aau casemagasin 2015

U n i v e r s i t e t o g e r h v e r v s l i v h å n d i h å n d04

s t U d e r e n d e p r i k k e r t i l r U t i n e r n e06

n y e p r o d U k t i d e e rh o s k U vat e k8

e n b U s f U l d n y e ø j n e m e d m a s s e r a f i d e e r10

p e r f e k t p r a k t i k d at e12

n y e h ø j d e r m e d h ø j t U d d a n n e t m e d a r b e j d e r14

p r o d U k t o v e r s i g t16

s m å s at e l l i t t e r m e d s t o r t p o t e n t i a l e18

e r h v e r v s - p h . d .’ e r e s k a l h jæ l p e av v t i l v e r d e n s t o p p e n20

s tæ r k t n e t væ r k f o r i k t- b r a n c h e n22

t væ r at l a n t i s k n e t væ r kf o r t e l e m e d i c i n24

d i r e k t ø r e r U d d a n n e r s i g o g s å26

i n d h o l d

K O L O F O N

R E D A K T I O N :

p i a s t i g a a r d s k a m m e l s e n

p s s @ a d m . a a U . d k

D E s I g N / L A Y O U T :

d e s i g n w e r k e

a n n @ d e s i g n w e r k e . d k

j O U R N A L I s T E R

f r a n k j e n s e n

f e j @ a d m . a a U . d k

a n n e b l o k s g a a r d n i e l s e n

a n n e @ a b n i . d k

K æ r e l æ s e rAalborg Universitet byder hvert år velkommen til nye samar-

bejdspartnere - virksomheder, institutioner og organisationer,

der hver især spiller en vigtig rolle for universitetets udvikling

af vores uddannelses- og forskningsaktiviteter og for skabel-

sen af nye samarbejdsrelationer med eksterne partnere.

Det er vores håb og hensigt, at universitetets eksterne sam-

arbejdspartnere får mindst lige så stor glæde af samarbejdet,

som vi gør. På de følgende sider præsenterer vi eksempler på

eksisterende og afsluttede samarbejdsprojekter, som viser af

spændvidden af Aalborg Universitetets aktiviteter i samspil

med omverdenen - og som dermed giver et indtryk af de mu-

ligheder, et samarbejde med universitetet byder på.

Sagt i al beskedenhed har Aalborg Universitet stor erfaring

med at skabe og anvende ny viden i tæt samklang med private

og offentlige virksomheder og institutioner. Samarbejde med

verden uden for universitetet er en del af AAU’s DNA. For stu-

derende og forskere på Aalborg Universitet er det en naturlig

del af studierne eller forskningen at dele og tilvejebringe ny

viden i samarbejde med eksterne samarbejdspartnere.

Via samarbejdet med vores eksterne partnere kan vi sikre, at

indholdet i vores uddannelser svarer til virksomhedernes og

samfundets behov. Otte ud af ti af landets store industrivirk-

somheder i Dansk Industri vurderer heldigvis, at Aalborg Uni-

versitet er god eller meget god til at uddanne de medarbejdere,

virksomhederne efterspørger.

Men vi vil gerne blive endnu bedre, ikke mindst til at samar-

bejde med mindre og mellemstore virksomheder. For små virk-

somheder er innovation og viden ofte afgørende for, om de kan

vokse og overleve på længere sigt.

Jeg håber, at de mange eksempler i dette magasin kan blive en

inspiration til nye samarbejder mellem Aalborg Universitet og

vores eksterne partnere til gensidig nytte og glæde.

Per Michael Johansen

rektor

” s a m a r b e j d em e d v e r d e nu d e n f o ru n i v e r s i t e t e te r e n d e l a fa a u ’ s d n a”

4 AAU MATCHMAKERtema: mønsterbryder

u n i v e r s i t e t o g e r h v e r v s l i v

h å n d i h å n dAAlborg Universitet hAr siden 2007 Arbejdet proAktivt med Udviklingen

Af et mAtchmAking-system. en enkel indgAng til sAmArbejde med Universitetet giver virksomheder mUlighed for videnssAmArbejde

med Universitetet og giver sAmtidig forskere og stUderende et enestående indblik i erhvervslivet Udfordringer.

FAKTAAalborg Universitets Matchmaking-system består af et netværk af

matchmakere, der kan hjælpe virksomheder med at finde frem til

de relevante forskere og studerende, der vil kunne indgå i et sam-

arbejde. De forskellige grupper af matchmakere er:

interne matchmakere

På hvert af Aalborg Universitets institutter er en matchmaker

behjælpelig med at finde frem til de relevante forskere og forsk-

ningsmiljøer på instituttet i forbindelse med en henvendelse om

samarbejde.

eksterne matchmakere

De eksterne matchmakere – ofte erhvervsfremmeaktører – er

personer uden for universitetet, der er oplært i universitetets sam-

arbejdstilbud og som kan vejlede virksomheder om samarbejdsfor-

mer og den videre kontakt til universitetet.

aau matchers

AAU Matcher-navnet dækker over en gruppe studerende, der på

frivillig basis hjælper AAU Matchmaking med at skabe synlighed

omkring samarbejdsmuligheder mellem studerende på deres

respektive institutter og erhvervslivet.

aau matchmaking

Hvis du er det mindste i tvivl, kan du altid henvende dig til AAU

Matchmaking for rådgivning om mulighederne. AAU Matchmaking

står for at iværksætte, understøtte og koordinere netværk og sam-

arbejdsaktiviteter samt kontakt til de interne og eksterne match-

makere. AAU Matchmaking kan hjælpe dig med at kvalificere din ide

og bringe dig videre til samarbejde med forskere eller studerende.

Læs mere på www.match.aau.dk

Følg os på LinkedIn og få løbende updates om vidensamarbejde,

arrangementer, cases og ny forskning på AAU. Du finder os på

www.linkedin.com/company/aau-matchmaking

CASEMAGASIN4CASEMAGASIN AAU MATCHMAKING

Matchmaking-systemet er sat i verden for at give virksomheder en

samlet indgang til universitetets tilbud. Et netværk af interne og eks-

terne matchmakere, studenterambassadørerne AAU Matchers og med-

arbejderne på AAU Matchmaking arbejder alle for at bygge bro mellem

virksomheder og de relevante forskere og studerende, der besidder de

kompetencer, de har brug for.

Ud over at faciliere kontakt mellem mulige samarbejdspartnere arbej-

des der også for at udbrede kendskabet til samarbejdsmulighederne,

og hvad man som virksomhed kan få ud af at samarbejde med universi-

tetet. AAU Matchmaking organiserer en række specifikke samarbejds-

tilbud heriblandt solution Camps og projektbørsarrangementer samt

en række fagspecikke arrangementer for forskere og virksomheder

Projektleder for AAU Matchmaking, Anne Bisgaard Pors, fortæller:

- En af de absolutte forcer ved AAUs Matchmaking-system er, at vi har

en brugerdreven og behovsorienteret tilgang til virksomhederne og til-

passer vores ydelser til deres behov, fx i form af emne for og varighed

af samarbejdet. samtidig har vi stor opbakning og interesse fra univer-

sitets forskere og studerende, som er meget interesserede i at komme

ud og deltage i samarbejder med virksomhederne, siger hun og tilføjer:

- Vi har inddraget erhvervsfremmesystemet og klæder blandt andet

erhvervscentrene godt på som eksterne matchmakere. Derved bliver

de godt rustet til at fortælle virksomhederne rundt om i kommunerne

om mulighederne for samarbejde. Det betyder, at erhvervslivet infor-

meres om vores tilbud i mange forskellige regi, og det har haft stor

betydning for at udbrede kendskabet – og således også antallet af

virksomheder, der drager nytte af dem.

virksomhedernes modenhed i fokUs

Den gode indsigt i virksomhedernes behov har ført til, at Aalborg Uni-

versitet nu kan tilbyde virksomhederne en meget bred og unik vifte af

samarbejdsmuligheder, lige fra korte virksomhedsbesøg af studeren-

de på en Tour de Kommune-bustur til videnssamarbejde med forskere

og længerevarende forskningsprojekter. Alle tilbuddene henvender

sig både til sMV’er og større virksomheder i alle typer af brancher, og

mange projekter går på tværs af fagområder og inddrager forskere el-

ler studerende fra forskellige institutter.

- Vi har generelt stort fokus på virksomhedernes modenhed og har

forståelse for, at en virksomhed, der står over for at skulle samarbejde

med AAU for første gang, måske ikke er parat til at deltage i et tre-

årigt forskningsprojekt. Dem foreslår vi i stedet at deltage i en solution

Camp af én dags varighed, eller et studenterprojekt over tre måneder,

forklarer Anne Bisgaard Pors.

skaber det perfekte match

Et af de nyeste tiltag fra AAU Matchmaking er konceptet ”projekt-

børs”, som har til formål at gøre det endnu lettere for virksomheder

og studerende at finde sammen om projektforløb. Projektbørsen er et

dagsarrangement, hvor virksomheder og studerende fra en eller flere

studieretninger kan mødes. Virksomhederne har på forhånd indsendt

et oplæg til en projektide, som de studerende har haft lejlighed til at

læse. På projektbørsen får virksomhederne mulighed for at præsen-

tere deres projektideer, og efterfølgende kan de studerende tale med

virksomheden og spørge dybere ind til problemstillingerne.

En af de virksomheder, der har fundet de perfekte projektpartnere

gennem projektbørsen, er PileByg A/s i Hjørring, som laver støjskær-

me af forarbejdet pil.

De havde brug for hjælp til markedsføring, og resultatet blev manu-

skript til en række profilfilm for PileByg, der kan bruges på sociale

medier – i de konkrete sammenhænge og på de medier, der kan ramme

virksomhedens målgruppe. Og virksomheden er ikke i tvivl om udbyt-

tet af samarbejdet.

”Det var fantastisk at samarbejde med de studerende, som helt fra

start forstod vores problemstilling, og som var lidt ’skæve’ og ikke

bare tænkte, at vi skal gøre som alle andre. Det var pragtfuldt at opleve

de ting, der sker, når vi som virksomhed bliver sat sammen med stude-

rende fra et læringsmiljø, hvor de er vante til at arbejde med medier og

tænke anderledes,” siger Vibe gro.

virksomheder kommer igen

At Matchmakings strategi og indsats virker, vidner det stigende antal

virksomheder, der samarbejder med universitetets

forskere og studerende, om.

- Vi får hele tiden henvendelser fra virk-

somheder, der er interesserede i at

samarbejde, og mange, der har haft

samarbejde, , kommer igen senere

hen. Det har gentagne gange vist

sig, at når virksomheder først har

prøvet at samarbejde med AAU,

får de øjnene op for den viden,

de kan hente her, og hvordan den

kan bidrage til fx innovation eller

produkt- og virksomhedsudvikling,

siger projektlederen.

anne bisgaard pors - projektleder for AAU mAtchmAking

CASEMAGASIN 5 AAU MATCHMAKING

Første studentersamarbejde fandt sted i 2013, hvor TeeJet Technolo-

gies’ produktionschef, Keld Møller Jørgensen, fik en opfordring til at

deltage i studentersamarbejde af Anders Christiansen, der er konsu-

lent hos AAU Matchmaking.

Keld Møller Jørgensen fortæller:

- Anders forklarede mulighederne og betingelserne for samarbejde,

og efter en snak med min chef blev vi enige om, at vi gerne ville indgå

i et samarbejde. Jeg udarbejdede to projektoplæg, som blev udbudt

til de studerende, og blev efterfølgende kontaktet af Jens Jørgen Ba-

astrup fra CELOG – Center for Logistik – som havde en potentiel stu-

dentergruppe. Jeg havde et møde med Jens Jørgen, og vi indledte kort

efter samarbejdet med de studerende.

Imponerende engagement

De studerende blev stillet til op-

gave at se på, hvordan pro-

duktions-flowet hos TeeJet

Technologies – som udvik-

ler sprøjteteknologi og

elektronik til landbrugs-

sprøjtning – kunne op-

timeres, herunder res-

sourceforbrug i forhold

til processer, medar-

bejdere og råvarer. Keld

Møller Jørgensen er me-

get imponeret over resulta-

tet af deres arbejde.

- De studerende var meget engagerede – vi var faktisk imponerede

over, hvor meget arbejde de lagde i det. De fulgte udvalgte produkter

hele vejen gennem produktionsprocesserne, de talte med de relevante

medarbejdere, fik relevante data og information om vores produkti-

onsprocesser og udarbejdede - på basis af det - analyser af produkter

og produktions-flow. På baggrund af analyserne kom de så med kon-

krete forslag til en række ting, vi ville kunne optimere og gøre både

lettere, billigere og hurtigere, fortæller han.

Det var blandt andet forslag til optimering af forskellige produktions-

processer, layoutændringer samt ændringer til Teejet Technologies’

MRP-system – ting, som virksomheden allerede har implementeret

med besparelser til følge.

godt at blIve rusket op I

Men det er ikke blot de konkrete ændringsforslag, som har givet virk-

somheden værdi. Også selve samspillet med de studerende og sam-

arbejdsprocessen har været yderst givtigt, fortæller Keld Møller Jør-

gensen.

- Det giver noget værdifuldt, at der kommer andre ind og kigger på

rutiner og processer og foreslår ting, man ikke selv har tænkt på. Der

er jo mange ting, som er helt naturlige for os, men når der så kommer

en gruppe studerende ind og stiller nogle ”mærkelige” spørgsmål, så

bliver der rusket op i os, siger han og tilføjer:

- Personligt har jeg fået meget ud af at kunne sparre med dem. Men

udbyttet afhænger naturligvis også af, at man som virksomhed prio-

riterer samarbejdet og giver de studerende de data og informationer,

de har brug for, og samtidigt deltager aktivt i processen. Det, at vi har

haft et rigtig godt samspil, og at begge parter lagde tid og kræfter i det,

tror jeg, afgjort har haft betydning for, at vi fik et rigtig godt resultat.

hos teejet technologies i AAbybro er mAn ikke i tvivl: sAmArbejde medstUderende frA AAU er en rigtig god oplevelse, som tilfører virksomhedenstor værdi. virksomheden sAmArbejdede i 2013 med en grUppe stUderende

frA center for logistik, og sAmArbejdet hAr kAstet konkrete,brUgbAre optimeringsforslAg Af sig.

s t u d e r e n d e

p r i k k e r t i l r u t i n e r n e

stUdenterprojekt

keld møller jørgensen - prodUktionschef, teejet technologies


FAKTAsamarbejdstype: studenterprojekt

varighed: 3 måneder

Udbytte for virksomheden:

•Friske øjne på processer og produkter

•Ny viden

•Får rusket op i faste rutiner

•Inspiration og input til optimering af virksomhedens opgaver

yderligere info

www.aau.dk/samarbejde/virksomheder/samarbejde-studerende


Direktør hos Kuvatek A/S John Green havde i en årrække gået med et

ønske om at indlede et samarbejde med ingeniørstuderende fra AAU,

da han i 2014 fik kontakt til AAU Matchmaking gennem Bæredygtigt

Forum. I første omgang gik snakken på en Solution Camp, men da lek-

tor Kaare Eriksen fra Institut for Arkitektur og Medieteknologi senere

på året var på udkig efter samarbejdsvirksomheder til de studerende

på første semester af masteruddannelsen i Industrielt Design, opstod

ideen til at lade samtlige studerende skrive projekt om én virksomhed:

Kuvatek A/S, som designer og producerer bæredygtige og økonomiske

drikkevandskølere til bl.a. kontorer og hospitaler.

Udbytte for alle parter

I stedet for at stille alle syv grupper den samme udfordring, blev det

besluttet, at hver gruppe skulle arbejde med hver sin udfordring. Dette

førte til, at virksomheden nu har fået udviklet forslag til drikkevands-

kølere målrettet helt specifikke målgrupper, eksempelvis drikke-

vandskøler til brug på et hospital, i private hjem, til handicappede, på

festivaler, i kantiner og på tankstationer.

Hos Kuvatek A/S ser man samarbejdet som en win-win situation for

alle parter:

- For os som virksomhed er det jo spændende at få ny energi og nye

ideer ind i virksomheden fra nogle, der har lyst til at finde nogle utra-

ditionelle løsninger. Samtidig er det også vigtigt for os at være med

til at forme fremtidens ingeniører – som vi jo også selv skal leve af

i de kommende år – og give dem et indblik i den virkelighed, de skal

ud at arbejde i. De lærer mange ting på universitetet, men der er også

mange praktiske og tekniske aspekter ved udvikling og produktion af

et produkt, som de først får indsigt i, når de kommer ud og oplever,

hvordan forholdene er i en virksomheds og slutbrugers hverdag, siger

John Green.

løsninger med potentiale

Projektsamarbejdet forløb over efterårssemesteret 2014 og blev af-

sluttet den 29. januar 2015, hvor de syv deltagende grupper fremlagde

deres projekter og prototyper for virksomheden, vejledere og de andre

grupper på semesteret. John Green er ikke i tvivl om, at der er poten-

tiale i de studerendes løsninger:

- Vi har fået designforslag, som er meget inspirerende, og som vi sag-

tens kan forestille os i vores produktsortiment. Der er nogle ting, der

skal arbejdes videre med, men der er klart potentiale for de løsninger,

nogle af grupperne har fundet frem til. Eksempelvis er der blevet lavet

en løsning til kantiner, der har et rigtigt interessant design, som nemt

ville kunne sættes i værk, og som lever op til det, man kan kalde solidt,

klassisk dansk design, siger en tilfreds John Green.

- Vi går nu hjem og ser på, hvordan de relevante produktideer vil kunne

videreudvikles og føres ud i livet – og i den proces kan vi også sagtens

finde på at gøre brug af de studerende, der har udviklet ideerne, gen-

nem freelanceansættelser, afslutter han.

n y e p r o d u k t i d e e r h o s k u v a t e k

Én engAgeret virksomhed, syv grUpper AAU-stUderende, et prodUkt medstort potentiAle – dÉt er cocktAilen bAg et vellykket sAmArbejdsforløb

mellem virksomheden kUvAtek A/s i sindAl og stUderende frAAAU’s UddAnnelse indUstrielt design.

FAKTA samarbejdstype: studenterprojekt



• Nye produktideer

• Nye, utraditionelle ideer og vinkler på virksomhedens produkter

• Mulighed for indflydelse på uddannelsen af potentielle

fremtidige medarbejdere

yderligere info

www.aau.dk/samarbejde/virksomheder/samarbejde-studerende

stUdenterprojekt


soluTioncAmpEn solution Camp er en kreativ workshop, hvor studerende fra

AAU giver hurtige, innovative bud på løsninger af opgaver eller

udfordringer i virksomheden/den offentlige institution. Ved en

solution Camp arbejdes med nytænkning i forhold til fx pro-

duktudvikling, markeds-, proces- og organisationsudvikling, og

solution Camp medfører ofte en højere grad af innovation end

traditionel problemløsning.


e n b u s f u l d n y e ø j n e m e d m a s s e r a f i d e e r

jammerbugt Kommune er i fuld gang med at udarbejde masterplaner

for de fire centerbyer i kommunen. Masterplanen for Aabybro, Fjerrit-

slev og Pandrup er lavet, og snart er det Brovsts tur. Og for at få så god

en plan for byen som overhovedet muligt, valgte erhvervsnetværket

Brovst 2020 at kontakte Aalborg Universitet.

- Vi vil gerne klæde kommunen bedst mulig på til opgaven. Derfor valg-

te vi at få en solution Camp til byen, og her kunne studerende fra uni-

versitetet mødes med borgere fra byen og komme frem til et idekata-

log, som kommunen kan bruge som inspiration, når masterplanen skal

udarbejdes, siger jan gøl, der er formand for Brovst 2020 og direktør i

sparekassen Vendsyssels Brovst-filial.

I efteråret 2014 sprang 20 studerende fra et udvalg af AAUs uddan-

nelser derfor på bussen og kørte til Brovst for på én dag at komme

frem til masser af ideer. Og spørger man Kell Agerbo, teamleder hos

jammerbugt Kommunes Planafdeling, gik det rigtigt godt.

- solution Camp er en fin og hurtig måde at få lavet et idekatalog på.

Det er koncentreret til én dag, og da camp’en sluttede havde vi omkring

100 ideer, nogle mere detaljerede end andre. Nogle af de studerende

kendte lidt til Brovst i forvejen, andre kunne lige så godt være landet på

Mars. Men det gør faktisk ikke noget, at de ikke kender byen i forvejen,

nærmest tværtimod. Når de kommer helt uden fordomme, skyder de

løs med alle mulige ideer, og det er virkelig inspirerende, siger Kell

Agerbo, som deltog i camp’en sammen med yderligere en håndfuld by-

planlæggere fra jammerbugt Kommune.

jan gøl er enig i, at det er godt med friske øjne.

- I vores egen andedam kan vi hurtigt blive enige om det ene og det

andet, men det er altid interessant, når nogen udefra ser på byen med

friske øjne. Vi vil gerne have flere tilflyttere, og det kan godt ske, at

det kræver nogle andre ideer end dem, vi i byen typisk finder på, siger

jan gøl.

Og der kom andre ideer end ”de typiske”.

- De studerende er ikke så begrænsede i deres tanker, og det er klart

en fordel. De tænker ikke over, om det vil kunne lade sig gøre politisk

eller lovgivningsmæssigt. Hvis de har en god ide, siger de til, og selv

om ideen måske ikke kan realiseres fuldt ud, kan den inspirere, siger

Kell Agerbo, som nævner etnisk marked på det lokale asylcenter, op-

lyst motionssti og at få herregården Bratskov bedre integreret som

en del af byen som nogle af de mange gode forslag fra de studerende.

Idekataloget bliver fundet frem til efteråret, når kommunen skal udar-

bejde masterplanen, men en ting arbejdes der allerede nu med.

- Der kom også forslag om, at vi lavede et torv midt i byen til koncerter

og andre aktiviteter. Det havde vi selv overvejet, men nu arbejder vi se-

riøst på det. Torvet er tegnet, og der er indhentet tilbud fra entreprenør,

og i løbet af foråret 2015 bliver det klart, om økonomien tillader, at vi

laver det, siger jan gøl.

De to er enige om, at solution Camp-konceptet kan anbefales.

- Dels fordi at det er let at arrangere, og så er det også rigtigt godt, at

vi på den måde hører de unges forslag. Typisk er folk i borgergrupper

lidt grå i toppen, men her får vi fat i en aldersgruppe, som vi ellers har

svært ved at få fat i, og det gav masser af gode ideer, siger Kell Agerbo.

hvAd skAl der ske i brovst i fremtiden? for At få inspirAtion til det spørgsmål sendte byen en bUs til AAlborg Universitet, fyldte den op med 20 stUderende, kørte til brovst og bAd de stUderende se på byen med friske øjne og komme

med gode forslAg til fremtidens brovst.

FAKTAsamarbejdstype: solution Camp

varighed: 7 timer

omkostning: Forplejning + stille lokaler til rådighed

Udbytte for erhvervsnetværket brovst 2020:

•Inspiration samt nye vinkler på byudvikling

•Idékatalog med mere end 100 nye idéer

•Et blik udefra på byens muligheder

yderligere info

www.match.aau.dk/om-aau-matchmaking/solution+Camp/

solUtioncamp


p e r f e k t p r a k t i k d a t e

En ren fornøjelse! sådan siger Mads Peter Olesen om at have to cand.

merc.-studerende fra Aalborg Universitet i praktik. Han er marketing

manager i støvring-firmaet Hydrema, som udvikler, producerer, mar-

kedsfører og sælger højteknologiske entreprenørmaskiner.

Men havde det ikke været for en henvendelse fra Rebild Erhvervskon-

tor, er det langt fra sikkert, at Mads Peter Olesen og Hydrema havde

mødt de to cand. merc.-studerende jesper Andersen og Claes jensen.

- Vi har generelt rigeligt at se til, så hverdagen levner sjældent tid

til, at vi gør noget proaktivt. Men da vi fik en henvendelse fra Rebild

Erhvervskontor om, at vi kunne få 50 internationalt orienterede stude-

rende på virksomhedsbesøg og efterfølgende deltage i en speed dating

om evt. praktikpladser, slog vi til. Det var en god mulighed for at se po-

tentielle praktikanter an og finde de helt rigtige - og endda på markant

kortere tid end hvis vi skulle lave en rekrutteringsproces, siger Mads

Peter Olesen.

Besøget på Hydrema og efterfølgende speed dating var en del af en

såkaldt Tour de Rebild, hvor en busfuld studerende besøger forskel-

lige virksomheder i en kommune og derefter mødes med virksomheds-

repræsentanter til speed dating om praktikpladser. Der er de senere

år blevet afholdt Tour de kommune i mange nordjyske kommuner.

Tourene arrangeres af Aalborg Universitets Matchmakingkontor sam-

men med den lokale kommune, og nu var turen altså kommet til Rebild.

Og det glæder Mads Peter Olesen.

- Det var en rigtig god oplevelse at have besøg her på virksomheden af

50 interesserede studerende. Vi fik mulighed for både at vise, hvordan

vi laver vores produkter, og hvordan vi arbejder med salg og marke-

ting. Under præsentationen fik vi også mulighed for at ridse forskellige

problemstillinger op, så de studerende fik en mulighed for at spore sig

ind på, om det måske kunne være relevant for dem at være praktikan-

ter hos os, siger Mads Peter Olesen.

Og det var det tydeligvis. Under den efterfølgende speed dating var

ikke mindre end 15 interesserede, men jesper Andersen og Claes jen-

sen skilte sig ud.

- Alle ville det gerne, men det virkede bare som, at de to lige ville det

lidt mere end de andre. samtidig var de på 8. semester og dermed det

helt rigtige sted i uddannelsen, for så har de en god teoretisk ballast,

som de kunne få prøvet af hos os, siger Mads Peter Olesen.

Og de to praktikanter har levet op til forventningerne.

- De er gået fint ind i organisationen, og de har været gode til at stille

kritiske spørgsmål, som tvinger os til at tænke over, hvorfor vi gør, som

vi gør. Og så har de kastet sig over og fået lavet mange af de arbejdsop-

gaver, som vi har skubbet foran os, siger Mads Peter Olesen.

- De har eksempelvis udarbejdet forslag til salgsfremmende tiltag på

eksportmarkeder og udført markedsanalyser, så vi nu har viden om

kundernes købemønstre frem for bare at have en fornemmelse. Til gen-

gæld har de to fået et indblik i de udfordringer, som en eksporterende

erhvervsvirksomhed står over for. De har også fået et indblik i hele

værdikæden fra at opfinde et produkt, udvikle det, sætte det i produk-

tion og til internationalt salg, og den viden vil forhåbentlig være meget

nyttig for dem i deres fremtidige karrierer, siger Mads Peter Olesen.

Men selv om praktikperioden er slut, er de to parter slet ikke færdige

med hinanden. Når jesper Andersen og Claes jensen om kort tid går i

gang med deres speciale, bliver emnet højest sandsynligt… Hydrema.

det er ikke Altid, At en dAte bliver til mere end den ene dAte. men dA støvring-virksomheden hydremA og to cAnd.merc.-stUderende frA AAU

dAtede, vAr der ingen tvivl. de skUlle hAve hinAnden.

FAKTAsamarbejdstype: Tour de Kommune + praktik



•Ny refleksion over praksis

•Fået løst opgaver, der ellers er blevet skubbet til side

•Forslag til salgsfremmende tiltag på eksportmarkeder

•Markedsanalyser (viden om kundernes købemønstre)

yderligere info:

tour de kommune: www.aau.dk/samarbejde/virksomheder/

samarbejde-studerende/besoeg/

praktik: www.aau.dk/samarbejde/virksomheder/samarbejde-

studerende/praktik/

praktik


innoBoosTERHar du en god idé til at udvikle din virksomhed? så kan Innovations-

Fonden booste virksomhedens investeringer i viden og innovation.

Lav en Plan og søg op til 250.000 kr. til at gennemføre det.

hvad kan man få tilskUd til?

•En højtuddannet eller en forsker, der skal arbejde med udvikling i

virksomheden. Tilskud til højtuddannede er særligt for virksomheder

med få -eller ingen højtuddannede.

•samarbejde med en videninstitution, som din virksomhed ikke har

samarbejdet med de seneste tre år.

•Anden videnbaseret hjælp bevilges i sammenhæng med en af de to

andre muligheder.


- Vi havde behov for at få analyseret processerne helt til bunds, og

det krævede nogle meget specifikke kompetencer, som vi ikke havde

i huset, fortæller direktør i Thermex Henrik Stegenborg Andersen.

Virksomheden er specialiseret i emfang og emhætter og stod med en

konkret udfordring, der omhandlede processerne i virksomhedens

kvalitetsstyring.

Thermex tog derfor kontakt til Hjørring ErhvervsCenter, som sammen

med Væksthus Nordjylland guidede virksomheden igennem ansæt-

telse af en medarbejder gennem den såkaldte videnpilotordning, hvor

virksomheder med mellem 2 og 100 fuldtidsansatte kunne få tilskud til

ansættelse af en højtuddannet.

Valget faldt på Rikke Hyldgaard Jensen, der med sin uddannelse som

procesingeniør fra Aalborg Universitet passede perfekt ind i Thermex’s

udfordring. Arbejdsopgaverne lød bl.a. på dataopsamling, sikring af kva-

litet og service og fokus på at være på forkant fremfor bagkant i produk-

tionen. Dertil kom lang række andre opgaver, da først hun kom i gang

med projektet, og det, der begyndte som en løntilskudsstilling, blev til en

ordinær ansættelseskontrakt som kvalitets- og logistikassistent.

Sparring og vejledning

For Thermex var det naturligt at overveje ansættelsen af en højtud-

dannet til den pågældende opgave, men den rådgivning, de har fået

undervejs, har haft stor betydning. Henrik Stegenborg Andersen siger:

- Tilløbet til at få en højtuddannet ind i virksomheden havde afgjort væ-

ret længere, hvis ikke Hjørring Erhvervscenter og Væksthus Nordjylland

havde stået til rådighed med sparring og vejledning undervejs i pro-

cessen. Vi har især haft stor nytte af vejledning og sparring til at præ-

cisere jobindhold og målsætninger for vores nye medarbejder.

Hos Hjørring ErhvervsCenter er man glade for det gode resultat af

samarbejdet, og Thermex’ gode eksempel er ikke enkeltstående. Hen-

rik Dam, som er konsulent ved erhvervscenteret, fortæller:

- Mange virksomheder opdager, at en højtuddannet medarbejders kom-

petencer kan være med til at skubbe virksomheden videre i den rigtige

retning. Der er mange muligheder for tilskud og sparring, og derfor er

det blevet både nemmere og mere tilgængeligt også for mindre virksom-

heder at investere i en højtuddannet. Lige nu oplever vi stor interesse fra

virksomheder, der ikke tidligere har haft en akademiker ansat.

Videnpilotordningen er nu ophørt, men virksomheder, der er interes-

serede i at ansætte højtuddannede, kan i stedet søge tilskud gennem

InnoBooster-ordningen.

Ansættelsen Af en højtUddAnnet kAn være med til At øge både omsætningog AntAllet Af ArbejdsplAdser i en virksomhed – det viser regionAle tAlfrA væksthUs nordjyllAnd. en Af de virksomheder, der hAr mærket den

positive effekt, er thermex i hjørring, som hAr hAft stor sUcces medAnsættelsen Af en videnpilot frA AAlborg Universitet.

n y e h ø j d e r m e d h ø j t u d d a n n e t m e d a r b e j d e r

FAKTAsamarbejdstype: Ansættelse af højtuddannet i løntilskud

varighed: 1 år


•Ny velkvalificeret medarbejder

•Nye kompetencer og viden omkring styringsprocesser

•Løsning af en konkret udfordring med stor betydning for

virksomhedens produktion

yderligere info

www.innovationsfonden.dk/da/investeringstype/innobooster

højtUddannet i løntilskUd


prodUkter beskrivelse tidsperiode varighed virksomhedens betaling kontakt

studentersamarbejde

studenterprojektTeori og praksis på en virksomheds problemstillinger

Forårs-/efterårssemester

3 mdr. IngenMatchmakingsekretariatet/ Karrierecentret

praktik Højtuddannet arbejdskraft Forårssemester 3 mdr. IngenMatchmakingsekretariatet/ Karrierecentret

studentermedhjælper Højtuddannet arbejdskraft Løbende studietiden “Overenskomst”Matchmakingsekretariatet/ Karrierecentret

solution campKonkrete løsningsforslag på en virksomheds problemstillinger

Marts-maj og sept.-nov. 7 timer Forplejning + lokalerMatchmakingsekretariatet/ jacob Dronninglund Knudsen

tour de kommunegensidig orientering omkring samarbejde mellem virksomheder og studerende

Marts-maj og sept.-nov. 1,5 timer Lokaler Matchmakingsekretariatet

projektbørsMødested for virksomheder, organisationer og studerende om studieprojekter.

jan-feb. og sept.-okt. 3-4 timer IngenMatchmakingsekretariatet/ jacob Dronninglund Knudsen

forskningssamarbejde

forskningsprojektAdgang til nyeste forskning, udvikling af produkter

Løbende Op til 3 år Forskelligt jf. støtteprogramMatchmakingsekretariatet/ interne matchmakere

konsulentydelserAdgang til nyeste forskning, udvikling af produkter

Løbende Efter aftale KonsulentydelseMatchmakingsekretariatet/ interne matchmakere

erhvervsphdBred viden om specifikt felt, produktudvikling, tæt samarbejde med AAU

Løbende 3 årOverenskomstmæssig løn og omkostninger i forbindelse med ansættelsen

Matchmakingsekretariatet/ Ph.D.-kontorerne på AAU

laboratorieadgang Leje af laboratoriefaciliteter Løbende Løbende Efter aftaleMatchmakingsekretariatet/ interne matchmakere

teknologioverførsel Adgang til nyeste forskning og opfindelser Løbende Løbende Efter aftalePatent og Kommercialicering/ Peter Rasmussen

netværk

faglige netværk Vidensdeling og erfaringsudveksling Løbende Løbende Evt. mindre kontingentMatchmakingsekretariatet/ Merete Wolder Lange

innovationsnetværk Vidensdeling og erfaringsudveksling Løbende Løbende Evt. mindre kontingentMatchmakingsekretariatet/ Merete Wolder Lange

Andet

efter- og videreuddannelseskræddersyede kurser, tompladsordningen,masteruddannelser

Løbende Løbende Efter aftale Masterakademiet/susanne jørgensen

p r o d u k t o v e r s i g t


prodUkter beskrivelse tidsperiode varighed virksomhedens betaling kontakt

studentersamarbejde

studenterprojektTeori og praksis på en virksomheds problemstillinger

Forårs-/efterårssemester

3 mdr. IngenMatchmakingsekretariatet/ Karrierecentret

praktik Højtuddannet arbejdskraft Forårssemester 3 mdr. IngenMatchmakingsekretariatet/ Karrierecentret

studentermedhjælper Højtuddannet arbejdskraft Løbende studietiden “Overenskomst”Matchmakingsekretariatet/ Karrierecentret

solution campKonkrete løsningsforslag på en virksomheds problemstillinger

Marts-maj og sept.-nov. 7 timer Forplejning + lokalerMatchmakingsekretariatet/ jacob Dronninglund Knudsen

tour de kommunegensidig orientering omkring samarbejde mellem virksomheder og studerende

Marts-maj og sept.-nov. 1,5 timer Lokaler Matchmakingsekretariatet

projektbørsMødested for virksomheder, organisationer og studerende om studieprojekter.

jan-feb. og sept.-okt. 3-4 timer IngenMatchmakingsekretariatet/ jacob Dronninglund Knudsen

forskningssamarbejde

forskningsprojektAdgang til nyeste forskning, udvikling af produkter

Løbende Op til 3 år Forskelligt jf. støtteprogramMatchmakingsekretariatet/ interne matchmakere

konsulentydelserAdgang til nyeste forskning, udvikling af produkter

Løbende Efter aftale KonsulentydelseMatchmakingsekretariatet/ interne matchmakere

erhvervsphdBred viden om specifikt felt, produktudvikling, tæt samarbejde med AAU

Løbende 3 årOverenskomstmæssig løn og omkostninger i forbindelse med ansættelsen

Matchmakingsekretariatet/ Ph.D.-kontorerne på AAU

laboratorieadgang Leje af laboratoriefaciliteter Løbende Løbende Efter aftaleMatchmakingsekretariatet/ interne matchmakere

teknologioverførsel Adgang til nyeste forskning og opfindelser Løbende Løbende Efter aftalePatent og Kommercialicering/ Peter Rasmussen

netværk

faglige netværk Vidensdeling og erfaringsudveksling Løbende Løbende Evt. mindre kontingentMatchmakingsekretariatet/ Merete Wolder Lange

innovationsnetværk Vidensdeling og erfaringsudveksling Løbende Løbende Evt. mindre kontingentMatchmakingsekretariatet/ Merete Wolder Lange

Andet

efter- og videreuddannelseskræddersyede kurser, tompladsordningen,masteruddannelser

Løbende Løbende Efter aftale Masterakademiet/susanne jørgensen


Målet med projektet er at udvikle en ny hardwareplatform til nanosa-

tellitter, der har en størrelse på 10X10X10 cm. Chief Sales Officer hos

satellitvirksomheden GomSpace Lars Alminde, der står i spidsen for

projektet, fortæller:

- Hardwareplatformen skal anvendes til at afvikle satellittens radiokom-

munikation, og målet er dels at udvikle en fleksibel platform, der kan

tilpasses forskellige former for satellitter og formål – eksempelvis far-

vandsovervågning og overvågning af flytrafik – og dels at udvikle en sær-

lig pålidelig type radiokommunikation, som kan anvendes på svært frem-

kommelige steder eller steder med store atmosfæriske forstyrrelser.

GammeldaGs kommunikation i nye klæder

Det er et stærkt hold, der er samlet til det ambitiøse projekt: Den avan-

cerede satellitteknologi leveres af GomSpace; fra AAU’s side deltager

professor Gert Frølund Pedersen fra Institut for Elektroniske Syste-

mer, og radiokommunikationssoftwaren leveres af virksomheden RE-

SEIWE, som er specialister i pålidelig radiokommunikation.

Direktør Niels-Christian Gjerrild fra RESEIWE fortæller:

- Det særlige ved den radiokommunikationsteknologi, vi arbejder med,

er, at vi genindfører principper fra gammeldags analog kommunikation.

s m å s a t e l l i t t e r m e d s t o r t p o t e n t i a l e

små fleksible sAtellitter med overordentlig pålidelig kommUnikAtioner målet for et nordjysk sAmArbejdsprojekt med deltAgelse Af

gomspAce, reseiWe og AAlborg Universitet.

forskningsprojekt

casemagasin 18 AAU MATCHMAKING

I den digitale forbindelse, der anvendes i dag, har man enten krystalklar

forbindelse – eller også taber man forbindelsen helt. I den gamle analo-

ge kommunikation kunne man opleve megen knas og støj på linjen, men

alligevel var man i stand til at høre de vigtigste dele af, hvad personen

i den anden ende af telefonforbindelsen sagde – for eksempel om der

blev sagt ’højre’ eller ’venstre’, hvis man spurgte om vej.

Det er disse principper, der overføres til den nye satellitkommunika-

tion, så man sikrer sig, at forbindelsen bibeholdes selv under svære

atmosfæriske forhold. Derved sikres det, at de vigtigste elementer af

de data, der sendes fra satellitten til kontrolstationen på jorden eller til

andre satellitter, når frem. Og det er i denne sammenhæng, at Aalborg

Universitets ekspertise spiller en markant rolle; en del af det, universi-

tetets forskere bidrager med, består således af en avanceret teoretisk

model for, hvilke forhold radiobølger skal igennem i de forskellige si-

tuationer, en satellit er i.

højner vidensniveaUet

De deltagende virksomheder er ikke i tvivl om betydningen af at have

forskere fra AAU med på holdet. Lars Alminde siger:

- Det er vigtigt at have dem med, da de sidder med en viden, der er helt

på den forskningsmæssige front. Det betyder, at vidensniveauet i det,

vi laver, højnes. Det, vi udvikler i det her projekt, bliver hjørnestenen i

det, gomspace kommer til at lave i fremtiden. En fleksibel radiokom-

munikationsplatform som

denne, der kan tilpasses

forskellige former for satellitter,

er den helt rigtige teknologi at have, siger han.

Niels-Christian gjerrild samtykker:

- Vi som virksomheder ved noget om, hvordan vi skal implementere

tingene. Forskerne har helt styr på de bagvedliggende teorier, og sam-

tidig kommer de med en bred viden om de nyeste tiltag, fx i forsknings-

kredse eller hos NAsA. Den brobygning, vi får til den enorme viden, er

guld værd!

Projektet løber fra 2013-2015 og støttes af Højteknologifonden.

FAKTAsamarbejdstype: Forskningsprojekt

varighed: 2 år

bUdget: 9 mio. kr.


•Udvikling af ny teknologi, der kan føre til nye produkter

•Tilførsel af den nyeste viden på feltet

•sikring af højt vidensniveau i virksomhedernes produkter

casemagasin 19 AAU MATCHMAKING

AVV, der er affaldsselskab for Hjørring og Brønderslev kommuner, har

hovedsæde i Hjørring, men det er bestemt ikke nordjysk beskedenhed,

der præger ambitionsniveauet.

- På nogle områder er vi ikke så langt fremme, mens vi på andre ligger

rigtigt godt. Men det er ikke godt nok, for vi vil være verdens bedste

affaldsselskab, og det skal vores erhvervs-ph.d.´ere hjælpe os med at

blive, siger Torben Nørgaard, som er innovationschef i AVV.

De seneste knapt halvandet år har AVV haft to erhvervs-ph.d.’ere til-

knyttet, de første i AVV’s historie.

- Vi har gennem en del år samarbejdet meget med universitetet, og

mange studerende har lavet projekter om organisering, kompostering

og forbrænding. Og vi har altid været med i front inden for affalds-

håndtering og – behandling, men vi vil mere. For fire år siden blev det

derfor skrevet ind i vores vedtægter, at vi også skal forske og udvikle,

og derfor har vi nu ansat to erhvervs-ph.d.’ere, som skal gøre os bedre,

siger Torben Nørgaard.

Og det gør de to erhvervs-ph.d.’ere Kristina Overgaard Zacho og Tho-

mas Dyrmann Winkel, hvis man spørger Torben Nørgaard.

- De kommer fra henholdsvis miljøplanlægning og humanistisk infor-

matik på AAU, så de kan hjælpe os på hvert deres område, men de har

det til fælles, at de er gode til at stille spørgsmål til det, som vi gør, og

måden vi gør det på. Det kan tage noget tid i en i forvejen travl hverdag,

men alligevel er det godt. Spørgsmålene kvalificerer nemlig det, vi gør,

når vi ”tvinges” til at tænke over det frem for bare at gøre, som vi plejer

og altid har gjort, siger Torben Nørgaard, som mener, at spørgsmålene

er med til at gøre AVV bedre på kort sigt.

Men også på længere sigt har erhvervs-ph.d.’erne en vigtig funktion.

De to søger nemlig gerne inspiration uden for Danmarks grænser, og

den inspiration er med til at udvikle AVV.

- Kristina var eksempelvis i England og i Flandern for at se nærmere på

et projekt, der kan mindske mængden af elektronikaffald. Det sker ved

at lave et elektronikværksted, hvor el-apparater, der egentligt skulle

smides ud, men let kan repareres, bliver repareret og dermed får for-

længet levetid. Nu er hun sammen med Miljøstyrelsen i gang med at se,

om noget tilsvarende kan laves her. Og selv om vi er et affaldsselskab,

der lever af at håndtere og behandle affald, glæder vi os over mindre

affald, ganske på samme måde som sundhedssektoren glæder sig over

forebyggelse og øget sundhed, siger Torben Nørgaard.

- Thomas har nøje fulgt engelske projekter, der skulle minimere mad-

spild. Det projekt har givet inspiration til et projekt i Tversted, hvor

borgerne blev opfordret til og givet råd om at mindske madspildet.

Dels for at mindske affaldsmængden, og så er der altså også penge

at spare for borgerne. Thomas kom frem til, at nogle familier kunne

spare 10.-12.000 kroner om året, bare ved at minimere madspildet,

siger innovationschefen.

Han er overbevist om, at erhvers-ph.d.’erne er med til at løfte AVV til et

højere niveau og til spørgsmålet om, hvad der skal ske, når de to bliver

færdige med deres erhvervs-ph.d., er der ingen tvivl.

- Så vi er meget positive over for ansøgninger fra nye erhvervs-

ph.d.`ere, hvis der er projekter, der matcher vores interessefelter. Vi

vil gerne være verdens bedste affaldsselskab. Det kræver konstant

udvikling, og det hjælper erhvervs-ph.d.’erne os med at opnå, siger

Torben Nørgaard.

e r h v e r v s - p h . d . ’ e r e s k a l h j æ l p e

a v v t i l v e r d e n s t o p p e nAffAldsselskAbet Avv hAr en klAr Ambition. selskAbet vil være

verdens bedste AffAldsselskAb, og den Ambition gør to erhvervs-ph.d.’ere frA AAlborg Universitet nU deres til At indfri.

FAKTAsamarbejdstype: ErhvervsPhD

varighed: 3 år


•Refleksion over praksis

•Inspiration til nye udviklingsmuligheder

•Hjælper til at indfri ambitionen om at blive ”verdens bedste

affaldsselskab”

yderligere info

www.aau.dk/samarbejde/virksomheder/samarbejde-forskere/

erhvervsphd/

erhvervs phd


ERhvERvsphdEt ErhvervsPhD-projekt er et særligt, virksomhedsrettet ph.d.-

projekt, der foregår over en 3-årig periode. Forskningsprojektet

og forskeruddannelsen gennemføres i et samarbejde mellem en

privat virksomhed, en ErhvervsPhD-studerende og et universitet.

Der ydes et tilskud til lønnen på 14.500 kr. pr. måned.

Yderligere info: www.erhvervsphd.dk


FAKTAsamarbejdstype: Netværk

varighed: Løbende


•Faglige input til forskellige medarbejdergrupper

•Deltagelse i innovationsprojekter

•strategisk fokus på erhvervet

international anerkendelse

BrainsBusiness har i løbet af få år udviklet sig til en af Europas

førende IKT-klynger. Dette blev understreget i 2013, da klyngen

modtog EU-kommissionens guldmedalje ”gold Medal for Cluster

Management Excellence” for at være en af Europas mest velfun-

gerende klynger. Medaljen blev blandt andet givet, fordi det er

lykkedes at skabe resultater for medlemmerne – eksempelvis i

form af innovationsprojekter, samarbejde på tværs og videnover-

førsel fra universitet til virksomheder – og for evnen til at synlig-

gøre medlemmernes kompetencer både i Danmark og i Europa.

www.brainsbusiness.dk

yderligere info

www.aau.dk/samarbejde/virksomheder/faglige-netvaerk

CASEMAGASIN

Selve begrebet ”klynge” dækker, som formuleret af Det Danske Klynge-

akademi Reg X, over ”en gruppe af virksomheder, der har lokaliseret

sig tæt ved hinanden og som arbejder på et strategisk niveau med an-

dre virksomheder, offentlige myndigheder og videnmiljøer, fordi det gi-

ver konkurrencemæssige fordele, som en enkelt virksomhed ikke kan

opnå alene.”

Der er således fokus på samarbejde og forretningsskabelse på tværs

af forskellige aktører i en klynge – og netop dét foregår i stor stil i

Nordjylland, hvor Aalborg Universitets forskere og studerende, UCN,

IKT-erhvervet – ved 146 betalende medlemmer i BrainsBusiness’ med-

lemsnetværk – , region og kommuner samarbejder og netværker i stor

stil for derigennem både at styrke klyngen og de enkelte virksomheder.

Stort udbytte på flere planer

GateHouse A/S i Nørresundby, som udvikler tracking-, monitorerings- og

satellitkommunikationsløsninger til transportsektoren, har været aktiv

deltager i klyngens aktiviteter i adskillige år. Direktør Michael Bondo An-

dersen sidder i BrainsBusiness’ bestyrelse, og flere af virksomhedens

medarbejdere gør løbende brug af de faglige arrangementer, som klyn-

gen afholder. BrainsBusiness har desuden været en vigtig brik i opstar-

ten af et stort forskningsprojekt om Intelligente TransportSystemer.

Michael Bondo Andersen fortæller:

- Vores medlemskab af BrainsBusiness har været direkte medvirkende

til, at vi fik startet det store ITS Platform-projekt med regionen, uni-

versitetet og andre virksomheder. Daværende formand for BrainsBusi-

ness, Grimur Lund, udpegede på et møde muligheden for at lave et

samarbejde på det område, og den idé var vi nogle stykker, der greb. Vi

fik samlet de relevante aktører og efterfølgende sat det i gang.

Projektet, der løb fra 2010-2013, førte blandt andet til, at Nordjylland

i 2010 blev udnævnt til testregion for Intelligente TransportSystemer.

500 bilister deltog i afprøvningen af nye teknologier til bl.a. kørselslog,

trafikinformation og automatisk parkeringsbetaling.

Ud over at hjælpe med opstart af innovationsprojekter og afholdelse af

faglige arrangementer spiller BrainsBusiness også en vigtig strategisk

rolle for det nordjyske IKT-miljø. Organisationen fungerer nemlig både

som fælles brandingportal og som talerør for erhvervet på nationalt

plan:

- Det er vigtigt, at man står sammen som erhverv og profilerer sig selv

og regionen, og i den forbindelse er det absolut et plus, at BrainsBusi-

ness har været med til at gøre Region Nordjylland kendt for at have

høje kompetencer inden for IKT og telekommunikation. Samtidig er

det vigtigt med en fælles platform som

BrainsBusiness, der også kan

skabe opmærksomhed fra an-

dre aktører og få sat ting

på dagsordenen på

politisk plan – både

regionalt og na-

tionalt, afslutter

Michael Bondo

Andersen.

s tæ r k t n e t væ r k f o r i k t - b r a n c h e n

er dU ikt-virksomhed, -forsker eller –stUderende i nordjyllAnd, kAn dU blive en del Af et helt Unikt fællesskAb. brAnchen sAmles nemlig i klynge-

orgAnisAtionen brAinsbUsiness, som hjælper med At skAbe netværk og kontAkter, fAcilitere innovAtionsprojekter sAmt øge synligheden Af de Alsidige ikt-kompetencer i verdensklAsse, som klyngens medlemmer besidder.

netværk

michael bondo andersen - direktør, gAtehoUse A/s


FAKTAsamarbejdstype: Netværk og forskningsprojekt

varighed: Løbende


•Afprøvning af teknologier og løsninger, så man ikke skal starte

forfra hver gang

•Netværk til relevante leverandører, forskere, patienter og

klinikere nationalt og internationalt

•Indsigt i den nyeste udvikling inden for telehealth og

telerehabiliteringsteknologier

yderligere info

www.aau.dk/samarbejde/virksomheder/faglige-netvaerk

casemagasin 24 AAU MATCHMAKING CASEMAGASIN24CASEMAGASIN AAU MATCHMAKING

t væ r a t l a n t i s k n e t væ r k

f o r t e l e m e d i c i n

AAlborg Universitet hAr de seneste 10 år spillet en nøglerolle i Udviklingen Af telemedicin. en række pilotprojekter er UdsprUnget frA institUt for medicin

og sUndhedsteknologi med lektor birthe dinesen i spidsen, og dette hAr blAndt Andet medført oprettelsen Af et tværAtlAntisk sAmArbejde mellem dAnmArk

og UsA – et sAmArbejde, der nU også Udvides til At omfAtte grønlAnd.

Fokus for det internationale netværk TTRN (Transatlantic Telehealth

Research Network) er udvikling af telemedicin, primært til patienter

med kroniske sygdomme som hjertesvigt eller KOL (rygerlunger). Bir-

the Dinesen fortæller:

- Kombinationen af kompetencer i netværket betyder, at vi nu kan udfø-

re projekter med patienter med samme sygdomme i forskellige lande.

Vi har bl.a. netop gennemført et pilotforsøg, hvor vi har undersøgt, hvil-

ke telemedicin-teknologier patienterne selv foretrækker, fx hjemme,

på arbejde, eller når deres tilstand er forværret. Her har vi haft patien-

ter med i Cleveland, fra UC Davis og Sygehus Vendsyssel i Hjørring. En

af fordelene ved et samarbejde som dette er netop, at vi kan få flere

patienter med i et pilotstudie – og så opstår der spændende nye ideer,

når man mikser kulturer.

Netværket har netop knopskudt til et nyt netværk, ATTRN – Arctic Trans-

atlantic Telehealth Research Network, – hvor Grønland deltager. Tanken

bag dette er, at Grønland kan lære af erfaringer og viden fra mange års

praksis med telemedicin i fjerntliggende områder i Californien.

- Der er potentiale for nogle rigtigt spændende projekter, og samtidig

står vi med det nye netværk endnu stærkere, når vi skal søge funding

til projekter. Vi glæder os meget til at se, hvad dette nye samarbejde

kan føre til, siger Birthe Dinesen.

PRODUKTER AFPRøVES HOS SLUTBRUGERNE

Også for virksomheder åbner TTRN-netværket nye muligheder: de bli-

ver inviteret med i konkrete projekter og får herigennem bl.a. mulighed

for at afprøve deres teknologier hos slutbrugerne, der skal anvende

dem. Et af de projekter, hvor dette har været muligt, er Teledi@log, som

har til formål at udvikle rehabiliteringsteknologier til hjertepatienter, så

de kan træne i eget hjem. Her har IBM Danmark ApS været med helt fra

start i projektet og har blandt andet leveret den kommunikationsplat-

form ’IBM Shared Care Platform’, der anvendes til overblik og kommuni-

kationen mellem patienter, læger, sundhedspersonale, kommune mm.

Malene østergaard Bach, IBM, er glad for muligheden for at deltage i

projektet – ikke mindst på grund af vidensdeling og tætte netværk som

virksomheden opnår:

- Deltagelsen i netværk og projekter som disse giver indsigt i, hvad

der sker – ikke blot på forskningsfronten men i alle grupper, der skal

anvende og udvikle telemedicinteknologierne. Især den kliniske indsigt

fra læger og sygeplejesker er værdifuld for os, da vi får en viden og

feedback inkl. nye ideer som vi kan udnytte i videreudvikling af løs-

ningen. Projektet har også været meget interessant i processen med

workshops, hvor både patienter og pårørende har deltaget, siger hun

og tilføjer:

- Desuden møder vi andre leverandører, og netværket udvides med

muligheder for samarbejde. I den foranderlige verden, vi lever i i dag,

er man simpelthen nødt til at arbejde sammen om udvikling og produk-

tion af teknologier som disse. Og så giver projekter som disse os en

unik mulighed for at få feedback fra slutbrugerne.

Er man som virksomhed interesseret i at deltage i nogle af netvær-

kenes aktiviteter, kan man kontakte netværket gennem hjemmesiden

http://citris-uc.org/telehealth/project/transatlantic-telehealth-re-

search-network/ eller ved kontakt til lektor Birthe Dinesen, SMI, leder

af Laboratoriet for Telehealth & Telerehabilitering, Institut for Medicin

og Sundhedsteknologi, AAU, e-mail: [email protected]

Læs mere om Teledi@log-projektet på www.teledialog.dk

netværk


d i r e k t ø r e r u d d a n n e r s i g o g s å

I 2003 etablerede Susanne Langbak sammen med Jim Christensen SeaCo A/S i Hirtshals, som er en international handelsvirksomhed med import og eksport af fisk. Hun er oprindeligt uddannet på Aalborg Universitet som cand.mag. i Sprog og Internationale Forhold, og da drømmen om en MBA skulle opfyldes, var det nærliggende at søge tilbage til AAU.

- AAU har en akkrediteret og internationalt anerkendt MBA-uddan-nelse, og så har jeg også fra tidligere gode erfaringer fra AAU og den måde, undervisningen foregår på, med problembaseret læring, som kan bruges i praksis, fortæller Susanne Langbak, som star-tede på MBA-uddannelsen i foråret 2014. Hun har helt klare mål med sin uddannelse:

- Jeg har længe haft en drøm om at tage en MBA-uddannelse – både for at blive en dygtigere leder og for at kunne bringe ny viden og inspiration ind i virksomheden. Målet er desuden at få nye faglige kompetencer, der skal være med til at bringe vores spændende virksomhed i yderligere vækst, siger hun og tilføjer:

- Med MBA’en kan jeg bringe et teoretisk fundament og nogle ledel-sesværktøjer ind i virksomheden, som vi kan bruge i vores daglige arbejde. Vi er i dag i SeaCo A/S rigtigt dygtige til at handle internati-onalt, og vi tror på, at MBA-uddannelsen kan være med til at styrke os endnu mere på et strategisk ledelsesmæssigt niveau.

Udbytte fra dag ét

Susanne Langbak understreger, at selv om det kræver hårdt arbejde og viljestyrke at gennemføre en MBA-uddannelse, som jo ofte fore-

går sideløbende med ens daglige arbejde, så er det det hele værd. Man får nemlig helt fra start spændende, brugbare redskaber med hjem.

- Vi har arbejdet med flere projekter fra MBA-uddannelsen i virk-somheden, og de har været rigtigt givtige for os. Det er nogle fan-tastisk dygtige professorer og foredragsholdere, som underviser i den nyeste viden, og når man kombinerer det med dygtige er-hvervsfolk, så sker der noget, understreger hun.

- Samtidig er der et spændende netværk på MBA-holdet, som er sammensat af dygtige folk fra vidt forskellige brancher. Man får et rigtigt godt indblik i de elementer, der påvirker ens egen virksom-hed, og vi har allerede brugt meget af den viden, som jeg har opnået indtil videre på uddannelsen, afslutter Susanne Langbak tilfreds.

selvom mAn Allerede er rigtig dygtig til At drive sin virksomhed, kAn mAngodt stile endnU højere og ønske At blive både bedre til det, mAn AlleredekAn, og sAmtidig fylde nye, strAtegiske ledelsesværktøjer på cv’et og ind

i virksomheden. sådAn tænker direktør sUsAnne lAngbAk, seAco A/s, derved siden Af At drive virksomhed læser en mbA (mAster of bUsiness

AdministrAtion) på AAlborg Universitet.

FAKTAsamarbejdstype: Efteruddannelse (MBA)

varighed: 2 år


•Ny viden og inspiration

•Nye faglige kompetencer og værktøjer

•Indblik i den nyeste viden

•sparring og netværk med de andre på holdet

yderligere info

www.aau.dk/uddannelser/efteruddannelse


efterUddannelse

f å n y h e d e r f r a a a u m a t c h m a k i n g

p å l i n k e d i n

modtag Updates i din nyhedsstrøm på linkedin om nyeste forskning, arrangementer, efter-/videreUddannelse og samarbejds-

mUligheder med aalborg Universitet.

www.linkedin.com/company/aaU-matchmaking

aau casemagasin 2015

Documents