.516.220

-7.392.508

Kommentar: Der er gennemført en naturgenopretning af et overdrev ved Bøjden Nor med positiv indflydelse på forvalt-ningen af en sårbar kystlagune. Projektet er gennemført med støtte fra EU-life programmet i samarbejde med Karen Kriger Fonden og Fugleværnsfonden.

Anlæg af cykelsti, Hestehavevej, Ringe 2.308.000 1.116.000 2.141.995

Kommentar: Der er udført cykelsti på 2 delstrækninger samt asfalteret en eksisterende grussti med henblik på at skabe et mere sammenhængende stiforløb langs Hestehavevej.

Derudover er der etableret 5 bump og 1 hævet flade på Hestehavevej for at sænke hastigheden og forbedre try-gheden for cyklister og fodgængere på vejen.

Vedligeholdelse af vejbroer og –bygværker 5.174.000 2.376.000 5.299.260

Kommentar: Den gamle bro nr. 28, på Stilledalsvej ved Hågerup, er udskiftet til ny bro. På bro nr. 513, Østerå-gade/Vesterågade i Nr. Broby, er brodækket renoveret. Der er betalt slutregning for arbejder vedr. udskiftning af brodæk-ket på bro nr. 201 i Sallinge. Arbejdet blev udført i 2013.

Opfølgning af trafiksikkerhedsplanen 2012 6.142.000 1.114.000 6.146.558

Kommentar: Cykelsti Energivej og Sugstedlund i Faaborg.

Er udført og afleveret her i august måned. Stien er udført med tilskud fra cykelpuljen. Dobbeltrettet cykelsti Freltoftevej færdig i august. Cykelbaner Assensvej, Faaborg Millinge færdig sidst i november. Cykelbaner Dømmestrupvej færdig i november.

Forstærkningsarbejder på kommuneveje 4.000.000 4.000.000 4.101.510

Kommentar: Der er udført slidlag på de veje, hvor der i 2009 og 2010 blev udlagt forstærkningsbelægninger.

Forstærkningsbelægninger skal efter få år afdækkes med slidlag.

Understøtte anvendelse af IT i undervisnin-gen

4.740.000 0 4.740.570

Kommentar: Midlerne er anvendt til indkøb af elevpc`er i kommunens folkeskoler.

Interaktive tavler i undervisningen 7.249.000 0 7.260.140

Kommentar: Midlerne er anvendt til indkøb smart-board/interaktive tavler til kommunens folkeskoler.

Nedrivning og salg af Plejecenter Humleha-ven

2.012.000

-2.500.000

0 2.012.108

-2.500.000

Kommentar: I forbindelse med opførelsen af det nye plejecenter Humlehaven, skulle de gamle bygninger nedrives. Grunden blev herefter solgt til Boligselskabet BSB Årslev (Domea).

Opgradering og levering af nødkaldeanlæg 2.382.000 2.382.000 2.357.832

Kommentar: Der er installeret nye kaldeanlæg på 8 pleje-hjem samt Rehabiliteringscenter Bakkegården. Der er ud-skiftet til nyeste teknologiske trykknapper til borgerne, de-


menssikret ved døre, der vender mod vejen eller grønne om-råder samt indkøbt sengevagter.

Udvidelse af Palleshave 6.474.000 95.000 6.516.795

Kommentar: Opførelse af nyt aktivitetshus på 349 m², huset skal bruges til aktiviteter i dagtimerne.

Note 16 – Jordforsyning Jordforsyning Korrigeret budget Regnskab

Fælles formål

-1.083.153 451.947

Kommentar: Der har været en merindtægt på forpagtninger på 427.801 kr. På anlægssiden har der været et mindrefor-brug på 1.112.950 kr.

Boligformål

-3.577.000 -3.041.365

Kommentar: Der var budgetlagt med en udgift på 8,100 mio. kr. samt et salg på 6,325 mio. kr.

Den største udgift i 2014 har været 5,820 mio. kr. vedr. Møl-lehøjvej, etape 5 i Sdr. Nærå. Af andre større udgifter kan nævnes 0,648 vedr. Nr. Lyndelse. Der har været en salgsind-tægt på 2,810 mio. kr. vedr. Møllehøjvej, etape 4.

Regnskabet blev en nettoudgift på 3.041 mio. kr.

Erhvervsformål

-1.492.000 -235.198

Kommentar: Der var budgetlagt med en udgift på 0,5 mio. kr. samt et salg på 0,5 mio. kr.

Den største udgift vedr. Ørbækvej i Ringe og har været på 2,595 mio. kr. Endvidere har der været en udgift på 0,875 mio. kr. vedr. Energivej i Faaborg. Der har været en salgsind-tægt på 3,371 mio. kr. vedr. Ørbækvej i Ringe. Regnskabet blev en nettoudgift på 0,235 mio. kr. kr.

Ubestemte formål -68.000 0

Kommentar: Der var oprindeligt budgetlagt med en udgift til køb af jord på 10 mio. kr.


Note 17 – Overførte bevillinger og rådighedsbeløb

Uforbrugte bevillinger og rådighedsbeløb, der er overført mellem årene

Til 2015 **

Til 2014

(mio. kr.) (mio. kr.)

Drift: (underskud er angivet med (-)

Fællesudgifter og administration

Pleje og omsorg

Social og arbejdsmarked

Børn - Dagtilbud

Børn - Undervisning

Børne- og Ungerådgivning

Plan og Kultur

Teknik

Sundhed og handicap

1,0

2,5

-6,6

5,1

1,3

3,1

5,5

18,8

7,9

10,9

7,4

18,2

18,2

8,7

-6,8

9,1

I alt overførte driftsbevillinger til næste år 11,9 92,4

Anlæg:

Skattefinansieret område

Jordforsyning - udgift

Jordforsyning - indtægt

21,3

3,1

-1,1

35,3

1,0

-0,9

I alt overførte anlægsbevillinger til næste år 23,3 35,4

I alt overførte bevillinger 35,2 127,8

Overførsel af uudnyttede rådighedsbeløb 1,8 7,8

**/Beløbene omfatter kun de decentrale aftaleholdere og kan derfor ikke sammenlignes med 2014.

For Fagsekretariater og stabe udgør summen af ønskede overførsler 85,2 mio. kr. Disse vil først blive be-handlet og godkendt i maj.


Note 18 – Anlægsoversigt Anlægsoversigt i 1.000 kr. Grunde Bygninger Tekniske

anlæg

m.v.

Inventar

m.v. Materielle

anlægs-

aktiver

under ud-

førelse

I alt

Kostpris 01.01.2014

Tilgang

Afgang

Overført

Kostpris 31.12.2014

158.333

0

-2.499

26.659

182.493

866.951

0

-1.446

0

865.505

241.707

4.999

0

0

246.706

150.209

3.092

0

0

153.301

204.010

82.256

0

-26.659

259.607

1.621.210

90.347

-3.945

0

1.707.612

Opskrivninger 01.01.2014

Årets opskrivninger

Opskrivninger 31.12.2014

Ned- og afskrivninger 01.01.2014

Årets afskrivninger

Årets nedskrivninger

Ned- og afskrivninger 31.12.2014

0

0

0

-259.061

-28.163

-287.224

-197.711

-6.461

-204.172

-112.117

-14.213

-126.330

0

0

0

-568.889

-48.837

-617.726

Regnskabsmæssig værdi 31.12.2014

182.493 578.281 42.534 26.971 259.607 1.089.886

Samlet ejendomsværdi 31.12.2014 246.145 672.171 918.3166

Reserve ved evt. opskrivning til ejendomsværdi

Finansielt leasede aktiver udgør 0 0 1.909 0 0 1.909

Værdi af aktiver tilhørende selv-ejende institutioner

2.608 9.855 0 0 0 12.463

Afskrivning (over antal år) ingen 15-50 år 5-30 år 3-10 år ingen


Note 19 – Aktier, andelsbeviser og ejerandele Aktier, ejerandele og andelsbeviser

(mio. kr.)

2013

Ejerandel Indre

værdi

Kommunal

andel

Faaborg Forsyning 100,00 995,0 995,0

Grundkort Fyn A/S 14,5 13,1 1,9

Klintholm I/S 28,9 21,9 6,1

Naturgas Fyn I/S 14,22 327,2 46,5

AFT 2005 A/S (tidl. TARCO A/S) 0,73 40,6 0,3

Tarup Davinde I/S 33,33 39,2 13,1

Film Fyn, Udvikling Fyn m.fl. 0,5

I alt 1.063,4

Note 20 – Langfristede tilgodehavender Langfristede tilgodehavender

(i 1.000 kr.)

Status

(nominel

værdi)

Forventet

tab

Balance-

værdi (nedskrevet

værdi)

Tilgodehavender hos grundejere 129 -6 123

Udlån til beboerindskud 10.412 -625 9.787

Andre langfristede udlån og tilgodehavender 71.790 -1.096 70.694

Deponerede beløb 49.942 0 49.942

I alt 132.273 -1.727 130.546

Landsbyggefonden skal jf. ØIM’s regler ikke værdiansættes i balancen.

Indskuddet udgør 104,2 mio. kr. ultimo 2014.


Note 21 – Kortfristede tilgodehavender Kortfristede tilgodehavender

i 1.000 kr.

Primo Ultimo

Refusionstilgodehavender 22 259

Andre tilgodehavender hos staten 6.516 23.253

Tilgodehavender i betalingskontrol 59.293 60.778

Andre tilgodehavender i øvrigt 64.159 61.905

Mellemregninger med foregående og følgende regn-skabsår

7.042

8.692

Finansielle aktiver tilhørende selvejende inst. 9.699 7.537

Tilgodehavender hos andre kommuner og regioner 2.280 1.233

Kortfristede tilgodehavender i alt 149.011 163.657

Note 22 – Finansieringsoversigt Finansieringsoversigt i 1.000 kr.

Budget Korrigeret budget

Regnskab Korrigeret

budget vs.

regnskab

Likvide beholdninger primo 120.260 120.260 120.260

Tilgang af likvide aktiver:

+/- Årets resultat

+/- Lånoptagelse

+/- Øvrige finansforskydninger

-30.916

49.081

8.042

-92.687

46.173

1.851

38.195

46.173

95.033

-130.882

0

-93.182

Anvendelse af likvide aktiver:

Afdrag på lån

-20.588

-26.782

-26.782

Kursregulering m.v. vedr. likvide

aktiver

6.355

-6.355

Likvide beholdninger ultimo 125.879 48.815 279.234 -230.419

Forskydninger i likviditetsbeholdningen kan blandt andet forklares ved, at kommunen fra 2014 har valgt, at anvende muligheden for repo-belåning af obligationsporteføljen, jf. den kommunale låne-bekendtgørelse

Af den bogførte likvide beholdning på 279,2 mio. kr. vedrører 100 mio. kr. likvider vedrørende indgåede RE-PO-forretninger, der betragtes som kassekredit og som derfor ikke må indregnes i kommunens likviditet, når denne opgøres efter ”kassekreditreglen”.

Likviditeten efter ”kassekreditreglen” kan på baggrund heraf opgøres til 257,5 mio. kr. (se endvidere note 26 Kortfristet gæld).


Note 23 – Udvikling i egenkapital Udvikling i egenkapital 1.000 kr.

Egenkapital 01.01.2014 -1.246.288

+/- udvikling i modposter til selvejende institutioners aktiver 715

+/- udvikling i modposter til skattefinansierede aktiver --43.537

+/- udvikling i modposter til reserve for opskrivning 0

+/- indskud i Landsbyggefonden, tilbageført 0

+/- udvikling på balancekontoen, inkl. primokorrektioner

+/- resultat iflg. regnskabsopgørelsen

+/- billån

+/- henlæggelser udvendig vedligeholdelse

+/- regulering vedr. forsyningsvirksomhedernes finansielle resultat

+/- regulering af aktier og indskud i selskaber mv.

+/- afskrivning af restancer

+/- reguleringer vedr. hensættelser

-38.196

-3.055

773

3.475

-26.467

3.663

0

Egenkapital 31.12.2014 -1.348.919

Note 24 – Hensatte forpligtelser og kommunens selvf orsikringsordninger Kommunen har valgt at være selvforsikret vedrørende nedenstående områder og har generelt anvendt føl-gende metoder ved fastsættelse af præmier.

Præmierne er fastlagt ud fra en vurdering af hvad det koster at forsikre personalet inden for de enkelte ho-vedkonti, og hvad det koster at forsikre de forskellige bygninger og løsøreeffekter.

Nedenfor er der redegjort for de enkelte forsikringsordningernes over-/underskud i forhold til ”hvile i sig selv” og det fastlagte budget.

Selvforsikringsområde

I 1.000 kr.

Budget 2014 Korrigeret budget

Forbrug Over-/underskud

1 Arbejdsskader 7.174 650 -1.173 1.823

2 Tingskader 6.034 11.536 9.670 1.866


Note 25 – Langfristede gæld

Langfristet gæld

i 1.000 kr.

Primo Ultimo

Selvejende institutioner med overenskomst -414 -352

Ældreboliger -34.051 -32.777

Færgedrift -29.825 -32.366

Finansielt leasede aktiver -3.830 -3.193

Øvrig gæld -418.746 -436.148

Langfristet gæld i alt -486.866 -504.836

Afdragsprofil

Kommunen har flere forskellige lånetyper med forskellige afdragsprofiler. Den aktuelle afdragsprofil spænder fra udløb i 2015 til udløb i 2039.

Note 26 – Kortfristet gæld

Kortfristet gæld

i 1.000 kr.

Primo Ultimo

Kassekreditter og byggelån 0 -99.559

Anden gæld -18.198 -18.818

Kirkelige skatter og afgifter -783 -1.007

Skyldige feriepenge -186.907 -189.212

Anden kortfristet gæld -165.448 -227.223

Mellemregningskonto -89.387 -42.766

Selvejende institutioner med overenskomst -8.369 -6.014

Kortfristet gæld i alt -469.092 -584.599

Posten ”Kassekredit” på 100 mio. kr. skyldes, at kommunen har foretaget Repo-belåning af realkreditobliga-tioner. Repo-belåning skal i henhold til Budget- og Regnskabssystem for kommuner indregnes på balancen som en kassekredit.


Note 27 – Kautions- og garantiforpligtigelser Kautions- og garantiforpligtigelser (i mio. kr.)

2014 2013

Almindelige kautions- og garantiforpligtigelser

� Fælleskommunale selskaber � Naturgas Fyn � Film Fyn – Mål-2 midler � Udbetaling Danmark

� Idrætsformål � Idrætshaller � Øvrige

� Andre lokale selskaber og institutioner � Vej, kloak, vand, fjernvarme og boligindskudslån

I alt

0,0

1,3

573,8

1,9

0,3

2,3

26,0

605,5

0,0

1,3

539,3

2,2

0,3

2,5

27,3

572,8

Kautions- og garantiforpligtelser vedr. boligforans taltninger

� Regaranti for statslån � Garanti for statslån � Andre kommunale

I alt

23,8

209,1

232,9

25,8

217,2

243,00

Kautions- og garantiforpligtigelser i alt 838,4 815,8

Andre eventualforpligtelser

Opsat momsforpligtelse vedr. udstykningsregnskaber

1,7

1,8

Samlet kautions- og garantiforpligtigelser 840,1 817,7

Eventualrettigheder Eventualrettighed – Grundejer 0,0 0,0


Note 28 – SWAP-aftaler

Modparten

(i 1.000 kr.)

Opr. ho-vedstol

Nom. rest-værdi pr.

31/12

Markeds-værdi pr.

31/12

Udløb Rente Valuta

Danske Bank 9.500 1.810 -71 10.08.16 Variabel til fast

DKK

Danske Bank 5.587 2.667 -221 28.06.19 Variabel til fast

DKK

Danske Bank 60.350 52.593 -12.521 30.12.25 Variabel til fast

DKK

Danske Bank 42.073 42.073 -5.189 19.12.37 Variabel til fast

DKK

KommuneKredit 5.213 3.988 817 11.01.27 Variabel til fast

DKK

KommuneKredit 44.656 43.957 4.790 22.12.36 Variabel til fast

DKK

Som led i sikring af indregnede og ikke indregnede transaktioner anvender kommunen sikrings-instrumenter, så som valutaterminskontrakter, valutaterminsoptioner samt rente- og valutaswaps.

Ifølge lånebekendtgørelsen skal der endvidere oplyses herom ved brug af øvrige finansielle instrumenter.


Anvendt regnskabspraksis Generelt

Faaborg-Midtfyn kommunes regnskab aflægges i henhold til gældende lovgivning og efter de retningslinier, der er fastlagt af Økonomi- og Indenrigsministeriet (ØIM) i Budget- og Regnskabssystem for Kommuner. Regnskabet aflægges som et totalregnskab, der omfatter alle drifts-, anlægs- og kapitalposter. I regnskabet indgår tillige udgifter, indtægter, aktiver og gæld vedrørende de selvejende institutioner, som kommunen har driftsoverenskomst med.

Kommunens regnskabspraksis er detaljeret fastlagt i et bilag til kasse- og regnskabsregulativet, men skal her skitseres overordnet:

God bogføringsskik

Kommunens bogføring skal foretages i overensstemmelse med god bogføringsskik.

Den gode bogføringsskik kan beskrives som den praksis, der til enhver tid anses for god skik og brug blandt kyndige og ansvarsbevidste fagfolk inden for bogføringsområdet.

Det er en forudsætning for god bogføringsskik, at reglerne i Budget- og Regnskabssystem for Kommuner samt øvrige relevante forskrifter er fulgt.

Regnskabsmaterialet omfatter de faktiske registreringer, herunder transaktionsspor, beskrivelser af bogfø-ringen, herunder aftaler om elektronisk dataudveksling, beskrivelser af systemer til at opbevare og fremfinde opbevaret regnskabsmateriale, bilag og anden dokumentation, oplysninger i øvrigt, som er nødvendige for kontrolsporet, regnskaber samt revision.

Ændringer i anvendt regnskabspraksis i forhold til foregående år

Regnskabet er aflagt efter samme regnskabspraksis som sidste år.

Driftsregnskab Indregning af indtægter, udgifter og omkostninger

Indtægter indregnes så vidt muligt i det regnskabsår, de vedrører, jf. transaktionsprincippet.

Driftsudgifter i regnskabsopgørelsen og omkostninger i resultatopgørelsen indregnes i det regnskabsår, de vedrører, jf. transaktionsprincippet, forudsat at de er kendte for kommunen inden udløbet af supplementspe-rioden, der slutter 15. januar i det nye regnskabsår.

Anlægsudgifter indregnes i regnskabsopgørelsen i de regnskabsår, hvori anlægsudgiften afholdes. I resul-tatopgørelsen afskrives der første gang på et aktiv i det regnskabsår, hvori aktivet er anskaffet eller endelig færdigopført og klar til anvendelse.

Præsentation i udgiftsregnskabet

Præsentation af kommunens årsregnskab tager udgangspunkt i det udgiftsbaserede regnskab. Årsregnska-bets primære funktion er at kunne sammenholde regnskabet med budgettet, der er opgjort efter udgiftsbase-rede principper.

Årsregnskabet indeholder en afrapportering af kommunens resultat og præsentation af kommunens væsent-lige faglige resultater og aktivitetsniveau.

Kommunen har valgt at vise driftsudgifterne i regnskabet på hovedkonti m.v.

Ekstraordinære poster

Der har ikke i 2014 været nogen ekstraordinære poster.

Bemærkninger til regnskabet

Styrelsesloven fastsætter, at årsregnskabet i fornødent omfang skal være ledsaget af bemærkninger, navnlig vedrørende væsentlige afvigelser mellem bevillings- og regnskabsbeløb.

• Der udarbejdes bemærkninger til driftsindtægter og udgifter i forhold til det korrigerede budget inden-for de enkelte fagområder.


Balancen Præsentation af balancen

Formålet med balancen er at vise kommunens aktiver og passiver opgjort henholdsvis ultimo regnskabsåret og året før, idet der ved passiver forstås summen af egenkapital og forpligtigelser.

Der er af ØIM fastsat formkrav til, hvordan balancen skal udarbejdes.

Materielle anlægsaktiver

Aktiver indregnes som hovedregel i balancen til kostpris og afskrives over den forventede levetid. Ejendoms-retten dokumenteres via bogførte fakturaer og leasingaftaler m.v.

Aktiver med en levetid på 1 år eller derunder - samt aktiver under 100.000 kr. - afskrives straks og registre-res således ikke i anlægskartoteket.

Kostprisen omfatter anskaffelsesprisen samt omkostninger direkte tilknyttet anskaffelsen indtil det tidspunkt, hvor aktivet er klar til at blive taget i brug.

Udgifter på over 100.000 kr., der medfører en væsentlig forbedring af et aktivs egenskaber eller en væsentlig forlængelse af et aktivs levetid, aktiveres sammen med det pågældende aktiv og afskrives over den nye le-vetid. Udgifter til mindre reparationer o.lign. som ikke har væsentlig indflydelse på aktivets levetid eller egen-skaber i øvrigt, udgiftsføres i det regnskabsår, hvori de afholdes.

Grunde og bygninger

Ejendom anskaffet før 1. januar 1999 værdiansættes pr. 1. januar 2007 til ejendomsvurderingen for ejen-dommen pr. 1. januar 2004 fratrukket afskrivninger frem til 1. januar 2007.

Bygninger og grunde anskaffet efter 1. januar 1999 indregnes til anskaffelsespris med fradrag af afskrivnin-ger. Der afskrives ikke på grunde.

Øvrige materielle anlægsaktiver

Øvrige materielle anlægsaktiver er optaget med samme startdato, som de var i de 5 gamle kommuners om-kostningsregnskaber og er indregnet til anskaffelsespris med fradrag af afskrivninger.

Aktiver til over 100.000 kr., der indgår som en del af et større anlæg, registreres som et samlet anlæg, det vil især være aktiver som inventar på skoler, institutioner mv. Inventar indkøbt til samme formål aktiveres, når der er tale om en start / nybygning eller om en væsentlig modernisering eller udvidelse.

Levetider er fastlagt til følgende:

Aktivtype Levetider

Bygninger 15 – 50 år

Installationer 10 – 30 år

Tekniske anlæg, maskiner mv. 5 – 10 år

Inventar, it-udstyr mv. 3 – 5 år

Såfremt der er afveget fra levetiderne udmeldt af ØIM er dette anført som note til anlægsnoten i regnskabet.

Der afskrives ikke på materielle anlæg under udførelse. Først når anlægget er udført, påbegyndes afskriv-ning over anlæggets forventede levetid.

Infrastrukturelle anlægsaktiver (veje, signalanlæg, broer mv.) samt ikke-operationelle anlægsaktiver (arealer til rekreative formål samt naturbeskyttelses- og genopretningsformål) indregnes ikke i balancen.


Finansielt leasede anlægsaktiver

Leasingkontrakter for materielle anlægsaktiver, hvor Faaborg-Midtfyn Kommune har alle væsentlige risici og fordele forbundet med ejendomsretten (finansiel leasing), registreres i anlægskartoteket og indregnes til kostprisen. Kostprisen måles som den laveste af enten dagsværdien af det leasede aktiv eller nutidsværdien af minimumsleasingydelserne med tillæg af omkostninger.

Dagsværdien er det beløb, som et aktiv forventes at kunne omsættes til ved en handel mellem uafhængige parter.

Minimumsleasingydelserne svarer typisk til de fremtidige leasingydelser, som Faaborg-Midtfyn Kommune er forpligtet til at betale i leasingperioden. Ved beregning af nutidsværdien heraf anvendes den interne rente i leasingkontrakten som diskonteringsfaktor, hvis denne er tilgængelig. Ellers anvendes Faaborg-Midtfyn Kommunes alternative lånerente.

Finansielt leasede anlægsaktiver afskrives over den forventede levetid, der fastsættes efter typen af aktiv.

Materielle anlægsaktiver under udførelse

Igangværende materielle anlægsaktiver værdiansættes til de samlede afholdte omkostninger på balance-tidspunktet.

Immaterielle anlægsaktier

Immaterielle anlægsaktiver afskrives lineært over maksimalt 10 år. Ved kontrakter, aftaler o.lign. anvendes så vidt muligt den gældende kontraktperiode.

Finansielle anlægsaktiver - aktier og andelsbeviser

Andele af interessentskaber, som Faaborg-Midtfyn Kommune har medejerskab til, indgår i balancen med den andel af virksomhedernes indre værdi, jf. senest foreliggende årsregnskab, som svarer til kommunens ejerandel.

For noterede aktier foretages indregningen til kursværdien pr. 31. december og for ikke noterede aktier og andre kapitalandele (andelsbeviser o. lign.) foretages indregningen efter indre værdis metode.

Finansielle anlægsaktiver – langfristede tilgodehav ender

Tilgodehavender er optaget i balancen til nominel værdi under de respektive regnskabsposter hertil. Der nedskrives til imødegåelse af forventede tab til nettorealisationsværdien.

Ændringen i det forventede tab på tilgodehavender indregnes i omkostningsregnskabet.

Omsætningsaktiver - varebeholdninger

Udgifter til indkøb af råvarer, hjælpematerialer samt andre forbrugsvarer udgiftsføres på anskaffelsestids-punktet.

Iflg. ØIM’s regler er der krav om registrering af varebeholdninger over 1 mio. kr. og/eller beholdninger med væsentlige forskydninger i lagerets størrelse fra år til år.

Varelagre mellem 100.000 kr. og 1 mio. kr. registreres, hvis der sker forskydninger i varelageret, som vurde-res at være væsentlige.

Varebeholdning måles til kostpris efter FIFO-princippet.

Omsætningsaktiver – fysiske aktiver til salg

Grunde og bygninger til salg er opskrevet til forventet salgspris.

Fysiske aktiver til salg måles til kostpris eller nettorealisationsværdi, hvor denne er lavere.

Der kan foretages opskrivning til den forventede salgspris.


Omsætningsaktiver - tilgodehavender

Periodeafgrænsningsposter er optaget under omsætningsaktiver – tilgodehavender og vedrører udgifter og indtægter vedrørende efterfølgende regnskabsår.

Omsætningsaktiver - værdipapirer

Værdipapirer omfatter beholdninger samt kortfristede værdipapirer, der uden hindring kan omsættes til likvi-de beholdninger, og hvorpå der kun er ubetydelig risiko for værdiændringer. Værdipapirer indregnes til dags-værdi (kurs) på balancedagen.

Egenkapital

I Egenkapitalen er også indeholdt selvejende institutioner, som kommunen har indgået driftsoverenskomst med.

Hensatte forpligtigelser

Forpligtigelser indregnes i balancen, når kommunen på balancedagen har en retslig eller faktisk forpligtigel-se, som resultat af en tidligere begivenhed, og det er sandsynligt, at afviklingen heraf vil medføre et træk på kommunens økonomiske ressourcer, og der kan foretages en pålidelig beløbsmæssig måling af forpligtigel-sen.

Pensionsforpligtigelser, der ikke er forsikringsmæssigt afdækkede vedrørende tjenestemandsansatte og an-satte på tjenestemandslignende vilkår, optages i balancen under forpligtigelser. Kapitalværdien af pensions-forpligtigelsen er beregnet aktuarmæssigt ud fra forudsætninger fra ØIM. Minimum hvert 5 år foretages en aktuarmæssig beregning af pensionsforpligtigelsen vedrørende tjenestemænd. ØIM har fastlagt en pensi-onsalder på 62 år og opgørelsesrente på 2%.

Hensatte forpligtigelser vedrørende eksempelvis miljøforurening, indfrielse af garantier til enkeltpersoner i henhold til social-/boliglovgivning, retssager og erstatningskrav indregnes på balancen til den løbende ydel-ses kapitaliserede værdi opgjort pr. forpligtigelse.

Fratrædelsesbeløb ved udløb af åremålsansættelser optages til nominel værdi i overensstemmelse med de indgåede aftaler.

Opmærksomheden henledes på at miljøforpligtelser primært er indregnet ved at foretage nedskrivning af grundværdien.

Langfristede gældsforpligtigelser

Langfristet gæld til realkreditinstitutter og andre kreditinstitutter er optaget med restgælden på balancetids-punktet.

Den kapitaliserede restleasingforpligtigelse vedrørende finansielt leasede anlægsaktiver indregnes i balan-cen som en gældsforpligtigelse, og leasingydelsens rentedel indregnes over kontraktens løbetid i resultatop-gørelsen.

Andre gældsforpligtigelser, som omfatter gæld til leverandører, andre myndigheder samt anden gæld, måles til nominel værdi.

Gæld i udenlandsk valuta reguleres til kursen ultimo regnskabsåret.

Kortfristet gæld

Kortfristet gæld til pengeinstitutter, staten, kirken, andre kommuner og regioner optages med restgælden på balancetidspunktet.

Feriepengeforpligtelsen opgøres for personale med ret til ferie med løn i forhold til lønsum, feriedage og sær-lige feriedage.

Noter til driftsregnskab og balance Der er udarbejdet noter til henholdsvis driftsregnskab og balance i det omfang, der er væsentlige forhold, som bør belyses, og/eller ØIM har stillet krav om noteoplysning/regnskabsbemærkning.


Omkostningskalkulationer vedr. personlig og praktis k bistand

Endelige takster Foreløb. takster

Efterkalkule-rede takster

2012 2013 2014 2014

Fritvalgstakster

Hjemmepleje (kr. pr. time):

Praktisk hjælp 334 333 330 342

Personlig pleje i dagtimer 394 393 389 404

Personlig pleje i dagtimer, weekend 481 481 479 497

Personlig pleje, aften 481 481 479 497

Personlig pleje, nat 481 481 479 497

Madservice (kr. pr. portion):

Almindelig hovedret + biret, leveret 56 57 60 60

Almindelig hovedret + biret, uden levering 51 47 49 49

Vedtaget takst

2012 2013 2014

Borger egenbetaling

Madservice (kr. pr. portion)

Almindelig hovedret + biret, leveret 57 60 56

Almindelig hovedret, leveret 47 48 46

Lille hovedret + biret, leveret 54 57 54

Lille hovedret, leveret 44 45 44

I loven om frit valg stilles krav om, at kommunalbestyrelsen skal beregne priskrav på fritvalgsområdet (prak-tisk hjælp og personlig pleje) mindst en gang om året. Taksten for det pågældende år beregnes med ud-gangspunkt i de seneste regnskabsdata med pris- og lønfremskrivning til det efterfølgende år.


Opgaver udført for andre myndigheder

I kommunernes årsregnskab optages i det år, hvor en opgave udført for en anden myndighed, afsluttes en regnskabsmæssig redegørelse for opgaven, herunder for eventuelle afvigelse i forhold til omkostningskalku-lationen. Baggrunden for disse bestemmelser er hensynet til at sikre en tilstrækkelig åbenhed om den kom-munale opgavevaretagelse, herunder at sikre en efterfølgende kontrol med, at opgavevaretagelsen ikke har medført en konkurrenceforvridning i forhold til den private sektor.

Vandløbsarbejde for nabokommuner/grænsevandløb udgik i forbindelse med udlicitering af vandløbsvedli-geholdelse.

Der udføres ikke længere vintervedligeholdelse for Vejdirektoratet, men kun læsning af salt.

Der er udført græsklipning og grøn vedligeholdelse for ikke kommunale skoler, grundejerforeninger, forsy-ningsvirksomheder og Naturstyrelsen for ca. 363.000 kr.

Der er udført vejopgaver for forsyningsvirksomheder for ca. 106.000 kr.

Opgaverne er opgjort og afregnet efter timeforbrug, og timepriserne er beregnet på baggrund af bestemmel-serne i Lov om kommuners udførelse af opgaver for andre offentlige myndigheder og kommuners og regio-ners deltagelse i selskaber. Der foretages ingen efterkalkulation og/eller efterregulering. Dog sker der årligt en justering af timepriserne.

I kommunens ressourcestyringsprogram foretages en løbende registrering af de med opgaverne forbundne omkostninger og indtægter.


HR Årsregnskab 2014

2. Faaborg-Midtfyn Kommunes medarbejdere

Generel note: Tallene fra KRL og KomLis kan ikke direkte sammenlignes, da de opgøres på forskellig måde og på forskellige tidspunter. Tallene i KRL er statiske – d.v.s. de ændres ikke, når de først er indberettet, mens tallene i KomLis er dynamiske og ændres hele tiden, når/hvis der sker fejlrettelser og andre ændringer. Tallene i KomLis tages direkte fra kommunens lønsystem, mens tallene fra KRL samkøres med Skat og Danmarks Statistik.

2.1 Fagområder

I december 2014 havde Faaborg-Midtfyn Kommune ifølge kommunens eget Ledelsesinformationssystem (KomLIS) 3886 månedslønnede medarbejdere (incl. folk i løntilskud, elever, folk i servicejobs), hvilket er en stigning på 205 medarbejdere i forhold til året før. Tallene er opgjort i hoveder, ikke omregnet til fuldtidsstil-linger.

En stor del af stigningen er i Børn og Ungerådgivningen og skyldes etableringen af Socialtilsyn Syd med ca. 75 nye medarbejdere.

Tallene i parentes angiver antal medarbejdere uden folk i løntilskud og andre støttede jobs.

Derudover er der ca. 500 timelønnede medarbejdere, dvs. medarbejdere med under 8 timer om ugen i gen-nemsnit

Fordelingen og forskydningerne fremgår af nedenstående tabel:

Antal ansatte fordelt på fagområder

Kilde: KomLIS

*Borgerservice nedlagt som selvstændigt aftaleområde og de fleste medarbejdere overflyttet til Social- og Arbejdsmarked

Fagområde 2012 2013 2014

Pleje og Omsorg 940 (901) 962 (909) 1009 (950)

Undervisning 779 (699) 791 (713) 822 (740)

Dagtilbud Børn 464 (450) 421 (405) 407 (393)

Sundhed og Handicap 627 (577) 653 (599) 687 (617)

Social- og arbejdsmarked 165 (149) 187 (160) 233 (197)

Teknik 210 (197) 261 (216) 265 (226)

Plan og Kultur 109 (102) 118 (109) 133 (125)

Børn og Ungerådgivning 131 (124) 130 (122) 206 (201)

Borgerservice 40 (38) 35 (33) -*

Fællessekretariatet 47 (35) 39 (30) 32 (22)

Økonomi 29 (29) 32 (31) 39 (39)

HR 31 (31) 31 (30) 28 (27)

IT 17 (13) 18 (15) 23 (20)

Direktionen 3 (3) 3 (3) 2 (2)

Total 3592 (3348) 3681 (3375) 3886 (3559)


Den største enkeltstående overenskomstgruppe er fortsat social- og sundhedspersonalet, som udgør 22% af kommunens faste månedslønnede personale.

2.2 Alder og køn

De kommunale arbejdspladser er overordnet set præget af mange arbejdspladser indenfor traditionelle kvin-defag. Dette afspejler sig også i Faaborg-Midtfyn Kommune, hvor ca. 4 ud af 5 ansatte er kvinder.

Ifølge Kommunernes og Regionernes Løndatakontor (KRL), der medregner månedslønnede (dog ikke per-soner i løntilskud), som har fået udbetalt løn i december måned 2012, 2013 og 2014, ser køns- og aldersfor-delingen således ud:

Køns- og aldersfordeling 2012-2014

2012 2013 2014

Alder Kvinder Mænd Total Kvinder Mænd Total Kvinder Mænd Total

-19 27 2 29 22 7 29 21 7 28

20-24 74 10 84 65 21 86 81 31 112

25-29 139 28 167 128 32 160 155 42 197

30-34 206 51 257 177 41 218 199 42 241

35-39 293 83 376 313 79 392 306 72 378

40-44 371 93 464 350 90 440 364 92 456

45-49 450 76 526 456 76 532 437 77 554

50-54 483 92 575 442 84 526 452 102 554

55-59 447 138 585 487 141 628 468 129 597

60-64 169 67 236 180 74 254 228 78 306

65-69 24 8 32 17 14 31 23 15 38

70- 1 1 2 3 2 5 5 5 10

Total 2.684 (81%)

649 (19%)

3.333 2.640 (80%)

661 (20%)

3.301 2.739

(80%)

693

(20%)

3.432

Kilde: KRL

Gennemsnitsalderen har de sidste år ligget uændret på 46:

Gennemsnitsalder 2011-2013

2012 2013 2014

Kvinder Mænd Total Kvinder Mænd Total Kvinder Mænd Total

Gennemsnits-

Alder

46

47

46

46

47

46

46

47

46

Kilde: KRL


Kønsfordelingen (lige over 80% kvinder, lige under 20% mænd) har ligeledes ligget nogenlunde uændret over flere år.

2.3 Lønudvikling

En medarbejder ansat i samme stilling i Faaborg-Midtfyn Kommune i 2014 har i gennemsnit haft en lønudvik-ling på 3,0%, mod 1,1% i 2013. Den gennemsnitlige lønudvikling for alle kommuner var i 2013 på 2,8%. Det-te dækker over både den lønudvikling, der er aftalt i de centrale overenskomster, og den lønudvikling, der er resultat af lokale aftaler.

Af nedenstående tabel fremgår det, at lønudviklingen i 2014 har været større for kvinder end for mænd, mens den var større for mænd i 2013.

Kønsopdelt lønudvikling for personale ansat begge å r i samme stilling.

Køn Gns månedsløn dec. 2013

Gns månedsløn dec. 2014

Lønudv. i procent 2013

Lønudv. i procent 2014

Mænd 37.491 38.100 2,2 1,6

Kvinder 33.718 34.845 0,8 3,3

Kilde: KRL

3. Personaleomsætning

Alle oplysninger om personaleomsætning i Faaborg-Midtfyn Kommune er taget fra kommunens eget Ledel-sesinformationssystem.

Personaleomsætning beregnes ud fra antal fratrædelser i forhold til ansatte medarbejdere – og antal fratræ-delser ud af kommunen. Der beregnes på baggrund i månedslønnet personale.

Elever og personer i løntilskud samt vikarer er ikke medtaget, da disse grupper i sig selv medfører en høj personaleomsætning.

Der vil altid være en vis personaleomsætning, idet der altid vil være et vist antal medarbejdere, der vil søge nye udfordringer, gå på pension eller fratræde af andre årsager. Endvidere vil reduktion i medarbejderstaben i sig selv give en personaleomsætning, da den jo måles på antal fratrædelser i forhold til antal ansatte med-arbejdere.

Der er traditionelt forskel på personaleomsætningen i forskellige faggrupper – indenfor nogle faggrupper er det naturligt at søge nye udfordringer efter en vis ansættelsesperiode, mens andre faggrupper bliver i et an-sættelsesforhold så længe som muligt.

En høj personaleomsætning kan være udtryk for et dårligt arbejdsmiljø og at folk søger væk, men kan også være et udtryk for en nødvendig tilpasning af organisationens ressourcer og kompetencer.

3.1. Personaleomsætning fordelt på fagområder

Personaleomsætningen i 2014 er steget i forhold til 2013.


Herunder kan ses personaleomsætningen fordelt på fagområder. Det skal bemærkes, at i de mindre enhe-der (bl.a. stabene) vil nogle få medarbejdere give et procentuelt stort udsving.

Personaleomsætning fordelt på fagområder

Fagområde 2012 2013 2014

Pleje og Omsorg 13,79% 12,72% 10,64%

Undervisning 12,72% 9,92% 19,14%

Sundhed og Han-dicap

10,13% 8,92% 12,67%

Dagtilbud Børn 24,25% 17,59% 19,86%

Social- og ar-bejdsmarked

7,05% 7,14% 8,50%

Teknik 19,15% 19,70% 16,83%

Plan og Kultur 9,91% 9,24% 10,42%

Børn og Ungeråd-givning

13,89% 17,33% 14,22%

Fællessekretariatet 10,26% 14,71% 0%

Økonomi 3,33% 3,23% 7,32%

HR 3,23% 6,06% 9,68%

IT 14,29% 16,67% 4,17%

Fællesindkøb 9,09% 9,09% 0%

Total 14,16% 12,48% 14,51%

Kilde: KomLIS

KRL gør det op på en lidt anden måde og får Faaborg-midtfyn Kommunes personaleomsætning til 15,1%. Dette er en anelse højere end landsgennemsnittet på 14,9%.

4.1 Trivselsundersøgelse

Der er i 2014 kun gemmeført trivselsundersøgelse på nogle ganske få arbejdspladser, hvorfor der ikke er noget samlet tal for trivslen i Faaborg-Midtfyn Kommune.

4.2 Fravær

Siden 2010 er sygefraværet faldet i Faaborg-Midtfyn Kommune – denne faldende tendens er det lykkedes at fastholde også i 2014.

Da kommunerne bruger lidt forskellige opgørelsesmetoder, skal man bruge KRLs statistikker for at sammen-ligne med andre kommuner. I skrivende stund er der ikke udarbejdet en fraværsstatistik for 2014 i KRL.


4.2.1. Fravær fordelt på fagområder

Af nedenstående tabel fremgår det, at faldet i sygefraværet har været fordelt på næsten alle fagområder, dog er der en stigning i fraværet i fagområdet Undervisning samt i Plan og Kultur.

Som det også fremgår af tabellen er der store forskelle i fraværet, afhængig af fagområde – og dermed også af arbejdets art.

Fraværet er opgjort blandt alle månedslønnede medarbejdere (inkl. Elever, medarbejdere i løntilskudsjob, flexjob og skånejob) og udregnet i forhold til det normtimetal, medarbejderne er ansat på.

Fravær, der er indberettet som sygdom, barns 1. og 2. sygedag, delvis syg, graviditetsgener, nedsat tjene-ste, par. 28-aftale og tilskadekomst i tjenesten, er medtaget i opgørelserne.

Det skal bemærkes, at i mindre områder (f.eks. stabene) vil en enkelt eller ganske få personer give et stort udsving procentuelt.

Fagområde 2012 2013 2014

Pleje og Omsorg 6,6% 5,8% 5,9%

Undervisning 5,1% 5,6% 6,5%

Dagtilbud Børn 7,1% 6,4% 6,2%

Sundhed og Handicap 6,5% 6,3% 5,7%

Social- og arbejdsmarked 6,9% 5,3% 4,6%

Teknik 5,4% 5,4% 4,3%

Børn og Unge Rådgivning 6,7% 5,7% 4,6%

Plan og Kultur 2,8% 2,4% 3,8%

Fællessekretariatet 5,2% 1,4% 2,3%

HR 2,1% 1,0% 1,1%

Økonomi 4,2% 3,1% 2,5%

IT 2,2% 1,9% 0,7%

Total 6,0% 5,6% 5,5%

4.2.2. Årsager til fravær

Ca 80 % af fraværet er registreret som fravær på grund af sygdom, mens de resterende 20 % fordeler sig på en række andre fraværsårsager.

Generelt er der ikke de store udsving i fordelingen af fraværsårsager.


2011 2012 2013 2014

Fraværsårsag Timer Procent samlet fravær

Timer Procent samlet fravær



Barns 1. sy-gedag

17.324 4 11.008 3 14.811 4 14.628 4

Graviditets-gener

29.189 7 18.946 5 15.289 4 13.663 4

Nedsat tjene-ste/delvis syg

21.926 5 44.017 12 19.457 6 21.698 6

Paragraf 28-aftale

8.113 2 9.044 2 12.713 4 9.057 3

Sygdom 332.384 81 270.057 74 276.348 81 284.616 82

Tilskadekomst i tjenesten

5.475 1 12.829 4 3.738 1 3.265 1

Total 414.411 100 365.900 100 342.356 100 346.927 1 00

4.2.3. Fraværets længde

Der er heller ikke de store udsving i fraværets længde – dog er der en lille stigning i det lange sygefravær (over 22 dage) for 2013 til 2014.

Fraværsperiode 2012 2013 2014

1 dag 10% 11% 12%

2-7 dage 26% 28% 26%

8-14 dage 7% 7% 6%

15-21 dage 4% 4% 4%

22-56 dage 17% 12% 13%

Over 56 dage 36% 38% 40%


Arbejdsmiljøregnskab 2014

Tilsynsbesøg fra Arbejdstilsynet

Arbejdstilsynet har i 2014 gennemført 27 tilsynsbesøg i Faaborg-Midtfyn Kommune:

• 24 risikobaserede tilsyn • 3 tilsyn ifm. den særlige tilsynsindsats med fokus på psykisk arbejdsmiljø

Der er i forbindelse med tilsynsbesøgene afgivet:

• 19 grønne smileyer* • 1 vejledning • 7 påbud • 5 strakspåbud

De arbejdsmiljøfaktorer, der er afgivet vejledning og påbud om er:

Fagområ-de

Aftaleområ-de/afd.

Reaktions-type

Arbejdsmil-jø-faktor

Konkret arbejdsmiljøproblem

Sundhed og Handi-cap

Solskrænten Vejledning Psykisk ar-bejdsmiljø

Forebyggelse af vold, trusler og traumati-ske hændelser

Ældrepleje Område syd, hjemmeplejen Faaborg V

Påbud Psykisk ar-bejdsmiljø

Forebygge sundhedsmæssige belastnin-ger ved stor arbejdsmængde og tidspres

Dagtilbud børn

Guldhøj /Vesterparken, afd. Guldhøj

Påbud Ergonomi Uhensigtsmæssige arbejdsstillinger ved aktiviteter med børnene

Påbud Ergonomi Uhensigtsmæssige arbejdsstillinger ved børnenes toiletter

Daginst. Fem-kløveren, afd. Snurretoppen

Påbud Hygiejniske forhold

Holde gulvbelægning i forsvarlig stand

Teknik Intern Drift Påbud APV Udarbejdelse af arbejdspladsvurdering

Strakspåbud Ulykker Sikring af acetylenflasker

Strakspåbud

Tekniske hjælpemidler

Sundhedsmæssige belastninger ved løft af dunke

Faaborg Havn Strakspåbud Ergonomi

Sikre brug af egnede tekniske hjælpemid-ler

Undervis-ning

Broskolen, afd. Rolfsted

Påbud Psykisk ar-bejdsmiljø

Forebygge og håndtere psykiske belast-ninger som følge af voldsrisiko i arbejdet

Strakspåbud Ergonomi

Sundhedsmæssige belastninger ved løft af sække

Nordagerskolen Påbud Ulykker

Etablering af nødstop på søjleboremaski-ne

Strakspåbud

Farlige stof-fer og mate-rialer

Sikre de ansatte mod udsættelse for as-best


I Hovedudvalgets strategiplan for 2013-2014, indgik 4 fokusområder vedr. arbejdsmiljø. Et af fokusområder-ne er, at alle aftaleområders produktionsenheder skal have fået tildelt en grøn smiley ved et tilsynsbesøg in-den udgangen af 2016. Faaborg-Midtfyn Kommune har i alt 138 P-numre

Der er tildelt 19 grønne smileyer i 2014

Fagområde Aftaleområde Afdeling Dato for tildeling

af grøn smiley

Undervisning Brobyskolerne afd. Pontoppidan 24-04-2014

afd. Allested-Vejle 02-12-2014

Tingagerskolen

02-06-2014

Dagtilbud børn

Femkløveren Administration 06-01-2014

Eventyrhuset 19-05-2014

Sundbrinken Børne-hus

15-01-2014

1000Fryd

02-01-2014

BH Guldhøj

05-01-2014

Børn og Unge Rådgivning

Børnehuset Eskemosegyden

14-01-2014

Sundhed og Handicap

Psykiatri og Misbrug Den Blå Ambas-sade

14-01-2014

Viften Bofællesskabet Vesterparken

31-07-2014

Toften 07-11-2014

Lunden

04-11-2014

Pleje og Om-sorg

Kostforplejning Bakkegården 03-02-2014

Åløkkeparken 07-04-2014

Tingager 11-08-2014

Plejeområde øst Åløkkeparken 30-06-2014

Rehab.center Bakkegården

31-07-2014

Teknik Intern Drift Rengøringssektion 17-01-2014


*Der kan forekomme forskelle i opgørelsen over grønne smileyer afhængig af system og tidspunkt for udtræk af statistikker.

Arbejdspladsvurdering (APV)

Faaborg-Midtfyn Kommune har fra midten af 2013 skiftet elektronisk system til APV-styring fra Defgo.net til Rambøll APV.

Der er ikke krav om at arbejdspladserne skal bruge Rambøll APV til selve kortlægningen af arbejdsmiljøet. I denne fase af APV er der metodefrihed. Nedenstående skema er derfor ikke udtryk for om aftaleområderne får lavet APV.

I 2014 har en eller flere afdelinger under alle 11 fagområder gennemført APV-kortlægning som elektronisk spørgeskemaundersøgelse gennem Rambøll APV-systemet. Temaerne i de opsamlede APV-problemer ses i nedenstående skema

Tema Antal proble-

mer

Ergonomi 1035

Indeklima 788

Støj

Akustik Generende støj

487

49

Psykisk arbejdsmiljø 462

Oplæring, instruktion og tilsyn 417

Risiko for ulykker 318

Sygefravær 166

Indflydelse, hjælp og støtte 41

Hudbelastning 26

Vibrationer 19

Kemi 4

I FMK er det et krav, at APV-handleplanerne skal laves i Rambøll uanset hvilken metode, der har været an-vendt til kortlægningen.

Der er i 2014 udarbejdet 303 handleplaner i Rambøll .

Arbejdsmiljø overskrift Antal handleplaner

Oplæring og instruktion 2

Sygefravær 4

Biologisk /kemisk 17

Ulykkesfare 25

Andet 32

Ergonomi 40

Psykisk arbejdsmiljø 42


Fysisk arbejdsmiljø 141

Arbejdsulykker

1. januar 2013 skiftede Faaborg-Midtfyn Kommune system til anmeldelse af arbejdsulykker fra EASY-ASK til Insubiz X-net. Da de to systemer opgør skadetyperne forskelligt, omfatter statistikken kun tal for årene 2013 og 2014.

Antal skader i forhold til forventet fra-vær Skadeår

Forventet fravær 2013 2014

Under 1 dag 340 336

1 - 3 dage 31 35

4 - 6 dage 14 23

7 - 13 dage 18 8

14 - 20 dage 5 7

21 - 29 dage 4 1

Mindst én måned, men mindre end 3 mdr. 7 10

Mindst 3 mdr., men mindre end 6 mdr. 1 1

Hovedtotal 420 421

2013 2014

Ulykker med fravær (anmeldepligtige) 80 85

Det samlede antal ulykker med og uden fravær har ligget stabilt i 2013 og 2014.

I 2014 ses en svag stigning i ulykker med fravær på 6 % i forhold til 2013.

Grænseoverskridende hændelser

Grænseoverskridende hændelser, der ikke medfører fravær bliver i en del tilfælde ikke anmeldt, men hæn-delsen registreres i Insubiz.

Det har først været muligt at trække statistik over disse registreringer fra 2013. Opgørelsen over registrerin-ger i Insubiz for 2013 og 2014 kan fås ved henvendelse til HR & I.

Tallene omfatter alle hændelser, der ikke er anmeldt, herunder episoder med vold, trusler, traumatiske hæn-delser og krænkelser fra borgere / pårørende / børn / forældre.

Antallet af registreringer er 59 i 2013 og 64 i 2014.

Vurdering og anbefalinger

I kommunerne arbejder mere end halvdelen af de ansatte med mennesker. Derfor er det ikke uventet, at ho-vedvægten af arbejdsulykkerne hvert år ses indenfor bevægeapparatsskader og psykiske skader.


Bevægeapparatsskaderne ses typisk i form af forstuvninger / forstrækninger ifm. eks. løft, skub / træk og vridning / drejning samt ifm. faldulykker.

Hvor løfteulykkerne er faldet med en tredjedel, er skub/træk steget med ca. en tredjedel og vridning/drejning er steget med 73 % fra 15 til 26 tilfælde.

De psykiske skader ses oftest i form af chok, slag / spark og at medarbejderen er blevet ramt af genstande.

Samlet er antallet af psykiske ulykker steget med ca. 13 %. Antallet af ikke-anmeldte registrerede hændelser er steget med 8 %.

HRI anbefaler at de enkelte aftaleområders arbejdsmiljøgrupper / MED-udvalg vurderer hvilke forebyggende tiltag / indsatser, området kan sætte i gang mhp. at reducere antallet af arbejdsulykker og grænseoverskri-dende hændelser.

Dette kan ske med udgangspunkt i arbejdsmiljøregnskabet samt områdets/afdelingens egne tal for arbejds-ulykker og registreringer

Årsberetning 2014 - 23. april 2015 · lighed for at føre overskud med til året efter. fra 2014...

Documents