tur strategiplan · 2014. 5. 7. · 5 transporterhvervets uddannelser | strategiplan | 2011 - 2012...

TURStrategiplan2011-2012 Februar 2011

2 TRANSPORTERHVERVETS UDDANNELSER | STRATEGIPLAN | 2011 - 2012 3

3 TRANSPORTERHVERVETS UDDANNELSER | STRATEGIPLAN | 2011 - 2012

Indholdsfortegnelse

TURs FORMÅL OG HOVEDOPGAVER ......................................................... 4

TURs organisation ........................................................................................... 6

Nyt navn .......................................................................................................... 7

SEKRETARIATET, arbejdsgrundlag, mission og vision ............................... 7

Medarbejderne i TURs sekretariat, mission og vision ............................ 7

KOMMUNIKATION ................................................................................. 8

Særlige indsatsområder ....................................................................... 8

Missioner og visioner for TURs kommunikation 2011/12 ...................... 10

FORLAG .................................................................................................. 11

Mission og vision – oversigt ................................................................ 13

MULTITEST .............................................................................................. 14

Multitest, mission og vision ................................................................. 15

FAGLÆRERUDDANNELSE ..................................................................... 16

Faglæreruddannelser, mission og vision ............................................... 17

SVENDEPRØVEORDNING ..................................................................... 18

MESTERSKABER .................................................................................... 19

RAMMER FOR UDDANNELSESINDSATSEN PÅ TRANSPORTOMRÅDET .......................................................................... 21

DE ENKELTE UDDANNELSESOMRÅDER ............................................. 27

Arbejdsmarkedsuddannelsesområdet AMU ......................................... 27

Erhvervsuddannelsesområdet EUD ...................................................... 28

Uddannelse af nøglemedarbejdere/ledelse ............................................ 28

TURs OVERORNEDEDE UDDANNELSESPOLITISKE PRIORITETER ......... 29

TURs BRANCHEOMRÅDER ................................................................... 36

Vejgodstransport ................................................................................ 36

Lager & terminal ................................................................................. 38

Personbefordring ................................................................................ 42

Redder ............................................................................................... 45

Baneservice ........................................................................................ 47

Togklargøring ..................................................................................... 48

Lokomotivfører .................................................................................. 49

Lufthavn ............................................................................................. 51

Erhvervsfiskere ................................................................................... 53

TURs INTERNATIONALE VIRKSOMHED .................................................... 54

ÅRETS GANG I TUR ...................................................................................... 56


TUR’s formål og hovedopgaverTransporterhvervets Uddannelser (TUR) er en branche-organisation, der arbejder for at kvalitetssikre transport-områdets offentligt finansierede uddannelser.


Følgende organisationer er repræsenteret i TUR: 3F, DI, DE, BOA, DSB, Dansk Jernbaneforbund, Dan-marks Fiskeriforening, Danske Regioner, Forsvaret, Forsva-rets Personale, Kommunal Brandvæsen, FOA og HK-Stat. Parterne i TUR bemander bestyrelsen og de rådgivende branche-udvalg, som varetager de enkelte brancheom-råders uddannelsesmæssige interesser.

TURs daglige drift varetages af sekretariatet, der servicerer bestyrelsen og brancheudvalg, samt på vegne af parterne er i dialog med bl.a. uddannelsesudbydere, ministerier, styrelser og internationale samarbejdspartnere.

At varetage transporterhvervets generelle uddannel-1. sesmæssige interesser, primært i forhold til de offent-lige uddannelsessystemer, herunder at repræsentere transporterhvervet i de rådgivende udvalg, som er nedsat i henhold til gældende lovgivning.

At arbejde for at imødekomme erhvervets behov for 2. relevante undervisningsmaterialer, som også kan anvendes i virksomhedsintern oplæring, og som er attraktive for medarbejdere med læsevanskeligheder.

At følge med i den internationale udvikling af trans-3. portuddannelser samt indarbejde relevante systemer og metoder her fra i det danske transportuddannel-sessystem.

Kort sagt er TURs vigtigste opgave at udvikle frem-tidssikrede uddannelser og dermed bidrage til udvikling af transportbranchen og dens medarbejdere. Ud fra denne målsætning betragter TUR transport-branchens uddannelsesbehov i et bredt samfundsmæs-sigt perspektiv, hvor der fokuseres på løbende rekrut-tering til branchen og kompetenceudvikling af branchens medarbejdere.

Dette fordrer, at TUR kontinuerligt udvikler, tilpasser og reviderer uddannelser og uddannelsesstrukturer således, at disse modsvarer og afspejler de arbejdsmarkedspoli-tiske behov i branchen og i samfundet som helhed.

TUR’S HOVEDOPGAVER BESTÅR I:

TURs arbejdsopgaver kan konkretiseres inden for følgende primære områder:

Erhvervs- og arbejdsmarkedsuddannelserUdviklingsopgaver, kvalitetssikring, evaluering og vedlige-holdelse af uddannelser, administration, planlægning og gennemførelse af dialogmøder og konferencer for uddan-nelsesudbyderne.

Faglæreruddannelser: Udvikling og afholdelse af faglærerkurser, herunder sam-mensætning af program, gennemførelse, koordinering og administration.

Virksomhedsgodkendelser: TUR godkender virksomheder i forbindelse med lærlinge-forhold.

Undervisningsmaterialer: TUR udvikler og markedsfører gennem TUR Forlag under-visningsmaterialer, herunder fagbøger, IT-programmer, samt salg af hardware.

Multitest: TUR har udviklet Multitest i samarbejde med Trafik-styrelsen (tidl. Færdselsstyrelsen). Multitest er et online testsystem, der anvendes på skolerne til afvikling af skrift-lige prøver. TUR vedligeholder, udvikler og markedsfører systemet.

Svendeprøver: TUR udvikler og opdaterer svendeprøver, udsteder svendeprøvebeviser, leverer censorvejledninger og godkender censorer.

Mesterskaber:TUR afholder DM for transportlærlinge.

Internationalt samarbejde: TUR er medlem af Eurotra og deltager løbende i EU-projekter.

Formidling: TUR står for nyhedsformidling via TURs hjemmeside, artikler, pressemeddelelser, nyhedsbreve samt opretholder kontakt til fagblade og dagblade.


TURs organisation

TUR er opbygget efter denne organisatoriske model:

TUR fastholder med sin hidtidige struktur med den juster-ing, at Brancheudvalget for postuddannelser forlader TUR pr. 1. januar 2011. De uddannelser, som hidtil har været målrettet det postale områdes chaufførkompe-tencer, overgår til Brancheudvalget for Vejgodstransport. Endvidere indskrænker Brancheudvalget for fiskeri sit virke til udelukkende at fungere som efteruddannelsesudvalg for brancheområdet.

Den under forretningsudvalget virkende bestyrelse for TUR forlag ændres til ”Bestyrelsen for TUR virksomheder” og omfatter således drift og økonomistyring af TUR forlag, TUR faglæreruddannelse, TUR Multitest og TUR svende-prøver.

Herudover vil TUR arbejde for en samling af kranuddan-nelserne i et selvstændigt brancheudvalg i TUR eller som et underudvalg under Brancheudvalget for vejgodstransport.TUR vil i den kommende periode overveje muligheden for at etablere et selvstændigt brancheudvalg for trin 3/lederuddannelse i EUD og AMU. TUR vil i den kommende periode, på baggrund af indstillinger fra de respektive udvalg, vurdere en kommende struktur for brancheudvalg/faglige udvalg inden for baneområdet.

TURs sekretariat genoptager og fortsætter det tidligere formelt etablerede samarbejde med BrancheArbejds-miljøRådet (BAR) for Transport og Logistik, således at der kan gennemføres en nødvendig tæt koordinering dels af sikkerhedselementerne i uddannelserne, dels for gennem-førelse af udviklingsprojekter i fremtiden.

TURs sekretariat genoptager og forsætter det tidligere formelt etablerede samarbejde med Danmarks Transport-forskning, med henblik på informationsudveksling og skabelse af synergi mellem forskning og uddannelsestil-bud.

TUR arbejder tæt sammen med de øvrige faglige udvalg og efteruddannelsesudvalg med henblik på udveksling af information og inspiration til effektivisering og optimering af kerneydelser samt undersøger muligheder for fælles ud-dannelsespolitiske initiativer.

TUR forsætter og styrker det tætte samarbejde med Trans-portsektorens Uddannelsesfond – TSU om udvikling af uddannelser, både hvor køretøjssimulator med fordel kan anvendes samt i forbindelse med uddannelse af ansatte i transportvirksomhederne med nøglepositioner f.eks. kørselsledere m.v.

Bestyrelsen6 3F, 5 DI

1 DJ, 1 DSB, 1DE

TUR forlag

TUR multitest

TUR faglærer-

uddannelse

TUR forlag

BU-Lufthavn

7 DI,7 3F

BU-Redder

3 3F,3 DI,

1 FOA,1 KBH-B,

2 Forsvaret

BU-Fiskeri

4 3F,4 DF

Brancheudvalgetfor lager- og terminal-

uddannelse4 DI, 1 DE, 5 3F

Brancheudvalgetfor godschauffør-

uddannelsen3 DI, 1 DE, 5 3F, 1 BOA

Brancher:

GodschaufførKranfører

RenovationschaufførFlyttearbejderTanktransport

BU-Togkl.2 DSB,3 DI,5 DJ

BU-Loko

2 DSB,1 DI,

1 Amt,4 DJ

BU-Baneserv

2 DSB,1 DI,1 DR,3 DJ,2 3F,1 HK

Brancheudvalgetfor uddannelse tilpersonbefordring

4 DI, 4 3F

FormandsskabJan Aa. Hansen, 3F

Niels H. H. Jørgensen, DI

Figur 1: TURs organisation pr. 1. 1. 2011.


Nyt navn

TUR tager navnforandring fra Transporterhvervets UddannelsesRåd (TUR) til Transporterhvervets Uddannelser (TUR).

Navneforandringen begrundes i det forhold, at det nye navn signalerer en samlet betegnelse for erhvervets ud-dannelser samt, at TUR er en partsstyret organisation med kompetencer i henhold til gældende lovgivning. TUR er således ikke blot et rådgivende organ, hvorfor samle-betegnelsen ”Råd” egentlig er forkert.

Som konsekvens af navneændringen ændres ”Rådet” til TURs ”Bestyrelse” i vedtægterne for Transporterhvervets Uddannelser (TUR).

Ændringerne træder i kraft pr. 1. januar 2011.

Sekretariatet, arbejdsgrund-lag, mission og vision

ArbejdsgrundlagSekretariatet har følgende arbejdsgrundlag:

behovsafdækning og udvikling•synlighed og effektiv kommunikation•evaluering og kvalitetsudvikling•interessevaretagelse•

MissionTURs sekretariat arbejder systematisk med behovsafdæk-ning gennem analyse og opsøgende virksomhed. På dette grundlag udvikles nye uddannelser i de respektive branche-udvalg.

TURs sekretariat er synligt over for brugerne af transport-uddannelserne, organisationerne, myndighederne og uddannelsesinstitutionerne.

TURs sekretariat betoner arbejdet med kvalitetssikring af transportuddannelserne gennem udvikling af test- og evalueringssystemer, undervisningsmaterialer, faglærerud-dannelse og skolesamarbejde.TUR har som utvetydigt arbejdsgrundlag altid at varetage parternes uddannelsesmæssige interesser.

VisionTURs sekretariat stræber efter at være videnscenter inden for transportuddannelsesområdet. Sekretariatet doku-menterer løbende uddannelsesaktivitet, indhold og kvalitet i uddannelse således, at transportuddannelserne opleves som attraktive og værdifulde for brugerne. Transportud-dannelserne udvikles tillige i et tværgående perspektiv.

Medarbejderne i TURs sekretariat, mission og vision

MissionTURs medarbejdere virker i dagligdagen ud fra en målsæt-ning om at servicere parterne bedst muligt inden for de konkrete funktioner, den enkelte medarbejder varetager og inden for de rammer, som fastsættes af bestyrelsen.

VisionTURs medarbejdere vil fortsætte med at udvikle den højeste grad af fleksibilitet i udførelsen af de konkrete jobfunktioner. Dette betyder, at TURs sekretariat altid kan løse opgaverne hurtigt, kompetent og kreativt.

Visionen for sekretariatets arbejde skal dog hele tiden vurderes på baggrund af de ressourcer som tilføres organisationen i form af partsbidrag og den indtjening, som sekretariatet selv genererer. Det er således, på trods af gode regnskaber i 2009 og 2010, fortsat nødvendigt at vurdere, hvordan sekretariatets ressourcer anvendes mest optimalt; der er pt. kun de ressourcer, vi allerede har, og brancheudvalgene kan ikke uden videre forvente, at der er plads til nye, ressourcekrævende initiativer. Det er i dette lys, at strategiplanens forslag og initiativer skal vurderes.

Figur 2: Logo og navn for TUR pr. 1. 1. 2011.


Kommunikation

Den overordnede vision for TURs kommunikation er at sikre en målrettet, tilgængelig og relevant kommunikation til parter, skoler, virksomheder og andre interessenter i TUR regi. Med det for øje er der udpeget en række særlige indsatsområder for de kommende par år.

Særlige indsatsområder :

HjemmesideHjemmesiden er naturligvis et meget vigtigt kommunika-tionsredskab, der jævnligt skal opdateres og udvikles. TURs hjemmeside har i løbet af det seneste år gennemgået en større oprydning og omrokering, hvor menuer er blevet nedlagt og andre kommet til med det formål at skabe mere overskuelighed og ensartethed. Det arbejde danner nu grundlag for lanceringen af en helt ny hjemmeside med en ny struktur og opdeling af indholdet. TURs nye hjem-meside lanceres i midten af 2011.

Der er flere årsager til, at en helt ny side er nødvendig. Den nuværende hjemmeside er baseret på systemet Neobuilder v 2.2, der ikke længere bliver udviklet aktivt. Det kræver et nyt redigeringssystem for at fremtidssikre TURs hjemme-side. Derudover vil det være ønskeligt at gøre indholdet

mere tilgængeligt via en ny og mere åbenlys og bruger-venlig struktur. Sidst men ikke mindst vil siden få et løft i forhold til layout og design.

Den overordnede ambition med TURs nye hjemmeside kan beskrives kort: TURs hjemmeside vil fremstå med en mere simpel og åbenlys struktur, der gør det nemmere for brugeren at finde frem til den nødvendige information.

Sideløbende hermed vil hjemmesiden med et nyt og tids-svarende layout give TUR som organisation en klar profil, der signalerer seriøsitet, saglighed og imødekommenhed.

Udviklingen af tur.dk skal dermed også ses som et vigtigt led i arbejdet med at skabe en klar identitet omkring TUR som brancheorganisation.

UddannelsesstrukturerSom et væsentligt element ved den nye hjemmeside skal der arbejdes mod at kunne præsentere de nye uddannel-sesstrukturer som en integreret del af tur.dk. Dvs. som et fast modul, der giver det overordnede overblik og dernæst guider videre til efteruddannelse.dk og uddannelses-guiden.dk. Det vil i høj grad fremme TURs formidling af arbejdsmarkedsuddannelserne inden for transportområ-det. Dette redskab vil være målrettet skoler og uddannel- seskonsulenter, men vil også være brugbart for potentielle


kursister samt jobcentre, A-kasser og andre institutioner, som vejleder uddannelsessøgende.

Elektronisk virksomhedsgodkendelseMed relanceringen af www.tur.dk vil der også blive en adgang til en elektronisk virksomhedsgodkendelse. Det indebærer en lang række fordele i forhold til den nu-værende proces, hvor alt behandles manuelt. Først og fremmest vil det gøre ansøgningsprocessen mere bruger-venlig for virksomhederne i form af en mere simpel online ansøgningsproces. Derudover vil det bidrage med et øget overblik over selve ansøgningsprocessen og sagsbehand- lingen internt, mens der også senere kan hentes statistik på virksomhederne i forhold til udløb af godkendelse, tidligere godkendelser m.m. I første omgang fastlægges handlingsplanen og procesbeskrivelse på vejgodsområdet med det mål, at de resterende brancheområder efterfølg-ende implementeres i et dertil udarbejdet modul.

Presse og nyhedsformidling Formidling af relevant information til parter, skoler og virksomheder er et væsentligt element i TURs kommunika-tion. Der er i løbet af de seneste par år udviklet en fast pro-cedure omkring udarbejdelsen af nyheder og nyhedsbreve via tur.dk, mens der ligeledes jævnligt sendes pressemed-delelser og færdigt producerede artikler til fagpressen. Dette vil fortsat blive prioriteret højt, mens der også vil blive set nærmere på, hvordan vi fortsat kan optimere indsatsen på dette område. Som et nyt element indføres der i slutningen af 2010 et kvartalsnyhedsbrev målrettet de lokale uddannelsesudvalg (LUU). Dette sker som et led i den særlige indsats i forhold til arbejdet i LUU. Nyheds-brevene udsendes 4 gange årligt og derudover ved særligt vigtige begivenheder.

DesignguideFor at sikre en ensartethed omkring TURs kommunika-tion ud af huset vil der i løbet af 2011 blive præsenteret et oplæg til ”TURs designguide”, der opsætter en række ram-mer og skabeloner for bl.a. PP-præsentationer, det årlige katalog over faglæreruddannelserne, mindre pjecer m.m. Designguiden vil indeholde rammer for anvendelse af f.eks. farver og typografi.

StatistikI løbet af 2010 har TUR påbegyndt en række faste træk på statistik vedrørende uddannelsesaktiviteten fordelt på henholdsvis AMU og EUD inden for transportområdet. Det sker via Undervisningsministeriets offentlige database med nøgletal om uddannelser i Danmark. Dele af disse træk offentliggøres via hjemmesiden, mens andet stilles til rådighed internt. Dette arbejde ventes at blive udbygget i løbet af 2011.

Ligeledes har der i 2010 været lagt forslag til studieopgaver ud til studerende på henholdsvis Roskilde Universitetscen-ter og Aalborg Universitet med det formål at indhente viden omkring diverse målgrupper til uddannelserne inden for transportområdet og ungdomskultur mere generelt. Dette i forhold til bl.a. kultur, adfærd, medievaner, infor-mationsbehov og syn på fremtid og uddannelse for med udgangspunkt i disse kategorier at blive klogere på frem-tidens uddannelsessøgende med afsæt i spørgsmålet: Kan transportbranchen lokke en bredere gruppe af fremtidens unge til? Der er ikke blevet budt ind på disse opgaver, men der vil i den kommende tid stadig tænkes i muligheder for at dykke ned i denne problemstilling.

Figur 3: TUR website, www.tur.dk


Emne Mission Vision

TURS hjemmeside Hjemmesiden udvikles og relanceres med:nyt administrationssystem •ny struktur •nyt layout•

At gøre TURs hjemmeside mere brugerven-lig og tilgængelig og samtidig skabe en klar profil for TUR som organisation.

Presse og nyhedsformidling

Formidling af relevante nyheder udvikles fortsat inden for følgende områder:

Pressemeddelelser •Nyhedsmails via tur.dk•Nyhedsbrev til LUU•

At servicere parter, fagpresse, skoler, virksomheder og andre interessenter, der omgiver transportbranchen med relevant information om TURs uddannelser.

Elektronisk virksom-hedsgodkendelse

Elektronisk virksomhedsgodkendelse imple-menteres via tur.dk.

At servicere virksomheder, der søger godkendelse som praktikpladssted bedst muligt og gøre ansøgningsprocessen mere simpel og brugervenlig.

Transportmesse og DM 2011

TUR deltager ved Transportmessen 2011 både som udstiller ved organisationernes fællesstand og som arrangør af DM for transportlærlinge.

At stå bag og støtte op om initiativer, der samler branchen og udbreder kendskabet til uddannelserne inden for transportom-rådet.

Fotodatabase TUR ønsker i løbet af 2010/11 at oprette en fotodatabase, der skal levere billeder til brug på hjemmesiden, publikationer m.m. Databasen skal løbende opdateres, så der altid er adgang til billeder fra en bred vifte af brancheområder og uddannelsessitu-ationer.

At formidle TURs uddannelser i en let tilgængelig form både via tekst og også i højere grad end tidligere ved hjælp af et professionelt billedmateriale.

Publikationer Tre pjecer opdateres og omlægges til faktablade som det resterende udbud af informationsmateriale. I løbet af 2011 vil der blive udarbejdet en mindre publikation med præsentation af en række merit-vejsprofiler.

At levere et opdateret og lettilgængeligt informationsmateriale vedrørende TURs uddannelser til parter, skoler, virksomheder og andre interessenter.

Statistikdatabase TUR har i 2010 påbegyndt udarbejdelsen af faste træk på statistik vedr. transportud-dannelser (EUD og AMU) via Undervis- ningsministeriets databank. Dette arbejde fortsættes og udbygges i 2011.

At servicere parter, fagpresse, skoler, virksomheder og andre interessenter, der omgiver transportbranchen med relevant information om TURs uddannelser.

Designguide Der skal udarbejdes en mindre guide for al web-baseret og skriftlig kommunikation ud af huset.

At skabe et ensartet afsæt for TURs kom-munikation.

Missioner og visioner for TURs kommunikation 2011/12

Herunder er oplistet et overordnet udvalg af de opgaver og områder, der i de kommende år vil blive sat fokus på som et led i arbejdet med at gøre TURs kommunikation mere målrettet, tilgængelig og relevant.

Figur 4: Missioner og visioner for TURs kommunikation 2011/12


Forlag

TUR Forlag er et professionelt drevet forlag, der arbejder efter samme principper som andre traditionelle forlag med det særlige kendetegn, at TUR forlag altid afspejler TURs overordnede uddannelsespolitiske interesser og målsæt-ninger.

Forlaget arbejder med emner inden for godstransport, personbefordring, lager, terminal og havn, redder, første-hjælp, tog og bane samt trafik. Udgivelserne skal fortsat dække såvel brede som smalle titler, så alle TURs uddan-nelser tilgodeses. Men kerneudgivelser vil blive baseret på fagligt stof med en høj grad af regelindhold (kørekort, certifikater m.m.) af hensyn til lønsomheden.

Kernemarkederne er fastlagt overordnet i missionen, men det undersøges løbende, om andre markeder kan opbyg-ges. Hvis forlagets kompetencer samt produktionsmetoder og produktionsprocesser kan udnyttes til at opnå økono-misk gevinst inden for andre markedssegmenter, kan nye markeder tilføjes.

Den overordnede strategi er at bevare eller opnå domi-nans på alle de markeder, som forlaget agerer på. Forlaget tilbyder materialer af høj kvalitet og til en pris, som på den ene side er konkurrencedygtig og attraktiv for kunder, på den anden side giver mulighed for dækning af den løbende

udvikling af materialet. Der er en stram og konsekvent om-kostningsstyring. Produktudviklingen foregår aggressivt, løbende og fleksibelt – med et kundeorienteret fokus.

OphavsretDet er af yderste vigtighed, at forlaget fortsat så vidt muligt erhverver ophavsretten til indholdet (tekst, billeder, tegninger og videoklip osv.) i undervisningsmaterialerne. Derudover erhverves endvidere ophavsretten til eventuelt programmel af strategisk væsentlig betydning, som for-laget får udviklet. Dette skal ske, så forlaget opnår retten til videresalg samt indtægter herfra.

I tilfælde, hvor forlaget opnår retten til at benytte materi-aler fra tredjemand i forlagets udgivelser, skal det sikres, at dette materiale og dets ophavsmand let kan identificeres.Ved eventuelt videresalg af forlagets materialer skal det sikres, at forlagets ophavsret beskyttes bedst muligt.

BøgerForlagets linje er en grundig faglig redaktionel bearbejd-ning af redaktørernes indlæg samt en forlagsredaktionel formmæssig bearbejdning af tekst og billeder kombineret med grafisk formgivning. Udgivelserne på lagerlisten opdateres, ændres og videreudvikles løbende og tilpasses de nye uddannelser på markederne. Ligesom der fortsat udgives nye bøger.


Den traditionelle trykte bog kræver ikke så mange ud-viklingsressourcer, da den er et forholdsvis statisk medie.Til gengæld bliver den trykte bog inden for de nærmeste år efter alt at dømme overhalet af udviklingen, hvor eksempelvis e-bøgerne mv. kommer til at overtage mere af markedet.

Derfor vil de næste år blive brugt på at tilpasse og opgradere forlagets trykte bøger teknisk, så de kan benyttes på de nye medier. Dette vil kræve en del udvik-lingsressourcer, men er en nødvendig øvelse at gøre.

Online og offline Forlagets fremtidige udvikling har fokus på e-læring. E-læring er både det indhold, der formidles, og de systemer, der formidler den. Indtil i dag er forlagets e-læringspro-grammer blevet afviklet via intranet og pc’ere. I fremtiden bliver de afviklet via Internettet med lanceringen af den nye undervisningsportal www.turteori.dk. Der bliver dog en overgangsperiode, hvor begge afviklingsformer vedlige-holdes, men med udgangen af 2011 vil e-læringsprogram-merne kun blive solgt som online-løsninger.

E-læringsprogrammerTUR Forlags programmer skal fremover i højere grad stimulere forskellige indlæringsmetoder. I løbet af de næste år vil indhold og funktioner i programmerne bliver langt mere interaktive, og der vil blive stræbt efter at give nogle læringsredskaber, så både lærer og elev bedre kan vurdere elevens standpunkt og tilpasse den fortsatte læring individuelt.

ProduktionProduktionen skal løbende effektiviseres, og der etableres en mediestyringsdatabase, der gør det muligt hurtigt at identificere og dermed at optimere brugen af forlagets mange materialer.

DistributionForlagets bøger vil fortsat blive distribueret via samme dis-tributør som hidtil. Der er her tale om den mest effektive lager- og distributionsvirksomhed i forlagsbranchen. Hvad angår e-læringsprogrammerne, vil alt materiale med overgang til den nye undervisningsplatform www.turteori.dk ligge online, og programmerne vil følgelig altid ligge i den nyeste version. Programmerne kører herefter på net-tet. Der vil blive etableret proxy-server løsninger til skolerne for at undgå belastning af skolernes internetforbindelse.

Lærerne og undervisningssituationenMed alle de nye undervisningsmaterialer på nye medier bliver det en endnu vanskeligere opgave at være lærer.

Derfor er der brug for lærermaterialer, som giver lærerne anvisninger på, hvordan man kan anvende materialerne i forskellige undervisningssituationer. Lærerne har brug for eksempler på, hvordan man kan blande forskellige medietyper og kommunikationsformer. Hvordan man kan oprette virtuelle fora, hvor man som lærer kan kommu-nikere med eleverne. Hvordan man kan anvende www.turteori.dk til at vurdere eleverne og justere undervisnin-gen. Ikke mindst skal lærernes nye rolle afmystificeres og beskrives anvendelsesorienteret.

SalgTUR forlag har en fastsat salgsstrategi for alle produkter.

MarkedskommunikationMarkedsføringen er en væsentlig del af det strategiske beredskab. Forlagets hjemmeside udgør kernen inden for markedsføring af forlagets udgivelser og profilering af forlaget. Hjemmesiden blev nytænkt og opgraderet i 2009. Designet understreger forlagets kommunikation med markedet. Nøgleordene er: elegant, overskuelig, seriøs stil, som medfører respekt. Linjen fortsættes.

KundeserviceTUR Forlags kunder udviser en høj grad af loyalitet og føler for en stor dels vedkommende et tæt ejerskab til undervisningsmaterialerne. Dette skal ses i lyset af, at forlaget benytter faglærere m.fl. til bl.a. at udvikle materi-alerne.

Kunderne er forlagets eksistensgrundlag, og derfor skal kunden være i centrum hos TUR Forlag. Store som små kunder skal opleve professionalisme, imødekommenhed og en høj grad af service, når de kontakter forlaget. Med udviklingen af forlagets webshop og online betaling, er tidsrøverne blevet færre, og der er følgelig bedre tid til de større kunder. Der iværksættes en brugertilfredshedsun-dersøgelse i løbet af 2011 for at sikre, at forlaget på alle områder er på rette vej med strategien.

UdlandDer skal være en stadig og løbende kontakt og udveksling af erfaringer med udenlandske samarbejdspartnere. TUR Forlag har internationalt oparbejdet et ry for at lave undervisningsmaterialer af høj kvalitet – og det må forventes, at forlaget bliver en endnu mere interessant samarbejdspartner, når undervisningsmaterialerne bliver operationelle på de nye medier, og når forlaget i det hele taget får mere erfaring med den nye teknologi.Derfor skal TUR Forlag fortsat pleje og uddybe sine uden-landske kontakter.


KonklusionUdviklingen går meget stærkt inden for forlagsbranchen, og selv større forlag vil bukke under inden for de nærmeste år, hvis de ikke tænker fremtid. Fremtiden er nu, og TUR Forlag skal med.

De næste par år skal bruges til at tilpasse forlagets mange udgivelser til de nye medier og formater. Det handler om at vedligeholde og opgradere, det handler også om ud-

vikling og tilpasning – om at gøre undervisningsmidlerne endnu mere spændende og tidssvarende. En periode der kræver mange ressourcer. Forlaget har gen-nem de sidste 3 år med stor succes arbejdet med en stram og konsekvent omkostningsstyring. Denne linje fortsættes, så TUR Forlag også efter 2012 er en god og sund forret-ning, der opfylder transporterhvervets behov for undervis-ningsmaterialer.

Emne Mission Vision

TUR Forlag TUR Forlags mission er at udgive under-visningsmaterialer, der opfylder trans-porterhvervets behov, som kan anvendes i virksomhedsintern oplæring, og som er attraktive for medarbejdere med læsevan-skeligheder.

Give brugerne kompetencer, som rækker videre end til blot at bestå prøver. De skal være med til at sikre, at slutbrugerne også på lang sigt kan udføre deres arbejdsopgav-er mere kvalificeret og sikkert i en verden i stadig forandring.

Undervisnings-materialer generelt

Tilpasse eksisterende og nye undervisnings-materialer teknisk, så de kan benyttes på alle medier og i alle sammenhænge.

Føre TUR Forlag ind i fremtiden som et progressivt og fremsynet forlag, der har fingeren på pulsen og tidens trends.

Bøger og opgaver Udvikle nye og vedligeholde eksisterende bøger og opgavesamlinger, der efterkom-mer branchens behov for såvel brede som smalle titler.

Sikre en høj og konstant kvalitet i under-visningsmaterialerne til transportud-dannelserne og dermed være branchens foretrukne samarbejdspartner.

Lærermaterialer Udgive lærermaterialer, der supplerer og uddyber TUR Forlags undervisningsmate-rialer.

Klæde faglærerne bedst muligt på til at ud-danne branchen optimalt.

E-lærings programmer

Udvikle og vedligeholde e-lærings pro-grammer, der stimulerer flere forskellige indlæringsmetoder, og som tager udgangs-punkt i den enkeltes forudsætninger og viden.

Blive leverandør nummer 1 af e-læring til transportbranchen.

Andre undervisnings-materialer

Udgive undervisningsmaterialer som sup-plerer forlagets backlist, og som aktiverer og uddanner slutbrugerne på nye og alter-native måder.

Sikre en spændende og alsidig undervis-ning, der er med til at fastholde interessen for transportbranchen.

Ophavsret Udgive undervisningsmaterialer som sup-plerer forlagets backlist, og som aktiverer og uddanner slutbrugerne på nye og alter-native måder.


Brugertilfredsheds-undersøgelse

Give kundeservice og support på højt niveau.

Give kunden en følelse af at være betyd-ningsfuld.

Mediestyrings-database

Samle alle forlagets medier i en database. Optimere brugen af forlagets materialer.

Mission og vision - oversigt


Multitest

Multitest har siden vi starten på den nye software primo 2008, udviklet sig fra at være et lille testsystem til at være en velfungerende platform for prøver og testning.Trafikstyrelsen (TS) har fra starten været en central samar-bejdspartner, og er det fortsat. Således har TS gået forrest i udvikling af en ny og mere kompleks spørgsmålstype.

I 2009 gennemførte systemet næsten 40.000 individuelle tests.

Kvalitet og driftsikkerhed har fra starten været centrale nøgleord i Multitest, og er det fortsat i tiden fremover. Driftsikkerheden er i top, og testplatformen ligger på Nordeuropas sikreste hosting center.

Den faglige kvalitet bør fortsat udvikles og hæves. I de indledende år har fokus væres på driftsikkerhed, men den har vist sig at være rimeligt sikret, som det kører nu. Den faglige kvalitet af det enkelte spørgsmål, med tilhørende svarmuligheder, bør udvikles, således at der i højere grad kommer til at indgå mere virkelighedsnære situationer. Det kan i første omgang opnås med større anvendelse af billeder, grafik og evt. videosekvenser, men også anvend-else af flash simulationer bør overvejes.

Brugerne på skolerne efterspørger en mere smidig hånd-tering af de forskellige testplatforme, da mange brugere skal have adgang til flere forskellige ”Organisationer” som fx både den danske platform og den engelske eller tyske platform. En hel del brugere har adgang til både TURs og TS’ platform, og oven i det har nogle få også adgang til Movias del af Multitest. Da vi samtidig ønsker vandtætte

skodder imellem de enkelte organisationer, er det en stor udfordring at etablere denne fleksibilitet.

Tilstedeværelsen af de mange testdata, gør det meget at-traktivt for organisationernes sekretariater at få en dybere adgang til det statistiske materiale med henblik på analyse af dette. TS har foranlediget udvikling et Business Intel-ligence system, som giver adgang til dybtgående analyser, som fx sammenhænge mellem skoler, hold og beståelses-procenter, ligesom man kan beregne intervaller for resul-tatprocenter og holde dem op mod deltagernes alder, køn, geografiske placering i landet mv.

Det forventes at TUR kan implementere dette system på TURs eget uddannelsesområde område i nær fremtid.

Transportuddannelserne er under pres for tiden, og Multitest forventer ikke et væsentligt stigende antal prøver som følge af øget aktivitet i transportgrunduddannelserne. Efter aftale med TS overgår den skriftlige kvalifikations-prøve og vognmandsprøven for taxiområdet til Multitest i første kvartal af 2011, således at alle vognmandsprøver nu ligger i Multitest, ligesom de grundlæggende kvalifika-tionsprøver i Buskørsel og Lastbilkørsel allerede afvikles på denne platform.

TUR arbejder på at få flere organisationer til at bruge Multitest. Her kan nævnes de regionale trafikselskaber (Movia bruger allerede Multitest ), Beredskabsstyrelsen, Miljøstyrelsen og Søfartsstyrelsen. Det er tidligere blevet forsøgt uden held, at inddrage andre EUU og FU i multi-test. Der bør arbejdes for at få de andre sekretariater til at benytte Multitest.


Emne Mission Vision

Kvalitet og trovær-dighed af de gennem-førte prøver

Der skal udvikles flere spørgsmål i de enkelte emner.

Anvendelsen af auditive og visuelle media i form af små videooptagelser, tegninger og grafer samt animation i flash opprioriteres, således at spørgsmålene fremtræder mere realistiske.

Gruppespørgsmålstypen skal udbredes til alle svendeprøver, da det med denne spørgsmålstype er muligt at opstille mere komplekse scenarier, som deltageren skal forholde sig til.

Prøverne skal så godt som muligt afspejle det faglige niveau hos testdeltageren.

Driftsikkerheden af platformen

Det tilstræbes, at Multitest platformen er til rådighed hele døgnet, året rundt, således at der højst er en nede tid på ½ % af tiden i dagtimerne mellem 0800 og 1600.

Multitest platformen skal være tilgængelig 24/7/365.

Smidig brug af Multitest

Der udvikles en overbygning, som giver adgang til flere ”Organisationer”, således at brugerne fx kan håndtere både dansk, engelsk og tysk Multitest platform uden at skulle anvende flere forskellige adgangs-koder.

Det skal være muligt med samme logon at betjene mere end én ”Organisation”.

Udtræk af data fra Multitest platformen

TUR implementerer Business Intelligence, som TS tidligere har anmodet om, og som Movia også har bestilt.

Det skal være muligt at trække nøgledata ud fra systemet i form af beståelsesprocen-ter mv. i relation til en række variable som fx alder, køn, geografisk placering osv.

Multitest på flere sprog

Selve Multitest platformen foreligger nu på:Dansk•Engelsk•Tysk•

Det er ikke forventet, at der er behov for flere forskellige sprog, men det er ikke en teknisk udfordring, hvis der skulle blive behov derfor. P.t. foreligger GT B certifikat-prøven på både engelsk og tysk, mens Kran D står tæt på at komme med i porteføljen.

Herudover bør Kran E og GT A certifikat-prøverne også tilbydes på begge sprog.

Det er ønskeligt, at så mange tests som muligt kan gennemføres på flere af de europæiske hovedsprog

Mission og vision - oversigt

Fortsættes på næste side »


Udbredelse af Multitest

Der er kontakt til flere potentielle bruger-organisationer:

Movia benytter Multitest, og flere af de regionale trafikselskaber har vist interesse for systemet (Fyns bus og Nordjyllands Trafikselskab).

Beredskabsstyrelsen har i forbindelse med uddannelse og test ved Farligt gods området haft kontakt til både TS og TUR.

Miljøstyrelsen står over for implementering af uddan-nelser i registrering af genanvendeligt erhvervsaffald, og overvejer at bruge Multi-test til deres certifikatprøve.

Søfartsstyrelsen står over for at skulle forny deres prøver i forbindelse med radiocertifikater og ønsker yderlige oplysninger om Multitest.Der tages initiativer for at inddrage andre Faglige Udvalg og Efteruddannelsesudvalg.


Faglæreruddannelser

VisionDen overordnede vision er at fastholde TUR faglærer-uddannelser som et af branchens vigtigste værktøjer til kvalitetssikring af faglærerkvalifikationer i uddannelses-systemet.Dette betyder, at TUR faglæreruddannelser altid skal være målrettet uddannelsesbehovene på skolerne, at uddan-nelserne er fagligt på det højeste niveau og at periferi-ydelserne i forbindelse med kursusafvikling altid lever op til deltagernes forventninger.

MissionTUR Faglæreruddannelser tilbyder at holde faglærerne i uddannelsessystemet opdateret på relevante faglige transportkompetencer. TUR faglæreruddannelser udbyder årligt et omfattende og varieret kursusprogram som såvel prismæssigt som kvalitativt er attraktivt for skolerne.TUR faglæreruddannelser udarbejdes altid i et nært samar-bejde med skolernes ledelser.

TUR faglæreruddannelser har igennem en kortere årrække oplevet en betydelig stigning i antallet af deltagere fra skolerne. Dette skyldes givetvis, at TUR faglæreruddannels-er årligt udbyder et alsidigt program på et højt kvalitativt og fagligt niveau. Tillige at TUR udvikler programmet, der årligt omfatter mellem 60 til 70 uddannelser, i et nært samarbejde med skolernes ledelser. Der deltager ca. 1100 faglærere årligt i TURs faglæreruddannelser. Således tilpasses programmet altid de aktuelle uddannelsesbehov blandt faglærerne.

TUR har som vision ikke blot at fastholde institutionen TUR faglæreruddannelser. TUR vil derimod gøre en indsats for løbende at kvalitetsudvikle såvel det faglige indhold i uddannelserne som de periferiydelser, der knytter sig til uddannelsesafviklingen.


Emne Mission Vision

Faglært faglærer At udbyde svendeprøvemoduler 2 til 4 gange årligt inden for både Gods/bus-områderne.

På sigt at bidrage til at hovedparten af skolernes faglærere opnår faglært status.

Branchecertifikater Fortsætte certifceringsordningen på nye områder, specielt målrettet den grundlæggende og obligatoriske efterud-dannelse. Der findes i dag certifikater på flg. områder:

trafiksikkerhed•sundhed•

At levere uddannelse af faglærere på et så højt kvalitativt niveau, at transport-branchen kan certificere undervisere som efter undervisning, vurdering og test kan godskrives som godkendte af TUR til varetagelse af centrale uddannelsesopgaver f.eks. den obl. efteruddannelse.

Den obligatoriske efteruddannelse

Der iværksættes et særligt projekt på dette område målrettet et løft af faglige kom-petencer (f.eks. køre-hviletid) og pædago-giske/didaktiske metoder.

At bidrage til, at den obligatoriske efterud-dannelse tilføres et markant kvalitetsløft på skolerne, således at deltagerne reelt har gavn af uddannelsen.

Tilknytning af eksterne undervisere til faglæreruddan-nelserne

Der arbejdes målrettet på en øget ind-dragelse af undervisere/indlægsholdere fra virksomhederne. Samarbejdet med politiets Tungvognsektion udbygges.

At udbygge brugen af undervisere ”udefra”, det vil reelt sige inddragelse af personer fra branchen/virksomhederne.

Driftsikkerhed Der udarbejdes et ensartet finansierings-grundlag for alle kurser.

At sikre at alle udbudte uddannelser så vidt muligt gennemføres, og at alle deltagere oplever ensartede vilkår for deltagelse.

Kvalitet og periferi-ydelser – en profes-sionel kursusvirk-somhed

TUR faglæreruddannelser arbejder mål-rettet med en national ensartet kvalitet i TURs uddannelser blandt andet gennem præsentation af vejledende lektionsplaner/udstyrslister m.v.

De fysiske rammer omkring et kursusop-hold hos TUR faglæreruddannelser omfat-ter altid gode vilkår for undervisning, kost og logi.

At fastholde og udvikle TUR faglærerud-dannelser som en professionel kursusvirk-somhed, der er kendt for at levere varen. Altid!

Faglæreruddannelser Mission og vision - oversigt


Svendeprøveordning

VisionDen overordnede vision er at fastholde svendeprøveord-ningen som kvalitetssikring af lærlingeuddannelserne i forhold til branchens behov for kvalifikationer.

MissionSvendeprøveordningen er med til at holde lærlingeud-dannelserne opdateret i forhold til branchens behov og herunder sikre kvaliteten i uddannelsens praktik- og teoridel.

Svendeprøveordningen er med til at knytte det lokale erhvervsliv sammen med skolen.

CensorerTUR ønsker at forstærke sit direkte samarbejde med cen-sorerne gennem en hyppigere afholdelse af censorkonfe-rencer. Censorerne er ofte ildsjæle i forhold til udbredelse af lærlingeuddannelserne inden for transportområdet og udgør dermed en ressourcegruppe, som TUR ønsker at knytte tættere til sig bl.a. som sparringspartnere i forbind-else med revision af de respektive uddannelser.

Fælles standarderGennem TURs bestyrelse og brancheudvalg samt i sekretariatet foregår der en løbende dialog omkring sv-endeprøveordningen. TUR ønsker en fælles grundlæggende standard for svendeprøverne i de forskellige brancher.

Til hvert brancheområde findes der en svendeprøvevej-ledning. Den beskriver svendeprøveordningens regler og rammer for det pågældende område og eksemplificerer de enkelte prøveformer og er således med til at fastsætte en national standard.

OpgavekommissionerDe nedsatte opgavekommissioner inden for hvert branche-område skal se på mulighederne for mere komplekse spørgsmål til den skriftlige svendeprøve f.eks. i form af gruppering af opgaver med fælles oplysninger men uden indbyrdes afhængighed.

SvendeprøverFaglærerne og censorerne har gennem årene fået udviklet specielt den praktiske svendeprøve på hver enkelt skole, så den afspejler de centrale arbejdsfunktioner, der findes i de respektive brancheområder og med behørigt hensyn til det lokale arbejdsmarked.

I personbefordringsuddannelsen er der indført en mundt-lig prøve for at kvalificere selve svendeprøven, men også for at medvirke til kvalitetssikring af skoledele herunder elevernes projektarbejde. Dette skal følges nøje for at undersøge, om noget tilsvarende bør gøres inden for andre brancheområder.


ØkonomiSvendeprøveordningen har sit eget regnskab, da svende-prøvegebyret opkræves i henhold til erhvervsuddannel-seslovgivningen. TUR vil i den kommende tid sørge for, at

svendeprøveafholdelsen i de forskellige brancheområder bliver mere omkostningsnære for derigennem at skabe en mere stabil økonomi.

Emne Mission Vision

Censorer Ved at knytte censorerne tættere til TUR ved hyppigere konferencer m.m.

At bedre få udnyttet censorerne som res-sourcepersoner.

Svendeprøve-vejledninger

Ved at opdatere svendeprøvevejled-ningerne.

At få fælles grundlæggende standard for svendeprøverne.

Opgavekommis-sioner

Gennem udvikling af nye spørgsmål og nye typer spørgsmål at gøre databasen mere kvalificeret og større.

At få kvalitet og troværdighed i den skrift-lige svendeprøve.

Økonomi At gøre de enkelte svendeprøver mere om-kostningsnære.

At få en stabil økonomi.


Mesterskaber

VisionDen overordnede vision er at øge kendskabet til transport-uddannelserne og her specielt lærlingeuddannelserne, at højne uddannelsernes status blandt de unge så flere unge vælger transportuddannelse og at give branchen et bedre rekrutteringsgrundlag.

MissionAt sikre afviklingen af mesterskaber på et højt professionelt niveau, således at offentligheden får et direkte billede af de kompetencer, som udvikles og tilføres gennem transportområdets erhvervsud-dannelser.

DMDM har fundet en form, hvor vi kan øge kendskabet til vores lærlingeuddannelser på en måde, der samtidigt promoverer skoler, parter og sponsorer.

Mesterskaber har en meget positiv indvirken på uddan-nelserne ude på skolerne som inspirator og forum for samarbejde. Pressedækningen omkring DM er god, og det medvirker til at give TUR og TURs uddannelser status. Artikler i lokalpressen om, hvordan lokalområdets unge

klarer sig til mesterskaberne, vurderes at have overordent-lig god effekt på søgning til skolerne.

TUR har valgt ikke at deltage i Skills Denmark. TUR har vurderet, at markedsføringsværdien ved deltagelse i Skills Denmark arrangementerne har været for lav, da transport-området bliver et blandt mange faglige områder. EUD skolerne og sponsorerne er helt enige i denne bedøm-

melse, så det er i fuld forståelse med alle parter, at TUR afholder DM lørdag 9. april 2011 under transportmessen i Herning.

ØkonomiTURs bestyrelse har tidligere besluttet, at TUR skal arbejde for en højere grad af selvfinansiering omkring DM. TUR tilbyder derfor følgende sponsorniveauer: hovedsponsor, disciplinsponsor og andre sponsorater. Resultatet vurderes til at være tilfredsstillende og har gennem årene været

med til at halvere udgifterne for TUR. Der arbejdes stadig på at udvide kredsen af sponsorer.

Internationale mesterskaberHensynet til økonomi og arbejdsbyrde i sekretariatet målt i forhold til markedsføringsværdien har betydet, at TUR de kommende år har fravalgt World Skills og Euro Skills og samtidigt meldt sig ud af Skills Denmark.

Danmarks

mes

te

rskab for transportlæ

rlinge

ChaufførLager

DM


Emne Mission Vision

Hvorfor DM Øge kendskabet til lærlingeuddannelserne og være en del af en imageændring for branchen og der igennem for uddan-nelserne.

At få flere elever på grundforløb og flere lærlinge i branchen.

Skoler Gennem det direkte samarbejde med TUR få en positiv opfattelse af TUR.

Imagepleje af TUR.

Deltagerne Sikre at deltagerne får en positiv oplevelse ved en ordentlig tilrettelæggelse med et fair indhold.

At få alle skoler med.

Faglærere (bane-ansvarlige og dommere)

TUR viser vejen via samarbejde med og mellem skoler og faglærere.

Få et højt niveau i lærlingeuddannelserne.

Øvelser Øvelserne skal så godt som muligt afspejle det faglige niveau både i branchen og hos deltagerne.

Kvalitet og troværdighed af de gennemførte øvelser.

Transportmesse og DM 2011

Et samarbejde med MCH, der promoverer DM både før, under og efter transportmes-sen.

At få størst mulig synlighed og mange tilskuere.

Presse og nyheds-formidling

Formidling af relevante nyheder udvikles fortsat inden for følgende områder:

Pressemeddelelser •Nyhedsmails via tur.dk•Færdige artikler•Magasin •www.tur.dk •

At servicere parter, fagpresse, skoler, virksomheder og andre interessenter med relevant information om DM.

Artikler Levere et lettilgængeligt materiale ved-rørende DM til transportmagasiner og andre tidsskrifter, samarbejdsparter, sponsorer, skoler, virksomheder og andre interessenter.Før og efter DM.

At få optimal presseomtale.

Magasin Få udsendt et informativt og tematiseret magasin til meningsdannere i og omkring transportbranchen og transportuddan-nelserne.

At højne branchens selvopfattelse og derigennem medvirke til en højere status i samfundet.

Sponsorer / samar-bejdsparter

Synliggørelse af samarbejdsparter via ma-gasin, reklamesøjler m.m.

At dokumentere kvalitet og troværdighed.



Rammer for uddannelsesindsatsen på transportområdetKompetenceudvikling, fastholdelse, rekruttering - grundlaget for skabelse af vækst gennem uddannelse.


I 2009 fastsatte Transportministeriet flg. strategiske målsætninger, som dækker over indsatsområder, som skal prioriteres såfremt den ovenfor nævnte målsætning skal nås:

Der skal sikres et tilgængeligt, pålideligt og sikkert •transportsystem af høj kvalitet i Danmark.Der skal arbejdes for et miljøvenligt transportsystem.•Der skal opbygges et sammenhængende transport-•system.Der er brug for et transportsystem baseret på lang-•sigtet planlægning og en effektiv opgavevaretagelse.

I denne sammenhæng spiller uddannelse og kompeten-ceudvikling en central rolle. Dette understreges da også i Transportministerens redegørelse om Fremtidens gods-transport fra april 2009:

”Uddannelse er et vigtigt konkurrenceparameter. Uddannelse er en central faktor for et konkurrencedygtigt og innovativt erhverv. Adgangen til kvalificeret arbejdskraft er også afgørende for, at transporterhvervet kan bevare sin konkurrenceevne. Det er gennem dygtige og veluddannede medarbejdere, at resultaterne nås og nye metoder tages i brug.1”

Transportministerens redegørelse fulgte den linje som allerede blev fastsat i Transport & Energiministeriets Vej-godsstrategi fra 20082 og som fortsat er dette ressortom-

rådes officielle strategi, hvor følgende vurdering blev lagt til grund for den branchemæssige udvikling:

”Adgangen til kvalificeret arbejdskraft er afgørende for, at transporterhvervet kan bevare sin konkurrenceevne. Det handler grundlæggende om at sikre en høj kvalitet i de eksisterende uddannelser. Mindre ungdomsårgange i de kommende år medfører voksende konkurrence om fremtidens arbejdskraft, og det er derfor væsentligt at sikre kendskabet til transporterhvervet.”

TUR anser fastholdelse, rekruttering og kompetenceud-vikling af arbejdsstyrken i erhvervet som den treenighed, der kan bidrage til medarbejdernes engagement og jobtil-fredshed, til erhvervets konkurrenceevne og til det egent-lige grundlag for skabelse af vækst gennem uddannelse.

Der er således ingen tvivl om, at de højt kvalificerede transport- og logistiksystemer er centrale hjørnestene i en fortsat udvikling af velfærd og velstand i det danske samfund. Nødvendigheden af et velfungerende transport- og logistiksystem er afgørende for den videre vækst og velfærd. Effektiviseringen af transporterne og udvikling af rammevilkårene for transporterhvervet påvirker således på afgørende vis såvel produktivitet og beskæftigelse.

De faglige kompetencer der efterspørges afhænger af typen af transportvirksomhed. I denne sammenhæng kan noteres væsentlige forskelle inden for de enkelte bran-

Transporterhvervets konkurrenceevne og kompetencer er af stor betydning for, at Danmark fortsat kan befinde sig i toppen blandt de mest konkurrencedygtige lande i verden.

1 Skriftlig redegørelse: Redegørelse om ”Fremtidens godstransport” April I, Fremsat af transportministeren (Lars Barfoed) 2 Vejgodsstrategi: Transport, logistik og udvikling, Transportministeriet, marts 2008


cheområder afhængigt af konkrete arbejdsfunktioner ofte relateret til, hvorvidt den enkelte medarbejder udfører operationelle opgaver og /eller varetager egentlige nøgle-funktioner i virksomheden.

Inden for samme faglige område som eksempelvis intern transport findes en spændvidde fra medarbejdere, der udelukkende fører gaffeltrucks i lagerhaller til medarbejdere, som udfører og varetager dybt komplekse logistik- opgaver under varetagelsen af en samlet terminals opti-male drift.

Det samme gælder vejgodstransportområdet, hvor der generelt set ikke stilles krav om en gennemført erhvervsud-dannelse som chauffør. Derimod omskoler, opkvalificerer og efteruddanner mange virksomheder faglærte såvel som ufaglærte i udstrakt grad via arbejdsmarkedsuddan-nelsessystemet. Også her varetager udvalgte medarbejdere komplekse disponeringsopgaver m.v.

Man skal således ikke se bort fra, at på trods af en relativ stigning i interessen for faglært arbejdskraft i transport-branchen, så indleder mange virksomheder en nyansæt-telse med intern oplæring i virksomheden kombineret med arbejdsmarkedsuddannelser, før eksempelvis chaufføren

kommer til at køre alene. Derfor skal man ikke se bort fra, at ud over de faglige kernekompetencer, så vægter virksomhederne ofte de personlige kompetencer og intern oplæring kombineret med arbejdsmarkedsuddannelser højere end formelle kompetencer erhvervet gennem erhvervsuddannelsessystemet.

Det har stort set været muligt at fastholde det årlige antal lærlinge i TURs erhvervsuddannelser, også under den økonomiske krise. Dette er blandt andet sket gennem en omfattende anvendelse af meritvejen for værende medar-bejdere og fleksible uddannelsesordninger for medarbej-dere, som søger ind i branchen. Tillige har tilføjelsen af et trin 3 i erhvervsuddannelsen skabt en rød tråd i uddan-nelsessystemet, som betyder at en faglært transportud-dannelse ikke længere er en ”dead-end”-uddannelse.

Trin 3 er en overbygning på erhvervsuddannelsen, som er målrettet disponenter/kørselsledere og lagerforvaltere.Nedenstående tabel dokumenterer, at lærlingetallene i forhold til indgåede praktikaftaler siden 2007 har bestået af et jævnt indtag af lærlinge. Der er samtidig en stigning i antallet af praktikpladssøgende unge, hvorfor der udfoldes store bestræbelser i branchen for at øge virksomhedernes villighed til at tage flere elever/lærlinge.

Transporterhvervets Uddannelser - praktikspladsstatistik t/m december 2010

Statistikken er trukket fra Undervisningsministeriets databank (UNI-C Statistik & Analyse)

Jan-07 Feb-07 Mar-07 Apr-07 May-07 Jun-07 Jul-07 Aug-07 Sep-07 Oct-07 Nov-07 Dec-07 Total

(PRK) Indg. aftaler i perioden 165 89 141 143 81 159 114 94 111 115 179 93 1.484

(PRK) Igangv. aftaler ult. perioden 1.764 1.781 1.848 1.860 1.896 1.865 1.847 1.946 1.980 1.969 2.029 1.983 1.983

(PRK) Igangv. elever i SKP ult. perioden 33 37 37 36 35 35 33 32 28 22 22 18 18

(PRK) P-søgende elever i alt (bruttosøgende)

137 161 149 143 98 137 144 127 156 161 212 111 111






149 114 109 101 97 112 97 82 112 114 126 123 123






116 180 182 169 154 220 234 203 149 302 336 343 343






331 397 391 262 248 269 277 218 217 217 233 175 175


Samtidig er erhvervsstrukturen under udvikling i store dele af transportbranchen. Transporten bliver mere og mere international, moderne teknologi trænger voldsomt frem. Virksomheder og lastbiler bliver større, og logistikkæderne bliver længere og mere komplekse. Kravene til godstrans-porten stiger i form af krav til omkostninger, stabilitet i leverancerne, fleksibilitet og mindre miljøbelastning – ikke mindst i byerne.

Disse udviklingstræk giver branchen en række udfordringer, som blandt andet skal imødekommes gennem relevant ud-dannelse af medarbejderstyrken. Skal transportbranchen være effektiv, er det nødvendigt, at der investeres i uddan-nelse af medarbejdere, innovation, forskning og at nye metoder udvikles. Når lønniveauet i Danmark er relativt højt i transportbranchen sammenlignet med andre lande, så vil lønniveauet også pr. definition være ækvivalent med et højt kompetenceniveau hos medarbejderne.

To særlige fokusområder har transportbranchens og sam-fundets særlige bevågenhed:

de grønne transportløsninger, og•trafiksikkerhed.•

Transportbranchen har for alvor taget udfordringerne op de seneste år, når man ser på initiativer i forhold til en bæredygtig transport. Hensynet til energiforbrug, miljø, fremkommelighed og trafiksikkerhed indgår som centrale værdier i alle seriøse virksomheder og bestræbelserne på disse felter har mange medarbejderes bevågenhed.

Det er TURs opgave bestandigt at være på forkant med

relevante og målrettede uddannelsesinitiativer, der kan medvirke i arbejdet for at håndtere de stigende kurver for færdselstrængsel og som kan påvirke transportens CO2-udledninger. Transportbranchen er villig til at bidrage til at reducere transportens omkostninger i forhold til miljø og CO2.

Den økonomiske krise og fremtidens kompetenceudviklingMed gennemslaget af den finansielle krise i 2008 ramtes især godstransportbranchen gradvist, således, at 2009/10 afstedkom store problemer for mange virksomheder i form af et voldsomt fald i omsætningen af transportydelser. Man så ikke samme udvikling inden for personbefordrings-området, der først langt senere har oplevet et vist fald i omsætningen.

Ved udgangen af 2010 spores en begyndende optimisme i forhold til fremtiden i mange transportvirksomheder, selv om det langt fra er for tidligt at tale om en overstået krise.I økonomiske krisetider påvirkes beskæftigelsesfrekvensen, investeringer og antallet af godstransporter. Dette har i 2008 og 09 betydet en markant stigende efterspørgsel på uddannelse, hvorfor branchen er blevet tilført et uddan-nelsesmæssigt kompetenceløft og således, at uddannelse har spillet en central regulerende rolle på arbejdsmarkedet generelt.

Transportbranchen har derfor haft stor glæde af et velfungerende, fleksibelt og omstillingsparat offentligt finansieret uddannelsessystem. Når det således ser ud til, at den økonomiske krise samtidig medfører besparelser


på de offentlige finanser fra 2011 og fremefter, og når væsentlige nedskæringer givetvis vil ramme såvel EUD som AMU-systemet, så ændres vilkårene for fortsat kompeten-ceudvikling naturligvis.

TUR skal advare mod besparelser, som i mærkbar grad forringer medarbejdernes, virksomhedernes og skolernes mulighed for at udbyde kvalitetsuddannelse på skoler med en tilstrækkelig kapacitet. Kan systemet ikke imødekomme efterspørgslen, vil mange brugere af det offentlige ud-dannelsessystem komme i en situation, hvor de bliver ekskluderet fra en nødvendig opkvalificering og kompeten-ceudvikling. En kompetenceudvikling som på sigt kunne skabe vækst og velstand i det danske samfund.

Transportbranchens uddannelsesmæssige fordeleAMU er fortsat den uddannelsesordning, som har størst betydning for transporterhvervet som kilde til kvalifi- cering af medarbejdere, både som grunduddannelse og som efter- og videreuddannelse.

Der er igennem en lang årrække opbygget en veludviklet uddannelsesstruktur inden for området, som det via de gode betingelser for udvikling og ajourføring har været muligt at fastholde og gøre attraktiv for branchens virk-somheder og medarbejdere.

Der findes tillige på mange skoler et godt og veludvik-let fagligt miljø, som i stor udstrækning viser parathed til at påtage sig de nye udfordringer, som den fortsatte kompetenceudvikling kræver – men der er fortsat brug for nyudvikling og nytænkning. Ikke mindst har tilkomsten af

den obligatoriske efteruddannelse for chauffører hvert 5. år stillet nye udfordringer til skolerne, som først nu skal til at håndtere en målgruppe som stiller særlige fordringer til variation og kvalitet i uddannelse. Ingen tvivl om at mange skoler skal i gang med at betræde nye veje og metoder inden for det pædagogiske og didaktiske område, såfremt deltagerforventningerne om uddannelse på et højt kvalita-tivt niveau skal imødekommes.

TUR vil derfor fortsætte i 2011 med at udvikle og ajourføre uddannelserne og forudsætningerne for at udbyde ud-dannelser (gode undervisningsmaterialer, analyser og ajourførte faglærere) inden for AMU til transportområdet.

Transportbranchen udgør et beskæftigelsesområde, hvor der stilles formelle krav til medarbejderne om myndigheds-belagte certifikater/ beviser som dokumenterer medar-bejderne ret og evne til at varetage forskellige arbejdsfunk-tioner på transportområdet. Denne udvikling er i fortsat vækst og understøttes af løbende initiativer på EU-niveau, som stiler mod harmoniseringer i uddannelses/certifikat-krav i medlemslandene på mange områder.

Den regelmæssige opdatering af medarbejderne er nød-vendig af sikkerheds- og kvalitetsmæssige årsager, hvorfor ajourførings- og ”brush-up” kurser i stigende omfang efterspørges. Der fastsættes løbende nye standarder på mange områder, eksempelvis renovation, lastsikring, transport af levende dyr, særgodstransport, farligt gods, transport af animalske foderstoffer, arbejde i og ved spor på jernbanerne, terrorsikring, hygiejne m.m. På alle disse områder stilles ofte krav om dokumenteret uddannelse til


de operative medarbejdere i transportbranchen.

Transporterhvervets UddannelsesRåd kan derfor kon-statere, at i et overordnet perspektiv, findes der et entydigt arbejdsmarkedspolitisk behov for ikke blot en fastholdelse, men en direkte forstærket uddannelsesindsats.

For Transporterhvervets UddannelsesRåd er den store udfordring at udstikke mål og rammer for de fremtidige uddannelser, som skal bidrage til en kompetence- og kvalifikationsudvikling i transporterhvervet, og som kan medvirke til en fortsat rekruttering af nye medarbejdere til branchen, til fastholdelse og til vækst.

Transporterhvervet og de offentlige uddannelsesordningerTransporterhvervet har i de sidste 40 år fået leveret størstedelen af sine grunduddannelser og efteruddannelse via AMU-systemet. I de senere år har der været mellem ca. 75.000 og op til 95.000 deltagere om året på AMUs transportkurser, og herudover har et betragteligt antal på mere end 10.000 yderligere deltaget på TURs kurser, betalt af jobcentrene.

Transporterhvervet har tillige oplevet, på trods af en finan-siel krise der også har ramt erhvervet hårdt, at antallet af igangværende lærlinge i erhvervsuddannelserne holder et stabilt niveau.

TUR forudser, at en række økonomiske stramninger kan påregnes i uddannelsessystemet i forbindelse med den

økonomiske genopretning efter finanskrisen. Alt tyder på, at AMU systemet rammes urimeligt hårdt med øget deltagerbetaling, nedsatte satser for løntabsgodtgørelse, øget deltagerbetaling samt reducerede tilskud til kost og logi for deltagere. Også på erhvervsuddannelserne ser taksametre ud til at blive ramt.

Det er TURs opfattelse, at det er de forkerte veje, der be-trædes, når der fra politisk hold tales om økonomisk vækst og samtidig skabes dårligere rammer for den kompeten-ceudvikling, som kan være en væsentlig faktor for økono-misk fremgang og velstand i samfundet.

Der deltog ca. 95.000 personer i 2009 på kurser inden for TURs område. Selv om branchen har været påvirket af økonomisk krise, så har den høje uddannelsesaktivitet været udtryk for, at uddannelse er blevet brugt til kompe-tenceløft, nu hvor der var tid i virksomhederne. Endvidere er uddannelse blevet brugt til fastholdelse af medarbej-dere.

Et andet element spiller naturligvis også ind: TURs kursus-område er præget af rigtig mange certifikatuddannelser, som skal tages, uanset om man har travlt eller ej. Endvidere har indførelsen af den obligatoriske efterud-dannelse for chauffører betydet en stabil årlig volumen af kursister, som er forpligtigede til at følge denne ugelange uddannelse hvert 5. år. Den grundlæggende kvalifikations- og efteruddannelse er den største uddannelsesmæssige udfordring, som transportbranchen, skolerne og TUR har haft i mange år.


De enkelte uddannelsesområder

I det følgende beskrives det, hvordan TUR mere detaljeret vil arbejde for at føre sine målsætninger ud i livet i de næste par år inden for følgende områder:

AMU-området•Erhvervsuddannelsesområdet EUD•Ledelsesområdetbejde med skolernes ledelser•

Arbejdsmarkedsuddannel-sesområdet AMU

Med AMUs 50 års jubilæum i 2010 blev det markeret, at arbejdsmarkedsuddannelserne har været levedygtige over en lang årrække som unikke størrelser i kompetenceud-vikling af operationelle medarbejdere, gennem fleksibilitet og hurtig omstilling til arbejdsmarkedets behov.

VEU-rådet peger på, at der findes fem overordnede ten-denser i den strategiske AMU indsats:

Energi- og miljøområdet1. Globalisering, outsourcing og automatisering2. Ny kundeefterspørgsel, oplevelser og individuelle 3. løsningerDemografiske forandringer4. Teknologisk udvikling5.

Alle fem områder karakteriserer væsentlige tendenser i transportbranchen og de afspejler tillige den udvikling af TURs uddannelser, som pågår og som vil udmønte sig i fremtiden.

Parolen for AMUs jubilæum kunne i realiteten godt sam-menfattes i ordene: PAS GODT PÅ AMU!

Dette netop fordi, at AMU er et helt centralt uddannelses-område for transportbranchen. Det skal huskes, at selv et velfungerende system som AMU kan komme under pres fra fjender af det offentligt finansierede uddannelsessystem, som administrerer og markedsfører AMU ud fra forkerte præmisser og dermed misbruger og miskrediterer AMU.Derfor bakker TUR utvetydigt op bag undervisningsmini-steriets nul-tolerence politik vedr. skolernes administration af regelgrundlaget for AMU.


I 2009 gennemførtes en ny udbudsrunde i AMU. Og på baggrund heraf blev der etableret en række nye VEU-centre.

For TUR er samspillet mellem brugere og institutioner helt afgørende, og det er her at VEU-centrene skal vise deres berettigelse. Udbud og ansvar, forvaltning af udbuddet, kvalitet i udbuddet og reel markedsføring, dette er AMU systemet aktuelle udfordring.

TUR mener, at AMU er det unikke system for efteruddan-nelse og fortsat branchens vigtigste rekrutteringskilde. Dette dokumenteres tydeligt gennem antallet af kursister, som gennemfører den grundlæggende kvalifikations-uddannelse for chauffører inden for såvel vejgods- som personbefordringsområderne.

Erhvervsuddannelses- området EUD

Ser man på antallet af igangværende og indgåede ud-dannelsesaftaler, så har der været en stigning i perioden fra 2007-09. I første halvår af 2010 er udviklingen dog gået i retning af lavere aktivitet og samtidig er der sket en stigning i såvel praktikpladssøgende som i antal af elever i skolepraktik (på transportområdet kun på lageruddan-nelsen).

Stigningen i praktikpladssøgende er fortsat ind i 2010. For hele indgangen ”Transport og logistik” – er der sket en stigning på 24 % fra juni 09 til juni 2010. Udviklingen er ikke overraskende, idet transporterhvervene er særdeles konjunkturfølsomme og således påvirket af den generelle nedgang i samfundsøkonomien. Branchen har imidlertid en forventning om, at der fremover vil være et stigende behov for faglært arbejdskraft.

For TUR spiller fire forhold en afgørende rolle:Erhvervsuddannelserne skal være en vigtig kilde til •rekruttering. Dette kræver en løbende vurdering af uddannelsernes indhold og opbygning.Praktikpladser skal etableres og udbygges og •

kvalitetssikres gennem tæt samspil mellem TUR, skoler og virksomheder.Adgang til uddannelse og meritering er det centrale •omdrejningspunkt for Meritvejen/GVU/IKV som er en af de sidste ti års største succeser. Denne uddannelse-sordning skal fastholdes.Etablering af Trin 3 i erhvervsuddannelserne har vist •sig levedygtig og skal udvikles og fastholdes.

REU har i 2010 blandt andet opstillet flg. indsatsområder:Afbureaukratisering.•Fornyelse og kvalitetsudvikling. Uddannelserne skal •give job. Der kan anvendes på arbejdspladserne.Øget gennemførelse.•Integration.•Ny mesterlære.•

TUR tilslutter sig alle bestræbelser på afbureaukratisering i skolesystemet og i det faglige udvalgs administration af EUD uddannelsesordninger.

TUR agter at indgå målrettet i fornyelse og kvalitetsud-vikling af EUD, sikre at transportuddannelserne fører til job og/eller videreuddannelse samt at de erhvervede kompetencer hos medarbejderne modsvarer erhvervslivets behov.

Uddannelse af nøglemedar-bejdere/ledelse

En stigende efterspørgsel efter uddannelse af nøglemedar-bejdere og mellemledere slår kraftigt igennem i transport-branchen. Der er her tale om kørselsledere, disponenter og lagerforvaltere.

Denne gruppe varetager opgaver, der indebærer et behov for et grundigt regelkendskab, løsning af opgaver der med-virker til optimering af virksomhedens logistiksystemer, herunder styring af gods, varestrømme, informationer og materiel, samt kvalitetssikringssystemer inden for arbejds-miljø- og forskellige certificeringsordninger.

TUR har igennem oprettelsen af trin 3 i erhvervsuddan-nelserne etableret en uddannelsesvej for de medarbejdere, som følger en erhvervsuddannelse via trin 1, 2 og 3.Dog findes tillige en målgruppe, som bør have adgang til uddannelse i de samme kompetencer via AMU. Dette vil blive et kommende indsatsområde for TUR.

Opbygning af kompetenceudviklingsfondeVed de sidste to overenskomstfornyelser har de relativt nye kompetenceudviklingsfonde fået en central betydning for erhvervet primært gennem ordningen for selvvalgt uddan-nelse. Kompetenceudviklingsfondene vil fremover spille en selvstændig og betydelig rolle i kompetenceudviklingen i branchen.


TURs overordnede uddannelsespolitiske prioriteterDet er TURs overordnede prioritet at sikre fremtidens kompetenceudvikling i branchen og samtidig sikre, at uddannelse kan bidrage til vækst i samfundet.


TUR vil sikre at øget tilgang til transportområdets er-hvervsuddannelser og herunder udbrede kendskabet til disse samt sikre, at lærlinge og virksomheder i et tæt samspil opnår såvel kompetencer relevante for de arbejds-funktioner, som udføres og som bidrager til den enkeltes personlige og faglige udvikling.

TUR vil aktivt påvirke udbuddet og markedsføringen af arbejdsmarkedsuddannelserne i nært samarbejde med ud-dannelsesinstitutioner og VEU-centre.

TUR er en toneangivende aktør i forhold til sikring af kvalitet i uddannelse. TUR giver skoler og brugere de nød-vendige værktøjer til sikring af uddannelse og undervisning på højt kvalificeret niveau gennem udvikling af undervis-ningsmaterialer, faglæreruddannelse og testsystemer.

TUR agter målrettet at styrke parternes muligheder for indflydelse i skolebestyrelser og lokale uddannelsesudvalg.

TURs sekretariat kan tilbydes den nødvendige information og service i form af knowledge til transportuddannelses-systemet.

TUR har et løbende udblik til den internationale udvikling på transportuddannelsesområdet, blandt andet gennem aktiv deltagelse i EuroTra.

På denne måde vil TUR spille en aktiv rolle i forhold til fremtidens rekruttering og kompetenceudvikling i branchen.

Det er TURs overordnede prioritet at sikre fremtidens kompetenceudvikling i branchen og samtidig sikre, at uddannelse kan bidrage til vækst i samfundet. Uddannelsesindsatsen skal anskues i spændingsfeltet mellem uddannelsespolitikken, beskæftigelsespolitikken og erhvervs- og vækstpolitikken.

Implementering af EU- direktivet om chauffør- uddannelse i Danmark

EU-direktivet om chaufføruddannelse er nu fuldstændigt implementeret i Danmark. Således er ikke blot den danske lovgivning på plads, men uddannelsessystemet er tillige i drift inden for såvel EUD som AMU.

TUR er fortsat i tæt dialog med Trafikstyrelsen om ud-dannelsens drift og indhold, og TUR udvikler løbende nye uddannelser til den valgfrie del af den obligatoriske efteruddannelse.

TUR iagttager en række problemstillinger i forhold til kvaliteten af især den obligatoriske efteruddannelse, hvor-for TUR agter at medvirke til – sammen med myndigheder og skoler – at øge kvaliteten i disse uddannelsesforløb.

TUR vil fastholde og udvikle sit samarbejde med sine internationale partnere omkring implementeringen af EU direktivet på europæisk plan. Der er fortsat megen viden og inspiration at hente gennem dette internationale samarbejde.


Rekruttering af nye medar-bejdere til transportbranchen gennem uddannelse

at sikre, at uddannelserne udvikles og tilpasses 1. således, at de passer til de nye behov, herunder bliver mere attraktive for personer med svage forudsætninger

at sikre kvaliteten i uddannelserne, herunder at 2. personer med svage forudsætninger har mulighed for at gennemføre uddannelserne

at muliggøre tilgang til erhvervet via kompetence-3. givende uddannelse for medarbejdere fra andre brancher, som tvinges over i nye erhverv.

Opgaverne udføres gennem den løbende tilpasning af EUD og AMU under de vilkår, som regering og folketing fastsætter, men også gennem at initiere eller understøtte udviklingsprojekter, som retter sig mod selve afholdelsen af kurser og uddannelser.

TURS HOVEDOPGAVER ER:

Etablering af VEU centreI forlængelse af den gennemførte udbudsrunde for AMU i slutningen af 2009 blev der på landsplan etableret 12 VEU-centre. Forud for denne etablering havde TUR allerede tilbage i 2008 peget på betydningen af etableringen af kompetencecentre som et middel til sikring af kvaliteten i udbuddet i AMU. De etablerede VEU-centre blev dog en noget mindre omfattende størrelse, da de kun retter sig mod VEU-området.

Ikke desto mindre vil TUR støtte VEU-centrene i deres arbejde, således der foretages hensigtsmæssige udbud og uddannelse efter reglerne og med god kvalitet.

Sikre leveringen af uddannelser via de offentligeuddannelsesordningerFor 7 år siden blev en række nye private udbydere god-kendt til AMU. Der tegner sig efterhånden et nuanceret billede. De fleste af de private udbydere udfører et godt arbejde og har vokset sig store, med rimelige faciliteter og gode undervisere. En del af de private udbydere har tilmed medvirket til en større fleksibilitet i udbuddet, idet de tilbyder uddannelse aften og weekender, hvilket faktisk er ret efterspurgt i branchen.

Billedet tegner sig også nuanceret, når vi ser på ”de gamle skoler”. En stor del af dem, især de tilbageværende AMU-centre, fungerer godt og er opsøgende over for branchen. På AMU-centrene er transportafdelingen meget ofte den største og har en stor og stabil aktivitet.

På nogle skoler, ofte fusionsskolerne, er der imidlertid en alt for passiv holdning i forhold til at være opsøgende over for branchen og dens behov.

Det er ligeledes uhensigtsmæssigt, at så få af de gamle skoler har et fleksibelt udbud.

TUR har fortsat den opfattelse, at udbudsgrundlagets bestemmelser om udbudspligt skal tages alvorligt. I løbet af 2010 er Undervisningsministeriet dog blevet væsentligt mere synligt end tidligere i forhold til udbud, regelstyring, tilsyn og nul-tolerence. TUR hilser denne udvikling velkom-men.

TUR mener fortsat, at der bør igangsættes en systematisk evaluering, ikke kun af de nye udbyderes indsats, men også af ”de gamles”, således at det sikres, at midlerne anvendes til at imødekomme branchens behov for uddannelser med den kvalitet, som TUR gennem sine kompetencebeskrivel-ser og uddannelsesmål har fastsat.

Det er således symptomatisk, at der blandt skolerne er kolossal stor forskel på viljen til hurtig omstilling til arbejdsmarkedets behov, et adelsmærke som har været AMU`s mangeårige kendetegn og som bør fastholdes og implementeres på de skoler som først for nylig har overtaget eller påbegyndt et AMU-udbud.

TUR prioriterer arbejdet med udvikling og vedligeholdelse af et system for uddannelsesstrukturer, således at brugerne af uddannelserne gennem et tydeligt system får over-blik over uddannelsesmuligheder inden for alle områder i transportbranchen, og således at medarbejdere og virksomheder hurtigt og nemt kan foretage tilmelding til udbudte kurser og uddannelser.


KvalitetssikringTURs hovedopgave er fortsat at fastsætte uddannelsesmål, som er relevante og aktuelle i forhold til erhvervets behov, og det er en fundamental forudsætning, at TUR lever op til denne opgave.

TURs formelle muligheder for at have indflydelse på, hvordan og i hvilken kvalitet uddannelsesmålene leveres til deltagerne, er imidlertid blevet reduceret i de senere år. Måden at beskrive mål for et AMU-kursus er så kortfattet, at selve målformuleringen ikke kan danne udgangspunkt for en kvalitetssikring. Dette afstedkommer indimellem, på visse skoler, kreative tolkninger af uddannelsernes indhold i modstrid til uddannelsens oprindelige hensigt. Ikke desto mindre er langt de fleste skoler interesseret i at levere en god kvalitet, hvilket bl.a. sker gennem et tæt samarbejde med TUR.

TUR noterer med tilfredshed, at Undervisningsministeriet nu har meldt klart ud til alle skoler, at den kvalitetssænkn-ing som begrebet ”lærerfri undervisning” medfører, på ingen måde accepteres.

TUR vil anvende flg. værktøjer i arbejdet med kvalitetssikring:

Tilvejebringelse af relevante og aktuelle undervisnings-•materialer. Dette sikrer i udstrakt grad, at det faglige indhold, som leveres på skolerne, er korrekt. Med et abonnementssystem for de interaktive programmer og udgivelsen af fagligt opdaterede bøger og hæfter er det virkelig lykkedes at etablere et godt samarbejde mellem TUR og skolerne. TUR skal derfor fortsat drive, udvikle og modernisere sin forlagsvirksomhed.

Faglig efteruddannelse af underviserne. TUR ud-•byder årligt i samarbejde med skolerne ca. 60 - 70 faglærerkurser med deltagerbetaling.

For TUR er fordelen, at vi kan formidle ny faglig viden •til underviserne og præsentere nye undervisnings-materialer, som vi også får feed back på. Endvi-dere modtager alle deltagere vejledende forslag til lektionsplaner som kan anvendes i undervisningen. Hermed styrkes og opbygget en national ensartethed i uddannelserne.Vi benytter ligeledes kurserne til at få markeret behov for både justering og nyudvikling af uddannelsesmål. Endelig benytter vi kurserne til at finde faglærere med ressourcer til at indgå i udvik-lingsprojekter.

TUR skal derfor fortsat prioritere udbud af kurser for skolernes undervisere højt.

Udarbejdelse af anbefalinger til uddannelsesmål. Skolerne og TUR har gennem mange år haft et tæt •og konstruktivt samarbejde om sikring af kvaliteten i AMU-kurser til transportområdet. Derfor har TUR

i samarbejde med skolerne udviklet et system, som giver både brugere, leverandører og de lokale parter i LUU adgang til en grundigere beskrivelse af de enkelte uddannelser samt en mulighed for at danne sig et overblik over samtlige uddannelser, der kan leveres til transportområdet. Dette initiativ medvirker til, at der udvikles en (mindste) standard for de rammer, som en uddannelse leveres inden for. Ordningen bliver indfaset løbende i forbindelse med udviklingen af nye uddannelser.

Drift af systemet til aflæggelse af elektroniske prøver •– TUR Multitest. Ordningen kan benyttes til alle de prøver, TUR har ansvaret for, nu og i fremtiden. Den elektroniske prøve muliggør, at hver lærling og kursist aflægger en individuel prøve. Den indeholder mulighed for aflæggelse af forskellige typer prøver, forsynet med illustrationer eller animationer og speak. Den giver mulighed for hurtigt at rette i eller tilføje opgaver i systemet, og for at følge kvaliteten både på den enkelte skole og i de enkelte opgaver. Med etableringen af TUR Multitest er der skabt endnu et redskab til sikring af en ensartet og høj national kvalitet i de uddannelser, hvor der aflægges centralt fastlagte prøver.

Udvikling og vedligeholdelse af redskaber til merit- og •realkompetenceafklaring. Det er med dette redskab, TUR kan markere præcist, hvad deltageren skal gøre eller udføre for, at målet for en uddannelse er opnået og kan udløse merit. På andre uddannelsesområder overlades denne vurdering alene til den enkelte skole, men gennem arbejdet med Meritvejen/GVU har vi opnået, at TUR – i et forpligtende samarbejde med skolerne – fastsætter standarden. Denne position skal fastholdes og udbygges. Erhvervsuddannelserne er blevet revideret og de tilhørende meritvejledninger er blevet justeret, ligesom der er udarbejdet fælles standarder for tildeling af merit for de væsentligste AMU-kurser.

De systemfælles redskaber. For hvert uddannelsesmål •stiller TUR 3 – 5 spørgsmål, som kursisterne i AMU efter endt kursus skal svare på. Spørgsmålene drejer sig primært om tilfredshed med undervisningen inden for nogle faglige emner, og om hvor relevant, kursis-ten synes, emnet var. TUR vil fremover arbejde målrettet og systematisk med brug af dette system.


Kvalitetssikring inden for de ordninger, hvor TUR •varetager en systemgodkendelse på vegne af en anden myndighed - certifikatordningerne. Det drejer sig først og fremmest om kran, gaffeltruck og farligt gods området. Situationen er den, at skolerne udsteder certifikater til disse områder under den systemgodkendelse, som TUR administrerer på vegne af Undervisningsmini-steriet for de pågældende myndigheder, Arbejdstilsy-net, Fødevarestyrelsen og Beredskabsstyrelsen. TURs målsætning er, gennem indflydelse og evt. administration af censorordninger m.v., at sikre en stram styring af disse uddannelser, således at uddan-nelserne foregår under ordnede forhold.

Løbende og organiseret dialog med skolerne, både på •ledelses- og underviserniveau. Inden for AMU er der en klar opfattelse af den positive betydning af et tæt samarbejde – både på underviser- og ledelsesniveau – mellem skolerne og TUR, ikke mindst for at fastholde en landsdækkende standard og for at udveksle erfaringer om ”best practice”. TUR gennemfører flere dialogmøder inden for såvel EUD som AMU hvert år.

TUR ønsker at skabe et tættere samspil med LUU, •både i forhold til de nye opgaver, som ligger i AMU, og i forbindelse med erhvervsuddannelserne, idet LUU spiller en væsentlig rolle for kvalitetssikringen. TUR har fastsat en særlig handlingsplan for en øget indsats i forhold til LUU. Målet er at ruste LUU til at indgå i en mere kvalifi-ceret dialog med deres respektive skoler og TUR. TUR har allerede en god dialog med både skolernes ledelse og undervisere. For at fuldende billedet er det væsen-tligt, at også lokale repræsentanter for arbejdsmarke-dets parter er “klædt på” til at indgå i en konstruktiv dialog med deres lokale skole og med TUR, hvis de

opdager behov for nye uddannelser eller registrerer noget i uddannelserne, der ikke fungerer ordentligt. Under AMU har de Lokale Uddannelsesudvalg fået tildelt en større rolle. TUR har som opgave at medvirke til, at LUU kan løfte denne rolle, og det er TURs klare opfattelse, at medlemmer af LUU har behov for at kunne sætte sig bedre ind i rammerne for de enkelte uddannelser, både for at styrke dialogen med skolerne, men også for at kunne vurdere, om de enkelte uddannelser opfylder det behov, som det lokale transportarbejdsmarked har. LUU vil dermed bedre kunne opfylde sin rolle med at gøre det centrale system (TUR og parterne) opmærksom på forhold omkring målene i uddannelserne, som trænger til at udvikles eller justeres.

Alt i alt kan det konkluderes, at TUR stadig råder over væsentlige redskaber til at sikre kvaliteten af den undervis-ning, som de offentlige uddannelsesordninger leverer til transportbranchen, og at de væsentligste af disse redsk-aber skal prioriteres højt i det fremtidige arbejde.

Det er imidlertid bemærkelsesværdigt, at en række af disse typer kvalitetssikring må gennemføres ved siden af det formelle styringssystem, idet Undervisningsministeriet har eneretten – og pligten - til at sikre en ordentlig kvalitet i uddannelserne.

Derfor må TUR – som efteruddannelsesudvalg og fagligt udvalg – bruge mange ressourcer på at sikre, at den kom-petenceudvikling, som de offentlige uddannelsessystemer leverer til medarbejdere og virksomheder inden for trans-portområdet, har en høj og ensartet kvalitet.

På den anden side har varetagelsen af disse kvalitetssikringsopgaver medført, at TUR og skolerne har udviklet et netværkssamarbejde, som er både konstruktivt og forpligtende.


RealkompetenceafklaringDer lægges fra politisk side stor vægt på realkom-petenceafklaring – herunder IKV (individuel kompe-tenceafklaring). TUR støtter, at folk kan få godskrevet deres kompetencer, uanset hvordan de er opnået. TUR har været toneangivende fagligt udvalg og efteruddannel-sesudvalg på dette område siden 1992.

Meritvejen har vist sig at være et rigtig godt redskab for de virksomheder, der ønsker at tilbyde deres medarbejdere faglig og personlig udvikling og medvirker som sådan til fastholdelse af værdifulde medarbejdere i branchen. Tillige anvendes meritvejen/GVU også som vejen til faglært status for undervisere/faglærere i transportuddannelserne.

TUR vil fortsat have stor opmærksomhed på denne ud-dannelsesordning.

Uddannelse af nøglemedarbejdereTUR prioriterer arbejdet med uddannelse for nøgle-medarbejder i transportbranchen. Det udviklede trin 3 i erhvervsuddannelsen for kørselsledere/disponenter og lagerforvaltere er en succes i kraft af pæn efterspørgelse. Samtidig vil en række ansatte medarbejdere i transport-branchen have brug for en række af disse kompetencer, hvorfor der også bør udvikles et koncept for dette område i AMU-programmet.

TrafiksikkerhedI 2009 underskrev TUR det Europæiske Charter for Trafiksikkerhed. TUR har således forpligtiget sig til, gen-nem relevant uddannelse, at sikre effektiv uddannelse i trafiksikkerhed for professionelle chauffører, der på sigt kan forbedre trafiksikkerhed i Danmark og Europa.I denne sammenhæng har TUR etableret et særligt branchecertifikat, som udstedes til undervisere der har gennemgået 4 kursusmoduler under TUR faglæreruddan-nelse, der samlet set godtgør at vedkommende er kvalifi-ceret til at varetage undervisning i trafiksikkerhedsmæs-sige emner under den grundlæggende kvalifikations- og efteruddannelse for chauffører.

TUR vil tage nye initiativer til udvikling af uddannelse, der kan anvendes af virksomheder og medarbejdere, som ønsker at etablere og opbygge en trafiksikkerhedspolitik i virksomheden. Endvidere agter TUR at bidrage til en udvikling af målrettet undervisning i trafiksikkerhed af unge elever på erhvervsuddannelsernes grundforløb – en elevgruppe som er sørgeligt overrepræsenteret i trafikulyk-ker med alvorlig og dødelig udgang.

TUR vil i den kommende periode have følgende centrale prioriteter

Emne Mission Vision

Implementering af EU-direktivet om chaufføruddannelse i Danmark

At iværksætte en særlig indsats for sikring af det faglige og pædagogiske niveau i den obligatoriske efteruddannelse.

At sikre det højest tænkelige kvalitetsniveau i såvel grund- som efteruddannelse.

Rekruttering af nye medarbejdere til transportbranchen gennem uddannelse

At sikre, at uddannelserne udvikles og tilpasses således, at de passer til de nye behov, herunder bliver mere attraktive for personer med svage forudsætningerAt sikre kvaliteten i uddannelserne, herunder at personer med svage forud-sætninger har mulighed for at gennemføre uddannelserne.At sikre tilgang til erhvervet via kompe-tencegivende uddannelse for medarbejdere fra andre brancher, som tvinges over i nye erhverv.

At bidrage til, at såvel AMU som EUD fort-sat bliver primære kilder til rekruttering i kraft af et højt fagligt og kvalitativt niveau.


Sikre leveringen af uddannelser via de offentlige uddannel-sesordninger

Udvikling og vedligeholdelse af uddannel-sesstrukturer og synliggørelse af uddannel-sesmuligheder og – veje.Bidrage til det alsidige udbud gennem udvikling af uddannelser, der modsvarer de uddannelsesbehov som efterspørges. Endvidere påvirke skoler og VEU-centres pligt til udbud.Etablerer et forbedret samspil med www.ug.dk og www.efteruddannelse.dk.

At sikre let tilgængelighed for brugere og virksomheder af uddannelserne på trans-portområdet.

Kvalitetssikring Tilvejebringelse af relevante og aktu-•elle undervisningsmaterialer. Faglig efteruddannelse af under-•viserne. Udarbejdelse af anbefalinger til ud-•dannelsesmål. Drift af systemet til aflæggelse af elek-•troniske prøver – TUR Multitest.Udvikling og vedligeholdelse af •redskaber til merit- og realkompe-tenceafklaring. De systemfælles redskaber. •Kvalitetssikring inden for de ordninger, •hvor TUR varetager en systemgodken-delse på vegne af en anden myndighed - certifikatordningerne. Løbende og organiseret dialog med •skolerne, både på ledelses- og under-viserniveau. Et tættere samspil med LUU.•

Fastsættelse af uddannelsesmål, som er relevante og aktuelle i forhold til erhvervets behov.

Realkompetence-afklaring

TUR vil fastholde og udvikle IKV og merit-vejsuddannelsesordninger.

IKV og realkompetenceafklaring er et centralt værktøj i kompetenceudviklingen i branchen.

Uddannelse af nøglemedarbejdere

TUR udvikler et koncept for denne mål-gruppe inden for AMU programmet

Opmærksomhed på uddannelsesbehovet blandt nøglemedarbejdere: kørselsledere/disponenter og lagerforvaltere oppriori-teres.

Trafiksikkerhed TUR tager initiativ til udvikling af:faglærerkompetencer•nye uddannelser•målrettet indsats blandt EUD elever.•

Målsætningen for EU charteret om trafik-sikkerhed.

Tværgående initia-tiver mellem branche-udvalgene

TUR tager initiativ til tværgående drøf-telser mellem medlemmer af TURs enkelte brancheudvalg gennem temakonferencer og andre relevante mødefora.

TUR har som målsætning at skabe synergi mellem udviklingsopgaver og politiske beslutninger i de enkelte brancheudvalg under respekt for den forskellighed som karakteriserer de enkelte brancheområder.


TURs BRANCHEOMRÅDER

I det følgende gennemgås de overordnede prioriteter i de enkelte brancheudvalg og konkrete indsatsområder oplistes.

Vejgodstransport

Brancheudvalg for uddannelse til Vejgodstransport har på møder den 21. maj og den 8. september 2010 haft strategi for TUR 2011 - 2012 på dagsordenen.

Den helt overordnede vision for Vejgodstransportområdet drejer sig primært om styrkelse af det eksisterende og i mindre grad om nyskabelse. Dette skyldes bl.a., at paletten af uddannelser inden for vejgodstransport er meget bred. Inden for EUD er der alene 5 specialer:

Godschauffør•Tankchauffør•Flyttechauffør•Renovationschauffør•Kranfører•

Fra efteråret 2008 har det været muligt at gennemføre en helt ny erhvervsuddannelse som kørselsdisponent eller som lager- og terminaldisponent – også kaldet Trin 3. Uddannelsen gør det muligt at videreuddanne gode

chauffører, lager- og post medarbejdere til at arbejde med styring og disponering af transporter, lagre eller termina-ler. Alle, der har svendebreve inden for vejgodsområdet (fx godschauffør), busområdet, postområdet eller lagerområ-det, kan starte på uddannelsen. Der skal arbejdes med at få belyst, i hvilken grad Trin 3 EUD bør revideres, i forhold til de erfaringer, der er gjort indtil nu.

Inden for AMU Vejgodstransport er der i dag 10 FKB’er:

2718 Renovation•2719 Flytning og møbeltransport•2224 Vejgodstransport•2225 Tanktransport•2226 Transport af levende dyr•2227 Særtransport•2728 Grundkompetence chauffør gods•2732 Lastbilkran•2733 Mobilkran•2734 Vintertjeneste•

Disse indeholder tilsammen 202 mål.


Der vil i de kommende år være behov for at se på den op-bygning, som er der i dag, via de nuværende FKB’er.

Også inden for AMU er paletten meget bred og dét, der især er behov for i de kommende år, er et serviceeftersyn, hvor vi ser på om indhold og varighed er tidssvarende, og

på hvilken måde TUR kan medvirke til at sikre kvaliteten. Her vil vi især tage det redskab, der hedder ”Viskvalitet.dk” i brug, og bruge det mere aktivt for at sikre, at uddan-nelsesstederne kommer omkring alle emner og i en sådan grad, som det er beskrevet i målet.

Tema Brancheudvalgets vision Brancheudvalgets mission

Trin 3 EUD Styrkelse af Trin 3 EUD. Uddannelsen skal være et attraktivt og relevant tilbud til nøglemedarbejdere inden for transport. Der skal arbejdes med at få belyst, i hvilken grad Trin 3 EUD bør revideres i forhold til de erfaringer, der er gjort indtil nu.

Trin 3 AMU Der skal skabes muligheder for nøgle-medarbejdere, som ikke har Trin 1 og Trin 2 i EUD, men som ønsker at tilegne sig kompetencer, der modsvarer Trin 3.

Der skal arbejdes videre med muligheden for ny FKB ”Transportservice” eller andet, der kan opfylde visionen.

FKB’er Opbygningen i FKB’erne skal passe til branchens behov.

En gennemgang af de nuværende FKB’er og deres opbygning. Skal de se sådan ud i fremtiden?

Strukturen i AMU Der skal til stadighed være mulighed for at få et klart overblik over en konkret jobprofil.

Der arbejdes fortsat med udvikling og vedligeholdelse af strukturoversigter inden for de forskellige jobområder i Vejgods-transport.

Fleksibilitet i uddan-nelserne

Branchen ønsker større fleksibilitet i Vejgodstransport-uddannelserne.

Der arbejdes videre med at belyse i, hvilket omfang fx deltagere består målene Kran D og Kran E inden for en kort periode (max. 12 måneder). Der arbejdes med at undersøge brugen af IKV inden for Vejgods-transport-uddannelserne. Hvilke styrker, svagheder, muligheder og barrierer er der?

Logistikmønsteret Branchen ønsker, at der tages højde for ændringer i logistikmønsteret.

Der skal arbejdes med at belyse udviklingen i logistikmønsteret. Er logistikmønsteret blevet påvirket af krisen, og hvilken betyd-ning bør dette i givet fald få uddannelses-mæssigt?

Nye lovkrav inden for cabotagekørsel

Uddannelser skal til stadighed hurtigt kunne tilpasses nye eller reviderede re-gelsæt.

Undersøge i hvilket omfang skolerne inte-grerer de nye regler for cabotagekørsel, og om der er et behov for faglæreruddannelse samt et nyt uddannelsesmål inden for dette område.

Kvalitet i AMU Paletten af uddannelser er godt udviklet, men der er behov for et ”serviceeftersyn”.Er uddannelserne relevante for fremtidens chauffører? Bliver uddannelserne gennem-ført, som de er tænkt?

AMU-uddannelser inden for Vejgodstrans-port. Er disse i indhold og varighed tids-svarende? Hvordan afspejler spørgsmålene i ”Viskvalitet.dk” den kvalitet, branchen rent faktisk ønsker?



EUD Forbedre kvaliteten på lærlingeuddan-nelserne.

Der skal arbejdes videre med spørgsmålene i svendeprøven, hvor fokus skal være på, at eleverne får relevante og tidssvarende spørgsmål.

Der skal arbejdes med elektronisk tilmeld-ing af lærlinge, som skal medvirke til en mere målrettet sagsbehandling.

Branchens image Medvirke via uddannelse til at forbedre branchens image.

Der skal udvikles nye undervisningsmetoder og værktøjer til at sikre chaufførens hel-hedsforståelse. Chaufføren skal lære mere om vækst og forretningsforståelse.

Ny lovpligtig uddannelse for Miljøstyrelsen

Iværksætte og følge den lovpligtige miljøud-dannelse.

Udvikling af de konkrete mål for ledende medarbejdere, der skal registrere kildesor-teret genanvendeligt erhvervsaffald.

Bistå de to skoler, der er godkendt til FKB 2718 Renovation, med at iværksætte og afholde uddannelsen til myndighedernes og branchens tilfredshed.

Lager & terminal

Inden for lager- & logistikområdet arbejdes der med hånd-tering og styring af varer og gods, samt kundebetjening og kundeservice. Der bestilles og modtages varer og gods, som oplagres eller omlæsses. Der modtages og bearbejdes ordrer, hvorefter godset fremtages, emballeres, mærkes og forsendes.På visse lagre arbejdes der under særlige forhold, fx køle- og frysehuse, medicinske lagre med hygiejnekrav, forsvarets lagre med sikkerhedskrav, kemiske lagre med miljøkrav mv.

Der findes ikke en egentlig definition af lagerbranchen idet lagerfunktionen, i bred forstand, indgår i stort set alle typer virksomheder og på tværs af de kendte og veldefi-nerede brancher. Man vil således kunne se lagerfunktioner i både produktions-, handels- og servicevirksomheder.

Lagerfunktionen har forskellig betydning afhængig af virksomhedens art og virksomhedens placering i forhold til afsætningsmønstret på det pågældende marked. Lager-funktionen bliver imidlertid, som alle andre funktioner i en virksomhed, påvirket af den samfundsmæssige udvikling og deraf udledte ændringer i markedet.

Tendenserne globalt og i samfundet generelt (politisk/økonomisk) har siden slutningen 1980`erne været libera-lisering og åbning af markederne. Denne udvikling har betydet, at virksomhederne har forsøgt at specialisere sig og samtidig bevare en stor fleksibilitet. For medarbejderne betyder udviklingen jf. ovenfor, at de også må være flek-sible dels i forhold til ansættelsesforhold (vikar, fastansat,

selvstændig), og dels i forhold til kvalifikationer (nogle skal måske have flere og bredere kvalifikationer, andre færre kvalifikationer).

Dertil har der i de seneste år været en generel tendens til, at virksomhederne flytter dele af produktionen til udlandet. Dette vil formentlig medføre, at virksomhederne i højere grad må have fokus på kvalitetsstyring, certifi-ceringer, serviceydelser og effektivitet.

Lagerfunktionen er, og vil sandsynligvis i endnu højere grad blive, en nøglefunktion i forbindelse med kvalitetsstyring og kontrol af varerne i forbindelse med modtagelse og afsendelse. Lagerfunktionen må endvidere forventes at ændre betydelig karakter som en konsekvens af den øgede anvendelse af tredjepartslogistik.

Udviklingstendenserne for tiden inden for lagerområdet er, at mange toneangivende virksomheder - især i en-gros led-det - har valgt at centralisere lagerfunktionen. Der er tale om et markant skifte fra decentrale lagre med stort sorti-ment til typisk et enkelt stort centrallager, som servicerer virksomhedens kunder fra hele landet.

Disse centrallagre er ofte indrettet som blandingslagre: Det vil sige, at visse dele er fuldautomatiserede og andre dele er automatiseret i forskellig grad. Arbejdsopgaverne er således ganske anderledes, da mange af de opgaver, som tidligere krævede håndtering og faglig indsigt, nu udføres maskinelt. For eksempel var der tidligere krav om en vis grad af viden om de produkter, der skulle plukkes (ekspederes) fra lageret for at undgå fejl – i dag er logistiksystemerne og lagrene opbygget og indrettes


således, at der sjældent er behov for, at medarbejderne har viden om de produkter, der håndteres. Samtidig vil der være øgede krav til kompetencerne hos nogle få ”nøgleme-darbejdere”, da der i forbindelse med opbygning og ved-ligeholdelse af logistiksystemer, kvalitetsstyringssystemer mv. kræves langt mere viden om såvel teknologi, udstyr og IT, som til begreberne logistik, udvikling og kvalitet.

Til gengæld er mange af arbejdsfunktionerne på oven-nævnte lagre meget simple og med mange gentagelser og kræver kun ganske kort jobinstruktion. Denne type job – med simple opgaver og med mange gentagelser - har naturligvis stor betydning for arbejdsmiljøet, og det må forventes, at der i de kommende år må rettes stadig større opmærksomhed på de arbejdsmiljømæssige aspekter inden for brancheområdet.

Havnene i Danmark er en vigtig del af infrastrukturen og

en vigtig faktor i transportsystemet. Havnene er trans-portcentre, nogle for få arter af varer, andre for mange. Tilsammen udgør havnene et netværk af transportcentre. I dag kommer 75 % af udenrigshandlen gennem havnene.Infrastrukturkommissionen har i deres visioner peget på havnene som absolut centrale i fremtidens transport og logistik. Det må ligeledes forventes, at havnene – og især måske de mindre havne – kommer til at spille en stigende rolle i distributionen af varer, som en aflastning af det overbelastede vejnet.

Inden for havn- og terminalområdet udføres både lager- og transportfunktioner, sammen med havne- og terminal-funktioner, i forbindelse med lastning og losning af skibe. Havne- og terminalarbejde kan foregå i direkte forbindelse med losning og lastning af skibe, containere og foregå på terminaler eller pakhuse, på råvare- og grovvarelagre, vare-hoteller og toldlagre, eller direkte på havnearealer.


Udviklingen de seneste år går i retning af, at de enkelte havne specialiserer sig inden for fx containere, logistik/lager, krydstogtskibe, RO/RO, osv. Dette indebærer, at der håndteres vidt forskellige emner og produkter. I nogle havne foregår en væsentlig del af arbejdet i og omkring terminaler, hvor godset håndteres under forskellige be-tingelser.

På visse typer terminaler/lagre arbejdes der under særlige forhold, f.eks. køle- og frysehuse med håndtering af ferske fødevarer med hertil hørende hygiejnekrav, håndtering af kemiske varer eller gods med miljøkrav mv.

Også indenfor havne- og terminalområdet sker en hurtig teknologisk udvikling. Edb-udstyr anvendes næsten alle steder, og trådløs datafangst, bearbejdning og elek-tronisk kommunikation medfører mange steder, at den enkelte operative medarbejder bliver i stand til at træffe beslutninger på stedet, som tidligere blev truffet af en mellemleder. Der vil typisk være krav til medarbejderen om stor fleksibilitet med hensyn til at kunne udføre stort set alle arbejdsfunktioner inden for området. Transport-skader i forbindelse med forkert godshåndtering er et stort problem for branchen. Egenkontrol og anvendelsen af kvalitetsnormer for arbejdets udførelse spiller derfor en større og større rolle.

I forbindelse med terrorsikringen af havnene (som er implementeret i dansk lovgivning på baggrund af EU Forordning og EU Direktiv) kan der opstå behov for efteruddannelse af medarbejderne i havnene. Medarbej-derne kan i forskelligt omfang endvidere blive inddraget i egentligt sikkerhedsarbejde (security).

der sjældent er behov for, at medarbejderne har viden om de produkter, der håndteres. Samtidig vil der være øgede krav til kompetencerne hos nogle få ”nøglemedarbejdere”, da der i forbindelse med opbygning og vedligeholdelse

af logistiksystemer, kvalitetsstyringssystemer mv. kræves langt mere viden om såvel teknologi, udstyr og IT, som til begreberne logistik, udvikling og kvalitet.

Til gengæld er mange af arbejdsfunktionerne på oven-nævnte lagre meget simple og med mange gentagelser og kræver kun ganske kort jobinstruktion. Denne type job – med simple opgaver og med mange gentagelser - har naturligvis stor betydning for arbejdsmiljøet, og det må forventes, at der i de kommende år må rettes stadig større opmærksomhed på de arbejdsmiljømæssige aspekter inden for brancheområdet.

Havnene i Danmark er en vigtig del af infrastrukturen og en vigtig faktor i transportsystemet. Havnene er trans-portcentre, nogle for få arter af varer, andre for mange. Tilsammen udgør havnene et netværk af transportcentre. I dag kommer 75 % af udenrigshandlen gennem havnene.Infrastrukturkommissionen har i deres visioner peget på havnene som absolut centrale i fremtidens transport og logistik. Det må ligeledes forventes, at havnene – og især måske de mindre havne – kommer til at spille en stigende rolle i distributionen af varer, som en aflastning af det overbelastede vejnet.

Inden for havn- og terminalområdet udføres både lager- og transportfunktioner, sammen med havne- og terminal-funktioner, i forbindelse med lastning og losning af skibe. Havne- og terminalarbejde kan foregå i direkte forbindelse med losning og lastning af skibe, containere og foregå på terminaler eller pakhuse, på råvare- og grovvarelagre, vare-hoteller og toldlagre, eller direkte på havnearealer.

Udviklingen de seneste år går i retning af, at de enkelte havne specialiserer sig inden for fx containere, logistik/lager, krydstogtskibe, RO/RO, osv. Dette indebærer, at der håndteres vidt forskellige emner og produkter. I nogle havne foregår en væsentlig del af arbejdet i og omkring


Emne Vision Mission

Udbud Brancheudvalget vil i den kommende periode være i tæt dialog med udvalgte virksomheder for at få førstehåndsindtryk af virksomhedernes opfattelse af det eksisterende udbud af arbejdsmarkedsud-dannelser. Udvalget vil især have opmærk-somhed på terminalområdet herunder de eventuelle konsekvenser for jobområdet på grund af den øgede anvendelse af multi-modale transporter.

For at styrke branchens vækst og udvikling vil Brancheudvalget for lager og terminal være på forkant med den generelle erhvervsudvikling med henblik på at imødekomme kvalifikations-/kompe-tencekravene til medarbejdere, der allerede er beskæftiget inden for brancheområdet samt til personer, der ønsker beskæftigelse inden for brancheområdet.

Havn og terminal Der vil dertil være fokus på havneområ-det, hvor der skal udvikles en række nye AMU-uddannelsesmål (parallelle med visse af fagene i den nye havneerhvervsuddan-nelse).

Ny EUD speciale på havneområdet.

Vi vil hele tiden være på forkant med udviklingen inden for jobområdet blandt andet ved at have kontakt/dialog med relevante brancheorganisationer, myn-digheder og virksomheder.

FKB Brancheudvalget vil ligeledes i den kom-mende periode overveje mulighederne for at sammenskrive de to nuværende FKB inden for lager til én samlet FKB.

Udvalget ønsker at sikre det bedst mulige geografiske udbud på området. Den nu-værende struktur for FKB`ere må ikke stå i vejen for mere hensigtsmæssige udbud.

Lederuddannelse / nøglemedarbejdere / FKB transportservice

Endelig vil brancheudvalget følge ud-viklingen af FKB transportservice med det formål, at sikre at EUD trin 3 og FKB trans-portservice – for så vidt angår lager-delen – er rettet mod samme målgruppe.

Udvalget vil tilgodese uddannelse af nøglemedarbejdere inden for lagerområdet.

terminaler, hvor godset håndteres under forskellige betingelser.

På visse typer terminaler/lagre arbejdes der under særlige forhold, f.eks. køle- og frysehuse med håndtering af ferske fødevarer med hertil hørende hygiejnekrav, håndtering af kemiske varer eller gods med miljøkrav mv.

Også indenfor havne- og terminalområdet sker en hurtig teknologisk udvikling. Edb-udstyr anvendes næsten alle steder, og trådløs datafangst, bearbejdning og elek-tronisk kommunikation medfører mange steder, at den enkelte operative medarbejder bliver i stand til at træffe beslutninger på stedet, som tidligere blev truffet af en mellemleder. Der vil typisk være krav til medarbejderen

om stor fleksibilitet med hensyn til at kunne udføre stort set alle arbejdsfunktioner inden for området. Transport-skader i forbindelse med forkert godshåndtering er et stort problem for branchen. Egenkontrol og anvendelsen af kvalitetsnormer for arbejdets udførelse spiller derfor en større og større rolle.

I forbindelse med terrorsikringen af havnene (som er implementeret i dansk lovgivning på baggrund af EU Forordning og EU Direktiv) kan der opstå behov for efteruddannelse af medarbejderne i havnene. Medarbej-derne kan i forskelligt omfang endvidere blive inddraget i egentligt sikkerhedsarbejde (security).


Personbefordring

Den overordnede vision for personbefordringsuddan-nelserne i de kommende par år er at holde uddannelserne opdaterede til branchens behov og ikke mindst at sikre og løfte kvaliteten i de uddannelser, der bliver gennemført på transportskolerne.

De grundlæggende kvalifikationsuddannelser, både den grundlæggende og efteruddannelserne, bør følges nøje, for at sikre kvaliteten af uddannelserne. Redskaberne til denne overvågning vil typisk være de spørgsmål, der ligger i Vis Kvalitet, som alle deltagere bliver præsenteret for som afslutning på en uddannelse. Fx den grundlæggende kvali-fikationsuddannelse afsluttes med en test, hvor Trafik-styrelsen ønsker at sikre, at de enkelte deltagere har nået målene med uddannelsen. I dette tilfælde kan sekretar-iatet også få adgang til disse statistiske data, for på denne måde at følge udviklingen i kvaliteten af uddannelserne.

Personbefordringsuddannelserne i de mindre køretøjer står foran en større revision i de kommende måneder. Således forventer man, at de såkaldte EP biler uddan-nelsesmæssigt kommer ind under de samme regler, som taxi lovgivningen foreskriver. Og det selvsamme uddan-nelseskrav står foran en gennemgribende revision, således at selve taxicertifikatuddannelsen kortes ned med nogle dage, mens der indføres en obligatorisk efteruddannelse af 2-3 dages varighed hvert femte år. Det bliver et centralt emne i både den grundlæggende uddannelse og i efterud-dannelsen, at chaufførerne skal uddannes i defensiv og energiøkonomisk kørsel.

Erhvervsuddannelsen til Personbefordringschauffør med to specialer er nu gennemført, og fremover bør der fokuseres på indholdet i uddannelserne, for at sikre en vedvarende høj kvalitet i relation til branchernes behov.

Det er til stadighed en udfordring at integrere medarbej-dere, som er uvante med det det danske arbejdsmarked, uanset om de er etniske danskere eller etnisk set frem-mede. Derfor ønsker det faglige udvalg for personbe-fordringsuddannelsen at give de tre trin i specialerne forskellig fokus.

Specialet Bybus og rutebil Trin 1 RutebilchaufførDet første trin er, og skal fortsat være, målrettet uddan-nelse af velkvalificerede bredt funderede rutebilchauffører. Herudover ønsker brancheudvalget at indarbejde kørekort B-EP samt certifikatuddannelsen på taxiområdet, da det mange steder i landet vil kunne give en mere fleksibel arbejdsuge for chaufførerne.

Trin 2 Bybus- og rutebilchaufførDet næste trin, som er det faglærte trin i uddannelsen, bi-bringer fortsat deltagerne en bred og grundig kompetence i faget, lige som det giver deltageren baggrund for at forstå og debattere den branche og det samfund vedkommende er en del af.

Brancheudvalget ønsker herudover, at de chauffører som gennemfører den faglærte uddannelse, også opnår kvali-fikationer til at kunne støtte nye medarbejdere i deres job. Denne støtte er meget bredt formuleret, og strækker sig


fra at være en personlig vejleder i jobbet over jobbet som instruktør i linjeindøvning til at være regulær coach for de øvrige chauffører.

Trin 3 KørselsdisponentKørselsdisponentuddannelsen rummer mange vigtige facetter for en kørselsdisponent, og derfor indeholder ud-dannelsen allerede en stor del af det pensum, som indgår i Vognmandsuddannelsen, men der mangler nogle emner, som brancheudvalget gerne ser uddannelsen styrket med, så uddannelsen bl.a. giver adgang til direkte prøve i Trafik-styrelsens Vognmandsuddannelse.

Specialet International turistbuskørselTrin 1 TuristbuschaufførDet første trin er, og skal fortsat være, målrettet uddan-nelse af velkvalificerede bredt funderede turistbuschauffør-er med nationalkørsel som fokusområde. Herudover ønsker brancheudvalget at indarbejde kørekort B-EP samt certifikatuddannelsen på taxiområdet, da det mange steder i landet vil kunne give en mere fleksibel arbejdsuge for chaufførerne.

Trin 2 International turistbuschaufførDet næste trin, som er det faglærte trin i uddannelsen, bibringer fortsat deltagerne en bred og grundig kompe-tence i faget både nationalt og internationalt, lige som det giver deltageren baggrund for at forstå og debattere den branche og det samfund, vedkommende er en del af.

Trin 3 KørselsdisponentKørselsdisponentuddannelsen rummer mange vigtige facetter for en kørselsdisponent, og derfor indeholder ud-dannelsen allerede en stor del af det pensum, som indgår i Vognmandsuddannelsen, Men der mangler nogle emner, som brancheudvalget gerne ser uddannelsen styrket med, så uddannelsen bl.a. giver adgang til direkte prøve i Trafik-styrelsens Vognmandsuddannelse.

Emne Vision Mission

Obligatorisk kval. Grunduddannelse for buskørsel

Observer udviklingen og følg op, hvis der er noget, der skrider.

Vis Kvalitet gennemarbejdes og •forbedres.Der trækkes data fra Multitest, som •skal afdække skolernes resultater fordelt på emner mv.

At opretholde en høj og konstant kvalitet i uddannelserne.

Obligatoriske kval.- efteruddannelse for buskørsel

Observer udviklingen og følg op, hvis der er noget, der skrider.

Vis Kvalitet gennemarbejdes og •forbedres

At opretholde en høj og konstant kvalitet i uddannelserne.

Taxi området Uddannelsesmål opdateres til ny uddan-nelsesbekendtgørelse.

Der implementeres en obligatorisk •efteruddannelse.Der udvikles indholdsrige spørgsmål til •Vis Kvalitet.Der trækkes data fra Multitest, som •skal afdække skolernes resultater fordelt på emner mv.

At udvikle taxi uddannelserne, således at branchen kan levere den ønskede høje service.

Flextrafik (Offentlig servicetrafik)

Området underlægges tilsvarende uddan-nelseskrav som taxi området.

Der udvikles nye uddannelsesmål på •området.Der udvikles indholdsrige spørgsmål til •Vis Kvalitet.Der trækkes data fra Multitest som •skal afdække skolernes resultater fordelt på emner mv.

At udvikle uddannelserne til den offentlige servicekørsel, således at branchen kan levere den ønskede høje service.



EUD Personbefor-dringsuddannelsen

Køreuddannelse B-EP implementeres i begge specialer.

Taxi kvalifikationsuddannelsen indarbejdes i begge specialer.

Da uddannelsen starter med B-EP bliver indgangsalderen 21 år og dermed vælges den intensive grunduddannelse.

Uddannelsen gøres bredere ved at indar-bejde taxi kvalifikationen.

Specialet Bybus og Rutebil

Trin 2 opprioriteres til uddannelse af men-torer og uddannelse i linjeindøvning.

Udvikle den skriftlige del af svendeprøves spørgsmål, så de bedre kommer til at modsvare indholdet i jobbet.

Udvikle den mundtlige del af svendeprøven, så projektet, der blev udarbejdet i forbind-else med studieturen, danner udgangs-punkt for eksaminationen.

Sikre en høj kvalitet i uddannelsen.

Specialet Interna-tional turistbuskørsel

Udvikle den skriftlige del af svendeprøves spørgsmål, så de bedre kommer til at modsvare indholdet i jobbet.

Udvikle den mundtlige del af svendeprøven, så projektet, der blev udarbejdet i forbind-else med studieturen, danner udgangs-punkt for eksaminationen.

Sikre en høj kvalitet af uddannelsen.

Trin 3, Kørselsdis-ponent

Uddannelsen justeres, så den også kan kvalificere til direkte prøve for Vognmands-uddannelsen.

Uddannelsen justeres, så den også kan tilfredsstille de regionale trafikselskabers behov for kvalificerede medarbejdere i forhold til de entreprenører, der byder ind på udbudte kørselskontrakter.

Uddannelsen udvikles, så den kan tilfredsstille branchens behov for kørsels-disponenter.

Kollektiv trafik Udvikling af nye uddannelsesmål i service og konflikthåndtering.

Arbejde for fremgang i den kollektive trafik gennem service og imødekommenhed fra det ansatte personale.


Redder

Udviklingstendenser inden for redderområdetRedderområdet er i øjeblikket karakteriseret ved omfat-tende strukturmæssige forandringer. Disse forandringer er slået igennem inden for et meget kort tidsrum og har tilknytning til den gennemførte kommunalreform, udlici-teringer og nye aktører i branchen, herunder det danske forsvar. Det er dog meget tydeligt, at der over en længere-varende periode har været et samfundsmæssigt stigende fokus på de sundhedsfaglige kompetencer blandt reddere. Dette har betydet krav om en markant oprustning af faglige kompetencer på ambulanceområdet.

De ovenfor omtalte strukturmæssige forandringer vil givetvis fortsætte på mange områder i branchen i de kom-mende år. Således spores allerede nu en voksende tendens til, at brand- og redningsberedskabet også i fremtiden skal opfatte særlige servicefunktioner kommunalt og regionalt, samt at branchen som helhed i stigende omfang får en meget direkte funktion under katastrofe- og terrorbered-skaber. Endvidere indgår store dele af branchen som en integreret del af landets totalforsvar.

Endvidere har brancheområdet inden for de senere år yderligere oplevet en markant adskillelse af de enkelte job-funktioner i branchen. Dette vil afstedkomme en fokuseret uddannelsesindsats i branchen og forventeligt også med-føre en stigende uddannelsesaktivitet og efterspørgelse på kvalificeret/veluddannet arbejdskraft i branchen.Branchen omstrukturerer sig i øjeblikket således, at de

4 ovenfor nævnte jobområder nu deles op, således at reddererhvervet defineres af personalekategorier på flg. måde:

reddere med kompetencer inden for ambulance•reddere med kompetencer som redningsarbejder•reddere med kompetencer inden for autohjælp/•bjærgningreddere med kompetencer inden for brand•

Faktuelt betyder dette, at den tidligere praktiserede sam-driftsmodel i branchen nu er historie. Dette har bevirket, at den centrale kilde til rekruttering i branchen: erhvervs-uddannelsen til redder, efter den seneste revision af erhvervsuddannelserne, er blevet opdelt i to selvstændige specialer: ambulanceassistent og autohjælp. Efteruddan-nelsen af reddere sker i væsentligt opfang gennem FKB 2730.

Uddannelsesstrukturen på AMU området skal tilpasses ovennævnte udviklingstendens, hvorfor der findes et behov for løbende vurdering af arbejdsmarkedsuddannelserne på området, således at disse bibeholder den komplemen-taritet, som hidtil har været basis for redderområdet: ensartethed i niveau og fagligt indhold mellem EUD og AMU.

Det gennemførte udbud af ambulancetjeneste og sygetransportydelser i regionerne har ændret virksom-hedsstrukturen på området. I lighed med ambulanceom-rådet sker der tydeligvis også strukturelle ændringer inden for autohjælpsområdet. Nye aktører spiller en væsentlig rolle, ikke mindst forsvaret som nu ønsker tilført kompe-


tencer i sanitetstjenesten (ambulance), således at danske soldater i krigstjeneste i udlandet sikres behandling ved tilskadekomst på samme kvalitative niveau som civile borgere i Danmark. Forsvaret er således blevet en aktiv aftager af uddannelse på redderområdet både inden for EUD og i AMU.

Redderuddannelsen er generelt overensstemmende med standarder for indhold og varighed i tilsvarende uddan-nelser i hele EU-området. Samtidig tilføres den danske redningsbranchen i øjeblikket personer uddannet i andre EU-lande som efter vurdering opnår kompetencer i eksem-pelvis ambulancetjenesten. Dette drejer sig primært om personer fra Sverige, Norge, Tyskland og Polen.

Behov for nyetablering af uddannelseMed opdelingen af redderuddannelsen i to selvstændige specialer for henholdsvis ambulance og autohjælp, er redderuddannelsen tilpasset det aktuelle og kommende uddannelsesbehov i branchen. Tillige har udstedelsen

af nye tilrettede uddannelsesordninger med tilhørende ændringsbekendtgørelser imødekommet uforudsete myndighedskrav jf. kørekortsbekendtgørelsen samt kvali-fikationsuddannelse for chauffører. Hermed er redderud-dannelsen fuldt tilpasset branchens behov for kvalificeret faglært arbejdskraft.

TUR overvejer muligheden for at oprette et eventuelt trin 2 efter faglært niveau i redderuddannelsen, omfattende ud-dannelse i forlængelse af uddannelsen til ambulanceassis-tent til en regulær behandleruddannelse (niveau 2). Niveau 2 er den tekniske betegnelse for ambulancepersonel med kompetence som behandler. Hermed vil redderuddannel-sen blive tilført de overbygningskompetencer, som mange reddere vil efterspørge. Tillige vil redderuddannelsen således også blive adgangsgivende til en paramedicinsk uddannelse (niveau 3), som er ambulanceredderens højeste uddannelsesniveau jf. de gældende sundhedsmini-sterielle bestemmelser.

Emne Vision Mission

Uddannelsesmål (AMU):- redning- autohjælp- ambulance / sygetransport- brand

Nødbehandleruddannelse:Suppleringskursus i frigørelsesteknik•Revision af kystredning•Repetitionsuddannelse i højderedning•Opfølgning på bjærgningsuddan-•nelserne samt uv. materialerKøreteknik redning •Revision af psykologi for redning og •ambulance

Løbende overvågning af uddannels-esmålenes indhold og aktualitet, herunder hurtig nyudvikling som imødekommer branchens uddannelsesbehov.

Erhvervsuddan- nelsen Redder- fagligt indhold- udviklingsmulig-heder

Udvalget igangsætter arbejdet med trin 3 (2) i redderuddannelsen, således at behandleruddannelsen tilknyttes EUD redder.

Redderelevuddannelsen skal være opda-teret på højeste faglige niveau. Uddannels-en skal være det centrale omdrejningspunkt for uddannelse af ambulancepersonel på alle niveauer.

Generelt AMU:FKB redning

Udvalget tilpasser FKB redning ind-holdsmæssigt og redaktionelt i forhold til resultaterne af kommende brancheanalyse.

Redderuddannelsernes tre hovedområder i AMU:

ambulance og sygetransport•redning•autohjælp og bjærgning•

Skal til hver en tid afspejle de eksisterende jobområder i branchen.

Generelt EUD:- Censorordning- Opgavekommis-sioner.

Udvalget vil styrke censorordningen og øget mængden af uddannelse og erfa-udveksling.Den nedsatte opgavekommission udar-bejder en ny svendeprøvevejledning.

Svendeprøveordningen skal under nye ram-mer fastholde det høje niveau, som hidtil har været gældende for prøveafvikling i redderuddannelsen.

Brancheudvalget

Lokale Uddannelses-udvalg

Udvalget ønsker bedre koordinationen mel-lem LUU og BU redder.

De to LUU er centrale værktøjer i arbejdet med kvalitet i redderuddannelsen.


Skoler

Faglærerudvikling

Udvalget tilstræber at afholde en årlig erfa-konference med skolerne.

Undervisnings-materialer

Muligheder for eventuelle udgivelser under-søges.

Relationer til myn-digheder

Udvalget er repræsenteret i SPU og fortsæt-ter med uformindsket kraft at pleje de nødvendige relationer, ikke blot i forhold til regionerne, men også i forhold til SST og SUM.

Baneservice

VisionUdvalget har ikke holdt nogen møder de senere år, men er formelt ikke blevet nedlagt.

De områder, udvalget blev nedsat til at etablere offentlige finansierede uddannelser for, var; togpersonale, trafik-styring, jernbanesikkerhed for medarbejdere, der udfører anlægsarbejder m.m. langs spor i drift samt svejsning af skinner og kørestrøm.

Den overordnede vision for udvalget var at sikre disse om-råder relevante uddannelser inden for AMU og EUD som en del af grundlaget for offentlig udbudspolitik inden for anlægsarbejde til jernbane.

MissionMissionen mislykkedes i første omgang inden for jern-banesikkerhed samt svejsning og kørestrøm. Årsagen skal findes i de komplicerede forhold, der var omkring en

ressortoverflytning til UVM pga. kontraktforhold i de of-fentligt finansierede anlægsarbejder.

For at sikre at medarbejdere fra offentlige ejede og private virksomheder alle kunne komme på relevant uddannelse, blev det besluttet, at disse uddannelser skulle/kunne udbydes som IDV på de 2 skoler, der ellers ville være blevet AMU udbydere.

Udvalget besluttede at afvente situationen for togper-sonale og trafikstyring. Jernbanernes Arbejdsgiverfor- ening under DI og DSB er blevet enige om, at nu er tiden kommet til at få afklaret, hvorledes togpersonale kan blive uddannelsesdækket i det offentlige uddannelsessystem. Hvorledes denne proces skal forløbe er ikke afklaret i skriv-ende stund. Parterne, inklusive Dansk Jernbaneforbund, vil drøfte sagen og komme med et udspil til TURs bestyrelse.


Togklargøring

VisionDen overordnede vision for udvalget er at sikre branchen relevante uddannelser inden for AMU og EUD.

MissionDen overordnede mission er at holde de eksisterende uddannelser opdateret i forhold til branchens behov og gældende myndighedskrav og herunder sikre kvaliteten i uddannelserne samt udvikle arbejdsmarkedsuddannelser i forhold til branches behov for efteruddannelse. Desuden vil udvalget medvirke til at sikre et fornuftigt udbud af AMU uddannelser.

Udvalget vil også undersøge fordele og ulemper ved en evt. sammenlægning af udvalget med dele af Baneservice udvalget, i første omgang er det togpersonaledelen, som det drejer sig om.

EUDErhvervsuddannelsen til togklargører er mildt sagt ikke den største af uddannelserne i TUR indgangen. Stort set alle eleverne har haft deres uddannelsesforløb i det hidtidige Railion, nu DB Schenker Rail Scandinavia A/S. Afhængigt af parternes diskussioner omkring grundud-

dannelse af nye medarbejdere inden for togklargøring af persontog og evt. togpersonale, skal uddannelsen evt. revideres.

AMUInden for AMU arbejder udvalget på at uddannelsesdække de mindre jobområder f.eks. de arbejdsopgaver, tog-klargøringspersonale / togbetjente kan have på perron og andre stationsområder.

Der er i dag desværre ofte både verbal og fysisk overfald på ansatte i jernbanesektoren, hvorfor udvalget arbejder på forskellige uddannelser omkring f.eks. forskellige for-mer for afværgeteknikker.

Generelt inden for togdrift, men specielt inden for gods-transporten, er de grænseoverskridende transporter voksende. Udvalget arbejder derfor på udvikling af jobrel-evant sproguddannelse i henholdsvis tysk og svensk med tilhørende opslagsbog.

LicensUdvalget vil blive inddraget i diskussionen omkring uddan-nelsesniveau for lokomotivførerlicens og a-certifikat for de personer, der rangerer med tog, fremfører arbejdstog m.m.

Emne Vision Mission

EUD Følge parteres diskussioner og agere kon-struktivt på baggrund heraf.

At have en relevant og opdateret lærlin-geuddannelse.

AMU, udbud Gennem det direkte samarbejde med den godkendte AMU udbyder at medvirke til, at branchen får de ønskede efteruddannelser.

At få udbudt relevante uddannelser, geografisk fornuftigt placeret.

Togpersonale Afklare om området skal overføres til udvalget og justere udvalgets bemanding herefter.

At få offentlig finansieret uddannelse til togpersonalet.

Lokomotivførerlicens Medvirke til afklaring omkring den relevante uddannelse og prøveindhold i EUD og AMU.

At få implementeret licensudstedelse i EUD og AMU for togklargørere.


Lokomotivfører

VisionDen overordnede vision er at fastholde den grundlæggende lokomotivføreruddannelse samt etablere efteruddannelser som offentlig finansierede uddannelser, som en del af grundlaget for offentlig udbudspolitik inden for kollektiv trafik og kommerciel godstransport. MissionDen overordnede mission er at holde den grundlæggende lokomotivføreruddannelse opdateret i forhold til branchens behov og myndighedskrav herunder sikre kvaliteten i både i uddannelsens praktik- og teoridel samt etablere arbejdsmarkedsuddannelser i forhold til branchens behov for efteruddannelse.

Den grundlæggende uddannelseDen grundlæggende lokomotivføreruddannelse er revideret pr. 1. august 2010 og de første hold er startet umiddelbart derefter. Baggrunden for revisionen er udvalgets egen ana-lyse samt parternes tilbagemeldinger, nye myndighedskrav fra Trafikstyrelsen (TS) samt en ændring af regeldelingen mellem infrastrukturforvaltere (ud fra nye normer fra Banedanmark) og jernbanevirksomheder (togoperatører). Revisionen er gennemført i et tæt samarbejde med UVM, TS og skolerne gennem en længere møderække, hvor UVM har været yderst aktiv.Udvalget følger implementeringen af den reviderede ud-dannelse nøje og støtter denne bl.a. ved afholdelse af konferencer for jernbanevirksomhederne samt et udvidet samarbejde med de 2 godkendte skoler i henholdsvis Tønder og Høje Taastrup.

LokomotivførerlicensNye myndighedskrav fra TS som implementerer EU direktiv om fælles europæisk lokomotivførerlicens. Dette er ikke sammenligneligt med f.eks. et kørekort kat. D. Licensen giver ikke ret til at fremføre tog, men er en dokumentation på, at man har grundlæggende færdigheder og nødvendig sikkerhedsmæssig forståelse samt opfylder helbreds og vandelskrav. Øvrige jobfunktioner, som også selvstændigt kører med et tog, skal også have denne licens f.eks. rang-erpersonale samt mekanikere, der kører toget på områder,

hvor jernbanesikkerhedsregler er gældende. Udvalget blev undervejs i processen mødt med et krav om, at licens-prøver og licensudstedelse skulle etableres, før eleverne var midtvejs gennem uddannelsen. Licensen vil normalt nu kunne erhverves efter ca. 4 måneders uddannelse ud af de normalt 10 måneder, uddannelses samlet varer.

Udvalget har sikret sig, at den uddannelsesdel, der fører lokomotivførerelever til person- og godstog frem til erhvervelse af licens, ikke bliver normgivende for de øvrige jobfunktioner, der bliver omfattet af kravet om en lokomo-tivførerlicens. Deres uddannelsesniveau er normalt noget lavere.

Udvalget har til gengæld accepteret at indgå i dialog med de forskellige parter, der har interesser i lokomotivfør-erlicens, med henvisning til udvalgets erfaringer omkring licensuddannelse. Implementeringen af de øvrige jobfunk-tioners udstedelse af licens skal senest være færdigt i løbet af 2016, hvorimod person- og godstogslokomotivførerne har fået udstedt licens ved afslutningen af uddannelsen, siden etableringen af den offentlige lokomotivføreruddan-nelse i 2005.

LokomotivførercertifikaterNår eleverne afslutter deres uddannelse, har de gennem-ført den sidste del af uddannelsen målrettet mod den eller de togtyper, de skal fremføre og på den del af jern-banenettet (infrastruktur), som de skal køre på, når der er udlærte. Når eleverne har gennemført de nødvendige prøver hos deres egen arbejdsgiver, udsteder denne, som TS certificeret jernbanevirksomhed, et lokomotivførercer-tifikat type b til eleven med præcis beskrivelse af elevens lokomotivførerkompetencer.

Uddannelsesordning, teoriDen grundlæggende lokomotivføreruddannelse er bl.a. reguleret af den tilhørende UVM bekendtgørelse som en erhvervsrettet uddannelse efter institutionsstyrelsesloven. I lighed med etableringen i 2005 har UVM besluttet, at uddannelsen i sin beskrivelse følger gældende EUD regler. Så der er også her fastlagt en uddannelsesordning for skoledelen, dog udstedt af UVM, men stadig udarbejdet af udvalget i samarbejde med TS, skolerne og UVM.


Skolerne skal så udfærdige en Lokal Undervisnings Plan (LUP), som beskriver, hvorledes undervisningen vil blive gennemført. Denne undervisningsplan skal godkendes af UVM efter indstilling fra TS og efter høring af udvalget. Udvalget har, i samarbejde med skolerne, begyndt på en mere præcis beskrivelse af indhold og indlæringsniveau for delemner med relevans for licens og certifikater. Dette er en væsentlig kvalitetssikring af uddannelsen, da det på en hensigtsmæssig måde beskriver fagenes indhold over for faglærerne, som i de fleste fag kommer fra branchen.Uddannelsesordning og lokal undervisningsplan fastlægger sammen med UVM bekendtgørelsen den teoretiske licens-prøve og de teoretiske certifikatprøver. Udvalget ønsker at fortsætte den tætte dialog med skolerne.

Uddannelsesordning, praktikDen grundlæggende lokomotivføreruddannelse er også reguleret af de tilhørende TS bekendtgørelser. I lighed med etableringen i 2005 har udvalget fastlagt/udarbejdet en uddannelsesordning for praktikdelen, godkendt af TS og desuden fremsendt til skolerne og UVM, som beskriver indhold og niveau i praktikdelen.

Denne uddannelsesordning fastlægger den praktiske licensprøve og den praktiske certifikatprøve i henhold til TS bekendtgørelsen.

Udvalget vil følge de kommende praktiske prøver nøje for at sikre, at uddannelsesordningen lever op til branchens behov og gældende myndighedskrav.

LogbogSom dokumentationsværktøj og styringsredskab for både skoler og jernbanevirksomheder har udvalget, via TUR For-lag, opdateret den til uddannelsen hørende logbog og fået

den godkendt af TS. Logbogen skal føres dagligt af både elev og kørelærer/faglærer og efter hver praktikperiode skal elevens uddannelsesansvarlige leder angive, om eleven umiddelbart kan fortsætte uddannelsen.

AMUUdvalget har gennem flere år arbejdet for at få etableret lokomotivførernes efteruddannelse som arbejdsmarkeds-uddannelser. De første år efter etableringen af grundud-dannelsen afventede Transportministeriet, om skolerne og jernbanevirksomhederne kunne få uddannelsen til at fungere på en hensigtsmæssig måde. Det har parterne så bevist, hvorfor udvalget i 2009 genfremsendte ønsket om etablering i AMU. Det seneste års tid er dette blevet hindret af forskellige systemtekniske grunde. Området skal ressortoverflyttes til UVM, hvilket normalt også indebærer overførsel af midler, hvorfor Finansministeriet også er part i sagen. Midlerne findes delvis i de trafikkontrakter TS har indgået med forskellige jernbanevirksomheder og vel også i de regionale trafikselskabers tilsvarende kontrakter.

TUR var med i en tilsvarende proces i 2006-2007 omkring nogle af de jernbanesikkerhedsmæssige uddannelser, som Banedanmark havde, men som personale hos private entreprenører også skulle have gennemført. Denne ressort-overførelse kunne på daværende tidspunkt ikke løses.Udvalget er helt på et sidespor i denne proces, men forsøger via de respektive organisationer og via UVM at få en afklaring på sagen. Det bør siges, at UVM er lige så interesseret i en afklaring.

Emne Vision Mission

Den reviderede grunduddannelse

Halvårlige konferencer med jernbanevirk-somhederne.

At uddannelsen lever op til branchens behov.

Samarbejde mellem parterne

Ved at have specielt fokus på papirgangen mellem skoler og praktikvirksomheder.

At alle parter forstår og anerkender hinan-dens roller og agerer hensigtsmæssigt.

Licens Gennem dialog med skolerne, jernbane-virksomhederne, UVM og TS samt ved udvalgets egne evalueringer.

At prøverne lever op til hensigten.

Certifikat, type b Gennem dialog primært med jernbanevirk-somhederne og TS samt ved udvalgets egne evalueringer.

At prøverne lever op til hensigten.

Skoledel Ved praktisk samarbejde mellem udvalget og skolerne.

At få et højt, ensartet og brugbart niveau i uddannelsen.


Praktikdel Ved at opdatere uddannelsesordningen og logbogen.

At få et højt og ensartet niveau i uddannelsen.

Logbog Giver kvalitet og troværdighed af den gennemførte uddannelse.

At få et højt og ensartet niveau i uddannelsen.

AMU Gennem parternes aktive handlinger. At få etableret AMU til efteruddannelse.

Lufthavn

Udvalget vil arbejde for et højt uddannelsesniveau i danske lufthavne: – at jobområdet opnår faglært status, blandt andet ved at der primært er beskæftiget faglærte medar-bejdere, og at der endvidere findes et relevant og tidssvar-ende efteruddannelsesprogram.

Luftfarten spiller en stadig vigtigere rolle for transport af personer og gods som led i globaliseringen. Den skaber tilgængelighed og bidrager til etablering af udviklingssam-menhænge, hvad enten det er internationalt eller regionalt. Det er samtidig en branche i forandring – og en af de mest liberaliserede brancher - hvor lavpriskoncepter udfordrer traditionelle forestillinger om luftfart, og hvor nye aktører kommer til eller gamle skifter ham.

Branchen er nok især kendt for passagertransport, men også luftfragt spiller en stadig større rolle i den interna-tionale handel og transport af varer og gods. På verdens-plan er luftfragt den hurtigst voksende transportform op-gjort på værdi. Også i Danmark øges behovet for luftfragt,

fordi danske virksomheder specialiserer sig i højere grad i produkter af høj kvalitet og med højt indhold af viden. Når sådanne relativt dyre varer skal afsættes internationalt, skal der være gode muligheder for at få fløjet disse varer til kunderne. Den danske regering satser fortsat målrettet på en prioritering af dansk luftfart i de kommende år, hvor der blandt andet satses på fremtidssikrede uddannelser.

Branchen er imidlertid også særdeles følsom over for kon-junkturudsving – den nuværende konjunkturnedgang har således påvirket branchen markant i negativ retning.

Der er beskæftiget cirka 22.000 personer i Danmark inden for fag, der har direkte relation luftfarten og lufthavnene. Der formentlig beskæftiget mellem 6.000 til 8.000 per-soner inden for de jobområder, som FKB 2794 Transport-arbejde i lufthavne dækker.

Der er imidlertid ingen tvivl at netop de jobfunktioner, som FKB 2794 omfatter, vil få stor bevågenhed også i den kommende tid. Dette skyldes især det forhold, at der er stigende krav om effektivisering således, at passagerer, bagage, gods, catering og servicering i øvrigt foregår


hurtigt og effektivt, fordi flyene skal være på jorden så kort tid som muligt.

Samtidig fortsætter de senere års udvikling i retning af, at mange af arbejdsopgaverne udføres af flere forskellige mindre entreprenører. Det har tidligere været almindeligt, at det kun var de store virksomheder, som var i stand til at levere alle ydelser. De mange nye aktører på marke-det medfører en ganske anderledes måde at organisere arbejdet på, hvilket får betydning for den samlede logistik i lufthavnene. Også de mange specielle regler og procedurer i forbindelse med sikkerheden har betydning for den sam-lede logistik og de kvalifikationer, hver enkelt medarbejder har behov for.

Arbejdet som transportarbejder i lufthavnen er forbundet med en del ensidigt gentaget arbejde, uhensigtsmæssige arbejdsstillinger og vanskelige forhold i øvrigt. Det er derfor af stor betydning for arbejdsmiljøet, at transport-arbejderne har kvalifikationer således, at der kan skiftes mellem arbejdsopgaverne.

Emne Vision Mission

Kvalitet Vi vil løbende følge op på kvalitetsmålinger (VISKVALITET og eud-evalueringer) ud fra fastsatte kriterier.

Alle undervisere skal have instruktørbevis (fra udbydende skole) og skolen kan ind-drage instruktørbeviset, hvis vedkommende ikke lever op til de fastsatte krav og regler.Der udarbejdes undervisningsplaner for de enkelte uddannelsesforløb som kvalitetssikring og dokumentation.

Vi anser volumen (kvantitet) som en af flere indikatorer på kvalitet og vil derfor følge udviklingen i aktiviteten på henholdsvis AMU og EUD.

Vi vil løbende følge frafaldsraten på hovedforløbet samt se på udviklingen i svendeprøvekaraktererne med henblik på eventuel opfølgning.

Vi er i løbende dialog med skolen om kvalitetssikring.

Vi definerer kvalitet som et anvendeligt og brugbart ”produkt”, der som minimum lever op til kundens (medarbejderens, virksomhedens) forventninger. God kvalitet indebærer efter vores opfattelse, at lokaler, udstyr og faciliteter er tidssvarende og i orden, samt at underviseren har en faglig baggrund og den krævede pædagogiske uddannelse/efteruddannelse.

Dertil kommer, at der er et godt pæda-gogisk miljø på skolen for såvel unge som voksne

Udvikling og udbud Vi ønsker, at der kontinuerligt findes et opdateret uddannelsesudbud, som tilgode-ser branchens aktuelle behov inden for erhvervsuddannelserne og arbejdsmarked-suddannelserne.

Dette medfører, at der løbende udvikles nye uddannelser og/eller revisioner af eksiste-rende uddannelser.

Vi vil hele tiden være på forkant med udviklingen inden for jobområdet blandt andet ved at have kontakt/dialog med relevante brancheorganisationer, myn-digheder og virksomheder.

Vi følger ligeledes udviklingen ved at ud-nytte, at udvalgets medlemmer er praktik-ere med en bred faglig baggrund og med stor indsigt i området, samt at de fleste af Danmarks lufthavne er repræsenteret i udvalget.


Udvalgets politik og arbejde

Vi vil fortsat udnytte den dynamik, der er i udvalget som en følge af udvalgets sam-mensætning og funktion.

Den tætte dialog med skolen sikrer, at ud-valget har mulighed for at følge og påvirke udviklingen generelt. Ligeledes har skolen mulighed for at orientere om eventuelle uhensigtsmæssigheder.

Udvalget fungerer både som efteruddan-nelsesudvalg, fagligt udvalg og lokalt ud-dannelsesudvalg.

Erhvervsfiskere

Fiskeriet har i flere år været i krise. Auktionsprisen på fisk er faldende, og der er begrænsninger på fiskekvoter, fiske-dage og tonnage. Men efter at der er indført omsættelige kvoter, er erhvervet blevet slanket og effektiviseret, således at de bedst drevne fiskervirksomheder har opslugt mindre veldrevne virksomheder, og dermed er der blevet bedre fiskerimuligheder for til tilbageværende fiskere. I årene fremover bliver der af naturgivne årsager mangel på fiskere, da gennemsnitsalderen af danske fiskere er væsent-ligt over 50 år.

Derfor er der stadigvæk behov for at tiltrække og uddanne nye generationer af fiskere, såvel nye ungdomsårgange som voksne der allerede er på arbejdsmarkedet. Det er vigtigt at både de nuværende fiskere uddannes bedst muligt – sikkerhedsmæssigt, fangstmæssigt og økonomisk,

og at der sættes ind på at tiltrække nye generationer i erhvervet.

Erhvervet er præget af en del løs arbejdskraft, som man deler med andre manuelle fag. Erhvervet ønsker at optage kvalificerede både unge og voksne i erhvervet med et per-spektiv, der udstrækker sig til at rekruttere fra hele EU.

Med den afmatning, der er opstået i byggeriet, er det muligt, at en del fiskere vil vende tilbage til erhvervet, men selv denne tilgang vil kun være en stakket frist, da gennem-snitsalderen for aktive fiskere er over 50 år, og de yngre årgange er væsentligt smallere. Derfor må det forventes, at erhvervet på sigt får behov for at tiltrække medarbej-dere fra de lande – særligt europæiske – hvor der er en vis arbejdsløshed, og hvor arbejdskraften er parat til at flytte efter arbejdspladserne.

Emne Vision Mission

Erhvervsfiskernes uddannelsespolitiske interesser

At opbygge et velfungerende brancheudvalg med funktion som efteruddannelsesudvalg på erhvervsfiskeriområdet gennem sikker drift af uddannelse og løbende udvikling.

At sikre et uddannelsesudbud inden for AMU-systemet, som modsvarer branchens behov for kompetenceudvikling.


TURs internationale virksomhedTUR vil fortsætte sit arbejde i EuroTra. Samtlige medlemmer i EuroTra er - i lighed med TUR - ejet af arbejdsmarkedets parter eller tilknyttet disse.


EuroTra

TUR vil fortsætte sit arbejde i EuroTra. Samtlige medlem-mer i EuroTra er - i lighed med TUR - ejet af arbejds-markedets parter eller tilknyttet disse. Der hentes megen information om dels, hvad der sker i EU i Brussels, dels i de enkelte landes transportuddannelser.

TUR arbejder aktivt for, at der gennem EuroTra etableres konsortier til udviklingsarbejder.

I EuroTra er der etableret arbejdsgrupper, som skal tage initiativer inden for nærmere afgrænsede områder, herunder afdække muligheder for yderligere projektan-søgninger til EU. TUR deltager i to arbejdsgrupper: ADR-gruppen og lastsikringsgruppen.

EuroTra arrangerer lejlighedsvis de såkaldte Experts’ Fo-rum, som tager særlige faglige emner op til behandling, og hvor det er de faglige eksperter, der deltager. Det har vist sig at være en aktivitet, der er stor interesse for.

EuroTra har prioriteret at styrke samarbejdet gennem del-tidsansættelse af en koordinator, som har til opgave at op-bygge et netværk til EU-kommissionen og andre relevante myndigheder og organisationer, primært med henblik på at finde relevante projektmidler.

Andre internationale projekterTUR fortsætter det nære og tætte samarbejde med TYA i Sverige, som bl.a. omfatter fælles produktion af udvalgte undervisningsmaterialer. For at få det fulde udbyttet af samarbejdet vil TUR involvere BAR Transport & Logistik, Transportsektorens Uddannelsesfond og TSU Lastbilsimu-lator i samarbejdet.


Årets gang i TUR

1.kvartal

3.kvartal

4.kvartal TUR

2.kvartal


1. kvartal

Måned Opgaver Bestyrelsen Branche-udvalg

FS + Sekre-tariat

Januar Budgetopfølgning ultimo januar.•Formandsskabsmøde (FS).•Afslutning af ad.hoc..•TUR Nyhedsbrev til LUU og censorer.•

3

3

3

3

Februar Revision af TURs årsregnskab. •Easy-P statistik kan hentes for foregående år. •Cirius ansøgningsfrist mht. partnerskab. •Budgetopfølgning ultimo februar.•Afslutning ad.hoc. regnskab (revisorpåtegnet) •og afrapportering til UVM.Brancheudvalgsmøder.•Formandsskabsmøde (FS).•

.3

3

3

3

3

3

3

3

3

3

3

Marts Afregning med UVM af ad-hoc. puljemidler.•Registrering på EMU.dk af udviklet skolemate-•riale og projekter fra puljemidler. Cirius mht. Leonardo-projekter. •Bestyrelsesmøde (1.).•Budgetopfølgning ultimo marts.•Formandsskabsmøde (FS).•Aktivitet EUD og AMU.•

3

3

3

3

3

3

3

3

3

3

3

2. kvartal


FS + Sekre-tariat

April Behovsredegørelse til UVM (AMU).•Udarbejde vurdering af uddannelsesbehov •for det kommende år, og indmelde denne til Undervisningsministeriet - UVM. Vurderingen indeholder: •

Målgruppens størrelse•Beskæftigelsesudvikling•Udvikling inden for erhvervet•Behov for nye kvalifikationer•Behov for udviklingsmidler•

Årsregnskab (revisorpåtegnet).•Årsregnskab forlag.•Årsregnskab Multitest.•Årsregnskab Faglæreruddannelse.•Svendeprøveregnskab (revisorpåtegnet).•TUR krankonference.•Deadline AER-ansøgninger.•Budgetopfølgning ultimo april.•Formandsskabsmøde (FS).•TUR Nyhedsbrev til LUU og censorer.•

3

3

3

3

3

3

3

3 3

3

3

3

3

3

3

3

3

3

3




FS + Sekre-tariat

Maj Gennemførelse af MU-samtaler. •DM for transportlærlinge. •TUR chaufførkonference.•Første udkast for budget næstkommende år. •Brancheudvalgsmøder. •Budgetopfølgning ultimo maj.•Formandsskabsmøde (FS).•

3 3

3

3

3

3

3

3

3

Juni Censorkonferencer (øst/vest). •Faglæreruddannelsesprogrammet for •kommende år.Bestyrelsesmøde (2.).•Budgetopfølgning ultimo juni.•Formandsskabsmøde (FS).•Aktivitet EUD og AMU.•

3

3

3

3

3

3

3

3

3

3. kvartal


FS + Sekre-tariat

Juli Halvårsregnskab. • 3

August TUR gaffeltruckkonference.•Ansøgningsfrist TUP.•Brancheudvalgsmøder. •Budgetopfølgning ultimo august.•Formandsskabsmøde (FS).•TUR Nyhedsbrev til LUU og censorer.•

3 3

3

3

3

3

3

September AER-frist. •Bestyrelsesmøde (3.).•FOU projektansøgningsfrist. •MF fonden udmelding.•Budgetopfølgning ultimo september.•Formandsskabsmøde (FS).•Aktivitet EUD og AMU.•Udviklingsredegørelse EUD.•

3

3

3

3

3

3

3

3

3

3

3

3

3

3


4. kvartal


FS + Sekre-tariat

Oktober Bilateralt møde med UVM om AMU. •Ansøgning om midler til udvikling AMU.•Søge og begrunde anvendelse af •udviklingsmidler til:

FKB•Uddannelsesmål•Faglæreruddannelse•Undervisningsmaterialer•Analyser•

Strategi og visionsrevision. •Budgetopfølgning ultimo oktober.•Formandsskabsmøde (FS).•TUR Nyhedsbrev til LUU og censorer.•

3 3

3

3

3

3

3

3

3

November TUR meritvejskonference.•TUR Strategikonference.•Brancheudvalgsmøder.•Budgetopfølgning ultimo november.•Fastlæggelse af det kommende års budget for •TUR (Bestyrelsen).

3

3

3

3

3

3

December TUR Farligt godskonference.•TUR konference for administrativt personale.•TURs bestyrelse (4. møde).•Budgetopfølgning ultimo december samt •årsafslutning.Formandsskabsmøde (FS).•Aktivitet EUD og AMU.•

3

3 3

3

3

3

3

3


Løbende opgaver, AMU

Opgaver Bestyrelsen Branche-udvalg

FS + Sekre-tariat

Arbejdet med Fælles Kompetencebeskrivelser (FKB), løbende arbejdsopgave.

Undersøge behov inden for kompetence-områderne.•Udvikle og ajourføre fælles kompetencebeskrivelser. FKB skal •vurderes mindst hvert 3. år.Udvikle og justere en hensigtsmæssig kursusstruktur med •grundkursus(er), videreuddannelse og efteruddannelse.Koordinere kursusstrukturen og dens elementer med andre, •tilgrænsende driftområder samt med andre brancheområder og efteruddannelsesudvalg.Udvikle en tæt sammenhæng til eventuelle erhvervsuddannelser.•

3 3 3

Arbejdet med uddannelsesmål, løbende arbejdsopgave.

Indhente behov for udvikling af nye uddannelsesmål eller revision •af eksisterende.Begrunde og søge om midler til at gennemføre udvikling af •uddannelsesmål.Udarbejde Aftale om udviklingsopgave hvert projekt.•Træffe aftaler med udviklere og styre udviklingsarbejdet.•Eventuelt foretage udvikling/revision af •uddannelsesmål i regi af TUR, uden projektbevilling.Forberede uddannelsesmålet til forelæggelse i udvalget, herunder•

fastlægge det arbejdsmarkedspolitiske behov for •uddannelsenfastlægge formål og mål med uddannelsen•udarbejde spørgsmål til de systemfælles redskaber•Udarbejde spørgsmål til effektmåling•udarbejde bevistekst•afgive forslag til takstindplacering•fastlægge eventuelle særlige krav til faglærerkvalifikationer•fastlægge eventuelle myndighedskrav•Fremlægge uddannelsesmålet for UVM.•

Tilknytte uddannelsesmålet til en eller flere FKB, når det er •godkendt.Informere godkendt skoler om målet.•Følge med i aktivitetsudviklingen for områdets uddannelsesmål.•

3 3 3

Faglæreruddannelse, løbende arbejdsopgave.Begrunde og søge midler i UVM til udvikling af faglærer- •uddannelse.Udarbejde kursusplaner og budget for hvert faglærerkursus.•Udbyde faglærerkurser.•Evaluere faglærerkurser og udstede uddannelsesbevis.•Gennemføre faglærerkonferencer.•

3 3 3



FS + Sekre-tariat

Udvikling af undervisningsmaterialer, løbende arbejdsopgave.Vurdere behov og fastlægge, om udviklingen er en opgave for •TUR Forlag - eller om der skal søges udviklingsmidler.Begrunde og søge midler i UVM til udvikling af læremidler.•Træffe aftaler med udviklere og styre udviklingsarbejdet.•Udgive undervisningsmaterialet og stå for salg, når det er en •opgave for TUR Forlag.Vedligeholde og revidere undervisningsmaterialet i TUR Forlag.•

3 3 3

Analyser, løbende arbejdsopgave.Indhente behov for gennemførelse af analyser.•Begrunde og søge om midler til at gennemføre analyser.•Træffe aftaler med udviklere og styre analysearbejdet.•

3 3 3

Andre opgaver, løbende arbejdsopgave.I øvrigt betjene udvalgene: Referater, mødeindkaldelser og •notater.Deltage i arrangementer, afholdt af branchen.•Deltage i arbejdsgrupper under UVM.•Deltage i den fælles udveksling af viden og erfaring om AMU-•programmet, både inden for sekretariatet og med andre efteruddannelsesudvalg.Forhandle med og repræsentere udvalget i forhold til andre •myndigheder, i de tilfælde, hvor kompetencen uddelegeres til sekretariatet.Udarbejde og vedligeholde oplysninger om uddannelserne på •www.tur.dk.Følge den faglige udvikling inden for området i fagtidsskrifter, på •nettet, mv.Udarbejde strategi- og handlingsplan for de næste 3 år.•Deltage i eventuelle internationale udviklingsprojekter.•Eventuelt forberede området for erhvervsuddannelser, merit-•forløb, voksenerhvervsuddannelser.Afholde dialogmøder med skolerne.•

3

6362 TRANSPORTERHVERVSRÅDETS UDDANNELSER | STRATEGIPLAN | 2011 - 2012

Løbende opgaver, EUD


FS + Sekre-tariat

Udarbejde og vedligeholde uddannelsesbekendtgørelser.•Udarbejde og indtaste uddannelsesordninger.•Udarbejde grafiske oversigter/regneark over uddannelsesforløb.•Løbende justere erhvervsuddannelserne.•Vedligeholde og justere svendeprøveordningen.•Deltage i relevante arrangementer vedr. udviklingen på erhvervs-•uddannelsesområdet.Indkalde opgavekommissioner.•Afholde censorkonferencer.•Gennemføre dialogmøder med skolerne.•Deltage i møder med UVM, herunder regelmæssige møder med •sagsbehandlere og konsulenter.Deltage i Trainer Guide møder.•Deltage i Easy-P netværk.•Foretage virksomhedsgodkendelser.•Foretage besigtigelser af virksomheder.•Afholde mæglingsmøder.•Løbende sagsbehandling og dispensationer.•Administrere uddannelsesaftaler.•Udstede svendebreve.•Vedligeholde uddannelseslogbøger.•Vedligeholde merit logbøger.•Udvikle og vedligeholde informationsmateriale.•DM for transportlærlinge.•Indsamle løbende statistik over indgåede uddannelsesaftaler:•

antal uddannelsesaftaler•antal aftaler fordelt på specialer•antal aftaler fordelt på uddannelsesordning •(ordinære, merit, GVU m.v.)antal aftaler fordelt pr. skole•

3

3

3

3

3

3

3

3

3

3

3

3

3

3

3

3

3

3

3

3

3

3

3

3

3

3

3

3

3

3

3

3

3

3

Sekretariatet internt


FS + Sekre-tariat

Mandagsmøder for konsulenter, forlag, komm. & •bogholderi. Personalemøder hvert kvartal.Møder for administrativt personale (løbende).•Praktikuddannelse/elev.•Bogholderi/regnskab og budget/revision.•TUR Multitest.•TUR forlag.•TUR faglæreruddannelse.•Internationalt - EUROTRA.•Kommunikation:•

WEB•Nyhedsbreve•Presse•IT•

Trainerguide.dk (redaktion).•Statistik (EUD/AMU).•Informationsmaterialer (f.eks. LUU, pjecer m.v.).•

3

TURBygmestervej 5, 1. sal2400 København NVE-mail : [email protected]

Telefon : 35 87 87 00 Telefax : 35 87 87 01

Transporterhvervets Uddannelser (TUR) fastsætter mål og rammer for arbejdsmarkedsuddannelse (AMU) og erhvervsuddannelse (EUD) til transportområdet.

De

sign

af A

nd

rea

s Ha

lad

yn

Gra

fisk

tur strategiplan · 2014. 5. 7. · 5 transporterhvervets uddannelser | strategiplan | 2011 - 2012...

Documents