speciale frans rettet - au purepure.au.dk/portal/files/51739466/finansielle_instrumenter_et... ·...

Jan 2013

Forfatter: Frans Harvey

Vejleder: Claus Holm

FINANSIELLE

INSTRUMENTER ET REGNSKABMÆSSIGT

FREMTIDSPERSPEKTIV

Aarhus School of Business, Aarhus University

Msc in International Economic Consulting

Abstract

IFRS 9 is set to transform the way financial instruments are accounted for.

This represents a challenge, not only for the various companies that have to

confirm to this new standard, but is also provides users of financial

statements with a requirement to update their knowledge. This thesis takes

on the task of providing an analysis of the differences between the Danish

financial statements act (known as årsregnskabsloven) and IFRS 9. The

principles of accounting for financial instruments under the Danish financial

statement act, and subsequently under IFRS 9 are outlined through a juridical

analysis.

Conclusions on this topic show that numerous definitions and terms are

directly comparable under the two sets of rules. On the other hand the

definition fair value, and the fair value hierarchy, is updated. It is shown that

in aspects IFRS 9 provide stricter requirements than the Danish financial

statement act. IFRS 9 introduces an innovative approach to determining

assets that qualify for amortized cost measurement. Furthermore the fair

value option provides interesting opportunities, especially when used as an

alternative to hedge accounting. Additional findings show that IFRS 9 allows

reclassification of assets, only when the entity’s business model changes.

When it comes to liabilities, this thesis demonstrate that entities that are

subject to liabilities measured at fair value, must account for gains due to

deterioration in own credit risk, through other comprehensive income.

On the part of financial statement users, conclusions point towards a regime

where IFRS accounting provide greater quantity of information. This is

especially obvious in the field of disclosures. Other findings argue that IFRS 9

present measures to halt accounting mismatch and thereby provide both

more reliable and relevant information. Further discussions provide support

for the notion that a cohesive accounting regime across Europe will serve to

grant financial statement users security and predictability.

Indholdsfortegnelse

1 Indledning ................................................................................. 1

1.1 Hvorfor IFRS 9?...................................................................................... 2

2 Problemformulering .................................................................. 3

2.1 Læsevejledning ...................................................................................... 3 2.2 Afgrænsninger ....................................................................................... 4

3 Finansielle instrumenter under årsregnskabsloven ....................... 5

3.1 Generelt om årsregnskabsloven og finansielle instrumenter ...................... 5 3.1.1 Fortolkningsbilag ............................................................................................. 5 3.1.2 Centrale bestemmelser .................................................................................... 6 3.1.3 Finansielle instrumenter ................................................................................... 6 3.1.4 Indregningskriterium ....................................................................................... 6 3.2 Finansielle aktiver ................................................................................... 6 3.2.1 Definition ........................................................................................................ 6 3.2.2 Finansielle instrumenter undtaget fra definitionen .............................................. 7 3.2.3 Første indregning af finansielle aktiver .............................................................. 8 3.2.4 Kategorier af finansielle aktiver ........................................................................ 8 3.2.5 Efterfølgende måling af finansielle aktiver, dagsværdi ........................................ 9 3.2.5.1 Krav til anvendelse, dagsværdi ......................................................................... 9

3.2.5.2 Metode til bestemmelse af dagsværdi .............................................................. 10

3.2.6 Efterfølgende måling af finansielle aktiver, amortiseret kostpris ........................ 12 3.2.6.1 Krav til anvendelse, udlån og tilgodehavender.................................................. 13

3.2.6.2 Krav til anvendelse, hold til udløb .................................................................... 13

3.2.6.3 Metode til bestemmelse af amortiseret kostpris, aktiver.................................... 14

3.2.6.4 Nedskrivning kræver objektiv indikation på nedskrivningsbehov ........................ 15

3.2.6.5 Amortiseret kostpris, måling af debitorer ........................................................ 15

3.2.7 Måling af finansielle aktiver, beslutningstræ..................................................... 16 3.2.8 Reklassifikation af finansielle aktiver under årsregnskabsloven .......................... 17 3.2.8.1 Reklassifikation af aktiver for virksomheder der følger IFRS .............................. 17

3.2.9 Ophør med indregning af finansielle aktiver ..................................................... 19 3.2.10 Anvendt regnskabspraksis og noteoplysninger ................................................. 19 3.3 Finansielle forpligtelser ......................................................................... 21 3.3.1 Definition ...................................................................................................... 21 3.3.2 Finansielle forpligtelser undtaget fra definitionen ............................................. 21 3.3.3 Første indregning, finansielle forpligtelser ....................................................... 22 3.3.4 Kategorier af finansielle forpligtelser .............................................................. 23 3.3.5 Efterfølgende måling af finansielle forpligtelser, amortiseret kostpris ................ 23 3.3.5.1 Krav til måling af finansielle forpligtelser, amortiseret kostpris .......................... 23

3.3.5.2 Metode til bestemmelse af amortiseret kostpris, forpligtelser ............................ 23

3.3.6 Efterfølgende måling af finansielle forpligtelser, dagsværdi ............................... 25 3.3.6.1 Krav til anvendelse, dagsværdi ....................................................................... 25

3.3.6.2 Metode til bestemmelse af dagsværdi, finansielle forpligtelser ........................... 25

3.3.7 Måling af finansielle forpligtelser, beslutningstræ ............................................. 25

3.3.8 Reklassifikation af finansielle forpligtelser ....................................................... 26 3.3.8.1 Specielt om investeringsejendomme ............................................................... 27

3.3.9 Ophør med indregning af finansielle forpligtelser.............................................. 27 3.3.10 Anvendt regnskabspraksis og noteoplysninger ................................................. 28

4 Finansielle instrumenter under IFRS 9 ....................................... 29

4.1 Generelt om finansielle instrumenter og IFRS 9 ...................................... 29 4.1.1 IFRS 9 erstatter IAS 39 .................................................................................. 29 4.1.2 IFRS 9, omfang ............................................................................................. 29 4.1.3 IFRS 9 begreber, definitioner og kriterier der er videreført ................................ 30 4.1.4 IFRS 9 begreber, definitioner og kriterier der er opdateret ................................ 31 4.1.5 Årsregnskabsloven og IFRS 9 ......................................................................... 31 4.1.6 IFRS 9, ikrafttrædelse .................................................................................... 32 4.2 Finansielle aktiver ................................................................................. 32 4.2.1 Kategorier .................................................................................................... 32 4.2.2 Finansielle aktiver målet til amortiseret kostpris ............................................... 33 4.2.2.1 Forretningsmodel, amortiseret kostpris ........................................................... 34

4.2.2.2 Pengestrømernes karakteristik, amortiseret kostpris ........................................ 35

4.2.2.3 Værdiændringer, amortiseret kostpris. ............................................................ 36

4.2.2.4 Metode til bestemmelse af amortiseret kostpris ............................................... 36

4.2.2.5 Nedskrivning af aktiver der måles til amortiseret kostpris ................................. 36

4.2.2.6 Praktiske konsekvenser, aktiver målt til amortiseret kostpris............................. 37

4.2.3 Finansielle aktiver målt til dagsværdi, værdiændringer over P/L ........................ 39 4.2.3.1 Dagsværdioptionen, finansielle aktiver ............................................................ 39

4.2.3.2 Værdiændringer, dagsværdi med værdiændringer over P/L .............................. 42

4.2.4 Finansielle aktiver målt til dagsværdi, værdiændringer over OCI ........................ 43 4.2.5 Metode til bestemmelse af dagsværdi .............................................................. 44 4.2.5.1 Første indregning, dagsværdi ......................................................................... 44

4.2.5.2 Efterfølgende måling, dagsværdi .................................................................... 45

4.2.6 Værdiændringer, finansielle aktiver målt til dagsværdi. ..................................... 47 4.2.7 Reklassifikation af finansielle aktiver under IFRS 9 ........................................... 48 4.2.8 Ophør med indregning ................................................................................... 49 4.3 Finansielle forpligtelser under IFRS 9 ..................................................... 49 4.3.1 Kategorier .................................................................................................... 49 4.3.2 Finansielle forpligtelser målt til amortiseret kostpris ......................................... 50 4.3.2.1 Metode til bestemmelse af amortiseret kostpris ............................................... 51

4.3.2.2 Værdiændringer, forpligtelser målt til amortiseret kostpris ............................... 51

4.3.3 Finansielle forpligtelser til dagsværdi, værdiændringer over P/L ........................ 52 4.3.3.1 Dagsværdioption, finansielle forpligtelser ........................................................ 52

4.3.3.2 Værdiændringer, finansielle forpligtelser til dagsværdi ..................................... 53

4.3.3.3 Værdiændringer som følge af ændring af egen kreditrisiko ................................ 54

4.3.4 Reklassifikation af finansielle forpligtelser under IFRS 9 .................................... 55 4.3.5 Ophør med indregning ................................................................................... 56 4.4 Noteoplysninger ................................................................................... 56 4.4.1 IFRS 7 .......................................................................................................... 56

5 Perspektivering ....................................................................... 58

6 Konklusion .............................................................................. 60

7 Bibliografi ............................................................................... 63

Indledning

1

1 Indledning

Da den danske fysiker Niels Bohr præsenterede sin banebrydende teori

vedrørende kvantetilstande i 1913, stod verden ovenfor et sandt

kvantespring. Bohrs teori forandrede fysikkens love, og inspirerede en hel

generation med opdagelser indenfor sit fagområde. Samtidigt har det lille

fysiologiske fænomen lagt navn til betegnelsen for en radikal forandring. Et

kvantespring foreligger, når der sker en markant ændring indenfor et område.

I dagens Danmark foreligger der en årsregnskabslov, der fejrede 10 års

jubilæum ved begyndelsen af 20121. Loven baserer sig på de internationale

regnskabsstandarder, mere eller mindre sådan som de så ud lige efter

årtusindeskiftet2. På trods af at årsregnskabsloven har været genstand for

gentagede opdateringer, observeres der en øgende divergens mellem det

primære danske erklæringskriterium, og de opdaterede IAS og IFRS. Således

kan det påpeges at tiden er moden for en grundig revidering af

årsregnskabsloven. Meget har hændt siden hovedprincipperne bag

årsregnskabsloven tog form. Dette er på mange måder særligt præciserende

på området for finansielle instrumenter. Nye finansielle produkter kræver nye

regler. Nye økonomiske tider kræver ændrede regelværk.

Da International Accounting Standards Board (herefter benævnt IASB)

allerede har foretaget det juridiske forarbejde, er det nærliggende at anvende

de seneste opdaterede internationale regnskabsstandarder som model for en

ny årsregnskabslov. Der findes åbenbare fordele ved en sådan tilgang.

Metoden er velkendt og prøvet før, ved tilblivelsen af den nuværende

årsregnskabslov. Endvidere vil en sådan udvikling skabe konvergens mellem

regnskaber aflagt i Danmark, og regnskaber aflagt efter de fælles kriterier

vores europæiske naboer arbejder hen mod. Regnskabsbrugere vil opleve en

større grad af sammenlignelighed. Udenlandske datterselskaber og

1 Bekendtgørelse af årsregnskabsloven § 165, herefter benævnt årsregnskabsloven 2 KPMG, Indsigt i Årsregnskabsloven, s. 42

Indledning

2

moderselskaber vil forholde sig til ensartet regnskabslovgivning. Nogle vil

måske hævde at et europæisk projekt af sådan omfang, vil udgøre et noget af

et regnskabsmæssigt kvantespring.

1.1 Hvorfor IFRS 9?

Årsregnskabsloven skal formodentlig opdateres indenfor en rimelig årrække. I

forbindelse med finansielle instrumenter er det store spørgsmål herhjemme,

om loven vil basere sig på den foreliggende IFRS 9, eller om den hovedsagelig

vil hente inspiration fra ”IFRS for Small and Medium Sized Entities” (herefter

benævnt IFRS for SME). I førstnævnte tilfælde, ses der at den absolutte

majoritet af danske virksomheder før eller siden skal til at forholde sig til IFRS

9. Hvis opdateringen af årsregnskabsloven tager udgangspunkt i IFRS for

SME, vil kredsen af danske virksomheder der aflægger regnskab efter IFRS 9

begrænses til de helt store, de statelige, samt de der vælger et sådan

erklæringskriterium, se ellers pkt. 4.1.5. for en gennemgang af hvilke

virksomheder, der kan og skal anvende IFSR 9.

For regnskabsbrugernes vedkommende observeres det, at skriften på væggen

tager form af IFRS 9. Dette gælder især for institutionelle investorer, der

handler over børsen, og långivere der sørger for kreditfaciliteter for

selskaber, der aflægger regnskab efter IFRS. En tredje gruppe der vil påvirkes

af de nye vinde, er virksomhedernes ledelser, der som bekendt er ansvarlig

for regnskabsaflæggelsen. Endeligt påpeges det, at revisoren, dansk som

udenlandsk, står ovenfor udfordringer ved implementeringen af IFRS 9. For

alle de nævnte grupper melder der sig et øget behov for kompetence indenfor

området. Det er i denne kontekst at den foreliggende afhandling henter

retfærdiggørelse for sin tilblivelse. Kvantespring eller ej, kriterierne for

regnskabsaflæggelse er i udvikling.

Problemformulering

3

2 Problemformulering

I en verden hvor udviklingen på finansmarkederne har fået en central plads i

både nyhedsbilledet og de økonomiske fremtidsudsigter, er det naturligt, at

der også er fokus på den regnskabsmæssige behandling af finansielle

instrumenter. Herhjemme i Danmark udgøres det primære juridiske

rammeværk af årsregnskabsloven. Den regnskabsaflæggende part kan også

vælge at lade IAS 39 danne grundlag for indregning og måling af finansielle

aktiver og forpligtelser. For nogle virksomheder er det endog påkrævet at

udarbejde regnskabet i henhold til IFRS. For danske virksomheder,

regnskabsbrugere og revisorer konstateres det, at ISAB står parat med IFRS

9, der efter planen fuldstændigt skal erstatte IAS 39, for regnskabsår der

starter 01.01.2015 eller senere. Denne rapport har til hensigt at:

• Give en teoretisk redegørelse for ændringerne i det juridiske rammeværk vedrørende indregning og måling af finansielle instrumenter, herunder analysere forskelle mellem årsregnskabslovens bestemmelser på området for finansielle instrumenter og IFRS 9.

• Give en kort vurdering af, hvorledes regnskabsbrugerne vil blive påvirket af det ændrede juridiske rammeværk, herunder hvorledes deres informationsbehov søges imødekommet.

2.1 Læsevejledning

Problemformuleringen søges besvaret gennem en juridisk analyse, med

løbende kommentarer til forhold af særlig interesse. Særligt når det kommer

til at vurdere, hvorledes regnskabsbrugerne påvirkes, vil dette foregå løbende

i teksten. Indledningsvis redegøres der for årsregnskabslovens bestemmelser

for indregning og måling, samt implikationer for regnskabsbrugernes

informationsbehov. Efterfølgende foreligger der en analytisk gennemgang af

konsekvenserne ved at anvende IFRS 9 som erklæringskriterium. Herunder er

det også nødvendigt at berøre IFRS 7 og IFRS 13. Dette skyldes at disse

standarder varetager områder, hvor IFRS 9 ikke har konkrete bestemmelser,

og hvor årsregnskabsloven (og dansk regnskabspraksis) lægger føringer for

behandling af finansielle instrumenter.

4

Endvidere gøres der opmærksom på at ved henvisninger til bestemmelser i

internationale regnskabsstandarder, anvendes i denne afhandling betegnelsen

artikel, i stedet for paragraf. Dette reflekterer det faktum, at de internationale

regnskabsstandarder ikke har status af lov.

Der præciseres at de foreliggende kildehenvisninger der relaterer sig til

internationale regnskabsstandarder, som udgangspunkt refererer til seneste

vedtagede udgave. Således vil der eksplicit fremgå, dersom referencen

henviser til en tidligere udgave.

2.2 Afgrænsninger

For IASB har det vært et udtalt mål at reducere kompleksiteten ved

udstedelsen af IFRS 9. Selv om den nye standard blandt andet indeholder

færre kategorier af aktiver, konstateres det at området finansielle

instrumenter er særdeles omfattende. I denne sammenhæng er det naturligt

at afgrænse omfanget af afhandlingen. Derfor vil denne opgave ikke inkludere

en analyse af følgende områder:

• Regnskabsmæssig sikring, som defineret i artikel 9 af IAS 39. • ”Regular way” salg og køb af finansielle instrumenter, som defineret i IFRS 9,

appendix A • “Continuing involvement in transferred assets”, som defineret i IFRS 9, artikel

3.2.16. • Overgangsreglerne, som defineret under kapitel 7.2 af IFRS 9. • Exposure drafts vedrørende impairment. • Praktiske eksempler i form af en konsekvensudredning for et reelt regnskab.

På trods af de foreliggende afgrænsninger vil nogle af områderne berøres

periferisk, når det skønnes nødvendigt for det overordnede billede.

Finansielle instrumenter under årsregnskabsloven

5

3 Finansielle instrumenter under årsregnskabsloven

I det følgende vil der redegøres for årsregnskabslovens bestemmelser

vedrørende finansielle instrumenter. Redegørelsen vil klarlægge lovens

implikationer for den regnskabsmæssige behandling af finansielle aktiver.

Derefter belyses lovens betydning for den regnskabsmæssige behandling af

finansielle forpligtelser. Indledningsvis udredes generelle betragtninger

vedrørende lovens bestemmelser på området.

3.1 Generelt om årsregnskabsloven og finansielle instrumenter

3.1.1 Fortolkningsbilag Årsregnskabslovens bestemmelser vedrørende finansielle instrumenter ligner

til forveksling IAS 39 (2000). Denne sammenhæng er ikke tilfældig, da et af

lovgivers mål ved indførelsen af den foreliggende lov, har været at skabe

konvergens mellem dansk lovgivning og IAS. Således er årsregnskabslovens

bestemmelser vedrørende finansielle instrumenter i store træk baseret på IAS

39, som den forelå på tidspunktet for årsregnskabslovens tilblivelse. Det

følger heraf at IAS 39 udgør det primære fortolkningsbilag, da Erhvervs- og

Selskabsstyrelsen ikke i medfør af årsregnskabsloven § 136, har etableret et

organ for udstedelse af danske regnskabsstandarder. Endvidere vil reviderede

udgaver af IAS 39 udgøre fortolkningsbilag, i det omfang de ikke indeholder

modstridende bestemmelser i forhold til, hverken årsregnskabsloven, eller

tidligere udgaver af IAS 39. Hertil skal det tilføjes at årsregnskabsloven ikke

fuldt ud implementerer IAS 39 (2000), eller senere revisioner af standarden.

Som eksempel kan det nævnes at loven ikke stiller krav til at såkaldte

indbyggede finansielle instrumenter skal udskilles i en hovedkontrakt og et

derivat. Endvidere er aktivkategorien ”available for sale” ikke indarbejdet i

årsregnskabsloven, hvilket betyder at den regnskabsaflæggende part er

afskåret fra at holde en portefølje af aktiver, der dagsværdireguleres over

egenkapitalen.

Af akademisk interesse kan der også nævnes at IFRIC og SIC fortolkninger kan

lægges til grund, dersom disse ikke er i konflikt med lovens ordlyd. Når det


6

kommer til lovens anvendelse af definitionerne for finansielle aktiver og

forpligtelser, udgør IAS 32 basis.

3.1.2 Centrale bestemmelser Årsregnskabslovens §§ 36, 37 og 38 slår principperne for indregning og

måling fast. Lovens §§ 53 og 53 stk. 2 fastlægger oplysningskraverne under

anvendt regnskabspraksis. Notekraverne for området udledes i §§ 63, 88 og

92.

3.1.3 Finansielle instrumenter Definitionen på finansielle instrumenter findes i IAS 32 under artikel 11. Et

finansielt instrument er enhver aftale, der medfører et finansielt aktiv i en

virksomhed og en modsvarende forpligtelse hos en anden entitet.

3.1.4 Indregningskriterium Finansielle aktiver og forpligtelser skal indregnes i virksomhedens

årsregnskab når virksomheden bliver omfattet af kontraktfastsatte (eller

aftalte) betingelser, der kan henføres til instrumentet3.

Her skal det tilføjes at virksomheder kan udsætte indregning af et finansielt

instrument, såfremt aktivet tilfredsstiller kraverne udlagt til en såkaldt

”regular way” transaktion4. Herunder er det muligt at udsætte indregningen

ved at anvende såkaldt ”settlement date accounting”5. Denne bestemmelse er

i sin helhed videreført under IFRS B3.1.3-B3.1.6.

3.2 Finansielle aktiver

3.2.1 Definition I henhold til IAS 32, artikel 11, defineres finansielle aktiver som ethvert aktiv

der er:

a) likvider b) egenkapitalinstrumenter i en anden virksomhed c) aftalt ret til:

3 IAS 39, artikel 14 4 IAS 39, AG12 5 IAS 39 AG56


7

(I) at modtage likvider eller andre finansielle instrumenter fra en anden entitet (II) at udveksle finansielle aktiver eller forpligtelser med en anden entitet, på potentielt gunstige vilkår

d) en kontrakt som kan afregnes med virksomhedens egne egenkapitalinstrumenter og tilfredsstiller et af følgende kriterier:

(I)Virksomheden modtager et fast monetært beløb som afregning for et variabelt antal egne egenkapitalinstrumenter. (II)Virksomheden modtager et variabelt monetært beløb som afregning for et variabelt antal egne egenkapitalinstrumenter. (III)Virksomheden modtager et variabelt monetært beløb som afregning for et fast antal egne egenkapitalinstrumenter. (IV)Virksomheden modtager et fast monetært beløb, i en anden valuta end udstederens funktionelle valuta som afregning for et variabelt antal egne egenkapitalinstrumenter.

3.2.2 Finansielle instrumenter undtaget fra definitionen Der fremgår af nedenstående tabel 1, hvilke finansielle instrumenter, der ikke

er omfattet af årsregnskabslovens generelle bestemmelser vedrørende

finansielle aktiver og forpligtelser.

Tabel 1: Finansielle instrumenter undtaget fra definitionen

Karakteristik Fortolkningsbilag/hjemmel

Kapitalandele i dattervirksomheder. IAS 27 (2004) / årsregnskabsloven § 36 stk 3, pkt. 1.

Kapitalandele i joint ventures. IAS 31 (2004) / årsregnskabsloven § 36 stk 3, pkt. 2.

Kapitalandele i associerede virksomheder.

IAS 28 (2004) / årsregnskabsloven § 36 stk 3, pkt. 2.

Aktiver (og forpligtelser) der hidrører pensionsordninger og velfærdsgoder for virksomhedens ansatte.

IAS 19, IFSR 2 / årsregnskabsloven § 36 stk 3, pkt.4. jævnfør overgangsbekendtgørelse

Leasingkontrakter. IAS 17 / årsregnskabsloven § 36 stk 3, pkt.4. jævnfør overgangsbekendtgørelse

Forsikringskontrakter. IAS 19 / årsregnskabsloven § 36 stk 3, pkt.4. jævnfør overgangsbekendtgørelse

Debitorgarantier, under visse betingelser.

IFRS 4 / årsregnskabsloven § 36 stk 3, pkt.4. jævnfør overgangsbekendtgørelse

Betinget vederlag i forbindelse med virksomhedssammenslutning.

IFRS 3, IAS 22 / årsregnskabsloven § 36 stk 3, pkt.4. jævnfør overgangsbekendtgørelse

Aftale om betaling, der afhænger af IFRS 4, / årsregnskabsloven § 36 stk 3,


8

variable, fysiske eller klimatiske forhold. pkt.4. jævnfør overgangsbekendtgørelse

Råvarebaserede kontrakter der indehaver karakteristika af at være derivater. Under visse betingelser.

IAS 39, artikel 5 / årsregnskabsloven § 36 stk 3, pkt.4. jævnfør overgangsbekendtgørelse

3.2.3 Første indregning af finansielle aktiver Finansielle aktiver skal indregnes til kostpris, når aktivet tilfredsstiller

indregningskriteriet6. Kostprisen inkluderer transaktionsomkostninger. Det

følger af IAS 39, at transaktionsomkostningerne afgrænses til direkte

omkostninger, der ikke ville have indtruffet såfremt virksomheden ikke har

anskaffet et aktiv der tilfredsstiller indregningskriteriet7. Under normale

omstændigheder vil kostprisen, inklusive transaktionsomkostninger, være lig

med dagsværdien af aktivet ved transaktionstidspunktet. Dog vil der være

tilfælde af kontrollerede transaktioner, hvor aktivets værdi vil afvige fra

kostprisen. Samtidig er det værd at dvæle lidt ved afledte finansielle

instrumenter. For disse gælder også årsregnskabslovens § 36, hvorfor

kostprisen skal anvendes ved første indregning. Således vil der findes tilfælde

hvor aktivet skal indregnes til DKK 0. Dersom der er betalt en præmie ved

indgåelsen af aftalen, vil præmien tillagt transaktionsomkostninger, være lig

med kostprisen.

Kommentar

Det understreges at princippet med første indregning til kostpris står i

kontrast til IAS 39, da hovedprincippet her er første indregning til dagsværdi,

eventuelt dagsværdi med tillæg af transaktionsomkostninger8.

3.2.4 Kategorier af finansielle aktiver Nedenstående tabel 2 giver en oversigt over årsregnskabslovens

målingskategorier indenfor området finansielle aktiver.

6 Årsregnskabslovens § 36 7 IAS 39, artikel 9 8 IAS 39, artikel 43


9

Tabel 2: Kategorier af finansielle aktiver

Målingsprincip Værdiændring

Udlån og tilgodehavender Hovedregel; resultatopgørelse

Hold til udløb Hovedregel; resultatopgørelse

Dagsværdi Hovedregel; resultatopgørelse

3.2.5 Efterfølgende måling af finansielle aktiver, dagsværdi Dagsværdi defineres som det beløb, et aktiv kan købes eller udveksles til, eller

en forpligtelse opgøres med, mellem vidende og villige parter i en transaktion

indgået på arms længde basis9. Årsregnskabslovens udgangspunkt for

efterfølgende måling af finansielle aktiver fremgår af § 37. Her statueres der

at hovedregelen er måling til dagsværdi. Ved anvendelse af dagsværdi skal

værdireguleringer, med visse undtagelser, indregnes i resultatopgørelsen10.

Undtagelserne gælder for regnskabsmæssige sikringstransaktioner, og er

således udenfor rammerne af denne opgave.

3.2.5.1 Krav til anvendelse, dagsværdi IAS 39 lægger op til at aktiver designeret til denne kategori skal udgøre en

handelsbeholdning. Der stilles krav til at aktivet (eller forpligtelsen) primært

er anskaffet eller udstedt med henblik på at sælge eller tilbagekøbe det inden

for kort tid11. ”Held for trading” omfatter endvidere instrumenter der ved

første indregning indgår i en portefølje hvor der foreligger bevis for at

virksomheden handler ud fra et mønster, med henblik på kortsigtet

fortjeneste. Til tolkning af hvad der udgør en handelsbeholdning hjælper IAS

39 ved at slå fast, at hyppige køb og salg, med hensigt at udnytte kortsigtede

fluktuationer i markedet, konstituerer ”trading”12. Ydermere slås det fast at

derivater skal måles til dagsværdi, med undtagelse af finansielle

garantikontrakter og derivater, der indgår i sikring (og tilfredsstiller

sikringsbetingelserne). Det skal opfattes således, at derivater vil udgøre en

9 IAS 39, apendix A 10 Årsregnskabsloven § 49 11 IAS 39, artikel 9 12IAS 39 (2000), AG14


10

handelsbeholdning, med mindre de indgår i et regnskabsmæssigt

sikringsforhold.

Kommentar

Det observeres, at årsregnskabsloven afviger fra IAS 39, da dansk lovgivning

ikke opererer med en såkaldt dagsværdioption. Det tilføjes også fra

forfatterens side at, reglerne tager sigte på, at den regnskabsaflæggende part

skal synliggøre aktivernes aktuelle værdi, såfremt aktiverne kan forventes

realiseret indenfor en relativt kort tidsramme. Hensigten hermed er at opfylde

regnskabsbrugernes informationsbehov. Dersom den regnskabsaflæggende

part opererer med en kortsigtet investeringshorisont for aktiverne, giver

dagsværdien et mere pålideligt og relevant billede af de indregnede værdier,

end (amortiseret) kostpris.

Ved at henvise afledte finansielle instrumenter til dagsværdimåling, forsøges

det at synliggøre værdierne af de pågældende instrumenter. Mange afledte

finansielle instrumenter, såsom en future eller en option, kræver en lille

investering. Måling til kostpris skaber derfor en skjult værdi, hvad enten den

er negativ eller positiv. Dagsværdimåling af derivater er således en måde at

komme udenom den såkaldte ”stealth” problematik.

3.2.5.2 Metode til bestemmelse af dagsværdi Loven definerer et metodisk dagsværdihierarki til måling af dagsværdien af

finansielle aktiver (og finansielle forpligtelser)

1) Den salgsværdi, der kan konstateres for de pågældende aktiver eller forpligtelser på et velfungerende marked.

2) Markedets salgsværdier på aktivets (eller forpligtelsens) enkelte bestanddele. 3) En tilnærmet salgsværdi ved hjælp af den for aktivet (eller forpligtelsen)

relevante kapitalværdi, hvis denne kan beregnes ved hjælp af almindeligt accepterede værdiansættelsesmodeller og -teknikker.

4) Hvis en tilnærmet salgsværdi ikke kan beregnes, skal aktivet (eller forpligtelsen) måles til kostpris

AD 1 og 2

Til at støtte den regnskabsaflæggende part i processen med at afgøre

dagsværdien opstiller IAS 39 en række retningslinjer. Dagsværdien skal


11

opgøres under forudsætning af at virksomheden er en ”going concern”. Deraf

skal der ikke forudsættes at aktiverne realiseres gennem tvangsrealisation,

ufrivillig realisation eller ”distress sale”, i hvilket tilfælde aktivernes

værdiansættelse ville påvirkes negativt13. Ydermere forudsættes der, at et

aktivt marked består af tilgængelige og regulært forekommende priser fra en

udbyder til købere efter princippet om ”arms length basis”14. Heraf udledes

der at den regnskabsaflæggende part skal anvende den mest favorable

markedspris ved værdiansættelsen. Det præciseres, at virksomheden skal

tage hensyn til kontrahentens kreditrisiko ved opgørelse af det finansielle

aktivs dagsværdi. Virksomheden skal anvende den såkaldte ”bid price” til at

værdifastsætte det indregnede aktiv15. Således sikres det, at den

regnskabsmæssige værdi af aktivet reflekterer den modydelse virksomheden

kan få ved realisation af det pågældende aktiv. Det fremhæves at ”asking

price” skal udgøre basis for værdifastsættelse i tilfælde hvor virksomheden

holder forpligtelser.

Dersom der ikke forekommer en opdateret ”bid price”, anvendes seneste

relevante notering, såfremt der ikke foreligger signifikante ændringer i de

økonomiske omstændigheder, der ligger til grund for seneste noterede pris. I

tilfælde hvor seneste noterede pris ikke kan anvendes på grund af sådanne

signifikante ændringer, pålægges den regnskabsaflæggende part at foretage

passende justeringer for at reflektere de ændrede omstændigheder.

Ovenstående formular for fastsættelse af dagsværdi gælder også hvis der

ikke, for aktivet som helhed, eksisterer tilgængelige og regulært

forekommende priser i et aktivt marked. Virksomheden skal i sådanne tilfælde

værdifastsætte aktivets bestanddele.

Ad 3

I tilfælde hvor der ikke eksisterer et aktivt marked for hverken aktivet, eller

dets bestanddele, skal dagsværdien fastsættes ved anvendelse af anerkendte

13IAS 39 (2000), AG69 14 IAS 39 (2000), AG 71 15 IAS 39 (2000), AG 72


12

værdifastsættelsesteknikker med markedsrelevante input16. Det foreskrives

at lignende instrumenter, DCF analyser og option pricing modeller, udgør

gode værktøjer for at nå frem til den pris, vidende og villige parter ville have

udvekslet aktivet til ved en arms længde transaktion. Fortolkningsbilaget

præciserer at værdifastsættelsen skal tage hensyn til den pågældende risiko

for aktivet, samt at metoden for værdifastsættelsen skal udsættes for

periodisk justering for at tage hensyn til ændrede forhold.

Kommentar: For kapitalejere, der ikke er professionelle investorer, vil

processen med at fastsætte dagsværdien ofte fremstå som unødig

kompliceret, hvorfor praksis i Danmark viser at indre værdi kan anvendes som

udtryk for dagsværdien. Dette gælder specielt i tilfælde, hvor årsregnskabet

for kapitalandelen anvender dagsværdi som målingsprincip for alle væsentlige

regnskabsposter.

AD 4

Kostprisen kan tages til udtryk for dagsværdien i tilfælde, hvor der ikke

foreligger en noteret pris i et aktivt marked, eller hvor det ikke er muligt at

fastslå dagsværdien ved anvendelse af anerkendte modeller17. I sådanne

tilfælde skal de pågældende aktiver nedskrives til højeste værdi af ”bid price”

minus salgsomkostninger eller den diskonterede kapitalværdi af aktivet, hvis

der foreligger objektive indikationer på værdiforringelse.

3.2.6 Efterfølgende måling af finansielle aktiver, amortiseret kostpris Årsregnskabsloven gør to undtagelser fra hovedregelen for efterfølgende

måling18. Således eksisterer der to kategorier af finansielle aktiver, der skal

måles til amortiseret kostpris. For det første skal udlån og tilgodehavender,

der hidrører fra virksomhedens egne aktiviteter, i det omfang de ikke indgår i

en handelsbeholdning, måles til amortiseret kostpris. Endvidere måles også

øvrige finansielle aktiver, der ikke er afledte finansielle instrumenter, og som

beholdes til udløb, til amortiseret kostpris. Både årsregnskabsloven og IAS 39

16IAS 39 (2000) AG74 – AG 76, AG82 giver vejledning til relevante inputs. 17 Årsregnskabsloven § 37, og IAS 39 artikel 36 18 Årsregnskabsloven § 37 stk. 2


13

slår fast at værdiændringer for de pågældende aktiver skal reflekteres i

resultatopgørelsen.

3.2.6.1 Krav til anvendelse, udlån og tilgodehavender. Der forudsættes at tilgodehavender, der kvalificerer til undtagelse fra

princippet om dagsværdimåling, er opstået som et resultat af, at den

regnskabsaflæggende part har modtaget vederlag for salg af varer eller

tjenesteydelser. For udlån forudsættes det, at de er et resultat af

virksomhedens långivning i forbindelse med egene aktiviteter. Ydermere er

det et krav at aktivet ikke indgår i en handelsbeholdning19.

Kommentar

Årsregnskabslovens definition afviger markant fra IAS 39 artikel 9, hvori det

specificeres at tilgodehavender og udlån udgør ”et ikke derivat med faste eller

bestemmelige afdrag, hvor instrumentet ikke har en noteret pris i et aktivt

marked”. Ligeledes er det værd at bide mærke i at, årsregnskabsloven stiller

krav om at tilgodehavendet skal stamme fra virksomhedens egen aktivitet.

3.2.6.2 Krav til anvendelse, hold til udløb For denne kategoris vedkommende udgør IAS 39 et udmærket

fortolkningsbilag. For det første skal aktivet bestå af et ikke derivat, med faste

eller bestemmelige afdrag20. Typisk vil obligationer falde ind under denne

kategori. Ydermere kræves det, at virksomheden har en positivt tilkendegivet

intention om at holde aktivet til udløb. Således skal aktivet have et fastsat

udløbstidspunkt, hvorfor kapitalandele ikke kan holdes til udløb. Den positive

intention om at holde til udløb bortfalder ved realisation af aktiver designeret

som hold til udløb. Konsekvensen heraf er at kategorien lukkes i to

regnskabsår, og de resterende aktiver i kategorien skal reklassificeres til

kategorien dagsværdi. Dog er der undtagelse for fra denne ”tainting” regel,

dersom der forekommer realisation meget tæt på udløbstidspunktet.

Realisation hvor hovedstolen er så godt som indfriet, og en isoleret realisation

der skyldes uforudsete begivenheder udenfor virksomhedens kontrol. Som

19Årsregnskabsloven § 37 stk. 1 20 IAS 39, artikel 9


14

eksempel på sidstnævnte undtagelse fremhæves en nedgradering af

udsteders kreditværdighed, eller signifikante ændringer i

skattelovgivningen21. IAS 39 fastslår, at hvis virksomhedens handlinger sår

tvivl om intentionen om at holde til udløb, udelukkes det at anvende

amortiseret kostpris som målingsgrundlag22. Ydermere fremhæves det, at

virksomheden skal have de finansielle ressourcer til at opretholde

investeringen til udløbsdato.

Et aktiv hvor modparten har ret til at indfri hovedstolen før udløbstidspunktet,

kvalificerer til at designeres som hold til udløb, såfremt holderen vil modtage

alle signifikante betalinger tilknyttet hovedstolen23. Modsætningsvist vil et

aktiv, hvor holderen her ret til at kræve hovedstolen indfriet før

udløbstidspunktet, ikke kunne klassificeres som hold til udløb. Forklaringen

herpå er, at holderen opgiver intentionen om at holde til udløb, ved at betale

en såkaldt put præmie ved erhvervelsen af aktivet.

3.2.6.3 Metode til bestemmelse af amortiseret kostpris, aktiver Årsregnskabsloven fastslår at amortiseret kostpris opgøres som kostprisen

(jævnfør punkt 3.2.3) med fradrag for afdrag, tillæg eller fradrag af den

samlede afskrivning på forskellen mellem det oprindeligt indregnede beløb og

det beløb, der forfalder ved udløb, og fradrag af nedskrivninger24.

Fortolkningsbilaget pointerer at kursgevinster og kurstab skal fordeles over

kontraktens løbetid, ved anvendelse af den ”effective interest method”25. Den

regnskabsaflæggende part pålægges at fordele gevinst eller tab over

kontraktens løbetid, med den rente der diskonterer de tilhørende

pengestrømme over instrumentets forventede levetid. Herunder skal der

tages hensyn til alle de tilknyttede pengestrømme.

21 IAS 39 (2000), AG 22 22 IAS 39 (2000), AG 20 23 IAS 39 (2000), AG18. 24 Årsregnskabsloven, bilag 1 D 25 IAS 39, artikel 9


15

Kommentar

Alternativt tilsiger praksis i Danmark, at beløbet kan fordeles lineært over

kontraktens løbetid, dersom det ikke har væsentlig indflydelse på regnskabet.

Denne praksis tillades også under anvendelse af IAS 39 artikel 9, dog

udelukkende i tilfælde, hvor det ikke er muligt at beregne den tidsmæssige

placering af pengestrømme over kontraktens løbetid.

3.2.6.4 Nedskrivning kræver objektiv indikation på nedskrivningsbehov Årsregnskabsloven bestemmer at aktiver, der ikke løbende

dagsværdireguleres, skal nedskrives til genindvindingsværdi26. Der fremgår

ikke eksplicit hvilke situationer der kvalificerer til nedskrivning. Praksis vender

sig mod IAS 39 for at finde et konsistent regelsæt. Her foreskrives en model

hvor virksomheden reagerer ved objektive indikationer på

nedskrivningsbehov. Det kræves at nedskrivningsbehovet vurderes som

minimum ved afslutningen af hver regnskabsperiode27. En sådan objektiv

indikation skal antage form af en observerbar begivenhed, der har indvirkning

på instrumentets fremtidige pengestrømme28. Som eksempler nævnes blandt

andet betalingsstansning, gældseftergivelse og signifikante økonomiske

vanskeligheder hos kontrahenten. IAS 39 foreskriver at værdiforringelsen skal

opgøres som forskellen mellem aktivets regnskabsmæssige værdi, og

nutidsværdien af de diskonterede fremtidige pengestrømme knyttet til

aktivet29. Det specificeres at aktivets nye nutidsværdi skal beregnes ved

anvendelse af den samme diskonteringsfaktor som ved første indregning.

Værdiændringen skal reflekteres i resultatopgørelsen for det år, hvor

tabsbegivenheden indtræffer.

3.2.6.5 Amortiseret kostpris, måling af debitorer Kortsigtede tilgodehavender (og forpligtelser) uden pålydende rente kan

måles til nominel værdi30. Ved anvendelse af årsregnskabsloven må det

antages, at debitorer med sædvanlige betalingsbetingelser, kan indregnes til

26 Årsregnskabsloven § 42 27 IAS 39, artikel 58 28 IAS 39, artikel 59 29 IAS 39, artikel 9 30 IAS 39 (2000), AG 79


16

pålydende værdi, da diskontering med den effektive rentefods metode vil

have uvæsentlig indvirkning på aktivets værdi.

Nedskrivning af debitortilgodehavender kræver en objektiv indikation på

værdiforringelse. Årsregnskabsloven foreskriver noteoplysning vedrørende

metoden til at beregne nedskrivningen, hvis tilgodehavendet er indregnet som

et omsætningsaktiv31.

3.2.7 Måling af finansielle aktiver, beslutningstræ Der fremgår af modellen vist i nedenstående figur 1, at årsregnskabsloven

opererer med to kategorier for efterfølgende måling af finansielle aktiver.

Modellen fungerer som en overordnet vejledning til, hvilken kategori den

regnskabsaflæggende part skal designere aktiverne til.

Figur 1: Kilde: KPMG (2011); Indsigt i årsregnskabsloven, 6. udgave, s. 296.

31 Årsregnskabsloven § 58


17

3.2.8 Reklassifikation af finansielle aktiver under årsregnskabsloven Årsregnskabsloven foreskriver reel kontinuitet for regnskabernes

bestanddele32. Ændrede klassifikationer accepteres alene, hvis ændringen

medfører et mere retvisende billede. Ydermere tillades reklassifikationer som

et led i tilpasning til ændrede love33.

Kommentar

Da årsregnskabsloven ikke specifikt omtaler reklassifikationer af finansielle

instrumenter, observeres det at de gældende regler for virksomheder der

aflægger regnskab med udgangspunkt i årsregnskabsloven, til en hvis grad

diverger fra fortolkningsbilagets regler på området.

Det står klart at aktivet, der søges reklassificeret skal tilfredsstille kriterierne

for at indregnes i en alternativ kategori. For eksempel vil

egenkapitalinstrumenter, der falder ind under IAS 39s definition og

indflydelse, altid falde ind inder kategorien dagsværdi gennem

resultatopgørelse. Dog kompliceres billedet af, at IAS 39 indeholder en række

konkrete regler på området for reklassifikationer. Det kan således diskuteres i

hvilken grad den regnskabsaflæggende part, der ønsker at reklassificere

finansielle instrumenter kan gemme sig bag argumentationer vedrørende det

retvisende billede. Det må antages at reglerne vedrørende hold til udløb

investeringer gør sig gældende, også under årsregnskabsloven, se punkt

3.2.6.2.

Endvidere står det klart, at dersom praksis åbner for at aktiver der er

indregnet til amortiseret kostpris, kan reklassificeres således at dagsværdi

udgør målingsprincippet, åbnes der for såkaldt cherry picking.

3.2.8.1 Reklassifikation af aktiver for virksomheder der følger IFRS På grundlag af ovenstående berettiges en analyse af det gældende regelsæt

under IAS 39. Ved udstedelsen af IAS 39 blev der lagt en relativt restriktiv

linje, hvad rekalssifikationer angår. Dog observeres der en opblødning af

32 Årsregnskabsloven § 13 stk. 2 33 Endeligt tillades ændrede klassifikationer som et resultat af ændret regnskabsklasse, hvilket ikke har praktiske implikationer for finansielle instrumenters klassificering.


18

reglementet i 2008, da IASB reagerede på de foreliggende markedsforhold,

ved at indføre nye muligheder for reklassifikation. For de danske

virksomheder, der aflægger regnskaber efter IFRS, kan de gældende regler på

området derfor opsummeres således:

1) Konkret forbud mod at reklassificere både ind og ud af kategorien finansielle aktiver målt til dagsværdi med værdiændringer over resultatopgørelsen. Undtagelse 1: Aktiver, bortset fra derivater, der ikke længere indehaves med henblik på at sælge eller genkøbe i nær fremtid, kan i særlige tilfælde reklassificeres til hold til udløb kategorien34. Der tilføjes at de tidligere nævnte betingelser for anvendelse af hold til udløb kategorien skal opfyldes. I sådanne tilfælde vil dagsværdien på tidspunktet for reklassifikationen udgøre den nye kostpris35. Særlige tilfælde begrænses ifølge BC 104D til sjældne og uforudsete hændelser, hvor der ikke foreligger sandsynlighed for gentagelse i nær fremtid. Undtagelse 2: Aktiver der møder kraverne til at tilhøre kategorien udlån og tilgodehavender, men som ved første indregning er designeret til kategorien dagsværdi gennem resultatopgørelsen, kan reklassificeres som hold til udløb aktiver. Dog skal aktiverne møde betingelserne for kategoriens anvendelse. I sådanne tilfælde vil dagsværdien på tidspunktet for reklassifikationen udgøre den nye kostpris36.

2) Konkret forbud mod at reklassificere aktiver, der er designeret til dagsværdimåling gennem dagsværdioptionen.

3) Konkret forbud mod at reklassificere både ind og ud af udlån og tilgodehavende kategorien.

4) Mulighed for at reklassificere ind i hold til udløb kategorien, jævnfør ovenfor. Endvidere ses der i afsnit 3.2.6.2 at, aktiver under hold til udløb kategorien under visse omstændigheder tvinges til dagsværdimåling, jævnfør tainting regelen37.

34 IAS 39, Artikkel 50 pkt c, IAS 39 50B. For regnskabsåret 2008 blev der åbnet for reklassifikationerne af finansielle aktiver kunne effektueres med tilbagevirkende kraft, fra 1. juli 2008, jævnfør IAS 39 artikel 103H. 35 IAS 39, artikel 50C 36 IAS 39, artikel 50C 37 På dette område afviger årsregnskabsloven fra IAS 39, da årsregnskabsloven. ikke opererer med en

disponibel for salg kategori.


19

Kommentar

Det er forfatterens holdning at den regnskabsaflæggende part skal observere

ovenstående regler for reklassifikationer, også ved aflæggelse af regnskab

efter årsregnskabsloven.

3.2.9 Ophør med indregning af finansielle aktiver Hovedregelen for ophør med indregning af finansielle aktiver findes i IAS 39,

artikel 17. Enten skal de kontraktfastsatte rettigheder til fremtidige

pengestrømme forbundet med aktivet ophøre, eller også skal aktivet

overdrages til tredjepart. I tilfælde af overdragelse af aktivet pligter den

regnskabsaflæggende part at vurdere om alle væsentlige risici og fordele

tilknyttet selve instrumentet er overført. Som væsentlige risici kan der

nævnes kreditrisiko, for eksempel risikoen for at obligationsudsteder ikke

betaler, og markedsrisiko, hvilket kan eksemplificeres ved at aktivernes værdi

ændres. Således vil et salg af et aktiv med en option på at genkøbe til

dagsværdien på genkøbstidspunktet, kvalificere til ophør af indregning.

Overdragelsen kan sidestilles med et almindeligt salg, da virksomheden ved et

salg uden genkøbsoption, normalt vil kunne genkøbe instrumentet til

dagsværdi. Ved et ubetinget salg er det åbenbart at alle risici og fordele er

overført. Omvendt vil en overdragelse med en genkøbsaftale til en fastsat

pris, med tillæg af et gebyr til långiver, ikke medføre en ubetinget

overdragelse af alle signifikante risici og fordele38. I de meget sjældne

tilfælde, hvor virksomheden hverken har overført eller beholdt alle væsentlige

risici og fordele, foreskriver IAS 39, at virksomheden indregner den

foreliggende risiko for ændring i det fortsatte engagement i det solgte aktiv39.

3.2.10 Anvendt regnskabspraksis og noteoplysninger Årsregnskabsloven foreskriver at den regnskabsaflæggende part, under

afsnittet anvendt regnskabspraksis, skal redegøre for ”indregningskriterier og

målegrundlag, der er anvendt i posterne for balance, resultatopgørelse, noter

38 38. IAS 39 (2000) AG39 og AG40 kortlægger i grove træk hvilke transaktioner der berettiger ophør med indregning 39 IAS 39, artikel 30


20

og ledelsesberetning”40. Endvidere foreskrives der at ”hvilke metoder og

grundlag der foretages op-, ned- og afskrivninger samt op- og

nedreguleringer” skal forklares. For finansielle aktiver (og forpligtelser), der

måles til amortiseret kostpris eller kapitalværdi præciseres det, at

”forudsætningerne for den valgte beregningsmetode oplyses”. For

investeringsaktiver ”der måles til dagsværdi efter § 38, skal

forudsætningerne for den valgte beregningsmetode oplyses”. Hvad angår

notekrav findes der i årsregnskabsloven en bestemmelse for skematisk

opstilling af anlægsnote, for virksomheder der aflægger regnskab efter

kriterierne som klasse C eller D virksomhed41. I forbindelse med finansielle

aktiver finder denne bestemmelse først og fremmest anvendelse på

instrumenter der er designeret til kategorien hold til udløb, samt

kapitalandele, hvor ejerandelen er under 10 % og virksomheden ikke har til

hensigt at sælge indenfor 12 måneder.

Indtægter og omkostninger, der hidrører ændring af regnskabsmæssigt skøn

skal forklares42. Denne bestemmelse er særlig aktuel for finansielle aktiver

hvor dagsværdien beregnes ved anerkendte værdifastsættelsesmetoder.

Kommentar:

Da årsregnskabsloven stammer fra tiden for det første exposure draft for IFRS

7, har loven ikke fuldt ud implementeret de foreliggende internationale

principper om den brugerorienterede tilgang til regnskabsaflæggelse. Lovens

krav til at dække regnskabsbrugerens informationsbehov afviger derfor

markant fra de gældende bestemmelser, hvis IFRS vælges som kriterium for

regnskabsaflæggelsen. Som eksempel herpå kan der nævnes at IFRS 7, artikel

7-20 foreskriver at årsregnskabet skal redegøre for en række faktorer

angående finansielle aktiver (og forpligtelser) der måles til dagsværdi.

Herunder nævnes værdiændringer, der skyldes ændret kreditrisiko og

markedsrisiko samt oplysninger vedrørende reklassifikation af finansielle

instrumenter fra en målingskategori til en anden. Ydermere kræves det, at

40 Årsregnskabsloven § 53 og 53 stk 2 41 Årsregnskabsloven § 88 42 Årsregnskabsloven § 95


21

virksomheden redegør for indtjening og tab for hver kategori af finansielle

instrumenter.

3.3 Finansielle forpligtelser

3.3.1 Definition I henhold til IAS 32, artikel 11, defineres finansielle aktiver som ethvert aktiv

der er:

a) En kontraktfastsat forpligtelse til (I) at overlevere likvider eller et andet finansielt aktiv til en anden part (II) at udveksle finansielle instrumenter med en anden part på potentielt

ugunstige vilkår b) en kontrakt som kan afregnes med virksomhedens egne

egenkapitalinstrumenter og tilfredsstiller et af følgende kriterier: (I)Virksomheden modtager et fast monetært beløb som afregning for et variabelt antal egne egenkapitalinstrumenter. (II)Virksomheden modtager et variabelt monetært beløb som afregning for et variabelt antal egne egenkapitalinstrumenter. (III)Virksomheden modtager et variabelt monetært beløb som afregning for et fast antal egne egenkapitalinstrumenter. (IV)Virksomheden modtager et fast monetært beløb, i en anden valuta end udstederens funktionelle valuta som afregning for et variabelt antal egne egenkapitalinstrumenter

3.3.2 Finansielle forpligtelser undtaget fra definitionen Virksomheder har mange muligheder for at finansiere deres aktiviteter. De i

tabel 3 opsummererde finansielle forpligtelser er ikke omfatter af

årsregnskabslovens bestemmelser på området for finansielle forpligtelser.

Tabel 3: Finansielle forpligtelser undtaget fra definitionen

Karakteristik Fortolkningsbilag/hjemmel

Forpligtelser der hidrører pensionsordninger og velfærdsgoder for virksomhedens ansatte.

IAS 19, IFSR 2 / årsregnskabsloven § 36 stk 3, pkt.4. jævnfør overgangsbekendtgørelse

Leasingkontrakter. IAS 17 / årsregnskabsloven § 36 stk 3, pkt.4. jævnfør overgangsbekendtgørelse

Forsikringskontrakter. IAS 19 / årsregnskabsloven § 36 stk 3, pkt.4. jævnfør overgangsbekendtgørelse

Debitorgarantier, under visse IFRS 4 / årsregnskabsloven § 36 stk 3,


22

betingelser. pkt.4. jævnfør overgangsbekendtgørelse

Betinget vederlag i forbindelse med virksomhedssammenslutning.

IFRS 3, IAS 22 / årsregnskabsloven § 36 stk 3, pkt.4. jævnfør overgangsbekendtgørelse

Aftale om betaling, der afhænger af variable, fysiske eller klimatiske forhold.

IFRS 4, / årsregnskabsloven § 36 stk 3, pkt.4. jævnfør overgangsbekendtgørelse

Råvarebaserede kontrakter der indehaver karakteristika af at være derivater. Under visse betingelser.

IAS 39, artikel 5 / årsregnskabsloven § 36 stk 3, pkt.4. jævnfør overgangsbekendtgørelse

Andelsforeningers medlemskapital, hvis medlemmerne kan kræve pålydende tilbagebetalt. IFRIC 2

Skrevne putoptioner vedrørende egne kapitalandele IAS 32

Konvertible lån, dersom der er aftalt at konverteringsretten skal ske til en fast kurs. IAS 32/ årsregnskabsloven. § 37

Udstedte tegningsretter IAS 32/årsregnskabsloven. § 37

3.3.3 Første indregning, finansielle forpligtelser Årsregnskabsloven fastslår at første indregning af finansielle forpligtelser skal

ske til kostpris43. Bilag 1 D tydeliggør definitionen af kostpris ved at statuere

at ”kostprisen for en forpligtelse er det beløb, der er modtaget som vederlag

for forpligtelsen”. Dette betyder at omkostninger, der er direkte forbundet

med indgåelse af forpligtelsen, skal fragå forpligtelsens hovedstol. Som det

senere i denne afhandling vil demonstreres, findes der klare regler for den

regnskabsmæssige behandling af kurstab i forbindelse med låneoptagelse.

Heraf kan det deduceres at kurstabet ikke kan indregnes som en omkostning,

eller afskrives over lånets løbetid i forbindelse med indgåelsen af

forpligtelsen.

Kommentar

IAS 39 gør gældende, at det er forpligtelsens dagsværdi, der er afgørende for

første indregning44. For finansielle forpligtelser der ikke måles til dagsværdi,

skal transaktionsomkostninger, der er direkte forbundet med indgåelsen af

43 Årsregnskabsloven § 36 44 IAS 39, artikel 43


23

den finansielle forpligtelse lægges til dagsværdien. Selv om der er tydelig

forskel på de to regelsæt, vil det ofte være af underordnet betydning, da

dagsværdien gerne er lig kostprisen ved forpligtelsens etablering.

3.3.4 Kategorier af finansielle forpligtelser Tabel 4 herunder opremser årsregnskabslovens kategorier af finansielle

forpligtelser.

Tabel 4: Kategorier af finansielle forpligtelser


Amortiseret kostpris Hovedregel; resultatopgørelse


3.3.5 Efterfølgende måling af finansielle forpligtelser, amortiseret kostpris

Årsregnskabsloven slår fast, at finansielle forpligtelser, der ikke indgår i en

handelsbeholdning, skal måles til amortiseret kostpris45. Eventuelle

værdiændringer skal som hovedregel indregnes i resultatopgørelsen.

3.3.5.1 Krav til måling af finansielle forpligtelser, amortiseret kostpris Da det for de fleste danske virksomheders vedkommende fortoner sig sådan

at forpligtelser ikke er anskaffet eller udstedt med kortsigtede handelsavancer

for øje, kan anvendelse af amortiseret kostpris anses som hovedregelen i

årsregnskabsloven. Der henvises til 3.2.5.1 for en analyse af forhold, der

indikerer at der er tale om en handelsbeholdning.

3.3.5.2 Metode til bestemmelse af amortiseret kostpris, forpligtelser Definitionen på amortiseret kostpris findes i IAS 39. Det centrale begreb her

er den effektive rentefods metode. Den effektive rente er den rente der

diskonterer alle fremtidige pengestrømme tilknyttet forpligtelsen, i forhold til

første indregningsværdi46.

45 Årsregnskabsloven § 37 stk. 2 46 IAS 39, artikel 9


24

Efterfølgende måling af den finansielle forpligtelse tager udgangspunkt i

første måling. Herefter fradrages afdragene. Endvidere tages der hensyn til

amortiseringseffekten. Dette betyder at kurstab, eller gevinst, i forbindelse

med låneoptagelsen fordeles over løbetiden. Således reflekterer

resultatopgørelsen kurstabet over hele lånets løbetid, i stedet for at indregnes

på optagelsestidspunktet. Denne effektive rentefods metode bidrager til at

regnskabsbrugernes informationsbehov tilgodeses, da den tydeliggør

ledelsens forvaltning af virksomhedens ressourcer. Samtidigt opnås en reel

periodisering af kurstab og kursgevinster. Endelig skal der ved den

efterfølgende måling tages hensyn til ændringer i forventede pengestrømme,

der følger af forpligtelsen. Herunder skelnes der mellem ændrede

pengestrømme, der er resultat af ændrede markedsvariable og ændrede

pengestrømme, der hidrører ikke markedsvariable. IAS 39 foreskriver at

ændrede markedsvariable, såsom ændret variabel rente, udelukkende

påvirker lånets effektive rente, alt imens der ikke registreres signifikante

ændringer i den indregnede værdi47. Dette betyder at de ændrede fremtidige

pengestrømme ikke reflekteres umiddelbart i balancen. Samtidig vil

resultatopgørelsen med virkning fra den ændrede markedsvariabel reflektere

de ændrede pengestrømme. Ændringer i ikke markedsvariable omfatter

ændrede skøn over forpligtelsens betalingskarakteristika, såsom

betalingstidspunkt eller betalingernes størrelse. En typisk ikke

markedsvariabel er ændret skøn over udnyttelse af muligheden for førtidig

indfrielse af en forpligtelse. Det foreskrives at virksomheden skal rekalkulere

det indregnede beløb ved at beregne nutidsværdien af de fremtidige

pengestrømme ved hjælp af den oprindelige effektive rente48. I sådanne

tilfælde vil både balance og resultatopgørelse umiddelbart reflektere de

ændrede ikke markedsvilkår, ved at målingen i balancen ændres, samtidig

som værdiændringen anerkendes i resultatopgørelsen. For redegørelse af

tilfælde hvor der sker faktisk førtidig indfrielse af forpligtelsen, henvises der

til 3.3.9.

47 IAS 39, AG 7 48 IAS 39, AG 8


25

3.3.6 Efterfølgende måling af finansielle forpligtelser, dagsværdi Årsregnskabsloven bestemmer at finansielle forpligtelser, der er en del af en

handelsbeholdning løbende skal værdireguleres til dagsværdi49. Ydermere

fastslås det, at afledte finansielle instrumenter tilfalder denne

målingskategori. Værdiændringer skal reflekteres i resultatopgørelsen i den

periode, hvor værdiændringen indtræffer.

Kommentar

Dette sikrer brugernes informationsbehov, ud fra den betragtning, at hvis

virksomheden opererer med en kortsigtet investeringshorisont for

forpligtelserne, giver dagsværdien et mere pålideligt og relevant billede af de

indregnede værdier, end (amortiseret) kostpris.

3.3.6.1 Krav til anvendelse, dagsværdi Da kraverne til anvendelse af kategorien er sammenfaldende med kravene til

dagsværdimåling af finansielle aktiver, henvises der til afsnit 3.2.5.1.

3.3.6.2 Metode til bestemmelse af dagsværdi, finansielle forpligtelser Dagsværdihierarkiet for bestemmelse af forpligtelsens målingsgrundlag er

sammenfaldende med dagsværdihierarkiet, når det kommer til finansielle

aktiver. Således henvises der til afsnit 3.2.5.2.

3.3.7 Måling af finansielle forpligtelser, beslutningstræ Det fremgår af nedenstående model afbilledet på figur 2, at

årsregnskabsloven opererer med to kategorier for efterfølgende måling af

finansielle forpligtelser. Modellen fungerer som en overordnet vejledning til,

hvilken kategori den regnskabsaflæggende part skal designere aktiverne til.

49 Årsregnskabsloven § 37


26

Figur 2: Kilde: KPMG (2011); Indsigt i årsregnskabsloven, 6. udgave, s. 296

3.3.8 Reklassifikation af finansielle forpligtelser Årsregnskabsloven foreskriver reel kontinuitet for regnskabets bestanddele50.

Der eksisterer undtagelse for tilfælde, hvor ændret klassifikation medfører et

mere retvisende billede, endvidere når det forlanges ved lov. Se afsnit 3.2.8,

hvor der redegøres for forholdet.

Kommentar

Da IAS 39 udgør det primære fortolkningsbilag, er det naturligt at søge svar

på forholde vedrørende reklassifikation af finansielle forpligtelser her. Der

åbnes dog ikke for reklassifikation af finansielle forpligtelser under IAS 39.

Forbuddet fremgår ikke eksplicit af den reviderede udgave af standarden. Det

konstateres nærmere af, at der eksisterer forbud mod at reklassificere

finansielle instrumenter ud af kategorien dagsværdi gennem

resultatopgørelsen51. Endvidere ses det af definitionen på en

handelsbeholdning, at det er virksomhedens intentioner på tidspunktet for

indregning, der er bestemmende for klassifikationen52. Altså vil forpligtelser

der ved første indregning måles til kostpris, aldrig komme til at udgøre en

handelsbeholdning, og således kunne reklassificeres til dagsværdimåling.

Resultatet er et forbud mod reklassifikation af forpligtelser.

50 Årsregnskabsloven § 13 stk. 2 51 IAS 39 (rewised), artikel 50 52 IAS 39 (Rewised), artikel 9


27

3.3.8.1 Specielt om investeringsejendomme Angående virksomheder der bedriver investeringsaktivitet som defineret i

årsregnskabsloven § 38, kræves det at gæld forbundet med et

investeringsaktiv, der måles til dagsværdi, også skal måles til dagsværdi. Det

må antages at virksomheder der reklassificerer for eksempel en ejendom, til

at være en investeringsejendom, således også tvinges til at dagsværdimåle en

tilhørende gæld. Strengt taget vil disse transaktioner udgøre

reklassifikationer, således at målingsprincippet for den pågældende

forpligtelse ændres.

3.3.9 Ophør med indregning af finansielle forpligtelser I modsætning til hvad der gælder for aktiver, er fortolkningsbilaget meget klar

på hvilke situationer, der kvalificerer til at ophøre med indregning af en

finansiel forpligtelse. Når en forpligtelse er endeligt opgjort og den

regnskabsaflæggende part ikke længere er bundet af de kontraktuelle

betingelser der fordrer forpligtelsen, skal balancen reflektere dette, ved at

forpligtelsen fjernes53. Det specificeres, at der ved en låneomlægning, hvor

betingelserne afviger substantielt med den oprindelige aftale, skal

virksomheden behandle transaktionen som indfrielse af den oprindelige

forpligtelse og indregning af en ny54. Dette betyder at virksomheden i

sådanne tilfælde er bundet af årsregnskabslovens. generelle regelsæt, og skal

indregne gevinster og tab i resultatopgørelsen.

Modsætningsvist kan der udledes, at en låneomlægning, hvor betingelserne

ikke afviger signifikant i forhold til den oprindeligt indregnede forpligtelse,

ikke behøver at anes som et nyt lån. Det antages at signifikant i denne

sammenhæng betyder, at nutidsværdien af pengestrømmene tilknyttet

forpligtelsen ikke kan afvige med mere end 10 % af den oprindeligt indregnede

forpligtelse. Endvidere kræver 1AS 39 at kreditor er den samme.

53 IAS (rewised) artikel 39 54 IAS (rewised) artikel 40 - 41


28

Kommentar:

I mange tilfælde vil det være at foretrække at anvende muligheden til at

fortsætte indregningen af den oprindelige forpligtelse, da nye

låneomkostninger og eventuelle kurstab (eller gevinst) amortiseres over

lånets løbetid. Således vil der i året hvor låneomlægningen finder sted, ses at

udelukkende den effektive rente påvirkes af låneomlægningen.

Resultatopgørelsen påvirkes udelukkende som en konsekvens af de ændrede

amortiseringsbetingelser, i stedet for at hele kurstabet (eller gevinsten)

indregnes umiddelbart.

3.3.10 Anvendt regnskabspraksis og noteoplysninger Der henvises til 3.2.10, for en analyse af de praktiske implikationer af

årsregnskabslovens § 53.

Regnskabsbrugernes informationsbehov tilgodeses også med notekrav for

gældens forfaldstid. For virksomheder der aflægger regnskab efter klasse B

kraverne gælder det, at virksomheden skal oplyse om den del af den samlede

gæld der forfalder mere end 5 år efter balancedagen55. Endvidere gælder det

for klasse C og D, at der for hver gældspost skal noteoplyses om den del der

forfalder til betaling mere end 5 år efter balancedage

55 Årsregnskabsloven. § 63.

Finansielle instrumenter under IFRS 9

29

4 Finansielle instrumenter under IFRS 9

I de følgende vil der redegøres for IFRS 9s bestemmelser vedrørende

finansielle instrumenter. Redegørelsen vil klarlægge standardens

implikationer for den regnskabsmæssige behandling af finansielle aktiver.

Derefter belyses standardens betydning for den regnskabsmæssige

behandling af finansielle forpligtelser. Indledningsvis udredes generelle

betragtninger vedrørende standardens bestemmelser på området.

4.1 Generelt om finansielle instrumenter og IFRS 9

4.1.1 IFRS 9 erstatter IAS 39 Det er IASBs intention at IFRS 9 skal erstatte IAS 39. Hensigten er, at den nye

standard udvikles i 3 faser. Først fastsættes et regelsæt vedrørende

klassifikation og måling af finansielle instrumenter. Fase to fastlægger det

metodologiske rammeværk for nedskrivninger. Fase tre tager sigte på at

introducere et forbedret og simplificeret kodeks for den regnskabsmæssige

behandling af sikringstransaktioner. De praktiske implikationer af at IFRS 9

erstatter en allerede fungerende standard er ikke til at overse. I det

efterfølgende vil disse ligheder belyses. Endvidere kastes der lys over de

områder, hvor de to erklæringskriterier divergerer.

4.1.2 IFRS 9, omfang Standarden omfatter alle finansielle instrumenter, der er indenfor IAS 39s

scope. Således findes det, at definitionerne på finansielle instrumenter (se

afsnit 3.1.3) også glæder for den nye standard. Ligeledes gælder for

definitionerne for finansielle aktiver (se afsnit 3.2.1) og finansielle

forpligtelser, jævnfør afsnit 3.3.1. Dog er det værd at notere sig, at

undtagelserne til anvendelsen af standardens bestemmelser ikke er helt

sammenfaldende med undtagelserne til anvendelse af årsregnskabslovens

bestemmelser på området (jævnfør afsnit 3.2.2 og 3.3.2), hvilket blandt

andet skyldes at årsregnskabslovens tilblivelse ligger før IFRS 2 blev

introduceret. Der er således én signifikant undtagelse mere end de ovenfor

nævnte. Tabel 5 opsummerer disse forhold.


30

Tabel 5: Finansielle instrumenter udenfor standardens virkeområde

Karakteristik Fortolkningsbilag

Finansielle instrumenter, kontrakter og forpligtelser der hidrører aktiebaseret vedlæggelse IFRS 2

4.1.3 IFRS 9 begreber, definitioner og kriterier der er videreført En række af begreberne, der allerede kendes fra IAS 39, gør sig også

gældende under IFRS 9. Det kan således konstateres at IASB søger en hvis

form for kontinuitet, hvilket gavner både den regnskabsaflæggende part,

regnskabsbrugerne og revisor. For revisors del medfører de sammenfaldende

definitioner, at behovet for efteruddannelse mindskes. Herunder opsummeres

de sammenfaldende begreber.

• ”Held for trading”. Der henvises til afsnit 3.2.5.1 for en gennemgang af, hvad der udgør en handelsbeholdning. Hertil skal der tilføjes at begrebet business model komplicerer anvendelsen af årsregnskabslovens krav til anvendelse af dagsværdimåling for finansielle instrumenter, se eventuelt afsnit 4.2.2.1.

• Debitorgaranti. En kontrakt, hvor udsteder er forpligtet til at erstatte holderens tab på en specifik debitor.

• ”Regular way” køb eller salg. Køb eller salg af et finansielt aktiv, hvor betingelserne kræver levering af aktivet indenfor en tidsfrist der er fastsat af lovgivning, sædvane i markedet56. IFRS 9 foreskriver samme behandling af denne tyder transaktioner som IAS 39.

• Amortiseret kostpris for finansielle aktiver og forpligtelser. Se afsnit 3.2.6.3 og 3.3.5.2

• Kreditrisiko jævnfør IFRS 9, B5.7.13 • Den effektive rentefods metode, jævnfør afsnit 3.3.5.2 • Egenkapitalinstrument • Transaktionsomkostninger, se afsnit 3.2.3 og 3.3.3 • Indregningskriterierne, jævnfør afsnit 3.1.4 • Kriterierne for ophør med indregning, jævnfør afsnit 3.2.9 og 3.2.9

Kommentar

Både regnskabsbrugerne og den regnskabsaflæggende part vil formodentlig

opleve at overgangen til et nyt erklæringskriterium lettes af, at velfungerende

termer og definitioner er videreført fra IAS 39.

56 IFRS 9 B3.1.3 - B3.1.6 giver nærmere vejledning herom.


31

4.1.4 IFRS 9 begreber, definitioner og kriterier der er opdateret IASB har set sig nødsaget til at præcisere nogle begreber i forbindelse med

udstedelsen af IFRS 9.

• Dagsværdi. Det er bemærkelsesværdigt at et af de centrale begreber fra IAS 39 er taget op til genvurdering, da IASC ved tilblivelsen af IAS 39 havde en klar intention om at synliggøre virksomhedernes aktuelle balance, ved anvendelse af dagsværdimåling som bærende princip. Dagsværdi defineres som prisen, der modtages som kompensation for et aktiv, eller afleveres for at gøre op en forpligtelse i en velordnet transaktion mellem deltagerne, på målingstidspunktet. I forhold til den tidligere definition, se afsnit 3.2.5, indeholder den foreliggende definition et nyt element, da der tages hensyn til tidsaspektet for den pågældende transaktion. Derudover skal definitionen, på trods af den nye ordlyd, fortolkes i tråd med definitionen i IAS 39 (revised). Begrebet ”velordnet transaktion” fra IFRS 9, dækker formodentlig over begrebet ”vidende og villige parter i en transaktion indgået på arms længde basis”. Herudover henvises til afsnit 4.2.5, for en analyse af dagsværdihierarkiet.

4.1.5 Årsregnskabsloven og IFRS 9 Da årsregnskabsloven i stor udstrækning baserer sig på IAS 39 (2000), har

man i Danmark kunnet skele til den internationale standard for at finde et

fyldestgørende fortolkningsbilag. Dette vil ikke uden videre være tilfældet

med IFRS 9. Dersom lovgiver herhjemme ikke opdaterer årsregnskabsloven.

inden IFRS 9 effektueres, vil den nye standard udelukkende kunne anvendes

som fortolkningsbilag, hvor der ikke er direkte modsætninger med lovens

ordlyd.

Hertil er det nødvendigt at tilføje at, alle danske virksomheder har anledning

til at vælge IFRS som kriterium for regnskabsaflæggelsen57. Endvidere er det

påbudt for børsnoterede koncerner at aflægge koncernregnskabet efter IFRS.

Der samme gælder for børsnoterede virksomheder der ikke er en del af en

koncern. Det er sågar et krav til anvendelse af IFRS, dersom virksomheden

57 Bekendtgørelse om anvendelse af internationale regnskabsstandarder for virksomheder omfattet af årsregnskabsloven


32

har udstedt virksomhedsobligationer, der er noteret til handel på et reguleret

marked i et EU/EØS land.

Kommentar:

Der er således skabt en klar skillelinje for, hvilke entiteter der er omfattet af

de skrappere krav der medfølger regnskabsaflæggelse efter IFRS.

Virksomheder, hvor de primære interessenter omfatter holdere af

værdipapirer, der er noteret på et reguleret marked, skal affinde sig med at

tilfredsstille IFRS 9s kriterier. Ved at homogenisere kriteriesættet på tværs af

EU, er det intentionen, at regnskabsbrugerne der investerer via regulerede

markedspladser, såsom Københavns Fondsbørs, kan fæste lid til, at der er

konvergens i forståelsen af årsrapporter indenfor den Europæiske Union.

Kapitalforvaltere i Frankfurt kan diversificere risiko, ved at investere via

Københavns Fondsbørs, uden at bekymre sig over at de noterede

virksomheder opererer under et inferiørt regnskabsregime. Det står også klart

at ensartede krav til den regnskabsaflæggende part, hindrer

konkurrencevridning indenfor unionen, da virksomhederne skal forholde sig til

de samme regnskabskrav.

4.1.6 IFRS 9, ikrafttrædelse I Danmark genstår det at se i hvilken grad IFRS 9 implementeres, og hvornår

endelig effektuering påbydes. Situationen kompliceres af, at IASB er på

trapperne med en regnskabsstandard for små og mellemstore virksomheder.

For virksomheder der tvinges af størrelse eller karakter, eller af egen fri vilje

vælger det, vil IFRS 9 være obligatorisk erklæringskriterium for regnskabsår

der starter 1. januar 2015, eller senere. Tidligere implementering tillades58.

4.2 Finansielle aktiver

4.2.1 Kategorier Der lægges op til konsistente principper for første indregning, og

efterfølgende måling af finansielle aktiver. Således observeres det, som vist i

58 IFRS 9, 7.1.1


33

tabel 6, at standarden opererer med 3 forskellige klassifikationer59, og med to

hovedprincipper for behandling af aktivernes værdiændring.

Tabel 6: Kategorier for finansielle aktiver


Amortiseret kostpris Hovedregel; resultatopgørelse


Dagsværdi Anden totalindkomst

Det tilføjes for ordens skyld, at finansielle instrumenter der indgår i et

regnskabsmæssigt sikringsforhold, og tilfredsstiller betingelserne herfor, ikke

nødvendigvis er omfattet af klassifikationerne.

4.2.2 Finansielle aktiver målet til amortiseret kostpris IFRS 9 statuerer en praksis, hvor regnskabsbrugernes informationsbehov skal

imødekommes, for aktivers del, først og fremmest gennem anvendelse af

dagsværdimåling. Dog angiver standarden at amortiseret kostpris, under visse

forudsætninger, kan give nyttig information til regnskabsbrugerne. Finansielle

aktiver, der møder forudsætningerne må måles til amortiseret kostpris, hvor

den effektive rentefods metode lægges til grund for målingen (se afsnit

3.2.6.3 for nærmere beskrivelse af den effektive rentefods metode). IFRS 9

udgør således ikke et brud med metoden til bestemmelse af den amortiserede

kostpris, tvært imod henviser IFSR 9 til IAS 39.

I modsætning til under årsregnskabsloven, hvor der findes meget klare og

objektive retningslinjer for klassifikation af finansielle aktiver, opererer IFRS 9

med to centrale begreber, der skal hjælpe den regnskabsaflæggende part til at

foretage klassifikationen. For det første afhænger klassifikationen af

virksomhedens forretningsmodel for forvaltningen af den pågældende

portefølje af aktiver. For det andet skal der tages hensyn til karakteristikken

af de pengestrømme, der er tilknyttet det finansielle instrument. IFRS 9 slår

59 IFRS 9, 4.1.1- 4.1.6


34

fast at finansielle aktiver skal måles til amortiseret kostpris, hvis det er

virksomhedens forretningsmodel at forvalte aktivet med henblik på at nyde

godt af de kontraktfastsatte pengestrømme tilknyttet instrumentet, samtidigt

som det finansielle instrument giver ophav til pengestrømme, der

udelukkende består af afbetalinger på, og rente af, en hovedstol. Der vil i det

følgende redegøres for disse to kriterier.

Kommentar

Dette betyder effektivt, at selv om den regnskabsaflæggende part

tilfredsstiller forretningsmodelkriteriet, vil der være mange typer

værdipapirer, der ikke kan måles til amortiseret kostpris. Ligeledes vil enkelte

værdipapirer, der tilfredsstiller pengestrømskriteriet alligevel ikke skulle

måles til kostpris. Der vil i det følgende redegøres for de to kriterier.

4.2.2.1 Forretningsmodel, amortiseret kostpris60 Den regnskabsaflæggende part skal vurdere om det er i tråd med dens

forretningsmodel at forvalte det finansielle aktiv;

• med tanke på at nyde godt af de kontraktfastsatte pengestrømme tilknyttet instrumentet61.

Modsætningsvis om det er dens forretningsmodel at forvalte det finansielle

aktiv;

• med tanke på at realisere gevinst ved ændring i instrumentets dagsværdi.

Det specificeres, at det er handlemønstret for virksomhedens

nøglepersonale, der er afgørende for, hvilken forretningsmodel virksomheden

forvalter efter. Forretningsmodel som begreb gælder følgelig på

rapporteringsniveau. Ydermere står det klart, at en virksomhed gerne må

have flere forretningsmodeller62. Nogle porteføljer af værdipapirer kan holdes

med kortsigtede gevinster for øje, andre med henblik på at modtage de

kontraktfastsatte rettigheder forbundet med instrumentet. Der åbnes sågar

for at den regnskabsaflæggende part kan sælge instrumenter før udløbstid,

61 IFRS 9 4.1.1 62 IFRS 9 B4.1.2


35

samtidigt som forretningsmodellen er at høste de kontraktfastsatte

pengestrømme. Eksempler på sidstnævnte situation inkluderer salg som følge

af at instrumentet ikke møder virksomhedens investeringspolitik, eller at

virksomheden sælger for at finansiere andre anlægsinvesteringer63.

Standarden præciserer dog at virksomheden skal revurdere

forretningsmodellen for den pågældende portefølje, dersom der forekommer

sådanne dispositioner på mere end sjælden basis.

Kommentar:

Dersom virksomheden forvalter porteføljen med tanke på at realisere

ændringer i dagsværdi gennem aktive køb og salg, eller porteføljen styres på

dagsværdibasis, vil virksomhedens forretningsmodel for den pågældende

portefølje ikke være at forvalte aktivet med tanke på at nyde godt af de

kontraktfastsatte pengestrømme tilknyttet instrumentet 64. Det samme

gælder for instrumenter, der møder definitionen for ”held for trading”.

4.2.2.2 Pengestrømernes karakteristik, amortiseret kostpris65 Den regnskabsaflæggende part skal afgøre om det finansielle instrument giver

ophav til pengestrømme der udelukkende består af afbetalinger på, og rente

af, en hovedstol, hvor de aftalte pengestrømme optræder i samme valuta som

aktivets pålydende66. Det forudsættes at begrebet rente udelukkende dækker

over den tidsmæssige værdi af penge, samt kreditors kreditværdi. En

konsekvens af denne definition er, at finansielle aktiver der indehaver

karakteristik af at være derivater, ekskluderes fra at måles til amortiseret

kostpris. Pengestrømme knyttet til sådanne aktiver lever ikke op til kravet om

at der skal være tale om rente af en decideret hovedstol, da derivater i sagens

natur har et indbygget element af gearing.

Standarden udviser dog fleksibilitet, når det kommer til den tidsmæssige

placering af aktivets forventede pengestrømme. Dette overasker ikke, med

tanke på, at der under kriteriet forretningsmodel tillades salg af aktiver før

63 IFRS 9 B4.1.3 64 IFRS 9 B4.1.5 – B4.1.6 65 IFRS 9 B4.7.7 –B4.1.19 66 IFRS 9 B4.1.8


36

udløbstid, uden at sådanne salg nødvendigvis påvirker forretningsmodellen.

Det specificeres, at aktiver der tillader at de kontraktuelle betingelser gøres

op før udøbstid, kan måles til amortiseret kostpris. Dette gælder også for

aktiver, hvor de kontraktuelle betingelser tillader udsteder eller holder at

ændre løbetiden. Dog stilles der som krav at kontrakten ikke tillader førtidig

indfrielse på baggrund af fremtidige begivenheder, andre end for at;

• beskytte aktivets ejer mod eventuelle forringelser i udsteders kreditrisiko eller ændret kontrol/ejerskab hos udsteder.

• beskytte udstederen mod ændring i skattelovgivning, eller ændring af anden lovgivning.

Endvidere skal den førtidige indfrielse, eller forlængede løbetids betalinger,

repræsentere substantielt alle uopgjorte pengestrømme, eventuelt med tillæg

af kompensation for de ændrede betingelser.

4.2.2.3 Værdiændringer, amortiseret kostpris. Aktiver målt til amortiseret kostpris vil være sensitive ovenfor

værdiændringer, i det omfang at de nedskrives, reklassificeres, eller ved at de

ikke længere tilfredsstiller indregningskriterierne. Sådanne værdiændringer

skal reflekteres i resultatopgørelsen for den periode, hvor værdiændringen

udløses67. Det bemærkes at finansielle aktiver der indgår i et

regnskabsmæssigt sikringsforhold, ikke omfattes af hovedregelen.

4.2.2.4 Metode til bestemmelse af amortiseret kostpris Finansielle aktiver der møder forudsætningerne, må måles til amortiseret

kostpris, hvor den effektive rentefods metode lægges til grund for målingen,

(se afsnit 3.2.6.3 for nærmere beskrivelse af den effektive rentefods

metode). IFRS 9 udgør således ikke et brud med metoden til bestemmelse af

den amortiserede kostpris, tvært imod henviser IFSR 9 til IAS 3968.

4.2.2.5 Nedskrivning af aktiver der måles til amortiseret kostpris IFRS 9 henviser til IAS 39, når det kommer til nedskrivningsmetodologi69. Dog

skal det fremhæves, at der forventes en reel ændring på området, eftersom

67 IFRS 9, artikel 5.7.2 68 IFRS 9 artikel 5.2.1 og 5.3.1 69 IFRS 9, artikel 5.2.2


37

fase to af IFRS 9 ikke er endelig på plads. IASB har således udstedt to

exposure drafts, hvor muligheden for en fuldstændig revidering tydeliggøres.

ED/2009/12 og Supplement to ED/2009/12 åbner for en fremtid hvor

forventede tab skal inkluderes i første indregning. En sådan praksis vil

repræsentere et reelt brud med dagens system, hvor eventuelle tab først

anerkendes, når tabet står lige for.

4.2.2.6 Praktiske konsekvenser, aktiver målt til amortiseret kostpris Det står klart at i forhold til årsregnskabsloven. repræsenterer IFRS 9 en

lempelse, angående hvilke aktiver, der kan måles til amortiseret kostpris. I det

efterfølgende analyseres virksomhedernes muligheder når det kommer til at

måle aktiver til amortiseret kostpris, i tilfælde af at IFRS 9, i stedet for

årsregnskabsloven., vælges som kriterium for regnskabsaflæggelsen.

Udlån og tilgodehavender, fra årsregnskabsloven. til IFRS 9

For det første observeres det, at udlån og tilgodehavender der under

årsregnskabsloven kan måles til amortiseret kostpris, i langt de fleste tilfælde

også under IFRS 9 vil kunne måles til amortiseret kostpris. Et almindeligt

debitortilgodehavende, indehaver den karakteristik at de hertil forbundne

pengestrømme netop er afbetalinger på, og eventuelle renter af, et

oprindeligt tilgodehavende. Samtidigt observeres det, at langt de fleste

virksomheders forretningsmodel bygger på at holde debitortilgodehavender

indtil indfrielse. Salg af sådanne tilgodehavender, for eksempel ved factoring,

accepteres til en hvis grad, ud fra argumentation om, at de pågældende

aktiver ikke møder virksomhedens investeringspolitik. For virksomheder der

alligevel foretager salg af sådanne fordringer på mere end sjælden basis, for

eksempel ved factoring, vil der opstå spørgsmålet om kriteriet vedrørende

forretningsmodel er opfyldt. Hertil tilføjes det, at det er muligt at forvalte

porteføljer af finansielle aktiver ud fra forskellig forretningsmodel, således at

en gruppe debitortilgodehavender factoreres, imens andre holdes til

indfrielse. Deraf kan en klart defineret gruppe debitortilgodehavender måles

til amortiseret kostpris, alt imens en anden portefølje, hvor den

regnskabsaflæggende part påregner at factorere skal måles til dagsværdi.


38

Hold til udløb, fra årsregnskabsloven til IFRS 9.

For det andet vil aktiver som under årsregnskabsloven defineres som hold til

udløb, under IFRS 9 møde mindre stringente krav for at kunne måles til

amortiseret kostpris. Denne påstand henter sin verifikation i at det i mange

tilfælde vil være nemmere for den regnskabsaflæggende part at imødekomme

kriteriet vedrørende forretningsmodel, end at møde hold til udløb kravene. Da

IFRS 9 åbner for, at den regnskabsaflæggende part kan påberåbe sig at have

flere modeller for forvaltning af finansielle aktiver, forsvinder tainting

regelens implikationer. Endvidere synes IFRS 9 at operere med en mindre

restriktiv ordlyd, hvad angår salg af de pågældende aktiver. Standarden giver

sågar prædefinerede begrundelser, der retfærdiggør sådanne salg70.

Også når det kommer til pengestrømskriteriet findes det, at IFRS 9 antager

noget lempeligere krav end årsregnskabslovens krav for hold til udløb aktiver,

hvilket fremstår som en overraskelse, når man tager i betragtning graden af

opmærksomhed den nye standard tillægger pengestrømskriteriet. Hvor

årsregnskabsloven ikke under nogen omstændigheder tillader måling til

amortiseret kostpris for værdipapirer, hvor de kontraktuelle betingelser

tillader at holderen kan forlange førtidig indfrielse, tilbyder IFRS 9 en udvej,

(jænfør afsnit 4.2.2.6). Endvidere observeres det, at aktiver der indehaver

såkaldte basic loan features, men hvor aktivets pengestrømme udgør en

perpetuitet, meget vel kan måles til amortiseret kostpris71.

På den anden side kan det hævdes at pengestrømskriteriet begrænser, hvilke

typer finansielle aktiver som kan måles til kostpris. I forhold til

årsregnskabslovens bestemmelser vil der for de fleste virksomheders

beholdning af finansielle aktiver observeres begrænsede praktiske

implikationer. Derivater kan ikke måles til amortiseret kostpris under nogen af

regelsættene. Det samme kan siges om egenkapitalinstrumenter, der er

omfattet af regelsætternes hovedregler. Endvidere vil der ofte være tilfælde

hvor aktiver med et udløbstidspunkt, også indehaver basic loan features,

70 IFRS 9 B4.1.3 71 IFRS 9 B4.1.14 G


39

hvilket betyder at aktiver, der under årsregnskabsloven kan holdes til udløb,

vil matche pengestrømskriteriet. Det er først og fremmest for kreditinstitutter

og lignende institutioner, der handler med, eller udsteder avancerede

værdipapirer, at fælden klapper, når det kommer til amortiseret kostpris.

4.2.3 Finansielle aktiver målt til dagsværdi, værdiændringer over P/L Der kan herske meget lidt tvivl om, at IASB regner dagsværdimåling som et

udmærket instrument til at imødekomme regnskabsbrugernes

informationsbehov. Ved udstedelsen af IFRS 9, står det klart at

dagsværdimåling udgør hovedregelen, når det kommer til mange finansielle

aktiver72. Anvendelse af amortiseret kostpris kræver at den

regnskabsaflæggende part imødekommer krav til forretningsmodel(er), samt

at aktiverne imødekommer krav til pengestrømmenes karakteristika. I tilfælde

hvor ét af disse kriterier ikke er opfyldt, henvises aktivet til dagsværdimåling.

Dette betyder effektivt at en række finansielle aktiver, der hverken opfylder

pengestrømskriteriet, eller indgår i regnskabsmæssig sikring, i praksis skal

måles til dagsværdi. Eksempler herpå er, egenkapitalinstrumenter der falder

indenfor IFRS 9, alle derivater, konvertible obligationer, samt obligationer

hvor de tilhørende pengestrømme indeksreguleres (forudsat at det

regulerende indeks ikke er inflation, i hvilket tilfælde inflationsreguleringen

blot tjener at binde tidsværdien af pengestrømmene til nutidsniveau73).

Ydermere står det klart at alle instrumenter, der falder ind under begrebet

”held for trading”, skal underkastes dagsværdimåling. IFRS 9 adopterer

begrebet ”held for trading” fra IAS 39, hvorfor det er direkte sammenligneligt

med årsregnskabslovens definition af handelsbeholdning jf. afsnit 3.2.5.1.

4.2.3.1 Dagsværdioptionen, finansielle aktiver Dagsværdioptionen74 åbner sågar for dagsværdimåling, selv hvor både

forretningsmodelkriteriet og pengestrømskriteriet indikerer måling til

amortiseret kostpris. Forudsætningen herfor er at en sådan regnskabspraksis

reducerer, eller eliminerer, regnskabsmæssige uoverensstemmelser. Som

72 IFRS 9, 4.1.1 73 IFTRS 9 4.1.13 A 74 IFRS 4.1.5


40

eksempler på tilfælde hvor den regnskabsaflæggende part kan udnytte

dagsværdioptionen nævnes tilfælde hvor virksomheden ejer finansielle aktiver

og forpligtelser der deler fælles risici, såsom renterisici. Nogle af

instrumenterne vil som udgangspunkt måles til amortiseret kostpris, på grund

af pengestrømskriteriet eller forretningsmodelkriteriet. Alt imens andre af

disse instrumenter som udgangspunkt skal måles til dagsværdi, eksempelvis

fordi det er tale om derivater, eller fordi de udgør en handelsbeholdning. Et

sådant miks af aktiver og forpligtelser kan give anledning til, at

resultatopgørelsen for den regnskabsaflæggende part viser

værdiændringerne for instrumenterne der måles til dagsværdi, samtidigt som

værdiændringerne for instrumenterne, der måles til amortiseret kostpris ikke

reflekteres tilsvarende i resultatopgørelsen. Situationen kan betegnes som en

”accounting mismatch”. Dagsværdioptionen åbner for at virksomheder, der

ejer porteføljer der rammes af accounting mismatch, kan designere hele den

aktuelle portefølje til dagsværdimåling. Således opnås en symmetrisk

behandling af gevinster og tab, for de aktuelle instrumenter, dog uden at

dette nødvendigvis betyder at instrumenternes værdiændringer udviser et

fuldt ud inverst forhold. Således er reduktion, eller eliminering af

regnskabsmæssige uoverensstemmelser også et (af flere mulige) kriterier for

anvendelse af dagsværdioptionen under finansielle forpligtelser jf. afsnit

4.3.3.1.

Endvidere slås der fast at dagsværdioptionen også kan anvendes i tilfælde,

hvor en portefølje af finansielle instrumenter styres på dagsværdibasis, samt i

tilfælde hvor virksomhedens balance indeholder et embedded derivative75. Da

de to sidstnævnte tilfælde ikke specifikt indgår i artikel 4.1.5, må det antages

at disse, for aktivers del, alene kan anvendes hvor de optræder i tilknytning til

forpligtelser, samtidigt som denne indregningsform medfører enten mere

relevans eller reducerer accounting mismatch. Der henvises til afsnit 4.3.3.1

for anvendelse af dagsværdioptionen for finansielle forpligtelser.

75 IFRS 9, BCZ4.59


41

Kommentar:

IFRS 9 indfører generelt en lempeligere praksis angående indregning af

regnskabsmæssig sikring. Med dagsværdioptionen udvides mulighederne for

at indregne et sikringsforhold, uden at forholdet reelt set klassificeres som et

regnskabsmæssigt sikringsforhold. Effektivt åbner bestemmelserne for at

kontrakter, der ikke tilfredsstiller kraverne til indregning under

regnskabsmæssig sikring, kan indregnes til dagsværdi. Endvidere at den

regnskabsaflæggende part, i mange tilfælde, kan indregne sikringsforhold ved

hjælp af dagsværdioptionen, uden at skulle forholde sig til

sikringsbetingelserne eller udfaldsmulighederne for værdiændringer under

regnskabsmæssige sikringsforhold. I stedet indregnes de to instrumenter der

deler fælles risici til dagsværdi, med værdiændringer over resultatopgørelsen.

Forudsætningerne herfor er at kontrakterne kan defineres som finansielle

instrumenter, at denne indregningsmetode reducerer accounting mismatch og

at de indregnede instrumenter deler fælles risici. Herudover henvises til afsnit

4.3.3.1 for en analyse af dagsværdioptionen for finansielle forpligtelser.

Dersom den regnskabsaflæggende part har mulighed for at opgøre en

pålidelig dagsværdi for både det finansielle instrument som skal sikres, for

eksempel en fast forrentet obligation, og sikringsinstrumentet, står det klar at

dagsværdioptionen vil være et mindre kompliceret alternativ til traditionel

regnskabsmæssig sikring. Herunder påpeges det, at virksomheden undgår at

efterleve sikringskravene, såsom at dokumentere sikringsforholdets

effektivitet76. Alt i alt vil dette medføre en administrativ lempelse for

virksomheden. På den anden side observeres det, at resultatopgørelsen

udsættes for større volatilitet, da anvendelse af dagsværdioptionen, som

alternativ til regnskabsmæssig sikring, ikke åbner for at den effektive del af

sikringsforholdes værdiændring posteres under anden totalindkomst.

76 Her er det interessant at bemærke at sikringsbetingelserne under IFRS 9 ikke stiller krav om dokumentation af bagudrettet sikringseffektivitet, hvilket er et krav under IAS 39. På trods af denne lempelse, vil det i en del tilfælde være at foretrække at benytte sig af dagsværdioptionen, på bekostning af indregning som regnskabsmæssig sikring.


42

For regnskabsbrugerne betyder dette at de formodentlig i større grad skal

forholde sig til regnskaber hvor de ikke behøver at tage højde for

årsregnskabslovens forholdsvis komplicerede metodik for indregning af

værdiændringer over egenkapitalen. Der lægges i stedet for op til at

synliggøre de aktuelle værdiændringer over resultatopgørelsen.

Virksomhedens revisor vil også opleve en lettelse, for hvad angår

sikringstransaktioner. I lighed med den regnskabsaflæggende part, slipper

revisor for, ved anvendelse af dagsværdioptionen til måling af sikrede

positioner, at skulle forholde sig til konsekvenserne af reglementets

sikringsbestemmelser.

Afslutningsvis er det værd at bemærke at ikke alle traditionelle

regnskabsmæssige sikringsforhold vil kunne afhjælpes ved anvendelse af

dagsværdioptionen. I tilfælde hvor det der ønskes ikke møder definitionen på

et finansielt instrument, udgør dagsværdioptionen ikke et alternativ til

regnskabsmæssig sikring. Denne situation vil for eksempel indtræffe når

virksomheden ønsker at sikre værdien af et forventet (og sandsynligt) salg i

fremmed valuta.

4.2.3.2 Værdiændringer, dagsværdi med værdiændringer over P/L Værdiændringer skal anerkendes i resultatopgørelsen for den relevante

regnskabsperiode77, med mindre kriterierne for at designere

værdiændringerne til anden totalindkomst er opfyldt og udnyttet (se afsnit

4.2.4).

Kommentar

Når IFRS 9 kræver dagsværdi indregning for alle instrumenter der ikke

indehaver basic loan features, viser IASB hermed at dagsværdi udgør et

bærende princip. Undtagelserne kendt fra IAS 39 og årsregnskabsloven

fjernes. Under de to sidstnævnte regelsæt accepteres det, at det for

unoterede aktier i visse tilfælde ikke kan lade sig gøre at opgøre dagsværdien,

hvorfor kostpris kan anvendes i stedet for. En væsentlig ændring består i at

77 IFRS 9 5.7.1


43

også unoterede aktier skal måles til dagsværdi, da det nu antages at den

regnskabsaflæggende part altid kan opgøre et retvisende billede af

dagsværdien.

Der findes flere åbenlyse fordele ved at værdiændringer reflekteres i

resultatopgørelsen for den periode, hvor værdiændringen indtræffer. For

investorerne står det klart at en sådan behandling synliggør

virksomhedsledelsens forvaltning af de foreliggende ressourcer. Herunder er

det sværere for den regnskabsaflæggende part at gemme sig bag kostpriser. I

gode tider kan anvendelse af måling til amortiseret kostpris anvendes til at

opbygge skjulte reserver. Omvendt vil kostprismetoden, på trods af krav til

nedskrivning, i dårlige tider åbne for at uheldige investeringer ikke

synliggøres.

Krav om dagsværdi indregning viser med tydelighed at trenden indenfor

regnskabsteori hælder mod at relevans er af større signifikans end

pålidelighed. Selv om denne udvikling på mange måder tilgodeser

investorernes informationsbehov, er den langt fra perfekt. Dagsværdien for et

givet instrument, fremkommer som et resultat af markedsmekanismer, der

med varierende styrke indvirker til et volatilt billede af instrumentets

performance. Ikke bare øger dette regnskabets disponering for værdiudsving.

For nogle instrumenter kan indregning pr. statusdag give et mere eller mindre

tilfældigt indtryk af dets værdi, da markedet under givne omstændigheder

drives af sentiment.

4.2.4 Finansielle aktiver målt til dagsværdi, værdiændringer over OCI Standarden åbner for at egenkapitalinstrumenter ved første indregning

uigenkaldeligt kan designeres til dagsværdimåling, hvor værdiændringer

anerkendes som anden totalindkomst (other comprehensive income, OCI)78.

Det specificeres at virksomheden står frit til at foretage dette valg, instrument

for instrument. Forudsætningen for at anvende kategorien er, at det ikke er

tale om en beholdning, der defineres som ”held for trading”. Virksomhederne

står altså i en situation, hvor kapitalandele hvor der ikke statueres mere end

78 IFRS 9 artikel 5.7.5


44

20 % kontrol (associerede selskaber), kan dagsværdimåles uden at

resultatopgørelsen påvirkes. Tab og gevinster vil herunder anerkendes under

en slags mellemkategori, kendt som anden totalindkomst. Dette gælder sågar

for værdiændringer, der kan henføres til valutakursændringer79. Det skal dog

tilføjes at eventuelle dividender fra sådanne investeringer skal anerkendes i

resultatopgørelsen for den periode, hvor udbyttet vedtages.

Kommentar:

Porteføljer af egenkapitalinstrumenter, der ikke indehaves med handel for øje,

er netop kendetegnet ved, at der formodentlig er tale om en langsigtet

investering, hvorfor det kan give god mening for den regnskabsaflæggende

part at skåne resultatopgørelsen for dagsværdiudsvingninger. En lignende

regnskabspraksis eksisterer for associerede virksomheder under IAS 2880,

med indregning til indre værdi og obligatorisk egenkapitalbinding af

resultatandelen. Foreligger der ikke signifikant indflydelse, forsvinder

muligheden for måling til indre værdi, og erstattes af dagsværdimåling. Der

hersker med andre ord et regime, hvor mindre indflydelse resulterer i en mere

volatil balance (forudsat at kategorien avendes for det pågældende

instrument).

4.2.5 Metode til bestemmelse af dagsværdi IASB har valgt at udstede en komplet standard, der har til hensigt at fastsætte

et rammeværk for bestemmelse af dagsværdi. Sammen med de relevante

bestemmelser i IFRS 9, udgør IFRS 13 rammeværket på området. Det kan

diskuteres i hvilken grad det er relevant, indenfor rammene af denne

afhandling at, inkludere en grundig analyse af dagsværdikravene i fastsat i

IFRS 13. En overfladisk gennemgang synes dog på sin plads.

4.2.5.1 Første indregning, dagsværdi Udgangspunktet er at den bedste indikation på instrumentets dagsværdi er

den pris der er givet for aktivet. Dog fremhæves det, at dagsværdien kan

79 IFRS 9Artikel B5.7.3 80 IAS 28 artikel 11


45

afvige fra transaktionsprisen81. I sådanne tilfælde åbnes der for at den

regnskabsaflæggende part skal henføre gevinst eller tab til

resultatopgørelsen, dersom dagsværdien er opgjort ved anvendelse

udelukkende af en noteret pris i et aktivt marked, eller en

værdifastsættelsesmodel der udelukkende anvender input fra noterede priser

i et aktivt marked. Hertil skal det tilføjes at instrumenter der måles til

dagsværdi ikke skal justeres for transaktionsomkostninger82.

4.2.5.2 Efterfølgende måling, dagsværdi IFSR 13 fastslår et hierarki der kommer til at udgøre de bestemmende

faktorer for at afgøre det finansielle instrumentets kostpris.

1) Level 1 input: Noterede priser i et aktivt marked83. 2) Level 2 input: Data der er direkte eller indirekte observerbare84. 3) Level 3 input: Uobserverbare data85

Det er værd at mærke sig at dette hierarki, trods visse ligheder, afviger fra

dagsværdioplysningshierarkiet i IFRS 7.

Ad 1, Level 1 input

IFRS 9 tager det ståsted at publicerede noteringer i et aktivt marked udgør

det bedste bevis på instrumentets dagsværdi. Dette gælder også i tilfælde,

hvor den regnskabsaflæggende part mener at værdifastsættelsesmetoder

giver en mere nøjagtig måling, eller værdifastsættelsesmetoder reflekterer

sektorens ”best practice”. Begrebet aktivt marked synes at dække over at der

skal være regulært tilgængelige priser fra en udbyder (eller lignende), samt at

disse priser skal reflektere faktiske og regulært forekommende

markedstransaktioner på arms længde basis86. Her må det antages at de

fleste instrumenter der er noteret på et reguleret marked (som defineret i

Værdipapirhandelsloven § 16 ), handles i et aktivt marked. Dog skal den

regnskabsaflæggende part være opmærksom på at meget lavt

81 IFRS 9, artikel B5.1.2A 82 IFRS 9, artikel 5.1.1 83 IFRS 13, artikel 76 84 IFRS 13, artikel 81 85 IFRS 13 , artikel 86 86 I så måde afviger ikke IFRS 9 (B5.4.3) fra IAS 39 (AG71) i forståelsen af begrebet ”aktivt marked”


46

handelsvolumen medfører at priserne ikke kan hævdes at være dannet i et

aktivt marked. Endvidere antages det, at effektiv prisdannelse kan finde sted

også udenfor et reguleret marked, dersom transaktionerne forekommer ofte

nok til løbende at opnå pålidelige priser. Endvidere lægges der op til at dersom

transaktionerne i et givent marked er påvirket af ”distress salg”, så vil

markedet anses som ikke aktivt. Samtidigt slår IFRS 13 fast at virksomheden

skal anvende prisen i det mest favorable marked. Endeligt observeres der ikke

ændringer i praksis vedrørende anvendelse af bid og ask price, jf. afsnit

3.2.5.2. Herudover henvises der til ”own credit risk”, se afsnit 4.3.3.3.

Ad 2, Level 2 input

Dagsværdimåling bliver staks mere kompliceret, i tilfælde hvor der ikke

foreligger level 1 inputs. Tanken er at hvis instrumentets værdi ikke kan

fastslås ved at henvise til den noterede kurs i et aktivt marked, skal værdien

fastsættes ved valueringsmetoder, der anvender input fra observerbare

lignende data. Eksempler herpå er:

• Noterede priser på lignende instrumenter i et aktivt marked • Noterede priser på lignende instrumenter i et inaktivt marked • Andre observerbare data, såsom rente eller afkastningsprofiler

Kommentar

Det kan virke som et paradoks at der åbnes for at dagsværdimåling kan

baseres på data fra et inaktivt marked. Dette skal ses i lyset af ISAB’s ønske

om at minimere brugen af uobserverbare data.

Ad 3, Level 3 input

I situationer, hvor der ikke foreligger observerbare data, såsom hvis

instrumentet ikke handles, skal dagsværdien afgøres på grundlag af

værdifastsættelsesmodeller med input fra uobserverbare data. Det må

antages at den regnskabsaflæggende part skal tage hensyn til de antagelser

eventuelle markedsdeltagere ville have brugt. Virksomheden kan tage

udgangspunkt i interne data, og justere for faktorer så som risiko. Det er


47

interessant at observere at virksomheden tillades at justere dagsværdien for

at inkludere virksomhedsspecifikke synergieffekter87.

4.2.6 Værdiændringer, finansielle aktiver målt til dagsværdi. Værdiændringer skal som hovedregel anerkendes i resultatopgørelsen for den

periode, hvor værdiændringen indtræffer88. Som tidligere nævnt har IASB

besluttet at enkelte typer gevinster og tab anerkendes som other

comprehensive income. Gevinster og tap på egenkapitalinstrumenter, der er

henført til dagsværdimåling i medfør af artikel 5.7.5, henvises til sådan

behandling.

Kommentar

Også realiserede gevinster og tab på egenkapitalinstrumenter, der måles til

dagsværdi med værdiændringer over OCI, henvises til at indregnes over OCI.

Med andre ord er såkaldt recycling forbudt på dette område. Dersom IASB var

kommet til en anden konklusion, ville man effektivt have åbnet for en skjult

bevaring af ”avaiable for sale” kategorien kendt fra IAS 39 (men ikke fra

årsregnskabsloven, jf. afsnit 3.1.1).

Det kan hævdes at værdiændringer der afstedkommer som et resultat af

værdifastsættelsesmetoder, der baserer sig på level 3 input, er behæftet med

en betydelig grad usikkerhed. Samtidigt har IASB åbnet for at enkelte typer

gevinster og tab anerkendes som other comprehensive income. I denne

sammenhæng har der været argumenteret for at værdiændringer, der

baserer sig på level 3 input, hører hjemme under OCI89. Foreløbig må det

antages at sådanne gevinster og tab anerkendes i resultatopgørelsen. Emnet

er ikke genstand for endelig afgørelse. Dog står det klart at usikkerheden

adresseres af IFRS 13, hvorfor den regnskabsaflæggende part skal give

noteoplysninger vedrørende usikkerhedsmomenterne tilknyttet sådanne

gevinster og tab.

87 IFRS 13, artikel 89 88 IFRS 9, aritkel 5.7.1 89 BC4.9 –BC4.11


48

4.2.7 Reklassifikation af finansielle aktiver under IFRS 9 Der åbnes alene for at reklassificere finansielle aktiver, når virksomheden

ændrer forretningsmodel for forvaltningen af de pågældende instrumenter90.

Der henvises til afsnit 4.2.2.1 for en analytisk gennemgang af kriteriet

vedrørende forretningsmodel. Regelværket kan opsummeres således:

1) Tilladt at ændre klassifikation for aktiver, der måles til amortiseret kostpris, til dagsværdimåling, i tilfælde hvor forretningsmodellen ændres for (porteføljen af) aktivet.

2) Tilladt at ændre klassifikation ud af kategorien dagsværdi med værdiændringer over resultatopgørelsen, ind i kategorien amortiseret kostpris. Dagsværdi på tidspunktet for reklassifikationen må antages at udgøre kostpris91. Situationen er aktuel for aktiver, der indehaver basic loan features, og hvor virksomhedens forretningsmodel ændres til at modtage de kontraktfastsatte pengestrømme tilknyttet aktivet.

3) Forbud mod at reklassificere beholdninger, hvor dagsværdioptionen er benyttet.

4) Forbud mod at reklassificere ind i dagsværdioptionen.

Kommentar

Reklassifikationer vil herefter udelukkende være mulig for aktiver, hvor

pengestrømskriteriet åbner for måling til amortiseret kostpris. Den

regnskabsaflæggende part, der måler aktiver af denne type til amortiseret

kostpris (for eksempel almindelige obligationer), kan træffe foranstaltninger

for at skifte forretningsmodel, og hermed fremme gevinster. Der åbnes for at

virksomheder der sidder på urealiserede kursgevinster på obligationer, kan

sælge ud af porteføljen på ”mere end sjælden basis”, hvorefter

forretningsmodelkriteriet skal tages op til overvejelse (for den pågældende

portefølje). Ændret forretningsmodel vil medføre at de aktiver der ikke

allerede er solgt ændrer status og henvises til dagsværdimåling. Her åbnes

der til en hvis grad for cherry picking. Der skal bemærkes at sådanne

situationer medfører, at virksomheden tvinges til at anføre gevinster af

90 IFRS 9, Artikel 4.4.1 91 Som en anekdote tilføjes der at situationen således ikke medfører risiko for cherry picking, netop fordi dagsværdien bliver den nye kostpris.


49

aktiver hvor indregning ophører, separat under other comprehensive

income92. IASB anerkender muligheden, men argumenterer for at

forretningsmodelkriteriet udgør et robust forsvar mod sådan adfærd93

IASB har ved at gøre anvendelsen af dagsværdioptionen betinget af

uigenkaldelig designering ved første indregning, søgt at undgå cherry picking.

Den regnskabsaflæggende part kan hermed ikke selektivt vælge at

reklassificere aktiver, hvor dagsværdien er steget siden første indregning, til

dagsværdimåling. Det forekommer forfatteren at, den regnskabsaflæggende

part, i stedet for, kan træffe foranstaltninger til ændring af

forretningsmodellen, og således opnå reklassifikation. For aktiver hvor

dagsværdioptionen allerede er anvendt, findes denne mulighed for cherry

picking ikke, da designationen er uigenkaldelig.

I forlængelsen heraf har IASB valgt at opgive taintingregelen kendt fra

årsregnskabslovens hold til udløb kategori, se eventuelt afsnit 3.2.6.2. og

4.2.2.6. IASB argumenterer med, at en taintingregel øger kompleksitet,

samtidig som forretningsmodelkriteriet og pengestrømskriteriet giver klart

rationale til måling94.

4.2.8 Ophør med indregning Når de kontraktuelle rettigheder forbundet med aktivet ophører, skal den

regnskabsaflæggende part ophøre med indregning af det pågældende aktiv95.

Denne hovedregel vil for formodentlig være afgørende for den altovervejende

hoveddel af tilfælde hvor indregning ophører. Det observeres at artiklerne 16

til 37 i IAS 39, er sammenfaldende med artiklerne der hører under sektion 3.2

af IFRS 9. Således henvises der til denne rapports afsnit 3.2.9.

4.3 Finansielle forpligtelser under IFRS 9

4.3.1 Kategorier Der lægges op til konsistente principper for første indregning, og

efterfølgende måling af finansielle aktiver. Således observeres det, at

92 IFRS 9, BC4.45 93 IFRS 9, BC4.21 94 IFRS 9, BC4.45 95 IFRS 9. artikel 3.2.3


50

standarden opererer med 2 klassifikationer96, med et princip for behandling af

forpligtelsernes værdiændring som vist i tabel 7.

Tabel 7: Kategorier for finansielle forpligtelser


Amortiseret kostpris Hovedregel, resultatopgørelse


Finansielle instrumenter der indgår i et regnskabsmæssigt sikringsforhold, og

tilfredsstiller betingelserne herfor, er ikke nødvendigvis omfattet af

klassifikationerne.

4.3.2 Finansielle forpligtelser målt til amortiseret kostpris Standarden konstituerer en praksis, hvor alle finansielle forpligtelser som

udgangspunkt skal måles til amortiseret kostpris. Således anerkendes det som

det førende regnskabsmæssige princip at amortiseret kostpris reflekterer

virksomhedens kontraktbaserede pligt til at indfri forpligtelsen gennem

amortisering. Kun i tilfælde hvor IASB mener at dagsværdimåling frembringer

mere relevant og nyttig information for regnskabsbrugerne fraviges

princippet. I senere afsnit vil de mest signifikante af undtagelserne

analyseres. Her findes det tilstrækkeligt at påpege at de i tabel 8

opsummerede finansielle forpligtelser, der ikke skal måles til amortiseret

kostpris.

Tabel 8: Finansielle forpligtelser, der ikke måles til amortiseret kostpris

Forpligtelse Efterfølgende måling

Forpligtelser der opstår i tilfælde hvor

aktiver sælges, men ikke kvalificerer til

ophør med indregning. IFRS 9, artikel 3.1.15 og artikel 3.1.17

Forpligtelser der opstår som resultat af

kontinueret involvering i et overført IFRS 9, artikel 3.1.15 og artikel 3.1.17

96 IFRS 9 artikel 4.2.1


51

finansielt instrument

Forpligtelse til at afgive udlån hvor

renten ligger under markedsrenten.

Det højeste beløb af amortiseret kostpris

/ beløbet fastsat ved anvendelse af IAS

37 (hensatte forpligtelser)

Finansielle instrumenter, der indgår i et

regnskabsmæssigt sikringsforhold. IAS 39, artikel 89-102

Dagsværdioption

Dagsværdi, med værdiændringer over

resultatopgørelsen

Forpligtelser der indgår i en

handelsbeholdning

Dagsværdi, med værdiændringer over

resultatopgørelsen

4.3.2.1 Metode til bestemmelse af amortiseret kostpris Der henvises til 3.3.5.2, da IFRS 9 eksplicit henviser til IAS 39, artikel 9.

4.3.2.2 Værdiændringer, forpligtelser målt til amortiseret kostpris Den regnskabsaflæggende part pålægges at anerkende gevinster eller tab

over resultatopgørelsen ved ophør med indregning, og i takt med at gælden

amortiseres97.

Kommentar

Der noteres at ordlyden af IFRS 9, 5.7.2 har gennemgået en moderat

forandring i forhold til IAS 39, artikel 56. Det er forfatterens opfattelse at

dette er mere en præcisering, end en reel intention om at forandre praksis for

behandling af værdiændringer for finansielle forpligtelser målt til amortiseret

kostpris. Det følger heraf at værdiændringer, der er et resultat af

markedsvariable, såsom ændret variabel rente, udelukkende påvirker

forpligtelsens effektive rente, og dermed finansieringsomkostningerne i

resultatopgørelsen over den fremtidige amortiseringsperiode (eller ved ophør

med indregning). Derimod vil værdiændringer, der stammer fra ændringer i

ikke markedsvariable, for eksempel ændret skøn af betalingernes tidspunkt

eller størrelse, medføre at den regnskabsaflæggende part skal beregne

97 IFRS 9, artikel 5.7.2


52

nutidsværdien af de fremtidige pengestrømme ved hjælp af den oprindelige

effektive rente. De ændrede ”ikke markedsvilkår”, betyder derfor at

resultatopgørelsen påvirkes umiddelbart, ved at eventuel gevinst anerkendes

umiddelbart. Denne praksis giver god mening, da gevinst eller tab ikke kan

anerkendes umiddelbart over resultatopgørelsen, dersom de opstår som et

resultat af forhold virksomhedsledelsen ikke har direkte indflydelse på.

Modsat vil en (hel eller delvis) gældseftergivelse, eller en betalingsudsættelse

medføre en gevinst der umiddelbart kan indregnes.

4.3.3 Finansielle forpligtelser til dagsværdi, værdiændringer over P/L Finansielle forpligtelser der møder definitionen på handelsbeholdning (held for

trading), skal måles til dagsværdi98. Der henvises til afsnit 3.2.5.1 for en

gennemgang af begrebet handelsbeholdning.

Kommentar

IASB havde oprindeligt til hensigt at indføre en symmetrisk behandling af

finansielle aktiver og forpligtelser. Når IFRS 9 alligevel ender op med at

videreføre praksissen fra IAS 39, skal dette ses som et udtryk for at de

implicerede parter er tilfredse med den foreliggende praksis. Således kan det

konstateres at IFRS 9 og årsregnskabsloven har en sammenfaldende

behandling af handelsbeholdninger.

4.3.3.1 Dagsværdioption, finansielle forpligtelser Standarden lægger op til tre situationer, hvor virksomheden uigenkaldeligt

kan designere finansielle forpligtelser til dagsværdimåling. I lighed med

bestemmelsen, der gælder for finansielle aktiver, er det muligt ved første

indregning, uigenkaldeligt at designere finansielle forpligtelser til

dagsværdimåling99. Nok en gang anvendes begrebet accouniting mismatch

som kriterium for at anvende dagsværdioptionen. Der henvises til afsnit

4.2.3.1 for en redegørelse herom.

Der åbnes endvidere for at porteføljer af finansielle forpligtelser eller

porteføljer bestående af finansielle aktiver og forpligtelser, kan designeres til

98 IFRS 9, appendiks A 99 IFRS 9 artikel 4.2.2


53

dagsværdimåling, såfremt ledelsen styrer de pågældende instrumenter på

dagsværdibasis100.

Endeligt vil dagsværdioptionen gøre sig gældende i tilfælde hvor

virksomhedens balance indeholder ”embedded derivatives”101. Dette skal

forstås således at finansielle kontakter, hvor de kontraktlige pengestrømme

delvis afhænger af et derivat, kan designeres til dagsværdimåling. Dette

betyder effektivt at den regnskabsaflæggende part slipper for at skille

derivatet fra den underliggende kontrakt, hvilket bør udgøre en administrativ

lempelse for virksomheder, der er forpligtet eksempelvis gennem et

konvertibelt lån. I stedet kan både derivatet og værtskontrakten

dagsværdimåles. Hertil skal det tilføjes at årsregnskabsloven ikke stiller

specifikt krav om udskillelse af indbyggede derivater.

Kommentar:

Det antages at bestemmelsen kun kan komme til anvendelse i tilfælde hvor

dagsværdimåling resulterer i mere relevant information. For instrumenter der

styres på dagsværdibasis, lægger praksissen til grund, at en ledelse der styrer

på dagsværdibasis, også er tilbøjelig til at realisere instrumenteret på

grundlag af dagsværdisvingninger. For hvad embedded derivatives angår, er

dagsværdioptionen en naturlig konsekvens af at IASB ønsker at komme

accounting mismatch til livs. Endvidere vil dagsværdimåling af hele kontrakten

unægtelig frembringe en mere pålidelig måling, eftersom det gerne er

væsentlig nemmere at fastsætte prisen på den samlede kontrakt. IASB har da

også aktivt forholdt sig til problemstillingen, som et resultat af udstrakt

kritik102.

4.3.3.2 Værdiændringer, finansielle forpligtelser til dagsværdi I den grad handelsbeholdninger af finansielle forpligtelser udsættes for

værdiændringer, skal gevinst og tab henføres til resultatopgørelsen i den

periode værdiændringen indtræffer103. Dette gør sig også gældende for

100 IFRS 9 B4.1.33 101 IFRS 9 BCZ4.59, pkt c 102 IFRS 9 BVZ 4.69 103 IFRS 9, artikel 5.7.1


54

finansielle forpligtelser, der er designeret til dagsværdimåling i medfør af IFRS

9, artikel 4.2.2. Hertil tilføjes, at der ikke er fattet endelig afgørelse for

værdiændringer der kan henføres til anvendelse af level 3 input, jf. afsnit

4.2.5.2.

4.3.3.3 Værdiændringer som følge af ændring af egen kreditrisiko En potentiel svaghed ved IAS 39 og årsregnskabsloven, findes i det faktum

virksomheder der dagsværdimåler finansielle forpligtelse kan spekulere i at

opnå en regnskabsmæssig gevinst, i tilfælde af at deres kreditværdighed

nedgraderes. Mekanismen her er at dagsværdien af en given forpligtelse vil

falde, dersom den forpligtedes kreditværdighed falder. For den

regnskabsaflæggende part er resultatet, at der opnås en gevinst, da

dagsværdien af virksomhedens forpligtelse falder. Årsregnskabslovens bilag C

pkt. 10 fastslår at indtægter består af ”Stigninger i økonomiske fordele i

regnskabsperioden i form af tilgang eller værdistigning af aktiver eller fald i

forpligtelser, som medfører stigninger i egenkapitalen”. Således åbnes der

under det nuværende regime for, at virksomheden kan tjene på at få

kreditværdigheden nedgraderet. I forbindelse med udstedelsen af IFRS 9 har

denne praksis fået en del kritik. Det kan med rette hævdes at en sådan

regnskabsmæssig behandling ikke bidrager til t regnskabsbrugerne får

relevant information vedrørende virksomhedsledelsens forvaltning af

virksomhedens ressourcer104.

Som et svar på denne kritik foreligger der under IFRS 9 et eksplicit forbud

mod at indtægtsføre sådanne gevinster105. I stedet for pålægges den

forpligtede, at anerkende denne type gevinster gennem other comprehencive

income. Forbuddet gælder også i tilfælde, hvor forpligtelsen kvalificerer til at

ophøre med indregning, såkaldt recirkulering106. Effektivt skabes der en

praksis, hvor hovedregelen er at, denne type gevinster holdes udenfor

resultatopgørelsen. Dog pointeres der at den regnskabsaflæggende part skal

104 IFRS 9, BCZ5.32 105 IFRS 9, artikel 5.7.7 106 IFRS 9, BC5.55


55

indtægtsføre sådanne gevinster, i tilfælde hvor hovedregelen medfører at der

opstår accounting mismatch.

Metodisk set pålægges den forpligtede virksomhed, der opnår gevinster i

dagsværdimålte forpligtelser, at udskille den del af forpligtelsens

værdiændring, der kan henføres til ændringen i virksomhedens kreditrating.

Den værdiændring der ændrede markedsforholdene, skal som tidligere

henføres til resultatopgørelsen, alt imens den resterende værdiændring

henføres til OCI.

Kommentar

Ved en grundigere analyse ses det, at den foreslåede praksis for

værdiændringer, der kan henføres til ændring i virksomhedens kreditrisiko, på

afgørende punkter afviger fra den regnskabsmæssige behandling af gevinster

på gæld, der måles til amortiseret kostpris. Ændret kreditrisiko vil kvalificere

som en ændring i en ”ikke markedsvariabel”, da der er tale om en

virksomhedsspecifik variabel. For forpligtelser målt til amortiseret kostpris

gælder det, at værdiændringer der skyldes ændrede ikke markedsmæssige

forhold, vil påvirke resultatopgørelsen (se afsnit 4.3.2.2).

Ydermere står et klart at artikel 5.7.7 ikke ligefrem bidrager til at reducere

kompleksiteten af den regnskabsmæssige behandling vedrørende finansielle

instrumenter, da det må forventes at regelen medfører en administrativ byrde

for de virksomheder, der rammes af bestemmelsen. Når IASB alligevel

indfører ”own credit risk” regelen i artikel 5.7.7, skal dette ses som et udtryk

for at en hidtil gældende praksis har vært genstand for massiv kritik, samtidig

som den nye behandling antages at frembringe relevant information for

regnskabsbrugerne.

4.3.4 Reklassifikation af finansielle forpligtelser under IFRS 9 Standarden lægger op til et forbud mod reklassifikation af finansielle

forpligtelser107. Således observeres der konvergens mellem IFRS 9 og IAS 39.

107 IFRS 9, artikel 4.4.


56

4.3.5 Ophør med indregning Når en forpligtelse ophører, ved at kontrakten indfries, kancelleres eller

udløber, skal den regnskabsaflæggende part ophøre med indregning108. Der

lægges ikke op til en forandring af eksisterende praksis, hvorfor der henvises

til denne rapports afsnit 3.3.9.

4.4 Noteoplysninger

Der har været betydelig fokus på regnskabsbrugerne ved udstedelsen af IFRS

9. Hvor årsregnskabsloven opererer med relativt få notekrav hvad angår

finansielle instrumenter, observeres det at IASB stiller betydelige krav til

imødekommelse af brugernes informationsbehov. En analyse af

konsekvenserne af at anvende IFRS 9, som grundlag for

regnskabsaflæggelsen kommer ikke udenom kort at belyse dette område. Dog

tilføjes der hertil at, nogle af kraverne der forekommer i IFRS 7, allerede er

belyst gennem den foreliggende analyse.

Kommentar

Som det efterfølgende vil gøres klart, kan det hævdes at IFRS 7 opererer med

et brugerbegreb, der først og fremmest omfatter nuværende og potentielle

ejere og kreditfacilitører. På trods af at regelværket er omfattende, er det

forfatterens opfattelse at disse reglerne er designet med disse specifikke

interessenter i mente. Dette må siges at afvige fra årsregnskabsloven § 12,

stk 2, hvor der anlægges et bredere brugerperspektiv.

4.4.1 IFRS 7 Der stilles krav om noteoplysninger vedrørende følgende forhold:

• Kategorisering af finansielle aktiver og forpligtelser. • For finansielle instrumenter målt til dagsværdi: Eksponering for kreditrisiko • For finansielle aktiver målt til dagsværdi med værdiændringer over OCI: Hvilke

instrumenter, der er omfattet, og begrundelsen herfor. Endvidere begrundelse for at sælge ud af aktiverne.

• Reklassifikationer: Detaljeret beskrivelse af den ændrede forretningsmodel, samt redegørelse for konsekvenserne heraf.

108 IFRS 9, artikel 3.31


57

• Nettoindfrielse af finansielle instrumenter efter IAS 32 artikel 42: Detaljeret redegørelse for baggrund og konsekvenser.

• Sikkerhedsstillelser: Oplysninger vedrørende dagsværdi, vilkår og betingelser. • Overtrædelser af låneaftaler: Oplysninger vedrørende karakter, konsekvenser

og størrelse af kreditovertrædelsen. • Finansielle aktiver der er nedskrevet eller overforfalden: Analyse af

aldersfordelingen, samt analyse af aktiver der er nedskrevet. • Sensitivitetsanalyser: Markedsrisici og væsentlige forudsætninger skal

noteoplyses.

Kommentar

Selv ved en overfladisk gennemgang, kan det konstateres at virksomheder der

aflægger regnskab, hvor IFRS anvendes som juridisk ramme, vil måtte

forholde sig til væsentlig flere oplysningskrav. For regnskabsbrugerne vil

dette medføre, at der i langt større grad foreligger oplysninger vedrørende

virksomhedens finansielle aktiver og forpligtelser. Mængden af information

kan ses som en trade off mellem kvantitet og kvalitet. På den ene side kan det

hævdes, at det ikke nødvendigvis fremmer forståelsen af årsregnskabet, at

mængden information øges drastisk. Man risikerer at regnskabsbrugeren ikke

kan se skoven for bare træer. På den anden side må det antages, at

regnskabsbrugeren har en mere end overfladisk indsigt i, og motivation til at

forstå, årsregnskabet. Således giver forøget informationskvantitet

regnskabsbrugeren større grundlag at fatte beslutninger på.

Perspektivering

58

5 Perspektivering

Helt fra begyndelsen af arbejdet med at erstatte IAS 39, har IASB haft for øje

at reducere kompleksiteten ved regnskabsmæssig behandling af finansielle

instrumenter. Forarbejderne til IFRS 9 inkluderer blandt andet ”discussion

paper109” der omhandlede behovet for en forenkling på området. Ydermere

observeres der, ved en analyse af ”Basis for Conclusions on IFRS 9” at, denne

målsætning har været grundigt diskuteret. IASB har søgt at følge op på

målsætningen, blandt andet ved ar fjerne en kategori af aktiver. Her

observeres der fra forfatterens side at IFRS 9 ikke nødvendigvis

repræsenterer et stort skridt retning mod ukomplicerede principper for

indregning og måling af finansielle instrumenter. Standarden som den

foreligger, uden egen nedskrivningsmetodologi, og uden egene bestemmelser

vedrørende regnskabsmæssig sikring, repræsenterer fortsat en reel

udfordring for selv den observante læser. Således kan det diskuteres i hvilken

grad det er lykkedes at reducere kompleksitet. Set i forhold til

årsregnskabsloven, er det forfatterens holdning at IFRS 9 ikke bidrager med

en enklere tilgang. Det specificeres, at når det kommer til regnskabsmæssig

sikring forventes en reel lempelse, hvad kompleksitet angår.

I forlængelsen heraf er det naturlig at ofre nogle tanker på den endelige

vedtagelse af IFRS 9. Herunder pointeres det, at når det kommer til

impairment metodologi, ser det ud som om den nuværende model med

incurred loss, kan stå for fald. Nogle kan hævde, at en expected loss model

åbner for resultatudjævning, da den regnskabsaflæggende part, til dels selv

kan vælge at placere tab på aktiver over aktivets levetid. Endvidere stilles der

store forventninger til implementering af nye sikringsregler.

Endeligt kan det nævnes at IFRS 9 i stor grad bygger på tankegods fra tiden

før den aktuelle økonomiske krise. Således vil nogle med rette stille

spørgsmålstegn ved regelsættets evne til at imødekomme dagens

udfordringer i finansmarkederne. Vist nok har IASB ved behov taget hurtig

109 Reducing Complexity in Reporting Financial Instruments, marts 2008

Perspektivering

59

affære, som for eksempel ved lempeligere krav til reklassifikationer i

forbindelse med de panikartige tilstande på finansmarkederne efteråret 2008.

På den anden side arbejdes der fra centralt hold i EU, på mere stringente krav

til den finansielle sektor. Eftertiden må dømme om IASB burde have været

mere på banen i denne sammenhæng, når nu IFRS 9 omhandler netop

finansielle instrumenter.

Konklusion

60

6 Konklusion

Hensigten med denne afhandling har været at give en oversigt over

årsregnskabslovens nuværende bestemmelser på områder for finansielle

instrumenter, samt at analysere forskellene i forhold til IFRS 9. Endvidere at

belyse hvorledes regnskabsbrugerne vil påvirkes dersom, at IFRS 9 danner

grundlag for regnskabsaflæggelsen.

Således er det påvist, at en række begreber og definitioner er viderebragt ved

udstedelsen af IFRS 9. Dette er så at sige den del af arven fra IAS 39, IASB

har ment var værdig. For kendere af årsregnskabsloven betyder dette, at IFRS

9 mere repræsenterer en forandring på det overordnede niveau. For mange af

detaljerne, såsom en handelsbeholdning, observeres det at holdningen er

”business as usual”.

Dog er definitionen på dagsværdi opdateret til at inkludere tidsperspektivet.

Endvidere påvises et nyt dagsværdihierarki, hvor kvaliteten af input deles i tre

niveauer.

I lighed med årsregnskabsloven rummer IFRS 9 tre kategorier af aktiver.

Kategoriseringen afviger blandt andet ved at IFRS 9 tillader at enkelte

egenkapitalinstrumenter dagsværdimåles, med værdiændringer udeladt fra

den ordinære resultatopgørelse. Der konstateres en fundamental forandring i

den underliggende metodik til at afgøre aktivernes kategorisering. IASB har

langt hen af vejen gjort måling afhængig af virksomhedens forretningsmodel

og karakteren af aktivets pengestrømme. Måling til amortiseret kostpris

afhænger af at begge kriterier er opfyldt. Dog findes det, at IFRS 9 har

droppet tainting regelen, hvorfor salg ikke nødvendigvis lukker for måling til

amortiseret kostpris. Dette repræsenterer et fundamentalt skifte med

årsregnskabslovens bestemmelser, hvor kategorisering afhænger at om

aktivet hidrører fra egen aktivitet, eller om aktivet kan holdes til udløb. Når

det kommer til dagsværdimåling, observeres det, at handelsbeholdninger og

derivater skal dagsværdimåles, og værdiændringer skal anerkendes i

resultatopgørelsen. Ligeledes aktiver der ikke tilfredsstiller

pengestrømskriteriet, ved at de tilknyttede pengestrømme ikke består af basic

Konklusion

61

loan features. Sidstnævnte betyder for eksempel at alle

egenkapitalinstrumenter henvises til dagsværdimåling.

Herudover afviger IFRS 9 fra årsregnskabsloven ved at operere med en

dagsværdioption, hvorfor virksomheder kan designere aktiver til

dagsværdimåling, selv om pengestrømskriteriet og forretningsmodelkriteriet

indikerer måling til amortiseret kostpris. Der konstateres også at

dagsværdioptionen åbner en interessant mulighed, når det kommer til sikring.

Den regnskabsaflæggende part kan under givne omstændigheder anvende

dagsværdioptionen i stedet for at forholde sig til de relativt komplicerede

betingelser for regnskabsmæssig sikring, samt reglerne for indregning af

værdiændringer over egenkapitalen.

Hvad angår finansielle forpligtelser observeres det, at IFRS 9, i lighed med

årsregnskabsloven, statuerer at forpligtelser der ikke udgør en

handelsbeholdning, skal måles til amortiseret kostpris. Dog åbnes der indenfor

IFRS 9 for dagsværdimåling gennem dagsværdioptionen. På området

dagsværdimåling af forpligtelser er der påvist, at IASB søger at gøre bod på,

at den regnskabsaflæggende part indtægtsfører gevinster der vedrører fald i

egen kreditværdighed.

Ydermere konstateres der at IFRS 9 opererer med konkrete regler hvad angår

reklassifikation. For finansielle aktiver gælder det, at forandret

forretningsmodel for porteføljen af det pågældende aktiv, kvalificerer til

reklassifikation. Herudover forbydes reklassifikationer, både for aktiver og

forpligtelser.

I forhold til årsregnskabsloven opererer IFRS 9 med en snæver

brugerdefinition, hvor kapitalejernes og långivernes informationsbehov

vægtlægges. Endvidere tilgodeser aflæggelse efter IFRS regnskabsbrugerne

skrappere krav til noteoplysninger. Da IFRS 9 opererer med dagsværdioption

for både finansielle aktiver og forpligtelser, kan det tages til udtryk for at

regnskabsbrugernes informationsbehov fordrer mere relevans, i stedet for

pålidelighed i form af historiske kostpriser. Endvidere konstateres, at

dagsvædrioptionen søger at imødekomme accounitng mismatch, hvorfor både

Konklusion

62

relevans og pålidelighed tilgodeses. I det hele og det store observeres det, at

IASBs dagsværdifokus formodentlig vil bidrage til at synliggøre

virksomhedsledelsens dispositioner. Endvidere postuleres det, at selve

konvergeringen af regnskabsregimer på tværs af landegrænser, vil medføre

større tryghed og forudsigelighed for internationale investorer.

Denne afhandling blev indledt med refleksioner vedrørende en mulig fremtidig

opdatering af årsregnskabsloven. Det genstår at se om vi vil opleve et

regnskabsmæssigt kvantespring i årene som kommer. For at citere

kvantespringets far, Niels Bohr:

”Prediction is very difficult, especially about the future”

Bibliografi

63

7 Bibliografi

International Accounting Standards Board ; International Finanicial Reporting

Standard 7 (IFRS 7)


Standard 9 (IFRS 9)


Standard 13 (IFRS 13)

International Accounting Standards Commitee ; International Accounting

Standard 32 ( IAS 32)

International Accounting Standards Commitee ; International Accounting

Standard 39 ( IAS 39)

KPMG (2011/12); Indsigt i årsregnskabsloven, 6, udgave

Økonomi- og Erhvervsministeriet (2011); Bekendtgørelse af

årsregnskabsloven, Lovbekendtgørelse nr. 323 af 11. april 2011

speciale frans rettet - au purepure.au.dk/portal/files/51739466/finansielle_instrumenter_et... ·...

Documents